docStyring og regulering af varmelegemer
download 
Report Transcription
Styring og regulering af varmelegemer
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Rybners Handelsskole 2014-2015 Indholdsfortegnelse GRUNDUDDANNELSEN ............................................................................................................................................... 5 INDLEDNING .................................................................................................................................................................. 5 MÅLSÆTNING ................................................................................................................................................................ 6 DE MERKANTILE GRUNDUDDANNELSER PÅ RYBNERS ................................................................................................. 6 KOMPETENCEMÅL ........................................................................................................................................................ 6 GRUNDFAG PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE ................................................................................................................ 6 EUX-FAG ....................................................................................................................................................................... 7 Specialer i den merkantile indgang ...................................................................................................................... 7 Grundfagene ......................................................................................................................................................... 7 Praksisfag ............................................................................................................................................................. 8 Specialefagene ...................................................................................................................................................... 8 UNDERVISNINGENS OPBYGNING OG INDHOLD.............................................................................................................. 8 HG og Life ’n’ Style.............................................................................................................................................. 9 HGs-12 uger ......................................................................................................................................................... 9 HG-turbo ............................................................................................................................................................ 10 HG-business ....................................................................................................................................................... 10 EUX .................................................................................................................................................................... 10 NY MESTERLÆRE ....................................................................................................................................................... 11 Opbygning .......................................................................................................................................................... 11 Uddannelsesaftale .............................................................................................................................................. 11 Kontakt- og fastholdelsesvejleder ....................................................................................................................... 11 Videre til hovedforløbet ...................................................................................................................................... 11 Undervisningens tilrettelæggelse ....................................................................................................................... 11 KOMPETENCEPROFIL FOR UNDERVISERE PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ................................................................. 12 Fleksibilitet ......................................................................................................................................................... 12 Indlevelsesevne/empati ....................................................................................................................................... 12 Indsigt i uddannelsessystemet ............................................................................................................................. 12 Internationalisering/international orientering ................................................................................................... 12 IT-kompetence .................................................................................................................................................... 12 Personlig kompetence......................................................................................................................................... 12 Projektkompetence ............................................................................................................................................. 12 Praksisorientering .............................................................................................................................................. 13 Pædagogisk kompetence..................................................................................................................................... 13 Samarbejdsevne .................................................................................................................................................. 13 Servicebevidsthed ............................................................................................................................................... 13 ARBEJDS- OG ANSVARSFORDELING PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ........................................................................... 13 Uddannelseschefen ............................................................................................................................................. 13 Uddannelseslederen ........................................................................................................................................... 13 Forretningsudvalget ........................................................................................................................................... 14 Teamkoordinator ................................................................................................................................................ 14 Kontakt- og fastholdelseskoordinator ................................................................................................................ 14 Studievejlederen ................................................................................................................................................. 15 Klasselæreren ..................................................................................................................................................... 16 Faggrupperne, faggruppelederen og faggruppemedlemmer .............................................................................. 16 Grundfagsfaglæreren ......................................................................................................................................... 16 Praktikpladskonsulenten..................................................................................................................................... 16 LOP-sekretæren.................................................................................................................................................. 17 SU-sekretæren .................................................................................................................................................... 17 Planlægningsleder .............................................................................................................................................. 17 Uddannelsessekretæren ...................................................................................................................................... 17 Aktivitetslæreren ................................................................................................................................................. 18 MERIT- OG REALKOMPETENCEVURDERING PÅ HG-UDDANNELSEN ......................................................................... 18 GRUNDLÆGGENDE STUDIE- OG ORDENSREGLER PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ..................................................... 18 Mødepligt ........................................................................................................................................................... 19 Studieaktivitet og SU .......................................................................................................................................... 19 Problemadfærd ................................................................................................................................................... 19 Euforiserende stoffer og alkohol ........................................................................................................................ 19 Vold og mobning ................................................................................................................................................ 20 Rygning............................................................................................................................................................... 20 Bortvisning ......................................................................................................................................................... 20 2 REGLER OMKRING AFLEVERING AF GRUNDFORLØBSPROJEKT, PROJEKTOPGAVER OG DOKUMENTATION I ØVRIGT ..................................................................................................................................................................................... 20 Obligatoriske projektopgaver og Grundforløbsprojekt ...................................................................................... 20 Dokumentation ................................................................................................................................................... 20 Skriftlige projekter i de enkelte fag..................................................................................................................... 21 REGLER FOR STUDIETURE PÅ HG-AFDELINGEN ........................................................................................................ 21 REGLER FOR ANVENDELSE AF IT-UDSTYR ................................................................................................................. 21 HOVEDFORLØBENE PÅ RYBNERS HANDELSSKOLE ...................................................................................... 22 GENERELLE INFORMATIONER .................................................................................................................................... 22 Skolen ................................................................................................................................................................. 22 Ledelsen .............................................................................................................................................................. 22 Uddannelsessekretæren ...................................................................................................................................... 22 Eleven ................................................................................................................................................................. 22 Regler ................................................................................................................................................................. 22 Arbejdsgiveren.................................................................................................................................................... 23 Informationsmøder ............................................................................................................................................. 23 Samarbejde med andre skoler ............................................................................................................................ 23 Elevplan .............................................................................................................................................................. 23 HOVEDFORLØBENE ..................................................................................................................................................... 24 Undervisningen .................................................................................................................................................. 24 Bedømmelse af eleven......................................................................................................................................... 24 Evaluering af undervisningen............................................................................................................................. 25 Fagprøven .......................................................................................................................................................... 25 GENEREL KONTOR...................................................................................................................................................... 26 KONTORSERVICE (TRIN 1) .......................................................................................................................................... 27 ADMINISTRATION ........................................................................................................................................................ 28 OFFENTLIG ADMINISTRATION .................................................................................................................................... 29 ØKONOMI .................................................................................................................................................................... 31 SHIPPING ..................................................................................................................................................................... 33 SKOLEPRAKTIK .......................................................................................................................................................... 34 SKOLENS BEDØMMELSESPLAN ............................................................................................................................ 35 Gruppeeksamen i grundforløbsprojekt ............................................................................................................... 35 Grundfagseksamen ...................................................................................................................................... 35 Grundforløbsprojekt ........................................................................................................................................... 35 Indstilling til eksamen ........................................................................................................................................ 35 Sygeeksamen....................................................................................................................................................... 36 Omeksamen ........................................................................................................................................................ 36 Grundforløbsbevis .............................................................................................................................................. 36 Skolebevis ........................................................................................................................................................... 36 Uddannelsesbevis ............................................................................................................................................... 36 INFORMATIONSTEKNOLOGI ........................................................................................................................................ 37 SAMFUNDSFAG NIVEAU E ........................................................................................................................................... 41 SAMFUNDSFAG NIVEAU D............................................................................................................................................ 42 SAMFUNDSFAG NIVEAU C ........................................................................................................................................... 43 Undervisningsmål ............................................................................................................................................... 44 Bedømmelseskriterier ......................................................................................................................................... 44 TYSK ............................................................................................................................................................................ 46 Formålet med fremmedsproget tysk ................................................................................................................... 46 Indhold ............................................................................................................................................................... 46 Eksamen ............................................................................................................................................................. 46 Bedømmelse ud fra kompetencer ........................................................................................................................ 46 Kompetencer....................................................................................................................................................... 46 Eksaminationsgrundlag E/D/C ........................................................................................................................... 47 Bedømmelsesgrundlag........................................................................................................................................ 47 ENGELSK ..................................................................................................................................................................... 49 Formålet med fremmedsproget engelsk .............................................................................................................. 49 Indhold ............................................................................................................................................................... 49 Eksamen ............................................................................................................................................................. 