Radioaktivitet - Bioanalytikeruddannelsen VIA University College

Transcription

FARUM-KOMMISSIONEN · Bind 13
Finansiering og økonomistyring
Bind 13 · Finansiering og økonomistyring
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)
eller hos
Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-92904-00-3
ISBN: 978-87-92904-01-1 (e-udgave)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
BIND 13
Kapitel 21 Finansiering
Kapitel 22 Budget- og bevillingskontrol
Indholdsfortegnelse
21.
Farum Kommunes finansiering
5
21.1.
Indledning
5
21.2.
Skatteudskrivning
6
21.3.
Bloktilskud og udligning
8
21.4.
Kassekreditreglen
9
21.4.1.
Retlig ramme
9
21.4.2.
Farum Kommunes overholdelse af kassekreditreglen
12
21.4.3.
Forklaringer
15
21.4.4.
Sammenfatning og vurdering
20
21.5.
Kommunal lånoptagelse
21
21.5.1.
Den retlige ramme
21
21.5.1.1.
Kommunestyrelseslovens bestemmelser om låntagning
21
21.5.1.2.
Lånebekendtgørelsen
24
21.5.2.
Låneoptagelse uden forelæggelse for byrådet
26
21.5.2.1.
Optagelse af kassekredit på 250 mio. kr. hos FIH
26
21.5.2.2.
Optagelse af lån på 200 mio. kr. i BG Bank
29
21.5.2.3.
Finansiering via mellemregningskonto med FIH
34
-1-
21.5.2.4.
Forklaringer
34
21.5.3.
34
21.6.
“Farum-modellen”
35
21.6.1.
Indledning
35
21.6.2.
Offentlig kritik
35
21.6.3.
Sale-and-lease-back
46
21.6.3.1.
Økonomiske fordele og ulemper ved sale-and-lease-back
49
21.6.3.2.
Risici for leasingtager
49
21.6.3.3.
Skattemæssige forhold ved sale-and-lease-back
50
21.6.4.
Farum Kommunes sale-and-lease-back arrangementer
51
21.6.4.1.
23 daginstitutioner
58
21.6.4.2.
Stavnsholt Renseanlæg mv.
63
21.6.4.2.1.
Den politiske beslutningsproces og aftalegrundlaget
63
21.6.4.2.2.
Indenrigsministeriets behandling af sagen
67
21.6.4.2.3.
Finansministeriets behandling af sagen
78
21.6.4.2.4.
Forklaringer
80
21.6.4.3.
Fire skoler, en svømmehal og et kulturcenter
86
21.6.4.4.
Farum Park (tidligere Farum Stadion)
91
21.6.4.4.1.
Den politiske beslutningsproces og aftalegrundlaget
91
21.6.4.4.2.
Tilsynsrådets og Indenrigsministeriets behandling af sagen
99
21.6.4.4.3.
Forklaringer
123
21.6.4.4.4.
Klagenævnet for Udbuds kendelse af 29. januar 2002
129
21.6.4.5.
Farum Arena
132
21.6.4.6.
Daginstitutioner på Regnbuegrunden og Furesø Fritidsgård
136
21.6.4.7.
Farum Vejgård
137
21.6.4.8.
Farum Marina (tidligere Furesøbad)
138
21.6.4.9.
Farum Rådhus
141
21.6.4.10.
Farum Gydevej 77
142
21.6.5.
Investeringsforeningen Farum Invest
143
21.6.6.
Momsspørgsmål
145
21.6.6.1.
Told- og Skattestyrelsens afgørelse om frivillig momsregistrering
145
21.6.6.2.
Indenrigsministeriets afgørelse om momsrefusion
147
-2-
21.6.7.
Deponering
149
21.6.8.
Forklaringer
151
21.6.9.
Efterforløbet
158
21.6.10.
Revisionssagkyndig og økonomisk analyse og vurdering
167
21.6.11.
170
22.
Budget- og bevillingskontrol
174
22.1.
Den retlige ramme
174
22.1.1.
Kommunestyrelsesloven mv.
175
22.1.2.
Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen
180
22.1.3.
Formkrav til budgettet
180
22.1.4.
Bevillingsregler
183
22.1.5.
Farum Kommunes styrelsesvedtægt. Budget- og bevillingsregler
188
22.1.6.
Farum Kommunes kasseog regnskabsregulativ
189
22.2.
Budgetafvigelser i Farum Kommune
206
22.3.
Budget- og bevillingskontrol i Farum Kommune
210
22.3.1.
1990-1997
210
22.3.2.
1998-2000
213
22.3.3.
2001
218
22.3.3.1.
Byrådsmøde den 12. juni 2001
219
22.3.3.2.
Byrådsmøde den 9. oktober 2001
220
22.3.3.3.
Byrådsmøde den 30. oktober 2001
226
22.3.3.4.
Ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 15. november 2001
235
22.3.4.
2002-2003
242
22.3.5.
Budgetansvarlige embedsmænd
244
22.3.6.
25-årsoversigter
247
22.3.7.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets suspensionsafgørelse 6. maj 2002 256
22.3.8.
Tilsynsrådets påtalebegæring vedrørende bevillingskontrol i 2001
260
22.3.9.
Tilsynsrådets udtalelse af 6. maj 2003 om bevillingskontrol i 2002
272
22.3.10.
Straffesagen imod Peter Brixtofte
277
22.3.11.
Straffesagen imod 12 medlemmer af byrådet
283
-3-
22.4.
Forklaringer
285
22.4.1.
Kommunale embedsmænd
285
22.4.2.
Byrådsmedlemmer
298
22.5.
325
-4-
Kapitel 21
21.
Farum Kommunes finansiering
21.1.
Indledning
Kommunernes aktiviteter finansieres for ca. 75 % vedkommende af skatteopkrævning, mens
den resterende del finansieres af bloktilskud, en landsudligning mellem rige og fattige kommuner, en hovedstadsudligning mellem rige og fattige kommuner i hovedstadsområdet samt
en tilskudsordning til vanskeligt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet og diverse
mindre særlige tilskuds- og udligningsordninger.
Kommunerne kan også finansiere deres aktiviteter via træk på deres kassebeholdning og har i
begrænset omfang lov at optage lån inden for rammer, der er nøje beskrevet i den i medfør af
kommunestyrelsesloven udstedte bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse
af garantier mv. (”lånebekendtgørelsen”), der også indeholder den såkaldte kassekreditregel.
Endelig finansieres visse kommunale aktiviteter gennem delvis brugerbetaling, for eksempel
plejehjem og daginstitutioner mv. Der er dog snævre grænser for brugerbetalingen, idet kommuner normalt ikke kan opkræve brugerbetaling uden udtrykkelig lovhjemmel. Denne finansieringskilde vil ikke blive omtalt nærmere i denne sammenhæng.
Spørgsmålet om Farum Kommunes økonomi, herunder finansiering ved lånoptagelser, indgik
i straffesagen imod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen. Ved såvel by- som landsret blev
Peter Brixtofte således bl.a. fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155 ved i 2001 at
have skjult, at der opstod et voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og
udgifter, der delvis blev finansieret ved låneoptagelser. Det blev lagt til grund, at kassekreditreglen var overtrådt fra den 8. januar 2001, og Peter Brixtofte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155 dels ved ikke at have reageret over for, at kommunens likviditet
løbende blev væsentligt forringet og kassekreditreglen overtrådt, dels ved at have holdt dette
-5-
forhold skjult for byrådet. Optagelse i 2001 af lån på henholdsvis 250 mio. kr. og 200 mio. kr.
uden forelæggelse for byrådet indgik også i straffesagen. Begge de tiltalte blev i dette forhold
dømt for overtrædelse af straffelovens § 155. 1
Farum Kommunes sale-and-lease-back aftaler vedrørende en lang række kommunale ejendomme - kendt som Farum-modellen - blev navnlig efter aftalen i 1998 vedrørende rensningsanlæg og afløbssystem genstand for betydelig offentlig opmærksomhed og kritik. Indenrigsministeriet fandt, at de mange aftaler reelt var maskerede lån, og bestemte, at kommunen skulle deponere trecifrede millionbeløb.
Finansieringen ved blok- og udligningstilskud har ikke påkaldt sig interesse i forbindelse med
Farum-sagen.
21.2.
Skatteudskrivning
I kommunestyrelseslovens § 40 hedder det om den kommunale skatteudskrivning, at
”Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen, den bindende regel for størrelsen af næste års kommunale skatteudskrivning”.
Fastsættelse af den kommunale skatteprocent er således i princippet en ren beregningsopgave,
hvor man efter fastlæggelse af udgifter og andre indtægter i budgettet udregner, hvor stor
skatteprocenten skal være. I praksis foregår det ofte anderledes, idet der i kommunalbestyrelsen kan være et politisk ønske om at fastholde en bestemt eller opnå en reduceret indkomstskatteprocent og/eller grundskyldspromille og dækningsafgift. Her kan alle elementer i budgettet på såvel udgifts- som indtægtssiden komme i spil. Det vil afhænge af den politiske situation i den enkelte kommunalbestyrelse, hvilke elementer i budgettet der vægtes tungest. I
kommuner, hvor man særligt ønsker at vægte erhvervshensyn, vil man typisk minimere eller
afskaffe dækningsafgiften og måske reducere grundskyldspromillen til minimum (6 promille i
undersøgelsesperioden) og finansiere provenutabet gennem højere brugerbetaling og/eller
indkomstskatter eller ved besparelser. I andre kommuner prioriterer man anderledes. En sær1
Sagen er omtalt i bind 16, kapitel 28 om domstolsbehandling. Dommene er medtaget som bilag 9.1 og 9.2 til
beretningen.
-6-
lig variant er sommerhuskommuner, hvor man typisk maksimerer beskatningen af ejendomme
og opkræver den højest tilladte grundskyldspromille (24 ‰ i undersøgelsesperioden) eller tæt
derpå for at hente en del af kommunens finansiering ind hos sommerhusejere, der ofte ikke
har helårsbopæl i kommunen og derfor ikke betaler indkomstskat til den. Til gengæld vil disse
kommuner til glæde for de fastboende kunne få en lavere indkomstskatteprocent.
For så vidt angår Farum Kommune indgik en lav og gerne faldende skatteprocent kombineret
med et højt og gerne stigende kommunalt serviceniveau som et væsentlig led i den politiske
ledelses strategi og i markedsføringen af kommunens resultater over for kommunens befolkning og den øvrige offentlighed. 1
I undersøgelsesperioden har Farum Kommune haft de i nedenstående tabel anførte grundskyldspromiller og udskrivningsprocenter. Som det kan ses af tabellen havde Farum Kommune faldende/lav grundskyldspromille frem til 2003, hvor der som følge af den med Indenrigsministeriet aftalte genopretningsplan skete en kraftig stigning i grundskyldspromillen,
men dog stadig under maksimum. Udskrivningsprocenten var frem til og med 1996 faldende
og herefter stigende for dog at blive nedsat i 2002. I 2003 blev udskrivningsprocenten efter
genopretningsaftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet sat op til 22,8 %, hvilket på daværende tidspunkt var landets 5. højeste. 2
1
Se for eks. 2. behandlingen den 9. oktober 2001 af kommunens budget for 2002 hvor Peter Brixtofte bl.a. udtalte: ”Vores økonomi er god og stærk på kort sigt, på mellemlangt sigt og på rigtig langt sigt. Det er en meget sund
udvikling, vi er inde i. Og derfor er det en stor glæde nu at kunne anbefale overfor byrådet, at vi stemmer ja til et
budget, som gør Danmarks højeste serviceniveau endnu højere. Som gør landets laveste skatteprocenter i forhold
til, hvad man får for pengene endnu lavere, og som forstærker vores økonomi endnu mere, som i forvejen er
meget stærk.” (975-99,f4,b8).
2
I revisionsrapporten i straffesagen er det lagt til grund, at Farum Kommune havde underskud i årene 1999-2001
på henholdsvis 116 mio. kr., 137 mio. kr. og 339 mio. kr. Skulle balance have været opnået alene ved en højere
udskrivningsprocent, skulle den i de tre år alt andet lige have været henholdsvis ca. 24 %, ca. 25 % og ca. 35 %.
-7-
21.3.
Bloktilskud og udligning
Det overordnede formål med bloktilskuds- og udligningssystemet er at udjævne de økonomiske forskelle mellem kommunerne. Det sker dels gennem tildeling af bloktilskud til kommunerne efter forskellige kriterier, dels gennem en udligning på landsplan mellem fattige og rige
kommuner og i hovedstadsområdet efter en særlig hovedstadsudligning. Reglerne om bloktilskud og udligning fandtes i undersøgelsesperioden i lov nr. 431 af 14. september 1983 om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med senere ændringer. Reglerne er nærmere beskrevet i pjecen ”Kommunal udligning - en guide til det
kommunale tilskuds- og udligningssystem” udgivet af Indenrigsministeriet i juni 2001. 1
En gennemgang af regnskaberne for Farum Kommune i undersøgelsesperioden viser et varierende detaljeringsniveau m.h.t. oplysninger om kommunens indtægter og udgifter i forbindelse med bloktilskud og udligningsordninger. Nedenstående tabel viser, at kommunen i alle
årene bortset fra 1992 og 1997 netto har modtaget mellem knap 1 og godt 37 mio. kr. i udligning og tilskud.
Generelle tilskud og udligning Farum Kommune 1990 – 2003
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
16,7
0,7
-6,5
8,6
18,0
7,9
14,8
-14,2
5,9
35,6
37,7
24,4
21,9
28,3
Generelle tilskud
og udligning
mio. kr. i alt
I Indenrigsministeriets nøgletal kan man se opgørelser over tilskud og udligning pr. indbygger
for henholdsvis Farum Kommune og Frederiksborg Amt som gennemsnit for alle årene 19901
978-4
-8-
2003. Nedenfor et gengivet en tabel herover, hvori også er anført tal for statsrefusioner/tilskud.
Farum Kommunes nøgletal tilskud- udligning- og statsrefusion
1990¹
1991¹
1992¹
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
Indtægter fra tilskud og udlign. pr. indb.
Kommuner i Frederiksborg Amt
1.297
Farum Kommune
1.137
1.084
332
1.266
16
2.163
965
2.412
1.033
2.036
221
1.275
646
702 -1.019
817
20
1.378
1.888
649
1.686
825
1.296
1.588
1.160
1.157
1.084
154
412
180
415
3.171
3.102
3.528
3.282
3.435
3.127
3.720
3.204
4.210
3.881
4.191
4.013
4.235
3.962
4.590
4.240
4.927
4.531
5.172
4.570
Indtægter fra statsrefusion pr. indb.
Kommuner i Frederiksborg Amt
Farum Kommune
49
285
4.093
3.547
¹ Tallene fra 1990 - 1992 er ikke sammenlignelige med tallene fra 1993 - 2003. Tallene fra 1990 - 1992 omfatter ikke alle tilskudselementer samt efterreguleringer
Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal, 217-1 b75, 217-2 b75, 217-3 b75 og 217-4 b4
Som det kan ses af ovenstående tabel var Farum Kommunes indtægter fra tilskud og udligning i undersøgelsesperioden forholdsvis beskedne. Indtægterne fra statsrefusioner var noget
større og nogenlunde på niveau med amtsgennemsnittet.
21.4.
Kassekreditreglen
21.4.1. Retlig ramme
Indenrigsministeren kan i medfør af kommunestyrelseslovens § 58 (i undersøgelsesperioden §
55) fastsætte nærmere regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner. Bemyndigelsen er udnyttet ved udstedelse af lånebekendtgørelsen 1, der i § 9, stk. 1, indeholder den
såkaldte kassekreditregel:
”I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på
funktion 9.50.50, kassekreditter og byggelån, excl. byggelån, der snarest efter
byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i
samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.22.019.22.11 i »Budget- og regnskabssystem for kommuner«.”
1
Bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (I
undersøgelsesperioden bekendtgørelse 1989 nr. 496, 1994 nr. 343, 1996 nr. 87, 1996 nr. 1124, 1998 nr. 205,
1998 nr. 989, 2001 nr. 295, og 2002 nr. 1102).
-9-
Kassekreditreglen, der har været gældende i hele undersøgelsesperioden, bestemmer således,
at kommuners gennemsnitlige likviditet målt over de sidste 12 måneder til stadighed skal være positiv. For så vidt angår kontrollen med kassekreditreglens overholdelse hedder det i
vejledningen til lånebekendtgørelsen, at kommunen skal tilrettelægge sin kasseopgørelse
således, at kommunen på anfordring kan rekonstruere de daglige saldi på de respektive konti i
den forløbne 12 måneders periode. Hensigten hermed er at gøre det muligt for den kommunale revision ved uanmeldte kasseeftersyn eller anden revisionsvirksomhed at kontrollere
kassekreditreglens overholdelse.
I den kommenterede styrelseslov hedder det:
”Hvis en kommune ikke kan overholde kassekreditreglen, dvs. har trukket mere
på kassekreditten, end den må i forhold til kommunens likvide aktiver, skal kommunalbestyrelsen ansøge Indenrigs- og Socialministeriet nu Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation fra kassekreditreglen. Det må vurderes som kommunalbestyrelsens pligt straks at henvende sig til Indenrigs- og Socialministeriet
om eventuelle kommende problemer med overholdelse af kassekreditreglen med
henblik på en plan for genopretning af økonomien og en lovliggørelse af situationen ved en dispensation.” 1
Ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, der trådte i kraft den 1. januar 2004, er der efter forslag
fremsat i betænkning nr. 1425 om indsigt i den kommunale administration for kommunalbestyrelsen, revisionen, tilsynet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet indsat en bestemmelse i
kommunestyrelseslovens § 46, stk. 2, hvorefter indenrigsog sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen
om kommunens økonomiske forhold. I ”Orientering om ændring af lov om kommunernes
styrelse (L 381)”, udsendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 5. december 2003 er om
bestemmelsen anført: 2
”1.6. Udarbejdelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold (§ 46, stk. 2).
Gældende ret
I forbindelse med budgetbehandlingen stilles efter de gældende regler i budgetog
regnskabssystemet for kommuner og amtskommuner krav om uddeling af bevil1
2
Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2010, p. 504
49-1,f2,b8f. Medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3.
- 10 -
lingsoversigt og takstoversigt til kommunalbestyrelsen. Ud over de oversigter, der
skal uddeles til kommunalbestyrelsen, skal der indgå en række oversigter til budgettet, der efter bestemte formkrav skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt til Danmarks Statistik.
Det følger af styrelseslovens § 45, stk. 1, at kommunens årsregnskab skal være
ledsaget af en fortegnelse over kommunens kautions- og garantiforpligtelser.
Endvidere skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger,
navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings og regnskabsbeløb.
Fortegnelsen over kautions- og garantiforpligtelser skal uddeles til kommunalbestyrelsen. I lighed med budgettet skal der herudover i tilknytning til årsregnskabet
udarbejdes en række øvrige oversigter, hvoraf en del skal uddeles til kommunalbestyrelsen, herunder en regnskabsoversigt, en finansiel status, en personaleoversigt samt en ejendomsfortegnelse. Ud over de oversigter, der skal uddeles til
kommunalbestyrelsen, skal der udarbejdes en række oversigter til regnskabet, der
skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt til Danmarks Statistik.
Der er således i dag krav om udarbejdelse af bestemte oversigter i forbindelse med
budgettet og årsregnskabet, herunder krav om, at en række oversigter skal uddeles
til kommunalbestyrelsen. Der stilles imidlertid ikke krav om uddeling til kommunalbestyrelsen af bestemte løbende oversigter.
Efter 1. januar 2004
Med den nye bestemmelse i styrelseslovens § 46, stk. 2, bemyndiges indenrigsog
sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om udarbejdelse og udsendelse
af oplysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold.
Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til kommunalbestyrelsens mulighed for
løbende indsigt i kommunens økonomiske forhold.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil på baggrund af drøftelse i Budget- og regnskabsudvalget med virkning fra 1. januar 2004 fastsætte regler om obligatorisk
udsendelse til kommunalbestyrelsen af likviditetsoversigter opgjort efter kassekreditreglen og om indberetning af sådanne oversigter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”
Der er herefter i bekendtgørelse om kommunernes budgetog regnskabsvæsen, revision mv. §
1 indsat en bemyndigelse til, at ”Budget og regnskabssystem for kommuner” kan indeholde
regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold. Sådanne regler er nu fastsat i afsnit 7.3:
”7.3 Likviditetsoversigter opgjort efter kassekreditreglen
- 11 -
Der udarbejdes hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo juni, ultimo september og ultimo december - en likviditetsoversigt udarbejdet efter kassekreditreglen.
Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12
måneder af de daglige saldi på funktionerne 9.22.01-9.22.11 fratrukket gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi funktion på 9.50.50, ekskl.
byggelån, der senere konverteres til langfristede lån.
Likviditetsoversigten skal som minimum indeholde oplysninger om likviditeten
det seneste år opgjort efter kassekreditreglen ultimo hver måned. Det er imidlertid
kommunerne frit for, at udarbejde en mere detaljeret opgørelse af udviklingen i likviditeten opgjort efter kassekreditreglen - eksempelvis på baggrund af daglige
opgørelser.
Oversigten ledsages af forklarende bemærkninger. I bemærkningerne redegøres
bl.a. baggrunden for de seneste 12 måneders udvikling i likviditeten samt forventningerne til den fremtidige udvikling.
Den kvartalsvist udarbejdede likviditetsoversigt skal løbende forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer. Oversigten forelægges for medlemmerne senest en
måned efter opgørelsen - henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
Det bemærkes, at det ikke er påkrævet, at oversigten behandles på et kommunalbestyrelsesmøde medmindre, der er et særskilt ønske herom.
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indberettes kvartalsvist til Indenrigsog Sundhedsministeriet. Der indberettes oplysninger om likviditeten ultimo marts,
ultimo juni, ultimo september og ultimo december.”
21.4.2. Farum Kommunes overholdelse af kassekreditreglen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagde ved dispensationen af 17. juni 2002 fra kassekreditreglen til grund, at Farum Kommune fra maj 2001 ikke havde kunnet overholde kassekreditreglen. Udviklingen i kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen og forløbet, hvor
Farum Kommune blev ”sat under administration” er nærmere beskrevet i bind 15, kapitel 24.
Spørgsmålet om Farum Kommunes overholdelse af kassekreditreglen indgik også i straffesagen mod Peter Brixtofte, idet han bl.a. var tiltalt for ”ikke fra primo 2001 at have reageret ved
den negative udvikling i kommunens gennemsnitlige nettolikviditet over de sidste 12 måneder, der indebar en overtrædelse af § 10 (kassekreditreglen) sammenholdt med § 18” i lånebe-
- 12 -
kendtgørelsen. Byretten henførte forholdet under straffelovens § 155. Det hedder herom i byretsdommens begrundelse: 1
”). Med indregning af kommunens mellemregning med FIH er likviderne negative
siden juli 2000 indtil periodens udløb. Efter kommunens egne opgørelser uden
korrektioner for forholdet til Stavnsholt, rensningsanlæg, deponering og FIH bliver likviderne atter positive fra den 20. december 2000, men på ny negative fra
12. marts 2001. 25. april 2001 modtages et beløb på 250 mill. kr., jfr. nærmere om
dette nedenfor under forhold 2 a), hvoraf fremgår, at beløbet i første omgang
regnskabsførtes som à conto salg og under denne forudsætning medførte en momentan betydelig forbedring af likviditeten, som atter blev positiv indtil 27. juni
2001 og på ny fra 28. december 2001. Uden dette beløb var likviditeten negativ i
hele perioden fra 12. marts 2001.
Kassekreditreglen jfr. bekendtgørelse om kommuners låntagning § 10, hvorefter
gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på kassekreditter og
byggelån ikke må overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på
likvide aktiver, er efter Farum kommunes egne opgørelser overtrådt fra den 16.
maj 2001, når de "kassekreditlignende lån" (formulering i Indenrigs- og Sundhedsministeriets skrivelse af 17. juni 2002 om midlertidig dispensation til Farum
kommune for overholdelse af kassekreditreglen) på tilsammen 450 mill. kr., jfr.
forhold 2 a) og b) nedenfor indregnes. Denne dato er lagt til grund af Indenrigsog Sundhedsministeriet.
Anklagemyndigheden har med støtte i revisionsberetningen pkt. 6.2 og figur 13
gjort gældende, at kassekreditreglen må anses for overtrådt allerede den 11. (skal
formentlig være den 8. januar 2001), når også de betydelige forudbetalinger ifølge
mellemregningen med FIH, der i realiteten må betegnes som lån, indregnes.
Forsvaret har gjort gældende, at kassekreditreglen har været overholdt igennem
hele 2001 bortset måske fra et par dage i december, og har herved påberåbt sig
kommunens revisorer Ejno Klausen og Kenneth B. Andersen, der begge undersøgte forholdet i december 2001 og konkluderede, at reglen var overholdt, jfr.
endvidere det uanmeldte kasseeftersyn 1. november 2001 som redegjort i revisionsberetning nr. 119. Forsvaret har i denne forbindelse tillige gjort gældende, at
beløbet på 250 mill. kr. med rette er indregnet som indtægt, og at det i denne forbindelse er uden betydning, om denne likviditet var fremkommet på lovlig måde,
hvilket alene har betydning ved bedømmelsen af forhold 2 a).
Retten lægger med hensyn til den regnskabsmæssige bedømmelse revisionsberetningen til grund, hvorefter kassekreditreglen anses overtrådt allerede 8. januar
2001. Retten tilsidesætter således forsvarets anbringende, hvorefter beløbet på 250
mill. kr. skal indregnes som positiv likviditet, hvorved henvises til, at de af forsvaret påberåbte revisorer som vidner har forklaret, at de ved deres udtalelse om, at
kassekreditreglen var overholdt i så godt som hele perioden, var uden kendskab til
1
Dommens side 701ff. Dommen er medtaget som bilag 9.1 til beretningen.
- 13 -
beløbet på 250 mill. kr. Som nærmere gennemgået under forhold 2 a) anser retten
beløbet som et lån i hele perioden, og tiltaltes forventning igennem nogle måneder
om, at beløbet kunne konverteres til en salgssum, kan ikke føre til, at beløbet i
denne mellemperiode kan betragtes som andet end et lån. Ved bedømmelsen af
tiltaltes subjektive forhold findes det med henvisning bl.a. til Birgit Pedersens
forklaring pag. 157, hvorefter tiltalte daglig fik meddelelse om kassebeholdningen
og således havde mulighed for at skønne, om kassekreditreglen var overholdt,
ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i hvert fald siden den 16. maj 2001
kendte den rette sammenhæng, hvorimod det findes overvejende betænkeligt at
lægge til grund med tilstrækkelig sikkerhed, at tiltalte også var klar over betydningen af korrektionen for mellemregningen med FIH og dermed klar over, at
kassekreditreglen var overtrådt allerede i januar 2001.
Det er ubestridt, at tiltalte ikke på noget tidspunkt i 2001 over for byrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og borgerne har omtalt udviklingen i likviditeten.
Tiltalte burde i hvert fald straks efter den 16. maj 2001 have ansøgt Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om dispensation for kassekreditreglen, d.v.s. tage skridt til at
sætte Farum kommune under administration. Tiltalte har derimod så sent som 15.
november 2001, fem dage før valget, i den til økonomiudvalget afgivne økonomiske oversigt bemærket, at likviditeten, der ved vedtagelsen af budget 2002 forventedes at udgør 638,4 mill. kr., nu gennem kursgevinst på obligationer forventedes at udgøre 661,5 mill. kr.
Herefter lægges til grund, at likviditeten løbende er blevet væsentligt forringet, og
at tiltalte Brixtofte har skjult dette forhold.
…
Det er åbenbart, at den økonomiske udvikling igennem 2001- af tiltalte Brixtofte
kaldt et realøkonomisk jubelår - har været præget af alvorlige overskridelser af de
bevilgede beløb igennem hele året, ligesom det umiddelbart må lægges til grund,
at tiltalte har undladt at gribe effektivt ind herimod, men som sagen foreligger oplyst, idet der ikke ses foretaget detailleret bevisførelse om udviklingen i udgifterne, herunder om overskridelserne må anses som uundgåelige, finder retten ikke
at kunne regne tiltalte dette strafferetligt til last, idet det særlig ikke er muligt at
afgøre, om tiltaltes forsømmelse i så henseende kan betegnes som grov jfr. kommunestyrelseslovens § 61. Heri gøres alene undtagelse for så vidt angår den ovenfor nærmere beskrevne udvikling i likviditeten, særlig at kassekreditreglen allerede 16. maj 2001 måtte anses overtrådt, uden at tiltalte tog skridt særlig til at ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation herfor, jfr. §§ 10 og 18 i
dagældende bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning
og meddelelse af garantier mv.
Denne del af forhold 1 b) lægges tiltalte strafferetligt til last.”
Landsretten stadfæstede i henhold til de af byretten anførte grunde. 1
1
Landsrettens dom er medtaget som bilag 9.2 til beretningen.
- 14 -
21.4.3. Forklaringer
Birgit Pedersen, ansat i Farum Kommunes økonomiafdeling, har forklaret: 1
”Likviditetsstyring var et af vidnets kerneområder. Vidnet havde dagligt indsigt i
kassekreditten og kassebeholdningen. Hun udarbejdede oversigt over og gennemgik dagligt kassebeholdningen med sin chef. Da kassebeholdningen var positiv,
blev der ikke dagligt udarbejdet en rapport, men fra omkring 1997-1998 var kassebeholdningen ind imellem negativ, hvorfor man gik over til dagligt at holde øje
med den. Overholdelse af kassekreditreglen var en del af hendes arbejde. Efter
borgmesterens ønske lod vidnet også båndlagte midler indgå i opgørelsen over
kassebeholdningen. Vidnet var aldrig i tvivl om, at det måtte man ikke, men
borgmesteren ville det sådan. … Hun har gjort alle sine økonomichefer opmærksomme på problemet, herunder var i hvert fald Carsten Lehrmann og Hans Jørgen
Brink vidende om problemet.”
Hans Jørgen Brink har forklaret: 2
”Om likviditet og kassekreditregel forklarede vidnet, at han tjekkede og kontrollerede tallene med Birgit Pedersen, men han førte ikke kontrol med, hvor hun havde
tallene fra, om det var fra banken eller andre udskrifter. Han blev løbende holdt
orienteret om likviditeten.
…
Vidnet kender kassekreditreglen. Han kontrollerede den seddel, han fik fra Birgit
Pedersen herom. Kommunen overholdt kassekreditreglen i starten. Vidnet mener,
at det var omkring kommunens betaling af anden rate af kasernen, at kommunen
var nødt til at trække over. I starten blev de deponerede midler ikke regnet med
ved kontrol af overholdelse af kassekreditreglen. Det måtte man ikke. De fik senere besked af Peter Brixtofte på, at de deponerede midler skulle medregnes. Det
så pænere ud over for økonomiudvalget. Vidnet vidste godt, at det ikke var korrekt og sagde det til Peter Brixtofte, men Peter Brixtofte sagde til vidnet, at det
skulle han ikke blande sig i.”
Palle Mikkelsen, der i 1999 var økonomichef, har forklaret: 3
”Om kommunens likviditet og opfyldelse af kassekreditreglen forklarede vidnet,
at Birgit Pedersen var den dagligt ansvarlige herfor. Vidnet så hendes opgørelser
og fulgte med i likviditetsudviklingen sammen med Birgit Pedersen. Han talte
nærmest dagligt med Birgit Pedersen om kommunens likviditetsudvikling.”
1
316-30,b12-13
316-32,b12
3
316-33,b10
2
- 15 -
Martin Vith, der i 2000 var økonomichef, har forklaret: 1
”Om likviditet og kassekreditreglen forklarede vidnet, at han kendte kassekreditreglen og vidste, at den skulle overholdes. Deponerede beløb skulle ikke med i
opgørelsen, når det skulle gøres op, om kassekreditreglen var overholdt. Han var
ikke bekendt med, om kassekreditreglen blev overholdt, men det har nok været
snært. Han havde dog på fornemmelsen, at det var et problem i år 2000 og havde
nævnt det mundtligt over for borgmesteren, men vidnet fulgte det ikke til dørs, da
han reelt stoppede med at have med økonomien at gøre primo december 2000.”
Carsten Lehrmann, der i 2001 var økonomichef, har forklaret: 2
”Borgmesteren ønskede og fik dagligt en likviditetsopgørelse. Birgit Petersen
havde med opgørelserne over de likvider midler at gøre. Vidnet påså, at kassekreditreglen blev overholdt. Han henviste i den forbindelse til sit notat af 5. december
2001. I april 2001 var han blevet bedt om en opgørelse i forbindelse med hjemtagelse af et lån i banken. Vidnet ved, at kassekreditreglen da var overholdt. Han var
ikke forud herfor bekendt med opgørelserne. De deponerede midler blev fratrukket opgørelsen over de likvide midler. Der var en forskel mellem den måde, revisorerne opgjorde overholdelse af kassekreditreglen, og vidnets opgørelse, hvorfor
revisorerne som nævnt mente, at kassekreditreglen ikke ville være overholdt allerede i oktober 2001, hvor vidnet først mente, det ville blive et problem den 21. december 2001.
Foreholdt Birgit Pedersens forklaring til kommissionen 3 om at de deponerede
midler blev indregnet i kommunens likvider, forklarede vidnet, at det fremgår af
et bilag til det lige omtalte notat, at de båndlagte midler var fratrukket, inden
overholdelse af kassekreditreglen blev konstateret. Han forstår ikke Birgit Pedersens forklaring, hverken om at deponerede midler blev medregnet, eller at hun
skulle have gjort sine overordnede opmærksom herpå. Det fremlagte notat med bilag, mener vidnet, viser, at der blev foretaget en opgørelse uden båndlagte midler.
Det materiale, der ligger som bilag til notatet, producerede vidnet selv. Birgit Pedersen var begyndt omkring september måned at udarbejde likviditetsopgørelser.
Opgørelserne blev lavet som rullende daglige opgørelser. Da det begyndte at
”brænde på” overtog vidnet de daglige opgørelser. Han ved ikke, om Birgit Pedersen herudover lavede sine egne anderledes opgørelser." 4
1
316-34,b10
316-35
3
316-30,b12, sidste afsnit
4
Efter gennemlæsning af protokollatet har vidnet ønsket tilføjet: Efterfølgende har vidnet forespurgt Birgit Pedersen hvilken opgørelse, hun mente, at deponerede midler indgik i. Birgit Pedersen har til vidnet oplyst, at dette
var den daglige likviditetsopgørelse og ikke opgørelsen i henhold til kassekreditreglen.”
2
- 16 -
Revisor Ejno Bay Klausen, Kommunernes Revision, har forklaret: 1
”Om overholdelse af kassekreditreglen forklarede vidnet, at han var i gang med
den løbende revision, som startede ved et besøg den 15. november 2001. I forbindelse med påbegyndelsen af eftersynet undrede vidnet sig over, at kassebeholdningen var meget lav i forhold til det budgetterede. Den 3. december 2001 bad han
Carsten Lehrmann om en opgørelse, fordi han var tvivl om beregningen, og om
hvordan den skulle læses. Kassebeholdningen var primo december 2001 på 5 mio.
kr. og kraftigt faldende, hvorfor han gerne ville se beregninger på kassekreditreglens overholdelse. Vidnet vidste, at der ville blive frigivet 55 millioner kr. pr. 1.
januar 2002, så det var et spørgsmål om overholdelse af reglen i december 2001.
Der var ikke umiddelbart en oversigt over cashflowet i december måned. Det viste
sig, at kassebeholdningen endte med at være positiv.
… Vidnet kan godt genkende, at han har sagt, at kassekreditreglen allerede i oktober 2001 ikke ville være overholdt, og at det ikke så godt ud. Med en kassebeholdning på 5 mio. kr. var vidnet nervøs for perioden frem til den 31. december,
men beholdningen kom ikke efterfølgende under de 5 mio. kr. Vidnet kan ikke vide, om der var en forbindelse mellem hans udtalelser om kassekreditreglens overholdelse og kommunens ønske om, at han blev fjernet fra revisionen af kommunen. Han har ikke noteret i sin kalender, at han skulle have haft et møde den 6.
december 2001 i kommunen som forklaret af Carsten Lehrmann.”
Kenneth S. Andersen, Kommunernes Revision, har forklaret: 2
”Han havde fået besked fra Ejno Klausen om, at denne havde gennemgået kommunens overholdelse af kassekreditreglen. Det viste sig, at den opgørelse Ejno
Klausen i første omgang havde lavet ikke var korrekt. Opgørelsen blev derfor lavet om. Den korrekte opgørelse viste, at kommunen ikke havde overtrådt kassekreditreglen. Der var en beholdning på ca. 5 mio. kr. Det er muligt, at Ejno Klausen havde haft en samtale med Carsten Lehrmann om kassekreditreglens overholdelse forud for, at vidnet talte med Ejno Klausen, og den korrekte opgørelse blev
lavet, men vidnet ved det ikke. Der var en dialog med kommunen i den periode i
forbindelse med afrapporteringen omkring overholdelse af kassekreditreglen. Der
var ingen sammenhæng mellem opgørelsen af overholdelsen af kassekreditreglen
og fjernelsen af Ejno Klausen. Vidnet opfattede det alene som et spørgsmål om
kemi mellem kunde og revisor, men det var vigtigt for vidnet, at kunden forstod,
at det var vidnet, der var ansvarlig for revisionens bemærkninger.”
1
2
316-49,b2-3
316-48,b12
- 17 -
Kontorchef Niels Jørgen Mau, Indenrigsministeriet, har forklaret: 1
”Fra Farum Kommune deltog i mødet i Indenrigsministeriet den 19. februar 2002
Peter Brixtofte og Hans Jørgen Brink. Fra Indenrigsministeriet deltog ministeren,
Thorkild Juul samt vidnet og et par yderligere medarbejdere. Vidnet husker ikke,
om departementschefen var med. Adspurgt om hvad man diskuterede på mødet,
forklarede vidnet, at ministeriet navnlig ønskede at høre om mulig ulovlig låntagning og overtrædelse af kassekreditreglen. Peter Brixtofte fortalte, at kommunen
havde optaget lån på 250 mio. kr. med henblik på fremtidige anlæg. Ifølge Peter
Brixtofte var den aktuelle status i forhold til kassekreditreglen positiv med 23
mio. kr., men derudover havde de optaget et lån på 200 mio. kr., og det fremgik
ikke af kommunens låneramme og var ikke medregnet i opgørelsen efter kassekreditreglen, hvad det skulle, da ulovlige lån (set i forhold til lånerammen) reelt
svarer til en forhøjet kassekredit. Indenrigsministeren kunne umiddelbart konstatere, at kommunen havde overtrådt kassekreditreglen, og at kommunen blev derfor sat under administration fra samme dato, den 19. februar 2002.
Adspurgt om forløbet af mødet mellem ministeriet og kommunen den 7. marts
2002 og foreholdt mødereferat, 2 forklarede vidnet, at ministeriet med hensyn til
deponeringen udspurgte kommunen til forholdene ud fra leasingkontrakten, men
vidnet er usikker på, om det var på dette møde, der blev spurgt herom, eller om
det var på det næste møde. Adspurgt om hvorvidt beløbsstørrelsen med hensyn til
deponering blev diskuteret på mødet, forklarede vidnet, at det mener han ikke, at
det gjorde. Indenrigsministeriet forsøgte på et tidligere tidspunkt at få overblik
over, hvor store potentielle deponeringsforpligtelser der kunne ligge. Ad billede
702 "Kommunens likviditet" mener vidnet, at kommunen havde tal vedrørende
kommunens kassebeholdning med på mødet. Af den oversigt, ministeriet fik på
mødet, fremgik det, at kassekreditreglen var overtrådt allerede den 25. april 2001.
Det var overraskende og chokerende.
Efter det foregående møde stod det klart, at det stod galt fat. Adspurgt om det materiale, kommunen medbragte til mødet, herunder den omtalte oversigt, forklarede
vidnet, at Farum Kommune havde fået en række spørgsmål på forhånd og medbragte en mappe med materiale til mødet. Der var også oplysninger om kommunens økonomi, og heraf kunne de se, at kassekreditreglen havde været overtrådt i
et helt år, idet der også var en 365-dages oversigt. Adspurgt om hvorvidt det var
overraskende, forklarede vidnet, at det var det, men at de dog havde haft en anelse
om, hvordan det stod til, fordi de fandt ud af, at der var optaget lån tilbage i 2001,
og nu bekræftede kommunens eget materiale det samme. I oversigten kunne de se
et minus på 245 mio. kr., hvilket var meget stort, men det vidste sig senere, at
gældsopbygningen var på 700 mio. kr., hvilket svarede til et helt års kommunalt
forbrug, og det var helt exceptionelt, og noget som Indenrigsministeriet aldrig
havde set før.”
1
2
316-186
184-39,f1,b701-705
- 18 -
Daværende indenrigs og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, har forklaret: 1
”Adspurgt om mødet den 19. februar 2002 forklarede vidnet, at kommunen henvendte sig til ministeriet om et møde, da kommunen havde økonomiske problemer. I mødet deltog fra kommunen Peter Brixtofte samt embedsmænd og fra ministeriets deltog foruden vidnet Thorkild Juul, Niels Jørgen Mau Pedersen samt et
antal embedsmænd, som vidnet ikke i dag kan sætte navne på.
Det var et specielt møde, for det var meget eksponeret i medierne. Vidnet erindrer,
at tingene væltede ud af skabet. Det var en meget åben proces om de økonomiske
vanskeligheder. Kommunen var tvunget op i et hjørne på grund af dens økonomiske problemer. Vidnet husker, at borgmesteren slog ud med armene og sagde ”at
her er et problem”, og det var nærmest en tilståelsessag. Der kom en dialog i gang
om at finde løsninger, og det var åbenlyst, at der skulle gøres noget, og at løsningen ikke blot bestod i at give dispensation fra kassekreditreglen.
…
Mødet handlede om kommunens økonomiske situation. Kassekreditreglen var i
fokus. Det er en formel regel, men den viser underliggende økonomiske problemer. Adspurgt om hvad der generelt er grundlaget for drøftelserne i den slags situationer, forklarede vidnet, at generelt er det kommunerne, der selv har handlepligt. Hvis kassekreditreglen ikke kan overholdes, er det kommunen selv, der skal
give ministeriet meddelelse herom og søge dispensation med forslag til vilkår og
levere materiale herom. Kommunen skal altså selv komme med forslag til, hvorledes der kan rettes op på forholdene. Adspurgt hvilket grundlaget ministeriet
havde for at gå i dialog med kommunen på mødet den 19. februar 2002, og hvad
Peter Brixtoftes egen holdning var, forklarede vidnet, at det var åbenlyst, at ministeriet havde et grundlag for at afholde mødet, herunder f.eks. oplysningerne fra
Lars Wismann, men mødet 19. februar var ikke ”mødet”, snarere en indledning på
en procedure, hvor det blev fastslået, at kommunen havde et reelt problem i forhold til kassekreditreglen. Ministeriets embedsmænd havde været forberedt på at
skulle spørge tæt ind til tallene for at se, hvad faktum var. Mødet startede imidlertid med, at Peter Brixtofte var i ”bekendelseshjørnet” ved at konstatere, at kommunen ikke overholdt kassekreditreglen og reelt havde alvorlige økonomiske problemer. Dernæst gav Peter Brixtofte udtryk for en vis portion optimisme og kom
med et rimeligt positivt indlæg om veje ud af problemerne i form af indtægter fra
kommunens salg af jord og skatteindtægter fra flere borgere. Adspurgt om Peter
Brixtofte således fandt, at problemerne var af midlertidig karakter, forklarede vidnet, at så enkelt var det ikke. Peter Brixtofte erkendte åbenlyst, at kommunen ikke
overholdt kassekreditreglen, og at kommunen havde økonomiske problemer, men
Peter Brixtofte havde en optimisme med hensyn til at få flere borgere ind i kommunen og sælge jord, så han mente, at på længere sigt var der en balance, men der
var også en erkendelse af, at det ikke var noget, der kunne ske med et fingerknips.
Vidnet delte ikke optimismen med hensyn til øgede skatteindtægter fra flere borgere, da flere borgere også udløser flere udgifter til daginstitutioner og skoler med
videre. På det pågældende møde var konklusionen, at kommunen skulle sættes
1
316-192
- 19 -
under administration, og at der skulle sættes gang i arbejdet med en genopretningsplan med henblik på at få kommunens økonomi i balance. Vidnet har ikke
set noget mødereferat og mener ikke et sådant blev udarbejdet.” 1
Peter Brixtofte har forklaret:
”Foreholdt HLB-rapporten (2.1 samlet konklusion) ad ”KR burde have omtalt den
betydelige og stigende ubalance imellem indtægter og udgifter i 2000-2002” 2 forklarede vidnet, at han ikke har haft noget at gøre med regnskabet for 2001 og
2002. Der var dengang som nu intet over- og underskudsbegreb i relation til en
kommunes økonomi. Den eneste måde, en kommune kunne styre det på dengang,
var efter kassekreditreglen. Efter kassekreditreglen så man på den gennemsnitlige
likviditet set over 360 dage, og så længe der var plus på bundlinjen, var det i orden. Så man fremefter, ville der i Farum Kommune være udsigt til betydelige indtægter, bl.a. indtægter fra 4.000 nye tilflyttere til kommunen. Vidnet finder derfor
ikke, at kritikken er berettiget.” 3
21.4.4.
Ved dommen i straffesagen imod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen blev med hensyn til
den regnskabsmæssige bedømmelse den til sagen udarbejdede revisionsberetning lagt til
grund, hvorefter kassekreditreglen var overtrådt allerede den 8. januar 2001. Det blev endvidere lagt til grund, at Peter Brixtofte i hvert fald siden den 16. maj 2001 kendte den rette
sammenhæng, hvorimod retten fandt det overvejende betænkeligt at lægge til grund med tilstrækkelig sikkerhed, at han også var klar over betydningen af korrektionen for mellemregningen med FIH og dermed klar over, at kassekreditreglen var overtrådt allerede i januar
2001.
Overtrædelsen af kassekreditreglen fremgik ikke af de opgørelser, der blev udarbejdet af
kommunens økonomiforvaltning, idet deponerede beløb fejlagtigt blev medregnet ved opgørelsen. Kommissionen må efter de afgivne forklaringer lægge til grund, at dette skete efter
Peter Brixtoftes udtrykkelige instruks og imod forvaltningens indstilling.
1
316-192,b8-9
248-10,f2,b10-11
3
316-255,b17
2
- 20 -
Forholdet blev herved holdt skjult for økonomiudvalg og byråd, og der blev ikke taget skridt
til at ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation og herved få kommunen ”sat
under administration”, hvilket derfor først skete med ca. et års forsinkelse.
Der er som omtalt ovenfor nu fastsat regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til
kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold. Forløbet giver ikke kommissionen anledning til at fremkomme med forslag om andre regelændringer.
21.5.
Kommunal lånoptagelse
21.5.1.
Den retlige ramme
Hovedprincippet for kommunal låntagning er, at kommuner skal finansiere deres anlægsudgifter uden lånoptagelse. Lånereglerne, der traditionelt har været ret restriktive, er et styringsmiddel, der kan anvendes til at regulere aktiviteten i den kommunale sektor og påvirke
kommunernes prioritering, herunder også af finanspolitiske årsager. Rammerne for den kommunale låntagning indgår i de årlige forhandlinger mellem staten og kommunerne om kommunernes økonomi.
21.5.1.1. Kommunestyrelseslovens bestemmelser om låntagning
Kommunestyrelseslovens § 41 samt §§ 58 og 59 (tidligere §§ 55 og 57) indeholder bestemmelser om den kommunale låntagning og har siden 1. april 1970 dannet hjemmelsgrundlag
for de statsligt fastsatte begrænsninger i kommunernes låntagning, fra regnskabsåret 1983
udmøntet i den såkaldte lånebekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december
2009.
Ifølge § 55, stk. 1, i lov nr. 223 af 31. maj 1968 om kommunernes styrelse, der trådte i kraft
den 1. april 1970, krævede en kommunalbestyrelses beslutning om optagelse af lån tilsynsmyndighedens samtykke. Ved lov nr. 629 af 23. december 1980, der trådte i kraft den 1. januar 1981, fik bestemmelsen følgende ordlyd:
"§ 55. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning."
- 21 -
Af lovens forarbejder fremgår, at administrationen af Indenrigsministeriets hidtidige godkendelsesbeføjelser havde ændret karakter, idet ministeriet ikke i nær så høj grad vurderede de
enkelte dispositioners hensigtsmæssighed for den enkelte kommune, men indskrænkede sig til
at påse, at dispositionen var forenelig med lovgivningen og i overensstemmelse med ministeriets dagældende retningslinjer. Det fremgår endvidere, at “det i langt højere grad [er] kommunernes økonomiske dispositioner under ét og disses betydning for samfundsøkonomien,
der er blevet et vigtigt problem i samspillet mellem staten og kommunerne på det økonomiske
område.” (Folketingstidende 1980-81, tillæg A, sp. 445).
Ved lov nr. 220 af 5. april 1989, der trådte i kraft den 1. juli 1989, fik bestemmelsen sin stadigt gældende affattelse, hvorefter
”Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner”.
Ved lov nr. 385 af 6. juni 1991, der trådte i kraft den 1. juli 1991, tilføjedes stk. 2, hvorefter
”Indenrigsministeren kan fastsætte regler om mellemværender mellem kommuner
og kommunale forsyningsvirksomheder.”
Bestemmelsen findes nu i kommunestyrelseslovens § 58.
I henhold til kommunestyrelseslovens § 59, kan indenrigsog sundhedsministeren fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens adgang til at forpligte kommunen ved kaution eller anden
økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som kommunen
ikke efter loven er forpligtet til at præstere.
Kommunestyrelseslovens § 41 har følgende ordlyd:
"§ 41. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal,
medmindre indenrigsog sundhedsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter
beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af kommunalbestyrelsen."
- 22 -
Bestemmelsens stk. 2 er indsat ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, der trådte i kraft den 1. januar
2004, efter forslag fremsat i betænkning nr. 1425 om indsigt i den kommunale administration
for kommunalbestyrelsen, revisionen, tilsynet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I ”Orientering om ændring af lov om kommunernes styrelse (L 381)”, udsendt af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet den 5. december 2003 er om bestemmelsen anført: 1
”1.3. Kommunalbestyrelsens godkendelse af særlige grupper af leje- og leasingaftaler ( 41, stk. 2.)
Gældende ret
Efter styrelseslovens § 41 træffes beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af
garantiforpligtelser, med mindre indenrigsog sundhedsministeren fastsætter andet, af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan således som udgangspunkt ikke delegere sin kompetence til at træffe disse beslutninger til et udvalg eller den kommunale administration.
Bestemmelsen forudsætter, at spørgsmålet om optagelse af et lån og påtagelse af
en garantiforpligtelse forelægges kommunalbestyrelsen forud for optagelsen af lånet eller påtagelsen af garantiforpligtelsen. Der gælder derimod efter de gældende
regler ikke noget delegationsforbud for beslutninger om andre dispositioner end
låntagning, uanset om disse i deres konsekvenser kan minde om låntagning.
Efter 1. januar 2004
Med den nye bestemmelse i styrelseslovens § 41, stk. 2, bemyndiges indenrigsog
sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen,
skal træffes af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen er vedtaget under hensyn til, at leje- og leasingaftaler kan være et
alternativ til lån og indebære de samme forpligtelser som lånoptagelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil på baggrund af drøftelser i det under Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsatte Budget- og regnskabsudvalg med virkning
fra 1. januar 2004 fastsætte regler om, at en beslutning om indgåelse af leje- eller
leasingaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, skal træffes af
kommunalbestyrelsen.”
1
49-1,f2,b4f. Medtaget i sin helhed i beretningens bilag 3.
- 23 -
21.5.1.2. Lånebekendtgørelsen
Indtil 1982 blev lånebegrænsninger og undtagelser fastsat for et år ad gangen som led i statens
styring af kommunernes økonomi. Kun kommuner, hvis anlægsudgifter var store i forhold til
beskatningsgrundlaget, måtte optage lån. Visse forsyningsvirksomheder blev dog holdt uden
for lånebegrænsningerne ud fra en betragtning om, at de var fuldt takstfinansierede og derfor
måtte have mulighed for på lige fod med private forsyningsvirksomheder at indrette sig på en
økonomisk rationel måde. I begyndelsen af 1980’erne betød lånebegrænsningerne, at der stort
set kun var låneadgang til investeringer i el, gas, overskudsvarme, energibesparende foranstaltninger, jordforsyning, sanering, industrihusbyggeri og visse udgifter til boligbyggeri. Fra
og med regnskabsåret 1983 blev reglerne gjort permanente med udstedelsen af bekendtgørelse
nr. 683 af 20. december 1982 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.
Det er i lånebekendtgørelsen fastsat, at kommuner kun kan låne i det omfang, der i medfør af
bekendtgørelsen er adgang til lånoptagelse. En kommune kan som udgangspunkt kun optage
lån, såfremt der er afholdt låneberettigede udgifter i medfør af lånebekendtgørelsens § 2. Som
eksempler herpå kan nævnes brugerfinansierede områder som brugsvand, el, gas, varme, renovation, affaldsforbrænding, kloakering og rensningsanlæg og andre områder som for eksempel energibesparende foranstaltninger og byfornyelse. Udover til de i § 2 opregnede formål kan der ikke optages lån, heller ikke mod deponering, medmindre indenrigsog sundhedsministeren meddeler dispensation, jf. lånebekendtgørelsens §§ 16 og 17. Summen af en
kommunes låneberettigede udgifter i det enkelte regnskabsår udgør kommunens låneramme i
det pågældende år. I begrebet låneramme ligger, at lånet ikke nødvendigvis skal anvendes til
at finansiere lige netop det anlægsprojekt, der har udløst låneadgangen. Dette er i overensstemmelse med budgetog regnskabssystemets såkaldte centralisationsprincip, der betyder, at
samtlige udgifter finansieres under et af samtlige indtægter.
Indgåelse af leje- og leasingaftaler opfattes som lån, når disse erstatter en kommunal anlægsudgift, jf. lånebekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 7. Alle garantier for lån henregnes til kommunens låntagning, såfremt lånet anvendes til finansiering af udgifter, der kan sidestilles med en
kommunal anlægsopgave, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
- 24 -
Ved bekendtgørelse nr. 309 af 13. juni 1988, der trådte i kraft den 1. juli 1988, fik kommunerne mulighed for mod deponering i henhold til lånebekendtgørelsens § 6 at indgå leje- og
leasingaftaler, uden at det påvirkede lånerammerne.
Ved bekendtgørelse nr. 551 af 27. juli 1998, der trådte i kraft den 29. juli 1998, blev det fastsat, at der altid skulle ske deponering ved sale-and-lease-back arrangementer, også selv om
arrangementet vedrørte et område, der efter § 2 giver låneramme, jf. dagældende § 4, stk. 8.
Det blev samtidig bestemt, at det deponerede beløb ikke måtte være mindre end salgsprovenuet ved arrangementet, jf. dagældende § 4, stk. 5, nr. 3.
Ved bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998, der trådte i kraft den 1. januar 1999, blev
det i § 4, stk. 6, bestemt, at aftaler med udlejer om ombygningsudgifter eller værdiforøgelser
som følge af forbedringer eller udvidelser af det lejede med deraf følgende lejeforhøjelse,
skulle indgå i opgørelsen af deponeringsbeløbet, jf. den gældende lånebekendtgørelses § 5,
stk. 3.
Ved bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 1999 blev deponeringsreglerne ændret, idet den maksimale deponeringsperiode blev forlænget fra 20 til 25 år, og det blev bestemt, at deponerede
beløb eller obligationer bindes i en 10-årig periode og herefter frigives med 1/15 årligt de resterende 15 år, jf. den gældende lånebekendtgørelses § 6, stk. 3.
Siden den 7. juni 2000, da bekendtgørelse nr. 493 af 31. maj 2000 trådte i kraft, har sale-andlease-back arrangementer ikke kunnet indgås uden indenrigsog sundhedsministerens godkendelse. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter betingelser for godkendelse, herunder
de nærmere vilkår for deponering, jf. den gældende lånebekendtgørelses § 11.
Ved § 4, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1102 af 12. december 2002, der trådte i kraft den 1. januar 2003, blev det bestemt, at det deponeringspligtige beløb ved indgåelse af en lejeaftale,
der erstatter en hidtidig lejeaftale, reduceres med værdien af det hidtidige lejemål, jf. den gældende lånebekendtgørelses § 5, stk. 5.
- 25 -
Ved bekendtgørelse nr. 1128 af 15. december 2003 indsattes med ikrafttræden den 1. januar
2004 en bestemmelse, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, der kan
sidestilles med en kommunal anlægsopgave, træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, jf.
den gældende lånebekendtgørelses § 15, stk. 4. Bestemmelsen er indsat med hjemmel i den
samtidigt ikrafttrådte bemyndigelsesregel i kommunestyrelseslovens § 41, stk. 2, jf. nærmere
herom ovenfor.
Indenrigs- og Sundhedsministeren kan meddele en kommune dispensation til at optage lån
uden for lånerammen, jf. lånebekendtgørelsens § 16. Dispensationer tildeles normalt inden for
en eller flere (formålsopdelte) puljer for det enkelte regnskabsår.
21.5.2.
Låneoptagelse uden forelæggelse for byrådet
21.5.2.1. Optagelse af kassekredit på 250 mio. kr. hos FIH
Den 23. april 2001 indgik Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på vegne af Farum Kommune en aftale med FIH om optagelse af en kassekredit på 250.000.000 kr., der blev udbetalt
til kommunen den 25. april 2001. Kreditten skulle ifølge aftale af 2. juli 2001 tilbagebetales
med 265.000.000 kr. (inkl. renter) den 1. maj 2002, og skulle benyttes til brug for "finansiering af kaserneområdet". Byrådet havde ikke truffet beslutning om kommunens optagelse af
kassekreditten, jf. § 41, jf. § 31, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og Farum Kommunes
årsbudget for 2001 indeholdt ikke bevilling eller rådighedsbeløb på 250.000.000 kr. til "finansiering af kaserneområdet", og der var heller ikke meddelt tillægsbevilling. Beløbet blev bl.a.
anvendt til Farum Kommunes betaling den 13. juni 2001 af første rate på 70.405.807,75 kr.
vedrørende købet af Farum Kaserne samt betaling af kommunens løbende udgifter.
Forholdet var omfattet af tiltalen imod Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen i den såkaldte
hovedsag. Om optagelsen af kreditten forklarede Peter Brixtofte under straffesagen bl.a.: 1
”Det var åbenbart, at det var nødvendigt at opnå likviditet til store køb. Byrådet
havde vedtaget købet af Farum Kaserne, og i denne vedtagelse lå en ordre til administrationen og tiltalte om at påse, at det købte blev betalt. At tiltalte bestræbte
sig på at opnå en kredit på 250 mill. kr., karakteriserer han som "rettidig omhu".
1
Dommens side 81. Dommen er medtaget som bilag 9.1 til beretningen.
- 26 -
… Han er klar over, at han i sin egen udaterede skrivelse til FIH, som givetvis ligger omkring skrivelse af 23. marts 2001 og i hvert fald inden 23. april 2001, har
henvist til låneregulativets § 2, stk. 9, rettelig § 2, stk. 1, nr. 9, om lån til bl.a. byfornyelse, så han er klar over, at formelt set var han ved at opnå et lån, som byrådet skulle godkende. I praksis, ikke kun i Farum men også i andre kommuner, betragtedes kortvarige kassekreditter og likviditetsstyringer ikke som indgåelse af
lån, men som praktiske foranstaltninger, som det kunne overlades administrationen at udføre.”
De tiltalte blev begge dømt efter straffelovens § 155, 1. pkt. I byretsdommens begrundelse
herfor hedder det: 1
”Det er ubestridt, at tiltalte Brixtofte uden byrådets bevilling eller anden medvirkning har indgået aftale den 23. april 2001 med FIH om en kassekredit på 250 mill.
kr., at Frimand Jensen medvirkede til optagelse af kassekreditten bl.a. ved sammen med Carsten Lehrmann at udarbejde et brev til FIH med redegørelse for formålet med kassekreditten, at beløbet straks efter modtagelsen i Farum kommune
bogførtes som "a conto udbetaling fra FIH vedr. Farum kaserne", at begge tiltalte
underskrev kassekreditaftalen på Farum kommunes vegne den 2. juli 2001, at byrådet orienteredes om lånet af tiltalte Brixtofte den 19. februar 2002 og da tog
hans redegørelse til efterretning, samt at bogføringen den 21. s.m. omposteredes
til "midlertidigt lån/kassekredit". Øvrige faktiske og retlige spørgsmål er omstridte, særlig om tiltalte Brixtofte som af ham hævdet har været berettiget til at
handle som sket.
Retten forkaster Brixtoftes anbringende, hvorefter byrådets vedtagelse 2. januar
2001 om køb af kasernen m.v. for i alt 152,5 mill. kr. automatisk indeholder en
bemyndigelse eller ligefrem en ordre til at påse finansiering, om fornødent ved
lån. Kommunestyrelseslovens § 41 stk. 1 giver kommunalbestyrelsen en ubetinget
beføjelse til at træffe beslutning om låneoptagelse, hvilken beføjelse ikke kan delegeres, ej heller til borgmesteren, ligesom § 40 stk. 3 bestemmer, at enhver tillægsbevilling skal angive, hvordan den bevilgede udgift skal dækkes. Der ses i
2001 eksempler på udtrykkelige beslutninger om finansiering jfr. således pkt. 34
og 55 i byrådsmøderne af 13. marts og 15. maj 2001. Vedtagelsen af 2. januar
2001 kan ej heller ved fortolkning siges at indebære en forudsætning om finansieringsmåden. Brixtofte udtalte: "... så skal vi først tænke på, hvordan skal vi så finansiere det. Og her har vi så allerede på nuværende tidspunkt talt med vores venner i FIH, som har erklæret sig parat til at lave et udviklingsselskab sammen med
[os] 2 og finansierer hele processen." Dette må forstås således at den nærmere beslutning om finansieringsmåden stadig stod åben. Sabine Kirchmeier-Andersen
har pag. 196 udtalt, at hun havde troet, at erhvervelsen af området skulle finansieres fra kommunens kassebeholdning, idet hun forstod bemærkningen om FIH’s
deltagelse i finansieringen som dækkende det senere byggeri, og Hans Jørgen
Brink har gættet jfr. pag. 197, at flere byrådsmedlemmer har troet, at der var pen1
2
Dommens side 712ff.
975-72,f2,b4
- 27 -
ge i kassen efter kommunens salg af skoler og rensningsanlæg. Hertil kommer, at
ifølge salgsaftalen skulle kun første rate betales i 2001, hvorfor et så stort lån som
250 mill. kr. allerede i foråret 2001 ville være unødvendigt. Der er ej heller tidsmæssig forbindelse mellem lånet og betalingen af købesummen for kaserneområdet, modsat transaktionen under litra c.
Retten forkaster endvidere de tiltaltes ubestyrkede anbringende om, at der består
en almindelig, også i andre kommuner bestående sædvane om, at kassekreditter
ikke betragtes som lån, hvor alene kommunalbestyrelsen er kompetent, men som
en praktisk foranstaltning, der er overladt borgmesteren og forvaltningen. Et lån
på 250 mill. kr. med en løbetid på 1 år og derpå tilbagebetaling med 265 mill. kr.
kan ikke blot ved at blive etiketteret "kassekredit" blive løftet ud af kravet om
kommunalbestyrelsens medvirkning gennem en udtrykkelig bevilling. Ligeledes
tilsidesættes forsvarets subsidiære anbringende, hvorefter de tiltaltes gode tro om
eksistensen af en sådan sædvane disculperer, hvorved særlig henvises til de tiltaltes bestræbelser på at hemmeligholde låneoptagelsen jfr. det straks følgende, hvilket ville have været unødvendigt, hvis der bestod en sædvane om en umiddelbar
ret for borgmesteren og forvaltningen til at optage lånet eller kassekreditten uden
byrådets medvirkning eller blot god tro om en sådan adgang.
At de tiltalte har ønsket at sløre låneoptagelsen, ses særlig af bogføringen af dette
straks ved modtagelsen som "a conto udbetaling fra FIH vedr. Farum kaserne",
hvorved retten med forkastelse af tiltalte Frimand Jensens forklaring pag. 98 om
ikke at have deltaget i den fysiske ompostering af kassekreditten lægger Hans Jørgen Brinks forklaring pag. 198 til grund, hvorefter Frimand Jensen på Brinks forespørgsel, om pengene ikke skulle konteres som et kortfristet lån, sagde, at der
skulle oprettes et finansieringsselskab, som skulle købe kasernegrunden m.v. af
kommunen og videresælge grundene, hvorfor beløbet skulle betragtes og indtægtsføres som à conto salgssum for kasernegrunden, samt at selskabet med sikkerhed ville være oprettet inden regnskabsårets afslutning, så det var unødvendigt
nogensinde at kontere beløbet anderledes. Dette støttes afgørende af økonomidirektør Lehrmanns forklaring pag. 199, hvorefter han i august 2001 omtalte konteringen for de tiltalte hver for sig, og at begge fastholdt denne. Over for forsvarets
anbringende, hvorefter det fælles udviklingsselskab, hvori beløbet på 250 mill. kr.
ville udgøre FIH’s andel eller en del af denne, forventedes igennem næsten hele
2001 og først opgaves af Farum kommune - ikke af FIH – i december 2001, hvorfor det først da blev aktuelt at kontere beløbet som et lån, bemærkes, at det er
åbenbart, at beløbet allerede ved modtagelsen burde have været konteret som et
lån. Skulle planerne om et fælles udviklingsselskab senere under lånets løbetid
være blevet virkeliggjorte, kunne ompostering herefter være sket fra lån til salgssum, ikke som her den modsatte vej.
Det er uden disculperende betydning, at Brixtofte har omtalt lånet allerede under
en konference for de nyvalgte udvalgsformænd den 29. og 30. januar 2002 nævnte
lånet samt det under litra b nedenfor behandlede lån på 200 mill. kr. i en økonomisk opgørelse, pag. 83. Byrådet, hvis godkendelse af lånet var nødvendig, har
først modtaget underretningen den 19. februar 2002. At byrådet den sidstnævnte
dag tog Brixtoftes redegørelse "til efterretning", kan ikke betragtes som en efter-
- 28 -
følgende godkendelse med den virkning, at ethvert ansvar, herunder et eventuelt
strafansvar for at have optaget lånet udenom byrådet ti måneder forinden hermed
bortfaldt. Byrådets stillingtagen den 19. februar 2002 måtte nødvendigvis være
præget af, at det skete ikke blot kunne tilbageføres, men at lånet og den i nær
fremtid forestående tilbagebetalingspligt nu var en realitet.
Forsvaret har herved påberåbt sig Mogens Heide-Jørgensen: Den kommunale interesse, pag. 334 f., herunder en i note 75 omtalt sag, hvorved en kommunalbestyrelse ikke fandt, at en borgmester havde pådraget sig erstatningsansvar ved på
egen hånd at forhøje en af kommunalbestyrelsen meddelt garanti, idet hans disposition havde været i kommunens interesse. Retten finder heroverfor, at strafferetligt set kan en efterfølgende godkendelse højst reducere strafværdigheden af en
tidligere begået overtrædelse, men ikke bringe et allerede opstået strafansvar til
ophør.
De tiltalte har således i forening - tiltalte Brixtofte som initiativtager og tiltalte
Frimand Jensen ved praktisk bistand, nemlig skrivelsen til FIH umiddelbart inden
lånet, deltagelsen i den vildledende bogføring og medunderskrivelsen af kassekreditaftalen - optaget lånet på 250 mill. kr. under tilsidesættelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i lov om kommunernes styrelse og styrelsesvedtægten for Farum
kommune, hvorhos de i længere tid har hemmeligholdt lånet for kommunalbestyrelsen. Under hensyn til forholdets omfang og grovhed og tilsidesættelsen
af de tiltaltes åbenlyse pligt til at medvirke til lovlig forvaltning, Brixtofte som
borgmester og Frimand Jensen som ledende embedsmand, findes de tiltaltes forhold at måtte betegnes som myndighedsmisbrug og dermed overtrædelse af straffelovens § 155. Idet det findes betænkeligt at lægge til grund med den for domfældelse i straffesag nødvendige høje grad af bevissikkerhed, hvilket motiv de tiltalte har haft ved optagelsen af lånet og den efterfølgende langvarige hemmeligholdelse heraf, finder retten ikke at kunne lægge til grund, at de tiltalte har villet
skaffe nogen en uberettiget fordel. Forholdet vil herefter for begge tiltaltes vedkommende være at subsumere under straffelovens § 155, 1. pkt.”
Landsretten stadfæstede med henvisning til byrettens begrundelse. 1
21.5.2.2. Optagelse af lån på 200 mio. kr. i BG Bank
Den 28. december 2001 indgik Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen på vegne af Farum
Kommune en byggelånskontrakt med BG Bank om optagelse af et lån på 200.000.000 kr., som
blev udbetalt til Farum Kommune den 31. december 2001. Lånet skulle ifølge byggelånskontrakten benyttes til "opførelse af projekteret bebyggelse på ejendommen, matr.nr. 7 b Farum
by, Farum, del nr. 2 af matr.nr. 35 a Farum beliggende Rørmosegård og Hjortefarmen, 3520
Farum", hvilket senere ved Farum kommunes skrivelse af 31. december 2001 til BG Bank
1
Landsrettens dom side 32f. Dommen er medtaget som bilag 9.2 til beretningen.
- 29 -
blev ændret til, at lånet "er et grundkøbslån (kommunal jordforsyning) som anvendes til finansiering af nedennævnte grunde: 1. Kaserne og øvelsesterræn, 2. Soldaterhjem, 3. Savværksgrund, 4. Ejendom Gammelgårdsvej, 5. Eversgrund, 6. Industrigrund (LYSTA), 7.
Compaq grunden, 8. Rørmosegård, 9. Hjortefarmen, 10. Farum Kro, 11. Ejendom Hovedgaden, 12. Omlaste station". Byrådet havde ikke truffet beslutning om kommunens optagelse af
lånet, jf. § 41, jf. § 31, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse, og Farum Kommunes årsbudget
for 2001 indeholdt ikke bevilling eller rådighedsbeløb på 200.000.000 kr. hverken til opførelse af bebyggelse på Rørmosegård og Hjortefarmen, eller de i Farum Kommunes skrivelse af
31. december 2001 nævnte projekter, ligesom der ikke var meddelt tillægsbevilling. Lånet
blev bl.a. anvendt til betaling af Farum Kommunes løbende udgifter.
På et lukket byrådsmøde den 15. januar 2002 behandledes et punkt vedrørende salg af Rørmosegård og Hjortefarmen til byggefirmaet Lind & Risør A/S. Af sagsfremstillingen i byrådsprotokollen fremgik: ”I forbindelse med salget og betalingsaftalen med Lind & Risør A/S
optages et jordforsynings- og byggemodningslån på 200 mio. kr. i BG-Bank.” 1 Optagelsen af
lånet blev godkendt af et flertal bestående af Venstre, Konservative og Paul Wachtell. Socialdemokraterne og SF undlod at stemme. 2
Steen Gensmann, der var protokolfører ved møderne i økonomiudvalget og byrådet den 15.
januar 2002, forklarede som vidne under straffesagen imod Peter Brixtofte og Leif Frimand
Jensen: 3
”Ved intet af møderne omtaltes lånet i enkeltheder; Sabine Kirchmeier-Andersens
ønske om mere skriftlig dokumentation afstedkom ingen reaktion, og ganske særligt blev intet sagt om, at lånet allerede var optaget inden mødet. Vidnet havde
selv umiddelbart læst sagsfremstillingen, som at lånet skulle optages, og hans udkast til beslutningsreferat, som han umiddelbart efter mødet nedskrev og derefter
lagde ind til borgmesteren, indeholdt ordet "optagelse" to steder. Herefter kom
Frimand Jensen ind til ham og sagde: "Der er en ting, du ikke kan vide, lånet er
optaget, og alle véd det". Frimand Jensen gik ikke i enkeltheder. Vidnet accepterede herefter uden videre at ændre sit udkast til referat ved tilføjelse af bogstavet
"n" efter ordet "optagelse" to steder, således at dette ord er kommet i bestemt
1
337-4,f3,b68
I protokollen var først anført, at byrådets flertal bemyndigede borgmesteren til at optage jordforsyningslånet.
Dette blev ændret til, at byrådet godkendte optagelsen af lånet.
3
Byretsdommens side 206f.
2
- 30 -
form. Derimod blev sagsfremstillingen ikke ændret, for den havde jo allerede været udsendt.”
Låneoptagelsen blev drøftet på byrådsmødet den 19. februar 2002. Af båndoptagelsen fra byrådsmødet fremgår bl.a.: 1
”Paul Wachtell: Ja, det må være.. .. vi godtog lånet på 200 mio. tirsdag den 15. januar. Hvornår bliver lånet optaget?
Peter Brixtofte: Vi fik pengene inden årets udgang. Og det var fordi, jeg forventede, at det blev godkendt. Hvad man godt må. Det må man godt. Det er jeg altså
nødt til at sige. Altså man må godt, hvis man - man må godt lave dem på forhånd.
Paul Wachtell: Jamen Peter, inden du beder mig om at stemme du ikke oplyser
mig om, hvor det er… Du bad mig om at tage stilling til noget, du havde gjort.
Det synes jeg ikke..
Peter Brixtofte: Det var fordi, jeg vidste, at der var flertal for at gøre det. Men
okay, det laver vi så om for fremtiden. Jeg kan jo ikke lave om med tilbagevirkende kraft. Hvad siger du?”
Om optagelsen af lånet forklarede Peter Brixtofte under straffesagen bl.a.: 2
”I anledning af byrådsmøde af 18. december 2001, hvor borgmesteren orienterede
om salgssituationen i forbindelse med kaserneområdet, Rørmosegård og Hjortefarmen, har tiltalte forklaret, at problemet på dette tidspunkt var, at Farum kommune ganske vist havde fået et tilbud, som muliggjorde et hurtigt salg af hele området, men til én efter tiltaltes opfattelse alt for lav pris. En aftale om betaling efterhånden som der blev bygget, ville give et langt større udbytte, men tiltalte er
klar over, at dette ville nødvendiggøre en løsning om mellemfinansiering.
Tiltalte har herom forklaret, at det henimod slutningen af 2001 blev nødvendigt at
opnå en midlertidig finansiering. Som før nævnt ville Lind & Risør ikke, såfremt
de skulle betale det hele på en gang, betale en særlig stor pris, hvorfor man foretrak at sælge successive til en højere pris, men til gengæld fik brug for mellemfinansiering. Tiltalte var overbevist om, at byrådet ville godkende optagelse af det
pågældende lån. Ganske vist havde der lige været valg, således at der teknisk set
var et nyt byråd efter 1. januar, men der var kun sket udskiftning på en eller to
pladser, og Venstres flertal var intakt. Skulle han have indkaldt byrådet inden aftalen om lånet, havde det medført et ekstraordinært byrådsmøde mellem Jul og
Nytår, og det var for upraktisk. Han indgik derfor aftalen på egen hånd og underskrev lånedokumenterne den 28. december 2001, hvorefter han forelagde sagen på
1
2
975-104,f2,b9
Byretsdommens side 84.
- 31 -
det første byrådsmøde i det nye år og fik det godkendt, hvilket han betragter som,
at lånet er tegnet af byrådet.”
De tiltalte blev begge dømt efter straffelovens § 155, 2. pkt. Det hedder i byretsdommens begrundelse: 1
”Det ubestridte og i vidt omfang dokumenterede del af det faktiske forløb, jfr.
pag. 202 f., kan resumeres som følger:
Efter mundtlig henvendelse fra Farum kommune til BG Bank om en forhøjelse af
kommunens lån stillede banken i skrivelse af 18. december 2001 under overskriften "byggemodningsfinansiering" diverse spørgsmål til kommunen. Den 27. s.m.
præciserede Henrik Bach Nielsen for BG Bank dennes betingelser under et møde
med bl.a. Frimand Jensen, pag. 201 f. Den 28. s.m. underskrev de tiltalte en byggekredit på 200 mill. kr. "til opførelse af projekteret bebyggelse på ejendommen
... beliggende Rørmosegård og Hjortefarmen", idet det som "særlige bestemmelser" bl.a. fastsattes: "Inden disposition på kreditten, skal der indleveres dokumentation for byggemodningsomkostningerne ikke overstiger kr. 200 millioner ...". I
fax af s.d., underskrevet af de tiltalte, bekræftedes, at byggemodningen i forbindelse med Hjortefarmen, Rørmosegård og kasernen forventedes maksimalt at udgøre 120 mill. kr., samt at kommunen havde købt de tre arealer for tilsammen
212,5 mill. kr. og betalt 105 mill. kr. heraf. Denne fax opfyldte ikke alle bankens
krav, men banken frafaldt det manglende efter modtagelse af en yderligere fax af
31. s.m. underskrevet af de tiltalte, hvorefter lånet var et grundkøbslån anvendt til
finansiering af køb af 12 ejendomme, herunder de tre ovennævnte, for 264,2 mill.
kr. i alt, idet det tilføjedes, at grundene var købt kontant og ikke finansieret andetsteds. S.d. accepterede banken at udbetale lånet på én gang. 15. januar 2002 behandledes sagen i byrådet, idet det af mødereferatet, jfr. pag. 207 fremgår: "Byrådets flertal ... godkender optagelsen af jordforsynings- og byggemodningslånet."
Øvrige faktiske og retlige spørgsmål er omstridte, særlig tiltalte Brixtoftes anbringende om at have været berettiget til at handle som sket og om, at byrådets vedtagelse af 15. januar 2002 kunne betragtes som om lånet var tegnet af byrådet, ligesom han havde underrettet et stort antal medlemmer i de første dage af januar
2002, nogle endog inden Nytår. Endvidere fastholder forsvaret, at lån, hvis provenu jo indgår i kassebeholdningen, må betragtes som indtægt.
Med hensyn til begrundelsen for at optage lånet i de sidste dage af december 2001
i stedet for at afvente byrådets beslutning i første møde i januar 2002 har tiltalte
Brixtofte henvist til, at det uformodet ikke var lykkedes at sælge og modtage betaling for Rørmosegård og Hjortefarmen allerede i 2001, medens tiltalte Frimand
Jensen har henvist til borgmesterens ønske om at opnå bedre nøgletal over for Indenrigsministeriet; Brink har forklaret - hvilket retten lægger til grund - at hvis lånet først var hjemtaget i januar, ville kassekreditreglen ikke have været overholdt,
idet beløbet i så fald ikke kunne figurere på kasseopgørelsen pr. 31. december
2001, pag. 205.
1
Byretsdommens side 716ff.
- 32 -
Med hensyn til byrådets eventuelle viden om lånet inden mødet 15. januar 2002
har i hvert fald Helene Lund været af den opfattelse, at man vedtog at optage et
fremtidigt lån, pag. 207 f., medens Sabine Kirchmeier-Andersen efter forsvarets
forehold har udtrykt usikkerhed, pag. 208. Væsentligst - og af retten lagt til grund
- er byrådssekretær Gensmanns forklaring pag. 206 f., hvorefter han oprindelig
forstod forvaltningens sagsfremstilling ("I forbindelse med salget ... optages et
jordforsynings- og byggemodningslån på 200 mio. kr. i BG-Bank") som et fremtidigt lån, hvorfor han formulerede sit udkast til beslutningsreferat "optagelse", men
derpå ændrede dette ved tilføjelse af bogstavet "n" efter ordet "optagelse" to steder
efter udtrykkelig meddelelse fra Frimand Jensen om, at lånet var optaget, og at alle vidste det.
Retten anerkender, at byrådets vedtagelse af 15. januar 2002 må betragtes som en
godkendelse af låneoptagelsen, selvom byrådets vedtagelse ikke har givet sig udslag i en formel bevilling eller tillægsbevilling. Det er derimod uden betydning,
om Brixtofte som af ham hævdet kan have nævnt låneoptagelsen uformelt over for
nogle af medlemmerne - formentlig fra hans egen flertalsgruppe - i dagene inden
den 15. januar 2002.
De tiltalte har i forening - som ved litra a var tiltalte Brixtofte initiativtager, medens tiltalte Frimand Jensen på alle stadier ydede omfattende praktisk bistand ved
deltagelse i mødet af 27. december 2001, medunderskrift på alle relevante dokumenter og ordren til byrådssekretær Gensmann om ændring af mødereferatet,
hvorved den rette sammenhæng sløredes – optaget lånet den 28. december 2001
under tilsidesættelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser i lov om kommunernes
styrelse og styrelsesvedtægten for Farum kommune, hvorhos de gennem ordren til
byrådssekretæren om ændring af mødereferatet har søgt at tilsløre den rette sammenhæng. At byrådet 18 dage efter lånets optagelse har godkendt dispositionen,
medfører ikke, at lånet nu betragtes som tegnet af byrådet, med den følge, at ethvert ansvar, herunder et eventuelt strafansvar for at have optaget lånet udenom
byrådet hermed er bortfaldet, jfr. herved i det hele det under litra a anførte, herunder at byrådets stilling den 15. januar 2002 nødvendigvis måtte være præget af, at
det skete ikke kunne gøres ugjort, men at lånet og dermed tilbagebetalingspligten
nu var en realitet, hvad enten der var gået kort eller lang tid siden lånets optagelse.
Under hensyn til forholdets omfang og grovhed og tilsidesættelsen af de tiltaltes
åbenlyse pligt til at medvirke til lovlig forvaltning som også anført under litra a
samt nærværende underforholds lighed med litra a findes de tiltaltes forhold at
måtte betegnes som myndighedsmisbrug og dermed overtrædelse af straffelovens
§ 155, hvorved også henvises til det graverende ved, at et udtrykkeligt spørgsmål
fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet om låneoptagelsens forløb under
byrådsbehandlingen ikke besvaredes, hvor et sandfærdigt svar ville have afsløret,
at lånet allerede var optaget inden Nytår. Idet det var de tiltaltes åbenlyse motiv at
søge at forbedre kommunens nøgletal over for Indenrigsministeriet og herunder at
fordølge den truende manglende overholdelse af kassekreditreglen, hvilken forfølgelse hindrede en muligt ellers indiceret indgriben fra Indenrigsministeriets
side med henblik på at sætte Farum kommune under administration, hvilket alt må
betegnes som en uberettiget fordel for tiltalte Brixtofte, subsumeres forholdet for
begge tiltaltes vedkommende under straffelovens § 155, 2. pkt.”
- 33 -
Landsretten tiltrådte også på dette punkt byrettens begrundelse og stadfæstede resultatet. 1
21.5.2.3. Finansiering via mellemregningskonto med FIH
Som anført nedenfor i afsnit 21.6.4. indebar Farum Kommunes aftale af 20. juli 1999 med
FIH, at kommunen betalte entreprenører mv. løbende og en eller flere gange under forløbet
anmodede FIH om a conto refundering af disse udlæg. Ved projektets afslutning fremsendtes
opgørelse til FIH, hvorefter en forhøjet leasingafgift ville træde i kraft. Der opstod herved i
kraft af mellemregningskontoen en overskudslikviditet hos Farum Kommune. Herom hedder
det i Hillerød Kriminalrets dom af 10. april 2007: 2
”Som i tiltalen anført har tiltalte både i år 2000 og år 2001 kunnet finansiere underskuddet ved lån eller transaktioner, som ganske må sidestilles med lån. Den
valgte og af tiltalte Brixtofte kendte finansieringsform i forholdet mellem Farum
kommune og FIH, jfr. pag. 54 om aftalen af 20. juli 1999, indebar, at kommunen
fik à conto betalinger fra FIH og selv betalte entreprenører løbende, hvilket muliggjorde en i lange perioder voksende mellemregningskonto. Igennem år 2000
voksede denne overskudslikviditet fra 60,573 mill. kr. til 200,387 mill. kr. eller
med 139,814 mill. kr., jfr. revisionsberetningens tabel 30 og kommunens eget
regnskab, hvor årets underskud er opgjort til 137,141 mill. kr. Denne overfinansiering må betegnes som et skjult lån.”
21.5.2.4. Forklaringer
Forklaringer er medtaget under sagsfremstillingen.
21.5.3. Sammenfatning og vurdering
De ubevilligede låneoptagelser har været undergivet strafferetlig behandling. Forløbet giver
ikke kommissionen anledning til at fremkomme med forslag til regelændringer eller bemærkninger i øvrigt.
Om den kommunale beslutningsproces og borgmesterens kompetence henvises i øvrigt til
bind 3, kapitel 4 og bind 4, kapitel 5.
1
Landsrettens dom side 33.
Dommens side 699.
2
- 34 -
21.6.
“Farum-modellen”
21.6.1. Indledning
I perioden fra slutningen af 1997 til 2000 indgik Farum Kommune en række aftaler om kommunens salg og efterfølgende leje af forskellige anlægsaktiver, såkaldte sale-and-lease-back
arrangementer. Det drejede sig blandt andet om kommunens daginstitutioner, rensningsanlæg,
skoler, svømmehal, rådhus, idrætsanlæg mv. Fremgangsmåden vakte betydelig offentlig opmærksomhed og blev populært kendt som ”Farum-modellen”. 1
Det første sale-and-lease-back arrangement vedrørte 23 daginstitutioner og blev indgået i december 1997 med Dansk Boligselskab A/S og Nordania Leasing A/S. I perioden 1998-2001
har kommunen herefter indgået ti sale-and-lease-back aftaler med Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/S, i dag FIH Erhvervsbank A/S, her benævnt FIH, vedrørende ejendomme og anlæg for oprindeligt i alt 1.026.740.000 kr. Det samlede engagement på disse arrangementer inklusive udvidelser i forbindelse med renovering og nyanlæg mv. udgjorde ifølge en opgørelse fra FIH pr. 14. februar 2002 2.294.681.151,35 kr. 2
21.6.2. Offentlig kritik
Efter Farum Kommunes indgåelse af aftalen med FIH og Hoffman/Krüger-Farum A/S om
Stavnsholt Renseanlæg mv. udspandt der sig fra sommeren 1998 en omfattende offentlig debat om arrangementet og dets politiske og økonomiske konsekvenser.
Debatten vedrørte navnlig spørgsmålet om mulige skattefordele for parterne i aftalen, de finanspolitiske konsekvenser og forholdet til de økonomiske aftaler mellem regeringen og
kommunerne og spørgsmålet om de økonomiske risici, som aftaler af den omhandlede karakter kunne påføre en kommune.
1
Peter Brixtofte har i sin forsvarstale til Hillerød Kriminalret den 3. november 2006 udtalt, at fremgangsmåden også
kunne benævnes ”F-modellen”, idet der er tale om en finansieringsmodel, der er almindeligt anvendt som alternativ til
lån (238-98,b28).
2
460-1-2
- 35 -
Det var i medierne og blandt mange politikere opfattelsen, at arrangementet måtte have en
skattemæssig baggrund. Debatten blev således indledt i Politiken med en artikel under overskriften ”Skatteydere skal betale Farum-fidus”: 1
"Kommune privatiserer rensningsanlæg. Farum Kommune har opfundet en ny
privatiseringsmetode, der vil koste skatteydere over hele landet penge, mens
kommunen selv sikrer sig flere hundrede millioner kroner. (…) - Jeg har aldrig
tidligere hørt om en så kreativ model, som den Farum Kommune nu anvender.
Skatteborgerne kommer til at betale en del af gildet, og hvis modellen breder sig,
så bliver det umuligt for staten at styre kommunernes økonomi, siger rådgivende
skatterevisor Christen Amby. Han mener, at Farum-modellen svarer til, at kommunen tager et kæmpe lån med statsstøtte, og betaler det tilbage over 20 år. Dels
slipper Farum Kommune uden om de snærende økonomiske bånd i aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen fra juni i år, og dels opnår kommunen, at aktieselskabet Hoffmann/Krüger-Farum får en skattemæssig afskrivning på investeringen, som kommunen ikke selv havde fået. Firmaet slipper dermed billigere i skat. - Virksomheden får elimineret sin skat i de næste ti år, siger
Christen Amby, efter at have set Hoffmann/Krüger-Farums regnskab igennem for
Politiken."
Den daværende formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Odense, Anker
Boye, udtalte: 2
"I forhold til den aftale, vi har indgået med regeringen, var det bestemt ikke tiltænkt, at en kommune kan styrke sin likviditet på denne måde. Og hvis det greb
om sig, ville det forrykke grundlaget for aftalen med regeringen, og så vil der nok
også blive grebet ind fra regeringens side. Men jeg tror, at der hér er tale om en
enlig svale - Farum har jo også tidligere vist sig at være en kreativ kommune."
Kresten Philipsen, amtsborgmester i Sønderjyllands Amtskommune og formand for Amtsrådsforeningen, udtalte: 3
"Jeg kan ikke se fordelen i Farum-eksemplet, medmindre du mangler penge så
grusomt, at du har behov for likviditet. Der er ingen i det her land der er blevet
velhavende af at optage lån, og det bliver Peter Brixtofte heller ikke. Hvis du skal
låne penge, så skal de betales tilbage. Det hedder gæld.”
1
257-9,b18. Politiken 8. juli 1998.
257-9,b21. Berlingske Tidende 9. juli 1998.
3
2
- 36 -
Evan Jensen, borgmester i Lejre Kommune og tidligere formand for Kommunernes Landsforening, udtalte: 1
”Jeg er ikke uenig i, at vi skal finde på nye ting. Men efter min mening skal det
være inden for et acceptabelt område. Jeg mener, det her er en omgåelse af aftalen
med regeringen om kommunernes økonomi. (…) Men når Lars Løkke støtter idéen, så går jeg ud fra at han også har en ambition om, at vi skal have en borgerlig
regering på et tidspunkt - og at han måske oven i købet skal være minister i den.
Så vil jeg da godt spørge, hvordan han vil styre den samlede økonomi, hvis kommunerne begynder at lave handler af den karakter.” 2
”Vi har i kommunerne en række opgaver, som vi skal løse. For eksempel at undervise børn og rense spildevand. De bygninger som er nødvendige til det, bør efter min mening også være kommunal ejendom. (…) Hvis man er utilfreds med
noget, man har udliciteret, kan man trække driftsopgaven tilbage. Har man først
solgt anlægget, kan man ikke gøre noget før om 20 år, som det er tilfældet i den
handel som Brixtofte har lavet.”
Daværende næstformand i Venstre og amtsborgmester i Frederiksborg Amt Lars Løkke Rasmussen udtalte: 3
”Vi repræsenterer nok en lidt anden tilgang til kommunalpolitik. Det er jo bare
traditionen, som gør, at en lang række opgaver løses så entydigt kommunalt. (…)
Hvis vi turde lave et dynamisk samspil mellem det offentlige og den private sektor, så kunne man forny den offentlige sektor.” 4
”Udliciteringen må gerne gå hurtigere. Der er ingen tvivl om, at vores folk i
kommunerne møder en reel barriere af mistanke fra socialdemokrater og fagforeningerne, når de foreslår udliciteringer. Derfor må vi også vise de gode eksempler
fra Farum, Hadsten, Søllerød, Græsted-Gilleleje og Bornholms Amt. Min beskedenhed forbyder mig at nævne Frederiksborg Amt. Vi skal bruge den styrke, der
ligger i, at vi har 1.500 medlemmer af kommunalbestyrelserne, til at sikre bedre
service med flere valgmuligheder for de samme penge.”
Kjeld Broberg Lind (V), borgmester i Ikast Kommune, udtalte: 5
”Jeg har forståelse for et indgreb. Ellers kan det jo blive et ragnarok, når man
tænker på samfundsøkonomien.”
1
257-9,b28. B.T. 11. juli 1998.
3
257-9,b196. Information 22. september 1998.
4
257-9,b28. B.T. 11. juli 1998.
5
257-9,b37. Aktuelt 13. juli 1998.
2
- 37 -
Jørgen Elsted Hansen (K), borgmester i Ribe Kommune, betegnede de kommunale salg som
”meget på kanten” og ”ude på overdrevet”:
”Vi skal have orden i samfundshusholdningen. Og derfor har vi også nogle spilleregler. Det er forståeligt, at man ønsker et indgreb, når nogen ikke overholder spillereglerne. Og jeg mener ikke, at Farum Kommune overholder spillereglerne.” 1
Borgmester i Søllerød Kommune, Erik Fabrin (V), udtalte:
”En stor del af gildet skal betales af borgere i landets øvrige kommuner. Det er
uacceptabelt - også for Brixtofte. Han kan ikke holde til, at Farum bliver en god
kommune på andres bekostning. (…) Den offentlige økonomi ville være umulig at
styre, hvis andre kommuner også solgte ud af deres anlæg.” 2
Borgmester i Ballerup Kommune, Ove E. Dalsgaard (S) udtalte om den kommunale momsudligning: 3
"Ordningen betyder, at borgerne i Ballerup er med til at betale for alle de Venstrekommuner, der har valgt at udlicitere. Og jo mere andre kommuner vælger at udlicitere, desto mere kommer det til at koste os. Samtidig har vi i Ballerup valgt at
sætte vores udlicitering i stå, fordi vi har haft dårlige erfaringer med at overlade
rengøringen til private. Det er derfor ikke rimeligt, at vi skal betale mellem en
halv og en hel million kroner om året for, at andre kan udlicitere."
Daværende amtsborgmester Knud Andersen (V), Bornholms Amtskommune, udtalte: 4
”Det kommunale selvstyre bygger på solidaritet. Alle kommuner må overholde
indgåede aftaler, siger han. Noget af fidusen ved Farums salg er, at private købere
kan afskrive prisen på skatteregnskabet. Det kan kommunerne ikke, da de ikke betaler skat. Andre skatteborgere skal ikke betale for, at Farum laver noget, der er
skattemæssigt smart.”
Den daværende formand for Venstres Ungdom, Troels Lund Poulsen, og daværende formand
for Venstre i Østre Storkreds, Carsten Blæsbjerg, imødegik de kritiske udtalelser fra partifællerne Kresten Philipsen og Evan Jensen: 5
”I er skabssocialdemokrater. Jeres holdninger er ikke Venstres holdninger. Derfor
bør I forlade vores parti.(…) Hver gang socialdemokrater går til angreb på Ven1
257-9,b39. Aktuelt 13. juli 1998.
3
257-12,b32. Jyllands-Posten 22. januar 2001.
4
5
2
- 38 -
stre-folk, kan de være sikre på, at Kresten Philipsen og Evan Jensen straks følger
med. Senest har disse to herrer været med i hylekoret, der har kritiseret Farums
succesborgmester Peter Brixtofte. Og sådan er det hele tiden. (…) Holdningen er
bare imod den politiske linie, som Venstre har lagt på adskillige landsmøder. (…)
Hvis de virkelig er så uenige i Venstres politiske linie, var det så ikke en idé, at de
tog konsekvensen af det og forlod Venstre. De er med sikkerhed meget velkomne
i Socialdemokratiet, som de har så meget til fælles med.”
Også den daværende formand for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, var positiv over for salget af kommunale bygninger og udtalte: 1
"Da jeg kom hjem fra min sommerferie i Frankrig og kunne gøre status over
sommeren, glædede det mig utrolig meget at se debatten om Farum-modellen. Det
har netop været en sommerdebat med et spændende og perspektivrigt politisk indhold. Med den model rejser der sig en virkelig debat om, hvordan vi kan give borgerne en bedre service for de samme eller færre penge. I det hele taget er der behov for, at kommunerne tænker nye tanker om, hvordan vi får mere ud af pengene."
Venstres daværende finanspolitiske ordfører, Thor Pedersen, udtalte: 2
"Problemet er, at man ikke i alle kommuner har gjort som i Farum. Det er et forhistorisk synspunkt, at en kommune skal eje noget selv. Det afgørende er, hvordan
man får mest for skatteborgernes penge. Og det gør man på alle områder ved at få
konkurrence og benytte selskaber, der har gjort det til deres hovedopgave at levere
ydelserne. (…) Brixtofte forsøger jo at få skatterne ned ved at bruge færre penge.
(…) For min skyld kunne amterne også godt sælge sygehusene, hvis nogen ville
investere i dem og vedligeholde dem.”
De konservatives daværende finanspolitiske ordfører, Gitte Seeberg, udtalte: 3
”Kommunerne skal ikke sælge ud af offentlige anlæg og bygninger for at skaffe
penge til øgede offentlige udgifter for på den måde at komme udenom de økonomiske aftaler, de har indgået med regeringen.”
Daværende skatteordfører for SF, Aage Frandsen, udtalte: 4
"Staten taber penge på hvert eneste frasalg. Det er en form for kommunal selskabstømning. De private firmaer, der køber anlæggene får nemlig et kontant ned1
257-9,f1,b158. Politiken 15. august 1998.
257-9,b32. Jyllands-Posten 12. juli 1998.
3
4
2
- 39 -
slag i skatten som kommunerne ikke kan få. Det betyder reelt, at skatteborgere i
hele landet bidrager til finansieringen."
Elisabeth Arnold, MF for Det Radikale Venstre, fandt, at ”perspektiverne var uhyggelige”,
hvis Farum Kommune havde fundet et smuthul i lovgivningen: 1
”Skattelettelserne skal i givet fald betales af alle andre kommuners borgere. Hvis
det er lovligt, og kommunerne benytter sig af det, så vil det være direkte undergravende for det kommunale selvstyre, for så kan alle jo begynde at sælge veje,
parker og skoler på andre skatteyderes bekostning. I givet fald bliver vi nødt til at
sætte nogle klare grænser fra Folketinget.”
Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udtalte på Socialdemokratiets sommerstævne på Himmelbjerget: 2
”Det rummer den fare, at politik bliver sat på 20-års kontrakter. Rensningsanlæg
kommer på 20-års kontrakt, plejehjem, skoler, vuggestuer og børnehaver gør det
samme. Det betyder, at vi kan nøjes med at afholde valg hvert 20. år. I den mellemliggende periode kan vi så sætte advokaterne til at administrere.”
Også Enhedslistens Søren Kolstrup fandt fremgangsmåden problematisk ud fra demokratiske
hensyn: 3
”Allerede fra første dag, vil salg af f.eks. en skolebygning virke indskrænkende på
demokratiet. Kontrakterne vil i de fleste tilfælde blive indgået ved lukkede møder
og i lukkede forsamlinger uden åben debat. Det er en ændring af demokratiets vilkår. (…) Dernæst vil en debat om kommunalt serviceniveau og politiske prioriteringer være bundet af en kontrakt, i måske 40 år. Dermed binder man den politiske samtale for et åremål. Og hvis man vil diskutere ændringer i forhold til den institution man har solgt, så er diskussionen fjernet fra et politisk til et juridisk niveau. Hvis man virkelig vil tegne fanden på væggen, så kan man sige at frasalg
betyder en ansvarsfralæggelse fra politikernes side.”
Carl Holst (V), formand for sundhedsudvalget i Sønderjyllands Amt, udtalte: 4
"Problemet med Farum-modellen er, at man har lavet en 20-årig driftsaftale med
det samme firma. Det er ikke særlig liberalt at binde sig til den samme leverandør
i 20 år uden at foretage priskontrol af den leverede vare i form af lejlighedsvise
udbudsrunder. Her skal man huske på, driften af rensningsanlægget i Farum i for1
257-9,b155. Politiken 10. august 1998.
3
257-9,b112. Information 20. juli 1998.
4
257-9,b159. Berlingske Tidende 23. 1998.
2
- 40 -
vejen var udliciteret til det firma, der nu har købt anlægget. Det værste resultat af
Farum-debatten kan blive, at udliciteringsfilosofien bliver ødelagt. Det må ikke
ske."
Tidligere overvismand, professor Anders Ølgaard, udtalte: 1
”Kommunernes planer undergraver deres egen aftale med regeringen om en stram
kommunal økonomi. Hvis tilstrækkelig mange kommuner holder op med at følge
spillereglerne, bryder systemet med forhandlinger mellem staten og kommunerne
sammen, og dermed mister Kommunernes Landsforening sin troværdighed og
styrke. Det kan jo ikke rigtig bestrides, at alle de her tricks handler om, at kommunerne vil bruge flere penge.”
Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, udtalte: 2
"Farum-modellen er en klam fidus, hvor man udnytter de gældende skatteregler.
Havde Farum kommune været et selskab, skulle indtægten på de 400 mio. kr. beskattes med 34 procent, mens køberen fik et skattemæssigt fradrag. Men kommuner er ikke skattepligtige, derfor undgår Farum at betale skat af indtægten, hvorimod selskabet fortsat har skattefordelen og kan afskrive sin investering. Et selskab skulle have betalt 136 mio. kr. i skat af indtægten. Hovedparten af det beløb
ville tilfalde staten, mens kun en mindre del ville gå tilbage til kommunen. Samtidig omgår Farum aftalen om den kommunale økonomi, som Kommunernes
Landsforening og regeringen har indgået. Aftalen sikrer, at der ikke sættes gang i
for mange investeringer herhjemme, så økonomien bliver overophedet. Men i Farum er det ikke længere kommunen, men derimod selskabet, der bestemmer,
hvornår f.eks. nye anlægsarbejder skal sættes i gang. Og den kommunale økonomi
er så væsentlig en del af den samlede offentlige økonomi, at staten ikke længere
kan føre finanspolitik, hvis alle kommuner gør som Farum."
Den 27. juli 1998 ændrede indenrigsministeren lånebekendtgørelsen således, at det blev bestemt, at der altid skulle ske deponering ved sale-and-lease-back arrangementer, og at det deponerede beløb ikke måtte være mindre end salgsprovenuet ved arrangementet. 3
Den 5. august 1998 besvarede skatteministeren et spørgsmål fra Aage Frandsen (SF) om det
skattemæssige provenutab for staten som følge af Farum Kommunes salg af rensningsanlæg
og kloaknet. Skatteministeren svarede, at der som følge af, at en leasinggivers lejeindtægt
fuldt ud skal indtægtsføres, mens renteudgifter og afskrivninger kan fratrækkes, vil være ba1
3
jf. ovenfor afsnit 21.5.1.2.
2
- 41 -
lance mellem den skattepligtige lejeindtægt og de fradragsberettigede omkostninger i form af
renter og afskrivninger. Der måtte således forventes provenumæssig balance set over arrangementets løbetid på 20 år, idet den tidsmæssige fordeling af skattenedsættelse og merskat
dog ville indebære et rentetab for stat og kommuner. Skatteministeren bemærkede, at arrangementerne ville udløse statslige indtægter i form af stempelafgift af såvel salget som lejekontrakten. 1
Herefter koncentrerede debatten sig om de kommunaløkonomiske aspekter og de mulige risici
ved kommuners indgåelse af sale-and-lease-back arrangementer.
Borgmester i Hørsholm, Hanne Falkensteen, havde i anledning af Hørsholms Kommunes
overvejelser om indgåelse af yderligere sale-and-lease-back aftaler udtalt:
”Vi konverterer mursten fra gældfrie bygninger om til obligationer. Det er reelt
borgernes penge, vi aktiverer, og det er vel enhver kommunalbestyrelses opgave
at få mest muligt ud af borgernes værdier. (…)Vi kan ganske enkelt ikke få budgettet til at hænge sammen. Enten skal vi skære voldsomt i servicetilbuddene, og
det ønsker vores borgere ikke. Eller også skal vi sætte skatten op, og det ønsker
vores borgere heller ikke. Og så er der jo ikke så mange muligheder tilbage.” 2
”Med en fornuftig placering af pengene i obligationer forventer vi at få et overskud på omkring ti millioner kroner om året svarende til mellem 0,3 og 0,4 procent af skattegrundlaget. Og så er udgifterne til at leje bygningerne regnet med.” 3
Per Tærsbøl (K), borgmester i Helsingør, der havde indgået aftale med FIH og entreprenørfirmaet Skanska Jensen om salg af et gymnasium og tre folkeskoler, udtalte, efter at lånebekendtgørelsen den 28. juni 1999 blev ændret, således at deponerede beløb var bundet i en 10årig periode:
”Vi ville ikke sætte skatten op - og så kan vi få lavet nogle ting ved skolerne, før
vi ellers ville have råd til det. Den store fidus ved det er, at vi låner penge til én
rente - og så låner ud til en højere rente. Regeringens opstramning betyder forhåbentlig ikke noget for os.” 4
1
FT 1997-1998, 2. samling, svar på spørgsmål nr. S 838.
257-9,b187. Politiken 13. september 1998.
3
257-9,b141. Politiken 25. juli 1998.
4
257-10,b62. Berlingske Tidende 21. juni 1999.
2
- 42 -
Borgmester Carsten Rasmussen (A), Bramsnæs Kommune, udtalte om sin kommunes planer
om salg af fire skoler, to idrætshaller og fem daginstitutioner for 135 mio. kr. til et finansieringsselskab, som skulle stå for renoveringen af skolerne:
Vi bliver jo sat i bås med smarte spekulanter, men når vi sælger, skyldes det altså,
at vi ikke har penge i kassen, og at vi ikke kan låne flere penge. Det her ser ud
som om, at man vil straffe os med tilbagevirkende kraft - men vi aflyser ikke vort
udbud.” 1
I anledning af en rapport som leasingselskabet Nordania havde udarbejdet efter anmodning
fra Lyngby-Taarbæk Kommune udtalte kommunens borgmester Kai Aage Ørnskov (K):
"Træd varsomt og kend regnestykket, inden I går i gang med at sælge ud af arvesølvet. Det er min formaning til kommunerne. (…) Det er at spille på rouletten,
hvis man forlader sig på rentemarginalen. Samtidig er det helt åbenbart, at de årlige frigjorte beløb under ingen omstændigheder må komme ind over den daglige
drift i kommunen. Og så er hele ideen faktisk væk. (…) Med de konsekvensberegninger, vi har foretaget, er det tydeligt, at man skal holde godt på pengene.
Hvis først man bruger løs af den deponerede købesum, så er det den sikre vej mod
afgrunden." 2
Peter Brixtofte afviste, at Farum Kommunes salg af bygninger skulle rumme de usikkerhedsmomenter, som rapporten fra Nordania Leasing beskrev:
”Der er ikke nogen, der kender vores model, bortset fra indenrigsministeren, og vi
kender både renteindtægterne og huslejen 20 år frem. Vi placerer vores penge på
en måde, så vi ikke spekulerer i renteforskellen”. 3
I marts 1999 udkom det daværende Børsens Nyhedsmagasin under overskriften ”Brixtoftes
milliard-gambling” med en stort opsat og stærkt kritisk artikel om sale-and-lease-back arrangementerne vedrørende rensningsanlægget og de fire skoler mv. 4 Magasinet havde i samarbejde med blandt andre rådgivningsvirksomheden Skatteinform foretaget en analyse af transaktionerne og konkluderede, at der ikke var tale om reelle salg:
”Det var i virkeligheden låneaftaler med en beskeden udsigt til gevinst og en langt
større risiko for tab, i værste fald af et milliardbeløb. Alt sammen afhængigt af
1
257-10,b62. Berlingske Tidende 21. juni 1999.
257-9,b206. Berlingske Tidende 2. oktober 1998.
3
257-9,b206. Berlingske Tidende 2. oktober 1998.
4
267-2. Børsens Nyhedsmagasin nr. 5, 8. marts 1999.
2
- 43 -
renteudviklingen og kommunens forbrug af de lånte penge de næste 20 år. 1 (…)
Analysen viser, at kommunen allerede ved aftalernes indgåelse i juni og september 1998 havde udsigt til at tabe penge. Hvis renten holder sig uændret i de kommende tyve år bliver tabet ca. 26 mio. kr. Dertil skal så lægges et ukendt beløb til
at etablere forretningerne, måske op mod 50 mio. kr. Falder renten et procentpoint
bliver tabet på ca. 169 mio. kr. plus engangsudgifterne. Stiger renten et procentpoint bliver gevinsten ca. 39 mio. kr. minus engangsudgifterne.
