Ambassadører og godt værtsskab

Transcription

Nyborg Forsyning & Service A/S
Grønt regnskab 2008
CVR-nr. 25 53 54 56
Forord
Dette frivillige grønne regnskab er det 12. Nyborg Forsyning & Service A/S har udarbejdet.
Nyborg Forsyning & Service A/S består af 4 datterselskaber, der leverer forsyningstjenester inden for
områderne vand, fjernvarme, renovation og spildevand. Derudover rådgiver Nyborg Forsyning & Service
A/S om effektiv anvendelse af energi.
Med det grønne regnskab ønsker Nyborg Forsyning & Service A/S, at give kunder og interessenter en større
indsigt og interesse for udviklingen i virksomhedens ressourceforbrug og miljøbelastning af omgivelserne.
Ønskes yderligere information om enkeltheder i regnskabet, er man altid velkommen til at kontakte Nyborg
Forsyning & Service A/S.
Øvrige oplysninger om Nyborg Forsyning & Service A/S kan findes på www.nfs.as.
2
Indholdsfortegnelse
4 Basisoplysninger
Ledelsens redegørelse
4 7 NFS A/S / Administration
8 Om NFS A/S / administration
Drift og vedligeholdelse
NFS Vand A/S
Målsætning
Om NFS Vand A/S
Indvinding og behandling af vand
NFS Varme A/S
Målsætning
Om NFS Varme A/S
Produktion og distribution af fjernvarme
Energibesparelser
Renovation A/S
Målsætning
Om NFS Renovation A/S
Indsamling og håndtering af affald
NFS Spildevand A/S
Målsætning
Om NFS Spildevand A/S
Indløb og behandling af spildevand
8 9 15 15 16 17 21 26 26 27 28 32 38 39 39 40 41 44 47 47 48 49 53 Miljødeklarationer
58 Beregningsmetode for CO2-udledning (tons)
59 Forklaring til miljøpåvirkninger
60 3
Basisoplysninger
Virksomhedens navn:
Virksomhedens adresse:
Gasværksvej 2, 5800 Nyborg
Telefon:
6331 5000
E-mail:
[email protected]
Web:
www.nfs.as
Kontaktperson:
Adm. direktør Erik Hansen
CVR-nr.:
25 53 54 56
P-nummer:
10 03 31 41 05
Ejerforhold:
Virksomheden er 100% ejet af Nyborg Kommune
Datterselskaber*:
NFS Vand A/S
NFS Varme A/S
NFS Renovation A/S
NFS Spildevand A/S
*100% ejet af Nyborg Forsyning & Service A/S
Branchebetegnelse:
Multiforsyningsselskab
Hovedaktivitet:
Multiforsyningsselskab med fjernvarme-, vand-, renovations- og
spildevandsafdeling.
NFS Varme A/S
Produktion af varme i anlæg med indfyret effekt på mellem 5 og 70
MW. Distribution, drift og vedligehold af fjernvarme og fjernvarmenet.
NFS Vand A/S
Indvinding af grundvand, behandling af råvand samt distribution af
drikkevand.
NFS Renovation A/S
Drift af dagrenovationskørsel, komprimatorstation, 3 genbrugsstationer, 68 genbrugsøer samt administration og forbrugsafregning af
renovationsordninger.
NFS Spildevand A/S
Rensning af spildevand og afledning af regnvand. Drift og ved ligehold af kloakledningsnet, pumpestationer samt kontraktanlæg i åbent
land.
Geografiske forsyningsområder:
Nyborg Kommune. For specifik angivelse henvises til afsnit for de
enkelte selskaber.
4
Miljøgodkendelser:
NFS Varme A/S (miljøgodkendelser)
Central Fladet:
Central Skovparken:
Central Gasværksvej:
Central Halvej:
Central Langelandsvej:
Central Avernakke:
14. dec. 2005
14. dec. 2005
14. dec. 2005
14. dec. 2005
14. dec. 2005
Kræver ikke godkendelse.
Der føres tilsyn med centralerne hvert andet år.
NFS Vand A/S (indvindingstilladelser)
Hjulbybro:
1.100.000 m³ indtil 01.04.2010
Skovparken:
600.000 m³ indtil 01.12.2021
Sofienberg:
120.000 m³ indtil 01.04.2010
Vindinge:
40.000 m³ indtil 01.04.2010
Kogsbølle:
27.000 m³ indtil 23.05.2010
Nordenhuse:
15.000 m³ indtil 01.04.2010
NFS Renovation A/S (miljøgodkendelser)
Komprimatorstation:
5. maj 1997
Nyborg Genbrugsstation: 26.10.1998 (tillægsgodkend. 17.12.1999)
Ullerslev Genbrugsstation: 07.07.1994 (tillægsgodkend. 24.04.1999)
Ørbæk Genbrugsstation:
Nøgletal for Nyborg Forsyning & Service A/S:
11.10.1993
NFS Spildevand A/S:
(spildevandsplan) 14.11.2009
Antal medarbejdere:
Antal kunder:
Nettoomsætning 2011:
Egenkapital 2011:
60
ca. 19.000
208.774 tkr.
394.088 tkr.
Kvalitativ beskrivelse af miljø og ressourcemæssige forhold:
Selskaberne under Nyborg Forsyning & Service A/S væsentligste ressourceforbrug omfatter el, vand, varme, materiel
samt kemikalier og brændsel.
Hovedparten af elforbruget sker ved rensning af spildevand, hvor der bruges ca. 60% af det samlede elforbrug for alle
selskaber. Det overvejende vandforbrug forekommer ved fjernvarmeproduktion, hvortil ca. 80% af selskabernes
samlede vandforbug bruges.
Fjernvarmeproduktion kræver også varme og ca. 70% af selskabernes samlede varmeforbrug går hertil. Til produktion
af fjernvarme på egne centraler, anvendes biobrændsel, der betragtes som CO2-neutralt ved afbrænding samt naturgas.
Et gasfyret kraftvarmeværk, producerer på det fri elmarked.
Til drift og vedligeholdelse af de enkelte forsyningsanlæg anvendes hhv. fjernvarme-, kloak- og vandrør. På de enkelte
anlæg/centraler bruges desuden kemikalier og hjælpestoffer til drift og vedligeholdelse.
De væsentligste miljømæssige forhold omfatter udledning af CO2, SO2 og NOx til luft fra fjernvarmeproduktionen,
deponi af slam fra spildevandsrensning og okker fra bundfældningsbassinet ved indvinding af drikkevand.
Der anvendes såvel brandfarlige, sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer i processerne inden for forsyningsarterne.
Anvendelsen sker under kontrollerede forhold, ligeledes sker opbevaring og bortskaffelse efter de sikkerhedsmæssige
forskrifter.
Ved vedligeholdelse og reparation af fjernvarmecentraler genereres en mindre mængde kemisk affald. Dette indsamles
og sendes til godkendt affaldsbehandler. Materialer fra udskiftet materiel fra alle afdelinger går så vidt muligt til genanvendelse, imens farlige dele sendes i deponi.
5
Nedenstående er den procentvise fordeling af el-, vandog varmeforbruget i 2011 illustreret for de enkelte
datterselskaber under Nyborg Forsyning & Service A/S samt administration.
Elforbrug/kWh
Vandbrug/m3
Varmeforbrug/kWh
6
Ledelsens redegørelse
Med dette frivillige grønne regnskab ønsker Nyborg Forsyning & Service A/S, at sætte fokus på den
miljømæssige del af virksomhedens drift ved at give virksomhedens interessenter et indblik i det forgangne år.
Samtidig fungerer regnskabet som et aktuelt redskab til at øge miljøbevidstheden blandt medarbejdere og ledelse.
For overskuelighedens skyld er det grønne regnskab inddelt efter datterselskaber, hvor produktion,
distributionsnet samt drift og vedligeholdelse kortfattet beskrives. Alle anvendte data går 5 år tilbage. For hvert
datterselskab gøres endvidere en kort status over regnskabsåret.
De valgte oplysninger i dette frivillige grønne regnskab anses for at være nødvendige til bedømmelse af de
væsentligste miljø- og ressourceforhold i virksomheden. Der er fokuseret på de ressourcer, der anvendes i store
mængder samt output i form af luftemissioner og problemaffald. De medtagne data anses for væsentlige, da de
enten er begrænsede ressourcer, har en negativ virkning på miljøet ved forbrug eller produktion eller forbruges i
større mængder.
Miljøpåvirkningerne fra de hyppigst forekommende ressourcer, materialer og stoffer er kortfattet beskrevet
bagerst i regnskabet, ellers indgår de undervejs, som de nævnes. Hvor det er muligt er tallene sat i relation til
producerede mængder. Der er i regnskabet, hvor andet ikke er nævnt, benyttet målte dokumenterede værdier.
Danske energiselskaber er pålagt at opnå dokumenterede besparelser. Disse er at finde i det grønne regnskab
under NFS Varme A/S.
Nyborg Forsyning & Service A/S har ingen særskilt nedskrevet miljøpolitik. Arbejdsopgaver, anlægsopgaver og
andre forhold med betydning for miljøet, sammenholdes altid med gældende miljøkrav og udføres, så de som
minimum opfylder miljøkravene. Dog er der for hver forsyningsart formuleret en miljømålsætning, der arbejdes
efter.
Der stilles ingen specielle krav til leverandører af materialer mm., det forudsættes dog, at leverandørerne
overholder gældende miljølovgivning.
Medarbejdere på lederniveau har deltaget i udarbejdelsen af regnskabet. Øvrige medarbejdere er orienteret
igennem SISU (sikkerheds- og samarbejdsudvalgsmøder).
For at hindre arbejdsulykker, som følge af arbejde med sundhedsskadelige stoffer, forefindes der nødvendige
personlige værnemidler således, at alt arbejde kan foregå på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Medarbejderne
er endvidere instrueret i korrekt brug af værnemidlerne. Alle medarbejdere er desuden årligt på obligatorisk
førstehjælpskursus, for at kunne yde korrekt førstehjælp ved arbejdsulykker.
I forbindelse med sikkerhed og samarbejde afholdes løbene SISU-møder. Udvalgsposterne er ligeligt fordelt på
ledere og medarbejderrepræsentanter jfr. gældende lovgivning.
Der har i regnskabsåret 2011, ikke været udslip af nogen art eller nogen arbejdsulykker i miljømæssig henseende.
Endvidere har der ikke været overtrædelser af miljøgodkendelsernes vilkår eller modtaget klager af nævneværdig
karakter.
Såfremt at brugere af dette grønne regnskab mangler informationer, modtages forslag til forbedringer gerne.
Med venlig hilsen
Erik Hansen
Administrerende direktør
7
NFS A/S / Administration
Om NFS A/S / administration
Administrationen for Nyborg Forsyning & Service A/S er beliggende på Gasværksvej 2 i Nyborg, hvor alle
virksomhedens administrative funktioner er samlet.
Administrationen varetager opgaver som forbrugsafregninger for vand, varme, renovation og spildevand,
administration af bådpladser i Nyborg lystbådehavn samt afregning for private vandværker.
Udover administration huser adressen også projektafdeling og kundeservice ligesom den daglige drift af
afdelingerne for vand, renovation og spildevand sker herfra. I alt er 22 medarbejdere beskæftiget på
kontorerne på adressen.
8
Indkøb
Indkøb af alt papir, rengøringsartikler og andre forbrugsmaterialer sker igennem Kommunernes fælles indkøbsforening. Et af indkøbsforeningens overordnede mål er, at sikre inddragelse af miljømæssige hensyn ved
alle indkøb. Som eksempel kan nævnes, at det indkøbte kopipapir er fremstillet i overensstemmelse med ISO
14.001 samt at papiret opfylder kravene til svanemærkning.
Papirforbrug
Siden Nyborg Forsyning & Service A/S i 2009 overgik til elektronisk fakturering, anslås det at der årligt har
reduceret postmængden med 12.000 indkommende fakturaer. I papir beløber dette sig til ca. 60 kg alene for
fakturaerne, hertil kommer affaldsmængden fra kuverter.
Det registrerede indkøb af diverse kuverter har fra 2007-2010 været faldende, for så at stige i 2011.
Forbrug af kuverter
Samlet kuvertforbrug
stk.
2007
14.000
2008
13.100
2009
12.350
2010
11.000
2011
16.550
Som privat kunde hos Nyborg Forsyning & Service A/S kan man også være med til at nedbringe papirforbruget. Ca. 2.500 kunder eller omkring 13% har i dag tilmeldt sig e-Boks, hvortil fakturaer og
selvaflæsningskort sendes digitalt. Opgjort i papir anslås det at give en årlig besparelse på ca. 36 kg.
Tilsvarende vægt spares i kuverter, hertil kommer en ukendt mængde kørsel for at bringe posten ud.
Køretøjer og maskiner
Alle køretøjer og maskiner i Nyborg Forsyning og Service A/S´ regi er indregistreret under administrationen.
Med udgangen af 2011 var der 20 stk. dieselkøretøjer, 3 stk. benzinkøretøjer, 2 elbiler, 3 rendegravere, 1
