her. - Corner
Transcription
her. - Corner
Hjernefitness i fjernsynet Folkeuniversitetet i København bruger sloganet ”Træt af hjernedødt TV?”, hvor vores løsning er, at man hos os finder en verden af viden til erstatning for tomhjernede fjernsynsprogram mer. Til foråret tilbyder vi endnu en løsning. DK4’s kunder får nemlig mulighed for at nyde et af vores forelæsningstilbud i fjernsynet, da forelæsningsrækken Globaliseringens tidsalder med professor Lars Bo Kaspersen vil blive optaget af og udsendt i DK4. Det er første gang, vi prøver at formidle videnskabens metoder og resultater på denne måde, og vi er spændt på, hvordan udsendelserne bliver modtaget hjemme foran skærmene. Når vi har evalueret denne form for elektronisk formidling, vil vi overveje at forsøge os med andre metoder. En anden nyhed i dette katalog er ”Stjernestundsprogrammet”, som vi laver sammen med Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet. Programmet består af et debat arrangement i Den Sorte Diamant med titlen Dansk Identitet, efterfulgt af 4 forelæsninger i hvert sit smukke bibliotekslokale. Se mere herom på side 12-13. Fra d. 1. januar 2013 bliver Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA, tidligere Biblioteksskolen) en del af Københavns Universitet. Det betyder, at Folkeuniversitetet har fået lokaler i dagtimerne på IVA. Vi håber, at både kursister og lærere bliver glade for de nye lokaler med adgang til kantine, kort afstand til bus og metro og gode parkeringsmuligheder. Velkommen til et forår fyldt med hjernefitness. FORORD 1 Bente Hagelund Rektor Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Stjernestunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Sommerkurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Kurser på fremmedsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Kort over Det Informationsvidenskabelige Akademi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Forskningens døgn 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 S tj e r n e st u n d e r Hold 1002, 1003 Hold 1004 Hold 1005 Hold 1006 2 Et nyfund, en spekulation og en udveksling: Tre store nyerhvervelser til Det Kongelige Bibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen i Afghanistan . . . . . . . . . . . 12 Sund aldring – for lidt eller for meget af det gode? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Den kulturradikale Georg Brandes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 L i nj e st u d i e r INDHOLDSFORTEGNELSE Teologi og religion Teologi Hold 4064 Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Hold 5184 K.E. Løgstrups religionsfilosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Religionshistorie Hold 4061 Asiens religioner (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hold 5114, 5115 Jødedom, kristendom, islam: Overgangsritualer og livscyklus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hold 5116 Sanser og følelser i kristendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hold 5174 Muslimer i hverdagens virkelighed: Mellem kultur, tradition og religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Astronomi Hold 4006 Astronomi fra A til Å (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hold 5017 Mælkevejen og andre galakser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hold 5018 Universets tidligste udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hold 5019 Kulturastronomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hold 5020 Dysser og jættestuer som astronomiske kalendere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Botanik Hold 5021 Vinterbotanik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hold 5022 The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Fysik Hold 4013 Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hold 5047 Introduktion til relativitetsteorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Geologi Hold 4014 Processer og materialer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hold 5048 Palæocænet: Danmarks ældste tertiær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Hold 5049 Fra Big Bang til Kambrium i Grønland og Skandinavien: En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hold 5050 Danskekalken omkring Limfjorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Matematik Hold 5120 Filosofi, information og koder: Emner fra en matematikers værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hold 5121 Matematikkens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Samfundsfag Hold 4003 Hold 5006 Hold 5007 Hold 5008 Hold 5009 Antropologi og etnografi Nyere antropologisk teori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Egyptiske kvinder i bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 De præcolumbianske mayaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Kina: Et ustabilt samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Indianerne på filmlærredet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Jura Hold 4034 Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 5186 EU-ret i grundtræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 5069 Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Hold 5070 Forhandling og konflikthåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Sociologi Hold 5119 Bourdieu: Mennesket og gode relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Psykologi Hold 4058, 4067 Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 4059, 4060 Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hold 5107 Fra hjernemodeller til behandlingsteknikker: Hvordan bliver vi bedre til at behandle overspisning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hold 5109 Positiv psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hold 5110 Oplevelse og psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hold 5111 Mindfulness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hold 5112 Neuropsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Hold 5159 Følelsen af at være: Studiet af den menneskelige bevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Statskundskab Hold 4056 Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Hold 4057 Moderne magtforståelser (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Hold 5103 Lobbyister: Mørkets fyrster eller demokratiets fodsoldater? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Hold 5104 Hvor er Mellemøsten på vej hen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Hold 5105 Hold 5106 Organisation og ledelse Understanding human behaviour in organizations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Leadership across cultures . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Økonomi Hold 4065 Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hold 5202 Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Hold 5122 Den finansielle sektor i EU-landene og statens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Idéhistorie og filosofi 4 INDHOLDSFORTEGNELSE Idéhistorie Hold 4018, 4019, 4020 Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hold 4021, 4022, 4023 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) . . 28 Hold 4024, 4025, 4026 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Hold 4027, 4028 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hold 4029, 4030 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . . 29 Hold 4031, 4032 Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 1900-1945 (grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hold 4033 Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (grundmodul 7) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hold 5064 Hvad er erfaring? Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles til Agamben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hold 5065 Hvad er videnskab? Videnskabsteoriens idéhistorie i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hold 5066 Religion, værdier og etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hold 5067 Det tragiske menneske: Om de græske tragedier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hold 5068 Augustins Bekendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hold 5177 Descartes’ filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hold 5176 ”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hold 5178 Hermann Hesses Steppeulven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hold 5185 Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hold 5197 Hvad er fornuft? Fornuftens idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Hold 5198 Platons Staten: Alvor eller politisk satire? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hold 5199 Thomas Manns Døden i Venedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hold 5200 Eksistentialismen: Frihed og autenticitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hold 5201 Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Filosofi Hold 4011 Etik og politisk filosofi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hold 4012 Fra Descartes til Nietzsche (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hold 5037 Rundt om sjælen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hold 5038 Fænomenologisk etik: Løgstrup og Lévinas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hold 5039 Argumentationsteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Hold 4035, 4036, 4037 Hold 4038, 4039, 4040 Hold 4041, 4042, 4043 Hold 4044, 4045, 4046 Hold 4047 Hold 5134 Hold 5135 Hold 5136 Hold 5137 Hold 5131, 5132 Hold 5133 Hold 5138 Hold 5139 Hold 5140 Hold 5141 Hold 5142 Hold 5143 Hold 5144 Hold 5145 Hold 5146 Hold 5147 Hold 5148 Hold 5150 Hold 5151 Hold 5152 Hold 5153 Hold 5154 Hold 5155 Hold 5156 Hold 5123, 5124 Hold 5125, 5126 Hold 5157 Hold 5158 Hold 5188 Hold 5189 Hold 5190 Hold 5191 Hold 5192 Hold 5193 Hold 5194, 5175 Hold 5195 Hold 5196 Hold 5180 Jacques Lacan: En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hvad er tid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Alternative tanker: Om Martinus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Kunsthistorie Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2012) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Billedet som tekst, teksten som billede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Fra Den jyske fårehyrde til Industriens mænd: Dansk malerkunst 1850-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Amerikansk popkunst i 1960’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Kongelig og adelig kunst og arkitektur i barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Klædedragtens historie fra Rubens til impressionisterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Bag om udstillingerne: Museologi i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Paris, Louvre, Versailles: Omkring de franske konger og kejsere 1500-1870 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Tysk ekspressionisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang . . . . . . . . . . . . . . . 40 Den store stil, de store fortællinger: Dansk kunst i det 20. og 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 International modernisme: Fra postimpressionisme til konstruktivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Fra maleri til installation og land art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Mod statsbankerot på 1. klasse: Frankrig under barok, rokoko og empire . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Fem besøg i Nationalmuseets renæssancesamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42 Keramik fra oldtiden til ca. 1700 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Rum- og facadeudsmykninger i København fra ca. 1840 til vor tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Dansk guldalder: En fejlfri verden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Om indflydelsen af Goethes farvelære på malerkunst, filosofi og æstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Det efterstræbte kollaps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Det 20. århundrede: Danmarksbilleder 1900-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Historicisme i kunst og arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Portrætmaleri i Danmark fra renæssance til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Kunstens biologi: Introduktion til neuro- og evolutionæræstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 L’art au féminin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Den gotiske katedral: Før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Kunsten i naturen – naturen i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille nærvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Eget ateliet: Kvindelige kunstnere fra renæssancen til det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Fra van Eyck til Brueghel: Flamsk malerkunst 1400-1550 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Louisiana og popkunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 5041 Hold 5042 Hold 5043 Hold 5160 Hold 5179 Hold 5128 Hold 5129 Hold 5181 Hold 5182 Rodin og fransk skulptur i slutningen af 1800-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Mesterværker på Københavns museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 En Cobra i Hareskoven: Det vitale menneske og det ekspressive maleri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Se på guldalderen i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Fra Giacometti til Elmgreen & Dragset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Før guldalderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Musik, film og teater Musikvidenskab Hold 4051 Musikhistorie: Musikinstrumenternes historie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Hold 4052 Musikkens former (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Hold 4053 Musikteori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Hold 5087 Fyraftensopera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Hold 5088 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Hold 5089 Concerto Copenhagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Hold 5183 Musik i hagekorsets skygge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Hold 5090 Ti nye klassikere du bør kende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Hold 5091 De symfoniske genrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Hold 5092 Udviklingen i Mozarts operatyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Hold 5094 Britten: 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Hold 5096 Musikhistorie på en uge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Hold 5097 Strauss og Puccini: Forskelle og ligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Hold 5095 7 steps to Jazz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Hold 5098 Berømte operakomponister og deres samtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 6 INDHOLDSFORTEGNELSE Filmvidenskab Hold 4008 Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Hold 4009 Filmens æstetik og virkemidler (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Hold 4010 Filmteori og -analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Hold 5025 Filmen som en oplevelse i ”den virkelige verden”: Den kognitive filmteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Hold 5026 Carl Th. Dreyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Hold 5027 Jean Pierre Melville . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Hold 5028 Luftkasteller og eksisterende bygninger: Arkitektur på film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Hold 5029 Besættelsesfilm: Fra De røde Enge til Hvidstengruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hold 5030, 5031 Storbyen i Woody Allens film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hold 5032 Italienske filmperler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hold 5033 Dette er ikke porno . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Hold 5034 Gene Hackman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Teatervidenskab Hold 5085 Skuespilleren på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Hold 5086 Moderne teater live . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Historie Antikken Hold 4001 Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Hold 4002 Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Hold 4069 Arven fra antikken (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Hold 5004 Dyder og laster – græsk og romersk biografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Hold 5002 Romerriget fra Septimius Severus til Konstantin den Store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Hold 5003 Det romerske Britannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Hold 5005 Lær af historien – græske og romerske historikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Hold 5044 Hold 5045 Hold 5046 Forhistorisk arkæologi Dansk-vendiske forbindelser: Venner og fjender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 200 års arkæologi i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Vognen og kedlen: Oldtidens prægtige ekvipager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Historie Hold 4015 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Hold 4016 Enevældens Danmark 1660-1848 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Hold 4017 Danmark fra 1920 til i dag (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hold 5051 En nation finder sig selv: USA’s historie 1800-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hold 5052 En nation som verdensmagt: USA’s historie fra 1945 til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hold 5053 Den romerske revolution og opfindelsen af Italien: Republikken i Ciceros spejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hold 5054 Treårs-krigen 1848-50: Danmarks glemte borgerkrig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Hold 5055 1864: Det traumatiske nederlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Hold 5056 Samuraiens kulturhistorie ca. 900-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Hold 5057 Romerriget og dets m odstandere. Antikkens historie set med ”tabernes” briller . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Hold 5058 Den moderne tids historie 1500-2000 e.Kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Hold 5173 Pest over Europa, Hartvig Frisch’ berømte bog fra 1933 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hold 5059 Israel og omverdenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hold 5060 Christian II: Borgerven eller tyran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hold 5061 Landbrug, by og handel i det romerske rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Hold 5062 De fattige, de syge, de gamle på by og land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Hold 5162 Vikingernes viden om planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Hold 5063 Reformationen i Danmark: Hans Tausen, Danmarks Luther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Nærorienten Hold 4054 Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Hold 4055 Kileskriftkulturerne (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Hold 5099 Ægypten i Nubien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Hold 5100 Arabiske og persiske eventyr og historier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Hold 5102 Middelægyptisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Hold 5203 Ægyptiske oaser: Dakhla, Kharga og Fayum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Kulturhistorie Hold 5163 Afrika, formoder jeg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Hold 5164 Kulturhovedstad Wien: Drømmeby eller undergangsstad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Hold 5165 Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens omskiftelige historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Hold 5022 The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hold 4048 Hold 4049 Hold 4050 Hold 5071 Hold 5072 Hold 5073 Hold 5074 Hold 5075 Hold 5076 Hold 5077 Hold 5078 Hold 5079 Hold 5080 Hold 5081 Hold 5082 Hold 5083 Hold 5084 Hold 5166 Hold 5167 Hold 5168 Hold 5169 Hold 5170 Hold 5171 Hold 5172 8 Litteratur, sprog, retorik og kommunikation Litteraturvidenskab Litterær analyse: Novellen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Litterær periode 2 (1835-1870): Fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Litterær periode 4 (1900-1940): Fra Johs. V. Jensen til Martin A. Hansen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . 66 Moderne udenlandsk novellekunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Renselse? Sondringer i den post-sovjetiske litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Dansk novellekunst 2000-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Pagter i Karen Blixens liv og forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Den nye og den allernyeste litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Jens Smærup Sørensens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Johannes V. Jensens tidlige myter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Det erotiske blik: Erotiske tekster fra Oehlenschäger til Brøgger og videre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Kafka i Japan: Om Haruki Murakamis forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 William Heinesens mytiske Atlanterhavsøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Ny norsk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Undtagelsesmennesker i Dostojevskijs Forbrydelse og straf og Onde ånder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Den moderne kriminallitteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Upstairs downstairs: Et elsket tema i engelsk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Thomas Manns tidlige fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Den fantastiske litteraturs historie i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Fransk tekstlæsning: Un portrait d’André Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Engelsk tekstlæsning: Three Novels by Siri Hustvedt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Italiensk tekstlæsning: Il privilegiato doppio sguardo dell’immigrante sull’Italia contemporanea . . 71 Tysk Tekstlæsning: Goethes Faust I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 INDHOLDSFORTEGNELSE Sprogvidenskab Hold 4007 Sproget i brug (Grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Hold 5023 Sproglige humørpiller: Humorens sproglige kneb og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Hold 5024 Sprogets frække fætter: Slang, når det er værst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Hold 4062 Hold 4063 Hold 5117 Hold 5118 Hold 4004 Hold 4068 Hold 4005 Hold 5010 Hold 5011 Hold 5012 Hold 5013 Hold 5014 Hold 5015 Retorik og kommunikation Mundtlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Skriftlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Retorisk argumentationslære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Retorisk skrivning i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Arkitektur og design Europæisk arkitekturhistorie: 1400-1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Arkitekturen omkring årtusindskiftet (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Design: Grundbegreber, materialer og former (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Danske kunstnerhjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Roms bebyggelseshistorie: Fra Romulus til Konstantin den Store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Venedig i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Barcelona i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Store bygmestre og arkitekter i Danmark fra renæssance til historicisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Streamlining: Det 20. århundredes dynamiske form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 F o r e l æ s n i n gs r æ k k e r Hold 1072 Hold 1073 Hold 1074 Hold 1079 Hold 1080 Hold 1075 Hold 1076 Hold 1082 Hold 1077 Hold 1007 Hold 1008 Teologi Bibelen og sex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Den tidlige kristne verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Kierkegaard og angsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 At læse Kierkegaard – igen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Søren Kierkegaards forfatterskab, del 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Sundhedsvidenskab Når tarmen bliver en zoologisk have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Naturvidenskab Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Astronomi Vinger i kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Nobelprismodtagerne 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Universets bestanddele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Biologi Hold 1010 Bitter, giftig eller sund? Planternes forunderlige biokemiske kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Fysik Atomenergi i det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Niels Bohr: Ved hundredeåret for hans videnskabelige gennembrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 En rejse med H.C. Ørsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hold 1014 Hold 1015 Teknologi Nanoteknologi i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Bæredygtig energi og fremtidens klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Samfundsvidenskab Jura Hold 1016 Retsfilosofi: En indføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82 Psykologi Hold 1017 Kommunikation og bevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Hold 1018 Sociologi Globaliseringens tidsalder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Hold 1011 Hold 1012 Hold 1013 Økonomi Hold 1019 Globaliseringens konsekvenser: Kan Danmark overleve? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Hold 1020 Bag om kriserne i samfundet: Økonomiske og andre kriser i fortid, nutid og fremtid . . . . . . . . . . . . . . 83 Idéhistorie og filosofi Idéhistorie Hold 1021 Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Platon til Luther og Comenius . . . . . . 84 Hold 1022 Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Rousseau til Durkheim og Dewey . . . 84 Hold 1023 Machiavellis Fyrsten 500 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Hold 1024 Nietzsche og arven fra oplysningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Hold 1025 Kerstin Ekmans Grand Final i gøglerbranchen og Mordets praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Filosofi Hold 1026 Det moderne samfund: Fremskridt og tragedie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Hold 1027 Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Hold 1028 Hold 1029, 1078 Hold 1030 Hold 1031 Hold 1032 Kunsthistorie Carl-Henning Pedersen 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Kunstvandring i Københavns Universitets bygninger på Nørre Fælled . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Kvindelige fotografer i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Kroppens forvandlinger i maleri og skulptur i det 19. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Spejle i kunsten fra antikken til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Historie Antikken Hold 1034 Ostia: Roms havneby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Hold 1036 Platons Samlede Værker, bind IV: Staten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Historie Hold 1037, 1038 Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Hold 1039 Hitler. En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Hold 1040 Wienerbørn og tyske flygtningebørn i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Hold 1041 I flugtens fodspor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Hold 1042 Krims historie fra antikken til det moderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Hold 1043 København under stadig belejring: Hovedstaden som fæstning og garnisonsby 1660-1849 . . . . . . . 90 Hold 1044 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Hold 1045 Rusland og Danmark: Forbindelser i mere end 500 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Hold 1046 Danmark, Færøerne og Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Hold 1047 2. verdenskrig: Fra magtovertagelsen til Berlins fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Hold 1049 Kongehuset og Sønderjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Hold 1081 Symposium til fejring af Islands Nationalmuseums 150-års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Hold 1013 En rejse med H.C. Ørsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hold 1050 Christian II (1513-1523) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Hold 1051 Hold 1052 Hold 1053 Hold 1054 Hold 1055 Hold 1056, 1057, 1058 Hold 1059, 1060 Hold 1061 Hold 1062 Hold 1063 Hold 1064, 1065, 1066 Hold 1013 Hold 1067 Hold 1068 Hold 1069 Hold 1070 Hold 1071 Kulturhistorie Sicilien: Historie, kunst og kultur fra antik til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Brødremenigheden i Grønland 1733 til 1900: Kulturmøder, historie og arkæologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Richard Wagner i tysk åndsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Bhutan: Det sidste kongerige i Himalaya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Østens svundne civilisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 København: Folk, forlystelser og erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Guld, guder og indianere i Andesområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Regional heraldik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Maurere og kristne i Spanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Fra middelalderen over Nyhavn til Istedgade: Historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 En rejse med H.C. Ørsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Litteraturvidenskab Fiktionens ukuelige kraft: Om Karen Blixens kunstsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mere end et nationalt symbol: Nye vinkler på Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kunsten at glemme: Vitalismen i dansk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En bog er ikke bare en bog: Tekstkritik og boghistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 98 98 99 Arkitektur og design Fire vægge og et tag: Dansk boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 S o m m e r ku r s e r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 på fr e m m e ds pro g . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 F o l k eu n i v e r sit e ts ko m it é e r på sj æ l l a n d Folkeuniversitetet i Egedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Folkeuniversitetet i Frederikssund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Folkeuniversitetet i Hillerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Folkeuniversitetet i Sorø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Vestegnens Folkeuniversitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 11 INDHOLDSFORTEGNELSE Ku r s e r Stjernestunder Stjernestunderne er en række specialarrangementer, som er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og Folkeuniversitetet i København. Anerkendte forskere og foredragsholdere holder en forelæsning, hvor de deler ud af deres unikke viden. Stjernestunderne er for alle, og tilmelding kan foretages fra d. 17/12-2012 på www.fukbh.dk STJERNESTUNDER – Et nyfund, en spekulation og en udveksling: Tre store nyerhvervelser til Det Kongelige Bibliotek Hold 1002: 1 onsdag 18.15-20 (20/2) Hold 1003: 1 torsdag 18.15-20 (21/2) Ved direktør, adjungeret professor Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek har som en af sine opgaver at indsamle kilder af betydning for dansk historie. Det kan være alt fra manuskripter fra middelalderen til fotografier og kort. 2011 var et særligt år. Det Kongelige Bibliotek erhvervede sig et engelsk håndskrift med en hovedkilde til vikingetidens dansk-engelske historie, det sidste større H.C. Andersen-manuskript samt det håndskrift, der indeholder den ældste nedskrift af, hvad der indtil de seneste år har været opfattet som Jyske Lov af 10. marts 1241. Forelæsningen vil behandle disse tre erhvervelser. Hvilken betyd ning har kilderne, hvor kom de fra, og hvordan erhvervede Biblio teket dem? Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Det Kongelige Bibliotek, Kulturarvssalen 100 kr. STJERNESTUNDER – Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen i Afghanistan Hold 1004: 1 mandag 17.15-19 (18/3) Ved professor, MSO Mikkel Vedby Rasmussen, Københavns Universitet De danske soldater er på vej hjem fra Af ghanistan. Fra 2006 har deres kamp dér været en central del af den aktivistiske danske udenrigspolitik. Men hvad var egentligt målet med krigen, og blev målet nået? Hvad er fremtiden for Afghanistan, efter at de udenlandske soldater er blevet trukket hjem, og hvad er fremtiden for det danske forsvar? Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140 100 kr. STJERNESTUNDER – Sund aldring – for lidt eller for meget af det gode? Hold 1005: 1 torsdag 17.15-19 (4/4) Ved lektor Rikke Lund, Københavns Universitet; postdoc Bjarke Oxlund, Københavns Universitet; lektor Jørn Wulff Helge, Københavns Universitet; professor Poul Jennum, Københavns Universitet og Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital En alderdom uden store sociale og fysiske begrænsninger er ønskværdig for alle. Hvordan kan vi øge chancerne for en sund og aktiv tilværelse som ældre med respekt for den enkelte? Forskere fra Center for Sund Aldring fortæller om nogle af de seneste forskningsresultater på området. 1. K an sociale relationer skabe en sundere alderdom? (RL) 2. (Hyper)aktiv aldring: Hvordan nye teknologier og tiltag ændrer seniortilværelsen (BO) 3. Fysisk aktivitet – sundt og aldrig for sent! (JWH) 4. Søvnens betydning for den sunde aldring (PJ) Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Det natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Nørre Allé 49 100 kr. STJERNESTUNDER – Den kulturradikale Georg Brandes Hold 1006: 1 torsdag 16.15-19 (16/5) Ved professor, mag.art. Olav Harsløf, Roskilde Universitet og rundvisning ved mag.art. Ejvind Slottved Bag de kendte slogans ’at sæt te problemer under debat’ og ’kvindernes emancipation’ lå et stort oplysningsprojekt, som i Georg Brandes’ lange skri bent- og debattørliv fra begyndelsen af 1870’erne til slutnin gen af 1920’erne aldrig lå stille. Hvad enten det drejede sig om Sædelighedsfejde eller Verdenskrig, blev hans kritik dre vet af rationalitet og oplysning. Olav Harsløf vil fremdrage dette oplysningsprojekt af Georg Brandes’ bøger om Holberg og Voltaire og trække den kulturradikale linje over Poul Henningsen og frem til vore dages brandesianske aktører. Rundvisning fra kl. 16.15-17 i Hovedbygningen og biblioteket. Forelæsningen foregår i Brandesauditoriet 17.15-19. Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Mødested: Hovedindgangen på Frue Plads 100 kr. LINJESTUDIER GRUNDMODULER OG EMNEKURSER Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige for kundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnska belige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdisci pliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser omfatter også de hidtidige specialkurser. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være ind stillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begræn set omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet 14 TEOLOGI – Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) Hold 4064: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Linjestudier Ved ekstern lektor, ph.d. Britt Istoft og ekstern lektor, ph.d. Lars Kristian Vangslev Kursets første del gennemgår centrale problemstillinger i kirkehistorien. Vi starter med oldkirken, hvor kristen dommen udvikler sig fra små religiøse foreninger til en organisation med faste institutioner og fast lære. Her spiller tilblivelsen af Bibelen en cen tral rolle. Efter en oversigt over mid delalderens kristendom, vil vi gå over til reformationen og den lutheranske protestantisme. Herefter vil fokus være på dansk kirkehistorie: 1600-tallets ortodoksi, 1700-tallets pietisme og op lysningstid samt 1900-tallets vækkel ser, især grundtvigianismen og Indre Mission. Den systematiske teologi beskæfti ger sig med kristendommen som en fortolkningsramme for de store, ek KURSUSBEVIS Deltagere, som ønsker at modtage kursusbevis, skal give un derviseren besked herom ved kursusstart. LINJEBEVIS Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet in den for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linje studiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema – kontakt sekretariatet. sistentielle spørgsmål, idet den sam mentænker fagene bibelsk eksegese og kirkehistorie i en stadig dialog med især filosofien og litteraturen. I sidste del af kurset vil vi gennem læsning og gennemgang af en række klassi ske tekster stifte bekendtskab med det eventyrligt fascinerende ved den syste matiske teologi som en farverig vifte af elementært spændende svar på det moderne menneskes spørgsmål om Guds eksistens, lidelsens problematik, Jesu person og betydning, religion og samfund samt kristendommen som etisk norm. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) TEOLOGI – K.E. Løgstrups religionsfilosofi Hold 5184: 5 mandage 17.15-19 (8/4-6/5) Ved cand.mag., ph.d.-stip. Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet Den danske teolog og filosof K.E. Løg strup ses af mange som én af de mest originale og betydningsfulde dan ske tænkere siden Søren Kierkegaard, mens andre er stærkt kritiske. Søren Krarup har fx udtalt, at Løgstrup bærer en stor del af skylden for den forvansk ning af kristendommen, som han me ner finder sted i Danmark. Løgstrup beskæftigede sig imidler tid langt fra kun med kristendommen. Som filosof tilhørte han den fænome nologiske tradition, som tager sit ud gangspunkt i de erfaringer, som vi alle gør os. Løgstrups tænkning er således let at gå til (men svær at blive færdig med), idet han beskæftiger sig med menneskers egen, levede tilværelse og giver sig i kast med forsøget på at forstå og tyde denne. Det er det fælles menneskelige, som optager Løgstrup, og derfor konfronteres man med sit eget liv, når man læser ham. I kurset vil vi belyse og diskutere Løgstrups tænkning inden for alle de Søndre Campus 440 kr. Religionshistorie Studieleder: Ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet RELIGIONSHISTORIE – Asiens religioner (grundmodul) Hold 4061: 10 mandage 14.15-16 (4/2-22/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand, Københavns Universitet og lektor, ph.d. Morten Warmind, Københavns Universitet Asien har to store gamle kulturelle centre: Indien og Kina. Indiens reli giøse tradition går tilbage til ca. 1500 f.v.t. med den vediske religion, der især bestod af ildofferritualer til guderne. I de senere Upanishadetekster duk kede læren om karma og genfødsel op, som har præget indiske religio ner indtil i dag. I dette miljø fremkom Buddha, som prædikede en ny lære om at vende sig fra det materielle og i stedet søge efter frelse gennem at undgå genfødsel. I den berømte tekst Bhagavadgita blev idealet en forening af forsagelsestanken med en lære om aktiv handlen i verden. Dette blev ud gangspunkt for hinduismen, der i dag er flertalsreligion i Indien. I Kina går konfucianismen og dao ismen 2.500 år tilbage og har begge et ideal om balance i tilværelsen. Kon fucianismen indeholder en veludvik let statstænkning, og daoismen søger efter dao, vejen til enhed i tilværelsen. Kurset vil med brug af udvalgte tekster give en indføring i Asiens religionshi storie fra de ældste tider til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RELIGIONSHISTORIE – Jødedom, kristendom, islam: Overgangsritualer og livscyklus Hold 5114: 10 onsdage 14.15-16 (6/2-24/4, ikke 17/4) Hold 5115: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-24/4, ikke 17/4) Ved cand.theol. Karin Weinholt og ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Er omskærelse af drenge et religiøst identitetstegn og kulturtræk, eller er det barbari og børnemishandling? I løbet af 2012 er diskussionen igen og igen dukket op i medierne. Den danske overrabbiner og muslimske talsmænd står sammen om at anse omskærelses tegnet for en ældgammel og umistelig del af den religiøse arv. Modstander nes indlæg har været en blanding af lægelige argumenter, xenofobi og ikke mindst af nutidens individualisme, som hæger om den enkeltes ret til at træffe valg for sit liv. Omskærelse er et af de overgangs ritualer, som alle religioner markerer livets cyklus med. På kurset vil de tre religioners overgangsritualer fra fødsel over kønsmodning og ægteskabsind gåelse til begravelse være i centrum, idet også andre ritualer og ceremonier som fx påskefejring i jødedom og kri stendom og valfart i islam kan inddra ges. Formuleringer og forestillinger fra Torah, Bibel og Koran og senere tekster fremlægges og sammenholdes med den moderne verdens tolkninger og synspunkter. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RELIGIONSHISTORIE – Sanser og følelser i kristendommen Hold 5116: 10 torsdage 14.15-16 (7/2-18/4) Ved cand.mag., M.A. Christina Brøndsholm Andersen Mange opfatter kristendommen som usanselig, intellektuel og at den ikke taler så meget til sanser og følelser, men det er ikke helt korrekt. Dette syn på kristendommen er måske forårsa get af den kristendomsopfattelse, der er fremherskende i Danmark, nemlig den folkekirkelige lutherdom. Her lig ger hovedvægten på Skriften, altså ord. Gennem ord skal vi opnå en forståelse af hvad kristendommen er. På dette kursus skal vi se på forskel lige former for kristendom, hvor san ser og følelser står helt i centrum. For brugen af følelser og sanser står ikke i modsætning til troen, nærmest tværti mod. For mange former for kristendom er det fysiske erfaringer som fx afhol denhed og afsondring, følelsesmæssig inderlighed, billeder, musik, teater og dans, der giver en forståelse af, hvem den kristne Gud er, og hvad han vil sige os. Vi vil se på forskellige udtryk for sanser og følelser i kristendommen fra urkristendommen, asket- og mun kebevægelsen over Indre Mission og Grundtvig til Pinsekirken. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RELIGIONSHISTORIE – Muslimer i hverdagens virkelighed: Mellem kultur, tradition og religion Hold 5174: 10 mandage 10.15-12 (4/2-22/4) Ved cand.mag. Sherin Khankan Kurset bidrager til viden om kulturelle fænomeners sammenhæng og den be 15 Linjestudier traditionelle filosofiske hovedområder: etik, politik, æstetik, metafysik og er kendelse. I forbindelse med kurset vil bogen Menneskets ondskab og livets godhed, Aarhus Universitet, 2011, blive uddelt gratis. tydning disse har for hverdagens situa tioner og kulturmøder generelt. Der gives en antropologisk gennemgang af kulturbegrebets kulturhistorie samt en introduktion til kulturmødeteorier og disses betydning for kulturmøder. Kur set gennemgår ligheder og forskelle mellem kristendommen og islam i teo logi og praksis, og der gives en intro duktion til Mellemøsten og islam som kultur, tradition og religion. Endeligt fokuserer kurset på mu slimer i Europa: kulturmuslimer såvel som aktive troende muslimer, og der gives redskaber til bedre kommunika tion i arbejdet med andre kulturer og religioner. Kurset lægger op til en ny tænkning af integrationsbegrebet og til vores samarbejde med andre kultu rer og religioner både i Europa og i det nye Mellemøsten. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Naturvidenskab ASTRONOMI Studieleder: Lektor, ph.d. Anja C. Andersen, Københavns Universitet ASTRONOMI – Astronomi fra A til Å (grundmodul) Hold 4006: 10 torsdage 17.15-19 (21/2-2/5) Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved BA.scient. Arne Damm Astronomi indbefatter alt fra fjerne sorte huller og Big Bang til nære plane ter og solens dannelse – og en hel mas se ind imellem som fx stjerner, mørk stof, Universets udvidelse og Mælkeve jens arme. I dette kursus gennemgår vi grund begreber indenfor astronomien, såle des at man efter kurset har lært om mange fænomener og har et overblik over forskellige begreber indenfor astronomi. Undervisningen vil inddra ge mange billeder fra rummet, således at fænomener kædes sammen med observationer. Nørre Campus 16 derpå Mælkevejen med andre galakser. Vi ser også på stjerners udvikling og sammenholder dette med udviklingen i en galakse. Dynamikken både i galak ser og samlinger af galakser (galakse hobe) studeres. Endelig kan vores viden anvendes til at få et overblik over hele Universets storskala og dynamik. 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Linjestudier ASTRONOMI – Mælkevejen og andre galakser Hold 5017: 10 tirsdage 17.15-19 (19/2-30/4) Ved BA.scient. Arne Damm Når man ser på himlen en stjerneklar nat, kan man se et diset bånd, som strækker sig hele vejen hen over him len og som bl.a. går gennem stjernebil lederne Cassiopeia og Svanen. Dette bånd kaldes Mælkevejen. Båndet er egentligt en samling af mange stjerner, der indgår i en skive formet struktur. Både Solen, og alle de stjerner, vi ellers ser på himlen, er også med i hele denne struktur, som vi sam let kalder Mælkevejsystemet eller ga laksen Mælkevejen. Vi skal se på, hvordan vi med forskel lige målemetoder og opdagelser har kortlagt Mælkevejen. Vi sammenligner ASTRONOMI – Universets tidligste udvikling Hold 5018: 10 mandage 17.15-19 (18/2-6/5) Ved BA.scient. Arne Damm De seneste års forbedrede observati onsmuligheder har givet en række må linger af universet, da det var ganske ungt. Målingerne er (som vi skal se) i overensstemmelse med et Univers, der udvider sig løbende; den såkaldte Big Bang-model. I kurset ser vi på de nyeste observa tioner, og hvad de direkte kan fortælle os om det tidlige Univers. Vi vil både beskrive dannelsen af de første grund stoffer og de første store strukturer. Samtidig beskrives hvordan observa tioner løbende har betydet store æn dringer af Big Bang-modellen. Det vi ser sig, at vi er nødt til at indføre både såkaldt mørkt stof og mørk energi i modellen, for at den skal passe med målingerne. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ASTRONOMI – Kulturastronomi Hold 5019: 5 onsdage 17.15-19 (20/3-24/4) Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen Kurset sætter det astronomiske ver densbillede i perspektiv i tid og rum. N aturvidenskab NATURVIDENSKAB – Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle Hold 1082: man-fredag kl. 10.15-14.45 (15/4-19/4) Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen; lektor, dr.phil. Michael F. Wagner, Aalborg Universitet; cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kom tæt på naturen og naturvidenskaben på det smukke Skærum Mølle, hvor en række forskere fortæller om emner inden for astronomi, teknologihistorie og geologi. Astronomi: Tidligt i forhistorien har menneskets søgt efter troværdige signaler på stjernehimlen for at gøre sig fortrolige med tid og rum – fordi jagt, indsamling af forråd og planlægning måtte tilpasses årets og na turens rytme. De mest troværdige signaler kunne i den sammenhæng hentes fra stjernehimlen. Teknologihistorie: Fra vugge til grav er det moderne menneske omgivet af teknologi i form af artefakter, redskaber, instrumenter, maskiner, syste mer og infrastrukturer, men hvor kommer teknologien fra? Gennem en række historiske eksempler på kulturel tilegnelse af teknologi fra den an tikke vandmølle til det moderne automobil, og fra håndværkets teknik til videnskabelig teknologi gives et overblik over den teknologiske udvikling i historien. Geologi: Området i Jylland bærer tydelige mærker efter istidens dannelse af det landskab, vi ser i dag. Ved at undersøge jordbundslagene kan man danne sig et billede af, hvordan store landområder er blevet skabt og forandret gennem tusindvis af år. På Skærum Mølle skal vi også se det smukke stenhus, designet og bygget af Per Kirkeby, som indeholder en fantastisk geologisk samling. Overnatning i enkeltværelser og fuld fortæring er inkluderet i prisen. Skærum Mølle, Skærum Møllevej 2, 7570 Vemb 3.700 kr. (rabatpris: 3.600 kr.) Astronomi har gennem de sidste 8.000 år skabt grundlag for geografisk orientering og udvikling af kalendere. Måske forsøgte Cro-Magnon men nesket allerede for 15.000 år siden at få styr på den rytme, fuldmånen som nattens lampe gav. Nye fund i Sahara viser, at vi for 6.000 år siden brugte astronomi til kontrol af årets rytme. Når vi som passagerer på en roteren de klode i kredsløb om Solen forsøger at få en forestilling om Solsystemets indretning, udfordres vores intellekt. Tidlige kulturer har på forskellig måde søgt at løse mysteriet. Gennem de sidste 2.000 år har videnskaben givet os en idé om, hvorledes det nære rum er indrettet, dets opståen og udvik ling – og ikke mindst en forståelse af, hvilke mekanismer, der i for- og nutid har gjort det muligt at udvikle relativt komplicerede kalendersystemer. Nørre Campus 440 kr. Kalenderens udgangspunkt er de to gange om året, hvor solen og fuldmå nens opgangspunkter krydser hinan den i horisonten, kaldet et cross over. På grund af den særlige måde som ”kalenderen” er defineret på, kan den også forudsige måneformørkelser. Kurset er historien om, hvordan det lykkedes at løse gåden om, hvorfor danske storstensgrave er orienteret som de er. Det er også beretningen om noget af den tidligste adfærd omkring observerende astronomi, som vi ken der til næsten 6.000 år tilbage. Nørre Campus 440 kr. Ved ph.d. Toby Musgrave Botanik BOTANIK – Vinterbotanik Hold 5021: 4 torsdage 17.15-20 (28/2-21/3) + 3 søndage 10.15-12 (3/3, 10/3, 17/3) Ved cand.scient. Signe Frederiksen 18 Linjestudier ASTRONOMI – Dysser og jættestuer som astronomiske kalendere Hold 5020: 5 mandage 17.15-19 (4/2-11/3, ikke 18/2) Ved cand.scient. Claus Clausen Gennem otte års intensivt arbejde er det lykkedes at knække koden for ori enteringen af de danske dysser og jæt testuer. Først så det ud, som om det drejede sig om en slags kalender og senere, at det var måneformørkelser, det hand lede om. Alle undersøgelser pegede nemlig på bestemte fuldmåner. Det vi ser sig nu, at det drejer sig om en slags månekalender, en ”sæson pointer”, der fortæller, hvilken tid på året det er. Kursets giver en introduktion til be stemmelse af træer og buske i vin tertilstand. Øvelsesgangene starter med en kort gennemgang af udvalgte emner, men hovedvægten ligger på bestemmelse af afskårne grene fra forskellige træer og buske, hvilket gør deltagerne fortrolige med de mindre iøjnefaldende karakterer, der anvendes, når traditionelle blomsterkarakterer ikke er tilgængelige. Kurset giver for udsætninger for selv at kunne bestem me planter i vintertilstand. I kurset indgår tre ekskursioner til lo kaliteter i Københavns omegn. På eks kursionerne bestemmes almindelige træer og buske, og der demonstreres træk, som ikke kan iagttages på afskå ret materiale. Transportudgifter afhol des af deltagerne. Til kurset anvendes: Frederiksen og Johansen: Vinterbotanik, Forlaget Epsilon 2012, der kan kø bes i forbindelse med kurset (pris: 150 kr.). Frederiksberg Campus BOTANIK – The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes Hold 5022: 5 torsdage 17.15-19 (14/2-14/3) 880 kr. Our familiar garden plants come from the planteskole, right? Wrong! The vast majority are originally from China and Japan, India and the Himalaya, Austra lia and New Zealand, and the Ameri cas. This course will explain how, over the past 500 years these exotic and expensive novelties travelled to Euro pean gardens. We will meet the plant hunters, a group of brave adventurebotanists who endured hardships and suffered ill-health as they explored the remotest parts of the world (oftenti mes the first Westerners to do so) for the sole purpose of discovering new plants for our gardens. We will tell the stories of their adventures and disco veries and investigate the impact of ‘their’ plants upon the gardens of Europe. 1. In the Beginning. From Ancient Egypt to the New World. 2. Sir Joseph Banks. Circumnavigation & the Royal Botanic Garden, Kew. 3. Sir Joseph Hooker. Sikkim, Charles Darwin & Rhododendromania. 4. The Veitch Nursery. Giant trees and exotic Orchids. 5. Robert Fortune, Ernest Wilson & Ge orge Forrest: The Mystic Orient Nørre Campus 440 kr. FYSIK – Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) Hold 4013: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) Ved professor, dr.scient. Tomas Bohr, Danmarks Tekniske Universitet; emeritus docent, lic.techn. Jesper Mygind, Danmarks Tekniske Universitet; lektor, ph.d. Anders Andersen, Danmarks Tekniske Universitet. Tilrettelægger: Anders Andersen I kurset præsenteres ved forelæsninger og demonstrationseksperimenter ud valgte emner fra de fysiske discipliner: Mekanik: I 1687 formulerede Newton den berømte tyngdelov og de bevægel sesligninger, der nu danner grundlaget for den mekaniske forståelse af vores omverden fra planetbevægelse til bøl ger på havet. Elektromagnetisme og relativitets teori: Som vist af Ørsted i 1820 er elek tricitet og magnetisme to sider af sam me sag. I 1865 formulerede Maxwell teorien for elektricitet og magnetisme i fire berømte matematiske ligninger. Forståelsen af Maxwells ligninger førte i 1905 Einstein videre til relativitetsteo rien, hvor rum og tid blev forbundet på en ny og overraskende måde, der radi kalt ændrede verdensbilledet. Kvantemekanik: En anden funda mental ændring i tilgangen til erken delse af vores omverden er knyttet til beskrivelsen af lys og atomer. Med udgangspunkt i pionerarbejder af Planck, Bohr og Heisenberg udvikledes i det 20. århundrede kvantemekanik ken, hvori der formuleres en dualisme mellem bølgefelter og partikelformer. Kvantemekanikken har fuldstændig re volutioneret forståelsen af verden om kring os og specielt givet forklaringer på stoffernes forskellige tilstande og egenskaber. Men de filosofiske proble mer som fulgte med kan stadig bringe sindene i kog. Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FYSIK – Introduktion til relativitetsteorien Hold 5047: 10 tirsdage 19.15-21 (12/2-23/4) Ved cand.scient. Joakim Sandroos Vi siger i daglig tale, at alt er relativt, men hvad dækker udsagnet egentligt over i denne sammenhæng? Relativi tetsteorien beskriver hvorledes forskel lige observatører opfatter den samme begivenhed forskelligt, og giver der med anledning til en del koncepter, der mange gange fremstår som værende i direkte modstrid med vores daglige intuition. Vi gennemgår centrale elementer med fokus på den konceptuelle for ståelse således at alle vil kunne få en vis udbytte af indholdet, selv uden en matematisk baggrund. De mange pa radokser og tankeeksperimenter vil få særlig opmærksomhed, og vi kommer også omkring forkortelse af målestok ke samt tidsrejser. Ydermere giver rela tivitetsteorien, via den famøse formel: E=m*c^2, sammenhængen mellem stof og energi, og vi skal se, hvordan det bl.a. har ledt til A-kraftværker og atomvåben. Til slut berører vi interes sante elementer i kosmologien som universets krumning og sorte huller. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Geologi GEOLOGI – Processer og materialer (grundmodul) Hold 4014: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen Kurset henvender sig til enhver med interesse for de geologiske processer med bjergartsdannende mineraler og bjergarter. Der vil blive lagt vægt på at bestemme de almindelige mineraler og bjergarter ud fra håndstykker. De tre hovedtyper: sedimentære, magmatiske og metamorfe vil blive gennemgået med udgangspunkt i deres oprindelse og dannelsespro ces i relation til den pladetektoniske model. De sedimentære bjergarter vil blive brugt som indikator for jordens skiftende klima gennem de geologi ske tider. Ledeblokke i forbindelse med isens bevægelse i Danmark vil blive gennemgået. Der vil blive rig mulighed for at diskutere de geologiske proces ser tilbage i tiden og de aktuelle begi venheder, vi observerer i vores nutid. Der vil blive mulighed for at afholde en ekskursion til en dansk strand de sid ste to undervisningsgange. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) GEOLOGI – Palæocænet: Danmarks ældste tertiær Hold 5048: 6 onsdage 17.15-19 (13/2-20/3), 2 lørdage 8.30-17.30 (13/4 + 27/4) Ved museumsinspektør, seniorforsker Palle Gravesen Perioden fra 65 til 55 millioner år f.v.t. benævnes palæocæn og udgør i tid de første 10 millioner år af Danmarks ældste tertiær. Det er en af de mest dramatiske perioder i Danmarks geo logiske historie. Perioden indledes med den såkaldte K/T-grænse, der markerer en af de mest omfattende biologiske kriser i Jordens historie, bl.a. kendeteg net ved en omfattende uddøen af vel kendte dyregrupper som ammmoni ter, belemniter, rudister og dinosaurer. Grænsen er velkendt fra fx Stevns Klint og en række nordjyske lokaliteter. Efter grænsen følger de såkaldte lag af danskekalk, der på nogle lokaliteter kan være særdeles artsrige. Således rummer de forskellige kalktyper i Fakse Kalkbrud tilsammen en fauna på må ske 2.000 arter. Danskekalken efterfølges af mere lerede og sandede lag som Lellinge grønsandet og Kerteminde merglen, der via Æbelø-leret glider over i lag af typisk ”plastisk ler” (Holmehus-leret), hvis hovedkomponent er omdannet vulkansk aske fra gigantiske vulkan udbrud i Nordatlanten. Disse udbrud fortsatte i lang tid herefter og klinge de første ud i den efterfølgende perio de, eocæn. I kurset indgår to heldagsekskursio ner til hhv. Fakse Kalkbrud (med besøg 19 Linjestudier Fysik på Fakse Geologiske Museum, ”Kan ten”, lørdag den 13/4 og til Stevns Klint (med besøg på Østsjællands Museum i Højerup lørdag den 27/4). Transport- og entré-udgifter betales separat af delta gerne. Nørre Campus 880 kr. GEOLOGI – Fra Big Bang til Kambrium i Grønland og Skandinavien: En introduktion Hold 5049: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen 20 Linjestudier Kurset gennemgår den geologiske udvikling i det prækambriske grund fjeldsskjold i Grønland og Skandina vien, der blev dannet ved flere bjerg kædefoldninger og nu udgør store dele af de blottede bjergarter i Grønland, Norge, Sverige og Finland. Følgende ho veddicipliner indgår i kurset: Regional geologi, tektonik og dannelse af grund fjeld, herunder dannelse af granitter og gnejser og strukturel geologi. Der indledes med en kort gennem gang af geologiske grunddiscipliner indenfor grundfjeldsgeologi. Herefter arbejdes der med identifikation og be skrivelse af geologiske materialer samt afslutningsvist et samlet overblik over det skandinaviske grundfjeldsskjold. Undervisningen kan ledsages af en ekskursion til sydsvenske lokaliteter ef ter nærmere aftale med holdet. Trans port i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sommerkurser GEOLOGI – Danskekalken omkring Limfjorden Hold 5050: man-fredag 10.15-14.45 (17/6-22/6) Ved seniorforsker, museumsinspektør Palle Gravesen Ekskursionens hovedmål er besøg på et udvalg af klassiske danskekalk-loka liteter i Nordjylland, specielt omkring Limfjorden. Første stop er den fossil rige lokalitet Dalbyover syd for Mari ager Fjord. Siden besøges Skillingbro i Rold Skov, Vokslev Kalkværk og Lendrup Strand, alle i Himmerland. Derefter følger Klim Bjerg ved Fjerritslev og Bul bjerg og Hanstholm-knuden i Thy. På hjemturen lægges vejen om ad Daug bjerg og Mønsted Kalkgruber, måske også de gamle kalkminer ved Hjerm. Da turen passerer mange af de smukkeste landskaber omkring Lim fjorden, er det naturligt at inddrage historien omkring Limfjordens omskif telige skæbne fra istiden og frem til nu. Derfor lægges turen også omkring Limfjordsmuseet i Løgstør. Transport og overnatning på van drerhjem betales separat af deltager ne. Endeligt program udleveres på et introduktionsmøde på Geologisk Insti tut onsdag den 10/4. Ekskursion 1.056 kr. Matematik MATEMATIK – Filosofi, information og koder: Emner fra en matematikers værksted Hold 5120: 10 torsdage 17.15-19 (21/2-2/5) Ved lektor emeritus, dr.phil. Flemming Topsøe, Københavns Universitet; ph.d. Peter Harremoës Er matematik overhovedet en natur videnskab? Kurset forsøger at give et indblik i matematikkens opbygning gennem tre elementer: Dels et sæt objekter, ”mængder”, som matemati kerne kan lege med, dels et regelsæt, matematisk logik, for denne leg. Det tredje aspekt vedrører vores hensigt og det æstetiske element. En rettesnor for opbygningen af matematikkens ob jekter er tesen ”det kan tænkes - derfor findes det”. Vi skal se, hvilke vanskelig heder en sådan tese kan føre til (Rus sells paradoks). Dernæst skal vi se på de ”nøgne” mængder, hvor uendelighedsbegrebet er centralt. Så forlader vi det meget abstrakte og ser på elementer af en ung videnskab, informationsteorien. Udgangspunktet vil stadig være filoso fisk og indeholde elementer af erken delsesteori såsom ”sandhed”, ”tro” og ”viden”. En rettesnor vil være tesen ”tro er en tendens til handling”. Vi ser også specielt på entropibegre bet i en klassisk sandsynlighedsteo retisk ramme. I denne ramme findes mere specielle fortolkninger byggende på ”koder”, en form for beskrivelse ved hjælp af ”bitstrenge”, der er sekvenser af nuller og ettaller. Kurset afrundes med en oversigt om nyere forskning inden for informati onsteori. Litteratur: Informationsteori af Flemming Topsøe, Gyldendal 1973, som deltagerne får udleveret. Frederiksberg Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MATEMATIK – Matematikkens historie Hold 5121: 10 mandage 17.15-19 (11/2-29/4) Ved professor, dr.scient. Jesper Lützen, Københavns Universitet og lektor, ph.d. Tinne Hoff Kjeldsen, Roskilde Universitet Matematik, som det læres i skolen, virker som en samling af eviggyldige sandheder. Men ret beset er det en vi denskab, som er skabt af mennesker i løbet af mange tusind år. I kurset skal vi følge matematikkens udvikling fra de første tegn på menne skelig tællevirksomhed for ca. 30.000 år siden til de store landvindinger un der og efter 2. verdenskrig. Vi skal se på udviklingen af de matematiske idéer og deres indlejring i samtidens kultur og videnskab. Vi beskæftiger os med: 1. Forhistorien, Egyptisk matematik 2. Babylonsk matematik City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI Studieleder: Mag.scient. Ulla EbbePedersen, Nationalmuseet ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Nyere antropologisk teori (grundmodul) Hold 4003: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Ved cand.scient.anth. Alexandra Brandt Ryborg Grundkurset tager udgangspunkt i klassisk antropologisk litteratur, idet vi på kursusgangene tager fat på, hvor dan antropologisk metode og teori har udviklet sig fra de klassiske teorier til den nyere antropologiske teori, der diskuteres i disse år. Hver kursusgang tager fat på et emne; magi, risiko, tid, materialitet og slægtskab, hvor vi ved hjælp af tekster og eksempler ser på, hvordan disse temaer anvendes i ny antropologisk forskning såvel som an vendt i konkrete projekter i Danmark. Der lægges op til metodiske diskussio ner og deltagerne opfordres til at tæn ke ‘ud af boksen’. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Egyptiske kvinder i bevægelse Hold 5006: 10 tirsdage 17.15-19 (12/2-23/4) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – De præcolumbianske mayaer Hold 5007: 10 tirsdage 18.15-20 (12/2-23/4) Ved ph.d. Lene Kofoed Ved cand.mag. Mads Skytte Jørgensen I mere end et århundrede har kvindens stilling været til forhandling i Egypten. Som det første arabiske land fik Egyp ten i 1920’erne en feministisk organi sation, og grunden blev tidligt lagt for, at kvinder kan bidrage til den offent lige debat som både intellektuelle og aktivister. I 2011 blev styret væltet efter en fol kelig opstand og forventningerne til bedre udfoldelsesmuligheder for kvin der efter revolutionen er store. På kur set vil den aktuelle situation blive be rørt – bliver kvinder repræsenteret, der hvor beslutningerne træffes, og har re volutionen rykket afgørende ved køns rollerne? Kurset vil også trække tråde tilbage gennem det seneste århundre de, hvor Egypten har oplevet kolonise ring, selvstændighed og opbygningen af en stat med masseuddannelse og middelklasse. Kvindesagen er del af en værdikamp, som har præget Egyptens moderne hi storie og kurset giver på den måde en indføring i en dimension af moderne udvikling i et muslimsk land. Mayaerne er specielt i 2012 blevet al ment kendte for at have forudsagt jor dens undergang, men få kender næv neværdigt til folkene eller kulturen bag denne fejlfortolkede ”profeti”. Den præcolumbianske mayakultur eksisterede i det sydlige Mexico, Gua temala, Belize, samt dele af Honduras og El Salvador fra cirka 2000 f.v.t. op til spaniernes ankomst til den nye ver den. Kulturen er bl.a. kendetegnet ved en visuelt imponerende naturalistisk ornamentik, et avanceret glyfisk kalen der- og skriftsystem, samt imponeren de byer ledet af guddommelige konger. Kurset vil være en introduktion til den præcolumbianske mayakultur, og dennes udvikling over cirka 3.500 år. Temaer som eksempelvis landbrug, bykultur, skrift, politisk kompleksitet, religion, og krig vil blive diskuteret ud fra arkæologiske fund, glyfiske tekster, koloniale dokumenter samt nutidig antropologisk litteratur. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Kina: Et ustabilt samfund Hold 5008: 5 fredage 14.15-16 (15/3-19/4) Ved sinolog Charlotte Kehlet 21 Kina har eksisteret længere, end Euro pa kan huske og fremstår, set fra vore længdegrader, som et stabilt element i verden. Men i Kina er perspektivet et andet. Her opleves tilværelsen ikke som ubetinget stabil. Deng Xiaopings reformpolitik frem bragte ikke kun en hastigt forbedret økonomi; i slipstrømmen kom også store sociale forandringer og et deraf følgende behov for nye ideologier og forklaringsmodeller. En tendens, der yderligere forstærkes af kommunis mens legitimitetstab efter fejlslagne politikker og unødig voldsudøvelse. Linjestudier 3. Græsk matematik indtil Euklid 4. Hellenistisk matematik 5. Middelalderen, kinesisk, indisk, ara bisk og europæisk 6. Renæssancen og 1600-tallet 7. Differential- og integralregningens start 8. Matematik under oplysningstiden og den franske revolution 9. Ikke-euklidisk geometri og den strukturelle matematikopfattelse 10. Matematik under den 2. verdens krig Kommunistpartiet forsøger i disse år at samle befolkningen om kongfuzi anisme, men mange vender sig i stedet mod bl.a. falungong, buddhisme, kri stendom, menneskerettigheder, ma terialisme, førstepræmier med andre bud på objekter og tankestrømninger, der kan forklare eller give mening i tilværelsen. På kurset diskuteres, hvad kineserne sætter i stedet for den offi cielle ideologi og hvorfor. Frederiksberg Campus 440 kr. tidernes skiftende politiske klima har haft indflydelse på en gradvist mere nuanceret portrættering af indianer ne. Kurset omfatter en rundvisning i indianerudstillingen på Nationalmu seet. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) JURA Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d. Annette Kronborg, Københavns Universitet JURA – Introduktion til jura (grundmodul) Hold 4034: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels Mikkelsen, Københavns Universitet 22 ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Indianerne på filmlærredet Hold 5009: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/3-3/3) Linjestudier Ved cand.mag. Jan Mouritzen; mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet Kursets antropologiske del tager afsæt i Nationalmuseets udstilling ”Powwow – indianske dansefester” og de debat punkter, udstillingen præsenterer: kulturtab overfor kulturel overlevelse, autenticitet og identitet, og afbalan cering af tradition overfor modernitet. Også den komplekse virkelighed, de nordamerikanske indianere lever med i dag præsenteres. I tilknytning til den antropologiske vinkel præsenteres på kurset en film historisk indføring i og diskussion af Hollywoods fiktive og ganske ofte no get stereotype fremstilling af indianer kulturen. Gennem filmeksempler fra Diligencen (1939), Kavaleriets gule bånd (1949), Indianerne (1964), En god dag at dø (1970), Øje for øje (1976) og Danser med ulve (1990) belyses, hvorledes Kurset er en første indføring i juraen som videnskab og i dagligt brug. Hvor dan hænger retssystemet sammen? Hvad er rettens kilder? Vi ser først på, hvor retten kommer fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dæk ker også noget af dens indhold (fami lie- og arveret, aftaler mellem borgerne og ejendomsretten). Det får normalt følger, hvis retten overtrædes (straf og erstatning), og disse retsfølger fastlæg ges i processer ved forvaltningen og af domstolene (forvaltningsret og pro ces). Vi kommer ind på rettens historie og andre landes retssystemer, EU-retten og den internationale ret (mellem sta terne). Juristerne skal bevæge sig mel lem de forskellige retssystemer og skal kunne vælge de rigtige regler. Dom merne skal især gribe ind, når der er tvivl om rettens indhold. Alle skal respektere menneskeret tighederne og grundloven. Så hvad må regering, folketing, kommuner og bor gere? City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) JURA – EU-ret i grundtræk Hold 5186: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels Mikkelsen, Københavns Universitet EU-retten er en del af dansk ret og be rører i dag de fleste samfundsområder. Kurset omhandler de grundlæggende traktater, institutionerne i EU og sam spillet mellem dansk ret og EU-retten. Hvordan arbejder EU-institutioner ne sammen? Hvordan kan EU-kommis sionen både stille lovforslag og være traktatens vogter og administrere EU’s budget? Vores Grundlov er hjemmel for Dan marks deltagelse i det europæiske samarbejde, men hvor langt kan rege ringen gå, før danskerne (igen) skal til folkeafstemning? Vi ser på arbejdskraft, tjenesteydel ser, varer og kapital og retten for alle Unionsborgere til at opholde sig i Dan mark. Hvad går de fire danske forbe hold ud på, og hvordan håndhæver dansk politi og domstole EU’s regler? Deltagerne bedes købe eller låne: EU-ret i grundtræk, Hjalte Ramus sen (Samfundslitteratur, 2008), som vil blive suppleret med andre tekster, herunder de nyeste regler i Lissabontraktaten og de seneste domme fra EUdomstolen. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) JURA – Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling Hold 5069: 5 torsdage 17.15-19 (7/2-7/3) Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund Danmark er et retssamfund, og vi er stolte af, at retssikkerhed præger sagsbehand Søndre Campus 440 kr. JURA – Forhandling og konflikthåndtering Hold 5070: 5 onsdage 10.15-12 (6/2-6/3) Ved cand.merc.jur. Mie Marcussen ”De største problemer i verden kunne være løst, mens de endnu var små.” Verdenssamfundet kan sende flere tusinder soldater i krig i morgen, men ikke én mægler. I mange sammenhæn ge er vi endnu ikke gearet til at hånd tere konflikter fredeligt, hvilket kalder på nye veje at gå. Ikke kun, når vi skal håndtere verdenskonflikter på globalt plan, men også, når vi har med konflik ter på gadeplan at gøre. Forhandlinger og konflikter kan skabe udvikling, men de kan også skabe træghed eller øde læggelse. Vores viden og tilgang til både for handlinger og konflikter er afgørende for, om det bliver det ene eller andet. Vi kan med andre ord lære at bevæge os en konstruktiv retning ud af konflik terne eller svære forhandlinger. På kurset kommer vi ind i både kon fliktteorien, og teorier om konflikt håndtering, konfliktmægling, kommu nikation og forhandling. Underviseren er konfliktmægler og mægler i alle typer af sager fra drabsog voldssager for politiet, til nabostri digheder for boligselskaber og videre over i både personalesager og er hvervssager. Det Informationsvidenskabelige Akademi 440 kr. PSYKOLOGI Studieleder: Cand.psych. Neel Gjørtler PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi (grundmodul) Hold 4058: 10 torsdage 19.15-21 (14/2-25/4) Hold 4067: 10 onsdage 10.15-12 (6/2-17/4) Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen (4058); cand.psych. Gry Zornhagen (4067) Psykologi er en videnskab med mange forskellige specialer og indfaldsvinkler. Den kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier og me toder, men også med fælles temaer som fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kogniti onspsykologien omfatter viden om de basale psykiske processer, der ligger til grund for vor omverdenserkendelse. Området betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er cen treret om sansning, perception, tænk ning, problemløsning, hukommelse, sprog og indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behandles derfor også neuropsykologi ske problemstillinger. Deltagerne bedes købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser, Fryden lund, 1997. Hvis man påtænker at følge flere psykologikurser, kan man også anskaffe sig Thomas Koester og Kim Frandsen, Introduktion til Psykologi, Frydenlund, 2005, da en del kapitler herfra anvendes. (4058) Søndre Campus (4067) Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi (grundmodul) Hold 4059: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Hold 4060: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved cand.psych. Neel Gjørtler (4060); cand.psych., ph.d.-stud. Lasse Meinert Jensen (4059) Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for omver denen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset belyser personlighedens udvik ling i de tidlige år, men også den voks nes udviklingskriser (livskriser), den en keltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden. Personlighedspsykologi har især betydning inden for det klinisk psyko logiske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning og terapi. Per sonlighedsfaktorer kan også have be tydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde og livsstil. In den for personlighedspsykologien fin der vi de store og meget kendte teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklingsstadier. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 23 Linjestudier lingen ved domstolene og i den offentlige forvaltning. Men retssikkerheden er un der pres i disse år. Frygt for terror og krav om effektivisering af den offentlige sektor er to faktorer, som kan medvirke til ned prioritering af borgernes retssikkerhed til fordel for andre hensyn. På dette kursus ser vi på, hvad be grebet retssikkerhed egentlig går ud på, og hvordan det udmønter sig i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Persondataloven. Ved hjælp af kon krete og aktuelle eksempler fra pres sen og fra Ombudsmandens praksis ser vi på, hvordan reglerne virker i praksis. Kurset omhandler følgende dele: 1. Retssikkerhed og de forvaltningsret lige grundbegreber 2. Forvaltningslo ven 3. Offentlighedsloven 4. Personda taloven 5. God forvaltningsskik. Deltagerne bedes købe eller låne: Sagsbehandling i øjenhøjde – Håndbog i offentlig ret af Bente Hagelund (Akademisk Forlag 2010). PSYKOLOGI – Fra hjernemodeller til behandlingsteknikker: Hvordan bliver vi bedre til at behandle overspisning? Hold 5107: 1 lør-søndag 10.15-16 (13/4-14/4) Ved ph.d. Jakob Linnet Overvægt er et stigende problem i Danmark, hvor næsten halvdelen af voksenbefolkningen er overvægtige, og antallet af svært overvægtige er tredoblet indenfor de seneste 25 år. Vi mangler i dag tilstrækkelig viden om overspisning og overvægt til at kunne tilbyde effektiv behandling af over spisning og tvangsoverspisning (binge eating). Kurset tager udgangspunkt i erfa ringer med samspillet mellem forsk ning og behandling indenfor afhæn gighed med relevans for overspisning og overvægt, og introducerer behand lingskoncepter såsom motivations bearbejdning, automathandlinger og automattanker, fejltanker og tilbage faldsforebyggelse. Disse behandlings teknikker perspektiveres i forhold til viden om interaktionen mellem hjer neprocesser og psykologiske mekanis mer indenfor afhængighed, herunder overspisning og overvægt. 24 Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) PSYKOLOGI – Positiv psykologi Hold 5109: 1 lør-søndag 10.15-16 (27/4-28/4) Ved cand.psych. Jens Boris Larsen Positiv psykologi kan kort beskrives som det videnskabelige studium af det, der skal til, for at skabe trivsel og blomstring i menneskers liv. Med an dre ord kan man sige, at fokus er på muligheder for at skabe situationer, hvor mennesker har det bedst og an vender deres ressourcer mest kon struktivt og optimalt. Retningen har sit udspring i en er kendelse af, at psykologien i mange år har fokuseret på de tilfælde, hvor tin gene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrel ser, personlige problemer og psykiske sygdomme), og underprioriteret posi tive fænomener. Sigtet er ikke, at er statte psykologiens fokus på det nega tive med et fokus på det positive, men at supplere det traditionelle perspektiv med et fokus på positive fænomener, således at et mere helhedsorienteret billede af mennesket kan opnås. Kurset berører emner som styrker, positive fø lelser, positive relationer, positive præ stationer og mening. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Linjestudier PSYKOLOGI – Oplevelse og psykologi Hold 5110: 1 lør-søndag 10.15-16 (20/4-21/4) Ved cand.psych. Neel Gjørtler Forskellige psykologiske vinkler anlæg ges på oplevelse, og vi berører dikoto mier som subjekt/objekt, indre/ydre og krop/psyke og deres rolle i forskellige opfattelser af oplevelse. Vi inddrager psykologiske kategorier såsom følelse, tanke, intentionalitet, bevidsthed, krop og psyke og disku tere skismaer i kroppens, tankens og følelsens rolle i vores oplevelser. Viden skabsteoretiske positioner og idéhisto riske strømninger inddrages. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) PSYKOLOGI – Mindfulness Hold 5111: 1 lørdag 10.15-16 (20/4) Ved cand.psych.aut. Line Neustrup Mindfulness er på kort tid blevet et meget populært begreb og synes at fremstå som svaret på mange af de udfordringer og problemer moderne mennesker oplever. Men hvad er mindfulness egentlig? På kurset går vi bag om det populære begreb ved at undersøge og disku tere dets teori og praksis. Mindfulness placeres i en psykologisk kontekst, og der redegøres for forskellige anvendel sesmuligheder, herunder mindfulness som en metode til stressreduktion samt som behandlingstilbud ved for skellige psykiske og fysiske problem stillinger. Der tages udgangspunkt i teori, forskningsresultater samt case eksempler. Søndre Campus 308 kr. PSYKOLOGI – Neuropsykologi Hold 5112: 10 torsdage 10.15-12 (7/2-18/4) Ved cand.psych. Gry Zornhagen Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, og på dette kursus vil vi tale om adfærd, følelser og kognition, altså hvordan vi opfat ter verden i en ramme, hvor hjernens funktioner er i centrum. På kurset vil vi komme ind på et bredt spektrum af emner, såsom hjer nens anatomi og kemi, neuropsyko logiske undersøgelsesmetoder, moti vation og målrettet adfærd, sprog og Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) PSYKOLOGI – Følelsen af at være: Studiet af den menneskelige bevidsthed Hold 5159: 10 tirsdage 10.15-12 (5/2-16/4) Ved ph.d.-stud. Claudia Carrara Augustenborg, Københavns Universitet Trods årtiers videnskabelige undersø gelser og århundreder af filosofiske analyser står bevidsthed stadig som en af de største videnskabelige udfordrin ger i vor tid. Hvad er bevidsthed, og hvilke me kanismer i hjernen skaber den unikke fornemmelse af selvet i alle vores tan ker og opfattelser? Videnskaben kan redegøre for, hvilke processer der til lader os at genkende smag og lugte, men hvilke mekanismer tilvejebringer den følelse, vi oplever, når vi nyder vo res yndlingsret? Selvom vi kan spore det neurale fundament for følelser, er vi ikke i stand til at forklare hvordan, hvornår og hvorfor oplevelsens følelse - som et hjernens fingeraftryk - er unik for hver enkelt af os. Dette kursus introducerer de gæng se teoretiske modeller og de empiriske metoder, der er blevet anvendt til at forklare og måle bevidsthed. Kurset skitserer bevidsthedens mangeartede natur i diskussioner omhandlende forskellige aspekter af fænomenet i normale såvel som i ab norme situationer. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) SOCIOLOGI Studieleder: Lektor, mag.art. Allan Madsen, Københavns Universitet SOCIOLOGI – Bourdieu: Mennesket og gode relationer Hold 5119: 5 onsdage 17.15-19 (6/2-6/3) Ved cand.pæd. Tine Frøslev Pedersen Pierre Bourdieus teori- og begrebsap parat anvendes til at forstå, hvorfor do minansforhold består, og at utålelige vilkår accepteres af dem, der udsættes for dem. Kernen i Bourdieus viden skabsfilosofi er relationerne. Denne filosofi om menneskelig handlen, der også bliver betegnet som dispositionel. Den lægger følgende til grund for sin analyse: De potentielle muligheder der er indskrevet dels i agenternes kroppe, og dels i strukturen i de situationer, de handler inden for, eller rettere sagt: de potentielle muligheder, der er ind skrevet i relationen mellem disse to ting. Denne refleksive sociologi, giver os værktøjet til at lære os som men nesker, at det er os selv, der giver en bestemt situation en del af den magt, den har over os (miskendelsen). Og på den baggrund giver det os som men nesker en mulighed for at ændre vores opfattelse af bestemte situationer og dermed handle på en anden måde. På kurset anvendes teorien og begreber ne på situationer fra arbejds-, dagligog familielivet. City Campus 440 kr. STATSKUNDSKAB STATSKUNDSKAB – Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) Hold 4056: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) Ved cand.scient.pol., ph.d., ekstern lektor Anders P. Hansen, Københavns Universitet Politik og videnskab kunne lyde som modsætninger, men også politik kan gøres til genstand for videnskabelige studier. I kurset gennemgås både for skellige måder at studerer og forstå politik på, samt de idéer, opfattelser og teorier, der ligger til grund herfor. Det drejer sig om forskellige politik begreber, forskellige forståelser af, hvil ken form for aktivitet politik er, hvad politikkens omfang er eller bør være, hvilken karakter og funktion politiske aktører og institutioner har, forholdet mellem national og international poli tik mv. Der gives endvidere en oversigt over politologiens historie, herunder disciplinens rodfæste og udvikling i dansk sammenhæng. Kurset vil understrege den uenig hed, som ikke bare politikkens indhold har, men også selve afgrænsningen af politik er kendetegnet af. En tekstsam ling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) STATSKUNDSKAB – Moderne magtforståelser (grundmodul) Hold 4057: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved cand.scient.pol., ph.d., ekstern lektor Anders P. Hansen, Københavns Universitet Når vi almindeligvis taler om magt i Danmark, opfatter vi typisk dette som noget negativt, vi tager afstand fra; magt bliver opfattet som noget, der benyttes af de magtfulde til at tage fusen på de mindre magtfulde. Selv om dette givetvis er et af ”de mørke” aspekter ved magtens ansigter, så rummer magt meget andet og mere end det. Magt er eksempelvis også ev nen til at udgøre en produktiv forskel i sit eget liv. Magt rummer muligheden for forandring, denne kan både være god eller dårlig, rigtig eller forkert, og magten kan både være udøvet på basis af enighed, accept eller manipulation. Kurset vil beskæftige sig med en række forskellige teoretiske og histo riske tilgangsvinkler til magtbegrebet for derigennem at komme tættere på, hvad der egentligt forstås med begre bet. Litteratur: Frølund Thomsen, Jens Peter, Magt og Indflydelse (Magtudred 25 Linjestudier sygdomstilstande såsom demens og depression. Det er et mål med kurset, at alle em ner vil blive behandlet med konkrete eksempler fra hverdagen eller fra for skellige symptomer eller sygdomme. Litteratur: Hjerneprocesser af Gade, A., Frydenlund, 1997. ningen i Danmark, 2000). Derudover læser vi Michel Foucault samt Statskundskabens klassikere af Henrik Bang og Torben Bech Dyrberg. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) STATSKUNDSKAB – Lobbyister: Mørkets fyrster eller demokratiets fodsoldater? Hold 5103: 5 torsdage 16.15-18 (21/2-21/3) Ved cand.scient.pol. Asger Hagelund 26 Linjestudier Mange virksomheder og organisa tioner har ambitioner om at påvirke politiske diskussioner og beslutninger. Lobbyisme har udviklet sig voldsomt i de seneste år, og under betegnelsen Public Affairs udbydes politisk indfly delse som en vare af flere konsulent bureauer. Skal vi som borgere være bekymret over den stigende private interesse for politisk indflydelse, el ler kan Public Affairs-bølgen opfattes som en forbedring af beslutning sprocessen til gavn for hele samfun det? Det spørgsmål vil vi diskutere, og vi vil kigge på kampen om indflydelse, identitet og ressourcer blandt det sti gende antal Public Affairs-rådgivere og virksomhederne, de repræsenterer. Kurset behandler beslutningspro cesser i det politiske system og demo kratiteori, der er centrale dele af polito logien, det videnskabelige studium af politik. Til hver undervisningsgang dis kuterer vi konkrete cases. Vi skal bl.a. se eksempler på succesfulde lobbyindsat ser, lobbyisters uheldige dobbeltroller og virksomheders samfundsansvarlige lobbyisme. City Campus 440 kr. STATSKUNDSKAB – Hvor er Mellemøsten på vej hen? Hold 5104: 10 mandage 19.15-21 (4/2-22/4) Ved cand.scient.pol. Tore Rørbæk Kurset er centreret omkring spørgsmå let: Hvordan skal vi forstå international politik i Mellemøsten, herunder også de specifikke karakteristika, der knyt ter sig til regionen? Her menes både konventionelle krige og magtbalancer, såvel som religiøst funderede fæno mener som Muhammed-krisen og de sociale elementer, der forårsagede Det Arabiske Forår. Til at forstå, forklare og analysere disse fænomener, samt at forstå regio nens specifikke dynamikker, vil kurset gennemgå både ældre og nyere teorier indenfor international politik. Tekster fra de dominerende teoretiske para digmer som realisme, liberalisme og konstruktivisme vil blive diskuteret og kritisk behandlet med udgangspunkt i cases fra regionen. Det Arabiske Forår og de sociale aspekter, der knytter sig hertil, vil i denne sammenhæng fylde meget. Da flere af de dominerende teoretiske tilgange har problemer med at forklare de fænomener der er karak teristiske for Mellemøsten, vil der blive lagt vægt på nyere og mere marginale teorier såsom poststrukturalisme, kri tisk teori og sikkerhed. Sønder Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ORGANISATION OG LEDELSE ORGANISATION OG LEDELSE – Understanding human behaviour in organizations Hold 5105: 5 lørdage 10.15-14 (2/3, 9/3, 16/3, 6/4, 13/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Syed Salman Ahmad, Copenhagen Business School Since organizations consist essentially of people brought together by a com mon goal, it follows naturally that human behaviour would affect func tioning of the organization. This course aims to deepen participants’ under standing of human behaviour at the individual, group and system level in the organization and how it impacts and is impacted by organizational pro cesses. Using an interactive teaching met hodology, the course will cover the fol lowing topics: 1. Values and Ethics 2. Job Satisfaction and Organizatio nal Commitment 3. Learning and Behaviour Modifi cation 4. Personality at Work 5. Perception and Decision Making 6. Motivation and Performance 7. Emotions and Stress 8. Group Dynamics 9. Team Effectiveness 10. Conflict, Power and Politics Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ORGANISASION OG LEDELSE – Leadership across cultures Hold 5106: 1 lør-søndag 10.15-16 (20/4-21/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Syed Salman Ahmad, Copenhagen Business School Interacting with people from diverse cultural backgrounds can often be a challenge due to differing mind-sets and behaviours. And in order to make sense of the cross-cultural realities around us, we may resort to stereoty ping as an effort to reduce complexity. But in a globalizing world where cultu Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) ØKONOMI Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School ØKONOMI – Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) Hold 4065: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School og cand.polit. Jesper Larsen Lær om indholdet og betydningen af de samfundsøkonomiske begreber, som er en betydningsfuld ramme for dagligdagen. Det drejer sig om brut tonationalprodukt, nationalregnskab, indkomstdannelsen i samfundet og om varemarked, pengemarked og ar bejdsmarked. Hvad er de grundliggen de teorier for det økonomiske kredsløb, og hvordan kan det påvirkes ved an Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ØKONOMI – Aktuel økonomi Hold 5202: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School; cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit. Frank Dahlgaard På kurset følges og diskuteres den aktuelle økonomiske udvikling i Dan mark og i omverdenen både inden for EU og mere globalt. Fokus er på gældskrisens konsekvenser og på ind komstdannelsen, dvs. på bruttonatio nalproduktet og beskæftigelsen. I den forbindelse ses også på udviklingen på varemarkedet, pengemarkedet og arbejdsmarkedet. Specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvor dan den økonomiske og finansielle kri se stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien. Målet er, at deltagerne skal været opdaterede og kunne forstå og analy sere udviklingen ud fra tidligere er hvervet teoretisk viden. Denne viden kan endvidere suppleres med inddra gelse af teoretiske dele af Makroøkonomi, Elsebeth Rygner og Henrik Grell. Desuden anvendes hand-outs og Statistisk 10-årsoversigt 2012. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ØKONOMI – Den finansielle sektor i EU-landene og statens rolle Hold 5122: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, Copenhagen Business School; cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit. Frank Dahlgaard Lær om den finansielle sektor og dens funktionsmåde. Hvorfor er der bankkri ser? Der tages udgangspunkt i de dan ske forhold samt i starten af den finan sielle krise. Hvordan opstår bankkriser, og kan de forhindres? Hvad indeholder bankpakkerne i Danmark? Og hvilke konsekvenser har bankkriser og bank pakker på samfundsøkonomien? Der ses på danske forhold, men også EU inddrages i forbindelse med forklaring af forløbet i den finansielle sektor og også i relation til den nationale regu lering af den finansielle sektor. Spørgs målet om ECB’s rolle behandles samt spørgsmålet om Bankunion. Hvordan håndterer staterne den finansielle krise og gældskrisen? Teori og empiri inddrages, og der dis kuteres bl.a. på grundlag af hand-outs. Litteratur: Peter Wendt: Den finansielle sektor. 14. udgave, 2011. Statistisk 10-årsoversigt, seneste udgave, dvs. 2012 samt Nationalbankens årsberetning (down loades gratis). Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 27 Linjestudier res are interacting, shaping and being shaped by each other, a more complex understanding of cultural differences becomes increasingly important to en hance one’s leadership, both in formal work roles or informal social roles. The course will cover the following topics: 1. Culture and Identity 2. Culture and Sense-Making 3. National and Regional Cultures 4. Organizational and Occupational Cultures 5. Cultures and Subcultures 6. Models of understanding Cultural Differences 7. Individuality and Culture 8. Cultural Intelligence vendelse af økonomiske politikker som finans- og pengepolitik? Der ses både på teori og praksis, så deltagerne får en indføring i samfundsøkonomien, så det bliver muligt at tage del i de batten og at forholde sig til de mange budskaber fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfundsøkonomiske hovedspørgs mål. Kurset er også en god basis for deltagelse i de emnekurser, der tilby des inden for det økonomiske område. Til kurset anvendes seneste udgave af Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks Statistik 2012 og Jesper Jespersens: Introduktion til makroøkonomi. Idéhistorie og filosofi IDÉHISTORIE Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet Grundkurset omfatter syv moduler, der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. fundsdebat. En tekstsamling sælges på holdet. (4018) Nørre Campus (4019) Det Informationsvidenskabelige Akademi (4020) Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) Hold 4018: 10 mandage 12.15-14 (4/2-22/4) Hold 4019: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Hold 4020: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4018) og BA Claus Christoffersen (4019, 4020) 28 Linjestudier Det klassiske Grækenland er den euro pæiske kulturs vugge, og arven fra denne periode er levende til stede i nu tiden, hvilket græske ord som politik, filosofi og demokrati vidner om. Antik kens idéhistorie er derfor et møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for vor egen nutid. Beskæfti gelsen med antikken er uomgængelig for forståelsen af nutidens europæiske kultur. Gennem mødet med antikken bliver vi klogere på os selv. På kurset følger vi den kulturelle, re ligiøse, filosofiske og politiske udvikling fra Homer til blomstringstiden i det 5. og 4. århundredes Athen. Vi vil under søge, hvad udviklingen af bystaten (po lis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneskeog samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedigterne, sofisterne og de sto re filosoffer Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og samfund, der udspil lede sig i det 5. århundredes Athen. En debat, som med stor fordel kan belyse og kvalificere nutidens kultur- og sam undersøger, hvordan Romerriget for valter arven fra Athen, og følger den græsk-romerske kulturs sammenstød – og sammensmeltning – med den frembrydende kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen re præsenterer idéer, der umiddelbart er fremmede for den græske tanke. Dette sammenstød fører bl.a. til den kristne teologi, der finder sit foreløbige højde punkt hos kirkefaderen Augustin. Kristendommen sejrede. Men kri stendommens sejr betyder ikke den antikke kulturs undergang. Og mødet mellem Athen og Jerusalem er ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat uafslut tet dialog i den europæiske kultur frem til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. (4021) Det Informationsvidenskabelige Akademi (4022) Nørre Campus ( 4023) Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) Hold 4021: 10 mandage 12.15-14 (4/2-22/4) Hold 4022: 10 tirsdage 10.15-12 (5/2-16/4) Hold 4023: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4022, 4023) og BA Claus Christoffersen (4021) Den europæiske kultur hviler dels på kristendommen, dels på arven fra det klassiske Grækenland. Mødet mellem disse to hovedspor i vor kulturhistorie finder sted i Romerriget i de første år hundreder efter Kristi fødsel og er må ske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie. Kurset følger udviklingen, fra Ale xander den Store erobrer det meste af den da kendte verden og dermed udbreder den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der bliver det nye kraftcentrum. Vi IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3) Hold 4024: 10 mandage 10.15-12 (4/2-22/4) Hold 4025: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Hold 4026: 10 torsdage 12.15-14 (7/2-18/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4026) og BA Claus Christoffersen (4024, 4025) I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld i denne katastrofe, og som forsvar mod denne anklage skrev kirkefaderen Augustin storværket Om Guds stad. Her fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket sym bol på den middelalder, der følger på Romerrigets fald: kristendommen og kirken bliver det centrale omdrejnings punkt i menneskets virkelighed. Betegnelsen middelalder er skabt af renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og stillestående tid. Den opfattelse må vi gøre op med, for middelalderen er (4024) Det Informationsvidenskabelige Akademi (4025) Søndre Campus (4026) Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) lige revolution undsiger autoriteter ne for at gå til erfaring og fornuft og kulminerer med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem giganter som Descartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af opti mistisk fremskridtstro. Naturvidenskaberne tager udgangs punkt i erfaring og rationelle viden skabelige metoder, samfundstænknin gen opfatter fra nu af samfundet som en social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes’ påberåbelse af det enkelte menneskes selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er jeg”), og denne tiltro til brugen af ens egen fornuft, som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofi ske system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid, præger den stadig det centrale euro pæiske værdisæt. En tekstsamling sæl ges på holdet. (4027) Det Informationsvidenskabelige Akademi (4028) Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4) Hold 4027: 10 tirsdage 10.15-12 (5/2-16/4) Hold 4028: 10 onsdage 12.15-14 (6/2-17/4) Ved cand.mag. Ulrik Crone (4028) og BA Claus Christoffersen (4027) Den europæiske idéhistorie fra 1600 til 1800 er fornuftens, oplysningens og individualismens tidsalder, og den er blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den naturvidenskabe IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) Hold 4029: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Hold 4030: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Omkring 1800 blev Kants filosofiske system det fundament, der kunne be grunde den moderne naturvidenskab. Men samtidig så romantikerne i Kants system en mulighed for at sikre, at re ligionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse. Kun sten, den religiøse intuition og poesi ens mytiske univers lukker netop ifølge romantikerne op for de sider af virke ligheden, videnskaben ikke kan nå. He gel afviste en sådan opdeling af virke ligheden i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han insisterede på en helhedsforståelse og så historien som åndens dialektiske udvikling hen imod en forening af fornuft og virkelig hed. Også Marx betonede afhængighe den af historien, men han så primært historien som klassekampens historie og tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold. Mens Marx formulerede kommunis mens grundlag, kritiserede Kierkega ard Hegels systemtænkning for at sav ne blik for det enkelte menneske, det subjektive. Nietzsche kritiserede hele den europæiske kultur og tænkning som nihilistisk. Troen på fornuften, på oplysning og fremskridt i historien var for alvor draget i tvivl, og det resultere de ved grænsen til det 20. århundrede i en egentlig værdikrise. En tekstsam ling sælges på holdet. (4029) City Campus (4030) Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 1900-1945 (grundmodul 6) Hold 4031: 10 mandage 12.15-14 (4/2-22/4) Hold 4032: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) Ved mag.art. Casper Løwenstein Indgangen til det 20. årh. præges af en generel opbruds- og krisetilstand, der medfører en stemning af nihilisme og værdiforfald, men også et håb om en ny gylden fremtid. Menneskets frem medgørelse i en moderne, videnska belig og rationaliseret verden bliver et tema i både Nietzsches og Freuds kulturkritik og for sociologiens grund lægger Max Weber. Samtidig kritiserer den berømte franske filosof Bergson den herskende naturalisme og positi visme. En kritik der også ses i litteratu rens tematisering af splittelse, frem medgørelse og det absurde (Broch, Kafka, Joyce, Beckett). Mens den gene relle undergangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 29 Linjestudier i virkeligheden en dynamisk periode, der afgørende præger den europæiske kultur. Herefter følger vi skiftet fra mid delalder til renæssance og ser nær mere på store tænkere som Machiave lli, Erasmus og Thomas More. Men vi konfronterer også renæssancen med Luther og den reformation, der fandt sted samtidig med renæssancen, men som giver et helt andet menneske- og verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, un derstregede Luther nødvendigheden af, at mennesket indser sin intethed. Den modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekst samling sælges på holdet. 1. verdenskrig, søges der samtidig en ny begrundelse af filosofien som en ten fænomenologi (Husserl), viden skabsteori (Wienerkredsen), sprogfilo sofi (Wittgenstein), eksistensfilosofi (Heidegger) eller kulturfilosofi (Cas sirer). Men til trods for interessen for det enkelte menneskes eksistens og en fornyet filosofisk dybde fører mellem krigstiden ikke desto mindre til popu lærfilosofiske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed i nazismens og fascismens populisme og ender i den totale krig. (4031) Det Informationsvidenskabelige Akademi (4032) City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (grundmodul 7) Hold 4033: 10 torsdage 10.15-12 (7/2-18/4) Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität Berlin 30 Linjestudier Efter 2. verdenskrig og det institutio naliserede massemord på jøderne søgtes der efter forklaringer på totali tarismens oprindelse, og en gennem gribende (selv)kritik af den vestlige civilisations grundideer blev det nye udgangspunkt for filosofien. Sartre betoner i sin eksistentialisme den en keltes frihed og ansvar, mens Hannah Arendt analyserer totalitarismens og ondskabens væsen. Adorno og Frank furterskolen peger på en indre mod sigelse i selve oplysningens projekt, mens Heidegger kritiserer den alle stedsnærværende tekniske rationali tet. Forsøget på en gennemgribende kritisk analyse af modernitetens fun dament ses både hos Derrida, hos Foucault og i hermeneutikken (Gada mer). Som fælles grundpræmis ligger en vending mod sproget som det sted, hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos Wittgenstein og i den engelske dag ligsprogsfilosofi (Ryle, Austin, Straw son) rettes opmærksomheden specielt mod sprogets væsen som grundlag for menneskets erkendelse og bevidst hed. Og endelig danner sprogfilosofien grundlaget for Habermas’ diskursetik og kritiske analyser af det senmoderne samfund. En tekstsamling sælges på holdet. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Hvad er erfaring? Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles til Agamben Hold 5064: 10 tirsdage 12.15-14 (5/2-16/4) Ved mag.art. Casper Løwenstein Erfaringsbegrebet hører til blandt de vanskeligste. Det er almindeligt at op fatte erfaring som noget, man indsam ler, enten som nogle egenskaber, der giver livsduelighed, eller, i videnska berne, som nogle ting, der skal bruges til at underbygge en teori eller danne en ny (‘empiri’). For at komme ud over disse opfattelser af erfaring som no get, man har eller ikke har, må vi spør ge, hvad erfaringen er, når den foregår. Hvad vil det sige at erfare? Hvilket for hold er der mellem sansning og erfa ring, og mellem erfaring og tænkning? Hvordan hører erfaring og erindring sammen? Disse spørgsmål vil gå igen i kursets præsentation og undersøgelse af for skellige erfaringsbegreber gennem historien: fra den klassiske metafysik (Aristoteles) over den såkaldte empiris me (Hume), fænomenologien (Husserl) og frem til Batailles ‘indre erfaring’, Heideggers ‘erfaringer med sproget’ og Agambens tale om dyret og barnet som de grænsefænomener, hvormed erfaringen kommer til syne. En tekst samling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Hvad er videnskab? Videnskabsteoriens idéhistorie i det 20. århundrede Hold 5065: 10 onsdage 14.15-16 (6/2-17/4) Ved cand.mag. Lars Theil Münster Videnskaben gennemsyrer vores sam fund på utallige måder. Vi forstår vores omverden og os selv i lyset af viden skabelige teorier. Men hvad er viden skab i grunden? Hvilke kriterier kan der opstilles, for at et udsagn kan gøre krav på at blive kaldt videnskabeligt? Hvilke genstandsområder bør viden skaben beskæftige sig med, og hvilke bør den ikke? Og hvilken funktion skal videnskaben overhovedet have i vores samfund? Sådanne spørgsmål har videnskabs teoretisk karakter. Videnskabsteorien er en disciplin, der undersøger viden skaben selv – herunder dens sam fundsbetingede forudsætninger og interesser. På kurset vil vi gennemgå de vig tigste videnskabsteoretiske skoler og sætte dem ind i en historisk sammen hæng: Fra positivisme og kritisk ratio nalisme over hermeneutik, fænomeno logi og kritisk teori til strukturalisme, poststrukturalisme og socialkonstruk tivisme. Fokus rettes først og fremmest på de videnskabsteoretiske diskussio ner inden for samfundsvidenskab og humaniora. Der vil blive foreslået en grundbog, som deltagerne bedes an skaffe. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Religion spiller en voksende rolle i det offentlige rum, og flere og flere ori enterer sig – såvel etisk som eksisten tielt – ud fra en religiøs overbevisning. Kurset behandler forholdet mellem religion, etik og værdier. Vi vil under søge, hvorvidt værdier som demokrati, ytringsfrihed, lighed m.fl. har deres oprindelse i den kristne kulturarv – el ler stammer fra oplysningstidens seku lære tanker og idealer. Kurset vil for søge at besvare en række spørgsmål: Er etik afhængig af religion? Hvad er sammenhængen mellem vores mo ralske normer og værdier og kristen dommen? Hvad betyder det for vores værdier og opfattelse af moral, at an dre religioner end kristendommen – såsom islam og buddhisme – vinder indpas i Danmark? Vi læser dagsaktuelle tekster fra verserende debatter, tekster af filosof fer og teologer (bl.a. Luther, Kant, Kier kegaard, Weber og Løgstrup) og rele vante uddrag af religiøse tekster som fx Bibelen og Koranen. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Det tragiske menneske: Om de græske tragedier Hold 5067: 10 torsdage 14.15-16 (7/2-18/4) Ved BA Claus Christoffersen I Platons dialog Lovene diskuterer tre ældre mænd, hvilken plads digterne skal have i den stat, de er ved at anlæg ge, og kommer frem til, at der slet ikke er behov for tragediedigtere, da men neskets tilværelse er den største trage die. Platon rammer her noget centralt, for tragedierne handler grundlæggen de om mennesket og menneskelivet – og ikke bare om udvalgte mennesker som Ødipus og Antigone. På kurset vil vi læse udvalgte tekster af Aischylos, Sofokles og Euripides og undersøge, hvordan de har forstået det tragiske. Vi vil tage udgangspunkt i det centrale begreb hybris og dets mod sætning mådehold (sofrosyne) og se, hvordan dette begreb opfattes forskel ligt hos de tre digtere, hvilket også er udtryk for en forskellig forståelse af mennesket. I centrum for det tragiske menneskesyn står menneskets forhold til det guddommelige, det dyriske og det samfundsmæssige. En læsning af de græske tragedier er således en rele vant kommentar til den aktuelle de bat om mennesket: er det kultur eller natur, hvad er dets forhold til det gud dommelige, og hvad betyder det, at det er et samfundsvæsen? En tekstsamling sælges på holdet. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Augustins Bekendelser Hold 5068: 10 torsdage 14.15-16 (7/2-18/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Birgitte Eskildsen, Københavns Universitet Filosoffen og kirkefaderen Augustin (354-430) skabte en syntese af klas sisk filosofi og kristen tænkning, der fik epokegørende betydning. Hans værker afspejler på én gang den an tikke tankeverdens undergang og grundlæggelsen af en ny menneskelig selvforståelse. Baggrunden for denne selvforståelse udfolder Augustin i de selvbiografiske Bekendelser. Med dette værk som omdrejningspunkt vil kurset skildre Augustins udviklingsvej: den personlige, den religiøse og den filoso fiske vej. Som ung var Augustin tiltrukket af den manikæiske religion og levede, efter eget udsagn, et udsvævende liv. Mødet med kristendommen blev afgø rende. I modsætning til den klassiske filosofi, hvori han var dannet, fordrede troens vej en kompromisløs omvendel se til den personlige Gud, som Augu stin tiltaler direkte fra første til sidste side af Bekendelser. Den nye sandhed om mennesket, han fandt på denne vej, ledte ham videre til nye filosofiske indsigter. Her næres de i eftertiden berømmede refleksioner over erindring og tid. I Bekendelser findes nøglen både til Augustins person og til hans religiøse udvikling og filosofiske position. Deltagerne bedes købe eller låne: Augustins Bekendelser. Oversat af T. Damsholt (Sankt Ansgars Forlag). Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Descartes’ filosofi Hold 5177: 10 tirsdage 12.15-14 (5/2-16/4) Ved cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler René Descartes (1596-1650) regnes for grundlæggeren af den moderne filoso fi. I sine bestræbelser på at finde et helt sikkert fundament for al erkendelse fø res Descartes til at overveje, på hvilken måde vor erkendelse kan give os sand, ubetvivlelig viden. Efter at have fun det et sådant grundlag, nemlig i selv bevidstheden (cogito ergo sum – ”jeg tænker, altså er jeg”), søger han så at vise, hvordan al vor erkendelse i sidste ende kan bringes til at hvile på dette. Filosofien er afgørende, og det at ”leve uden filosofi egentlig som at have øjnene lukket uden nogensinde at forsøge at åbne dem”, skriver han. Hans liv med filosofien fremgår af den selvbiografiske Om metoden, og af Me ditationerne, hvor han i løbet af seks dage trin for trin fører læseren fra den metodiske tvivl, over det berømte cogi to, til principperne for en sikker erken delse af verden. Descartes’ refleksioner over erken delsens natur og over det metafysiske grundlag for vor viden om verden har haft umådelig betydning for filoso fien og videnskaberne helt op til i dag. I kurset vil egenarten af Descartes’ tænkning blive belyst: På hvilken måde bryder han med den middelalderlige opfattelse? Hvad er det, han vil sætte i stedet? En tekstsamling sælges på hol det. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 31 Linjestudier IDÉHISTORIE – Religion, værdier og etik Hold 5066: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) IDÉHISTORIE – ”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder Hold 5176: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Ved BA Claus Christoffersen 32 Linjestudier Barokken er en af de mest fascinerende perioder i den europæiske idehistorie, fordi den er så fuld af modsætninger: Barokken er ”stram”, men samtidig ”svulstig”, og perioden er på én gang kendetegnet ved en enorm disciplin og en enorm lidenskabelighed, men også en lidenskabelig bekæmpelse af lidenskaberne. Menneske og samfund spændes op mellem dynamik og bevæ gelighed på den ene side og et stærkt fokus på orden på den anden. Barokkens tidsalder er enevældens periode, og enevælden er den store motor i moderniseringen, idet den skaber nogle helt afgørende forudsæt ninger for det moderne samfund: en stærk stat og en rationel forvaltning. Samtidig eksploderer udviklingen af videnskaberne – og af religionen! Det 17. og 18. århundrede er den naturvi denskabelige revolutions periode, men også en periode med stor kreativitet og intensitet i de religiøse bevægelser og retninger. Vi vil på kurset dykke ned i denne modsætningsfulde verden inden for filosofi, religion, politisk tænkning, vi denskab, økonomisk teori og den kon krete historie. En tekstsamling sælges på holdet. dom ses i en dobbelt splid og strid: dels mellem en gammel europæisk kultur i forfald og et omsiggribende moderne amerikansk teknokrati, dels i Hallers egen sanselige-åndelige dobbeltnatur: det ulveagtige og det menneskelige, det atavistisk-animalske og det huma nistisk-åndelige. Trods Hesses fastholden ved de bor gerlige værdiforestillinger er Steppeulven et af hans mest tidskritiske værker: mod systemet og dets undertrykkel sessystemer – skolen, kernefamilien, præstationsræset, kapitalismen, natio nalismen, volden og krigen. På kurset vil vi undersøge den kun for forrykte bestemte roman i sammenhæng med Hesses øvrige forfatterskab og dets gennemgående temaer. kulturpessi misme, irrationalisme, depersonalise ring, Weltschmerz, fjernøstlig filosofi osv. Deltagerne bedes købe eller låne: Hermann Hesse: Steppeulven (Gyldendal). Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved mag.art. Per Clausen Hermann Hesses (1877-1962) roman Steppeulven (1926/27) er et af de bety deligste tidsdokumenter om 20’ernes kulturpessimisme og præeksistentia lisme. Hovedpersonen Harry Hallers sjælesygdom siges at være selve tidens sygdom, neurosen i Hallers genera tion. Årsagen til denne frygtelige syg Sønder Campus 308 kr. Sommerkurser IDÉHISTORIE – Hvad er fornuft? Fornuftens idéhistorie Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45 (15/7-19/7) Ved mag.art. Casper Løwenstein Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) IDÉHISTORIE – Hermann Hesses Steppeulven Hold 5178: 10 onsdage 10.15-12 (6/2-17/4) Arendt går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder, at den marxistiske tænk ning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde og forbrug i centrum, hvilket er fatalt. På den ene side truer forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er forudsætnin gen for, at mennesket kan udfolde sig som selvstændigt individ. På den an den side forsvinder det politiske fæl lesskab, når økonomien – arbejde og forbrug – bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund. Men det poli tiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere som særegent individ og ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af, hvorfor plu ralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i den sammenhæng, hendes tale om ”ond skabens banalitet” skal forstås. IDÉHISTORIE – Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning Hold 5185: 1 lørdag 10.15-16 (16/3) Ved BA Claus Christoffersen Filosoffen Hannah Arendt (1906-1975) repræsenterer et af de stærkeste bud på en politisk tænkning, der kan svare på udfordringen efter murens fald. ‘Fornuft’ er et ord, man almindeligvis gerne vil have på sin side, ligesom fx ‘anstændighed’ eller ‘ansvarlighed’. Hvorfor siger man ofte ‘fornuft’ frem for ‘tænkning’? Hvilken slags tænk ning skulle ‘fornuft’ betegne? Hvordan kan fornuft siges at være ‘ren’ (Kant), hvordan ‘instrumentel’ (Horkheimer), hvordan ‘kynisk’ (Sloterdijk)? Hvad er ‘praktisk fornuft’, og hvad er ‘historisk fornuft’? Fornuften har en historie så lang som filosofien selv. Vi skal se på nogle af de vigtigste forvandlinger og skik kelser: fra Platon over oplysningstæn kerne Descartes og Kant og frem til i dag, hvor fornuften tilsyneladende er Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) IDÉHISTORIE – Platons Staten: Alvor eller politisk satire? Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45 (8/7-12/7) Ved BA Claus Christoffersen Platons dialog Staten er det første stør re værk inden for den politiske filosofi og har haft betydning for den politiske tænkning lige siden nedskrivningen for 2.400 år siden. Staten indeholder nogle af de vigtigste fremstillinger af Platons filosofi, fx den berømte hule lignelse, der skildrer forholdet mellem den såkaldte fænomenverden og idé verdenen. Men Staten giver også en beskrivelse af idealstaten, der for de fleste i dag vil synes oprørende: staten skal styres enevældigt af filosofferne, børnene må ikke vide, hvem deres for ældre er, der skal praktiseres racehygi ejne osv. Staten er derfor i moderne tid blevet beskyldt for at være det åndelige op hav til totalitære regimer, bl.a. af filo soffen Karl Popper. Men spørgsmålet er, om Platon skal tages helt så bogsta veligt, som hans kritikere har gjort. På kurset vil vi undersøge, om Staten ikke snarere skal forstås som et stykke po litisk satire, der udstiller, hvor galt det kan gå, hvis man ikke tænker sig godt om inden for det politiske felt. Delta gerne bedes købe eller låne: Platons Staten ved Otto Foss (Museum Tuscu lanum). Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) IDÉHISTORIE – Thomas Manns Døden i Venedig Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45 (1/7-5/7) Ved mag.art. Per Clausen I Thomas Manns mesterligt fortalte noveller og fortællinger tematiseres i fortættet form den samme ånd-livkunstner-problematik, som udfoldes i forfatterskabets store romaner. I Døden i Venedig (1912) flygter den berømte forfatter Gustav von Aschen bach, hvis liv er i sjælelig opløsning, til Venedig. Under rejsen ind i lagunens labyrint krakelerer Aschenbachs bor gerligheds maske, samtidig med at et stivnet og under masken godt skjult forarmet indre frigør sig ved Aschen bachs betagelse af eros i skikkelse af drengen Tadzio. Aschenbachs selvned værdigelse (sublimerede selvmords ønske) symboliseres af den reale død, pesten, som kryber op af Venedigs ka naler. På kurset vil vi undersøge og forfølge fortællingens kultur- og idehistoriske, symbolske og mytiske temaer. Delta gerne bedes købe eller låne: Thomas Mann: Døden i Venedig (Gyldendal). Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) IDÉHISTORIE – Eksistentialismen: Frihed og autenticitet Hold 5200: man-fredag 10.15-14.45 (17/6-21/6) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Eksistensfilosofien reflekterer over den menneskelige tilværelses grundvil kår. Hvad vil det sige at leve som men neske i en moderne verden, hvor Gud er erklæret død, og vi derfor selv står med både friheden til og ansvaret for at finde et formål i tilværelsen og en mening med vores liv? Eksistentialis men har i dag gennemsyret hele vores kultur. Eksistentialistiske slagord, be greber og tanker er blevet integreret i alt fra Hollywood-film og reklamer til ordsprog og selvudviklings- kurser. Selv et dagligdags råd som ”vær dig selv” har rødder i eksistensfilosofien. På kurset undersøger vi den filo sofiske baggrund for nutidens ”hver dagseksistentialisme”, og vi vil bl.a. be handle temaer som menneskets frihed og ansvar, autenticitet, det absurde, nihilisme og det berygtede spørgsmål om ”meningen med livet”. I samspil med populærkulturelle eksempler vil der blive læst uddrag af filosoffer som bl.a. Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger, Sartre og Camus samt skønlitterære forfattere som Dostojevskij og Kafka. En tekstsamling sælges på holdet. Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt Hold 5201: man-fredag 10.15-14.45 (22/7-26/7) Ved BA Claus Christoffersen Man kan naturligvis ikke gøre menne skene frie uden først at afrette dem”, hævder den franske filosof Michel Fou cault. Og når mennesket først er frit, skal det med det samme under ledelse – og selvledelse. For det skal lære at styre sig – og styre sig på en bestemt måde. Vi skal på kurset følge den discipli nering af mennesket, der finder sted i nyere tid, og som er forudsætnin gen for den moderne frihed. Men vi skal samtidig følge, hvordan det frie menneske kommer under en ledelses form, som henter sin inspiration fra den ældgamle hyrdemagt, der via den kristne kirke kommer ind i den euro pæiske civilisation. Denne hyrdeledelse skal i moderne tid ikke føre til frelsen i det evige liv, men derimod sikre men nesket den verdslige frelse: sikkerhed, velstand og sundhed. Endelig skal vi se, hvordan denne hyrdeledelse støder sammen med forestillingen om den autonome borger, der – kun begrænset af loven – skaber sin egen tilværelse: hvordan kan vi på én gang være frie og under ledelse? Deltagerne bedes købe eller låne: Michel Foucault: Sikkerhed, territorium, befolkning (H. Reitzels For lag, 2008). Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) 33 Linjestudier blevet mere teknisk. En tekstsamling sælges på holdet. FILOSOFI Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet FILOSOFI – Etik og politisk filosofi (grundmodul) Hold 4011: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet 34 Linjestudier Etik og politisk filosofi er begge dele af den praktiske filosofi, hvor filoso fien søger at svare på grundlæggende spørgsmål som ”hvad er det gode?”, ”hvad er retfærdighed?”, ”hvorledes bør jeg leve og handle?” og ”hvordan bør staten indrettes?”. Hos de antikke filosoffer og i perioden frem til midten af 1700-tallet var svarene knyttet sam men med en dydsetik, der fokuserede på spørgsmålet om, hvilket slags men neske, man burde være. Fra midten af 1700-tallet og til i dag har diskussionen derimod drejet sig om, hvilke handlinger, man bør udføre. Og svarene er meget forskellige alt ef ter, om man er konsekvens- eller plig tetiker. Kurset vil gennemgå disse for skellige problemer og svar og illustrere med eksempler fra dagliglivet og den politiske virkelighed. Deltagerne be des anskaffe sig: Jørgen Husted og Poul Lübcke, Politikens filosofihåndbog, 2012. I renæssancen introduceredes indi videt som filosofisk udgangspunkt, og videnskab og rationalitet brød igen nem som forståelsesramme. Den moderne filosofi er karakterise ret af to hovedstrømninger: rationa lisme/empirisme. Vi beskæftiger os her med Descartes og Spinoza og Hume. Vi ser også på, hvordan både Kant og He gel forsøgte at løse de problemer, som uforeneligheden i disse to strømninger beredte. Vi gennemgår også de politiske grundtanker hos Hobbes, Mill, Locke og Burke, hvorefter Kierkegaard og Nietzsche afslutter forløbet. Der læg ges vægt på at introducere de enkelte tænkere gennem korte uddrag af deres egne tekster. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Lauers Sørensen Den nyere europæiske filosofihistorie bevæger sig gennem forskellige pro blemformuleringer, og undertiden konkurrerer filosofierne om at løse de samme udfordringer. Og undertiden forsøger de at byde ind med nye pro blemer, der i en hvis udstrækning er mere styrede af traditionen, end det umiddelbart kan ses. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Fænomenologisk etik: Løgstrup og Lévinas Hold 5038: 10 onsdage 12.15-14 (6/2-17/4) Ved cand.phil. Casper Löwenstein Etikken er den del af filosofien, der be skæftiger sig med det gode, den gode handling og den gode vilje. Alminde ligvis ved at udforme regler herfor. En anden tendens finder man i den fænomenologiske etik. Her drejer det sig snarere om at beskrive etiske si tuationer og etiske erfaringer. Kurset vil præsentere to klassikere inden for denne tradition, Løgstrups Den etiske fordring og Lévinas’ Totalitet og uende lighed, og derigennem undersøge bl.a. samvittigheden, tilliden og ansvaret. Sønder Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Fra Descartes til Nietzsche (grundmodul) Hold 4012: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) vrede, sorg o s v. Men følelser kan også opfattes i en udvidet forstand som sansninger helt generelt. Ved tanker forstår vi normalt sådan noget som argumenter og slutninger. Og ved forestillinger noget i retning af meninger og holdninger. Men tan ker og forestillinger kan også opfattes mere generelt som regelmæssighed og billedlige udtryk. Således kommer sjælen ikke kun til at betyde en bevidst personlighed, men kommer tillige til udtryk som et livsprincip, der både findes i den levende natur og i men nesket. Vi vil på kurset endvidere under søge sjælens rolle indenfor religion og kunst. For til sidst at se på sjælens for styrrelser. FILOSOFI – Rundt om sjælen Hold 5037: 10 torsdage 19.15-21 (7/2-18/4) Ved mag.art. Hans Beyer Petersen Hvad er en sjæl egentlig for noget? Hvor kommer den fra, og hvor går den hen? Findes den overhovedet? Almindeligvis opfattes sjælen som det sted, hvor tanker, forestillinger og følel ser mødes. Ved følelser forstår vi i før ste omgang sådan noget som glæde, Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Argumentationsteori Hold 5039: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Finn Guldmann, Københavns Universitet Kurset er en introduktion til at ana lysere og vurdere argumenter. Vi skal lære at identificere et argument og undersøge, hvorvidt argumentets kon klusion følger af dets præmisser; det Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILOSOFI – Jacques Lacan: En introduktion Hold 5041: 1 lør-søndag 10.15-16 (16/2-17/2) Ved cand.phil. Tine Byrckel Det kan være vanskeligt at sætte sig ind i den franske psykoanalytiker Jaques Lacans tænkning, fordi hans tekster og seminarer i første omgang henvendte sig til læger, psykiatere og andre psykoanalytikere. Det gør dem meget indforståede i referencerne til og videreførelsen af Freuds tankegang. Lacan (1901-1981) fører den psyko analytiske tænkning ind i det 20. år hundredes sprogfilosofiske, matema tiske og topologiske overvejelser. Ud fra Freuds indsigt i, at mennesket eller jeg’et ikke er ”herre i eget hus”, udvikler Lacan ikke alene teorier for, hvorledes det psykisk syge menneske er struktu reret, men også for de grundtræk, som vi alle er struktureret ud fra. Alt sammen ud fra den erfaring, psy koanalysen henter fra praksis; hvad der siges på analytikerens divan. Kurset vil være en introduktion til Lacans grundbegreber: ”det reelle”, ”det imaginære”, ”det symbolske”, ”objekt lille a” og ”Fadernavnet”. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FILOSOFI – Hvad er tid? Hold 5042: 1 lør-søndag 10.15-16 (9/3-10/3) Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke, Københavns Universitet Alt, hvad vi kender til, er underlagt tiden: Planter og dyr fødes og dør, ar ter opstår og forsvinder, kontingenter udvikler sig, og selv universet er i sta dig udvikling. Fra dagligdagen og den store historie ser vi, hvorledes menne sker ældes, og den ene historiske pe riode afløser den anden. Alt det foregår ”i tiden”, men hvad er tiden selv? Den er ikke noget, man kan tage og føle på, ligeså lidt som man på anden måde kan sanse den. Ikke desto mindre er tiden et afgørende træk ved alt, hvad vi kender til. Men hvad er tiden så? Hvad menes med fortid, nutid og fremtid? Er det kun nuet, der eksisterer, og hvad betyder det i givet fald? Eller eksisterer fortid, nutid og fremtid som ligeberet tigede størrelser? Er det den samme tid, vi taler om i dagligdagen, fysikken og historievidenskaben? Og hvis ikke, hvad er da den fundamentale tid? Sådanne spørgsmål hører til nogle af filosofiens mest dybtgående spørgs mål, og på kurset vil en række af de vig tigste svar bliver gennemgået. Tekst materiale vil kunne købes på holdet. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FILOSOFI – Alternative tanker: Om Martinus Hold 5043: 1 lør-søndag 10.15-16 (23/3-24/3) Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Laurs Sørensen Den danske mystiker Martinus (18901981) udviklede et omfattende tanke system, baseret på en personlig vision, som han kaldte ”kosmisk videnskab”. Martinus er også et eksempel på de alternative tankeformer, som befinder sig i den vestlige kultur og som udfor drer den universitære tænkning. Pla ton lod Sokrates henvise til mystikere, der påstod, at de kendte sandheden om mennesket. Senere kristne tænkere henviste ikke til digtere og mystikere, og de var mindre beskedne end filosof fen. Blandt andre begrundede Augu stin filosofien i troen, som en højere form for erkendelse. Ved den moderne videnskabs gen nembrud, bliver den religiøse begrun delse overflødig for videnskaben. Vi diskuterer denne udvikling, hvor man ge søgte både politiske og filosofisk alternative veje. Det er på denne tid (år 1921), at Martinus får sin vision. Kurset introducerer til de centrale begreber og symboler (tegninger), som Martinus brugte til at skildre sin vi sion. Undervejs belyser vi emner som ”reinkarnation”, ”åndelig kærlighed” og ikke mindst idéen om den ”kosmi ske videnskab” som Martinus mente kunne begrunde videnskaben og lære os at leve med dens teknologiske kon sekvenser. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) 35 Linjestudier vil sige om argumentet er gyldigt. Der udover skal vi lære at vurdere om ar gumentet er godt i den forstand, at det er holdbart; om argumentet ud over at være gyldigt også har sande eller ac ceptable præmisser. Vi vil her arbejde med argumenter fundet i læserbreve og pjecer samt se på argumenter hen tet fra videnskabelige artikler og klassi ske filosofiske tekster. Derudover skal vi lære lidt om logik, som jo strengt taget er rygraden i enhver sund argumen tation. Og endelig skal vi se på noget sprogfilosofi og navnlig på de dele af sprogfilosofien, der omhandler det, vi gør ved hjælp af sproget, når vi kom munikerer. Dette indbefatter emner som ironi og anden form for at ”tale mellem linjerne”. Deltagerne bedes købe eller låne: Niels Møller Nielsens Argumenter i kontekst – introduktioner til pragmatisk argumentationsanalyse, Forlaget Samfundslitteratur, 2010. Kunsthistorie Studieleder: Mag.art. Mette Wivel KUNSTHISTORIE – Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) Hold 4035: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Hold 4036: 10 mandage 12.15-14 (4/2-22/4) Hold 4037: 10 mandage 10.15-12 (4/2-22/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Peder sen (4035); mag.art. Lisbeth Agnete Lund (4036); mag.art., ph.d. Niels Marup (4037) 36 Linjestudier Oldtidens store civilisationer udgør et væsentligt grundlag for den europæiske kunsthistorie, og kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk og romersk kunst, hvis skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus, blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen af kristen dommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over 1.000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkri sten kunst, byzantinsk kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra blandt andet kejser Karl den Stores tid. I det 11. årh. begynder monumen talskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler i Frank rig og Tyskland fra romansk og gotisk tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk malerkunst med blandt andre Duccio og Giotto, som foruden at være fresko malere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder og altertavler. Sidste del af kurset fokuserer på det helt anderle des univers, som den sengotiske neder landske malerkunst skaber med navne som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gom brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4035, 4036) Det Informationsviden skabelige Akademi (4037) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (14001800) (grundmodul 2) Hold 4038: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Hold 4039: 10 tirsdage 12.15-14 (5/2-16/4) Hold 4040: 10 tirsdage 12.15-14 (12/2-23/4) Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen (4038); mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4039); mag.art. Mette Wivel I 1400-tallet opstår med Firenze som centrum et nyt tankesæt og dermed et helt nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitek tur. Med opfindelsen af centralper spektivet, genopdagelsen af antikkens kunst og filosofi og udviklingen in denfor naturforskningen i 1400-tallet kommer den europæiske skulptur og malerkunst til at ændre sig grund læggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og højrenæssance gen nemgås med navne som Donatello, Masaccio, Piero della Francesca, Botti celli og Giovanni Bellini samt Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael og Ti zian. I den sammenhæng vil tysk kunst omkring reformationen, hvor maleren og grafikeren Albrecht Dürer bringer linearperspektivet og renæssancen til Nordeuropa, også blive inddraget. Ef ter renæssancen følger den urolige og komplicerede manierisme, der slutter med El Greco. Nogenlunde samtidig med den sene El Greco indledes barokken af bla. Ca ravaggio med udgangspunkt i modre formationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler de nye genrer, landskabsma leri, gruppeportræt, stilleben og fol kelivsskildringer de store brydninger mellem religion og den voksende se kularisering. Dette ses hos kunstnere som Rubens og Rembrandt, Velazquez og Poussin. 1700-tallets kunst indledes med den forfinede rokoko, men omkring 1750 opstår nyklassicismen med baggrund i udgravningerne af Pompeji. Nyklas sicismen kommer til at vare århun dredet ud og afspejler blandt andet de ændringer i tidsånden der fører til den franske revolution. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). (4038) Søndre Campus (4039, 4040) Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) Hold 4041: 10 mandage 12.15-14 (4/2-22/4) Hold 4042: 10 torsdage 10.15-12 (7/2-18/4) Hold 4043: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4041); cand.mag. Merete Mørup og cand.phil. Pia Høy (4042); mag.art. Birgitte Zacho (4043) Det tidlige 1800-tal domineres af ro mantikken med dens fokus på men neskets følelser og indre verden. Blandt de store romantiske malere kan næv nes Goya, Friedrich og Turner, og begre bet orientalisme vil i den forbindelse ligeledes blive omtalt. Henover midten af århundredet afløses romantikken af den franske realisme, hvis væsent ligste skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra roman tikkens subjektive virkelighedsfor tolkninger og stiller i stedet krav om sandfærdighed og objektivitet. I den forbindelse opstår friluftsmaleriet, som kommer til at danne grundlag for impressionismen, hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir og Degas. Kravet om objektivitet i kunsten skal blandt andet ses på baggrund af den omsiggribende industrialisering, op findelsen af fotografiet og Darwins evolutionslære. Men tiderne ændrer sig, og i 1880’erne vender Cézanne, van Gogh og Gauguin sig væk fra impressionis mens krav om naturefterligning og indleder i stedet en frigørelse af far vens og formens egenværdi. Dermed baner de vej for gennembruddet af den moderne malerkunst i begyndel sen af det 20. århundrede. Kurset af sluttes med en gennemgang af det (4041, 4042) Det Informationsvidenskabelige Akademi (4043) Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2012) (grundmodul 4) Hold 4044: 10 mandage 14.15-16 (4/2-22/4) Hold 4045: 10 tirsdage 12.15-14 (5/2-16/4) Hold 4046: 10 tirsdage 10.15-12 (5/2-30/4, ikke 5/3, 16/4) frembyder en mangfoldighed af ud tryksformer og praksisser så som de konstruktivisme og nykonceptualisme. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie, 2007, og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie, 2004. (4044) Det Informationsvidenskabelige Akademi (4045) Museet for Samtidskunst, 4000 Roskilde (4046) Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) (4045) 920 kr. (rabatpris: 820 kr.) Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Billedet som tekst, teksten som billede Hold 5134: 5 tirsdage 17.15-19 (2/4-30/4) Ved dr.phil. Lotte Thrane Ved cand.phil. Pia Høy (4044, 4045); mag.art., ph.d. Niels Marup (4046) Efter 1. verdenskrig afløser dadaismen og surrealismen de tidlige modernisti ske stilretninger. Med sine ”ready-ma des” udfordrer Marcel Duchamp græn sen mellem kunst og virkelighed, mens surrealisterne, med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse, skaber en helt ny måde at bruge billedsproget på. En fremherskende retning i mellemkrigs årene er desuden konstruktivismen og den rene abstraktion. Efter 2. verdenskrig undergår kun sten store forandringer. 1950’erne og 60’erne præges henholdsvis af den abstrakte ekspressionisme med ma lere så forskellige som Jackson Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske pop-kunst, hvis væsentligste skikkel ser er Robert Rauschenberg og Andy Warhol. Parallelt med dette opstår en række nye kunstneriske retninger, hvoraf de mest markante er mini malisme, landart og konceptkunst. I denne periode bliver det traditionelle maleri delvist fortrængt, men det gen opstår i 1980’erne med det nyekspres sionistiske eller såkaldt ”vilde” maleri. Fra 90’erne er det dog installations kunsten der dominerer den moderne kunstscene. Kurset afsluttes med et blik på den aktuelle samtidskunst, der bindelse vil der blive søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker i. Fx har vigtige kunsthistoriske epoker, som klassicisme og romantik samt i vore dage moder nismens udvidede kunstbegreb, påvir ket fagets udvikling. Desuden omfatter kurset stilanalyse, ikonografi, psykolo gisk og historisk-sociologisk metode. KUNSTHISTORIE – Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 4047: 10 torsdage 12.15-14 (7/2-18/4) Ved mag.art. Erik Mortensen og mag.art. Majken Meinhardt Hvordan skaber man lys og rum i et kunstværk? Med hvilke teknikker ska bes et billede eller en skulptur? Hvilke metoder har man før anvendt, og hvil ke anvender man i dag for at aflæse og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er æste tik, kunstkritik og kunstteori en del af faget? Hvad ved vi helt præcist om fx Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kom mer vor viden fra, og hvad bygger på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at besvare oven nævnte spørgsmål gennem en rede gørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem udvalgte billed eksempler fra kunstens lange historie belyse vigtige æstetiske og metodiske standpunkter og diskussioner. I den for ”Intermedialitet” kalder man et af de nye, store forskningsområder, hvor man både arbejder på tværs af de traditionelle grænser for, hvad der er billede og hvad der er tekst og under søger, hvad der sker med betragteren og læseren, når hun ser eller læser. Intermedialitet er med andre ord en slags kunstarternes og æstetikteori ernes sammenkomst. På kurset skal vi arbejde intermedialt med en lang række kunstneriske udtryk, og der vil hver gang være både billede og tekst at forholde sig til. Hvad er periferi og hvad er centrum i en illumineret bogside og i en Herman Bang-novelle? Kan man drømme sig til et billede? Vi forsøger med Schack Staffeldts Duggen og Vanddraaben og et par styk ker mere fra samme digtsamling (fra 1804). Hvad sker der, når man forsøger at gøre den stumme billedkunst levende og talende? Hvad har myterne om Pygmalion og Medusa at gøre med nogle eventyr af H.C. Andersen og med Henrik Ibsens sidste drama? Hvordan skildres fravær i et stykke billedkunst og i et stykke litteratur? Billedeksempler kunne være af Lo renzo Lotto, Cornelis Gijsbrecht, Hans Holbein, Wilhelm Bendz og Vilhelm Hammerhøi; litterære eksempler kun ne komme fra Plotin, Schack Staffeldt, Lewis Carroll, Karen Blixen, Rainer Ma ria Rilke og Henrik Nordbrandt. Del 37 Linjestudier moderne maleris første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de ita lienske futurister. Litteratur: E.H. Gom brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004). tagerne bedes købe eller låne: Henrik Ibsen: Naar vi døde Vaagner (1899). City Campus 440 kr. KUNSTHISTORIE – Fra Den jyske fårehyrde til Industriens mænd: Dansk malerkunst 1850-1900 Hold 5135: 10 fredage 12.15-14 (8/2-19/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Petersen 38 Linjestudier Guldalderens æra randt ud omkring 1850 og erstattedes af en ny genera tion af kunstnere som F. Vermehren, C. Dalsgaard og J. Exner, der skabte idyl liske genremalerier af almuebefolk ningens liv i hverdag og fest. Med den fremvoksende industrialisering kom også naturalistiske malere som L.A. Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth, der registrerede livets stille gang, mens verden forandrede sig. De yngre malere som brødrene F. og E. Henningsen, O. Haslund og P. Fischer fokuserede på storbyens hektiske ud vikling og de sociale kontraster. Tiden efter 1864 affødte også voksende patri otisme, der befordredes af nationalhi storiske malerier udført til det genop byggede Frederiksborg Slot af malere som O. Bache, C. Bloch og A. Jerndorff. Fra 1880’erne skabte Skagensmalerne A. og M. Ancher, P.S. Krøyer og L. Tuxen væsentlige opbrud fra traditionerne i dansk kunst. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Amerikansk popkunst i 1960’erne Hold 5136: 10 torsdage 12.15-14 (7/2-18/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Petersen 1960’erne blev en stor gennembruds tid for amerikansk kultur, musik og film. Navnlig billedkunst og billedhug gerkunst repræsenterede nytænkning, eksperimenter og engagement i sam tidens problematikker. Gennembrud det begyndte i den eksperimenterende kunstskole Black Mountain College i Ashville, North Carolina. Skolens kunst syn hentede inspiration i den heden gangne Bauhaus-skole i Tyskland. Her udviklede kunstnere som Robert Rau schenberg og Jasper Johns tidligt nye maleriske genrer som fx combine pain ting, der integrerede elementer fra den trivielle hverdag. Omkring 1961 ændredes New Yorks kunstscene drastisk, da popkunsten trådte frem med tegneserieinspire rede værker af Andy Warhol og Roy Lichtenstein. Også Robert Indiana og James Rosenqvist, der malede skiltein spirerede billeder samt billedhugger ne Claes Oldenburg, George Segal og Edward Kienholz blev banebrydende popkunstnere med nye aktuelle moti ver og nye materialer. 1960’ernes kunst afviste 1950’ernes koldkrigsangst og eksistentielle skepsis for i stedet at hylde forbrugersamfundets overflod, mobiliteten og friheden, Kennedy-ti dens optimisme og ungdomskulturens rock’n’roll musik samt Hollywoodstjer nernes glamour. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) N. Eigtveds senere bypalæer samt Ama lienborg i den nye Frederiksstad. Med de franske kunstnere J.F.J. Saly og N. Jardin introduceredes samtidigt nyklassicismen i projekter for Frede rikskirken og Frederik V’s rytterstatue. Det nyetablerede Kunstakademi tiltrak udenlandske kunstnere, som kom til at udforme enevældens repræsentations kunst efter franske forbilleder. I bryd ningstiden mellem den sene enevælde og det gryende demokrati markerede også danskfødte kunstnere som Vigi lius Eriksen, Jens Juel og C.A. Lorentzen, Peder Als, Nicolai Abildgaard og J.L. Lund overgangen fra rokoko til en an tikinspireret nyklassicisme. Også inden for arkitekturen blomstrede den revo lutionære klassicisme i C.F. Harscorffs og C.F. Hansens skarpskårne bygnings former og i Bertel Thorvaldsens ædle skulptur. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Billedanalyse Hold 5131: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Hold 5132: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved mag.art. Majken Meinhardt KUNSTHISTORIE – Kongelig og adelig kunst og arkitektur i barok og rokoko Hold 5137: 10 torsdage 14.15-16 (7/2-18/4) Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Petersen Kurset gennemgår hovedlinjerne i dansk kunst- og arkitekturhistorie fra Frederik IV’s til Frederik VI’s tid. Ud gangspunktet er enevældens barok, der præger fx Eremitagen, Vor Frelsers Kirke, hoffets malerkunst og slotsbyg geri som bl.a. Frederiksberg Slot. Senba rokkens Christiansborg Slot undergik undervejs en stilændring fra pompøs barok til yndefuld rokoko. Rokokoens lethed kom også til at præge arkitekten At opleve et kunstværk handler om at kunne bruge sine øjne. De fleste af de kunstværker vi ser på museer og gal lerier repræsenterer et subtilt samspil mellem form og farve, lys og mørke, rumvirkning, motiviske elementer og ikke mindst materialer. Men oplevel sen af dem vil som regel være ganske overfladisk, hvis man ikke ved noget om billedanalyse eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi. Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås billedets form sprog systematisk, og undervejs ind går abstrakt og figurativ kunst samt malerier og skulpturer fra mange for skellige epoker. Hensigten er at træne den enkelte deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse. Et museumsbesøg ind (5131) Det Informationsvidenskabelige Akademi (5132) Søndre Campus 880 kr. KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som symbolsk sprog Hold 5133: 10 onsdage 14.15-16 (6/2-17/4) Ved mag.art. Majken Meinhardt Den bildende kunst vrimler med sym bolske udtryk som allegorier, perso nificeringer og andre former for bil ledsproglige omskrivninger, som mennesket til alle tider har brugt til at udtrykke sine tanker og forestillin ger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk form kan man billedliggøre det, som vanskeligt lader sig udtrykke på an dre måder, og det er menneskets evne til at bruge symboler, der sætter det i stand til at fortælle om tilværelsen på et dybere plan. En forudsætning for at opleve bildende kunst er derfor, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem rigtigt. Formålet med kurset er at sætte fokus på billedkunsten som symbolsk sprog. Vi skal se på forskellige former for symboler og symbolske billedkon struktioner, og vi skal lære at skelne dem fra de mere fortællende og be skrivende. Kurset afsluttes med et besøg på Statens Museum for Kunst. Entréudgifter afholdes af kursisterne. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. KUNSTHISTORIE – Klædedragtens historie fra Rubens til impressionisterne Hold 5138: 10 mandage 17.15-19 (11/2-29/4) Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen Med fokus på klædedragten vil vi stu dere et udvalg af barokkens, rokokoens og empiretidens malerier. Hvad fortæl ler klædedragten os om perioden eller den enkelte person? Hvordan spredes modebegrebet? Og hvorfra kommer tekstilerne? Rubens præsenterer os for robuste og livskraftige herrer og damer iklædt vidunderlige kostumer af velour og silketaft. Rubens elev Van Dyck viser os de lapsede Stuart-prinser ved det engelske hof. I 1600-tallets Holland er det borgerskabet, der viser tøjet frem, skildret af Jan Six, Vermeer og Pieter de Hoch. I kontrast til barokken står 1700-tal lets rokoko som den sarte og forfinede epoke. I Watteaus galante fester ser vi et aristokrati, der søger bort fra Versailles og sværmerisk drages mod naturen, dog stadig iklædt de fineste silkekjoler. Ved århundredeskiftet viser David os, hvordan revolutionstankerne påvirker moden i retning af en antikinspireret dragt ”empirestilen”. Ind i 1800-tallet bliver mandsdrag ten mere praktisk, medens kvinderne pakkes ind i krinoliner. Mod slutningen af 1800-tallet genopstår interessen for rokokoen, også i klædedragten som skil dres af Monet og Renoir. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Bag om udstillingerne: Museologi i praksis Hold 5139: 10 torsdage 12.15-14 (7/2-18/4) Ved mag.art. Mette Vesterbæk Mortensen Hvilke tanker gør museerne og udstil lingsstederne sig egentlig, når de ar bejder med udstillinger? Vi går bag om udstillingen og taler om de rammer, der er skabt for den enkelte udstilling? Kur set kombinerer teori og praksis, da vi ud fra en teoretisk baggrund vil diskutere, hvilke tanker, der ligger til grund for værkudvalg, udstillingsopbygning og formidling. Hvilken historie ønsker in stitutionen at fortælle, og hvordan isce nesættes denne fortælling? Handler det om at skabe en kollektiv erindring el ler at være meningsdannende? Enhver fortælling er farvet af den, der fortæller, og den besøgende må være bevidst om institutionens tekniske og teoretiske greb. Museernes rolle afspejler tidens kunstsyn og blik på udstillingsgenstan den, hvilket også gør sig gældende i ud stillingsopbygningen. Vi besøger per manente og særudstillinger inden for både kunst og kulturhistorie. Overga den, Statens Museum for Kunst, Arbej dermuseet og Ordrupgaard. Deltagerne betaler selv entré. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. KUNSTHISTORIE – Paris, Louvre, Versailles: Omkring de franske konger og kejsere 1500-1870 Hold 5140: 10 torsdage 12.15-14 (7/2-18/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Kurset handler om kunsten og arkitek turen omkring Frankrigs konger og kej sere og deres gemalinder og elskerin der som dronning Marie Antoinette og Madame de Pompadour. Hvad ville de egentlig med deres bygninger, haver og kunst? I tidlig barok omkring Henrik IV og Ludvig XIII møder vi malere som Ru bens, Vouet, de Champaigne og Pous sin og arkitekterne Lescot, Le Mercier og du Cerceau. Hos Solkongen og hans slægt på Versailles lever højbarokken, rokokoen og klassicismen med arki tekter som Le Vau, Mansart, Le Notre, Gabriel, Soufflot og Rousseau og med kunstnerne Le Brun, Boucher, Girardon og Vien. Napoleon lader David, Percier-Fontai ne o.a. skabe empiren på Tuillerie- og Louvreslotttene, Triumfbuen og Mal maison, og op til 1870 udformer Hauss mann pragtmiljøet omkring Napoleon III og kejserinde Eugenie. Vi sammenlig ner med ældre kongelige kunstmiljøer som kroningskirken i Reims, Saint De nis-kirken, Sainte-Chapelle og med re næssancemennesket Frans I’s Fontaine bleau-slot, Chambord, Chenonceau og de skønne enhjørningetapisserier. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 39 Linjestudier går i kurset. Eventuelle entréudgifter afholdes af deltagerne. KUNSTHISTORIE – Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele Hold 5141: 10 onsdage 12.15-14 (6/2-17/4) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen 40 Linjestudier Med maleren Gustav Klimt (1862-1918) i centrum handler kurset om hele den europæiske symbolisme. Vi fokuserer på Klimts værker og hans relationer til Wiener Sezessionen, til malerne Schie le og Kokoschka, til wienerarkitekturen og ikke mindst til det fremragende design i jugendstil af Josef Hoffmann, Dagobert Pesche og Koloman Moser ved Wiener Werkstätte. Da kredsen var international, kom mer vi også ind på vigtige inspiratio ner, berøringsflader, livsholdninger og billedlige muligheder i den øvrige europæiske symbolisme. Foruden Nietzsches overmennesketeori, Bau delaires sensualisme og Wagners ope radramatik, græsk antik, det japanske træsnit og ægyptiske strømninger, impressionismen og James McNeill Whistlers dandyisme berører vi også franske, engelske, tyske, hollandske, schweiziske, belgiske og nordiske sym bolister som Rodin, Moreau, van Gogh, Gauguin, Khnopf, Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, Dante Gabriel Rosetti, Burne-Jones og Munch. ofte går forbi. Den hvide klassicisme ser vi live på Thorvaldsens Museum med de fineste relieffer og mest vel drejede skulpturer. De kan fortælle om frihedsidealer og -kampe, kamufleret med det mest fantastiske håndværk. Tilbage til Glyptoteket for at se på skulpturer af Degas og Rodin og deres fortolkninger af det moderne liv i Paris og de klassiske temaer. Vi slutter med samtidskunstens skulpturer på Sta tens Museum for Kunst, de mest mo derne, vi kan finde. Mødested første gang: I underetagen på Glyptoteket. Kursisterne må regne med entré på Thorvaldsens Museum. 440 kr. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang Hold 5144: 10 tirsdage 10.15-12 (12/2-23/4) Ved mag.art. Mette Wivel Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg Hold 5142: 5 fredage 14.15-16 (8/2-8/3) Ved cand.mag. Merete Mørup Skulpturen fortæller kunsthistorie som europæisk historie gennem tider ne. Undervisningen foregår lige foran værkerne på museer i København. Vi starter i antikken på Glyptoteket med de arkaiske, de klassiske og de helleni stiske. Anden gang går vi til romerne på Glyptoteket. De romerske skulp turer beretter om selviscenesættelse, kejserfamilier og portrætter; dem, vi tyske avantgarde. De engagerede sig i samfundet, og det var usædvanligt for tyske kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede. I forbindelse med 1. verdenskrigs in ferno blev grupperne opløst. Alligevel fik mange af de ekspressionistiske ma lere et godt tag i kunstlivet. Et tag og en succes, der varede, indtil det natio nalsocialistiske styre brutalt stoppede det moderne maleri i Tyskland. Emil Nolde og Käthe Kollwitz fik som flere andre fjernet deres værker fra muse erne som entartete Kunst, andre gik i mere eller mindre frivillig eksil. Vi skal se på de tyske ekspressionisters værker, på deres inspirationskilder og deres udvikling. Der indgår et museumsbe søg på kurset. KUNSTHISTORIE – Tysk ekspressionisme Hold 5143: 10 tirsdage 14.15-16 (12/2-23/4) Ved cand.mag. Merete Mørup De ekspressionistiske malere i Die Brücke med bl.a. Ernst Ludwig Kirchner ville male i en fri tysk stil som mod vægt til den franske. Gruppen Der Blauer Reiter med Franz Marc og Kandinsky ville det internationale. Fælles for dem var, at de hørte til den Verden er blevet mindre, og i dag er der mange måder at lære de ikke-vestlige kulturer at kende. Vi bliver til stadig hed konfronteret med dem, såvel via tv, glittede magasiner og film, som via litteratur, musik og billedkunst, men også på det mere konkrete plan via charterrejser og besøg hos den lokale grønthandler. Beskrivelser af sådanne konfrontationer kender vi helt tilbage fra det klassiske Grækenland. Men hvordan er disse kulturmøder blevet fortolket i den vesterlandske billed kunst og arkitektur? Har man fabule ret over det fremmede, eller har man forsøgt at forholde sig konkret? Tanken med kurset er at belyse, hvordan Europa har oplevet, indopta get og gengivet mødet med de frem medartede og mere eksotiske kulturer op gennem tiden. Og hvordan skildrin gen af disse kulturmøder udvikler og ændre sig. Der vil især blive fokuseret på de motiver, som er affødt af Silke vejen, pilgrimsrejserne, korstogene, slavehandel, Napoleons ekspedition til Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Den store stil, de store fortællinger: Dansk kunst i det 20. og 21. århundrede Hold 5145: 2 lørdage 10.15-15 (16/2-23/2) Ved mag.art. Mette Wivel Hensigten med kurset er at redegøre for den stærke tradition i europæisk kunst, som manifesterede sig i figur maleriet i den italienske renæssance og byggede på de store fortællinger fra antikken og kristendommen. Udgangs punktet vil være kunsten fra antikken i Grækenland og Rom, men hovedvæg ten vil blive lagt på det italienske fre skomaleri fra 1300-, 1400-, 1500-tallet, og her især mestrene Giotto, Masaccio og Michelangelo. Kurset vil munde ud i en under søgelse af, hvordan denne tradition blev fortolket i dansk malerkunst i det 20. og 21. århundrede både i form af offentlige udsmykninger og selv stændige billeder. En stor del af disse udsmykninger findes i danske kirker rundt om i landet, men også i andre offentlige bygninger. Der vil blive fo kuseret på malere som Niels Larsen Stevns, Edvard Weie, Jens Adolf Jeri chau, Vilhelm Lundstrøm, Svend Wiig Hansen, Palle Nielsen, Per Kirkeby og Peter Brandes. Der vil blive arrangeret en studietur i maj måned med bus til Vestjylland med to overnatninger. Søndre Campus 528 kr. KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 19502010 Hold 5146: 10 mandage 10.15-12 (4/2-22/4) Ved cand.phil. Pia Høy Dansk kunst i sidste halvdel af det 20. århundrede er vort eget lands og vor egen tids kunst. Det burde måske gøre den lettere at forstå, men det er ikke al tid tilfældet. I 1950’erne videreudvikler kunstnere som Gunnar Aagaard Ander sen, Preben Hornung og Ole Schwalbe det abstrakte formsprog. Maleriet ud fordres fra 1960’erne af minimalisme, konceptkunst og Fluxus, hvor kunst nere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kom mer på banen. I 1980’erne er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen, Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen. Tiden forbindes også med begrebet postmodernisme, der lanceres i samme årti. Næsten samti dig udvider billedhuggere som Hen rik B. Andersen, Elisabeth Toubro og Willy Ørskov det traditionelle skulp turbegreb. I 1990’erne er maleriet at ter trængt, mens installationskunsten regnes for kunstens tilstand. Kurset afsluttes med et blik på aktuelle dan ske samtidskunstnere. Flere filmklip indgår. Nivaagaards Malerisamling Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå 1.030 kr. (rabatpris: 930 kr.) KUNSTHISTORIE – International modernisme: Fra postimpressionisme til konstruktivisme Hold 5147: 10 onsdage 10.15-12 (6/2-17/4) Ved cand.phil. Pia Høy Modernismen i billedkunsten tager for alvor sin begyndelse i postimpres sionismen med malere som Cezanne, Gauguin og Van Gogh. Disse tre pione rer øver afgørende indflydelse på de ef terfølgende stilretninger – bl.a. ekspres sionismen og kubismen. Kunstnerne vender sig på forskellig vis væk fra na turalismen, men fælles for flere af dem er, at indholdet nu primært nedlægges i arbejdet med formen. På kurset vil vi indledningsvist be skæftige os med Cezanne, Van Gogh og Gauguin. Derfra bevæger vi os hur tigt videre til den franske fauvisme og den tyske ekspressionisme. Dernæst videre til kubismen, der blev opfundet af Picasso og Braque og herfra videre til den ideologisk betændte italienske futurisme. Efterfølgende vil vi i kronologisk ræk kefølge se på suprematismen, dada ismen, surrealismen og konstruktivis men. De to sidstnævnte stilretninger dominerer i perioden mellem de to verdenskrige. Filmklip indgår. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Fra maleri til installation og land art Hold 5148: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2- 16/4) Ved cand.phil. Pia Høy På kurset vil vi til en start se på male riet i renæssancen. Dernæst vil vi stu dere udviklingen i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor ekspressionisme, kubisme og futurisme dukker op. I Rusland maler Malevich omkring 1913 sit berømte sort kvadrat på hvid bund, og snart tager Marcel Duchamp det næste skridt med Flasketørrestativ, en brugsgenstand eller ”readymade”, kun påmalet kunstnerens signatur. Der med baner han vejen for den senere installationskunst. Efter at vi har beskæftiget os med maleriets historie og med Duchamps readymades, vil vi se på en række kunstnere, der primært har gjort sig bemærket som installationskunstnere: Marcel Broodhaers, Sophie Calle, Ilya Kabakov, Ed Kienholz m.fl. Til slut vil vi se på en række land art-værker, hvoraf nogle kan opfattes som installationer i udendørs rum. Filmklip indgår. Museet for Samtidskunst, Stænder torvet 3D, 4000 Roskilde 920 kr. (rabatpris: 820 kr.) 41 Linjestudier Ægypten samt den koloniale- og post koloniale æra. Tidsrammen ligger fra ca. 400 fvt. og op til nu. KUNSTHISTORIE – Mod statsbankerot på 1. klasse: Frankrig under barok, rokoko og empire Hold 5150: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/3-3/3) Ved cand.mag. René Juul Barokken i Frankrig bød på centrali sering på flere plan. Merkantilismen var i sin natur skeptisk overfor alt hvad der var udenlandsk produceret, og også på kunstens område var der klare nationalistiske strømninger, der hyldede kongen og alt hvad der var fransk i sin oprindelse. Kongen levede i Paris og Versailles et liv med et luk susforbrug, der måske ikke er set siden visse af Ægyptens faraoner, men både inden for økonomi og kunst ændre des situationen alvorligt i årene efter Solkongens død, da et Frankrig på fal littens rand oplevede verdens første aktieboble, samtidigt med at en helt ny stilretning gjorde op med fortidens selvfede værdier - rokokoen. Kurset ser på fransk kunsts vekselvirkning med landets økonomiske situation fra den tidlige barok til empirestilen. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) 42 Linjestudier KUNSTHISTORIE – Fem besøg i Nationalmuseets renæssancesamling Hold 5151: 5 torsdage 14.15-16 (7/2-7/3) Ved mag.art. Lisbeth Agnete Lund Kurset bliver afholdt i Nationalmuse ets permanente renæssanceudstilling. Her er det muligt, at få et godt indtryk af livet i Danmark i denne spændende periode, hvor verdslige videnskaber vandt fremgang. Vi får et fint indblik i hverdag og fest, især hos kongelige og adelige, men også hos jævne men nesker, gennem studier af de mange genstande i samlingen. Her findes en mængde kostbare luksusvarer, men også praktiske brugsgenstande. Blandt pragtværkerne, som skal studeres nærmere, er bl.a. Frederik II’s Kronborgtapeter med danske konge portrætter og flere genstande fra Det Kongelige Kunstkammer samt en del kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi diskutere grænserne mellem kunst og kunsthåndværk og betydningen af in spiration fra udenlandske kunstnere. Der kan lånes små transportable stole på museet. Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang: Ny Vestergade. Mødested: Forhallen 440 kr. KUNSTHISTORIE – Keramik fra oldtiden til ca. 1700 Hold 5152: 5 onsdage 14.15-16 (3/4-1/5) Ved cand.phil. Jette Aarsø Mange kender majolika, Italiens farve glade fajance. Teknikken stammer fra maurerne, som i 711 erobrede Spanien. Via Mallorca nåede kendskabet til tek nikken Italien, hvorfra den i 1500-tal let kom til Frankrig og i 1600-tallet til Nederlandene med Delft som keramisk centrum for en blå-dekoreret hvid fa jance. Samtidig var Iznik centrum for udvikling af en islamisk keramik, som var højt værdsat i Europa. Betegnelsen keramik dækker over materialerne ler, stentøj, fajance og porcelæn. Fremstilling af keramik har været kendt over hele verden i flere tu sind år. For ca. 5.000 år siden fremstil lede ægypterne og babylonierne gla seret keramik. I Danmark fremstilledes samtidig smukt ornamenterede lerkar. Kurset giver en introduktion til kera mikkens historie og teknikker med ho vedvægt på perioden ca. 1000 til 1700. På det tidspunkt lykkedes det i Europa at fremstille det attraktive porcelæn, hvis hemmelighed kun kineserne hav de kendt. Udgifter i forbindelse med museumsbesøg afholdes af deltagerne. Det Informationsvidenskabelige Akademi 440 kr. KUNSTHISTORIE – Rum- og facadeudsmykninger i København fra ca. 1840 til vor tid Hold 5153: 10 torsdage 14.15-16 (14/2-25/4) Ved cand.phil. Jette Aarsø Mange bygninger indeholder en rig dom af udsmykning, som kan pirre nysgerrigheden. I Thorvaldsens Mu seums indre har arkitekten Gottlieb Bindesbøll været ophavsmand til en mangfoldighed af loftsdekorationerne og gulvmønstre. I Ny Carlsberg Glyp totekets indre har tre forskellige arki tekter: Vilhelm Dahlerup, Hack Kamp mann og Henning Larsen, bidraget med hver sit markante særpræg. Og i vandrehallen på H.C. Ørstedsinstituttet findes Carl-Henning Pedersens store mosaikudsmykning Kosmisk Hav. Disse og andre udsmykninger – også på byg ningernes ydre – vil blive gennemgået i løbet af kurset. Der vil blive givet en introduktion til kunstnere og arkitek ter og en gennemgang af stil, teknikker (fresco, stuk, mosaik, keramik o.lign.), eventuelle forlæg med mere. I kurset indgår besøg på blandt an det Thorvaldsens Museum, Ny Carls berg Glyptoteket og H.C. Ørstedsin stituttet. Entréudgifter afholdes af deltagerne. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. KUNSTHISTORIE – Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid Hold 5154: 9 tirsdage 12.15-14 (5/2-9/4), 19/2 er museumsbesøg Ved mag.art. Kirsten Dannesboe Traditionen i dansk kirkekunst har de sidste årtier været under en sådan for vandling, at den fra tid til anden har skabt offentlig debat. Menighedsråd har truffet dristige og utraditionelle beslutninger ved at pege på kunstnere med et anderledes syn på kirkekun stens kristne motiver. Diskussionen har især været skarp når talen gik på mo derne kunst i de gamle kirker. Gamle altertavler har fået nye billeder. Vin duer forsynet med glasmalerier. Farve sætning i kirkerum er blevet ændret. Nye tekstiler designet etc. Spændende dialog mellem gammelt og nyt er ble vet etableret. Men hvem bestemmer hvilken kunst der skal være i vore kir ker? Så vidt muligt skal vi følge processen gennem de forskellige organer fra idé til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. KUNSTHISTORIE – Dansk guldalder: En fejlfri verden? Hold 5155: 10 torsdage 14.15-16 (7/2-18/4) Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen Med udgangspunkt i Glyptotekets samling af dansk guldalderkunst går vi i dybden med en af dansk kunsts absolutte højdepunkter. Dansk guldal derkunst opstod som et resultat af et Europa i forandring. Tyske, franske og italienske inspirationskilder dannede udgangspunkt for opkomsten af en særegen stil, som vi endnu i dag frem hæver og er stolte af. Idylliske hver dagsskildringer, smægtende portræt ter og truende skovscenarier afslører en epoke i dansk kunsthistorie, hvor maleriet tager mange originale udtryk. På kurset hører vi om tidens længsel mod det varme syden og drømme om antikken, om dannelsesrejser til Italien og om de nationalromantiske idéer, der spirede herhjemme. Vi diskuterer endvidere perspektiv lære, professor Eckersbergs indførelse af friluftsmaleriet og tidens idé om kunstneren som ‘geni’, når vi afdækker, hvilke elementer dansk guldalderkunst består af. Kurset perspektiverer dansk guldaldermaleri til dansk skulptur fra det 19. århundrede samt til de antikke forbilleder, som kan opleves på Glyp toteket. Kurset runder af med et kig til datidens nyeste trend; den spirende impressionisme i Paris. Ny Carlsberg Glyptotek. Mødested: Infolounge ved billetsalget 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Om indflydelsen af Goethes farvelære på malerkunst, filosofi og æstetik Hold 5156: 10 onsdage 14.15-16 (6/2-17/4) Ved civilingeniør Jørn Ankjær Pedersen Blandt de mange farveteorier, der re fereres til i kunsthistorisk sammen hæng, indtager Goethes farvelære en prominent plads. Goethes grundsyn udspringer i en polaritetstanke: At farver opstår af en vekselvirkning mellem modsat rettede kræfter i lys og mørke, og at subjektive farveoplevelser indgår ligeværdigt i oplevelsen. Endvidere, at farverne i sig selv bærer en til enhver tid specifik, ka rakteristisk betydning. Goethes tilgang kan kort karakteriseres med ordet holi stisk. I kurset redegøres for, hvilke spor far velæren, der udkom i 1810, har sat sig dels i filosofi og æstetik, dels hos kunst nere, og hvilke dele af Goethes teorier, der er blevet lagt vægt på, eventuelt forkastet. Indledning: elementer i Goethes farvelære sat i relation til samtidige og historiske farveteorier samt vor egen tids forståelse af farvefænomener. Der næst: Runges og Goethes brevveksling, Turners læsning af Goethes farvelære, symbolisme, theosofi, Rudolf Steiner, Itten, Albers, Klee, Kandinsky og Mon drian. fornuft og følelser, oplysning og irratio nalitet, væver sig sammen i nye for mationer. Billedkunsten bliver et sted, hvor erfaringer kan efterprøves og perspektiveres i forhold til samfundets nye udfordringer, og filosofien indlem mer dette under navnet æstetik. Det nye publikums reaktionsmønstre kræ ver begrebsliggørelse som Kants defi nitioner på det skønne og det sublime. Borgeren længtes efter det primitive og skrækoplevelsen. I undersøgelsen af det romanti ske maleri inddrages malerne Goya, Delacroix, Turner, Constable, Friedrich, Ingres, Runge og Füssli. Demokrati og individualitet skaber en ny kunst og et nyt publikum, og netop de visuelle læ ringsprocesser bliver de centrale om drejningspunkter. (5123) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup (5124) Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Det efterstræbte kollaps Hold 5123: 10 mandage 12.30-14.15 (4/2-22/4) Hold 5124: 10 tirsdage 12.30-14.15 (5/2-30/4, ikke 5/3, 16/4) KUNSTHISTORIE – Det 20. århundrede: Danmarksbilleder 1900-1950 Hold 5125: 10 onsdage 10.15-12 (6/2-17/4) Hold 5126: 10 fredage 10.15-12 (8/2-19/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I perioden omkring den franske revo lution sker der en fundamental foran dring i Europa. Enevælde og monarki opløses, og der skabes et nyt rum for eksperimenter i det sociale og politi ske. Demokratiet finder sine potentia ler i en reaktualisering af det antikke Grækenland. Modsætninger mellem Danmark havde haft demokrati i 50 år, men først i det 20. århundredes be gyndelse opnår kvinderne valgret og revselsesretten ophæves. Med indu strialisering og Københavns ekspan sion får Danmark en metropol. Det begyndende sociale skred er synligt i Fynbomalernes billeder. I billedkun 43 Linjestudier være Sven Havsteen-Mikkelsen, Svend Wiig Hansen, Erik Heide, Hein Hein sen, Mogens Jørgensen, Bodil Kaalund, Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Arne Haugen Søren sen, John Kørner. Besøg på udstillingen Giv os i dag... Når kunsten går i kirke, på KØS, 19/22013. Transport- og entréudgifter afhol des af deltagerne. sten fletter det sociale og det moderne formsprog sig ind i hinanden. På den ene side en vittig og besk Storm P., på den anden side Lundstrøm og Franciska Clausen, der åbner for den europæiske kunsts eksperimenter. Engagement i både kunst og politik findes hos mar kante unge kunstnere som Asger Jorn og Vilhelm Freddie, der udfordrer sma gens grænser. Spændingen mellem kongemagt og demokrati står sin prøve med Påskekrisen. Det er en markant vi suel begivenhed, at kongen overskrider grænsen til Sønderjylland på den hvide hest. Rytterkongen, som Helen Schou fremstiller en statue af. Hensigten er at se på en periode i danmarkshistorien gennem analyse af visuelle fænomener. En billedfortælling om kunst og kultur. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) afspejlede kundernes sociale status. Barokkens paradeportrætter var også en opvisning i at fremvise magt og sta tus, men med borgerskabets ændrede rolle fra begyndelsen af 1800-tallet skete der noget med portrætmaleriet. Det medførte nye kundegrupper til malerne og nye måder at fremstille de portrætterede personer på. Nye fami lieidealer skinnede igennem i portræt bestillingerne. Opfindelsen af fotografiet fik også stor betydning for portrætmaleriet. Til at begynde med var det fotografiet, som lånte maleriets formsprog, senere blev det omvendt. Endelig vil jeg un dersøge, hvordan det står til med det malede portræt i dagens Danmark. Det Informationsvidenskabelige Akademi 440 kr. KUNSTHISTORIE – Historicisme i kunst og arkitektur Hold 5157: 5 mandage 17.15-19 (18/3-29/4) Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen 44 Linjestudier Man kan foretage flere koblinger mel lem arkitekturen og maleriet i det sene 1800-tal. Agnes Slott-Møllers historiemalerier får genklang i Rosen borgstilens fejring af Chr. IV’s bygnin ger. Historicisme-arkitekturen kommer ofte til udtryk i de mange offentlige byggerier, fx i skoler, asyler, hospitaler, parker osv. Fokus på folkeliv og sociale proble mer har malere som fx Henningsenbrødrene også. De mange nye kirkebyg ninger skal indrettes og udsmykkes. Det giver vind i sejlene til det religiøse maleri. Søndre Campus 440 kr. KUNSTHISTORIE – Portrætmaleri i Danmark fra renæssance til nutid Hold 5158: 5 tirsdage 14.15-16 (2/4-30/4) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Konge og adel var fra renæssancepe rioden portrætmalernes eneste ind tægtskilder. Renæssanceportrætterne skere, der kaster sig ud i den nye, tvær faglige disciplin neuroæstetik. For at undersøge de mekanismer i hjernen, der ligger til grund for kunstnerisk ud foldelse og æstetisk erfaring benyttes forskellige neurovidenskabelige meto der som fx hjerneskanningsforsøg. Neuroæstetik undersøger således hvordan æstetiske og kunstneriske stimuli behandles i hjernen samt hvad der i den sammenhæng karakteriserer æstetiske stimuli. Et tredje spørgsmål er hvorfor. Hvor for opleves nogle genstande som æstetiske og andre ikke? Og hvorfor er mennesket på et tidspunkt i vores for historie begyndt at manipulere med sine omgivelser i æstetisk og symbolsk retning og således påvirke hinanden gennem kunstnerisk udfoldelse? Er menneskets evne til at fremstille og opleve æstetiske og kunstneriske gen stande opstået som evolutionære til pasninger med overlevelsesmæssige fordele? KUNSTHISTORIE – L’art au féminin Hold 5189: 5 tirsdage 14.15-16 (2/4-30/4) Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse, Université de Paris VIII KUNSTHISTORIE – Kunstens biologi: Introduktion til neuro- og evolutionæræstetik Hold 5188: 10 torsdage 14.15-16 (14/2-25/4) Ved cand.mag. Jon O. Lauring Hvad sker der i hjernen, når man be tragter et kunstværk? Kan skønhed i kunsten måles i hjernen? Reagerer hjernen forskelligt på skulpturer, hvor det gyldne snit indgår, end hvor det ikke gør? Hænder det, at kunstnere, der rammes af hjerneskader (fx efter en blodprop), efterfølgende skifter kunst nerisk stil? Udfordringerne er mange for for L’art a-t-il un genre? Y a-t-il un art fémi nin et un art masculin? Ces questions ont-elles lieu d’être? … Voici quelquesunes des interrogations qui nous oc cuperons. En écho à quelques expositi ons récentes qui ont mis en avant des femmes artistes, ce cours propose une introduction aux rapports entre l’art et le domaine féminin. Nous procèderons en croisant trois points de vue complé mentaires: le milieu artistique actuel, le contexte et la perspective histo rique. À partir de nombreux exemples, l’objectif sera de mieux comprendre la place de la femme dans la création artistique occidentale. Femme artiste, dilettante ou artiste professionnelle, modèle ou idéal, épouse d’artiste, ar tiste féministe, stéréotype, etc.: en art, les femmes sont à la fois objets et su jets, à la fois créatrices et représentées. Cette tension marque profondément Det Informationsvidenskabelige Akademi 440 kr. KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles Hold 5190: 10 tirsdage 19.15-21 (5/2-23/4, ikke 26/2) Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse, Université de Paris VIII La transgression des valeurs arti stiques et sociales est généralement considérée comme une caractéristique essentielle de l’avant-garde et de l’art contemporain. Depuis Manet jusqu’à Damien Hirst en passant par Duchamp et Picasso, de nombreux artistes ont en effet été perçus comme des provo cateurs car leurs œuvres impliquaient une remise en cause des normes de l’art et/ou de la société: ils ont franchi une ligne et sont allés au-delà de ce qui était permis. Ce cours propose un point de vue thématique sur l’art oc cidental des 19e et 20e siècles, à travers une réflexion sur les mécanismes de la transgression et du scandale. Qui réagit à quelles œuvres et dans quel contexte? L’artiste a-t-il eu l’intention de provoquer son audience? La provo cation a-t-elle une utilité, une fonction? Enfin, si, comme l’affirme le critique d’art Pierre Cabanne, “toute création implique un scandale”, y a-t-il une par ticularité de l’art moderne et de l’art contemporain dans ce domaine? Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Den gotiske katedral: Før og nu Hold 5191: 10 fredage 12.15-14 (8/2-19/4) Ved mag.art. Birgitte Zacho Den gotiske katedral er omdrejnings punktet for dette kursus. Fra katedra lerne begynder at rejse sig over mid delalderbyerne i 1100-tallet til i dag, følger vi opfattelsen af den gotiske katedral, som til alle tider har været svær at ignorere. Forskellige tider har forholdt sig forskelligt til disse arkitek toniske kraftpræstationer – ikke altid lige positivt. I 1700- og 1800-tallet var der en stor fascination af gotikken og middelalderen i det hele taget. Med udgangspunkt i 1800-tallets opfattelse og fortolkning vil vi tale om gotikkens egen selvopfattelse og spændet mellem 1800-tallets forestil linger og gotikkens, ligesom vi også vil se på eksempler på, hvordan glasmo saikker og det gotiske udtryk er blevet nyfortolket i moderne kunst og pop kultur i vor egen tid. Kurset giver et indblik i den kristne symbolik, der lig ger til grund for katedralerne, ligesom det giver forståelse for, hvad der har draget senere tider. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) taget forholde sig til den som et rum, der kan bidrage til menneskets velbe findende. Naturen danner grobund for den enkeltes dannelse, et frirum man kan trække sig tilbage til, for at genfin de sig selv som menneske. I denne naturrevolution spiller den schweizisk-franske filosof Jean-Jacques Rousseau en afgørende rolle, da han italesætter disse tendenser i sine både populære og kontroversielle værker. Kurset vil undersøge hvorledes na turopfattelsen ændrer sig op gennem 1700-tallet, og hvorledes dette manife sterer sig i billed- og havekunsten både i Europa og herhjemme. Vi vil tage rundt på museer, i parker og komme ind og se udsmykninger, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Der vil indgå museumsbesøg i kurset, evt. entréudgifter afholdes af kursisterne. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille nærvær Hold 5193: 10 onsdage 14.15-16 (6/2-17/4) Ved mag.art. Tea Baark Mairey KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen – naturen i kunsten Hold 5192: 10 mandage 14.15-16 (4/2-22/4) Ved mag.art. Birgitte Zacho Det sene 1700-tal er kendetegnet ved en enorm interesse for naturen. Mange elementer af vores nutidige naturopfattelse grundlægges i denne periode. Det bliver populært at nyde naturen, spadsere i den og i det hele Det intime og nære optager mange kunstnere i slutningen af 1800-tallet. Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi er nogle af de kunstnere, der bevæ ger sig væk fra historiske og litterære emner, for i stedet at koncentrere sig om skildringer af hverdagslivet. I deres malerier viger det fortællende indhold pladsen for det nære og udramatiske, der hos dem ikke findes i en iscenesæt telse af hjemmet og familielivet, men i stedet er at finde i de tætte relationer mellem møbler, genstande, rummet, lyset eller mellem de skildrede perso ner. Maleriets stemning, atmosfære og selve malearbejdet, penselstrøgene og farverne synes at gestalte et nær vær, der ikke udelukkende er knyttet til motiverne, men også hænger sammen med selve maleriets struktur og kom position. Billederne kan næsten virke som indgående undersøgelser af det intense nærvær, der har at gøre med en sanset og kropslig erfaring af ver 45 Linjestudier les rapports entre art et féminité et elle est au cœur d’une lutte de pouvoir dont l’enjeu n’est autre que l’écriture de l’histoire de l’art. den. Museumsbesøg indgår. Entréud gifter betales af kursisterne. KUNSTHISTORIE – Fra van Eyck til Brueghel: Flamsk malerkunst 14001550 Hold 5195: 1 lør-søndag 10.15-16 (20/4-21/4) KUNSTHISTORIE – Eget ateliet: Kvindelige kunstnere fra renæssancen til det 20. århundrede Hold 5194: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Hold 5175:10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Orth, Kunstmuseet i Tórshavn Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved mag.art. Annette Stabell 46 Linjestudier Selv om kvinder var forment adgang til akademierne indtil slutningen af 1800-tallet, lykkedes det for et fåtal at realisere et liv som udøvende kunstner og at opnå anerkendelse. En af de tidligst kendte er den itali enske senrenæssance-portrætmaler So fonisba Anguissola, der understøttet af faren fik privatundervisning af tidens kunstnere. Portrætgenren befordrede ligeledes den venetianske Rosalba Car rieras succes som rokokoens foretrukne portrætmaler såvel som Vigée-Lebrun, Marie-Antoinettes hofmaler, der henrev med sine forførende kvindeportrætter. Berthe Morisot nød almindelig respekt i gruppen af impressionister og gjorde lige som Anna Ancher det nære til sit maleriske domæne. Social nød blev temaet i grafikeren Käthe Kollwitz eks pressive skildringer, mens finnen He lene Schjerfbeck viste sin styrke i psyko logiske portrætter. Kurset præsenterer desuden mindre kendte kunstnere og slutter med malere som Frida Kahlo og Giorgia O’Keeffe. (5194) Det Informationsvidenskabelige Akademi (5175) Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) At se verden på ny. Det er den ople velse, man får, når man møder de ud søgte værker af de flamske mestre fra 1400- og 1500-tallet, hvad enten det drejer sig om Jan van Eycks magiske detaljerealisme eller Hieronimus Bo schs omvendte verden. Tidens flamske kunst har også andet at byde på, som den dramatiske intensitet hos Rogier van der Weyden og Hugo van der Goes, for ikke at tale om humoren og kraften i Pieter Bruegel d. Ældres fortælling om bonden og hans natur. Solid borgerlighed, høvisk forfinelse, gotisk fantasi og renæssancens orden løber sammen i et af kunsthistoriens store nybrud. Ars nova, den nye kunst, var samtidens betegnelse, og det er den, vi skal lære at kende i dette week endkursus med en gennemgang af dens hovedværker - fra van Eycks Ar nolfinis bryllup til Bruegels Jægerne i sneen. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) KUNSTHISTORIE – Louisiana og popkunsten Hold 5196: 8 mandage 10.15-12 (25/2-29/4) + 1 fredag 14.15-18 (5/4) Ved cand.mag. Trine Holm I 1958 bliver popkunst for første gang brugt som betegnelse – samme år grundlægges kunstmuseet Louisiana. Kurset følger de to spor: Museet som sted og popkunst som fænomen. Beg ge fortæller noget om den samtid, de er en del af, benytter sig af, udvikler sig i kraft af. Louisianas oprindelige ønske om at være et demokratisk mødested for alle, og popkunst, der søger at oplø se skellet mellem low art og high art. Vi skal se nærmere på Louisianas samling, udstillingspraksis og arki tektur, med fokus på de amerikanske popkunstnere som Andy Warhol, Roy Lichtenstein, Claes Oldenburg, Ro bert Rauchenberg og Jim Dine, samt de kunstretninger, popkunsten influ erer i 60’erne eksempelvis de franske ’nouveaux réalistes’ og Per Kirkebys masonitter. Helt frem til i dag har pop kulturen sat sit aftryk, fra 80’ernes ironidyrkelse til samtidens neo-pop og politisk pop. Den 5/4 foregår på Louisia na for at se udstillingen om popkunst. Kursisten afholder selv entréudgift. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) KUNSTHISTORIE – Dansk samtidskunst Hold 5180: 10 torsdage 16.15-18 (7/2-18/4) Ved cand.phil. Pia Høy Den danske kunstscene er i dag præ get af stor mangfoldighed. Der er kunstnere der beskæftiger sig med maleri som Lise Blomberg Andersen og John Kørner, andre der relateres til installationskunst som Olafur Eliasson og Frans Jacobi, og nogle der arbejder med video som Peter Land og Gitte Vil lesen. Mange kunstnere arbejder også med andre medier end deres foretruk ne, hvis det passer dem, for det er ofte det tematiske, der binder den enkelte kunstners værker sammen. På kurset vil vi beskæftige os med en lang række kunstnere, der repræsente rer traditionelle og nyere medier – fra maleri og skulptur til konceptkunst og massemedieret kunst. Kurset inklude rer desuden besøg hos en spændende dansk kunstner: Elisabeth Toubro, som har skabt Byfraktal ved den Sorte Dia mant i København. Filmklip indgår. Sorø Kunstmuseum 1.118 kr. (rabatpris: 1.018 kr.) KUNSTHISTORIE – Rodin og fransk skulptur i slutningen af 1800-tallet Hold 5160: 5 fredage 14.15-16 (15/2-15/3) Ved mag.art. Tea Baark Mairey Rodin er som billedhugger i slutningen af det 19. århundrede ikke til at komme Det Informationsvidenskabelige Akademi 440 kr. Sommerkurser KUNSTHISTORIE – Mesterværker på Københavns museer Hold 5179: man-fredag 11-12.30 (3/6-7/6) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Københavns og Nordsjællands mu seer og slotte har en overflod af kunst værker. Vi markerer forskellen mellem dem, hvor nogle oprindelig er kon gelige slotte, andre opført af privat mæcener og atter andre offentligt tænkt fra begyndelsen. Vi betragter samlingernes dermed sammenhæn gende divergens, idet de tegner bil ledkunstens udvikling fra renæssance til moderne tid. Vi besøger følgende museer: 1. Frederiksborg Slot (kgl. slot og senere nationalhistorisk museum). 2. Rosenborg Slot (oprindelig Christian IV’s villa, nu kgl. kronologisk samling). 3. Ældre dansk og udenlandsk kunst på Statens Museum for Kunst (bl.a. inspi reret af Napoleon III’s Louvre). 4. Fransk salonskulptur, impressionisme og symbolisme på Ny Carlsberg Glyptotek (brygger Jacobsens gave til København, tegnet af Wilhelm Dahlerup og senere viderebygget). 5. Statens Museum for Kunst. Dansk impressionisme, kubisme og surrealisme, fransk fauvisme om kring Matisse. Mødested første gang ved billetsalget på Frederiksborg Slot. Da vi ofte kommer gratis ind, venligst undlad at købe billet til Erik Brodersen kommer. Museumsbesøg 440 kr. KUNSTHISTORIE – En Cobra i Hareskoven: Det vitale menneske og det ekspressive maleri Hold 5128: man-fredag 10.15-14.45 (3/6-7/6) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup I omkring 100 år er det ekspressive ma leri blevet en tilbagevendende udtryks måde, der forener kritiske og positive visioner om verden. Det ekspressive, der eksperimenterer med udtryksfor men, inddrager altid et opgør med traditionens dogmer og er banebry dende nyskabende. Det gælder male riet i begyndelsen af det 20. århund rede, og ikke mindst gælder det for Cobra bevægelsens vitale sprudlende udfoldelse i perioden lige efter 2. ver denskrig. Den amerikanske abstrakte ekspressionisme og Cobra genskabte kunsten med inspiration i alt det, der havde været fortrængt i totalitaris mens Tyskland. Kurset, der undersøger det ekspres sive maleri, foregår i Skovhuset mens den islandske Cobra-kunstner, Svavar Gudnason, udstiller. Han blev uddan net ved Kunstakademiet i København, og ligesom Asger Jorn studerede han hos Fernand Leger i Paris og blev en del af dette livsbekræftende maleri. Med fokus på Cobra er det hensigten at analysere de erkendelsesmuligheder ekspressionismen har for publikum. Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i København Hold 5129: man-fredag 10.15-14.45 (10/6-14/6) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Guldalder er en kvalitetsbetegnelse for et kulturelt højdepunkt, og det er ble vet navnet på dansk billedkunst i første halvdel af 1800-tallet, hvor borgerska bets smag udvikler sig og bliver den mest betydningsfulde. Kongehuset er ikke længere den dominerende aftager af kunst, og der er en række nye bestil lere samtidig med, at uddannelsesni veauet for de danske billedkunstnere forbedres. Kurset undersøger, hvad der karakte riserer danske billeder og skulpturer i denne periode og hvordan den sociale betydning kan forstås. Det betragtes som en glansperiode indenfor dansk billedkunst, men hvad er det, bille derne fortæller? Billedernes temaer er primært portrættet, familien og det danske landskab, men der er også gen rebilleder og rejseskildringer fra det fremmede. Der skiftes mellem kunsthistoriske udredninger samt billedanalytiske undersøgelser og museumsbesøg på Statens Museum for Kunst, Glyptote ket, Hirschsprungs Samling og Thor valdsens museum. Transport- og entré udgifterne afholdes af deltagerne. Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) 47 Linjestudier udenom. Han er både forankret i skulp turtraditionen og en forrygende forny er af samme. Med den menneskelige krop som sit evige omdrejningspunkt kredser han, i et ekspressiv og sanseligt sprog, om eksistentielle temaer som livet, døden og erotikken. Han synes at undersøge og udforske selve skulptu rens egenart og potentiale såvel som bevægelsen, formen, materialet og den kunstneriske skabelse. I hans skulpturer strækkes, sammen trykkes og fragmenteres kroppene, således at det figurative og abstrakte former smelter sammen, hvilket har til formål at nå den stærkeste udtryks kraft. Rodin var langtfra den eneste i perioden, der var optaget af eksisten tielle emner. Hans begavede muse, mo del og elev, Camille Claudel, kredsede om kroppen i et intenst og ofte melan kolsk sprog, men også de akademiske billedhuggere dyrkede kroppen og det sensuelle og udtryksfulde. Besøg på Glyptoteket indgår. KUNSTHISTORIE – Fra Giacometti til Elmgreen & Dragset Hold 5181: 1 lør-søndag 11.15-17 (1/6-2/6) Ved cand.mag. Trine Holm Skulpturer skal opleves live. For mødet med skulpturen er en kropslig erfaring i en gensidig ”dialog” beskuer og værk i mellem. På kunstmuseet Louisiana er hver skulptur placeret under nøje hen syntagen til ”genius loci” – stedets ånd, så natur/arkitektur/kunstværk bliver hinandens medspillere og forstærker oplevelsen for beskueren. Vi skal se på nogle af de vigtigste ud viklinger i skulpturen i det 20. og 21. år hundrede som Giacomettis surrealisti ske og siden ekspressive bronzer efter 2. verdenskrig, Henry Moores organiske kvindelandskaber, Henry Heerups even tyrverden, Alexander Calders mobiler/ stabiler og ikke mindst stedsspecifikke værker i samtidskunsten som Richard Serra, George Trakas og Elmgreen & Dragset. Til perspektivering og sam menligning bliver der inddraget ek sempler fra andre skulpturscener i Europa samt fra Louisianas permanen te malerisamling. Mødested 1. gang: Inden for Louisianas hovedindgang. 2. juni: Per Kirkebys skulptur ved Humle bæk Station. Husk fornuftigt (fod)tøj da vi skal være både inde og ude. Kurset egner sig ikke til gangbesværede. Kursi sten afholder selv udgifter til entré. Louisiana Kunstmuseum 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) 48 KUNSTHISTORIE – Før guldalderen Hold 5182: man-fredag 10.15-14.45 (10/6-14/6) Linjestudier Ved mag.art. Birgitte Zacho C.W. Eckersberg er næsten lige siden sin død blevet kaldt dansk malerkunsts fader, men også han havde et ophav. Dette kursus beskæftiger sig med den periode, der gik forud for guldalderen. Perioden blev tegnet af kunstnere som N.A. Abildgaard, der gennem sine hi storiemalerier illustrerede kongernes historie, men samtidig havde et kritisk blik på monarkiets berettigelse, Jens Juel, der med sine talrige portrætter satte ansigter på tiden og Johannes Wiedewelt, der med sine skulpturer hylder patriotismen. Alle kunstnere, der fortolkede deres samtid i en periode, hvor en blom strende handel sørgede for gode øko nomiske kår, og hvor de reformatori ske og revolutionære strømninger fra Europa også prægede den hjemlige scene, ikke mindst i de år hvor Struen see regerede i den sindssyge konge, Christian IIV’s sted. Der vil indgå muse umsbesøg, evt. entréudgifter afholdes af kursisterne. Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Musikvidenskab Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie: Musikinstrumenternes historie (grundmodul) Hold 4051: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Kurset henvender sig til alle med inte resse for musikinstrumenternes hi storie, rigt illustreret med billeder og lydeksempler. Vi hører desuden om instrumentgruppernes forskellige no tationsformer og ser på opbygningen af orkestertyper gennem tiderne. En weekend i kursusperioden arrangeres en ekskursion til Nationalmuseets sam linger af tidlig brug af instrumenter i menneskets udviklingshistorie. Vi skal også høre om det spændende byggeprojekt, der foregår i samarbejde mellem Nationalmuseet og Det kgl. Danske Musikkonservatorium, her åb ner det nye Musikmuseum i Danmark ultimo 2013. Litteratur: Musikinstrumenternes historie af Mogens Ander sen, MA-musik, 1999. Musica Art, Strandvejen 163, 3. th. 2900 Hellerup 880 kr. MUSIKVIDENSKAB – Musikkens former (grundmodul) Hold 4052: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-24/4) Ved cand.mus. Kasper Rofelt Formlære er en af de vigtigste discipli ner indenfor klassisk musikteori. Kur set er en introduktion til de mest ele mentære og mest brugte former i den klassiske musik. Vi vil beskæftige os med musik fra mange forskellige epo ker i musikhistorien for at belyse, hvad begrebet ”form” egentlig dækker over, og hvordan forskellige komponister har forholdt sig til dette absolut basale fænomen. Kurset vil indeholde eksempler på former i fx helt enkle sange, kortere klaverstykker, men også større vær ker. Vi vil desuden forsøge at besvare spørgsmål som: Hvad betyder form for vores oplevelse af musikken? Hvordan opstår form? Findes der formløs mu sik? Er form nødvendig? Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Musikteori (grundmodul) Hold 4053: 10 mandage 17.15-19 (18/2-6/5) Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth Musiklytning og praktisk musikud øvelse bliver sjovere jo mere man ved om den bagvedliggende teori. På dette kursus vil vi arbejde indgående med dur/mol-systemet, kvintcirklen, akkor der og rytmik. Vi arbejder både teore tisk og praktisk med musikken: vi ana lyserer sange fra vores store sangskat og lytter til og analyserer de kendte klassikere. Musikkens parametre: melodi, ryt me og harmonik (både akkorder og becifring) vil blive gennemgået nøje og det interessante samspil mellem disse tre parametre vil herefter både berige musikoplevelsen og musikud øvelsen. Det er en fordel at man kender den allermest basale musikteori, og som grundbog kan det anbefales at låne eller købe Johannes Grønager: Nøgle Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera Hold 5087: 5 torsdage 17.15-19 (14/2-14/3) Ved cand.mag. Susanne Keiding; organist, cand.mag., ph.d. Eva Marie Jensen; cand.mag. Christian Andersen Brendholdt Fyraftensopera introducerer operafore stillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi sætter fokus på operaernes handling, komponisterne, iscenesættelsen, san gere og instruktører. Det er operain troduktion i den korte form, der giver en kvalificeret baggrund for at opleve forårets operaforestillinger: Pendereck is Djævlene fra Loudun; Puccinis Il Trittico; Kappen, Søster Angelica og Gianni Schicchi; Wagners Tannhäuser og Puc cinis Tosca. Søndre Campus 440 kr. MUSIKVIDENSKAB – Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal Hold 5088: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Ved cand.mag. Susanne Keiding og musikhistoriker Preben Albrechtsen Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i DR Byen er fyldt med prægtig musik. Der kommer berømte dirigenter og solister for, sammen med DR Symfoni orkestret, at opføre musik af et bredt udsnit af musikhistoriens komponi ster, kendte og mere ukendte, ældre og nyere. På dette kursus vil vi gennemgå ud valgte værker fra hver uges torsdags koncert om tirsdagen i samme uge, så man er godt rustet til et besøg i Koncertsalen eller en koncert hjem me i stuen ved radioen. Vi vil fortælle om komponisterne og deres place ring i musikhistorien, men værkerne, selve musikken, vil naturligvis være i fokus. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Concerto Copenhagen Hold 5089: 5 lørdage 12.15-16 (9/2, 2/3, 23/3, 13/4, 27/4) Ved cand.mag. Knud Ketting Kan man høre, hvor en barokkompo nist er født? Hvorfor genbrugte mange af tidens komponister deres musik og måske endda i radikalt forskellige sammenhænge? Er der fordele ved at spille datidens musik på tidstro instru menter, eller er det ligegyldigt? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi sammen skal finde svarene på, når vi prøver at trænge ind bag den ofte blændende facade i barokkens og den tidlige klas siks musik. Kurset tjener som forberedelse til og efterbehandling af orkestret Concerto Copenhagens optræden i Garnisons Kirke og andetsteds. Mange af musik eksemplerne vil derfor være hentede fra orkestrets aktuelle repertoire. Men undervisningen er bevidst tilrettelagt således, at også deltagere, der ikke overværer disse koncerter eller kun en kelte af dem, vil kunne have udbytte af at deltage. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Musik i hagekorsets skygge Hold 5183: 10 onsdage 12.15-14 (6/2-17/4) Ved cand.mag. Knud Ketting Med nazisternes magtovertagelse opstod der pludselig nogle lakuner i det tyske musikliv. En komponist som Mendelssohn havde været elsket gen nem generationer. Men pludselig var hans musik blevet tabu, ikke fordi den var dårlig, men fordi den var skrevet af en jøde, og dermed var den per defini tion uspillelig. Hvad gjorde nazismens kulturideo loger for at fylde musik i lakunerne? Og hvilke muligheder gav de jødiske komponister, der ikke nåede væk fra Tyskland i tide? Nutidens tyske musikforskere har efterhånden selvransaget perioden så grundigt, at der findes masser af spændende dokumentation tilgæn gelig, så vi i lyd og billeder kan komme ind på livet af denne kontroversielle periode i tysk musikhistorie. Med til billedet hører også, at ikketyske komponister som franske Olivier Messiaen skrev nogle af deres bedste værker i tysk krigsfangenskab. Så der er spændende stof at tage fat på. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Ti nye klassikere du bør kende Hold 5090: 1 lør-søndag 10.15-16 (16/2-17/2) Ved cand.mus. Kasper Rofelt Dette kursus indeholder 10 klassikere, som er mesterværker inden for musik litteraturen og som har vist sig sær deles slidstærke og populære blandt publikum. Vi koncentrerer os om disse værker for at finde ud af deres placering i for hold til samtiden og blandt de genrer, de repræsenterer, deres betydning for musikhistorien og ikke mindst årsagen til deres popularitet. Biografisk materiale om komponi ster bliver inddraget i relevant omfang. Forslag til videre lytning hører des uden med, så egne studier er mulige efter studiets afslutning. – Mozart: Serenade nr. 10 i B-dur, KV 361 Gran Partita – Beethoven: Klaversonate nr. 32 i cmol, opus 111 – Vivaldi: Violinkoncerter op. 8, nr. 1 -4, De fire årstider – Paul Dukas: Troldmandens Lærling, symfonisk digt – Mahler: Symfoni nr. 9 i D-dur 49 Linjestudier til musikken fra forlaget Systime. Tekst materiale udleveres. – Bartok: Musik for strengeinstrumen ter, slagtøj og celeste – Schostakovich: Symfoni nr. 10 i e-mol, opus 93 – J.S. Bach: Cembalokoncert i d-mol, BWV 1052 – R. Strauss: Don Juan, symfonisk digt – Brahms: Klaverstykker opus 117, 118 og 119 Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) MUSIKVIDENSKAB – De symfoniske genrer Hold 5091: 1 lør-søndag 10.15-16 (23/3-24/3) Ved cand.mus. Kasper Rofelt 50 Linjestudier Symfonier, solokoncerter, symfoniske variationer og ouverturer. Dette er blot få eksempler på genrer, der involverer symfoniorkesteret. Vi beskæftiger os med musik fra mange forskellige peri oder i musikhistorien for at finde ud af, hvordan disse genrer har udviklet sig til i dag, og hvordan de hver især har spejlet sig i deres samtid. Det bliver en omfangsrig og afveks lende rejse, som inkluderer betydelige værker af fx J.S. Bach, Mozart, Brahms og Mahler. Studiet er velegnet for både de helt nye, samt de mere rutinerede lyttere af klassisk musik. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Udviklingen i Mozarts operatyper Hold 5092: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/3-3/3) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Næsten guddommelig i sit talent kunne Mozart det hele, men satsede primært på en karriere som opera komponist. Hans i alt 20 operaer (inkl. to fragmenter) er lavet nogenlunde ligeligt indenfor tre typer, som er me get forskellige mht. stil, traditioner, konventioner, muligheder og begræns ninger. Der er fx stor forskel på, hvor hurtigt handlingerne udspiller sig og dermed forståelsen og oplevelsen af dramaet og Mozarts musikalske dis positioner, som bliver illustreret med relevante musikeksempler. Det er bl.a. kursets formål at katego risere hans operaer indenfor disse tre typer og at se på de forskellige ambi tioner, han havde mht. den klassiske italiensksprogede alvorsfulde opera, den dengang moderne komiske opera og det tysksprogede syngespil. Det gi ver et klart billede af, hvad det var, han overordnet set ville med operagen ren; hans operafilosofi, og vi skal ikke mindst se på, hvordan han udviklede de tre typer, så de hver især kom til at udgøre et klimaks i operahistorien. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Britten: 100 år Hold 5094: 10 onsdage 14.15-16 (6/2-17/4) Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen og cand.mag. Michael Garnæs I 2013 er det 100 år siden, den store engelske komponist Benjamin Britten blev født. Det fejrer vi med et kursus, hvor han kommer i centrum med de mange skelsættende værker, der har gjort ham berømt. Både som stor na tional komponist og som den, der om nogen fik placeret den engelske musik på verdenskortet. Undervejs vil der blive givet talrige eksempler på spændvidden i hans pro duktion – lige fra sange og kammer musik til de store vokalværker (War Requiem etc.) og de mange operaer (Peter Grimes, Billy Budd, Døden i Venedig etc.). Også hans betydning som udøvende kunstner, dirigent og pianist vil blive belyst, ligeledes med hans mu sikpædagogiske engagement og hans indflydelse på udviklingen af det en gelske tonesprog. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sommerkurser MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie på en uge Hold 5096: man-fredag 10.15-14.45 (10/6-14/6) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Kurset er for alle, der ønsker at få et overblik over den europæiske musikhi storie via komponisterne og deres ho vedværker, og vi lytter til musik fra den tidlige middelalder til vore dages jazz og ny musik. Vi gennemgår træk af de vest lige klassiske musikalske genrer: middel alder, renæssance, barok, wienerklassik, romantik, impressionisme, ekspressio nisme, tolvtonemusik og avantgardestil arter i det 20. og 21. århundrede. I perioden 1700-1900 holdes fokus på musikdramatik og symfoni med navne som bl.a. Haydn, Mozart, Beethoven, Schumann, Puccini, Wagner, Mahler, Debussy, Berg og for perioden efter 1945 på dansk musik med enkelte eksempler på internationale påvirkninger heraf. For jazzens vedkommende gennemgår vi jazzharmonikken og lytter til den tidlige blues, New Orleans, Bebop, kendte soli ster og Big Bands. Som appetitvækker og inspiration til at høre mere af den nyere nordiske musik, får vi mulighed for at møde en kendt dansk komponist en af kursusdagene. Musica Art, Strandvejen 163, 3. th. 2900 Hellerup 1.056 kr. MUSIKVIDENSKAB – Strauss og Puccini: Forskelle og ligheder Hold 5097: man-fredag 10.15-14.45 (5/8-9/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Stiller man Verdi overfor Wagner er der tale om en ret klar italiensk hhv. tysk operakultur. I tilfældet med deres to væ sentligste arvtagere Puccini (1858-1924) og Strauss (1864-1949) tegner der sig et på samme tid mere nuanceret og bre dere stilistisk billede. En sammenstilling og sammenligning af de to komponister er derfor ikke kun historisk og stilistisk meget interessant, men også musikdra matisk relevant: Af de to samtidige kom MUSIKVIDENSKAB – 7 steps to Jazz Hold 5095: 1 lørdag 12.15-18 (23/3) Ved cand.mag. Kjeld Højlund Roesgård Jazz er både en revolutionerende, livsbekræftende og uforudseelig kunstart. The Sound Of Surprise er under stadig udvikling, og på kurset fordyber vi os i jazzens elementer med improvisation som den samlende fæl lesnævner. Fra Louis Armstrong til Miles Davis og til den nyeste jazzmusik har improvisation en helt central place ring. Hvorfor har den det, og hvad betyder det for musik kens æstetik? Med afsæt i en grundig analyse af syv eksemplariske indspilninger fra perioden 1928-1985, der dækker bredt i forhold til jazzhistorie, stilarter og repertoire, får deltager ne et godt overblik over jazzens udvikling og stilarter. Supplerende lydmateriale samt biografiske og sam fundsmæssige forhold, som perspektiverer og belyser de enkelte musikværkers betydning, vil blive inddraget. Som illustration af, hvordan jazztraditionen fortsat inspirerer og påvirker nutidige jazzmusikere, spiller Jes per Løvdals Kvartet nyfortolkninger af de syv behandlede numre samme aften i Copenhagen Jazzhouse, hvor del tagerne har gratis adgang ved forevisning af tilmeldings bevis. Copenhagen Jazzhouse, Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K 552 kr. ponister står Strauss som den mest alsidige, produktive og orkestervirtuose overfor den langt hyppigere opførte Puccini med hans operaers mange in trikate balancepunkter. På kurset bliver der lejlighed til at høre om Puccinis og Strauss’ individu elle udvikling og deres usædvanlige personligheder, helt unikke karrierer og deres placeringer i deres egen store komponistgeneration. Gennem en om tale af deres operaer bliver der fokus på forskelle og ligheder i deres stil, op bygning, emnevalg og virkemidler bl.a. de forskellige syngemåder og brugen af operaorkestret. Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) MUSIKVIDENSKAB – Berømte operakomponister og deres samtid Hold 5098: man-fredag 10.15-14.45 (22/7-26/7) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 52 Linjestudier Meget specielle blandinger af arv og miljø har skabt disse usædvanligt store og kreative talenter. For at forstå, hvor dan de har kunnet skabe de væsent ligste bidrag til den over 400 år gamle operagenre, er det nødvendigt at se ikke bare på deres personligheder, mu sikalske forudsætninger og karrierer, men også på samtiden. De har været centralt placeret i kulturlivet dels i kraft af persondyrkelsen og dels i kraft af den store prestige, der har været forbundet med opera, og derfor har de ikke blot stået med kunstneriske, men også etiske dilemmaer. Hvad har de vil let hhv. kunnet sige med deres værker, i hvilke retninger udviklede de sig og hvad siger de os i dag? Monteverdi (1567-1643): kunsten at holde sig på toppen i 400 år; Lully (1632-1687): Solkongens stjernekompo nist; Rameau (1683-1764): Royal avant gardist i tonesprog og teori; Händel (1685-1759): ‘primus inter pares’ på tysk, italiensk og engelsk; Gluck (17141787): Operareformator og hofkompo nist i Wien; Rossini (1792-1868): Euro pas trøst efter Napoleon; Donizetti (1797-1848): Fra kejserlig hofkapelme ster og operaernes tinder. Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) Filmvidenskab Studieleder: Cand.mag. Susanne Fabricius FILMVIDENSKAB – Filmhistorie (grundmodul) Hold 4008: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen og cand.phil. Annette Wernblad Til trods for filmkunstens kompleksitet udviklede den sig ganske hurtigt. Den har haft stor indflydelse på de tradi tionelle kunstarter og alle former for kommunikation, som er opstået siden. Kurset giver et fyldigt indblik i filmens historie fra dens gennembrud i 1895 til nutidens computergenerede film visioner. De vigtigste perioder i filmhi storien, tysk ekspressionisme, russisk formalisme, fransk poetisk realisme, italiensk neorealisme, Hollywoods stjerne- og studiesystem, fransk nybøl ge, den moderne art film, vil blive gen nemgået med et blik på udviklingen i samfundet og i de andre kunstarter. Europæisk og amerikansk film vil være i centrum, men også film fra andre dele af verden vil blive inddraget. Der vil blive vist klip af centrale værker af instruktører som Griffith, Eisenstein, Bunuel, Truffaut, Polanski, Kurosawa, Cassavetes, Tarantino, Coen-brødrene. Deltagerne bedes købe eller låne Mark Cousins: Filmens historie, 2005. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Filmens æstetik og virkemidler (grundmodul) Hold 4009: 10 torsdage 14.15-16 (7/2-18/4) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Filmen og dens afledninger er den nyeste kunstart og den, som er mest afhængig af teknik. Den er baseret på et kollektivt arbejde af mange forskel lige fagfolk og et væld af detaljer, som gerne skal smelte sammen til en gnid ningsfri helhed eller bevidst bryde med den dominerende æstetik og bringe den videre. På kurset vil vi se på de filmiske udtryksmidler i deres krono logiske udvikling, men også på tværs af filmhistorien. Væsentlige elementer som kameraets position og bevægel ser, kontinuitetssystemet og monta gen, dybdefokus og belysning, locati ons, dekorationer og farver, tale, lyd, musik, dramaturgi, genre og skuespil vil blive gennemgået ud fra en ræk ke eksempler fra film af instruktører som Griffith, Eisenstein, Ford, Welles, Cocteau, Kurosawa, Kubrick, Scorsese, Coppola, Fassbinder, Terrence Malick, Ridley Scott, Greenaway, Jarmusch, Al modóvar og Zhang Yimou. Deltagerne vil blive udrustet med en værktøjs kasse og et ordforråd til at beskrive de oplevelser, de har i mørket. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Filmteori og -analyse (grundmodul) Hold 4010: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Ved cand.mag. Jørgen Blom og cand.mag. Jan Mouritzen Filmen sammensmelter en række kunstarter, billedkunst, fotografi, mu sik, teater, litteratur, samtidig med at den er en helt original kunstnerisk udtryksform med mange forgreninger. De tidlige filmteoretikere, som havde yderst forskellige baggrunde, tumlede med modsætninger i selve filmens væ sen, forholdet mellem tid og rum, mel lem fantasi og realisme, temaer, som også giver genlyd i senere filmteori. Mange aktive filmfolk som Eisenstein, Godard, Truffaut og Tarkovskij har selv Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Filmen som en oplevelse i ”den virkelige verden”: Den kognitive filmteori Hold 5025: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-24/4) Ved cand.mag. Mark Mansfeld Hvorfor forstår du ikke, at Bruce Willis er død? Hvorfor kan du godt lide Don Draper? Hvorfor er Nikolaj Arcels film kedelige? I kursusforløbet skal vi gennemgå de mest centrale skikkelser indenfor den nyere kognitive filmteori, og be svare ovenstående spørgsmål. Fæl les for teorierne er, at de forsøger at beskrive filmoplevelsen vha. teorier om, hvordan vi oplever ”den virkelige verden”. Vi skal gennem klip fra nyere amerikanske og nordiske film disku tere teorierne og vurdere deres evner som forklaringsmodeller på filmople velsen, samt diskutere om denne vi den kan bidrage med noget til fremti dige filmskabere. Emner der vil blive gennemgået er: Hvordan forstår vi film? Hvordan spiller film på vores forventninger og hypoteser? Hvordan identificerer vi os med karaktererne? Hvordan oplever vi film følelsesmæssigt? Hvordan påvir ker stilen i film os? Hvilke elementer af filmen er vi opmærksomme og ikke opmærksomme på? Kom og få svare ne. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Carl Th. Dreyer Hold 5026: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/3-3/3) Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen Filmmagasinet Sight & Sound spurgte i det forgangne år 846 af verdens fø rende filmkritikere om deres bud på verdens bedste film. Tre af de film, som endte på den samlede top 50, var lavet af danske Carl Theodor Dreyer. Dreyer var ligesom vor tids Lars von Trier en ener, som skabte filmkunst, der lignede intet andet, der kom fra den danske filmindustri. Få instruktører i filmhistorien har skabt film af så stor renhed, åndelig dybde og følelsesmæssig intensitet. Fra stumfilmsmesterværket Jeanne d’Arcs lidelse og død, hvor det menne skelige ansigt er et landskab af følelser, til de sene værkers fortættede skyg gespil i Vredens dag, Ordet og Gertrud. Dreyer kredsede gennem hele sin kar riere om tro og skyld – temaer som han iscenesatte gennem en billedmæssig skønhed som hentet ud af Vilhelm Hammershøis malerier. Vi vil i kurset analysere Dreyers filmiske hovedvær ker og diskutere, hvordan han udvik lede sin helt personlige filmstil. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FILMVIDENSKAB – Jean Pierre Melville Hold 5027: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-23/4, ikke 5/3) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Med sine stilfulde og minutiøst ud formede ”policiers” - Døden giver ikke kredit (1962), Ekspert i drab (1967) og Den røde cirkel (1970) udødeliggjorde Melville (1917-73) sig selv i filmhisto rien. Han producerede selv sine værker uden om den etablerede franske film branche og indrettede sit eget studie i gaden, hvor han boede. Melvilles stil er let genkendelig; en meditativ, langsom rytme, elegante billedudsnit, en per fektionistisk mise-en-scène. Filmene udspiller sig i det mudrede grænseland mellem politi- og gang sterverdenen og handler om loyalitet, ære mellem tyve, om svig og ensom hed. Med sin stadige udforskning af filmsprogets muligheder blev Melville en forløber og inspirator for den ny franske bølge. Melvilles fatalistiske mesterværker tæller også Storgangsterens sidste kup, Telefon til chefen (1972) og modstands dramaet En hær af skygger. På kurset skal vi analysere et udvalg af Melvilles film i dybden og diskutere hans betydning for yngre filmskabere. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Luftkasteller og eksisterende bygninger: Arkitektur på film Hold 5028: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved cand.mag. Susanne Fabricius Hvad enten omgivelserne er fundne steder, locations, eller opdigtede, sce nografi, om de er fantastiske eller rea listiske, har de stor betydning for mil jøskildring og atmosfære på film. Ofte er de direkte meddigtende. Bygninger er en vigtig del af de verdner, filmene fremstiller. Megen eksisterende arkitektur er blevet benyttet, fx skyskrabere som Empire State Building (1931, William F. Lamb) i Cooper og Schoedsack: King Kong (1933) og Leo McCarey: An Affair to Remember (1957). Også de rene illu soriske højhuse i Fritz Lang: Metropolis (1926) og Ridley Scott: Blade Runner (1982) har haft afgørende indflydelse. Store arkitekter har været trendsæt tende i og uden for film, som Cedric Gibbons, MGMs chefdesigner 1924-54, og Ken Adam, som var production de signer på de tidlige James Bond-film og har præget look’et i mange af de senere. Arkitektur har også en stor andel i Jacques Tatis og Alfred Hitchcocks film, og så kommer vi ikke uden om Arkitektens mave (1987) af Peter Greenaway. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 53 Linjestudier bidraget til filmteorierne. Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden om de væsentligste faglige tilgange til film studiet: auteurteori, filmatiserings teori, filmsociologi og -semiotik, femi nistisk og psykoanalytisk filmteori. En bred vifte af analysemodeller gennem gås, således at deltagerne selv bliver i stand til at arbejde med filmanalyse i praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller flere film i fællesskab. En tekstsamling sælges på holdet. FILMVIDENSKAB – Besættelsesfilm: Fra De røde Enge til Hvidstengruppen Hold 5029: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-24/4) Ved mag.art. Ulla Hjorth Nielsen 54 Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 er en af de mest omdiskute rede perioder i danmarkshistorien. En epoke, der har inspireret til mange store filmfortællinger og massive til skuerantal i biografen. Besættelsesfilmene er skabt i en tid, hvor ordet igen var frit, og kurset vil først og fremmest koncentrere sig om efterkrigstidens politiske retsop gør over spillefilmenes mytologiske frihedskæmper- og stikkerportrætter og frem til nutidens mere nuancerede analyse af helte og skurke, flammer og citroner. Romanfilmatiseringer som Forræderne (1983) af Ole Roos, baseret på Erik Aalbæk-Jensens Kridtstregen el ler Tage Skou-Hansens De nøgne Træer instrueret af Morten Henriksen i 1991, analyseres med afsæt i de litterære for læg. Til sidst vil vi vurdere om danskernes fornyede interesse for perioden, inden for de sidste ti år, mon har en sam menhæng med Danmark som krigs førende nation? Masser af filmklip vil krydre diskussionen undervejs. Linjestudier Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Storbyen i Woody Allens film Hold 5030: 10 torsdage 14.15-16 (14/2-25/4) Hold 5031: 10 torsdage 17.15-19 (14/2-25/4) Ved cand.phil. Annette Wernblad Woody Allen er blevet kaldt den bed ste turistguide i verden. Han har altid været kendt som storby-instruktør, og fra og med Manhattan (1979), har byen antaget en metaforisk, næsten fabel agtigt romantisk karakter i hans film. Han har mytologiseret såvel New York som diverse europæiske storbyer: Lon don, Venedig, Barcelona, Paris og Rom. På kurset vil vi gennemgå en række film, hvori vi ser hans idiosynkratiske billede af byen. Vi vil diskutere hans persongalleri af neurotiske storbymen nesker, den jødiske tradition, som hans humor og filosofi udspringer af, hans fortolkning af byerne samt hans sær lige filmsprog. Blandt meget andet vil vi analysere hans brug af arkitektur og vartegn i de forskellige byer samt den særprægede måde, hvorpå han bruger musik til at akkompagnere sin vision. Blandt de film, vi vil se på kan næv nes Annie Hall, Manhattan, Hannah and her Sisters, Manhattan Murder Mystery, Match Point, Scoop, Vicky Christina Barcelona, Midnight in Paris og To Rome with Love. (5030) Det Informationsvidenskabelige Akademi (5031) Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Italienske filmperler Hold 5032: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-25/4, ikke 7/3) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Kurset vil forme sig som en rejse i ef terkrigstidens italienske filmkunst, dens æstetik og mentalitet. Vi vil ana lysere sekvenser fra udvalgte filmvær ker af Vittorio De Sica, neorealismens store humanist, som i Cykeltyven (1948), Miraklet i Milano og Umberto D gav den sociale indignation et al menmenneskeligt ansigt; Roberto Rossellini, den katolske maestro, hvis Rom, åben by (1945) indvarslede epo kens manifest sandhedssøgende film og som siden iscenesatte sin hustru, Ingrid Bergman, i Stromboli; Pier Paolo Pasolini, den kætterske provokatør, som blotlage den evige stads snuskede prostitutionsunderverden i Mamma Roma (1962); og Luchino Visconti, den marxistiske aristokrat, som i et mæg tigt, melodramatisk epos, Rocco og hans brødre (1960) skildrer en fami lieemigration fra Sicilien til Milano og æstetisk raffineret illuminerer familie medlemmernes pervertering og de struktion i mødet med storbyen. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) FILMVIDENSKAB – Dette er ikke porno Hold 5033: 1 lør-søndag 10.15-16 (16/3-17/3) Ved cand.mag. Jørgen Blom Lars von Triers nyeste værk Nymphomania udsendes i både en hardcore og softcore version. Førstnævnte med eksplicitte seksuelle scener. Det har skabt medieopmærksomhed. Men det gør ikke værket til en pornofilm. Og Triers projekt står ikke alene; det er en del af en bredere filmisk afsøgning, der i mere end et årti har præget filmkun sten fra flere kontinenter. Når men neskets seksualitet portrætteres som en del af et bredere billede mister det pornografiske sin position både som entydig seksuel stimulans og som pro vokation og chokeffekt. Noget andet sætter i stedet ind. Præcis hvad det er, der træder i ste det for det pornografiske, vil kurset gøre til udgangspunkt for diskussion. Filmhistorien drages ind via bl.a. Ber toluccis Sidste Tango i Paris (1972) og Bergmans Persona (1966), men kur set har især fokus på samtidsværker som John Cameron Mitchells Shortbus (2006), Catherine Breillats Romance (1999) og Carlos Reygadas Battle in Heaven (2005). Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) FILMVIDENSKAB – Gene Hackman Hold 5034: 1 lør-søndag 10.15-16 (6/4-7/4) Ved cand.mag. Jan Mouritzen Med et bemærkelsesværdigt gennem brud i Bonnie og Clyde (1967) etab lerede Gene Hackman sig som en af forskellige kunstsyn og forskelligt tæn kende instruktører efterlader skuespil leren med. På kursets sjette gang gæ ster skuespiller Jens Jørn Spottag og beretter om den radikalt anderledes opgave det var, da han i Woyzeck blev instrueret af mesterinstruktøren Ro bert Wilson. Litteratur: Skuespilleren på arbejde af Lene Kobbernagel. Det Informationsvidenskabelige Akademi 968 kr. (rabatpris: 868 kr.) Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Historie ANTIKKEN Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) ANTIKKEN – Det antikke Grækenland (grundmodul) Hold 4001: 10 tirsdage 12.15-14 (12/2-23/4) Teatervidenskab Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa TEATERVIDENSKAB – Skuespilleren på arbejde Hold 5085: 10 fredage 10.15-12 (8/2-19/4) Ved mag.art. Elizabeth Frey Harne. Gæst: skuespiller Jens Jørgen Spottag Hvad laver skuespillere egentlig, når de går på arbejde i prøvesalen? Hvordan er det anderledes at gå til prøve på en ordfyldt dagligstueforestilling og en udendørs performance i et reelt by rum? På hvilken måde udfordres den klassisk trænede karakterskuespiller, når instruktøren beder ham om at give slip på rollebegrebet og i stedet be tragte sig selv som en levende skulptur i et rum? Skuespillerens arbejdsopgaver æn drer sig i takt med, at teaterkunsten udvikler sig. Kurset her tager på en rejse gennem de største perioder i det moderne teaters udvikling og stiller skarpt på, hvilke type arbejdsopgaver hensyn til dramaturgi, scene og spil. Ligesom vi trækker perspektiver til nyere teaterhistorie og andre medier. Forestillingerne, som deltagerne selv ser, er: 1. Odysseen. Bådteatret 2. Det virkelige liv. Aveny-T 3. Processen. Republique 4. Skakten. Café Teatret En materialesamling kan købes på hol det. Se også Birgitte Dam: TEATER live, nye tendenser 1990-2011, Drama 2012. Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet og mag.art. Ulla Rald TEATERVIDENSKAB – Moderne teater live Hold 5086: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Ved cand.mag. Birgitte Dam Tag en tur med ud på store som små scener og oplev det moderne teater. Som tilskuer er udfordringen måske først og fremmest at turde slippe og åbne for sanserne. Men udbyttet sti ger ikke desto mindre med fortrolighe den med det moderne teaters form og virkemidler. Første gang giver en intro duktion, og herefter er kurset bygget op omkring fire konkrete forestillinger, som hver især er tema for to undervis ningsgange. Vi vil fokusere på analysen af typi ske tendenser i samtidens teater med Formålet med kurset er at give delta gerne indsigt i nogle af de grundlæg gende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med den antikke græske kultur, fra Kreta og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og meget forekommer os bekendt og lige til, men samtidig er kulturen på flere områder fremmedartet for os. Kurset er lagt bredt an og omfatter emner inden for såvel historie, littera tur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et overblik over fagets mange skriftlige og arkæo logiske kilder og for at stifte bekendt skab med nogle af de vigtigste mo numenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. 55 Linjestudier moderne amerikansk films mest al sidige og arbejdsomme skuespillere. Hans speciale er at fremstille udadtil ordinære amerikanere med store indre spændinger, som i French Connection (1971) og Mississippi Burning (1988) eller renlivet psykopati som i De nådesløse (1992). Med samme troværdighed har han lagt krop til komiske roller, som forbry dergeniet i Superman-filmene og den fremmedgjorde pater familias i The Royal Tenenbaums (2001). Han gjorde også indtryk som det almindelige hver dagsmenneske i skilsmissehistorien Alle gode gange to (1985). Gene Hack man har i sin karriere medvirket i 80 film af alle typer og genrer og har vun det to Oscars. Hackman er i dag pen sioneret fra filmen og nyder sit otium med at skrive historiske westernroma ner. En tekstsamling, Det antikke Grækenland, sælges på holdet (70 kr.). Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTIKKEN – Det antikke Rom (grundmodul) Hold 4002: 10 onsdage 10.15-12 (13/2-24/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet; mag.art. Ulla Rald; cand.mag. Hanni Hartmann Hansen og BA Bettina Amden 56 Linjestudier Byen Rom, det naturlige midtpunkt i det vidtstrakte romerske imperium, var oprindelig blot en samling hytter på en høj ved Tiberen. Roms udvikling fra landsby til stormagt er i sig selv en fængslende fortælling, som også ro merne selv holdt af. Kurset vil ud over Roms historie fo kusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filoso fiske og politiske indsats. Deltagerne vil således få et overblik over fagets skriftlige og arkæologiske kilder og de metoder, der er nyttige at kende til, når man beskæftiger sig med de vigtigste perioder i Roms historie: kongetiden, republikken og kejsertiden. Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobrin gen af Grækenland i det 2. årh. f.Kr., og Roms rolle i Europas historie, som formidler af den samlede antikke kul tur vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afhol des af deltagerne. En tekstsamling, Det antikke Rom, sælges på holdet (70 kr.). Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTIKKEN – Arven fra antikken (grundmodul) Hold 4069: 10 torsdage 10.15-12 (14/2-25/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet; mag.art. Ulla Rald og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Udtrykket ”arven fra antikken” henviser til, at den græsk-romerske kultur fra ca. 700 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. danner grund laget for kulturudviklingen i den vest lige verden. Mange af vores kulturelle kendetegn opstod i antikken, og de mange brydninger i europæisk kultur fra renæssancen og frem er forbundet med skiftende holdninger til antikken. Også i dag er vi omgivet af ord, begre ber, holdninger i moralske og politiske spørgsmål samt kunstneriske udtryk, der stammer fra antikken. Kurset gennemgår nogle af hove delementerne i antik kultur og belyser deres indflydelse på europæisk kultur fra renæssancen til i dag: fx forhol det mellem græsk/latin og moderne sprog, forholdet mellem antikken og den kristne kirke, antik filosofi og mo derne tankebaner, litterære udtryksfor mer og kunst gennem 2.500 år, antik arkitektur og nyklassicisme samt arkæ ologiens udvikling. Man får således et godt indblik i antikkens betydning for os i dag. I kurset indgår en byvandring i Kø benhavn. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTIKKEN – Dyder og laster – græsk og romersk biografi Hold 5004: 5 tirsdage 16.15-18 (12/2-12/3) Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro Biografien er sammen med romanen en af de nye antikke genrer, der opstår i forbindelse med, at menneskesynet bliver mere individualistisk i 300-tallet f.Kr. Den nye genre forlanger, at forfat teren belyser den person, han skildrer, realistisk, og det vil sige både gen nem hans gode og mindre gode sider, i modsætning til tidligere tiders glorifi ceringer af helte. På kurset vil vi inddrage grækeren Plutark, der sammenstiller biografier i par, fx en græsk politiker som Demost henes sammen med romeren Cicero, og vurderer dem over for hinanden, en form Holberg senere benytter. Des uden vil vi inddrage nogle af Suetons kejserbiografier, der ikke som Plutarks biografier er beregnet på at inspi rere til et moralsk bedre liv, men i høj grad på, at man skal tage afstand fra et umoralsk og grænseoverskridende liv. I hellenistisk og romersk skulptur er tendensen den samme. Det enkelte menneske skildres med en større grad af realisme end tidligere. City Campus 440 kr. ANTIKKEN – Romerriget fra Septimius Severus til Konstantin den Store Hold 5002: 5 onsdage 14.15-16 (13/2-13/3) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro; mag.art. Ulla Rald og cand.mag. Christina Videbech Romerriget faldt ikke efter kejser Mar cus Aurelius. I begyndelsen af det 3. århundrede gav Septimus Severus og hans sønner både ro og uro, men de hurtigt skiftende soldaterkejsere gav anledning til megen tumult, og rigets grænser var truet. I vest dannedes et gallisk særrige, og i øst gør Palmyra op rør. Aurelian får bragt samling på riget igen. Først med Diokletian og Tetrakiet, de fire kejsere, blev der bragt orden og ro i Romerriget. Administrationen blev effektiviseret, og økonomien med galopperende inflation blev tøjlet. Romerriget holdt sammen, fordi det var solidt forankret i en effektiv stats styring. Kejserne byggede stort og flot i deres hjembyer fx Leptis Magna, Athen, Split og Trier. De store omvæltninger kom da Konstantin den Store tilkæmpede sig magten som enekejser og senere flyt tede hovedstaden fra Rom til Byzans, det nuværende Istanbul. Dermed var Romerriget delt i to dele. Først på det tidspunkt efter 330 e.Kr. Det Informationsvidenskabelige Akademi 440 kr. ANTIKKEN – Det romerske Britannien Hold 5003: 10 mandage 14.15-16 (4/2-22/4) Ved mag.art. Ulla Rald og cand.mag. Jan Carlsen England var en romersk provins i ca. 400 år, og romernes besættelse med førte mange ændringer i den keltiske befolknings liv. Men hvorfor ville ro merne overhovedet til England? Lan det var hverken let at erobre eller holde i ro. Det mislykkedes for Cæsar, men kej ser Claudius foretog en egentlig invasi on og etablerede provinsen. De antikke forfattere giver os levende skildringer. Den nordlige del, Skotland, var så uregerlig, at Hadrian byggede en kæm pemæssig mur for at holde de vilde horder ude. Fra forterne får vi indblik i dagligdagen for den romerske soldat. Nye stærkt befæstede byer voksede frem. London er faktisk en gammel romersk by med mange ruiner fra ro mertiden. Handel og håndværk blom strede. I York, St. Albans m.fl. ser vi i dag mange levn fra romertiden. Fine villaer blev bygget, samt et helt palads med flotte mosaikgulve til statholderen i Fishbourne. Teatre og badeanlæg kunne romer ne heller ikke undvære. Vi ser tillige de nye religioner dukke frem, mysteriekul ter og kristendommen. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ANTIKKEN – Lær af historien – græske og romerske historikere Hold 5005: 5 tirsdage 16.15-18 (19/3-23/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Bent Christensen og ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich, Københavns Universitet Den glorværdige fortid blev i antikken først formidlet af de græske episke dig te. Herodot, historiens fader, udvider og skærper kravet til fastholdelse af for tidens og samtidens begivenheder og introducerer begrebet selvsyn (autop si) samt en kritisk og skeptisk holdning til kilderne, uden at give køb på fortæl leglæden fra de episke digte. Desuden har Herodot et klart tema: Den foran derlige menneskelige lykke. Hermed er grundlaget for en ny prosagenre skabt, som tiltrækker for fattere af forskellig slags. Thukydid følger efter Herodot og formidler sit tema i en tør og objektiv stil: Magtbe gær som historiens vigtigste drivkraft. Fælles for dem begge er en forvisning om, at man kan og skal lære af histo rien. Disse første historikere indleder kurset, hvor vi desuden vil behandle de moraliserende romerske historikere, Sallust og Livius samt Tacitus, og disku tere Cæsars Gallerkrig som et historisk værk. City Campus 440 kr. FORHISTORISK ARKÆOLOGI FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Danskvendiske forbindelser: Venner og fjender Hold 5044: 9 mandage 16.15-18 (11/2-22/4) Ved museumsinspektør, mag.art. Lars Ewald Jensen, Museum Lolland Falster; museumsinspektør, mag.art. Stine Jæger Hoff, Museum Lolland Falster; tidl. museumsinspektør, mag.art. Ole Grøn, Langelandsmuseum; tidl. museumsinspektør Jørgen Skaarup, Langelandsmuseum; seniorforsker, dr.phil Lutz Klassen, Moesgård Museum; museumsinspektør, mag.art. Dorthe WilleJørgensen, Danmarks Borgcenter; ph.d. Thomas Bertelsen, Nationalmuseet; museumsinspektør, mag.art. Poul Grinder-Hansen, Nationalmuseet; museumsinspektør, mag.art. AnnaElisabeth Jensen, Museum LollandFalster. Tilrettelægger: cand.polit. Hans Kristian Nielsen I kurset vil væsentlige dele af arkæo logien på Lolland-Falster og ved det sydfynske øhav blive gennemgået. Stenalder, bronzealderen med de man ge gravhøje og sporene af romerske forbindelser, samt de nyeste udgrav ningsresultater, som indledning til gennemgangen af de mange forbin delser med slaverne henover Østersø en i vikingetiden og den tidlige mid delalder. Vi ser nærmere på borge og voldste der på de sydfynske øer, Vordingborg, skibsværftet ved Fribrødre Å på Nord falster med tydelige vendiske spor, ligesom bygningsarkitektoniske spor i kirkerne på begge sider af Østersøen og vendiske stednavne, der peger på fredelige forbindelser, gennemgås. De skriftlige kilder og de arkæologiske levn sammenholdes. Tilrettelægges i samarbejde med Vestegnens amatørarkæologiske for ening ”Tværpilen”. En tur til Rûgen ar rangeres ifm kurset. For nærmere info, se ”Tværpilens” hjemmeside. Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup 792 kr. (rabatpris: 892 kr.) 57 FORHISTORISK ARKÆOLOGI – 200 års arkæologi i Danmark Hold 5045: 5 mandage 17.15-19 (11/2-11/3) Linjestudier kom begyndelsen på enden for det vestlige Romerrige. Ved arkæolog, mag.art. Andreas Bonde Hansen Alle dage har mennesket været fasci neret af deres forfædres materielle levn. Men hvordan blev denne fasci nation systematiseret i perioder og velundersøgte kulturer, og hvilke fund har været de udslagsgivende i vores moderne syn på fortiden? Moderne arkæologi er i høj grad en dansk opfin delse – og dermed en uhyre vigtig del af dansk forskningshistorie. Vi kigger nærmere på Danmarks ar kæologiske pionerer og ikke mindst de udgravninger, som vakte deres tanker. Kurset vil have særlig fokus på danske arkæologiske milepæle som udgravnin gerne i Jelling, de ekseptionelle fund fra den sene jægerstenalder og fra bronze alder, ligesom den nyere forskning ved de forhistoriske magtcentre i Tissø og Lejre også vil blive berørt. Nørre Campus 440 kr. om Gundestrupkarret som symbol på et multietnisk Europa. Nørre Campus 440 kr. HISTORIE Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang, Københavns Universitet HISTORIE – Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) Hold 4015: 10 fredage 12.15-14 (8/2-3/5, ikke 12/4) Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius, Københavns Universitet og BA Ingela Kyrre. 58 Linjestudier FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Vognen og kedlen: Oldtidens prægtige ekvipager Hold 5046: 5 onsdage 17.15-19 (13/2-13/3) Ved arkæolog, mag.art. Andreas Bonde Hansen Allerede fra oldtiden var en flot vogn og en ‘lille én’ noget man værdsatte. Den ‘lille éns’ beholdere – kedler – og vogne er blandt dansk oldtids mest spektakulære fund. Oldtidens vogne og kedler besidder visse fællestræk i deres udsmykning og som hovedgenstande for religiøse praksis. De afspejler derfor også de mest farverige sider af old tidsmennesket og dets tanker. Vi ser nærmere – med udgangspunkt i det danske arkæologiske materiale – på brugen af og ånden omkring disse to helt særlige grupper genstande. Det drejer sig mere bestemt om bron zealderens mytiske fascination af hju let, stridsvognen, kelternes mægtige paradevogne, ‘ånden og kedlen’ – den særlige omgang med vin-service, og Kurset giver en forståelse af, hvordan historisk bevidsthed dannes og formid les, hvordan den farver vor nutidsfor ståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk og kulturel argumentation. Fagets hjælpemidler vil blive præsenteret. Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har den almindelige samfundsudvik ling medført, at historikere nu stiller andre og mere vidtrækkende spørgs mål til kilderne. Fx er begrebet kultur blevet et centralt begreb i en stor del af forskningen. Kursets første del behandler histo rieforskningens udvikling fra slutnin gen af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gen nemgår eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med hi storieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne drager slutninger til virke lighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmå let om, hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nuti dens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de yder til den historiske forsk ning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian Olden-Jørgensen: Introduk tion til historisk kildekritik, Gad, 2001. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Enevældens Danmark 1660-1848 (grundmodul) Hold 4016: 10 mandage 12.15-14 (4/2-22/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og enevælden indførtes. Kongeloven blev givet i 1665, og den var frem til 1848 det statsretlige grundlag for styreformen. Kongen havde nu al magt og var kun ansvarlig over for Kongeloven. Hvordan udviklede enevælden sig fra begyndelsen og op gennem 1700-tallet, hvor ”den oplyste ene vælde” fejrede sine triumfer med re formerne sidst i 1700-tallet? Hvem var det, der styrede i den enevældige konges navn, og hvordan styrede de? Hvordan havde kirken, hæren, skolerne, handlen og kongernes undersåtter, specielt bønderne det? Hvilke tanker gjorde man om samfundet og dets indretning? Kurset følger udviklingen af stat og samfund i Danmark, centralt og lokalt, frem til forandringerne med landboreformerne, stænderforsamlin gerne i 1831 og kritikken af enevælden i 1840’erne. Til slut ses der på enevæl dens fald i 1848 og dens arv i efterti den. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor landet var tæt på at blive republik. I jazztiden ser vi på arbejderkultur og på de kulturradikale anført af Poul Henningsen og på 1930’ernes kriseår i Hitlertysklands skygge. Hvad skete der den 9. april? Hvorfor gik nogle til mod stand, mens andre hjalp Nazityskland? Hvad kendetegnede retsopgøret efter befrielsen? Hvilken betydning fik Mars hallhjælpen, og hvad gik der forud for Danmarks optagelse i NATO og Fælles markedet? Hvad ved vi om atomvåb nene på Grønland? 68-oprøret, kvinde sagen og ”Gør gode tider bedre” glider over i 1970’ernes skatteoprør, højredrej ning og arbejdsløshed. Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes indvandring og flygtningedebat, EF/ EU og fodnoter, tegner kurset omridset af dagens Danmark præget af spin doktorer og en ny international rolle i Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan. Deltagerne bedes købe/låne: Benito Scocozza og Grethe Jensen: Politikens etbinds Danmarkshistorie. Suppleren de tekstmateriale udleveres på holdet. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – En nation finder sig selv: USA’s historie 1800-1900 Hold 5051: 10 tirsdage 14.15-16 (5/2-16/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet I 1800-tallet formgiver USA sig selv som nation. Thomas Jeffersons admi nistration, Lewis og Clark-ekspeditio nen, krigen i 1812, det folkelige demo krati under Andrew Jackson, slaget ved Alamo og krigen mod Mexico tegner første halvdel af 1800-tallet. Antebellum-tidens ”Cotton-King dom”, gryende industrialisering, slave riet i syd og slavemodstanden i nord danner optakt til borgerkrigen 1861-65. Abraham Lincoln myrdes, og rekon struktionen, indianerkrige med Cu stor’s Last Stand og Buffalo Bill glider over i en ”forgyldt tidsalder”, hvor Van derbilt og Rockefeller opbygger deres kæmpeformuer, mens Jacob Riis forevi ger immigranternes kummerlige leve forhold. Efter krigen 1898 mod Spanien er USA blevet en ny verdensmagt. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – En nation som verdensmagt: USA’s historie fra 1945 til i dag Hold 5052: 10 tirsdage 12.15-14 (5/2-16/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A. Langkjær, Københavns Universitet Med afslutningen af 2. verdenskrig er USA politisk, økonomisk og kulturelt verdens ubetinget stærkeste nation. Trumans præsidentperiode indvarsler den kolde krig med bl.a. Koreakrigen og McCarthyismen. Under Eisenhower er der tilsyneladende stilstand, men 1950’ernes forstæder, borgerrettig hedskamp og nye strømninger inden for kulturlivet, herunder beatkulturen og rock’n’roll, tyder på noget andet. ”New Frontier”, Cuba-krisen, Camelot, rumkapløbet og ”Green Berets” præger Kennedy-tiden, mens Johnsons ”Great Society” afsporedes af Vietnamkrigen. Oven i kommer Watergate og Irangidslerne. Genopbyggelse af ameri kansk selvtillid sker under Reagan og fuldbyrdes under Golfkrigen. Under Clinton er USA verdens eneste super magt; ”9/11”, efterfulgt af krigene i Irak og Afghanistan samt finanskrise og senest ‘den arabiske forår’ stiller USA overfor nye udfordringer. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Den romerske revolution og opfindelsen af Italien: Republikken i Ciceros spejl Hold 5053: 10 fredage 14.15-16 (15/2-3/5, ikke 26/4) Ved cand.mag. Jesper Johansen Meisner I år 100 f.v.t. havde Rom etableret sig som Middelhavets nye store imperie magt, men på hjemmefronten voksede problemerne. En voldsom borgerkrig førte til politisk og økonomisk ruin for store dele af halvøen, som blev efter ladt stort set uden politiske rettighe der. 60 år og flere borgerkrige senere påstod den senere kejser Augustus at lede et forenet Italien i kampen imod Antonius og hans egyptiske dronning. Republikkens sidste tid er derfor også historien om hvordan Italien i flere omgange opfindes og omdefineres som kulturel og politisk enhed. Kurset vil belyse denne proces igennem ud drag af Ciceros mange værker, skrevet i perioden imellem de to krige. I usikker heden omkring Ciceros egen position, som på den ene side senator og konsul i Rom og på den anden side indvandrer fra den latinske by Arpinum, afspejles mange af de store politiske konflikter imellem romere og italikere – aristo krater og nye mænd – som gjorde pe rioden til den mest betydningsfulde og spændende i Roms historie. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Treårs-krigen 1848-50: Danmarks glemte borgerkrig? Hold 5054: 1 lør-søndag 10.15-16 (27/4-28/4) Ved cand.scient.soc. Allan S. Nielsen Treårs-krigen er på nær historien om ”Den Tapre Landsoldat” næsten ukendt. Dette skyldes sandsynligvis de samtidige store omvæltninger under demokratiprocessen i Danmark, og det europæiske revolutionsår 1848. Krigen står samtidigt i skyggen for det trau matiske nederlag, Danmark led i 1864, selvom de to konkliter er direkte for bundet. ”Borgerkrigen” 1848-50 var et velor 59 Linjestudier HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag (grundmodul) Hold 4017: 10 mandage 14.15-16 (4/2-22/4) ganiseret oprør af ”tysksindede” i Sles vig-Holsten, hvilket førte til en blodig overlevelseskrig for den nye danske demokratiske stat og dets konge. Kam pene foregik i Koldings gader, på Fre dericias vold, og ved Isted Hede, Nor dens største slag. Krigen er dermed en dramatisk beretning om en ny dansk folkehær, som ikke bare skulle kæmpe mod tidligere soldaterkammerater, men også elitetropper fra Preussen og Det Tyske Forbund. Konflikten står dermed som en del af kampen mellem tysk og dansk, men indeholdte også mange andre aspekter, der splittede hæren og helstaten og mange familier, herunder kongefamilien. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) HISTORIE – 1864: Det traumatiske nederlag Hold 5055: 1 lør-søndag 10.15-16 (4/5-5/5) Ved cand.scient.soc. Allan S. Nielsen 60 Linjestudier Danmarks nederlag ved Dybbøl er nok Danmarks mest kendte og traumatiske nederlag, som fik langtrækkende kon sekvenser for Danmark, dets selvopfat telse, og ikke mindst de dansksindede i Sønderjylland, der frem til 1920 kom til at hører under Preussen, og senere Tyskland. Krigen var samtidigt den anden på bare 14 år om ”Det Slesvigske Spørgs mål”, og motiverne for konflikten i den første slesvigske krig 1848-50 bliver i høj grad gentaget, idet de grundlæggende problemer ikke blev løst. Men hvor dan gik det til, at Danmark igen mødte overmagten, nu i form af både Preus sen og Østrig? Hvorfor havde man ikke lært lektien, og hvorfor var man ikke militært forberedt? En række nøgleper soner var ellers rutinerede, fx var både general de Meza, og kong Christian IX med i begge krige, ligesom general Wrangel var det på tysk side. Danmarks nederlag og tabet af Slesvig satte også for alvor gang i Bismarck samt Tysk lands samling, hvorfor konflikten i høj grad også skal ses i dette lys. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) HISTORIE – Samuraiens kulturhistorie ca. 900-1900 Hold 5056: 10 fredage 10.15-12 (8/2-19/4) Ved cand.mag., ph.d. Morten Oxenbøll I den hjemlige debat støder man til tider på begreber som ‘voldskultur’ og ‘krigerkultur’, men der har næppe væ ret et større ikon for en krigerkultur end den japanske samurai. Samuraierne var som klasse politisk og militært dominerende uafbrudt i mere end syv århundreder fra midten af det 12. og indtil slutningen af det 19. århundrede, og de har følgelig haft enorm indflydelse på japansk kultur. Det er således ofte blevet hævdet, at man i det japanske samfund den dag i dag kan finde en særlig form for skam og æresfølelse, og at dette kan føres helt tilbage til samuraiens særlige poli tiske og kulturelle rolle i historien. Vi gennemgår de generelle hovedlin jer i periodens kunst, religion, litteratur og filosofi, men hovedfokus vil ligge på samuraiens rolle i udviklingen af kultu relle institutioner samt på sidstnævn tes betydning for samuraiens identitet og selviscenesættelse som kriger. Vi dis kuterer centrale emner som ære, loya litet og vold, og hvordan disse begreber optrådte i samuraiens kulturelle uni vers. I diskussionen vil indgå læsning af centrale tekster forfattet af samuraier i forskellige epoker (fortrinsvis i engelsk oversættelse). Endelig vil vi gennemgå nogle af de markante politiske og so ciale ændringer, der skete for samuraiklassen i overgangene mellem før-mo derne, tidlig-moderne og moderne tid, og hvordan de influerede samuraiens kulturelle identitet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Romerriget og dets modstandere. Antikkens historie set med ”tabernes” briller. Hold 5057: 1 lør-søndag 10.15-16 (9/2-10/2) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl Romerriget voksede langsomt i løbet af cirka 300 år, men det etablerede impe rium gav den antikke verden stabilitet i næsten et halvt årtusinde. Vi belyser denne altid fascinerende historie på et usædvanligt sæt: med modstan dernes øjne. Ikke kontrafaktisk, men næsten – historien om romerriget og dem, der ville noget helt andet. Vi for tæller dramatiske episoder som ligner Shakespeares kongedramaer (om kong Pyrrhos af Epiros eller den geniale kart hager Hannibal); om modstandsfolk, som vækker vor sympati (ørkensønnen Jugurtha, gladiatoren Spartacus, jø dernes leder Bar Kokhba); ind i mellem ligner historien en Verdi-opera, når far verige damer optræder, som Kleopatra eller Zenobia af Palmyra. Det afsluttende kapitel kunne være skrevet af Tolkien: Rigets mere og mere desperate kamp mod barbarerne (Ala rik og goterne eller Attila og hunner ne), med en paradoksal og tragisk epi log om Roms virkelige undergang: Når østgoterne forsvarer Rom mod østro merne, en kamp over hundrede år, som afslutter den antikke kulturs historie. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) HISTORIE – Den moderne tids historie 1500-2000 e.Kr. Hold 5058: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-24/4) Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl Kurset er en slags eksperiment: Vi beskriver den vestlige civilisations forvandling fra senmiddelalderen til renæssancen og bruger det som ud gangspunkt for et overblik over den rivende udvikling, som førte til den verden, vi oplever i dag. Den moderne civilisation har holdt pauser, men der har ingen stilstand været i udviklin gen. Der er kriser, reformationer, revo lutioner, opdagelser og store konflik ter, som alle har deres udgangspunkt i Europas fælles historie. Vi ser på de kulturelle forandringer (Luthers refor mation, renæssancens projekt, reli gionens tilbagetog), medierevolutio ner (bogtrykkeri, afskaffelse af censur, tænkefrihed), videnskabsrevolutioner (Kopernikus, Galilei, Newton), politi ske forandringer i teori og praksis (fx Rousseau og den franske revolution). Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Pest over Europa, Hartvig Frisch’ berømte bog fra 1933 Hold 5173: 10 torsdage 17.15-19 (14/2-25/4) Ved cand.mag. Kristian Bruhn Pest over Europa var titlen på Hartvig Frisch’ berømte bog fra 1933, som sta dig er værd at læse. Frisch var professor på Københavns Universitet og undervi ste i græsk og latin, var medlem af Fol ketinget og fungerede fra 1933-50 som Socialdemokratiets ledende teoretiker. Bogen er intet mindre end en frem stilling af kommunismens, fascismens og nazismens samlede historie i Euro pa. Ved udgivelsen skrev Hans Hedtoft, at bogen ”vil give Genlyd overalt i Skandinavien, hvor Viljen til at bevare Friheden og Demokratiet er til Stede”. Ifølge Bo Lidegaard blev analysen i Pest over Europa ”rygraden i regeringens politik” i de efterfølgende ti år. Undervisningen vil redegøre for bogens indhold, hvorfor den skilte sig ud og vakte så stor opsigt samt ikke mindst for bogens virkningshistorie som rygrad i Stauning-Munch-rege ringens førte politik. På holdet sælges et kompendium med uddrag af og om bogen. Afslutningsvis præsenteres holdet for nyere forskningsresultater og en diskussion af, hvad man vidste i samtiden, og hvad vi ved i dag. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Israel og omverdenen Hold 5059: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Ved cand.mag. David Jano Israel er et land der altid har søgt ef ter allierede. Landet blev skabt i FN, så forholdet til omverdenen har altid haft enorm betydning for ledende israelske politikere. I dette kursus fokuseres der på Israels udenrigspolitiske historie, hvor forholdet mellem Israel og både dets allierede og mange fjender bliver præsenteret. I første halvdel af kurset vil der blive lagt vægt på forholdet til Israels tætte allierede, USA, som altid har haft en særlig plads i israelsk poli tik. Senere vil også forholdet til Europa blive beskrevet, hvorefter der afslut tes med Israels geografiske placering i Mellemøsten, hvor man både har fjen der og allierede i den arabiske verden. Emner som den israelske lobby i USA, atompolitik og Iran samt Israels sti gende dårlige ry i Europa vil blive sær lig diskuteret. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) der endte med en erobring og blod badet i Stockholm. I Danmark søgte kongen at modernisere det danske rige, hvilket betød et opgør med kirke og adel om deres rettigheder. Kongen søgte i stedet at støtte borgerskabet, ikke mindst i København og Malmø. Forandringerne blev bl.a. udmøntet i to store love: byloven og landloven. Kongens regeringstid er også præ get af kærlighedshistorien med Dyveke og hendes død, og af kongens forhold til Dyvekes mor, Sigbrit, der blev den le dende skikkelse i kongens administra tion, sammen med borgmester Hans Mikkelsen fra Malmø. Undervisningen er baseret på kildestudier. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Landbrug, by og handel i det romerske rige Hold 5061: 10 torsdage 10.15-12 (7/2-18/4) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup HISTORIE – Christian II: Borgerven eller tyran Hold 5060: 10 tirsdage 10.15-12 (5/2-16/4) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup 2013 er 500-året for Christian II’s tron bestigelse. I februar 1513 døde kong Hans i Ålborg, og processen gik i gang for at få valgt den nye konge. Christian II blev tvunget til at indgå en stram håndfæstning, hvor der var indsat en oprørsparagraf. Holdt kongen ikke sin håndfæstning, havde man ret til at opsige ham huldskab og troskab. Dette sket 10 år efter, og i januar mod tog kongen derfor opsigelsesbrevet, og april 1523 forlod han Danmark. De 10 år, hvor Christian II styrede Danmark er måske den mest begiven hedsrige dekade i dansk historie. Årene var præget af et opgør med Sverige, Vi undersøger de økonomiske forhold i Romerriget, og målet er at studere forholdet mellem by og land, og forhol det mellem landbrug og handel. Med udgangspunkt i de arkæologiske ud gravninger i Ostia og Pompeji og Cam panien undersøger vi det romerske landbrug og dets betydning for hand len i det lokale område. I denne under søgelse er et vigtigt element landbru gets behov for de serviceydelser som de omliggende byer kunne yde. Dette sammenholdes med den store import til Rom fra provinserne. Vi ser med andre ord på landbru get og handlen ud fra et makro- og et mikroperspektiv. Gennem en under søgelse af handlen får vi et indtryk af ridderstandens politiske og økonomi ske betydning i Rom, samtidig med at vi undersøger vilkårene for en familie i en romersk by. Vi forsøger også at afdække hand lens omfang, type og betydning for den politiske historie, for der igennem at få et indblik i handel og handelsve jes betydning for den enkelte mand og kvinde i Romerriget. Dette vil give en viden om pengeøkonomiens udbre delse, en fornemmelse af, hvilke varer 61 Linjestudier Vi fortæller om skabelsen af den mo derne økonomi, om imperialisme og verdenskrigene, og til sidst skitserer vi den europæiske selvrefleksion med fi losoffer som Giambattista Vico, Hegel, Toynbee, Spengler. Er den moderne tid afsluttet – og hvor er vi nu? der kunne købes i en mellemstor by i Italien, og dermed en brik til viden om levevilkår i Romerriget. Undervisnin gen handler derfor både om social-, religions-, økonomisk, politisk og nu mismatisk historie. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – De fattige, de syge, de gamle på by og land Hold 5062: 5 lørdage 10.15-14 (9/2,23/2,9/3,23/3,6/4) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup 62 Linjestudier Kurset kaster lys over de forhold som samfundets laveste grupper levede under i senmiddelalderen og omhand ler således Danmarks historie i årene 1350-1536. I Christoffer II’s håndfæst ning fra 1320 ser vi en opremsning af de fire stænder i det danske samfund, hvor den politiske kamp drejede sig om at skaffe de bedste mulige privile gier til sin stand. Men dem, kurset vil se nærmere på, var mennesker uden privilegier. Dem, som befandt sig på bunden af samfundet. Et meget vigtigt element i den mid delalderlige sociale forsorg var kirke og klostre. Her ser vi både på den teo logiske holdning til de fattige og på de rent praktiske tiltag, man tog for hjælpe folk. Vi vil se på de store land klostre og deres socialarrangementer og i byerne på en orden som Hellig åndsordnens hospitals arbejde. Et sær ligt kapitel i denne del af den danske socialhistorie er historien om enker, mødre og fattige, arbejdende kvinder. Senmiddelalderen var en periode, hvor det danske samfund var inde i en rivende udvikling, og det gjaldt ikke mindst byerne, der blev stadig større. Det gav nye sociale udfordringer, som man prøvede at løse på forskellig vis. Her vil Helligåndshusene blive ind draget. I byerne blev man i de sidste år af middelalderen opmærksom på de sociale forhold, og flere tiltag blev sat i gang. Undervisningen hviler på kilde studier. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) HISTORIE – Vikingernes viden om planter Hold 5162: 1 lør-søndag 10.15-16 (13/4-14/4) Ved ekstern lektor, dr.rer.nat., mag.art. Sabine Karg, Københavns Universitet Vikingerne levede i landskaber præget af kystområder, mørke skove og åbne marker. Hvad blev der dyrket på mar kerne, og hvilke haveplanter kendte vikingerne? Hvor græssede deres dyr, hvilke husdyr var typiske for vikinge tiden, og hvilke madvarer kom der på bordet? Kurset vil belyse de moderne viden skabelige metoder, der benyttes i dag til at undersøge disse emner, og de nyeste resultater fra arkæologisk og naturvidenskabelig forskning i Nord europa vil blive præsenteret. På grundlag af forskningsresultater ne blev der i 2012 udgivet en populær kogebog En kulinarisk rejse gennem tiderne med madopskrifter fra stenalde ren til middelalderen. I bogen fortælles blandt andet om, hvilke fødevarer, der var til rådighed i de enkelte tidsperio der, og hvordan de blev tilberedt. Bo gen bygger på solid arkæologisk, histo risk og gastronomisk viden. Desuden indeholder bogen opskrifter fra vikin getiden, som vi også skal se nærmere på. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Sommerkurser HISTORIE – Reformationen i Danmark: Hans Tausen, Danmarks Luther Hold 5063: man-fredag 10.15-14.45 (3/6-7/6) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup Med reformationen i første halvdel af 1500-tallet ændrede Europa sig for al tid. Reformationen skabte en forskel i nordeuropæisk og sydeuropæisk tan kegang, der har betydning den dag i dag. Kurset præsenterer kirken i år 1500, hvorefter vi introducerer til Witten berg-teologernes tanker. Vi følger re formationen i Tyskland, hvorefter vi ser på de danske forhold. Reformationen Søndre Campus 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.) KULTURHISTORIE KULTURHISTORIE – Afrika, formoder jeg Hold 5163: 5 torsdage 19.15-21 (28/2-4/4) Ved cand.scient. Anders Bastholm, Københavns Universitet og professor emeritus Holger Bernt Hansen, Københavns Universitet Afrika har en tendens til at klumpe sig sammen i den vestlige bevidsthed. Kontinentet Afrika bliver fx til ”landet” Afrika. Hvorfor? Det hænger nøje sam men med den måde, Afrika er blevet formidlet på i den vestlige verden gennem tiden. Fortællingen om Afrika bygger ofte på en række forventelige elementer – fra opdagelsesrejsernes mytologi om det mørke kontinent til samtidens fokus på konflikt, fattigdom, sygdom, svage stater og ikke mindst spørgsmålet om udvikling i et uafhæn gigt Afrika. Kurset ser nærmere på fortællin gerne og stiller samtidig skarpt på det uafhængige Afrika, på præmisserne herfor, og på de politiske idealer, der knytter sig til idéen herom. Fra afri kansk nationalisme til drømmen om pan-afrikansk samarbejde. Uganda og Rwanda tjener som konkrete lande eksempler, når der gives indblik i høj de- og vendepunkterne i de to landes nyere – og til tider blodige – politiske historie. Kurset følges op med en rejse til Uganda og Rwanda i juli 2013. Nærme re info hos Horisont Rejser. Søndre Campus 440 kr. KULTURHISTORIE – Kulturhovedstad Wien: Drømmeby eller undergangsstad? Hold 5164: 1 lør-søndag 10.15-16 (16/3-17/3) Ved cand.mag. René Juul Wien er en by, der ikke altid har svin get i takt med sine omgivelser. Engang hovedstad i det habsburgske rige og i dag en uforholdsmæssig stor rege ringsby i et af Europas mindste lande. Wien er også mere end nogen anden gået over i historien, hvor de helt store komponister har haft deres virke. Tænk bare på navne som Mozart, Beethoven og Schubert og på den senere tolvto nemusik, der igen vendte op og ned på kunstens udtryk. På kurset følger vi byen gennem opog nedgangsperioder i det østrigske imperium, og vi skal se på den politi ske kurs, der af personligheder som Maria Theresia og Josef II var med til at gøre Wien til et af Europas kultu relle kraftcentre. Ovenpå 1800-tal lets verdensfjerne dekadence følger vi kejserrigets sidste krampetrækninger, hvor pomp og pragt omkring år 1900 fremstår mere og mere farceagtigt, og hvor fokus flyttes mod byens mange intellektuelle, der sætter nye standar der indenfor kunst, litteratur og filo sofi. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) KULTURHISTORIE – Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens omskiftelige historie Hold 5165: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/3-3/3) Ved cand.mag. Åse Lerche Siden genforeningen har udbygnin gen til hovedstad og regeringssæde raset gennem Berlin, og den hektiske proces har været præget af en vældig kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi, hvorledes de sidste to årtiers spæn dingsladede udvikling har sat sit præg på byens kunst og kultur, arkitektur og gadebillede. Den aktuelle forandrings proces sættes ind i en større historisk sammenhæng, idet vi inddrager Ber lins kulturhistoriske udvikling i tiden op til 1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan Berlins ekstremt omskif telige historie gang på gang har virket som adrenalin på kreativiteten i byen. På den baggrund kunne Berlin allerede i begyndelsen af det 20. århundrede udvikle sig til en af Europas vigtigste 63 Linjestudier var den begivenhed, der skabte det Danmark, vi kender i dag. Begivenhe den afsluttede den danske middelalder og indledte den danske renæssance. Ved herredagen i august 1536 ind førte kong Christian III reformationen. Dette var afslutningen på en lang pro ces, der var indledt i begyndelsen af 1520’erne. En af de væsentlige drivkræf ter i reformationen var Hans Tausen, som man på sin vis kan kalde Dan marks Luther. Hvordan tænkte man før og efter reformationen? Hvad fik rækken af reformatorer til at sætte livet på spil for denne religiøse sag? Spørgsmålet om mand/kvinde i forbindelse med mentalitetskiftet med reformationen vil forsøges belyst. Vi bliver præsente ret for både samfundets elite; kongen, adel og kirke, og for borgere og bønder. Undervisningen bygger dels på un derviserens afhandling om Christian II’s kirkepolitik, og hans bøger: Hans Tausen – den danske Luther (1994) og Reformationen – en værdikamp (2009), og vil være funderet på kildestudier. kunst- og kulturmetropoler. En rolle, Berlin i dag er ved at aktualisere igen. Søndre Campus NÆRORIENTEN – Ægypten i Nubien Hold 5099: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche; cand.phil., ph.d. Tine Bagh og cand.phil. Mette Gregersen NÆRORIENTEN Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen Podemann Sørensen, Københavns Universitet. NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4054: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche; cand.phil. Mette Gregersen og mag.art. Torben Holm Rasmussen 64 Linjestudier Det gamle Ægypten er kendt for sine mange velbevarede grave og templer, hvor monumental arkitektur, relieffer og malerier giver et levende indtryk af en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t. i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den trygge Nildal. Kurset giver deltagerne et overblik over det gamle Ægyptens historie og præsenterer vigtige dele af det kæm pemæssige materiale, som arkæolo giske fund og udgravninger har bragt for dagen: pyramiderne, gravene i Kon gernes Dal, de store templer og meget mere. Samtidig udgør det en introduktion til ægyptologien, der også giver en ori entering i hieroglyfskriften, i ægyptisk mytologi, religion, litteratur og kunst og i det ægyptiske samfunds opbyg ning omkring et kongedømme, der til tider omgav sig med næsten ufattelig pragt. Særlig velbelyste eller interessante historiske perioder, fx Amarnatiden med kong Akhnatons religiøse refor mer, gennemgås mere indgående. Tekstmateriale udleveres på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) NÆRORIENTEN – Kileskriftkulturerne (grundmodul) Hold 4055: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved cand.mag. Bjarne Lodahl Kileskrift blev opfundet af sumererne i landet Sumer, som man senere kaldte Babylonien. Det lå i sydenden af nuti dens Irak, og herfra blev kileskrift ud bredt ikke blot til Babylon, som blev områdets mægtigste by, men også til Assyrien længere nordpå og videre til Anatolien i det nuværende Tyrkiet og til Perserriget længere østpå. Gennem kileskriften, hvis tydning først tog fart midt i 1800-tallet, kender vi verdens ældste skriftkulturer, og talrige kileskriftdokumenter sætter os i stand til at følge den historiske udvikling fra de sumeriske bystater over den første storby Babylon og historiens første im perier til Alexander den Stores erobrin ger. I denne udvikling ligger også man ge af den europæiske kulturs rødder, og i kileskrifttekster kan vi finde kimen til mange bibelske motiver: Syndfloden og Noahs ark, Jobs lidelser, salmer om synd og tilgivelse. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ægypternes naboland mod syd var Nu bien. Der var der guld, der var handels veje til Afrika, og det var derfra, Nilens livsvigtige vand kom. I det meste af den ægyptiske historie havde de ægyp tiske herskere ved hjælp af vicekonger kontrol med større eller mindre dele af dette vældige område. De markerede sig med fæstninger og templer og promoverede deres egen kultur over for en befolkning, der skif tevis blev behandlet som fjender og allierede. Vi vil i kurset både se på de tidligste, indfødte nubiere (A-gruppe og C-gruppe) og ægypternes aktiviteter i regionen. Det gælder de interessante tempelbyggerier fra det 18. dynasti i det nuværende Sudan og de storslåede monumenter – bl.a. templerne i Abu Simbel – anlagt af Ramses II langs det, der nu er Nassersøen. Endelig vil vi gå i detaljer med det 25. dynasti, hvor nubi ske herskere indtog Ægypten og satte deres præg på Theben. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) NÆRORIENTEN – Arabiske og persiske eventyr og historier Hold 5100: 1 lør-søndag 10.15-16 (9/3-10/3) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat er kendt af mange. Gennem den berømte rammehistorie om den kloge pige, Sheherazade, der må for tælle kongen et eventyr hver nat for at redde livet, bliver læseren ført igen nem en imponerende række af fanta sifulde og ofte frivole historier. Tusind og én nat samler sagn og historier fra flere kulturer og en lang tidsperiode, og den er det kendteste eksempel på den rige eventyrtradition, der findes i den arabiske og persiske islamiske kultur. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) NÆRORIENTEN – Middelægyptisk Hold 5102: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Maria Sass, Københavns Universitet At kunne læse hieroglyffer giver en indsigt i det oldægyptiske samfund, man ikke kan opnå på anden vis, og sammen med de arkæologiske levn danner de et tydeligt billede af det gamle Ægypten Indenfor det oldægyptiske tekstkor pus findes mange forskellige genrer, og har man først tilegnet sig det ægypti ske sprog, vil man kunne læse tekster, der omhandler alt fra religiøse overbe visninger til medicinske råd og familie fejder. Kurset giver en introduktion til det grammatiske system, primært verbal systemet, i det oldægyptiske sprog, der gør det muligt at læse og forstå sam menhængende sætninger skrevet med hieroglyffer. Kurset kræver forberedelse til hver gang i form af oversættelser fra ægyp tisk til dansk, samt læsning. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 NÆRORIENTEN – Ægyptiske oaser: Dakhla, Kharga og Fayum Hold 5203: 1 lør-søndag 10.15-16 (2/3-3/3) Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche og cand.phil., ph.d. Tine Bagh Oaserne i ørkenen vest for Nildalen har deres helt egen historie og identitet. De to sydligste oaser, Dakhla og Kharga, rummer velbevarede templer, der vid ner om både persernes, grækernes og romernes interesser i de frugtbare og mineralrige områder. Deres faraoniske historie går tilbage til Gamle Rige. I Nye Rige var oaserne især berømte for deres vin, og i Senti den, især det 26. dynasti, markerer oa seguvernørerne sig med tempelbygge ri og egne gravanlæg. Alene i Dakhla er der registreret over 100 gravpladser, og i Kharga blev der i 1989 fundet en kruk ke med tre kg. guldsmykker. Tekster på demotisk og græsk fortæller ikke blot om dagligdagens pligter, men røber også, at oaserne har været hjemsted for folk, der af religiøse grunde var uøn skede i Nildalen. Det tætbefolkede landbrugsområde Fayum med den store sø vest for Ni len er også en slags oase. Her byggede kongerne i det Mellemste Rige pyra mider i Lahun og Hawara og hele byer og templer nord for søen og i Medi net Madi mod syd. I Ny Rige lå her et haremspalads i Gurob, og flere senere byer vidner om ptolemæer- og romer tid. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Litteratur, sprog, retorik og kommunikation LITTERATURVIDENSKAB Studieleder: Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa LITTERATURVIDENSKAB – Litterær analyse: Novellen (grundmodul) Hold 4048: 10 mandage 12.15-14 (4/2-29/4, ikke 18/3) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa. Målet med dette kursus er at give del tagerne mulighed for at fordybe sig i ”kunsten at læse” og give redskaber til en øget forståelse af litterære teksters form og indhold. Ved at koncentrere os om én genre, novellen, kan vi få et ind tryk af genrens historiske spændvidde og spørge til, hvorfor og hvordan den har forandret sig. Gennem nærlæs ning undersøger vi, hvordan form og indhold spiller sammen, og hvordan analysen af fortælleteknik kan åbne for en dybere forståelse af tekstens udsagn. Vi skal bl.a. beskæftige os med plot, stilistiske og sproglige karakteristika, synsvinkelbrug, fortællertyper, moti ver og tematik, ligesom der gives en introduktion til novelleteori. I Danmark har vi haft en enestå ende række af store novelleforfattere fra St. St. Blicher over Herman Bang, Henrik Pontoppidan, H.C. Branner og Martin A. Hansen frem til Helle Helle og Naja Marie Aidt. Hovedvægten lig ger på den danske novelle, men store udenlandske novelleforfattere er også repræsenteret. En tekstsamling kan købes på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 65 Linjestudier Gennem middelalderen blomstre de fortællekunsten i Nærorienten, og mange af historierne er indgået i europæisk litteratur, såsom Alad din, der fik nyt liv hos Adam Oehlen schläger. Den persiske litteratur har især bestået af poesi, men også her gemmer sig en rig skat af fortællin ger, ikke mindst i sufi-litteraturen, fx hos Rumi (d. 1273), der videregiver en mængde fortællinger med en religiøs morale. Kurset vil give en indføring i denne spændende litteratur gennem en række nedslag i danske oversæt telser. 