Helt galt går det, hvis Farum byråd skulle finde på at bruge af de 918 mio. kr. Forestiller vi os, at kommunen bruger en tyvendedel af beløbet om året - det er det
beløb, en kommune ifølge Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse fra juli 1998
må bruge, når den sælger ud af sine aktiver - bliver der for alvor bundlinje-problemer. Så spiser kommunen nemlig af den kapital, som gerne skulle yngle og betale den årlige leje til FIH.
Ved uændret rente i forhold til indgåelse af aftalerne i 1998, vil Farum mangle hele 1,6 mia. kr. i kassen om 20 år, hvis byrådet ikke kan holde fingrene fra kapitalen. Det viser Skatteinforms beregninger. Mildt sagt et mareridtsscenario for
kommende Farum-borgere.” 2
Statsautoriseret revisor Inge Nilsson fra Skatteinform udtalte til artiklen: 3
"Farum er ude i en ren spekulationsforretning. Det er et risikabelt arrangement.
Ikke engang de professionelle på finansmarkederne - bankerne - løber den type risiko, som Farum Kommune her gør."
FIH’s administrerende direktør Lars Johansen udtalte ifølge artiklen om aftalen med Farum
Kommune: 4
”Om det er et anlæg, eller hvad det er - det er i og for sig for os ligegyldigt. Det
afgørende er, at det er en finansieringsopgave. Og hvis der er en fornuftig marginal til os, jamen så er der ingen tvivl om, at det er en fornuftig forretning for os.
Det her er en meget attraktiv forretning for FIH. (…) Vores risiko er Farum
Kommune. Jeg ved ikke, om der bor 30.000 mennesker i Farum, men det er noget
i den størrelsesorden, og der vil altid være et skattegrundlag. Så en risiko - den eksisterer ikke."
Det hed videre i artiklen: 5
”Købesummen uden betydning: Som nævnt har FIH afleveret 400 mio. kr. til Farum Kommune for at overtage spildevandssystemet - den såkaldte købspris. De tre
1
267-2,b3
267-2,b4
3
267-2,b4
4
267-2,b6
5
267-2,b6f
2
- 44 -
andre bydende på rensningsanlæg og kloaknet ville kun betale henholdsvis 190,
168 og 140 mio. kr. for nøjagtig det samme.
Men det er vel flintrende ligegyldigt for jer, om I har givet 400 mio. kr., 200 eller
600, når I reelt låner pengene ud til Farum Kommune?
"Sådan kan man godt sige. For os er det ikke en big issue, om værdien af det er
350, 400 eller 450 mio. kr.," siger Lars Johansen.
Fordi det reelt er et lån?
Ja. Det der rensningsanlæg - det giver jo ikke os nogen sikkerhed for vores penge.
Det er jo ikke sådan, at vi kan tage en trillebør og køre det over i nabokommunen.
Du kan heller ikke tage kloakkerne op og sige, at nu lukker vi dem, fordi I ikke
har betalt lejen. Vores risiko i det her er Farum Kommune. Det er også vores sikkerhed," siger administrerende direktør Lars Johansen.”
Om spørgsmålet om skattemæssige afskrivninger udtalte Lars Johansen: 1
”Vore konklusion var fra start, at der ingen skattemæssige afskrivninger var. Hvis
du skal afskrive på maskiner eller bygninger, så skal du have et ejerskab og have
den forretningsmæssige risiko. Og det har vi ikke [.. ] og vi ønsker ikke at udfordre lovgivningen på nogen måde.”
Administrerende direktør Palle Svejstrup fra entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, der
sammen med Hedeselskabet havde været blandt tilbudsgiverne ved udbuddet af rensningsanlægget og kloaknettet, blev også interviewet: 2
”"Vi har konkluderet, at Farum Kommune sikkert gerne har villet fortsætte det
langvarige samarbejde, de har haft med Hoffmann/Krüger. Derfor har de evalueret
deres tilbud som det mest fordelagtige. Uanset om det nu var det helt eller ej."
Per Aarsleff og Hedeselskabet ville give 190 mio. kr. for rensningsanlægget og
kloaknettet mod FIH’s 400 mio. Hvorfor lige 190 mio. kr.?
"Det var et enormt slag på tasken, og hvis ham der Brixtofte gerne ville have haft
- skal vi sige en kvart mia. kr. mere for anlægget, jamen så kunne han sikkert godt
have fået det."
Fordi det var et lånearrangement?
"Ja, for det er ikke spor andet. Da vi skulle lave et tilbud, sagde jeg: Det her er teater, og tilbudsprisen var det rene gæt."”
1
2
267-2,b9
267-2,b8
- 45 -
Advokat Rene Offersen, der var forsvarer for Peter Brixtofte i straffesagen imod ham, skrev i
sin bog ”Imperator. Sagen uden om Brixtofte”:
”Vi ønskede som det første bevistema at få belyst Lars Løkke Rasmussens og
Venstres kendskab til Farums anvendelse af sale-and-lease-back konstruktioner og
hvilke overvejelser, der måtte være gjort om forholdet mellem idrætsbyggeriet og
deponeringspligten. Det var deponeringspligten, der definitivt invaliderede Farum
økonomisk, og deponeringspligten blev i høj grad udløst af det omfattende idrætsbyggeri, der var finansieret ved sale-and-lease-back. Vi vidste, at Lars Løkke
Rasmussen måtte have et ganske godt kendskab til sale-and-lease-back, for han
havde selv som amtsborgmester gjort sig overvejelser om at lave en sale-andlease-back konstruktion i forbindelse med Hørsholm Sygehus. (…)
Arbejder man bare lidt med kommunal økonomi og styring, støder man hurtigt på
den såkaldte lånebekendtgørelse, og man ved derfor også godt, at der ikke er fri
adgang til at lånefinansiere idrætsbyggerier som dem i Farum. Og det var vel også
en af grundene til, at Farum Kommune havde anvendt en særlig variant af saleand-lease-back. (…)
Som det andet bevistema ønskede Peter at få belyst udviklingen i Farum fra Lars
Løkke Rasmussens tiltræden som minister og frem til Farum Kommune definitivt
blev sat under statens administration. Det skete, da Indenrigsministeriet den 4.
april 2002 stadfæstede en afgørelse truffet i Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt
den 7. december 2001, hvorefter Farum Kommune skulle foretage deponering i
anledning af sale-and-lease-back arrangementerne. (…)
Der blev brugt en del krudt på deponeringsspørgsmålet, fordi en anden konklusion
end den, Indenrigsministeriet nåede den 4. april 2002, ville have stillet Farum i en
radikal anden position i forhold til staten.”
21.6.3. Sale-and-lease-back
Leasing er udtryk for et erhvervsmæssigt lejemål af et aktiv, hvor leasinggiver overdrager
brugsretten til aktivet til leasingtager for en aftalt periode mod en eller flere betalinger - leasingydelser.
I hele leasingperioden har leasinggiver den juridiske ejendomsret til det leasede aktiv, hvilket
blandt andet har betydning for den eventuelle skattemæssige afskrivningsret på aktivet, jf.
nedenfor.
- 46 -
Ved leasing skelnes der mellem finansiel leasing og operationel leasing. Regnskabsvejledning
21 om leasing fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Regnskabstekniske Udvalg indeholder i pkt. 30 følgende definition på henholdsvis finansiel og operationel leasing:
"En leasingkontrakt klassificeres som en finansiel leasingkontrakt, såfremt alle
væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over et aktiv overdrages til leasingtager. En leasingkontrakt klassificeres som en operationel leasingkontrakt, såfremt alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten
over et aktiv forbliver hos leasinggiver."
I vejledningens pkt. 31 og 32 opstilles følgende kriterier, der anvendt individuelt eller i kombination kan lægges til grund ved afgørelse af, om en leasingkontrakt skal kategoriseres som
en finansiel leasingkontrakt:
•
Ejendomsretten overføres til leasingtager ved leasingkontraktens udløb.
•
Leasingkontrakten indeholder en favorabel købsret.
•
Leasingkontrakten løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid.
•
Nutidsværdien af leasingkontraktens minimumsleasingydelser udgør den væsentligste
del af aktivets dagsværdi.
•
Aktivet er af specialiseret karakter.
•
Leasingtager afholder omkostninger ved evt. ophævelse af leasingkontrakten.
•
Gevinster eller tab som følge af udsving i dagsværdien af restbeløbet tilfalder leasingtager.
•
Leasingtager har option på forlængelse af leasingkontrakten til en leje, der er væsentligt lavere end markedslejen.
Finansiel leasing kan betragtes som en finansieringsform på lige fod med finansiering via andre traditionelle finansieringskilder, som banklån, realkreditlån mv. Leasingydelsen ved finansiel leasing sammensætter sig af mindst 3 elementer:
1. Finansieringsrenten
2. Afdragselementet udtrykt som værditabet på aktivet over leasingperioden
3. Fortjeneste til leasinggiver.
- 47 -
Ved et sale-and-lease-back arrangement etableres et kontraktforhold, hvorved aktivet sælges
til leasinggiver for herefter at blive tilbageleaset af sælger, der i stedet bliver leasingtager. Der
sker således ingen overdragelse af brugsretten til aktivet. Leasingydelsen og salgsprisen er
normalt indbyrdes afhængige, idet de aftales under et. Leasinggivers risikovurdering af transaktionen baseres dels på sikkerheden i aktivet, men i høj grad også på leasingtagers almindelige kreditværdighed.
Leasinggiver overtager den juridiske ejendomsret til aktivet og får derfor mulighed for skattemæssige afskrivninger på aktivet, såfremt det anvendes til afskrivningsberettigede formål.
Fordelen ved leasinggivers skattemæssige afskrivning opvejes imidlertid helt eller delvis af
det forhold, at leasinggiver er skattepligtig af hele den betalte leasingydelse inklusive afdragselementet, som ikke er skattepligtigt for en almindelig långiver. Afhængig af ydelsesprofilen
kan der imidlertid opnås en skattefordel i kraft af en forsinkelse af beskatningen, jf. nærmere
afsnit 21.6.3.3.
I sale-and-lease-back arrangementer mellem almindelige erhvervsdrivende reguleres fastsættelse af overdragelsesprisen delvis af de skattemæssige forhold, idet en avance ved salget er
skattepligtig for sælger, mens køber får skattemæssig afskrivningsret på hele købesummen.
Denne ”selvregulerende” effekt kommer imidlertid ikke i spil, når sælger ikke er skattepligtig,
hvorfor man skal være meget opmærksom på fastsættelsen af aktivets værdi i disse situationer.
Såfremt en sale-and-lease-back transaktion resulterer i en finansiel leasingkontrakt, er substansen i transaktionen at sidestille med en almindelig låneaftale, hvor det leasede aktiv er
långivers primære sikkerhed og leasingtagers kreditværdighed den sekundære sikkerhed. Ifølge regnskabsvejledning 21, pkt. 71, skal eventuelle beløb, hvormed salgsprovenuet er forskelligt fra den regnskabsmæssige værdi, således også i denne situation udskydes og amortiseres over leasingperioden. Det betyder med andre ord, at en eventuel regnskabsmæssig fortjeneste opnået ved en sale-and-lease-back transaktion ikke kan indtægtsføres i salgsåret, men
skal fordeles og indtægtsføres i takt med betaling af de fremtidige leasingydelser.
- 48 -
21.6.3.1. Økonomiske fordele og ulemper ved sale-and-lease-back
En vurdering af de økonomiske fordele og ulemper ved sale-and-lease-back arrangementer er
primært en vurdering af den rente og de omkostninger, der skal betales i arrangementet, sammenholdt med den likviditetsmæssige udvikling arrangementet indebærer. Nedenfor er beskrevet de væsentligste risici, der er forbundet med arrangementerne. Risikoelementet skal
sammenvejes med fordele og ulemper for at vurdere, om et sale-and-lease-back arrangement
er økonomisk forsvarligt.
Ved et sale-and-lease-back arrangement frigives likviditet svarende til salgssummen for aktivet til sælgeren/leasingtageren, mod at denne påtager sig at betale en leasingydelse over leasingperioden. Som oftest er leasingydelsens renteelement baseret på finansmarkedets korte
rente, f.eks. CIBOR 1 mdr. med tillæg af leasinggiverens rentemarginal i det aktuelle arrangement. Fordelen for leasingtageren er, at der herved opnås en finansiering af en anlægsinvestering med renteniveauet for korte renter, som de senere år oftest har ligget ca. 2-3 % point
under den lange rente. Såfremt leasingtageren kan investere den frigivne likviditet til den højere lange rente, fremkommer der umiddelbart en gevinst.
Heroverfor står, at et sale-and-lease-back arrangement indebærer en række etableringsomkostninger, herunder, hvis arrangementet vedrører fast ejendom, tinglysningsafgift på 1.400
kr. + 0,6 % af ejerskiftesummen ved såvel salgs- som tilbagekøbstransaktionen og rådgiveromkostninger. Ved pantsikrede låneforhold betales 1.400 kr. + 1,5 % i tinglysningsafgift af
det pantsikrede beløb, men rådgiveromkostningerne vil typisk være lavere.
21.6.3.2. Risici for leasingtager
Den væsentligste risiko for leasingtager i et sale-and-lease-back arrangement, hvor den finansielle lease er baseret på den korte variable rente, er risikoen for stigninger i den korte rente.
Hvis den økonomiske fordel således er baseret på, at leasingtager betaler leasingydelser baseret på kort variabel rente og placerer likviditeten fra salgssummen i lang fast rente, svarer det
til en direkte spekulation i rentemarginalen mellem den korte og den lange rente. Set over de
senere år har der generelt været en positiv forskel på ca. 2-3 %, men i 1992 og 1993 var der
perioder, hvor den korte rente var markant højere end den lange rente.
- 49 -
Ved en placering af den likviditet, der opnås ved salgssummen, i lange serie- eller annuitetsobligationer, vil der eksistere en genplaceringsrisiko som følge af de udtræk, der løbende sker
af obligationerne. Såfremt rentemarginalen mellem den korte og lange rente er konstant, medfører dette imidlertid ingen væsentlig forringelse af økonomien i forhold til udgangssituationen, idet genplaceringen alt andet lige vil kunne ske med samme rentemarginal. Store udtrækninger og derved høj genplaceringsrisiko forekommer imidlertid ved faldende renteniveau,
som betyder, at den ekstragevinst, der kunne være opnået, delvis udhules.
Ved placering af likviditeten i stående lån fastlåses renten til den rente, der er på placeringstidspunktet. Leasingtager har derved den fulde risiko for udsving i den korte rente.
Risikoelementet vedrørende den variable renteudgift kan helt eller delvist fastfryses i kortere
eller længere perioder ved anvendelse af finansielle instrumenter, som f.eks. renteswaps. Anvendelsen af finansielle instrumenter vil imidlertid medføre omkostninger til indgåelse af
denne type forretninger svarende til markedsværdien på aftaletidspunktet, og den økonomiske
fordel, der potentielt kunne opnås ved sale-and-lease-back arrangementet, reduceres derved.
21.6.3.3. Skattemæssige forhold ved sale-and-lease-back
Det antages normalt, at de skattemæssige afskrivningsregler i mange tilfælde subsidierer investeringer i afskrivningsberettigede aktiver som følge af den rentefordel, der opstår ved, at de
skattemæssige afskrivninger er større end aktivernes faktiske værdiforringelse. Der sker således en tidsmæssig udskydelse af skattebetalinger.
Der kan som udgangspunkt afskrives på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, herunder
til udlejning, jf. afskrivningslovens § 1 og § 14, stk. 1. Adgangen til afskrivning gælder dog
ikke bygninger, der anvendes til visse formål, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2. Der kan således ikke foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til kontorer, jf. § 14, stk. 2, nr. 1.
Der kan heller ikke foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til beboelse, jf. § 14, stk.
2, nr. 4. Denne undtagelse gælder dog ikke døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af
lov om social service. Bygninger, der anvendes til sygdomsbehandling, for eksempel hospitaler, er heller ikke afskrivningsberettigede, jf. § 14, stk. 2, nr. 6. Det må antages, at der kan
- 50 -
afskrives på skoler, institutioner, rensningsanlæg og idrætsanlæg, mens der næppe vil kunne
afskrives på et rådhus, da dette må betragtes som en kontorbygning.
Kommuner er ikke skattepligtige og har som følge heraf ikke umiddelbar adgang til de skattemæssige fordele, der ligger i afskrivningsreglerne. En kommune kan imidlertid opnå del i
disse fordele ved at lade et anlægsaktiv indgå i et sale-and-lease-back arrangement. Herved
overtager leasinggiver den juridiske ejendomsret til aktivet og får mulighed for skattemæssige
afskrivninger på aktivet, såfremt det anvendes til afskrivningsberettigede formål.
Leasinggiver er skattepligtig af hele den modtagne leasingydelse. I et forenklet eksempel kan
leasingydelsens rentedel siges at modsvare leasinggivers fradragsberettigede renteudgift på et
lån, hvormed leasinggiver har finansieret sit køb af aktivet. Afdragsdelen svarer over hele
leasingperioden til anskaffelsessummen, som leasinggiver kan afskrive. Der er hermed i eksemplet skattemæssig balance mellem leasinggivers indkomster og fradrag.
Den skattemæssige fordel ved leasing af en afskrivningsberettiget ejendom afhænger af leasingaftalens ydelsesprofil. Ved en økonomisk korrekt periodisering kan fordelen principielt
helt elimineres. Ydelsesprofilen kan også tilrettelægges således, at den forsinkelse af beskatningen, der betinger fordelen, optimeres mest muligt. Forudsat tilstedeværelsen af et effektivt
marked vil leasingtager kunne få del i fordelen. Er leasingtager navnlig motiveret af de likviditetsmæssige aspekter ved et sale-and-lease-back arrangement og mindre opmærksom på de
mulige skattedrevne gevinster, vil disse formentlig alt andet lige overvejende tilfalde leasinggiver. Endelig skal den mulige gevinst vejes op imod omkostningerne til tinglysningsafgifter
og advokatsalærer mv.
21.6.4. Farum Kommunes sale-and-lease-back arrangementer
Som omtalt nærmere nedenfor i afsnit 21.6.4.1. traf Farum Byråd den 16. december 1997 beslutning om kommunens første sale-and-lease-back arrangement, der vedrørte 23 daginstitutioner. Det er alene kommunalbestyrelsens beslutninger, ikke referater af forhandlingerne,
der må og skal indføres i kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jf. kommunestyrelseslovens § 13, stk. 1. Der foreligger derfor ikke officielle referater af den debat, der måtte have
været i Farum Byråd forud for beslutningen. De båndoptagelser af byrådsmøder, som Farum- 51 -
kommissionen har modtaget fra Farum Kommune, omfatter ikke byrådsmødet den 16. december 1997.
”HANDLINGSPLAN 1998-2001 Udarbejdet af Borgmesteren og direktionen”, der blev fremlagt på en byrådskonference den 30. januar 1998, indeholdt følgende punkt vedrørende kommunens faste ejendomme:
”8) Langt de fleste af kommunens daginstitutioner ejes i dag af boligselskaber og
erfaringerne er gode. Det er derfor hensigten at undersøge om andre af kommunens faste ejendomme kan drives på samme vilkår som daginstitutionerne.” 1
Den første sale-and-lease-back aftale med FIH vedrørte kommunens rensningsanlæg og afløbssystemer. Herefter fulgte aftaler vedrørende bl.a. skoler, idrætsanlæg, fritidshjem og rådhus. Aftalerne vedrørte dels salg af ejendommene, dels efterfølgende udbygning og renovering finansieret ved a conto udbetalinger, der efterfølgende omlagdes til tillæg til leasingaftalerne. Der blev således mellem Farum Kommune og FIH indgået en aftale om på hvilke betingelser, kommunen kunne opnå løbende finansiering af bygnings- og anlægsudvidelser på
de ejendomme og anlæg, der blev omfattet af aftaler med FIH. Af brev af 20. juli 1999 fra
FIH til Farum Kommune fremgår bl.a.: 2
”FIH har over for kommunen givet tilsagn om, at de enkelte leasingaftaler kan
udvides inden for et aftalt maksimum, så de også omfatter udvidelser mv. på de
enkelte bygninger og anlæg. Der laves et tillæg til leasingaftalen, som angiver beløbsstørrelse for udvidelsen, pris i forbindelse med evt. tilbagekøb samt aftalt
ydelsesprocent ud fra aktuelt renteniveau.
Når udvidelser igangsættes aftales omfang mellem kommunen og FIH. Kommunen optræder med bygherreansvaret, herunder tilsyn med byggeriet.
Den løbende finansiering kan finde sted på tre måder:
1. Kommunen betaler entreprenører m.v. løbende. Ved projektets afslutning
fremsendes opgørelse til FIH, som udbetaler beløbet til kommunen samtidig med at den forhøjede leasingafgift træder i kraft.
2. Kommunen betaler entreprenører m.v. løbende og anmoder en eller flere
gange under forløbet FIH om a conto refundering af disse udlæg. Herefter
som pkt. 1.
3. Kommunen attesterer fakturaer fra entreprenører m.v. til betaling, som
herefter betales af FIH direkte til entreprenøren. Herefter som pkt. 1.
1
2
264-39,b26
460-7,f4
- 52 -
De løbende udbetalinger fra FIH frem til endelig opgørelse og igangsætning af
den udvidede leasingafgift trækkes på en konto i FIH, som forrentes med en variabel FIH sats, pr. 20/7 1999: 3,6075 %.
Kommunen erklærer ved underskrift på kopi af dette brev, at udbetalinger i forbindelse med løbende finansiering af udvidelsesprojekter er omfattet af samme
forpligtelser for kommunen, som indeholdt i kommunens udbetalingsanmodning i
forbindelse med etablering af den oprindelige leasingaftale.”
Det af FIH anførte blev tiltrådt af Farum Kommune den 27. juli 1999.
Om denne fremgangsmåde hedder det i Hillerød Kriminalrets dom af 10. april 2007: 1
”Som i tiltalen anført har tiltalte både i år 2000 og år 2001 kunnet finansiere underskuddet ved lån eller transaktioner, som ganske må sidestilles med lån. Den
valgte og af tiltalte Brixtofte kendte finansieringsform i forholdet mellem Farum
kommune og FIH, jfr. pag. 54 om aftalen af 20. juli 1999, indebar, at kommunen
fik à conto betalinger fra FIH og selv betalte entreprenører løbende, hvilket muliggjorde en i lange perioder voksende mellemregningskonto. Igennem år 2000
voksede denne overskudslikviditet fra 60,573 mill. kr. til 200,387 mill. kr. eller
med 139,814 mill. kr., jfr. revisionsberetningens tabel 30 og kommunens eget
regnskab, hvor årets underskud er opgjort til 137,141 mill. kr. Denne overfinansiering må betegnes som et skjult lån.”
Peter Brixtofte udtalte efter salget af kommunens rensningsanlæg og afløbssystemer, at Farum
Kommune havde ladet sig inspirere af Hørsholm Kommunes salg af daginstitutioner året forinden. Han udtalte videre om baggrunden: 2
”Som vores regnskab ser ud i dag, er det slet ikke gjort op, hvilke aktiver vi har.
De er sat til nul. Man kigger kun på lån og det, man har i banken. Derfor kan det
på papiret være ligegyldigt, om man lader det hele forfalde. Det er en systemfejl,
simpelt hen. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ofrede betydelig flere midler på vores infrastruktur. (…) Enhver, der bor i et hus, ved, at hvis man ikke vedligeholder
det ordentligt, så kommer der en kæmpe regning en dag. Vi har solgt vores daginstitutioner med velberådet hu. Vi fik straks istandsat for otte millioner af udlejeren, og vi har sikret os, at de holder dem i ordentlig stand. Vores personale og
forældre er da fløjtende ligeglade med, hvem der ejer daginstitutionen. De synes
kun, det er fint, at bygningerne kommer i bedre stand. (…) Staten lægger en større
og større byrde over på kommunerne. Man siger hele tiden til kommunerne, at de
ikke må sætte skatten i vejret eller låne penge, men hver gang fru Petersen ikke
kan blive indlagt eller få sit barn passet, siger staten, at det også er for dårligt.” 3
1
2
238-99,f2,b699
3
257-9,b34. Politiken for den 12. juli 1998.
- 53 -
”For det første er der ikke tale om en skattefidus. (…) Og for det andet er det det
rene nonsens at påstå, at vi nu kaster os ud i et forbrugsorgie. Kernen i sagen er
derimod, at det offentliges budgetog regnskabssystem er totalt forældet. Det gøres ikke op, hvilke aktiver vi har. Derfor tror man ikke, at det offentlige har værdier - og derfor vedligeholder man ikke. Jeg har selv været en synder og udskudt
vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner og så videre. Det er politisk bekvemt.
Og derfor er hele den danske infrastruktur forsømt. Den er at sammenligne med
en gammel rusten Skoda. Den offentlige sektor trænger gevaldigt til en fornyelse.
Vi skal have et bedre køretøj, der kan køre længere på literen. Det stiller store
krav om investeringer, som kommunerne umuligt kan finansiere - og samtidig
skal vi leve op til stadig flere krav fra Folketinget. Og hvem siger, at det lige skal
være kommunerne, der renser spildevandet. Hvorfor ikke lade dem gøre det, der
kan gøre det bedst og billigst. Så kan vi samtidigt gøre bunden kapital likvid - for
den offentlige sektor er jo velhavende, når det kommer til stykket. Men kommunerne skal jo ikke være godsejere. Vi skal derimod sørge for, at borgerne får den
bedste og billigste service for pengene. Vi skal være driftsselskaber, der sikrer, at
andre leverer service af høj kvalitet for lave omkostninger. Vi skal ikke eje mere
end højst nødvendigt.”
I sin redegørelse af 3. september 1998 til Indenrigsministeriet om salget af rensningsanlægget
anførte Farum Kommune blandt andet: 1
”Som det er nævnt er motivet alene, at der i årene fremover er sikret et veldrevet
og up to date rensningsanlæg, der altid vil være på forkant med miljøpolitikken og
de krav vores samfund med rette kan stille.”
Ved 2. behandlingen af Farum Kommunes budget for 2002 i Farum Byråd den 9. oktober
2001 udtalte Peter Brixtofte: 2
”Farum-modellen er ganske enkel. Den går ud på, at man sælger nogle bygninger
til f.eks. - som vi har gjort det - Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk.
Man lejer det tilbage og kan købe det hele efter 20 år til 10 %. Og så i den mellemliggende periode så sørger den, der ejer det, for at det gjort til tip top standard.
Og derfor dem der siger, at de er mistænkelige over for Farum-modellen osv. osv.
Jeg kunne bare sige til dem - hvad havde I gjort for at vores skoler skulle renoveres? Hvad havde I gjort for de klasseværelser, hvor det regner ned? Hvad havde I
gjort for det fysikværelse, der skulle renoveres? Hvad havde I gjort for at skaffe
Stenvadskolen de lokaler, som der er brug for? Hvad havde I gjort for at modernisere Farum Furesøbad til Farum Marina? Og vi kan blive ved. Hvad havde man
gjort for at finansiere den modernisering. Havde man bare ladet stå til? Havde
man bare siddet og kigget på, at elever, lærere, daginstitutionspersonale og andre
have måtte gå til bygninger, der enten var dårligt vedligeholdte, dårligt renoveret.
1
2
179-18-f1,b343
Ifølge båndafskrift, 975-99,f4,b2
- 54 -
Og der havde ikke været nok bygninger, sådan som vi har rådet bod på ved at udbygge Stenvadskolen. Alle de, der er kritikere af Farum-modellen, skylder at svare på, hvad havde I gjort for at undgå, at vores borgere, vores ansatte skulle have
en meget ringe infrastruktur. Farum-modellen har finansieret en flot infrastruktur.
Og det giver hvert eneste år store værdier til os, ved at vores service er højere end
de andres.”
I sin forsvarstale til Hillerød Kriminalret den 3. november 2006 udtalte Peter Brixtofte: 1
"Den model, der for alvor slog igennem, var vor finansieringsmodel omkring
rensningsanlæg og kloakker, der blev kendt i 1998. Lad os kalde den F-modellen
for Finansiering i stedet for Farum. (…) Der er intet genialt eller vanvittigt ved
modellen. Den går meget enkelt ud på, at sikre, at en række investeringer kan finansieres ved at man lejer sine bygninger i stedet for at købe dem kontant. (…) Fmodellen er ganske enkelt et alternativ til et lån - men det bliver ikke til et lån af
den enkle årsag, at det ikke er et lån."
Byrådsmedlem Poul Winckler (A) udtalte i forlængelse af byrådets beslutning om at sælge
rensningsanlægget, at det for ham ikke var helligt, at kommunen ejede visse bygninger - for
eksempel skoler. Det vigtige var, at kommunen fastholdt ansvaret for selve de ydelser, borgerne får. 2 Poul Winckler udtalte videre:
”I juni drejede afstemningen sig kun om, hvem der skulle overtage anlægget. I
marts stemte vi imod, fordi vi som udgangspunkt er imod, at kommunen udliciterer arbejdsopgaver, den lige så godt kan udføre i sit eget regi. Til gengæld ser jeg
mere afslappet på, hvem der ejer de bygninger, opgaverne udføres i. Derfor vil jeg
heller ikke på forhånd afvise en aftale med borgmesteren om salg af skoler her i
Farum.”
Byrådsmedlem Lene Herdel (F) udtalte: 3
”Vi bryder os ikke om de langtrækkende udliciteringer og salg. De 20-årige kontrakter med private virksomheder binder kommunen langt ind i fremtiden. Til den
tid er der jo næppe ret mange af de nuværende politikere, som sidder i byrådet.
Det er urimeligt i forhold til vores efterfølgere.”
1
238-98,b28
257-9,b40. Aktuelt 13. juli 1998.
3
257-9,b148. Politiken 31. juli 1998.
2
- 55 -
Byrådsmedlem Helene Lund (F) udtalte i forlængelse af det efterfølgende udbud af skoler
mv.: 1
”Det er ikke så meget fordi det er blevet solgt. Det er den uigennemsigtige måde,
det er foregået på. Jeg er ikke religiøs på det område, vi stemte jo for udlicitering
af spildevandsrensningen. Men med de nye salg fik vi to døgn til at gennemse beslutningsgrundlaget. Og selve kontrakterne, som en fra SF-gruppen har set igennem oppe på Rådhuset, er ikke til at gennemskue. Jeg tror ikke, der er andre end
Brixtofte, der har styr på alt det her, og det er foruroligende.”
Cand. polit. Palle Mikkelsen, der fra omkring marts/april 1998 i ca. 1½ år uden at være ansat
fungerede som økonomichef for Farum Kommune, blev i sommeren 1998 interviewet til flere
dagblade og udtalte blandt andet:
”Der er ingen skattefidus i modellen. Når en række private kan stå for vedligeholdelsen og driften, og samtidigt gøre det til en god forretning, så er det udelukkende, fordi de er mere effektive end kommunerne." 2
”Hvem, der ejer tingene, er uinteressant. Det afgørende er, hvem der har råderetten, og hvem der bestemmer over ydelserne. Det, der er humlen i det, er, at man
specialiserer sig i det, man er god til. I den henseende er det offentlige håbløst
bagefter. Vi kan det hele, har man sagt, men det kan man jo ikke.” 3
”Regeringen er nødt til at gribe ind og reducere kommunernes fordel ved at sælge
børnehaver, rensningsanlæg, skoler og hospitaler - ellers vil det på sigt slå bunden
ud af samfundsøkonomien.” 4
Over for kommissionen har Peter Brixtofte forklaret: 5
”Adspurgt om baggrunden for kommunens valg af sale-and-lease-back som finansierings/driftsform i forbindelse med salg af rensningsanlæg, institutioner og skoler forklarede vidnet, at Farum-modellen vel egentlig startede med plejehjemmet.
Men det første sale-and-lease-back arrangement var i december 1997, hvor kommunen solgte daginstitutioner. Alle stemte for, også SF og Helene Lund. Det burde nok hedde Hørsholm-modellen, fordi Hørsholm Kommune faktisk var de første. Farum Kommune fik ideen til sale-and-lease-back arrangementer, efter at vidnet havde læst i avisen om, hvad de gjorde i Hørsholm. Thorkild Simonsen gjorde
noget tilsvarende med Tivoli Friheden i Århus, så man kunne også kalde det for
Århus-modellen. Adspurgt om hvad det politiske rationale var, forklarede vidnet,
1
257-9,b204. Information 1. oktober 1998.
3
257-9,b174. Information 7. september 1998.
4
257-9,b109. Politiken19.juli 1998.
2
5
316-255
- 56 -
at på den måde kunne Farum Kommune få en stor likviditet, og uden at de skulle
deponere en eneste kr. De stod i en investeringssituation, da de ønskede, at Farum
Kommune skulle gøres til Danmarks sportsby nr. 1, ligesom der allerede dengang
var tale om at opføre en Farum Nordby. Problemet også i dag er, at der ikke er finansieringsmuligheder til f.eks. at bygge hospitaler uden "at lægge sig på knæ" for
staten. Kommunen ville gerne have noget økonomisk frihed. Sale-and-lease-back
gav mulighed for at skaffe likviditet. Når man var fritaget for deponeringsforpligtelsen ved leje af daginstitutioner fra f.eks. et boligselskab, var det klart, at
man også var fritaget for deponering ved sale-and-lease-back. Den regel blev efterfølgende strammet op, men Farum Kommune nåede det, lige før adgangen blev
stoppet. Modellen blev udbredt til andre kommuner.
Byrådsmedlem Per Edrén (C) har om sale-and-lease-back forklaret, 1 at
”… rent ideologisk gik han ind for det, for dels frigjorde det kapital og man kunne
overskue lejeindtægterne, indtil leasingperioden var afsluttet, og man kunne så tilbagekøbe aktivet til en stærkt nedskrevet pris til sidst. I perioden, hvor man betalte sine afgifter, havde kommunen naturligvis en leasingforpligtelse. Ofte indgik
det i arrangementet, at FIH eller andre skulle renovere eller istandsætte ejendomme, f.eks. skoler.
… generelt kunne han godt gå ind for sale-and-lease-back som konservativt
kommunalbestyrelsesmedlem. Det er korrekt, at sale-and-lease-back af fast ejendom hørte under økonomiudvalget i Farum Kommune i henhold til den gældende
fordeling af opgaver mellem udvalgene. Venstre og Konservativ har drøftet sager
om, hvad man skulle lave af gode ting i Farum Kommune. Sale-and-lease-back arrangementerne var en del af det.”
Byrådsmedlem Flemming Oppfeldt (V) har forklaret, 2
”at i slutningen af 1997 og i starten af 1998 solgte Farum Kommune 1. del af deres rensningsanlæg ved sale-and-lease-back for ca. 400-500 mio. kr. og senere institutionerne. Der var offentlig debat. Krumtappen var, at der kom en anden
driftsherre, der betalte anlægget og vedligeholdelsen heraf, mens kommunen betalte leje etc. og med en tilbagekøbsret efter 20 år. Dermed var der pludselig et 20årigt perspektiv i økonomien. Det havde der ikke været før. Det ville ikke hænge
sammen, hvis kommunen bare gik ud og brugte pengene. SF sagde, at leasingforpligtigelserne og øvrige finansielle forpligtelser skulle regnes ind i en 20 års oversigt. Der var en lang diskussion, og man drøftede det på en budgetkonference i
Rungsted den 30. januar 1998. Palle Mikkelsen blev tilknyttet kommunen som
økonomimand for at skabe tillid fra alle sider, så det ikke blot var borgmesterens
ord. I den forbindelse fødtes dels kommunens økonomiske 25-årsoversigter, dels
beslutningen om økonomiansvarlige embedsmænd, der skulle holde øje med økonomien. Embedsmændene skulle overholde budgetterne og være budgetansvar1
2
316-228,b8
316-217,b8f
- 57 -
lige, og man kunne ikke være chef på et område uden at vide noget om økonomi,
for de skulle være byrådets vagthunde. Pludselig havde de en milliard i kommunekassen. Man gik altså fra et tabelsystem til et mere overordnet system med 25årsoversigter og budgetansvarlige embedsmænd. Det kan måske i dag virke lidt
letsindigt, men det var det, man besluttede dengang.”
Byrådsmedlem Hans Carl Nielsen (A) har forklaret, 1
”Der kan være mange grunde til at vælge sale-and-lease-back arrangementer. Der
frigøres driftskapital. Det var svært at overskue, om en kommunes økonomi var
god eller dårlig, da man kun havde et driftsregnskab og ikke en balance med de
heraf afledte nedskrivninger. En ejendom kan stå og forfalde, uden at værditabet
kan ses i regnskabet. Det konstaterer man først i regnskabet, når der er givet en
bevilling til renoveringen. I Allerød Kommune var der en skandalesag, hvor der
blev konstateret et efterslæb på 100 mio. kr. for vedligeholdelse af skoler. I et sale-and-lease-back arrangement bliver disse forhold synliggjort i økonomien. Man
kan som led i aftalen sikre sig, at bygningerne bliver vedligeholdt, og kommunen
fik aftaler om, at der allerede det første år skulle bruges penge på istandsættelse af
skolerne. Vidnet synes, at det er en mægtig god ide. Det giver bedre fysiske rammer, og spørgsmålet om værditab kommer frem.”
21.6.4.1. 23 daginstitutioner
Ifølge en udskrift af borgmesteren Peter Brixtoftes kalender blev der den 20. oktober 1997 på
hans kontor afholdt et møde om leasing 2 og den 21. november 1997 på Bregnerød Kro et møde med repræsentanter for Nordania Leasing A/S. 3
Ved brev af 26. november 1997 til byrådets medlemmer foreslog borgmester Peter Brixtofte,
at kommunens 23 daginstitutioner, herunder en planlagt institution i Farum Vejgård, blev udbudt til salg, således at kommunen herefter lejede institutionerne med ret til senest om 20 år at
tilbagekøbe ejendommene. Borgmesteren henviste til, at det ville indebære en række administrative og ejendomsdriftsmæssige fordele for kommunen og for institutionerne, at bygningsdriften blev varetaget af andre, for eksempel boligselskaber eller lignende. Borgmesteren orienterede samtidig om, at salg af de 23 daginstitutioner den følgende dag ville blive udbudt
ved en annonce i Frederiksborg Amts Avis. Annonceteksten var vedlagt brevet. 4
1
316-221
544-77,b223
3
544-77,b228
4
544-19,b11ff
2
- 58 -
Af udbudsmaterialet fremgik, at ejendommenes samlede ejendomsværdi ifølge den offentlige
vurdering pr. 1. januar 1997 udgjorde 32.480.000 kr. for de selvstændigt matrikulerede ejendommes vedkommende. Det fremgik endvidere, at kommunen skulle betale husleje med lige
store årlige beløb i årene fra og med 1998 til og med 2017, og at der ikke skulle betales depositum. Al udvendig vedligeholdelse af bygninger og arealer skulle påhvile udlejer. Lejer skulle betale samtlige skatter, offentlige afgifter og forbrugsafgifter, herunder energiudgifter, vedrørende ejendommene. Ved lejeperiodens udløb skulle kommunen have ret til at tilbagekøbe
samtlige ejendomme for en pris svarende til 10 pct. af den samlede købesum pr. 1. januar
1998. Endelig fremgik det, at skriftlige tilbud skulle være kommunen i hænde senest den 11.
december 1997, at kommunens accept ville foreligge senest den 17. december 1997, og at
købesummen for ejendommene skulle betales den 22. december 1997. 1
Den 3. december 1997 fremsendte Leif Frimand Jensen til byrådsmedlem Lis Jakobsen (A)
under henvisning til dennes anmodning uddrag af Kommunernes Landsforenings budgetvejledning for årene 1995 til 1998. Af det fremsendte uddrag af budgetvejledningen for 1997
fremgik, at kommunerne til og med udgangen af 1997 ville være fritaget for deponeringskravet ved leje af daginstitutionslokaler i bygninger opført før den 13. juni 1995, og at det i modsætning til tidligere ikke længere var nødvendigt at søge dispensation i Indenrigsministeriet,
medmindre der var tale om tvivlstilfælde. Af uddraget af budgetvejledningen for 1998 fremgik, at kommunerne fortsat kunne indgå leje- og leasingaftaler om eksisterende lokaler opført
før 13. juni 1995 til brug for børnepasning, uden at der stilledes krav om deponering. 2
Ifølge notat af 8. december 1997 udfærdiget af advokat Andreas Fischer, havde han den 5.
december 1997 en drøftelse med Klaus Elbæk Jørgensen, Farum Kommune, om, hvorvidt
dette ”hul i loven” kunne tænkes at føre til problemer med Indenrigsministeriet. Af notatet
fremgår blandt andet: 3
”Jeg påpegede, at den generelle dispensation, som var givet ved aftale mellem
Kommunernes Landsforening og Indenrigsministeriet i budgetvejledning 1998 har
fået formuleringen “der kan endvidere fortsat indgås leje- og leasingaftaler af eksisterende lokaler opført før 13. juni 1995 til brug for børnepasning, uden at der
1
223-75,b68ff
853-13,b29ff
3
829-56,b269f
2
- 59 -
stilles krav om deponering”. De tidligere års budgetvejledning talte kun om leje,
ikke om leasing.
Jeg nævnte endvidere, at jeg under telefonsamtale med borgmester Peter Brixtofte
havde ytret betænkelighed ved, at kommunen skulle afholde alle andre udgifter
end selve amortiseringen, herunder både indvendig og udvendig vedligeholdelse.
Peter Brixtofte havde da oplyst, at dette var ændret, således at leasingselskabet
skulle have den udvendige vedligeholdelse. Der kunne nok på nogle andre punkter
aftales vilkår, der mere mindede om leje end om møbellån.
I dag den 5. december 1997 har jeg talt med Klaus Elbæk og sagt, at netop fordi
leasing nu også var nævnt, uden at der var taget afstand fra sale and lease back,
måtte dispensationen naturligt opfattes som dækkende også sale and lease back.
Den indvending, at meningen med aftalen - som ikke fremgår noget sted - var at
bidrage til, at der fremskaffes flere institutionspladser, kunne næppe føre til andet
resultat, også fordi der tilsyneladende ikke har været nogen reaktion overfor
Hørsholm kommunes annoncering af et sale-and-lease-back arrangement. Også
Farum kommunes sale and lease back var blevet behørigt omtalt i dagspressen.
Hertil kommer, at selvom Indenrigsministeriet måtte finde, at dispensationen ikke
kan gælde for sale and lease back, ville reaktionsmuligheden være forholdsvis begrænset. Det var utænkeligt, at aftalen med leasingselskabet ville blive erklæret
ugyldig. En annullation af aftalen ville medføre erstatningsansvar for Farum
kommune, hvor alene stempeludgifterne ville være ganske betydelige.
Reaktionsmuligheden måtte være, at Indenrigsministeriet krævede deponering,
hvilket ville være ubehageligt, men til at leve med, også fordi man politisk kunne
påberåbe sig, at Indenrigsministeriet havde forledt kommunerne til arrangementet.
Der kunne vel også af denne grund være mulighed for en dekort i deponeringen.
Jeg mente derfor ikke, at en formålsbestemt fortolkning af dispensationen kunne
begrunde, at Farum kommune undlod at gå ind i arrangementet.”
Den 8. december 1997 skrev Indenrigsministeriet til alle primærkommuner: 1
”Vedr. deponeringsfritagelse på daginstitutionsområdet
I fortsættelse af den herfra udsendte vejledning af 27. juni 1997 om tilskud og udligning, selvbudgettering, lån og statsgaranti skal det vedr. afsnit 0.3. Lån meddeles, at lempelsen af deponeringskravet ved leje/leasing af daginstitutionslokaler i
eksisterende bygninger fremover kun gælder for bygninger, der ikke har været i
kommunens eje.
1
819-56,b298
- 60 -
Der skal således ske deponering efter reglerne i lånebekendtgørelsen ved leje/leasing af daginstitutioner, der er solgt til f.eks. leasingselskaber.
Ændringen gælder, hvor der endnu ikke fra kommunen er truffet bindende aftaler
om salg.”
Indenrigsministeriets brev blev modtaget i Farum Kommune den 9. december 1997 og af
kommunen samme dag sendt pr. telefax til advokat Andreas Fischer. 1
Ifølge førnævnte udskrift af borgmester Peter Brixtoftes kalender blev der den 9. december
1997 på hans kontor afholdt først et møde om daginstitutioner med repræsentanter for Dansk
Boligselskab og dernæst et møde om samme emne med en repræsentant for Nordania Leasing
A/S. 2
Ved brev af 11. december 1997 afgav Dansk Boligselskab ved dets advokat tilbud om køb af
de 23 daginstitutioner på de af Farum Kommune udbudte vilkår for kontant 104.387.000 kr.
Tilbuddet blev afgivet med en række forbehold, herunder at Farum Kommune skulle dække
alle købers udgifter til fremskaffelse af finansiering, stempel, advokatomkostninger mv. 3
Sagen blev behandlet på et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 16. december 1997 kl.
19.00. Økonomiudvalget anbefalede borgmesterens indstilling om salg af de 23 daginstitutioner,
”idet det forudsættes, at daginstitutionerne holdes fuldstændig skadesløs, at alle
byrådets partier inddrages i forhandlinger i forbindelse med disponering af provenuet, samt at dette ikke anvendes til skattenedsættelser og drift.” 4
På et lukket ekstraordinært byrådsmøde afholdt samme dag kl. 19.05 blev det af et flertal besluttet at acceptere købstilbuddet fra Dansk Boligselskab. Det fremgår af protokollen, at
”A undlader at stemme, da de nødvendige oplysninger for at vurdere sagen først
er blevet forelagt for byrådet en time før mødet, hvorfor det ikke har været muligt
1
819-56,b296
544-77,b230
3
223-75,b15f
4
305-8,f2,b137
2
- 61 -
at foretage den fornødne grundige bedømmelse af sagen. A tager afstand fra denne
fremgangsmåde og opfordrer til, at den ikke gentages.” 1
Der ses ikke af byrådet at være meddelt bevilling hverken til en salgsindtægt på 104.387.000
kr. eller til de med arrangementet forbundne udgifter, herunder 589.600 kr. i tinglysningsafgifter. 2
Det fremgår ikke, om Indenrigsministeriets brev af 8. december 1997 blev fremlagt eller omtalt på møderne i økonomiudvalg og byråd.
Den 17. december underskrev Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen en påtegning på Dansk
Boligselskabs købstilbud om accept af tilbuddet med de deri indeholdte forbehold.
Dansk Boligselskabs køb af de 23 daginstitutioner blev finansieret af Nordania Leasing A/S,
nu Danske Leasing A/S, der fik pant og indtrædelsesret i den samtidigt med Farum Kommune
indgåede lejeaftale, herunder i alle af kontrakten flydende ydelser inklusive retskøbesummen
på 10,5 mio. kr. 3 Engagementet, der havde en løbetid på 20 år, var oprindeligt på 114.601.012
kr. Det blev i 2000 udvidet med 7.120.000 kr. i forbindelse med om- og tilbygning af to af
institutionerne. 4
Af lejeaftalen fremgår, at aftalen er indgået som et sale-and-lease-back arrangement. Ejendommene stilles til rådighed for lejer den 1. januar 1998. Den indvendige vedligeholdelse
påhviler lejer, og den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer. Den årlige leje er sammensat af en fast ydelse på den finansiering, som udlejer har optaget til købet, samt en budgetteret
udgift til løbende drift, som indeksreguleres. Ved lejemålets begyndelse andrager lejen
11.990.000 kr. sammensat af den faste ydelse på 9.740.000 kr. og budgetteret driftsudgift på
2.250.000 kr. Opsigelsesvarslet er fra begge parters side 6 måneder og kan tidligst ske til fraflytning den 1. januar 2018. Lejer har ret til at tilbagekøbe ejendommene pr. januar 2018 for
11. mio. kr. 5
1
249-8,b267
223-75,b90 og 92
3
223-75,b71
4
901-1,b3
5
223-75,b5ff
2
- 62 -
Farum Kommune foretog ikke deponering af noget beløb i forbindelse med sale-and-leaseback arrangementet vedrørende de 23 daginstitutioner. De ca. 104 mio. kr. indgik således i
kassebeholdningen, der dermed ultimo 1997 var på 114,2 mio. kr. Kommunens likvide aktiver
forøgedes dog alene med ca. 83 mio. kr. i 1997, idet der i øvrigt, når der bortses fra salgsindtægten fra daginstitutionerne, i 1997 skete et træk på kassen på ca. 21 mio. kr. 1
Byrådsmedlem Lars Carpens (V) har forklaret: 2
”Vidnet var også med til beslutningen om sale-and-lease-back af daginstitutioner i
1997. Baggrunden for beslutningen var irritation over, at staten over for kommunerne meldte rammerne for kommunernes økonomi ud meget sent, og derfor
manglede der måske pludselig 10-20 mio. kr. i kommunekassen, så budgettet
skulle reguleres med ½-1 måneds varsel. Tanken fra starten af var ikke, at likviditeten skulle bruges til at finansiere enorme idrætsanlæg. Kommunen ønskede
alene at bygge en fornuftig likviditet op, så der kunne planlægges bedre.”
Byrådsmedlem Helene Lund (F) har forklaret: 3
”I 1997 gik SF med til et sale-and-lease-back arrangement vedrørende salget af
daginstitutioner m.m. for 100 mio. kr., hvor det i aftalen indgik, at de 20 år senere
kunne købes tilbage for 10 %. Ingen i SF havde økonomisk erfaring eller forstand
på sale-and-lease-back arrangementer. De drøftede det længe, og de 100 mio. kr.,
det ville indbringe, ville SF meget gerne være med til at bruge. SF spurgte Peter
Brixtofte, om de kunne få hjælp med økonomisk rådgivning under respekt af
tavshedspligten, og det fik de. De fik forklaret konsekvenserne og forstod, at det
reelt var en form for kommunalt lån, og så SF vovede pelsen og stemte for forslaget, og det har de ikke fortrudt.”
21.6.4.2.
Stavnsholt Renseanlæg mv. 4
21.6.4.2.1. Den politiske beslutningsproces og aftalegrundlaget
Den handlingsplan, som Peter Brixtofte fremlagde på byrådskonferencen den 30. januar 1998,
indeholdt som pkt. 54 følgende:
”Kommunens rensningsanlæg skal ombygges/udbygges så det sikres, at dets position som nr. 1 i amtet kan fastholdes.”
1
203-8,f5,b5, b20 og b62
316-237,b10
3
316-245,b4
4
Udliciteringen af spildevandsrensningen er nærmere behandlet i bind 6, kapitel 9.2.1.
2
- 63 -
Af pkt. 56 fremgik, at
”Farum Kommune har til hensigt at oprette et aktieselskab eller udvide den nuværende driftsaftale til varetagelse af driften af veje, kloakledninger og renovationsanlæg m.v. således at de der har driften også ejer bygninger, ledningsnet m.v.” 1
Den 17. marts 1998 tiltrådte byrådets flertal følgende indstilling:
”Formanden indstiller, at driften af renseanlæg og vedligeholdelse/renovering af
ledningsnet m.m. udliciteres samtidig med, at man indbyder evt. interesserede til
at afgive købstilbud på anlæggene. Licitationen skal foregå som en offentlig EUlicitation i overensstemmelse med de regler, der findes herom.” 2
Indstillingen var på et møde samme dag anbefalet af et flertal i økonomiudvalget. 3
Den 14. maj 1998 bekendtgjorde Farum Kommune i EF-Tidende offentligt udbud af drift,
vedligeholdelse og fornyelse af rensningsanlæg mv. for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2018 samt købet af det samme renseanlæg mv. med pligt til at sælge det tilbage til
kommunen ved udløbet af den 20-årige kontraktperiode. 4 Fristen for afgivelse af tilbud var
fastsat til den 25. juni 1998.
Fem virksomheder rekvirerede det udarbejdede udbudsmateriale, og ved tilbudsfristens udløb
var der indkommet fire tilbud, herunder fra Hoffman/Krüger-Farum A/S (HKF), der siden 1.
januar 1991 havde forestået driften af kommunens spildevandsanlæg. På et byrådsmøde i Farum Kommune den følgende dag, den 26. juni 1998, blev det efter behandling samme dag i
forsynings- og ejendomsudvalget og i økonomiudvalget af et flertal vedtaget at acceptere tilbuddet fra Hoffman/Krüger-Farum A/S (HKF), hvilket ved brev af s.d. blev meddelt tilbudsgiveren. 5
Af det antagne tilbud fremgik, at Hoffman/Krüger-Farum A/S for så vidt angik erhvervelsen
af spildevandsanlægget og finansieringen heraf var indgået i et samarbejde med FIH. 6
1
179-18,f1,b344-345
249-9,b33
3
179-18,f1,b346-347
4
179-21,b135-136
5
179-18,f1,b332 og b463-464
6
179-21,b86-87
2
- 64 -
Efter omtale af sagen i medierne anmodede Indenrigsministeriet ved brev af 9. juli 1998 Farum Kommune om kopi af den med FIH indgåede kontrakt. Ministeriet bad samtidig kommunen om blandt andet at oplyse, hvad kommunen havde foretaget eller ville foretage i relation
til bestemmelsen i den dagældende lånebekendtgørelses 2, stk. 4, hvorefter der ved salg af et
areal, en ejendom eller et anlæg, for hvilket der er optaget lån, skulle ske indfrielse af lånet
eller deponering efter reglerne i § 4, stk. 3-7. 1
Farum Kommune svarede ved brev af 10. juli 1998, at kommunen snarest muligt ville fremkomme med et svar. 2 Ved brev af 12. august 1998 rykkede Indenrigsministeriet kommunen
for svar og bad samtidig kommunen om at oplyse, i hvilket omfang finansieringsselskaber
havde medvirket ved salget, og udbad sig kopi af evt. kontrakter med sådanne. 3
Den 12. august 1998 underskrev parterne en hovedkontrakt benævnt
“Sammenfatning af aftalegrundlaget af 26. juni 1998 mellem på den ene side Farum Kommune og på den anden side Hoffmann/Krüger-Farum A/S og FIH vedrørende overdragelse af ejendomsretten til samt drift, vedligeholdelse, renovering og
udbygning af Stavnsholt Renseanlæg, to hovedpumpestationer og afløbssystemet i
Farum Kommune”. 4
Ved brev af 12. august 1998 anmodede Farum Kommune FIH om udbetaling af 400.000.000
kr. Brevet indeholdt følgende erklæring om kommunens betalingsforpligtelse over for FIH: 5
”Idet der henvises til den 26. juni 1998 indgåede aftale, som præciseret ved det i
dag underskrevne sammendrag af aftalegrundlaget mellem Dem (FIH), Hoffman/Krüger-Farum A/S (HKF) og undertegnede Farum Kommune (Kommunen),
skal Kommunen herved i forbindelse med at Kommunen anmoder om at modtage
kr. 400.000.000,- overfor FIH erklære:
1. at
Kommunens betalingsforpligtelse overfor FIH i henhold til vedhæftede tilbagebetalingsoversigt for de på kontraktens tidspunkt omfattede Anlæg om
betaling af afgift, består uafhængigt af og uden hensyn til, hvorledes Kon-
1
184-19,f1,b405
184-19,f4,b148
3
184-19,f4,b147
4
460-5,f2
5
460-5,f9
2
- 65 -
trakten i øvrigt opfyldes, bortset fra i tilfælde af FIH’s væsentlige misligholdelse;
2. at
Kommunens forpligtelser til at betale afgift består uændret uanset omfanget
og rækkevidden af det ansvar henholdsvis Kommunen, FIH eller HKF har
påtaget sig i Kontrakten;
3. at
Kommunens betalingsforpligtelse overfor FIH i Aftaleperioden er en ubetinget betalingsforpligtelse, således at FIH herved sikres effektiv rettidig betaling af afgift uden nogen form for tilbageholdelse, modregning eller andet,
der udskyder eller reducerer sådan effektiv betaling;
4. at
denne forpligtelse for Kommunen består ubetinget og uforandret overfor
FIH, uanset om
(i) HKF eller Kommunen væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til kontrakten;
(ii) HKF eller Kommunen væsentligt misligholder sine forpligtelser på andet grundlag;
(iii) HKF og Kommunen gensidigt eller overfor tredjemand pådrager sig ansvar;
5. at
Kommunens forpligtelser består uafhængigt af oprindelige eller efterfølgende mangler ved Anlæggene, deres hændelige undergang eller undergang
som følge af tredjemands forhold og uafhængigt af Anlæggenes beståen i
øvrigt;
6. at
denne forpligtelse for Kommunen består ubetinget og uforandret overfor
FIH, uanset om Kontrakten i øvrigt (bortset fra som følge af FIH’s væsentlige misligholdelse) måtte blive opfyldt, eller om den måtte blive erklæret
ugyldig eller på anden måde gjort uvirksom, helt eller delvist og uanset årsagen hertil og herunder force majeure, myndighedsindgreb, lovændringer
eller anden udefra kommende omstændighed;
7. at
samtlige ovenstående vilkår tilsvarende gælder for sådan afgift, der skal betales af Kommunen for FIH’s køb og udleje af Nyanlæg og udvidelser i Aftaleperioden, og for hvilken der ved effektueringen af FIH’s erhvervelse udarbejdes et separat bilag med beregning af afgiften og den finansielle restværdi for det konkrete Nyanlæg og udvidelse, og sådanne tillæg til afgiften
udgør samtidigt et tillæg til og omfattes af denne erklæring;
8. at
i tilfælde af ophør eller ophævelse af Kontrakten forud for Aftaleperiodens
udløb og uanset af hvilken grund (og herunder FIH’s væsentlige misligholdelse) er Kommunen forpligtet til at tilbagekøbe Anlæggene inklusive Nyanlæg og udvidelser til en pris, som svarer til den på tilbagekøbstidspunktet
værende finansielle restværdi ved afgiftsberegningen, som fremgår af bila-
- 66 -
get hertil med tilhørende tillæg, hvortil kommer det eventuelle yderligere
vederlag eller tab, der fastlægges i henhold til Kontrakten, og som afhænger
af årsagen til ophøret eller ophævelsen;
9. at
denne erklæring i tilfælde af uoverensstemmelse med Kontrakten og det
deri anførte aftalegrundlag går forud for sådant andet aftalegrundlag.”
Den 18. august 1998 blev der underskrevet skøde vedrørende kommunens overdragelse af de
af aftalen omhandlede ejendomme til FIH 1 samt lejekontrakt vedrørende kommunens leje af
samme ejendomme og anlæg. 2
Ifølge hovedkontraktens pkt. 2.1.1. overdrog Farum Kommune ejendomsretten til de omhandlede anlæg til FIH med overtagelsesdag den 1. januar 1999. FIH havde i henhold til pkt.
2.1.5. erlagt et vederlag på 400 mio. kr. for anlæggene og skulle i henhold til pkt. 2.1.2. yderligere i aftaleperioden, dvs. frem til den 31. december 2018, erhverve og betale for de nyanlæg og udvidelser, der måtte blive foretaget, dog inden for et maksimum på 160 mio. kr. FIH
var i henhold til pkt. 2.2.1 alene ansvarlig for at stille anlæggene til disposition for HKF og
Farum Kommune i den stand, hvori anlæggene til enhver tid befandt sig og bestod. Farum
Kommune havde efter pkt. 2.3.1. ret og efter påkrav fra FIH pligt til at tilbagekøbe anlæggene
den 1. januar 2019 for 40 mio. kr. med nærmere tillæg. Farum Kommune skulle betale en årlig afgift til FIH for anvendelse af anlæggene på 8,164 % med nærmere regulering af FIH’s
anskaffelsessum på 400 mio. kr., jf. pkt. 6.2.1. HKF skulle i aftaleperioden fra den 1. januar
1999 til den 31. december 2018 bygge, drive, vedligeholde, forny og forvalte rensningsanlægget og hovedpumpestationerne samt afløbssystemet, og Farum Kommune skulle herfor
betale et årligt beløb, herunder drifts- og vedligeholdelsesbeløb og betaling for udført arbejde/byggestyringsfunktioner. Ethvert ansvar i relation til anlæggene påhvilede Farum
Kommune og kunne ikke gøres gældende over for FIH, der ligesom HKF af kommunen skulle friholdes for ethvert ansvar og ethvert krav fra tredjemand, jf. pkt. 4.4.
21.6.4.2.2. Indenrigsministeriets behandling af sagen
Ved brev af 3. september 1998 besvarede Farum Kommune Indenrigsministeriets brev af 9.
juli 1998. I svaret anførte kommunen bl.a., at der ikke skulle ske deponering i forbindelse med
1
2
460-5,f3
460-5,f1
- 67 -
salget af rensningsanlæg mv., idet byrådet forpligtende og uden forbehold på sit møde den 26.
juni 1998 havde truffet beslutning om udlicitering og salg. 1
Indenrigsministeriet bemærkede i brev af 4. september 1998 til Farum Kommune, at det ikke
af kommunens svar fremgik, om der var indgået skriftlig kontrakt vedrørende
salg/tilbageleasing, ligesom Indenrigsministeriet ikke havde modtaget kopi af det udbedte
kontraktmateriale mellem Farum Kommune og Hoffmann/Krüger eller kopi af evt. kontrakter
med finansieringsselskaber. Der var heller ikke oplyst nærmere om det aftalte salgsprovenu,
og om hvad kommunen påregnede at foretage sig til opfyldelse af § 2, stk. 4, i Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse. Indenrigsministeriet anmodede om, at de manglende oplysninger
var ministeriet i hænde senest den 9. september 1998. 2
Ved brev af 10. september 1998 bad Farum Kommune Indenrigsministeriet om at oplyse,
hvad materialet skulle bruges til, med henblik på at kunne stille de relevante oplysninger fra
det meget omfattende materiale til rådighed for ministeriet. Farum Kommune foreslog samtidig afholdelse af et møde i kommunen, hvor Indenrigsministeriet kunne få lejlighed til at gennemgå det fulde kontraktmateriale. 3
Den 10. september 1998 havde indenrigsminister Thorkild Simonsen et møde i Indenrigsministeriet med borgmester Peter Brixtofte om salget af rensningsanlægget. 4 Jyllands-Posten
skrev den følgende dag under overskriften ”Forsoningsmøde mellem Brixtofte og Simonsen”: 5
”Det var den helt store forsoning, da Farums borgmester Peter Brixtofte (V) og
indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) torsdag formiddag mødtes i Indenrigsministeriet.
I halvanden måned har Brixtofte vægret sig ved at sende kontraktmaterialet på Farums salg af et rensningsanlæg. Det har gjort tonen mellem de to markante politikere nærmest fjendtlig indtil torsdagens møde, hvor indenrigsministeren fik en
1
179-18,f1,b340-343
184-19,f1,b260
3
179-18,f1,b326-327
4
445-2,f3,b13
2
5
Jyllands-Posten 11. september 1998, 1. sektion, side 6. (257-9,b182). Se også omtale i Berlingske Tidende, 1.
sektion s. 7: ”Forsoningens dag”( 257-9,b181) og i Politiken, 1. sektion s. 6: ”Farum-fidus blåstemplet” (2579,b183).
- 68 -
bindende købsaftale at se. "Det er jeg meget tilfreds med - men jeg skulle nok have kendt til skrivelsen lidt før," sagde Thorkild Simonsen.
Egentlig kontrakt
En egentlig kontrakt er endnu ikke blevet fremlagt, men de to parter er blevet enige om, at den skal kigges igennem i Indenrigs-, Miljø- og Skatteministerierne.
Brixtofte erklærede, at der heller ikke bliver problemer med at få materiale fra Farum kommunes øvrige salg af offentlige bygninger. "Jeg føler mig meget godt behandlet," sagde Farum-borgmesteren, der så sent som i denne uge har brugt ord
som "enevældig konge" om indenrigsministeren.
At det har taget halvanden måned at forsyne indenrigsministeren med papirer,
forklarer Farum-borgmesteren med, at juridiske spørgsmål, først skulle afklares.
Hemmeligheder
"Der er en del forretningshemmeligheder i materialet, som vi af hensyn til køberen ikke har kunnet udlevere. Vi har fået garanti om en procedure, der gør, at virksomhedens interesser bliver varetaget." Indenrigsministeriet har givet Farumborgmesteren garanti for, at materialet behandles med den fortrolighed, som er
nødvendigt, forklarede Simonsen. "Folketingsudvalgene vil ikke kunne se papirerne med de fortrolige oplysninger igennem," sagde Simonsen. Ydmyg Brixtofte
Peter Brixtofte var nærmest ydmyg efter mødet med indenrigsministeren. Tidligere har han sagt, at Thorkild Simonsen ikke havde saglige, men politiske motiver, når han krævede kontraktmaterialet udleveret. "Det trækker jeg tilbage. Jeg
må have været sur den dag," sagde Peter Brixtofte.
Blåstempling
Thorkild Simonsen gav ved mødet sin blåstempling af Farums kontroversielle salg
af kommunale institutioner. "Det er en lovlig beslutning, der er truffet i Farum
Kommune," konstaterede indenrigsministeren.”
Den 23. september 1998 havde repræsentanter for Indenrigsministeriet og Miljøstyrelsen et
møde med Leif Frimand Jensen og Palle Mikkelsen på Farum Rådhus. På mødet blev blandt
andet gennemførelsen af salget og spørgsmål om kommunens mellemværende med kloakforsyningen drøftet, og kontraktmaterialet blev fremlagt. Farum Kommune mente først, at det
ikke var aftalt, at Indenrigsministeriet skulle have kopi af materialet, men erklærede sig efterfølgende enig i, at dette var aftalt på mødet i Indenrigsministeriet. 1
1
184-19,f2,b65ff
- 69 -
Med brev af 30. september 1998 fremsendte Farum Kommune under henvisning til Indenrigsministeriets udtrykkelige anmodning herom den ovenfor omtalte hovedkontrakt af 12.
august 1998. 1
Ved brev af 15. december 1998 anmodede Indenrigsministeriet Kammeradvokaten om at foretage en vurdering af, om Farum Kommunes overdragelse af renseanlæg mv. til FIH var en
reel ejendomsoverdragelse, eller om der snarere var tale om et lånearrangement. 2
I sin udtalelse af 11. februar 1999 var Kammeradvokaten mest tilbøjelig til at mene, at der
ikke var tale om nogen reel ejendomsoverdragelse. Kammeradvokaten lagde herved navnlig
vægt på, at Farum Kommune ifølge kontrakten til hver en tid har ret til at tilbagekøbe anlæggene og efter påkrav fra FIH pligt hertil ved kontraktens udløb, samt på FIH’s fraskrivelse af
ethvert ejeransvar for anlæggene. Kammeradvokaten udtalte endvidere, at formålet med lånebekendtgørelsens lånebegrænsninger - forøgelse af den kommunale selvfinansiering - og opregningen af lovlige låneformål, der begrænses til investeringer og lignende, talte for, at ejendomsoverdragelsen i nærværende sag skulle betragtes som en omgåelse af lånereglerne. 3
Ved brev af 24. marts 1999 meddelte Indenrigsministeriet Farum Kommune, at det vederlag
på 400 mio. kr., som FIH ifølge aftalen havde erlagt til Farum Kommune, efter Indenrigsministeriets opfattelse måtte betragtes som et lån, som Farum Kommune havde optaget hos FIH
i 1998. Indenrigsministeriet vurderede således, at hovedkontrakten mellem kommunen, FIH
og HKF indeholdt vilkår, der adskilte sig så afgørende fra de vilkår, der er normale i en aftale
om ejendomsoverdragelse, at der i relation til lånereglerne ikke var tale om en reel ejendomsoverdragelse. Indenrigsministeriet bemærkede, at det i denne forbindelse var opmærksomt på,
at FIH ifølge aftalen som ejer, skulle have tinglyst adkomst på rensningsanlægget mv. Heroverfor stod imidlertid, at Farum Kommune ifølge aftalen havde en tilbagekøbsret til enhver
tid og en tilbagekøbspligt efter 20 år, samt at FIH fraskrev sig ethvert ansvar for anlæggene og
således - uanset at FIH var angivet som ejer af anlæggene - ikke havde risikoen for anlæggene. Endvidere havde Farum Kommune uanset overdragelsen fortsat den faktiske råden over
anlæggene med hensyn til beslutninger om fornyelser mv., og der var - uanset at FIH var an1
179-18,f1,b307
184-19,f1,b178-180
3
179-18,f1,b208-209
2
- 70 -
givet som ejer af anlæggene - ingen kontraktmæssige forpligtelser imellem FIH og HKF, der
drev anlæggene. De driftsmæssige forhold vedrørende anlæggene, herunder eventuel misligholdelse fra HKF’s side, var ifølge aftalen FIH uvedkommende. Endelig bemærkede Indenrigsministeriet, at de aftalte betalinger og kommunens tilbagekøbspris i 2019 svarede meget
nøje til udbetaling af et lån og amortisation af dette, og at tilbagekøbsprisen, der udgjorde en
tiendedel af købsprisen i 1998, ikke var fastsat ud fra overvejelser om, hvad anlæggenes markedsværdi måtte antages at være i 2019.
Indenrigsministeriet konkluderede, at i det omfang Farum Kommune ikke havde uudnyttet
låneramme for 1998, skulle lånet på 400 mio. kr. som udgangspunkt indfries, jf. lånebekendtgørelsens § 1. Såfremt Farum Kommune ikke havde mulighed for at indfri lånet eller kunne
dokumentere betydelige direkte eller indirekte omkostninger herved, ville Indenrigsministeriet
dog være indstillet på at se positivt på en ansøgning fra Farum Kommune om dispensation fra
kravet om indfrielse. En eventuel dispensation ville dog i givet fald blive betinget af, at der
som alternativ til indfrielse skete deponering af låneprovenuet.
Endvidere skulle Farum Kommune foretage en regulering af mellemregningskontoen mellem
kommunen og forsyningsvirksomheden under hensyn til, at de 400 mio. kr. måtte betragtes
som et af Farum Kommune optaget lån og ikke et salg.
Under henvisning til det anførte anmodede Indenrigsministeriet Farum Kommune om inden
en måned at indfri lånet eller indgive ansøgning om dispensation fra kravet om indfrielse samt
om at underrette ministeriet om reguleringen af mellemregningskontoen mellem kommunen
og forsyningsvirksomheden. 1
Ved brev af 7. april 1999 meddelte Farum Kommune Indenrigsministeriet, at kommunen ville
tilstræbe, at et svar til ministeriet kunne godkendes på et byrådsmøde den 11. maj 1999. Farum Kommune bad samtidig om at få tilsendt de overvejelser, der lå til grund for Indenrigsministeriets brev, herunder de kommentarer som Kammeradvokaten havde fremsat. 2
1
2
179-18,f1,b126-128
179-18,f1,b125
- 71 -
Ved brev af 22. april 1999 meddelte Indenrigsministeriet, at man ikke fandt grundlag for at
tilsende kommunen den vurdering af sagen, som ministeriet havde indhentet fra Kammeradvokaten. 1
Ved brev af 11. maj 1999 besvarede Farum Kommune Indenrigsministeriets brev af 24. marts
1999. Svaret var behandlet på et byrådsmøde samme dag. Farum Kommune anførte indledningsvis, at sagen efter kommunens opfattelse var endeligt afklaret og afsluttet med Indenrigsministeriets tilkendegivelser efter møder og korrespondance i efteråret 1998. Kommunen
bemærkede endvidere, at den ikke opfattede Indenrigsministeriets brev af 24. marts 1999 som
en afgørelse, men alene som en anmodning til kommunen. Farum Kommune anførte, at FIH
ved overdragelsen af renseanlæg mv. var blevet ejer heraf, og at de af Indenrigsministeriet
fremhævede omstændigheder ikke gav noget grundlag for at anse aftalen af 26. juni 1998 som
en låneaftale mellem Farum Kommune og FIH. Farum Kommune bestred i den forbindelse, at
kommunen som anført af Indenrigsministeriet ifølge aftalen havde en tilbagekøbsret til enhver
tid og en tilbagekøbspligt efter 20 år. Farum Kommune anførte sammenfattende, at en efterkommelse af Indenrigsministeriets anmodning ikke var mulig, idet det ville konstituere misligholdelse af den med Hoffmann-Krüger A/S og FIH indgåede aftale med deraf følgende
retlige konsekvenser for kommunen.
Endelig bemærkede Farum Kommune, at der ikke den 26. juni 1998 var hjemmel for Indenrigsministeriet til at stille krav om deponering i forbindelse med det af kommunen foretagne
salg af renseanlæg mv., idet hjemmelen for en sådan pligt til deponering først kom til eksistens ved Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 27. juli 1998, der trådte i kraft den
29. juli 1998.
Farum Kommune sluttede sit brev med en opfordring til afholdelse af et møde med henblik på
en drøftelse af de rejste problemstillinger. 2
I et notat af 28. maj 1999 3 vurderede Indenrigsministeriets 2. økonomiske kontor spørgsmålet
om et eventuelt sagsanlæg imod Farum Kommune. Notatet gennemgik først hovedpunkterne i
ministeriets brev af 24. marts 1999 og kommunens svar af 11. maj 1999. Herefter refereredes
1
2
3
179-18,f1,b80-81
179-18,f1,b62-66
179-18,f1,b44ff
- 72 -
Kammeradvokatens telefonisk indhentede kommentarer til Farum Kommunes anbringender,
spørgsmålet om eventuelt sagsanlæg mv.:
”1.3. Telefonisk drøftelse med Kammeradvokaten den 18. maj 1999
Det har været drøftet telefonisk med Kammeradvokatens kontor, hvordan situationen nærmere vil være i forbindelse med et eventuelt sagsanlæg. Telefonsamtalerne er ført mellem advokat Karsten Hagel-Sørensen, Kammeradvokaten (HS),
der har underskrevet Kammeradvokatens udtalelse af 11. februar 1999 til Indenrigsministeriet, og kontorchef Niels Jørgen Mau, 2. økonomiske Kontor (NJM).
Nedenfor refereres nogle hovedpunkter fra telefonsamtalerne.
1.3.1. Søgsmålskompetence
HS mener ikke, at retten vil tillægge det nogen betydning, om det er Tilsynsrådet
for Frederiksborg Amt eller det er Indenrigsministeriet som overordnet instans,
der rejser sag. Når det nu er Indenrigsministeriet, der har udtalt sig, vil det være
naturligt, at Indenrigsministeriet tager sagen. På baggrund af NJM’s oplysning
om, at Indenrigsministeriet i denne sag har udtalt sig som sektortilsyn i kraft af
ministeriets ansvar for reglerne om kommunernes låntagning, mener HS, at ministeriets søgsmålskompetence er ubetvivlelig.
1.3.2. Sagens karakter, påstand og sanktionering
HS oplyser, at der i givet fald vil være tale om et anerkendelsessøgsmål gående ud
på, at Farum Kommune tilpligtes at anerkende, at arrangementet er et lån, og at
kommunen som følge heraf skal indfri lånet eller deponere pengene. Hvis Indenrigsministeriet vinder sagen, og Farum Kommune alligevel ikke ønsker at efterkomme dommen, vil den kommunale tilsynsmyndighed (Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt) kunne anvende sanktioner efter den kommunale styrelseslov.
Det må dog klart forventes, at Farum Kommune vil følge en dom.
1.3.3. Vurdering af mulighederne for at vinde en sag
HS vil fortsat være mest tilbøjelig til at mene, at der er tale om et lån, jf. herved
også Kammeradvokatens udtalelse af 11. februar 1999 til Indenrigsministeriet i
sagen, og at der er gode muligheder for at vinde en sag. Det er dog selvsagt ikke
det samme som en garanti herfor.
1.3.4. Omkostninger
…
1.3.5. Sagens varighed
- 73 -
Indenrigsministeriet ved Kammeradvokaten skal i givet fald udtage stævning mod
Farum Kommune. Sagen må vurderes som en større sag, der vil kræve megen tid,
både hos Kammeradvokaten og i Indenrigsministeriet. Der vil sikkert nemt kunne
gå to år med sagen i Østre Landsret, og derefter vil sagen sandsynligvis - uanset
hvilken af parterne, der vinder den - blive anket til Højesteret.
…
2. Indenrigsministeriets reaktionsmuligheder
2.1. Indenrigsministeriet henlægger sagen
Indenrigsministeriet kan vælge efter omstændighederne at henlægge sagen. Dette
vil dog formentlig i omverdenen, særligt i den kommunale verden, blive udlagt
som en manglende vilje i ministeriet til at følge op på sit sektoransvar for lånereglerne.
2.2. Indenrigsministeriet sender sagen til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt
En sådan oversendelse vil næppe kunne føre til, at Tilsynsrådet umiddelbart vil
bringe sanktioner i anvendelse over for Farum Kommune. Anvendelse af sanktioner efter den kommunale styrelseslov forudsætter efter praksis, at der er tale om
en klar ulovlighed - det vil i den foreliggende sag sige, at Indenrigsministeriet som
sektormyndighed over for Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt skal kunne tilkendegive, at det retligt set er klart, at Farum Kommunes dispositioner over rensningsanlægget må anses som et lån, og at der dermed er sket en overskridelse af
kommunens låneramme for 1998. Henset til Kammeradvokatens formulering
“mest tilbøjelig til at mene…“ er det tvivlsomt, om klarhedskriteriet er opfyldt.
Sanktionsanvendelse må i øvrigt forventes at blive fulgt op af sagsanlæg fra Farum Kommunes side. En sådan retssag ville fokusere på, om klarhedskriteriet er
opfyldt i stedet for det centrale i sagen, nemlig om der er tale om et lån i relation
til Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse. Dette ville være uhensigtsmæssigt,
og allerede derfor bør sagen ikke sendes til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt,
men Indenrigsministeriet bør i stedet anlægge sag, hvor det centrale spørgsmål
kan belyses.
Indenrigsministeriet vil eventuelt - som alternativ hertil - kunne anmode Tilsynsrådet om at rejse en sag mod kommunen. Tilsynsrådet vil dog ikke have pligt hertil, og i dette tilfælde forekommer det mere nærliggende - Indenrigsministeriets
sektoransvar og indhentelse af udtalelsen fra Kammeradvokaten in mente - at Indenrigsministeriet rejser sagen, jf. nedenfor.
2.3. Indenrigsministeriet anlægger sag
a. Hvad vil kunne opnås ved et sagsanlæg?
Gennem et sagsanlæg vil det kunne opnås, at Farum Kommune med retligt bindende virkning tilpligtes at anerkende den af Indenrigsministeriet tilkendegivne
opfattelse af arrangementet i forbindelse med rensningsanlægget som et lån, og at
- 74 -
kommunen som følge heraf skal indfri lånet eller deponere beløbet. Hvis Farum
Kommune - mod forventning - skulle afvise at efterkomme en dom af dette indhold, vil dommen kunne udgøre det fornødne grundlag for, at Tilsynsrådet for
Frederiksborg Amt vil kunne bringe styrelseslovens sanktioner i anvendelse - om
fornødent tvangsbøder over for byrådets medlemmer.
b. Hvad taler imod at anlægge sag?
Forskellige faktorer kan tale imod at anlægge en sag. Det vil således gælde:
- at der er en vis risiko for at tabe sagen. Dette vil selvsagt være et politisk og
prestigemæssigt nederlag for indenrigsministeren og Indenrigsministeriet. Der
vil dog utvivlsomt også blive tale om et nederlag, hvis der ikke anlægges sag.
- At der vil være betydelige omkostninger forbundet med et sagsanlæg. Ministeriet vil således selv skulle dække de omkostninger, der kan blive tale om, og
som for retsafgifternes vedkommende alene - afhængig af om sagens genstand
anses for at være de 400 mio. kr. - vil udgøre små 5 mio. kr. Finansministeriet
må dog forventes at have en vis forståelse for en sådan merudskrivning for ministeriet. Udadtil vil et argument om betydelige omkostninger i øvrigt næppe
finde stor forståelse.
- at sagen må forudses at ville strække sig over adskillige år.
c. Hvad taler for at anlægge sag
Følgende argumenter kan anføres for at anlægge en sag:
- at ministeriet viser vilje til at håndhæve lånereglerne. Det er indtrykket, at sagen følges med endog særdeles stor opmærksomhed i de andre kommuner, og
en manglende opfølgning fra ministeriets side vil formentlig kunne give anledning til yderligere kreativitet. De realøkonomiske virkninger heraf vil bl.a.
kunne være, at kommunerne via forskellige arrangementer i mere eller mindre
åben strid med lånebekendtgørelsen genererer likviditet til kommunalt forbrug
og investeringer.
- at der er gode muligheder for at vinde sagen, jf. ovenfor om Kammeradvokatens udtalelse.
- at et sagsanlæg fra Indenrigsministeriets side er en naturlig konsekvens af, at
Indenrigsministeriet har taget stilling til dispositionerne i forbindelse med
rensningsanlægget som sektormyndighed for det kommunale låneområde.
d. Kontorets indstilling med hensyn til anlæg af retssag
Efter kontorets opfattelse vejer argumenterne for at anlægge en sag tungere end
argumenterne imod.
- 75 -
Det indstilles således, at der anlægges en sag, jf. dog nedenfor pkt. 3.
3. Møde med Farum Kommune om sagen
Kommunen beder i brevet af 11. maj 1999 om et møde.
Uanset at et møde at dømme efter sagens hidtidige gang næppe vil føre til noget,
bør ministeriet ikke afslå at holde et møde. Der vil i øvrigt kunne være en risiko
for, at en afvisning af at holde et møde vil blive (mis)brugt mediemæssigt af Farum Kommune.
Det indstilles derfor, at kommunens ønske om et møde om sagen imødekommes.
Det indstilles samtidig, at Indenrigsministeriets repræsentation i mødet afpasses
efter, hvem kommunen møder med, herunder om Kammeradvokaten også bør
anmodes om at deltage på Indenrigsministeriets side.
Såfremt mødet ikke fører til et for ministeriet positivt resultat, indstilles det, at
Kammeradvokaten anmodes om at anlægge sagen, idet Kammeradvokaten dog
forinden anmodes om at udtale sig nærmere om sin vurdering af sagens omkostninger.”
På Indenrigsministeriets sag ligger følgende håndskrevne notat: 1
”Kære Pernille
Mau har oplyst, at Farum-sag er kommet ned fra salen. 2 Min. har anført, at 2 år er
længe + spurgt om tr bør overvejes. Preisler har resolveret at der tages et møde
med kommunen nu. Derefter overvejer IM, hvad der skal ske. Blot til din orientering. LBH 3 16/6.
 ElM 4
t.o.
mvh P.C. 5
Synes at være en noget mudret løsning. Medmindre vi bliver bedt om at deltage i
mødet, går jeg ud fra, at vi forholder os afventende.
NP mener at sagen er helt klar, og at tilsynsrådet vil kunne anvende tvangsbøder men blot risiko for, at der ikke er politisk flertal herfor i rådet. 17/6 99 [ulæselig
signatur]”
1
179-18,f1,b40
”Salen” var i Indenrigsministeriet en intern betegnelse for ministersekretariatet, jf. tidligere indenrigsminister
Thorkild Simonsens forklaring herom. (316-189).
3
Lise Brandi Hansen.
4
Emil le Maire
5
Pernille Christensen
2
- 76 -
Et notat af 21. juni 1999 fra 2. økonomiske kontor indeholdt nogle supplerende bemærkninger
med udgangspunkt i de spørgsmål, som kommunen kunne tænkes at rejse. Det hed i notatet
bl.a.: 1
”Spørgsmål 2. Hvorfor er det tilsyneladende magtpåliggende for Indenrigsministeriet at forfølge netop denne sag - lånebekendtgørelsen er jo strammet.
Svar. For det første tager stramningen af lånereglerne, som skete i sommeren
1998, ikke højde for den situation, der er tale om i dette tilfælde. Stramningen
vedrører situationen, hvor der er sket et salg og en efterfølgende tilbageleasing,
men i den aktuelle sag er der efter Indenrigsministeriets opfattelse tale om et lån.
For det andet er det - hvilket burde være indlysende - afgørende for ministeriet at
sikre, at ministeriets regelsæt overholdes således, at lånereglernes formål som styringsmiddel i forhold til den kommunale aktivitet og i forhold til en vis beskyttelse af borgerne i forhold til kommunale langsigtede finansielle dispositioner kan
opfyldes. I tilfældet med Farum Kommune er det endelig for det tredje et selvstændigt element i vurderingen, at sagen af mange andre kommuner formentlig
opfattes som en prøvesten på ministeriets vilje til at stå fast på sit regelsæt. Dette
skal naturligvis også ses i sammenhæng med den store offentlige interesse om sagen.”
Efter drøftelser mellem Farum Kommune og Indenrigsministeriet meddelte Indenrigsministeriet ved brev af 3. august 1999, at ministeriet var indstillet på at dispensere fra kravet om indfrielse af det beløb, som kommunen havde fået udbetalt fra FIH. Dispensationen skete på vilkår af, at kommunen i 1999 dels indfriede hele sin øvrige langfristede gæld, opgjort til cirka
200 mio. kr., dels deponerede et beløb på 140 mio. kr., der ville blive frigivet med 20 mio. kr.
årligt, første gang i 2001. Af deponeringsbeløbet ville årligt kunne frigives renter. 2
På et byrådsmøde samme dag godkendte byrådet en indstilling fra borgmesteren om at disponere i henhold til Indenrigsministeriets brev. 3
Ved brev af 9. august 1999 meddelte Farum Kommune Indenrigsministeriet, at Farum Kommune samme dag havde indfriet langfristet gæld for 105 mio. kr., og at resterende lån med en
samlet restgæld på knap 100 mio. kr. alle var opsagt til førstkommende termin, således at der
1
2
3
179-18,f1,b38f
184-19,f1,b70-71
337-1,f2,b166
- 77 -
ikke ville restere langfristet gæld ved udgangen af året. 1 Endvidere deponerede kommunen
som aftalt 140 mio. kr. 2
Med brev af 16. august 1999 fremsendte indenrigsministeren til regeringspartiernes medlemmer af Folketingets Kommunaludvalg kopi af brevet af 3. august 1999 til Farum Kommune.
Indenrigsministeren bemærkede, at Indenrigsministeriet havde fastholdt det principielle synspunkt, at det foretagne salg af rensningsanlægget i relation til Indenrigsministeriets låneregler
var at betragte som et lån, men at Indenrigsministeriet efter forhandling med Farum Kommune havde accepteret den i brevet af 3. august 1999 beskrevne ordning. 3
Vicedirektør Tyge Korsgaard, FIH, skrev den 6. oktober 1999 til Peter Brixtofte: 4
”Kære Peter,
I FIH er arbejdstitlerne på vore leasingaktiviteter med Farum Kommune:
Farum 1, Farum 2 ..., 3,4,5 … osv. (der er plads til mange)
Farum 1 = Rensningsanlæg og afløbssystem er nu i mål - ikke for bestandig, fortsat udvikling kræver ny teknologi og nye løsninger, også finansielle.
Men i mål, som et banebrydende projekt, for Farum, for offentlige opgaver, for
HHS og for FIH. Løsningen har givet genlyd, men vi, som er med, oplever det ikke som tomme tønder.
Med denne hilsen takker jeg på FIHs vegne og for mig selv for udfordringen, tilliden og det gode resultat. Vi glæder os over samarbejdet - og til de fremtidige udfordringer. Vi kan og vil levere enkelt og i god konkurrence.”
Den 1. september 2000 udbetalte FIH på grundlag af aftalen af 27. juli 1999 om løbende finansiering af bygnings- og anlægsudvidelser 23 mio. kr. vedrørende slamanlæg og den 13.
december 2000 27 mio. kr. vedrørende bassinudvidelser. Beløbene blev debiteret på kommunens byggefinansieringskonti hos FIH. 5
1
2
3
4
5
184-19,f1,b60
203-10,f5,b106
184-19,f1,b57
544-33,b267
460-1, f2,b2
- 78 -
21.6.4.2.3. Finansministeriets behandling af sagen
I forlængelse af Farum Kommunes sale-and-lease-back aftale vedrørende rensningsanlægget
mv. og den efterfølgende offentlige debat bad finansminister Mogens Lykketoft i begyndelsen
af august 1998 om, at regeringens økonomiudvalg fik en orientering om status i sagen. Indenrigsministeriet udarbejdede til brug herfor efter drøftelse med Finansministeriet, Økonomiministeriet, Skatteministeriet og Miljøministeriet et notat af 19. august 1998 om sagens status og
de gennemførte stramninger af de kommunale låneregler. Notatet blev drøftet på et møde i
styregruppen (embedsudvalg til regeringens økonomiudvalg) den 20. august 1998. På mødet
tilkendegav Finansministeriet, at man fandt, at en orientering af økonomiudvalget burde afvente, at Indenrigsministeriet fik kontrakten fra Farum Kommune, og at man nu burde sætte
kraft på for at få kontrakten udleveret. 1
Finansministeriet udarbejdede herefter et generelt notat af 23. september 1998 om sale-andlease-back arrangementer i kommuner og amter. 2 Med udgangspunkt i Indenrigsministeriets
notat af 19. august 1998 og Finansministeriets notat af 23. september 1998 blev der udarbejdet et nyt fælles notat af 7. oktober 1998 til styregruppen. 3 Også dette notat var overvejende
af generel karakter, idet konkrete spørgsmål om Farum Kommunes salg af renseanlægget fortsat afventede, at Indenrigsministeriet fik foretaget en nærmere gennemgang af det udleverede
kontraktmateriale. 4 Notat blev drøftet på et møde i regeringens økonomiudvalg den 19. oktober 1998, hvor der blev anmodet om uddybning af visse principielle spørgsmål og stillet nogle
konkrete spørgsmål omkring ”Farum-sagen”. 5
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet,
Skatteministeriet, Finansministeriet og Økonomiministeriet udarbejdede herefter notat af 22.
december 1998 til regeringens økonomiudvalg om sale-and-lease-back (”Farum-sagen”). Notatet indeholdt udover en kort beskrivelse af Farum Kommunes aftaler vedrørende rensningsanlægget blandt andet en beskrivelse af de områder, hvor der var myndigheder, som skulle
tage stilling til aftalerne.
1
184-19,f3,b144
184-19,f3,b29
3
184-19,f3,b74
4
184-19,f3,b91
5
184-19,f3,b54
2
- 79 -
Med brev af 24. marts 1999 modtog Finansministeriet fra Indenrigsministeriet kopi af Indenrigsministeriets afgørelse af s.d. til Farum Kommune om de af kommunen foretagne dispositioner vedrørende rensningsanlægget. Finansministeriet afsluttede hermed sin behandling af
sagen. 1
21.6.4.2.4. Forklaringer
Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen har forklaret, 2
”at da vidnet blev indenrigsminister, blev Peter Brixtofte betragtet som en af de
mest populære borgmestre i Europa. Peter Brixtofte fik opkaldt en gade efter sig i
Tyrkiet. Peter Brixtofte gjorde en stor indsats på flygtningeområdet, og han var en
stor mand i dansk politik. Havde det ikke været for to færinger, kunne han let have endt med at sidde i vidnets stol som indenrigsminister. Peter Brixtofte var derfor bestemt ikke en, man som indenrigsminister satte sig op imod. Han blev slet
ikke betragtet som den person, som i dag sidder i fængsel.
…
Vidnet var på ferie på Læsø i sommeren 1998, da han læste om salget af rensningsanlægget. Han blev meget forbavset. En sådan disposition ville FIH ikke have truffet i vidnets tid som bestyrelsesmedlem i FIH. Vidnet blev hurtigt involveret i sagen. Der kom spørgsmål fra Folketinget. Det var en sag, tilsynsrådet selv
burde have taget op, men det gjorde Christian Trønning ikke.
…
Mødet med Farum Kommune i Indenrigsministeriet den 10. september 1998 udviklede sig til et show. Der mødte alt, hvad der kunne krybe og gå, og pressen var
på forhånd sikkert blevet instrueret af Peter Brixtofte. Udtalelsen til pressen 3 blev
brugt imod Indenrigsministeriet i foråret 1999, og denne udtalelse var det ”ømmeste” i den sag. Konklusionerne som Peter Brixtofte kom med, ville vidnet ikke
skrive under på og slet ikke i dag. …
Ifølge afgørelsen af 24. marts 1999 skulle kommunen deponere det fulde beløb på
400 mil. kr. Det var en meget klar afgørelse. De havde diskussion om afgørelsen.
Niels Preisler og Thorkil Juul med flere mente, at ministeriet skulle skrive, som de
gjorde, og det støttede vidnet sig til og skrev afgørelsen under. Indenrigsministeriet havde andre sager fra landets kommuner, og de fik ikke lov til at låne uden at
deponere. Farum Kommune kunne ikke få bedre vilkår. Peter Brixtofte havde sine
egne meninger og stod dengang stærkt. …
1
445-2,f3,b43ff
316-189
3
Jf. referatet ovenfor af Jyllands-Postens artikel den 11. september 1998.
2
- 80 -
Niels Jørgen Mau Pedersen mente, at rensningsanlægssagen var klokkeklar til indledelse af en retssag, og at Farum Kommune burde behandles på lige fod med andre kommuner. …
Der blev holdt et møde den 22. juni 1999, hvor vidnet deltog. Fra Indenrigsministeriet deltog Thorkil Juul, Niels Preisler og måske Niels Jørgen Mau Pedersen og
fra kommunen Peter Brixtofte og én yderligere. Som vidnet husker det, foregik
mødet i Indenrigsministeriet. Adspurgt om hvorfra tanken kom om at dispensere
delvist fra deponeringskravet, vil vidnet tro, at der må have været en forudgående
kontakt med Peter Brixtofte eller med kommunaldirektøren. Selve tanken om delvist at dispensere fra deponering var vel mest vidnets ansvar. Han havde antydet
en mindelig løsning, og embedsmændene fandt frem til tallene. Vidnet havde således ikke nærmere kendskab til, hvad kommunen havde af gæld og så videre.
Vidnet har næsten glemt mødet, men det var et dejligt møde, fordi der ikke var
presse på. Vidnet fandt ikke, at forholdene var så klokkeklare, at aftalen ville have
konsekvenser i forhold til andre kommuner. Vidnet ønskede ikke en retssag og
mente at kunne forsvare aftalen over for KL og i andre sammenhænge. Lånebekendtgørelsen var blevet ændret. Deponeringssagen vedrørende rensningsanlægget skulle ”lukkes”. Sagen var i sig selv en lille sag, men fyldte mere fordi det var
Peter Brixtofte. …
Vidnet kom fra den kommunale verden, og der skulle meget til, før vidnet som
minister ville føre en retssag. Han ville prøve alle mulige andre løsninger først.
Man prøvede først med forhandlinger. Der var også en politisk dimension, for folk
strømmede til Farum, fordi Farum i almindelig bedømmelse var en god kommune,
og Peter Brixtofte kunne have været minister. Ingen kendte til noget rødvinsforbrug. Vidnet gjorde i hvert fald ikke. …
Det drejede sig både om at undgå en retssag over flere år, som ville koste mange
penge, og det forhold at det politisk set var en dårlig idé at føre en retssag mod en
kommune med en populær borgmester. Vidnet husker ikke, om kommunens økonomiske situation også har været en bevæggrund. …
Adspurgt om man konkret vurderede, at der var risiko for, at Christian Trønning
blev underkendt af de politisk udpegede medlemmer af tilsynsrådet, forklarede
vidnet, at han ikke husker overvejelser herom og ikke tror, at der har været sådanne overvejelser, men man var godt klar over, at det var et usædvanligt sammensat
tilsynsråd.”
Niels Preisler, der var departementschef i Indenrigsministeriet fra 1996 til 2001, har forklaret: 1
”Adspurgt om sit kendskab til sagen om Farum Kommunes salg af rensningsanlægget forklarede vidnet, at den sag dukkede op i pressen i sommeren 1998.
1
316-187,b4f
- 81 -
… Sagen gav anledning til umiddelbar bekymring, fordi kommunerne var begyndt
på den slags arrangementer, og Indenrigsministeriet frygtede en udvikling, hvor
landets rådhuse og andre kommunale faste ejendomme blev solgt, idet dette ville
have store samfundsøkonomiske konsekvenser. Lånebekendtgørelsen blev ændret
i sommeren 1998 1 således, at der ved sale-and-lease-back altid skulle ske fuld deponering af beløbet svarende til købesummen. I forhold til Farum Kommune gjorde ministeriet det, at man prøvede at indhente kontraktgrundlaget, men det var
svært, for Farum Kommune frygtede, at det kunne krænke fortroligheden omkring
aftalen. Ministeriet meddelte under henvisning til den kommunale styrelseslov
kommunen, at alt materiale skal udleveres til ministeriet på anmodning. Ministeriet fik adgang og gennemgik materialet og indledte en række undersøgelser. Indenrigsministeren blev hårdt angrebet og mødt med påstande om politisk forfølgelse.
Indenrigsministeriet sendte sagen til Kammeradvokaten, der - med et vist forbehold - konkluderede, at der var tale om et maskeret lån, bl.a. fordi der ingen reel
ejendomsoverdragelse var, og at lånet på 400 mio. kr. skulle indfries. De sendte et
brev herom til Farum Kommune i starten af 1999. Adspurgt om det videre forløb,
herunder om årsagen til at ministeriet skiftede holdning fra at kræve indfrielse af
lån til den endelige aftale om at kommunen indfriede gæld for 200 mio. kr., deponerede 140 mio. kr. og fik 60 mio. kr. til fri rådighed, forklarede vidnet, at de
sendte det omtalte brev og Farum Kommune svarede, at de var uenige i Indenrigsministeriets opfattelse, og de bad om et møde. Ministeriet skiftede ikke mening om det principielle, at lånet skulle indfries, men traf efter drøftelser med
kommunen beslutning om delvis dispensation fra lånereglen, hvad der i sig selv
intet usædvanligt var ved.
Spørgsmålet var så, hvordan de kom videre i sagen. Indenrigsministeriets embedsmænd skrev et notat, hvor de anbefalede ministeren, at ministeriet anlagde en
retssag mod kommunen, men at man dog først burde tage et møde med kommunen. Thorkild Simonsen var dog ikke meget for en retssag mellem regeringen og
en kommune, for det gav kedelig presse med sådan en konflikt. Hertil kom, at der
ikke forelå præcedens på området, og derfor var sagens resultat ikke helt åbenlyst.
Der blev holdt et møde, hvor de bl.a. drøftede sagens mulige økonomiske konsekvenser for Farum. Konklusionen på mødet blev, at Indenrigsministeriet ville se
på, hvordan de kunne lukke sagen. På den ene side skulle de tage hensyn til de
mulige samfundsøkonomiske konsekvenser og på den anden side skulle de prøve
at undgå, at sagen fik økonomiske konsekvenser for Farum Kommune. Vidnet husker ikke præcis, hvem der aftalte hvad, herunder om det var en telefonsamtale
mellem vidnet og Peter Brixtofte eller mellem ministeren og Peter Brixtofte, der
mundede ud i, at de anbefalede at lukke sagen forligsmæssigt. Der var to ting at
tage hensyn til i et forlig, dels hensynet til lånebekendtgørelsen og dels hensynet
til kommunens gode tro. Adspurgt om ministeriet var bekymret for udfaldet af en
retssag forklarede vidnet, at de kunne selvfølgelig ikke udstede nogen garanti til
ministeren, men personligt var vidnet ikke bekymret. Aftalen indeholdt helt usædvanlige vilkår, hvor al risiko lå hos Farum Kommune og ikke hos køberen.”
1
Bekendtgørelse nr. 551 af 27. juli 1998.
- 82 -
Afdelingschef i Indenrigsministeriet Thorkild Juul har forklaret: 1
”Adspurgt om Farum Kommunes sale-and-lease-back af rensningsanlægget og om
baggrunden for ministeriets holdningsændring til deponeringskravet forklarede
vidnet, at Indenrigsministeriet den 24. marts 1999 skrev et brev til Farum Kommune, hvoraf fremgik, at ministeriet mente, at det var et maskeret lån - også juridisk betegnet som et "møbellån". Brevet blev sendt, efter at Kammeradvokaten
havde ydet bistand. Ministeriet måtte rykke kommunen for bemærkninger og fik
det svar, at kommunen ikke var enig med ministeriet, men gerne ville have et møde. Embedsmændene i ministeriet indstillede herefter i maj 1999 til ministeren, at
Indenrigsministeriet om nødvendigt skulle tage en retssag ved domstolene, men at
der dog først burde holdes det møde, kommunen havde bedt om. Ministeren,
Thorkild Simonsen, fandt at en sag ved domstolene, som kunne tage over to år,
var afskrækkende, og ville gerne finde en anden løsning. Ministerens bevæggrunde for at finde en anden løsning end en retssag var efter vidnets opfattelse
dels, at kammeradvokatens udtalelse ikke var så kategorisk, idet udtalelsen gik på,
at kammeradvokaten var ”mest tilbøjelig til at mene”, at det var et maskeret lån,
dels at Thorkild Simonsen kom fra den kommunale verden, og ikke ønskede at
være den, der førte store retssager mod en kommune. Der blev afholdt et møde lige inden sommerferien. Fra ministeriet deltog ministeren, Niels Preisler, Emil Le
Maire og vidnet. Fra Farum Kommune deltog Peter Brixtofte og formentlig Leif
Frimand Jensen. Vidnet var med til at formulere brevet af 3. august 1999. Der må
have været kontakt hen over sommeren mellem Peter Brixtofte, ministeren og Niels Preisler. Det var ministeriet meget magtpåliggende, at der i brevet fra august
blev henvist til ministeriets retsfortolkning. Man havde i store træk sikret de økonomiske hensyn bag lånereglerne. Peter Brixtofte udtalte senere, at det var et
kompromis, men heri er vidnet ikke enig.
Foreholdt brev af 19. august 1999 fra Gladsaxe Kommune til Indenrigsministeriet 2 forklarede vidnet, at det var vidnets initialer, og ham der besvarede henvendelsen telefonisk. Farum Kommune havde fået 400 mio. kr. ved salg af kloakanlægget, der var et brugerfinansieret anlæg, men vidnet har formentlig telefonisk
oplyst, at det efter Indenrigsministeriets opfattelse var et lån, der blev optaget til
kommunen, og som derfor ikke skulle konteres over kloakforsyningens egen konto, men som et lån til kommunen. De fandt da også senere ud af, at kommunen ikke havde indtægtsført det som en indtægt på kloaksystemets regnskab, hvilket de
ellers skulle have gjort, hvis de havde fastholdt deres egen retsopfattelse, men faktisk havde konteret det hos kommunen. Uanset hvad så var det klart, at brugerne
af kloaksystemet ikke skulle undgælde for udgifterne. Adspurgt med hensyn til
kontering af leasingydelserne forklarede vidnet, at på det tidspunkt havde Farum
Kommune konteret det som lejeudgifter, hvilket gav høje nøgletal som - fejlagtigt
- indikerede et højt serviceniveau. Kommunen var inkonsekvente i forhold til deres eget synspunkt. Lejen blev konteret på en post de kaldte ”faste ejendomme”,
men det afgørende var, at leasingydelserne blev betalt af skatteborgerne og ikke af
kloakbrugerne.
1
2
316-185,b6ff
184-19,f1,b50
- 83 -
Adspurgt om de faktiske retsvirkninger af, at midler skal deponeres og er mærket
som deponerede, forklarede vidnet, at hovedhensynet med lånereglerne er, at anlæg skal finansieres ved at spare op og ikke ved at optage lån. Der skal ikke købes
på afbetaling. Det kaldte man selvfinansieringsregler, og ved at nægte låneoptagelse havde man styr på det. Det var stort set kun muligt at låne til forsyningsanlæg. Det var og er et led i den generelle økonomiske styring. Denne hovedregel
blev omgået via lejeaftaler, og derfor indførte man sidst i 1970’erne en ligestilling
af lejeaftaler med låneaftaler og et krav om, at der ved leje skulle deponeres et beløb svarende til værdien af det lejede. Deponerede penge skulle placeres på kommunes egen konto i pengeinstitut, men konteringsmæssigt var de adskilt fra andre
konti og talte ikke med i kommunens likviditet. Det var ikke en kassekredit, der
kunne trækkes på. Pengene var dog ikke klausulerede, og deponeringskravets
overholdelse skulle alene påses af den kommunale revision. Deponerede midler
frigives løbende med en andel af det deponerede samt rentetilskrivning.
Adspurgt om der kom ændringer i lånebekendtgørelsen med hensyn til sale-andlease-back udløst af sagen om rensningsanlægget, forklarede vidnet, at det gjorde
der, dels på grund af at sagen var i medierne, og dels fordi de i Indenrigsministeriet i forvejen havde haft interne drøftelser om opstramning af reglerne. I juli 1998
ændredes reglerne således, at der herefter altid var deponeringskrav ved sale-andlease-back, men efter vidnets opfattelse var Farum Kommune allerede i konflikt
med de tidligere gældende regler. Man valgte imidlertid at præcisere deponeringsreglerne for at forebygge enhver tvivl vedrørende sale-and-lease-back, også selvom det kunne svække ministeriets fortolkning af de hidtidige regler. Der kom en
yderligere opstramning i juni 2000, idet der var kommet vel kreative finansfolk på
banen med modeller omkring spekulation i rentemarginaler. Det gav anledning til
bekymring. Der kunne opstå styringsproblemer og skade på samfundsøkonomien.
Indenrigsministeriet brød sig heller ikke om, at kommuner gik ind i arrangementer
alene for at drive rentespekulation. Derfor ændredes reglerne, så aftaler om saleand-lease-back altid kræver ministeriets godkendelse. Her vil man se på begrundelsen for arrangementet. Sale-and-lease-back arrangementer kan godt være fornuftige nok for nogle kommuner.”
Emil le Maire, der fra 1996 til 2000 var afdelingschef i Indenrigsministeriet, har forklaret: 1
”I ministeriet så de salget af rensningsanlægget som en alarmerende ting, for det
ville have store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis der blev pumpet meget
likviditet ud i kommunerne ved en udnyttelse af sale-and-lease-back. Det var en
sag, der både skulle undersøges politisk og juridisk, og de undersøgte om regelsættet dækkede, eller om konstruktionen omkring salget var en utilsigtet udnyttelse af de gældende regler. … han var til et møde i sommerens løb med ministeren og Peter Brixtofte. Baggrunden for, at vidnet var med til mødet, var nok hans
andel i den juridiske vurdering selvom spørgsmålet mest vedrørte økonomisk afdeling. Peter Brixtofte fremlagde nogle nøgletal og præciserede, at det ikke var
muligt for kommunen at indfri de 400 mio. kr., som ministeriet betragtede som et
1
316-184,b2f
- 84 -
lån. Vidnet vil tro, at ministeriet havde frafaldet kravet om deponering af hele
beløbet på 400 mio. kr., fordi man ønskede en forligsmæssig løsning af sagen,
da det var den første af den karakter, og påstand stod mod påstand. Vidnet ønsker i den forbindelse at fremhæve, at han ikke har nævnt dette som en viden
eller erindring, men kun som en gisning.”
Kontorchef i Indenrigsministeriet, Niels Jørgen Mau Pedersen, har forklaret: 1
”Foreholdt Indenrigsministeriets brev af 9. juli 1998 til Farum Kommune 2 forklarede vidnet, at det ikke var normalt, at ministeriet skrev til en kommune om noget,
man i ministeriet havde læst i avisen. I den periode var der en del snak i kommunerne omkring sale-and-lease-back arrangementer som mulig finansieringskilde.