plænetraktor samt 3 gasdrevne trucks. Yderligere findes 2 dieselgeneratorer samt 5 benzingeneratorer. Sidste
bruges i ringe omfang.
Køretøjerne vaskes ugentligt eller efter behov. Vaskepladsen har afløb til offentlig kloak. Service og
reparationer foretages på autoriseret værksted.
9
Brændstofforbrug
Alle benzinbiler kører på bio-benzin, der indeholder 5% ethanol og derved udleder mindre CO2 end
traditionel benzin. Bio-benzinen er samtidig fri for MTBE, der anvendes som alternativ til bly for at forhøje
oktantallet, men samtidig kan forårsage forurening af grundvandet.
Med frasalget af Nyborg Elnet A/S i 2010 faldt det samlede forbrug af brændstoffer til kørsel og maskiner og
hermed CO2 udledningen.
Brændstofforbrug til køretøjer/maskiner
CO2 udledning fra brændstof
10
Note
1 Biler (diesel)
2 Generatorer (diesel)
Dieselforbrug i alt
Note:
Note 1
Note 2
Note 3
Note 4
Note 5
Note 6
Note 7
liter
liter
liter
tons CO2
2007
33.273
120
33.393
88,7
2008
32.984
316
33.300
88,4
2009
33.948
33.948
90,1
2010
37.035
2.010
39.045
103,7
2011
25.955
25.955
68,9
3
2
4
5
Biler (benzin)
Generatorer (benzin)
Maskiner (benzin)
Private biler (benzin)
Benzinforbrug i alt
liter
liter
liter
liter
liter
tons CO2
3.616
269
1.391
5.276
12,3
3.390
598
2.352
6.340
14,1
4.337
454
3.065
7.856
17,5
3.233
58
385
3.471
7.147
15,9
2.164
376
2.379
4.919
10,9
6
Trucks (gas)
Gasforbrug i alt
liter
liter
tons CO2
954
954
1,6
716
716
1,2
1.085
1.085
1,8
1.232
1.232
2
1.414
1.414
2,3
7
Elbiler (el)
Elforbrug i alt
kWh
kWh
tons CO2
460
460
0,2
-
-
-
-
CO2 udledning i alt
tons CO2
102,8
103,7
109,4
121,6
82,1
Selskabets biler som benytter diesel som brændstof.
Generatorerne benyttes til nødforsyning mm.
Selskabets biler som benytter benzin som brændstof. Benzinforbruget til opvarmning af elbiler er
indeholdt her.
Maskiner herunder plæneklippere. Det varierende forbrug skyldes, at der jævnligt indkøbes benzin på
nogle bilernes betalingskort.
Brændstofmængde til private biler er anslået på baggrund af udbetalte kørselspenge. I beregningen er
brugt SKAT´ sats. Det antages det at de private biler i gns. kører ca. 10 km/l og at der anvendes biobenzin.
Trucks på genbrugsstationerne benytter flaskegas som brændstof.
Selskabet første elbil blev udskiftet i 2007, da reparation ikke var økonomisk fordelagtig. I 2010 blev 2
nye elbiler anskaffet. Elforbruget til disse er indeholdt i administrationens samlede elforbrug.
Transport
Mange ansatte hos Nyborg Forsyning & Service A/S bor lokalt og cykler derfor til og fra arbejde. Derfor er
det også naturligt at tage cyklen i arbejdstiden, hvor afstanden tillader det. De medarbejdere, der ofte har
møder i Nyborg har firmacykel. Skal flere personer til samme arrangement udenbys opfordres der til
samkørsel.
Drift og vedligeholdelse af anlæg og distributionsnet samt servicering af kunder kræver på årsbasis meget
kørsel. Planlægning af disse arbejdsopgaver sker så vidt muligt under hensyn kørslen, der søges optimeret.
11
Energibesparende aktiviteter
En mangeårig service hos Nyborg Forsyning & Service A/S har været udlån af energimålere, udlevering af
kontrolbøger til notering af måleraflæsninger samt rådgivning af kunderne om vandog energibesparelser.
Siden 2010 er forbruget af el, vand og varme for bygningerne på Gasværksvej 2 blevet aflæst hver måned.
Affald/Genanvendelse
I kontorerne på Gasværksvej er opsat containere til papiraffald og tilsvarende findes på lageret til pap og
metalaffald. Som en service for borgerne tages imod brugte batterier i receptionen, hvor administrationen
også selv aflevere deres.
Græsset på de omkringliggende arealer slås med motorplæneklipper og ukrudt fjernes manuelt eller ved
hjælp af en ukrudtsbrænder i stedet for sprøjtning. Om vinteren holdes indkørsler isfri med vejsalt.
Der anvendes kun miljømærkede rengøringsmidler til rengøring af lokaler. Alle lyskilder er energibesparende pærer, der anvendes primært A-pærer.
Forbrug af el, vand og varme
De største miljøbelastninger fra kontor og lagerfaciliteterne kommer fra den daglige drift i form af el-, vandog varmeforbrug.
Elforbruget er for belysning, ventilation, klimaanlæg til servrum, it-udstyr herunder servere og pcér samt div.
apparater/maskiner i kontor- og lagerbygning.
Vandforbruget omfatter udover forbrug til rengøring, toiletskyld og køkken også badefaciliteter.
Varmeforbruget er for opvarmning af såvel kontorer som lager.
Der skete i 2011 et fald i alle forbrugsarter i forhold til 2010 som følge af frasalget af Nyborg Elnet A/S.
12
Elforbrug
Vandforbrug
Varmeforbrug
CO2-udledning for el-, vandog varmeforbrug
13
Forbrug
Elforbrug
Vandforbrug
Varmeforbrug
2007
69.646
2008
65.186
2009
70.001
2010
78.464
2011
44.949
31,5
29,8
31,2
35,2
17,0
m3
tons
CO2*
256
222
212
207
184
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
kWh
tons
CO2
231.835
210.331
281.357
307.164
169.339
0
5,8
7,1
2,8
1,9
kWh
tons
CO2
*CO2-udledning er beregnet for vand og spildevand
Alle forbrug faldt i 2011 efter at Nyborg Elnet A/S var blevet solgt fra i 2010.
14
NFS Vand A/S
Målsætning
Det er vandforsyningens mål, at kunne levere
drikkevand til kunderne i forsyningsområdet.
Kvalitet og mængde skal svare til kundernes
behov og gældende lovgivningskrav.
Produktion og distribution af vandet skal ske
på et, i forhold til ressourcer og det
omgivende miljø, bæredygtigt grundlag.
Det skal gennem rådgivning og information
tilstræbes at forbruget minimeres.
Den orange linje angiver forsyningsområdet for NFS Vand A/S.
Der distribueres vand til ca. 7.000 ejendomme.
15
Om NFS Vand A/S
NFS Vand A/S distribuerer årligt ca. 1.300.000 m3 rent drikkevand til ca. 7.000 ejendomme primært i
Nyborg by samt Vindinge, Kogsbølle, Hjulby og Nordenhuse.
45% af det distribuerede vand aftages af industri og de resterende 55% af private husstande, kommunale
institutioner samt handels- og servicefag. Alle forbrugssteder afregnes efter vandmåler.
Råvandet indvindes fra 26 boringer og ledes til et af NFS Vand A/S’ 6 vandværker, inden det distribueres ud
til slutbrugerne. Den decentrale indvindingsstruktur giver en solid forsyning, der reducerer sårbarheden over
for forurening og påvirkning af naturen.
Vandforsyningen i Nyborg Kommune foregår på grundlag af vandforsyningsplaner, der fremgår af kommuneplanerne. Den fremtidige tilrettelæggelse af drikkevandsindvinding og beskyttelse af grundvandet behandles endvidere i Indsatsplan for grundvand – Nyborg 2006, der er udarbejdet af Fyns Amt.
16
Indvinding og behandling af vand
Indvinding
Det grundvand der indvindes til drikkevand kommer fra de prækvartære lag (før istid), dvs. lag der ligger ca.
40-65 m nede i undergrunden. Vandet i disse lag har været 35-50 år om at nå denne dybde, siden det faldt
som nedbør.
Grundvandet, der pumpes op fra boringerne, ledes via råvandsledninger til vandværkerne, hvor det
gennemgår en mekanisk rensningsproces.
Indvindingen ved Nyborg adskiller sig fra andre områder på Fyn, ved at der indvindes fra kalklag. Dette begrænser indvindingen, da der overalt forekommer salt grundvand i større eller mindre dybde. Dette til trods
for rigelige vandressourcer.
Af hensyn til grundvandsressourcerne og naturen er der fastsat kvantum for hvor meget grundvand, der må indvindes fra de enkelte boringer. Nyborg Kommune udsteder vandindvindingstilladelser, der er
gældende for en tiårig periode.
De nuværende tilladelser skulle have været fornyet i 2009. Men er
blevet udsat af folketinget som følge af forsinkelsen af de statslige
vandplaner. Fornyelsen sker i stedet seneste med udgangen af 2012.
P.t. må der indvindes 1.887.000 m3/år.
For at beskytte grundvandsressourcerne er der i regionplanen fastsat
retningslinjer for beskyttelse og anvendelse af grundvandet samt
indvinding.
For at beskytte grundvandet er
der udpeget områder med
særlige drikkevandsinteresser,
såkaldte OSD-områder.
Dette er egne med grundvand i
en kvalitet og mængde der kan
sikre fremtidens indvinding.
35% af Danmark er OSDområde. Størstedelen af Nyborg
Kommune er kategoriseret som
OSD-område.
Alle vandboringer skal ifølge lovgivningen have en beskyttelseszone på 25 m, hvor aktiviteter, der kan
forurene grundvandet er forbudt.
I Nyborg Kommune er der udlagt en beskyttelseszone omkring boringerne med en radius på minimum 300
m. I denne zone må ikke indrettes anlæg, der ved udledning af væske kan forurene grundvandet. Dette kan
være nedsivningsanlæg til spildevand, nedgravede olie- og kemikalietanke, jordvarmeanlæg, vaske- og
fyldepladser samt regnvandsbassiner.
I Kommuneplan 2009 for Nyborg Kommune, specificeres retningslinjerne for beskyttelse, indvinding og
forsyning.
17
Dette sker på baggrund af, at mål for kvalitet af grundvandet og omfanget af indvinding fremover fastsættes i
de statslige vandplaner. Regionplan 2005, nu ophævet til landsplandirektiv, er derfor kun gældende frem til
de kommende vandplaner tråder i kraft.
Ikke alle retningslinjer fra Regionplan 2005 medtages i de nye vandplaner, men nogle er stadig relevante i
kommunalt regi og derfor overført til Kommuneplan 2009.
Kortet angiver hvilke områder i Nyborg Kommune, der er OSR-områder. Betegnelsen
”områder med drikkevandsinteresser” dækker over områder, hvor der kan indvindes
vand, men ikke har første prioritet.
18
Indvundet og solgt vand
Vandtab i % af indvundet mængde
CO2-udledning for mængde solgt vand
19
Note
1 Indvundet råvand
m³
2007
1.581.297
2008
1.555.528
2009
1.596.329
2010
1.510.568
2011
1.505.151
1.325.710
311,6
1.308.936
305,1
1.266.908
293,8
1.336.909
306,1
1.214.133
238,6
2
Solgt
m³
tons CO2
3
Skyllevand
m³
109.000
109.000
109.000
109.000
109.000
4
Ledningstab
m³
146.587
137.592
220.421
149.665
229.403
Note:
Note 1
Note 2
Note 3
Note 4
Indvundet råvand er den mængde, der pumpes op fra undergrunden.
Solgt vand er den mængde, der er pumpet ud til kunderne.
Skyllevand er vand brugt til skylning af filtre. Tallene er skønnede men måles fra 2012, da flowmålere
er installeret i 2011.
I ledningstabet er inkluderet brandberedskab og udledning i forbindelse med reparationer og utætheder.
Nye vandledninger gennemskylles 1-2 døgn før ibrugtagning. (Beregnede værdier)
Behandling
Det grundvand der pumpes op, indeholder gasser som svovlbrinte og metan samt stofferne jern og magan
(okker), der alt er nødvendigt at fjerne, for at gøre vandet drikkeligt.
Gasserne giver vandet en rådden smag og jern samt magan gør, at vandet har et grumset udseende. Endvidere
kan jern og magan give brunlige misfarvninger af vasketøj og sættes sig i vandrørene med risiko for stopning.
Ved mekanisk beluftning iltes vandet og gasserne damper af. Vandet ledes
herefter til store bassiner, hvor det siver gennem sandfiltre. Her filtreres jern
og magan (okker) fra og vandet bliver klart og kan ledes til rentvandstankene,
hvorfra det sendes ud i ledningsnettet. For at undgå tilstopning af sandfiltrene
returskylles disse, ved at lede vand modsat filtermassen.
Drikkevandet fra NFS
Vand A/S er 100%
grundvand og er ikke
tilsat klor eller overfladevand.
Filterskyllevandet fra de enkelte vandværker udledes som følgende:
Hjulby bro:
- til åbent bassin, bundfælder og til Ladegårdsåen.
Skovparken:
- til underjordisk tank, bundfælder og til Storebælt.
Sofienberg:
- direkte til kloak.
Vindinge:
- direkte til Vindinge å.
Kogsbølle:
- direkte til Kogsbølle bæk.
Nordenhuse
- til drænledning
Distribution
Ledningsnettet består af råvands- og rentvandsledninger samt en mængde pumper og trykforøgere. Fra
vandboringerne ledes det oppumpede grundvand via råvandsledninger til vandværket. Herfra pumpes det
filtrerede vand fra vandværkets rentvandstanke gennem rentvandsledningnettet ud til forbrugsstederne.
For at få vandet frem gennem ledningerne, er der fra de 2 største vandværker 4 pumper og fra de mindre 2
pumper. I alt er der 16 pumper i distributionsnettet, mens kun 10 er i drift.
20
På selve ledningsnettet findes 3 trykforøgere, der sikrer trykket ved terræn- og bebyggelsesmæssige
stigninger. Ved at anvende trykforøgere er det ikke nødvendigt at pumpe vandet op i vandtårne for at opnå
tilstrækkeligt tryk. Derfor anvendes ikke vandtårne inden for forsyningsområdet. Et distributionsnet uden
vandtårne er samtidig bedre af hensyn til terrorsikring
Råvandsledningsnettet er ca. 8,0 km langt og består af eternit-, PVC- og PE rør. Rentvandsledningsnettet er
ca. 183 km langt og består af støbejerns-, PVC-, PE- og stålrør.
Ledningstype
Rentvandsledninger
Råvandsledninger
km
km
2007
145
7,5
2011
2008
2009
2010
183
196
216
182
7,6
8
8
8
Faldet i længden af rentvandsledninger fra 2009
til 2010 skyldes ændret opmålingsmetode.
De 6 vandværker forsyner hver deres område, men er af hensyn til forsyningssikkerheden sammenkoblede.
Kun 3 af vandværkerne er i drift.
I henhold til vandforsyningsloven har NFS Vand A/S forsyningspligt til samtlige ejendomme inden for
forsyningsområdet. Dog har de enkelte ejendomme ikke pligt til at tilslutte sig den almene vandforsyning.
Udbygning af ledningsnettet sker, hvor enkeltejendomme indenfor forsyningsområdet ønsker tilslutning eller
ved udstykning/nybyggeri.
Kontrol og kvalitet
For at følge med i eventuelle ændringer af grundvandsmagasinet, som kan få indflydelse på vandbehandlingen, udtages prøver af råvandet fra boringerne. Prøverne tages tidsmæssigt forskudt, således at alle boringer checkes hvert tredje år.
Derudover udtages for hvert vandværk 1 årlig normalkontroller pr. afgang vandværk samt 1 udvidet kontrol
også pr. afgang vandværk
Kontrollen på vandværkerne omfatter bl.a. bakterier og miljøfremmede stoffer som sprøjtemidler, opløsningsmidler, oliestoffer m.m. Overskrides værdierne for miljøfremmede stoffer tages pågældende boring ud
af drift, hvilket ikke er sket siden 1994.
Det filtrerede vand på vandværket analyseres for følgende bekteriologiske
parametre; Kimtal ved 22° og ved 37°, coliforme bakterier, eEscherichia coli
(E.coli), enterokokker og Clostridium perfringens, herunder sporer. Sidste
kun ved overskridelser.
Der er ikke i målingerne fundet spor af stoffer, som giver problemer med
kvaliteten de seneste 17 år.
Hver dansker bruger i
gennemsnit 116 liter
vand i døgnet.
Kun 8 liter bruges til
mad og drikke. Imens
88 liter går til vask,
bad og toiletskyld.
I ledningsnettet udtages der 19 årlige prøver af drikkevandet forskellige steder bl.a. hos kunderne. Her analyseres for følgende bakteriologiske parametre; Kimtal ved 22°, coliforme bakterier, E. Coli.
21
På stedet foretages endvidere en organoleptisk prøve, hvor udseende, lugt og smag bedømmes. Kemiske
parametre analyseres for følgende; ledningsevne, pH, nitrat, fosfor, jern, mangan, svovlbrinte og vandets
totale hårdhed. Udtagningsprogram for vandprøver fastlægges i samarbejde med Nyborg Kommune.
Vandet i Nyborg Kommune betegnes som hårdt. Hårdhedsgraden er et udtryk for vandets indhold af calcium
og magnesium. Bedømmelsen af hårdheden sker efter en skala, der går fra 0 - >30 og er inddelt i 6 intervaller. Den gennemsnitlige hårdhed for vandet fra NFS Vand A/S i 2011 var 18,9. Hårdt vand betyder en øget
kalkaflejring og at det ved tøjvask, er nødvendigt med større doseringer af vaskepulver.
Udskiftning af vandledninger
Vandrør udskiftes kun ved brud eller gaderenoveringer.
Ofte bliver de udtjente vandrør liggende i jorden og nye rør
lægges i stedet ned.
Levetiden for støbejern-, PVC- og PE rør er mere end 100
år og afhænger bl.a. af jordforholdene. Stålrørenes levetid
er ca. 25 år og erstattes ved udskiftning med PVC eller PE
rør.
I områder, hvor der kan være risiko for forurening, og
dermed risiko for indtrængning af stoffer i drikkevandsledningerne, er vandledningerne lavet i specielle diffusionstætte rør, der er meget modstandsdygtige over for
indtrængning.
Princip for lægning af vandrør.
Affald
Ved filtrering af grundvand på vandværket opsamles okker (magan) ved hjælp af sandfiltre. Fra
vandværkerne i Hjulby Bro, Skovparken og Nordenhuse udledes okkeren til et bundfældningsbassin. Fra de
små vandværker er mængden af okker så lille, at det udledes til kloak og renses fra på rensesanlægget.
Bundfældningsbassinet i Hjulby Bro afgraves med ca. 5-6 års interval og sendes til deponi hos affaldsbehandler. Øvrige bundfældningsbassiner tømmes med slamsuger ligeledes hver 5.-6.
Okker i sig selv belaster ikke miljøet. Bundfældningsbassinet har en naturlig membran af ler, der hindre nedsivning af okkeren. Risikoen ved den
store koncentration af okker er, hvis der sker udslip til åløb, hvor det bl.a.
kan lukke gællerne på fisk og forårsage kvælning.
Udskiftede vandrør, der er gravet op sælges til produkthandlere, hvis de er
af stål eller støbejern. Rør af PVC eller PE sendes i deponi. Kasserede
vandmålere sælges til ligeledes til produkthandlere. I 2011 blev 465 kg
vandmålere solgt som jern.
Ved at spare på vandet
beskytter vi naturen.
Pumpes
for
meget
grundvand op udtørres
åer, søer og vådområder og dyrene mister
levesteder.
Reparation/vedligeholdelse
Vandværker og distributionsnet hos NFS Vand A/S er generelt i god stand. I 2011 blev planlægningen af
ledningsrenovering af Svanedamskvarteret i Nyborg påbegyndt. Renoveringen skal udføres i forbindelse med
at kvarteret skal kloaksepareres i perioden 2012-2014. Der er ikke udarbejdet drift og vedligeholdelsesplaner,
men vedligeholdelsen foretages løbende.
Til desinficering af nye rørledninger, fodtøj og værktøj m.m. anvendes årligt ca. 40 liter Carela PEROXSIL
samt en lille mængde klor. Carela PEROXSIL er et desinficeringsmiddel, der er godkendt til
22
rentvandsledninger og fødevareindustri.
Ved skæring af gevindrør anvendes skæremidler og ved samling af PVC-rør smøremidler. Alle produkter er
godkendte til formålet.
Græsset på de omkringliggende arealer slås med motorplæneklipper og ukrudt fjernes manuelt eller brændes,
da sprøjtegifte ikke er tilladt på områderne.
Det væsentligste ressourceforbrug omkring indvinding, behandling og distribution af vand er elforbruget,
hvor det primære forbrug sker ved udpumpning af det filtrerede vand til distributionsnettet.
Elforbruget omfatter udover ovennævnte, belysning og elvarme på vandværkerne. Vandforbruget er for rengøring af lokaler og badefaciliteter. Forbruget af el og vand er for alle vandværker, pumpestationer samt
faciliteterne på Gasværksvej, hvor NFS Vand A/S flyttede ind i februar 2011.
Forbruget af el og vand til formål, der ikke er direkte knyttet til processerne omkring vandforsyning, er
minimale, derfor er udsvingene i forbrugstallene stort set proportionale med vandleverancerne.
Varmeforbruget er relativt stort, pga. opvarmning af velfærds- og værkstedsfaciliteter på Gasværksvej.
Elforbruget faldt en smule i 2011 som følge af en mindre mængde udpumpet vand, ligesom varmeforbruget
også faldt lidt pga. en varmere vinter end 2010 og flytning til nye faciliteter. Vandforbruget faldt fra 2010 til
2011.
23
Elforbrug
Vandforbrug
Varmeforbrug
24
CO2-udledning el- & varmeforbrug
CO2-udledning for vandforbrug er ikke beregnet,
idet dette er ubetydelige mængder.
Forbrug
Elforbrug
kWh
tons CO2
Vandforbrug
m³
Varmeforbrug
kWh
tons CO2
2007
720.700
325,8
2008
671.394
306,8
2009
658.834
293,8
2010
676.786
303,9
2011
659.205
249,2
50
46
48
167
128
46.796
0
48.031
1,3
50.799
1,3
59.693
0,5
58.033
0,6
25
NFS Varme A/S
Målsætning
Det er varmeforsyningens mål at til enhver tid, at
sikre en stabil og prisbillig varmeforsyning under
hensynstagen til samfundsøkonomien, miljøforhold,
oliefortrængning m.m.
De orange linjer angiver forsyningsområderne for NFS Varme A/S.
Der er ca. 6.157 forbrugsteder tilsluttet i Nyborg og ca. 815 i Ullerslev.
26
Om NFS Varme A/S
NFS Varme A/S distribuerede i 2011 ca. 208.646 MWh til ca. 6.157 tilsluttede forbrugssteder i Nyborg og
ca. 815 i Ullerslev.
91% af varmen er overskudsvarme fra produktionen hos de lokale virksomheder Kommunekemi a/s,
Koppers Denmark A/S, ULSA PACK A/S og fra renseanlægget i Nyborg. Den sidste procentdel produceres
på NFS Varme A/S´ 6 egne varmeproducerende centraler.
Varmeforsyningen i Nyborg Kommune foregår på grundlag af varmeforsyningsplaner, der fremgår af
kommuneplanerne. Kommunen er opdelt i områder for hhv. naturgas og fjernvarme. Inden for fjernvarmens
forsyningsområde i Nyborg er kunderne som udgangspunkt pålagt tilslutningspligt, dog er det muligt at
dispensere herfor, hvilket kun ganske få kunder har ansøgt om.
27
Produktion og distribution af fjernvarme
Produktion
Ca. 91% af den mængde fjernvarme der distribueres af NFS Varme A/S kommer fra overskudsvarme fra
Kommunekemi a/s, Koppers Denmark A/S, renseanlægget i Nyborg og ULSA PACK A/S, der blev tilsluttet
i 2011 og nu leverer overskudsvarme fra deres biomasse kedel.
Fra virksomhederne/renseanlægget kanaliseres overskudsvarmen
til nærliggende centraler, hvor den udnyttes til at opvarme vandet
i fjernvarmesystemet, inden dette sendes i cirkulation i distributionsnettet.
De få procentdele varme der produceres på egne centraler, sker
på basis af biobrændsler og naturgas. Ved at kombinere overskudsvarme og biobrændsler med kan energikilderne til
fjernvarmeproduktion fra NFS Varme A/S næsten betegnes som
CO2-neutral. For at distribuere fjernvarmen kræves el, der
dermed forårsager en CO2-udledning.
Siden forsyningsledning mellem Nyborg og Ullerslev åbnede i 2009, har det lokale kraftværk i Ullerslev kørt
på det frie elmarked.
Produktion af fjernvarme bygger på et simpelt princip om, at varmt vand cirkulerer i et lukket system og forsyner de tilsluttede forbrugssteder med varme. Fra hovedledningerne cirkulerer fjernvarmevandet via
stikledninger til forbrugsstederne, hvor det opvarmer brugsvand og radiatorvand, inden det igen løber retur
til en central og opvarmes på ny.
Opvarmningen sker her ved hjælp af kedler eller ved at overskudsvarme kanaliseres til en varmeveksler og
omsætter energien til varmt fjernvarmevand. Når vandet når en temperatur på 70-85°C sendes det ud i
distributionsnettet. I 2011 gav en lav fremløbstemperatur en besparelse på 900 MWh.
Det er vigtigt at vandet afkøles mest muligt hos forbrugsstederne for at undgå unødigt energiforbrug ved
opvarmning af returvandet på centralerne. For at optimere afkølingen tilbyder NFS Varme A/S kunderne
