Læsehandleplan 2014-2015

Taastrup Kunstforenings historie de første 50 år fra stiftelsen i januar 1964 frem til 2014. Sæsonen 1964/65 Hedeboegnens Kunstkreds blev stiftet d. 24. januar 1964 i et mødelokale på Borgerskolen. Ca. 50 interesserede var mødt op. En bestyrelse på 7 medlemmer blev valgt med billedhuggeren Børge Jansberg som formand. Det årlige kontingent blev fastsat til 15 kr. for enkeltpersoner, 20 kr. for ægtepar og 5 kr. for unge under uddannelse. Aktiviteterne indledtes på Borgerskolens læsestue med foredrag af tv‐produceren Ole Braunstein i april måned og forfatteren Broby Johansen i maj måned. Som tredje arrangement planlagdes en fælles tur til Willumsen‐museet: Deltagerpris 30 kr. som dækkede transport i bus, museumsbesøg og stegte ål på Gershøj Kro. Måske grundet den ”høje” pris, var man nødt til at aflyse turen – tilslutningen var simpelthen for ringe! I løbet af efteråret 1964 og foråret 65 fulgte yderligere 7 foredrag, hvoraf kan nævnes møder med Ole Schwalbe, Markan Christensen, Ulla Ryum og Werner Pawl. Ved først afholdte ordinære generalforsamling kunne bestyrelsesmedlem arkitekt Harald Huulbæk Andersen fremlægge tegninger og planer for et kulturcenter i Taastrup. Der herskede dog hos såvel Huulbæk som dirigenten, redaktør Jens A. Petersen betænkelighed for, om man i Taastrup kunne fylde et sådant hus. Huulbæk afløste Jansberg på formandsposten. Sæsonen 1966/67 Hovedbygningen på Blåkildegård blev istandsat, og ved kunstkredsens julemøde 13. december 1966 overlod Huulbæk, efter at have budt velkommen, mikrofonen til borgmester Flemming Jensen, der holdt den officielle indvielsestale. Med de nye lokaler fik kunstkredsen bedre mulighed for at arrangere udstillinger, og det blev straks udnyttet. Dagen efter indvielsen åbnede en udstilling med 33 arbejder af Roberts Risager, Allan Schmidt og Ib Geertsen. På et bestyrelsesmøde i oktober 1967 blev et forslag til et bomærke tegnet af en pige på Bernadotteskolen fremlagt. Hedebomønstret bruges i stadig men i en let ændret udgave. 1
På generalforsamlingen d. 18. april 1968 antydedes det, at starten på byggeriet af et nyt kulturhus (Taastrup Kulturcenter) er nært forestående. Bestyrelsen udvides fra 7 til 9 medlemmer og Lene Jensen og Torben Svarrer indvælges. Sæsonen 1968/69. Udover en studiekreds (Finn Lohmann og Erik Grønborg) om ”modernismen i dansk kunst” ar‐
rangeredes en udstilling på Blåkildegård med titlen ”Polsk kunst i Danmark”. Endelig kan det nævnes, at der i begyndelsen af det nye år var ophængt en udstilling af ovennævnte malere på restaurant ”Storken”. Til orientering for dem, der ikke kender stedet, kan det oplyses, at restauranten lå på Valbyvej, og at navnet antages at have haft relation til den oven over liggende fødeklinik. Ved generalforsamlingen 22. April, der i øvrigt afvikledes hurtigt og smertefrit skete der en større udskiftning af bestyrelsesmedlemmer. Nye navne: Johnny Hansen, Tove Romme og O.A.Christensen. Sæsonen 1969/70 Sæsonen blev præget af indvielsen af det nye kulturhus, Taastrup Fritidscenter som i dag hedder Taastrup Kulturcenter. Indvielsen fandt sted i week‐enden 6.