Peter Brixtofte gik til pressen og bekendtgjorde, at Farum Kommune ville lave et
sale-and-lease-back arrangement vedrørende rensningsanlægget, men at de ikke
skulle eller ville deponere i forbindelse med salget. Indenrigsministeriet var ikke
enig heri og mente, at der skulle deponeres, hvorfor sagen skulle tages op som en
principiel sag. Først undersøgte de, om tilsynsrådet var gået ind i sagen, men det
var de ikke. Adspurgt om mødet i efteråret 1998 mellem Indenrigsministeriet og
Farum Kommune forklarede vidnet, at der var en del diskussion internt i Indenrigsministeriet om, hvorvidt det var et sale-and-lease-back arrangement eller et låneforhold, og derfor ville Indenrigsministeriet gerne se kontrakterne. For at afklare spørgsmålet fik vidnet sammen med en kollega et møde i stand i Farum
Kommune. De fik lov til at se på kontraktmaterialet, men de måtte ikke kopiere
kontrakten. Kommunen mente, at det var fortroligt i forhold til kommunens kontraktpart. Ministeriet fik senere kopi af kontrakten mod accept af ikke at offentliggøre indholdet.
… ministeriets oprindelige holdning var, at der var tale om et lånearrangement,
hvilket de skrev klart i brevet af 24. marts 1999 til kommunen. Kommunen svarede imidlertid ikke herpå, men bad om et møde, og vidnets kontor anbefalede
ministeren, at man tog en retssag om spørgsmålet. Der kom et møde i stand mellem indenrigsministeren og Peter Brixtofte, hvor der var en politisk drøftelse.
Hvad angik den afsluttende drøftelse, husker vidnet ikke at være taget med på råd
og kender ikke det nærmere indhold af drøftelsen, men i denne indgik formentlig,
at indfrielse af langfristet gæld reelt svarede til deponering, og at hvis Farum
Kommune havde deponeret, som de skulle i 1998, så skulle de have haft frigivet
20 mio. kr. i 1999. Vidnet opfattede det som et politisk kompromis. … Adspurgt
om hvorvidt sagen om rensningsanlægget handlede om låntagning inden for eller
uden for lånerammen, forklarede vidnet, at i denne sag lå det klart uden for den aftalte ramme. Vidnet kender ikke til andre sager, hvor kommuner har fået dispensation til lån uden for rammerne i tilsvarende grad, men der kan måske være andre
sager, hvor ministeriet har firet lidt på de gældende krav, f.eks. i forbindelse med
kommuner under administration.
1
2
316-186,b2ff
184-19,f1,b405
- 85 -
Jørn Frederiksen, der fra 1. januar 1998 var teknisk direktør i Farum Kommune, har om
kommunens aftaler med FIH og Hoffmann-Krüger forklaret, at han 1
”var blevet inviteret til frokostmøde på Bregnerød Kro allerede i december 1997
sammen med borgmesteren og Hoffmann-Krüger. Virksomheden havde arbejdet
for kommunen fra starten, det vil sige fra først i 1990’erne, hvor de havde stået for
pasning af rensningsanlægget. Mødet den 19. december 1997 var et hyggeligt frokostmøde. Efterhånden kom de ind på, at den gældende kontrakt med HoffmannKrüger ville løbe ud i ikke så fjern en fremtid. Borgmesteren ønskede at tale om
denne kontrakt og om muligheden for en sammenlægning af også andre kontrakter. Ud over aftalen med Hoffmann-Krüger om driften af rensningsanlæg og kloak
havde kommune indgået aftale med en anden virksomhed om pumpestationen og
med Tarco, som passede forsinkelsesbassinerne. Alle de kontrakter ønskede Peter
Brixtofte at få samlet og det kom frem, at han også havde en idé om at sælge hele
spildevandsanlægget. …
Vidnet blev klar over, at der skulle være et udbud om den samlede kontrakt omkring spildevandsanlægget på et møde på restauranten Den Gyldne Fortun i København i februar 1998. Til stede var advokat Andreas Fischer fra Dragstedadvokaterne og hans fuldmægtig, Annemarie Kierkegaard. De skulle vurdere, om
det var muligt at indgå kontrakt vedrørende rensningsanlægget uden offentligt udbud. Advokat Andreas Fischer bad om ordet og oplyste, at det ikke kunne lade sig
gøre. Han ville ikke være med til det som advokat, hvis ikke der var et udbud.
Herefter gik han fra mødet sammen med sin fuldmægtig. Der var herefter ikke
tvivl om, at der skulle være et udbud. Kommunen havde nok været i tvivl forinden
mødet, men efter advokat Fischers meddelelse var der ingen tvivl. Vidnet går ud
fra, at det var Leif Frimand Jensen eller Peter Brixtofte, der havde spurgt advokaten, men han ved det ikke. …
Behandlingen af de indkomne tilbud foregik i to forskellige lokaler. De økonomiske vurderinger forgik i et lokale, og de tekniske vurderinger af de indkomne tilbud foregik i et andet. De økonomiske vurderinger blev foretaget af Palle Mikkelsen, Hans Jørgen Brink og en yderligere økonomisk medarbejder fra kommunen,
vidnet husker ikke hvem. … Et af udvælgelseskriterierne var ”det for Farum Kommune økonomiske mest fordelagtige tilbud”. Vidnet forstod ikke helt denne formulering, da det var klart, at uanset hvor meget anlægget blev solgt for, skulle Farum
Kommune betale ”lånet” 2 tilbage.”
21.6.4.3. Fire skoler, en svømmehal og et kulturcenter
Den 26. juni 1998 vedtog Farum Byråd at tiltræde følgende indstilling:
1
316-66,b3ff.
Vidnet har efter gennemlæsning af protokollat bemærket: ”"lånet" skal erstattes af den tilbudte købssum. (Det
er ikke op til mig at vurdere, om der var tale om et lån eller et køb)."
2
- 86 -
”Det indstilles, at Borgmesteren bemyndiges til at undersøge mulighederne for at
opnå forbedret vedligeholdelse/standard af kommunens skoler - eventuelt gennem
salg.” 1
Ved breve af 17. august 1998 tilskrev borgmester Peter Brixtofte byrådets medlemmer således:
”Som opfølgning på Byrådets beslutning af 26.6.1998, fremsendes hermed den
annonce som indrykkes i Frederiksborg Amts Avis i morgen den 18. august
1998.”
Af en påtegning på borgmesterens brevkopi fremgår, at brevet blev bragt ud til byrådets medlemmer med taxa den 17. august 1998 kl. 16. 2
Annoncen i Frederiksborg Amts Avis havde blandt andet følgende ordlyd:
”Da det indebærer en række administrative og andre fordele for Kommunen, at
opgaverne vedrørende bygningsdrift varetages af andre, ønsker Farum Kommune
at afhænde 4 kommunale skoler, svømmehal og kulturcenter og samtidig at leje
disse ejendomme bl.a. på vilkår, at Kommunen efter 20 års forløb har ret til at tilbagekøbe ejendommene.”
Det fremgik endvidere, at udbuddet omfattede Bybækskolen, Solvangskolen, Stavnsholtskolen, Stenvadskolen, Svømmehallen beliggende Idrætsvænget 2 og Kulturcentret beliggende
Stavnsholtvej 3. Tilbudsfristen var fastsat til den 2. september 1998 kl. 12.00. 3
Af udbudsvilkårene fremgik blandt andet, at normal og almindelig vedligeholdelse skulle være indeholdt i huslejen, medens ekstraordinær vedligeholdelse og renovering, herunder energibesparende foranstaltninger, der ville påvirke den fremtidige husleje, skulle aftales med
lejeren i hvert enkelt tilfælde. Det fremgik endvidere, at kommunen ved lejeperiodens udløb
skulle have ret til at tilbagekøbe ejendommene for en pris svarende til 10 % af den erlagte
købesum. 4
1
249-9,b126
544-26,b38
3
544-26,b39
4
460-6,f24
2
- 87 -
Skanska Jensen A/S og FIH afgav i samarbejde et tilbud den 2. september 1998. Det fremgik,
at samarbejdet for FIH alene angik erhvervelsen af anlæggene og for Skanska Jensen A/S
alene drift og vedligeholdelse samt administration og renovering af ejendommene. De udbudte ejendomme blev tilbudt købt for 518 mio. kr. pr. 1. oktober 1998 og tilbagelejet kommunen til en nærmere angivet leje, der skulle endeligt fastlægges ud fra renteniveauet på dagen for udbetaling af købesummen. Det fremgik, at huslejen var beregnet ud fra samlede omkostninger til overdragelse og udlejning på 6 mio. kr. samt til renovering i første år af lejeperioden på 39 mio. kr. Ud over den anførte husleje skulle Farum Kommune betale en kvartårlig
ydelse på 2,6 mio. kr. for normal og almindelig vedligeholdelse, drift og administration samt
alle skatter og afgifter mv. FIH gav i tilbuddet tilsagn om at finansiere ekstraordinær vedligeholdelse og renovering op til 125 mio. kr. inkl. de nævnte 39 mio. kr. inden for de første 3 år
af lejeperioden og tilkendegav samtidig at se positivt på yderligere finansiering, såfremt der
måtte blive behov herfor. 1
På et byrådsmøde den 4. september 1998 vedtog et flertal i Farum Byråd at acceptere tilbuddet fra Skanska Jensen A/S og FIH, hvilket blev meddelte tilbudsgiverne ved telefaxbreve af
s.d. 2
Ved brev af 7. september 1998 til Farum Kommune anmodede Indenrigsministeriet, der igennem dagspressen var blevet bekendt med sagen, under henvisning til kommunestyrelseslovens
§ 63 om at få tilsendt kopi af de indgåede salgs- og leasingaftaler. 3
Ved brev af 29. september 1998 anmodede Farum Kommune FIH om udbetaling af 518 mio.
kr., idet kommunen henviste til en samme dag indgået overenskomst mellem kommunen, FIH
og Skanska Jensen A/S og Dansk Domicil A/S. I brevet afgav Farum Kommune over for FIH
en ubetinget tilbagebetalingserklæring svarende til den, der var afgivet i forbindelse med aftalen vedrørende rensningsanlægget mv. 4 Ved brev af 2. oktober 1998 bekræftede Farum
Kommune at være indforstået med en række yderligere nærmere angivne vilkår for overførslen af købesummen, der herefter blev erlagt den 5. oktober 1998. 5. Af Farum Kommunes
1
460-6,f24
460-6,f3
3
184-21,b28
4
460-6,f4,b4-5
5
460-6,f4 og 532-1,b12
2
- 88 -
regnskab for 1998 fremgår, at salgsprovenuet på 518 mio. kr. blev deponeret i overensstemmelse med den dagældende lånebekendtgørelses § 4, stk. 1, nr. 7, jf. stk. 3, jf. stk. 5, nr. 3. Der
blev samme år frigivet en tyvendedel af det deponerede beløb eller 25,9 mio. kr., jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6. 1
Farum Kommune, FIH og Skanska Jensen A/S og Dansk Domicil A/S indgik den 11. december 1998 en overenskomst, hvorved parternes pligter i aftaleforholdet blev fastlagt. 2 Samme
dag underskrev FIH og Farum Kommune skøder og lejeaftaler vedrørende de seks ejendomme. 3
I overensstemmelse med udbudsvilkårene indeholdt overenskomsten i § 3 en tilbagekøbsret
for kommunen. Ifølge kontraktens § 4.2 var FIH alene ansvarlig for at stille ejendommene til
kommunens disposition i den stand, hvori ejendommene til enhver tid befandt sig og bestod,
og lejer havde både den fulde indvendige og udvendige vedligeholdelse. Det fremgik endvidere, at FIH efter aftale med kommunen samtidig havde indgået driftsaftale med Skanska om
administration, drift, renovering og vedligeholdelse af ejendommene til hel eller delvis opfyldelse af kommunens pligt til ud- og indvendig vedligeholdelse mv. Kommunen anerkendte
ifølge overenskomstens § 4.4, at enhver forpligtelse og ethvert ansvar inden for eller uden for
kontrakt og uanset arten eller karakteren heraf, som påhvilede eller ville påhvile FIH som ejer
eller udlejer af ejendommene, forblev hos eller overtoges af kommunen ved lejekontrakterne.
Ifølge § 5.1 skulle Skanska udføre administrations-, drifts- samt vedligeholdelses- og renoveringsopgaver på de vilkår, der fremgik af driftsaftalen mellem FIH og Skanska, og kommunen
havde godkendt, at FIH ikke havde forpligtelser herom. Kommunen skulle ifølge § 5.2, stk. 4,
betale for enhver omkostning, som måtte blive pålagt FIH som ejer eller udlejer, uanset om
dette omfattedes af lejekontrakterne eller driftsaftalen, således at FIH sikrede sit vederlag for
at stille ejendommene til disposition. Kommunen fastlagde med Skanska det nærmere omfang
af vedligeholdelse mv., og kommunen traf herefter enhver beslutning som lejer og for udlejer
vedrørende Skanskas opfyldelse af driftsaftalen, idet FIH var uden ansvar for indholdet og
opfyldelsen heraf over for såvel kommunen som Skanska A/S eller tredjemand. FIH bekræftede ved sin indgåelse af driftsaftalen, at den af kommunen og Skanska valgte vedligeholdelse
1
203-9,f5,b6
460-6,f13
3
460-6,f ff
2
- 89 -
mv. accepteredes af FIH som ejer, idet FIH dog ikke havde ansvar for tilstrækkeligheden heraf, jf. overenskomstens § 5.2. Ifølge § 5.4 skulle FIH i perioden, hvor FIH var ejer af ejendommene, ikke forestå nogen form for administration, drift, vedligeholdelse eller andet vedrørende ejendommene, bortset fra at modtage lejebetalinger. Der skulle ifølge § 4.5, stk. 2, i de
første to år af lejeperioden ske renovering for indtil 39 mio. kr. Betaling herfor var indeholdt i
den aftalte leje. FIH påtog sig ifølge § 6.2 at finansiere yderligere renovering mv. for indtil 86
mio. kr. med tillæg af en evt. uudnyttet del af de førnævnte 39 mio. kr. mod tilsvarende forhøjelse af lejebetalingen. Eventuelle økonomiske konsekvenser af (1) enhver form for ansvar
over for tredjemand, det være sig inden for eller udenfor kontrakt, (2) enhver form for ansvar
for tingsskade, herunder skade på ejendommene ved brand, (3) enhver form for ansvar på
andet grundlag herunder ansvar som ejendommenes ejer, produktansvar, forsinkelsesansvar,
påhvilede kommunen eller Skanska og kunne ikke af kommunen eller Skanska gøres gældende over for FIH, jf. § 7.6.
Indenrigsministeriet rykkede ved brev af 21. december 1998 Farum Kommune for fremsendelse af de indgåede aftaler, og med brev af 23. december 1998 fremsendte kommunen kopi
af overenskomsten af 11. december 1998 til Indenrigsministeriet. 1
I perioden 23. december 1998 til 4. oktober 2001 modtog Farum Kommune til renovering og
udbygning af de fire skoler, svømmehallen og kulturcentret udbetalinger fra FIH på
320.071.320 kr., der blev debiteret på kommunens byggefinansieringskonti hos FIH. Ved tillægsaftale af 9. januar 2002 blev 278.351.970 kr. heraf pr. 4. januar 2002 inddraget under leasingaftalen, og leasingafgiften blev tilsvarende forhøjet til i alt 43.796.152 kr. årligt 2 Farum
Kommune foretog ikke deponering i forbindelse med denne udvidelse af leasingaftalen. 3
Efter at Indenrigsministeriet den 25. juni 2003 havde meddelt Farum Kommune dispensation
til forlængelse af løbetiden på aftalerne med FIH 4 indgik Farum Kommune og FIH den 19.
december 2003 et tillæg til lejekontrakten. 5 Herefter androg den årlige ydelse 57.172.076 kr.
1
2
3
184-21,b25-26
460-6,f23,b1-2
184-39,f1,b659
184-87,f1,b4ff
5
460-6,f22
4
- 90 -
21.6.4.4.
Farum Park (tidligere Farum Stadion) 1
21.6.4.4.1. Den politiske beslutningsproces og aftalegrundlaget
På et byrådsmøde den 17. marts 1998 traf et flertal i Farum Byråd efter borgmester Peter
Brixtoftes indstilling principbeslutning om udbygning af det daværende Farum Stadions faciliteter. Borgmesterens indstilling var motiveret med ønsket om at sikre de fornødne tilskuerog klubfaciliteter i forbindelse med Farum Boldklubs forventede fremgang i divisionsfodbold. 2 Indstillingen var på et møde samme dag anbefalet af et flertal i kommunens økonomiudvalg. 3 Der blev herefter nedsat en arbejdsgruppe vedrørende udbygningen bestående af repræsentanter for Farum Boldklub, Boldklubben AB, Parken A/S og Farum Kommune.
Som omtalt i bind 7, kapitel 10.5.1.1. vandt Hoffmann & Sønner A/S i samarbejde med FIH
et af Farum Kommune iværksat udbud omfattende salg af den daværende stadionejendom,
byggeog anlægsentreprise om opførelse af ny hovedtribune med diverse servicefaciliteter
samt tilbageleje til kommunen med fremlejeret og afståelsesret samt ret for kommunen eller
ordre til at tilbagekøbe ejendommen efter 20 år., hvorefter købesummen for det eksisterende
stadion var 24.000.000 kr. og entreprisesummen for hovedtribune mv. 37.549.000 kr.
Tilbuddet fra Hoffmann & Sønner A/S og FIH blev godkendt af et flertal på byrådsmødet den
18. januar 1999. Der blev afholdt byggemøde om projektet hos kommunens rådgivende ingeniør den 19. januar 1999, og der blev på mødet fastsat en tidsplan, hvorefter arbejdet på byggepladsen skulle påbegyndes den følgende dag. 4
Ved brev af 2. februar 1999 anmodede Farum Kommune FIH om udbetaling af købesummen
på 24.000.000 kr., der blev overført til kommunens konto samme dag. I brevet afgav kommunen over for FIH en tilbagebetalingserklæring svarende til den, der tidligere var afgivet i forbindelse med aftalen om rensningsanlægget. mv. Brevet var bilagt en oversigt over lejebetalinger, hvorefter der skulle betales 250.000 kr. pr. 1. februar 1999, to ydelser á 375.000 kr. pr.
1
2
Projektet vedrørende Farum Park er udførligt behandlet i bind 7, kapitel 10.5.1.1.
249-9,b35
3
305-9,f1,b51-52
4
223-66,b196-197
- 91 -
1. april og 1. juli 1999, 80 kvartalsvise ydelser á 470.400 kr. fra den 1. oktober 1999 til den 1.
juli 2019 og endelig en ydelse á 2.400.000 kr. den 1. oktober 2019.
1
Ved brev af 28. juli 1999 til Farum Kommune bekræftede FIH, at man, hvis Farum Kommune
ønskede at iværksætte en foreslået udvidelse af Farum Park, var indstillet på at finansiere
denne efter samme finansieringsmodel som første udvidelse af Farum Park. 2
Ved brev af 2. august 1999 anmodede Farum Kommune FIH om en a conto udbetaling på
79.500.000 kr. til anlægsarbejder, heraf 50.000.000 kr. vedrørende Farum Stadion, 1. etape.
FIH bekræftede ved brev af 3. august 1999, at beløbet var overført til kommunens konto med
valør den 5. august 1999. 3
På et ekstraordinært byrådsmøde den 3. august 1999 vedtog et flertal under dagsordenspunkt
98 i lukket møde at bemyndige borgmesteren til at indgå aftale med FIH om en udvidelse af
aftalen om etablering af Farum Stadion, således at der etableredes et kultur- og idrætscenter
som en del af en 2. tribune på stadion. Indstillingen var samme dag tillige tiltrådt af et flertal i
økonomiudvalget. Som bilag til dagsordenspunktet i såvel byråd som økonomiudvalg medfulgte kopi af FIH’s brev af 28. juli 1999. 4
Ved brev af 6. august 1999 til Farum Kommune bekræftede FIH under henvisning til telefonisk aftale med borgmester Peter Brixtofte den foregående dag et samlet udvidelsesbeløb på
leasingaftalen vedrørende Farum Park på 150 mio. kr. 5
Ved fremlejekontrakt af 13. september 1999 fremlejede Farum Kommune med virkning fra
den 1. juli 1999 Farum Park til Farum Boldklub A/S. 6
Ved brev af 5. oktober 1999 anmodede Farum Kommune FIH om at lade byggeriet af 2. etape
af Farum Park igangsætte i umiddelbar forlængelse af færdiggørelsen af 1. etape. 7
1
460-4,f3,b1-4
222-30,b75
3
460-7,f9,b1-2
4
337-1,f2,b160 og 336-1,b219
2
5
6
460-4,f1
55-13,b14ff
7
460-4,f2
- 92 -
Den 20. december 1999 indgik Farum Kommune og FIH en lejekontrakt, hvorefter kommunen med ikrafttræden den 1. februar 1999 lejede stadionejendommen af FIH. 1
Ifølge lejekontraktens § 3 opførte Farum Kommune i perioden 1. februar til 1. oktober 1999
en ny hovedtribune m.m. i henhold til entrepriseaftale med H. Hoffman & Sønner A/S. Ved
entreprisens forventede færdiggørelse den 1. oktober 1999 godtgjorde FIH over for Farum
Kommune enhver omkostning ved entreprisen opgjort som entreprisesummen i henhold til
den nævnte entreprisekontrakt med tillæg henholdsvis fradrag for mer- eller mindreydelser
aftalt eller foranlediget af Farum Kommune samt tillæg for tilslutningsafgifter, rådgiverhonorarer, inventar mv. og moms af de momsbelagte ydelser.
Af § 5 om lejebetaling fulgte, at den årlige leje skulle betales kvartalsvis forud hver den 1. i et
kvartal. For perioden 1. februar til 31. marts 1999 skulle betales 250.000 kr., for perioden 1.
april til 30. juni 1999 375.000 kr., og for perioden 1. juli til 30. september 1999 375.000 kr.
Fra 1. oktober 1999 fastlagdes den kvarta1svise leje som 1,96 % (lejeafkastprocenten) af 24
mio. kr., med tillæg af FIH’s betalinger til Farum Kommune i henhold til § 3. Lejeafkastprocenten var fastsat på grundlag af FIH’s placeringsrente for 20-årige lån den 12. januar 1999
og reguleredes i det omfang, placeringsrenten ændres frem til 1. oktober 1999. Lejen tillagdes
moms. Bortset fra tilfælde, hvor lejen reguleredes som følge af udlejers nyinvesteringer på
ejendommen, jf. § 12, skulle lejen være fast i hele lejemålets løbetid. Under henvisning til, at
der var tale om et lejemål af en ejendom opført efter lejers anvisning med hensyn til udformning og indretning, kunne lejen gensidigt ikke reguleres i uopsigelighedsperioden, jf. erhvervslejelovens § 9, stk. 3.
Det fremgik af lejekontraktens § 6, at den løbende drift, pasning og administration af ejendommen skulle forestås af Farum Kommune, der afholdt enhver driftsomkostning, herunder
ejendomsskatter og -afgifter, forsikringer, snerydning, renholdelse, banepasning mv. og i øvrigt enhver anden driftsomkostning på ejendommen.
I § 7 bestemtes, at al ud- og indvendig vedligeholdelse og/eller fornyelse af lejemålet med
tilhørende installationer, anlæg og udendørs arealer påhvilede og afholdtes af Farum Kom1
460-4,f5
- 93 -
mune, der under lejemålets løbetid var pligtig at holde ejendommen i sædvanlig vel vedligeholdt stand.
Ejendommens forsyning med varme, el og vand skulle forestås af Farum Kommune, så vidt
muligt direkte over for forsyningsselskaberne, jf. § 8.
Ifølge § 9 skulle der ikke betales depositum.
Farum Kommune skulle i henhold til kontraktens § 11 holde ejendommen forsikret til fuld- og
nyværdi ved bygningsforsikring på normale vilkår med FIH som sikrede. I skadestilfælde var
Farum Kommune uanset skaden forpligtet til at betale lejeydelsen ubeskåret, og FIH var forpligtet til at retablere og/eller genopføre det lejede, i det omfang forsikringssummen strakte
til. Farum Kommune tegnede driftstabsforsikring i eget navn.
I henhold til lejekontraktens § 12 kunne Farum Kommune foretage ændringer og/eller udbygninger af stadion i henhold til kommunens skøn og på dennes ansvar for så vidt angår den
bygningsmæssige kvalitet og lovlighed på betingelse af, at ejendommen ikke herved blev forringet væsentligt. FIH skulle i de første 5 år efter afleveringen af den ny hovedtribune finansiere ændringer og/eller udbygninger mod en lejeforhøjelse, der skulle beregnes efter samme
principper og med samme rentemarginal, som anvendtes ved beregningen af lejen pr. 1. oktober 1999, dog inden for et samlet maksimum på 45 mio. kr. I det omfang maksimum for denne finansiering blev overskredet, eller Farum Kommune fandt det ønskeligt, kunne kommunen lade ændringen og/eller udbygningen foretage for egne midler eller finansiere af tredjemand. De udførte ændringer og/eller udbygninger tilfaldt i så fald kommunen eller tredjemand vederlagsfrit ved kommunens udøvelse af køberetten i h.t. § 15. Ændringerne/udbygningerne tilfaldt dog FIH, såfremt køberetten ikke blev udnyttet ved lejemålets ophør.
Farum Kommune havde ifølge kontraktens § 13 ret til at afstå, bortforpagte eller fremleje lejemålet eller dele heraf uden erlæggelse af afgift og uden ændringer i kontrakten. Farum
Kommune havde ret og pligt til at genindtræde i lejemålet med 14 dages varsel i tilfælde af
den ny lejers/forpagters/fremlejetagers misligholdelse.
- 94 -
Lejemålet var i henhold til kontraktens § 14 gensidigt uopsigeligt indtil den 1. oktober 2019,
til hvilken dato eller enhver senere 1. i en måned lejemålet kunne opsiges fra FIH’s side med
6 måneders varsel og fra Farum Kommunes side med 1 måneds varsel, jf. dog § 16 om kommunens eventuelle førtidige ophævelse. Kommunen havde ret til med 1 måneds varsel at tilbagekøbe ejendommen ved uopsigelighedsperiodens udløb eller på et af kommunen valgt senere tidspunkt, jfr. § 15. Uopsigelighedsperioden blev forlænget med yderligere 5 år og til
uændret leje, hvis kommunen ikke benyttede tilbagekøbsretten ved uopsigelighedsperiodens
udløb. Den forlængede uopsigelighed var dog ikke til hinder for opsigelse fra kommunens
side i forbindelse med udnyttelse af køberetten i henhold til § 15. Hvis kommunen ikke udøvede tilbagekøbsretten ved lejemålets ophør, forblev det lejede med grund- mur- og nagelfaste installationer, tilbehør og anlæg af enhver art FIH’s ejendom.
Farum Kommune havde ifølge lejekontraktens § 15 fra den 1. oktober 2019 ret til med 1 måneds varsel at tilbagekøbe den lejede ejendom for et vederlag, der udgjorde 10 % af summen
af FIH’s købesum på 24.000.000 kr. med tillæg af stempel, honorar- og udstykningsudgifter
og FIH’s betalinger i henhold til § 3, hvortil lagdes den nedskrevne værdi af de eventuelle
renoveringer, fornyelser mv., som FIH måtte have finansieret i henhold til § 12. Den nedskrevne værdi beregnedes som FIH’s investering nedskrevet med 4,5 % p.a. beregnet fra finansieringens udbetaling frem til datoen for tilbagekøbet. Tilbagekøbsretten kunne af kommunen transporteres til tredjemand.
Af lejekontraktens § 16 fulgte, at Farum Kommune kunne hæve kontrakten efter nye beslutninger i byrådet eller hos den, til hvem lejekontrakten var afstået, og ved nationale love mv.,
som havde relation til kontraktindholdet. Kontrakten hævedes i sådanne tilfælde uden erstatning, og anlægget tilbagekøbtes af kommunen til en nedskrevet værdi forholdsmæssigt beregnet i forhold til den forløbne og resterende lejeperiode.
Den 16. februar 2000 underskrev parterne betinget skøde vedrørende Farum Kommunes
overdragelse af stadionejendommen til FIH. Overtagelsesdagen var i skødet fastsat til den 1.
februar 1999. 1
1
175-59,f6,b138ff
- 95 -
Ved brev af 9. marts 2000 bekræftede FIH over for Farum Kommune, at FIH var indstillet på
at finansiere Farum Kommunes udvidelse af Farum Park med 3. og 4. etape. De forventede
udgifter hertil blev af FIH skønnet til henholdsvis 28 og 85 mio. kr. 1
Den 11. april 2000 besluttede et flertal i Farum Byråd under dagsordenspunkt 47 og 48 i lukket møde at acceptere, hvad der i dagsordenens sagsfremstilling blev beskrevet som FIH’s
tilbud på opførelse af 3. og 4. etape af Farum Park. Af dagsordenens sagsfremstilling fremgik,
at anlæggene var aftalt videreudlejet til Farum Boldklub A/S på samme vilkår som det eksisterende anlæg. Det fremgik endvidere, at den forventede årlige leasingydelse var beregnet til
henholdsvis ca. 4,6 og ca. 5,0 mio. kr. ved en leasingperiode på 20 år fra 200l og en tilbagekøbspris efter 20 år på 10 % af anlægsudgiften. 2
Den 31. juli 2000 indgik Farum Kommune og Farum Boldklub A/S en ny fremlejekontrakt
vedrørende Farum Park til erstatning for fremlejekontrakten af 13. september 1999. 3 Fremlejekontrakten blev for kommunen underskrevet af viceborgmester Per Edrén med forbehold for
byrådets godkendelse. Sagen blev behandlet af byrådet den 8. august 2000 i lukket møde under dagsordenspunkt 86, hvor et flertal godkendte den nye fremlejekontrakt. Borgmester Peter
Brixtofte og byrådsmedlemmerne Poul Winckler og Hans Carl Nielsen erklærede sig inhabile
og deltog ikke i behandlingen af dagsordenspunktet. 4 Ved den nye fremlejekontrakts § 14 var
boldklubbens køberet subsidiær, således at den kunne udnyttes, hvis kommunen ikke ønskede
at gøre brug af sin køberet i henhold til kommunens lejekontrakt med FIH.
I perioden 5. august 1999 til 4. oktober 2001 udbetalte FIH på grundlag af aftalen af 27. juli
1999 om løbende finansiering af bygnings- og anlægsudvidelser i alt 468.819.915 kr. til Farum Kommune vedrørende Farum Park. 5 Byggeomkostningerne blev ved fire tillægsaftaler af
20. februar 2001, 28. februar 2001 og 9. januar 2002 (to aftaler) endeligt finansieret af FIH
mod lejeforhøjelse, jf. lejekontraktens § 12. Ved tillægsaftalerne blev byggesummer vedrørende projektets fire etaper på henholdsvis 53.455.932 kr., 163.518.686 kr., 38.150.013 kr. og
1
460-4,f7
337-2,b85-86
3
55-13,b56ff
4
337-2,b159
5
460-1,f2,b6
2
- 96 -
147.533.153 kr. finansieret mod forhøjelse af den kvartårlige leje (i tillægsaftalerne benævnt
leasingafgift) på henholdsvis 1.293.693 kr., 3.959.232 kr., 835.305,64 kr. og 3.230.281,34 kr.
december 2003 et tillæg til lejekontrakten af 20. december 1999. 2 Tillægget erstattede de tidligere indgåede fire tillægsaftaler. Den årlige leje androg herefter 35.905.928 kr. Lejen tillagdes
ikke moms. Bestemmelsen om opsigelse blev ændret, således at lejemålet var gensidigt uopsigeligt indtil den 1. oktober 2024. Bestemmelsen i § 15 om køberet for Farum Kommune
blev ændret, således at tilbagekøbsprisen ved uopsigelighedsperiodens udløb var 45.739.605
kr. Bestemmelsen i den oprindelige aftales § 16 om førtidig ophævelse gjaldt fortsat.
Peter Brixtofte har forklaret: 3
Foreholdt uddrag af referat af det lukkede byrådsmøde den 18. januar 1999 om
”Indkomne tilbud vedrørende etablering af nyt stadion” 4 forklarede vidnet, at
grunden til, at der ikke i sagsfremstillingen eller referatet er nævnt noget om økonomien i byggeriet, kan være, at godt nok var mødet lukket af hensyn til forhandlingerne om byggeriet, men byrådets dagsorden og byrådets beslutninger offentliggøres. Man kunne så se, hvad det kostede. Tilbudsgiverne skulle ikke kunne se,
hvad andre havde tilbudt. Det er muligt, at økonomien har været nævnt mundtligt
under mødet.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 8. juni 1999 om ”Drift af Farum
Stadion - Farum Park - pr. 1.oktober 1999” 5 forklarede vidnet, at når han ikke var
inhabil allerede ved det tidligere byrådsmøde i januar 1999, var det fordi, man ikke dengang havde gjort sig klare tanker om fremlejning til boldklubben, mens
man på mødet i juni 1999 forventede, at boldklubben ville byde ind som lejer.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. august 1999, punkt 98 og 101, 6
hvoraf fremgår, at vidnet under behandling af punkt 101 ”Drift af Farum Stadion Farum Park - pr. 1. oktober 1999” erklærer sig inhabil og forlader mødet, men ikke under behandlingen af punkt 98 ” Farum Stadion. Tilbud om etablering af Kultur- og Idrætscenter som en del af 2. tribune på stadion”, forklarede vidnet, at under behandling af punkt 101 om drift af Farum Stadion, vidste han, at han var inhabil, da boldklubben havde afgivet tilbud på overtagelse af driften, som havde
1
2
3
184-87,f1,b4ff
460-4,f8
316-248,b17ff
337-1,f2,b13
5
337-1,f2,b112
6
337-1,f2,b160 og 163
4
- 97 -
været i udbud. Under behandlingen af punkt 98 om etablering af et kultur- og
idrætscenter som en del af 2. tribune på stadion var der ikke taget stilling til, at
boldklubben også skulle indgå aftale om denne del af Farum Park. Han mente derfor ikke, at han var inhabil, hvilket Indenrigsministeriet heller ikke er nået frem til
i deres senere behandling af spørgsmålet. Han ved ikke i dag, hvorfor han deltog i
mødet om udvidelsen af Farum Park. Hans deltagelse blev ikke anfægtet af de andre.
Adspurgt om hvem der havde bedt FIH om at udarbejde tilbuddet om udvidelse af
aftalen om etablering af Farum Stadion, etape 2, med et kultur- og idrætscenter, jf.
punkt 98, forklarede vidnet, at initiativet sikkert kom fra kommunen og sikkert fra
ham som borgmester. Han var også i sin egenskab af formand for boldklubben interesseret i et ordentligt stadion. Der var bred enighed i byrådet om at gøre stadion
færdigt. Som borgmester var han interesseret i at få en superligaklub i byen. I
samme øjeblik han skønnede, at der var modstridende interesser, erklærede han
sig for inhabil. Det skøn er ikke siden anfægtet af Indenrigsministeriet. Vilkårene
for udlejningen blev behandlet uden vidnets tilstedeværelse i byrådet og med viceborgmesteren Per Edrén som formand for byrådet. Igen var der tale om et lukket
møde, og det er sikkert derfor, der ingen økonomiske oplysninger er i protokollen
om byggeriet. Dagsordenen er offentlig tilgængelig og bør ikke indeholde økonomiske oplysninger.
…
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 11. april 2000 vedrørende punkt 47
og 48 om igangsættelse af Farum Park 3. og 4. etape 1 forklarede vidnet, at han
havde bedt FIH om at afgive tilbud. Det har han kunnet gøre som borgmester. Han
var inhabil, når byggeriet blev behandlet i byrådet, men det forhindrede ham ikke
i at foreslå FIH, at de kom med tilbud til udbygning af Farum Park, som byrådet
så kunne tage stilling til. Inhabilitet fratog ikke vidnet hans ret til at komme med
forslag. Foreholdt, at der i sagsfremstillingen er oplysninger om økonomien, og
sammenholdt med vidnets forklaring ovenfor om den mulige begrundelse for udeladte økonomiske oplysninger forklarer vidnet, at det ved han ikke. Man må spørge den, der har skrevet teksten. Han havde ikke noget med sagsbehandlingen at
gøre.”
Byrådsmedlem Erik Fuchs (V) har forklaret: 2
”Opførelsen af Farum Park og Farum Arena blev ikke behandlet i forsynings- og
ejendomsudvalget. De fik i udvalget at vide, at det var en sag mellem borgmesteren og FIH, da FIH skulle eje Farum Park og Farum Arena. Adspurgt om fordelingen mellem udvalgene forklarede vidnet, at alle kontrakter blev behandlet i
økonomiudvalget, og det kun var det rent faglige om indretning, f.eks. omklædningsrums udformning, og om drift, der blev behandlet i idrætsudvalget.
1
2
337-2,f2,b85f
316-218,b7f
- 98 -
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. august 1999 1 samt uddrag af referat af økonomiudvalgsmøde den 3. august 1999 2 og adspurgt om man kunne se
de økonomiske konsekvenser, og om det var noget man drøftede, forklarede vidnet, at han ikke husker at have deltaget i drøftelser om størrelsen af kommunens
økonomiske forpligtelser ved leasingydelser eller at have set bilag om finansieringen. Han tror, at de alle stolede på, at det var en aftale med FIH, som de ikke
skulle beskæftige sig med.”
21.6.4.4.2. Tilsynsrådets og Indenrigsministeriets behandling af sagen
Dagbladet Politiken skrev den 30. januar 2000 på avisens forside under overskriften ”Farummodel under lup”: 3
”Farum-borgmester Peter Brixtoftes (V) storstilede stadionprojekt lander nu på
indenrigsminister Thorkild Simonsens (S) bord. Ministeren skal i samråd om
kommunernes samarbejde med professionelle foldboldklubber, og kommunaludvalgets formand Knud Erik Kirkegaard (K) vil i den forbindelse stille spørgsmål
om Farums særprægede udlejning af det lokale fodboldstadion. Peter Brixtofte,
der også er formand for Farum Boldklub A/S og ejer aktier i klubben, har benyttet
sin såkaldte Farum-model ved at sælge stadion til erhvervsbanken FIH, hvorefter
kommunen lejer anlægget tilbage for 15 mio. kr. om året. Om 20 år kan kommunen så ifølge aftalen købe stadion tilbage for en tiendedel af anlægsprisen. Men
Brixtofte har tilføjet modellen en ekstra finesse, der forgylder hans fodboldklub.
Han fremlejer nemlig stadion for en årlig leje på et par mio. kr. til klubben, som
får ret til at købe det til samme lave pris, som kommunen skal betale. Den nye Farum-model er skræddersyet til at omgå den bekendtgørelse, der regulerer kommunernes mulighed for at låne penge. Efter et længere slagsmål om Peter Brixtoftes
salg af Farums rensningsanlæg ændrede Indenrigsministeriet reglerne, så kommunerne nu skal deponere et beløb, der svarer til værdien af det, der sælges og lejes
tilbage. Farum Kommune mener ikke, det er nødvendigt at deponere pengene for
salget af stadion, da kommunen ikke er den egentlige lejer. Men underkender Indenrigsministeriet kommunen, skal Brixtofte finde 150 mio. kr. i et i forvejen
presset budget.”
Inde i bladet var der en uddybende artikel under overskriften ”Stadion-eventyr kan blive dyrt”
med underrubrikken ”Farum Kommune sætter 150 millioner kroner på højkant i forsøget på at
omgå Indenrigsministeriets regler. Hvis ministeriet afviser kommunens fortolkning af loven,
må borgmester Peter Brixtofte gribe dybt i kommunekassen.”
1
337-1,f2,b160
336-1,f2,b219
3
257-11,b77
2
- 99 -
Også andre aviser skrev kritisk om stadionbyggeriet og fremlejeaftalen med Farum Boldklub
A/S. 1
Foranlediget af presseomtalen skrev Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt den 31. januar 2000
således til Farum Byråd: 2
”På baggrund af avisartikler i Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten
den 30. og 31. januar 2000 skal Tilsynsrådet anmode Farum Byråd om Byrådets
bemærkninger til den økonomiske struktur omkring drift af Farum Stadion og
Stadions overdragelse til Farum Boldklub A/S herunder navnlig om der foreligger
et gavemoment i kontrakterne.
Kontrakterne og udbudsmaterialet bedes vedlagt Byrådets besvarelse tillige med
udskrift af Byrådets beslutningsprotokol.”
Folketingets Kommunaludvalg stillede ligeledes den 31. januar 2000 samrådsspørgsmål C til
indenrigsministeren: 3
“Ministeren bedes kommentere artiklerne i Politiken søndag 30/1 2000 (forsiden):
“Farum-model under lup” samt 1. sektion (side 15): “Stadion-eventyr kan blive
dyrt”, og herunder gøre rede for deponeringsreglerne ved arrangementer af den i
artiklerne nævnte karakter.”
Tilsynsrådet faxede den 2. februar 2000 kopi af brevet til byrådet til Indenrigsministeriet, att.
afdelingschef Thorkild Juul. 4
Lars Wismann rettede ved brev af 11. februar 2000 henvendelse til indenrigsminister Thorkild
Simonsen og anmodede blandt andet om ministeriets vurdering af, hvorvidt Farum Kommune
havde handlet lovligt i forbindelse med kommunens dispositioner vedrørende Farum Park og
Farum Multihal (Farum Arena). Lars Wismann skrev bl.a.: 5
1
Herunder B.T. 30. januar 2000: ”Dobbeltspil”; Jyllands-Posten 30. januar 2000: ”Aftalt spil”; Berlingske Tidende 31. januar 2000: ”Stadionsag i tilsynsråd”. Der henvises i øvrigt til kommissionens gennemgang af medieomtalen i bind 2, kapitel 3.2.1.11.
2
175-55,b236
3
184-22,b22
4
175-55,b233. Faxen indeholdt følgende besked: ”Hermed sendes ifølge aftale d.d. med Stiftamtmand Christian
Trønning Tilsynsrådets brev af 31. januar 2000 til Farum Byråd.” Der ligger på sagen en forudgående telefonmeddelelse til Christian Trønning fra Thorkild Juul, der anmoder om opringning. (b232).
5
179-31,b17ff
- 100 -
”1) Erhvervelsen af idrætsanlæggene Farum Park og Farum Multihal.
Farum Park er et fodboldstadion indrettet til anvendelse af betalingsfodbold for
virksomheden FC Farum Aktieselskab. Ifølge kommunen har opførelsen det formål at sikre Farums Borgere en mulighed for at dyrke fodboldspil, så man herigennem sikrer borgerne en aktiv fritid og herigennem undgår placering af børn og
unge udenfor hjemmet samt en hel række andre “ikke ønskværdige” kommunale
udgifter.
Fase 1 bestod af træningslokaler, forsamlingslokaler og siddepladser til 2.500,
(stod færdigt i år 1999).
Fase 2 består af idrætshotel med 36 dobbeltværelser, bowlinghal, og konferencefaciliteter, auditorium samt yderligere 3000 siddepladser, (forventes færdigt oktober 2000).
Fase 3 kommer til at bestå af yderligere 6.500 siddepladser.
Farum Multihal er et specialdesignet anlæg som skal anvendes til et stort internationalt badmintonstævne i Farum i efteråret 2000.
Anlæggene opføres og ejes af FIH, hvor Farum Kommune har forpligtet sig til at
leje anlæggene i de næste 20 år. Jeg antager at lejekontrakterne har tilsvarende karakter og i indhold som salget af Farum rensningsanlæg. FIH er jo en virksomhed
der er beskæftiget med udlånsvirksomhed.
Jeg vil derfor anmode Indenrigsministeriet afgøre om der er tale om en de facto
kommunal erhvervelse af et idrætsanlæg, der normalt vil høre indenfor rammerne af en kommunal opgave, samt om der de facto er tale om en lånefinansieret kommunal erhvervelse tilsvarende Farums salg af rensningsanlægget.
Jeg vil ligeledes anmode Indenrigsministeriet tage stilling til om konstruktionerne ved opførelsen af Farum Park og Farum Multihal vil være omfattet af
Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
nr. 989 af 17. december 1998 og nr. 536 af 28. juni 1999.
Efter min opfattelse mener jeg at såvel Farum Park samt Farum Multihal vil være
omfattet af bekendtgørelsen prgf. 4 stk. 5) og stk. 7).
Skal der ifølge Indenrigsministeriet deponeres på disse to lånefinansierede investeringer i hvilket omfang og hvordan?”
Indenrigsministeriets 2. økonomiske kontor skrev om sagen i notat af 16. februar 2000 bl.a.: 1
1
184-22,b16f
- 101 -
”Farum Kommunes salg af stadiongrunden til FIH samt indgåelse af lejeaftalen
om stadionet har vakt stor interesse i pressen, og sagen har været omtalt i flere artikler.
Det skal bemærkes, at Indenrigsministeriet kun kender sagen på et meget usikkert
grundlag og kun via pressen.
Om sagen er det oplyst, at Farum Kommune har solgt stadiongrunden til FIH for
24 mio. kr., der bygger et stadion til mindst 150-160 mio. kr. Det lejer kommunen
i 20 år for ca. 15 mio. kr. årligt, hvorefter kommunen kan købe det tilbage for 10
pct. af byggesummen. I pressen er det oplyst, at Farum Kommune vil videreudleje
stadionet til den lokale fodboldklub, men formentlig til en langt lavere leje end
den, der skal betales til FIH. Endvidere kan fodboldklubben om 20 år købe stadionet til en tiendedel af anlægsprisen.
…
På det foreliggende grundlag er det Indenrigsministeriets opfattelse, at der for så
vidt angår salg af stadiongrunden klart er tale om et sale-and-lease-back arrangement, hvorfor salgssummen skal deponeres.
Angående spørgsmålet om deponeringsforpligtelse ved indgåelse af lejeaftalen, er
det Indenrigsministeriets opfattelse, at der også i denne situation skal deponeres
svarende til værdien af det lejede. Dette gælder også uanset at kommunen videreudlejer stadionet til den lokale fodboldklub, såfremt der ikke foreligger en dispensation fra Indenrigsministeriet.
Det er dog muligt at søge om deponeringsfritagelse, når der sker videreudlejning
af det lejede. Der kan fremdrages to sådanne sager fra de senere år. I den ene
meddelte ministeriet en kommune lånedispensation til køb af en ejendom. Ved beregningen af dispensationen tog ministeriet hensyn til, at kommunen skulle genudleje et etageareal til ikke-kommunale formål. I den anden sag meddelte ministeriet efter ansøgning en kommune tilladelse til at frigive et i forbindelse med leje af
administrationslokaler deponeret beløb, idet kommunen udlejede lokalerne.
Hvorvidt der i dette tilfælde vil kunne gives dispensation er dog usikkert, idet det
må tages i betragtning, at kommunens videreudlejning til fodboldklubben som
nævnt sker til en betydelig lavere husleje end den, der skal betales til ejeren. Det
kunne tyde på, at der varetages et kommunalt formål. Hvis der således varetages
et kommunalt formål ved arrangementet - hvilket der ikke her skal tages stilling til
- adskiller sagen sig fra de to ovennævnte, og der vil næppe kunne gives (fuld) dispensation.
Endelig skal det bemærkes, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt den 31. januar
2000 har skrevet til Farum Byråd, og bl.a. bedt om byrådets bemærkninger til den
økonomiske struktur omkring drift af Farum Stadion og Stadions overdragelse til
Farum Boldklub A/S, herunder navnlig om der foreligger et gavemoment i kontrakterne.”
- 102 -
Indenrigsminister Karen Jespersen, der den 23. februar 2000 havde afløst Thorkild Simonsen
på posten, var den 2. marts 2000 i samråd i Folketingets Kommunaludvalg, hvor hun bl.a.
besvarede udvalgets samrådsspørgsmål C gengivet ovenfor. Af ministerens talepapir af 23.
februar 2000 til brug ved besvarelsen fremgik bl.a.: 1
”3. Farum Kommunes salg af stadiongrund og leje af stadion
Jeg vil først bemærke, at sagen kun kendes på et meget usikkert grundlag og kun
via pressen. Desuden vides det, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har skrevet
til Farum Byråd, og bl.a. bedt om byrådets bemærkninger til den økonomiske
struktur omkring drift af Farum Stadion og Stadions overdragelse til Farum Boldklub A/S, herunder navnlig om der foreligger et gavemoment i kontrakterne. Det
er derfor ikke muligt for Indenrigsministeriet at gå nærmere ind i den konkrete
sag.
Det er dog oplyst, at der i sagen indgår salg-og-lej-tilbage for så vidt angår grunden og leje af stadion i øvrigt. Begge dele videreudlejes. Hvorvidt der i forbindelse med en mulig dispensationsansøgning kunne gives hel eller delvis dispensation,
kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag.”
Af ministerens talepapir af 28. februar 2000 fremgik bl.a.: 2
”1. Tilsynet med Farum Kommune
Jeg har oplyst over for udvalget i dag under min besvarelse af samrådsspørgsmål
A, at jeg alene kan give en generel redegørelse for de regler, der gælder vedrørende kommuners støtte til idræt, herunder fodbold.
Jeg er godt klar over, at det, som udvalget gerne vil have mine kommentarer til, er
Farum Kommunes aftaler dels med erhvervsbanken FIH om salg og leje af et fodboldstadion, dels med Farum Boldklub A/S om leje og køb af det pågældende
fodboldstadion.
Til det må jeg starte med at slå fast, at det er bestemt i den kommunale styrelseslov, at det er de kommunale tilsynsråd, som er nedsat for hvert amt, der fører tilsyn med kommunerne.
Det betyder, at hvis der rejses et spørgsmål om lovligheden af en kommunes disposition, så er det i første omgang det tilsynsråd, som fører tilsyn med den pågældende kommune, som skal tage stilling til spørgsmålet.
1
2
184-22,b13f
184-22,b5ff
- 103 -
Så kan Indenrigsministeriet komme ind og vurdere sagen, når tilsynsrådet har taget stilling til den. Indenrigsministeriet kan altså først komme ind i billedet, når
tilsynsrådet er færdigt med at behandle sagen.
Dette skyldes også, at Indenrigsministeriet efter den kommunale styrelseslov er
ankeinstans i forhold til tilsynsrådets afgørelser.
Det betyder, at jeg ikke kan udtale mig om den konkrete sag. Jeg har derfor heller
ingen bemærkninger til de artikler, som er nævnt i samrådsspørgsmålet.
Jeg har under min besvarelse af samrådsspørgsmål A generelt redegjort for de
kommunalfuldmagtsregler, som gælder, når det handler om kommuners aftaler
med professionelle fodboldklubber vedrørende leje af fodboldstadioner.
Og som det sikkert er udvalget bekendt, har Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt,
som fører tilsynet med Farum Kommune, iværksat en undersøgelse af lovligheden
af kommunens dispositioner i sagen. Jeg vil selvfølgelig sørge for, at udvalget får
kopi af tilsynsrådets udtalelse i sagen, så snart den foreligger.
2. Lånebekendtgørelsens regler om deponering
Udvalget har bedt om en redegørelse for deponeringsregler i tilfælde, hvor der er
tale om et arrangement som det, der er tale om i Farum Kommune med det pågældende fodboldstadion.
Som jeg oplyste før, kan jeg ikke udtale mig om det pågældende arrangement i
Farum Kommune, som for tiden undersøges af Tilsynsrådet for Frederiksborg
Amt.
Jeg kan derfor kun give udvalget en helt generel redegørelse om deponeringsreglerne.
…
Hvorvidt der i forbindelse med en mulig dispensationsansøgning fra Farum
Kommune kunne gives hel eller delvis dispensation, kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag.”
Ministeren var til samrådet udover talepapiret forsynet med et beredskabspapir ved eventuelt
spørgsmål, om ministeren ville undersøge, om Farum Kommunes sale-and-lease-back arrangement vedrørende fodboldstadionet var i overensstemmelse med deponeringsreglerne i lånebekendtgørelsen. Af beredskabspapiret fremgik: 1
”Lånebekendtgørelsen hører som bekendt under Indenrigsministeriet.
1
184-22,b2
- 104 -
Indenrigsministeriet har som ressortministerium for lånebekendtgørelsen et såkaldt overtilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsen. Overtilsynet indebærer, at
ministeriet har mulighed for at tage en sag op, hvis ministeriet bliver bekendt
med, at en kommune ikke overholder bekendtgørelsen, eller hvis der er en vis
tvivl herom.
Arrangementet vedrørende fodboldstadionet i Farum Kommune bliver som nævnt
i øjeblikket undersøgt af Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, hvor en række
aspekter indgår.
Jeg finder derfor ikke, at der for tiden er anledning til, at ministeriet går ind i sagen for at vurdere, om kommunen har overholdt lånebekendtgørelsens deponeringsregler.”
Endelig var der til ministeren udfærdiget en replik ved eventuelt spørgsmål om, hvorfor Indenrigsministeriet ikke reagerede i denne sag, når ministeren reagerede på Farum Kommunes
sale-and-lease-back arrangement vedrørende rensningsanlæg i sommeren 1998: 1
”Sagen vedrørende rensningsanlægget blev taget op, bl.a. fordi der var grund til at
overveje, om de gældende regler skulle justeres - hvad sagen rent faktisk gav anledning til.
I øvrigt er tilsynsrådet i denne sag vedrørende fodboldstadionet - i modsætning til
sagen vedrørende rensningsanlægget - allerede i gang med at vurdere, om arrangementet er lovligt.
Så den undersøgelse, som tilsynsrådet nu foretager, indebærer, at der efter min opfattelse ikke for tiden er anledning til, at også ministeriet på eget initiativ skal gå
ind i sagen.”
Indenrigsministeren svarede ved brev af 2. marts 2000 Lars Wismann og skrev bl.a.: 2
”I brev af 11. februar 2000 til den daværende indenrigsminister har De anmodet
om, at Indenrigsministeriet foretager en vurdering af, hvorvidt Farum Kommune
har handlet lovligt i forbindelse med forskellige dispositioner.
…
Jeg kan i den anledning oplyse, at det almindelige tilsyn med kommunerne varetages af de tilsynsråd, der er nedsat for hvert amt.
Indenrigsministeriet har derfor sendt Deres henvendelse for så vidt angår ovenstående spørgsmål til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, som varetager tilsynet
med Farum Kommune.”
1
2
184-22,b3
179-31,b15f
- 105 -
Ved brev af 5. april 2000 til indenrigsministeren skrev Lars Wismann bl.a.: 1
”Kære Karen Jespersen
Tak for deres besvarelse dateret d. 2. marts 2000. Jeg har taget til efterretning, at
De anbefaler mig at rette henvendelse til Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt, for at
få besvaret de spørgsmål, som jeg stiller.
Jeg går ud fra, at De er velvidende om borgmester Peter Brixtoftes konsekvente
ringeagt overfor afgørelser fra Tilsynsrådet. Jeg går ud fra, at De er velvidende om
at borgmester Peter Brixtofte offentligt har meddelt, at i Farum Kommune retter
Byrådet sig konsekvent aldrig efter Tilsynsrådets afgørelser, der er et fuldstændig
ligegyldigt, overflødigt organ, hvor der sidder nogle politikere, der blot har til
hensigt at genere dem, der prøver at skabe de bedst mulige vilkår for borgerne.
Det forekommer mig derfor besynderligt, at De henviser mig til Tilsynsrådet. …
Men tilbage til de spørgsmål, som jeg har stillet. Så mener jeg, at det må antages, at De i Deres ministerium har embedsmænd, der uden det store tidsforbrug
kan oplyse mig om, hvorvidt Farum Kommune ved sine lejeforpligtelser/finansieringsydelser i Farum Park og Farum Multihal vil blive pålagt deponeringskrav jvf. beskrivelserne i mit brev dateret d. 11.02.2000. Jeg går ud fra,
at det er en opgave for indenrigsministeriet at besvare denne konkrete forespørgsel, idet Indenrigsministeriet tidligere d. 3. august 1999 konkludere at Farum Kommunes leje af Rensningsanlægget var at sidestille med lån, hvorfor der
skulle deponeres.
Jeg har med interesse noteret mig, at Indenrigsministeriet arbejder på en statslig
regulering af Kommunernes anvendelse af den såkaldte Farum Model med salg af
ejendomme, rentearbitrage, leje af anlægsaktiver og andre former for tilsvarende
forretninger.
Vi savner enkle retningslinier på dette område, da det p.t. er for nemt at investere i
store kommunale anlæg, hvorefter man overlader betalingen til de næste 20 års
skatteydere. Det bør principielt ikke gøre nogen forskel om en erhvervsbank som
FIH kalder en ydelse for renter og afdrag eller om man kalder den samme ydelse
for leje.
Jeg begærer i denne sammenhæng foretræde for Indenrigsminister Karen Jespersen, idet Farum Kommunes salg af kommunale ejendomme, lån optaget hos finansielle institutter, deponering og frigørelse af deponerede midler samt videresalg af kommunale aktiver til nærmest foræringspriser har gjort Kommunal kreativitet til et meget spændende forhold.”
1
179-31,b33f
- 106 -
Farum Byråds besvarelse af tilsynsrådets brev af 31. januar 2000 var på dagsordenen for byrådsmødets lukkede del den 11. april 2000. SF foreslog dette og fire andre punkter vedrørende
svar til tilsynsrådet overført til mødets åbne del. Forslaget blev nedstemt af alle øvrige medlemmer af byrådet. 1 Byrådets flertal besluttede på baggrund af indkomne bemærkninger/spørgsmål fra SF at udsætte sagen til næste møde. Ifølge protokollerne erklærede Peter
Brixtofte og Poul Winckler sig inhabile ved behandlingen i økonomiudvalget, men ikke i byrådet. 2
Indenrigsminister Karen Jespersen svarede Lars Wismann ved brev af 1. maj 2000 med kopi
til tilsynsrådet og skrev bl.a.: 3
”Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt Farum Kommune skal foretage deponering i anledning af dispositionerne vedrørende Farum Park og Farum Multihal
kan jeg oplyse, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt - bl.a. på baggrund af Deres
henvendelse af 11. februar 2000, som ministeriet har oversendt til tilsynsrådet - er
i færd med at undersøge, om dispositionerne er i overensstemmelse med deponeringsreglerne i den såkaldte lånebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.).
Vedrørende Deres anmodning om, at Indenrigsministeriet foretager en vurdering
af spørgsmålet, skal jeg bemærke, at Indenrigsministeriet som ressortministerium
for lånereglerne har et såkaldt overtilsyn med reglerne, herunder overholdelsen af
reglerne. Overtilsynet indebærer, at ministeriet følger anvendelsen af reglerne og
har mulighed for at tage en sag op, hvis ministeriet bliver bekendt med, at en
kommune ikke overholder lånebekendtgørelsen, eller hvis der er en vis tvivl herom. De ovennævnte dispositioner bliver som nævnt for tiden undersøgt af tilsynsrådet. Jeg skal bemærke, at baggrunden for, at Indenrigsministeriet i 1998 gik
ind i sagen vedrørende kommunens dispositioner vedrørende rensningsanlægget i
1998 bl.a. var, at der var grund til at overveje, om de gældende regler skulle justeres - hvad sagen rent faktisk gav anledning til. I øvrigt er tilsynsrådet - i modsætning til sagen vedrørende rensningsanlægget - allerede i færd med at vurdere, om
Farum Kommunes dispositioner vedrørende Farum Park og Farum Multihal er
lovlige.
Den undersøgelse, som tilsynsrådet nu foretager, indebærer således, at der efter
min opfattelse ikke for tiden er anledning til, at også ministeriet på eget initiativ
skal gå ind i sagen.
Om den generelle problemstilling vedrørende kommuners indgåelse af de såkaldte
sale-and-lease-back arrangementer kan jeg oplyse, at Indenrigsministeriet som op1
337-2,f2,b61
337-2,f2,b77 og 336-2,f2,b75
3
179-31,b13f
2
- 107 -
følgning på kommuneaftalerne for 2000 har iværksat et udvalgsarbejde der bl.a.
skal belyse deponeringsreglerne set i sammenhæng med nye finansieringsmodeller. Som led heri har ministeriet netop iværksat en ekstern ekspertvurdering af de
økonomiske fordele og ulemper ved indgåelse af sale-and-lease-back aftaler. Det
er meningen, at undersøgelsen skal omfatte konsekvenser for likviditet, omkostninger samt risiko under forskellige forudsætninger om tidshorisont, rente mv.
Det er på baggrund af ovenstående min opfattelse, at der enten konkret og/eller
generelt tages hånd om de forskellige problemer, som De rejser i Deres brev til
mig. Jeg finder derfor ikke, at der er grundlag for at holde et møde med Dem herom.
Indenrigsministeriet har i dag sendt kopi af dette brev til Farum Kommune og Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt.”
Den 9. maj 2000 behandlede byrådet på ny sagen vedrørende besvarelse af tilsynsrådets brev
af 31. januar 2000. Peter Brixtofte, Poul Winckler og Hans Carl Nielsen erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen af punktet. Det tidligere udarbejdede udkast til svar blev
godkendt af et flertal, idet SF’s medlemmer henholdt sig til den tidligere fremsendte mindretalsudtalelse. 1 I svaret, der var dateret 12. april 2000 og blev modtaget i tilsynsrådet 11. maj
2000, udtalte byrådet sig om den mellem kommunen og boldklubben indgåede fremlejeaftale
om Farum Park. Brevet var underskrevet af 1. viceborgmester Per Edrén og var vedlagt bl.a.
kopi af den nævnte aftale. 2
Ved telefax af 22. maj 2000 bad tilsynsrådet Farum Kommune om omgående at faxe manglende bilag til kommunens fremlejekontrakt med Farum Boldklub A/S. 3
Ved brev af 21. juni 2000 til Farum Byråd konstaterede tilsynsrådet, at de nævnte bilag ikke
var modtaget, og tilsynsrådet anmodede på den baggrund byrådet om på førstkommende byrådsmøde at behandle tilsynsrådets anmodning og med byrådets svar at medsende udskrift af
beslutningsprotokollen med angivelse af de byrådsmedlemmer, der havde stemt for, og de
byrådsmedlemmer der havde stemt imod indsendelsen af de forannævnte bilag til tilsynsrådet
til brug for tilsynsrådets overvejelse af at anvende sanktioner i henhold til styrelseslovens § 61
c. 4
1
337-2,f2,b105
175-55, b148f. Brevet og en mindretalsudtalelse fra SF er gengivet i uddrag i bind 7, kapitel 10.5.
3
175-55,b164
4
175-55,b165
2
- 108 -
Ved brev af 4. juli 2000 anmodede tilsynsrådet Farum Byråd om en nærmere redegørelse for
de dispositioner, byrådet havde foretaget i forbindelse med salg og leje af Farum Park og Farum Multihal, herunder opførelse og finansiering af Multihallen, og en udtalelse om hvorvidt
dispositionerne var omfattet af deponeringsreglerne i lånebekendtgørelsen. 1
Den 2. august 2000 fremsendte Farum Kommune en ny endelig fremlejekontrakt vedrørende
Farum Park. Kontrakten var vedlagt to af i alt fire bilag, idet de to yderligere bilag endnu ikke
var udarbejdet. 2
Lars Wismann bad i brev af 2. august 2000 indenrigsministeren om ”at bidrage til en fremskyndelse af besvarelsen på min forespørgsel til Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt” og anmodede på ny om foretræde for ministeren. 3
Indenrigsministeren svarede den 1. september 2000 Lars Wismann med kopi til tilsynsrådet
bl.a.: 4
”Hertil skal jeg bemærke, at Indenrigsministeriet - som oplyst i mit brev af 1. maj
2000 til Dem - fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen,
og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse. Indenrigsministeriet kan derimod ikke tage stilling til hensigtsmæssigheden af tilsynsrådenes sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid.
Jeg har derfor ikke grundlag for at foranledige, at tilsynsrådet fremskynder behandlingen af Deres henvendelse.”
Den 14. september 2000 begærede Lars Wismann aktindsigt i tilsynsrådets sag, 5 hvilket afstedkom en længere sagsbehandling, der bl.a. omfattede høring af Farum Byråd, Farum Boldklub A/S og FIH, der alle - efter at tilsynsrådet havde måttet rykke dem for svar - protesterede. 6 Lars Wismann frafaldt senere begæringen, da han i By- og Boligministeriet havde
1
175-58,b39
175-55,b172
3
184-26,f1,b362f
4
184-26,f1,b360
5
175-55,b195
6
175-55,b198, b204 og b206
2
- 109 -
fået aktindsigt i bl.a. kommunens aftaler med Farum Boldklub A/S, FIH og H. Hoffmann &
Sønner. 1
Ved brev af 4. oktober 2000 anmodede tilsynsrådet Farum Byråd om snarest at fremsende
byrådets svar på tilsynsrådets brev af 4. juli 2000. 2
Ved brev af 25. oktober 2000 anmodede tilsynsrådet Farum Byråd om inden en uge at oplyse,
hvorpå sagens behandling beroede, og hvornår byrådet agtede at fremsende sin udtalelse samt
sagsakter til tilsynsrådet. 3
Ved brev af 15. november 2000 oplyste advokat Mogens Heide-Jørgensen på vegne Farum
Kommune, at den udbedte udtalelse fra byrådet ikke kunne foreligge før efter det ekstraordinære byrådsmøde den 28. november 2000, hvor sagen ville komme på dagsordenen. 4
Ved brev af 30. november 2000 til tilsynsrådet fremkom Farum Byråd med sin udtalelse vedrørende spørgsmålet om lovligheden af dispositionerne vedrørende Farum Park og Farum
Multihal i relation til lånebekendtgørelsen. 5 Det fremgik af udtalelsen, at de omhandlede kontrakter efter kommunens opfattelse ikke var omfattet af lånebekendtgørelsen § 4, stk. 1, nr. 7,
idet kommunen ikke selv benyttede de omhandlede ejendomme og lokaler, men havde fremlejet disse til Farum Boldklub A/S, hvorfra kommunen forventede at oppebære betydelige
fremlejeindtægter. Med hensyn til sagens akter foreslog byrådet, at tilsynsrådet traf aftale med
byrådssekretariatet om gennemsyn af disse. Besvarelsen var vedlagt udskrift af byrådets beslutningsprotokol for den 28. november 2000 vedrørende behandlingen af dagsordenspunkt
117 hvoraf fremgik, at SF’s og Socialdemokratiets medlemmer af byrådet ikke var enige i
udtalelsen, og at Socialdemokratiets medlemmer tilkendegav, at de ikke kunne tilslutte sig
påstanden om, at kommunen ikke selv benyttede Farum Park og Farum Multihal, idet Farum
Kommune ved at leje og derefter udlicitere driften af faciliteterne i Farum Park og Farum
Multihal løste en kommunal opgave.
1
175-55,b2 og b106ff
175-55,b219
3
175-55,b199
4
175-55,b215
5
175-58,b14
2
- 110 -
Ved brev af 13. februar 2001 anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt Indenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Farum Kommunes dispositioner vedrørende Farum Park og
Farum Multihal havde været i overensstemmelse med reglerne i lånebekendtgørelsen.
Ved brev af 30. marts 2001 til Farum Byråd afviste tilsynsrådet forslaget om selv at gennemse
akterne i kommunen og anmodede på ny om fremsendelse af alle relevante akter, herunder en
række nærmere angive dokumenter. 1
Indenrigsministeriet bemærkede i sit svar af 4. april 2001 2 på tilsynsrådets brev af 13. februar
2001 indledningsvis, at ministeriet var bekendt med, at tilsynsrådet for tiden var i færd med
en generel undersøgelse af de af Farum Kommune indgåede aftaler, og at ministeriet på den
baggrund skønnede det mest hensigtsmæssigt, at ministeriet - bl.a. for ikke at foregribe tilsynsrådets undersøgelser - i hvert fald i første omgang udtalte sig mere generelt om de
spørgsmål i relation til regler om kommunernes låntagning, som sagen rejste. Efter en gennemgang af de relevante bestemmelser i lånebekendtgørelsen hed det videre i ministeriets
svar:
”Efter Indenrigsministeriets opfattelse må der først vurderes, om de mellem Farum Kommune og FIH indgåede aftaler om overdragelse af det tidligere Farum
Stadion og grundstykket, hvor Multiballen er opført, er en ejendomsoverdragelse i
relation til regler om kommunernes låntagning, eller om kontraktforholdet må anses for en låneaftale vedrørende anlæg, som i lånebekendtgørelsens forstand er i
kommunens eje. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en sådan vurdering må
bero på bedømmelse af hele det foreliggende aftalekompleks. Herved må der tages hensyn ikke alene til kontraktens ordlyd, men også til konsekvenserne af kontrakten for parterne. I den forbindelse kan vurderingen opdeles i spørgsmål om
stiftelsen af retten, den løbende drift, aftaleforholdets afvikling og parternes ansvar m.v. Ved vurderingen skal lånebekendtgørelsens formål med begrænsningen
i låneadgangen og opregningen af lovlige låneformål, der begrænses til investeringer og lignende, også inddrages.
Følgende spørgsmål kan inddrages i en sådan vurdering:
1
2
Hvorvidt kommunen har tilbagekøbsret til hver en tid og tilbagekøbspligt?
Hvem der efter aftalen er beføjet til at udøve sædvanlige ejerbeføjelser, herunder retlig og faktisk råderet, over ejendommen?
Hvem påhviler risikoen for den pågældende ejendoms hændelige undergang?
Hvem påhviler det almindelige grundejeransvar?
175-58,b12
184-26,f1,b80-83
- 111 -
Der bør tillige indgå i vurderingen, om de aftalte betalinger i leasingforholdet har
en sådan størrelse, at de svarer til amortisationsbeløb vedrørende et lån af samme
størrelse som kontraktsummen.
Til orientering vedlægges Indenrigsministeriets brev af 24. marts 1999 vedrørende
Farum Byråds overdragelse til FIH af kommunens rensningsanlæg mv.
Hvis kontraktforholdet vedrørende de overdragne anlæg efter tilsynsrådets vurdering skal karakteriseres som et låneforhold i henhold til lånebekendtgørelsen, er
lånet alene optaget i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen, såfremt kommunen har haft ledig låneramme svarende til lånets størrelse, dvs. det økonomiske
omfang af kontraktforholdet. Det bemærkes, at Indenrigsministeriet anser sig for
beføjet til efter ansøgning at meddele dispensation - eventuelt på vilkår - fra de
nævnte låneregler, uanset at lånebekendtgørelsen ikke nævner denne dispensationsmulighed.
Anerkendes det, at der set i relation til lånereglerne er tale om en ejendomsoverdragelse, må dispositionerne vurderes i relation til lånebekendtgørelsens § 4, stk.
9, om sale-and-lease-back. Det bemærkes i den forbindelse, at lånebekendtgørelsens regler om sale-and-lease-back arrangementer efter Indenrigsministeriets opfattelse finder anvendelse, uanset at der efterfølgende er opført nye anlæg på
grundene. Det tilføjes, at deponeringskravet i forbindelse med sale-and-lease-back
arrangementer gælder uanset om kommunen har en uudnyttet låneramme, jf. § 4,
stk. 9.
For så vidt angår indgåelse af lejeaftalerne vedrørende de på grundene opførte anlæg må det først vurderes, om der er tale om låneaftaler om finansiering af disse
anlæg eller aftaler omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 7, om leje- og leasingaftaler. En sådan vurdering må bero på, om de opførte anlæg må anses for værende i kommunens eje set i forhold til lånereglerne, eller om kommunen har lejet/leaset anlæggene fra FIH. Ved vurderingen må ovennævnte forhold vedrørende
ejendomsoverdragelse i relation til lånereglerne inddrages.
Det skal bemærkes, at der i bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 7, ikke er anført undtagelser fra deponeringskravet, og dette krav gælder således også uanset, at der efterfølgende sker en videreudlejning af de pågældende ejendomme. Deponeringskravet gælder i den situation, hvor kommunen ikke har ledig låneramme. Størrelsen af deponeringen fastsættes ifølge § 4, stk. 5, til den højeste værdi af opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne for de benyttede ejendomme, lokaler m.v. eller værdien af de benyttede ejendomme, lokaler m.v. ifølge den senest foretagne offentlige vurdering ved aftalens indgåelse.
Det skal endelig bemærkes, at det såvel vedrørende sale-and-lease-back arrangementer som leje- eller leasingaftaler er muligt at søge Indenrigsministeriet om deponeringsfritagelse. En sådan ansøgning vurderes normalt på linie med andre lånedispensationsansøgninger. I denne vurdering indgår bl.a. kommunens økonomiske situation og størrelsen af eventuelle lånedispensationspuljer. I forbindelse med
indgåelse af lejeaftaler kan Indenrigsministeriet meddele forholdsvis deponerings-
- 112 -
fritagelse, når kommuner af hensigtsmæssighedsårsager og på markedsvilkår ønsker at genudleje en del af den lejede ejendom til et ikke-kommunalt formål.”
Den 8. august 2001 besvarede Farum Kommune tilsynsrådets anmodning af 30. marts 2001
og fremsendte en række sagsakter vedrørende Farum Park og Farum Arena til tilsynsrådet. 1
Den 12. oktober 2001 fremsendte tilsynsrådet Indenrigsministeriets udtalelse af 4. april 2001
til Farum Kommune, 2 og ved brev af 29. oktober 2001 gav tilsynsrådet Farum Byråd frist til
den 15. november 2001 til at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger. 3
Tilsynsrådet afgav den 7. december 2001 udtalelse om hvorvidt Farum Kommunes dispositioner havde været i strid med lånereglerne. 4 Tilsynsrådet fandt ikke, at der var tilstrækkeligt
grundlag for at antage, at aftalerne måtte anses for at være maskerede låneaftaler, der var indgået for at omgå lånebekendtgørelsen. Tilsynsrådet bemærkede, at en kommune efter § 4, stk.
1, nr. 7, i den dagældende lånebekendtgørelse kun mod deponering af et nærmere fastsat beløb måtte indgå aftaler om blandt andet leje- og leasing af ejendomme, hvis kommunen ikke
havde en ledig låneramme. Hvis der var tale om ejendomme eller anlæg, der i forvejen havde
været i kommunens eje (sale-and-lease-back), skulle der under alle omstændigheder ske deponering, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 9. Tilsynsrådet bemærkede endvidere, at deponeringskravet som fremhævet i Indenrigsministeriets brev af 4. april 2001 gjaldt uanset, at der efterfølgende skete en videreudlejning af de pågældende ejendomme. Det forhold, som Farum
Kommune i sit brev af 30. november 2000 havde fremhævet som afgørende - at kommunen
ikke selv benyttede de omhandlede ejendomme - var således uden betydning. Kommunen
kunne derfor kun indgå de nævnte aftaler, hvis kommunen deponerede et efter lånebekendtgørelsens § 4, stk. 5-8, opgjort beløb eller blev meddelt hel eller delvis deponeringsfritagelse af
Indenrigsministeriet. Tilsynsrådet anmodede om at blive holdt orienteret om en eventuel ansøgning til Indenrigsministeriet om deponeringsfritagelse, eller, såfremt der ikke søgtes deponeringsfritagelse, om underretning om opgørelse og deponering af beløbet. Udtalelsen var
ikke enstemmig, idet medlem af tilsynsrådet Arne Blom (V) stemte imod under henvisning til
det, Farum Byråd havde anført.
1
175-59,b1f
184-26,f2,b214f
3
184-26,f2,b220
4
184-26,f1,b35-38. Spørgsmålet om, hvorvidt aftalerne kunne anses for at være indgået på markedsmæssige vilkår,
blev udsat på Konkurrencestyrelsens svar til tilsynsrådet, jf. herom bind 7, kapitel 10.5.
2
- 113 -
Den 12. december 2001 skrev Lars Wismann herefter til tilsynsrådet og til den nye indenrigsog sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. 1 I brevet til tilsynsrådet bad Lars Wismann om
nærmere svar på, hvorfor man ikke anså de indgåede aftaler med FIH A/S for at være maskerede låneaftaler, jf. udtalelsen af 7. december 2001. Til ministeren skrev Lars Wismann bl.a.: 2
"Vedr.: Farum Kommunes dispositioner vedrørende Farum Park og Farum Arena
i relation til Lånebekendtgørelsen for Kommuner.
Det var mig en stor glæde, da jeg efter Folketingsvalget kunne konstatere, at vi
ville få en ny Indenrigsminister. Jeg vil derfor atter anmode om foretræde for ministeren med henblik på en fremlæggelse af mine analyser af den finansielle leasing af kommunale ejendomme i Farum samt opgørelsen af kommunale gældsposter og kommunernes likviditet.
I Farum Kommune er omfanget i dag således, at der i 1998/1999 blev etableret finansielle kontrakter for kr. 918 mill. ved sale and lease back forretninger. Efter aftale med daværende Indenrigsminister Thorkild Simonsen d. 03. august 1999 vedstod Farum Kommune, at aftalerne var at sidestille med lån eller afgivelse af garanti, hvorfor disse var omfattet af Lånebekendtgørelsen for Kommuner. Farum
opnåede en delvis dispensation for deponering af provenuet fra salget på rensningsanlægget kr. 400 mill. men deponerede det fulde beløb 518 mill. fra salget af
skolerne, kulturcenteret og svømmehallen.
Siden da er der blevet opført en lang række såkaldte kommunale anlæg til en samlet opførelsessum på ca. kr. 1.001 mill. kr. således at den samlede restgæld primo
år 2002 udgør, 1.837 mill. svarende til det beløb som Farum Kommune skal betale
for at blive frigjort for restydelserne på de 20- og 30-årige finansielle leasingkontrakter. I Farum Kommune fortsætter man med en hastig udbygning af
kommunale anlæg, der alle finansieres ved optagelse af finansielle leasing-kontrakter fra solide finansieringsinstitutter. Efter min vurdering er disse forretninger
en total underminering af den stramme finanspolitik som regeringen ønsker at
kommunerne skal føre, ligesom den gør den særlige kommunale låneramme på kr.
1,5 mia. for samtlige 275 kommunale totalt til skamme.”
Tilsynsrådet kvitterede for modtagelsen af Lars Wismanns brev den 21. december 2001, idet
man i øvrigt henholdt sig til den afgivne udtalelse af 7. december 2001. 3
1
184-27,b89. Brevet er gengivet i beretningen bilag 3.
184-27,b88
3
254-2,b50
2
- 114 -
Den 15. januar 2002 besvarede Lars Løkke Rasmussen henvendelsen fra Lars Wismann således: 1
"Kære Lars Wismann
Tak for Deres brev af 12. december 2001, hvori De beskriver de problemstillinger, som Farum Kommunes dispositioner rejser i relation til lånebekendtgørelsen.
De anfører i brevet, at der i Farum Kommune er blevet opført en lang række
kommunale anlæg, der er finansieret ved leasingkontrakter. Efter Deres vurdering
udgør dette en underminering af den stramme finanspolitik, som regeringen ønsker at kommunerne skal føre. De mener samtidig, at denne finansieringsform er
en omgåelse af den særlige kommunale låneramme. De anfører i den forbindelse,
at De anser det for samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, hvis regeringen får
strammet op på denne måde at omgå lånebekendtgørelsen på. De anmoder endelig
i brevet om et møde.
Som det er Dem bekendt indeholder lånebekendtgørelsen forskellige bestemmelser om finansielle dispositioner, herunder leje- og leasingaftaler og sale-and-leaseback arrangementer. Jeg vil dog ikke her gå nærmere ind i en diskussion af disse
bestemmelser men blot gøre opmærksom på, at bestemmelserne selvsagt skal efterleves af alle kommuner. Der kan imidlertid i de konkrete sager være fortolkningsspørgsmål som medfører, at der må foretages en nærmere vurdering af en
sag, før en eventuel manglende efterlevelse af reglerne kan konstateres.
Vedrørende den konkrete sag er det min vurdering, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har et godt og tilstrækkeligt kendskab til forholdene. Jeg vil dog naturligvis gerne give dem mulighed for at fremlægge Deres analyser af de finansielle dispositioner i Farum Kommune, som De omtaler.
Jeg vil derfor anmode mine embedsmænd om at tilbyde Dem et møde om sagen i
den nærmeste fremtid."
Det fremgår af ministeriets sag, at ministeren sammen med udkast til besvarelse modtog følgende mavebælte af 20. december 2001 (datering rettet til 3. januar 2002): 2
"…
Det bemærkes, at ministeren ved mappe af 7. december 2001 er blevet orienteret
om udtalelsen fra Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt vedrørende lovligheden af
Farum Kommunes dispositioner omkring etablering af Farum Stadion.
1
2
184-27,b84
184-27,b85-87
- 115 -
Det bemærkes endelig, at der i brevet til Lars Wismann lægges op til, at 2. økonomiske kontor tager kontakt til Lars Wismann med henblik på at arrangere et
møde. Baggrunden for dette er, at økonomisk afdeling i første omgang skønner
det mest hensigtsmæssigt, at mødet med Lars Wismann sker på embedsmandsniveau. 2. økonomiske kontor vil orientere ministeren efter afholdelse af mødet med
Lars Wismann."
Mavebæltet var vedlagt notat af 20. december 2001, hvoraf bl.a. fremgår:
”Farum Kommunes dispositioner vedrørende Farum Park og Farum Arena i
relation til lånebekendtgørelsen
Farum Kommune har sørget for opførelse af et nyt stadion og en ny sportshal via
et arrangement, som må betegnes enten som et lejemål kombineret med sale-andlease-back eller som et lån. Der er tale om dispositioner af beløbsmæssig meget
betydelig størrelse, som kommunen ikke har haft låneramme til.
Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt for nylig har udtalt sig om sagen og har konstateret, at dispositionerne har været i strid med lånebekendtgørelsens regler. Tilsynsrådet har konkret anmodet om at blive orienteret om Farum Kommunes eventuelle ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om deponeringsfritagelse.
Såfremt kommunen ikke ansøger om deponeringsfritagelse ønsker Tilsynsrådet at
modtage underretning om deponering af beløbet.
Hvis Farum Kommune ikke deponerer eller søger om dispensation fra lånereglerne skal Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt overveje mulige sanktioner. Disse
kan påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Hvis kommunen søger om dispensation skal ministeriet tage stilling til mulighederne herfor. Hvis ministeriet ikke giver dispensation kan det bringe kommunen i
økonomiske vanskeligheder, hvis kommunen ikke råder over den likviditet, der
skal deponeres."
Kontorchef Niels Jørgen Mau afholdt derefter den 28. januar 2002 møde med Lars Wismann.
Ministeren modtog den 6. februar 2002 mavebælte vedlagt mødereferat med følgende indhold: 1
"…
Efter kontorets vurdering er Lars Wismann i besiddelse af en omfattende viden
om Farum Kommunes økonomi.
1
184-27,b80-83
- 116 -
Det bemærkes, at kontoret snarest vil udarbejde udkast til brev til Lars Wismann
vedrørende dennes spørgsmål på ovennævnte møde. Udkastet vil blive forelagt til
ministerens godkendelse.
Det indstilles desuden, at der udarbejdes udkast til brev til Farum Kommune vedrørende de oplysninger om ulovlig lånoptagelse, som Lars Wismann fremlagde på
mødet. Kontoret finder således, at der i anledning af de oplysninger, Lars
Wismann har fremlagt, bør indhentes en udtalelse fra Farum Kommune. Udkastet
vil blive forelagt til ministerens godkendelse."
"NOTAT
Om møde den 28. januar 2002 med Lars Wismann fra Farum
Ved brev af 12. december 2001 anmodede projektchef Lars Wismann fra Farum
om et møde med ministeren i anledning af Farum Kommunes dispositioner vedrørende Farum Park og Farum Arena i relation til lånebekendtgørelsen for kommuner.
Ved brev af 15. januar 2002 besvarede ministeren brevet og foreslog et møde på
embedsmandsplan.
Den 28. januar 2002 afholdt 2. økonomiske kontor på denne baggrund møde med
Lars Wismann. Forud for mødet havde denne indsendt materiale til brug for mødet, herunder forslag til dagsorden.
På mødet deltog foruden Lars Wismann (LW), Kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen (Mau) og fuldmægtig Lina Bertelsen (Lbe).
Mau oplyste indledningsvist, at formålet med mødet var at give LW mulighed for
at fremlægge sine oplysninger om sagen, men at ministeriet ikke havde mulighed
for at komme med konkrete udtalelser om sagen.
LW oplyste, at han havde rykket tidligere indenrigsminister Karen Jespersen for
svar i sagen. LW fandt det for mærkværdigt, at sagsbehandlingen i Tilsynsrådet
havde taget ca. 22 måneder, hvorimod den tidligere sag om rensningsanlægget,
som efter LW’s mening er identisk med den nærværende sag, kun tog ca. 2 måneder. LW oplyste om sin baggrund, at han er projektchef i et stort investeringsfirma
og at han har stor viden om investeringer, herunder finansiel leasing og lånebekendtgørelsen.
LW oplyste desuden, at en stor del af de moderniseringer og anlæg, der er opført i
Farum Kommune er finansieret ved finansiel leasing, herunder skolerne, maritimcentret m.v. Farum Kommune ønsker også at opføre et vandrerhjem og finansiere
dette ved finansiel leasing.
- 117 -
LW anførte, at finansiel leasing for kommuner var et stort problem men attraktiv
for leasingfirmaerne, blandt andet fordi kommuner er ubetinget kreditværdige.
Særligt for Farum Kommune er den finansielle leasing et problem, da denne har
finansieret en stor del af moderniseringer og nyanlæg, men har udskudt regningen
for et højt serviceniveau og forbrug til de fremtidige generationer. Udskrivningsprocenten burde efter LW’s beregninger være på 24 %, hvis der skulle undgås store skattestigninger senere. Disse vil ifølge LW være nærmest uundgåelige i hvert
fald fra omkring 2008. Farum Kommune er i øvrigt efter LW’s opfattelse illikvid
for tiden og er derfor i gang med at optage lån. Lånet udgjorde ifølge LW 200
mio. kr. Efter LW’s oplysninger havde kommunen langt fra låneadgang til hele
dette beløb.
LW fremlagde herefter en række synspunkter, vurderinger og spørgsmål.
LW ønskede for det første Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilkendegivelse af,
at Tilsynsrådet fastslår at den finansielle leasing vedrørende Farum Park og - Arena er identisk med den finansielle leasing vedrørende rensningsanlægget fra 1999,
at leasingen dermed er omfattet af lånebekendtgørelsen og at der skal deponeres et
beløb på ca. 593 mio. kr.
Mau henledte opmærksomheden på, at Tilsynsrådet ikke har fastslået, at der er tale om identiske situationer. Tilsynsrådet har derimod fastslået, at transaktionen
vedrørende Farum Park og - Arena er omfattet af lånebekendtgørelsen og at der
som udgangspunkt skal deponeres et beløb opgjort efter bekendtgørelsens § 4, stk.
5-8 eller ansøges om en konkret deponeringsfritagelse for beløbet hos Indenrigsministeriet.
LW ønskede for det andet, at ministeriet medvirker til, at deponerede beløb ikke
medregnes i kommunens opgørelse af likviditeten, som er tilfældet med Farum
Kommunes budget for 2002. Medregningen af deponerede midler muliggør budgetmanipulationer.
Mau oplyste i denne forbindelse, at kommunerne ikke kunne medregne deponerede beløb i opgørelsen af likviditeten i medfør af den såkaldte kassekreditregel i
lånebekendtgørelsens § 10, stk. 1. Kommunerne havde dog en vis frihed til at opsætte budgetter som de ønskede.
LW ønskede for det tredje, at ministeriet medvirker til, at kommunale budgetter
og regnskaber fremover skal redegøre for de foretagne deponeringer iht. lånebekendtgørelsen samt oplyse om deponeringsbeløbene og frigivelsestempo.
LW ønskede for det fjerde, at ministeriet medvirker til, at relevante nøgletal anføres i kommunens budgetter og regnskaber, når der anvendes finansiel leasing (lånebeløbets størrelse, antal terminer, terminslængde, løbetid m.v.). LW anførte, at
dette ville skabe en større gennemskuelighed for den enkelte borger.
LW ønskede for det femte, ministeriet medvirker til, at indfrielsesprisen for de
enkelte leasingforretninger og de samlede leasingforpligtelser ligeledes fremgår af
- 118 -
kommunernes regnskaber og budgetter. LW ønsker i den forbindelse, at finansiel
leasing sidestilles med anden form for finansiering og dermed indgår i opgørelsen
over kommunens gældsforpligtelser. LW gjorde opmærksom på, at Farum Kommunes beregning af en (positiv) egenkapital var ukorrekt, da indfrielsesprisen for
leasing ikke var fratrukket.
Mau oplyste samlet til disse punkter, at det på nuværende tidspunkt overvejes at
ændre kravene til de kommunale budgetter og regnskaber.
LW ønskede for det sjette, at ministeriet medvirker til en stramning af lånebekendtgørelsen, hvorefter kommuner ikke kan indgå langvarige leje eller leasingforpligtelser, der har karakter af finansieringsaftaler, uden at kommunen forud for
aftalen hører den tilsynsførende myndighed om foreneligheden med lånebekendtgørelsen.
Mau oplyste, at det efter lånebekendtgørelsen er et krav, at kommunen forud for
sale-and-lease-back aftaler opnår indenrigsog sundhedsministerens godkendelse.
LW ønskede for det syvende, at ministeriet medvirker til, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt fremover sagsbehandler hurtigere. En sagsbehandlingstid på 22
måneder medfører efter LW’s opfattelse, at borgeren er retsløs. Dette skal ses i
forhold til, at den tilsvarende sag om rensningsanlægget blev afgjort på få måneder.
LW ønskede for det ottende, at ministeriet medvirker til, at Tilsynsrådet pålægger
Farum Kommune en svarfrist på rådets brev af 7. december 2001, hvori rådet beder om underretning om enten deponering af beløbet eller ansøgning om dispensation.
Til disse to punkter oplyste Mau, at ministeriet som udgangspunkt ikke blander
sig i verserende sager i tilsynsrådene. Først i tilfælde af klage over tilsynsrådets
afgørelse, vil ministeriet som udgangspunkt gå ind i en sag.
LW ønskede for det niende, at ministeriet foretager en tilbundsgående undersøgelse af den latente deponeringspligt i Farum Kommune, da en lang række kommunale anlæg er enten nyopført, ombygget, udbygget eller moderniseret. LW ønsker med andre ord, at Farum-modellen kommer frem i lyset.
For så vidt angår den konkrete sag vedrørende deponeringspligt for Farum Park
og - Arena anførte LW, at der ikke bør gives dispensation herfor. Da Farum
Kommune inden for kort tid vil få betydelige indtægter fra jordsalg, kan disse indtægter deponeres. Alternativt bør der gives Farum Kommune en frist til at deponere det relevante beløb. Farum Kommune bør med andre ord ikke stilles bedre
end, hvis kommunen havde fulgt reglerne.
Mau oplyste, at det i forhold til kommunerne er en balancegang mellem kontrol
og frihed. Det kommunale selvstyre indebærer også visse begrænsninger i forhold
til tilsynsmyndighedens beføjelser.
- 119 -
LW stillede sig afslutningsvis til rådighed for yderligere oplysninger og oplyste, at
han forventer en skriftlig tilbagemelding på sine ønsker. LW begærede samtidig
aktindsigt i eventuelle breve fra Farum Kommune vedrørende ansøgning om deponeringsfritagelse.
Mau oplyste, at kontoret efterfølgende vil orientere ministeren om mødet, og at
LW naturligvis vil modtage en skriftlig tilbagemelding."
Farum Kommune svarede tilsynsrådet den 11. februar 2002, idet advokat John Korsø Jensen
på kommunens vegne gjorde gældende, at den af tilsynsrådet og Indenrigsministeriet anlagte
fortolkning af § 4, stk. 1, nr. 7, og § 4, stk. 9, i den på aftaletidspunkterne gældende lånebekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998 ikke kunne anses for at have hjemmel i kommunestyrelseslovens §§ 41, 55 og 57. Det anførtes nærmere, at Farum Park, etape 2-4, og Farum
Arena på intet tidspunkt havde været i Farum Kommunes eje, og at kommunen ikke selv benyttede de omhandlede lejemål, men havde fremlejet disse til Farum Boldklub A/S. Det anførtes endvidere, at kommunestyrelseslovens § 55 efter såvel sin ordlyd som sit formål alene
fandt anvendelse på dispositioner, hvorved der påførtes kommunen udgifter, der skulle finansieres af kommunen, hvilket der her ikke var tale om, idet aftalekonstruktionen i værste fald
måtte anses for udgiftsneutral for Farum Kommune og i bedste fald ville give kommunen en
betydelig indtægt. Endelig blev det anført, at bekendtgørelse nr. 989 af 17. december 1998
med senere ændringer nu var ophævet ved en ny lånebekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001,
der ikke indeholdt en bestemmelse svarende til den tidligere lånebekendtgørelses § 4, stk. 9,
og at en håndhævelse af deponeringspligten efter ophævelsen af bestemmelsen ville være i
strid med den forvaltningsretlige proportionalitetsgrundsætning. 1
Tilsynsrådet, der opfattede svaret som en anmodning om på ny at behandle sagen, fastholdt i
brev af 28. februar 2002 2 til Farum Byråd sin afgørelse af 7. december 2001 og forudsatte, at
deponering fandt sted inden en måned fra brevets dato, medmindre en fravigelse skete efter
aftale med Indenrigsministeriet. Udtalelsen var ikke enstemmig, idet Arne Blom (V) stemte
imod med følgende begrundelse: ”Farum Kommune bærer ikke den økonomiske byrde for de
pågældende ejendomme. Da der ikke er tale om kommunal låntagning eller lignende disposition kan forholdene ifølge legalitetsprincippet ikke være omfattet af lånebekendtgørelsen.”
1
2
184-26,f1,b28-35
184-26,f1,b22-24
- 120 -
Tilsynsrådets udtalelser af 7. december 2001 og 28. februar 2002 blev ved advokat John
Korsø Jensens brev af 13. marts 2002 påklaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I klagen
gjordes i det væsentlige de samme synspunkter gældende som i brevet af 11. februar 2002 til
tilsynsrådet. 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremkom den 24. april 2002 med en udtalelse om sagen. 2
Ligesom i udtalelsen af 24. marts 1999 om aftalen vedrørende rensningsanlægget fandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at aftalerne vedrørende overdragelse af Farum Stadion og
grundstykket, hvor Farum Arena var opført, indeholdt vilkår, der adskilte sig så afgørende fra
de vilkår, der er normale i en aftale om ejendomsoverdragelse, at der i relation til lånereglerne
ikke var tale om ejendomsoverdragelser uanset, at FIH ifølge aftalerne som ejer havde eller
påregnede at få tinglyst adkomst til ejendommene.
For så vidt angik Farum Park henviste ministeriet således til, at Farum Kommune i henhold til
lejeaftalen i vidt omfang var beføjet til at udøve sædvanlige ejerbeføjelser, herunder råde retligt og faktisk over Farum Park, at risikoen for ejendommens hændelige undergang som udgangspunkt var kommunens, og at også det almindelige grundejeransvar i vidt omfang påhvilede Farum Kommune. Ministeriet fremhævede herved lejeaftalens § 15 om køberet for
kommunen, § 16 om kommunens mulighed for førtidig ophævelse, § 3 hvorefter kommunen
skulle opføre en hovedtribune, § 12 om at kommunen herudover kunne foretage ændringer og
udbygninger efter eget skøn, § 13 om kommunens ret til at afstå, bortforpagte eller fremleje
lejemålet, § 11 om kommunens pligt til at forsikre ejendommen, og § 6, 7 og 8 hvorefter
kommunen var forpligtet til at afholde alle driftsudgifter vedrørende ejendommen, forestå
såvel indvendig som udvendig vedligeholdelse af ejendommen samt forestå forsyningen med
varme, el og vand.
Herudover bemærkede ministeriet, at den aftalte leje (leasingafgift) vedrørende Farum Park
svarede meget nøje til amortisation af et lån. Kommunens tilbagekøbspris ved udløbet af lejeperioden svarede til 10 pct. af købesummen samt FIH’s betaling i henhold til § 3, med tillæg
af den nedskrevne værdi af eventuelle renoveringer mv. efter § 12 og var dermed ikke fastsat
ud fra overvejelser om, hvad ejendommens markedsværdi måtte antages at være i 2019. Ind1
2
184-26,f1,b9-19
184-26,f2,b8-23
- 121 -
frielsesprisen i forbindelse med førtidig ophævelse svarede desuden til en nedskrevet værdi
forholdsmæssigt beregnet i forhold til den forløbne og resterende lejeperiode. Denne indfrielsespris var dermed heller ikke fastsat ud fra overvejelser om, hvad ejendommens markedsværdi måtte antages at være på det pågældende tidspunkt.
For så vidt angik Farum Arena bemærkede ministeriet, at Farum Kommune også her havde
tilbagekøbsret til enhver tid. Farum Kommune havde desuden under opførelsen af Farum
Arena haft såvel bygherrerettighederne som bygherreforpligtelserne. Det måtte desuden lægges til grund, at Farum Kommune havde mulighed for at afstå, bortforpagte eller udleje anlægget, da kommunen faktisk havde indgået en fremlejeaftale med Farum Boldklub A/S. Farum Kommune var således i vidt omfang beføjet til at udøve sædvanlige ejerbeføjelser, herunder råde retligt og faktisk over Farum Arena. Også for Farum Arena kunne det konstateres,
at den aftalte leje (leasingafgift) svarede meget nøje til amortisation af et lån. Kommunens
tilbagekøbspris ved førtidig ophævelse svarede til den finansielle restværdi ved lejeberegningen, hvortil kom eventuelle vederlag eller tab, der fastlagdes i lejeaftalen. Denne tilbagekøbspris var dermed ikke fastsat ud fra overvejelser om, hvad ejendommens markedsværdi måtte
antages at være på det pågældende tidspunkt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fandt på den anførte baggrund, at kontrakterne vedrørende
overdragelsen af Farum Stadion og grundstykket, hvorpå Farum Arena blev opført, måtte betragtes som aftaler om maskerede lån.
Med hensyn til leasingaftalerne vedrørende de på ejendommene opførte anlæg var det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at disse aftaler måtte betragtes som finansieringsaftaler, som i det hele måtte sidestilles med låntagning, som skulle finansiere opførelsen af anlæggene. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på de samme forhold, som førte til ministeriets bedømmelse af, at kontrakterne vedrørende overdragelsen af Farum Stadion og grundstykket, hvorpå Farum Arena blev opført, måtte betragtes som aftaler om maskerede lån.
Ministeriet konkluderede, at Farum Kommune således i relation til lånereglerne måtte betragtes som ejer af Farum Park og Farum Arena, og at de stiftede lån som udgangspunkt skulle indfries, i det omgang kommunen ikke havde uudnyttet låneramme i opførelsesåret. Mini-
- 122 -
steriet tilkendegav, at man var indstillet på at dispensere fra kravet om indfrielse på betingelse
af, at der i stedet skete deponering af det samlede lånebeløb. De nærmere betingelser herfor
måtte fastlægges i forbindelse med fastlæggelsen af den genopretningsplan, der skulle udarbejdes i forbindelse med, at kommunen den 19. februar 2002 var sat under administration.
21.6.4.4.3. Forklaringer
Lars Wismann har forklaret: 1
"Foreholdt vidnets brev af 11. februar 2000 til Indenrigsministeriet 2 forklarede
vidnet, at brevet åbnede hele ballet, og vidnet troede, at Indenrigsministeriet havde det kommunale tilsyn. Vidnet blev klogere. Der gik 22 måneder før der kom en
afgørelse i december 2001 fra tilsynsrådet efter kommunalvalget. Adspurgt om de
skriftlige rykkere og kontakten mellem tilsynsrådet og Indenrigsministeriet forklarede vidnet, at Indenrigsministeriet jo havde tilsyn med tilsynsrådet, og tilsynsrådet kunne ikke finde ud af noget. Adspurgt om vidnet havde kontakt til medlemmer af tilsynsrådet, forklarede vidnet, at han ved en sjælden lejlighed havde talt i
telefon med statsamtmanden Christian Trønning, og af ham fik vidnet det svar, at
man ikke kunne rykke tilsynsrådet, og at vidnet bare kunne klappe i (ikke lige de
ord Christian Trønning brugte). Tilsynsrådet var alt for lang tid om at løse en opgave. Hvis vidnet fik en opgave, løste han den med det samme."
Christian Trønning har forklaret: 3
"Foreholdt brev af 31. januar 2000 fra Frederiksborg Statsamt 4 forklarede vidnet,
at sagerne havde været omtalt i 3 avisartikler, og de "lugtede", og derfor mente tilsynsrådet, at de måtte undersøge sagen. Ad tilsynsrådets brev af 25. oktober 2000
til Farum Byråd 5 bemærkede vidnet, at her er der eksempel på frister: ”senest en
uge efter modtagelsen af dette brev”. Ad brev af 30. marts 2001 6 "Tilsynsrådet
behandler for tiden sager…" forklarede vidnet, at formuleringen var udtryk for, at
tilsynsrådet "ikke bed på", at de selv skulle hente bilagene, som lå i en uoverskuelig bunke i Farum. Det måtte være byrådets opgave at fastlægge, hvilke dokumenter der skulle fremsendes til tilsynsrådet. Sagen endte med afgørelsen af 7. december 2001, hvor tilsynsrådet pålagde kommunen at deponere 800 mio. kr. Sagen tog en drejning hen ad vejen og svarer ikke helt til, hvad man læste i aviserne.
1
316-201,b2
179-31,b41-43
3 316-156,b11
4 175-55,b236. Medtaget i beretningens bilag 3. "På baggrund af avisartikler i Politiken, Berlingske Tidende og
Jyllands-Posten den 30. og 31. januar 2000 skal Tilsynsrådet anmode Farum Byråd om Byrådets bemærkninger
til den økonomiske struktur omkring drift af Farum Stadion og Stadions overdragelse til Farum Boldklub A/S
herunder navnlig om der foreligger et gavemoment i kontrakterne."
5
175-55,b199f
6
175-55,b103f
2
- 123 -
Sagen blev skåret til. Gavemomentet blev behandlet. Tilsynsrådet mente ikke, at
der var noget at komme efter."
Daværende kontorchef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Niels Jørgen Mau Pedersen har
forklaret: 1
"Foreholdt brev af 12. december 2001 fra Lars Wismann til Indenrigsministeriet 2
forklarede vidnet, at Indenrigsministeriet var vidende om, at der verserede en sag
om deponering vedrørende stadion og en multihal i tilsynsrådet, og at tilsynsrådet
få uger forinden havde afgjort denne sag, men ministeriet havde ikke kendskab til
nye deponeringspligtige beløb derudover. Lars Wismann havde allerede i 2000
henvendt sig til Indenrigsministeriet, men den sag havde vidnet ikke noget med at
gøre. Sagen blev henvist til tilsynsrådet. Lars Wismann skrev noget om, at deponerede midler var medtaget i opgørelsen af ”likvide midler”, hvilket var noget nyt
for ministeriet, og det fik dem til at spidse ører. Det er klart, at man ikke kan regne
deponerede midler med til likviditeten, og endnu værre indikerede det i sig selv
nogle problemer omkring kommunens økonomi. Borgeren havde været en del inde i sagen og lavet nogle beregninger, der tydede på, at der var nogle alvorlige
problemer. At man ikke havde deponeret var slemt nok, men at der også var overtrædelse af kassekreditreglen var værre. Derfor skulle man se nærmere på ubalancen i økonomien, og derfor ville de godt tale med Lars Wismann.
Foreholdt ”mavebælte” til indenrigsministeren med notat af 20. december 2001 3
forklarede vidnet, at der med formuleringen ”Farum-sagen” må være tale om, at
der henvises til den sag, der kørte i tilsynsrådet om Farum Park og Arena. Indenrigsministeriet var i 2001 blevet bedt om en vejledende udtalelse om ministeriets
forståelse af lånereglerne.
Adspurgt om hvorvidt der var tale om en hastesag, forklarede vidnet, at han opfattede sagen som en sag, der ikke skulle forsinkes, men løses hurtigt, men på den
anden side var det heller ikke en, som man løb op med til ministeren samme dag.
Foreholdt ”mavebælte” til indenrigsministeren med notat af 30. januar 2002 4 og
adspurgt om hvorvidt sagsbehandlingen så at sige var blevet overhalet af begivenhederne, forklarede vidnet, at det kan man ikke sige direkte, for det var en anledning til at henvende sig til kommunen, men selvfølgelig betød det noget, at der
kom ekstra oplysninger frem i pressen, herunder om de muligvis ulovlige lån.
Vidnet oplyste ad ministerens påtegning, at der står: "Hvad nu? Bør tilskrive Lars
Wismann herom".
1
316-186
184-27,b88-90
3
184-27,b85-87
4
184-27,b80-83
2
- 124 -
Daværende departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ib Valsborg har forklaret: 1
"Foreholdt brev af 12. december 2001 fra Lars Wismann til Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2 forklarede vidnet, at det var en meget travl periode, og han husker ikke at have set brevet, da det kom. Han læste ikke normalt al indgående
post. Det var i starten af december efter valget, og der kom en ny regering, som
havde et nyt program. To ministerier blev slået sammen og boede 2 forskellige
steder med en organisation på omkring 3.500 mennesker. Der kom nye opgaver på
sundhedsområdet. Vidnet fik at vide, at der var styr på det kommunale område.
Det var en travl tid, og finansloven skulle udarbejdes efter jul.
Foreholdt mavebælte til indenrigsministeren vedlagt notat af 20. december 2001 3
forklarede vidnet, at han ikke har set det foreviste mavebælte. Ordningen i ministeriet var sådan, at hvis det var muligt, så læste han sager til ministeren, dog ikke
de banale sager. Det var ikke normalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet indkaldte borgerne til møde, og senere hæftede vidnet sig ved det, idet det var usædvanligt. Det var Mau Pedersen, der mente, at der kunne være noget i det, Lars
Wismann skrev. Vidnet havde tidligere bemærket Lars Wismanns navn i lokalpressen, idet vidnet selv boede i Birkerød, men fandt det svært at vurdere, om han
var en forsmået lokalpolitiker, eller om han virkelig havde en sag.
Foreholdt mavebælte til Indenrigsministeren af 6. februar 2002 med notat af 30.
januar 2002 4 forklarede vidnet, at det er vidnets initialer, man kan se på mavebæltet."
Tidligere indenrigsog sundhedsminister Karen Jespersen har forklaret: 5
"Foreholdt Folketingets Kommunaludvalgs samrådsspørgsmål C af 31. januar
2000 6, artikel fra Politiken den 30. januar 2000 7 samt notat af 16. februar 2000 fra
Indenrigsministeriet 8 og adspurgt om hvorvidt hun blev forelagt dette materiale,
forklarede vidnet, at hun har ingen konkret erindring herom, men at materialet jo
er udarbejdet til ministeren og ligger på sagen, så det må formodes.
Foreholdt talepapir af 23. februar 2000 til brug for indenrigsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C, 9 ad punkt 3, og adspurgt om ikke dette udkast til talepapir lægger sig op ad notatets relativt klare beskrivelse af reglerne, hvorefter
der skal deponeres, forklarede vidnet, at beskrivelsen af de konkrete regler i et vist
omfang lægger sig op ad notatet, men det er stadig tilsynsrådet, der træffer afgø1
316-190
184-27,b88-90
3
184-27,b85-87
4
184-27,b80-83
5
316-193,b4-5
6
184-22,b22
7
184-22,b23
8
184-22,b16-17
9
184-22,b13-14
2
- 125 -
relse. Vidnet husker samrådet, men har ingen klar erindring om detaljerne vedrørende samrådet. Der er rigtig mange samråd for en minister, og vidnet har således
deltaget i 3 dagen før afhøringen og 1 tidligere på selve dagen.