hjælp til indregulering af anlæg med utilfredsstillende afkøling.
28
Fjernvarmeproduktionen er styret, så centralernes produktion automatisk
reguleres efter behov og energiforbruget dermed optimeres. Første prioritet
er altid at bruge overskudsvarmen inden egne kedler startes.
Fjernvarme er en miljøvenlig opvarmningsform, da den giver stordriftsfordele og dermed gør det muligt at optimere energiforbruget. Samtidig er
det muligt at udnytte overskudsvarme fra industrier og lign., der ellers ville
være gået tabt.
Produktionen af fjernvarme er ufarlig for omgivelserne og medfører ikke
støj, der overskrider de tilladte værdier fastsat i miljøgodkendelsen.
Varmecentral
Central Fladet
Fjernvarmen sparer
miljøet
for
meget
luftforurening.
Som kollektiv opvarmningsform
kan
fjernvarmen effektivt
udnytte energien og
rense
røggasserne,
end ved brug af gasog oliefyr i den enkelte ejendom.
Adresse
Lindholmvej 12, Nyborg
Brændsel
Indfyret effekt
Bioolie/Naturgas
13 MW
Overskudsvarme
45 MW overskudsvarme
Central Skovparken
Skabohusevej 115, Nyborg
Bioolie
18 MWh
Central Gasværksvej
Gasværksvej 10, Nyborg
Bioolie
25 MWh
Central Halvej
Halvej 4, Nyborg
Bioolie
19 MWh
Central Langelandsvej
Langelandsvej 20, Nyborg
Naturgas
11 MWh
Central Avernakke
Avernakke 1, Nyborg
Overskudsvarme
Ca. 2,5 MW overskudsvarme
Central Ullerslev
Solholm 1, Nyborg
Naturgas
9,2 MWh varme
Kraft/varme
3,1 MWh el
Af de 7 varmecentraler produceres der varme på 6 af dem, den syvende veksler overskudsvarme fra Koppers Denmark A/S. På de 4 største sker produktionen på CO2-neutral biobrændsel.
Varmeleverancer i MWh
29
Produktion pr. central
Kommunekemi a/s
Koppers Denmark A/S
Ulsapack A/S
Renseanlæg
Olie centraler (Nyborg)
Gas centraler (Nyborg)
Gas central (Ullerslev)*
Total
MWh
MWh
MWh
MWh
MWh
MWh
MWh
MWh
2007
165.975,2
18.693,5
1.699,4
2.454,7
0,0
17.484
206.306,8
2008
161.523,4
21.125,2
1.682,5
2.617,3
0,0
18.041
204.989,4
2009
168.441,7
18.426,2
1.696,4
8.025,7
0,0
14.347,3
210.937,3
2010
190.958,90
17.112,10
1.653,59
23.183,24
3.720,54
3.863,00
240.491,4
2011
173.620,70
15.266,10
62,90
1.619,72
8.981,09
6.484,54
2.611,50
208.646,55
Produktion pr. central
Central Ullerslev – el
MWh
2007
9.684
2008
7.871
2009
9.850,9
2010
2.098
2011
1.335,40
Varmeleverance
2007
2008
2009
2010
2011
Kommunekemi a/s
%
87,9
86,4
79,6
79,4
83,2
Koppers Denmark A/S
%
9,9
11,3
8,7
7,1
7,3
Ulsapack A/S
%
0,03
Renseanlæg
%
0,9
0,9
0,8
0,7
0,8
%
1,3
1,4
3,8
9,6
4,3
%
0
0
0
1,6
3,1
Gas central (Ullerslev)*
%
6,8
1,6
1,3
Total
%
100
100
100
100
100
Tallene for perioden ´07-´08 er for centraler i Nyborg. Fra 2009 er Ullerslev medtaget i beregningen.
Andel af produktion på egne
2007
2008
2009
2010
2011
2,2%
1,4%
10,6%
12,8%
8,7%
centraler af samlet varmemængde
Tallene for perioden ´07-´08 er for centraler i Nyborg. Fra 2009 er Ullerslev medtaget i beregningen.
Graddage (skygge)
2007
2.570
2008
2009
2010
2011
2.607
2.857
3.490
2.733
Graddage fra Dansk Fjernvarmes opgørelser.
Distribution
Distributionsnettet består af hoved- og stikledninger samt en mængde pumper og ventilbrønde.
Fra varmecentralerne sendes det opvarmede vand ud i hovedledningerne, der mod tilslutningsstederne forgrener sig til stikledninger. En mængde pumper på centralerne opretholder et konstant tryk i ledningsnettet
og sikrer fjernvarmevandets cirkulation.
Ventilbrøndene gør det bl.a. hurtigere at identificere brud,
ved at det er muligt at lukke af og gøre området for
brudsøgning mindre.
Tilsammen er der i Nyborg og Ullerslev 231 km fjernvarmeledninger, hvoraf 96 km er stikledninger.
Den overvejende del af ledningerne i distributionsnettet er
ved nyanlægninger præisolerede rør, hvor såkaldte twinrør
anvendes i videst mulige omfang. Ikke alle steder lader
dette sig gøre, alternativt lægges 2 præisolerede parallelt.
62% af alle ejendomme i Danmark er
tilsluttet
en
fjernvarmeforsyning,
hvilket gør fjernvarmen til den mest
udbredte opvarmningsform. I Nyborg
by har 99% af alle ejendomme fjernvarme.
Som de eksisterende varmeanlæg i de
ikke tilsluttede ejendomme udtjenes,
forventes en automatisk konvertering
til fjernvarme at ske. Således kommer
de sidste manglende kunder med
inden for en overskuelig årække.
30
Enkelte steder findes stadig stumper af de oprindelige fjernvarmekanaler i beton, men disse forventes at være
udskiftet inden for det kommende år.
De præisolerede rør, der anvendes i dag,
har en isoleringsevne, der er betydelig
bedre end de oprindelige betonkanaler.
NFS Varme A/S overgik til præisolerede rør i 1970. Til trods for en bedre
økonomi mht. energi og anlægsudgifter,
har de ikke været uden problemer.
Frem til 1979 blev præisolerede rør produceret med PVC-plast som kappe og
helt frem til 1994 blev anvendt en
gruppe miljøbelastende stoffer, kaldet
CFC (bl.a. freon) som opskumningsmiddel i isoleringen.
Princippet i de oprindelige fjernvarmekanaler i beton.
Med tiden revner betonen og cellebetonen absorberer
vand med øget korrosion af stålrørene til følge.
I dag produceres rørene med miljøgodkendte stoffer, bl.a. hvor PVC er erstattet af PE og CFC af Cyclopentan
(C5H10).
Brugen af cyclopentan som opskumningsmiddel giver isoleringen en god
isoleringsevne og belaster modsat freon
ikke ozonlaget.
Traditionelle parallelt løbende præisolerede rør.
Varmeforsyningen i Nyborg Kommune
er fastlagt på grundlag af en delvarmeplan, hvor hovedstrukturen for varmeforsyningen er fastlagt og definerer,
hvilke områder der forsynes med hhv.
fjernvarme eller naturgas.
Disse områder er specificeret i forsyningsplaner, udarbejdet af Nyborg
Kommune. Alle ejendomme inden for
forsyningsområderne i Nyborg har tilslutningspligt og tilsvarende har selskaberne forsyningspligt.
Princippet i twin-rør. Fremløb og retur er placeret i et
stort rør. Fordelen er mindre varmetab og at røret kan
lægges i jorden i en arbejdsgang.
I Kommuneplan 2009 lægges op til, at udbrede fjernvarmen i Nyborg Kommune. Ligeledes skal varmeforsyningen ske med den mest miljøvenlige energi under hensynstagen til samfundsøkonomien.
Samtidig specificeres at den fremtidige varmeforsyning i praksis sker på baggrund af konkrete projektforslag
fra private eller forsyningsselskaber inden for rammerne af gældende lovgivning*, efter godkendelse af
kommunen.
*
Varmeforsyningsloven, bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektiv
varmeforsyningsanlæg.
31
Note Ledningstype
Hovedledninger i alt
Stikledninger i alt
1 Nyanlagt stikledninger
2 Nyanlagt hovedledninger
3 Renoverede rør
Note:
Note 1
Note 2
Note 3
km
km
m
m
m
2007
118
72
1.333
754
1.425
2008
118
74
2.147,3
2.351,2
3.158,4
2009
127
75
905,2
9259,6
863,3
2010
131
92
458,6
1.484,1
2.874,1
2011
134,7
96
474,8
702,4
2.463,3
Stikledninger er normalt Stålflex eller faste præisolerede rør (plus isolerede rør). Ved nyanlæg bruges
alu-pex-twin.
Hovedledninger er præisolerede stålrør med ekstra isolering (plus isolerede rør), dog lægges der på
specielt lange stræk såkaldte twinrør, der har betydeligt mindre varmetab. Transmissionsledningen
(8.852 m) mellem Nyborg og Ullerslev er opgjort her.
Rørene der nedlægges i stedet for de udtjente, er af samme type som i note 1 og 2, dog primær twin.
Luftemissioner
Ved produktionen af fjernvarme udledes røggasser fra afbrænding af brændsel. Luftemissionerne er alene
opgjort for fossile brændsler anvendt på egne centraler. Emissioner fra non-food bioolie er holdt ude, idet
disse betragtes som emissionsneutrale. Samme er luftemissionerne fra spildvarmeleverancer fra eksterne
varmeproducenter. Luftemissionerne er opgjort for hhv. CO2, SO2 og NOx.
Gennem regelmæssig måling af kedlerne, er de enkelte kedlers luftemissioner registreret, med det formål at
kunne justere kedlerne og prioritere opstartsproceduren. Således startes de kedler, der forurener mindst først.
Værdierne ind rapporteres samtidig til Nyborg Kommune og fungerer som dokumentation ved miljøkontrol.
I 2011 var en svag stigning i SO2 og CO2 emissionerne pga. et øget gasforbrug. NOx udledningen faldt en
anelse som følge af at motoren på kraftvarmeværket i Ullerslev kørte mindre.
SO2 emission i forhold til årsproduktion ab værk
32
CO2 emission i forhold til årsproduktion ab værk
NOx emission i forhold til årsproduktion ab værk
SO2 *
Gas central (Ullerslev)
Total
kg
kg
kg
kg
2007
0
0
30,09
30,09**
2008
0
0
29,56
29,56
2009
0
0
28,17
28,17
2010
0
4,34
7,07
11,41
2011
0
7,52
4,61
12,13
kg
kg
kg
kg
2007
0
921
5.713.581
5.714.502
2008
0
214
5.611.783
5.611.997
2009
0
2
5.347.223
5.347.225
2010
0
823.881
1.342.132
2.166.013
2011
0
1.428.562
875.769
2.304.331
CO2 *
Total
NOx *
2007
2008
2009
2010
2011
kg
0
0
0
0
0
kg
3
1
0
607
1.053,36
kg
15.057
13.163
14.282
3.360
2.179,63
kg
Total
15.060**
13.164
14.282
3.967
3.232,99
*Værdierne er beregnede, på baggrund af emissionsoplysninger angivet af Dansk Gas Center.
**Tallene er korrigerede
33
Kemikalier/hjælpestoffer
For at forlænge levetiden på anlæg og rør, tilsættes vandet forskellige kemikalier og hjælpestoffer, der skal
minimere korrosionen. Ligeledes tilsættes et sporingsstof, der farver vandet, så rørbrud lettere kan
identificeres.
NFS Varme A/S kræver at de kemikalier og hjælpestoffer der anvendes er til mindst belastning for miljøet.
Tallene er opgjort efter indkøbte mængder og giver derfor store årlige udsving.
Note
1
2
3
4
5
6
7
Kemikalie
Hydro-X
Natronlud
Oxytrol
Heatsafe P300
Sporingsstof
Natriumklorid
Tændgas
2007
2008
2009
2010
2011
liter
1.450 (1.450)
0 (0)
0
0
0
kg
2.250 (750)
900 (0)
900
1.300
0
kg
630 (210)
443 (210)
804
1.050
1.050
Kg
1.610 (460)
690 (460)
690
1.380
1.840
Kg
0 (0)
0 (0)
2
0
0
Kg
4.000 (1.000)
10.000 (4.000)
7.000
11.000
7.000
Kg
11 (0)
10 (0)
0
34
34
0,05
0,05
0,00
0,15
0,15
ton CO2
Tallene i parentes angiver forbruget på Ullerslev varmecentral, tallet er indregnet i totalen.
Fra 2009 er mængderne opgjort samlet.
Note:
Note 1
For at stabiliserer spædevandets pH-værdi til = 9,8, blev der frem til 2007 tilsat Hydro-X, der holder
korrosionen på et minimum ved at binde ilten i vandet og efterlader en magnetitbelægning, der
beskytter stålrørene indefra. Hydro-X blev i 2008 erstattet af kombinationen af natron-lud, Oxytrol og
Heatsafe..
Note 2
Natronlud er en stærk base, der tilsættes spædevandet for at stabilisere pH-værdien, så korrosion
reduceres. Natronlud anvendes i kombination med Oxytrol og Heatsafe og har siden 2005 erstattet
Hydro-X. Denne behandling gør det nemmere at styre pH-værdi, rustbeskyttelse og iltindhold
uafhængig af hinanden. Ved overtagelse af Ullerslev varmecentral blev denne ombygget i 2007, så
Hydro-X også kunne udfases her til fordel for kombinationen af natronlud, Oxytrol og Heatsafe.
Natronlud er ætsende og kan ved udslip i koncentreret stand være skadeligt for miljøet ved nedsivning i
undergrund eller udslip til vandmiljøer.
Note 3
Oxytrol er et organisk baseret produkt, som effektivt reagerer med ilt og derved forhindrer iltkorrosive
forhold i at opstå. Oxytrol har endvidere en katalyserende effekt, som fremmer dannelse af et korrosionsbeskyttende magnetitlag på jern- og ståloverflader.
