Indbydelse

Transcription

Indbydelse

Økonomiudvalgets
Budgetforslag 2014-2017
UDKAST
Økonomiudvalgets Budgetforslag
2014-2017
Udgives af:
Odense Kommune
Politisk Økonomisk Stab
Tlf. 65 51 11 13
www.odense.dk
Budgetforslag 2014
1
Indholdsfortegnelse
3
Vækst i en ny virkelighed
6
Effekter af velfærdens og byens transformation
Perspektiver for budgetlægning 2014-2017
10
Udviklingstendenser i plangrundlaget
12
Den finansielle strategi
14
Tiltag i budgettet
Tema
29
Skolereform
32
Økonomistyring der virker
36
Ny Ny Administration – på forkant til budget 2015
37
Borgerinddragelse – Sammen om velfærd
Hovedtal og forudsætninger
38
Resultatopgørelse
40
Finansieringsgrundlag
41
Indkomstskatter
45
Øvrige skatter
50
Tilskud og udligning
58
Finansielle bevægelser
61
Udvalgenes budgettal
68
Øvrige finansielle nøgletal
Bilag
72
Takster
89
Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering)
93
Bidrag fra folkeoplysningsudvalget
94
Borgerinddragelse
133
Gennemgang af Økonomiaftale med fokus på konsekvenser for Odense Kommune
140
Afledt drift, projektoversigt
141
Realisering af besparelser på 300 mio. kr.
Budgetforslag 2014
2
Vækst i en ny virkelighed
Budgettet for 2014 tager afsæt i byrådets arbejde med at omdanne og tilpasse velfærden i
Odense Kommune, så den står mål med den
økonomiske virkelighed.
Odense Kommune transformeres fra at være
en klassisk udbyder af velfærdsydelser til i
endnu højere grad at facilitere velfærd gennem brug af andre ressourcer.
Det indebærer, at kommunen i højere grad
formår at opsøge det omkringliggende samfund, borgere, virksomheder og foreninger.
Med den styrkede ressourcegruppe skal der
tænkes langt mere i at opnå den optimale
effekt af mødet med kommunen for borgere
og virksomheder. Derfor har byrådet brugt
effektstyring som værktøj til at omsætte de
politiske beslutninger til konkrete, målbare
initiativer der kan iværksættes på tværs af
kommunen.
Det vil samlet set skabe velfærdsydelser, som
vil hjælpe den enkelte mere – og som en bieffekt vil skabe et mindre udgiftspres på de offentlige udgifter og dermed skatteyderne og
fællesskabet.
På den måde har byrådet i denne periode
udviklet velfærdsydelserne ved at lytte til
borgere og virksomheder. Det er gjort sammen med et kontinuerligt fokus på effektivisering af administration og drift. Det har betydet, at byrådet overleverer en kommune i
god økonomisk forfatning til det næste byråd
– til trods for svære økonomiske vilkår.
Mens der i den snart forgangne byrådsperiode har været et skarpt fokus på en bedre udgiftsstyring er tiden nu inde til at påvirke
kommunens indtægter langt stærkere i en
positiv retning – uden at det går ud over den
enkelte borger eller virksomhed – tværtimod.
Budgetforslag 2014
Der skal derfor ikke høstes flere skattekroner
pr. borger eller virksomhed, men i stedet skal
kommunen understøtte den enkelte borger og
virksomhed i arbejdet med at opnå en højere
velstand – til gavn for fællesskabet og velfærden. En forudsætning for, at det sker, er
vækst. Både i indkomst og befolkning.
Odense oplever netop nu en markant stigende
befolkningstilvækst og er større end nogensinde før. Syddansk Universitet i Odense oplever ligeledes et markant stigende antal studerende – det højeste nogensinde.
Odense er med andre ord, befolkningsmæssigt, den vækstmotor for Fyn, den naturligt
bør være. Det samme har desværre ikke gjort
sig gældende økonomisk.
Væksten er gået udenom Odense igennem
længere tid. Hvor andre byer har rejst sig
hurtigere og stærkere efter krisen med mere
normal vækst til følge, ser Odense ikke ud til
at kunne genfinde tidligere tiders styrke – til
ulempe for hele øen. Det har kostet jobs og
velfærd. Det skal der laves om på. For at sikre
fremtiden er Odense derfor under transformation.
Odense Business Task Force
Odense blev for nylig kåret af Dansk Byggeri
som landets 5. bedste erhvervskommune. Det
er resultatet af et målrettet arbejde med at
sikre transformation til en bedre servicering
af byens erhvervsliv kombineret med markante forbedringer af rammevilkårene for
byens virksomheder, herunder sænkningen af
dækningsafgiften hvert år siden 2001.
Men Odense har det sidste årti mistet en stor
del af sin industri. Samtidig er byens virksomheder mindre produktive end virksomheder i resten af landet. Det har betydet massive
tab af arbejdspladser og vækst i Odense.
3
Tilgangen i Ny virkelighed – Ny velfærd er at
lytte og samskabe bedre ydelser med borgere
og virksomheder. Derfor besluttede Økonomiudvalget i foråret 2013 at nedsætte Odense
Business Task Force, der er en uafhængig
ekspertgruppe af lokale og nationale erhvervsfolk og forskningskompetencer.
vil stille en række krav til Odense
Kommune ift. både rammevilkår, velfærdsydelser, finansiering af forskningssamarbejder mv. som virksomhederne efterspørger.

Oplevelser skal sikre, at Odense og
Fyn får styrket turisme og oplevelsesindustrien markant. Det skal gøres
dels gennem et stærkt turismeerhverv,
handels- og kulturliv kombineret med
en videreudvikling af H. C. Andersen
som fælles fynsk kulturidentitet. Det
skal bl.a. gøres ved at binde byens eksisterende attraktioner bedre sammen
under H.C. Andersens brand. De første markante beviser på omstillingen
vil være navneændringen af Odense
Lufthavn til Hans Christian Andersen
Airport, herunder en ny vækststrategi
for lufthavnen – kombineret med at
Odenses største attraktion fokuserer
mere på eventyr og relationen til H. C.
Andersen. Samlet set skal satsningen
bringe flere turister til Odense for at
gavne turisme, handel og kulturliv.

Byudviklingen skal sikre transformationen af Odense fra stor dansk by til
dansk storby. Temaet er ikke alene
valgt, fordi byen står foran massive
investeringer i byudvikling, herunder
Musik- og teaterhus, Nyt OUH, kvarteromdannelse, letbane mv., men også
på grund af en akkumuleret viden indenfor byudvikling, trafik, energi og
miljø. Byudviklingen skal dermed være med til at sikre permanente arbejdspladser i Odense som følge af de
mange store anlægsprojekter i byen,
der starter i de kommende 10 år.
Task Forcen fik til opgave at præsentere økonomiudvalget for en række anbefalinger, der
kan øge væksten i Odense.
Odense Business Task Force offentliggør sine
anbefalinger d. 21. august.
Erhvervs- og vækstpolitikken
Odense Kommunes erhvervs- og vækstpolitik
bygger på tre elementer, som skal bringe
væksten tilbage i Odense. Sammen med byrådets effektmål vil elementerne udgøre pejlemærkerne for Odense Kommunes reaktion
på Odense Business Task Force’s anbefalinger.
Derfor tager arbejdet med at skabe vækst afsæt i viden, oplevelser og byudvikling.

Viden dækker bl.a. over, at Odense
rummer meget vigtige viden- og uddannelsesinstitutioner som skal være
med til at sikre den rette arbejdskraft
til de jobs, der er og bliver skabt i
Odense. Odenses forvandling fra traditionel industriby til at have en mere
moderne, videnstung erhvervsstruktur sker kun hvis de rette kompetencer er til stede – og anvendes i virksomhederne. Derfor er det afgørende,
at kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skaber en række
bindende erhvervspartnerskaber i
årene der kommer. Partnerskaberne
Budgetforslag 2014
4
Derfor skal Odense sikre, at transformationen
af byen sker så lokale virksomheder og borgere kan profitere af udviklingen – og at den
megen viden og ekspertise, der ligger i de
store projekter, bliver i Odense.
Samlet set bliver der investeret for over 25
mia. kr. i Odense, hvoraf Odense Kommune
blot finansierer 2 mia. kr.
Det skal skabe vækst og arbejdspladser for
byens befolkning og virksomheder – også i
årtierne der kommer.
.
Beskrivelse af indhold i publikationen
Efter dette afsnit vækst i en ny velfærd, som
beskriver hele rammesætningen for budgetforslaget, kommer der et afsnit der introducerer arbejdet med Effekter af velfærden og
byens transformation. Her præsenteres og
gennemgås blandt andet ”effektblomsten”.
Afsnittet perspektiver for budgetlægningen
beskriver de overordnede rammer for budgetforslaget, herunder udvikling af centrale elementer i plangrundlaget, som f.eks. ledighed
og befolkningsudvikling. Derudover vises
målopfyldelsen (rød, gul og grøn) på den finansielle strategi. Her vises blandt andet udviklingen i kassebeholdningen. Endelig slutter afsnittet af med at gennemgå "hvad pengene bruges til?" i budgetforslaget. Her beskrives de drift- og anlægsændringer, der er
indlagt i budgetforslaget.
Budgetforslag 2014
Herefter følger afsnittet temaer. Her introduceres de ny og centrale elementer i budgetforslaget lidt mere detaljeret. Det vedrører skolereformen og borgerinddragelse samt ændrede økonomistyringsprincipper. Derudover
bliver temaet for næste års budget præsenteret "NY-NY på administrationsområdet".
Efter afsnittet om temaer kommer der et afsnit, som beskriver hovedtal og forudsætninger i budgetforslaget. Her vises resultatopgørelsen og udvalgenes budgettal. Derudover
gennemgås "hvor pengene kommer fra?" herunder ændringerne på indtægtssiden og det
finansielle område.
Bagerst i budgetforslaget er der vedlagt bilag.
Her vises takstoversigter, anlægsoversigter
samt øvrige bidrag til budgetforslaget herunder realisering af besparelsen på de 300. mio.
kr., afledt drift og konsekvenser af økonomiaftalen for Odense Kommune.
5
Effekter af velfærdens og byens transformation
Odense Kommune står over for store udfordringer med at udvikle bærdygtig velfærd og
skabe vækst og byudvikling. I dette budget
definerer byrådet de strategisk vigtigste udfordringer og formulerer fælles mål for dem.
Effektmålene er udtryk for, hvilke effekter
byrådet vil arbejde for at opnå, og den hænger
tæt sammen med økonomiudvalgets strategiske portefølje.
I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem effektmålene for Ny virkelighed Ny velfærd og udvalgenes effektmål.
Byrådets mål er:
1. Flere kommer i uddannelse og job
2. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser
3. Borgernes indkomst skal stige
4. Odense er den legende by for alle
5. Børn lærer mere og er mere kompetente
6. Flere funktionsdygtige ældre og handicappede
7. Flere borgere er sunde og trives
8. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber
Målene er vigtige for hele kommunen – på
tværs af udvalg og forvaltninger. Økonomiudvalget vil løbende drøfte de 8 strategiske emner, når der sker en udvikling på det pågældende område, som kræver udvalgets opmærksomhed.
Udgangspunktet er både en ”alt andet lige”betragtning, som fokuserer på om vi forbedrer os over tid og en betragtning om at vi bør
opnå samme eller bedre effekter, end dem vi
sammenligner os med.
Udvalgene har revideret deres egne målporteføljer, så alle udvalgsmål bidrager til opnåelse
af byrådets fælles mål for opnåelse af effekt
for Ny virkelighed - Ny velfærd. Formålet er
at sikre et fokus på de vigtigste effekter for
borgerne, og på områder hvor der bruges
mange ressourcer.
Budgetforslag 2014
6
Budgetforslag 2014
7
Mål og indikatorer for Ny virkelighed – Ny velfærd
Effektmål
Indikator
Flere kommer i uddannelse og job
Andel beskæftigede og studerende
Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser
Antal arbejdspladser
Borgernes indkomst skal stige
Erhvervsindkomst
Odense er den legende by for alle
Antal indbyggere i Odense
Børn lærer mere og er mere kompetente
Andel elever i folkeskolen, som er gode til at læse og regne
Flere funktionsdygtige ældre og handicappede
Andel plejekrævende ældre og handicappede
Flere borgere er sunde og trives
Andelen af arbejdsduelige
Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber
Indikator er under udarbejdelse
Beskrivelse af fælles mål for
Ny virkelighed – Ny velfærd
Unge skal rustes til at begå sig på arbejdsmarkedet igennem uddannelse. Uanset sociale udfordringer er tilknytning til arbejdsmarkedet en af de vigtigste forudsætninger for, at
alle borgere kan opretholde et velfungerende
liv.
Der skabes flere virksomheder og
arbejdspladser
Flere arbejdspladser er eneste vej ud af krisen. Vi skal aktivt stimulere skabelsen af nye
vækstvirksomheder gennem byudvikling,
uddannelse og vækstfremme. Højt kvalificerede medarbejdere og ny viden skal tiltrækkes, og studerende fastholdes i job i Odense,
så væksten stiger.
Borgere, virksomheder og den offentlige sektor skal øge råderummet til velfærd og investeringer.
Budgetforslag 2014
Vækst og udvikling skal skabe forbedrede
muligheder for social ansvarlighed.
Odense skal være en storby. En by der er legende er attraktiv for borgere, nye virksomheder og vidensintensive brancher. Der skal
udvikles nye ideer, skabes nye forretningsområder og dynamikken mellem forskning, forretning og uddannelse skal berige alle. Byen
skal være inspirerende og spændende at færdes i for borgere og tilrejsende - nye bæredygtige løsninger skal være tydelige i byens rum,
hvor miljø, trafik, natur og arkitektur spiller
sammen.
Børn, som fra starten af livet lærer at lære,
har større mulighed for succes i fremtiden.
Læringskompetencen er, såvel som konkrete
faglige kompetencer, vigtig i forhold til at
gennemføre en uddannelse og være rustet til
som voksen at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet og tage medansvar for udviklingen i
samfundet.
8
Flere funktionsdygtige ældre og
handicappede
livsbetingelser og udviklingsmuligheder.
Den stadigt voksende gruppe af ældre og
handicappede skal have bedre muligheder for
at klare sig selv i livet. Det øger livsglæden og
mulighederne for at bidrage i fællesskaber.
Særligt om mål for Erhverv og
Vækst
Odense gør en særlig indsats for at fremme
vækst i det private erhvervsliv, og der kræves
derfor et særligt tværfagligt fokus. Det er især
Økonomiudvalget og det samlede Byråd, der
har ansvaret for de underliggende mål og indsatser, som bidrager til de fælles mål om
at ”Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser” og ”Borgernes indkomst skal
stige”. Derfor er det økonomiudvalget, der
ejer disse underliggende mål og leder de tilknyttede indsatser.
Delmålene og indikatorerne som er vist i tabellen herunder, er eksempler. De endelige
mål besluttes af økonomiudvalget på baggrund af anbefalingerne fra Odense Business
Task Force samt Erhvervs- og vækstpolitikken og den tilhørende strategi.
Borgernes livskvalitet og mentale og fysiske
sundhedstilstand er helt afgørende for muligheden for at leve et rigt liv på egne vilkår.
Flere borgere er betydningsfulde
deltagere i fællesskaber
Alle har brug for at høre til, føle sig velkomne
og være en del af et fællesskab, hvor man bliver regnet med og betyder noget for andre.
For børn og unge har deltagelse i fællesskaber
stor betydning for trivsel, udvikling og læring.
Deltagelse i fællesskaber er også afgørende
for skabelsen af identitet og evne til samarbejde, konflikthåndtering og den mestringsevne, der kræves for at kunne påvirke sine
Oversigt over delmål for erhverv og vækst
Effektmål
Indikator
Der etableres virksomheder
Etableringsrate for iværksættere
Der etableres flere (viden-)jobs
Antal jobs, andel ansatte med hhv. lang og mellemlang videregående uddannelse
Øget produktivitet i virksomhederne
Indikator under udarbejdelse
Øget omsætning i virksomhederne
Gennemsnitlig omsætning pr. borger
Forbedrede rammevilkår og image
Placering i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse
Øget erhvervsindkomst
Gennemsnitlig erhvervsindkomst per borger
Budgetforslag 2014
9
Perspektiver for budgetlægning 2014-2017
Udviklingstendenser i plangrundlaget
Året der gik
Befolkning
Der har de seneste 11 år været en befolkningstilvækst i kommunen, og 2012 var ingen undtagelse. I
2012 voksede befolkningen i Odense Kommune med
1.936 personer, hvilket er væsentligt flere end udviklingen i 2007, hvor væksten kun lå på 306 personer.
I de kommende år forventes en generel stigning i
befolkningstallet i Odense Kommune.
De aldersgrupper, der forventes at opleve den største stigning, er gruppen af borgere mellem 65 og 79
år og gruppen af 80+.
Modsat tidligere år forventes antallet af borgere i
den erhvervsaktive gruppe mellem 25 og 64 år for
første gang at stige fremfor tidligere prognoser, der
ventede et fald i denne gruppe. Den eneste befolkningsgruppe, der ventes at falde en lille smule de
kommende ti år, er antallet af 0-9 årige i kommunen.
Tilbageblik
Flyttemønstret har ændret sig i de senere år - hvor
der i 2008 og 2009 var en nettofraflytning fra
Odense Kommune til de øvrige kommuner i landet var der i 2010 og 2011 en nettotilflytning. Igen i
2012 er der en nettotilflytning til Odense Kommune,
denne gang på 682 personer. Dette dækker over
knap 9.000 fraflyttere og 9.500 tilflyttere. Med andre ord har der de seneste tre år været flere og flere
fra de øvrige kommuner, der flyttede til Odense
Kommune. Hertil kommer, at der hvert år er ca.
23.000 interne flytninger i Odense kommune.
Uændret demografi
Unge i alderen 20-29 år repræsenterer de største
årgange i Odense Kommune. Et billede, der har
kendetegnet Odense Kommune de sidste 10 år, og
fortsat vil kendetegne Odense Kommune de kommende år.
Forklaringen herpå er primært, at Odense er en uddannelsesby, som mange unge flytter til for at videreuddanne sig.
Igen i år (2013) har de odenseanske uddannelsesinstitutioner haft et rekordoptag, som indikerer, at
denne udvikling vil fortsætte.
Den forventede befolkningsudvikling
Alder
2014
2018
2023
2027
0-9 år
21.733
21.366
21.301
21.649
10-19 år
21.848
22.003
22.328
22.072
20-29 år
32.927
33.399
35.591
36.832
30-39 år
24.204
24.330
24.485
23.764
40-49 år
26.132
26.388
26.064
25.461
50-59 år
24.238
26.598
28.385
27.861
60-69 år
21.433
21.686
23.783
25.568
70-79 år
13.775
16.337
17.679
17.859
80-89 år
6.476
6.950
7.804
9.358
90 år+
1.656
2.092
2.410
2.640
I alt
194.422
201.149
209.830
213.064
Den faktiske befolkningstilvækst 20072012
2500
2000
1500
1000
500
0
2007
Budgetforslag 2014
2008
2009
2010
2011
10
2012
Beskæftigelse
Arbejdsstyrken udgjorde i 2012 91.698 personer,
heraf var 86.237 personer i beskæftigelse. Sammenlignet med 2011 har der været et fald i beskæftigelsen på 446 personer i 2012.
I juni 2012 var der 7.169 bruttoledige personer i
Odense Kommune, hvilket er 389 flere end samme
måned året før. Ledighedsprocenten var i dette tidsrum steget fra 7,8 pct. til 8,3 pct. Odense Kommunes ledighedsprocent er dermed over landsgennemsnittet, der ligger på 5,8 pct .
Antal arbejdspladser
Arbejdspladser
Antallet af arbejdspladser er faldet til 95.415 i 2012.
Dette er 977 færre pladser end året før. De største
fald i antal arbejdspladser er indenfor Industrien,
Handel og Transport.
102.000
100.000
98.000
96.000
94.000
92.000
2009
2010
2011
2012
Pendling
Der er flere personer, der pendler til Odense Kommune
for at arbejde i forhold til antal personer, der pendler
fra Odense Kommune. Antallet af både ind- og udpendlende personer til og fra Odense har haft en let
faldende tendens i perioden 2009-2012. Det skal dog
bemærkes, at begge disse indikatorer havde en voksende udvikling i perioden 1997 til 2009.
Ind- og udpendling
31000
29000
27000
Indpendling
25000
Udpendling
23000
21000
19000
17000
2009
Budgetforslag 2014
2010
2011
2012
11
Den finansielle strategi
Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune en finansiel
strategi, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen.
Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden
for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation.
Status i forhold til den finansielle strategi sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne
indikerer om der er grund til:
 at ”stoppe op” (rød),
 at ”mane til forsigtighed” (gul) eller
 at ”signalere klar bane” (grøn).
I nedenstående tabel vises den finansielle strategi:
Den finansielle strategi budget 2014-2016, august 2013
Målsætning
Resultat af ordinær drift
250-300 mio. kr.
Skattefinansieret resultat inkl.
frigiv else af deponerede midler
Balance i perioden
Skattefinansieret gæld
Faldende i perioden
Kassebeholdning ultimo
Min 1 00 mio. kr.
Budgetforslag 2014
2014
2015
2016
2017
51 7 ,3
250,0
260,8
265,2
0,5
-1 86,6
50,5
1 1 8,4
1 .032,1
1 .032,0
1 .067 ,0
1 .025,5
340,3
1 00,6
1 31 ,8
1 54,4
12
Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter.
Indtægterne består primært af indkomstskatter
samt tilskuds- og udligningsordninger.
Målsætningen er, at resultat af den ordinære
drift i gennemsnit skal give et overskud på 250300 mio. kr. om året.
Målsætningen for resultat af ordinær drift overholdes i hele budgetperioden fra 2013 til 2016. Dette
skyldes bla. arbejdet med effektiviseringer på 300
mio. kr. i forbindelse med Budget 2014. Overskuddet ligger også fint i tråd med Budgetlovens krav
om, at der skal være overskud på den ordinære
drift i budgettet.
Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal nederst i resultatopgørelsen.
Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres.
Den skattefinansierede gæld holder sig stort set på
samme niveau i gennem hele perioden bortset fra i
2016, hvor den stiger. Dette skyldes, at der er indarbejdet afdrag på lån vedrørende Energy Lean.
Budgetforslag 2014
Det skattefinansierede resultat inklusive
frigivelse af deponerede midler viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger
om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom.
Målsætningen i den finansielle strategi er, at området skal være i balance i perioden, dvs. at udgifter
og anlægsinvesteringerne i gennemsnit over budgetperioden ikke overstiger indtægterne.
Det skattefinansierede resultat er negativt i budgetåret 2015. Dette skyldes primært udrulning af de
store anlægsprojekter. Dertil kommer, at resultat af
ordinær drift falder til et lavere niveau fra 2014 til
2015 og frem. Hovedårsagen til dette er, at der ikke
er indarbejdet ekstra finansieringstilskud fra 2015
og frem.
Kassebeholdningen ultimo året er en central
parameter, der afspejler kommunens likviditet,
dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger eksempelvis lønudbetalingerne.
Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo
budgetåret udgør minimum 100 mio. kr.
Kassebeholdningen overholder målsætningen
igennem hele perioden. Kassebeholdningen forventes i 2017 at være på 154,4 mio. kr.
13
Tiltag i budgettet
Ændringer i drifts- og anlægsudgifter
Kommunens udgifter i 2013 til 2017 er
mærkbart ændret siden vedtagelsen af Budget
2013.
Ændringerne udspringer hovedsagelig af
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL om
kommunernes økonomi for 2014, rammeudmeldingen til budget 2014 samt de nye skøn
for arbejdsløshed, medfinansiering af sundhedsudgifterne samt pris- og lønudviklingen.
I rammeudmeldingen til budget 2014 blev der
indlagt effektiviseringer for 300 mio. kr. Dette var dels en udmøntning af tidligere innovationskrav samtidigt med, at der blev oprettet
en bufferpulje på 100 mio. kr. til imødegåelse
af tilpasninger på indtægtssiden og konsekvenserne af aftalen om kommunernes økonomi for 2014. Effektiviseringerne er beskrevet i et særskilt notat i budgetmaterialet. I
budgetforslaget for 2014 er bufferpuljen inddraget til det beskrevne formål og er samtidigt med til at finansiere de øvrige ændringer
på udgiftssiden.
De væsentligste ændringer på udgiftssiden
beskrives nedenfor, og er inddelt i tre kategorier:
1. Nye tiltag og puljer
2. Innovationsprojekter med udfordringer
3. Tekniske korrektioner
1) Nye tiltag og puljer
Vækstpulje
Væksten er gået udenom Odense igennem
længere tid. Hvor andre byer har rejst sig
hurtigere og stærkere efter krisen med mere
normal vækst til følge, ser Odense ikke ud til
at kunne genfinde tidligere tiders styrke – til
ulempe for hele øen. Det har kostet jobs og
velfærd. Det skal der laves om på. Derfor in-
Folkeskolereformen
I kommuneaftalen for 2014 er der afsat en
række midler til implementeringen af folkeskolereformen. Odenses andel af disse puljer
er i budgetforslaget samlet under Økonomiudvalget og skal senere udmøntes sammen
med en samlet udmøntning af reformen i
Børn- og Ungeforvaltningen, hvor også alle de
Budgetforslag 2014
vesteres der med dette budgetforslag massivt
i odenseansk vækst.
I budgetforslaget er der indlagt en samlet
vækstpulje på 300 mio. kr., fordelt med 75
mio. kr. i hvert af årene 2014-2017. Puljen
skal understøtte initiativer, der kan skabe
øget vækst i Odense Kommune i tråd med
kommunens erhvervs- og vækstpolitik.
interne økonomiske konsekvenser for SFOog skoleområdet indgår.
Midlerne til implementering udløber i 2017
og kan både anvendes til drift og anlæg. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder fordelingsnøglen for disse midler medio august,
14
og der er derfor ikke sikkerhed om Odenses
andel før efter udmeldingen.
lærere og ledere. Kompetencemidlerne udmøntes senere til kommunerne. Der er foreløbigt afsat følgende poster under Økonomiudvalget:
Udover disse puljer er der i kommuneaftalen
også afsat midler til kompetenceudvikling af
2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
2017
Skolereformen
Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig)
-3.290
-7.875
-7.875
-7.875
Folkeskolereform (varig)
-7.140
-14.245
-14.245
-14.245
-10.500
-21.000
-21.000
-10.500
-20.930
-43.120
-43.120
-32.620
Folkeskolereform impl. (udløber 2017)
Samlet
Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud
Stigning i den kollektive trafik –
Odense Letbane
odenseanske infrastruktur. Derfor skal den
kollektive trafik styrkes frem mod 2020.
Der forventes 27 % flere arbejdspladser og
18.000 flere borgere i Odense i 2030. Infrastrukturen i en by under så markant transformation – og med så stor vækst i befolkning
og arbejdspladser – er under pres. Der er
derfor et markant behov for at udbygge den
I perioden frem mod letbanens åbning i 2020
skal der ske en stigning i den kollektive trafik
i Odense. Derfor afsættes der 4,0 mio. kr.
ekstra hvert år frem mod 2021 til styrkelse af
den kollektive trafik og til understøttelse af
letbanen.
Energirenoveringer – Energy Lean
gistyring af vores bygninger. Energiinvesteringerne lånefinansieres. Renter og afdrag
finansieres af de opnåede energibesparelser,
samtidig med at disse også bidrager til at
styrke kommunens økonomi.
I forlængelse af budgetforlig 2013 er der i
budgetforslag 2014 indarbejdet en fuld udrulning af den energirenoveringsplan, som
blev påbegyndt i 2013. Der investeres 200
mio. kr. i renovering og ny teknologisk ener2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
2017
Energirenoveringer
Anlægsinvestering
-47.243
-55.524
-86.076
-11.990
47.243
55.524
86.076
11.990
Afdrag
0
-3.150
-6.851
-12.590
Renter
0
-1.654
-3.487
-6.259
2.295
7.673
15.287
23.503
2.295
2.869
4.949
4.654
Låneoptag
Sparede driftsudgifter
Samlet
Budgetforslag 2014
15
Pulje til sundhedsområdet
re beslutte en udmøntning af disse midler. I
kommuneaftalen er puljen forudsat finansieret ved besparelser på befordringsområdet og
øvrige effektiviseringer. Da Odense allerede
har indhøstet effektiviseringerne på befordringsområdet, bliver sundhedspuljen finansieret af kassen.
Der er i Økonomiaftalen for Budget 2014 afsat nye 300 mio. kr. til at styrke forebyggelsen på sundhedsområdet. De 300 mio. kr. på
landsplan svarer til 10,5 mio. kr. i Odense.
Udgiftsbudgettet er derfor opskrevet med
10,5 mio. kr., og Økonomiudvalget skal sene-
Udmøntning af pulje til Udbetaling
Danmark og Vintertjenesten
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til dækning af udgifter i forbindelse med Udbetaling
Danmark. Der afsættes ligeledes 16,7 mio. kr.
i 2013 til dækning af merudgifter ved Udbetaling Danmark, og samtidig afsættes der 6,4
mio. kr. til forventet merforbrug på vintertjenesten i 2013.
Som en del af rammeudmeldingen til budget
2014 blev der afsat 25 mio. kr. i pulje til merudgifter vedrørende Udbetaling Danmark og
Vintertjenesten. Med budgetforslaget udmøntes der 17 mio. kr. i 2014 og frem fra puljen til
2) Innovationsprojekter med udfordringer
Odense Kommune er lykkes med at udvikle
en række nye velfærdsløsninger, der både er
bedre og billigere. Som eksempel kan nævnes
Træning som hjælp, Housing first, nedbragt
sygefravær m.v.
vinsterne fra 2014. Efter at potentialerne er
blevet afdækket, har det dog vist sig, at projekterne ikke har kunnet frigive de ressourcer, der var forudsat.
Det betyder ikke, at man skal indstille arbejdet med innovation. Man skal blot samtidig
have modet til at erkende, at når en indsats
ikke kommer til at lykkes eller ikke kommer
til at have den fulde ønskede effekt, så skal
den stoppes inden den kører af sporet – eller
inden den bliver igangsat. Andre tiltag behøver længere tid før de økonomiske effekter
viser sig. Derfor annulleres de økonomiske
krav til følgende fem projekter:
Arbejdet med nye løsninger indebærer, at
ideer skal testes og forudsætninger afprøves.
Kun sådan kan man opdage nye og banebrydende løsninger. Testen kan dog også resultere i, at løsningen ikke bliver ført ud i livet.
Dette er tilfældet for fem konkrete projekter i
Odense Kommune. Projekterne blev igangsat
i forbindelse med budget 2013 med sigte på
implementering i 2013 og indhøstning af ge2014-priser – 1.000 kr.
2013
2014
2015
2016
2017
Velfærd i fællesskab
-5.000
-5.000
-5.000
-5.000
-5.000
Jobskabelse og kompetencer
-4.218
-12.500
-12.500
-12.500
0
Strategisk indkøb (delvis)
0
-4.000
-4.000
-4.000
-4.000
Controlling (handicapområdet)
0
-1.500
-1.500
-1.500
-1.500
BBR (øgede skatteindtægter) (delvis)
0
-1.200
-1.200
-1.200
-1.200
-9.218
-24.200
-24.200
-24.200
-11.700
Samlet
Budgetforslag 2014
16
Direktørgruppen vil frem mod næste budget
drøfte og udforme nye principper for innovationsarbejdet i Odense Kommune. De nye
principper skal sikre, at der skabes økonomiske incitamenter til at turde arbejde med innovationsprojekter, som ikke altid lykkes og
giver et økonomiske afkast. Samtidigt skal
principperne kunne rummes i budgetvirkeligheden, hvor der hvert år er behov for at
kunne lægge budgetter i en 4-årig horisont
med et væsentligt krav om økonomiske viden
og sikkerhed.
3) Tekniske korrektioner
Anlægsomprioriteringer
res midler til P-henvisning, Supercykelsti
samt Mobilitetsplanen. Projekterne finansieres dels ved en nedjustering af Kvarterplanen
og dels ved driftsbesparelser i By- og Kulturudvalget i 2015 og 2016.
I budgetforslaget er der indarbejdet 3 anlægsprioritering, som By- og Kulturudvalget
har anbefalet i deres budgetbidrag. Der tilfø2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
2017
2018
Anlægsprioriteringer
P-henvisninger
-10.000
Supercykelsti
-3.000
Mobilitetsplan
-1.500
-1.500
Overskydende drift -BKU
4.500
1.500
Kvarterplan
Samlet
10.000
-14.500
Anlægsperiodiseringer
I budgetforslaget er der indarbejdet en række
tekniske anlægsperiodiseringer med udgangspunkt i, hvornår det er muligt at gennemføre de pågældende projekter.
Budgetforslag 2014
-1.500
4.500
1.500
10.000
Endvidere sker der en nedjustering af budgettet for salg af jord, som finansieres af en tilsvarende nedjustering af budgettet til jordkøb
og byggemodning, som samtidig betyder, at
Energivejs forlængelse ikke anlægges i budgetperioden.
17
2014-priser – 1.000 kr.
2013
2014
2015
2016
2017
Samlet
Anlægsperiodiseringer
Odense Brandvæsen, brandbiler
0
2.000
-2.000
0
0
0
-10.000
-111.000
0
64.798
56.202
0
4.695
-53.391
-23.122
27.718
44.100
0
Kvarterplan, TBT mv.
0
0
0
70.000
-70.000
0
Byens Ø
0
46.737
-23.369
-23.368
0
0
Stibroen over jernbanen
0
6.900
-6.900
0
0
0
Daginstitution Heibergsvej
0
17.000
-17.000
0
0
0
Parkeringskældre, TMP
0
17.000
-4.000
-13.000
0
0
Jordforsyning (køb)
0
5.000
17.800
36.200
18.796
77.796
Jordforsyning (salg)
0
-25.250
-25.750
-20.250
-6.546
-77.796
-5.305
-95.004
-84.341
142.098
42.552
0
Odense Letbane
Fra gade til by
Samlet
Odense Musik- og Teaterhus
Byrådet besluttede at realisere Musik- og Teaterhuset med en samlet anlægssum på 307,7
mio. kr., som delvist blev finansieret gennem
en periodisering af kommunens likviditet.
Efter opgørelse af den aktuelle økonomiske
situation, og som følge af de gode regnskabsresultater i 2011 og 2012, er der imidlertid nu
Tjenestemandspension FynBus
FynBus har i deres økonomiske gennemgang i
forbindelse med deres regnskab for 2012
konstateret en underdækning af pensionsforpligtigelsen for de tjenestemænd, som i 2007
blev overdraget fra Odense Kommune i forbindelse med kommunalreformen. Det er
umiddelbart Odense Kommune, der hæfter
en så høj kassebeholdning, at projektet kan
realiseres direkte fra kassebeholdningen,
hvilket dermed også giver en bedre økonomi
de kommende år, hvor periodiseringen ellers
skulle tilbagebetales. Derfor flyttes der i budgetforslaget samlet 175,1 mio. kr. fra balanceforskydningerne i 2013-2017, som i stedet
finansieres direkte af kassen.
for denne underdækning. Derfor reserveres
samlet 50 mio. kr. i 2016 og 2017 til dækning
af øgede pensionsudgifter vedrørende tidligere ansatte i Odense Bybusser. Dette sker ud
fra en foreløbig opgørelse, hvor den endelig
udgiftsfordeling endnu ikke er kendt, og der
er derfor alene tale om en reservation af de
pågældende midler.
Medfinansiering af sundhedsudgifterne i regionerne
KL har udarbejdet skøn for de enkelte kommuners udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne i 2014-2017. Det nye skøn
betyder en nedjustering af de forventede udgifter.
Budgetforslag 2014
18
2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
2017
Medfinansiering af sundhedsudgifterne
Nyt skøn
-654.395
-664.944
-673.570
-683.671
Tidligere indarbejdet i Budget 2013
-676.755
-690.552
-704.403
-704.403
Forskel (budgetændring)
22.360
25.608
30.833
20.732
Beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesområdet omfatter forsørgelsesudgifter og aktiveringsindsatsen af ledige
borgere. Det gælder på overførselsområdet,
som omfatter bl.a. kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Dertil kommer forsikrede ledige (A-dagpengemodtagere).
Svingende konjunkturer på beskæftigelsesområdet giver styringsudfordringer. Derfor
tager budgetlægningen afsæt i statslige skøn,
men da udviklingen kan svinge, anvendes der
reservationspuljer. Reservationspuljer medvirker til at tilpasse budgetterne til de økonomiske konsekvenser af de indsatser, som
der arbejdes med. I 2013 betyder det eksempelvis, at hvis Social- og Arbejdsmarkedsfor-
Budgetforslag 2014
valtningens innovationsarbejde under temaet ”Selvforsørgelse til at kunne” giver et overskud, vil det kunne anvendes ved budgetlægning for næste års budget (budget 2015).
Budgetmodellen er altså rammesættende for
udgiftsniveauet, og niveauet tager udgangspunkt i de af KL udarbejdede skøn for kommunens udgifter til områderne. Dertil kommer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
eget skøn, og differencen mellem dette og det
statslige skøn udgør reservationspuljen. Reservationspuljen kan justeres en række gange
hen over budgetåret og opgøres endeligt i
august året efter budgetåret.
19
Overførselsområdet
Området dækker over en lang række offentlige forsørgelsesydelser såsom førtidspension,
kontanthjælp, sygedagpenge mm. samt midler til aktivering af ledige.
Overførselsområdet er præget af store reformer disse år.
Overførselsområdet 2013
Midtvejsreguleringen på landsplan udgør ca.
1 mia. kr. og Odense andel heraf udgør 35,8
mio. kr. Kommunen får ikke indtægter hertil,
da disse af regeringen forudsættes finansieret
af lønreguleringen tidligere på året.
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har
skønnet et merbehov på 55,3 mio. kr. vedr.
2013. Dette finansieres dels af midtvejsreguleringen på 35,8 mio. kr., og den restende del
finansieres af reservationspuljen. Reservationspuljen udgjorde før midtvejsreguleringen
66,1 mio. kr. og er efter budgettilretningen
reduceret til 46,6 mio. kr.
Budgetforslag 2014
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har
vurderet et samlet budget på overførselsområdet på 2.470 mio. kr. Odense udgør nu 3,90
pct. af landsplan mod tidligere 3,99 pct. Beregninger ud fra KL’s udgiftsskøn for området
viser et budget på 2.546 mio. kr. i 2014. Det
betyder et mindre budgetbehov på 76,3 mio.
kr., som tilføres reservationspuljen under
Økonomiudvalget.
Regulering af overslagsårene 2015 til 2017
følger KL’s udgiftsskøn. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget nedreguleres
med 61,0 mio. kr. i 2015, 103,4 mio. kr. i 2016
og 133,4 mio. kr. i 2017. I 2014 sker en teknisk tilretning af budgetniveauet fra budget
2013 til budget 2014 på -22,2 mio. kr.
Beskæftigelsestilskud
Beskæftigelsestilskuddet vedrører A-dagpenge til forsikrede ledige og dele af aktiveringsindsatsen for denne gruppe.
20
Beskæftigelsestilskud 2012
Tilskuddet for 2012 er nu endeligt gjort op.
Odense modtager 1,2 mio. kr. I forvejen har
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en
negativ reservationspulje på 13 mio. kr.
Odense går derfor ud med et underskud på
11,8 mio. kr. vedrørende 2012. Underskuddet
finansieres af kassen.
Tilskuddet for 2013 skal nu midtvejsreguleres, og det betyder for Odense en tilbagebetaling på 46,2 mio. kr., da skønnet for dagpengeudgifterne på landsplan er betydeligt lavere
end forudsat sidste år. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tidligere tilført 41,3
mio. kr. til en reservationspulje vedrørende
tilskuddet for 2013. Dertil kommer, at Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner
lavere udgifter for 14,4 mio. kr. i forhold til
deres nuværende budget, som tilføres reservationspuljen. Samlet betyder det, at når den
negative midtvejsregulering finansieres af
reservationspuljen, er der 9,5 mio. kr. tilbage
Budgetforslag 2014
til den kommende regnskabsaflæggelse og
efterregulering i august 2014.
Tilskuddet for 2014 skal budgetlægges nu for
første gang. Staten har udmeldt et tilskud til
Odense på 545,9 mio. kr. med et skønnet ledighedstal på 5.955 fuldtidspersoner. Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen har skønnet
et budget på 566,3 mio. kr. Det skønnede
merbehov på 20,4 mio. kr. finansieres af en
negativ reservationspulje under Økonomiudvalget jf. budgetmodellen på området.
Som budgetmodellen tilskriver, følger reguleringen af overslagsårene 2015 til 2017 KL’s
udgiftsskøn. På landsplan er der skønnet udgifter for 11,8 mia. kr. i 2015 og 11,2 mia. kr. i
2016 og frem. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget nedjusteres derfor med
80,8 mio. kr. i 2015 og 96,2 mio. kr. i 2016 og
frem. I 2014 sker en teknisk tilretning af budgetniveauet fra budget 2013 til budget 2014
på -62,6 mio. kr.
21
2011
Udmeldt budgetskøn
Budget 2012
2012
Midtvejsstatus
Korrigeret budget 2012
2.365,6
2.330,3
Skønnet mer/
mindrebehov
Skønnet mindrebehov
– reserveret under ØU
0,0
26,9
Anvendes til finansiering
af 50 mio. kr. puljen under innovations-temaet
Selvforsørgelse – frihed til
at kunne i 2013
2012
Regnskab
Regnskabsresultat
2,5
Samlet overskud:
34,9 mio. kr.
Det større overskud end
de forventede 26,9 mio.
kr. medgår også til indfrielse af innovationstemaer
Skønnet mindrebehov 1/10
– tilføres reservationspuljen
5,6
Budgetforslag 2014
22
2012
Udmeldt budgetskøn
Budget 2013
2.381,9
2013
2013
Midtvejsstatus
Regnskab
Regnskabsresultat
2.457,5
-
Regulering af budget
Over/underskud
-9,4
Skønnet mindrebehov –
tilført reservationspulje
95,9
Midtvejsregulering tilføres
budgettet
35,8
Ny reservationspulje efter skønnet merbehov:
1) Prognose – april (29,8 mio. kr.)
2) Midtvejsregulering – august (19,5 mio. kr.)
46,6
Budgetforslag 2014
23
2013
2014
Udmeldt budgetskøn
Budget 2014
2.469,7
Midtvejsstatus
-
2015
Regnskab
Regnskabsresultat
-
Over/underskud
Skønnet mindrebehov –
tilført reservationspulje
76,3
Budgetforslag 2014
24
2011
Udmeldt tilskud
Budget 2012
576
2012
2013
Efterregulering
Midtvejsregulering
Efterregulering
675,4
Udligningsreform
Kassetræk:
1,2
-29,7
Tilskud fra staten
- budgettet opskrives tilsvarende
31,8
– reserveres under
ØU til efterregulering
21,1
Regnskabsresultat
2012
-2,9
Skønnet merbehov – reserveres til udmøntning under ØU til efterregulering
-16,8
Skønnet mindrebehov 1/10 på 6,6 mio. kr.
Ny reservationspulje:
-10,2
Samlet underskud:
-11,8 mio. kr.
Ledighedsskøn
5120
Budgetforslag 2014
6184
5326
25
2013
2012
Udmeldt tilskud
Budget 2013
2014
Prognose
/Midtvejsregulering
Efterregulering
Efterregulering
602,4
654,9
Udligningsreform
Kassetræk:
Tilbagebetaling til staten
(midtvejsregulering)
- reservationspuljen nedskrives tilsvarende
-29,7
- reserveret under ØU
3,1
-
Regnskabsresultat
2013
-46,2
-
Ny reservationspulje efter midtvejsregulering
og skønnet mindre-behov på:
1)
2)
Prognose – april (38,2 mio. kr.)
Midtvejsregulering – august (14,4 mio. kr.)
9,5
Ledighedsskøn
5120
Budgetforslag 2014
5589
?
26
2013
Udmeldt tilskud
Budget 2014
566,3
2014
2015
Prognose
/Midtvejsregulering
Efterregulering
Efterregulering
-
-
Regnskabsresultat
2014
Skønnet merbehov reserveret under ØU
-20,4
Ledighedsskøn
5955
Budgetforslag 2014
?
?
27
Årets lov- og cirkulæreprogram
Den økonomisk største DUT-sag i årets lovprogram er ændringen af finansierings- og
bevillingsansvaret for høreapparater. Tidligere har kommunerne haft finansieringsansvaret, men det overgår nu til regionerne. Reguleringen udmøntes på Ældre- og Handicapudvalget.
Principperne for uddeling af midler til årets
lov- og cirkulæreprogram fortsætter som sidste år. Det betyder, at alle midler på områder
med overførselsadgang i udgangspunktet
tilføres kassen. Dog skal alle reguleringer
forelægges Økonomiudvalget til vurdering.
Midler til områder uden overførselsadgang
udmøntes til respektive udvalg.
I år anbefales det også at udmønte lovforslag
vedrørende ændrede sagsgange på beskæftigelsesområdet. Der er i 2013 og bliver i 2014
gennemført flere store reformer, hvorfor en
omstilling af arbejdsgange er påkrævet. Samtidig er Odense en af de kommuner med
størst ledighed, hvorfor der er brug for en
markant indsats for at få ledige i job og dermed også understøtte Odenses vækstdagsorden. Reguleringen udmøntes til Social- og
Arbejdsmarkedsudvalget.
Principperne for udmøntning af DUT-sagerne
betyder også, at for de lovændringer, hvor
reguleringen tilfalder kassen, vil de respektive
udvalg alligevel skulle løse opgaven. Udvalgene er derfor forpligtet til at prioritere ny lovgivning inden for eksisterende rammer.
I år er den samlede DUT-regulering negativ
med 3,2 mio. kr. i 2013 stigende til godt 10
mio. kr. i 2015.
- 1.000 kr. -
2013
2014
2015
2016
LCP – MO som tilføres kassen
8.677
2.499
690
-364
LCP – MO som udmøntes til udvalg
-19.635
-19.258
-18.570
-18.610
LCP – UO som udmøntes til udvalg
7.776
8.320
7.020
8.570
-3.182
-8.439
-10.860
-10.404
Samlet
Kopieringsfejl
Besparelsen fra Budget 2013 vedrørende Jobskabelse og kompetencer på 12,5 mio. kr. blev
kopieret med ud i 2017, da budget 2017 blev
fastlagt i rammeudmeldingen. Dette var en
fejl og er nu tilrettet i budgetforslaget.
Budgetforslag 2014
28
Tema
Skolereform
I forbindelse med indgåelsen af Aftale om
kommunernes økonomi for 2014 blev der
indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
og vil indebære en længere skoledag, hvor der
er større mulighed for at variere undervisningsformerne.
Skolefaglige elementer
De overordnede mål i reformen er, at:
 Folkeskolen skal udfordre alle elever,
så de bliver så dygtige de kan.
 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
faglige resultater.
 Tilliden til og trivslen i folkeskolen
skal styrkes, bl.a. gennem respekt for
professionel viden og praksis.
Det væsentligste skolefaglige element, der
indføres som følge af folkeskolereformen, er
den længere og mere fleksible skoledag. For
indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen
øges det ugentlige timetal til hhv. 30, 33 og 35
timer. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes. Der indføres
undervisning i engelsk fra 1. klassetrin, andet
fremmesprog fra 5. klassetrin og valgfag fra 7.
klassetrin.
Der afsættes mere tid til klassisk undervisning, men som noget ny indføres samtidig
”understøttende undervisning”. Den understøttende undervisning supplerer den fagopdelte undervisning og kan varetages af lærere,
pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer. Motion og bevægelse
Budgetforslag 2014
skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt
45 minutter om dagen.
Reformen indebærer, at det frem til næste
folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne
at tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp. Disse bliver placeret i ydertimerne og
udgør to, tre og to timer for hhv. indskoling,
mellemtrin og udskoling hver uge. Det bliver
frivilligt, om eleverne ønsker at tage imod
tilbuddet.
Som følge af reformen vil fokus på resultatog målstyringen i folkeskolen blive forøget,
herunder en generelt øget fokus på vidensbaseret planlægning funderet på, hvad der reelt
virker. I det hele taget lægges der op til væsentlige ændringer i den kommunale børneog ungepolitik, hvor der skal foretages organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer for
at indarbejde skolereformen bedst muligt i
daglig praksis.
Herud over rummer reformen et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere
samt klarere mål og regelforenkling.
Børn- og Ungeudvalget besluttede på mødet
d. 29. januar 2013 de overordnede rammer
for Den Sammenhængende Skoledag for 0.-6.
klassetrin fra skoleåret 2013/14. Den Sammenhængende skoledag medfører en betydelige ressourceomlægning og rummer mange
elementer fra folkeskolereform - herunder en
forlængelse af skoledagen. Skoledagen er fra
skoleåret 2013/14 forlænget for 0.-3. klassetrin og fra skoleåret 2014/15 for 4.-6. klassetrin. Skoledagen sammensættes af fagopdelte
timer og pædagogiske aktiviteter.
29
Skolereformen indebærer som nævnt en længere skoledag, og personaleressourcerne hertil skal som udgangspunkt findes hos de lærere og pædagoger, der allerede er ansat i
kommunen. Inden for den almindelige arbejdstid skal lærerne dermed undervise i
gennemsnit 2 klokketimer mere om ugen.
Dette gøres fleksibelt, og fordelingen og planlægningen af lærernes undervisningstid foregår uden centralt fastsatte regler. Det er dermed op til skolerne selv at planlægge undervisningen, således at de enkelte læreres kompetencer og erfaring tilgodeses bedst muligt.
ressourcer fra disse ordninger til folkeskolen.
Det er skønnet, at der samlet på landsplan
kan overføres ressourcer for 1,2 mia. kr. –
forudsat, at forældrebetalingsandelen forbliver den samme som før reformen trådte i
kraft.
Den længere skoledag vil medføre, at børn i
skolealderen skal bruge mindre tid i SFO’er
og fritidsklubber, og der skal derfor overføres
Som følge af folkeskolereformen øges det årlige bloktilskud med både varige og midlertidige dele. I understående tabel angives Odense Kommunes forventede andel:
2014-priser – 1.000 kr.
Med reformen lægges der op til, at der gennemføres afbureaukratiseringsinitiativer i
folkeskolen for godt 100 mio. kr. Disse initiativer har som mål at gøre undervisningsplanlægningen på decentralt niveau mere fleksibel.
2014
2015
2016
2017
Skolereformen
-3.290
-7.875
-7.875
-7.875
-7.140
-14.245
-14.245
-14.245
se note)
-10.500
-21.000
-21.000
-10.500
Samlet
-20.930
-43.120
-43.120
-32.620
Folkeskolereform, implementeringsmidler
(midlertidig, udløber 2017) (foreløbige tal –
Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud; Implementeringsmidlerne til folkeskolereformen fordeles endeligt efter
udmelding af fordelingsnøgle i august. I tabellen er midlerne midlertidigt fordelt efter tilskudsnøglen.
I tabellens første række vises det varige tilskud, der gives til kompensation for udfasningen af 60-årsreglen. På landsplan øges
bloktilskuddet og servicerammen med 94
mio. kr. i 2014 og 225 mio. kr. i 2015 og frem.
I tabellens anden række vises det varige tilskud, der gives i lyset af de øgede udgifter,
kommunerne forventes at skulle afholde i
forbindelse med reformen. På landsplan øges
bloktilskuddet og servicerammen med 204
mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem.
Budgetforslag 2014
I tabellens tredje række vises det midlertidige
tilskud, der gives til at afhjælpe de implementeringsudfordringer, der opstår de første par
år efter folkeskolereformens igangsætning. På
landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr.
i 2015 og 2016 og igen 300 mio. kr. i 2017,
Fordelingen af tilskuddet sker på baggrund af
en fordelingsnøgle med objektive kriterier,
der skal tilgodese kommuner med økonomiske udfordringer. Denne fordelingsnøgle udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet i
løbet af august.
30
Med aftalen ønskes, at der sker et løft af
kompetencedækningen i folkeskolens undervisning. I dag er kompetencedækningen (lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer) ca. 80 % på landsplan, og målet er, at der
sker en stigning til 85 % i 2016 og 90 % i
2018. Til dette udmøntes 700 mio. kr. frem til
2020 til efteruddannelse af lærere og pædagoger, så målet om øget kompetencedækning
kan nås. Odenses andel af disse forventes at
være 3,2 mio. kr. i 2014 til og med 2020.
Samtidig udmøntes der i 2013-15 60 mio. kr.
til kompetenceudvikling af ledere på skoleområdet. Det forventes, at Odense andel udgør 640.000 kr. Midlerne til kompetenceudvikling er ikke en del af tilskudsmodellen, og
Odenses andel er derfor ikke medregnet på
indtægtssiden eller i ovenstående tabel.
Der vil blive fulgt op på, om midlerne til løftet
af lærernes kompetencedækning bliver anvendt til de af KL og Regeringen aftalte formål. Der vil blive gjort status i forbindelse
med forhandlingerne for 2016 og 2018.
Budgetforslag 2014
Reformens
Odense
betydning
for
Odense Kommune har gennem Den Sammenhængende Skoledag allerede taget hul på
reformen – både indholdsmæssigt og økonomisk, og for 0.-3. klasse er den allerede implementeret. Der er således allerede sket omlægninger af skoledagen for over 100 mio. kr.
og samtidig frigøres den 32 mio. kr. årligt til
styrkelse af kommunens økonomi.
I Odense Kommune underviser lærerne i
gennemsnit 735 timer pr. år, hvilket ligger
over niveauet på 733 timer pr. år, der forudsættes i reformen. Grundet arbejdet med Den
Sammenhængende Skoledag har Odense allerede omlagt SFO-ressourcer til skoleområdet.
Forældrebetalingsandelen er tæt på det maksimale.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at
opgøre præcis, hvad skolereformen får af
økonomiske konsekvenser. I budgetforslaget
afsættes derfor alle indtægter, Odense får til
skolereformen i 2014 og frem til skoleområdet. Midlerne placeres under Økonomiudvalget og prioriteres til skoleområdet.
31
Økonomistyring der virker
I Odense Kommune arbejder vi løbende med
at forbedre vores økonomistyring. Det gælder
både den daglige styring, men også det bagvedliggende set-up med vores økonomistyringsprincipper og de forskellige budgetmodeller indenfor beskæftigelsesområdet, afledt
drift, overførselsområdet osv.
De sidste par år har vi arbejdet ud fra fem
principper under Sparsommelighed med
mod:





Hold hus med pengene
Én fælles kasse i Odense
Fokus på produktivitet
Optimering – et must
Plads til at udfordre
Når vi arbejder med én fælles kasse i Odense
bliver kommunekassen løbende styrket med
de midler, der er tilovers i forvaltningerne, og
midlerne kan i fællesskab prioriteres på ny.
Effekten af Sparsommelighed med mod, herunder de to gode regnskabsresultater i 2011
og 2012, gør, at der nu er mulighed for at prioritere midlerne fra den fælles kasse. Samtidig er det muligt at finansiere nogle af de
uomgængelige merudgifter, der løbende opstår, uden at skulle ud i nye sparerunder.
Med budgetforslag 2014 prioriteres der nye
midler til vækst, samtidig med at der laves en
opdatering af vores styring af afledt drift, de
konjunkturfølsomme salgsområder samt
regnskabspraksissen for tilgodehavender.
Afledt drift
Fra Budget 2015 ændres principperne for
afledt drift. Frem for automatikmodellerne,
som automatisk og på bagkant tildeler afledte
driftsmidler til nye bygninger, laves der en ny
model, hvor afledt drift altid indtænkes og
afsættes sammen med anlægsbevillingen.
Budgetforslag 2014
Dette betyder, at alle nye beslutninger, både
om opførelse af bygninger, veje mv. samt ved
salg af ejendomme, skal indeholde konkrete
beslutninger om de afledte driftskonsekvenser.
Typisk går der nogle år, fra en politisk beslutning om opførsel af nye bygninger til de er
bygget og ibrugtaget, og dermed går der også
nogle år, fra beslutningen til de afledte driftskonsekvenser realiseres. I denne mellemliggende periode afsættes den afledte drift i en
pulje under Økonomiudvalget, men stadig
opgjort for hvert enkelt projekt. De afledte
driftsmidler uddeles så løbende fra puljen til
de berørte områder, efterhånden som projekterne realiseres, og de afledte driftskonsekvenser dermed også er realiseret.
Konkret får det følgende betydning for de fire
områder indenfor afledt drift:
1) Nedlæggelse af P-pladser
Alle fremtidige beslutninger, som involverer
nedlæggelse eller salg af parkeringspladser,
skal indeholde og anvise en varig finansiering
af de tabte parkeringsindtægter.
2) Veje, broer, parker
Ligeledes skal fremtidige beslutninger om
større vej- og broprojekter indeholde beslutning om og finansiering af de fremtidige afledte driftsudgifter og vedligeholdelse.
Fra 2015 og frem skal den afledte drift, som
udløses af de løbende anlægsrammer til mindre trafikprojekter og etablering af kvarterparker og af øvrige løbende anlægsrammer,
afsættes ud fra en politisk prioritering og ikke
som en del af en automatikordning.
Dette betyder, at By- og Kulturudvalget sammen med deres budgetbidrag skal komme
32
med en udmøntningsplan for de faste anlægsrammer for det kommende budgetår, hvor
der samtidig er en opgørelse af den afledte
drift.
Ved det nuværende salgsbudget på årligt 19,8
mio. kr. vil der skønsmæssigt skulle findes
nye 0,8 mio. kr. hvert år. Ved rammeudmeldingen til Budget 2015 vil der således skulle
tages stilling til salgsbudgettet i det 3. overslagsår 2018 og ligeledes afsættes afledt drift
ved salg for 2018.
Ud fra denne liste kan der så ske en politiske
prioritering af projekterne, samtidig med at
der tages politisk stilling til finansiering af
den afledte drift. Herved sikres, at beslutningen om udformningen af anlægget sker samtidigt med og under hensyn til den afledte
drift.
Der udmøntes fra 2015 og frem ikke længere
afledt drift ved salg af arealer. De eventuelle
tabte forpagtningsindtægter skal dækkes indenfor de nuværende rammer i By- og Kulturforvaltningen og ved det løbende flow med
køb og salg af jord, hvor der løbende også
bliver opkøbt ny råjord, som kan bortforpagtes i en periode inden udstykning.
3) Nye bygninger
Beslutninger om opførsel af nye bygninger
eller tilbygninger skal indeholde budget og
finansiering af de afledte driftsudgifter. Herved sikres det også, at beslutningerne tages
samtidigt, og dermed kan de bygge på en helhedsvurdering af byggeomkostninger og minimering af de fremtidige forbrugs- og vedligeholdelsesudgifter.
Genopretning for eksisterende projekter
For de eksisterende anlægsprojekter har Byog Kulturforvaltningen i samarbejde med
Borgmesterforvaltningen lavet en oprydning,
således der med budgetforslag 2014 afsættes
afledt drift til størstedelen af disse projekter i
2015 og frem. De resterende projekter klares
indenfor de eksisterende driftsrammer. Afledt
drift i 2014 blev allerede afsat og finansieret i
rammeudmeldingen. Der afsættes endvidere
5,1 mio. kr. til afledt drift i 2013, da den afledte drift i 2013 er dyrere, end hvad der var forventet sidste år.
Mindre til- og ombygninger udløser ikke afledt drift, men skal løses indenfor de eksisterende budgetter. Ligeledes udmøntes der ikke
ny afledt drift, hvis eksisterende bygninger
blot anvendes til nye formål.
4) Salg af udlejningsejendomme og
grunde
Fra Budget 2015 vil der årligt ske en vurdering af salgsbudgetterne sammen med rammeudmeldingen, og samtidig vil der årligt
blive afsat et nyt beløb til dækning af tabte
lejeindtægter ved salg. Herved sikres, at beslutningen om indtægter i form af salg følges
ad med beslutningen og finansiering af de
tabte indtægter i form af tabte lejeindtægter.
2014-priser – 1.000 kr.
Den afledte drift, der vedrører nedlæggelse af
parkeringspladser, finansieres fra anlægsbevillingen til Kvarterplanen, Fra gade til by mv.
under Økonomiudvalget.
De enkelte projekter, som får tildelt afledt
drift, fremgår af bilagsmaterialet.
2013
2014
2015
2016
2017
Afledt drift
Genopretning afledt drift
Anlægsfinansiering
-5.112
-15.654
-26.078
-29.631
-32.237
0
0
19.732
13
0
Budgetforslag 2014
33
Ny styring og samling af konjunkturfølsomme anlægsområder
Sammen med den nye økonomiske strategi
for Odense Kommune skal der ske en ny styring af de konjunkturfølsomme anlægsområder, således at styringen optimeres i forhold
til de konjunktur-påvirkninger, områderne er
underlagt. Områderne samles under Økonomiudvalget, så de kan styres samlet ud fra
den økonomiske strategi. Der er tale om områder såsom salg af beboelseslejligheder, byggemodning samt køb og salg af jord.
Budgetområderne opgøres og samles under
Økonomiudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2014. Frem mod budget
2015 vil der ske en revurdering og nytænkning af de enkelte indtægtsbudgetter. Dette
vil ske som en del af den nye samlede økonomiske strategi for Odense Kommune, som vil
blive udarbejdet i løbet af 2013.
Overførselspulje fra 2013 til
2014
Som en del af budgetforslaget er der indarbejdet en pulje til overførsel af serviceudgifter
fra 2013 til 2014 på maksimalt 100 mio. kr.
Spillereglerne for brug af overførselspuljen
ændres i forhold til tidligere i år.
Ændret praksis for tilgodehavende
De nuværende arbejdsgange i kommunen er
opbygget således, at hvis der placeres et regningskrav i debitorsystemet, sker der en øjeblikkelig indtægtsføring hos den relevante
forvaltning.
Med denne fremgangsmåde er der et begrænset økonomisk incitament i den enkelte forvaltning, dels til at forebygge, at der opstår
krav, og dels til at bidrage til en inddrivelse,
hvis der opstår krav.
Derfor indføres der en ny praksis i Odense
Kommune, hvor regningskrav ikke øjeblikkeligt indtægtsføres i forvaltningens drift. I stedet placeres restancen på en mellemregningskonto, og der foretages først en overførsel til forvaltningens drift, når der er sket en
indbetaling af kravet.
Dette vil fremme den økonomiske ansvarlighed og styrke arbejdet for en fælles kasse i
kommunen.
Økonomiudvalget behandlede i begyndelsen
af året sagen vedrørende afskrivninger for
2012. Afskrivningerne i 2012 beløb sig til 11,8
mio. kr. og kunne henføres til følgende årsager:
Frem mod 2. behandlingen vil der blive arbejdet på en ny model for prioritering af de
ønskede overførsler.
Den nye model skal skabe bedre incitament
til præcis økonomistyring, prioritere decentrale overførsler og fælles tiltag samtidig med,
at der ved at indføre maksimum for udvalgenes overførsler gives mulighed for at styrke
den fælles kasse.
Budgetforslag 2014
34
Årsager
1.000 kr.
Restancen skønnes for lille til inddrivelse
Restancen er forældet ellerbortfaldet
Restancen skønnes uerholdelig
Restancen er eftergivet eller afskrevet af SKAT
Restanten fraflyttet til udlandet
Andet
Ikke retskraftige restancer (dødsfald, gældssanering, akkord, konkurs)
I alt
Serviceramme
I Økonomiaftalen for 2014 er der aftalt et
måltal for kommunernes serviceudgifter i
2014 på samlet 230,1 mia. kr. Odense Kommunes andel heraf udgør 7.372 mio. kr., som
er det beløb, Odense Kommune har mulighed
for at budgettere serviceudgifter for 2014 og
samtidig overholde sin del af forpligtigelsen
på serviceudgifter i Økonomiaftalen for 2014.
Budgetforslaget for 2014 indeholder serviceudgifter for 7.358 mio. kr. Det er 14 mio. kr.
lavere end kommunens serviceramme.
Selvom Odense Kommunens budget 2014
ligger 14 mio. kr. under loftet, er kommunen
forpligtiget til at overholde de budgetterede
serviceudgifter i budget 2014 på 7.358 mio.
kr.
For at sikre, at kommunen samlet set overholder sin egen serviceramme, tildeles hvert
enkelt af de politisk fagudvalg, ligesom tidligere år, en serviceramme, som de skal over
Budgetforslag 2014
20
3.265
161
399
197
1.339
6.493
11.874
holde. Servicerammen udmeldes af Økonomiudvalget inden budgetårets start.
Anlægsudgifter og anlægsloft
Der er i Økonomiaftalen for budget 2014 ikke
aftalt noget anlægsloft, men alene et finansieret anlægsniveau på 18,1 mia. kr.
Det er dog aftalt, at kommunerne foretager en
gensidig koordinering af budgetterne med
henblik på at sikre, at kommunerne også
budgetterer med et samlet bruttoanlægsniveau på 18,1 mia. kr.
KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af
det samlede anlægsniveau, men det samlede
anlægsniveau vil indgå i den faseopdelte budgetproces, og KL vil løbende indsamlede forventninger til anlægsudgifterne i budget
2014.
Ud fra dette er det på nuværende tidspunkt
ikke nødvendigt at foretage en genprioritering af de eksisterende anlægsprojekter.
Odense Kommunes budgetforslag indeholder
derved bruttoanlægsudgifter for 797 mio. kr. i
2014 svarende til 4,4% af det finansierede
anlægsniveau på landsplan.
35
Ny Ny Administration – på forkant til budget 2015
¨
På forkant
Odense Kommunes nye budgetproces med
den politiske prioriteringsplatform giver
plads til at være på forkant. Når instrumentbrætterne indikerer, at et område har et effektiviserings- eller innovationspotentiale, vil
der være tid til at analysere området i dybden,
før man sætter ind med krav. Der udpeges
derfor allerede nu et område, der skal grundigt under luppen frem mod den næste års
budgetproces, sådan at den gode linje fortsættes, og også budget 2015 kan være på forkant.
Administrationsområdet
Normalt forstås administration som de administrative kommunale funktioner og opgaver.
De udgør naturligvis en meget væsentlig del
af administrationsområdet, men der er et
uudnyttet potentiale i kigge bredere på administration som den samlede ”leverancemodel”, der i alle dens former understøtter kerneopgaven, og hvor alle administrative valg
og metoder kan henføres til værdi for borgeren.
De senere år har der været markante omstillinger på velfærdsområderne for at skabe
bedre effekt for færre ressourcer. Skal den
omstilling lykkes som en gennemgribende ny
kommunal model, så skal administrationen
også gentænkes i forhold til det kommunale
paradigmeskift, sådan at den måde kerneopgaven understøttes fagligt, strukturelt og metodisk i endnu højere grad følger med velfærdsinnovationen.
Inden for følgende områder skal der således
analyseres og innoveres for at indrette admi-
Budgetforslag 2014
nistrationen, så det er muligt at levere den
bedste og mest effektive indsats hos borgeren:
1. De administrative kommunale funktioner og opgaver som indgår i administrationsbegrebet
a. Hvor har Odense Kommune et
uudnyttet potentiale sammenlignet med andre kommuner?
b. Hvordan indrettes funktionerne så de giver mest mulig værdi for de borgernære funktioner?
2. ”Ny Ny Administration”
a. Samarbejde (med civilsamfund, interessenter og virksomheder, og mellem sektorer,
forvaltninger og fagområder)
b. Styring, incitament- og omkostningsstrukturer
(understøtter de i tilstrækkelig grad
borgerens mål? Bruger vi ressourcerne mest effektivt – hos
borgeren og i organisationen?)
c. Organisering (færrest mulige
barrierer for et effektivt og dynamisk borgerforløb)
For så vidt angår punkt 1, er der i høj grad
tale om en analyse og en benchmark indsats,
hvor Odense Kommune bør have en mindst
lige så effektiv administration som sammenlignelige kommuner.
For så vidt angår punkt 2, er der i høj grad
tale om et innovationsfelt som indgår i Økonomiudvalgets strategiske portefølje, og hvor
Økonomiudvalget skal sætte designvilkår og
ambitionsniveau. De tre tilhørende punkter
er således udtryk for et udgangspunkt, der
skal suppleres og konkretiseres. Resultater af
innovationsindsatsen kan realiseres i 2015.
36
Borgerinddragelse – Sammen om velfærd
I juni 2013 har der været et ekstra fokus på
velfærdsomstillingen i Odense. Under overskriften Sammen om velfærd har der været
afholdt en række borgerdialogaktiviteter.
Formålet har været at informere om udviklingen af ny velfærd i Odense og komme i
dialog om de udfordringer vi står midt i. Desuden har sigtet været at få startet en dialog
om nye ideer, synspunkter og erfaringer, som
kan bidrage til den næste velfærdsløsning i
Odense.
I løbet af 16 dage er der under en række vigtige velfærdsemner afholdt borgerdialogaktiviteter, og det har været mulighed for at aflevere ideer og kommentarer digitalt. Den 24.
juni blev der afviklet et samlet borgerdialogmøde - Velfærdsdagen. I alt har omkring 850
odenseanere deltaget, og der er kommet over
500 input med ideer, synspunkter og erfaringer.
Borgerdialogen i juni 2013 var 2. version af
den fortsatte bestræbelse på at være i dialog
med borgere, foreninger, organisationer og
virksomheder om den velfærdsomstilling
Odense står midt i. Sidste år blev der afholdt
et dialogmøde om budgettet. I år har borgerdialogen haft et endnu større fokus på at involvere og inddrage den viden og de erfaringer, odenseanerne har om velfærd. Særligt på
Velfærdsdagen den 24. juni, hvor programmet blev formet ud fra deltagernes ideer,
synspunkter og erfaringer, og velfærdsudfordringerne blev drøftet i mindre debatgrupper.
Borgerne fik og tog ordet.
Der er vedlagt et bilag i budgetforslaget, hvor
alle de mange input til Sammen om velfærd
er samlet og sorteret efter emner.
Emnerne er opdelt i følgende kategorier:
Budgetforslag 2014









Flere skal have et job
Flere skal hjælpes til at kunne klare
sig selv
Alle børn skal lære mere
Støtte til en meningsfuld tilværelse
Mere liv og engagement i byens rum
De yngste skal bevare lysten til at lære
Pres på velfærd og prioritering af ressourcer
Investering i vækst og ny velfærd
Øvrige input
For det første indgår inputtene i arbejdet med
budget 2014. Her bliver der taget stilling til
prioritering af midler til at finansiere opstarten af en række af de mest konkrete forslag
fra kataloget. Fokus er på tiltag, der kan bidrage til vækst i Odense og/eller skabe bedre
og billigere velfærd.
For det andet bliver velfærdseksperimentarierne i Odense omdrejningspunkt for at arbejde videre med de mange input. De mange
input bliver gjort tilgængelige, så borgere,
virksomheder, interesseorganisationer, forældrebestyrelser, råd nævn og medarbejdere
og ledere i kommunen kan arbejde videre
med dem. Vi kan se, der ligger mange kræfter,
der gerne vil gøre en indsats og tage inputtene videre.
For det tredje er selve dialogen og de mange
input en vigtig pejling på den fortsatte dialog
om velfærd i Odense. Sammen om velfærd
var version 2 af borgerdialogmetoden, men
der er brug for en version 3 og 4 osv. Vi skal
hele tiden formå at inddrage de personer, de
erfaringer og den viden, der skal bringe
Odense videre i den nødvendige velfærdsomstilling.
37
Hovedtal og forudsætninger
Resultatopgørelse
Mio. kr.
Skatter
Regnskab
2012
Forventet
regnskab
2013
Budgetoverslagsår
Budget
2014
2015
2016
2017
7.121,2
7.477,1
7.590,7
7.843,2
8.044,7
8.228,8
4.220,8
3.852,4
3.977,3
3.593,9
3.596,9
3.659,6
-10.854,0
-11.050,8
-11.065,1
-11.011,2
-11.007,2
-11.050,0
-1.285,5
-1.359,5
-1.642,6
-1.545,3
-1.589,3
-1.604,4
-748,3
-887,4
-930,0
-941,4
-910,1
-912,0
-2.157,7
-2.100,3
-2.065,5
-2.072,7
-2.086,0
-2.103,1
-3.488,4
-3.706,5
-3.550,4
-3.591,8
-3.582,7
-3.602,9
-3.174,1
-2.997,1
-2.876,6
-2.860,0
-2.839,0
-2.827,7
0,0
0,0
0,0
-187,2
-377,4
-573,2
35,9
23,8
14,3
11,4
3,9
0,0
523,9
302,5
517,3
250,0
260,8
265,2
-368,1
-578,2
-694,1
-548,8
-285,9
-222,4
-69,9
-119,2
-196,2
-101,1
-55,7
-184,6
-233,0
-446,3
-493,1
-444,9
-227,8
-35,6
-52,5
-3,8
0,0
0,0
0,0
0,0
-5,4
-4,2
-2,7
-0,7
-0,3
0,0
-7,3
-4,7
-2,1
-2,1
-2,1
-2,1
155,8
-275,7
-176,8
-298,8
-25,1
42,8
155,8
-275,7
-176,8
-298,8
-25,1
42,8
87,7
104,8
74,8
80,5
111,1
37,0
-92,8
-136,7
-98,4
-102,5
-98,4
-100,7
-57,1
66,0
154,7
81,1
43,5
43,5
93,6
-241,7
-45,7
-239,7
31,1
22,6
627,7
Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud
386,0
340,3
100,6
131,8
154,4
DRIFTSUDGIFTER:
Økonomiudvalget
By- og Kulturudvalget
Ældre- og Handicapudvalget
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Børn- og Ungeudvalget
Pris- og løn
Renter
1. Resultat af ordinær drift
2. ANLÆG
Økonomiudvalget
By-og Kulturudvalget
3. Skattefinansieret resultat
Finansiering
Årets resultat
Optagne lån
Afdrag på lån
Balanceforskydning
4. Ændring af likviditet
5. Kassebeholdning (ultimo)
Budgetforslag 2014
38
Nøgletal
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Skatteprocent
24,5
24,5
24,5
24,5
24,5
24,5
Grundskyldprocent
21,71
21,71
21,71
21,71
21,71
21,71
5,4
5,2
5,0
4,8
4,6
4,4
Langfristet gæld inkl. byggekred.
1.907,4
1.879,1
1.859,2
1.840,4
1.856,8
1.796,7
Skattefinansieret gæld
1.040,8
1.033,5
1.032,1
1.032,0
1.067,0
1.025,5
5,9
9,6
24,6
14,0
2,0
2,0
318,7
-164,5
0,5
-186,6
50,5
118,4
Dækningsafgift forr.ejend.
Leasingramme
Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse
af deponerede midler
Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud
Budgetforslag 2014
39
Finansieringsgrundlaget
Kommunens
består af:
primære
finansieringskilder
 Indkomstskatter
 Øvrige skatter
 Generelle tilskud og udligning
 Renteindtægter
Derudover er Økonomiaftalen via puljer, balancetilskud osv. med til at give finansieringsmuligheder. Endelig giver realiseringen
af besparelsen på 300 mio. kr. også finansieringsmuligheder.
I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2014-2017.
1.000 kr. løbende priser
2014
Indkomstskatter
Øvrige skatter
Renter
Indtægter i alt
2015
2016
2017
6.902.898
7.099.499
7.273.033
7.433.984
687.812
743.711
771.623
794.820
3.977.338
3.593.878
3.596.878
3.659.599
14.289
11.364
3.923
-15
11.582.337
11.448.452
11.645.457
11.888.389
Fordeling af indtægter i 2014
Renter
0%
Tilskud og
udligning
34%
Indkomstskatter
60%
Øvrige skatter
6%
Budgetforslag 2014
40
Indkomstskatter
Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte i
juni måned det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne. Her garanteres en vækst på 11,4
pct. i udskrivningsgrundlaget fra 2011 til
2014.
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
for 2014 ligger for Odense Kommune på 28,2
mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 6,9
mia. kr.
Fra 2015 stiger skatteprovenuet fra 7 mia. kr.
til 7,4 mia. kr. i 2017
Forventede indtægter fra indkomstskat ved valg af statsgaranti for perioden
2014-2017
2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
2017
28.175.094
28.977.546
29.685.850
30.342.792
6.902.898
7.099.499
7.273.033
7.433.984
Indkomstskatter
Udskrivningsgrundlag, statsgaranti
Skatteprovenu ved 24,5 pct.
Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud.
Skatteprovenuet i 2014 tager udgangspunkt i statsgarantien, mens der i de øvrige år er anvendt egne forventninger til
indkomstudviklingen.
Sammenligning
2013
med
budget
I forhold til overslagsårene i budget 2013 ligger skatteprovenuet 17,7 mio. kr. lavere i
2014, 14,8 mio. kr. i 2015 og 19,2 mio. kr. i
2016. Forskellen ved de enkelte år er ikke
store sammenlignet med områdets størrelse.
Det viser dog, at Odense fortsat ligger under
landsgennemsnittet for indkomstudviklingen.
Forskel mellem nye skøn for budget 2014 og vedtaget budget 2013
2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
Indkomstskatter
Skøn skatteprovenu, juli 2013
6.902.898
7.099.499
7.273.033
Vedtaget budget 2013
6.920.616
7.114.394
7.292.253
-17.718
-14.895
-19.220
Forskel i skatteprovenu til vedtaget budget 2013
Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i budget 2013.
På baggrund af de seneste oplysninger om
dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra
maj 2013 og overenskomstforliget med KTO
Budgetforslag 2014
har KL udarbejdet nye skøn for væksten i
udskrivningsgrundlaget på landsplan.
41
Sammenlignet med vækstskønnene fra vedtaget budget 2013 forventes der en lavere vækst
fra 2011 til 2012. Dette skyldes, at der reelt
var økonomisk tilbagegang i 2012, som resulterede i en lavere lønudvikling og lavere beskæftigelse end forudsat.
Vækstskønnet fra 2013 og frem er opjusteret.
Dette skyldes hovedsagelig tre ting, som alle
øger udskrivningsgrundlaget: Lavere forven-
tede fradrag som følge af lovændringer – herunder skattereform, tilbagetrækningsreform, udbetaling af efterlønsmidler og
sænkning af personfradraget – lavere rentefradrag og stigning i beskæftigelsen.
Skønnene i overslagsårene er dog forbundet
med en vis usikkerhed, idet omfanget af den
forventede vækst i dansk økonomi er usikker
og letpåvirkelig.
Forskel mellem vækstskøn for udskrivningsgrundlag på landsplan
Procent
Vækstskøn, juli 2013
2011/
2012/
2013/
2014/
2015/
2016/
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2,0
6,3
3,3
3,2
2,5
2,3
get 2013)
2,8
5,6
3,2
2,8
2,5
-
Forskel
-0,8
0,7
0,1
0,4
0
-
Vækstskøn juli 2012, (vedtaget bud-
Vækst i udskrivningsgrundlaget i Odense
I statsgarantien er der forventet en vækst fra
2011 til 2012 på 2,0 pct. på landsplan.
99 pct. af de skattepligtige personer i Odense
Kommune er på nuværende tidspunkt slutlignet for indkomståret 2012. Pt. ser det ud
til, at Odense har en lidt højere vækst end
Budgetforslag 2014
landsgennemsnittet. Det forventes dog, at KL
primo september vil opjustere skønnet på
landsplan, således, at Odense igen ligger under landsgennemsnittet. Opjusteringen vil
ske på baggrund af Regeringens Økonomiske
Redegørelse for dansk økonomi, som offentliggøres ultimo august.
42
Procent
Vækstskøn for Odense Kommune og på landsplan
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2008
2009
2010
2011
2012
Hele landet
2013
2014
2015
2016
2017
Odense Kommune
Note: Vækstskønnene for 2008-2011 er endelige. Vækstskønnene fra 2012 og frem er baseret på KL’s skatte og tilskudsmodel. Det forventes, at vækstskønnene på landsplan opjusteres primo september 2013.
Den endelige beslutning om valget at statsgaranti og selvbudgettering skal først endeligt
besluttes i forbindelse med 2. behandling af
budgettet.
Odense Kommune bidrager hvert år til aftaleoverholdelse ved at sænke dækningsafgiften
for erhvervsejendomme med 0,2 promillepoint.
Skattesanktion
Skattepuljer
Sanktionslovgivningen på skatteområdet
fortsætter i 2014. Den indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet
set øger skatteudskrivningen i forhold til året
før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen.
Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet.
Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i
det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år
og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år
sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede statstilskud til kommunerne, som fordeles efter
kommunens andel af bloktilskuddet.
Det er fortsat indkomstskat, grundskyld og
dækningsafgift for erhvervsejendomme, som
er omfattet af en evt. skattesanktion.
Budgetforslag 2014
Som en del af udligningsreformen blev der
afsat to skattepuljer i 2013 til skatteforhøjelser og skattenedsættelser. Disse to puljer fortsætter i 2014. Puljerne skal bidrage til, at flere
kommuner kan ændre skattesatserne, uden at
den samlede skatteudskrivning stiger.
Ramme på 250 mio. kr. til skatteforhøjelse.
Der gives mulighed for, at nogle kommuner
kan sætte skatten op inden for en ramme på
250 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en
evt. individuel sanktion. Ministeriet vil i forbindelse med fordelingen af puljen lægge
vægt på følgende forhold ved ansøgerkommunerne: driftsmæssig ubalance i økonomien, udgiftspres fra demografiske forskydninger, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden eller strukturel
ubalance.
43
Tilskud til skattenedsættelse
For at skabe plads til eventuelle skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau
for kommunerne under ét forudsættes det, at
andre kommuner sætter skatten ned svarende
til i alt 250 mio. kr.
Der gives et tilskud til provenutabet ved de
kommuner, som sætter skatten ned. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i
2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017.
Hvis der gennemføres skattenedsættelser på
over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet til den
enkelte kommune.
Sidste år omfattede tilskudsordningen kun
indkomstskatter. I 2014 omfatter tilskudsordningen også grundskyld og dækningsafgift
for erhvervsejendomme, hvilket betyder, at
Odense Kommunes nedsættelse af dækningsafgiften kan indgå i ordningen.
Budgetforslag 2014
44
Øvrige skatter
Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme
og offentlige ejendomme samt provenu for
dødsboskat.
nomi de seneste år. Der knytter sig derfor
usikkerhed til udviklingen på de enkelte områder.
I nedenstående tabel vises de forventede indtægter på øvrige skatter i budget 2014 og
overslags-årene 2015-2017.
Området har været og er fortsat præget af
eftervirkningerne fra finanskrisen og den afmatning, som har fundet sted i dansk øko-
Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden 2014-2017
2014- priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
2017
Øvrige skatter
Provenu af selskabsskatter
109.903
120.234
123.721
125.700
Dødsboskat
2.819
2.909
2.982
3.051
Grundskyld
484.177
508.386
531.264
552.514
83.889
83.807
84.004
82.717
7.024
28.375
29.652
30.838
687.812
743.711
771.623
794.820
Dækningsafgift erhverv inkl. forventet tilskud fra pulje til skattenedsættelse
Dækningsafgift offentlig inkl. forventet tilbagebetaling til OUH i 2014
I alt
Der forventes et samlet provenu på 687,8
mio. kr. i 2014 stigende til 794,9 mio. kr. i
2017.
Sammenligning
2013
med
budget
Sammenlignet med overslagsårene i budget
2013 forventes indtægterne fra øvrige skatter
Budgetforslag 2014
at falde med 0,9 mio. kr. i 2014 og stige med
henholdsvis 18,0 mio. kr. i 2015 og 11,8 mio.
kr. i 2016. Dette skyldes primært flere indtægter fra selskabsskatter og færre indtægter
fra dækningsafgifter for erhvervsejendomme.
I 2014 er der indregnet et forventet tab på 20
mio. kr. ved offentlige erhvervsejendomme på
grund af klagesag fra OUH.
45
Forskel mellem nye skøn budgetforslag 2014 og vedtaget budget 2013
2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
Øvrige skatter
Provenu af selskabsskatter
41.894
41.418
36.795
Dødsboskatter
-3.842
-3.938
-4.036
-1853
-1.486
-2.640
Dækningsafgifter erhverv
-17.852
-18.748
-18.996
Dækningsafgifter offentlig
-19.313
721
671
-965
17.968
11.794
Grundskyld
I alt
Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i budget 2013.
I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte
indkomsttyper:
Selskabsskat
Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2012 (skat der vedrører indkomståret
2011), der efter viderefordeling mellem kommunerne og udligning afregnes til kommunerne i 2014. Skattepligtige selskabsindkomster bliver beskattet med 25 pct. Heraf tilfalder 13,41 pct. kommunerne.
I den vedtagne Vækstplan DK indgår en
sænkning af selskabsskatten med 1 pct. point
årligt fra 2014 til 2017. En sænkning af selskabsskatten vil først have kommunaløkonomisk virkning fra 2017, i det indtægterne fra
selskabsskat afregnes 3 år bagud med kommunerne.
Vækstskønnene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet varierer meget fra år til år. Området er karakteriseret ved at være meget konjunkturfølsomt og svært at skønne på.
Afregningen fra indkomståret 2011 er færdigopgjorte. Indtægterne fra selskabskatter i
2014 er derfor endelige for Odense Kommune. Indtægterne i overslagsårene 2015 til 2017
baserer sig på statslige skøn og er væsentligt
mere usikre.
Sammenlignet med budget 2013 er provenuet
i alle årene mere positivt. Det skyldes, at afregningen af selskabsskatter i 2014 er væsentligt mere positiv end forventet. Det påvirker
udgangspunktet i de øvrige år i positiv retning, selv om vækstskønnene er lavere i overslagsårene.
Vækstskøn for selskabsskatter, marts 2013
Procent
Vækstskøn, juli 2013
Vækstskøn juli 2012, (vedtaget budget 2013)
Budgetforslag 2014
2014/
2015/
2016/
2015
2016
2017
9,4
2,9
1,6
15,89
10,29
-
46
Grundskyld og dækningsafgift
Kommunerne modtager i 2014 grundskyld og
dækningsafgift af de afgiftspligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2012. Der er
fortsat et loft over den årlige stigningstakt for
den kommunale ejendomsskat. Loftet bliver
reguleret med reguleringsprocenten, som
stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 procentpoint, dog
maksimalt 7 pct.
Vækstskøn for ejendomsværdien, marts 2013
Procent
Vækstskøn, juli 2013 - skønnet landsudvikling
2014/
2015/
2016/
2015
2016
2017
5,0
4,5
4,0
5,0
4,8
-
Vækstskøn juli 2012, (vedtaget budget 2013) - skønnet
landsudvikling
Der er stor forskel på, hvordan grundværdierne udvikler sig i landet. KL har derfor ligesom sidste år udarbejdet to scenarier for udvikling i grundværdierne fra 2014 til 2017,
som kan anvendes i budgetlægningen. Dels
en skønnet udvikling i reguleringsprocenten
og dels en skønnet udvikling i grundværdierne på landsplan, som ligger under reguleringsprocenten.
Odense Kommune valgte sidste år at anvende
det lave skøn ”landsudviklingen” i budgetlægningen. Dette skyldes, at Odense i flere år
i træk har kunnet konstatere negative ubalancer mellem de budgetterede indtægter på
grundskyld og dækningsafgifter og på de faktiske indtægter på områderne.
Ubalancen skyldes, at der er flere krav fra
borgere og virksomheder om tilbagebetaling
af for meget opkrævede skatter. Det kan både
henføres til ændrede vurderinger af fradrag
for forbedringer og til ændrede vurderinger af
grund- og ejendomsvurderinger. Når klagesagerne færdigbehandles, tilbagebetaler kommunen
for
meget
betalt
grundskyld/dækningsafgift for flere år tilbage.
Budgetforslag 2014
Pt. verserer der en klagesag fra OUH. Skatterådet har afgjort klagesagen, hvor OUH har
fået medhold i, at en tidligere nedsættelse af
dækningsafgiften (offentlige ejendomme) for
2008 og 2009 også skal gælde for 2006 og
2007. For Odense betyder det, at der skal
tilbagebetales 28,3 mio. kr. i dækningsafgift
og 18,2 mio. kr. i rentegodtgørelse, i alt 46,5
mio. kr. i 2013. Der pågår i øjeblikket en juridisk vurdering af klagesagen i Odense Kommune, men beløbet er for en sikkerheds skyld
indarbejdet i budgetforslaget.
OUH har også klaget over dækningsafgiften i
2010 og 2011. Skatterådet har endnu ikke
taget stilling til denne klage, og beløbet er
endnu ikke kendt. Der er indarbejdet en tilbagebetaling på 20 mio. kr. på området i 2014
for at imødegå dette.
I regeringens skattereform tages der delvist
højde for denne budgetusikkerhed, idet der
fra 2013 ikke længere gives fradrag for grundforbedringer. Det gælder dog kun nye grunde.
Gamle grunde kan fortsat få fradrag i de
kommende 30 år. Det betyder, at der forsat
vil være en vis budgetusikkerhed på området.
Ved fremskrivning af grundskyld og dækningsafgifter for Odense er der igen anvendt
det lave skøn ”landsudviklingen”.
47
Dækningsafgift for offentlige- og
erhvervsejendomme
Grundskyld
Vækstskønnene for landsudviklingen er lidt
lavere sammenlignet med de vækstskøn, som
blev anvendt i budget 2013. Samtidig er de
afgiftspligtige grundværdier i 2014 lavere.
Dette gælder specielt for erhvervsejendomme,
hvor der har været store nedsættelser. De
store nedsættelser på erhvervsejendomme er
også konstateret i de kommuner, som Odense
samarbejder med på ejendomsområdet. De
store nedsættelser har betydet et markant
fald i indtægterne fra dækningsafgift på erhvervsejendomme i alle årene sammenlignet
med budget 2013.
Ved indtægter fra dækningsafgift for offentlige ejendomme er der, bortset fra i 2014, som
vedrører tilbagebetaling til OUH, et lille plus i
alle årene i forhold til budget 2013.
Provenuet fra grundskyld er faldet en smule i
alle årene sammenlignet med budget 2013.
Dette skyldes de lidt lavere vækstskøn for
landsudviklingen.
Nedsættelse af dækningsafgift for
erhvervsejendomme
Tilskudsordningen til kommuner, som sætter
skatten ned, omfatter nu også indkomsttypen
dækningsafgift på erhvervsejendomme.
Odense Kommune har en byrådsbeslutning
om at nedsætte dækningsafgiften for erhvervsejendomme med 0,2 promille hvert år.
Odense Kommune kan med udgangspunkt i
dette få tilskud fra ordningen.
Opgørelse over muligt tilskud fra ordningen, hvis dækningsafgiften nedsættes
med 0,2 promille i 2014
1.000 kr.
2014
Promille*
2015
2016
2017
5,0
4,8
4,6
4,4
81.446
82.097
82.217
81.788
2.443
1.710
1.787
929
83.889
83.808
84.004
82.717
2.443
1.710
1.787
929
Samlede indtægter ved nedsættelse
med 0,2 promille i 2014
Kompensation for nedsættelse med
0,2 promille fra 5,2 til 5,0 i 2014
Samlet indtægt i alt inklusive
kompensation
Gevinst/tab i forhold til hvad der
allerede ligger i budgettet
* Denne profil ligger allerede i budgettet.
På grund af byrådsbeslutningen er der allerede indarbejdet en nedtrapning af dækningsafgiftspromillen i budgetforslaget og provenutabet er derfor allerede indregnet.
Budgetforslag 2014
Det samme gælder kompensationen fra tilskudsordningen på 6,8 mio. kr. over en 4 årig
periode. Den er også indarbejdet i budgetforslaget under øvrige skatter.
48
Det skal dog tilføjes, at tilskuddets størrelse
afhænger af, hvor mange kommuner, der byder ind på ordningen. Hvis der gennemføres
skattenedsættelser for mere end 250 mio. kr.
på landsplan, nedsættes tilskuddet til den
enkelte kommune. Tilskuddets størrelse er
således først kendt efter 2. behandling af
budgettet.
Dødsboskat
I 2014 modtager kommunerne dødsboskat for
dødsboer og afsluttede ansættelser i 2011.
Indtægter fra dødsboskat varierer meget fra
år til år. Provenuet udgør dog kun en lille del
af øvrige skatter, hvorfor usikkerheden ikke
har så store konsekvenser.
Indkomståret 2011 er endelig slutlignet.
Odense Kommune får et provenu på 2,8 mio.
kr. fra dødsboskatter i 2014. Det er godt 3
mio. kr. mindre end hvad der var forventet i
budget 2013 i alle overslagsårene.
Budgetforslag 2014
49
Kommunernes indtægter reguleres årligt i
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet.
Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige
ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede
ledige indgår også på indtægtssiden.
Til beregning af kommunens indtægtsside
anvendes KL’s tilskudsmodel. I modellen er
økonomiaftalen indarbejdet, ligesom KL’s
skøn for pris- og lønudviklingen indgår. Dertil kommer ændringer som følge af konjunkturudvikling eller reformer.
Ved udarbejdelsen af skøn for indtægtssiden
tages udgangspunkt i Odenses egen befolkningsprognose i overslagsårene 2015-2017.
For 2014 er det valgt at tage udgangspunkt i
det statsgaranterede udskrivningsgrundlag
med dertil hørende befolkningstal.
Indtægterne fra tilskud og udligning er på
godt 3,9 mia. kr. i 2014. Sammenlignet med
budget 2013 er det en stigning på 122 mio. kr.
i 2014. Derefter falder indtægterne i både
2015 og 2016. Ændringerne skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære finansiering i 2014, ændrede skatteindtægter og de
reservationsposter, der er lagt ind vedr. anlægsudgifter.
Forskel mellem nye skøn for budget 2014 og vedtaget budget 2013
2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
Budgetforslag 2014
3.977.338
3.593.878
3.596.878
Budget 2013
3.854.697
3.884.935
3.933.100
122.641
-291.057
-336.222
Forskel
Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at
overslagsåret ikke indgår i budget 2013.
Budgetlægningen bygger videre på de forudsætninger, der blev aftalt i Vækstplan DK, og
som var forudsætningen for økonomiaftalen
vedr. budget 2014.
For det første blev regeringen og KL enige om
at videreføre den ekstraordinære finansiering,
som kommunerne også fik ved sidste års
budget, på 3 mia. kr. på landsplan. For Odense betyder det en merindtægt på ca. 104 mio.
kr. i 2014. Den ekstraordinære finansiering er
dog kun aftalt for 2014, hvorfor der er væ-
Budgetforslag 2014
sentligt fald i indtægterne fra 2015 og frem.
Dertil kommer en lånepulje på 500 mio. kr.
For det andet er udgangspunktet for aftaleniveauet faldet til det budgetterede niveau, ligesom vi så det ved budget 2013. Kommunerne
havde ikke med budget 2013 budgetteret med
så høje serviceudgifter som de måtte ift. økonomiaftalen. Det betyder et fald i indtægter
på 2,6 mia. kr. på landsplan fra 2014 og frem.
For Odense udgør det godt 90 mio. kr.
50
Dette skal dog ses i sammenhæng med anlægsniveauet. Som kompensation for det faldende serviceniveau indgik det i Vækstplan
DK, at kommunerne i 2014 kan hæve anlægsniveauet svarende til faldet i serviceudgifter,
dvs. fra 15,5 mia. kr. til 18,1 mia. kr. For
Odense betyder det merindtægter på godt 90
mio. kr. i 2014.
overslagsårene betyder, at der er lavet en reservationspost.
Midler fra de 2 reservationsposter vil være til
disposition i budgetforslag 2015, hvis ændringerne fra 2014 fastholdes i budget 2015.
Endelig betyder reformen på skoleområdet, at
indtægtssiden justeres. Der gives et varigt løft
af kommunernes indtægter på 0,2 mia. kr. i
2014 stigende til 0,4 mia. kr. fra 2015 og
frem. Dertil kommer et varigt løft vedrørende
udfasning af 60-års reglen (lønløft). I 2014
udgør det 0,1 mia. kr. stigende til 0,2 mia. kr.
fra 2015 og frem.
Der gives midlertidigt implementeringsmidler for 0,3 mia. kr. i 2014, stigende til 0,6 mia.
kr. i 2015 og 2016. Derefter falder indtægterne til 0,3 mia. kr. i 2017 og bortfalder herefter. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder fordelingsnøglen for disse midler medio august, og der er derfor ikke sikkerhed om
Odenses andel før efter udmeldingen.
Der er ikke i overslagsårene fra 2015 og frem
aftalt et tilsvarende løft af anlægsudgifterne,
hvilket også er medvirkende til, at indtægterne samlet falder fra 2015 ift. sidste års budgetlægning.
På anlægssiden er det yderligere valgt at lave
en reservationspost. Det skyldes usikkerhed
om, hvorvidt et af KL højere skønnet anlægsniveau end basisniveauet i overslagsårene
kommer kommunerne til gode.
Dertil kommer ændringer vedrørende kvalitetsfondsmidler. Der er i 2014 afsat 2 mia. kr.
på landsplan – indtægtsført som noget nyt
under statstilskuddet – svarende til godt 70
mio. kr. for Odense.
Ændrede deponeringsregler og usikkerhed
igen om, hvorvidt der er midler til området i
2014-priser – 1.000 kr.
Dertil kommer en række kompentenceudviklingsmidler, som ikke er medregnet på indtægtssiden.
2014
2015
2016
2017
Skolereformen
-3.290
-7.875
-7.875
-7.875
-7.140
-14.245
-14.245
-14.245
-10.500
-21.000
-21.000
-10.500
-20.930
-43.120
-43.120
-32.620
Folkeskolereform impl. (udløber 2017)
Samlet
Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud; Implementeringsmidlerne til folkeskolereformen fordeles endeligt efter
udmelding af fordelingsnøgle medio august. I tabellen er midlerne midlertidigt fordelt efter tilskudsnøglen.
Budgetforslag 2014
51
En række øvrige justeringer af indtægtssiden
består af:
 Markant nedjustering af pris- og
lønskønnet med 3 mia. kr. på landsplan svarende til ca. 104 mio. kr. for
Odense. Faldet vil modsvares af et lavere udgiftsniveau.
 Løft til sundhedsområdet på 0,3 mia.
kr. fra 2014 og frem.
 Budgetgaranti og øvrige overførsler
samt medfinansiering på sundheds-


