PROGRAM EFTERåR 2011 - Folkeuniversitetet i København

Transcription

Folkeuniversitetet
i København
PROGRAM
EFTERår 2011
Sådan stod der med store bogstaver på de nu falmede programplakater fra Folkeuniversitetet anno 1898.
Dengang kæmpede Folkeuniversitetet et vigtigt slag
for, at alle uanset alder, køn og uddannelse skulle
have adgang. Det gør vi stadigvæk den dag i dag. Vi
vil have et folkeuniversitet med plads til alle – og vi
håber, du vil være med.
På trods af, at ca. 22 % af Københavns befolkning
tilhører en etnisk minoritet, må vi konstatere, at denne befolkningsgruppe ikke har fundet vej til Folkeuniversitetet, og det vil vi gerne gøre noget ved. Vi har
i samarbejde med Københavns Kommune afholdt et
fokusgruppeinterview med repræsentanter for forskellige minoritetsgrupper, og her kom det frem, at
mange kunne tænke sig kurser på dansk om det danske samfund, dansk kultur og danskerne. På de følgende sider præsenterer vi nogle nye kursustilbud,
som vi håber, at mennesker fra etniske minoriteter
har lyst til at være med til.
En anden gruppe, som vi gerne vil byde velkommen på Folkeuniversitetet, er expats, d.v.s. menne-
Selvom hovedparten af undervisningen finder sted i
Københavns Universitets lokaler overalt i byen er vi
glade for, at mange af hovedstadens andre virksomheder og kulturinstitutioner har valgt at stille lokaler
til rådighed for Folkeuniversitetsundervisning. Det
gælder f.eks. Ingeniørhuset, Designmuseum Danmark og Medicinsk Museion, men også vores samarbejdspartnere i Køge og Roskilde giver kursisterne mulighed for at gå til undervisning i spændende
rammer. Folkeuniversitetskomitéerne i Nordsjælland
har også et varieret kursusudbud, som kan ses bagest i dette katalog.
Folkeuniversitetet tilbyder som altid undervisning
af høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser,
og fra efteråret 2011 har vi endda valgt at nedsætte
priserne på de lange kurser fra 815 kr. til 800 kr.
Velkommen til Folkeuniversitetet i København og
Nordsjælland
Bente Hagelund
Rektor
1
FORORD
“Alle have adgang”
sker fra andre lande, der i kortere eller længere tid
opholder sig her i Danmark. Nogle expats har været her længe nok til at kunne følge kurser på dansk,
men vi har også udviklet tre engelsksprogede kurser
om Danmark, som kan hjælpe nyankomne til at forstå samfundets grundstrukturer. Læs mere om disse
kurser inde i kataloget.
Er du helt ny på Folkeuniversitetet, kan introduktionsforelæsninger være en god måde at komme i
gang på. Introduktionsforelæsninger, hvor nogle af
universiteternes topforskere præsenterer de nyeste
resultater indenfor deres forskningsområde, er et initiativ, hvor deltagerne alt efter tid og lyst kan deltage
i en enkelt eller flere forelæsninger, og i dette katalog
er der 10 fantastiske forelæsninger for 25 kr. pr. stk.
Folkeuniversitetet i København
Velkommen til etniske
minoriteter på
Folkeuniversitetet
2
Linjestudier
Hvorfor er danskerne så sære?
Med udgangspunkt i antropologien handler dette kursus om centrale
aspekter i dansk kultur og samfund. Formålet med kurset er at udstyre
deltagerne med værktøjer til at forstå og undersøge socialt liv på nye
måder. På kurset kommer vi blandt andet ind på temaer som »hjem« og
»hygge«, på det danske uddannelsessystem og på, hvordan man kan
opnå en fornemmelse af tilhørsforhold og deltagelse i samfundet. Vi kommer også ind på normer og værdier i mødet med danskerne og begrebet
»janteloven«.
Undervisere: Anne Mia Steno, Alexandra Ryborg
Hold nr.:
Tid:
Sted:
Pris:
5394
5 onsdage kl. 17.15-19 (7/9-5/10)
City Campus (S-tog station Nørreport)
400 kr.
Kulturelle barrierer for integration på arbejdsmarkedet
Dette weekendkursus om vejen ind til det danske arbejdsmarked indledes med emnet sprogvanskeligheder, og hvordan de overvindes. Kurset
går videre med at se på de uskrevne regler om, hvordan man skal opføre
sig, og hvad man skal gøre som ny på det danske arbejdsmarked. Kurset
kommer også ind på dialog, anerkendende kommunikation og netværksarbejde.
Alma Bekturganova Andersen
Hold nr.:
Tid:
Sted:
Pris:
5351
1 lør-søndag kl. 10.15-16 (5/11-6/11)
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
560 kr. (rabatpris: 510 kr.)
Muslimske kvinder i danmark
3
Kurset undersøger baggrunden for den massive debat om muslimske
kvinder i Danmark. Hvem sætter dagsordenen, hvor for og hvad siger
kvinderne selv? Vi kigger på, hvordan islam kan blive platform for forhandling om en plads i Danmark: En plads der tilstræbes gennem både en
stærk religiøsitet og en klippefast tro på demokrati og andre »vestlige«
værdier.
Linjestudier
Underviser:
Underviser:
Birgit Jensen Hamming
Hold nr.:
Tid:
Sted:
Pris:
5200
10 mandage kl. 17.15-19 (12/9-21/11)
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Introduktion til videnskaben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Vinterkurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
Kurser på fremmedsprog / Courses in foreign languages . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Undervisning i Nordsjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122
Studierejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
Tilmeldingskupon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
Giro-kort til betaling og tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
I nt ro du k t i o n
Hold 1175
Hold 1176
Hold 1179
Hold 1181
Hold 1178
Hold 1177
Hold 1189
Hold 1182
Hold 1183
4
Hold 1180
INDHOLDSFORTEGNELSE
L i nj e st u d i e r
Hold 4150
Hold 5368
Hold 5369
Hold 5370
Hold 5371
Hold 5372
Hold 5373
Hold 5374
Hold 5378
Hold 5379
Hold 5380
t i l v i d e ns k a b e n
SUNDHEDSVIDENSKAB – Nu er det bevist: Sådan bliver du 14 år yngre! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
KULTUR OG LITTERATUR – Litteraturen og dens omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
FYSIK – Jagten på Higgs-bosonen og de grundlæggende naturlove . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorisk videnskab: Hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
ASTRONOMI – Forstå verdensrummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
ØKONOMI – Privatøkonomi og kapitalmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
ANTROPOLOGI – Med antropologien i Thule . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
SOCIOLOGI – Hvordan er samfundet muligt? Om social orden og uorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
BIOLOGI – Livets gigantiske proteinmolekylers struktur. Fra Lego-klodser til termodynamiske
landskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
MUSIK – Kunst og udviklingsvirksomhed på et moderne musikkonservatorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Teologi og religion
Bibelfagene (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Kristen zionisme mellem religion og politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Søren Kierkegaard og nadveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Bob Dylans univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Litterære perspektiver på Skt. Augustins Bekendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Konflikt, forsoning og ironi i 2. Korintherbrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Apostlenes Gerninger: En frelseshistorisk roman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Russisk ortodoksi i historisk og kulturelt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Det onde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Filosoffernes gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Islam, kirke og stat i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Naturvidenskab
Hold 4145
Astronomi
Astronomi fra A-Å (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Hold 5211
Hold 5212
Hold 5213
Hold 5214
Hold 5215
Hold 5420
Hold 5421
Hold 5422
Hold 5423
Hold 5425
Sorte huller og andre relativistiske objekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Stjerners dannelse og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hvorfra stammer Nilkulturens astronomi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Astrobiologi: Liv på andre kloder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Galakser og galaksehobe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Orientering på stjernehimlen og observationer fra Rundetårn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Når månen går i sort: Om rituel astronomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Månefup eller fakta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Big bang-teorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Exoplaneter: Jagten på en ny jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 4079
Hold 5216
Botanik
Danske plantesamfund: Det åbne land (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Planternes verden: Form og funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hold 4087
Hold 5233
Hold 5234
Hold 5235
Hold 5236
Hold 5237
Geologi
Hoveddiscipliner og Danmarks geologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Geologien i Storebæltsområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Danskekalken i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Jordskælv og tsunamier: Om forudsigelse af naturkatastrofer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Pladetektonik: Kontinentbevægelse og oceanbundsdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Grundfjeldet i Skandinavien: Dannelse og opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Hold 4151
Hold 5375
Matematik
Det matematiske grundlag (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Videnskaben om det uendelige – II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Samfundsvidenskab
Antropologi og etnografi
Kulturel mangfoldighed (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Muslimske kvinder i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Maori i New Zealand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Centralasiatiske studier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Hvorfor er danskerne så sære? Dansk kultur og samfund i antropologisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . 27
Why are the Danes the way they are? Anthropological approaches to Danish Culture and
Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hold 4137
Hold 5429
Hold 5430
Hold 5431
Jura
Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Immigration law . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Mediation: Konflikthåndtering på en konstruktiv måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hold 4138, 4139
Hold 4140
Hold 4141, 4142
Hold 5357
Hold 5358
Hold 5359
Hold 5360
Psykologi
Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Socialpsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Retspsykologi: Spændingsfeltet mellem psykologi, jura og moral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Angst: Symptomer, årsager og behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Overvægt: Psykologiske mekanismer og behandlingsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Det moderne parforholds udfordringer og muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
5
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4077
Hold 5200
Hold 5201
Hold 5202
Hold 5394
Hold 5387
Hold 4144
Hold 5351
Sociologi
Sociologiens klassikere (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Kulturelle barrierer for integration på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hold 4123
Hold 4124
Hold 5353
Hold 5356
Hold 5385
Hold 5386
Statskundskab
Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
De globale miljøforhandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Foucaults analyser og deres baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Drømmen om en fredelig verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Mellemøstens store udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hold 4143
Hold 5376
Hold 5377
Økonomi
Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Skat og velfærd i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Idéhistorie og filosofi
Hold 5256
Hold 5253
Hold 5258
Hold 5259
Hold 5260
Idéhistorie
Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin
(grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . . . 35
Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: Europæisk idéhistorie i verdenskrigenes
tidsalder (grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Kant om mennesket, samfundet og historien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Livsholdning og eksistensforståelse hos H.C. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Menneskebilleder i det 20. århundrede: Om eksistensfilosofi og filosofisk antropologi . . . . . . . . . . . . 36
Krop og eksistens: Opfattelser af kroppen i vestlig idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Religionskritik i oplysningstiden og i dag: Fra politisk oplysning til videnskabelig
fundamentalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Thomas Manns Et upolitisk menneskes betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
De mange oplysninger: Den sammensatte oplysningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Jane Austens Persuasion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Historiens værdi for livet: Nietzsches Historiens nytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Hold 4083
Hold 4084
Hold 5228
Hold 522
Hold 5230
Hold 5427
Hold 5381
Hold 5382
Filosofi
Filosofiens historie: fra Sokrates til Thomas Aquinas (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Det gode liv: Velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Fra dyder til laster: Adam Smiths filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Religion og etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Logik og argumentationsteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Historiens nytte og ulempe for livet: Nietzsche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Mystikeren Martinus: Alternative tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Hold 4089, 4090
Hold 4091, 4092
Hold 4093, 4094
Hold 4095, 4096
Hold 4097, 4098
Hold 4099, 4100
6
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 5254
Hold 5255
Hold 5257
Hold 5261
Hold 5252
Hold 5383
Hold 5384
Jacques Lacan: En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
At leve med eller dø af angsten: Begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Kunsthistorie
Hold 5286
Hold 5426
Hold 5287
Hold 5288
Hold 5289
Hold 5290
Hold 5291
Hold 5292
Hold 5293, 5294
Hold 5295
Hold 5296
Hold 5297
Hold 5298
Hold 5299
Hold 5300
Hold 5301
Hold 5302
Hold 5303
Hold 5304
Fra antikken til renæssancen (600 fvt.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Fjerne horisonter: Kulturmøder, en historisk gennemgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Mennesket og metropolis: Et centralt tema i den moderne kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Fra maleri til installation og land art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Perspektiv, farvelære og det gyldne snit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Dansk kunst i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
International kunst efter 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Skulpturen i fem perioder på fem museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Omkring Vesuv: Malere og motiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Ekspressionisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Den engelske herregård, fra klassisk dannelse til sporting life . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Klædedragtens historie set gennem maleriet: Fra Rubens til impressionisterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Superrealisme og postmodernisme i amerikansk kunst 1970-1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Kunsten i kolonitidens, uafhængighedserklæringens og borgerkrigens Amerika . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Idealitet og idealisme: Dansk guldalderkunst 1830-1860 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Kunstens biologi: Introduktion til neuro- og evolutionæræstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Kunsten og arkitekturen i renæssancetidens Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Paris, Louvre, Versailles og kunsten og arkitekturen omkring de franske
konger og kejsere 1500-1870 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Japanske inspirationer i kunsten fra Manet og Monet til Matisse og Kokoschka . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Den illustrerede bog. Billedblik, billedbrug og andre visuelle læringsteknikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Jugend/Art Nouveau/Skønvirke. Fokus på en dekorativ stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Fynsk forår: Fynske kunstnere 1880-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Dansk keramik i det 20. årh. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Danmarksbilleder: Fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Da kunsten blev moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn til Olafur Eliasson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
At genskabe verden: Kunsten efter krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Skriget & Kysset: Billedfortællinger om individet og moderniteten hos Munch & Klimt . . . . . . . . . . . . 51
Billeder i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Engle og djævle i billedkunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Fem besøg i Nationalmuseets Antiksamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Fem besøg i Nationalmuseets Middelaldersamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Odd Nerdrum: Nordens Rembrandt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Palle Nielsen: Mellem myte og realitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
7
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4101, 4102, 4103
Hold 4104, 4105, 4106
Hold 4107, 4108, 4109
Hold 4110, 4111, 4112
Hold 4113
Hold 5264
Hold 5265
Hold 5266
Hold 5267
Hold 5268
Hold 5269
Hold 5270
Hold 5271
Hold 5196
Hold 5272
Hold 5273, 5274
Hold 5275, 5276
Hold 5277
Hold 5278
Hold 5279
Hold 5280
Hold 5281
Hold 5282
Hold 5283
Hold 5284
Hold 5285
Hold 5415
Hold 5305
Hold 5306
Hold 5307
Hold 5308
Hold 5309
Hold 5310
Hold 5311
Hold 5312
Hold 5416
Hold 5417
Hold 5418
Hold 5419
Danske figurative malere 1980-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Kunstværket i kontekst: 10 danske billedkunstnere fra de sidste 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Venezia: Byen, arkitekturen og billedkunsten fra 1460-1580 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag . . . . . . . . . . . . . . 53
Maleren Francis Bacon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Samtidskunst: Kloden rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Er det nu også kunst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Den store stil: Italiensk freskomaleri 1300-1550 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Findes farven? Om Goethes farvelære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Firenze i renæssancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Rom: Renæssance og barok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
En dag i Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Musik, film og teater
8
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4118
Hold 4119
Hold 5330
Hold 5331
Hold 5332
Hold 5333
Hold 5334
Hold 5335
Hold 5336
Hold 5337
Hold 5338
Hold 5339
Hold 5340
Hold 5341
Hold 5342
Hold 5343
Hold 5344
Hold 5345
Hold 5346
Hold 5347
Hold 4081
Hold 4086
Hold 4082
Hold 5219
Hold 5220
Hold 5221
Hold 522
Hold 5428
Hold 5223
Hold 5224
Hold 5225
Musikvidenskab
Nodekendskab og rytmelære: Elementær introduktion (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Elementær musikforståelse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Fyraftensopera: Optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Film og musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
It takes two to tango . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Solokoncerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Kammermusikalske mesterværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Tæt på Maria Callas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
1700-tallets musikalske metropoler (Concerto Copenhagen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
I Beethovens fodspor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Opera og politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Rundt om Rossini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Venedigs operascene i historisk perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Den virtuose leg med alvoren: 200 års komisk opera fra Pergolesi til Strauss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Hvad skal vi med Hildegard von Bingen og middelaldermusikken? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Mascagnis Cavalleria Rusticana og Leoncavallos Bajadser i forbindelse med premiere
på Operaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Mozarts Cosi fan tutte i anledning af premieren på Det Kongelige Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Operareform i 1700-tallet: Glucks Alceste – en ny slags opera? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Operaens vanvittige kvinder og rasende mænd i 1800- og 1900-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Filmvidenskab
Filmens virkemidler og æstetik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60
Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Filmteori og filmanalyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Clint Eastwood . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Marlon Brando . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Film Noir: 1950’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Katharine Hepburn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Marilyn Monroe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Godfather-trilogien: Den mafiøse fascination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Lars von Trier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Nyere filmkultur fra Mellemøsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hold 5226
Hold 5227
Hold 5412
Hold 541
Den amerikanske film i 1990’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Myter, eventyr og moderne film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Film fra Mexico: BIUTIFUL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Almodóvars spanske univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Hold 4117
Hold 5411
Hold 5414
Teatervidenskab
Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Dansens historie aktualiseret gennem efterårets danseforestillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Klassikere og nye sceneværker på teatrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Historie
Antikken
Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Brød og skuespil: Kulturoplevelser og tidsfordriv i antikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Grækere og romere i Ægypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
De juliske kejsere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Politikeren og humanisten: Cicero som formidler af græsk filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Bystatens hjerte. Agora: Det antikke græske torv og dets mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Omkring Vesuv: Malere og motiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Sicilien i oldtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Senantikken: Fra storhed til fald? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Hold 4085
Hold 5231
Hold 5232
Forhistorisk arkæologi
Fantastiske fortidsfund (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Fortidsminder og arkæologiske udgravninger på Samsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
I vikingernes spor: Mødet med de fremmede kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Hold 4088
Hold 5238
Hold 5239
Hold 5240
Hold 5241
Hold 5242
Hold 5243
Hold 5244
Hold 5245
Hold 5246
Hold 5247
Hold 5248
Hold 5249
Hold 5250
Hold 5251
Hold 5388
Historie
Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Korstogene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Romerfreden år 70-161 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68
Kalkmaleriet: Tro og kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
En nation fødes. Fra koloni til uafhængighed: USA’s historie 1620-1800 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
En nation møder den morderne tids udfordringer: USA’s historie 1900-1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Danmark fra 1920 til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Enevældens Danmark 1660-1848 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Den kolde krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Den amerikanske borgerkrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Rom: Imperiet og dets modstandere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Ciceros Italien: Identitet, politik og retorik i den romerske senrepublik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Amerikansk konservatisme: De grundlæggende idéer og deres udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Pavernes Rom, renæssancefyrsternes Italien og national enhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Sovjettruslen mod Danmark, 1945-1968: Fatamorgana eller virkelighed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Le 20ème siècle en France à travers la musique . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
9
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4074, 4075
Hold 4076
Hold 5191
Hold 5192
Hold 5193
Hold 5194
Hold 5195
Hold 5196
Hold 5197
Hold 5198
Hold 5389
Hold 5390
Hold 5391
Hold 5392
Hold 5393
Hold 5397, 5398
Hold 5399
Kulturhistorie
Barcelona og Catalonien: En kulturhistorisk rejse i Nordøstspanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Kunst- og kulturhistoriske strømninger fra Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Irland: En kultur skabt under pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Bhutan: Et unikt kongedømme i Himalaya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Asien i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Latinamerika i opbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Hold 4120
Hold 4121
Hold 5348
Hold 5349
Hold 5350
Hold 5352
Nærorienten i oldtiden
Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Muslimsk kultur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Religion i det gamle Ægypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Litteratur og samfund i det gamle Ægypten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Demokratikamp pr. sms: Religion, politik, medier og stat i Nærorienten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Myter, eper og eventyr fra oldtidens Mesopotamien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Hold 4146, 4147
Hold 5362
Hold 5363
Hold 5364
Hold 5365
Religionshistorie
Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam (grundmodul) . . . . . . . . . . 75
Besat af guden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Buddhismen i historie og nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Kabbalah og jødisk mystik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Da gud vendte tilbage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Litteratur, sprog, retorik og kommunikation
10
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4114
Hold 4115
Hold 4116
Hold 5320
Hold 5321
Hold 5322
Hold 5323
Hold 5324
Hold 5325
Hold 5326
Hold 5327
Hold 5328
Hold 5329
Hold 5402
Hold 5403
Hold 5404
Hold 5405
Hold 5408
Hold 5409
Hold 5410
Hold 5400
Hold 5406
Hold 5407
Litteraturvidenskab
Litterær analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Litterær periode 1: 1800-1835: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
H.C. Andersen: Genlæsninger af udvalgte eventyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Læsninger i Suzanne Brøggers værker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Henrik Stangerups verdensakse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Charles Dickens: Det komiske og tragiske i hans forunderlige verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Den moderne roman: Conrad, Joyce, Woolf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Dansk novellekunst 2000-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Den digteriske erindring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Identitetsopfattelser i dansk litteratur fra Johannes Ewald til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Børnelitteratur: Klassisk og moderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
William Faulkner og arven fra sydstaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Karen Blixen og Afrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Po-slettens humorister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Franz Kafkas fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
After 9/11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Grænsebryder: Om Hanne Marie Svendsens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
The Expats: Amerikanere i Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Cormac Mccarthys forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Tysk tekstlæsning: Konvention, følelse og fornuft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Fransk tekstlæsning: Le curé de Tours . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Spansk tekstlæsning: La literatura fronteriza . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Hold 4080
Hold 5217
Hold 5218
Hold 4148
Hold 4149
Hold 5366
Hold 5367
Dansk sprog
Sprogets elementer og struktur (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Det kritiske essay . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Kommunikation og formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Retorik og kommunikation
Mundtlig formidling (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Skriftlig formidling (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Mundtlig argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Beatrice i Paradiset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Arkitektur og design
Hold 4078
Hold 5203
Hold 5204
Hold 5205
Hold 5206
Hold 5207
Hold 5208
Hold 5209
Hold 5401
Hold 5318
Hold 5354
Europæisk arkitekturhistorie fra antikken til 1400 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Romersk bygningskunst og ingeniørkunst: Vitruv og Frontin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Dansk design og kunsthåndværk i det 20. & 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Paris: Forvandling og vækst fra 1800-tallet til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Berlin som arkitekturmetropol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
For stat, kommune og erhvervsliv: Brydninger i det 20. århundredes danske arkitekturhistorie . . . 84
10 storbyer: Arkitektonisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Venedig i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Arkitekturen i Det Tredje Rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Erindringssteder i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Ikonisk arkitektur: En tendens i vor tids arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
F o r e l æ s n i n gs r æ k k e r
Teologi og religion
Thomas Manns Doktor Faustus: Litteratur, kulturhistorie, musik og teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Troen i hjernen: Om sammenhængen mellem tro, kognition og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Skrifter, genrer og teologi i Det Nye Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
I begyndelsen: Skabelsesberetninger fra forskellige kulturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Bernhard af Clairvaux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Tyrkerfrygt i 1500-tallets Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Sundhedsvidenskab
Hold 1164
Hold 1165
Hold 1166
Hold 1167
Hold 1168
Hold 1170
Hold 1173
Nyt håb for mennesker med multipel sklerose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Retsmedicin i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Sundhedsvæsenets struktur og funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Hvad vi ved og ikke ved om fedme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Kampen om sundheden: Nye strømninger på sundhedsområdet under lup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Medicinens historie på museum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Bag om ryggen: Om mennesker, ryglidelser og sundhedsvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
11
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1073
Hold 1074
Hold 1075
Hold 1076
Hold 1077
Hold 1079
Naturvidenskab
Hold 1174
Astronomi
Supernovaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Hold 1160
Botanik
Blomster og planter i billedkunst og videnskabelig afbildning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Hold 1156
Hold 1155
Fysik og kemi
Nyt fra Niels Bohr International Academy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Kemi i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Hold 1159
Geologi
Den arktiske forbindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Samfundsvidenskab
12
Hold 1184
Hold 1087
Hold 1089
Hold 1090
Hold 1091
Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
På vej mod en ny verdensorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Krig: Fra De Tre Musketerer til Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Skal vi blive ved med at give ulandsbistand? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Demokrati i Mellemøsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Hold 1088
Antropologi
”Et menneske er noget man bliver”: Personens sociale og kulturelle identitet
i antropologisk belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1161
Hold 1162
Jura
Politiet under besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
PET’s historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Hold 1085
Hold 1086
Psykologi
Filosoffers og psykologers psykologi ved Københavns Universitet 1800-1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Psykologiens historie og psykens landkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Hold 1084
Pædagogik
Store tænkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Hold 1157
Hold 1158
Sociologi
Syv udfordringer til Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Syv aktuelle sociologer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Hold 1153
Hold 1154
Økonomi
Samfundsøkonomi og utopier. Hvem bestemmer udviklingen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Dansk økonomisk politik fra Anker Jørgensen til 2020-planen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98
Filosofi
Hold 1081
Hold 1082
Hold 1083
Hold 1187
De store filosoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Store naturforskere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98
Æstetik og dæmoni: Dostojevskijs kældermenneske og Kierkegaards æstetiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Aristoteles: Videnskabernes grundlægger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Kunsthistorie
Hold 1145
Hold 1146
Hold 1148
Hold 1149
Hold 1150
Japans porcelænshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Ikon: Billeder af det usynlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Kunsten i Grønland, det grønlandske i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Dronningens gobeliner og Bjørn Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Det offentlige rum: Arkitektur og kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Hold 1141
Hold 1142
Hold 1144
Musikvidenskab
Carl Nielsen i nyt lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Mød musikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
J.S. Bachs tænkning og værker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Hold 1171
Hold 1143
Hold 1140
Film- og teatervidenskab
Filmen og det amerikanske landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Tre premierer på Det Kongelige Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Rituel iscenesættelse fra bronzealder til kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Historie og kulturhistorie
Historie
Terrorgrupper i Danmark under besættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Drabssager i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Til venstre hånd: De kongelige elskerinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Det byzantinske Riges historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Landtransport i oldtid, middelalder og nyere tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Syrien under Rom (64-636 A.D.) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Danske jøders krigsoplevelser 1943-45 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Terrorhandlingerne i New York og Washington 10 år efter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Reformationen i 1536: Dens betydning og konsekvenser for det danske samfund . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Latinerkvarteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Middelalderens og renæssancens København: Fra handelsplads til blomstrende købstad . . . . . . . . . 107
Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Wiens drømme og virkeligheder: Idéhistoriske nedslag i Mellemeuropas kulturhovedstad . . . 107-108
Maurerne i Andalusien: 800 års islamisk historie i Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107-108
Dansk idrætshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Det britiske imperiums indflydelse i Himalaya-staterne og Tibet 1774-1947 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Gud bevare Danmark: Kongehuset, kirken og kristendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Iran gennem 2500 år: Fra oldtidens imperier til nutidens præstestyre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Herculaneum: En by i skyggen af Pompeji . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Norden i verden: Set gennem Pilgrimstapetet og Helsingørtapetet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
13
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1092
Hold 1093
Hold 1094
Hold 1095
Hold 1096
Hold 1097
Hold 1098, 1099
Hold 1100
Hold 1101
Hold 1102
Hold 1103, 1104, 1105, 1106
Hold 1107, 1108
Hold 1109, 1111, 1110
Hold 1112, 1113
Hold 1115
Hold 1117
Hold 1118
Hold 1119
Hold 1120
Hold 1125
Hold 1127
Hold 1128
Hold 1078
Revolutionens tjeneste: Komintern og det hemmelige apparat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Hold 1114
Hold 1116
Hold 1121
Hold 1122
Hold 1123
Hold 1124
Hold 1126
Hold 1129
Hold 1130
Kulturhistorie
Tysk kulturhistorie: Fra 30-årskrigen til 1. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Levende Shakespeare blandt de døde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Hvad enhver bør vide om russisk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Langs Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .112
Estland, Letland og Litauen: 20 år efter selvstændigheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Rusland i dag: I anledning af Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Japans kultur og kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Magtens Ø: Rundt om Borgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Rundt om Borgen: Vandringer på Slotsholmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Litteratur, retorik og kommunikation
Hold 1131
Hold 1132
Hold 1133
Hold 1134
Hold 1135
Hold 1136
Hold 1137
Hold 1138
Hold 1139
Hold 1172
14
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1151
Hold 1152
Litteraturvidenskab
Litteratur og globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Rundt omkring Haruki Murakami . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
”At rejse er at leve”: Italien i det 19. århundredes litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Frihed på gaflen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Den skandinaviske krimi: Tradition og fornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Krimisporet i Kerstin Ekmans forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Amerikanske fantasier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Forfattere i dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Johannes V. Jensens myter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Retorik i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Retorik og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Hold 1147
Dansk design: Før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
V i nt e r ku r s e r
Hold 5199
Hold 5313
Hold 5314
Hold 5315
Hold 5316
Hold 5317
Hold 5319
Hold 5396
Hold 5210
ANTIKKEN – Rom. Fra landsby til imperium: Monumenter og mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
KUNSTHISTORIE – Farven i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
KUNSTHISTORIE – Mødested Paris i billedkunsten 1860-1930 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
KUNSTHISTORIE – Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne
Gustav Klimt, Egon Schiele og Oskar Kokoschka . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
KUNSTHISTORIE – Dadaisme og surrealisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
KUNSTHISTORIE – Venezia: porten til Orienten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
KULTURHISTORIE – Vestspanien ad ‘Sølvruten’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
ARKITEKTUR OG DESIGN – Caput Mundi: Antikkens romerske kejserarkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Hold 5262
IDÉHISTORIE – Liberalisme, konservatisme, socialisme: de store ideologiers fødsel fra
Adam Smith til Marx og Mill . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
IDÉHISTORIE – Nietzsches Afgudernes ragnarok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Hold 5263
K u r s e r på fr e m m e ds pro g /
C o u r s e s i n fo r e i g n l a n g uag e s
Hold 1184
Hold 5387
SAMFUNDSVIDENSKAB – Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are Danes like that? Anthropological approaches on
Danish culture and society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
JURA – Immigration law . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
HISTORIE – Le 20ème siècle en France à travers la musique . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
LITTERATURVIDENSKAB – After 9/11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk tekstlæsning: Konvention, følelse og fornuft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
LITTERATURVIDENSKAB – Spansk tekstlæsning: La literatura fronteriza . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk tekstlæsning: Le curé de Tours . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Hold 5429
Hold 5292
Hold 5388
Hold 5405
Hold 5400
Hold 5407
Hold 5406
Ku r s e r
i n o r dsj æ l l a n d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122-123
Folkeuniversitetskomitéer i hovedstadsregionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
S t u d i e r ejs e r
Japan: Morgenrødens land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Det eventyrlige Andalusien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Rundrejse i Estland, Letland og Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Kulturrejse til Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Byernes by: Paris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Burma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Laos og Cambodja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Bhutan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
15
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 9012
Hold 9013
Hold 9014
125Hold 9016
Hold 9017, 9018
Hold 9019
Hold 9020
Hold 9021
Hold 9022
INTRODUK TION TIL VIDENSK ABEN
Introduktionsforelæsninger er enkeltstående forelæsninger, hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de nyeste
resultater indenfor netop deres forskningsområde. Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere forelæsninger, og på denne måde blive introduceret til både bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets undervisningsform. Herefter kan man fortsætte med andre forelæsningsrækker eller linjestudier.
Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre kurser og forelæsningsrækker. Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med Københavns Universitet og foregår
i Christian Hansen-auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5.
SUNDHEDSVIDENSKAB – Nu er det bevist:
Sådan bliver du 14 år yngre!
Hold 1175: 1 torsdag 18.15-20 (8/9)
Ved klinisk professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund
Pedersen, Københavns Universitet
16
Vi er ved at drukne i bøger om sundhed,
men hvad kan man tro på? Kan man
virkeligt spise sig ti år yngre?
Når der konstant sprøjtes sundhedsbudskaber ud i medierne, hvor der reelt
ikke er videnskabelig afklaring, så skaber det kun forvirring og gøder jorden
for de forsimplede budskaber.
Forelæsningen gennemgår nogle af
de forskellige videnskabelige resultater
og metoder, der ligger til grund for de mange sundhedsråd
og giver baggrunden for, hvordan man kan opnå at leve ikke
bare 10, men 14 år længere med bedre livskvalitet. Det handler
om KRAM-faktoren: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. 25 kr.
introduktion til videnskaben
KULTUR OG LITTERATUR – Litteraturen og dens omgivelser
Hold 1176: 1 torsdag 18.15-20 (15/9)
Ved professor, dr.phil. Per Øhrgaard,
Copenhagen Business School
Litteraturvidenskab er mange ting: den
rækker fra filologi til kritik, fra udgivelse
af en så vidt mulig autentisk tekst over
beskrivelse og fortolkning af den til undersøgelser af forfatterens liv og samtid, modtagelsen af værkerne, deres efterliv og vurderingen af dem. Intet
under, at der foregår en livlig metodediskussion i faget.
Forelæsningen her vil ved nogle nedslag i forelæserens eget speciale, tysk litteratur, vise samspillet mellem den læsning, vi alle praktiserer, og den mere faglige beskæftigelse med litteratur.
25 kr.
FYSIK – Jagten på Higgs-bosonen og de grundlæggende
naturlove
Hold 1179: 1 torsdag 18.15-20 (22/9)
Ved professor Holger Frits Bech Nielsen,
Københavns Universitet
Fysikkens forskningsområder kan opfattes efter, hvor dybt ind i stoffet man
’ser’, altså, hvor små objekterne er, som
man studerer. Højenergifysikken kigger
dybest ind i stoffet og udforsker det allermindste, eller hvad der svarer til fysikkens love, når partikler med meget
stor energi per partikel kolliderer.
Hør om den spændende søgning efter den manglende partikel, Higgs-bosonen, om superstreng-teorien og om de imponerende energiudladninger, der finder sted, når to myg flyver frontalt ind i
hinanden.
25 kr.
RETORIK OG KOMMUNIKATION – Retorisk videnskab:
Hvad er det?
Hold 1181: 1 torsdag 18.15-20 (6/10)
Ved professor Christian Kock, Københavns Universitet
Begrebet ’retorik’ betegner det at nogen taler (eller skriver) for at det skal
have en bestemt virkning på andre. I
dag betegner ’retorik’ al kommunikation – med ord eller andre tegn – som er
bevidst udformet for at have en bestemt hensigt hos modtagerne. ’Retorik’ har altså hverken en negativ eller
positiv klang. Alligevel gælder det, at videnskaben ikke kan undgå at komme
ind på kvalitet. Den vil ikke bare analysere menneskelige budskaber; den vil også bedømme dem. Det kan gøres fra mindst
to vinkler: Virker budskaberne som afsenderen havde tænkt
sig? Og især: Hvad er deres rolle i samfundet – er den positiv
eller negativ? Dette aspekt sætter forelæsningen særligt fokus på ved at spørge: Har vi den politiske debat, vi fortjener?
25 kr.
Astronomi er en gammel videnskab
med rødder helt tilbage til de ældste
kulturer. Kurserne på Folkeuniversitetet inden for astronomi giver en beskrivelse af universets opbygning og udvikling samt astronomiens fundament,
historie og centrale rolle i dagens videnskabelige forskning. Forelæsningen
her er et tilbud til alle om at lære deres
kosmiske rødder at kende.
25 kr.
ØKONOMI – Privatøkonomi og kapitalmarked
Hold 1177: 1 torsdag 18.15-20 (27/10)
Ved professor Michael Møller, Copenhagen Business School
I forelæsningen ses på almindelig privatøkonomi. Takket være kapitalmarkeder kan vi i betydeligt omfang planlægge forbruget ud fra indkomsten over
livet. Eksistensen af et kapitalmarked
har indflydelse både på det optimale
forbrug over livet og på holdningen til
risiko. Er afdragsfri lån en god idé? Er
det en god idé at tegne forsikring på
hårde hvidevarer, pc, fjernsyn og rejseafbudsforsikring, givet at indkomsten over livet for en gennemsnitsdansker er omkring 10 mio. kr., så ”ulykken” kun kræver, at forbruget skal sættes ned med omkring 1 promille?
25 kr.
ANTROPOLOGI – Med antropologien i Thule
Hold 1189: 1 torsdag 18.15-20 (3/11)
Ved professor Kirsten Hastrup,
Antropologi er et vidtfavnende fag, fra
at være koncentreret om ’fjerne folk’ til
nu at udfolde sig alle vegne, også i de
moderne industrisamfund. Alle steder
arbejder antropologerne på at forstå,
hvordan mennesker organiserer deres
samfund, og hvordan de ser på verden.
Med udgangspunkt i feltarbejde i Grønland giver forelæsningen en smagsprøve på, hvordan man bedriver videnskab i
øjenhøjde med mennesker. I Grønland trænger klimaforandringer sig ind på samfundet, og det giver anledning til at
studere, hvordan man forholder sig til en usikker fremtid, og
hvordan forventningerne omsættes i handling.
25 kr.
SOCIOLOGI – Hvordan er samfundet muligt? Om social
orden og uorden: Det sociologiske kernespørgsmål
Hold 1182: 1 torsdag 18.15-20 (10/11)
Ved professor Lars Bo Kaspersen, Københavns Universitet
Forelæsningen sætter fokus på den sociologiske videnskab, dens oprindelse
og udvikling. Centralt står spørgsmålet:
Hvad er sociologi? Vi skal se, hvorfor sociologien er blevet den mest anvendte
videnskabelige disciplin og hvorledes vi
alle i vores hverdag konstant arbejder
sociologisk. Vi er ofte optagede af at
forandre vores omgivelser, vores arbejdspladser, vores børn og ægtefæller ,
men det lykkes kun sjældent. Hvorfor er forandring vanskelig? Hvornår er det muligt at forandre sine omgivelser? 25
kr.
BIOLOGI – Livets gigantiske proteinmolekylers struktur.
Fra Lego-klodser til termodynamiske landskaber
Hold 1183: 1 torsdag 18.15-20 (24/11)
Ved lektor, ph.d. Johan Olsen, Københavns Universitet
Undersøgelsen af proteinernes struktur og sammenkædningen af struktur
og funktion er et forskningsområde,
som blev indledt ved professor Kaj Ulrik Linderstrøm-Lang (1896-1959). Vi
ser på hans geniale forsøg, og drager
derfra videre til England, hvor Sir John
Kendrews forsøg på at finde strukturen af et hvalprotein ud fra proteinkrystallers Röntgenstrålespredning fandt
sted. Vi ser eksempler på fantastiske proteinstrukturer, der
overgår enhver fantasi. Og til slut anskues et dogmeskifte inden for forståelsen og beskrivelsen af proteinmolekyler. 25
kr.
MUSIK – Kunst og udviklingsvirksomhed på et moderne
musikkonservatorium
Hold 1180: 1 torsdag 18.15-20 (1/12)
Ved rektor Bertel Krarup, Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium
Kerneopgaverne for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er uddannelse og udviklingsvirksomhed, hvortil
kommer en bredere almenopgave om
”at bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark”. Vidensgrundlaget for
konservatoriets uddannelser er kunstnerisk virksomhed (skabende og udøvende), udviklingsvirksomhed og på
særlige områder tillige forskning. Forelæsningen sætter fokus på betydningen af kunstnerisk virksomhed og ikke mindst kunstnerisk udviklingsvirksomhed
som en kunstnerisk pendant til videnskabelig forskning.
25 kr.
17
introduktion til videnskaben
ASTRONOMI – Forstå verdensrummet
Hold 1178: 1 torsdag 18.15-20 (13/10)
Ved lektor Anja C. Andersen, Københavns Universitet
LINJESTUDIER
GRUNDMODULER OG EMNEKURSER
Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der
tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien
inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser
omfatter også de hidtidige specialkurser.
Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt
af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med
sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og
emnekurser strækker sig hovedsageligt over 5, 7 eller 10 dobbelttimer.
PRÆSENSBEVIS
Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan
der udstedes bevis for deltagelse – det såkaldte præsensbevis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give
underviseren besked ved kursusstart og sikre sig, at underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten ved
hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen udstedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr.
LINJEBEVIS
Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på
mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved
at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et
linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema
– kontakt sekretariatet.
Teologi og religion
Studieleder: Lektor, cand.theol. Geert
Hallbäck, Københavns Universitet
Grundkurset omfatter to moduler,
hvoraf et tilbydes nedenfor.
18
Linjestudier
TEOLOGI OG RELIGION – Bibelfagene
(grundmodul)
Hold 4150: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved cand.theol., ph.d. Anne Gudme,
Københavns Universitet og cand.theol.
Ane Kirstine Brandt
Gamle Testamente. Der gives en generel
indføring i den gammeltestamentlige
forskning, hvorefter der med udgangspunkt i udvalgte tekster gennemgås en
række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger, messiasbegrebet, lidelsens
problem, dødehavsmenigheden samt
det Gamle Testamente i dets historiske
og kulturelle kontekst.
Ny Testamente. Også her gives en generel indføring i de fortolknings- og metodeproblemer, der knytter sig til arbejdet
med de nytestamentlige tekster, hvorefter udvalgte tekster gennemgås til
belysning af en række hovedpunkter i
den nytestamentlige tradition som fx
den historiske Jesus i forhold til menighedens Kristus, de fire evangeliers
særpræg, forskellige fortolkningsprincipper i tilgangen til evangelierne som
historiske og litterære vidnesbyrd samt
de paulinske breves teologiske diskussion.
City Campus
Alle kender til jødisk zionisme, men der
findes også en kristen zionisme, som
spiller en stor rolle i USA. Den kristne
zionisme støtter staten Israel og jødernes ret til landet, men med argumenter fra Det Nye Testamente og kristne
apokalyptiske forventninger. Jødernes
hjemkomst til landet er forudsætningen for den kommende dommedag
og Kristi genkomst. Kristen zionisme
er en del af mange amerikanske fundamentalistiske kirkers trosindhold, og
de kristne zionister er med til at sætte
den politiske dagsorden i USA i et omfang, vi sjældent gør os klart i Europa.
De har således afgørende indflydelse
på mellemøstpolitikken og USA’s ensidige støtte til Israel.
Den fundamentalistiske kristendomsopfattelse var og er stadig en reaktion mod darwinistisk udviklingslære og akademisk bibelkritik. Den vil
fastholde Bibelens bogstavelige mening og er et udbredt fænomen i amerikansk kirkeliv til forskel fra det, man
kender fra den katolske og lutherske
tradition. Forventninger om Kristi snarlige genkomst og det endelige opgør
med det onde, verdslige samfund er
udbredte blandt fundamentalisterne.
Og de kristne zionister forbinder denne
forventning med skabelsen og opretholdelsen af staten Israel.
City Campus
TEOLOGI OG RELIGION – Søren
Kierkegaard og nadveren
Hold 5369: 10 mandage 19.15-21
(12/9-21/11)
Ved cand.theol., ph.d. Roar Lavik
Søren Kierkegaard skrev i alt 13 nadvertaler, tre af dem holdt han i Vor Frue
Kirke. Planen var, at han ville afslutte
hele sit forfatterskab med ”To Taler ved
Altergangen om Fredagen”. Nadveren
har tydeligvis en central betydning i
Kierkegaards teologi. Det er meget in-
teressant og helt unikt, at vi kan sammenligne Kierkegaards nadverforståelse med hans egen praksis ud fra de
gamle kommunionsbøger. Hvor ofte
gik han til nadver? Hvorfor foretrak han
at gå til nadver om fredagen frem for
om søndagen? Hvilke datoer foretrak
han? Nadveren er kærlighedens sakramente. Spørgsmålet er, om forholdet til
hans afdøde far og hans tidligere forlovede Regine Olsen spiller nogen rolle i
denne sammenhæng? Gennem sit liv
og virke, der på mange måder forløb
stormfuldt, fandt Kierkegaard sit ”hvilepunkt” i nadveren. Men hvorfor afslog
han da at modtage nadveren på sit
dødsleje? En tekstsamling med nadvertalerne kan købes.
TEOLOGI OG RELIGION – Bob Dylans
univers
Hold 5370: 1 lør-søndag 10.15-16
(3/12-4/12)
Ved cand.mag. Simon Hastrup
En rejse ind i et af rockmusikkens mest
mangfoldige og multifacetterede universer. Bob Dylan var nomineret til nobelprisen i litteratur – og ikke uden
grund. I sit nu halvtredsårige virke som
musiker og lyriker har kamæleonkongen Dylan været vidt omkring – fra de
tidlige års samfundsarrangement, over
det mere surrealistiske fra midten af
60’erne og den religiøse vækkelse i 79
til de mere ensomme slutfirsere og efterforskningen af kærlighedens mysterier i det nye årtusinde. Ikke desto
mindre kan der peges på en rød tråd,
der bugter sig gennem hele den lyriske
side af det kalejdoskopiske æuvre. Der
er tale om en konstant søgen. I samfundet, i drømmene, i religionerne. Alle steder stilles der store spørgsmål om livet,
døden og sandheden.
Kurset lægger op til nærlæsninger
og analyse af teksterne og sætter dem
ind i en sammenhæng, hvor mysticisme, spiritualitet og religion er centrale
begreber.
TEOLOGI OG RELIGION – Litterære
perspektiver på Skt. Augustins
Bekendelser
Hold 5371: 10 tirsdage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Simon Hastrup,
mag.art. Torben Damsholt, dr.theol.
Niels Grønkjær
Augustins Bekendelser er på en gang en
selvbiografi, en bøn, en fantastisk fortælling og en håndbog i bibellæsning.
Værket er skrevet i en brydningstid
mellem et klassisk, romersk verdensbillede og en ny, jødisk/kristen forståelse
af mennesket og verden. Kurset er i udgangspunktet mere litterært end teologisk. Det sigter mod at give indblik i
de nye læsemekanikker, som Augustin
lagde til grund for sine udlægninger af
Skrifterne. Denne augustinske hermeneutik medførte tolkninger, der var så
rummelige og havde så bred en appel
at kristendommen endte med at blive
en verdensreligion. Bekendelser er et
funklende værk af én af kristendommens grundlæggere. Ærligt, underfundigt, nærværende og visionært i ordets
mest oprindelige forstand. Det er en
fordel at have læst Bekendelser. Findes
på dansk i Torben Damsholts oversættelse, Skt. Ansgars Forlag.
Nørre Campus
TEOLOGI OG RELIGION – Konflikt,
forsoning og ironi i 2. Korintherbrev
Hold 5372: 7 torsdage 19.15-21
(15/9-3/11)
Ved cand. theol. Susan Godsk Weile
2. Korintherbrev er et af Paulus’ mest
personlige breve og anden, bevarede,
del af hans korrespondence med korinthermenigheden. Det er et interessant, men også lidt svært brev, skrevet
med stor retorisk styrke og følelsesmæssigt engagement. I dette brev,
som man kan læse som et forsoningsbrev der samtidig forsvarer Paulus’
autoritet, bruger Paulus al sin retoriske snilde og viger ikke tilbage for brugen af skarp ironi, i sin bestræbelse på
at få korintherne til at forstå det budskab, han forkyndte dem ved grund-
19
Linjestudier
TEOLOGI OG RELIGION – Kristen
zionisme mellem religion og politik
Hold 5368: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Ved lektor Svend Lindhardt
læggelsen af menigheden. Temaer
som konflikt, forsoning, autoritet og
etik vil være pejlemærker i vores fælles læsning af 2. Korintherbrev, der er
et vægtigt eksempel på Paulus’ brevskrivningskunst. Kurset vil introducere til den nyeste Paulus-forskning og
inddrage emner som antik kultur og
antropologi, brevskrivningsteori, retorik samt moralfilosofisk metode. Deltagerne bedes anskaffe sig Det Nye Testamente på dansk, i den autoriserede
oversættelse fra 1992.
TEOLOGI OG RELIGION – Apostlenes
Gerninger: En frelseshistorisk roman
Hold 5373: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Ved cand.theol. Lone Fatum
20
Linjestudier
Apostlenes Gerninger er en fortsættelse af Lukas-evangeliet, skrevet af den
samme forfatter. Skriftet skildrer kristendommens mirakuløse vækst i Jerusalem under Peters ledelse. Paulus
introduceres som skurken, der billiger
steningen af Stefanus, den første martyr, og derefter selv forfølger de kristne. Men efter at han på dramatisk vis
er blevet omvendt til tro på Kristus og
udpeget af Gud til hedningemissionær,
fremstår han som skriftets egentlige
helt. Ædel, frygtløs og målbevidst trodser han sine jødiske fjender, gør op med
griskhed og overtro blandt hedninger
og ender med at føre evangeliet fra Jerusalem til Rom, formelt som fange,
men reelt under romersk beskyttelse.
Skriftet er på en gang moralsk opbyggeligt og kulørt underholdende.
Der er på mange punkter sammenfald
mellem den lukanske Paulus og den lukanske Jesus, men Paulus-skildringen
i Apostlenes Gerninger er særligt interessant som Paulus-roman og vil blive
læst og diskuteret som en kreativ genfortælling af Paulus’ breve.
City Campus
TEOLOGI OG RELIGION – Russisk
ortodoksi i historisk og kulturelt
perspektiv
Hold 5374: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved cand.mag. Anna Gudlaugsdottir
Den ortodokse kristendom spiller en
særlig rolle i russisk kultur. Den danner
grundlaget for et særligt russisk livssyn, som genspejles i russisk litteratur,
film, politik, og den russiske dagligdag.
På dette kursus introduceres den russiske ortodoksis oprindelse, dens særlige træk, og ligheder og modsætninger
med vestlig kristendom. Hvordan har
ortodoksien og den ortodokse kirke bidraget til kulturel udvikling i Rusland,
og hvilken rolle spiller ortodokse værdier i den russiske kultur? Fremtrædende
træk ved den russiske ortodoksi er f.eks.
lidelsen og den russiske martyr, ikoner,
klosterlivet og dobbelttro. En særlig del
af kurset fokuserer på kvinden i russisk ortodoksi og hvordan det traditionelle kristne syn på kvinden har formet
kvindens rolle og kvindebilleder i russisk kultur. Kurset kaster endvidere lys
over den russisk-ortodokse kirkes samfundsmæssige, kulturelle og politiske
rolle gennem tiderne, og ikke mindst
dens ståsted i dag, 20 år efter Sovjetunionens opløsning.
City Campus
TEOLOGI OG RELIGION – Det onde
Hold 5378: 10 tirsdage 19.15-21
(13/9-22/11)
Ved ph.d, cand.mag., Ulrik Houlind
Rasmussen, Københavns Universitet
Spørgsmålet om det ondes væsen og
oprindelse udgør et centralt problemkompleks i vestens kulturhistorie. Med
kristendommens mellemkomst skærpes problemet imidlertid, for hvordan
kan der være ondt i en verden, der er
skabt af en god og almægtig gud? Den
kristne syndefaldsmyte angiver i denne sammenhæng en indflydelsesrig
TEOLOGI OG RELIGION –
Filosoffernes gud
Hold 5379: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved ph.d, cand.mag., Ulrik Houlind
Rasmussen,Københavns Universitet
Ifølge en indflydelsesrig fortælling tog
filosofien sin begyndelse i antikken
som et forsøg på at overvinde mytens
guder ved hjælp af ideen om en myteløs fornuft. Ikke desto mindre kunne
noget tyde på, at også filosofien alle
dage har haft sit eget behov for guder. Filosofiens mellemværende med
Gud afspejler en kompleks problemstilling, som næppe lader sig beskrive
fyldestgørende med Blaise Pascals berømte skelnen mellem tro og fornuft,
mellem ‘Abrahams, Isak og Jakobs Gud’
og ‘filosoffernes Gud’. På kurset kigger
vi nærmere på den systematiske rolle,
som Gudsideen spiller hos en række
klassiske filosoffer fra Platon og Aristoteles til Descartes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche og Heidegger. Hvilken
argumentatorisk funktion har Gud hos
disse tænkere? Hvad bliver der tilbage,
når Gud erklæres for død? Kan filosofi
som en radikal spørgen overhovedet
komme udenom at forholde sig til ‘dét,
‘hvorom intet højere kan tænkes’ altså
netop Gud?
Frederiksberg Campus
TEOLOGI OG RELIGION – Islam, kirke
og stat i Danmark
Hold 5380: 10 onsdage 19.15-21
(14/9-23/11)
Ved ph.d.-stip., cand.mag. Niels
Valdemar Vinding, Københavns
Universitet
Dette kursus sætter fokus på den udvikling i det kritiske samspil mellem stat,
kirke og islam som Europa i almindelighed og Danmark i særdeleshed har været vidne til de seneste 25 år. Islam har
en fremtrædende rolle i medierne og i
samfundsdebatten, men udviklingen
går i retning af en bredere genforhandling af de grundlæggende normer som
identitet, værdier og fællesskab i Danmark bygger på. I løbet af kurset kigger
vi på den rolle som religion har spillet
i de formative dele af statsdannelsen,
for at se nærmere på hvordan velfærdsstaten i det 21. århundrede forholder
sig til religion. Vi kigger nærmere på
de grundlæggende islamiske normer
og deres moderne udtryk i Europa og
Danmark med inddragelse af relevant
materiale fra nabolandene. Vi analyserer de relevante aktører, institutioner,
og fortløbende sager, og afslutningsvis
vil vi diskutere hvilke socio-politiske alliancer og modeller, der i de kommende år vil tegne det religiøse landskab i
Danmark.
Naturvidenskab
Astronomi
Studieleder: Lektor Anja C. Andersen,
Grundkurset omfatter fem moduler,
hvoraf et tilbydes dette semester.
ASTRONOMI – Astronomi fra A-Å
(grundmodul)
Hold 4145: 10 mandage 17.15-19
(19/9-5/12, ikke 14/11)
Ved BA Bitten Gullberg Nielsen
Kurset vil være en gennemgang af universets opbygning og samtlige af de
objekter vi har kendskab til i dagens
univers. Vi gennemgår planeterne i vores eget solsystem, Solen som stjerne,
andre stjerner, planetariske tåger, supernovaer, vores egen galakse Mælkevejen, andre galakser, sorte huller, neutronstjerner, mørkt stof, mørk energi
mm. Kurset vil give en indsigt i astronomers arbejdsmetoder samt et overblik
over hvad vi ved om universet og hvad
det indeholder i dag.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Sorte huller og andre
relativistiske objekter
Hold 5211: 7 mandage 17.15-19
(12/9-31/10)
Ved BA Henriette Schwarz
I Universet sker der til tider voldsomme
begivenheder. Eksploderende stjerner
og stof, der falder ind i sorte huller, er
kosmiske fænomener, der forekommer
under de mest ekstreme fysiske forhold. I dette kursus vil deltagerne få en
forståelse for nogle af fysikkens grænseområder. Hvad sker der, når hastigheder nærmer sig lysets, og hvordan kan
tid egentlig være relativt?
Vi vil stifte nærmere bekendtskab
med nogle af de mest energirige fænomener og objekter – heriblandt aktive
galaksekerner, supernovaer, neutronstjerner, sorte huller og gammaglimt.