Oxytrol er klassificeret som lokalirriterende. Produktet må ikke udledes til kloak eller recipient. Der
foreligger ingen data for nedbrydelighed.
Note 4
Heatsafe er en højkoncentreret kombination af fosfater, fosfonater og dispergatorer. Under de driftssituationer, hvor hårdt vand tilsættes systemet, eller lækager forårsager indtrængning af hårdt vand,
beskytter Heatsafe fjernvarmesystemet mod dannelse af kalkbaserede belægninger. De opløsende egenskaber betyder endvidere at Heatsafe også beskytter systemet mod dannelse af rustbaserede belægninger.
Heatsafe er klassificeret som lokalirriterende og under anvendelse som tiltænkt, forårsager det ikke
miljø problemer.
Note 5
Sporingsstoffet farver spædevandet grønligt og tilsættes ved brudsøgning. Farven gør det nemmere at
identificere brud. I 2009 blev hidtil anvendte produkt ”Uranin” udskiftet med ”Fluorescein”, der anses
for mildere.
Uranin er ikke klassificeret mht. fareidentifikation. Produktet er vandopløseligt og vil overgå til vandigt
miljø, men forventes ikke at være biologisk nedbrydeligt. Det anses ikke at have akutte toksiske
34
virkninger på miljøet, alligevel skal udledning af større mængder undgås ligesom kontakt til dyr og
mennesker.
Note 6
Natriumklorid anvendes i regenereringsprocessen af de blødgøringsfiltre, som spædevandet passerer
inden påfyldning på anlægget. Der er opsat et osmoseanlæg, som muliggør bedre og mere effektiv
vandbehandling.
Natriumklorid er ikke klassificeret mht. fareindentifikation. Produktet må ikke udledes i grundvandet,
vandløb eller kloaksystemet i ufortyndet eller større mængder.
Note 7
Tændgas (flaskegas, butangas) bruges til opstart af oliekedler. CO2-udledningen for er beregnet på
www.klimakompasset.dk
Udskiftning af ledninger
I bestræbelserne på at minimere varmetabet udskiftes gamle og udtjente ledningsstrækninger systematisk
eller ved reparationsarbejder. Gamle ledninger opgraves, men det forekommer at mindre længder stik- og
hovedledninger ikke kan fjernes uden gener og derfor er nødvendige, at lade ligge.
Planlagte udskiftninger af ledningsstrækninger søges altid koordineret med kommunens gravearbejder, så der
kun graves ad én omgang.
Levetiden på nye fjernvarmerørsystemer er 30 år, men afhænger i høj grad af temperaturen på fremløbsvandet. Sænkes denne forlænges rørenes levetid.
For at undgå unødige varmetab i driftfasen og mateialeforbrug ved anlæggelse, optimeres alle nye ledninger
ud fra rørdimensioner, bøjninger og distance.
Affald
Materialerne fra udskiftede ledninger, genanvendes i det omfang, det er muligt.
Bortskaffelsen af udtjente rør og lign. sker af entreprenøren, der forestår opgaven, efter gældende regler. Det
er NFS Varme A/S´ holdning at bortskaffelsen, skal ske under største hensyn til miljøet.
Gamle betonkanaler nedknuses og genanvendes som stabiliseringslag under veje. Stål fra medierør og
armering indgår i produktion af nyt metal. De materialer, der ikke lader sig genanvende sendes i deponi på
godkendt deponeringsplads.
Den lange levetid for præisolerederør gør, at det først nu er blevet aktuelt med udskiftninger heraf. NFS
Varme A/S er opmærksom på, at der fremadrettet skal udskiftes ledninger med problematiske stoffer som
PVC og CFC (bl.a. freon). Ved løbende at have registreret ledningstyperne, der er lagt, er det dog muligt, at
danne sig et overblik over omfanget heraf.
Der findes ikke returtagningsordninger for udtjente fjernvarmerør hos producenterne, som det f.eks. gør for
gamle elkabler. Ved traditionel bortskaffelse kan rørene sende i deponi uden yderligere behandling.
Hvor problematiske stoffer forekommer, kan rør med CFC skæres i mindre stykker og forbrændes. Mens
PVC bør genbruges til ny PVC eller destrueres af godkendt industri. Enkelte bortskaffelsesindustrier har
teknologien til at håndtere fjernvarmerør med disse problematiske stoffer.
For rør fri for PVC og CFC kan materialerne separeres, så stål fra medierør genbruges, PUR-isoleringen forbrændes og PE-kappen befriet for skum granuleres og indgår i produktion af nyt plast. Energien fra forbrændingen anvendes til fjernvarmeproduktion.
35
Ved vedligeholdelses- og reparationsarbejde på centralerne fremkommer affaldsrester. Flydende affald opbevares i jerntromler med spuns og ikke-pumpebart affald i jernspændelågsfade. Opbevaringen sker udendørs i
en specielbygget container, der lever op til alle gældende krav. Tømning foretages af godkendt modtagestation.
Affaldstype
A affald (mineralsk)
H affald (organisk, kemisk uden halogen og svovl)
kg
kg
2007
2008
2009
2010
2011
0 0 (2310)
1.370
50
3.520
0 0 (220)
0
0
0
Tal angivet i parentes er for Ullerslev.
Ovennævnte affaldsmængder er opgjort ud for, hvornår tømning har fundet sted. Værdierne er derfor nogle
år nul, hvor mængderne har været for små til at tømme.
I fjernvarmemålerne sidder lithiumbatterier, der udskiftes hvert 6. år. I gennemsnit udskiftes årligt ca. 1.000
batterier, der indsamles og afleveres til genanvendelse. Kasserede fjernvarmemålere sælges som skrot.
Mængden af udtjente målere var i 2011 343 kg.
Der foretages systematisk vedligehold på distributionsnettet efter vedligeholdelsesplan. Første prioritet er
udskiftning af de sidste stumper oprindelige betonkanaler.
Distributionsnettet i byområder termograferes løbende for at identificere utilstrækkelig isolering eller brud.
For den nye transmissionslednings vedkommende, der ligger i åbent land, er der her etableret et fugtmeldesystem, der automatisk overvåger for varmetab og vandskader.
Til reparations- og vedligeholdelsesarbejdet på ledningsnettet anvendes benzindrevne arbejdsredskaber.
Ligeledes bruges en mindre mængde køle-/smøremidler, der ikke er opgjort. Udearealer ved centralerne
holdes med motorplæneklipper, ukrudt fjernes manuelt eller med ukrudtsbrænder og indkørsler saltes efter
behov om vinteren.
Det største ressourceforbrug ved fjernvarmeproduktion er el og vand, der anvendes i betydelige mængder.
Elforbruget er for produktion og distribution af fjernvarme samt forbrug til maskiner på værksted. Desuden
for belysning, kontormaskiner og aircondition på fjernvarmecentral.
Vandforbruget omfatter spædevand, der tilsættes fjernvarmesystemet og er samtidig udtryk for den mængde
vand, der er udledt/udsivet i ledningsnettet. 75% af vandforbruget til fjernvarmesystemet fyldes på anlæg og
de resterende 25% er skyllevand til osmoseanlæget. Vandforbrug til rengøring, toilet-, køkken- og
badefaciliteter på centralerne er undladt, da dette er ubetydelige mængder set i relation til de vandmængder,
der bruges til fjernvarmesystemet.
Varmeforbruget er alene for procesvarme, der bruges til kedlerne og til at holde olien i tanke flydende.
Forbruget af el, vand og varme er for alle centraler.
Elforbruget faldt i 2011 i forhold til 2010, da der blev produceret mindre fjernvarme og dermed skulle
pumpes mindre ud i nettet. Ligeledes faldt vandforbruget, pga. færre brud.
Endelig steg varmeforbruget med ca. 40% i forhold til 2010 pga. et større behov for stilstandsopvarmning af
gasmotor samt og fordi der blev anvendt en bio-olie af en kvalitet, der krævede mere opvarmning for at
holdes flydende i tankene.
36
Elforbrug
Vandforbrug
Varmeforbrug
CO2-udledning for el-, vand og varmeforbrug
CO2-udledningen for spildevand er ikke medtaget, idet størstedelen
af vandforbruget går til spædevand til distributionsnettet.
37
Forbrug
El
kWh
tons CO2
Vand
m³
tons CO2
Varme
kWh
tons CO2
2007
2008
970.154 (205.665) 859.995 (217.295)
438,5
393,0
9.154 (2.154)
2,2
6.042 (1.646)
1,4
2009
1.078.420 (211.380)
481,0
2010
1.490.918
669,4
2011
1.276.387
482,5
5.007 (1.047)
1,2
7.201
1,6
5.628,3
1,1
688.740 (15.187) 697.803 (65.452) 803.650,4 (15.208,6)
777.531,5
1.099.768
0
19,1
20,3
7,0
12,1
Tallene i parentes angiver forbruget på Ullerslev varmecentral, tallet er indregnet i totalen.
Fra 2010 er forbruget opgjort samlet, da fjernvarmesystemerne for hhv. Nyborg og Ullerslev blev
forbundet via en transmissionsledning.
Energibesparelser
D. 17. september 2001 blev det været lovpligtigt for fjernvarmeselskaber at tilbyde deres kunder energirådgivning.
Siden har der været flere politiske aftaler, hvor kravene til realisering af energibesparelser løbende er øget
efter jævnlige evalueringer.
Udgangspunktet for realiseringen af besparelserne var, at de skulle findes ved egne tilsluttede kunder, men
ikke i eget net. I dag er der metodefrihed og muligt at udføre og indrapporterer besparelser fra alle forsyningsarter (el, fjernvarme, naturgas, olie m.m.) fra hele landet.
D. 1. januar 2010 trådte den nye energispareaftale i kraft. Energiselskabernes energispareforpligtelser er
øget, men samtidig er det blevet muligt at medtage besparelser fra eget distributionsnet.
I 2011 blev der realiseret over 1.500 MWh ved forbedringer i distributionsnettet og sommerlukning af
transitledninger.
Sparemålene for perioden 2010-2012 er 3.301.000 kWh pr. år. Med udløb af den hidtidige aftale skal alle
realiserede besparelser indberettes for ikke at gå tabt. Dette er årsagen til den markante overopfyldelse af
målet for 2009.
Realiserede besparelser
Sparemål
Årlig over-/underopfyldelse af mål
kWh
kWh
%
2007
2.579.544
1.572.000
64%
2008
2.645.720
1.572.000
68%
2009
5.031.408
1.572.000
220%
2010
1.836.739
3.300.860
-44%
2011
2.506.221
3.300.860
-24%
38
Renovation A/S
Målsætning
Det er den kommunale affaldsordnings mål at
sikre, at alle husstande og virksomheder kan
komme af med deres affald på en miljømæssig
forsvarlig, sikker og hygiejnisk måde. Affaldsmængderne skal begrænses og mest muligt
genanvendes.
Kortet over Nyborg Kommune angiver området, hvor NFS Renovation A/S
varetager bortskaffelse af dagrenovationen.
39
Om NFS Renovation A/S
NFS Renovation A/S varetager bortskaffelse af dagrenovation fra samtlige husstande, sommerhuse og
kommunale ejendomme i Nyborg Kommune samt hos de virksomheder, der er tilmeldt dagrenovationsordningen.
Derudover driver NFS Renovation A/S 3 genbrugsstationer, 1 komprimatorstation og 68 genbrugsøer i
kommunen, samt forestår indsamling af genanvendelige materialer ved private husstande i samarbejde med
frivillige foreninger.
Indsamlingen af dagrenovation er udliciteret. Mens driften af genbrugsstationer og komprimatorstation sker i
eget regi.
Renovationsordningerne i Nyborg Kommune foregår på grundlag af affaldsplan og affaldsregulativer, der
udarbejdes i samarbejde mellem Nyborg Kommune og NFS Renovation A/S.
40
Indsamling og håndtering af affald
Indsamling/modtagelse
Afhængig af affaldets forarbejdning inddeles det i kategorierne grønt, gråt og rødt affald samt genanvendelige materialer. Fra husstande indsamles gråt, grønt og rødt affald. Genanvendelige materialer afleveres
på genbrugsøer eller genbrugsstationerne.
Gråt affald er restaffald fra husholdningen, som ikke kan komposteres eller afleveres på genbrugsøer. Grønt
er komposterbart vegetabilsk affald fra husholdning eller have. Og rødt er farligt affald, som f.eks. A-pærer,
batterier, kemikalier m.m.
Gråt og grønt affald indsamles hver 14. dag fra ca. 15.900 husstande samt kommunale ejendomme og
tilmeldte virksomheder.