området – Opdaterede udgiftsskøn
også i forhold til ny lovgivning.
(LCP) – Ændringerne drejer sig primært om flytning af myndighedsansvar for høreapparater, samt en række
korrektioner ift. ændret lovgivning på
beskæftigelsesområdet.
Lavere skatteskøn, hvilket betyder et
højere bloktilskud og dermed øgede
indtægter fra tilskud og udligning.
! Tilskudsmodellen bygger på opdaterede sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset.
Odense Kommune opnår højere indtægter som følge af en befolkningsfremgang. Dertil kommer
øgede indtægter som følge af, at det socioøkonomiske indeks er forværret i forhold til sidste år.
Det skyldes hovedsageligt, at Odense har flere 20-59 årige uden beskæftigelse end sidste år, mens
det tilsvarende tal på landsplan falder. Det samme gælder for Familier i visse boligtyper (familier
i ældre lejeboliger). Her har Odense en stigning, men stigningen på landsplan er ikke nær så høj.
I modsat retning trækker enhedspriserne. Enhedspriserne er faldende blandt andet pga. det negative pris- og lønskøn.
Budgetforslag 2014
52
Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden 2014-2017
2014-priser – 1.000 kr.
2014
2015
2016
2017
Udligning
Landsudligning (inkl. overudligning)
2.291.071
2.259.711
2.264.171
2.327.059
342.792
363.560
384.595
408.869
Udligning vedr. udlændinge
73.824
74.710
75.318
75.687
Udligning vedr. selskabsskat
30.000
33.183
34.681
35.903
Statstilskud
525.108
270.638
288.673
261.207
Betinget statstilskud
104.316
139.465
140.137
141.046
Tilskud til ældreområdet
21.600
21.967
22.340
22.720
Tilskud – ældrepulje
28.944
29.436
29.936
30.445
Tilskud – dagpasningsområdet
17.904
18.206
18.515
18.830
-24.437
-24.999
-25.622
-26.301
0
0
0
0
545.916
507.924
481.581
481.581
-3.100
-3.100
-3.100
-3.100
ler
-69.223
-69.497
-69.497
Reservation vedr. anlægsløft
-27.600
-44.850
-44.850
3.593.878
3.596.878
3.659.599
Udligning – højt strukturelt underskud
Tilskud
Øvrige indtægter
Regionalt udviklingsbidrag
Kvalitetsfond
Momsafregning
Særtilskudspulje (forventet indtægt)
23.400
Reservation vedr. kvalitetsfondsmid-
I alt
3.977.338
Budgetforslag 2014
53
Udligning
Landsudligning
Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt
underskud modtager et tilskud fra ordningen,
mens kommuner med strukturelt overskud
bidrager til ordningen.
Kommunens strukturelle underskud eller
overskud er differencen mellem beregnede
udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en
sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor
Sundheds- og Indenrigsministeriet udmelder
enhedspriser til beregning af begge indeks.
Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling.
Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct.
Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 58 pct. af det strukturelle underskud.
Tilskud til kommuner med højt
strukturelt underskud
På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt
underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger det
landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct.
af forskellen.
I 2014 er kommunens strukturelle underskud
pr. indbygger på 20.205 kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på 14.726 kr. pr.
indbygger. Odense Kommune modtager der-
Budgetforslag 2014
for tilskud fra puljen til kommuner med højt
strukturelt underskud.
Udligning vedr. udlændinge
Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning
og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan,
som derefter fordeles til kommunerne ud fra
befolkningstallet.
Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er steget i forhold til budget 2013, hvilket skyldes, at Odense har en
stigning i antallet af indvandrere og efterkommere. Stigningen er på 0,8 procent-point
ift. stigningen sidste år. Dog er der samtidig i
Odense et fald på over 4 pct. i aldersgruppen
6-16 år, mens aldersgruppen 0-5 år er stort
set uændret. Dermed opnås også flere indtægter til at dække flere udgifter.
Udligning vedr. selskabsskat
Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning,
der søger at udligne, at ikke kun kommuner,
hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også
kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i
kommunen og på landsplan.
Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. I 2014 opnår Odense en højere andel
af indtægter fra selskabsskatter ift. 2013, og
dermed falder indtægterne fra udligningsordningen. Dette sker, selvom det samlede
udligningsbeløb på landsplan stiger. I 2014
falder indtægterne med 4,5 mio. kr. Faldet
forøges til 10,5 mio. kr. i 2016.
54
Tilskud
Statstilskuddet og det betingede
statstilskud
Sanktionen blev fastsat til 1 mia. kr. på landsplan og udgør godt 34 mio. kr. for Odense.
Når den del af bloktilskuddet, der anvendes
til landsudligningen, udlignes til kommuner
med højt strukturelt underskud og øvrige
mindre ordninger, udgør restbeløbet statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel.
Der er ikke ved budget 2014 aftalt en sanktion
på anlægssiden. Der er dog en klar forventning fra regeringen om, at kommunerne
overholder det samlede anlægsloft på 18,1
mia. kr.
Statstilskuddet er yderligere opdelt, således at
3 mia. kr. på landsplan udgør det betingede
statstilskud. For Odense udgør det 104 mio.
kr., hvor udbetalingen i første omgang er betinget af en samlet overholdelse af økonomiaftalen for kommunerne under ét.
Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i
kommunerne er sanktionsmuligheden skærpet yderligere, da det betingede statstilskud
skal tilbagebetales, såfremt kommunerne
under ét ikke ved regnskabet overholder
rammerne for økonomiaftalen.
Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er
ikke budgetteret med eventuelle sanktioner.
Udvidelse af det betingede statstilskud - anlægsloft
I budget 2013 blev det betingede bloktilskud
udvidet til også at gælde anlægsområdet.
Budgetforslag 2014
I tilskudsmodellen er der budgetteret med, at
sanktionen på anlægsloftet fortsætter i overslagsårene.
Tilskud til ældreområdet og ældrepujle
I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives
som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen.
Kommunerne får tilskuddene på baggrund af
særlige fordelingsnøgler på ældreområdet.
Tilskud til ældreområdet og ældrepujle
Der blev med Finansloven i 2012 og efterfølgende i økonomiaftalen for Budget 2013 afsat
ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 18 mio. kr.
55
Øvrige forhold
Efterregulering ved valg af selvbudgettering
Særtilskudspulje
Udviklingsbidrag til regionerne
Som led i justeringen af udligningssystemet
blev der med virkning fra 2013 oprettet en ny
særtilskudspulje til kommuner, som i visse
dele af kommunen – typisk i større byer – har
en høj andel af borgere med sociale problemer. Kommunerne skal ansøge puljen om
midler.
Regionerne modtager et bidrag, som angår
regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs.
kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik.
Odense modtog sidste år 23,4 mio. kr., og
dette er forudsat også for budget 2014. Odense har sendt en ansøgning i år, og der ventes
svar ultimo august.
Odense Kommune valgte i 2011 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der
ingen efterregulering er vedrørende selvbudgettering.
I 2014 udgør udviklingsbidraget 125 kr. pr.
indbygger.
Reservation vedr.
midler
(Nyt til B2014)
Kvalitetsfond
Der er ikke med regeringen aftalt videreførsel
af kvalitetsfondsmidlerne fra 2015 og frem.
KL har dog ligesom tidligere år forudsat indtægter til kvalitetsfondsområderne også i
2015, 2016 og 2017.
Der er igen i 2014 givet kvalitetsfondsmidler
til kommunerne på 2 mia. kr. For Odense
udgør det ca. 70 mio. kr. I år er kvalitetsfondsmidlerne flyttet til statstilskuddet og har
derfor ikke længere en selvstændig post på
indtægtssiden.
Kvalitetsfondsmidler er øremærket til at forbedre de fysiske forhold på børne- og ungeområdet og ældreområdet samt til forbedrede
idrætsfaciliteter.
Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får
kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige
fynske kommuner og landet som helhed.
Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge
af et lavere ledighedsskøn.
Budgetforslag 2014
kvalitetsfonds-
Grundet usikkerhed om både størrelsen af og
deponeringsreglerne for Kvalitetsfonden er
det forudsat i budgetforslaget, at Odense ikke
tildeles kvalitetsfondsmidler i 2015-2017. Det
er gjort ved at lave en reservationspost på
indtægtssiden. Ændringen påvirker ikke kassebeholdningen i forhold til tidligere, da kvalitetsfondsmidlerne i 2015-2017 tidligere var
forudsat deponeret, da vi i Odense ikke opfylder de tidligere medfinansieringskrav.
Såfremt Kvalitetsfonden fortsætter i 2015, og
den stadig er uden deponeringsregler, vil
midlerne på ca. 70 mio. kr. være til disposition i budgetforslag 2015.
Reservation vedr. anlægsløft
(Nyt til B2014)
KL har i tilskuds- og udligningsmodellen forudsat et anlægsniveau på 16,7 mia. kr. i 2015,
17,4 mia. i 2016 og 17,6 mia. kr. i 2017, hvilket
56
ligger over basisniveauet på 15,5 mia. kr. på
landsplan. Det er usikkert, i hvor vid udstrækning kommunerne får del i et eventuelt
højere anlægsniveau fra 2015, hvorfor det er
valgt at lave en reservationspost herpå. Re-
Budgetforslag 2014
servationsposten vil kunne udmøntes til anlæg til budget 2015, hvis det forudsatte anlægsniveau fastholdes ved næste års økonomiaftale.
57
Finansielle bevægelser
Renter
Renter omfatter renteudgifter til skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af
kommunens overskudslikviditet samt realiserede kursreguleringer.
Nettorenter
Mio. kr.
2013
Renteindtægter mv.
2014
2015
2016
2017
66,4
62,3
58,9
52,8
50,0
Renter af skattefinansieret gæld
-26,2
-28,3
-27,9
-29,2
-30,4
Renter vedrørende ældreboliger
-16,4
-19,6
-19,6
-19,6
-19,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
23,8
14,3
11,4
3,9
0,0
Kursreguleringer
Nettorenter i alt
+ = indtægt / - = udgift
Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har
indvirkning på renter af kommunens langfristede gæld og renter af overskudslikviditet. I forhold til vurderingen ved Budget 2013 er der
samlet lavet en opjustering på 3,1 mio. kr. på
Renter. Heraf vedrører ca. 6,8 mio. kr. mindreindtægter fra overskudslikviditet og ca. 9,9 mio.
kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret
gæld. Der er som hidtil indarbejdet forventning
om stigning i renteniveauet i overslagsårene.
Nedenstående diagram viser den forventede
udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes
skattefinansierede gæld sammenlignet med den
variable 3-mdr. rente.
Renter skattefinansieret gæld
4,00%
3,00%
2,00%
1,00%
0,00%
2011
2012
2013
Budget
Odense Kommune har indgået almindelige renteswap-aftaler, der lægger en andel af kommunens lån om fra variabel rente til fast rente. An-
Budgetforslag 2014
2014
2015
2016
2017
DKK3M
delen af fast rente i den skattefinansierede
gældsportefølje udgør pr. 30/6 2013 ca. 75 %
inkl. renteswap-aftaler. Fastrenteandelen med-
58
virker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet
effekten af en fremtidig rentestigning reduceres.
Gæld, lån og afdrag
For Budget 2014 og overslagsårene er det fortsat
forventningen, at der skabes ledig låneramme,
som muliggør optagelse af allerede budgetterede
skattefinansierede lån på 25 mio. kr. i hvert af
årene.
Den resterende del af investeringen i Energi
Lean-projektet forventes i 2014 og overslagsårene at udgøre ca. 201 mio. kr. Investeringerne
forudsættes finansieret ved låneoptagelse i lighed med investeringerne i 2013. I Budget 2014
udgør låneoptagelse vedrørende Energy Lean
47,2 mio. kr. Gælden forventes at blive optaget
som 15-årige lån jf. den udarbejdede business
case.
Lånoptagelse vedrørende klimainvesteringer,
der medfinansieres 100 % af VandCenter Syd
A/S, udgør i Budget 2014 ca. 2,6 mio. kr.
Den samlede låneoptagelse vedrørende skattefinansierede lån i Budget 2014 udgør således ca.
74,8 mio. kr.
Odense Kommune har til Budget 2014 ansøgt
om dispensation fra lånepuljer jf. økonomiaftalen for 2014. Svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes at foreligge ultimo august
2013. Der er pt. ikke indarbejdet forudsætning
om låneoptagelse i Budget 2014 på baggrund af
andel i de ansøgte lånepuljer.
Afdrag på skattefinansierede lån er samlet set
justeret op med 11,1 mio. kr. i Budget 2014 og
overslagsårene. Ændringen består af en nedjustering på 11,5 mio. kr., som primært skyldes, at
gæld til andre kommuner som følge af kommunalreformen er tilbagebetalt i 2015. Herudover
er der i forhold til Budget 2013 indarbejdet afdrag på lån vedrørende Energy Lean med samlet
22,6 mio. kr. i Budget 2014 og overslagårene.
Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist
i nedenstående tabel. I årene 2014 – 2017 forventes der netto afdraget ca. 82,4 mio. kr. Den
samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,8 mia. kr.
ved udgangen af 2017, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 1,0 mia. kr.
Samlet gæld
Mio. kr.
Bruttogæld primo året
2013
2014
2015
2016
2017
1.907,4
1.879,1
1.859,2
1.840,4
1.856,8
Optagne lån
104,8
74,8
80,5
111,1
37,0
Afdrag på lån
-136,7
-98,4
-102,5
-98,4
-100,7
Forskydning i byggekreditter
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige reguleringer
3,7
3,7
3,2
3,6
3,6
Bruttogæld ultimo året
1.879,1
1.859,2
1.840,4
1.856,8
1.796,7
Heraf skattefinansieret gæld
1.033,5
1.032,1
1.032,0
1.067,0
1.025,5
-28,3
-29,9
-18,7
16,4
-60,1
-7,3
-1,3
-0,1
35,0
-41,5
Gældsudvikling
Heraf vedrørende skattefinansieret
gæld
+ = gæld eller lån / - = afdrag
Budgetforslag 2014
59
Balanceforskydninger
Under balanceforskydninger indgår årlig frigivelse af deponerede midler fra salget af aktier i
Elsam og Odense Energi. Frigivelse til kassebeholdningen udgør i Budget 2014 ca. 125 mio. kr.
Fra og med overslagsåret 2015 falder beløbet
med ca. 22 mio. kr. og igen med ca. 32 mio. kr.
fra 2016, hvor den resterende del af Elsamprovenuet er frigivet.
Jf. økonomiaftalen for 2014 bliver det hidtidige
krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophævet. Som følge
heraf er der i Budget 2014 indarbejdet forud-
sætning om frigivelse af 38,8 mio. kr. til kassen
af deponering fra tidligere regnskabsår.
Leasing
På baggrund af udvalgenes budgetbidrag forud
for Budget 2014 er der alene fremkommet leasingønsker inden for udvalgenes egne driftsrammer. Af nedenstående tabel fremgår hvilke
leasingrammeaftaler Stadsdirektøren (Borgmesterforvaltningen) tidligere er blevet bemyndiget
til at forhandle de nærmere vilkår for.
Leasingønsker, som er ændret/nye i forhold til
Budget 2013, er *-markeret i nedenstående tabel.
Leasingrammer
1.000 kr.
2013
2014
2015
2016
2017
Døgnplejebiler, ÆHF*
1.000
20.000
12.000
0
0
RFID chipning på Odense Centralbibliotek*
4.000
0
0
0
0
Bus til omsorgstandpleje
2.000
2.000
0
0
0
Infostandere 12 klinikker
600
600
0
0
0
2.000
2.000
2.000
2.000
2.000
9.600
24.600
14.000
2.000
2.000
Leasingramme til IT-udstyr mv.
I alt
Budgetforslag 2014
60
Udvalgenes budgettal
Økonomiudvalget
1.000 kr.
(i 2014 priser)
Regnskab
2012
Budget
2013
Budget
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Drift
Fællesadministration
177.744
198.232
179.551
179.149
182.462
182.032
Fællesudgifter
420.401
473.756
404.166
451.313
440.101
425.369
Byråd og Valg
10.142
15.040
14.056
14.056
14.056
14.056
670.101
674.495
694.636
708.433
722.284
722.284
32.448
30.698
30.682
30.682
30.682
30.682
496
6.228
-8.830
-6.031
-3.269
-3.964
0
96.351
292.291
131.567
131.568
233.947
1.311.332
1.494.800
1.642.552
1.545.280
1.589.323
1.604.406
637
0
0
0
0
0
Fællesudgifter
55.467
100.635
189.802
81.357
36.308
25.889
Byråd og Valg
0
0
0
0
0
0
Sundhedsområdet
0
0
0
0
0
0
Odense Brandvæsen
1.531
902
5.499
3.798
1.798
1.798
Generelt BMF
1.629
0
0
0
0
0
10.627
12.356
929
15.929
17.616
156.900
69.891
113.893
196.230
101.084
55.722
184.587
Sundhedsområdet
Odense Brandvæsen
Generelt BMF
Generelle puljer Odense Kommune
Drift i alt
Anlæg
Generelle puljer Odense Kommune
Anlæg i alt
1.000 kr.
(i 2014 priser)
Regnskab
2012
Budget
2013
Budget
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Drift
25.353
21.788
-237
-4.135
-4.508
-7.267
Kommission, råd og nævn
-161
-182
-180
-180
-180
-180
Kantine
353
0
0
0
0
0
-1.816
-347
255
255
255
255
EU-projekter
Budgetforslag 2014
61
I alt
23.729
21.259
-163
-4.060
-4.434
-7.192
31.180
41.542
37.090
37.090
38.138
38.138
Byfornyelse
5.077
5.116
5.123
5.123
5.123
5.123
Støttet byggeri
8.076
7.306
9.799
9.799
9.799
9.799
Jordforsyning
-1.143
-2.105
-2.080
-2.080
-2.080
-2.080
36.134
32.363
34.531
34.531
34.760
34.979
Udlejningsbygninger
-63.849
-56.382
-54.607
-55.328
-55.328
-55.328
Teknisk Service
123.901
283.358
279.187
274.529
262.415
257.648
139.376
311.198
309.043
303.664
292.872
288.279
Øvrige Kulturaktiviteter incl. Administration
58.484
54.998
52.883
52.726
53.392
62.540
Kulturmaskinen
13.873
13.952
13.356
13.356
13.390
13.390
Symfoniorkester
32.932
33.158
32.898
32.898
32.980
32.980
Odense Bys Museer
24.186
24.963
24.947
24.947
25.015
25.015
Odense Centralbibliotek
74.992
75.816
73.286
73.286
73.469
73.469
204.467
202.887
197.370
197.213
198.246
207.394
Administration
45.018
45.886
39.981
39.946
38.091
38.091
Vej og trafikområdet
97.897
52.680
126.892
145.955
126.892
126.892
138.236
148.060
144.679
146.492
146.289
146.289
48.896
47.971
49.553
49.589
49.589
49.589
9.671
14.208
14.216
14.216
14.216
14.216
Miljøforanstaltninger
26.001
23.121
23.455
23.455
23.455
23.455
Vintertjeneste
29.997
25.196
24.959
24.959
24.959
24.959
I alt
395.716
357.122
423.735
444.612
423.491
423.491
Drift i alt
763.288
892.466
929.985
941.429
910.130
911.972
50.635
215.057
201.741
271.942
168.864
-189
1.011
4.911
0
0
0
0
181.358
229.875
276.260
172.028
58.928
35.828
Plan og Byg
Administration
Administrationsbygninger
I alt
Kultur
I alt
Natur Miljø og Trafik
Kollektiv trafik
Grønne områder og Kirkegårde
Vandløb og Naturbeskyttelse
Anlæg
Plan og Byg
Kultur
Natur, Miljø og Trafik
Budgetforslag 2014
62
233.004
449.843
478.001
443.970
227.792
35.639
Plan og Byg
-120
26.395
4.262
15.562
15.562
15.562
Balanceforskydninger i alt
-120
26.395
4.262
15.562
15.562
15.562
Plan og Byg
19.624
16.403
19.606
19.606
19.606
19.606
Renter i alt
19.624
16.403
19.606
19.606
19.606
19.606
Plan og Byg
19.740
24.434
22.106
22.106
22.106
22.106
Afdrag i alt
19.740
24.434
22.106
22.106
22.106
22.106
Anlægs i alt
Balanceforskydninger
Renter
Afdrag
1.000 kr.
(i 2014 priser)
Regnskab
2012
Budget
2013
Budget
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Drift
Sundhedssekretariatet
2.800
3.198
3.208
3.208
3.208
3.208
Velfærdsteknologi og digitalisering
9.286
3.459
9.008
9.008
9.008
9.008
Elever på socialog sundhedsområdet
30.136
35.694
39.275
40.724
36.357
36.357
Øvrigt*
47.530
63.286
43.562
43.240
43.240
43.240
38.041
41.671
40.784
40.784
40.784
40.784
Øvrigt**
8.108
31.947
-12.625
-6.298
13.071
30.145
Virksom transformation
6.362
6.641
4.609
4.609
4.609
4.609
338.869
306.237
305.386
305.386
305.386
305.386
93.659
121.863
124.841
124.841
124.841
124.841
81.001
80.094
80.094
80.094
80.094
121.190
93.605
66.740
65.723
65.723
65.723
129.414
122.478
121.404
121.375
121.343
121.343
41.422
44.541
45.301
45.301
44.461
44.461
Virksom Viden
Virksom Indsigt
Daglig økonomi, HR, Økonomisk Styring
og analyse
Virksom Dialog
Hjemmepleje - ydelsesdel
Hjælpemidler
Individuelle ordninger ( §94, §95 og §96,
plejevederlag mv.)
Øvrigt***
Virksom Træning
Psykiatriområdet
Hjemmeplejen - rammen
Budgetforslag 2014
63
Sygeplejen
77.017
67.751
67.676
67.676
67.676
67.676
Midlertidige pladser
42.161
35.896
36.228
36.228
36.228
36.228
Træningsområdet
81.845
74.397
74.426
74.803
74.802
74.802
Senhjerneskadeområdet
43.859
41.032
41.225
41.617
41.617
41.617
Vederlagsfri fysioterapi
30.811
30.815
30.946
30.946
30.946
30.946
Køb og salg af pladser
33.182
33.987
33.844
33.844
33.844
33.844
Statsrefusion
-2.446
-3.880
-3.899
-3.899
-3.899
-3.899
9.101
12.078
12.242
12.242
12.242
12.242
Handicapområdet
214.840
215.370
220.374
221.410
221.442
221.442
Plejeboligområdet
506.670
481.123
480.875
480.875
480.021
480.021
Køb og salg af pladser
189.358
181.703
178.618
177.565
177.565
177.565
Statsrefusion
-28.099
-21.477
-22.066
-22.066
-22.066
-22.066
Individuelle ordninger*****
94.463
6.841
6.707
6.707
6.707
6.707
Øvrigt******
41.465
36.254
36.749
36.749
36.749
36.749
2.201.044
2.147.511
2.065.532
2.072.692
2.085.999
2.103.073
52.484
3.755
Øvrigt****
Virksom Støtte
Drift i alt
Anlæg
Anlæg i alt
Note:
*Herunder bl.a. ekstraindsats på demensområdet, faglig støtte og udvikling, frivillighedsområdet, kompetenceudvikling, organisatorisk støtte, administration og øvrig drift.
**Herunder centralisering af it, telefoni og forbrugsafgifter samt endnu ikke udmøntede rammer i forbindelse med den justerede
rammeudmelding pr. 15. maj 2013 mv.
***Herunder bl.a. forebyggende hjemmebesøg, nødkald, omsorgstandpleje, hjerneskaderådgivning og rådgivning på det specialiserede område, SBH kørsel og administration.
****Herunder pensionistservice, biler og administration.
*****Fra 2013 er Individueller ordninger – herunder §§94 og 95, plejevederlag samt BPA- og kontaktpersonordning for døvblinde
flyttet til Virksom Dialog. Tilbage er ledsagerordningen.
******Herunder bl.a. sengedage og administration.
1.000 kr.
(i 2014 priser)
Regnskab
2012
Budget
2013
Budget
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Drift
Driftsområder med overførselsadgang:
Administrationen
Borgerserviceydelser*
Budgetforslag 2014
308.591
315.577
304.467
306.478
306.389
304.499
10.460
11.081
11.140
11.140
11.140
11.140
64
Sociale indsatser
105.003
107.022
104.236
104.112
104.112
104.112
28.573
28.999
28.042
28.042
28.042
28.042
2.749
2.449
2.445
2.445
2.445
2.445
455.376
465.129
450.330
452.217
452.128
450.238
Løntilskud til fleksjob
126.906
134.973
149.871
130.933
132.549
134.721
Kontanthjælp
621.920
601.025
585.537
592.931
591.644
590.953
Ledighedsydelse
70.991
64.713
69.273
68.518
67.177
64.529
Integration
11.326
14.245
16.105
28.957
28.855
28.786
939.125
939.592
896.832
962.589
965.670
978.977
1.457
2.056
2.051
2.059
2.065
2.048
Særlig uddannelsesydelse
0
21.957
15.778
0
0
0
Ressourceforløb
0
13.471
21.639
74.951
88.668
96.271
83.135
100.859
112.268
107.267
107.267
107.267
Sygedagpenge
289.567
287.521
266.101
294.716
296.499
299.205
Boligstøtte
196.337
200.544
207.208
234.262
234.200
233.980
0
0
73.109
0
0
0
3.775
25.376
28.903
45.568
45.539
45.480
20.842
23.555
21.483
21.331
21.310
21.282
3.600
3.601
3.564
3.494
3.474
3.468
681.778
624.786
566.289
507.924
481.581
481.581
60.567
60.584
64.090
64.090
64.090
64.090
3.111.328
3.118.859
3.100.102
3.139.590
3.130.588
3.152.638
Administration (servicerammen)
-1.513
2.277
0
0
0
0
Sociale indsatser (servicerammen)
6.708
6.496
0
0
0
0
-13.444
103.650
0
0
0
0
Arbejdsmarkedsindsatser
Beskæftigelsesplan Vollsmose
I alt med overførselsadgang
Driftsområder uden overførselsadgang:
Områder indenfor budgetgarantien:
Førtidspension
EGU
Øvrige overførsler:
Arbejdsmarkedsydelse
Seniorjob
Øvrige kontante ydelser
Områder omfattet af beskæftigelsestilskuddet:
Dagpenge til forsikrede ledige og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige
Kommunale fleksjob lukkede gruppe:
Kommunale fleksjob lukkede gruppe
I alt uden overførselsadgang
Opfølgning på projekter med ekstern finansiering:
Arbejdsmarkedsindsatser (udenfor servicerammen)
Budgetforslag 2014
65
I alt projekter med ekstern finansiering
Drift i alt
-8.248
112.424
0
0
0
0
3.558.455
3.696.412
3.550.432
3.591.806
3.582.715
3.602.876
5.440
4.201
2.658
658
278
0
Anlæg
Anlæg i alt
1.000 kr.
(i 2014 priser)
Regnskab
2012
Budget
2013
Budget
2014
Budget
2015
Budget
2016
Budget
2017
Drift
Staben
17.122
16.622
17.266
17.647
17.647
17.647
4.193
-5.480
-153.716
-163.288
-168.042
-179.347
21.315
11.142
-136.450
-145.641
-150.395
-161.700
943.048
890.455
775.677
779.865
781.725
781.725
Særlig undervisning
141.329
143.331
135.398
135.398
135.398
135.398
Skolefritidsordning
96.494
83.049
106.972
106.972
106.972
106.972
152.243
107.442
214.724
215.124
215.124
215.124
UUO
14.721
15.904
13.693
13.694
13.694
13.694
CSV
29.803
27.106
30.204
30.204
30.204
30.204
I alt
1.377.638
1.267.287
1.276.668
1.281.257
1.283.117
1.283.117
Dagpleje
182.566
160.994
161.331
161.331
161.331
161.331
Daginstitutioner
480.671
463.937
455.443
453.403
453.501
453.629
Fælles udgifter
183.242
210.699
225.287
216.087
199.607
199.480
846.479
835.630
842.061
830.821
814.439
814.440
119.160
111.438
111.842
111.136
110.172
110.173
Klubber
17.133
7.034
6.765
6.710
6.658
6.658
Ungdomsskoler
76.110
76.642
77.976
77.976
77.976
77.976
34.203
22.120
22.925
22.925
22.925
22.925
246.606
217.234
219.508
218.747
217.731
217.732
Driftsvirksomhed
Tværgående projekter/rammer
I alt
Skoler
Almindelig undervisning 0. - 10. klassetrin
Tværgående tilskud, puljer og projekter
Dagpleje og daginstitutioner
I alt
Fritidsafdelingen
Folkeoplysning m.v.
Idrætsparken
I alt
Budgetforslag 2014
66
Børn og Familie
529.487
498.340
497.615
496.969
495.830
495.830
1.126
1.028
-27.706
-26.712
-25.718
-25.718
Center for Indsatser til Børn og Unge
21.264
22.833
22.271
22.214
22.113
22.113
Børn og Familie Ledelsessekretariatet
12.085
11.663
11.643
11.643
11.643
11.643
Center for Sundhed
76.901
72.114
73.219
73.113
72.926
72.926
105.000
98.768
97.748
97.599
97.338
97.338
745.863
704.746
674.790
674.826
674.132
674.132
3.237.901
3.036.039
2.876.577
2.860.010
2.839.024
2.827.721
758
0
0
0
0
0
16
0
0
0
0
0
Fritidsafdelingen
3.543
3.323
2.138
2.138
2.138
2.138
Børn og Familie
2.936
1.396
0
0
0
0
Anlæg i alt
7.253
4.719
2.138
2.138
2.138
2.138
Center for Børn- og Ungerådgivning
Fælles Børn og Familie
Center for Inklusion
I alt
Driftsudgifter i alt
Anlæg
Skoler
Dagpleje og daginstitutioner
Budgetforslag 2014
67
Øvrige finansielle nøgletal
Byrådet vedtog retningslinjer for den finansielle strategi på byrådsmødet den 21.
april 2004, og der er af efterfølgende foretaget justeringer. Senest den 12. september
2012 blev den finansielle strategi justeret
og tiltrådt af byrådet.
Borgmesterforvaltningen giver samlet status på den finansielle strategi 2 gange årligt: i foråret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og i efteråret i forbindelse med
budgetprocessen.
Odense Kommunes finansielle strategi
omfatter 4 fokusområder:
1. Økonomisk handlefrihed (nøgletal
fra resultatopgørelsen)
2. Likviditet
3. Gældspleje
4. Leasing
Budgetforslag 2014
Fokusområdet økonomisk handlefrihed er
præsenteret under et tidligere afsnit ”Den
finansielle strategi”. De øvrige fokusområder er hver især beskrevet nedenfor.
Overordnede forventninger likviditet og gældspleje 2013
Det lave renteniveau har medvirket til at
mindske renteudgifterne på Odense Kommunes variabelt forrentede lån. Det forventes
dog fortsat, at de danske renter i løbet af efteråret genoptager en gradvist opadgående
trend. Afhængigt af timing og hurtighed af
rentestigningerne kan afkastet af Odense
Kommunes overskudslikviditet komme lidt
under pres.
På tidspunktet for udarbejdelse af budgetforslaget for 2014 er det forventningen, at Odense Kommunes nettorenter for 2013 samlet set
vil blive realiseret lidt under eller på niveau
med det korrigerede budget for 2013.
68
Likviditet
Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende
likviditetsstyring af de likvide midler opdeles
likviditeten i hhv. ”Driftslikviditet” og ”Overskudslikviditet”. Driftslikviditet omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, mens
overskudslikviditet omfatter deponerede mid-
ler og den del af kassebeholdningen, som ikke
aktuelt er placereret på daglige bankkonti.
Sammenhæng
mellem
kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og
placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller kapitalplejedepot fremgår af nedenstående diagram.
Samlet likviditet juli 2013
mio. kr
2.500
2.000
I alt
1.306
1.500
1.000
Kapitalpleje - dep.
982
971
324
-647
-500
Kapitalpleje - kassebeh.
Bankkonti
982
500
0
I alt
1.306
Deponering
Kassebeh. ultimo
(min.100 mio. kr.)
-1.000
Regnskab
Pengeinstitut
Driftslikviditet
Der styres løbende efter, at den daglige driftslikviditet gennemsnitligt udgør 0 kr. målt
over året. I takt med, at der evt. måtte mangle
likviditet på daglige bankkonti, foretages omveksling fra kommunens kapitalplejedepoter
til daglige bankkonti. Såfremt der i kortere
perioder vurderes at være overskydende likviditet på daglige konti i banken, foretages
der evt. aftaleindskud i pengeinstitutter. Der
er store månedlige udsving i kommunens
driftslikviditet på op til+/- 1 mia. kr. En gen-
Budgetforslag 2014
nemsnitlig driftslikviditet på 0 kr. opnås ved
indestående på bankkonti på 0-200 mio. kr.
primo måneden og træk på kreditfacilitet på
500-700 mio. kr. ultimo måneden.
Overskudslikviditet/kapitalpleje
Odense Kommunes overskudslikviditet udgør
pr. 31. juli 2013 ca. 1,9 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter hos 4 kapitalforvaltere. Den overordnede placering af likviditeten
fremgår af nedenstående tabel:
69
2012
Mio.
Overskudslikviditet ultimo
31.07.2013
Andel
kr.
Mio.
Andel
kr.
Finansiel
strategi
Kapitalplejedepoter:
Danske stats- og realkredit obl.
1.529
79 %
1.548
79 %
Investeringsforeninger:
min. 75 %
max. 25 %
Aktier
220
11 %
226
12 %
max. 15 %
Virksomheds- og statsobl.
192
10 %
178
9%
max. 15 % *
1.941
100 %
1.952
100 %
Samlet overskudslikviditet
* Fra 10 % op til max. 15 % afhængig af rating
Afkast af kapitalplejedepoter har pr. 31. juli
2013 ÅTD givet et afkast på 1,39 %, hvilket
vurderes som tilfredsstillende.
Såfremt de danske renter i løbet af efteråret
2013 genoptager en gradvist opadgående
trend, vil det medføre, at kursværdien af
kommunens obligationsbeholdning falder,
hvilket dermed kan sætte afkast af kommunens overskudslikviditet under pres.
For året 2013 som helhed er det forventningen, at der realiseres et afkast, der ligger lidt
under eller på niveau med forventningen i det
korrigerede budget om et afkast for hele 2013
på 3,0 %.
Gældspleje
Odense Kommunes skattefinansierede lån
udgør ca. 1 mia. kr., hvoraf hovedparten (ca.
95 %) er optaget i Kommunekredit og er omfattet af løbende gældspleje.
Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr. 31. juli 2013 inkl.
tilhørende renteswapaftaler er vist i diagrammet nedenfor:
Fordeling af skattefinansieret gæld
DKK
variabel;
26%
DKK fast;
74%
Budgetforslag 2014
70
Nye lån optages som udgangspunkt altid med
variabel rente. Som led i kommunens gældspleje foretages der løbende vurdering af,
hvorvidt der skal ske justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. I
forbindelse med afdækning af renterisikoen
på låneporteføljen anvendes simple renteswap-aftaler. En renteswap er en aftale om på
bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast
rente og modtage (betale) variabel rente i
samme valuta. En renteswap benyttes derfor
til at omlægge finansiering fra variabel til fast
rente eller fra fast til variabel rente. Renteafdækning via renteswap-aftaler med fast rente
er lavere end på tilsvarende lån med fast rente.
Leasing i 2013 (1.000 kr.)
Den gennemsnitlige rente af låneporteføljen
udgør med baggrund i de aktuelle rentesatser
pr. 30. juni 2013 ca. 2,41 %. For hele året
2013 forventes renter af skattefinansieret
gæld at balancere med det korrigerede budget
for 2013, hvori der er en forventning om et
niveau på ca. 2,50 %.
Leasing
Aktuel status og forbrug på de bevilgede
rammer i 2013 fremgår af tabellen nedenfor.
Ved udgangen af 1. halvår 2013 har der kun
været foretaget anskaffelser under den generelle ramme til mindre anskaffelser.
Ramme
Forbrug
Uforbrugt
RFID chipning på Odense Centralbibliotek
4.000
0
4.000
Døgnplejebiler, ÆHF
1.000
0
1.000
Bus til omsorgstandpleje
2.000
0
2.000
Infostandere 12 klinikker
600
0
600
2.000
316
1.684
9.600
316
9.284
Leasingramme til IT-udstyr mv.
I alt
Budgetforslag 2014
71
Bilag
Takster
De viste takster for 2013 er foreløbige takster.
Der kan forekomme takstændringer, hvis
byrådets vedtagelse af budget 2013 medfører
ændringer i budgetteringsforudsætningerne.
Økonomiudvalget
Takster vedr. brandvæsenet:
Noter:
Odense Brandvæsen tager sig betalt for at løse opgaver bl.a. indenfor miljøuheld, sikkerhedsvagter og kursusvirksomhed. Alle takster beregnes ud fra princippet om dækning af faktiske omkostninger, med udgangspunkt i
brandvæsnets samlede budget.
Takst
Hyrevognsnævn
Ansøgning om førerkort
Ansøgning om taxatilladelse
Udstedelse af tilladelse
Udstedelse af førerkort
Påtegning af toldattest
Betaling pr.
Brugertakst
2014
-kroner-
Stk.
225
230
Stk.
450
460
Stk.
1.479
1.512
Stk.
109
111
Stk.
154
157
Fremstillingspris
+ 26
Fremstillingspris
+ 39
Fremstillingspris +
26
Fremstillingspris +
40
Trafikbog
Stk.
Bevillingsnummerplade
Brugertakst
2013
-kroner-
Stk.
Noter:
Taksterne for 2013 er opgjort i november 2011-priser.
Jf. Bekendtgørelse om taxikørsel mv. nr. 405 af 8/5 2012 § 40, stk. 2 kan taksterne reguleres en gang
årligt pr. 1. januar.
Reguleringen foretages på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks
(januar 2000 = 100) for november året forud. Beløbene afrundes til hele kroner.
Budgetforslag 2014
72
Byggesagsgebyrer
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
1. Simple konstruktioner
Garager, carporten, udhuse and andre småbygninger:
Nedrivninger
Sag
0
1.500
Under 50 m2
Sag
1.500
1.500
Over 50 m2
Sag
2.500
2.500
Dispensation
Sag
1.500
1.500
Afslag
Sag
1.500
0
Minimumsgebyr og nedrivninger
Sag
1.500
1.500
Til- og ombygninger pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr)
m2
40
40
Bolig
5.000
5.000
Dispensation
Sag
1.500
0
Afslag
Sag
1.500
0
Sag
2.000
2.000
Avls- og driftbygninger (dog mindst minimumsgebyr)
m2
10
10
Væksthuse (dog mindst minimumsgebyr)
m2
5
5
2. Enfamiliehuse
Fritliggende og sammenbyggede (række- kæde- og
dobbelthuse):
Nye boliger
3. Industri- og lager samt jordbrugserhvervets
avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet
Øvrige ny- og tilbygninger
-
Op til 4.000 m2 og max højde på 8 m
m2
30
30
-
Op til 4.000 m2 og højde over 8 m
m2
0
40
-
Større end 4.000 m2
m2
10
10
Dispensation
Sag
1.500
1.500
Afslag
Sag
1.500
0
4. Andre faste konstruktioner
Budgetforslag 2014
73
Vindmøller og fritstående master
Sag
5.000
5.000
Fritstående skilte, skiltepyloner, panelantenner
mm.
Sag
3.000
3.000
Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) op til 50 m2
m2
0
1.500
Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) op til 50-200
m2
m2
0
3.000
Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) over 200 m2
m2
0
5.000
Facade- og udhængsskilte
Sag
1.500
1.500
Dispensation pr. sag
Sag
1.500
1.500
Afslag
Sag
1.500
0
Sag
2.000
2.000
5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri
Til- og ombygninger
-
Op til 4.000 m2 (dog mindst minimumsgebyr)
m2
40
40
-
Større end 4.000 m2
m2
10
10
Ombygninger 1)
m2
0
10
Dispensation
Sag
1.500
1.500
Afslag
Sag
1.500
0
Noter:
1)
Ved væsentlig anvendelsesændring beregnes gebyr som tilbygningstakst
Brugertakst
Ejendomsoplysninger og BBR-meddelelser
Betaling pr.
2013
samt vurderings- og ejendomsattester
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Ejendomsoplysninger
Stk.
400
400
BBR-ejermeddelelser
Stk.
70
70
Afgift- og pølsevogne
% af udgående
0,0614
0,0614
Udlejning Administrationsgebyr for: 1)
-
Boliger uden beboerrepræsentation
Årligt
2.800
2.800
-
Boliger med beboerrepræsentation
Årligt
2.900
2.900
-
Almene (gebyr som ikke er fastsat af Nævnet)
Årligt
2.650
2.650
Huslejenævn – sagsbehandlingsgebyr 2)
Sag
139
139
Beboerklagenævn 2)
Sag
139
139
Budgetforslag 2014
74
Noter:
1) Forbehold for Huslejenævnets godkendelse. Juli/august
2) Taksten kendes først omkring september, men der forventes en stigning på 2-3
Udtegning af kort
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Professionelle brugere:
A1 – første
Kort
350
350
A1 – efterfølgende
Kort
175
175
A0 – første
Kort
700
700
A0 – efterfølgende
Kort
350
350
Specielle kort eller leverancer efter medgået tid
time
500
500
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Udstillingsbygningen, Filosofgangen
Betaling pr.
Store sal
14-dages periode
9.450
9.500
Høje sal
14-periode
3.360
3.400
Lille sal
14-dages periode
3.150
3.200
Designsal
14-dages periode
7.350
7.500
Grafiksal
14-dages periode
2.625
2.500
Hele huset
14-dages periode
21.000
21.000
Noter:
I januar, skolernes sommerferie og december reduceres lejen til 50 %
Vollsmose Kulturhus
Betaling pr.
Store sal
de første 3 timer
Store sal
Store sal
efterfølgende periode
Dagspris (Op til 10
timer)
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
1.980
1.980
550
550
0
5.000
Lille sal
time
330
385
Foyer
time
385
385
Møde-/aktivitetslokale
time
50
75
Noter:
Ved leje af flere lokaler samtidig ydes 20 % rabat på den samlede pris
Budgetforslag 2014
75
Kulturmaskinen
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Mødelokaler
Ikke-kommerciel anvendelse:
Små mødelokaler
time
50
50
Stort mødelokale
time
100
100
Små mødelokaler
3 time
800
800
Små mødelokaler
300
300
Stort mødelokale
3 time
800
800
Stort mødelokale
300
300
arrangement
500
500
time
200
200
arrangement
1.000
1.000
time
200
200
arrangement
2.500
2.500
Kommercielle formål:
Salen
Offentlige arrangementer:
Hverdage – i Kulturmaskinens normale åbningstid
Hverdag – uden for Kulturmaskinens normale
åbningstid
Fredag og lørdag (indenfor tidsrummet 16-03)
Fredag og lørdag – ekstra timer
Ikke offentlige arrangementer:
Alle ugens dage
Magasinet
Lav takst
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
5 timer
3.000
3.000
time
500
500
5 timer
6.000
6.000
Høj takst – ekstra timer
time
1.000
1.000
Søn- og helligdagstillæg
arrangement
1.500
1.500
Lav takst – ekstra timer
Høj takst
Noter:
Arrangementer til lav takst er arrangementer, såsom koncerter, foredrag og foreningsarrangementer, hvortil der er
offentlig adgang for publikum.
Arrangementer til høj takst er ”lukkede” arrangementer som f.eks. personalefester, forening/
klubfester, firmaarrangementer, kurser, konferencer, receptioner, generalforsamlinger, foredrag
m.m. hvortil der ikke er offentlig adgang.
Budgetforslag 2014
76
Rosenbækhuset
Leje
Leje ifm. Weekend
Leje (fredag-søndag)
Leje (mandag-søndag)
Leje
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
dag
2.200
2.400
1 ½ dag
2.900
3.200
weekend
3.900
4.300
uge
11.500
12.600
måned
32.000
35.200
Noter:
Sammen med lejen opkræves et depositum på 1.000 kr., som tilbagebetales helt eller delvist.
Brugertakst
Odense Symfoniorkester
Betaling pr.
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Symfonikoncerter
Løssalg
130-275
140-285
Kirkekoncerter:
Løssalg
125-175
125-185
Kammerkoncerter
Løssalg
125
130
Familiekoncerter
Løssalg
50-100
50-100
Den Jyske Opera
Løssalg
270-405
275-425
Rabatordning: Ved køb af 4 koncerter eller derover gives 50 kr. i rabat pr. billet på samtlige koncerter.
Rabatsamarbejde: Der er indgået aftale med Odense Teater om rabat på tværs, således at Teatrets Stjernekunder
ligeledes opnår 50 kr. i rabat på samtlige koncerter.
Grupperabat (min. 10 personer)
25 %
25 %
Studierabat (unge u/26 år + studerende)
50 %
50 %
Noter:
Odense Symfoniorkester har med virkning fra sæsonen 2013-2014 ændret sit rabatsystem med det formål at skabe
større gennemsigtighed og fleksibilitet.
Odense Bys Museer
H.C. Andersen Museet:
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
person
75
95
Børnekulturhuset Fyrtøjet
-
Indenfor skolernes ferie
person
95
95
-
Udenfor skolernes ferie
person
80
80
Fri entre for børn under 3 år og voksne over 69 år
Den Fynske Landsby:
-
Indenfor sæson
person
85
85
-
Udenfor sæson
person
60
60
Budgetforslag 2014
77
Carl Nielsen Museet
Gratis
Gratis
Bymuseet Møntergården
person
50
50
Fyns Kunstmuseum
person
55
60
Carl Nielsens Barndomshjem
person
30
30
Mediemuseet
person
40
40
Adgang til hele Brandts (Mediemuseet, Kunsthal
og Fotom)
person
80
80
Noter:
Taksterne er for en voksenbillet. Lovændring pr. 1/1 2006 giver børn gratis adgang til museer.
Brugertakst
Odense Centralbibliotek
Betaling pr.
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Gebyr for overskredet lånetid
-
1-7 dage efter afleveringsdatoen
voksen
20
20
-
barn
10
10
-
voksen
120
120
-
barn
55
55
-
Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen
voksen
230
230
-
Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen
barn
120
120
Nyt lånerkort
voksen
20
20
Nyt lånerkort
barn
10
10
voksen
3
3
barn
3
3
Påmindelsesservice
-
Påmindelsesservice - stykpris
Natur, Miljø og Trafik
Renholdelse for torvehandlere 1)
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
m2
165
176
Blå zone
time
8
8
Rød zone
time
12
12
Blå zone*
måned
800
800
Rød zone*
måned
1.200
1.200
P-kort/beboer*
2 år
300
300
P-kort/gæster*
2 år
300
300
Parkeringsafgifter: 2)
Budgetforslag 2014
78
P-kort/bymidte*
1 år
300
300
måned
1.200
1.200
Cykelparkering*
½ år
280
280
Cykelparkering*
1 år
450
450
måned
150
150
Kontant, voksne
tur
10
10
Kontant, børn
tur
5
5
Udeserveringsarealer
m2
134
0
cm
9,80
10,50
kWh
2,00
2,30
engangs
2.500
2.500
døgn
120
120
påbegyndt mp
10
10
3)
3)
Erhvervskort*
Stige Færge:
Færgekort
Havnearealer:2)
Takster for fastliggere:
Der betales efter afstand mellem fortøjningspæle
El afregnes efter målere
Indskud
Takster for gæstesejlere:
Længde 0-10 m
Derefter
Kirkegårdstakster
Noter:
Takster er dels inkl. og dels excl. moms afhængig af parkeringsstedet.
Taksterne reguleres efter aftale med Sejl- og Motorbådsklubben Frem
3) Priser ifølge takstregulativ
1)
2)
* Ydelser, der sælges i BorgerServiceCenter
Budgetforslag 2014
79
Takst
Madlevering hjemmeboende:
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Hovedret
dag
43,00
**) 48,00
Forret eller dessert
dag
14,00
14,00
Madpakke
dag
23,00
25,00
Madlevering – beboere i plejeboliger
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Beboere med pakkeløsning, døgnkost
måned
3.314,00
**) 3.314,00
Beboere med fleksibel middagsmad, døgnkost
måned
3.314,00
**) 3.314,00
Delpakke
måned
2.025,00
**) 2.155,00
Morgenmad
dag
12,50
**) 12,50
Middagsmad inkl. forret/dessert
dag
63,00
**) 63,00
Aftensmad
dag
33,00
**) 33,00
Hovedret inkl. mellemmåltider
dag
45,00
**) 49,00
Plejeboliger:
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Vask og leje af linned
måned
316,00
205,00
Vask beklædning
måned
141,00
144,00
Vask linned
måned
141,00
144,00
Træning
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Delvis betaling for kørsel til Demens
gang
42,00
*) 43,00
Delvis betaling til kørsel til træning efter serviceloven
gang
42,00
*) 43,00
Aflastning på Lysningen og Sanderum:
Aflastning
Handicapområdet:
Betaling pr.
pr. dag
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner114,00
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner116,00
Brugertakst
2014
-kroner-
Engsvinget
Husleje – største bolig
Budgetforslag 2014
pr. mdr.
3.088
3.088
80
Husleje – mellemste boliger
pr. mdr.
2.281
2.311
Husleje – mindste boliger
pr. mdr.
1.773
1.796
rengøring fællesareal
pr. mdr.
125
125
rengøring hele lejligheden
pr. mdr.
100
100
rengøring, delvis lejlighed
pr. mdr.
60
60
vask/ tørretumbling
pr. gang
15
15
tjenesteydelse vask / hvis beboeren selv kan
pr. gang
15
15
Vask
pr. gang
15
15
Tørretumbling
pr. gang
15
15
pr. mdr.
150
150
Kost
pr. mdr.
3.314
**) 3.314
Vask
pr. gang
15
15
Tørretumbling
pr. gang
15
15
Bjørnemosen:
Sedenhuse:
Tornhuset:
vask/rengøring
Munkehatten:
Senhjerneskadeområdet:
Bo- og rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven
Psykiatriområdet:
Betaling pr.
måned
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
3.915
Brugertakst
2013
-kroner-
***) 3.925
Brugertakst
2014
-kroner-
Tornbjerggård – rengøring
måned
61,29
62
Tornbjerggård – vask
måned
35,14
35
Rehabiliteringshuset – husleje
Døgn
107,6
109
Rehabiliteringshuset - vask/rengøring
Døgn
4
4
Rømersvej – Husleje
måned
4.253
4.308
Rømersvej - vask/rengøring
måned
91
56
Roesskovsvej – vask
måned
10
10
Roesskovsvej – rengøring
måned
45
35
Fangelvej – vask
måned
22
16
Fangelvej – rengøring
måned
23
25
Budgetforslag 2014
81
Bakketoppen - vask/rengøring
måned
103
50
Bakketoppen – husleje
måned
2.855
Brugertakst
2013
-kroner-
2.892
Brugertakst
2014
-kroner-
år
470
****) 470
Max.
1.745
****) 1745
Psykiatriområdet:
Betaling pr.
Omsorgstandpleje
Specialtandpleje
Noter:
*) I forbindelse med projektet Ny Kørsel kan der ske ændringer i forhold til brugertaksten.
**) Betalingen for kost er det maksimale beløb for kost, der et er fastlagt i
bekendtgørelse nr. 343 af 26/03 2013. (Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig
og praktisk hjælp m.v. efter serviceloven §§79, 83 og 84).
Beløbet for 2014 vil senere på året blive reguleret efter lov om satsreguleringsprocent.
***)Huslejen beregnes af By- og Kulturforvaltningen (Almenboligloven). Der gives nedslag i huslejen, fordi beboerne ikke kan få boligydelse.
Beregning af huslejen for det kommende år sker først i september.
****) For omsorgstandpleje og specialtandpleje er der jf. bekendtgørelse nr. 179 fastsat til en maksimal egenbetaling. Disse er i 2013 på henholdsvis 470 kr. og 1.745. Senere på året vil de nye maksimale egenbetaling erfor 2014
bliver meldt.
Takst
St. Dannesbo § 110
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Kost
døgn
89
90
Kost*
døgn
54
54
Logi
døgn
76
77
Logi*
døgn
46
46
Vask
døgn
11
11
Vask*
døgn
7
7
Kost, logi og vask
døgn
176
178
Kost, logi og vask*
døgn
106
107
døgn
19
18
Gradueret betaling for kost:
Morgenmad
Budgetforslag 2014
82
Morgenmad*
døgn
12
10
Frokost
døgn
35
36
Frokost*
døgn
21
22
Aftensmad
døgn
35
36
Aftensmad*
døgn
21
22
* Taksten er nedsat, idet personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp samt personer på kontanthjælp,
der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på kost,
logi og vask.
Herberget § 110
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Kost
døgn
-
-
Kost*
døgn
-
-
Logi
døgn
74
75
Logi*
døgn
44
45
Vask
døgn
8
8
Vask*
døgn
5
5
Logi og vask
døgn
82
83
Logi og vask*
døgn
49
50
der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på logi
og vask.
Krisecenter Odense § 109
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Kost
døgn
103
104
Kost*
døgn
82
83
Logi
døgn
-
-
Logi*
døgn
-
-
Vask
døgn
6
6
Vask*
døgn
5
5
Kost og vask
døgn
109
110
Kost og vask*
døgn
87
88
der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 20 pct. rabat på kost
og vask.
Budgetforslag 2014
83
Brugertakst
Brugertakst
2013
2014
-kroner-kroner* Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens § 107 har et minimumsrådighedsbeløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende.
Bramstrupkollegiet § 107
Betaling pr.
Brugertakst
Brugertakst
2013
2014
-kroner-kroner* Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens § 107 har et minimumsrådighedsbeløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende.
Dog er minimumsrådighedsbeløbet for borgerne på Kollegiet Nyborgvej forhøjet, da borgerne selv skal afholde
udgiften til kost.
Kollegiet Nyborgvej § 107
Betaling pr.
Pensionistservice:
Betaling pr.
Lugning af bede modul á 25 m2
Modul pr. sæson
245
245
Græsslåning modul á 150 m2
Modul pr. sæson
366
366
Hækklipning modul á 35 lbm
Modul pr. sæson
244
244
Snerydning modul á 35 lbm
Modul pr. sæson
609
609
Hovedrengøring max 2 værelser
Pr. gang
608
608
Hovedrengøring 1-rums bolig
Pr. gang
304
304
Hovedrengøring ekstra værelse
Pr. gang
91
91
Borgerservice:
Adresseforespørgsel/Bopælsattest
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Brugertakst
2013
-kroner-
Forespørgsel
Brugertakst
2014
-kroner52
75
Takst
Skolefritidsordninger
Morgenmodul
Eftermiddagsmodul
1 ferieuge
Budgetforslag 2014
Betaling pr.
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Uge
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
352
358
1.625
1.650
386
392
84
Tillægstakster:
½ time
1 time
Tidlig skolestart
Overnatning på folkeskole
Pasning
Dagpleje
Vuggestue
Børnehave
Frokostordning
Jernalderlandsbyen
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Pr. måned (juli
betalingsfri)
176
179
352
358
1.608
1.535
25
25
Pr. nat
Betaling pr.
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Pr. måned (juli
betalingsfri)
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
2.247
2.511
2.726
2.610
1.608
1.535
559
568
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Entre:
Børn (6-14 år)
Pr. gang
10
10
Voksne
Pr. gang
30
30
Børn (6-14 år)
Pr. gang
20
20
Voksne
Pr. gang
50
50
Pr. døgn
Pr. døgn
120
120
Afrejsedagen
Pr. døgn
85
85
I åbningstiden
Pr. gang
500
500
Udenfor åbningstiden
Pr. gang
700
700
Værkstedsdage, pris pr. elev
Pr. døgn
85
85
Jernaldermarked:
Lejrskoler pr. elev:
Rundvisning (24 deltagere):
Odense Musikskole
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Instrumentalundervisning:
Elevbetaling 1 fag
Budgetforslag 2014
Pr. måned
540
550
85
Elevbetaling flere fag
Pr. måned
405
410
1 søskende 1 fag
Pr. måned
405
410
1 søskende flere fag
Pr. måned
405
410
2 søskende 1 fag
Pr. måned
270
270
Pr. måned
405
410
3 søskende 1 fag
Pr. måned
135
130
Pr. måned
405
410
4 søskende 1 fag
Pr. måned
0
0
Pr. måned
405
410
Elementær musik
Pr. måned
260
270
Lørdagsskole
Pr. halvår
585
550
Kor/hørelære/sammenspil
Pr. måned
120
130
Holdundervisning:
Noter:
Bemærk at taksterne for 2012 blev reduceret jf. beslutning i byrådet den 25/4.
Med virkning fra sæson 2012/13 er betalingsperioden for instrumental- og holdundervisning forøget med én måned til i alt hhv. 11 og 9 betalingsmåneder.
Betaling for deltagelse i instrumentalundervisning sker 11 gange årl. (august – juni incl.). Betaling for deltagelse i
holdundervisning sker 9 gange årl. (september – maj incl.). Deltagelse i kor/hørelære/sammenspil er gratis, såfremt der betales for instrumentalundervisning.
For både instrumental- og holdundervisning er fastsat et administrationsgebyr på 100 kr., som betales sammen
med 1. rate.
Alle takster er gældende fra 1/8 2013.
Odense Idrætspark
Betaling pr.
Brugertakst
2013
-kroner-
Brugertakst
2014
-kroner-
Badebilletter, voksen
Pr. gang
34
36
Badebilletter, børn
Pr. gang
17
18
Badebilletter, pensionister
Pr. gang
(17)
25
Voksne, kort 12 gange
12 gange
340
360
Børn, kort 12 gange
12 gange
170
180
Pensionister, kort 12 gange
12 gange
(170)
250
Budgetforslag 2014
86
30 gange
700
740
30 gange
350
370
30 gange
(350)
510
Voksne, årskort
Pr. år
2.600
2.700
Børn, årskort
Pr. år
1.300
1.350
Pensionister, årskort
Pr. år
(1.300)
1.875
Badebilletter, voksne
Pr. gang
54
56
Badebilletter, børn
Pr. gang
27
28
Badebilletter, pensionister
Pr. gang
(28)
40
12 gange
540
560
12 gange
270
280
12 gange
(270)
400
30 gange
1.100
1.150
30 gange
550
575
30 gange
(550)
820
Voksne, årskort
Pr. år
3.700
3.800
Børn, årskort
Pr. år
1.850
1.900
Pr. år
(1.850)
2.700
Noter:
Taksten for børn er gældende for børn under 14 år.
Øvrige takster og afgifter vedr. svømmehallerne fastsættes med udgangspunkt i en budgetteret timekostpris. Ved
indgåelse af aftaler om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren.
Brugertakst
Brugertakst
Odense Idrætspark - Idrætsanlæg
Betaling pr.
2013
2014
-kroner-kronerIsstadion:
Voksne
Pr. gang
34
36
Børn
Pr. gang
17
18
Pensionister
Pr. gang
(17)
25
12 gange
340
360
12 gange
170
180
Budgetforslag 2014
87
12 gange
(170)
250
30 gange
700
740
30 gange
350
370
30 gange
(350)
510
Voksne, årskort
Pr. år
2.600
2.700
Børn, årskort
Pr. år
1.300
1.350
Pr. år
(1.300)
1.875
Noter:
Taksten for børn er gældende for børn under 14 år.
Odense Byråd har vedtaget vilkår, takster og afgifter for benyttelse af Odense Isstadion og Odense Stadion. Ved
indgåelse af aftaler om særlige arrangementer, herunder udlejning til skoler og institutioner udenfor kommunen
samt firmaer og andre grupper, fastsættes betalingen efter forhandling mellem Odense Idrætspark og arrangøren.
Budgetforslag 2014
88
Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering)
Økonomiudvalget
Anlæg
2014
2015
2016
2017
1.000 kr. 2014 priser
1.2 Fællesudgifter
*
Fra gade til by
*
Strategisk udviklingspulje
*
Odense Letbane
*
Anlægstilskud Odense Zoo
*
Forstadspuljen
*
Campus Odense Development
1.2 Fællesudgifter i alt
48.752
57.031
14.082
0
5.000
5.000
5.000
5.000
111.000
0
0
5.663
5.950
5.950
5.950
5.950
15.000
9.276
9.276
9.276
2.100
2.100
0
0
187.802
79.357
34.308
25.889
4.683
3.798
1.798
1.798
816
0
0
0
5.499
3.798
1.798
1.798
2.929
3.000
3.000
0
0
1.929
1.929
0
0
0
14.687
156.900
0
13.000
0
0
2.929
17.929
19.616
156.900
196.230
101.084
55.722
184.587
1.5 Odense Brandvæsen
*
Køretøjer
Radiokommunikationsudstyr
1.5 Odense Brandvæsen i alt
1.7 Generelle Puljer Odense Kommune
Innovation
Implementering af Ny virkelighed Ny
velfærd
Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan
Vækstpulje
1.7 Generelle Puljer Odense kommune i alt
Samlet
Anlæg
2014
2015
2016
2017
1.000 kr. 2014 priser
2.2 Plan og Byg
*
Byggesagsarkiv
*
Kommuneplaner
*
Bygningsfornyelse af enkeltejendomme
Budgetforslag 2014
1.931
0
0
0
500
500
500
500
4.067
4.067
4.067
4.067
89
*
Friarealforbedringer
*
Områdefornyelse
Boligjord
540
540
540
540
1.620
1.620
1.620
1.620
0
6.000
6.017
19.167
*
Færdiggørelsesarbejder (byggemodning)
3.407
654
654
654
*
Areal- og bygningserhvervelse
3.000
0
0
4.254
*
Salgsindtægter ubestemte formål
-4.991
-4.991
-4.991
-4.991
*
Seden Nord Byggemodning
-375
0
0
0
*
Skt. Klemens Byggemodning
3.400
0
0
0
*
Salgsindtægter boligformål
-28.750
-28.750
-34.250
-42.954
*
Bellinge Byggemodning
3.000
0
0
0
*
Salgsindtægter erhvervsformål
-5.000
-10.000
-10.000
-15.000
*
Erhvervsområde SØ - markedsføring
731
731
731
731
*
Salgsindtægter Odense Havn
-5.404
-5.404
0
0
*
Markedsføring
503
503
503
503
*
Renovering af udlejningsejendomme
3.080
3.080
3.080
3.080
*
Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme
-19.751
-19.751
-19.751
-19.751
*
Skimmelsvampsanering
914
0
0
0
*
Nedrivninger
996
996
996
996
*
Legepladser
4.277
4.277
4.277
4.277
*
Styrkelse af anvendelsen af IT i folkeskolen
10.000
0
0
0
*
Etablering af Ungemiljøer
8.000
0
0
0
*
Spurvelundsskolen
1.200
0
0
0
*
Ombygning/renovering SFO
1.564
1.564
1.564
1.564
*
Cykel- og Atletikarena
20.700
0
0
0
*
Tenniscenter Marienlyst
28.500
0
0
0
2.000
23.369
23.368
0
35.650
191.300
75.300
0
5.850
0
0
0
Pasningsgaranti Spurvelund rådighedsbeløb
550
17.000
0
0
*
Botilbud særforanstaltninger
500
0
0
0
*
Botilbud psykiatriområdet
400
0
0
0
Byens Ø - pulje
*
Etablering af Musik og teaterhus
*
Pasningsgaranti Spurvelund frigivet
Budgetforslag 2014
90
*
Nøglebokse
529
0
0
0
*
Nøglebokse rådighedsbeløb
2.800
0
0
0
*
Velfærdsteknologi
5.000
0
0
0
*
Botilbud særforanstaltninger
19.000
0
0
0
*
Boligtilbud på psykiatriområdet
9.665
0
0
0
*
Lokaleoptimering - bygningsmæssige
ændringer
3.000
0
0
0
*
Vedligeholdelse kommunale bygninger
1.792
6.319
6.319
6.319
*
Energibesparende foranstaltninger
2.902
2.902
2.902
2.902
*
Opretningsarbejder
1.500
4.973
4.973
4.973
*
Skolernes genopretning
12.599
12.513
12.513
12.513
*
Bygningsvedligehold på kvalitetsfondsområdet
Bygningsmæssige særønsker på kvalitetsområdet
14.368
0
0
0
1.856
1.856
1.856
1.856
47.243
55.524
86.076
11.990
204.863
271.392
168.864
-190
Ramme infrastruktur/Munkebjergvej
98.600
74.500
0
0
Stibro over jernbane
31.850
11.900
0
0
Øvrige projekter i kvarterplanen
15.300
16.700
5.500
1.000
Trafik- og mobilitetsplanen
41.000
11.500
10.000
9.000
8.786
8.786
8.786
8.786
848
848
848
848
15.425
12.853
12.853
12.853
2.321
2.321
2.321
2.321
54.200
0
0
0
2.550
0
0
0
18.539
13.100
100
0
321
20.000
17.500
0
1.021
1.021
1.021
1.021
-2.572
0
0
0
2.4 Natur, Miljø og Trafik i alt
288.189
173.529
58.929
35.829
Samlet
493.052
444.921
227.793
35.639
*
Energy Lean
2.2 Plan og Byg - i alt
2.4 Natur, Miljø og Trafik
*
Vejreguleringer
*
Byudstyr
*
Trafiksikkerhedsplan
*
Bløde trafikanter i bymidten
*
Kanalforbindelsen
*
Implementering kvarterplan By/havn
*
Stibro over jernbanen – 1. etape
*
Reparation af Rismarksbroen
*
Indsatser (Skovrejsning og alléer)
*
Klimatilpasninger
Budgetforslag 2014
91
Har ingen anlægsbevillinger
Anlæg
2014
2015
2016
2017
1.000 kr. 2014-priser
*
IT forretningsudvikling
658
658
278
0
Samlet
658
658
278
0
Anlæg
2014
2015
2016
2017
1.000 kr. 2014-priser
*
2: 1 ordningen
Total
Budgetforslag 2014
2.138
2.138
2.138
2.138
2.138
2.138
2.138
2.138
92
Bidrag fra folkeoplysningsudvalget
Arbejdsgruppen har holdt møde og foreslår,
at følgende anlægsønsker prioriteres ved udarbejdelse af budget 2014:
·
Fastholdelse af Forstadspuljen i sin
nuværende form. Puljen er en god
platform til at understøtte foreningernes inddragelse i arbejdet med selvbærende lokalsamfund og Ny Virkelighed – Ny Velfærd.
·
Forøgelse af 2:1 rammen med
2.000.000 kr. pr. år. Puljen giver foreningerne mulighed for at sikre deres
faciliteter, både for så vidt angår renovering,
udbygning
m.v.
Rammen til 2:1 tilskud har de seneste
år udgjort ca. 2.200.000 kr. Der er
ansøgninger for ca. 7.000.000 kr. i
2013, og ansøgningerne er fordelt på
35 foreninger. I 2012 var der ansøgninger for 4.100.000 kr. fordelt på 21
foreninger. 15 foreninger fik i 2012
helt eller delvist tilskud til de ansøgte
projekter.
Puljen understøtter mange projekter,
hvor foreninger med egne midler og
eget arbejde er medvirkende til at forbedre og udvikle foreningslokaler for
forholdsvis få kommunale midler.
Samtidig er mange projekter med til
at give arbejde hos lokale håndværkere. Værdien af det kommunale tilskud
er typisk på mellem 1/3 og 2/3 af den
samlede udgift til det enkelte projekt.
·
Budgetforslag 2014
Herudover henstiller arbejdsgruppen
igen i år at der fortsat arbejdes på en
afklaring af de fremtidige fysiske forhold for motorsporten i Odense.
Koordinationsudvalget
Odense Idrætspark
i
·
Nyt og forbedret indgangsparti til Isstadion: 2,5 mio. kr.
·
Modernisering af svømmehallerne generelt: 40 mio.kr. i 2014, 55 mio.kr. i
2015 og 25 mio.kr i 2016.
93
Borgerinddragelse
Læsevejledning
For hvert input er der angivet hvordan det er fremsendt:
 P betyder postkort
 Velfærdsdagen: inputtet er opstået i en gruppedrøftelse på velfærdsdagen den 24. juni
 Navn: input er fremsendt med navngiven ansender
 DinIde: inputtet er indsendt digitalt uden navngiven afsender
Alle input er gengivet i sin fulde længde. Der er foretaget en opdeling af input efter tema. De input, der berører flere temaer, er de gengivet i sin samlede form.
1. Flere skal have et job
Vækst, iværksætteri og netværk