Foreholdt talepapir af 28. februar 2000 til brug for indenrigsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C 1 og adspurgt om ikke en læsning i sammenhæng af
hele forløbet kan give det indtryk, at der gås fra en konkret stillingtagen til det foreliggende spørgsmål til en mere abstrakt redegørelse, forklarede vidnet, at det efter vidnets opfattelse svarer til, hvis der ligger en død på gaden, og en mand står
ved siden af med en rygende pistol. I den situation kan justitsministeren godt gøre
rede for de generelle regler for mord, men det er domstolene, der dømmer i den
konkrete sag, og det er det samme her, at det er tilsynsrådet, der konkret træffer
afgørelse ud fra reglerne.
Foreholdt beredskabspapir af 1. marts 2000 2 ad ”replik” forklarede vidnet, at det
typisk er embedsmændene, der udarbejder f.eks. beredskabspapirer og dermed
”klæder ministeren på”. Den oprindelige sag om rensningsanlægget var anderledes, fordi tilsynsrådet ikke var gået ind i sagen, der i øvrigt også var omfattet af
særlige regler. Adspurgt hvad forskellen var mellem den gamle sag og den sag,
der er omtalt i Politiken, forklarede vidnet, at forsyningsvirksomhed er omfattet af
nogle særlige regler. Vidnet hæftede sig ved, at tilsynsrådet var inde i sagen, og
derfor hverken kunne eller skulle vidnet blande sig i denne sag.
Foreholdt mavebælte til indenrigsministeren af 1. marts 2000 3 (vedrørende svar på
brev fra Lars Wismann) samt udkast til ministersvar 4 forklarede vidnet, at hun ikke kan huske den konkrete henvendelse, og at der kommer rigtig mange henvendelser fra borgere. Senere var 23 kommuner involveret i sager om støtte til professionel fodbold, og det var derfor ministeriet, der udarbejdede fodboldredegørelsen, der også blev sat i værk, fordi kommunerne tog initiativer med henblik på sale-and-lease-back.
Foreholdt brev af 5. april 2000 fra Lars Wismann til Indenrigsministeriet 5 ad ”Jeg
går ud fra, at De er velvidende om…” og oplysningen om, at Peter Brixtofte havde ”Danmarksrekord i Tilsynsrådssager”, forklarede vidnet, at hun ikke husker
den konkrete sag. Foreholdt mavebælte til indenrigsministeren af 26. april 2000 6
samt udkast til ministersvar 7 og adspurgt om hvorvidt vidnet dermed fastholdt, at
det alene var en sag for tilsynsrådet, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun
fandt, at det var tilsynsrådet, der skulle tage sig af den konkrete sag.
Foreholdt brev af 2. august 2000 fra Lars Wismann til Indenrigsministeriet 8 forklarede vidnet, at hun ikke husker Lars Wismanns henvendelse. Adspurgt om man
1
184-22,b5-11
184-22,b2-3
3 179-31,b39
4 179-31,b37f. Sendt 2. marts 2000.
5
179-31,b33-34, 2. afsnit
6
179-31,b32
7 179-31,b30f. Sendt 1. maj 2000.
8
179-31,b23-24
2
- 126 -
som minister kunne fremme sagen, forklarede vidnet, at hertil havde hun ingen
adgang ifølge styrelsesloven. Adspurgt om ministeren f.eks. kunne have kontaktet
en partikollega i tilsynsrådet forklarede vidnet, at det ville være helt utænkeligt.
Foreholdt mavebælte til indenrigsministeren af 21. august 2000 1 samt udkast til
ministersvar 2 og adspurgt særligt om Lars Wismanns bemærkning om det fortsat
manglende svar fra tilsynsrådet samt om vidnet ikke på den baggrund kunne have
undersøgt, om der var problemer i Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, forklarede
vidnet, at når der ikke er regler for tilsynsrådenes sagsbehandlingstid, ville det ikke være muligt at blande sig.
Foreholdt brev af 9. september 2000 fra Lars Wismann til Indenrigsministeriet 3
samt brev af 25. september 2000 fra Indenrigsministeriet, kommunalafdelingen, til
Lars Wismann 4 og adspurgt om hvorvidt vidnet som minister interesserede sig for
de forlydender, der var vedrørende Farum Kommune, forklarede vidnet, at hun
ikke havde overvejelser om, at der kunne være noget galt i kommunen. Der var 23
kommuner, der var involveret i forskellige sager om støtte til sport. Sale-andlease-back arrangementerne gav også debat. De problemstillinger flød lidt sammen. Ministeriet havde en konference på den Kommunale Højskole om disse problemstillinger. Farum Kommune var tit i medierne, fordi de havde en borgmester,
der gjorde sig gældende, men selve problemstillingerne var mere generelle. Tilsvarende problemstillinger gjaldt også i andre kommuner, så Farum Kommune
skilte sig ikke ud fra andre kommuner.
…
Adspurgt af advokat Westergaard om de mange mavebælter på sager i ministeriet,
og om de kun var med på mere spektakulære sager, forklarede vidnet, at der altid
medfulgte mavebælter på en sag, der blev forelagt ministeren, og der kunne være
mellem 10 og 50 mavebælter på en dag. Videre adspurgt om tilstedeværelsen af et
mavebælte på besvarelsen af henvendelsen fra Lars Wismann forklarede vidnet, at
ved al henvendelse til ministeren lå der typisk et mavebælte til ministeren ved besvarelsen. Det var mere almindeligt med mavebælter til besvarelser på borgerhenvendelser i Indenrigsministeriet, end det var i Socialministeriet.
Adspurgt af Advokat Valentiner-Branth om det var korrekt, at Farum Kommune
ikke skilte sig negativt ud i perioden, forklarede vidnet, at som minister var det
ikke vidnets opgave at give karakterer til kommunerne. Sale-and-lease-back sagerne faldt ind under tilsynsrådets opgaver og ikke under vidnets."
1
179-31,b12
179-31,b10f. Sendt 1. september 2000.
3
179-31,b 6-7
4
179-31,b4
2
- 127 -
Tidligere indenrigsog sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har forklaret: 1
"Adspurgt om vidnet kendte Lars Wismann forklarede vidnet, at han forud for sagens opkomst kun kendte ham sporadisk via læserbreve. Efter Farum-sagens opkomst fik han kendskab til alle aktører i sagen. Foreholdt brev af 12. december
2001 fra Lars Wismann til Indenrigsministeriet 2 forklarede vidnet, at han har læst
brevet, men han kan ikke med sikkerhed sige, hvor hurtigt efter sagens opkomst
det skete. Vidnet havde, da brevet kom, været minister i 3 uger, og han havde
travlt med blandt andet at realisere regeringens 100 dages-plan. Ministeriet fik
mange borgerhenvendelser, som efter almindelig procedure blev lagt ned i systemet og kom tilbage med et udkast til ministersvar. Hvis han havde læst indkommende post fik brevet anmærkning om, at det var set af ham.
Foreholdt mavebælte til indenrigsministeren vedlagt notat af 20. december 2001 3
og adspurgt om reaktionen på de oplysninger vedrørende en kommunal gæld på
1,8 milliarder kroner, som fremgik af Lars Wismanns henvendelse, forklarede
vidnet, at han ikke havde kendskab til sagen ud over det, der står i mavebæltet.
Borgeren havde henvendt sig tidligere, og vidnet blev orienteret om, at ministeriets embedsmænd tog en snak med borgeren. Dermed var sagen væk fra vidnets
skrivebord. Han har ikke rettet henvendelse til Peter Brixtofte i anledning af brevet.
Foreholdt mavebælte af 6. februar 2002 med notat af 30. januar 2002 4 og adspurgt
om, hvornår påtegningen er sat, forklarede vidnet, at det nok er senere end mavebæltets dato, at vidnet har skrevet ”set” med sine initialer. Tidspunktet afhænger
af, hvor mange i systemet mavebæltet passerede, før det kom til ham.
Adspurgt om oplysningerne om ulovlig låneoptagelse gav vidnet anledning til at
foretage sig noget, forklarede vidnet, at hans opmærksomhed først blev rettet mod
sagen i forbindelse med, hvad der i øvrigt fremkom, herunder den store medieomtale."
Byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen (A) har forklaret, 5
”at der var meget polemik og avisartikler med fokus på sale-and-lease-back arrangementer. Vidnet havde måske forventet, at tilsynsrådet ville gribe ind af egen
drift. Vidnet havde kun været med i et halvt år, og hun var partiets spidskandidat,
så valgkampen i november 2001 fyldte mere og mere. Samtidig var der folketingsvalg på samme dato. Vidnet foretog uformelle henvendelser - via sit eget parti. På kongressen var meldingen fra Karen Jespersen, at så længe der var valgkamp, var det klogest at holde fingrene fra denne sag. På et tidspunkt drøftede
vidnet sale-and-lease-back arrangementerne i Farum Kommune med Arbejdsbe1
316-192,b3
184-27,b88-90
3
184-27,b85-87
4
184-27,b80-83
5
316-243
2
- 128 -
vægelsens Erhvervsråd, og de prøvede at regne på det. Vidnet havde dengang ikke
det store kendskab til, hvad tilsynsrådet kunne gøre.”
21.6.4.4.4. Klagenævnet for Udbuds kendelse af 29. januar 2002
Den 19. juni 2000 fik By- og Boligministeriet fra Konkurrencestyrelsen oversendt et brev af
27. maj 2000 fra Lars Wismann. I brevet anmodede Lars Wismann Konkurrencestyrelsen om
at tage stilling til, om Farum Kommune ved opførelsen af Farum Park og Farum Arena havde
overtrådt EU’s udbudsdirektiv ved ikke at have bragt anlægsarbejderne i udbud.
By- og Boligministeriet besluttede på baggrund af Lars Wismanns brev at undersøge sagen
nærmere, og Farum Kommune blev den 22. august 2000 anmodet om at kommentere Lars
Wismanns brev. Farum Kommune meddelte den 14. september 2000 ministeriet, at kommunens advokat hurtigst muligt ville udarbejde et grundigt svar.
Den 24. oktober 2000 fremkom Lars Wismann med en række supplerende bemærkninger til
sagen. 1 Lars Wismann anmodede ved samme brev om aktindsigt i sagen, hvilken anmodning
ministeriet imødekom.
Den 30. oktober 2000 rykkede ministeriet Farum Kommune for svar, og kommunen svarede
herefter ved brev af 1. december 2000, at Farum Arena var opført af FIH for egen regning på
et grundstykke som FIH efter forudgående udbud havde erhvervet af kommunen. Skanska
Jensen A/S var entreprenør med en entreprise sum på kr. 37,6 mio. Kommunen henviste i den
forbindelse til en entreprisekontrakt, som imidlertid ikke var vedlagt. I stedet var tilbuddet fra
H. Hoffmann & Sønner A/S vedlagt. Farum Kommune oplyste endvidere, at kommunen lejede Farum Arena af FIH i henhold til en 30-årig lejekontrakt, hvor huslejen var fastsat i forhold til FIH’s investeringer, og hvor kommunen havde tilbagekøbsret til en pris, der udgjorde
10 % af FIH’s investeringer i Farum Arena. Endelig oplyste kommunen, at Farum Arena blev
fremlejet til Farum Boldklub A/S. Farum Kommune fremlagde ikke aftaler, kontrakter eller
lignende vedrørende Farum Arena. 2
1
2
161-2,b31f
161-2,b34ff
- 129 -
Ved brev af 31. december 2000 fremkom Lars Wismann med yderligere supplerende oplysninger. 1
By- og Boligministeriet anmodede ved breve af 26. februar 2001 2 og 5. april 2001 3 Farum
Kommune om at fremlægge samtlige entreprisekontrakter og eventuelle tillæg til entreprisekontrakter indgået vedrørende Farum Park og Farum Arena, byggeregnskaber for de udførte
byggeprojekter, samtlige lejekontrakter og tillæg til lejekontrakter vedrørende Farum Park og
Farum Arena samt samtlige rådgiverkontrakter indgået med rådgivere vedrørende projektering, tilsyn og byggestyring i forbindelse med Farum Park og Farum Arena, uanset om kontrakterne var indgået med kommunen eller FIH.
Farum Kommune afviste ved brev af 24. april 2001umiddelbart at udlevere yderligere materiale, idet kommunen ønskede sikkerhed for, at økonomiske og forretningsmæssige oplysninger
ikke blev offentliggjort. 4
Ved klageskrift af 18. juni 2001 indklagede Kammeradvokaten som advokat for By- og Boligministeriet Farum Kommune for Klagenævnet for Udbud. 5 Klagenævnet blev anmodet om
at fastslå, at Farum Kommune i forbindelse med opførelsen af Farum Park og Farum Arena
havde handlet i strid med bekendtgørelse om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse
af offentlige byggeog anlægskontrakter i Den Europæiske Union, jf. lov om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af byggeog anlægskontrakter og indkøb mv., ved ikke at
bringe de indgåede bygge og anlægsentrepriser i udbud i overensstemmelse med byggeog
anlægsdirektivet.
I svarskrift af 15. august 2001 nedlagde Farum Kommune påstand om frifindelse.
Ved brev af 23. oktober 2001 meddelte Klagenævnet parterne, at nævnet havde besluttet at
udskille spørgsmålet, om de omhandlede byggerier havde skullet i EU-udbud, hvis deres vær-
1
161-2,b86ff
161-2,b96f
3
161-2,b98ff
4
161-2,b101f
5
161-2,b5ff
2
- 130 -
dier var nået op på eller havde overskredet byggeog anlægsdirektivets tærskelværdi, til særskilt kendelse. 1
Den 29. januar 2002 afsagde Klagenævnet kendelse. 2
Nævnet bemærkede indledningsvis, at kendelsen kun angik de byggerier på Farum Park og
Farum Arena, der skete med FIH som bygherre. Nævnet bemærkede herefter, at der ved afgørelsen af, om en foranstaltning er omfattet af udbudspligten i henhold til EU’s udbudsregler,
skal foretages en fortolkning af udbudsreglerne ud fra disses formål, der ifølge EF-domstolen
er at fjerne risikoen for, at der gives indenlandske bydende en fortrinsstilling, og at fjerne risikoen for, at de ordregivende myndigheder lader sig lede af andre hensyn end økonomiske.
Vedrørende ejerskabet til Farum Park og Farum Arena udtalte nævnet:
“De salg af de to ejendomme fra Farum Kommune til FIH, som sagen angår, er
sket som led i den særlige finansieringsform sale and lease back. Kommunen kan
stadig foretage bygningsmæssige foranstaltninger på ejendommene, og FIH kan
ikke foretage sådanne foranstaltninger uden kommunens godkendelse. Endvidere
har kommunen ret til at købe ejendommene tilbage efter en periode, ligesom
kommunen også bortset herfra til enhver tid kan forlange ejerskabet over ejendommene tilbageført. Salgene af de to ejendomme til FIH er således trods den
formelle betegnelse ikke egentlige salg i den sædvanlige betydning af dette ord,
og kommunen er derfor stadig den reelle ejer af ejendommene”.
Nævnet fandt herefter, at Farum Kommune var en ordregivende myndighed i henhold til byggeog anlægsdirektivet, jf. direktivets artikel 1, litra b), og det fulgte herefter, at alle de byggerier, som sagen angik, havde skullet udbydes i EU-udbud, hvis deres værdi var nået op på
eller havde oversteget tærskelværdien i henhold til direktivets artikel 6.
Nævnet fastslog på den baggrund, at Farum Kommune, idet omfang værdien af de byggerier
på Farum Park og Farum Arena, der blev foretaget med FIH som bygherre, oversteg byggeog anlægsdirektivets tærskelværdi, havde overtrådt direktivet som følge af, at kommunen ikke
ved sin indgåelse af sale-and-lease-back arrangementerne eller ved sine efterfølgende godkendelser af byggerier enten sikrede sig, at FIH udbød byggerierne i EU-udbud som befuldmæg1
2
161-2,b207f
254-6,b3ff
- 131 -
tiget for kommunen, eller sørgede for, at Farum Kommune blev bygherre, således at kommunen foretog EU-udbud af byggerierne.
Klagenævnets kendelse blev ved stævning af 25. marts 2002 af Farum Kommune indbragt for
Østre Landsret med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at Farum Kommune i forbindelse med opførelsen af Farum Park og Farum Arena ikke havde handlet i strid med EU-udbudsreglerne. 1 Farum Kommune meddelte ved brev af 10. oktober 2003 Østre Landsret, at
sagen hævedes og anmodede Østre Landsret om at træffe afgørelse om sagens omkostninger. 2
Den 30. oktober 2003 tilkendte Østre Landsret Økonomi- og Erhvervsministeriet 15.000 kr. i
sagsomkostninger. 3 Kendelsen afsagt af Klagenævnet for Udbud er således den endelige afgørelse i sagen mellem Farum Kommune og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
21.6.4.5. Farum Arena 4
Den handlingsplan, som borgmester Peter Brixtofte og kommunens direktion fremlagde på
byrådskonference i Farum Kommune den 30. januar 1998, indeholdt et punkt 59 med følgende ordlyd:
”Farums position som en af landets førende idrætskommuner skal udbygges. I
samarbejde med private investorer vil Farum Kommune udbygge idrætsanlæggene, således at arbejdet for bredden følges op af et målbevidst arbejde for også at
fremme eliten. Herunder undersøges mulighederne for, på privat basis, at opføre
en indendørs opvisningshal og i tilknytning hertil flere tilskuerpladser.” 5
Den 16. november 1999 vedtog Farum Byråd at offentliggøre forslag til lokalplan 25.10 med
henblik på opførelse af en multi-sportshal i forlængelse af/i tilknytning til den eksisterende
Stavnsholthal. Stavnsholthallen var omfattet af den tidligere indgåede aftale mellem FIH og
Farum Kommune om salg og tilbageleje af fire skoler mv.
Den 22. november 1999 udbød Farum Kommune i Frederiksborg Amts Avis en byggegrund
på 9.000 m² stødende op til Stavnsholthallen til salg. Udbuddet skete med forbehold for gen1
239-4,f3,b3-16
239-4,f1,b13
3
239-4,f1,b5-6
2
4
5
Projektet vedrørende Farum Arena er udførligt behandlet i bind 7, kapitel 10.5.1.2.
179-18,f1,b344-345
- 132 -
nemførelse af lokalplan 25.10 og for byrådets endelige godkendelse af salget. Det fremgik af
udbuddet, at køberen efter nærmere aftale med Farum Kommune skulle lade opføre en multisportshal på arealet, idet det bemærkedes, at ethvert projekt, nyanlæg mv. skulle godkendes af
Farum Kommune, der skulle leje den opførte sportshal. Kommunen forbeholdt sig ret til at
tilbagekøbe arealet med bygninger efter en periode på maks. 30 år for et beløb, der skulle fastsættes på grundlag af den nedskrevne værdi af bygningerne. 1
Ved brev af 3. december 1999 tilbød FIH på de i udbuddet anførte vilkår at købe grunden for
7.950.000 kr. 2
Den 7. december 1999 vedtog Farum Byråd efter økonomiudvalgets indstilling af samme dato
at acceptere FIH’s tilbud. 3
Ved brev af 5. januar 2000 fra Farum Kommune blev byrådets accept af tilbuddet fremsendt
til FIH med angivelse af hovedvilkårene for aftalen om, hvad der benævntes tilbageleje af
grunden og den opførte hal. Det fremgik af disse vilkår, at lejemålet skulle være med tilbagekøbsret efter lejeperiodens udløb for en tilbagekøbssum på 10 pct. af summen af FIH’s investeringer i byggegrund, entreprise og eventuelle andre investeringer. Lejen skulle fastsættes
efter samme beregningsmetode som det eksisterende lejemål vedrørende Stavnsholthallen og
med samme lejevilkår i øvrigt. Under opførelse af hallen skulle Farum Kommune have bygherrerettighederne over for entreprenøren og påtage sig bygherreforpligtelserne. Eventuelle
mangelskrav, dagbodskrav eller andre krav over for entreprenøren skulle således tilkomme
kommunen og gøres gældende af kommunen over for entreprenøren og ikke over for FIH.
Farum Kommune indestod for, at offentligretlige krav til byggeriet var opfyldt. Betaling for
eventuelle ekstraarbejder skulle udredes af FIH efter kommunens attestation mod tilsvarende
forhøjelse af huslejen. Det var endelig anført, at hallens aptering med inventar, sportsrekvisitter og lignende påtænktes finansieret af den tredjemand, der måtte blive overdraget opgaven
med drift af hallen, men i det omfang apteringen ikke blev foretaget af tredjemand, skulle
dette udstyr efter kommunens anvisning indkøbes af FIH og udlejes til kommunen på samme
vilkår, som fastsat i lejekontrakten. Brevet var for Farum Kommune underskrevet af vice1
175-59,f6,b85
175-59,f 6,b78
3
336-1,f1,b312 og 337-1,f2,b249
2
- 133 -
borgmester Per Edrén og ordførende direktør Leif Frimand Jensen, og indholdet blev tiltrådt
af FIH ved påtegning af 7. januar 2000. 1
Den 7. januar 2000 indgik FIH med Skanska Jensen A/S en totalentreprisekontrakt om projektering og opførelse af en ny multi-sportshal i tilknytning til den eksisterende Stavnsholthal.
For totalentreprisen var aftalt en fast og endelig pris på 37,6 mio. kr. 2
Den 11. januar 2000 vedtog Farum Byråd lokalplan 25.10. 3 I samme møde vedtog byrådet at
bemyndige viceborgmester Per Edrén til at indgå aftale med FIH om leje af Farum Hallen. 4
Det blev endvidere vedtaget at acceptere et tilbud fra Farum Boldklub A/S vedrørende drift af
Farum Hallen, således at boldklubben skulle indbydes til forhandlinger med henblik på fastsættelse af de nærmere vilkår for driftsaftalen. 5 Peter Brixtofte og Poul Winckler deltog ikke i
behandlingen af de to sidstnævnte punkter, idet de erklærede sig inhabile.
Den 29. oktober 2001 blev der mellem Farum Kommune og Farum Boldklub A/S indgået
fremlejekontrakt om kommunens fremleje til boldklubben af Farum Arena. Fremlejemålet
trådte ifølge kontrakten i kraft den 1. oktober 2000 og var tidsbestemt, således at det ophørte
uden opsigelse den 1. juli 2012. Lejemålet kunne dog fra lejers side til enhver tid opsiges med
6 måneders varsel til den 1. i en måned. 6
Den 6. marts 2002 underskrev Farum Kommune betinget skøde vedrørende overdragelsen af
Farum Arena til FIH. Skødet blev underskrevet af FIH den 10. september 2002. Overtagelsesdagen er i skødet fastsat til den 1. januar 2000. Det fremgår af skødets § 7, at køber efter overtagelsesdagen har opført en multisportshal på ejendommen, som er udlejet til sælger. Det
fremgår videre, at sælger ifølge de for lejeforholdet gældende vilkår har ret til at tilbagekøbe
ejendommen med bygninger ved lejemålets ophør. 7
1
2
3
4
5
6
7
162-1,b189-190
349-20,b68-77
337-25,b7
337-2,b13 og 336-2,b14
337-2,b14 og 336-2,b15
55-13,b31-42
110-4,f3,b56-62
- 134 -
I perioden 24. februar 2000 til 4. oktober 2001 udbetalte FIH på grundlag af aftalen af 27. juli
1999 om løbende finansiering af bygnings- og anlægsudvidelser i alt 174.500.000 kr. til Farum Kommune vedrørende Farum Arena. 1 Ved aftale af 9. januar 2002 benævnt ”tillægsaftale
3263665 til leasingaftale nr. xxxxxxx” blev byggeomkostninger på 159.707.242 kr. eksklusiv
moms for Farum Arena overført fra byggefinansieringskonti til en leasingaftale. Den kvartårlige leasingafgift var i aftalen fastsat til 3.414.848,12 kr. eksklusiv moms. 2
Der blev efterfølgende indgået en lejekontrakt vedrørende Farum Arena underskrevet af FIH
den 12. februar 2003 og af Farum Kommune den 18. februar 2004. 3 Lejemålet var ifølge § 2
trådt i kraft den 1. januar 2000. De øvrige vilkår svarede i det væsentlige til vilkårene i parternes lejekontrakt vedrørende Farum Park. Kontrakten indeholdt dog yderligere i § 18 en bestemmelse hvorefter tinglysningsafgift til lejekontrakten og advokatomkostninger ved oprettelsen af lejekontrakten betaltes af FIH mod en lejeforhøjelse, der skulle beregnes efter samme principper, som anvendt ved beregningen af lejen.
december 2003 et tillæg til ovennævnte lejekontrakt. 5 Den årlige leje var herefter 12.669.368
kr. Den oprindelige aftales bestemmelse om køberet blev ændret således, at kommunen med
overtagelsesdag den 1. januar 2027 havde ret til at tilbagekøbe Farum Arena til den forventede markedspris, der efter parternes bedste skøn i tillægget foreløbigt var fastsat til 16.795.234
kr.
21.6.4.6. Daginstitutioner på Regnbuegrunden og Furesø Fritidsgård
Den 8. december 1998 anbefalede økonomiudvalget i Farum Kommune en indstilling om
kommunens indgåelse af aftale med ISS Juniorservice om drift af en puljeordning og en privat
klubordning på Furesøgård og på Regnbuegrunden. 6 Samtidig bemyndigede økonomiudvalget
borgmesteren til at indhente finansieringstilbud og herunder undersøge evt. salg af grund og
1
460-1,f2,b12-13
349-9,f1,b18
3
349-9,f1,b11-17
2
4
5
6
184-87,f1,b4ff
420-99,f1,b118ff
Se nærmere herom i bind 6, kapitel 9.2.8.
- 135 -
bygninger. 1 Med annoncer i Frederiksborg Amts Avis den 22. december 1998 udbød Farum
Kommune herefter Furesø Fritidsgård og Fritidshjemmet Regnbuen til salg. Den 9. marts
1999 besluttede byrådet at sælge ejendommene til FIH, der var eneste tilbudsgiver. Ved breve
af 15. april 1999 anmodede Farum Kommune FIH om udbetaling af købesummerne på henholdsvis 18,89 og 15,3 mio. kr., der herefter blev overført til kommunens konto. I brevene
afgav kommunen over for FIH tilbagebetalingserklæringer svarende til den, der tidligere var
afgivet i forbindelse med aftalen om rensningsanlægget mv.
Der blev indgået to i det væsentlige enslydende lejekontrakter, hvorefter Farum Kommune pr.
19. april 1999 lejede ejendommene af FIH. Lejekontrakterne blev underskrevet af FIH den 12.
februar 2003 og af Farum Kommune den 18. februar 2004. Ifølge § 1.5 påhvilede risikoen for
erstatningspådragende egenskaber ved ejendommene kommunen, der også havde pligt til at
holde ejendommene forsikrede, jf. § 7.2. Den fulde ud- og indvendige vedligeholdelse påhvilede ifølge § 4 kommunen. Det fremgik af § 6.2, at lejen var fastsat på grundlag af, at kommunen havde ønsket at opnå den højest mulige salgspris for ejendommen, og at den deraf følgende højere leje skulle være den samme over hele lejeperioden frem til dennes udløb. Lejemålene kunne af begge parter tidligst opsiges pr. 1. juli 2019, jf. § 10. Farum Kommune havde pr. samme dato i henhold til § 12 ret til at købe ejendommene tilbage for 10 % af den oprindelige anskaffelsespris plus tillæg for foretagne udbygningsarbejder. Købtes ejendommene
ikke tilbage, forlængedes leasingaftalen i 5 år på uændrede vilkår, jf. § 10.2.
I perioden 5. august 1999 til 20. december 2000 udbetalte FIH på grundlag aftalen af 27. juli
1999 om løbende finansiering af bygnings- og anlægsudvidelser 20 mio. kr. vedrørende
Regnbuen og 17 mio. kr. vedrørende Furesø Fritidsgård.
til forlængelse af løbetiden på aftalerne med FIH, 2 indgik Farum Kommune og FIH den 19.
december 2003 tillæg til ovennævnte lejekontrakter. 3 Den årlige ydelse var herefter henholdsvis 2.761.328 kr. og 2.313.876 kr.
1
2
3
305-9,f2, b95-96
184-87,f1,b4ff
420-99,f1,b115ff og 123ff
- 136 -
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte i forbindelse med aftalen med Farum Kommune
om genopretning af kommunens økonomi, at aftalerne med FIH måtte betragtes som maskerede lån, og at kommunen var pligtig at deponere de af FIH udbetalte beløb. 1
21.6.4.7. Farum Vejgård
Den 11. april 2000 vedtog Farum Byråd at lade en ladebygning ved Farum Vejgård indrette til
brug for Farums Arkiver og Museer. Ombygningsudgifterne var i indstillingen til byrådet
skønnet til 3 mio. kr. Spørgsmålet om finansiering af ombygningen blev ikke behandlet. 2
Ved brev af 8. maj 2000 gav FIH Farum Kommune tilsagn om at ville købe Farum Vejgård
og udføre ombygning og indretning af ejendommen inden for en samlet beløbsramme på 23
mio. kr. 3 Ejendommen havde ikke været i udbud. Tilsagnet blev ifølge en af FIH udarbejdet
engagementsoversigt givet på grundlag af en opringning fra Leif Frimand Jensen. 4 Kommunens accept blev givet ved påtegning af 10. maj 2000, idet der blev taget forbehold for byrådets endelige godkendelse.
Efter Farum Kommunes anmodning af 23. oktober 2000 udbetalte FIH den 27. oktober 2000
på grundlag af aftalen af 27. juli 1999 om løbende finansiering af bygnings- og anlægsudvidelser 20 mio. kr. til kommunen vedrørende Farum Vejgård. Ved brev af 8. december 2000
anmodede Farum Kommune FIH om udbetaling af blandt andet en købesum på 3 mio. kr. for
Farum Vejgård. 5 FIH bekræftede ved brev af 11. december 2000, at købesummen sammen
med andre beløb var overført til kommunens konto med valør den 13. december 2000. Det
fremgik af brevet, at
”lånene forrentes fra den 13. december 2000 til den 31. december 2000 med 5,969
% p.a.” 6
1
2
184-39,f2,b195ff
337-2,b68
3
394-11,b46
4
460-1,f2,b14
5
460-7,f11, b3
6
460-7,f11, b2
- 137 -
Der foreligger udkast til skøde med overtagelsesdag den 27. oktober 2000 og udkast til lejekontrakt om lejemål løbende fra samme dato. 1 Vilkårene i lejekontraktsudkastet svarer i det
væsentlige til vilkårene i lejekontrakterne vedrørende daginstitutionerne Regnbuen og Furesøgård. 2
Salg og efterfølgende leje af Farum Vejgård ses ikke behandlet i Farum Byråd forud for udbetalingerne fra FIH.
december 2003 et tillæg til lejekontrakten. 4 Den årlige ydelse var herefter 664.884 kr.
om genopretning af kommunens økonomi, at aftalen med FIH måtte betragtes som et maskeret lån, og at kommunen var pligtig at deponere det af FIH udbetalte beløb. 5
21.6.4.8. Farum Marina (tidligere Furesøbad)
Furesøbad, beliggende på et areal lejet af Københavns Statsskovdistrikt, blev oprindelig drevet af Farum og Værløse kommuner i fællesskab. Den 8. februar 2000 behandlede Farum Byråd et forslag til om- og udbygning af Furesøbad. Det blev vedtaget at arbejde videre med
projektet med en økonomisk ramme på 15,2 mio. kr. fordelt med 7,6 mio. kr. til hver kommune. Den 28. april 2000 bemyndigede Farum Byråd borgmesteren til at
”indgå aftale med Værløse Kommune om den fremtidige drift og udvikling af Furesøbad og med FIH om finansieringen”. 6
Ved brev af 29. maj 2000 gav FIH med forbehold af byrådets godkendelse Farum Kommune
tilsagn om at ville købe Furesøbad og udføre ombygning mv. af ejendommen inden for en
samlet beløbsramme på 50 mio. kr. Ejendommen havde ikke været i udbud. Tilsagnet blev
1
394-11,b9ff
349-28,b1-4
3 184-87,f1,b4ff
4 420-99,f1,b135ff
5 184-39,f2,b195ff
6
337-2,b93
2
- 138 -
ifølge en af FIH udarbejdet engagementsoversigt givet på grundlag af en opringning fra Leif
Frimand Jensen. 1 Brevet af 29. maj 2000 er forsynet med kommunens påtegning af samme
dato.
Den 22. juni 2000 vedtog byrådet at tiltræde en aftale om ændring af overenskomsten mellem
Farum og Værløse kommuner om anlæg og drift af Furesøbad. Af sagsfremstillingen i dagsordenen fremgik, at Værløse Kommune havde besluttet ikke at ville medvirke til at finansiere
en om- og udbygning, og at Farum Kommune herefter havde forhandlet sig frem til en løsning, hvor Farum Kommune overtog Furesøbad og selv finansierede om- og udbygningen. 2
Den 10. oktober 2000 vedtog Farum Byråd at igangsætte arbejdet med ombygning og renovering af Furesøbad. I dagsordenens sagsfremstilling var der henvist til byrådets tidligere beslutninger vedrørende Furesøbad den 8. februar 2000, den 28. april 2000 og den 22. juni
2000. 3
Ved brev af 26. oktober 2000 anmodede Farum Kommune under henvisning til FIH’s tilbud
af 29. maj 2000 FIH om udbetaling af 4.000.000 kr. I brevet afgav Farum Kommune over for
FIH en ubetinget tilbagebetalingserklæring svarende til den, der var afgivet i forbindelse med
aftalen vedrørende rensningsanlægget mv. Kommunen bekræftede endvidere, at udbetalingen
fandt sted på betingelse af, at FIH senest den 31. januar 2001 fik endelig adkomst til ejendommen, tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, og at kommunen underskrev lejeaftale og samtlige hertil hørende bilag senest ved afslutningen af ombygnings- og/eller renoveringsarbejderne på ejendommen, som forventedes afsluttet 31. december 2001. 4
Ved brev af 8. december 2000 anmodede Farum Kommune under henvisning til aftalen af 27.
juli 1999 om løbende finansiering af bygnings- og anlægsudvidelser FIH om udbetaling af
blandt andet yderligere et a conto beløb på 33 mio. kr. til brug for ombygning af Furesøbad
samt en købesum for Furesøbad på 13 mio. kr. 5
1
460-1,f2,b16
337-2,b144
3
133-2,b184
4
349-28,b60-61
5
460-7,f11, b3
2
- 139 -
Ved brev af 11. december 2000 meddelte Farum Kommune FIH, at Farum Byråd på sit møde
den 10. oktober 2000 havde vedtaget at acceptere FIH’s tilbud af 29. maj 2000 på køb af Furesøbad for 13.000.000 kr. Samtidig accepteredes FIH’s tilbud om at udføre ombygninger mv.
af de bestående bygninger på grunden indenfor en samlet ramme på 37.000.000 kr. Det fremgik endvidere, at lejemålet skulle være 20-årigt og med tilbagekøbsret efter lejeperiodens udløb for en tilbagekøbssum beregnet som 10 % af summen af FIH’s investeringer i købesum,
ombygningsudgifter og eventuelle andre investeringer. I øvrigt skulle lejevilkårene svare til
de, der var gældende i parternes eksisterende lejeaftaler. 1
FIH bekræftede ved brev af 11. december 2000, at et samlet beløb på 46 mio. kr. vedrørende
Furesøbad sammen med andre beløb var overført til kommunens konto med valør den 13.
december 2000. Det fremgik af brevet, at ”lånene forrentes fra den 13. december 2000 til den
31. december 2000 med 5,969 % p.a.” 2
Der ses ikke at foreligge en underskrevet lejekontrakt vedrørende FIH’s leje af Furesøbad til
Farum Kommune, men der foreligger ”Tillægsaftale 3263681 til leasingaftale nr. xxxxxxx”
dateret den 9. januar 2002. Heraf fremgår, at leasingaftalen er under udarbejdelse. Det fremgår endvidere, at den kvartårlige leasingafgift andrager 920.862,16 kr. eksklusiv moms, og at
scrapværdien efter parternes bedste skøn er fastsat til 10 % svarende til 4.306.732 kr. i forbindelse med udløb af leasingaftalen den 1. januar 2022. 3
december 2003 et tillæg til lejekontrakten. 5 Den årlige ydelse var herefter 3.416.476 kr.
om genopretning af kommunens økonomi, at aftalen med FIH måtte betragtes som et maskeret lån, og at kommunen var pligtig at deponere det af FIH udbetalte beløb. 6
1
348-28,b59
460-7,f11,b2
3
349-28,b62
2
4
184-87,f1,b4ff
420-99,f1,b141ff
6
184-39,f2,b195ff
5
- 140 -
21.6.4.9. Farum Rådhus
På et byrådsmøde i Farum den 3. august 1999 blev det besluttet at sætte rådhuset beliggende
Frederiksborgvej 3 til salg. 1 Indstillingen var på et møde samme dag anbefalet af økonomiudvalget, idet det skulle undersøges, om ejendommen var bevaringsværdig. 2 Ved brev af 15.
august 2000 meddelte FIH Farum Kommune, at FIH med forbehold af byrådets godkendelse
var indstillet på at købe rådhuset for 20 mio. kr. Ved påtegning af 16. august 2000 underskrevet af Peter Brixtofte og Leif Frimand Jensen blev indholdet af FIH’s brev accepteret. 3 Ejendommen blev udbudt til salg i Frederiksborg Amts Avis den 4. november 2000 med frist for
afgivelse af tilbud til den 20. november 2000. 4 FIH tilbød ved brev af 17. november 2000 at
købe ejendommen for 22,5 mio. kr. og leje den tilbage til Farum Kommune på tilsvarende
vilkår som i de allerede foreliggende lejeaftaler mellem parterne. 5 Sagen blev den 24. november 2000 behandlet i økonomiudvalget, hvor et flertal anbefalede at acceptere FIH’s tilbud,
idet det skulle indføjes i skødet, at ejendommens ydre ikke måtte ændres. 6 På et byrådsmøde
den 28. november 2000 tiltrådte et flertal salget. 7 Ved brev af 8. december 2000 anmodede
Farum Kommune FIH om udbetaling af i alt 299.425.000 kr., herunder købesummen på 22,5
mio. kr. for rådhuset. 8 Ved brev af 18. december 2000 bekræftede FIH, at købesummen for
rådhuset sammen med en række andre beløb var overført til Farum Kommunes konto med
valør den 20. december 2000. 9 FIH overtog herefter pr. 1. januar 2001 Farum Rådhus, således
at Farum Kommune pr. samme dato lejede rådhuset af FIH. Lejekontrakt dateret juni 2001
blev underskrevet den 10. juli 2001. Vilkårene i lejekontrakten svarede i det væsentlige til
vilkårene i parternes øvrige lejekontrakter. 10
december 2003 et tillæg til lejekontrakten. 12 Den årlige ydelse var herefter 1.957.360 kr.
1
337-1,f2,b162
336-1,b221
3
110-10,b393
4
110-10,b394
5
110-10,b395
6
336-2-2,b205
7
337-2,b218
8
460-7,f1,b3
9
460-7,f11,b1
10
460-9,f5
2
11
12
184-87,f1,b4ff
420-99,f1,b146ff
- 141 -
Farum Kommune deponerede købesummen på 22,5 mio. kr. 1
21.6.4.10. Farum Gydevej 77
Ved brev af 15. august 2000 meddelte FIH Farum Kommune, at FIH med forbehold af byrådets godkendelse var indstillet på at købe ejendommen beliggende Farum Gydevej 77 for 4,1
mio. kr. Ved påtegning af 16. august 2000 underskrevet af Peter Brixtofte og Leif Frimand
Jensen blev indholdet af FIH’s brev accepteret. 2 Ejendommen blev udbudt til salg i Frederiksborg Amts Avis den 4. november 2000 med frist for afgivelse af tilbud til den 20. november
2000. 3 FIH tilbød ved brev af 17. november 2000 at købe ejendommen for 4,1 mio. kr. og leje
den tilbage til Farum Kommune på tilsvarende vilkår som i de allerede foreliggende lejeaftaler mellem parterne. 4 Sagen blev den 24. november 2000 behandlet i økonomiudvalget, hvor
et flertal anbefalede at acceptere FIH’s tilbud. 5 På et byrådsmøde den 28. november 2000 tiltrådte et flertal salget. 6 Ved brev af 8. december 2000 anmodede Farum Kommune FIH om
udbetaling af i alt 299.425.000 kr., herunder købesummen på 4,1 mio. kr. for Farum Gydevej
77. 7 Ved brev af 18. december 2000 bekræftede FIH, at købesummen for ejendommen sammen med en række andre beløb var overført til Farum Kommunes konto med valør den 20.
december 2000. 8 FIH overtog herefter pr. 1. januar 2001 ejendommen, således at Farum
Kommune pr. samme dato lejede den af FIH. Lejekontrakt dateret juni 2001 blev underskrevet den 10. juli 2001. Vilkårene i lejekontrakten svarede i det væsentlige til vilkårene i parternes øvrige lejekontrakter. 9
december 2003 et tillæg til lejekontrakten. 11 Den årlige ydelse var herefter 362.036 kr.
1
184-39,f1,b659
110-10,b373
3
110-10,b374
4
110-10,b376
5
336-2,f2,b206
6
337-2,b219
7
460-7,f11,b3
8
460-7,f11,b1
9
460-9,f3
10
184-87,f1,b4ff
11
420-99,f1,b146ff
2
- 142 -
om genopretning af kommunens økonomi, at aftalen måtte betragtes som et maskeret lån, og
at kommunen var pligtig at deponere det af FIH udbetalte beløb. 1
21.6.5. Investeringsforeningen Farum Invest
På et økonomiudvalgsmøde i Farum den 2. februar 1999 orienterede borgmesteren om forskellige overvejelser vedrørende kommunens placering af likvide midler. Et notat om en investeringsforening blev udleveret på mødet. Økonomiudvalget besluttede at indhente et tilbud
fra en bank, hvor banken fik andel i en merfortjeneste. 2
På økonomiudvalgets næste møde den 9. marts 1999 besluttede udvalget at indstille til byrådet, at der blev oprettet en investeringsforening, hvor der ikke indgik betaling af kurtage. Investeringsforeningens bestyrelse skulle bestå af borgmester Peter Brixtofte og byrådsmedlemmerne Morten Pflug og Poul Winckler. 3 Byrådet tiltrådte indstillingen på et byrådsmøde
samme dag. 4
Efter omtale af sagen i Frederiksborg Amts Avis anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg
Amt ved brev af 12. marts 1999 Farum Kommune om en udtalelse, herunder om spørgsmålet
om den omhandlede foreningsdannelses overensstemmelse med den kommunale styrelseslovgivning. 5
Med brev af 16. marts 1999 fremsendte Farum Kommune til tilsynsrådet de dokumenter, der
havde dannet grundlag for byrådets beslutning om placeringen af en obligationsbeholdning i
en investeringsforening, herunder vedtægter for foreningen, rådgivningsaftale, beskrivelse af
foreningens investeringspolitik og administrationsaftale vedrørende foreningen. 6
1
2
184-39,b195ff
336-1,f2,b39
3
336-1,f2,b58
4
337-1,f2,b49
5
175-71,b14
6
175-71,b13
- 143 -
Ved brev af 9. august 1999 meddelte tilsynsrådet Farum Kommune, at tilsynsrådet efter at
have gennemgået det fremsendte materiale ikke fandt grundlag for at foretage videre i sagen. 1
Peter Brixtofte har om planerne med investeringsforeningen Farum Invest forklaret,
”at kommunen indfriede den langfristede gæld efter aftale med Indenrigsministeriet i august 1999. Vidnet skrev et udkast til aftale, hvorefter aftalen blev sendt tilbage som et brev fra Indenrigsministeriet. Aftalen gik ud på at indfri kommunens
langfristede gæld, og at kommunen kunne få et delbeløb af de deponerede midler
frigjort. Tanken var, at investeringsforeningen Farum Invest kunne købe og sælge
af de deponerede midler. Planerne med investeringsforeningen løb ud i, om en
kommune overhovedet kunne oprette en investeringsforening, eller om man bare
skulle sætte pengene i en almindelig investeringsforening. De kunne ikke sætte
penge i aktier. Som vidnet husker det, var der en sag med Københavns Amt og
Hafnia. Det var ikke meningen, at investeringsforeningen Farum Invest også skulle have penge udefra. Det endte med, at kommunen i stedet satte pengene i 3 banker.” 2
Cand. polit. Palle Mikkelsen, Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling, udførte i en periode konsulentopgaver for Farum Kommune og fungerede fra omkring marts/april 1998 i ca.
1½ år uden at være ansat som økonomichef for Farum Kommune. Palle Mikkelsen, der har
betegnet sig selv som pennefører for den handlingsplan fra januar 1998, der blandt andet omhandlede salg af rensningsanlæg og ledningsnet, 3 har forklaret: 4
”Vidnet var i høj grad med, da kommunen skulle finde ud af, hvordan pengene fra
salget skulle bruges. Ideen var at betale Farum Kommunes gæld på ca. 220 mio.
kr. Herudover var ideen, at der skulle oprettes en ny investeringsforening, Farum
Invest, til placering af de øvrige ca. 880 mio. kr., hvor provenuet også stammede
fra udlicitering af skoler, svømmehal og kulturhus. Fornuftig anbringelse af så
stort et beløb krævede professionel pleje. Vidnet foreslog oprettelse af en investeringsforening med en profil, der kunne matche de løbende leasingforpligtelser, og
således at der til sidst ville være de 10 %, der skulle bruges til at købe anlægget
tilbage. Foreningen var klar til etablering i et samarbejde med BG Bank, således
at vedtægterne lå klar til underskrift. Byrådsmedlem Poul Winckler skulle være
formand. Da vedtægterne skulle skrives under, fik de en fax fra Poul Winckler
om, at han ikke ville være formand alligevel. Herefter forsøgte de at få Morten
Pflug som formand, men det lykkedes heller ikke. Samtidig var interessen omkring det sportslige stor i Farum, så efterhånden blev pengene brugt til andre formål, end det oprindeligt var tiltænkt.”
1
2
3
175-71,b2
316-255,b16
4
316-33,b4f
- 144 -
Jørgen Larsen, der var administrerende direktør og socialchef i Farum Kommune, har adspurgt om planerne med at anvende provenuet fra sale-and-lease-back til at oprette en investeringsforening forklaret, 1
”at han ikke var involveret men dog ved, at der blev nedsat en styregruppe med
bl.a. Palle Mikkelsen, Peter Brixtofte og politikerne Poul Winckler og Morten
Pflug, men at der vist aldrig kom noget ud af det. Adspurgt om hvorfor det ikke
blev til noget, forklarede vidnet, at han kan genkende Palle Mikkelsens beskrivelse. Der blev lagt op til, at Farum skulle bruge Hørsholm-modellen og spekulere
i renterne fra salget, men til forskel fra Hørsholm-modellen blev resultatet, at Farum brugte pengene i stedet for at placere dem.”
21.6.6.
Momsspørgsmål
21.6.6.1. Told- og Skattestyrelsens afgørelse om frivillig momsregistrering
FIH ansøgte ved brev af 1. marts 1999 om frivillig momsregistrering i henhold til momslovens § 51 af de fire skoler, svømmehallen og kulturcenteret omfattet af overenskomsten med
Farum Kommune af 11. december 1998. Ansøgningen blev den 23. september 1999 imødekommet af daværende Told- og Skatteregion Frederiksberg med virkning fra den 1. november
1998. 2
Den 8. april 2002 ansøgte FIH Told- og Skattestyrelsen om frivillig momsregistrering af de
øvrige ejendomme omfattet af sale-and-lease-back arrangementerne med Farum Kommune
med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor de enkelte ejendomme var overdraget og udlejningen påbegyndt. FIH havde på trods af den manglende frivillige momsregistrering fra udlejningens start opkrævet moms af de leasingydelser, som Farum Kommune skulle betale til
FIH.
3
Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter reglerne i momslovens §
13, stk. 1, nr. 8 og 9. Momslovens § 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også
1
2
316-166,b4
184-79,f1,b59
3
184-79,f1,b60
- 145 -
videreudlejning. I medfør af § 51, stk. 3, er der i momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat nærmere regler for tilladelse til frivillig registrering. Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning. Det er kun lokaler, der rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af udgifterne til opførsel, ombygning, modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift, og administration efter de almindelige regler i momsloven, jf. momsbekendtgørelsens § 37, stk. 1. Til gengæld skal huslejen pålægges moms.
Ved Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 16. december 2003 blev FIH ikke fundet berettiget
til at blive frivilligt momsregistreret for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Told- og
Skattestyrelsen henviste indledningsvis til den momsretlige realitetsgrundsætning, der bygger
på EF-domstolens praksis, hvorefter der ved afgørelsen af om en transaktion er afgiftspligtig,
skal tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal
undersøges, hvad der er karakteristisk for transaktionen. Ved bedømmelsen af hvilken transaktion, der i det konkrete tilfælde er foretaget, har det ikke betydning, hvad parterne har betegnet transaktionen som.
Efter en realitetsbedømmelse af arrangementerne var det Told- og Skattestyrelsens samlede
opfattelse, at FIH ikke i momsretlig henseende ved sale-and-lease-back aftalerne havde fået
overdraget retten til som ejer at råde over ejendommene. Styrelsen lagde herved navnlig vægt
på, at FIH ikke reelt løb nogen sædvanlig og reel erhvervsmæssig økonomisk risiko ved engagementet, at Farum Kommune med stor sandsynlighed ville blive ejer af de leasede ejendomme efter leasingperiodens udløb, at det var åbenbart, at den aftalte tilbagekøbspris på 10
% af den aftalte købspris ikke svarede til ejendommenes handelsværdi på tilbagekøbstidspunktet, da fast ejendom almindeligvis anses for at være værdifast, dvs. reelt stiger i værd, at
FIH som følge af de indgåede aftaler ikke havde mulighed for at opnå gevinst eller havde nogen reel risiko for tab, heller ikke ved arrangementets afvikling, og at FIH ikke reelt havde
overtaget de sædvanlige rettigheder og forpligtelser, der følger af ejerskab til fast ejendom og
sikret sig mod alle økonomiske risici som følge af ejerskabet. 1
1
184-79,f1,b96
- 146 -
Told- og Skattestyrelsen konkluderede, at aftalerne mellem FIH og Farum Kommune momsmæssigt måtte kvalificeres således, at arrangementet samlet set måtte betragtes som en aftale
om et pengelån mellem parterne. Farum Kommune måtte derfor anses som ejer af aktiverne,
og leasingydelserne måtte betragtes som amortiseringsydelser på pengelånet. Den momsretlige konsekvens af, at der således ikke forelå reelle transaktioner bag sale-and-lease-back arrangementet mellem Farum Kommune og FIH var, at FIH ikke havde ret til frivillig momsregistrering af ejendommene, hverken efter den danske momslovs § 51, stk.1, eller efter 6.
momsdirektivs artikel 13 C, stk. 1, litra a).
Som følge af at FIH i 1999 havde fået momsregistreret de fire skoler, svømmehallen og kulturcenteret på baggrund af et leasingarrangement stort set svarende til de, der var indgået vedrørende de øvrige ejendomme, gav styrelsen imidlertid ud fra princippet om retsbeskyttet forventning tilladelse til momsregistrering af alle ejendomme omfattet af sale-and-lease-back
aftaler mellem FIH og Farum Kommune for perioden indtil den 31. december 2003, hvorefter
tilladelserne samlet tilbagekaldtes. 1
21.6.6.2. Indenrigsministeriets afgørelse om momsrefusion
Kommuner kan få refunderet deres udgifter til købsmoms. Reglerne herom fandtes tidligere i
momsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 25. juli 2002. Momsudligningsloven
er fra den 1. januar 2007 ophævet og afløst af lov nr. 497 af 7. juni 2006 om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos
eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift mv. samt om Momsfondet. Den
nu ophævede momsudligningslov indeholdt i § 5 en bemyndigelse for indenrigsog sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af refusionsbeløb og om ordningens nærmere administrative tilrettelæggelse. Bemyndigelsen var udnyttet ved udstedelse af
bekendtgørelse nr. 1130 af 13. december 2002 om den kommunale og amtskommunale
momsudligningsordning. Af bekendtgørelsens § 13 fremgik, at indenrigsog sundhedsministeren i særlige tilfælde kunne bestemme, at afregningen af refusionsbeløb og udligningsbidrag skete på en anden måde end fastlagt i bekendtgørelsen.
1
184-79,f1,b99-100
- 147 -
Efter afgørelsen af 16. december 2003 fra Told- og Skattestyrelsen anmodede Farum Kommune ved brev af 18. december 2003 Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at tiltræde, at
kommunen kunne hjemtage refusion af momsudgifter vedrørende ombygnings- og renoveringsarbejder på ejendommene omfattet af sale-and-lease-back aftalerne mellem kommunen
og FIH. 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet imødekom ved brev af 19. december 2003 kommunens
anmodning. Efter ministeriets opfattelse måtte det indgå i bedømmelsen af sagen, hvilke faktiske økonomiske konsekvenser Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 16. december 2003
havde. Afgørelsen kunne således - afhængig af kontraktforholdene - som endeligt resultat føre
til, at Farum Kommune skulle bære momsbyrden vedrørende byggearbejder, som kommunen
i realiteten selv havde stået for, jf. kendelsen af 29. januar 2002 fra Klagenævnet for Udbud,
og på ejendomme, som kommunen hele tiden vurderedes at have haft ejerrådigheden over.
Ved almindeligt kommunalt ejerskab til de pågældende ejendomme ville kommunen selv have afholdt udgifterne hertil med ret til momsrefusion inden for momsudligningsordningens
almindelige regler. I den foreliggende situation var momsudgifterne i første omgang afholdt af
tredjemand, nemlig af FIH, som var den formelle kontrahent ved de berørte renoveringer og
byggerier. Efter bedømmelse af kontrakterne måtte kommunen imidlertid vurderes at være
den reelle ejer af ejendommene. Kommunen måtte ligeledes betragtes som den reelle kontrahent af bygningsmæssige foranstaltninger på ejendommene, hvorved situationen kunne sidestilles med den normale momsudligningssituation. Ministeriet lagde herved bl.a. lagt vægt på,
at Farum Kommune ifølge aftalerne uden FIH’s samtykke kunne foretage bygningsmæssige
foranstaltninger på ejendommene. 2
FIH opkrævede herefter den 23. januar 2004 hos Farum Kommune 59.689.271 kr. til betaling
senest samtidig med, at kommunen modtog det tilsvarende beløb fra den kommunale momsudligning. 3
1
2
3
184-79,f1,b55-56
256-49,b439-446
184-79,f1,b6ff
- 148 -
21.6.7. Deponering
Som omtalt ovenfor deponerede Farum Kommune efter aftale med Indenrigsministeriet 140
mio. kr. vedrørende rensningsanlægget. Herudover deponerede kommunen af egen drift provenuerne på henholdsvis 518 mio. kr. vedrørende skoler, kulturhus og svømmehal og 22,5
mio. kr. vedrørende rådhuset. Der blev ikke foretaget deponering vedrørende de øvrige saleand-lease-back aftaler. 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet opgjorde i brev af 17. juni 2002 (dispensationer i forbindelse med genopretningsplanen) 2 kommunens yderligere deponeringspligtige beløb til
1.038.200.000 kr. I denne opgørelse var provenuet på 104.387.000 kr. vedrørende de 23 daginstitutioner 3 ikke medregnet. Som led i genopretningsplanen meddelte ministeriet en deponeringsfritagelse på 139 mio. kr. bl.a. som følge af de foretagne renoveringer af skoler mv. Ministeriet henviste herved til, at der til dette formål i de foregående år kunne have været ydet
lånedispensationer i overensstemmelse med økonomiaftalerne med Kommunernes Landsforening. Herudover meddelte ministeriet Farum Kommune en yderligere deponeringsfritagelse
på i alt 325 mio. kr. med henblik på at gøre genopretningsplanen bæredygtig. Det samlede
yderligere deponeringspligtige beløb udgjorde herefter 574,2 mio. kr., der ifølge aftalen med
kommunen skulle deponeres i årene 2004 til 2010, idet der herved skulle tages hensyn til de
løbende frigivelser, der fulgte af lånebekendtgørelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet afholdt i perioden april til juni 2003 en række møder med
Farum Kommune vedrørende genopretningen af kommunens økonomi og en revision af den
genopretningsplan, der lå til grund for dispensationerne af 17. juni 2002. Baggrunden for møderne var den konstaterede negative udvikling i kommunens likviditet i forhold til den i genopretningsplanen forudsatte udvikling i likviditeten. På baggrund af en af Farum Kommune
udarbejdet revideret genopretningsplan meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 25.
juni 2003 4 Farum Kommune en forlængelse af dispensationen fra kassekreditreglen til 2005,
dispensation til at optage et yderligere lån på 70 mio. kr., udover de 750 mio. kr., som kommunen tidligere havde fået tilladelse til at optage, dispensation til en forlængelse af løbetiden
1
184-39,f1,b659
184-39,f2,b187ff. Genopretningsplanen er udførligt omtalt i bind 15, kapitel 24.
3
Jf. afsnit 21.6.4.1.
4
184-87,f1,b14ff
2
- 149 -
for kommunens leasing/lånearrangementer samt en ændring af deponeringsperioden således at
den løb fra 2006 til 2011 og i den forbindelse en yderligere deponeringsfritagelse, således at
de samlede yderligere deponeringer udgjorde 239 mio. kr. i 2011 (2003-priser). Der var i denne opgørelse taget hensyn til de løbende frigivelser af deponerede midler i henhold til lånebekendtgørelsen.
Som led i aftalen af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner til
Furesø Kommune 1 frafaldt Indenrigs- og Sundhedsministeriet de eksisterende krav om ny
deponering vedrørende dispositioner i Farum Kommune før 2002. Det indgik endvidere i aftalen, at der i den nye kommune kunne optages forhandling om tidligere frigivelse af allerede
deponerede midler end forudsat i genopretningsplanen for Farum Kommunes økonomi.
Kontorchef Niels Jørgen Mau, Indenrigsministeriet, har forklaret: 2
”Adspurgt om frafaldet af deponeringskravene forklarede vidnet, at det viste sig i
2004-2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen, at det var urealistisk,
at kommunen nogensinde skulle komme til at deponere. Indenrigsministeriet gav
derfor dispensation fra deponeringskravet, for hovedformålet var at kommunens
drift kom i balance og det skete faktisk også i 2006. Det var ganske vist baseret på
en højere skatteprocent, men der kom dog balance, og kommunens kassebeholdning var ved kommunesammenlægningen kommet op på et acceptabelt niveau.”
Udgangen på sagen blev således, at der aldrig blev foretaget deponering af nogen del af det
beløb på godt 1 mia. kr., som Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde opgjort i sit brev af 17.
juni 2002.
21.6.8. Forklaringer
Peter Brixtofte har forklaret blandt andet: 3
”… FIH var lige så interesserede som kommunen i, at der ikke skulle ske deponering. Der var automatisk låneadgang til sale-and-lease-back på kloak- og rensningsanlægget, men reglerne blev strammet, og de blev tvunget til at indgå aftalen
med Indenrigsministeriet om deponering, ligesom kommunen indfriede sin langfristede gæld på 220 mio. kr. Det var en bet for kommunens videre planer. Kravet
1
525-2,b5ff
316-186
3
316-255,b18ff
2
- 150 -
om deponering var efter vidnets opfattelse urimeligt og ulovligt. Kommunen havde fået indtryk af, at det hele var i orden. Thorkild Simonsen gik således i pressen
og sagde, at alt var i skønneste orden, men Thorkild Simonsen lavede reglen om
7-8 måneder senere, og han forklarede herom til vidnet, at han var ked af det, men
det var Mogens Lykketoft, der havde tvunget det igennem. Thorkild Simonsen og
Niels Preisler holdt et møde med vidnet, hvorefter de måtte erkende, at aftalen om
sale-and-lease-back vedrørende rensningsanlægget var lavet inden de nye regler. I
august indgik de aftalen om sale-and-lease-back arrangementet for skoler mv.,
hvor de deponerede ½ mia. kr., for på det tidspunkt var reglerne lavet om.
Adspurgt om der var overvejelser om, hvorvidt der skulle ske deponering vedrørende idrætsbyggerierne, forklarede vidnet, at det havde kommunen aldrig overvejet som et krav, der kunne stilles til kommunen. Alle kendte til kommunens finansieringsordning med sale-and-lease-back. Der var aldrig nogen myndigheder,
der sagde, at kommunen skulle deponere. Adspurgt om kommunen forelagde
spørgsmålet for Indenrigsministeriet eller anden myndighed, forklarede vidnet, at
det blev det ikke, men myndighederne kunne bare læse om finansieringen af
idrætsbyggerierne i avisen. FIH købte grundene, byggede anlæggene og leasede
dem til kommunen, som så på markedsvilkår udlejede til Farum Boldklub. Det
fremgik klart af reglerne, at man kun skulle deponere, når det var byggerier til
kommunens eget brug, og da det ikke var tilfældet, skulle kommunen ikke deponere. Kommunen kunne derfor ikke forestille sig, at de skulle deponere. Adspurgt
om de var sikre på det, forklarede vidnet, at kommunen var sikker på, at sådan var
reglerne. Kommunen havde spurgt advokat Korsø Jensen, der sagde god for det,
og der forligger også notater om det fra advokat Korsø Jensen. Adspurgt om
Korsø Jensen blev taget med på råd forud for at arrangementet med idrætsbyggerierne blev aftalt, forklarede vidnet, at det husker han ikke, men han husker, at de
spurgte deres advokater. De havde spurgt Korsø Jensen forud for arrangementet
med rensningsanlægget, hvor Korsø Jensen dengang repræsenterede Hoffman &
Sønner, og Korsø Jensen lavede lange notater om deponeringsspørgsmålet i forbindelse med, at tilsynsrådet behandlede spørgsmålet.
Afgørelsen i tilsynsrådet i december 2001 om deponering var efter vidnets opfattelse helt forkert og kommunen klagede til Indenrigsministeriet. Kommunen fik at
vide af Indenrigsministeriet, at tilsynsrådets afgørelse var forkert, men at de alligevel skulle deponere af andre årsager end dem, der fulgte af tilsynsrådets afgørelse. Indenrigsministeriet mente ikke, at det var en reel lejeaftale, og derfor blev
det betragtet som et lån. Tilsynsrådet havde i sin afgørelse skrevet det stik modsatte, nemlig at det var en reel lejeaftale, men tog så fejl med hensyn til ejerskabet
til bygningerne. Det var FIH’s grund og FIH havde opført byggeriet herpå. Indenrigsministeriet lavede det om til, at det ikke var en reel lejeaftale.
Vidnet tilbød under forhandlingerne med Indenrigsministeriet om genopretningsplanen Lars Løkke Rasmussen at udskyde spørgsmålet om, hvorvidt kommunen
var forpligtet til at deponere til afgørelse ved domstolene, men det ville Lars Løkke Rasmussen ikke. Alle kendte i forvejen konstruktionen. Lars Wismann fra Farum havde også klaget til Indenrigsministeriet over den. Der var for kommunen
ingen grund til at spørge på forhånd, når man var sikker i sin sag.
- 151 -
Foreholdt HLB’s rapport om sale-and-lease-back 1 forklarede vidnet, at der bortset
fra sale-and-lease-back aftalen vedrørende skolerne efter kommunens opfattelse
ikke var pligt til at deponere. Pengene fra salget blev anbragt i obligationer og
fordelt i tre banker. Han ved ikke, om det er usædvanligt, at kommunen afholdt
stempelomkostninger; det siger ham ikke noget. Vidnet har forstået, at FIH ikke
foretog skattemæssige afskrivninger. Ad rapportens side 49 og adspurgt om overfinansieringen på ca. 105 mio. kr. var noget kommunen var opmærksom på, forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget, men beløbet svarer stort set til den
trækningsret kommunen fik til at renovere kloaksystemet. Kommunen havde en
god infrastruktur. Adspurgt om man havde sikret sig, at kommunen ikke kom for
skade at bruge FIH som løbende kassekredit, forklarede vidnet, at det ved han ikke noget om. Det har han ikke siddet med. På spørgsmål om det var Hans Jørgen
Brink, der sad med det, vil vidnet gætte på, at det var Hans Jørgen Brink, men ellers siger det ham ikke noget.
Byrådsmedlem Hans Carl Nielsen (A) har forklaret, 2
”at i de budgetforlig, de indgik, tog de udtrykkeligt forbehold over for sale-andlease-back arrangementerne. Forbeholdet i budgetforlig betød, at de næppe havde
fuldt overblik over sale-and-lease-back arrangementerne og ønskede at tilkendegive, at det var borgmesterens og forvaltningens ansvar.
…
Adspurgt om hvorvidt de havde indsigt i, hvilke leasingforpligtelser kommunen
havde ved budgetforliget i 2001, forklarede vidnet, at de jo havde taget forbehold,
netop fordi de ikke havde denne indsigt. De spurgte ikke ind til det, men vidnet
havde dog peget på det, men det var jo ikke socialdemokraterne, der skulle lave
det baggrundsmateriale. De havde også i de forudgående budgetforlig fået skrevet
ind, at der skulle laves en bedre økonomisk opfølgning.
Byrådsmedlem Poul Winckler (A) har forklaret: 3
Sale-and-lease-back arrangementet ville han ikke tage medansvar for. Socialdemokraterne stillede i budgetforliget [budgettet for 2000] betingelser om mere indsigt og bedre økonomisk information. Det fremgik, at Farum Kommune havde
godt 1 mia. kr. i kassebeholdningen, så der var ingen, der råbte ”vagt i gevær”.
Socialdemokraterne ville gerne have nogle mærkesager igennem, og det var der
økonomi til, og derfor indgik de i forliget. Adspurgt ad ”forbehold til sale-andlease-back…” forklarede vidnet, at han næsten var ved at blive ”smidt ud af
kommunen”, da han var den første, der reagerede på det. Vidnet mente, at Farummodellen ikke var god, fordi der på et tidspunkt ville komme til at mangle penge,
og så måtte skatten sættes op. Desværre blev modellen godkendt af den socialdemokratiske indenrigsminister. Adspurgt om de som kommunalpolitikere bad om
1
552-7,f1,b20ff
316-221,b9f
3
316-231,b6
2
- 152 -
en opgørelse over den samlede økonomiske forpligtelse ved sale-and-lease-back
arrangementet, forklarede vidnet, at man i oversigten over FIH-engagementet
kunne se, hvilke forpligtelser der var. Vidnet havde uformelt talt med Karen Jespersen og Thorkild Simonsen og foreslået dem at se nærmere på arrangementet.”
Leif Frimand Jensen, der fra 1994 til 2002 med en pause fra april 1998 til marts 1999 var ordførende direktør i Farum Kommune, har forklaret: 1
”Adspurgt om finansiering samt om sale-and-lease-back forklarede vidnet, at han
ikke var involveret i den oprindelige aftale mellem kommunen og Hoffmann &
Sønner A/S om drift af kloakanlægget. Vidnet var med til sale-and-lease-back af
disse ting i anden omgang i slutningen af 1990’erne, hvor man ville udvide driftsperioden og også lave sale-and-lease-back af rensningsanlæg og kloakker. Saleand-lease-back af skolerne var vidnet også involveret i. Adspurgt om vidnet var
med til at udtænke sale-and-lease-back modellen, forklarer vidnet, at det var han
ikke. Det er egentlig uretfærdigt, at modellen med, at FIH skulle være ejer og
kommunen lejer, er blevet betegnet som Farum-modellen, da det var Hørsholm
Kommune, der først fandt på det sammen med Nordea. Da Peter Brixtofte hørte
om det, opstod tanken om at anvende sale-and-lease-back på daginstitutionsområdet. Peter Brixtofte arbejdede videre med det og lavede en aftale om sale-andlease-back på daginstitutionsområdet. Vidnet ved ikke hvem, der kontaktede
hvem, altså om det var FIH, der kontaktede kommunen eller omvendt. En gruppe i
kommunalbestyrelsen mente, at sale-and-lease-back arrangementer var en smart
ting. Man vurderede bygningerne, lavede aftale om sale-and-lease-back, og indbyggede en tilbagekøbsret for en pris af 10 % af salgssummen. Når man havde
tilbagekøbt, kunne man starte forfra igen, og på den måde kunne man ”spise sin
egen hale”. Så kom der en lex Farum, der krævede deponering, og renterne heraf
tilfaldt løbende kommunen som indtægt. Efter vidnets opfattelse var brugen af
modellen udtryk for en ideologisk holdning til, hvordan man kunne drive en
kommune, og hvordan man kunne finansiere vedligehold og samtidig få nogen
penge i kassen. På den måde kunne man også få nogle anlæg nu og her, hvis man
mente, at det var nu, der var brug for dem, og kommunen behøvede ikke spare op
først.
Peter Brixtofte gav udtryk for, at sale-and-lease-back modellen vedrørende
idrætsanlæggene videreudlejet til Farum Boldklub A/S ikke var omfattet af lånebekendtgørelsen og derfor ikke ville kræve deponering. Det ville de være, hvis det
var til kommunens eget brug, men her var det til videreudlejning. Peter Brixtofte
havde skrevet speciale i kommunernes låneoptagelse, så det vidste han alt om.
Vidnet tror, at flertallet i byrådet lænede sig meget op af Peter Brixtoftes økonomiske ekspertise, så det synspunkt fik Peter Brixtofte sit flertal med på.
… adspurgt til størrelsen af de samlede leasingforpligtelser forklarede vidnet, at
som ordførende direktør var han klar over, at det ville nå op på omkring de 1,9
milliarder kr. Vidnet vidste også, at kommunen fra FIH forskudsvis hjemtog beløb
1
316-239,b14f
- 153 -
til en konto, hvorfra entreprenørerne blev betalt, efter at byggerådgiverne havde
attesteret fakturaerne. Han har ikke kendskab til, hvor meget FIH udbetalte og
hvorfor. Det var Hans Jørgen Brink, der suverænt stod for den konto og hjemtog
forskudsbetalingerne og betalte entreprenørerne. Der blev lavet 3 modeller for det,
men vidnet har ikke nærmere viden herom.”
Tyge Korsgaard, der var ansat i FIH fra 1983 til august 2002, senest som vicedirektør, har
forklaret, at det 1
”var vidnet samt vidnets to nærmeste medarbejdere, Keld Nybo og Peter Toftager,
der havde kontakten til Farum Kommune. Keld Nybo og Peter Toftager havde det
konkrete ansvar for leasingkontrakterne, men vidnet var involveret i alle forhandlinger.
… Farum Kommune var med et engagement på 2½ milliard kroner en af bankens
store kunder i 2002, men ikke den største. Kommunen var på ”top 10 listen”. Vidnet er ikke opdateret om udviklingen i FIH herefter. Første gang, vidnet fik kontakt til Farum Kommune, var tilbage i 1990 vedrørende Stavnsholt rensningsanlæg, hvor vidnet i samarbejde med Hoffmann/Krüger A/S lavede en model for
outsourcing af anlægget. De lavede modellen færdig, men kommunen valgte kun
at outsource selve driften, ikke ejerskabet. Der blev lavet en 10-årig driftsaftale
med Hoffmann/Krüger A/S. I slutningen af 1997 og begyndelsen af 1998 vendte
kommunen tilbage til FIH, da der kun var 2 år tilbage af driftsaftalen. FIH trak
den gamle model fra 1990 frem igen, dog nu med en 20-årig driftsaftale. FIH havde højeste bud på 400 mio. kr. for aftalen om rensningsanlægget, mens afløbssystemet først kom til senere som et tillæg til aftalen. Det var ikke muligt at se i
markedet, hvad en rigtig prissætning ville være. FIH foretog en prissætning efter
en vurdering. De kunne ved prissætningen tage udgangspunkt i enten, hvad der
var en rimelig ydelse på rensning af spildevand i 1998 og så foretage en kapitalisering (en forbrugerydelse), eller se på hvad det ville koste at bygge et nyt rensningsanlæg (en nyanlægsvurdering). FIH valgte den første model for prissætningen.
…
Foreholdt brev af 23. oktober 2000 fra Farum Kommune 2 og adspurgt om det foreliggende udgjorde grundlaget for udbetaling, forklarede vidnet, at modellen var
baseret på mellemfinansiering. Der lå en udtalelse fra en advokat - legal opinion og det foreholdte brev er udtryk for den anvendte model med mellemfinansiering.
På det tidspunkt regnede de ikke med at få bilagene, men de forventede at modtage det reviderede byggeregnskab til sidst. Adspurgt om hvordan FIH sikrede sig,
at rammen for hvert projekt ikke blev overskredet, samt om hvad konsekvenserne
af en overskridelse på et projekt ville være, forklarede vidnet, at hvert enkelt tilsagn var individualiseret og havde forudsætninger, så hvis rammen blev sprængt,
ville man lægge mærke dertil, og at konsekvenserne af en overskridelse principielt
1
2
316-197
420-99,f6,b174
- 154 -
ville være de samme, som hvis en hvilken som helst låntager ikke opfyldt forudsætningerne for et lån, det vil sige, at lånet som udgangspunkt skulle tilbagebetales.
…
Foreholdt konklusionerne i HLB’s rapport om sale-and-lease-back 1 ad ”2.1 Samlet konklusion…” og ad ”Indgåelse af leaseaftaler, …” og adspurgt om man hos
FIH gjorde sig overvejelser, forklarede vidnet, at uden at FIH i øvrigt blandede sig
i kommunens politik, så fandt de nok, at udgiftsniveauet i kommunen retfærdiggjorde større indtægter, dvs. skatter. Der kunne være god driftsøkonomi i f.eks. at
forbedre skoler ved renovering og byggeri frem for blot reparationer, men en udvidelse af kommunens udbud fandt de krævede øgede indtægter.
… Adspurgt om leasingfinansiering af f.eks. inventar forklarede vidnet, at det som
udgangspunkt ikke er normalt, at medtage det nævnte inventar som service og bestik, men hvis det udgjorde en lille del af den samlede finansiering, vil det være i
orden, lige som f.eks. et køleskab i et hus kan finansieres over realkreditten. Adspurgt om hvorfor det var svært at få byggeregnskaberne, forklarede vidnet, at det
er vanskeligt for ham at svare på, men måske var kommunens folk overbelastede,
eller der var noget administrativt rod. Gennem en periode på 1½ år fik FIH fra Farum Kommune igen og igen lovning på at få regnskaberne. Vidnet antager, at intentionerne var de bedste, men kommunen fik det ikke gjort.
… Outsourcing var et nyt område for FIH, og derfor rådførte de sig på alle områder, hvor de ingen erfaring havde. Advokatbistanden blev ydet af advokat Christian Kruse-Madsen, Steen Jensen og en yderligere advokat fra advokatfirmaet
Bech-Bruun, som på det tidspunkt var FIH’s advokatforbindelse. Advokatfirmaet
udarbejdede lejeaftalerne. Deponeringsspørgsmålet undersøgte FIH ikke, da det
ikke havde noget med FIH at gøre.”
Peter Toftager Ejlersen, der var ansat i FIH fra den 1. juli 1996 til den 31. maj 2006 har forklaret, 2
”at hele "set uppet" var det sædvanlige i forhold til andre leasingaftaler med
kommuner og med virksomheder. I brev af 20. juli 1999 3 fra FIH til Farum
Kommune var der grundlæggende opridset 3 modeller for byggekredit og for leasingaftalen under byggekreditten. Modellerne medførte større eller mindre involvering i byggerierne af henholdsvis kommunen og FIH. I 1999 valgte kommunen
den model, hvor de selv varetog byggestyringen og styrede fakturaer med videre.
På det grundlag indgik parterne en leasingaftale, og der fastlagdes en beløbsmæssig råderamme for projektet. FIH modtog fra kommunen acontobegæringer, og
man udbetalte uden yderligere dokumentation, idet kommunen i henhold til det aftalte projekt indestod for, at arbejdet var udført og udgifterne afholdt. Anmodningerne om udbetalinger var typisk underskrevet af Peter Brixtofte/Leif Frimand
1
552-7,f1,b17-19
316-103
3
410-9,f2
2
- 155 -
Jensen og Hans Jørgen Brink. Det var en simpel erklæring. Meningen var så, at
umiddelbart efter byggeriets færdiggørelse skulle FIH have et byggeregnskab, der
kunne give grundlag for justeringer af den endelige leasingkontrakt. …
Foreholdt HLB-rapporten om sale-and-lease-back 1 og kritikken af de samlede inventar-udgifter på 89 mio. kr. forklarede vidnet, at det er usædvanligt, og at FIH
normalt alene finansierer aktiver over genstandenes forventede levetid. FIH accepterer normalt ikke så store kontrakter på den type genstande med en løbetid
over 30 år. Inventar egner sig ikke som genstand for leasing med løbetid som for
bygninger. Inventaret skulle derfor enten have været finansieret kontant, som regulære lån, eller der skulle ske tilbagebetaling for disse tings anskaffelsessum,
hvilket ikke er sket. Leasingaftalen skulle så have været nedskrevet tilsvarende.
Leasingkontrakterne skulle have været "rullet tilbage" og omlagt, og det har der
været enighed om mellem parterne. Leasingkontrakterne fungerer imidlertid stadig uden de nævnte korrektioner. Adspurgt om hvordan FIH håndterer, at de principielt har ejerskab over f.eks. servicet i restauranten og derved bør tage højde for,
hver gang et glas går i stykker, oplyste vidnet, at disse ting slet ikke burde være en
del af en leasingaftale.
…
Foreholdt byggeregnskab vedrørende ombygning af Furesøbad/Marina 2 forklarede vidnet, at det ikke er usædvanligt at tage mindre poster med repræsentationsudgifter til indvielse med videre med i et regnskab som en del af den samlede
byggeudgift. Adspurgt om hvad der er rimeligt at medtage i byggeregnskabet,
forklarede vidnet, at der er ingen retningslinjer desangående i FIH, og at det er et
skøn fra sag til sag. Der er ingen tommelfingerregel eller fast procentsats. Dog
fandt han udgiften til indvielse i den høje ende.
…
Adspurgt af kommissionen om forretningsgangene i FIH og om sikkerheden for at
beløbene faktisk blev anvendt på de aftalte byggerier, forklarede vidnet, at FIH
grundlæggende gik ind og vurderede Farum Kommune på to forhold. Det ene forhold var, hvorvidt kommunen var i stand til at håndtere byggerierne, og det andet
var, hvorvidt kommunen som leasingtager var kreditværdig. Begge disse forhold
sås som opfyldt. Hvis leasingtager havde været en privat virksomhed, ville man
fra FIH’s side have bedt et privat rådgivende ingeniørfirma om at lave kontrol og i
det hele taget være gået tættere på selve byggeriet.”
Keld Nybo Jensen, ansat i FIH fra 1979, har forklaret: 3
”Vidnet blev involveret i FIH’s engagement med Farum Kommune i midten af
2000. Han varetog de administrative funktioner vedrørende sikring af bevillingsgrundlag og dokumentation. Vidnet var ansat i Tyge Korsgaards afdeling og ar1
552-7,b17-40
256-58,f2,b13-14
3
316-198
2
- 156 -
bejdede sammen med denne og Peter Toftager. Fra 2002 overtog han kundeansvaret og har haft det siden.
…
Genforhandlingen af finansieringsaftalen var en prekær sag med forhandlinger
med dels repræsentanter fra Indenrigsministeriet dels fra Furesø Kommune. Henrik Sjøgren blev koblet på sagen, da den skulle forhandles på højeste niveau. Vidnet har ikke selv deltaget i møderne, men han kender resultatet. I december 2003
gav Indenrigsministeriet tilladelse til en forlængelse på leasingengagementerne på
5 år. Ejendommene blev tilbageskødet kommunen, og engagementerne blev konverteret til et samlet lån, der løb frem til 15. juli 2008, hvorefter Furesø Kommune
fik refinansieret lånet i Kommunekredit, og FIH blev fuldt indfriet. Der var utvivlsomt tale om finansiel leasing, reelt svarende til et lån og ikke en ejendomsoverdragelse, og det var derfor, FIH ikke havde afskrevet på ejendommen.”
Lars Johansen, der fra 1998 var administrerende direktør i FIH, har forklaret: 1
”Som administrerende direktør har vidnet haft kendskab til FIH’s engagement
med Farum Kommune, men han har ikke deltaget i møderne eller stået for bevillingerne til kommunen. Det var hans kollega, direktør Niels Larsen, der havde ansvaret for bevillinger til kommuner, herunder alle bevillingerne til Farum Kommune. Som tallene voksede, blev bevillingerne til Farum Kommune også drøftet
mere i FIH’s direktion, herunder med vidnet. Der er en regel om, at en bank ikke
må udlåne mere end 25 % af sin egenkapital til en enkelt kunde. Denne regel
gjaldt dog ikke, når det var udlån til kommuner og staten. Hvis man nærmer sig
den grænse, vil den administrerende direktør afslå yderligere bevillinger. Det
gjorde vidnet derfor også over for Farum Kommune. Det var således baggrunden
for, at FIH sagde nej til at finansiere bygningen af tennishallen. I en kortvarig periode var der så et træk hertil over kassekreditten, hvorefter beløbet på nogle
hundrede mio. kr. blev betalt tilbage. FIH havde et samlet engagement med Farum
Kommune på i underkanten af 2 mia. kr. Det var FIH’s største engagement. 25 %
af bankens egenkapital udgjorde på daværende tidspunkt omkring 1,8 mia. - 1,9
mia. kr.
…
Foreholdt artikel i Børsens Nyhedsmagasin den 8. marts 1999 2 forklarede vidnet,
at artiklen er manipulerende. Han mener ikke, at spørgsmål og svar passer til hinanden. Svaret i det foreholdte kan vidnet vedstå.
Han mener ikke, at der er blevet søgt om afskrivning på noget tidspunkt. Han mener selv, han fra start vurderede, at der ikke kunne ske afskrivning. I slutningen af
1990’erne kom skattevæsenet hos FIH og så på samtlige leasing-engagementer for
at vurdere, om det reelt var leasing eller ej. Det var både engagementer med private og kommuner. I et forlig med Told & Skat accepterede FIH, at engagementet
1
2
316-199
267-2,b9
- 157 -
med Farum Kommune skulle udgå af bankens leasingengagementer, og FIH fik
herefter sine øvrige leasingengagementer godkendt.
… Han mente ikke, at der kunne afskrives, da engagementerne dels var bundet
meget hårdt op kreditmæssigt, dels indeholdt en bestemmelse om mulighed for
tilbagekøb til 10 % af værdien. Det gjorde, at der ikke var meget reel virksomhedsoverdragelse i aftalerne om eksempelvis rensningsanlægget.”
21.6.9. Efterforløbet
Tilsynsrådet anmodede ved breve af 19. marts 2003 og 11. september 2003 Farum Byråd om
at redegøre for kommunens samarbejde med FIH. Tilsynsrådet bad blandt andet om at få oplyst, om de lånte eller betalte ydelser stod i rimeligt forhold til modydelserne.
Farum Byråd svarede ved brev af 13. november 2003, at dette spørgsmål ikke kunne besvares
på det da foreliggende grundlag, da samtlige byggeregnskaber på daværende tidspunkt endnu
ikke var udarbejdet af Kommunernes Revision, og idet den foreløbigt betalte kvartalsvise
ydelse senere ved forhandling ville blive reguleret, når det økonomiske mellemværende med
parterne var endeligt opgjort.
Farum Byråd behandlede den 18. december 2003 et punkt vedrørende refinansiering af leasingaftalerne med FIH. Af byrådsprokollen fremgår bl.a.: 1
”I henhold til Farum Kommunes aftale af 25. juni 2003 med Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kommunen i 2003 arbejdet på en forlængelse af løbetiden på
kommunens leasingaftaler med Finansieringsinstitut for Industri og Håndværk
(FIH). Forlængelse af løbetiden har været en forudsætning for overholdelse af
Budget 2003 og er ligeledes en forudsætning for Budget 2004 og overslagsårene.
Farum Kommune betaler i dag kvartårlige leasingafgifter på 42.260.246 kr. excl.
moms - svarende til årlige leasingafgifter på 169.040.984 kr. excl. moms. Med
FIH’s omlægningsforslag ændres den samlede årlige leasingafgift til 144.875.212
kr. excl. moms svarende til en besparelse for Farum Kommune på 24.165.772 kr.
excl. moms fra 2005.
Da det ikke har været muligt at afslutte forhandlingerne om forlængelse af leasingkontrakterne, inden betaling af leasingafgift for 4. kvartal 2003, har det ikke
været muligt at nå den budgetterede besparelse i året 2003. Bevillingsmæssigt skal
der derfor ansøges om en tillægsbevilling på 12 mio. kr.
1
337-5,f3,b338f
- 158 -
Måltallet nås dog alligevel med virkning fra 1/1 2004, idet der dette år opnås store
besparelser ved omlægningen. Forudsætningerne for genopretningsplanen overholdes således.
Besparelsen for 2004 bliver af samme størrelsesorden som i 2005 og frem, men
påvirkes endvidere af de finansielle forhold i forbindelse med omlægningen, hvilket betyder at 2004-besparelsen bliver 47.783.925 kr. excl. moms for årets 4 terminer. På den baggrund vil Farum Kommune kunne overholde aftalen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Omlægningen indebærer, at leasingaftalerne får en restløbetid på gennemsnitligt
ca. 23 år. Dette sker jf. aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og beskrives
nærmere i brev fra Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 13.
maj 2003:
“For en god orden skyld bemærkes, at denne dispensation alene sigter
på at muliggøre en løbetidsforlængelse svarende til de maksimale løbetider som ville være gældende på tidspunktet for indgåelse af leasingkontrakten - altså en løbetid som var der foretaget belåning i form
af lån.”
Ministeriet har i brev af 25. juni 2003 givet tilsagn til en sådan forlængelse.
Tilbuddet fra FIH indebærer, at leasingaftalen vedrørende Stavnsholt Rensningsanlæg og leasingaftalen vedrørende skoler, svømmehal og kulturcenter forlænges
med 10 år. Alle øvrige leasingaftaler herunder aftalerne vedrørende Farum Park,
Farum Marina, Farum Arena, Rådhuset og andre bygninger forlænges med ca. 5
år.
FIH’s beregninger tager udgangspunkt i markedsrenteniveauet fra den 11. december 2003, hvilket formentlig vil ændres frem imod gennemførelsestidspunktet.
Øvrige forhold ved leasingaftalerne vil være uændrede.
Det skal bemærkes, at alle leasingkontrakter med FIH vil blive beløbsmæssigt justeret, når samtlige byggeregnskaber er afsluttet, da de endelige omkostninger ved
de enkelte byggerier først kendes på dette tidspunkt.
Indstilling
Det indstilles:
-
At Byrådet godkender en tillægsbevilling på 12 mio. kr. i Budget 2003.
Byrådet godkender, at Farum Kommune indgår aftale om forlængelse af Farum Kommunes leasingaftaler med FIH de skitserede vilkår jf. tilladelse af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 25. juni 2003.”
Indstillingen blev tiltrådt af et enigt byråd.
- 159 -
Farum Kommune foretog fra efteråret 2004 en omfattende gennemgang af forholdet til FIH
og anmodede i den forbindelse det finansielle rådgivningsfirma HSH Gudme om at foretage
en kvalitetskontrol af forskellige centrale dele af engagementet. HSH Gudme blev bedt om at
forholde sig til tre spørgsmål: Rentesats og vilkår anvendt ved indgåelse af aftalerne oprindeligt, hvorvidt omlægningen i december 2003 var sket og beregnet korrekt, samt hvorvidt
kommunen ved indfrielse nu kunne opnå en gevinst.
Af HSH Gudmes redegørelse af 14. marts 2005 til Farum Byråd fremgik, at det var HSH
Gudmes vurdering, at FIH’s beregning af de oprindelige vilkår ikke kunne anfægtes. Beregningen af omlægningsbeløb pr. 19. december 2003 kunne efter HSH Gudmes vurdering heller
ikke anfægtes. For så vidt angik beregning af omlægningsbeløb pr. 25. februar 2005 var det
efter en gennemgang af de foreliggende aftaler om førtidig indfrielse af engagementerne med
FIH beregnet, at de samlede indfrielsesbeløb på alle 10 aftaler ville være på 2,2 mia. kr., hvilket var 342 mio. kr. over restgælden, svarende til en indfrielseskurs på 118,17. Denne forskel
skyldtes at renteniveauet var faldet i forhold til renteniveauet ved indgåelsen af aftalerne samt
kompensation for finansierings- og kredittillæg.
Den 26. april 2005 behandlede Farum Byråd under punkt 70 kommunens økonomiske engagement med FIH. Af sagsfremstillingen til byrådet fremgik bl.a.: 1
”Forvaltningen har siden årsskiftet ført omfattende drøftelser med FIH, også under inddragelse af egne advokater, om en ændring af ejendomsretten til de leasede
bygninger.
Bygningerne er som led i leasingkontrakterne mv. i dag ejet af FIH, og de anvendes af Farum kommune ifølge uopsigelige lejekontrakter, som efter leasingperiodens udløb afløses af en tilbagekøbsmulighed.
En række myndigheder har i tidens løb udtalt sig om forholdets karakter på en sådan måde, at det med forskellig synsvinkel lægges til grund, at ejendommene reelt
og fortsat har Farum kommune som ejer. Dette til trods for tinglysning af endelige
skøder, hvor ejendomsretten er overgået til køber.
Det gælder således udtalelser eller kendelser fra
•
1
Told- og Skat vedrørende momspligten
517-6,b54ff
- 160 -
•
•
•
Indenrigsministeriet vedrørende deponeringskrav i forbindelse med "maskeret låntagning"
Klagenævnet for Udbud vedrørende krav til udbud af offentlige ejendomme for så vidt angår Farum Park og Farum Arena.
Skattemyndighederne vedrørende FIHs skattemæssige forhold herunder
ikke mindst i forbindelse med ejendommene.
Farum kommune har samtlige ejerforpligtelser på ejendommene, bl.a. vedligeholdelse og andre ydelser, uden at have ejerfordelene - retten til videresalg, andre
ændringer mv.”
Byrådet tiltrådte økonomiudvalgets indstilling om at kommunen skulle sigte på at overtage
ejendommene i størst muligt omfang og om forelæggelse af sagen på ny med et konkret forslag.
I aftale af 19. maj 2005 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de daværende Farum og
Værløse kommuner ("Sammenlægningsaftalen") blev vilkårene for sammenlægningen af de
to kommuner til Furesø Kommune reguleret. Af aftalen fremgik blandt andet, at de økonomiske vilkår for sammenlægningen “er fastsat således, at borgerne i Værløse Kommune ikke
belastes af en urimelig forskel i formuestillingen mellem de to kommuner”. Forskellen i formuestillingen mellem de to kommuner blev opgjort til 1,2 mia. kr. i forhold til den direkte
værdi af aktiver og passiver. Hertil blev lagt 800 mio. kr., hvoraf de 400 mio. kr. blev henført
til “finansielle arrangementer, som i lyset af renteudviklingen må betragtes som væsentlig
mere omkostningstunge end tilsvarende finansieringsformer, og som vil påføre kommunen et
økonomisk tab ved indfrielse”. Det fremgik uddybende herom, at “Indenrigs- og Sundhedsministeriet har (...) tilkendegivet, at der kan foretages en nedskrivning af Farum Kommunes
egenkapital ved opgørelse af leasinggælden til markedsværdi, idet en sådan nedskrivning dog
samtidig aktualiserer gevinster ved låneomlægninger”. Det fremgik endvidere, at “aftalen
bygger derfor på, at der opgøres en forskel på i alt 2 mia. kr. i de to kommuners egenkapital.
Denne forskel kompenseres (...) ved en differentieret skattebetaling, særtilskud og værdien af
en låneomlægning. Dog er en forskel på 100 mio. kr. ikke kompenseret, idet der ved fastlæggelsen af de økonomiske vilkår for sammenlægningen tages et vist hensyn til generelle forskelle i egenkapital ved kommunesammenlægninger”. Endelig fremgik det, at “under forudsætning af at Farum Kommunes leasinggæld til FIH kan indfries på rimelige vilkår, vil indenrigsog sundhedsministeren efter den sammenlagte kommunes anmodning søge tilslutning til
- 161 -
et aktstykke, hvorefter den sammenlagte kommune kan tilbydes at refinansiere denne gæld
med statslån. Vilkårene fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af de
normale rente- og afdragsvilkår, som staten optager lån til (...)”. Det blev i den forbindelse
forudsat, at kommunen, såfremt besparelsen ikke kunne opnås ved omlægning til statslån,
som alternativ til statslån kunne omlægge lån til variabelt forrentede lån
Statsamtet København, Tilsynet, anmodede i sin udtalelse af 1. juli 2005 Farum Kommune
om nu - efter byrådets godkendelse af byggeregnskaberne den 26. april 2005 - at besvare tilsynsrådets brev af 19. marts 2003 om kommunens forhold til FIH. I sit svar af 7. september
2005 henviste Farum Byråd til behandlingen af sagen på byrådsmødet den 26. april 2005 og
oplyste videre bl.a., at forvaltningen siden byrådsmødet den 26. april 2005 havde afholdt møder med repræsentanter fra FIH, ligesom Værløse og Farum kommuners økonomiudvalg samlet af forvaltningen var blevet orienteret om engagementerne med FIH. Byrådet vedlagde bl.a.
HSH Gudmes redegørelse af 14. marts 2005.
Tilsynet udtalte den 30. november 2005 bl.a.: 1
”Kommuner har efter almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse en helt generel pligt til at handle økonomisk forsvarligt i
alle dispositioner. En kommune har således pligt til at udvise ansvarsbevidsthed i
sine økonomiske anliggender, så der ikke påføres kommunen udgifter, der kunne
være undgået.
Inden for kommunalfuldmagten er det hovedreglen, at kommunen ikke uden lovhjemmel kan yde direkte eller indirekte økonomisk støtte til private erhvervsvirksomheder.
Det var på denne baggrund, at Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt bad kommunen
om at redegøre for samarbejdet med FIH.
Tilsynet har noteret, at kommunen selv har foretaget en omfattende gennemgang
af forholdet til FIH A/S, og at kommunen ikke herved har kunnet konstatere, at
der ikke har været overensstemmelse mellem de afholdte udgifter og de indgåede
aftaler og faktisk leverede ydelser. Kommunen har i forbindelse med sin gennemgang anmodet det finansielle rådgivningsfirma HSH Gudme om at foretage en
kvalitetskontrol af forskellige dele af arrangementet.
1
256-62,f1,b9
- 162 -
Efter en gennemgang af sagen finder Tilsynet ikke grundlag for at udtale, at de
lånte eller betalte ydelser til FIH A/S ikke står i rimeligt forhold til modydelserne,
således at aftalerne med FIH A/S skulle være udtryk for en ulovlig begunstigelse
af FIH A/S.
Tilsynet har herved navnlig lagt vægt på konklusionerne i redegørelsen fra HSH
Gudme, hvorefter FIH A/S’ beregning af vilkårene ikke kan anfægtes.
Tilsynet har i den forbindelse noteret sig, at kommunen har iværksat arbejdet med
en endelig opgørelse af forholdet til FIH A/S, som bl.a. omfatter en samlet opgørelse og finansiering af mankoen i forhold til byggeregnskaberne, afklaring af de
formelle ejerskabsforhold og afslutning af momsspørgsmålet.”
Med henblik på vurdering af dele af den politiske aftale blev der på et møde den 6. oktober
2006 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Furesø Kommune, hvor ministeren samt
borgmester og 1. viceborgmester deltog, nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd
fra ministeriet og kommunen. Arbejdsgruppen skulle blandt andet belyse, hvorvidt det ville
være formålstjenligt i forhold til realisering af besparelser at indfri FIH-arrangementet, herunder mulighederne for alternativ finansiering ved optagelse af statslån, lån i KommuneKredit,
banklån eller obligationsudstedelse. Af arbejdsgruppen redegørelse fremgår blandt andet:
”Forud for arbejdsgruppens nedsættelse har der været ført forhandlinger mellem
kommunen og FIH om en indfrielse af det samlede leasingarrangement. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har deltaget i disse forhandlinger sammen med
kommunens finansielle rådgiver.
Sådanne forhandlinger har også været ført i den daværende Farum Kommune,
uden at FIH i forbindelse hermed har ønsket at reducere den i henhold til leasingaftalerne forudsatte overkurs på det samlede arrangement på trods at, at det kunne
påvises, at den forudsatte overkurs var væsentlig højere, end hvad der ville følge
af markedskonforme vilkår.
Ministeriets og Furesø Kommunes repræsentanter har under de efterfølgende forhandlinger med FIH opnået tilsagn om en reduktion af overkursen på 22 mio. kr.,
hvilket efter omstændighederne indebærer en vis imødekommenhed fra FIH’s side
- om end indfrielsesbeløbet så vidt det kan vurderes fortsat ligger betydeligt over,
hvad der er normal praksis på det finansielle marked.
På trods af, at overkursen således fortsat synes at være for høj i forhold til gældende praksis, har arbejdsgruppen lagt FIH’s aktuelle indfrielsestilbud til grund.
Såfremt der fra politisk side ikke ønskes fornyede forhandlinger med FIH, og såfremt der i medfør af de indkomne tilbud i forbindelse med det foreliggende EU-
- 163 -
udbud er en klar økonomisk fordel herved, anbefales det, at Furesø Kommune
indfrier FIH-arrangementet og omlægger det til et regulært lån.”
FIH krævede en overkurs på 75 mio. kr. som kompensation for den fortjeneste, banken ville
opnå ved at lade arrangementet løbe videre som oprindeligt aftalt. FIH’s holdning gav anledning til offentlig kritik. Jyllands-Posten citerede den 1. marts 2007 daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for, at der ikke var noget at komme efter juridisk, men at han
mente, at FIH havde et moralsk problem: "Lånene er lavet på helt usædvanlige vilkår, fordi
der ingen risiko er ved at låne til en kommune, og der er heller ingen risiko, når kommunen nu
ønsker at indfri lånet. Jeg synes, banken bør komme med et bedre tilbud". Adm. direktør i
FIH, Lars Johansen, afviste ifølge artiklen at have et moralsk problem og sagde, at banken
blot holdt sig til den aftale, der var blevet lavet med Farum Kommune: "Der er en indgået en
klar kontraktlig forpligtelse på forretningsmæssige vilkår, og man skal tage hensyn til, at der
er tale om et usædvanlig langt arrangement over 20 år. Vi skal have en fortjeneste for at løbe
de rente- og likviditetsrisici, som der er". 1
Den 5. juli 2007 blev leasingarrangementerne omlagt til et almindelig langfristet lån hos FIH,
og ejendommene blev tilbageskødet Farum Kommune. 2
Furesø Byråd behandlede på sit møde den 30. april 2008 et forslag til indfrielse af arrangementet hos FIH og optagelse af et nyt lån efter anbefaling fra Danske Bank.
Byrådet godkendte forvaltningens indstilling om, at Furesø Kommune iværksatte et EU-udbud af et nyt lån til erstatning for FIH-lånet, idet det nye lån skulle have samme afdragsprofil
som det eksisterende. Byrådet bemyndigede endvidere økonomiudvalget til på de kendte betingelser at godkende den endelige opsigelse af FIH-lånet og optagelse af det nye lån.
Udbudsbekendtgørelse om låneoptagelsen blev offentliggjort den 8. maj 2008. Fristen for afgivelse af tilbud på låneoptagelsen var fastsat til den 30. juni 2008 kl. 12.00. Indkomne tilbud
ville af forvaltningen i samarbejde med Danske Bank blive evalueret fra om eftermiddagen
den 30. juni 2008, idet det var planlagt, at ny låneaftale skulle indgås senest den 3. juli 2008,
1
2
257-18,b3
257-18,b32
- 164 -
og således at indfrielsen af det gamle lån efter den obligatoriske stand-still-periode på 10 dage
skulle finde sted den 15. juli 2008. 1
FIH-lånet med en nominel restgæld på 1.821.185.432 kr. blev den 15. juli 2008 endeligt indfriet med 1.887.830.000 kr., som blev låneoptaget i Kommunekredit. Indfrielsen medførte
således et kurstab for Furesø Kommune på ca. 66,6 mio. kr.2
Den 9. marts 2011 indgik Indenrigsministeriet og Furesø Kommune en ny aftale til afløsning
af den tidligere sammenlægningsaftale fra 2005. Af ministeriets pressemeddelelse af samme
dato fremgik bl.a.: 3
”Aftalen indebærer, at kommunens samlede gæld omlægges til et statslån med en
fast ydelse. Lånet ydes med en meget lav rente og ydelsen på lånet bliver derved
væsentligt lavere end ydelsen på kommunens eksisterende lån.
Statslånet ydes som et 30-årigt annuitetslån med en rente på 2,2 % p.a.
Ved omlægning af hele kommunens gæld til et regulært statslån opnår kommunen
stabilitet med en lavere, fast rente betydeligt under markedsrenten og en lavere
ydelse over en længere årrække.
Kommunen får endvidere særtilskud i en væsentlig længere periode end hidtil
fastsat.
Med den yderligere kompensation er der enighed om, at der ikke er behov en
yderligere genforhandling af aftalen i 2014, som indgik i den tidligere aftale fra
2005 om sammenlægning af Værløse og Farum Kommuner. Den nye aftale er således til fuld og endelig afløsning af den tidligere aftale. Kommunen vil i øvrigt i
forhold til andre kommuner være ligestillet i forhold til skattefastsættelse, tilskud
mv.”
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder siger:
”Jeg er glad for, at vi nu er nået frem til et fælles resultat. Et resultat, hvor kommunen sammen med regeringen har taget ansvar for en løsning, som begge kan stå
inde for. Et resultat, der giver kommunen budgetsikkerhed og en betydelig lettelse
i de årlige udgifter. Et resultat som peger fremad, og som jeg synes kommunens
borgere kan være rigtig godt tilfredse med.”
Borgmester Ole Bondo Christensen siger:
1
849-3,b2
849-5,b2
3
447-5,f5,b20
2
- 165 -
”Vi har fra Furesø Kommune gået til forhandlingerne med krav om en omlægning
af hele kommunens gæld og med krav om en forhøjelse af det særlige statstilskud.
Det har vi fået, og jeg synes, at den samlede kompensation har et niveau, der kan
skabe grundlag for, at Furesø Kommune kan blive en økonomisk bæredygtig
kommune på lige vilkår med andre kommuner. Borgerne i Værløse vil derfor ikke
blive belastet af den arvede gæld fra før sammenlægningen. Samtidig har vi lagt
vægt på, at særskatten i Farum udfases med udgangen af 2013. Aftalen giver mulighed for at imødekomme de målsætninger, der blev fastlagt, da de to kommuner
blev lagt sammen.”
Fakta om aftalen
Statslån
Furesø Kommunes gæld med tilhørende swaps omlægges
til et statslån på ca. 3 mia. kr. Statslånet ydes som et 30årigt annuitetslån med en rente på 2,2 % p.a.
Særtilskud
Perioden med særtilskud forlænges, således at der ydes et
yderligere særtilskud på 250 mio.kr. i nutidsværdi (2011
prisniveau) i perioden fra 2022 til 2040.
Forskydning af gevinst ved
Kommunen deponerer af gevinsten ved låneomlægning i
låneomlægning
årene 2011-2013 i alt 125 mio. kr., der frigives i de følgende år efter aftale.
21.6.10. Revisionssagkyndig og økonomisk analyse og vurdering
Som led i den rammekontrakt om revisionssagkyndig bistand, som Farum-kommissionen i
henhold til lov om undersøgelseskommissioner § 6 har indgået med HLB Mortensen &
Beierholm, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, har revisionsfirmaet foretaget en revisionssagkyndig og økonomisk analyse og vurdering af Farum Kommunes sale-and-lease-back arrangementer. 1 Revisionsfirmaets rapport herom er i dens helhed medtaget som bilag 5 til beretningen. Her gengives alene rapportens samlede konklusion:
”Farum Kommune har i perioden 1999-2001 iværksat en række større anlægsprojekter, hvor køb af grunde/arealer, byggeog finansieringsudgifter mv. blev finansieret af FIH. Kommunen overdrog i perioden 1998-2001, som en del af aftalerne,
anlæg, arealer mv. for i alt kr. 1.026 mio. til FIH.
Kommunen afholdte byggeudgifter for i alt kr. 1.104 mio. (eksklusiv renter i opførelsesperioden) for perioden 1999-2001, som i samme periode blev finansieret
ved modtagne a conto indbetalinger på i alt kr. 1.092 mio. fra FIH.
1
552-7,f1 (rapport) og f2 (bilag).
- 166 -
Samlet engagement med FIH pr. 14.02.2002 udgjorde kr. 2.555 mio. (restgæld),
som i hovedtal er anvendt således:
Opført nyanlæg, sport, og Renoveret skoler, svømmehal og renseanlæg
Anskaffelse af Farum Kaserne, Rørmosegård mm.
Deponering, 01.01.02
Indfrielse af eksisterende lån
Uudnyttet trækningsret
Frigivet likviditet, netto
I alt
1.019
260
554
200
155
367
2.555
Ovennævnte blev aftalt finansieret over 20 år, men er forlænget til 30 år i 2003.
Indgåelse af leaseaftaler, til formål der ikke er omfattet af lånereglerne, kræver
normalt deponering. Farum Kommune er gennem forhandling i et vist omfang
blevet fritaget for deponering.
Farum Kommune har ikke for årene 1999-2002 realiseret øgede indtægter eller
reducerede omkostninger, der kunne dække de faste huslejeudgifter til FIH mv.
Årsregnskaberne for Farum Kommune for 1998-2001 har efter vor vurdering
manglet meget væsentlige informationer for forståelsen af Farum Kommunes anlægsaktivitet og indgåede forpligtelser. Årsregnskaberne for 1999-2001 for Farum
Kommune har således ikke vist en samlet anskaffelsessum for byggerier på t.kr.
1.096, men alene en mellemregning med FIH uden specifikation. Årsregnskaberne
for 1998-2001 for Farum Kommune har ej heller indeholdt en oversigt over de
samlede leasingforpligtelser.
Det reelle ejerforhold og bygherreansvar, vedrørende ejendomme og byggeri omfattet af aftalerne med FIH, er indgående vurderet af Told & Skat, Indenrigsministeriet, Kammeradvokaten m.fl.
Det er vores opfattelse at Farum Kommune har ejerrettigheder og -forpligtelser på
ejendommene, bl.a. vedligeholdelse og andre ydelser, uden at have ejerfordelene,
herunder retten til videresalg, andre ændringer mv.
Farum Kommune blev ved sale-and-lease-back arrangementer tilført likviditet ved
salg af ejendomme på ca. 1 milliard kr., der tilbagebetales af Farum Kommune
som en ordinær annuitet over 20/30 år. Annuitetsforløbet er udregnet således, at
det sidste afdrag i annuiteten udgør 10 % af den fastsatte salgsværdi for ejendommene eller rettere lånets hovedstol, idet aftalekomplekserne efter deres reelle
indhold kan sidestilles med låneaftaler.
I markedet for ejendomsleasing er det vor opfattelse, at en restværdi på 10 % af
den oprindelige overdragelsessum er meget lav. Efter vor opfattelse er det mere
sædvanligt, at der opereres med væsentlig højere restværdier og at restværdierne
beregnes på baggrund af markedsprisen, således at leasingtager og leasinggiver
deler muligheder og risici ved prisudviklingen på ejendommene. Restværdier, og
- 167 -
de risici leasinggiver påtager sig, har i sagens natur direkte indvirkning på fastsættelsen af leasingydelsen.