49 Bedømmelse ud fra kompetencer ........................................................................................................................ 49 Kompetencer....................................................................................................................................................... 50 3 Eksaminationsgrundlag E/D/C ........................................................................................................................... 51 Eksaminationsgrundlag B .................................................................................................................................. 51 Bedømmelsesgrundlag........................................................................................................................................ 51 DANSK.......................................................................................................................................................................... 53 ERHVERVSØKONOMI ................................................................................................................................................... 60 Niveau E ............................................................................................................................................................. 60 Niveau D ............................................................................................................................................................. 61 Niveau C ............................................................................................................................................................. 62 SALG OG SERVICE ....................................................................................................................................................... 64 Niveau D ............................................................................................................................................................. 64 Niveau C ............................................................................................................................................................. 66 GRUNDFORLØBSEKSAMEN .......................................................................................................................................... 68 Detail .................................................................................................................................................................. 68 Handel ................................................................................................................................................................ 68 Kontor................................................................................................................................................................. 68 FAGPRØVE KONTOR MED SPECIALER I ADMINISTRATION, ØKONOMI OG SHIPPING SAMT GENEREL KONTOR....... 70 Fagprøver – den skriftlige rapport ..................................................................................................................... 70 Fagprøven – den mundtlige præsentation .......................................................................................................... 70 FAGPRØVE KONTOR MED SPECIALE I OFFENTLIG ADMINISTRATION ........................................................................ 71 Fagprøver – den skriftlige rapport ..................................................................................................................... 71 Fagprøven den mundtlige del ............................................................................................................................. 71 4 Grunduddannelsen Indledning Den lokale undervisningsplan gælder for de merkantile erhvervsuddannelser ved Rybners. Undervisningsplanen fortæller om undervisning og bedømmelse på handelsskolens grunduddannelse og de hovedforløb, som gennemføres på Rybners. Undervisningsplanen revideres hvert år før starten på det nye skoleår, så skolens indvundne erfaringer løbende kan afspejle sig i en udvikling af undervisningen. Desuden kan ændringer i bekendtgørelser samt ønsker og krav fra elever, medarbejdere, ledelse og/eller erhvervslivet medføre revision af planen. Undervisningsplanen udarbejdes af uddannelseschefen på handelsskolen i samarbejde med uddannelseslederen samt medarbejdere og forelægges det lokale uddannelsesudvalg til godkendelse. Esbjerg, den 22. september 2015 Dorte Lockdahl Uddannelseschef Rybners Handelsskole Marianne Kirk Nielsen Uddannelsesleder Rybners Handelsskole 5 Målsætning Det er skolens mål at opbygge en merkantil grunduddannelse, som er en fleksibel uddannelse, hvor eleverne ikke låses fast på deres første valg ved indmeldelsen. en alment dannende uddannelse, der tilgodeser elevernes personlige udvikling sideløbende med den faglige uddannelse. Derfor vil der i uddannelsen indgå fag/arrangementer med et alment dannende indhold. en internationalt orienteret uddannelse, hvor sprog og kultur har en høj prioritet. Derfor vil alle elever have mulighed for at vælge mindst 2 hovedsprog, og der vil der være mulighed for udvekslingsrejser eller studie/virksomhedsbesøg i udlandet. en lokalt tilpasset uddannelse, hvor skolen udbyder tilvalgsfag, der modsvarer det lokale erhvervslivs behov. en kvalitetsuddannelse, hvor faglighed, tværfaglighed, helhedsorientering, differentiering og projektorientering prioriteres højt. i et samspil med det lokale erhvervsliv vil være det førende i regionen, når det gælder udviklingen af elevernes faglige og personlige kompetencer, så eleverne til stadighed er attraktive for aftagerne - uanset uddannelsesretning. De merkantile grunduddannelser på Rybners På Rybners Handelsskole arbejder afdelingen kontinuerligt med at leve op til uddannelsernes love og bekendtgørelser. Fra Undervisningsministeriets side er der lagt vægt på, at erhvervsuddannelserne skal have en øget faglighed og kvalitet og være fleksibel. Der skal være en øget vægtning af elevernes reelle kvalifikationer. På Rybners Handelsskole inddrages meritvurderinger og realkompetencevurderinger, hvor det er relevant. I dag er det muligt at tage en erhvervsuddannelse på kortere tid, end det tidligere var tilfældet. Hvis eleven har opnået de kompetencer, der skal til for at starte på hovedforløbet, kan eleven starte på hovedforløbet. – Dette resulterer i, at elever fremover vil kunne afslutte grunduddannelsen på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret. På Rybners starter nye forløb i august og i januar måned. At vi starter nye forløb 2 gange om året medfører en stor grad af fleksibilitet samt muligheden for den enkelte at følge undervisningen og senere gå op i dette fag sammen med elever, der er startet et halvt år senere. Kompetencemål De merkantile kompetencer på HG er opdelt i fælles kompetencemål og særlige kompetencemål, forud for skoleundervisning i hovedforløbet. Disse kompetencemål er sammen med gærdehøjderne beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953 Grundfag på erhvervsuddannelserne Indholdet af grundfagene er beskrevet i grundfagsbekendtgørelsen. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132935 6 EUX-fag Fag på B-niveau, der læses på HG-Business, EUX samt påbygning på HGS følger HHxbekendtgørelsen. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152537. Specialer i den merkantile indgang Detailhandelsuddannelse m. specialer: Salgsassistent (m. profil) Dekoratør Blomsterdekoratør Butiksmedhjælperuddannelsen Handelsuddannelse med specialer: Logistikassistent Handelsassistent, salg Indkøbsassistent Generel kontor Kontor med specialer: Administration Advokatsekretær Lægesekretær Offentlig administration Rejseliv Revision Spedition og shipping Økonomi Korte uddannelser: Kontorserviceuddannelsen Kundekontaktcenteruddannelsen Sundhedsservicesekretær Alle uddannelser består af grundfag, områdefag, valgfag og specialefag. I øvrigt henvises til uddannelsesnævnets hjemmeside, hvoraf det den detaljerede information om de enkelte hovedforløb fremgår. http://www.uddannelsesnaevnet.dk/ Grundfagene Dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, salg & service, samfundslære, IT og 2. fremmedsprog (tysk). Undervisningen i grundfag tilrettelægges og gennemføres så vidt muligt i et tværfagligt samarbejde med henblik på at opnå en helhedsorienteret sammenhæng. Der skal i videst muligt omfang anvendes informationsteknologi. Grundfagene findes på følgende niveauer: Niveau F er et niveau mellem grundskolens afgangsprøve og den udvidede afgangsprøve. Niveau E svarer til grundskolens udvidede afgangsprøve. Niveau D er et niveau mellem grundskolens udvidede afgangsprøve. Niveau C er laveste gymnasiale niveau. Niveau B er det højeste niveau der undervises i på handelsskolen. 7 Praksisfag Fag, der er særligt egnede til at imødekomme elevernes personlige interesser og uddannelsesønsker. Praksisfaget støtter op om det praksisnære i elevens uddannelse og kan indeholde elementer fra iværksætteri, kultur, jobsøgning, personlig udvikling, arbejdsmarkedsfag, design og sundhed og idræt. Alt i alt har det en høj prioritet, at eleverne vælger de rigtige fag og niveauer i forhold til uddannelsesmæssige krav – kaldet gærdehøjdekrav – der er mht. elevernes valg af hovedforløb. – Desuden har det høj prioritet, at alle elever på HG kan bruge deres grunduddannelse til at komme videre i et uddannelsesforløb. Mao. der må ikke være blindgyder efter HG-forløbet. Specialefagene Er på hovedforløbet, afhænger af elevernes valgte uddannelse, og undervisningen foregår i kortere perioder, imens eleverne er i praktik. Undervisningen foregår enten på Rybners (generel kontor, administration, offentlig administration samt økonomi, og shipping) eller på andre handelsskoler (evt. kostskoler) rundt omkring i Danmark. Rybners har samarbejdsaftaler med de forskellige skoler, som udbyder hovedforløb, så alle uddannelser kan i princippet gennemføres ved praktik i Esbjerg-området. Indhold og undervisning i specialefagene er nærmere beskrevet. Undervisningens opbygning og indhold Ved tilmelding skal eleven vælge en grundforløbspakke som skal afspejle elevens interesser for valg af hovedforløb. Der kan på Rybners vælges mellem følgende grundforløbspakker: HG1 henvender sig til elever, der vil arbejde indenfor detail, handel og kontor. Eleverne arbejder hovedsageligt med praksiselementer og der er mange projekter og virksomhedsbesøg. I det hele taget er målet, at eleverne kan anvende fagene på deres kommende arbejdsplads. Vi har også et butiksmiljø, hvor eleverne lærer at indrette en butik, samt et simu-lokale, hvor eleverne arbejder med et simuleret kontormiljø. HG2 deler eleverne i spor detail/handel, kontor/handel og talent. Der arbejdes med praksisnærhed i forhold til hovedforløbsretninger. Talentsporet arbejder målrettet med talentudvikling på detail/handel og er tilknyttet virksomheder. HG-Life ’n’ Style HG1 + HG2 – grundforløbspakke der henvender sig til elever der gerne vil arbejde med mode, skønhed, velvære, ernæring og sundhed – og som gerne vil bruge sine kreative sider under uddannelsen og senere i sit arbejde. Praksisfag er tilrettelagt i samarbejde med Rybners Tekniske Skole. HG-Turbo er den pakke, som henvender sig til voksne eller elever, som har erhvervserfaring. Uddannelsen vil kunne afsluttes efter 40 uger. Der arbejdes indenfor detail, handel og kontor. Der er stor fokus på anvendelse af IT og inddragelse af erhvervslivet. Der arbejdes simu-baseret, så eleverne oplever en højere grad af praksis. HGs henvender sig til elever med en studentereksamen eller HF som ønsker en praktikplads indenfor detail, handel og kontor. Uddannelsen varer 12 uger. Eleverne har mulighed for at påbygge med Virksomhedsøkonomi B og Afsætning B. 8 HG-business er den pakke, som henvender sig til elever der vil arbejde indenfor detail, handel og kontor. Eleven vil her kunne afslutte et eller flere fag på erhvervsgymnasialt niveau. EUX-merkantil. EUX er for elever, som både ønsker at tage en erhvervsuddannelse samtidig med, at de får en studentereksamen. Alle elever undervises i praksisfag – fag som varierer i forhold til hvilken grundforløbspakke eleven har valgt. Det lokale uddannelsesudvalg har besluttet at alle elever på HG skal have Tysk som 2. fremmedsprog. Vi tilstræber en udtalt sammenhæng dels mellem folkeskolen og 1. år på HG, dels mellem 1. og 2. år på HG, således at eleverne oplever en bevægelse fra det almene/generelle til det individuelle/merkantile, både i form og indhold. Vi forsøger at skabe optimale rammer for den enkeltes fremtidige uddannelses- og livsmuligheder. Arbejdet med uddannelsesplanen, som eleverne er begyndt på i folkeskolen, vil blive en integreret del af undervisningen, så eleven kommer igennem en bevidstgørelses- og afklaringsproces i forhold til egen fremtid. Uddannelsesplanen fortsættes i elevplan, som er styringsredskab for elevens uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne. Generelt vil fokus skifte fra undervisning til læring, og læreren vil i højere grad blive proceskonsulent i stedet for underviser. Arbejdsformerne vil være klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde, casearbejde og individuelle studieforløb. Skoleåret er opdelt i 4 perioder. HG-afdelingen har eksamen 4 gange om året. HG og Life ’n’ Style 1. semester Erhvervsøkonomi F Salg og service F Dansk F/E Engelsk F/E IT F-E Idræt Samfundsfag F Praksisfag 3. semester Erhvervsøkonomi D Salg og service D Engelsk D/C Dansk D Andet fremmedsprog F IT D Idræt Praksisfag 2. semester Erhvervsøkonomi E Salg og service E Dansk E/D Engelsk E/D Idræt Samfundsfag E Praksisfag 4. semester Erhvervsøkonomi C Salg og Service C Samfundsfag D Dansk C Andet fremmedsprog E IT C Idræt Praksisfag HGs-12 uger Elever, der har gennemført en uddannelse svarende til gymnasiet, kan gennemføre HG på maksimum 12 uger. Rybners udbyder et forløb, dels fra august-november, dels fra januar-april. 9 Der undervises i følgende grundfag: Erhvervsøkonomi C IT C S&S C Der er eksamen i grundforløbsprojekt som eleverne har 1 uge til at udarbejde. Elever der ønsker at påbygge for at opnå studiekompetence, har mulighed for at forlænge med uddannelsen med 7 uger for at læse Virksomhedsøkonomi B og Afsætning B. HG-turbo 1.semester Erhvervsøkonomi F-E Salg og service F-E Dansk F-E Engelsk F-E IT F-E-D Samfundsfag F Andet fremmedsprog F Praksisfag 2.semester Erhvervsøkonomi D-C Salg og service D-C Dansk D-C Engelsk D-C IT-C Samfundsfag E-D Andet fremmedsprog E Praksisfag HG-business 1.semester Erhvervsøkonomi F-E Salg og service F-E Dansk F-E Engelsk F-E IT F-E-D Samfundsfag F Andet fremmedsprog F Praksisfag 2.semester Erhvervsøkonomi D-C Salg og service D-C Dansk D-C Engelsk D-C IT-C Samfundsfag E-D Andet fremmedsprog E Praksisfag 3. semester Virksomhedsøkonomi B Dansk B Engelsk B Samfundsfag C Afsætning B Tysk C Praksisfag EUX 1.semester Erhvervsøkonomi D Salg og service D Dansk D Engelsk D IT D Samfundsfag D Tysk D Praksisfag 4. semester Virksomhedsøkonomi B Dansk B Engelsk B Afsætning B Tysk C Praksisfag 2.semester Erhvervsøkonomi C Salg og service C Dansk C Engelsk C IT-C Samfundsfag C Tysk C Matematik C 10 Da vi endnu ikke kender fagene for EUX for 3. og 4 semester, er de ikke påført. Ny Mesterlære Ny mesterlære er et tilbud til virksomheder, der ønsker at lægge vægten på den praktiske oplæring og til elever, der ønsker at komme hurtigt i gang med den praktiske oplæring i virksomheden. Modellen er i særdeleshed velegnet til elever, der er gode til at tilegne sig viden og kompetencer gennem praktisk oplæring. Opbygning På Ny Mesterlære er det normalt hele den første del af uddannelsen, der foregår som praktisk arbejde hos mester. Der kan dog godt være korte skoleperioder indlagt, men eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på en skole. Oplæringen som foregår hos mester eller i virksomheden, erstatter grundforløbet. Er grundforløbet på 2 år, som i visse af de merkantile fag, bliver mesterlæreperioden af tilsvarende længde. Efter den grundlæggende praktiske oplæring - altså i slutningen af perioden - bliver det afgjort, om eleven er klar til at gå i gang med hovedforløbet. Den teoretiske oplæring foregår i Rybners læringscenter, og der undervises alle tirsdage i de kompetencemål der i forhold til grundfagsbekendtgørelsen og elevens uddannelsesplan ikke opfyldes i virksomheden. Uddannelsesaftale For at komme i gang med Ny Mesterlære skal eleven have en skriftlig uddannelsesaftale med en virksomhed. Derefter laver Rybners Praktikpladskontor sammen med mester/virksomheden og eleven en uddannelsesplan for perioden. Planen beskriver, hvad eleven skal lære både praktisk og teoretisk. Der vil ofte indgå perioder på skole, men det vil være korte forløb. Hovedvægten ligger helt klart på praktisk arbejde i virksomheden. Kontakt- og fastholdelsesvejleder Eleven tilknyttes en kontakt- og fastholdelsesvejleder på Rybners. Kontakt- og fastholdelsesvejlederen kan støtte både eleven og virksomheden undervejs i den praktiske oplæringstid. Videre til hovedforløbet Når første dels praktiske oplæring er ved at være slut, bliver eleven kompetencevurderet. Det vil sige, at skolen og virksomheden vurderer, om eleven er klar til at starte på uddannelsens hovedforløb. Eleven skal normalt løse en praktisk opgave, som indgår i vurderingen. Ved en positiv vurdering får eleven et bevis fra Rybners på, at eleven er godkendt til at gå videre med hovedforløbet. Ved en negativ vurdering ændres uddannelsesplanen, og det planlægger hvordan eleven kan komme videre med sin uddannelse. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen skal gennem hele skoleforløbet tilrettelægges, så den enkelte elev får mulighed for personlig udvikling både selvstændigt og i gruppesammenhænge. Alle fag og temaer varieres med både praktisk og teoretisk indhold, og således at eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen. Vi vil fortsat lægge vægt på, at den projektorienterede undervisning også får et progressivt forløb, så eleverne kan mærke, at de bliver dygtigere til denne arbejdsmetode, og at de selv kan tilrettelægge arbejde og indhold i eksamensprojekterne. 