66 LITTERATURVIDENSKAB – Litterær periode 2 (1835-1870): Fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) Hold 4049: 10 torsdage 12.15-14 (7/2-25/4, ikke 14/3) LITTERATURVIDENSKAB – Litterær periode 4 (1900-1940): Fra Johs. V. Jensen til Martin A. Hansen (grundmodul) Hold 4050: 10 onsdage 12.15-14 (6/2-17/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald, Københavns Universitet Ved cand.mag. Rikke Dahl Linjestudier Den romantiske skole, som i dansk lit teratur fik sit gennembrud i 1803, ud vikler sig i perioden fra 1835-1870, da modsætningsforholdet mellem de ide alistiske og materialistiske strømninger i bevægelsen bliver skærpet. Således bliver forholdet mellem idé og virkelig hed hyppigt tematiseret i forbindelse med en stigende interesse for dan nelsen af det enkelte individ. Tilspids ningen foregår dels på baggrund af nye litterære eksperimenter, som især bliver udfoldet i prosaen, hvor en helt ny romanform ser dages lys, og dels på baggrund af en frembrydende politisk offentlighed, der formelt institutionali seres med junigrundloven i 1849. Vi skal i dette kursus forfølge udvik lingen fra H.C. Andersens debut som eventyrdigter i 1835 til det moderne gennembrud i 1870. I kurset skal vi bl.a. se nærmere på dannelsesromanen, som den bliver præsenteret af Thoma sine Gyllembourg, Goldschmidt og H. E. Schack. Vi skal også læse tekster af Grundtvig, Kierkegaard, Aarestrup og Mathilde Fibiger. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Perioden fra århundredeskiftet til ud bruddet af 2. verdenskrig er præget af kampen mellem store politiske ideolo gier (nazisme, kommunisme), en kamp som også er mærkbar i den danske lit teratur, ikke mindst i 30’erne, hvor bl.a. Kjeld Abell og Poul Henningsen kæm per for nye demokratiske tiltag, mens Kaj Munk har et mere ambivalent for hold til demokratiet. Kunstneriske retninger som vitalisme, futurisme og ekspressionisme for søger ad helt forskellige veje at bringe ny kraft ind i kunsten. Johs. V. Jensen hylder fremskridtet, mens andre, som fx Jacob Paludan, er mere påpasselige. Samtidig bliver psykoanalysen og eksi stentialismen en væsentlig inspiration, ikke mindst for H.C. Branner og Martin A. Hansen. Vi vil gennemgå tekster af bl.a. Johs. V. Jensen, Tom Kristensen, Jacob Paludan, Aksel Sandemose, Thit Jensen og H.C. Branner, og se på de tidligste værker af Karen Blixen og Martin A. Hansen. Der vil blive perspektiveret til kunst og poli tik fra den omkringliggende verden. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Moderne udenlandsk novellekunst Hold 5071: 10 tirsdage 12.15-14 (5/2-23/4, ikke 19/3) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Kurset fokuserer på ni af de mest be tydelige moderne novelleforfattere fra England, Tyskland, Frankrig, USA og Canada: fra England Antonia Byatt, fra Tyskland Daniel Kehlmann og Judith Hermann, fra Frankrig Annie Saumont, fra Canada Margaret Atwood og Alice Munro og fra USA Joyce Carol Oates, Don DeLillo og Raymond Carver. Hovedvægten vil ligge på analyse og nærlæsning af den enkelte tekst, men kurset vil også give en præsentation af de enkelte forfatterskaber og en indfø ring i basal novelleteori, herunder de to traditioner, som løber sammen i mo derne europæisk og amerikansk novel lekunst: Den amerikanske short story kendt ikke mindst fra Hemingways knappe gengivelse af en enkelt situa tion ladet med uudtalt betydning. Og den europæiske novelle med vægt på det pludselige nedslag af en begiven hed som udfordrer den kendte orden. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Renselse? Sondringer i den post-sovjetiske litteratur Hold 5072: 10 fredage 10.15-12 (8/2-19/4) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa Nye og ældre forfattere er i fuld gang med at beskrive tilværelsen i det postsovjetiske Østeuropa. Finsk-estiske Sofi Oksanens Renselse fører læseren fra en barsk estisk nutid dybt ind i en hel nations traumatiske historie. Andrej Kurkovs Døden og en pingvin benytter en naiv hovedperson – og en pingvin – i sin både morsomme og gruopvækkende skildring af det mod erne Ukraine, mens Aleksej Slapovskij i De er overalt tegner et bredt, kafkask billede af det moderne Rusland med centrum i Moskva. Ljudmila Ulitskaja, russisk littera turs grand old lady, giver i novellerne Kvinders løgne underfundige og pers pektivrige billeder af moderne kvinde liv før og nu. Vi slutter af med Eugen Ruges prisbelønnede roman I tider med aftagende lys om en russisk-tysk familie i flere generationer, betegnet som den nye DDR-litteraturs fremra gende modstykke til Thomas Mann Buddenbrooks. Deltagerne bedes låne eller købe de nævnte værker af Oksanen, Kurkov, Slapvskij og Ruge. Kurkovs Døden og en pingvin bedes læst til første gang. En tekstsamling sælges på holdet. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa På kurset nærlæser vi tekster af en række forfattere, som alle har udgivet novellesamlinger i perioden 20002010. Det gælder skribenter, der alle rede ved årtiets begyndelse var brudt igennem, fx Jan Sonnergaard, Helle Helle, Pia Juul og Naja Marie Aidt, men også 00’ernes nye forfattere fx Adda Djørup og Dorthe Nors. Ældre forfat tere, som udkom i perioden, fx Sven Holm og Hanne Marie Svendsen, ind drages også. Udover nærlæsningen gives der præsentationer af de enkelte forfatterskaber og indføring i basal novelleteori. Idéen er at undersøge, hvad der ka rakteriserer periodens novellekunst, dens stofvalg, dens karakterer, dens konflikter, dens skildring af orden og kaos og dens livstolkning. Fx vil vi spør ge til novellens karakteristiske ”be givenhed”. Er det sandt, at ”begiven hedsmodellen” smuldrer, eller møder vi tværtimod voldsomme begivenheder – død, tab, skilsmisse, brud – som ikke forandrer det store? Kan novellegenren benyttes som en genvej til en tidsdiag nostik? En tekstsamling kan købes på holdet. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Pagter i Karen Blixens liv og forfatterskab Hold 5074: 10 mandage 19.15-21 (11/2-6/5, ikke 11/3) Ved cand.mag. Jørgen Salling Stormgaard Karen Blixens forfatterskab byder på en række venskaber/pagter, der har et større formål for øje, men som oftest udvikler sig katastrofalt. Det gælder fx Digteren og Den udødelige Historie. Også i hendes eget liv var der en pagt, der byggede på ønsket om fælles skab og gensidig inspiration, men som endte på et sidespor med skuffelse, fortvivlelse og beskyldninger om mani pulation til følge. Pagten med den meget yngre digter Thorkild Bjørnvig er blevet udødelig gjort i hans bog Pagten (1974) og i de fire fortællinger, Karen Blixen skrev på baggrund af deres venskab. Senest er historien blevet behandlet i teaterstyk kerne Om Baronessen og Pagten. På kurset skal vi se på baggrunden for og resultatet af pagtindgåelserne, dels ved at nærlæse de to digteres tekster om deres venskab, dels ved at perspektivere til andre pagter i Ka ren Blixens liv og forfatterskab. Litte ratur: Blixen og Bjørnvig – Pagten der blev brudt, Jørgen Salling Stormgaard (2005). Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Den nye og den allernyeste litteratur Hold 5075: 10 tirsdage 14.15-16 (19/2-30/4) Ved lektor, cand.mag. Johan Rosdahl Minimalisme, erindringsromaner og genrehybrider. Vi gennemgår typiske tekster af nyere danske forfattere og supplerer med tekster, der udkommer i løbet af kurset. Deltagerne er med i jagten på den nyeste litteratur, og sammen prøver vi at skabe et overblik over, hvor litteraturen er på vej hen. Vi inddrager den aktuelle litterære debat, og undervejs vil vi perspektivere til ud landet, især til Norden, for at se hvad der foregår dér. Er dansk litteratur speciel, eller er den en del af en mere omfattende tendens? Vi vil læse tekster af forfat tere som Helle Helle, Katrine Marie Guldager, Kirsten Hamann, Pia Juul og Christina Hesselholdt. Men også Claus Beck-Nielsen, Hans Otto Jørgensen og Morten Søndergaard har spændende ting at byde på. Og blandt de allernye ste forfattere vil vi læse tekster af Lone Aburas, Harald Voetmann og Gerd Lau gesen. Skrivemåder som minimalisme, gen rer som erindringsroman, de sidste års interesse for ”virkeligheden” vil være nogle af perspektiverne i arbejdet med teksterne. Men også de allernyeste for søg med litteratur i de nye medier vil blive belyst: Hvad er fx en sms-roman? City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Jens Smærup Sørensens forfatterskab Hold 5076: 10 tirsdage 12.15-14 (19/2-30/4) Ved lektor, cand.mag. Johan Rosdahl Jens Smærup Sørensen store forfat terskab er på én gang legende og gedi gent. Han er vores store prosaist, som viderefører den realistiske tradition fra fx Pontoppidan, men forfatterskabet indeholder også elementer af eksperi menterende modernisme, og bestræ belsen har overalt været at finde den udtryksform, der bedst opfylder tema ets krav. I romanen Katastrofe fra 1989 be skrives vendepunktet (katastrofe be tyder vendepunkt) ud fra personernes individuelle historie. Vi følger dem alle på én bestemt dag, og deres måde at forholde sig til nutid, fortid og fremtid på, giver et bredt billede af Danmark i 1980’erne. For bogen modtog Smærup Sørensen Akademiets store pris. På kurset vil vi se nøjere på et par kapitler fra Katastrofe. Smærup Søren sen er en fremtrædende samtidsfortol ker og -kritiker, og tre udgivelser viser spændvidden i forfatterskabet: slægtsog hjemstavnsromanen Mærkedage, den kulturkritiske Phase og essayet om Grundtvigs salme De levendes land. Vi vil bruge Mærkedage som en slags grundbog, og så i kursets løb belyse temaer, skrivemåder og udvikling i forfatterskabet. Vi runder af med læs ninger i hans seneste, anmelderroste roman fra 2012 Hjertet slår og slår. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) 67 Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Dansk novellekunst 2000-2010 Hold 5073: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-25/4, ikke 21/3) LITTERATURVIDENSKAB – Johannes V. Jensens tidlige myter Hold 5077: 10 tirsdage 12.15-14 (12/2-23/4) Ved mag.art. Kim Byvald 68 Johannes V. Jensen indledte sit forfat terskab med de to symbolistisk inspire rede romaner Danskere 1896 og Ejnar Elkær 1898. Disse romaner afskrev han senere, idet han med en række Himmerlandshistorier knyttede an til det folkelige gennembrud. Hertil kommer romanen Kongens fald 1901 samt en anden række tekster, der var hans helt egen opfindelse. I mangel af en bedre genrebetegnelse valgte Jensen at kalde disse tekster for myter. I Aarbog 1916 reflekterer Johannes V. Jensen selv over myten som kunstform, og han skriver blandt andet, at myten er ”et spring ind i et billede”. Vi skal i dette kursus læse udvalgte tekster fra Myter og Jagter, 1907 og Nye Myter, 1908. Hensigten hermed er at undersøge, hvad det særegne er ved teksttypen, som ud fra en umiddelbar betragtning ligner en slags essay. Så ledes forsøger Jensen netop at forene det konkrete og det abstrakte ved brug af tankeprocesser og billeder i sproget. Til første gang bedes deltagerne læse Knokkelmanden fra 1907. gelse bestemmes den enkelte teksts tilbud om genkendelse. Hvordan vi som bærere af et køn sætter det modsatte køn og dets køns karakterer i ord, er naturligvis grund læggende: Hvorfor metaforiseres kvin den næsten altid som et landskab af mandlige forfattere og digtere? Den kognitive semantiks metaforbegreb kan måske ikke svare på ”Hvorfor”, men den kan vise ”Hvordan”. Men udover den hårde teori skal man naturligvis lystfyldt lade sig underholde af den herlige opfindsomhed, fantasifuldhed og forestillingsevne, der er kendeteg net ved den erotiske litteratur. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Linjestudier Ved ekstern lektor, cand.phil. Jan Aage Rasmussen, Københavns Universitet Når vi læser skønlitteratur, reagerer vi ikke blot psykisk, men i allerhøjeste grad fysisk. Dette er måske allermest åbenbart ved læsningen af erotisk og pornografisk litteratur. Ved inddragelse af strukturel psy koanalyse og nyere kognitionsteori og -forskning blotlægges og beskrives, hvad der er på færde, når kroppen altid allerede er med i læsningen. Med ud sigelsesanalyse og synsvinkelfastlæg Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – William Heinesens mytiske Atlanterhavsøer Hold 5080: 1 lør-søndag 10.15-16 (9/3-10/3) Ved cand.mag. Rasmus Wiin Larsen Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Det erotiske blik: Erotiske tekster fra Oehlenschäger til Brøgger og videre Hold 5078: 10 mandage 17.15-19 (4/2-22/4) lag af fortvivlelse, undren og uforud sigeligt overskud. Vigtige vestlige for tællinger fletter sig ind og ud af hans fiktion: Ødipus-myten skifter geografi og havner i Tokyo. Klassisk græsk drama blander sig med mobiltelefoni og mo derne skærmvirkelighed. En kafkask fortvivlelse findes side om side med hårdkogt thrillerdialog og åbenhjertig samtale. Murakamis enkle sprogtone fører ind i en flerdimensionel virkelighed. Ud over Kafka på stranden, vil vi også læse Efter midnat; Efter skælvet; Norwegian Wood og 1Q84 (i uddrag). Kafka på stranden bedes læst til første gang. Paul Austers roman Tilfældets musik inddrages som perspektiv. LITTERATURVIDENSKAB – Kafka i Japan: Om Haruki Murakamis forfatterskab Hold 5079: 10 onsdage 12.15-14 (6/2-17/4) Ved cand.mag. Connie Bork Siden 1996 har den japanske forfatter Murakami udsendt en støt strøm af bøger på dansk, bl.a. Kafka på stranden (2007). Murakamis dragende historier blander det virkelige med det uvirke lige, det gådefulde med det hverdags agtige. Det globale med det japanske. Murakamis hovedtemaer om kærlig hed, længsel og venskab fører til andre Gennem det meste af det 20. århund rede skrev William Heinesen (19001991) om sit hjemland, Færøerne, og særligt livet i Tórshavn. Her levede han sit liv, og her samlede han de indtryk og livserfaringer, som han i sine bøger stykkede sammen til livfulde, livskloge og humoristiske fortællinger og roma ner om bohemerne, fundamentalister ne og de bedrevidende rationalister på Færøerne. Et Færøerne som rigtig nok havde mange ligheder med den ram saltede og modsætningsfyldte virkelig hed, men som samtidig blev forlenet med et mytisk skær, der gjorde det til et evigtgyldigt billede på livet. På den ene side udfordrede Heine sen med sin satire den livsknægtende kristendom, som spillede en vigtig rolle i det lille samfund. På den anden side skrev han poetisk og med en særegen kosmisk følelse om fødsler og alder dom, havsnød og drikkelag. Heinesens prosa er ofte blevet be tegnet mytisk realisme, og det er netop denne tilsyneladende selvmodsigelse, vi skal beskæftige os med. Hvordan ophøjer Heinesen livets trivialiteter til myter, og hvilket livssyn gives derved Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Ny norsk litteratur Hold 5081: 10 tirsdage 19.15-21 (5/2-16/4) Ved cand.mag. Rikke Dahl Jensen og cand.mag. Maj Brit Lillelund Have I det seneste årti har den norske lit teratur fået stor plads hos de danske læsere. Navne som Erlend Loe, Karl Ove Knausgård, Jan Kjærstad og Anne B. Ragde læses med voksende interesse og fylder mere og mere i debatten her hjemme. For sikkert er det, at de norske forfattere tager fat i emner som opta ger mange. Ofte belyses den enkelte persons udvikling og relation til fortid og familie gennem både dramatiske og hverdagslignende fortællinger. Nog le af de mest kendte er Saabye Chri stensen og Knausgård, som på hver deres måde gransker kernefamiliens grænser og opløsning, mens den lidt yngre Pedro Carmona-Alvarez i sin ro man Rust placerer samme temaer i en større verdenspolitisk sammenhæng. På dette kursus skal vi se nærmere på en række forfattere som fx Hanne Ørstavik, Per Petterson, Trude Marstein o.m.f. Formålet er at give kursisterne et indblik i den nyere norske litteratur, samtidig med at vi løbende vil disku tere bl.a. hvori den ligner eller adskiller sig fra den danske. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Undtagelsesmennesker i Dostojevskijs Forbrydelse og straf og Onde ånder Hold 5082: 10 onsdage 14.15-16 (13/2-1/5, ikke 6/3) Ved cand.mag. Andreas Graae Fjodor Dostojevskijs forfatterskab vrimler med undtagelsesmennesker, der falder uden for det almindelige samfunds orden. Disse socialt iso lerede kældermennesker – med de res magtfantasier og foragt for det omgivne samfund – befolker ikke blot Dostojevskijs forfatterskab, men trækker på en lang tradition i russisk litteratur for at skildre ‘det overflødi ge menneske’. Som litterær skikkelse rummer disse mennesker et stort potentiale, men fø ler sig ubrugelige i samfundet. De luk ker sig inde med deres dystre tanker og uhyggelige planer om at tage hævn over verden – og kan på den måde minde om nutidens selvtægtsmænd som eksempelvis Anders Breivik. Dostojevskijs blændende talent for at fremstille ondskaben, overflødighe den og foragten i sin samtid får i disse år fornyet opmærksomhed, hvor hans romaner bliver genoversat og opført ved teatrene som aldrig før. Vi skal på kurset læse Forbrydelse og straf og Onde ånder samt et udvalg af undta gelsesmennesker fra den russiske lit teratur. Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Den moderne kriminallitteratur Hold 5083: 10 onsdage 12.15-14 (13/2-24/4) Ved cand.mag., mag.art. Bo Tao Michaelis, Københavns Universitet Krimi noir, femikrimi, politikrimi, whodunit og thrillers – den moderne krimi, den som begyndte her i Nor den med Sjöwall Wahlöö, har mange navne og dækker over mange genrer. Men typisk for den moderne krimi i verden i almindelighed, og i Norden i særdeleshed, er, at den er blevet vort tids foretrukne underholdningsgenre, der samtidig giver et sensationelt og spændende signalement af vor samtid og dens problemer. Nogle siger, at tidens krimi er vor tids realistiske debatlitteratur, andre kalder den for moderne eventyr for voksne. Alt dette skal vi beskæftige os med i både små og store tekster. Vi skal læse og diskutere så forskellige krimi forfattere som James Ellroy, Stieg Lars son, Fred Vargas, Karin Fossum, Jussi Adler Olsen og mange flere. Anbefalet litteratur: Verdens bedste krimier (2012), Bo Tao Michaelis. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Upstairs downstairs: Et elsket tema i engelsk litteratur Hold 5084: 10 onsdage 14.15-16 (13/2-24/4) Ved cand.mag. Lise Lotte Frederiksen Herskab og tjenestefolk i litteraturen og på film. Sammen vil vi studere ro maner, noveller, film og tv-serier, der tematiserer herskab og tjenestefolk. Værker af Herman Bang vil indgå samt Blichers En Landsbydegns Dagbog. Vi ser også på guvernanteroma nen Jane Eyre, den moderne roman The Remains of the Day (og filmatiseringen af den), den gamle og nye Upstairs and Downstairs-serie og sidst, men ikke mindst serien Downton Abbey fra 2010 og frem til i dag. Vi vil studere emnet litterært, historisk og undersøge bag grunden for emnets store popularitet i dag. Fokus vil være den litterære og filmiske behandling af emnet og sam menhængene mellem de personlige fortællinger og de store historiske. Et kompendium udleveres til deltagerne Nørre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Thomas Manns tidlige fortællinger Hold 5166: 10 fredage 12.15-14 (8/2-3/5, ikke 19/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet og cand.mag. Niels Bille Hansen Det er rigtignok som ophavsmand til monumentale moderne romaner, at den tyske forfatter Thomas Mann er gået over som et af de største navne i det tyvende århundredes europæiske litteraturhistorie, men ser man bort fra slægtsromanen Buddenbrooks, består hans tidlige forfatterskab hovedsagelig af en længere række fortællinger, hvor af flere er fremragende og for længst har opnået klassikerstatus. I dette kur 69 Linjestudier mæle? Deltagerne bedes have læst De fortabte spillemænd og Tårnet ved verdens ende samt novellesamlingen Laterna magica. sus vil vi fokusere på centrale temaer, motiver og stilistiske særtræk i novel listiske perler som Tonio Kröger, Tristan og Døden i Venedig, idet der tillige per spektiveres til både den tyske og euro pæiske (herunder skandinaviske) litte ratur- og kulturhistoriske kontekst, som værkerne hører hjemme i. Til den første undervisningsgang bedes deltagerne have læst Den lille hr. Friedemann. Litteratur: Thomas Mann: Tidlige fortællinger 1893-1912, Gyldendal 2012. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske Hold 5167: 5 onsdage 17.15-19 (3/4-1/5) Tolkien. Imidlertid har den fantasti ske litteratur også en lang tradition i Danmark, som rækker tilbage helt til romantikken, fra B.S. Ingemann og H.C. Andersen til forfattere som Charlotte Weitze, Jens Blendstrup og Jan Sonner gaard den dag i dag. Via den teoribyg ning, som den fransk-bulgarske littera turteoretiker Tvetan Todorov opstiller i sin bog Den fantastiske litteratur, giver kurset en pejling og fortolkning af denne tradition. Litteratur: Tvetan Todotov: Den fantastiske litteratur. Vi læser også værker af bl.a. J.P. Jacobsen, Johannes V. Jensen og Naja Marie Aidt. Et kompendium sælges på holdet. Søndre Campus 440 kr. 70 Linjestudier City Campus 440 kr. LITTERATURVIDENSKAB – Den fantastiske litteraturs historie i Danmark Hold 5168: 5 onsdage 19.15-21 (3/4-1/5) Ved cand.mag. Peter Raagaard Fantastisk litteratur plejer normalt at blive forbundet med enten den syd amerikanske magiske realisme eller fantasy, som den fremkommer hos fx City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk tekstlæsning: Three Novels by Siri Hustvedt Hold 5170: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-24/4) Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen Ved dr.phil. Lotte Thrane På kurset vil nogle af Herman Bangs mindre kendte værker blive gennem gået – og nogle af de kendte vil blive inddraget og set på med nye øjne. Vi skal bl.a. beskæftige os med den sene kunstnerroman Mikaël (1904) og se Carl Th. Dreyers filmatisering fra 1924, høre om Bangs nyfundne skuespil med samme titel samt læse nogle af hans Excentriske Noveller (1885). Vi vil derefter koncentrere os om romanen De uden Fædreland (1906) og se den i lyset af samtidens diskus sion om det danske forsvar. Vi slutter med erindringsværkerne Det hvide Hus (1898) og Det graa Hus(1901), som læ ses i lyset af nyere teori om det selvbio grafiske. élevée par un pasteur et sa famille. Le fils du pasteur tombe amoureux de la jeune fille - son père aussi. Le cours est en français. Les étudi ants participent dans le dialogue se lon leur désir et capacité. Les étudiants doivent acheter ‘Si le grain ne meurt’ (folio) et ‘la Symphonie pastorale’ (fo lio). Un recueil sera vendu la première fois. LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Un portrait d’André Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947 Hold 5169: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-1/5, ikke 17/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm, Københavns Universitet Si le grain ne meurt, 1924 (autobiogra phie) et la Symphonie pastorale, 1919 (roman). Lauréat du prix Nobel en 1947, André Gide est considéré comme un écrivain majeur du XXe siècle. Dans son autobiographie, l’écrivain décrit son enfance, sa famille, ses amis, ses premières tentatives d’écriture, la découverte du désir et son penchant homosexuel. L’enfant paralysé par son éducation puritaine et sévère de sa mère se transforme et devient un jeune homme épanoui, créatif et libre d’esprit. Dans La Symphonie pastorale, Gide fait le portrait d’une jeune fille qui est Readings and discussions of Siri Hust vedt’s two novels What I Loved (2001) and The Sorrows of an American (2008) both with a male narrator and cove ring about 30 years with a number of flashbacks. The two novels show Hustvedt’s re markable ability to create complex and vivid characters whose lives involve the reader and stay with him/her. Her main themes are existential; love, loss, grief, illness, death, and her psychological insight and empathy are exceptional. Her style of writing is nuanced and lucid and her use of sym bols challenging. The third novel we are going to di scuss is The Summer Without Men (2011), which is a new departure in Hustvedt’s writings, balancing tragedy and comedy. Here we find a female narrator who finds ways of coping with her husband leaving her for a younger woman. There is a lightness of tone as well as humor and self-irony in this text. All three texts are open to different readings and may form the basis of fruitful discussions. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved lektor, cand.mag. Anette Holm In questo corso leggiamo il bel roman zo Scontro di civiltà per un ascensore a piazza Vittorio dell’autore algerinoitaliano Amara Lakhous. Apparentemente un romanzo giallo tradizionale di omicidi e misteri. Pre sto, però, i delitti passano in secondo piano e vengono svelati i veri temi del romanzo: La questione dell`identità nella società multiculturale, pregiudizi razziali, l’importanza della lingua e la relatività della verità. A partire dall’omicidio di un losco personaggio soprannominato Il Gladiatore, si snoda un’indagine che ci consente di penetrare nell’universo del più multietnico dei quartieri di Roma: piazza Vittorio. Il romanzo è stato tradotto in ing lese, francese, olandese e tedesco. Nel 2006 Amara Lakhous ha vinto il presti gioso premio Flaiano ed è considerato uno degli autori più innovativi della scena letteraria italiana. Del romanzo è stato tratto un film nel 2010. Amara Lakhous: Scontro di civiltà per un ascensore a piazza Vittorio, Edizioni e/o, 2006. Søndre Campus 440 kr. LITTERATURVIDENSKAB – Tysk Tekstlæsning: Goethes Faust I Hold 5172: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-23/4, ikke 16/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Im Mittelpunkt dieses deutschspra chigen Lektüreseminars steht die tex tnahe Auseinandersetzung mit einem Hauptwerk der (nicht nur) deutschen Literatur, nämlich Goethes Faust I (1808). Ausgangspunkt der dramati schen Handlung dieser klassischen Tragödie ist die schwere Existenzkrise des lebensmüden Gelehrten. Der am Rande der Verzweiflung stehende Faust versucht vergeblich zu erfahren, was die Welt im Innersten zusammen hält. Letztendlich schließt er einen Pakt (in Form einer Wette) mit dem teufli schen Mephistopheles, der seinerseits sich verpflichtet, Faust zu dienen und ihm alle Wünsche zu erfüllen. Falls aber Faust auch nur für einen Augen blick mit der Welt versöhnt ist, fällt seine Seele im Gegenzug Mephisto zu. Im Seminar wollen wir die metap hysischen, anthropologischen und ethischen Perspektiven der Tragödie näher untersuchen. Dabei werden wir aber auch die stilistischen Merkmale berücksichtigen und die Forschungsli teratur in die Diskussion einbeziehen. Die Teilnehmer/Innen werden gebeten, die folgende Ausgabe anzuschaffen: Goethe: Faust. Der Tragödie Erster Teil, SuhrkampBasisbibliothek (107), 2009. City Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Sprogvidenskab Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb SPROGVIDENSKAB – Sproget i brug (Grundmodul) Hold 4007: 10 mandage 17.15-19 (4/2-29/4, ikke 11/2) Ved cand.mag. Aase Malver Hvis man bliver spurgt, om man ved, hvad klokken er, er det ikke tilstrække ligt at svare: ”Ja, da!” Men hvordan kan det være, at man umiddelbart er klar over, at der forventes et mere fyldest gørende svar? Det er blandt andet den slags spørgsmål, vi vil arbejde med på kurset, der fokuserer på sproget som en social faktor: Hvordan afkoder vi egentlig hensigten bag andres med delelser? Hvad er det derudover, der – uden at vi nødvendigvis tænker over det – styrer vores eget valg af udtryks måde? Og hvordan kan vi både mundt ligt og skriftligt lære at formulere os mere hensigtsmæssigt for at få bud skabet frem? På kurset vil vi beskæftige os med mange former for tale- og skriftsprog, fra hverdagslivets mere uhøjtidelige smalltalk til den formfuldendte fest tale og fra det helt ureglementerede chatsprog til de juridiske teksters klas siske udtryksformer. Vi skal se på, hvilke stiltræk der karakteriserer de forskel lige genrer, og vil desuden komme ind på udviklinger i ordforrådets betyd ning. Tekstmateriale udleveres på holdet. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) SPROGVIDENSKAB – Sproglige humørpiller: Humorens sproglige kneb og virkemidler Hold 5023: 5 torsdage 12.15-14 (7/2-7/3) Ved cand.mag. Tine B. Jensen Mange piller er svære at sluge. Men ikke sproglige humørpiller, sådan som vi møder dem i vittigheder, gåder og humoristisk litteratur. De glider ube 71 Linjestudier LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk tekstlæsning: Il privilegiato doppio sguardo dell’immigrante sull’Italia contemporanea Hold 5171: 5 torsdage 19.15-21 (7/2-14/3, ikke 14/2) sværet ned – og får os oven i købet til at trække på smilebåndet, bryde ud i et højt vrinsk eller ligefrem overanstren ge lattermusklerne. Det skyldes ganske enkelt, at humørpiller er overtrukket med humorens sproglige kneb og vir kemidler – og at humorister er eksper ter i velplacerede punktummer, sære sammenligninger og andre sproglige finurligheder, der får hverdagens hæn delser til at fremstå på en ny og under holdende måde. På kurset skal vi synke en række humørpiller og se på, hvilke sproglige kneb og virkemidler udvalgte humo rister benytter sig af. Kurset kræver ingen særlige forkundskaber – kun humoristisk sans og interesse for det danske sprog. Et kompendium sælges på holdet. Nørre Campus 440 kr. resserer os for, og hvad vores hverdage er fyldt med. Hvilke hverdagsfæno mener gemmer der sig fx bag slang udtrykkene spagatvejr, karruselolie og ynglebær? På kurset skal vi bl.a. se på: Hvad er slang? Hvorfor bruger vi slang? Hvad laver der slang om og af? Hvordan laves der slang? Hvilke holdninger findes der i og til slang? Og hvad kan slang fortælle om forskellige årtier i Danmark? Undervejs vil deltagerne på ublufærdig vis få testet deres kend skab til gamle og nye slangudtryk. Et kompendium sælges på holdet. Nørre Campus 440 kr. RETORIK OG KOMMUNIKATION Studieleder: Ph.d.-stipendiat Mette Bengtsson, Københavns Universitet RETORIK OG KOMMUNIKATION – Mundtlig retorik (grundmodul) Hold 4062: 10 tirsdage 17.15-19 (12/2-23/4) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen 72 Linjestudier SPROGVIDENSKAB – Sprogets frække fætter: Slang, når det er værst Hold 5024: 5 torsdage 12.15-14 (21/3-25/4) Ved cand.mag. Tine B. Jensen Det er plat. Det er forargeligt, fordoms fuldt og fækalt. Men det er også befri ende, bomsjovt og meget opfindsomt. Og så er det heldigvis ikke til at komme udenom, hvis man er interesseret i det danske sprog. Slang er sprogets frække fætter, der kan alle de uartige ord, men det er også kulturhistorie, der på sin egen bramfri måde fortæller, hvordan Danmark har set ud gennem tiderne. Slang afslører nemlig meget om dan skerne som folkefærd, fx hvad vi inte Mundtlig retorik handler om mere end bare at holde et godt foredrag. Mundt lig retorik er en overbevisningslære, der tager udgangspunkt i troværdig situationstilpasset argumentation. På kurset kommer vi til at arbejde med den retoriske teori bag at vinde tilhørernes tillid og den hensigtsmæs sige formidling, der indarbejder godt greb om de mundtlige virkemidler. Kurset er funderet i den retoriske teori og argumentationslære, som formidles på en moderne måde med eksempler fra politik, medierne og kulturlivet. Vi kommer til at studere nogle af vores tids fremmeste talere og indøve øre for, hvad der virker i talersituationen og hvorfor. Tekster udleveres på holdet. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Skriftlig retorik (grundmodul) Hold 4063: 10 torsdage 17.15-19 (7/2-18/4) Ved BA Marianne Eilenberger Hvad er en god tekst og hvordan ska ber man den? Hvilke kvaliteter skal den have? Og hvorfor? Retorikken betragter skrivning som et håndværk med me toder og redskaber, alle kan lære. Vi vil bruge retoriske begreber til at skabe den bedst mulige tekst. Vi vil se på, hvordan afsender, modta ger, budskab og genre påvirker teksten, og hvordan vi bedst får vores budskab ud til vores modtagere. Vi vil beskæf tige os med argumentation, tekstens mundtlighed og sproglige og stilistiske virkemidler. Hvordan producerer man en overbevisende tekst med et levende sprog? Vi undersøger også, hvordan man kan forbedre en tekst ved hjælp af den respons, man får, og hvordan man overvinder skriveblokeringer. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorisk argumentationslære Hold 5117: 1 lør-søndag 10.15-16 (13/4-14/4) Ved cand.mag. Kenneth Stormoen Hvad er god retorisk argumentation, og hvordan vinder man en debat? De spørgsmål vil vi arbejde med på kurset, der henvender sig til alle, der vil have bedre styr på sine argumenter i kom munikationen fx i politiske sammen hænge, et debatforum på nettet eller på arbejdspladsen. Forløbet er også til dem, der savner redskaber til systema tisk at vurdere, om en argumentation eller debat fungerer i praksis. Følelser og troværdighed spiller en stor rolle i retorisk argumentation, og derfor vil vi have særligt fokus på ap pelformerne ethos og pathos og disku tere manipulation. Vi vil arbejde ud fra den retoriske overbevisningslære og anvende moderne argumentationste ori på kurset. Der kan forventes hjem mearbejde mellem lørdag og søndag. Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Ved BA Marianne Eilenberger Kurset gennemgår retorisk skrivning i teori og praksis og giver et kendskab til de retoriske værktøjer og tankegange, der kan gøre én til en bedre skribent. En retorisk tekst er altid målrettet, det vil sige den har et bestemt formål, et budskab og er rettet til en defineret målgruppe. Ud fra den forudsætning arbejder vi på kurset med skrivning som en proces med blik for hele kom munikationssituationen: relationen mellem afsender, modtager, budskab og genre. Vi arbejder med tekstens argumentation, stilistik, det levende sprog og feedback. rioden kulminerede med palladio, hvor det var inspirationen fra den antikke arkitektur, der var det centrale, hvilket blev til palladianismen i England. Nyklassicismen forstærkede yderligere interessen for antikken, hvor danske arkitekter som C.F. Hansen med dom kirken i København leverede centrale bidrag. 1800-tallet blev desuden præ get af nye byggematerialer og histori cismen med de nye industrielle storby ers banegårde og boulevarder. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Design: Grundbegreber, materialer og former (grundmodul) Hold 4005: 10 onsdage 17.15-19 (6/2-17/4) Søndre Campus 616 kr. (rabatpris: 566 kr.) Ved arkitekt/industriel designer MAA Henrik Lund-Larsen og cand.mag. Tina Bech Nørregaard Arkitektur og design Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan Dahlkild ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk arkitekturhistorie: 1400-1900 (grundmodul) Hold 4004: 10 torsdage 15.15-17 (14/2-25/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og cand.mag. Christina Videbech Udviklingen i arkitekturen fra renæs sancen til Art Nouveau begynder med den italienske renæssance, der også markerer begyndelsen på det mo derne Europa. Brunelleschis kuppel på domkirken i Firenze, loggiaen og det ”moderne” palazzo fra begyndelsen af 1400-tallet blev bestemmende for den florentinske arkitektur; senere kom den moderne byplanlægning. Rom blev rammen om barokken med Bernini og Borromini som de førende arkitekter, hvor europæiske arkitekter i stor stil hentede deres in spiration, der også gav sig udtryk i ba rokhaver med aksefaste systemer. Pe tur (1987-2012) stadig bero på en række grundlæggende elementer, som sikrer det realiserede byggeri relevans i en samfundsmæssig optik. Blandt de delemner kurset behand ler vil være spørgsmålet om ressource bevidsthed, materialer og holdbarhed, brugsværdi og økonomi, rumoplevelse og skønhed, dagslys og farvesætning, regionalisme og kontekst, soloriente ring og vindoptimering, den renderede virkelighed kontra den analoge fysiske realitet (‘hands on’), minimalisme og konceptarkitektur og endelig pragma tisme versus originalitet. ARKITEKTUR OG DESIGN – Arkitekturen omkring årtusindskiftet (grundmodul) Hold 4068: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-16/4) Ved MAA Flemming Skude I kølvandet på den såkaldte postmo dernisme i midten af 1980’erne opstod en ny mangfoldighed i arkitektoniske udtryksformer og idealer. Kurset vil belyse den omsiggribende fragmentation i forskellige formverde ner og ideologier som små sandheder, der peger i mange forskellige retninger. Trods denne komplekse virkelighed vil en forståelse af den nyeste arkitek Kurset omhandler design og dets be greber og om, hvorledes design ska bes ikke kun af designere, men af os alle sammen. En rundtur i metoder og aflæsninger af design i 2D (grafik) 3 D (produkter) og 4 D (rumforløb). Det er en gennemgang af markedsmekanis merne og innovationsmetoderne i de sign, hvorledes man kommer fra idé til faktura og gerne videre til succes. Det er ligeledes en beskrivelse af de mate rialer, der har gjort design til en speci fik disciplin. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Danske kunstnerhjem Hold 5010: 5 onsdage 14.15-16 (3/4-1/5) Ved cand.mag. Tina Bech Nørregaard Kurset sætter fokus på kunstnerhjem, som et væsentligt element i steds forskningen. Stedsforskning handler om stemning, smag, poesi og filosofi, og kurset kobler teori fra arkitektur, interiørhistorie, fotografiteori, litte 73 Linjestudier RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorisk skrivning i teori og praksis Hold 5118: 1 lør-søndag 10.15-16 (6/4-7/4) raturanalyse mv. i en kulturhistorisk analyse af forskellige kunstnerhjem og hjemlighed. Vi besøger en række eksisterende hjem, men gør også brug af kilder som fotografier og litterære erindringer. 1. Introduktion til begreberne hjem og hjemlighed. Grundplaner, fotografi og litterære erindringer. 2. Kunstnerkvarteret, Rosenvænget i København. Introduktion til histo rien og arkitekturen. Om malerfami lien Skovgaards hjem. 3. Byvandring i Rosenvænget – en ar kitekturhistorisk vandring. Vi ser på de mange berømte villaer bygget af 1860’ernes kendte arkitekter. 4. De museale kunstnerhjem og ku rators iscenesættelse af hjemmet. Hvad fortæller interiøret om kunst neren? Teoretisk fokus på karaktero logi og myter i forhold til hjemmet. 5. Besøg på Karen Blixens Rungsted lund – den museale opbygning af en karakter og myter. Et kompendium sælges på holdet. Entréudgifter til Rungstedlund be tales af deltagerne. Det Informationsvidenskabelige Akademi 440 kr. 74 Linjestudier ARKITEKTUR OG DESIGN – Roms bebyggelseshistorie: Fra Romulus til Konstantin den Store Hold 5011: 10 mandage 17.15-19 (11/2-29/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro og cand.mag. Christina Videbech Rom blev grundlagt i 753 f.Kr. som en landsby på syv høje, og den kulminere de som hovedstad i et verdensrige med Konstantin den Store i 306-337 e.Kr. Hovedlinjerne i såvel bebyggelses historien som den generelle arkitektur i Rom kan aflæses ud fra de bevarede bygninger og ruiner. Og det var andet og mere end brød og cirkus. Der findes en lang række forskellige bygninger, både templer, offentlige og private bygninger fra alle perioder. De typisk forekommende kategorier har alle deres specielle brug og udvikling. Tilsvarende har forskellige byggeme toder haft en betydning for udviklin gen af byen fra strå og ler til beton og mursten; men beklædt med marmor. Pantheon og Colosseum står kun i dag på grund af kvaliteten i byggeriet. Me get af det, vi ser i dag, er ofte den se nest byggede version af en ofte meget gammel bygning. Roms arkitektur med de bevarede bygninger har haft en meget stor be tydning for senere tiders arkitekter, herunder udviklingen i europæisk arki tektur til i dag. Søndre Campus 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Venedig i fokus Hold 5012: 10 onsdage 12.15-14 (6/2-17/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Venedig, der opstår ved romerrigets undergang, bliver i mere end tusind år en succesrig republik, ledet af en valgt doge. Op gennem middelalderen udvikler byen sig til en dominerende magtfaktor i Middelhavet og de umå delige rigdomme, som krigsmagten ophober i byen, er baseret på handel og søfart. Placeret i lagunen er byen godt beskyttet mod fjender, og priva te palæer bliver allerede i 1200-tallet faste trygge boliger. Der udvikler sig en unik kultur blandt aristokratiet, og byen fremstiller luksusvarer som glas, spejle og møbler. I 1500-tallet udvikler Venedig en original kunst. Bellini og Tizian maler en serie billeder baseret på antikke kærlighedsfortællinger til Alfonso d’Estes herreværelse, og san selighed bliver et centralt tema i den venetianske kunst. I 1700-tallet er Venedig blandt de førende indenfor mode, indtil Napo leon gør en ende på republikken. Det er hensigten at skabe et overblik over Venedigs indflydelse på udviklingen i Europa i forhold til arkitektur, design og kunst. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) ARKITEKTUR OG DESIGN – Barcelona i fokus Hold 5013: 10 fredage 12.15-14 (8/2-19/4) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Barcelona bliver fra slutningen af det 19. til begyndelsen af det 20. århund rede centrum for Cataloniens indu strialisering og et dynamisk center for fantasifuld moderne kunst og arkitek tur. Den art nouveau-inspirerede ar kitekt Antonio Gaudi skabte en række fantastiske værker: La Sagrada Familia, flere beboelsesejendomme og den vi sionære Park Güel. Til disse bygninger udformede han originale møbler og indretninger. Også modernismen kom, med Mies van der Rohes banebrydende Barce lona-pavillon og -stol, tegnet til Ver densudstillingen i 1929, til at markere byens moderne puls. De tre originale billedkunstnere Picasso, Miró og Dali er knyttet til byen. Picassos blå periode med symbolistiske motiver og hans mesterværk Guernica er skabt i tilknyt ning til Spanien. Dali og Miró er begge forbundet med surrealismen, og deres billeder giver nye fortolkninger på det moderne menneskes liv. Deres fanta sifulde kunst er forbundet med den catalonske tradition. Det Informationsvidenskabelige Akademi 880 kr. (rabatpris: 780 kr.) Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen Kurset giver et blik på nogle af de kunstnere, som satte sig aftryk i det danske arkitekturlandskab. Fra Christi an IV’s bygmester Steenwinckel til hi storicismens travle arkitekter. Det bli ver samtidig en vandring i den danske arkitekturhistorie gennem 400 år og en vandring gennem de arkitektoniske stilarter, som de fremstår i Danmark. En del af arkitekterne var slet ikke danske, de kom fra andre europæiske lande som Holland og Frankrig, men fik alligevel stor indflydelse her. Det gælder fx Lambert van Haven. Og nog le danske arkitekter, som Nicolai Eigt ved, tog til udlandet for at uddanne sig og kom hjem med nye impulser, som de omsatte i toneangivende bygnin ger. I historicismen opstår der ligefrem to konkurrerende grupper blandt arki tekterne. De såkaldte ‘europæere’ med Ferdinand Meldahl som frontfigur, og de ‘nationale’ med J.D. Herholdt som bannerfører. Søndre Campus 440 kr. ARKITEKTUR OG DESIGN – Streamlining: Det 20. århundredes dynamiske form Hold 5015: 5 torsdage 17.15-19 (14/2-14/3) Ved arkitekt/industriel designer MAA Henrik Lund-Larsen Det tyvende århundrede er den or ganiske forms århundrede. Groet og vindblæst. Spirende som en naiv arki tekturstil i starten af århundredet med art noveau, for lynhurtigt at ændre mening med maskinens overtagelse i den visuelle front. Og denne retning med den tekniske betegnelse streamlining har hersket århundredet ud. Ikke kun for biler, fly, skibe og tog, men også for måden at bygge byer og bygninger på. Anvendt litteratur: Designsproget – ide og udtryk, Henrik Lund-Larsen, Leksis, 2011. Søndre Campus 440 kr. 75 Linjestudier ARKITEKTUR OG DESIGN – Store bygmestre og arkitekter i Danmark fra renæssance til historicisme Hold 5014: 5 torsdage 17.15-19 (4/4-2/5) FOREL ÆSNINGSR ÆKKER Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et vi denskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter normalt fem dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgs mål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udste des ikke kursusbevis for deltagelse i forelæsningsrækker. Teologi og religion TEOLOGI – Bibelen og sex Hold 1072: 5 onsdage 17.15-19 (3/4-1/5) Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine de Hemmer Gudme, Københavns Universitet; mag.art. Christian Bak Halvgaard; cand.theol. ph.d. Tilde Bak Halvgaard, Københavns Universitet; cand.theol. Kristian Mejrup, Københavns Universitet; lektor Geert Hallbäck, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Anne Katrine de Hemmer Gudme 76 forelæsningsrækker Sex og religion går hånd i hånd. Den første tanke, der melder sig, er formo dentlig religionens restriktive holdning til seksuel adfærd, men sex spiller også en vigtig rolle i religiøse fortællinger og myter, i religiøse ritualer og i beskri velser af gudsforholdet. Seksuel for ening kan være et billede på forholdet mellem gud og menneske – det ser vi eksempler på i Det Gamle Testamente, hvor forholdet mellem Gud og Israel er som et parforhold, der martres af utroskab og jalousi – men sex kan også være et middel til at opnå det gud dommelige. Denne forelæsningsrække, der er inspireret af Tidsskriftet Bibliana 2013:1, ”Bibel og sex”, undersøger køn og sek sualitet i Bibelen og i religion i det hele taget. Hvorfor er der eksempelvis så godt som ingen sex i Det Nye Testa mente? Hvilket køn har engle? Var sex en integreret del af det rituelle system i Nærorienten i oldtiden? Og hvorfor er der så mange historier om voldtægt i Det Gamle Testamente? 1. Med vold skal land bygges: Sex, vold og statsdannelse i Det Gamle Testa mente (AKG) 2. Sex med en gud: Rituel sex i oldti dens Sumer (CBH) 3. Sex i Det Nye Testamente – helst ikke! (GH) 4. Farlig sex med engle: Engles køn og seksualitet i bibelsk litteratur (KM) 5. Gnostiske myter om sex og voldtægt (TBH) Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) TEOLOGI – Den tidlige kristne verden Hold 1073: 5 tirsdage 17.15-19 (12/2-12/3) Ved cand.theol. Henning Nørhøj Den tidlige kristendoms udvikling er bestemt af både et forsøg på at til passe sig den græsk-romerske verden og af stadige opgør med Romerrigets statsreligion og tidens frelsessystemer. I de første par århundreder praktisere de de kristne deres gudstjenester uden kultsteder. Kirken som system og insti tution voksede langsomt frem. At sam le de kristne under en central ledelse og med en autoritativ lære blev først muligt, da den romerske kejsermagt så fordelen i at gøre kristendommen til imperiets religion. Forelæsningerne vil omfatte en gennemgang af kristendommens udvikling i den før- og den efterkon stantinske periode. Fra de to første århundreders kristendom vil vi især koncentrere os om den tidligste kristne liturgi, kunst, teologi og livsstil, de krist nes sociale baggrund og udbredelse, konfrontationer med den romerske statsmagt, udfordringer fra græsk filo sofi og gnosis. Hertil kommer profiler af en række af kristendommens tidlige tænkere. Den imperiale kirke efter kej ser Konstantin: den teologiske debat om Kristi naturer, den imperiale kirkes arkitektur, kunst og struktur. Kristen dommen og det vestlige Roms under gang. 1. Kristendommens første hundrede år, organisation og gudstjenesteliv. Justin Martyr 2. Kristendommen og gnosis. Mar kions gnosticisme. Spændinger i menigheden 3. Profiler af den tidlige kristendoms tænkere. Græsk og latinsk kristen dom 4. Den tidlige kristne kunst. Kristen livsstil og forfølgelserne 5. Kristendommen som imperiets re ligion. Pavemagt og den senantikke kirke City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) TEOLOGI – Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål Hold 1074: 5 mandage 17.15-19 (11/2-11/3) Ved cand.theol. et exam.art. Karin Weinholt Zionisme er den politiske bevægelse, hvis mål er jødernes tilbagevenden til landet Israel. Da zionismen tog form City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) TEOLOGI – Kierkegaard og angsten Hold 1079: 6 tirsdage 17.15-19 (12/2-19/3) Ved lektor, dr.phil. Judy Gammelgaard, Københavns Universitet; professor, dr.theol. Arne Grøn, Københavns Universitet; lektor, overlæge Ida Hageman, Københavns Universitet; lic.med., overlæge Peter W. Jepsen, Københavns Universitet; lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Joakim Garff Endnu inden den moderne psykologi var kommet i puberteten, udfoldede Kierkegaard en avanceret psykologi og tænkte på flere måder freudiansk, læn ge før Freud for alvor blev opfundet. ”Psychologie er det vi behøve og frem for Alt dygtigt Kjendskab til Menneske livet og Sympathie for dets Interesser”, noterede han da også i 1844. Samme år han udgav sit skelsættende, psykologi ske hovedværk Begrebet Angest, hvori han analyserer angstens forhold til fæ nomener som frihed, seksualitet og hi storie, men også forbinder angsten til et begreb om ånd med dybe, teologiske forudsætninger. Angsten er ikke blot et negativt fænomen, men en afgørende faktor i den enkelte menneskes mulig hed for at blive og være sig selv. I seks forelæsninger belyses angsten psyko logisk, filosofisk, teologisk, psykiatrisk, medicinsk og biografisk med visse udog sideblik til Kierkegaard, som under tiden får lov til at føre ordet, men ikke nødvendigvis får det sidste. 1. Psykoanalytiske teorier om angst med et sideblik til Kierkegaard (JG) 2. Frihedens angst - angstens frihed? (AG) 3. At lære at ængstes eller angstens dannelse (JG) 4. Når angst bliver til sygdom (IH) 5. Angst i psykiatrien (PWJ) 6. Angsten i Kierkegaard og angsten i hans værk (JG) City Campus 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) TEOLOGI – At læse Kierkegaard – igen! Hold 1080: 5 onsdage 17.15-19 (3/4-1/5) Ved cand.scient. Karsten Kynde, Københavns Universitet; forskningsassistent, ph.d. Tonny Aagaard Olesen, Københavns Universitet; ph.d., forskningslektor Iben Damgaard, Københavns Universitet; ph.d.-stud. Christian Hjortkjær, Københavns Universitet; lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Joakim Garff Kierkegaards produktion er med rette blevet kaldt en ’litteratur i litteratu ren’ og har alle dage holdt forskere ivrigt beskæftiget med at finde den røde tråd i labyrinten. Det kategoriske enten-eller, Kierkegaard blev verdens berømt for, burde måske snarere have været et dialektisk både-og, der kunne omslutte de ekstremer, han rummede ved at være både tungsindets teolog og ironiens magister, både opbyggelig forfatter og skånselsløs profet, både retorisk artist og kritiker af det æste tiske, både paradoksets tænker og det enfoldiges fortaler, både københavnsk dandymillionær og modernitetsmar tyr, både angerfuldt selvudslettende og monumentalt selvbevidst, både forfinet aristokrat og rundhåndet ga depræst, både pietistisk klosterbroder og fandenivoldsk livsnyder. I seks fore læsninger præsenteres seks indbyrdes meget forskellige tilgange til Kierkega ards vidtstrakte værk, som det derved bliver lidt lettere at komme ind i – og ud af igen med sig selv i behold. 1. Digitale smuler. At læse Kierkegaard elektronisk. En indføring i sks.dk (KK) 2. Samtidighedens Situation. At læse Kierkegaard hermeneutisk (TAO) 3. Kierkegaard og de bibelske figurer og fortællinger. At læse Kierkegaard narrativt (ID) 4. At gå glip af sig selv. At læse Kierke gaard mellem teologi og socialpsy kologi (CH) 5. Forfatterskabet er min egen Udvikling. At læse Kierkegaard biografisk (JG) City Campus 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) 77 forelæsningsrækker fra slutningen af 1800-tallet, var den noget nyt. Men den kan ikke tænkes uden de religiøse forestillinger, som er forankret i Torah: At landet og Zion for stået som Jerusalem med tempelhøjen er lovet det jødiske folk. Zion-forestillingens rolle hænger sammen med den jødiske eksilskæbne. Eksilet tolkedes teologisk, tilbageven den til Zion blev ét med guddommelig forløsning og messianske tider og skul le derfor ikke fremprovokeres. Messian ske skikkelser og menigheder forsøgte dog at virkeliggøre drømmen, ofte med katastrofale følger. Med oplysning og emancipation blev landet Israel et politisk mål. Først med Theodor Herzl og zionistkon gresserne fra 1897 fik zionismen gen nemslagskraft. Efter staten Israels oprettelse udfordres zionismen af be sættelserne siden 1967, ligesom kritik ken af staten udfolder sig som en anti zionisme, som det kan være vanskeligt at skelne fra antisemitisme. En tekst samling sælges på holdet 1. Forankring i bibel, bønnebog og ri tualer 2. Længslen efter Zion og messianis me. Den lurianske kabbalah og Sab batai Zvi 3. Bosættelse i landet: De fire hellige byer. Jødiske rigmænds filantropi. Socialisme og kolonisation 4. Theodor Herzl og zionismens ideo logi 5. Postzionisme og revideret historie skrivning TEOLOGI Søren Kierkegaards forfatterskab, del 2 Hold 1075: 6 torsdage 19.15-21 (7/3-18/4) Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet; ph.d.-stip. Trine Amalie Fog Christiansen, Københavns Universitet; forskningsassistent, ph.d. Tonny Aagaard Olesen, Københavns Universitet; ph.d.stip. Stine Zink Kaasgaard, Københavns Universitet; ph.d.-stip. Christian Hjortkjær, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Joakim Garff Interessen for Søren Kierkegaard og hans værker har været i voldsom vækst de seneste årtier - også uden for landets grænser. Forklaringen skal bl.a. søges i hans dybtgående eksistensanalyser og profetiske fornemmelse for menneskets situation i en moderne, foranderlig verden, der stiller nye krav til såvel det enkelte individ som til fællesskabet. Kierkegaards tekster spænder fra det muntert løsslupne over dæmonisk patos til inderlighedens tyste tale og åbner med største selvfølgelighed faggrænserne mellem teologi, filosofi, æstetik og psykologi. Den 5. maj 2013 er det 200 år siden Kierkegaard kom til verden. Og det skal naturligvis fejres. Over tre semestre vil forelæsere fra forskellige fagområder gennemgå Kierkegaards værker fra det allerførste til det allersidste og give deres bud på, hvordan man kan komme ind i forfatterskabet og beriget ud igen. Lige let er han ikke altid, denne magiske magister, men han er umagen værd, aktuel som han er – og det mere end nogensinde. 1. Philosophiske Smuler (TAO) 2. Begrebet Angest (JG) 3. Opbyggelige Taler (TAFC) 4. Stadier paa Livets Vei (TAO) 5. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (SZK) 6. En literair Anmeldelse (CH) City Campus 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) Sundhedsvidenskab 2. Rejsediarré. Årsager til diarré ved udlandsrejser (ST) 3. Levnedsmiddelbårne bakterielle in fektioner (JE) 4. Når tarmen bliver en zoologisk have og hvad deraf følger; om parasitære tarminfektioner (JK) 5. Roskildesyge og anden virusbetin get diarré (KTF) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Naturvidenskab ASTRONOMI Ved overlæge, ph.d. Bente Olesen, Herlev Hospital; overlæge Søren Thorsen, Hillerød Hospital; overlæge, ph.d. Jørgen Kurtzhals, Rigshospitalet; overlæge, dr.med. Jørgen Engberg, Slagelse Sygehus; ph.d.-stud. Kristina Træholt Franck, Syddansk Universitet. Tilrettelægger: Bente Olesen Denne forelæsningsrække omhandler infektion med bakterier, virus og pa rasitter i mavetarmkanalen. Infektion kan vise sig ved bl.a. mavesmerter, fe ber, diarré og opkastninger. De allerfle ste mennesker har ubehagelige erfa ringer med maveinfektioner hjemme, på udlandsrejser, i børneinstitutioner, på arbejdspladsen, eller måske i forbin delse med et hospitalsophold. Forelæs ningsrækken afholdes af læger med særlig viden på området. De forskellige mikroorganismer, symptomer, smit tekilder og smitteveje vil blive gen nemgået. Hvad kan man gøre for selv at undgå at blive smittet, og hvordan undgår man at smitte andre? Derud over vil forelæsningerne åbne op for en forståelse af, hvordan mikroorganis mer fremkalder sygdom. 1. Clostridium difficile, den mest al mindelige årsag til hospitalserhver vet diarré. Diarréfremkaldende coli bakterier (BO) ASTRONOMI – Vinger i kredsløb Hold 1077: 3 torsdage 17.15-19 (31/1-14/2) Ved emeritus NASA Mariann Albjerg Rumfærgen – Space Shuttle America – var en fundamental udfordring, langt forud for sin tid, der krævede nytænk ning og udvikling inden for mange teknologier. Den blev sendt i kredsløb om Jorden som en raket, for så at lande på en landingsbane som et fly. I mere end 30 år har NASA’s Space Shuttle væ ret centrum for Amerikas bemandede rumprogram. Den gav mulighed for rumforskning uden for Jordens atmo sfære og tyngdekraft. Herfra kunne der foretages observationer af universet, vores solsystem, planeterne og ikke mindst jorden, til gavn for menneske heden. Det var muligt at udføre ekspe rimenter i ”micro gravity” samt studere effekten på mennesker, der er udsat for disse omgivelser. Space Shuttle-programmet var es sentiel for konstruktionen af Inter national Space Station (ISS), hvor den bragte modulerne fra jorden op til sammenkobling i lavt kredsløb om kring jorden. Nørre Campus 300 kr. ASTRONOMI – Nobelprismodtagerne 2012 Hold 1007: 5 torsdage 17.15-19 (14/3-18/4) Ved lektor Morten Petersen, Københavns Universitet; professor Morten Meldal, Københavns Universitet; professor Per Hedegaard, Københavns Universitet; professor Jens Leth Hougaard, Københavns Universitet; journalist Mette Holm. Tilrettelægger: Lektor, ph.d. Anja C. Andersen, Københavns Universitet Nobelprisen er en hæderspris, der ud deles årligt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december, og i henhold til den nes testamentariske bestemmelse. Prisen blev indstiftet i 1895 og uddelt første gang i 1901. Nobelprismodtager ne bliver udvalgt af Kungliga Vetens kapsakademiens nobelkommitté inden for disciplinerne: fysik, kemi, økonomi, fysiologi og medicin, og litteratur. I denne forelæsningsrække vil bag grunden og begrundelsen for årets nobelpriser blive forelagt. 1. Årets Nobelpris i fysiologi og medicin (MP) 2. Årets Nobelpris i kemi (MM) 3. Årets Nobelpris i fysik (PH) 4. Årets Nobelpris i økonomi (JLH) 5. Årets Nobelpris i litteratur (MH) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 79 forelæsningsrækker SUNDHEDSVIDENSKAB – Når tarmen bliver en zoologisk have Hold 1076: 5 torsdage 19.15-21 (4/4-2/5) ASTRONOMI – Universets bestanddele Hold 1008: 5 mandage 19.15-21 (28/1, 25/2, 18/3, 15/4, 6/5) Ved lektor Martin Snoager Sloth, Syddansk Universitet; lektor Jes Kristian Jørgensen, Københavns Universitet; ph.d. Hans Otto Uldall Fynbo, Aarhus Universitet; lektor Stefania Xella, Københavns Universitet; professor Ole Eggers Bjælde, Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Michael Quaade, Astronomisk Selskab 80 Hvad består Universet af? Det er et af de mest fundamentale spørgsmål, man kan stille om Universet – samti dig har det dog også vist sig at være et af de sværeste at svare fyldestgørende på. I denne forelæsningsrække sætter vi fokus på de forskellige bestanddele, som findes i Universet. Nogle af be standdelene kan observeres direkte, hvorimod andre bestanddele kun kan ses indirekte. Fælles for dem alle er, at de er afgørende for Universets udseen de og udvikling i fortiden, nutiden og fremtiden. 1. Begyndelsen (MS) 2. Molekyler i Rummet (JKJ) 3. Stjerner, kerner og hjerner (HOUF) 4. Elementarpartiklernes verden (SX) 5. Mørkt stof og mørk energi (OEB) forelæsningsrækker Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) BIOLOGI BIOLOGI – Bitter, giftig eller sund? Planternes forunderlige biokemiske kommunikation Hold 1010: 5 tirsdage 17.15-19 (12/2-12/3) Ved professor, dr.scient. Barbara Ann Halkier, Københavns Universitet; lektor, Dr.rer.nat. Meike Burow, Københavns Universitet; lektor, ph.d. Hussam Hassan Nour-Eldin, Københavns Universitet; postdoc, ph.d. Morten Emil Møldrup, Københavns Universitet; postdoc, ph.d. Tonni Grube Andersen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: cand.mag. Bente Faurby, Københavns Universitet Planter er fantastiske kemikere. Ikke nok med at de producerer organisk materiale af luft og sollys, de produ cerer også en lang række avancerede bioaktive stoffer, hvoraf der nu kendes over 200.000. Stofferne giver planter duft, smag og farver, beskytter mod skadedyr og gør dem i stand til at tilpasse sig for andringer. Viden om planters bioaktive stoffer er stadig begrænset. Man ved kun ganske lidt om, hvordan planter laver stofferne, og om hvordan stoffer ne transporteres derhen, hvor de skal bruges, netop når de skal bruges. I disse år sker der en rivende udvik ling inden for forskningsfeltet. Man er begyndt at se på samspillet mellem cellernes dele i stedet for at undersøge dem hver for sig, og der er udviklet en række nye teknologier, ikke mindst in den for avanceret bioimaging. I forelæsningsrækken vil forskere fra det nye grundforskningscenter Dyna Mo fortælle om den seneste forskning inden for plantebiologi og give kon krete eksempler på, hvordan viden om planters bioaktive stoffer kan udnyttes til gavn for miljø, samfund og menne skers sundhed. 1. Planter som biokemiske fabrikker og mikroalger som biobrændsel (HHN) 2. Genteknologi og planteavl uden sprøjtemidler (MEM) 3. Bioaktive stoffer og kræftforebyggel se: Eksemplet broccoli (BAH) 4. Nye teknologier: På opdagelse inde i levende planteceller og hvordan man snart kan fjerne giftstofferne i rapsfrø (TGA) 5. Orkestrering af biokemisk kommu nikation (MB) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FYSIK FYSIK – Atomenergi i det 21. århundrede Hold 1011: 4 onsdage 19.15-21 (27/2-20/3) Ved lektor emeritus, lic.scient. Bertel Lohmann Andersen; professor Jens Juul Rasmussen, Danmarks Tekniske Universitet En række opdagelser omkring år 1900 medførte et gennembrud i fysikken, som er uden sidestykke. Naturviden skaben fik et helt nyt verdensbillede, som har udviklet sig siden. Samfundet fik talrige tekniske anvendelser, som kom til at præge udviklingen i det 20. århundrede over en bred front. I år hundredets første halvdel var atom- og kernefysik i centrum, hvorefter frug terne af faststoffysikken tog føringen i form af elektronikkens udvikling. Hvor der i midten af århundredet var store forventninger til atomenergien, så var billedet ved århundredets slutning noget uklart. Vi ser på atomenergiens fysik og teknik, på den historiske udvik ling af teknologien og på mulige frem tidige teknologier. 1. Atomkernens opdagelse 1911. Kerne fysikkens fødsel 1932. Kerners stabili tet. Kerners henfald. Kernespaltning. Den første reaktor (BLA) 2. De første kernereaktorer. Letvands reaktoren, tungtvandsreaktoren, gaskølede reaktorer. Hurtige reakto rer (BLA) Nørre Campus 400 kr. FYSIK – Niels Bohr: Ved hundredeåret for hans videnskabelige gennembrud Hold 1012: 5 tirsdage 17.15-19 (2/4-30/4) Ved professor, dr.scient. Tomas Bohr, Københavns Universitet; lektor emeritus Jakob Peter Bondorf, Københavns Universitet; ph.d. Finn Aaserud, Københavns Universitet; lektor Jan Faye, Københavns Universitet. Tilrettelæggelse: Tomas Bohr Niels Bohr spillede en stor rolle for den revolutionære udvikling af naturviden skaben i den første halvdel af det 20. århundrede. Dels igennem sine egne bidrag, dels som mentor for en hel ge neration af fysikere kom han i usæd vanlig grad til at præge udviklingen. I forelæsningerne vil Niels Bohrs liv og virke i forskellige perioder og på for skellige områder blive belyst. Dette in kluderer hans arbejde inden for atom fysik, atomkernefysik og fortolkning af kvantemekanikken, hans politiske arbejde for at sikre, at atomvåbnene ikke ville føre til Ragnarok, og hans filo sofiske arbejde, bl.a. i forbindelse med begrebet komplementaritet. 1. Ungdomsår, rejsen til England og gennembruddet i 1913 (TB) 2. Niels Bohr i 1920’erne: Det periodi ske system, Nobelprisen, kvanteme kanikken og diskussioner med Ein stein (TB) 3. Niels Bohr i 1930’erne: Atomkernen i fokus. Opdagelsen af fission og ve jen til atombomben (JPB) 4. Niels Bohr i 1940’erne: Verdenskrig og politik (FA) 5. Niels Bohr som filosof. Komplemen taritet og livssyn (JF) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FYSIK – En rejse med H.C. Ørsted Hold 1013: 5 torsdage 19.15-21 (4/4-2/5) Ved ph.d. Karen Jelved og professor Andrew D. Jackson, Københavns Universitet H.C. Ørsted foretog otte udenlandsrej ser i løbet af sit liv. Disse rejser spillede en vigtig rolle i hans udvikling som videnskabsmand, samfundsborger og menneske. Vi vil bruge disse rejser som udgangspunkt for forelæsningerne om H.C. Ørsteds liv og virke. H.C. Ørsteds rejsebreve, udgivet af Karen Jelved og Andrew D. Jackson, Scientia Danica, Series H, Humanistica (2011) 8 vol. 2, Det Kongelige Danske Vi denskaberne Selskab. 1. Uddannelse og forberedelser (ADJ, KJ) 2. Dannelsesrejse til Tyskland og Frankrig (1801-04) (ADJ, KJ) 3. Videnskabens år (1804-22) (ADJ, KJ) 4. Triumftoget (1822-23) (ADJ, KJ) 5. Ørsted som samfundsborger (1824-46) (ADJ, KJ) Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) TEKNOLOGI om nanovidenskab. Det store gennem brud skete i slutningen af sidste år hundrede, da man for alvor udviklede mikroskoper, der gjorde det muligt at tage billeder af enkelte molekyler og atomer, og dette har gjort en kæmpe forskel – nu kan forskerne pludselig se, hvad de foretager sig. Det er dog ikke så mærkeligt, hvis man som borger bliver forvirret over de modstridende signaler: Nanotekno logi er det ene øjeblik en trussel mod sundheden, og det næste øjeblik skal den forbedre vores livskvalitet. Et lidt dybere kik på nanopartikler – både af den farlige og den helbredende slags – kan give et mere nuanceret billede. 1. ”Nanoscience show”: Hands-on oplevelse af nanoteknologi og fæno mener (KM) 2. Nanosensorer til bakterier og bomber (AB) 3. Elektroniske plastre har styr på pulsen (EVT) 4. Nano/biosensorer: Et laboratorium på en mikrochip (WS) 5. Fantastiske overflader: I naturen og i laboratoriet (PB) 6. Nanopartikler i kroppen – på godt og ondt (TA, UV) Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) TEKNOLOGI – Nanoteknologi i hverdagen Hold 1014: 6 torsdage 19-20.45 (7/3-18/4) Ved lektor Kristian Mølhave, DTU; professor Anja Boisen, DTU; professor Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen, DTU; professor Ulla Birgitte Vogel, DTU. Tilrettelægger: Peter Bøggild I medierne kan nanoteknologi nemt fremstå som noget futuristisk, fjernt og fantastisk. Der er ganske rigtigt mange spændende ideer, men tekno logien er meget tættere på hverda gen, end de fleste tror. Historisk set har vore forfædre farvet keramik og glas med nanopartikler og udnyttet gra fits superglatte nanoegenskab til at lave smøremidler uden at ane noget 81 forelæsningsrækker 3. Fremtidens reaktorer. Brugt brænd sel: affald eller ressource. Thorium kredsløbet (BLA) 4. Fusionsenergi – fremtidens uud tømmelige energiressource. Princip pet bag fusionsenergi og perspekti verne for udnyttelsen (JJR) TEKNOLOGI – Bæredygtig energi og fremtidens klima Hold 1015: 10 tirsdage 19-20.45 (5/2-16/4) Ved cand.scient. Leif Sønderberg Petersen, DTU; vicedekan, ph.d. Hans Larsen, DTU; lektor Peter Arendt Jensen, DTU; chefkonsulent Jørgen Lemming, DTU; programleder Peter Sommer-Larsen, DTU; seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen, DTU; professor Jens Juul Rasmussen, DTU; programleder Bent Lauritzen, DTU; institutdirektør, professor Søren Linderoth, DTU; lektor Jan Rossmeisl, DTU; lektor Jesper Schramm, DTU; programleder Anders Troi, DTU. Tilrettelægger: Leif Sønderberg Petersen 82 forelæsningsrækker En bæredygtig udvikling på energiom rådet betyder, at vi skal opfylde vores nuværende behov for energi uden at forstærke klimaændringerne og uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov for energi i fare. Fossile brændsler spil ler en afgørende rolle for klimaændrin gerne. Hvordan kan vi bedst planlæg ge fremtidens energiforsyning med mindst mulig skadevirkning på klima et og overgang til et samfund baseret på bæredygtig energi? Hvilke energi teknologier råder vi over nu, og hvad vil der dukke op i fremtiden? Langt de fleste af vores transportmidler drives af fossile brændsler, som udleder CO2 til atmosfæren. Hvad kan der gøres ved det? Fremtidens intelligente ener gisystem skal være opbygget radikalt anderledes for at kunne rumme store mængder vedvarende energi. For ener gisystemet skal også virke, når solen ikke skinner, og vinden har lagt sig. 1. Energiforbrug og klimaændringer: Energibesparelser og omstilling af verdens energisystemer (HL) 2. Vindenergiens rolle i fremtidens bæredygtige energisystem (JL) 3. Anvendelse af biomasse til produk tion af el, varme og transportbrænd sler (PAJ) 4. Solenergi kan levere både strøm og varme til energisystemet (PSL) 5. Produktion af bioenergi og fødeva rer kan blive hinandens forudsæt ninger (HH-N) 6. Hvilken rolle vil kernekraft og fusi onsenergi få i fremtidens energisy stem? (JJR, BL) 7. Brændselsceller: Fremtidens effekti ve og klimavenlige kraftværker (SL) 8. Et bæredygtigt energisystem kræ ver, at vi kan lagre energien (JR) 9. Transport med mindre CO2 (JS) 10. Bæredygtige energisystemer skal være intelligente (AT) Danmark Tekniske Universitet, 2800 Lyngby 1.000 kr. (rabatpris: 900 kr.) JURA JURA – Retsfilosofi: En indføring Hold 1016: 5 tirsdage 18.15-20 (16/4-14/5) Ved adjunkt, ph.d. Amnon Lev, Københavns Universitet Retten har en særlig betydning for det moderne samfund. Siden det 17. år hundrede er det med udgangspunkt i retten, at vi har fastlagt betingelserne for, hvordan vi skal leve sammen. Dette har haft vidtrækkende konsekvenser for, hvordan vi forstår det moderne demokrati og samspillet mellem mo ral og politik, hvilket er retsfilosofiens grundlæggende spørgsmål. Kurset giver en oversigt over retsfi losofien i en gennemgang af dens fem mest prominente forfatterskaber. 1. Thomas Hobbes: Grundlæggelsen af samfundet på retten 2. Immanuel Kant: Moral som det universelle i retten 3. G.F.W. Hegel: Ret, historie og nation 4. Hans Kelsen: Ret uden historie, retsfilosofiens krise 5. Carl Schmitt: Retten og fascinatio nen af magten City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) PSYKOLOGI PSYKOLOGI – Kommunikation og bevidsthed Hold 1017: 5 torsdage 17.15-19 (14/2-14/3) Ved mag.art. Lisa von Schmalensee Magnússon At kommunikere drejer sig ikke blot om at overbringe informationer; det drejer sig også om at overbringe vær dier. Selve den tanke, at de værdier, man har, skulle kunne afhænge af ens bevidsthed, og at nogle bevidsthedsni veauer er ønskeligere at fremme end andre, er i vort samfunds offentlige debat tilsyneladende blevet noget nær tabu. Tager man den nyeste forskning indenfor kognitionsneurologien al vorligt, kommer det imidlertid til at stå påtrængende klart, at måden, vi bruger hjernen på, kan medvirke til at skabe både sundheds- og sygdomstil stande. Hvilke, der afstedkommer hvad, kigger vi nøje på indenfor forskellige livsområder. 1. Menneskets to meget forskellige stresshormonsystemer og deres sammenhæng med vor bevidsthed 2. Hvad er egentlig ikke-voldelig kom munikation? Et spørgsmål om me tode eller bevidsthed? 3. Kan man tale om særtræk ved mus limsk, kristen og jødisk kommuni kation? 4. Hvor finder vi henholdsvis voldelige og ikke-voldelige kommunikations former i vore medier? 5. Kan etik formuleres som udtryk for noget absolut eller alene som ud tryk for en given bevidsthedsform? City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ØKONOMI SOCIOLOGI – Globaliseringens tidsalder? Hold 1018: 6 tirsdage 20.15-22 (5/2-19/3, ikke 19/3) ØKONOMI – Globaliseringens konsekvenser: Kan Danmark overleve? Hold 1019: 5 tirsdage 17.15-19 (19/2-19/3) Ved professor Lars Bo Kaspersen, Københavns Universitet Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh, Københavns Universitet OBS: Denne forelæsningsrække bliver optaget og efterfølgende vist på DK4. Hvad ligger der i det, man kalder glo balisering, og hvilke konsekvenser har den nye udvikling for det danske sam fund? Ændrede verdensforhold kræver tilpasning, magtstrukturer ændres, og det har indflydelse på de internatio nale økonomiske og politiske forhold, som det danske samfund er stærkt afhængig af. Danmark er både økonomisk og po litisk særlig afhængig af det, der fore går i Europa (EU). Hvordan udvikler EU sig? Er EU på rette vej, og vil Danmark kunne overleve som samfund? Siden 2008 har Danmark og resten af den vestlige verden været ramt af forskel lige kriser. Hvad er årsagerne hertil, og hvilken rolle spiller globaliseringen? Hvilke løsningsmuligheder findes der? I samfundsvidenskaberne kan man ikke afgøre, hvilke tiltag der er for nuftige, før man har lagt sig fast på, hvordan man ønsker sig, at samfun det udvikler sig. Derfor er det naturligt at se på, hvad de fleste af os vil kalde ’det gode samfund’. Alle går mere eller mindre ind for velfærdsstaten. Den er dog under pres også som følge af glo baliseringen. Reformer er nødvendige, men hvilke reformer drejer det sig om? Hvad er globalisering og hvilken betyd ning har den? 1. Hvad er EU i dag, og hvor bevæger EU sig hen? 2. Hvad er årsagerne til de nuværende kriser? 3. Hvad er det gode samfund? 4. Kan velfærdsstaten overleve i dens nuværende form? Forelæsningerne præsenterer globali seringsfænomenet historisk og aktu elt og i forhold til politik, økonomi og kultur. Vi forsøger at fremstille et sam menhængende billede af globalise ringsproblemet og sigter på at give en større forståelse for fænomenet globa lisering. Afslutningsvis vil vi diskutere globaliseringens fremtid. 1. Introduktion til globaliseringsteori – Fra de klassiske græske tænkere til vor tids globaliseringsteori 2. Globalisering i historisk perspektiv. – I dag er mennesker den eneste art, der eksisterer overalt, og relatio nerne mellem mennesker får global karakter. 3. Politisk globalisering – Hvad er politisk globalisering? – Mister staten magt? 4. Økonomisk globalisering – Hvad er økonomisk globalisering? – Bidrager den ny teknologi til frem væksten af den såkaldte ‘ny øko nomi’? – De multinationale virksomheders vækst 5. Kulturel globalisering – Hvad er kulturel globalisering? Afgrænsning, teorier og metode overvejelser. – Kulturspredning: bliver verden mere ensliggjort? Eller opretholdes/ forstærkes forskelligheden? 6. Globalisering og fremtidsperspek tiverne – Er globaliseringen en proces der aldrig stopper? – Er kriser som finanskrisen blot mindre forstyrrelser af en udvikling mod mere globalisering? City Campus 600 kr. (rabatpris: 550 kr.) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ØKONOMI – Bag om kriserne i samfundet: Økonomiske og andre kriser i fortid, nutid og fremtid Hold 1020: 7 tirsdage 17.15-19 (12/3-30/4) Ved professor, dr.phil. Anker Brink Lund, CBS; professor, dr.scient. adm. Jesper Jespersen, Roskilde Universitet; professor, dr.polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet; cand.polit. Jesper Berg; cand.scient., mpp Lars Josephsen; professor Tim Knudsen, Københavns Universitet. Tilrettelæggere: Jesper Jespersen og Lars Josephsen Kriser skaber rådvildhed, håbløshed, forringelse af levevilkår og nedbrud af den kendte samfundsorden. Men kriser kan også betyde nytænkning og uventet udvikling. I syv forelæsnin ger ønsker vi at afdække begge sider af krisens natur og at skabe et bedre grundlag for at se fremtidens mulig heder. Vi tilstræber at komme bag om bl.a. mediers, økonomers og politikeres ’krise-overskrifter’ og illustrere dette ved nogle væsentlige kriseforløb. Først ser vi på, hvordan kriser præ senteres i medier og i den offentlige debat. Dernæst følger nogle af det 20. århundredes økonomiske krisers histo rie med nedslag i 1930’erne, 1970’erne og 1980’erne. De næste temaer er det skrøbelige finansielle system, ØMU’ens krise med stor arbejdsløshed og vok 83 forelæsningsrækker SOCIOLOGI sende statsgæld, og endelig den tru ende globale økologiske krise. Afslut ningsvis rejses spørgsmålet, om kriser truer demokratiet, og hvordan de even tuelt gør det. 1. Kriser i medierne - offentligheden i krise (ABL) 2. Krise i 1930’erne (JJ) 3. Krise i 1970’erne og 1980’erne (NK) 4. Finansielle kriser i fortid og nutid (JB) 5. EU og ØMU i krise (JJ) 6. Global økologisk krise (LJ) 7. Demokratier i krise (TK) Frederiksberg Campus 700 kr. (rabatpris: 650 kr.) over for værdien af den menneskelige viden. Hos Luther blev dette udtrykt i en radikal problematisering af en fast menneskeopfattelse. I bestræbelsen på at fastholde et religiøst verdensbillede midt i trediveårskrigens død og øde læggelse fremkom hos Comenius den første didaktiske tænkning, centreret om – livet igennem – ”at lære alt til alle på en alsidig måde”. 1. Platon (TW-J) 2. Aristoteles (LOH) 3. Augustin (NG) 4. Luther (AV) 5. Comenius (TW-J) City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) IDÉHISTORIE IDÉHISTORIE – Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Platon til Luther og Comenius Hold 1021: 5 mandage 17.15-19 (18/2-18/3). 84 forelæsningsrækker Ved professor, dr.philos. Thyge Winther-Jensen, ekstern lektor, cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler, valgmenighedspræst, dr.theol. Niels Grønkjær og lektor, ph.d. Anna Vind. Tilrettelægger: lektor, dr.phil. Jørgen Huggler Denne forelæsningsrække handler om den pædagogiske tænkning fra antikkens Grækenland frem til tredi veårskrigens ødelæggelse af Central europa. Disse to tusind års tænkning, med markante skift i menneskeop fattelse og levevilkår, bevæger sig fra sofisternes tematisering af samfund og opdragelse – og Platons svar herpå – via Aristoteles’ etablering af en karak teropdragelse og af et vidensorienteret verdensbillede, hvor alt stræber mod et mål, til kristendommens tanker om mennesket som skabt i Guds billede. Kristendommen bragte nye tilgange til menneskelivet, hvor fokus, som det bemærkedes af Augustin, rettedes mod de små, de nedbøjede og de fat tige i ånden – en værdiskala ukendt for antikken. Men tanken om menneskets syndighed indebar også en skepsis risiko for misdannelse i det moderne samfund, via Pestalozzis forsøg på at forene fattigdomsbekæmpelse med et menneskekærligt liv, til Kants og Humboldts forsøg på at finde en mo del, hvor gradvise samfundsændringer og en eksperimenterende videnska beliggørelse af pædagogikken kunne føre til mere oplyste og frie tilstande. Rousseaus konflikt mellem opdragel sen til undersåt og opdragelsen til menneske afgøres her til fordel for mennesket: Det handler ikke om, hvil ken dannelse staten har brug for, men om, hvilken stat dannelsen behøver. Samtidig fortolkede Hegel det moder ne liv og menneskets fremmedgørelse i det – ikke mere som uacceptabelt, men som et fascinerende, paradoksalt vilkår. Herbart fastholder karakterop dragelse, men ikke ud fra en forudsat model: Udviklingen af den mangesi dige interesse og af selvstændig døm mekraft bliver opdragelsens mål. Hos Dewey kommer den moderne prag matisme og reformpædagogik til ud tryk: Righoldig interaktion udvikler den menneskelige verden, der ikke kender absolutte standarder, og som bedst fremmes i en demokratisk livsform. 1. Rousseau (TW-J) 2. Kant, Humboldt, Hegel (JH) 3. Pestalozzi, Fröbel, Montessori (JH) 4. Herbart og Schleiermacher (AvO) 5. Dewey (TW-J) City Campus IDÉHISTORIE – Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Rousseau til Durkheim og Dewey Hold 1022: 5 mandage 17.15-19 (8/4-6/5). Ved professor, dr.philos. Thyge Winther-Jensen, lektor, dr.phil. Jørgen Huggler og dr.pæd. Alexander von Oettingen. Tilrettelægger: Jørgen Huggler Forelæsningsrækken handler om den moderne pædagogiks fødsel – be lyst gennem markante tænkere. Fra Rousseaus opdagelse af den indivi duelle, åbne dannelsesnatur og dens 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) IDÉHISTORIE – Machiavellis Fyrsten 500 år Hold 1023: 5 tirsdage 17.15-19 (2/4-30/4). Ved cand.mag. Ulrik Crone Niccolò Machiavellis Fyrsten (nedskre vet 1513) er den politiske tænknings mest berygtede værk: en håndbog i amoralsk realpolitik og politisk spin – siges det ofte. Men under denne overflade gemmer sig dybere politiskfilosofiske betragtninger om menne sket, det politiske samfund, moral og religion. Machiavellis eget spin angår frembringelsen af det moderne sam fund, og Fyrsten fremstår mere aktuel end nogensinde. I dag, hvor politiske City Campus dig rummer den kimen til alle de cen trale temaer, der blev fuldt udfoldet i hans senere værker. 1. Introduktion: Hvad er oplysningspro jektet? 2. Nietzsches kritik af metafysik og moral 3. Religion og kunst i en affortryllet verden 4. Voltaire eller Rousseau? Oplysnin gens to linjer 5. Nietzsche og oplysningens dialektik Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) IDÉHISTORIE – Nietzsche og arven fra oplysningen Hold 1024: 5 onsdage 12.15-14 (20/2-20/3) Ved cand.mag. Lars Christiansen, Aarhus Universitet Den tyske tænker Friedrich Nietzsche (1844-1900) afprøvede mange positio ner: Da han som ung filologiprofes sor beundrede den oldgræske kultur, var han en svoren fjende af oplysning, videnskab og fornuftstro. I de sene vær ker handler det om fremtiden: omvur deringen af alle værdier og nihilismens overvindelse. Men der er også en mere ukendt Nietzsche, som ville føre ”oplysningens fane” videre og tilegnede ’Menneske ligt, alt for menneskeligt’ (1878) den franske oplysningsfilosof Voltaire. Som oplysningstænker ville Nietzsche bru ge videnskaben til at udrydde enhver rest af religion og metafysik, så men nesket frit kan forme sit liv ud fra ra tionelle principper; hans ambition var at skabe en livsbekræftende filosofi for ”frie ånder”. Men sammen med det op timistiske budskab om befrielse fra alt det gamle løber ’Menneskeligt, alt for menneskeligt’ over med tragiske, pessi mistiske vurderinger, der hele tiden sy nes at undergrave oplysningsprojektet og så tvivl om det velsignede i at være en ”fri ånd”. ’Menneskeligt, alt for menneskeligt’ er fascinerende derved, at den viser en stor tænker i splid med sig selv. Samti har en stockholmsk læge udført det perfekte mord og er overbevist om, at forfatteren Hjalmar Söderberg har pla gieret hans handling i sin fortælling Doktor Glas. Begge romaner tematiserer det for hold, at det moderne menneske lever i en udpræget snylterkultur, hvor indi videt suger næring af omgivelserne og på deres bekostning realiserer sig selv som noget enestående. Forelæsningsrækken vil undersøge dette identiteternes magtspil, hvor menneskets frihed tilsyneladende næres ved at begrænse andres frihed. Findes der entydigt vindere og tabere? Og hvordan bliver vi autentiske men nesker i disse indbyrdes afhængige relationer? 1. Forfatteren som snylter på virkelig heden – den dobbelte forfatteriden titet (Grand final) 2. Plagiat eller nyskabelse – et forsvar for snylteren (Grand final) 3. Frihed og autenticitet – moderne begreber reformuleret (Grand final) 4. Det nødvendige offer – patienten, læseren og sandheden (Mordets praksis) 5. Fortællingen som snylter – i kritisk dialog med det bestående (Mordets praksis) Nørre Campus IDÉHISTORIE – Kerstin Ekmans Grand Final i gøglerbranchen og Mordets praksis’ Hold 1025: 5 onsdage 14.15-16 (20/2-20/3) Ved cand.mag. Birgitte Nygaard I Kerstin Ekmans roman Grand final i gøglerbranchen (2012) udvælger den grimme og klodsede Barbro Anders son et andet menneske til at virkelig gøre sin drøm om at blive forfatter. Som en snylter infiltrerer hun Lillemor Trojs person og liv. Lillemor, en smuk og veltalende litteraturstuderende, bliver Barbros ansigt udadtil og træk kes langsomt ind i et risikabelt spil om dobbelte identiteter. I romanen Mordets praksis (2009) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Filosofi 85 FILOSOFI – Det moderne samfund: Fremskridt og tragedie Hold 1026: 5 mandage 19.15-21 (11/2-11/3) Ved cand.scient.soc. Morten Ditlevsen, Københavns Universitet Det 20. århundrede var nok det mest turbulente, transformerende og tra giske århundrede i menneskehedens historie, aldrig før har samfund for andret sig så hurtigt som den vestlige verden i det 20. århundrede. Det 18. år hundredes optimistiske tro på, at men neskeheden var i færd med at skabe en bedre verden, hvor mennesker kunne forelæsningsrækker spinanalyser er blevet hvermandseje, og den politiske substans fortaber sig i magtpolitisk realisme, er det nok værd at kigge på mesteren selv. Hvad hand ler Fyrsten egentlig om, hvad ville Ma chiavelli i grunden, og hvordan er hans tanker blevet forvaltet af eftertiden? 1. Den historiske baggrund og Fyrsten som genre 2. Fyrsten som realpolitisk håndbog 3. Fyrsten og den politiske filosofi 4. Machiavelli om politik, religion og moral 5. Machiavellis fyrste: fra dengang til i dag blive frie og lykkelige, blev i det 20. år hundrede afløst af først fascismens og verdenskrigenes tragedie og dernæst af forbrugssamfundets tomhed og meningsløshed. Forelæsningerne tager udgangs punkt i Adorno, Elias, Foucault, Haber mas og Zizek, som er nogle af de vigtig ste filosoffer, der har forsøgt at forstå den moderne verdens tragedie. Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk Hold 1027: 5 mandage 17.15-19 (25/2-8/4) Ved professor, dr.phil., ph.d. Vincent F. Hendricks, Københavns Universitet og cand.polit., cand.mag. Jan Lundorff Rasmussen 86 forelæsningsrækker Finanskrisen lagde Danmark ned. Vi troede på evig optur, men fik en lang varig nedtur. Vi blev vildledt af vejled ning; friværdier, boligbobler og luftige lån blev til konkurser og krak. Hvordan kunne det gå så galt? Grådige finansfolk satte småsparer nes penge over styr. Det samme gjorde naivitet og dumdristighed. Men nedtu ren skyldes også den måde, vi overve jer og handler på, både hver for sig og i flok. Det er ikke kun politikerne og pen gemarkeder, der skabte krisen. Vi har som mennesker et fælles ansvar. Og derfor må vi forstå os selv for at forstå nedturen – ikke mindst for at undgå, at den gentager sig. Nedtur! er historien om, hvordan finanserne faldt, mens vi faldt for ma nipulation og vores egen psykologi, og idéen om det fornuftige menneske blev sat på prøve. 1. Hvordan kunne det gå så galt? Fi nanskrisens entré 2. Kollektiv katastrofe med usikker in formation 3. Så kører ejendoms- og pantebrevskarrusellerne 4. Overaggressive aktier og ofrene 5. Er lektien lært? Råd mod finanskri ser og andre kriser Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Kunsthistorie KUNSTHISTORIE – Carl-Henning Pedersen 100 år Hold 1028: 4 onsdage 16.15-18 (6/2-27/2) Ved museumsinspektør, mag.art. Andrea Rygg Karberg, ARKEN; dr.phil. Mikael Wivel; ph.d.-stip. Jens Tang Kristensen, Københavns Universitet; mag.art. Lotte Nishanthi Winther. Tilrettelægger: Lotte Nishanthi Winther I 2013 ville den danske maler Carl-Hen ning Pedersen være fyldt 100 år. Kunst neren har efterladt en omfattende produktion, der udover de velkendte farverige, spontane malerier med fan tasifugle og solmotiver tæller kera mik og digte foruden store offentlige udsmykningsopgaver. Som kunstner lod han sig inspirere frit af børneteg ninger og kulturgenstande fra både den nordiske og asiatiske kulturarv. I et fabulerende billedsprog, og ofte med farven som ledsager, sammenflyder vidt forskellige billedudtryk på tværs af tid og sted. Carl-Henning Pedersen til hørte den kortvarige men betydnings fulde og internationale sammenslut ning CoBrA i 1948-51. Ifølge ham selv fandt han sit eget udtryk i tiåret optil, og han fandt udfordringer i materialet indtil de sidste akvareller han skabte i en alder af 93 år. Forelæsningerne belyser Carl-Hen ning Pedersens billedkunst og inspi rationskilder fra både velkendte og overraskende vinkler. Den sidste un dervisningsgang afholdes på ARKEN, hvor der også er adgang til jubilæums udstillingen. 1. Carl-Henning Pedersen og Primitivis men (MW) 2. Carl-Henning Pedersen og udsmyk ningen som utopi (JTK) 3. Carl-Henning Pedersens fotografi og maleri (LNW) 4. Carl-Henning Pedersen på ARKEN (ARK) Søndre Campus 535 kr. (rabatpris: 485 kr.) KUNSTHISTORIE – Kunstvandring i Københavns Universitets bygninger på Nørre Fælled Hold 1029: 3 onsdage 17-18.30 (6/3-20/3) Hold 1078: 3 onsdage 17-18.30 (3/4-17/4) Ved mag.art. Jan Friis Da Københavns Universitet ad flere omgange fik vokseværk, flyttede det blandt andet en række medicinske og naturvidenskabelige aktiviteter uden for voldene til Nørre Fælled. Bygnin gerne og den kunst, de indeholder, står i dag som monumenter for den tid, de blev anlagt i. Blandt de mest interessante byg gerier stod Det Natur- og Sundhedsvi denskabelige Fakultetsbibliotek fær dig i 1938, Panumbygningen i 1986 og senest det bæredygtige byggeri Green Lighthouse i 2008. På de tre kunstvan dringer præsenteres både kunst og arkitektur i området, herunder gen nemgås universitetets nyere viden skabs- og udviklingshistorie. 1. Kunstvandring i Det Natur- og Sund hedsvidenskabelige Fakultetsbib liotek 2. kunstvandring i Panumbygningen 3. kunstvandring i Green Lighthouse Mødested 1. gang: Aulaen i Det Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Nørre Allé 49, 2200 Kbh. N 300 kr. Ved mag.art. Kristine Kern, Fotografisk Center Fotografiets historie præsenteres ofte som en fortælling om store mænds bedrifter. Men faktisk er også mange banebrydende kvindelige fotografer en del af fortællingen om fotografiet. Og har været det lige siden begyndelsen i slutningen af 1800-tallet. Nogle af dem har arbejdet med reportage eller fotojournalistik på samme vilkår som mændene, mens andre er eller har væ ret en del af kunstverdenen. Fælles for en stor del af dem er dog, at deres værk er gledet lidt i baggrunden i forhold til deres mandlige kolleger. Forelæsningerne fortæller historien om fotografiet fra et kvindeligt per spektiv. Vi begynder med et blik bagud på fotografiet i slutningen af 1800-tal let og fortsætter helt frem til det di gitale fotografi i det 21. århundrede. Der bliver dog ikke tale om en egentlig ’kvindernes fotohistorie’. Fokus vil være på centrale fotografers værk og deres bidrag til fotografiet. 1. De første fotografer: Fotografiet i slutningen af 1800-tallet og de før ste, kvindelige fotografer og foto journalister 2. Kvindelige fotografer i første halvdel af det 20. århundrede: Lee Miller og Dorothea Lange 3. Konceptuelt fotografi i billedkun sten: Mary Kelly, Martha Rosler m.fl. 4. 1980’erne og 90’erne: Cindy Sher mann, Sally Mann og Nan Goldin 5. Den unge generation: Samtidsfoto grafi og digitale manipulationer i det 21. årh. KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 Kbh. K 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KUNSTHISTORIE – Kroppens forvandlinger i maleri og skulptur i det 19. århundrede Hold 1031: 5 torsdage 17.15-19 (14/2-14/3) Ved mag.art. Tea Baark Mairey Det menneskelige legeme har siden ti dernes morgen været et populært mo tiv i kunsten. I maleri og skulptur har kroppen været udformet på utallige måder, og forskellige idealer har her sket, alt efter tidens normer og værdier, mens kroppens fascinationskraft har været lige uændret. Vi koncentrerer os her om kroppens forvandling i ma leri og skulptur i det 19. århundrede, hvor kroppen var genstand for de store ændringer, der fandt sted i den tidlige modernisme. I begyndelsen af 1800-tallet blev den ideale krop skildret i kunsten med an tikkens kunst som forbillede. Dette æn dredes fra midten af århundredet, hvor det idealiserede mere og mere afløstes af realismen. Vi vil se på, hvordan skil dringerne af kroppen i det 19. århund rede gennemgik store forandringer både i maleriet og i skulpturen. Fore læsningerne vil især omhandle fransk og dansk kunst og således værker af bl.a. Ingres, Eckersberg, Degas, Manet, Thorvaldsen og Rodin. Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KUNSTHISTORIE – Spejle i kunsten fra antikken til i dag Hold 1032: 5 mandage 17.15-19 (4/2-4/3) Ved mag.art. Anne-Sophie Rasmussen Spejlet har til alle tider fascineret kunstnere, både som symbolladet mo tiv og som effektivt optisk virkemiddel. Med sine mange facetter, fra kvinde lig forfængelighed og tabt uskyld til psykoanalyse og elegant, illusionistisk kunstgreb, er spejlet blevet et gennem gående motiv i kunsthistorien, som fortsat tryllebinder os. Tilstedeværelsen af et spejl kan ud fordre dybdevirkningen i et kunstværk ved at projicere et rum uden for ram men ind på billedfladen, det kan tilføje et ekstra betydningslag, og muligvis kan det endda fortælle os noget om kunstens væsen, på grænsen mellem virkelighed og fiktion. Måske derfor rummer nogle af verdens kendteste og oftest diskuterede kunstværker, af blandt andre Jan van Eyck, Diego Vel azquez og Edouard Manet, spejle. Hver undervisningsgang tager ud gangspunkt i en forskellig tematik relateret til spejlet i kunsten, og på denne baggrund diskuteres værker, der reflekterer disse tematikker, fra antik ken til i dag. 1. Gådefulde spejle 2. Narcissisme og selvrefleksion 3. Impressionismen og hverdagslivets spejling 4. Spejlingen af det underbevidste 5. Kunsten som spejl Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) 87 forelæsningsrækker KUNSTHISTORIE – Kvindelige fotografer i det 20. århundrede Hold 1030: 5 fredage 13.15-15 (5/4-10/5, ikke 26/4) Historie ANTIKKEN ANTIKKEN – Ostia: Roms havneby Hold 1034: 5 tirsdage 15.15-17 (2/4-7/5, ikke 16/4) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C Bro og mag.art. Ulla Rald 88 forelæsningsrækker Ostia var Roms havneby og livline ud i Romerriget. Oprindelig et befæstet castrum. Alt, uanset om det var mad, byggematerialer, levende dyr, slaver, vin mv., skulle forbi Ostia, kejsertids havnen Portus. Samtidig er Ostia den bedste kilde til at forstå alt det, der ikke er umiddelbart synligt i dag i Rom. Det var en logistisk opgave af di mensioner, når vilde dyr til Colosseum, kæmpeblokke af marmor, tusindvis af tons korn, litervis af vin og olivenolie plus meget mere skulle omlades fra de store handelsskibe fra Middelhavet til de mindre flodbåde og sejles på Tibe ren op til Rom. Handelspladsen midt i byen viser os i mosaikker de byer, der havde kontorer i byen. I Ostia kan vi komme tæt på såvel den almindelige borgers som rigman dens villa. Vi får et godt indblik i ro mersk byggeteknik og ingeniørkunst, hvor selv de mindste detaljer kan stu deres. Som i enhver havneby var livet broget med forskellige kulturer og re ligioner, der tilsyneladende levede i en fredelig dagligdag. 1. Grundlæggelse, tidlig historie og ud gravningen 2. Havn, fyrtårn, handelshuse og reli gion 3. Byplanen med forums bygninger 4. Privatboliger og dagligliv 5. Havnen og forsyningen af Rom Det Informationsvidenskabelige Akademi 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) ANTIKKEN – Platons Samlede Værker, bind IV: Staten Hold 1036: 5 tirsdage 17.15-19 (12/2-12/3) Ved cand.mag. Christian Gorm Tortzen, Københavns Universitet; cand.mag. Rasmus Sevelsted; cand.mag. Steffen Lund Jørgensen, Københavns Universitet I november 2009 udkom første bind af Platons Samlede Værker i ny oversæt telse. Som opfølgning på de tre sidste års introduktion til den nye oversæt telse er dette års forelæsningsrække koncentreret om hovedværket i det nye bind IV, som udkom i december 2012: Staten, hvori Sokrates udvikler sin vi sion om et nyt og retfærdigt samfund, hvor det er muligt for de tre samfunds klasser at leve et retfærdigt og lykke ligt liv. Forelæserne har sammen oversat Platons tekst og forsynet den med ind ledninger og noter. 1. Et middagsselskab i Piræus (CGT) 2. Et tankeeksperiment: Kan man op bygge en retfærdig by? (RS) 3. Filosofferne og byen (SLJ) 4. Den retfærdige og den uretfærdige by (CGT) 5. Sokrates og digterne (RS) Nørre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) HISTORIE HISTORIE – Rundvisninger på Københavns Universitet Hold 1037: 1 torsdag 17.15-19 (28/2) Hold 1038: 1 tirsdag 17.15-19 (5/3) Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved I hjertet af København ligger Latiner kvarteret, der i mere end 800 år har været centrum for højere lærdom i Danmark. Her ligger Universitetsfirkanten, der rummer en række af byens mest inte ressante bygninger, heriblandt Køben havns ældste hus. På rundvisningen ser vi blandt andet universitetets ho vedbygning fra 1836, Konsistoriebyg ningen fra ca. 1420 med den historiske fangekælder, Munkekælderen og Uni versitetsbiblioteket fra 1861 m.v. Mødested: Hovedtrappen ved Københavns Universitet, Frue Plads 100 kr. HISTORIE – Hitler. En introduktion Hold 1039: 5 onsdage 17.15-19 (13/2-13/3) Ved lektor, dr.phil.habil. Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet Hvordan kunne nazismen slå an? Det er spørgsmålet, der søges besvaret gennem disse forelæsninger. Hvad var nazismens overtalelseskraft? For den kom til magten ved at overtale mas serne indenfor et demokrati og ikke ved et kup som fascismen i Italien el ler bolsjevismen i Rusland. Nazismens overtalelseskraft bliver sat i perspek tiv med udgangspunkt i Hitlers egen fremstilling af ”bevægelsen” og dens gennembrud, sådan som man kan læse om det i Hitlers værk Mein Kampf: Rummer bogen en ideologi, et politisk program eller er den måske nærmere en manual i overtalelse? Kan den af sløre, hvorfor nazismen kunne slå an? Hovedstationer i forelæsningsrækken vil være følgende: Først gennemgås den almindelige viden om nazismen og dens historie med henblik på sam menligning med politiske ideologier. City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) omkostninger ved at bringe børn 1000 km. væk fra deres familie og vante om givelser til et land, hvor de ikke forstod sproget, blev man først opmærksom på langt senere. Men de østrigske børn var velkomne. Helt anderledes var det med de ty ske børn, der som flygtninge efter en streng flugt kom til Danmark i de sid ste måneder af 2. verdenskrig. De var ikke velkomne. 100.000 børn under 18 år endte i Danmark, heraf var ca. 10.000 uledsagede. Det blev betrag tet som unationalt og tyskvenligt (et skældsord på det tidspunkt) at hjælpe såvel voksne som børn. I 1945 døde i Danmark 7.000 tyske flygtningebørn under 5 år, 1/3 af alle børn i denne al dersgruppe. I denne forelæsningsrække sam menlignes forholdene for to grup per uledsagede børn, der nogenlunde samtidig endte i Danmark. 1. De tyske flygtningebørn i Danmark 1945-1949. Børnenes traumatiske forhistorie med flugt og ankomst til Danmark (KL) 2. De store børnelejre på Kastrupfor tet, Berritsgaard og Hohenwarte (KL) 3. Berlinerbørnene. De berlinske skole børn som kom fra Kinderlandsver schickungslejre i Tyskland til flygt ningelejre i Danmark (KL) 4. Børn som klarede sig alene i almin delige flygtningelejre og børn som blev ”gemt” af danske familier (KL). 5. Wienerbørn – Barndom i krigens skygge (SHK) City Campus HISTORIE – Wienerbørn og tyske flygtningebørn i Danmark Hold 1040: 5 torsdage 17.15-19 (4/4-2/5) 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) HISTORIE – I flugtens fodspor Hold 1041: 1 mandag 8.45-17 (27/5) Ved overlæge, ph.d. Kirsten Lylloff og cand.mag. Susanne H. Knudsen Ved museumsinspektør, cand.mag. Bjarke Følner, Dansk Jødisk Museum og ph.d. Sofie Lene Bak, Københavns Universitet Efter 1. og 2. verdenskrig inviterede danske hjælpeorganisationer østrig ske børn, helt ned til 6-års alderen, på månedlange ophold i Danmark, for at de kunne komme væk fra nød og elendighed i Østrig. De menneskelige I oktober 1943 måtte tusindvis af men nesker flygte, fordi de var jøder. Øre sund og dens kyster blev i de følgende uger skueplads for både heltemod og tragedier, da de jødiske familier søgte mod sikkerheden i Sverige. Tag med på en heldagsudflugt til de steder, hvor flygtningene skjulte sig, inden de blev sejlet til Sverige, og hør historierne om redningsmænd og tyskernes danske håndlangere. Turen går bl.a. også til Horserødlejren, hvor de ulykkelige, som blev arresteret af Gestapo, blev inter neret, inden de blev deporteret til en koncentrationslejr. Turen slutter i Gilleleje og besøger loftet på Gilleleje kirke, hvor en stor gruppe jøder blev arresteret, da Gesta po omringede kirken. Turen giver ene stående adgang til en række seværdig heder og indblik i den nyeste forskning i den største flugt i nyere danmarkshi storie. Program: Kl. 8.45: Mødetid ved Dansk Jødisk Museum, København Kl. 9: Afgang fra Dansk Jødisk Muse um (Galejhuset) Kl. 9-10: Kørsel langs kysten til Nivå Kl. 10-11: Ringovnen i Nivå Kl. 11.20-11.45: Snekkersten Kl. 11.45-13: Frokost på Skotterup Spi seri og Enotek v. Snekkersten Kl. 13.30-14.30: Besøg på Horserødlej rens Museum Kl. 15-15.30: Gilleleje kirke og kirkeloft Kl. 15.30-16: Gilleleje Havn Kl. 17: Hjemkomst Prisen inkluderer frokost og drikke varer. Dansk Jødisk Museum 800 kr. HISTORIE – Krims historie fra antikken til det moderne Hold 1042: 5 onsdage 17.15-19 (3/4-1/5) Ved cand.scient.pol. Thomas Køllner og generalmajor Karsten Jakob Møller, DIIS Forelæsningerne afspejler Krims ene stående og spændende historie. Om rådet har gennem tiderne været en del af verdenshistoriens største riger (Det græske rige, Det romerske rige, Det byzantinske rige, Det mongolske rige, Det imperiale Rusland, og Sovjetunio nen) og er nu en del af det uafhængige Ukraine. Krim har strategisk altid været efter tragtet af skiftende regimer og magt 89 forelæsningsrækker Dernæst, og som det centrale, forsøges en beskrivelse af Hitler som fænomen med hans særlige evne til at mani pulere og mobilisere store menne skemængder. Endelig ses der på vores forhold til nazismen og dens tid i dag med udgangspunkt i den erindrings kultur, man møder i Tyskland. Til grund for forelæsningsrækken ligger Søren Gosvig Olesens udgivelse Hitler. En introduktion, Gyldendal, 2010. 1. Hvad vi ved om nazismen 2. Ideologi? Program? Verdensansku else? 3. Talens betydning 4. Skyldspørgsmålet 5. Mindet om Hitler havere. Krim blev en del af Ukraine efter uafhængigheden i 1991, men befolkningen er knyttet til Rusland. Det skyldes sortehavsflådens historiske tilstedeværelse på Krim, og at zar-fami lien, det russiske aristokrati og den ef terfølgende sovjetelite opfattede Krim som deres sommerparadis. Ukraine kæmper i disse år med at udvikle sin egen nationale identitet, men det er vanskeliggjort af store in terne politiske, sociale og økonomiske konflikter. Krim er på mange måder et symbol på denne kamp og en vigtig lakmusprøve for, om denne udvikling vil lykkes. 1. Krim i den klassiske periode og frem til den mongolske erobring (422 f.kr.1240) (TK) 2. Mongolernes erobring og etablering af Krim Khanatet (1240-1783) (TK) 3. Det russiske imperiums vækst, Krim-krigen og den russiske revolu tion (TK) 4. Ukraine og Krim i Sovjet: Tvang skollektivisering og deportationer i 30’erne, 2. verdenskrig og kampen om Krim (1921-1989) (TK) 5. Det nye ”uafhængige” Ukraine, og hvad med Krim? (KJM) City Campus 90 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) forelæsningsrækker HISTORIE – København under stadig belejring: Hovedstaden som fæstning og garnisonsby 1660-1849 Hold 1043: 5 tirsdage 15.15-17 (9/4-14/5, ikke 23/4) Ved museumsinspektør, seniorforsker, ph.d., cand.mag. Karsten Skjold Petersen, Statens Forsvarshistoriske Museum Med indførelsen af en stående hær i 1660 forandredes livet i København. Svenskekrigene havde indesluttet byen bag høje volde og dybe grave, og i til læg fik man nu en stor, fast garnison. Hæren bestod af hvervede soldater, hvoraf størstedelen kom fra Tyskland. Det var først i løbet af Englandskri gene, at de blev erstattet af unge, ud skrevne bønderkarle. Militæret var et meget dominerende element i byen, og man kan stadig se mange spor efter det. Forelæsningerne beretter om et helt anderledes København, som gjaldede af piber, trommer og kommandoråb. De tre sidste mødegange vil foregå som byvandringer. City Campus 500 kr. HISTORIE – Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby Hold 1044: 5 mandage 17.15-19 (8/4-6/5) Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup, Orlogsmuseet København er en havneby med stærke bånd til flåden. Selvom Søværnets ho vedbaser i dag ligger i Frederikshavn og Korsør, bærer hovedstaden stadig stærkt præg af at have været flådeby gennem århundreder. Søheltekongen Christian IV lod opføre Holmens Kirke, Tøjhuset med tilhørende havn og Ny boder, som den dag i dag er bolig for en del af Søværnets personel. På Holmen er mange af de gamle værksteder i dag solgt og omdannet til andre formål, men bygningerne ligger der endnu som imponerende vidnesbyrd om dengang, flåden var hovedstadens og kongerigets største arbejdsplads. Marinehistorikeren Ja kob Seerup viser rundt i København og beretter om Slaget på Reden, fulde ma troser i slåskamp, byggeriet af de store orlogsskibe, pompøse begravelser af søhelte og admiraler og meget mere. 1. Introduktion til flåden og Køben havn på Orlogsmuseet. Mødested: Orlogsmuseet 2. Christian d. 4.s flådekirke. Ekskur sion til Holmens Kirke. Mødested: Holmens Kirke 3. Den hemmelige havn og Tøjhu set. Ekskursion til Tøjhusmuseet og Bibliotekshaven. Mødested: Tøjhus museet 4. Konger og matroser. Ekskursion fra Amalienborg til Nyboder. Mødested: Amalienborg, v. rytterstatuen 5. Holmen. Ekskursion til Nyholm med batteriet Sixtus og opstigning i Ma stekranen. Mødested: Nyholm, ved batteriet Sixtus 500 kr. HISTORIE – Rusland og Danmark: Forbindelser i mere end 500 år Hold 1045: 1 mandag 19.15-21 (28/1) + 4 tirsdage 19.15-21 (5/2-26/2) Ved cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen og kommandør Poul Grooss, Center for Militærhistorie Danmark og Rusland har en både kom pliceret og dramatisk fælles historie. I 1493 oprettedes diplomatiske forbin delser, men inden da havde både vikin ger og valdemarer været aktive ”i Øst”. Handel, fyrsteslægter og ikke mindst en fælles frygt overfor arvefjenden Sverige prægede det dansk-russiske forhold. Igennem de følgende århund reder udvikledes disse forbindelser yderligere, hvor danske opdagelsesrej sende, handelsfolk og diplomater drog mod Øst. En særlig del af de dansk-russiske forbindelser fandt sted i løbet af det 20. århundrede. Danmarks Kommuni stiske Parti havde tætte forbindelser til Sovjetunionen, men det forhindrede ikke, at danske kommunister myrdedes eller forsvandt i Stalins udrensninger i 30’rne. Et nyt kapitel føjedes til ved spillet omkring Bornholms befrielse i slutningen af 2. verdenskrig og ikke mindst under Den Kolde Krig, hvor Danmarks strategiske placering helt 1800-tallet samme stilling i det danske rige, men Island fik gradvist flere be føjelser, og valgte i 1944 fuld selvstæn dighed. Den islandske statskonstruk tion og selvstændighedsbevægelse har i mange tilfælde dannet inspiration for de færøske politikere. Litteratur: Danmark og Færøerne, Tina Adele Hoff, Museum Tusculanum 2012 Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) HISTORIE – Danmark, Færøerne og Island Hold 1046: 5 onsdage 17.15-19 (3/4-1/5) Ved cand.mag. Tina Adele Hoff og ekstern lektor, ph.d. Christina Folke Ax, Københavns Universitet Med udgangspunkt i bogen Danmark og Færøerne vil kurset præsentere den historiske udvikling i Færøernes til hørsforhold til Danmark. Gennem tre nedslag i de seneste 150 år vil det vise sig, at relationen mellem de to lande er blevet løsere, men at den fælles historie stadig har stor betydning på politisk niveau. Det er dog ikke muligt at spore samme interesse for den fæl les historie og de kulturelle bånd i et udsnit af den danske befolkning. Bo gens undersøgelse viser derimod en markant mangel på viden om færøske forhold blandt den yngre generation i Danmark. Det viser sig også, at den færøske befolkning fortsat er splittet i spørgsmålet om selvstændighed el ler ej. Der vil samtidig blive draget paral leller til udviklingen i relationen mel lem Danmark og Island. Færøerne og Island havde indtil begyndelsen af Vi ser nærmere på dilemmaerne for de tyskbesatte lande. Skulle man gøre modstand? Skulle man samarbejde? Til sidst behandler vi krigens sidste tid fra 1944, over de blodige kampe ved Arn hem og i Ardennerne frem til Berlins fald, samt det politiske spil ved Euro pas opdeling i Øst og Vest, spillet om Polens skæbne, folkeforflytningerne og årsagerne til vores opfattelse af 2. ver denskrig i dag. For nærmere info om studierejse henvises til Cultours, tel.: 86108605. 