Bevillingsgrundlaget der har været fremlagt for byråd ved beslutning om salg og
udvidelser af anlæg har været meget kortfattet beskrevet i sagsfremstillingerne,
hvorfor sagernes faktiske omstændigheder har været ufuldstændigt oplyst og forelagt for byrådet. Efter vor opfattelse kræver beslutninger med så væsentlige
økonomiske konsekvenser, et fuldstændig gennemarbejdet beslutningsgrundlag,
således at beslutningstagerne får mulighed for selvstændigt at vurdere og drøfte
fordele og ulemper ved gennemførelse af beslutningen.
Ved en sammenholdelse af anlægsudgifterne med udbetalinger fra FIH har vi
konstateret en difference på kr. 106 mio., hvoraf kr. 87 mio. kan henføres til
manglende revideret byggeregnskab for Stavnsholt Rensningsanlæg inkl. afløbssystem, hvor FIH har udbetalt t.kr. 113.619 som lån/leasing.
Vi har gennemgået FIH’s rentetilskrivning på byggekreditter og fundet, at rentesatser for byggelån er usædvanlig høje, hvorimod leaseaftalens renteberegninger
ikke kan anfægtes.
Ved vor gennemgang har vi konstateret flere eksempler på, at poster som inventar
og renter via aftalesættet med FIH er fordelt over 20/30 år i stedet for udgiftsført
inden for et år eller en kortere årrække. Det er ikke i overensstemmelse med normale markedsvilkår at inventaranskaffelser finansieres ved leasing over 20/30 år,
men en væsentlig kortere periode.
Byggeudgifterne i forbindelse med disse byggerier var tillagt moms. Imidlertid
søgte hverken FIH eller Farum Kommune løbende at få denne moms tilbagebetalt
(negativt momstilsvar). Momsen blev først opnået tilbagebetalt primo 2004, Det
er vores vurdering, at en ikke effektiv administration har forårsaget en renteudgift
på t.kr. 18.391.
Lejeaftalerne er indgået med 20 års uopsigelighed, der medfører meget store økonomiske forpligtelser og bindinger i relation til strukturforandringer og lignende.
20 års uopsigelighed er ikke usædvanligt i det generelle marked for ejendomsleasing, men den største andel af kontrakter for ejendomsleasing indgås med uopsigelighedsperioder der er kortere. Aftalerne er efterfølgende forlænget til 30 år,
hvilket ikke er sædvanligt i det danske marked for ejendomsleasing.
Farum Kommunes videreudlejningsaftale af Farum Park til Farum Boldklub er
udformet så Farum Kommunes lejeindtægter er direkte afhængige af de sportslige
resultater som Farum Boldklub måtte opnå, idet lejeindtægten beregnes som en
andel af indtægterne i Farum Boldklub. Indtægter i en professionel fodboldklub
har en direkte sammenhæng med klubbens sportslige resultater. Sådanne lejevilkår strider mod Konkurrencestyrelsens anbefaling i 2003 om beregning af markedsleje for kommunal udlejning af idrætsanlæg. Konkurrencestyrelsen anbefaler
at lejen fastsættes med udgangspunkt i en kommunes faktiske udgifter til idrætsanlægget.
- 168 -
Byrådets beslutning om køb af Farum Kaserne blev truffet uden at det ses dokumenteret, at der har været drøftelser omkring finansiering af købet. Overtagelsen
skete den 1. januar 2002. Byrådet er 19. februar 2002 blevet orienteret om låneoptagelsen. Det er vores vurdering, at det udarbejdede budget for udviklingen af
kaserneområdet, dateret 14. marts 2002 med en nettoindtægt t.kr. 51.514, på baggrund af de beskrevne informationer giver et realistisk billede af kommunens forventninger. Farum Kommune har i 2004 udarbejdet et grovbudget for Farum
Nordby, udvisende et resultat på t.kr. 2.079. Da forudsætningerne for grovbudgettet ikke er beskrevet, er sammenligning med tidligere budgetter vanskelig,
og der hersker stor usikkerhed om størrelsen af det forventede resultat af projektet. 1
Ved behandlingen af de 4 specifikke arrangementer, har vi også gennemgået materiale fra Kommunernes Revision for vurdering af revisionens indsats. Denne
gennemgang har ikke ændret vor tidligere konklusion om revisionsindsatsen. Vi
vurderer Kommunernes Revisions indsats som værende ikke tilfredsstillende på
grund af manglende vurderinger af, og rapportering om FIH-engagementet.”
21.6.11. Sammenfatning og vurdering
Farum Kommunes første sale-and-lease-back aftale med Dansk Boligselskab og Nordania
Leasing A/S vedrørende 23 daginstitutioner blev indgået efter Indenrigsministeriets brev af 8.
december 1997 til alle primærkommuner, hvorefter den hidtil gældende lempelse af deponeringskravet ved leje/leasing af daginstitutionslokaler i eksisterende bygninger fremover kun
ville gælde for bygninger, der ikke havde været i kommunens eje. Såvel Farum Kommune
som kommunens advokat på sagen var således, allerede før købstilbuddet fra Dansk Boligselskab forelå, bekendt med stramningen, der betød, at Farum Kommune ved gennemførelse af
arrangementet skulle foretage deponering efter reglerne i lånebekendtgørelsen.
Indenrigsministeriet lagde kommunens oplysning om, at aftalen var indgået før skærpelsen af
reglerne, uprøvet til grund, og provenuet på 104.387.000 kr. indgik ikke i Indenrigsministeriets senere opgørelse af Farum Kommunes deponeringsforpligtelse.
Kommissionen lægger til grund, at kommunalpolitikerne ikke i forbindelse med sagens behandling i økonomiudvalg og byråd blev oplyst om den skete og afgørende skærpelse af deponeringsreglerne, og der er heller ikke i øvrigt holdepunkter for, at menige medlemmer af
1
Se bind 8, kapitel 12.3.1.5., hvor kommunens samlede økonomiske resultat vedrørende Farum Nordby forsigtigt anslås til et overskud på ca. 130 mio. kr. Heri er kommunens renteudgifter, der må forventes at andrage et
betydeligt tocifret millionbeløb, ikke indregnet.
- 169 -
byrådet var i ond tro med hensyn til lovligheden af at gennemføre arrangementet uden at foretage deponering.
Som anført oven for fandt Indenrigsministeriet i dets udtalelser af 24. marts 1999 og 24. april
2002, at aftalerne mellem Farum Kommune og FIH vedrørende rensningsanlægget, Farum
Park og Farum Arena-grunden indeholdt vilkår, der adskilte sig så afgørende fra de vilkår, der
er normale i en aftale om ejendomsoverdragelse, at der i relation til lånereglerne ikke var tale
om reelle ejendomsoverdragelser, men om lån, der som udgangspunkt skulle indfries, hvis
kommunen ikke havde uudnyttet låneramme for de pågældende år. Tilsvarende fandt Klagenævnet for Udbud i dets kendelse af 29. januar 2002, at salgene af Farum Park og Farum Arena-grunden til FIH trods den formelle betegnelse ikke var egentlige salg i den sædvanlige
betydning af dette ord, og at kommunen derfor stadig var den reelle ejer af ejendommene, jf.
herom ovenfor i afsnit 21.6.4.4.4. Endelig traf Told- og Skattestyrelsen efter en gennemgang
af samtlige sale-and-lease-back aftaler mellem Farum Kommune og FIH den 16. december
2003 afgørelse om, at FIH ikke i momsretlig henseende ved aftalerne havde fået overdraget
retten til som ejer at råde over ejendommene, og at FIH derfor ikke var berettiget til at blive
frivilligt momsregistreret i forbindelse med udlejning af disse. Også ved Indenrigsministeriets
efterfølgende afgørelse af 19. december 2003 om refusion af momsudgifter blev det efter en
bedømmelse af kontrakterne lagt til grund, at kommunen fortsat var den reelle ejer af ejendommene, jf. ovenfor i afsnit 21.6.6.2
Når aftalerne mellem Farum Kommune og FIH i relation til reglerne om kommunernes låntagning reelt måtte betragtes som låneaftaler, der ikke indebar en reel overdragelse af de omhandlede ejendomme til FIH, kunne Indenrigs- og Sundhedsministeriet over for Farum Kommune som udgangspunkt kræve engagementerne med FIH indfriet, idet omfang kommunen
ikke havde uudnyttet låneramme for de pågældende år.
I sagen vedrørende rensningsanlægget var embedsværkets indstilling til indenrigsminister
Thorkild Simonsen, at ministeriet anlagde retssag imod Farum Kommune for at opnå, at
kommunen med retligt bindende virkning blev tilpligtet at anerkende ministeriets retsopfattelse. Det blev dog samtidig bl.a. ud fra mediemæssige overvejelser indstillet, at ministeriet
imødekom kommunens ønske om et møde om sagen. Ministeren ønskede med sin kommunale
- 170 -
baggrund 1 ikke en langvarig retssag med en højtprofileret og populær borgmester som modpart. Sagen blev på den baggrund lukket med et forlig, der på den ene side indebar, at ministeriets principielle holdning kunne hævdes at være fastholdt, og på den anden side stillede
kommunen væsentligt 2 mere fordelagtigt, end en indfrielse af engagementet eller deponering
af det samlede provenu ville have gjort.
Et halvt år senere blev indenrigsministeren efter omtale i dagspressen af stadionbyggeriets
forhold til de kommunale låneregler af Folketingets Kommunaludvalg stillet spørgsmål herom. Indenrigsministeriet vurderede i et notat af 16. februar 2000, at kommunens dispositioner
udløste pligt til deponering af et beløb svarende til salgssummen på 24 mio. kr. for stadiongrunden med tillæg af det færdige stadions værdi, der var oplyst til mindst 150-160 mio. kr. I
sit svar til kommunaludvalget den 2. marts 2000 udtalte indenrigsminister Karen Jespersen,
der netop havde afløst Thorkild Simonsen på posten, at sagen blev undersøgt af Tilsynsrådet
for Frederiksborg Amt, og at hun derfor ikke kunne udtale sig om arrangementets lovlighed i
forhold til lånereglerne. Indenrigsministeren fandt ikke anledning til på grundlag af ministeriets ressortbetingede overtilsyn med overholdelsen af lånebekendtgørelsen at gå ind i sagen på
daværende tidspunkt. 3
I løbet af det følgende ca. 1½ år fik Farum Kommune udbetalt i alt ca. 850 mio. kr. i henhold
til de aftaler, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet i april 2002 fastslog - på samme måde
som aftalen vedrørende rensningsanlægget - måtte sidestilles med låntagning. Kommissionen
finder at måtte lægge til grund, at denne meget betydelige yderligere gældsætning af kommunen kunne være blevet begrænset, hvis Indenrigsministeriet som overordnet ressortansvarlig
for kommunernes låntagning i februar 2000 var gået ind i sagen på samme måde, som det
tidligere var sket vedrørende Farum Kommunes dispositioner med hensyn til rensningsanlægget. 4 5
1
Thorkild Simonsen var medlem af Århus Byråd 1966-97, rådmand 1970-82 og borgmester 1982-97. 1978-97
var han medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse, 1979-82 og 1986-92 som formand.
2
Se hertil bilag 1, afsnit 1.4.2.1., med gengivelse af høringssvar fra embedsmænd i det tidligere Indenrigsministerium og kommissionens bemærkninger hertil.
3
Se hertil bilag 1, afsnit 1.4.2.1., med gengivelse af høringssvar fra embedsmænd i det tidligere Indenrigsministerium og kommissionens bemærkninger hertil.
4
Se forrige note om høringssvar.
5
Også i forbindelse med Farum Kommunes sale-and-lease-back aftale vedrørende kommunens skoler og svømmehal bad Indenrigsministeriet straks efter, at ministeriet via dagspressen var blevet bekendt med sagen, kommunen om at fremsende kopi af de indgåede aftaler til ministeriet. I denne sag deponerede kommunen imidlertid
af egen drift hele provenuet på 518 mio. kr.
- 171 -
Farum Kommunes formål med sale-and-lease-back arrangementerne må foruden mulig spekulation i rentemarginalen mv. antages at have været, uden om de begrænsninger som ellers
fulgte af kommunens budgetter og reglerne for kommunal låntagning, at opnå mulighed for
finansiering af dels nyanlæg, dels et vedligeholdelsesefterslæb på eksisterende anlæg. Endvidere opnåede kommunen ved aftalen med FIH om en løbende mellemregningskonto en likviditetsmæssig styrkelse. Det var ikke for nogen af parterne et formål, at FIH skulle opnå ret til
som ejer at råde over ejendommene.
Som nævnt ovenfor har sale-and-lease-back arrangementer siden den 7. juni 2000 ikke kunnet
indgås uden Indenrigs- og Sundhedsministerens godkendelse. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter betingelser for godkendelse, herunder de nærmere vilkår for deponering, jf. den
gældende lånebekendtgørelses § 11. Efter undersøgelsesperioden er der endvidere med hjemmel i den bemyndigelse, der ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 blev indsat i kommunestyrelseslovens § 41, stk. 2, indsat en bestemmelse i lånebekendtgørelsens § 15, stk. 4, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.
Kommissionen finder ikke anledning til at stille forslag om andre regelændringer på området.
Forløbet giver dog kommissionen anledning til at påpege, at kommuner der, indgår leje- og
leasingaftaler, bør have fastlagt forretningsgange, der sikrer entydige ansvarsplaceringer. Forretningsgangene skal sikre, at kommunen bliver i stand til at udarbejde en oversigt over forpligtelserne til årsregnskabet. Oversigten skal udarbejdes i overensstemmelse med gældende
krav, herunder de bestemmelser, som fremgår af lånebekendtgørelsen om leje og leasing.
Forretningsgangene bør i relation til leasingaftaler indeholde bestemmelser om: 1
•
ansvars- og kompetencefordeling ved indgåelse af leasingkontrakter
•
godkendelsesprocedure i byråd og økonomiudvalg
•
at leasinggivere skal indarbejdes i oversigt over finansielle institutioner fra hvem, der
indhentes engagementsforespørgsler.
1
Se også høringssvar fra ledende embedsmænd Indenrigsministeriet i beretningens bilag 1.4.2.3.
- 172 -
•
opgørelsen af forpligtelserne til årsregnskabet
•
vurdering af leje- og leasingforholdet i relation til om lejemålet eller leasingforholdet
erstatter en kommunal anlægsudgift, og om der er givet dispensation for deponering/belastning af låneramme for indgåelse af kontrakter.
•
opgørelse af eventuelt beløb til deponering.
Særligt vedrørende aftaler om sale-and-lease-back bør der være bestemmelser til sikring af at
•
arrangementerne er godkendt af Indenrigsministeriet.
•
eventuelle særlige bestemmelser fra Indenrigsministeriet efterleves.
- 173 -
Kapitel 22
22. Budget- og bevillingskontrol
Tilvejebringelse og overholdelse af kommunens budget er en central opgave for kommunalbestyrelsen og dens udvalg. Ved budgettets endelige vedtagelse tager kommunalbestyrelsen
bevillingsmæssig stilling til de enkelte poster og fastsætter hermed den bindende regel for
skatteudskrivningen og den kommunale forvaltning i budgetåret. Det påhviler herefter borgmesteren og udvalgene at påse, at de bevilgede beløb ikke overskrides og i givet fald at tage
skridt til at få vedtaget tillægsbevillinger.
Kommissionen har undersøgt, hvorledes iagttagelsen af disse pligter er blevet praktiseret i
Farum Kommune i undersøgelsesperioden.
Særligt for så vidt angår budgetog bevillingskontrollen i Farum Kommune i 2001 blev
spørgsmålet indgående behandlet i de straffesager, der blev ført imod dels borgmesteren, 1 dels
12 andre medlemmer af kommunalbestyrelsen. 2 Borgmesteren blev fundet skyldig i at have
tilsidesat den førnævnte pligt og herved krænket det offentliges ret, mens de 12 øvrige tiltalte
kommunalbestyrelsesmedlemmer blev frifundet, navnlig under henvisning til at de fandtes at
være blevet ført bag lyset af borgmesteren. Dommenes behandling af spørgsmålet om budgetog bevillingskontrol er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 22.3.10. og 22.3.11.
22.1.
Den retlige ramme
Reglerne om kommunens økonomiske forvaltning findes dels i den kommunale styrelseslov
og i de med hjemmel heri udstedte bekendtgørelser og forskrifter, dels i den enkelte kommunes styrelsesvedtægt og kasseog regnskabsregulativ, der efter styrelsesloven skal fastsættes
af kommunalbestyrelsen.
1
Hillerød Kriminalrets dom af 10. april 2007 og Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009 (bilag 9.1 og 9.2 til
beretningen).
2
Hillerød Rets dom af 29. november 2007 (bilag 7 til beretningen).
- 174 -
22.1.1. Kommunestyrelsesloven mv.
Om økonomiudvalget hedder det i kommunestyrelseslovens § 18, stk. 2 og 3:
”Stk. 2. Økonomiudvalget har indseende med de økonomiske almindelige administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden
sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning.
Stk. 3. Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af anliggender,
der vedrører kommunens kasseog regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold.”
Ifølge kommunestyrelseslovens § 21, stk. 1, skal udvalgene
•
bestyre de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne
budget
•
påse at de bevilgede beløb ikke overskrides, og
•
gennem økonomiudvalget foretage indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne.
Det påhviler borgmesteren at sørge for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden
fornøden bevilling, jf. kommunestyrelseslovens § 31, stk. 3.
Hvis borgmesteren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne bevillingsmæssige
hjemmel, påhviler det ham at forelægge bevillingsspørgsmålet for kommunalbestyrelsen. Dette gælder også dispositioner, som om fornødent kan foretages uden bevilling, fordi de er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift.
Kommunestyrelsesloven indeholder i kapitel V bestemmelser om budgetlægning, bevillingsafgivelse og regnskabsaflæggelse mv. Endvidere bemyndiger loven indenrigsministeren til at
fastsætte nærmere regler på en række punkter. Sådanne administrativt fastsatte regler findes
dels i Indenrigsministeriets bekendtgørelser om kommunernes budgetog regnskabsvæsen,
revision mv. 1 og dels i ”Det kommunale budgetog regnskabssystem for kommuner”, der er
medtaget som bilag til bekendtgørelsen og endvidere er tilgængeligt via Indenrigsministeriets
1
I undersøgelsesperioden bekendtgørelse nr. 316 af 21. juni 1984, nr. 703 af 18. august 1995, nr. 113 af 19.
februar 1998 og nr. 1037 af 16. december 1999. Efter undersøgelsesperioden bekendtgørelse nr. 1095 af 12.
december 2003, nr. 1140 af 6. december 2010 og nr. 86 af 17. januar 2011.
- 175 -
hjemmeside. Det følgende er baseret på den gennemgang af reglerne, der findes i del II i ”Det
kommunale budgetog regnskabssystem for kommuner”.
Budget- og bevillingsreglerne har i det væsentlige været uændrede i undersøgelsesperioden.
Ved lov nr. 479 af 24. juni 1992 med ikrafttræden 25. juni 1992 indsattes § 41 a, hvorefter
beslutning om fastsættelse af betaling for ydelser til borgerne og om betalingens størrelse skal
træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Dette delegationsforbud blev ved lov nr. 286 af 27.
april 1994 indskrænket, så alene takster, der i særlig grad må antages at have almenhedens
interesse, som for eksempel for benyttelse af sociale institutioner og kommunale forsyningsvirksomheder, er omfattet.
Ved lov nr. 259 af 6. maj 1993 med ikrafttræden 1. juli 1993 indsattes i § 40, stk. 2, 4. pkt., en
bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele
tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til
en anden drifts- eller anlægsbevilling.
I forbindelse med Farum-sagens opkomst nedsatte indenrigsog sundhedsministeren den 3.
maj 2002 en ekspertgruppe om kommunalbestyrelsens, revisionens, kommunaltilsynets og
Indenrigs- og Sundhedsministeriets indsigt i den kommunale administration navnlig på det
økonomiske område (Jens Peter Christensen udvalget). I kommissoriet henvistes til, at ”de
påståede uregelmæssigheder i den kommunale administration i Farum Kommune (den såkaldte Farum-sag) gør det aktuelt at overveje, om de redskaber, den kommunale styrelseslovgivning giver kommunalbestyrelsen, den kommunale revision, tilsynet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er tilstrækkelige. Dette gælder navnlig for så vidt angår den kommunale økonomi.” Ekspertgruppen fik bl.a. til opgave at vurdere, om de redskaber, den kommunale styrelseslovgivning da gav kommunalbestyrelsen, den kommunale revision, tilsynet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. med henblik på at få indsigt i den kommunale administration, var utilstrækkelige, og i givet fald at stille forslag til ændringer af den kommunale styrelseslovgivnings regler herom. Ekspertgruppen skulle herunder vurdere, om kommunalbestyrelsesmedlemmerne havde redskaber nok til at være rustet til deres ansvar for kommunens økonomi.
- 176 -
Ekspertgruppen afgav betænkning den 11. december 2002 og fremkom bl.a. med fire forslag
med henblik på at styrke det enkelte kommunalbestyrelsesmedlems specifikke indsigt i den
kommunale administration på det økonomiske område:
•
leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for kommunen, skal godkendes af kommunalbestyrelsen forud for deres indgåelse,
•
revisionens beretninger, herunder delberetninger, skal udsendes af borgmesteren til
kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen,
•
revisionen gives adgang til at forelægge revisionens beretninger, herunder delberetninger, mundtligt for kommunalbestyrelsen, og
•
obligatorisk udarbejdelse og udsendelse af løbende oplysninger til kommunalbestyrelsen om kommunens økonomiske forhold.
De fire forslag blev alle gennemført ved lov nr. 381 af 28. maj 2003.
Der blev således i § 41, stk. 2, indsat en bemyndigelse til indenrigsministeren til at fastsætte
nærmere regler, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en
særlig forpligtelse for kommunen, skal træffes af kommunalbestyrelsen. Bemyndigelsen er
udnyttet ved lånebekendtgørelsens § 15, stk. 4, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og
leasingaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Se nærmere herom ovenfor i kapitel 21.
I § 42 b indsattes en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsens formand sørger for, at
revisionens beretninger, jf. § 42, stk. 4, udsendes til kommunalbestyrelsens medlemmer senest
7 dage efter modtagelsen.
I § 42 c indsattes en bestemmelse, hvorefter revisionen har adgang til at forelægge revisionens
beretninger for kommunalbestyrelsen. Forelæggelse af revisionens beretninger for kommunalbestyrelsen skal endvidere ske, når mindst en fjerdedel af medlemmerne anmoder herom.
- 177 -
Endelig blev der i § 46, stk. 2, indsat en bemyndigelse til indenrigsministeren til at fastsætte
nærmere regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til kommunalbestyrelsen om
kommunens økonomiske forhold. Bestemmelsen er udmøntet ved, at der i ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”, afsnit 7.3., som senest er udstedt som bilag 1 til bekendtgørelse
nr. 848 af 30. juni 2011 om kommunernes budgetog regnskabsvæsen, revision mv., og som
findes på Indenrigsministeriets hjemmeside www.im.dk under ”Budget- og regnskabssystem”, stilles krav om udarbejdelse af særlige oversigter over likviditeten opgjort efter kassekreditreglen hvert kvartal til forelæggelse for kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigsministeren har i medfør af § 63 bestemt, at oversigten også skal indsendes til Indenrigsministeriet. Afsnit 7.3 er sålydende:
”Der udarbejdes hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo juni, ultimo september og ultimo december - en likviditetsoversigt udarbejdet efter kassekreditreglen.
Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12
måneder af de daglige saldi på funktionerne 9.22.01-9.22.11 fratrukket gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi funktion på 9.50.50, ekskl.
byggelån, der senere konverteres til langfristede lån.
Likviditetsoversigten skal som minimum indeholde oplysninger om likviditeten
det seneste år opgjort efter kassekreditreglen ultimo hver måned. Det er imidlertid
kommunerne frit for, at udarbejde en mere detaljeret opgørelse af udviklingen i likviditeten opgjort efter kassekreditreglen - eksempelvis på baggrund af daglige
opgørelser.
Oversigten ledsages af forklarende bemærkninger. I bemærkningerne redegøres
bl.a. baggrunden for de seneste 12 måneders udvikling i likviditeten samt forventningerne til den fremtidige udvikling.
Den kvartalsvist udarbejdede likviditetsoversigt skal løbende forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer. Oversigten forelægges for medlemmerne senest en
måned efter opgørelsen - henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
Det bemærkes, at det ikke er påkrævet, at oversigten behandles på et kommunalbestyrelsesmøde med mindre, der er et særskilt ønske herom.
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen indberettes kvartalsvist til Indenrigsog Sundhedsministeriet. Der indberettes oplysninger om likviditeten ultimo marts,
ultimo juni, ultimo september og ultimo december.”
- 178 -
Ekspertgruppen havde også overvejet behovet for nærmere regler om indholdet af kommunernes kasseog regnskabsregulativ samt behovet for, at kasseog regnskabsregulativet godkendes af den kommunale revision eller tilsynsmyndigheden.
Ekspertgruppen fandt imidlertid ikke, at der bør fastsættes krav til indholdet af kasseog
regnskabsregulativet, og heller ikke at den kommunale revision eller tilsynsmyndighederne
skal godkende kasseog regnskabsregulativet. Ekspertgruppen henviste herved til, at formålene med kasseog regnskabsregulativet understøttes bedst muligt, ved at regulativet udarbejdes under hensyntagen til de særlige forhold, som gælder for de enkelte kommuner, herunder
kommunens organisation. Endvidere kunne en fastsættelse af krav om indholdet af kasseog
regnskabsregulativet indebære en utilsigtet fokusering på regulativets obligatoriske indhold,
hvorved andre elementer i regulativet kunne blive nedprioriteret. Endelig var det ekspertgruppens opfattelse, at det fulde ansvar for udformningen af kasseog regnskabsregulativet fortsat
burde ligge hos kommunalbestyrelsen.
Ved lov nr. 1515 af 27. december 2009 med ikrafttræden 1. januar 2010 er der i kommunestyrelseslovens § 37, stk. 3, indsat en bestemmelse, hvorefter forslag til årsbudget og flerårige
budgetoverslag, der er endeligt vedtaget af økonomiudvalget, offentliggøres, når forslaget er
tilgængeligt for kommunalbestyrelsens medlemmer.
Ved lov nr. 156 af 26. februar 2011 er der som § 45 a indsat en bestemmelse, hvorefter kommunens halvårsregnskab skal aflægges af økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen inden en
af indenrigsog sundhedsministeren fastsat frist. Halvårsregnskabet skal være ledsaget af bemærkninger om kommunens forventede årsregnskab for det pågældende år. Kommunalbestyrelsen skal i et møde træffe afgørelse med hensyn til godkendelse af halvårsregnskabet, der
herefter skal offentliggøres. Ifølge forarbejderne sigter bestemmelsen primært mod at understøtte en god regnskabsmæssig adfærd i kommunerne, såvel på det administrative som på det
politiske niveau. Der skal således ske en styrket lokal økonomiopfølgning i kommunerne.
Halvårsregnskaberne skal sikre en bedre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give en prognose for regnskabsresultatet. Halvårsregnskaber skal første gang aflægges for
2011.
- 179 -
22.1.2. Procedurekrav i forbindelse med budgetvedtagelsen
Den kommunale styrelseslov og bekendtgørelse om kommunernes budgetog regnskabsvæsen, revision mv. indeholder en række bestemmelser om procedurer og tidsfrister i forbindelse
med budgettets udarbejdelse og vedtagelse.
Senest 15. september udarbejder økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som løber fra den 1. januar til den 31. december. Forslaget ledsages af budgetoverslag for en treårig periode, jf. bekendtgørelsens § 2,
stk. 1, og § 3, stk. 3.
Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og budgetoverslag skal ifølge styrelseslovens § 38,
stk. 1, undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst tre ugers mellemrum.
Ved anden behandling, som foretages senest den 15. oktober, vedtages forslaget til årsbudget
og treårige budgetoverslag af kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal ændringsforslag til budgetforslaget angive, hvilken
bevilling forslaget retter sig imod, samt med hvilket beløb bevillingen ønskes ændret. Denne
regel hænger sammen med kravet om, at budgettet skal være umiddelbart egnet til realisering.
Det udelukker, at der kan fremsættes ændringsforslag holdt i mere almindelige vendinger såsom ”kommunalbestyrelsen ønsker en opprioritering af skoleområdet i forhold til økonomiudvalgets budgetforslag”. Tilsvarende regler gælder for budgetoverslagene. Der er derimod
ikke noget krav om, at ethvert udgiftsforøgende ændringsforslag skal ledsages af et forslag til
finansiering af de øgede udgifter. Hvis ikke andet besluttes, tilvejebringes balancen ved forhøjelse af den kommunale indkomstskat, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3.
Det fremgår i øvrigt af styrelseslovens § 39, at det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige
budgetoverslag samt en kort redegørelse for indholdet heraf skal offentliggøres.
22.1.3. Formkrav til budgettet
Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de kommunale budgetter skal opstilles,
hvilke poster de skal omfatte mv. Disse formkrav skal ses i sammenhæng med de forskellige
- 180 -
opgaver, som budgettet skal løse. Der skelnes i reglen mellem den finansielle opgave, den
bevillingsmæssige opgave og informationsopgaven.
•
Den finansielle opgave.
At budgettet har en finansiel funktion vil sige, at budgettet ikke alene indeholder
en oversigt over kommunens udgifter, men også en angivelse af, hvordan de
samlede udgifter skal finansieres. Budgettet er således udtryk for en samlet afvejning af udgiftsønsker over for skatteudskrivning og de øvrige indtægtsmuligheder. Kommuneskatten kan ikke sættes op i løbet af året, og der er ligeledes
fastsat restriktioner vedrørende kassekredit og lånoptagelse. Budgettets finansielle funktion spiller derfor en mere central rolle for kommunerne, end det
f.eks. er tilfældet i private virksomheder.
•
Den bevillingsmæssige opgave.
Ifølge kommunestyrelseslovens § 40, stk. 1, angiver de poster på årsbudgettet,
hvortil kommunalbestyrelsen ved budgetvedtagelsen har taget bevillingsmæssig
stilling, den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsangivelsen i budgettet er således udtryk for den af kommunalbestyrelsen vedtagne
fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige kommunale opgaveområder. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt
til udvalgene og til forvaltningen og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på kommunens vegne.
•
Den informationsmæssige opgave.
Budgettet retter sig som informationskilde mod kommunens borgere, leverandører, ansatte med flere samt mod de centrale myndigheder. De centrale myndigheder indsamler budgetdata med henblik på at opgøre det samlede ressourceforbrug i den kommunale sektor. Det er bl.a. med henblik på denne dataindsamling,
at der er indført fælles konteringsregler, som er obligatoriske for alle kommuner.
Som et særligt aspekt af informationsopgaven indgår, at budget og budgetforslag
skal være velegnede redskaber for politikerne i forbindelse med beslutninger om
den økonomiske prioritering. Denne prioriteringsopgave er bl.a. søgt tilgodeset
- 181 -
ved, at kontoplanen så vidt muligt er opbygget, så beløb til sammenhængende
formål optræder samlet.
Ifølge § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen skal der være balance mellem indtægter og udgifter på
årsbudgettet og i de flerårige budgetoverslag. For at budgettet kan opfylde den finansieringsmæssige opgave, er det derfor vigtigt, at budgettet udformes som et totalbudget. Det vil sige,
at budgettet skal omfatte samtlige driftsposter og anlægsposter samt kapitalbevægelser, som
vedrører det pågældende budgetår. Anlægsudgifter og -indtægter skal optages fuldt ud i budgettet for det år, hvori udgifterne og indtægterne forventes afholdt.
Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års
udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere
forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende.
Undervejs i budgetbehandlingen kan der fremkomme ændringsforslag, der ændrer forudsætningen for balancen i det oprindelige budgetforslag. I bekendtgørelsens 3, stk. 2, er det fastsat,
at der i denne situation skal tilvejebringes balance i det samlede, reviderede budgetforslag ved
forhøjelse eller nedsættelse af den kommunale indkomstskat, medmindre kommunalbestyrelsen vedtager at tilvejebringe balancen på anden måde. Det samme gælder for de flerårige
budgetoverslag, jf. § 3, stk. 3.
For de kommunale budgetter gælder som udgangspunkt, at samtlige udgifter finansieres under
ét af samtlige indtægter. Kommunalbestyrelsen skal således stå frit i sin udgiftsprioritering og
ikke være påvirket af, hvilke typer af indtægter der indgår i den samlede finansiering. For at
kommunalbestyrelsen kan have det bedst mulige grundlag for at foretage en økonomisk prioritering, må budgettet derfor opstilles efter bruttoposteringsprincippet. Udgifter og indtægter
skal således opføres og specificeres hver for sig i budgettet, uanset om der gives brutto- eller
nettobevillinger.
Bruttoposteringsprincippet er ikke alene vigtigt i relation til kommunalbestyrelsens prioritering. Det har også betydning for informationsopgaven mere generelt. Kun i kraft af adskillel-
- 182 -
sen af indtægter og udgifter er det muligt at skaffe sig information om de samlede udgifter
eller de samlede indtægter ved en given kommunal institution eller ved kommunens samlede
virksomhed.
Sammen med budgettet udarbejdes og vedtages en flerårsoversigt, der indeholder budgetoverslag for minimum en treårig periode, jf. styrelseslovens § 37, stk. 2, og bekendtgørelsens § 3,
stk. 3. Formålet er at sikre, at der sker en vurdering af de langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet er udtryk for. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vedtage en omlægning
af aktiviteten, som betyder en besparelse i sidste halvdel af budgetåret. Den fulde årseffekt af
besparelsen vil da ikke fremgå af årsbudgettet, men derimod af budgetoverslaget for det første
år efter budgetåret. Ligesom selve budgettet skal flerårsoversigten omfatte samtlige indtægter
og udgifter, der skal være balance for hvert af årene, og opstillingen skal ske efter bruttoposteringsprincippet.
22.1.4. Bevillingsregler
Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller
oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de
vilkår, hvorunder bevillingen er givet.
I den kommunale styrelseslovs § 40, stk. 2, fastslås det, at bevillingsmyndigheden er hos
kommunalbestyrelsen. Samtidig præciseres det, at foranstaltninger, der vil medføre indtægter
eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må
iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Den lovbestemmelse betyder, at det ikke er tilladt for kommunalbestyrelsen at delegere bevillingsmyndigheden. Der gælder med andre ord følgende hovedregler:
•
Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan give en bevilling,
•
bevillingssager må altid optages på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde, og
•
der må ikke træffes udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen, uden at
den fornødne bevilling fra kommunalbestyrelsen foreligger.
- 183 -
Som nævnt ovenfor er der dog ved en ændring af styrelsesloven i 1993 skabt mulighed for, at
kommunalbestyrelsen kan bemyndige økonomiudvalget til at meddele tillægsbevillinger i
tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller
anlægsbevilling, jf. nedenfor om tillægsbevillinger.
Hovedreglen om forbud mod delegation af bevillingsmyndigheden betyder imidlertid ikke, at
alle udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i kommunen skal forelægges for kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse anvender bevillingsrammer, der overlader kompetence og ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse til de stående udvalg - og videre til de udførende led i
de kommunale forvaltninger og institutioner.
Det vil som regel være økonomiudvalget og de stående udvalg, som ved kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse bemyndiges til at afholde udgifter og oppebære indtægter. Udvalgene
kan herefter beslutte at delegere dispositionskompetence og -ansvar videre til den kommunale
forvaltning, institutionsledere mv. Det behøver dog ikke at være tilfældet. Kommunestyrelseslovens bestemmelser er således ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen ved sin bevillingsafgivelse kan afgive bemyndigelse, f.eks. direkte til en institutionsleder.
Kommunalbestyrelsens bevillingsafgivelse sker først og fremmest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Årsbudgettets bevillingsmæssige funktion er direkte fastsat i kommunestyrelseslovens § 40, stk. 1. Det fremgår heraf, at de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver den bindende regel for det næste års
kommunale forvaltning. Bevillingsafgivelsen i budgettet kommer konkret til udtryk i den til
budgettet knyttede bevillingsoversigt samt i budgetbemærkningerne.
Der skal om hver enkelt bevilling fremgå:
•
Hvilket udvalg (eller hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til,
•
hvilket område eller hvilke aktiviteter bevillingen omfatter, afgrænset ud fra kontoplanen,
•
hvilket beløb bevillingen lyder på, og
- 184 -
•
hvilke forbehold og betingelser, der eventuelt gælder for bevillingens udnyttelse
Driftsbevillinger afgives ved budgettets vedtagelse. Anlægsbevillinger kan derimod afgives af
kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt i budgetåret. Det er dog en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløb til afholdelse af udgifterne ved arbejdet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere på et hvilket som helst
tidspunkt i løbet af budgetåret afgive tillægsbevillinger til såvel drifts- og anlægsbevillinger
som rådighedsbeløb.
Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter og -indtægter samt statsrefusioner under
hovedkontiene 0-6. Driftsbevillinger afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen og skal
fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der
endvidere være fastsat vilkår for bevillingernes udnyttelse. Driftsbevillinger må ikke overskrides, forinden der er indhentet en tillægsbevilling. Det følger bl.a. heraf, at tillægsbevillinger til driftsbevillinger ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører.
Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsudgifter og -indtægter under
hovedkontiene 0-6. Reglerne vedrørende afgivelse af anlægsbevillinger gælder endvidere for
udlån og lånoptagelse. Anlægsbevillinger kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret.
Afgivelsen kan således - men behøver ikke - finde sted i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Det er imidlertid en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat
et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter.
Det er med andre ord en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger
en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Anlægsbevillingen til et anlægsarbejde knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som
kommunalbestyrelsen tager stilling til i forbindelse med vurderingen og behandlingen af det
samlede anlægsarbejde. En anlægsbevilling knytter sig altså til det samlede anlægsarbejde,
hvad enten dette påregnes at strække sig over ét eller flere år. Selv om en anlægsbevilling er
flerårig, kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde svarende til det i budgettet for regnskabsåret opførte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb
- 185 -
vedrørende anlægsarbejder skal fremgå af den til budgettet knyttede bevillingsoversigt. I bemærkningerne til budgettet kan der være fastsat vilkår for rådighedsbeløbenes udnyttelse.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger til såvel
drifts- som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Det fremgår af kommunestyrelseslovens §
40, stk. 3, at enhver tillægsbevilling vedrørende driftsbevillinger eller rådighedsbeløb skal
rumme en angivelse af, hvorledes den bevilgede udgift skal finansieres. Endvidere er det fastsat, at der ikke må iværksættes foranstaltninger, som medfører udgifter og/eller indtægter for
kommunen, før kommunalbestyrelsen har meddelt bevilling, jf. § 40, stk. 2, 2. pkt. Denne
bestemmelse indebærer samtidig, at overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af
det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra kommunalbestyrelsens side.
Der kan dog i to henseender være tale om afvigelser fra denne hovedregel. For det første kan
lovbundne foranstaltninger om nødvendigt iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Denne mulighed er direkte nævnt i loven og har til
hensigt at sikre, at en af folketinget vedtaget lov eller udstedelse af bekendtgørelse i medfør af
lov - f.eks. om en takstændring vedrørende en social ydelse - kan sættes i kraft straks og altså
ikke behøver afvente kommunalbestyrelsens bevilling.
For det andet vil det ikke blive betragtet som stridende mod loven, såfremt der sker en bevillingsoverskridelse i tilfælde, hvor det bevilgede beløb er eller må anses for kalkulatorisk. Det
vil sige, at det ikke er muligt at angive udgifternes eller indtægternes størrelse mere nøjagtigt,
fordi disse vil afhænge af mere eller mindre uvisse fremtidige begivenheder. Der vil her typisk være tale om ydelser, som kommunen har pligt til at yde efter lovgivningen. Som eksempel på et kalkulatorisk beløb kan således nævnes udgifterne til offentlig sygesikring. Bevillingen hertil vil væsentligst hvile på forudsætninger om bl.a. honorar pr. patientkontakt, mens
antallet af patientkontakter og dermed den samlede udgift kun kan ansættes skønsmæssigt. I et
sådant tilfælde vil honorarer fortsat kunne udbetales, selv om antallet af patienter overstiger
det forventede, og bevillingen dermed overskrides. Det bør af budgetbemærkningerne til de
pågældende poster fremgå, at der er tale om en kalkulatorisk udgift eller indtægt. Det vil endvidere være i overensstemmelse med god administrativ praksis, at kommunalbestyrelsen fore-
- 186 -
lægges en tillægsbevillingsansøgning, såfremt et i budgettet opført beløb vedrørende en kalkulatorisk post ikke vil kunne overholdes. Ved meget væsentlige ændringer i forhold til budgettet kan forelæggelse være en pligt, jf. Østre Landsrets dom af 6. oktober 2009 i straffesagen mod Peter Brixtofte (hovedsagen) side 27f (præmisser til forhold 1 a, første led, og forhold 1 b, første led). 1
De i budgettet opførte rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder angiver den øvre grænse for
størrelsen af de udgifter, der inden for budgetåret må afholdes af de pågældende anlægsbevillinger. Overskridelse af rådighedsbeløb kræver således en tillægsbevilling i form af tillæg til
rådighedsbeløb. Tillægsbevillingen skal indeholde en angivelse af, hvorledes denne skal finansieres. Tillæg til rådighedsbeløb skal gives forud for en eventuel overskridelse. Det følger
bl.a. heraf, at tillæg til rådighedsbeløb ikke kan afgives efter udløbet af det regnskabsår, de
vedrører. Rådighedsbeløb vedrørende anlægsarbejder skal opføres i bevillingsoversigten til
budgettet.
Af praktiske grunde accepteres i et vist omfang efterbevillinger, herunder ubevilget forbrug,
der først berigtiges ved regnskabsafslutningen. Kommunestyrelseslovens § 40, stk. 2, 2. pkt.,
er ikke i sig selv til hinder for, at en kommunalbestyrelse giver bevilling til dækning af allerede afholdte udgifter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udtalt, at en efterfølgende godkendelse i form af en bemærkning til regnskabet ikke er tilstrækkelig, medmindre det drejer
sig om en ubetydelig bevillingsoverskridelse. Ministeriet har videre udtalt, at muligheden for
at regnskabsforklare afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb, ikke fritager for pligten
til at søge tillægsbevilling, såfremt udgiften afviger mere, end det er naturligt at forklare i forbindelse med regnskabsafslutningen. 2 Berigtigelse af bevillingsoverskridelser ved regnskabsafslutning må være begrænset til beløb, der ikke er meget betydelige, jf. Østre Landsrets dom
af 6. oktober 2009 i straffesagen mod Peter Brixtofte (hovedsagen) side 27f.
1
Dommen er medtaget som bilag 9.2 til beretningen.
Se også indenrigsog sundhedsministerens besvarelser af 7. maj og 27. juni 2003 af spørgsmål S 3044 og S
3547 gengivet i beretningens bilag 10.
2
- 187 -
22.1.5. Farum Kommunes styrelsesvedtægt. Budget- og bevillingsregler
Ifølge kommunestyrelseslovens § 2, stk. 2, fastsættes de nærmere regler om kommunens styrelse i en styrelsesvedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen, og som ikke kræver forudgående godkendelse af tilsynsmyndigheden. Indenrigsministeriet har ved cirkulære nr. 62 af
27. april 1981 udsendt en vejledende normalstyrelsesvedtægt for kommuner. Normalstyrelsesvedtægten er ikke revideret siden 1990 og tager ikke højde for senere ændringer i lovgivningen.
Styrelsesvedtægten skal alene vedrøre de kommunalpolitiske organers opgaver og virksomhed. Det er kun regler af mere generel og fast karakter vedrørende den overordnede styrelse af
kommunen, der skal optages i styrelsesvedtægten. De anliggender, som skal reguleres i styrelsesvedtægten, er først og fremmest beskrevet i loven, der indeholder en række bestemmelser
om, at forskellige forhold skal fastsættes eller nærmere kan reguleres i styrelsesvedtægten. I
lovens § 31, stk. 4, (tidligere stk. 3) er det for eksempel bestemt, at der i styrelsesvedtægten
kan fastsættes nærmere regler om formandens forretninger.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører som led i det almindelige legalitetstilsyn tilsyn med,
at der ikke i styrelsesvedtægten optages bestemmelser, som strider mod lovgivningen. Ifølge
kommunestyrelseslovens § 48, som affattet ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, omfatter tilsynet
nu også kommunernes overholdelse af den af kommunalbestyrelsen vedtagne styrelsesvedtægt.
Farum Kommunes styrelsesvedtægt er i undersøgelsesperioden blevet ændret i 1990, 1991,
1992, 1993, 1996, 1997, 2001 og 2002. 1 Ændringerne har navnlig vedrørt antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer og antallet af stående udvalg. De nedenfor gengivne bestemmelser 2
har været uændrede i hele undersøgelsesperioden.
Om borgmesteren hed det i Farum Kommunes styrelsesvedtægts § 5:
”Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstem1
2
Se nærmere bind 3, kapitel 4.3.1.1.
Her gengivet fra styrelsesvedtægten som vedtaget 10. og 17. december 2002, 35-1,f1.
- 188 -
melse med de af Indenrigsministeriet og Byrådet fastsatte regler. Finder Borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges
spørgsmålet for Byrådet.”
Og om de stående udvalg i § 9:
De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides. Udvalgene foretager indstilling til Byrådet gennem økonomiudvalget, hvis yderligere bevillinger er ønskelige eller nødvendige.
Og endelig om økonomiudvalget i §§ 10-12 bl.a.:
”§ 10
…
Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er
underlagt det i medfør af styrelseslovens § 18, § 21 og kapitel 5.
…
Stk. 7. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om Kommunens kasseog regnskabsregulativ, jfr. styrelseslovens § 42.
§ 11
Økonomiudvalget fastsætter regler om
- indberetning fra den kommunale administration med henblik på udvalgets
udøvelse af budgetog bevillingskontrol, jfr. § 12.
- i hvilket omfang Kommunens værdier skal forsikres
- samordning af Kommunens indkøbsfunktioner.
§ 12
Økonomiudvalget fører tilsyn med
- at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Byrådets be
slutninger og i øvrigt på forsvarlig måde
- at forvaltningen af Kommunens kasser og Kommunens regnskabsføring er forsvarlig
- at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides uden Byrådets samtykke
…”
22.1.6. Farum Kommunes kasseog regnskabsregulativ
Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasseog
regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasseog regnskabsvæsenet, jf. lovens § 42, stk. 7 (tidligere stk. 6). Den kom-
- 189 -
munale revision skal underrettes om regulativet og ændringer heri. Regulativet skal ikke godkendes af andre myndigheder. Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade vedtagelsen af regulativet til økonomiudvalg eller forvaltning.
Der er ikke i lovgivningen fastsat nærmere regler for udformningen af kasseog regnskabsregulativet, og der er således intet krav om, at regulativet skal indeholde en deltaljeret beskrivelse af, hvorledes den løbende budgetkontrol skal udføres. Det ses ofte, at regulativerne om
budgetkontrol fastslår, at de respektive økonomiudvalg fastsætter nærmere regler herom.
De i Farum Kommune i undersøgelsesperioden gældende kasseog regnskabsregulativer er
vedtaget af byrådet henholdsvis den 18. maj 1988 med ikrafttræden fra vedtagelsen 1 og den
13. december 1994 til ikrafttræden 1. januar 1995. 2
1988-regulativet indeholder følgende bestemmelser om bevillinger, budgetansvar og budgetkontrol:
”4.1 Bevillingsmyndighed
Bevillingsmyndigheden er hos byrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan
foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da
indhentes snarest muligt.
4.2 Bevillingsniveau
Under iagttagelse af de af indenrigsministeriet fastsatte regler træffer byrådet beslutning om specifikationsgraden for de poster på årsbudgettet, hvortil byrådet ved
årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling.
Byrådet fastlægger de nærmere retningslinier, hvorefter udvalg, forvaltninger, institutioner og enkeltpersoner kan foretage omplaceringer af budgetbeløb inden for
en bevilling.
4.3 Tillægsbevillinger
1
2
35-3,f2
35-3,f3 og 249-5,b307
- 190 -
Udvalgene foretager gennem økonomiudvalget indstilling til byrådet, hvis yderligere bevillinger - såvel udgifter som indtægter - er ønskelige eller nødvendige.
Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift - eller mindre
indtægt - skal finansieres. Økonomiudvalget fastsætter de nærmere regler for forretningsgangen omkring behandling af tillægsbevillingssager.
4.4 Budgetansvar
De stående udvalg drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt udvalget, ikke overskrides.
Økonomiudvalget fører tilsyn med, at de på årsbudgettet meddelte bevillinger og
rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskrides
uden byrådets samtykke.
Udvalg og ansatte i den kommunale forvaltning, der er bemyndiget til at foretage
dispositioner omkring overførsel af budgetbeløb inden for en bevilling, jf. afsnit
4.2, er over for byrådet og økonomiudvalget ansvarlige for, at rammerne for den
meddelte bemyndigelse ikke overskrides.
De, der i henhold til afsnit 4.2 er bemyndiget til at foretage omplaceringer af budgetbeløb inden for en bevilling, er ansvarlige for, at rammerne for den meddelte
bemyndigelse ikke overskrides.
4.5 Bevillings- og budgetkontrol
Økonomiudvalget fastsætter regler om indberetning fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af den under afsnit 4.4 nævnte budget
og bevillingskontrol. 1
Det påhviler økonomisk forvaltning at påse, at de af økonomiudvalget fastsatte
regler iagttages.”
1995-regulativet indeholder følgende bestemmelse om bevillings- og budgetstyring:
”2.3. Bevillings- og budgetstyring
De nærmere bestemmelser for bevillings- og budgetkontrol fremgår af de af økonomiudvalget godkendte budgetstyringsprincipper og retningslinier for anvendelse af anlægsbevillinger og aflæggelse af anlægsregnskab.”
1
De omhandlede regler ses ikke at være blevet fastsat af økonomiudvalget. Det bemærkes dog, at tidligere økonomichef Hans Jørgen Brink ved afhøring i kommissionen har forklaret, at han har udarbejdet de fornødne bilag:
”Da han tiltrådte i 1990 strammede han lidt op på budgetstyringen. Han havde været konstitueret i økonomichefstillingen i nogle måneder forud for sin udnævnelse. Han havde i den periode forsøgt at køre det som tidligere,
men syntes ved sin udnævnelse at det var nødvendigt at stramme op. Han er sikker på, at der blev skrevet yderligere regler ind i budgetog regnskabsregulativet. Der blev således udarbejdet de nødvendige bilag til regulativet,
selvom han er klar over, at det senere er blevet sagt, at disse ikke var til stede.” (316-32,b3).
- 191 -
I den afsluttende beretning af 13. august 2001 vedrørende revision af Farum Kommunes regnskab for 2000 (revisionsberetning nr. 117) anførte Kommunernes Revision vedrørende kommunens kasseog regnskabsregulativ bl.a.: 1
”6.1 Kasse- og Regnskabsregulativ
Manglende retningslinier
I kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ er der på visse punkter optaget bestemmelser om, at der skal udarbejdes nærmere retningslinier.
Imidlertid er økonomiudvalgets godkendte retningslinier for følgende områder ikke forelagt:
• Punkt. 2.3 Bevillings- og budgetstyring. De af økonomiudvalget godkendte budgetstyringsprincipper og retningslinier for anvendelse af anlægsbevillinger og aflæggelse af anlægsregnskaber
• Punkt 2.6 Økonomiudvalgets nærmere retningslinier for aflæggelse af
årsregnskab, anlægsregnskaber, herunder tidsplan
Som følge af de manglende retningslinier for budgetstyringsprincipper, har vi ikke
foretaget gennemgang af budgetopfølgninger mv., men de samlede merudgifter på
53 mill. kr. i forhold til det budgetterede underskud på 84 mill. kr. viser, at budgettet efter vores opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i for hold til kommunes aktiviteter.
Der er således forbrugt væsentlige beløb, uagtet at den fornødne bevillingsmæssige dækning i forhold til styrelseslovens § 40 stk. 2 ikke har været til stede.
Det er oplyst af administrationen, at bilagene vil blive færdiggjort og forelagt
økonomiudvalget senest ultimo september 2001.”
Berlingske Tidende skrev den 2. oktober 2001 under overskriften ”Usikkerhed om Farums
økonomi” med underrubrik ”Revision: For andet år i træk har Farum Kommune overskredet
fristen for indsendelse af kommunens regnskab og revisionens bemærkninger til tilsynsmyndighederne. Den seneste revisionsrapport var spækket med skrappe bemærkninger”: 2
”Farum Kommunes kortfristede gæld voksede sidste år eksplosivt til knap 300
millioner kroner, men ingen ved om kommunens økonomi er under kontrol. Med
mindre end to måneder til kommunalvalget holder venstreborgmester Peter Brixtofte nemlig på revisionsrapporten for år 2000. Det er Socialdemokratiets borgmesterkandidat til kommunalvalget i Farum, Sabine Kirchmeier-Andersen, stærkt
1
2
75-1,f56,b17.
257-12,b1f. Af Thomas Qvortrup.
- 192 -
utilfreds med: »Til trods for at jeg gentagne gange har anmodet om at få kommunens aktuelle økonomiske status oplyst, er dette ikke sket. Den økonomiske situation er mørkelagt og unddraget al kontrol,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Hun er bange for, at kommunen er på vej mod økonomisk ruin. »Kommunen har
ikke kunnet overholde budgetaftalerne de seneste to år. Der er et årligt underskud
på driften på 100 millioner kroner, og Brixtofte er for længst begyndt at bruge af
de deponerede midler, vi har fået ind for salg af ejendomme,« siger Sabine
Kirchmeier-Andersen, der undrer sig over, at der er så meget »hemmelighedskræmmeri«. »Hvis alt er i orden, som Brixtofte siger, hvorfor bliver tingene så ikke lagt frem? Hvad er det, som revisorerne har bemærket, og som vi ikke må se?«
spørger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Ikke første gang.
Det er ikke kun socialdemokraten, der ikke kan få indsigt i kommunens økonomi.
Ifølge reglerne skulle Farum Kommune have sendt regnskab for år 2000 samt revisionens bemærkninger videre til tilsynsmyndighederne med udgangen af september. Dette er ikke sket, og revisionsrapporten har end ikke været behandlet i
byrådet og er heller ikke på økonomiudvalgets dagsorden i dag. Det er ikke første
gang, at Farum Kommune afleverer kommunens regnskab for sent. Regnskabet
for 1999 kom først tilsynsmyndighederne i hænde mere end et halvt år efter fristens udløb. Revisionsrapporten dengang indeholdt adskillige skrappe bemærkninger om kommunens regnskabsførelse. Rapporten gjorde blandt andet opmærksom på, at deponeringsreglerne ikke var overholdt, og at det var umuligt at vurdere kommunens reelle likviditet. I den forbindelse indskærpede indenrigsminister
Karen Jespersen (S) reglerne og tidsfristerne for regnskabsaflæggelse over for Farum Kommune. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra borgmester Peter
Brixtofte eller kommunaldirektør Leif Frimand.”
Peter Brixtofte reagerede med et indlæg i Berlingske Tidende den 4. oktober 2001: 1
”I en række artikler senest den 2. oktober har journalist Thomas Qvortrup forsøgt
at skabe usikkerhed om Farum Kommunes økonomi ved helt enøjet og ukritisk at
viderebringe udtalelser fra et socialistisk medlem af Farum Byråd. I den anledning
nogle facts om Farum Kommunes økonomi, som dokumenterer, at den er i absolut
særklasse. Det er ligeledes af samme grund, at Indenrigsministeriets økonomiske
nøgletal placerer Farum på en suveræn førsteplads. Ifølge Indenrigsministeriet er
Farums serviceniveau 26 procent bedre end den gennemsnitlige kommunes, og
skatten målt i forhold til serviceniveauet er 33 procent lavere.
1. Kommunens likviditet, dvs. obligationsbeholdningen m.v., med modregning af
kortfristet gæld, lå et godt stykke over en halv milliard kr. 2. Kommunens langfristede gæld er lig med nul. 3. Kommunen har erhvervet og betalt ejendomme for
175 millioner kr., der ved videresalg forventes at indbringe 800-1.000 millioner
1
257-12,b2f
- 193 -
kr. i nær fremtid. 4. Budgetforslag for 2002-2005 viser, at den samlede likviditet
ved årets udgang vil udgøre mere end 600 millioner kr. I den forbindelse kan det
understreges, at likviditeten renset for det, man kalder deponering, vil ligge på
omkring 100 millioner kr., og til næste år vokser tallene til henholdsvis 830 millioner og 340 millioner kr. En budgetfremskrivning frem til 2025, som alle i Farum
har kendskab til, viser endvidere, at der i alle årene er mere end en halv milliard
kr. i kontant reserve. Den dag, bygninger kan tilbagekøbes for 10 procent af anskaffelsessummen, er der 20 gange så mange penge i kassen, som der er brug for.
5. Farum Kommune har samtidig renoveret og moderniseret alle bygninger og anlæg og står derfor i dag med en splinterny infrastruktur, hvor andre kommuner i
de kommende år kommer til at afsætte store beløb.
Afslutningsvis kan det understreges, at der derfor er et sundt økonomisk fundament under et meget højt serviceniveau og i forhold hertil et meget lavt skattetryk.
De små problemer omkring noget bogholderiteknisk, der hænger sammen med
overgangen til et nyt økonomisk system, har ingen realøkonomisk betydning for
kommunen overhovedet. Det er derfor helt til grin, når nogle prøver at se bort fra
de positive økonomiske realiteter i kommunen.”
Økonomiudvalget og byrådet behandlede revisionsberetningen den 9. oktober 2001 og tog
den til efterretning. 1 Af sagsfremstillingen i byrådsprotokollen fremgår bl.a.:
”Revisionen har afleveret revisionsberetning nr. 117 for regnskabsåret 2000.
...
Revisionen har til sidst givet bemærkninger og anbefalinger hvor forvaltningen
har følgende kommentarer:
Ad 6.1) Revisionen har oplyst at de ikke har fået forelagt bilag til det seneste vedtagne Kasse- og Regnskabsregulativ, hvilket skyldes at de, p.g.a. af udsættelse af
implementering af nye systemer, ikke er færdigrevideret.
Retningslinierne for aflæggelse af årsregnskab, anlægsregnskab og tidsplan følger
Indenrigsministeriets bekendtgørelse.
Revisionen anbefaler at der udarbejdes nærmere retningslinier for anbringelse af
midler ved en formaliseret investeringsstrategi. Denne anbefaling vil blive fulgt
og beskrivelserne er igangsat.
Ad 6.3) Anvendelse og kontrol af de nye EDB-systemer er under udarbejdelse og
igangsættes efterhånden som modulerne implementeres.”
1
337-3,f2,b208
- 194 -
Af et forslag, som i forbindelse med behandlingen af revisionsberetningen blev fremsat af
Sabine Kirchmeier-Andersen (A), fremgik bl.a.: 1
”Sabine Kirchmeier-Andersen hæfter sig især ved at revisorerne i bemærkningernes pkt. 6.1. giver udtryk for den opfattelse at budgettet “ikke i tilstrækkelig grad
kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens aktiviteter” og at der
skal fastsættes grænser for de kurs- og renterisici som kommunen må påtage sig.
Sabine Kirchmeier-Andersen foreslår derfor at økonomiudvalget med udgangspunkt i et oplæg fra forvaltningen inden årets udgang vedtager retningslinjer for
en regelmæssig og systematisk budgetopfølgning.”
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Med brev af 10. oktober 2001 fremsendte Farum Kommune årsregnskabet for 2000 og revisionsberetningen og med brev af 16. oktober 2001 tillige udskrift af byråds beslutningsprotokol
fra mødet den 9. oktober 2001 til tilsynsrådet. 2
Ved brev af 7. december 2001 til Farum Kommune udtalte tilsynsrådet herefter: 3
”Tilsynsrådet har noteret sig de afgørelser, som er truffet i forbindelse med revisionsberetningerne.
Som det fremgår af bemærkningerne nedenfor om antegnelse 6.1 og 6.3 giver revisionsbemærkningerne Tilsynsrådet anledning til alvorlig bekymring om, hvorvidt medlemmerne af Farum Byråd behørigt varetager de pligter, deres hverv
medfører. Tilsynsrådet har imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for
at gribe ind på nuværende tidspunkt.
Byrådets afgørelser i forbindelse med revisionens bemærkninger er holdt i generelle vendinger.
Det er i Byrådets sagsfremstilling anført, at revisionen den 21. september 2001 på
et møde har gennemgået bemærkningerne og udtrykt stor tilfredshed med forvaltningens initiativer og afsluttende tidsplan for færdiggørelse.
Byrådets afgørelser giver imidlertid ikke Tilsynsrådet grundlag for at tage stilling
til, hvorvidt de tagne initiativer er tilstrækkelige. På væsentlige punkter giver afgørelserne endvidere ikke Tilsynsrådet kendskab til de tidsmæssige rammer for
ændring af de påtalte forhold.
1
337-3,f20,b250f. Se nærmere om byrådets behandling af revisionsberetningen i bind 14, kapitel 23.6.12.
176-28,b25ff
3
176-28,b20ff
2
- 195 -
Tilsynsrådet forudsætter, at der fra kommunens og revisionens side nu løbende
følges tæt op på de påtalte forhold, således at det snarest muligt sikres, at lovmæssige krav efterleves.
Tilsynsrådet forudsætter, at Farum Byråd i overensstemmelse med § 6 stk. 3 i bekendtgørelse 1998-02-19 nr. 13 om kommunernes budgetog regnskabsvæsen,
revision m.v. indsender eventuelle opfølgende delberetninger og Byrådets afgørelser i forbindelse hermed til Tilsynsrådet.
Såfremt revisionen ikke følger op ved en delberetning, skal Tilsynsrådet anmode
Farum Byråd om inden udgangen af februar 2002 at indsende en redegørelse til
Tilsynsrådet om forløbet af gennemførelsen af de for en lovliggørelse nødvendige
tiltag, samt om hvorvidt de ændrede forhold er gennemgået og vurderet af revisionen.”
Den 14. februar 2002 1 godkendte økonomiudvalget i Farum ”Budget- og bevillingsregler for
Farum Kommune” af 11. februar 2002. 2 Om budgetog bevillingsopfølgning fastsætter reglerne:
”Månedlig budgetopfølgning
Forvaltningen skal i hvert økonomiudvalgsmøde fremlægge en økonomisk flerårsoversigt, der angiver et skøn over udviklingen i kommunens samlede økonomi
i det forløbne, indeværende og de følgende regnskabsår. Oversigten skal bl.a. angive de af byrådet meddelte tillægsbevillinger og besluttede ændringer i rådighedsbeløb. Endvidere skal oversigten indeholde en angivelse af de usikkerhedsmomenter ved skønnet, som forvaltningen er bekendt med.
I forbindelse med udarbejdelse af flerårsoversigten skal de enkelte forvaltninger i
samarbejde med økonomisk forvaltning foretage en månedlig budgetopfølgning
efter nærmere retningslinier vedtaget af økonomiudvalget. 3
Kvartalsvis budgetopfølgning (budgetregulering)
Pr. den 1. i månederne januar, april, juli og oktober udarbejdes et samlet forslag til
budgetregulering til forelæggelse for økonomiudvalg og byråd i de ordinære møder i månederne marts, juni, september og december.”
Vedrørende ansøgning om tillægsbevillinger til driftsregnskabet samt budgetreguleringer og
budgetomplaceringer var bl.a. fastsat:
1
336-4,f3,b15
336-4,f11,b10-16. Medtaget i beretningens bilag 3.
3
Sådanne retningslinjer ses ikke at være blevet vedtaget på daværende tidspunkt.
2
- 196 -
”Alle ansøgninger om tillægsbevillinger samt forslag til budgetreguleringer skal
godkendes af byrådet inden udgangen af december måned i regnskabsåret.
Af hensyn til den økonomiske planlægning i kommunen skal det fremgå af tillægsbevillingerne, hvilke økonomiske konsekvenser bevillingerne får for de efterfølgende regnskabsår.
…
Tillægsbevillinger
De stående udvalg har ansvaret for, at de bevillinger, der er tildelt udvalget, ikke
overskrides. Hvis det i forbindelse med budgetopfølgningen konstateres, at en bevilling er i fare for at blive overskredet, skal udvalget drage omsorg for, at der bliver udarbejdet ansøgning til byrådet, hvis det skønnes nødvendigt eller ønskeligt
med tillægsbevillinger. Aktiviteter må ikke videreføres og udgifter eller indtægter
må ikke afholdes før tillægsbevillingen er godkendt i byrådet. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, sættes i værk uden
byrådets forudgående bevilling, men bevillingen skal da søges snarest muligt.
En tillægsbevillingsansøgning bør indeholde en beskrivelse af aktiviteten, og hvis
der er tale om iværksættelse af en ny aktivitet, en opgørelse af de økonomiske
konsekvenser i forbindelse med iværksættelse af aktiviteten. Hvis der er tale om
en tillægsbevilling til en bestående aktivitet, skal ansøgningen indeholde en redegørelse for årsagerne til den forventede overskridelse af den oprindelige bevilling.
…
Budgetregulering
Ved en budgetregulering forstås en kvartalsvis samlet ansøgning fra det stående
udvalg om positive eller negative forslag om tillægsbevillinger eller ændring af
rådighedsbeløb til anlægsarbejder inden for hvert enkelt udvalgs administrationsområde. Budgetregulering anvendes i de tilfælde, hvor budgettets forudsætninger
siden budgetvedtagelsen og/eller ved tidligere budgetreguleringer er blevet ændret
f.eks. af ny lovgivning, eller hvor budgetforudsætningerne har vist sig at være bristet, f.eks. som følge af en anden pris- og lønstigning end tidligere forudsat.
Forslag til budgetregulering udarbejdes af forvaltningen pr. den 1. i månederne
januar, april, juli og oktober og et samlet forslag skal forelægges for byrådet i de
ordinære møder i månederne marts, juni, september og december.
Dette indebærer, at de stående udvalg skal behandle forslagene inden for deres respektive områder så betids at sagerne kan være i økonomisk forvaltning i hænde
senest 6 arbejdsdage før økonomiudvalgets ordinære møder i månederne marts,
juni, september og december. Forinden forelæggelse for økonomiudvalget, udarbejder økonomisk forvaltning et samlet forslag til budgetregulering samt udarbejder en indstilling om forslag til finansiering af nettoresultatet. Samtidig indarbejdes virkningen af budgetreguleringsforslaget i den økonomiske flerårsoversigt.
…”
- 197 -
Om budgetlægning, bevillingskontrol samt regnskabsaflæggelse for anlægsarbejder er bl.a.
fastsat:
”Rådighedsbeløb
Kommunens årsbudget skal sikre, at der i budgetårets løb er finansiel mulighed
for at afholde anlægsudgifter til de ønskede anlægsarbejder. Der opstilles derfor i
investeringsoversigten et rådigheds beløb for hvert enkelt anlægsarbejde, som forventes udført i budgetåret samt budgetoverslagsårene, uanset om der allerede foreligger en anlægsbevilling eller denne først gives i løbet af budgetperioden.
Rådighedsbeløbene angiver den øvre grænse for størrelsen af de udgifter, der indenfor det enkelte budgetår må afholdes til de enkelte anlægsarbejder.
…
Anlægsbevillinger
Før et anlægsarbejde kan igangsættes, skal byrådet godkende en anlægsbevilling.
Anlægsbevilling skal gives til hvert anlægsarbejde. Bevillingen knyttes til de beløbsmæssige og materielle forudsætninger, som byrådet skal tage stilling til i forbindelse med vurderingen og behandlingen af de samlede anlægsarbejde.
En anlægsbevilling kan gives til en del af et anlægsarbejde eller til hele anlægsarbejdet på én gang, uanset om anlægsarbejdet strækker sig over et eller flere regnskabsår. Hvis en anlægsbevilling strækker sig over flere regnskabsår, skal det
kontrolleres, at der er optaget rådighedsbeløb i budgettet for de regnskabsår, som
bevillingen vedrører. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der ansøges om tillæg til rådighedsbeløb til indeværende år samtidig med anlægsbevillingen mens rådighedsbeløbene i de efterfølgende år afsættes i forbindelse med den førstkommende
budgetlægning.
Det påhviler det udvalg, som administrerer det pågældende anlægsarbejde, at udarbejde ansøgning til byrådet om anlægsbevilling. Bevillingsansøgningen skal indeholde oplysning om, hvorvidt anlægsarbejdet skal finansieres af et optaget rådighedsbeløb eller på anden måde. Efter behandling i fagudvalget fremsendes sagen til økonomisk forvaltning, der afgiver en udtalelse om den foreslåede finansiering og derefter sender sagen videre til økonomiudvalget. Efter godkendelse af
anlægsbevillingen i byrådet sørger økonomisk forvaltning for, at investeringsoversigten bliver ajourført samt at der oprettes et sæt anlægskonti med de autoriserede grupperinger til anlægsarbejdet på et særligt skema. Kopi af skemaet sendes herefter til den aktuelle fagforvaltning.
Hvis det konstateres, at en anlægsbevilling vil blive overskredet, skal der forinden
overskridelsen ansøges om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen. Af ansøgningen skal det fremgå om tillægsbevillingen skal finansieres af rådighedsbeløb eller
på anden måde.
- 198 -
Proceduren ved ansøgning om tillægsbevillinger er den samme som ved anlægsbevillinger (jfr. ovenfor).”
Økonomiafdelingen i Farum Kommune skrev den 6. maj 2002 til udvalgsformændene, områdecheferne og de budgetansvarlige: 1
“Under henvisning til de foreløbige aftaler med Indenrigs- og Sundhedsministeriet
om genopretning af Farum Kommunes økonomi,2 er det tvingende nødvendigt at
det nu aftalte korrigerede budget for 2002 samt budgetoverslagsårene bliver overholdt.
Aftalen indebærer ligeledes, at Farum Kommune skal foretage en månedlig indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som dokumenterer, at aftalen bliver
overholdt. Som følge heraf skal der hver måned, når regnskabsrapporterne foreligger, foretages en gennemgang af rapporterne, og eventuelle afvigelser skal sagligt begrundes skriftligt overfor økonomiafdelingen senest den 7. i måneden. Det
skal ligeledes fremgå af indberetningen, hvornår et eventuelt merforbrug vil blive
dækket ind.
Såfremt der undtagelsesvis bliver behov for tillægsbevillinger, vil disse kun blive
accepteret, hvis der kan peges på kompenserende besparelser.
Tillægsbevillingsansøgninger skal forelægges økonomiafdelingen til godkendelse
med hensyn til finansiering, forinden forelæggelse for fagudvalgene.
I den nuværende økonomiske situation, herunder muligheden for at finde yderligere kompenserende besparelser til eventuelle merudgifter, skal alle større indkøb
endeligt godkendes af økonomidirektøren eller dennes souschef, også selv om der
er budgetmæssig dækning, inden afgivelse af bestilling finder sted.”
I revisionsberetning nr. 119 af 15. maj 2002 anførte Kommunernes Revision: 3
”Vi har konstateret, at økonomiudvalget den 14. februar 2002 har godkendt bilag
vedr. budgetog bevillingsregler for Farum Kommune.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at bilaget i tilstrækkelig grad fastlægger de overordnede
rammer for kommunens budgetog bevillingsopfølgning m.v.
Det fremgår, af det udarbejdede bilag vedrørende budgetog bevillingsregler for
Farum Kommune, at de enkelte forvaltninger i samarbejde med økonomisk for-
1
247-1,f1,b37
Se herom i bind 15, kapitel 24.
3
75-1,f58,b19f
2
- 199 -
valtning foretager en månedlig budgetopfølgning, efter nærmere retningslinier
vedtaget af økonomiudvalget.
Det er oplyst af kommunens ledelse, at disse retningslinier endnu ikke er udarbejdet. Vi anbefaler, at der udarbejdes retningslinier for en månedlig budgetopfølgning.”
Beretningen blev behandlet på økonomiudvalgsmøde den 4. juni 2002. Af et på mødet fremlagt notat af 29. maj 2002 fra økonomiafdelingen fremgik bl.a.: 1
”Forvaltningen er i færd med at indføre betryggende forretningsgangsbeskrivelser
i forbindelse med de nye bilag (godkendt af byrådet 14/2-02) - Vi er langtfra færdige, men der er lys forude og i løbet af sommeren 2002 vil der komme styr på en
masse ting på området, men der er en del oprydning.
Vi kan meddele at følgende er i arbejde: (i støbeskeen)
…
•
Revideret eller rettere en ny udgave af kommunens kasseog regnskabsregulativ”
I revisionsberetning nr. 123 af 19. juni 2003 anførte Kommunernes Revision: 2
”I forbindelse med eftersyn på institutioner med decentral bogføring har vi blandt
andet bemærket, at
•
•
•
•
•
•
der ikke er udarbejdet retningslinier, der angiver, hvorledes bogføring og afstemningsrutiner m.v. skal tilrettelægges
der ikke er tilrettelagt forretningsgange til sikring af centralt tilsyn vedrørende
bogføring og afstemningsrutiner m.v. i de decentrale institutioner
der ikke i alle tilfælde er foretaget afstemning mellem de registrerede saldi i
det centrale økonomisystem og Navision, både vedrørende drifts og statuskonti. Der forekommer differencer af væsentlig størrelse
der ikke i alle tilfælde ses at være etableret kontrolforanstaltninger for oprettelse og tilhørende betaling af leverandører
der ved de institutioner, der var omfattet af eftersynene, er konstateret store
afvigelser mellem de optalte beholdninger og bogføringens udvisende i
Kommunedatas økonomisystem
at der ikke ses at være foretaget kassekontrol, jfr. kasse og regnskabsregulativets bestemmelser herom
Det er oplyst, at kommunen forventer at ibrugtage et nyt decentralt registreringssystem på de decentrale institutioner.
1
2
75-1,f58,b29
75-1,f62,b38
- 200 -
Vi skal anbefale, at:
•
•
samtlige drifts- og statuskonti foreligger afstemt, forinden konvertering foretages
der udarbejdes retningsliner, der beskriver de nødvendige kontroller, kontrolniveau, samt hvem der skal foretage denne kontrol, herunder kassekontrol,
oprettelse af leverandører, afstemning og kontrol af saldi i såvel decentralt
som centralt økonomisystem.”
Revisionsberetning nr. 126 af 16. juni 2004 indeholdt tilsvarende bemærkninger og anbefalinger, og det anførtes: 1
”Det fremgår af kommunens besvarelse, at løsningen af de anførte forhold vil
indgå i revideret kasseog regnskabsregulativ, der forventes politisk behandlet i
januar 2004. Det er efterfølgende oplyst af administrationen at kasseog regnskabsregulativet ikke er udarbejdet, og at dette forventes at ske tidligst i sommeren 2004.
Konklusion
Der er efter vores opfattelse et akut behov for at sikre udarbejdelse af et kasseog
regnskabsregulativ. Der er ligeledes et akut behov for, at der
•
•
•
•
•
udarbejdes retningslinier, der angiver, hvorledes bogføring og afstemningsrutiner mv. skal tilrettelægges
tilrettelægges forretningsgange til sikring af centralt tilsyn vedrørende bogføring og afstemningsrutiner mv. i de decentrale institutioner
tilrettelægges forretningsgange, der sikrer afstemning mellem de registrerede
saldi i det centrale økonomisystem og Navision, både vedrørende drifts og
statuskonti.
etableres kontrolforanstaltninger for oprettelse og tilhørende betaling af leverandører
foretages kassekontrol, jfr. kasse og regnskabsregulativets bestemmelser herom
Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på styrelseslovens § 42, stk.
7, hvoraf det fremgår at:
“Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasseog regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter
vedrørende forretningsgangen inden for kasseog regnskabsvæsenet. Regulativet
tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer
af regulativet, før de sættes i kraft.”
1
75-1,f65,b8
- 201 -
Vi skal derfor anbefale, at Farum Kommune hurtigst muligt iværksætter tiltag
med henblik på at sikre, at nødvendige forretningsgange mv. etableres og beskrives.”
Revisionsberetning nr. 126 og 127 blev behandlet af økonomiudvalget den 14. september
2004 og af byrådet den 19. oktober 2004. Af byrådsprotokollen fremgår, at punktet vedrørende institutioner med decentral bogføring efter forvaltningens opfattelse nu var blevet løst og
derfor foresloges afsluttet, hvilket blev tiltrådt af byrådet, der tog de to revisionsberetninger til
beretning. 1
Statsamtet København, Tilsynet, skrev den 10. november 2004 til Farum Kommune vedrørende revisionsberetning nr. 126 og 127 og anførte om punktet vedrørende institutioner med
decentral bogføring bl.a.: 2
”Tilsynet finder ikke, at dette punkt kan afsluttes på det foreliggende grundlag, da
kommunens besvarelse af revisionens bemærkninger vedrørende dette punkt ikke
er fyldestgørende.
Det fremgår af revisionens bemærkninger, at kommunens forretningsgange ikke
er i overensstemmelse med kasseog regnskabsregulativets bestemmelser, og revisionen har påpeget et akut behov for at sikre udarbejdelse af et kasseog regnskabsregulativ, som opfylder lovgivningens krav. Tilsynet har bemærket, at der er
tale om et forhold, som også blev påpeget af revisionen i revisionsberetning nr.
123 vedrørende regnskabsåret 2002, men som stadig ikke er bragt i orden, uanset
at udarbejdelse af et regulativ, som opfylder lovgivningens krav, samt overholdelse heraf, er af central betydning for kommunens økonomiske styring.
Kommunen har flere gange tidligere tilkendegivet, at et nyt kasseog regnskabsregulativ forventedes færdigt i nærmeste fremtid. Af kommunens besvarelse af
revisionsberetning nr. 123 fremgår således, at et revideret kasseog regnskabsregulativ forventedes politisk behandlet i januar 2004.
Det fremgår nu af kommunens bemærkninger til revisionens bemærkning, at kasseog regnskabsregulativet forventes at foreligge i efteråret 2004.
Efter § 42, stk. 7, i den kommunale styrelseslov skal kommunalbestyrelsen fastsætte de nærmere regler for indretningen af kommunens kasseog regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasseog regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale
revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.
1
2
441-14,f2,b7f
256-73,b266f
- 202 -
Tilsynet finder, at Farum Byråd ved ikke at sørge for udarbejdelse af et nyt kasseog regnskabsregulativ efter revisionens bemærkning herom i regnskabet for 2002
har overtrådt lovgivningen, jf. § 42, stk. 7, i den kommunale styrelseslov.
Tilsynet skal anmode Farum Byråd om at sikre, at der hurtigst muligt og senest
den 1. januar 2005 er tilstillet revisionen et nyt kasseog regnskabsregulativ i
overensstemmelse med § 42, stk. 7, i den kommunale styrelseslov.”
Sagen blev herefter behandlet på ny af Farum Byråd den 20. december 2004. Af byrådsprotokollen fremgår bl.a.: 1
”Forvaltningen skal understrege, at der forefindes et kasseog regnskabsregulativ
for Farum Kommune, der løbende har været revideret på udvalgte områder. Kasse- og regnskabsregulativet har seneste været revideret i efteråret 2003, da de opdaterede anvisnings- og attestationsregler blev godkendt af byrådet. Der har dog
ikke været tale om et fuldstændig revision af kasseog regnskabsregulativet, men
dette har været et klart ønske fra forvaltningens side igennem længere tid. Forvaltningen erkender, at dette arbejde ikke er blevet udført som tidligere stillet revisionen i udsigt.
For en god ordens skyld skal det bemærkes, at de påtegninger som Revisionen gav
i revisionsberetning nr. 123 om løbende revision vedrørende regnskab 2002 kun
vedrørte en del af de i bilagene til kasseog regnskabsregulativet beskrevne forretningsgange. Dermed var der på dette tidspunkt ikke taget stilling til om det
samlede kasseog regnskabsregulativ skulle revideres. Dette spørgsmål blev aktuelt, da forvaltningen selv udskød en afklaring af disse forhold til en revision af det
samlede regulativ, der omfatter en lang række øvrige spørgsmål.
Forvaltningen har nøje analyseret muligheden for hurtigt at revidere regulativet.
Det er konklusionen, at det er umuligt og uhensigtsmæssigt at få revideret kommunens nuværende kasseog regnskabsregulativ og tilstillet dette Revisionen inden den 1. januar 2005.
Forvaltningen har drøftet udarbejdelsen af et revideret regulativ med Revisionen.
Det er forvaltningens opfattelse på baggrund heraf, at Revisionen ligeledes ikke
anser det for realistisk at sikre udarbejdelse og proceduremæssigt gennemslag i
organisationen inden for den skitserede tidsramme.
Hertil kommer, at der som led i implementeringen af den nye lov om offentlige
betalinger (lov 1203), hvor kommunen fra 1. februar 2005 skal kunne modtage
elektroniske fakturaer samt lukning af kommunens kontantkasse fra 1. januar
2005 skal omorganiseres store dele af kommunens arbejdsgange.
Farum Kommune ønsker at modernisere det traditionelle kasseog regnskabsregulativ til nye principper for økonomistyring, hvor kommunens styringsfilosofi og
1
441-18,b6f
- 203 -
styringsværktøjer sættes i fokus og målrettes kommunens konkrete administrationsforhold.
Forvaltningen har afholdt møde med Kommunernes Revisions Rådgivningsafdeling med henblik på drøftelse af tilbud om bistand til opgaven. Fra materiale vedrørende konsulentopgaven kan fremhæves følgende om regulativer i danske
kommuner:
”Mange kommuner har i dag et kasseog regnskabsregulativ, som ikke er fulgt
helt med tiden. Det generelle billede viser, at regulativet ikke efterleves i tilstrækkeligt omfang - måske fordi beskrivelsen ikke længere matcher virkeligheden. (...)
Rammerne for, hvad et kasseog regnskabsregulativ skal og kan indeholde, er ikke entydigt defineret i Styrelsesloven. Det betyder, at der er mulighed for at vælge
det niveau og de værktøjer, som skønnes nødvendige i netop din kommune.
På den anden side er kommunen forpligtet til at drive effektiv offentlig forvaltning, således at styringsprocesserne og ledelsestilsynet udvikles dynamisk i takt
med omverdenen. Så selv om loven ikke klart definerer rammerne, er der grunde
nok til at erhverve sig et tidssvarende kasseog regnskabsregulativ!
En afgørende del af implementeringen er formidlingen.”
Forvaltningen har aftalt med Kommunernes Revisions Rådgivningsafdeling, at
der gennemføres et fælles projekt til udarbejdelse af regulativ, forbedret økonomistyring samt sikring af bredt gennemslag i organisationen. Det er Kommunernes
Revisions vurdering, at det ikke er realistisk at fremlægge et revideret regulativudkast for Byrådet før dets møde i juni 2005.
Det anslås at udgifterne hertil vil være ca. 0,1 mio.kr. som afholdes af Økonomiudvalgets bevillinger.
Sammenfattende er det nødvendigt at meddele Tilsynet, at det eksisterende kasseog regnskabsregulativ for Farum Kommune fortsat er gældende, indtil forvaltningen i 1. halvår af 2005 i samarbejde med Kommunernes Revision udarbejder et
nyt økonomistyringsregulativ, og således at der ikke senest d. 1. januar 2005 som
anmodet af Tilsynet tilstilles revisionen et nyrevideret kasseog regnskabsregulativ i overensstemmelse med § 42, stk. 7, i den kommunale styrelseslov.”
På sit møde den 14. juni 2005 godkendte Farum Byråd et nyt kasseog regnskabsregulativ. Af
byrådsprotokollen fremgår bl.a.: 1
”Forvaltningen har nu i samarbejde med Kommunernes Revision Rådgivningsafdeling gennemført et fælles projekt, hvor der er udarbejdet et regulativ, foretaget
1
517-9,b24ff
- 204 -
tiltag til forbedring af økonomistyringen og sikret et bredt gennemslag i organisationen.
Der er udarbejdet ”Principper for økonomistyring” (kasseog regnskabsregulativ)
som er et nyt og tidssvarende regulativ. ”Principper for økonomistyring” består af
et hovedregulativ samt et antal bilag. Dertil kommer en oversigt over de bilag som
endnu ikke er udarbejdet med tilhørende tidsplan for udarbejdelsen.
Forvaltningen nedsatte en arbejdsgruppe som i samarbejde med Kommunernes
Revision har udarbejdet vedlagte hovedregulativ. Arbejdsgruppen har afholdt 3
møder. Endvidere har der været afholdt 2 workshops i marts og maj måned med
deltagelse af direktionen samt en række medarbejdere. Kommunernes Revision
har i samarbejde med forvaltningen ligeledes gennemført interviewrunder i de enkelte fagforvaltninger for at vurdere, hvilke styreformer og arbejdsgange m.v. der
bliver anvendt i de enkelte forvaltninger for så vidt angår økonomistyringen - specielt i forbindelse med budgetlægnings- og budgetopfølgningsfaserne.
Formål med det nye regulativ
Formålet med opdatering af kommunens kasseog regnskabsregulativ har været
flere.
For det første kommunens ønske om at udarbejde et regulativ, der afspejler de
faktisk forhold og er ajourført.
For det andet har det været et stort ønske fra Økonomisk Afdeling at modernisere
det traditionelle kasseog regnskabsregulativ til nye principper for økonomistyring, hvor kommunens styringsfilosofi og styringsværktøjer sættes i fokus og målrettes kommunens konkrete forhold, således at regulativet fremstår mere operationelt og tidssvarende.
For det tredje skal kendskabet til regulativet blandt både nye og gamle medarbejdere udbredes.
For det fjerde har den gældende lovgivning vedrørende lov om offentlige betalinger været en medvirkede årsag til at væsentlige ændringer i det eksisterende regulativ skulle foretages.
For det femte de rent formelle krav som kommunen har fået fra både revision og
Tilsynet gennem længere tid.”
Byrådet godkendte samtidig, at forvaltningen i henhold til hovedregulativet fremover bemyndigedes til at korrigere bilag til regulativet uden forelæggelse for økonomiudvalget eller byrådet.
- 205 -
Det nye kasseog regnskabsregulativ blev den 16. juni 2005 1 fremsendt til tilsynet, der ved
brev af 7. juli 2005 bl.a. udtalte: 2
”Tilsynet har noteret sig, at Farum Byråd har vedtaget et nyt kasseog regnskabsregulativ, og tilstillet dette Kommunernes Revision i overensstemmelse med
kommunestyrelseslovens § 42, stk. 7.
Tilsynet har ikke fundet konkret anledning til at gennemgå regulativets bestemmelser med henblik på at efterprøve om regulativet er i overensstemmelse med
lovgivningen, jf. § 48 a, i styrelsesloven.
For så vidt angår ajourføring af regulativet og byrådets beslutning om, at forvaltningen i henhold til regulativet fremover bemyndiges til at korrigere bilag uden
forelæggelse for økonomiudvalget eller byrådet, bemærkes, at § 42, stk. 7, indeholder et delegationsforbud, og at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade vedtagelsen af regulativet til økonomiudvalg, et stående udvalg eller forvaltningen.
Bilagene til regulativet må således ikke indeholde oplysninger, der skulle have
været indeholdt i regulativet, og som er en forudsætning for, at regulativet opfylder lovgivningens krav. Tilsynet forudsætter, at den vedtagne bemyndigelse administreres i overensstemmelse hermed.
Tilsynet bemærker i øvrigt, at regulativet ikke ses at indeholde en ikrafttrædelsesbestemmelse, ligesom der ikke i byrådets beslutning er taget stilling til, hvornår
regulativet træder i kraft. Tilsynet finder, at regulativet burde have indeholdt en
ikrafttrædelsesbestemmelse. Tilsynet skal anmode Farum Kommune om at oplyse,
hvornår regulativet træder i kraft.”
Farum Kommune meddelte den 5. august 2005 telefonisk tilsynet, at kasseog regnskabsregulativet var trådt i kraft ved vedtagelsen. 3
Den 9. november 2005 meddelte tilsynet kommunen, at punktet nu kunne afsluttes. 4
22.2.
Budgetafvigelser i Farum Kommune
I nedenstående tabel og figur er vist udviklingen i Farum Kommunes budgetter og regnskaber
på helt overordnet niveau for undersøgelsesperioden 1990 til 2003. 5
1
256-73,b317
256-73,b312f
3
256-73,b310
4
256-73,b33f
5
248-10,f3,b4
2
- 206 -
Tabellen og figuren viser, at der i perioden frem til 1999 hvert år i det korrigerede budget
bortset fra 1991 var budgetteret med et positivt driftsresultat. Fra 2000 til og med 2002 var
der i det korrigerede budget forventet et stort og stigende negativt driftsresultat.
I perioden 1990-1997 viste regnskabet et driftsresultat, der var positivt i alle årene, bortset fra
1991. Fra 1998 til 2002 viser regnskabet et driftsresultat, der var negativt med voldsomt stigende underskud fra år til år.
Afvigelserne mellem korrigeret budget og regnskab har svinget en del i undersøgelsesperioden. I årene 1990, 1992 og 1994 var der således små positive afvigelser, mens der i alle øvrige
år var negative afvigelser, som var særligt store i perioden 1997-2001. Afvigelser på tocifrede
og enkelte år trecifrede millionbeløb gennem en årrække set i forhold til et budget på et trecifret millionbeløb indikerer en mangelfuld budgetopfølgning og styring i de pågældende år.
Nærmere oplysninger om budgetafvigelser i undersøgelsesperioden fremgår af bilagene 4-6 til
den rapport om den kommunale revision i Farum Kommune, som HLB Mortensen & Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab har udarbejdet for Farum-kommissionen. 1
1
Rapporten med bilag er medtaget som bilag 4 til beretningen.
- 207 -
Budget, korrigeret budget og regnskab, Farum Kommune 1990 - 2003
1990
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
Oprindeligt Korrigeret
budget
budget
Regnskab
Afvigelser
Oprindeligt Korrigeret
------------------------------------------- 1.000 kr. ----------------------------------------
356.130
353.199
2.931
356.130
356.778
-648
360.320
350.162
10.158
4.190
-3.037
7.227
4.190
-6.616
10.806
1991
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
354.866
338.791
16.075
348.710
348.940
-230
343.776
347.926
-4.150
-11.090
9.135
-20.225
-4.934
-1.014
-3.920
1992
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
352.138
340.349
11.789
352.306
343.699
8.607
356.057
344.336
11.721
3.919
3.987
-68
3.751
637
3.114
1993
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
366.757
337.626
29.131
365.546
344.662
20.884
362.717
356.705
6.012
-4.040
19.079
-23.119
-2.829
12.043
-14.872
1994
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
390.933
368.933
22.000
394.346
365.993
28.353
396.190
364.916
31.274
5.257
-4.017
9.274
1.844
-1.077
2.921
1995
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
386.503
358.075
28.428
389.320
375.806
13.514
388.435
381.848
6.587
1.932
23.773
-21.841
-885
6.042
-6.927
1996
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
394.078
362.345
31.733
401.814
386.038
15.776
402.971
395.982
6.989
8.893
33.637
-24.744
1.157
9.944
-8.787
1997
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
434.575
394.337
40.238
437.539
393.365
44.174
432.367
420.588
11.779
-2.208
26.251
-28.459
-5.172
27.223
-32.395
1998
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
488.860
419.410
69.450
481.010
464.095
16.915
484.721
486.032
-1.311
-4.139
66.622
-70.761
3.711
21.937
-18.226
1999
Driftsindtægter
Netodriftsudgifter
Driftsresultat
506.683
478.700
27.983
507.375
485.775
21.600
503.239
512.593
-9.354
-3.444
33.893
-37.337
-4.136
26.818
-30.954
2000
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
594.814
512.959
81.855
594.814
518.579
76.235
557.372
584.156
-26.784
-37.442
71.197
-108.639
-37.442
65.577
-103.019
2001
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
608.280
542.626
65.654
608.280
602.126
6.154
616.375
675.626
-59.251
8.095
133.000
-124.905
8.095
73.500
-65.405
2002
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
639.000
832.900
-193.900
647.400
872.900
-225.500
649.300
879.970
-230.670
10.300
47.070
-36.770
1.900
7.070
-5.170
2003
Driftsindtægter
Nettodriftsudgifter
Driftsresultat
773.600
796.300
-22.700
778.600
885.800
-107.200
778.700
883.300
-104.600
5.100
87.000
-81.900
100
-2.500
2.600
Kilde: Farum Kommunes budgetter og regnskaber 1990 - 2003, 203-14 b203-214
- 208 -
- 209 -
1990
1991
1993
1995
Regnskab
1994
Korrigeret budget
1992
Kilde: Farum Kommunes budgetter og regnskaber 1990 – 2003, se tabel ovenfor
Oprindeligt budget
-231.000
-181.000
-131.000
-81.000
-31.000
19.000
69.000
1997
1998
1999
Afvig. til oprindeligt budget
1996
Driftsresultat
Budgetafvigelser 1990 - 2003
2001
2002
Afvig. til korrigeret budget
2000
2003
22.3.
Budget- og bevillingskontrol i Farum Kommune
Budgetopfølgningsarbejdet i byråd og udvalg skal fremgå af protokollerne for byrådet og de
respektive udvalg, herunder især økonomiudvalget, der har som væsentlig opgave at forestå
den løbende overordnede budgetopfølgning.
En gennemgang af økonomiudvalgs- og byrådsprotokollerne fra undersøgelsesperioden viser
et billede, hvor der i starten blev foretaget kvartalsvise budgetreguleringer, som senere blev
lidt færre for helt at ophøre fra 1998. Fra 2002 genoptog man budgetreguleringer, nu med
omfangsrige sagsfremstillinger.
22.3.1. 1990-1997
Hans Jørgen Brink har i et notat beskrevet budgetopfølgningsproceduren fra primo 1990 til
1998 således: 1
”1. Der udskrives en bruttoregnskabsrapport med forbruget pr. den sidste dato i
hver måned. Rapporten blev udsendt til Borgmesteren samt de budgetansvarlige i
hver forvaltning.
2. Økonomiafdelingen gennemgår rapporten og beder forvaltningerne om oplysninger hvis det forventede gennemsnitlige månedsforbrug viser en ukendt overskridelse.
3. Der gennemføres en kvartalsvis budgetregulering pr. den sidste dato i hvert
kvartal. Budgetreguleringen fremlægges for fagudvalgene i den anden måned i
kvartalet og for økonomiudvalg og byråd på de ordinære møder i den tredje måned i kvartalet.
4. Til hvert ordinært økonomiudvalg (månedsvis) udarbejder økonomiafdelingen
en oversigt over Farum Kommunes økonomi på det pågældende tidspunkt. Oversigten består af en hovedoversigt samt 3 tabeller.
Tabel 1 er et sammendrag for det seneste regnskab samt de 4 budgetår. For hvert
år vises det oprindelige budget (budgetforslag), de godkendte tillægsbevillinger
samt de forventede mer/mindreudgifter som der endnu ikke var givet tillægsbevillinger til.
1
247-1,f1,b4
- 210 -
Tabel 2 er en oversigt over de givne tillægsbevillinger fra hvert enkelt byrådsmøde.
Tabel 3 er som nævnt en oversigt over de forventede budgetændringer som økonomiafdelingen har fået kendskab til, men som endnu ikke er bevilliget af Byrådet.
5. Samtidig med tabellerne får økonomiudvalget udleveret et kort notat fra økonomiafdelingen om den aktuelle økonomiske situation på tidspunktet.”
I perioden 1990-1996 gennemførte Farum Byråd 3-4 budgetreguleringer om året. I 1990 blev
der samlet vedtaget tillagt kassebeholdningen godt 4,1 mio. kr. I 1991 blev der samlet vedtaget merudgifter finansieret af kassebeholdningen på knap 5 mio. kr., og i 1992 blev der vedtaget tillagt kassebeholdningen ca. 13,5 mio. kr. I 1993 vedtog man at finansiere merudgifter på
15,1 mio. kr. af kassebeholdningen. I 1994 blev det samlet vedtaget at tillægge kassebeholdningen 8,6 mio. kr. I 1995 blev der samlet vedtaget træk på kassebeholdningen på 12,3 mio.
kr. I 1996 blev der vedtaget et dobbelt så stort træk på kassebeholdningen, nemlig 24,7 mio.
kr. I 1997 var der kun budgetregulering pr. 1. marts, hvor der blev vedtaget tillagt kassebeholdningen 6,6 mio. kr.
I samme periode foretog økonomiudvalget med få undtagelser budgetopfølgning i alle dets
ordinære møder.
Følgende eksempel illustrerer behandlingen af budgetopfølgning og -regulering i økonomiudvalg og byråd i denne periode:
Økonomiudvalget behandlede den 30. april 1990 under pkt. 77 ”Budgetopfølgning” med følgende sagsfremstilling: 1
”Ifølge de af økonomiudvalget fastsatte regler om budgetog bevillingskontrol
skal forvaltningen i hvert (ordinært) økonomiudvalgsmøde, fremlægge en økonomisk flerårsoversigt, der angiver et skøn over udviklingen i kommunens samlede
økonomi i det løbende og de følgende regnskabsår.
Oversigten skal bl.a. angive de af byrådet meddelte tillægsbevillinger og besluttede ændringer i rådighedsbeløb. Endvidere skal oversigten indeholde en angivelse
af de usikkerhedsmomenter ved skønnet, som forvaltningen er bekendt med.
1
305-1,f1,b119
- 211 -
Bilag:
- økonomisk flerårsoversigt maj 1990.
Beslutning: Økonomiudvalget tager oversigten til efterretning og oversender ændringsforslaget til udtalelse i udvalgene med henblik på at der på byrådsmødet den
6. juni træffes beslutning om hvorvidt forslagene skal medtages i forvaltningens
budgetoplæg.
Hans Carl Nielsen (A) kan ikke godkende den økonomiske flerårsoversigt, bl.a.
fordi den er baseret på en række væsentlige ændringer i budgettet, som ikke har
været behandlet i byrådet men alene i VK’s byrådsgrupper.”
Bent Jensen (UP) tager forbehold for oversigten.”
På økonomiudvalgets møde den 29. maj 1990 behandledes under pkt. 105 ” Budgetregulering
pr. 1.4.1990 (alle udvalg)” med følgende sagsfremstilling: 1
”Ifølge de af økonomiudvalget fastsatte regler for budgetog bevillingskontrol
skal forvaltningerne pr. den 1. i månederne januar, april, juli og oktober udarbejde
forslag til budgetregulering, d.v.s. ansøgning om (negativ eller positiv) tillægsbevilling/ændring af rådighedsbeløb i de tilfælde, hvor budgetforudsætningerne er
blevet ændret (f.eks. som følge af ændret lovgivning eller en anden pris- og lønstigning end tidligere forudsat).
Pr. 1.4.1990 har forvaltningen udarbejdet følgende forslag til budgetregulering
(tus.kr.):
Udvalg
Indtægter
Teknisk udvalg
Drift
Beredskabskomm.
-20
0
0
0
Skoleudvalget
740
0
Fritids- og kulturudv.
182
Socialudvalget
Drift
Refusion
951
- 70
-260
1.258
30
187
3.328
-327
Økonomiudvalget
drift
renter
afdrag
I alt
1
Udgifter
305-1,f1,b179
- 212 -
-657
af ovennævnte beløb udgør 1.250.000 kr. overførte beløb fra 1989 i henhold til
reglerne om overførselsadgang.
Udvalgene anbefaler budgetreguleringerne.
Økonomisk forvaltning indstiller, at nettomerudgiften på 2.671.000 kr. finansieres
af kassebeholdningen.
Beslutning: Anbefales.”
I samme møde behandlede økonomiudvalget under pkt. 106 ”Ændringsforslag til budget 1990
samt budgetårene 1991-94.” 1 Flertallet anbefalede indstillingen fra økonomisk forvaltning,
hvorefter besparelser for 1990 på i alt 3.443.000 kr., såfremt disse blev godkendt, henlagdes
til kassebeholdningen, og at ændringsforslag for årene 1991-94 indarbejdedes i forvaltningens
budgetoplæg for 1991 samt budgetoverslagsårene 1992-94.
Byrådet godkendte den 6. juni 1990 under pkt. 112 de indstillede budgetreguleringer og under
pkt. 113 med enkelte ændringer tillige ændringsforslagene til budget 1990 og budgetårene
1991-94. 2
22.3.2. 1998-2000
I 1998 ophørte den hidtidige budgetopfølgning i økonomiudvalget. Økonomiudvalget behandlede den 17. marts 1998 som punkt 14:
”Farum kommunes økonomi
Sagsfremstilling:
I forlængelse af Byrådskonferencen den 30.1.1998 er det almindelige punkt om
budgetopfølgning udgået, idet der arbejdes med en revidering af kommunens
økonomi og forslag til ændringer vil blive fremlagt ved økonomiudvalgets ordinære møde den 5. maj 1998.
Beslutning: Taget til efterretning.”
På mødet den 5. maj 1998 3 blev punktet udsat til et ekstraordinært møde den 12. maj 1998.
1
305-1,f1,b181ff
249-1,b240ff
3
305-9,f1, b87
2
- 213 -
Den 12. maj 1998 vedtog økonomiudvalg og byråd årets eneste budgetregulering, der indeholdt en række besparelser. 1
Økonomiudvalget havde på ny kommunens økonomi på dagsordenen den 2. juni 1998 med
følgende tilførsel til protokollen: 2
”Ifølge de af Økonomiudvalget fastsatte regler om budgetog bevillingskontrol
skal forvaltningen i hvert ordinært økonomiudvalgsmøde fremlægge en økonomisk flerårsoversigt, der angiver udviklingen i Kommunens samlede økonomi i
det løbende og de efterfølgende regnskabsår.
I forlængelse af hele budgetgennemgangen/reguleringen i maj 1998, er der under
udarbejdelse en revideret og ajourført oversigt. Denne oversigt vil blive fremlagt
ved et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 26.6.98.
Der vil til mødet den 2.6.98 blive udarbejdet og fremlagt en likviditetskurve over
udviklingen fra 1.1.98.
Regnskabet for 1997 vil ligeledes blive behandlet på det ekstraordinære møde den
26.6.98. (selve regnskabet udsendes før mødet).
Beslutning: Til efterretning.”
Af protokollen for økonomiudvalgsmødet den 26. juni 1998 fremgår, at økonomidirektøren på
mødet gav en redegørelse for status på Farum Kommunes økonomi, og at udvalget tog denne
til efterretning. 3
Protokollen for årets resterende møder indeholder ikke tilførsler om fremlæggelse af den
ovenfor nævnte økonomiske flerårsoversigt.
På en budgetkonference den 11. maj 1999 blev der fremlagt et materiale benævnt ”Budgetrevision” med 23 bilag. 4 Der blev endvidere fremlagt en budgetfremskrivning 1999-2025, en
såkaldt 25-årsoversigt, der omtales nærmere nedenfor.
1
249-9,b70, og 220-130,b5ff
305-9,f1,b134
3
305-9,f1,b149
4
853-42,f17,b127-151
2
- 214 -
På byrådsmødet den 8. juni 1999 blev der herefter truffet beslutning om en ”budgetrevision”.
Punktet blev behandlet i økonomiudvalget samme dag, hvor også en økonomioversigt med
tilhørende bemærkninger blev fremlagt. 1 Sagsfremstillingen i byrådsprotokollen rummer ingen nærmere oplysninger, herunder ingen angivelser af beløbsstørrelser, tillægsbevillinger og
finansiering for de enkelte udvalg. 2 Der forefindes en ”Hovedoversigt maj 1999” dateret 21.
maj 1999, som formentlig er blevet fremlagt i økonomiudvalget og i byrådet. 3 Heraf fremgår
det, at de samlede driftsudgifter ifølge tidligere korrigeret budget forhøjes med 28,2 mio. kr.
eller ca. 5 %. De budgetterede anlægsudgifter forhøjes med 3 mio. kr. Udgifter til renter og
afdrag nedsættes med ca. 8,5 mio. kr., og finansiering inkl. kirkelig ligning forhøjes med ca. 7
mio. kr. Der er ikke angivet nogen finansiering af den heraf følgende samlede nettomerudgift
på 15,7 mio. kr.
Byråd og økonomiudvalg behandlede ifølge protokollerne herefter først budgetreguleringer
igen efter Farum-sagens opkomst i 2002.
I det i efteråret 1999 imellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet indgåede budgetforlig for 2000 indgik bl.a. følgende bestemmelser:
”
• Parterne er enige om, at informationsniveauet i budgetter og regnskaber skal
forbedres. Oplysningerne skal være mere udfyldende og overskuelige. Til brug
for kommende budgetter og regnskaber skal der udarbejdes en manual, der beskriver indhold og krav til bemærkninger.
• Parterne forpligter sig til, at der ikke igangsættes ufinansierede aktiviteter eller
besluttes tillægsbevillinger i år 2000 uden at der enighed herom. Parterne mødes derfor hver måned mandag morgen forud for møder i økonomiudvalget.” 4
I 2000 skete den eneste politiske behandling af kommunens generelle økonomiske stilling
ifølge protokollerne på økonomiudvalgsmødet den 11. april 2000 (lukket møde) under punkt
38 ”Farum Kommunes økonomi”: 5
1
336-1,f2,b102ff
337-1,f2,b93f
3
853-42,f17,b124ff. (Byrådsmedlem Lis Jakobsens arkiv).
4
203-11,f1,b10
5
336-2,f2,b72
2
- 215 -
”Sagsfremstilling:
En revideret økonomisk oversigt vil blive fremlagt for udvalget senest på mødet.
Beslutning:
Oversigten blev taget til efterretning.”
Helene Lund (SF) havde stillet forslag om overførelse af punktet til åben dagsorden, hvilket
var blevet forkastet af de øvrige 6 medlemmer af udvalget.
Af et notat af 13. april 2000 fra Økonomisk Politisk Sekretariat fremgik, at der efter ønske
fremsat på økonomiudvalgsmødet nu var blevet udarbejdet en opdateret 25-årsoversigt over
Farum Kommunes økonomi. 1
Den 27. juni 2000 skrev Peter Brixtofte til økonomichef Martin Vith: 2
”Kære Martin
Jeg savner virkelig kommentarer til vores økonomital.
På nogle området ser det godt ud - andre skidt. Hvad er forklaringen?
Kunne vi ikke aftale, at der bliver lavet en analyse af udviklingen hver
måned?
Mange venlige hilsener
Peter”
Budgetopfølgning for september 2000 blev af forvaltningen fremsendt til borgmesteren med
følgende følgebrev: 3
”Hej Peter,
Hermed budgetopfølgningen for september 2000, hvor der i stigende grad tegner
sig et billede af slutresultatet for 2000. Vi arbejder til stadighed for at ensarte og
udvikle budgetopfølgningen.
På baggrund af budgetopfølgningen for september 2000 indstiller økonomisk Politisk Sekretariat, at der foretages en budgetrevision på næste Økonomiudvalgs1
963-16
544-31,b10
3
349-8,b98
2
- 216 -
møde og Byrådsmøde tirsdag den 14. november 2000, hvor de fornødne mer- og
mindrebevillinger besluttes af Byrådet.”
I en af forvaltningen udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. oktober 2000 anførtes: 1
”Hermed følger budgetopfølgningen for oktober, hvor der i stigende grad tegner
sig et billede af slutresultatet for 2000. Økonomisk Politisk Sekretariat indstiller at
der foretages en budgetrevision på næste økonomiudvalgsmøde og Byrådsmøde
tirsdag den 5. december 2000 hvor de fornødne bevillinger besluttes af Byrådet.”