11 Eleverne har deres eget elevråd, hvori der er repræsentanter fra alle klasser. Elevrådet arbejder med aktiviteter, som løbende vedligeholder og forbedrer skolemiljøet på afdelingen. Endelig lægger skolen vægt på, at eleverne evaluerer undervisningen min. 2 gange om året og uddannelsen 1 gang om året. Faglærerne, områdefaglærerne og kontakt- og fastholdelsesvejlederne følger den enkelte elev tæt gennem grundforløbet. - Lærerne er organiseret i team og faggrupper, som detailplanlægger undervisningen, så den bliver både helhedsorienteret og tværfaglig. Eleverne skal i løbet af uddannelsen i stigende omfang inddrages i denne planlægning. Desuden skal hvert lærerteam samarbejde omkring skriftlige afleveringer, så eleverne ikke bliver unødigt belastet i bestemte perioder af året. Kompetenceprofil for undervisere på Rybners Handelsskole Faglig kompetence Alle undervisere bør kunne undervise i min. 2 grundfag plus praksisfag. Desuden er tværfaglig kompetence og indstilling vigtig. Fleksibilitet Undervisningsfokus og pædagogiske metoder udvikler sig til stadighed. Underviserne skal derfor kontinuerligt kunne deltage i en forandringskultur. Det er nødvendigt med pædagogisk fleksibilitet i forhold til de 3 undervisningsrum: klasserummet, studierummet og praksisrummet. Indlevelsesevne/empati Alle undervisere skal kunne påtage sig kontakt- og fastholdelsesvejlederrollen, som kræver en udpræget evne til at kunne kommunikere med eleverne, opfange signaler og reagere på disse. Indsigt i uddannelsessystemet Med henblik på at kunne vejlede eleverne bedst muligt som kontakt- og fastholdelsesvejleder skal underviserne have særlig indsigt i det merkantile uddannelsessystem og praktikpladssituationen på området. Desuden behov for et mere overfladisk kendskab til de øvrige ungdomsuddannelser. Internationalisering/international orientering Alle undervisere skal have viden om og forståelse for internationale forhold (organisationer, kultur o.l.) Desuden skal underviserne kunne planlægge, gennemføre og evaluere studierejser og jobswop. IT-kompetence Alle undervisere skal kunne anvende og integrere IT i undervisningssituationen. Alle undervisere skal gennemføre EPIT eller tilsvarende. Personlig kompetence Underviserne skal udvise interesse og menneskelig forståelse for hver enkelt elev og derigennem stimulere eleverne til at tage ansvar for deres egen personlige udvikling. Kontakt- og fastholdelsesvejlederrollen kræver stor fornemmelse for egne grænser og viden om/føling med elevernes grænser. Projektkompetence Underviserne skal kunne planlægge, styre/gennemføre og evaluere et projektforløb over flere måneder. Det kræver en problemorienteret tilgang til undervisningen samt faglig bredde og tværfaglighed. Desuden evne til vejledning af eleverne i et længere forløb. Der lægges særlig vægt på evne til at skabe progression i projektforløbene. 12 Praksisorientering Underviserne skal i den daglige undervisning i videst mulige omfang inddrage praksis. Det stiller krav om erhvervserfaring, der opdateres med jævne mellemrum, f.eks. via virksomhedsbesøg, dialog med gæstelærere, job-swop, praktik i en virksomhed o.l. Pædagogisk kompetence Underviserne skal med udgangspunkt i elevernes meget forskellige forudsætninger og adfærd kunne tilpasse undervisningen, således at der sikres en optimal læring. Det stiller krav om evne til differentieret undervisning på flere niveauer på samme tid og procesundervisning. Udgangspunktet er minimum pædagogikum. Samarbejdsevne Da underviserne er organiseret i teams, er evne til at samarbejde helt afgørende. Det gælder såvel i teamet som i forhold til andre kolleger, administration og ledelse. Servicebevidsthed Underviserne skal have et overordnet kendskab til skolens forskellige uddannelser og udbud, så elever og andre eksterne interessenter (f.eks. virksomheder) kan få en optimal vejledning/service. Underviserne skal være bevidste om, at undervisning er en tjenesteydelse. Arbejds- og ansvarsfordeling på Rybners Handelsskole I forholdet til eleverne/klasserne på HG arbejdes der med følgende funktioner: Uddannelseschefen, uddannelseslederen, forretningsudvalget, kontakt- og fastholdelsesvejlederen, koordinator for kontakt- og fastholdelsesvejlederne, klasselærer, faggrupper og faggruppeleder og faggruppemedlem, faglæreren, studievejlederen, LOP-konsulenten, LOP-sekretær, SU-sekretær, planlægningsleder, uddannelsessekretærer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de enkelte funktioner er separerede selvom samme person evt. beklæder flere funktioner. Uddannelseschefen Uddannelseschefen har det overordnede ansvar for de pædagogiske, personalemæssige, administrative og budgetmæssige opgaver på Handelsskolen. Uddannelseschefen fastlægger og koordinerer - i samarbejde med uddannelseslederen og underviserne, f.eks. på pædagogiske rådsmøder - forløbet af uddannelsen på Rybners Handelsskole i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelserne på området. Uddannelseschefen fastlægger og koordinerer i samarbejde med studiesekretæren og underviserne på hovedforløbene, hovedforløbsundervisningen og opgaver der er tilknyttet det virksomhedsrelaterede arbejde. Uddannelseschefen fastlægger og koordinerer i samarbejde med de 2 ledere af skolepraktikken, forløbet og indhold i skolepraktikken. Uddannelseschefen uddelegerer relevante opgaver til medarbejderne. Uddannelseschefen samarbejder med studievejlederne om den overordnede/generelle orientering om uddannelsen, orientering om valgfag, meritgivning o.l. Uddannelseslederen Uddannelseslederen har ansvaret for de pædagogiske og personalemæssige opgaver i 3 teams på handelsskolen. Uddannelseslederen har projektansvar for projekt Broforløbet indtil udgangen af 2014, med mindre andet aftales. 13 Uddannelseslederen fastlægger og koordinerer - i samarbejde med uddannelseschefen og underviserne, f.eks. på pædagogiske rådsmøder - grundforløbet på Rybners Handelsskole i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelserne på området. Uddannelseslederen uddelegerer relevante opgaver til medarbejderne. Uddannelseslederen samarbejder med studievejlederne om den overordnede/generelle orientering om uddannelsen, orientering om valgfag, meritgivning o.l. Uddannelseschefen har møder med FU, studievejlederne, LOP-konsulenten og kontakt- og fastholdelsesvejlederne, og ved disse møder sættes der fokus på opfølgning af Elevplan, elevernes studieaktivitet og elevernes praktikforløb samt kort- og langtidsplanlægning. Forretningsudvalget FU består af 5 teamkoordinatorer, studievejlederen, uddannelseschefen og uddannelseslederen. FU mødes 1 gang pr. måned. FU kan indkaldes til møder af Uddannelseschefen efter behov. TR, planlægningslederen eller andre interessenter deltager efter behov Teamkoordinator Teamkoordinatoren er koordinator for et lærerteam og indgår i FU. Teamlederens rolle er at være kommunikationsled mellem ledelsen og medarbejderne, samt indgå i planlægningen af pædagogiske opgaver på afdelingen. Teamlederen skal være fastansat på fuldtid samt have bestået eller påbegyndt PD. Kontakt- og fastholdelseskoordinator Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren skal sørge for kontakt og opfølgning på fravær – mistrivsel, pjæk, sygdom, misbrug osv. i alle teamets klasser. Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren skal i samarbejde med teamet sørge for, at eleverne trives og befinder sig godt i skolemiljøet. Derudover skal kontakt- og fastholdelseskoordinatoren understøtte eleven i at skabe en helhed i undervisnings- og uddannelsesforløbet. Kontakt- og fastholdelseskoordinator har fast træffetid for elever og lærere i afdelingen. Dette opslås synligt for alle. Fravær: Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren kontakter eleverne og viser interesse, sender eksempelvis SMS ved fravær og laver planer for, hvordan fraværet nedbringes evt. tidsplan. Brev 1 sendes ved 10% fravær efter aftale med elevens undervisere. I brev 1 samtaler skal forældre (elever under 18 år) og netværk (ex. UU og jobcenter) inddrages via møder eller telefonisk kontakt. Der laves præcise aftaler om ændret adfærd. Aftalen noteres i Lectio. Hvis der ikke er væsentlige forbedringer og tidligere aftaler ikke overholdes skal brev 2 sendes. Brev 2 sendes ved 15 % fravær og der er mulighed for, at SU fratages eleven (tidsfrister). Fastholdelseskoordinatoren + andre relevante personer (forældre, UU, jobcenter el.) skal deltage i brev 2 samtaler. Hvis eleven skal fortsætte i uddannelse skal der ligge klare aftaler for dette. Hvis eleven ikke vurderes parat til at gennemføre uddannelsen skal der tages kontakt med UU. Studievejlederen kan inddrages hvis det vurderes nødvendigt. Hvis det skønnes, at eleven ikke kan fortsætte sin uddannelse, kontaktes studievejlederen for en udmeldelsessamtale. Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren har ansvar for at følge op på alle aftaler. 14 Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren deltager i fastholdelsesmøder med uddannelseslederen hver 14 dag og efter behov. Der redegøres for fastholdelsesstrategien over for den enkelte elev. Elevplan: Kontakt- og Fastholdelseskoordinatoren sørger for, at eleven oprettes i elevplan, og at der udarbejdes en uddannelsesplan. Der følges løbende op på, om uddannelsesplanen skal ændres. Der følges op på, om eleven når de fastsatte mål, herunder gærdehøjder for den ønskede uddannelse. Kontaktog fastholdelseskoordinatoren har ansvaret for den løbende samtale med eleven mht valg af hovedforløb. SPS og andre støttende funktioner: Såfremt der under elevens uddannelse opstår behov for ekstra hjælp i form af fx læsevejledning, skal kontakt- og fastholdelseskoordinatoren tage kontakt til studievejlederen og læsevejlederen og sørge for, at der bliver fulgt op på eleven. Misbrug og krisesituationer: Såfremt teamets lærere konstaterer eller har mistanke om, at en elev har et misbrug, er det kontaktog fastholdelseskoordinatorens opgave at tage kontakt til eleven mhp en samtale med studievejledning og misbrugscenter. Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren har ansvar for at tage kontakt til studievejledning eller andre relevante kontaktpersoner, såfremt der opstår krisesituationer for den enkelte elev fx dødfald, selvmordstrussel, vold ol. Praktikpladssøgning: Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren har ansvar for, at eleven oprettes på praktikpladsen.dk for at sikre, at eleven kan optages i skolepraktik. Ligeledes skal der følges op på, at eleven får søgt de ledige stillinger. Kontakt- og fastholdelseskoordinatoren samarbejder med praktikpladskontoret om at matche elev og virksomhed i forbindelse med ledige praktikpladser. I forbindelse med VFU på grundforløbet har kontakt- og fastholdelseskoordinatoren ansvar for, at eleven får søgt VFU og afholder evalueringssamtaler med eleverne efter VFU’en. Studievejlederen Vejledning i grundforløbsklasser Intromøder ved holdstart 1. møde opstart: Evt PAS test 2. møde: udd vejledning og praktikpladssøgning. JZF/SCM deltager på disse klassemøder 3. møde: mulighed for skolepraktik, visitationsskemaer, søgende liste mv. Individuel vejledning - valg af uddannelser og specialer Behandling og vejledning ved indmeldelser og Uddannelsesplaner Kontrol af formalia Uddannelsesparathedsvurdering Tilbagemelding til UU, Jobcenter og uddannelseshus Vejledervagt Åben vejledning Indmeldelsessamtaler Forespørgsler 15 Uadvendt vejledning: Åbent hus Samarbejde med UU Praktikaftaler med UU Samarbejde med Uddannelseshuset Rundvisninger Vejledning på brobygningshold Uddannelsesmesser Skolebesøg – fællesskabsvejledning GVU - samtale og udarbejdelse af GVU plan Nymesterlæreaftaler Klasselæreren Klasselæreren skal sørge for, at klassen løbende får informationer fra afdelingen. Klasselæreren er aktiv i forbindelse med skolestarten både med hensyn til velkomst, intro-forløb, og praktiske ting omkring bogudlevering, skema, SMS-liste, telefonliste, etablerer dukseordning, hjælper med at få repræsentanter til elevråd m.m. Klasselæreren uddeler eksamensplan, medvirker ved skoleafslutning (sidste skoledag/fest) og ved dimissionen sammen med de øvrige lærere. Faggrupperne, faggruppelederen og faggruppemedlemmer Faggruppemedlemmerne skal holde sig ajour med gældende lovgivning i fagene. Faggrupperne skal være et inspirerende fagligt forum. Faggrupperne vælger selv deres respektive formand gældende for det kommende skoleår. Faggruppeformændene forbereder og indkalder til faggruppemøder samt indsamler materialer, lovstof o.l. og formidler dette til faggruppemedlemmerne. Grundfagsfaglæreren Faglæreren underviser i sit fag og er også forpligtet til at tage del i fælles arbejdsopgaver. Faglæreren er ansvarlig for, at eleven er orienteret om eksamen og dennes afvikling. Faglæreren deltager i teammøder, som indkaldes af teamkoordinatoren, og som har fokus på faglighed og samarbejde. Faglæreren er forpligtet til at foretage midtvejsevaluering. Faglæreren læser relevante bekendtgørelser og vejledninger for sine undervisningsfag. Faglæreren skal være opmærksom på elever, der er fraværende/ustabile og skal selv først påtale dette over for eleven. Hvis der er problemer med disse elever, skal kontakt- og fastholdelsesvejlederen kontaktes. Praktikpladskonsulenten LOP-konsulenten er handelsskolens ansigt ud ad til mht. afdelingens virksomhedskontakt og har flg. arbejdsområder: Eksternt: Godkendelse af virksomheder ifm. uddannelsesaftaler Rådgivning af virksomheder ifm. indgåelse af uddannelsesaftaler og uddannelsesforløb Opsøgende arbejde i det område praktikcenteret dækker 16 Udsendelse af nyhedsbrev til virksomheder Afholdelse af kursus i elevplan Deltage ved netværksmøder for oplærings- og uddannelsesansvarlige Sekretariat for LUU og deltage i LUU-møder Kontakt til virksomheder ifm VFU Internt: Rådgive og vejlede eleverne ifm. elevpladssøgning og VFU Samarbejde med kontakt- og fastholdelsesvejlederne ifm elevpladsformidling Klassebesøg hvor der orienteres om praktikpladskontoret Klassebesøg ifm orientering om skolepraktik Planlægning af elevpladsmesse og afvikling af denne Formidling af ledige elevpladser gennem Rybners Praktikservice og Facebook Deltage ved informationsmøder ifm optagelse i skolepraktik I øvrigt henvises til https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152697#Kap15 LOP-sekretæren LOP-sekretæren indgår i et tæt samarbejde med LOP-konsulenten omkring varetagelsen af LOPkontorets opgaver, herunder registrering af uddannelsesaftaler. – LOP-sekretæren samarbejder med SU-sekretæren om administrative opgaver vedr. SU. – LOP-sekretæren indgår i et tæt samarbejde med LOP-konsulenten og med sekretær fra Ungdommens Uddannelsesvejledning vedr. administrative opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse introduktionsforløb for 8 klasse samt brobygning for 9. og 10. klasseelever fra Grundskolen. SU-sekretæren SU-sekretæren varetager administrative opgaver vedr. elevernes SU. Når SU-sekretæren modtager besked fra en kontakt- og fastholdelsesvejleder om, at en elev ikke opfylder betingelsen for at få SU, har SU-sekretæren kompetencen til at sørge for, at eleven ikke får udbetalt SU ved den kommende SU-udbetaling. – Hvis kontakt- og fastholdelsesvejlederen meddeler, at eleven atter opfylder betingelsen for at få SU, sørger SU-sekretæren for, at eleven ved den kommende SU-udbetaling får udbetalt SU. Planlægningsleder Planlægningslederen laver skemaet for undervisningen. Planlægningslederen har også ansvaret for vikarskemaer, herunder i samarbejde med ledelsen at finde og kontakte vikarer – gerne på baggrund i forslag til vikardækning fra den fraværende lærer. – Ved vikardækning forsøger planlægningslederen at vikardække med kendt lærer eller lærer i samme fag. – For at lave så gode vikarskemaer som muligt, skal underviserne i så god tid som muligt give planlægningslederen besked om fravær. Når lærere melder sig syge, laver planlæggeren vikarskema i samarbejde med uddannelseslederen. Uddannelsessekretæren Uddannelsessekretæren varetager under hele skoleforløbet de overordnede administrative opgaver. Her kan eksempelvis nævnes elevernes data, løbende information vedr. skemaændringer, fraværsstatistikker for hold og akkumuleret, eksamen m.m. Sekretæren indgår i hele forløbet i et tæt samarbejde med medarbejderne på afdelingen. 17 Aktivitetslæreren De 2 aktivitetslærere har som opgave at støtte og vejlede elevrådet. Elevrådets hovedopgave er at arbejde for, at fremme studiemiljøet og elevkulturen. Aktivitetslærerne har ved skoleårets start 2 – 3 møder med elevrådet. Der vælges formænd og elevrepræsentanter til elevrådets forskellige aktivitetsudvalg. – Det er målet, at aktivitetsudvalgene efter de indledende møder har lavet en kalender, som viser, hvornår udvalgenes aktiviteter skal løbe af stabelen. Elevrådet inddrages i HG-afdelingens analyse og forslag til handlingsplan mht. den årlige elevmiljøundersøgelse. Merit- og realkompetencevurdering på HG-uddannelsen Ifølge bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. har eleverne ret til merit, hvis der i uddannelsen er fag, som eleverne allerede har taget på samme eller højere niveau, eller hvis eleverne på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Eleverne bliver i starten af skoleåret orienteret om meritmuligheder af studievejlederne eller kontakt- og fastholdelsesvejlederen. Eleverne kan ved henvendelse til studievejledningen få udleveret et skema til ansøgning om merit. Det er elevernes eget valg, om de ønsker at søge merit eller ej. Merit kan kun gives, hvis der foreligger dokumentation for, at evt. fag er gennemført andetsteds. Meritvurderingen sagsbehandles af studievejledningen. Elevens tidligere skolegang, øvrig uddannelse, arbejdserfaring etc. danner grundlag for meritvurderingen. I behandlingen er der fokus på at Alle grundfag er læst Alle relevante gærdehøjder tilgodeset (afhængig af uddannelsesønske) Fordele/ulemper ved at få merit (tidsmæssigt, indholdsmæssigt etc.) Procedure Der er 2 måder at give vurdering på 1. Reel meritering – Eleven har gennemført faget og bestået på det niveau, der ønskes meriteret. 2. Realkompetencevurdering – kan foretages via test eller samtale. Begge involverer en faglærer, der på baggrund af test/samtale vurderer om niveauet/kompetencerne i forhold til bekendtgørelsens mål for faget (bredde og sværhedsgrad) er tilgodeset. Karakterliste eller lign vedlægges som bilag. Efter behandling videresendes meritskemaet til Uddannelseschefen. Uddannelseschefen underskriver meritskemaet, der efterfølgende opbevares hos uddannelsessekretæren sammen med det dokument (eksamensbevis, karakterliste eller lign.), der registreres på det endelige skolebevis. Grundlæggende studie- og ordensregler på Rybners Handelsskole Der er ca. 500 mennesker på Handelsskolen i det daglige. Det betyder, at det er nødvendigt at vise hensyn over for andre mennesker og at behandle skolens bygninger og inventar fornuftigt. Der må ikke tages mad og drikke med fra kantinen til klasselokalerne. Klasselokaler og kantine skal efterlades i ordentlig stand, dvs. at stole er hængt op under bordene, og evt. affald er puttet i papirkurven. IT-driftens regler for brug af skolens edb-udstyr skal følges. Kortspil om penge er ulovligt. Desuden er ethvert forbrug af rusmidler i undervisningstiden eller handel med samme strengt forbudt. Anvendelse af vold eller trusler om vold over for såvel elever som personale er helt uacceptabelt. 