21
Linjestudier
løsningsmodel: Ansvaret for ondskaben i verden er ikke Guds, men derimod menneskets. Selv om dette bibelske svar muligvis har mistet sin almene
overbevisningskraft, betyder det ikke,
at spørgsmålet om ondskaben er blevet mindre aktuelt. For også i en moderne, sekulær sammenhæng spiller
spørgsmålet om frihed, ondskab og ansvar en vedblivende rolle. I kurset vil vi
gennemgå en række forskellige forestillinger om ondskab fra de gamle græske
myter over kristendommen og frem til
det 20. århundrede. Litteratur: Rüdiger
Safranski, Det onde eller frihedens drama, Gyldendal 1999.
Undervejs vil vi kigge på, hvordan vi observerer disse ting. Især det sidste årti
har forskerne opnået en dybere forståelse af relativistisk astrofysik, takket
være et væld af nye observationer.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Stjerners dannelse og
udvikling
Hold 5212: 10 tirsdage 19.15-21
(13/9-22/11)
Ved cand.scient. Majken Ellegaard
Christensen
22
Linjestudier
Alle stjerner dannes ud af de store gasog støvskyer, der befinder sig i galakserne. Hvordan deres liv og udvikling forløber afhænger helt og holden af deres
masse. De fleste stjerner lever længe og
ender deres liv som planetariske tåger
med en hvid dværg i midten. Nogle få
eksploderer som supernovaer.
I kurset vil teorierne for stjernedannelse og stjerneudvikling bliver gennemgået og de observationelle kendsgerninger blive fremlagt.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Hvorfra stammer
Nilkulturens astronomi?
Hold 5213: 1 lørdag 10.15-16 (24/9)
Ved tidl. Planetariedirektør Bjørn
Franck Jørgensen
Et hold forskere opdagede i 1974 en
række interessante efterladenskaber i
den vestlige ægyptiske ørken. Materialer og dateringer har vist, at en kvægkultur for mere end 8.000 år siden udviklede et kendskab til astronomi for
at styre deres kalender, forudsige den
livsnødvendige regntids komme og til
orientering på rejser på den vidtstrakte
savanne. Klimaet under det holocæne
maksimum var varmere og mere fugtigt, hvilket gjorde Nildalen ubeboelig,
men til gengæld resten af Ægyptens
plateauer til frugtbar savanne med
søer og græsningsmuligheder. De byggede velorganiserede beboelser, kalendercirkler, megalitlinjer fra centrale
komplekser, der sigtede mod de steder
i horisonten, hvor vigtige astronomiske
observationer skulle gøres. Kurset præsenterer ny viden om nære relationer
mellem denne kultur og den efterfølgende dynastiske Nilkultur. Den gamle
kulturs astronomiske indretninger kan
genfindes i orienteringen af de mange
smukke templer langs Nilen.
280 kr.
ASTRONOMI – Astrobiologi: Liv på
andre kloder?
Hold 5214: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved BA Arne Damm
Der er otte planeter i solsystemet, men
kun fundet liv på en! Vi leder dog stadig. Der er indtil nu fundet lidt over
500 planeter, der kredser rundt om andre stjerner. Her er det svært at søge
efter liv, men ikke umuligt. Vi vil se på
de eksperimenter, der indtil nu er gjort
for at finde liv og fysiske betingelser for
liv. I vores eget solsystem omfatter det
bl.a. en række forsøg om bord på Marssatellitter, satellitmissionen til Saturns
kæmpemåne Titan, og satellitobservationer af Jupiters store ismåne, Europa.
Efterforskning af steder uden for vores
eget solsystem omfatter bl.a. en række
metoder til at finde planeter og en systematisk aflytning efter fjerne radiosignaler (SETI-projektet). Hertil kommer en række overvejelser om, hvad vi
kan forvente at finde. Her indgår bl.a.
”Drakes ligning” og biokemisk viden
om det liv, vi allerede kender. Endelig
ser vi på flere igangværende og planlagte eksperimenter, der nu og i fremtiden vil bidrage til udforskningen.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Galakser og
galaksehobe
Hold 5215: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved BA Arne Damm
Jorden (og resten af Solsystemet) befinder sig dybt inde i galaksen Mælkevejen. Alligevel er vi i stand til at studere
mange andre galakser. Vi kan danne
os et overblik over disse store strukturer med ofte flere hundrede milliarder stjerner. Vi vil se på, hvordan man
bestemmer afstande og størrelser for
galakser; lige fra Mælkevejens nærmeste naboer, til de fjerneste galakser vi
kender. Vi studerer dynamikken både
i galakser og samlinger af galakser
(galaksehobe). Herved påvises bl.a. de
mærkelige supertunge sorte huller. Det
viser sig også, at vi herigennem på flere
måder kan få et mål for den mystiske
”mørke masse”. Endelig kan vores viden
anvendes til at få et overblik over hele
Universets dynamik.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Orientering på
stjernehimlen og observationer fra
Rundetårn
Hold 5420: 5 tirsdage 17.15-21
(13/9-11/10)
Ved overkartograf Erik Jensen
De fleste har hjemme og på ferier oplevet en fantastisk stjernehimmel med
en overvældende vrimmel af stjerner
og planeter. Ved hjælp af stjernekort
skal vi på kurset lære at finde rundt
blandt de skiftende årstiders stjernebilleder og at følge de syv klassiske himmellegemers bevægelse på stjernehimlen. Solsystemets himmellegemer
og deres bevægelse, herunder sol- og
måneformørkelser, vil blive gennemgået, ligesom der orienteres om de andre
himmelobjekter. Hver undervisnings-
City Campus
ASTRONOMI – Når månen går i sort:
Om rituel astronomi
Hold 5421: 7 mandage 19.15-21
(5/9-7/11, ikke 19/9 og 26/9)
Ved cand.scient. Claus Clausen
For ca. 6000 år siden kom landbruget
til Danmark og andre dele af det nordlige Europa og sydlige Skandinavien.
Denne tidlige bondekultur kaldes for
tragtbægerkulturen pga. keramikkens
tragtbægerform. Tragtbægerkulturens
mennesker anlagde også storstensgrave kendt som dysser og jættestuer.
De udførte indviklede ritualer i og omkring dysserne og jættestuerne. Der er
den mulighed at et bestemt mønster
af måneformørkelser kan have været
inspirationen til den måde hvorefter
jættestuerne er anlagt og ritualerne er
udført. Ældre jættestuelignende storstensgrave findes overalt i Europa og
udviser tilsyneladende samme træk
som de danske. Måske er der en sammenhæng? Resultaterne der diskuteres er delvis baseret på egen forskning.
Det astronomiske grundlag for arkæologisk astronomi, arkæoastronomi, vil
under kurset blive gennemgået i en let
tilgængelig form der ikke kræver nogen
forudsætninger.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Månefup eller fakta
Hold 5422: 1 tirsdag 19.15-22 (13/9)
Ved forskningsadjunkt, ph.d. Kristoffer
Leer
I 2003 sendte TV2 en film (produceret af
Fox News) som såede tvivl om, hvorvidt
der har været mennesker på månen.
Programmet havde udsagn fra en række personer, som mente, at der var ting
der pegede på, at billederne fra Apolloprogrammet blev optaget i et studie.
Det hævdes også, at Apollo-programmet rent teknisk var umuligt at gennemføre. Her er chancen for at se eller
gense programmet, og bagefter vil der
være diskussion af de påstande, der bliver fremsat.
Tv-programmet er et fantastisk eksempel på mediemanipulation, hvor
mange argumenter enten er baseret
på uvidenhed eller er direkte forkerte.
Under diskussionen lægges der op til
at debattere de faktuelle fejl, der er i
filmen. Kurset handler også om, hvordan man kan vurderer lødigheden af
det man ser på tv. Desuden vil der blive
fremlagt nogle af de mange beviser på,
at Apollo-programmet rent faktisk blev
gennemført.
Nørre Campus
120 kr.
ASTRONOMI – Big bang-teorien
(15/9-3/11)
Ved BA Daniel Lawther
I løbet af det sidste århundrede udviklede kosmologien sig utrolig meget,
både på det teoretiske og observationelle plan. Første halvdel af det tyvende århundrede var præget af store
diskussioner om hvorvidt Universet
forandrer sig med tiden, og om det har
en bestemt alder. Efterhånden var der
flere og flere resultater, der pegede på
et Univers i forandring – den såkaldte
Big Bang-model. I løbet af dette kursus
gennemgår vi både selve Big Bang-teorien og de observationer der understøtter den. Blandt andet diskuteres den
kosmiske baggrundsstråling, som blev
frigivet mens Universet stadigvæk var
meget varmt og tætpakket. Der vil også
være fokus på de nyere opdagelser, der
har gjort det nødvendigt at ændre på
det ‘klassiske’ Big Bang-billede – herunder observationer der tyder på at der
findes såkaldt mørkt stof, og at der muligvis var en periode med meget hurtig
udvidelse – kosmisk inflation.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Exoplaneter: Jagten på
en ny jord
Hold 5425: 5 onsdage 17.15-19
(14/9-12/10)
Ved BA Christian Eistrup
Med de nylige fund af over 600 planeter omkring andre stjerner og yderligere 2.000 potentielle planetkandidater,
begynder vi at nærme os muligheden
for at opdage andre Jord-lignende planeter omkring Sol-lignende stjerner.
I kurset vil der være en gennemgang
af, hvordan observationer af planeterne omkring andre stjerner udføres. På
baggrund af dette vil vi kortlægge hvilke betingelser, der gør sig gældende for
de forskellige typer af exo-planeter, vi
indtil videre kender til. Denne viden vil
vi bruge til at indkredse hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at en planet kan huse liv.
Nørre Campus
400 kr.
Botanik
Studieleder: Lektor, dr.scient. Poul Møller
Pedersen, Københavns Universitet
hvoraf det ene tilbydes nedenfor.
BOTANIK – Danske plantesamfund:
Det åbne land (grundmodul)
Hold 4079: 6 tirsdage 17.15-19 (20/91/11) + 2 lørdage 9-17 (24/9, 1/10)
Ved museumsinspektør, seniorforsker,
cand.scient. Palle Gravesen
Dette afsnit af grundkurset om de danske plantesamfund beskriver plan
tesamfundene i det åbne land med hovedvægt på agerlandet (inkl. agerukrudtets
23
Linjestudier
gang afsluttes i Rundetårn, hvor vi kan
træne i praktiske observationer og benytte Rundetårns kikkert. Deltagerne
må påregne udgifter til stjernekort (ca.
100 kr.) og årskort til Rundetårn (ca. 150
kr.), købes på kurset.
historie), overdrev, heder, klitter og den
igennem tidens løb særdeles komplekse historie om fordelingen af fx skov
kontra åbent land. Det danske landskab
har som bekendt været underkastet revolutionerende ændringer alene i tiden
siden 1700-tallet. Skovenes historie og
plantesamfund gennemgås i foråret
2012 som en særskilt, tredje del af dette
grundkursus.
Kurset former sig dels med fremvisning af smukke og instruktive dias og
kort og dels som to heldags-ekskursioner til hhv. Øst- og Sydsjælland den
24/9 og til Nordsjælland den 1/10. Ekskursionerne sker i private biler. Transportudgifterne betales af deltagerne.
Nærmere oplysninger gives på kurset.
Litteratur: Naturen i Danmark. Det
åbne Land. Gyldendal & Balslev & Simonsen: Danske plantesamfund, seneste udg.
Nørre Campus
BOTANIK – Planternes verden:
Form og funktion
Hold 5216: 7 tirsdage 17.15-19 (30/811/10), 2 lørdage 9-12 (17/9 + 8/10)
Ved cand.scient. Signe Frederiksen,
Landplanterne består af frøplanter, karsporeplanter og mosser. Den største
landplantegruppe er frøplanterne, som
er repræsenteret af mere end 250.000
nulevende arter – hvoraf størstedelen
er blomsterplanter. Med hovedvægt på
blomsterplanterne vil vi studere bygning og tilpasning af såvel vegetative
som florale organer, og naturligvis vil
både bestøvning og frugt- og frøspredning blive berørt.
Emnerne vil blive belyst gennem
forelæsninger, studier af materiale og
demonstrationer i Botanisk Have. Kurset afsluttes med en kort gennemgang
af landplanternes evolution.
Det vil være en fordel at medbringe
nåle (fx nipsenåle/stoppenåle eller lignende) og en lup med forstørrelse på
ca. 10 x.
Nørre Campus
24
Geologi
Linjestudier
Studieleder: Lektor, ph.d. Svend Stouge,
Grundkurset omfatter fire moduler,
GEOLOGI – Hoveddiscipliner og
Danmarks geologi (grundmodul)
Hold 4087: 8 onsdage 19.15-21
(14/9-16/11), 1 lørdagsekskursion (15/10)
Ved lektor, ph.d. Svend Stouge,
Københavns Universitet,
museumsinspektør, seniorforsker,
cand.scient. Palle Gravesen, lektor, lic.
scient. Svend Visby Funder, Københavns
Universitet og seniorforsker Peter
Gravesen
Kurset er en introduktion til historisk
geologi og Danmarks udvikling, som
den har forløbet fra ca. 545 millioner
år siden til i dag. Kurset giver indblik i
de geologiske principper, processer og
materialer på Jorden som elementer i
et globalt system. Følgende hoveddiscipliner indgår i kurset: sedimentologi og
sedimentære bjergarter, palæontologi
og fossiler, historisk geologi, samt Danmarks geologi og kvartærgeologi. Gennemgangen er bygget op som en kombination af forelæsninger og praktiske
øvelser. Der indledes med en gennemgang af geologiske grunddiscipliner.
Derefter arbejdes der med identifikation og beskrivelse af sedimentære
bjergarter og fossiler i håndstykker. Undervisningen ledsages af en ekskursion
til enten danske eller skånske lokaliteter efter nærmere aftale med holdet.
Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne.
Nørre Campus
GEOLOGI – Geologien i
Storebæltsområdet
Hold 5233: 6 onsdage 17.15-19
(21/9-2/11), 2 søndage 8-18 (2/10, 9/10)
Forståelsen af Storebæltsområdets geologi er uvurderlig for forståelsen af
det centrale Danmarks geologi. Takket
være forundersøgelser forud for Storebæltsbroen hører området nu til de
bedst undersøgte i Europa.
Istidslagene i området fortæller en
dramatisk historie om afslutningen af
den seneste istid med voldsomme isfremstød og skabelsen af imponerende
randmorænelandskaber.
Siden istidens afslutning har området omkring Storebælt skiftet udseende
i et helt utroligt tempo, hvor voldsomme havstigninger har skabt en veritabel
”syndflod” i Storebælt, men hvor landet
siden stenalderens maximale havstigning har delt sig i to langs den såkaldte
”vippelinje”: Den nordlige Storebæltsregion har løftet sig op og dannet omfattende nye kystlandskaber, mens områdets sydlige dele har sænket sig og lagt
ryg til klinteerosion og oversvømmelse.
I kurset indgår to ekskursioner til
Fynshoved og NØ-Fyn samt området
ved Bjergsted og Tissø.
Nørre Campus
GEOLOGI – Danskekalken i Danmark
Hold 5234: 6 mandage 17.15-19
(19/9-31/10), 2 søndage 8-17 (25/9, 30/10)
Danskekalken har navn efter Danmark, hvor disse lag fra tertiærtidens
første del (palæogen) fik navnet ”terrain danien” af franskmanden Désor i
1846-47. Lag af samme alder er for det
første sjældne her på Jorden og består
mest af ler og sand. Ejendommeligt for
den danske Danskekalk er udformningen som kalkbjergarter (mosdyrkalk,
slamkalk, koralkalk m.m.), som gjorde,
at man i lang tid regnede disse lag for
tilhørende kridttiden. En lignende udformning af Danskekalken kendes også
i Holland-Belgien og i Pariserbassinet,
hvor lagenes fossilindhold minder meget om de danske.
Den danske Danskekalk hører stedvis
til nogle af de fossilrigeste lag i verden.
I Fakse Kalkbrud findes der således omkring 2.000 fossilarter.
Kurset giver et indblik i Danskekalkens tilblivelse, bjergarter og fossilverden, baseret på den klassiske viden som
de nyeste publicerede oplysninger.
Der indgår to heldagsekskursioner
d. 25/9 til Fakse og d. 30/10 til Karlstrup
Kalkbrud og Hedeland ved Hedehusene, hvor vi leder efter fossiler. Transport
i private biler. Transport og andre udgifter betales af deltagerne.
Nørre Campus
GEOLOGI – Jordskælv og tsunamier:
Om forudsigelse af naturkatastrofer
(15/9-3/11)
Ved adjungeret professor, dr.scient.
Søren Gregersen, Københavns
Universitet
Jordskælv, af og til med udløsning af en
tsunami, er i dag en af de mest skræmmende naturkatastrofer. Seismologerne taler om pladebevægelser og jordskælv i kanterne af pladerne. De samler
geografiske oplysninger til brug ved bedømmelse af jordskælvsrisiko. Rystelsessignaler fra nære såvel som fjerne
jordskælv optegnes på seismografer
over hele jordens overflade. Data bruges til at spore hvor jordskælvene sker,
hvor store de er, og hvad der sker nede
i jorden.
Kurset gennemgår seismotektonik
og indfører geologiske og geofysiske
begreber. Sammenhængen til tsunamier og vulkaner vil blive trukket frem.
En forelæsning gennemgår lokale jordskælv nær Danmark. Et specielt forskningsemne omkring jordskælvene er
udnyttelsen af rystelserne til at studere opbygningen af jordens indre. Dette
forbedrer vores viden om jordskælvenes sammenhæng med geologien.
Nørre Campus
GEOLOGI – Pladetektonik:
Kontinentbevægelse og
oceanbundsdannelse
Hold 5236: 10 tirsdage 17.15-19
(6/9-29/11, ikke 4/10, 11/10)
Ved lektor, cand.mag.scient. Jan
Thygesen
Oceanbundens dannelse og kontinenternes bevægelse i forhold til hinanden er i dag sammenfattet i pladetektonikmodellen. Fra at være en usikker
hypotese er pladetektonikken i dag en
videnskabelig forklaringsmodel til at
forstå Jordens dynamiske kræfter. Jordskælv, vulkanisme og bjergkædedannelse er de synlige resultater af de pladetektoniske bevægelser.
Kurset vil lægge vægt på en grundig
gennemgang af udviklingen af Jordens
overflade over millioner af år. Vi ser på
dannelsen og forekomsten af de vigtigste bjergarter – sedimenter, magmatiske og metamorfe – som er knyttet til
den pladetektoniske model. Modellens
rigtighed vil blive understreget af en
række argumenter inden for palæomagnetisme (gamle polretninger), palæontologi (uddøde dyr og planter) og
palæoklima (ældre tiders klima) med
mange flere. Der vil blive mulighed for
at inddrage nutidige geologiske hændelser i vores forståelse af Jorden som
en aktiv planet.
Nørre Campus
GEOLOGI – Grundfjeldet i
Skandinavien: Dannelse og opbygning
Hold 5237: 10 mandage 19.15-21
(12/9-21/11)
Ved geolog, cand.scient. Klaus Fynbo
Hansen
Kurset gennemgår geologien i prækambrium med fokus på dannelsen af det
stabile grundfjeldsskjold i Skandinavien, der er et kraton, der blev dannet
ved flere bjergkædefoldninger og nu
udgør store dele af de blottede bjergarter i Norge, Sverige og Finland og på
Bornholm. Følgende hoveddiscipliner
indgår i kurset: Pladetektonik, dannelse
af granitter og gnejser, tektonik og dannelsen af bjergkæder, strukturel geologi og tredimensionelle modeller og radiometriske aldersbestemmelser.
Der indledes med en kort gennemgang af geologiske grunddiscipliner
indenfor grundfjeldsgeologi. Herefter
arbejdes der med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer samt
afslutningsvist et samlet overblik over
det skandinaviske grundfjeldsskjold.
Undervisningen kan ledsages af en ekskursion til sydsvenske lokaliteter efter
nærmere aftale med holdet. Transport
i private biler. Udgifterne afholdes af
deltagerne.
Nørre Campus
25
Linjestudier
Litteratur: Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, og Landet, vandet og broen, Storebæltsforbindelsen, 2008.
Matematik
Studieleder: Lektor, ph.d. Thomas
Bolander, Danmark Tekniske Universitet
MATEMATIK – Det matematiske
grundlag (grundmodul)
Hold 4151: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved lektor, ph.d. Poul Hjorth, Danmarks
Tekniske Universitet, professor, dr. Vagn
Lundsgaard Hansen, Danmarks
Tekniske Universitet og lektor,
ph.d. Christian Henriksen, Danmarks
Tekniske Universitet
26
Linjestudier
Det naturvidenskabelige verdensbillede er under konstant udvikling samtidig med at det hviler på opdagelser
af naturlove med tilknyttede abstrakte matematiske teoridannelser, som er
udviklet gennem årtusinder. Det er et
hovedsigte med linjestudiet at præsen-
tere værktøjer til kritisk at kunne forholde sig til naturvidenskabernes rolle i
samfundet. I dette kursus præsenteres
udvalgte emner fra de matematiske discipliner geometri, talteori og analyse.
Geometri: Geometrien udspringer af
menneskenes systematiske beskrivelse
af former og figurer. Der vil blive lagt
vægt på geometriens historiske udvikling.
Talteori: Talsystemets udvikling vil
blive anskuet i et historisk perspektiv.
Andre talsystemer end de fra skolen
kendte vil blive introduceret, med eksempler på anvendelser.
Analyse: I kurset vil modellering med
differentialligninger, kendt siden 1600tallet, blive introduceret.
Danmarks Tekniske Universitet
MATEMATIK – Videnskaben om det
uendelige – II
Hold 5375: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved lektor, ph.d. Thomas Bolander,
Danmarks Tekniske Universitet, lektor,
ph.d. Klaus Frovin Jørgensen, Roskilde
Universitet og professor Stig Andur
Pedersen, Roskilde Universitet
størrelser og hvordan kan vi vide noget
om dem? Centralt for disse spørgsmål
er det, at matematik bedrives af endelige væsener, der søger viden om matematikkens uendelige univers. Formålet
med kurset er at belyse spændingen
imellem det endelige og det uendelige i
matematikken, og uendeligheden som
evig udfordring og drivkraft for matematikkens udvikling. Kurset udgør
emnemæssigt en fortsættelse af kurset ”Matematik: Videnskaben om det
uendelige 1”. I dette kursus fokuserer vi
på udviklingen af den moderne matematik i det 20. århundrede. Emnerne
er formelle systemer, moderne mængdelære, Hilberts matematikfilosofi, Gödels ufuldstændighedssætninger, beregnelighedsbegrebet, matematikkens
”urimelige” effektivitet i fysikken m.m.
De to nævnte kurser kan tages i vilkårlig rækkefølge.
City Campus
Matematikkens natur har alle dage været genstand for filosofiske overvejelser.
Hvad er de matematiske objekter for
Samfundsvidenskab
Antropologi og
etnografi
Studieleder: Mag.scient. Ulla
Ebbe-Pedersen, Nationalmuseet
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –
Kulturel mangfoldighed (grundmodul)
Hold 4077: 10 torsdage 17.15-19
(6/10-15/12)
Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen,
Nationalmuseet
Antropologien beskæftiger sig med
evigt aktuelle emner: samfund, kultur
og kulturvariationer. Faget har i dag
langt videre perspektiv end tidligere,
idet opfattelsen af fagets virkefelt og
anvendelighed er stærkt udvidet til
f.eks. i stigende grad at omfatte studier
inden for vestlig kultur. Fagets målsætning er dog fortsat at nå frem til en forståelse af menneskets grundlæggende
livsvilkår ved hjælp af nærstudier af kulturudtryk i deres rige mangfoldighed.
I kurset præsenteres samspillet mellem det lokale og det globale og der
lægges vægt på at introducere faget
som feltarbejdsvidenskab. Feltarbejdet
ses som antropologiens omdrejningspunkt og som den særlige metode, der
adskiller antropologien fra beslægtede
fag. Der vil blive givet eksempler på,
hvordan antropologen under feltarbejdet lærer at observere, at leve sig ind i
andre virkeligheder, at forstå komplekse sammenhænge og at anvende et
helhedssyn, der bidrager til kreativ nytænkning.
City Campus
De senere år har muslimske kvinder
været genstand for et massivt fokus og
for debat. Men hvem er disse kvinder?
Hvordan forholder de sig selv til debatten? Hvilke opfattelser finder vi hos
meningsdannere og politikere og hos
de kvinder, debatten omhandler? Vi undersøger baggrunde for argumenter i
debatten og de forskellige dagsordener:
nationalistiske, kulturelle, religiøse, seksual- og kønspolitiske. Vi tager et kig på
tørklædet – som symbol, beklædningsgenstand og handling. Vi stifter bekendtskab med teorier om kultur, subjektivitet og handlen, og postkoloniale
teorier om ‘den anden’ som magtfuld
figur i samfundet. Vi kigger på hvordan
islam kan blive platform for forhandling om En plads i Danmark: En plads
der tilstræbes gennem både en stærk
religiøsitet og en klippefast tro på demokrati og andre ‘vestlige’ værdier.
Maori i New Zealand
(6/9-4/10)
Ved cand.anth. Irma Clausen
Kurset giver indblik i maorikultur og
i maoriernes politiske situation i dag.
Maorikulturen har udviklet sig livskraftigt fra de yderst vanskelige tider i
1800-tallets koloniseringstid til i dag,
hvor maorikulturen udfolder sig med
Bozena Kaminska belyser Centralasiens
kulturelle mangfoldighed og de tidlige
stammesamfunds vandringer. Maja
Nielsen fortæller om sit feltarbejde
blandt centralasiatiske flygtningebørn
i Danmark med fokus på den antropologiske metode og kommunikation når
der ikke er et fællessprog. Maria Louw
forelæser om sufisme og hellige steder
i Usbekistan og om hverdagsislam, forfædreånder og drømmevarsler i Kirgisistan.
Nørre Campus
400 kr.
Centralasiatiske studier
Hold 5202: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Ved cand.scient.anth. Zenia Broch
Kafoury, cand.mag. Birgitte S. Crawfurd,
cand.public. Morten D. Christensen,
cand.scient. Pia Dyrhagen, cand.mag.
Bozena Kaminska, cand.scient. Maja
Nielsen og ph.d., adjunkt Maria Louw,
Aarhus Universitet. Tilrettelægger:
Zenia Broch Kafoury
Zenia Broch Kafoury introducerer antropologi i Afghanistan med fokus på
etnicitet, kompleksitet og konflikt og
Birgitte S. Crawfurd belyser Silkevejens
kulturhistoriske udvikling i Centralasien og Kina og fortæller om nomader i
det sydlige Sibirien og Mongoliet. Samtidigt berøres de Nye Silkeveje. Morten
D. Christensen analyserer post-sovjetrepublikkernes stigende geostrategiske
indflydelse og betydningen i forhold til
krigen i Afghanistan og omvæltninger
i Mellemøsten. Pia Dyrhagen analyserer fattigdom, velfærdsstaternes sammenbrud og perspektiver for demokratibevægelser i post-sovjet Centralasien.
Hvorfor er danskerne så sære? Dansk
kultur og samfund i antropologisk
perspektiv
Hold 5394: 5 onsdage 17.15-19
(7/9-5/10)
Ved cand.scient.anth. Anne Mia Steno,
Københavns Universitet og cand.scient.
anth. Alexandra Ryborg
Ved hjælp af en kort introduktion til
antropologien og dennes metoder
præsenteres deltagerne for centrale
aspekter ved dansk kultur og samfund.
Formålet med kurset er at udstyre deltagerne med redskaber til at forstå og
undersøge socialt liv på nye måder.
Derudover fokuserer kurset på at engagere deltagerne i en kritisk og til tider
ironisk diskussion af danske værdier og
danskernes opførsel. Kurset tager fire
temaer op i relation til det danske samfund:
1. Betydningen af ”hjem” og ”hygge”.
2.Folkeskolen og danske normer og
værdier i uddannelsessystemet, herunder hvordan skolen fungerer som
et sted, hvor man lærer at blive et
godt og civiliseret menneske.
3.Migrationsstudier i Danmark: Flygtninge og indvandreres sociale og politiske mobilitet (mobilisering (jf. Engelsk)) i Danmark. Hvordan opnås en
følelse af tilhørsforhold og deltagelse
i samfundslivet?
4.Socialt liv i Danmark: Normer og værdier for opførsel samt jantelov og
middagsinvitationer.
City Campus
400 kr.
27
Linjestudier
Muslimske kvinder i Danmark
Hold 5200: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved adjunkt, cand.scient.anth. Birgit
Jensen Hamming
fornyet og moderne identitet og stærk
politisk bevidsthed. Kursets omdrejningspunkt er underviserens feltarbejde blandt maorier i New Zealand i perioden 1984 til 2010 samt underviserens
dokumentarfilm, der er skabt på baggrund af en særlig metode. I forlængelse deraf præsenteres undervisningssamarbejdet med maorikvinden, Erena
Rhose. Kursets temaer vil være: historie
og geografi, kunst og kultur, spiritualitet og traditionel medicin, mytologi og
politik
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why
are the Danes the way they are?
Anthropological approaches to Danish
Culture and Society
Hold 5387: 5 Wednesdays 17.15-19
(26/10-23/11))
By MSc in Anthropology Anne Mia
Steno, University of Copenhagen and
MSc in Anthropology Alexandra Ryborg
With the aid of a brief introduction to
social anthropology and its methods,
central aspects of Danish culture and
society will be presented and discussed. The aim of the course is to provide
the participants with tools in order to
understand Danish social life. Furthermore, the course focuses on involving
the participants in a critical and occasionally ironic discussion of Danish values and Danish behaviour.
Four themes, which are all related to:
1. Danish society, will be dealt with:
The meaning of the terms “home”
and “hygge”.
2. “Folkeskolen” (Danish State schools):
Danish norms and values in the Danish Education system.
28
3. Migration Studies in Denmark: the
social and political mobility of refugees and immigrants in Denmark.
4. Social life in Denmark: norms and
values regarding how to behave.
City Campus
400 kr.
Jura
Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d.
Annette Kronborg,
Grundkurset omfatter et modul, som
tilbydes nedenfor.
JURA – Introduktion til jura
(grundmodul)
Hold 4137: 10 mandage kl. 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.jur. Niels Mikkelsen
Linjestudier
Kurset er en første indføring i juraen
som videnskab og i dagligt brug. Hvordan hænger retsystemet sammen?
Hvad er rettens kilder?
Vi ser først på, hvor retten kommer
fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dækker
også noget af dens indhold (familie- og
arveret, fordringer mellem borgerne og
ejendomsretten).
Det får normalt følger, hvis retten
overtrædes (straf og erstatning), og disse retsfølger fastlægges i processer ved
forvaltningen og af domstolene (forvaltningsret og proces).
Vi kommer ind på rettens historie og
andre landes retssystemer, EU-retten
og den internationale ret (mellem staterne). Juristerne skal bevæge sig mellem de forskellige retsystemer og kunne vælge de rigtige regler. Dommerne
skal især gribe ind, når der er tvivl om
rettens indhold.
Alle skal respektere menneskerettighederne og grundloven. Så hvad må politiet – og hvad må regering, folketing,
kommuner og borgere?
Til kurset hører en tekstsamling, som
er opdelt efter emnerne for dagens lektion.
City Campus
JURA – Immigration law
Hold 5429: 3 Thursdays 17.15-19
(3/11-17/11)
By Associate Professor, PhD Catherine
Jacqueson, University of Copenhagen,
Professor, dr.jur. Jens Vedsted-Hansen,
University of Aarhus, and Assistant
Professor, PhD Silvia Adamo, University
of Copenhagen
The course covers the legal provisions
regulating immigration to Denmark.
It covers the legal criteria for living in
Denmark, such as citizenship and the
right to family reunification. The course
gives an introduction to the regulation
of the Danish labour market and includes the conceptual framework for
public social benefits. The course will
take a Danish perspective and will include relevant EU law and human
rights law.
1. Residence, work and the right to social benefits in DK. (CJ)
Family reunification and human
2. rights. (JVH)
3. Danish Citizenship: rules and consequences. (SA)
City Campus
240 kr.
JURA – Mediation: Konflikthåndtering
på en konstruktiv måde
Hold 5430: 1 lørdag 10.15-16 (12/11)
Ved advokat, mediator, cand.jur. et.art.
Pia Deleuran, Advokatfirmaet Deleuran
På denne temadag sættes fokus på
konflikter, deres håndtering og løsning. Vi ser på, hvorledes mediation –
også kaldet konfliktmægling – ved en
uvildig tredjepart kan være med til at
sætte de stridende parters interesser
og behov i fokus modsat retssystemet,
der har juridiske standpunkter og krav
som grundlag. På temadagen forventes
kursisterne at deltage aktivt i undervisningen, der vil bestå af oplæg og øvelser. Det tilstræbes at vise en dvd med et
mediationsmøde.
280 kr.
Ifølge Grundloven har alle borgere
ytringsfrihed, og det gælder også for de
mere end 800.000 offentligt ansatte.
De er hver for sig eksperter på deres respektive fagområder, og det er vigtigt,
at de udnytter deres ytringsfrihed, hvis
der er kritisable forhold i forvaltningen eller andre sager af interesse for
en bredere kreds. Men det sker alt for
sjældent, og årsagen til denne tilbageholdenhed kan være en velbegrundet
frygt for repressalier. En anden grund
til tøven kan være, at de offentligt ansatte er i tvivl om, hvor grænserne for
deres tavshedspligt egentlig går. På
dette kursus gennemgår vi grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed
og reglerne om tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven. Vi ser på,
hvordan reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven understøtter intentionen om en åben forvaltning, og vi
gennemgår aktuelle og konkrete sager, hvor offentligt ansatte er gået for
vidt med deres ytringer, og hvor offentlige arbejdsgivere er gået for vidt i deres sanktioner overfor kritiske røster
blandt medarbejderne.
1. Grundlovens § 77. Det retlige hierarki.
2 Tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven.
3 En åben forvaltning. Offentlighedslovens regler om aktindsigt.
4.Ytringspligt og pligt til at sige fra.
Fagligt etiske regler for offentligt ansatte og whistleblowersystemer.
5.Loyalitetspligt og kravet om, at offentligt ansatte skal optræde værdigt.
400 kr.
Psykologi
Studieleder: Ph.d.stud., cand.psych.
Thomas Alrik Sørensen
hvoraf tre tilbydes nedenfor.
PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi
(grundmodul)
Hold 4138: 10 onsdage 19.15-21
(14/9-23/11)
Hold 4139: 10 tirsdage 19.15-21
(13/9-22/11)
Ved cand.psych. Robin Døngart
Psykologi er en videnskab med mange
forskellige specialer og indfaldsvinkler.
Den kan opdeles i tre hovedområder
med hver deres emner, teorier og metoder, men også med fælles temaer som
fx udvikling, motivation, følelser, oplevelser og læreprocesser. Kognitionspsykologien omfatter viden om de basale
psykiske processer, der ligger til grund
for vor omverdenserkendelse. Området betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er centreret om
sansning, perception, tænkning, problemløsning, hukommelse, sprog og
indlæring. Hertil kan lægges emotioner, idet de har stor indflydelse på de
nævnte processer. Disse basale psykiske processer er nært knyttet til hjernens funktion og aktivitet. I kurset behandles derfor også neuropsykologiske
problemstillinger. Deltagerne bedes
købe eller låne: Anders Gade: Hjerneprocesser, 1997. Hvis man påtænker at
følge flere psykologikurser, kan man
også anskaffe sig T. Koester og K. Frandsen, Introduktion til Psykologi, 2005, da
en del kapitler herfra anvendes.
PSYKOLOGI – Socialpsykologi
(grundmodul)
Hold 4140: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved cand. psych. Mattias Stølen Due Psykologien kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier,
metoder og fælles temaer som fx udvikling, motivation, oplevelser og læreprocesser. Socialpsykologien fokuserer på
individet i dets samspil med den sociale
omverden. Det gælder både individet i
den nære gruppe såsom familie og arbejdsfællesskaber eller i større enheder såsom organisationer, kulturer og
samfund. Den omfatter mange emner
som fx barnets socialisering i familie
og skole, sociale forandringsprocesser,
holdninger og normer, fordomme, diskrimination og kommunikation. Den
moderne socialpsykologi beskæftiger
sig desuden med analyser af globale, etniske og kønsrelaterede problemer. Kurset behandler både socialpsykologiens
opståen, barnets sociale udvikling og en
række af ovenstående emner. Deltagerne bedes anskaffe: R. Kuschel og P.S. Jørgensen, Socialpsykologi – en introduktion (2006). Påtænkes der at følge flere
psykologikurser, kan i stedet med fordel
anskaffes T. Koester og K. Frandsen, Introduktion til Psykologi (2005).
City Campus
PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi
(grundmodul)
Hold 4141: 10 fredage 10.15-12
(16/9-25/11)
Hold 4142: 10 torsdage 16.15-18
(15/9-24/11)
Ved cand.psych. Camilla Printz
Personlighedspsykologien fokuserer på
individet, der både over for omverdenen og for sig selv udgør en stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset
29
Linjestudier
JURA – Whistleblowers og loyale
embedsmænd: Offentligt ansattes
ytringsfrihed
(27/10-24/11)
Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund,
belyser personlighedens udvikling i de
tidlige år, men også den voksnes udviklingskriser (livskriser), den enkeltes
oplevelse af individualitet og af væren
som individ i verden. Personlighedspsykologi har især betydning inden for det
klinisk psykologiske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning
og terapi. Personlighedsfaktorer kan
også have betydning ved personudvælgelse og for et individs valg af arbejde
og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget
kendte teorier såsom Freuds psykoanalyse, Allports trækteori og Erikssons teori om livets udviklingsstadier.
(4141) Nørre Campus
(4142) Sønder Campus
PSYKOLOGI – Retspsykologi:
Spændingsfeltet mellem psykologi,
jura og moral
Hold 5357: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.psych. Ida Mailund Mikkelsen
og cand.psych. Kristina Kepinska
Jakobsen
30
Linjestudier
Hvilke faktorer har indflydelse på, om
en person bliver kriminel, og hvornår
er man psykopat? Kan vi påvise intentionen om at begå kriminalitet, inden
den kriminelle handling er begået og
hvor meget kan der tillægges gerningsmandsprofilering? Kan vi afsløre, når en
person lyver? Hvordan afhører man et
vidne, således at man får alle relevante
detaljer med, samtidig med at man sikrer kvaliteten af udsagnet? Dette er bare
nogle få af de spørgsmål vi vil beskæftige os med. Genstandsområdet for retspsykologien spænder bredt, og vi kigger
nærmere på hovedområderne, der er
indenfor det tværfaglige forskningsområde, der forbinder psykologi med jura.
Herved vil vi komme ind på elementer,
der kan være problematiske i forhold til
retssikkerheden samt se på, hvilke faldgruber, man bør være opmærksomme
på, når man vil bag et hændelsesforløb,
hvor en forbrydelse er begået.
City Campus
PSYKOLOGI – Angst: Symptomer,
årsager og behandling
Hold 5358: 10 onsdage 19.15-21
(14/9-23/11)
Ved cand.psych. Lena Fredensborg
Meyer
De fleste kender til symptomerne på
angst, når vi skal til et vigtigt møde eller skal klare en eksamen. Det kan være
sommerfugle i maven, svedige håndflader og rysten. Denne lette angst eller
nervøsitet er et grundvilkår for mennesket og er naturligt – endda et sundhedstegn, for den kan forhindre at vi løber unødige risici. Nogle oplever dog at
angsten bliver så intens og så forstyrrende, at personen ikke længere kan
opretholde en almindelig hverdag. Her
tales sædvanligvis om en reel funktionsnedsættelse og angsten kan udvikle
sig til en lidelse.
Kurset er en introduktion til dels en
overordnet forståelse af angst som
begreb og hvorledes denne adskiller sig fra frygt, samt en introduktion
til de forskellige angstlidelser hos og
behandlinger til henholdsvis voksne
og børn. Litteratur: Angstbogen af Jes
Gerlach (red.) Psykiatrifondens Forlag,
2008.
PSYKOLOGI – Overvægt: Psykologiske
mekanismer og behandlingsformer
(15/10-16/10)
Ved lektor, ph.d., cand.psych. Jakob
Linnet
Overvægt er et stigende problem i Danmark: Over halvdelen af danske mænd
(54,2 %) er overvægtige mens 39,4 %
blandt kvinder er overvægtige. Over 13
% af befolkningen er svært overvægtige, hvilket er en tredobling fra 1987,
hvor svært overvægtige udgjorde omkring 4 % af befolkningen.
Kurset belyser psykologiske problemstillinger ved overvægt og introducerer generelle begreber og problemstillinger som Body Mass Index
(BMI), spisevaner, motion og spiseforstyrrelser såsom impulsstyret spisning
(binge eating). I den forbindelse diskuteres psykologiske begreber som sult
(fysiologisk sult og psykologisk sult),
lyst (trang og nydelse) og vaner (automattanker og automathandlinger).
Endvidere introduceres psykologiske
behandlingsmetoder ved overvægt,
herunder motivation og målsætninger
for vægttab, psykologisk og kostmæssigt sunde spisevaner, ændring af spisevaner og livsstilsændringer samt tilbagefaldsforebyggelse.
PSYKOLOGI – Det moderne
parforholds udfordringer og
muligheder
Hold 5360: 10 tirsdage 16.15-18
(13/9-22/11)
Ved cand.psych. Mattias Stølen Due Parforholdet er noget, de allerfleste søger, og samtidig er det en relation, som
mange finder meget udfordrende. I dette kursus vil vi udforske og diskutere det
moderne parforholds udfordringer og
muligheder. Der tages udgangspunkt
i forskning på området, eksempler fra
parterapeutisk praksis samt socialpsykologiske vinkler på området. Der vil blive refereret til teori, men der vil samtidig være et fokus på, hvordan man kan
omsætte denne teori til praksis.
City Campus
Sociologi
Studieleder: Lektor, mag.art. Allan
Madsen, Københavns Universitet
SOCIOLOGI – Sociologiens klassikere
(grundmodul)
Hold 4144: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen
og cand.scient.soc., ph.d. Esben Holm
Nielsen
Sociologien retter sin opmærksomhed mod det sociale liv, samfundet
og dets udvikling med det formål at
vise og forklare mønstre og sammenhænge. Det drejer sig om studier af
menneskelige relationer, organisationer og globale strukturer der spænder
bredt fra førmoderne til postmoderne
samfund på mikro- og makroniveau.
Kurset giver en indføring i fagets temaer gennem de klassiske teorier som
f.eks. kapitalismens og industrialismens fremvækst, kapitalens underordning af det sociale (Marx); rationalitet,
magt og modernitet (Weber); individualisering, solidaritet og arbejdsdelingen i det moderne samfund (Durkheim); den moderne kulturs tragedie
og fællesskabets opløsning (Simmel og
Tönnies); social samhandling og roller
(Mead og Goffmann); det funktionalistiske samfundssyn og familien (Malinowski, Parsons, Merton m.fl.). Sociologien efter 2. verdenskrig behandles
til forårssemestret. Litteratur: Heine
Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.):
Klassisk og moderne samfundsteori, 4.
rev. udgave (Hans Reitzel, 2007).
Statskundskab
Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt
Boolsen, Københavns Universitet
hvoraf to tilbydes nedenfor.
STATSKUNDSKAB – Det videnskabelige
studium af politik (grundmodul)
Hold 4123: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, ph.d., Anders Peter
Hansen, Københavns Universitet 800 kr. (rabatpris: 700 kr.)
SOCIOLOGI – Kulturelle barrierer for
integration på arbejdsmarkedet
(5/11-6/11)
Ved BA Alma Bekturganova Andersen
”Rojgrojmefloj”, dansk, det forbistrede
sprog, er ofte den største barriere for
integration og deltagelse på det danske
arbejdsmarked. Men hvad er de typiske
sprogvanskeligheder og hvordan overvindes de? Det vil være indledningen til
dette kursus, som analyserer og diskuterer vejen ind på det danske arbejdsmarked for indvandrere.
Kommer man ind på sin første arbejdsplads mødes man ofte af en helt
uforståelig verden. En verden af uskrevne regler om, hvordan man skal opføre
sig og hvad man skal gøre. Denne del af
kurset vil se på det danske arbejdsmarked med indvandrerbriller.
Samtale fremmer forståelsen, men
hvordan får vi gang i dialogen? Med af-
sæt i Anerkendende Kommunikation
arbejdes med forskellen mellem vaner
fra autokratiske lande og normerne i
det danske demokrati.
Du er ikke alene, men hvor er de andre? Sidst i kurset vil vi arbejde med
netværk som den sociale bagage, og
ikke mindst hvordan man med netværk
i sit nye land, får afsæt til et frugtbart
møde med det danske samfund.
Litteratur: Den multikulturelle arbejdsplads, Serdal Benli o.a., Meldorf:
Hansen, 2007. De uskrevne regler på arbejdsmarkedet, Mehmet Yüksekkaya,
2007. Jobsamtaler med etniske minoriteter, Iben Jensen, 2011.
City Campus
STATSKUNDSKAB – Kildekritik med
politologisk sigte (grundmodul)
Hold 4124: 8 onsdage 19.15-21
(14/9-9/11)
Ved ekstern lektor, cand.phil., MPK
Vibeke Ankersborg
Kurset vil demonstrere, hvordan kildekritik anvendes som en samfundsvidenskabelig metode, der sikrer systematik og videnskabelighed i især
kvalitative sammenhænge. Undervisningen vil blandt andet komme ind
på hvad kildekritik er, hvordan vi kan
bruge det og hvilke kilder vi kan stole
på. Gennem en række konkrete cases
31
Linjestudier
City Campus
Politik og videnskab kunne lyde som
modsætninger, men også politik kan gøres til genstand for videnskabelige studier. I kurset gennemgås både forskellige måder at studerer og forstå politik
på, samt de ideer, opfattelser og teorier,
der ligger til grund herfor. Det drejer sig
om forskellige politikbegreber, forskellige forståelser af, hvilken form for aktivitet politik er, hvad politikkens omfang er
eller bør være, hvilken karakter og funktion politiske aktører og institutioner
har, forholdet mellem national og international politik mv. Der gives endvidere
en oversigt over politologiens historie,
herunder disciplinens rodfæste og udvikling i dansk sammenhæng. Kurset
vil understrege den uenighed, som ikke
bare politikkens indhold har, men som
også selve afgrænsningen af politik er
kendetegnet af.
vil kursisterne lære at selektere, analysere, vurdere og fortolke kilder. Kildekritik kommer bedst til sin ret når det
anvendes i samspil med kilder, og undervisningen vil derfor veksle imellem
en teoretisk indføring i kildekritikkens
centrale begreber og deres sammenhænge og diskussioner af virkelige cases om det danske samfund, blandt andet overbetaling af privathospitaler og
forskningssvindel på universiteterne.
STATSKUNDSKAB – De globale
miljøforhandlinger
Hold 5353: 5 mandage 19.15-21
(12/9-10/10)
Ved M.A., ph.d., Kirsten Friis Worm,
32
Linjestudier
Med teorier om international politik
som udgangspunkt beskrives, hvordan miljøet kom på den globale dagsorden i FN, hvilke dagsordener, der er
sat, og hvilke aktører, der har bidraget
hertil. For det første beskrives de globale miljøtopmøder i Stockholm (1972),
Rio (1992) og Johannesburg i 2002 og
opfølgningen ’Rio + 20’ i 2012 i Rio. Desuden gennemgås de vigtigste globale
miljøaftaler siden Rio om: klimaforandringer, biodiversitet, biosikkerhed samt
skove. Afslutningsvis beskrives hvad
globaliseringen af miljøet betyder for
reguleringen af miljøet (global environmental governance).
Litteratur: Kirsten Worm: Global miljøpolitik. Om klima- og andre globale
miljøforhandlinger, 2009.
400 kr.
STATSKUNDSKAB – Foucaults analyser
og deres baggrund
Hold 5356: 10 tirsdage 19.15-21
(13/9-22/11)
Ved cand.polit. Flemming Bjerke,
Roskilde Universitet
Foucault har haft stor indflydelse på
såvel samfundsvidenskab som humaniora. Kurset vil gennemgå, hvad der er
specielt ved Foucaults metoder og analyser. Hvad er det Foucault distancerer
sig fra? Kurset giver grundlag for dels
at benytte og dels at lægge distance
til Foucaults metoder og analyser ud
fra en dybdegående indsigt i Foucault.
Dermed bliver spørgsmålet, hvilken
indsigt man kan opnå gennem Foucaults metoder og tankegang. Og hvad
giver man afkald på?
Følgende temaer bliver gennemgået:
Er Foucaults metoder specielt relevante
for historiske analyser af autoritative
systemer? Kan man overføre Foucaults
metoder til andre områder? Hvad indebærer det at viden og magt spiller så
stor rolle i Foucaults analyser? Kurset
introducerer Foucaults diskursanalyse, magtanalyse og analyse af selvteknologier. Kurset vil anvende Vidensarkæologien; Seksualitetens historie 1-2;
Overvågning og straf samt Sikkerhed,
territorium og befolkning.
STATSKUNDSKAB – Drømmen om en
fredelig verden
Hold 5385: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.scient.pol. Andreas Sugar
FN opstod af Anden Verdenskrigs aske
i håbet om, at man gennem internationalt samarbejde kunne skabe en fredelig verden. Store dele af kloden døjer
dog fortsat med konflikt og elendighed, og FN’s opgave synes på mange
måder endeløs. Ikke desto mindre er FN
i dag, med dets 192 medlemslande, verdens eneste globale organisation, som
varetager alle menneskelige aktiviter
på kloden, fra fredsbevaring, nødhjælp
og uddannelse til bekæmpelse af epidemier, nedrustning og udbredelse af
menneskerettigheder.
Organisationens fortsatte eksistens er i sig selv en
anerkendelse af, at globale problemer
kræver globale løsninger. Men hvordan
er FN udstyret til at imødekomme disse udfordringer? Er FN’s rolle fortsat relevant? Er der noget realistisk alternativ? Gennem et kig på snart syv årtiers
dramatiske begivenheder, ikke mindst
ved brug af foto- og filmmateriale, vil
kurset belyse FN’s historie, struktur, beslutningsprocesser, fordele og ulemper.
Kurset vil også kigge nærmere på Danmarks rolle i FN.
City Campus
STATSKUNDSKAB – Mellemøstens
store udfordringer
Hold 5386: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved adjunkt, ph.d. Ali Rahigh-Aghsan,
Traditionelt har Mellemøsten spillet
en vigtig rolle i verdenspolitikken. Efter
den seneste tids uro er Mellemøstens
betydning stigende i international politik. Dette forstærkes med en række
andre begivenheder så som regimeskift i Egypten, Tunesien og (Libyen?),
opblomstring af politisk islam som alternativ til eksisterende staters politik,
udvikling af demokrati og indbyrdes
konflikt mellem shia, sunni, salafism,
Irans intentioner om udvikling af
atomvåben og Palæstina-Israel konflikten. Disse begivenheder gør studiet af
denne region både vanskelig, men sandelig også spændende.
Kurset beskæftiger sig med den politiske udvikling i Mellemøsten i 2010’erne
inden for en ramme af forskellige internationale politiske teorier. Hovedformålene vil være at diskutere: Mellemøsten
i forandring: demokrati, teokrati eller
kongedømmets tilblivelse; USA’s og EU’s
rolle i Mellemøsten; regimeskift og op-
City Campus
Økonomi
Studieleder: Ekstern lektor, cand.polit.
Lise Lyck, Københavns Universitet
tilbydes nedenfor.
ØKONOMI – Introduktion til
samfundsøkonomi (grundmodul)
Hold 4143: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School og cand.
polit. Jesper Larsen Lær om indholdet og betydningen af
de samfundsøkonomiske begreber,
som er en betydningsfuld ramme for
dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, nationalregnskab,
indkomstdannelsen i samfundet, og
om varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Hvad er de grundliggende teorier for det økonomiske kredsløb,
og hvordan kan det påvirkes ved anvendelse af økonomiske politikker som finans- og pengepolitik? Der ses både
på teori og praksis, så deltagerne får en
indføring i samfundsøkonomien, så det
bliver muligt at tage del i debatten og
at forholde sig til de mange budskaber
fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfundsøkonomiske hovedspørgsmål. Kurset
er også en god basis for deltagelse i de
emnekurser, der tilbydes inden for det
økonomiske område.
City Campus
ØKONOMI – Aktuel økonomi
Hold 5376: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
polit. Jesper Larsen Dette kursus følges og diskuteres den
aktuelle økonomiske udvikling i Danmark og i omverdenen både inden for
EU og mere globalt. Fokus er på indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet. I den forbindelse ses
også udviklingen på varemarkedet,
pengemarkedet og arbejdsmarkedet.
specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvordan den økonomiske og finansielle krise stadig afspejler
sig i dansk økonomi, i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien. Målet er, at deltagerne skal været opdaterede og kunne forstå og analysere udviklingen ud
fra tidligere erhvervet teoretisk viden.
Denne viden kan endvidere suppleres
med inddragelse af teoretiske dele af
bogen af Thomas Alslev Christensen og
Tore D. Stramer m.fl.: Nationaløkonomi
på dansk, 2008. Til undervisningen udleveres handouts til deltagerne med
tekster om de aktuelle økonomiske
problematikker, der tages op. Emnerne
kan være danske, fra andre lande eller
mere globale.
ØKONOMI – Skat og velfærd i Danmark
Hold 5377: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
polit. Jesper Larsen Vi lever i en tid med megen diskussion
af skattesystemet og dets udformning.
Indledningsvis ses på det eksisterende
skattesystem og dets historiske baggrund. Herefter ses på ideen bag og
indholdet af skattestoppet, som anvendt i Danmark siden 2001. Herefter
ses på de 13 måder at måle skattetryk
på. Skatteområdet afsluttes med præsentation og diskussion af alternativer
til det eksisterende skattesystem. Kurset fortsætter med karakteristik af det
danske velfærdssystem set i relation til
andre landes velfærdssystemer og med
påpegning og diskussion af, hvorfor det
danske velfærdssystem er under pres.
Endelig gennemgås flexicurity modellen fra det danske arbejdsmarked,
og dens styrker og svagheder analyseres og diskuteres. Til slut hæftes skat,
velfærd og arbejdsmarked i Danmark
sammen i en sammenhængende analyse, og det diskuteres, om Danmark
må/skal ændre model.
City Campus
City Campus
Idéhistorie og filosofi
Idéhistorie
Studieleder: Undervisningsadjunkt,
mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet
Grundkurset omfatter seks moduler,
hvoraf alle tilbydes nedenfor.
IDÉHISTORIE – Fra Homer til
Aristoteles: Antikkens idéhistorie
(grundmodul 1)
Hold 4089: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Hold 4090: 10 onsdage 12.15-14
(14/9-23/11)
Ved BA Claus Christoffersen (4089) og
cand.mag. Ulrik Crone (4090)
Det klassiske Grækenland er den europæiske kulturs vugge, og arven fra denne periode er levende til stede i nutiden, hvilket græske ord som politik,
filosofi og demokrati vidner om. Antikkens idéhistorie er derfor et møde med
vor kulturs dybeste rødder og samtidig
33
Linjestudier
standenes betydning for magtbalance
og stabilitet i Mellemøsten.
et spejl for vor egen nutid. Beskæftigelsen med antikken er uomgængelig
for forståelsen af nutidens europæiske
kultur. Gennem mødet med antikken
bliver vi klogere på os selv.
På kurset følger vi den kulturelle, religiøse, filosofiske og politiske udvikling
fra Homer til blomstringstiden i det 5.
og 4. århundredes Athen.
Vi vil undersøge, hvad udviklingen
af bystaten (polis), teknikken, den rationelle tænkning og videnskaben betyder for menneske- og samfundssynet.
Derefter vil vi med tragediedigterne,
sofisterne og de store filosoffer Platon
og Aristoteles som udgangspunkt gå
nærmere ind på den debat om politik, etik og forståelsen af menneske og
samfund, der udspillede sig i det 5. århundredes Athen. En debat, som med
stor fordel kan belyse og kvalificere nutidens kultur- og samfundsdebat.
En tekstsamling sælges på holdet.
(4089) City Campus
(4090) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
Athen, og følger den græsk-romerske
kulturs sammenstød – og sammensmeltning – med den frembrydende
kristendom, der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer ideer,
der umiddelbart er fremmede for den
græske tanke. Dette sammenstød fører
bl.a. til den kristne teologi, der finder sit
foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin.
Kristendommen sejrede. Men kristendommens sejr betyder ikke den
antikke kulturs undergang. Og mødet
mellem Athen og Jerusalem er ikke så
meget en overstået begivenhed som
en stadig dynamik og fortsat uafsluttet dialog i den europæiske kultur frem
til i dag.
(4092) City campus
34
Linjestudier
IDÉHISTORIE – Mellem Athen og
Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra
Aristoteles til Augustin
(grundmodul 2)
Hold 4091: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
(4093) City Campus
Hold 4092: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved cand.mag. Ulrik Crone (4091) og
BA Claus Christoffersen (4092)
Den europæiske kultur hviler dels på
kristendommen, dels på arven fra det
klassiske Grækenland. Mødet mellem
disse to hovedspor i vor kulturhistorie
finder sted i Romerriget i de første århundreder efter Kristi fødsel og er måske den mest afgørende begivenhed i
den europæiske idéhistorie.
Kurset følger udviklingen, fra Alexander den Store erobrer det meste af den
da kendte verden og dermed udbreder
den græske kultur til hele middelhavsområdet, bl.a. Romerriget, der bliver
det nye kraftcentrum. Vi undersøger,
hvordan Romerriget forvalter arven fra
I 410 erobrede goterne Rom. Mange romere anså de kristne for at være skyld
i denne katastrofe, og som forsvar
mod denne anklage skrev kirkefaderen
Augustin storværket Om Guds stad. Her
fortolker han historien som Guds førelse, og dermed bliver værket symbol på
den middelalder, der følger på Romerrigets fald: kristendommen og kirken
bliver det centrale omdrejningspunkt i
menneskets virkelighed.
Betegnelsen middelalder er skabt af
renæssancen og udtrykker dennes opfattelse af perioden som en mørk og
stillestående tid. Den opfattelse må
vi gøre op med, for middelalderen er
i virkeligheden en dynamisk periode,
der afgørende præger den europæiske kultur. Herefter følger vi skiftet fra
middelalder til renæssance og ser nærmere på store tænkere som Machiavelli, Erasmus og Thomas More. Men vi
konfronterer også renæssancen med
Luther og den reformation, der fandt
sted samtidig med renæssancen, men
som giver et helt andet menneske- og
verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede
menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af,
at mennesket indser sin intethed. Den
modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En tekstsamling sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Fra Descartes til Kant:
Europæisk idéhistorie fra
reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4)
Hold 4095: 10 mandage 10.15-12
(12/9-21/11)
IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther
og Machiavelli: Middelalderens,
renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3)
Hold 4093: 10 mandage 12.15-14
(12/9-21/11)
Hold 4094: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved BA Claus Christoffersen
Hold 4096: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
Ved cand.mag. Ulrik Crone
Den europæiske idéhistorie fra 1600 til
1800 er fornuftens, individualismens
og oplysningens tidsalder, og den er
blevet skelsættende for europæisk selvforståelse. Den naturvidenskabelige revolution undsiger autoriteterne for at
City Campus
IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat:
Europæisk idéhistorie fra romantikken
til Nietzsche (grundmodul 5)
Hold 4097: 10 tirsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Hold 4098: 10 onsdage 10.15-12
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität
Berlin
Omkring 1800 blev Kants filosofiske
system det fundament, der kunne begrunde den moderne naturvidenskab.
Men samtidig så romantikerne i Kants
system en mulighed for at sikre, at religionens område ikke kunne anfægtes
af den videnskabelige erkendelse. Kunsten, den religiøse intuition og poesiens mytiske univers lukker netop ifølge
romantikerne op for de sider af virkeligheden, videnskaben ikke kan nå. Hegel
afviste en sådan opdeling af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig og en
praktisk-religiøs. Han insisterede på en
helhedsforståelse og så historien som
åndens dialektiske udvikling hen imod
en forening af fornuft og virkelighed.
Også Marx betonede afhængigheden
af historien, men han så primært historien som klassekampens historie og
tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold. Mens Marx formulerede kommunismens grundlag,
kritiserede Kierkegaard Hegels systemtænkning for at savne blik for det enkel ietzsche
te menneske, det subjektive. N
kritiserede hele den europæiske kultur
og tænkning som nihilistisk. Troen på
fornuften, på oplysning og fremskridt i
historien var for alvor draget i tvivl, og
det resulterede ved grænsen til det 20.
århundrede i en egentlig værdikrise.
(4097) Nørre Campus
(4098) City Campus
IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og
Freud til Sartre og Adorno: Europæisk
idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder
(grundmodul 6)
Hold 4099: 10 mandage 10.15-12
(12/9-21/11)
Hold 4100: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Berlin
Indgangen til det 20. århundrede præges af en generel opbruds- og krisestemning, der fører til vidt forskellige
reaktioner. Filosofien forsøges grundlagt på ny som streng videnskab hos
Husserl, Freud grundlægger psykoanalysen, Max Weber sociologien, og kommunisterne med Lenin i spidsen ser
en forløsning i en altomspændende
revolution. Mens den generelle undergangsstemning i det ydre kulminerer
i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig, udtrykkes splittelsen i det enkelte
menneskes indre i Kafkas beskrivelser
af menneskets fremmedgørelse i et bureaukratisk samfund. Men selv om filosofien nu tager udgangspunkt i det enkelte menneskes eksistens (Heidegger,
Sartre), fører mellemkrigstiden ikke desto mindre til populærfilosofiske dogmer om racerenhed og kulturel overlegenhed, der slår igennem i nazismens
og fascismens populisme og ender med
den totale krig. Efter Anden Verdenskrig
og det institutionaliserede massemord
på jøderne søgtes der efter forklaringer
på totalitarismens oprindelse (Popper,
Hannah Arendt), og en gennemgribende (selv)kritik af hele den vestlige kultur og tænkning blev det nye udgangspunkt (Adorno, Heidegger), der stadig
er gældende i dag.
City Campus
IDÉHISTORIE – Kant om mennesket,
samfundet og historien
Hold 5254: 10 mandage 14.15-16
(12/9-21/11)
Berlin
Har historiens udvikling en overordnet plan, eller er den tilfældig? Dette
spørgsmål stiller Kant i en række skrifter. Her betragtes historien som udtryk
for fornuftens udvikling og realisering.
Dens mål er oprettelsen af en borgerlig
forfatning baseret på fornuften. Menneskets rolle og indretning af samfundet er et afgørende element i Kants syn
på historien. Menneskets opgave er oplysning: at træde ud af umyndigheden
og have mod til at bruge sin forstand
uden andres ledelse. Den politiske opgave er at skabe betingelserne herfor. Personlig fejhed og dovenskab og
magtmisbrug kan hindre den enkeltes
35
Linjestudier
gå til erfaring og fornuft og kulminerer
med Newtons fysik. Store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst
den franske revolution, ryster det middelalderlige Europa og den katolske
kirkes dominans. Filosofisk bevæger
perioden sig mellem giganter som Descartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som det centrale i europæisk kultur og ledsages af optimistisk
fremskridtstro.
Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle videnskabelige metoder, samfundstænkningen
opfatter fra nu af samfundet som en
social kontrakt mellem frie og lige individer (Hobbes, Locke, Rousseau). Fundamentet for det hele er Descartes’
påberåbelse af det enkelte menneskes
selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er
jeg”), og denne tiltro til brugen af ens
egen fornuft som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske
system. Selv om oplysningstidens fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid,
præger den stadig det centrale europæiske værdisæt.
udvikling af sin fornuft og selvstændige tænkning. Kant fordømmer derfor
alle sociale og politiske indretninger,
der hæmmer menneskets frie udfoldelse og anlæg for selvstændig tænkning
og udvikler en ide om en forfatning
bygget på fornuftens principper. På
kurset vil en række af Kants historie- og
oplysningsfilosofiske skrifter blive gennemgået i sammenhæng med Kants filosofi som helhed på en bred idehistorisk baggrund.
skets længsel og higen, af mennesket i
splid med sig selv og med naturen, af
konflikten mellem det levende og det
døde.
Derudover vil vi berøre forholdet
mellem livsholdning og personlighed
med udgangspunkt i Søren Kierkegaards kritik af H.C. Andersens roman Kun
en Spillemand og sammenligne Søren
K
ier
kegaards livsstadier med menneske- og tilværelsestolkningen i H.C. Andersens eventyr.
IDÉHISTORIE – Menneskebilleder i det
20. århundrede: Om eksistensfilosofi
og filosofisk antropologi
Hold 5257: 10 tirsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Ved mag.art., ph.d. Kasper Lysemose
36
Linjestudier
IDÉHISTORIE – Livsholdning og
eksistensforståelse hos H.C. Andersen
Hold 5255: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Ved mag.art. Per Clausen
”Mit Liv er et smukt Eventyr, saa rigt og
lyksaligt!”, proklamerer H.C. Andersen i
Mit Livs Eventyr, mens hans dagbøger,
hans eventyr og fortællinger taler et
noget andet sprog om lykke og lidelse.
I H.C. Andersens forfatterskab kan
man finde et helt galleri af mennesketyper, som psykologisk eller socialt symboliserer karakteristiske menneskelige
egenskaber og indstillinger til det at
være menneske. Med udgangspunkt i
udvalgte eventyr (bl.a. Nattergalen, Den
grimme Ælling, Den lille Havfrue, Snedronningen, Skyggen) vil vi analysere
H.C. Andersens skildringer af menne-
Med ’eksistensfilosofi’ og ’filosofisk antropologi’ betegnes to strømninger
med udspring i mellemkrigstidens
Tyskland. De havde den tanke til fælles,
at mennesket er et ubestemt væsen.
Det sammenfattede eksistentialismen
senere i sloganet om, at eksistensen
går forud for essensen. Mennesket eksisterer, inden det vælger, hvad det skal
være. I den filosofiske antropologi sluttede man imidlertid ikke direkte fra
menneskets ubestemthed til, at det
var ”fordømt til frihed” (Sartre). Ubestemtheden betød her i første omgang
en mangel på fast ståsted: mennesket
var et ’excentrisk væsen’ eller et ’mangelvæsen’. Fra naturens side var det
derfor tvunget til at tage omvejen over
ydre institutioner, der kunne give det et
holdepunkt. Den filosofiske antropologi indtog hermed en borgerlig grundholdning. Den var, kunne man sige, en
eksistentialisme for voksne – i kontrast
til eksistentialismens ungdommelige
hang til kulturkritik. I kurset vil vi forfølge de billeder af mennesket, som filosofien gav i det 20. århundrede, idet
vi fokuserer på spændingen mellem eksistensfilosofi og filosofisk antropologi.
Man vil bl.a. kunne høre om Plessner,
Heidegger, Gehlen, Sartre og Sloterdijk.
City Campus
IDÉHISTORIE – Krop og eksistens:
Opfattelser af kroppen i vestlig
idéhistorie
Hold 5261: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved cand.mag., MA Christina
Brøndsholm Andersen Opfattelserne af kroppen og kroppens
forhold til selvet er mangeartede op
gennem historien. Hvordan har vore
idéer om kroppen ændret sig, og hvordan opfatter vi kroppen i dag?
Fra Platon til Descartes har idéen om
kroppen været præget af krop/sjældualismen og om, at menneskets sjæl
er en immateriel substans fundamentalt forskellig fra kroppen.
Descartes’ formulering af krop/sjældualismen i 1600-tallet har stadig væsentlig betydning for vor idé om kroppen i dag. Mennesket består her af en
rationel, bevidst sjæl og en krop, der opfattes som en maskine, sjælen hersker
over.
Krop/sjæl-dualismen bliver først for
alvor udfordret i det 20. århundrede af
Merleau-Ponty, der introducerer idéen
om ”den levede krop”. I dette perspektiv har menneskene ikke kroppe, de er
kroppe. Merleau-Pontys ophævelse af
dualismen har baggrund i Darwins na-
IDÉHISTORIE – Religionskritik
i oplysningstiden og i dag: Fra
politisk oplysning til videnskabelig
fundamentalisme
Hold 5252: 10 onsdage 10.15-12
(14/9-23/11)
Ved cand.mag. Ulrik Crone
Religiøs fundamentalisme besvares i
dag af en tilsvarende fundamentalistisk videnskabelighed med henvisning
til gener, hjerneforskning og Darwin
når der sættes spørgsmålstegn ved religionens gyldighed.
I oplysningstiden blev sagen grebet
anderledes an. Kampen mod fundamentalismen var primært et spørgsmål om religionens politiske rolle og
ikke om dens sandhed. Den fundamentalistiske religion blev set som et politisk fænomen og som en opgave for
den politiske filosofi.
Da Machiavelli, Hobbes og Spinoza
indledte opgøret med fundamentalismen, var det samtidig en kamp mod
den politiske magt og et spørgsmål om
at revolutionere samfundet. De tog ved
lære af modstanderen og forstod at sagens vigtighed og omstændighederne
krævede særlige metoder. Derfor skjulte
de ofte deres mest kontroversielle ideer
mellem linjerne. Mennesker skulle tænke selv. Under overfladen boblede komikken og filosofferne viste sig fra deres
skarpeste og mest humoristiske side.
I kurset læses uddrag af oplysningstidens religionskritiske værker, der sammenholdes med vor egen tids. Tekstsamling sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Thomas Manns Et
upolitisk menneskes betragtninger
Hold 5256: 10 onsdage 10.15-12
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Per Clausen