Af de vedlagte budgetopfølgningsskemaer fremgik, at de samlede nettodriftsudgifter for året
skønnedes til 567,3 mio. kr. mod 517,4 mio. kr. ifølge korrigeret budget 2000 eller en overskridelse med 49,9 mio. kr. svarende til knap 10 %. Indtægterne fra skatter og generelle tilskud skønnedes samlet 4,5 mio. kr. højere. Ejendomsudgifter skønnedes at blive ca. 16 mio.
kr. lavere med bemærkningen ”ændring af leasingaftale”. Renteindtægterne blev skønnet 6
mio. kr. lavere end ifølge korrigeret budget med henvisning til, at den gennemsnitlige kassebeholdning 2000 på grund af større anlægsaktivitet ville blive lavere end forudsat ved budgetlægningen. Posten anlægsudgifter/ejendomssalg, der i korrigeret budget var skønnet til en
indtægt på 10,6 mio. kr. udgjorde pr. 31. oktober 2000 en udgift på 45,3 mio. kr. og blev nu
for året skønnet til en udgift på 24 mio. kr., med bemærkningen ”forudsat at ejendomssalg
gennemføres”. Samlet skønnedes ”forbrug af likvide midler” forøget med 70,1 mio. kr.
Budgetopfølgningen blev ikke behandlet i økonomiudvalg eller byråd, og der blev følgelig
ikke foretaget nogen budgetregulering.
Ved det i efteråret 2000 imellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti
og Socialdemokratiet indgåede budgetforlig for 2001 aftalte parterne følgende: 2
”Parterne mødes en gang hver måned (eller efter behov) forud for, at dagsordenen
til økonomiudvalgs/Byrådsmøde udarbejdes, hvor forslag, der medfører merbevillinger, fremlægges med henblik på at opnå enighed herom.”
1
2
549-1,b14ff
203-12,f1,b10
- 217 -
22.3.3. 2001
Forvaltningens løbende udarbejdelse af budgetopfølgningsskemaer vedrørende udvalgenes
driftsaktiviteter fortsatte i 2001. 1
Carsten Lehrmann, der fra 1. oktober 2000 var ansat i kommunens økonomiske forvaltning og
fra 1. februar 2001 var økonomidirektør, har i et notat beskrevet budgetopfølgningsproceduren for perioden 1. februar til 15. december 2001: 2
1. ”Der udskrives hver måned en bruttoregnskabsrapport med forbruget år til dato
i overensstemmelse med gældende praksis. Rapporten udsendes til de budgetansvarlige i hver forvaltning samt til ordførende direktør og borgmester.
2. De budgetansvarlige eller den decentrale økonomicontroller udfylder hver måned et fast budgetopfølgningsskema som indeholder oplysninger om oprindeligt budget, korrigeret budget, forbrug og forbrugsprocent. Med udgangspunkt i
disse oplysninger årsagsforklarede de budgetansvarlige et eventuelt merforbrug. Herudover skal de budgetansvarlige tage stilling til det forventede årsforbrug og eventuelt merforbrug i forhold til korrigeret budget. Økonomiafdelingen sikrede at alle behandlede skemaet.
3. Ved større forventede overskridelser af korrigeret budget så skal den budgetansvarlige for området udfærdige et notat på området som nærmere årsagsforklarer merforbruget.
4. Mindst hver tredje måned afholdes møde med de budgetansvarlige og den decentrale økonomicontroller for at færdiggøre budgetopfølgningen til politisk
behandling i fagudvalgene.
5. Fagudvalget skal ansøge om tillægsbevilling eller foretage kompenserende besparelser hvis udvalget også vurderer at det totale forbrug forventes at overskride det korrigerede budget.
6. Den centrale økonomifunktion samler de færdige budgetopfølgningsskemaer
for samtlige områder og udarbejder en oversigt som viser det forventede merforbrug pr område. Budgetopfølgningsskemaer og oversigt samt eventuelle notater er herefter fremsendt til borgmesteren.”
1
Jf. nærmere herom den til straffesagen udarbejdede revisionsrapport, 221-1,f1,b73f. Der forefindes dog ifølge
rapporten ikke i det for revisorerne forelagte materiale budgetopfølgningsskemaer dækkende samtlige udvalg for
alle årets måneder, ligesom det ikke af sagens materiale ses, hvorvidt forvaltningen i 2001 foretog budgetopfølgning vedrørende anlægsaktiviteten.
2
247-1,f1,b26
- 218 -
Protokollerne for 2001 for økonomiudvalget indeholder ingen oplysninger om budgetopfølgning før økonomiudvalgsmøde den 15. november 2001, og de af forvaltningen udarbejdede
budgetopfølgningsskemaer er således ikke forud for dette tidspunkt tilgået økonomiudvalget. 1
22.3.3.1. Byrådsmøde den 12. juni 2001
Farum Byråd blev den 12. juni 2001 i forbindelse med beslutning om at afgive regnskab 2000
til revision 2 præsenteret for regnskabstal for 2001, idet regnskab 2000 indeholdt en såkaldt
25-årsoversigt dateret 12. juni 2001 med angivelse af bl.a. forventede regnskabstal for 2001.
Heri var nettodriftsudgifterne angivet til 596,266 mio. kr. mod 542,626 mio. kr. i det oprindelige budget for 2000 3. Økonomiudvalget havde behandlet sagen i møde samme dag og havde i
den forbindelse truffet beslutning om, at der fremover skulle udarbejdes en oversigt over
kommunens likviditet til hvert økonomiudvalgsmøde. 4
Af båndudskriften fra byrådsmødet den 12. juni 2001, pkt. 62, fremgår, at borgmester Peter
Brixtofte udtalte: 5
“Så går vi videre til Regnskab 2000. Og der ser det … regnskabet ud og økonomiudvalget har behandlet det og anbefaler regnskabet oversendes til revisionen. Og
så er vi enige om, at der hver gang er oversigt over kommunens likviditet. Det vil
sige, at kassebeholdningen - jeg kan oplyse, at den er på 708 millioner kr. dags dato 6 og er Danmarks største kassebeholdning uden forbehold, så.
Ellers vil jeg sige, at vores regnskabsår har været præget af, at vi har investeret, og
vi er i gang med en meget spændende udbygning af kommunen. Vi har købt en
række ejendomme og på den baggrund har vi, på baggrund af de tal vi har for
2000 og på baggrund af de tal, vi kender for 2001, og på baggrund af de økonomiske prognoser vi har. Så kan vi nu sige, at vores skatter, både indkomstskat og
personskat kan holdes uændrede i de kommende år. Samtidig med at vi vil få en
likviditet, som er i underkanten af 1 milliard kr. Det nok for tidligt at love skattelettelser, for det afhænger også lidt af, hvor mange merudgifter der kommer som
1
Som også lagt til grund i straffesagen mod Peter Brixtofte, Hillerød Kriminalrets dom af 10. april 2007, s704ff,
og Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009, s24ff. (beretningens bilag 9.1. og 9.2.)
2
Protokol nr. 62 er medtaget i beretningens bilag 3 under 337-3,f1,b113-114.
3
203-11,f5,b5
4
336-3,f2,b104f
5
975-96,f6
6
Af den af Farum Kommune til Indenrigsministeriet den 7. marts 2002 afleveret beholdningsopgørelse over
likvide aktiver fremgår, at der i beløbet er indregnet deponerede midler med 552 mio. kr. ligesom den af borgmesteren uden byrådets vidende i april 2001 optagne kassekredit på 250 mio. kr. er medregnet. Ved korrektion
herfor var kassebeholdningen således minus 94 mio. kr. (184-39,f1,b639).
- 219 -
følge af de nye indbyggere, vi får i byen. Men i hvert tilfælde er det meget, meget
glædeligt, at vi kan konstatere, at vi har så god styr på økonomien, at vi kan sige,
at i de kommende år ikke er grundlag for at forhøje skatterne, hvad man må forudse i en række andre kommuner. Det, der er det kedelige ved dette regnskab, det er,
at der er en række udgiftsposter, som blev betydelig større end forudset. Hvis man
ser på detaljerne i, hvad det er, så er det desværre udgifter, som er ufravigelige.
Det vil sige, at der er flere på plejehjem, og der er flere, som har psykiske problemer, der er flere børnefamilier i krise, og mange andre tilsvarende eksempler er
der. Jeg kan læse fra andre kommuner, at det desværre er en landstendens, og at
der åbenbart er et finansielt problem mellem kommunerne og staten omkring alle
de øgede sociale udgifter.
Vi er så heldig stillet, at vi kan rumme den merudgift i denne økonomiske vækst,
vi kommer ind i, og derfor er vi så heldige, at kunne sige uændrede skatter i de
kommende år og en kassebeholdning på underkanten af en milliard. Det er noget,
som vil noget, og som gør, at vi står styrket til de kommende år. Vi har også lavet
prognosen helt frem til år 2025, som vi også ser det på meget lang sigt, og det ser
endnu bedre ud, men der er også langt til 2025. Lad os holde til, at i de kommende
år ser det ganske fornuftigt ud. Vi kan kombinere ved at have en af de laveste
skatteprocenter i Danmark, den laveste grundskyld med et meget højt serviceniveau, og en likviditet, som er Danmarkshistoriens største for nogen kommune.
Og med det vil jeg anbefale økonomiudvalgets indstilling - nemlig at vi oversender regnskabet til revisionen.”
22.3.3.2. Byrådsmøde den 9. oktober 2001
Næste gang byrådet blev præsenteret for regnskabstal vedrørende 2001 var på byrådsmødet
den 9. oktober 2001, hvor budget 2002 blev 2. behandlet og vedtaget af et flertal (V bortset
fra Lars Gram, C og A). 1
Budget 2002 indeholdt en tabel 9 vedrørende “Farum Kommunes økonomi 2001-2005 med
kolonner for korrigeret budget 2001, budgetforslag 2002 og budgetoverslagsårene 2003-2005.
I tabellens korrigerede budget for 2001 var nettodriftsudgifterne angivet til 590,961 mio. kr.
Tabellen indeholdt ikke oplysninger vedrørende det oprindelige budget 2001, og forøgelsen af
nettodriftsudgifterne i forhold hertil på i alt 48,335 mio. kr. var ikke omtalt.
1
Protokol nr. 106 er medtaget i beretningens bilag 3 under 337-3,f1,b194-196.
- 220 -
Af båndudskriften af behandlingen af budget 2002 på byrådsmødet den 9. oktober 2001 fremgår bl.a. følgende udtalelser: 1
Peter Brixtofte (V):
”… Vi har udviklet mange nye boligområder. Det følges nu op af, at vi nord for
Slangerupvej, efter købet af kasernen, får yderligere formentlig 1.600 nye boliger.
Jeg har været til møde i HUR i dag, så jeg kan sige, at det formentlig bliver 1.600
nye boliger. Og formentlig altså lidt mere end 4.000 nye indbyggere. De kommer
til byen. De bliver skatteborgere. De er med til at betale deres andel af fællesskabet. Der er mange faste omkostninger. Det er ligesom, når man finder en pige, når
man er ung, og så bliver man to til at deles om omkostningerne. På samme måde
er det her. Hvis man kan finde nogen, som man mener kan dele de faste omkostninger. Så bliver det jo billigere for os alle sammen. Sådan er det. Fordi der ikke
skal et nyt rådhus, der skal ikke nye veje, selv jeg foreslår ikke et nyt stadion. Og
det vil sige, at der er en masse faste omkostninger, som vi bliver bare flere om at
deles. Så bliver der selvfølgelig nogle tillægsomkostninger til, at nogen skal have
passet deres børn og meget til. Det er også indlagt i budgettet i vores langtidsplanlægning. Der er indlagt et beløb. Et skønnet beløb over hvad det koster. Det kan
man diskutere, om det er højere eller lavere, men vi har taget højde for det. Det er
indlagt i vores budgetlægning.
I Farum Byråd er købet af kasernen sket enstemmigt. … Og den udvikling indebærer - udover en stor engangsindtægt - så indebærer det, at der kommer en række
nye skatteborgere. Og selvfølgelig er deres skatteindtægter indregnet i vores fremtidsbudgetter. … Når vi lægger alle de investeringer sammen, vi har lavet. Den
udvikling vi er i gang med. De besparelser vi har lavet gennem årene. Og uanset
om der på sidste års budget var en overskridelse på 50 mio. kr., som skyldtes skolepsykologisk rådgivning, handicappede børn, ældre på plejehjem osv. Fra en ende af. Hvor nogen af dem der kritiserer, “det er uansvarligt”. De siger, når jeg
spurgte dem, “hvad er det for en udgift, vi ikke skulle have afholdt?”. Det ved de
ikke. Hvad er det så, I er utilfredse med. Det kan være, at vi skulle være dygtige
til at forudsige udviklingen, men det er ikke nogen udgifter, vi har taget stilling til,
for det er lovbundne udgifter. Det er udgifter efter det serviceniveau, vi har haft
her.
Hele den udvikling er indregnet i vores budgetforslag. Indregnet i 2001- budgettet. Alt er indregnet. Og vi kan nu fremlægge, at det serviceniveau og den skatteprocent, at vi får en god økonomi. Vi har en god økonomi. Efter at man fraregnede det, der hedder kortfristet gæld, som nogen er så optaget af. Så er der alligevel
520 mio. kr. - tror jeg - 528 mio. kr. i kassen. 528 lige i kassen nu. Over ½ mia.
har vi i kassen. 2 Og det ved alle, der er her til stede, at vi har. Sådan er det. Og
1
975-99,f4
Af en af Farum Kommune til Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 5. marts 2002 afleveret beholdningsopgørelse over likvide aktiver fremgår, at kassebeholdningen den 9. oktober 2001 var minus 302 mio. kr., når der
korrigeres for deponerede midler med 552 mio. kr. samt den af borgmesteren i april 2001 uden byrådets vidende
optagne kassekredit på 250 mio. kr. (184-39,f1,b643).
2
- 221 -
derudover har vi købt ejendomme ind for 200 mio., som vi har lagt ud. Så vi havde en gæld på 700 mio. Med de 200 er heldigvis 800 mio. værd og 1.000 mio.
værd. Afhængig af hvor godt vi kan sælge dem. Der er ikke nogen kommune i
Danmark, der har nogen bedre og sundere økonomisk baggrund, end vi har. Og
det ved alle, der vil vide det, at det er sådan. Hvis man ikke vil vide det og bare
ser fjendebilleder, så kan man have den opfattelse. Men alle der ved det - ved det.
Vi har lavet fremskrivninger af vores budgetter og er revideret i forhold til, hvad
vi mener helt frem til år 2025. Vi ser helt frem til 2025. Vi ved, hvad der sker den
dag, vi skal købe, hvis vi vil købe vores bygninger tilbage for 10 % af det, vi har
fået for dem. Det bliver halvandet hundrede mio. Og til den tid så har vi ca. 2 mia.
Så det er rigeligt, og så falder den årlige lejeudgift så i øvrigt med 120 året efter.
Vores økonomi er god og stærk på kort sigt, på mellemlangt sigt og på rigtig langt
sigt. Det er en meget sund udvikling, vi er inde i. Og derfor er det en stor glæde
nu at kunne anbefale overfor byrådet, at vi stemmer ja til et budget, som gør
Danmarks højeste serviceniveau endnu højere. Som gør landets laveste skatteprocenter i forhold til, hvad man får for pengene endnu lavere, og som forstærker vores økonomi endnu mere, som i forvejen er meget stærk.”
Sabine Kirchmeier-Andersen (A):
“Der er mange ting, som jeg gerne ville have brugt pengene på i det kommende år
eller mange forslag, jeg gerne ville have fremført. Men for mig har det været vigtigere at sende et signal om, at jeg synes, at der er nogle problemer med vores
overordnede økonomiske strategi. Jeg synes, at de problemer, der er i det nuværende budget, de er så store, at de skal hvile på nogle helt andre principper, før vi
kan snakke videre om resten. Jeg synes ikke det nytter noget at påføre kommunen
flere udgifter, når vi har et underskud på driften i størrelsen 50 mio. kr., som du
har nævnt, og hvor man også kan frygte, at det vil være noget lignende, der vil ske
i år. Så det er ikke kun i år.
Jeg synes man skal sætte hælene i og føre en anden økonomisk kurs. Og det jeg
har foreslået, det er tre ting. Men allerførst vil jeg lige sige, hvad det er for nogen
problemer, jeg har i budgettet.
Det første det er, at man forudsætter faktisk at ca. 113 mio. kr. af budgettet af
driftsudgifterne, skal finansieres ved indtægter for salg af de grunde, som vi har
omtalt. Og noget lignende forventes faktisk at ske det følgende år, sådan så at
overskuddet fra salgene af grundene reelt bliver anvendt til det daglige forbrug.
Og det vil sige, at der er budgetteret med, at vores udgifter langt overstiger vores
indtægter, og at vi finansierer overforbruget ved at sælge grundene. Og det synes
jeg ikke, er betryggende og heller ikke ansvarligt over for kommende generationer. Det er den ene ting, jeg synes er problematisk.
Den anden ting det er, at der ikke er nogen steder i budgettet, hvor der er taget ordentlig højde for offentlige anlægsudgifter i forbindelse med flytningen af de
3.500 måske 4.000 borgere, der kommer til kommunen. Og der må man forvente,
at der skal etableres institutioner og skoler og veje og andre offentlige anlæg. Og
- 222 -
der er også peget på mulige placeringer af institutioner og skoler i det område i
lokalplanerne, og det vil være en enestående chance at bruge indtægterne fra det
salg, kasernegrunden f.eks., til at finansiere de udgifter i stedet for at bruge dem.
Det synes jeg er meget bekymrende.
En tredje ting jeg vil sige, der er problematisk i budgettet, det er, at de driftsudgifter man har afsat til kommunen til de borgere, der kommer i kommunen, de synes
jeg, er sat urealistisk lavt. Jeg har spurgt om det flere gange, og jeg har fået oplyst,
at man regner med, at man kun belaster kommunens budget med ca. 5.000 kr. pr.
borger om året. Selv om man i dag ved, at det gennemsnitlige forbrug pr. borger
er ca. 30.000 kr. Og det synes jeg ikke, man kan være bekendt som ansvarlig politiker, og man kan ikke hylde det princip: Lad os bare solde pengene op nu her, og
så skal det nok gå alt sammen, det håber vi på. Så derfor så har jeg foreslået, at
økonomiudvalget de udarbejder et andet budget - ændret årsbudget - som hviler på
nogen andre grundpræmisser. Og den første præmis det er, at der skal være balance i indtægter og udgifter. Det andet det er, at nettoindtægterne for salget af Rørmosegård og Farum Kaserne det skal hensættes på en særlig anlægskonto, sådan
så man har pengene. Og jeg synes, at de faciliteter, der vil være brug for, de kan
finansieres fra den særlige anlægskonto. Og det er givetvis, at der vil være penge
til overs, så vil man jo også kunne finansiere andre rare ting ved det beløb. Man
kan også bruge renterne f.eks. Man kan gøre mange interessante ting. Så synes
jeg, at man skal beregne de udgifter, som de nye borgere vil påføre os efter det
samme princip, som man normalt beregner, når man beregner kommunens udgiftsbehov. F.eks. når man snakker udligningsordninger. Der kan man se af Indenrigsministeriets tal, at f.eks. unge mellem 17 og 19 år de koster ca. 8.000 kr. om
måneden, og unge mellem 0 og 6 år eller børn de koster ca. 40. Og der er en helt
klar opsplitning mellem de forskellige aldersgrupper, hvor meget man regner med,
at de i gennemsnit koster. Det kunne man have lagt til grund i stedet for bare at sige, at de alle sammen kun koster 5.000. Så det er de ting, jeg synes, man burde
have gjort i det her budget, og jeg har prøvet af få gehør for det, men der har ikke
rigtig været så meget genklang over for de ting, jeg har sagt. Jeg håber selv følgelig stadigvæk, at nogen her i byrådet vil overveje det her positivt. Det er ikke et
ønske om at provokere nogen eller genere nogen. Jeg vil sådan set bare have orden i den kommunale økonomi, og jeg mener, at det er vores pligt at sørge for, at
budgetterne de hviler på et realistisk grundlag. Jeg synes ikke, vi kan spille hasard
på borgernes vegne, og i det foreliggende forslag der mener jeg altså, at der er alt
for mange ukendte faktorer. Hvad sker der f.eks., hvis de nye borgere ikke leverer
så mange skatteindtægter, som vi regner med? Hvad sker der, hvis det viser sig, at
de har brug for flere kommunale ydelser, som vi forventer? Hvad sker der, hvis vi
slet ikke får så mange indtægter fra grundene, som vi tror, eller hvis salget går
mere trægt? Allerede nu så ser det ud til, at vi ikke kan sælge lige så meget af
Rørmosegård, som vi oprindeligt regnede med, fordi der bliver lavet et naturfredningsområde. Jeg siger ikke, at vi skal tage højde for alt og lade os fuldstændig
lamme af, at der er problemer ude i fremtiden, men jeg synes, det er tåbeligt ikke
at tage højde for fremtiden, når man rent faktisk har muligheden for det. Så vil jeg
godt understrege, at vi er parate til at tage et medansvar, når man skal arbejde med
Farum Kommunes økonomi. Men det skal altså være på de rigtige præmisser, og
de er ikke til stede. Jeg vil også godt medvirke til skattenedsættelser, hvis det er
- 223 -
nødvendigt, når der engang er basis for det i kommunens økonomi, og det ikke bare forekommer ved grundsalg, samtidig med at man glemmer andre vigtige udbygninger. Så vi vil godt være med til at feste - det er slet ikke det - når der er
økonomisk grundlag for det.
Det forudsættes altså, at der er balance mellem de løbende indtægter og udgifter,
og den balance har ikke eksisteret i denne her valgperiode, synes jeg. Og jeg er
bange for at situationen forværres i de kommende år, hvis det her forlig bliver
vedtaget.”
Lars Gram (V):
“Jeg vil ikke stemme for budget 2002 på grund af manglende informationer ved
behandlingen af budgettet. Vi har ikke kunne få en økonomisk status for driftsområdet i indeværende år. Vi har ingen samlet forklaring på de stærkt voksende lejeudgifter af kommunens ejendomme under den såkaldte Farum-model.
Det er der ikke noget nyt i, at vi har et lavt informationsniveau. Offentligheden,
byens borgere, og byrådets medlemmer er igennem lang tid blevet dårligt informeret. Men med budget 2002 er der nået et niveau, hvor jeg personligt må sige
fra. Der er lagt et røgslør ud over kommunens økonomi, og eksakte tal oplyses
kun modvilligt.
Behandlingen af de sidste års regnskaber taler sit tydelige sprog. Regnskab 99
blev i januar fremlagt til godkendelse med en revisionsprotokol fyldt med belastende anmærkninger. Det var flere måneder for sent, og regnskabsgodkendelsen
var sat på som et lukket dagsordenspunkt.
Regnskab 2000 er præsenteret for byrådet med betydelige overskridelser. I revisionsprotokollen, som vi skal behandle senere i dagsordenen, er der flere anmærkninger ligesom sidste år, og revisionen anfører oven i købet, at nogle af de forhold, som blev påtalt ved sidste års revision - og som var baggrunden for at jeg og
andre byrådsmedlemmer ikke stemte for en godkendelse af regnskabet - endnu ikke er i orden.
Regnskab 2001 foreligger i sagens natur ikke, men som tidligere nævnt har byrådet endnu ikke, her midt i 10. måned, på noget tidspunkt fremlagt en regnskabsrapport på driftsudgifterne. Det vil sige som byrådsmedlem har jeg ingen mulighed for at vide, hvor vi står her ved indgangen til 4. kvartal 2001.
Men hensyn til lejeudgifterne under Farum-modellen er det ikke muligt helt korrekt at se baggrunden for de væsentlige forhøjelser. Den årlige leje er nu ikke
mindre end 175 mio. Jeg er klar over … at der er kommet et stykke papir, hvor det
er 10 mio. lavere, men det er stadigvæk en stigning, en kraftig stigning.
Jeg vil godt henvise til budgettet. Hvis man vil følge med i bogen, så er det udvalgsbemærkningerne under forsyning- og ejendomsudvalget, faneblad 4, side 13.
Der er noget med faste lejeudgifter. Jeg vil lige fremhæve et par af lejearrange-
- 224 -
menterne. Linie 64 - opvisningshal. Det er den flotte Farum Arena. Her er den årlige lejeudgift 12,7 mio. svarende til en anlægsudgift mellem 125 og 160 mio. kr.
afhængig af... Det er 3-4 gange mere, end byrådet har godkendt. Hvad skyldes
overskridelsen? Det er ikke oplyst.
Linie 66 og 67 - Den samlede udgift til stadion Farum Park er nu steget til 33 mio.
kr. om året. I budgettet sidste år var overslaget for 2002 26 mio. Jeg formoder, det
er fordi, byggeriet er blevet dyrere - der er måske også noget med renter. Men altså, der er sket et eller andet siden for et år siden. Hvad er der sket? Det er der ikke
ofret en bemærkning på i budgettet eller i byrådssalen. Og i begge tilfælde er der
tale om overskridelse af de byggesummer eller lejeværdier, som byrådet har godkendt.
Oversigten over de faste lejeudgifter er central for bedømmelsen af Farums økonomi i dag og de næste årtier. Alligevel er det et område, hvor byrådsmedlemmerne ingen indsigt har. Administrationen af byggeregnskaberne foregår i snævre
cirkler, og blandt politikerne tror jeg kun, det er borgmesteren, der kender indholdet. Og det på trods af, at der er tale om en anlægskapital i milliardklassen. Byrådet har ikke på noget tidspunkt fået en gennemgang af disse anlægsregnskaber.
Jeg ville gerne kunne stemme for budget 2002, og som afgående byrådsmedlem
overlade det til det kommende byråd at forvalte budgettet. Men med baggrund i de
mangler, som jeg har omtalt, vil jeg undlade at stemme for budget 2002.”
Helene Lund (F):
“Lad mig så lige sige til Per Edrén som jo gør sig sådan lidt til bedste over, at
”sidste år var det åbenbart godt nok, og i år er det slet ikke godt nok”. For det første var det hele overhovedet ikke godt nok sidste år. Vi slog jo 7 kors for sig. Man
jeg vil så også sige, at siden sidste år, så er der altså sket det, at vi ser overskridelser, som ikke er tillægsbevilget. Vi ser revisionsbemærkninger, så det er en gru.
Vi ser ikke alle de beregninger, vi beder om. Vores leasingforpligtelser langt ud i
fremtiden har vi bedt om 100 gange. De bliver også efterlyst af revisionen. Vi har
ikke set dem. Så lad være med at komme og sige, at det er samme situation som
sidste år.
Det vi gør i år, er jo netop også at sige, at hvis vi overhovedet skulle gå ind i budgetsamarbejdet, så vil vi have en .... kritisk revision. Så vi kan få fuldstændig
klarhed over, hvad der foregår, ellers tør vi simpelthen ikke. Det vil jeg godt lige
sige.
Så med hensyn til det her forslag. Altså jeg får hele tiden at vide, at jeres forslag
er finansieret, men I synes ikke, at I behøver at fortælle hvordan, medmindre det
er fra kassen. Der står ikke noget om det.”
Peter Brixtofte:
“Altså. Den flerårsoversigt, der er omdelt, indeholder vores forslag. Så der kan du
se, hvordan det er finansieret, så det er omdelt. 25 år frem.”
- 225 -
Helene Lund:
“Jo jo, men det er altså ikke besparelser.”
Peter Brixtofte:
“25 år frem.”
Helene Lund:
“Ja, men vi har ikke fået nogen besparelser. Vi har jo kun fået ekstraudgifter.”
…
Peter Brixtofte:
“Men i jeres forslag mangler 200 mio. og 60 mio. om året.”
Helene Lund:
“Altså jeg vil godt sige, at de 200 mio., det er det mindste af det, vi mangler. Det
vil jeg godt lige sige. Jeg kunne godt tænke mig i langt, langt højere grad at finde
ud af, hvad det egentlig er for nogle forpligtelser, vi står overfor. Så kan du sige,
at der er 200 mio. hist, og der er 60 mio. pist. Det handler altså om en langsigtet
regning på 3 mia., og så kan det godt være, at vi får noget for det, men pengene
skal jo op af lommen.”
22.3.3.3. Byrådsmøde den 30. oktober 2001
Sabine Kirchmeier-Andersen (A) havde forud for byrådsmøde den 30. oktober 2001 anmodet
om optagelse af følgende punkt på dagsordenen: 1
”Sabine Kirchmeier-Andersen ønsker en orientering om kommunens øjeblikkelige
økonomiske situation i form af en regnskabsrapport, der giver en status på kommunens driftsudgifter. Af rapporten skal det fremgå for hver hovedkonto under de
kommunale udvalg (politisk niveau 1 og 2):
1. hvor meget der er afsat for hver post i hht. til budget 2001.
2. hvor stort forbruget har været pr. 1.10.01
3. hvor stort forbruget har været i % i forhold til det budgetterede beløb.
Der ønskes en detaljeret redegørelse for de punkter i regnskabsrapporten, hvor
budgettet er overskredet.
1
337-3,f21,b3
- 226 -
I lyset af at revisionsrapporten for regnskab 2000 har konstateret at budgettet ikke
i tilstrækkelig grad kan anvendes som styringsredskab i forhold til kommunens
aktiviteter og at der i 2001 ikke har været fortaget en egentlig budgetopfølgning,
mener SKA at det er på højeste tid at byrådet orienteres grundigt om udviklingen i
Farum Kommunes økonomi.
Bilagsmateriale til punktet bedes fremsendt 4 dage før mødet.”
Om byrådets behandling af punktet fremgår følgende af byrådsprotokollen: 1
”Borgmesteren gav en redegørelse om økonomien og status på budget 2001.
Der var enighed om at forelægge en detaljeret redegørelse på et ekstraordinært
økonomiudvalgs møde den 15.11.2001 i forlængelse af pkt. 120.
Redegørelsen fremsendes til byrådets medlemmer.”
Der foreligger en båndoptagelse af byrådsbehandlingen, der her gengives i dens helhed: 2
”Peter Brixtofte:
Så er der det næste. Det er Sabine Kirchmeier, som har spurgt om at optage et
punkt på dagsordenen vedrørende Farum kommunes økonomi. Og det synes jeg er
et helt relevant spørgsmål.
Vi har knoklet løs for at kunne lave det og levere så mange oplysninger som overhovedet muligt, men vi har kun haft to arbejdsdage til at gøre det. Så jeg kan kun
give en - hvad skal man sige - en hovedoversigt, idet jeg så samtidig vil sige, at
der vil blive udarbejdet en mere detaljeret oversigt til ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, som gerne skal afholdes inden kommunevalget. Men en meget detaljeret kan ikke klares [ej hørbart]. Vi har skrevet det om natten. Vi arbejder virkelig intensivt. Vi fik i hvert fald - var det kl. halv to? Ja, sådan noget. Ja, jeg modtog det også halv to. Jeg arbejder også meget.
Hvis vi kigger på udgifterne. Vi tager udgangspunkt i 2000, det har vi diskuteret
nogen gange og på baggrund af vores diskussioner om, at man på en række områder havde nogen flere udgifter, end vi havde regnet med, så vedtog vi på byrådsmødet i oktober, at vi skulle - en række udtalelser, og det vil jeg gerne henholde
mig til, at det synes jeg, at vi skulle gentage omkring opfølgning på budgetter. Det
er en række udgifter, som der blev redegjort for i regnskabet for 2000, hvor vi må
konstatere, at undervisning af børn med vidtgående handicap, ny tjenestetidsaftale
for lærerne, forhøjelse af afgifter til staten for renovation, døgninstitutioner for
børn, udvidelse af hjemmehjælp, kvalitetsforbedring på Lillevang, en række andre
1
2
337-3,f21,b50
975-100,f7
- 227 -
ting, botilbud for personer med særlige behov. Alt sammen noget som gav de berømte 52 mio. mere i udgifter i år 2000.
I år 2002 er der taget helt højde for den udvikling, der er i udgifter på de områder.
Så man kan diskutere jo engang imellem, om det virkelig er de enkelte kommuner, der skal have de udgifter, eller om ikke man skal lave en ændring i byrde- og
opgavefordelingen for stat og kommune, for det er ikke opgaver, som den enkelte
kommune skønner over. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at vi har kun budgetteret
med 22 senildemente, og så blev der 30, så de sidste 8 - dem erklærer vi for raske.
Og det samme kan man sige med en masse andre, med handicappede og mange
andre ting. Og man kan efter min opfattelse diskutere, om det er rimeligt, at den
slags udgifter, som det ikke beror på et kommunalt skøn - det er ikke os i byrådet,
der afgør, om de skal afholdes, for det tager udgangspunkt i noget meget objektivt
konkret, ligesom at man bliver folkepensionist, når man er 67. Og det er den slags
udgifter, som gjorde, at udgifterne i 2000 var ... højere, end vi havde forventet. Og
alle de udgifter, og dem vi ved fra 2001, er alt sammen med i vores 2002-budget.
Sådan så - i det omfang der også er ekstra udgifter i 2001 - så er de altså omfattet
af vores videre planlægning for udgifterne. Og i så fald såfremt at der på nogen af
de her områder, som jeg her nævner, er merudgifter, så bliver det en engangsændring i forhold til det, vi har forventet. Men hvad gælder de store udgiftsområder i
2001, så et område som daginstitutioner - der er forbrugsprocenten på 75. Nu tager vi de helt store udgiftsområder. Som sagt vil vi gerne gøre det meget detaljeret
i løbet af kort tid, når vi får lidt flere dage til økonomiudvalgsmødet, men lad os
give nogen hovedtal. - Ja når der er gået 9 måneder, så er det ca. 75 % af året, idet
at der altid er det særlige, at man i maj måned udbetaler noget ekstra feriegodtgørelse - så i virkeligheden kunne det godt være lidt mere end 75, altså 2½ % med
det ekstra feriegodtgørelse.
Daginstitutioner, der overvejer man - ja, så tæt på 100 % på budgettet.
På skoleområdet er der stadigvæk problemet med skolepsykologisk rådgivning eller område, og der er undervisningsprisen for handicappede, som er sat op fra
50.000 kr. pr. handicappet elev, det er noget amtet har lavet, fra 50.000 til 165.000
kr. Det er noget vi stadig væk vil diskutere baglæns med amtet, om det er noget,
der er rimeligt, og det giver jo selvfølgelig udslag stadigvæk, for det har vi ikke
kunnet lave om på. Men ellers som helhed på skoleområdet så ligner forbrugsprocenten en ca. 77-78 % for de øvrige områder, og det er rimeligt fornuftigt.
Når det gælder socialudvalgsområdet, der blev bedt om forbrugsprocenter, ikke
Sabine, så er forbrugsprocenten ca. 78, og der er nogen ekstraudgifter vedrørende
anbringelsessager for børn og unge. Og så er der desværre igen nogen flere ældre,
som har en høj tyngde i forhold til pleje. Anbringelsessager - nu er det sådan at
man så siger, jamen hvad med vores børnepolitik, hvis vi får flere anbringelser, er
det så fordi, det går skidt - så må man tage udgangspunkt i, at hvis man kigger i
forhold til andre kommuner, hvor mange udgifter vi har til anbringelser, så er det
faktisk sådan, at vi ligger lavt. Vi ligger lavt. Vi har ligget meget højt tidligere,
men vi har gennemført en børnepolitik, hvor vi tog meget udgangspunkt i at forebygge i lokalsamfundet med vores familiehus som en støtte - at man godt må blive
- 228 -
i sit hjem og støtte sig til de positive omgivelser, som man trods alt også havde,
selv om man havde problemer. Så selv om det er steget på det sidste, så synes jeg
ikke, at det er noget, man som sådan kan kritisere. Det er selvfølgelig noget, vi
kan tage op igen og se, om vi kan komme helt derned, hvor vi har været før. Men
relativt i forhold til de andre ligger vi godt, men det, synes jeg også, er noget, som
vi gerne skulle belyse lidt mere.
På erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet er der en højere forbrugsprocent. Der er
en på 87 %, og det er kontanthjælpsmodtagere som - mærkeligt nok vi får flere
ind, selv om at alle statistikker viser, at vi har været den kommune, som har været
dygtigst til at nedbringe antallet. Der er for nylig lavet et spørgsmål i folketinget,
som er besvaret af ministeren, som viser, som der også står i aviser, at vi suverænt
er den kommune, der har nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere mest i hele
landet.
Hvis vi gør det op, og så ser på vores driftsomkostninger. Hvordan - betyder det,
at der kommer flere driftsomkostninger i 2002, 2003 osv.? Så er svaret nej. Alt
hvad der er her af udgiftsstigninger i 2000 og 2001, er indregnet i vores 2002. Og
det er sådan set det, der er det meget væsentlige. Det påvirker altså ikke vores
vurdering af, hvordan økonomien er i de kommende år. Det der er interessant, det
er selvfølgelig, om der likviditetsmæssigt er flere udgifter i 2001, end vi har regnet med. Og det er der. Men til gengæld er der så mange flere indtægter. Og det er
jo ikke så underligt, fordi vi ikke havde, da vi lavede budgettet for 2001, havde vi
ikke forudset - eller vi havde ikke turdet regnet med - at vi kunne sælge kasernen
og Rørmosegård og en række andre grunde, Compaqgrunden, på det tidspunkt. Og
det vil sige, at der løber jo en stor sum engangsindtægter ind, som vi ikke havde
regnet med. Og derfor hvis man lægger - og derudover ser det ud til, at vores indtægter for grundskyld og andet bliver større, end vi havde regnet med - så når vi
lægger de her ting sammen, og det vil vi meget gerne gøre mere detaljeret og mere
overskueligt end bare at give et hovedindtryk, så er 2001 meget bedre end vores
budget 2001 og i overensstemmelse med den forudsætning, der lå økonomisk, da
vi lavede budgettet for 2002. Og det er sådan set de to ting, der for os er de afgørende. Er der en økonomisk status, som er dårligere, end da vi vedtog budgettet
for 2001? Er der en status, der er dårligere, end da vi vedtog budgettet for 2002?
Og der er svaret nej - endda tværtimod.
Men det skal ikke underkendes, at - og det er det, der er føjet ind i 2002 budgettet
- at der er en række områder, som jo også er konkretiseret omkring 2000, hvor at
der er en kraftig vækst i udgifterne, hvor vi, hvis vi kigger på hinanden, ikke én af
os vil sige, at den vil vi ikke afholde den udgift. Og der er måske 150-200 mennesker i byen flere, som har meget store behov, og her er vi altså inde ved det store
dilemma, som vi jo oplevede for et par år siden, da vi vedtog at indføre pladsgaranti for børn. At det måske var den mest kostbare beslutning, der er truffet i nyere tid, fordi at - nu er det ikke bare dig Morten, jeg henviser til med din kraftige
underminering af vores pladsgaranti - nej, det er sådan, at når folk skal beslutte
sig, hvor de skal flytte hen, så siger de, at de vil flytte herud, hvor der er pladsgaranti, og så er der jo altså ikke pladsgaranti mere vel, medmindre man bygger en
ny institution. Vi har det på samme måde med handicappolitikken. Vi har vedtaget
- 229 -
med hinanden, at vi har en så god en handicappolitik, og det er et enstemmigt byråd. Men hvad betyder det for mennesker med handicap? Hvor vil de gerne bosætte sig? De bosætter sig der, hvor de får bedre forhold. Vi har familier, der flytter
ind med meget svært handicappede børn, som har læst og hørt, at ude hos os der
er det godt. Og på samme måde med ældre, at det er klart, at hvis man ved, at man
kan komme herud og få et ordentligt plejehjem, så kan man godt lave en plejehjemskapacitet, der måske er 30 % højere end prognosen, men inden der er gået 5
minutter, så er plejehjemmet fyldt op, og så skal vi allerede nu tale om, at så skal
vi bygge et nyt plejehjem.
Og det er kun derfor, at jeg siger, at hvis man kigger på nogle af de udgiftstyper,
som er stigende, at hvis man vil have en seriøs diskussion om den offentlige økonomi, så kan man diskutere, om ikke nogen af de udgifter på de områder burde
være 100 % statsrefunderet og være sådan, at man kunne hver for sig konkurrere
om at lave de bedst mulige forhold for de mennesker, men at det ikke burde være
sådan, at så blev økonomien påvirket meget kraftigt. Og så er vi endda heldige, at
vi har en så rimelig stor og robust økonomi, som står foran en stor udvikling, men
andre mindre kommuner bliver jo meget kraftigt påvirket nogen gange af meget få
familiers indflytning.
Og status er altså, at udgiftsstigningerne, som vi har set i 2000 og 2001 er indregnet i 2002 og er med og er en årsagerne til, at udgifterne stiger meget i 2002, at vi
har pakket det ind med forskellige modgående bevægelser så status ved årets udgang, og de forudsigelser om vores kassebeholdning, vi har, i de kommende år
holder. Og så synes jeg bestemt, at hvis der er interesse for det, at vi går ind og
kigger på en række af de her udgiftsområder og gerne sammen finder ud af, om
der er noget, vi i virkeligheden kan gøre anderledes. Fordi en ting er, at vi synes,
at det kan være sjovt at bygge et eller andet som Stenvadskolens udbygning. Det
er vi jo alle sammen glade for. Her får vi noget for pengene. Vi kan se, at der er
flere klasseværelser og sådan og sådan. Men det er jo ikke altid, man føler egentlig, at man som borger i øvrigt for mere for det, fordi der bliver 12 flere senildemente. Altså selv om det koster 6 mio. eller måske 12 mio. om året, når man tager
den ekstra tyngde, der ligger. Jeg synes altså, at det er en rigtig spændende diskussion, man kan have omkring de offentlige udgifter og finde ud, hvad skal være
kommunal betaling, hvad skal være statslig betaling. Efter min opfattelse bør ansvar for beslutningerne og regningen følges ad. Dem der træffer beslutninger - de
betaler. Men når det er områder, hvor man ikke kan vælge, om man nu vil eller ej,
er det sådan set ikke rimeligt, at man skal betale, når man ikke har nogen valgmulighed. Så det synes jeg i hvert fald er en diskussion, hvis man en dag skal til at
diskutere en ny opgave- og byrdefordeling.
Og med det vil jeg gerne have, at vi henviser til den beslutning, der blev truffet,
da vi diskuterede revisionsrapporten på foranledning af Sabine KirchmeierAndersen. At den henviser vi til, og at vi så i øvrigt indkalder til et ekstraordinært
økonomiudvalgsmøde f.eks. inden den 15. november med henblik på at give en
yderligere mere detaljeret gennemgang af tallene. Men vi ikke har kunnet nå mere
på de 2-3 dage vi haft til rådighed, selv om vi har anstrengt os for at give det bedst
mulige overblik.
- 230 -
Helene.
Helene Lund:
Ja, jeg vil godt sige tak for redegørelsen, og det er klart, at med så kort varsel kan
det være svært at gøre det mere detaljeret. Så jeg ser frem til økonomiudvalgsmødet, hvor vi så forhåbentlig også kan få nogle tal ned på skrift. Jeg vil så bede jer
om, at der i den redegørelse, at du også tog med, hvad vi egentlig kan forvente af
huslejeudgifter i forbindelse med idrætsbyggerierne. Det er et at de store temaer i
øjeblikket, og der er - synes jeg - mange ubesvarede spørgsmål i de budgetposter.
Altså hvorfor er det f.eks., at forventningerne til hvad man skal betale i husleje for
Parken og Arenaen stiger med 15 mio. på et år? Altså i 2000 regnede vi med, at vi
i 2002 skulle betale 31 mio. bare for de to, og den forventning er altså i budgettet
for næste år steget med 15 mio. til 46 mio. Så hvis vi kunne få lidt at vide om,
hvad er det egentlig, der ligger til grund for beregningen af de her huslejer. Jeg
kan jo ikke få indsigt i byggeregnskaberne nu, kan jeg forstå, men der må ligge
nogen foreløbige skøn over, hvad det er, de byggeregnskaber indeholder. Så kan
vi få en fornemmelse af, hvad det egentligt er for et skøn, vi skal regne med at
skulle betale i husleje i de næste 20 år, så det vil jeg sætte pris på blev inkluderet i
den redegørelse, og jo før vi får en dato jo bedre.
Peter Brixtofte:
Altså huslejen, det er - ingen tvivl om det. Det der skete, det var, at man i en vurdering af huslejeudgifterne, der har man jo så også taget højde for - altså udgangspunkt ikke bare i anlægsudgiften men i den rente der var, og i forhold til
dengang vi første gang byggede, så i mellemtiden er renten steget, så derfor steg
udgiften meget pga. det. Men så i mellemtiden er renten gudskelov faldet. Derfor
kom der også et ændringsforslag til budgettet, som nedbragte udgifterne væsentligt, så som jeg husker de sidste tal, var der ikke nogen større forskel. Men det
skal vi nok også tage med.
Sabine.
Sabine Kirchmeier-Andersen:
Jeg er jo også meget glad for den redegørelse, du er kommet med, selv om jeg jo
gerne havde set, at der var kommet nogle tal på bordet, og at de var kommet på et
stykke papir, og at vi havde fået dem før mødet, så vi ligesom kunne kigge lidt på
dem. Jeg har bedt om det her de der 8 dage, før man skal bede om at få sit punkt
på dagsordenen. Og det har jeg jo gjort, fordi jeg kunne se, at det ikke var på
dagsordenen på det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde, og at jeg heller ikke
kunne se, at det skulle komme på dagsordenen på det næste økonomiudvalgsmøde. Og som du så rigtigt siger, så har vi jo besluttet det - men ikke kun i oktober men faktisk så allerede den 12. juni besluttede vi, at vi skulle have regelmæssige
budgetopfølgninger. Faktisk på hvert økonomiudvalgsmøde. Og derfor så har jeg
været ked af, at de regelmæssige opfølgninger ikke har været og har set mig nødsaget til at få sat punktet her på byrådsdagsordenen. Jeg synes, det et godt, at du
- 231 -
vil gå ind i en seriøs diskussion om de her ting, og jeg er ked af, at du er blevet
bragt i den situation, at I har måttet knokle for at bringe tallene til veje, fordi jeg
havde jo virkelig troet, at det var noget, som man gjorde helt automatisk. Jeg troede virkelig, at det var et spørgsmål om at trykke på en knap, så ville man så få de
her summeringsrapporter ud. Det er jo det, man gør, når man normalt regelmæssigt lægger udgifterne ind og så videre. Så burde det jo være muligt. Og jeg mener, at det i en hvilken som helst anden bestyrelse - i hvert fald de bestyrelser hvor
jeg har prøvet at sidde - der har man da fået kvartårlige orienteringer om, hvordan
det står til med økonomien og også med de procentangivelser og med absolutte
tal, som jeg har bedt om. Jeg hæfter mig ved, at du siger, at 2001 da kommer vi
bedre ud end oprindeligt budgetteret. Det var det du sagde, ikke?
Og min bekymring over - og grunden til at jeg sætter det her spørgsmål på - det
skyldes jo bl.a., at jeg så har sammenholdt det budget, som blev lagt for 2001, det
endelige budget, med det korrigerede budget, som du har sendt ud til borgerne i
forbindelse med de papirer, som er blevet sendt ud her forleden dag. Og der kan
man jo se, at vi oprindeligt budgetterede med nettodriftsudgifter på 542 mio., og
vi regnede med at få et overskud før statusposteringer på 28 mio. Når man så ser
på det korrigerede budget, som er kommet med ud nu her, så står vi pludselig med
nettodriftsudgifter på 590 mio. Det vil sige 48 mio. mere i driftsudgifter end oprindeligt budgetteret og med et resultat før statusposteringerne på minus 24 mio. dvs. i alt en forskel på 52 mio. Jeg synes ikke ud af de ting, du lige har sagt, at det
gør det klart, at der er en sådan forskel, og det er sådan set det, der er baggrunden
for, at jeg gerne vil have de tal oplyst. Jeg synes ikke, at de tal, du nævner, giver
et klart billede af det, men jeg glæder mig meget til at kunne diskutere det på et
økonomiudvalgsmøde, hvor vi så måske kan komme lidt til bunds i sagen. Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at man ikke jævnligt kan få at vide, hvor vi står.
Man kunne godt synes, at det resultat vi kom ud med i 2001, hvor der jo også var
50 mio., som der ikke var bevillingsmæssig dækning for, det kunne have sat nogen advarselslamper i gang, sådan så man tog denne her regelmæssige opfølgning.
Sådan som jeg ser det nu, sådan som de tal jeg har kunnet læse her nu, da ser det
ud som om, at vi er på vej over i nøjagtigt den samme situation, som vi må konstatere for år 2000, nemlig at der ligger ca. 50 mio., som der ikke er bevillingsmæssig dækning for. Og jeg vil minde om, at der står rent faktisk i loven, at man
skal, man ikke må bruge ting, man må ikke have udgifter, som der ikke er bevillingsmæssig dækning for - og det gælder både anlæg og drift - så der burde i virkeligheden ligge tillægsbevillinger på de her 50 mio. eller 52 mio.
Peter Brixtofte:
De udgifter der er tale om, er ikke noget vi normalt laver som tillægsbevillinger men budgetreguleringer. Og der er en forskel på de to ting. Og det ene det er, man
aktivt tager en beslutning om, at nu vil man udvide udgifterne sådan og sådan. Det
andet er, at man siger, vi har et serviceniveau af denne her størrelse, og det vil vi
levere uanset, hvor mange mennesker der kommer - og det er det, der hedder en
budgetregulering, fordi der siger vi, at vi vil have den og den service til de senildemente, og det vil vi have, uanset om der er 20 eller 30. Og derfor er det ikke
noget vi aktivt - altså vi siger ikke, at der kun skal være til de 20, og så skal vi ha-
- 232 -
ve en tillægsbevilling, hvis der er 30. Så siger vi at så fastlægger vi et serviceniveau. Så går det selvfølgelig ud på at få registreret, når der er en merudgift i forhold til det forventede og få det ind som en budgetregulering. Det er klart. Og det
er det, jeg siger, og det har du så også selv set, at det har vi medtaget i vores oversigt over, hvordan økonomien ser ud, når vi laver budgettet for 2002. Der har vi
medtaget vores vurdering af, hvordan budgettet for 2001 bliver, sådan så 2002 afspejler den udgiftsudvikling, der har været i 2000 og 2001, sådan at vi kan træffe
en beslutning om budgettet for 2002 på et økonomisk korrekt grundlag. Det er det,
det gælder om. Og jeg kan ikke sige andet end, at sådan ligger det, og det ser stadigvæk rimeligt godt ud, men det er også kun fordi, vi er en kommune med økonomisk vækst. Havde vi ikke været det, havde vi skullet korrigere på nogle andre
poster på grund af, at vi har haft det der udgiftsskred.
Så må det være Lars.
Lars Gram:
Det er svært at diskutere omkring de reelle tal, når vi snakker om budgetopfølgning, fordi det holder du fuldstændig tæt til kroppen, Peter. Derfor [ej hørbart] vil
jeg ikke kommentere de reelle tal, men jeg vil kommentere det, som vi kalder fortielser og tilbageholdelse [ej hørbart]. Jeg mener, at det må være en selvfølge, at
man kan få en bruttoregnskabsrapport, hvornår det skal være. Jeg ved ikke, hvordan det er at være budgetansvarlig for Farum Kommune, hvis ikke man kan få
bruttoregnskabsrapporter. Det forstår jeg ikke helt. [Ej hørbart] Og nu står vi her,
efter at der er kommet en forespørgsel fra oppositionen. Det må jeg sige, på de reaktioner jeg har set nu, en meget venlig opposition. Der er ingen papirer. Vi har
ikke fået noget at vide. Vi har ikke fået noget på skrift. Personligt synes jeg ikke
at det er acceptabelt, at det her det bliver behandlet i et økonomiudvalgsmøde. [Ej
hørbart] som byrådsmedlemmer vide hvor vi står rent økonomisk. Så jeg undrer
mig over den måde, som det bliver behandlet på, det må jeg sige Peter. I den tid
jeg har været i byrådet, da har [ej hørbart] holdt kortene tæt ind til kroppen. Og
jeg synes, at det var smart i begyndelsen at holde kortene tæt ind til kroppen, fordi
vi skulle, jeg troede, at det var for, at vi skulle narre oppositionen, vi skulle narre
tilsynsrådet, vi skulle narre Indenrigsministeriet osv. Jeg synes, der hvor vi er nu,
det er at vi narrer os alle sammen, vi narrer os selv, og vi narrer byens borgere,
ved ikke at fortælle, hvor vi står henne. Tak.
Peter Brixtofte:
Ja, jeg burde gentage, at den oversigt, der er lagt ud - det er den i forbindelse med
budget 2002 - den holdt. Og de tal, der er der, er de reelle, så alt er lagt frem omkring de økonomiske hovedtal. Men skal man ned i detaljer, så er det ikke bare
sådan at kigge på en bruttoregnskabsrapport, fordi den skal jo vurderes, fordi der
er forskellige udgiftsmønstre. På nogen områder så har man den samme udgift
hver måned f.eks. nogle lønninger, men på andre områder er det forskelligt. Hvis
man tager skoleområdet, er det forskelligt f.eks., fordi at det der hedder tilskud til
eller indbetalt til staten af det, der hedder tilskud til private skoler, altså Marie
Kruses Skole m.v., det foretages én gang om året - 1. juli. Og det er klart, at hvis
- 233 -
man så tager bruttoregnskabsrapporten inden 1. juli, så ser det fantastisk godt ud,
og tager man bruttoregnskabsrapporten lige efter, så ser den dårlig ud. Og derfor
skal man jo selvfølgelig hele tiden vurdere i forhold til de forskellige udgifts- og
indtægtsmønstre, der er. Og sådan en rapport har vi selvfølgelig, og den skal hver
eneste gang vurderes - hvad bliver så det forventede regnskabsresultat ud fra det.
Og det er - jeg kan jo ikke gøre andet end at sige end, at det er det, som er lagt
frem i forbindelse med budgetforslaget. Og det er de tal der, som vi regner som
vores bedste skøn på, hvordan regnskabet bliver for 2001. Så der er de forudsigelser, som vi har lagt ind. Det - vi kan altså ikke gøre det bedre, men vi vil meget
gerne gå yderligere i detaljer på et andet tidspunkt.
Ja Bo.
Bo Finsen:
Jeg var lige ved at sige efter at have hørt på dit indlæg og Helene og Sabines, at
det her bærer præg af, at vi gerne alle sammen op til byrådsvalget vil have en god
og sober tone. Nu skal jeg jo ikke genvælges, så jeg kan jo tillade mig at sige, at
jeg synes, at når du i din redegørelse siger, at det kun er lovbundne udgifter, som
er årsag til det og [ej hørbart] til at diskutere forholdene mellem stat og kommune.
Alt sammen nogen meget rigtige betragtninger. Og det er jo rigtigt, som du siger,
når de hele tiden snakker om de senildemente, så koster det ekstra, når vi får ekstra af den slags, og det kan vi kun give dig ret i.
Men jeg vil godt lige minde om, at nogen af de ting vi havde fat i omkring regnskab 2000, det var, at man havde brugt ekstra penge på rejsemål, til undersøgelse
af nye rejsemål til pensionisterne. Det var ikke en beslutning, der var taget. Det er
vel heller ikke bare noget, vi skal gøre for at opretholde serviceniveauet, men en
ny beslutning. Det var der en pæn overskridelse på. Vi havde en informationsfolder, en fritidspjecefolder, som også lige kom lige ud af den blå luft. Og den var da
meget flot, og man kan diskutere, om der er brug for den - der er aldrig taget stilling til den. Det var sådan ca. 2 mio. kr. Så var der repræsentationskontoen. Det
kan man selvfølgelig også bare sige, sådan en tager vi efterbevilling til, og når der
er brugt så mange penge, så tager vi det bare på som en efterbevilling, men var
også et klækkeligt beløb i mio. størrelsen, som blev brugt her. Plus der var Ritter
Classic, som også var en ny begivenhed, som åbenbart også er noget, man skal tage med ind som en efterfølgende [ej hørbart].
Jeg synes ikke, det er helt hæderligt Peter, når du argumenterer på den måde, du
gør. Der var nogen overskridelser på budget 2000, som ikke var rimelige, og som
formodentlig ikke engang hviler på beslutninger, og det var jo også det, revisionen
sagde. Og det må vi så følge op på, og det må vi andre - jeg vil hvert fald gerne
være med i lighed med Lars til at have et ekstraordinært byrådsmøde på det her.
Ja, det var såmænd alt.
Peter Brixtofte:
Ja Helene.
- 234 -
Helene Lund:
Jeg kan ikke lade være med at komme med en kommentar. Fordi jeg tror, at grunden til at vi sådan lige pludselig sidder og er velopdragne, det er, at vi ligesom alle
sammen sidder og holder vejret, fordi nu ser det ligefrem ud som om, at vi kan få
en ordentlig redegørelse på baggrund af Sabines spørgsmål inden for kort tid. Og
det hilser vi velkommen. Så det glæder jeg mig til. Jeg vil egentlig godt slutte mig
til det kor, der anbefaler, at vi gør det for hele byrådet, fordi det er noget, der er
tiltrængt, og som alle har ventet længe på. Så det ser vi frem til.”
22.3.3.4. Ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 15. november 2001
Sagen blev herefter behandlet på et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 15. november
2001. Af protokollen fremgår: 1
”Borgmesteren gav en detaljeret redegørelse.
Økonomisk redegørelse blev udleveret på mødet.”
Den udleverede økonomiske redegørelse havde følgende indhold: 2
”Økonomisk oversigt 15. november 2001.
1. I forbindelse med budgetvedtagelsen 9. oktober i år blev der fremlagt en økonomisk flerårsoversigt 1999-2005 samt en budgetprognose for 2010, 2015, 2020
og 2025.
I denne oversigt var indeværende års budget 2001 revideret i overensstemmelse
med erfaringerne fra regnskabet 2000.
Afvigelserne er der krone for krone gjort rede for i regnskab 2000, der blev offentliggjort primo juni. Der er stort set alene tale om udgifter til særligt vanskeligt stillede grupper, som alle i byrådet er enige i at bevilge (bilag 1).
Ved budgetlægningen for 2002 er der også medtaget erfaringerne fra 2000 og fra
den forløbne del af 200l.
2. Siden budgetvedtagelsen har økonomisk forvaltning udarbejdet et nyt skøn for
2001, der giver anledning til følgende ændrede vurderinger i forhold til budgetvedtagelsen (bilag 2).
1
2
336-3,f2,b248
420-15,f2,b123f. Redegørelsen med bilag er medtaget i beretningens bilag 3.
- 235 -
Flere driftsudgifter
Kursgevinst på obligationer
-12.885
36.000
Netto ændring i likviditet
23.115
Herefter vil likviditeten ved årets udgang udgøre 661,5 mio. kr. mod forventet
ved budgetvedtagelsen 638,4 mio. kr. 1
Driftsoverskuddet for 2001 vil herefter udgøre 10,7 mio. kr.
3. Økonomisk forvaltning har på denne baggrund vurderet, om driftsudgifterne for
2002 er budgetteret rigtigt. Det er vurderingen, at de ekstra driftsudgifter for
2001 er indregnet i 2002. Til gengæld vil lejeudgiften blive 6,9 mio. kr. mindre
som følge af rentefaldet.
Herefter forventes der ligevægt på driftsbudgettet i 2002 og en forventet likviditet ved årets udgang på 822,4 mio. kr.
4. Udviklingen i de efterfølgende år kan læses i oversigten (bilag 3).
Forudsætningen for beregningerne er:
a) Budgetforligets skatteprocenter og grundskyld (19,6 % og 6 promille).
b) Nul gæld.
c) Salgsindtægter fra kommunens ejendomme og øgede skatteindtægter og
driftsudgifter i forbindelse med indflytning af ca. 4.000 flere borgere.
d) Samtlige lejeudgifter i forbindelse med leje af de solgte bygninger og de finansierede nyanlæg er medregnet i oversigten.
5. Det må understreges, at ved beregningen af likviditeten er kortfristede mellemværender modregnet (også kaldet kortfristede gæld).
I løbet af 200l er den kortfristede gæld afviklet, og der er alene de såkaldte diverse mellemregninger i kirkelig ligning, selvejende institutioner, lønninger m.v.
tilbage.
Som følge af den meget gunstige kursudvikling har kommunen tjent 36 mio.kr.
på likviditetsstyringen.”
Redegørelsen var vedlagt en kopi af de generelle bemærkninger til regnskab 2000, 2 som byrådet den 12. juni 2001 havde besluttet at oversende til revisionen. 3 Herudover var vedlagt
budgetopfølgningsskema med oversigt over nettodriftsudgifter fordelt på hovedkonti ifølge
1
Om Farum Kommunes faktiske likviditet henholdsvis pr. 15. november og 31. december 2001 se Indenrigs- og
Sundhedsministeriets afgørelse af 6. maj 2002 refereret i afsnit 22.3.7
2
420-15,f2,b125f
3
337-3,f2,b110f
- 236 -
regnskab 2000, revideret budget 2001, nyt revideret budget 2001 og budget 2002 1 samt en
budgetfremskrivning 1999-2025 pr. 15. november 2001. 2 I budgetfremskrivningen, en såkaldt
25-årsoversigt, jf. nærmere herom nedenfor, var ud for rubrikkerne ”Optagelse af lån”, ”Afdrag på lån” og ”Restgæld på lån” anført 0 kr.
Om det for økonomiudvalget fremlagte budgetopfølgningsskema forklarede Peter Brixtofte
under straffesagen: 3
”I forbindelse med dokumentation af redegørelsen afgivet på økonomiudvalgsmøde 15. november 2001, der som bilag indeholdt budgetfremskrivning af s.d., idet
der henvistes til den tidligere budgetfremskrivning af 12. juni 2001 i forbindelse
med den tidligere redegørelse, forklarede tiltalte, at det ses direkte af redegørelsen, at han oplyste det reviderede budget for 2001 pr. den dato, hvor budgettet for
2002 var vedtaget, tillige med det nu foreliggende reviderede budget for 2001.
Kolonne 2 i skemaet budgetopfølgning må betragtes som visende budgetregulering for hvert udvalg. Grunden til, at særligt posten forventede indtægter under
"anlæg netto" nu var reduceret fra 355,880 mill. kr. til 190,808 mill. kr. var, at han
så langt fremme i 2001 var mindre optimistisk med hensyn til, hvad der kunne
forventes solgt i kalenderåret 2001, hvorfor han havde nedskrevet tallene. Både
12. juni og 15. november afgav han en fuldstændig og åben redegørelse, som blev
taget enstemmigt til efterretning. Ganske vist er redegørelsen afgivet til økonomiudvalget, men der sad alle de tungeste politikere herunder den eneste egentlige
kritiker Sabine Kirchmeier-Andersen, og hele byrådet fik redegørelsen tilsendt.
Han er klar over, at optagelse af lån i året 2001 er oplyst som 0, men han understreger, at den tidligere på året optagne kassekredit på 250 mill. i FIH kan ikke betegnes som et lån, idet kassekredit er likviditet. Denne kassekredit indeholdes således formentlig i det senere tal for likviditet. Til støtte herfor anfører han, at
Kommunernes Revision ved besøg i 2001 bekræftede, at kassekreditreglen var
overholdt.”
Byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen (A), medlem af økonomiudvalget, forklarede
som vidne under straffesagen mod Peter Brixtofte: 4
”Vidnet har ikke set de tidligere stadier af budgetopfølgningen pr. 30. september
2001 (vicestatsadvokaten understregede, at Carsten Lehrmann har dateret budgetopfølgelsen 25. oktober 2001), kun den sidste version, som udleveredes på mødet
15. november i økonomiudvalget. Dette møde fandt sted umiddelbart inden et
større vælgermøde, hvor alle forventedes at ville deltage, så der var højst tre kvarter til rådighed, og ikke alle var kommet. Af medlemmer husker vidnet borgme1
420-15,f2,b127
420-15,f2,b128
3
238-9,b5f. (Hillerød Kriminalret den 23. april 2004).
4
238-33,b3f. (Hillerød Kriminalret den 12. november 2004).
2
- 237 -
steren, Marianne Helslev, Helene Lund og vidnet selv og af embedsmænd kun
Jørgen Larsen, idet hun foreholdt, at Carsten Lehrmann selv har oplyst at have
været til stede (retsbogen pag. 183) bemærker, at hun husker ham ikke specielt
ved dette møde, men dog husker, at han har været ved møder, dette eller andre,
hvor bølgerne har gået højt. Borgmesteren udleverede på selve mødet diverse materiale, som man henvistes til at sidde og beregne på stedet, medens borgmesteren
selv læste højt. Vidnet koncentrerede sig om de to midterste spalter på budgetopfølgningen, hvor venstre spalte indeholdt forventninger til årets resultat i form af
et revideret budget pr. 10. oktober 2001, dagen for vedtagelsen af budgettet for
2002, og højre spalte indeholdt forventningerne pr. dags dato altså 15. november
2001. Det slog hende som ubehageligt, at der på blot en måned var sket et yderligere skred i forventningerne til årets resultat på 13 mill. kr., nemlig fra 590 mill.
kr. nettodriftsudgifter til 603 mill. Endvidere var hun ked af at hun alene fik forventningerne oplyst, men ikke, hvad hun særligt havde bedt om, nemlig de konkrete tal for det aktuelle akkumulerede forbrug. Borgmesteren fremhævede i sin
tale, hvor godt det gik, og nævnte blandt andet kursgevinster (på 36 mill. kr.).
Vidnet sagde, at “det er skredet 13-14 mill. kr. og hvad gør vi ved det? “. Borgmesteren sagde, at hun altid var så negativ, hvorefter han rejste sig og gik. Marianne
Helslev skældte også ud og gik efter borgmesteren, hvorefter de andre sad alene
tilbage. Vidnet spurgte Jørgen Larsen, om det ikke var rigtigt, hvad hun havde
sagt, og Larsen anerkendte det. Påpeget af forsvaret, at mødereferatet alene nævner, at borgmesteren gav en detailleret redegørelse, og at en økonomisk redegørelse blev udleveret på mødet, bemærkede vidnet, at referatet for så vidt var korrekt,
idet der alene var tale om et orienteringspunkt ikke et beslutningspunkt, men i øvrigt var hun så chokeret, at hun ikke tænkte på at begære yderligere tilført referatet. Forespurgt, om ikke det for vidnet tilgængelige materiale gjorde det klart, at
kommunen ikke kunne klare store udgifter alene ved at tage af kassen, idet det jo
fremgik af revisionsrapporten, at tallene for likviditet for størstedelens vedkommende var deponerede beløb, bemærkede vidnet, at hun ikke havde studeret revisionsrapporten, umiddelbart inden hun gik til mødet, og på mødet alene var henvist til det udleverede materiale, og af dette fremgik direkte, at likviditeten var
forbedret med 23 mill. kr. Hun studerede ikke 25 års oversigten ved mødet, det
var der jo slet ikke tid til, men i øvrigt har hun ikke tillagt den megen vægt. På
mødet kom i øvrigt kun én version af 25 års oversigten, dateret den 15. november
altså selve mødedagen. Hun har således ikke bemærket, at posten “anlæg netto“,
som i en version af 25 års oversigten pr. 12. juni var opgjort til 355 mill., nu var
nedskåret til 190 mill. kr. I øvrigt har der været en hel del ejendomshandler begge
veje, og disse har i hvert fald i nogle tilfælde medført tab for kommunen.”
Byrådsmedlem Helene Lund (F), medlem af økonomiudvalget, forklarede som vidne under
straffesagen mod Peter Brixtofte: 1
“Vidnet forklarede, at hun ikke på noget tidspunkt har fået et egentligt budgetopfølgningsskema, hverken i økonomiudvalget eller i byrådet. Af de mange versioner af budgetopfølgningsskemaet pr. september 2001 genkender hun alene versio1
238-30,b5f. (Hillerød Kriminalret den 2. november 2004).
- 238 -
nen med de fire spalter nemlig regnskab 2000, revideret budget 2001 for tidspunkt
for budgetvedtagelse 2002, nyt revideret budget 2001 og budget 2002. Intet blev
fremsendt til medlemmerne af økonomiudvalget, men de fik redegørelsen på mødet. Både hun og Sabine Kirchmeier-Andersen var skuffede og stillede mange
spørgsmål. Det slog dem særlig, at mellemregningerne manglede helt, således at
man ikke kunne se, hvordan man var nået tallene. Hun husker også 25-års oversigten som ligeledes udleveredes på mødet; dennes poster “bunden opsparing” og
“afdrag på lån “forstod hun heller ikke. Vidnet havde ej heller på dette tidspunkt
noget overblik over deponeringens størrelse, og hun sammenholdt ikke 25-års
oversigtens tal for deponering med revisionsberetningen (som nævner, at deponeringen da udgjorde ca. 576 mill. kr.) Hun er klar over - dette efter forehold af forsvareren - at de forskellige udgaver af 25-års oversigten viser stadig løbende nedjusteringer af de forventede salgsindtægter, men hun husker ikke enkeltheder herfra. Da mødet begyndte, havde hun stadigvæk en forventning om, at der var en
fornuftig forklaring på det hele, og at man ville få forklaringen på dette møde,
men som nævnt blev hun skuffet. Efter at både hun og Sabine KirchmeierAndersen havde stillet adskillige spørgsmål, blev det til sidst for meget for borgmester Peter Brixtofte, som forlod mødet sammen med Marianne Helslev, efter at
de havde skældt vidnet og Sabine Kirchmeier-Andersen ud for at være negative
og kun at se på det, der var dårligt for Farum. De andre mødedeltagere sad noget
forundrede tilbage, og den også tilstedeværende Frimand Jensen forsøgte at glatte
ud. Det var umuligt at nå nogen konklusion på mødet, for hvordan kan man referere et møde, hvor mødelederen går midt i det hele? Foreholdt, at det senere
skrevne referat fra mødet alene nævner, at borgmesteren gav en detailleret redegørelse, og at en økonomisk redegørelse udleveredes på mødet, bemærkede vidnet,
at hun betragter dette protokollat nærmest som en tilsnigelse, men under alle omstændigheder står der jo intet i dette referat om en vedtagelse på dette møde. Episoden indtraf kun få dage før valget, så det var for sent at udnytte de udleverede
tal i valgkampen, men vidnet har taget ordet i pressen og under valgkampen.”
Byrådsmedlem Per Edrén (C), medlem af økonomiudvalget, forklarede som tiltalt under straffesagen mod ham og 11 andre byrådsmedlemmer:
”Tiltalte har ingen erindring om, at man på økonomiudvalgsmødet den 15. november drøftede problemer med regnskab 2000, jf. revisionsberetning nr. 117.
Han har i dag alene en vag erindring om mødet. Han husker, at redegørelsen blev
omdelt, men kan ikke i dag konkret huske noget fra diskussionen om redegørelsen. Han kan huske, at mødet sluttede i noget han vil betegne som opløsning, idet
borgmesteren forlod mødet. Han var blevet uenig med Helene Lund og Sabine
Kirchmeier-Andersen, idet disse var sure over ikke at have fået fyldestgørende
svar. 1
…
Tiltalte har i dag ingen erindring om, at Helene Lund skulle have efterlyst økonomiske oplysninger i en grad, som det fremgår af hendes forklaring. 2001 var et
valgår, hvor fronterne blev trukket op og udtalelserne blev skarpere og skarpere jo
1
438-52,b4. (Hillerød Kriminalret den 24. oktober 2006).
- 239 -
mere valget nærmede sig. Han har ikke oplevet, at Helene Lund har udtrykt noget
særlig ønske om at mangle tal. Hvis hun havde manglet økonomiske oplysninger,
kunne hun have spurgt økonomidirektøren. Helene Lund var bekendt med, at hun
kunne få tilført protokollen, hvis der var ønsker om særlige oplysninger. 1
…
Tiltalte havde fået tilstrækkelige informationer til at føle sig tryg ved kommunens
økonomi, dels i form af de skriftlige 25-års oversigter, der indeholdt sigtemål for
årets resultat, og dels en række mundtlige oplysninger fra embedsmænd og borgmester. 25-års oversigterne blev udleveret på hvert økonomiudvalgsmøde, og det
var det styringsredskab, som administrationen og borgmesteren havde valgt at politikerne skulle have i 2001. Det var et udmærket instrument til at vise, hvor
kommunens økonomi var på vej hen. Han kunne sammenligne resultaterne fra de
enkelte oversigter. Der var tale om justeringer for hver oversigt. Der var i oversigterne ingen sammenligninger med budget 2001. Det ville heller ikke have været så
interessant at foretage en sådan sammenligning for de fleste udgifter i budgettet
var lovbundne. Han gik ud fra, at forudsætningerne for 25-års oversigterne var
rigtige, eftersom de kom fra økonomidirektøren og borgmesteren. Han har ikke
foretaget nogen sammenligning mellem 25-års oversigterne og budget 2001. 2”
Flemming Oppfeldt (V), medlem af økonomiudvalget, forklarede som tiltalt under straffesagen mod byrådsmedlemmerne: 3
”Tiltalte deltog ikke i økonomiudvalgets møde den 15. november, men modtog
borgmesterens redegørelse. Øverst på redegørelsen stod der økonomisk forvaltning, hvilket er udeladt i fotokopien i sagen. Han var midt i sin folketingsvalgkamp, men øjede redegørelsen igennem. Han var glad for oplysningerne i redegørelsen om økonomien. De var endnu bedre end dem, han tidligere havde hørt, og
han tænkte, at der døde diskussionen om kommunens økonomi. Han tænkte over,
hvor kommunen var på vej hen med udgifterne, Der var jo mange bolde i luften
og en del usikkerhedsfaktorer, men dette tunge papir viste, at alt gik rigtig godt,
og det overgik hans forventninger.
Forespurgt, om han hæftede sig ved, at nettodriftsudgifterne fra 2002-budgetvedtagelsen i oktober og til midten af november var steget med. ca. 13 mill. kr., forklarede tiltalte, at det har han ikke været opmærksom på dengang men hvis han
havde været, havde det ikke betydet noget for ham, for det drejede sig kun om ca.
2 %, og det kunne have gået den ene eller den anden vej. Det var helt afhængigt af
hvornår man havde trykket på. knappen. Han fandt således ingen anledning til at
foretage nogen sammenligning med budget 2001.”
1
3
438-48,b4. (Hillerød Kriminalret den 14. september 2006).
2
- 240 -
Hüseyin Tas (V), medlem af økonomiudvalget, forklarede som tiltalt under straffesagen mod
byrådsmedlemmerne: 1
”Tiltalte kan godt huske, at han fik redegørelsen af 15. november 2001, men kan
ikke huske, om de deri nævnte bilag var med. Redegørelsen bekræftede i det hele
oplysningerne om, at det gik rigtig godt.
Forespurgt, om det gav tiltalte anledning til overvejelse, at driftsudgifterne for
2001 var steget med ca. 13 mill. kr. i forhold til det tidspunkt, hvor budgettet for
2002 blev vedtaget, forklarede tiltalt; at det gjorde det ikke. Farum kommune var
en stor forretning, og 13 mill. kr. var ikke foruroligende. Pensionistrejserne var en
ekstra udgiftspost, og der kunne være nogle rokeringer. Han savnede ikke, at tallene for budget 2001 ikke var med i redegørelsen Han sammenlignede ikke tallene
med 2001 for at se, hvordan udviklingen i 2001 havde været i forhold til budgettet. Det, der var det vigtigste for tiltalte, var, at der var overskud, og at overskuddet endda var blevet større. Det var for tiltalte svært at se og kontrollere, om der
var bevillinger til det hele, og han fandt ingen anledning til at spørge ind til det.
Han var bekendt med hans ret som byrådsmedlem til at få oplysninger fra borgmesteren.”
Økonomidirektør Carsten Lehrmann forklarede som vidne under straffesagen mod Peter Brixtofte: 2
“Vidnet forklarede indledningsvis om budgetopfølgningsskemaet pr. 30. september 2001, at man ikke blot kunne foretage en mekanisk procentuel fremskrivning
med 12/9 i forhold til forbruget pr. denne dato. Skemaet udarbejdedes på grundlag
af oplysninger fra de enkelte forvaltninger, og når disse havde vedføjet oplysninger f. eks. om årsagen til et stort forbrug, indføjede han disse bemærkninger yderst
til højre i skemaet. Underskemaerne fra de enkelte afdelinger gik ikke videre til
politisk behandling. I et af de første udkast, som han lavede, anførtes salg af Farum Kaserne med en indtægt på 250 mill. kr. pr. 30. september 2001 og en forventet indtægt på 300 mill. kr. pr. årets udgang. Beløbet 250 mill. kr. fremkom ved, at
det hos FIH optagne lån efter borgmesterens afgørelse bogførtes som en anlægsindtægt eller à conto salg, hvorimod det efter vidnets opfattelse allerede på dette
tidspunkt burde være anført som et lån; den forventede indtægt på 300 mill. kr. afspejlede planerne om et udviklingsselskab. Vidnet deltog i økonomiudvalgsmøder
og byrådsmøder, når medlemmer gerne ville have noget at vide om de økonomiske forhold. I den første periode spurgte mest Helene Lund, men hendes spørgsmål var delvis upræcise, og hun kunne stilles tilfreds med 25-års oversigter og
mundtlige redegørelser fra borgmesteren. Senere kom Sabine KirchmeierAndersen og stillede mere præcise spørgsmål, hvilket endte med et økonomiudvalgsmøde, hvor borgmesteren smækkede materialet på bordet og gik. Materialet
til dette møde var det omtalte budgetopfølgningsskema pr. 30. september 2001.
1
2
438-46,b5. (Hillerød Kriminalret den 9. september 2006).
238-27,b6f. (Hillerød Kriminalret den 19. oktober 2004).
- 241 -
Vidnet havde lavet det første udkast, men borgmesteren ønskede ændring, i første
omgang ved at spalten med oplysninger om forbruget pr. denne dato skulle udgå
og erstattes af de forventede regnskabstal pr. maj og pr. oktober, ligesom tallene
for regnskabet 2000 skulle indsættes. Det lykkedes efter borgmesterens ønske at
få nedskrevet de forventede nettodriftsudgifter med 8 mill. kr., først fra 616 til 608
mill. kr. og i anden omgang med yderligere 5 mill. kr. Den endelige udgave, som
gik til økonomiudvalget kom kun til at indeholde 4 kolonner, nemlig regnskab
2000, revideret budget 2001 på tidspunkt et for vedtagelsen af 2002, det nye reviderede budget 2001 samt budget 2002, medens borgmesteren krævede de to spalter, som indeholdt oplysninger om det oprindelige budget og det korrigerede budget, fjernet fra skemaet. (det første udkast til skema indeholdt følgende spalter:
Budget 2001; korrigeret budget 2001; forbrug pr. 30.09.01; pct., altså pct. forbrug
i forhold til det korrigerede budget, dog kun for enkelte udvalgs vedkommende;
forventet regnskab; afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab, rettens bemærkning).”
22.3.4. 2002-2003
På møder den 12. marts 2002 og den 23. april 2002 drøftede byrådet budgetregulering 1 og
tillægsbevillinger 2.
I et notat af 15. juni 2002 anførte Bent Albrechtsen, der var blevet midlertidigt ansat i Farum
Kommunes økonomiske forvaltning: 3
”En gennemgang af regnskaber og budgetter for årene 2000, 2001 og 2002 viser,
at der i alle årene er ansøgt og meddelt betydelige tillægsbevillinger, men at der
ved den endelige regnskabsafslutning alligevel er tale om væsentlige overskridelse af de korrigerede budgetter.
Efter det oplyste har fagforvaltningerne og udvalgene løbende modtaget regnskabsrapporter til brug for budgetopfølgningen.
Det er min opfattelse at der har været en afslappet holdning til fremsendelse og
meddelelse af tillægsbevillinger. I mange tilfælde ser det ud, som om det vedtagne
budget var underbudgetteret, og at det derfor var nødvendigt at meddele tillægsbevillinger, for at aktiviteten kunne gennemføres.
Det skal derfor foreslås, at der her og nu gennemføres en total budgetopfølgning
af budget 2002 herunder på visse områder en justering af budgettet, så det svarer
til det vedtagne aktivitetsniveau.”
1
337-4,f3,b184-85
337-4,f3,b116, 189, 191 og 195.
3
247-1,f1,b38
2
- 242 -
Den 3. september 2002 fik byrådet forelagt et forslag om budgetopfølgning for samtlige udvalg. Pkt. 173: 1
”I henhold til den vedtagne tidsplan for opfølgning af budget 2002 har fagudvalgene pr. 30. juni 2002 gennemført en revision af forventede regnskabsmæssige
afvigelser i forhold til det korrigerede budget.
Budgetrevisionen er behandlet i de respektive fagudvalg i perioden 7. august til
22. august 2002.
Der foreligger tillægsbevillingsansøgninger fra fagudvalgene på i alt 88,8 mio. kr.
som fordeler sig således:
Hele 1000 kr.
Udvalg
indtægt
udgift
DRIFT
Økonomiudvalget
15.734
18.939
Vej- og Trafikudvalget
1.626
Forsynings- og Ejendomsudvalget
3.001
Idræts- og Fritidsudvalget
7.288
Kulturudvalget
328
Socialudvalget
8.610
Arbejds- og Integrationsudvalget
3.441
Psykiatriudvalget
1.336
IT-udvalget
5.028
ANLÆG
54.000
STATUS
Økonomiudvalget
494
1.400
I alt
16.228
NETTO
Det indstilles at de ønskede bevillinger meddeles.
104.997
88.769
Økonomisk forvaltning foreslår at såfremt udgiften bevilges, finansieres denne
ved forbrug af kassebeholdningen/salg af fast ejendom.
Man skal dog gøre opmærksom på, at dette ikke er i overensstemmelse med aftalen med Indenrigsministeriet om genopretning af kommunens økonomi.
Bilag: Specifikke oversigter over udvalgene tillægsbevillingsansøgninger.
Økonomiudvalget 3.9.2002 punkt 213:
1
337-4,f4,b150-151
- 243 -
Indstillingen vil foreligge til mødet
Beslutning: Udsat.”
I første omgang blev sagen udsat. På nye møder i økonomiudvalget og byrådet den 10. september 2002 blev det besluttet at tiltræde indstillingen. 1
På byrådsmødet den 10. december 2002 blev der foretaget en budgetregulering pr. 30. september 2002. Af sagsfremstillingen fremgår det, at der lægges op til en reduktion af den tidligere tillægsbevillingsansøgning på 88 mio. kr. til i alt 17,9 mio. kr. i 2002.
Den 13. maj 2003 gennemførte byrådet en budgetregulering pr. 28. februar 2003. 2 Tillægsbevillinger til driften på 31 + 11,7 mio. kr. og til anlæg på 27,8 mio. kr. blev tiltrådt af byrådet.
Den 9. december 2003 foretog man en ny budgetregulering pr. 30. september 2003. En indstilling om en tillægsbevilling på knap 4,5 mio. kr. blev godkendt finansieret ved træk på kassebeholdningen.
Sammenlagt blev der således i året 2003 givet tillægsbevillinger på driftssiden på 47,2 mio.
kr. og på anlægssiden på godt 27,8 mio. kr.
22.3.5. Budgetansvarlige embedsmænd
Budgettet for 1999, der blev vedtaget den 6. oktober 1998, indeholdt en oversigt med navne
på 22 budgetansvarlige embedsmænd for de enkelte fagudvalgs budgetområder. 3
Flemming Oppfeldt har forklaret, at med sale-and-lease-back aftalerne 4
”var der pludselig et 20-årigt perspektiv i økonomien. Det havde der ikke været
før. Det ville ikke hænge sammen, hvis kommunen bare gik ud og brugte pengene. SF sagde, at leasingforpligtigelserne og øvrige finansielle forpligtelser skulle
regnes ind i en 20-årsoversigt. Der var en lang diskussion og man drøftede det på
1
337-4,f5,b5-6
337-5,f2,b184-194
3
203-10,f1,b5
4
316-217,b7ff
2
- 244 -
en budgetkonference i Rungsted den 30. januar 1998. Palle Mikkelsen blev tilknyttet kommunen som økonomimand for at skabe tillid fra alle sider, så det ikke
blot var borgmesterens ord. I den forbindelse fødtes dels kommunens økonomiske
25-årsoversigter, dels beslutningen om økonomiansvarlige embedsmænd, der
skulle holde øje med økonomien. Embedsmændene skulle overholde budgetterne
og være budgetansvarlige, og man kunne ikke være chef på et område uden at vide noget om økonomi, for de skulle være byrådets vagthunde. Pludselig havde de
en milliard i kommunekassen. Man gik altså fra et tabelsystem til et mere overordnet system med 25-årsoversigter og budgetansvarlige embedsmænd. Det kan
måske i dag virke lidt letsindigt, men det var det, man besluttede dengang.”
Peter Brixtofte og Palle Mikkelsen har samstemmende forklaret, at ordningen med 20-25
budgetansvarlige embedsmænd allerede var således, da Palle Mikkelsen startede i økonomichef-funktionen.
Hans Carl Nielsen forklarede som tiltalt i straffesagen mod 12 byrådsmedlemmer: 1
”De budgetansvarlige embedsmænd deltog altid i udvalgsmøderne. Som budgetansvarlig er embedsmanden ansvarlig for at følge op på budgettet i udvalgsregi og
sikre, at budgettet bliver fulgt af udvalget. Han havde ikke grund til andet end at
have fuld tillid til de budgetansvarlige embedsmænd i 2001. … Som tiltalte husker det, har der i Farum kommune altid været en ordning med budgetansvarlige
embedsmænd. … Han havde som kommunalpolitiker lov til at gå ud fra, at han
ville blive informeret af de budgetansvarlige embedsmænd, hvis der var noget, der
ikke var, som det skulle være.”
Mogens Hovgaard Nielsen forklarede som tiltalt under straffesagen: 2
”De budgetansvarlige førte regnskab for udvalget, og var ansvarlige for, at budgettet blev fulgt.”
Erik Fuchs forklarede som tiltalt under straffesagen: 3
Alle gik ud fra, at det kørte som det skulle, når den budgetansvarlige ikke gav udtryk for, at noget var galt. Det hører til den budgetansvarliges opgave at sige til,
hvis der var nogen problemer med, at bevillinger eller budget ikke blev overholdt. Der var ingen af de andre udvalgsmedlemmer, der spurgte til budgettet.
1
438-41,b1f, og 438-42,b5
438-29,b4
3
438-32,b6
2
- 245 -
Poul Winckler forklarede som tiltalt under straffesagen: 1
”Han kan ikke sige, hvornår ordningen med budgetansvarlige embedsmænd blev
indført i kommunen. For ham er det helt naturligt, at der var embedsmænd, som
var garanter for, at budgettet blev overholdt.”
Flemming Oppfeldt forklarede som tiltalt under straffesagen: 2
”Han har tidligere set forbrugsrapporter. Som han husker det, forekom de ikke i
den byrådsperiode, der startede i 1998. Der var tale om rapporter, der viste forbruget på et givet tidspunkt. Disse rapporter skabte forvirring, fordi de ikke gav et
retvisende billede i forhold til budgettet, ligesom det ansporede til at bruge hele
beløbet, der var afsat i budgettet. Alt i alt var der mange, der fandt, at det var en
dårlig ordning, og forbrugsrapporterne blev derfor afløst af en ordning med budgetansvarlige embedsmænd. … Han opfattede ordningen således, at de budgetansvarlige embedsmænd skulle komme til politikerne, hvis der var problemer med
budgettet.”
Per Edrén forklarede som tiltalt under straffesagen: 3
”Budgetansvarlige embedsmænd var en slags vagthunde, der skulle sørge for, at
forbruget holdt sig indenfor budgettet og de havde en egentlig forpligtelse til at
råbe op, hvis der var budgetoverskridelser.”
Sabine Kirchmeier-Andersen forklarede som vidne under straffesagen imod de 12 byrådsmedlemmer: 4
”De budgetansvarlige embedsmænd havde til opgave at holde øje med budgettet,
og de burde have lavet budgetopfølgninger, men det gjorde de ikke. Politikerne
kunne spørge de budgetansvarlige, om man havde råd til det, der skulle laves. Hun
har aldrig hørt de budgetansvarlige svare nej til sådanne spørgsmål.”
Ordningen med budgetansvarlige embedsmænd og embedsmændenes rolle i 2001 er udførligt
omtalt i advokaterne Jacob Arrevad og Anders Valentiner Branths skriftlige procedure i straffesagen mod de 12 byrådsmedlemmer. 5
1
438-45,b2
438-47,b5
3
438-51,b3
4
438-55,b6
5
438-99,f2,b112ff. Medtaget i bilag 3 til beretningen.
2
- 246 -
22.3.6. 25-årsoversigter
Fra 1999 blev der i Farum Kommune udarbejdet budgetfremskrivninger for perioden 1999 til
2025, de såkaldte 25-årsoversigter.
Den tidligste 25-årsoversigt, der er fundet i det for kommissionen foreliggende materiale, er
dateret 10. maj 1999, og er formentlig identisk med den, der blev omdelt på en byrådskonference den 11. maj 1999:
I materialet forefindes tilsvarende oversigter dateret 3. juni 1999, 7. oktober 1999, 13. april
2000, 6. juni 2001, 8. juni 2001, 12. juni 2001, 24. august 2001, 8. oktober 2001, 15. november 2001, 6. december 2001, 9. august 2002 og 12. oktober 2002. 1
1
984-1,f1-f13. Medtaget i beretningens bilag 3.
- 247 -
Af en båndoptagelse af budgetkonferencen den 11. maj 1999 fremgår, at Peter Brixtofte om
den fremlagte 25-årsoversigt bl.a. sagde: 1
”Nu er der en række papirer på vej ud, som så selvfølgelig ikke her skal gennemgås i detaljer, men der er lavet en budgetrevision, som er det tætteste på, hvad vi
mener situationen er lige nu inden for alle områder - mange skøn og vurderinger og det er omdelt. Derudover er der en budgetfremskrivning fra 1999 til 2025 på
grundlag af den budgetrevision. Og så er der et anlægsbudget, for at man kan se,
hvad er det for anlæg, som er medtaget i denne her oversigt, - nu skal vi senere
diskutere anlægsopgaver i almindelighed - og endelig er der en oversigt over vores budget, hvad det er for en gæld, og hvornår de udløber de forskellige gældsposter, og hvor vi skylder pengene.
…
Men hvis vi kigger på papirerne, så er der sådan en hovedoversigt over de samlede forskydninger som følge af de ændringer, vi nu forudser. Og så er der en masse
detaljer på de enkelte områder. Det, der er interessant lige at fremhæve, det er sådan set - hvad er det samlede billede så af kommunens økonomi.
Og det jeg nu viser, det er så det, som vi også omdeler, det er den, vi så vil gøre til
det, som i gamle dage var vores flerårsoversigter, og det vil sige, at det er den, vi
sådan holder os til, hvis det går lidt op og lidt ned. Og det ser sådan her ud nu, og
der vil vi prøve regelmæssigt, når vi synes, at der foreligger nye tal - men ikke når
der ikke foreligger noget - at ajourføre denne her oversigt, som så går både i indeværende år og så budgetperioden [ ] - eller budgetplanperioden frem til år 2002,
og så ellers hver 5. år frem til 2025. Dvs. også på den anden side af det tidspunkt,
hvor vi eventuelt køber vores ejendomme tilbage, sådan så man kan se, hvordan
det ser ud efter den tid. Det som er det rigtige tal at kigge på, det er først og
fremmest det, der er allernederst - det er nemlig udviklingen i kommunens formue. Altså når gælden bliver afdraget, eller vi er kommet nærmere det tidspunkt,
hvor vi får nogle ejendomme tilbage til 10 %.
Og vores likviditet i øvrigt. Når man lægger det sammen, så er det sådan set her,
at vi kan få et udtryk for, hvor rige er vi i kommunen. I den forbindelse skal jeg så
sige, at det er jo sådan set slet ikke det, der er det afgørende - det afgørende er,
hvor rige borgerne er. Fordi vi sagtens kunne, … hvis man opkrævede betydelige
højere skatter, og så kunne vi være utrolig rige i kommunen, men så blev borgerne
alle de penge fattigere. Så derfor, hvis man skulle anskue kommunens økonomi
rigtigt, så skulle man jo se det med borgernes øjne og sige, hvordan har borgerne
det. Og der er det klart, at hvis man betaler mindre i skat - betydeligt mindre i skat
end man gør i en gennemsnitskommune. Og betydeligt mindre, meget betydelig
mindre skat end man gør i Ballerup, Albertslund, Rødovre o. lign., så får man
hvert år et stort beløb til sig selv. Jeg har regnet ud, at i forhold til Ballerup er det
sådan, at hvis man har boet i Farum i 30 år, så har man stående 700.000 skattefrit
på sin konto, og det er endda uden at beregne renter. Så det er sådan set et pænt
1
960-1,f4,b1f
- 248 -
beløb at have, når man går på efterløn eller førtidspension. Men det her er sådan
set - for kommunen når jo ikke [ej hørbart] og derfor, når det står ude til højre, at
det bliver et meget stort beløb - så når vi aldrig op på det store beløb, fordi i mellemtiden har vi sat skatterne ned, for vi skal ikke op på det store beløb.
Men det i sig selv – det bliver hele tiden en beslutning at se: Holder det på lang
sigt, holder det på kort sigt, og har vi også likviditet nok. Det langsigtede det er
sådan set det, der bliver afgjort af det, vi kalder driftsoverskuddet. Hvordan går
det i hverdagen med vores skatter, tilskud og moms - altså alle vores indtægter og
vores udgifter.”
Som eksempel på brugen af 25-årsoversigterne kan henvises til en debat på byrådsmødet den
19. juni 2001 om indgåelse af en aftale med Falck Securitas om vagttjeneste, og om hvorledes
de heraf følgende merudgifter skulle finansieres: 1
”Sabine Kirchmeier-Andersen:
… Jeg skriver bare, jeg ikke kan medvirke, fordi jeg hæfter mig ved, at kommunen i forvejen har truffet en del dispositioner, som medfører øgede driftsudgifter,
og der ikke p.t. foreligger nogen oversigt over kommunens økonomi, og dermed
intet indblik i, hvordan de øgede udgifter skal finansieres. …
Peter Brixtofte:
Jeg vil bare lige sige, at i forbindelse med regnskabet, så ligger der en fremtidsoversigt over økonomien, hvor det er belyst, hvordan de øgede driftsudgifter og
andre ting påvirker kommunens økonomi, endda helt frem til år 2025. Så der foreligger al den oversigt over kommunens økonomi, som man kan tænke sig.
Men vi har ikke set nogen økonomisk status.
Peter Brixtofte:
Det har vi da. Det foreligger helt nøjagtigt der, både hvordan likviditeten er, hvordan den har udviklet sig, hvordan skatteindtægter og driftsudgifter - også inklusiv
de erfaringer, vi har fra de regnskaber, vi har aflagt, så der foreligger.
Det forelå også sidste år, og der fik vi et driftsunderskud på 56 mio.
Peter Brixtofte:
Der foreligger - du siger, der ikke foreligger en økonomisk oversigt, og det gør
der.”
1
353-2,f1,b103f. (Båndafskrift).
- 249 -
Peter Brixtofte har om 25-årsoversigterne forklaret: 1
”Mere generelt havde man 25-årsoversigten som styringsredskab. De er søgt latterliggjorte, men hvis man ser på oversigterne, kan man se tallene fra sidste år,
nuværende år og de først følgende år med de korrektioner, der var kommet til, så
derved skete der også korrektioner på kortere sigt.
…
Vidnet så på Allerød Kommune og andre kommuner, hvor der var langt færre tal,
og det var mere overskueligt. Der var et ønske om en forenkling. Farum Kommune havde mange udvalg, og hvert udvalg havde hver sin udvalgsformand med
hver deres eget lille budget og budgetansvar, og det var alment kendt. De ville
gerne samle det, så det var overskueligt. Det var nok derfor, de gjorde det på den
måde.
…
Adspurgt yderligere om beslutningen om ændret procedure i 1998 vedrørende
budgetopfølgning forklarede vidnet, at han ikke husker, om beslutningen var ændret i 1998. Han erindrer bare, at det med 25-årsoversigterne blev gjort på en sådan måde, at det blev accepteret og rost for overskueligheden. Palle Mikkelsen,
som vidnet stolede meget på, må kunne redegøre for det.
… Man tog udgangspunkt i de gamle flerårsoversigter, men udvidede disse og tog
nu også leasingforpligtelserne med. Leasingforpligtelsen blev fremlagt ved regnskabsaflæggelsen 12. juni 2001 i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2000,
og derfor går 25-årsoversigten 2 år baglæns. … Det var et skøn, og det afgørende
for byrådet var det forventede forbrug for 2001. … Adspurgt af advokat HolmNielsen om man kan se de tal, der er budgetteret i resultatet, og hvad man forventede, forklarede vidnet, at det kan man ikke, og vidnet mener, at budgettet allerede
var blevet reguleret. Men byrådsmedlemmerne kunne jo tage budgettet og lægge
det ved siden af 25-årsoversigten og sammenholde det med, om der på byrådsmøder var vedtaget budgetreguleringer. Der var store reguleringer blandt andet på
udgiften til kommunens kasernekøb og andre byggerier.
…
Adspurgt af kommissionen om hvorfor oversigterne blev lavet med 25 års tidsperspektiv, forklarede vidnet, at det blev valgt, fordi indgåelsen af leasingaftaler var
over 20 år. Leasingarrangementerne medførte en gradvis nedskrivning af leasinggælden, og så kunne man overtage anlæggene til 10 %. Det var noget Helene
Lund og Poul Winckler specielt efterlyste. … I 2001 var 25-årsoversigten det bedste bud, man kunne styre sale-and-lease-back efter, men det var et langt tidsperspektiv.
…
Ad Palle Mikkelsens forklaring om 25-årsoversigterne forklarede vidnet, at det
lange perspektiv i 25-årsoversigten bare var medtaget for at illustrere, hvad der
1
316-255
- 250 -
skete ”hvis og hvis og hvis”. 25-årsoversigterne var et styringsredskab for de
nærmeste år og for de resterende år kun en perspektivplan.”
Morten Pflug har forklaret: 1
”25-årsoversigten kunne give mening i nogle sammenhænge, men den kunne ikke
bruges som styringsredskab i dagligdagen. Men da de fik tallene, kunne vidnet
ved at regne på tallene for leasingforpligtelser bl.a. nå frem til, at idrætsanlæggene
var blevet fire gange dyrere end den økonomiske ramme, der var aftalt politisk.
… Oversigten kunne bruges i en politisk valgkamp, men som styringsredskab i
dagligdagen var det langt fra tilfredsstillende. Hele byrådet forlangte likviditetsoversigter og supplerende oplysninger. De viste da intet om et evt. ulovligt lån og
brug af de deponerede midler. Leasingforpligtelser fremgik slet ikke af oversigten,
og de skal ellers med som gæld eller eventualforpligtelser i kroner og øre ifølge
Indenrigsministeriets regler. Vidnet var i juni 2001 således ikke utryg ved 25årsoversigterne, men de kunne ikke stå alene. De var med til at højne informationsniveauet. Vidnet mener, der kom måske tre til fire 25-årsoversigter om året.
De så ligesom ”dagens lys”, når det passede ind i argumentationen, kan han se
bagefter. Eksempelvis kom der én lige op til valget den 15. november 2001 sammen med et notat, som borgmesteren udfærdigede og satte i lokalavisen.
…
25-årsoversigterne kom til verden, for at man kunne se langsigtet på leasingforpligtelser etc. Først var de på kortere sigt, men så blev de forlænget til 20 år og så
til 25 år. Måske blev oversigten forlænget, fordi der kom kritik. Vidnets bedste
bud er, at borgmesteren og forvaltningen ønskede at vise, at kalkulationerne også
hang sammen på langt sigt.”
Sabine Kirchmeier-Andersen har forklaret, at det var 2
”muligt ud fra 25-årsoversigten at se, at budgettet skred, men 25-årsoversigten var
en meget, meget overordnet ting i forhold til budgettet. Budgettet var f.eks. udvalgsopdelt. Det er ikke nok blot at se, at budgettet er skredet. Man skal også kunne se, hvor det er skredet. Beregningsprincipperne ændrede sig også fra gang til
gang.”
Sabine Kirchmeier-Andersen har som vidne under straffesagen imod Peter Brixtofte forklaret:
”Foreholdt budgetfremskrivningen for 25 år jfr. ovenfor udtalte vidnet, at hun
havde betydelig vanskelighed ved at forstå denne. Hun er senere blevet klar over,
at "bunden opsparing" og "faste ejendomme" på driftssiden tilsammen udgjorde
leasingudgifter, men så var det lettere forvirrende, at der også stod "bunden opspa1
2
316-229
316-243,b12
- 251 -
ring" under kapital. Hun er senere blevet klar over, at kombinationen af salg og
tilbageleasing og mulighed for senere tilbagekøb var en måde at kapitalisere
kommunens ejendomme på, men dengang forstod hun det ikke. I øvrigt svækkedes forståelsen yderligere af, at det aldrig oplystes nøjagtigt, hvor meget kommunen betalte i leasingudgifter hvert år. Hun havde også vanskeligt ved at forstå,
hvad der mentes med "finansforskydninger". Herom svarede borgmesteren, at det
bl.a. vedrørte mellemregninger, herunder med staten for så vidt angik sociale
ydelser og refusioner på disse, som sommetider først fremkom i det følgende år.
Hun lagde derfor mest vægt på driften. Hun var klar over, at der i den opgivne likviditet, som for året 2000 angaves til ca. 688 mio. kr. incl. deponeringer, var indeholdt en væsentlig sum for deponerede aktiver, men hun vidste ikke, hvor meget deponeringen udgjorde af dette beløb.
Helene Lund har forklaret: 1
”De fik en gang imellem 25-årsoversigter. Hun har sagt, at hun ikke kunne bruge
25-årsoversigterne, men det fik hun ikke ført til referat, og det var dumt af hende.
I dem stod der, at i 2025 ville kommunen være milliardær. Men vidnet havde brug
for at se budgetter og bruttoregnskabsrapporterne. Hun skulle se forbrugsprocenter.
…
Adspurgt af kommissionen om, hvornår vidnet første gang hørte om 25årsoversigter, forklarede vidnet, at hun husker ikke præcis, hvornår de dukkede
op. På oversigten var der 6-7 kolonner, og nede i hjørnet stod der under resultat et
beløb på milliarder af kr. De fik aldrig mellemregningerne.”
Helene Lund har som vidne under straffesagen imod Peter Brixtofte forklaret: 2
”25-årsoversigten, som hørte til regnskabet, har hun ved andre lejligheder betegnet som surrealistisk, hvorved hun bl.a. peger på det sluttelige tal på omtrent 10
milliarder kr. i egenkapital netto i 2025. Der var mangfoldige tal, som hun gjorde
sig tanker om, men ikke forstod - forsvareren fremhævede posten "anlæg netto",
355 mill. kr. i 2001 og posterne på likvide aktiver 369 mill. kr. samme år - og hun
bad i økonomiudvalget og byrådet mange gange borgmesteren om en nærmere
forklaring herpå. Hun fik mange gange mundtlig underretning, men disse svar forstod hun ikke, og når hun bad om skriftlige svar, herunder mellemregninger bl.a.
på de i 25-årsoversigten anførte tal, fik hun aldrig det ønskede.”
1
2
316-245,b7f
238-99,f2,b133
- 252 -
”Foreholdt økonomiafdelingens 25-årsoversigt fra 2001, 2 forklarede vidnet, at han
var med til at udvikle denne, da han kom tilbage i økonomiafdelingen i 2001, efter
han havde været i teknisk forvaltning. Baggrunden var, at der var meget diskussion i økonomiudvalget om, hvorvidt økonomien kunne hænge sammen med alt det
køb og salg af fast ejendom, herunder leasing, der var i kommunen. Peter Brixtofte gik i starten med til, at oversigten skulle være over en 10 års periode. Salget af
daginstitutioner og leasing heraf indebar en aftale om, at der skulle tilbagebetales
over 20 år, hvorfor oversigterne blev udvidet til 20 år, og det endte med 25årsoversigten. Oversigterne svarer i øvrigt til det, som Farum Kommune senere
fik fra Indenrigsministeriet i forbindelse med genopretningsplanen. Oversigten siger ikke noget om budgetopfølgningen. Der blev ikke lavet budgetopfølgning, de
år man anvendte 25-årsoversigten. Oversigterne, som vidnet udarbejdede, skulle
erstatte det tidligere til økonomiudvalget udarbejdede materiale. 25-årsoversigterne var vidnets forsøg på et alternativt bud på budgetopfølgningen. År 1999
og 2000 i den foreholdte oversigt er realiserede tal. 25-årsoversigterne var beregnet til et "langtidsskik" på økonomien.”
Hans Jørgen Brink har som vidne under straffesagen imod Peter Brixtofte forklaret: 3
Med hensyn til regnskabet for 2000 har han udarbejdet budgetfremskrivningen til
2025, den såkaldte 25-årsoversigt (dateret 12. juni 2001). Udgangspunktet var det
sidst vedtagne regnskab for 1999. For år 2000 anvendte han regnskabstallene. For
2001 og 2002 anvendte han forventede regnskabstal på grundlag af budgetopfølgninger og tal fra økonomisk forvaltning. Disse forudsætninger lå også bag fremskrivningen for det følgende år, idet han for årene frem til 2005 stadig havde budgetoverslag at støtte sig til, omend korrigerede efter den seneste udvikling. Posten
"afdrag på lån" omfattede i 1999 de 215 mill. kr., som kommunen havde betalt en
gang for alle efter aftale med Indenrigsministeriet. Byrådet og borgmesteren forventede ikke nye lån i hele perioden 2000-2025, hvorfor tallet her fast angives
som nul. Vidnet har drøftet også dette spørgsmål med borgmesteren og har i det
hele taget gennemgået hele oversigten med ham. Særligt talte de meget om udformningen af den første oversigt af denne art, som blev udarbejdet i 1999. I øvrigt anvendte vidnet tal fra forvaltningerne særligt økonomisk forvaltning, selv om
han var klar over, at skøn og forventninger blev mere usikre fra år 2005 og fremefter. Posten "Bunden opsparing" var optaget efter borgmesterens forslag og omfattede de hvert år frigivne deponerede beløb. Posten "Faste ejendomme netto"
omfattede driftsudgifter incl. lejebetaling til FIH. Den forventede stigning i hele
perioden frem til 2015 skyldtes, at jo flere ejendomme der solgtes til FIH, des
større blev lejebetalingen. Posten "anlæg netto" - ca. 355 mill. i 2001, ca. 141
mill. i 2002, ca. 91 mill. i 2003, ca. 41 mill. i 2004, derefter minus 8,5 mill.
uændret fra 2005 til 2025 - var den forventede indtægt ved salg af kommunens
1
316-32,b8
184-27,b68
3
238-99,f2,b173f
2
- 253 -
ejendomme, særlig kaserneområdet. Disse tal afspejler særligt borgmesterens skøn
om, hvad ejendommene kunne sælges for, når de var byggemodnede. Posten "Frigivelse af deponering netto" er den frigivne tyvendedel pr. år. Posten "Finansforskydninger" udgøres først og fremmest af mellemregningskonti og diverse tilgodehavender.”
Palle Mikkelsen har forklaret: 1
”Foreholdt Hans Jørgen Brinks 25-årsoversigt fra 2001, 2 forklarede vidnet, at det
har han ikke være med til at udarbejde. Han ved, at Peter Brixtofte gerne ville have, at når man havde langtidsaftaler over eksempelvis 20 år, som det var tilfældet
med sale-and-lease-back aftalerne, skulle det helst med i budgettet, så resultatet
kunne vises frem. For leasingaftalerne kunne flerårsoversigter også vise kommunens leasingydelser, der kan betragtes som en mangeårig betaling til en bunden
opsparing. Det var Peter Brixtofte, der opfandt 25-årsoversigten. … Der er i den
foreholdte 25-årsoversigt indlagt rigtigt mange væsentlige forudsætninger, som
var nødvendige, hvis man skulle lave en oversigt over så lang en periode. Vidnet
er helt enig i, at 25 år er meget langt ud i fremtiden, og at en oversigt over den
økonomiske udvikling over så lang tid er noget dubiøs. Den bundne opsparing og
sale-and-lease-back arrangementerne gav på den ene side en god grund til at udarbejde oversigt over så lang en periode. Oversigten var dog på den anden side så
usikker på grund af alle de indlagte forudsætninger, at den ikke ville kunne bruges
til at styre økonomien efter. Kommunalpolitikerne fik oversigterne. Budgetfremskrivningerne blev endvidere offentliggjort overfor borgerne.