”Flere i arbejde gennem netværk: Opret et netværkshus – ledige rum=brug lokalområdet/ netværksrum/hus. Hus der skal være åbne hele tiden. Opret et netværk med fokus på, hvordan skaber jeg mit eget
job*Flere netværksgrupper i kommunalt regi: Fx mødes på jobcentret en gang om måneden. Speed networking. Det sociale mellem de ledige er vigtigt. Det skal være lystbetonet når vi skal have folk i job. Hvad
kan motivere den enkelte? Der er for meget stivhed i systemet, og man er for meget end brik, der flyttes
rundt end et individ. Mere personligt – en personlig kontaktperson, så man ikke
bliver skiftet rundt hver tredje måned. Jobcentret skal vide, hvordan humanister mv.
Velfærdsdagen
passer ind i private virksomheder – kontakt mellem de private virksomheder og de
ledige”.
”Brug nogle af de store tomme bygninger til iværksætter huse uden for meget
bureaukrati. Der skal være mulighed for iværksættere at sætte sig sammen og udvikle deres ideer med kontor og internet faciliteter evt. i tæt samarbejde med vores
væksthus nede ved havnen.”
"Nedlæg Odense Jobcenter og opret et mere aktivt center, som har flere medarbejdere med merkantile uddannelser - eller erfaring fra erhvervslivet - og mindre
djøf.”
”P: Dating mellem studerende og virksomheder – fagligt målrettet”
Jack Køhler
Jack Køhler
Velfærdsdagen
”Hvordan skaber vi flere jobs. Det handler ikke om at dele de job der er, men at skabe nye.-ved … Oldenfar???- Miljø så virksomheder har lyst til at etablere sig i Odense- Flere studiejobs.- Samarbejde med privat
erhvervsliv.- Kreative skøre og skæve idéer blandt de ledige i Odense. Giv rum til at de udvikler sig.- Det
vækster i trekantsområdet og i Horsens – kan vi hente inspiration?- Hvad er Odenses særlige styrke?- Vi
skal lære at gribe idéer i en tidlig alder.- At skabe og gøre som en kultur.- Iværksættertilgangen skal fremmes fra skoletiden.- Vi har længe haft et internationalt miljø med én skole med engelsk fra 1. klasse.- Vi skal
tale Odense op.- Allerede fra folkeskolen- Brug for håndværk- Erhvervspraktik- Giv børnene mod på at
blive selvstændige- Offentlige job er ok, men aktiver ledige til at søge privat.- Har Odense Kommune noget
med at koble ledige og virksomheder? – mere af af det!- Stor gruppe ledige borgere der skal få lysten til at
Budgetforslag 2014
94
arbejde- Beløn firmaer for CSR- Folkeskolerne kan være mere udadvendte med virksomhedsbesøg- Der kan
samarbejdes om praktik, der kan føre til job.- Odense universitet skal være en integreret del af byen. Så alle
kan komme der. Og tilsvarende på de andre læreranstaltninger.- Opfordre virksomheder til at være mere
aktive i forhold til skolerne.- OUH kan åbne mere op for studerende og deres projekter, som kunne føre til
jobs.- Vi skal have en mere åben kultur i Odense.- Fællesskab giver synergi.- Vi kunne lave Innovations-Lab
i tommebygninger og lokaler, hvor alle kunne komme og udveksle idéer.- Mikrolån til lokale iværksættere.Der kunne laves en gruppe, der arbejder videre med hvordan vi får åbenhed og mere dialog. Deltagere
kunne være virksomheder, Universitetet, OUH, skoler, borgere med idéer.- Ingen politikkere til at styre det.
Men på Odense.dk at man kunne oprette grupper og komme med sin idé og derfra spørge hvem der vil
være med til mere.- Kommunen kan skabe rammerne for dialog mellem alle parter.- Hvad er vores styrker
i Odense?- Hvad er vores kendetegn?- Hvad er vores kultur?- F.eks. har vi en international lufthavn- Vi har
en god geografisk beliggenhed.- Samarbejde- Vi kan – Vi skal – vi er gode- Fortæl de gode historier om
Odense til alle.- Vi skal være åbne og samarbejde mellem flere firmaer der laver samme produkter.- Fynske
ambassadører kan tage ud i landet og fortælle de gode historier om hvorfor det er godt at placere virksomheden i Odense. Og evt. til resten af verden.- Virksomheder har det attraktivt i Odense.- Mange gode historier.- Vi kan hjælpe de kreative i gang- Vi kan få mere ud af vores universitet. De studerende skal lave
jobs.- Mulighed for en positiv synergi mellem OUH og universitetet. ”
”Lad lediges idéer få rum – og lad det tælle*Nedsæt tænketank, der kan fokusere på at få de ledige
kompetencer i spil: Virksomheder byder ind med seriøse opgaver, man som ledig kan give sparring på og
få lov til at løse – Og så skal det tælle! *Udred den enkelte i forhold til hvilke kompetencer man har – kan
man skabe en kultur, hvor man lod den ledige overtage opgaverne i en periode – og
lad det tælle! *Ledige skal uddannes/ efteruddannes til fx at bygge eget nabolag op –
Velfærdsdagen
lokalområde ”
”Flere i arbejde gennem netværk:*Opret et netværkshus – ledige rum=brug lokalområdet/netværksrum/hus. Hus der skal være åbne hele tiden. *Opret et netværk med fokus på, hvordan skaber
jeg mit eget job*Flere netværksgrupper i kommunalt regi: Fx mødes på jobcentret en gang om måneden.
Speed networkning. Det sociale mellem de ledige er vigtigt.*Det skal være lystbetonet når vi skal have folk i
job. Hvad kan motivere den enkelte*Der er for meget stivhed i systemet, og man er for meget end brik, der
flyttes rundt end et individ. Mere personligt – en personlig kontaktperson, så man
ikke bliver skiftet rundt hver tredje måned. *Jobcentret skal vide, hvordan humaniVelfærdsdagen
ster mv passer ind i private virksomheder – kontakt mellem de private virksomheder og de ledige”
”Kommunen understøtter bevægelsen mod en fælles klyngekultur, hvor f.eks. mindre private virksomheder indgår i netværk, der deler lærlinge. Jobcenteret har en rolle ifm. at ledige skal bidrage med at understøtte netværk, koordination og administration, der mindsker den administrative byrde + økonomiske
risici for den enkelte mester. Netværks/ klyngekulturen skal bl.a. bidrage med, at det bliver lettere og mindre omkostningstungt for den enkelte mester. Formålet er, at øge antallet af rigtige lærepladser, styrke
kvalitet/ motivation i læringsperiode, samt mening og arbejdsglæde for unge lærlinge, - nedbringe ungdomsledighed. Samtidig kan konkrete opgaver ifm. at understøtte/facilitere klyngekultur skabe mere meningsfulde og rigtige arbejdsopgaver for ledige”
Velfærdsdagen
”Hvorfor ser Odense (hele Danmark) ikke på gruppen af arbejdsløse som en ressource? Det er en stor
gruppe fuld af muskler: erfaring, uddannelse, ideer, håndelag, netværk, energi med meget mere. I stedet
for at overlade gruppen til et jobcenter og til nogle kurser, som for nogen, er helt uden relevans og spild af
tid (og penge) - så se dog på dem som en attraktiv gruppe. Der ligger jo GULD lige til at samle op.
Budgetforslag 2014
95
Hvis man prøver at kategorisere gruppen - se på deres skills, erfaringer, erhvervsområde m.m. og inddeler
dem i nogle grupper som man udfordrer: Udarbejd /opfind et projekt..... en opgave som kommunen gerne
vil have etableret og projekteret, men som der absolut ikke er råd til (så der vil ikke være tale om at konkurrere med virksomheder).
Når projektplanen er klar, kan gruppen måske selv gennemføre projektet - eller nedsætte en ny gruppe som
kan. Måske bliver der arbejdspladser på den måde - i første omgang med dagpenge som ydelse. Senere
måske som selvstændige i projektet som måske kan give overskud - eller projektet kan købes af en investor
som ansætter gruppen på normale vilkår.
Se på udlandet. Er der ikke nogen tiltag som vi ikke har i Odense, men som kunne
være attraktive? Det kunne også være etablering af butik i nogle af de mange ledige
Marianne Kirkeby
lokaler i byen - hvor konceptet senere kan sælges. Det kunne være et lille servicecenter, hvor man finder en skomager, en cykel mekaniker, en skrædder, en urmager, itværksted - m.m. Det kunne være etablering af et "børne center" - hvor alt er i børnehøjde. Eller det kunne
blive et organ, hvor fagskoler, gymnasier m.m. kan købe ad hoc opgaver, som f.eks. konsulenter der kontakter virksomheder (udnytter netværk) og skaffer elevpladser, praktikpladser m.m. Eller en Mentor ordning. Udvikling Fyn tilbyder i forvejen nogle af disse ting selvom der også findes private udbydere - så er
det da bedre at bruge ledige i stedet for at UF ansætter dyre akademikere som kommunerne er med til at
aflønne. "Organet" kunne i stedet placeres under UF.
Man kunne måske udvikle et projekt, hvor det er muligt at indtænke ydelser som opfylder nogle behov på
plejehjemmene eller i de ældres hjem. Kunne være de endda ville betale et mindre beløb for ydelserne - sådan er flere små rengøringsfirmaer jo startet.
For yngre arbejdsløse kunne man tidsbestemme hvor længe man måtte være med i sådan en gruppe (man
skal selvfølgelig stadig være jobsøgende) - mere for at det ikke bliver attraktivt bare at blive i gruppen.
Hvis man sammensætter en gruppe med forskellige kompetencer og aldre, vil det også tælle godt på cv'et
hos yngre som endnu ikke har erhvervserfaring. Og der vil være mulighed for seniorjobs i grupperne. Jeg
tænker tit på, hvad vi kunne udrette sammen - brug os dog!!
”Inddrag de frivillige organisationer, eksempelvis idrætten og de kirkelige/frikirkelige organisationer
ikke mindst, som på mange måder er klædt på til omsorg og det relationelle.
F.eks. kunne man oprette en kontaktgruppe bestående af kontaktpersoner inden for
disse organisationer, som kunne kontaktes enten af kommunen eller på opfordring
DinIde
fra denne af den arbejdssøgende.”
Samarbejde på tværs af målgrupper
”Seniorjobbere som mentorer for unge ledige og understøtte dem i at komme ind
på arbejdsmarkedet socialt, relationsarbejde etc. Formål mening og arbejdsglæde
for seniorjobbere og virkning for unge ledige”.
Velfærdsdagen
”P: Brug f.eks. førtidspensionisters ressourcer (musik, viden, common sense, etik, og moral etc.)
Undervis børnene i dannelse – deres forældre gør det ikke! Der er IKKE plads til 36.000 i byggebranchen –
det er en ommer”
”P: Støttende samtaler og indsatser”
Budgetforslag 2014
96
”Fleksjobbere i skolers/ældreplejes madordning- Fleksjobbere kan lave mad som børnene vil spise- Fungere f.eks. på Arden Skole- De kan arbejde de få timer om dagen der er brug for- Solid
arbejdskraft- Meningsfuldt arbejde- Sund mad til børnene- Børnene kan betale for
Velfærdsdagen
maden og løn til fleksjobbere kunne regnes med i pris.”
Oplevelser med systemet
”Kommunen skal give tilskud til private små nystartede virksomheder som ansætter ledige, ellers har
de jo ikke råd til at ansætte nogen.
Jeg har været ledig mange gange og flere gange været ved at miste mine dagpenge, det endte det også med
at jeg gjorde.
I 2000 flyttede jeg fra min mand og blev alene mor i Odense, jeg fandt arbejde i en børnehave, som vikar,
var ansat on/off i 6 år, og havde altid timer nok til at bevare mine dagpenge, men i mine ledige perioder,
blev jeg kastet rundt på ubrugelige kurser, møder uden indhold, og hver gang jeg selv kom med en ide til
kurser/ udd. kunne det ikke lade sig gøre. Jobcenteret var bestemt ikke til nogen hjælp. De ledige tider var
psykisk hårde ved mig, og meget nedværdigende.
Der skete mange ting i mit privatliv, som gjorde at i 2006 gik jeg psykisk ned med angst og depression, og
blev derfor sygemeldt og i samråd med min psykolog fandt vi ud af at jeg havde tilsidesat mig selv i mange
år, for at opvarte andre, både privat, og på jobbet i børnehaven (var sos-hjælper fra 1991-1998)
For at komme ud af de job, med pleje og omsorg, ville jeg prøve at opfylde en gammel drøm, om at blive
frisør, så jeg startede på grundforløbet på OTS, og afsluttede med et gennemsnit på 10,5, og skulle så finde
en læreplads, og med fine papirer fra skolen, flot portfolie, højt humør, smart i tøjet og selvfølgelig håret
sat, gik jeg i gang med at søge læreplads, men uden held. Efter 400 personligt afleverede ansøgninger gav
jeg op. Alt den tid jeg brugte på grundforløb, og at søge læreplads, gjorde at jeg mistede mine dagpenge og
endte på kontant hjælp. Det er det mest nedværdigende jeg nogen sinde har oplevet. Det gjorde at min
angst vendte tilbage og jeg måtte sygemeldes igen.
Jeg har været ledig så mange gange i de sidste 12-13 år og været på rigtig mange kurser om jobsøgning,
det ene mere ubrugeligt end det andet, og de har ikke givet mig noget job..
Nu har jeg fået arbejde, men det har jeg kun fordi at min kæreste har startet sit eget firma, og ansat mig.
Problemet er at han i et nystartet firma, dårligt har råd til min løn, og nu er det mig der sidder med regnskaberne, så jeg ved hvor dyrt det er at starte noget op fra bunden, med reklame og markedsføring, husleje
og mange andre omkostninger.
Derfor syntes jeg at kommunen skal droppe alle de dyre ubrugelige kurser og i stedet give tilskud til nye
virksomheder som vælger at ansætter ledige. Jeg syntes min kæreste skal have en belønning for at ansætte
mig, sådan at han har råd til at blive ved med at have mig ansat, så jeg ikke ender
som kastebold i systemet, en gang til, for det tror jeg ikke jeg kan holde til. Jeg håber
Ann Flasnes
at I kan bruge min historie i jeres projekt om bedre velfærd.”
”P: Jeg kunne ønske at jobcentret havde større fokus på individuelle ønsker og behov. Jeg mener at den
motivation der følger med styrker borgerens jobchancer. Øget information fra en ”all-round” sagsbehandler omkring muligheder. At man kan få hurtigt hjælp til at komme videre fra f.eks. sygedagpenge og på
Budgetforslag 2014
97
dagpenge og ikke skal vente flere uger på at kommunen er klar. Udvide åbningstiderne for hurtigt og let
rådgivning”
”P: Sagsbehandlere hvor folk er, dem der har brug for dem.”
”P: En ting jobcentret mangler er:
o Kontaktmægling: der kunne laves messer for at skabe kontakter og for at de jobsøgende
får afprøvet om de har det der skal til for at skabe kontakt.
o Der kunne godt være mere fleksibilitet i de forskellige afdelinger, så man kan hurtigere få
den hjælp man har brug for og ikke skal vente mange uger for at få en tid som de har valgt.
o Noget bedre guides, hvis der er tale om unge uden uddannelse, i stedet for at tvinge dem i
uddannelse. Der er mange uddannelser at vælge imellem. De unge vil guides ikke tvinges.”
”P: Bedre kommunikation mellem virksomheder og erhvervsskolen. Sagsbehandlere skal tage udgangspunkt i den enkelte. Netværksgrupper. Sikre adgang for alle.”
”P: Udvide mentorordninger. Staten skal skabe arbejdspladser. Afbureaukratisering. Mere tillid mindre
kontrol”
”P: Opkvalificering, coaching. KBH: panorama vindue akademikere, Vise sig – folk gå ind, ”hvad søger
de?”
”P: behold samme sagsbehandling ang. Husleje – el. De sociale viseværter kender deres rettigheder
Samme sagsbehandling som i Holbæk Kommune. Borgerservice er ikke bygget op, så det er trygt, folk kan
høre hvad man taler om. Fast sagsbehandlere der holder sagen.”
”P: I forhold til sygedagpenge: Lad sagsbehandlerne selv bestemme, hvad og hvem de vil bruge deres tid
på, så folk ikke skan indkaldes og bruge dyr tid, hvis der reelt ikke er noget at snakke om, f.eks. få dage før
en undersøgelse eller med meget klar diagnoser, f.eks. brækket en finger. Brug tiden på dem der har brug
for det.”
Beskæftigelsesindsatsen og økonomiske prioriteringer
”P: Afskaffe dagpenge/kontanthjælp”
”P: Bedre arbejdsvilkår”
”P: Afskaf dagpenge. Afskaf kontanthjælp. Byg flere fabrikker. ”
”P: Skaf flere i arbejde, ved at sløjfe alle tilskudsordninger (jobtilskud)”
”P: Man høre ikke på de behov man har, de skal bare sendes videre. Samarbejd med studievalg Fyn til
person som skal have hjælp til uddannelse, ikke kun ungdomsuddannelse, men også til videregående. Kompetenceudvikling”
Budgetforslag 2014
98
P: ”Byg til vækst”  flere af den slags projekter!!!  andre projekter”
”P: Tving ikke folk i aktivering – f.eks. fra det firma de er blevet fyret fra.”
”P: Udlodde et beløb ”bonus”, hvis man finder job/medarbejder”
”P: Investere i byggeri og velfærd så flere kan få jobs”
”P: Mere information om kommunens job. Mere fleksibelt. Flere praktikanter i kommunen. ”
”P: Staten overtager bankerne og de rigeste virksomheder. Borgernes penge tilbage til borgerne. ”
”P: Det kan ikke betale sig at tage et lavlønnet job.(i forhold til dagpenge) ”
”P: Der bliver brugt alt for mange penge til ingenting. Der er mange ting, der skal gåes efter i sømmene.
Det er skrækkeligt med arbejdsløshed. Dem der har arbejde – har rigeligt at se til.”
”P: Plads til alle løfter i flok. Husk de svageste, og husk at alle kan bidrage på deres premisser. Strukturændring i samfundet, så færre penge bliver i toppen.”
”P: Mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Sociale aftaler med virksomheder. Løntilskud”
”P: Større indsats indenfor ledighed. Flere i arbejde  desto flere indtægter. Fremme fokus på de
partier der ønsker mere velfærd.”
”P: Flere studiejobs. Større tilskud til psykologbehandling (Indenfor den offentlige sygesikring)”
”P: Solidarisk ægte kærlighed over for alle og alt, ikke være bange for at arbejde og dovenskab skal
nedbrydes.”
”P: Skab arbejdsplads i stedet for at bruge penge på forskellige pakker, f.eks. akutpakke osv. Det nytter
ikke.”
”P: I stedet for at fyre off. folk, kan man spare, ved ikke at holde f.eks. bestyrelsesmøde på Hotel Plaza”
Opgaver for ledige
”P: Dan et kommunalt selskab med håndværkere og havemænd etc. til småjobs – småreparationer og
lign. Lønniveau som generelt, evt. i samarbejde med konkurrenternes virksomheder udenfor de områder
det drejer sig om. Folk i arbejde har ikke tid til pasning af hus og have. Skal man bruge et sted for at få alt
lavet er det attraktivt. "
Budgetforslag 2014
99
”Flere skal have et job" - citat fra folder.Desværre vil der nok altid være en vis restgruppe, der ikke kan
få et almindeligt lønjob, men denne restgruppe har også ret og pligt til at bidrage til samfundet. Mette Frederiksen taler om "Nyttejob".
Jeg foreslår derfor, at man kombinerer nogle problemer - restgruppen og vores ellers så dejlige, men beskidte by. Projektet må ikke koste penge, derfor skal alle, der skal arbejde med dette "REN BY PROJEKT" f.
eks arbejde 6 timer hver dag i 4 dage om ugen.
Start med at lade 4-5 unge arbejdsløse akademikere udarbejde en plan for, hvordan arbejdet kan organiseres. Jeg forestiller mig noget i retning af Ren BY grupper på 5-6 personer, der hver får ansvaret for en del
af byen. Desuden skal der opsættes langt flere affaldsbeholdere i byen.
For at motivere de unge kan dagen evt. starte på med morgenmad. Hver gruppe skal have en leder – her
tænker jeg på en arbejdsløs voksen - f. eks. håndværker, gartner eller pædagog. Vi
har en dejlig by, men vil vi tiltrække turister, vil en ren by være et stort plus”
Kirsten Astrup
”Der er masser af arbejde i det offentlige der ikke bliver lavet pga. besparelser. Der er mange arbejdsløse der koster kommunen penge.
Hvorfor ikke oprette flere stillinger i det offentlige for de penge? Og samtidig få mere velfærd for pengene
til gavn for alle.
Frem for at samfundet går fuldstændigt agurk, tror jeg der er mange velhavende der
gerne vil betale mere i skat. 5 % yderligere ville velhavende da godt kunne undvære. ”
Din idé
"Der er mange rige og mange arbejdsløse i Odense. En omfordeling styret af kommunen ville være en
fair løsning. Kommunen oprettede korps af arbejdsløse, der gik sammen og dannede tilbud til borgerne ud
fra deres egne ideer og kompetencer. (De tomme huse kunne godt bruges). Det kunne være sig: havearbejde, børnepasningen, ældreomsorg, vikararbejde og meget meget mere.
Pointen var at man styrkede arbejdsløse fællesfaglige identitet, kompetence og selvbestemmelse og formentlig gav bedre mulighed for et godt netværk. Samtidig med at det
Elise Nielsen
var blåstemplet af kommunen til gavn for alle.”
”Odense Kommune er pænt fremme i skoene m.h.t. at tage miljøvenligt hånd om vores affald. Med den
omdelte folder "Affaldshåndbogen 2013" har man givet borgerne en fin håndsrækning til at få sorteret
affaldet. Det har inspireret os til i vores kælder at have sække og kasser til sorteringen. På genbrugsstationen kan jeg herefter sørge for, at vores affald kommer i de relevante containere. Men når jeg er oppe for at
aflevere affaldet, har jeg iagttaget, hvor lemfældigt, der sorteres, især i containeren til "småt brandbart",
men generelt er der et problem. Det er jo svært at afgøre, om der er tale om dovenskab, ond vilje eller uvidenhed. Men der er helt klart et behov for en eller anden indsats for at løse problemet. Uvidenhed om sorterings- kriterier er jeg desuden stødt på i private sammenhænge, hvor jeg tilfældigt har overværet, at fx.
øldåser bliver smidt i dagrenovationen. Gjort opmærksom på "fejlen" har reaktionen været, at det var man
ikke klar over. - Jeg vil foreslå, at der etableres nogle nyttejob, hvor fx. 3 personer ansættes til i en periode
på fx. ½ år at iagttage og vejlede brugere af genbrugsstationerne i korrekt sortering, og som samtidig får
til opgave at komme med idéer til forbedringer i forhold til hele affaldsprocessen fra sorteringen i hjemmet og til den kommunale afhentning eller modtagelse af affaldet. Skal der fx. flere containere ud i nærområderne eller i hjemmene? Skal brugeroplysningen intensiveres via lokalfjernsynet. Hver øldåse/ batteri
m.m., der ryger ud i naturen har jo langtrækkende negativ indvirkning på vores miljø. Der er penge i affald - både dem der tjenes ved genbrug, og dem der spares ved etrenere miljø, og så ser jeg også gode mulighder for etableringen af nogle nyttejobs for nogle kreative personer med analytiske
evner, der kan kreere idéer til, hvordan kommunens affaldssortering kan blive endnu
Erling Astrup
bedre, end den er i dag. ”
Budgetforslag 2014
100
”P: Odenses nye planer om letbaner osv. – Vi skal have danskerne til at arbejde og ikke folk fra udlandet
til at tage jobsene! Der skal være gode muligheder for uddannelse til de voksne på dagpengesystemet”
”P: De nye ting der skal laves i Odense. Dem som der skal være med til at lave det skal være fra Danmark eller Odense. Der skal ikke komme nogen fra udlandet. Så dem der søger arbejde skal kunne tjene
penge.”
”P: Anskaf flere parkeringsvagter – betaler sig selv”
Velfærdsdagen
”Uddannede ledige i arbejde fremfor velfærdsteknologi (robotstøvsugere)- Ved Per Brochstedt fra ældreråddet- Robotstøvsugere – kan de overhovedet suge? Tænk har lavet en test og dumpet dem. Kun én ud
af 14 kan suge overfladisk på tæpper.- De kan kun flytte skidt og ikke komme i hjørner.- Der er risiko for
gener med husstøvmidder.- Kunne ledige gøre rent?- Uddanne de ledige til at gøre rent hos svage borgere.Nyttejob hos de ældre kunne være et aktiveringstilbud- Bruge de penge der er på aktivering til at gøre
rent.- Det kunne også være som et tilbud. Et tilbud til ledige som en bonus og et plus på CV’et at man har
gjort nytte.- Tilbud er at foretrække fremfor tvang.- Det kunne også være nogen der ikke kan sprog så
godt, men er dygtig til at gøre rent. Så kunne de gøre rent og få sprogtræning samtidig.- Husk ren straffeattest- Husk på tavshedspligt også hvis det bliver frivilligt.- Skriv under på tavshedspligt- Inspiration fra
besøgs-ven-model.- Kursus i hvordan man gør rent kunne udbydes via FOF, AOF eller andre.- Eller kursus
via oplæring ved at følge en f.eks. rengøringshjælp, der er der i dag.- Kombination mellem rengøring og
socialkontakt er god.- Det skal gøres på en måde så vi ikke tager job for dem, der er der nu.- Hjælp kan
købes af dem der har råd og frivilligt til dem der ikke har.- Det kan være til ledige kontanthjælpsmodtagere
enten via tvang eller via CV-motivation rengøring eller socialkontakt.- Man får gevinst af at komme ud og
være deltagende.- Alle kan gøre rent, så betal de ledige for det.- Organisering, værdigrundlag, og samarbejde mellem frivillige og kommunen er vigtig. Der kunne være en Socialværnepligt – evt. som et frikommuneforsøg. Socialværnepligt kunne være ½ år og 3 timer om ugen for alle unge under uddannelse, så de
får kendskab til dem der har brug for hjælp. Det kunne være for alle unge kvinder og mænd efter skolen, så
de får kendskab til andre mennesker. Motivation er vigtig – der skal være en gevinst i det.- Arbejd i
medborgerskab allerede fra barnsben 5., 6., 7. klasse.- Mange vil gerne arbejde frivilligt.- Det kunne laves
som en socialøkonomisk virksomhed- forsikringsordning. ”
”Sociale klausuler i forbindelse med nye anlægsbyggerier skal sikre krav om lærlinge fra Odense. Tættere samarbejde og kombination af vidensområder mellem stat, kommune og private
virksomheder f.eks. om virksomhedspraktikker, lærepladser. Kommune understøtte
Velfærdsdagen
'ud-af-kassen tænkning'. Formål nedbringe ungdomsledighed og fremtidssikre lærepladser i Odense”
”Det skal brandes udadtil og være attraktivt for mindre private virksomheder at have et ungt menneske
i job. Ledige laver kampagne som f.eks. "Jeg har et ungt menneske i job/ jeg har en
lærling", der bidrager! Formål: Meningsfulde opgaver, der tæller for ledige og effekt
Velfærdsdagen
ift. ungdomsledighed”
Unge og uddannelse
”Start de unges inspiration til fremtid, uddannelse og job allerede på mellemtrinnet. (Og gør måske en
forskel på andre områder i samfundet samtidig)
Jeg har ladet mig inspirere af jeres folder ”Sammen om velfærd”, og har fået en ide til udvikling af folke-
Budgetforslag 2014
101
skolen som kan gavne flere områder. I er lidt selv inde på det i jeres projekt ”it-agenter”, skolebørn som
måske er lidt svagere bogligt, men som er stærke på it-området, og som derfor kan lære fra sig i børnehaveklasserne. Tanken er rigtig god...men hvorfor ikke udvide den.
Begrundelse:
Børn vil gerne føle at de gør en forskel, at de løfter i flok, at de kan noget de kan hjælpe andre med. Der er
mange steder i samfundet hvor børn kan deltage aktivt, se bare hvor mangfoldige folkeskoleelevernes ideer
er når det gælder ”operation dagsværk”. Samtidig har vi flere unge mennesker som er længe om at finde
sig til rette med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Kan vi ned bryde social arv, ved at give folkeskoleelever indblik i samfundet gennem folkeskole og deltagelse?
Forslag: Læg social og samfundsfag ind i skoleskemaerne fra mellemtrinnet af og lad derigennem skoleeleverne deltage ude i samfundet i forskellige korps.
Fagene skal ikke være fagligt tunge, men er ment som praksisfag, hvor børnene kommer ud i samfundet og
kan deltage aktivt, suge oplevelser til sig, afprøve færdigheder, lære fra sig, lade sig inspirere, og ikke
mindst måske få en smagsprøve på ”hvad det er de vil med livet”, som Kim Larsen så smukt synger.
Vi har i samfundet flere områder som kan blive løftet og inspireret af at skolebørn kommer og stiller
spørgsmål og er videbegærlige, og hvor der er situationer hvor selv de mindste ”kan være med”.
Hvad kan et Pleje-skolekorps lave på et Plejehjem? Tale/hygge med de ældre, dække op til og rydde af efter
frokost eller kaffe, ”være med” i køkkenet.....m.v.
Hvad kan et SFO-skolekorps lave i en SFO? Deltage som hjælpere i aktiviteterne, hjælpe de mindre kammerater i gang med svære ting, læse lektier med brugerne, gå til hånde ved oprydning, inspirere brugerne og
være forbilleder.
Hvad kan et Institutions-skolekorps lave i en daginstitution? Lege, hygge og hjælpe de små, Mange børn
kan rigtig godt lide at tage sig kærligt af mindre børn, og rigtig mange små børn ser meget op til og knytter sig gerne til ældre børn, her kan begge grupper drage stor fordel af hinandens selskab, og vi har igen
inspiration og forbilleder til de små.
Hvad kan et Lektie-skolekorps lave på en skole? De kan være en stor del af drivkraften i et lektie værksted,
de kan måske endda bedre hjælpe deres kammerater, fordi de måske kender bøgerne og metoderne fra dem
selv.
Hvad kan et IT-skolekorps lave? Børn vil gerne lære fra sig, og hvad er mere motiverende end at hjælpe.
Rigtig mange skolebørn er meget It-kyndige. Dette vil kunne gavne et IT værksted eller lignende, hvor
knap så It-kyndige borgere, kan henvende sig og få hjælp til det IT som fylder en del af vores alles dagligdag.
Og hvad med vore matematik specialister i folkeskolerne...kan de ikke også bruge deres evner og måske
spirende passion, i et skole-korps ude i samfundet et sted.....og alle de skoleelever som kan lide at bevæge
sig?......kan det bruges til noget?
Muligheder for social og samfundsfagkorps er uendelige, de kan tilrettelægges udenom de af staten fastlagte regler og bekendtgørelser for folkeskoler og de kan tilrettelægges så de passer den enkelte målgruppe,
den enkelte skoles behov og den enkelte skoles nærmiljø.
For alle korps gælder det at skoleeleverne på ingen måde skal erstatte fagpersonale, medarbejdere og
voksne. Men de kan være et lysende supplement til dagligdagen mange steder. Og det kan måske gøre flere
af vores unge i stand til at træffe en beslutning om deres fremtid når tid er.
Hvis nu nogle af vore unge får det nemmere med at vælge ungdomsuddannelse, fordi de har oplevet samfundet fra en anden kant, hvis nu vore plejehjems brugere nyder selskab fra skoleelever, hvis nu vore 0-2
klasser får et godt forbillede, en kontakt, eller er låne-storebror, hvis nu vore folkeskolebørn lige pludselig
formår at gange fordi en anden elev har vist dem hvordan, hvis nu en lille en kan blive hjulpet med et glas
vand, selvom pædagogen er optaget.........så kan det måske give øget trivsel, øget
selvværd, øget selvstændighed og spare os for et eller andet på den LANGE BAJane Ahrendt
NE..... ”
”P: Hurtigere uddannelse til de unge. Ikke så mange der tager sabbatår. Det er vigtigt at de unge tager
del af ansvaret for fremtiden og ikke beror sig på de gamle i samfundet, som har gjort deres til at holde
velfærd.”
Budgetforslag 2014
102
”P: Uddan ikke flere end der er brug for det giver ledighed. Elever skal ikke afløse det udlærte personale.
Skattelettelser til firmaer, der ansætter ledige. Folk på dagpenge skal kunne uddanne sig på dagpenge”
”P: Ungdomsuddannelse skal være mere attraktiv. Gymnasier osv. Er skruet sammen på en alt for underlig måde. En linje skal man vælge, og hvis man så skifter mening om, hvis man så skifter mening om,
hvad man egentlig vil, kan man så næsten starte forfra på sin ungdomsuddannelse. Også gøre det mere
attraktivt de forskellige steder. Mere reklame for de enkelte ungdomsuddannelser og hvad man kan med
netop det sted”
”P: Ved behov for uddannelse f.eks. unge under 30 og videreuddannelser - samarbejde med studievalg
Fyn, da de har stor viden om uddannelsernes indhold og muligheder ”
”P: Unge skal udfordres mere. Unge skal ud og have et fritidsjob, for at få indblik i, hvordan den virkelig
verden er. Så de kan vende sig til, at der er faste mødetider, kollegaer, folk at tage hensyn til og en chef, der
bestemmer. At man har et ansvar. Alle er en brik i et puslespil, og hvis en brik ikke passer, kan resten ikke
hænge sammen. Flere ungdomsjob og mere reklame når butikkerne mangler ungarbejdere.”
”P: Investere i uddannelse. Nationalisere landbrug, drive gårde som virksomheder –virksomhedsprofit.
Efteruddanne ledige, dagpenge med under uddannelse
Renovering af offentlige bygninger”
”P: Interesse for uddannelse skal være der! Ikke bare kasselæring”
”P: Mere fokus på unge der falder ud af uddannelse.”
”P: Der skal være mere for de unge.”
2. Flere skal hjælpes til at kunne klare sig selv
Syn på velfærden på ældreområdet
”Jeg så engang en 90 årig få tyve minutters rengøring i sin ældrebolig. Aldrig har jeg været vidne til
sådan sjusk og spild af resurser. Hjemmet var snavset nok i forvejen som om der ikke var blevet gjort ordentligt rent i måneder. Men de to unge uuddannede piger gjorde det ikke meget
bedre, med deres sløve støvsuger, deres snavsede uopvredne klud de kørte støvet
Din idé
rundt på hans pæne mahonie møbler. Bedre uddannelse af de folk der kommer og
hjælper de ældre. Giver mere rengøring for pengene.”
”Tidlig indsats er forebyggende og på langt sigt besparelser.”
Din idé
”Jeg er ældre (74 år)og har et værdigt liv. Har været pensionist i 10 år og alene i 8 år. Værdihed kan
relatere til noget rent fysisk, men også mentalt. Man kan starte med at lade være med at problemgøre os
som gruppe. Betragt os som en ressource. Jeg har på intet tidspunkt haft brug for kommunens hjælp - er en
god skatteborger- betaler min skat med glæde. Det er trættende som gruppe at blive betragtet som en byrde for kommunen.
Budgetforslag 2014
103
I min stor bekendtskabs-og vennekreds i alderen fra primo tres til ultimo firs (70 - 80 mennesker) er der
færre end en håndfuld, der får en eller anden hjælp fra kommunen - resten klarer sig selv!
Kommunen kan inspirere til det gode liv som ældre - sund mad, som man selv kan lave - motion - måske
være med til at give tilskud eller i hvert fald inspirere. Måske samarbejde med Chris Macdonald el lign
kendt person.
Fortælle den gode historie om glæden ved det sociale fællesskab.
Det er en statistisk kendsgerning, at vi bliver flere ældre, men det er en antagelse, at opgaven med at servicere ældre stiger proportionalt hermed.
Hvem skal hjælpe, hvis du ikke kan klare dig selv? Jeg vil gøre det yderste for at klare mig. Måske kan velfærdsteknologien hjælpe et stykke ad vejen. Men en robotstøvsuger er ikke sagen - kan i bedste fald være en
undskyldning fra kommunens side for manglende hjælp.
Så må jeg selv betale for den fornødne hjælp.
Jeg synes at ideen med at man skal klare mest muligt selv er rigtig, men til gengæld skal kommunen uden
klynk virkelig hjælpe dem, der har behov. Er aktive seniorer vores skjulte velfærdsressource? Hvis man
mener, at vi skal indgå i et fast planlagt mønster- NEJ - vi er allerede meget aktive i forskellige - passer
syge børnebørn, er bærende kræfter i mange sociale sammenhænge - laver frivilligt
arbejde i humanitære organisationer - er de drivende kræfter i lokalhistoriske arkiver etc. -etc. Men det skal være frivilligt - som f. eks besøgsven, men hvis kommunen
Harald Jensen
kalkulerer med en fast procentdel skal varetages af frivillige pensionister - så Nej.”
”P: Velfærden bliver desværre forringet hele tiden. Jeg frygter, at når jeg, og ikke mindst mine børn
bliver gamle, vil der ikke længere være velfærd i DK”
”P: Mangler penge til at tage sig af de ældre. Frygter da selv min alderdom, både pga. sygdom osv.”
”P: Lave mad i egne køkkener. Mere rengøring på plejehjem”
”P: Jeg syntes det er meget ringe. Har brug for mere hjælp. Hvad skal det ende med.”
”P: De offentlige plejecentre er for dårlige. De private er gode at blive gamle i.”
”P: At gå ture med de gamle (personalet)”
”P: Flere aktiviteter til de ældre selvom man er syg”
”P: Ældremobilisering ”
”P: For mange skift – ikke gode overlap.”
”P: Manglende økonomi der gør det muligt at give de ældre en god og værdig hverdag.”
”P: Det går ikke godt. Hjemmeplejen meget dårlig. Alt for lidt tid”
”P: Tænk over hvordan man bruger de penge man har. Der bliver sparet for meget på børn og ældre og
giver for meget til udenlands opgaver. Vi er for lille et land til at løse problemer i de store udland hvor de
bare er korrupte. ”
Budgetforslag 2014
104
”P: Sparringerne er gået for vidt. Der er ikke tid til omsorg for de ældre. Skær dog ned på konflikten og
brug mere tid på en lille snak.”
”P: Sparer alt for meget på ældre- og børneområdet”
”P: Synes at vores velværd, helt klart går ned af bakke, den kunne godt tænke sig et løft.”
”P: Glem ikke de varme hænder, teknologien er god men kan ikke trøste.”
”P: Tryghed for pensionister. Både økonomisk og med henblik på hjælp ved skrøbelighed.”
”P: Jeg syntes at der skal være bedre faciliteter for de ældre. Os unge har det fint og der er fokus på de
punkter som der har brug for opmærksomhed. Men de ældre, skal have mere hjælp, flere timer med hjemmehjælpere osv.”
Plejeboliger og aktiviteter
”P: De ældre kommer for lidt ud ”
”P: Samle bestillingerne fra det enkelte plejecenter til apoteket. Så man ikke skal betale 12 kr. pr. levering”
”P: Røde Kors – Cafe på lysningen mangler”
”P: Lav maden i selve plejecentrene, det vil beboerne værdsætte.”
”Robotstøvsuger kan ikke erstatte almindelig støvsuger. Robotstøvsuger kan ikke erstatte almindelig
støvsuger. Det er konklusionen på test af 14 forskellige robotstøvsugere, foretaget af Tænk.dk. På trods af
denne klare konklusion henviser Odense Kommune de svage borgere til at anskaffe sig en robotstøvsuger.
Robotstøvsugning i stedet for kommunal rengøring er en del af den nye velfærdsstrategi. Ifølge Tænk kan
robotten fjerne en stor del af det skidt, der ligger på glatte gulve, dog ikke ved bord- og stoleben, samt i
hjørner. Støv på lister kan den ikke fjerne. Når det gælder egnethed på tæpper, får robotten dumpekarakter. Den vil godt nok fjerne snavs som ligger oven på tæppet, men ikke det støv og skidt, som samler sig
nede i tæppet. Én af støvsugerne har en sugefunktion, der formår at suge noget af skidtet op, til gengæld
klarer den sig meget dårligt på glatte gulve. Langhårede tæpper, hår og løse ledninger er direkte problematiske. Robotten er besværlig at tømme, tanken bør tømmes udendørs da støvet flyver vildt omkring.
Hvem skal i øvrigt tømme tanken? Iflg. Tænk kan robotstøvsugeren i nogle tilfælde være svær at håndtere,
hvis man ikke har lidt teknisk snilde. Borgere, som er bevilget rengøring, vil ikke være i stand til at flytte
rundt på møblementet forud for, at robotten aktiveres. Mange ældre vil også have tæpper på gulvene, men
støvet i tæpperne, på listerne og i hjørnerne vil ikke blive fjernet, dette vil medføre en ophobning af støvmider til stor gene for luftvejene. En robotstøvsuger vil derfor ikke kunne erstatte en støvsuger. Det er højst
tænkeligt, at robotstøvsugeren med tiden udvikles, så den kan noget mere, men på nuværende tidspunkt er
den uanvendelig, og bør under ingen omstændighed påduttes svage borgere. Det er mildest talt forkasteligt. Vent med dette indtil teknologien er videreudviklet og dermed blevet brugbar. Odense Kommune er
derfor nødt til at stille rengøringsmedarbejdere til rådighed til de svage borgere, som er berettiget til ren-
Budgetforslag 2014
105
gøring. Det kunne ske ved at kommunen oprettede rengøringskursus for ledige
med det formål at dække behovet hos svage borgere.”
”Bedre og større boliger, gerne i bofællesskab, vil kunne motivere til, at man
skifter bolig tidligere, mens man stadig har kræfter til at skabe et netværk. I de
trygge rammer vil man hjælpe hinanden og dermed øge frivilligheden og livslysten. dette vil bevirke, at man klarer sig selvstændigt i længere tid.”
Per Brochstedt
Anne Kryger,
Kirstine Larsen,
Helle Nielsen
”Rehabilitering kræver sammenhæng i genoptræningsforløbet Det betyder, at der skal være bedre
kommunikation på tværs af forvaltninger, sektorer og fagligheder – bedre kommunikation mellem f.eks.
kommune, hospital, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der skal følges op
med det samme på en genoptræningsplan, så borgeren kommer i gang med sin
Velfærdsdagen
genoptræning med det samme. Der skal være én plan og ét team om et genoptræningsforløb.”
”Frivillighedsbank på nettet, hvor alle kan tilbyde sig med kompetencer og
ønsker og tid. Hvor man eventuelt kan søge frivillige til noget. ”
Helle Oldefar
Samarbejde mellem pårørende, medarbejdere m.fl
”P: I disse sparetider er det en god ide at gøre meget for at blive så selvhjulpne som muligt. Derfor er det
vigtigt at kommune, personale og pårørende arbejder sammen. Jeg er pårørende og prøver at deltage positivt og giver ikke op.”
”P: Pårørende til dement dame på svovlhatten: Oplever et stort tomrum i det øjeblik den demente kommer på plejehjem. Fra at have passet den demente i eget hjem og have haft kontakt til personale og demenskoordinator, er der pludselig ingen mere. Borgeren kunne ønske sig at der var nogle opfølgende samtaler med demenskoordinator eller en pårørende aftale.”
”P: Plejehjem – forældrepårørende mere ansvar, der hvor der er problemer skal der sættes ind meget
tidligt. Vær vågen over for problemerne.”
3. Alle børn skal lære mere
Forældreinvolvering og -samarbejde
”NYT SKOLE-INTRA For at kunne bakke bedst muligt op om mine børns skolegang, har jeg brug for at
vide noget om, hvad der sker på skolen, i det mindste blive informeret om ting, jeg har brug for at vide, som
fx hvad de har for af lektier. Her kommer det eksisterende forældre-intra til kort. Det er et mildest talt
tungt og gammeldags system, som slet ikke lever op til de krav, vi stiller til kommunikationsredskaber i
dag. Der er brug for et system, der kan tilgår på de forskellige digitale platforme,
vi omgiver os med i dag, så jeg fx kan abonnerer på sms-beskeder om, hvilke lektiDin idé
er mit barn har for i dag, eller at jeg skal huske at de skal på tur i morgen. Jo bedre
kommunikation mellem forældre, lærere og skole, des bedre undervisningsmiljøer
for vores børn. ”
Budgetforslag 2014
106
”NYTÆNKE SKOLEBESTYRELSERNE: skolebestyrelsesarbejdet er for mange tungt og tørt – og det er
for mange voldsomt at skulle melde sig til noget for en fire-årig periode. Man skal tage stilling til en masse
ting, som man måske ikke rigtig har forstand på eller interesserer sig for – mens man ikke beskæftiger sig
med det, man virkelig brænder for: Det, der har med ens børn at gøre, og som har indflydelse på deres
dagligdag. Kunne man gen-tænke skolebestyrelsens rolle, så man i højere grad kom til at beskæftige sig
med noget, man rent faktisk brændte for? Idé: Hvad hvis skolebestyrelsen fik en styregruppe-lignende rolle, og der så var forskellige arbejdsgrupper med forskellige forældre i, der tog sig
af forskellige ting. Så kunne man melde sig til de arbejdsgrupper, der sad med lige
Din idé
netop det, man selv brændte for at være med i.”
”FORÆLDRE-UDDANNELSE”. Jeg vil rigtig gerne engagere mig i mit barns skolegang og støtte mest
muligt op om mit barns læring, men der er sket rigtig meget, siden jeg selv gik i skole, og jeg er faktisk ret
usikker på, hvad ”man gør i dag”. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at der blev
tilbudt en form for uddannelse af forældre – måske skulle det ligefrem være obligaDin idé
torisk, at vi som forældre skulle dygtiggøre os i, hvordan skolegangen er tilrettelagt i dag, så vi kan understøtte vores børns skolegang bedst muligt. ”
”Det skaber et større forældreengagement, når forældre får mulighed for at
deltage i børnenes hverdag. Det kunne være ved at deltage i undervisningen sammen med en lærer. Her kan forældrenes forskellige kompetencer samtidig bidrage
positivt.”
Velfærdsdagen
”Forældre med børn på friskoler mødes med forventninger om, at de deltager
aktivt i skolens liv. Folkeskolen kan lære af det og blive bedre til at invitere forældrene ind, fx.ved at vise muligheder for at engagere sig og ved at tydeliggøre forventninger til forældrene.”
Velfærdsdagen
”Nogle skoler har gode erfaringer med en forældrebank, hvor lærerne kan finde
en oversigt over forældrekompetencer og kan invitere forældrene ind på den baggrund”
Velfærdsdagen
”Forældre inddrages i forbindelse med ture ud af huset eller de inviteres ind for
at fortælle om deres job eller fritid (fx. jæger, tømrer, gartner).”
”Kontaktforældrerådet er en måde at involvere sig på, men der er brug for mere inddragelse i hverdagen.”
”Skoler og dagsinstitutioner skal være gode til at invitere forældrene ind og som forældre skal vi være gode til at invitere hinanden ind i fællesskaberne, så vi får alle med.
Det betyder noget for børnene, at deres forældre deltager.”
”Et stærkt fællesskab blandt forældre er også vigtigt i fx. 7. klasse. Det er nemmere,
hvis man har samarbejdet fra begyndelsen.”
Budgetforslag 2014
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
107
”Fællesundervisning på tværs af klasser og fag er en god idé. Har oplevet at dette
startede i 1. klasse og gav vigtige fælles oplevelser.”
Velfærdsdagen
”Forældrekodeks, hvor man aftaler forhold vedr. klassen. Det er godt at have snakket
den slags igennem tidligt i skoleforløbet.”
Velfærdsdagen
”Folkeskolen skal være bedre til at tydeliggøre forventninger til forældrene. Hvorfor
er det, at jeg som forælder ikke tænker på, hvad jeg kan byde ind med, når det handler
om folkeskolen? Hvordan kan vi ændre på det?”
”Et styrket nærmiljø kan være med til at forpligte os allesammen i forhold til vores
fælles skoler og institutioner. Fx. ved at børn fra de samme børnehaver følges ad til den
samme skole.”
”Det skal være ok at blande sig og involvere sig!”
”Der skal være plads til at involvere sig på forskellig måde. Vi er ikke ens og kan ikke
byde ind med det samme, så der skal være plads til forskellighed, også når det handler
om forældreinvolvering i børnenes hverdag.”
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
”For at alle børn kan lære mere, er det nødvendigt, at børn har lyst til at lære og er stolte af det. Jeg blev
chokeret, da jeg så udsendelsen, hvor man sammenlignede danske skolebørn med
kinesiske, og man så en pige bryde sammen for åben skærm, fordi hun blev mobbet
Heidi Juul
af kammeraterne over gerne at ville gøre det godt, lære meget og opnå gode resultaMadsen
ter. - Hvad er det for en kultur, der fører til den slags reaktioner blandt vores skolebørn?
Nogle ideer til at få gjort op med denne kultur kunne bl.a. være at inddrage forældrene meget mere aktivt i
det, der foregår på skolerne. Vi har brug for at blive inddraget mere for at kunne bakke bedst muligt op om
vores børns skolegang. Og jeg tænker, at det er et sted, hvor vi virkelig kan involvere og engagere folk man vil gerne involvere sig i det nære, i det, der handler om ens børn. Jeg ved godt, at det ikke er alle forældre, der kan bidrage med lige meget. Det skal der være en accept og forståelse for. Men alle kan bidrage
med noget, og alle bør bidrage med det, de kan. Alle børn har kompetencer - det har alle forældre også.
- Kunne man forestille sig, at forældre til børn i en klasse er sammen om at lave et værdigrundlag for klassen?
- Kunne man forstille sig, at man - forældre, skole, lærere sammen - lavede en form for 'social kontrakt'
eller en form for kodeks for, hvad vi vil opnå med børnene i skolen?
- Kunne man i det hele taget tænke et tættere samarbejde mellem forældre og lærere/skolen?
- Kunne vi blive tydeligere på krav og forventninger til hinanden begge veje?
- Så kunne det måske også medvirke til en kultur, hvor det at have lysten til at lære noget og dygtiggøre sig
var noget, man kunne være stolt af.”
Budgetforslag 2014
108
Forslag til øget læring
”Væksthuse ind i byen, hvor børnene kan være med til at lære om at dyrke mad og planter, lære om miljøet og vejret, lære om videnskab (kemi) og lære at respektere mad. De kunne lære gennem praktisk erfaring, hvilket kunne nok være en store hjælpe til nogle af børnenes indlæring. Jeg vil bare tilføje at jeg skal
til New York her til efter året og være praktikant i 3 måneder i et projekt http://nysunworks.org/, hvor de
laver lige det jeg tænker på, der var det faktisk forældrene der startet initiativet, men jeg vil meget gerne
være med hvis man kunne starte så noget oppe i Odense, og ville bedrage med alt jeg kunne. Jeg synes virkeligt det kunne være godt for børnene. Væksthusene kunne være på taget af en
bygning hvor de ikke generet nogen, og heller ikke kostede alt for meget.”
Savanna
"Alle børn skal lære mere". Helt enig. Det kan bl. ske ved, at børnene undervises af uddannede lærere, og
ikke som nu hvor et helt år af børnenes skolegang varetages af vikarer første omgang kan man tilrettelægge undervisningen, sålærerne er på skolen de 200 dage hvor børnene også er på skolen. Lærernes fridage
må lægges udenfor undervisningsdagene. Det har ikke været noget problem at indregne fridage i årsplanlægningen førhen, så jeg forstår ikke, når mit barnebarn kommer hjem og fortæller, at de har haft vikar, fordi læreren skulle have en fridag. På samme måde må
Kirsten Astrup
kursus kunne lægges udenfor undervisningstiden - det har man kunnet førhen, så
det må stadig være muligt i langt de fleste tilfælde.”
”I folkeskolen i dag er eleverne klasseopdelt efter alder. Dette gør at eleverne går sammen med de samme elever i 10 år. Min ide går ud på at bryde op med den traditionelle tankegang om klasseopdeling og i
stedet dele eleverne op i deres faglige kompetencer inden for hvert fag. Dvs. at eleverne fra 0-3 kl., 4-6 kl.
og 7-9 kl. sættes sammen i niveau opdeling i deres faglige kompetencer i stedet for alder. Det gør at en lærer står med elever der er mere på samme faglige niveau end før og derfor kan skabe en bedre undervisningsdifferentiering. De svage faglige elever kan få bedre hjælp samt stærke faglige elever kan udfordres
mere. Dette er den oprindelige tanke bag inklusion og differentiering! Dog kan dette først udføres hvis der
sker en kulturændring. Det skal være okay ikke at være den bedste til alle fagene, alle skal indse at man
ikke altid kan ligge bedst. Ved at se i øjnene hvor eleven er faglig stærk samt hvor eleven har behov for
hjælp kan eleven blevet hjulpet bedst og derved opnå en større faglighed. Det er vigtigt at indse at elever
har forskellige læreringstile. Derfor skal lærerne have en større mulighed for at bruge disse i undervisningen. Hvis eleverne deles op i klasser med faglighedsniveau kan det være lettere at bruge læring stilene til at
skabe en større læring hos eleverne. Som en positiv følger, vil chancen for mobning blive reduceret da eleverne kan danne flere fællesskaber. Samt da eleverne er sammen med andre elever med samme kompetencer vil chancen for, at larmen i klasserne bliver forSimone Fietje
mindsket større, fordi undervisningen foregår på deres niveau - ikke for lavt eller
for højt. ”
”Alle børn skal have mulighed for at lære at spille et instrument. I England har man siden 2005 haft et
program (wider opportunities), hvor musikskolens instrumentallærere underviser alle (alle!) engelske 4.
klasser i et instrument rækkende fra blokfløjter over strygere, blæsere til trommer (slagtøj). Engelske 4.
klasser svarer til danske 2. klasser. Undervisningen er gratis, en del af pensum (!) og eleverne låner instrumenter af den lokale musikskole. Vi har en enestående chance for med "Den sammenhængende skoledag" i Odense Kommune at forsøge en sådan ordning på de 6 partnerskabsskoler, som Musikskolen har. Pt.
Vestre Skole, Hunderupskolen, Holluf Pile Skole, Sanderumskolen, Næsby Skole og Risingskolen På Vestre
Skole har vi i projektet Max Musik allerede obligatorisk instrumentalundervisning for 2. klasserne (og næste år 3. klasserne) og forhåbentlig et skoleorkester med 60 børn ved forårskoncerten i 2014.Musik er et
mål i sig selv, men de afledte mål er mindst lige så vigtige i skoledagen og for alle elever: motorik, disciplin,
koncentrationsevne, lydhørhed, give plads til alle. Samtidig er der videnskabelig evidens for at musik styrUffe Most
Budgetforslag 2014
109
ker sammenhængen mellem hjernehalvdele og stimulerer udvikling af intelligens. Med ganske få økonomiske ressourcer kan et sådant forsøg sættes i gang på de resterende 5 partnerskabsskoler.”
”LÆRINGSSTILE. Kunne man som et forsøg – måske et frikommuneforsøg – vælge et par skoler ud,
hvor man droppede læreplaner, tests o.l. og i stedet brugte ressourcerne på at eksperimentere med at undervise ud fra de forskellige læringsstile? For at se, hvad det
Din idé
betyder for børnenes læring, at man får viden ind på mange forskellige måder. ”
”Obligatoriske lektiecaféer vil være en hjælp for mange, men det er stadig vigtigt,
at forældrene forstår barnets vanskeligheder og støtter op om dets læring i hverdagen. ”
”Folkeskolen skal have et bredere syn på kompetencer, så det ikke kun er dansk,
matematik etc., der betragtes som vigtige fag. Vi er alle sammen gode til noget. Der
åbner sig en vifte af muligheder for børnene, når de kan se egne og andres kompetencer i et bredere perspektiv.”
”Lektier skal gøres til noget sjovt. Måske skal de også kaldes noget andet, fx.
'træning' eller 'skolesjov'.”
”'Dannelse' er et vigtigt begreb. Det handler om almene færdigheder og om
hvordan man opfører sig. Det skal skolen støtte op om ”
”Det er en god idé med en helhedsskole”
”Brug af andre faggrupper i folkeskolen giver nye perspektiver. Det kan være en
tømrer til sløjd eller en skuespiller til drama.”
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
”For få år tilbage agerede jeg som folkeskolelærer i Odense Kommune, hvor jeg bl.a. var klasselærer i en
9. klasse. Hver onsdag havde vi en klassens time liggende i 7. lektion. Der var sjældent noget på programmet/dagsordenen, og det blev lidt ensidigt at bruge tiden på rundbold og kagespisning (og sådan går, set
ud fra mit synspunkt, mange gode klassens timer desværre til spilde). Da jeg selv havde børn i børnehavealderen og en ældre moster på plejehjem, fik jeg den idé at kontakte den nærliggende børnehave og det
nærmeste plejehjem med henblik på, at komme på besøg. Det blev den vildest og mest lærerige udvikling
jeg længe havde kunnet bidrage med. Almen dannelse, ansvar, respekt, kulturel og historisk indsigt er bare
nogle af de nøglebegreber og kompetencer som mine 9. klasseselever kunne tage med sig fra denne besøgsordning på ½ år i hver institution, noget jeg som ene lærer langt fra havde kunnet
give dem inden for skolens egne mure. Skulle dette have fanget jeres interesse, står
Maria Plougmand
jeg gerne til rådighed og fortæller min detaljerede historie om ovenstående besøgsordning inkl. didaktiske og pædagogiske overvejelser.”
”P: Jeg tænker at vi er på rette vej. Med gode ideer så skal det nok gå godt. Grønne
områder i byen til børnefamilier er en god ide, legepladser, boldbaner osv. ”
Benjamin
”P: Mere bevægelse i skolegangen. ”Innovation” arbejde med opfindelser.”
Budgetforslag 2014
110
”P: Aktive undervisningstimer, en anden måde at lære på. Projekter, hvor du kan fordybe dig.”
”P: Der skal være chance for at talentfulde elever skal udfordres. Og så skal der være anderledes uger
som giver noget adspredelse.”
”P: Valgfag og projektuger”
”P: Drop heldagsskolen. Mere projektorienteret undervisning. Mere IT.”
”Jeg er i gang med at producere et undervisningsmateriale til skolernes mellemtrin til tema/projektarbejde om 1960erne. Ideen er at inspirere børnenes bedsteforældre og andre som var unge/børn i 1960erne til at fortælle om deres liv den gang. Materialet skal sætte gang i erindringen og inspirere til at fortælle, og hjælpe børnene med at spørge, interviewe og få dem til at
fortælle historier. Produktion af materialet er støttet af Ministeriet for børn og
Jens Peter Madsen
undervisnings tipsmidler og jeg er på udkig efter midler til at publicere og lancere
det.”
Forudsætninger for læring: ro og kontinuitet
”Det gør vi ved at genindføre "Kæft, trit og retning"! Børnene skal møde til tiden. De skal tie stille i timerne og være velforberedte. De skal opføre sig ordentligt overfor sig selv, hinanden og lærerne. -Og lærerne skal have beføjelser der ligger ud over det de har i dag.
Første gang et barn kommer for sent til time eller forstyrrer undervisningen, så får barnet en advarsel.
Næste gang kommer der brev hjem til forældrene med besked om at forældrene bedes opdrage barnet til at
overholde skolens regler af hensyn til de andre elever. -Og 3 breve til forældrene betyder, at der trækkes
1000 kr. i børnepengene næste kvartal. -Så kan forældrene jo selv være med til at bestemme, om de skal
have børnepenge eller ej...
Samtidigt vil vi give alle børn i klassen ro til at lære noget og forhindre den masseflugt der i tiden sker til
privatskolerne, fordi folkeskolen ikke formår at skabe ro til indlæring.
Med den nye folkeskolereform bliver der idrætstimer og aktivitetstimer nok til at
Karen Bonde
urolige børn kan få løbe krudtet af sig der. -Og mange urolige børn har netop
Christiansen
brug for 'ro, renlighed og regelmæssighed', så tilbage til de gamle dyder og det
kan kun gå for langsomt! ”
”Mindre klasser, flere lærere, mulighed for at fyrre uduelige lærere. Fjern al it
fra frikvartererne. Gør børns fritid mindre stressende. Forbedr forholdene for børnene i vuggestue og børnehaven, så de ikke er personlighedsforstyret og kontaktdepriverede og stressede allerede fra skolestart.”
Karina E. Bjørn
”Hvordan skal børn lære/lære mere når:- der er uro i klasseværelset- vikardækning ikke fungerer/timer bliver aflyst- elever kommer dumpende når det passer dem, det giver
afbrydelser i undervisningen Lad os få strammet op på den slatne holdning der er
Din idé
til folkeskolen - der skal være konsekvens fra skolens side og ansvar fra forældrenes!!! ”
Budgetforslag 2014
111
”Mere ro i klasserne. Der spildes for meget tid i dag pga. uro, mangel på ressourcer mv.”
”Forældrene har også et ansvar. Opdragelse er vigtig.”
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
”P: Klubber. Ikke for mange i klasserne.”
”P: Skole/undervisning: Der skal være blandet undervisning (noget lytte/aktivt/projektorienteret). Der
skal være trygge rammer, hvor man føler sig velkommen. Det skal være bruglige og aktive valgfag, men
ikke faglige, da det kan være vigtigt fremover. Der skal ikke være for mange i klasserne da lærerne har
svært ved at styre 20 elever. Lokalerne kan ikke bære 35 elever. Indeklimaet skal også være i top, ellers
skal der laves nye lokaler og det koster også.”
”P: God tid til børnene – veluddannede pædagoger og veluddannede lærere.”
Samarbejde på tværs af faggrupper
”En tidlig indsats er godt for børn, der har det svært i skolen, og betyder samtidig, at der spares penge i det lange løb”
Velfærdsdagen
”Det er en god idé at lade eleverne hjælpe hinanden. Også frivillige, studerende,
seniorer, arbejdsløse og andre kunne hjælpe til i skolen. ”
Velfærdsdagen
”Lærere skal uddannes bedre fra begyndelsen, så de er klædt på til at tage sig af
børn med særlige behov. Det kræver stærke relationskompetencer og faglig viden
om forskellige børns behov.”
”Lærere skal have gode muligheder for at hente faglig støtte fx. fra Center for
inklusion o. l.”
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
”Tværfaglighed giver god læring og gode løsninger. Vi er hinandens forudsætninger som lærere, pædagoger, socialrådgivere etc.”
Velfærdsdagen
”Hvis lærere og pædagoger bliver bedre til at dele erfaringer i hverdagen er det
nærmest 'gratis efteruddannelse', fordi der er så gode muligheder for læring i det.”
Velfærdsdagen
”Der skal også være plads til handicappede i den almindelige klasse.”
Velfærdsdagen
”Input i forbindelse med dialog om seniorer i skolen – og hvor mere? Borgermøde i Seniorhuset.
 P: Forum, hvor man byder ind med sine evner; Alle har ressourcer.
 P: Tovholder for de respektive forvaltninger.(Lige som Grethe Kragh)
Budgetforslag 2014
112