Thomas Manns omstridte kulturpolitiske kampskrift fra 1918 er på én gang
vendt mod de vestlige borgerlige demokratier (og mod broderen Heinrich
Mann – ”civilisationslitteraten”) og et
forsvar for de værdikategorier, som han
senere hen lægger til grund for sine politiske og æstetiske holdninger.
I Et upolitisk menneskes betragtninger opstiller Thomas Mann antitesen:
”Ånd er ikke politik … forskellen mellem
ånd og politik indbefatter forskellen
mellem kultur og civilisation, sjæl og
samfund, frihed og stemmeret, kunst
og litteratur; og tyskhed, det er kultur,
sjæl, frihed, kunst og ikke civilisation,
samfund, stemmeret, litteratur.”
Det forhold, at den nazistiske folkesygdom stod i dunkel forbindelse med
de skjulte kræfter, som Thomas Mann
(og Nietzsche) tidligere havde forkyndt
som den musikalske kilde til frelse, gjorde netop ham særligt indviet til senere
hen at bekæmpe den i taler, artikler og i
sine store romaner. På kurset vil vi efterspore betydningen af Et upolitisk menneskes betragtninger i Thomas Manns
forfatterskab. Deltagerne bedes købe
eller låne (på svensk): Thomas Mann: En
opolitisk mans betraktelser.
IDÉHISTORIE – De mange oplysninger:
Den sammensatte oplysningstid
Hold 5253: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
”Oplysningen, som har opdaget frihederne, har også opfundet disciplinen.”
Med denne konstatering viser Foucault
hen til, hvor sammensat den europæiske oplysningstid er. Oplysningsprojektet er ikke ét projekt, der er ikke én
oplysning, men mange oplysninger.
Oplysning er frihed og disciplin; det
er religionskritik og religiøs tolerance;
det er rationalisme og pietisme. På en
gang!
På kurset skal vi se, hvor forskelligt
oplysningen udfolder sig i de engelske,
franske og tyske variationer af oplysningsprojektet – den liberale engelske,
den politiske franske og den tyske, der
er forbundet med enevælde, pietisme
og jødisk tænkning. Vi skal samtidig
se, hvordan oplysningen både udfolder sig i en radikal og en mere moderat
variant – hvor den sidste ikke stiller sig
fjendtligt over for religion, tradition og
stat. Vi skal på kurset med andre ord se
nærmere på, hvorfor det ikke er særlig
oplyst at fremstille oplysningen som et
entydigt fænomen.
IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse:
Foucault om moderne hyrdemagt
Hold 5258: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
”Man kan naturligvis ikke gøre menneskene frie uden først at afrette dem”,
hævder den franske filosof Michel Foucault. Og når mennesket først er frit,
skal det med det samme under ledelse
– og selvledelse. For det skal lære at styre sig – og styre sig på en bestemt måde.
Vi skal på kurset følge den disciplinering af mennesket, der finder sted i nyere tid, og som er forudsætningen for
den moderne frihed. Men vi skal samtidig følge, hvordan det frie menneske
kommer under en ledelsesform, som
henter sin inspiration fra den ældgamle hyrdemagt, der via den kristne kirke
kommer ind i den europæiske civilisation. Denne hyrdeledelse skal i moderne tid ikke føre til frelsen i det evige
liv, men derimod sikre mennesket den
verdslige frelse: sikkerhed, velstand og
sundhed. Endelig skal vi se, hvordan
denne hyrdeledelse støder sammen
med forestillingen om den autonome
borger, der – kun begrænset af loven –
skaber sin egen tilværelse: hvordan kan
vi på én gang være frie og under ledelse? Deltagerne kan med fordel låne eller købe Michel Foucault: Sikkerhed, territorum, befolkning.
City Campus
37
Linjestudier
turalisering af mennesket og som kommer til udtryk i den forrang, Nietzsche
og Freud gav kroppen.
I dag synes vi friere end nogensinde
til at konstruere og realisere vor idé om
kroppen, men ifølge Foucault retter vi
os stadig ind efter et væld af samfundsog kulturskabte idéer om kroppen.
Litteratur: R. Descartes: Meditationer over den første filosofi og M. Merleau-Ponty: Kroppens fænomenologi. En
tekstsamling sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Historiens værdi for
livet: Nietzsches Historiens nytte
(29/10-30/10)
Berlin
IDÉHISTORIE – Jane Austens
Persuasion
(8/10-9/10)
Ved cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler,
38
Linjestudier
Jane Austens sidste roman Persuasion
(1817), på dansk Lydighed og længsel,
handler om den kultiverede, men falmede Anne Elliot, som tidligere var blevet overtalt til at bryde sin forlovelse
med søløjtnant Wentworth. En udflugt
til badestedet Lyme, hvor Wentworth
genopdager Annes attraktioner samtidig med, at han indser, at han desværre
er forpligtet til at fri til en overfladisk
pige, bliver afgørende.
Romanen spiller på en overordentlig
raffineret måde forskellige holdninger
til tilværelsen ud imod hinanden i tiden efter Napoleonskrigene, hvor flådeofficerer måtte finde ud af en tilværelse
på landjorden, og hvor romantikken var
på mode. Umiddelbart fremstår romanen som en kritik af overfladiske relationer, men den tematiserer nok så meget, hvordan forskellige holdninger kan
mødes. I kurset vil romanens syn på
mennesket og på samfundet blive diskuteret i forhold til tidens overvejelser.
Deltagerne bedes købe eller låne:
Jane Austen: Persuasion/Lydighed og
længsel på engelsk eller i oversættelse.
I Historiens nytte (1874) kritiserer Nietzsche den såkaldt ’objektive’ historieskrivning, der tror at kunne berette om,
”hvordan det virkelig var”. I stedet spørger Nietzsche: ”I hvilken grad er historien værdifuld for vores liv? Og hvilket
forhold skal vi have til historien?”
Nietzsche skelner mellem tre forskellige måder at forholde sig til historien
på: 1) den monumentale, der bruger historien som forbillede, og som giver anledning til at stræbe efter ”storhed” og
”berømmelse”; 2) den antikvariske, der
”bevarer og ærer”, og som giver mennesket ”rødder” og ”hjemsted”; 3) den
kritiske, der dømmer fortiden og søger
at bryde fri, og som giver mennesket
mulighed for at befri sig fra fortiden og
traditionens last.
Nietzsche peger på, at en overdreven fokusering på den ‘objektive’ historie hæmmer menneskets ”kreative
instinkter”, og at enhver forståelse af
historien først og fremmest må ”tjene
livet”. Det centrale spørgsmål, som Nietzsche stiller til det moderne menneske, er, om forholdet til historien er befordrende for livet, eller om mennesket
går til grunde under lasten af det forgangne? På kurset vil vi gennemgå og
diskutere værket i sammenhæng med
hans filosofi som helhed og på en bred
idehistorisk baggrund.
Litteratur: Friedrich Nietzsche: Historiens nytte (Gyldendal). Det vil være en
god ide at have gennemlæst bogen til
første undervisningsgang.
Filosofi
Studieleder: Lektor, mag.art. Poul
Lübcke, Københavns Universitet
Grundkurset omfatter seks moduler,
FILOSOFI – Filosofiens historie:
fra Sokrates til Thomas Aquinas
(grundmodul)
Hold 4083: 10 tirsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved videnskabelig assistent, ph.d. Jens
Kristian Larsen, Københavns Universitet
Med Sokrates og hans elev Platon indvarsles en vending i den græske filosofi, en vending, der fik afgørende betydning for al senere europæisk filosofi.
Kurset vil beskrive denne vending samt
forfølge de første etaper af denne traditions udvikling ved at: 1) Skitsere det
åndelige miljø, som Sokrates brød med
(førsokratisk filosofi, sofistik); 2) Fordybe
sig i den ”sokratiske skole” (Platon, Aristoteles); 3) Se på arvtagerne til Platon
og Aristoteles i den hellenistiske tid
(Stoikere, Epikur); 4) Forfølge de etiske
og metafysiske aspekter af denne antikke arv, som de udvikles i senantikken
og middelalderen (Plotin, Augustin og
Aquinas). Det anbefales, at deltagerne
anskaffer Politikens filosofi leksikon som
baggrund for kurset. Et mindre kompendium vil kunne købes på holdet.
Kurset vil i foråret 2012 blive fulgt op af
et kursus om filosofiens historie fra Descartes til Nietzsche.
City Campus
FILOSOFI – Det gode liv: Velfærd, lykke,
mening i tilværelsen og oplysning
(grundmodul)
Hold 4084: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Erik Bendtsen,
Ingen ønsker et liv uden lykke. Men
hvad vi ønsker, og ikke mindst, hvad der
gør os lykkelige, tror vi eventuelt at vide.
Men ofte er vi uenige om, uvidende om,
FILOSOFI – Fra dyder til laster: Adam
Smiths filosofi
Hold 5228: 10 torsdage 17.15-19
(8/9-17/11)
Ved mag.art. Henrik Gade Jensen
Fra antikken og til middelalderen bestod moral i en modstilling af dyder
og laster, som indrammede verden
moralsk. I renæssancen begynder lastdyd-modstillingen at krakelere, da
nogle laster viser sig som socialt gavnlige, og dyder viser sig at hæmme udviklingen. Bernard Mandeville (16701733) provokerede sin samtid med at
sige, at private laster som gerrighed og
egoisme i virkeligheden var offentlige
dyder.
Biskop Joseph Butler (1692-1752) hævdede, at mennesker ikke kan handle tilsigtet godt, fordi vi ikke kender konsekvenserne tilstrækkeligt til at kalkulere
godheden.
Adam Smith (1723-1770) gjorde samspillet mellem den enkeltes motiv og
samfundseffekten til grundlag for
markedsøkonomien. En ”usynlig hånd”
sørgede for, at den enkeltes egennytte blev til samfundets gavn. Smiths filosofi er kulminationen på en udvikling, der funktionaliserer det gode og
det onde: Et egennyttigt mikromotiv
giver på makroplan gavnlige effekter.
Vi ser på transformationen af laster
og dyder fra antikken frem til Adam
Smith. Efter Smith vender moralfilosofien med Kant tilbage til en rigid absolutisering af god vilje, som uanset konsekvenser bliver bærer af moralen, og
den vundne indsigt i dyds-dialektikken
går tabt.
City Campus
FILOSOFI – Religion og etik
Hold 5229: 10 onsdage 19.15-21
(14/9-23/11)
Ved cand.phil. Mads Vestergaard
Religion spiller en voksende rolle i det
offentlige rum, og et stigende antal
mennesker orienterer sig – såvel etisk
som eksistentielt – ud fra en religiøs
overbevisning. Kurset behandler forholdet mellem religion, etik og værdier. Vi vil undersøge, hvorvidt værdier
som demokrati, ytringsfrihed, lighed
m.fl. har sin oprindelse i den kristne
kulturarv – eller stammer fra oplysningstidens sekulære tanker og idealer. Kurset vil forsøge at besvare en
række spørgsmål: Hvad er religionens
rolle i offentligheden? Hvor stor bør
religionens rolle være? Er etik afhængig af religion? Hvad er sammenhængen mellem vores moralske normer og
værdier og kristendommen? Og hvad
betyder det for vores værdier og opfattelsen af moral, at andre religioner
end kristendommen – såsom islam
og buddhisme – vinder indpas i Danmark? Vi skal også behandle en række
konkrete etiske problemstillinger som
bl.a. aktiv dødshjælp, abort, stamcelleforskning, kunstig befrugtning, homoseksualitet og ytringsfrihed i både
en etisk og religiøs optik. Der vil både
blive læst dagsaktuelle tekster fra verserende debatter, tekster af filosoffer
og teologer (bl.a. Kierkegaard, Kant, Luther og Løgstrup) og relevante uddrag
af religiøse tekster som f.eks. Biblen og
Koranen
FILOSOFI – Logik og
argumentationsteori
Hold 5230: 10 fredage 14.15-16
(16/9-25/11)
Ved lektor, cand.phil. Anders Silber,
Du har måske for nylig læst en tekst,
som argumenterer for en sag. Du ser
klart, at der er tale om et argument og
umiddelbart synes konklusionen at følge af præmisserne. Men der er noget,
der nager. Der er et eller andet galt med
argumentet. Konklusionen synes på
en eller anden måde åben for angreb.
Eller måske lyder en præmis en kende
usandsynlig.
Kurset sigter på at tilegne dig to
kompetencer: For det første at få skærpet din analytiske sans med henblik på
at redegøre for, hvad argumentet i en
tekst egentlig er; hvad argumenteres
der grundlæggende for? Til dette bruger vi to simple argumentationsmodeller. For det andet at kunne afdække den
eller de logiske mekanismer, der synes
indeholdt i argumentet. Altså hvordan
argumentet er strikket sammen med
henblik på de logiske operationer, der
giver strukturen på argumentet. Til
dette støtter vi os til et simpelt logisk
‘sprog’, som hedder udsagnslogik.
Undervisningen tager udgangspunkt i tekster, som vi læser i aviser, på
nettet, i bøger eller hvor, man kan argumentere for en sag. Litteratur: Tal en
39
Linjestudier
usikre på og mere eller mindre uden
indflydelse på det, der gør os lykkelige.
Uanset hvilke synspunkter, vi tilslutter
os, er dette under alle omstændigheder
udtryk for nogle tanker om lykke. Men
er lykke dermed grundliggende klart
udtryk for noget begrebsligt, noget vi
gør os begreber om? Vi gør os alle nogle
mere eller mindre reflekterede overvejelser om, hvad ”lykke” er, og om vi oplever den. Den mulige oplevelse rummer
derfor altid en vis distance eller refleksion. Ud fra denne betragtning vil det
være muligt at sige noget om: Hvori
lykke består i almen forstand, hvad kan
bidrage til oplevelsen af lykke, hvad kan
hindre oplevelsen af lykke, og hvad kan
den enkelte på denne baggrund eventuelt bidrage med for selv at befordre
sin og andres lykke.
Tanke – om klarhed og nonsens i tænkning og kommunikation (2007) af Vincent F. Hendricks og Frederik Stjernfelt.
Et kompendium sælges på holdet.
FILOSOFI – Historiens nytte og ulempe
for livet: Nietzsche
Hold 5427: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved lektor, mag.art. Lisbeth Jørgensen,
Københavns Universitet.
40
Linjestudier
Det er i Historiens Nytte (og ulempe
for livet) fra 1874, at Nietzsche fastslår,
at et menneske kan leve næsten uden
hukommelse, men at det ikke kan leve
uden glemsel. Hvis en græker fra antikken var kommet til Tyskland på Nietzsches tid, ville han have anset Nietzsches samtidige for omvandrende
leksika. Den dannede indeholder en ophobning af tilfældig viden alle mulige
steder fra, der dyrkes uden kritisk sans:
Evnen til at sortere skal komme et andet sted fra. Fra filosofi, kunst og fra redeligheden. Nietzsche advarer mod en
monumental og antikvarisk brug af historien og i sin iver efter at lave et forspil til fremtidens filosofi, snakker han
om kulturens plastiske kraft og spiller
kunst og kreativitet på banen som redningsmænd. Nietzsches filosofi er hans
medicin mod bevidstløs repetition og
selvbedøvelse: Han taler om askese, dekadence, bedrifter, nihilisme, filosofisk
redelighed, herremoral, løgn, godt og
slet, viljen til magt.
Historiens Nytte er hovedværket. Der
kommer uddrag fra Tragediens fødsel
og Menneskeligt alt for menneskeligt,
som sælges på holdet.
en politisk tænkning, der kan svare på
udfordringen efter murens fald: Arendt
går på tværs af sædvanlige højre-venstre-skel inden for politik. Hun hævder,
at den marxistiske tænkning og den
økonomiske liberalisme er fælles om
at sætte arbejde og forbrug i centrum,
hvilket er fatalt. På den ene side truer
forbruger- og arbejdssamfundet eksistensen af en stabil verden, hvilket er
forudsætningen for, at mennesket kan
udfolde sig som selvstændigt individ.
På den anden side forsvinder det politiske fællesskab, når økonomien – arbejde og forbrug – bliver omdrejningspunkt for menneske og samfund. Men
det politiske samfund er forudsætningen for pluralismen, og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket
kan eksistere som særegent individ og
ikke som flokdyr eller massemenneske. Arendts politiske tænkning er derfor først og fremmest en udfoldelse af,
hvorfor pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også
i den forbindelse, at hendes tale om
”ondskabens banalitet” skal forstås.
280 kr.
FILOSOFI – Arbejde, forbrug og
pluralisme: Hannah Arendts politiske
tænkning
Hold 5381: 1 lørdag 10.15-16 (24/9)
Filosoffen Hannah Arendt(1906-1975)
repræsenterer et af de stærkeste bud på
FILOSOFI – Mystikeren Martinus:
Alternative tanker
Hold 5382: 1 lørdag 10.15-14 (17/9)
Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Laurs
Sørensen, Københavns Universitet
Den danske mystiker Martinus (1890-
1981) udviklede et omfattende tankesystem baseret på en personlig vision.
Martinus er enestående i en dansk
kontekst, men sammen med andre alternative tankeformer udgør systemet
et gammelt grænseland hvor gængse
videnskabelige og filosofiske forestillinger udfordres. Kurset vil introducere
”Martinus’ Kosmiske Verdensbillede”,
som et eksempel på de alternative tankerformer der altid har rumsteret i den
vestlige kultur. Budskabet, som Martinus fremstillede med ord og tegninger, er kort og godt, at der intet tilfældigt sker i universet. Der er ikke tale
om anti-videnskab og Martinus er ikke
moraliserende, men han mener at den
moderne verden har glemt sine åndelige forudsætninger. Kurset vil placere Martinus i en idéhistorisk kontekst,
bl.a. idéen om sjælens udødelighed,
som har rødder i Platons filosofi. Men vi
vil også diskutere hans tanker omkring
reinkarnation, døden og en ”kosmisk videnskab” til gavn for menneskeheden.
En gæst med særligt kendskab til Marinus’ univers vil deltage.
160 kr.
FILOSOFI – Jacques Lacan:
En introduktion
(1/10-2/10)
Ved cand.phil., psykoanalytiker
Tine Byrckel
Det kan være vanskeligt at sætte sig ind
i den franske psykoanalytiker Jaques
Lacans tænkning, fordi hans tekster og
seminarer i første omgang henvendte
sig til læger, psykiatere og andre psykoanalytikere. Det gør dem meget indforståede i referencerne til og videreførelsen af Freuds tankegang. Lacan
(1901-1981) fører den psykoanalytiske
tænkning ind i det 20. århundredes
sprogfilosofiske, matematiske og topologiske overvejelser. Ud fra Freuds indsigt i, at mennesket eller jeg’et ikke er
”herre i eget hus”, udvikler Lacan ikke
alene teorier for, hvorledes det psykisk
syge menneske er struktureret, men
også for de grundtræk, som vi alle er
struktureret ud fra. Alt sammen ud fra
FILOSOFI – At leve med eller dø
af angsten: Begrebet angst hos
Kierkegaard og Lacan
(15/10-16/10)
Ved cand.phil., psykoanalytiker
Tine Byrckel
At angst er en lidelse, har entydigt engageret psykiatrien i at bekæmpe den.
Men dermed undertrykkes, hvad angsten kan fortælle os. Søren Kierkegaards banebrydende værk Begrebet Angest skelner mellem frygt (for noget) og
angst (for intet). For Kierkegaard åbner
angstens intet op for frihedens mulighed og menneskets eksistens. Psykoanalytikeren Jacques Lacan følger Kierkegaard. Angst er ganske rigtigt ikke
angst for noget, vi kan finde ord for. Alligevel påstår Lacan, at angsten midt i sit
intet har en slags genstand, som i sidste
instans er drivkraften i vort begær, når
vi – idet vi træder ind i sproget – bliver
til subjekter. Angsten bedrager aldrig.
Som en sandhedsdimension i psykiske
processer, berører den forhold omkring,
hvordan vi fandt ind i sproget og blev
mennesker. De to tænkeres indsigter
vil blive sat op imod tidens medicinske
tilgang til angst, der i Kierkegaards og
Lacans perspektiv overser noget af det
mest grundlæggende i dette overhovedet at være et menneske.
Kunsthistorie
Studieleder: Mag.art. Mette Wivel
der så vidt muligt bør følges i kronologisk orden. De tilbydes alle nedenfor.
KUNSTHISTORIE – Fra antikken
til renæssancen (600 fvt.-1400)
(grundmodul 1)
tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk
malerkunst med blandt andre Duccio
og Giotto, som foruden at være freskomalere også spillede en vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet i form af andagtsbilleder og altertavler. Sidste del
af kurset fokuserer på det helt anderledes univers, som den sengotiske nederlandske malerkunst skaber med navne
som Jan van Eyck, Hugo van der Goes
og Hieronimus Bosch. Deltagerne bedes købe eller låne: E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007) og Hugh Honour &
John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004).
(4101, 4103) Søndre Campus
(4102) Skovhuset ved Søndersø,
Ballerupvej 60, Værløse
KUNSTHISTORIE – Fra den italienske
renæssance til nyklassicismen
(1400-1800) (grundmodul 2)
Hold 4101: 10 tirsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Hold 4102: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Hold 4103: 10 mandage 19.15-21
(12/9-21/11)
Ved mag.art. Mette Wivel, (4101).
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4102).
Ved cand.mag. Merete Mørup (4103)
Hold 4104: 10 mandage 10.15-12
(12/9-21/11)
Hold 4105: 10 mandage 10.15-12
(12/9-21/11)
Hold 4106: 10 fredage 10.15-12
(16/9-25/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup (4104).
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4105).
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen (4106)
Oldtidens store civilisationer udgør et
væsentligt grundlag for den europæiske kunsthistorie, og kurset indledes
med en gennemgang af antikken, det
vil sige græsk og romersk kunst, hvis
skulptur med mennesket og menneskefiguren i fokus blev til stor inspiration for senere perioder. Med indførelsen
af kristendommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over
1000 år. Den vil blive belyst med eksempler på oldkristen kunst, byzantinsk
kunst, herunder mosaikkerne i Ravenna og illuminerede manuskripter fra
blandt andet kejser Karl den Stores tid.
I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen at optræde i forbindelse
med klosterkirker og katedraler i Frankrig og Tyskland fra romansk og gotisk
I 1400-tallet opstår med Firenze som
centrum, et nyt tankesæt og dermed
et helt nyt verdensbillede, som får stor
betydning for malerkunst og arkitektur.
Med opfindelsen af centralperspektivet,
genopdagelsen af antikkens kunst og
filosofi og udviklingen indenfor naturforskningen i 1400-tallet kommer den
europæiske skulptur og malerkunst til
at ændre sig grundlæggende. Florentinsk, venetiansk og romersk ung- og
højrenæssance gennemgås med navne som Donatello, Masaccio, Piero della
Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini
samt Leonardo da Vinci, Michelangelo,
Rafael og Tizian. I den sammenhæng
vil tysk kunst omkring reformationen,
hvor maleren og grafikeren Albrecht
Dürer bringer linearperspektivet og re-
41
Linjestudier
den erfaring, psykoanalysen henter fra
praksis: hvad der siges på analytikerens
divan. Kurset vil være en introduktion
til Lacans grundbegreber: ”det reelle”,
”det imaginære”, ”det symbolske”, ”objekt lille a” og ”Fadernavnet”.
næssancen til Nordeuropa, også blive
inddraget. Efter renæssancen følger
den urolige og komplicerede manierisme, der slutter med El Greco.
Nogenlunde samtidig med den sene
El Greco indledes barokken af bla. Caravaggio med udgangspunkt i modreformationen. Gennem hele 1600-tallet afspejler de nye genrer, landskabsmaleri,
gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer de store brydninger mellem
religion og den voksende sekularisering. Dette ses hos kunstnere som Rubens og Rembrandt, Velazquez og Poussin.
1700-tallets kunst indledes med den
forfinede rokoko, men omkring 1750
opstår nyklassicismen med baggrund
i udgravningerne af Pompeji. Nyklassicismen kommer til at vare århundredet ud og afspejler blandt andet de
ændringer i tidsånden der fører til den
franske revolution.
Deltagerne bedes købe eller låne: E.H.
Gombrich, Kunstens historie (2007) og
Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004).
(4104) Øregård Museum, Hellerup
(4106) City Campus
42
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Fra romantik
til modernisme (1800-1920)
(grundmodul 3)
Hold 4107: 10 mandage 12.15-14
(12/9-21/11)
Hold 4108: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Hold 4109: 10 onsdage 12.15-14
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4107).
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard
Pedersen (4108). Ved mag.art., ph.d. Erik
Brodersen (4109)
Det tidlige 1800-tal domineres af romantikken med dens fokus på menneskets følelser og indre verden. Blandt de
store romantiske malere kan nævnes
Goya, Friedrich og Turner, og begrebet
orientalisme vil i den forbindelse lige-
KUNSTHISTORIE – Fra modernismen
til samtidskunsten (1920-2010)
(grundmodul 4)
Hold 4110: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
Hold 4111: 10 mandage 12.15-14
(12/9-21/11)
Hold 4112: 10 mandage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved cand.phil. Pia Høy (4110). Ved mag.
art. Kirsten Nørregaard Pedersen (4111).
Ved mag.art. Søren Houmann (4112)
ledes blive omtalt. Henover midten af
århundredet afløses romantikken af
den franske realisme, hvis væsentligste
skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra romantikkens
subjektive virkelighedsfortolkninger og
stiller i stedet krav om sandfærdighed
og objektivitet. I den forbindelse opstår friluftsmaleriet, som kommer til at
danne grundlag for impressionismen,
hvis væsentlige fortolkere er Monet, Renoir og Degas. Kravet om objektivitet i
kunsten skal blandt andet ses på baggrund af den omsiggribende industrialisering, opfindelsen af fotografiet og
Darwins evolutionslære.
Men tiderne ændrer sig, og i
1880’erne vender Cézanne, van Gogh og
Gauguin sig væk fra impressionismens
krav om naturefterligning og indleder
i stedet en frigørelse af farvens og formens egenværdi. Dermed baner de vej
for gennembruddet af den moderne
malerkunst i begyndelsen af det 20.
århundrede. Kurset afsluttes med en
gennemgang af det moderne maleris
første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt de italienske futurister.
Gombrich, Kunstens historie (dansk
udg. 2007) og Hugh Honour & John
Flemming, Kunstens verdenshistorie
(dansk udg. 2004).
Efter første verdenskrig afløser dadaismen og surrealismen de tidlige modernistiske stilretninger. Med sine ”ready-mades” udfordrer Marcel Duchamp
grænsen mellem kunst og virkelighed,
mens surrealisterne, med udgangspunkt i Freuds psykoanalyse, skaber en
helt ny måde at bruge billedsproget på.
En fremherskende retning i mellemkrigsårene er desuden konstruktivismen og den rene abstraktion.
Efter anden verdenskrig undergår
kunsten store forandringer. 1950’erne
og 60’erne præges henholdsvis af den
abstrakte ekspressionisme med malere så forskellige som Jackson Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske pop-kunst, hvis væsentligste
skikkelser er Robert Rauschenberg og
Andy Warhol. Parallelt med dette opstår en række nye kunstneriske retninger, hvoraf de mest markante er minimalisme, landart og konceptkunst. I
denne periode bliver det traditionelle
maleri delvist fortrængt, men det genopstår i 1980’erne med det nyekspressionistiske eller såkaldt ”vilde” maleri.
Fra 90’erne er det dog installationskunsten der dominerer den moderne
kunstscene. Kurset afsluttes med et
blik på den aktuelle samtidskunst, der
frembyder en mangfoldighed af udtryksformer og praksisser så som dekonstruktivisme og nykonceptualisme.
Gombrich, Kunstens historie (2007) og
Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004).
Hvordan skaber man lys og rum i et
kunstværk? Med hvilke teknikker skabes et billede eller en skulptur? Hvilke
metoder har man før anvendt, og hvilke anvender man i dag for at aflæse
og analysere et billede? Er kunsthistorien et gammelt eller et nyt fag, og er
æstetik, kunstkritik og kunstteori en
del af faget? Hvad ved vi helt præcist
om fx Tizian og Van Gogh, hvilke kilder
kommer vor viden fra, og hvad bygger
på kvalificerede skøn (fx tilskrivninger)
og tolkninger? I kurset vil vi forsøge at
besvare bl.a. ovennævnte spørgsmål,
gennem en redegørelse for fagets elementer og dets historie. Vi vil gennem
udvalgte billedeksempler fra kunstens
lange historie belyse vigtige æstetiske
og metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive
søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den virker
i. Fx har vigtige kunsthistoriske epoker, som klassicisme og romantik samt
i vore dage modernismens udvidede
kunstbegreb, påvirket fagets udvikling.
Desuden omfatter kurset stilanalyse,
ikonografi, historisk-sociologisk metode samt semiotik.
KUNSTHISTORIE – Fjerne horisonter:
Kulturmøder, en historisk gennemgang
Hold 5264: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Ved mag.art. Mette Wivel
Verden er blevet mindre, og i dag er der
mange måder at lære de ikke-vestlige
kulturer at kende. Vi bliver til stadighed konfronteret med dem, såvel via
tv, glittede magasiner og film, som via
litteratur, musik og billedkunst, men
også på det mere konkrete plan via
rejser og besøg hos den lokale grønthandler. Hvordan er disse kulturmøder blevet fortolket i den vesterlandske
billedkunst og arkitektur? Tanken med
kurset er at belyse, hvordan Europa har
oplevet, indoptaget og gengivet mødet
med de fremmedartede og mere eksotiske kulturer op gennem tiden. Og
hvordan skildringen af disse kulturmøder udvikler og ændrer sig. Der vil
især blive fokuseret på de motiver, som
er affødt af silkevejen, pilgrimsrejser,
korstogene, opdagelsesrejser, slavehandlen, videnskabelige ekspeditioner,
Napoleons ekspedition til Ægypten,
samt den koloniale- og den postkoloniale æra. Tidsrammen ligger fra ca. 400
f.Kr. til det 21. årh.
KUNSTHISTORIE – Mennesket og
metropolis: Et centralt tema i den
moderne kunst
Hold 5265: 10 onsdage 10.15-12
(14/9-23/11)
Kurset søger at uddybe forståelsen af
billedkunstens og arkitekturens udvikling gennem de sidste 50 år i Europa
og USA. Som forklaringsmodel tages
udgangspunkt i forholdet mellem
mennesket og storbyen. Mega City er
et kraftfelt, som har tiltrukket masserne, siden industrialiseringen tog
fart i anden halvdel af 1800-tallet. De
voldsomme ændringer i bystrukturen
førte en hel ny motivverden med sig
i den vesterlandske kunst, idet kunstnerne nu begyndte at fokusere på
menneskets færden i byens forskellige rum. Bl.a. temaer som ”byen som
dagligstue”, ”byarkæologi”, ”containerkulturen” og ”multikulturmaskine” vil
være centrale i gennemgangen, hvor
såvel arkitektur, som maleri, fotografi
og elektrisk kunst vil indgå. Inden for
arkitekturen vil der bl.a. blive redegjort
for stilarter som Art Deco, Postmodernisme og Zoomorf. Der arrangeres en
studierejse til New York, april 2012. Rejsen arrangeres og ledes af Mette Wivel, tlf: 3031 0527 i samarbejde med Via
Travel, tlf: 3370 8733.
KUNSTHISTORIE – Fra maleri til
installation og land art
Hold 5266: 10 mandage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved cand.phil. Pia Høy
På kurset vil vi til en start studere maleriets udvikling i begyndelsen af det 20.
århundrede. Ekspressionisme, kubisme
og futurisme dukker op, men til trods
for forskelle har de det til fælles, at indholdet primært nedlægges i arbejdet
med formen. I Rusland maler Malevich
lidt senere sit berømte ”Hvidt kvadrat
på hvid bund”, som udgør et nulpunkt
indenfor maleriet. Marcel Duchamp
tager snart det næste skridt med ”Flasketørrestativ”, en brugsgenstand eller
”readymade”, kun påmalet kunstnerens signatur. Dermed baner han vejen
for den senere installationskunst. Efter
at vi har beskæftiget os med maleriets
historie og med Duchamps readymades, vil vi se på en række kunstnere, der
især har gjort sig bemærket som installationskunstnere: Sophie Calle, Maurizio Cattelan, Olafur Eliasson, Elmgreen
og Dragset, Ilya Kabakov og Jana Sterbak m.fl. Til slut vil vi se på en række
land art værker, hvoraf nogle kan opfat-
43
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Hvad er
kunsthistorie? (grundmodul 5)
Hold 4113: 10 fredage 10.15-12
(16/9-25/11)
Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og
mag.art. Majken Meinhardt
tes som installationer i udendørs rum.
Filmklip indgår.
I kursets første del vil vi beskæftige os
med (linear)perspektivet, som blev opfundet i Italien ca. 1420. Vi vil undersøge, hvordan perspektivet fungerer i
maleriet, og hvordan det konstrueres
og aflæses. I relation hertil vil vi studere de historiske rumkonstruktionsprincipper og undersøge perspektivets
”skæbne” i den moderne kunst. Endelig
vil forskellige proportionssystemer og
det gyldne snit blive gennemgået. I anden del af kurset vil vi studere farverne
og forskellige farveordningssystemer.
Fx vil der blive redegjort for Goethes og
Johannes Ittens farvelære samt for Poul
Gernes’ farvekunst. Der er tale om et teoretisk kursus uden praktiske øvelser i
særlig stor udstrækning. Interesserede
i billedudøvelse vil dog kunne hente
vigtig viden, som de senere kan omsætte i praksis. Video indgår.
Dansk kunst i sidste halvdel af det 20.
århundrede er vort eget lands og vor
egen tids kunst. Det burde måske gøre
den lettere at forstå, men det er ikke
altid tilfældet. I 1950’erne videreudvikler kunstnere som Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung og Ole
Schwalbe det abstrakte formsprog. Maleriet udfordres fra 1960’erne af minimalisme, konceptkunst og Fluxus, hvor
kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul
Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård
kommer på banen. I 1980’erne er maleriet vendt tilbage, og nye kunstnere debuterer, fx Claus Carstensen, Michael
Kvium og Nina Sten-Knudsen. Tiden
forbindes også med begrebet postmodernisme, der lanceres i samme årti.
Næsten samtidig udvider billedhuggere som Henrik B. Andersen, Elisabeth
Toubro og Willy Ørskov det traditionelle skulpturbegreb. I 1990’erne er maleriet atter trængt, mens installationskunsten regnes for kunstens tilstand.
Kurset afsluttes med et blik på aktuelle
danske samtidskunstnere. Flere filmklip indgår.
KUNSTHISTORIE – Perspektiv,
farvelære og det gyldne snit
Hold 5267: 10 torsdage 10.15-12
(8/9-17/11)
44
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 19502010
Hold 5268: 10 mandage 12.15-14
(12/9-21/11)
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst i det
20. århundrede
(13/9-11/10)
Kurset vil forme sig som en kronologisk
gennemgang af dansk kunst i det 20.
århundrede. Fra symbolismen omkring
år 1900 når vi frem til de klassiske modernister – Giersing, Lundstrøm, Rude
og Weie m.fl. Wilhelm Freddie er talerør
for surrealismen, mens Franciska Clausen repræsenterer konstruktivismen.
I 1930’erne danner Ejler Bille, Vilhelm
Bjerke Petersen og Richard Mortensen
Linien I, hvilket fører os frem til Linien
II og kunstnere som Ib Geertsen og Albert Mertz. Omkring 1950 manifesterer
Cobra sig med Asger Jorn som frontfigur. Maleriet udfordres fra 1960’erne af
minimalisme, Fluxus og konceptkunst,
og nye kunstnere kommer på banen:
Poul Gernes, Per Kirkeby og Bjørn Nørgård m.fl. I 1980’erne genfødes maleriet
i hænderne på en række ”vilde” malere
som Claus Carstensen, Michael Kvium
og Nina Sten-Knudsen. På næsten samme tid udvides det traditionelle skulpturbegreb af bl.a. Henrik B. Andersen og
Elisabeth Toubro. Kurset afsluttes med
et blik på den aktuelle danske samtidskunst.
Museet for Samtidskunst i Roskilde
440 kr.
KUNSTHISTORIE – International kunst
efter 1945
(25/10-22/11)
Efter 2. verdenskrig er kunstens centrum flyttet til New York. Den amerikanske kunstner Jackson Pollock hyldes
omkring 1950 for sine aktionsprægede
maleriet, der overskrider traditionens
grænser. Snart løbes den abstrakte ekspressionisme dog over ende af helt nye
stilretninger som pop-kunst, ekstrem
realisme, fluxus, minimalisme, land
art, koncept-kunst og body-art. Alle de
nævnte dukker op i 60’erne og 70’erne
med kunstnere som Roy Lichtenstein,
Joseph Kosuth og Andy Warhol. Konceptkunstneren Joseph Kosuth er skeptisk overfor modernismens favorisering
af det dekorative, og samtidig erklærer
han maleriet for dødt. Maleriet genopstår dog for fuld styrke i 1980’erne, hvor
malingen igen vælter ud af tuberne. I
90’erne dominerer installationskunsten – der har bånd til konceptkunsten
– og maleriet er atter trængt. Kurset
afsluttes med et blik på internationale samtidskunstnere som Sophie Calle,
Maurizio Cattelan, Jake og Dinos Chapman og Mariko Mori.
Museet for Samtidskunst i Roskilde
440 kr.
Skulpturen fortæller sin del af kunsthistorien. Og den er bestemt lige så interessant som maleriets. Kom med fem
eftermiddage på fem museer og se ind
i skulpturens verden. Vi starter på Glyptoteket i antikken mest om grækerne
og lidt om ægypterne. Så kommer turen til romerne, som fortæller en spændende historie, men som vi ofte går forbi. Den hvide klassicisme skal ses live på
Thorvaldsens Museum med de fineste
relieffer og mest fantastiske håndværk.
Tilbage på Glyptoteket for at se på la
vie moderne og moderniteten i Degas’
og Rodins skulpturer for at slutte med
samtidsskulpturer på Statens Museum
for Kunst.
Mødested i underetagen på Glyptoteket.
400 kr.
KUNSTHISTORIE – Omkring Vesuv:
Malere og motiver
(8/10-9/10)
Ved mag.art. Annette Stabell og
mag.art. Ulla Rald
De danske kunstnere, der i 1800-tallet
drog på den obligatoriske dannelsesrejse til Rom, opsøgte i stigende grad deres motiver uden for Rom. Især Napoliområdet med klassiske seværdigheder
KUNSTHISTORIE – Ekspressionisme
Hold 5272: 10 mandage 10.15-12
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Merete Mørup
De tyske ekspressionister malede med
vilde farver og pensler og med et engagement i samfundet, der var højst
usædvanligt i tysk kunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Mange af
ekspressionisterne slog sig sammen
i kunstnergrupper. Og det er gennem de berømte grupper ”Die Brücke”
og ”Blauer Reiter”, vi kender Kirchner,
Schmidt-Rottluff, Heckel, Jawlinsky og
Wassily Kandinsky. De fleste fik et godt
tag i kunstmarkedet i Tyskland, men
under det nazistiske styre blev værkerne fjernet fra museerne som ”entartet”,
kunstnerne blev ”diffamiert” og fik forbud mod at arbejde. Det fik fatale følger for mange af dem. Nogle valgte at
flygte, andre blev. Kurset gennemgår
de mest markante ekspressionistiske
kunstnere, deres inspirationskilder, deres værker og deres temaer. Der bliver
et museumsbesøg i løbet af kurset. Dag
og tidspunkt aftales på holdet.
Nørre Campus
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som
symbolsk sprog
Hold 5273: 10 mandage 14.15-16
(12/9-21/11)
Hold 5274: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
Den bildende kunst vrimler med symbolske udtryk som allegorier, personificeringer og andre former for billedsproglige
omskrivninger,
som
mennesket til alle tider har brugt til
at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk
form kan man billedliggøre det, som
vanskeligt lader sig udtrykke på andre måder, og det er menneskets evne
til at bruge symboler, der sætter det i
stand til at fortælle om tilværelsen på
et dybere plan. En forudsætning for at
opleve bildende kunst er derfor blandt
andet, at man kender dens mange symbolske udtryk og forstår at opleve dem
rigtigt. Formålet med kurset er at sætte
fokus på billedkunsten som symbolsk
sprog. Vi skal se på forskellige former
for symboler og symbolske billedkonstruktioner, og vi skal lære at skelne
dem fra de mere fortællende og beskrivende. Kurset afsluttes med et besøg på
Statens Museum for Kunst.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedanalyse
Hold 5275: 10 tirsdage 14.15-16
(6/9-15/11)
Hold 5276: 10 tirsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
At opleve et kunstværk handler om at
kunne bruge sine øjne. De fleste af de
kunstværker, vi ser på museer og gallerier, repræsenterer et subtilt samspil
mellem form og farve, lys og mørke,
rumvirkning, motiviske elementer og
ikke mindst materialer. Men oplevelsen af dem vil som regel være ganske
overfladisk, hvis man ikke ved noget om
billedanalyse, eller har en smule fortrolighed med kunstoplevelsens psykologi.
45
Linjestudier
}KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem
perioder på fem museer
(15/9-13/10)
Ved cand.mag. Merete Mørup
som Pompeji, Pæstum såvel som det
pittoreske folkeliv inspirerede kunstnerne til skildringer, der strømmede
over af fortælleglæde og maleriske virkninger. Specielt i 1830’rne opholdt et
større antal kunstnere sig i Napoli, bl.a.
Constantin Hansen og Christen Købke,
hvor de kopierede antikke fresker, mens
andre kunstnere som Jørgen Roed, Martinus Rørbye og Marstrand begyndte at
opsøge ”eksotiske” motiver på Capri og
Ischia. I slutningen af 1800-tallet malede Th. Philipsen, Kr. Zahrtmann og P.S.
Krøyer på Amalfi-kysten, som H.C. Andersen også havde tegnet motiver fra.
Omring år 1900 slog fynbomaleren Peter Hansen sig ned i Pompeji, hvor han
malede hverdagsscenerier fra egnen
med Vesuv tronende i baggrunden. Vi
ser på billedkunsten og motiverne fra
både en kunsthistorisk og en arkæologisk vinkel.
Kender man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog,
bliver resultatet en langt mere udbytterig oplevelse. På kurset gennemgås
billedets formsprog systematisk, og
undervejs indgår abstrakt og figurativ
kunst samt malerier og skulpturer fra
mange forskellige epoker.
Hensigten er at træne den enkelte
deltager i at analysere kunstværkernes
form samt i at bruge sin iagttagelsesevne og sine anlæg for kunstoplevelse.
Et museumsbesøg indgår i kurset.
Eventuelle entréudgifter afholdes af
deltagerne.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Den engelske
herregård, fra klassisk dannelse til
sporting life
Hold 5277: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen
46
Linjestudier
I 1700–tallets England var en aristokrat
klassisk dannet. Inspireret af den antikke litteraturs forestillinger om Arkadien rejste de unge adelsmænd på grand
tour til Italien, købte antikke skulpturer
og grundlagde kunstsamlinger. Hjemme igen engagerede man sig i antikstudier og var som gentlemanarkitekt
medvirkende til at udvikle arkitekturen
i retning af den antikinspirerede ”villa”
– det lille hus på landet. Arkitekten Robert Adam blev med sine interiør-dekorationer den egentlige forløser af samtidens arkadiske drømme.
Med Victoriatiden ser vi et markant
skift i dannelsesidealet. Den sande aristokrat bør nu tage forbillede i middelalderens kristne ridderideal. Det værdsættes, om han bygger kirker og skole;
han skal være god mod dyr og børn.
Og som en rigtig mand bør han sætte
pris på friluftslivets fornøjelser. Denne
livsindstilling ses afspejlet i tidens gotisk inspirerede arkitektur. Den victorianske herregård fremstår som et lille
velorganiseret mikrokosmos, klippefast
som den victorianske aristokrat. I reaktion på de store huse byggede William
Morris sit eget lille hus ”Red House”. Her
KUNSTHISTORIE – Superrealisme og
postmodernisme i amerikansk kunst
1970-1990
Hold 5279: 10 fredage 10.15-12
(16/9-25/11)
Pedersen
bag gemmer sig stadig den gamle arkadiske drøm om det lille hus på landet.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Klædedragtens
historie set gennem maleriet: Fra
Rubens til impressionisterne
Hold 5278: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen
Med fokus på klædedragten vil vi studere malerier fra barokken til impressionismen. Hvad fortæller klædedragten
os om tid og sted? Hvordan spredtes
modebegrebet, og hvorfra kom tekstilerne? Rubens’ robuste og livskraftige
personer er iklædt kostumer af silketaft. Van Dyck viser os de lapsede Stuartprinser ved det engelske hof. I 1600-tallets Holland er det borgerskabet der
viser tøjet frem, skildret af Vermeer og
Pieter de Hoch. I kontrast til barokken
står 1700-tallets forfinede rokoko. Hos
Watteau ser vi et aristokrati, der søger bort fra Versailles i en sværmerisk
dragen mod naturen, iklædt de fineste silkekjoler. Bag de forfinede udtryk
spirer oplysningstiden, mens Madame
de Pompadour bringer kunsten og moden tilbage til Versailles. I slutningen
af 1700-tallet viser Davids malerier,
hvordan revolutionstankerne påvirker
klædedragten imod en antik inspireret stil, og med Napoleonstiden er empirestilen slået igennem. I 1800-tallets
interesse for historiske stilarter genopstår rokokoens klædedragt i ny version
skildret af Monet og Renoir, og mandsdragten har ændret sig fra silkedragt til
det praktiske jakkesæt.
1970’erne var præget af ideologiske
sammenbrud i perspektivet af den internationale oliekrise, og Vietnam-krigens afslutning. Kunstnerisk domineredes perioden først og fremmest af
superrealismens reportager fra amerikansk livsstil repræsenteret ved biler og
motorcykler, storbymiljøer med skilte
og vareudbud i kølig perfektion i værker af bl.a. R. Estes og D. Eddy. Perioden
prægedes også af minimalismens, jordkunstens og konceptkunstens sprængning af det konventionelle kunstsyn.
Omkring 1980 fremkom postmodernismens nye søgen efter substans, kontinuitet og humanistisk etik. Det affødte
blandt andet figurmaleriets genkomst
med New Image Painting i New York
af E. Fischl, J. Schnabel og D. Salle. Samtidig kulminerede den postmoderne
bygningskunst med værker af R. Venturi, C. Moore, M. Graves og A. Greenberg.
1980’ernes nykonservatisme afspejledes samtidigt i det nyakademiske maleri af J. Valerio, L. Perry og S. Roberts.
KUNSTHISTORIE –
Kunsten i kolonitidens,
uafhængighedserklæringens og
borgerkrigens Amerika
Hold 5280: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
Pedersen
KUNSTHISTORIE – Idealitet og
idealisme: Dansk kunst i tidlig
guldalder 1800-1840
Hold 5281: 10 fredage 12.15-14
(16/9-25/11)
Pedersen
I perioden 1800-40, fra den sene enevældes stagnation til det nyfødte demokratis dynamik, gennemløber dansk
kunst og kulturliv en forbløffende udvikling. Tidens kunstnerskikkelser spiller en aktiv politisk rolle. På kurset vil
vi behandle den danske guldalders hovedaktører, deres liv og deres værker.
Malere som C.W. Eckersberg, Wilhelm
Bendtz, Constantin Hansen, Christen
Købke og Wilhelm Marstrand præsenteres i ungdomsårene i København,
de følges på studierejsen til Rom, og vi
gennemgår deres kunstneriske forløb
efter hjemkomsten til Danmark. Også
billedhuggere som Bertel Thorvaldsen,
H.E. Freund, J.A. Jerichau, H.W. Bissen og
arkitekter som M.G. Bindesbøll vil blive
omtalt. Kurset kredser om tidens antikinteresse, og hvorledes privatboligen
fungerede som kulturcentrum og som
politisk arnested.
KUNSTHISTORIE – Kunstens
biologi: Introduktion til neuro- og
evolutionæræstetik
(15/9-3/11)
Ved research fellow, cand.mag.
Jon O. Lauring
Alle kulturer uden undtagelse udfolder sig visuelt æstetisk og kunstnerisk
i form af billeder, udsmykninger osv. Arkæologien viser tegn på, at eksistensen
af sådan æstetisk og kunstnerisk produktion rækker mindst 77.000 år tilbage. Men hvorfor opleves nogle genstande som æstetiske, og hvad sker der i
hjernen, når vi betragter et kunstværk?
Er menneskets evne til at fremstille og
opleve æstetiske og kunstneriske genstande oprindet som evolutionær tilpasning med overlevelsesmæssig fordel? Kurset giver en introduktion til
neuroæstetik og evolutionæræstetik.
Neuroæstetik er en ung disciplin, der
gør brug af neurovidenskabelige teorier og metoder til at undersøge de mekanismer i hjernen, der ligger til grund
for kunstnerisk og æstetisk erfaring.
Evolutionæræstetik angår evolutionære hypoteser om oprindelsen af æstetisk og kunstnerisk adfærd i menneskets forhistorie. Målet er at skabe en
nærmere forståelse for den biologiske
side af menneskets æstetiske og kunstneriske adfærd.
Den Frie Udstillingsbygning,
Oslo Plads 1
KUNSTHISTORIE – Kunsten og
arkitekturen i renæssancetidens
Firenze
Hold 5283: 10 mandage 10.15-12
(12/9-21/11)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
Dette kursus tager udgangspunkt i periodens kunstnerpersonligheder og i
den helt centrale Medici-familie. I
1400-tallet skaber landsfaderen Cosimo og hans søn det Firenze, vi kender
i dag, stærkt hjulpet af arkitekter, billedhuggere og malere som Brunneleschi, Donatello, Ghiberti, Fra Angelico
og Gozzoli. I højrenæssancen omkring
Lorenzo Il Magnifico møder vi Botticelli,
Signorelli, Ghirlandaio, Perugino, Lippi,
Verocchio, Leonardo da Vinci og Michel
angelo samt Rafael.
Nederlandske kunstnere som van
Eyck tilføjer florentinsk renæssance
dens realistiske sider, og i 1500-tallet
bygger Medici-familiens første storhertug flere pragtfulde slotte og haveanlæg samt Uffizi; her møder vi Vasari, Cellini, Pontormo, Gianbologna
og Bronzino. Men kunstnerne arbejder dog også gerne for andre familier
– Massaccio fx for Brancacci-familien.
Endelig leverer Medicierne to franske
dronninger, der sætter skub i fransk renæssance- og barokkunst.
47
KUNSTHISTORIE – Spansk kunst
omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran
og Goya
Hold 5284: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Med El Greco, Velázquez og Goya i centrum handler dette kursus om spansk
malerkunst 1530-1830. Vi begynder med
de medrivende religiøse malerier, som
El Greco maler i Toledo fra 1577, og betragter billedverdenen omkring ”munkekongen” Philip 2. på slottet Escorial. I
1600-tallet er Sevilla det førende kunst-
Linjestudier
Den amerikanske nation voksede frem
efter krigene for uafhængighed af Europa. Begivenhederne bearbejdedes af B.
West, J. Singleton Copley, J. Trumbull, G.
Stuart og C. Wilson Peale. George Washington tog som første præsident initiativ til opbygningen af regeringsbyen
Washington. Den unge nations dagligliv maledes af historie- og genremalere som J. Vanderlyn, S. Morse, W. Sidney
Mount og J. Quidor. Den romantiske
Hudson River School beskrev samtidigt
den storladne natur omkring Hudson
floden. Ærkeamerikansk var folkelivsmaleren G. Caleb Binghams skildringer fra Midtvestens nybyggerliv og fra
livet på Mississippi. Først efter borgerkrigen 1861-65 fandt nationen sin sociale og politiske identitet. Erobringen af vildmarken illustreres af Albert
Bierstadt og af de ”luministiske” landskabsmalere. Genopbygningsperioden
1860-70’erne prægedes af industriel
revolution og befolkningstilvækst. Naturalistiske malere som W. Homer, E.
Johnson og T. Eakins kommenterede
forandringerne i samfundet.
centrum, og udover Velázquez møder vi
Murillo og Zurbaran. Med sine asketiskreligiøse værker tilhører Zurbaran lokalmiljøet, mens Velázquez er Philip 4.s
hofmaler i Madrid med sine portrætter,
mytemalerier, slagmalerier og narrebilleder. Desuden dyrkes stillebenet, og
forbindelserne til de spanske lydområder i Nederlandene og Italien fornyes,
f.eks. gennem malernes rejser, Tizian
og malerdiplomaten Rubens, ligesom
Ribera bor i Napoli og Rom, hvor han
inspireres af Caravaggio. Til slut studerer vi Goyas vej væk fra hofkunsten hen
imod det vilde, ekspressive, revolutionære og romantiske maleri, som ligesom Velázquez senere får betydning for
Manet og surrealisten Dali.
KUNSTHISTORIE – Paris, Louvre,
Versailles og kunsten og arkitekturen
omkring de franske konger og kejsere
1500-1870
Hold 5285: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
48
Linjestudier
Dette kursus handler om kunsten og
arkitekturen omkring Frankrigs konger og kejsere og omkring deres gemalinder som dronning Marie Antoinette eller elskerinder som Madame de
Pompadour. Hvad ville de egentlig med
deres bygninger, haver og kunst? I tidlig
barok omkring Henrik 4. og Ludvig 13.
møder vi malere som Rubens, Vouet, de
Champaigne og Poussin og arkitekterne Lescot og du Cerceau. Hos Solkongen
og hans slægt på Versailles lever højbarokken, rokokoen og klassicismen med
arkitekter som Le Vau, Le Notre, Mansart, Gabriel og Rousseau og kunstnerne
Le Brun, Boucher, Girardon og Vien.
Napoleon lader David, Percier-Fontaine o.a. skabe empiren på Tuillerie- og
Louvre-slottene, Triumfbuen og Malmaison, og op til 1870 udformer Haussmann-miljøet omkring Napoleon 3. Vi
sammenligner med ældre kongelige
miljøer som kroningskirken i Reims,
Saint Denis-kirken, Sainte Chapelle og
med renæssancemennesket Frans 1.s
Fontainebleau-slot, Chambord, Che-
nonceau og de skønne enhjørningetapisserier.
KUNSTHISTORIE – Kunsten og
kunstmiljøerne i den romerske
renæssance, barok og rokoko
Hold 5286: 10 fredage 10.15-12
(16/9-25/11)
Historien om kunstcentrum Rom 15001780 begynder med, at renæssancepaverne bygger Peterskirken og Vatikanet,
som udsmykkes af store figurmalere
som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Perugino, del Piombo og Romano. Betydende dynastier som Farnese, d´Este, Chigi,
Medici og Borghese bygger enestående
palazzi og villaer med fantastiske haver (Bramante, Michelangelo, Vasari,
Ammanati, Ligorio, Vignola). I 1600-tallet får palads- og kirkekunsten nyt liv
ved bl.a. Caravaggios epokegørende,
grænseoverskridende barokrealisme,
og Caraccis dannede barok-klassicisme,
som får europæisk udbredelse. Desuden udsmykker Berninis dynamiske
skulpturer og fontæner Roms kirke- og
pladsrum. I 1700-tallet skaber Pannini,
Batoni, Mengs, Winckelmann og Piranesi o.a. nyklassicismen, og længe tiltrækker Rom udenlandske kunstnere og
mæcener som El Greco, Velázquez, Poussin, Vouet, le Lorrain, Honthorst, Rubens,
Abildgaard, Lord Burlington og Frederik
4., og vi spørger selvfølgelig hvordan?
City Campus
KUNSTHISTORIE – Japanske
inspirationer i kunsten fra Manet og
Monet til Matisse og Kokoschka
Hold 5426: 10 onsdage 8.15-10
(14/9-23/11)
Historien om japanske inspirationer i
kunsten 1860-1920 (japonismen) begynder med en introduktion til japansk
grafik, som viser en ganske anden verden end Vestens moral og kontrol. Vi
møder ”naive” mestre som Sugimura
og Moronoby og de tre store: Utamaro,
Hokusai og Hiroshige, som fascinerer
impressionister omkring forfatterne
Baudelaire og Zolá som Manet, Degas
og Monet samt amerikaneren James
McNeill Whistler og østrigeren Gustav
Klimt. Toulouse-Lautrecs art nouveauplakater er japansk tænkt, og i symbolismen sammenligner vi japonismen af
van Gogh, Gauguin og nabisterne Serusier og Denis o.a., der får betydning for
Matisse og Bonnard og ekspressionister som Kokoschka og Schiele.
Vi sammenligner med nordisk japonisme (Munch, Bindesbøll, Krøyer o.a.)
og erkender, at japonismen dels billedligt set, dels filosofisk set kan være
meget forskellig – f.eks. kan den samarbejde med italienske, spanske og folkloristiske tendenser, ligesom vi også
møder den i scenografien ved Ballets
Russes.
KUNSTHISTORIE – Billedmagt,
billedangst og andre fortællinger om
det visuelle
Hold 5287: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Ved dr.phil. Lotte Thrane
Vi er omgivet af billeder, men vi aner
stort set ikke hvad de gør ved os, hvordan de virker, hvad det er, der virker –
og hvorfor billeder er noget helt andet
end ord. I kurset vil der blive introduceret til den nyeste postmoderne forståelse af det visuelle og ”det intermediale” – men vi skal også på en
kultur- og kunsthistorisk rejse til billeder, der græder, til middelalderens hagioskoper og renæssancens tavoluccie
– og til en case om Hans Egede og hans
brug af billeder i kristningen af Grønland. Myterne inddrager vi også, som
den om Pygmalion og den om Medusa.
Og så slutter vi med at læse et drama
af Henrik Ibsen og en novelle af Karen
Blixen, hvor billedmagt og/eller billedangst er vigtige temaer.
Nørre Campus
Kursusforløbet indeholder en teoretiskæstetisk og æstetikhistorisk del samt
en analytisk og en praktisk del. Vi vil
skærpe opmærksomheden for hvordan
billeder generelt fungerer, med teori
om det karakteristiske ved billedet, og
om hvorfor vi tilsyneladende husker og
lærer bedre, når vi også ser billeder. Vi
vil se på: Hvilken historie vil jeg fortælle
med mine billeder? Billedteksten som
genre. Hvilke elementer består den illustrerede bog af? Hvordan bygges en
illustreret bog op? Hvordan skaber man
en vellykket helhed af ord og billeder?
Den grafiske tilrettelæggelse af en
bog med skrifttyper og formater, kolofon, margintekster med mere gennemgås. Vi besøger en professionel grafisk
tilrettelægger og et forlag, der har specialiseret sig i anderledes illustrerede
bøger. Der vil være øvelser i at skabe
billedsider og i at skrive billedtekster.
Mindst tre lektioner vil bestå af ekskursioner ud af huset.
Nørre Campus
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Jugend/Art
Nouveau/Skønvirke. Fokus på en
dekorativ stil
Hold 5289: 10 onsdage 10.15-12
(14/9-23/11)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
Jugend/Art Nouveau er navnet på en
international stil, der havde sit højdepunkt ca. 1885-1910. Stilen udmøntede
Nørre Campus
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Fynsk forår: Fynske
kunstnere 1880-1950
Hold 5290: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
De egentlige ”Fynbomalere” var en
række kunstnere med tilknytning til
Fyn. De mødtes som elever på Zahrtmanns skole i København i slutningen
af 1800-tallet. Det drejer sig især om
Peter Hansen, Fritz Syberg samt Johannes Larsen, men også kunstnere som
Jens Birkholm, Poul S. Christiansen og
Karl Schou hørte til kredsen. Også
Anna Syberg, gift med Fritz Syberg, Johannes Larsens hustru, Alhed Larsen,
og søster, Christine Swane, var udøvende kunstnere. Fynbomalernes værker
og museer – Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet – er velkendte.
Men hvem var egentlig disse kunstnere? I løbet af kurset vil vi indkredse
kunstnernes motiver og inspirationskilder samt den i tiden herskende debat med københavnske symbolistiske
malere, benævnt ”bondemalerstriden”.
Desuden vil Faaborg Museums opret-
telse blive gennemgået. Entreudgifter
i forbindelse med et evt. museumsbesøg afholdes af deltagerne. Der gøres
opmærksom på udstillingen: ”Kampen
om kunsten. Fynboerne”, Ordrupgaard,
8/4–11/9.
Nørre Campus
KUNSTHISTORIE – Dansk keramik i det
20. årh.
Hold 5291: 10 torsdage 10.15-12
(15/9-24/11)
Der er noget sanseligt over god keramik. En form, en farve, en dekoration,
en levende overflade eller lyset, der falder gennem en papirtynd skærv, kan
være ren nydelse for øje og hånd. Mange kunstnere har været tiltrukket af
det keramiske materiale som supplement til andre kunstformer, og siden
de keramiske virksomheder for alvor i
slutningen af 1800-tallet begyndte at
knytte kunstnere til produktionen, har
der været stor interesse for dansk keramik. Kurset omfatter en historisk og stilistisk gennemgang af dansk keramik
fra 1880 til nu. Væsentlige keramikere
samt forskellige stilperioders påvirkning af det keramiske udtryk vil blive
gennemgået. Desuden medtages eksempler på nutidig dansk studio-keramik. Betegnelsen keramik dækker over
materialerne lertøj, stentøj, fajance og
porcelæn. I løbet af kurset vil vi se på de
enkelte materialers muligheder og begrænsning. I kurset indgår et besøg på
Designmuseum Danmark og evt. aktuelle udstillinger. Entréudgifter afholdes
af deltagerne.
Nørre Campus
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Transgressions et
scandales dans l’art des 19e et 20e
siècles
Hold 5292: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Avec Caroline Levisse, étudiante en
doctorat d’Histoire de l’art, Université
de Paris VIII
49
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Den illustrerede
bog. Billedblik, billedbrug og andre
visuelle læringsteknikker
Hold 5288: 10 fredage 14.15-16
(16/9-25/11)
sig især indenfor arkitektur og kunsthåndværk, men havde også indflydelse
på samtidig skulptur, maleri og grafik.
Kendskabet til stilen spredtes via tidsskrifter som det tyske ”Jugend”, det
engelske ”The Studio” og det danske
”Skønvirke”. Stilen udvikledes forskelligt i de enkelte lande, men fælles var
en interesse for planter, slyngede ornamenter etc. Den danske variant af stilen blev kaldt Skønvirke og kendes bl.a.
fra Georg Jensens smykker. I løbet af
kurset vil vi tale om stilens oprindelse,
motiver, geografiske variation og udmøntning i arkitektur som det ses hos
f.eks. Guimard i Paris, Horta i Bruxelles
samt hos Anton Rosen og Martin Nyrop
i København. Desuden omtales bl.a.
Émile Gallé, Alfons Mucha, Charles Rennie Mackintosh, Wienerwerkstätte og
Thorvald Bindesbøll. Byvandring i København og evt. besøg på Københavns
Rådhus. Entréudgifter afholdes af deltagerne.
La transgression des valeurs artistiques et sociales est souvent considérée comme une caractéristique
essentielle de l’avant-garde et de l’art
contemporain. Depuis Manet jusqu’à
Damien Hirst en passant par Picasso,
de nombreux artistes ont en effet été
perçus comme des provocateurs car
leurs œuvres impliquaient une remise
en cause des normes de l’art et/ou de
la société: ils ont franchi une ligne, audelà de ce qui était permis. Ce cours
propose non seulement un point de
vue thématique sur l’art occidental
des 19e et 20e siècles, mais se compose également comme une réflexion au
sujet des mécanismes de la transgression et du scandale. Qui réagit à quelles
œuvres et dans quel contexte? L’artiste
a-t-il eu l’intention de provoquer son
audience? La provocation a-t-elle une
utilité, une fonction? Enfin, si, comme
l’affirme le critique d’art P. Cabanne,
”toute création implique un scandale”,
y a-t-il une particularité de l’art moderne et de l’art contemporain dans ce
domaine?
Den Frie Udstillingsbygning,
Oslo Plads 1
50
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Danmarksbilleder:
Fra hovedstadens guldalder til Skagens
folkesjæl
Hold 5293: 10 mandage 12.30-14.15
(12/9-21/11)
Hold 5294: 10 tirsdage 12.30-14.15
(13/9-22/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
I Danmark er 1800-tallet brydningernes århundrede, der deler sig mellem
et hensygnende enevælde og et gryende demokrati. Det er et århundrede
med talrige katastrofer, hvor Danmark
skrumper, og det er en stor udfordring
for danskerne at opfinde sig selv som
aktive demokrater og skabe nye forbilleder. Det er i denne periode, at det
danske maleri opstår, og mange af de
billeder, der skabes, bliver markante
symboler i den danske kulturarv. Gennem maleriet konstrueres ideen om
det nationale landskab. Skovgaards bil-
leder af den nyudsprungne saftige bøgeskov bliver et nyt dansk rum for eftertænksomhed. Med udgangspunkt i nye
kunsthistoriske metoder diskuteres og
fortolkes, hvad vi gennem kunsten kan
lære om os selv og det danske samfund.
Hvem er vi? Hvordan portrætteres vi?
Hvordan ser landskabet ud? Hvordan
fremstiller vi danmarkshistorien? En
mangfoldighed af billeder, genstande
og skulpturer analyseres med henblik
på vores dannelse af vores nationale
identitet.
(5293) Øregaard Museum,
Ørehøj Allé 2, Hellerup
(5294) Skovhuset ved Søndersø,
KUNSTHISTORIE – Da kunsten blev
moderne: Dansk kunst fra Asger Jorn
til Olafur Eliasson
Hold 5295: 10 onsdage 10.15-12
(14/9-23/11)
I perioden efter anden verdenskrig blev
dansk kunst præget af de internationale strømninger. Oprettelsen af Louisiana kunstmuseum skabte mulighed for,
at både den moderne tradition og samtidskunsten blev tilgængelig for alle,
der havde lyst, og museet blev en overrumplende publikumsmagnet. På den
anden side af kulturkløften stod rindalisterne, der stillede krav om, at man
skulle kunne se, hvad kunsten forestillede. Kurset har dansk kunst fra de sidste 50 år som tema og ser på, hvorledes
markante kunstnere har visualiseret
og problematiseret samfundsmæssige forhold samt hvordan publikum har
reageret på kunstværkerne. Ud fra nye
kunsthistoriske metoder diskuteres og
fortolkes, hvad vi kan lære om os selv
og det danske samfund ved at se på
samtidskunsten. Mangfoldighed kendetegner periodens kunst, men hvad er
billedkunstens særlige bidrag til samfundet i denne periode?
KUNSTHISTORIE – At genskabe verden:
Kunsten efter krigen
Hold 5296: 10 onsdage 12.15-14
(14/9-23/11)
Totalitarismen i både Tyskland og Sovjetunionen forbød den moderne kunst
og dekreterede en tilbagevenden til
den figurative tradition. I tiden efter
Anden Verdenskrig, der var præget af
den kolde krig, måtte man genskabe
kunsten på ruinerne af den barbariske
antihumanistiske kultur. Den eksperimenterende kunst, der skabtes, er nu
blevet den vestlige civilisations mest
kostbare, og værker af Jackson Pollock
og Giacometti sælges til kolossale summer. Kurset undersøger de centrale
kunstneres strategier hos Pollock, Giacomettis og Yves Klein, og ser videre på
Anselm Kiefer, der har behandlet Tysklands historiske traumer i en nutidig
kunstnerisk form. Hensigten er, at analysere de erkendelsesmuligheder kunsten har for publikum. Hvad er det Giacomettis magre statuariske kroppe kan
fortælle, og hvordan forholder samtidens tænkning sig til kunsten.
og skulpturer af engle og djævle. I den
kunsthistoriske gennemgang af motivernes udformning gennem tiderne vil
man kunne se de store ændringer, der
er sket i måden at afbilde fx en ærkeengel på fra byzantinsk tid til barokken.
KUNSTHISTORIE – Skriget & Kysset:
Edvard Munch og Gustav Klimt.
Malerier af det moderne menneske
Hold 5297: 10 fredage 10.15-12
(16/9-25/11)
KUNSTHISTORIE – Billeder i billeder
(17/9-18/9)
Ved mag.art. Søren Houmann
Kurset vil undersøge figurative motiver,
der udstiller deres egen beskaffenhed
som illusion. Som eksempler herpå kan
nævnes spejlinger, gentagelser, perspektiviske forvrængninger, omskrivninger af ”figur og grund”, lysindfald og
skygger, rammen og lærredet, kunstner
og model, værkets tilblivelse. Kurset vil
desuden undersøge om og i givet fald
hvordan motiver, der specifikt forbindes med modernismen, som jo rummer et opgør med det figurative, foregribes af og finder paralleller indenfor
KUNSTHISTORIE – Fem besøg i
Nationalmuseets Antiksamling
(15/9-13/10)
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund
den figurative billedkunst. Målet er at
undersøge bestemte motiv-typers formåen og begrænsninger. Kan et værk
f.eks. være både ”figurativt, genkendeligt” og ”autonomt”? Kurset vil være
tilrettelagt både kronologisk og tematisk og vil inddrage værker af bl.a. Dürer,
van Eyck, Velázquez, Gijsbrechts, Watteau, Courbet, Manet, Degas, Cassatt,
Matisse, Picasso, Bonnard, Duchamp,
Dali, Magritte, Escher, Johns, Warhol, Robert Smithson, samt adskillige danske
kunstnere fra Eckersberg og frem.
KUNSTHISTORIE – Engle og djævle i
billedkunsten
Hold 5299: 5 lørdage 10.15-14
(17/9-12/11)
I Bibelen og andre religiøse skrifter berettes flere steder om engle og djævle.
Især englene kan inddeles i flere forskellige artsgrupper, som hver især har
deres vigtige funktioner. Engle og djævle blev ofte afbildet, og kunstnernes
fantasi er skyld i den meget store variation i billederne af både de gode og de
onde overnaturlige væsener. Kurset vil
indledningsvis se på oldtidskunstens
gengivelser af vingede væsener, som
inspirerede den kristne kunst. Dernæst
skal vi med udgangspunkt i Bibelen
undersøge de forskellige engletyper og
djævlenes oprindelse. Beskrivelserne i
teksterne sættes i relation til malerier
Kurset vil blive afholdt i Nationalmuseets permanente Oldtids- og Antiksamlinger. Med kunsthistoriens briller på
skal vi se på disse arkæologiske samlinger. Undervisningen vil tage udgangspunkt i de udstillede genstande fra det
gamle Ægypten, den nære Orient, Cypern, Grækenland, Etrurien og Romerriget. Her vil det være muligt at diskutere
grænserne mellem brugsgenstande og
kunstgenstande. Desuden vil der blive
gjort en del ud af stiltræk og inspiration mellem de forskellige områder; ligesom religiøse og politiske forhold vil
blive inddraget. De særligt interessante
værker fra perioden vil blive grundigt
gennemgået. Samtidig kan vi se, hvordan flere motiver er særlig populære
og gengives igen og igen i flere perioder og kulturer. Undertiden kan disse
motiver også følges næsten uændrede
op gennem tiderne til senere perioders
kunst. Især oldtidens og antikkens dekorative dyremotiver lever videre i middelalderens og renæssancens kunst og
udsmykning. Der kan lånes små transportable stole.
Nationalmuseet, Prinsens Palæ.
Indgang: Ny Vestergade.
Mødested: Forhallen
400 kr.
Nationalmuseets Middelaldersamling
(27/10-24/11)
Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets
51
Linjestudier
Omkring år 1900 er der en række betydningsfulde moderne kunstnere,
som forholder sig meget personligt til
udviklingen af samfundet og de udfoldelsesmuligheder, der eksistere for den
enkeltes lykke. Munch arbejder på en
omfattende serie billeder, der fremstiller individets liv fra fødsel til død. Hans