18 Grove og gentagne brud på adfærdsreglerne kan medføre bortvisning fra skolen i en periode eller permanent. Ud over disse grundlæggende adfærdsregler er der nogle regler omkring undervisningen: Mødepligt Vi har en klar forventning om, at eleven møder i skole, og vi mener ikke, der kan opstilles en procentsats for fravær. Eleven skal være her, medmindre der er en god grund til at være fraværende f.eks. sygdom. For at blive betragtet som studieaktiv, skal man deltage i den obligatoriske undervisning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver mv. efter de regler der gælder for din uddannelse. Vi beskæftiger os med elevens studieaktivitet, fordi vi vil hjælpe eleven igennem din uddannelse og sikre, at eleven bliver færdig med den uddannelse, eleven er begyndt på. Hvis en elev er syg eller på anden måde forhindret i at møde, skal eleven hver dag give skolen besked ved at angive sit fravær i Lectio. Skolen kan forlange lægeattest. Hvis eleven har en uddannelsesaftale eller er i praktik, skal eleven også ringe til virksomheden. Studieaktivitet og SU En elev, er studieaktiv, når den pågældende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver mv. efter de regler, der gælder for Handelsskolen. En elev, der ikke fuldt ud opfylder disse forpligtelser, anses dog for at være studieaktiv, hvis skolen skønner, at eleven kan indhente det forsømte. Når en HG-elev på Handelsskolen er studieinaktiv pga. fravær ol. og hvis kontakt- og fastholdelsesvejlederen ikke skønner, at eleven kan indhente det forsømte, bortfalder elevens ret til SU. – Hvis eleven efterfølgende er studieaktiv og kontakt- og fastholdelsesvejlederen skønner, at eleven kan indhente det forsømte, har eleven ret til SU. En elev, der på grund af sygdom, fødsel eller andre særlige forhold ikke er studieaktiv, kan dog få dispensation fra kravet om studieaktivitet og dermed bevare retten til SU. I øvrigt henvises til SU-styrelsens hjemmeside http://www.su.dk/SU/betingelser/studieaktivitet/studieaktivitetUU/Sider/default.aspx Problemadfærd Elever, der udviser en problematisk adfærd - defineret som manglende fokus på at formålet med at være på skolen er læring – indkaldes til samtale med kontakt- og fastholdelsesvejlederen, hvor den problematiske adfærd vil blive påtalt. I tilfælde af, at eleven ikke efterfølgende viser en tilfredsstillende studieaktivitet, indkaldes eleven – efter kontakt- og fastholdelsesvejlederens vurdering – til samtale med studievejleder og eleven kan efterfølgende blive udmeldt af Uddannelseschefen eller Uddannelseslederen. Euforiserende stoffer og alkohol Hvis en elev bliver taget i at opbevare, overlevere eller handle med euforiserende stoffer på skolens område, betragtes eleven som pusher. Det vil omgående medføre politianmeldelse og bortvisning fra skolen. Indtagelse af øl, vin og spiritus er ikke tilladt i forbindelse med skolegangen. Det eneste sted, hvor der må drikke alkohol, er i forbindelse med fester. Vi forventer ligeledes, at eleven møder frisk, veludhvilet og upåvirket til din undervisning. 19 Hvis en elev har problemer med stoffer eller alkohol, vil vi i første omgang forsøge at hjælpe og rådgive eleven, så eleven kan komme ud af sit misbrug, og dermed kan bevare sit uddannelsesmål. En elev kan kontakte sin kontakt- og fastholdelsesvejleder eller studievejledningen direkte. Hvis vi har mistanke om et misbrug, kontakter skolen eleven. Vold og mobning På Rybners Handelsskole tolererer vi ingen form for vold, hærværk, mobning og racisme. Overtrædelse af dette kan medføre omgående bortvisning. Rygning Rybners Handelsskole er ikke omfattet af Lov om røgfri miljøer. Her gælder, at al rygning foregår udendørs. Overholder eleven ikke rygereglerne, kan det betyde bortvisning. Bortvisning Den alvorligste sanktionsmulighed er bortvisning. Denne træder i kraft, hvis en elev har en uhensigtsmæssig adfærd, det vil sige overtræder skolens adfærdsregler. Regler om bortvisning af en elev findes i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomhedens retsforhold m.v. i erhvervsuddannelserne (BEK nr. 1518 af 12/12/2007). Regler omkring aflevering af grundforløbsprojekt, projektopgaver og dokumentation i øvrigt Obligatoriske projektopgaver og Grundforløbsprojekt I forbindelse med de tværfaglige projektforløb og grundforløbsprojekt skal alle elever aflevere et produkt (ofte i form af en skriftlig rapport; men der kan være tale om andre former), som kan danne udgangspunkt for en mundtlig evaluering. Hvis en elev er væk mere end 1 dag, skal eleven skaffe lægeerklæring, og eleven skal til sygeeksamen i projekt. Såfremt en elev på grund af sygdom ikke kan aflevere dette produkt til den fastsatte tid, aftaler den projektansvarlige lærer med eleven, hvornår produktet kan afleveres og evaluering kan foretages. Eleven må ikke få længere tid til projektet end de elever, der følger den oprindeligt fastsatte tidsplan. Hvis en elev ikke afleverer et produkt, kan vedkommende ikke deltage i den mundtlige evaluering. Kontakt- og fastholdelsesvejlederen har en samtale med eleven, og det vurderes, om eleven kan fortsætte sin uddannelse. Dokumentation I de fleste grundfag er skal eleverne udarbejde dokumentation, som afleveres til evaluering hos den pågældende faglærer. Det er den enkelte faglærers ansvar i samarbejde med de øvrige lærere på elevens hold, at opgaverne mht. dokumentation bliver fordelt jævnt ud over hele skoleåret. Samtidig er det elevens ansvar at aflevere dokumentation i rette tid, dvs. det tidspunkt læreren har fastsat. Hvis en elev undlader at aflevere dokumentation i et fag, vil kontakt- og fastholdelsesvejlederen efter henvendelse fra faglæreren indkalde eleven til en samtale for at afklare, om eleven stadig er studieaktiv. Kontakt- og fastholdelsesvejlederen vil i sådanne tilfælde kontakte uddannelseschefen eller uddannelseslederen, og kan i den situation træffe beslutning om, at eleven enten får en ny tidsfrist til at aflevere dokumentation eller skal udmeldes. Disse regler gælder også for de valgfag, der indeholder krav om dokumentation. 20 Skriftlige projekter i de enkelte fag Hvis en elev ikke afleverer projektopgave til den tid, som faglæreren har fastsat, underretter faglæreren elevens kontakt- og fastholdelsesvejleder. Eleven vil blive indkaldt til en samtale, hvorefter kontakt- og fastholdelsesvejlederen evt. fastsætter en ny afleveringsfrist. Hvis også denne frist overskrides, vil eleven blive vurderet som ikke studieaktiv, og dette skal meddeles til studievejledningen, og eleven kan derfor ikke fortsætte sin uddannelse. Hvis en elev gribes i snyd i forbindelse med udarbejdelse af projektopgaver, der danner grundlag for en mundtlig eksamen, f.eks. ved at aflevere en opgave, som eleven ikke selv har udarbejdet, kan eleven ikke indstilles til eksamen i den ordinære eksamensperiode. Eleven skal udarbejde en ny projektopgave og vil blive indkaldt til eksamen i det pågældende fag i den efterfølgende eksamenstermin. Hvis eleven gribes i snyd mere end 1 gang medfører det bortvisning fra uddannelsen. Regler for studieture på HG-afdelingen På Rybners Handelsskole betragter vi studieture som et godt bidrag til at udvikle elevernes erhvervsfaglige, kulturelle, sociale og personlige kompetencer. Det er vigtigt at understrege, at der er stadig tale om undervisning/læring. Det betyder, at skolens normale adfærdsregler også gælder på studieture. Ligesom vi ikke accepterer berusede eller på anden måde påvirkede elever i den daglige undervisning på skolen, vil vi heller ikke acceptere dette ved de faglige arrangementer, som enhver studietur er baseret på. Det betyder helt konkret, at eleverne ikke må drikke alkohol under nogen form før dagsprogrammet er slut. Når eleverne er på studietur, er de repræsentanter for Rybners. Derfor forventer skolen, at eleverne opfører sig fornuftigt, og at de regler, som gælder på de forskellige hoteller/vandrehjem, bliver overholdt. Alle former for misbrug af narkotika på en studietur vil medføre omgående bortvisning fra skolen. Desuden vil elever, der drikker sig stærkt berusede eller på anden måde groft overtræder skolens adfærdsregler, blive sendt hjem for egen regning. Yderligere konsekvenser vil blive afgjort af skolens ledelse. – Enhver handling, der betragtes som ulovlig, vil resultere i bortvisning fra skolen. Det kan fx. være smugling (af f.eks. stoffer, våben, knive, mm), voldsanvendelse, mm. Rybners har ingen forsikring, der dækker eleverne, hverken på skolen eller på studieture. Alle elever deltager derfor på studieture på eget ansvar og risiko. En god forholdsregel er aldrig at færdes alene i storbyer efter mørkets frembrud. Disse regler er naturligvis gældende for alle elever uanset alder, men for elever under 18 år ønsker vi forældrenes skriftlige accept af deltagelse på turen. Regler for anvendelse af IT-udstyr Skolens IT-udstyr skal bruges så meget som muligt; men vi forventer en professionel holdning til IT fra brugerne/eleverne. Det betyder at eleven skal jævnligt rydde op på personlige drev eleven må ikke installere nogen form for programmel eller downloade spil o.l. fra Internettet elevens password er personligt og må ikke oplyses til andre. Eleven er ansvarlig for, hvad passwordet evt. bliver brugt til. Eleven får ved skoleårets start tildelt et antal gratis prints. Hvis eleven printer mere end det tildelte antal prints, vil skolen opkræve betaling for yderligere prints. 21 Hovedforløbene på Rybners Handelsskole Generelle informationer Skolen Rybners er den førende udbyder af erhvervsuddannelser inden for det merkantile område, og vil derfor tilstræbe, at elever med praktikpladser inden for kontorområdet kan læse skoleforløbene på Rybners. Vi ønsker, at være den foretrukne udbyder af hovedforløbene inden for kontor for både elever og virksomheder og ligeledes gøre det attraktivt for virksomheder at oprette praktikpladser. Ledelsen Ledelsen deltager overordnet i planlægningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne. Det sikrer, at de formelle bestemmelser på området efterleves. Ledelsen deltager på møder i det lokale uddannelsesudvalg og i faggrupperne. Ledelsen involveres hvis der bliver tale om klagesager, overvejelser om bortvisning af elever, fravær eller andre emner af tilsvarende alvorlig karakter. Det er ledelsens ansvar, at den administrative del fungerer tilfredsstillende, herunder indkaldelse af elever, orientering af arbejdsgivere om tidspunkter ol. Uddannelsessekretæren Uddannelsessekretæren forestår det administrative arbejde med eleverne, f.eks. indkaldelser, tilmeldinger, fakturering og karaktermeddelelser. Eleven Eleven har pligt til at deltage aktivt og engageret i undervisningen, ligesom han/hun selv er med til at sikre, at uddannelsens samlede mål nås. Regler Der er mødepligt til undervisningen og der føres protokol. Som hovedregel gives der ikke fri til ferie, lægebesøg og lignende, medmindre der er en særlig god grund. Fravær meddeles både Rybners og praktikstedet. Ved fravær, uanset årsag på mere end 20% af tiden for en given skoleperiode, kan elevens deltagelse ikke godkendes. Skoleperioden skal således tages om, enten på Rybners eller på en samarbejdende skole. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive foretaget en konkret individuel sagsbehandling. Hvis protokolføringen foregår gennem elevplan kan flg. registreres: ”ikke godkendt fravær” – dvs. eleven har ikke meddelt Rybners at de er fraværende ”godkendt fravær” – eleven har meddelt Rybners sit fravær ”tilstede” – eleven deltager i undervisningen Hvis en elev registreres ”ikke godkendt fravær” vil informationen automatisk blive meddelt AUB og der vil ikke blive udbetalt refusion for eleven den pågældende dag. Virksomheden kan dagligt følge eleven via elevplan. En undervisningsuge er normeret til 37 timer. Den daglige undervisningstid varierer i forhold til hvilket hovedforløb man læser, mindre undervisningstid er ensbetydende med flere lektier. I øvrigt henvises til skolens øvrige regler. 22 Arbejdsgiveren Godkendelse En virksomhed skal være godkendt som praktiksted for at kunne ansætte og uddanne elever. For at blive godkendt som praktiksted skal man rette henvendelse til Rybners, som kan vejlede og oplyse om krav til oplæring mv. Oplæringskravene fremgår af et godkendelsesskema, som skolen kan udlevere, og som virksomheden skal udfylde og returnere. Skolen eller det faglige udvalg for området behandler herefter ansøgningen, og virksomheden får skriftlig besked om, hvorvidt den er godkendt. Praktikplan For at sikre en god faglig oplæring skal virksomheden planlægge praktikken fra starten af uddannelsesaftalen, men planen kan naturligvis løbende justeres efter behov. Der er ingen formkrav, så virksomheden kan udarbejde sin egen plan i stedet for enten at benytte de vejledende planer, som de faglige udvalg har udarbejdet, eller benytte Elevplan. Men under alle omstændigheder skal der foreligge en praktikplan inden prøvetidens udløb. Praktikplanen skal fremsendes til skolen. Informationsmøder Rybners indkalder elever og virksomheder til et informationsmøde for specialerne Administration, økonomi og Offentlig Administration, hvor uddannelsen gennemgås. For regler om praktik henvises til: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152697 og http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1473 Samarbejde med andre skoler Rybners indgår i flere netværkssamarbejder på tværs af skoler og fagområder, dette har flere formål: Der udvikles undervisningsmaterialer, så der opnås ensartethed og en høj grad af kvalitet Erfaringsudveksling både på ledelses- og underviserniveau Uddannelsernes opbygning koordineres, så elever i forbindelse med flytning og sygdom har mulighed for at gennemføre skoleperioder på andre skoler Elevplan Alle elever, dog undtaget eftergodkendelse til kontor, Generel registreres i elevplan. Elever og virksomheder får udleveret koder til elevplan, og virksomheden kan vælge at bruge elevplan som praktikplan. For specialerne Kontor, Generel, Administration, Offentlig Administration, Økonomi og Shipping og foregår tilmelding til specialefag via elevplan. Det tilstræbes samtidig, at al kommunikation med elev og virksomhed også går via elevplan. Protokolføring foregår ligeledes gennem elevplan. Virksomhederne skal således være opmærksomme på, at registreres en elev som ”ikke godkendt fravær” kan der ikke udbetales AUB-godtgørelse for dagen. Virksomheder kan ved henvendelse til Rybners deltage i kurser i elevplan. 23 Hovedforløbene På Rybners gennemføres flg. hovedforløb: Kontor, Generel Kontorservice Administration Offentlig Administration Økonomi Shipping Desuden gennemføres specialerne Kontor, Generel og Kontorservice og Administration som skolepraktik. Kontor, Generel gennemføres også som eftergodkendelsesforløb. Der undervises i alle skoleperioder, længden af skoleperioderne afhænger af de enkelte specialer. Undervisningen I den daglige undervisning tages der udgangspunkt i kompetencemålene for faget og elevernes personlige og praktiske erfaring fra praktikstederne. Den enkelte elev skal opleve, at der er progression i forhold til skolebaggrund. Den teoretiske undervisning må således ikke være en gentagelse i forhold til grundforløb eller andre adgangsveje til hovedforløbet. Udgangspunktet for undervisningen er dog gærdehøjderne i grundfagene fra erhvervsuddanelserne ved overgang til hovedforløbet. Se også http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1562. Det tilstræbes, at differentieringen i undervisningsforløbene tilrettelægges med: Stigende sværhedsgrad, f.eks. i sprogfærdighed Stigende kompleksitet, f.eks. at færdigheder eller begreber skal anvendes i situationer af stigende kompleksitet eller at færdigheder skal kunne anvendes i nye situationer Stigende krav om at kunne sætte i sammenhænge eller se forskelle Stigende krav om selvstændighed i opgaveløsningen Bedømmelse af eleven Eleverne bedømmes efter 7-trins skalaen og bedømmelsen består af en løbende og afsluttende bedømmelse. Alle skoleperioder afsluttes med en test der sammen med den løbende bedømmelse af eleven danner grundlaget for karakteren. For at sikre kvalitet i undervisningen afsluttes alle skoleperioder med en test den sidste undervisningsdag i et skoleophold. Testen længde og omfang varierer i forhold til specialet. Testen rettes af underviserne på forløbet og er med til at danne grundlag for elevens karakter. Efter hver skoleperiode inden for de bundne specialefag får eleven en karakter som er et udtryk for elevens præstation på bedømmelsestidspunktet. Karakteren er fremkommet ved en løbende bedømmelse af elevens opfyldelse af fagenes kompetencemål for den pågældende periode samt resultatet af testen. Ved afslutningen af de bundne specialefag gives en samlet og afsluttende karakter for fagene. Denne karakter er ikke et udtryk for gennemsnittet af de tidligere afgivne karakterer men en standpunktskarakter der gives for elevens opfyldelse af fagets endelige mål. Denne karakter fremgår af elevplan. I de valgfrie specialefag får eleven en karakter i forhold til kompetencemålene for specialefaget umiddelbart efter afslutningen af det valgfrie specialefag. Karakteren fremgår således også af elevplan. 24 I øvrigt henvises til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308. Evaluering af undervisningen Der foregår en løbende evaluering af undervisningen og skolens ressourcemæssige forhold. Der evalueres mundtligt gennem forløbene og den sidste dag hvor den skriftlige evaluering finder sted. Evalueringen har til formål at evaluere undervisningens indhold og anvendte metoder samt at opfylde og forbedre skolens kvalitetsstandarder. Resultatet af evalueringen fremlægges og drøftes blandt de medarbejdere, der er involveret i hovedforløbet. Fagprøven Opgaven består af en casebaseret opgave, der har udgangspunkt i en virkelighedsnær arbejdsopgave i den virksomhedstype, hvor eleven gennemfører uddannelsen. Reglerne for fagprøve vil fremgå af de enkelte afsnit for de forskellige specialer. Fagprøveperioden udgør den sidste skoleperiode i uddannelsen og i praktikperioden mellem næstsidste og sidste skoleperiode skal eleven have mulighed for informationssøgning på arbejdspladsen eller mulighed for på anden måde at inddrage konkret viden og information fra praktikstedet i forbindelse med fagprøveprojektet. Praktikstedet og eleven aftaler selv om projektet udarbejdes på skolen, hjemme eller på praktikstedet. Hvis eleven vælger praktikstedet, skal det betragtes som et skoleophold. Det vil sige, at kollegaer skal respektere, at eleven er fritaget for almindelige praktiske arbejdsopgaver. Ved fagprøven er det særlig vigtigt, at der er dialog med skolen. Dialogen er med til at sikre, at elev, arbejdsplads og lærer ved, hvilken rolle de har i forbindelse med elevens fagprøveprojekt. Fagprøven bedømmes efter 7-trins skalaen og de faglige mål for det enkelte speciale. Den mundtlige eksamination varer 30 minutter incl. votering. Eksamen er offentlig. Der er mulighed for syge- og omeksamen. Eleven kan gå til eksamen to gange hvis eleven er syg eller dumper første gang. En eventuelt omprøve finder sted på grundlag af det tidligere gennemførte fagprøveprojekt. Censor udpeges af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Censor skal have relevant erhvervserfaring. Skolen varetager oplæringen i censorfunktionen. Det tilstræbes at censorerne kommer fra offentlig eller privat virksomhed. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Ligeledes skal eleven skal have opnået mindst beståkarakter i fagprøven. Skolen stiller ressourcer til rådighed i form af vejledning, lokale, kopieringsmuligheder, pc’er mv. For at en elev kan optages på hovedforløbene gælder visse optagelses krav. Kravene kan ses på: http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1562. 25 Virksomheder der ønsker svar på spørgsmål vedr. elevansættelse kan læse mere på http://www.