P: Få det bedste ud af de 90 %. Seniorer i: Børnehaver, døgninstitutioner, institutioner for fysisk/psykiske handicappede. Under forudsætning af god grundnormering. Institutionerne definerer behovet/ønsker for at ”sikre” seniorens virke/rolle.
P: Nytteerklæring m.h.t. kontakt med offentligheden f.eks.: tilstede ved store arrangementer. Ikke
så fastlåste offentlige kasser.
P: bedsteforældre funktionen: m.h.t. sprog, fællessang. Indvandrer-skoler?
P: Er alle skoler indstillet på at modtage seniorer? Hvor mange udbedte sig at få redegjort for særlige ønsker?
P: Frivillige hjælper ved lejerskoler eller hytteture, eller udflugter som både skoler og børnehaver
arrangerer.
P: tovholderne i de respektive forvaltninger.
P: Odense Kommune skal have en liste (inden for forskellige grupper) med frivillige hjælpere, som
man kan henvende sig til når der er behov for ekstra hjælp. Der skal være retningslinjer og klare
regler fra Odense Kommune.
P: Vil gerne tilbyde at være med til at udarbejder/deltage i projekter der f.eks. kan kombinere ældre-handicap-området (mennesker udsat for tab  proces med det formål at frigive ressourcer)
med senior-området (hvor ressourcerne kan bruges).
P: Kig på grænserne mellem offentlige kasser.
P: Vi har 90 % at give af: Inddragelse af seniorer i børnehave, psykiske/fysisk handicappede,
døgninstitutioner, ungdomsklubber og indvandreskoler.
P: Vigtigt med introduktionskursus til seniorer, så man ved hvad man må og ikke må. Seniorerne
skal ”klædes ordentligt på” til jobbet.
P: Husk at få afklaret forsikringsforholdene! Ansvarsforhold! Koordinator til ”matching” af institutien + senior. Introkurser inden for institutionsområderne. ”Løbende” kurser for at opkvalificer seniorerne som seniorer (ikke fagligt). Database/bank hvor institutioner kan melde ønske ud for at få
fat i ”løse” seniorer, som skal have været på introkursus.
P: Måske bruge nogle frivillige til at hente børn fra børnehaven – til forældrene har fri evt. tage
dem med hjem? Måske bruge frivillige seniorer i børnehaverne som medhjælpere.”
”Vi skal skabe kreative rammer, som giver børnene lyst til at lære via leg. Det kunne man tænke som et
samarbejde mellem forskellige videns institutioner.- Nogen ved noget om pædagogik og læring- Nogen ved
noget om sundhed, motorik og bevægelse- Nogen ved noget om at opføre de kreative rammer - fx. erhvervsskolerne. Eksempel: Man kunne forestille sig et samarbejde mellem studerende (fx. idrætsstuderende, ergoterapeutstuderende og tømrerlærlinge), som laver et afgangsprojekt i en børnehave. Det kan være
nytænkning af en legeplads, så børnene pr. intuition giver sig i kast med at udfordre
sig selv. Der vil selvfølgelig være overvejelser omkring sikkerhed mv. som skal være
Else
overholdt”.
Unge, læring og fritid
”P: Sparer penge på busser. Have mere aktivitet i byen, f.eks. legepladser eller fitness i parken så der
bliver mere sammenhold. Samle skoler så der er en skole for børn i 7.-9.klasse.”
”P: Flere legepladser i byen så man får flere børnefamilier ind til byen. Nogle unge vil sikkert også bruge det, som samlingssted, så der vil komme mere liv til byen. Mere projekt arbejder i skolen. Det får tingene
til at sidde godt fast, man lærer meget og det er sjovt.”
Budgetforslag 2014
113
”P: Ungemiljøer: Flere samlingssteder (Boldbaner osv.). Skolegang er vigtigt – så brug dog uddannede
som vikarer. Thomas. B. Triges lukkes = Bylivet dør, så nej!”
”P: Vi skal bevare ungdomsklubberne og fritidsklubber.”
”P: Ordentlige institutioner – tæt på. Fødevarebutikker. Godt og trygt miljø (Legepladser)”
”P: Ungdomsskolen (Klubben), klubberne – idrætsklubber, Kontanthjælp.”
”P: Ting ældre kan gøre: Kulturmaskinen, SFO’er (Ekstra bedsteforældre), Historiefortællere, Vedligeholdelse”
”P: Man skal passe på at hæve prisen på ting, de unge vil bare droppe det og det vil kommunen ikke få
noget ud af. Der skal være ungdomsklubber og sportsforeninger da det giver noget godt socialt. Det gør
også at færre laver ballade og det gør at man ikke skal bruge penge og ressourcer på det.”
”P: Lave flere motionslegepladser. Flere timer hvor man skal bevæge sig.”
”P: Flere ”mødesteder” som unge kan mødes og være fælles om, f.eks. basket baner, multibaner osv.”
”P: vi skal bevare vores ungdomsklubber, for ellers dør vores ”ungdomsliv”.”
4. Støtte til en meningsfuld tilværelse
Boformer og fællesskaber
”Jeg har et stort ønske som handicappet, jeg kunne godt tænke mig at komme ud og bo sammen ed mine
venner jeg har, det er godt nok et bosted (bofællesskab), for både fysisk eller psykisk handicappede.
Jeg kunne ikke drømme om at have mine egne hjælpere da jeg ved at det er alt for dyrt at have en hjælperordning (BPA), på et bosted deles man om hjælpen - ja ok jeg er måske velfungerende i min hjerne, men det
er min krop så sandelig ikke. Spar på BPA ordninger hvis man kan leve sammen med andre er løsning for
mig at bo samme med andre og meget gerne med Psykisk handicappet.
Jeg har det sådan at jeg har det super godt når jeg er samme med de personer der er mere handicappet
end mig selv, jeg kan tale - vi kan grine og ha det sjovt sammen.
Jeg væmmes når jeg høre at fysisk handicappede ikke kan li at være sammen med udviklingshæmmede blot fordi de er anderledes.
Er vi krævende når vi er fysisk hæmmet i vores dagligdag og ikke vil være sammen med psykisk handicappede - ja, jeg føler mig anderledes men ikke forkert, bare fordi jeg vil være sammen med udviklingshæmmede vi kan alle gi hinanden noget at leve for og af ved
Henrik Larsen
Budgetforslag 2014
114
at være sammen”
”Som læge på OUH oplever jeg mange indlæggelser, som skyldes utryghed ved
at bo i egen bolig.
Mange ældre og andre skøbelig var bedre tjent med bofælleskaber, målrettet deres målgruppe med et værelse med bad samt fællesområder til at indtage alle
måltider. F.eks. bofælleskab for ældre, psykisk skrøbelige etc.”
Hanne Madsen
”Det virker lidt luksus hvis handicappede bare fordi de er handicappede kan vælge sig en drømmebolig.
Set i lyset af besparelser på almindelig livsvigtig kontakt til børn f.eks i vuggestue. Men kan sagtens have
en meningsfuld tilværelse på en institution, hvis man får lov at være aktiv og selvstændig.
Det er meget dyrt hvis en handicappet skal have bedre livsvilkår i form af drømmebolig, stor bil, tre døgnhjælpere, og for mange leve mere luksuøs med rejser og
Din idé
selvbestemmelse end almindelige mennesker. ”
”Gør op med ensomhed og kassetænkningen hos handicappede med en BPA-ordning. Hvis man bygger
lejligheder, som bofællesskaber for eksempelvis fire unge med muskelsvind, vil de kunne have glæde af
hinanden og samtidig kunne de måske dele nat-hjælpere.
Det er for mig oplevet som et stort problem, at folk med muskelsvind ikke har råd til at tage på ferie, fordi
de skal betale for at have flere hjælpere med, og de er kun ”normeret” til én.
Hvis man delte nathjælpere – hvor man alligevel sover – så kunne man måske ”spare op” på hjælpertimer,
og bruge disse på ferien. Samtidig kunne kommunen spare penge, fordi nattimerne er de dyre timer. Hvis
fire borgere med BPA-ordninger delte to hjælpere om natten, ville de hver især kunne spare 3-4 timer op i
døgnet.
Samtidig ville bofællesskabet/lejlighederne kunne indrettes med den nyeste teknologi og hjælpemidler og
ramper/automatiske døre, så man kan få følelsen af at blive mere selvhjulpen.
Hertil kommer den sociale gevinst ved at have andre BPA-borgere og hjælpere tæt på. Man kunne skiftes til
at lave mad, eller lave mad sammen og dermed komme af med noget af den ensomhed, der er så tabubelagt
indenfor faget.
Jeg har hørt om flere med muskelsvind, der slet ikke kommer udenfor en dør i vintermånederne, fordi det
tager timevis at blive varmet op igen. Med et bofællesskab / lejligheder
med fællesrum, ville man have tre andre at være sociale med, uden at
En tidligere handicaphjælper
skulle udenfor en dør med alt det ubehag, der følger.
Win-win for kommunen og BPA-borgeren!”
”Hvorfor findes der ikke botilbud til rene fysisk handicappede i Odense Kommune - jeg ville sådan ønske
at der blev opført sådanne bosteder til os der kun har fysiske skavanker.
Jeg er selv i den gruppe og jeg "MÅ ikke" bo sammen med psykisk handicappede selvom jeg ikke har noget i
mod det. Jeg ville hellere end gerne bo sammen med psykisk handicappede, det gør mig ikke noget.
Men når det nu ikke kan være anderledes så få opført noget til os med fysiske
handicaps. For der findes ikke noget i Odense Kommune. Kommuner som Odense
sammenligner sig med har tilbud til fysisk handicappede”
Budgetforslag 2014
Henrik Larsen
115
Differentierede tilbud, kontaktpersoner og frivillige
”Lettere adgang til sagsbehandlere:
- Hjemmeside - f.eks. ligesom pensionselskaber "din side", hvor du kan finde egne informationer.
- Personlig telefonkontakt (ikke automatisk stemmestyring)
- Ved telefon: Tast personnummer #, så man ledes videre til relevantperson.
- Akut-telefon.
Flemming Larsen
- En koordinerende sagsbehandler.”
”Psykiatri brugere/ støttecentre v. Poul Skaaning
1.a. Udfordringen er at der er taget en politisk beslutning om at de psykiatriske brugere mister deres faste
kontaktperson. Det er svært at se både den faglige og økonomiske begrundelse for denne beslutning.
Der er borgere, der ikke kan være opsøgende og skabe de kontakter, der er brug for for at skabe tryghed.
Idé: Giv faste kontaktpersoner til dem som ikke kan være opsøgende – dem som har mest behov. Frivillige
kan også være kontaktpersoner. Frivillige initiativer som fx ’Stoppestedet’ og ’Paraplyen’ kan også give de
faste rammer og trygheden og det får de frivillige tættere på brugernes hverdag.
Se på Ældrerådets samarbejde med kommunen om angst og depression for ældre medborgere. Det er en
indsats med succes.
Det er vigtigt med god tid – det giver ro på og stresser af. Det er de frivillige gode til og vil gerne varetage
’tiden til en kop kaffe.’
1.b. Det er vigtigt at det er de professionelle, der yder telefonisk rådgivning om natten, da det er her
behovet for samtale og hjælp oftest opstår for de psykisk syge.
Ide: Kan de frivillige overtage telefonrådgivningen om dagen, så der er råd til professionel rådgivning om
natten?
1.c. Ofte er de psykisk syge borgere bange for at åbne døren eller usikre på at lukke folk ind i deres hjem.
Idé: Tag kontakt til disse brugere via deres computer, som vi kender det fra hjemmeplejens
medicinrådgivning.
Idé: husdyr på bostederne giver livsglæde
1.d. Der er en gruppe mellem de unge og de ældre, som tit kommer i klemme i botilbuddene. Det er vigtigt
at være obs på at ikke alle kan lære at klare sig selv.
Idé: Det er godt med aktiviteter for psykiatriske borgere, fx aktivitetshuse hvor
Velfærdsdagen
brugerne selv skal drive huset, som ’Skibhus kabyssen’.”
”Min idé er ikke så meget en idé, som det er et ønske om en mere målrettet indsats i psykiatrien. Mine
oplevelser med det psykiatriske system i Odense har været, at det kun er gearet til personer med de "svære"
psykiske lidelser, og hvis man falder uden for den kategori, så er det helt op til en selv, at skabe sig en tålelig tilværelse.
7 % af Danmarks befolkning lider i et eller andet omfang af socialangst. Det vil med andre ord sige, at det
er en lidelse som i øjeblikket handicapper knap 400.000 mennesker alene i Danmark.
Socialangst kan være utroligt hæmmende for din personlige udvikling som menneske og sætte dit liv fuldstændigt i stå. Hvis du, som jeg, tilmed har personlighedsforstyrrelser og PTSD, så risikerer du en tilværelse, hvor du er så hæmmet af dine psykiske handicap, at du aldrig kommer uden for din lejlighed og har
meget lidt kontakt til omverdenen.
Budgetforslag 2014
116
Det er den virkelighed som jeg i øjeblikket befinder mig i. Jeg er i dag førtidspensionist og er overladt til
mig selv. Jeg har meget lidt indhold i min hverdag, der består udelukkende af computerspil, mad, søvn og
intet andet. Jeg kommer ikke til læge, tandlæge eller andre basale ting udenfor hjemmet. Jeg finder trøst i
usund mad, som har fået min helbredtilstand helt i bund. Jeg har prøvet at mobilisere kræfter til at bede
om hjælp, da jeg længe har været ulykkelig og i perioder stærkt overvejer et selvmord, men føler ikke at der
i Odense er noget tilbud målrettet mennesker med mine handicap.
Jeg har deltaget i flere tilbud, men tilbud som jeg føler, har været helt ved siden af det, som jeg har brug
for. Jeg har været tilknyttet en utroligt sød psykiater, som jeg var rigtig glad for, men hvor jeg desværre
også oplevede, at der var meget lidt tid (15-20 minutter per konsultation) til at gå i dybden med noget som
helst, andet end "hvordan går det, og har du brug for en ny recept?".
Jeg fik gennem min mors hårde arbejde tilbudt et forløb hos værkstedet Udsigten. Her oplevede jeg nogle
søde og engagerede ansatte som ville mig det bedste. Tilbuddet var dog målrettet mennesker med andre
psykiske lidelser, såsom skizofreni, paranoia og manisk depression. Jeg følte ikke, jeg havde noget som
helst tilfælles med de andre brugere på værkstedet og følte i stor udstrækning, at selvom de havde svære
psykiske lidelser, så havde de et væsentligt højere funktionsniveau end jeg har. Det pustede yderligere til
ilden og gjorde, at jeg følte mig helt igennem mislykket som menneske og, at jeg var helt alene med mine
problemer. Min insolationstrang voksede og jeg begyndte at tro, at ingen selv i det etablerede behandlingssystem forstod hvordan jeg faktisk havde det.
Det sidste tilbud var på værestedet Krathuset. Her oplevede jeg igen søde ansatte, men igen oplevede jeg
også, at jeg faldt lidt udenfor og ikke havde meget tilfælles med de øvrige brugere. Jeg fik sværere og sværere ved at finde overskud til, at tage afsted og følte ikke rigtig det var til nogen nytte, da der var tale om at
sidde og "hyggesnakke" i 30 minutter og så tage hjem igen. Jeg gik ind til tilbuddet med en forventning om,
at der skulle arbejdes med mit handicap, så jeg kunne komme videre, men ligesom med udsigten, blev der
bare pustet yderligere til ilden.
Tag dig dog sammen... Det er denne sætning man ofte får kastet i ansigtet, når man fortæller, at man er
psykisk sårbar førtidspensionist med utallige mislykkede jobs, aktiveringer og behandlingstilbud bag sig.
Jeg ved udemærket, at jeg selv har et stort ansvar for, at jeg kan udvikle mig videre og måske en dag være i
stand til at arbejde igen, få en omgangskreds der rækker udover min mor og moster og ligefrem få en tilværelse som er bare nogenlunde normal, men når man har så lavt funktionsniveau, så meget angst og så
lidt overskud i hverdagen, er det utroligt svært at mobilsere de kræfter der skal til. Hver dag er en kamp
for at finde mening med livet. Jeg ville ønske, at jeg turde gribe tingene mere pro-aktivt an, men angsten
dræber alle forsøg herpå.
Jeg ville ønske at der var et tilbud, hvor man samlede mennesker med samme lidelser, så man kunne udveksle idéer, erfaringer og støtte hinanden i, at komme videre i livet.
Det blev lidt langt, men jeg synes det var vigtigt at få mest muligt med. Jeg håber inderligt, at især lidelsen
social angst, vil blive taget mere alvorligt i fremtiden. Hvis ikke for at hjælpe disse mennesker, så for at
trække på de ressourcer de trods alt har, som kan komme op til overfladen, med den rigtige støtte og de
rigtige tilbud. Psykiatrien i Danmark som helhed og Odense i særdeleshed trænger til et gevaldigt løft. Der
er jo ikke kun tale om at hjælpe mennesker der er ulykkelige, der er mindst lige så stort økonomisk incitament til at forbedre og målrette indsatsen. Der er rigtig mange mennesker der er hæmmede af angst og
som udgør en stor potentiel arbejdsstyrke.”
Budgetforslag 2014
117
Rune Schaumann
”Pårørende & Frivillige inddrages omkring psykisk syge.
- Ønsket er at være sammen med den psykisk syge på en aktiv måde.
- Finde lysten og motivationen hos den psyisk syge til at være aktiv og understøtte det.
- Være opmærksom på at søge og at give alternativer til automatiske ordninger (f.eks. hjælp til at lave mad
selv i stedet for at modtage mad).
- Styrke den psykisk syges kompetencer til at kunne leve mere selvstændigt (f.eks. bo selv) og identificere
hvilke hverdagskompetencer, der er brug for (f.eks. for at kunne bo selv: Handle, vaske tøj, gøre rent, gå i
banken etc).
- Netværk mellem pårørende/frivillige og kommune styrkes - PIO (Psykisk syge i Odense) eksisterer
allerede.
- Ha' en frivillig gruppe på OK's hjemmeside.
- En "byttebørs" - man hjælper ind med forskellige kompetencer, bytter eventuelt.
- Oplysning/viden omkring det at være psykisk syg: Bl.a. med fokus på Menneske først, dernæst syg. Dvs.
der er ikke kun behov for fagpersoner omkring en psykisk syg. Pårørende og frivillige har masser at tilbyde
som mennesker.
- Brug de psykiske syges kompetencer (f.eks. kan yngre evt. hjælpe ældre på et
plejehjem).”
Inger Kühn
”Jeg kan se en idé i, at få oprettet en frivillig mentorordning, så
børn/unge/indvandrere/ældre/handicappede med forskelligartede udfordringer kan få
en hjælpende hånd, en støtte på relevante områder alt efter behov og ønsker. ”
Dan Toldam
Frivillighed og civilsamfund
”Fællesskaber: Giver livskvalitet i hverdagen. Sociale netværk hjælper usikre, ensomme børn og unge,
så de ikke kommer ud i noget rod med livet. Vi skal forsøge at bringe folk mere sammen. Studerende, der
slå græsset, og ældre laver mad. Frivillighedskoordinatorer kan hjælpe. Kommunen som modtagekasse for
gode bidrag til dem, som ikke er i forening. Skabe rammer for frivillighed: bygninger og lille pose penge.
Almindelige borgere har også brug for at være del af et fællesskab.
Der er en udfordring med at skabe sammenhæng mellem og matche tilbud og dem, der skal bruge dem.
synligøre hvilke tilbud der er – også eget ansvar at opsøge.
Fremtidsprojekt: opdrages til at være sociale – bedre sociale kompetencer. I praktik som frivillig under sin
uddannelse. Frivillighed er at gevinsten går begge veje.
Der er ikke nok synlighed om de frivillige tilbud.”
Velfærdsdagen
”FRIVILLIGHED: Der var en dejlig livlig diskussion i et stopfyldt lokale, med flere problemstillinger.
Her en opsamling:
- Der blev givet udtryk for det kunne være gavnligt med EN samlet indgang til frivillighed for hele Odense
Kommune
- Hvordan støtter vi både eksisterende organisationer og initiativrige enkeltpersoner (såkaldte "frie fugle")?
- Hvordan udnytter vi vores grønne områder og grønne udviklingsområder i forbindelse med frivillighed?
Velfærdsdagen
- Der skal være større fokus på rekruttering af frivillige”
Budgetforslag 2014
118
”Hvordan får vi kommunens ressourcer fysisk ud i lokalområdet og hos de frivillige?”
• Udfordringen er, at den kommunale del af frivillighedsarbejdet bliver reelt understøttende og ikke en ny
organisation, der vikler de frivillige og foreningerne ind i en masse bureaukrati
• Hvordan få vi de kommunale ressourcer, der bruges på at opdyrke frivillighed helt ud at gå og ikke blive
inde på kontoret, uanset om det er et kontor i Dalum, i ÆHF, eller på rådhuset?
• Prøv at snakke konkret med foreningerne og bruge deres erfaringer om det konkrete samarbejde med
kommunen – hvad virker, hvad er overflødigt
• Det er en udfordring, at foreningerne og de frivillige i et lokalområde ikke nødvendigvis kender hinanden
– her kunne kommunen facilitere et kendskab
• Odense Kommune burde sige, vi vil gerne lære jer at kende og vide hvad I kan – og ikke sige ’vi har brug
for jer til det og det’
• Er frivillighed mest en skjult spareøvelse – og ikke et bud på en ny velfærd? Hvordan undgår vi en glidebane, så foreninger fx Paraplyen ikke fanges ind i at skulle behandle borgerne eller træde i stedet for behandling men får mulighed for at fokusere på omsorg og netværk?
• Ressourcer – er andet en medarbejdere – det er også lokaler, viden, koordinering, facilitering mm
• Vi har brug for at udvikle redskaber til at håndtere samspillet ml frivillige og kommunen, fx modeller for
partnerskaber
• Det er et problem, at kontaktpersoner fra kommunen skiftes ud så hurtigt
• Udsatte og handicappede kan også bidrage en masse ved at være frivillige – det giver mening i tilværelsen, - et eksempel med en fysisk handicappet, der laver mad på et plejecenter og har selv betalt hygiejne
bevis
• Undervisning af frivillige – et alternativt til direkte kommunal facilitering
• Frivillighed er bredere end socialt arbejde og de udsatte – idræt, lokalsamfundet, kulturen
• Hvad med at flytte Velfærdseksperimentariet fysisk helt ud i foreningerne – udstationere medarbejderne
– i stedet for at samle dem i et kontor
• Obs på ikke at bureaukratisere det frivillige – det er drevet af motivation og kan dræbes af stramme mål,
evalueringer, skemaer, møder mm. Det skal tage udgangspunkt i hvad folk har at byde ind med og ikke
hvad kommunen udbyder
• Hvordan vil Odense Kommune være understøttende og hjælpende – ex et frivilligcenter?
Velfærdsdagen
• Ældreområdet er oversvømmet af frivillighed – hvordan bevarer vi de rigtige
skillelinjer ift myndighed og behandling”
”Hvordan kan vi øge ældres vilkår for at blive set og hørt i forbindelse med beslutninger i kommunen? Inddragelse, demokrati og medskabelse
De ældre ønsker i højere grad at blive inddraget i kommunens beslutninger. Dette drejer sig primært om de
andre forvaltninger og ikke ÆHF. Vi skal have de ældre ud af hjemmet og tilbage til centrum, så de igen
føler sig som en del af byen. Der er behov for øget tilskyndelse.
De 3 vigtigste ting, vi har diskuteret:
1. Vi skal erkende at de ældre udgør en ressource for ALLE forvaltninger (ikke kun ÆHF).
2. Vi skal udnytte de yngre borgere til at skabe ældre-netværk i samarbejde med ældre selv.
3. Vi skal være mindre bedrevidende når vi lytter til hinanden (fx ved høringer) og
sikre den gode tone.”
Velfærdsdagen
”Om idéen: Kort fortalt går idéen ud på at ældre frivillige i højere grad får mulighed for at hjælpe til,
hvor de kan. Det vil skabe nye fællesskaber, hvor ældre glædes ved at bruge sig selv og egne ressourcer, der
Budgetforslag 2014
119
hvor andre har glæde af dem. Mange ældre ville elske at give en hjælpende hånd til (og gør det allerede) i
skoleklassen, i børnehuset, vuggestuen e.l. Det kunne udvides til en henteordning, hvis man som forældre
ikke har tid til at hente sit barn i institution, eller det kunne være en ”’hjemme-hos-ordning” i tilfælde af
sygdom. Der skal skabes en platform hvor man som ældre frivillig kan henvende sig, hvis man vil hjælpe,
eller hvis man er den part, der har brug for de frivillige ældres hjælp. Der eksisterer lidt af disse tiltag i
forvejen. Et eksempel er, hvor en ældreinstitution tager på besøg i et børnehus og på forskellige måder
indgår i samvær med børnene. Det giver de ældre en stor glæde, og børnene indgår i nye og lærerige relationer. Om rollen: Mest af alt handler det om at give de frivillige ældre muligheden for at være en hjælpende hånd til fagpersonalet. Det er ikke meningen, at de ældre skal overtage den faglige rolle fra medarbejdere i kommunen. Det handler om at spæde en ekstra hånd til – om det så gælder hjælp til matematik i klasselokalet eller at læse højt og fortælle historier i børnehuset. Det er derfor vigtigt, at der finder en forventningsafstemning sted i mellem det frivillige led og den part, der gør brug af ordningen. Ligeledes er der et
behov for, at nogen varetager en form for koordinerende rolle mhp. at sætte en ramme for arbejdet og ansvaret heri. Kommunen skal være med til at gøre det nemt, så de der ønsker at deltage i ordningen får muligheden for det. Der ligger en udfordring men også et potentiale i at inddrage andre frivillige organisationer i samarbejdet på en måde, så de enkelte parter har ejerskab og ansvarliggøres. Hvor henter vi de frivillige?:Der kunne med fordel oprettes en database i kommunalt regi. Her bør man kunne melde sig ind som
frivillig, så man kan blive kontaktet, af de der kan bruge en hjælpende hånd. Rollen som frivillig kunne
måske tænkes sammen med reglerne omkring seniorjob. Annoncer i ugeavisen e.l. Lad de frivillige fungere
som ambassadører for emnet ved at besøge diverse foreninger/steder for seniorer i lokalområdet mhp. at
fortælle den gode historie. Indføre bedsteforældredage i institutionerne (med fokus på frivillighed)Nuværende eksempler: Det eksisterende samarbejde mellem Frivillighedens hus og Seniorhuset er et
godt eksempel på en styrket relation, der kan skabe værdi for alle involverede parter Andre kan læses på
http://www.odense.dk/senioreriskolenVigtige parametre: Formidling er nødvendigt og meget vigtigt for udbredelsen Der skal være en synlig og tilgængelig platGrete Kragh
form Der skal skabes nye relationer mellem kommuner, frivillige og andre relevante
organisationer Koblinger som den mellem Frivillighedens Hus og Seniorhuset skal
understøttes og styrkes”
”Skab større livskvalitet blandt de ældre på plejehjem ved at udnytte rammerne på nye måder. Lad ligesindede bo sammen. Inddel de ældre i interessegrupper efter hvor fysisk og psykisk friske, de er, alder, interesser etc. Lad de friske borgere, der kan klare mange ting selv, bo i periferien af plejehjemmet. Dem, som
har brug for meget hjælp, kan bo sammen på plejehjemmet. Friske aktive ældre skal have mulighed for at
have deres egen bolig i tilknytning til plejehjemmet. På den måde kan man som borger selv vælge til og fra
ift. plejehjemmets tilbud og bevare sit eget private hjem. Man skal have tilbudt individuel hjælp, så man får hjælp til det, man har brug for. Det er vigtigt, at borgerne
Din idé
bliver spurgt om, hvad de ønsker og har brug for. ”
”Frivillige støttecentre v. Jens Arne Petersen
Idé: Der er gode eksempler på at 100 % frivilligt drevne støttecentre fungerer rigtig godt. Det er kommunen, der ejer bygningerne, men medlemmerne betaler også kontingent. Ideen burde kopieres så der findes
flere af disse tilbud. I et sådan støttecentre, kan der også afholdes åbne arrangementer for alle kommunens
borgere (fx Sct. Hans fest) og der kan tænkes andre aktiviteter ind, som bedsteforældre ordning for udsatte
børn, børnefødselsdage for udsatte børn osv. Huset kan også lejes ud til andre foreninger. På denne måde
kan et støttecenter bruges til flere målgrupper, men det kræver frivillige ildsjæle. Det er vigtigt at kommunen lytter til de frivilliges idéer og støtter op fx med mindre beløb til initiativer. Kommunen må ikke stille
krav, men kan godt invitere de frivillige ind i indsatser.
Budgetforslag 2014
120
Ide: Brugerne af støttecentret kan måske også selv gøre en forskel for andre målgrupper. Kan fx ældre
brugere være noget for socialt udsatte børn? Vi skal også udvikle idéer mellem generationer.
Idé: Det lokale engagement kan gøre en kæmpe forskel for udsatte borgere. Fx Sct. Jørgens kvarteret, som
startede med tilbud fra kommunen om et kvarterløft, men som har bragt så mange andre gode ting med
sig, som fx et større fællesskab. Kommunen skal være opstarter og facilitator på disse forløb, men det er
besparende i længden fordi det er forebyggende. Det er vigtigt med synlighed omkring tilbud og lokale
netværk i lokalaviser, kommunens hjemmeside og foldere.
Idé: Kommunen burde oprette en ’Idébørs’ for frivillige, hvor de frivillige kan hjælpe hinanden med initiativer og idéer.
En borger kom med følgende opmærksomhedspunkt:
Øget fokus på teknologi kalder på større inddragelse af frivillige til at varetage den
personlige kontakt. Forældre kan ikke altid bruges her – unge og voksne mennesker
Velfærdsdagen
har brug for at tale med andre end deres forældre.”
5. Mere liv og engagement i byens rum
”Jeg synes at man kunne i hvert fald give mennesker muligheden til at overtage dele af parkerne hvis de vil gøre dem mere personlige og interessant, men der
vil nok altid skulle være græs som man kan bare sidde og slappe af på.”
Din idé
”Borgeropslag: Engagér dig i dit lokale grønne nærmiljø. Forstæderne hjælper sig selv. Fælles om at
holde tingene i orden, fx haveaffald og affald i al almindelighed. Opsat på velfærdsdagen af Susanne Højgaard, borger. Idéer:







”Det starter ved os selv” – kampagne. Hjælp til selvhjælp. Det er sjovere at bo steder, hvor der er
pænt. Genetablere nabo-hjælp. Hvordan får vi borgere til at tage et ansvar? Ansvaret tilbage til
borgerne. Engagement i hinanden. Fællesskabet er ikke det samme mere. Ideer kan blomstre i
nærmiljøet.
Lokale ”uniformer”/veste med budskaber som fx ”Jeg tager ansvar” - kan være med til at sætte
opmærksomhed på problemet og samtidig fjerne evt. flovhed over at samle affald op. Se fx Danmarks Naturfredningsforening og deres måder at arbejde på.
Etablér et korps af frivillige ambassadører, som gerne vil og som kan kick-starte en adfærdsændring blandt byens borgere, i nærmiljøet osv.
Brug NUDGET i byrummet. Få ændret folks adfærd via forskellige former for budget. Det virker i
andre byer.
Spørg os ”Hvad vil du gerne bidrage med?” – vi mangler et sted, hvor vi naturligt bliver spurgt i
det nærmiljø eller i de omgivelser, som vi befinder os i.
Kommunal kampagne i fællesskab med bl.a. boligforeninger, grundejerforeninger, afd. bestyrelser
– en fælles forpligtelse og et fælles rum for at skabe engagement om, at vi kan hjælpe hinanden og
skabe en fælles kultur. Kampagnen kan tænkes sammen med andre kampagner, så der kommer et
stort startskud, som kan brede sig og udvikle sig lokalt.
Fra hus til renovation – der kan sommetider være for langt/for besværligt at komme til renovation, så folk smider affaldet de forkerte steder. Brug steder som supermarkeder og købmænd i højere
grad.
Budgetforslag 2014
121