Rødt affald samles i en rød plastkasse, som alle husstande har fået udleveret af NFS Renovation A/S. I
lokalavisen annonceres indsamlingsdatoer og den enkelte husstand, bestiller selv afhentning.
Genanvendelige materialer som papir, pap, glas og plast kan bl.a. afleveres på genbrugsøer, der er opstillet
på let tilgængelige steder i kommunen. For at minimere mængden af knuste flasker i glascontainerne,
anvendes såkaldte ”igloer” med flaskebremse. I alt findes 68 genbrugsøer i Nyborg Kommune.
Farligt affald og genanvendelige materialer kan også afleveres på genbrugsstationerne, der modtager
nedenstående:
◦ Affaldstræ
◦ Akkumulatorer
◦ Asbest/eternit
◦ Beton
◦ Bl. Byggeaffald
◦ Deponiaffald
◦ Dæk og fælge
◦ Elektronikskrot
◦ Elsparepærer
◦ Farligt affald
◦ Flasker/Glas
◦ Gips
◦ Haveaffald
◦ Hvidevarer
◦ Imprægneret træ
◦ Indbo
◦ Jern/Metal
◦ Lysstofrør
◦ Møbler
◦ Ni/Cd batterier
◦ Olie & kemikalier
◦ Pap
◦ Papir
◦ Planglas
◦ Plast og pvc
◦ Plastdunke
◦ Rent jord
◦ Træ m.m.
◦ Tegl
◦ Småt brændbart
◦ Trærødder
◦ Tøj og sko
◦ Vinduesglas
◦ Vinduesrammer
41
Til indsamling af ovenstående affaldstraktioner er opstillet containere. Intakt indbo afleveres i en særskilt
container, der efter aftale med lokale foreninger tømmes og sælges på deres loppemarkeder. Genbrugsstationerne er bemandet i åbningstiden, så der kan vejledes i korrekt sortering.
Bortskaffelse af husholdningsaffald prioriteres, så genanvendelse har højeste prioritet, forbrænding anden
prioritet og deponi tredje.
Fordeling af affald
Affaldet opbevares under kontrollerede forhold, dvs. afhængig af affaldets karakter sker dette i åbne eller
lukkede containere og gitterbure. Alle overflader på containerarealerne er forseglet med asfalt eller beton, så
det er nemt at renholde.
Til haveaffald er etableret betongrav, forsænkede containere og pladser med asfalt eller
stabilgrus.
Håndtering af farligt affald sker i omgivelser,
der er sikret med betonplade med opkant og
afløb til opsamlingstank (sump), så der ikke kan
ske forurening til undergrund. Hvor der er risiko
for at olie kan løbe i kloak er speciel
lukkeanordning etableret i afløbsbrønden.
Genbrugsstation
Nyborg
Ullerslev
Ørbæk
Adresse
Langelandsvej 20
Solholm 8A
Langemosevænget 11
NFS Renovation A/S driver 3 genbrugsstationer, hvor private
og virksomheder kan aflevere deres affald. I Nyborg ligger
komprimatorstationen for dagrenovation i forbindelse hermed.
Til opsamling af gråt affald hos husstandene benyttes affaldssække af genbrugsplast i stativ, beholdere eller
minicontainere begge af genbrugsplast. Grønt affald opsamles i grønne plastbeholdere eller mini-containere.
I administrationen på Gasværksvej i Nyborg og på genbrugsstationerne sælges et udvalg af affaldsposer,
heriblandt komposterbare bioposer til køkkenets grønne spand.
Sammen med en række øvrige kommuner er Nyborg Kommune medejer af den modtagestation og
affaldshåndterings-/deponivirksomhed som NFS Renovation A/S anvender. I fællesskab deltager
medlemskommunerne af disse i det affaldstekniske samarbejde.
Formålet med samarbejdet er bl.a., at opnå rationaliseringer og nye tiltag på renovationsområdet, herunder
udarbejdelse af affaldsplan, affaldsregulativer, informationsmateriale m.v.
Affaldsplanerne danner grundlag for det fremtidige arbejde med håndtering og bortskaffelse af affald. I
planerne er beskrevet nye aktiviteter som iværksættes i fællesskab med andre kommuner samt de aktiviteter
kommunen selv iværksætter.
42
Opgørelse over affaldsmængder
Note
2
2
2
2
2
Affaldsmængder
Genbrug:
Akkumulatorer
Asfalt
Beton
Beton/Tegl
Dæk og dæk m. fælge
Flasker
Gips
Grønt affald
Have & park
Jern
Pap
Papir
Planglas
Plast
Rent jord
Rent træ
Tegl
Trærødder
Tøj
Vinduesrammer
I alt
2007
2008
2009
2010
2011
tons
14
20
26
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
1.150
2.472
32
656
213
1.946
4.406
850
410
1.608
32
102
1.714
1.144
67
130
42
75
17.063
1.380
2.780
52
511
223
2.057
4.026
802
555
1.470
40
146
1.982
1.176
43
167
48
108
17.586
1.487
2.788
33
508
224
1.964
4.130
794
528
1.345
23
157
1.915
1.008
73
120
45
148
17.316
24
15
1.309
2.746
57
567
252
2.163
4.772
808
436
1.304
28
196
1.873
1.168
65
120
69
136
18.108
21
8
965
3.167
40
592
224
1.919
4.303
771
457
1.249
31
235
1.950
1.190
8
106
66
158
17.460
Forbrænding:
Dagrenovation grå
Erhverv
Farligt affald
Genbrugsstationen
PVC
Storskrald
I alt
tons
tons
tons
tons
tons
tons
tons
6.431
2.537
85
1.986
5.376
2.029
84
1.810
0
1.204
10.503
5.951
1.956
99
1.843
0
1.121
10.970
5.396
1.711
72
1.237
0
1.146
9.562
7.604
1.994
110
1.459
0
1.067
12.234
Deponi:
Andet
Asbest
Brændbart
Imprægneret træ
Storskrald
I alt
tons
tons
tons
tons
tons
tons
1.499
844
217
0
308
0
1.369
691
233
0
259
0
1.183
710
291
0
250
0
1.251
714
360
0
292
0
1.366
Affaldsmængde i alt
tons
31.268
29.458
29.469
28.921
31.060
1.269
12.309
985
231
283
Tallene er opgjort på baggrund af oplysninger fra indsamling af dagrenovation,
genbrugsstationer, genbrugsøer, frivillige foreninger, komprimatorstationen m.m.
43
Udskiftning af beholdere og containere
Affaldsbeholdere og containere udskiftes når de er udtjente. Affaldsbeholdere og stativer hos husholdninger
holder i mange år, hvor genbrugsøerne er mere udsatte for slid og hærværk. Her skiftes i snit 100-150
beholdere årligt.
Det udskiftede renovationsudstyr genbruges for den del, der er intakt. Plastbeholdere vaskes og sælges som
brugt og stålstativer sælges ligeledes som brugt. Defekte stativer og plastbeholdere går til genanvendelse,
mens defekte flaskeigloer sendes i deponi, da de er fremstilllet af glasfiber.
Brændstofsforbrug
Da indsamling af dagrenovation er udliciteret til en vognmand, er det ikke muligt at opgøre kørselsmængden,
brændstoftype og CO2-udledning. Dette også af konkurrencehensyn.
Affald
På komprimatorstationen i Nyborg komprimeres det grå affald, straks efter indlæsning i siloen og køres
videre til forbrænding på kraftvarmeværker, hvor det indgår i produktion af el og fjernvarme.
Det grønne affald transporteres til godkendt affaldsbehandler, hvor det komposteres og den færdige muld
sælges fra genbrugsstationerne.
Farligt affald sorteres af uddannet personale og transporteres til godkendt virksomhed. Dette kan være en
modtagestation eller affaldsbehandler. Fra genbrugsstationerne sorteres den genbrugelige del af affaldet fra
og sendes til genbrug.
Reparation og vedligehold
Til drift og vedligeholdelse af genbrugsstationerne anvendes rendegraver, truck, komprimatorcontainer og
kassevogn. Arealerne fejes jævnligt året rundt og der benyttes vejsalt efter behov om vinteren. Ukrudt fjernes
manuelt. Til maskiner og køretøjer anvendes årligt ca. 25 liter køle-/smøremidler.
Forbruget af el, vand og varme er for genbrugsstationerne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk.
Elforbruget er for belysning, kontorapparater, ventilation og brug af maskiner, højtryksrenser samt
komprimator. Vandforbruget er for toilet- og badefaciliteter og spuling af belægninger og rengøring af
beholdere samt komprimator.
Varmeforbruget er for rumopvarmning til personalekontorer og lokaler til omklædning, mandskab, komprimatorkontor og kontorlokaler.
I 2011 var elforbruget på niveau med året før, vandforbruget steg over 30% pga. øget aktivitet med spuling
af beholdere. Varmeforbruget faldt en anelse pga. en varmere vinter end 2010.
44
Elforbrug
Vandforbrug
Varmeforbrug
CO2-udledning
45
Forbrug
Elforbrug
kWh
tons CO2
Vandforbrug
m³
tons CO2*
Varmeforbrug
kWh
tons CO2
2007
54.340 (66.343)
24,6
2008
69.305
31,7
2009
70.781
31,6
2010
65.927
29,6
2011
65.838
24,9
370 (458)
0,2
451
0,2
380
0,2
311
0,1
433
0,2
27.185 (35.954)
19,7
107.482
115,0
150.504
99,8
198.932 187.559
196,6
189,9
Stigningen i vandforbruget i 2011 skyldes vask af en større mængde beholdere.
Værdierne for varmeforbrugets CO2-udledning er rettet pga. en tidligere beregningsfejl.
46
NFS Spildevand A/S
Målsætning
Det er spildevandsbehandlingens mål, at vandrensningen som minimum skal være så omfattende, at regionsplanens målsætninger for
recipienterne overholdes. Der skal sikres en
velfungerende forsyning og betjening af kunderne
samt en i forhold til de miljømæssige og økonomiske ressourcer hensigtsmæssig drift.
Kortudsnittet angiver området, som
NFS Spildevand A/S aftager spildevand fra.
47
Om NFS Spildevand A/S
NFS Spildevand A/S aftager årligt ca. 5.000.000 m3 spildevand fra ca. 12.700 husstande og alle
virksomheder i byområder. Desuden varetager NFS Spildevand A/S tømningsordning for ca. 1.240
bundfældningstanke i det åbne land.
20% af spildevandet kommer fra industri og de resterende 80% fra private husstande, kommunale
institutioner samt handels- og servicefag. Alle ejendomme der er tilsluttet det offentlige kloaknet afregnes på
baggrund af det måleraflæste vandforbrug.
NFS Spildevand A/S driver 5 kommunale renseanlæg i Nyborg Kommune, fordelt med et stort centralt
anlæg i Nyborg, 1 mellemstort anlæg i Ørbæk, 1 mindre i hhv. Ullerslev og Mullerup samt et lille i
Kløverhage.
Behandlingen af spildevand i Nyborg Kommune foregår på grundlag af spildevandsplanen samt de
rammebestemmelser og retningslinjer, der er for spildevand i kommuneplanerne. I spildevandsplanen
beskrives planlagte aktiviteter og investeringer på spildevandsområdet, de nuværende forhold samt de
miljømæssige konsekvenser af de kommende investeringer.
48
Indløb og behandling af spildevand
Indløb af spildevand
Fra kloaknettet løber spildevand fra husstande, institutioner og erhverv/industri samt regnvand og indsivende
vand ind til renseanlæggene i hhv. Nyborg, Ullerslev, Ørbæk, Kløverhage og Mullerup.
I Nyborg modtager renseanlægget spildevand fra Nyborg og Kerteminde kommune, der tidligere var den
gamle Langeskov del. Spildevandsmængden fra Kerteminde kommune udgør ca. 20% af den samlede
mængde til Nyborg renseanlæg.
Industribelastningen varierer meget og udgør på Nyborg anlægget ca. 20-50% og på Ørbæk renseanlæg op til
80% af den samlede mængde BI5 og total-N, der behandles på renseanlæggene. BI5 er betegnelsen for
spildevandets mængde af organisk stof og total-N, den samlede mængde kvælstof-amonium og nitrat.
Bebyggelse, der ligger uden for kloakoplandene, udleder spildevandet til bundfældningsstanke. Siden 1995
har Nyborg Kommune haft en tvungen tømningsrodning for trix- og septitanke samt bundfældningstanke i
øvrigt. I dag omfatter denne ordning ca. 1.240 ejendomme.
Bi5 belastning
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
Note
PE
PE
PE
PE
PE
PE kapacitet
60.000
28.000
5.000
5.000
900
2007
26.228
13.766
3.474
2.467
355
1
2008
25.096
18.403
1.127
2.542
362
1
2009
26.654
11.253
1.540
2.660
445
1
2010
27.121
15.906
1.101
2.673
352
1
2011
27.579
17.244
3.083
3.777
430
1
PE-kapaciteten på Ørbæk renseanlæg blev ultimo 2010 udvidet fra 14.500 til 28.000.
Note:
Note 1
Gennemsnitlige belastninger i PE (person ækvivalenter dvs. det som én person forurener) beregnet ud
fra BI5 (5-døgns biologisk iltforbrug) på grundlag af flowpropotionale døgnprøver jævnt fordelt over
året med 24 på Nyborg renseanlæg og 12 på de øvrige. Variationen på belastningen af renseanlæggene