billeder Skriget, Kysset og Madonna tilhører serien. Klimt maler det berømte
billede Kysset som et symbol på den
moderne følelsesmæssige kærlighed,
og han bearbejder i billedfriser vigtige øjeblikke i menneskelivet. Det er de
store temaer, der åbner for at reflektere
over sit eget liv gennem betragtning af
disse hudløse koloristiske billeder. Det
er en periode, hvor kunstnerne forholder sig engagerede til samfundet med
både utopiske fortællinger og kritiske
billeder om tilværelsen. Malerierne er
præget af symbolisme og ekspressionisme. Periodens fremtrædende kunstnere: Paul Gauguin, Vincent van Gogh
og Ernst Ludwig Kirchner, Ferdinand
Hodler og Egon Schiele, bliver inddraget.
permanente Middelaldersamling. Her
skal vi se, hvordan den kristne kunsts
udvikling i Danmark forløb. Samlingen er så omfattende, at den fint viser
udviklingen i stil fra tidlig romansk til
sen gotisk kunst. Dette kan bl.a. ses i
altertavlernes ændrede udseende fra
1100-tallet til 1500-tallet. Foruden de
store prægtige altertavler har museet
en imponerende samling af kostbare
genstande, som blev brugt i middelalderens kirker. Her er arbejder i træ, elfenben, ædle metaller og værdifulde
stene. Undervejs i kurset vil vi diskutere
forskellene mellem kunsthåndværk og
kunst. Desuden vil der blive gjort en del
ud af de forskellige motivers symbolske
betydning. Selv om størstedelen af de
udstillede genstande har direkte relation til middelalderens religiøse liv, kan
de også give os indtryk af tidens dagligliv. Der kan lånes små transportable
stole på museet.
Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang: Ny Vestergade.
400 kr.
52
Linjestudier
Nationalmuseets Renæssancesamling
(13/9-11/10)
Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets permanente Renæssanceudstilling. Her er det muligt, at få et godt
indtryk af livet i Danmark i denne
spændende periode, hvor verdslige videnskaber vandt fremgang. Vi får et
fint indblik i hverdag og fest, især hos
kongelige og adelige, men også hos
jævne mennesker, gennem studier af
de mange genstande i samlingen. Her
findes en mængde kostbare luksusvarer, men også praktiske brugsgenstande. Blandt pragtværkerne, som skal
studeres nærmere, er bl.a. Frederik II’s
Kronborgtapeter med danske kongeportrætter og flere genstande fra Det
Kongelige Kunstkammer samt en del
kostbart kirkeinventar. Undervejs vil
vi diskutere grænserne mellem kunst
og kunsthåndværk og betydningen af
inspirationen fra udenlandske kunst-
nere. Der kan lånes små transportable
stole.
Nationalmuseet, Prinsens Palæ.
Indgang: Ny Vestergade.
400 kr.
KUNSTHISTORIE – Odd Nerdrum:
Nordens Rembrandt
Hold 5303: 5 lørdage 10.15-14
(1/10-26/11)
Ved cand.mag. Rasmus Svarre Hansen
Odd Nerdrum (f. 1944) er måske nordens største nulevende figurative maler og har inspireret utallige kunstnere
blandt andre danske Thomas Kluge og
Michael Kvium. Vi går kronologisk til
værks og starter med Nerdrums politiske malerier fra 1970’erne for herefter at bevæge os frem til hans ’postapokalyptiske stil’ der påbegyndes i
80’erne. Stilen er præget af et drømmeagtigt billedsprog, befolket af mennesker i primitive klæder placeret i et
råt og uvejsomt landskab. Det er malerier fyldt med symbolik samt referencer til Nerdrums personlige livshistorie. Malerierne er ikke ulig visuelle
gåder, der kræver en særlig nøgle for at
åbne op for de skjulte betydninger de
gemmer på. Der vil i forbindelse med
kurset blive introduceret en række teoretiske nøgler, der har til formål at
åbne malerierne op: semiotik, psykoanalyse, metaforteori og æstetik. Herudover vil der blive trukket tråde til
kunsthistorien og til Nerdrums eget
turbulente liv.
KUNSTHISTORIE – Palle Nielsen:
Mellem myte og realitet
Hold 5304: 10 tirsdage 19.15-21
(13/9-22/11)
Ved cand. mag. Rasmus Svarre Hansen
Med stor patos og uden smålig skelnen
til samtidens avantgardistiske modeluner, arbejdede Palle Nielsen med det
moderne menneskes eksistensvilkår.
Han skildrede ofte fremmedgjorte individer omgivet af imaginære bygnings-
værker, der truer med at kvæle humaniteten. Ikke desto mindre finder man en
stærk tro på myten og kunstens kraft,
en slags sidste bastion mod verdens
undergang, i hans værker. Palle Nielsen arbejdede både med enkeltstående
værker, men er nok mest kendt og rost
for sine sekventielle eller narrative værker, der kan læses som en form for tegneserier. På dette kursus går vi særligt
i dybden med den grafiske serie Orfeus
og Eurydike, der står som Palle Nielsens
hovedværk. Vi skal undersøge dette
komplekse værk ud fra begreber som:
mytologi, apokalypse, urbanitet, modernitet og subjektivitet.
KUNSTHISTORIE – Danske figurative
malere 1980-2010
(15/9-24/11)
Ved cand.mag. Rasmus Svarre Hansen
I 70’erne blev maleriet erklæret for dødt
og begravet. Sådan kom det imidlertid
ikke til at gå, da det gamle medie havde
en stærk modstandskraft og genopstod
i 80’erne med fornyet styrke. I virkeligheden havde maleriet ikke været dødt,
blot overvintret i et årti. På dette kursus skal vi se på de kunstnere, der fra
80’erne og frem til i dag beskæftiger sig
med det figurative maleri. Vi skal se på
hvilke forskelle og ligheder der er mellem kunstnerne, men også hvorledes
de spiller op imod eller ind i samtidskunsten.
De tematiske indfaldsvinkler vil
blandt andet omhandle avantgardens
syn på maleriet, der åbner op for en diskussion om det 20. århundredes kunstteoretiske og æstetiske strømninger og
munder ud i spørgsmålet: Hvad er kunstens rolle? Det skal vi anskue ud fra
de tre filosofiske grundkategorier – det
gode, det sande og det skønne. Der vil
blive fokuseret på følgende kunstnere:
Michael Kvium, Peter Martensen, Thomas Kluge, Martin Bigum, Katrine Ærtebjerg og Julie Nord.
Kurset fremlægger 10 udvalgte kunstnere, der sammen repræsenterer forskellige perioder og retninger i dansk
billedkunst inden for de sidste 100 år.
Valget er faldet på følgende: Jais Nielsen, Else Alfelt, Erik Thommesen, Preben Hornung, Kasper Heiberg, Anders
W.Ø. Larsen, Nina Sten-Knudsen, Martin Bigum, John Kørner, Peter Brandes.
Hovedværker og seneste udvikling vil
blive gennemgået med fremhævelse
af karakteristika, placering i deres samtid samt et bud på nuværende status. I
kurset indgår et besøg på Ny Carlsberg
Glyptotek samt en byvandring til nyere
værker i det københavnske byrum. Programoversigt omdeles første undervisningsdag.
City Campus
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Venezia: Byen,
arkitekturen og billedkunsten fra
1460-1580
Hold 5306: 10 fredage 10.15-12
(16/9-25/11)
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Unik på mange måder er denne by med
sin særlige beliggenhed, styreform,
samfundsstruktur, det venetianske palads, Palladios kirkebygninger, og ikke
mindst den venetianske billedkunst.
De forskellige elementer synes at føje
sig naturligt ind under et fælles sprog
uden at miste sit særpræg. En bemærkelsesværdig by, der levede af handel og
søfart. Kendt var den desuden for sine
veliscenesatte fester og processioner,
stærkt forankret i gamle symboler. Den
venetianske billedkunst har sin ”guldalder” i 14- og 1500-tallet med kunstnere som Giovanni Bellini, Carpaccio,
Giorgione, Tizian, Veronese, Tintoretto
m.fl. Særligt deres farvesystemer synes
påvirket af byens særlige lysforhold. Paladsernes meget specielle konstruktion
vil blive gennemgået, såvel som kirker-
ne fra middelalder og renæssance. Sidste halvdel af maj 2012 arrangeres en
ottedages studierejse til Venezia inkl.
besøg i Padova. Henvendelse til Kirsten
Dannesboe: 3929 4367 / 4140 5644.
KUNSTHISTORIE – Landskabets,
træernes og blomsternes symbolik i
maleriet fra renæssancen til i dag
Hold 5307: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Susanne Munck Birch
Med udgangspunkt i renæssancen,
både den nederlandske og italienske,
hvor vi vil beskæftige os med malere
som Botticelli, Roger van der Weyden
og andre, vil vi fokusere på det specielle symbolindhold der ligger i deres
arbejder. Symbolindholdet er ofte religiøst, men kunne også bruges på at
sende mere eller mindre hemmelige
beskeder til andre via landskabsafbildning, træer, blomsternes art, farve og
antal. Også den tidlige tyske romantik
var fuld af symboler, og vi vil beskæftige
os indgående med landskabsmalerne
Caspar David Friedrich og Philip Otto
Runge. Den samtidige kunstnergruppe
”Nazarenerne” vil få et ord med på vejen. Vi bevæger os op mod samtidskunsten via Asger Jorn og Carl Henning Pedersen for at slutte af i samtidskunsten
med Katrine Ærtebjerg, Julie Nord, Olafur Eliasson samt nogle af de kunstnere, der arbejder med spejle, hvilket i sig
selv er et symbolfyldt område.
KUNSTHISTORIE – Maleren Francis
Bacon
Hold 5308: 10 fredage 12.15-14
(16/9-25/11)
Ved mag.art. Rolf Læssøe
Francis Bacon (1909-1992) var en helt
speciel og dybt original maler, der ikke
egentlig lader sig indfælde i nogen af
de dominerende strømninger inden
for det 20. århundredes malerkunst. Alligevel opfattes han med rette som en
hovedskikkelse, der ikke er til at se bort
fra. Han blev født i Dublin af engelske
forældre og levede det meste af sit liv
i London. Han begyndte at male omkring 1930, men blev først kendt efter
1945, hvorefter han årti for årti markerede sig som en stadig mere synlig og
markant skikkelse i den internationale
kunst. Kurset vil belyse hans udvikling
fra begyndelsen til slutningen og vil se
indgående på hans værker, også i relation til hans billedkunstneriske og litterære indflydelseskilder, og vil forsøge
at skabe et samlet billede af denne enestående kunstner.
KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved
Middelhavet: Cézanne, Matisse og
Picasso
Hold 5309: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved mag.art. Annette Stabell
Middelhavets stærke sollys og farveintensitet tiltrak fra slutningen af
1800-tallet en række kunstnere med
den lokalkendte Cézanne som pioner.
Her udviklede han sit karakteristiske
formsprog med vægt på substans og
klarhed, som skulle lede frem til kubismen. Senere slog Matisse sig ned ved
Middelhavet og under påvirkning af
lyset, tilskyndet af den heftige kolorit i
Gauguins og van Goghs værker, skabte
Matisse i samarbejde med bl.a. André
Derain det fauvistiske maleri. Interessen for nordafrikansk dekorativ kunst
kombineret med en klassisk tyngde fik
ligeledes betydning for udformning af
Matisses kunst. Efter det skelsættende
maleri Kvinderne fra Avignon udviklede
53
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Kunstværket i
kontekst: 10 danske billedkunstnere
fra de sidste 100 år
Hold 5305: 10 tirsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Picasso og Georges Braque kubismen.
Picassos kunst er gennemsyret af middelhavskulturen og en rastløs trang til
at opfinde nye formsprog. Mellem Picasso og Matisse udspandt der sig en
livslang dialog og rivalisering i en søgen efter enkelhed i form og udtryk.
Nørre Campus
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Samtidskunst:
Kloden rundt
Hold 5310: 10 mandage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Trine Holm
54
Linjestudier
Det er populært i dag at tale om samtidskunst som et globalt fænomen,
hvor kunstneren veksler mellem varierende udtryk og frit tager for sig af
globaliseringens godtepose. Verden er
blevet mindre, og det er langt lettere at
orientere sig end tidligere via rejseaktivitet samt de nye digitale medier, der
skyder frem. Men er der alligevel kulturelle, sociale, historiske og/eller politiske faktorer, som bevirker, at kunsten
får et særligt udtryk i de forskellige lande, hvorfra den udspringer? Vi undersøger tendenser fra Kina, Europa og USA
i en samfundskritisk optik (fra 1965 til
i dag). Hvordan forholder kunstnere
sig kloden rundt til tradition, historie,
krig, globalisering, urbanisering, miljø,
materialer mm.. Fra Skandinavien bl.a.
Superflex, Olafur Eliasson, Elmgreen &
Dragset og Jacob Holdt. Tyskland efter 2.
verdenskrig ved Anselm Kiefer og Jonathan Meese. USA: ”Dyrenes Konge” Walton Ford. Herudover diverse kinesiske
kunstnere.
Et museumsbesøg indgår i kurset, og
kursisten afholder selv udgiften til entre.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Er det nu også
kunst?
Hold 5311: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard
Nielsen
I mødet med nyere kunst oplever mange af os undertiden at stå overfor et
kunstværk og tænke: Er det nu også
kunst? Værket forestiller ikke noget,
det ligner noget alle og enhver kunne
lave, det er uskønt eller ligefrem grimt.
Vi kan ikke knække værkets kode og har
måske på fornemmelsen, at der slet
ikke er noget at forstå, at vi i virkeligheden er vidne til ‘Kejserens nye klæder’. Med udgangspunkt i kunstværker,
som har vakt kritik og debat – fra Marcel Duchamps signerede pissoirkumme (Fountain, 1917) til Marco Evaristtis
blendere med levende guldfisk (Helena,
2000) – introducerer kurset til en række kunstneriske strategier i det 20. århundrede, der har rykket grænserne for,
hvad vi i dag kalder ‘kunst’. Kurset sætter kunstneriske tendenser i perspektiv
til den samfundsmæssige udvikling og
diskuterer, hvad der inspirerer kunstnerne til at skabe det enkelte værk.
Derved får deltagerne redskaber til at
møde og fortolke ’uforståelige’ kunstværker. Vi vil også besøge museer, gallerier og udstillingssteder.
rens øvrige arbejde og beslægtede værker. Blandt de udsmykninger, der præsenteres er Giottos i Scrovegni Kapellet
(Padua), Masaccios i Brancacci Kapellet
(Firenze), og Mantegnas i Camera degli
Sposi (Mantua). For ikke at tale om Rafaels og Michelangelos arbejder i Vatikanet, i Stanzerne og i Det Sixtinske Kapel.
Goethe anså selv Farvelæren, udgivet i
1810, for et af sine vigtigste værker. Den
fik en blandet modtagelse på Goethes
egen tid, og der har været en tendens til
at affeje den som en digters forfejlede
opgør med videnskaben. Men Goethes
kritik af Newton og dermed af hele det
videnskabelige og filosofiske verdensbillede, der knytter an til den mekaniske naturopfattelse, svarer nøje til filosofiske og videnskabelige erkendelser,
som visse tænkere fremfører i vor tid.
I kurset vil vi beskæftige os med farvelæren ud fra moderne filosofiske og videnskabelige perspektiver for at se, hvilken plads Goethes farvelære indtager
i de nyeste diskussioner af, hvad farve
er. Desuden inddrages ikke blot filosoffer som Wittgenstein og Merleau-Ponty,
men også helt ny farveforskning. Vi vil
også i Goethes ånd undersøge farven
som sanset fænomen og derfor parallelt med den teoretiske diskussion forholde os konkret til kunst, billeder, farveforsøg og forskellige andre farveteorier.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Den store stil:
Italiensk freskomaleri 1300-1550
(26/11-27/11)
Ved museumsdirektør, mag.art. Nils Ohrt
Stor kunst? Ja, på alle måder! I den italienske renæssance gjaldt freskomaleriet – vægmaleri på vådt pudslag – som
det medie, hvor tidens kunstnere præsterede deres ypperste. Det var ikke blot
mægtige vægge, der skulle udsmykkes.
Også formen blev storladen, idet den
skulle ses på afstand, ligesom den hurtigtørrende teknik tvang kunstnerne til
enkelthed og koncentration. Hertil kom,
at fresker var fortællende figurmaleri –
den fornemste af renæssancekunstens
genrer. Ikke underligt at netop dette
vægmaleri var malerkunstens mesterdisciplin – fra Giotto til Michelangelo.
På dette kursus gennemgås en række
hovedværker inden for renæssancens
freskomaleri med udblik til kunstne-
KUNSTHISTORIE – Findes farven? Om
Goethes farvelære
(26/11-27/11)
Ved cand.phil. Tine Byrckel
mationen, humanismens nye idéer og
videnskabsfolkenes nye frembringelser
(Galilei), der alle var faktorer, som bevirkede at renæssancen blev en periode,
hvor alting blev udfordret.
Hvorfor var det lige dér – i Firenze – at
Europas kulturelle og mentalitetsmæssige genfødsel fandt sted? Indenfor relativt kort tid skete store omvæltninger,
der på mange måder brød med middelalderens tankegang og verdensopfattelse, således at mennesket måtte definere sig selv og verden på en ny måde.
Firenze blev med andre ord arnestedet
for den blomstringstid vi kalder renæssancen. På kurset vil vi se på de faktorer, der var med til at skabe dette nye
verdensbillede. Herunder den teknologiske udvikling, de religiøse opgør, krigene, den førte politik og ikke mindst
kunsten, der kan siges at være en reaktion på og imod disse omvæltninger.
Indenfor arkitekturen og maleriet vil vi
gøre nedslag ved væsentlige værker af
de florentinske mestre (Leonardo, Michelangelo, Brunelleschi, Alberti, Botticelli m.fl.), og vi vil komme nærmere
ind på de mæcener, der muliggjorde
at kunsten oplevede nye og anderledes
frihedsgrader.
400 kr.
KUNSTHISTORIE – Rom: Renæssance
og barok
(13/10-17/11)
Ved cand.mag. René Juul
Kun få andre steder i verden møder
man så vældig en koncentration af
kunst som i Den evige stad. Rom var
ikke blandt de tidligste byer hvor renæssancen tog sit udspring, men parallelt med Firenzes afblomstring steg
den kunstneriske produktion i Rom til
usete højder. Tænk bare på navne som
Michelangelo, Caracci og Carravaggio
indenfor maleriet eller på Bernini og
Bramante indenfor arkitekturen. I Rom
mestrede man snart sagt alle kunstens
grene. Ud over kunsten ser vi også på
de vilkår den var skabt under: Roms
plyndring, reformationen, modrefor-
400 kr.
KUNSTHISTORIE – En dag i Firenze
(17/9-18/9)
Ved cand.mag. René Juul og cand.jur.,
BA Jesper Møller-Andersen
Smalle, mørke gader og høje, grå huse
med fornemmelsen af historien og
snigmordet lurende om hjørnet. Det er
dét Firenze, der møder den besøgende
i dag, og sådan var det også i renæssancen: Huse der vendte ryggen udad,
klar til forsvar mod slægtsfejder, reli-
giøse stridigheder, opstande og nedkæmpning af opstande, hængning og
brænding. Men også åbne pladser ved
kirker med solskin og kirker som Santa Croce og Santa Maria Novella med
noget af den fineste kunst, verden har
set. Her fandt man også malerier til det
opkommende borgerskabs gemakker,
sammenpugning af penge og for første
gang i historien rentebetaling for lån.
Her lagdes grunden til den moderne videnskab, moderne demokrati, moderne
forretning og moderne kunst. Deltagerne tages med på en studietur i ord
og billeder gennem kunst, politik og
forretning, slægts- og kirkefejder i det
urolige Firenze, der sluttes af i Galleria
Uffizi, verdens første kunstmuseum og
stadig et af de bedste i verden.
Musikvidenskab
Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d.
Eva Maria Jensen
MUSIKVIDENSKAB – Nodekendskab og
rytmelære: Elementær introduktion
(grundmodul)
Hold 4118: 10 mandage 14.15-16
(12/9-21/11)
Ved lektor, cand.mag. Lone Bang
Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole
Det er god tone at være med på noderne! Musiklytning og praktisk musikudøvelse kan beriges og gøres mere
fokuseret, hvis man har et kendskab til
elementær teori. Kort sagt: man får et
bedre teoretisk fundament for at synge og spille musik, hvis man kender
musikkens sprog. På dette kursus vil vi
gennemgå nodesystemets opbygning,
dur og molsystemet, kvintcirklen og
treklange. Derudover vil der blive arbej-
det med rytmik og styrkelse af pulsfornemmelsen, som jo er musikkens hjerteslag. Gennemgangen vil dels tage
udgangspunkt i øvelser, dels i kendte
sange og musikværker, således at teori
og praksis hele tiden følges ad. Vi skal
synge både med og uden noder og vi
skal lytte til kendte klassikere og læse
i orkesterpartiturer og således se komponisterne over skuldrene. Alt dette
skulle gerne være med til at berige lytteoplevelsen og give større glæde, når
man spiller sammen og/eller synger i
kor. Deltagerne bedes købe Johannes
Grønagers: Nøgle til musikken, Systime.
55
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Firenze i
renæssancen
(8/9-6/10)
MUSIKVIDENSKAB – Elementær
musikforståelse (grundmodul)
Hold 4119: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved lektor, cand.mag. Lone Bang
Hemmeth, Sjællands Kirkemusikskole
og lektor, cand.mag. Bent Olsen
56
Linjestudier
Musikkens væsen er bevægelse og den
forløber i tid! – derfor kan det undertiden være svært at fastholde en lytteoplevelse. En vej til at få hold på lytteoplevelsen er at lære om musikkens fem
grundelementer: form, rytme, melodi,
harmoni og klang. Belønningen udebliver ikke: man bliver en bedre lytter
og får beriget sin musikoplevelse. Det
der måske undervejs ligner en omvej
viser sig ofte at være en genvej til øget
forståelse og bedre oplevelse af mødet med musikken. På dette kursus vil
vi beskæftige os med et bredt udvalg
af klassisk musik ud fra de fem grund
elementer: form (værkets overordnede
struktur), rytme (det tidsmæssige overblik), melodi (beskrivelse af melodiens
væsen), harmoni (en samklang af toner) og klang(instrumenternes lyd).
Grundelementer som er til stede samtidigt og interagerer med hinanden på
mange forskellige måder. Komponister
fra forskellige perioder har brugt disse
fem parametre på mange måder, og vi
vil ved intens lytning nærme os en bredere forståelse af dem.
Cosi fan tutte, Mascagnis Cavalleria Rusticana, Leoncavallos Bajadser, Verdis
Trubaduren og Glucks Alceste.
480 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Torsdags
koncerterne i DR Byens koncertsal
Hold 5331: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen
og cand.mag. Susanne Keiding
Torsdagskoncerterne i DR’s koncertsal
rummer masser af storladen musik. Og
da der desuden i ugernes løb ganske
ofte er Metrokoncerter, Fredags- og Lørdagskoncerter, venter der mange musikalske oplevelser i næste sæson. Der
kommer kendte og knap så kendte dirigenter og solister for sammen med DR
Symfoniorkestret at opføre musik af et
meget bredt udsnit af musikhistoriens
komponister. På dette kursus vil vi gennemgå udvalgte værker fra hver uges
koncertudbud om tirsdagen i samme
uge, så man er godt rustet til et besøg
i Koncertsalen eller en transmitteret
koncert derhjemme i stuen. Enten ved
radioen eller en af de stadig oftere udsendte tv-udsendelser fra koncerterne.
Vi vil fortælle både om komponisterne
og deres placering i musikhistorien og
om de mange værker, som præsenteres
i Koncertsalen.
MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera:
Optakt til forestillinger på Operaen og
Det Kgl. Teater
(6/9-11/10)
Ved cand.mag. Thomas Milholt, cand.
mag. Susanne Keiding og cand.mag.
Lilo Sørensen
Fyraftensopera introducerer operaforestillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi
sætter fokus på operaernes handling,
komponisterne, iscenesættelsen, sangere og instruktører. Det er operaintroduktion i den korte form, der giver et
kvalificeret overblik over efterårets operaforestillinger: Puccinis Tosca, Mozarts
MUSIKVIDENSKAB – Film og musik
Hold 5332: 10 mandage 19.15-21
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten og
cand.mag. Jan Mouritzen
Kurset gennemgår filmens og filmmusikkens historie fra stumfilm med ledsagemusik efter tilsnit fra operaens
affektlære til vore dages mammutfilmproduktioner. Musikkens særlige rolle
for filmens dramaturgi belyses og musikeksempler fra amerikansk, fransk,
italiensk, dansk og engelsk filmkunst
diskuteres. Vi ser klip fra en række udvalgte film og lytter til filmmusik fra
både den klassiske og nyere periode,
heriblandt operafilm, film med jazzinspireret og elektronisk forarbejdet
musik, der giver filmen dybde og spiller
med eller mod handling og filmteknisk
udførelse. Vi skal møde en af de kendte
danske filmkomponister og høre om arbejdet med at sætte lyd til film. Blandt
de filmmusikkomponister, vi desuden
skal beskæftige os med, er Bernhard
Herrmann, Maurice Jarre, John Williams, Ennio Morricone, Alex North,
Henry Mancini, Lalo Schifrin, Vangelis, Philip Glass og de nyere klassiske fx
Saint-Saëns, Hindemith og Korngold.
Musica Art,
Strandvejen 163, 3.th.,
2900 Hellerup
MUSIKVIDENSKAB – It takes two to
tango
(8/10-9/10)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten og
dirigent Saul Zaks
Tango er en kultur. Den er musik, litteratur, billedkunst, tradition, film, mystik, dans og meget mere. Vi oplever
tangoen fra flere vinkler gennem både
kroppen og intellektet. Tango er blevet et universelt fænomen og rummer
poesi og følelser om romancen, passionen, livet og døden. Vi viser glimt
af tangoens spændende historie med
rødder i Argentina og Spanien, og genfinder den i en række hovedværker i
kunsten. To af de store tangokompo-
Musica Art, Strandvejen 163, 3.th.,
2900 Hellerup
MUSIKVIDENSKAB – Solokoncerter
Hold 5334: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved lektor, dr.phil. Gorm Busk og
komponist Kasper Rofelt Kurset er i to afdelinger med forskellige tilgange til emnet. De første fem
gang vil Kasper Rofelt behandle genren således: Solokoncerten som genre kan dække over mange forskellige
slags musik og forskellige tilgange til
det koncertante begreb. I dette forløb
vil vi gennemgå og lytte til koncerter
af blandt andre Mozart, Brahms, SaintSaëns og Ligeti for at belyse vidt forskellige måder at tænke et soloinstrument ind i en orkestral eller koncertant
sammenhæng på. Det bliver en spændende rejse, der byder på mange musikalske overraskelser undervejs. Mens
Kasper Rofelt vil tale om koncerter for
forskellige stryge- og blæseinstrumenter, vil Gorm Busk de sidste fem gange
helt koncentrere sig om klaverkoncerter. Her lægges vægt på det historiske
og formmæssige ved koncerten i berømte klaverkoncerter: Mozarts og Beethovens koncerter i c-mol, Tjajkovskijs
store b-mol koncert, Francks Symfoniske Variationer, Rakmaninovs Paganini-rapsodi, Ravels Venstrehåndskoncert
og Bartoks 3. klaverkoncert.
MUSIKVIDENSKAB –
Kammermusikalske mesterværker
Hold 5335: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen
og lektor, dr.phil. Gorm Busk Musikhistorien rummer store skatkister af mesterværker inden for kammermusik, som – bredt anlagt – kan
være alle former, lige fra sonater til værker for små og store ensembler.
Her vil vi med nye øjne og ører præsentere kompositioner ordnet kronologisk, og efter en kort omtale af barokkens solo- og triosonater (Corelli,
Buxtehude, Bach) begynder vi med de
store klassikere (Haydn, Mozart og Beethoven), fortsætter med romantikken (Schubert, Mendelssohn, Brahms,
Dvorak), og slutter med 1900-tallets
moderne musik (Ravel, Bartok, Ives,
Schönberg, Prokofiev, Sjostakovitj). På
den måde lukkes der op for skatkisterne, hvor der lige fra kursets indledning
vil blive redegjort for musikalske former og genrer, og hvor komponisternes
egenart og det overordnede musikhistoriske perspektiv vil komme i fokus.
MUSIKVIDENSKAB – Tæt på Maria
Callas
Hold 5336: 5 lørdage 12.15-16
(10/9, 1/10, 5/11, 26/11, 10/12)
Ved cand.mag. Knud Ketting
Allerede mens hun levede, blev den
græsk fødte sopran Maria Callas en
myte. Hun har været død i en menneskealder, men for mange står hun stadig som uforglemmelig, og hendes
indspilninger er blevet genudgivet atter og atter. Men hvad gemmer der sig
egentlig bag alle de sladderhistorier
og skandaler, som efterhånden blev en
uadskillelig del af hendes korte og hektiske karriere? Vi gennemgår i detaljer
en række af hendes vigtigste rolleportrætter, hvor vi tager fat i både studieindspilningerne og en række sjældne
liveoptagelser plus det ganske store billedmateriale fra de opsætninger, hun
tog del i. Vi skal også se nogle af de rela-
tivt få film- og tv-optrædener, som findes bevaret, og på grundlag af alt dette
materiale analysere os frem til, hvad
det var, der gjorde hende så unik i operaer af Bellini, Donizetti, Cherubini, Verdi og Puccini.
MUSIKVIDENSKAB – 1700-tallets
musikalske metropoler (Concerto
Copenhagen)
Hold 5337: 5 lørdage 12.15-16
(17/9, 8/10, 29/10, 19/11, 3/12)
Ved cand.mag. Knud Ketting
I løbet af 1700-tallet blev offentlige koncerter og operaopførelser stadig mere
almindelige. Og jo større (og rigere) en
by var, des flere koncertsale og operahuse var der basis for. Komponister og
musikere var nu ikke længere udelukkende afhængige af en kongelig, fyrstelig eller kirkelig ansættelse. De kunne
også forsøge sig på det frie, kommercielle marked. Vilkårene var dog langtfra ens fra by til by og fra land til land,
og vi ser her nærmere på udfoldelsesmulighederne i fem af 1700-tallets vigtigste musikalske metropoler, nemlig
London, Rom, Napoli, Venezia og Dresden. Kurset tjener som forberedelse til
og efterbehandling af temakoncerter
med barokorkestret Concerto Copenhagen i Garnisons Kirke. Det er imidlertid tilrettelagt, at også deltagere, der
ikke overværer koncerterne, vil have udbytte af undervisningen.
MUSIKVIDENSKAB – I Beethovens
fodspor
Hold 5338: 3 lørdage 10.15-16
(29/10, 5/11, 12/11)
Ved komponist Kasper Rofelt
Beethovens betydning for musikhistorien kan næppe undervurderes. Mange
komponister har både kæmpet med og
mod hans indflydelse. Ikke bare Brahms,
der ”mærkede kæmpens åndedræt i
nakken” og oplevede den tort som erfaren komponist at få sin første sym-
57
Linjestudier
nistnavne er Astor Piazolla (1921-92)
og Eduardo Rovira (1925-80). Den innovative Eduardo Rovira, som den argentinske dirigent Saul Zaks præsenterer
os for er Astor Piazollas modpol. Det
spændende tangoprojekt Tango rojo
y blanco er ved at blive udbredt i Danmark og kurset præsenterer to af aktørerne i projektet. Vi hører desuden om
de populære milonga (danseaften). Det
hele illustreres med musikeksempler,
filmuddrag og dans og dirigenten Saul
Zaks fortæller på sin levende og inspirerende måde om arbejdet med tango
orkestermusikken.
foni udnævnt til ”Beethovens tiende”,
men også andre, markante skikkelser. I
dette forløb vil vi gennemgå forskellige
værker af Beethoven og andre komponister for at prøve at forstå vigtigheden
og omfanget af hans musikalske arv.
Turen, som fører os vidt omkring, bliver
helt sikkert både spændende og tankevækkende.
ons fald (1815), Julirevolutionen (1830),
oprørene i Europa (1848-49) og Italiens
Samling (1861) kom til at præge store
operakomponister som blandt andre
Rossini (hans operaer i Napoli og tiden i Paris), Verdi (Nabucco, Siciliansk
Vesper) og Wagner (Rienzi, Nibelungens
Ring).
MUSIKVIDENSKAB – Rundt om Rossini
(1/10-2/10)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen
58
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – Opera og politik
(10/9-11/9)
Ved cand.mag. Thomas Milholt og
cand.mag. Lilo Sørensen
I løbet af de fire hundrede år, der er
gået siden den første opera gik over
scenen, har markante politiske begivenheder været med til at præge publikums smag. Det kom til at afspejle sig
i de mange operaer, der blev skrevet i
1700- og 1800-tallet. Komponisterne
blev nødt til at indrette sig efter publikums smag, hvis de skulle have succes. Kurset giver deltagerne gode forudsætninger og redskaber til en større
forståelse for, hvordan skelsættende
begivenheder i verdenshistorien som
Den Franske Revolution (1789), Napole-
Kurset giver et fundament for 1800-tallets italienske operatradition. Det er
historien om, hvordan ældre berømte
italienske komponister som Piccini, Cimarosa, Paisiello, m.fl. tabte til Rossini
i kampen om publikums gunst. Imens
blomstrede andre italienere som Cherubini (Medea) og Spontini (Vestalinden) i Paris, hvor de var med til at udvikle den spektakulære franske Grand
Opera. Vi tager afsæt i tiden før Rossini og ser på hans og andre italienske
operakomponisters store betydning
for operaens udvikling i Europa i tiden
frem til 1830’erne, da Vincenzo Bellini
og Gaetano Donizetti udviklede en ny
stil i operaer som Norma, Puritanerne,
Elskovsdrikken, Lucia di Lammermoor og
Regimentets datter.
MUSIKVIDENSKAB – Venedigs
operascene i historisk perspektiv
(19/11-20/11)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen og
cand.mag. Thomas Milholt
Helt op til i dag har den venezianske
kulturscene haft præg af en gylden
historie. Venedig er byen, hvor Vivaldi
skrev sin musik. Det er også byen, der er
kendt for sin imponerende arkitektur,
og hvor malere som Titian, Veronese og
Tintoretto fik deres inspiration. Venedig
er teatrets by, hvor det første offentlige
operahus åbnede i 1637. Her domine-
rede Francesco Cavalli Venedigs operascener, her skrev Carlo Goldoni sine
nyskabende libretti og skuespil, her debuterede Rossini og Donizetti – og her
boede Casanova, der var ven med Lorenzo da Ponte, tekstforfatter til Mozarts Figaros Bryllup. Venedig lever før
og nu, og kurset giver en indgang til videre fordybelse. Vi tager turen gennem
Venedigs mange kulturlag og ser på
det overflødighedshorn af operaer, der
har været opført på byens mange operahuse: Monteverdis Poppeas Kroning,
Rossinis Semiramis, Verdis Rigoletto og
La Traviata.
MUSIKVIDENSKAB – Den virtuose leg
med alvoren: 200 års komisk opera fra
Pergolesi til Strauss
Hold 5342: 2 lørdage 10.15-16
(8/10-15/10)
Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
Da opera i 17- og 1800-tallet var den
mest spektakulære og prestigefyldte
kulturmanifestation betød store ændringer i måden, man lavede opera på,
meget kraftige reaktioner blandt publikum. Fremkomsten af komisk opera
var ingen undtagelse: Heftige skriverier og slagsmål, men med tiden også
en del morskab. På kurset vil fokus dels
ligge på denne finurlige undergenres
fremkomst – hvorfor og hvordan? – og
dels værkernes konkrete udformning
med bl.a. at gøre grin med centrale institutioner, fænomener og personer i
samtiden, og mere generelt at skabe en
opfindsom balance mellem humor og
musikalsk skønhed, og endelig at undgå at blive stoppet af censuren. Har komisk opera stadig et relevant budskab
eller er det ren underholdning? Der
vil være eksempler fra de bedste værker med musik af: Pergolesi, Cimarosa,
Mozart, Rossini, Donizetti, Wagner, Offenbach, Verdi, Strauss og med vittige,
men skarpe tekster af Shakespeare,
Goldoni, da Ponte, Beaumarchais, Meilhac, Halévy, Hofmannsthal og Zweig.
Den komponerende benediktinernonne Hildegard von Bingen er i de seneste år blevet en kultfigur med stærk
genklang også her i landet, specielt via
Anne Lise Marstrand-Jørgensens to dokumentariske romaner. Men ellers optager middelaldermusik ikke megen
plads i vore dages repertoire-planer, og
det er en skam. Selv om den umiddelbart kan synes fremmedartet, så vinder
den betydeligt, hvis man ved mere om
de tankegange og samfundsmæssige
forhold, den blev skabt under. Kursets
første dag sætter fokus på den gregorianske sang, der af kirkefaderen Augustin blev betragtet som direkte farlig.
Vi skal også beskæftige os med middelalderens almene syn på musik og
sluttelig følge den flerstemmige musiks opståen og de konsekvenser, denne
vesteuropæiske specialitet senere fik.
På dag to koncentrerer vi os om Hildegard og hendes virkning i eftertiden.
Her bliver hovedbestanddelen Anne
Lise Marstrand-Jørgensens egen beretning om den grundige research, der gik
forud for romanerne.
MUSIKVIDENSKAB – Mascagnis
Cavalleria Rusticana og Leoncavallos
Bajadser i forbindelse med premiere
på Operaen
(5/11-6/11)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen og
cand.mag. Thomas Milholt
I slutningen af 1800-tallet kræver publikum at få realisme på operascenerne.
Genren kommer til at hedde verisme
– realisme. Det er komponisterne Pietro Mascagni og Ruggero Leoncavallo,
der står som genrens nye komponister
selvom andre fra 1800-tallets midte har
påbegyndt udviklingen bl.a. Bizet (Carmen) og Verdi (La Traviata). Med premiere på Mascagnis énakter Cavalleria
Rusticana i 1890 gør et nyt rollegalleri
sit indtog på scenen – handlingen foregår blandt landarbejdere på Sicilien, og
Ruggero Leoncavallos énakter Bajadser
fra 1892 handler om omrejsende gøjlere, der drager fra by til by. Fælles for
begge operaer er, at de handler om almindelige mennesker, deres glæder og
sorger, der i verismen altid udløser katastrofe. Det er det lille menneske i de
store følelser og den skæbnebestemte
katastrofe, der i højere grad afspejlede
almindelige menneskers liv. Operaerne
bliver gennemgået og sat i relief i forhold til samtidens reaktioner. Vi ser eksempler på forskellige fortolkninger.
MUSIKVIDENSKAB – Mozarts Cosi fan
tutte i anledning af premieren på Det
Kongelige Teater
(8/10-9/10)
Ved cand.mag. Susanne Keiding og
organist, cand.mag. Mikael Garnæs
Mozarts opera Cosi fan tutte havde premiere i Wien i 1790. Efter succeserne
med Figaros Bryllup og Don Giovanni
var det igen den italienske digter Lorenzo da Ponte der skrev librettoen, og der
er almindelig enighed om, at det var da
Pontes bedste præstation som tekstforfatter. Historien, der handler om to
kvinder, hvis troskab bliver sat på prøve,
er på en gang morsom, kynisk og livsklog, og Mozarts sublime musik giver
den både dramatisk liv og følelsesmæssig dybde. På weekendkurset vil vi se på
historiens forankring i oplysningstiden,
eksemplificeret af filosoffen og intrigemageren Don Alfonso, og musikkens
rolle som fortolker af intrigen og de
handlendes følelsesudsving.
MUSIKVIDENSKAB – Operareform i
1700-tallet: Glucks Alceste – en ny
slags opera?
Hold 5346: 2 lørdage 10.15-16
(19/11-26/11)
Ved cand.mag. Susanne Keiding
Alceste (1767, rev.1776) er Glucks hovedværk – og en milepæl i operalitteraturen: den blev model for eftertidens musikdrama. I 1762 indledte Gluck med
Orfeus og Euridike den reform af operaen, der er tæt knyttet til hans navn.
Han stræbte efter at få tekst, musik
og iscenesættelse til at gå op i en højere enhed (som senere Wagner, der beundrede Gluck) og tog afstand fra den
overdrevne fokusering på det sangtekniske, der var fremherskende i tidens
opera. ”Enkelhed, sandhed og naturlighed må være det bærende grundlag
for det skønne”, skriver han i sit berømte forord til Alceste-partituret. Handlingen i Alceste er hentet i den græske
mytologi og kredser om et grundvilkår
i den menneskelige tilværelse: dødens
uundgåelighed og smerten over tabet
af et elsket menneske. Glucks sorgfulde
og bevægende musik har gjort Alceste
til en hyppigt opført opera rundt om i
verden, og den kan nu for første gang
opleves på Det Kongelige Teater.
MUSIKVIDENSKAB – Operaens
vanvittige kvinder og rasende mænd i
1800- og 1900-tallet
(15/10-16/10)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen
Italiensk bel canto-opera i begyndelsen
af 1800-tallet er fyldt med lidende, vanvittige kvinder hos bl.a. Donizetti – Lucia di Lammermoor og Bellini – Purita-
59
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – Hvad skal
vi med Hildegard von Bingen og
middelaldermusikken?
(24/9-25/9)
Ved cand.mag. Knud Ketting,
lektor, cand. mag. Bent Olsen og
forfatter Anne Lise MarstrandJørgensen
nerne. De ‘vanvittige kvinder’ er knyttet
til ulykkelige kærlighedshistorier, men
begrebet dækker også over samtidens
holdning til kvinder, der ikke kan tilpasse sig samfundets normer. Kvinderne
forsvinder ind i vanvid, søvngængeri eller dør ganske enkelt, når presset er for
stort. Men hvad med vanvittige mænd?
De er ikke umiddelbart synlige, men
kradser man i overfladen, vælter de
frem. Som kvinderne er de bundet af
samfundsnormer og magtfulde krav.
Men de opfører sig anderledes. Hvad
med Mozarts Don Giovanni, Wagners
Hollænder, Verdis Otello og Jago, – raseri og vrede vendes ofte til vanvid. Operahistorien er en spejling af samfundet,
og kvinder vil sandsynligvis stadig få de
mest vanvittige roller. Men med fokus
på mandsrollen afdækkes skjulte sider,
der giver kvinderne kamp til stregen.
inddrages. Der vil blive vist klip af centrale værker af instruktører som D. W.
Griffith, Sergei Eisenstein, Orson Welles, Akira Kurosawa, Stanley Kubrick,
Jean-Luc Godard, Federico Fellini, Martin Scorsese. Deltagerne bedes købe eller låne Mark Cousins: Filmens historie,
2005.
tale, lyd, musik, dramaturgi, genre og
skuespil vil blive gennemgået ud fra en
række eksempler fra film af instruktører som D.W. Griffith, Sergie Eisenstein,
Orson Welles, Akira Kurosawa, Stanley
Kubrick, Francis Ford Coppola, Ridley
Scott og Zhang Yimou. Deltagere vil blive udrustet med redskaber og et ordforråd til at beskrive de oplevelser, de
har i biografsalens mørke.
Filmvidenskab
Studieleder: Lektor, cand.mag. Karsten
Fledelius, Københavns Universitet
60
Grundkurset omfatter tre moduler,
som alle tilbydes nedenfor.
Linjestudier
FILMVIDENSKAB – Filmens virkemidler
og æstetik (grundmodul)
Hold 4081: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Filmen og dens afledninger er den nyeste kunstart og den, som er mest afhængig af teknik. Den er baseret på et
kollektivt arbejde af mange forskellige
fagfolk og et væld af detaljer, som gerne
skal smelte sammen til en gnidningsfri
helhed eller bevidst bryde med den dominerende æstetik og bringe den videre. Vi vil se på de filmiske udtryksmidler i deres kronologiske udvikling, men
også på tværs af filmhistorien. Væsentlige elementer som kameraets position
og bevægelser, kontinuitetssystemet
og montagen, dybdefokus og belysning, locations, dekorationer og farver,
FILMVIDENSKAB – Filmhistorie
(grundmodul)
Hold 4086: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen og
ekstern lektor, cand.mag. Jørgen Blom,
Til trods for filmkunstens kompleksitet
udviklede den sig ganske hurtigt. Den
har fra starten haft stor indflydelse på
de traditionelle kunstarter og har påvirket alle former for kommunikation,
som er opstået senere. Kurset giver et
fyldigt overblik i filmens historie fra
dens gennembrud i 1895 til vore dages computergenererede filmvisioner.
De vigtigste perioder i filmhistorien,
som tysk ekspressionisme, russisk formalisme, fransk poetisk realisme, italiensk neorealisme, Hollywoods stjerneog studiesystem, fransk nybølge, den
moderne art film, vil blive gennemgået
med et blik på udviklingen i samfundet og i de andre kunstarter. Europæisk
og amerikansk film vil være i centrum,
men også film fra andre dele af verden
FILMVIDENSKAB – Filmteori og
filmanalyse (grundmodul)
Hold 4082: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen og
cand.phil. Annette Wernblad
Filmen sammensmelter en række af de
andre kunstarter – billedkunst, fotografi, musik, teater, litteratur – samtidig med, at den er en helt selvstændig
og original kunstnerisk udtryksform.
Kurset giver teoretisk og praktisk basisviden om de væsentligste faglige
tilgange til filmstudiet: realisme, ekspressionisme, russisk formalisme, genreteori og auteur-analyse, semiotik,
filmatiseringsteori, dramaturgi, feministisk filmteori, psykoanalyse og kognitiv filmteori. På kurset gennemgås en
bred vifte af analysemodeller, således at
deltagerne selv opøver nogle færdigheder og bliver i stand til at arbejde med
filmanalyse i praksis. I tilknytning hertil
vil vi i forløbet anvende disse modeller
til at dybdeanalysere nogle klassiske og
mere aktuelle film efter fælles valg.
FILMVIDENSKAB – Clint Eastwood
Hold 5219: 10 tirsdag 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
Clint Eastwood er blevet et amerikansk
ikon, både foran og bag kameraet. Hans
legendariske filmkarriere strækker sig
over syv årtier. Eastwood debuterede i
skrækfilmen Tarantula (1955), men brød
for alvor igennem ti år senere i Sergio
Leones italienske spaghettiwesterns,
hvori han inkarnerede den tavse revol-
FILMVIDENSKAB – Marlon Brando
Hold 5220: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Marlon Brando (1924-2004) regnes af
mange for at være den største skuespiller i filmens historie. Han overførte
‘method acting’ teknikken fra teaterscenen til filmlærredet og eksploderede som den driftsstyrede Stanley i Elia
Kazans Omstigning til Paradis (1951) og
i I storbyens havn (1954), hvor hans sårbare og forpinte figur stod op mod den
udbredte politiske korruption. Brando blev et hysterisk dyrket fænomen i
1960’erne, men hans tiltagende arrogance gjorde ham til en prøvelse for
instruktører og medspillere. Kvaliteten
af hans arbejde var svingende, men
han imponerede alle som den sicilianske mafiagangster i Godfather (1972) og
chokerede med de seksuelle udskejelser i Sidste tango i Paris (1973). På kurset
skal vi diskutere og analysere en række
af ikonet Marlon Brandos stærkeste
præstationer og se uddrag fra film som
Når mænd hader, Mytteri på Bounty,
Den djævelske jagt, Superman og Dommedag nu.
City Campus
FILMVIDENSKAB – Film Noir:
1950’erne
Hold 5221: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Film Noir beskriver de sort-kyniske, fatalistiske og erotiske kriminal- og melodramaer fra Hollywoods storhedstid.
Stilen og formen, der har stærke rødder i den tyske ekspressionisme, indledtes i 1940’erne med Ridderfalken og
kulminerede i samme årti med Out of
the Past. I løbet af 1950’erne bliver film
noir mere illusionsløs. Karakterernes
psyke krakelerer og mange af dem udtrykker deres livslede og forvirring i
umotiverede og brutale voldshandlinger. Psykopatien og perversionerne får
frit løb i 1950’ernes uforglemmelige og
chokerende film noir hovedværker: Gun
Crazy, Asfaltjunglen (1950), The Big Heat
(1953), Kiss Me Deadly (1955), The Killing
(1956) og Politiets blinde øje (1958). Disse værker samt andre markante film
noirs vil blive diskuteret og analyseret
på kurset
ved vintertide (1968) og Deres sensommer (1981). Hele fire gange vandt hun
Oscar-prisen! På kurset skal vi se analysere uddrag fra en række af Katharine
Hepburns store filmpræstationer og
der vil også blive vist en dokumentarfilm om ikonet.
.
FILMVIDENSKAB – Katharine Hepburn
(24/9-25/9)
Katharine Hepburn (1907-2003) var
helt sin egen både i privatlivet og på
filmlærredet. Med sine høje kindben,
smalle øjne og metalliske stemme lignede Hepburn ikke 1930’ernes og 40’ernes filmdivaer. Hun spillede vittigt og
sofistikeret i lystspil som Han, hun og
leoparden (1938) og Natten før brylluppet (1940). Sammen med Spencer Tracy
dannede hun par i flere filmkomedier med et højdepunkt i Adams ribben
(1949). Hun var festlig som missionæren i Afrikas dronning, og i En sommers
dårskab (1955) forelskede hun sig over
hals og hoved i Venedig. Hepburn tilhørte de idealistiske og uafhængige
stjerner i Hollywood og hun blev et beundret idol for flere generationer. Med
sitrende energi ydede hun store præstationer i Pludselig sidste sommer, Løve
61
FILMVIDENSKAB – Marilyn Monroe
Hold 5428: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved cand.phil. Claus Kjær
Kurset ser på myten, symbolet og kvinden. I 2012 er det 50 år siden, Marilyn
Mornroe døde. Hvorfor fascinerer hun
os stadig? Hvad var hendes drivkraft?
Hvor god en skuespiller var hun? I årenes løb er der kommet over 100 biografier, biograffilm, plakater og paraplyer.
I 1953 udkommer det første nummer
af ‘Playboy’, helt naturligt med Monroe
som nøgenmodel. På spørgsmålet om,
Linjestudier
vermand, der ikke anfægtes af moralske principper.
Samarbejdet med Don Siegel ledte
til krimiklassikeren Dirty Harry (1971). I
rollen som politimanden med den eksplosive magnum revolver banede Clint
Eastwood vejen for en ny filmtype –
den moderne actionhelt, der rydder op
i storbyens betændte samfund. Samme
år debuterede han som instruktør med
den psykologiske thriller Mørkets melodi.
På kurset skal vi diskutere en række af Clint Eastwoods mest markante
præstationer som både stjerne og instruktør, bl.a. Bird, De nådesløse, Million
Dollar Baby og Gran Torino.
hvorvidt hun da slet ikke havde haft
noget på, svarede hun: ”I had the radio
on”!
Med en blanding af uskyld og humor vandt hun publikum. På toppen
af sin karriere forlod hun Hollywood
og bosatte sig i New York, satte alt på
spil, og det bekymrede hende ikke det
mindste. ”Jeg er ligeglad med penge.
Jeg vil bare være vidunderlig!”, fortalte
hun en chokeret producer. Og så pludselig døde hun, og der opstod en slags
kollektiv dårlig samvittighed. Marilyn
Monroe var også blevet de intellektuelles idol, og de flokkedes om hende:
Karen Blixen, Carson McCullers, Truman Capote og Arthur Miller. Der vises klip fra kendte titler; Den søde kløe;
Ingen er fuldkommen og Gentlemen
foretrækker blondiner – men også fra
de mindre kendte. Og ikke et ord om
Kennedy! Claus Kjær har redigeret bogen Marilyn Monroe – fragmenter, 2010.
62
FILMVIDENSKAB – Godfather-trilogien:
Den mafiøse fascination
(29/10-30/10)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Linjestudier
Francis Ford Coppolas Godfather-trilogi
(1972,1974,1990) af episke dimensioner
har for længst opnået klassikerstatus,
samtidig med at den stadig forekommer ny og vedkommende. Filmene,
som tilsammen udspiller sig 1901-1979,
fortæller en spændende og grandiost
komponeret historie om en siciliansk
indvandrerfamilies balancegang mellem dyb kriminalitet, respektabilitet og
familieliv i New York gennem tre generationer. Den er et resultat af et samarbejde mellem nogle kunstnere, der
repræsenterer det ypperste inden for
hver deres område, instruktion, skuespil, fotografering, produktion design
og musik. Efter en diskussion af Mario
Puzos roman fra 1969, vil vi gennemgå hele trilogiens fortællestruktur og
se på detaljer i den visuelle æstetik. Vi
vil også se på serien i relation til gangsterfilmgenren. Endelig vil vi diskute-
re, hvorfor Godfather-filmene er blevet
en del af vores fælles kultur, og hvorfor
nogle af dens replikker er gået ind i vores sprog.
FILMVIDENSKAB – Lars von Trier
(12/11-13/11)
Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen
”Enhver film handler om at lave film”.
Ordene er Lars von Triers og opsummerer rammende den spænding mellem kunst, virkelighed og iscenesættelse, som vi finder hos Trier. Hans film
stiller sig krævende an foran tilskueren og sætter os i en tilstand af både
forundring, fascination og afsky. Kurset vil give en række nøgler til at forstå hver enkelt af Triers film og deres
indbyrdes relation. Vi vil undersøge de
æstetiske undergangsvisioner i Forbrydelsens element og Europa og diskutere hvordan den gyngende dogmeæstetik i Breaking the Waves og Riget
og kridtstregerne i Dogville er en reaktion på de tidligere films tekniske
perfektionisme. Og så skal vi selvfølgelig analysere Antichrists foruroligende
blanding af kunstfilm og grænseoverskridende horror samt Melancholias
undergangsvision. Vi vil stille skarpt
på filmenes personportrætter samt
genkommende motiver og trække linjer på tværs af filmhistorien til Triers
forbilleder.
FILMVIDENSKAB – Nyere filmkultur
fra Mellemøsten
(12/11-13/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Jørgen
Blom, Københavns Universitet
Film fra Mellemøsten har i hvert fald i
det sidste årti gjort sig stærkt bemærket på internationale filmfestivaler i
Vesten. Når det gælder Iran eksempelvis ofte med film, der ikke er faldet i de
officielle myndigheders smag. De mere
eller mindre direkte politiske budskaber har ikke været til at overse. I lyset
af den politiske forandringsproces, der
i foråret 2011 ulmede i regionen sætter
dette kursus fokus på samtidsfilmkulturens stemme i den forbindelse.
Eksempelvis på Jafar Panahi, der med
film som Cirklen (2000) og Det blodrøde guld (2003) har været med til at
italesætte både kvindens position og
sociale skel i Iran. Panahi blev i december 2010 fradømt retten til at lave film i
Iran de næste 20 år.
Kurset vil forsøge at introducere film
fra et repræsentativt udvalg af mellemøstlig kultur, herunder ægyptiske Marwan Hameds Yacoubians hus (2006),
israelske Samuel Maoz’ Lebanon (2009)
og libanesiske Nadine Labakis’ Caramel
(2007).
FILMVIDENSKAB – Den amerikanske
film i 1990’erne
Hold 5226: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
På kurset vil vi gennemgå den amerikanske film i sidste århundredes sidste
årti. Vi foretager en kort gennemgang
af den amerikanske films historie for
derefter at fokusere på 1990’erne. Vi
vil dels analysere de overordnede tendenser og lave et tværsnit igennem perioden og dels gå i dybden med nogle
udvalgte film. En række markante og
gennemgående temaer vil blive fremhævet, ligesom vi vil se på brugen af
genrer og af den filmiske æstetik. Vi
vil diskutere diverse skuespillere og instruktører, som markant har præget
årtiet, som f.eks. Kevin Spacey, Tim Robbins, Michelle Pfeiffer, Nicole Kidman,
Quentin Tarantino, Coen-brødrene, David Lynch og David Fincher. Blandt de
mange film, vi vil se på, kan nævnes:
Thelma & Louise, Pulp Fiction, Casino,
Forrest Gump, 12 Monkeys, Titanic, Ondskabens øjne, Eyes Wide Shut, Fight Club,
Magnolia, og American Beauty.
På dette kursus vil vi gennemgå en
række af den vestlige kulturs grundlæggende eventyr og myter og se på,
hvordan disse bliver refereret til i den
moderne film. Vi vil diskutere Carl G.
Jungs teorier om det fælles ubevidste
og arketyperne og se på heltens mytologiske rejse, og på hvordan denne
bliver brugt i en række film. Blandt de
litterære værker, vi vil analysere, kan
nævnes eventyrene Den lille Rødhætte
og ulven, Skønheden og udyret, Hans og
Grethe samt H.C. Andersens De røde sko;
myterne om Orpheus i Underverdenen,
Thesus i labyrinten, Persephones bortførelse samt dele af Arthur-mytologien.
Disse vil blive sammenlignet med film
som David Lynchs Twin Peaks: Fire Walk
with Me, Scorseses Taxi Driver, Jane
Campions The Piano, Michael Powells
The Red Shoes, Hitchcocks Psycho, Polanskis The Ninth Gate, Terry Gilliams The
Fisher King og Bryan Singers The Usual
Suspects.
FILMVIDENSKAB – Film fra Mexico:
BIUTIFUL
Hold 5412: 5 onsdage 19.15-21
(14/9-12/10)
Ved lektor, cand.mag. Anne Højgaard
Christiansen
Den mexicanske film Biutiful er en af
de latinamerikanske film, der senest
har markeret sig internationalt. Her
fortæller instruktøren Alejandro González Iñarritu historien om kultursammenstød, det gode menneske og den
tilfældighed, der kan ændre alt. Filmen
blev oscarnomineret, og Iñarritu står
også bag oscarvinderen Babel(2006),
som fortæller historier fra tre kontinenter. Vi vil se nærmere på, hvordan
Iñarritus globale engagement kommer til udtryk i hans film og formår
at gøre dem vedkommende for os. Vi
vil også se på andre film fra den me-
xicanske succes-bølge, herunder den
nyskabende Pans labyrint (2006), der
blander fantasi og historie fra den
spanske borgerkrig, Sin nombre (Uden
navn, 2009) om en piges rejse gennem
Mellemamerika til det forjættede USA
og endelig den poetiske og skønne As
water for chocolate(1992), som i magisk
realistisk fortællestil skildrer den mexicanske revolution set gennem en pige
med særlige evner for kogekunst. Alle
film fås i Danmark.
400 kr.
FILMVIDENSKAB – Almodóvars
spanske univers
Hold 5413: 5 onsdage 19.15-21
(26/10-23/11)
Ved lektor, cand.mag. Anne Højgaard
Christiansen
Den spanske instruktør Pedro Almodóvar har rundet de 60 år, og en
del vil nok mene, at tiden har mildnet Spaniens enfant terrible og tilføjet hans film en vis modenhed. Almodóvar debuterede i 1980 som en
del af den spanske movida, en bevægelse, som gjorde op med de mere end
40 års diktatur under Francos styre. La
movida var kendetegnet ved at eksperimentere med stoffer, sex og alternativ livsstil, og Almodóvar medvirkede i
høj grad til at rokke ved spaniernes opfattelse af kønsroller og seksualitet. I
film som Matador (1986, med en ung
Antonio Banderas i hovedrollen) får
traditionen tyrefægtning en ny vinkel,
og med det store gennembrud Kvinder
på randen af et nervøst gennembrud
(1988) lykkedes det Almodóvar at blande komedie med et opgør med synet
på kvinden som svag og uselvstændig
– et gennemgående tema i hans film.
Perlerne på filmværket er Oscar-vinderen Tal til hende fra 2002 samt Volver
(2006) med en forrygende Penélope
Cruz i hovedrollen. Alle film fås i Danmark.
400 kr.
Teatervidenskab
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
TEATERVIDENSKAB – Dramaturgisk
tekstanalyse (grundmodul)
Hold 4117: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte
Hesselaa og dramaturg, cand.phil.
Janicke Branth
Skuespilteksten står i centrum på dette
kursus, lige fra de store græske tragedier til den helt ny dramatik. Vi ser på
genrerne: tragedie, komedie, farce, melodrama mm. Vi undersøger det dramatiske forløb og ser på, hvordan et
klassisk dramatisk plot er skruet sammen, og hvordan begreber som ”peripiti” og ”kartharsis” skal forstås. Vi
nærlæser dialogen og undersøger samtalen som arena for kontakt, afvisning,
accept eller konfrontation. Hvad er det,
der gør den dramatiske dialog dramatisk, og hvad foregår der i underteksten? Vi beskæftiger os naturligvis også
med skuespillets karakterer: hvordan
tegnes de, og hvordan ændres karaktertegningen historisk og alt efter den
dramatiske genre? Endelig spørger vi
til, hvad der er karakteristisk for forskellige dramaturgier.
Vi analyserer en række skuespiltekster, nogle i deres helhed, andre i uddrag, og inddrager væsentlige teoretiske tekster fra Aristoteles og frem.
En tekstsamling kan købes på holdet.
City Campus
TEATERVIDENSKAB – Dansens historie
aktualiseret gennem efterårets
danseforestillinger
Hold 5411: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved cand.mag., MA Christina
Brøndsholm Andersen
På kurset belyser vi ballet- og moderne
63
Linjestudier
FILMVIDENSKAB – Myter, eventyr og
moderne film
Hold 5227: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
dansehistorie med et blik til efterårets
aktuelle balletforestillinger på det Det
Kongelige Teater og moderne danseforestillinger på byens forskellige scener. Vi vil især fokusere på hvordan det
sociale og kulturelle klima, opdagelser i
videnskaben, udviklinger i filosofien og
i andre kunstarter har influeret dansen.
Vi begynder med at se på den klassiske ballets tilblivelse ved renæssancens
franske kongelige hof, dens blomstring
i romantikken på Pariser Operaen med
æteriske svævesylfider og endelig dens
konsolidering som teknik i Rusland
sidst i 1800-tallet med balletter som
f.eks. Svanesøen. Dernæst vil vi vende os
mod de mange revolutioner i dansens
verden siden begyndelsen af 1900-tallet. Parallelt med fødslen af den moderne verden fødes den moderne dans som
eksperimenterer med nye måder at bevæge sig på og nye steder at optræde
udenfor teaterscenerne. Eksperimenterne fortsætter og vi vil også inddrage
de aktuelle trends på dansescenen.
Klassiske dramatekster bliver iscenesat
overalt på teatrene, og man må hver
gang tage stilling til, om man skal ”spille som der står”, eller man skal modernisere det hele frem til nutiden. Film
og bøger dramatiseres ligesom ny dramatik skrives ud fra virkelige begivenheder. Vi vil læse, se og analysere både
klassikere og ny dramatik for at studere, hvordan virkeligheden omkring os
kommer ind på teatrene. Vi ser på følgende aktuelle forestillinger: 1. Jean Genets Stuepigerne (Skuespilhuset, LS), 2.
Anton Tjekhovs Mågen (Skuespilhuset
SS), 3. Dan Gordons Rain Man (Hippodromen), 4. Schimmelphenigs/Schokkings Den gyldne drage (Husets Teater),
5. Lev Tolstojs/Petros Anna Karenina
(Betty Nansen Teatret), 6. Frans Rasmussens Stemmer fra Østre Gasværk, 7.
Ann Sofie Oxenvads I al stilhed (Teatret
ved Sorte Hest), 8. Flemming Flindts/
Ionescos Enetime (Det Kgl. Gamle Scene), 9. Nikolaj Cederholms Teaterkoncert Mozart (Betty Nansen Teatret), 10.
Bo Holten/Enqvists Livlægens besøg
(Operaen), 11. Hans Rønnes Kun Sten
(Svalegangen på Teater Grob), 12. Tripathi/Grabowskis The Bollywood Trip
(Teater République), Duras’ Smerten (Teater Får 302). Forbehold for ændringer.
City Campus
64
art. Ulla Rald (4074). Ved ekstern lektor,
cand.mag. Henrik Fich, Københavns
Universitet og ekstern lektor, mag.art.
Thyge C. Bro (4075)
Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler, man anvender, når man beskæftiger sig med
den antikke græske kultur, fra Kreta
og Mykene i forhistorisk tid over arkaisk tid og klassisk tid til Alexander den
Store og hellenismen. Vi har arvet meget fra det klassiske Grækenland, og
meget forekommer os bekendt og ligetil, men samtidig er kulturen på flere
områder fremmedartet for os. Kurset er
lagt bredt an og omfatter emner inden
for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst, arkitektur og
håndværk. Deltagerne har således mulighed for at få et overblik over fagets
mange skriftlige og arkæologiske kilder
og for at stifte bekendtskab med nogle
af de vigtigste monumenter samt de
centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling,
”Det antikke Grækenland”, sælges på
holdet (70 kr.).
800 kr.
Linjestudier
Historie
Antikken
Studieleder: Lektor, cand. mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet
Grundkurset omfatter to moduler som
begge tilbydes nedenfor.
TEATERVIDENSKAB – Klassikere og nye
sceneværker på teatrene
Hold 5414: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-29/11, ikke 15/11)
Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup
Heje under medvirken af: operasanger
Gert Henning-Jensen og skuespiller
Bodil Jørgensen
ANTIKKEN – Det antikke Grækenland
(grundmodul)
Hold 4074: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
Hold 4075: 10 torsdage 16.15-18
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet og mag.
ANTIKKEN – Det antikke Rom
(grundmodul)
Hold 4076: 10 tirsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Fich, Københavns Universitet, cand.
mag. Hanni Hartmann Hansen, mag.
art. Ulla Rald og BA Bettina Amden Byen Rom, det naturlige midtpunkt i
det vidtstrakte romerske imperium,
var oprindelig blot en samling hytter
på en høj ved Tiberen. Roms udvikling
fra landsby til stormagt er i sig selv en
fængslende fortælling, som også romerne selv holdt af. Kurset vil ud over
Roms historie fokusere på romersk
kunst, arkitektur og teknik samt på den
litterære, filosofiske og politiske indsats.
Deltagerne vil således få et overblik
over fagets skriftlige og arkæologiske
800 kr.
ANTIKKEN – Brød og skuespil: Kultur
oplevelser og tidsfordriv i antikken
Hold 5191: 10 mandage 10.15-12
(12/9-21/11)
Ved BA Bettina Amden, ekstern lektor,
mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla
Rald
Både grækerne og romerne har en betegnelse for den frie tid eller fritiden.
Grækerne kalder den skholé, og romerne refererer til otium. Der er næppe
tvivl om, at mennesker i antikken i almindelighed arbejdede mindre for brødet, end vi gør i dag. Derfor fyldte fester,
konkurrencer og underholdning meget
og blev opfattet som begivenheder, der
skulle være tilgængelige for alle borgere.
I kurset vil vi undersøge de antikke
menneskers opfattelse af forholdet
mellem arbejdsliv og fritidsliv og se på
de muligheder, man havde for kultur
oplevelser og underholdning, fx i teatre
og koncertsale, på torve og væddeløbsbaner, i sportshaller, badeanstalter og
amfiteatre. Vi vil desuden se på, hvem
der sørgede for at levere disse oplevelser og med hvilket formål. På den måde
kan vi danne os en forestilling om de
antikke menneskers behov for et righoldigt fritidsliv i en verden, hvor vore
dages underholdningsindustri ikke
fandtes.
ANTIKKEN – Grækere og romere i
Ægypten
Hold 5192: 5 onsdage 12.15-14
(14/9-12/10)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro
og mag.art. Ulla Rald
Egypten er Nilens gave, hvilket både
grækerne og romerne forstod at udnytte. Alexander d. Store erobrede Ægypten i 332 f.Kr. Han grundlagde Alexandria, der blev det førende videnscenter i
den antikke verden. Hans general Ptolemæus overtog Ægypten efter hans død,
og ptolemæerne regerede indtil 31 f.Kr.
Papyrus-dokumenter beretter om livet og intrigerne ved hoffet. Kleopatra
var den sidste, der med sin skønhed og
list besnærede først Cæsar, så Antonius,
og hun fik børn med dem begge. Men
Augustus besejrede hende og Antonius,
så det endte med selvmord. Ægypten
blev hans personlige provins. Både ptolemæerne og de romerske kejsere byggede templer i traditionel ægyptisk stil
og lod sig afbilde som farao blandt de
ægyptiske guder, f.eks. Edfu, Kom Ombo
og Philae. Kejser Hadrian blev så glad for
Ægypten, at han indbyggede ægyptiske
minder i sin store villa i Tivoli. Augustus
røvede obelisker fra Ægypten. Det satte
en hel bølge i gang, og i dag er obelisken
et symbol langt uden for Ægypten.
400 kr.
ANTIKKEN – De juliske kejsere
Hold 5193: 5 onsdage 12.15-14
(26/10-23/11)
mag.art. Thyge C. Bro og mag.art.
Ulla Rald
Kejserne efter den guddommelige
Augustus er bedst kendt fra Suetons
”De vita Caesarum”, en biografi af 12
romerske kejsere, fra Julius Cæsar og
frem. Vi vil koncentrere os om de kejsere, der var mere eller mindre i familie med Augustus. Det vil sige kejserne
Tiberius, Caligula, Claudius og Nero.
Sueton viser os dem som individuelle
personligheder snarere end politiske
ledere. Han giver os et indblik i kejsernes liv fra fødsel til død kædet sammen
med deres ofte alternative virke som
statsmænd og regenter. Både dyder
og laster opregnes nærmest pedantisk
og lidenskabsløst, men hvor både humor og harme skinner igennem den
tilsyneladende nøgterne stil. Kejsernes
personlighed kan vi også se i deres portrætter, og deres byggerier viser deres
selvopfattelse og store behov for selv
iscenesættelse. Endelig afsluttes perioden med det forvirrede år med fire
kejsere i 69 e.Kr. Suetons biografier spillede en betydelig rolle for den biografiske genre og kejsernes eftermæle.
400 kr.
ANTIKKEN – Politikeren og
humanisten: Cicero som formidler af
græsk filosofi
Hold 5194: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Fich, Københavns Universitet og ekstern
lektor, cand.mag. Bent Christensen,
Cicero har givet mindst to ting videre
til sin eftertid: Et klassisk, normskabende latin og en begavet og skelsættende
formidling af græsk filosofi til romerne
og dermed til os. Det er hans oversættelser af græske filosofiske nøgleord, vi
møder som begreber eller som kalker
på de europæiske nationalsprog, fx på
dansk i selv hverdagssproglige ord som
væsentlig (essentiel), årsag (causa) og
natur (natura). Der er ikke kun tale om
oversættervirksomhed, for Cicero er
samtidig dybt optaget af at konfrontere de forskellige græske filosofiske skoler med den romerske virkelighed for at
diskutere og vurdere deres forskellige
bud på vita beata, det lykkelige liv. Ciceros filosofiske forfatterskab er meget
65
Linjestudier
kilder og de metoder, der er nyttige at
kende til, når man beskæftiger sig med
de vigtigste perioder i Roms historie:
kongetiden, republikken og kejsertiden.
Romerne lader sig i vidt omfang inspirere af græsk kultur, navnlig efter erobringen af Grækenland i 2.årh.f.Kr., og
Roms rolle i Europas historie som formidler af den samlede antikke kultur
vil blive inddraget. Museumsbesøg indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af
deltagerne. En tekstsamling, ”Det antikke Rom”, sælges på holdet (70 kr.).
omfattende og varieret. Vi vil behandle
de vigtigste værker og fokusere på de
passager, der er de mest centrale, dels
for Ciceros samtid, dels for os i dag.
ANTIKKEN – Bystatens hjerte. Agora:
Det antikke græske torv og dets
mennesker
Hold 5195: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
mag.art. Thyge C. Bro og mag.art. Ulla
Rald
66
Linjestudier
Agora er den antikke græske bystats
naturlige centrum for snart sagt alt.
Det er her på torvet, vi finder den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Agora var desuden centrum for varehandel og økonomi og
det mødested, hvor byens sociale liv
foldede sig ud. Der var også helligdomme, der gjorde agora til et religiøst centrum. Med udgangspunkt i det antikke
Athens agora vil de mange funktioner
på denne centrale plads blive gennemgået, herunder de forskellige bygningstyper, der hver havde deres funktion:
stoaen eller søjlehallen, hvor handel
og socialt samvær fandt sted beskyttet mod sol og regn, bouleuterion, hvor
borgerne holdt rådsmøder, prytaneion
eller rådhuset, tholosen til fællesspisning, kildehuset til vandforsyning og
byens arrest, hvor blandt andet Sokrates sad fængslet og blev henrettet. Agora som arkitektonisk rum er vigtig i forståelsen af den græske bystat. Derfor vil
agora i andre bystater blive inddraget.
ANTIKKEN – Omkring Vesuv:
Malere og motiver
(8/10-9/10)
Ved mag.art. Ulla Rald og mag.art.
Annette Stabell
De danske kunstnere, der i 1800-tallet
drog på den obligatoriske dannelsesrej-
se til Rom, opsøgte i stigende grad deres motiver uden for Rom. Især Napoliområdet med klassiske seværdigheder
som Pompeji, Pæstum såvel som det
pittoreske folkeliv inspirerede kunstnerne til skildringer, der strømmede
over af fortælleglæde og maleriske virkninger. Specielt i 1830’rne opholdt et
større antal kunstnere sig i Napoli, bl.a.
Constantin Hansen og Christen Købke,
hvor de kopierede antikke fresker, mens
andre kunstnere som Jørgen Roed, Martinus Rørbye og Marstrand begyndte at
opsøge ”eksotiske” motiver på Capri og
Ischia. I slutningen af 1800-tallet malede Th. Philipsen, Kr. Zahrtmann og P.S.
Krøyer på Amalfi-kysten, som H.C. Andersen også havde tegnet motiver fra.
Omring år 1900 slog fynbomaleren Peter Hansen sig ned i Pompeji, hvor han
malede hverdagsscenerier fra egnen
med Vesuv tronende i baggrunden. Vi
ser på billedkunsten og motiverne fra
både en kunsthistorisk og en arkæologisk vinkel.
ANTIKKEN – Sicilien i oldtiden
(29/10-30/10)
Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup og
mag.art. Ulla Rald
Siciliens centrale placering tiltrak både
grækerne og fønikerne fra Karthago.
Her anlagde begge parter bystater og
stredes om territorier og handel. Den
græske historiker Thukydid nævner Naxos som den første græske bystat, nok
i 735 f.Kr. Herefter blev Syrakus grundlagt. Dette gav strid mellem de to bystater og førte til at Taormina blev grundlagt. De græske byer blev kulturcentre,
der tiltrak mange filosoffer og kunstnere. Der blev bygget talrige templer og
teatre, som stadig kan ses. Tyranner og
demokrati vekslede i bystaterne. Fønikerne (punerne) fra Karthago og romerne kæmpede om magten, men Sicilien
endte som romersk provins og en vigtig brik i den romerske kornforsyning.
I Ciceros taler hører vi om provinsguvernøren Verres, der gjorde sit yderste
for at udnytte provinsens rigdomme til
egen fordel. Men perioden byder også
på flotte villaanlæg med mosaikker. Vi
fokuserer på nogle af de vigtigste punkter i Siciliens oldtidshistorie ud fra tekster, mennesker og ruiner.
ANTIKKEN – Senantikken: Fra storhed
til fald?
Hold 5198: 5 mandage 12.15-14
(5/9-3/10)
Ved BA Christina Videbech
Senantikken betragtes ofte som en
nedgangsperiode: økonomien var dårlig, religioner sloges, og barbarer hærgede. I 476 e.kr. blev den romerske kejser i vest myrdet og med ham forsvandt
den sidste rest af romerriget.
Men gjorde den nu også det? Kurset
vil forsøge at besvare dette spørgsmål
samt give et mere nuanceret billede af
perioden.
Det vil blive forsøgt at definere perioden økonomisk, politisk, samt arkæologisk. Statuer, portrætters og periodens
arkitekturs udvikling og politiske betydning vil blive gennemgået.
Herudover vil kristendommens oprindelse, udvikling og betydning for
senantikken også blive behandlet.
Hvad kan vi sige om de kristne og kristendommen ud fra det arkæologiske
materiale? Hvordan brugte kristne de
ældre antikke bygninger og statuer ideologisk, historisk og økonomisk?
Alle disse ting og mere til vil blive
gennemgået for at forsøge at svare det
mest centrale spørgsmål i den senantikke forskning: Var perioden romerrigets vej fra storhed til fald?
400 kr.
Studieleder: Museumsinspektør,
mag.art. Peter Vang Petersen,
Nationalmuseet
FORHISTORISK ARKÆOLOGI –
Fantastiske fortidsfund (grundmodul)
Hold 4085: 10 onsdage 15.15-17
(14/9-23/11)
Ved museumsinspektør, mag.art. Peter
Vang Petersen, Nationalmuseet, BA
Lena Thulstrup Jensen, BA Laurine
Albris, museumsinspektør, dr.phil.
Flemming Kaul, museumsinspektør
Josefine Bican og BA Jacob Nyborg
Andreassen. Tilrettelæggelse: Peter
Vang Petersen.
Arkæologien fortæller os om forfædrenes livsvilkår og kulturelle vaner gennem de to millioner år, det tog menneskene at udvikle sig fra stenkastende
abemennesker til computersurfere i cyberspace. I disse år myldrer arkæologiske fund frem som aldrig før, og selvom
mange kun bringer ”gammelt nyt”, så
gøres der ind imellem fantastiske fund,
som fuldstændig ændrer vores syn på
den fortidige udvikling. Kurset behandler udenlandske og danske arkæologiske fund af ekstraordinær art, og giver
et indblik i arkæologiens metoder og
brug af naturvidenskabelige teknikker.
Som introduktion til arkæologien
præsenteres en række epokegørende
fund: Fra øen Flores i Indonesien, hvor
et hidtil ukendt skud på menneskets
stamtræ, homo florensis, jagtede dværgelefanter for 13.000 år siden, til Kalkriese i Mellemtyskland, hvor udgravninger nu har påvist slagmarken, hvor
Varus mistede tre legioner i kamp mod
germanernes hærstyrker. Vi hører også
om nye undersøgelser af de kolossale
bautasten, som stenalderbønder rejste i Bretagne, om de keltiske krigeres
uhyggelige interesse for afhuggede
fjendehoveder og de nye fund af helleristninger fra Bornholm.
Nationalmuseet, Guldbergsalen/U9
Fortidsminder og arkæologiske
udgravninger på Samsø
Hold 5231: 8 mandage 16.15-18
(12/9-7/11)
Ved museumsinspektør, mag.art. Palle
Eriksen, Ringkøbing-Skjern Museum,
cand.mag. Jørgen Westphal, museumsinspektør, mag.art. Claus Malmros,
Nationalmuseet, mag.art. Christian
Adamsen, museumsinspektør, cand.
mag. Vivian Etting, Nationalmuseet,
museumsinspektør, cand.mag. Niels
Engberg, Nationalmuseet, mag.art.
Ole Grøn og cand.phil. Mogens Vedsø,
Nationalmuseet.
Under istiden var Samsø en sammenhængende del af det øvrige Danmark,
men senere havstigninger skabte i slutningen af jægerstenalderen to adskilte
større øer, hvor brede vige strakte sig
ind og skabte gode livsbetingelser for
østers og Ertebøllefolk. Senere medførte aflejringer af strandvolde udgående fra og strækkende sig mod syd
og sydøst, at de to øer atter blev sammenhængende, og siden har Samsø
ligget solidt placeret i rigets midte og
har budt sig til med frugtbare jord for
flittige bønder og havne for trængte søfarere. I dette kursus fortælles om arkæologiske fund på Samsø og om undersøgelser og restaureringsarbejder
af øens mange fortidsminder fra bondestenalderens megalitter til middelalderens borge og kirker. Der gøres også
en enkelt afstikker til søs for at høre om
moderne metoder til lokalisering af arkæologiske levn på havbunden.
Taastrup Medborgerhus,
Taastrup Hovedgade 71
I vikingernes spor: Mødet med de
fremmede kulturer
Hold 5232: 10 torsdage 15.15-17
(15/9-24/11)
Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius,
Københavns Universitet, mag.art.,
ph.d. Iben Skibsted Klæsøe, mag. art.
Anne Hedeager Krag, lektor, ph.d..
Michael Lerche Nielsen, Københavns
Universitet, museumsinspektør, ph.d.
Jette Arneborg, Nationalmuseet,
museumsinspektør, ph.d. Anne
Pedersen, Nationalmuseet, ph.d. Jens
Christian Moesgaard, Nationalmuseet.
Tilrettelæggere: Anne Hedeager Krag og
Iben Skibsted Klæsøe
Vikingernes rejser bragte dem i forbindelse med alle egne af Europa, og de arkæologiske vidnesbyrd – fra runestenstekster til fund af hjembragte tekstiler
og mønter, kostelige guld- og sølvgenstande for slet ikke at tale om hvalrostand fra Nordatlanten, fortæller om
vikingernes møder med jægere og fangere i nord, med Karl Den Stores kristne
rige i vest og med det islamiske kalifat
i Lilleasien.
Vikingernes møde med først den
vestlige og siden den østlige kristne kirke får afgørende indflydelse, og i slutningen af vikingetiden ophøjes kristendommen til statsreligion i Danmark.
Nationalmuseet, GuldbergsalenIU9
67
Historie
Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger
Bang, Københavns Universitet
tilbydes nedenfor.
HISTORIE – Fagets metode, teori og
kildekritik (grundmodul)
Hold 4088: 10 fredage 14.15-16
(16/9-2/12, ikke 25/11)
Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius,
Københavns Universitet og BA Ingela
Kyrre.
Linjestudier
Forhistorisk
arkæologi
68
Linjestudier
Kurset giver en forståelse af, hvordan
historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis
benyttes som led i politisk og kulturel
argumentation. Fagets hjælpemidler
vil blive præsenteret.
Mens forskningen tidligere ofte fokuserede på den politiske historie forstået som institutionernes forhold, har
den almindelige samfundsudvikling
medført, at historikere nu stiller andre
og mere vidtrækkende spørgsmål til
kilderne. Fx er begrebet kultur blevet
et centralt begreb i en stor del af forskningen.
Kursets første del behandler historieforskningens udvikling fra slutningen
af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi gennemgår
eksempler på anvendelse af kildekritikken og dens samspil med historieopfattelsen, og hvordan man ud fra kilderne
drager slutninger til virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler spørgsmålet om,
hvilken indflydelse moderne massekommunikation har på nutidens opfattelse af fortiden samt hvilke bidrag, de
yder til den historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian
Olden-Jørgensen: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik (Gad, 2001).
HISTORIE – Korstogene
Hold 5238: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup
Korstogene i middelalderen er blevet
en del af vor nutidige politik. Den historiske opfattelse af begivenhederne
tolkes vidt forskelligt af europæiske
og arabiske historiker. Dette semesters
undervisning vil ikke kun præsentere
den europæiske opfattelse, men også
den arabiske. I 1095 lød Pave Urban den
Andens opfordring til at tage korset
og tilbageerobre Jerusalem fra muslimerne. Tanken var ikke ny, men i 1095
vandt den gehør og i 1099 var Jerusa-
lem erobret, men allerede i 1187 blev Jerusalem tilbageerobret af Saladin, der
havde samlet araberne. Men korstog
var ikke kun kampe i Palæstina, det var
også kampen for at tilbageerobre Spanien fra muslimerne og Valdemarenes
erobringskrig mod de slaviske stammer
i Østersøen. Vi vil beskæftige os med
dagligdagen for såvel europæer som
for araber i korstogsrigerne samt se på
religionens betydning og hvilke varige
spor, kulturmødet mellem korsfaren og
muslimerne satte sig i historien.
HISTORIE – Romerfreden år 70-161
Hold 5239: 10 torsdage 10.15-12
(15/9-24/11)
I år 68 begår kejser Nero selvmord, og
da borgerkrigen er overstået, er det general Vespasian, der har magten i det
mægtige Romerrige. Med Vespasian
kom et nyt dynasti til magten i Rom,
og kejseren udfoldede store bestræbelser på, at legitimere sin magt. Knap 30
år senere bliver Vespasians anden søn
Domitian myrdet, og magten overgår
til Nerva, der kom fra en gammel fornem romersk familie. Han adopterede Trajan, der blev efterfulgt af kejser
Hadrian og Antoninus Pius. Under kejser Trajan opnår Romerriget sin største
udstrækning og under kejser Hadrian
stabiliseres Romerrigets grænser. I forløbet vil vi undersøge magtforholdene
ud fra Foucaults magtteorier. Denne til-
gang til perioden indebærer, at magten
vil blive set i forhold til det romerske
senat og ikke mindst i forhold til den
romerske ridderklasse, samtidig vil der
blive lagt stor vægt på den forandring
der sker i plebs i perioden.
HISTORIE – Kalkmaleriet: Tro og
kulturhistorie
Hold 5240: 5 lørdage 10.15-14
(17/9-12/11)
Kalkmalerierne i de danske kirker er
den største og mest værdifulde kulturhistoriske skat, vi har. I hundredvis af
landsby- og bykirker har vi kalkmalerier,
der fortæller både om middelalderens
teologiske opfattelser og dagligdagens
kulturhistorie. Vi gennemgår hovedlinjerne i de danske kalkmalerier fra de
ældste stenkirker og frem til reformationen. Gennem kalkmaleriet vil vi følge
de teologiske ændringer gennem den
danske middelalder med særlig vægt
på udviklingen af Maria-kulten. Dette
vil blive gjort i forhold til ændringerne i
opfattelsen af helgenerne, hvor vi sammenligner malerierne i købstædernes
kirker med landsbykirken, for at undersøge forskelle i udviklingen af Maria-kulten. Kalkmaleriet er også en helt
unik kilde til dagliglivet i middelalderen, hvor beskueren møder skole, madlavning, mode, bryllup, druk og ædegilde og mange andre ting. De danske
kalkmalerier bliver også sat i relief på
en europæisk baggrund.
HISTORIE – En nation fødes. Fra koloni
til uafhængighed: USA’s historie 16201800
Hold 5241: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.
Langkjær, Københavns Universitet
I kurset ser vi på, hvad der bragte europæerne til Amerika, på det omskiftelige
forhold til indianerne og på dette kul-
HISTORIE – En nation møder den
morderne tids udfordringer: USA’s
historie 1900-1945
Hold 5242: 10 tirsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
I 1900 er USA en økonomisk og verdenspolitisk stormagt. Frontier’en er
nu lukket og storvildtjægerpræsidenten ’Teddy’ Roosevelt giver stødet til
socialreform, anlæggelse af Panamakanalen og nationalparker. Med USA’s
overtagelse af Filippinerne og grønt lys
til japansk ekspansion i Korea er kimen
lagt til de senere amerikanske forviklinger i Østasien. Hvorfor gik USA ind i
Første Verdenskrig? Hvilken betydning
fik Woodrow Wilsons Fjorten Punkter?
Hvad skete der under 1929-børskrakket og krisen i 1930’erne? Mens Franklin D. Roosevelt angribes af demagoger,
forsøger han med New Deal at redde
kapitalismen – men lykkedes det? Var
angrebet på Pearl Habor helt uventet?
Stillehavskrigen vender ved Midway
til spektakulære sejre under Nimitz og
MacArthur. Invasionerne i Nordafrika
og Normandiet indleder kampene i
Europa. Hvilke tanker lå bag den amerikanske krigsstrategi og Yalta? Hvorfor
beslutter Truman at nedkaste atombomberne over Japan? Vi afslutter med
USA på tærsklen til Den kolde Krig.
HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag
Hold 5243: 10 mandage 14.15-16
(12/9-21/11)
Vi indleder kurset med Påskekrisen
1920, hvor Danmark var tæt på at blive
republik. I jazztiden ser vi på arbejderkultur og på de kulturradikale anført
af bl.a. Poul Henningsen og på 1930’ernes kriseår under Stauning i Hitlertysklands skygge. Hvad skete der d. 9. april?
Hvordan formede livet sig under besættelsen? Hvilken betydning fik modstandskampen? Hvad kendetegnede
retsopgøret efter besættelsen? Hvordan har skiftende generationer af historikere set på Danmarks rolle under
besættelsen? Hvilken betydning fik
Marshall-hjælpen, og hvad gik der forud for Danmarks optagelse i NATO og
Fællesmarkedet? Hvad ved vi nu om
atomvåbnene på Grønland? 1960’ernes
vækst og ungdomsoprør glider over i
1970’ernes skatteoprør og arbejdsløshed. Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes indvandrerdebat og fodnotepolitik
tegner kurset billedet af dagens Danmark med spindoktorer og en ny international rolle i Baltikum, Balkan, Irak og
Afghanistan, Muhammed-krisen og en
ny kulturel guldalder.
HISTORIE – Enevældens Danmark
1660-1848
Hold 5244: 10 mandage 12.15-14
(12/9-21/11)
I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre,
og enevælden indførtes. Kongeloven
blev givet i 1665, og kongen havde nu
al magt. Hvilke forandringer skete der i
det danske samfund i ly af enevældens
indførsel? Hvordan udviklede enevælden sig fra begyndelsen, hvor kongerne
endnu frygtede et adeligt modkup, og
op gennem 1700-tallet, hvor det oplyste
og opinionsstyrede enevælde fejrede
triumfer med bl.a. landboreformerne?
Hvem var det, der styrede i den enevældige konges navn, og hvordan styrede
de? Vi ser bl.a. på Struensee og hans tid.
Og hvordan havde kirken, hæren, skolerne, handlen og kongernes undersåtter, specielt bønderne det? Hvad med
den danske oversøiske verden – Norge
og kolonierne? Fra Englandskrigene,
statsbankerot og tabet af Norge over
1800-årenes stænderforsamlinger, borgerlig nationalfølelse og stræben mod
en fri forfatning når vi frem til enevældens fald i 1848 og ser på dens arv i eftertiden.
HISTORIE – Den kolde krig
Hold 5245: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Kenneth Kølle
Den kolde krig er betegnelsen for det
anspændte forhold mellem øst og vest
i perioden efter 2. verdenskrig og frem
til Sovjets opløsning. Konflikten var flerdimensional og udover at involvere et
voldsomt våbenkapløb, som ikke resulterede i en direkte militær konfrontation mellem hovedaktørerne, men som i
stedet blev udkæmpet som stedfortræderkrige, så var den kolde krig også en
ideologisk kamp mellem to systemer,
en kamp om sjælene.
Den kolde krig kan deles op i tre faser.
I den første del vil vi berøre emner som
Truman-doktrinen, Berlin, oprettelsen
69
Linjestudier
turmødes betydning for amerikansk
selvforståelse. Hvordan var virkelighedens Jamestown, Captain John Smith
og Pocahontas, pilgrimme, puritanere
og heksejagten i Salem 1692, og hvordan var kolonitilværelsen i bl.a. Ny Amsterdam, sidenhen New York? Vi ser
også på slaveriets begyndelse i Amerika, de identitetsskabende kolonikrige
mellem englændere og franskmænd,
og optakten til de 13 amerikanske koloniers væbnede oprør mod England. Boston ‘teselskabet’, frihedserklæringen
‘The Declaration of Independence’ og
uafhængighedskrigen under George
Washingtons ledelse. Vi ser desuden på
tilblivelsen af den amerikanske forfatning ‘The Constitution’, herunder retten til at tale frit og bære skydevåben.
Kurset afsluttes med et kig på skabelsen af det amerikanske politiske system og de første præsidenter.
af NATO og Warszawa-pagten, Koreakrigen, terrorbalancebegrebet samt Cuba-krisen. På kursets anden del bevæger vi os ind i détente-perioden. Her vil
vi bl.a. beskæftige os med kapløbet om
rummet, Vietnam-krigen samt SALT- og
CSCE-forhandlingerne. Endelig vil vi på
kursets tredje del analyserer den kolde
krigs sidste fase frem mod 1991. Her vil
vi bl.a. berøre Reagans stjernekrigsprojekt, Gorbatjov, nedrustning og Berlinmurens fald.
HISTORIE – Den amerikanske
borgerkrig
Hold 5246: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved mag.art. Wolfgang Karl
70
Linjestudier
Kan man forstille sig de sidste hundrede års verdenshistorie uden USA, men
med to eller flere stater i Nordamerika
i stedet, måske med forskellige sociale
og politiske systemer, stater der konkurrerer med hinanden og indgår alliancer mod hinanden? Kurset handler om USA´s historie mellem 1860-65,
hvor USA blev bevaret som én stat –
med blod og jern (Bismarck, 1862).
Vi ser på den amerikanske borgerkrigs forhistorie: den sociale forskel
mellem nord og syd (landbrugsøkonomi med slaveri i sydstaterne mod industrisamfund i norden) og problemerne
pga. unionens udvidelse siden 1848.
Vi behandler krigens forløb politiskmilitærisk, men også i den internationale kontekst med de europæiske magter på sidelinjen. Og vi ser på USA´s
historie efter det lange, blodige opgør,
da den store præsident Lincoln er myrdet og landet alligevel udformes til den
store magt, der påvirker hele verdens
skæbne frem til i dag.
HISTORIE – Rom: Imperiet og dets
modstandere
(15/10-16/10)
Ved mag.art. Wolfgang Karl
Romerriget voksede langsomt i løbet af
omkring 300 år, og det etablerede imperium gav den antikke verden stabilitet i næsten et halvt årtusinde. Vi belyser romerrigets fascinerende historie i
et usædvanligt perspektiv: med modstandernes øjne. Ikke kontrafaktisk,
men næsten – historien om romerriget
og dem, der ville noget helt andet.
Vi fortæller dramatiske episoder som
ligner Shakespeare (kong Pyrrhos af
Epiros, Hannibal); om modstandsfolk,
som vækker vor sympati (ørkensønnen
Jugurtha, gladiatoren Spartacus, jødernes leder Bar Kokhba). Ind i mellem
ligner historien en Verdi-opera, når de
farverige Damer optræder som Kleopatra eller Zenobia af Palmyra. Det afsluttende kapitel kunne være skrevet af
Tolkien: rigets mere og mere desperate
kamp mod barbarerne (Alarik og goterne eller Attila og hunnerne), med en
paradoksal og tragisk epilog om Roms
virkelige undergang: når østgoterne
forsvarer Rom mod østromerne, en
kamp over hundrede år, som afslutter
den antikke kulturs historie.
HISTORIE – Ciceros Italien: Identitet,
politik og retorik i den romerske
senrepublik
Hold 5248: 10 onsdage 19.15-21
(7/9-23/11, ikke 2/11)
Ved cand.mag., MPhil. Jesper Johansen
Meisner
Kurset tager os lige ind i hjertet af det
mest dramatiske århundrede af Roms
historie, hvor storstilede erobringer
kombineredes med konstant intern
strid og borgerkrige, og hvor Italien
gennemgik stor kulturel og politisk
udvikling. I århundredets start var kun
godt en tredjedel af Italiens befolkning
romere, men 100 år senere havde italienerne ikke blot opnået borgerskab – de
lokale italienske eliter erstattede ligefrem store dele af den gamle romerske
adel som verdensrigets ledere. Republikkens sidste tid er derfor også historien
om hvordan Italien i flere omgange opfindes og omdefineres som kulturel og
politisk enhed. Centralt i perioden står
Cicero, der som senator og konsul hørte til den absolutte romerske elite, men
samtidig med sin baggrund i den latinske by Arpinum forblev en evig outsider.
Kurset vil belyse integrationsprocessen
imellem Rom og Italien, ved hjælp af Ciceros værker og moderne forskningslitteratur, og udforske republikkens
politiske system og Ciceros personlige
historie. Der udarbejdes et kompendium med tekster til salg på holdet.
HISTORIE – Amerikansk konservatisme:
De grundlæggende idéer og deres
udtryk
Hold 5249: 10 torsdage 19.15-21
(15/9-24/11)
Ved cand.mag. Ulrik Jørstad Gade
Med Ronald Reagans valgsejr i 1980
indtog konservative kræfter for alvor
den politiske scene i USA. Dette kursus giver en dybere forståelse af, hvad
det er for følelser, tanker og logikker,
der styrer konservative amerikaneres
holdninger. Kurset vil belyse både konservatismens intellektuelle rødder og
bevægelsens udtryk i moderne politisk retorik. Vi behandler klassiske tekster fra den konservative kanon og politiske udmeldinger fra politikere og
meningsdannere fra Ronald Reagan til
George W. Bush, den aktuelle Tea Party-bevægelse og mulige republikanske
kandidater til præsidentvalget i 2012.
På den måde vil kurset give indblik i
aspekter af amerikansk politisk kultur,
som med danske øjne er både fremmede og fascinerende.
Kurset vil behandle den rige arv, som
humanismens og renæssancens Italien skabte og siden videregav til det
øvrige Europa. De velstående italienske
bykommuner i Nord- og Mellemitalien
udviklede sig fra 1300-tallet og frem til
egentlige by- og fyrstestater, der i humanismens og renæssancens tid (ca.
1400-1650) skabte en enestående højkultur, der fra 1500-tallet og frem blev
et forbillede for Europa nord for Alperne. Gennemgangen vil samle sig om
fyrstebyerne Urbino, Firenze, Mantova,
Ferrara, Parma og Torino. Kultur, byplanlægning, arkitektur og billedkunst
spillede en stor rolle i opbygningen og
synliggørelsen af disse nye fyrstestater, hvor gamle borgerbyer efterhånden
blev til moderne fyrstehovedstæder. De
opkommende nord- og mellemeuropæiske fyrstestaters brug af renæssancekulturen vil også blive inddraget.
HISTORIE – Sovjettruslen mod
Danmark, 1945-1968: Fatamorgana
eller virkelighed?
Hold 5251: 5 onsdage 17.15-19
(2/11-30/11)
Ved cand.mag., ph.d. Frederikke
Ingemann Hansen
Med den kolde krig blev Danmark en
brik i stormagternes kamp om verdens
hegemoni. Sovjettruslen mod Danmark og politikernes opfattelse af den
var helt afgørende for dansk udenrigsog sikkerhedspolitik under Øst-Vestkonflikten. Sovjetunionens geografiske
nærhed til Danmark kunne have fået
skæbnesvangre følger, men fik det som
bekendt ikke. Var det rent held? Blev
Danmark reddet på målstregen af Atlantpagt- og Nato-medlemskabet? Eller var truslen fra Sovjetunionen mod
Danmark i virkeligheden et fatamorgana, måske endda en bevidst frembragt illusion? Med andre ord: Fortalte politikerne kun befolkningen halve
sandheder, når de sagde, at de allierede ville komme os til undsætning, hvis
den store Bjørn i Øst kastede sig over
Danmark? Få historien om en småstats
særegne tilpasning til stormagternes
krav og et indblik i den nyeste forskning, der nuancerer billedet af sovjettruslen og perspektiverer den aktuelle debat om koldkrigsforskningen. Et
kompendium sælges på holdet.
400 kr.
HISTORIE – Le 20ème siècle en France
à travers la musique
(6/10-24/11)
Ved cand.scient.pol. Camille Palumbo
La chanson française se revendique
comme un genre à part entière, où le
texte joue le rôle principal. La musique
est ainsi une porte d’entrée idéale pour
s’initier à l’histoire et à la culture françaises. Chaque cours sera structuré
autour de l’étude d’une chanson, de la
vie de son auteur et du contexte dans
lequel elle s’inscrit. Sept artistes majeurs du 20ème siècle (Mistinguett,
Edith Piaf, Boris Vian, Georges Bras-
sens, Serge Gainsbourg, Barbara et le
groupe de rap NTM) nous entraîneront
des des music-halls du début du siècle
aux banlieues de la Seine-Saint-Denis
en passant par le Saint-Germain-desPrés des existentialistes. Tout en nous
faisant découvrir l’histoire de la France
au 20ème siècle, leurs chansons nous
donneront l’occasion de rencontrer
quelques personnages importants, tels
que Charles de Gaulle ou Jean-Paul Sartre, d’évoquer les relations de la France
avec son voisin allemand et la puissance américaine, ainsi que de comprendre le système politique et la société civile du pays.
City Campus
Kulturhistorie
KULTURHISTORIE – Barcelona og
Catalonien: En kulturhistorisk rejse i
Nordøstspanien
(12/11-13/11)
Ved cand.mag. Kasper Christiansen
Barcelona kaldes ofte for den mest
europæiske by i Spanien. Den har i løbet af de sidste 20 år udviklet sig til et
mekka for moderne design, arkitektur
og mode og er blevet et økonomisk, politisk og kulturelt knudepunkt i Europa.
Byen har også i tidligere perioder spillet
en central rolle i Europa. Dens mange
historiske monumenter, museerne og
litteraturen vidner om en rig historie. I
kurset vil vi foretage en rejse gennem
Barcelonas og Cataloniens interessante historie, fra romernes Barcino til det
moderne Barcelona. Undervejs ser vi
nærmere på den økonomiske opblomstring i middelalderen, konstruktionen
af de gotiske kirker, udviklingen af ‘catalanismen’ som begreb samt værker af
bl.a. Miró, Dalí, Picasso, Gaudí. Catalonien vil således blive belyst både ud fra et
historisk og fra et kulturelt og kunstnerisk perspektiv.
71
Linjestudier
HISTORIE – Pavernes Rom,
renæssancefyrsternes Italien og
national enhed
Hold 5250: 10 torsdage 19.15-21
(15/9-24/11)
Ved professor, dr.phil. Helge Gamrath,
Aalborg Universitet
KULTURHISTORIE – Kunst- og
kulturhistoriske strømninger fra Paris
(19/11-20/11)
72
Linjestudier
Byernes by Paris regnes af mange som
en af Europas kulturhovedstæder. Vi ser
på Paris historie, samfundsforholdenes
vekselvirkning med filosofi, kunst og
kultur og kommer nærmere ind på de
kunstneriske stilretninger, som gennem tiden er opstået netop i Paris (eksempelvist rokokoen, empirestilen og
impressionismen). At det var i Paris at
den europæiske oplysningstid tog sit
udspring er næppe nogen tilfældighed. Omstændighederne talte for det,
og franskmændenes engagement indenfor samfundsforhold bevirkede, at
det også var her, at oplysningstankerne kulminerede med den store revolution, der satte det hele i brand i 1789.
De urolige efterdønninger gav siden
plads til Napoleon, som kom til at indvarsle et både uroligt men også spændende parisisk århundrede både hvad
det politiske, kulturelle og kunstneriske
angår. Det er her vi oplever de fine damer, det dekadente Paris, borgerskabets
adspredelser og forlystelser men også
den moderne tomhed, som impressionisterne udstillede på lærrederne.
KULTURHISTORIE – Irland: En kultur
skabt under pres
(5/11-6/11)
Ved cand.mag., ph.d. Inger V. Johansen
Irland har formået at bevare en stærk
kultur – især musikalsk og i digtning og
fortælling. Dette trods tidligere tiders
udvandring og udradering af det irske
sprog og nyere tiders integration af Irland i den globale politiske, økonomiske og teknologiske udvikling.
Hvad skyldes dette stadig enestående kulturelle særpræg? At indvandringen af keltere i ældre tid har dannet et
særlig stærkt grundlag stillet over for
senere tiders store omvæltninger? Eller
er det måske netop de store omvæltninger og ydre pres – med invasioner,
kolonisering, undertrykkelse og fattigdom, hungersnød – der har været med
til at nære ikke blot revolutionære antikoloniale opstande og politisk konflikt,
men også til at fastholde den kulturelle
oprindelse.
Vi vil diskutere dette og de seneste
årtiers voldsomme forandringer af de
politiske, økonomiske og sociale forhold – fra fattigdom til fredsproces og
økonomisk boom – og nu med økonomisk krise og kollaps.
Dette vil blive set i sammenhæng
med udviklingen af de kulturelle udtryk, især inden for traditionen af irsk/
keltisk musik og sang –herunder Republican song tradition. Også inspireret
og transformeret af nyere tiders rock/
pop musik som et vigtigt udtryk for,
hvor stærkt irsk kultur står, også internationalt.
560 kr. (rabatpris 510 kr.)
KULTURHISTORIE – Bhutan: Et unikt
kongedømme i Himalaya
Hold 5392: 1 lørdag 10.15-16 (29/10)
Ved cand.public. Marie Venø og stud.
scient.adm. Thomas Land Christiansen,
Roskilde Universitet. Tilrettelægger:
Lektor Ulrik Grubb
Bhutan er et land, der bevæger sig mellem modernitet og tradition, mellem
demokratisering og tusind år gamle
buddhistiske traditioner. Vi går tæt på
mange facetter af landets historie og
aktuelle virkelighed og ser nærmere på
Bhutans fascinerende samfund. Udvikling handler ikke blot om vækst i bruttonationalproduktet. I Bhutan handler
det også om bruttonationallykke, og
det er langt mere end blot økonomisk
vækst. Men hvordan anskues lykke, og
hvordan bliver filosofien omkring bruttonationallykke ført ud i livet? Kurset
omhandler: Om Bhutan generelt og
om Bhuddas kvinder. Demokratisering
i Bhutan og Bhutans Lykke-BNP (Gross
National Happiness). Liv på landet og
flygtningeproblematikken. Kurset afrundes med at belyse perspektiverne
for det lille kongerige i det 21. århundrede. Kurset arrangeres i samarbejde
med Horisont Rejser, der i foråret arrangerer studierejser til Bhutan. Ved deltagelse i en af disse refunderes kursusafgiften af Horisont Rejser.
280 kr.
KULTURHISTORIE – Asien i forandring
Hold 5393: 5 onsdage 17.15-19
(21/9-26/10)
Ved journalist Flemming Ytzen, lektor,
fil.dr. Stig Toft Madsen, Københavns
Universitet og lektor Søren Villadsen,
Copenhagen Business School.
Tilrettelægger: Lektor Ulrik Grubb
Asien er inde i en rivende udvikling i
disse år. Høj økonomisk vækst i de fleste lande, mange forskellige politiske
systemer, mange kulturer og en stigende udfordring for den gamle verden.
Kurset begynder med et overblik over
nogle af de vigtigste tendenser i Asiens
nyere historie. Derefter fokuseres på
de to stormagter Indien og Kina, deres
politiske systemer, økonomiske vækst
og kultur. Vi fokuserer på udviklingen
i Sydøstasien, der også er præget af en
høj økonomisk vækst, og kurset slutter
med et bud på nogle af de tendenser,
der sandsynligvis vil præge Asiens udvikling i det 21. århundrede. Kurset arrangeres i samarbejde med Horisont
City Campus
400 kr.
KULTURHISTORIE – Berlin: En kultur
historisk rejse gennem byens historie
(29/10-30/10)
(19/11-20/11)
Ved cand.mag. Åse Lerche
Siden genforeningen har udbygningen til hovedstad og regeringssæde
raset gennem Berlin, og den hektiske
proces har været præget af en vældig
kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi,
hvorledes de sidste to årtiers spændingsladede udvikling har sat sit præg
på byens kunst og kultur, arkitektur og
gadebillede. Den aktuelle forandringsproces sættes ind i en større historisk
sammenhæng, idet vi inddrager Berlins
kulturhistoriske udvikling i tiden op til
1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan
Berlins ekstremt omskiftelige historie
gang på gang har virket som adrenalin på kreativiteten i byen. På den baggrund kunne Berlin allerede i begyndelsen af det 20. århundrede udvikle
sig til en af Europas vigtigste kunst- og
kulturmetropoler. Og det er denne rolle som en førende europæisk kunst- og
kulturmetropol, som Berlin i dag er ved
at aktualisere igen. Åse Lerche tilbyder
en efterfølgende rejse til Berlin i foråret
2012. Mere herom på kurset.
KULTURHISTORIE – Latinamerika i
opbrud
(8/10-9/10)
Ved cand.mag. Niels Boel og mag.art.
Finn Rasmussen
Latinamerika står midt i en forrygende
udvikling. De latinamerikanske lande
har i dag voksende selvtillid, og de oplever i disse år et markant eksportboom
og voksende vækstrater. De optræder i
højere grad som selvstændige aktører
på den internationale scene, og de taler stadig oftere om latinamerikansk
integration på trods af ideologiske skel.
Samtidig står landene over for meget
store udfordringer i form af enorme
uligheder (de største i verden), vold
(den værste i verden uden for deciderede krigszoner) og miljøproblemer (som
følge af klimaændringerne samt den
uhæmmede udnyttelse af kontinentets
store naturressourcer). Fem hovedemner behandles på kurset: Latinamerikas
voksende uafhængighed af USA; venstredrejningen i Latinamerika; Latinamerikas satsning på naturressourcer
og kontinentets miljøproblemer; den
økonomiske udvikling i Latinamerika:
fra ekstrem liberalisme til statens genkomst; Latinamerikas kamp mod kontinentets enorme uligheder.
Nærorienten
i oldtiden
Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen
Podemann Sørensen, Københavns
Universitet
som begge tilbydes nedenfor.
NÆRORIENTEN I OLDTIDEN –
Ægypten i oldtiden (grundmodul)
Hold 4120: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved cand.phil. Mette Gregersen,
mag.art. Torben Holm-Rasmussen og
mag.art., ph.d. Lise Manniche
Det gamle Ægypten er kendt for sine
mange velbevarede grave og templer,
hvor monumental arkitektur, relieffer
og malerier giver et levende indtryk af
en kultur, der fra ca. 3000-30 fvt. i høj
grad fik lov til at leve sit eget liv i den
trygge Nildal. Kurset giver deltagerne
et overblik over det gamle Ægyptens
historie og præsenterer vigtige dele af
det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har
bragt for dagen: Pyramiderne, gravene
i Kongernes Dal, de store templer og
meget mere. Samtidig er kurset en introduktion til ægyptologien, der også
giver en orientering i hieroglyfskriften,
ægyptisk mytologi, religion, litteratur
og kunst, og det ægyptiske samfunds
opbygning omkring et kongedømme,
der til tider omgav sig med næsten
ufattelig pragt. Særlig interessante historiske perioder, fx Amarnatiden med
kong Akhnatons religiøse reformer,
gennemgås mere indgående.
City Campus
Muslimsk kultur (grundmodul)
Hold 4121: 10 onsdage 14.15-16
(14/9-23/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Kate
Østergaard, Københavns Universitet
Man hører ofte i nyhedsmedierne om
muslimer i forbindelse med vold, krig
73
Linjestudier
Rejser, der i foråret 2012 arrangerer flere studierejser til Asien. Ved deltagelse
i en af disse refunderes kursusafgiften
af Horisont Rejser.
74
Linjestudier
og kvindeundertrykkelse. I kurset skal
vi i stedet følge livets gang blandt muslimer i historie og nutid, til hverdag og
fest. Det bliver belyst, hvordan et almindeligt hverdagsliv for såvel mænd
som kvinder leves i Nærorienten, med
fokus på det nordafrikanske område i
nyere tid. Vi ser på, hvordan man benytter betydningsfulde rum som huset, de
offentlige bade, moskeerne, helgengravene og paladserne. I den forbindelse
fokuserer vi også på forskelle mellem
forskellige grupper som kongen over
for den almindelige borger og de retslærde i forhold til sufier og åndefordrivere. Vi følger også de store overgange i
den enkeltes liv ved fødsel, omskæring,
bryllup og begravelse og i årets løb med
bl.a. ramadan-fasten og de efterfølgende festligheder. Gennem observationer,
religiøse tekster, skønlitteratur og billeder skal vi forsøge at karakterisere almindeligt hverdagsliv blandt muslimer
i Nærorienten.
Nørre Campus
NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Religion
i det gamle Ægypten
(24/9-25/9)
Ved cand.phil. Mette Gregersen og
cand.mag. Louise Alkjær
Tankerne om livet og døden er i old
ægyptisk religion fundamentalt anderledes end i vestlig tankegang. Det gav
sig bl.a. udslag i en mangfoldighed af
guder og skabelsesberetninger. På baggrund af tekster og afbildninger i grave
og i templerne vil vi gennemgå nogle af de vigtigste aspekter af religion i
det gamle Ægypten, ægypternes opfattelse af døden, som man forestillede
sig som en overgang til et hinsides liv.
Hertil krævedes både en mumie, en kiste, en grav og et gravudstyr, som skulle hjælpe med at fastholde den dødes
identitet og eksistens. Kongens rolle i
ægyptisk religion var at opretholde begrebet maat, den rette orden i Ægypten,
og hertil krævedes ofringer i templerne,
der også var økonomiske magtfaktorer.
Vi vil også ganske kort se nærmere på
den såkaldte kætterkonge Akhnatons
religiøse revolution samt religion i den
græsk-romerske periode.
Litteratur og samfund i det gamle
Ægypten
Hold 5349: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved mag.art., ph.d., Lise Manniche,
cand.phil. Mette Gregersen og
ph.d. Tine Bagh
På kurset tager vi udgangspunkt i en
række vigtige tekster og søger ud fra
dem at belyse forskellige sider af det
ægyptiske samfund. Visdomstekster
og skoleopgaver fortæller om, hvordan
ægypterne forberedte sig til et arbejdsliv i statens tjeneste. Medicinske tekster vidner om sundhed og sygdom,
som kan efterprøves i mumiefund.
Retsprotokoller afslører gravrøvernes
gerninger og historiens første strejke,
og desuden en haremssammensværgelse, der giver anledning til at undersøge, hvad sådan et harem egentlig var
dengang. Grænsestelerne fra Amarna
er et unikt eksempel på byplanlægning og dens udførelse i praksis. Historien om Sinuhe fortæller om forholdet
mellem Ægypten og Levanten, en samling fire tusind år gamle breve inspirerede Agatha Christie til at skrive en
kriminalroman over dem, og en demotisk fortælling præsenterer et drama,
der involverer en skøn kvinde og fatale
trolddomskunster.
City Campus
Demokratikamp pr. sms: Religion,
politik, medier og stat i Nærorienten
Hold 5350: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Kate
Østergaard, Københavns Universitet og
ph.d. Annette Haaber Ihle
I 2011 blev verden vidne til omfattende folkelige protester for demokrati i
Egypten og andre lande i Nærorienten.
De startedes af unge på elektroniske
medier og bredte sig som en insisterende og fredelig massebevægelse, der
bl.a. tvang præsident Mubarak til at gå
af. Folkebevægelserne synes at handle mere om demokrati og mindre om
islam. På kurset vil vi gennem læsning
af korte tekster belyse forudsætningerne for denne protestbevægelse i Egypten og sammenligne med forholdet
mellem politik og religion i andre lande
i det mellemøstlige område. Vi vil komme ind på den islamiske revolution i
Iran, Hamas i Palæstina og AKP i Tyrkiet
og behandle de forskellige holdninger
til forholdet mellem politik og religion, de forskellige roller staten spiller og
ikke mindst de nye sociale mediers betydning for mobilisering, ændringer af
autoritetsforhold og dannelser af nye
demokratisk sindede offentligheder.
NÆRORIENTEN I OLDTIDEN – Myter,
eper og eventyr fra oldtidens
Mesopotamien
(24/9-25/9)
Ved ph.d. Gojko Barjamovic,
Den rigdom af skønlitterære værker
fra oldtidens Mesopotamien, der udgør nogle af menneskehedens ældste
bevarede tekster, er i dag med få undtagelser dårligt kendt udenfor en snæver kreds af specialister. Men heltedigtet om Gilgamesh og det Babylonske
Skabelsesepos er kun to kompositioner blandt flere hundrede eper, myter
og eventyr, der har overlevet frem til i
dag, og hvis litterære indflydelse træk-
kalyptik har øvet indflydelse på jødedom, kristendom og islam.
Jødedommens store skikkelse er Moses. I tiden omkring Jerusalems fald i år
70 e.v.t. samles kanon og en autoritativ
tradition føjes til, hvis principper fortsat er gældende i jødisk liv og praksis.
Kristendommen blev til som en jødisk sekt. Om den historiske Jesus ved
vi ikke meget, men Ny Testamente tegner prægnante billeder, ligesom Paulus’
forkyndelse af Kristus som død og opstanden er afgørende for kristen lære.
Islam er nært beslægtet med jødedom og kristendom. Koranen betragtes af muslimer som Guds direkte ord
åbenbaret for Muhammad, og er nu
som før islams grundlag.
City Campus
RELIGIONSHISTORIE – Besat af guden
Hold 5362: 10 tirsdage 19.15-21
(13/9-22/11)
Ved cand.mag., MA. Christina
Brøndsholm Andersen Religionshistorie
Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Birkelund
Andersen, Københavns Universitet
RELIGIONSHISTORIE – Mellemøstens
religioner: Zarathustrisme, jødedom,
kristendom og islam (grundmodul)
Hold 4146: 10 mandage 14.15-16
(12/9-21/11)
Hold 4147: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved sognepræst, cand. theol. Karin
Weinholt, lektor, mag.art. Erik Reenberg
Sand, Københavns Universitet og
ekstern lektor, ph.d. Søren Christian
Lassen, Københavns Universitet
Kurset tager afsæt i zarathustrismen,
som med sine forestillinger om en monistisk guddom, etisk dualisme og apo-
Den afrobrasilianske religion candomblé bliver i dag dyrket af anslået to millioner i og udenfor Brasilien. Candomblé er blevet til i mødet mellem de
afrikanske slavers religion og den folkelige katolicisme i kolonitidens Brasilien
og er beslægtet med santeria på Cuba
og voodoo på Haiti. De afrikanske slaver
bragte deres guder med sig over Atlanten og skønt disse var forbudte, fortsatte de med at dyrke dem under dække af
de katolske helgener i den nye religion,
som de blev påtvunget i Brasilien.
Det centrale ritual i candomblé er
besættelsesritualet Xirê, hvor guderne,
orixáerne, besætter de indviede medier.
I denne trancetilstand danser de koreograferede bevægelsessekvenser, der udgør en dramatisering af de guder der
har besat danserne og myter tilknyttet
dem. Kurset vil fokusere på indvielsen
til medie, på besættelsesritualet og på
candomblés overlevelsesstrategi som
religion og på styrken af den fysiske oplevede overlevering af en religion.
Søndre Campus (metro: Islands Brygge)
RELIGIONSHISTORIE – Buddhismen i
historie og nutid
Hold 5363: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian
Lassen, Københavns Universitet
Buddhismen er en af verdens store og
gamle religioner, der i dag tæller over
en halv milliard tilhængere. Den er opstået for 2.500 år siden i Nordindien
og har siden da sat sit stærke præg på
verdenshistorien. Den er en af de vigtigste religioner i Asien, og den spiller i nutiden også en rolle i vores egen
del af verden. Buddhismens ideer appellerer til mange, men samtidig kan
de være svære at forstå. Buddhismen
har gennem sin lange historie udviklet
en række indbyrdes meget forskellige
skoleretninger, der dog alle har det til
fælles, at de fører deres tanker tilbage
til Buddhas indsigt og prædiken i det
6. århundrede f.v.t. Kurset vil først give
en fremstilling af Buddhas liv og tanker og buddhismens opståen. Dernæst
en oversigt over buddhismens historiske udvikling. Endelig vil der blive givet en indføring i en række af de forskellige former, buddhismen antager
i nutiden, såvel i dens traditionelle
hjemlande i Asien som i den vestlige
verden.
City Campus
RELIGIONSHISTORIE – Kabbalah og
jødisk mystik
Hold 5364: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Sara
Møldrup Thejls, Københavns Universitet
Den jødiske mystik kabbalah kan
fremvise en række forskellige typer af
religiøse tekster, fra simple magiske
formularer til højtidelige, filosofiske
forestillinger om Guds indre væsen
eller omfattende mytologiske fortællinger om kampen mellem gode og
onde kosmiske kræfter. Kurset vil byde
på læsning af centrale tekster fra antikkens og middelalderens jødiske,
mystiske traditioner og vil med dette
som udgangspunkt give et dybdegå-
75
Linjestudier
ker spor til senere centrale tekster –
f.eks. Gamle Testamentes fortællinger,
den græske heltedigtning og 1001 Nats
Eventyr. Kurset giver gennem billeder
og oversættelser af tidens tekster et facetteret billede af mesopotamisk litteratur, og dermed også af livssyn, værdier og hverdag i mellemøsten i oldtiden.
Det inddrager både litterære værker i
traditionel forstand, og forholder sig til
tidens visdomstekster, sange, ordsprog
og en række genrer, der ikke kendes
længere, men som spillede en vigtig
rolle i oldtidens kulturelle kanon.
Litteratur, sprog, retorik og
kommunikation
Litteraturvidenskab
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
som alle tilbydes nedenfor.
ende billede af den kabbalistiske verden.
City Campus
RELIGIONSHISTORIE – Da gud vendte
tilbage
Hold 5365: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved cand.mag. Bo Gytkjær Christensen
76
Linjestudier
Er forbindelsen mellem religion og politik farlig eller blot en naturlig del af
demokrati anno 2011? Dette spørgsmål
er blevet højaktuelt. Ikke mindst fordi
religion gennem de sidste ca. 20 år har
oplevet en global genopblomstring. På
den sydlige halvkugle har kristendommen – ført an af pinsebevægelsen – været i eksplosiv vækst. I sin radikale version er islam siden 2001 blevet opfattet
som en af de væsentligste sikkerhedspolitiske udfordringer i de vestlige demokratier. Samtidig er religiøse idéer
og ritualer fra Asien blevet oversat til
vestlig wellness-kultur på livsstilsmagasinernes kulørte sider. Men hvad kendetegner de religioner, der i dag er på
fremmarch? Hvorfor har denne religiøse opblomstring taget mange vestlige
intellektuelle og politikere på sengen?
Og hvor står vores skrøbelige nationale kirker i disse forandringer? På dette
kursus er vi optagede af at forstå, hvad
der sker med religion netop nu.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
analyse (grundmodul)
Hold 4114: 10 fredage 12.15-14
(16/9-25/11)
Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted,
Litteraturen er et særligt sprog. Den virker på os gennem de verdener, oplevelser og historier, den skildrer. Og samtidig virker den i kraft af sit fortættede
sprog, sin billedskabende evne, sin udtrykskraft. Begge disse former for litterær virkning skal vi studere ved at
nærlæse tekster af mange slags: prosa,
poesi, drama, kortere og længere tekster, ældre og nyere. Vi skal også se,
hvordan tekstens genre ikke bare er en
ydre klassifikation, men en vigtig guide
for vores læsning – i moderne litteratur
ofte som nogle forventninger, forfatteren netop vil bryde. Kurset er altså en
indføring i litterære teksters temaer og
virkemidler – og mere generelt i læsemåder. Derfor vil vi også se på, hvordan
litteraturvidenskaben har udviklet forskellige læsemåder. Og vi vil diskutere,
hvordan og hvorfor fortolkere kan forstå den samme tekst vidt forskelligt. En
tekstsamling sælges på holdet. Kursister bedes købe/låne: A. Hejlsted, Fortællingen, Samfundslitteratur, 2007.
LITTERATURVIDENSKAB – Teksten
i historien, historien i teksten
(grundmodul)
Hold 4115: 10 tirsdage 14.15.16
(13/9-29/11, ikke 20/9)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald,
Selv om tekster kan opleves løsrevet fra
historisk viden og tidsånd, så føjes der
ofte en ekstra dimension til ens læsning, hvis man er i stand til at indplacere teksten i den (litteratur)historiske
sammenhæng.
På kurset fordyber vi os i samspillet
mellem litteratur og historie gennem
en læsning af en række centrale tekster fra 200 års dansk litteraturhistorie.
Fra romantikken og dens gennembrud
i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille
udvalg af H.C. Andersens eventyr, over
Brandes og det moderne gennembrud
i 1870’erne, hvor en ny, mere realistisk,
virkelighedsbunden litteratur bryder
igennem, og frem til 1900-tallets opbrud i genrer, former og indhold.
Der vil blive inddraget tekster i alle
genrer: romaner, noveller, digte og drama. Kurset giver et rids af de centrale
perioder samtidig med, at de forskellige tekster vil blive angrebet fra forskellige litteraturhistoriske vinkler. En
tekstsamling sælges pa holdet.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
periode 1: 1800-1835: Fra
Oehlenschläger til H.C. Andersen
(grundmodul)
Hold 4116: 10 tirsdage 12.15.14
(13/9-22/11)
Den romantiske skole, som i dansk litteratur fik sit gennembrud med Adam
Oehlenschlägers Digte 1803, frigjorde
kunsten fra klassicismens æstetik. Som
med et slag blev det legitimt for de nye
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB –
H.C. Andersen: Genlæsninger af
udvalgte eventyr
Hold 5320: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
H.C. Andersens eventyr er rigtig gode
og velkendte historier, som de allerfleste voksne danskere har læst og genlæst adskillige gange. Også littera-
LITTERATURVIDENSKAB – Læsninger i
Suzanne Brøggers værker
Hold 5321: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
Det historiske udgangspunkt for Suzanne Brøggers forfatterskab er den
moderne kvindelitteratur fra 1970’erne,
hvis parole var at offentliggøre det private. Forholdet mellem liv og værk er
derfor transparent i store dele af forfatterskabet, der grundlæggende handler
om den talende kunstner, som i kraft af
kærligheden forsøger at blive sig selv
bevidst som menneske. Igen og igen
formulerer Brøgger således elementære eksistensproblemer med rod i det
moderne, mandsdominerede samfund,
hvor netop kærligheden og nærværet
mellem mennesker er forsvundet ind
i et arsenal af konstruerede attituder,
som kan udskiftes efter forgodtbefindende. Vi skal i dette kursus forfølge
udviklingen i Suzanne Brøggers forfatterskab fra debuten i 1973 med titlen
Fri os fra kærligheden til værket Sløret
(2008). Ud over de nævnte værker vil
vi også læse Creme Fraiche (1978), Ja
(1984) og Transparance (1993). Hertil
kommer Jadekatten (1997) og punktnedslag i essay-samlingerne.
LITTERATURVIDENSKAB – Henrik
Stangerups verdensakse
Hold 5322: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved ekstern lektor, mag.art., ph.d. Bergur Rønne Moberg, Københavns
Universitet
Det er ikke mange nordiske forfattere
forundt at få en femspaltet nekrolog i
Le Monde, men det fik Henrik Stangerup (1937-98). Han har med sit internationalt berømte forfatterskab foregrebet nutidens globale tænkning i
litteratur og filosofi. Han gjorde København–Paris–Rio til sin verdensakse, som
han selv kaldte ”min eksistentielle trekant”. Inden for dette verdenslitterære
felt sendte Stangerup sine yndlingsdanskere som Kierkegaard, Holberg og
eksildanskere som kritikeren P.L. Møller
og naturforskeren P.W. Lund i kredsløb
om Jorden. Vi vil primært læse romantrilogien Vejen til Lagoa Santa (1981),
Det er svært at dø i Dieppe (1985) og Broder Jacob (1991). Deltagerne bedes købe
eller låne disse værker. Derudover ser vi
Jorden er flad (1977), som er Stangerups
filmatisering af Holbergs komedie Erasmus Montanus (1722). Endelig byder
kurset på en gæsteforelæser, professor
emeritus Hans Hertel, der vil fortælle
om sit personlige venskab med Henrik
Stangerup.
LITTERATURVIDENSKAB – Charles
Dickens: Det komiske og tragiske i
hans forunderlige verden
Hold 5323: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved lektor, cand.mag. Lise Lotte
Frederiksen
Dickens er en af verdens største romanforfattere. Februar 2012 fylder han 200
77
Linjestudier
digtere at skabe selvgyldige billeder i
sproget af hidtil usete sammenhænge
mellem mennesket, naturen og historien. Digterne nyttiggjorde således deres
særlige status og nyerhvervede evne at
”ahne”, altså til at føle og forestille sig
en eksisterende, men for andre skjult
sammenhæng mellem sanselige fænomener og ånden i samme. Resultatet blev en til tider stærkt provokerende litteratur, som offentligheden havde
svært ved at acceptere, da kunstnerne
leger med de klassiske genrer og virkemidler. Vi skal i dette kursus studere
de mest betydningsfulde litterære og
idéhistoriske strømninger i perioden
og se nærmere på centrale gennembrudstekster af Adam Oehlenschläger,
Schack Staffeldt og N.F.S. Grundtvig.
Hertil kommer tekster af St. St. Blicher
og H.C. Andersen, før han bliver eventyrdigter.
turvidenskaben har læst og genlæst
Andersens eventyr utallige gange. Mest
i forhold til forfatterens biografi – en
læsemåde, som kan siges at konstruere en fiktiv sammenhæng mellem forfatterens liv og værk. Tænk blot på Den
grimme ælling. Siden 1960’erne er Andersens eventyr ofte blevet læst og forstået i forhold til den nykritiske tanke,
at de enkelte tekster udgør en selvgyldig kunstnerisk enhed. Denne læsemåde forudsætter imidlertid, at teksterne
faktisk hænger logisk sammen. Men
gør de altid det? I forhold til disse traditioner skal vi på dette kursus genlæse et udvalg af Andersens eventyr med
udgangspunkt i den læsemåde, som
kaldes dekonstruktion. Dekonstruktionen blev i 1990’erne fremhævet som
den nye metode til læsning af bl.a. litterære tekster. Til første undervisningsgang bedes deltagerne læse Den lille
havfrue.
år, og det kommer ikke til at gå stille af
sig! Vi varmer op til fødselsdagen ved
at gå på opdagelse i hans litterære verden. Sammen vil vi se på de karakterer,
han har skabt.
Vores fokus er det tragiske og det komiske hos Dickens – som det kommer
til udtryk i hans figurer. Nogle kender
ham som den hyggelige, sjove victorianske forfatter, andre ser ham som den
dystre, mørke samfundskritiker.
Vi læser David Copperfield, Vor Fælles
Ven og Lille Dorrit. (På dansk eller engelsk!) Vi ser også på moderne adaptationer af Dickens – blandt andet BBCfilmatiseringer af hans værker.
LITTERATURVIDENSKAB – Den
moderne roman: Conrad, Joyce, Woolf
Hold 5324: 10 mandage 14.15-16
(12/9-21/11)
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
78
Linjestudier
Joseph Conrads roman Mørkets hjerte
(1902) er en dramatisk historie om en
rejse ind i hjertet af Afrika. Derigennem fortælles om civilisationens og
den menneskelige bevidstheds fundamentale forhold. Samtidig er Mørkets
hjerte et vigtigt overgangsværk til den
moderne roman, som fuldendes af Virginia Woolf og James Joyce, der intensiverer skildringen af ’det indre menneske’. I modsætning til det dramatiske
hos Conrad portrætterer Woolf og Joyce
menneskets såkaldte ‘bevidsthedsstrøm’ igennem helt dagligdags situationer. Men de gør det på vidt forskellige måder. Joyce er konkret og kødfuld,
Woolf er æterisk og abstrakt. Vi skal
læse Joyces novelle De døde fra novellesamlingen Dublinfolk (1914), som vi skal
se i John Hustons filmatisering. Vi læser
uddrag fra Ulysses (1922), som der gøres
udførligt rede for. Af Woolf læser vi romanerne Jacobs værelse (1922) og Mrs.
Dalloway (1925). Første gang gives en
introduktion, anden gang tager vi fat
på Mørkets hjerte (Niels Brunses oversættelse).
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Dansk
novellekunst 2000-2010
Hold 5325: 10 tirsdage 12.15-14
(13/9-22/11)
Ved dramaturg, cand. phil. Birgitte
Hesselaa
På kurset nærlæser vi tekster af en række forfattere, som alle har udgivet novellesamlinger i 2000-10. Det gælder
både forfattere, der allerede ved årtiets
begyndelse var brudt igennem, f.eks.
Jan Sonnergaard, Helle Helle, Pia Juul
og Naja Marie Aidt, men også noveller af 00’ernes ny forfattere, f.eks. Adda
Djørup og Dorthe Nors. Ældre forfattere, som udkom i perioden, f.eks. Sven
Holm og Hanne Marie Svendsen, inddrages også. Udover nærlæsningen gives der præsentationer af de enkelte
forfatterskaber og en indføring i basal
novelleteori.
Ideen er at undersøge, hvad der karakteriserer periodens novellekunst,
dens stofvalg, dens karakterer, dens
konflikter, dens skildring af orden og
kaos – og dens livstolkning. F.eks. vil
vi spørge til novellens klassiske ”begivenhed”. Er det sandt, at ”begivenhedsmodellen smuldrer”? Eller møder vi
tværtimod voldsomme begivenheder
– død, tab, skilsmisse, brud – som ikke
forandrer det store? Kan novellegenren
benyttes som genvej til en tidsdiagnostik? En tekstsamling kan købes på holdet.
Nørre Campus
digteriske erindring
Hold 5326: 10 onsdage 10.15-12
(14/9-23/11)
Ved cand.mag. Lars Tonnesen
At forvandle tiden til billede og fortælling gennem myte-, erindrings- og
historieskrivning har stået på siden
antikken, men især det 20. århundrede har været præget af massiv erindringsdyrkelse. Kurset vil vise, hvordan
opfattelsen af erindring har skiftet karakter.
Hos Platon veksler en mytisk opfattelse med en mere psykologisk. I kri-
stendommen fastholdes en idealistiskreligiøs forestilling. I oplysningstiden
og romantikken knyttes erindringen
sammen med det enkelte menneske og
dets selv, for så med dybdepsykologien
at blive til noget meget subjektivt og
psykologisk. Gennem foto, film og mindesmærker skabes en ’dokumentarisk’
fælles erindring, og samtidig begynder man at tale om kollektive erindringer, fortidsforvaltning, historisk skyld
og forsoning. Gennem en tekstsamling
vil vi undersøge, hvordan forestillingen om erindring har skiftet karakter
op gennem idé- og litteraturhistorien. Derudover læses en række nutidige markante erindringsværker: Marcel
Proust: På sporet af den forsvundne tid
(1 del), Roland Barthes: Det lyse kammer,
Primo Levy: Vidnesbyrd, Jens Smærup
Sørensen: Mærkedage.
Nørre Campus
Identitetsopfattelser i dansk litteratur
fra Johannes Ewald til i dag
Hold 5327: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved lektor, cand.mag. Dorrit Færk
Møller og lektor, cand.mag. Henrik
Ljungberg Den moderne opfattelse af et menneske, med behov, begær og begrænsninger, bygger på en identitetsforståelse,
som har udviklet sig gennem de sidste
2-300 år, og som tydeligt lader sig aflæse i litteraturen: Fra Ewalds insisteren på følelsen og sanseligheden som
identitetsskabende over romantikkens
universelle jeg (Grundtvig, Staffeldt)
og romantismens psykologiske analyse
(Blicher, Gyllembourg, HCA, Kierkegaard) der peger frem mod naturalismens
opgør med en religiøs livstolkning. Videre ind i det 20. århundrede, hvor Tom
Kristensen, Blixen og M.A. Hansen udformer hver deres opfattelse af, hvad
der konstituerer identiteten. Modernismens konfrontations-jeg (K. Rifbjerg, I.
Christensen) følges over firsernes eksistentielle opgør med halvfjerdsernes
politiske jeg ind i det ”senmoderne”
(Hesselholdt, Helle, Aidt, Pia Juul). K. Ro-
Børnelitteratur: Klassisk og moderne
Hold 5328: 10 torsdage 10.15-12
(15/9-24/11)
I de seneste årtier er der kommet stigende fokus på børnelitteraturen som
kunst. Forskere, kritikere og forfattere
m.fl., har diskuteret, hvorvidt børnelitteratur kan betragtes som litterær
kunst eller ej. På kurset vil vi behandle
spørgsmål som: hvad er børnelitteratur, hvad afgrænser børnelitteraturen
fra anden litteratur, hvad kendetegner
børnelitteraturens æstetik og hvad udmærker god børnelitteratur. Vi vil sætte fokus på børnelitteraturens særlige
genrer, skiftende temaer og æstetiske
former. Desuden vil vi undersøge, hvilken viden om og tolkning af verden
børnelitteraturen formidler til (børne-)
læseren i forskellige historiske perioder.
Indledningsvis studerer vi en række af
børnelitteraturens klassikere, fx H.C.
Andersens Fyrtøjet, J. Krohns Peters Jul,
Jens Sigsgaard Palle alene i verden og
Halfdan Rasmussens Halfdans ABC. Efterfølgende dykker vi ned i den nyeste
børnelitteratur. Vi skal læse værker af
bl.a. Cecilie Eken, Kim Fups Åkeson og
Naja Marie Aidt.
Nørre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – William
Faulkner og arven fra sydstaterne
Hold 5329: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved cand.mag. Rikke Dahl Jensen
I dag, næsten 50 år efter sin død, anses
William Faulkner stadig for at være en
af USA’s mest betydningsfulde forfattere. Hans delvist nostalgiske skildringer af sydstaternes forfald har gennem
årene været genstand for utallige analyser og debatter. På dette kursus vil vi
se nærmere på Faulkners forfatterskab,
og forsøge at placere ham i forhold til
en bredere amerikansk tradition, der
strækker sig tilbage til skikkelser som
Edgar Allan Poe og Mark Twain.
Vi skal også se på andre forfattere fra
sydstaterne som Flannery O’Connor og
Robert Penn Warren, og derudfra diskutere nogle af de problematikker, der
stadig er aktuelle i dagens USA. Eftersom Faulkner er vanskelig at give sig i
kast med, læser vi ham i dansk oversættelse. De tre romaner vi skal gennemgå
er Brølet og Vreden (1929) Lys i August/
Forløsning i August (1932) og Absalom,
Absalom! (1936). På holdet kan man
købe en tekstsamling med noveller af
O’Connor samt relevante sekundærtekster.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Karen Blixen
og Afrika
Hold 5402: 10 torsdage 10.15-12
(8/9-24/11, ikke 29/9)
Ved cand.mag. Jørgen Stormgaard
Karen Blixens sytten år i Kenya er først
og fremmest historien om et vellykket
kulturmøde, som fik afgørende betydning for hendes forfatterskab. Tiden
i Afrika bekræftede hende i, at det er i
forskelligartede elementer – Gud-Djævelen, sorte-hvide, natur-kultur – at den
sande enhed findes. Men sammenligner man Den afrikanske Farm (1937)
med Breve fra Afrika (1978), støder man
på markante forskelle: En digterisk afklarethed over for beretningen om
hverdagens genvordigheder. På dette
kursus skal vi både beskæftige os med
Karen Blixens ‘officielle’ syn på Kenya,
som det kommer til udtryk i hendes
bøger, og det liv, der udspillede sig ‘bag
kulisserne’. Vi vil desuden se på årsagerne til, at hun valgte at bosætte sig
i den engelske koloni. Ud over de nævnte værker læses Skygger paa Græsset
(1960) samt foredrag og interview om
Afrika. Filmen Mit Afrika (1985) og forskellige dokumentarprogrammer vil ligeledes blive inddraget.
LITTERATURVIDENSKAB – Po-slettens
humorister
Hold 5403: 10 onsdage 17.15-19
(7/9-16/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag., ph.d. Ole Jorn, Københavns Universitet
Den moderne fortælling om skæve
mennesker og begivenheder i lidt mærkelige situationer, kender vi bl.a. fra Villy Sørensen. I Italien går underlige folk
også rundt og gør sære ting, fortæller
Ermanno Cavazzoni i Vite brevi di idioti
(dansk Eksemplariske idioter). I Gli scrittori inutili vejleder han i korte kapitler i
at blive en ”unyttig” forfatter. Cavazzoni, kendt for romanen Il poema dei lunatici, der inspirerede Fellini til filmen
La voce della luna med Roberto Benigni i hovedrollen, skriver et enkelt sprog,
der er typisk for Bologna-gruppen omkring tidsskriftet Il Semplice (1995-97).
Persongalleriet er i slægt med Italo Calvinos Marcovaldo (Milano?) men i Poslettens let kafkaske verden. Men også
Cesare Zavattinis og Giovanni Guareschis typer stikker næsen frem. Mundret og pudsigt tegnes et komisk billede
af mennesker, der er offer for egen indbildning. Ud over uddrag fra Cavazzonis Gli scrittori inutili vil vi læse udvalgte historier af Po-slettens fortællere.
City Campus
79
Linjestudier
mers ”dobbeltkontrakt” inddrages i et
identitetsperspektiv.
LITTERATURVIDENSKAB – After 9/11
Hold 5405: 10 onsdage 17.15-19
(21/9-30/11)
By Lecturer, mag.art. Dorrit Einersen,
University of Copenhagen
LITTERATURVIDENSKAB – Franz Kafkas
fortællinger
Hold 5404: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten
Dyssel Mortensen, Københavns
Universitet
80
Linjestudier
Kafkas status af klassiker skyldes især
romanfragmenterne Processen og Slottet, men også i sine mange kortere eller længere fortællinger er han litterært fuldt på højde med de posthumt
publicerede romaner. I kurset gennemgås et repræsentativt udvalg af Kafkas
fortællinger – deriblandt Dommen, Forvandlingen og I straffekolonien – idet
vi dels vil karakterisere hans særegne
skrivestil, dels vil analysere og fortolke
teksternes centrale motiver og temaer.
Endvidere vil fortællingerne blive læst
i lyset af den relevante litteratur-, social- og åndshistoriske kontekst, og der
vil undervejs blive givet eksempler på
nogle af de vigtigste tendenser i den
omfangsrige forskning i forfatterskabet. Villy Sørensens Kafkas Digtning
(1968) er en af de virkningshistorisk
vigtige værkanalyser, vi vil forholde os
(kritisk) til i undervisningen. Benyttet
litteratur: Franz Kafka: Fortællinger og
Efterladte fortællinger.
City Campus
After the shock of 9/11 2001 four years passed before novelists began to
deal, directly or indirectly, with the impact of the terrorist attack on different
people’s lives.
In Extremely Loud and Incredibly Close (2005) the American writer Jonathan
Safran Foer imagines a small boy’s attempts to deal with his father’s death
in one of the World Trade Center towers.
In the British novelist Ian McEwan’s
Saturday (2005)9/11 and the impending war on Iraq in 2003 form the political background to an account of a surgeon’s and his family’s lives during one
dramatic day.
In Falling Man (2007) by the American writer Don de Lillo the starting
point and background is 9/11 but the
main focus is on its effects on personal
relationships.
The three novels are not primarily
about terrorism but about how individuals react emotionally to its consequences. The three texts are open to
different interpretations and may form
the basis of fruitful discussions.
City Campus
Grænsebryder: Om Hanne Marie
Svendsens forfatterskab
Hold 5408: 10 onsdage 12.15-14
(14/9-23/11)
Ved cand.mag. Connie Bork
I sine bøger leger Hanne Marie Svendsen med afstanden mellem hjem og
horisont, mellem indre og ydre rejser.
Hun nærmer sig de ekstreme grænser
og går over dem. Hendes forfatterskab
er på én gang enkelt og eventyrligt fortællende og samtidig senmoderne i
sit fokus på flydende, flerdimensionel
identitet. Hun fordyber sig i den slørede linje mellem sprog og virkelighed, og
mellem drøm og virkelighed. Det lykkes
hende ofte at holde en balance mellem
flere meget forskellige indflydelser – og
få sagt noget afgørende om mænds og
kvinders mission i livet.
Guldkuglen (1985, ny revideret udgave
1998), Rejsen med Emma (1996), Ingen
genvej til Paradis (1999), Nilaus under
isen (2007) og Under solen (1991). Litterær teori og eksistentiel tænkning vil
blive inddraget. Et kompendium sælges på holdet. Guldkuglen bedes læst til
første gang.
Nørre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – The Expats:
Amerikanere i Paris
Hold 5409: 10 torsdage 17.15-19
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, ph.d. Rune Graulund
”If you are lucky enough to have lived
in Paris as a young man, then wherever
you go for the rest of your life it stays
with you, for Paris is a moveable feast.”
Ernest Hemingways Paris er for mange
amerikanere Europa, når det er allermest sofistikeret. Men også et sted, der
er dekadencen selv. Paris er fornemt og
inspirerende, fornedrende og fordækt.
Én ting er sikkert, hvad Paris end måtte være, så er det for amerikanere selve
udtrykket for alt det, USA ikke er. Kurset
vil byde på læsninger af en række romaner og selvbiografiske værker, der afdækker mellemkrigsårene som de blev
set med amerikanske øjne. Årtierne før
Anden Verdenskrig var som ingen anden periode et tidspunkt, hvor man på
en given dag kunne støde på forfattere
og kunstnere som Ernest Hemingway
og Gertrude Stein, Sherwood Anderson
og F. Scott Fitzgerald, Henry Miller og
Man Ray. Samt selvfølgelig Pablo Picasso, James Joyce, André Breton og alle de
andre kunstnere, der i disse år befandt
sig i Paris.