1. Det Tredje Rige (TG) 2. Østfronten: Den totale krig (MCR) 3. Krigen i Stillehavet (PG) 4. Samarbejde og modstand i det be satte Europa (MCR) 5. Fra D-Dag til Berlin (MCR) HISTORIE – 2. verdenskrig: Fra magtovertagelsen til Berlins fald Hold 1047: 5 torsdage 19.15-21 (24/1-21/2) Ved cand.mag. Martin Cleemann Rasmussen; cand.mag. Torsten Granov; kommandør Poul Grooss, Center for Militærhistorie. Tilrettelægger: Martin Cleemann Rasmussen Forelæsningerne sætter fokus på 2. verdenskrigs politiske og militære hi storie. Hvad er baggrunden for Hitlers magtovertagelse, og hvad er det for et Tyskland, som kaster sig ud i krigen? Hvad er det for et Europa, der med baggrund i 1. verdenskrig desperat for søger at undgå krigen? Herefter ser vi på den mest brutale krigsskueplads: Østfronten. Vi hører om de store skæbnesvangre slag, om forbrydelserne imod civilbefolkningen og om krigsfangernes skæbne. Vi ser også på baggrunden for Ja pans engagement i krigen samt USA´s, Storbritanniens og Hollands situation omkring krigsudbruddet. Der rede gøres for baggrunden for japanernes voldsomme modstand på Guadalca nal, Tarawa, Iwo Jima og Okinawa og for den amerikanske beslutning om at anvende atomvåben. HISTORIE – Kongehuset og Sønderjylland Hold 1049: 3 onsdage 16.15-18 (6/3-20/3) Ved museumsinspektør, ph.d. Inge Adriansen; kgl. ordenshistoriograf, professor, dr.phil. Knud J.V. Jespersen; lektor, dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen. Tilrettelæggelse: Håndbibliotekar, dr.theol. Christian Gottlieb og museumsinspektør, mag. art. Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet Historien om Kongehuset og Sønder jylland er både fængende og kompli ceret. Sønderjyllands historie er noget helt andet end resten af Danmarks. Det skyldes, at Sønderjylland gennem 800 år var udskilt fra Kongeriget som et særskilt territorium, hvor de danske konger kun regerede som hertuger og en del af tiden sammen med andre hertuger. De danske konger ønskede at genvinde magten over hele Sønderjyl land, og derfor er dette område kom met til at spille en stor rolle – ikke blot i Danmarkshistorien, men også i Konge husets historie. Arrangerede ægteska ber indgik også i denne kamp. Forelæsningsrækken giver et histo risk overblik fra den første oldenborger bestiger tronen i 1448 og frem til i dag. Dertil dykkes ned i relationerne mellem udvalgte konger og hertuger. Et sær 91 forelæsningsrækker naturligt bragte landet i centrum i sov jetisk politisk og militær optik. Efter Sovjetunionens opløsning har forholdet taget endnu en drejning. Fra Sakajev-krise og Dagmar-genbe gravelse til lukrative handelsaftaler og gensidig turisme. For nærmere info om studierejse henvises Cultours, tel.: 86108605. 1. Dansk russiske forbindelser igen nem tiderne (PG) 2. Vitus Bering: En verdensberømt dansker (PG) 3. Enkekejserinde Mariya Feodorovna/ Dagmar (PG) 4. Danmark og Sovjetunionen: DKP, Bornholms befrielse og linedans på tværs af Østersøen i koldkrigens skær (MCR) 5. Danmark og Rusland – fra Sovjet unionens sammenbrud til Putins Rusland (MCR) ligt emne relateret til Genforeningen i 1920, hvor den nordlige del af Søn derjylland blev indlemmet i Danmark, handler om de mænd, der i den forbin delse blev dekoreret af Christian X. 1. Konge af Danmark – Hertug af Sles vig. Danske konger og dronningers forhold til Sønderjylland fra Christi an I til Frederik VI, 1460-1814 (CPR) 2. Fra helstatsmonark til dansk for post. Danske konger og dronningers forhold til Sønderjylland Fra Frederik VI til Margrethe II, 1815-2013 (IA) 3. Dannebrogsmænd ved Genforenin gen (KJVJ) Deltagerbevis medbringes til hver forelæsning. Amalienborgmuseet 607 kr. (rabatpris: 557 kr.) Sommeruniversitet i Vestjylland Herregården Nørre Vosborg i tid og rum – Mandag, 17. - torsdag, 20. juni 2013 med afholdelse på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle 92 forelæsningsrækker Nørre Vosborg i Vestjylland er en herregård, indspundet i myter og historie. Et tværfagligt for skerteam har i et næsten detektivisk arbejde gennemanalyseret borgen og myterne om dens tilblivelse og flytning samt den nyere historiske udvikling. Ud over beretninger om de spændende forskningsresultater og –metoder bliver der lej lighed til såvel besøg på herregården som ekskursion i det vestjyske landskab med bl.a. dets mange storslåede granitkirker. Sommeruniversitet starter kl. 13 den 17/6 og slutter kl. 13 den 20/6. Overnatning og forplejning pris: 2.300 kr. Tillæg for eneværelse: 200 kr. Bindende tilmelding senest den 1/5 2013 på telefon: 97 48 13 22 eller på mail: [email protected] Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb www.skaerum.dk HISTORIE Symposium til fejring af Islands Nationalmuseums 150-års jubilæum Hold 1081: 1 fredag kl. 12.30-16, 1 lørdag kl. 10.15-16.50 og 1 søndag kl. 10.15-16 (1/3-3/3) Velkomst ved Per Kristian Madsen, museumsdirektør. Hilsen ved Vigdís Finnbogadóttir, tidligere præsident. Fra Islands Nationalmuseum: Margét Hallgrímsdóttir, Lilja Árnadóttir, Bryndís Sverrisdóttir og Thór Magnússon. Fra Uppsala Universitet: Lise Gjedssø Bertelsen. Ved Danmarks Nationalmuseum: Bente Gundestrup, Anne Pedersen, Sissel F. Plathe, Poul Grinder-Hansen, Vivian Etting, Jens Christian Moesgaard og Michael Märcher. Frank Skaarup-Hansen, falkoner. Tilrettelægger: Lise Gjedssø Bertelsen, gæsteforsker Uppsala Universitet og Bryndís Sverrisdóttir, chef for formidlingsafdelingen Islands Nationalmuseum Islands Nationalmuseum blev stiftet 24. februar 1863 i en tid, hvor Island stadig hørte til Danmark, men hvor islæn dingene ønskede at manifestere deres kulturelle arv og målrettet arbejdede frem imod at blive en selvstændig nation. Initiativtager til oprettelsen var kunstmaleren Si gurdur Gudmundsson. Nationalmuseet 800 kr. (rabatpris: 750 kr.) 93 forelæsningsrækker Museet rummer store kulturhistoriske samlinger, der giver indsigt i landets historie fra de tidligste bosættelser i vikingetiden og frem til i dag. Samlingerne fik hen ad ve jen til huse forskellige steder i Reykjavik, men da republi kken Island blev udråbt 17. juni 1944, besluttede Altinget, at der skulle opføres en permanent museumsbygning. Denne stod færdig i 1950 og er med nogle ændringer den, vi kender i dag. I 2004 genåbnede museet efter nogle års lukning med en moderne nyopsætning. Før 1863 var islandske oldsager blevet sendt til Dan mark, hvor de indgik i Det Kongelige Kunstkammer, og i 1807 var Oldsagskommissionen blevet oprettet i København. 1930 var 1000-års jubilæet for Altingets oprettelse, og i den anledning sendte Danmarks Nationalmuseum mange af de islandske genstan de, som var indgået før 1863, tilbage til Island. Blandt de genstande, som ikke blev sendt tilba ge, er mange fine eksemplarer stadigvæk i udstil lingen i København. Vi skal på symposiet høre om Islands Nationalmuseums historie og islandske genstande dér og i Nationalmuseet i København. KULTURHISTORIE KULTURHISTORIE – Sicilien: Historie, kunst og kultur fra antik til nutid Hold 1051: 4 torsdage 17.15-19 (28/2-4/4, ikke 21/3) Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro; cand.scient. Carsten Cramon; lektor, mag.art. Hans Jørgen Frederiksen, Aarhus Universitet; cand.mag. Thomas Harder. Tilrettelægger: Carsten Cramon Få steder i verden kan se tilbage på en så spændende og omtumlet historie som Italiens sydligste region, Sicilien. Gennem de sidste ca. 2.700 år har øen stort set uden afbrydelse været under fremmed herredømme, hvilket ofte har givet anledning til rigdom og kulturel vækst, men til andre tider forårsaget udbytning og fattigdom. Forelæsningerne omhandler den græsk/romerske oldtid, den normanni ske middelalder og der sluttes af med et kik på nutidens Sicilien, bl.a. de nuti dige mafiosiske tyranner. Der følges op med en studierejse til Sicilien. Udførlig rejsebeskrivelse kan ses på www.cc5.dk Søndre Campus 94 satte sig synlige spor, inden den forlod landet i 1900. 1. Den vanskelige begyndelse: Håbets Koloni 1721-28 og Neu Herrnhut 1733 (HCG) 2. Til Kap Farvel og mødet med øst grønlænderne: Friedrichsthal 1824 (ELJ) 3. Annex missionerne og de glemte folk: Uummannaq 1861 (PAT) 4. Kultur og levevis på vestkysten og østkysten (HCG) 5. Hvad blev der af dem? Kap Farvel ef ter 1900 (ELJ) Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Frederiksberg Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Bhutan: Det sidste kongerige i Himalaya Hold 1054: 5 tirsdage 17.15-19 (12/2-12/3) Ved cand.mag. Anne Burchardi 400 kr. forelæsningsrækker KULTURHISTORIE – Brødremenigheden i Grønland 1733 til 1900: Kulturmøder, historie og arkæologi Hold 1052: 5 mandage 17.15-19 (18/2-18/3) Ved seniorforsker, museumsinspektør, dr.phil. Hans Christian Gulløv, Nationalmuseet; cand.mag. Einar Lund Jensen, Nationalmuseet; ph.d. Peter Andreas Toft, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Hans Christian Gulløv Forelæsningsrækken sætter fokus på historien, de arkæologiske vidnesbyrd, den grønlandske befolkning på landets vest- og østkyst, på missionsstationer ne og på eftertiden. Året 1733 blev de første brødremis sionærer udsendt til Grønland med støtte fra den pietistisk påvirkede Chri stian VI. Opgaven var at støtte Hans Egedes dansk-norske mission, som var etableret i 1721. Brødremenigheden gennem mere end hundrede år. Fore læsningernes fokus er først som sidst Richard Wagner forstået som tysk myte og omskifteligt omdrejningspunkt for den nationale identitetsdannelse fra slutningen af det 19. til slutningen af det 20. århundrede. I den forbindelse skal vi stille skarpt på bl.a. Friedrich Ni etzsches, Thomas Manns, Adolf Hitlers og Theodor W. Adornos forhold til den kontroversielle kunstner og ideolog Ri chard Wagner. 1. Fra pro- til anti-wagnerianer: Frie drich Nietzsche 2. Gralens vogtere: Cosima Wagner og Bayreuth-kredsen 3. En forbeholden fan: Thomas Mann i Richard Wagners fodspor og skygge 4. Ideologisk instrumentalisering: Richard Wagner-kulten i Det Tredje Rige 5. En tung arv: Richard Wagner-recep tionen i Tyskland efter 1945 KULTURHISTORIE – Richard Wagner i tysk åndsliv Hold 1053: 5 torsdage 17.15-19 (7/2-7/3) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet I anledning af 200-året for den tyske komponist, dirigent og skribent Ri chard Wagners fødsel vil denne fore læsningsrække i form af fem eksem plariske punktnedslag kaste lys over nogle centrale aspekter af den overor dentlig omfattende og indflydelsesrige Wagner-reception i tysk åndshistorie Er Bhutan det lykkeligste land i verden? Det er under alle omstændigheder det sidste af de gamle buddhistiske konge riger tilbage i Himalaya. Selvom landet er på vej ind i den moderne tidsalder med stormskridt, har det fødderne so lidt plantet i sin ærværdige fortid og udviser dyb respekt for de traditionelle værdier. Det er disse værdier, vi skal se nærmere på i denne forelæsnings række. Vi betragter landets forhold til na bolandene gennem tiderne: Tibet på den ene side og Indien på den anden side. Det danske bidrag til bevarelsen af Bhutans litterære kulturarv vil blive præsenteret. Problematikken omkring de ”glemte” bhutanesere vil blive dis kuteret og livet på et nonnekloster i det moderne Bhutan vil blive skildret. Forelæsningsrækken søger at give en afrundet kulturhistorisk præsentation af landet, ledsaget af omfattende bil ledmateriale. City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) grunden til det moderne Sydøstasien, som vi kender det i dag. Forelæsningerne følges op af rejse til Cambodja. Nærmere info hos Horisont Rejser. 1. Sydøstasien: Historien om afkoloni seringen. 2. Burma: Kongedømmer, imperier og buddhisme 3. Burma: Etnisk kludetæppe mellem diktatur og demokrati 4. Cambodja: Angkor-imperiet 5. Cambodja: Offer for stormagterne i det 20. århundredes magtspil City Campus KULTURHISTORIE – Østens svundne civilisationer Hold 1055: 5 onsdage 17.15-19 (3/4-1/5) Ved journalist Flemming Ytzen For mere end tusind år siden udvikle des der i Sydøstasien to civilisationer, der på alle måder overtrumfede det, vi var i stand til i det nordlige Europa. Khmerfolkets imperium fik center i det, der i dag er Cambodja, og erobrede store områder i det, der siden blev til Thailand, Vietnam, Laos og Burma. Hin duisme og buddhisme var imperiets religioner og satte deres præg på hele verdensdelen. På kort tid faldt khme renes rige sammen, og i dag står ver dens største tempelkompleks, Angkor Wat, tilbage som et monument over en svunden storhedstid. Hvad er forkla ringerne på, at dette imperium gik fra storhed til fald? I samme periode udviklede der sig et rivaliserende rige med center i byen Bagan i det, der i dag er Myanmar/ Burma. Kongerne i Bagan blev i en pe riode den største og vigtigste rival for khmer-imperiet. Begge rigers storheds tid varede nogle få hundreder år, indtil de blev fortrængt af især vietnamesere og thaier. Denne nye rivalisering lagde 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer Hold 1056: 5 tirsdage 10.15-12 (12/3-16/4) Hold 1057: 5 onsdage 17.15-19 (13/3-17/4) Hold 1058: 5 torsdage 14.15-16 (14/3-18/4) Ved cand.phil. Hanne Fabricius To gange i 1700-tallet brændte Køben havn. Ved genopbygningen efter den første brand i 1728 regulerede man det middelalderlige gadenet, hvorved mange gyder og stræder forsvandt, mens nye og større gader kom til. Men kombinerer man de skriftlige og arkæ ologiske kilder, er det muligt at kon struere et billede af det københavnske gadenet i middelalderen og frem til renæssancens slutning. Forelæsnings rækken afvikles som fem byvandringer. Vi starter i middelalderbyen og hører om havnen, befæstningen, Kong Hans’ Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bre merholm, kronens tjenesteboliger og det muntre liv. Hvem boede i disse gader? Og hvordan så her ud? Herefter vandrer vi ud af middelalderbyen til Vesterbro og til Christian IVs nye bydel Christianshavn. Allerede i middelalde ren opstod en spredt bebyggelse uden for voldene, for her lå borgernes kålha ver, og herud flyttede mange af møl lerne, rebslagerne, slagterne og værts husholderne. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Søfolk, handel og byens havn. Møde sted: Kongens Nytorv foran Maga sins hovedindgang. 2. Orlogsværftet på Bremerholm. Mø dested: Nikolaj Plads ved tårnet. 3. Fra Skipperboderne til middelalde rens Østervold. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet. 4. Fra Børsen til Christianshavns kanal. Mødested: Børsens indgang. 5. Vesterbro: Fra Halmtorv til Halmtor vet. Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset. Mødested første gang: Kgs. Nytorv foran Magasins hovedindgang 500 kr. KULTURHISTORIE – København: Folk, forlystelser og erhverv Hold 1059: 5 tirsdage 14.15-16 (12/2-12/3) Hold 1060: 5 onsdage 10.15-12 (13/2-13/3) Ved cand.phil. Hanne Fabricius Glimt af dagliglivet i København fra middelalderen til 1900-tallet belyst ud fra historiske, arkæologiske og ”leven de kilder”. Vi hører om klosteret, der endte som kanonstøberi og Mønt og dermed gav navn til Gammelmønt og Møntergade. Vi møder ”de fremmede”, som medbragte birkesfranskbrødet og jødekagen og gav navn til Tyskeman negade. Vi hører om de skumle gyder som Didrik Badskjærs Gang, Holmens gade, Mayonaisekvarteret og Brønd strædekvarteret, hvor de lette damer, alfonserne og værtshuse florerede til helt op i nyere tid. Vi følger i de ”døde dyrs” fodspor gennem middelalder gaderne Skoboderne, Skindergade, Læderstræde, Købmagergade og ud på Vesterbro, hvor vi hører om forly stelseslivet og værtshusholderne, som altid følger i kølvandet på slagterne. Vi slutter i Istedgade med historier fra Hanne Fabricius´ bog om Istedgade, der snart udkommer. Bilag kan down loades på www.tyra.dk 1. Byvandring: Liv, handel og håndværk omkring Tyskemannegade. Møde sted: Højbro Plads ved Absalon-sta tuen 95 forelæsningsrækker Forelæsningerne følges op med en rejse til Bhutan i efteråret 2013. Nær mere info hos Horisont Rejser. 1. Den litterære kulturarv og forholdet til Tibet 2. Bhutan og forholdet til det britiske kolonistyre i Indien 3. Fra teokrati og monarki til demo krati 4. De ”glemte” bhutanesere 5. Buddhisme i det moderne Bhutan HISTORIE Christian II (1513-1523) Hold 1050: 1 lørdag 11.15-15.00 (23/2) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup; dr.phil. Mikael Venge; professor emeritus Martin Schwarz Lausten 96 forelæsningsrækker I anledning af 500-året for Christian II’s tronbes tigelse afholdes et seminar om den omstridte dan ske konge. Den 20/2 1513 døde kong Hans, og efter lange forhandlinger blev hans søn, Christian II, kro net til dansk konge. Christian II kaldes ’borgerkongen’ og opfattes som en fremsynet konge, men han kaldes også for Christian ’tyran’, ikke mindst pga. ’Det Stockholmske Blodbad’ i 1520. De 10 år, hvor Christian II styrede Danmark, er måske det mest begivenhedsrige tiår i dansk his torie; præget af opgør med Sverige, der endte med en erobring og blodbadet i Stockholm. I Danmark søgte kongen at modernisere det danske rige, det betød opgør med kirke og adel om deres rettigheder. Kongen søgte i stedet at støtte borgerskabet, ikke mindst i København og Malmø. Forandringerne blev bl.a. udmøntet i to store love – Byloven og Land loven. Seminaret tegner et billede af denne fascinerende konge. En vigtig del af Christian II’s politik var kirke politikken. Et af de vigtigste forskningsspørgsmål her er Christian II’s forhold til Luther og de nye tank er fra Wittenberg Universitet. I første indlæg gives en kort introduktion om Christian II og perioden samt en oversigt over kongens kirkepolitik. I andet oplæg tegnes et billede af oprøret mod Christian II. Hvad var det der førte til oprøret, og hvem deltog? Tredje oplæg omhandler tiden i landflygtighed. I denne periode boede Christian II et stykke tid hos Luther i Wittenberg. Hvordan var forholdet mellem disse to personligheder? Program: Kl. 11.15 Velkomst Kl. 11.25: Christian II’s kirkepolitik (TS) Kl. 12.30: Frokost Kl. 13.15: Oprøret mod Christian II (MV) Kl. 14.15: Christian II og Luther i landflygtighed (MSL) Søndre Campus 150 kr. Nørre Campus 500 kr. KULTURHISTORIE – Guld, guder og indianere i Andesområdet Hold 1061: 5 torsdage 17.15-19 (14/2-14/3) forelæsningsrækker Ved dr.phil. Inge Schjellerup, Nationalmuseet Arkæologiske udgravninger inden for de sidste år har givet ny viden om de forhistoriske indianske kulturer, der gik forud for inkaerne. Rige fyrstegrave med menneskeofringer fra Mochekul turen ved Stillehavets kyst vidner om et højt udviklet samfund med gru somme ritualer. Klimatiske forhold og ændringer bidrog til forskellige kultu rers fald. Eksempler fra Caral-, Sechin-, Chavin-, Moche-, Chimu-, Chachapo yas- og Inkakulturerne. Til sidst uddy bes den spanske kolonitid, der med en anden kulturopfattelse og verdensor den ændrede Andesområdet for altid. Forelæsningerne bliver fulgt op med en rejse til Peru i oktober 2013. Nærme re info hos Horisont Rejser. 1. Indvandringen til Sydamerika og de første kulturer 2. Højkulturerne langs kysten 3. Chachapoyaskulturen i junglens øjenbryn 4. Inkariget 5. Den spanske kolonitid Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Regional heraldik Hold 1062: 5 tirsdage 19.15-21 (12/3-23/4, ikke 3/4) Ved statsheraldiker, fil.dr. Henrik Klackenberg, Riksarkivet; prokurist, ph.d. Niels Arne Dam; kgl. våbenmaler, cand.mag. Ronny Andersen; seniorforsker, cand.phil. Nils G. Bartholdy, Rigsarkivet; hovrättsassessor, jur.lic. Martin Sunnqvist, Lunds Universitet; professor Peter Kurrild-Klitgaard, Københavns Universitet. Tilrettelæggere: Niels Arne Dam og Ronny Andersen Denne forelæsningsrække sætter fo kus på den regionale heraldik og den måde, hvorpå man fra middelalderen på heraldisk vis dels har givet udtryk for en regional identitet, dels for fyr stens mange landområder. De svenske landskabsvåbener opstår i 1500-tallet og lever stadig på bedste vis. På to glas pokaler fra midten af 1700-tallet ses våbener for den danske konges lande, heriblandt flere, der ikke kendes an dre steder fra. Felter fra det kongelige våben blev i lang tid fejlagtigt opfattet som våbener for Nørrejylland, Fyn og Sjælland, og Skåne, Halland og Blekin ges heraldiske skæbne efter 1660 gen nemgås ligeledes. Endelig gives der et bud på den gamle kongetitel 'de Ven ders' med tilhørende våben. 1. De svenske landskabsvåbener (HK) 2. Danske provinsvåbener på to glas pokaler fra Frederik V’s og Christian VI’s tid (RA+NAD) 3. Våbener for Sjælland, Fyn og Nørre jylland (NGB) 4. Skåne, Halland og Blekinge efter 1658 (MS) 5. Den vendiske lindorm (PKK) Øster Voldgade 4B – over gården. Indgang via porten Øster Voldgade 4B Præcis fremmøde, porten låses kl. 19:20 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) KULTURHISTORIE – Maurere og kristne i Spanien Hold 1063: 5 tirsdage 16.15-18 (2/4-30/4) Ved lektor, cand.mag. Mogens Fenger Maurernes tid i Spanien ses ofte i et gyldent lys med kulturel blomstring, religiøs tolerance og harmonisk sam eksistens mellem muslimer, jøder og kristne, frugtbart klima for avanceret videnskabelig og filosofiske tænkning. Cordoba-kalifatets sammenbrud efter år 1000 og de kristnes efterføl gende erobring af Den Iberiske Halvø ses derimod i mere dystre farver med kulturel forsnævring, kirkelig under trykkelse, tvangsomvendelser og etnisk udrensning. Forelæsningerne sætter fokus på forskellene mellem maurer nes og de kristne kongers herredømme og diskuterer dem i lyset af opfattelser fra nyere kulturvidenskab. 1. Muslimerne erobring af Spanien og kalifatet i Cordoba 2. al-Andalus og religionernes sam eksistens 3. Kalifatets opløsning og den kristne ”reconquista” 4. De spanske kongeriger i senmiddel alderen indtil Granadas fald 1492 5. Politik, religion og kultur i senmid delalderens Spanien Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Sommerkurser KULTURHISTORIE – Fra middelalderen over Nyhavn til Istedgade: Historiske byvandringer Hold 1064: man-fredag 10.15-12 (3/6-7/6) Hold 1065: man-fredag 10.15-12 (10/6-14/6) Hold 1066: man-fredag 10.15-12 (17/6-21/6) Ved cand.phil. Hanne Fabricius Op til cirka 1600 lå den senmiddelal derlige kystlinje langs med Snaregade og Magstræde og henover Vandkun sten. Den sydlige side af Magstræde, der blev opkaldt efter byens vestligste 97 forelæsningsrækker 2. Forelæsning: Erhverv og integration i middelalderens og renæssancens København 3. Forelæsning: Kanoner, værtshuse og barske damer i København. 4. Forelæsning: Slagtere, gøglere og værtshuse på Vesterbro 5. Forelæsning: Livet i Istedgade i 18-1900-tallet forelæsningsrækker 500 kr. Litteratur LITTERATURVIDENSKAB LITTERATURVIDENSKAB – Fiktionens ukuelige kraft: Om Karen Blixens kunstsyn Hold 1067: 5 mandage 14.15-16 (8/4-6/5) Ved mag.art. Frantz Leander Hansen Hos Karen Blixen var der aldrig tvivl om kunstens fundamentale betydning for det enkelte individ og for samfun det. Hun anså et stort digterværk for så magtfuldt, at det kunne ”føles langt dybere ned i Samfundet end til dem, der læser det”, som hun siger i et brev. Blixen var tilbøjelig til at anse fik tionen for at være mere virkelig end virkeligheden. Hun mente ligefrem, at virkeligheden først bliver til, idet kunstneren fortolker den, og kunsten forandrer virkeligheden, idet den æn drer menneskets begreber om den. Dog mente Blixen ikke, at al kunst havde denne kraft, tværtimod opstiller hun strenge krav til den sande kunst. Blixens historier er ofte fortællinger om at fortælle og om det stof, den store kunst gøres af. De handler sam tidig om kampen for at blive kunstner og om de forskellige betingelser, hvor under kunstnere skaber. Undervejs kommer vi ind på, hvad forfatterrollen betød for Blixen selv, og der fortælles om malerkunstens betyd ning for hendes forfatterskab. 1. ”Dykkeren” (Skæbne-Anekdoter) 2. Sandhedens Hævn (selvstændig bog) 3. ”Den udødelige Historie” (SkæbneAnekdoter) 4. Spøgelseshestene (selvstændig bog eller i Karneval - og andre fortællinger) 5. ”Det ubeskrevne Blad” og ”Kardina lens første Historie” (Sidste Fortælinger) Det Informationsvidenskabelige Akademi 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Mere end et nationalt symbol: Nye vinkler på Grundtvig Hold 1068: 5 torsdage 17.15-19 (4/4-2/5) Ved dr.phil. Sune Auken, Københavns Universitet; cand.mag. Christel Sunesen; cand.mag., ph.d.-stud. Lea Maria Wierød, Københavns Universitet; cand.mag. Johan Damsgaard, Københavns Universitet; mag.art., ph.d.-stud. Susanne Kemp, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Sune Auken Fordi Grundtvig er blevet et nationalt ikon, glemmer man ofte at se, hvor mangfoldigt og overraskende hans for fatterskab egentlig er. Grundtvig skrev i næsten alle sin samtids genrer – samt nogle stykker han selv opfandt - og han behandlede altid de forskellige teks typer helt efter sit eget hoved. Fore læsningsrækken tilbyder en række nye vinkler på forfatterskabet - både ved at fortælle om tekster og genrer, mange ikke ved er i forfatterskabet, og ved at give nye vinkler, hvorfra de kendte gen rer i forfatterskabet kan betragtes. Til sammen tegner de fem forelæsninger skitsen af et forfatterskab, der er fuld af overraskelser og hemmeligheder, hvis blot man tager de vante briller af og kigger rigtig efter. 1. Introduktion (SA) 2. Grundtvigs rimbreve (CS) 3. Grundtvigs salmer i kirkerummet. (LMW) 4. Grundtvig og fædrelandssangen (JD) 5. Grundtvigs poetik (SK) Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) LITTERATURVIDENSKAB – Kunsten at glemme: Vitalismen i dansk litteratur Hold 1069: 5 onsdage 17.15-19 (3/4-1/5) Ved ph.d. Anders Ehlers Dam, Københavns Universitet Med den livsberusede, vitalistiske strømning i litteraturen omkring år 1900 skete der et brud med 1890’ernes pessimistiske og drømmende digtning. En central problemstilling i denne ud forelæsningsrækker 98 mag (lokum) i 1500-årene, blev først bebygget herefter. Forelæsningsræk ken, der afvikles som fem byvandringer, starter ved Magstræde, hvor man sta dig kan finde enkelte 1600-tals huse, der undgik de store bybrande i 1728 og 1795. Vi bevæger os ned gennem i de bugtede gader, omkring Nyhavn og ud i Sankt Annæ By, som Christian 4. kaldte sine nye bydel, der senere blev til Ny-København. På turene skal vi blandt andet se og høre om en række gamle, men også nyere bygninger, og besøge nogle baggårde som en fin 1600-tals gård med et trappetårn af bindingsværk. Fra voldenes København går turen til Vesterbro, hvor vi følger et stykke af den gamle Roskilde landevej og markvejene fra Bakkehuset til Ki neserbyen bag Enghavevej. Den sidste byvandring går gennem Istedgade og frem til de kongelige skydebrødres go tiske kulisse af en borgmur fra 1887. På turen fortæller Hanne Fabricius histo rier om Istedgade fra sin nye bog. Bilag kan downloades på www.tyra.dk 1. Fra byens mag til Teglgården. Møde sted: Vandkunsten ved springvandet. 2. Omkring Nyhavn. Mødested: Minde ankeret foran Nyhavn 3. Nyboder og Christian 4s Ny-Køben havn. Mødested: Sankt Pauls Kirke i Nyboder 4. Fra Bakkehuset til Kineserbyen (Ve sterbro). Mødested: Rahbeks Allé 22 ved Bakkehuset 5. Istedgade overgi'r sig aldrig (Vester bro). Mødested: Reventlowsgade foran Istedgade vikling fra dekadencens og symbolis mens litteratur til vitalismen var for holdet mellem erindring og glemsel. Hvor man tidligere havde dyrket erin dringen, blev det nu under indflydelse af den tyske filosof Friedrich Nietzsche udbredt at hylde glemsel. Dét at glem me sås nu som en forudsætning for at kunne leve og handle, både for den enkelte og for hele kulturen. I forelæsningsrækken introduceres der gennem spørgsmålet om erin dring og glemsel til periodens litterære strømninger, idet der også inddrages eksempler fra andre kunstarter. Anbe falet litteratur: Anders Ehlers Dam, Den vitalistiske strømning i dansk litteratur omkring år 1900 (Aarhus Universitets forlag, 2010). 1. Nietzsche, Johannes Jørgensen, So phus Claussen 2. Harald Kidde: Aage og Else 3. Johannes V. Jensen: Kongens Fald 4. Johannes V. Jensen: Den gotiske Renaissance og Martin Andersen Nexø: Soldage 5. Thøger Larsens digte City Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Alle kender bøger, og alle har et forhold til dem. Vi interesserer os normalt for bøger på grund af deres indhold, men i boghistorien og tekstkritikken (også kaldet editionsfilologien) studeres bogen og dens tekst som genstande i sig selv. Bogen kan nemlig indeholde fejlbehæftede tekster eller tekster, der varierer, selv om de bærer den samme titel. Hvordan rettes fejlene, hvordan præsenteres varianterne, og hvad bety der de for forståelsen af indholdet? I de 500 år, den trykte bog har eksi steret, er der blevet dannet forskellige kulturer omkring den, samtidig med at den har måttet konkurrere med andre, skiftende medier: håndskrift, tidsskrift, avis, radio, tv, internet. I vore dages så kaldt ’tredje medietekniske revolution’ kan tekster også løsrives fra den fysiske bog og antage digital skikkelse. Er ebøger bøger? Denne forelæsningsrække præsen terer fem forskeres bud på, hvorfor en bog ikke bare er en bog – og en tekst ikke bare en tekst. 1. Grundteksten og dens fejl (JK) 2. Tekstens varianter og deres betyd ning (KN) 3. Bogkulturer før 1800 (JBH) 4. Bogen i en moderne mediekultur (TJ) 5. Trykte og digitale tekster (KSGR) den vi bruger vores boliger på har gen nem historien ændret sig. Vores drøm me, krav og forventninger til boligen er i konstant udvikling i takt med, at det omgivende samfund ændrer sig. For de fleste mennesker har det stor betydning, hvor og hvordan de bor, for di boligen er med til at skabe de nød vendige og grundlæggende bygnings mæssige rammer for vores liv. Men de færreste af os ved, hvorfor vores boliger ser ud som de gør, hvilke intentioner arkitekten havde med udformningen og indretningen af boligen samt hvilke (arkitektur)historiske og samfunds mæssige betingelser arkitekten har arbejdet under. Set i et internationalt lys har vi i Danmark en usædvanlig høj arkitekto nisk kvalitet i boligbyggeriet og bebyg gelserne og er samtidig en central del af vores kulturarv. Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Arkitektur og design LITTERATURVIDENSKAB – En bog er ikke bare en bog: Tekstkritik og boghistorie Hold 1070: 5 onsdage 19.15-21 (3/4-1/5) Ved professor, dr.phil. Johnny Kondrup, Københavns Universitet; ekstern lektor, ph.d. Klaus Nielsen, Københavns Universitet; postdoc, ph.d. Jens Bjerring-Hansen, DDSL; adjunkt, ph.d. Torben Jelsbak, Roskilde Universitet; cand.mag., ph.d.-stip. Krista Stinne Greve Rasmussen, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Johnny Kondrup ARKITEKTUR OG DESIGN – Fire vægge og et tag: Dansk boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede Hold 1071: 5 tirsdage 17.15-19 (2/4-30/4) Ved ph.d., cand.mag. Jannie Rosenberg Bendsen, Dansk Arkitektur Center Boligbyggeri er en væsentlig del af dansk arkitektur- og kulturhistorie. Vores boliger afspejler tidsperioden, de blev bygget i, og de fortæller om sam tidens værdier og forestillinger om det gode liv. Vores måder at bo på, og må 99 forelæsningsrækker forelæsningsrækker Søndre Campus 500 kr. (rabatpris: 450 kr.) Sommerkurser GEOLOGI – Danskekalken omkring Limfjorden Hold 5050: man-fredag 10.15-14.45 (17/6-22/6) Ved seniorforsker, museumsinspektør Palle Gravesen Læs mere på side 20 IDÉHISTORIE – Hvad er fornuft? Fornuftens idéhistorie Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45 (15/7-19/7) Ved mag.art. Casper Løwenstein Læs mere på side 32 IDÉHISTORIE – Platons Staten: Alvor eller politisk satire? Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45 (8/7-12/7) Ved BA Claus Christoffersen Læs mere på side 33 100 Sommerkurser IDÉHISTORIE – Thomas Manns Døden i Venedig Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45 (1/7-5/7) Ved mag.art. Per Clausen Læs mere på side 33 KUNSTHISTORIE – Mesterværker på Københavns museer Hold 5179: man-fredag 11-12.30 (3/6-7/6) Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen Læs mere på side 47 MUSIKVIDENSKAB – Strauss og Puccini: Forskelle og ligheder Hold 5097: man-fredag 10.15-14.45 (5/8-9/8) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Læs mere på side 50 KUNSTHISTORIE – En Cobra i Hareskoven: Det vitale menneske og det ekspressive maleri Hold 5128: man-fredag 10.15-14.45 (3/6-7/6) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Læs mere på side 47 MUSIKVIDENSKAB – Berømte operakomponister og deres samtid Hold 5098: man-fredag 10.15-14.45 (22/7-26/7) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen Læs mere på side 52 KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i København Hold 5129: man-fredag 10.15-14.45 (10/6-14/6) Ved mag.art., ph.d. Niels Marup Læs mere på side 47 KUNSTHISTORIE – Fra Giacometti til Elmgreen & Dragset Hold 5181: 1 lør-søndag 11.15-17 (1/6-2/6) Ved cand.mag. Trine Holm Læs mere på side 47 IDÉHISTORIE – Eksistentialismen: Frihed og autenticitet Hold 5200: man-fredag 10.15-14.45 (17/6-21/6) Ved cand.mag. Mads Vestergaard Læs mere på side 33 KUNSTHISTORIE – Før guldalderen Hold 5182: man-fredag 10.15-14.45 (10/6-14/6) Ved mag.art. Birgitte Zacho Læs mere på side 48 IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt Hold 5201: man-fredag 10.15-14.45 (22/7-26/7) Ved BA Claus Christoffersen Læs mere på side 33 MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie på en uge Hold 5096: man-fredag 10.15-14.45 (10/6-14/6) Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten Læs mere på side 50 HISTORIE – Reformationen i Danmark: Hans Tausen, Danmarks Luther Hold 5063: man-fredag 10.15-14.45 (3/6-7/6) Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup Læs mere på side 62 KULTURHISTORIE – Fra middelalderen over Nyhavn til Istedgade: Historiske byvandringer Hold 1064: man-fredag 10.15-12 (3/6-7/6) Hold 1065: man-fredag 10.15-12 (10/6-14/6) Hold 1066: man-fredag 10.15-12 (17/6-21/6) Ved cand.phil. Hanne Fabricius Læs mere på side 96 Kurser på fremmedsprog ORGANISATION OG LEDELSE – Understanding human behaviour in organizations Hold 5105: 5 lørdage 10.15-14 (2/3, 9/3, 16/3, 6/4, 13/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Syed Salman Ahmad, Copenhagen Business School Læs mere på side xx ORGANISASION OG LEDELSE – Leadership across cultures Hold 5106: 1 lør-søndag 10.15-16 (20/4-21/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Syed Salman Ahmad, Copenhagen Business School Læs mere på side xx KUNSTHISTORIE – L’art au féminin Hold 5189: 5 tirsdage 14.15-16 (2/4-30/4) Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse, Université de Paris VIII Læs mere på side xx KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles Hold 5190: 10 tirsdage 19.15-21 (5/2-23/4, ikke 26/2) Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse, Université de Paris VIII Læs mere på side xx LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Un portrait d’André Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947 Hold 5169: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-1/5, ikke 17/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm, Københavns Universitet Læs mere på side xx LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk tekstlæsning: Il privilegiato doppio sguardo dell’immigrante sull’Italia contemporanea Hold 5171: 5 torsdage 19.15-21 (7/2-14/3, ikke 14/2) Ved lektor, cand.mag. Anette Holm Læs mere på side xx LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk tekstlæsning: Three Novels by Siri Hustvedt Hold 5170: 10 onsdage 17.15-19 (13/2-24/4) Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen Læs mere på side xx LITTERATURVIDENSKAB – Tysk Tekstlæsning: Goethes Faust I Hold 5172: 10 tirsdage 17.15-19 (5/2-23/4, ikke 16/4) Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten Dyssel Mortensen, Københavns Universitet Læs mere på side xx 101 Kurser på fremmedsprog BOTANIK – The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes Hold 5022: 5 torsdage 17.15-19 (14/2-14/3) Ved ph.d. Toby Musgrave Læs mere på side xx FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER PÅ SJÆLL AND Folkeuniversitetet i Egedal Undervisningen foregår i Stenløse og Ølstykke. Formand: Elsa Wandahl Skovkrogen 12 3660 Stenløse Tlf.: 47 17 05 17 Mail: [email protected] Folkeuniversitetet i Hillerød Undervisningen foregår i Hillerød og Allerød. Formand: Ulla Rald, Nellikevej 12, 3450 Allerød Tlf.: 48 14 10 60 E-mail: [email protected] www.fuhill.dk Folkeuniversitetet i Frederikssund Formand: Knud Andersen, Kongensgade 21 A 3550 Slangerup Tlf.: 47 31 04 33 / 29 87 04 33 Mail: [email protected] www.fufsund.dk Folkeuniversitetet i Sorø Undervisningen foregår i Sorø og Liselund Formand: Helge Torm Munkevænget 2, 2. th. 4180 Sorø Tlf.: 29 93 18 91 Mail: [email protected] 9/1 Hold 8801 450 kr. 102 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND Hold 8802 10/1 65 kr. Spændende objekter på forårets stjernehimmel Ved cand. scient. Michael Quaade 5 onsdage 9/1; 13/2; 13/3; 10/4 og 8/5 kl. 19.30-21.15 Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37, Tisvildeleje og Wieth-Knudsen Observatoriet Den fiffige lille Ræv Ved cand.phil. Lise Warburg 1 torsdag kl. 19.30 Egedal Gymnasium & HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse Hold 8803 Journalisten og forfatteren Herman Bang 160 kr. Ved lektor, cand.mag. Sten Rasmussen 2 torsdage 10/1 og 17/1 kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund 10/1 Hold 8805 Hvaler og hvalforskning med omvisning i Hvalkælderen 210 kr. Ved cand.scient., ph.d. Peter Gravlund Nielsen 1 tirsdag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. 1 lørdag 26/1 kl. 10.00-11.00 Statens Naturhistoriske Museum, Universitetsparken 15, 2100 Kbh. Ø 22/1 Vestegnens Folkeuniversitetet Undervisningen foregår I Vestegnens kommuner. Formand: Lone Albrechtsen Egegårdsstien 8, 2. 2610 Rødovre Tlf.: 30 32 54 00 Mail: [email protected] Hold 8804 Franske filosoffer i 1900-tallet, især Ricoeur 80 kr. Ved professor emeritus, dr. theol. og dr.phil. Peter Kemp 1 mandag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund 28/1 29/1 Hold 8831 65 kr. Indiansk spiritualitet Ved cand.mag. Lone Albrechtsen 1 tirsdag kl. 19.30 Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse 3/2 Hold 8806 80 kr. Himmelske kager Ved cand.theol. Lise Lotz 1 søndag kl. 14.00-16.00 Esrum Kloster & Møllegård, Esrum, 3230 Græsted Hold 8807 Kunstneren Wagner og hans operaer: En proces i foreløbig 200 år 400 kr. Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 5 mandage 4/2; 18/2; 4/3; 18/3 og 8/4 kl. 12.30-14.30 Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11, 3400 Hillerød 4/2 Hold 8809 Puccinis operaer: Stor, eller bare populær, kunst? 90 kr. Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1 tirsdag kl. 19.00 Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød 19/2 19/2 Hold 8810 80 kr. 22/2 Hold 8811 270 kr. 24/2 Hold 8812 80 kr. Skagensmalerne Ved museumsdirektør, cand.phil. Annette Johansen 1 tirsdag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Berømte operakomponister og deres samtid: Rossini, Donizetti og Puccini Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 3 fredage, 22/2, 1/3 og 8/3 kl. 13.00 Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre Parkvej 140, 2610 Rødovre Et kig ind i Paradisets Have Ved mag.art. Iben Skibsted Klæsøe 1 søndag kl. 14.00-16.00 Esrum Kloster & Møllegård, Esrum, 3230 Græsted 25/2 Hold 8813 80 kr. Fynbomalerne Ved museumsdirektør, mag.art. Susanne Thestrup Truelsen 1 mandag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund 26/2 Hold 8830 65 kr. Det politiske liv og medierne Ved journalist og forfatter Kaare R. Skou 1 tirsdag kl. 19.30 Egedal Gymnasium og HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse 3/3 Hold 8814 80 kr. Fantasy og Religion Ved cand.mag. Laura Feldt 1 søndag kl. 14.00-16.00 Esrum Kloster & Møllegård, Esrum, 3230 Græsted Hold 8815 5/3 80 kr. Bornholmermalerne Ved museumsdirektør, mag.art. Lars Kærulf Møller 1 tirsdag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Hold 8816 12/3 Odsherredsmalerne Ved museumsleder, mag.art. Jesper Sejdner Knudsen 1 tirsdag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund 12/3 Hold 8817 90 kr. Hold 8818 17/3 80 kr. 19/3 Hold 8819 80 kr. Richard Strauss' dramatiske musik og samtid (1864-1949) Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1 tirsdag kl. 19.00 Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød De hvide munkes klostre Ved cand.mag. Niels Sterum 1 søndag kl. 14.00-16.00 Esrum Kloster & Møllegård, Esrum, 3230 Græsted Vikingeudstillingen 2013: Det store skib – vikingeskibet, transportmiddel, symbol og grav Ved museumsinspektør, fil.dr. Peter Pentz 1 tirsdag kl. 19.30 Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, 3600 Frederikssund 103 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND Hold 8808 Ikonet Verdi 200 år: Er hans operaer tidsbundne eller universelle? 90 kr. Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen 1 tirsdag kl. 19.00 Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød 5/2 Hold 8825 Vikingeudstillingen 2013: Ny viden og nye indfaldsvinkler 80 kr. Ved museumsinspektør/seniorforsker, ph.d. Anne Pedersen 1 tirsdag kl. 19.30 Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, 3600 Frederikssund 6/4 4/4 Hold 8820 80 kr. Hold 8821 8/4 80 kr. Big bang set med danske øjne Ved astrofysiker, ph.d. Michael Linden-Vørnle 1 torsdag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Christian IV’s Ny-København Ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius 1 mandag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund Hold 8822 Chr. IV-pakken: Forelæsning og byvandring 190 kr. Ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius 1 mandag 8/4 kl. 19.30-21.15 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. 1 lørdag 13/4 kl. 11.00-12.30 Byvandring fra Nyboder til Nyhavn, med mødested Sankt Pauls Plads ved Sankt Pauls Kirke, København K 8/4 104 FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND Hold 8823 Søren Kierkegaard og hans samtidige i København 65 kr. Ved centerleder, antropolog Gitte Lunding 1 torsdag kl. 19.30 Egedal Gymnasium & HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse 11/4 Hold 8824 13/4 65 kr. Kierkegaard og kirkegården Ved centerleder, antropolog Gitte Lunding 1 lørdag kl. 15.00 Assistens Kirkegård, 2200 København N 22/4 Hold 8826 65 kr. Tag 3 – betal for 1: Puccinis Il Trittico Ved cand.phil. Lise Warburg 1 mandag kl. 19.30 Egedal Gymnasium & HF, Gymnasievej 1, 3660 Stenløse 22/4 Hold 8827 Om komponisten Richard Wagner og hans opera Tannhäuser Ved cand.pæd., forfatter Mogens Wenzel Andreasen 1 mandag kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund 80 kr. Hold 8828 Tannhäuser-pakken (forelæsning plus operabillet) 735 kr. Ved cand.pæd., forfatter Mogens Wenzel Andreasen 1 mandag 22/4 kl. 19.30 Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund. 1 tirsdag 14/5 kl. 18.30 OPERAEN, Holmen 22/4 Hold 8829 Malmø-pakken: Foredrag om og ekskursion til Malmø; søsterby til 750 kr. København Ved kulturhistoriker Flemming Jerk 1 mandag 29/4 kl. 19.30 og 1 søndag 5/5 kl. 8.00-19.00 Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6, 3600 Frederikssund og bustur 5/5 29/4 TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset frem gangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kur susstart: Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, in den du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte kata log kan forekomme. 1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast holdnummer i søgefeltet og tilmeld dig på holdsiden. Du modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen. 2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 17. december 2012 til 31. januar 2013, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kon trolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden. 3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. 4. Indsend check med tydelig angivelse af holdnummer og oplysninger om den eller de personer, der skal tilmeldes det eller de pågældende hold. Priser Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager ud gangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr. og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstil skuddet og et gennemsnitligt deltagerantal. Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afhol des på museer. Fortrydelse af tilmelding 1.Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet in denfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen. 2.Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end 14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom). 3.Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende og kan ikke afmeldes. 4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke. Forbehold for ændringer Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, under visningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser der for ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængel se af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt el ler delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervis ning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lek tioner ud over én dobbelttime. Program for efteråret 2013 Vi starter tilmeldingen mandag d. 24. juni 2013 kl. 10. Pro grammet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et par dage før. I december, januar udsendes det trykte katalog til alle, der har deltaget i undervisning inden for de seneste seks seme stre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster. Kataloget kan også bestilles på [email protected]. 105 TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din betaling. Bonus og rabat Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen, hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med For brugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af For brugsforeningen efter foreningens almindelige regler her om. Alle kurser er omfattet af denne ordning. På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med til meldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i pa rentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i pa rentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset. Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke op nås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumen tere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesik ringsbevis. Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hæn de senest to hverdage efter betalingen har fundet sted. Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og mod taget rabat, er du allerede registreret i systemet. Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke samtidig opnå aldersrabat. KONTAKTOPLYSNINGER 106 kontaktoplysninger Folkeuniversitetets adresse: Københavns Universitet Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal DK-2300 København S Åbningstider Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16. Telefon 3532 8710 Telefax 3532 8709 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.fukbh.dk Kort over Campus-placeringer City Campus Det Juridiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Det Teologiske Fakultet Nørre Campus Det Farmaceutiske Fakultet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Frederiksberg Campus Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Copenhagen Business School Søndre Campus Det Humanistiske Fakultet Det Informationsvidernskabelige Akademi kort over campus 107 DET informationsvidenskabeligE akademi 108 DET informationsvidenskabeligE akademi Kantinen på IVA er åbent for morgenkaffe fra 8-10 og for frokost fra 11.30-13. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Birketinget 6 2300 København S © Folkeuniversitetet i København 2013 Omslag: Synergi DTP: Pamperin & Bech, Ryesgade 1, 2200 København N Trykt hos C.S. Grafisk A/S, Ovre Hadstenvej 84-86, 8370 Hadsten Fotos til omslag: Alle fotos fra www.canstockphoto.com bortset fra: Sherin Khankan, fotograf Peter Petersen Fotos i kataloget: Alle fotos fra www.canstockphoto.com bortset fra: Arken Museum for Moderne Kunst Side 86 – Carl-Henning Pedersen, Smilende menneske og rødt skib 1950. Foto: Knud Sejersen Nationalmuseet Side 58 – Gundestrupkedlen Side 96 – Christian II Nørre Vosborg Side 92 – Nørre Vosborg Petersen, Peter Side 1 – Bente Hagelund Peuckert, Claus Side 109 – Forskningens Døgn på Bispebjerg Hospital Cultours.dk Side 90 – Dagmar Side 91 – Krigskirkegård i Normandiet Foleuniversitetets billedarkiv Side 39 – A. Graudpierre-Deverzy, Pujoes Atelier, ca. 1822 Side 40 – Thorvaldsen, Ida Brun, 1810 Side 43 – Kandinsky, Malerens vindue, 1925 Side 44 – Jens Juel, Gertrud Hage portræt, ca. 1800 Side 46 – Jan van Eyck, Gudfader, Maria, Johannes Døberen, 1425 Side 101 – Anna Ancher, En ung pige, 1880 Gads Forlag Side 89 – Forside fra Wienerbørn – Barndom i krigens skygge, ved Susanne H. Knudsen, 2012 Hagelund, Bente Side 18 – Blomster Side 80, 92 – Anemoner Side 98 – Tietgen og KUA 1 Hoopen, Pieter ten Side 85 – Kerstin Ekman, 2010 Horisont Rejser Side 96 – Maya, Mexico Islands Nationalmuseum Side 93 – Motiv: Islands Nationalmuseum Kabré, Lizelotte Side 109 – Forskningens Døgn på Solbjerg Plads Kristensen, Martin Dam Side 108 – Citroner på Aarhus Universitet ’08 109 Bestil en forsker 2013 Få besøg af en forsker under Forskningens Døgn den 2., 3. og 4. maj 2013 D. 2., 3. og 4. maj 2013 er der Forskningens Døgn i hele Danmark. Bestil en Forsker giver alle mulighed for at få besøg af en forsker i løbet af de tre dage, Forskningens Døgn varer, og dermed få et indblik i forskningen og dens betydning for vores hverdag. Foredragene er gratis. Det eneste, du skal gøre, er at samle et publikum på mindst 15 personer samt dække for skerens transportomkostninger. bestil en forsker 2013 Lige meget om du kommer fra Nord jylland eller Storkøbenhavn, om du in 110 teresserer dig for kunst eller teknologi, så er der helt sikkert et foredrag, der passer til dig og dit publikum. Bestil en Forsker er et initiativ under Forskningens Døgn, som Folkeuniversitetet i København tidligere har været med til. I år har vi fået æren af at administrere Bestil en Forsker. På www. forsk.dk kan du fra den 18. februar se, hvilke foredrag forskerne udbyder. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kon takte os på: [email protected] eller tlf.: 61 33 36 03. De seneste år er antallet af foredrag steget – og vi regner med, at 2013 slår alle rekorder. Gå på opdagelse i de mange foredrag på www.forsk.dk i slutningen af februar. Bestilling af foredrag starter den 22. februar 2013 111 Folkeuniversitetets styrelse Lektor, ph.d. Gerd Christensen Det Humanistiske Fakultet Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, formand Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck Det Teologiske Fakultet Prodekan, ph.d. Henrik Busch Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand Det Juridiske Fakultet Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Professor, dr.phil. Per Øhrgaard Copenhagen Business School, formand for programrådet Lektor, ph.d. Benedikte Brincker Copenhagen Business School Direktør, dr.phil. Morten Meldgaard Statens Naturhistoriske Museum Folkeuniversitetets programråd Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand Copenhagen Business School International Center for Business and Politics Antikken Ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tort zen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Arkitektur og design Arkitekt MAA Flemming Skude Astronomi Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Filosofi mag.art. Jan Riis Flor Fysik Professor Poul Henrik Damgaard Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Niels Bohr Instituttet Geologi Professor, dr.scient. Henrik Breuning-Madsen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geografi og Geologi Idéhistorie Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Afdeling for Systematisk Teologi Jura Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet Center for Retskulturelle Studier Kunsthistorie Lektor, mag.art. Søren Kaspersen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Litteraturvidenskab Professor, mag.art. Martin Zerlang Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Musikvidenskab Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Historie, forhistorisk arkæologi Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Saxo-instituttet Psykologi Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard Københavns Universitet Institut for Psykologi Retorik og kommunikation Professor, mag.art. Christian Kock Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Historie, Fjernøsten Professor, ph.d. Jørgen Delman Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Sociologi Professor Lars Bo Kaspersen Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Institut for Statskundskab Sprog; dansk / nordisk Professor, dr.phil. Jan Rosiek Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Sprog; engelsk, germansk og romansk Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen Copenhagen Business School Institut for Internationale Kultur- og Kommuni kationsstudier Sundhedsvidenskab Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Teatervidenskab Lektor, dr.phil. Bent Holm Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst og Kulturvidenskab Teknologi Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen Danmarks Tekniske Universitet Institut for Fysik Teologi og religion Lektor, lic.theol. Joakim Garff Københavns Universitet Det Teologiske Fakultet Søren Kierkegaard Forskningscentret Økonomi Professor, dr.polit. Niels Kærgård Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Fødevareøkonomisk Institut