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=1473 eller rette henvendelse til Rybners praktikpladskontor. I øvrigt henvises til BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953. Generel Kontor Uddannelsen til Generel Kontor gennemføres for flg. elevgrupper: Elever med praktikplads i hovedforløbet Generel Kontor Elever i skolepraktik i hovedforløbet Generel Kontor Elever i eftergodkendelsesforløb Uddannelsen Generel Kontor har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for det overordnede kompetenceområde: Almindeligt forekommende kontorfunktioner inden for formidling og service, økonomi, administration og informationsteknologi. Fagene der indgår i specialefagene er: Informations – og planlægningsværktøjer, varighed 2 uger Kvalitet og service, varighed 1 uge Salg og markedsføring, varighed 1 uge Elever med praktikplads eller skolepraktik Fagene Kvalitet og service og Salg og Markedsføring gennemføres sammen med eleverne på specialet Administration. Informations- og planlægningsværktøjer gennemføres som et særskilt forløb eller sammen med elever på eftergodkendelse. Elever i eftergodkendelsesforløb Elever der deltager i eftergodkendelsesforløbet, er elever der har merit for grundforløbet og den praktiske del af uddannelsen Kontor, Generel. Eleverne optages på forløbet med baggrund i en GVU-plan som udarbejdes af vejledningskonsulenten. Fagene gennemføres som et sammenhængende 4 ugers specialeforløb, efterfulgt af en fagprøveuge hvoraf den ene dag anvendes til eksamen. Elever der ikke har et ansættelsesforhold skal i fagprøven tage udgangspunkt i Rybners skolepraktikvirksomhed ECC-Trading. Eleverne skal derfor forud for specialefagene have 2 dages indføring i virksomheden, og har under specialeforløbet mulighed for at have løbende kontakt med ECC-trading. I umiddelbar forlængelse af specialefagene gennemføres fagprøven og ca. 2-4 uger derefter fagprøveeksamen. Fagene gennemføres ihht. AMU-lovgivningen og nedenstående AMU-fag dækker kompetencemålene for specialefagene til Kontor, Generel. 45990 Kvalitetsudvikling af den administrative funktion 40003 40045 Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere Udarbejdelse af standardomkostningskontrol 40413 Planlægning af systematisk informationsindsamling 40748 40749 40755 45979 45984 Anvendelse af store datamængder i regneark Effektiv anvendelse af e-mail- og kalendersystemer Effektiv anvendelse af tekstbehandling Udvikling af administrative arbejdsgange Organisationens strukturelle opbygning 26 45985 Mål og strategier for administrative medarbejdere 45987 45988 45989 Projektudvikling og gennemførelse Projektorienteret arbejde Udarbejdelse af projektrapporter 47218 47297 Anvendelse af regneark til enkle beregninger Kommunikation og feedback i administrativt arbejde Fagprøve Kontor, Generelt Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og tidsplan, der skal til, for at sikre, at Eleven i samarbejde med praktikstedet eller ECC-trading udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget. Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen. I øvrigt henvises til: BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953. Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102 Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/ Kontorservice (trin 1) Målet for uddannelsens trin er, at eleven opnår kompetence til at varetage interne og eksterne servicefunktioner i virksomhedens administrative og merkantile arbejdsområde. Eleven lærer at udføre sine opgaver rationelt og effektivt og lærer at udføre dem i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav. Hovedforløbet Kontorservice gennemføres i forbindelse med skolepraktik. Kontorservice er trin 1 i hovedforløbet Administration og varer 1 år. I specialet Kontorservice indgår 2,8 – 4,8 ugers skoleophold incl. den afsluttende fagprøve. Eleverne på kontorservice kan vælge mellem specialefagene for Administrationsuddannelsen. De valgfrie specialefag gennemføres sammen med elever på hovedforløbet Administration. Fagprøve Trin 1 afsluttes med en prøve. Opgaven består af en casebaseret opgave, der har udgangspunkt i en virkelighedsnær arbejdsopgave i den virksomhedstype hvor eleven gennemfører uddannelsen. Ele27 ven får under næstsidste skoleophold udleveret en opgave af skolen, som løses på praktikstedet forud for den sidste skoleperiode. Eleven skal på sidste skoleperiode udarbejde dokumentation for opgavens gennemførelse i form af en synopsis. Overgang til trin 2 Administration Elever i skolepraktik med en gennemført HG-uddannelse el. lign. med gærdehøjderne til Kontor med specialer kan efter herefter overgå direkte til trin 2. Eleven skal på trin 2 gennemføre de 3 ugers bundne specialefag for specialefaget Administration og 3-7 ugers valgfrie specialefag samt fagprøve. I øvrigt henvises til: BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953. Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102 Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/ Administration Specialet Administration retter sig bredt mod virksomheders administrative og merkantile arbejdsområder, uanset om virksomheden er beskæftiget med produktion, service, handel eller andet. Målet for uddannelsen er, at den uddannede kan udføre arbejdsfunktioner inden for formidling, service, sagsbehandling mv. og lærer at vurdere informationer og instrukser og dermed udføre sine opgaver rationelt og effektivt. Hovedforløbet Administration gennemføres for flg. elevgrupper: Elever med praktikplads i hovedforløbet Administration Elever i skolepraktik i hovedforløbet trin 2 Administration Varigheden af hovedforløbet er hhv. 2 og 1 år for elever der har gennemført trin 1 kontorservice, hvis de realkompetencevurderes hertil. Bundne specialefag på Administration: Den administrative medarbejder, varighed 3 uger De bundne specialefag gennemføres på ekspertniveau. Såfremt en virksomheds skønner, at eleven ikke kan gennemføre på ekspertniveau, skal dette meddeles skolen. Skolemodulerne for Den Administrative Medarbejder gennemføres i en matrix fordelt på 2 uger og 1 uge. Det har ingen betydning for eleven i hvilken rækkefølge modulerne læses. Valgfrie specialefag på Administration Bogføring i praksis, varighed 0,6 uger Udvidet skriftlig kommunikation, varighed 1 uge Kvalitet og Service, varighed 1 uge Præsentationsteknik og Personlig Fremtræden, varighed 1 uge Grafisk Præsentation, varighed 1 uge Løn og Lovgivning, varighed 1 uge Salg og Markedsføring, varighed 1 uge Projektudvikling og Gennemførelse, varighed 0,4 uge Lean, varighed 0,6 uge Forretningsengelsk, varighed 1 uge Likviditetsstyring, varighed 0,6 uger 28 Budgettering, varighed 1 uge Årsregnskaber for selskaber, varighed 1 uge Moms og afgifter, varighed 1 uge Økonomistyring I, varighed 1 uge Økonomistyring II, varighed 1 uge Excell, varighed 1 uge Der skal vælges 4-8 ugers valgfrie specialefag incl. den afsluttende fagprøve. Hvis en elev ønsker andre valgfrie specialefag end de Rybners udbyder, henvises til samarbejdende skoler. Fagprøven Det er den skole, hvor de bundne specialefag læses, der har ansvaret for elevens fagprøve og fagprøveeksamen. Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og tidsplan, der skal til, for at sikre, at Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle den stillede problemformulering i virksomheden. Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget. Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen. I øvrigt henvises til: BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953. Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102 Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/ Offentlig Administration Specialet Offentlig administration er rettet mod uddannelse i den offentlige sektor både inden for kommune, region og stat. Målet med uddannelsen er, at den uddannede kan udføre arbejdsopgaver og beherske metoder inden for de administrative hovedområder i en offentlig institution, det være sig inden for enten det kommunale, regionale eller det statslige område. Varigheden af hovedforløbet er 2 år. Bundne specialefag for Offentlig Administration: Politik og økonomi II, varighed 3,4 uger Organisation og Samarbejde, varighed 4,0 uger 29 Lovgivning II, varighed 3,2 uger Kommunikation II, varighed 2,4 uger På 3 skoleophold indgår der en studierejse til Bruxelles af 5 dages varighed. Det er ikke et krav at eleven deltager, men det anbefales. Hvis eleven ikke har mulighed for at deltage, skal eleven på egen hånd udarbejde en større opgave om EU. Undervisningen følger nedenstående matrice: Specialefag: Kommunikation 12 dage 1. skoleophold 4 uger – 20 dage Lovgivning 16 dage Organisation og samarbejde 20 dage 75 dage i alt 3. skoleophold 5 uger – 25 dage Servicemæssig Information og kommunikation Præsentation Dataindsamling og kildesøgning Mediernes rolle og funktion Konferenceaktiviteter Markedsføring Dataindsamling, bearbejdning og formidling Lovproces og praksis Forvaltningslov Sagsbehandling Persondatalov Rekurs, tilsyn og kontrol Velfærdsstatens udvikling Borgernes rettigheder og pligter Økonomistyring Mål, principper og virksomhedsplaner Offentlige serviceydelser Styring af de offentlige aktiviteter Offentlig økonomi Internationalisering Organisation Forvaltningens opbygning og opgaver Personale- og arbejdsmarkedsforhold Virksomhedskultur Branding Digital forvaltning Kvalitet Offentligt og privat samspil Projektorganisation og virksomhedsudvikling Planlægning Kompetenceudvikling 20 dage 20 dage 25 dage 2 uger – 10 dage FAGPRØVEN Politik og økonomi 17 dage 2.skoleophold 4 uger – 20 dage 10 dage Herudover har eleven mulighed for at påbygge med op til 4 uger i flg. valgfrie specialefag: Bogføring i praksis, varighed 0,6 uger 30 Udvidet skriftlig kommunikation, varighed 1 uge Kvalitet og Service, varighed 1 uge Præsentationsteknik og Personlig Fremtræden, varighed 1 uge Grafisk Præsentation, varighed 1 uge Løn og Lovgivning, varighed 1 uge Salg og Markedsføring, varighed 1 uge Likviditetsstyring, varighed 0,6 uger Budgettering, varighed 1 uge Årsregnskaber for selskaber, varighed 1 uge Lean, varighed 0,6 uge Påbygningen kan gennemføres inden for uddannelsestiden, hvis elev og institution er enige om det, og det fremgår af uddannelsesaftalen. Hvis påbygning ikke er aftalt samtidig med, at uddannelsesaftalen blev indgået, skal elev og institution lave et tillæg til uddannelsesaftalen. De valgfrie specialefag læses sammen med Administration. Fagprøven Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og tidsplan, der skal til, for at sikre, at Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle den stillede problemformulering i virksomheden. Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget. Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 2 uger hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen. I øvrigt henvises til: BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953. Uddannelsesnævnet: http://www.omkof.uddannelsesnaevnet.dk/ Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/ Økonomi Specialet økonomi retter sig mod uddannelse i virksomheders økonomiafdeling. Måle for uddannelsen er, at den uddannede kan udføre arbejdsfunktioner inden for formidling og service såvel internt som overfor kunder, leverandører, samarbejdspartnere og revisor og udføre opgaver i forbindelse med virksomhedens regnskabs- og økonomifunktion. Den uddannede kan varetage sine opgaver ud fra en forståelse af økonomifunktionen som et serviceorgan såvel internt som eksternt. Eleven lærer 31 at udføre arbejdet under anvendelse af gældende retlige regler, standarder mv, og i overensstemmelse med virksomhedens interne procedurer og kvalitetskrav. Bundne specialefag på Økonomi: Introduktion til Økonomi, varighed 1 uge – kun for HG-elever Bogføring, registrering og likviditet, varighed 1 uge Økonomistyring I, varighed 1 uge Budgettering, varighed 1 uge Årsregnskaber for selskaber, varighed 1 uge Moms og afgifter, varighed 1 uge Valgfrie specialefag på Økonomi Bogføring i praksis, varighed 0,6 uger Likviditetsstyring, varighed 0,6 uger Økonomistyring II, varighed 1 uge Forretningsengelsk, varighed 1 uge Løn og Lovgivning, varighed 1 uge Udvidet skriftlig kommunikation, varighed 1 uge Kvalitet og Service, varighed 1 uge Præsentationsteknik og Personlig Fremtræden, varighed 1 uge Grafisk Præsentation, varighed 1 uge Salg og Markedsføring, varighed 1 uge Projektudvikling og Gennemførelse, varighed 0,4 uge Lean, varighed 0,6 uge Der skal vælges 2-4 ugers valgfrie specialefag incl. den afsluttende fagprøve. Hvis en elev ønsker andre valgfrie specialefag end de Rybners udbyder, henvises til samarbejdende skoler. Fagprøven Det er den skole, hvor de bundne specialefag læses, der har ansvaret for elevens fagprøve og fagprøveeksamen. Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og tidsplan, der skal til, for at sikre, at Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle den stillede problemformulering i virksomheden. Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget. Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen. 32 I øvrigt henvises til: BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953. Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102 Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/ Shipping Målet med uddannelsen er, at den uddannede kan varetage arbejdsfunktioner i forbindelse med en shippingvirksomheds nationale og internationale opgaver inden for formidling, service og sagsbehandling i forbindelse med virksomhedens serviceydelser inden for transport. Shipping er bygget op med en vekselvirkning mellem ophold på praktikstedet og på Rybners. Der er 7 skoleperioder og en fagprøveperiode på 1 uge. Fagene er: Introduktion til shipping Generel shipping Sø Linjetransport Sø Trampfart HG-elever skal yderligere vælge 2 ugers valgfrie specialefag Fagprøven Det er den skole, hvor de bundne specialefag læses, der har ansvaret for elevens fagprøve og fagprøveeksamen. Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og tidsplan, der skal til, for at sikre, at Eleven i samarbejde med praktikstedet udarbejder en problemformulering og fagprøvekontrakt Problemformulering og fagprøvekontrakt godkendes og underskrives Eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle den stillede problemformulering i virksomheden. Dokumentation for projektet sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. Omfang af dokumentationen vil fremgå af opgaveoplægget. Fagprøven er således sidste skoleperiode og varer 1 uge hvoraf den ene dag er til selve fagprøveeksamen. I øvrigt henvises til: BEK nr 1435 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145953. 33 Uddannelsesnævnet: http://www.kontor.uddannelsesnaevnet.dk/Default.aspx?ID=102 Uddannelsesadministration: http://www.eud.uddannelsesadministration.dk/ Skolepraktik På Rybners undervises i skolepraktik inden for områderne: Kontor, Generel Kontorservice (trin 1) Kontor med specialer, Administration (trin 2) Butiksmedhjælper (trin 1) Salgsassistent u/profil (trin 2) På Rybners er skolepraktikeleverne på kontor ansat i simu-firmaet ECC-trading, der er tilknyttet simu-netværket med udgangspunkt i IBC Aabenraa. På detailsiden er eleverne ansat i Rybners Trendhouse. Skolepraktikken Kontor, Generel gennemføres i et samarbejde med Vejle Handelsskole. Kontor med specialer, Administration gennemføres på egen kvote samt med udlån fra andre handelsskoler. Skolepraktikken Detail gennemføres i et samarbejde med IBC. I øvrigt henvises til Håndbog for skolepraktik samt bilag, som findes på skolens hjemmeside. 34 Skolens bedømmelsesplan Der afgives termins- eller standpunktskarakter til elever hver gang, de afslutter et niveau. Det er elevens ansvar at oplyse faglæreren om gærdehøjdekrav i de enkelte grundfag. Karakterlister med hhv. termins- og standpunktskarakterer udleveres af sekretæren. Faglæreren afgiver herefter karakterer, som opbevares hos sekretæren. På HG-afdelingen er der følgende antal prøver i grundfag: Op til 40 ugers undervisning 1 prøve Op til 60 ugers undervisning 2 prøver Op til over 61 ugers undervisning 3 prøver Gruppeeksamen i grundforløbsprojekt Ministeriet har pr. 1. august 2012 genindført mulighed for gruppeeksamen i grundforløbsprojektet. Der er afsat 30 min til hver elev, og det betyder hvis 4 elever ønsker at gå til gruppeksamen sammen, er det 2 timers eksamination incl. votering. Det mener vi ikke er til gavn for vores elever, skolen har derfor besluttet, at eleverne kan samarbejde i grupper i skrivefasen – men går til eksamen individuelt. Grundfagseksamen For elever er der kun én eksamensform, nemlig case-eksamen. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161427 Grundforløbsprojekt Skoleåret afsluttes med et grundforløbsprojekt, der bedømmes ved en mundtlig eksamen med ekstern censor. Projektet skal udarbejdes, så fælles kompetencemål og særlige kompetencemål fra uddannelsesbekendtgørelsen opfyldes i forhold til elevens valg af hovedforløb. Det er op til læreren i samarbejde med eleverne at udstikke rammerne for emnevalget. I projektugen vil hver klasse have tilknyttet en lærer som vejleder, som også vil være eksaminator ved projekteksamen. Det vil typisk være muligt at få vejledning 3-4 timer om dagen på skolen – derudover forventes eleverne selv at kunne lede og fordele arbejdet. Der er derfor heller ikke nødvendigvis mødepligt for eleverne hver dag; men ingen elever kan vælge at arbejde hjemme alle dage i projektugen. Projektarbejdet skal munde ud i et produkt, som kan være en synopsis, en skriftlig rapport, en videooptagelse, en avis, et skuespil, en brochure, en revy eller lign. alt afhængig af projektemnet og elevernes fantasi. Produktet skal afleveres i 3 eksemplarer (1 til censor, 1 til vejlederen og 1 til Rybners). Eksamen består af en mundtlig fremlæggelse af projektopgaven inkl. diskussion om udvalgte dele af projektet. Elevens personlige kompetence vil blive bedømt gennem fremlæggelsen samt gennem diskussion om elevens opfattelse af samarbejdet i projektgruppen. Eksamen er der 30 min. pr. elev. Indstilling til eksamen Der er mødepligt til undervisningen på HG, ligesom der er obligatoriske opgaver i alle grundfag og i nogle valgfag. En elev kan normalt kun indstilles til eksamen, hvis eleven har deltaget i undervisningen og har afleveret de skriftlige opgaver, som kræves. 