Nørre Campus
Cormac McCarthy var i mange årtier en
relativt ukendt forfatter, en såkaldt writers’ writer, der blev tilbedt af en elitær
skare af fans, men var ukendt af den
brede offentlighed. Med Coen-brødrenes filmatisering af No Country for Old
Men og senere John Hillcoats version af
The Road ændrede dette sig dog med
et trylleslag. McCarthy var blevet allemandseje.
Kurset vil give en oversigt over
McCarthys væsentligste værker – særligt Blood Meridian og The Road – samt
en analyse af filmene No Country for
Old Men samt The Road. Vi skal se uddrag fra filmene og diskutere, hvordan filmens visuelle sprog og romanens tekst afviger fra hinanden. Vi
skal glimtvis se på McCarthys tidligere
karriere, men det primære fokus er på
hans senere forfatterskab, særligt perioden efter han i 1979 flyttede til Texas
og begyndte at skrive om det tørre og
ubarmhjertige ørkenlandskab. Et landskab, der for så mange er kommet til at
symbolisere selve kernen i hans forfatterskab.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk
tekstlæsning: Konvention, følelse og
fornuft
Hold 5400: 10 mandage 12.15-14
(12/9-21/11)
Ved lektor, cand.mag. Bitten Vecht
Temalæsning om forholdet mellem generationer, mænd og kvinder, samfund
og individ og ”normalitet” og ”afvigelse”, set gennem mandlige og kvindelige forfatteres og forskellige tiders briller. Der indgår tekster fra 1700-tallet til
nutiden, hovedsagelig fiktiv prosa, men
også digte og sagprosa. Ældre tekster af
bl.a. Goethe, Hesse og Droste-Hülshoff,
nyere tekster af bl.a. Angelika Mechtel, Brigitte Hamann og Martin Walser.
Teksterne lægger op til samtale og diskussion og repræsenterer forskellige
sproglige udtryk. Der vil blive læst uddrag af følgende tre større værker: Goethes Die Leiden des jungen Werther,
Brigitte Hamanns Kaiserin wider Willen
og Martin Walsers Ein liebender Mann,
men hovedparten af tekstmaterialet er
kortere tekster. En tekstsamling sælges
på holdet. Undervisningen foregår hovedsagelig på tysk, men deltagerne er
meget velkomne til også at deltage på
dansk.
Nørre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk
tekstlæsning: Le curé de Tours
Hold 5406: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-30/11, ikke 16/11)
Avec Jeannet Ulrikkeholm, doctorante à
l’Université de Copenhague
Le curé de Tours, Honoré de Balzac, 1832.
Le Curé de Tours fait partie de la comédie
humaine, un ensemble d’ouvrages de
Balzac. L’ambition de l’auteur était de
décrire de manière quasi exhaustive
la société qui l’entourait. Dans le petit
roman, le Curé de Tours, Balzac a voulu
montrer les ravages du célibat qui conduit à l’égoïsme. L’abbe Birotteau est un
peu naïf et ne comprendra jamais comment le malheur lui est tombé dessus.
Un recueil de nouvelles écrites par Guy
de Maupassant et d’Anatole France
sera vendu en classe.
Le Curé de Tours. Honoré de Balzac.
Folio, 1976.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Spansk
tekstlæsning: La literatura y la cultura
fronteriza
Hold 5407: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved cand.mag., ph.d. Ingrid Agostoni
Grænselandet mellem Mexico og USA
er højaktuel i dag, hvor narkokrigen i
det nordlige Mexico fortsætter i eskalerende takt. Den verserende narkokrig
har de seneste år kostet over 28.000
politifolk, politikere, bandemedlemmer
og borgere livet. Derudover er området præget af omfattende prostitution,
menneskehandel, uhyggelige kvindemord og illegale emigranter, der forsøger at krydse grænsen til USA i håbet
om at få et bedre liv.
Med udgangspunkt i udvalgte værker inden for mexicansk og latino litteratur vil vi undersøge dette grænseland
samt de konflikter og den farefulde
færd over grænsen, som afspejler sig
i litteraturen. Parallelt med vores gennemgang af litterære tekster vil vi også
inddrage film, musik og kunst i et forsøg på at udforske måden, hvorpå
grænsekulturen kommer til udtryk i
andre medier.
NB: Kurset udbydes på spansk.
City Campus
Dansk sprog
Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni
Nimb
DANSK SPROG – Sprogets elementer
og struktur (grundmodul)
Hold 4080: 10 tirsdage 10.15-12
(13/9-22/11)
Ved cand.mag. Rikke E. Christensen
Det danske sprog er noget, vi har lært i
barndommen, og som vi benytter næsten uden at tænke over det. Vi kan
høre, om noget lyder rigtigt eller forkert, men hvis vi bliver spurgt hvorfor,
81
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Cormac
Mccarthys forfatterskab
Hold 5410: 10 onsdage 17.15-19
(14/9-23/11)
Ved ekstern lektor, phd Rune Graulund
kan det være svært at svare konkret på
spørgsmålet.
I kurset vil vi gennemgå byggeklodserne i det danske sprog. Vi vil se på orddannelse og bøjning, og vi vil arbejde
med udtalen af det danske sprog både
i det vi kalder rigsmål og i mere dialektalt præget sprog. Vi vil også se på forskelle mellem strukturen i talesprog
og skriftsprog, og vi vil se på udvalgte
eksempler af danske forfatteres kreative bearbejdning af det danske sprog.
Tekstmateriale udleveres på holdet.
DANSK SPROG – Det kritiske essay
Hold 5217: 10 torsdage 10.15-12
(15/9-24/11)
Ved cand.mag. Rikke E. Christensen
82
Linjestudier
På dette kursus skal vi tage livtag med
en af de mere åndfulde og traditionsrige genrer fra dagbladenes spalter: essayet. Essayet bevæger sig frit mellem
kunst, videnskab og journalistisk, starter sit liv i aviser og tidsskrifter, men
ender oftest i bøger som ”bogreolens
nomade”. Hvorfor lever essayet et så
omtumlet liv, og hvad er det, der gør, at
det er en så uforlignelig genre at diskutere både moralske, æstetiske, politiske og historiske spørgsmål i? Vi skal
læse markante danske essayister som
Ludvig Holberg, Georg Brandes, Carsten Jensen, Suzanne Brøgger og Jens
Christian Grøndahl. Vi skal følge genren
tilbage til dens navngiver renæssancehumanisten Michel de Montaigne og
med udgangspunkt i hans Les Essais fra
1580 forsøge at indkredse og fastholde
nogle konstituerende genremæssige
træk ved essays. Sidst men ikke mindst
skal vi fokusere på essayets rolle i kulturkritikken. En tekstsamling kan købes
på holdet.
DANSK SPROG – Kommunikation og
formidling
(13/9-22/11)
Ved cand.mag. Povl Heiberg Gad
Kommunikation har altid været afgørende i sociale og kulturelle sammenhænge lige fra parforhold til storpolitik.
I hverdagen bliver vi mødt med en overflod af kommunikation, og i takt med
globalisering, nye medier og en forstærket professionalisering af kommunikationen, er det blevet stadig mere
svært at navigere i hele denne informationsstrøm. På kurset gennemgår vi
en række kommunikationsdiscipliner:
retorik, journalistik, akademisk formidling, nye medier, reklame, PR, dramaturgi med videre. Vi betragter dem fra en
videnskabelig synsvinkel og sætter begreber, metoder og refleksioner på, så vi
nærmer os en større forståelse for hvad
der er på spil, når vi støder på kommunikation i hverdagen. Kurset henvender sig til alle, der vil være bedre til at
se bag kommunikationens ofte pæne
ydre, og forstå de strukturer og professionelle overvejelser der ligger bagved.
midler og få kendskab til retorikkens
øvrige formidlingsteori, herunder argumentationsteori. Vi vil studere nogle
af historiens store talere og indøve øre
for, hvad der virker i talersituationen og
hvorfor. Kursisten kommer også selv til
at praktisere talerteknik og vil indøve
gode talevaner igennem forløbet. Kurset er for alle med lyst til at blive bedre
til at holde tale, foredrag eller andre typer mundtlig formidling for en forsamling.
City Campus
Retorik og
kommunikation
Studieleder: Ph.d.stud., cand.mag.
Kristine Marie Berg, Københavns
Universitet
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Mundtlig formidling (grundmodul)
Hold 4148: 10 mandage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
Hvordan kan jeg selv tale overbevisende og vække tillid hos publikum? Og
hvilke virkemidler kan jeg bruge til at
få mine tilhørere til at handle som ønsket? Arbejdet med den gode tale begynder dog helt tilbage i den kreative
idéudviklingen og ender i actio, selve
talen. Vi vil på kurset arbejde med retorikkens faser for den gode tale, og kursisten vil blive fortrolig med eksempelvis
de emotionelle og intellektuelle virke-
Skriftlig formidling (grundmodul)
Hold 4149: 10 tirsdage 17.15-19
(6/9-15/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Christina
Funder, Københavns Universitet
Hvordan skaber man en god tekst? Hvilke kvaliteter skal den have? Og hvorfor?
Retorikken ser på skrivning som et
håndværk med metoder og redskaber,
alle kan lære. Vi ser på, hvordan man
arbejder strategisk med en tekst, så
den opfylder de behov, den konkrete
situation skaber. Fokus ligger på teksternes mundtlighed og den modtagerorienterede kommunikation. Ud fra
retorikkens arbejdsfaser gennemgår vi
tekstproduktionen på alle niveauer fra
idéfase og struktur til stilistik og korrektur. Vi ser på teorier og praktiske metoder til at vælge fx genre, argumentation, disposition og sprog, så teksten
bliver levende og overbevisende.
Teorierne anvendes på tekster fra de
grundlæggende genrer inden for nonfiktion, fx tekstannoncer, debatindlæg
og formidlingstekster. Kurset introducerer procesorienteret skrivemetode.
City Campus
Mundtlig argumentation
(5/11-6/11)
Ved cand.mag. Ditte Maria Bergstrøm,
Hvordan argumenterer man mundtligt? Og hvad er god argumentation
overhovedet? På kurset arbejder vi både
teoretisk og praktisk med mundtlig formidling med hovedvægt på argumentation. Med udgangspunkt i den retoriske teori vil vi arbejde med deltagernes
egne mundtlige præsentationer, f.eks.
talen til den runde fødselsdag, præsentationen på arbejdet samt forsøge
at gennemskue, hvorfor argumentationen mellem folk nogle gange går i
hårdknude. Vi vil også se på retoriske
begreber som ethos – vigtigheden af
talerens person, logos – vigtigheden af
indholdet, og pathos – vigtigheden i at
appellere til følelserne. Og vi vil undersøge hvordan de fem komponenter i en
kommunikationssituation, afsender,
modtager, emne, situation og sprog, interagerer. Da mundtlig argumentation
også vedrører stemme og kropssprog,
vil disse emner blive inddraget. Man
skal forvente hjemmearbejde mellem
lørdag og søndag.
Beatrice i Paradiset
Hold 5367: 5 onsdage 17.15-19
(14/9-12/10)
Ved lektor, ph.d. Hanne Roer,
Københavns Universitet Seminaret har som grundlag underviserens bog: Beatrice i Paradiset, der
udkom december 2010 (første danske
monografi om Dantes forfatterskab si-
den 1892). Som i bogen vil jeg stille to
spørgsmål, der skal lede os gennem
Dantes værker: Var Dante Alighieri mon
inspireret af den danske sprogfilosof
Boethius de Dacia, da han skrev sine poetikker om digtningens væsen og funktion? Og hvem var denne Beatrice, som
Dante lovpriste i mange af sine værker?
Jeg vil vise Dantes kompleksitet gennem en fremstilling af hans egne tanker om litteratur og gennem læsninger
af uddrag fra Komedien. Spørgsmålet
om Dantes sprogteori og fortolkningen af Beatrice-figuren viser sig at høre
sammen, for Dantes ønske om at lovprise Beatrice er et begær efter at sige
det uudsigelige og sprænge sprogets
grænser: Sprogets grænser er også verdens grænser. Kursisterne bedes købe
eller låne: Beatrice i Paradiset, Aarhus
Universitetsforlag, 2010.
400 kr.
Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan
Dahlkild
ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk
arkitekturhistorie fra antikken til 1400
(grundmodul)
Hold 4078: 10 torsdage 12.15-14
(15/9-24/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro og ekstern lektor, mag.art. Malene
Woltmann, Københavns Universitet
Europæisk arkitekturs forudsætninger var den græske og romerske bygningskunst. Parthenon satte normen
for den klassiske græske søjlearkitektur, mens Pantheon og romernes termer viser, hvordan der blev arbejdet
med rummets arkitektur og det nye
materiale beton. Med Konstantins romerrige som politisk idégrundlag spillede karolingerne en afgørende rolle
for 700- og 800-tallets arkitektur. Den
samlende kraft blev Karl den Store med
opførelsen af rigskapellet i Archen, hvor
udsmykningen viser arven fra senantikken. Det gamle østromerske rige,
Byzans, udviklede også en antikinspireret arkitektur med kupler. Kurset behandler endvidere romansk arkitektur,
hvis vigtigste træk var kvaderarkitektur
med kilestensbue og tøndehvælv. Som
afslutning på middelalderens bygningskultur diskuteres gotikkens gennembrud omkring 1140 med koret i St.
Denis, der senere udviklede sig til den
internationale gotik med store katedralbyggerier. Den antikke ordnede by
og middelalderens huse bliver også behandlet.
Nørre Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – Romersk
bygningskunst og ingeniørkunst:
Vitruv og Frontin
Hold 5203: 10 mandage 16.15-18
(12/9-21/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro og ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet
Overalt i Romerriget kan vi se resultater
af romernes virke, og de adskilte sig fra
de øvrige oldtidskulturer ved de mange
bevarede byggerier. De byggede deres
rige omkring byer med en enestående
infrastruktur med veje og en omfattende vandforsyning med akvædukter.
De bevarede bygninger, veje og akvædukter er i dag de bedste kilder til forståelsen af de metoder, der blev brugt
af de romerske ingeniører og arkitekter.
De er alle ukendte med enkelte undtagelser som arkitekten Apollodorus fra
Damaskus fra kejser Hadrians tid (117138 e.Kr.), og ikke mindst ingeniøren
Vitruv, der med sit værk om arkitekturen i ti bind, der blev skrevet omkring
25 f.Kr., satte sit præg på arkitekturen i
2.000 år. Endelig skrev Frontin en manuel om Roms vandforsyning. Vi kan i
83
Linjestudier
Her undersøger vi, hvordan man kan
forbedre en tekst ved hjælp af den respons, man får, og hvordan man overvinder skriveblokeringer. Der indgår
praktiske skriveøvelser i forløbet.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Paris:
Forvandling og vækst fra 1800-tallet
til i dag
Hold 5205: 5 onsdage 19.15-21
(14/9-12/10)
Ved mag.art. Ulla Hjorth
dag se med undren på, hvordan det var
muligt at opføre så kolossale bygninger
som Colosseum og Pantheon i Rom, der
står den dag i dag uden brug af moderne hjælpemidler.
City Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk
design og kunsthåndværk i det 20. &
21. århundrede
Hold 5204: 10 fredage 12.15-14
(16/9-25/11)
84
Linjestudier
Gennem de sidste 100 år har dansk design været med til at give både de private og de offentlige rum en særlig
identitet. Genstandene omkring os er
blevet formgivet af en række originale danske designere i dialog med den
internationale stiludvikling. Møbler,
lamper, service og grafisk design har
fået form og betydning gennem deres
spredning i det danske samfund. Omkring år 1900 er avantgarden inden for
dansk design præget af art nouveau;
men historismens lån af stilelementer
præger længe udviklingen til trods for,
at funktionalismen begynder sin kritiske og innovative udvikling i 1920’erne.
I midten af århundredet udvikler det
danske design sine kerneværdier i et
både enkelt og elegant formsprog samt
en social forpligtelse. Kurset giver et
overblik over dansk design og analyserer og perspektiverer i forhold til den
internationale udvikling. Besøg på Designmuseum Danmark indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne.
Kurset indledes med en kort gennemgang af det gamle Paris som det udviklede sig op til ca. 1850. Ved indførelsen
af Den tredje Republik i 1871 er Baron
Haussmanns gennemgribende modernisering af den tætbefolkede by i fuld
gang: impressionisternes strålende by
med lange, brede boulevarder, mondæne forretninger, caféer og forlystelsessteder. Efterfølgende vil forskellige
dele af Paris både indenfor og udenfor
arrondissement-systemet blive omtalt:
Montmartre, La Villette i henholdsvis
18. og 19. arrondissement, samt den
velhavende industri- og kulturforstad
Boulogne-Billancourt, også kaldet ”21.
arrondissement”. Det nyeste Paris med
forretningskvarteret La Défense og de
ydre forstæder i Seine-et-Marne og Vald’Oise vil blive behandlet til sidst. Det
er i de områder de parisiske problemforstæder ligger såvel som de nye satellitbyer med deres meget karakteristiske
og markante arkitektur.
400 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Berlin som
arkitekturmetropol
Hold 5206: 10 fredage 14.15-16
(16/9-25/11)
Ved mag.art. Ulla Hjorth
Berlins tre vigtigste arkitekturperioder
er præmodernismen fra årene op til 1.
Verdenskrig, funktionalismen i 1920’ernes Weimartid samt fra 1990 til i dag,
hvor de indre bydele blev genforenet
arkitektonisk. Berlins historie som hovedstad i et samlet kejserrige, som
krigsskueplads, som henholdsvis hovedstad i det socialistiske DDR og koldkrigscentrum (vest) til spektakulær
metropol og hovedstad for en samlet,
demokratisk forbundsrepublik, er påfaldende synlig i det arkitektoniske bybillede som historiske lag, man enten
har fremhævet, integreret eller forsøgt
at skjule: måden, man omgås fortiden
på, er et af de store interessepunkter
ved Berlin. Kurset gennemgår samtlige
arkitekturperioder og lægger herunder
også vægt på den nazistiske arkitektur,
men de ”store” arkitekturperioder med
såvel tyske som internationale arkitekter samt mødet mellem fortid og nutid,
herunder de omfattende restaureringer eller genopførelser af vigtige bygninger i Berlin og Potsdam vil være hovedtemaet.
ARKITEKTUR OG DESIGN – For stat,
kommune og erhvervsliv: Brydninger
i det 20. århundredes d
anske
arkitekturhistorie
Hold 5207: 10 torsdage 14.15-16
(15/9-24/11)
Pedersen
Dansk arkitekturhistorie prægedes ved
1900 af stilblanding og skønvirke. Kort
efter fulgte en nyklassicisme, som ved
1930 erstattedes af funktionalismens
stilrene nyttebyggerier og funkisvillaer. Efter 1945 fulgte den amerikanske inspiration, som betød strømlinede
højhuse og et industrialiseret, præfabrikeret montagebyggeri. 1960’ernes
velfærdssamfund medførte masseboligbyggeri, mens kommuner opførte
kulturcentre, biblioteker, læreanstalter
og sportshaller samt kunstmuseer.
Med 1970’erne fulgte opgøret med
modernismen, som i 1980’erne betød
tæt-lavt byggeri med nostalgi efter
landsbyidyl og nærdemokrati. 1980’ernes postmodernisme søgte kontinuitet
og et troværdigt formsprog i en flygtig
verden. 1990’ernes dekonstruktivisme
bragte ”sprængte” bygningsformer,
som spejlede tidens desorientering.
Kurset gennemgår de stilistiske og ideologiske hovedstrømninger, præsenterer hovedværkerne og de centrale arkitektnavne, som satte dansk arkitektur
på det internationale landkort.
City Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – 10
storbyer: Arkitektonisk set
Hold 5208: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Ved lektor, mag.art., ph.d. Nan
Dahlkild, mag.art. Malene
Woltmann, Københavns Universitet,
arkitekturfotograf Andreas Trier Mørch
og arkitekt maa Flemming Skude
Til alle tider har verdens mægtigste
storbyer søgt at hævde deres prestige
ved opførelse af ambitiøse pragtbygninger. Denne magtkamp bølger frem
og tilbage – nu som før – med det resultat at arkitekturturister stedse må
vende blikket mod nye destinationer.
Destinationer der måske tidligere henlå upåagtede i arkitektonisk sammenhæng.
Kurset vil omfatte klassiske europæiske storbyer som Barcelona, Brüssel, Paris, London og Wien, hvor både
de historiske bykerner, udviklingen i
bystrukturerne og den nyeste arkitektur vil blive inddraget. Gennemgangen af St. Petersborg vil koncentrere sig
om Art Nouveau og mellemkrigstidens
modernisme, mens turen til Chicago vil
fokusere på byplanens grid og højhusets udvikling. Blandt de nye ‘opkomlinge’ på verdenskortet kan nævnes Bilbao
og Seattle med bl.a. Gehrys Guggenheim Museum og Rem Koolhaas’ arkitektonisk dekonstruerede bibliotek.
Ved at fokusere på 10 storbyer vil
kursusdeltagerne få en bred kulturhistorisk indføring i arkitekturens højdepunkter – i tid, sted og koncept. Og dermed være bedre rustet til at opleve eller
genopleve disse byer med deres forskellige forcer.
Venedig, der opstår ved romerrigets
undergang, bliver i mere end tusind år
en succesrig republik, ledet af en valgt
doge. Gennem middelalderen udvikler
byen sig til en dominerende magtfaktor i Middelhavet og de umådelige rigdomme, som ophobes i byen, er baseret
på krig, handel og søfart.
Placeret i lagunen er byen beskyttet
mod fjender, og private palæer bliver
allerede i 1200-tallet faste trygge boliger. Arkitektonisk udvikler Venedig sig
som stedet, hvor det østlige og vestlige
middelhavsområde fusioneres. Der skabes en unik kultur blandt aristokratiet,
og byen fremstiller luksusvarer som
glas, spejle og møbler. I 1500-tallet udvikler Venedig en original kunst. Bellini
og Tizian maler en serie billeder baseret på antikke kærlighedsfortællinger,
og sanselighed bliver et centralt tema i
den venetianske kunst. Napoleon bliver
republikkens endeligt. Kurset skaber et
overblik over Venedigs indflydelse på
udviklingen i Europa i forhold til arkitektur, design og kunst.
ARKITEKTUR OG DESIGN –
Arkitekturen i Det Tredje Rige
Hold 5401: 10 onsdage 12.15-14
(14/9-23/11)
Ved cand.mag. Povl Heiberg Gad
Byggeprogrammet i Det tredje Rige
hører til verdenshistoriens største, dyreste og mest særprægede. Arkitektur
var Hitlers store personlige interesse,
og han knyttede byggeri og ideologi
tæt sammen i sine bøger og taler. Han
kaldte arkitektur for ”ord i sten”: Højlydte, robuste og uforgængelige. Der er således mange mulige læsninger af den
nazistiske arkitektur: Som propaganda,
magtdemonstration, vækstpolitik, ideologisk manifestation, kulturkamp og
som fælles identitetsskabelse.
Kurset stiller skarpt på den nazistiske
arkitektur i krydsfeltet mellem æstetik
og ideologi. Vi tager en række markante
bygningsværker fra Tyskland, Østrig og
København under behandling og prøver derigennem at blive klogere på nazismen og på forholdet mellem kunst
og politik. Undervejs kommer vi forbi
det øvrige kunst- og kulturlandskab i
Nazityskland. Vi vil også beskæftige os
med hvordan andre stater og ideologier gennem verdenshistorien har brugt
arkitektur til politiske formål.
800 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN –
Erindringssteder i København
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Rasmus A.F. Quistgaard
Vores hastigt udviklende samfund udtrykker en stærk interesse for erindring:
Historiske romaner, retromode, genindspilninger, private hobbyhistorikere
og museernes succes (95 % af alle verdens museer er opført efter 1945). Erindringssteder er fokuspunkter for erindringer. Det kan være monumenter,
men også andre fænomener, der udgør
særligt betydningsfulde pejlemærker i
vores ihukommelse af fortiden. At studere erindringssteder er blevet fremstillet som et slags alternativ til historievidenskaben, fordi tankegangen ikke
jagter hvad der kunne kaldes den ”objektive” historieskrivning, men så at
sige med vilje undersøger den oplevede
ihukommelse af fortiden og dens menneskeligt etablerede betingelser. Hvem
og hvad bestemmer, hvad der kan og
skal erindres? Kurset præsenterer forskellige teoretiske forståelser af begre-
85
Linjestudier
ARKITEKTUR OG DESIGN – Venedig i
fokus
Hold 5209: 5 lørdage 10.15-14
(24/9-3/12)
bet ”erindringssted” og københavnske eksempler såsom Grundvigs Kirke
og Dansk jødisk Museum. Der vil være
mindre ekskursioner ud i byen.
800 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Ikonisk
arkitektur: En tendens i vor tids
arkitektur
Hold 5354: 10 fredage 8.15-10
(9/9-18/11)
Ved cand.mag. Rasmus A.F. Quistgaard
Ikonisk arkitektur dækker ifølge arkitekturteoretikeren Charles Jencks over
vor tids visuelt fantastiske arkitektur,
der konstruerer sit udseende relativt
fri af lokalt, traditionelt eller ideologisk
86
bunden formsprog, men til gengæld
indgår i en stærk, global, mediebåret
konkurrencesituation.
Kerneeksemplet er Frank O. Gehrys
verdensberømte Guggenheimmuseum i Bilbao, men kurset forfølger tendensen tilbage til Sydney Opera House
af danske Jørn Utzon og Eiffeltårnet i
Paris. Kurset præsenterer et par nøglebegreber fra nutidens arkitekturteori
og bringer dem i anvendelse for at diskutere bl.a. Daniel Libeskinds forslag til
genopbygningen af Ground Zero i New
York, Zaha Hadids nye MAXXI-museum i Rom og Københavns prisvindende bygning ”Bjerget” i ørestaden, som
også vil være målet for en ekskursion.
800 kr.
Linjestudier
FOREL ÆSNINGSR ÆKKER
Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker omfatter normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der
henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præsensbevis for deltagelse i forelæsningsrækker.
TEOLOGI OG RELIGION – Thomas
Manns Doktor Faustus: Litteratur, kulturhistorie, musik og teologi
Hold 1073: 5 onsdage 14.15-16
(2/11-30/11)
Ved cand.theol. Jørgen I. Jensen
Thomas Manns alderdomsroman om
den dæmonbesatte, moderne komponist og den borgerlige fortæller i første del af det 20. århundrede er et af
århundredets hovedværker: Det er den
store ironikers epos om det, der førte til
kulturlandet Tysklands frygtelige djævleforskrivelse. Bogen rummer en kulturhistorisk, en musikhistorisk og en
teologisk tydning af brede strømninger
i europæisk åndsliv, der rækker helt tilbage til reformationen. Forelæsningerne lægger ud med at skabe et overblik
over romanens handling og særpræg,
hvorpå vi forfølger nogle af de utallige
kulturhistoriske spor, den rummer. Vi
vil beskæftige os med musikalske værker af Beethoven og Schönberg, med
faustmotivet i både litteraturhistorisk
og filosofisk perspektiv og med den reformation, der ifølge Thomas Mann
spaltede den tyske sjæl i et ophøjet indre og et ubehjælpsomt ydre.
TEOLOGI OG RELIGION – Troen i
hjernen: Om sammenhængen mellem
tro, kognition og kultur
(1/11-29/11)
Ved cand.mag. Tine Jeanette Biering
Religion har haft en udstrakt betydning i udviklingen af menneskets kulturer og samfund, og vi skal på en rejse
tilbage i tiden for at se nærmere på en
eventuel forbindelse mellem den menneskelige hjernes udvikling og udviklingen af kultur og religion. Menneskets
hjerne er tilsyneladende indrettet på
en sådan måde, at religiøsitet forekommer overalt i verden og over en periode
på mindst 50.000 år. Der findes ikke et
samfund eller en kultur, hvor der ikke i
befolkningen er en vis grad af religiøse
forestillinger. Men hvorfor er det sådan?
Har vi en genetisk disposition, eller er
religion bare rigtig god til at binde kulturer sammen?
Vi skal se på nogle af forudsætningerne for religionernes opståen og overlevelse. Vi kommer omkring teorier om
hjernens udvikling, tidlige religionsformer, shamanisme og religionsudvikling
i Danmarks forhistorie. Vi skal også se
nærmere på udviklingen af samfund
samt sammenhængen mellem religion
og samfund.
1 Kognition og religion
2. Religion og evolutionisme
3.Kognition, religion og samfundsudvikling
4.Kognition og religionsudvikling
5.Hvad kommer først, hønen eller ægget? kultur eller religion?
TEOLOGI OG RELIGION – Skrifter,
genrer og teologi i Det Nye
Testamente
(3/11-17/11)
Ved lektor, cand.theol. Geert Hallbäck,
Det Nye Testamente består af 27 skrifter, som fordeler sig på en række litterære genrer: breve, evangeliefortællinger, apokalypser, formaningsskrivelser,
hymner, historieskrivning m.m. Tanken
bag forelæsningerne er, at genrerne
forholder sig til typiske problemstillinger, som den nye religion møder i løbet
af de to første generationer af kristne.
Problemerne drejer sig om forholdet til
den ikke-kristne omverden, om den indre autoritetsudvikling i menighederne
og om den tidslige orientering: fremadrettet eller bagudrettet. På det grundlag kan man opstille en kronologi over,
hvornår de forskellige genrer blev aktuelle. Når vi gennemgår genrerne bliver
der samtidig lejlighed til at præsentere
samtlige skrifter i Det Nye Testamente
og til at udpege en række grundæggende teologiske problemstillinger i
den nytestamentlige skriftsamling.
Man kan ligefrem tale om en ’genrernes teologihistorie’. Deltagerne bedes
medbringe en oversættelse af Det Nye
Testamente, enten den autoriserede
oversættelse fra 1992 eller Den Nye Aftale fra 2007.
Bagsværd Kirke, Taxvej 14-16
270 kr.
87
forelæsningsrækker
Teologi og
religion
TEOLOGI OG RELIGION –
I begyndelsen: Skabelsesberetninger
fra forskellige kulturer
Hold 1076: 5 onsdage 17.15-19
(2/11-30/11)
Ved sognepræst, cand.theol. et
exam.art. Karin Weinholt, adjunkt,
ph.d. Laura Feldt, Københavns
Universitet og ekstern lektor,
ph.d. Søren Chr. Lassen, Københavns
Universitet
88
Forelæsningsrækker
Hvordan begyndte verden? Hvordan
blev alting til? Hvem skabte solen og
månen – og stjernerne? Hvorfor regner det? Og hvorfor kryber slangen på
sin bug? Sådan har menneskene altid spurgt, og svarene er mangfoldige.
Forelæsningerne vil kaste lys over skabelsesmyter fra forskellige dele af verden.
I den indledende forelæsning drøftes,
hvad myter er og kan, og nogle af de allerældste skabelsesmyter fra det gamle
Mesopotamiens polyteistiske verden
lægges frem. Inspiration herfra kan
iagttages i jødedommens ”I begyndelsen”, som i bibelen er udfoldet i fortællekomplekset Skabelse–Syndefald, en
sammenhæng, som blev afgørende for
kristendommen. Rabbinsk forståelse
sammenholdes med kristen, desuden
inddrages kabbalah, den jødiske mystiske tradition. Den nordiske mytologi
indeholder andre tanker om verdens
opståen, som stadig giver genklang i
sproget. Forelæsningerne slutter med
indiske myter, som giver helt andre bud
på, hvordan verdens tilblivelse og tilstand kan forklares.
1. Mytebegrebet; skabelse i mesopotamisk religion. (LF)
2. Jødedommens ”I begyndelsen”, torah
og kabbalah. (KW)
3. Kristne fortolkninger. (KW)
4.
Skabelsesberetninger fra Nordens
oldtid. (SCL)
5.Cyklisk skabelse og evighed i Indien.
(SCL)
City Campus
TEOLOGI OG RELIGION – Bernhard af
Clairvaux
Hold 1077: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved cand.theol., ph.d. Mette Birkedal
Bruun, Københavns Universitet
For et moderne blik er cistercienserabbeden Bernhard af Clairvaux (10901153) en paradoksal figur. Han var en
entusiastisk og kampberedt korstogsforkynder og skrev samtidig ekvilibristisk formulerede og sødmefulde
prædikener om menneskets kærlighedsmøde med Kristus. Han var selv
en lidenskabelig og berejst kirkepolitisk
aktør, men formanede sine munke til at
blive i klosteret i afsondring fra verden.
Han tordnede mod billeder og udsmykning af klosteret såvel som mod sanselighed, men skrev ikke desto mindre
både billedrigt og sanseligt om sjælens
længsel mod Gud.
Denne forelæsningsrække søger at
indkredse paradokserne i abbedens virke og værk gennem fire temaer, der tilsammen beskriver Bernhards univers.
Vi ser på klosteret, samtiden og udvalgte tekster (i dansk oversættelse). Vi ser
på Bernhard som middelaldermenneske og på, hvordan han kan læses i dag.
1. Bernhard af Clairvaux, hans værk og
hans verden
2. Rum: Klosterets rum og det frelseshistoriske landskab
3.Tid: Liturgisk og frelseshistorisk tid,
timelighed og evighed
4.Tekst: Det talte, det skrevne og det
læste ord
5.Kamp: Mod djævelen, mod saracenerne og mod Abelard
City Campus
TEOLOGI OG RELIGION – Tyrkerfrygt i
1500-tallets Danmark
(1/11-29/11)
Ved professor emer., dr.theol. Martin
Schwarz Lausten, Københavns
Universitet
Det tyrkiske riges voldsomme ekspansion i begyndelsen af 1500-tallet skabte
rædsel overalt i Europa. Den tyske kejser
og fyrsterne oprustede mod ”Tyrkerfaren”, teologerne udsendte advarsler og
fordømmelser gennem hundredvis af
skrifter. De påstod, at de tyrkiske muslimer ville skænde og dræbe kvinder,
slagte børn, dræbe præsterne, afbrænde kirkerne og tvangsindføre islam.
Luther og andre havde en speciel teologisk forklaring på muslimerne som
Guds strafferedskab mod de kristne.
De danske teologer fulgte godt med.
Danmark var ikke umiddelbart truet af
tyrkerne, så hvorfor og hvordan? Christian III og Frederik II blev som hertuger af Holsten afkrævet den særlige
tyrkerskat til den tyske kejsers oprustning. Betalte de, og i givet fald, hvorfor?
Hvilke informationer havde kongerne
og teologerne? Var det hele her i landet
udtryk for islamofobi?
1. Historisk baggrund for ”Tyrkerfaren”.
2. Synspunkter hos danske teologer.
3.“Tyrkerproblemet” i dansk lovgivning.
4.Folkelige antityrkiske skrifter.
5.Problemet om opkrævning af ”Tyrkerskat”. Chr. III’s og Fred. II’s politik.
City Campus
Sundhedsvidenskab
(27/10/-1/12, ikke 10/11)
Ved professor, dr.med. Per
Soelberg Sørensen, Københavns
Universitet, overlæge, ph.d. Annette
Oturai, Københavns Universitet,
forskningslektor, overlæge, dr.med. Finn
Sellebjerg, Københavns Universitet
Forelæsningerne gennemgår ny viden om årsagerne til multipel sklerose (MS). I dag vides, at et samspil mellem genetiske forhold og miljøfaktorer
betinger modtageligheden og udviklingen af sygdommen. Hyppigheden
af MS er fordoblet hos kvinder siden
1985, men er uændret hos mænd. Der
er megen ny viden om forandringerne
i immunsystemet, der er den direkte
årsag til sygdomsaktiviteten ved MS.
Denne viden danner baggrunden for
nye behandlinger. Diagnosen kan stilles tidligere nu end før, hvilket betyder,
at behandlingen kan startes tidligere i
sygdomsforløbet. Dette er vigtigt, fordi jo tidligere behandlingen startes, jo
større mulighed er der for at forhindre
invaliditet. Mange nye behandlinger
er blevet mulige i løbet af de seneste
år, deriblandt de første tabletbehandlinger. MS kan ikke helbredes, men der
findes nu behandlinger, der stort set
kan standse sygdommen, hvis de startes tidligt, men ikke uden bivirkninger.
Flere patienter kan se frem til et bedre
liv med MS.
1. Hvad er multipel sklerose? (PSS)
2.Hvordan opstår multipel sklerose –
samspil mellem arv og miljø. (ABO)
3.Sygdomsmekanismer og sygdomsforandringer ved multipel sklerose.
(FS)
4.Behandlingsmulighederne ved multipel sklerose. (PSS)
5. Et kig ud i fremtiden – hvordan viden
om sygdomsmekanismer bliver til ny
behandling. (FS)
Nørre Campus
SUNDHEDSVIDENSKAB – Retsmedicin
i Danmark
Hold 1165: 5 onsdage 17.15-19
(2/11-30/11)
Ved overlæge, ekstern lektor Steen
Holger Hansen, Københavns Universitet,
viceafdelingsleder, ph.d. Bo Simonsen,
Københavns Universitet, retskemiker
Lotte Ask Reitzel, Københavns
Universitet, retsodontolog Laila Friis,
Københavns Universitet, professor, ph.d.
Niels Lynnerup, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Niels Lynnerup
Retsmedicin, der for mange er både
spændende og omgærdet med en vis
mystik, defineres i Danmark af fem specialer. Retspatologiens væsentlige arbejdsredskab er obduktionen og den
objektive undersøgelse af ofre eller
gerningsmænd – ofte suppleret med
findestedsundersøgelsen i forbindelse
med mistænkelige dødsfald. Retsgenetik omfatter undersøgelser i straffe-,
faderskabs- og familiesammenføringssager – overvejende med anvendelse af
følsom dna-teknik. Retstoksikologien
drejer sig om undersøgelser for narko
og medicinindtagelse og –forgiftning,
samt alkoholbestemmelse i trafiksager.
Retstandlægelige undersøgelser foretages mest mhp identifikation, især ud
fra de optegnelser alle tandlæger har af
alle deres patienter. Retsantropologien
bygger på anatomiske undersøgelser
af knogler, med henblik på identifikation af menneskerester. Senest har vi
også inddraget modellering af gangarter som led i opklaring af forbrydelser.
1.Retspatologi (obduktioner, personundersøgelser). (SHH)
2. Retsgenetik (DNA). (BS)
3. Retstoxikologi (alkohol, forgiftninger,
stoffer). (LAR)
4.Retsodontologi (tandlægelige opgaver). (LF)
5. Retsantropologi (identifikation). (NL)
Nørre Campus
SUNDHEDSVIDENSKAB –
Sundhedsvæsenets struktur og
funktion
(1/11-29/11)
Ved ekstern lektor, cand.polit. Hans
Okkels Birk, Københavns Universitet
Sundhedsvæsenet er et centralt element i velfærdssamfundet, medierne
og den politiske debat. Samtidig er det
en af de dele af den offentlige sektor,
der har fået tilført flest ressourcer, og
hvor der eksperimenteres mest med
struktur og styring. Teknologisk udvikling og befolkningens aldring bevirker
et stærkt pres for at øge kapaciteten.
Det har skærpet behovet for effektivisering og stimuleret debatten om prioritering. Derfor ser vi på relevante aktørers indflydelse; hvordan man prøver at
forbedre styringen for at øge produktiviteten inden for budgettet; hvor stort
et problem ventelister er; hvordan man
prøver at forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne; fordele og ulemper ved
at drive sundhedsvæsenet i forskellige
regier, samt hvordan vi kan prioritere
ressourcerne. Et gennemgående træk
bliver, at der ikke er nogen universalløsninger på udfordringerne – løsningsforslagene har bivirkninger, men det er
hensigten at give et nuanceret indblik i
udfordringer og bidrag til løsninger.
89
SUNDHEDSVIDENSKAB – Nyt håb for
mennesker med multipel sklerose
1.Hvem har ansvar(et) for sundhedsvæsenet?
2.Fra tillægsbevillinger til performance-styring. Hvordan styres sundhedsvæsenet – og virker styringen?
3. Kvalitetsudvikling – fra fagligt ansvar
til Den Danske Kvalitetsmodel.
4.Regionalt eller statsligt sundhedsvæsen – og hvorfor?
5.Hvordan kan vi prioritere sundhedsydelser?
Nørre Campus
SUNDHEDSVIDENSKAB – Hvad vi ved
og ikke ved om fedme
(1/11-6/12, ikke 15/11, 29/11)
Ved professor, dr.med. Thorkild I.A.
Sørensen, Københavns Universitet
90
Fordomme om fedme er meget udbredte – få er i tvivl om at det blot drejer sig om, at man har spist for meget
og rørt sig for lidt, og nu må de blot
tage sig sammen og spise noget mindre og røre sig noget mere. Hvor svært
kan det være? Sandheden er desværre
at vi ved meget mindre om fedme end
vi bryder os om at indrømme. Dykker
man ned i problemerne viser der sig
den ene gåde efter den anden, som er
forskningens store udfordringer.
Det er ikke enkelt at svare på, hvad
fedme skyldes. Fedmeepidemien har
udviklet sig højst overraskende. Generne betyder noget, men de andre årsager
skal nok søges andre steder end i spiseog motionsvaner. At fedme er ledsaget
af øget risiko for mange sygdomme og
for tidlig død er uomtvisteligt, men er
det fedmen som sådan, der er synderen? De fede er ofte kede af deres udseende, men hvilken rolle spiller psyken
og samspillet med omgivelserne?
1. Hvad er fedme og hvad skyldes den?
2. Hvorfor og hvordan er fedme farlig?
3.Er fedme et psyksk og socialt problem?
4.Hvordan har fedmeepidemien udviklet sig og hvad betyder det?
City Campus
SUNDHEDSVIDENSKAB – Kampen
om sundheden: Nye strømninger på
sundhedsområdet under lup
Hold 1168: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved cand.mag., cand.pæd., ph.d.stip. Lasse Skovgaard, Københavns
Universitet
Sundhedsområdet befinder sig i disse
år i en rivende udvikling. Den moderne medicin udvikler stadig mere målrettede og effektive behandlinger, og
kampen mod mange sygdomme, der
tidligere var livstruende, er vundet.
Samtidig er diverse folkesygdomme
blevet et kollektivt helbredsproblem
og de kroniske sygdomme er i eksplosiv vækst. Flere og flere danskere søger i
disse år helbredsmæssig hjælp udenfor
det konventionelle sundhedssystem.
Enten ved at opsøge såkaldt alternative behandlere eller ved på egen hånd
at finde råd i forskellige naturbaserede, holistiske eller spirituelle behandlingsfilosofier. Men hvad er op og ned i
hele det alternative sundhedssystem?
Hvem bruger hvad og hvorfor? Hvor
står Danmark i forhold til andre lande?
Er det rigtigt, at effekten af alternativ
behandling ikke er dokumenteret? Og
hvad med den konventionelle medicin?
Er vi på vej mod et paradigmeskift på
sundhedsområdet eller er der bare tale
om, at danskerne er blevet en forvirret
sundheds-zapper-kultur?
1.Alternativ behandling i Danmark –
hvem, hvad, hvorfor?
2.Nye sundhedsstrømninger internationalt
3. Tro, spiritualitet og helbred
4.Metodiske og videnskabsteoretiske
udfordringer i sundhedsforskningen
5. Paradigmeskift eller vild forvirring?
Nørre Campus
SUNDHEDSVIDENSKAB – Medicinens
historie på museum
(1/11-29/11)
Ved adjunkt, ph.d. Adam
Bencard, Københavns Universitet,
museumsinspektør Bente Vinge
Pedersen, Københavns Universitet,
samlingsleder, Ion Meyer, Københavns
Universitet, post.doc. Lucy Lyons,
Københavns Universitet, lektor Jesper
Vaszy Kragh, Københavns Universitet og
ph.d.-stud., Morten Bülow, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Adam
Bencard
Midt i København, i det gamle Kongelige Kirurgiske Akademi fra 1787, ligger en af Europas største samlinger af
genstande fra medicinens historie. På
Medicinsk Museion, som er navnet på
Københavns Universitets institut for
medicinhistorie, arbejder vi på at forstå
og formidle sygdommen og sundheden, og i denne forelæsningsrække vil
deltagerne få indblik i det arbejde, der
ligger i at indsamle, bevare, udstille og
forske i medicinens historie. Forelæsningsrækken vil være en kombination
af lektioner, demonstrationer, fremvisninger og øvelser; der vil være korte introduktioner til aspekter af medicinens
historie, besøg på konservatorværksted, rundvisning i museets udstillinger, gamle samlinger og magasiner, diskussion med en udstillingskurator om
hvordan man bygger en udstilling, mm.
Deltagerne vil således få indsigt i medicinens historie gennem praktiske introduktioner til arbejdet med medicinens
materielle og visuelle kultur.
1. Introduktion til medicinens historie.
(AB)
2.Rundvisning på Medicinsk Museion.
(BVP)
3.
Konservatorarbejde og medicinsk
kulturarv. (IM)
4.At se på genstande og forstå historie.
(LL, AB)
5. Forskning i medicinens historie. (JVK,
MB)
Nørre Campus
Størstedelen af befolkningen har haft
ondt i ryggen, de fleste bliver raske ved
egen indsats, mange søger hjælp hos
læger og andre behandlere, enkelte bliver invaliderede, men kun omkring 1 %
bliver opereret. Under kurset redegøres
for den nyeste viden, evidensgrundlaget, det diagnostiske univers, den bedste behandling, og hvad vi stadig ikke
ved. Hvad er myter, meninger og fakta
om diagnoser og behandling? Når årsagerne til rygsmerter bliver undersøgt af
behandlere, anvendes røntgenbilleder
og skanninger i varierende grad. Flere
og flere får taget billeder af ryggen, når
de har ondt, men hvad kan man se? Og
hvad kan man ikke se? Mange har kroniske smerter i ryggen uden at vide hvad
der er galt og uden at få en klar diagnose. Behandlerne ved mere end diagnoserne afslører, hvorfor der er behov for
en bredere forståelse for årsagerne til
smerterne i ryggen, hvis behandlerne
skal bliver bedre til at hjælpe.
1. Hvorfor får man ondt i ryggen, hvad
er årsagen og hvad kan læger og andre behandlere gøre?
2.Om lumbago, iskias, slidgigt, diskusprolaps, Scheuermann og andre
diagnoser
3.Fra piskesmæld til bækkenløsning,
om myter, meninger og fakta
4.”Bare jeg får taget en skanning, så
ved jeg hvad der er galt!” Om røntgenbilleder og skanninger
5. Om smerter, vi ikke ved hvor kommer
fra, og hvad vi fejler, når vi fejler noget, man ikke kan se
Nørre Campus
Naturvidenskab
4.Supernova neutrinoer. (SH)
5. Sorte huller fra supernovaer. (MF)
Astronomi
Nørre Campus
ASTRONOMI – Supernovaer
Hold 1174: 5 mandage 19.15-21
(5/9, 26/9, 10/10, 7/11, 28/11)
Ved astrofysiker, cand.scient. Henry
Nørgaard, lektor Birgitta Nordström,
Københavns Universitet, lektor Anja
C. Andersen, Københavns Universitet,
professor Steen Hannestad, Aarhus
Universitet, cand.scient. Malene
Flagga, Københavns Universitet.
Tilrettelæggere: Anja C. Andersen,
lektor Torben Arentoft, VUC Aarhus, og
Michael Quaade, Astronomisk Selskab
Denne forelæsninggsrække omhandler
nogle af de voldsomste begivenheder i
Universet: supernova-eksplosioner. Supernovaerne kan siges at være grundlaget for livet på Jorden, da de er årsagen til, at de tunge grundstoffer der
dannes i stjernernes indre, eller i selve
supernova-eksplosionen, bliver spredt
ud i galaksen.
Disse tunge grundstoffer indgår herefter i byggematerialet for nye generationer af stjerner, for planeter og, i den
sidste ende, mennesker. Vi skal høre om
supernovaerne, om hvordan de gennem tiderne har beriget vores galakse
med tunge grundstoffer, om neutrinoer skabt i supernova-eksplosionerne,
og om sorte huller dannet i forbindelse
med supernovaer.
1. Supernovaer. (HN)
2.Supernovaer og de ældste stjerner.
(BN)
3. Støv fra supernovaer. (ACA)
Botanik
BOTANIK – Blomster og planter
i billedkunst og videnskabelig
afbildning
Hold 1160: 5 fredage 12.15-14 (4/11-2/12)
Ved cand.scient. Claus Helweg Ovesen,
Roskilde Universitet og cand.scient.
Kirsten Lehrmann Madsen
Blomster og planter har siden oldtiden
spillet en stor rolle som motiv i billedkunst og som inspiration for ornamentik. Forelæsningerne omhandler både
dette og den botanisk, videnskabelige
afbildning af planter fra middelalderens urtebøger til nutidens afhandlinger og de populærvidenskabelige plantebøger. Hvor kunsten holder op og den
faglige afbildning tager over er vel ikke
altid helt klart, men store æstetiske
værdier findes i hvert fald i mange flot
illustrerede plantebeskrivelser.
1700- og 1800-tallet med Linné og
store opdagelsesrejser medfører grundige beskrivelser og afbildninger af
fremmede egnes flora. Her i landet
søger man gennem udgivelsen af kæmpeværket Flora Danica at øge kendskabet til landets planteverden i rationalismens ånd. Forelæsningerne slutter
med et kig på vor egen tids planteafbildning i både kunst og videnskab.
1.Planter i kunsten fra oldtiden til
1600-tallet. (CHO)
2.
Linné og opdagelsesrejserne i
1700-tallet. Blomster i rokoko-kunsten. (CHO)
3. Flora Danica og blomster i dansk
kunst i 1700- og 1800-tallet, guldalderen. (CHO)
4.Planteafbildning i praksis. (KLM)
5.Blomstermotiver i kunst, illustration
og videnskab i det 20. og 21. århundrede. (CHO)
91
SUNDHEDSVIDENSKAB – Bag om
ryggen: Om mennesker, ryglidelser og
sundhedsvæsen
Hold 1173: 5 onsdage 17.15-19
(2/11-30/11)
Ved speciallæge, lektor Frank Lønnberg,
Fysik og kemi
FYSIK – Nyt fra Niels Bohr
International Academy
Hold 1156: 5 torsdage 17.15-19 (3/11-1/12)
Ved Dr. Anders Tranberg, Københavns
Universitet, Dr. Yang Zhang,
Københavns Universitet, professor
Poul Henrik Damgaard, Københavns
Universitet, Dr. Verena Koerting og
cand.scient. Michael Kastoryano,
Københavns Universitet. Tilrettelægger:
Anders Tranberg
92
Niels Bohr International Academy blev
oprettet i 2007 som en underafdeling
af Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Her ansættes unge
talentfulde forskere i op til fem år ad
gangen, og de får mulighed for at gå
deres egne veje indenfor fysikken, ofte
i samarbejde med eksisterende forskningsgrupper ved instituttet. Denne
forelæsningsrække byder på eksempler
på denne forskning indenfor Kosmologi, Partikelfysik, Strengteori, Kvantemekanik og Lav-temperaturfysik, samt et
overblik over ”the state-of-the-art” indenfor disse meget forskellige grene af
den moderne fysik, direkte fra forskernes bord. Nogle af forelæsningerne vil
blive givet på engelsk.
1. Det tidlige univers. (AT)
2.String Theory, Gravity and Gauge
Theories. (YZ)
3.Kvarker Svinger til Tilfældige Tal.
(PHD)
4.Fundamental Problems at the NanoScale. (VK)
5. Quantum Computers. (MK)
Nørre Campus
KEMI – Kemi i hverdagen
Hold 1155: 5 torsdage 17.15-19 (3/11-1/12)
Ved cand.polyt, tidligere kulturminister
Jytte Hilden og BSc Anezka Sokol,
Aalborg Universitet. Tilrettelægger:
Jytte Hilden
UNESCO har udnævnt 2011 til internationalt kemiår for at udbrede kendskabet til kemi som videnskab og for at ud-
brede forståelsen for at verden behøver
kemi, for at kunne løse udfordringer og
skabe velstand. Nogle mener, kemi er
farligt. Andre kan heldigvis fortælle, at
kemi er helbredende. Kemi er nye materialer, kemi er mad i gryden, kemi er
gødning. Kemi er fremtid.
I en forelæsningsrække tager to generationer af kemikere fat på kemiens
mange facetter med fokus på fire emner fra hverdagen: Kemien bag sundhed, sygdom, intelligente materialer og
rengøringsmidler. Ved hver forelæsning
deltager en gæst med særlig ekspertise
på det specielle område og lægger op
til diskussion. Forelæsningerne sluttes
af med historien om et forbillede: Marie Curie, den første kvinde, der for hundrede år siden fik Nobelprisen i kemi.
Siden har tre andre kvinder fået denne
fornemme pris. Forelæsningerne er lavet i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.
1. Mad og drikke
2. Sundhed og sygdom
3. Intelligente materialer
4.Rengøringsmidler
5. Marie Curie
Ingeniørernes Hus,
Kalvebod Brygge 31-33
krig. I takt med, at isen smelter i de
arktiske farvande, stiger forhåbningerne om store olie- og gasforekomster.
Hermed er magtspillet om Arktis sat i
gang. Danmark har gennem vores relationer til Grønland en fremskudt position i denne globale magtkamp. Bag
den strategiske jagt på geopolitiske interesser gemmer sig også andre aktører, f.eks. de oprindelige befolkninger i
Arktis.
Gennem nogle punktnedslag belyses vigtige sider af situationen i Arktis,
ligesom de forskellige aktørers positionering afklares. Det gælder ikke mindst
Danmarks og Grønlands relationer
samt de cirkumpolare folks egne bestræbelser for at styre udviklingen. Kurset udstyrer deltagerne med en bred
og kompleks basisviden, som er en god
forudsætning for at forstå den aktuelle
situation i Arktis samt at følge med i de
kommende års politiske og menneskelige spil om herredømmet i nord.
1. Introduktion og beskrivelse af de cirkumpolare folk. (CO)
2.Samerne på Kola-halvøen og den
danske indsats for russiske urfolk.
(CO)
3.Arktisk Råd og den danske indsats i
det arktiske samarbejde. (ME)
4.Den arktiske transformation. (FS)
5.Når Isen Smelter – Danmark som
stormagt i Arktis, olien i Grønland og
kampen om nordpolen. (MB)
Geologi
GEOLOGI – Den arktiske forbindelse
(1/11-29/11)
Ved mag.scient. Claus Oreskov,
lektor, ph.d., mag.scient. Frank
Sejersen, Københavns Universitet,
rigsombudsmand Mikaela Engel
og journalist Martin Breum.
Tilrettelægger: Claus Oreskov
Arktis har altid haft en vigtig geopolitisk rolle, f.eks. var Arktis det mest militariserede område, under den kolde
Samfundsvidenskab – Danish Society
(6/9-11/10)
Tilrettelægger: rektor, cand.jur. Bente
Hagelund, Folkeuniversitetet i København
These lectures deal with the overall structure of Danish Society.
The course is intended for both newly-arrived citizens and for those who have lived in Denmark for a
number of years, or perhaps have been born and have
grown up in Denmark.
The course consists of 6 two-hour sessions in which
different lecturers present Denmark, seen from their
social scientific perspectives.
The aim of the course is to give the participants an
introduction to the Danish State and its way of functioning with the aid of several scientific disciplines.
The programme is as follows:
1. A historical/anthropological presentation of
Danish culture
Anne Mia Steno, MSc Anthropology, University of
Copenhagen
Alexandra Ryborg, MSc Anthropology
The Danish Monarchy is one of the oldest in the world
and Danish history is both bloody and fascinating.
Firstly, a short presentation will be given of important historical events and a framework will be
established to explain Danish Society, followed by an
anthropological analysis of how history has influenced Danish everyday life and culture, and how it has
made the Danes into the “strange” people they are,
living most of their social lives indoors, enjoying getting together with friends and family, and preferring
to start 2 associations where everyone agrees, rather
than one where there is some disagreement.
2. The Danish economy
Professor Niels Kærgård, Dr. Polit.,
Denmark is a welfare state with a high social safety net, many free public benefits and therefore high
taxes. This will be described, and it will be discussed
whether this structure is compatible with a globalised economy with the free movement of goods,
capital and labour.
3. The balance of power in Denmark from a political
scientific point of view
External lecturer Anders Peter Hansen, PhD,
With an analysis of the power structure in Denmark as a
point of departure it will be discussed how political control and the involvement of citizens takes place in Denmark. The relations between the citizen and the State
will be focussed on. Similarly, an analysis of the power
structure in an “everyday State”, which to a greater degree interacts in the citizen’s life, will be considered in
relation to democracy.
4. The Danish Constitution
Niels Mikkelsen, LLM (Master of Law)
The Danish Constitution establishes the framework for
power-sharing between the Legislative, Judicial and Executive powers and the self government of the local authority. It also contains the rules regarding elections to
Parliament and legislative procedure. Freedom of rights,
such as for example, the freedom of speech, the sanctity of property and the freedom of assembly will also
be dealt with.
5. A demographic presentation of the Danish population
Professor Poul Christian Mattiessen, Dr.Polit.
The Danish population is characterised by a high average life expectancy and a birth rate which is too low to
support the size of the population in the long term. At
the same time, the percentage of elderly in the population will increase considerably in the coming decades.
Furthermore, since the 1960s, in comparison with previously, Denmark has become a nation accepting immigrants. In the lecture, the background to this situation
and its consequences for the Danish society, will be elaborated on.
6. The Danish Labour Market
Head of Institute Carsten Strøby Jensen, DSc Doctor
in Sociology, University of Copenhagen
The Danish Labour Market is highly unionised and regulated via agreements between the labour market parties rather than via legislation. Moreover, the labour
market is characterised by high unemployment benefits
and short notice given when terminating employment:
the so-called flexicurity model.
93
Linjestudier
SAMFUNDSVIDENSKAB – På vej mod
en ny verdensorden
(3/11-1/12)
Ved cand.scient.pol. Hans Branner
94
Vi har efterhånden vænnet os til en
verden med USA som den eneste supermagt, men nye tider synes på vej.
Hvilken verdensorden kan vi vente os
vil være dominerende i det 21. århundrede? Og vil det overhovedet blive en
orden i gængs forstand med én eller
flere ledende magter?
Forelæsningerne vil fokusere på
USA’s muligheder for at bevare sin position, på konkurrerende magter som
Kina og Indien, og på Europas tilsyneladende svækkede stilling. Men også alternative forestillinger, hvor den målelige magt ikke spiller den samme rolle
som tidligere, vil blive taget op. En række centrale værker vil blive gennemgået og diskuteret, herunder bøger af Samuel Huntington, Francis Fukuyama,
Robert Kagan, Joseph Nye og Fareed Zakaria.
1. Verdensorden eller verdensuorden?
2. USA’s fortsatte dominans
3. Kina som supermagt
4.Civilisationernes sammenstød og/eller historiens afslutning
5. En verden uden poler
SAMFUNDSVIDENSKAB – Krig: Fra De
Tre Musketerer til Afghanistan
(3/11-1/12)
Ved ph.d. Lars Bangert Struwe,
Forelæsningerne vil beskrive krigen
som en del af samfundsformen, hvor
krig har været med til at forme staten
igennem 500 år. Vi belyser den internationale tendens og ser på, hvordan
det gav sig til udtryk i Danmark. Vi vil
bl.a. diskutere 1500-1600-tallet som lejetroppernes århundreder. Vi kender
det fra De tre musketerer, men hvad var
en musketer egentligt, hvad blev der af
ridderne?
I 1800-tallet vokser hærene voldsomt,
og værnepligten indføres. Napoleons
hære var en blanding af en værnepligtig fransk hær og utallige professionelle soldater fra hele Europa.
1. verdenskrig tilbragte millioner af
mænd i skyttegravene, og da de kom
hjem krævede de reformer. De ville have
noget for deres indsats, og velfærdsstaten blev vejen frem. I det 21. århundrede
troede man på den teknologiske overlegenhed, men Irak og Afghanistan ændrede denne forståelse.
1. 1500-1600-tallet – Lejetroppernes århundreder
2. 1700-1800-tallet – Massehære og kolonikrige
3.De to verdenskrige – Værnepligt og
totalkrig
4.Fra 1945 til 1990 – Kold krig, afkolonisering og Mellemøsten
5.1990-2010 – Teknologiens triumf eller ... ?
SAMFUNDSVIDENSKAB – Skal vi blive
ved med at give ulandsbistand?
(3/11-1/12)
Ved cand.polit. Poul Buch-Hansen
Forelæsningerne giver et overblik
over bistandens historie fra de tidlige
1960’ere til i dag og behandler spørgsmålene om, hvorfor vi giver bistand,
hvordan vi gør det og om bistanden virker efter hensigten. Såvel målsætningen for bistanden som måden vi giver
den på, har ændret sig betydeligt over
årene, og gennemgangen af det historiske forløb lægger op til diskussioner
om den fremtidige ulandsbistand. Der
er behov for et nyt perspektiv i en globaliseret verden, hvor indsatser imod
den globale ulighed, de sociale uretfærdigheder og den dybe fattigdom,
som store dele af verdens befolkning
lever under, kommer i fokus. En ”fattigdomsorienteret” ulandsbistand er
ikke længere et spørgsmål om godgørende almisser til verdens fattige, men
om en markant indsats i en international fællesinteresse for at skabe en global udvikling, der afskaffer ”ulighedsmekanismerne” og dermed bidrager til
forebyggelse af klima- og fattigdomsbegrundede flygtningestrømme, voldelige konflikter og terror. Bogen af Marie Hertz og Poul Buch-Hansen (2007),
Dansk udviklingsbistand – er der en
fremtid? uddeles gratis til deltagerne.
1.Hvorfor ulandsbistand – social forpligtelse eller egeninteresse?
2.Fattigdomsorienteringen – hjælp til
fattige eller til afskaffelse af fattigdommen?
3.Støtten til fattige bønder – almisser
eller hjælp til udvikling?
4.Ulandsbistanden og dansk erhvervsliv – udviklingshjælp eller eksportstøtte?
5.Fattigdomsbekæmpelse og klimatilpasning – samspil eller modspil?
SAMFUNDSVIDENSKAB – Demokrati i
Mellemøsten
(1/11-29/11)
Ved lektor, ph.d. Birthe Hansen,
Københavns Universitet og ph.d.
Carsten Jensen I de sidste ti år har Mellemøsten i accelererende tempo bevæget sig mod
mere demokratiske tilstande, og forelæsningerne giver en politisk og teore-
Sønder Campus
Antropologi
ANTROPOLOGI – ”Et menneske er
noget man bliver”: Personens sociale
og kulturelle identitet i antropologisk
belysning
(1/11-29/11)
Ved videnskabelig assistent, ph.d. Peter
Henriques, Københavns Universitet
I alle samfund er der kollektive forestillinger om hvad en person er, hvordan
personen formes og hvilke kvaliteter
og kræfter individet besidder (personstrukturen). Forestillingerne er en del
af en større verdensforståelse (kosmologi). Der er folk der mener, at visse individer har et ekstra organ i kroppen, som
er sæde for heksekraft. Nogle steder bliver man ikke betragtet som ”et rigtigt
menneske”, før man er blevet gift og
har fået børn.
Personlig identitet fås også gennem
kollektive identiteter – som medlem
af slægt, etnisk gruppe, sit køn, aldersgruppe eller position i arbejdslivet. Disse forestillinger og sociale positioner
har betydning for, hvordan mennesker
sanser og fortolker deres omverden.
Vi vil behandle aspekter af relationen
mellem personstruktur, samfundsstruktur og kosmologi. Det handler altså ikke om, hvad et menneske/person/
individ er ”i virkeligheden”, men hvad
mennesker rundt om på kloden forestiller sig det er, og hvordan antropologien har set på disse forhold.
City Campus
Jura
JURA – Politiet under besættelsen
Hold 1161: 5 onsdage 14.15-16
(2/11-30/11)
Ved professor, dr.phil. Henrik
Stevnsborg, Københavns Universitet og
fhv. kriminalassistent Frank Bøgh
Dansk politi havde et alvorligt imageproblem efter 2. verdenskrig, i særdeleshed på grund af sin medvirken ved
interneringen af de danske kommunister i 1941. Så sent som i slutningen
af 1960’erne kunne forfatter og landsretssagfører Carl Madsen vinde almindeligt gehør for sine påstande om, at
dansk politi havde været dybt nazificeret under besættelsen.
Med udgangspunkt i de centrale datoer i politiets besættelsestidshistorie
nuancerer vi dette billede og ser nærmere på dansk politis rolle under besættelsen. Der ses ligeledes på, hvad
besættelsen betød for den enkelte politimand og dennes håndtering af ordren om samarbejde med besættelsesmagten.
Efter den 29. august 1943 ophørte
regeringen med at fungere. Samarbejdspolitikken blev videreført af em-
bedsmænd uden egentligt folkeligt
mandat, indtil tyskerne opløste dansk
politi den 19. september 1944 og sendte
1.967 politifolk i KZ-lejr. Størsteparten af
den øvrige styrke gik ind i modstandsbevægelsen. Efter befrielsen den 5. maj
1945 fulgte genopstillingen af politiet med alle de vanskeligheder dét gav,
herunder et retsopgør, hvor der skulle
renses ud, både til tops og til bunds.
1.9. april, 1940 og samarbejdspolitikken
2.21. juni, 1941 og kommunistinterneringen
3. 29. august, 1943 og augustoprøret
4.19. september, 1944 og opløsningen
af politiet
5. 5. maj, 1945 og retsopgøret
Politihistorisk Museum, Fælledvej 20
JURA – PET’s historie
Hold 1162: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved adjunkt, ph.d. Morten Heiberg,
PET er på flere måder en udemokratisk institution, der er sat til at vogte
over demokratiet. Dens virksomhed er
skjult for offentligheden, den overvåger
borgernes aktiviteter, og den registrerer følsomme personoplysninger. Historien om PET rejser spørgsmålet om,
hvad man skal gøre, når befolkningen
i et demokrati er kritisk indstillet over
for overvågningen af lovlige politiske
95
tisk baggrund for at følge bedre med i
denne udvikling. Først spørger vi, hvilke problemstillinger, der er nødvendige
at rejse for at få greb om det særlige
ved udviklingen af demokrati i Mellemøsten. Vi ser også på, hvilke teorier
statskundskaben har fremsat for at forklare udviklingen. Den internationale
udvikling, med USA’s særlige placering
i dag og med de nye globale normer, der
støtter demokrati og menneskerettigheder, er også ved at slå igennem i Mellemøsten. Nye demokratier står over for
særlige udfordringer, og vi ser på nogle
udvalgte lande, for at belyse disse udfordringer, og for at få en idé om, hvilke udfordringer det sætter til os at leve
sammen med de nye demokratier i de
kommende år. Endelig formulerer vi en
samlet forklaring på den demokratiske
revolution i Mellemøsten.
1.Hvordan udvikles demokrati i Mellemøsten? (BH, CJ)
2.Hvad kan forklare udviklingen af demokrati i Mellemøsten? (CJ)
3.Den nye verdensorden og Mellemøsten. (BH)
4.Udviklingen i enkelte lande: Egypten,
Irak og Libanon. (CJ)
5.Derfor kom der demokrati i Mellemøsten. (BH, CJ)
96
aktiviteter, mens myndighederne mener, at det er nødvendigt for at beskytte
demokratiet.
Forelæsningsrækken er på en gang
en fortælling om konkrete aktioner
og begivenheder i PET’s arbejde og et
stykke danmarkshistorie. Forelæseren
er medforfatter til PET-Kommissionens beretning, der udkom i sommeren 2009, og har sammen med Regin
Schmidt og Rasmus Mariager udgivet
bogen: PET. Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror (2009), hvori nogle af de
vigtigste historiske hændelser fra PET’s
efterforskning under den kolde krig bliver præsenteret.
1: Grundlæggelsen af PET og kampen
mod kommunismen, 1940’erne og
50’erne
2: Det nye Venstre og debatten om politiske registreringer, 1960’erne og
70’erne
3: Blekingegadebanden og terrorbekæmpelse i 1970’erne og 80’erne
4: Sovjetisk meningspåvirkning i 1970’
erne og 80’erne
5: Truslen fra højre i 90’erne og verden
efter 11. september 2001
danske bidrag til den filosofiske psykologi, mens de tre sidste handler om
indførelsen af den eksperimentelle psykologi og om den særlige danske tradition, der blev etableret op i 1900-tallet.
Der peges hele vejen igennem både på
gennemgående træk og tendenser og
på uenigheder og brud med forgængere.
1. Niels Treschow og F.C. Sibbern. (CHK)
2.Søren Kierkegaard og Harald Høffding. (CHK)
3. Alfred Lehmann og Edgar Rubib. (HV)
4.E. Tranekjær Rasmussen, københavnerfænomenologien og forholdet til
filosofferne Frithiof Brandt og Jørgen
Jørgensen. (HV)
5.Franz From og oplevelsen af andres
(og egen) adfærd. (HV)
Man forstår psykologien bedst, hvis
man forstår dens historie og drama.
Psykologien er grundlagt tre gange
og er hver gang løbet ind i problemer,
der har betydet, at man er begyndt forfra. Den første teleologiske psykologi
grundlagt i antikken blev efter den nye
fysiks gennembrud i 1600-tallet erstattet af en kausal psykologi, og da denne trods den klassiske filosofis ihærdige anstrengelser ikke kunne håndtere
det psykofysiske problem, førte det i
1870’erne til den tredje grundlæggelse
af psykologi, som i virkeligheden ikke
var én psykologi men flere. Denne opsplitning førte til skolekrige og det teoretiske kaos, som nogen siger hersker
i psykologien. Her kommer psykologihistorien imidlertid til hjælp. Den kan
opfattes som en 2.000-årig kollektiv
indsats for at tegne, hvad man kunne
kalde psykens landkort. Dette bliver tydeligt, når kortet opdateres med moderne biologi.
1. Sjælen og psykologiens første grundlæggelse i antikkens Grækenland
Psykologi
PSYKOLOGI – Filosoffers og
psykologers psykologi ved Københavns
Universitet 1800-1980
Hold 1085: 5 mandage 19.15-21
(31/10-28/11)
Ved professor emer. Hans Vejleskov og
docent, dr.phil. C.H. Koch
I år er det 125 år siden Alfred Lehmann
oprettede sit Psykofysisk Laboratorium ved universitetet i København, det
næst- eller tredjeældste sted i verden.
Dermed holdt den eksperimentelle
psykologi sit indtog i Norden. Men psykologi havde været dyrket længe før af
filosoffer, og også efter 1886 var mange filosoffer ved universitetet optaget
af psykologi. Af disse fem forelæsninger belyser de to første de betydeligste
PSYKOLOGI – Psykologiens historie og
psykens landkort
Hold 1086: 5 onsdage 19.15-21
(2/11-30/11)
Ved lektor, ph.d. Niels Engelsted,
2.Maskinen og psykologiens anden
videnskabelige grundlæggelse i
1600-tallets England
3.Psykofysikken og psykologiens tredje videnskabelige grundlæggelse i
1870’ernes Tyskland
4.Biologien, hjernen og sindet. Darwins bidrag og Freuds indsigt
5. Den store opsplitning. Behaviorisme,
kognitiv psykologi og humanistisk og
eksistentiel psykologi
Pædagogik
PÆDAGOGIK – Store tænkere
(4/10-8/11)
Ved professor Jens Rasmussen,
Københavns Universitet, lektor Bolette
Moldenhawer, Københavns Universitet,
professor Karen Borgnakke, Københavns
Universitet og lektor Gerd Christensen,
Københavns Universitet. Tilrettelægger:
Gerd Christensen
Formålet med denne forelæsningsrække er at introducere til en række teoretikere, der har haft og har en væsentlig
betydning inden for samfundsvidenskaberne og humaniora og herunder
det pædagogiske felt.
Teoretikerne spiller på forskellig vis
en væsentlig rolle for forskningsarbejdet: Dels giver den forskning og de
tanker, som den pågældende har introduceret næring til videre arbejde, dels
kan de teoretiske perspektiver anvendes som udgangspunkt for analyser af
egen indsamlet empiri.
De teoretikere, som forelæsningsrækken omfatter, vil alle blive introduceret af forskere, som selv anvender den
pågældende teoretiker i sit arbejde.
1.Introduktion til at læse og arbejde
med en ‘stor tænker’. (GC)
2. Niklas Luhmann. (JR)
3. Pierre Bourdieu. (BM)
4.Jürgen Habermas. (KB)
5. Michel Foucault. (GC)
Nørre Campus
SOCIOLOGI – Syv udfordringer til
Danmark
Hold 1157: 7 onsdage 19.15-21
(28/9-30/11, ikke 2/11, 16/11)
Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen,
SOCIOLOGI – Syv aktuelle sociologer
(11/10-29/11)
Ved professor, ph.d. Lars Bo Kaspersen,
Københavns Universitet, lektor, ph.d.
Janus Hansen, Copenhagen Business