skyldes større nedbørsmængder, samt varierende udledninger fra industrien.
49
Indløbsflow i m3 og nedbør i mm
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
Total
Stoffer
BI5
Total-N
Total-P
3
m
mm
m3
mm
m3
mm
m3
mm
m3
mm
m3
mm
2007
4.521.864
547
895.554
801
373.201
762.382
650
122.504
6.675.505
1.998
2008
3.973.146
400
715.887
622
254.983
591.038
556
78.387
5.613.441
1.578
2009
3.636.206
352
516.729
600
183.200
578.889
72.471
4.987.495
952
2010
4.486.493
347
598.049
634
246.480
662.408
115.770
6.109.200
981
2011
4.633.493
367
708.140
760
311.203
784.572
129.861
6.567.269
1.127
2007
2008
2009
2010
2011
mg/liter
157
165
166
147
115
mg/liter
36
39
45
39
34
mg/liter
6,2
6,6
6,6
5,6
5,0
Tabellen viser det gns. indhold af stoffer i spildevandet ved indløbet til Nyborg renseanlægget.
Behandling af spildevand
Fra kloaknettet løber spildevand ind til renseanlæggene, hvor der foretages en trinvis rensning ved at lede det
gennem bassiner og tanke. Gradvist reduceres de skadelige indholdsstoffer, som fosfor, kvælstof og organisk
stof, så spildevandet sidst i processen overholder kravene til udledning.
Af hensyn til vandmiljøet er det essentielt at fjerne fosfor og kvælstof, da udledning heraf øger algevæksten
og kan medføre iltsvind. Ligeledes ved udledning af organisk stof, der nedbrydes af bakterier ved hjælp af
ilt, der dermed reducerer vandets iltindhold. Iltsvind er skadeligt for vandmiljøers dyre- og planteliv.
Første trin i rensningsprocessen er mekanisk rensning. Spildevandet løber
gennem et ristebygværk og større genstande fjernes inden det løber til et
sandfang, hvor sand og grus bundfældes, fedtstoffer stiger til overfladen
og skrabes af.
Dernæst sker den kemiske rensning, hvor der tilsættes jernklorid og
jernsulfat som fældningsmidler. Disse midler binder på slammet og får de
tilbageværende rester til at bundfældes sammen med fosforen.
Fra husholdninger stammer
spildevandets organiske stof
fra toiletskyld og madrester
fra køkkenvasken. Kvælstof
kommer fra urinstof og fosfor primært fra fosfatholdige
vaskemidler.
Sidste trin er den primære bundfældning og endelig foretages den biologiske rensning, ved hjælp af forskellige bakteriekulturer, der renser vandet ad flere omgange. Den biologiske rensningsproces kræver et øget
kulstofindhold i spildevandet og derfor tilsættes Metanol, der er en kulstofkilde til fjernelse af nitrat.
Hele rensningsprocessen tager omkring et døgn og det rensede spildevand, udledes til nedenstående recipienter, dvs. vandområder der modtager renset spildevand.
50
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
Udledning
Til Storebølt via udløbspumpestation gennem 620 m havledning til 15 m vanddybde.
Til Ørbæk Å
Til Storebælt via 520 m havledning på 8 m dybde.
Til Vindinge Å
Til Kauslunde Å
Bundfældet slam og fedt fra den mekaniske, kemiske og biologiske rensning pumpes til en rådnetank, hvor
det nedbrydes biologisk og danner biogas. Af biogassen produceres varme til at opvarmning af rådnetank og
bygninger på renseanlægget. Den øvrige del kanaliseres videre til fjernvarmen som overskudsvarme.
Det forekommer, at der produceres mere gas end, der kan bruges eller lagres. Derfor kan det være nødvendigt at afbrænde dette i en gasfakkel, hvilket dog søges undgået. Af hensyn til sikkerhed og lugtgener er
afbrændingen nødvendig. De afbrændte mængder steg fra 2008-2009 pga. ophobning fra tidligere år.
Biogas fra rådnetank
Total mængde produceret biogas
Mængde biogas afbrændt i fakkel
Varme leveret til fjernvarme
m³
m³
MWh
2007
399.617
5.874
1.686
2008
411.024
3.844
1.700
2009
432.588
10.878
1.692
2010
421.242
10.153
1.653
2011
408.747
3.663
1.620
Ejendomme uden for kloakoplandet udleder spildevand til hhv. trix-, septittanke, nedsivningsanlæg,
sandfilteranlæg eller minirenseanlæg.
Fælles for alle er at spildevandet først ledes til en bundfældningstank, hvor organisk stof bundfældes. Disse
bundfældningstanke tømmes en gang årligt og slammet behandles på et renseanlæg. Det mekanisk rensede
spildevand ledes enten til nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, minirenseanlæg eller direkte til recipient.
Ved trix- og septitanke renses vandet mekanisk. Et minirenseanlæg anvender strøm og kemikalier til renseprocessen. Ved sandfilteranlæg og nedsivningsanlæg kan der være etableret en pumpe for fordeling af vandet
ud i siveslangerne.
Ved et nedsivningsanlæg siver forrenset spildevand ned i jorden via et fordelerlag. Nedsivningsanlæg kan kun etableres, hvor der ikke er risiko for forurening af grundvand og vandboringer.
Kloaknettet
Kloaknettet består af kloak- og regnvandsledninger samt en mængde pumpestationer, overløbsbygværker
samt forsinkelses- og sparebassiner. Ca. 60% af kloakoplandet er fælleskloakeret og ca. 40% separatkloakeret.
Ved fælles kloakering løber spildevand fra bygninger og regnvand i samme kloak, mens regnvand og spildevand ved separat kloakering føres i hvert sit ledningssystem frem til renseanlæg. Separatkloakering etableres
51
ved ny udstykninger og hvor det er muligt ved renoveringer, mens de ældre bydele er fælleskloakeret.
Ved kraftig regn forekommer det, at kloaknettet ikke kan rumme vandmængderne. Der er derfor placeret 58
overløbsbygværker i kommunen, hvortil spildevand opblandet med regnvand fra fælleskloakeringer udledes.
12 af overløbsbassinerne er tilsluttet et sparebassin, der kan
aftage vandet i stedet for recipienten og senere ledes til
renseanlæg.
Regnvand søges nedsivet, hvor det er muligt eller udledt via
sandfang eller olieudskillere til vandløb eller hav. Fra
separatkloakeringer er i alt 87 udløb for regnvand.
For at skåne vandløb mod for kraftig udledning, er der flere
steder etableret forsinkelsesbassiner, hvor vandet opsamles
og udledningen neddrosles.
Princippet i et overløbsbygværk.
Kloakrør lægges i grus og lægges med fald, så spildevandet automatisk flyder. Dog er det flere steder
nødvendigt med pumpestationer for at få spildevandet ledt til renseanlæggene. I alt er der placeret ca. 800
pumpestationer i ledningsnettet.
Kloaknettet i Nyborg kommune består af i alt af ca. 415,3 km spildevandsledninger og ca. 143 km regnvandsledning. Ledningerne er udført af beton, glaserede lerrør eller PVC.
Af nedenstående tabel er anført mængden af kloakledninger. I 2011 blev områder ved Nordenhuse, Frørup,
Vindinge og Ørbæk kloakeret.
Ledningstype
Spildevandsledninger
Regnvandsledninger
2007
2008
2009
2010
2011
km
320
400
400
428
415,3
km
108
108
108
108
143
Faldet i længden af spildevandsledninger i 2011 skyldes opgørelsesmetoden.
De 5 renseanlæg aftager spildevand fra hvert deres område, men samarbejder omkring håndtering af slam.
NFS Spildevand A/S er forpligtiget til at modtage og håndtere spildevand fra ejendomme, vejarealer og
private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet eller, hvor ejendomme uden for kloakoplandet
er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen.
Modsat har ejendomme tilslutningspligt til den offentlige kloak, hvis der er ført stik frem til grundgrænsen.
Ligeså hvis den kloakering en ejendom er tilsluttet ændres fra fælles- til separatkloakering, skal ejendommen
separere de private ledninger i regn- og spildevand.
Kloaknettet udbygges i takt med nyudstykninger, eller hvor der iht. Spildevandsplanen er planlagt kloakering
af ejendomme i åbent land.
52
Kontrol og kvalitet
For at sikre kvaliteten af det rensede spildevand udtages årligt 12 til 24 officielle døgnprøver på de enkelte
anlæg. Til internt brug udtages omkring 90 driftsprøver af egen laborant.
Tabellen herunder viser gennemsnittet af afløbsprøverne fra renseanlæggene. Generelt er rensningen af god
kvalitet.
Bi5 i mg/l
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
Krav
15,00
8,00
15,00
8,00
8,00
2007
4,00
1,73
2,50
2,11
2,20
2008
4,0
2,9
2,5
2,3
3,8
2009
4,3
3,3
2,5
1,9
3,5
2010
5,1
2,8
2,8
2,2
2,4
2011
4,4
2,75
2,48
1,86
3,6
Krav
8,00
8,00
8,00
8,00
ingen
2007
4,80
1,40
1,54
2,06
9,60
2008
6,2
1,48
1,99
2,83
5,77
2009
5,8
1,92
3,79
4,12
4,85
2010
5,1
1,31
3,58
4,7
7,03
2011
6,2
2,94
2,25
4,42
6,55
Krav
1,50
0,70
1,50
0,70
1,50
2007
0,74
2008
0,8
0,17
0,15
0,18
0,30
2009
0,44
0,22
0,33
0,18
0,31
2010
0,69
0,14
0,29
0,18
0,66
2011
0,81
0,48
0,32
0,20
0,47
2007
4.499.924
2008
3.793.729
622.030
254.983
550.904
77.415
2009
3.272.662
480.803
183.230
447.643
70.300
2010
4.216.832
528.532
246.480
563.567
98.167
2011
4.633.493
708.140
311.203
784.572
129.861
Total N i mg/l
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
Total P i mg/l
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
Udløbsflow i m3
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
Kemikalier/hjælpestoffer
For at fjerne uønskede stoffer og forbindelser tilsættes spildevandet en række tilsætningsstoffer i rensningsprocessen. Ved udvanding af slam tilsættes et afvandingsmiddel for at fremme processen.
Tallene er opgjort efter indkøbte mængder, hvilket kan bevirke større udsving fra år til år.
53
Note Tilsætningsstof
1
Fældningsmidler
2
Methanol
3
Polymer
tons
tons
tons
2007
548
331
22
2008
472
240
25
2009
357
266
24
2010
402
246
24
2011
422
312
23
Note:
Note 1
For at fjerne fosfor, tilsættes fældningsmidler i form af jernklorid eller jernsulfat. Disse stoffer binder
på partikler i vandet og får dem til at bundfælde.
Note 2
Biologisk rensning kræver et højt kulstofsindhold i bassinet, for at øge dette tilsættes metanol.
Note 3
Inden slammet afvandes tilsættes polymer, der er et afvandingsmiddel. Polymer indfanger partikler,
koncentrer dem i større enheder og giver en mere effektiv separation.
Udskiftning af kloakledninger
Kloakledningerne udskiftes primært i forbindelse med planlagt saneringsarbejde, men forekommer også ved
akut opståede skader.
Planlagte arbejder koordineres så vidt muligt med kommunens gravearbejder, så der ikke graves mere end
nødvendigt.
Levetiden for kloakrør er mellem 50-100 år afhængig af belastning og placering. Ved industrispildevand,
hvor pH-værdien enten er meget lav eller høj, kan levetiden nedsættes til 10-15 år.
Nogle kloakrenoveringer udføres ved ”No dig” metoder. En af metoderne er, hvor rørene rørsprænges i
jorden med minimalt gravearbjede. Dette anvendes primær i byområder med kloakker under vejarealer.
Metoden giver færre gener for omgivelserne og er mere miljøvenlige end traditionel gravning, idet
mængderne af rest jord og lign. der skal i deponi er sparsomme og reetablering af vejbelægninger
efterfølgende minimeres eller helt undgås.
En opgravningsfri renoveringsmetode kan være ”strømpeforinger”, hvor en polyesterstrømpe ved hjælp af
damp hærdes mod de nedslidte kloakrør. Efter hærdning er ledningerne klar til brug og har en minimum
levetid på 70 år. Samme princip kan anvendes ved stikledninger.
Ved renovering af fælleskloakerede spildevandsledninger etableres så vidt muligt separerede systemer ud fra
en økonomisk og miljømæssig vurdering. Samtidig opfordres den enkelte borger i forbindelse med renoveringer til, at aflede tag- og overfladevand via nedsivning, hvor dette er muligt. Disse løsninger viser størst