35 Skolen kan i særlige tilfælde give dispensation. I så fald inddrages elevens lærere og studievejleder i beslutningen. Sygeeksamen Hvis en elev på grund af sygdom ikke kan deltage i en mundtlig eller skriftlig prøve, skal skolen underrettes senest om morgenen samme dag, som prøven finder sted, og eleven skal for egen regning fremsende en lægeerklæring til skolen så hurtigt som muligt. Eleven vil da blive indkaldt til sygeeksamen ved den førstkommende eksamenstermin. Hvis en elev bliver syg i løbet af den projektuge, som fører frem til projekteksamen, skal skolen underrettes med det samme, og eleven skal hurtigst muligt for egen regning fremsende en lægeerklæring til skolen. Skolen vil planlægge en ny projektuge, som afvikles i løbet af det næste semester. Omeksamen Hvis en elev opnår en karakter under 02 i en afsluttende prøve i et grundfag, har eleven ret til at deltage i en ny prøve 1 gang. I februar og september måned orienterer skolen skriftligt alle elever med en prøvekarakter under 02 om muligheden for at deltage i en omprøve. Omprøven vil foregå i forbindelse med sygeeksamen i september, januar, marts eller maj-juni eksamens-terminen. Eleven skal tilmelde sig til omeksamen inden for de i brevet fastsatte frister. Der betales kr. 200,- i depositum pr. eksamen for at deltage. Depositum tilbagebetales såfremt eleven går til mundtlig eksamen i enten caseopgaven eller grundforløbsprojektet. I forbindelse med omprøver i fag, hvor eksamen tager udgangspunkt i en projektopgave, skal eleven ikke udarbejde et nyt projekt, medmindre eleven selv ønsker det. Grundforløbsbevis Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt eleven efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb, herunder opfyldt eventuelle gærdehøjdekrav efter reglerne om den pågældende uddannelse for den eller de uddannelser, eleven ønsker at fortsætte i. Skolebevis Når alle skoleperioder er gennemført, og eleven har gennemført alle eksaminer, udsteder skolen et skolebevis til eleven og sender samtidig en kopi til praktikvirksomheden. Skolebeviset skal indeholde betegnelse for uddannelse og speciale samt karakterer fra hovedforløb og fagprøven. Hvis en elev ophører med skoleundervisningen, uden at skolebevis kan udstedes, skal skolen udstede bevis for den gennemførte undervisning, hvis eleven anmoder om det. Uddannelsesbevis Når uddannelsen er afsluttet, og skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven. Uddannelsesbeviset skal angive uddannelsens betegnelse og speciale samt henvise til skolebevis og praktikerklæring. Skolen skal opbevare kopi af uddannelsesbeviset i 30 år. 36 Informationsteknologi Mål og krav Niveau D Anvendelse Forståelse Reflektion Udføre Illustrere Vælge Forstå Forklare Vurdere Perspektivere X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X x Hands on Tekstbehandling Spalter Autotekst-korrektur m.m. Formular Tabel Tilpas værktøjslinjer Regneark Absolut kopiering Diagrammer Beskyttelse Hjemmeside Udarbejde hjemmeside Teori Hjemmeside Design af web Storyboard Flowchart E-handel Sikkerhed Netværk Typer Hard og software Andet Nettjenester IT-politik Ophavsret 37 Niveau C Anvendelse Forståelse Reflektion Udføre Illustrere Vælge Forstå Forklare Vurdere Perspektivere x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Hands on: Database Tabeller Relationer Forespørgsler Formularer Rapporter Integration Word-Excel Word-Access Word-PowerPoint Access-Excel Teori: Leavitt Leavitts STOP-model Organisations- og arbejdsdelingsprincipper Traditionelle/klassiske principper Projektorienterede principper Ledelse Opgaver Ledelsesformer Menneskesyn Behov, trivsel og motivation Implementering Systemudvikling Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget består af: Prøvespørgsmål og opgaver Elevens faglige produkter udarbejdet i forberedelsestiden samt Elevens dokumentation. Eleven medbringer de faglige produkter (filer, plancher etc.) til eksamen. Bedømmelsesgrundlag Eleven bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencer eleven udviser under eksaminationen. 38 Bedømmelseskriterier 7-trins-skalaen 12 Betegnelse Beskrivelse ECTS Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk, men selvstændig kan forklare, så forståelse opnås. 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk, men kan, med hjælp fra læreren, ”grave” forståelsen frem. 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C Den gode præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden. Et eksempel er, når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden Et eksempel er når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” med mangler. 39 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven viser minimal forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden. Læreren skal ”hive” viden ud af eleven. 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50. -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Den ringe præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50. Eleven rammer flest forbier. 40 Samfundsfag Niveau E Mål og krav Anvendelse Niveau E Kendskab til Diskutere enkelte emner Forståelse Forklare sammenhænge og diskutere Reflektion Vurdere Perspektivere og diskutere Politik Demokrati og de borgerlige rettigheder Statsmagtens tredeling Ideologier og partier Den politiske beslutningsproces Kriminalitet og straf Medierne X X X X X X Økonomi og Globalisering Det økonomiske kredsløb Økonomiske mål Økonomisk politik Arbejdsmarkedet Velfærdssamfundet – den danske model Globalisering X X X X X X Sociologi og kultur Familien og hverdagslivet Socialisering Opdeling af danskerne Indvandrere og udlændinge i Danmark Dansk Kultur X X X X X Internationale relationer Verdenshandel Miljø og ressourcer EU Danmark i det internationale samarbejde X X X X Andet Informationssøgning X 41 Samfundsfag niveau D Mål og krav Anvendelse Niveau D Kendskab til Diskutere enkelte emner Forståelse Forklare sammenhænge og diskutere Reflektion Vurdere Perspektivere og diskutere Politik Demokrati og de borgerlige rettigheder Statsmagtens tredeling Ideologier og partier Den politiske beslutningsproces Kriminalitet og straf Medierne X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Økonomi og Globalisering Det økonomiske kredsløb Økonomiske mål Økonomisk politik Arbejdsmarkedet Velfærdssamfundet – den danske model Globalisering Sociologi og kultur Familien og hverdagslivet Socialisering Opdeling af danskerne Indvandrere og udlændinge i Danmark Dansk Kultur Internationale relationer Verdenshandel Miljø og ressourcer EU Danmark i det internationale samarbejde Andet Informationssøgning 42 Samfundsfag Niveau C Mål og krav Anvendelse Niveau C Kendskab til Diskutere enkelte emner Forståelse Forklare sammenhænge og diskutere Reflektion Vurdere Perspektivere og diskutere Politik Demokrati og de borgerlige rettigheder Statsmagtens tredeling Ideologier og partier Den politiske beslutningsproces Kriminalitet og straf Medierne X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Økonomi og Globalisering Det økonomiske kredsløb Økonomiske mål Økonomisk politik Arbejdsmarkedet Velfærdssamfundet – den danske model Globalisering Sociologi og kultur Familien og hverdagslivet Socialisering Opdeling af danskerne Indvandrere og udlændinge i Danmark Dansk Kultur Internationale relationer Verdenshandel Miljø og ressourcer EU Danmark i det internationale samarbejde Andet Informationssøgning 43 Undervisningsmål Undervisningens mål er, at eleven kan: 1) anvende fagets grundlæggende terminologi til at formidle viden og på et samfundsfagligt grundlag argumentere for egne synspunkter og være lydhør for andres holdninger og argumenter 2) anvende grundlæggende viden om det politiske system i Danmark til at forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer 3) anvende grundlæggende sociologisk viden til at forklare og diskutere sociale og kulturelle mønstre og udviklingen af disse 4) anvende viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge til at forklare og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske prioriteringer og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund 5) fremskaffe, bearbejde, formidle og foretage en begyndende vurdering af information om samfundsfaglige forhold i skriftlige og elektroniske medier Bedømmelseskriterier Eleven skal kunne formidle og perspektiver sin viden om fagets terminologi og argumentere for sine synspunkter og lytte til andres synspunkter. Eleven skal også kunne forklare og diskutere løsninger på samfundsmæssige problemer. Skal kunne bruge sin viden til at belyse aktuelle samfundsmæssige problemstillinger: Politiske ideologier Institutioner Beslutningsprocesser Miljø Eleven skal kunne forklare og perspektivere aktuelle emner ud fra det økonomiske kredsløbs fem sektorer: Pengeinstitutter Den offentlige sektor De private virksomheder Private husholdninger Udlandet Eleven skal kunne forklare de økonomiske sammenhænge/påvirkninger mellem sektorerne og sektorernes indbyrdes afhængighed med udgangspunkt i konkrete situationer som: Selvforsørgelse og offentlig forsørgelse Opsparing og forbrug Brug af velfærdsydelser Politiske beslutninger, der påvirker økonomien for husholdninger/private virksomheders/den offentlige sektor Miljø tiltag både lokalt og globalt Ud fra konkrete og aktuelle eksempler skal eleven kunne forklare, diskutere og perspektiver: Det danske demokrati Partierne i Folketinget, partiernes grundlæggende syn på samfundets rolle og opbygning (ideologier) og dermed også partiernes konkrete politiske standpunkter. 44 Lovgivningsprocessen samt vælgernes og interesseorganisationernes indflydelse på den førte politik Lovgivningen indenfor EU Udover at redegøre og argumentere for forskellige velfærdsmodeller, skal eleven kunne forklare og forholde sig til menneskelig adfærd ved anvendelse af sociologiske forklaringsmodeller med baggrund i forskellige sociale/kulturelle forhold: Forbrugeradfærd (behov, købemotiver, købetyper, købsbeslutninger og efterkøbsadfærd) Inddeling af danskere i grupper (socialgrupper, Minerva-modellen) Om arbejdssociologi skal eleven kunne forklare: Udviklingen i arbejdets natur over tid - fra landbrugssamfund via industrisamfund til nutidens informations- og servicesamfund Om den internationale arbejdsdeling (outsourcing) Om den teknologiske udvikling Undervisningens indhold -I skriftlige og elektroniske medier skal eleven kunne indsamle, bearbejde, forholde sig til og formidle informationer om et aktuelt emne. Aktualitet er et nøgleord i planlægningen af faget på Rybners Handelsskole. Vi mener, at aktualitet er med til at mange elever betragter faget som interessant, relevant og anvendeligt i dagligdagen. Værd at huske på, at en del af vores unge elever kun i meget lidt eller intet omfang følger med i politiske og samfundsøkonomiske nyheder. Aktuelle tv-udsendelser, film, artikler, blogs og læsebreve. Diskussioner på klassen, fremlæggelse af forskellige samfundsgruppers / partiers / virksomheders og interesseorganisationers holdninger og synspunkter til konkrete og aktuelle eksempler Danmarks placering i det internationale samfund.. Globaliseringen set i lyset af de forskellige globaliserings former. Aktuelle problematikker set ud fra: EU Det internationale samfund 45 Tysk Formålet med fremmedsproget tysk Formålet med faget er at gøre dig, som elev, bedre til at kommunikere på tysk i en international verden, både når det drejer sig om at læse, skrive, tale, lytte til og forstå sproget. Du skal kunne bruge sproget i dit job, du skal have viden om det tysktalende samfund, og du skal kunne bruge sproget i helt almindelige sammenhænge, f. eks. når du er sammen med dine venner. Indhold I tysk skal du arbejde med opgaver inden for 3 hovedområder. Opgaver som du vil kunne møde i et fremtidigt job. Opgaver som kan give dig viden om samfundet og tysktalende lande. Opgaver som kan udvikle dig personligt, blandt andet et selvvalgt område, hvor du skal lave din egen opgave. Opgaverne kan være at læse både sag-tekster og noveller, at lave rollespil og dialoger, skrive breve og e-mails, at lave præsentationer på tysk. Andre opgaver vil være informationssøgning, grammatikopgaver med mere. I tyskfaget skal du bruge IT, når du skriver opgaver, laver præsentationer og søger information på nettet. Eksamen Når du afslutter et niveau i faget tysk, kan du komme til eksamen. Det er en case-eksamen, som består af 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder, der er blevet arbejdet med i undervisningen. En af opgaverne er din egen opgave inden for et selvvalgt område, og denne opgave skal være afleveret, for at du kan komme til eksamen. Bedømmelse ud fra kompetencer Du skal bedømmes i tysk både løbende og ved eksamen. I begge tilfælde bliver du bedømt ud fra en helhed. Dette betyder, at dine karakterer skal vise, hvor godt du opfylder de kompetencer, der er stillet op nedenfor, på det niveau du følger. Kompetencer Niveau E Niveau D Niveau C Du skal kunne bruge tysk med et let og nogenlunde sammenhængende sprog inden for de 3 hovedområder. Du skal kunne bruge tysk med et almindeligt og sammenhængende sprog inden for de 3 hovedområder Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du læser, skriver, taler og lytter til tysk. Du skal kunne læse og genfortælle tyske tekster, der passer til dit niveau. Teksterne på E niveau er forholdsvis enkle med få fagudtryk og kan læses med et begrænset ordforråd. Du skal kunne tale, forklare og skrive om emner inden for de 3 hovedområder i et let og nogenlunde sammenhængende sprog. Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du læser, skriver, taler og lytter til tysk. Du skal kunne læse og genfortælle tyske tekster, der passer til dit niveau. Teksterne på D niveau er længere med flere fagudtryk og kræver et større ordforråd. Du skal kunne bruge tysk med et næsten flydende og grammatisk rigtigt sprog inden for de 3 hovedområder. Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du læser, skriver, taler og lytter til tysk. Du skal kunne læse og genfortælle forskellige slags tyske tekster, der passer til dit niveau. Teksterne på C niveau har mange fagudtryk og kræver et bredere ordforråd. Du skal kunne tale, forklare og skrive om tekster og emner inden for de 3 hovedområder i et almindeligt og sammenhængende sprog. Du skal Du skal kunne tale, forklare og skrive om tekster og emner inden for de 3 hovedområder i et næsten flydende og grammatisk rigtigt 46 også kunne analysere, kommentere og sammenligne med andre tekster og emner. Du skal kende til og kunne fortælle om kulturforskelle mellem Danmark og de tysktalende lande. Du skal kende til og kunne fortælle om kulturforskelle mellem Danmark og de tysktalende lande. Du skal også kunne forklare og give eksempler på disse forskelle. Du skal begynde at have fokus på sproget og dets opbygning (grammatik) Du skal have fokus sprogets opbygning (grammatik) sprog. Du skal også kunne analysere, kommentere, tage stilling til og sammenligne med andre tekster og emner. Du skal kende til og kunne fortælle om kulturforskelle mellem Danmark og de tysktalende lande, især inden for det arbejdsmæssige område. Du skal også kunne kommentere og analysere disse forskelle. Du skal bruge din viden om sprog, grammatik og målgrupper, når du laver og præsenterer skriftlige og mundtlige opgaver. Eksaminationsgrundlag E/D/C Du bliver eksamineret i en opgave, der består af: Case-opgave som indeholder 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder. Dine faglige produkter som du har lavet på case-arbejdsdagen og i dagene op til eksamen. Din egen opgave inden for et selvvalgt område. Du skal selv medbringe dine faglige produkter (filer, plancher, præsentation etc.) til eksamen. Bedømmelsesgrundlag Du bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencerne, som du viser ved eksamen. Bedømmelseskriterier 7-trins-skalaen 12 Betegnelse Beskrivelse ECTS Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk, men selvstændig kan forklare, så forståelse opnås. 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. 47 Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk, men kan, med hjælp fra læreren, ”grave” forståelsen frem. Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C Den gode præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden. Et eksempel er, når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden Et eksempel er når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” med mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven viser minimal forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden. Læreren skal ”hive” viden ud af eleven. 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50. -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Den ringe præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50. Eleven rammer flest forbier. 48 Engelsk Formålet med fremmedsproget engelsk Formålet med faget er at gøre dig, som elev, bedre til at kommunikere på engelsk i en international verden, både når det drejer sig om at læse, skrive, tale, lytte til og forstå sproget. Du skal kunne bruge sproget i dit job, du skal have viden om det engelsktalende samfund, og du skal kunne bruge sproget i helt almindelige sammenhænge, f. eks. når du er sammen med dine venner. For B-niveau skal du også kunne kommunikere aktivt i en international verden, og du skal opnå viden, så du kan forholde dig til det engelsktalende samfund i internationale sammenhænge. Indhold I engelsk skal du arbejde med opgaver inden for 3 hovedområder. Opgaver som du vil kunne møde i et fremtidigt job. Opgaver som kan give dig viden om samfundet og engelsktalende lande. Opgaver som kan udvikle dig personligt, blandt andet et selvvalgt område, hvor du skal lave din egen opgave. Opgaverne kan være at læse både sag-tekster og noveller, at lave rollespil og dialoger, skrive breve og e-mails, at lave præsentationer på engelsk. Andre opgaver vil være informationssøgning, grammatikopgaver med mere. I engelskfaget skal du bruge IT, når du skriver opgaver, laver præsentationer og søger information på nettet. For B-niveau vil du møde flere skriftlige opgaver, og mængden af tekstlæsning vil være mere omfattende. Du skal også sætte dig grundigt ind i et specielt udvalgt engelsktalende område, og der er stor fokus på grammatik og sprogforståelse. Derudover skal du bruge passende hjælpemidler til at få indsamlet ny viden om sprogområdet og internationale sammenhænge, så du kan tage stilling til emner og præsentere dit arbejde. Eksamen Når du afslutter et niveau i faget engelsk, kan du komme til eksamen. Det er en case-eksamen, som består af 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder, der er blevet arbejdet med i undervisningen. En af opgaverne er din egen opgave inden for et selvvalgt område, og denne opgave skal være afleveret, for at du kan komme til eksamen. For B-niveau er der mulighed for både skriftlig og mundtlig eksamen. Den skriftlige eksamen er en prøve, der er lavet af undervisningsministeriet, den mundtlige kan være enten en udtrækseksamen med ukendte tekster, hvor der er 30 minutters forberedelse og 30 minutters eksamination eller en case-eksamen, som er beskrevet ovenover. Bedømmelse ud fra kompetencer Du skal bedømmes i engelsk både løbende og ved eksamen. I begge tilfælde bliver du bedømt ud fra en helhed. Dette betyder, at dine karakterer skal vise, hvor godt du opfylder de kompetencer, der er stillet op nedenfor, på det niveau du følger. 49 Kompetencer Niveau E Du skal kunne bruge engelsk med et let og nogenlunde sammenhængende sprog inden for de 3 hovedområder. Niveau D Du skal kunne bruge engelsk med et almindeligt og sammenhængende sprog inden for de 3 hovedområder Niveau C Du skal kunne bruge engelsk med et næsten flydende og grammatisk rigtigt sprog inden for de 3 hovedområder. Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du læser, skriver, taler og lytter til engelsk. Du skal kunne læse og genfortælle engelske tekster, der passer til dit niveau. Teksterne på E niveau er forholdsvis enkle med få fagudtryk og kan læses med et begrænset ordforråd. Du skal kunne tale, forklare og skrive om emner inden for de 3 hovedområder i et let og nogenlunde sammenhængende sprog. Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du læser, skriver, taler og lytter til engelsk. Du skal kunne læse og genfortælle engelske tekster, der passer til dit niveau. Teksterne på D niveau er længere med flere fagudtryk og kræver et større ordforråd. Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du læser, skriver, taler og lytter til engelsk. Du skal kunne læse og genfortælle forskellige slags engelske tekster, der passer til dit niveau. Teksterne på C niveau har mange fagudtryk og kræver et bredt ordforråd. Du skal kende til og kunne fortælle om kulturforskelle mellem Danmark og de engelsktalende lande. Du skal kende til og kunne fortælle om kulturforskelle mellem Danmark og de engelsktalende lande. Du skal også kunne forklare og give eksempler på disse forskelle. Du skal kunne tale, forklare og skrive om tekster og emner inden for de 3 hovedområder i et almindeligt og sammenhængende sprog. Du skal også kunne analysere, kommentere og sammenligne med andre tekster og emner. Niveau B Du skal kunne bruge et flydende engelsk med et bredt ordforråd både inden for erhvervsliv og dagligdag. Du skal kunne forstå engelsk, som det tales i engelsktalende lande. F.eks. dialoger og film uden undertekster. Du skal kunne bruge forskellige strategier, når du skal læse og lære engelsk. Når du læser engelske tekster, skal du kunne bruge forskellige metoder til at analysere teksterne, alt efter tekstart, og du skal kunne sætte teksterne ind i en større sammenhæng, f.eks. historisk. Du skal kunne tale, Ved hjælp af din viden forklare og skrive om om det engelske tekster og emner inden sprogs opbygning og for de 3 hovedområder grammatik skal du i et næsten flydende og kunne analysere forgrammatisk rigtigt skellige teksters stil og sprog. Du skal også sprogbrug. kunne analysere, kommentere, tage stilling til og sammenligne med andre tekster og emner. Du skal kende til og Ved at bruge din bagkunne fortælle om grundsviden om erkulturforskelle mellem hvervsliv, samfund og Danmark og de enkultur i et engelsktagelsktalende lande, lende område skal du især inden for det arkunne forstå de aktuelbejdsmæssige område. le begivenheder og Du skal også kunne forhold i området. kommentere og analysere disse forskelle. 50 Du skal begynde at have fokus på sproget og dets opbygning (grammatik) Du skal have fokus sprogets opbygning (grammatik) Du skal bruge din viden om sprog, grammatik og målgrupper, når du laver og præsenterer skriftlige og mundtlige opgaver. Du skal kunne forklare og samtale om forskellige emner, som har med erhvervsliv, samfund, kultur og personlige forhold at gøre. Du skal skriftligt kunne formulere forskellige slags tekster på engelsk, f.eks. oversættelser, essays, forretningsbreve og mails. Eksaminationsgrundlag E/D/C Du bliver eksamineret i en opgave, der består af: Case-opgave som indeholder 5-7 opgaver, der tager udgangspunkt i de 3 hovedområder. Dine faglige produkter som du har lavet på case-arbejdsdagen og i dagene op til eksamen. Din egen opgave inden for et selvvalgt område. Du skal selv medbringe dine faglige produkter (filer, plancher, præsentation etc.) til eksamen. Eksaminationsgrundlag B Du kan blive eksamineret i både en skriftlig og en mundtlig opgave, der består af: Skriftlig opgave – en prøve der er lavet af undervisningsministeriet, hvor du har 4 timer. Mundtlig opgave o enten en ukendt tekst med ½ times forberedelsestid, hvor du bliver eksamineret i den ukendte tekst og dit kendskab til de emner, der er arbejdet med i undervisningen og din egen opgave inden for et selvvalgt område. o eller en case-opgave med 6 opgaver, hvor dine faglige produkter, som du har lavet på case arbejdsdagen og i dagene op til eksamen indgår. Din egen opgave inden for et selvvalgt område indgår som en af opgaverne. Bedømmelsesgrundlag Du bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencerne, som du viser ved eksamen. 51 Bedømmelseskriterier 7-trins-skalaen 12 Betegnelse Beskrivelse ECTS Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk, men selvstændig kan forklare, så forståelse opnås. 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for sammenhæng mellem den teoretiske viden og kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven misser et eller 2 (få) fagudtryk, men kan, med hjælp fra læreren, ”grave” forståelsen frem. Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C Den gode præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden. Et eksempel er, når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven viser forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden Et eksempel er når eleven gengiver pensum og det bliver ”uden ad-snak” med mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven viser minimal forståelse for den teoretiske viden og kan anvende den, men ikke formår at reflektere denne over i casevirksomheden. Læreren skal ”hive” viden ud af eleven. 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven ikke viser forståelse for hverken den teoretiske viden og ikke kan anvende, reflektere og overføre denne viden til casevirksomheden. Eleven svarer ja i stedet for nej og chancen for at eleven svarer rigtig er 50/50. 52 Dansk Område Sprog Sprog, herunder skriftlig fremstilling Sprog, analyse og fortolkning Læsning og Forslag til danskfaglige arbejdsområder Procesorienteret skrivning Genrekendskab Mundtlig fremstilling Niveau D Niveau C Niveau B Du skal kunne anvende det danske sprog korrekt, klart og præcist både skriftligt og mundtligt, således at du tilpasser det den kommunikative situation. (formel/uformel) (internt/eksternt sprog). Du skal kunne anvende det danske sprog varieret, korrekt og præcist både skriftligt og mundtligt afhængig af den sammenhæng sproget indgår i. (formel/uformel) (internt/eksternt sprog). Du skal kunne udtrykke dig mundtligt og skriftligt korrekt, afhængig af målgruppen du henvender dig til. Du skal forholde dig til retstavning og tegnsætning, samt regler og normer for sprogbrug indenfor forskellige kommunikative situationer. Du skal forholde dig til og reflektere over retstavning og tegnsætning, samt regler og normer for sprogbrug indenfor forskellige kommunikative situationer. Inddrage relevante analysemodeller Du skal kunne forklare forskellige teksttypers betydning for det anvendte sprogs rolle, brug og funktion. Læse relevante Du skal kunne Du skal kunne forklare og reflektere over forskellige teksttypers betydning for det anvendte sprogs rolle, brug og funktion. Du skal kunne forklare og reflektere over forskellige teksttypers indhold, form, funktion og kontekst. Du skal kunne perspektivere anvend-elsen af sproget i sociale og samfundsmæssige sammenhænge. Du skal kunne Du skal kunne anvende sproget nuanceret, formelt korrekt og argumenterende. Du skal vise, at du har indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion. Derudover skal du kende og kunne anvende den grammatiske terminologi. Du skal kunne anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer. F.eks. referat, redegørelse, resume, karakteristik, diskussion og debatoplæg. Procesorienteret skrivning Grammatikøvelser Du skal kunne 53 forståelse tekster af forskellig art Lære eleven at bruge forskellige læsestrategier læse flydende med forståelse, indlevelse og eftertanke af relevante teksttyper i forhold til forskellige kommunikative situationer. Du skal kunne anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål . anvende relevante læsestrategier for dermed at læse med forståelse, indlevelse og eftertanke af relevante og komplicerede teksttyper i forhold til forskellige kommunikative situationer. Du skal kunne anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål . Du skal i form af en porte folio indsamle, udvælge og redegøre for, samt bearbejde metodisk tekstmateriale i trykt eller elektronisk form. Du skal foretage en metodisk analyse, perspektivering, samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer, både skriftligt og mundtligt. Du skal kunne styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter. Du skal kunne anvende din kommunikative forståelse i form af relevante tale- Porte folio Under indsamling af opgaver evalueres løbende på opgaverne (ark) Du skal i form af en porte folio indsamle, udvælge og redegøre for, samt bearbejde tekstmateriale i trykt eller elektronisk form. Tekster, analyse og fortolkning Anvende forskellige analysemodeller, herunder bl.a. AIDA og kommunikationsmodellen. Du skal foretage en metodisk analyse, perspektivering og vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer både skriftligt og mundligt. Procesorienteret skrivning Forskelligartede skriveprocesser: artikel, læserbrev, anmeldelse, forretningsbreve. Du skal kunne styre en skriveproces fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter. Kommunikation Intern/ekstern kommunikation. Bearbejde områder indenfor intern og ekstern kommuni- Du skal kunne anvende din kommunikative forståelse i form af relevante tale- anvende relevante læse/tale/lytte og skrivestrategier I forhold til emne og formål. Ej relevant. Du skal vise at du kan lave: sproglige-, medie- og litterære analyser og fortolke disse. Forskelligartede skriveprocesser: artikel, læserbrev, anmeldelse, forretningsbreve. Du skal kunne perspektivere og vurdere teksten ud fra din viden om 54 kation. IT Danskopgave Inddragelse af forskellige programmer til udarbejdelse af opgaver. , lytte- og skrivestrategier i forhold til samarbejdet og samværet med andre. Du skal kunne anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning. , lytte- og skrivestrategier i forhold til samarbejdet og samværet med andre. Du skal kunne anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning. samfundsmæssige, æstetiske, kommunikative og erhvervsmæssige sammenhænge. Du skal kunne anvende it til relevant kommunikation ifm. opgaveskrivning, fremlæggelse og informationssøgning eks. i forbindelse med udarbejdelse af danskopgave. Du skal, ud fra et selvvalgt område lave en individuel danskopgave. her skal du vise, at du kan inddrage og i praksis anvende relevante faglige teorier og metoder. vise at du kan strukturere en opgave. dokumentere dine skrivefærdigheder. 55 Bedømmelseskriterier – niv. D 7-trins-skalaen 12 Betegnelse Beskrivelse ECTS Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven selvstyrende og struktureret, udviser forståelse for og anvendelse af danskfaglige udtryk og begreber samt inddrager relevante modeller. Derudover kan eleven reflektere over opgavens indhold og genre. Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven mangler få (1 eller 2) danskfaglige udtryk og begreber, men selvstændigt kan forklare, så forståelse tydeliggøres. 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven selvstændigt og struktureret, udviser forståelse for og anvendelse af danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante modeller. Derudover kan eleven reflektere over opgavens indhold og genre. Et eksempel på mindre væsentlige mangler kan være, at eleven mangler få (1 eller 2) danskfaglige udtryk og begreber, men med hjælp kan forklare disse. 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C Den gode præstation er en præstation, hvor eleven udviser forståelse for og anvendelse af danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante modeller. Derudover kan eleven reflektere over opgavens genre og indhold. Et eksempel på en del mangler kan være, at eleven skal have hjælp til at anvende danskfaglige udtryk og begreber, samt refleksion. 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven udviser kendskab til danskfaglige udtryk og begreber, samt forståelse for opgavens indhold og genre. Derudover skal eleven have kendskab til relevante modeller. Et eksempel på adskillige væsentlige mangler kan være, at eleven skal have en del hjælp til at forklare eventuelle danskfaglige udtryk og begreber, samt modeller. 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for opgavens indhold og genre med minimalt brug af danskfaglige udtryk og begreber. Et eksempel på den tilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp til at forklare eventuelle danskfaglige udtryk og begreber. 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx 56 En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for opgavens indhold. Et eksempel på den utilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp til at forklare opgavens indhold for at udvise en smule forståelse. -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Den uacceptable præstation er en præstation, hvor eleven ikke udviser forståelse for opgavens indhold. Et eksempel på den uacceptable præstation kan være, at eleven ikke med meget hjælp kan forklare opgavens indhold. Bedømmelseskriterier – niv. C 7-trins-skalaen 12 Betegnelse Beskrivelse ECTS Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven selvstyrende og struktureret, udviser forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber samt inddrager relevante modeller. Derudover kan eleven reflektere og perspektivere til relevante samfunds- eller erhvervsmæssige forhold. Et eksempel på en uvæsentlig mangel kan være, at eleven mangler få (1 eller 2) danskfaglige udtryk og begreber, men selvstændigt kan forklare, så forståelse tydeliggøres. 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven selvstændigt og struktureret, udviser forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante modeller. Derudover kan eleven reflektere og perspektivere til relevante samfunds- eller erhvervsmæssige forhold. Et eksempel på mindre væsentlige mangler kan være, at eleven mangler få (1 eller 2) danskfaglige udtryk og begreber, men med hjælp kan forklare disse. 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C Den gode præstation er en præstation, hvor eleven udviser forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante modeller. Derudover kan eleven reflektere over opgavens genre og indhold. Et eksempel på en del mangler kan være, at eleven skal have hjælp til refleksion. 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D 57 Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven udviser kendskab til danskfaglige udtryk og begreber, samt forståelse for opgavens indhold og genre. Derudover skal eleven have kendskab til relevante modeller. Et eksempel på adskillige væsentlige mangler kan være, at eleven skal have en del hjælp til at forklare og udvise forståelse for eventuelle danskfaglige udtryk og begreber, samt modeller. 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for opgavens indhold og genre med minimalt brug af danskfaglige udtryk og begreber, samt modeller. Et eksempel på den tilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp til at forklare eventuelle danskfaglige udtryk og begreber, samt modeller. 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for opgavens indhold. Et eksempel på den utilstrækkelige præstation kan være, at eleven skal have meget hjælp til at forklare opgavens indhold for at udvise en smule forståelse. -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. F Den uacceptable præstation er en præstation, hvor eleven ikke udviser forståelse for opgavens indhold. Et eksempel på den uacceptable præstation kan være, at eleven ikke med meget hjælp kan forklare opgavens indhold. Bedømmelseskriterier – niv. B 7-trins-skalaen 12 Betegnelse Beskrivelse ECTS Den fremragende præstation Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. A En fremragende præstation er en præstation, hvor eleven selvstyrende og struktureret, udviser stor forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber samt inddrager relevante modeller. Derudover skal eleven kunne reflektere og perspektivere bredt til relevante samfundseller erhvervsmæssige forhold. Eleven skal ligeledes kunne anvende sproget nuanceret, formelt korrekt og argumenterende. 10 Den fortrinlige præstation Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. B 58 En fortrinlig præstation er en præstation, hvor eleven selvstændigt og struktureret, udviser forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante modeller. Derudover skal eleven kunne reflektere og perspektivere til relevante samfunds- eller erhvervsmæssige forhold. Eleven skal ligeledes kunne anvende sproget varieret, formelt korrekt og argumenterende. 7 Den gode præstation Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. C Den gode præstation er en præstation, hvor eleven udviser forståelse og anvendelse for danskfaglige udtryk og begreber, samt inddrager relevante modeller. Derudover kan eleven reflektere og perspektivere over opgavens genre og indhold, samt anvende et varieret og argumenterende sprog. 4 Den jævne præstation Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. D Den jævne præstation er en præstation, hvor eleven udviser kendskab til danskfaglige udtryk og begreber, samt forståelse for opgavens indhold og genre. Derudover skal eleven have kendskab til relevante modeller. Eleven kan reflektere over opgavens genre og indhold, samt anvende et varieret sprog. 02 Den tilstrækkelige præstation Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. E En tilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for opgavens indhold og genre med minimalt brug af danskfaglige udtryk og begreber, samt modeller. Derudover skal eleven kunne anvende sproget forståeligt. 00 Den utilstrækkelige præstation Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Fx En utilstrækkelig præstation er en præstation, hvor eleven udviser minimal forståelse for opgavens indhold. -3 Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Den uacceptable præstation er en præstation, hvor eleven ikke udviser forståelse for opgavens indhold. 