School og lektor, ph.d. Poul Poder,
Den danske velfærdsstatsmodel er i
stigende grad omstridt, og det samme er den danske demokratiske tradition. Store forandringer venter forude
– men hvad er det for udfordringer og
problemstillinger, Danmark og den
danske velfærdsstat står overfor i de
kommende 10-20 år? Én af udfordringerne er at sikre, at Danmark kan forblive et sammenhængende samfund
med få sociale konflikter og lille ulighed. Men hvordan griber vi udfordringerne an?
1. Det post-traditionelle samfund?
2. Immigrationen og religionen
3.Sammenhængskraften
4.Civilsamfundets rolle i fremtidens
Danmark
5. Familiens rolle i dag og i fremtiden
6.Organisationssamfundet og nye organisatoriske dynamikker
7.Det post-liberale samfund: kampen
mellem socialliberalisme og nynationalisme
Det moderne samfund er komplekst!
I de sidste to-tre årtier har en række
moderne sociologer kastet et nyt lys
på samfundet, og med nye teorier og
perspektiver har vi fået nye indsigter.
Denne forelæsningsrække præsenterer en vifte af de mest centrale og nyere sociologiske teorier med sigte på
at give en ny forståelse af det moderne
samfund.
1. Anthony Giddens: Det post-traditionelle samfund. (LBK)
2. Jürgen Habermas: Systemets kolonialisering af livsverdenen. (JH)
Zygmunt Bauman: Konsumtions3.
samfund og flydende modernitet.
(PP)
4.Arlie Hochshild: Følelsesarbejde og
følelseslivets
kommercialisering.
(PP)
5.Niklas Luhmann: Modernitet som
systemdifferentiering. (JH)
6.Norbert Elias: Civilisationsprocesser.
(LBK)
7.Pierre Bourdieu: Habitus og kapital.
(LBK)
City Campus
City Campus
Økonomi
ØKONOMI – Samfundsøkonomi og
utopier. Hvem bestemmer
udviklingen?
Hold 1153: 5 onsdage 17.15-19
(2/11-30/11)
Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård,
Københavns Universitet, professor
Jørgen Delman, Københavns
Universitet, professor Ove Kaj Pedersen,
Copenhagen Business School, professor,
dr.scient.adm. Jesper Jespersen, Roskilde
Universitet og cand.scient., MPP Lars
Josephsen. Tilrettelægger: Niels Kærgård
Erkendelsen af, hvor vanskeligt det er at
omsætte politiske idéer til praksis, fik
daværende statsminister Poul Schlüter
til at udtale, at ’ideologi er noget bras’.
Men helt så enkelt er det ikke. Ideologier og utopier fastlægger faktisk rammer for vores tænkning.
Vi sætter fokus på det idémæssige
grundlag for nogle vigtige utopier eller samfundsvisioner og gennemgår
først liberalisme, socialisme og begrebet velfærdsstaten. Disse utopier inddrager hver på deres måde samfundsøkonomien som afgørende værktøj til
virkeliggørelse af visionen. Hvorfor ser
utopierne så forførende ud på tegnebrættet, men er samtidigt så vanskelige
at omsætte til praksis?
Herefter præsenteres to billeder
af fremtidens samfund, der hver bryder med hidtidige forståelse af mål
og midler i samfundsplanlægningen,
nemlig ’konkurrencestaten’, der er i tydelig fremvækst i Europa, og visionen
om ’bæredygtig udvikling’, der opstiller
nogle overordnede krav til den globale
udvikling. Begge disse fænomener er
tæt forbundet med den såkaldte globalisering, her forstået som en række samvirkende forandringsprocesser inden
for bl.a. økonomi, social orden og miljø.
1. Liberalisme: Den amerikanske drøm
– og dens følgesvend: Instabilitet af
det finansielle system. (JJ)
2.Folkehjemmet: Den skandinaviske
velfærdsstat: Kan befolkningens solidaritet opretholdes? (NK)
3. Socialisme: Planøkonomiens fallit, og
det kinesiske tigerspring ind i ‘markedssocialisme’. (JD)
4.
Den europæiske konkurrencestat:
Globaliseringen slår igennem, og
Europa tager konkurrencen op. (OKP)
5.Bæredygtig udvikling: De næste generationer og planetens begrænsninger som ‘produktionssystem’. (LJ)
97
Sociologi
ØKONOMI – Dansk økonomisk politik
fra Anker Jørgensen til 2020-planen
Hold 1154: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård,
Københavns Universitet, adjunkt, ph.d.
Balder Asmussen og professor Søren
Kjeldsen-Kragh
98
De sidste 40 års danske økonomiske
historie har været præget af en række
markante internationale begivenheder,
bl.a. 1970’ernes oliekriser og den aktuelle finanskrise. Men de danske regeringers politik har selvfølgelig i høj grad
været styrende for, hvilken effekt de internationale begivenheder har fået for
Danmark. Politisk har perioden siden
midt i 1970’erne været præget af stor
stabilitet. Vi har kun haft fire statsministre i de 35 år fra 1975 til 2008: Anker
Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nyrup
Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Siden 1848 har ingen andre end
J.B.S. Estrup og Thorvald Stauning siddet så længe som statsminister som
disse fire. De har derfor hver på deres
måde fået lov at præge denne periodes
økonomiske politik, og der har været så
markante forskelle på deres politik, at
perioden naturlig falder i fire afgrænsede afsnit. I de tre første forelæsninger
gennemgås hovedlinjerne fra 1973 til i
dag. Der er blandt økonomer og historikere imidlertid ikke enighed om vurderingen af de forskellige perioder, og
til sidst præsenteres derfor alternative
syn på udviklingen.
1. På vej mod afgrunden 1973-1982. (NK)
2. Schlüters og Nyrup Rasmussens genopretning 1982-2001. (NK)
3. Den danske velfærdsstat under pres i
det 21. århundrede. (NK)
4.En anden tolkning af årerne efter
1973. (BA)
5.En anden tolkning af perioden efter
årtusindskiftet. (SK-K)
Filosofi
FILOSOFI – De store filosoffer
(1/11-29/11)
Ved lektor, mag.art. Anne-Marie Eggert
Olsen, Aarhus Universitet, professor,
ph.d. David Bloch, Københavns
Universitet, ph.d., docent, dr.phil.
Carl Henrik Koch og lektor, dr.phil.
Jørgen Huggler, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger: Carl Henrik Koch
Fire danske filosofihistorikere giver deres bud på, hvordan en række af filosofihistoriens store skikkelser skal forstås.
Mange af de begreber, som vi bruger til
at beskrive og forstå vores fysiske omverden, os selv, andre mennesker og det
samfund vi lever i, har en filosofisk oprindelse.
De enkelte tænkeres baggrund og
deres bidrag til den senere filosofiske
og videnskabelige udvikling skitseres.
En filosof og fysiker fra begyndelsen
af det 19. århundrede har sagt, at den
vesteuropæiske filosofis historie kan
beskrives som platonismens historie.
Aristoteles kaldes ofte for videnskabens
fader, og hans filosofi kom til at danne
grundlag for den vestlige videnskabs
udvikling i næsten 2.000 år. Descartes
drog en skarp grænse mellem det mentale og det fysiske og formulerede dermed problemet om forholdet mellem
dem, et problem, der stadig er aktuelt.
Kant søgte en filosofisk retfærdiggørelse af det fysiske verdensbillede, der
var blevet opstillet af Newton, og forsøgte samtidig at give plads for etik og
æstetik, og Hegels samfundsog historiefilosofi kom på afgørende måde til at
præge den politiske tænkning og praksis langt op i det 20. århundrede.
1. Platon. (A-MEO)
2. Aristoteles. (DB)
3. Descartes. (CHK)
4.Kant. (CHK)
5. Hegel. (JH)
FILOSOFI – Store naturforskere
(3/11-1/12)
Ved professor, ph.d., David Bloch,
Københavns Universitet, docent, dr.
phil. Carl Henrik Koch, formidlingschef,
cand.scient. Hanne Strager, Københavns
Universitet, professor, dr.scient., dr.phil.
Helge Kragh, Aarhus Universitet og
lektor, dr.phil. Jan Faye, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Carl Henrik
Koch
Vor opfattelse af den verden, der omgiver os, har i vesten altid været præget
af naturvidenskabelige teorier og begreber. I næsten 2.000 år byggede den
fysiske forståelse af naturen på Aristoteles’ naturlære, og aristotelismens dominans blev først brudt med den naturvidenskabelige revolution i det 17.
århundrede. Geniernes århundrede er
det blevet kaldt, og Kepler, Galilei og
Newton var den ny naturvidenskabs
største navne. I det 19. århundrede oplevede biologien med Darwins evolutionslære et tilsvarende gennembrud. De
fysiske begreber og teorier, hvis rødder
kan føres tilbage til det 17. århundrede,
blev først for alvor antastet i det tyvende århundredes begyndelse med Einsteins og Bohrs teorier for henholdsvis
universet og atomernes verden.
1. Aristoteles’ naturlære. (DB)
2.Renæssancens naturvidenskabelige
gennembrud: Kepler, Galilei og Newton. (CHK)
3. Darwins evolutionsteori som rystede
verden. (HS)
4.Einsteins relativitetsteorier. (HK)
5. Bohr og kvantemekanikken. (JF)
FILOSOFI – Æstetik og dæmoni:
Dostojevskijs kældermenneske og
Kierkegaards æstetiker
(1/11-29/11)
Ved museumsleder, ph.d., Frederik
Strand, Politihistorisk Museum
Hvis man vil forstå det centrale indhold
i Kierkegaards og Dostojevskijs tænkning, er det vigtigt at gøre sig klart,
aristoteliske tradition, hvorfra tre af
forelæserne kommer. De fem forelæsninger vil præsentere sider af Aristoteles’ videnskab, som vi stadig er dybt
påvirket af i vores dagligdag – som regel uden at vide det – inden for naturvidenskab, etik og politik. Indledningsog afslutningsforelæsningerne sætter
Aristoteles ind i en større filosofihistorisk ramme, mens anden, tredje og
fjerde forelæsning illustrerer Aristoteles’ videnskabelige metode inden for
tre forskningsområder, der i dag synes
meget fjerne fra hinanden, men for Aristoteles blot var en del af det helhedsbillede af verden, som hans forskning
stilede imod. Som udgangspunkt for
forlæsningsrækken bruges Chr. Gorm
Tortzen (red.): Aristoteles om mennesket
(Pantheon 1993 og senere).
1. Introduktion til Aristoteles og hans
begrebsapparat. (HH)
2. Aristoteles og biologien. (CGT)
3. Aristoteles’ etik. (JLF)
4. Aristoteles’ politiske terori. (MHH)
5. Fra Aristoteles til det 21. århundrede.
(DB)
FILOSOFI – Aristoteles: Videnskabernes
grundlægger
Hold 1187: 5 onsdage 17.15-19
(2/11-30/11)
Ved ph.d. Heine Hansen, Københavns
Universitet, lektor, cand.mag. Chr.
Gorm Tortzen, Københavns Universitet,
ph.d. Jakob Leth Fink, Københavns
Universitet, professor, docent, dr.phil.
Mogens Herman Hansen, Københavns
Universitet og professor, ph.d. David
Bloch, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles’ værker oplever i disse år en
stigende interesse både blandt alment
filosofisk interesserede og filosoffer og
filosofihistorikere over hele verden. Således er der ved Københavns Universitet oprettet et særligt center for den
Kunsthistorie
KUNSTHISTORIE – Japans
porcelænshistorie
Hold 1145: 5 onsdage 15.15-17
(26/10-23/11)
Ved studieadjunkt, cand.mag. Keiko
Takanabe, Københavns Universitet
Forelæsningsrækken følger Japans porcelænshistorie, der startede først i
1600-tallet blot 100 år før Europas. Porcelænseksporten blev iværksat af hollænderne, og japansk porcelæn udøvede en stor indflydelse på verdens
porcelæn. Eksportens blomstringstid
var forholdsvis kort, og siden blev porcelæn mest fremstillet til hjemmemarkedet. Derudover var der også porcelæn,
der i al hemmelighed blev fremstillet til
shogunen.
Midt i 1800-tallet blev eksporten
genoptaget, og japansk porcelæn høstede beundring til Verdensudstillingerne. Den nutidige porcelænsfremstilling er også vital, men ret ukendt
uden for Japan. Udviklingshistorien
gennemgås med billeder, og der informeres om japanske porcelænsgenstande på Københavns museer.
1.Starten på porcelænsfremstillingen
og tidlig eksport
2. Japansk porcelæns globale indflydelse
3.Porcelænseksporten i den præmoderne periode
4.Japans porcelæn og verdensudstillingerne
5. Japansk porcelæn i dag
Designmuseum Danmark,
Bredgade 68
KUNSTHISTORIE – Ikon: Billeder af det
usynlige
Hold 1146: 5 mandage 19.15-21
(31/10-28/11)
Gennem begrebet ikon afsløres billedets fundamentale funktion, nemlig
at være stedfortræder for det virkelige.
I den visuelle fremstilling repræsenteres det fraværende. I den ortodokse
99
hvad et kældermenneske og en æstetiker er. Udtrykket ”kældermenneske” indikerer noget tilbagetrukket og lukket,
mens betegnelsen ”æstetiker” henviser
til en skønhedssøgende person. Disse forskellige beskrivelser til trods, har
Dostojevskijs kældermenneske og Kierkegaards æstetiker meget tilfælles, for
begge skjuler sig for det forpligtende
menneskelige fællesskab. Hvad er det,
der får kældermennesket og æstetikeren til at skjule sig for andre, og gives
der en mulighed for at komme ud af
denne isolation? For at besvare disse
helt centrale spørgsmål vil vi gennemgå og analysere en lang række vigtige
personer fra Dostojevskijs og Kierkegaards forfatterskaber. I sammenhæng
med analysen af disse personer vil
vi gennemgå centrale begreber som
angst, frihed og fortvivlelse, da netop
disse fænomener er et resultat af kældermenneskets og æstetikerens isolation.
1.Sex, kærlighed og selvfortabelse –
Æstetikeren
2. Den spaltede personlighed – Kældermennesket
3. Angstens selvoptagethed
4.Fortvivlelsens selvopgivelse
5. t miste sig selv for at blive sig selv
kirke viser ikonet det hellige og giver
på denne måde gudeverdenen konkret
eksistens, og brugeren får mulighed for
dialog med det hellige i hverdagen. Forbuddet mod at fremstille guden er en
del af kristendommen og mange andre religioner, men det pædagogiske
i fremstillingen gør oftest billedet til
en vigtig del af religionen. Ikonet udvikler gennem sin historie særlige skemaer for fremstillingen af Gud, Jesus,
Madonna og helgener, samt en særlig
form og et unikt farvesprog, som det
nu bliver muligt at se, da Vestsjællands
Kunstmuseum genåbner efter en ombygning og udvidelse, og dermed kan
vise sin store samling af russiske ikoner. Kurset gennemgår ikonets historie,
analyserer berømte ikoner og eksemplificerer med den konkrete samling. I
forlængelse med kurset arrangeres en
udflugt til museet.
1. Ikonets oprindelse og form
2 Gudedyrkelse og billedfremstilling
3. Ikonoklasme striden
4.Russiske ikoner
5.Ikonernes mangfoldige billedtyper
og anvendelse
100
KUNSTHISTORIE – Kunsten i Grønland,
det grønlandske i kunsten
Hold 1148: 5 mandage 19.15-21
(31/10-28/11)
Ved ekstern lektor, ph.d., cand.mag. Jørgen Trondhjem, Københavns
Universitet
Der har gennem årtusinder været
skabt smukke genstande i Grønland,
men egentlig billedkunst er først udviklet gennem de sidste godt 150 år. Resultatet er blevet en kunst, der i form tager udgangspunkt i vestlig kunst, men
som i indhold afspejler et meget lokalt
univers. Forelæsningsrækken giver en
kunsthistorisk gennemgang af de sidste 150 års udvikling, forholdt til den
samfundsmæssige udvikling i Grønland. Fokus vil være på de vilkår kunstnerne skaber under, hvor inspirationen
kommer fra og ikke mindst, via mange
billedeksempler, hvilken kunst der skabes. Den moderne billedkunsts udvik-
ling og udtryk er udgangspunkt. Andre
røde tråde vil være kulturmøder, identitet og spørgsmålet om hvad det betyder for kunsten at blive brugt som billede på ’det grønlandske’.
1. Det store billede – kunsten og nationen
2. Hvor kommer den fra? Billedkunsten
i 1850’-1950’erne
3.På godt og ondt? Kulturmøde, kunst
og samfund i 1960’-90’erne
4.Den ægte vare? Kunsthåndværk og
tradition
5.Hvorfor ser det så grønlandsk ud?
Kulturpolitik og samtidskunst
gennem 1.000 år, er værket også en
vandring gennem mange århundreders kunst belyst gennem parafraser af
kunsthistoriens største hovedværker –
nationale såvel som internationale.
1. Kunstværkets tilblivelse – baggrund
og proces. (KH)
2. Kunsthistoriske parafraser. (CH)
3. Adelsvælde og reformation. (KH)
4.Ældre Glyksborgere/1800-tallet: Fra
bombardement til industrialisering.
(CH)
5.Den uafsluttede historie – massernes tidsalder. (KH)
Køge Skitsesamling, Nørregade 29
KUNSTHISTORIE – Dronningens
gobeliner og Bjørn Nørgaard
(25/10-22/11)
Ved cand.mag. Kirsten Hegner, Køge
Skitsesamling og mag.art. Connie
Hansen, Køge Skitsesamling
Kunstneren Bjørn Nørgaard brugte ca.
12 år på at skabe et af Danmarks mest
monumentale kunstværker: Dronningens gobeliner til Riddersalen på Christiansborg. Gobelinerne skildrer Danmarks historie fra vikingetid til nutid.
Vi går ”bag om” kunstværket og
zoomer ind på den kunstneriske arbejdsproces og på en række nedslag i
kunstnerens fortolkning af danmarkshistorien.
KØS museum for kunst i det offentlige
rum erhvervede i 2001 alle skitserne til
dronningens gobeliner. Der er tale om
både skitsebøger, inspirationsmateriale, garn, farveprøver, tegnede og malede skitser, utallige kalker samt ikke
mindst de færdige farvelagte kartoner
i størrelsesforholdet 1:1, som væverne i
Frankrig vævede efter.
Kunstværket giver en anderledes
mulighed for at studere danmarkshistorien fortalt i billeder. Bjørn Nørgaard
satte sig grundigt ind i vestlig kunst- og
kulturhistorie, hvor han hentede mange inspirationskilder, som er afspejlet
i de færdige gobeliner. Udover at være
en fremstilling af Danmarks historie
KUNSTHISTORIE – Det offentlige rum:
Arkitektur og kunst
(3/11-1/12)
Ved MA, cand.mag.Thomas Fjelstrup
Nielsen
Forelæsningerne vil diskutere, hvad det
offentlige rum egentlig er for en størrelse, hvordan vi skal forstå dette rum,
og hvordan vi griber skabende ind i det.
Diskussionen vil inddrage flere måder
at se på fænomenet på, så som geografers og sociologers forskellige tilgange.
Målet er at kombinere disse forskellige
perspektiver i en analyse af arkitektur
og kunst i det offentlige rum og på den
måde indkredse, hvorledes det på forskellige måder kan iscenesættes som et
rum, der både taler om den samfundsmæssige struktur og magt og om for-
4.Ekskursion: Kunst og arkitektur som
identitets- og rumskabende elementer – Amalienborg, Salys rytterstatue,
Operaen og Skuespilhuset
5.Ekskursion: Det offentlige rum og
samtidige interventioner – Nordvestparken, Nørrebro St., Superkilen,
Mjølnerparken og evt. Haraldsgadekvarteret
450 kr.
MUSIKVIDENSKAB
MUSIKVIDENSKAB – Carl Nielsen i
nyt lys
Hold 1141: 5 mandage 17.15-19
(12/9, 19/9, 26/9, 24/10, 31/10)
Ved lektor, ph.d. Michael Fjeldsøe,
Københavns Universitet og
forskningsprofessor Niels Krabbe, Det
Kongelige Bibliotek
Kender vi Carl Nielsen? Forskningen
har i de seneste år tilvejebragt et langt
mere fuldstændigt kendskab til Carl
Nielsen som komponist med færdiggørelsen af den komplette udgave af
hans værker, udgivelsen af hans skrifter og den igangværende brevudgave.
Samtidig har vægten flyttet sig fra at
se ham som et særligt dansk fænomen,
der fandt sin helt egen vej gennem verden, til at se ham som en aktiv deltager
i sin samtids store, europæiske kulturstrømninger. Forelæsningerne vil på
denne baggrund kaste nyt lys over Carl
Nielsen og hans musik – set i forhold til
symbolismen, vitalismen og modernismen og set i forhold til danske traditioner. I forlængelse af forelæsningerne
vil deltagerne have gratis adgang til en
international Carl Nielsen-konference,
der afholdes på Det kongelige Bibliotek
4.-5. november 2011.
1. Carl Nielsen og symbolismen. (MF)
Forelæsningsrækken knytter sig til
Sjællands Symfoniorkesters koncerter,
hvor man om mandagen gennemgår
programmet på samme uges koncert.
Der fortælles om komponisterne, om
de pågældende værker og om formen
af de enkelte musikstykker. Vi diskuterer også musikhistoriske og musikæstetiske problemstillinger.
1.Bernstein: Serenade, Tjajkovskij: 6.
symfoni. (EMJ)
2.Beethoven: klaverkoncert nr. 1, Schubert: 9. symfoni. (KK)
3.Dvorak: cellokoncert, Stravinski: Petrushka. (EMJ)
4.Prokofiev: violinkoncert, Sjostakovitj.
(MF)
5.Brahms: klaverkoncert 1 og 2, symfonier 1 og 3. (MG)
6.Brahms: violinkoncert, dobbeltkoncert, symfonier 2 og 4. (KK)
7.Berlioz: Carnaval Romain, SaintSaëns: orgelsymfoni. (MG)
8.Amerikansk musik. (MF)
9.
Beethoven: symfoni nr. 8, Berlioz:
Symphonie Fantastique. (KK)
10. Respighi: Roms Pinjer, Roms Fester
og Roms Fontæner. (MG)
2. Carl Nielsen og vitalismen. (MF)
3. Carl Nielsen og modernismen. (MF)
4.Et barn af huset? Carl Nielsens salmer og åndelige sange. (NK)
5.Arven fra Carl Nielsen: overlevering
og udgivelse. (NK)
MUSIKVIDENSKAB – Mød musikken
Hold 1142: 10 mandage 17.15-19
(3/10, 10/10, 21/11, 23/1-2012, 30/1, 6/2,
5/3, 12/3, 16/4, 23/4)
Ved organist, cand.mag., ph.d. Eva
Maria Jensen, organist, cand.mag.
Mikael Garnæs, lektor, ph.d. Michael
Fjeldsøe, Københavns Universitet og
cand.mag. Knud Ketting. Tilrettelægger:
Eva Maria Jensen
MUSIKVIDENSKAB – J.S. Bachs
tænkning og værker
(3/11-1/12)
Ved lektor, ph.d. Sven Rune Havsteen,
Københavns Universitet, lektor, cand.
teol. et mag. Jens Kjeldsen, dr.phil. Peter
Ryom, sognepræst, ph.d. Peter Thyssen
og cand.mag. Peter Tudvad
Uagtet at Bach blev født i 1685 og døde
i 1750 ses han omtalt som det tyvende
århundredes største komponist. Med
denne formulering sigtes til Bachs universelle geni, der på afgørende vis har
haft og stadig har indflydelse på musikkens udvikling.
Forelæsningerne tager udgangspunkt i de senest indvundne indsigter
og giver på den baggrund udblik over
Bachs tænkning med gennemgange af
tre af Bachs storværker.
1.Bach og den tyske musiktradition i
baroktiden. (SRH)
101
skellige former for identitetsdannelse.
Efter tre indledende forelæsninger vil vi
sammen tage på to ture for selv at opleve og diskutere specifikke steder i det
københavnske byrum.
1. Hvad er det offentlige rum, og hvordan kan det være et udtryk for magt
og samfundsstrukturer?
2. Det offentlige rum set med geografiske briller
3.Det offentlige rum fra et sociologisk
perspektiv
2. Bachs Goldbergvariationer. (JK)
3. Bachs h-mol-messe. (PR)
4.Bachs Juleoratorium. (PTh)
5. Bach og Søren Kirkegaard. (PTu)
Sjællands Kirkemusikskole,
Allehelgensgade 8, Roskilde
102
Film- og
teatervidenskab
FILMVIDENSKAB – Filmen og det
amerikanske landskab
Hold 1171: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen,
cand.mag. Peter Skovfoged Laursen,
ekstern lektor, cand.mag. Jørgen
Blom, Københavns Universitet, cand.
mag. Susanne Fabricius og cand.phil.
Annette Wernblad.
Tilrettelægger: Jan Mouritzen
Det amerikanske landskab indtager såvel direkte som metaforisk en central
placering i mange af filmens store mesterværker. I de omhandlende film er
rejsen gennem landskabet også en indre, mental erkendelsesproces.
I Diligencen (1939) rejser en gruppe
gennem prærielandskabet. Under færden testes sammenholdet, især under
et nervepirrende indianerangreb.
I Menneskejagt (1959) foregår en
tempofyldt forfølgelse af en uskyldig
mistænkt, som strækker sig fra storbyjunglen og op på toppen af præsidentansigterne på Mount Rushmore. Easy
Rider (1969) skildrer to hippiers motorcykelrejse fra Californien mod Louisiana, hvor de amerikanske småbyer og
deres indbyggere spiller med og imod
samtidens ungdomskultur. Thelma og
Louise (1991) fornyer road movie-genren ved at have to kvinder i hovedrollerne, samtidig med at den suveræne
billedsans fremviser det amerikanske
landskab. Coen-brødrenes O’Brother
Where Art Thou? (2000) er løseligt bygget over Homers Odysseen. Hovedpersonens rejse går gennem de amerikanske sydstater, som kommer til at antage
en dyb symbolsk betydning.
TEATERVIDENSKAB – Tre premierer på
Det Kongelige Teater
Hold 1143: 6 onsdage 12.15-14
(5/10, 12/10, 26/10, 2/11, 30/11, 7/12)
Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte
Hesselaa. Gæster: skuespiller Benedikte
Hansen, instruktør Elisa Kragerup og
dramaturg Solveig Gade. Tilrettelægger:
Birgitte Hesselaa
Det Kongelige Teater har til efterårssæsonen engageret to store, internationale instruktører til at iscenesætte hver
deres klassiske teatertekst. Den engelske instruktør, Katie Mitchell instruerer
Tjekhovs Mågen, med Benedikte Hansen i en hovedrolle, mens den tyske instruktør i Michael Thalmeier instruerer
Ibsens Gengangere med Kirsten Olesen
og Nicholas Bro i de store roller som fru
Alving og hendes søn, Osvald.
Begge instruktører er kendt for at
sætte deres eget, stærke mærke på
forestillingerne, og netop derfor kan
det være interessant at sammenligne
den ”rene” skuespiltekst og den fortolkning, den får på scenen.
Benedikte Hansen vil fortælle om
sit arbejde med Mågen, mens dramaturg Solveig Gade, som har haft et tæt
samarbejde med Michael Thalmeier, vil
fortælle om arbejdet med Gengangere.
Teatrets nyskabelse, ”Det røde rum”, bliver indtaget af den unge, prisbelønende Werther-instruktør, Elisa Kragerup,
med Bertolt Brechts Det gode menneske
fra Sezuan. Elisa Kragerup fortæller om
sit arbejde med forestillingen, og også
her vil en sammenligning mellem tekst
og opførelse være givende.
1.Tjekhov Mågen – teksten. (BHe)
2. Tjekhov Mågen – forestillingen. (BHa,
BHe)
3. Bertolt Brecht Det gode menneske fra
Sezuan – teksten. (BHe)
4.Bertolt Brecht Det gode menneske fra
Sezuan – forestillingen. (EK, BHe)
5.Henrik Ibsen Gengangere – teksten.
(BHe)
6.Henrik Ibsen Gengangere – forestillingen. (SG, BHe)
Skuespilhuset, Lille Scene
TEATERVI DE N SK AB – Rituel iscenesættelse fra bronzealder til kristendom
(3/11-8/12, ikke 1/12). Bemærk: 10/11: 14.15-17
Mellem keltiske kedelritualer og
kirkelig kropslighed
Tro er et menneskeligt fænomen, der både hører
hjemme i historien og i det offentlige rum. Kurset ønsker at sætte fokus på de spektakulære praksisser, der
har præget de religiøse ritualer i vor egen tidligste historie med henblik på at forstå dem i en større global
sammenhæng – i særdeleshed de iscenesatte kropslige udfoldelser, der gav og giver ritualet dets særlige
virkekraft. Ritualet er på én gang kropsliggjort historiefortælling og skæbnesvanger livsytring.
1. Liv og død, tro og ritual. (FK)
Den store sølvkedel fra Gundestrup fra førromersk
jernalder viser motiver, som anskueliggør diverse former for rituel praksis. Gennem en analyse af især den
såkaldte krigerplade, vil vi nærme os en tolkning af
den afbildede kriger-procession. Her bevæger vi os på
grænsen mellem liv og død i Europas trosforestillinger i århundrederne før Kristi fødsel.
2. Dans i bronzealderen. (FK, AB)
Fra en lang række helleristninger fra bronzealderen
får vi indtryk af de danse og ritualer, som fandt sted
i den periode. Vi skal se nærmere på nogle af de danse, som blev udført i forbindelse med bronzealderens
hellige handlinger, herunder akrobatiske danse, der
fandt sted ombord på skibe med prægtige stævne i
form af hestehoveder. Men hvordan så bronzealderens rituelle dans ud – hvis der kommer krop på? Danseren Anni Brøgger har et godt bud. Vi vil se, hvorledes
en spiralornamenterede bælteplade og et snoreskørt
som Egtvedpigens kommer i spil i dansemæssig udfoldelse.
3. Keltiske krigerkonger. (MW)
Keltiske konger havde drabelige navne, som f.eks. Vercingetorix – ”alle krigernes konge”. Nogle af navnene
tyder på, at de blev regnet for mægtigere end mennesker i almindelighed. Denne magt opnåede de sandsynligvis igennem indvielsesritualet, der gjorde dem
til konge. Fra en sen kilde (1188) hører vi om et meget
indviklet ritual i Irlands nordvestligste del, der involverer et samleje med en hoppe og et bad i dens suppe.
Der bliver trukket linjer fra Europas midte i 200-tallet
før vor tidsregning og op til Irland i 1100-tallet.
4. Vikingernes ritualer. (MW)
Vi har én beretning om et helt vikingeritual, nemlig
en begravelse i 920’erne beskrevet af den arabiske rejsende Ibn Fadlan. Alt foregår tilsyneladende efter en
ganske bestemt plan, kyndigt ledet af en kvinde, som
Ibn Fadlan kalder Dødens Engel. Flere af elementerne
kan genkendes fra andre kilder, og med inddragelse
af alle kilder og lidt god vilje kan man godt give et bud
på en ritualdrejebog fra vikingetiden.
5. Krop og kirke. (BFN)
Den ganske almindelige søndagsgudstjeneste indskriver sig i en stor og omfattende tradition, der
strækker sig tilbage til det 2. århundredes menigheder i Lilleasien, og derefter går over Jerusalem, Rom
og Luthers Wittenberg. Undervejs er mange ting forandrede, men gudstjenesten rummer stadig genkendelige spor tilbage til oldtiden. Hvorfor er denne ritualisering så livskraftig, at den overlever århundreders
slid? Bud på en besvarelse introduceres via teoridannelser omkring ritualiseringens rolle i forhold til tro,
krop og betydning.
Nationalmuseet, Festsalen
103
Linjestudier
Ved museumsinspektør, dr.phil. Flemming Kaul,
Nationalmuseet, lektor, ph.d. Morten Warmind,
Københavns Universitet og dr.theol. Bent Flemming
Nielsen, Københavns Universitet. Gæst: professionel
mavedanser Anni Brøgger
Historie og kulturhistorie
Historie
HISTORIE – Terrorgrupper i Danmark
under besættelsen
(1/11-29/11)
Ved museumsleder, ph.d. Frederik
Strand, Politihistorisk Museum og tidl.
kriminalassistent Frank Bøgh
104
Forelæsningsrækken vil beskrive baggrunden for den tyske besættelsesmagts oprettelse og iværksættelse af
modterror til bekæmpelse af den voksende danske modstandsbevægelse.
Oprindeligt var terrorgrupperne planlagt som et helt igennem tysk projekt,
men man fandt hurtigt ud af, at en effektiv terrororganisation i Danmark
nødvendigvis krævede danske medlemmer med lokalt kendskab til områder og med lokale netværk.
Sidenhen voksede forskellige grupper op, der oftest var under en meget
begrænset tysk ledelse, eller i virkeligheden arbejdede helt autonomt uden
nogen som helst overordnet idé. Formålet blev ene og alene tilfældig terrorvirksomhed.
1. Den tyske besættelsesmagts planer
med terrorgrupper i Danmark
2.Unternehmung Peter eller Petergruppen
3.Lorentzen-gruppen
4.Lille Jørgen-gruppen
5.Schiøler-gruppen
HISTORIE – Drabssager i det 20.
århundrede
(3/11-1/12)
Ved museumsleder, ph.d. Frederik
Strand, Politihistorisk Museum og tidl.
kriminalassistent Frank Bøgh
Det 20. århundrede frembyder mange
spektakulære og vigtige drabssager.
Sagerne mod Dagmar Overbye (alias
Englemagersken), politimorderen Palle
Sørensen, seriemorderen Peter Lundin,
samt dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej
og det såkaldte Hjortshøjdrab fremstår
som særligt vigtige og betydningsfulde. Alle drabssagerne repræsenterer
således i kraft af drabsmåde og ofre
nogle af de væsentligste efterforskningsmæssige udfordringer for dansk
politi i det 20. århundrede, og som
følge heraf har de fungeret som katalysatorer for en række nye efterforskningsmæssige tiltag inden for politiet.
Forelæsningerne vil belyse, hvorledes
efterforskningen blev grebet an i de enkelte sager, og hvilke konsekvenser det
historisk fik for efterforskningens udvikling.
1.Hjortshøjdrabet (1902) og den moderne efterforsknings tilblivelse
2.Dagmar Overbye (1916-20) – drab i
fattigdommens skygge
3.Dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej
(1948) – mytedannelse i det moderne
samfund
4.Palle Sørensen (1965)– angrebet på
staten
5.Peter Lundin (2000) – psykopatens
glorificering
HISTORIE – Til venstre hånd: De
kongelige elskerinder
(1/11-6/12, ikke 15/11)
Ved lektor, ph.d. Michael Bregnsbo,
Syddansk Universitet
Danske konger har traditionelt altid
haft elskerinder. Det var ikke bare et
spørgsmål om hor (som var forbudt)
eller om kærlighed (selv om det kunne
være det). Ofte var forholdene alment
kendte, hvis ikke elskerinderne og deres børn med kongen ligefrem var officielt anerkendte. Visse elskerinder var
sågar viet med kongen til venstre hånd,
samtidig med at dronningen var viet til
højre hånd. Det skete vel at mærke i en
situation, hvor kongen var kirkens overhoved, og hvor straffene for udenomsægteskabelig seksuel aktivitet samt
bigami for den øvrige befolkning var
særdeles hårde.
Formålet med forelæsningerne er
ikke at bedrive sladderjournalistik på
historiske personer, men at prøve at forstå og forklare skikken med kongelige
elskerinder. Elskerinderne og deres rolle
og betydning i dansk politik fra ca. 1500
og frem vil blive belyst. Der vil blive stillet nye spørgsmål, der bidrager til at se
kongernes elskerinder som danmarkshistoriske begivenheder og sætter skikken med elskerinder i et nyt lys, bl.a. ved
at medtænke samfundsudviklingen.
Vi arbejder hen imod at finde svar på
spørgsmål som: Hvorfor var den slags
Teatermuseet i Hofteatret,
Christiansborg Ridebane 10-18
HISTORIE – Det byzantinske Riges
historie
(3/11-1/12)
Ved historiker, dr. phil. Jon A.P. Gissel
Forelæsningerne handler om Det byzantinske Riges historie, som er tusind
års europæisk historie og en historie
om en høj og spændende kultur, der
har øvet stor indflydelse på Europas
kultur. Både musik og billeder er her
meget fremtrædende. Fra Konstantin
den Stores grundlæggelse af Konstantinopel i 300-tallet til byens fald i 1453
udspillede verdenshistorien sig i høj
grad her, og byen blev verdenskulturens centrum.
I Byzans udfoldede en kristen enhedskultur sig, og den har i forskellige
former præget Europa langt op i tiden.
Emnet har også en nutidig forbindelse: I Grækenland og Rusland er den byzantinske kirkes tradition fortsat indtil
i dag. De forskellige østlige kirkesamfund, som lever i dag, har alle deres oprindelse på byzantinsk grund. Det gælder også kopterne, som i dag er under
stort pres i Ægypten.
1. Indledning, oversigt over Det byzantinske Riges historie
2.Kristendommen i den byzantinske
kultur
3.Kejserdømmet og den politiske historie
4.Konstantinopel, rigets hovedstad og
hovedfæstning
5. Konstantinopels fald, Byzans’ efterliv,
Det byzantinske Riges betydning
HISTORIE – Landtransport i oldtid,
middelalder og nyere tid
Hold 1096: 5 fredage 14.15-16
(4/11-2/12)
Ved dr. phil. Per Ole Schovsbo Landtransportens arkæologiske og historiske kilder fremlægges og analyseres i lyset af topografi, bebyggelse
og teknologi samt ikke mindst skibstrafikken. De mange trafikale netværk
der efterhånden opdeler landtransport i tre niveauer der oprindeligt var
tilknyttet hver sin økonomiske sektor
som det senere kommer til udtryk i
form af vejenes administration (vejbestyrelser): kommuner (sogne), amter
(len) og stat (hoffet). Man kan se at tredelingen også referer til særlige vogntyper og hastigheder – hvorfor dansk
landtransport i århundreder har været præget af de tre grundlæggende
socioøkonomiske sektorer: bønderne,
borgerne og kirkens folk samt højere
stand adel og det kongelige hof. Det er
denne tredeling, der gennemsyrer Vejforordningen af 1793 og som i løbet af
jordenes udskiftning får det topografiske forløb som vi kender i vore dage.
Det er det netværk der præger tidens
bebyggelse, idet de gamle købstæders
og landsbyers facader bedst opleves
fra tidens veje.
1. Landtransportens kilder
2. Landtransport i oldtid og ældre middelalder
3.Bosætningens mønster og vejenes
netværk i oldtid og ældre middelalder
4.Landtransport i middelalder og nyere tid
5.Vejenes netværk og store reformer i
middelalder og nyere tid
HISTORIE – Syrien under Rom
(64-636 A.D.)
Hold 1097: 5 mandage 19.15-21
(31/10-28/11)
Ved cand.mag. Paul Ulff-Møller
Pompejus’ erobring af Syrien har aldrig fået samme opmærksomhed som
Caesars samtidige gallerkrige, selv om
Syrien – både kulturelt og økonomisk
– betød langt mere for romerriget end
Gallien. Det var også i Syrien, de første
kristne menigheder opstod. Mængden
af velbevaret romersk pragtarkitektur
i Syrien er næsten overvældende, men
vigtigere er måske de ca. 800 såkaldte
”Døde Byer”, som udgør en tidslomme,
hvor man kan opleve romerrigets dagligdag.
Arkæologiske undersøgelser i de
”Døde Byer” har bidraget til et paradigmeskift i forskningen: Romerriget var i
senantikken (3-500-tallet) ikke nødvendigvis i ”Forfald og Fald”. I 700 år var der
enten varm eller kold krig mellem de
to supermagter Rom og Iran, og Syrien
var en frontzone. Men i 636, få år efter
den definitive romerske triumf over
Iran, erobrede muslimerne Damaskus,
som blev hovedstad i et nyt verdensrige. Fremstillingen støttes af mange eksempler på syrisk arkitektur og kunst.
1. Romersk Syrien. Palmyra
2. Helligsteder: tempel og kirke
3. Senantikkens Syrien. De Døde Byer
4. De Døde Byer (fortsat)
5. Rom-Iran. Muslimerne erobrer Syrien
City Campus
105
HISTORIE – Danske jøders
krigsoplevelser 1943-45
Hold 1098: 5 mandage 14.15-16
(31/10-5/12, ikke 21/11)
Hold 1099: 5 mandage 17.15-19
(31/10-5/12, ikke 21/11)
Ved projektleder, ph.d. Sofie Lene
Bak, Dansk Jødisk Museum,
museumsassistent Elisabeth
Rasmussen, Dansk Jødisk Museum og
museumsinspektør Bjarke Følner, Dansk
Jødisk Museum.
Tilrettelægger: Sofie Lene Bak
tilladt for kongen, når det var strengt
forbudt for alle andre? Hvorfor hørte
skikken med officielle elskerinder op?
1. Kongen, den lille due og hendes mor:
Christian II, Dyveke og Mor Sigbrit
2.Kongen, adelen og elskerinderne –
samt deres mange børn (Christian IV
og hans elskerinder og børn)
3.Enevælde, maitresser og hustruer til
venstre hånd (Christian V og Frederik
IV)
4.En skik i forfald og parallelle, borgerlige familieliv (Frederik V, Christian
VII, Frederik VI og Christian VIII)
5.Modehandlerinden, kongen og trykkeren – og den frie grundlov (Frederik
VII og grevinde Danner)
106
De danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943 er en af de mest skelsættende
og dramatiske begivenheder i det 20.
århundredes danmarkshistorie. Midt
under 2. verdenskrigs rasen overlevede 99 % af jøderne i det besatte Danmark. Deres redning er ikke alene den
store undtagelse fra Holocaust, men en
bevægende historie om integration og
fredelig sameksistens. Den medfølelse,
som danskerne udviste over for jøder
under 2. verdenskrig, var kulminationen på en udvikling, som har været fri
for ghettoer og diskrimination, og har
fulgt en forsonende vej. Forelæsningerne fortæller de danske jøders historie
før, under og efter 2. verdenskrig. Med
fokus på menneskelige skæbner berettes om den nyeste forskning og fund:
Om de jødiske børn, som blev gemt hos
plejefamilier i Danmark, da deres forældre måtte flygte, om et multikulturelt
jødisk miljø med forskellige opfattelser
af, hvad det vil sige at være jøde, og om
konsekvenserne og eftervirkningerne
af krig, deportation og eksil.
1. Danmark og Holocaust. (SLB)
2.Danske jøder i Hitlertysklands skygge. (ER)
3. De gemte børn. (SLB)
4.Eksil og hjemkomst. (SLB)
5. Erindring og mindekultur. (BF)
Dansk Jødisk Museum,
Proviantpassagen 6
HISTORIE – 9/11: Terrorhandlingerne i
New York og Washington 10 år efter
Hold 1100: 5 mandage 19.15-21
(31/10-28/11)
Ved lektor, cand.mag. Finn Madsen
Efteråret 2011 er tiåret for terrorhandlingerne i New York og Washington.
Med vægt på især faglitterære bogudgivelser og filmmateriale samt diverse
rapporter om katastrofen gennemgås
baggrunden for og selve terroranslaget
samt dets perspektiver og eftervirkninger.
Afghanistan- og Irak-krigen sættes i
perspektiv. Den fortsatte debat i USA,
Danmark m.v. om hvem der ”i virkeligheden” stod bag angrebet perspektiveres og de mange konspirationsteorier
analyseres. Det meget omfattende lyd-,
billed- og filmmateriale vil i stor udstrækning blive inddraget. En omfattende kopi- og billed/filmsamling på
papir/dvd vil blive tilbudt kursets deltagere.
1.Baggrunden for terrorangrebet på
USA 11. september 2001: ”Hvorfor hader de os?”
2.Pentagon og World Trade Center:
Øjenvidneberetninger
3.11. september og katastrofens internationale konsekvenser
4.Perspektiver og eftervirkninger. Den
organiserede terrorisme i Europa
5.9/11: Debatten om amerikanske konspirationsteorier
HISTORIE – Reformationen i 1536:
Dens betydning og konsekvenser for
det danske samfund
(27/10-24/11)
Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved
Reformationen i 1536 er en af de afgørende begivenheder i Danmarks historie, fordi den måde hvorpå vi har indrettet det danske samfund, har direkte
rødder tilbage til reformationen. Det
gælder selve kirken, men lige så me-
get store dele af det verdslige samfund,
som f.eks. uddannelse, social forsorg,
sundhedsvæsen, kultur og store dele
af retsplejen, hvor reformationen og de
lutherske tanker har været afgørende
for udviklingen af det danske samfund.
Man kan sige, at den katolske kirke, som
blev afviklet i 1536, havde haft ansvaret
for en meget stor del af de funktioner,
som vi i dag opfatter som en del af det
verdslige samfund. Det var derfor ikke
bare den katolske kirkes store rigdomme, statsmagten overtog efter 1536.
Med rigdommene fulgte også ansvaret
for alle disse funktioner og arbejdsopgaver, hvor statsmagten måtte finde
nye måder at varetage dem på.
1. Optakten til reformationen
2.Reformationen og det danske samfund efter 1536 -1
3.Reformationen og det danske samfund efter 1536 – 2
4.Reformationen og det danske samfund efter 1536 – 3
5.Samlet vurdering af reformationens
konsekvenser på godt og ondt for det
danske samfund.
City Campus
HISTORIE – Latinerkvarteret
Hold 1102: 5 fredage 14.15-16
(16/9-14/10)
Ved universitetshistoriker, mag.art. Ejvind Slottved
Københavns Latinerkvarter – gaderne
omkring Vor Frue Kirke – har sit navn,
fordi der her igennem århundreder er
blevet talt latin. Latinerkvarteret har siden middelalderen været et af de vigtigste centre for højere uddannelse i Danmark. Først centreret omkring Vor Frue
Kirke og Vor Frue Skole. Og siden 1479
tillige som hjemsted for Danmarks første og stadig største universitet. Arrangementet starter med en rundvisning
i kvarteret. Herefter bliver historien om
den højere uddannelse i Danmark og
København gennemgået i tre forelæsninger, der afholdes i Brandesauditoriet i Universitetets hovedbygning på
Frue Plads. For så at slutte med et besøg
på det gamle Københavns Universitet
på Frue Plads, med bl.a. Universitetets
City Campus
450 kr.
HISTORIE – Rundvisninger på
Hold 1103: 1 tirsdag 19.15-21 (27/9)
Hold 1104: 1 torsdag 17.15-19 (13/10)
Hold 1105: 1 onsdag 17.15-19 (2/11)
Hold 1106: 1 fredag 16.15-18 (25/11)
Ved universitetshistoriker, mag.art.
Ejvind Slottved
I hjertet af København ligger Latinerkvarteret, der i mere end 800 år har været centrum for højere lærdom i Danmark.
Her ligger Universitetsfirkanten, der
rummer en række af byens mest interessante bygninger, heriblandt Københavns ældste hus. På rundvisningen ser
vi blandt andet universitetets hovedbygning fra 1836, Konsistoriebygningen
fra ca. 1420 med den historiske fangekælder, Munkekælderen og Universitetsbiblioteket fra 1861 m.v.
Mødested: Hovedtrappen ved Kbh.
Universitet, Vor Frue Plads
125 kr.
HISTORIE – Middelalderens og
renæssancens København: Fra
handelsplads til blomstrende købstad
(4/10-8/11)
(6/10-10/11)
Ved arkæolog, cand.phil. Hanne
Fabricius
Hold 1110: 5 mandage 10.15-12
(5/9-3/10)
Ved arkæolog, cand.phil. Hanne
Fabricius
I 1160’erne fik Absalon byen Havn af
Valdemar den Store, og først i 1417 blev
byen atter kongens by. Absalon og de
fire næste bisper, der regerede i København, var af den mægtige Hvideslægt.
Det var under dem, at København udviklede sig til en blomstrende købstad
og havneby. I midten af 1200 var København så stor en trussel mod Østersøhandlen, at den flere gange blev
angrebet og delvis ødelagt. I 1368 angreb hanseforbundet byen, og året efter nedrev man borgen sten for sten.
Forelæsningsrækken beretter om byens gader, havn, handel, håndværk,
rådhuse, torvepladser, borgen, vingården, universitetet, vandmøllerne, befæstningerne, skibsværftet på Bremerholm og Christian den 4’s ”krigshavn”.
Bilag kan downloades på www.tyra.dk.
Eventuelle entréudgifter afholdes af
kursisten.
1.Forelæsning: Middelalderbyen København c. 1000-1600: Fra handelsplads til blomstrende købstad
2.Forelæsning: Københavns middelalderhavn og -befæstning
3.Byvandring: Fra Vandkunsten til
Amagertorv. Mødested: Vandkunsten ved springvandet
4.Byvandring: Fra Skt. Gertrud til Kongens Vingård. Mødested: Fiolstræde
ud for Nørreport
5.Byvandring: Absalons borg og Københavns Slot. (Besøg i ruinerne under Christiansborg). Mødested: Slotspladsen ved Rytterstatuen
To gange i 1700-tallet brændte København. Ved genopbygningen efter den
første brand i 1728 regulerede og rettede man det middelalderlige gadenet til, hvorved nogle gader forsvandt,
mens andre kom til. Desværre har man
først kortmateriale fra 1600-tallet. Men
kombinerer man de skriftlige og arkæologiske kilder, er det muligt at konstruere et billede af det københavnske
gadenet i middelalderen og frem til
renæssancens slutning. Forelæsningsrækken afvikles som fem byvandringer. Vi går gennem middelalderbyen
og hører om borgen, havnen, vingården, kirkerne, klostrene og det muntre
liv. Hvem boede i disse gader? Hvordan
så her ud? Har gaderne og torvene navne efter særlige erhverv som fx slagter-, sko- og kræmmerboderne? Hvor lå
befæstningstårnene med navne som
Smørhætten, Kringelen og Køge Barfred? Herefter vandrer vi ud af middelalderbyen. For allerede i middelalderen
var der uden for volden en spredt bebyggelse, der siden voksede sig større.
Her havde byens borgere deres kålhaver, og herud flyttede flere af møllerne,
rebslagerne, slagterne, værtshusholderne, søfolkene m.fl. Bilag kan downloades på www.tyra.dk.
1. Søfolk, handel og byens havn. Mødested: Kongens Nytorv foran Magasins hovedindgang
2.Orlogsværftet på Bremerholm. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet
3.Fra Skipperboderne til Nyboder. Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet
4.Christianshavn i 1600-årene. Mødested: Børsens indgang på rampen
5. Vesterbro – fra Halmtorv til Halmtorvet. Mødested: Rådhuspladsen foran
Rådhuset
450 kr.
City Campus
450 kr.
HISTORIE – Gader og mennesker i
middelalderens og renæssancens
København
(1/9-29/9)
Hold 1111: 5 onsdage 10.15-12
(7/9-5/10)
HISTORIE – Wiens drømme og
virkeligheder: Idéhistoriske nedslag i
Mellemeuropas kulturhovedstad
Hold 1112: 5 mandage 14.15-16
(31/10-28/11)
107
Hovedbygning med den imponerende
forhal og festsalen og Københavns ældste hus fra ca. 1420 med Konsistoriesalen og Fangekælderen
1.Rundvisning i latinerkvarteret. Mødested: Kbh. Univ. Hovedtrappe, Frue
Plads
2.Forelæsning: 1200-1600, Middelalder
og reformation
3.
Forelæsning: 1600-1900, Luthersk
præsteskole og moderne videnskabelighed
4.Forelæsning: Det 20. årh., moderne
universiteter i Danmark
5.Rundvisning på Københavns Universitet. Mødested: Kbh. Univ. Hovedtrappe, Frue Plads
Hold 1113: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved cand.mag. Kirsten Flagstad, BA
Claus Christoffersen, mag.art. Svend
Bøgh Nielsen, lektor, ph.d. Michael
Fjeldsøe, Københavns Universitet og
ph.d. Hermann Schmid. Tilrettelægger:
Kirsten Flagstad
108
”Jeg må fælde en tilintetgørende dom:
Wien forbliver Wien, og det er det værste, man kan sige om denne by” – således sagde kabaretforfatteren Alfred
Polgar om sin hjemby. Det er en tilbagevendende kritik af den konservative kulturmetropol, at den er stivnet,
at Wien hænger fast i mozartkugler
og wienervalse. Imidlertid viser byens
udvikling, at denne konservative basis
netop har været et særdeles frugtbart
modspil til kunstneriske og videnskabelige nybrud. Store personligheder
som Gustav Klimt, Sigmund Freud, Arnold Schönberg og nutidens forfattere
Elfriede Jellinek og Thomas Bernhard
har alle suget næring fra Wiens traditionsrige kulturelle scene, men i samme
åndedrag fornyet og kritiseret denne.
Dette samspil mellem konservatisme
og opgør finder sit mest prægnante
udtryk i Wiens overgang til det tyvende
århundrede, hvor Wien fremstår som
en smeltedigel for kunstneriske og videnskabelige tanker.
1. Monarki og marxisme: Habsburgernes Wien og den politiske modernitet. (CC)
2.Videnskabelig eksakthed og sjælelige rystelser: Filosofi og psykologi.
(SBN)
3.Byens ornamentering og menneskets blottelse: Arkitekternes og
kunstnernes Wien. (KF)
4.Europas musikalske centrum: Underholdnings- og kompositionsmusikkens landvindinger. (MF)
5.Litterært liv: Kaffehusene og teatret.
(HS)
City Campus
HISTORIE – Maurerne i Andalusien: 800
års islamisk historie i Europa
(6/10-10/11)
Ved cand.mag. Kristoffer Damgaard,
Københavns Universitet, ph.d.-stud.,
cand.mag. Saer El-Jaichi, Københavns
Universitet, cand.scient. Carsten
Cramon og arkitekt maa. Steen Estvad
Petersen. Tilrettelægger: Carsten
Cramon
Grundet interne stridigheder i den
splittede vestgotiske overklasse, der
havde bemægtiget sig herredømmet
over Spanien efter romerrigets fald i
400-tallet, forløb den muslimske erobring af den Iberiske Halvø i begyndelsen af 700-tallet gnidningsfrit. Maurernes herredømme førte dog ikke til en
islamisering af den kristne befolkning.
I stedet eksisterede kristendom, islam
og jødedom side om side og inspirerede hinanden.
I 1000-tallet gik det første spanske
kalifat i Cordoba i opløsning, og den
kristne generobring af Toledo udløste
en voldsom vækst af indflydelsesrige
muslimske berber-dynastier fra Nordafrika. Fortsættelsen af den spanske
’reconquista’ (generobring) førte over
de kommende årtier til flere bølger
af tilflyttere sydfra, og fra midten af
1200-tallet var det nordlige og centrale
Spanien på kristne hænder igen. Andalusien var delt mellem kristne og muslimske herskere, sidstnævnte med hovedstad i Granada.
I 1492 smides de resterende sultaner permanent ud af Spanien, men de
kulturelle levn trækker spor og fortsætter med at påvirke den spanske kultur
frem til moderne tid.
Forelæsningerne bliver fulgt op af
kulturrejsen Det eventyrlige Alhambra
– rundrejse i det mauriske Andalusien i
2012. Udførligt rejseprogram kan ses på
www.cc5.dk
1. Historisk oversigt over forudsætningerne og konsekvenserne af maurernes herredømme på den iberiske
halvø. (KD)
2.Arabisk filosofi i Andalusien og dens
betydning for udviklingen af europæisk filosofi og identitet. (SE-J)
3.Alhambra, Den Store Moske i Cordoba og maurernes betydning for
spansk arkitektur. (KD)
4.Islamiske mønstres meditative natur.
(CC)
5.Islamiske mønstre i Andalusien – afkodning og opbygning. (SEP)
City Campus
HISTORIE – Dansk idrætshistorie
Hold 1117: 5 onsdage 17-18.45
(12/10, 26/10, 9/11, 30/11, 16/12)
Ved professor Bjarne Ipsen,
Syddansk Universitet, professor
Jørn Hansen, Syddansk Universitet,
museumsinspektør Morten Mortensen,
Greve Museum, professor Hans Bonde,
Københavns Universitet og professor
Else Trangbæk, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Morten Mortensen
Idræt og historien om idræt i Danmark
har haft stor betydning på en lang række områder i samfundet og for vores liv,
selv om det måske ikke er umiddelbart
indlysende at tænke på. Denne forelæsningsrække sætter fokus på nogle af de
vigtigste af disse områder. Det gælder
på forskellige områder som forståelsen
af folkesundhed og udviklingen af den
måde, vi taler og tænker sundhed på og
vores opfattelse af køn.
Det gælder også betydningen for
den velfærdspolitik, der er blevet ført –
og stadig føres – i kommunerne, og det
gælder fundamentale kultur- og holdningsmæssige forhold i det danske
samfund, der har rødder i relationen
mellem land og by og som afspejles i
idrættens organisering. Og det gælder
endelig også forholdet mellem politik
og idræt, selvom både idrætsfolk og politikere har gjort alt for at nedtone denne relation.
Geve Museum, Bækgaardsvej 9
1. Den første britiske ekspedition til Tibet i 1774-1775
2. Samuel Turners rejse i Bhutan
3.John Claude White som politisk officer i Sikkim
4.Francis Younghusbands invasion af
Tibet i 1903-04
5.Engelske embedsmænd i Tibet i det
20 årh.
HISTORIE – Det britiske imperiums
indflydelse i Himalaya-staterne og
Tibet 1774-1947
(1/11-29-11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Anne
Burchardi, Københavns Universitet
Den historiske baggrund for den orientalisme som har domineret synet
på Himalayastaterne og Tibet skal søges i englændernes relationer til disse
områder under deres kolonialisering af
Indien. Områderne udgjorde den nordøstlige grænse for den britiske indflydelsessfære og søgtes inddraget i denne. Med udgangspunkt i personlige
rejseberetninger skrevet af de mænd
som i embedes medfør rejste til og opholdt sig i Sikkim, Bhutan og Tibet vil
vi få indblik i den kombination af fascination og ønske om dominans som
prægede englændernes strategier for
områderne. Hvad var det britiske østindiske kompagnis motivation for at sende George Boogle afsted på en mission
via Bhutan til Panchen Lama i slutningen af det 18. årh.? Hvilken rolle spillede
englænderne i etableringen af det bhutanesiske kongehus? Hvordan mistede Sikkim sin uafhængighedsstatus?
Hvorfor invaderede Francis Younghusband Tibet i 1903-04? Hvordan lykkedes
de engelske tiltag til modernisering af
Tibet i 1920’erne?
HISTORIE – Gud bevare Danmark:
Kongehuset, kirken og kristendommen
Hold 1119: 5 mandage 16.15-18
(5/9-3/10)
Ved professor, dr.theol. Martin Schwarz
Lausten, håndbibliotekar, dr.theol.
Christian Gottlieb, kirkehistoriker,
ph.d. Jens Rasmussen, biskop,
kongelig konfessionarius, Erik
Norman Svendsen. Tilrettelægger:
museumsinspektør mag.art. Birgit
Jenvold, Amalienborgmuseet
Forelæsningerne belyser den nære relation mellem det danske kongehus, kirken og kristendommen, som har bestået i mere end 1.000 år. Relationen kan
følges fra ”Danmarks dåbsattest” fra
ca. år 960, hvor Dronning Margrethe 2.s
fjerne forgænger Harald Blåtand på Jellingstenen bekendtgør, at han har samlet Danmark og gjort danerne kristne frem til vor tids monark, der ikke alene
er kirkens overhoved, men også personligt optaget af teologiske spørgsmål og
engageret i at designe kirketekstiler.
Det er en kronologisk historie, der belyser både kontinuitet og brud. Forelæsningerne formidler to centrale forhold:
Kristendommens varierende skikkelser gennem historien, og kongehusets
nære relation til kirken og de forskellige
fortolkninger af kristendommen.
Kirken og kristendommen har spillet
en afgørende rolle for udformningen af
kongemagten og rammerne for dens
udfoldelse, men kongemagten har
også sat et dybt præg på kirken og nok
også på forståelsen af kristendommen
som sådan og den danske kirkes aktuelle situation.
Forelæsningsrækken afholdes i samarbejde med De Danske Kongers Kro-
nologiske Samlings afdeling på Amalienborgmuseet. Deltagerbevis skal
medbringes og giver samtidig adgang
til Amalienborgmuseet og særudstillingen ”Gud bevare Danmark. Kongehuset, kirken og kristendommen” på de
fem mandage 10-16.
1. Kristendommens indførelse og middelalderen. (MSL)
2. Reformationen. (MSL)
3. Enevældens statskirke. (CG)
Religionstolerance og religionsfri4. hed: Forudsætninger og Grundloven
i 1849. (JR)
5. Kongehuset, kirken og kristendommen i dag. (ENS)
Amalienborgmuseet,
Christian 8.s Palæ, Gallasalen
HISTORIE – Iran gennem 2500 år:
Fra oldtidens imperier til nutidens
præstestyre
Hold 1120: 5 onsdage 19.15-21
(2/11-30/11)
Ved lektor, cand.mag. Mogens Fenger,
Den iranske shahs fald og præstestyrets indførelse fik store konsekvenser
for magtforholdene i Golf-regionen og
Mellemøsten. Det blev også anledning
til langt større opmærksomhed om religionens politiske rolle i islams verden.
Nogle iagttagere så de shiamuslimske
ayatollahers magtovertagelse efter de
mere sekulære shahers styre og deres
109
1. Kvindeidrættens historie. (ET)
2. Idræt som kommunal velfærd. (MM)
3. Hvorledes idræt blev til folkesundhed. (JH)
4. Idræt og politik 1940-45. (HB)
5. Foreningsidrættens udvikling og udfordringer. (BI)
alliance med Vesten som en tilbagevenden til førmoderne forhold i Iran. Andre
har peget på kontinuiteten i de iranske
sociale og religiøse institutioner bag
den ret hårdhændede modernisering
af landet siden 1920’erne. Iran er jo et
gammelt kulturland med en storslået civilisation og imponerende monumenter fra sin omskiftelige fortid. Forelæsningerne skal handle om de lange
linjer i Irans historie og religion, der er
baggrund og forudsætning for nutidens præstestyre og dets etablering for
lidt over 30 år siden.
Shahens fald og præstestyrets
1.
magtovertagelse, 1978-2011
2.Iran i skyggen af Vesten og Rusland,
19. og 20. årh.
3.Isfahans herligheder og Irans storhed, 16.-18. årh.
4.Persere, arabere og tyrker i Iran siden
islams komme, 7.-15. årh.
5.Oldtidsimperierne i Iran og omliggende lande, indtil 7. årh.
110
HISTORIE – Herculaneum: En by i
skyggen af Pompeji
Hold 1125: 5 onsdage 16.15-18
(2/11-30/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro
og mag.art. Ulla Rald
Oldtidsbyen Herculaneum har ikke kun
levet et liv i skyggen af vulkanen Vesuv,
men også i den langt mere kendte naboby Pompeji. Begge byer blev begravet af Vesuv i august måned i år 79 i
et af verdenshistoriens største vulkanudbrud og mest velkendte katastrofer.
Herculaneum er og var en mindre romersk provinsby med alle de aspekter
en sådan kan indeholde: velindrettede
huse, butikker, barer, badeanlæg mv. I
modsætning til Pompeji er døre, vinduer, møbler mv. ofte bevarede, hvilket
giver os en uvurderlig viden om dagligliv foruden et fint indblik i såvel den
romerske over- som underklasses liv
og færden. Samtidig har arkæologerne afdækket den grumme virkelighed,
som katastrofen var for de af Herculaneums indbyggere, der ikke nåede bort,
før udbruddet ramte dem. Der er for ek-
sempel fundet flere hundrede skeletter nede ved havet, der i øvrigt giver os
en masse oplysninger om livsvilkår, og
hvilke sygdomme mennesker på den
tid led af.
1. Vesuvs udbrud i 79. (UR)
2.Udgravningshistorie og bådhusenes
skeletter. (UR)
3.Rigmandsvillaer, handel, håndværk,
religion, filosofi. (UR)
4.Offentlig underholdning og fritid.
(TCB)
5. Papyrus Villaen. (TCB)
City Campus
HISTORIE – Norden i verden:
Set gennem Pilgrimstapetet og
Helsingørtapetet
(5/11-6/11)
Ved mag.art., ph.d. Lise Gjedssø
Bertelsen, museumsinspektør,
mag.art. Sissel F. Plathe, professor,
dr.phil. Brian Patrick McGuire, Roskilde
Universitet, lektor, cand.mag. Karsten
Fledelius, Københavns Universitet
og fhv. indenrigs-, flygtninge- og
videnskabsminister Birte Weiss.
Tilrettelægger: Lise Gjedssø Bertelsen
Nye politiske, økonomiske, sociale og
religiøse begivenheder og strømninger
er til mange tider opstået forskellige
steder i verden med spredning til andre
områder, som f.eks. Norden. Et eksempel er den fremadstormende katolske
kirke i middelalderen, der tilskyndede
de troende til at valfarte på pilgrimsrejser til hellige steder og relikvier som
eksempelvis til Nidarosdomen i Trondhjem i Norge. Herom fortæller det svenske Pilgrimstapet.
Et andet eksempel er politiske og religiøse stridigheder, krige eller borgerkrige som f.eks. ved eks-Jugoslaviens
kollaps, ved oprettelsen af staten Israel
i 1948 i Palæstina og borgerkrigen i Libanon i 1970-80’erne. I begge tilfælde
udløste krige store flygtningestrømme
til andre lande. Herom fortæller Helsingørtapetet.
Nationalmuseet, lokale U2
HISTORIE – I revolutionens tjeneste:
Komintern og det hemmelige apparat
Hold 1128: 4 mandage 16.15-18
(14/11-5/12)
Ved forskningsbibliotekar,
dr.phil. Morten Thing, Roskilde
Universitetsbibliotek, professor, dr.phil.
habil. Michael F. Scholz, Högskolan
på Gotland, dr.phil. Niels Erik
Rosenfeldt og lektor, ph.d. Thomas
Wegener Friis, Syddansk Universitet.
Tilrettelægger: arkivar, cand.mag.
Jesper Jørgensen, Arbejdermuseet &
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Den russiske oktoberrevolution i 1917
satte en helt ny, global dagsorden. For
første gang støttede en stat op om
den marxistiske tro på verdensrevolutionen, proletariatets diktatur og et
fremtidigt, klasseløst samfund. Et vigtigt redskab i kommunisternes kamp
for revolutionen blev Kommunistisk
Internationale (Komintern), der fra Moskva samlede og ledte kommunistpartier over hele verdenen. Arbejdsformen
var fra oprettelsen i 1919 til nedlæggelsen i 1943 kendetegnet ved en udpræget hemmelig og konspiratorisk karakter. Forelæsningsrækken, der afholdes
i samarbejde med Arbejdermuseet &
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, sætter spot på det kommunistiske
hemmelighedskræmmeri omkring hhv.
finansieringen af de nordiske kommunistpartier, Wollweber-organisationens
illegale aktiviteter og magtstrukturerne i Komintern-systemets top. Afslutningsvist sammenholdes Kominternperioden med tiden under den kolde
krig, hvor det hemmelige apparat for-
Arbejdermuseet, Rømersgade 22
HISTORIE – Matroser, konger og
admiraler: Københavns historie som
flådeby
Hold 1078: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob
Seerup, Orlogsmuseet, København
København er en havneby med stærke
bånd til flåden. Selvom Søværnets hovedbaser i dag ligger i Frederikshavn
og Korsør, bærer hovedstaden stadig
stærkt præg af at have været flådeby
gennem århundreder. Søheltekongen
Christian d. 4. lod opføre Holmens Kirke,
Tøjhuset med tilhørende havn og Nyboder, som den dag i dag er bolig for meget af Søværnets personel. På Holmen
er mange af de gamle værksteder i dag
solgt og omdannet til andre formål,
men bygningerne ligger der endnu
som imponerende vidnesbyrd om dengang, flåden var hovedstadens og kongerigets største arbejdsplads. Marinehistorikeren Jakob Seerup viser rundt
i København og beretter om Slaget på
Reden, fulde matroser i slåskamp, byggeriet af de store orlogsskibe, pompøse
begravelser af søhelte og admiraler og
meget, meget mere.
1. Introduktion til flåden og København
på Orlogsmuseet
2.Christian d. 4.s flådekirke – ekskursion til Holmens Kirke
3.Den hemmelige havn og Tøjhuset –
ekskursion til Tøjhusmuseet og Bibliotekshaven
4.Konger og matroser – ekskursion fra
Amalienborg til Nyboder
5. Holmen – ekskursion til Nyholm med
batteriet Sixtus og opstigning i Mastekranen
Mødesteder: 1: Orlogsmuseet.
2: Holmens Kirke. 3: Tøjhusmuseet.
4: Amalienborg, v. rytterstatuen.
5: Nyholm, ved batteriet Sixtus
450 kr.
Kulturhistorie
KULTURHISTORIE – Tysk kulturhistorie:
Fra 30-årskrigen til 1. verdenskrig
Hold 1114: 7 mandage 17.15-19
(3/10-21/11)
Ved lektor, dr.phil. Michael Harbsmeier,
Roskilde Universitet, postdoc,
ph.d. Anna Sandberg, Københavns
Universitet, adjunkt, ph.d. Kathrin
Maurer, Syddansk Universitet, lektor,
ph.d. Birthe Hoffmann, Københavns
Universitet, lektor, dr. phil. Christian
Benne, Syddansk Universitet, postdoc,
ph.d. Adam Paulsen, Syddansk
Universitet og professor, dr.phil. Per
Øhrgaard, Copenhagen Business
School. Tilrettelægger: Anna Sandberg
I anledning af udgivelsen af en ny tysk
kulturhistorie udbydes en forelæsningsrække i to moduler, som giver en
kronologisk fremstilling af tysk kultur,
historie og samfund fra trediveårskrigen frem til i dag. Hver forelæsning er
et afrundet portræt af et historisk tidsafsnit og giver et indblik i periodens
tyske kultur: litteratur, billedkunst,
film, teater, musik, arkitektur, museer,
design, men også hverdags- og populærkultur samt politisk kultur forstået
som de politiske systemers særpræg,
store politiske debatter og Tysklands
demokratisering. Forelæsningsrækken
vil vise den særlige tyske kultur såvel
i sin historiske mangfoldighed som i
sin europæisk-globale sammenhæng
og dermed også give en baggrundsviden til forståelse af det aktuelle Tyskland. Forelæserne har forfattet hver sit
kapitel af den ny kulturhistorie, som
udkommer i efteråret 2011 og anbefales som lekture: Tysk kulturhistorie fra
1648 til i dag. Modul 2 udbydes til foråret 2012.
1. Absolutisme og oplysning 1648-1789.
(MH)
2. Fra den franske revolution til Wienerkongres 1789-1815. (AS)
3.Fra restauration til revolution 18151850. (KM)
Fra århundredets midte til rigs4.
grundlæggelsen 1850-1871. (BH)
5. Bismarck-tiden 1871-1890. (CB)
6.Den wilhelminske periode og 1. verdenskrig. (AP)
7. Weimar-republikken 1918-1933 (PØ)
KULTURHISTORIE –
Levende Shakespeare blandt de døde
(4/10-8/11)
Ved forfatter, oversætter Niels Brunse,
lektor Søs Haugaard, Københavns
Universitet, bibliotekar Steffen Peter
Gliese, lektor, dr.phil. Lars Kaaber og
Erik Aschengreen. Tilrettelægger: Gitte
Lunding, Kulturcentret Assistens
Shakespeare har haft en umådelig indflydelse – også på det danske samfund.
På Assistens Kirkegård ligger mange af
de berømtheder, der var med til at gøre
Shakespeare tilgængelig og populær.
Her finder vi den første oversætter, Peter Thun Foersom hvis oversættelse af
Julius Cæsar i 1807 markerede en Shakespeare renæssance i Danmark, som
ramte scenen på Det Kongelige Teater
for netop 200 år siden i skikkelse af ballettragedien Romeo og Giulietta af balletmester Vincenzo Galeotti og musikdirektør Claus Schall. Syv år senere
forsøgte de sig med Macbeth. Sammen
med Foersoms oversættelser var disse
balletter og deres populære sange med
til at løfte romantikken ind i Danmark.
Romantikkens store forfattere H.C. Andersen og Søren Kierkegaard står også
i gæld til Shakespeare. Med skuespillerne Frederik Høedt og Michael Wiehe
fik Shakespeares skuespil for alvor tag
i det danske publikum. Et tag som har
varet lige til i dag.
Som kulturelt erindringsrum befinder Assistens Kirkegård sig på niveau
med de berømte europæiske kirkegårde i Paris og London, hvor fortid møder
nutid, med navngivne døde, der kan
indplaceres i vores kulturelle selvfor-
111
blev et vigtigt element i kommunisternes virke.
1. Guldet fra Moskva. (MT)
2. Wollweberligan – myt och verklighet.
(MFS)
3.Komintern og det hemmelige apparat. (NER)
4.Komintern og hvad der siden fulgte.
(TWF)
ståelse. Hver forelæsning afsluttes med
en tur ud på kirkegården.
1. Shakespeare på dansk. (NB)
2. Shakespeare og kvinderne. (SH)
3. Shakespeare i operaen. (SPG)
4.Shakespeare og hans samtid, renæssancen. (LK)
5. Shakespeare og dansen. (EA)
Kulturcentret ASSISTENS, Kapelvej 4
112
KULTURHISTORIE – Hvad enhver bør
vide om russisk kultur
Hold 1121: 5 onsdage 19.15-21
(2/11-30/11)
Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns
Universitet, cand.mag. Rikke Helms,
cand.phil. Troels Andersen, cand.pæd.
Mogens Wenzel Andreasen og ph.d. Per
Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst
Russisk kultur er en af kulturhistoriens
mest succesfulde eksportvarer. Fra de
store russiske murstensromaner erobrede verden sidst i 1800-tallet og frem
til i dag, har verden elsket russerne for
deres gådefulde kultur. Hvad er det, der forener russerne kulturelt? Hvad er det der gør, at russerne
er fundamentalt forskellige fra danskerne? Hvad er hemmeligheden bag
russernes kultursucces? Se også under
Studierejser side 125.
1. Sovjetkulturen. (JK)
2.Skt. Petersborg – Ruslands kulturhovedstad. (RH)
3. Russisk kunst. (TA)
4.Russisk musik. (MWA)
5. Russisk litteratur. (PD)
City Campus
KULTURHISTORIE – Langs Silkevejen i
Usbekistan
Hold 1122: 5 mandage 19.15-21
(31/10-28/11)
Universitet, cand.phil. Ulla Prien,
Københavns Universitet, ph.d.-stip.,
mag.art. Adam Hyllested, Københavns
Universitet, cand.mag. Søren
Liborius og ph.d. Maria Louw, Aarhus
Universitet. Tilrettelægger: Jon Kyst
Forelæsningerne giver et landeportræt af Usbekistan, en ofte overset del
af verden, der ikke desto mindre gemmer minder om nogle af de betydeligste dele af vores kultur og historie. Usbekistan ligger midt i den handelsrute,
der blev kendt som Silkevejen, men er
også et centrum for islamisk kultur, et
konfliktpunkt mellem oprindelige britiske og russiske interesser og senere
en del af Sovjetunionen. Se også under
Studierejser side 124.
1. Usbekistan som post-sovjetisk rejsemål. (JK)
2. Silkevejens folkeslag. (UP)
3. Silkevejens sprog. (AH)
4.Den centralasiatiske region i aktuelt
sikkerhedspolitisk perspektiv.(SL)
5.Hverdagslivets islam i post-sovjetisk
centralasien. (ML)
KULTURHISTORIE – Estland, Letland og
Litauen: 20 år efter selvstændigheden
(1/11-29/11)
Universitet, cand.mag. Rikke Helms,
cand.mag. Søren Liborius, fhv.
udenrigsminister, cand.scient.pol. Uffe
Ellemann-Jensen og cand.jur. Simon
Drewsen Holmberg. Tilrettelægger:
Jon Kyst
I år er det 20 år siden, de baltiske lande blev selvstændige som et resultat af
Sovjetunionens sammenbrud. Forelæsningsrækken sætter fokus på, hvordan
landene opnåede deres selvstændighed samt hvilken udvikling, landene
har været igennem siden da. Vi kommer tæt på en del af Europa, som nok
ligner Skandinavien på nogle måder,
men som samtidig har helt anderledes
forudsætninger. De kulturelle og politiske forskelle landene imellem bliver