”Kom af med dit affald”. Problem med synlighed og plads – der mangler både en større synlighed
af, hvor man kan komme af med sit affald i fx byrummet - og såmænd også
plads i de eksisterende muligheder. Tænk nyt som fx poseautomater, indSusanne Højgaard
kast af affaldssystemer. Glem ikke æstetikken.”
”P: Mere open-air events. Bedre kollegie-”søge” system.”
”P: Odense har god potentiale, en rigtig god by for bl.a. studerende. I kunne bl.a. gør så ”kollegie bolig
selvskabet” ikke står for alle ungdomsboliger, flere arrangementer om sommeren, eller måske give en
folder med billetter (gratis) f.eks. til en fodbold kamp mellem Odense og en anden by, eller billetter til f.eks.
ZOO eller museum – ”Som en præsentation af byen”.
”P: Letbanen skal erstatte nogle busser. Stemme digitalt til kommunevalg.”
”P: Genopføring af Odinstårnet i O’ense. Flere penge til OB. Flere penge til sportsklubberne”
”Hvordan får vi alle i lokalområdet til at tage ansvar for hinanden og området?”
• I Bolbro er der gode erfaringer med hvordan alle ressourcer inddrages, vi bruger en særlig model ABCD
– der er behov for flere metoder og værktøjer til involvering
• Et særligt tema: udsatte børn i lokalområdet – hvordan hjælper vi alle med at tage hånd om dem i dagligdagen?
• Hvordan får vi aktiveret de ressourcestærke?
• I Skibhus har vi Skt. Hans foreningen, der startede som en forældreforening på skolen men i dag mere er
en lokalforening for alle. Der er gymnastik, revy, teater, madklubber, vinsmagninger osv. som er med til at
give netværk mellem folk
• I Skibhuscenteret er der tilbud til efterlønnere og pensionister, golf, petangue, skak mm
• Der er mange steder, hvor forældreforeninger omkring skoler har været katalysatorer for lokale netværk
og foreningsliv
• Men hvordan skaber vi fællesskaber, der rækker ud over foreninger og de etablerede deltagere?
• Vi ved, at udsatte børn, der ender med at bryde med den negative sociale arv, som regel har været i en tæt
relation til en betydningsfuld voksen, som ikke er der professionelt – en nabo, en bedsteforældre, en frivillig
osv.
• I Odense V er der ikke så mange ressourcestærke – der er det nødvendigt at uddanne nogle ildsjæle
• Kan vi tænke i at få kommunens ressourcer – frivillighedskonsulenter mm – helt ud i lokalområdet og
foreninger, i stedet for inde på et kontor hvad enten det er i Dalum eller på Rådhuset?
• Hvordan kan kommunen blive bedre til at lave invitationer?
• Det handler også meget om at tage et ansvar på sig som menneske – det handler om kultur og etik – og
ikke kun om ressourcer og organisering
• Hvordan får vi skabt en ansvarskultur, der når det enkelte menneske? Det er ikke nok med foreningerne,
de dækker typisk nogle bestemte grupper.
• Når der er fokus på de udsatte skal vi huske præmissen om, at det skal koste færre penge alt i alt – vi skal
gå fra ydelser til tovholdere og netværk. Fx forebyggende omkring skilsmissefamilier – hvem hjælper med
at lappe cyklen?
• Mange aktiviteter er gratis – fx en cykeludflugt til Enebærodde – er gratis og rammer bredt, både stærke
og ’svage’. Fælles aktiviteter giver grobund for relationer. Men de kræver nogen der tager initiativ og organiserer
• Kan vi styrke vore viden om hvor udfordringer og styrker ligger i de enkelte lokalområder? Fx vha. Tryg
By statistik? Der er brug for viden og øjenåbnere.
• De udsatte kan også selv hjælpe og få en værdifuld rolle.
Budgetforslag 2014
122
• Men sociale problemer og livsbegivenheder kan ramme alle – de ressourcestærke har også brug for et netværk, der er ingen grund til at splitte fokus op.”
Velfærdsdagen
”KOLLEGIEBOLIGER I ODENSE. En god snak, med repræsentanter fra både kommunen, de store almene boligselskaber samt interesserede borgere. Punkter til Din Ide:
- Dem der bygger (for kontrakt til) almene boliger i Odense bør være en del af det almene fællesskab
- Der bør tænkes studieboliger ind i bebyggelsen af Thomas B. Thrigesgade - evt.
igennem investorer
Velfærdsdagen
- Kan man udnytte for små ældreboliger til studieboliger for derigennem ligeledes
at sikre områder med blandede beboersammensætning?”
”P: Lad borgerne plante den nye skov.”
”Jeg har en Idé til Odense Kommune (OK) om at komme i dialog med Aalborg Portland (ÅP) på Odense
Havn. Deres "Berlinmur" der vender ud mod Åløkkeskoven har i alle de år jeg boet i byen stået som en
mørk skyggende kæmpe der fjerner lys fra vejen der løber lands skoven og havnen og
som fuldstændig fjerner udsigten til havnen. Jeg mener OK skal tage kontakt til ÅP
Thomas D.
og finde ud af sammen og ikke en anden indhegnings mulighed kunne blive fundet.”
”Med Odense Zoo på havnen kunne der laves et under/over vands akvarium
med fisk fra vore farvande. Det gjorde heller ikke noget hvis Zoo fik et tårn med
udsigt over haven og ådalen.”
Merete Helgens
”De store åbne og ubenyttede arealer på kirkegårdene, kunne omdannes til regnvandsbassiner, og beplantes som søer med bænke til stille refleksion. Der kunne måske også afholdes
udendørs gudstjenester. Måske kunne der også arrangeres lydløse gruppeøvelMerete Helgens
ser a' la den kinesiske model.”
”Jeg har længe gået med en ide i hovedet som kunne pynte lidt på havnebilledet i Odense:
Hver dag når jeg kører langs havnen og passeret "berlinermuren", tænker jeg trist udsigt. Derefter kommer der store bjerge af jord som er læsset af i store bunker og groet til med ukrudt. Der holder jeg så for
rødt i lyskrydset og tænker er det virkeligt den udsigt til byfornyelse der skal inspirere mig hver dag. Så
kom tanken:
Hvorfor ikke bruge disse bjerge af jord til noget. Bevar dem som de er, men så dem til med græs. Så kunne
der laves en motionsbane som vi i den grad mangler i Odense med stigningsløb og andre former for idræt.
Arealet kunne passes af arbejdsøse og de forskellige ruter kunne de studerende på idrætslinien i Odense
lægge ud på nettet så de var til at gå til.
Ved motionsbanen kunne stå skilte med applikationer som smartphones kunne klikke på og få en bane hvor
tiden blev registreret. Der kunne laves konkurrencer hvor man 1 gang om året kårede årets bjergbestiger.
Byens skoler kunne bruge banen i skoletid. Det er sjovt og inspirerede for de forbipasserende at se på og
måske kunne bilisterne blive inspireret til motion også. Havnen vil blive aktiv at se på. Motion gør alle gla-
Budgetforslag 2014
123
de. Endelig er det en billig løsning på en event og bjergene af jord med ukrudt vil
blive sjove, flotte og aktive at kigge på. Det var bare lige en ide.”
Charlotte Larsen
6. De yngste skal bevare lysten til at lære
Øget læring
”Drop det med at lære de yngste hvordan man bruger iPad... De skal lære hvordan man skaber noget
med hænderne og hvordan man bruger sin forstand på tredimensionale opgaver (ikke på en skærm, som
skader hjernen, når man bruger det for meget) OG lade dem være kreativ i stedet for at ødelægge deres
naturlige intelligens! Fyr chefer i det offentlige og sige ikke ældre ansatte op, fordi de har viden og erfaring, selvom de koster mere! Jeg håber, at alle borgernes idéer bliver hørt! Jeg er
bange for, at det er jeres pligt at spørge borgerne, men faktisk vil I bare gøre hvorDin idé
dan I forstiller jer fremtiden til fordel af de personer i højere positioner. ”
”Idræt, leg og bevægelse skaber god grobund for læring - og inklusion. Lav noget i
tråd med mere idræt i skolen. Det skal ikke starte der, men tidligere. Inddrag
ressourcepersoner i legen, fra skoler, klubber. Ældre elever kan være gode
rollemodeller og skabe gode relationer. Både strukturerede lege og understøttende
den frie leg.”
”Børn lærer gennem leg, involver de større børn i daginstitutionslivet ekstra plus der skabes relationer, der kan være gode i skolelivet.”
Velfærdsdagen
Velfærdsdagen
”P: Sagt fra barn på karavenen: Der skal være mere styr på vikartimerne i skolen, vi venter tit i klassen
på en vikar.  ”
”P: Tidligere fri om fredagen, og mere lektier.”
Samarbejde på tværs og overgange
”Brug de ældre på plejehjemmene til at komme i byens 0. klasser og evt. hele indskolen. Det giver nærvær og voksenkontakt til de små og livsglæde og noget at stå op til for de ældre.
Dette blev gjort i 1970'erne med stor succes, lad os gøre det igen!!”
Niels
”Vi bør fokusere på samarbejde mellem dagtilbud (dagpleje/vuggestue/børnehave) og kommuneskolen,
så overgangen bliver mere flydende og derved skaber fundament for god trivsel
og læring. Hvis forældre kan se den glidende overgang og fordelene herved, så
Karen Louise Reeh
bliver kommuneskolen måske mere attraktiv.”
”SFO åbner kl 06:30 og Børnehaven samme tid. Der er ikke mange børn så tidligt, men der skal være
padagoger. Kunne man forestille sig, at SFO-børn afleveres i børnehaven (eller omvendt) om morgenen, og
derefter går i eskorterede gå-busser til deres skole, når tiden passer. Børnehavebørnene vil få en tættere tilknytning til skolebørnene. Man kunne evt. koble det
Henrik L, Karen
Louise R og Roar
Budgetforslag 2014
124
med en mentor/venneordning mellem skolebørn og børnehavebørn. Bedsteforældre eller de ældste elever
kunne styre gåbusserne til skolen fra børnehaven (eller omvendt). ”
”Samarbejde med boligforeninger. Brug af deres grønne og etablerede
legepladser. Eksempel herpå i fab, hvor børnene indtog og brugte etableret
'legeplads' til glæde for både dem og beboerne.”
”Inddrag sportsklubber i institutionerne - ingen økonomi kun gevinster”
Jimmy Andersen
Din idé
”P: Hjælp til selv hjælp. Rotation af medarbejder indenfor børn/unge og ældreplejer så de ikke bliver
trætte og udmattede.”
Velfærd på børneområdet – prioriteringer
”Ideerne angående at børn skal lærer mere, lyder rigtig fint. Men under strammere rammer indenfor
daginstitutionerne, synes jeg som forældre til et vuggestue barn at det er skræmmende at besparelser pakkes så pænt ind. Læring sker i differentierende meningsfyldte fællesskaber, hvor der tages udgangspunkt i
det enkelte barn, dette forudsætter uddannet personale. Frivillige ville ikke kunne gå ind og gøre dette arbejde. Samtidig oplever man som forældre rigtig mange forskellige voksne i en vuggestue, praktikanter
folk i jobtræning mm. Som forældre kan det være forvirrende. Samtidig er det også mange forskellige for
børnene at skulle forholde sig til. Håber i kommer frem til nogle gode spare ideer
hvor det ikke kommer til at gå ud over børnene. ”
Din idé
”De yngste har en medfødt lyst til at lære, men den gør institutionsområdet alt
for at ødelægge. De små skal have 'Ro, renlighed og regelmæssighed', så ind med fast personale og ud med
skiftende personale i jobtræning, aktivering osv. Giv vuggestuebørnene hverdage der ligner hinanden til
forveksling med 2 timers leg på legepladsen om formiddagen og igen om eftermiddagen. Det er alt nok for
dem!
Børnehavebørnene skal have lidt større udfordringer, men her er et tema om førstehjælp, bondegårdens dyr, politi eller eventyr alt rigeligt til at udfylde deres tid i
Karen Bonde
ugevis.
Christiansen
-Og giv så for pokker personalet i byens institutioner RO til deres arbejde. De skal
ikke byde nyt personale/praktikanter osv. velkomne i et væk. De skal passe deres arbejde! Det er det de er
der for!”
”P: At det er en meget vigtigt ”del” at have fokus på. Vigtigt for Odense kommune at afsætte midler til.”
”P: Tænk på børn, uden dem ingen fremtid. Børnehaver og skoler med faste rammer og regler, børn kan
lide ar vide hvad de må, samt respekt. Gamle mennesker skal også respekteres og lyttes på.”
”P: Børn skal passes ordentligt, ikke mangle pædagoger. Ældreplejen bedre.”
”P: Billigere mad, større frikvarter og bedre legepladser.”
Budgetforslag 2014
125
”P: Tænk på børnene og de ældre.”
Forebyggelse
”P: Sørg for, der er indsatser til overvægtige børn.”
”P: Ideer til at undgå social ulighed og til at imødegå ensomhed. Jeg er ved at
udvikle en hjemmeside – familyplanet.dk med fokus på integration og det er dyrke
familielivet – herunder også sundhed. ”
[email protected]
”P: Mere fokus på forebyggelse ift. Kost og motion. F.eks. i for af et forebygelsescenter, hvor borgerne
kan komme, ligesom i et legehus.”
”P: Lær selvforsvar, det kan være sjovt og givende, og det giver fysisk og holdning og et rigtig godt
kondital.”
7. Pres på velfærd og prioritering af ressourcer
”Spar på kaffen = flere penge til velfærd. Hvis der er kommunal kaffeordning på alle kommunens arbejdspladser, er der mange millioner at hente, ved at fjerne ordningen. I Middelfart kommune gjorde man
noget lignende for et par år siden. De sparede ca. 600.000kr om året ved at fjerne
kaffeordningen til kommunens ca. 2800 ansatte.”
Steffen
”Jeg synes I skulle stoppe dette flop-humbug-manipulations nummer!
Danmark er et MEGET rigt land. Vi har råd til ikke at bruge ca. 150.000 medborgeres indsats. Lad os tage dem med ind i fællesskabet.
Så ville jeres påstand: VI HAR IKKE LÆNGERE RÅD TIL DEN SAMME VELFÆRD
blive afsløret som LØGN”
Din idé
”Stop den massive brug af eksterne konsulenter i Odense Kommune, som hvert år koster et meget stort
2-cifret millionbeløb (minimum).
Kommunen har rigtigt mange dygtige medarbejdere, der sagtens kunne løse de
samme opgaver. Men desværre har ledelsen ofte brug for at få ekstern rygdækning
Din idé
til de beslutninger, de godt ved er nødvendige og ville have taget alligevel.”
”Besparelser på service har sjældent givet velstand. Besparelser på pleje, omsorg og undervisning varmer kun økonomisk få år. Det er mere nærliggende at se på kommunens administration og ønsker herom på kommunens arbejdspladser. Administrationen er
Steen Christensen
indrettet efter den politik, der er vedtaget. Derfor må ændringer ske via politiske
beslutninger.”
Budgetforslag 2014
126
P: ”Hvorfor bruge 500.000 på en folder. Det kunne have været brugt på hjemmehjælp. Hvad gør i for de
unge nyuddannede, i siger de skal uddanne sig, men der er ingen job. Jeg er ligeglad med et koncerthus, det
har vi i forvejen”
P: ”Få råd! Fyr hver anden mellemleder – lad borgeren og ”de aktive hænder” selv forvalte tillid til de
ansatte! Indfør tobinskat, forhøj selskabsskatten, nedlæg kommunerne – nøjes med regionerne.”
”I beder om mit forslag til forbedring af velfærden i Odense, så det skal I så sandelig få!
Hvordan kan I retfærdiggøre at spare på børne- ungeområdet, når I har fået en pose penge af staten øremærket til netop dette område? Det er jo direkte frastødende!
I har i forvejen sparet alt, alt for meget på dette område. Først fjernede I den udvidede åbningstid i daginstitutionerne, hvilket for vores familie var tæt på at være katastrofalt! Senere skærer I så yderligere to
timer af den ugentlige åbningstid, og så oveni købet med kun halvanden måneds varsel! Det er jo urimeligt
kort tid til at nå at få ændret sin arbejdsplan, og jeg kan også godt fortælle jer, at min chef ikke var særlig
glad for det!
Nu har I så fremlagt besparelser på daginstitutionerne igen (I er dog kommet til fornuft og har droppet at
skære i åbningstiden endnu en gang, det skal I da have), og det finder jeg fuldstændig urimeligt! I vores
institution har de allerede sparet al "luksus" som f.eks. børnehavebørnenes årlige tur på koloni og de store
vuggestuebørns tur til Egeskov, og på alle andre punkter, herunder bl.a. personale, er de allerede blevet
presset til sidste blodsdråbe. Det er horribelt!
Så mit forslag er, i stedet at spare på andre områder, der kan tåle det. Nu er det jo desværre for sent at
bede jer lade være med at spilde 14 mio. på jeres ikke så lidt frække ”Sammen om velfærd”-brochure (Føj!),
men I kan da stadig nå at stoppe den komplet unødvendige og totalt latterlige lukning af Thomas B. Thriges Gade, som kun vil være til gene for alle, og i øvrigt helt sikkert bliver et flop!
I kan helt sikkert også godt tåle at spare lidt i egne rækker! Rygtet siger, at der sidder 2-3 mand og gør 1
mands arbejde i kommunens administration, så hvad med at skære ind til benet der! Og der er helt sikkert
flere såkaldt "kulturelle projekter", der med fordel kan skrottes ligesom det berygtede vandkulturhus, som
da heldigvis aldrig blev til noget.
Så kort sagt: Min idé til, hvordan I kan gøre Odense Kommune bedre, er at spare på alle de unødige og
overflødige udgifter som f.eks. overflødigt administrativt personale, åndssvage vej- og anlægsprojekter og
alt andet unødigt spild, og så bruge de penge, der bliver øremærket til f.eks. børneområdet, til det de faktisk
er beregnet til og opføre jer ansvarligt og fornuftigt! Men det kommer jo aldrig til at ske, vel? Ligesom det
helt sikkert bare er en sludder for en sladder at bede om folks meninger og idéer,
men nu har I fået min, selvom det helt sikkert ingen forskel gør. Så er der i det
Maria Blirup
mindste ingen, der kan sige, jeg ikke har prøvet! Med ønsket om, at I engang kommer til fornuft”.
”P: Flere penge til hjemmeplejen.”
”P: Torsdagskoncerterne (Skære ned). Det virker underligt at der bliver smidt penge efter kulturen og
taget fra skolerne.”
Budgetforslag 2014
127
”Alle offentlige møder og arrangementer starter og slutter til tiden. Det er i
praksis gratis og besparelsen i tid og løn er faktisk slet ikke så lille.”
Din idé
”P: Hvis verden kunne fungere på et grundlag af loyalitet og taknemmelighed, ville beslutninger og nedskæringer falde nemmere og skabe et fundament hvor profit ikke var det overordnede facit, men blot en
gode.”
”P: Jeg kan godt blive nervøs for min fremtid i Odense, kan ikke acceptere de store besparelser.”
8. Investering i vækst og ny velfærd
P:”Bruge vores penge på velfærd i stedet for at bruge vores penge på at lukke Thomas B. Thriesgade og
andre kulturting. Man kan som menneske hjælpe andre, som man gerne selv vil hjælpes.”
”P: Jeg ønsker at Th. B. Triges Gade ikke bliver lukket.”
”Hvad vil I gøre om 20 år, når Thomas B. Thriges gade er lukket og trafiktallet er steget?
Trafiktrykket er og bliver for højt. Stop lukningen af gaden og omdan den til en boulevard med træer,
bump og sving. På den måde sikre vi at Odense kan bistå det stigende trafiktryk samtidigt med at vi får
lukket ned for den tunge trafik i midtbyen.
Thomas B. Thriges: Drop det ufinansierede projekt og brug pengene til social velfærd!
Hvad er koblingen mellem lukningen af Thomas B. Thriges gaden (red. Det materiale der er blevet sendt ud
til alle borgere i Odense) og at kommunen skal spare på velfærden (red. Den folder alle har modtaget
”Sammen om velfærd”)?? – Hvorfor er disse områder SÅ adskilte?
Fordele og ulemper på baggrund af den samlede diskussion:
+ Vi får flere boliger i midtbyen
+ Vi får en bymidte der hænger sammen
+ Vi får skabt mange nye arbejdspladser (optil 10.000)
- Investeringerne er for useriøse og for usammenhængende (der mangler øget synlighed og dokumentation). ”I siger jo at kommunekassen er tom, hvordan kan vi så have råd til at omdanne Thomas B. Thriges
gade?”
- De erhvervsdrivende mangler kompensation
Velfærdsdagen
- Der er gået storbys vanvid i den. Vær stol at byen som den er og udnyt de ressourcer vi allerede har. Fx arealet ved Dyrskuepladsen.”
9. Øvrige input
”Ja... I har desværre ikke en kategori hvor mine ideer passer ind. Hvorfor kan man ikke klikke et sted
hvor der er plads til den slags ideer? Men, så må jeg jo skrive det her.
Er det rigtigt forstået at I har en deadline for jeres: "Sammen om velfærd" projekt? Mener I det her alvorligt? Eller er det bare for at promovere jer selv? Der kan efter min mening aldrig være en deadline for gode
ideer... Aldrig! Vi er mange der er død trætte af politikere der tror de har alle svarene. Vil det sige at I efter
den 24. juni lukker jeg omkring jeres egen selvforståelse. Læser I overhovedet det her? Får man et svar?
Budgetforslag 2014
128
Jeg vil vove at påstå at Danmarks virkelige problem, ikke er den globale krise, men den måde vi tænker på.
Lyst til at lære? Hele livet? Hvorfor det? Alt for mange mennesker passer meget på med at tale om hvad de
ved. Det straffes nemlig rigtigt tit i vores kultur. Så er man en kloge Åge...
Nej flyv ikke højere ene vingerne bære.... Stik fingeren i jorden... Hyl med de
ulve du er i blandt... Kultur er ikke stationær. Vi skal ændre den Danske
Michael V. Pedersen
kultur så vi kan udveksle ideer på højeste plan, uden at disse mennesker
bliver straffet... Jeg tror virkelig ikke at Kineserne har det problem... ”
”Vi er ikke ligestillede i Odense. Vores vilkår afhænger også af, hvor vi bor, og hvem vi er. Man kunne
f.eks. gøre op med ønsket om, at alle borgere skal behandles ens. Man kunne f.eks. dele kommunen op i en
række områder og i forhold til befolkningstallet fordele ressourcer til f.eks. skoler, pleje, institutioner m.m.
Det har tidligere været overvejet, men tanken fik ikke opbakning i det daværende Indenrigsministerium.
Måske er tiden snart inde til at forsøge igen. De kræfter og det personale, der i dag bruges på en ligelig
fordeling kunne komme servicen til gode.
En dag burde Odenses forsøg på selvstyre til skolerne analyseres. Det var oprindelig en økonomisk succes,
som stort set sygnede hen, fordi der var en anden politisk prioritering, og fordi ikke alle lokalt kunne acceptere forskellige vilkår i samme kommune. Tanken blev aldrig gennemført i fuldt
omfang, men alene på skoleområdet. Men på de fleste skoler var det en succes. I
Steen Christensen
den centrale administrationen betød det store besparelser.”
”Det offentlige kan beskrives som et sted, hvor personalet har et stort sygefravær. Det har nu været
drøftet i mange år. Alle kan se, at det må vi gøre noget ved, og glæden er stor hvis fraværsprocenten falder
en promille, selv om fraværet fortsat er mange procent større end i private virksomheder. Det har stået på
i årtier.
En privatisering kunne ændre på fraværsprocenten, fordi ansættelsesforholdene her er andre. Man kan
blive afskediget.. Eller man bliver trukket i lønudbetalingen. Man kan ansættes på kontraktløn. Vi ved godt,
at var de samme forhold gældende i det offentlig ville sygefraværet normaliseres.
Såvel kommunen som de faglige foreninger kan løse problemet, hvis de vil. Der er i dag i den private sektor
viden om, hvordan man gør. Her er de faglige foreninger medspillere. Alternativet er som nu besparelser
på andre områder og serviceforringelser. Det er den bedste begrundelse for at privatisere de offentlige
arbejdspladser. Ønsker man ikke det, må ansættelsesvilkårene i kommunen ændres fra store bestræbelser
på en minutiøs fastlæggelse af arbejdstid, rettigheder til fravær, dokumentation af udført arbejde o.s.v til
løn for en arbejdsopgave på samme vilkår som enhver selvstændig håndværker,
der løser en opgave for kommunen, arbejder under. Ovenstående vil ikke løse
Steen Christensen
Odenses indtægtsnedgang, men en forudsætning for en fremgang er optimisme
og tro på, at man kan løse et problem.”
” Det lyder i hvert fald smukt, hvad I skriver i store annoncer i Ugeavisen samt i den omdelte folder:
”At I har brug for mig, min ide, min oplevelse, min indsigt, min viden, min tid”. Jeg interesserer mig især
for helseområdet. Jeg er formand for en forening, kaldet Projekt Glædesbud, som udmærket kan kaldes ”en
frivillig forening”, som ønsker at hjælpe borgerne.
Budgetforslag 2014
129
Vi, foreningen, driver her i mit hjem en såkaldt ”Helligåndens Klinik”, hvor jeg giver gratis kristen betjening mod al sygdom, fysisk og psykisk. For øjeblikket har jeg i 2013 haft 100 konsultationer, dels ved personligt fremmøde her, og dels via telefon. Da jeg altså arbejder gratis, kan min aktivitet jo kaldes frivillig.
Og jeg har absolut succes i arbejdet.
Foruden dette arbejde driver vi – med Foreningen Kanal 418 som opbakning – den lokale tv-station ”Kanal
418”, som sender her i Region Fyn, på den fynske kanal, som vist har mange navne: Fynskanalen,
TV2Fyn+, Kanal Fyn, og sidst søger man at fastslå navnet ”Fynboen”, med hjemmesiden www.fynboen.tv,
hvor man også kan se vore sendetider. Også via TV udøver jeg helbredelsestjeneste med effektiv virkning,
hvilket seere spredt over regionen bekræfter. Det er her muligt at opnå massehelbredelser på en gang via
tv. Det er mig selv, der er den aktive person såvel tv-området som i klinikarbejdet. Derfor er min tid egentlig meget stærkt optaget, men jeg har stadig på hjerte at kunne hjælpe endnu flere. Derfor denne henvendelse, for der er – selv om vor forening har hjemmeside (www.glaedesbud.org), og selv om jeg til tider har
annonceret i ugeavisen – alt for lidt kendskab og information om vore aktiviteter blandt befolkningen.
Til jeres spørgsmål: Er aktive seniorer vores skjulte velfærdsressource? - kan jeg svare, at i det mindste
nogle aktive seniorer som jeg selv, som i parentes bemærket er 75 år gammel, men sund og rask – en ressource, som evt. kunne udnyttes endnu bedre, hvis Kommunen vil medvirke til at mange flere kan nyde
godt af min aktivitet.
Jeg vil ikke her bruge masser af tid til at skrive udførligt, i fald man ikke vil bruge mig alligevel, selv om I
nok skriver, at I har brug for mig. Men jeg skal oplyse følgende: Jeg er uddannet lærer, tillige uddannet
zoneterapeut og kinesiologi, hvilke to uddannelser jeg dog ikke bruger nu, men det er nok vigtigt at sige, at
jeg i disse uddannelser har læst anatomi og fysiologi på sygeplejerske-niveau. Men vigtigere er det, at jeg
har modtaget meget vigtig undervisning på konferencer og seminarer om kristen helbredelse.
I tv-udsendelser bringer jeg følgende annonce:
Helligåndens Klinik, Odense
v. Niels Andersen – tilbyder
gratis kristen betjening mod sygdom
Ondt i psyke, ryg, nakke, led?
Smertefrihed eller -lindring for 98 %
Tlf. hverdage efter kl. 10: 75 62 17 70
Der er absolut brug for, at samfundet bliver klar over, at der er meget mere hjælp at få vedrørende sundhed og helse, end der normalt er til rådighed.
Jeg har også succes vedrørende psykiske lidelser. Selv blandt kristne er der for lidt viden om, at psykiske
lidelser skyldes onde ånder / dæmoner, men dette er tilfældet, og patienter siger alle, at når jeg uddriver
disse åndelige parasitter, så bedres deres situation straks betydeligt. Dette er fakta, men psykiatere er ikke
meget for at anerkende dette. Men alle deres skadelige mediciner helbreder jo ingen. Jeg kan henvise til
patienters udtalelser om, at min betjening har hjulpet væsentligt, selv via tv-betjenngen. Jeg citerer en psykiaters udtalelse for en del år siden i en avis: ”Hvis man taler om dæmoner, åndeuddrivelse og eksorcisme
– er det middelalder-udtryk for, hvad vi i dag kalder psykiske lidelser”.
Dette er egentlig en indirekte indrømmelse af, at disse lidelser i virkeligheden er den samme form for lidelser, som ifølge Bibelens omtale blev helbredt ved uddrivelser af de involverede åndelige væsener. Derfor
må jeg klart hævde: Samme problem, samme løsning, som den bibelske: nemlig uddrivelse. Derfor er løsningen i dag selvfølgelig den samme som Bibelen omtaler.
Budgetforslag 2014
130
Pressen omtaler jo jævnligt, at selv mange børn har psykiske lidelser, men at der er års ventetid til en undersøgelse. Her kan jeg tilbyde omgående hjælp til såvel børn som voksne, unge som ældre.
Angående det fysiske og behandlingen af landeplagen dårlig ryg, kan jeg oplyse – hvilket måske må anses
for sensationelt - at fremgangsmåden ganske simpelt er: Befalinger i Jesu navn og i tro, hvilke vore legemer og organer har de egenskaber, at de kan høre og adlyde. Derved oplever jeg som sagt, at 98 % af patienter med smerter hos mig opnår enten smertefrihed eller stor lindring.
Da min tid er begrænset, har jeg slet ikke tid til f. eks. at være besøgsven, men jeg kan foreslå myndighederne at formidle kontakter til plejehjem, væresteder for psykisk lidende og meget mere.
Ingen personer skal naturligvis have noget trukket ned over hovedet, men der kan jo være mange mennesker, som vil prøve hvad som helst i forsøg på at få det bedre. På den anden side er der nok også en del
mennesker, som hellere vil have ondt i kroppen – end at måtte indrømme, at der findes en Gud, som kan
hjælpe. Der kunne gives tilbud til plejehjem m.v.
Her må jeg også indskyde, at evt. ledere og personale-personer, som måske personligt måtte være modstandere af, at sådan aktivitet skulle finde sted – bør ikke have mulighed for at bremse en sådan god og
helseforbedrende tjeneste. Der er klare fakta, som beviser mine gode resultater. Det eneste usædvanlige ved
min betjening er, at den sker i Jesu navn, hvilket nogle kan være modstandere af. Men det bør være sådan,
at beboere og brugere på de nævnte steder får information om muligheden.
Derefter kan interesserede personer selv vælge, om det er noget, de vil prøve. Meget kunne foregå på forsøgsbasis. Lad det dog komme an på en prøve. Megen af min betjening vil kunne foregå kollektivt, hvorved
man sparer megen tid. Jeg kunne tilbyde at begynde min tjeneste med et foredrag om tingene og min
fremgangsmåde.
Da dårlig ryg jo er en landeplage, kan jeg anbefale involverede myndighedspersoner at læse min artikel på
hjemmesiden www.glaedesbud.org : Landeplagen Dårlig ryg (hvor jeg i høj grad forklarer tingene). Ligeledes bør man læse linket: ”400 mirakuløse helbredelser”. Disse links findes forneden til venstre på forsiden. Jeg har i en del år – ofte sammen med hjælpere, som jeg har optrænet i tjenesten – deltaget på helsemesser, en del gange her i Odense, men også en del andre steder i landet. Ved læsning af sidstnævnte artikel kan man få et overblik over de store resultater, jeg har opnået. Som et enkelt godt mirakuløst resultat,
kan jeg nævne, at en mand fra Nordjylland sidste efterår blev momentant helbredt fra alvorlige rygsmerter gennem 25 år – ved betjening i telefonen.
Jeg kunne give mange flere oplysninger, men vil stoppe her. Jeg vil da håbe, at jeres ord om, at I har brug
for mig og min viden, erfaring m.v. - står til troende, og at vi kan samarbejde om disse ting. Mange menneskers hverdag kan blive betydeligt forbedret via min indsats.
Med venlig hilsen
Niels Andersen.”
Niels Andersen
”P: Kommuner skal samles mere og udvikles i fællesskab.”
”P: Billigere ting/mad i alle butikkerne.”
”P: Fremtidens velfærd skaber vi i nye samarbejder mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet.”
Budgetforslag 2014
131
”P: Pas på med at nedlægge jobs. Det er vigtigt at tiltrække børnefamilier. Private firmaer og kommunen skal arbejde mere sammen.”
”P: Velfærden må måske godt skrues lidt ned, uden at der sker noget ved det.”
Afsender: Langer
”P: Det er en god ide som i laver nyhed om fremtid. Fint min mening.”
”P: Vi bør blive bedre til at bære ansvaret fælles dvs. at hjælpes om offentlige opgaver.”
”P: Jeg syntes den er blevet så underligt da det hele er så elektronisk, ingen personlig ekspedition – ÆV.”
”P: Odense kommunens turistbrochure er ”røv-kedelig”, dårligt indhold, mere fokus på de gratis glæder
og hvad byen tilbyder. Fokus på stier og legepladser. Legeplads i Kongens have. Brug gerne genbrugs
papir.”
”P: Skoleelever som besøger ældre på ældrecentre og læser højt for dem. Ældre som kommer på besøg i
børnehaverne. Flere butikker for ældre i midtbyen. At gratis-bussen også kører modsat vej, og ikke kun i
ring i samme retning. Brug vinduerne i rådhuset som julekalender. ”
Budgetforslag 2014
132
Gennemgang af Økonomiaftalen med fokus på konsekvenser for
Odense Kommune
Den 13. juni 2013 indgik regeringen og KL
aftale om kommunernes økonomi for 2014.
Her præsenteres en sammenfatning af aftalen med særlig fokus på konsekvenser for
Odense Kommune.
Den overordnede vurdering er, at forudsætningerne i den seneste økonomiske status og
den godkendte rammeudmelding for budget
2014 holder. Odense Kommune har således i
år været på forkant.
Rammerne for økonomiaftalen
Rammerne for indgåelse af Økonomiaftalen
for 2014 har haft et lidt atypisk forløb idet
regeringen og KL allerede i februar indgik en
Delaftale, som led i Vækstplan DK. Her var
der en fælles forståelse for at servicerammen
i 2014 skulle sænkes med 2,6 mia. kr. i forhold til aftalen for budget 2013. Til gengæld
blev anlægsinvesteringer løftet med tilsvarende 2,6 mia. kr. i 2014. Dette skyldes primært, at regnskab 2012 for alle kommuner
under ét lå 5,3 mia. kr. under det budgetterede niveau, og at der var en intention om at
igangsætte anlægsinvesteringer for at skabe
vækst og arbejdspladser. Udgiftslofterne blev
lagt fast i en fireårig periode fra 2014-2017.
Der var også en fælles forståelse for, at
kommunerne igen i 2014 skulle tilføres ekstra finansiering svarende til den fra 2013,
hvor der blev givet 3 mia. kr. ekstra på bloktilskud og 0,5 mio. kr. som lånepulje. Sluttelig var der en forståelse for, at kommunernes
sundhedsindsatser skulle styrkes.
Udover Delaftalen er rammerne for økonomiaftalen i 2014 blevet påvirket af reformerne på beskæftigelsesområdet herunder førtidspension, kontanthjælp og fleksjob samt
forlængelse af dagpengeperioden.
Budgetforslag 2014
Endelig er rammerne blevet påvirket af de
parallelle forhandlinger om en folkeskolereform, der foregik sideløbende med økonomiforhandlingerne.
Hovedelementerne i Økonomiaftalen for budget 2014
I økonomiaftalen får kommunerne under
ét et ekstra finansieringstilskud på 3,8
mia. kr. i 2014. Heraf er 500 mio. kr. afsat
til lånepulje med henblik på at styrke likviditeten i vanskeligstillede kommuner,
samt 300 mio. kr. til kompensation for
skolereformen set i lyset af de omstillinger,
som kommunerne står over for lokalt.
Odense Kommunes andel beløber sig til
10,2 mio. kr.
Der gives finansiering til et anlægsniveau
på 18,1 mia. kr. Der er ikke forhåndsdefinerede kommunespecifikke anlægslofter i
2014, men regeringen har signaleret en
klar forventning om, at KL sikrer, at kommunerne under ét overholder den samlede
ramme for service og anlæg i 2014. Det vil
lette anlægsudfordringen i Odense Kommune i 2014, hvis serviceramme og anlægsniveau kan ses i sammenhæng.
Der er nye regler på kvalitetsfondsområdet. De hidtidige krav til den kommunale
medfinansiering og deponering af uforbrugte midler ophæves. Det betyder, at
Odense Kommune lægger 38 mio. kr. i
kassen.
Finansiering og forudsætninger på folkeskoleområdet er faldet på plads med folkeskolereformen. Ud over det ekstra finasieringstilskud på 300 mio. kr. i 2014, gives der et løft
på bloktilskuddet på 204 mio. kr. i 2014 og
på 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Odense
133
Kommunes andel beløber sig til 7 mio. kr. i
2014 og 14 mio. kr. fra 2015 og frem.
Det fremgår af aftalen, at det lavere pris- og
lønskøn i 2013 er udgangspunktet for budgetterne i 2014, og at de frigjorte midler som
følge af korrektionen af budgetterne til et
lavere udgangspunkt i 2013 forbliver i kommunerne. Det betyder, at Odense Kommune
lægger 46,2 mio. kr. i kassen
Kommunerne få endnu en gang et løft til
sundhedsområdet på 300 mio. kr.
100 mio. kr. af finansieringen skal delvist
komme fra befordringsområdet, hvor Odense Kommune dog allerede har indhøstet besparelserne. Midlerne skal gives målrettet til
sundhedsområdet. Det betyder, at Odense
Kommunes andel udgør 6,8 mio. kr. Derudover skal Odense selv finde finansiering 3,4
mio. kr.
Der er lavet opgørelse på efterregulering af
beskæftigelsestilskuddet for 2012 og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for
2013. Odense Kommune vil tab godt 6 mio.
kr. på disse efterreguleringer.
Pulje til skattenedsættelse er fastholdt og
grundskyld og dækningsafgift på erhvervsejendomme kan nu medregnes. Det betyder,
at Odense nu kan søge om at få dækket en vis
del af provenutabet ved den årlige nedsættelse af dækningsafgiftspromillen på 0,2 promille.
Nedenfor udspecificeres de enkelte elementer i Økonomiaftalen.
Uddybning
Serviceramme og anlægsniveau
for 2014
Rammerne for de kommunale serviceudgifter i 2014 tager udgangspunkt i Delafta-
Budgetforslag 2014
len fra februar mellem regeringen og KL.
Her løftes anlægsinvesteringerne med 2,6
mia. kr., mens serviceudgifterne i 2014
falder tilsvarende.
Aftalen indebærer, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2013 udgør 230,5
mia. kr. hertil kommer yderligere reguleringer i medfør at DUT-princippet. Der er
fastsat 4 årige udgiftslofter med sanktionsreguleret servicelofter. Den konkrete serviceramme for Odense Kommune er i 2014
på 7.372 mio. kr.
Der gives finansiering til et anlægsniveau
på 18,1 mia. kr. i 2014. Der er ikke forhåndsdefinerede kommunespecifikke lofter i 2014, men regeringen har en klar forventning om, at KL sikrer, at kommunerne
under ét i 2014 overholder den samlede
ramme for service og anlæg. Det vil lette
anlægsudfordringen i Odense Kommune,
hvis serviceramme og anlægsniveau kan
ses i sammenhæng i 2014.
Der er enighed om at udmønte 2 mia. kr.
fra kvalitetsfonden til kommunerne i 2014.
De hidtidige krav til kommunal medfinansiering og deponering af uforbrugte midler
ophæves. Det betyder, at Odense Kommune kan frigive de 38 mio. kr. som er deponeret fra 2010. De 38 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.
Endelig afsættes der lånepuljer til investeringer i kvalitetsfondsområdet på 650 mio.
kr. som primært målrettes kommuner i en
økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig
situation. Der er vores vurdering at Odense
ikke opfylder disse krav.
Ligeledes afsættes der en lånepulje på 200
mio. kr. til investeringer med dokumenteret
effektiviseringer. Odense Kommune har søgt
lån fra denne pulje.
134
PL-regulering
I forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger blev forventningerne til væksten i
lønningerne sat ned med 0,9 procentpoint.
Skønnet for prisudviklingen i 2013 er nu
også opgjort og betyder et fald fra 1,62 pct. til
1,16 pct. For kommunerne udgør det 400
mio. kr. på landsplan.
Det fremgår af aftalen, at det lavere pris- og
lønskøn i 2013 er udgangspunktet for budgetterne i 2014, og at de frigjorte midler som
følge af korrektionen af budgetterne til et
lavere udgangspunkt i 2013 forbliver i kommunerne.
For Odense betyder det, at de 46,2 mio. kr.
som kommunen tilførte kassen i april i forbindelse med regulering af lønbudgetterne
ikke skal tilbagebetales til staten. De fremadrettede lønreguleringer i Odense Kommune vil følge KL’s skøn.
Balancetilskud og ekstra finansieringstilskud i 2014
Hvert år fastsættes der et balancetilskud således, at der er balance mellem de samlede
kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét.
I aftalen løftes balancetilskuddet med 3,8
mia. kr. heraf er:

3 mia. kr. ekstra finansieringstilskud
Odense Kommunes andel af 3 mia.
kr. svarer til 104 mio. kr. i 2014.

500 mio. kr. afsat til lånepulje ned
henblik på at styrke likviditeten i
vanskeligstillede kommuner.
Odense har ikke søgt denne pulje.

300 mio. kr. kompensation for
skolereformen set i lyset af de omstillinger, som kommunerne står
over for lokalt. Midlerne fordeles
efter nogle objektive kriterier, som
Budgetforslag 2014
udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet medio august.
Det forventes, at alle kommuner
får del i kompensationen. Odense
Kommunes konkrete andel kendes
først ultimo august.
Betinget bloktilskud og ”aftaleoverholdelse”
I aftalen er 3 mia. kr. af kommunens bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgettet for 2014. En evt.
regnskabssanktion tager afsæt i det aftalte
udgiftsniveau.
Odense Kommune forventer ikke at have
udfordringer med at overholde servicerammen i 2014, da der gennemføres massive effektiviseringer og besparelser på
serviceudgifterne.
Pulje til skattenedsættelse
Der gives ligesom ved sidste år aftale mulighed for en vis tilpasningen af skatterne.
Kommunerne kan forhøje skatten indenfor
en ramme på 250 mio. kr. Skatteforhøjelsen er dog kun mulig, hvis der samtidig er
en tilsvarende skattenedsættelse på 250
mio. kr. Der etableres en tilskudsordning,
så de kommuner, som nedsætter skatten
vil blive kompenseret for provenutabet ned
75 pct. i 2014 50 pct. i 2015 og 2016 og 25
pct. i 2017.
Som noget nyt vil nedsættelse af grundskyld
og dækningsafgift på forretningsejendomme
også være omfattet af tilskudsordning.
Det betyder, at Odense Kommune fra 2014
og frem kan få en vis kompensation for provenutabet, ved nedsættelse af dækningsafgiftspromillen med 0,2 om året.
Sanktionslovgivningen gælder forsat på området, hvor en skatteforhøjelse for kommunerne under ét vil medfør en modregulering
135
af bloktilskuddet og individuel skattesanktion.
Implementering af folkeskolereformen
Samtidig med Økonomiaftalen er der indgået
aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Der
indføres i den forbindelse en længere skoledag, hvor der er større mulighed for at variere undervisningsformerne.
Den længere skoledag for alle elever finansieres ved:
· at alle lærere underviser 2 klokketimer mere om ugen.
· at kommunerne omprioriterer for 1,2
mia. kr. fra fritidsordninger/klubpersonaler til undervisning. Der er
lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret.
· at afbureaukratisering skal frigøre
100 mio. kr. i folkeskolen.
De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og med
407 mio. kr. fra 2015 og frem.
Ud fra befolkningsandele vil Odenses andel
beløbe sig til 7 mio. kr. i 2014 og 14 mio. kr.
fra 2015 og frem.
Derudover løftes kommunernes bloktilskud
ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600
mio. kr. i 2015-2016 og 300 mio. kr. i 2017 til
omstillingsudfordringer. Det ekstraordinære
løft fordeles til kommunerne på baggrund af
objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet melder beløb ud ultimo august.
Det er derfor endnu uvist, hvilken andel
Odense får af det ekstraordinære bloktilskud.
Budgetforslag 2014
Under overskriften ”Løft af kompetencedækning i folkeskolen” afsættes der 700
mio. kr. til efteruddannelse af lærere og
pædagoger. Disse udmøntes løbende i puljer frem mod 2020 på baggrund af antallet
af elever i kommunerne.
Odense underviste i 2012 3,19 pct. af det
samlede antal elever på landsplan, og
Odenses andel vil derfor skønsmæssigt
samlet udgøre ca. 22 mio. kr. fordelt på
årene frem mod 2020.
Under samme overskrift er der desuden
afsat 60 mio. kr. på landsplan i 2013-2015
til kompetenceudvikling af skoleledere.
Der er på nuværende tidspunkt ikke udmeldt retningslinjer for udmøntning.
Odenses andel kendes derfor ikke.
Der vil blive fulgt op på, om ovennævnte
midler til kompetenceløft anvendes til de
af KL og regeringen aftalte formål. Der vil
blive gjort status i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2016 og 2018.
Pensionsudgifter til
stemandspensioner
tjene-
Et yderligere element i aftalen, som dog
ikke direkte hænger sammen med den nye
skolereformen er, at kommunerne nu
fremadrettet skal finansiere eventuelle
pensionsudgifter til kommunalt ansatte
folkeskolelærere og pædagoger (med ret til
tjenestemandspension) udover niveauet
svarende til henholdsvis løntrin 44 og 37.
Odense skal dermed selv finansiere tjenestemandsudgifter til folkeskolelærere og
pædagoger, hvis de ligger over løntrin 44 og
37. Håndtering af dette vil følge de øvrige
principper for tjenestemandspension i
kommunen. Det betyder, at Børn- og Unge-
136
udvalget selv ville skulle finansiere evt. ekstra løntrin over 44 og 37.
Løft af sundhedsområdet
I de kommende år vil det danske sundhedsvæsen blive udfordret ved et stigende antal
ældre og en fortsat vækst i antallet af borgere
med kroniske sygdomme.
I aftalen gives der yderligere 300 mio. kr. til
forbyggende og sundhedsfremmende indsats
i kommunerne. Midlerne skal være med til at
understøtte de fem nye sundhedsaftaler,
hvor forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og styrkelse af indflydelse på almen praksis er de bærende elementer. Midlerne er således målrettet dette område. 100
mio. kr. af de 300 mio. kr. kommer fra frigjorte midler fra befordringsområdet, resten
(200 mio. kr.) finansieres af bloktilskuddet.
Odense Kommunes andel af 200 mio. kr. er
6,8 mio. kr. Effektiviseringsgevinsten på
befordringsområdet er allerede indhøstet i
Odense Kommune. Det betyder, at finansieringen fra de 100 mio. kr. på befordringsområdet (3,4 mio. kr. for Odense Kommune)
skal findes på anden vis via omprioriteringer. Odense har i forvejen fokus på området
via innovationstiltaget ”Integrated Care”.
Reformer på Beskæftigelsesområdet
Der vil i de kommende års økonomiforhandlinger blive gjort status på implementeringen
af de mange store reformer samt målsætning
om færre modtagere af overførselsindkomst.
I aftalen er overførselsudgifterne opgjort
til 65,3 mia. kr. i 2014. Kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige udgør 12,6 mia. kr. på landsplan.
Budgetforslag 2014
Af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udvalgssag ”Økonomisk Status”
fremgår Odense Kommunes budget for
områderne.
Regeringen og KL er enige om, at der kan
foretages en midtvejsregulering af skønnene for udgifter til indkomstoverførsler i
2014. Det vedrører bl.a. kontanthjælp og
førtidspension.
Regeringen og KL er desuden enige om at
regelforenkling på området vil friggøre
ressourcer i kommunerne for 52 mio. kr.,
hvilket er en del af moderniseringsaftalen.
Regeringen vil i 2014 fremlægge et forslag
til en refusionsomlægning, hvor hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal
være, at refusionssatserne er ens på tværs
af ydelser og falder over tid. Reformen kan
tidligst få virkning fra 2015.
Midtvejs- og efterregulering
Beskæftigelsestilskuddet for 2012 har sidste regulering nu. Den foreløbige opgørelse
viser et plus på 1,2 mio. kr. for Odense
Kommune.
I reservationspuljen er der et minus på 13
mio. kr. hvorfor status på beskæftigelsestilskud 2012 ender med et merforbrug på
11,8 mio. kr.
Beskæftigelsestilskuddet for 2013 midtvejsreguleres også nu. Den foreløbige opgørelse viser et minus på 46,2 mio. kr.
I reservationspuljen er der et plus på 41,3
mio. kr. Dertil kommer et yderligere plus på
14,4 ved seneste budgetvurdering, hvorfor
reservationspuljen videreføres med et plus
på 9,5 mio. kr.
137
Øvrige områder
ger for eksempelvis drift og
anlæg
Der er i aftalen enighed om flere elementer,
som Odense Kommune i forvejen er godt i
gang med at implementere.
o
Levering af månedlige forbrugstal til Danmarks Statistik
o
Hurtigere godkendelse af
kommunernes årsregnskaber
Det gælder:
-
Vækst og beskæftigelsesområdet, hvor der er enighed om, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til
alle kommunale udbudskontrakter,
og at kommunerne fremover skal
overveje
brugen
af
klausuler/partnerskaber ved uddannelsesog praktikaftaler i relevante udbud.
Odense Kommune vil forankre en
fortsat udvikling af økonomistyringen i en ny økonomisk strategi.
Odense Kommune har allerede en
finansielle strategi og fokus på
langsigtede målsætninger for drift
og anlæg. Der er endvidere igangsat forberedelse af, hvordan Odense hurtigere får godkendt årsregnskaberne. Byrådet vil i efteråret få
forelagt en procesplan for regnskabsaflæggelse 2013. Det forventes at initiativerne i aftalen først
skal være implementeret fra 2014.
Odense er således i gang med at
implementere initiativer til at forbedre økonomistyringen.
Odense Kommunes byråd vedtog den
12. juni 2013 sociale klausuler og arbejdsklausuler.
-
Rammebetingelser for vækst og
erhvervsudvikling, hvor der er
enighed om at lave effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur i kommunen osv.
På dette område er Odense også
langt fremme med Erhvervskontakten.
-
Socialområdet, hvor der er enighed
om at udbrede metoden på hjemløseområdet baseret på Housing Firstprincippet.
Odense Kommune har haft stor succes med at anvende dette princip i en
årrække.
·
God økonomistyring i kommunerne, hvor der i 2013 er der gennemført en kortlægning af kommunernes økonomistyring. Der er aftalt
et målbillede, som skal sætte retning
for kommunernes økonomistyring
fremadrettet. Der er i forlængelse
heraf enighed om, at følgende indsatser skal være med til at videreudvikle
kommunernes økonomistyring.
o
Langsigtede finansielle målsætninger samt målsætnin-
Budgetforslag 2014
·
Dagtilbudsområdet, hvor der er
enighed om, at de afsatte 500 mio.
kr. fra Økonomiaftalen 2013 skal
anvendes på et løft af kvaliteten og
normeringerne i dagtilbud. Regeringen vil følge op på anvendelse af
midlerne i efteråret.
Odense Kommune har anvendt
midlerne på kvaliteten og normeringerne i dagtilbudsområdet.
·
Befordringsområdet skønnes at
kunne genere en samlet gevinst på
100 mio. kr. i 2014 stigende til 430
mio. kr. i 2017. I 2014 vil de 100 mio.
kr. medgår til prioritering af den forebyggende og sundhedsfremmeden
indsats i kommunerne. Der er ikke i
øvrigt taget stilling til resten af de frigjorte midler i de øvrige år.
138
Odense Kommune har allerede indhøstet gevinsterne på dette område.
Det betyder, at Odense Kommune
skal finde finansiering af kommunens andel af 100 mio. kr. til sundhedsområdet ved omprioriteringer.
·
Temaer i næste års økonomiaftale
Odense Kommune har allerede en kontrolgruppe.
Innovationscenter
Regeringen lægger op til, at der skal etableres et Innovationscenter, som alle kommuner kan få gavn af. Dette kan styrke
udviklingen og ibrugtagningen af nye, effektive og omkostningsbesparende løsninger på f.eks. sundhed- og velfærdsområdet.
Der er i øjeblikket et stort blik for temaer,
hvor der kan laves fælles løsninger på tværs
af kommunerne.
Evaluering af kommunalreformen
Der kommer en udvalgsrapport i marts 2014
vedr. Evaluering af kommunalreformen. Regeringens udspil er beskrevet i ”Bedre kvalitet og samarbejde”. Der forventes ikke at
blive nogen opgaveflytning udover råstofindvinding og deponier.
Call center
Der laves i øjeblikket forsøg med at have fællesoffentlige kontaktcentre ved telefoniske
borgerhenvendelser. Det vurderes, at potentialet på det kommunale område er på
mindst 200 mio. kr.
Odense Kommune har i øjeblikket forsøg i
gang på området. Her er antallet af personale, som modtager opringninger fra borgere på kommunens hovednummer, udvidet. Det betyder en højere grad af straksafklaring i forhold til borgeren, samt en målrettet indsats mod at få borgeren til at anvende de digitale løsninger i det omfang det
er muligt.
ESK (Effektiv sagsbehandling og kontrol)
Regeringen vurderer, at der er et potentiale på 1,5 mia. kr. ved at få stoppet fejludbetalinger noget før og få rejst tilbagebetalingskrav over for borgeren.
Budgetforslag 2014
139
Afledt drift, projektoversigt
Afledt drift i kr. (2014-pl)
2015
2016
2017
1.566.000
1.566.000
1.566.000
211.000
211.000
211.000
1.554.610
1.554.610
1.554.610
0
1.150.761
2.305.644
P-anlæg, ophør, I.Vilhem W.
513.052
513.052
513.052
P-anlæg, ophør, Koncerthuset
950.898
1.901.795
1.901.795
P-pladser, afledt drift i form af tabte parkeringsindtægter
Klosterbakken
Klosterbakken, ÆHF Adm. Bygning
P-anlæg, ophør, Skulkenborg
P-anlæg, ophør, Fisketorvet
Veje, broer og parker. Afledt drift i form af vedligeholdelse og bemanding
Kanalforbindelsen
8.901.344
8.901.344
8.901.344
0
651.281
1.302.562
1.600.000
1.600.000
1.600.000
Trafikprojekter 2013
500.000
500.000
500.000
Trafikprojekter 2014
500.000
500.000
500.000
Kvarterparker, nyanlæg m.m. 2013
400.000
400.000
400.000
Kvarterparker, nyanlæg m.m. 2014
400.000
400.000
400.000
Munkebjergvejs forlængelse
Stibroen
Driftsudgifter kommunale bygninger - Vedligeholdelse, rengøring og forbrugsafgifter
Møntergården, ny tilbygning
1.303.393
1.303.393
1.303.393
Nyt botilbud for sindslidende
444.338
444.338
444.338
Pårup skole
336.512
336.512
336.512
Spurvelund
414.716
414.716
414.716
J.L. Heibergsvej
355.471
355.471
355.471
Børnehus på jagtvej
387.463
387.463
387.463
Den blå planet etape 2 på Ejbyskolen
712.126
712.126
712.126
2.843.766
2.843.766
2.843.766
Klosterbakken, svømmehal
713.300
713.300
713.300
Middelfartvej, svømmehal
270.158
270.158
270.158
CA-arena
Køb og salg af bygninger og arealer - Afledt drift i form af tab af lejeindtægter
Ordinært salg, 2014
800.000
800.000
800.000
400.000
800.000
800.000
0
400.000
800.000
0
0
400.000
26.078.145
29.631.085
32.237.248
Total
Budgetforslag 2014
140
Realisering af besparelser på 300 mio. kr.
I Budgetprocedure- og Rammeudmeldingssag, som blev behandlet den 6/2 og 15/5
2013, blev udvalgenes rammer og budgetbidrag for budget 2014 og overslagsårene fastlagt.
De enkelte bidrag er blevet behandlet i fagudvalgene den 21/5 og 23/5 2013 samt i Økonomiudvalget den 4/6 2013.
Udvalgenes budgetbidrag bærer i år præg af
den nye proces med prioriteringsplatform,
som Økonomiudvalget har igangsat. Tidsfristerne har været meget stramme, og processen har ændret sig undervejs. Det har betydet, at udvalgenes budgetbidrag ikke er helt
ens i indhold og i fokus. På trods af den nye
proces er det alligevel i år lykkedes at være på
forkant i budgetarbejdet, idet udvalgenes
budgetbidrag viser effektiviseringsgevinster
for 300 mio. kr.
Budgetbidragene består af:
1. Justering af udvalgenes effektmål
med det formål, at de bidrager til opnåelse af kommunens 8 fælles, overordnede effektmål for Ny virkelighed
–
Ny
velfærd.
2. Anvisninger af provenu, der skal finansiere økonomiske udfordringer og buffer. Provenu skal findes
Budgetforslag 2014
gennem analyser, der beskriver innovationsmuligheder og derudfra sandsynliggør et provenu. Alternativt kan
en andel af provenuet tilvejebringes
gennem Sparsommelighed med mod.
3. Business-cases for de eksisterende
innovationsspor
(Sammenhængende velfærdsressourcer, Vores bygninger, Sundhed og forebyggelse og
Sammenhængende børneliv), der beskriver, hvordan innovationsløsninger
skal indfri det provenukrav, som er
fordelt på hvert innovationsspor. Der
præsenteres også en business case på
Velfærd i fælleskab, som er et innovationsspor fra budget 2013.
1. Justering af udvalgenes effektmål
Ny virkelighed – Ny velfærd skal fremadrettet
måles på et antal fælles og helt afgørende
effektmål, som byrådet på et kvartalsmøde i
efteråret 2012 har været med til at dagsordensætte. I nedenstående tabel er de 8 effektmål vist, som er overliggeren for det fremtidige arbejde med Ny virkelighed – Ny velfærd.
141
De overordnede effektmål
Velfærdstransformation
Vækst og byudvikling:




Flere funktionsdygtige ældre og handicappede


Flere borgere er betydningsfulde deltagere i

Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser
fællesskaber

Udvalgene har alle arbejdet med at justere og
udarbejde nye effektmål på deres kerneområder med udgangspunkt i og reference til de
ovenstående effektmål.
2014 og overslagsårene endeligt fastlagt. De
udvalgsfordelte besparelser vedrører: ”fælles
løsninger”, ”Sparsommelighed med mod”
og ”eksisterende innovationsspor”.
Se notat vedr. Effekter af velfærdens og byens
transformation - målhierarki og effektmål
under Prioriteringer i forhold til effektstyring.
I de følgende afsnit gives der et kort resumé
af udvalgenes budgetbidrag på anvisning af
provenu. For at have en ens struktur på de
enkelte udvalgs bidrag i resuméet er der sat
fokus på følgende to spørgsmål:
2. Anvisninger af provenu, der
skal finansiere økonomiske
udfordringer og buffer


Ved Økonomiudvalgets behandling af Budgetprocedure- og Rammeudmeldingssag den
15/5 2013 blev udvalgsrammerne for budget
”Hvilke besparelser skal udvalget finde?”
”Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet?”
For en mere detaljeret gennemgang af de
bagvedliggende analyser henvises til bilag 1.
Økonomiudvalget
Hvilke besparelser skal udvalget finde?
1.000 kr. – 2014 pris
2014
2015
2016
2017
Økonomiudvalget
-6.235
-3.838
-3.388
-4.513
- heraf sygefravær
-553
-553
-553
-553
- heraf Sparsommelighed med mod
-5.682
-3.285
-2.835
-3.960
Budgetforslag 2014
142
Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne
bliver fundet?
KL og KOMBIT samt samarbejder med venskabsbyer nedprioriteres. Interne afledte
konsekvenser af neddroslingen vil indgå i
betragtningerne.
Økonomiudvalget skal samlet for 2014 finde
besparelser på 6,2 mio. kr. faldende til 3,8
mio. kr. i 2015 og 2016 og 4,5 mio. kr. i 2017.
Digitalisering af arbejdsgange er fortsat en
grundlæggende forudsætning for det videre
arbejde med at effektivisere og professionalisere kommunen. Borgmesterforvaltningen vil
derfor fokusere digitaliseringsindsatsen
som led i styrkelse af det interne analytiske fundament. Det betyder, at resurserne anvendes mere målrettet til øget digitalisering af Odense Kommune. Fokuseringen skal
understøtte udviklingen af Borgmesterforvaltningens interne analytiske fundament.
Effektivisering af Borgmesterforvaltningen
sker med udgangspunkt i tankerne bag Ny
virkelighed - Ny velfærd. Det indebærer, at
effektiviseringerne prioriteres ud fra, hvad
der er Borgmesterforvaltningens kerneopgaver, og om midlerne anvendes i overensstemmelse med de strategiske mål. Samtidig
sker effektiviseringen af Borgmesterforvaltningen således, at forvaltningen er bedst muligt gearet til at understøtte Økonomiudvalgets strategiske portefølje.
Som led i etablering af en fokuseret og mere
professionel Borgmesterforvaltning gennemføres en samling af de administrative
ressourcer inden for økonomistyring, itkontaktpersoner samt løn- og personaleadministration i Borgmesterforvaltningen.
Effektiviseringen er sammensat ud fra et ønske om en styrkelse af Borgmesterforvaltningens digitaliseringsindsats. Konsekvenserne
af effektiviseringerne indebærer nedscalering
af eksterne samarbejder, som ikke direkte
understøtter fokus i en Ny virkelighed – Ny
velfærd tankegang.
Endelig skal forvaltningen som alle andre
nedbringe sygefraværet. For Økonomiudvalget betyder det, at sygefraværet skal reduceres svarende til 0,6 mio. kr. i 2014 samt
overslagsårene 2015-2017. Dette svarer til en
reduktion af sygefravær for Borgmesterforvaltningen på 0,5 dag. Gennemsnittet for hele
kommunen er 1,1 dag.
Som led i fokusering på kerneopgaver vil
Borgmesterforvaltningen nedscalere samarbejdsrelationer med eksterne. Dette
betyder, at blandt andet eksterne samarbejder inden for digitalisering med eksempelvis
1.000 kr. – 2014 pris
2014
2015
2016
2017
-20.447
-22.534
-23.424
-26.199
-1.431
-1.431
-1.431
-1.431
-14.016
-8.103
-6.993
-9.768
- heraf Vores bygninger
-5.000
-13.000
-15.000
-15.000
- heraf sygefravær
Budgetforslag 2014
143
bliver fundet?
dighedsarbejde samt salg af reklameplads
bidrager med 1,5 mio. kr. i 2014 stigende til
2,3 mio. kr. i 2017.
By- og Kulturudvalget skal samlet for 2014
finde besparelser på 20,4 mio. kr. stigende til
26,2 mio. kr. i 2017. Besparelsen findes dels
gennem en business case for ”Vores bygninger” og dels gennem en række konkrete anvisninger under Sparsommelighed med mod.
Der laves administrative effektivisinger
for 1,0 mio. kr. i 2014 stigende til 2,2 mio. kr.
i 2015. Effektiviseringer skabes gennem fælles lønadministration, digitale planer og andre administrative tilpasninger.
By- og Kulturudvalget har anbefalet 20 konkrete sparemuligheder, som samlet set giver
det nødvendige provenu til realiseringen af
udvalgets andel af Sparsommelighed med. De
20 tiltag er inddelt i 5 temaer.
Der findes 4,0 mio. kr. ved generel Sparsommelighed med mod i 2014 samtidig
med, at der varigt kan findes 1,0 mio. kr. fra
2015 og frem.
Endelig laves der tilpasning af serviceniveau ved færre tilsyn af landbruget som følge
af lovgivning, som bidrager med 0,1 mio. kr.
Under teamet ”Ny Virkelighed – Ny velfærd” – Nye løsninger laves der nye løsninger, som samlet bidrager med 4,8 mio. kr.
i 2014 stigende til 6,4 mio. kr. i 2017. Blandt
de væsentligste bidrag er gennemgang og
optimering af renovationsordningerne og
forbrugsafregningerne samt initiativer for
bedre busfremkommelighed.
Forvaltningen skal som alle andre nedbringe
sygefraværet. For By- og Kulturudvalget
betyder det, at sygefraværet skal reduceres
svarende til 1,4 mio. kr. i 2014 samt overslagsårene 2015-2017. Dette svarer til en reduktion af sygefravær for By- og Kulturforvaltningen på 0,8 dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag.
Nye tværgående innovationsløsninger
med samarbejde mellem folkebiblioteker og
skolebiblioteker, tværfaglige teams til myn-
1.000 kr. – 2014 pris
2015
2016
2017
-99.740
-124.853
-145.496
-128.321
-7.754
-7.754
-7.754
-7.754
- heraf tilretning af udgiftsniveau
-20.000
-35.000
-45.000
-20.000
-39.522
-22.849
-19.719
-27.544
- heraf Sammenhængende velfærd.
-12.464
-18.250
-23.023
-23.023
-20.000
-41.000
-50.000
-50.000
- heraf sygefravær
- heraf Sundhed og forebyggelse
Budgetforslag 2014
2014
144
bliver fundet?
Ældre- og Handicapudvalget skal samlet for
2014 finde besparelser på 99,7 mio. kr. stigende til 145,5 mio.kr. i 2016 og igen faldende
til 128,3 mio. kr. i 2017.
Ældre- og Handicapudvalget finder hovedparten af besparelserne i dets Implementeringsplan, der er udvalgets samlede oversigt
over indsatser og processer iværksat under
transformationen af Ældre- og Handicapforvaltningen. På denne måde indfries provenukravet ved at sætte beløb på fem projekter,
der tilsammen skal generere 78,7 mio. kr. i
2014. Dette er dog et højere beløb end provenukravet, men beløbet forventes modsvaret af
nødvendige følgeinvesteringer, som der ikke
kan sættes beløb på på forhånd. Hertil kommer, at der kan forekomme justeringer af
provenuerne i de enkelte indsatser.
Desuden har udvalget udarbejdet business
case på det eksisterende innovationsspor Integrated Care under Sundhed og Forebyggelse, der skal generere 20 mio. kr. Endelig er
der en foreløbig fordeling af Sammenhængende velfærdsressourcer, der placerer 12,5
mio. kr. under Ældre- og Handicapudvalget.
6,5 mio. kr. vedrørende innovationspuljen fra
budget 2013, som lå under Økonomiudvalget
og indfris gennem implementeringsplanen.
Det første af Ældre- og Handicapudvalgets
indsatser er Systematisering af forløb i
socialpsykiatrien, der skal generere 12
mio.kr. Målet er at udvikle rehabiliteringsforløb, der understøtter den enkelte borgers
støttebehov og samtidig imødekommer et mål
om, at forløbene bliver kortere, bedre og billigere. Målgruppen for projektet er borgere i
alle dag- støtte- og døgntilbud i socialpsykiatrien i Virksom Træning.
Budgetforslag 2014
Den anden indsats er Borgere med fysisk
funktionsnedsættelse – Træning Som
Hjælp, 2. generation. Indsatsen omhandler videreudviklingen af TSH-konceptet og
indsatsen, som gennem 2011 og 2012 er udviklet og implementeret i ældreplejens drift.
Der arbejdes med målrettede indsatser for
borgere med demens, yngre med fysisk funktionsnedsættelse, terminale borgere, psykisk
sårbare og socialt udsatte, borgere med selvvalgt hjemmepleje og TSH-indsats til mænd.
Indsatsen skal generere 15 mio.kr.
FLAY – Fremtidens levering af ydelser
er tredie indsatsområde. Der er udvalgt fem
prototyper, der samlet indfrier provenukravet
på 3,5 mio.kr. Etablering af et bydækkende
sårteam, forebyggelse af sår, maskinel dosisdispensering, udvikling af medicinhåndteringsmåtte samt etablering af ”Klinik”.
Fjerde indsats er Økonomigennemgang,
der er estimeret til 22,5 mio.kr. Der har været
en økonomigennemgang på henholdsvis sygepleje og plejebolig. På sygeplejen indfries
provenuet gennem skabelsen af bedre datadisciplin, helhedstænkning/koordinering, midlertidighed og øget afslutningskultur og gennem visitationspraksis. På plejeboligområdet
omhandler indsatsen i høj grad en ændret
afregningsform imod aktivitetsstyring, natområdet herunder fra to til en nattevagt samt
overenskomster og arbejdstilrettelæggelse.
Det gælder for begge områder, at en del af
provenuet også bidrager til budget 2013. I
2014 tages der endvidere fat på Hjælpemiddelområdet samt træningsområdet.
Endelig er femte indsatsområde Velfærdsteknologi. Der er tale om fire konkrete underliggende indsatser, der skal indfri provenuet i 2014 på 25,7 mio. kr. Det handler om
implementering af arbejds- og planlægningsskærme, øget brug af videotelefoni ved kontakten, øget brug af forflytningshjælpemidler
145
og rotaflexsenge samt en bedre udnyttelse af
eksisterende teknologi.
ret skal reduceres svarende til 7,8 mio. kr. i
2014 samt overslagsårene 2015-2017. Dette
svarer til en reduktion af sygefravær for Ældre- og Handicapforvaltningen på 1,2 dag.
Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag.
nedbringe sygefraværet. For Ældre- og
Handicapudvalget betyder det, at sygefravæ-
1.000 kr. – 2014 pris
2014
2015
2016
2017
-18.744
-16.285
-16.338
-18.238
- heraf sygefravær
-2.916
-2.916
-2.916
-2.916
-9.596
-5.548
-4.788
-6.688
-6.232
-7.821
-8.634
-8.634
bliver fundet?
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens skal
samlet for 2014 finde besparelser på 18,7 mio.
kr. faldende til 18,2 mio. kr. i 2017. Disse
indfries med 4 budgetreduktionsforslag samt
innovationsspor.
Desuden bidrager indsatser til at indfri besparelser fra budget 2013 for årene 2014 og
frem, til genopretning af forvaltningens budgetværn samt 3 øvrige interne udfordringer i
forvaltningen.
Nedenfor er indsatserne beskrevet og med
angivelse af et provenu. Provenuet dækker
dog ikke det samlede beløb, som forvaltningen skal finde vedrørende Budget 2013, øvrige interne udfordringer samt de her viste sparemål til Budget 2014. Budgetbidraget tilrettes i den kommende budgetproces.
Det første af indsatserne er forretningsprocesser. Forvaltningen har på foranledning af studietur til New York tidligere igangsat 2 pilotprojekter vedrørende implemente-
Budgetforslag 2014
ring af resultatbaseret styring og forretningsprocesser. Målet er at understøtte arbejdet
med ”Selvforsørgelse – frihed til at kunne”,
hvor forsørgelsesudgifterne ønskes reduceret.
Projekterne videreføres, og arbejdet betyder
nu også, at der kan genereres besparelser på
serviceudgifterne.
Forslaget finder 5 mio. kr. i 2014, stigende til
6,5 mio. kr. i 2017. Besparelsen vil betyde
afskedigelser.
Den anden indsats er digitalisering. Forvaltningens strategi for digitalisering fokuserer på forretningsprocesserne og inddragelse
af borgeren. Målet er at optimere produktion
og arbejdsgange samt udbygge borgernes
mulighed for medforvaltning, både ved at
udvikle applikationer til almindelige pc’er
samt mobile enheder. Der er specifik udpeget
8 projekter, der arbejdes med i 2013 og 2014:



3 agile digitaliseringsprojekter målrettet borgerens inddragelse
Udbud og implementering af nyt arbejdsmarkedssystem
Implementering af borgersagsportal
146


Udbud og implementering af omsorgssystem
Etablering af ny it-organisering i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
herunder øget koordinering og ”muskler” til kontrakt- og leverandørstyring
Forslaget skal finde 4,5 mio. kr. i 2014 stigende til 4,9 mio. kr. fra 2015 og frem.
Besparelserne vil ikke betyde afskedigelser.
nedbringe sygefraværet. For Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen betyder det, at
sygefraværet skal reduceres svarende til 2,9
mio. kr. i 2014 og frem. Dette svarer til en
reduktion af sygefravær for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på 1,1 dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag.
Forslaget skal finde 4 mio. kr. i 2014 stigende
til 5,5 mio. kr. i 2017. Besparelsen vil ikke
betyde afskedigelser.
Sparsommelighed med mod er det tredje
forslag og består af 4 indsatsområder:




Harmonisering af udgifter til kontorhold, kurser, rejser, repræsentation på
tværs af centrene i forvaltningen
Korrekt momskontering ved korrekt
fakturahåndtering
Centralisering af forbrugsafgifter og
telefoni i forvaltningen
Centralisering af lønadministration i
forvaltningen
Social- og Arbejdsmarkedsudvalget arbejder
videre på besparelsesmål fra budget 2013 på
områder uden overførselsadgang. Dette sker
inden for de tre hovedtemaer, Selvforsørgelse
– frihed til at kunne, Jobskabelse og kompetencer og Pensionistservice.
1.000 kr. – 2014 pris
2014
2015
2016
2017
-154.791
-154.870
-158.734
-170.109
- heraf sygefravær
-12.346
-12.346
-12.346
-12.346
-57.451
-33.215
-28.665
-40.040
-34.994
-41.309
-42.723
-42.723
- heraf Sammenhængende børneliv
-50.000
-68.000
-75.000
-75.000
bliver fundet?
Børn- og Ungeudvalget skal i 2014 finde nye
reduktioner for i alt 154,7 mio. kr. stigende til
170,1 mio. kr. i 2017. Derudover skal Børn- og
Ungeudvalget udmønte reduktioner fra 2013
på 23,9 mio. kr. stigende til 32,3 mio. kr. i
2017, primært vedrørende ”Sparsommelighed
Budgetforslag 2014
med mod”. Reduktionerne findes gennem
bevægelsen i ”Det sammenhængende børneog ungeliv” samt yderligere 5 temaer.
”Det sammenhængende børne- og ungeliv”
indeholder 4 bevægelser: Sammen om de
yngste, Den sammenhængende skoledag,
Stærke ungemiljøer og Faglig support, ledelse
og organisation, der matcher forandringen.
147
Hertil kommer yderligere 5 temaer: Lokal
innovation og effektivisering, Fokus på kerneydelsen/øvrige reduktioner, Sammenhængende velfærdsressourcer I & II samt reduktion af sygefravær. Indholdet er kort beskrevet
nedenfor.
”Sammen om de yngste”, handler grundlæggende om, at medarbejdere, familier og
frivillige studerende i et forpligtende fællesskab skal skabe motiverende læringsmiljøer
til de yngste. Ambitionen er, at de yngste
gennem nye løsninger motiveres til at lære
nyt og rustes til at deltage i fællesskaber, der
løfter dem.
Målet med den ”Den sammenhængende
skoledag” er, at flere børn og unge kan blive
en del af det almene fællesskab i folkeskolen
via en styrket skoledag. Alle elever i Den
sammenhængende skoledag får en længere,
mere afvekslende og motiverende skoledag
fra 8-14 med flere lærer- og pædagogtimer for
at opnå, at alle børn og unge lærer mest muligt. Den sammenhængende skoledag indfases over en to-årig periode startende med 0-3.
klassetrin fra skoleåret 2013/14 og 4-6. klassetrin fra skoleåret 2014/15.
”Stærke ungemiljøer” skal udfordre, ruste
og forberede de unge til ungdomsuddannelser
og en tilværelse som selvforsørgende og aktive medborgere. På trods af de senere års indsatser er det stadig ikke alle unge, der har
faglige og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor behov for, at vi kigger forfra på vores indsatser.
Den fjerde indsats er Faglig support, ledelse og organisation, der matcher forandringen. Børn- og Ungeforvaltningen har
primo maj 2013 igangsat en omfattende reorganisering af forvaltningen, der bl.a. skal sikre en tydeligere kobling mellem strategi, ud-
Budgetforslag 2014
vikling og drift. Den nye organisering forventes at frigøre provenu.
Temaet Lokal innovation og effektivisering er et innovations- og effektiviseringsspor, hvor der på decentralt niveau igangsættes processer med henblik på at afdække forbedret kvalitet, nye organiseringsmuligheder
eller andre effektivitetsforbedringer.
Temaet Fokus på kerneydelsen/øvrige
reduktioner handler om, hvordan vi i højere grad kan tænke ”Ny virkelighed – Ny velfærd” ind i ”Det sammenhængende børne- og
ungeliv” og Børn- og Ungeforvaltningens kerneydelser generelt. Herudover er en række
forslag samlet under overskriften ”Øvrige
reduktioner”, som kan ses i sammenhæng
med ”Sparsommelighed med mod”.
Sammenhængende velfærdsressourcer
I. Under dette innovationsspor er der igangsat et arbejde, der skal munde ud i fælles visitation i Børn- og Ungeforvaltningen. Arbejdet
har foreløbig resulteret i en kortlægning og
analyse af de eksisterende visitationsprocesser i Børn- og Ungeforvaltningen.
II. Det økonomiske potentiale for dette forslag er ikke afdækket fuldt ud endnu. Der er
igangsat en proces, der skal afdække mulige
potentialer.
Det sidste tema omhandler yderligere reduktion af Sygefravær. Budgetreduktionen fordeles efter den reelle omkostning for sygefravær i hver forvaltning. For Børn- og Ungeforvaltningen betyder det, at det oprindelige
måltal for sygefravær i 2014 reduceres fra
12,3 arbejdsdage pr. medarbejder til 11,2 arbejdsdage pr. medarbejder svarende til 1,1
dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1
dag.
148
Udvalgene har i deres budgetbidrag skullet
udarbejde business cases på de 4 eksisterende
innovationsspor, som har fået yderligere provenukrav. Der skal frigøres yderligere ressourcer svarende til 103 mio. kr. i 2014 stigende til 189 mio. kr. i 2017. Det drejer sig
om: Sammenhængende velfærdsressourcer,
Sammenhængende børneliv, Vores bygninger og Sundhed og forebyggelse.
3. Business cases for de eksisterende innovationsspor
I budget 2013 blev der igangsat en ambitiøs
innovationsdagsorden, hvor potentialerne for
ny velfærd og frigørelse af ressourcer på kerneområderne forfølges i en målrettet og kontinuerlig indsats.
Innovationspulje under Økonomiudvalget fordelt på innovationsspor og udvalg, 2014-2017
1.000 kr. – 2014 pris
2014
2015
2016
2017
27.845
41.535
48.535
48.535
- heraf ÆHU
6.464
11.250
15.023
15.023
- heraf SAU
3.232
4.821
5.634
5.634
- heraf BUU
18.149
25.464
27.878
27.878
50.000
68.000
75.000
75.000
5.000
13.000
15.000
15.000
20.000
41.000
50.000
50.000
102.845
163.535
188.535
188.535
Sammenhængende børneliv – BUU
Vores bygninger – BKU
Sundhed og Forebyggelse – ÆHU
I alt
Dertil kommer indfrielse af puljen på innovationssporet Sammenhængende velfærdsressourcer på 26 mio. kr. i 2014 og frem, som i
budget 2013 blev lagt under Børn- og Ungeudvalget.
Innovationssporet sammenhængende velfærdsressourcer under
1.000 kr. – 2014 pris
2014
2015
2016
2017
6.000
7.000
8.000
8.000
3.000
3.000
3.000
3.000
Børn– og Ungeudvalget
16.845
15.845
14.845
14.845
25.845
25.845
25.845
25.845
I alt
Budgetforslag 2014
149
Ud over disse fire spor skal der også præsenteres en business case for Velfærd i fælleskab.
Innovationssporet stammer fra budget 2013,
men er ikke tidligere blevet præsenteret.
ringsforløb i socialpsykiatrien, Borgere med
funktionsnedsættelse, Fremtidens levering af
ydelser, Økonomigennemgang og velfærdsteknologi.
Ikke alle innovationsspor er kommet lige
langt i processen. Der arbejdes på at udrede
provenu på alle sporene, idet provenukravet
er en forudsætning for de økonomiske rammer.
I forhold til at finde provenukravet ved Sammenhængende velfærdsressourcer er Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen i øjeblikket i
gang med at analysere på effekterne af en
fælles visitation i forvaltningen. Besparelserne vurderes at kunne opnås ved at udligne
serviceniveauer i overgangen fra barn til voksen på det specialiserede socialområde og vil
betyde afskedigelser.
Der er lavet business case for Sundhed og
forebyggelse konkretiseret ved Integrated
Care, Velfærd i fællesskab og Vores bygninger. Der foreligger endnu ikke en business
case for Sammenhængende velfærdsressourcer og Sammenhængende børneliv. Sidstnævnte indgår i stedet som en integreret del
af Børn- og Ungeudvalgets anvisning af provenu under dette punkt.
Som beskrevet i Budgetprocedure- og Rammeudmeldingssagen kan de indlagte besparelseskrav på innovationssporene i de enkelte
år og mellem udvalgene ændres, når der foreligger endelige business cases.
For en mere detaljeret gennemgang af business casene henvises til bilag 2.
Sammenhængende
ressourcer
velfærds-
Sammenhængende velfærdsressourcer er et
tværgående innovationsspor, hvor tre udvalg
bidrager til innovationssporet. Der er ikke
lavet en samlet business case på innovationssporet endnu. Hvert enkelt udvalg har i udvalgenes egne budgetbidrag beskrevet sporet.
Ældre- og Handicapforvaltningen forventer
at kunne indfri provenukravet under Sammenhængende velfærdsressourcer gennem
implementeringsplanen. Her indgår følgende
indsatser: Systematisering af rehabilite-
Budgetforslag 2014
I Børn- og Ungeforvaltningen er der under
innovationssporet Sammenhængende Velfærdsressourcer igangsat et arbejde vedrørende fælles visitation. Arbejdet har foreløbig
resulteret i en kortlægning og analyse af de
eksisterende visitationsprocesser i Børn- og
Ungeforvaltningens regi.
Vores bygninger
Dette innovationsspor er kommet rigtig langt.
Der er i business casen lavet provenuberegninger for forventede økonomiske gevinster.
Odense Kommune råder ca. over 1.000.000
m2. Af de mange m2 ejer Odense omkring
700.000 – resten lejer Odense. Hvis vi ser på
den måde, vi ofte administrerer bygninger på
i Odense Kommune, er det ud fra en tænkning om én bygning = ét formål. Det giver god
mening i nogle henseender, men i mange andre tilfælde er det historisk eller kulturelt
betinget – det er sådan, vi altid har gjort.
Denne måde at administrere bygninger på
hænger også sammen med måden, vi internt i
kommunen tidligere har styret bygningerne
på: Hver forvaltning stod for sine egne bygninger. Det betyder også, at hver forvaltning
har haft sine egne måder at definere brugen
150
af bygninger på. Der har ikke været et samlet
overblik
over, hvilke bygninger der bliver brugt af
hvem, hvornår, hvordan og hvorfor.
Sundhed og forebyggelse konkretiseret i Integrated Care
Dette innovationsspor er ligesom Vores bygninger, kommet rigtig langt. Der er i business
casen lavet provenuberegninger for forventede økonomiske gevinster.
Tidligere erfaringer har påvist, at der er kvalitetspotentiale samtidig med mulighed for at
opnå besparelse ved at udvikle samarbejdet
mellem aktørerne på sundhedsområdet. Derfor er Odense Kommune, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark og de alment praktiserende læger gået sammen om
en integrated care samarbejdsmodel. For at
realisere besparelser og kvalitetsløft er det
væsentligt, at der fokuseres på målgrupper af
stor fælles interesse samtidig med, at der skal
være tale om borgere med sundheds- og omsorgsudgifter, der ligger væsentligt over gennemsnittet.
For Integrated Care-projektet i Odense
Kommune er der valgt to målgrupper, som
netop er kendetegnet ved høje sundhedsudgifter. Den ene målgruppe er den ældre mediciske patient, der i business casen antages at
udgøre borgere over 65 år med et dagligt forbrug på mere end 5 receptpligtige medikamenter. Her indfris provenuet dels gennem
medfinansiering og dels ved mindre plejebehov i plejebolig. Den anden målgruppe er
borgere med stress, angst og depression, hvor
den økonomiske gevinst primært vil være på
sygedagpengeområdet.
sammenholdt med faglige vurderinger af projektets potentiale.
Sammenhængende børneliv
Der er ikke lavet en selvstændig business case
på innovationssporet på Sammenhængende
børneliv. Det indgår i stedet i Børn- og Ungeudvalgets anvisning af provenu. Innovationssporet består af følgende elementer:




Sammen om de yngste
Den sammenhængende skoledag
Stærke ungemiljøer
Faglig support, ledelse og organisation, der matcher forandringen.

Analyserne og de økonomiske konsekvenser
af de enkelte elementer fremgår af bilaget
vedrørende anvisning af provenu for Børn- og
Ungeudvalget.
Velfærd i fællesskab
Rammerne for innovationssporet Velfærd i
fællesskaber er fortsat under udvikling. Den
foreliggende business case redegør for tankerne bag innovationssporet. Velfærd i fællesskab handler om at aktivere nye velfærdsressourcer gennem fællesskaber på tværs af
aktører i Odense. Fællesskaber, hvor aktører
mødes om fælles ambitioner, og i samarbejde
skaber nye idéer, nye modeller og nye løsninger. Løsninger under Velfærd i Fællesskab
bygger på etablerede relationer, fælles ambitioner og mod til at lægge tidligere kommunale opgaver i andre regi.
De forventede økonomiske omkostninger og
gevinster er baseret dels på et tilsvarende
projekt fra Nordvest London, der er igangsat i
2011, dels på det nuværende udgiftsniveau
Budgetforslag 2014
151

Indbydelse

Transcription

Similar documents

referatet her.

Budgetforslag - Odense Kommune

Årsmøde 240214

Ekstraordinært Dagtilbudsbestyrelsesmøde Mødedato: 20/5 2014 kl

UDLEJNINGSPRISLISTE

Radioaktivitet - Bioanalytikeruddannelsen VIA University College