59 Erhvervsøkonomi Niveau E Mål fra fagbekendtgørelsen Bedømmelseskriterierne - de væsentligste mål + uddybning -Du skal kunne: ”Anvende simple - opstil og udfyld t-skitser, kontokort, erhvervsøkonomiske metoder og konteringsvejledning, kasserapport, osv fremstillingsformer i inddrag faget og brug relevant EØ værktøjer til løsning erhvervsmæssige sammenhænge og af tværfaglige opgaver fagligt i i uddannelsen, herunder i sammenhæng med andre fag” ”Kommunikere erhvervsøkonomisk -Du skal kunne: - forklare dine løsninger, information i mundtlig og skriftlig - forklare og anvende begreber fra faget form” - forklare påvirkninger og sammenhænge i regnskabet ”Redegøre for virksomhedens idégrundlag og mål” -Du skal kunne: ”Redegøre for virksomhedens arbedsdelingsprincipper” -Du skal kunne: ”Foretage grundlæggende registrering af kredithandel og afskrivninger” ”Foretage pengetransaktioner ved indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssige afstemninger” -Du skal kunne: - udarbejde og vurdere en SWOT-analyse forklare en virksomheds vision, mission og værdier vurdere om en virksomheds mål er operationelle tegn en organisationsplan forklar 3 forskellige organisatonsprincipper lave bogføringer med kredithandel bogføre afskrivninger på biler og inventar -Du skal kunne: - lave registreringer i en kasserapport optælle og afstemme kasserapporten overholde det dobbelte bogholderis princip afstemme kassebeholdningen (kassedifference?) beregne bankbeholdningen -Du skal kunne: - ”Udarbejde og kommentere et regnskab for en personligt ejet handelsvirksomhed” -For en personligt ejet handelsvirksomhed skal du kunne: - ”Udarbejde og kommentere et resultatbudget” afstemme bankkontoen i et passende skema forklare formålet med at lave de regnskabsmæssige afstemninger opstille et årsregnskab (resultatopgørelsen i beretningsform og balancen i kontoform) forklare de enkelte poster i regnskabet forklare hvordan enkelte poster påvirker regnskabet (påvirkninger på: årets resultat, likviditeten, bruttofortjenesten og bruttoavancen, egenkapitalen herunder privatforbruget) -Du skal kunne: - opstille et resultatbudget forklare posterne i et resultatbudget forklare dine beregninger af tallene i resultatbudgettet redegøre for forskellen mellem realiserede resultater og forventninger til fremtiden udarbejde en budgetkontrol og kommentere den 60 ”Anvende relevante informationsteknologiske værktøjer” -Du skal kunne anvende relevante it-værktøjer: - Word, Excel, PowerPoint, Publisher, andet? Husk at anvendelse betyder, at du skal bruge relevante funktioner I it-værktøjet – f.eks. regnefunktion i excel. Niveau D Mål fra fagbekendtgørelsen Anvende og redegøre for udvalgte erhvervsøkonomiske metoder og fremstillingsformer i erhvervsmæssige sammenhænge og fagligt i uddannelsen, herunder i sammenhæng med andre fag Bedømmelseskriterierne - de væsentligste mål + uddybning Du skal kunne: - opstil og udfyld t-skitser, kontokort, konteringsvejledning, kasserapport, budgetter, lønseddler, kalkulationer osv forklare forskellen mellem de forskellige opstillingsformer forklare de resultater metoderne frembringer inddrag faget og brug relevant EØ værktøjer til løsning af tværfaglige opgaver Udarbejde et likviditetsbudget på basis af ind-øg udbetalingsmodellen Du skal kunne: Opstille priskalkulationer ud fra et bidragsprincip i dansk og udenlandsk valuta Du skal kunne: Fortage beregninger af afskrivninger på anlægsaktiver Du skal kunne: Udarbejde og kommentere et regnskab for en personligt ejet handelsvirksomhed og servicevirksomhed med noter Du skal kunne: For en personligt ejet handelsvirksomhed eller servicevirksomhed skal du kunne: - - - - Udarbejde og kommentere et simpelt regnskab for en handelsvirksomhed og servicevirksomhed i selskabsform opstille en priskalkulation beregne salgsprisen inklusive moms bruge relevant formler for veksling af fremmedvaluta forklare begreberne førkalkulation, efter kalkulation, bidragskalkulation, fortjeneste og dækningsbidrag forklare og bruge både lineær og saldo-metoder til afskrivning og hvordan de bruges opstille et årsregnskab (resultatopgørelsen i beretningsform og balancen i kontoform både med notater) forklare de enkelte poster i regnskabet forklare hvordan enkelte poster påvirker regnskabet (påvirkninger på: årets resultat, likviditeten, bruttofortjenesten og bruttoavancen, egenkapitalen herunder privatforbruget) Du skal kunne: For en selskab skal du kunne: - Registrere og udarbejde rapporter fra et relevant opstille en likviditetsbudget og en opdelt likviditetsbudget og forklare likviditetsvirkningen opstille et årsregnskab (resultatopgørelsen i beretningsform og balancen i kontoform) forklare de enkelte poster i regnskabet forklare hvordan enkelte poster påvirker regnskabet (påvirkninger på: årets resultat, likviditeten, bruttofortjenesten og bruttoavancen, selskabskapital) Du skal kunne: - bogfør via Axapta. 61 økonomistyringssystem Foretage analyse af miljøforhold ved brug af indekstal og miljøindikatorer ”Anvende relevante informationsteknologiske værktøjer” - anvende økonomimodullen; herunder brug finanskladder til daglig bogføring og udskrive enkelte rapporter Du skal kunne: - forklare sammenhængen mellem miljø og økonomi kende til miljømærker såsom blomsten og svanen anvende indekstal, miljøindikator og miljøindeks til analyse af miljødata Du skal kunne anvende relevante it-værktøjer: - Word, Excel, PowerPoint, axapta. Husk at anvendelse betyder, at du skal bruge relevante funktioner I it-værktøjet – f.eks. regnefunktion i excel. Niveau C Mål fra fagbekendtgørelsen ”Udtrykke sig om grundlæggende virksomhedsøkonomiske forhold” Bedømmelseskriterierne - de væsentligste mål + uddybning Du skal kunne: - forklare dine løsninger. forklare og anvende begreber fra faget. forklare påvirkninger og sammenhænge i regnskabet. ”Foretage grundlæggende registrering af vare- og omkostningstransaktioner i en produktionsvirksomhed” Du skal kunne: ”Opstille et regnskab for en produktionsvirksomhed” Du skal kunne: ”Redegøre for omkostningernes variabilitet” Du skal kunne: ”Foretage grundlæggende registrering af løn” Du skal kunne: ”Redegøre for virksomhedens indtjeningsevne” Du skal kunne: ”Foretage en prisoptimering under givne forudsætninger” Du skal kunne: ”Registrere og udarbejde rapporter fra et relevant økonomistyringssystem” Du skal kunne: - - - - - - - bogføre vareregnskabet. bogføre omkostninger. forklare sammenhængen. lave en balance. lave en Resultatopgørelse. opstille et årsregnskab. forklare sammenhængen. forklare for de forskellige typer af omkostninger. bogføre løn. forklare, beregne og bruge nøgletal. forklare hvordan man fastætter en pris. bogfør via Axapta. anvende debitor, kreditor lager kartoteker. 62 ”Redegøre for udvikling i og anvendelsen af virksomhedens personaleressourcer, herunder udarbejde effektivitetsanalyser ved brug af indekstal og nøgletal” Du skal kunne: ”Anvende relevante informationsteknologiske værktøjer” Du skal kunne anvende relevante it-værktøjer: - - forklare og anvende nøgeletal. forstå og forklare de forskellige løntyper. Word, Excel, PowerPoint, axapta. Husk at anvendelse betyder, at du skal bruge relevante funktioner I it-værktøjet – f.eks. regnefunktion i excel. 63 Salg og Service Niveau D Undervisningens mål Bedømmelseskriterier – ”det skal eleven kunne” Undervisningsmetode ”sådan lærer vi eleven det” Undervisningens mål er. At eleven opnår grundlæggende kendskab til: Eleven skal bruge modeller og begreber fra faget og argumentere for de valgte løsninger og synspunkter samt koble praksis og teori Der tages udgangspunkt i praksisnærhed og aktuel udvikling i Rybners Handelsskoles nærmiljø indenfor detail og handel 1. Svind og tab Eleven skal have kendskab til forskellen på tab og svind, ved svind skal eleven kende forskel på: Kriminelt svind Kundetyveri Personaletyveri Leverandørtyveri 2. Elektronisk handel Administrativt svind Administrative rutiner IT-disciplin Eleven skal have kendskab til E-handel i detailhandlen herunder: markedsføring af E-handel herunder viral markedsføring organisering contra fysisk butik sikkerhed ved E-handel købelovens bestemmelser E-handel og sikkerhed Tiltag i detail og handelssektor i Esbjerg diskuteres på klassen, der inviteres repræsentanter fra disse sektorer som kan inspirere og virkeliggøre konkrete og aktuelle eksempler og projekter Der tages også udgangspunkt i aktuelle tv-udsendelser, film, artikler, blogs og læsebreve 64 Undervisningens mål Bedømmelseskriterier – ”det skal eleven kunne” Undervisningsmetode ”sådan lærer vi eleven det” Undervisningens mål er, at eleven kan redegøre for: Eleven skal redegøre og anvende teorier og modeller i faget, og kunne videreformidle denne viden. Eleven skal vurdere virksomhedens fastlæggelse op påvirkning af målgruppen samt lovgivningen på området Teorien gennemgås ved hjælp af virkelighedsnære eksempler og lærebogssystem. Teorien kobles op på for eleverne relevante og interessante virksomheder ved brug af projektorienteret arbejde i eller uden for Rybners Handelsskole 3. 4. Forbrugerforhold Personligt salg og kundebetjening 5. Udviklingen i salgsog servicesektoren 6. Virksomhedens idégrundlag, idé og mål og har kendskab til virksomhedens politikker 7. Segmentering af markedet og valg af målgrupper 8. Konkurrenceforhold 9. En markedsanalyse, hvor både primære og sekundære data anvendes 10. Markedsføring af både fysiske produkter og serviceydelser i forhold til en valgt målgruppe og tilrettelægge Købevaner Købstyper Købsroller Beslutningsprocessen Behov – Maslow, kulturbestemte- og medfødte behov, effektive- og latente behov Købemotiver Den professionelle sælger Kundebetjening – kontor – service – Web – detail og telefonsalg Reklamationer Overvejelse om butiksindretning og varernes placering Butiksmiljø Kundetyper EFU-modellen Virksomhedens omverden Udvikling i handels- og servicesektoren Udvikling i oplevelsesindustrien Udvikling inden for E-handel Idègrundlag – SWOT Virksomhedens idè Mål Politikker Segmentering Konsumentenhed Målgruppevalg Snæver konkurrence - Bred konkurrence Markedsformer Konkurrentanalyse Konkurrencemæssig position Markedsopdeling Datatyper Udvælgelse af respondenter Interviewmetoder Spørgsmålstyper og –rækkefølge Desuden arbejder eleverne med begrebet den professionelle sælger i Rybner Handelsskoles butik Trend Houce eller eksisterende butikker Eleven arbejder med praktiske eksempler. Det bestræbes, at der arbejdes helhedsorienteret med pensum, og ikke strengt opdelt i emner Virksomhedens parametermix 65 Undervisningens mål virksomhedens parameterindsats mod denne målgruppe 11. Bestemmelser i markedsføringsloven, dørsalgsloven, aftaleloven og købelovens Bedømmelseskriterier – ”det skal eleven kunne” Produkt Serviceprodukter Pris Distribution Promotion Aftaleloven Dørsalgsloven Markedsføringsloven Lukkeloven Undervisningsmetode ”sådan lærer vi eleven det” Eleven vurderes efter 7-skalanen og får én karakter pr. niveau Niveau C Undervisningens mål 1. Producentmarkedet B2B Bedømmelseskriterier – ”det skal eleven kunne” Eleverne skal have kendskab til de markedsføringsmæssige opgaver på producentmarkedet samt kunne redegøre for forskellen mellem dette marked og konsumentmarkedet. Eleven skal have kendskab til begreberne delmarkeder og deres karakteristika, købsadfærd samt anvendelse af kontaktparametre. Eleven skal på niveau C arbejde både med konsument- og producentmarkedet indenfor de enkelte emner 2. Branding på B2B og B2C 3. Markedsanalyse i praktiske og teoretiske sammenhænge. Undervisningsmetode ”sådan lærer vi eleven det” Teorien gennemgås ved hjælp af virkelighedsnære eksempler og lærebogssystem. Teorien kobles op på for eleverne relevante og interessante virksomheder ved brug af projektorienteret arbejde i eller uden for Rybners Handelsskole Desuden arbejder eleverne med begrebet den professionelle sælger i Rybner Handelsskoles butik Trend Houce eller Eleven skal have kendskab til begreberne klassisk eksisterende butikker og intern branding (kultur og værdier) i forbindelse med både konsument- og producentmarkedet Delmarkeder Købstyper Købscenter Beslutningsprocessen Valgkriterier Branding af produkter Personlig branding 66 Undervisningens mål Bedømmelseskriterier – ”det skal eleven kunne” Undervisningsmetode ”sådan lærer vi eleven det” Employer branding 4. Målgrupper og segmentering. Eleven skal kunne anvende de på niveau D gennemgåede elementer i en markedsanalyse. Ved anvendelse forstås alle faser fra at definere, hvad der skal analyseres, analysedesign, gennemførelse, bearbejdning og endelig fortolkning af de indsamlede data. Spørgeskema Hvilke informationer skal der indsamles Formulering af spørgsmål 5. Markedsføringsplan Eleven skal i praksis kunne gennemføre en segmentering og et valg af målgruppe på konsumentmarkedet og producentmarkedet Eleven arbejder med praktiske eksempler. Det bestræbes, at der arbejdes helhedsorienteret med pensum, og ikke strengt opdelt i emner Segmentering i praksis Fastlæggelse af målgruppe på B2C og B2B Operationel målgruppe Eleven skal færdigheder i at sammensætte et parametermiks, specielt rettet mod målgruppen på B2C og B2B herunder Fastlæggelse af målgruppe Mål for markedsføringsplan Budget Parametermix Opfølgning og kontrol Eleven vurderes efter 7-skalanen og får én karakter pr. niveau 67 Grundforløbseksamen Bedømmelsesgrundlaget er elevens præstation og dokumentation af kompetencer under eksaminationen. Der skal foretages en helhedsbedømmelse af elevens kompetencer som beskrevet indenfor de tre merkantile retninger: Detail, Handel og Kontor. Detail Jf. de gældende særlige kompetencemål for detailhandelsuddannelsen skal eleven vise, at eleven kan: 1. anvende viden om relevante bestemmelser i lovgivningen, der vedrører butiksdrift, salg, markedsføring og kundebetjening, i planlægning af arbejdsopgaver og konkrete salgssituationer 2. anvende konceptforståelse i planlægning og løsning af salgsopgaver 3. anvende principper om godt købmandskab og anvende viden om den økonomiske sammenhæng i butikken i arbejdet med avance, omsætning, svind, kalkulation og prisfastsættelse 4. udtrykke sig på et andet fremmedsprog i typiske jobsituationer inden for virksomhedens merkantile funktion svarende til grundfaget 2. fremmedsprog, niveau E. Handel Jf. de gældende særlige kompetencemål for handelsuddannelsen skal eleven vise, at eleven kan: 1. arbejde med salg, service og indkøb ud fra en helhedsforståelse af en virksomheds logistik og infrastruktur 2. anvende standardiseret mundtlig og skriftlig sprogbrug ud fra et givent koncept og under forståelse af sammenhængen til virksomhedens kvalitets- og servicekoncept inden for typiske salgs- og servicemæssige områder 3. inddrage viden om teknologiudviklingen inden for handelserhvervet set i et globalt perspektiv Kontor Jf. de gældende særlige kompetencemål for kontoruddannelsen skal eleven vise, at eleven kan: 1. forholde dig til internationaliseringens betydning for en virksomheds strategi, organisation og servicekoncepter 2. udarbejde typiske skriftlige fremstillinger inden for det administrative område under anvendelse af nuanceret sprog samt korrekt retstavning og tegnsætning 68 3. anvende grundlæggende funktioner inden for styresystemer, tekstbehandling, regneark, præsentation, internet, e-mail samt andre relevante IT baserede værktøjer i udførelse af typiske administrative og servicemæssige kommunikationsopgaver. Bedømmelseskriterier 12 - Eleven kan gennem velvalgte og velbegrundede salgsaktiviteter, markedsføringsmateriale og medier formulere sig hensigtsmæssigt og overbevisende til forskellige målgrupper. - Elevens fremlæggelse er veldisponeret og brugen af teori og begreber er velvalgt og sikker. - Eleven arbejder ansvarligt og målrettet og reflekterer selvstændigt over sin egen arbejdsproces. 10 - Eleven viser gennem praktiske og velbegrundede besvarelser vise en omfattende forståelse af projektets mål, med mindre væsentlige mangler. 7 - Eleven tager medansvar for de i projektet opstillede mål og kan reflektere over sin egen arbejdsproces. - Eleven kan gennem formålstjenlige salgsaktiviteter og markedsføringsmaterialer formulere sig hensigtsmæssigt til forskellige medier og viser en forståelse for valget af medier. - Elevens fremlæggelse er klar, har en sammenhæng og brugen af teori og begreber er hensigtsmæssig og relevant. 4 - Eleven demonstrerer i mindre grad basal forståelse for opfyldelse af projektets mål. - Eleven viser adskillelige væsentlige mangler i formuleringen af salgsaktiviteter og markedsføringsmateriale samt regnskabsmæssig forståelse for hele sammenhængen. 02 - Eleven viser en begrænset forståelse af sit ansvar for de i projektet opstillede mål. - Eleven kan i begrænset omfang udvikle salgsaktiviteter og salgsmaterialer og kan til en vis grad formulere sig gennem forskellige medier - Eleven viser basal forståelse for teori og begreber, og formidlingen af tanker er enkel. 00 - Eleven viser ikke tilstrækkelig forståelse for sammenhængen og udviklingen af salgsaktiviteter og markedsføringsmateriale. - Eleven formår ikke at koble teori med praktiske eksempler i projektet. -3 - Eleven præsterer en uacceptabel fremstilling som på ingen måde opfylder kompetencemålene for projektet. 69 Fagprøve kontor med specialer i administration, økonomi og shipping samt Generel Kontor Fagprøver – den skriftlige rapport Eleven skal: Anvende relevant teori for kompetence målene på det pågældende hovedforløb Indsamle primær eller sekundær da af enten intern eller ekstern karakter og analysere disse og inddrage mindst tre teorier Udarbejde en reel problemstilling ud fra en opgave der bør løses i praktikvirksomheden, problemstillingen skal være objektiv og kritisk Den praksisnære problemstilling skal analyseres og perspektiveres til de relevante teorier Rapporten skal opstillingsmæssigt og sprogligt være professionelt udformet således det vil kunne anvendes i den givne virksomhed. Fagprøven – den mundtlige præsentation Eleven skal: Inddrage ny relevant viden i forhold til rapporten, og ubundet af rapporten præsentationsværktøjet kunne præsentere problemstillingen fra flere perspektiver Kunne gøre rede for øvrige modeller i pensum, samt bruge fagenes termer Have overblik over teorien og virksomheden samt kunne vurdere, hvilke elementer i problemstillingen der er væsentlige og hvilke der er mindre væsentlige, samt disponere eksamenstiden Være skal være åben for en dialog omkring problemstillingen. Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget består af: Elevens skriftlige rapport Elevens mundtlige fremlæggelse Eleven medbringer de faglige produkter (filer, plancher etc.) til Vurderingskriterier. Vurderingskriterier er en helhedsvurdering af den skrevne rapport og den mundtlige præstation. Her vurderes det blandt andet, om problemformuleringen bliver besvaret tilfredsstillende i konklusionen, og om elever kan demonstrere opfyldelse af fagprøvens mål. Karakteren gives ud fra 7trinsskalaen. 70 Fagprøve kontor med speciale i offentlig administration Fagprøver – den skriftlige rapport Eleven har opnået følgende kompetencer: 1. 2. 3. 4. Kommunikation Lovgivning Politik og Økonomi Organisation og samarbejde Eleven skal fremlægge dokumentation i form et projekt der tager udgangspunkt i et for praktikstedet relevant problemstilling. Projektet skal vise at eleven har opnået kompetencer i: Indsamling af fakta (via kommunikation f.eks. spørgeskemaer – interviews eller anden form for indsamling af data) Forholde sig kritisk til de indsamlede data Udarbejde materialer der viser færdigheder i både mundtlige og skriftlige kommunikationsformer. Kan vise færdigheder i brugen af IT. Kan inddrage relevant lovgivning i løsningen af projektet Viser forståelse for den offentlige virksomhed eleven har haft sin praktik og viser kendskab til lovgivningens niveau.(Den danske stat eller EU) Kan forholde sig til en politisk organisation. Kan forholde sig til praktikstedets kultur og organisation. Skal inddrage en økonomisk vinkel på løsningen Fagprøven den mundtlige del Eleven har opnået følgende kompetencer: 1. Kommunikation 2. Præsentationsteknik Den mundtlige del skal vise at eleven kan formulere fagligt stof. Den mundtlige del skal indeholde områder/teorier eller andre løsninger end de der er beskrevet i den skriftlige del. Eleven skal vise forståelse for løsningen af problematikker der bygger på faglige – teoretisk indhentede fakta og kan perspektivere løsninger for fremtiden. Der gives en karakter ud fra 7-trinsskalaen Vurderingskriterier er en helhedsvurdering af den skrevne rapport og den mundtlige præstation. Her vurderes det blandt andet, om problemformuleringen bliver besvaret tilfredsstillende i konklusionen, og om elever kan demonstrere opfyldelse af fagprøvens mål 71 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget består af: Elevens skriftlige rapport Elevens mundtlige fremlæggelse Eleven medbringer de faglige produkter (filer, plancher etc.) til eksamen. Vurderingsgrundlag Eleven bliver bedømt efter 7-trins-skalaen ud fra den præstation og dokumentation af kompetencer eleven udviser under eksaminationen. Vurderingskriterier er en helhedsvurdering af den skrevne rapport og den mundtlige præstation. Her vurderes det blandt andet, om problemformuleringen bliver besvaret tilfredsstillende i konklusionen, og om elever kan demonstrere opfyldelse af fagprøvens mål. 72