…
Advokat Lett spurgte vidnet, hvorfor han kaldte 25-årsoversigten for ”dubiøs”.
Vidnet forklarede, at det efter hans opfattelse var odiøst bare at lave dem, da de
ville være behæftet med meget store usikkerhedsfaktorer. At lave en oversigt, der
rækker 25 år ud i fremtiden, ville give resultater, der var helt tilfældige.” 3
Martin Vith har forklaret: 4
”25-årsoversigten var prognoser over udviklingen i Farum Kommune på langt
sigt. Borgmesteren foretrak at anvende disse oversigter, hver gang økonomiudvalget stillede spørgsmål. Borgmesteren brugte oversigterne til at erstatte anden økonomisk oplysning, men oversigterne kunne reelt ikke bruges til dette, da det kun
var prognoser. I efteråret 2000 blev salget af jorden fra Farum Kaserne lagt ind i
oversigten. Det ville påvirke kommunens økonomi meget. Vidnet undrede sig
1
316-33,b6f
184-27,b68
3
Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet ønsket at tilføje: ”Udtrykket "dubiøst" om 25-årsoversigter er
misvisende. Situationen 25 år ud i tid kan man ikke forudse. Men for at illustrere en langvarig handlings betydning, er der ikke andre muligheder end at lave en form for beregning, ceterius paribus, eller en alt andet lige betragtning.”
4
316-34,b8
2
- 254 -
dengang over, at kommunen havde penge til at erhverve kasernen, da han ikke
mente, der var råd til det. Det var dog klart, at hvis man kunne købe og sælge kasernen som forudsat, ville det på sigt være meget positivt økonomisk for kommunen, men 25-årsoversigterne var meget usikre, også på grund af den lange tidsperiode de dækkede, og kunne i hvert fald ikke bruges til at styre økonomien efter.”
Carsten Lehrmann har forklaret: 1
”Økonomiudvalget fulgte med i økonomien i kommunen ved at borgmesteren fik
Hans Jørgen Brink til at udfærdige 25-årsoversigter. Disse blev brugt som styringsværktøj og til at orientere økonomiudvalget om den økonomiske situation.
25-årsoversigterne var baseret på fremtiden og var afhængig af de indlagte forudsætninger. De viste alene, hvordan det så ud ”i dag” og 25 år frem, hvorimod budgetopfølgningen var et spørgsmål om fortid og baseret på realiserede tal i forhold
til forbruget.”
Carsten Lehrmann har som vidne under straffesagen imod Peter Brixtofte forklaret: 2
”I den første periode spurgte mest Helene Lund, men hendes spørgsmål var delvis
upræcise, og hun kunne stilles tilfreds med 25-årsoversigter og mundtlige redegørelser fra borgmesteren.”
Jørgen Larsen har som vidne under straffesagen imod Peter Brixtofte forklaret: 3
”25-årsoversigterne var som tidligere forklaret udarbejdede af Brink og blev af
borgmesteren brugt overfor politikerne, når de spurgte under budgetopfølgninger
eller lignende.”
Ejno Bay Klausen, Kommunernes Revision, har forklaret: 4
”Med hensyn til kommunens 25-årsoversigter forklarede vidnet, at han vidste, de
var der, men Kommunernes Revisions interesserede sig ikke for dem, da en oversigt over udviklingen 25 år ud i fremtiden har ringe forklaringsværdi. I beretningen skrev Kommunernes Revision udtrykkeligt, at de ikke havde forholdt sig aktivt til oversigterne, da det ikke var en del af den finansielle revision.”
1
316-35,b8
238-99,f2,b163
3
238-99,f2,b166
4
316-49
2
- 255 -
22.3.7. Indenrigs- og Sundhedsministeriets suspensionsafgørelse 6. maj 2002
Indenrigs og Sundhedsministeriets udtalte sig i den foreløbige afgørelse af 6. maj 2002 om
suspension af borgmester Peter Brixtofte også om spørgsmålet om undladelse af udarbejdelse
af oversigt over kommunens likviditet til hvert økonomiudvalgsmøde, som det var blevet besluttet i økonomiudvalgets møde den 12. juni 2001. Det hedder således i den foreløbige afgørelses afsnit 2.5. på side 69-73: 1
”2.5.1. Efter den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1, skal borgmesteren meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger. Kommunalbestyrelsen
kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysningerne.
Pligten for borgmesteren til i medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1,
at meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, forudsætter i
overensstemmelse med almindelige kommunalretlige grundsætninger, at byrådet
gives korrekte oplysninger. Efter ministeriets opfattelse skal de oplysninger om
kommunens økonomiske forhold, borgmesteren giver kommunalbestyrelsen, således give et retvisende billede af de økonomiske forhold i kommunen, de afgivne
oplysninger vedrører. Heri ligger, at de enkelte afgivne oplysninger skal være korrekte, og at de samlede oplysninger skal give kommunalbestyrelsens medlemmer
et rigtigt helhedsindtryk af de økonomiske forhold i kommunen, de afgivne oplysninger vedrører.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Farum Byråds beslutning
den 12. juni 2001 om, at der fremover udarbejdes en oversigt over kommunens likviditet til hvert økonomiudvalgsmøde, var en lovlig beslutning, og at De derfor
som borgmester havde pligt til at udføre beslutningen, jf. den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 2.
2.5.2. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Farum Byråds beslutning den 12. juni 2001 i overensstemmelse med den ovennævnte fortolkning
af den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 1, indeholder en forudsætning om, at
oversigten over kommunens likviditet giver et korrekt retvisende billede af kommunens faktiske likviditet.
Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ministeriets prøvelsesgrundlag i forhold til spørgsmålet om udførelse af byrådets beslutning tillige omfatter en vurdering af, om de afgivne oplysninger er korrekte og
retvisende.
2.5.3. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den kommunale
styrelseslovs § 66 finder anvendelse i tilfælde, hvor borgmesteren meddeler
kommunalbestyrelsen oplysninger som følge af kommunalbestyrelsens beslutning
herom, men hvor de af borgmesteren meddelte oplysninger ikke er korrekte.
1
179-55,f3,b71ff
- 256 -
2.5.4. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at afvise, at De på fire møder i økonomiudvalget i perioden fra den
12. juni 2001 til den 9. oktober 2001 mundtligt gav økonomiudvalget oplysninger
om kommunens likviditet. 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for
at fastslå, at byrådsbeslutningen af 12. juni 2001 indeholder et krav om skriftlige
oversigter. Ved fortolkningen af en byrådsbeslutning indgår ikke blot beslutningens skriftlige form, men også de forudsætninger, byrådsmedlemmerne knytter til
beslutningen. Ved fortolkningen af byrådsbeslutningen af 12. juni 2001 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet lagt vægt på, at der hverken ifølge protokollerne eller ifølge det af byrådet oplyste blev protesteret på møderne over, at byrådsbeslutningen ikke føres ud i livet. At flertallet har oplyst, at der efter deres erindring end
ikke blev oplyst noget, skulle kun give des større grund til at protestere.
Det er ministeriets opfattelse, at en vurdering af, om Deres mundtlige fremlæggelse af oplysningerne om kommunens likviditet var udtryk for en udførelse af byrådets beslutning af 12. juni 2001, beror på en vurdering af, om oplysningerne var
udtryk for en korrekt gengivelse af kommunens likviditet.
Ministeriet har ikke haft mulighed for at foretage en vurdering af rigtigheden af de
af Dem til økonomiudvalget afgivne mundtlige oplysninger.
2.5.5. Ministeriet har endvidere lagt til grund, at De på økonomiudvalgets møde
den 15. november 2001 fremlagde de skriftlige oplysninger om kommunens likviditet, som er fremlagt af byrådet som bilag 13-16 til byrådets brev af 5. april 2002.
Det er ministeriets opfattelse, at en vurdering af, om Deres skriftlige fremlæggelse
af oplysningerne om kommunens likviditet på økonomiudvalgsmødet den 15. november 2001 var udtryk for en udførelse af byrådets beslutning af 12. juni 2001,
beror på en vurdering af, om oplysningerne var udtryk for en korrekt og retvisende gengivelse af kommunens likviditet.
For så vidt angår de oplysninger om kommunens likviditet, der er afgivet af Dem
på økonomiudvalgsmødet den 15. november 2001, er det ministeriets opfattelse,
at oplysningerne ikke giver et retvisende billede af kommunens likviditet, og at
De derfor på dette møde i strid med den kommunale styrelseslov har undladt at
udføre kommunalbestyrelsens lovligt trufne beslutning.
a) Ministeriet har herved lagt vægt på, at det af Dem på økonomiudvalgsmødet
den 15. november 2001 fremlagte dokument med overskriften “økonomisk oversigt 15. november 2001” (bilag 13 til Farum Byråds brev af 5. april 2002), hvoraf
det fremgår, at likviditeten ved årets udgang vil udgøre 661,5 mio. kr. mod forventet ved budgetvedtagelsen 638,4 mio. kr. Af materiale afleveret af kommunen
1
Peter Brixtoftes forklaring herom blev under straffesagen tilsidesat af by- og landsret, jf. Hillerød Kriminalrets
dom af 10. april 2007, s. 704ff, og Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009, s. 24ff.
- 257 -
til ministeriet den 7. marts 2002 i forbindelse med behandling af kommunens
økonomiske situation fremgår, at den faktiske likviditet i kommunen pr. 15. november 2001 udgjorde 174,6 mio. kr., og at den faktiske likviditet i kommunen pr.
31. december 2001 udgjorde 124,5 mio. kr.
Ministeriet har ved opgørelsen af kommunens faktiske likviditet medregnet kommunens deponerede aktiver (+ 552,2 mio. kr.), størrelsen af kassekreditten (- 250
mio. kr. pr. 15. november og - 450 mio. kr. pr. 31. december) samt størrelsen af
kommunens beholdning af likvide aktiver (- 127,6 mio. kr. pr. 15. november og +
22,3 mio. kr. pr. 31. december). Ministeriet har herved lagt til grund, at Farum
Kommune ved opgørelsen af kommunens likviditet i den økonomiske oversigt - i
overensstemmelse med kommunens sædvanlige opgørelsesmåde, jf. afsnit 2.3.6.2.
- har opgjort likviditeten som summen af de likvide aktiver, kassekredittræk (kortfristet gæld) og deponerede beløb. I den økonomiske oversigt er det således udtrykkeligt nævnt, at “kortfristede mellemværender (er) modregnet (også kaldet
kortfristet gæld)”. Skulle kommunens likviditet opgøres ekskl. deponering, men
inkl. kassekredit, var likviditeten på daværende tidspunkt negativ (- 377,6 mio. kr.
pr. 15. november 2001 og - 427,7 mio. kr. pt. 31. december 2001).
Forskellen mellem den forventede likviditet ved årsskiftet ifølge den økonomiske
oversigt, De udleverede på mødet den 15. november, (661,5 mio. kr.) og den faktiske likviditet ved årsskiftet (124,5 mio. kr.) udgør således 537 mio. kr. Tilsvarende udgør forskellen mellem den forventede likviditet ved årsskiftet ifølge den
økonomiske oversigt (661,5 mio. kr.) og den faktiske likviditet på det tidspunkt,
De udarbejdede oversigten, (174,6 mio. kr.) 486,9 mio. kr.
Deres advokater har i den forbindelse bl.a. anført, at De på det tidspunkt, De udleverede oversigten, siden optagelsen af kassekreditten havde haft forhandlinger
med FIH om overtagelse af kaserneområdet, at De af FIH havde forlangt en pris,
der var væsentligt højere end det optagne lån på 250 mio. kr., og at De forventede,
at overdragelsen ville være afsluttet inden udgangen af 2001.
Efter ministeriets opfattelse må en så central og usikker forudsætning for opgørelsen af kommunens forventede likviditet udtrykkeligt fremgå af dokumentet, for at
dokumentet kan siges at give et retvisende billede af kommunens likviditet. Ministeriet har herved bl.a. lagt vægt på det store beløb, der i givet fald ville indgå som
merindtægt for kommunen, samt forhandlingerne med FIH på tidspunktet for udleveringen af oversigten fortsat var uafsluttede, et stort beløb efter det oplyste
skilte parterne, fristen for indgivelse af tilbud, der i første omgang var fastsat til
den 9. november 2001, allerede var blevet udskudt, og det, selv om handelen måtte blive afsluttet, måtte henstå som særdeles usikkert, om købesummen ville blive
indbetalt inden udgangen af 2001 bl.a. under hensyn til, at det bl.a. af det betingede skøde fremgår, at Forsvaret havde ret til at gøre brug af hele den faste ejendom
indtil den 1. april 2003.
Efter ministeriets opfattelse indeholder oversigten ikke udtrykkelig oplysning om
denne forudsætning. At der i oversigten er anført, at forudsætningen for beregnin-
- 258 -
gen er salgsindtægter fra kommunens ejendomme, vedrører ifølge oversigtens
ordlyd alene udviklingen i de efterfølgende år.
b) Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at det af Dem på økonomiudvalgsmødet
den 15. november 2001 fremlagte dokument med overskriften “Budgetfremskrivning 1999 til 2025 (bilag 16 i byrådets brev af 5. april 2002) er anført 0 kr. ud for
rubrikkerne “Optagelse af lån”, “Afdrag på lån” og ”Restgæld på lån”. Disse angivelser må efter naturlig sproglig læsning forstås således, at Farum Kommune
ikke havde optaget hverken lang- eller kortfristet gæld, herunder den omhandlede
kassekredit på 250 mio. kr.
Deres advokater har i den forbindelse bl.a. videre anført, at kassekreditten på 250
mio. kr. i dokumentet “Budgetfremskrivning 1999 til 2025” (bilag 16 til Farum
Byråds brev af 5. april 2002) var bogført som en anlægspostering i budgetfremskrivningen under rubrikken “Anlæg netto”.
Ministeriet finder imidlertid, at en sådan forudsætning, der afviger fra sædvanlig
sproglig forståelse af de anførte rubrikker, udtrykkeligt må fremgå af dokumentet
for, at dette kan siges at give et retvisende billede af Farum Kommunes økonomiske forhold. Efter ministeriets opfattelse er dokumentet i sin nuværende form egnet til at bibringe modtageren af dokumentet den fejlagtige opfattelse, at kommunen var gældfri, og dermed vildlede modtageren af dokumentet.
2.5.6. Det er endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det fremgår af byrådets beslutning af 12. juni 2001, hvorledes Deres pligt som borgmester
til at sørge for udarbejdelse af likviditetsoversigt til hvert økonomiudvalgsmøde,
herunder at oplysningerne skal give et retvisende billede af kommunens likviditet,
skal føres ud i livet.
2.5.7. Det er desuden Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at fremlæggelsen på økonomiudvalgsmødet den 15. november 2001 af oplysninger om
kommunens likviditet, der, jf. det ovenfor under pkt. 2. anførte, ikke gav et korrekt billede af kommunens likviditet, kan henføres til Dem som en forsætlig handling.
Ministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at De havde fuldt kendskab til
kommunens økonomiske forhold, herunder at de af Dem på økonomiudvalgsmødet den 15. november 2001 fremlagte oplysninger var ukorrekte.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at den økonomiske oversigt efter det oplyste
var udarbejdet af Dem, og at De må antages at være vidende om såvel kommunens faktiske likviditet på tidspunktet for udarbejdelsen af oversigten som usikkerheden i det af Dem opstillede beregningsforudsætning om salg af ejendomme.
Det bemærkes, at Deres advokater har oplyst, at De som borgmester næsten dagligt fik oplyst kommunens likviditet af forvaltningen.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at De må antages at være bekendt med
indholdet af budgetfremskrivningen, De udleverede på økonomiudvalgsmødet, og
- 259 -
at De ligeledes må antages at være klar over, at udformningen af dokumentet var
egnet til at bibringe modtageren af dokumentet den fejlagtige opfattelse, at kommunen var gældfri.
Ministeriet har i den forbindelse ikke fundet, at oplysningerne om, at De ikke ved
udarbejdelsen af den økonomiske oversigt af 15. november 2001 havde lånet på
250 mio. kr. til FIH “i tankerne”, kan medføre, at fremlæggelsen af de urigtige oplysninger ikke kan henføres til Dem som en forsætlig handling.
2.5.8. Det er endelig ministeriets opfattelse, at Deres fremlæggelse af urigtige oplysninger om kommunens likviditet på mødet den 15. november 2001 var udtryk
for en vægring, jf. den kommunale styrelseslovs § 66, stk. 2, med hensyn til at udføre en af Farum Byråd truffet lovlig beslutning.”
22.3.8. Tilsynsrådets påtalebegæring vedrørende bevillingskontrol i 2001
Tilsynsrådet anmodede den 8. juli 2002 Farum Byråd om en række oplysninger til brug ved
tilsynsrådets "behandling af sager om bevillingsoverskridelser og med henblik på at påse, at
byrådsmedlemmerne har opfyldt deres pligter efter den kommunale styrelseslovs § 21, stk. 1,
2. pkt." Det hedder i brevet bl.a.: 1
"…
Udvalgsmedlemmernes pligt til at føre bevillingskontrol
Tilsynsrådet skal anmode om at få kopi af de oplysninger, herunder løbende budgetog regnskabsoversigter, der løbende er meddelt medlemmerne af Byrådets
stående udvalg, så de har kunnet opfylde deres pligter efter § 21, stk. 1, 2. pkt., i
den kommunale styrelseslov, og dermed påsebevillingernes overholdelse.
Tilsynsrådet skal anmode om oplysningerne for hvert af Byrådets stående udvalg,
herunder også Økonomiudvalget.
Tilsynsrådet skal anmode om oplysningerne for hele sidste 4-årige kommunale
funktionsperiode, det vil sige perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001.
Hvis der i den kommunale funktionsperiode er sket ændringer i relation til meddelelse af oplysninger, jfr. den kommunale styrelseslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., for et
eller flere udvalg, bedes baggrunden herfor oplyst, samt om det beroede på en beslutning, og i givet fald, hvem der har truffet beslutningen.
Hvis oplysningerne ikke løbende er tilgået udvalgsmedlemmerne, skal Tilsynsrådet anmode Farum Byråd - om nødvendigt ved at indhente oplysninger hos medlemmerne af de stående udvalg i sidste kommunale funktionsperiode - om at få
1
256-4,f1,b190ff
- 260 -
oplyst, hvad de enkelte udvalgsmedlemmer har gjort for at få disse oplysninger.
Oplysningerne bedes ledsaget af konkret dokumentation for, hvad det enkelte udvalgsmedlem har gjort.
Videre skal Tilsynsrådet anmode om en oversigt over, hvem der har siddet i hvilke udvalg. Hvis der har været udskiftninger i udvalgene, bedes oplyst, hvem der
har siddet i hvilke perioder.
Udvalgsmedlemmernes pligt til at indhente tillægsbevilling
Tilsynsrådet skal anmode om at få oplyst, om der har været budgetoverskridelser
på de enkelte udvalgs ansvarsområder, og i bekræftende fald hvor store budgetoverskridelserne har været på det enkelte udvalgs område i hvert af regnskabsårene i den kommunale funktionsperiode 1998-2001. Tilsynsrådet forudsætter, at oplysningerne allerede er tilvejebragt, da der er tale om oplysningerne fra afsluttede
regnskabsår.
Farum Byråd bedes - om nødvendigt ved at indhente oplysninger hos medlemmerne af de stående udvalg i sidste kommunale funktionsperiode - oplyse, hvad
udvalgsmedlemmerne har foretaget sig i tilfælde af bevillingsoverskridelser. Oplysningerne bedes ledsaget af konkret dokumentation for, hvad det enkelte udvalgsmedlem har gjort, herunder eventuelle anmodninger om at få bragt emnet på
Byrådets dagsorden med henblik på at indhente en tillægsbevilling.
Udvalgsmedlemmernes pligter
Byrådsmedlemmerne har efter § 21, stk. 1, 2. pkt., pligt til at sikre sig ovennævnte
oplysninger for så vidt angår de udvalg, hvori de har sæde. Et udvalgsmedlem må
derfor ikke blot forholde sig passiv eller “lade sig feje af”, men har om nødvendigt pligt til at stille forslag i Byrådet og der igennem pålægge borgmesteren at
udlevere oplysninger om kommunens økonomi. I yderste konsekvens har det enkelte byrådsmedlem pligt til at anvende lovens sanktioner over for en modvillig
borgmester.
Hvis et udvalgsmedlem ikke “påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides”, er
der tale om pligtforsømmelse, jfr. § 21, stk. 1, 2. pkt. Det samme er tilfældet, hvis
vedkommende ikke reagerer på budgetoverskridelse.
Et udvalgsmedlem er således ikke frigjort fra sin pligt ved fx blot at stille spørgsmål.
I tilfælde af manglende iagttagelse af og udøvelse af de pligter, der er foreskrevet i
den kommunale styrelseslovs § 21, stk. 1, 2. pkt., for udvalgsmedlemmer, kan politianmeldelse efter § 61c den kommunale styrelseslov komme på tale.
- 261 -
Kommunens tab som følge af manglende bevillingskontrol
Hvis et udvalgsmedlem ved ikke at udføre de pligter, der hviler på vedkommende
efter den kommunale styrelseslov, og som vedkommende derfor er ansvarlig for,
har påført kommunen et tab, kan Tilsynsrådet efter § 61, stk. 3, anlægge erstatningssag mod vedkommende udvalgsmedlem personligt.
Farum Byråd bedes derfor oplyse, om - og i givet fald under hvilke udvalgs ansvarsområde - kommunen har lidt tab, herunder om der uberettiget er anvendt
kommunale midler til ikke-kommunale formål, som kunne være eller burde være
forhindret ved en effektiv bevillingskontrol i overensstemmelse med den kommunale styrelseslovs § 21, stk. 1, 2. pkt.
Tilsynsrådet skal anmode om at få oplyst, i hvilket omfang Farum Kommunes revision vil blive inddraget med henblik på at opgøre et eventuelt tab.
Tilsynsrådet anmoder om ovennævnte oplysninger og en udtalelse snarest belejligt, dog senest den 23. august 2002.
Med henblik på Tilsynsrådets videre sagsbehandling, er det væsentligt, at Farum
Byråd svarer rettidigt og tilvejebringer de nødvendige økonomiske oplysninger
inden for fristen.
Tilsynsrådet skal gøre opmærksom på, at Rådet agter at træffe afgørelse om at pålægge tvangsbøder, jfr. § 61, stk. 2, i den kommunale styrelseslov, hvis denne
henvendelse ikke - fuldt ud - bliver besvaret indenfor fristen. Af forældelseshensyn må fristen overholdes, og Tilsynsrådet er ikke indstillet på at dispensere fra
fristen. Det er Byrådets ansvar, at oplysningerne produceres eller rekvireres indenfor fristen.
Tilsynsrådet skal anmode om, at Byrådets udtalelse til Tilsynsrådet afgives af Byrådet i et møde.
Sagens akter, herunder udskrift af beslutningsprotokoller vedrørende sagens og
dette brevs behandling, bedes vedlagt ved tilbagesendelsen.
Kopi at dette brev er sendt til Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet,
Kommunernes Revision og til Indenrigs- og Sundhedsministeriet."
Advokat Henrik Holm Nielsen, der af byrådet var blevet anmodet om at bistå med en foreløbigt svar til tilsynsrådet, fremkom i brev af 13. august 2002 med bemærkninger både vedrørende den af tilsynsrådet fastsatte svarfrist og vedrørende risikoen for selvinkrimminering. 1
Tilsynsrådet forlængede ved brev af 16. august 2002 svarfristen til den 20. september 2002.
1
256-4,f1,b194ff
- 262 -
Byrådet behandlede sagen den 17. september 2002. Af byrådsprotokollen fremgår bl.a.: 1
"Borgmester Lars Carpens redegjorde for, at der til dette punkt var indkaldt stedfortrædere på grund af den foreliggende habilitetsproblematik.
Per Edrén erklærede sig inhabil med henvisning til indholdet af Tilsynsrådet brev
af 8. juli 2002.
Morten Pflug, Erik Fuchs, Henrik Jerger, Mogens Hovgård, Bent Jensen, Ketty
Træholt, Marianne Helslev, Helene Lund og Lene Herdel erklærede sig herefter
inhabile med stort set samme begrundelser som Per Edrén.
For ovennævntes inhabilitet stemte Byrådet med undtagelse af Sabine Kirchmeier-Andersen og Lasse Zetterström.
Sabine Kirchmeier-Andersen erklærede sig ikke inhabil, idet hun gav en grundig
redegørelse herfor, og blandt andet henviste til, at hun havde sendt en personlig
besvarelse til Tilsynsrådet.
Per Edrén argumenterede, for at Sabine Kirchmeier-Andersen var inhabil af de
samme grunde, som han havde anført for sit eget vedkommende.
For Sabine Kirchmeier-Andersens inhabilitet stemte Byrådets medlemmer med
undtagelse af Sabine Kirchmeier-Andersen og Lasse Zetterström, der stemte
imod. 2
SF’s Byrådsgruppe og Paul Wachtell undlod at stemme.
De inhabile medlemmer af Byrådet forlod derefter Byrådssalen, hvorefter stedfortræderne tiltrådte i deres sted.
Stedfortræderne var:
Sven Hjalholt (V). Flemming Oppfeldt (V) Wagner Jensen (V), Freddy Nielsen
(V), Anne Fisker (V), Fl. Bach Mortensen (V), Hans Erik Enevoldsen (V), Thomas Haugaard Jensen (A) og Metin Becin (C).
Der forelå den specielle situation, at der ikke var stedfortrædere for Helene Lund
og Lene Herdel.
Stedfortræderen Flemming Oppfeldt bad om ordet og erklærede sig inhabil på
grund af Tilsynsrådets trussel og politianmeldelse, men oplyste, at han selv agtede
at besvare Tilsynsrådets henvendelse.
1
337-4,f5,b24f
Sabine Kirchmeier-Andersen rejste spørgsmålet om inhabilitet over for tilsynsrådet, der udtalte sig herom den
10. oktober 2002. Se 254-74,b4ff.
2
- 263 -
For Flemming Oppfeldts inhabilitet stemte Byrådet med undtagelse af Lasse Zetterström og Thomas Haugaard Jensen, der stemte imod, hvorefter Flemming Oppfeldt forlod Byrådssalen.
Lasse Zetterström ønskede følgende ført til protokollen:
“Socialdemokratiet tilslutter sig den forelagte besvarelse med følgende bemærkninger:
Vedrørende 01.02: 1 Socialdemokratiet finder det særdeles kritisabelt at det i forvaltningen ikke har været muligt at håndtere det materiale som blev udleveret på
udvalgsmøderne fra 1998-2001, på en sådan måde at det i dag kan genfindes. Socialdemokratiet har noteret sig at forvaltningen har ændret praksis i indeværende
år.
Socialdemokratiet foreslår at de retningslinier der beskriver den nye praksis tages
op som et punkt på næste Byrådsmøde.
Vedrørende 02.-03 2 henholder socialdemokratiet sig endvidere til Sabine Kirchmeier-Andersens særskilte redegørelse som allerede er fremsendt til Tilsynsrådet.
Socialdemokratiet forudsætter, at Borgmesteren og forvaltningen står inde for svarets fyldestgørelse i forhold til spørgsmålene.”
Heike Penzien (F) ønskede følgende ført til protokollen:
“I og med at jeg først er tiltrådt byrådet pr. 10. september 2002 har jeg ikke forudsætninger for at tage stilling til de informationer/påstande der fremføres i svarskrivelsen til Tilsynsrådet.
Jeg kan derfor ikke stemme for, men undlader at stemme.”
Lars Bjarne Pedersen (F) ønskede følgende ført til protokollen:
“SF forbeholder sig ret til evt. at fremsende supplerende bemærkninger ved en senere lejlighed.”
Anne Fisker oplyste, at hun ville undlade at stemme, idet hun ikke på det foreliggende så sig i stand til at tage stilling til udkastets indhold.
Med undtagelse af Heike Penzien og Anne Fisker, der undlod at stemme, godkendte Byrådet svarskrivelsen til Tilsynsrådet."
Af byrådets svar af 18. september 2002 til tilsynsrådet fremgik bl.a.: 3
1
Punkt 01.02 vedrører “Udvalgsmedlemmernes pligt til at føre bevillingskontrol”.
Punkt 02 vedrører. “Udvalgsmedlemmernes pligt til at indhente tillægsbevillinger” og punkt 03 vedrører “Udvalgsmedlemmernes pligter”.
3
256-4,f1,b205ff
2
- 264 -
"Ad “Udvalgsmedlemmernes pligt til at føre bevillingskontrol”.
…
Hertil bemærkes:
Til imødekommelse af den fremsatte anmodning er der den 2002.08.20 tilgået Tilsynsrådet kopi af udskrifter af beslutningsprotokollerne for Byrådet og for samtlige stående udvalg, herunder økonomiudvalget samt kopier af budgetter og regnskaber for perioden mv.
Det kan ikke udelukkes, at der er tilgået medlemmerne af Byrådets stående udvalg
oplysninger, herunder budgetog regnskabsoversigter i en videre udstrækning,
end som udvist af det således fremsendte materiale.
Som særligt gældende for økonomiudvalget, hvor alle de politiske grupperinger
stedse har været repræsenteret.
Overraskende for Byrådet er det erfaret, at der ikke i Forvaltningen forefindes
selvstændigt oprettede sagsomslag for de i perioden af Økonomiudvalget og Byrådet afholdte møder med kopier af det forud herfor fremsendte og/eller under
møderne omdelte materiale.
Som beklageligvis også gældende for de øvrige stående udvalg.
Selvsagt er det søgt udfundet, hvad disse ikke eksisterende sagsmapper ville have
vist.
Hvortil de enkelte forvaltningsafsnit har bidraget med det til Tilsynet allerede
fremsendte materiale, som tilvejebragt under et meget betydeligt tidspres.
Perspektiverende for den heraf aftegnede usikkerhed - i henseende til hvad der må
antages tilgået Byrådets og Økonomiudvalgets medlemmer af oplysninger, herunder budgetog regnskabsoversigter - vedlægges:
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
i.
j.
Spørgsmål nr. 17 fra Indenrigsministeriet med dertil hørende oversigter
mv.
Spørgsmål nr. 9 fra Indenrigsministeriet med dertil hørende oversigter mv.
Retningslinier for tidsplan for budget 2001 vedhæftet oversigt
[2000.03.14]
Flytning af ikke forbrugte anlægsbevillinger/rådighedsbeløb fra 1999 til
2000 [2000.04.11]
Notat udfærdiget af Kommunernes Revision [2001.06.12]
Budgetprocedurer for budget 2002 [2001.06.12]
Flytning af ikke forbrugte anlægsbevillinger/rådighedsbeløb fra 2000 til
2001 [2001.06.12]
Indsættelsesark til erstatning for 2000-årsregnskabets 4. side [2001.06.19].
Ansøgningsliste over institutioner [2001.09.04].
Tekniske korrektioner til budgetoplæg 2002 og overslagsårene 2003-2005
- 265 -
k.
l.
[2001.10.09].
Budgetfremskrivning 1999 til 2025 [2001.11.15]
Budgetopfølgning [2001.11.15]
som fremfundet ved en fortsat/fornyet gennemgang af de for hånden værende
sagsakter.
Det lader sig ikke udlæse af de udsendte dagsordener, hvad der måtte være omdelt
af materiale på de enkelte udvalgsmøder.
For med rimelig sikkerhed at få afklaret, hvad der måtte være tilgået medlemmerne af de stående udvalg af oplysninger, herunder løbende budgetog regnskabsoversigter - udover hvad der fremgår af det til dato fremsendte materiale - vil det
være udkrævet at få gennemgået alle de pr. den 2002.02.09 på økonomiafdelingens harddiske og/eller på den centrale server indlæste data, som beslaglagt i forbindelse med den pr. samme dato stedfundne ransagning. Forudsat disse kopieret
og udleveret vil der, efter det for Byrådet oplyste, skulle afsættes en 3-4 måneder
til en gennemgang heraf. Som sammenhængende med mængden af indlæste data
og de for konverteringen aftegnede “versionskomplikationer’. De hermed forbundne omkostninger vil være meget betragtelige. 1
Efter det af Forvaltningen oplyste, har der i mange sammenhænge - herunder på
udvalgsmøder - været rejst spørgsmål og drøftet økonomi uden at der er tilført beslutningsprotokollerne noget herom.
Som også gældende for de i funktionsperioden afholdte byrådsmøder, hvorfra der
foreligger ca. 100 bånd, der om ønsket vil blive fremsendt til Tilsynsrådet. 2
Om end informationsniveauet i byrådsperioden 1/1-1998 til 31/12-2001 ikke har
været optimalt, har der ikke været noget belæg for at betvivle det af borgmesteren
mundtligt oplyste om kommunens solide kassebeholdning.
Som i øvrigt ved talrige lejligheder bekræftet af Forvaltningens øvrige topledelse.
Da i hvert fald ikke forud for fremkomsten af “Revisionsberetning nr. 117 for
regnskabsåret 2000" dateret den 2001.08.14 og som kort efter tilgået Byrådets
medlemmer.
Ad “Udvalgsmedlemmers pligt til at indhente tillægsbevillinger”
…
Hertil bemærkes:
1
Kommissionen er i besiddelse af de data, politiet sikrede ved ransagningen, og med relevante søgemuligheder.
Kommissionen er i besiddelse af lydbåndene fra byrådsmøderne. Nogle bånd er dog overspillede og nogle
lydoptagelser ubrugelige.
2
- 266 -
Ved godkendelse af de årlige regnskaber er der implicit taget stilling til budgetoverskridelser og merforbrug på anlægskonti, således at overskridelse må anses
for at være taget til efterretning.
Byrådet skal beklage, at der - som udvist af det allerede fremsendte materiale - ikke fuldt omfang er indhentet de for budgetoverskridelserne fornødne tillægsbevillinger.
Hvad bl.a. må tilskrives, at der for en række ikke uvæsentlige budgetoverskridelser har været tale om udgiftsposter refererende sig til lovbestemte formål, i.e.
henhørende til “områder, hvor kommunens indflydelse er nul eller meget lille”, således som anført i Farum Kommune - Regnskab 2000 Bind 1 pag.1.
Ad “Udvalgsmedlemmer pligter”.
…
Hertil bemærkes:
På det aktuelt foreliggende grundlag lader det sig ikke vurdere om alle, der i byrådsperioden 1998.01.01 til 2001.12.31 har haft sæde i et eller flere udvalg, har
foretaget sig det for en pligtmæssig efterlevelse af den kommunale styrelseslov §
21, stk. 1, 2. pkt. fornødne.
Der findes ingen anledning til at betvivle, at samtlige udvalgsmedlemmer - ud fra
det enkelte medlems individuelle forudsætninger - har taget aktivt del i alle sider
af udvalgsarbejdet.
Dokumentation herfor kan i sagens natur kun være relateret til enkeltstående sager.
Ad “Kommunens tab som følge af manglende bevillingskontrol”.
…
Hertil bemærkes:
Det henstår uoplyst, om der under noget udvalgs ansvarsområde er påført kommunen tab eller er anvendt kommunale midler til ikke-kommunale formål.
En manglende iagttagelse af pligter som foreskrevet i den kommunale styrelseslov
og/eller en mulig anvendelse af kommunale midler til ikke-kommunale formål ses
ikke nødvendigvis at modsvare kommunen påført tab.
Idet der desuagtet en mulig pligtforsømmelse og/eller en ikke retmæssig anvendelse af kommune midler kan være tilført værdier, som indebærende at der ikke er
påført kommunen et tab.
- 267 -
Forudsat et tab vil det udkræve en alt overvejende juridisk vurdering, om dette
kunne have været forhindret ved en effektiv bevillingskontrol i overensstemmelse
med den kommunale styrelseslovs § 21, stk. stk. 1, 2. pkt.
Hvilket må forventes belyst ved den uvildige advokatundersøgelse, for hvilken
kommissoriet agtes tilrettet, som det fremgår af den hermed vedlagte skrivelse af
2002.09.13 fra advokat Finn Rønne bilagt det reviderede kommissorium, hvortil
Tilsynsrådets bemærkninger udbedes snarest belejligt. 1
Kommunernes Revision er ikke specifikt inddraget med henblik på en mulig tabsopgørelse.
Det er Byrådets opfattelse at dette må afvente den uvildige advokatundersøgelse.
Udskrift af Byrådets beslutningsprotokol vedrørende behandlingen af nærværende
sag vedlægges." 2
Tilsynsrådet traf den 10. oktober 2002 en foreløbig afgørelse om at anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale mod samtlige medlemmer af Farum Byråd i 2001 bortset fra Sabine
Kirchmeier-Andersen for overtrædelse af § 61 c i den kommunale styrelseslov ved forsætligt
eller groft uagtsomt at have gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medførte. Den foreløbige afgørelse blev meddelt byrådsmedlemmerne med
frist til den 24. oktober 2002 til at fremkomme med eventuelle bemærkninger.
Tilsynsrådets sagsredegørelse af 10. oktober 2002 indeholdt følgende retlige vurdering: 3
”7.1. Manglende økonomirapportering og bevillingskontrol
Da Tilsynsrådet på trods af anmodning herom ikke fra Farum Byråd har modtaget
kopi af løbende økonomirapporter eller lignende for 1998-2001, må Tilsynsrådet
derfor lægge til grund, at der ikke løbende er lavet økonomirapporter eller lignende til medlemmerne af Byrådets stående udvalg.
Da Tilsynsrådet således må lægge til grund, at der ikke løbende er lavet økonomirapporter eller lignende, har Tilsynsrådet videre måttet lægge til grund, at udvalgsmedlemmerne ikke løbende har kunnet holde sig orienteret om udvalgenes
økonomi.
1
Se bind 15, kapitel 25.4.1.2.2.
Underskrevet af Lars Carpens og Steen Gensmann.
3
256-4,f1,b168ff
2
- 268 -
Det er derfor Tilsynsrådets opfattelse, at medlemmerne af Byrådets stående udvalg ikke løbende har kunnet påse bevillingernes overholdelse, jfr. § 21, stk. 1, 2.
pkt. i Den kommunale styrelseslov.
På baggrund af forældelsesreglerne i Straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, har Tilsynsrådet foreløbigt begrænset sin vurdering til år 2001, jfr. nærmere nedenfor.
Efter Tilsynsrådets opfattelse er der tale om grov tilsidesættelse af pligten til at
påse bevillingernes overholdelse, når byrådsmedlemmer gennem et helt regnskabsår ikke har opfyldt pligten til at påse bevillingernes overholdelse, jfr. § 21,
stk. 1, 2. pkt.
7.2. Manglende reaktion ved budgetafvigelse
Efter oplysningerne i Regnskab 2001 om et samlet underskud på 85 mio. kr. mod
et budgetteret kasseforbrug på knap 2 mio. kr. er der tale om væsentlige budgetafvigelser. Dette understreges yderligere af oplysningerne om de enkelte udvalgs
budgetafvigelser.
Det bemærkes, at Tilsynsrådet ikke ses at have modtaget oplysninger om Plan- og
Miljøudvalgets regnskab, men ifølge de modtagne oplysninger er der budgetafvigelser på samtlige øvrige udvalgs områder.
Der ses ikke at være meddelt tillægsbevilling til budgetoverskridelserne.
Tilsynsrådet må således lægge til grund, at udvalgene eller udvalgsmedlemmerne
ikke har foretaget indstilling gennem økonomiudvalget til Byrådet, i de situationer, hvor yderligere bevilling har været ønskelig eller fornøden, jfr. § 21, stk. 1, 2.
pkt., og på den måde indhentet bevillingsmæssig hjemmel til at afholde de ekstra
udgifter.
Med så massive budgetafvigelser på samtlige oplyste udvalgs områder finder Tilsynsrådet, at der er tale om grov tilsidesættelse af pligten til at reagere overfor
budgetafvigelser for samtlige udvalgsmedlemmers vedkommende i hele 2001, jfr.
§ 61c.
7.3 Klarhedskriteriet
Det er Tilsynsrådets opfattelse, at samtlige medlemmer af Farum Byråds udvalg
2001, og dermed samtlige byrådsmedlemmer i 2001, har handlet klart ulovligt ved
ikke at indhente løbende oplysninger om økonomien i de udvalg, hvor de har været medlem, og dermed ikke har påset bevillingernes overholdelse.
Ligeledes finder Tilsynsrådet, at samtlige udvalgsmedlemmer har handlet klart
ulovligt ved ikke at reagere overfor de store budgetafvigelser på samtlige oplyste
udvalgsområder.
7.4 Valg af sanktion
Tilsynsrådet kan vælge enten at gøre erstatningskrav gældende, jfr. § 61, stk. 3, eller bede Politiet rejse tiltale for grov pligtforsømmelse, jfr. § 61c, stk. 1.
- 269 -
Forudsætningen for at gøre erstatningskrav gældende er, at der er lidt et tab.
Da det ikke på nuværende tidspunkt kan gøres op, hvorvidt Farum Kommune har
lidt et tab som følge af manglende bevillingskontrol og budgetoverskridelser i
2001, er det ikke muligt for Tilsynsrådet på nuværende tidspunkt at rejse erstatningskrav overfor medlemmerne af de enkelte udvalg. Tilsynsrådet forbeholder
sig dog ret til på et senere tidspunkt at gøre erstatningskrav gældende, såfremt det
senere viser sig, at Kommunen har lidt et tab som følge af manglende bevillingskontrol og budgetoverskridelser.
Tilsynsrådet er nødt til på nuværende tidspunkt at foretage et valg med hensyn til,
hvilken sanktion der skal anvendes, da strafansvar efter § 61c forældes relativt
hurtigt, jfr. nedenfor.
Hvis Tilsynsrådet venter med at træffe afgørelse om valg af sanktion til efter opgørelse af et eventuelt tab for Kommunen, kan muligheden for at anvende sanktioner være forspildt. Hvis det viser sig, at Kommunen ikke har lidt tab på trods af
bevillingsafvigelserne, og strafansvaret på det tidspunkt vil være forældet, vil det
således ikke være muligt at anvende sanktioner overfor udvalgsmedlemmernes
grove pligtforsømmelser.
7.5 Forældelse
Straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, indeholder en absolut forældelsesfrist på 2 år for
sager, hvor straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde. Da straffen efter
Den kommunale styrelseslovs § 61c, stk. 1, for kommunalbestyrelsesmedlemmers
grove pligttilsidesættelse er bøde, forældes strafansvaret på 2 år.
Tilsynsrådet har derfor valgt kun at begære tiltale mod medlemmerne af Farum
Byråd for pligtforsømmelse i 2001, men ikke for de forudgående år. Tilsynsrådet
er i en anden sag ved at behandle spørgsmålet om mulig pligtforsømmelse for tilsvarende forhold i 2002.
Strafansvaret for byrådsmedlemmerne er ikke forældet efter Straffelovens forældelsesfrist i § 96, stk. 1, på 6 måneder, da Tilsynsrådet først med Farum Byråds
udtalelse af 20. august 2002 med bilag begyndte at modtage det materiale, der nu
giver Tilsynsrådet grundlag for at begære tiltale rejst mod medlemmerne af Farum
Byråds stående udvalg.
7.6 Subjektiv tilregnelse
Det er Tilsynsrådets opfattelse, at samtlige medlemmer af Farum Byråd i den
kommunale funktionsperiode 1. januar 1998 til den 31. december 2001 vidste, at
den kommunale bevillingsmyndighed ligger hos Byrådet. Enhver bevilling skal
således gives af Byrådet enten i form af vedtaget budget eller tillægsbevilling.
Det er derfor Tilsynsrådets opfattelse, at samtlige byrådsmedlemmer vidste eller
burde vide, at der skal indhentes en tillægsbevilling ved budgetoverskridelse.
- 270 -
Det er endvidere Tilsynsrådets opfattelse, at samtlige byrådsmedlemmer vidste eller burde vide, at de som udvalgsmedlemmer har pligt til løbende at påse overholdelsen af vedkommende udvalgs bevilling og eventuel tillægsbevilling.
Det er endvidere Tilsynsrådets opfattelse, at byrådsmedlemmerne i deres egenskab af udvalgsmedlemmer har handlet groft uagtsomt ved ikke at have ført tilsyn
med udvalgenes og dermed Kommunens økonomi, jfr. § 21, stk. 1, 2. pkt.
Det er efter Tilsynsrådets opfattelse en skærpende omstændighed, at svigtet er
sket gennem hele regnskabsåret.
Budgetoverskridelsernes størrelse er efter Tilsynsrådets opfattelse tillige en skærpende omstændighed.
Det følger af Den kommunale styrelseslovs § 18, at økonomiudvalget skal have
“indseende med de økonomiske og administrative forhold indenfor samtlige
kommunens administrationsområder”. Det er derfor Tilsynsrådets opfattelse, at
medlemmerne af økonomiudvalget har haft en særlig forpligtelse, hvorfor det er
en yderligere skærpende omstændigheder for medlemmerne af økonomiudvalget,
at også de har forholdt sig passive.
Der foreligger også skærpende omstændigheder for så vidt angår udvalgsformændene, da de må antages at have en skærpet pligt til at påse, at bevillingen til det
pågældende udvalg overholdes, jfr. s 45f i betænkning 996/1983, og udvalgsformandens pligter efter § 22 Den kommunale styrelseslov.
For Sabine Kirchmeier-Andersen må det betragtes som en formildende omstændighed, at hun ved fremsættelse af forslag til punkt på Byrådets dagsorden - punkt
131 på mødet den 30. oktober 2001 - stillede forslag om, at byrådsmedlemmerne
skulle have en oversigt over Kommunens økonomi på daværende tidspunkt.
Videre må det betragtes som en formildende omstændighed for Sabine Kirchmeier-Andersen, at hun med brev af 10. december 2001 fulgte op på tidligere byrådsvedtagelse og igen stillede forslag til punkt på Byrådets dagsorden om udarbejdelse af retningslinier for regelmæssig og systematisk budgetopfølgning.
Begge forslag er fremsat af Sabine Kirchmeier-Andersen alene.
Der ses ikke at være fulgt tilstrækkeligt, systematisk og adækvat op på Byrådsbeslutningen af 9. oktober 2001 samt på de to forslag fremsat i løbet af 2001, og det
må konkluderes, at der ikke derigennem er formået tilvejebragt de nødvendige oplysninger for at kunne opfylde pligterne i Den kommunale styrelseslovs § 21, stk.
1.
Endelig ses initiativerne først at være taget meget sent på året, idet der overhovedet ikke ses at have været reageret i løbet af regnskabsårets tre første kvartaler,
men først umiddelbart inden kommunalvalget i november 2001. Det må også kon-
- 271 -
stateres, at ingen af initiativerne har været tilstrækkelige til at frembringe de nødvendige oplysninger.
7.7 Udvalgsmedlemmernes handlepligt og frigørelsesmuligheder
Byrådsmedlemmerne har efter § 21, stk. 1, pligt til at sikre sig ovennævnte oplysninger for så vidt angår de udvalg, hvori de har sæde. Et udvalgsmedlem må derfor ikke blot forholde sig passiv eller “lade sig feje af”, men har om nødvendigt
pligt til at stille forslag i Byrådet om pligt til at fremlægge økonomirapport og derigennem pålægge borgmesteren at udlevere oplysninger om kommunens økonomi. I yderste konsekvens har det enkelte byrådsmedlem pligt til at anvende lovens
sanktioner overfor en modvillig borgmester.
Et udvalgsmedlem er endvidere ikke frigjort fra sin pligt ved fx blot at stille
spørgsmål.”
Den 18. november 2002 indgav tilsynsrådet herefter til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet begæring om påtale imod Peter Brixtofte og 17 andre byrådsmedlemmer for
manglende iagttagelse af bevillingskontrol i henhold til kommunestyrelseslovens § 21, stk. 1,
2. pkt. i 2001.1 Der blev rejst tiltale mod Peter Brixtofte og 12 andre byrådsmedlemmer, jf.
nærmere herom nedenfor.
22.3.9. Tilsynsrådets udtalelse af 6. maj 2003 om bevillingskontrol i 2002
Det hedder i tilsynsrådets udtalelse af 6. maj 2003: 2
"…
1. Sagens baggrund
Tilsynsrådet anmodede i brev af 2. september 2002 om at få kopi af de oplysninger, herunder budgetog regnskabsoversigter, der løbende gennem 2002 er meddelt medlemmerne af Byrådets stående udvalg, så de har kunnet opfylde deres
pligter efter § 21, stk. 1, 2. pkt., i den kommunale styrelseslov, og dermed påse
bevillingernes overholdelse.
Tilsynsrådet anmodede endvidere om oplysningerne for hvert af Farum Byråds
stående udvalg, herunder også økonomiudvalget.
Af Tilsynsrådets brev fremgår, at hvis der i løbet af indeværende kommunale
funktionsperiode er sket ændringer i relation til meddelelse af oplysninger, jf. den
kommunale styrelseslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., for et eller flere udvalg, bedes
1
2
256-4,f1,b162ff
254-71,b3ff
- 272 -
baggrunden herfor oplyst, samt om det beroede på en beslutning, og i givet fald,
hvem der har truffet beslutningen.
Det fremgår endvidere af Tilsynsrådets brev, at hvis oplysningerne ikke løbende
er tilgået udvalgsmedlemmerne, skal Tilsynsrådet anmode Farum Byråd om at få
oplyst, hvad de enkelte udvalgsmedlemmer har gjort for at få disse oplysninger.
Oplysningerne bedes ledsaget af konkret dokumentation for, hvad det enkelte udvalgsmedlem har gjort.
Videre anmodede Tilsynsrådet om en oversigt over, hvem der nu sidder i hvilke
udvalg, samt hvis der har været udskiftninger i udvalgene, bedes det oplyst, hvem
der har siddet i hvilke perioder.
Farum Byråd har i brev af 10. oktober 2002 sendt en række bilag til Tilsynsrådet.
Farum Byråd har i brevet af 10. oktober 2002 oplyst, at på økonomiudvalgets møder den 8. februar 2002 og 14. februar 2002 blev kommunens daværende økonomidirektør af fungerende borgmester Henrik Jerger afæsket en række oplysninger,
som ikke forlods var kendt, ej heller tiltrådt af Farum Byråd.
Farum Byråd har endvidere oplyst, at genopretningsplanen for Farum Kommune,
som er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er tilgået alle medlemmer
af Farum Byråd.
Det fremgår endvidere af Farum Byråds brev af 10. oktober 2002, at økonomiafdelingen i Farum Kommune den 6. maj 2002 har sendt et brev til udvalgsformændene, områdecheferne og de budgetansvarlige.
Det fremgår af dette brev, at
“Under henvisning til de foreløbige aftaler med Indenrigs- og Sundhedsministeriet
om genopretning af Farum Kommunes økonomi, er det tvingende nødvendigt at
det nu aftalte korrigerede budget for 2002 samt budgetoverslagsårene bliver overholdt.
Aftalen indebærer ligeledes, at Farum Kommune skal foretage en månedlig indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som dokumenterer, at aftalen bliver
overholdt. Som følge heraf skal der hver måned, når regnskabsrapporterne foreligger, foretages en gennemgang af rapporterne, og eventuelle afvigelser skal sagligt begrundes skriftligt overfor økonomiafdelingen senest den 7. i måneden. Det
skal ligeledes fremgå af indberetningen, hvornår et eventuelt merforbrug vil blive
dækket ind.
Såfremt der undtagelsesvis bliver behov for tillægsbevillinger, vil disse kun blive
accepteret, hvis der kan peges på kompenserende besparelser.
Tillægsbevillingsansøgninger skal forelægges økonomiafdelingen til godkendelse
med hensyn til finansiering, forinden forelæggelse for fagudvalgene.
- 273 -
I den nuværende økonomiske situation, herunder muligheden for at finde yderligere kompenserende besparelser til eventuelle merudgifter, skal alle større indkøb
endeligt godkendes af økonomidirektøren eller dennes souschef, også selv om der
er budgetmæssig dækning, inden afgivelse af bestilling finder sted.”
Det er således Farum Byråds opfattelse, at dette indebærer, at der er tilgået medlemmerne af Farum Byråd oplysninger i en videre udstrækning end som aftegnet
for den forudgående byrådsperiode, men også i en videre udstrækning end krævet
for en efterlevelse af den kommunale styrelseslov § 21, stk. 1, 2. pkt.
Farum Kommune har supplerende i brev af 24. oktober 2002 oplyst, at der i år
2002 er udsendt bruttoregnskabsrapporter til medlemmerne af Farum Byråd for så
vidt angår januar og februar måned. I marts blev bruttoregnskabsrapporten også
sendt til medlemmerne af Farum Byråd, men den var fejlbehæftet.
Der blev ikke udsendt en rapport for april måned 2002, da dette var umuliggjort i
forbindelse med edb-problemer ved overgangen fra Columbus til Kommunedata.
Farum Kommune har oplyst, at der var forventning om, at rapporterne igen kunne
udsendes for maj måned, men reelt var det først muligt at genetablere rapporteringen ved udgangen af juni måned 2002, hvorefter rapporten der blev produceret
medio juli blev udsendt til Farum Byråd.
Farum Kommune har oplyst, at siden da er der udsendt bruttoregnskabsrapporter
hver måned.
Det er endvidere blevet besluttet, at der fra september 2002 udarbejdes et “Økonomisk Nyhedsbrev”, som udsendes til økonomiudvalget og byrådet hver måned. 1
2. Retligt grundlag
Af den kommunale styrelseslov § 21, stk. 1, fremgår følgende:
“Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af
det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i
overensstemmelse med de reglementer mv., der er udstedt af kommunalbestyrelsen. De påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne.”
3. Tilsynsrådets vurdering
Byrådsmedlemmerne har således efter den kommunale styrelseslov § 21, stk. 1, 2.
pkt., pligt til at sikre sig ovennævnte oplysninger for så vidt angår de udvalg,
hvori de har sæde. Et udvalgsmedlem må derfor ikke blot forholde sig passiv eller
1
418-51,f1,b5. Eksempel på "Økonomisk Nyhedsbrev" er medtaget i beretningens bilag 3.
- 274 -
“lade sig feje af”, men har om nødvendigt pligt til at stille forslag i Byrådet og
derigennem pålægge borgmesteren at udlevere oplysninger om kommunens økonomi. I yderste konsekvens har det enkelte byrådsmedlem pligt til at anvende lovens sanktioner overfor en modvillig borgmester.
Hvis et udvalgsmedlem ikke “påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides”, er
der tale om pligtforsømmelse, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt. Det samme er tilfældet, hvis
vedkommende ikke reagerer på budgetoverskridelse.
Et udvalgsmedlem er således ikke frigjort fra sin pligt ved f.eks. blot at stille
spørgsmål.
På baggrund af oplysningerne i sagen finder Tilsynsrådet umiddelbart ikke, at
medlemmerne af Farum Byråd har tilsidesat deres pligter efter den kommunale
styrelseslov § 21, stk. 1, 2. pkt. for året 2002.
Tilsynsrådet har i den forbindelse lagt vægt på, at der har været udleveret bruttoregnskabsrapporter i stort set hele år 2002. På baggrund af disse rapporter er det
således Tilsynsrådets vurdering, at medlemmerne af Farum Byråd har kunnet påse, at de bevilligede beløb ikke overskrides.
Tilsynsrådet har noteret sig, at rapporterne ikke har været udleveret til medlemmerne i april og maj måned, samt at rapporten for marts måned 2002 har været
fejlbehæftet.
Baggrunden for den manglende udlevering har været en udskiftning af Farum
Kommunes edb-system. Tilsynsrådet må således lægge til grund, at det generelt
har været vanskeligt for kommunen at udlevere oplysninger om Farum Kommunes økonomi til medlemmerne af Farum Byråd.
Tilsynsrådet finder imidlertid ikke, at disse edb-mæssige problemer skal komme
medlemmerne af Farum Byråd til skade. På den baggrund har Tilsynsrådet således
alene noteret sig disse problemer, men finder ikke, at disse problemer medfører
konsekvenser i forhold til medlemmerne af Farum Byråds overholdelse af den
kommunale styrelseslov § 21, stk. 1, 2. pkt.
Tilsynsrådet skal endvidere bemærke, at Tilsynsrådet har lagt vægt på, at Farum
Kommune den 6. maj 2002 har sendt et brev med en række retningslinier for
kommunens økonomi, herunder overskridelse af bevillinger.
Tilsynsrådet skal herudover bemærke, at Tilsynsrådet har noteret sig, at der har
været udleveret en lang [række] dokumenter til medlemmerne af Farum Byråd
vedrørende Farum Kommunes økonomiske situation.
Tilsynsrådet har således bl.a. noteret sig, at Farum Byråds økonomiudvalg på
baggrund af delberetning 119 fra Kommunernes Revision har anmodet Farum
Kommunes forvaltning om at skabe et overblik over økonomien.
- 275 -
Tilsynsrådet har endvidere noteret sig, at økonomiudvalget for at styrke budgetog bevillingskontrollen den 11. februar 2002 har fastsat, at forvaltningen i hvert
økonomiudvalgsmøde skal fremlægge en økonomisk flerårsoversigt, der angiver
et skøn over udviklingen i kommunens samlede økonomi i det forløbne, indeværende og de følgende regnskabsår. Oversigten skal bl.a. angive de af Farum Byråd
meddelte tillægsbevillinger og besluttede ændringer i rådighedsbeløb. Endvidere
skal oversigten indeholde angivelse af de usikkerhedsmomenter ved skønnet, som
forvaltningen er bekendt med.
I forbindelse med udarbejdelsen af flerårsoversigten skal de enkelte forvaltninger i
samarbejde med økonomisk forvaltning foretage en månedlig budgetopfølgning
efter nærmere retningslinier vedtaget af økonomiudvalget.
Det fremgår endvidere af de af økonomiudvalget fastsatte regler, at der pr. den 1. i
månederne januar, april, juli og oktober skal udarbejdes et samlet forslag til budgetregulering til forelæggelse for økonomiudvalg og byråd i de ordinære møder i
månederne marts, juni, september og december.
Der er endvidere fastsat regler for ansøgning om tillægsbevillinger til driftsregnskabet samt budgetreguleringer og budgetomplaceringer. Der er tillige fastsat regler for budgetlægning, bevillingskontrol samt regnskabsaflæggelse for anlægsarbejder.
4. Tilsynsrådets konklusion
Det er samlet set Tilsynsrådets opfattelse, at medlemmerne i Farum Byråd generelt har handlet i overensstemmelse med bestemmelsen i den kommunale styrelseslov § 21, stk. 1, 2. pkt.
Tilsynsrådet skal understrege, at Tilsynsrådet fortsat vil kunne anlægge erstatningssager mod medlemmerne af Farum Byråd i medfør af den kommunale styrelseslov § 61, stk. 3, hvis det i konkrete sager viser sig, at medlemmerne af Farum Byråd ikke har handlet i overensstemmelse med bestemmelsen i den kommunale styrelseslov § 21, stk. 1, 2. pkt.
Dette brev er sendt i kopi til samtlige medlemmer af Farum Byråd og Indenrigsog Sundhedsministeriet."
22.3.10. Straffesagen imod Peter Brixtofte
Som nævnt ovenfor indgav tilsynsrådet den 18. november 2002 begæring til anklagemyndigheden om tiltalerejsning over for 18 byrådsmedlemmer, herunder Peter Brixtofte, for grov
pligttilsidesættelse, jf. kommunestyrelseslovens § 61c, stk. 1, ved i 2001 ikke i byråd og udvalg at have påset, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet, og reageret ved bevillingsaf-
- 276 -
vigelse, jfr. § 21, stk. 1, 2. pkt. Peter Brixtofte og 12 andre byrådsmedlemmer blev tiltalt. Sagen mod de sidstnævnte blev behandlet særskilt, jf. herom nedenfor i afsnit 23.3.11.
Peter Brixtofte blev tiltalt 1 principalt for overtrædelse af straffelovens § 155 om stillingsmisbrug ved at have skjult
•
at der blev afholdt ubevilgede merudgifter på i alt 97.445.000 kr.,
•
at udgifter på 59.520.000 kr. (kaldet budgetreguleringer) i det korrigerede budget ultimo 2001, ikke blev bevilget,
•
at udgifter på ca. 52.000.000 kr. i 2001 vedrørende opførelse af "Team Danmark bygningen (inkl. Tennisanlæg)” ligeledes ikke blev bevilget,
•
at der opstod et voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter, der delvis blev finansieret ved låneoptagelser, og
•
at kommunens likviditet blev væsentligt forringet,
idet han
•
undlod på fyldestgørende måde at oplyse om Farum Kommunes økonomi, herunder
likviditet, forud for eller under møderne i byrådet og økonomiudvalget samt til de øvrige til byrådet knyttede udvalg, alt med den følge, at medlemmerne af byrådet, økonomiudvalget og de øvrige til byrådet knyttede udvalg i øvrigt ikke fik de nødvendige
oplysninger til bedømmelse af kommunens økonomi, herunder likviditet, (forhold 1a)
•
i 2001 i forening med 17 andre medlemmer af Farum Byråd, 2 ikke i byrådet, økonomiudvalget og de øvrige til byrådet knyttede udvalg påså, at de bevilgede beløb ikke
blev overskredet, og undlod at reagere ved bevillingsoverskridelse og ved den negative udvikling i kommunens nettolikviditet over de sidste 12 måneder, der indebar en
overtrædelse af kassekreditreglen (forhold 1b).
1
2
Anklageskriftets forhold 1.
De øvrige byrådsmedlemmer bortset fra Sabine Kirchmeier-Andersen (A).
- 277 -
Hillerød Kriminalret fandt i sin dom af 10. april 2007, at de tre nævnte beløb på ca. 97 mio.
kr., ca. 59 mio. kr. og ca. 52 mio. kr. måtte anses for afholdt uden bevilling, men at de to
førstnævnte forhold ikke kunne betegnes som skjulte. For så vidt angår det sidstnævnte forhold, fandt retten det godtgjort, at Peter Brixtofte holdt dette skjult ikke blot for byrådet, men
også for tilsynsrådet, ligesom han gentagne gange på udtrykkelig forespørgsel afgav usandfærdige svar herom, hvorfor forholdet måtte anses som groft.
Med hensyn til det voksende underskud i forholdet mellem Kommunens indtægter og udgifter
kunne retten ikke tiltræde forsvarets anbringende om, at over-/underskud er uden betydning
ved bedømmelsen af en kommunes resultater. Retten lagde i overensstemmelse med den til
sagen udarbejdede revisionsrapport til grund, at kommunen i årene 1999-2001 havde haft underskud på henholdsvis 116,606 mio. kr., 137,141 mio. kr. og 339,226 mio. kr., og at underskuddene i 2000 og 2001 blev finansieret ved lån eller transaktioner, som ganske må sidestilles med lån.
Retten tilsidesatte forsvarets anbringende om, at Peter Brixtofte igennem 2001 ikke havde
mulighed for at følge den økonomiske udvikling på grund af alvorlige vanskeligheder med
kommunens it-systemer. Retten medgav, at der utvivlsomt var problemer med edb-systemerne
også i 2000, omend i mindre grad fra august og fremefter, men retten henviste til forklaringer
fra kommunens ansatte, der viste, at problemerne indadtil omend besværlige ikke var uovervindelige.
Om grundlaget for Peter Brixtoftes tro på, at Farum Kommune inden udgangen af 2001 ville
kunne afhænde hele kaserneområdet for ikke under 300 mio. kr., bemærkede retten, at der i
efteråret 2001 intet var solgt af kaserneområdet, og at de i forbindelse med det påtænkte salg
nødvendiggjorte ændringer i infrastrukturen ikke var foretaget. Retten fandt herefter, at Peter
Brixtoftes ”urealistiske forventninger om hurtige og store gevinster ikke har legitimeret, at
han i så vidt omfang har undladt at underrette byrådet og befolkningen om det flagrante og
voksende underskud mellem kommunens indtægter og udgifter, og at [han] må anses for at
have skjult dette forhold.”
- 278 -
Retten lagde endvidere til grund, at likviditeten i 2001 løbende var blevet væsentligt forringet,
og at Peter Brixtofte havde skjult dette forhold.
Vedrørende manglende underretning til byrådet og udvalgene lagde retten til grund, at Peter
Brixtofte selv løbende blev underrettet om kommunens økonomiske tilstand. Retten lagde
endvidere til grund, at der ikke i 2001 bestod en formel pligt for borgmesteren til at fremsende
budgetopfølgningsskemaer, men at det omvendt, hvis kommunalbestyrelsen og fagudvalgene
skulle kunne opfylde deres pligt til forsvarlig økonomisk forvaltning, måtte være en forudsætning, at de modtog de relevante oplysninger om kommunens økonomi fra borgmesteren,
som ene af alle modtog disse direkte. Retten tilsidesatte Peter Brixtoftes forklaring om at have
fremsendt budgetopfølgningsskemaer fire gange årligt til økonomiudvalget og lagde i stedet
til grund, at mødet den 15. november 2001 var det eneste, hvor økonomiudvalget havde modtaget disse oplysninger. Retten fandt det afgørende for den strafferetlige bedømmelse, om
Peter Brixtoftes oplysninger på og op til dette møde kunne anses som retvisende og fyldestgørende. Om den på mødet fremlagte redegørelse bemærkede retten:
”Til redegørelsen var vedlagt et papir med overskrift budgetopfølgning og fire kolonner, nemlig regnskab 2000, revideret budget 2001 på tidspunktet for vedtagelse
af budget 2002, nyt revideret budget 2001 og budget 2002. Ifølge Lehrmanns forklaring pag. 163 havde det af ham udarbejdede udkast flere spalter, som dog udgik efter borgmesterens ordre. I første omgang fjernedes oplysningerne om forbruget pr. 30. september 2002 - den oplysning, som Sabine Kirchmeier-Andersen
udtrykkeligt havde anmodet om - og erstattedes af de forventede regnskabstal for
maj og oktober samt regnskab 2000, hvilket ses ved håndskrevne rettelser i den
computerskrevne original. I anden omgang fjernedes to spalter med oplysninger
om det oprindelige budget og det korrigerede budget.
Endvidere vedlagdes de generelle bemærkninger til regnskab 2000 og budgetfremskrivning 1999-2025, 25 års oversigten.
Nytten af redegørelsen med bilag reduceredes føleligt ved, at materialet ikke
fremsendtes i forvejen, men først udleveredes på selve mødet, ligesom tiltalte
Brixtofte forlod mødet uden at have besvaret de stillede spørgsmål, jfr. Helene
Lund og Sabine Kirchmeier-Andersen pp. 139 og 151 f.
Som nærmere redegjort i revisionsberetningen pkt. 5.4.3.3. er der store forskelle
mellem de her udleverede oplysninger og den faktiske stilling. Særlig kan fremhæves, at likviditeten, der forudsiges at udgøre 661,5 mill. kr. ved årets udløb mod
tidligere forventet 638,4 mill. kr., i virkeligheden udgjorde 142,6 mill. kr. eller
518,9 mill. kr. mindre. Driftsudgifterne kom for 2001 til at udgøre 814,5 mill. kr.
mod 736,0 mill. kr. i budgetopfølgningsskemaet eller 78,5 mill. kr. mere. Anlægs- 279 -
virksomheden for 2001, som ifølge årsregnskabet udgjorde 170,7 mill. kr. nettoudgifter, angaves ifølge budgetfremskrivningen som en nettoindtægt på 190,8
mill. kr., en forskel på 361,5 mill. kr. Retten skal hertil anføre, at under hensyn til
det stærkt fremskredne tidspunkt på året kan disse meget betydelige diskrepanser
ikke have været tiltalte ubekendt.
Ordlyden af det kortfattede skriftlige referat af mødet "Borgmesteren gav en detaljeret redegørelse. Økonomisk redegørelse blev udleveret på mødet" ændrer ikke
ved, at redegørelsen må betegnes som ufuldstændig og på afgørende punkter misvisende.
På de sidste møder i 2001, 4. december i økonomiudvalget, s.d. og 18. s.m. i byrådet fremkom ingen oplysninger om kommunens økonomiske situation.
Strafferetligt set lægges tiltalte hans forhold efter 1. oktober 2001 til last med særligt henblik på de helt utilstrækkelige og på afgørende punkter vildledende oplysninger i forbindelse med økonomiudvalgsmødet af 15. november 2001, herunder
om spørgsmål, hvor byrådsmedlemmer udtrykkeligt havde anmodet om oplysninger, hvilket var tiltalte bekendt. Ved disse handlinger og undladelser opnåede tiltalte særlig, at den politiske opposition ikke under valgkampen var bekendt med
den alvorlige økonomiske udvikling i kommunen, hvilket må antages at være indgået i tiltaltes bevidsthed.”
Om spørgsmålet om manglende indgriben over for bevillingsoverskridelser og udviklingen i
nettolikviditeten udtalte retten:
”Det er åbenbart, at den økonomiske udvikling igennem 2001 - af tiltalte Brixtofte
kaldt et realøkonomisk jubelår - har været præget af alvorlige overskridelser af de
bevilgede beløb igennem hele året, ligesom det umiddelbart må lægges til grund,
at tiltalte har undladt at gribe effektivt ind herimod, men som sagen foreligger oplyst, idet der ikke ses foretaget detailleret bevisførelse om udviklingen i udgifterne, herunder om overskridelserne må anses som uundgåelige, finder retten ikke at
kunne regne tiltalte dette strafferetligt til last, idet det særlig ikke er muligt at afgøre, om tiltaltes forsømmelse i så henseende kan betegnes som grov jfr. kommunestyrelseslovens § 61. Heri gøres alene undtagelse for så vidt angår den ovenfor
nærmere beskrevne udvikling i likviditeten, særlig at kassekreditreglen allerede
var 16. maj 2001 måtte anses overtrådt, uden at tiltalte tog skridt særlig til at ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om dispensation herfor, jfr. §§ 10 og 18 i
dagældende bekendtgørelse nr. 295 af 26. april 2001 om kommunernes låntagning
og meddelelse af garantier m.v. Denne del af forhold 1 b) lægges tiltalte strafferetligt til last.”
Byretten tog herved ikke stilling til, hvorvidt Peter Brixtofte havde handlet i forening med
andre byrådsmedlemmer, men alene til et strafansvar for Peter Brixtofte.
- 280 -
Forholdene blev af retten henført under straffelovens § 155, 1. pkt. Retten fandt således, at
Peter Brixtofte havde misbrugt sin stilling til at krænke det offentliges ret. 1 Retten bemærkede, at Peter Brixtoftes adfærd, også hvor den ikke havde givet sig udslag i en positiv handling,
måtte betegnes som ”dispositioner motiveret af hans ønske om at kunne forvalte kommunens
anliggender så vidt muligt egenrådigt uden hindring fra især de oppositionelle byrådsmedlemmer”.
Peter Brixtofte ankede dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært
formildelse.
Landsretten 2 fandt i modsætning til byretten, at det tillige kunne lægges Peter Brixtofte strafferetligt til last, at han fra 1. oktober 2001 ikke reagerede på de endog meget betydelige bevillingsoverskridelser, som han var vidende om måtte påregnes for 2001. Vedrørende spørgsmålene om overskridelse af kalkulatoriske bevillinger og om berigtigelse af bevillingsoverskridelser ved regnskabsafslutningen bemærkede landsretten:
”Efter Indenrigsministeriets regelsæt og den juridiske litteratur om det kommunale bevillingssystem kunne overskridelse af en kalkulatorisk bevilling også i 2001
ske i et ikke nærmere givet omfang, uden at dette ville være i strid med styrelseslovens § 40, stk. 3. Landsretten finder imidlertid, at bevillingsoverskridelserne i
Farum Kommune i 2001 havde en sådan størrelse, at overskridelserne klart og i
betydeligt omfang lå ud over den grænse, som af hensyn til den nødvendige overordnede økonomistyring må anses for forudsat i Indenrigsministeriets regelsæt og
overvejelserne i den juridiske litteratur. Henset hertil og til, at afholdelsen af så
betydelige ubevilgede udgifter også i en kommune, hvor borgmesteren har et absolut flertal bag sig, må foregå åbent og med demokratisk vedtagelse af yderligere
bevillinger, forkastes forsvarets anbringende om, at de omhandlede bevillingsoverskridelser ikke krævede tillægsbevilling, ligesom også forsvarets synspunkt
om, at overskridelserne på de enkelte konti i relation til nødvendigheden af tillægsbevilling, skal bedømmes hver for sig, forkastes med samme begrundelse.
Det er uomtvistet, at der er praksis for, at bevillingsoverskridelser i et vist omfang
kan berigtiges ved regnskabsafslutningen. Spørgsmålet om, inden for hvilke rammer en sådan berigtigelse kan finde sted, er derimod omtvistet. Under hensyn til
det ovenfor anførte om de kalkulatoriske udgifter finder landsretten, at berigtigelse af bevillingsoverskridelser ved regnskabsafslutning er begrænset til at angå be1
Anklagemyndigheden havde påstået forholdet henført under den udvidede strafferamme i § 155, 2. pkt., under
henvisning til, at Peter Brixtofte tilsigtede den uberettigede fordel, at sandheden om kommunens økonomi, herunder styringen af kommunen, ikke blev åbenbaret i et valgår, således at han kunne blive genvalgt som borgmester. Retten fandt ikke, at der forelå den til domfældelse i en straffesag nødvendige høje grad af bevis herfor.
2
Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009. Medtaget som bilag 9.2 til beretningen.
- 281 -
løb, der ikke er meget betydelige. Under henvisning til det ovenfor anførte om
størrelsen af de beløb, der her er tale om, finder landsretten, at de foreliggende
overskridelser ligger langt uden for det område, hvor bevillingsoverskridelse kan
berigtiges ved regnskabsaflæggelsen.
Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at de ubevilgede budgetoverskridelser i Farum Kommune i 2001 endog i betydeligt omfang har bestået af overskridelse på bevillinger vedrørende kalkulatoriske udgifter, findes der således henset
til den samlede bevillingsoverskridelse, som tiltalte Brixtofte - som ovenfor anført
- i hvert fald fra sommeren 2001 kunne forudse, at have bestået en pligt for tiltalte
Brixtofte til at drage omsorg for, at de nødvendige tillægsbevillinger blev indhentet.” 1
Landsretten fandt endvidere, at Peter Brixtofte over for byrådet og udvalgene foruden den
ubevilligede udgift på ca. 52 mio. kr. til Team Danmark bygningen også skjulte afholdelsen af
ubevilligede merudgifter for 97,445 mio. kr. og ca. 11 mio. kr. af den ubevilligede såkaldte
budgetregulering på 59,320 mio. kr.
Med hensyn til tiltalen for at have skjult det voksende underskud i forholdet mellem kommunens indtægter og udgifter frifandt landsretten Peter Brixtofte for den del af tiltalen, som vedrørte et angiveligt misforhold mellem tallene i regnskabet for 1999 og Peter Brixtoftes generelle bemærkninger til dette regnskab. Landsretten henviste herved til, at den adfærd vedrørende regnskabet for 1999, som Peter Brixtofte var fundet skyldig i ved byrettens dom, fandt
sted i år 2000, og at den således ikke var omfattet af anklageskriftets angivelse af gerningstiden. Tilsvarende fandt landsretten, at omstændighederne vedrørende byrådets vedtagelse af
budgettet for 2001- således som anklageskriftet var formuleret - ikke kunne lægges Peter
Brixtofte strafferetligt til last, idet budgettet blev udarbejdet i 2000 og vedtaget af byrådet i
oktober 2000.
I øvrigt stadfæstede landsretten byrettens resultat, herunder henførelsen af forholdene under
straffelovens § 155, 1. pkt.
1
Dommens side 27f.
- 282 -
22.3.11. Straffesagen imod 12 medlemmer af byrådet 1
De tolv byrådsmedlemmer blev tiltalt for overtrædelse af kommunestyrelseslovens § 61, jf.
tidligere § 61 c, stk. 1, ved som medlemmer af Farum Byråd, at have gjort sig skyldige i grov
tilsidesættelse af de pligter, som dette hverv medfører, idet de tiltalte i 2001 dels undlod at
påse, at de bevilgede beløb ikke blev overskredet, dels undlod at reagere ved bevillingsoverskridelse, jf. kommunestyrelseslovens § 21, alt hvorved der blev afholdt ubevilligede udgifter
i form af budgetreguleringer og merudgifter i øvrigt, som følger:
Udvalg
Udvalgsudgifter i alt (tkr.)
Budget
Tillægs-
Budgetreg.
Korrigeret
Regnskab
2001
bev. 2001
2001
budget
2001
2001
Vej- og Trafikudvalget
Forsynings- og Ejendomsudvalget
Børneudvalget
Skole- og Fritidshjemsudvalget
Socialudvalget
Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget
Økonomiudvalget
Merforbrug
ift. korr. budget 2001
21.152
- 3.985
143
17.310
24.079
6.769
137.741
649
3.309
141.699
154.291
12.592
76.560
- 46
2.916
79.430
86.034
6.604
142.343
2.280
18.996
163.639
163.642
3
38.549
1.510
3.027
43.086
64.598
21.512
148.305
48
20.403
168.756
176.277
7.521
29.993
0
6.830
36.823
45.705
8.882
29.945
139.834
7.055
176.834
211.464
34.630
Ved Hillerød rets dom af 29. november 2007 blev de tiltalte alle frifundet. Denne dom blev
ikke anket og var således endelig. 2
Retten lagde til grund, at budgetopfølgning i Farum kommune i første halvår af 2000 ikke var
mulig på grund af it-problemer. Byrådsmedlemmerne havde før 2000 fået udleveret bruttoregnskabsrapporter og budgetreguleringsrapporter. Fra august 2000 blev der udarbejdet budgetopfølgningsskemaer udvisende bl.a. det løbende forbrug og det forventede årsresultat, men
1
Sabine Kirchmeier-Andersen (A), Eric Christensen, Bo Finsen, Lene Bjerre Herdel og Helene Lund (alle F) og
Lars Gram (V) blev ikke tiltalt.
2
438-100,f1. Dommen er medtaget som bilag 7 til beretningen og er refereret i bind 16, kapitel 28.
- 283 -
disse skemaer blev efter ordre fra Peter Brixtofte ikke udleveret til politikerne, hverken i 2000
eller i 2001. Politikerne modtog heller ikke bruttoregnskabsrapporter i 2001.
Retten bemærkede, at Peter Brixtofte ved byrettens dom af 10. april 2007 var blevet frifundet
for en tilsvarende tiltale. 1
Om udvalgenes pligt efter kommunestyrelseslovens § 21 til at foretage bevillingskontrol bemærkede retten, at ethvert udvalgsmedlem har en handlepligt i henhold til styrelseslovens §
11, stk. 1, til at indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, hvis udvalgsmedlemmerne
har behov for yderligere oplysninger for at kunne følge op på forpligtelsen til at udøve bevillingskontrol, og disse oplysninger ikke kan tilvejebringes i udvalget.
Retten fandt, at den af de tiltalte udøvede bevillingskontrol ikke havde været fuldt ud tilstrækkelig, idet en tjenlig kontrol måtte bestå i at sammenligne det løbende forbrug med bevillingerne. En forudsætning for at kunne foretage denne kontrol var imidlertid, at de tiltalte
kunne modtage oplysninger om forbrugstallene, og at tallene var korrekte. Retten bemærkede
i den forbindelse, at det var påvist, at kommunens bogføring og regnskabsaflæggelse for 2001
havde været mangelfuld og fejlbehæftet, og at der under sagen havde været divergerende forklaringer om, i hvilken udstrækning de tiltalte blev bibragt den opfattelse, at it-problemer var
årsag til, at pålidelige oplysninger om forbrugstallene ikke kunne leveres.
Retten fandt det godtgjort, at de tiltalte var blevet ført bag lyset af borgmesteren og af dele af
embedsværket vedrørende kommunens økonomi, og at de tiltalte var i god tro med hensyn til
kommunens økonomiske ressourcer og til, at de af borgmesteren på byrådsmødet den 30. oktober 2001 omtalte kalkulatoriske budgetoverskridelser ville blive rettet op ved en senere
budgetregulering.
Retten fandt, at en forudsætning for at kunne straffe de tiltalte for manglende bevillingskontrol var, at der kunne konstateres et ubevilget merforbrug af en vis størrelse, og at dette merforbrug ikke skyldtes udgifter, som måtte betegnes som kalkulatoriske eller lovbundne udgif1
Østre Landsrets ankedom af 6. oktober 2009 ændrede på dette punkt byrettens dom, idet landsretten fandt, at det
kunne lægges Peter Brixtofte strafferetligt til last, at han fra 1. oktober 2001 ikke reagerede på de endog meget
betydelige bevillingsoverskridelser, som han var vidende om, måtte påregnes for 2001, jf. herom ovenfor.
- 284 -
ter. Retten bemærkede herved, at det henstod uafklaret, hvor stor en del af den af Kommunernes Revision konstaterede budgetoverskridelse, der skyldtes disse uundgåelige udgifter.
Retten fandt herefter efter en samlet vurdering og navnlig under hensyn til, at de tiltalte blev
ført bag lyset, at de tiltalte ikke modtog nogen oplysninger om det løbende forbrug, og at størrelsen af de såkaldte uundgåelige udgifter i forhold til det samlede ubevilgede merforbrug var
uoplyst, at de tiltalte ikke havde gjort sig skyldige i grov tilsidesættelse af deres pligter som
medlemmer af Farum Kommunes fagudvalg. De tiltalte blev derfor frifundet.
Dommen blev ikke anket.
22.4.
Forklaringer
22.4.1. Kommunale embedsmænd
John Frederiksen har forklaret: 1
”… Der var mange, både medarbejdere og andre, der sagde til vidnet, at Farum
Kommune var ”et skib på vej til at gå på grund". Ud af tallene kunne han ikke se,
at der var et alvorligt problem. Vidnet brugte det første års tid af sin ansættelse til
at forsøge at se ”bag tallene”. I sommeren 1993 blev vidnet færdig med sit tidligere nævnte notat om kommunens økonomi. 2 Proceduren i kommunen var den, at
der hver måned blev udarbejdet en bruttoregnskabsrapport. Det fungerede, bortset
fra at der var lidt problemer, lige da vidnet startede. Rapporterne angav det bevilligede beløb og forbrug fra 1. januar til dato. Vidnet var utilfreds med, at der ikke
var en ordentlig periodisering i rapporterne, der viste, hvornår udgifterne/forbruget var forudsat at skulle falde på året. Vidnet udtalte i den anledning en
kritik til økonomisk forvaltning. Vidnet ønskede som et bedre styringsredskab at
få indført Topkit, som var et produkt, som Kommunedata skulle levere. Der var en
række praktiske forhold, der gjorde, at det aldrig kom til at virke. Vidnet fik selv
gradvist forbedret periodiseringsoplysningerne. Der var en diskussion hver måned, når rapporterne blev udleveret, og både Peter Brixtofte og vidnet selv spurgte
ind til de tal, der så ”underlige” eller ”truende” ud. Hans Jørgen Brink og økonomiforvaltningen styrede bevillingerne løbende. Vidnet mener ikke, at det på noget
tidspunkt var et problem. Rapporterne og regnskabet i det hele taget blev udarbejdet på det nødvendige men ikke tilstrækkelige grundlag for at kunne få et realistisk billede af økonomien. Det var reglerne om kommunale budgetter og regn1
316-2,b5-8
Vidnets notat af 21. juli 1993 ”Farums økonomi 1985-1997” er medtaget i beretningens bilag 3 under 310-2,b117.
2
- 285 -
skaber, der dengang ikke var gode nok. Det betød, at kommunens budget på kapitalsiden for så vidt angår aktiver og passiver var meget uigennemskueligt med
overdreven fokusering på kassebeholdningen, som kun er et lille hjørne af, hvad
der skal til for at forstå kommunens regnskab og økonomiske situation. Der var
styr på bevillinger og tillægsbevillinger, således at administrationen sørgede for at
få de fornødne bevillinger, mest inden en aktivitet blev sat i gang og kun i mindre
omfang som ”forventet efterbevilling”. Spørgsmålet om bevilling, forklarede vidnet, handler i høj grad om, hvor detaljeret man styrede bevillingerne på et område.
Det var Hans Jørgen Brink, der stod for dette område, og han var en dygtig kommunebogholder. Vidnet så aldrig problemer eller fejl i Hans Jørgen Brinks arbejde, når han nogle gange gik det efter.
…
Vidnet forklarede, at baggrunden for notatet var et udredningsarbejde, han på eget
initiativ påbegyndte ved sin tiltræden i 1992. Det mest centrale i notatet er de to
spørgsmål på side 12:
•
•
Hvordan har det kunnet lade sig gøre i de forløbne otte år på en gang at
gennemføre en meget kraftig skattenedsættelse og samtidig opretholde et
højt serviceniveau og gennemføre en udvidet aktivitet på børne- og ældreområdet samtidig med, at følgevirkningerne af arbejdsløsheden har skullet
bæres?
Er den igangværende økonomiske udvikling for Farum Kommunes økonomi bæredygtig, også i de kommende år?
Vidnet forklarede, at svaret på spørgsmål 1 er, at der er 4 hovedeffekter, der kan
forklare udviklingen. Heraf anså vidnet de tre effekter som udtømt på tidspunktet
for notatets udarbejdelse, hvilket også gav oplæg til svar på spørgsmål 2. De fire
effekter var for det første, at kommunen havde gået fra et noget overbemandet niveau for antallet af ansatte på rådhuset midt i 1980´erne frem til notatets udarbejdelse, hvor man ved besparelser var kommet tæt på det niveau, der var nødvendigt
og lignede bemandingen for tilsvarende sammenlignelige kommuner. For det andet var der på anlægssiden finansieret en overvejende del af aktiviteterne ved salg
af aktiver. Særligt når der som i Farum Kommune var sparet op, inden man havde
købt, og der derefter skete et salg, havde det betydning, men også denne effekt var
ved at være udtømt. For det tredje var der efter vidnets opfattelse foretaget virkelig epokegørende tiltag på beskæftigelsesområdet. Ledige var aktiveret og flygtninge kom i beskæftigelse. Der var en meget aktiv aktiverings- og beskæftigelsespolitik, der havde betydet væsentlige besparelser, men også på dette område var
mulighederne for besparelser ved at være udtømte. For det fjerde var indkomstgrundlaget i Farum Kommune de senere år blevet forbedret. Der var kommet et
højere indkomstgrundlag. Det kunne være godt, men udligningsordningerne tog
det meste af fortjenesten i den anledning. Endvidere var et gennemsnitligt økonomisk overskud fra starten af perioden vendt til et mindre underskud.
Svaret på spørgsmål 2 fremgik i det væsentligste af notatets tabel 8, side 16. Tabellen viser den historiske vækstrate for forvaltningen. Tallene i kolonnerne til
venstre for stregen var facts, mens tallene til højre var udtryk for planer og bud-
- 286 -
getter. Af tallene fremgår for eksempel, at forvaltningen for teknik og miljø har
haft faldende udgifter i perioden 1985-1992, hvilket blandt andet skyldes rationalisering og privatisering. Tallene er udtrykt i millioner kr. og er således absolutte
tal. Vidnet mener, at tabellen viser, at det korte svar på spørgsmål 2 er ”nej, det er
ikke muligt at fastholde en stadig sænkning af skatteprocenten samtidig med en
opretholdelse af det eksisterende serviceniveau”. Vidnet forklarede, at den målsætning ville kræve en produktivitetsforøgelse, der efter hans mening ikke var realistisk.
… Reaktionen på notatet fra Peter Brixtofte var, at det var meget interessant, men
Farum Kommune havde ikke noget akut problem i budgetåret1994, hvor regeringen netop havde opfordret kommunerne til at optage lån for at "sætte gang i hjulene". Peter Brixtofte skulle nok sørge for, at der blev gennemført de nødvendige
politiske beslutninger. Problemet ville først komme i 1995, og så måtte de se på
det. Vidnet var enig med Peter Brixtofte i, at der først fra og med fastlæggelsen af
budgettet for 1995 var behov for at gribe ind.
Hans Jørgen Brinks reaktion på notatet var, at han var enig med vidnet i dennes
konklusioner, og at ingen andre før havde haft det overblik over kommunens økonomi.
… Vidnet mener, at han med sit notat havde fået vished for, at kommunens økonomi ikke her og nu var den ”synkende skude”, han var blevet advaret om, men at
der på sigt skulle ske noget.
…
I sommeren 1993 blev det besluttet at oprette en økonomisk analyseenhed, der
blandt andet udarbejdede en rapport, hvor Farum Kommune blev sammenlignet
med 5 andre kommuner. Vidnet igangsatte også budgetanalyser på alle forvaltningsområder, der skulle vise, hvordan det kunne lade sig gøre at beholde en lav
skat samtidig med et højt serviceniveau, og hvad der skulle til for at opnå en besparelse. En af vidnets teorier var, at der var to afgørende faktorer, der skulle til
for at opnå et overblik over økonomien. For det første var det nødvendigt med
lange tidsserier for aktiviteterne og grundigt kendskab til enhedsomkostningerne
(hvad koster et barn i daginstitution, en skoleelev, en times hjemmehjælp etc.), det
vil sige udgiftsudviklingen skulle kunne følges over tid. For det andet skulle der
udføres økonomisk benchmarking, hvor Farum skulle sammenlignes med andre
kommuner.
I foråret 1994 gik man i gang med budgetproceduren for budget 1995. Som grundlag for arbejdet blev der udarbejdet en budgetanalyse, der analyserede kommunens demografi, aktivitet m.v., samt beregnet enhedsomkostninger på alle områder. Vidnet mener, at det var et meget realistisk budget, han lagde op til, baseret
på ”vandtætte” beregninger og analyser. Herefter blev han undsagt af borgmesteren og fik derfor ikke reel indflydelse på budgettet for 1995.
…
- 287 -
Bisidderen, advokat Valentiner-Branth, forespurgte vidnet, om han i sin ansættelsesperiode var den, der styrede økonomien i Farum Kommune, hvortil vidnet svarede, at det gjorde han. Vidnet bekræftede endvidere, at han bestemt mener, at
hvis et udvalg var ved at overskride sine budgetter, ville udvalgspolitikkerne kunne regne med, at vidnet ville sørge for, at Peter Brixtofte og udvalget ville blive
gjort opmærksomme herpå. Vidnet mindes dog ikke, at der i hans ansættelse konkret var sådanne problemer.”
”Da han tiltrådte i 1990 strammede han lidt op på budgetstyringen. Han havde været konstitueret i økonomichefstillingen i nogle måneder forud for sin udnævnelse.
Han havde i den periode forsøgt at køre det som tidligere, men syntes ved sin udnævnelse at det var nødvendigt at stramme op. Han er sikker på, at der blev skrevet yderligere regler ind i budgetog regnskabsregulativet. Der blev således udarbejdet de nødvendige bilag til regulativet, selvom han er klar over, at det senere er
blevet sagt, at disse ikke var til stede. Der blev holdt øje med, om regulativet blev
fulgt. Det gjorde det nok ikke helt i alle forvaltninger.
…
Vidnet husker om budgetopfølgning fra 1990/1991, at der blev udarbejdet en
oversigt til hvert økonomiudvalgsmøde ca. en gang om måneden. Den var delt i 5
kolonner. Økonomiforvaltningen samlede oplysninger fra forvaltningerne og indsatte dem i oversigten, bruttoregnskabsrapporten. Økonomiudvalget, Peter Brixtofte, Leif Frimand Jensen og alle forvaltninger fik hver en rapport. Han ved ikke
om bruttoregnskabsrapporterne er gemt i dag. Vidnet mener, at de dengang blev
gemt, indtil revisionen havde besøgt kommunen, og derefter blev de smidt ud.
… Vidnet mener, at han, efter han stoppede som økonomidirektør 1998, kun har
set enkelte bruttoregnskabsrapporter. … Der var, efter han stoppede i 1998, ikke
en ordentlig budgetopfølgning. Han ved ikke, hvad det skyldtes. Det var hans fornemmelse, at den første økonomichef Palle Mikkelsen ikke kunne lave budgetopfølgningen. Palle Mikkelsen var der ikke på fuld tid, og Birgit Pedersen var ikke
kompetent til at løfte opgaven alene. …
Hver måned blev bruttoregnskabsrapporten, mens vidnet var økonomichef, sendt
til de regnskabsansvarlige i de enkelte forvaltninger. Peter Brixtofte fik også rapporten. Vidnet mener ligeledes, at udvalgsformændene fik den tilsendt. Hvis der
var overskridelser i forhold til budgettet, blev der som udgangspunkt søgt om tillægs- eller merbevilling. Udkast til bevillingsforslag blev udarbejdet i de enkelte
forvaltninger. Efter gennemgang af rapporten og de foreslåede udkast tog Peter
Brixtofte stilling til, om der skulle søges bevilling. Peter Brixtofte gennemgik
rapporterne nøje.
1
316-32
- 288 -
Peter Brixtofte gennemførte budgetreguleringerne i starten fire gange årligt, siden
hen tre. Ved budgetreguleringerne blev alt taget med og samlet på en liste, også
eventuelle fejl.
Bruttoregnskabsrapporten blev ikke gennemgået på økonomiudvalgsmøderne,
men de bilag, vidnet havde udarbejdet til brug for budgetopfølgning, blev udleveret.
…
Foreholdt HLB Mortensen & Beierholms revisionsrapport, 1 der er en sammenstilling af korrigeret budget, regnskabstallene og afvigelser, bekræftede vidnet, at
oversigten viser en dårlig budgetopfølgning. 2 Der er ingen anden forklaring. De
store afvigelser kan dog måske til dels skyldes store udgifter i supplementsperioden, det vil sige, at der var mange udgifter i januar og februar året efter regnskabsårets slutning, som var blevet bevilget i det gamle regnskabsår og blev bogført i dette. Herudover kunne der være mindre afvigelser, men de burde slet ikke
være så store.
…
Konto 50 rejser, repræsentation mv. og konto 51 gaver var efter Peter Brixtoftes
ønske vidnets ansvar. Administrativt fulgte de bevægelserne på kontiene, så godt
de kunne. Det var svært, fordi Peter Brixtofte ikke overholdt budgetterne. Han
"rendte bare rundt i byen og købte ind". Der burde have været søgt - men blev ikke givet - tillægsbevilling. Det kan godt være, at økonomisk forvaltning har foreslået Peter Brixtofte, at der blev søgt tillægsbevilling, hvis forvaltningen var klar
over, at der var budgetoverskridelse. I så fald har borgmesteren sagt nej. Særligt
for udgifter vedrørende Bertesmann Fonden overholdtes budgettet ikke. Budgettallene på mødeudgifter måtte ikke være højere, uanset hvad det faktiske forbrug var,
bestemte Peter Brixtofte. Kommunernes Revision var klar over overskridelserne.
Der blev skrevet lidt herom i regnskabsbemærkninger. Kommunernes Revision
har selv været med til at bruge nogle af pengene.
Birgit Pedersen har forklaret: 3
”Kommunens budgetopfølgning ændrede lidt karakter over tid. Ved undersøgelsesperiodens start i 1990 var der 4 årlige budgetopfølgninger. 1. januar, hvor der
blev korrigeret som følge af eventuelle lovændringer, der var trådt i kraft efter
budgettets vedtagelse, ligesom eventuelle fejl og mangler, der var blevet opdaget,
blev korrigeret. Efterfølgende var der budgetopfølgning 1. april, 1. juli og 1. oktober. Dette blev senere ændret, så der var budgetregulering 3 gange årligt, 1. marts,
1. juli og 1. oktober. Vidnet var med til at udarbejde materiale til budgetopfølgning, som blev gennemgået med Peter Brixtofte. Bruttoregnskabsrapporter blev
hele perioden udarbejdet og kontrolleret hver måned med forbrugsprocent. Det er
1
248-10,f3,b19,21,23 og 25
Oversigten viser overskridelser på budgetterede nettodriftsudgifter på 0-3 % i årene 1990-1996, 5-6 % i årene
1997-1999, 7 % i 2000 og 10 % i 2001.
3
316-30
2
- 289 -
nok rigtigt, at de løbende bruttoregnskabsrapporter ikke er gemt, der findes i hvert
fald ikke et samlet arkiv for dem. Vidnet mener heller ikke, at der er pligt til at
gemme disse, for når regnskabet er lavet, er det udtryk for, hvad der er sket i løbet
af året.
…
Foreholdt budgetopfølgningsprocedure pr. 1. oktober 1998 - 31. januar 2001, 1
forklarede vidnet, at begge daværende økonomichefer i dag er fratrådt. Det var
vidnet, der på daværende tidspunkt under Palle Mikkelsen uddelte bruttoregnskabsrapporterne. Hun sendte det kun til forvaltningscheferne og de budgetansvarlige, da hun havde opfattelsen af, at forvaltningscheferne, såfremt det var nødvendigt, 2 ville formidle rapporterne videre til udvalgsformænd og eventuelt andre i
administrationen. Det var nok en praksisændring i forhold til tidligere, at udvalgsformændene nu ikke fik rapporterne længere, men det skyldtes alene, at hun på
det tidspunkt ikke vidste, at de tidligere havde fået dem. Hun har ikke oplevet, at
hverken udvalgsformænd eller andre er kommet til hende og har bedt om at få udleveret bruttoregnskabsrapporterne i anledning af denne praksisændring. Vidnet
erindrer ikke, at medlemmerne af økonomiudvalget nogensinde har fået udleveret
bruttoregnskabsrapporter.
…
Foreholdt HLB Mortensen & Beierholms revisionsrapport 3 bekræftede vidnet, at
der på billede 19 og 21 kan konstateres betydelige afvigelser på enkelte punkter
og også generelt mellem det korrigerede budget og regnskabstallene. Det burde
være blevet ”fanget” ved budgetopfølgningerne. Hun kender ikke årsagen til, at
det ikke skete for alle områder, men henviste til at det må økonomicheferne svare
på. Hvis budgetopfølgningen udarbejdet af økonomiforvaltningen viste et for højt
resultat, som borgmester Peter Brixtofte mente var fejlbehæftet, var der en dialog
mellem økonomichef og borgmesteren. Denne dialog har vidnet ikke været med i.
Vidnet forklarede, at ”vi da undrede os” over afvigelserne igennem tiden, da de
begyndte at accelerere omkring 1998. Det var særligt på baggrund af salget af
daginstitutionerne, store byggeprojekter og internationalt samarbejde, at udgifterne steg. Vidnet refererede til økonomidirektøren, han var hendes overordnede.
Vidnet havde kendskab til de afvigelser fra budgettet, der fremgik af bruttoregnskabsrapporterne. Når hun over for økonomidirektøren har givet udtryk for sin
undren, fik hun det svar af økonomidirektøren, at der var nogle ting, som borgmesteren ikke var enig i, hvorfor budgetopfølgningen skulle udfærdiges, som den
blev, uanset at eksempelvis bruttoregnskabsrapporten udviste en voldsom overskridelse, uden at der blev stillet forslag om anmodning om tillægsbevilling/yderligere bevilling. Hun ved ikke, hvordan man kan være uenig i faktiske
budgetoverskridelser. ”Tillægsbevilling” dækker normalt over, at der er igangsat
nye aktiviteter. Den kvartårlige budgetopfølgning var møntet på fejl og lignende.
…”
1
sag 247-1,f1,b5
Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet ønsket "såfremt det var nødvendigt" slettet.
3
248-10,f3,b19,21,23 og 25. Oversigten viser overskridelser på budgetterede nettodriftsudgifter på 0-3 % i årene
1990-1996, 5-6 % i årene 1997-1999, 7 % i 2000 og 10 % i 2001.
2
- 290 -
Carsten Lehrmann har forklaret: 1
”Fra oktober 2000 var vidnet med til budgetopfølgning. Det skal nok være rigtigt,
at den første rigtige budgetopfølgning det år fra administrationen har været fra august 2000, da der indtil da var problemer med at få tallene på grund af problemer
med it, men det foregik før vidnet blev ansat. Den første budgetopfølgning vidnet
var med til var 31. oktober 2000. 2 … Det var den opfølgning, som Martin Vith ikke kunne få igennem til økonomiudvalg eller byråd. Der er dels tekst, dels tal udvisende for hver enkelt fagforvaltning budget, korrigeret budget, forbrug, forbrugsprocent og prognose for resten af året. Skemaerne med tal kom ikke fra edbsystemet. Der kunne alene direkte trækkes en bruttoregnskabsrapport. På basis af
denne blev tallene sat manuelt ind i de nu fremlagte skemaer, hvilket skulle bedre
overskueligheden. Det krævede lidt træning at læse bruttoregnskabsrapporterne
direkte. Endvidere var det manuelt udarbejdede skema en fordel, fordi man kunne
skrive forskellige bemærkninger på. Disse skemaer var noget nyt, som blev implementeret af Martin Vith en måned før, vidnet tiltrådte.
Skemaerne blev sendt ud til fagforvaltningerne, der skulle udfylde skemaerne for
så vidt angik prognose og bemærkninger. Omkring den 6. i hver måned skulle
skemaerne sendes tilbage til vidnet. Birgit Pedersen og Bente Højlund fra økonomiafdelingen supporterede de enkelte fagforvaltninger, hvis de havde spørgsmål
eller problemer med udfyldelsen. Når skemaerne var samlet af Martin Vith og
vidnet, fik borgmesteren hele sættet. Vidnet havde ikke noget at gøre med den videre politiske proces. Så vidt vidnet kunne se, kom skemaerne ikke videre end til
borgmesteren. Dette støtter han på, at spørgsmål om budgetregulering og tillægsbevilling ikke efter skemaernes udfærdigelse kom til behandling i økonomiudvalget. Vidnet var til stede ved møderne i økonomiudvalget til besvarelse af specifikke spørgsmål. Vidnet vidste, at december var sidste chance for at vedtage nødvendige tillægsbevillinger. Heller ikke i december 2000 havde økonomiudvalget
punktet til behandling.
…
Efter Martin Viths opsigelse overtog vidnet hans job. Vidnet havde ikke betænkeligheder ved at overtage jobbet, heller ikke i forhold til, at opfordringen om budgetregulering og tillægsbevilling ikke blev behandlet politisk i december 2000. I
2001 forsatte budgetopfølgningen i administrationen på tilsvarende måde hver
måned. Det var ikke hver måned, opgørelserne blev sendt til borgmesteren. Det
skete kun, når der havde været en gennemgribende undersøgelse af det hele. Vidnet husker, at den 31. maj 2001 lavede de en gennemgribende undersøgelse af
budgettet. Også denne undersøgelse viste budgetoverskridelser. Vidnet gjorde altid særligt opmærksom på, når budgettet var overskredet. Vidnet opfordrede kun
mundtligt borgmesteren til at få foretaget budgetregulering, når han afleverede
materiale, der viste et overforbrug i forhold til budgettet, til borgmesteren, således
som eksempelvis den 31. maj 2001. Sabine Kirchmeier-Andersen pressede på for
at få oplysninger om, hvordan økonomien så ud. Vidnets opfordringer og Sabine
1
2
316-35
349-8,b99
- 291 -
Kirchmeier-Andersens pres gjorde, at der i oktober 2001 blev gennemført budgetregulering.
…
Adspurgt af advokat Vibeke Borberg vedrørende budgetregulering og -opfølgning
i 2001 forklarede vidnet, at den 28. februar eller 31. marts 2001 var der blevet lavet en budgetopfølgning, som beskrevet af vidnet. Som nævnt skulle tallene fra
fagforvaltningerne afleveres 6 hverdage efter den første i måneden, og herefter gik
der ca. 14 dage i økonomiafdelingen, hvorefter borgmesteren 3 uger inde i næste
måned fik opgørelsen. Opfølgningen for den 31. maj afleverede vidnet til borgmesteren. Det var nok første gang det år, at vidnet gjorde Peter Brixtofte meget kraftigt opmærksom på, at der skulle ske budgetregulering for 2001. Budgetopfølgningen for februar eller marts indeholdt ikke nogen opfordring til at gå videre med
tallene, kun orientering. Efter at budgetopfølgning med indstilling om budgetregulering var afleveret fra økonomiafdelingen til Peter Brixtofte, fik de en masse
mundtlige og skriftlige kommentarer og spørgsmål tilbage med anmodning om
yderligere oplysninger. Vidnet blev kaldt til Bregnerød Kro for at vise budgettallene, han husker ikke datoen. Vidnet har personligt sagt til borgmesteren i forbindelse med budgetopfølgningen den 31. maj 2001, at det var nødvendigt med budgetregulering.
I perioden 31. maj - 5. december 2001 har vidnet kun mundtligt opfordret borgmesteren til at få foretaget budgetregulering. Den 6. august 2001 skrev han til
borgmesteren og bad om et møde. 1 Borgmesteren var ikke meget på rådhuset, og
han var svær at få kontakt med, så der var ikke meget dialog i den periode mellem
vidnet og Peter Brixtofte”
Palle Mikkelsen har forklaret: 2
”Den decentrale opbygning med 20-25 budgetansvarlige var allerede således, da
vidnet startede i økonomichef-funktionen. 3 Vidnet havde økonomimøde med alle
de budgetansvarlige en gang om måneden 4 med henblik på samlet koordinering og
havde herudover yderligere kontakt til de budgetansvarlige, der sad i vigtige funktioner i forhold til ham. Vidnet skrev aldrig under for kommunen. Det kunne han
ikke, da han ikke var ansat. Vidnet havde ikke noget med kasse, regnskab og bogholderi at gøre. Det havde Birgit Pedersen. Økonomiafdelingen var en lille afdeling. Økonomifunktioner varetoges decentralt. Der var, i den tid han var der, ikke
kontaktpersoner for de enkelte forvaltninger i økonomiforvaltningen. Vidnet modtog i økonomisk forvaltning oplæg fra de øvrige forvaltninger og samlede dette
materiale til forberedelse af budgetlægning, budgetopfølgning og afholdelse af
økonomiudvalgets møder, som han deltog i. Dagsorden til økonomiudvalgets mø-
1
549-1,b61
316-33
3
Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet efterfølgende oplyst: ”Starten må være marts eller april 1998”.
4
Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet efterfølgende bemærket: ”En gang om måneden" er for regulært. ”Med jævne mellemrum" er bedre.”
2
- 292 -
der blev udarbejdet i Peter Brixtoftes sekretariat. Bogføring var der andre, der udførte.
…
Afvigelsesrapporter, også kaldet bruttoregnskabsrapporter, blev udarbejdet ud fra
en underliggende budgetmodel udarbejdet af Kommunedata. Rapporterne viste,
hvor langt man var i budgetåret, forbruget, også udtrykt i %, og hvor meget der
var forbrugt i forhold til normalt på den tid af året. Peter Brixtofte fik rapporten
hver måned. Det gik han meget op i. Der kunne være store afvigelser, typisk på
socialområdet. I så fald ville borgmesteren tale med vidnet herom. Herudover
modtog de budgetansvarlige en rapport. Vidnet husker ikke, om udvalgsformændene fik rapporterne udleveret. Det var ikke vidnet, der tog stilling til, hvem der
fik rapporterne udleveret. Medlemmerne af økonomiudvalget har i hvert fald ikke
fået rapporterne hver måned. Op til budgetlægningen blev der hvert år afholdt et
budgetseminar. Budgetforslaget blev her lagt frem, og særlige emner blev drøftet.