også gennemgået. Se også under Studierejser side 125.
1. Den baltiske torn i det russiske øje.
(JK)
2.Jeg oplevede Baltikum blive selvstændigt. (RH)
3.Det moderne Baltikum i international sikkerhedspolitik. (SL)
4.De baltiske landes selvstændighedskamps plads i den moderne historiebog. (UE-J)
5.Baltikum, Norden og Europa mellem
kulturfællesskab og naboskab. (SDH)
City Campus
KULTURHISTORIE – Rusland i dag:
I anledning af Hendes Majestæt
Dronningens statsbesøg
(3/11-1/12)
Ved cand.mag. Rikke Helms, cand.
mag. Søren Liborius, ph.d. Jon Kyst,
Københavns Universitet, cand.mag.
Thomas Køhler og ph.d. Per Dalgård.
Tilrettelægger: Jon Kyst
I september 2011 rejser Hendes Majestæt Dronningen til Rusland på et ugelangt statsbesøg. Siden hendes seneste
statsbesøg i Moskva 1975 (USSR) har
Rusland undergået enorme forandringer. Rusland er i dag et helt andet samfund og en anden aktør i det internationale samfund, end landet var for få
år siden. Hvad er Rusland blevet for et
land i dag – set med vore danske øjne?
Hvad betyder det for os kommercielt og
politisk?
Forelæserne har som forskere, diplomater og kulturformidlere det moderne Rusland helt inde under huden, ligesom flere af dem er direkte involveret i
City Campus
unik japansk æstetik i et samspil mellem den buddhistiske zen sekt og den
politiske elite. Det sker fra det 15. til det
17. århundrede, imens borgerkrigen rasede i hele landet. Japan er også blevet påvirket af vestlig tegneseriekultur,
hvilket har ført til den særegne mangakultur. Se også under Studierejser side
124 og på www.cc5.dk.
1. Japansk æstetik. (HL)
2.Jiro Taniguchi – et eksempel på japanske voksenmangaer. (MH)
3. Zenbuddhisme. (TP)
4.Japansk tempelarkitektur. (HL)
5. Japansk tempelgeometri. (CC)
City Campus
KULTURHISTORIE – Magtens Ø: Rundt
om Borgen
Hold 1129: 5 mandage 14.15-16
(31/10-28/11)
Ved cand.polyt., tidligere kulturminister
Jytte Hilden
KULTURHISTORIE – Japans kultur og
kunst
(3/11-1/12)
Ved arkitekt MAA Hans Laurens, cand.
mag. Mette Holm, cand.hort., cand.
scient. Mugen Hilary Adler og cand.
scient. Carsten Cramon
Med buddhismens ankomst til Japan
fra Kina via Korea omkring år 4-500
blev Japan en del af det østasiatiske
kulturelle rum. Arkitektur, filosofi, litteratur og samfundets administration og
indretning blev bygget op efter kinesisk
forbillede. På trods af denne dybtgående påvirkning udefra blev den filtreret
gennem et japansk mentalt filter, som
modificerede og omskabte det til noget
unikt japansk.
I århundredernes løb opstod en japansk æstetik, der adskiller sig fra både
den kinesisk og koreanske. Det er interessant, at de centrale dele af tempelarkitekturen stort set uændret følger den
kinesiske model og kun i detaljen og i
håndværket er forskellige fra de kinesiske forbilleder. Til gengæld udvikles en
På Christiansborg bor folketing, regering, højesteret og her ligger dronningens repræsentationslokaler. Tæt
på magten er altid også både militær,
penge, kunst og kirke. Forelæsningerne
koncentrerer sig om magtens tredeling
med de forskellige roller som den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt har. Der er vandtætte skodder mellem de tre, og dog bor de her til
lands alle under samme tag.
Samspillet mellem det politiske og
omverdenen problematiseres med talrige eksempler gennem tiden fra bisp
Absalon i 1167 kom til et lille fiskeleje
ved Øresund og grundlagde byen Havn
til dagens hovedstad, metropolen København. På Slotsholmen vidner de
mange bygninger om magtens lange
historie. Arkitekturen er fortællinger
om gamle dage, men fortæller også om
dagens samfund.
1. Slotsholmen som magtens ø
2. Fra bispesæde, håndfæstninger, enevælde til grundlov
3. Folketinget, regering og monark, Højesteret
4.Kunst, kultur og kirke
5.Penge, handel og det omgivende
samfund
Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte
Diamant. Søren Kierkegaards Plads,
Foredragssal Blixen,
KULTURHISTORIE – Rundt om Borgen:
Vandringer på Slotsholmen
(1/11-29/11)
Ved cand.polyt., tidligere kulturminister
Jytte Hilden
Vandringerne koncentrerer sig om bygningerne på magtens ø, hvor den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt bor. Der er vandtætte skotter
mellem de tre, og dog bor de her til
lands alle under samme tag.
På Slotsholmen ligger ruinerne af
bisp Absalons borg, som kom til det
lillebitte fiskerleje Havn i 1167. Siden er
der bygget kongeslot, Christiansborg
af tre omgange med en fornem ridebane, kirke, børs, bibliotek, teater og museum. De mange bygninger vidner om
magtens lange historie. Arkitekturen
giver fortællinger om gamle dage, men
husene fortæller også om dagens samfund og dets drømme.
1.Slotsholmen
2.Børsen
3.Højesteret
4.Christiansborg
5. Det Kongelige Bibliotek
Mødested hver gang foran Den Sorte
Diamant, Søren Kierkegaards Plads,
450 kr.
113
statsbesøget, der knytter tråde tilbage
til Zartiden og forbindelserne til det
danske kongehus. Se også under Studierejser side 125.
1. Hvordan får man en russer til at forstå dansk – og omvendt? (JK)
2. Hvad ved russerne om dansk kultur –
før og efter statsbesøget? (RH)
3.Sakajev-sagen og det dansk-russiske
forhold efter 1991. (TK)
4.Hvad betyder et statsbesøg i international politik? (SL)
5.Putin og Medvedev. Hvem styrer
hvad i dagens Rusland? (PD)
Litteraturvidenskab, retorik og kommunikation
LITTERATURVIDENSKAB – Rundt
omkring Haruki Murakami
Hold 1132: 5 mandage 17.15-19
(31/10-28/11)
LITTERATURVIDENSKAB – Litteratur og
Ved cand.mag. Mette Holm, ph.d.globalisering
kandidat Gitte Marianne Hansen
Hold 1131: 5 onsdage 17.15-19
og adjunkt Gundhild Borggreen,
(2/11-30/11)
Københavns Universitet.
Ved ekstern lektor, mag.art., ph.d.
Den japanske forfatter Haruki MuraBergur Rønne Moberg, Københavns
kamis tekster efterlader ofte én med
Universitet
en fornemmelse af, at der er en ”rest”,
Litteraturvidenskab
114
”Kosmopolitanisme uden provinsialisme er tom, og provinsialisme uden
kosmopolitanisme er blind” siger den
tyske sociolog Ulrich Beck. Pendulet
svinger i dag igen henimod verdensborgerånd og Goethes forestilling om
’Weltliteratur’. Litteratur er i sig selv en
selvstændig global tænkning. Den var
global før globaliseringen, som man
først for alvor begyndte at italesætte
omkring 1990. I kølvandet af den nye
verdensbevidsthed har et nyt felt udviklet sig kaldet verdenslitterær kritik
og teori. Feltet åbner op for nye måder
at læse litteratur på, der på den ene
side peger ud over den nationale litteraturhistorie og på den anden side ikke
udelukker det nationallitterære rum.
Den mest globale litteratur har tydelige lokale rødder.
Vi gennemgår scener fra Karen Blixens Afrika, Naja Maria Aidts New York;
Grønland og Vesterbro, Henrik Stangerups ”Paris”, ”Rio de Janeiro” og ”danske guldalder”, Johannes V. Jensens
Himmerland, men også Haruki Murakamis Japan og Salman Rushdies Bombay.
1. Introduktion til feltet verdenslitteratur
2. Vesten og resten og resten i Vesten
3.Postkoloniale forestillinger i dansk
litteratur
4.Samspillet mellem det verdenslitterære rum og de nationallitterære
rum
5. Vendingen mod rummet – et nyt paradigme?
City Campus
man ikke har fået med i læseoplevelsen. Der er mange aspekter i hans værker, og kender man bare lidt mere til
Murakamis indre litterære og ydre sociale verden, får man også meget mere
ud af romanerne. Der er nok at tage af:
Hvor lang er vejen mellem den japanske og den danske tekst? Hvorfor blev
lige netop Norwegian Wood hans store gennembrudsroman i Japan? Hvad
med kvinderne, hvilken rolle spiller de
i forfatterskabet? Hvad er forbindelsen
mellem hans dokumentariske værker
og japansk samtidskunst og hvad har
jazzen betydet for hans forfatterskab?
Vi tager på en berigende rejse i Murakamis univers.
1.Introduktion til Haruki Murakamis
forfatterskab og tanker om at oversætte fra japansk til dansk. (MH)
2.Norweigan Wood – en læsning af
Murakamis mest kendte roman
(GMH)
3. Kvindelige hovedpersoner – fra oversete korte noveller til 1Q84 (GMH)
4.Underground – kunst og samfundskritik. (GB)
5. Musikken i Murakamis forfatterskab.
(MH)
LITTERATURVIDENSKAB – ”At rejse er
at leve”: Italien i det 19. århundredes
litteratur
(1/11-29/11)
Rejsebeskrivelser er mere end beretninger om rejser til og i fremmede
lande. Rejsebeskrivelser formidler erkendelsesteoretiske pointer om steder,
kulturer og verden. I mødet mellem
den rejsendes selvbillede og billedet
af en anden kultur kan den fysiske rejse og opholdet i det fremmede eksponere forestillinger om det nye, det anderledes eller det fremmede. Vi ser bl.a.
på hvordan 1800-tallets rejseberetninger viderefører og ændrer idéen om
det kosmopolitiske og om dannelse.
Forelæsningerne dykker ned i nogle af
1800-tallets mange beretninger om og
fra Italien. Derudover inddrages dagbogsnotater, breve og rejseberetninger,
og vi ser på værker, som malerne skabte i landet ”Wo die Zitronen blühn”.
Der bruges uddrag af teksterne i dansk
oversættelse.
1: Rejsebeskrivelsen fra Carsten Niebuhr til Carsten Jensen – en introduktion til genren, med en kort afstikker til picaresken og Rifbjergs
Anna (jeg) Anna
2: Goethe: Italienische Reise og H.C. Andersen: Dagbøger og En Digters Bazar
3: Germaine de Staël: Corinne ou l’Italie
og H.C. Andersen: Improvisatoren
4: Stendhal: Promenades dans Rome og
Jens Baggesen: Labyrinten
5: Vilhelm Bergsøe: Fra Piazza del Popolo og Karen Blixen: Kardinalens første
Historie
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Herman
Bang: Kunstneren, outsideren og det
selvbiografiske
Hold 1134: 5 onsdage 19.15-21
(2/11-30/11)
Vi gennemgår nogle af Herman Bangs
mindre kendte værker, og nogle af de
kendte vil blive inddraget og set på
med nye øjne. Vi skal bl.a. læse den sene
kunstnerroman Mikaël (1904) og se
Carl Th. Dreyers filmatisering fra 1924,
høre om Bangs nyfundne skuespil med
samme titel samt læse nogle af hans
Excentriske Noveller (1885).
Den fjerde forelæsning vil koncentrere sig om romanen De uden Fædreland (1906) og se den i lyset af samtidens diskussion om det danske forsvar.
Vi slutter med erindringsværkerne Det
hvide Hus (1898) og Det graa Hus(1901),
som læses i lyset af nyere teori om det
selvbiografiske. Alle titlerne er tilgængelige på landets biblioteker.
Jørgen Nashs hånd. Skuespilleren Cecilia Zwick Nash har skabt forestillingen
Havfruemorderens Datter – et musikalsk selvportræt, som vi skal se.
Teatermuseet i Hofteatret,
Christiansborg Ridebane 10-18
City Campus
Til sidst sættes fokus på nyere værker,
der ikke primært karakteriseres som
krimier, men benytter genrens skabeloner fx Merete Pryds Helle og Anders Bodelsen. Her rejses spørgsmål som: Hvor
går krimiens grænse? Hvilken funktion
har krimien i den finlitterære og eksperimenterende roman?
1. Krimiens genrer
2. Krimiens historie
3. Krimien som samfundskritisk genre
4.Krimien og livets store spørgsmål
5. Krimiskabeloner i den fine litteratur
LITTERATURVIDENSKAB – Krimisporet
i Kerstin Ekmans forfatterskab
Hold 1137: 5 fredage 13.15-15
(4/11-2/12)
Musik-, billed- og performanceeksempler fra 1960-70’ernes eksperimenter
indenfor alle kunstarter. Forelæsningerne fører gennem happenings og
amerikansk inspirerede performancegrupper som ”Hvor er de tyske studenter?” og Christiansgruppen. Vi genhører
jazz & Poetry og sange fra collageteater og studenterrevyer som ”Frihed –
det bedste guld” og ”Gris på gaflen”. Vi
blander seriøse kompositionsmusikeksperimenter af Pelle Gudmundsen
Holmgreen, Karl Aage Rasmussen og
mange flere med Erik Moseholms moderne jazz, Troels Triers Røde Mor og
70’ernes rockscene. Og så nyder vi Bjørn
Nørgaards ”Hesteofring” samt hans
kone Lene Adler Petersens vandring
gennem Børssalen som ”Den kvindelige Kristus” kun iført hans aflagte kors.
Tidsskriftfronten dækkes fra ”Ta” til
”Hug” og ”Eksskolen” er helt central. Vi
mindes også Solvognen i fuld Rebildaktion og som ødsle julemænd i Magasin.
Og så slutter vi af med nationalsymbolet Den lille Havfrue, der i 1966 mistede
hovedet, muligvis for multikunstneren
skandinaviske krimi: Tradition og
fornyelse
(3/11-1/12)
I løbet af de sidste tredive år har kriminalfortællingen skiftet litterær position. Fra at være en af de lave genrer er
den blevet ophøjet til en samfundsog
kulturkritisk genre, hvis litterære strategier også benyttes af de mest velanskrevne finlitterære forfattere. Forelæsningsrækken giver et signalement af
krimigenren og dens historie, og i forlængelse heraf sættes fokus på krimiens funktion i de senere års moderne
skandinaviske prosa. Forelæsningsrækken giver en karakteristik af krimigenren, herunder dens subgenrer fx detektivromanen, den hårdkogte roman
og politiromanen. Endvidere gives en
oversigt over krimiens historie fra St. St.
Blicher til Dan Turéll og Liza Marklund.
Den svenske forfatter Kerstin Ekman,
der er aktuel med romanen Mordets
praksis fra 2009, debuterede som krimiforfatter i 1959 og skrev frem til 1963
seks kriminalromaner. Kerstin Ekmans
kriminalromaner bidrog til gennembruddet for genren i Sverige, samtidig
brød Ekman gradvis med den puslespilskrimi, der havde domineret krimigenren i Skandinavien og fornyede den ved
dels at give genren en mere psykologisk
retning og dels at trække den væk fra
storbyen og ud i samfundets randområder. Med Hændelser ved vand fra 1993
revitaliserer Ekman kriminalromanen
endnu en gang ved at sammenskrive
krimien med elementer af samtidsromanen og den historiske roman. Sidste
skud på forfatterskabets træ Mordets
praksis fornyer endnu en gang genrens
muligheder. Forelæsningsrækken følger krimisporet i Kerstin Ekmans forfatterskab med læsninger af fem af hendes romaner.
1. Tre små kinesere
2.ukehornet
3. Mørke og blåbærris
4.Hændelser ved vand
5.Mordets praksis
KVINFO’s bibliotek, Christians Brygge 3
115
LITTERATURVIDENSKAB – Frihed på
gaflen!
Hold 1135: 5 onsdage 14.15-16
(2/11-30/11)
Ved professor Olav Harsløf, Roskilde
Universitet. Gæst: Cecilia Zwick Nash
Amerikanske fantasier
Hold 1138: 5 torsdag 10.15-12
(3/11-1/12)
Ved ph.d.-stipendiat, mag.art. Søren
Staal Balslev, Københavns Universitet I denne forelæsningsrække vil vi kigge
nærmere på en række af de helt centrale og tværkulturelle fænomener i
senmodernitetens USA. Tematisk vil vi
bevæge os fra reklamesprogets fortællekunst til forestillingen om apokalypsen, forbi tv-seriernes dramaturgiske
struktur, og der vil blive lagt et gennemgående fokus på de visuelle og
narrative strategier. Med andre ord, det
handler om den amerikanske drøm –
via lyd, billede og skrift.
1. David Lynch og det amerikanske mareridt
2.Fortabelse og afmagt: Amerikanske
tv-serier siden 1952
3. Apokalypsen i Don DeLillos forfatterskab
4.Mad World: Æstetisk sensibilitet i
moderne amerikanske tv-reklamer
5.Syndfloden: Visuelle troper i moderne amerikansk kultur
City Campus
116
LITTERATURVIDENSKAB – Forfattere
i dialog
(1/11-29/11)
Ved cand.mag. Lise Bostrup. Gæster:
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen,
Maria Helleberg og Julia Butschow
Det danske bogmarked bugner med
biografier og erindringer. De handler
om danmarkshistoriens helte, Søren
Kierkegaard, fodboldspilleren, kunstneren, den lille mand på Christianshavn
og en masse andre kendte og ukendte.
Bøgerne skrives af fagbogsforfattere,
forskere, skønlitterære forfatter, journalister og folk, der for første gang i deres liv kaster sig ud i skriveriet.
Er det så en kunst at skrive erindringer? For nogle er erindringsbøger en
del af faglitteraturen, og for andre en
del af skønlitteraturen. I kurset ser vi
nærmere på den litterære genre i et
forsøg på at indkredse dens virkemidler og indhold.
1.Introduktion til erindringsgenrens
historie og dens forskellige fremtrædelsesformer. (LB)
2.H.C. Andersens erindringsværker Levnedsbogen; Märchen Meines Lebens
ohne Dichtung og Mit Livs Eventyr. (LB)
3. Den klassiske erindring. Hans Edvard
Nørregård-Nielsens Mands Minde;
Riber ret; Noget nær og Som sagt. (LB,
HEN-N)
4.Den historisk biografiske roman. Maria Hellebergs Kamma om Kamma
Rahbek. (LB, MH)
5.
Den moderne eksperimenterende
erindring. Julia Butschows Mein Opa.
(LB, JB)
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Sjæleform:
Johannes V. Jensens myter
(3/11-1/12)
Ved cand.phil. Iben Holk
Johannes V. Jensen skrev i alt 154 såkaldte myter udgivet i 11 bind. Formålet
med forelæsningsrækken er at spore,
hvad en myte egentlig er. Myten som
kunstart er forfatterens eget påhit,
selv lancerer han det som ’et kort prosastykke med et særligt perspektiv i
sig’. Det er dette ’særlige’, vi skal undersøge. Fortiden, den personlige og historiske, er konstant under tilblivelse i disse tekster, hvor øjeblikket og livets sum
mødes. Vibrationen er sproglig: prosa
gennemlyst af poesi. Motivet ofte hverdagen: det almindeliges mystik, sjæleliv som trylleri.
På baggrund af udvalgte tekster fra
samtlige mytebind, 1907-1943, vil vi forsøge at bestemme det mytiske og undersøge mytens opståen og udvikling
i forfatterskabet samt inddrage litteraturforskningens bud på kunstarten
igennem generationer, idet jagten på
myten som genre har drillet adskillige.
Deltagerne bedes købe eller låne
Niels Birger Wambergs Nordisk Foraar. Johannes V. Jensens myter (1999) og
Iben Holks Jærtegn. Et essay om Johannes V. Jensens myter (2000).
1. Mytens tilblivelse
2.
Myteformen: Lynskud og krystal.
Sprog som sansning
3.Mytegenren. Litteraturhistorisk ekskurs
4.Myteanalyser
5. Mytisme. Ny periodisk stilhistorie
City Campus
Retorik og
kommunikation
Retorik i teori og praksis
(1/11-29/11)
Ved lektor, ph.d. Hanne Roer,
Københavns Universitet, cand. mag. Karen Bendix Terp, Københavns
Universitet, professor, mag.art.
Christian Kock, Københavns Universitet,
lektor, cand.mag. Charlotte Jørgensen
og lektor, ph.d. Lisa Storm Villadsen,
Københavns Universitet. Tilrettelægger
Kristine Marie Berg
Retorik er verdens ældste kommunikationsvidenskab. Den stammer fra det
oldgræske samfund og blev et vigtigt
led i den europæiske uddannelseshistorie. Med romantikken gik retorikken imidlertid i glemmebogen, indtil
den blev genopdaget i tiden efter 2. verdenskrig. Især USA har haft en stærk
indflydelse på den nye retorik. Retorik
handler om, hvordan man i det virkelige
livs mangfoldige situationer bedst muligt får udtrykt det, der ligger én på sinde, så andre mennesker kan forstå det.
Retorik er både et praktisk og teoretisk
fag. Det beskæftiger sig med hele den
kommunikative proces, fra idéer og argumentation til den færdige skriftlige
eller mundtlige tekst. Kendetegnende
er, at tekster altid betragtes ud fra deres
intention og situation. Ofte indeholder
en retorisk analyse en vurdering af, hvor
vellykket den faktiske tekst var samt
hvordan den kunne være blevet bedre.
1. Græsk-romersk retorik. (HR)
2. Den mundtlige tekst – arbejdet med
en tale. (KB)
3. Den skriftlige tekst. (CK)
4.Politisk retorik og argumentation.
(CJ)
5.Apologier og undskyldningsretorik.
(LSV)
Retorik og kultur
(3/11-1/12)
Ved cand.anth. Nina Grønlykke, PhD
Sine Nørholm Just, Copenhagen
Business School, ph.d.-stip., cand.
mag. Kristine Marie Berg, Københavns
Universitet, ph.d.-stip., cand.mag.
Cecilie Givskov, Københavns Universitet
og ekstern lektor, cand.mag.
Thomas Burø, Roskilde Universitet.
Tilrettelægger: Kristine Marie Berg
I medierne og den politiske debat i
Danmark er ”kultur” blevet et allestedsnærværende begreb. Problemer
med indvandring skyldes ”kultur”, hører vi. Dansk ”kultur” skal styrkes, hører
vi også. Samtidig er ”kultur” et komplekst og meget omstridt begreb, som
defineres på utallige måder. Hvad ligger der egentlig i begrebet ”kultur” og
hvad sker der, når ”kultur” hele tiden
er til debat? Denne forelæsningsrække
vil sætte spot på kultur-begrebet som
det fremtræder i den offentlige debat og andre sfærer fortrinsvist i Danmark i dag. Forelæsningerne tager udgangspunkt i specifikke cases og stiller
spørgsmål som: Hvilken indflydelse har
de nationale medier på vores opfattelse
af dansk kultur? Hvordan kan man forstå sammenhængene mellem teknologi, kultur og retorik? Hvad forstår vi ved
en ”interkulturel dialog”? Hvilke roller
kan film og den måde ”kulturmøder”
vises i film spille? På hvilke måder defineres det, der ses som særligt dansk, og
det, der netop ikke gør det?
1. Kan kultur være interkulturel? (NG)
2.Forestillinger om en interkulturel
dialog. (KMB)
3.Rebelretorik eller traditionel tale?
Opbruddet i Mellemøsten mellem
globalisering og lokalisering. (SNJ)
4.Fra brun til borger: kulturmøder i
dansk og svensk fiktionsfilm. (CG)
5. Andethedernes semiotik. (TB)
City Campus
Arkitektur & design
(25/10-22/11)
Ved arkitekt og designer Thomas
Dickson
Dansk design havde sin guldalder mellem 2. verdenskrig og 1970. Men hvad
var det, der skabte succesen – hvad gik
forud og hvorfor blegnede det danske design efter succesårene? Hvordan
havnede dansk design egentlig i verdenseliten? Thomas Dickson fortæller
en rigt illustreret historie – ikke bare
om møblerne, lamperne, porcelænet og
sølvet, men også om velfærdssamfundets design. Der fokuseres på de mennesker, der stod bag og de skoler der
dengang gjorde det muligt. Inspirationen fra udlandet er også interessant i
forståelsen af dansk design. Der sættes
også spot på noget af det mere ukendte danske design inden for bl.a. bymiljøet, grafisk design og transportmidler.
Endelig gives der et bud på hvordan
succesen fra dengang måske kan vækkes til live igen.
1. Hvor kommer det danske design fra?
2. Dansk møbeldesign
3. Industriel design i Danmark
4.Grafisk design i Danmark
5.Offentligt design og perspektiverne
for dansk design fremover
Designmuseum Danmark,
Bredgade 68
117
ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk
design: Før og nu
Vinterkurser
ANTIKKEN – Rom. Fra landsby til imperium: Monumenter og mennesker
Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45
(23/1-27/1, 2012)
Ved mag.art. Ulla Rald
118
vinterkurser
Det Rom, som vi ser i dag, er præget af
byens eksplosive udvikling fra hyrdeby
til en stormagt, der kontrollerede hele
Middelhavet og havde indlemmet store
dele af Lilleasien, Europa og Afrika i sit
imperium. En udvikling, som i sig selv
er unik i verdenshistorien. Skiftende
styreformer og herskere satte hver deres præg på byen – derfor ligner f.eks.
Forum Romanum ved første øjekast en
gedigen rodebunke, hvor man må have
fantasien med for at forestille sig, hvordan det har set ud og fungeret. Kurset
vil forsøge at hjælpe fantasien på gled
bl.a. ved at se på bygningernes funktion og formål. Byen voksede, og kejserne byggede pragtbygninger, mange er
bevaret til i dag. Formålet var i mange
tilfælde dobbelt – dels fremstod monumenterne som symbol på statens magt
eller i kejsertiden som personlig markedsføring, dels indgik de naturligt i
indbyggernes dagligdag. Derfor får den
menige romer og dagliglivet til skiftende tider også en fremtrædende plads
på kurset. Museumsbesøg vil indgå.
960 kr.
KUNSTHISTORIE – Farven i kunsten
Hold 5313: man-fredag 10.15-14.45
(9/1-13/1-2012)
Omkring år 1900 udvikler der sig en
række nye formsprog indenfor billedkunsten. Kunsten har en eksperimenterende indfaldsvinkel, hvor formen og
farvens elementer bliver helt centrale.
De stærke kulørers udtrykskraft giver
billederne en ny visuel dominans i kulturen, som stiller nye krav til publikum.
Newton opdager farvespektret, mens
Goethe fokuserer på farveoplevelsen,
og det er denne oplevelsesbaserede
farveopfattelse, der bliver domineren-
de i det 20. århundrede. Teoretisk fremlægger Johannes Itten sin farveæstetik på Bauhaus. Kurset perspektiverer
farvebrugens kulturhistorie og veksler
mellem farveteori og billedanalyse af
de koloristiske verdener. Warhols popkunst og Basquiat ekspressionisme,
der udstilles på Arken, viser hver for sig
markante måder at anvende farven og
strøget på, og i deres fællesværker opnår de en original fusion af billedkunstens elementer. Kurset afsluttes med
et besøg på Arken. Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne.
Skovhuset ved Søndersø,
KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst
i København
Hold 5314: man-fredag 10.15-14.45
(16/1-20/1-2012)
Verdenskunsten er mangfoldigt repræsenteret på danske museer med en
række enestående malerier fra forskellige epoker. I kurset undersøges et udvalg af disse billeder, og deres unikke
billedsprog afdækkes. Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes billeder: portrætter,
blomsterbilleder, landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og antikke fortællinger.
Der gives en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne, og der
bliver lejlighed til at opleve de originale værkers særlige aura. Der veksles
mellem auditoriet og museumsbesøg.
Mandag, tirsdag: italiensk renæssance
og nederlandsk barokmaleri (Statens
Museum for Kunst). Onsdag, torsdag:
fransk impressionisme og symbolisme
hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny
Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard).
Fredag: Ekspressionismen hos Matisse,
Nolde og Munch (Statens Museum for
Kunst). Transport- og entréudgifterne
afholdes af deltagerne.
Søndre Campus
960 kr.
KUNSTHISTORIE – Mødested Paris i
billedkunsten 1860-1930
Hold 5315: man-fredag 10.15-14.45
(9/1-13/1-2012)
Ingen by er mere central som kunstnerisk mødested end Paris. Efter en sammenligning mellem salonkunsten omkring Napoleon 3. og realismen af Millet
og Courbet, går vi over til naturalismen,
der får sit stikord af forfatterne Zolá og
Baudelaire. Hver på deres måde søger
Manet, Degas, Renoir, Monet og Toulouse-Lautrec naturalismens sandheder og impressionismens sensualisme
til dels inspireret af japansk og spansk
kunst, men i løbet af 1870’erne anfægtes deres skildring af ”la vie moderne”
af andre kunstneres flugt ind i troen og
selvets verden i værker af postimpressionisterne Seurat og Cezanne og af
symbolisterne de Chavannes, Moreau,
Redon, van Gogh og Gauguin. Omkring
år 1900 finder filosoffen Bergson en
ny dynamik i tiden, som får betydning
for kubister som Picasso og Braque og
futurister som Leger, Balla og Severini, mens surrealisterne Dali, Masson,
Magritte og De Chirico hellere skildrer
en freudiansk drømmeverden. Kurset
slutter med en omvisning på Ny Carlsberg Glyptotek.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Den europæiske
symbolisme og jugendkunst omkring
wienermalerne Gustav Klimt, Egon
Schiele og Oskar Kokoschka
Hold 5316: man-fredag 10.15-14.45
(23/1-27/1-2012)
Med maleren Gustav Klimt (1862-1918) i
centrum handler dette kursus om hele
den europæiske symbolisme. Vi sætter
fokus på Klimts værker og hans relationer til Wiener Sezessionen, til malerne
Schiele og Kokoschka, til wienerarkitekturen og ikke mindst til det fremragende design i jugendstil af Josef Hoff-
mann og Koloman Moser ved Wiener
Werkstätte. Da kredsen var international, kommer vi også ind på vigtige inspirationer, berøringsflader, livsholdninger og billedlige muligheder i den
øvrige europæiske symbolisme.
Foruden Nietzsches filosofi, Baudelaires sensualisme og Wagners operadramatik, græsk antik, det japanske træsnit og ægyptiske strømninger,
impressionismen og James McNeill
Whistlers dandyisme berører vi også
franske, hollandske, belgiske, tyske,
schweiziske, engelske og nordiske symbolister som Rodin, Moreau, Gauguin,
van Gogh, Toorop, Khnopf, Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh, Dante Gabriel Rossetti, Burne-Jones og Munch.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Dadaisme og
surrealisme
Hold 5317: man-fredag 10.15-14.45
(23/1-27/1-2012)
City Campus
KUNSTHISTORIE – Venezia: porten til
Orienten
Hold 5319: man-fredag 10.15-14.45
(30/1-3/2-2012)
Som by er Venezia enestående. Den
indtager en særstilling i europæisk historie og kulturhistorie, fordi den allerede tidligt havde en livlig samhandel
med de arabiske lande. Byen, dens arkitektur, skulptur og malerkunst bærer
i høj grad præg af dette møde mellem
to vidt forskellige kulturkredse og det
er det kurset skal belyse. Arkitekturen
i Rialto-kvarteret, det handelsmæssige
centrum og i Marcus-kvarteret, det religiøse og politiske centrum, vil blive
”bygget”. Denne gennemgang vil blive isprængt oldkristen og middelalder
mosaikarbejder. I renæssancen er inspirationen fra øst stadig tydelig i malerierne fra Bellini-familiens møde med
Sultan Mehmet den II. Dette sættes i
kontrast til den kursændring og orientering mod vest, som vil blive belyst
gennem værker af Giorgione, Tizian og
Tintoretto. Der arrangeres en studierejse til Venezia, Torcello og Ravenna, september 2012. Rejsen arrangeres og ledes
af Mette Wivel, tel: 3031 0527, i samarbejde med Via Travel tel: 3370 8733.
City Campus
KULTURHISTORIE – Vestspanien ad
‘Sølvruten’
Hold 5396: man-fredag 10.15-14.45
(9/1-13/1, 2012)
Ved cand.mag. Elsebeth Strange
Sølvvejen er en hovedfærdselsåre i
Vestspanien. Da romerne havde indtaget Den Iberiske Halvø, indledtes organiseringen af et omfattende vejnet. En
119
vinterkurser
Dadaismen dateres 1916-22 og forbindes med Cabaret Voltaire i Zürich. Der
er flere centre, heriblandt Berlin, Paris
og New York. Dada (fransk: ”kæphest”)
regnes for at være mest radikal i modernismen, idet Dada ikke primært handler om endnu en ny stil, men snarere
om en ny tilgang til kunstbegrebet. Alle
givne kunstneriske regler tages op til revision. Dada-bevægelsen tæller kunstnere som Hans Arp, Marcel Duchamp,
Georg Grosz og Kurt Schwitters. Især
Marcel Duchamps ”readymades” har
øvet indflydelse på senere kunst. Surrealismen tæller foruden flere tidligere
dadaister også kunstnere som Salvador
Dali, Max Ernst, Giacometti, Magritte,
Masson og Man Ray. Surrealismen opdeles i to fløje, den figurative og den
abstrakte. For de figurative surrealister
er kunstværket en form for psykologisk
dokument, mens de abstrakte surrealister dyrker automattegningen. Begge
fløje er stærkt inspireret af Freud og
psykoanalysen. Flere filmklip indgår.
af de vigtigste akser var Sølvvejen, der
gik fra Gijon på Nordkysten til Sevilla
i Andalusien. Det etapeopdelte projekt skulle bl.a. smidiggøre adgangen
til de rige guld- og sølvforekomster i
den nordvestlige del af Spanien. Sølvvejen fik afgørende betydning for udviklingen af Vestspanien i kraft af sin
funktion som transport-, handels- og
militærvej med tilhørende broer, byer
og fæstninger. Kurset følger ‘vejen’ fra
nord til syd, hvilket er en rejse i historie,
kultur og arkitektur.
City Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – Caput
Mundi: Antikkens romerske
kejserarkitektur
Hold 5210: man-fredag 10.15-14.45
(23/1-27/1-2012)
Pedersen
120
vinterkurser
Den romerske bygningskunst står i dag
som et fascinerende monument over
forgangen storhed. Kurset gennemgår denne storladne bygningskunst fra
tidlig kejsertid til kejserrigets undergang i løbet af 4. årh. De arkitektoniske
monumenter gennemgås typologisk,
herunder bygningstyper som domus,
insula, villa suburbana, basilika, militærlejr, kejserlige fora, amfiteater, thermer, triumfbuer, kejserpaladser mm.
Bygningernes konstruktionshistorie,
deres planløsning og deres sociale og
kulturpolitiske funktion introduceres
på baggrund af de religiøse og politiske strømninger i Romerriget. Vi strejfer også arkitekturens udsmykninger
og ser på dens symbolske aspekter i et
kejserpolitisk perspektiv. Den antikke
verdensstad får gennem sin arkitektur,
digtning, filosofi og etik betydning for
kulturens og kunstens udvikling helt
op til vor egen tid.
City Campus
IDÉHISTORIE – Liberalisme,
konservatisme, socialisme: De store
ideologiers fødsel fra Adam Smith til
Marx og Mill
Hold 5262: man-fredag 10.15-14.45
(9/1-13/1-2012)
I 1776 udsendte Adam Smith sin bog
om nationernes velstand, og de følgende 100 år udvikledes de store ideologier,
der siden har domineret den politiske
tænkning – og den politiske verden. Vi
vil på kurset følge denne udvikling: fra
etableringen af den økonomiske og politiske liberalisme, over den konservatisme, der opstod i opposition hertil, og
videre til Marx og John Stuart Mill, der
danner baggrund for henholdsvis socialisme og socialliberalisme.
Men 1776 er også året for Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, der
var den første erklæring om menneskerettigheder og demokrati, og som blev
videreført af Den Franske Nationalforsamlings Erklæring efter udbruddet
af den franske revolution i 1789. Vi vil
se på den demokratiske tanke – og på
den nationalisme, der opstod da oplysningstidens kosmopolitiske ideer blev
erstattet af romantikkens fremhævelse
af folk, sprog og nation.
Præcis 200 år efter den franske revolution faldt muren mellem Øst og
Vest, og det bidrog til at sætte de store
ideologier under pres. Vi vil derfor også
spørge til de store ideologiers aktualitet og holdbarhed i dag. En tekstsamling sælges på holdet.
City Campus
IDÉHISTORIE – Nietzsches Afgudernes
ragnarok
Hold 5263: man-fredag 10.15-14.45
(23/1-27/1-2012)
Berlin
I Afgudernes ragnarok (1889) præsenteres vi for de mest modne formulerin-
ger af Nietzsches kritik af den vesterlandske metafysik og af hans sprog- og
kunstteori i en fortættet og formfuldendt samling af små afhandlinger. Med
afguder mener Nietzsche først og fremmest de evige afguder, det som hidtil og
under ét er blevet kaldt sandhed. Filosoffernes fornuftsfilosofi kritiseres for
at mangle fornemmelse for altings foranderlige karakter, for historien og det
sanselige. Dertil er fornuften gennemsyret af sproglige fordomme, og Nietzsche siger lakonisk, at han frygter, at
vi ikke bliver fri for Gud, fordi vi stadig
tror på grammatikken. Men Nietzsche
nøjes ikke med at kritisere fornuftsfilosofiens idiosynkrasier, også de nyeste
afguder, de moderne ideer står for skud,
herunder fx ideen om det tyske rige.
På kurset vil dette hovedværk af Nietzsche blive gennemgået i sammenhæng med Nietzsches filosofi som
helhed og på en bred idehistorisk baggrund.
Friedrich Nietzsche: Afgudernes ragnarok eller hvordan man filosoferer med
hammeren (Gyldendal, 2007).
City Campus
KURSER PÅ FREMMEDSPROG /
COURSES IN FOREIGN L ANGUAGES
The course is intended for both newlyarrived citizens and for those who have
lived in Denmark for a number of years,
or perhaps have been born and have
grown up in Denmark.
These lectures deal with the overall
structure of Danish Society. The course consists of 6 two-hour sessions in
which different lecturers present Denmark, seen from their social scientific
perspectives.
The aim of the course is to give the
participants an introduction to the
Danish State and its way of functioning with the aid of several scientific disciplines.
Read more about the course on page
93.
Why are the Danes the way they are?
Anthropological approaches to Danish
Culture and Society
Hold 5387: 5 onsdage 17.15-19
(26/10-23/11)
Through a brief introduction to social anthropology and its methods, the
course will present and discuss central
aspects of everyday life, with Danish
culture and society as its context.
28.
JURA – Immigration law
(3/11-17/11)
The course covers the legal provisions
regulating immigration to Denmark. It
covers the legal categories for living in
Denmark, such as citizenship and the
rights to family reunification.
28.
KUNSTHISTORIE – Transgressions et
scandales dans l’art des 19e et 20e
siècles
Hold 5292: 10 tirsdage 14.15-16
(13/9-22/11)
La provocation est-elle un élément essentiel dans la définition de l’art moderne et contemporain? De Manet à Damien Hirst, nous verrons quelle est la place
de la transgression dans la création et
la réception artistiques.
Lisez plus sur le cour en page 49.
HISTORIE – Le 20ème siècle en France
à travers la musique
(15/9-3/11)
A travers sept artistes majeurs de la
chanson française (Mistinguett, Edith
Piaf, Boris Vian, Brassens, Gainsbourg,
Barbara et NTM), nous explorerons
la culture et l’histoire de la France au
20ème siècle.
rism but about how individuals react
emotionally to its consequences.
80.
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk
tekstlæsning: Konvention, følelse og
fornuft
Hold 5400: 10 mandage 12.15-14
(12/9-21/11)
Temalæsning om forholdet mellem generationer, mænd og kvinder, samfund
og individ og ”normalitet” og ”afvigelse”, set gennem mandlige og kvindelige
forfatteres og forskellige tiders briller.
Undervisningen foregår hovedsagelig
på tysk, men deltagerne er meget velkomne til også at deltage på dansk.
Læs mere om kurset på side 81.
LITTERATURVIDENSKAB – Spansk
tekstlæsning: La literatura fronteriza
Hold 5407: 10 tirsdage 17.15-19
(13/9-22/11)
Med udvalgte værker inden for mexicansk og latino litteratur undersøges
grænselandet mellem Mexico og USA
samt de konflikter, som afspejler sig i litteraturen. Vi inddrager også film, musik
og kunst i et forsøg på at udforske måden, hvorpå grænsekulturen kommer
til udtryk i andre medier. Kurset udbydes på spansk.
Læs mere om kurset på side 81.
LITTERATURVIDENSKAB – After 9/11
Hold 5405: 10 onsdage 17.15-19
(21/9-30/11)
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk
tekstlæsning: Le curé de Tours
Hold 5406: 10 onsdage 17.15-19 (14/930/11, ikke 16/11)
After the shock of 9/11 2001 four years
passed before novelists began to deal,
directly or indirectly, with the impact of
the terrorist attack on different people’s
lives.
The three novels discussed in this
course are not primarily about terro-
Nous étudierons l’un des ouvrages de
la « Comédie Humaine » d’Honoré de
Balzac, Le Curé de Tours (1832). Dans ce
roman l’auteur a voulu montrer les ravages du célibat qui conduit à l’égoïsme.
121
kurser på fremmedsprog
SAMFUNDSVIDENSKAB – Danish
Society
(6/9-11/10)
KURSER I NORDSJÆLL AND
Nedenfor finder du et udvalg af de kurser og forelæsninger,
der dette efterår afholdes af folkeuniversitetskomiteerne i
hovedstadsregionen. Tilmeldingsproceduren er den samme
som for de øvrige kurser. Læs om tilmelding på side 127. Holdenes rækkefølge er kronologisk efter startdato. Der gives
ikke rabat.
1/9
5/9
11/9
14/9
15/9
122
KURSER I NORDSJÆLLAND
15/9
17/9
19/9
26/9
Hold 8829 Demokrati i Mellemøsten?
ved journalist, redaktør Anders Jerichow
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket,
Ved Kirken 6, Frederikssund
80 kr.
Hold 8830 Vesterbros historie
ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius
1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket,
80 kr.
Hold 8831 Halløj på klosteret – myterne om
fordrukne munke
ved mag.art., ph.d. Morten Warmind
1 søndag kl. 14, Esrum Kloster, Esrum 75 kr.
Hold 8832 Vulkanernes mysterier. Japan – Napoli.
Hvornår sker det igen?
ved vulkanolog, geolog Henning
P. B. Andersen
1 onsdag kl. 19
Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, Hillerød 90 kr.
Hold 8833 Silkevejen på kryds og tværs – globalisering
før og nu
ved cand.mag. Birgitte Samsøe Crawfurd
5 torsdage, 15/9, 22/9, 29/9, 6/10 og
13/10 kl. 17
Hold 8834 Liv i universet
ved astrofysiker, ph.d. Michael
J. D. Linden-Vørnle
1 torsdag kl. 19.30,
Frederikssund Gymnasium
Odinsvej 6, Frederikssund
80 kr.
Hold 8835 Byvandring på Vesterbro: ”Ind til byen”
ved arkæolog, cand.phil. Hanne Fabricius
1 lørdag kl. 10, mødested: Bakkehuset
Rahbeks Allé 23, Frederiksberg
110 kr.
Hold 8857 Livets opståen
ved professor, dr.phil. Tom Fenchel
1 mandag kl. 19.30,
Kulturhuset Elværket,
80 kr.
Hold 8836 Idyl og dæmoni i Bournonvilles balletter
ved teateranmelder, cand.mag. Anne
Middelboe Christensen
1 mandag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket,
80 kr.
26/9 Hold 8837 Pompei og Herculaneum. Vesuvs ofre
ved mag.art. Ulla Rald
4 mandage, 26/9, 3/10, 10/10 og
24/10 kl. 12.30, Café Slotsbio,
350 kr.
Frederiksværkgade 11, Hillerød
26/9 Hold 8838 Grand Opéra – 1800 tallets kulturelle
flagskibe – af Rossini, Meyerbeer, Wagner,
Berlioz, Verdi
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
5 mandage, 26/9, 10/10, 24/10, 7/11 og
21/11 kl. 12.30
Café Slotsbio, Frederiksværkgade 11,
Hillerød
400 kr.
28/9 Hold 8839 Aktuelle operaer – i relation til opførelser
på Det Kongelige Teater og Den Jyske
Operas gæstespil i Hillerød
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
5 onsdage, 28/9, 12/10, 26/10, 9/11 og
23/11 kl. 19
Frederiksborg Gymnasium, nye aud.,
Carlsbergvej 15, Hillerød
450 kr.
29/9 Hold 8855 Blandt Bayeuxtapetets børn –
Mejlbytapetet, Helsingørtapetet og The
Overlord Embroidery
ved mag.art. Lise Gjedssø Bertelsen og
cand.mag. Jan Carlsen
3 torsdage, 29/9, 6/10 og 13/10 kl. 17
Kunstcentret Munkeruphus,
Munkerup Strandvej 78,
Dronningmølle
400 kr.
1/10 Hold 8840 Kalkmalerier i Nordsjælland
ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen
1 lørdag kl. 9.30-16
Udflugt i egne/fælles biler.
Mødested: P-pladsen ved
290 kr.
Hillerød Station, Carlsbergvej
4/10 Hold 8856 Engelsk musik fra Elgar til Britten
ved lektor, cand.mag. Bent Olsen
4 tirsdage, 4/10, 11/10, 25/10 og 1/11 kl. 19.30
Frederikssund Gymnasium,
410 kr.
Odinsvej 6, Frederikssund
6/10 Hold 8841 Hvordan bidrager hjerneforskningen til
vores forståelse af menneskets psykologi
ved lektor, cand.scient. Jon Wegener
1 torsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket,
80 kr.
9/10 Hold 8842 Isefjordsmaleren
ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen
11/10 Hold 8858 Gribskov – fra urskov til nationalpark
ved naturforsker, cand.scient.
Flemming Rune
1 tirsdag kl. 19.30, Ølstykke Bibliotek,
40 kr.
Østervej 1, Ølstykke
13/10 Hold 8843 William Shakespeare
ved forfatter Niels Brunse
1 torsdag kl. 19.30,
Kulturhuset Elværket,
80 kr.
23/10 Hold 8844 Middelalderens pirater
ved museumsinspektør, cand.mag.
Benjamin Asmussen
26/10 Hold 8845 Det eventyrlige Dansk Vestindien
ved mag.art. Torben Holm-Rasmussen
2 onsdage 26/10 og 16/11 kl. 17
26/10 Hold 8846 Santorini-udbruddet – Bronzealderens
s tørste naturkatastrofe
ved dr.rer.nat. Walter L. Friedrich
1 onsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket,
80 kr.
6/11 Hold 8847 Stormen på København
ved lektor, ph.d. Sebastian
Olden- Jørgensen
9/11 Hold 8848 En afdækning og sammenstilling af
vitalismens og modernismens udtryk i musik af Carl Nielsen og billedkunst af
J. F. Willumsen
ved lektor, billedkunstner Emma
Løsecke Nielsen
1 onsdag kl. 19.30, Café Ferdinand
J. F. Willumsens Museum,
Jenriksvej 4, Frederikssund
80 kr.
16/11 Hold 8849 En afdækning og sammenstilling af vitalismens og modernismens udtryk i musik af
Carl Nielsen og billedkunst af
J. F. Willumsen
17/11 Hold 8850
19/11 Hold 8851
20/11 Hold 8852
24/11 Hold 8859
29/11 Hold 8853
7/12 Hold 8854
ved lektor, cand.mag. Bo Davidsen
1 onsdag kl. 19.30, Café Ferdinand
J. F. Willumsens Museum,
80 kr.
Jenriksvej 4, Frederikssund
Magtens ø – rundt om borgen
ved tidligere kulturminister, cand.polyt. Jytte
Hilden
1 torsdag kl. 19.30, Egedal Gymnasium og HF
Gymnasievej 1, Stenløse
65 kr.
Vandring på Slotsholmen
ved tidligere kulturminister, cand.polyt.
Jytte Hilden
65 kr.
1 lørdag kl. 14, mødested: Børsen
Jagtkongen Christian V
ved lektor, ph.d. Sebastian Olden- Jørgensen
Rom, fra landsby til Imperium
ved cand.mag. Jan Carlsen og mag.art.
Ulla Rald
3 torsdage, 24/11, 1/12 og 8/12 kl. 19,
290 kr.
Carlsbergvej 13, Hillerød
Om komponisten Pietro Mascagni og
hans opera Cavalleria Rusticana
ved forfatter, cand.pæd. Mogens
Wenzel Andreasen
1 tirsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket,
80 kr.
Om komponisten Ruggiero Leoncavallo og
hans opera Bajadser (I Pagliacci)
ved forfatter, cand.pæd. Mogens
Wenzel Andreasen
1 onsdag kl. 19.30, Kulturhuset Elværket,
80 kr.
Folkeuniversitetskomiteer i hovedstadsregionen
Folkeuniversitetet i Egedal
Undervisningen foregår i
Stenløse og Ølstykke.
Komitéens formand:
Elsa Wandahl
Skovkrogen 12
3660 Stenløse
Telefon 47 17 05 17
E-mail: [email protected]
Folkeuniversitetet i Frederikssund
Komitéens formand:
Knud Andersen,
Kongensgade 21
3550 Slangerup
Telefon 47 31 04 33
Folkeuniversitetet i Hillerød
Undervisningen foregår i
Hillerød og Allerød.
Komitéens formand:
Ulla Rald,
Nellikevej 12
3450 Allerød
Telefon 48 14 10 60
www.fuhill.dk
KURSER I NORDSJÆLLAND
123
STUDIEREJSER
Folkeuniversitetet samarbejder med velrenommerede rejsebureauer om at udbyde studierejser i forlængelse af særlige kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende
undervisere som rejseledere. Det er ingen forudsætning for
deltagelse i kurserne, at man efterfølgende deltager i rejsen
– ligesom det heller ikke er en forudsætning for at deltage i
rejsen, at man har gået på kurset.
JAPAN: MORGENRØDENS LAND
Hold 9012: 19. april-1. maj, 2012
Rejseledere: arkitekt MAA Hans Laurens
og cand. scient. Carsten Cramon
124
Studierejser
Japan er det fjerne Østens magiske
skatkammer. Kina har igennem århundreder været hærget af invasioner
og oprør, Korea er delt og en krig smadrede store dele af fortiden, men på forunderlig vis har Japan bevaret det, der
er gået tabt andre steder. 2. verdenskrig
ødelagde ganske vidst de fleste japanske byer, men amerikanerne sparede
juvelerne, de to gamle kejserbyer Kyoto
og Nara. Der kan man stadig opleve den
originale duft af fortidens raffinerede
arkitektur og kultur. Denne rejse går fra
det hypermoderne Manga Tokyo til det
eksklusive og indadvendte Kyoto, som
med sin ro påvirker selv den mest fortravlede vesterlænding. Vi skal selvfølgelig også erfare det forfinede japanske køkken.
Pris: kr. 24.350 kr.
(Depositum: 3.000 kr.)
Fyldig rejsebeskrivelse på www.cc5.dk
Tilmelding til studierejser sker ved betaling af depositum.
Læs de specificerede oplysninger og vilkår, inden du tilmelder
dig. Alle rejsebureauerne er medlem af Rejsegarantifonden.
DET EVENTYRLIGE ANDALUSIEN
Hold 9013: 15.- 23. maj, 2012
Rejseledere: ph.d. Kristoffer Damgaard
og cand. scient. Carsten Cramon
I næsten 800 år var islam en del af det
europæiske kontinent. Det kom med
maurerne i 711 e.v.t. og sluttede først
med La Reconquista i 1492 – samme år
som Columbus opdagede Amerika. På
denne kulturrejse skal vi opleve den fascinerende sammensmeltning af islamisk og europæisk kultur som den tog
sig ud i maurernes Andalusien. Under
kyndig vejledning af vores rejseledere
skal vi opleve historiens vingesus i storbyer som Cordoba og Sevilla, besøge Alhambra-paladserne i Granada samt få
et indgående indtryk af den mangfoldige kulturpalet som det sydlige Spanien tilbyder. Andalusien har i århundreder været en kulturel smeltedigel,
og denne rejse sætter særligt fokus på
kunstens og matematikkens mysterier,
som de ses i den mauriske arkitektur.
Derudover krydres turen med en række
uforglemmelige kulinariske oplevelser.
Pris: kr. 15.100 kr.
Fyldig rejsebeskrivelse på www.cc5.dk
SILKEVEJEN I USBEKISTAN
Hold 9014: 30. marts-10. april, 2012
Rejseleder: cand.phil. Ulla Prien
Vi følger Silkevejen og besøger Tasjkent,
Khiva, Samarkand og Bukhara i Usbekistan. Undervejs lærer vi om Silkevejens betydning for kontakten mellem
Europa og Asien. Vi går i Alexander den
Stores, Timur Lenks, Djenghis Khans
fodspor på en rejse i en del af verden,
der i dag tit overses, men ikke desto
mindre har spillet en stor rolle i vores
civilisations historie. Vi ser perler i den
islamiske arkitektur og oplever storslåede ørken- og bjerglandskaber, frugtbare dale og et fantastisk køkken. Basarerne flyder over af silke, ægte tæpper
og keramik. Endelig kommer vi tæt på
moderne islam og ind bag facaden i et
samfund, der indtil for nylig var en del
af Sovjetunionen. Hvordan skal vi forstå
Usbekistan som andet end mindet om
en fjern fortid? Der er tale om en rejse
i en del af verden, som ikke kan opleves
på egen hånd.
Pris: 17.995 kr.
Tilllæg for eneværelse: 1.995 kr.
FLODKRYDSTOGT I RUSLAND
Hold 9015: 23. maj-3. juni 2012
Rejseleder: ph.d. Per Dalgård
RUNDREJSE I ESTLAND,
LETLAND OG LITAUEN
Hold 9016: 6.-13. maj, 2012
Rejseleder: cand.mag. Rikke Helms
KULTURREJSE TIL SKT. PETERSBORG
Hold 9017: 30. marts-4. april, 2012
Hold 9018: 15.-20. juni, 2012
Rejseledere: cand.mag. Rikke Helms
(9017) og ph.d. Jon Kyst (9018)
En rejse til Europas fjerdestørste by,
som er fuld af kulturtilbud i verdensklasse. Men Skt. Petersborg er også
byen, hvor omstillingen fra sovjetsamfund til markedsøkonomi mærkes overalt. Vi ser både Vinterpaladset, kunstsamlingerne og kommer bag byens
facade. Rejsen i juni er en særrejse til
’de hvide nætter’ i Skt. Petersborg.
(9017) Pris: 9.995 kr.
(9018) Pris: 10.995 kr.
Vi kommer helt tæt på befolkningen,
oplever nationalsang, møder ildsjæle
fra frihedskampen og ser minder fra
sovjettiden. Samtidig er det en kulturrejse gennem landenes lange historie,
det UNESCO-beskyttede Tallinn, Riga
med det første danske kulturinstitut
og det katolske Vilnius.
Pris: 12.995 kr.
Intet tillæg for eneværelse
BYERNES BY: PARIS
Hold 9019: 8.-11. marts 2012
Rejseleder: cand.mag René Juul
Kun få byer i Europa har kulturhistorisk
set præget Europa i så omfattende grad
som Paris. På denne tur lægges vægten
på de store kunsthistoriske stilretninger, der er udsprunget i byen. Den store
kunst opleves naturligvis på byens fineste kunstmuseer, men vi aflægger også
BURMA
Hold 9020: 1.-15. februar 2012
Rejseleder: Lone Kühlmann og
cand.scient.soc Astri Fredriksen
Burma er det gyldne glemte land. Turistens drømmerige – et land uden andre
turister, med en uberørthed, man ikke
finder andre steder. De britiske koloniherrers højtelskede forfatter Rudyard
Kipling sagde for over 100 år siden:
”Burma ligner ikke noget andet land”.
Nu hedder det Myanmar, men det ligner stadig ikke noget andet land. Det er
en rejse gennem Burmas tusindårige
historie, men også en rejse, hvor vi prøver at forstå, hvad der rører sig i landet i
dag. Både den – ret uoverskuelige – politiske situation, og de historiske, kulturelle og strukturelle forhold, der danner
baggrund for befolkningens daglige liv.
Fra arven fra kolonitiden til buddhismens indflydelse, forholdet mellem
flertallet, burmanerne, og de etniske
minoriteter og kvinders stilling i samfundet og i familien.
Pris: 27.900 kr.
125
studierejser
Rusland ses bedst fra flodsiden. Volga
er selve hovedpulsåren i det mægtige
rige. Floderne danner hele grundlaget
for Ruslands opståen og historie, så hvis
man virkelig vil ind under huden på det
store land, skal man tage på flodsejlads
og nyde den behagelige rejse igennem
Ruslands historie og den smukke natur.
På denne læserrejse besøges landets
to livlige og moderne hovedstæder, Skt.
Petersborg og Moskva, men vi får også
rig lejlighed til at blive vidne til det
langt mindre hektiske liv, der udspiller
sig i den russiske provins, mens vi flyder
ned ad de stille floder.
Pris: 15.995 kr.
Tilllæg for enekahyt: 1.995 kr.
visit på det kæmpemæssige slot i Versailles, der under oplysningstiden både
blev centrum for kunst og musik, men
som også endte med at stå som symbolet på forhadt dekadence og magtmisbrug. Endeligt går vi i dybden med de
katedraler, der fortæller historien om
Paris fra byens tidligste år.
Pris: 7.995 kr.
LAOS OG CAMBODJA
Hold 9021: 8.-23. februar 2012
Rejseleder: cand.mag. Jesper
Kurt-Nielsen
126
Studierejser
En rejse gennem Laos og Cambodja er
en rejse, der kombinerer to af de mest
uberørte destinationer i Sydøstasien.
På denne rejse får du ikke kun det
smukke, bjergrige Laos med de snoede
floder og farverige etniske mindretal.
Her får du også et af verdens mest imponerende tempelkomplekser, Angkor,
i Cambodjas jungle og Sydøstasiens
største sø, Tonle Sap, der vidner om det
mægtige khmer-rige.
Det bliver en rejse i både fortid og
nutid med storslåede kulturer og uforglemmelige naturoplevelser. Vores rejseleder vil levende fortælle om de to
landes særpræg og kulturer – og malende beskrive de to landes farverige
historie og forholdet til omverdenen.
Pris: 23.900 kr.
BHUTAN
Hold 9022: 14-29. april 2012
Rejseleder: cand.mag. Signe
Ravn-Højgaard
Bhutan er med sine urgamle klostertraditioner og farverige festivaler dragende på alle, der besøger det lille
kongerige i Himalaya. I mange år var
Bhutan lukket for rejsende, men landet
er nu begyndt at åbne sig for ganske få
turister.
Vi er stolte over at kunne tilbyde rejser i det østlige Bhutan, der er fuldstændig uberørt, og hvor meget få turister tidligere har været.
Bhutan er små landsbyer, storslåede
templer og prægtige landskaber. Bhutan er en uforglemmelig rejseoplevelse.
Bemærk, de enkelte rejser er tilpasset
afrejsetidspunkt og kan have forskelligt indhold.
Pris: 28.900 kr.
TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER
1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk. Her får du det bedste
overblik og betaler med dankort. Indtast holdnummer i
rubrikken “Lyntilmelding” og følg vejledningen. Du modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter, at du
har gennemført tilmeldingen.
2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 1. juli
til 30. august, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer,
dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre, så tilmelder
de dig via hjemmesiden.
3. Personlig henvendelse på Sekretariatet. Kontoret har
åbent mandag-fredag kl. 10-16.
4. Udfyld kuponen bagest i programmet og vedlæg check
eller dankortoplysninger.
5. Betal med girokortet bagest i programmet på giro 7 00
42 65. Der kan gå op til syv dage, før vi modtager din giroindbetaling.
6. Betaling på netbank: Anfør betalingskoden ”01” samt
gironummeret 7 00 42 65. Skriv holdnummer, e-mailadresse og dit private telefonnummer i feltet ’Besked til
modtager’.
Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din
betaling.
Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores
hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan forekomme.
Fortrydelse af tilmelding
1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du
kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet indenfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen.
2. Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt
frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end
14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding
ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom).
3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende
og kan ikke afmeldes.
4. Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.
Forbehold for ændringer
Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, undervisningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser derfor ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger
vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt eller
delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning
for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så fald vil
deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lektioner ud
over én dobbelttime.
Priser og rabatter
Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager udgangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 80 kr.
og per forelæsningsdobbelttime på 90 kr. Enhedspriserne er
beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstilskuddet og et gennemsnitligt deltagerantal.
Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne
også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afholdes på museer eller for mad og drikke, hvis der er tale om et
internatkursus over en weekend.
På visse kurser giver vi rabat i forbindelse med tilmeldingen. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i parentes
efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i parentes
efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset, f.eks.
fordi der er begrænset deltagerantal på kurset eller af andre
grunde.
Der er to rabatgrupper:
For deltagere født i 1943 og tidligere
For deltagere født i 1986 og senere
Rabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke opnås efterfølgende. Er du førstegangsdeltager, skal du dokumentere
din alder ved tilmeldingen. Ved tilmelding per brev kan dokumentationen vedlægges som kopi af dit sygesikringsbevis.
Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller betaling
via giro/netbank, skal dokumentationen indsendes særskilt
og være os i hænde senest to hverdage efter betalingen har
fundet sted.
Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og modtaget rabat, er du allerede registreret i systemet.
Program for foråret 2012
Vi starter tilmeldingen mandag d. 19. december 2011 kl. 10.
Programmet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk
et par uger før.
I dagene op til årsskiftet udsendes det trykte katalog til alle,
der har deltaget i undervisning inden for de seneste seks semestre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker
på Sjælland, Lolland og Falster.
127
TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER
Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er
trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kursusstart:
128
kontaktoplysninger
KONTAKTOPLYSNINGER
Folkeuniversitetets postadresse:
Njalsgade 80 DK-2300 København S
Åbningstider
Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16.
Folkeuniversitetets besøgsadresse:
Indgang via Ørestads Boulevard INDGANG 76, trappe 10 1. sal.
DK-2300 København S
Telefon 3532 8710
Telefax 3532 8709
Hjemmeside: www.fukbh.dk
City Campus
Det Juridiske Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Teologiske Fakultet
Nørre Campus
Det Farmaceutiske Fakultet
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Biovidenskabelige Fakultet
Søndre Campus
Det Humanistiske Fakultet
kort over campus-placringer
129
© Folkeuniversitetet i København, 2011
Omslag og grafisk tilrettelægning: Pamperin & Bech Grafisk,
Læssøesgade 20, 2200 København N
Trykt hos Clemenstrykkeriet, 8382 Hinnerup, 2011
Omslagsfotos:
Johan Olsen. Foto: Peter McNally/Rockfoto
Canstockphoto
Grafisk design side 2+3:
Birger Gregers Design
Fotos: Bente Hagelund
Portrætter side 16+17. Privatfotos bortset fra:
Copenhagen Business School:
Per Øhrgaard
Kommunikationsafdelingen, Niels Bohr Instituttet, fotograf:
Ola Joensen:
Holger Frits Bech Nielsen
Peter McNally/Rockfoto:
Johan Olsen
Gad, Povl Heiberg
S. 85 – Olympiastadion Berlin. Arkitekt: Werner March,
1934-36
Greve Museum
S. 109 – Danske idrætsudøvere
Gyldendals Forlag
S. 104 – Forside af Til venstre hånd af Michael Bregnsbo.
Omslagsmotiv: Anna sophie Reventlow. Antageligt
malet af Balthasar Denner, 1712-17. Det Nationahistoriske
Museum, Frederiksborg Slot.
Omslagslayout: Susanne Korsager
Hagelund, Bente
S. 113 – Christiansborg
S. 121 – Nyhavn
H.C. Andersen Museet/Odense Bys Museer
S. 77 – H.C. Andersen ca. 1850
Fotos i kataloget:
Alle fotos fra canstockphoto bortset fra:
Horisont Rejser
S. 125 – Pagan, Burma
S. 126 – Angkor Wat, Cambodia
S. 126 – Taktsang, Bhutan
Akademisk Rejsebureau
S. 124 – Langs Silkevejen i Usbekistan
S. 125 – Sankt Petersborg
Kulturcentret ASSISTENS
S. 112 – Vincenzo Galeottis gravsted. Assistens Kirkegård,
København. Foto: Caspar Jørgensen
Amalienborgmusset
S. 109 – En forelæser i ornat. Biskop, Kongelig Konfessionarius Erik Norman Svendsen parat til dåb af Kronprinsparrets
tvillinger i april 2011 i Holmens Kirke
Nash, Cecilia Zwick
S. 115 – Portræt af Cecilia Zwick Nash
Arbejdermuseet
S. 110 – Festsalen
Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer
S. 101 – Portræt af Carl Nielsen, 1931
Nationalmuseet
S. 103 – Gundestrupkedlen
Politihistorisk Museum
S. 95 – Plakat, 1940
S. 104 – Henning Brøndum. Foto: Kriminalteknisk Afdeling
Dansk Design Center
S. 117 – To stole og en lampe
Trustees of the British Museum
S. 99 – Japansk porcelæn
S. 113 – Japansk porcelæn
S. 90 – Pegedukke
Videbech, Christina
S. 65 – Colosseum, Rom
DR Byen
S. 56 – Koncertsalen. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Folkeuniversitetet i Københavns billeddatabase
S. 42 – Selvportræt (cirka 1845). Gustave Courbet
S. 44 – Matthæusgade skole. Poul Gernes
S. 49 – Pygmalion (1878). Edvard Burne Jones
S. 50 – Tre gående mænd (1948). Alberto Giacometti
S. 51 – Kysset (1907-08). Gustav Klint
Udløbsdato
(måned/år)
Mobiltelefon
Ønsker at tilmelde sig
x
Hold nr.
Hold nr.
Evt. alternativt hold
Dato og underskrift
de 3 kontrolcifre, der står
længst til højre i underskriftfeltet over magnetstriben på
Dankortets bagside.
Nej
1
Sendes til
Hold nr.
Njalsgade 80, 2300 København S
Hold nr.
trækkes fra
Dankort - oplys:
Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja
x
vedlagt
i check
Kortnummer (alle 16 cifre som er præget på kortet)
Samlet kursusafgift kr.
Jobtelefon
Kupon til brug ved indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger
Indbetaler
Adresse
Postnummer/by
Privattelefon
x
Se omslagets side 2
yderligere deltagere
anført på bagsiden
Om tilmelding
Privattelefon
Postnummer/by
Adresse
Navn
Privattelefon
Postnummer/by
Adresse
Navn
Jobtelefon
Jobtelefon
Mobiltelefon
Udfyld først kuponens forside!
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Mobiltelefon
Hold nr.
Hold nr.
Nej
Nej
Yderligere deltagere kan påføres denne side
Kupon til indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger.
2
Indbetaler
Adresse
Postnummer/by
Telefon
8
7
,
Mobiltelefon
Øre
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
GIROINDBETALING KVITTERING
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
7 00 42 65
.
Gebyr for indbetaling betales kontant
Kroner
Post Danmarks kvittering
7 00 42 65
Betales nu
.
Øre
Njalsgade 80
2300 København S
eller
Sæt X
4030S (06.01) BG 958-19431
Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank
modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er bevis for
hvilket beløb der er indbetalt.
,
Njalsgade 80
2300 København S
Betalingsdato
År
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Måned
Dag
3
Overførsel fra kontonummer
Jobtelefon
Indbetaling af kursusafgift
.
Udfyld venligst rubrikkerne på bagsiden,
ellers kan vi ikke registrere indbetalingen.
Kroner
.
Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Se omslagets side 2
000
+82<
00000000000000000
+7004265<
000+82<
+82<00000000000000000
00000000000000000+7004265<
Om tilmelding
Kvittering
Husk, at det er en betingelse for at
opnå rabat, at der vises dokumentation for alder ved første tilmelding.
Hvis tilmelding første gang sker pr.
giro, må dokumentation derfor
indsendes særskilt.
Gælder ikke som tilmeldingsbevis.
Tilmelding er først gældende, når
du har modtaget tilmeldingsbevis
fra Folkeuniversitetet.
4
Hold nr.
Hold nr.
Telefon
Adresse
Navn
Hold nr.
Mobiltelefon
Jobtelefon
Postnummer/by
Den indbetalte kursusafgift dækker også tilmelding for
Hold nr.
Indbetaler (som anført på modsatte side) ønsker at tilmelde sig
Nej
Nej
NOTER
noter
135
Folkeuniversitetets styrelse
Lektor, ph.d. Benedikte Brincker
Professor, dr.jur. Henning Koch
Lektor, Dr.Med.Sci. Anders Mikael Sjødin
Lektor, ph.d. Gerd Christensen
Direktør Morten Meldgaard
Statens Naturhistoriske Museum
Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck
Professor, ph.d. Claus Møldrup
Det Farmaceutiske Fakultet
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard
Copenhagen Business School, formand
for programrådet
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark
Poulsen
Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen
Prodekan Katherine Richardson
Folkeuniversitetets programråd
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand
International Center for Business and
Politics
Lektor, ph.d. Jørn Boisen
Institut for Engelsk, Germansk og
Romansk
Professor, dr.scient. Henrik BreuningMadsen
Institut for Geografi og Geologi
Lektor, ph.d. Gerd Christensen
Institut for Medie, Erkendelse og
Formidling
Professor, ph.d. Jørgen Delman
Institut for Tværkulturelle og Regionale
Studier
Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen
Saxo-instituttet
Professor Poul Henrik Damgaard
Niels Bohr Instituttet
Lektor, mag.art. Jan Riis Flor
Institut for Medie, Erkendelse og
Formidling
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark
Poulsen
Afdeling for Bibelsk Eksegese
Professor, dr.phil. Jan Rosiek
Institut for Nordiske Studier og
Sprogvidenskab
Professor, dr. phil. Mariane Hedegaard
Institut for Psykologi
Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg
Center for Retskulturelle Studier
Lektor, dr.phil. Bent Holm
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen
Direktør, mag.art. Elisabeth Møller
Jensen
KVINFO
Det danske center for information om
kvinde- og kønsforskning
Lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen
Saxo-instituttet
Professor Lars Bo Kaspersen
Institut for Statskundskab
Lektor, mag.art. Søren Kaspersen
Professor, dr.polit. Niels Kærgård
Fødevareøkonomisk Institut
Arkitekt maa. lektor, ph.d. Merete
Ahnfeldt Mollerup
Kunstakademiets Arkitektskole
Professor, mag.art. Martin Zerlang
Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen
Institut for Engelsk, Germansk og
Romansk
Folkeuniversitetets studieledere
Antikken
Lektor, cand.mag. Henrik Fich
Gymnasielærer
Antropologi og Etnografi
Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen
Nationalmuseet
Geologi
Seniorforsker, ph.d. Svend Stouge
Statens Naturhistoriske Museum
Geologisk Museum
Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild
Danmarks Biblioteksskole
Historie
Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang
Saxo-instituttet
Afdeling for Historie
Astronomi
Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C.
Andersen
Niels Bohr Instituttet
Idéhistorie
Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.
mag. Peter Busch-Larsen
Afdeling for Systematisk Teologi
Botanik
Lektor, dr.scient. Poul Møller Pedersen
Biologisk Institut
Jura
Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette
Kronborg
Juridisk Forskningsområde
Dansk sprog
Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Kunsthistorie
Mag.art. Mette Wivel
Filmvidenskab
Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius
Institut for Medier, Erkendelse og
Formidling
Afdeling for Film- og Medievidenskab
Litteraturvidenskab
Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa
Filosofi
Lektor, mag.art. Poul Lübcke
Formidling
Afdeling for Filosofi
Nærorienten i oldtiden
Lektor, mag.art. Jørgen Podemann
Sørensen
Tværkulturelle og Regionale Studier
Carsten Niebuhr Afdelingen
Forhistorisk arkæologi
Museumsinspektør, mag.art. Peter Vang
Petersen
Nationalmuseet
Politologi
Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen
Institut for Statskundskab
Musikvidenskab
Organist, cand.mag. & ph.d. Eva Maria
Jensen
Husumvold Kirke
Psykologi
Ph.d.-studerende, cand.psych. Thomas
Alrik Sørensen
Institut for Psykologi
Religionshistorie
Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen
Institut for Tværkulturelle og Regionale
Studier
Afdeling for Religionshistorie
Ph.d.-stipendiat, cand.mag. Kristine
Marie Berg
Formidling
Afdeling for Retorik
Sociologi
Lektor, mag.art. Allan Madsen
Sociologisk Institut
Teologi
Afdeling for Bibelsk Eksegese
Naturvidenskab
Lektor, ph.d. Thomas Bolander
Institut for Informatik og Matematisk
Modellering
Økonomi
Lektor, cand.polit. Lise Lyck
Center for Tourism and Culture
Management

PROGRAM EFTERåR 2011 - Folkeuniversitetet i København

Transcription

Similar documents

View sample pages

RUSTENT JERN, LÆDER OG ÆBLETRÆ ER IKKE

HP Deskjet 3510 e-All-in

som PDF - Folkeuniversitetet i København

her. - Corner

PROGRAM FORåR 2012 - Folkeuniversitetet i København

Rus-håndbogen - Studiestart på SUND

7. oktober - Børnehusene Fredensborg

Efterår 2013 - Folkeuniversitetet i København

Program Forår 2014 - Folkeuniversitetet i København

10%

EFTER- UDDANNELSE KLINISKE VEJLEDERE