hensyn til miljøet og imødekommer fremtidens stigende regnmængder. Alle nyanlagte ledninger er ligeså
dimensioneres efter fremtidens forventede nedbørsmængder.
Affald
Fra rensningsprocessen fremkommer ristegods, slam, fedt og sand.
Det udrådnede slam fra rådnetanken afvandes i en sibåndspresse,
efter tilsætning af en mindre mængde afvandingsmidler såkaldte
Polymer. Efter afvandingen har slammet et tørstofindhold på 1922,5%. Slammet køres til en affaldsbehandler, der afsætter det til
forbrænding med energiudvinding.
Et moderne renseanlæg fjerner
ca. 90-95% af det organiske stof i
spildevandet. Hovedparten nedbrydes af bakterier i vandet og
omdannes til kuldioxid og vand.
Kun renseanlægget i Nyborg har sibåndspresse. Slam fra Mullerup, Ørbæk og Kløverhage presses på Nyborg
Renseanlæg, mens det i Ullerslev pumpes ud i slammineraliseringsbede, hvor størstedelen af slammet
54
omsættes. Bassinerne tømmes hvert 12. år for det der ikke omsættes og er hidtil blevet spredt på
landbrugsjord.
Mængden af slam sendt til affaldsbehandler steg i 2009, da slamlagerne i Ørbæk og Kløverhage blev tømt.
Note
1
2
3
3
Affaldstype
Ristegods/sand
Fedt
Slam til affaldsbehandler
Slam til landbrug
tons
tons
tons
tons
2007
66
33
2.362
1.457
2008
99
35
2.904
0
2009
89
37
4.217
0
2010
116
35
3.062
0
2011
155
38
3.228
0
Bortskaffelsen af brugte kloakrør forestås af entreprenøren. Betonen knuses og bruge som f.eks. fyldmateriale i veje, hvorimod PVC-rør efter knusning omsmeltes og genanvendes i nye rør.
Der pågår en løbende udskiftning og forbedring af kloaknettet iht. spildevandsplan. Ved formodning om
kritiske forhold foretages tv-inspektion af ledninger, så eventuelle problemer hurtigt kan identificeres.
Kloaknettet spules efter behov. Inden planlagte renoveringsarbejder udarbejdes en kloakfornyelsesplan, der
danner baggrund for valg af renoveringsmetoder og omfang af arbejdet.
Alle renseanlæg er velfungerende og ved fremtidige udskiftninger af driftsudstyr lægges der stor vægt på at
vælge energieffektive løsninger.
I den daglige drift og vedligeholdelse har rottebekæmpelse og forebyggelse af opstuvning ved fælleskloakering, der medfører risiko for oversvømmelse af kældre og terræn, høj prioritet.
Til reparations- og vedligeholdelsesarbejdet på ledningsnettet anvendes dieseldrevne køretøjer. Ligeledes
bruges ca. 400 l smøremidler årligt til vedligeholdelse af pumper og gear. Græsset på de omkringliggende
arealer ved renseanlæggene slås med motorplæneklipper, ukrudt fjernes manuelt eller med ukrudtsbrænder
og indkørsler saltes efter behov om vinteren.
Forbrug af el og vand
Rensning af spildevand er en energitung proces, der kræver meget el.
Elforbruget er for driften af renseanlæg, belysning og elektriske apparater i laboratorium og kontorlokaler.
Vandforbruget kommer fra drift, badefaciliteter og rengøring m.m. En del af vandforbruget til spulevognen
søges erstattet med renset spildevand. Forbruget af el og vand er for alle renseanlæg med tilhørende
bygninger og pumpestationer.
Elforbruget i 2011 er på niveau med 2010, hvilket skyldes at indløbflowet i forhold til 2010 var stabilt.
Faldet i CO2 udledningen for elforbruget ses da CO2-emissionen fra produktionen af el er mindre i 2011 end
året før. Fra 2010 til 2011 faldt vandforbruget, primær pga. ændrede processer på Ørbæk og Kløverhage
renseanlæg.
55
Elforbrug
Vandforbrug
CO2-udledning for elforbrug
56
El forbrug i kwh og vandforbrug i m3
Forbrug
El
Anlæg
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
kWh
kWh
kWh
kWh
kWh
Vand
Nyborg
Ørbæk
Kløverhage
Ullerslev
Mullerup
m3
m3
m3
m3
m3
Total
El
kWh
tons CO2
m3
tons CO2*
Vand
2007
1.932.983
2008
2.013.947
474.737
151.059
189.245
101.054
2009
1.706.560
420.635
135.831
153.493
106.000
2010
1.908.902
457.779
125.664
213.914
114.536
2011
1.915.865
468.224
154.121
191.913
108.563
651
1.015
715
568
98
30
2.364
3.752
368
28
125
753
400
211
28
46
622
34
41
68
39
1.932.983
873,7
651
0,3
2.930.042
1.339,0
2.426
1,1
2.522.519
1.125,0
6.837
4,1
2.825.795
1.268,8
1.438
0,6
2.838.686
1.073,0
804
0,3
CO2-udledningen for vand i 2008 er rettet pga. en beregningsfejl.
57
Miljødeklarationer
Miljødeklaration for vand
1 m³ vand
Forbrug:
1,24 m³ indvundet vand
0,52 kWh el
Miljødeklarationen viser den miljøpåvirkning som 1 m³ solgt vand bidrager til.
Miljødeklaration for varme
1 kWh fjernvarme
Udledning:
11,0 g CO2
0,7 g SO2
0,4037 g NOx
Forbrug:
0,0061 kWh el
0,027 l vand
Miljødeklarationen viser den miljøpåvirkning som 1 kWh solgt varme bidrager til. Det er alene luftemissionsmængderne fra egenproduktion der
indgår i deklarationen. Egenproduktionen tegner sig for 8,7% af den samlede årsproduktion ab værk. For oplysninger om luftemissions-mængderne
fra den øvrige del af produktionen, henvises til Kommunekemi A/S, Koppers Denmark A/S.
Biooliens CO2 bidrag er fratrukket beregningen, da det er certificeret som ren biomasse.
Miljødeklaration for spildevand
1 m³ spildevand
Udledning:
491,57 g forbrænding
Forbrug:
23,6 g rist/sand deponi
64,3 g jernklorid
4,34 g polymer
55,2 g metanol
0,43 kWh el
0,12 l vand
Miljødeklarationen viser den miljøpåvirkning som 1 m³ spildevand bidrager til.
58
Beregningsmetode for CO2-udledning (tons)
Elforbrug:
Elforbrug i kWh * gram CO2 pr. 1 leveret kWh/1.000.000
Vandforbrug og spildevand:
(kWh pr. 1 m3 vand + kWh pr. 1 m3 spildevand) *
gram CO2 pr. 1 leveret kWh * m3 vandforbrug/1.000.000
Vandforbrug til fjernvarme:
kWh pr. 1 m3 vand * gram CO2 pr. 1 leveret kWh * m3 vandforbrug/1.000.000
Solgt vand fra vandproduktion:
kWh pr. 1 m3 vand * gram CO2 pr. 1 leveret kWh * solgt vand/1.000.000
Varmeforbrug:
Varmeforbrug kWh * gram CO2 pr. 1 kWh fjernvarme/1.000.000
Naturgas:
Beregnet på www.dgc.dk´ emissionsberegner
Brændstof og tændgas:
Beregnet på www.klimakompasset.dk
I beregningen for vandforbrug er indeholdt energiforbruget til rensning af spildevand, idet hovedparten af det vand der
bruges ender som spildevand. For vandforbruget til fjernvarme er dette dog undladt, eftersom størstedelen af vandet her
er spædevand til distributionsnettet.
Vand kommer ikke alene fra NFS Vand A/S, men også fra private vandværker. Som standard er benyttet værdier fra
NFS Vand A/S´ miljødeklaration.
CO2-udledning kan variere for det ene år til det næste, til trods for et stabilt forbrug. Dette skyldtes at de anvendte
værdier fra f.eks. Energinet.dk er beregnet på grundlag af de brændselstyper energien er produceret på. Det vil sige, at
nogle år er der måske brugt færre fossile brændsler til fordel for f.eks. biomasse eller vindkraft.
59
Forklaring til miljøpåvirkninger
Nedenstående er kortfattet beskrevet miljøpåvirkningerne ved de hyppigste ressourceforbrug og udledninger etc.
Miljøpåvirkningerne er beskrevet i relation til brugen i NFS regi er derfor ikke udtømmende. F.eks. kan kemikalier og
hjælpestoffer anvendes anderledes andetsteds og give anledning til andre eller færre miljøpåvirkninger.
Elforbrug:
Ved produktionen af el på basis af fossile brændsler udledes emissioner som CO2, SO2 og NOx til
luften og påvirker miljøet. Endvidere frigives endvidere små mængder kviksølv til miljøet.
Vandforbrug:
Vand er en begrænset ressource. Til indvinding, behandling og distribution af vand bruges en
mængde strøm. Endvidere kommer der ved iltning og filtrering af råvandet okker, der skal
deponeres.
Med forbruget af vand følger udledning af spildevand. Rensningsprocessen af spildevand er
meget energikrævende, desuden tilsættes kemikalier for at fjerne skadelige stoffer fra vandet.
Rensningen efterlader ristegods dvs. grovere dele som papir, sand, fedt og slam, der alt skal
bortskaffes.
Varmeforbrug:
Produktionen af fjernvarme bruger vand til dækning af ledningstab og kræver el til produktion
og distribution. Fjernvarmen i Nyborg by produceres primært på overskudsvarme og bio-olie,
der begge betegnes som CO2-neutrale energikilder. Det kan dog være nødvendigt at supplere
med naturgas.
METALLER
Jern:
Jern udvindes fra jernmalm, der findes i store forekomster. Udvindingen fra malm kræver meget
energi og minedriften medfører ligeledes negative påvirkninger af miljøet. Genbrug af jern
skåner miljøet for yderligere belastende udvindingsprocesser.
Kviksølv:
Kviksølv er et tungmetal, der i de fleste forbindelser er stærkt giftigt. I vandområder kan dannes
miljøfarlige forbindelser, der kun nedbrydes langsomt og let kan trænge ind i celler og skade
arveanlæggene. Særligt levende organismer i hav- og ferskvand er udsatte for ophobning.
Kviksølv er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
RØGGASSER:
CO2:
CO2 (kuldioxid) medvirker til drivhuseffekten. Når drivhusgasser ophobes i atmosfæren, hindres
jordens udstråling af varme til verdensrummet. Dette får temperaturen til at stige på jorden og
medfører klimaforandringer.
SO2:
SO2 (svovldioxid) og NOx (nitrogenoxid) forårsager begge forsuring også kaldet syreregn. Forsuring ændrer kemien i jordbunden, søer samt have og påvirker derved organismer. Skov- og
fiskedød er eksempler herpå. Bygnings- og kunstværker kan også tage skade af forsuring.
NOx:
NOx (nitrogenoxid) kan endvidere regionalt forværre åndedrætssygdomme og medvirke til dannelsen af smog samt forårsage næringsstofbelastning. Sidste udmunder i iltsvind i søer og have.
ØVRIGT:
Brændstofsforbrug: Såvel benzin som diesel produceres af råolie, som er en begrænset ressource. Benzinbiler forurener primært med CO2 og NOx stoffernes påvirkning er beskrevet under elforbrug. Dieselbiler
udsender NO2 (kvælstofdioxid), der er skadeligt for åndedrætsfunktionerne.
Naturgas:
Naturgas er en begrænset ressource og afbrænding af det medfører udledning af emissioner til
luften som CO2, SO2 og NOx,, der alle påvirker miljøet.
Klor:
Klor danner kemiske forbindelser, der er skadelige for vandmiljøet. I rensningsanlæg danner klor
forbindelser, som kan ophobes i levende organismer og som det tager naturen lang tid at nedbryde, når de slipper ud i vandmiljøet. Klor er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Okker:
Okker er en jernforbindelse, der findes i grundvand. Okker i sig selv er ikke giftigt, men kan ved
60
udslip til vandløb være skadeligt for plante og dyreliv. Okker kan give belægninger på sten og
planter og forringe levevilkår for dyr og planter, bl.a. kan gællerne på fisk lukkes af okkeren og
forårsage kvælning.
Papirforbrug:
Fremstilling af papir kræver meget energi, vand, cellulosefibre og kemikalier samt udledning af
spildevand. Genanvendelse af papir kræver samme ressourcer, dog i mindre omfang end ved
fremstilling af nyt. Til fremstilling af miljøvenligt papir bleges papiret uden brug af klor. Da
meget af det papir der bruges, ender som papiraffald, er også her en miljøbelastning.
61

Ambassadører og godt værtsskab

Transcription

Similar documents

Kloakering (PDF-fil)

Lykkesholm Hillerød

Julefrokost 2014 - Jens Falck Band

WehoPuts SBR

SSV1 nytårsmail 2014

Tryk her - Ken

Vand i kælderen - Stevns Forsyning

Faktablad om fjernaflæste målere

SKAL DU BYGGE OM? - Aalborg Forsyning

Tilskud til udskiftning af veksler

Flash åbner i Rødovre Centrum!

Budget for Ejerforeningen Borgparken