Budgetopfølgningen foregik ikke helt efter et fast mønster. Nogle gange forklarede Peter Brixtofte bare mundtligt over for økonomiudvalget, hvad der måtte være
af eventuelle uregelmæssigheder i forhold til det vedtagne budget. Andre gange
skete orienteringen af medlemmerne skriftligt. Der var sjældent spørgsmål, når
Peter Brixtofte havde givet en mundtlig orientering. Det normale var, at økonomiudvalgsmøderne var meget korte.
…
Foreholdt HLB Mortensen & Beierholms revisionsrapport, oversigter over kommunens budgetafvigelser, 1 forklarede vidnet, at budgetafvigelser er normale i et
kommunalt regnskab. Vidnet mener ikke, at oversigterne viser de store afvigelser
i procent mellem det korrigerede budget og regnskabstallene. Sådanne afvigelser
kunne være meget større i andre kommuner. Vidnet er ikke enig i, at de foreholdte
budgetafvigelser skulle være udtryk for, at der ikke var styr på økonomien. Det er
svært at budgettere f.eks. de løbende udgifter på socialområdet, idet antallet af
børn og dagpengemodtagere mv. i kommunen ikke var noget, der kunne styres.”
Martin Vith har forklaret: 2
”Vidnet efterfulgte i august 1999 Palle Mikkelsen. Da vidnet tiltrådte, var der en
meget decentral struktur med en lille økonomiafdeling. Der var i starten kun vidnet selv og en økonomikonsulent - en controller. Vidnet mente, at økonomiafdelingen var for lille, og han ønskede flere folk ansat. Der var for mange projekter i
gang, og det gik hurtigt. Vidnet fik ansat to yderligere medarbejdere. I sommeren
2000 kom Carsten Lehrmann til som næstkommanderende i afdelingen.”
…
1
248-10,f3,b19,21,23 og 25. Oversigten viser overskridelser på budgetterede nettodriftsudgifter på 0-3 % i årene
1990-1996, 5-6 % i årene 1997-1999, 7 % i 2000 og 10 % i 2001.
2
316-34
- 293 -
Vidnet havde i efteråret 1999 travlt med budgetforhandlingerne for 2000. Budgetopfølgning for det indeværende år lå i den periode mest hos Birgit Pedersen og
Carsten Pedersen. I 2000 efter vidnets udnævnelse som direktør, hvor han også fik
ansvar for budgetopfølgning, blev han hurtigt klar over, at it-problemerne medførte, at administrationen ikke havde den nødvendige opdaterede viden om kommunens økonomi. Vidnet talte med Birgit Pedersen om proceduren for budgetopfølgning, og han forstod, at det var den, at der månedligt skulle udarbejdes bruttoregnskabsrapporter, som herefter blev udsendt til forvaltningerne. Meningen var, at
forvaltningerne skulle sende kommentarer til de udsendte rapporter, særligt hvor
der var atypisk forbrug i forhold til budgettet, idet man af rapporterne skulle kunne se såvel forbrug som budget. Borgmesteren kommenterede og bad om ændringer til rapporterne. Langt hovedparten af rapporterne kom ikke længere end til
borgmesteren. Enkelte af disse rapporter slap dog måske igennem til økonomiudvalget. I første halvdel af 2000 var det på grund af it-problemerne ikke muligt at
trække de nødvendige oplysninger fra økonomisystemet til brug for udarbejdelse
af bruttoregnskabsrapporter. Da alle nødvendige tal hen over sommeren 2000 blev
tilgængelige i systemet, kunne vidnet konstatere, at der var store problemer og
”røde tal” mange steder. …
Vidnet forsøgte i hele 2000 at udarbejde likviditetsrapporter månedligt, der viste
træk på de enkelte konti. Vidnet kunne i starten af 2000 ikke se, hvad pengene var
brugt til, kun hvilke konti de var trukket fra. Likviditetsrapporterne kom for størstedelens vedkommende ikke videre end til borgmesteren og blev således som hovedregel ikke forelagt økonomiudvalget. Der var efter vidnets skøn et stort forbrug i kommunen, men han havde ikke i de første måneder i 2000 den store indsigt eller overblik over likviditeten.
…
Omkring slutningen af maj og hen over sommeren 2000 var der forsat mange fejl i
økonomisystemet, men der begyndte dog at komme brugbare tal. Systemet kunne
danne økonomirapporter. De mange fejl medførte imidlertid, at økonomiafdelingen var nødt til at foretage en manuel gennemgang af mange rapporter. Budgetopfølgningsrapporter indeholdende budgettal, forbrug til dato og forbrugsprocent for
de enkelte konti blev dannet fra juni eller juli måned 2000, hvorefter de blev lavet
månedsvis og med begrundelse for eventuelle overskridelser, udarbejdet af enten
fagforvaltningerne eller økonomiafdelingen. Rapporterne blev sendt til borgmesteren, ikke økonomiudvalget. Borgmesterens begrundelse for ikke at forelægge
rapporterne for økonomiudvalget var, at de ikke var et færdigt produkt. Han ville
have mere information om flere konti. Økonomiafdelingen kunne nogle gange
straks svare på borgmesterens spørgsmål, andre gange kom besvarelsen med næste rapport. Vidnet gjorde borgmesteren opmærksom på, at rapporterne burde forelægges økonomiudvalget, og at det var nødvendigt med yderligere bevillinger.
Vidnet var opmærksom på overforbruget, specielt slemt var det på det sociale område. Der blev holdt økonomiudvalgsmøder, men medlemmerne fik alene udleveret 25-årsoversigter. Disse oversigter sagde bare ikke noget om det faktiske forbrug. Forbrugstallene blev ikke oplyst over for økonomiudvalgsmedlemmerne.
Vidnet mener omvendt ikke, at der i økonomiudvalget blev spurgt til budgetopfølgning eller opfølgning på forbruget. Økonomiudvalget stillede på møderne kun
- 294 -
generelle spørgsmål til borgmesteren om forbruget. Vidnet blev ikke spurgt. Peter
Brixtoftes generelle svar på spørgsmål var, at ”det arbejder vi på”. Der var flere i
økonomiudvalget, der over for borgmesteren generelt ønskede mere information
om økonomien og den økonomiske udvikling i kommunen. Uformelt sagde vidnet
også til medlemmerne, at de arbejdede på det. Han mente ikke, at han var i en situation, hvor han uden om borgmesteren kunne udlevere rapporterne til økonomiudvalgsmedlemmerne.
… I det omfang byrådet vedtog noget nyt, der havde økonomisk konsekvens, blev
der givet tillægsbevillinger. Der var bare ikke en decideret budgetopfølgning. Fagforvaltningerne foretog en opfølgning, men vidnet ved ikke, om fagudvalgene
gjorde det. Vidnet mener ikke, der generelt blev underbudgetteret. Der var en afslappet holdning hos borgmesteren. Denne holdning mener vidnet ikke gjaldt hos
fagforvaltningerne. Overforbruget blev diskuteret.
…
Budgetlægning for år 2001 startede i foråret 2000. … Der blev kæmpet med budgettet gennem hele foråret, men der var ikke ordentlig information om den økonomiske udvikling før sommeren 2000. Forvaltningerne fik derfor først meget
sent den nødvendige viden om udviklingen i det indeværende år eller foregående
år, som skulle bruges til at lægge næste års budget. Budgetforslaget blev således
dannet på baggrund af en fremskrivning af foregående år og udviklingen i det indeværende år. …
Borgmesteren blev meget sur over det første budgetforslag med underskud, som
vidnet fremlagde. Han ville se et overskud på budgettet, så der var noget at forhandle med de andre partier om, og vidnet blev bedt om at lave et nyt forslag.
Vidnet blev henvist til at samarbejde med Hans Jørgen Brink. Hans Jørgen Brink
kendte til sale-and-lease-back arrangementerne med FIH, og Hans Jørgen Brink
sagde, at forhandlingerne herom ikke var afsluttet. Der kunne derfor rykkes på
startdatoen for leasingydelserne, og derved kunne budgettet forbedres. Endvidere
besluttede Hans Jørgen Brink og vidnet i det næste forslag på visse arter i budgettet at se bort fra de pris- og lønfremskrivninger, som KL anbefalede, og som ellers
var lagt til grund. Der var i budgettet ikke plads til ”blindt” at fremskrive. Vidnet
kan ikke huske specifikt på hvilke arter, man valgte at se bort fra det anbefalede.
Reelt svarede dette til, at der skulle være en besparelse på de valgte områder. Ændringerne i budgetforslaget gav en mindre besparelse, og de forelagde det for byrådet. Vidnet mener, det var et realistisk budgetforslag, men var samtidig helt klar
over, at det krævede en række adfærdsændringer. Budgettet skulle hænge sammen. Et budgetforslag, der alene byggede på en fremskrivning af forbruget, ville
have givet et meget dårligt resultat. Borgmesteren og vidnet var enige om, at der i
budgetforslaget kunne regnes med besparelser som følge af ændret adfærd. Vidnet
mente herunder, at udgifterne til information og repræsentation kunne begrænses
ved en adfærdsændring, men det havde borgmesteren svært ved at se. Det ville
også have været nemt at nå en besparelse på 2 % i serviceniveauet i budgettet, for
Farum Kommune havde et meget højt serviceniveau. De forudsætninger, der lå til
grund for budgetforslaget, blev på budgetseminaret mundtligt forelagt for byrådspolitikerne. …
- 295 -
...
Adspurgt af advokat Valentiner-Branth til det første forslag til budget 2001 forklarede vidnet, at det blandt andet indeholdt forslag om skattestigning for at dække underskuddet. Borgmesteren blev rigtig vred over økonomiafdelingens forslag
til budget for år 2001, da det blev forelagt for ham, og der var en intern drøftelse
herom med borgmesteren. Vidnet mente, at forslaget skulle forelægges på et budgetseminar, hvor det burde drøftes, hvad der skulle til for at få balance i budgettet.
Efter borgmesterens ordre om at ændre i forslaget, blev der i dette foretaget forskydninger i forhold til, hvornår kommunen skulle tilbagebetale FIH. Der blev
indlagt egentlige besparelser i forslaget. På områder, hvor forbrugsprocenten viste
en overskridelse af budgettet for 2000, valgte man alligevel for 2001 at indsætte
samme budgettal som for 2000. Det var herefter dette budgetforslag, som vidnet
præsenterede for byrådet. Vidnet havde til forelæggelsen for byrådet ikke fået besked på forhånd om, hvad han skulle sige. Det var magtpåliggende for ham over
for byrådet at fortælle, dels at der var foretaget disse forskydninger af betaling af
leasingforpligtelserne, dels at nogle af arterne ikke var fremskrevet efter anbefalingerne fra KL, da der var indlagt besparelser, så det kan han i hvert fald huske,
at han fortalte. Som han tidligere har forklaret, ville overholdelse af budgettet
kræve en adfærdsændring. Vidnet mener særligt, at denne adfærdsændring skulle
til hos borgmesteren, men det sagde han ikke til byrådet, heller ikke at det nok
særligt var rejserne, der krævede påholdenhed. Vidnet mente godt, at budgettet
kunne holde. Det sagde han nok ikke direkte til byrådet. Adspurgt af kommissionens formand kan vidnet ikke svare på, om byrådspolitikerne efter vidnets opfattelse forstod de nævnte budgetforudsætninger, for at budgettet for 2001 kunne
overholdes. Han husker det dog, som om der blev stillet spørgsmål til budgetforslaget fra byrådsmedlemmerne.
…
Foreholdt det af Farum-kommissionens sekretariat udarbejdede notat om udvikling i repræsentationskontiene i Farum Kommune fra 1990 - 2000, kontonummer
06.41.50 og 06.41.51 (konto 50 rejser, repræsentation mv. og konto 51 gaver), sag
71-1 forklarede vidnet, at en overskridelse af budgettet som i 2000 måtte økonomichefen bare ikke lade ske. Man kunne ikke bruge penge, som ikke var bevilliget. Vidnet snakkede jævnligt med borgmesteren herom, og borgmesteren sagde,
at de selvfølgelig skulle lave en budgetregulering, så forholdet blev lovliggjort,
men der skete bare ikke noget. Til sidst, omkring december måned 2000, kunne
vidnet godt se, at der aldrig ville komme en budgetregulering, og det kunne han
ikke leve med. Overskridelsen på disse to nævnte konti var noget borgmesteren
satte i gang. Hvis det var borgmesteren, der bestemte, var der ikke noget at gøre.
Det var forkert, men der var en hel kultur for, at hvis borgmesteren ville noget,
blev det sådan.
…
Han opsagde sin stilling i starten af december 2000 og fratrådte ved udgangen af
januar 2001. Baggrunden for opsigelsen var, at han ikke kunne leve med sin ansættelsesmæssige situation. Det var blevet tydeligt for ham i løbet af efteråret
2000, at hans budgetopfølgningsrapporter, der viste overskridelser af budgettet og
- 296 -
med oplæg til tillægsbevillinger, ikke kom igennem til økonomiudvalg og byråd.
Vidnet gjorde borgmesteren opmærksom på problemstillingen. Det var ham meget
magtpåliggende, at der blev vedtaget de nødvendige tillægsbevillinger i henhold
til loven. Han var meget bevidst om, at der senest på årets sidste byrådsmøde skulle vedtages nødvendige tillægsbevillinger for at få rettet op på situationen, og det
sagde han til borgmesteren. Der blev ikke taget stilling til hans forslag til tillægsbevillinger i byrådet. Som budgetchef havde vidnet ansvaret for budgettet, og da
han ikke kunne komme igennem med sine tillægsbevillingsforslag til byrådet, opsagde han sin stilling. Det var den reelle begrundelse for opsigelsen, og det var
den begrundelse, han gav over for borgmester Peter Brixtofte, men ikke over for
andre.”
Jørgen Larsen har forklaret, at han i perioden 1998-1999, da han var administrerende direktør,
ikke havde noget med økonomistyringen at gøre, 1 og at han på intet tidspunkt hverken formelt
eller reelt har haft ansvar for Farum Kommunes økonomi. 2
Leif Frimand Jensen har forklaret: 3
”Da vidnet i april 1999 kom tilbage som ordførende direktør, var det ikke efter et
dybfølt ønske fra vidnet. Som led i hans tilbagevenden fik han aftalt sig fritaget
for økonomiområdet, da det var meget krævende at arbejde sammen med Peter
Brixtofte vedrørende økonomien i kommunen. Peter Brixtofte var enormt aktiv
vedrørende økonomien. Hvis Peter Brixtofte havde levet 100 år tidligere, kunne
han sikkert have optrådt på markedspladser med sine talkundskaber. Når Peter
Brixtofte sad med budgettet og fandt et tal, som han ikke mente så rigtigt ud, lærte
man ikke at sige, hvad man mente, det var, men at ” det skal jeg undersøge”, da
det altid viste sig, at Peter Brixtofte havde ret i sin antagelse. Peter Brixtofte gav
vidnet betegnelsen ”mongol” og en ”idiot” inden for økonomiområdet. Vidnet
kunne se de overordnede ting i økonomien, men han kunne ikke sætte sig ned og
lave et fuldstændigt budget, og derfor frabad han sig at have med budgetter at gøre. Man kan da også se, at hans navn ikke figurerer vedrørende budgetterne.
…
Peter Brixtofte selv udgjorde en meget, meget væsentlig del af kommunens økonomiafdeling.
…
Adspurgt til økonomiområdet samt til, om Hans Jørgen Brink havde et overordnet
ansvar herfor, forklarede vidnet, at Hans Jørgen Brink månedligt holdt møder med
de enkelte økonomimedarbejdere i hver søjle om de månedlige bruttoregnskabsrapporter. Forvaltningscheferne fik hver måned bruttoregnskabsrapporterne, så de
som forvaltningsansvarlig kunne se, om man overholdt de enkelte ”søjlers” budgetterede forbrug. Bruttoregnskabsrapporterne viste bl.a. forbrugsprocenten i for1
316-3,b10
316-166,b4
3
316-238, 316-239 og 316-242
2
- 297 -
hold til det budgetterede i forhold til, hvor langt henne i året man var. Hvis der var
et merforbrug, skulle der følges op herpå. Bruttoregnskabsrapporterne er et meget
enkelt skema, og det krævede ingen særlig regnskabsuddannelse at sætte sig ind i
det. Adspurgt om man i forvaltningerne månedligt fik bruttoregnskabsrapporter i
hele undersøgelsesperioden, forklarede vidnet, at dem har man altid fået. På
spørgsmål om det også gælder første halvår 2000, bemærker vidnet, at der på et
tidspunkt var it-problemer, men vidnet husker ikke præcist, hvornår det var, måske var det allerede i første halvår i 2000, og heller ikke om det var itproblemerne, der var årsagen til, at rapporterne i en kort periode ikke kom.
…
Adspurgt om praksisændringen i begyndelsen af 1998, hvor man tilsyneladende
forlod systemet med budgetopfølgninger og -reguleringer 3-4 gange årligt (én
gang i 1997), og hvad baggrunden var herfor, og hvilke andre styringsredskaber
der eventuelt trådte i stedet, forklarede vidnet, at det havde han ingen føling med.
Vidnet ved dog, at man ved regnskabsafslutningen samlede op med budgetreguleringer, og at der på det tidspunkt således blev taget stilling til eventuelle budgetoverskridelser i året. Hvorfor man forlod den tidligere praksis med budgetopfølgninger og -reguleringer, ved vidnet ikke. Der kom et nyt byråd pr. 1. januar 1998,
og vidnet ved, at der ofte sker noget i et valgår, når politikerne vågner op, så måske er der en sammenhæng. Man fik fortsat bruttoregnskabsrapporterne som før,
og ved hjælp af dem kan man følge den økonomiske udvikling.
…
Med hensyn til tillægsbevillinger forklarede vidnet, at sådan gjorde man ikke i Farum. Man samlede op ved regnskabsårets afslutning. Budgetopfølgningsskemaer
kom kvartalsvis fra Peter Brixtofte og økonomidirektøren, og man havde et månedligt budgetmøde. På skemaet kunne man se den procentuelle udvikling i forbruget inden for budgetterne. Det må også heraf have fremgået, at repræsentationskontoen var overskredet i forhold til det forventede.”
22.4.2. Byrådsmedlemmer
Bo Bjørke (V) har forklaret: 1
”… Budgetoversigterne kom for sent, og det var et kronisk problem i hele perioden. Omstruktureringerne i organisationen var måske medvirkende hertil. Det var
utilfredsstillende, at man skulle bruge så meget tid på at gennemlæse og sætte sig
ind i sagerne. Vidnet forstår godt oppositionens frustration over, at der til tider
manglede materiale, og over at budgetoversigterne kom for sent.
…
1
316-207
- 298 -
”Foreholdt notat fra Hans Jørgen Brink vedrørende budgetopfølgningsprocedure 1
samt vidnet Hans Jørgen Brinks forklaring 2 forklarede vidnet, at som medlem af
byrådet fik man ikke udleveret bruttoregnskabsrapporten, men kun de 3 angivne
tabeller, og heraf fremgik ikke totalt forbrug. Som vidnet husker, så lå en oversigt
vist nok i sagerne til økonomiudvalgsmøder, men det krævede, at man selv brugte
sin lommeregner. De 3 angivne tabeller fik de meget ofte for sent, typisk på økonomiudvalgsmødet kl. 17.00 lige før byrådsmødet kl. 18.00, og det var nærmest
en kronisk tilstand. Det gav politikerne et dårligt grundlag til forberedelse af sagerne, og det var ikke godt nok.
Den for sene udlevering af materialet kunne også bruges politisk, og der kom her
flere argumenter frem, dels at der var for få medarbejdere, og dels at det skete for
at forebygge kritik af og indsigt i tingene. Med den viden, der er i dag, kunne man
godt få den tanke, at det var en tilstræbt situation, men det var ikke vidnets oplevelse dengang, idet vidnets opfattelse var, at Peter Brixtofte var meget åben omkring økonomien og kendte den bedre end nogen anden. Det var også Peter Brixtofte, der kom med udspillet til gennemførelse af forvaltningsrevision.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 10. juni 1997 3 og adspurgt hvorfor
der alene blev budgetreguleret én gang i 1997, forklarede vidnet, at som han husker denne periode, så blev budgetreguleringen i januar afskaffet, fordi man på det
tidspunkt på året vidste for lidt om kommunens økonomi. Vidnet husker ikke
præcist hvorfor, der kun var én budgetregulering, men hans bud kunne være, at
1997 var valgår, og vidnet tror, at årsagen til at man lavede én budgetregulering i
juni måned var, at man ikke ønskede at skære ned. Det var helt naturligt, og det
var der ikke noget mærkeligt i. Når vidnet ser det nu, bemærker han, at den positive difference på 6 mio. kr. kunne udløse en skattenedsættelse på 0,2 % point, og
det kunne bruges i en valgkamp.”
Eric Christensen (F) har forklaret: 4
”Forespurgt til kommunens budgetlægning og til, om vidnet havde kendskab til de
overordnede regler for kommunernes økonomiske forvaltning i kommunestyrelseslovens kapitel V, forklarede vidnet, at han i 1992-1994 som medlem af økonomiudvalget deltog i budgetlægningen. SF var med i et par budgetforlig, men var
dog ikke med i de fleste. Der var ikke grund til at kritisere budgetterne i de enkelte udvalg. Hvert år sad de med udvalgsbudgetter, der blev forelagt for byrådsmedlemmerne, og der var mulighed for at stille spørgsmål om ændringer. De blev generelt orienteret om forbrug og om behov for tillægsbevillinger, men i slutningen
af oktober 1999 var der problemer i enkelte udvalg. Byrådet fik ikke orientering
om et merforbrug i forhold til budgettet på 12-13 mio. kr., og derfor skulle der søges om tillægsbevillinger. Men procedurerne i vidnets fagudvalg var som de skulle være, og de gik ud fra, at de informationer, som de fik fra forvaltningen, var
1
247-1,b4
316-13
3
249-8,f1,b109-111
4
316-210
2
- 299 -
korrekte. Der kom budgetopfølgningsrapporter, som var i orden i de fleste udvalg
indtil 1998.
Foreholdt uddrag af byrådsprotokollen fra 1990, 1 og adspurgt om at der kom færre
tillægsbevillinger og budgetreguleringer, forklarede vidnet, at han ikke husker
baggrunden, men han husker at det blev værre og værre, og det hele skred hen
mod 1999-2000.”
Bo Finsen (F) har forklaret: 2
”Foreholdt HLB’s rapport til Farum Kommissionen 3 og adspurgt om de afvigelser
mellem budgettet og det faktiske forbrug, der fremstår, forklarede vidnet, at holdningen i byrådet i Farum var, at man efterfølgende kunne godkende et overforbrug
af de lovbestemte udgiftsposter over regnskabet, f.eks. i socialudvalget, men også
mere generelt. Sådan var praksis. Hvis de fik en forklaring, og den var i orden,
blev regnskabet godkendt.
…
Adspurgt af advokat Kønig om der var en praksis med hensyn til efterfølgende
godkendelser af budgetoverskridelser samt om i hvor mange år, forklarede vidnet,
at det var der og stadig stigende i hele perioden. Jørgen Larsen havde fortalt herom vedrørende socialområdet.
…
Vidnet havde det godt med den praksis, og på det sociale område var det en fornuftig beslutning. Derimod havde vidnet det ikke så godt med den praksis, når den
blev kørt omkring rejserne. … Jørgen Larsens udtalelse gik på det sociale område,
og det var naturligt her, hvor f.eks. antallet af pensionister kunne variere, men det
var ikke naturligt på området for rejser, og derfor besluttede vidnet at prøve at lave praksis om. Jørgen Larsen havde sagt, at man ”tog det over regnskabet efterfølgende”. Han husker ikke, om bemærkningen faldt i et udvalgsmøde eller uformelt ved anden lejlighed.
Adspurgt af advokat Kønig om der var en anden praksis på andre områder end på
det sociale område, forklarede vidnet, at Jørgen Larsens udtalelse gik på de sociale udgifter. Han har ikke spurgt om, hvad der gælder på andre områder. Han ved,
at der skal ligge en beslutning. Hvis man ønsker at forstå, hvorfor de trods overskridelserne ikke gjorde mere, så skal man gå tilbage til ”bilags-balladen” i 1990,
hvor SF og Socialdemokraterne bad om samtlige bilag for repræsentationsudgifter
og derefter blev kørt på ”røv og albuer” af Peter Brixtofte i pressen. Det havde de
ikke lyst til at opleve en gang til.”
1
249-1, b333-334
316-211
3
248-10,f2,b46-47
2
- 300 -
Lene Bjerre Herdel (F) har forklaret: 1
”Adspurgt til om budgetopfølgningsprocedurer blev fulgt og i givet fald hvordan,
forklarede vidnet, at det var embedsmændenes opgave at påpege, hvis der var
problemer. Vidnet troede, tingene var i orden, hvis man ikke hørte noget. Sådan
var det, hvor hun kom fra.
Adspurgt til, at det af HLB-rapporten fremgår, at regnskaberne for perioden viste
overskridelser i forhold til budgetterne, forklarede vidnet, at de forlod sig på, at
Kommunernes Revision havde godkendt regnskaberne. Der stod jo intet om det i
revisionsberetningen til regnskabet. Så måtte de kunne tro, at alt var i orden. Vidnet går ud fra, at det er det, man har revisorer til.
Forespurgt hvorfor der var budgetregulering i 1998 og 1999, men ikke i 2000 og
2001, forklarede vidnet, at da hun blev valgt ind i byrådet 1998, hæftede hun sig
ikke ved budgetreguleringer, men det må Helene Lund, der sad i økonomiudvalget, spørges om.”
Lisbeth Mohr (tidl. Jacobsen) (V/UP) har forklaret: 2
”Adspurgt om vidnet kendte til Farum Kommunes kasseog regnskabsregulativ
forklarede vidnet, at regulativer om budgetlægning kendte hun ikke noget til, men
hun kendte til kommunens regnskab. Budgetlægning talte man om på gruppemøder. Det var udelukkede regnskabsfolk som Hans Jørgen Brink og så Peter Brixtofte, ”der styrede det.” Adspurgt om vidnet havde kendskab til regnskabet i teknisk udvalg, forklarede vidnet, at der forelå et budget for hvert enkelt udvalg, men
om udvalgene forholdt sig løbende til, hvor meget der blev forbrugt, husker vidnet
ikke.
Foreholdt notat fra vidnet Hans Jørgen Brink vedrørende budgetopfølgningsprocedure 3 samt vidnet Hans Jørgen Brinks forklaring 4 forklarede vidnet, at hun ikke
har set en budgetregulering før. Adspurgt om hun havde kendskab til, at der blev
foretaget budgetregulering kvartalsvis, forklarede vidnet, at byrådsmedlemmerne
fik en oversigt over budgetreguleringerne på byrådsmøderne. I starten af hendes
tid i byrådet var regnskaberne simple, og man kunne præcis se den langfristede
gæld på 155 mio. kr. Der blev afskrevet på gælden. Kassebeholdning til kloak
kunne man se. Peter Brixtofte ændrede regnskabet, så det efterhånden blev sværere og sværere at gennemskue. Hun havde ikke tiltro til borgmesteren. Adspurgt
om der var noget, der hed tillægsbevillinger, forklarede vidnet, at det erindrer hun
ikke. Vidnet var ikke inde i detaljerne.”
1
316-212
316-215
3
247-1,b4
4
316-13
2
- 301 -
Lis Jakobsen (A) har forklaret: 1
”Efter kommunens økonomiske krise i 1982 var der blevet etableret en stram budgetopfølgning i samtlige fagudvalg samt overordnet med risikovurdering i økonomiudvalget. Budgetterne var generelt stramme. Vidnet var glad for proceduren,
og der var et godt overblik over budgetterne med kvartalsvise budgetreguleringer,
men på et tidspunkt ændrede Peter Brixtofte systemet, og budgetopfølgningerne
blev herefter ikke nær så overskuelige.
Adspurgt om hvorfor der i 1997 kun var en budgetregulering, forklarede vidnet, at
baggrunden herfor vist nok var noget med, at kommunens nye it-system ikke kunne lave økonomirapporten. Rapporterne fik de heller ikke i de enkelte udvalg.
Vidnet var meget sur over det og udtrykte sin utilfredshed over for udvalgsformændene, men i de fagudvalg, hun var med i, havde hun det meste på rygmarven
og kunne vurdere, om der var noget galt på det pågældende område. Budgetterne
var lavet meget omhyggeligt på baggrund af kendskab til forrige årstal. Man kunne se, om der var nye tiltag, om sneen væltede ned, eller der var andet, der kunne
vælte noget. Hun gav over for udvalgsformanden udtryk for sin utilfredshed. Det
var normalt praksis at sammenholde med forrige års tal og se på, om nye lovkrav
og ekstraudgifter, f.eks. pga. flere børn i daginstitutioner, ud fra den vedtagne politiske standard gav ”nødvendige merudgifter.” Det handlede om tillid til, at forvaltningen havde lagt de nye tal ind.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 12. maj 1998 2 forklarede vidnet, at
hun ikke husker, hvorfor punktet om budgetopfølgningen udgik. Det var svært at
tro, at byrådet havde besluttet at udelade budgetreguleringen, eller at vidnet skulle
have stemt for det. Vidnet husker nu, at hun i januar 1998 var til budgetkonference på Sofienberg Slot. Vidnet spurgte til, hvorfor budgetopfølgningen skulle udgå,
og fik svaret, at der var én mia. kr. i kommunekassen, og derfor skulle hun ikke
beskæftige sig med det. Det var noget ”pindehuggeri”. 3
…
Adspurgt til hvorfor oppositionen ikke i de efterfølgende år med store merforbrug
på rejser og repræsentation kom med kritik, forklarede vidnet, at vidnet stemte
imod de af merforbruget følgende tillægsbevillinger, men vidnet og den øvrige
opposition følte, at de havde fået tæsk nok i aviserne, så de orkede ikke at følge
den intense kritik fra bilagsfesten op, og Peter Brixtofte blev jo i medierne fremstillet som vidunderbarn og kommunen som en af verdens bedste. Socialdemokraterne kom til at fremstå som smålige. Vidnet henviste også til, at byrådets flertal
1
316-216
Det foreholdte uddrag er sålydende: ”Følgende blev taget til efterretning i Økonomiudvalget den 17.3.98: ”I
forlængelse af Byrådskonferencen den 30.1.98 er det almindelige punkt om budgetopfølgning udgået, idet der
arbejdes med en revidering af kommunens økonomi og forslag til ændringer vil blive fremlagt ved Økonomiudvalgets ordinære møde den 5. maj 1998.”” (249-9,b70).
3
Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet bemærket, at hun ikke kan huske ved hvilken lejlighed, der
blev talt om én mia. kr. i kassen, og hvem der sagde det. Hun kan heller ikke huske, hvornår og hvem der talte
om ”pindehuggeri”.
2
- 302 -
besluttede, at sagen skulle lukkes, så de kunne ikke få lov til at se flere bilag, og
så ville det være svært at undersøge merforbruget nærmere.
Flemming Oppfeldt (V) har forklaret: 1
”Foreholdt udateret notat fra Hans Jørgen Brink vedrørende budgetopfølgningsprocedure 2 forklarede vidnet ad punkt 1, at han husker, at han som borgmester fik
bruttoregnskabsrapporter. Ad punkt 2 forklarede vidnet, at overskridelser ikke var
noget, der kom til det politiske niveau. Som borgmester har han nok set dem. Ad
punkt 3 forklarede vidnet, at han nok har set budgetreguleringerne nogle gange.
De kan godt have været halvårlige, men nogen har nok været kvartårlige. Ad
punkt 4 og tabel 1-3 husker vidnet, at der i hvert fald var de tre tabeller om ikke
flere.
…
Foreholdt budgetregulering i 1997, jf. uddrag af referat af byrådsmøde den 10. juni 1997, 3 og adspurgt om hvorfor det var den eneste budgetregulering, forklarede
vidnet, at der var nok ikke behov for yderligere budgetregulering på det tidspunkt.
Vidnet husker ikke året 1997, men gætter på, at der har været opdrift i økonomien
og derfor ikke behov for budgetregulering inden regnskabet.
… Adspurgt hvordan det kan forklares, at man fraveg kommunens eget kasseog
regnskabsregulativ, forklarede vidnet, at det var et forsøg på forenkling, og det
fungerede i de udvalg, vidnet sad i. Helene Lund havde på et økonomiudvalgsmøde/budgetkonferencen ønsket forenkling og havde sagt: ”Peter, jeg forstår ikke de
her tal, kan vi ikke få dem på en langt enklere måde?” Det var således vidnets opfattelse, at SF ikke var utilfreds med de herefter givne økonomiske oplysninger. I
erhvervs- og beskæftigelsesudvalget fortalte Lars Bjerregaard Jensen og John
Gilbert Nielsen dem, hvis der var noget galt, så de ikke brugte penge, de ikke
havde. Det er derfor nok rigtigt, at de fra 1998 kun foretog en budgetregulering
medio året.
…
Adspurgt om hvorfor der ved finansieringen af bevillinger fra 1998 var en række
eksempler på tillægsbevillinger, uden at det var angivet, hvor pengene skulle tages
fra, forklarede vidnet, at hvis der ikke i en tillægsbevilling stod, hvorfra pengene
skulle tages, så skulle de tages fra kassebeholdningen. Hvorfra skulle de ellers tages. Foreholdt at man før 1998 udtrykkeligt angav, hvorfra pengene skulle tages,
bemærker vidnet, at i hans egne udvalg havde de både anvist og bevilget med angivelse af finansiering etc. Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om hvorvidt
der var regler for, at man tog fra kassebeholdningen, eller om det udviklede sig til
kutyme, forklarede vidnet, at det kan han ikke svare på, men det må det vel være,
således at hvis det var en byrådsbeslutning, så tages der af kassebeholdningen,
hvis der ikke står andet.”
1
316-217
249-9,b70
3
249-8,f1,b109-111
2
- 303 -
…
Foreholdt bilag 4 til HLB’s rapport til Farum-kommissionen og adspurgt om de
stigende afvigelser for repræsentation blev diskuteret navnlig i 1999-2000, 1 forklarede vidnet, at budgetterne og regnskaberne i 1999-2000 faldt oveni hinanden
og lidt ind i 2001. I Venstre-gruppen blev det diskuteret, og borgmesteren forklarede, at der bl.a. var finansielle forskydninger og edb-problemer. Det var ikke noget, de tog let på eller var glade for. Byrådet tog det op i sommeren 2001.
…
Ad ”men nu har vi jo, skal vi bare sige 700 mio. kr. i kommunekassen…” forklarede vidnet, at kommune selv satte skatten op, fordi anlægsprogrammet var udvidet med bl.a. en ny tribune og derfor kostede mere i løbende ydelser, og det vidste
alle. Der kunne være 20 læserskribenter, der skrev om Farum Kommune. Vidnet
stolede på de oplysninger, han fik fra forvaltningen og Peter Brixtofte. Vidnet
havde overordentlig stor tillid til Peter Brixtofte. Peter Brixtofte var en skrap analytiker og havde god økonomisk indsigt helt ned i detaljen. Peter Brixtofte havde
jo også arbejdet for Børsens Nyhedsmagasin. Hvis noget gik galt, tog Peter Brixtofte over. Vidnet havde således grundlæggende tillid til Peter Brixtofte. Lars
Wismann havde derimod skiftet mening i vadestedet.”
Mogens Hovgaard Nielsen (V) har forklaret: 2
”Vidnets kendskab til de overordnede regler for kommunernes økonomiske forvaltning i kommunestyrelseslovens kapitel V var af begrænset omfang. Vidnet sad
jo ikke i økonomiudvalget. Adspurgt om praksis vedrørende budgetopfølgning og
om, at der frem til 1996 var budgetregulering fire gange årligt, men i 1997 kun en
budgetregulering, og om ændring af proceduren har været drøftet på et byrådsseminar, forklarede vidnet, at der blev afholdt et byrådsseminar, men han husker ikke substansen. Vidnet husker dog i begyndelsen af 1998-1999, at de i udvalgene
fik økonomisk orientering fra respektive budgetansvarlige embedsmænd. Vidnet
husker ikke, hvornår systemet med budgetansvarlige embedsmænd blev indført,
eller nærmere om hvornår og hvor længe edb-problemerne havde betydning for
den økonomiske orientering. De sad imidlertid ikke og ventede på katastrofen. De
havde ingen mistillid til økonomien, for de fik at vide, at kommunen havde penge
nok. Det var den overordnede ”paraply”, de arbejdede under. De havde således
ingen mistanke om økonomiske problemer, og havde ikke anledning til at gå i
dybden med økonomien. Edb-problemernes betydning for økonomistyringen virkede derfor ikke så alvorlig.”
Hans Carl Nielsen (S) har forklaret: 3
”Adspurgt om den overordnede økonomistyring fra 1990 til 1996 hvor man havde
budgetreguleringer 4 gange om året og skiftede i 1997, hvor der kun blev budget1
248-10,f3,b18-26
316-220
3
316-221
2
- 304 -
reguleret én gang, samt om hvorfor der ikke blev budgetreguleret i 1998, og foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 10. juni 1997, 1 forklarede vidnet, at årsagen til, at vidnet ikke reagerede, var, at han antog, at når der ikke skete budgetregulering, var det vel fordi, der ikke var behov herfor. Byrådsmedlemmerne havde lov til at antage, at forvaltningen og ledelsen gør det, de skal. Realiteten i
kommunalpolitik er, at man må stole på forvaltningen og ledelsens fremlæggelse,
for man har for travlt til at gøre andet.
Adspurgt om det ikke undrede vidnet, at der var et normalbillede år efter år, og at
der så pludselig kom et skift, forklarede vidnet, at den tanke fik han ikke. Hvis
han havde undret sig, ville han have reageret.
Han husker ikke, om det blev besluttet at ændre systemet, herunder budgetkonferencen i 1998, men han husker, at Palle Mikkelsen havde et oplæg om kommunens økonomi på et seminar. På byrådskonferencen gennemgik Palle Mikkelsen
som den centrale oplægsholder 20-40 punkter meget nøje, men vidnet husker ikke, om budgetopfølgningsproceduren blev behandlet i den forbindelse.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 12. maj 1998, 2 forklarede vidnet,
at han ikke husker det passerede. …
Adspurgt om styrelseslovens § 40, stk. 3, hvor det i starten af undersøgelsesperioden fulgte af vedtagelser, hvordan bevilgede udgifter skulle finansieres og anvises, mens det senere i perioden ikke angives, hvordan de skulle finansieres, og
hvorfor det skiftede, forklarede vidnet, at han ikke kan forklare skiftet. Selv slap
han ”gashåndtaget” og har ikke dyrket den del af styrelsesloven på samme måde
som før, da økonomiudvalget ikke længere var hans område. Adspurgt af advokat
Valentiner-Branth om det var underforstået, at man så tog af kassen, forklarede
vidnet, at det var det; man tog pengene fra kassebeholdningen. I kulturudvalget
holdt vidnet øje med, at de nøje anviste pengene og sørgede for tillægsbevilling.
Sådan var det også i de øvrige fagudvalg, han var medlem af. …
… Vidnet forklarede, at han hæftede sig ved, at revisionen den 9. oktober havde
en blank revisionspåtegning, og regnskabet viste en stor likviditet på 122 mio. kr.,
og det fik ikke de røde lamper til at blinke. Det var en fornuftig likviditet. Adspurgt til at likviditeten modsvaredes af leasingforpligtelser samt til, om vidnet og
socialdemokraterne tog forbehold herfor, forklarede vidnet, at i de budgetforlig,
de indgik, tog de udtrykkelig forbehold over for sale-and-lease-back arrangementerne. Forbeholdet i budgetforlig betød, at de næppe havde fuldt overblik over sale-and-lease-back arrangementerne og ønskede at tilkendegive, at det var borgmesterens og forvaltningens ansvar.”
1
2
249-8,f1,b109-111
249-9,b70
- 305 -
Lars Gram (V) har forklaret: 1
”For ham som kommunalbestyrelsesmedlem var arbejdsforholdene i Farum Byråd
glimrende, også på det personlige plan. Han var medlem af flertalsgruppen, der
bestod af Venstre og Konservative. Først meget sent fandt han ud af, at de økonomiske oplysninger til byrådsmedlemmerne var noget mangelfulde. Omkring
2001 gik det op for ham, at informationen omkring kommunens økonomi var meget begrænset og mangelfuld.
…
Han husker svagt byrådskonferencen i 1998 på Sophienberg. Han var ikke involveret i vedtagelsen af ændringen af budgetopfølgningsproceduren. Først meget
sent i perioden gik det op for ham, at budgetopfølgningen manglede, og han har
bagefter kunnet se, at det betød, at kommunens økonomi var uden for byrådets
kontrol og behandling.
…
Indtil primo 2001 kendte han kun økonomien i sit eget udvalg, altså i det udvalg,
hvor han var formand. Vidnet opfattelse var, at hver udvalgsformand alene koncentrerede sig om økonomien og de forhold, der i øvrigt vedrørte eget udvalg. Var
der noget, der skulle drøftes omkring økonomien i udvalget, tog man drøftelsen på
tomandshånd med Peter Brixtofte. Sådan gjorde vidnet selv, og han mener, alle
udvalgsformændene gjorde det sådan. De vidste ikke noget om de andre udvalgs
områder og blandede sig ikke, men koncentrerede sig om deres eget udvalg. Det
gik på et tidspunkt op for ham, at alle i Venstre havde en udvalgsformandspost,
hvilket betød, at alle økonomiske diskussioner alene blev taget mellem den enkelte formand og Peter Brixtofte.”
Morten Pflug (V) har forklaret: 2
”… I de udvalg vidnet sad i, var der ved beslutninger om udgiftskrævende foranstaltninger også anvist finansiering, og der var en tæt opfølgning på det faktiske
forbrug på børne- og skoleområdet.
Det første regnskab, vidnet så som kommunalbestyrelsesmedlem, var regnskabet
for 1997. Der var ingen anmærkninger, og budgettet så meget fornuftigt ud. Der
var budgetopfølgning på økonomien, men vidnet kan på advokat Holm-Nielsens
uddybende spørgsmål ikke redegøre nærmere for budgetopfølgningen generelt i
kommunen. Vidnet var kun fysisk på rådhuset 2-3 gange om måneden. Der var
ikke noget, der gav ham grund til at tro, at der ikke generelt var styr på økonomien. Han ved ikke, om der tidligere havde været budgetregulering 3-4 gange om
året. I de udvalg vidnet sad i, var der styr på økonomien. Det var politiske prioriteringer, de koncentrerede sig om. Hvis f.eks. børnetallet faldt, gjorde de rigtig meget ud af at følge op på, hvad det betød for aktivitetsniveauet og finansieringen.
1
2
316-225
316-229
- 306 -
Budgetansvaret var uddelegeret til embedsmændene, jf. f.eks. budget 1997, men
vidnet var helt klar over, at det politiske og endelige ansvar for budgettet og økonomien lå hos byrådsmedlemmerne.
… Da de fik regnskabet for 1999 i januar 2001, ”hoppede kæden af” for vidnet.
Han kunne se, at økonomien var helt anderledes og prøvede at sætte en ny dagsorden i Venstres gruppe, men han var oppe imod en borgmester, der kunne tale
meget og overbevisende, og vidnet kom ikke rigtig igennem med det. Stadion var
færdigbygget i september 2000 og leasingydelsen steg fra 9-10 mio. kr. til næsten
40 mio. kr. årligt, og det kunne vidnet ikke forstå og ville have det belyst ved dokumentation.
… Han fik større interesse for kommunens økonomi efter, at det havde vist sig, at
idrætsbyggerierne blevet dyrere end forudsat. Han ville gerne vide, hvad det betød
for økonomien. Han spurgte derfor uofficielt Martin Vith, om der var noget, man
skulle bekymre sig for. De havde ført talt om mange ting, men Martin Vith ville
nu ikke rigtig sige noget og henviste til borgmesteren. Vidnet fik indtryk af, at
Martin Vith var lidt svævende og reserveret og måske nervøs for at sige for meget, men Martin Vith virkede ikke egentligt bekymret for økonomien. Vidnet forsøgte derfor at få en kammeratlig snak med borgmesteren, men det var fuldstændig umuligt. Han kunne heller ikke som enmandshær trænge igennem på gruppemøderne.
…
Adspurgt om debatten i Farum Avis med Lars Wismann i medio 1999 og om
hvorledes vidnet forholdt sig til prognosen i 25-årsoversigten, forklarede vidnet, at
han på daværende tidspunkt troede på, at 25-årsoversigtens prognose var korrekt.
Der blev bygget et stadion med en leasingudgift på 10 mio. kr. pr. år, og der var 1
mia. kr. i kassen, så vidnet kunne ikke se hvad Lars Wismanns problem var. Lars
Wismanns tone og form gjorde, at man ikke gad læse hans indlæg. Det virkede
som om Lars Wismann havde et stort behov for at promovere sig. Han blev på byrådsmøderne opfattet som et underholdningsmæssigt moment i stedet for som seriøs. Det var en skam, for han er intelligent. Den gang var der ingen alarmklokker,
der ringede.”
Hüseyin Tas (V) har forklaret: 1
”Adspurgt som medlem af økonomiudvalget 1998-2001 hvordan økonomistyringen og budgetopfølgningen var, forklarede vidnet, at der var budgetvedtagelser i
økonomiudvalget, og embedsmændene mødte i økonomiudvalget og orienterede
medlemmerne. På næsten alle møderne i økonomiudvalget kom de budgetansvarlige embedsmænd og orienterede, ligesom der lå materiale på borgmesterkontoret
fra de budgetansvarlige. Hans Jørgen Brink var næsten med til alle møderne og
kunne besvare medlemmernes spørgsmål. Der var også en budgetansvarlig em-
1
316-226
- 307 -
bedsmand på møderne i vidnets udvalg (beskæftigelses- og integrationsudvalget).
Der var ikke de store problemer, da der altid var penge i kassen.
Adspurgt om budgetkonferencen i 1998 på Sophienberg Slot forklarede vidnet, at
han deltog, og han husker, at Palle Mikkelsen var med og talte. Han kan ikke huske, at de skulle have drøftet en ændring i budgetopfølgningen fra 3 gange årligt
til én. Palle Mikkelsen fortalte en del om, hvad godt han kunne gøre for kommunens økonomi. Palle Mikkelsen blev herefter ansat og skulle have holdt dem ajour
med økonomien, men så kom it-problemerne, og de kunne derfor ikke få oversigterne som tidligere.
Per Edrén (C) har forklaret: 1
”… Adspurgt om budgetopfølgningen og budgetlægningen og hvilken rolle økonomiudvalget spillede, forklarede vidnet, at det ikke var politikerne, der kontrollerede, om indtægterne kom ind f.eks. fra skatter, men det var økonomiforvaltningen, der sad med den daglige styring, og hvis der var afvigelser enten med ekstra
indtægter eller anlægsudgifter, skulle de foretage en korrektion.
Adspurgt om økonomiudvalget blev orienteret om afvigelser og behov for tillægsbevillinger, forklarede vidnet, at for så vidt angår afvigelserne, husker han ikke,
om de fik oplysninger til hvert eneste møde, men han mener ikke, at de fik en opstilling hver gang. Hvis der var behov for at give tillægsbevilling, skulle det behandles i byrådet, og dermed var der givet tillægsbevilling.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 12. maj 1998 2 og uddrag af referat
af økonomiudvalgsmøde den 12. maj 1998 3 og adspurgt om han havde drøftet den
ændrede procedure fra 1998, forklarede vidnet, at han som nævnt kom ind i byrådet 1. januar 1998 og derfor var ny. Han har ingen viden om, hvad der lå forud, og
hvad der var foregået på byrådsmøde den 17. marts 1998, husker han ikke.
Foreholdt byrådsmødet 8. juni 1999, 4 forklarede vidnet, at han ikke havde nogen
erindring om dette møde.
…
Adspurgt af advokat Holm-Nielsen om der var nogen i byrådet, der havde ytret
ønske om yderligere budgetreguleringer, og om der havde været kritik, forklarede
vidnet, at det erindrer han ikke. Stemningen i byrådet var god. Vidnet var nyt
medlem. Medlemmerne af økonomiudvalget bestod af toppen af partilederne, som
næsten alle var genvalgt, og vidnet følte, at han kom ind i en eksisterende klub.
Vidnet fandt ingen anledning til nogen ændring af ”business as usual”.
1
316-228
249-9,b70
3
305-9,f1,b137-138
4
337-1,f2,b93-94
2
- 308 -
Adspurgt om hvornår vidnet blev opmærksom på det stigende underskud, forklarede vidnet, at han blev først klar over problemet i februar 2002, og indtil da havde vidnet været overbevist om, at Farum Kommune havde en god og sund økonomi og en stor kassebeholdning.”
Poul Winckler (S) har forklaret: 1
”Adspurgt om budgetopfølgning forklarede vidnet, at talmaterialet vedrørende
kommunens overordnede økonomi ikke blev fremlagt på en så overbevisende måde som i udvalgene. I socialudvalget og erhvervsudvalget fik de således på hvert
udvalgsmøde en redegørelse for økonomien set i forhold til budgettet. I socialudvalget fik de herunder oplyst den forventede statsrefusion, og i beskæftigelsesudvalget styrede Lars Bjerregaard Jensen økonomien godt. De kunne altid spørge
ind til, om budgettet holdt, og svaret var altid, at der ingen problemer var. I økonomiudvalget erindrer han ikke at have fået budgetopfølgning og redegørelser,
men han har set nogle tabeller over kommunens økonomi 25 år frem. I starten af
sin byrådsperiode undrede han sig over ufyldestgørende dagsordner for så vidt
angår finansiering. Han fik da af nogle af de ”gamle” byrådsmedlemmer at vide,
at der var styr på det, og at der var en stor kassebeholdning. Hvis der ikke var
nævnt noget om, hvorfra pengene skulle komme, var det fordi, der var økonomisk
dækning i kassebeholdningen.
Adspurgt om ændringen af budgetopfølgningen fra 4 gange årligt til én og i 19981999 til halvårligt, forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til nogen praksisændring. Den tidligere nævnte praksis vedrører perioden, før vidnet kom i byrådet, og der har ikke i 1998 været drøftelser om, at der skulle være sket en praksisændring. Hvis der er sket en praksisændring, kan det meget vel hænge sammen
med, at der i 1997-1998 var stor samhørighed, og der var i 1998 og frem ikke nogen af de garvede politikere, der sagde, at der manglede noget, måske fordi de
mente, det gik godt nok økonomisk i kommunen. På en budgetkonference i begyndelsen af 1998 på Sophienberg forklarede Palle Mikkelsen, hvordan økonomien i kommunen hang sammen. Det gjorde vidnet kolossalt tryg, at en så stor kapacitet som Palle Mikkelsen havde gennemgået kommunens økonomi.
…
Adspurgt om årsagen til ønsket om et bedre informationsniveau forklarede vidnet,
at han ikke i dag husker eksempler på, hvad der manglede, men de savnede information. Farum Kommune var dog en kommune, hvor der indimellem blev taget
borgmesterbeslutninger af en vis rækkevidde. Det ville de gerne forhindre. Adspurgt om der faktisk blev afholdt de ifølge budgetforliget for 2000 forudsatte
møder ”hver måned mandag morgen forud for møder i økonomiudvalget” med
henblik på at sikre, at der ”ikke igangsættes ufinansierede aktiviteter eller besluttes tillægsbevillinger uden at der er enighed herom”, 2 forklarede vidnet, at der nok
kun blev holdt 3-4 møder. Det var vel sløseri fra vidnets side, at han ikke som
gruppeformand forlangte afholdt møder som aftalt. Det handlede også om at have
1
2
316-231
203-11,f1,b10
- 309 -
respekt for budgetforligets partnere. Det aftalte svarer til normal praksis ved budgetforlig.
Foreholdt budget 2001 1 forklarede vidnet, at der også i budgetforliget for 2001,
hvor SF kom med i forliget, var enighed om månedlige møder omkring disse ting,
men den aftalte mødeaktivitet blev ikke overholdt i vidnets periode frem til marts
2001. Herefter var det Sabine Kirchmeier-Andersen, der sad i økonomiudvalget.
… Vidnet havde personlig ingen mistanke om, at der kunne være noget galt med
kommunens økonomi. De fik af vide, at kommunen efter sale-and-lease-back
havde penge nok. Indenrigsministeriet sagde, at der ikke var problemer bortset fra
den mulige deponering. Vidnet havde således ingen tvivl om, at der var penge
nok, men beslutningsprocessen var for lemfældig. Økonomien ”så knusende godt
ud”.
…
Adspurgt om kravet om budgetopfølgning i budgetforliget og om vidnet var klar
over, at Sabine Kirchmeier-Andersen ville tage emnet op på byrådsmødet dagen
efter, vidnet og Hans Carl Nielsen havde indgået budgetforliget, forklarede vidnet,
at forholdet til Sabine Kirchmeier-Andersen dengang var sådan, at de ikke talte
sammen, så det vidste han ikke, men alle byrådsmedlemmerne stemte naturligvis
for hendes forslag.
…
Advokat Anders Valentiner-Branth foreholdt vidnet Sabine KirchmeierAndersens forklaring til byretten om Hans Carl Nielsen og vidnets holdning til
budgetopfølgning 2. Hertil forklarede vidnet, at han ikke forstår Sabine Kirchmeier-Andersens udtalelse om hans og Hans Carl Nielsens holdning til budgetopfølgning. Det hun forklarer om, at de ikke mente, at det var så vigtigt at insistere
på budgetopfølgninger, er forkert. Der er to måder at føre politik på, enten at være
uenig og imod eller at være pragmatisk. Vedrørende den ”faderlige holdning” var
det sådan, at de gerne ville hjælpe hende så meget, som de kunne, hvis hun var i
tvivl.”
Gitte Melchiorsen(V) har forklaret: 3
”Vidnet var ikke oprindeligt bekendt med reglerne for kommunernes økonomiske
forvaltning i kommunestyrelseslovens kapitel V. Det var vist helt almindeligt. Der
blev ikke afholdt kursus i reglerne.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002 4 forklarede vidnet, at beløbet på 88,8 mio. kr. til tillægsbevillinger var et svimlende beløb. Det
var man overrasket over, og det virker også voldsomt i dag, hvor der mangler 38
1
203-12,f1,b1-5 og 10
438-54,b1-2
3
316-232
4
337-4,f4,b150-151
2
- 310 -
mio. kr. i en kommune, der er dobbelt så stor. En ny forvaltningschef forelagde en
masse tal, og nye tal dukkede op. Det var ikke i orden. Der var poster, der ikke var
budgetlagt overhovedet, jf. posten på 54 mio. kr. Det samme gjaldt børneområdet.
Også på idrætsområdet fik foreningerne mere i tilskud, hvis der kom flere medlemmer. Det hang ikke sammen. De måtte lægge et loft over budgetudvidelserne,
så det ikke skete automatisk. Adspurgt om hvorfor man udsatte behandlingen på
det punkt, forklarede vidnet, at det husker hun ikke. Alt blev sendt til godkendelse
i Indenrigsministeriet. Adspurgt om det gav anledning til ændring af procedurer
med hensyn til budgetlægningen for 2003, forklarede vidnet, at det husker hun ikke.
…
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003 1 og adspurgt om der
var en forklaring på en overskridelse på 70 mio. kr. blot 2 måneder inde i et budgetår, forklarede vidnet, at hun bare husker, at hver gang de så på tallene, kom der
noget nyt frem.”
Berit Torm(V) har forklaret: 2
”Adspurgt til sit kendskab til de bevillingsmæssige regler i styrelsesloven forklarede vidnet, at det havde hun ikke kendskab til. Man blev valgt ind med de evner,
man nu havde. Vidnet tror, at der kun var få byrådsmedlemmer, der kunne gennemskue reglerne. Man kunne i dag måske foreslå bedre uddannelse i de emner i
et eller andet omfang.
… Hver eneste år manglede der penge, og kommunen prøvede at spare. Det måtte
ses som et tegn på, at den forudgående budgetfase ikke havde været god nok. Der
gik nogle år, før tingene blev rettet op. Adspurgt om vidnets overvejelser som
medlem af økonomiudvalget angående budgettet for 2003 forklarede vidnet, at det
var ikke sjovt, for man skulle ved tillægsbevillinger finde tilsvarende besparelser i
budgettet. I de efterfølgende år kom der rigtig mange ting, der skulle rettes op på,
og det tog sin tid at komme rundt i alle hjørner. Allerede før Peter Brixtofte gik
som borgmester, og Lars Carpens kom til, var der enighed om, at tingene skulle
gøres meget bedre, og at der skulle ryddes op. Der havde ikke været en tæt nok
opfølgning tidligere.
…
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003 og adspurgt om der
var en forklaring på en overskridelsen på 70 mio. kr. blot 2 måneder inde i et budgetår, 3 forklarede vidnet, at det erindrer hun ikke konkret. Det var ærgerligt, at en
overskridelse dukkede op igen, men som tidligere nævnt, tog det lang tid at få tingene frem og på plads, og der blev ved med at dukke nye ”overraskelser” op efterhånden, som nye chefer gennemgik deres område.”
1
337-5,f2,b184-194
316-233
3
337-5,f2,b184-194
2
- 311 -
Peter Madsen (A) har forklaret: 1
”Vidnet var bekendt med de overordnede regler for kommunernes økonomiske
forvaltning i kommunestyrelseslovens kapitel V og bekendt med reglerne omkring
tillægsbevillinger. Byrådsflertallet sagde, at de ikke måtte søge tillægsbevillinger,
fordi kommunen skulle holde sig inden for de vedtagne budgetrammer. Det var
svært på vidnets område at holde sig inden for det bevilligede, fordi forbruget afhang af f.eks. hvor mange ældre, der skulle på plejehjem, børn der skulle anbringes, og hvor mange bistandsklienter der skulle i arbejde etc.”
Henrik Jerger (V) har forklaret: 2
”Vidnet var bekendt med de overordnede regler for kommunernes økonomiske
forvaltning i kommunestyrelseslovens kapitel V og bekendt med reglerne omkring
tillægsbevillinger.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 12. maj 1998 3 og adspurgt til beslutningen om ændring i budgetopfølgningen fra 3 gange årligt til én forklarede
vidnet, at han ikke erindrer budgetkonferencen den 30. januar 1998 på Sophienberg Slot, og han opfattede ikke, at der skete en ændring af praksis. Det kan godt
passe, at Palle Mikkelsen deltog.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002 4 og adspurgt til
ansøgninger om tillægsbevillinger fra fagudvalgene på i alt 88,8 mio. kr. og hvorfor der var et så stort hul i budgettet, forklarede vidnet, at det var et voldsomt beløb, og det gibbede i mange af politikerne. Han blev først klar over, at der manglede så mange penge, på tidspunktet for mødet. Der var i kommunen et politiskøkonomisk sekretariat, og som vidnet oplevede det, så skete der det, at de her
havde en ”ventekonto”, og en række regninger var blevet betalt uden at være blevet bevilget og budgetlagt og dermed konteret. Så ”skød de dem af” for at få ryddet op og komme videre, og for at rense ventekontoen førte man udgifterne over
på de enkelte fagudvalgs konti. Adspurgt om det fik indflydelse på budgettet for
2003, forklarede vidnet, at det blev garanteret drøftet, at der var noget, der var
drift, og noget der var ekstraordinære engangsudgifter.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003 5 og adspurgt hvorfor
der var et sådant behov for tillægsbevillinger, forklarede vidnet, at som han så det,
så skyldtes det, at udgifterne var ikke løbende bogført, men leverandørerne blev
betalt. Med hensyn til f.eks. social- og psykiatriudvalgets overskridelse på 1,1
mio. kr. forklarede vidnet, at de blev gjort opmærksom på, at lovbestemte udgifter
skulle afholdes, og i og med at der kom flere ældre, kom der derved også flere udgifter på det sociale område. Vidnet husker det dog ikke præcist. …
1
316-234
316-235
3
249-9,b70
4
337-4,f4,b150-151
5
337-5,f2,b184-194
2
- 312 -
Advokat Valentiner-Branth forespurgte om, hvordan situationen var i september/oktober 2002, og om man havde nogen overvejelser for budgettet 2003. Hertil
forklarede vidnet, at der var et overforbrug, og der var ikke overblik over økonomien fra forvaltningens side på det tidspunkt. Budgettet var derfor i nogen grad
baseret på usikker viden, både om behov og om det tidligere forbrug. Adspurgt
videre om idræts- og fritidsudvalget kun havde driftsudgifter, og ejendomme så
var placeret under ejendomsudvalget, forklarede vidnet, at der er rigtigt, at de kun
havde ansvar for driften, men de nærmere posteringer husker vidnet ikke.”
Lars Carpens (V) har forklaret: 1
”… I valgkampen 2001 gav Sabine Kirchmeier-Andersen udtryk for, at hun var
utilfreds med økonomirapporteringen. Det forstod vidnet ikke. Vidnet havde i sin
tid som byrådsmedlem indtil 1997 hver måned fået bruttoregnskabsrapporter med
oversigt over forbruget på udvalgets område, også opgjort i procent. Det er dog
muligt, han kun har fået materialet som formand. …
Vidnet havde frem til 1997 aldrig har haft problemer med kontakt til embedsmænd i de udvalg, han sad i. Han kunne altid få en dialog med embedsmændene,
og de besvarede altid hans spørgsmål. Han nåede ikke at danne sig et indtryk af
normalbilledet, efter han var kommet i byrådet igen 1. januar 2002. Han havde
dog ved et julearrangement i 2001 bedt daværende økonomichef Carsten Lehrmann om at få sendt bruttoregnskabsrapporterne, som han plejede at få i sin tidligere byrådsperiode, men fik så at vide at de rapporter kunne han ikke få af Carsten
Lehrmann. Vidnet skulle hente dem hos forvaltningschefen. Efter 1. januar 2002
var Hans Jørgen Brink kommet tilbage som økonomichef, og vidnet gik til ham
for at få bruttoregnskabsrapporterne fra januar og frem udleveret, og han fik så
primo februar 2002 udleveret bruttoregnskabsrapporten for januar 2002.
…
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002 2 og adspurgt
om at den udviser et behov for budgetregulering på 88 mio. kr. og en manko på
selve driften på 34 mio. kr. i juni 2002 kun 6 uger efter vidnets tiltræden, forklarede vidnet, at gennem forhandling med Indenrigsministeriet besluttede man, at
kommuneskatteprocenten skulle sættes op i 2003. Overskridelsen var ikke overraskende. Budgettet skred voldsomt i kommunen, og det var næsten forudsigeligt, at
sådanne budgetoverskridelser ville komme i løbet af året. Det var første halvår,
der blev gjort op her den 3. september 2002, om end det nok ikke var det første
byrådsmøde efter sommerferien, der må have været et byrådsmøde i august. …
Adspurgt af kommissionen om rapporteringen blev udbygget, forklarede vidnet, at
der skete en gradvis udbygning. Alle byrådsmedlemmer fik bruttoregnskabsrapporterne fra formentlig fra maj/juni 2002. Herefter kom der yderligere materiale,
herunder om likviditetsudviklingen. Det blev mere strømlinet og sådan, at der
1
2
316-237
337-4,f4,b150-151
- 313 -
blev søgt taget højde for, at nogle byrådsmedlemmer ikke havde de nødvendige
forudsætninger for at kunne læse det hidtidige materiale.
…
Advokat Holm-Nielsen foreholdt kommunens brev af 20. august 2002 til tilsynsrådet vedrørende bevillingsoverskridelser 1 og spurgte vidnet, om han var bekendt
med, hvorvidt bruttoregnskabsrapporterne blev sendt ud til byrådsmedlemmerne i
2001. Hertil forklarede vidnet, at han som en selvfølge troede, at de bruttoregnskabsrapporter, som han selv altid havde fået som byrådsmedlem frem til 1997,
også var blevet sendt til alle byrådsmedlemmer i 2001. Før 1998 fik vidnet og Arne Blom - åbenbart som de eneste - bruttoregnskabsrapporterne. Da Sabine
Kirchmeier-Andersen i efteråret 2002 sagde, at hun ikke havde fået bruttoregnskabsrapporter tilsendt, fattede vidnet det ikke. Der lå jo bruttoregnskabsrapporter
for hele 2001, og han var dybt chokeret over, at erfarne byrådsmedlemmer påstod,
at de aldrig havde fået materialet. Byrådsmedlemmerne vidste jo, at rapporterne
fandtes. …
Om budgetopfølgningsrapporterne i 2001 blev sendt hver måned til byrådsmedlemmerne hæftede, vidnet sig ikke ved. Vidnet havde altid interesseret sig for
bruttoregnskabsrapporter og de nøgletal, der kan udledes af dem, for selv om materialet kan virke uoverskueligt, ved han, hvordan det skal læses. De ud fra bruttoregnskabsrapporterne bearbejdede oversigter i form af budgetopfølgningsrapporter har vidnet derimod ikke interesseret sig for. Vidnet troede selvfølgelig, at de
andre byrådsmedlemmer i 2001 havde fået de samme rapporter, som vidnet fik i
sin tid. Han var dybt chokeret over, at så mange sagde, at de ikke havde fået dem.
Et nyt byrådsmedlem kan jo ikke vide hvilke rapporter, de skal have udleveret,
men de erfarne byrådsmedlemmer har jo vidst, hvilke rapporter de plejede at få.”
Sabine Kirchmeier-Andersen (A) har forklaret: 2
”… Adspurgt om vidnets kendskab til økonomi og hvorfor vidnet efterspurgte
budgetopfølgning mv., forklarede vidnet, at hun var bekendt med de overordnede
regler for kommunernes økonomiske forvaltning i kommunestyrelseslovens kapitel V. Vidnet havde også selv praktisk erfaring i budgetansvar som institutleder på
CBS, så hun vidste godt, hvordan det fungerede. Vidnet undrede sig over de dispositioner, kommunen havde foretaget sig omkring sale-and-lease-back. Kendskabet til hvilke økonomiske oplysninger man løbende kunne få, havde hun fra
forældrebestyrelsen i sin søns børnehave, hvor hun i en periode var medlem af
forældrebestyrelsen. Her fik de løbende forelagt skemaer om børnehavens eget
budget med oplysning om hvilken procentdel af budgettet, der var brugt på forskellige ting. Vidnet var derfor vidende om, at sådanne oplysninger fandtes. Adspurgt om hvilket svar vidnet fik, når hun efterspurgte budgetopfølgning, forklarede hun, at det var lidt forskelligt. Nogle gange fik hun 25-årsoversigter og andre
gange fik hun at vide, at forvaltningen ikke lige kunne nå det. Det var langt fra til
hvert økonomiudvalgsmøde, man fik budgetoversigterne, og det kom ikke engang
1
2
466-3,f2,b172-174
316-243
- 314 -
kvartalsvis. I fagudvalgene var der ingen systematisk budgetopfølgning. Efter at
der kom ny borgmester i 2002, gennemgik udvalgene opfølgningen på hvert møde.
…
Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om udlevering af likviditetsoversiger, herunder til mødet i juni 2001, forklarede vidnet, at en likviditetsoversigt er fin nok,
men kunne ikke stå alene. Ved hver beslutning burde der have været oplysninger
om de økonomiske konsekvenser for kommunen, men det var der ikke. … Adspurgt om der kom oplysninger frem i økonomiudvalget om udvidelse af budgettet for Farum Park fra de oprindelige ca. 10 mio. kr. årligt til de ca. 30 mio. kr. årligt, som det endte med, forklarede vidnet, at hun fik først information om det via
budgettet for 2002, som kom frem omkring oktober 2001. Vidnet spurgte til det,
men oplysninger herom burde have været fremlagt for byrådet. Adspurgt videre af
advokat Valentiner-Branth om ikke man fik det at vide på budgetseminaret i august 2001, forklarede vidnet, at det var et meget mystisk budgetseminar. På budgetseminaret var det kun vidnet, der stillede spørgsmål om bl.a. forventede indtægter ved kasernehandlen. Vidnet konstaterede, at budgettet var skredet. På budgetseminaret var borgmesteren ikke til stede, men Leif Frimand Jensen deltog.
Leif Frimand Jensen forsøgte at svare på hendes spørgsmål, og han afviste hende
ikke, men svarene var ikke fyldestgørende, og vidnet var utilfreds med hans svar.
Der var en underlig stemning på budgetseminaret, hvor alle kikkede på vidnet, og
hun følte, at hun blev betragtet som en underlig krakilsk person. Alle var tilfredse
og sagde til hende, ”nu må du spørge, du er jo så bekymret”.
…
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003, 1 ad ”Gennemgangen
af fagudvalgenes og økonomiudvalget bevillingsområder…” og adspurgt om
hvordan det kunne være, at forudsætningerne for budget 2003 var skredet allerede
i februar, forklarede vidnet, at som hun husker det, var der dels nogle forudsætninger for indhentelse af besparelser, der ikke kunne realiseres, og dels var der betydelige udgifter til bl.a. advokatsalærer og ekstraordinær sagsbehandling. Den 1.
januar 2003 blev vidnet udvalgsformand på beskæftigelsesområdet, og her tog det
1-2 år at få styr på budgettet og procedurerne, så det kom til at køre rigtigt. På beskæftigelsesområdet var sagsbehandlingen og opfølgningen mangelfuld. Folk blev
i lang tid ikke indkaldt til samtaler. Det var ikke muligt at indløse forventede besparelser, fordi arbejdsgangene på området ikke var optimeret. Som udvalgsformand var vidnet med til at hente 2 mio. kr. i besparelse, ved at kommunen stoppede med at udbetale løn til nogle personer, der skulle have bidraget til beskæftigelsesindsatsen, men som reelt arbejdede i Farum Boldklub A/S. Nogle embedsmænd gjorde vidnet opmærksom på udgiften, og på den måde fandt man fra den
ene dag til den anden 2 mio. kr., der kunne skæres væk. Beskæftigelsesudvalget
havde ikke været gode nok til at følge op på tingene, og det var meget ”ad hoc”.
Sagsopfølgningen var ikke systematisk, og der var heller ikke tilstrækkelig normering. Lars Bjerregaard Jensen havde siddet som leder på området, og mange
sager blev forelagt ham til personlig afgørelse. Folk kunne få udbetalt ydelser,
1
337-5,f2,b184-194
- 315 -
som de ikke havde krav på. Der var ikke rigtig styr på tingene. Alt det vidste vidnet ikke noget om som ny udvalgsformand, men fandt efterhånden ud af det. Det
tog tæt på 2 år, men til sidst kom der balance. Der kunne stadig være udsving i
udgifterne på området, men de gennemgik budgetopfølgningen på hvert eneste
møde, og de kunne følge forbruget og redegøre herfor. Tidligere kunne de ikke
redegøre for økonomien på området. I 2003 blev der ansat ny kommunaldirektør,
en ny direktør på børne- og kulturområdet og en ny områdedirektør på beskæftigelsesområdet, og det tog lang tid at få kommunens rutiner til at fungere. Også på
skoleområdet var det en svær proces at få styr på lønudgifterne til lærerne, ikke
mindst fordi skoleåret ikke følger regnskabsåret.
Lasse Zetterström (A) har forklaret: 1
”Adspurgt om udvalgsarbejdet forklarede vidnet, at i de fire udvalg, vidnet sad i,
var udvalgsformændene og forvaltningerne, der hørte til, meget forskellige. Hele
2002 og i 2003 dukkede der konstant nye udgiftsposter op. Beløbene var blot
trukket på kassebeholdningen. Der var ikke styr på sagerne, og tilliden kunne ligge på et meget lille sted. Socialudvalgets område overskred løbende de økonomiske rammer. Der kom nye overskridelser omkring pensionistrejserne, og vidnet efterlyste en evaluering heraf for at finde ud af, om formålet med at opnå besparelser på andre områder vedrørende pensionisterne var opnået. Men det eneste han
fik, var en tilfredshedsundersøgelse, hvor pensionisterne havde skrevet, at de havde haft en god rejse og den slags. Det var ikke tillidsskabende. Der var heller ikke
styr på personsagerne på socialområdet, og pludselig kom der nye udgifter til.
Voksenanbringelse af handicappede blev meget dyr trods grundtakstmodellen. På
skoleområdet løb budgettet også løbsk, og bl.a. blev der brugt mange udgifter på
specialundervisning og psykologhjælp. Det var tungtvejende sager, der handlede
om millionbeløb, som var tegn på, at der ikke var styr på udgifterne. Der blev
brugt penge uden hensyn til, hvad der var bevilget. Den uvished holdt sig langt
ind i 2003.”
Helene Lund (F) har forklaret: 2
”Adspurgt forklarede vidnet, at hun var bekendt med de overordnede regler for
kommunernes økonomiske forvaltning i kommunestyrelseslovens kapitel V og
bekendt med reglerne omkring tillægsbevillinger.
Foreholdt notat fra vidnet Hans Jørgen Brink vedrørende budgetopfølgningsproceduren 1990-1998 om økonomistyring, 3 forklarede vidnet, at hun ikke husker at
have set denne redegørelse, men at det beskrevne svarer til forholdene i praksis,
som hun erindrer dem.
1
316-244
316-245
3
247-1,f1,b2-5
2
- 316 -
Adspurgt til praksisændringen i begyndelsen af 1998, hvor man tilsyneladende
forlod systemet med budgetopfølgninger og reguleringer 3-4 gange årligt, forklarede vidnet, at det husker hun ikke. Hun erindrer kun, at i 1998 og især i 1999 og
frem fik de mindre og mindre at vide og med den forklaring, at der var itproblemer, og derfor kunne de ikke få oplysningerne.
Foreholdt uddrag af referat af økonomiudvalgsmøde den 12. maj 1998, 1 samt uddrag af referat af byrådsmøde samme dato, 2 og adspurgt om ændringer i budgetreguleringsprocedurer, herunder om bortfald af praksis med 4 årlige budgetreguleringer, forklarede vidnet, at hun husker det ikke så klart, men når hun ser det i
dag, er hun chokeret. Som vidnet erindrer det, så var der ingen alarmklokker, der
ringede dengang, og vidnet ville ikke have antaget, at det også var i udvalgene, at
den var gal. Helt frem til det hele ramlede, troede vidnet, at det var de store ting,
dvs. sale-and-lease-back, byggerierne etc., og den overordnede økonomi her, der
væltede det. Vidnet husker, at det blev sværere og sværere at få oplysninger fra
embedsværket, men ikke fra udvalgene. Det var i de store sager, man ikke kunne
få oplysninger om bl.a. sale-and-lease-back arrangementer. Vidnet synes, at det er
påfaldende at læse om det i dag.
Adspurgt om vidnet erindrer budgetkonferencen den 30. januar 1998 på Sophienberg, og om Palle Mikkelsen var med, forklarede vidnet, at hun husker konferencen, og at Palle Mikkelsen også var der. På konferencen var der en god stemning.
Der var ikke noget, der gjorde hende bekymret. Det var et meget visionært møde,
hvor de lagde nye strategier og tænkte fremad. Hun husker ikke, at der skulle være
blevet talt om en anden procedure for budgetopfølgningen. Adspurgt af advokat
Valentiner-Branth om vidnet har efterspurgt at få tallene i en mere overskuelig
form, som Flemming Oppfeldt har forklaret, forklarede vidnet hertil, at det husker
hun ikke at have bedt om. Vidnet husker diskussioner om, hvor svært det var at
overskue budgetterne, men ikke at de har talt om det i forbindelse med den regelmæssige budgetopfølgning. I anden sammenhæng har der måske været talt om, at
de også ønskede overordnede tal, men de ville ikke kunne erstatte det anførte med
hensyn til budgetopfølgning og -regulering, og vidnet kan derfor ikke rigtig se,
hvordan det af Flemming Oppfeldt anførte skulle hænge sammen.
…
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 3. september 2002 3 og adspurgt
hvad forklaringen er på et fejlskud på ca. 34 mio. kr., forklarede vidnet, at på det
tidspunkt var man i gang med at rydde op. Der dukkede hele tiden nye ubehagelige overraskelser op i det daglige frem til 2005, bl.a. kontraktlige forpligtigelser,
og overraskelserne var sjældent til den gode side.
Foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 13. maj 2003 4 og adspurgt om
baggrunden for et fejlskud på ca. 70 mio. kr., forklarede vidnet, at det skete i den
samme turbulente periode. Frem til februar 2002 vidste de slet ikke, hvor galt det
1
305-9,f1,b137-138
249-9,b70
3
337-4,f4,b150-151
4
337-5,f2,b184-194
2
- 317 -
stod til. Alle havde en fornemmelse af at økonomien skred, men man fokuserede
nok på, at der kunne være noget omkring byggerierne og kommunens forhold til
boldklubben. Men ingen anede, at der var optaget ulovlige lån på næsten ½ mia.
kr. Da de kom til 2003, kunne de næsten ikke blive overrasket længere, for der
dukkede nye ting op hele tiden, bl.a. lejeaftalen med Farum Boldklub A/S på helt
unormale vilkår og anderledes end i andre lejeaftaler. Forvaltningen skulle rydde
op, og samtidig var hele forvaltningen lagt ned. Tilsynsrådet blev ændret til tilsynet. Der var dynger af sager, som vidnet brugte meget tid på at besvare. Den uvildige undersøgelse af kommunen var gået i gang. Forvaltningen skulle til bunds i
sagerne for at finde ud af, hvad der var på bundlinjen. Erhvervslejemål havde andre vilkår end normalt. Det var en meget kaotisk periode.”
Peter Brixtofte (V) har forklaret: 1
”Adspurgt til vidnets rolle som borgmester i forbindelse med de overordnede mekanismer for styringen af kommunens økonomi, dvs. faserne med budgetlægning,
budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse, forklarede vidnet, at som borgmester
er man ansvarlig for, at der sker en ordentlig budgetlægning, for budgetopfølgningen og for at der laves et regnskab, der er retvisende, men det betyder naturligvis
ikke, at han selv havde lavet alle analyser og taget sig af bogholderi. Der har i
medierne været kritik af, at kommunen i de sidste år af hans borgmestertid var for
langsom til at foretage budgetopfølgning, og at der blev taget for mange udgifter
med til godkendelse i regnskabet frem for som tillægsbevillinger i løbet af året.
Her skal man være opmærksom på, at mange udgifter ikke er til at forudsige, er
lovbestemte, eller at et underskud kan opvejes af senere overskud, så det ikke er
hensigtsmæssigt at regulere i årets løb. Kommissionen kan se alle budgetter og
regnskaber med revisionspåtegningerne fra KR, der konstaterede, at kommunens
regnskab var lovligt. Det var således i alle årene og frem til 2000 KR’s konklusion, at regnskabet gav et retvisende billede af Farum Kommunens økonomi.
Kommunen havde også en positiv likviditet ved indledningen af 2001, og det var
meget vigtigt for vidnet. Alle de reviderede regnskaber i vidnets borgmestertid,
nemlig regnskaberne fra 1. januar 1986 til1. januar 2001 giver et retvisende billede af Farum Kommunes økonomi.
Udgangspunkt for borgmesters rolle ved budgetlægningen var, at administrationen
leverede et forslag til budgettet. Hvis dette budgetforslag ikke hang sammen, så
var det vidnets opgave/pligt at få det til at hænge sammen. Farum Kommune gennemførte skattelettelser i næsten alle årene, dog steg kommuneskatten to gange på
grund af ændringer i udligningsordningerne. Det var i Mogens Lykketofts tid. Han
havde det politiske formål at lette økonomien for Københavns Kommune på bekostning af en lang række andre kommuner, og det ramte bl.a. Farum Kommune.
Farum Kommune havde formelt set mange almene boliger, men Farum Kommune
klarede sig bedre end andre kommuner med tilsvarende sammensætning på boligområdet. Bloktilskudsordningen var ugennemsigtig; ingen kunne gennemskue de
regler. Det ville have været en fordel for Farum, hvis man havde belønnet de
1
316-255
- 318 -
kommuner, der skilte sig positivt ud. I stedet belønnede man efter kommunernes
faktiske udgifter og ikke efter de udgifter, kommunerne ville have haft, hvis de
f.eks. ikke havde haft en god beskæftigelsesindsats. Den slags ændringer i bloktilskud og udligning har kommunen været udsat for nogle gange. Farum Kommune
var attraktiv på ældreområdet, hjælp til behandling/pleje af handicappede børn,
familier med tvillinger, og der kom derfor mange tilflyttere. Alle borgere i hele
Danmark søgte til Farum Kommune, fordi kommunen også havde pladsgaranti på
daginstitutionsområdet, og kommunen havde de bedste plejehjem. Derfor væltede
prognoserne, og det gjorde det svært at lægge budget. Der var indlagt kalkulatoriske udgifter i budgetforudsætningerne, blandt andet med hensyn til antal af børn i
daginstitutioner, ældre med behov for hjælp eller plejehjemsplads etc.
Adspurgt af advokat Valentiner-Branth om forudsætningen for det næste års budget og om der var en åben drøftelse mellem vidnet og udvalgsformændene, forklarede vidnet, at der blev udarbejdet to store langsigtede planer. Efter kommunalvalget i 1997 vedtog man 66-punktsprogrammet, som skulle gælde de næste 4 år.
Planen blev sendt ud til alle i byrådet, alle udvalg, ældrerådet og skolebestyrelser
etc. Alle kunne så komme med forslag eller indsigelser. 66-punktsprogrammet
blev også offentliggjort i lokalavisen i begyndelsen af 1998. Det var et konsensusprogram og en hensigtserklæring, hvorefter Farum Kommune bl.a. skulle være
den bedste sportskommune og den bedste på dagsinstitutionsområdet. Målsætningerne var derfor kendt ved budgetlægningen. Hver gang der blev truffet en beslutning, der var anderledes end forudsat, så skulle det med i budgettet, og det var
vanskeligt med kalkulatoriske udgifter. Kommunen kunne ikke lade være med at
yde hjælp, fordi der kom nye forudsætninger og rammebetingelser.
Adspurgt yderligere af advokat Valentiner-Branth om processen i forbindelse med
budgetlægningen og de interne drøftelser forklarede vidnet, at omkring juni kom
alle med forslag og ønsker til budgettet forud for de budgetseminarer (konferencer), som de i kommunen altid havde haft. I budgetseminarerne deltog
både byrådsmedlemmer og ledende embedsmænd. Budgetseminaret var der et
åbent forum, hvor man drøftede ønsker og forslag til de forestående budgetforhandlinger. Adspurgt videre om de politiske beslutninger om, hvad der skulle med
i budgettet, forklarede vidnet, at man først skulle have forudsætningerne for budgettet lagt fast, og disse forudsætninger kunne man efterfølgende læse om i budgettet. I 2001 kunne man dog f.eks. ikke skrive, hvor meget man ville give for kasernen, for så kunne forsvaret jo bare læse, hvad kommunen var villig til at betale
for det. I 2002 og frem blev det oplyst, hvad man forventede at sælge for, og det
blev søgt foruddiskonteret, hvilket provenu pr. indbygger der ville fremkomme
med flere skatteindtægter og nye serviceudgifter. Man kan så altid diskutere, om
de var for optimistiske. Adspurgt videre af advokat Valentiner-Branth om, hvad
vidnets rolle var ved budgetforhandlingerne, forklarede vidnet, at alle stemte for
ved 1. behandlingen, det var ren teknik. Ved 2. behandlingen tog man stilling til
ændringsforslag, og der blev søgt indgået bredest mulige forlig. Det var vidnet,
der sad for bordenden i hans dobbeltrolle som formand for økonomiudvalget og
byrådet. Det var et spørgsmål om, at få det hele til at hænge sammen.
Adspurgt om hvilken budgetopfølgning der skete, f.eks. hvis forudsætninger ændredes, forklarede vidnet, at bortset fra i en del af perioden, hvor de havde it- 319 -
problemer, så kom der løbende bruttoregnskabsrapporter. Vidnet fik den samlede
bruttoregnskabsrapport, og udvalgene fik for hvert udvalgsområde. Man kan
spørge, om de var gode nok til at følge op på bruttoregnskabsrapporterne, men Farum Kommune var i så fald ikke de eneste, der ikke altid var så gode til det. …
Foreholdt Farum Kommunes kasseog regnskabsregulativ 1988, 1 ad pkt. ”3.6
Årsbudgettets funktion…” og pkt. ”4.1. Bevillingsmyndighed… men bevilling må
da indhentes snares muligt” forklarede vidnet, at det havde de måske ikke altid
været lige gode til. Når der skete ændringer i forhold til det bevilgede, havde det
nok været klogeste at tage det op over for byrådet så hurtigt som muligt. Nogle
gange fangede de det dog op hurtigt. Det var ikke vidnet, der sad og talte op. Der
er i øvrigt ikke nogen juridisk forpligtelse til at indhente tillægsbevilling, som
praksis er i Danmark. På nogle områder kunne det være en slags ”ping pong” i
den politiske bevidsthed, om der skulle søges tillægsbevilling eller ske regulering
ved regnskabsaflæggelsen. Nægtelse af tillægsbevilling kunne være et forsøg på at
få udvalget selv til at regulere udgifterne. Hvis f.eks. budgettet blev overskredet
på daginstitutionsområdet, kunne man ikke altid få tillægsbevilling, for der lå en
form for disciplin ved ikke at bevilge et overforbrug, og det var et forsøg på at få
dem til at overholde budgetrammen ved at spare resten af året, men det kunne vise
sig forgæves.
Adspurgt af advokat Holm-Nielsen om hvilken sikkerhed man ved forvaltningens
første budgetudkast i marts kunne have for, at en udgift ikke i august var ændret
til et nul, bemærkede vidnet, at det er svært at vide, og man kunne håbe på, at det
ændrede sig positivt. Hvis der f.eks. skulle udbygges med daginstitutionspladser
eller udvides vuggestuer, så kunne man forudse det, men ellers kunne man håbe
på, at tingene bedrede sig. Sådanne overvejelser kunne også spille ind for ikke
straks at ændre budgettet.
Ad pkt. ”4.5 bevillings- og budgetkontrol… ” og adspurgt om hvorvidt sådanne
regler faktisk blev udformet, idet kommissionen ikke har kunnet finde dem eller
oplysninger herom i beslutningsprotokollerne, forklarede vidnet, at som han husker det som borgmester i de 17 år, han sad i økonomiudvalget, så var emnet et
regelmæssigt punkt på økonomiudvalgsmøderne, og der blev på hvert enkelt
punkt redegjort for økonomien. Adspurgt om reglerne fysisk kan fremfindes, forklarede vidnet, at det ved han ikke, det siger ham ikke noget præcist.
Foreholdt byrådsprotokollen fra 1990, 2 hvor der henholdsvis den 4. april og 6. juni 1990 henvises til "de af økonomiudvalget fastsatte regler for budgetog bevillingskontrol", forklarede vidnet, at det husker han ikke. Men han gik ud fra, at det
der står i byrådsprotokollen var korrekt. Adspurgt af advokat Valentiner-Branth
om vidnet erindrer eksistensen af konkrete regler som omtalt, forklarede vidnet, at
det var sådan de gjorde i praksis, men om der forelå konkrete skrevne regler, husker han ikke.
1
2
35-3,f2,b8-9
249-1,b333-334 og b240-241
- 320 -
Adspurgt om økonomiudvalget/byrådet vedtog ændringer af budgetopfølgningsproceduren, hvor man fra 1990 til 1996 havde budgetreguleringer 3-4 gange om
året, i 1997 kun én gang og fra 1998 ingen budgetreguleringer, og foreholdt uddrag af referat af byrådsmøde den 12. maj 1998, 1 hvorefter ”det almindelige punkt
om budgetopfølgning” var udgået i forlængelse af byrådskonferencen den 30. januar 1998, forklarede vidnet, at han ikke husker noget om, hvilken beslutning der
blev truffet i 1998. Det siger ikke vidnet noget. Han kan se ud fra det foreviste, at
alle tiltrådte. Det var ikke vidnets beslutning alene. Alle var enige.
…
Adspurgt igen om der på mødet blev truffet en beslutning om at gå væk fra det
tidligere system med budgetopfølgning, forklarede vidnet, at det er muligt, at det
blev besluttet på budgetkonferencen, eller også er det blevet sagt, hvorefter kommunen har skiftet fremgangsmåde. Vidnet husker det ikke nærmere, men beslutningen kan være truffet på budgetkonferencen.
Foreholdt indkaldelse til byrådskonference dateret 26. januar 1998 2 samt plancher
anvendt under konferencen 3 forklarede vidnet, at budgetansvaret var decentraliseret, og udvalgsformanden skulle selv sørge for sit eget udvalgsbudget. Vidnet husker ikke, hvornår man startede på 25-årsoversigterne. Budgetopfølgningen var
godkendt i overensstemmelse med byrådet. Kommunen fik en milliard i kassen
for salget af de første kloakrensningsanlæg og skoler i 1998. Vidnet må konstatere, at de i praksis gjorde som beskrevet, og at det i bund og grund er godkendt på
byrådsmødet. Selvfølgelig var der nogle, der sagde noget i et valgår, men hvis
man ser bort fra det politiske, så var det godkendt eller i hvert fald accepteret, at
sådan gjorde man. Om der så lige ligger en skriftlig beslutning herom eller ej, er
ikke så vigtigt for vidnet. Det vigtige var, at det man gjorde, blev accepteret.
Advokat Holm-Nielsen bemærkede, at den første 25-årsoversigt først kom i 1999.
Adspurgt yderligere om beslutningen om ændret procedure i 1998 vedrørende
budgetopfølgning forklarede vidnet, at han ikke husker, om beslutningen var ændret i 1998. Han erindrer bare, at det med 25-årsoversigterne blev gjort på en sådan måde, at det blev accepteret og rost for overskueligheden. Palle Mikkelsen,
som vidnet stolede meget på, må kunne redegøre for det.
…
Foreholdt notater vedrørende Hans Jørgen Brinks beskrivelse af budgetopfølgningsproceduren for perioden 01.10.90 - 30.09.98 i 19984 bekræftede vidnet Hans
Jørgen Brinks beskrivelse. Tabellerne var sikkert noget i den stil, Hans Jørgen
Brink har beskrevet. Advokat Valentiner-Branth foreholdt vidnet, at der under
punkt 3 tales om kvartalsvis budgetregulering, og spurgte, om der i 1997 var mere
end én budgetregulering. Vidnet svarede, at han kunne bekræfte den generelle angivelse af praksis vedrørende budgetopfølgning i perioden. Adspurgt om Birgit
Pedersens beskrivelse af budgetopfølgningsproceduren for perioden 01.10.98 1
249-9,b70,
853-25,b2
3
853-25,b9-39
4
247-1,f1,b4ff
2
- 321 -
31.01.01 er korrekt, forklarede vidnet, at han ikke som borgmester havde klarhed
over, hvor meget der var sagt til udvalgene. Det var i den periode udvalgsformændene, der var ansvarlige for orienteringen til medlemmerne af de enkelte udvalg, og det blandede borgmesteren sig ikke i.
Adspurgt om økonomiudvalgets involvering i budgetopfølgning og om vidnets
orientering til medlemmer af økonomiudvalget i sin egenskab af formand for dette
udvalg og foreholdt at der savnes spor efter løbende regelmæssig orientering om
økonomien, forklarede vidnet, at økonomiudvalget var involveret i budgetopfølgningen. 25-årsoversigterne med reguleringer for det indeværende år blev sendt ud.
Faktisk blev der sendt masser af oversigter ud. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen i 2001 blev budgetforslag også indeholdende korrektioner for indeværende
år sendt ud i august, og også i oktober og i november er der omdelt oversigtet. Der
blev således i 2001 i alt 5 gange omdelt oversigter, hvoraf reguleringerne fremgik.
Helene Lund og de andre medlemmer af økonomiudvalget havde fået de overordnede tal mange gange, f.eks. oversigten pr. 15. november 2001 hvor afvigelser på
områderne fremgår. Vidnet henviser herom til straffesagen. Advokat HolmNielsen spurgte, om vidnet dermed mener, at 25-årsoversigterne udgjorde et revideret budget, hvortil vidnet forklarede, at det var det ikke, der var tale om et skøn.
Foreholdt vidnet Birgit Pedersens forklaring 1 og adspurgt til de økonomiske flerårsoversigter forklarede vidnet, at flerårsoversigterne havde kommunen haft i
mange år. Vidnets rolle var som at være kaptajn på et skib. Byrådsmedlemmerne
skulle ikke være nede i maskinrummet. Der var en budgetansvarlig på hvert område, og det var deres opgave og pligt at følge deres område og tage de nødvendige initiativer, hvis der skete afvigelser eller ændringer. Byrådsmedlemmerne var
ikke interesseret i for mange detaljerede oplysninger, men de skulle vide, hvor
skibet sejlede hen, dvs. have et overblik. Byrådsmedlemmerne havde fuldtidsjob
ved siden af deres byrådsarbejde. Det var ikke meningen, at byrådsmedlemmerne
skulle være bogholdere. Bruttoregnskabsrapporterne fik byrådsmedlemmerne udleveret i en lang periode. Byrådsmedlemmerne lagde vægt på det forventede regnskab og ønskede et overblik. Det svarer til et bestyrelsesmedlem i en privat virksomhed, der interesserer sig for det forventede regnskabsresultat. Hvis byrådsmedlemmerne ønskede oplysninger om forbruget, så måtte de spørge til, hvad der
var forbrugt. Alt blev godkendt og vedtaget i byrådet. Den 15. november 2001
forud for kommunalvalget tog hele økonomiudvalget regnskabet til efterretning. 2
Vidnet havde ikke pligt til at udlevere detaljer, hvis der ikke blev spurgt til det.
Det var den budgetansvarlige på hvert sit område, der havde det som sin opgave
og pligt at få gennemført det nødvendige, hvis der skete ændringer, herunder at
økonomiudvalget blev underrettet.
Vidnet blev foreholdt vidnet Martin Viths forklaring: 3 ”Som budgetchef havde
vidnet ansvaret for budgettet, og da han ikke kunne komme igennem med sine til1
316-30, navnlig b7
Vidnet har efter gennemlæsning af protokollatet ønsket følgende ændring: ”regnskabet til efterretning” ændres
til ”den mundtlige og skriftlige redegørelse til efterretning, hvori de sidste vurderinger af udviklingen i økonomien var medtaget.”
3
316-34, navnlig b2-12
2
- 322 -
lægsbevillingsforslag til byrådet, opsagde han sin stilling. Det var den reelle begrundelse for opsigelsen og det var den begrundelse han gav overfor borgmester
Peter Brixtofte, men ikke overfor andre”. Vidnet blev endvidere foreholdt 1 Økonomisk Politisk Sekretariats budgetopfølgning for oktober 2000 med indstilling
om, "at der foretages en budgetrevision på næste økonomiudvalgsmøde og Byrådsmøde tirsdag den 5. december 2000 hvor de fornødne bevillinger besluttes af
Byrådet." Adspurgt om disse oplysninger ikke var noget, som økonomiudvalget
havde krav på at blive oplyst om, forklarede vidnet, at det jo er en afvejning. Hvis
man ser på tallet i hovedoversigten, 2 så var der et driftsresultat på plus 2 mio. kr.
Det var sent på året, og der er ikke noget i vejen for at tage merudgifterne med i
regnskabet i stedet. Det var helt lovligt, og sådan er det. Vidnet kunne have forelagt det og have fået en tillægsbevilling. Det ville have været meget nemt, da han
havde et solidt flertal bag sig. Det var vidnets beslutning, om der skulle søges tillægsbevilling, eller om udgiften blot efterfølgende skulle tages med i regnskabet. I
den overvejelse indgik, om det var udgifter, de alligevel ikke kunne gøre noget
ved. Det var vidnet, der ledede kommunen, og der var ikke nogen, der kunne forhindre denne fremgangsmåde, heller ikke Martin Vith. Vidnet gik ud fra, at udvalgsmedlemmerne kunne få information på de enkelte udvalgsområder, hvis de
ønskede det.
…
Foreholdt budgetopfølgning pr. 31. oktober 2000 for økonomiudvalget, 3 hvorefter
der på post 50 ”Møder, rejser og repræsentation” var budgetteret ca. 1 mio. kr.
mod forventet forbrug på ca. 2 mio. kr., og adspurgt om ikke det var en relevant
oplysning til både økonomiudvalg og byråd, og adspurgt om hvorfor de ikke fik
disse oplysninger, forklarede vidnet, at det var en vurdering, der skulle foretages,
og han vurderede, at det kunne tages med i regnskabet. Advokat ValentinerBranth foreholdt vidnet, at han som formand for økonomiudvalget vel vidste, at
den økonomiansvarlige ikke havde orienteret udvalget, hvortil vidnet forklarede,
at Martin Vith deltog i økonomiudvalgets møder, men vidnet husker ikke, om
økonomiudvalget blev orienteret om den pågældende post.
Adspurgt af advokat Holm-Nielsen, om Martin Vith havde orienteret økonomiudvalget om, at der på post 8.5. "Øvrige administrationsomkostninger" forventedes et overforbrug på ca. 12 mio. kr. forklarede vidnet, at det husker han ikke. Adspurgt videre om vidnet kendte tallet, og om det var Martin Viths eller vidnet eget
ansvar, at økonomiudvalget blev orienteret, forklarede vidnet, at han selvfølgelig
som formand for udvalget havde ansvaret for, at der blev orienteret.
Adspurgt af kommissionen om Martin Vith over for vidnet begrundede opsigelsen
af sin stilling med, at han ikke kunne komme igennem med sine tillægsbevillingsforslag til byrådet, forklarede vidnet, at han ikke husker baggrunden for Martin Viths
opsigelse. Martin Viths forklaring kan være en efterrationalisering. Martin Vith
blev jo efterfølgende ansat i Venstres sekretariat. Vidnet vil ikke sige mere om
det, for Martin Vith er en flink mand. Vidnet bemærker, at havde han vidst, at han
1
549-1,b14 og 16
549-1,b15
3
549-1,b56
2
- 323 -
skulle udsættes for al denne efterfølgende kritik for fremgangsmåden, så kunne
han bare havde sat tillægsbevillinger på i et byrådsmøde, for han havde et solidt
flertal, så det ville have været en ren formssag.
Foreholdt Bent Albrechtsens notat af 15. juni 2002, 1 ad ”Det er min opfattelse at
der har været en afslappet holdning til fremsendelse og meddelelse af tillægsbevillinger,” forklarede vidnet, at som Bo Finsen også havde sagt i straffesagen, så var
der i kommunen en almindelig forståelse for, at man tog overskridelserne med i
regnskabsaflæggelsen. Det skyldtes ikke, at man forsøgte at skjule et merforbrug,
for det ville jo altid komme frem senere i regnskabet. For 2000 gav regnskabet et
retvisende billede, hvilket fremgår af KR’s revisionspåtegning i 2001. Adspurgt til
at KR også gjorde opmærksom på, at budgettet var uegnet som styringsredskab,
og at dette vel var en klar kritik, forklarede vidnet, at det var korrekt, men KR
skrev, at regnskabet gav et retvisende billede.
…
Vidnet blev foreholdt Palle Mikkelsens forklaring ad billede 6 om budgetopfølgningen i økonomiudvalget, herunder: ”Der var sjældent spørgsmål, når Peter Brixtofte havde givet en mundtlig orientering. Det normale var, at økonomiudvalgsmøderne var meget korte.” Vidnet forklarede herom, at han på økonomiudvalgsmøder havde givet mundtligt orientering "tonsvis" af gange. Når mødet var slut,
havde økonomiudvalget taget det oplyste til efterretning, og umiddelbart efter
mødet blev beslutningsreferatet godkendt og sendt ud. Bortset fra i nogle få korte
perioder var der ikke utilfredshed med det. I byrådet blev man imidlertid enig om
- efter Sabine Kirchmeier-Andersens’ initiativ - at lave nye retningslinjer, der blev
vedtaget i 2002. Det er utrolig vigtigt at se på, hvad der står i beslutningsreferatet.
Adspurgt af advokat Holm-Nielsen om hvorfor byrådet ville have nye retningslinjer, når der allerede var retningslinjer, forklarede vidnet, at Sabine KirchmeierAndersen syntes, at der manglede noget, og derfor blev der holdt et møde i december 2001, hvor de diskuterede retningslinjerne. Advokat Holm-Nielsen forespurgte til, hvorfor man ikke gik tilbage til de eksisterende retningslinjer fra 1985
udarbejdet af Hans Jørgen Brink, og hertil forklarede vidnet, at man var kritisk
over for de eksisterende retningslinjer.”
1
247-1, f1,b38-39
- 324 -
22.5.
Pr. 1. januar 1998 blev Farum Kommunes 23 daginstitutioner som led i en sale-and-leaseback aftale solgt for 104.387.000 kr. Den 17. marts 1998 tiltrådte byrådets flertal, at renseanlæg og kloakledningsnet blev udbudt til salg. Der blev herefter indgået aftale om overdragelse
af anlæggene til FIH A/S for 400.000.000 kr. som led i en sale-and-lease-back aftale. 1 I samme møde, den 17. marts 1998, traf byrådet principbeslutning om udbygning af Farum stadion
”i forbindelse med Farum Boldklubs forventede fremgang i Divisionsfodbold”, hvilket blev
startskuddet til Farum Kommunes omfattende investeringer i idrætsanlæg i de følgende år. 2
I snæver tidsmæssig sammenhæng med disse begivenheder ophørte den hidtidige budgetopfølgning i udvalgene i Farum Byråd, jf. økonomiudvalgsmødet den 17. marts 1998 hvor udvalget tog til efterretning, at ”det almindelige punkt om budgetopfølgning [var] udgået” i forlængelse af byrådskonferencen den 30. januar 1998. I de følgende knap fire år beroede byrådsmedlemmernes indsigt i kommunens løbende økonomiske stilling i alt væsentligt på
borgmesterens mundtlige redegørelser - navnlig om en stor og stadigt voksende kassebeholdning - og de såkaldte 25-årsoversigter. 3
Om 25-årsoversigterne gælder dels, at medlemmer af byrådet har forklaret, at de ikke forstod
indholdet, dels at de oplysninger, der var indeholdt i oversigterne, på centrale punkter var
misvisende, som det siden blev fastslået i straffesagen imod Peter Brixtofte. Under alle omstændigheder kunne 25-årsoversigterne ikke bruges til at styre økonomien efter, jf. de herom
samstemmende forklaringer fra politikerne Morten Pflug, Helene Lund og Sabine KirchmeierAndersen og embedsmændene Palle Mikkelsen, Martin Vith og Carsten Lehrmann.
Med hensyn til løbende kontrol af at budgetter og bevillinger blev overholdt, var det i øvrigt
en almindelig opfattelse i byrådet, at ansvaret herfor var delegeret til ”budgetansvarlige embedsmænd”, og at forbruget holdt sig inden for det bevilgede, hvis byrådsmedlemmerne ikke
hørte andet. Den løbende budgetopfølgning vedrørende udvalgenes aktivitet, som faktisk blev
foretaget i forvaltningen, og som i flere tilfælde blev ledsaget af opfordringer til borgmesteren
1
Se nærmere herom i kapitel 21.
Se nærmere herom i bind 7, kapitel 10.
3
Se hertil bilag 1, afsnit 1.1.2.5., med gengivelse af høringssvar fra seks tidligere byrådsmedlemmer og kommissionens bemærkninger hertil.
2
- 325 -
om at tage skridt til en budgetregulering, blev ikke forelagt for byrådet. Konsekvensen blev, at
betydelige udgifter blev afholdt uden bevilling.
Om konstruktionen i Farum Kommune med såkaldt budgetansvarlige embedsmænd bemærker
kommissionen, at kommunestyrelsesloven ikke er til hinder for, at ansvaret for bevillingernes
anvendelse og overholdelse overlades til et udførende led i den kommunale forvaltning. Det
stående udvalg eller økonomiudvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af det pågældende forvaltningsområde må imidlertid antages fortsat at have det endelige ansvar for bevillingernes anvendelse og overholdelse og at have pligt til at udøve tilsyn og kontrol hermed. 1
Der er med Østre Landsrets dom i straffesagen imod Peter Brixtofte sket en afklaring af retstilstanden dels med hensyn til overskridelse af såkaldt kalkulatoriske bevillinger, det vil sige
bevillinger, hvor det ikke er muligt præcist at angive udgifternes eller indtægternes størrelse,
fordi de kan afhænge af mere eller mindre uvisse, fremtidige begivenheder, f.eks. antallet af
modtagere af lovbestemte ydelser, dels med hensyn til berigtigelse af ubevilget forbrug i forbindelse med regnskabsafslutningen.
Landsretten fandt, at det kunne lægges Peter Brixtofte strafferetligt til last, at han fra 1. oktober 2001 ikke reagerede på de endog meget betydelige bevillingsoverskridelser, som han var
vidende om måtte påregnes for 2001. Landsretten fandt således, at bevillingsoverskridelserne
i Farum Kommune i 2001 klart og i betydeligt omfang lå ud over grænsen for, hvor store udgifter der kan afholdes uden tillægsbevilling, og at overskridelserne lå langt uden for det område, hvor bevillingsoverskridelse kan berigtiges ved regnskabsaflæggelsen. Uanset om det
måtte kunne lægges til grund, at de ubevilgede budgetoverskridelser i Farum Kommune i
2001 endog i betydeligt omfang havde bestået af overskridelse på bevillinger vedrørende kalkulatoriske udgifter, fandt landsretten således henset til den samlede bevillingsoverskridelse,
som Peter Brixtofte i hvert fald fra sommeren 2001 kunne forudse, at han havde haft pligt til
at drage omsorg for, at de nødvendige tillægsbevillinger blev indhentet.
Retten i Hillerød fandt i sin dom i sagen mod byrådsmedlemmerne, der blev afsagt før landsrettens ovenfor refererede dom, at en forudsætning for at kunne straffe de tiltalte for manglen1
Lovkommentaren (2010) side 309.
- 326 -
de bevillingskontrol var, at der kunne konstateres et ubevilget merforbrug af en vis størrelse,
og at dette merforbrug ikke skyldtes udgifter, som måtte betegnes som kalkulatoriske eller
lovbundne udgifter. Retten bemærkede herved, at det henstod uafklaret, hvor stor en del af
den af Kommunernes Revision konstaterede budgetoverskridelse, der skyldtes disse uundgåelige udgifter.
Retten fandt efter en samlet vurdering og navnlig under hensyn til, at de tiltalte blev ført bag
lyset, at de tiltalte ikke modtog nogen oplysninger om det løbende forbrug, og at størrelsen af
de såkaldte uundgåelige udgifter i forhold til det samlede ubevilgede merforbrug var uoplyst,
at de tiltalte ikke havde gjort sig skyldige i grov tilsidesættelse af deres pligter som medlemmer af Farum Kommunes fagudvalg. De tiltalte blev derfor frifundet. Dommen blev ikke anket.
Allerede året efter Farum-sagens opkomst vedtog Folketinget en række ændringer i kommunestyrelsesloven med henblik på at såvel det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem som revisionen, de kommunale tilsynsmyndigheder og Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne få
forbedret mulighederne for indsigt i den kommunale administration og i kommunernes økonomiske forhold. De gennemførte ændringer må vurderes som velbegrundede og hensigtsmæssige, og forløbet, som det nu er afdækket, giver ikke kommissionen anledning til at foreslå yderligere ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis.
- 327 -

Radioaktivitet - Bioanalytikeruddannelsen VIA University College

Transcription

Similar documents

Lækre og simple opskrifter fra Daugaard Cattle

skema her. - Lægehuset Farum Hovedgade

Silkeborg Arena - Frank Borch

Forsøg på oversigt over nummereringen af Romanbladet

blokrådssager - Farum · Midtpunkt

Foto: Thomas Brolyng

Talenternes festfyrværkeri i Skovhuset

December 2014 – Januar 2015 - Skjoldmøerne

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Indbydelse