‐ 7. marts 1970. Fritidscenterets erklærede formål var at danne rammen om et aktivt fritids‐ og kulturliv. Kunstforeningen havde lagt et stort arbejde i at tilrettelægge en stor og flot kunstudstilling, kaldet HE – BO 70. I det udsendte program står: ”Denne aften inviteres de udstillende kunstnere fra HE – BO 70, foreningens medlemmer og andre interesserede til en gennemgang af kunstudstillingen i de nye omgivelser. Efter gennemgangen vil der for interesserede blive et selskabeligt arrangement med en let servering med en øl og en snaps, lidt snak og underholdning og evt. en dans. Prisen for dette selskabelige arrangement bliver 30 kr. Kunstudstillingen HE – BO 70 er åben daglig kl. 13 – 22 i tidsrummet 6. til 30. marts. Gratis adgang.” Udstillingen omfattede arbejder af følgende kunstnere: Børge Jørgensen, Arne Juhl‐Jacobsen, Poul Janus Ipsen, Seppo Mattinen, Karl Åge Riget, Bent Karl Jacobsen, Edward Matwikiw, Peter Nyborg og Bent Stubbe Teglbjærg. På generalforsamlingen i april kunne formanden berette, at HE – BE 70 havde været kunstforeningens største succes med salg af arbejder for 27.000 kr., hvorfor man ikke fik brug for kommunens økonomiske garanti for udstillingen. Torben Svarrer og Willy Jagd Jensen genvalgt til bestyrelsen. 2
Sæsonen 1970/71 Foreningen ”Norden for Tåstrup og Omegn”s 25 års jubilæum var medvirkende til en udstilling med kunstnere fra vores svenske venskabsby Ângelholm. Udstillingen skulle være begyndelsen til en nærmere kulturel forbindelse mellem de to byer. Venskabsbyudstillingen i september resulterede i, at Ângelholm Konstförening havde indbudt en mindre kreds af kunstnere fra vort område til at udstille i Ângelholm. Det blev Arne Juhl Jacobsen, Billy Sjur‐Ohlsen, Hans Voigt Steffensen og Blarne Vilhjelm Nielsen. Udstillingen blev en stor suc‐
ces og blev siden gentaget i Tåstrup. Sæsonen bød på en vandreudstilling lånt via et medlemskab af ” Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger” med 15 franske ”Rive Gauche” malere. I oktober måned udstillede maleren Helge Ernst. Desværre blev der stjålet et billede. Årets flagskib HE – BO 71 bød på maleren Mogens Valeur med åbning den 23. januar. Efter sæd‐
vane ved store arrangementer blev der formedelst 25 kr. budt på snitter, øl og kaffe med efter‐
følgende dans til et lokalt jazzorkester. Ud over sæsonens 7 udstillinger fulgte den traditionelle tur til Nik’s malergård, et julemøde med traktement og 2 vellykkede foredragsaftener med henholdsvis maleren Stubbe Teglbjærg og keramikeren Erik Reiff. Sæsonen 1971/72 Trods indflytningen i det nye og fine Taastrup Fritidscenter var der tale om et skuffende besøgstal. Udstillingsprogrammet blev reduceret til HE – BO 72, en separat udstilling med maleren Gudrun Poulsen. Der blev dog budt på 4 foredragsaftener med så forskellige temaer som ”Magi i billedet”, ”Litteraturens død”, ”Den nyeste udvikling inden for billedkunsten” og Kunst på bæreposer”. Ved den årlige generalforsamling var der et fremmøde på 15 medlemmer, hvilket medførte en stor avisoverskrift i Roskilde Tidende med ordlyden: ”Kunstkredsen fortsætter, men med nedsat tempo”. Sæsonen 1972/73 Sæsonen indledtes i august måned med en udstilling kunstnerne Grethe Skovby Aagesen og Inger Lut Debois. En udflugt til Nik’s Malergård affødte spørgsmålet om det nu også var benzinen værd. Man skulle måske tænke i nye baner. 3
Herefter fulgte udstillingen ”Den Nordiske”, som blev karakteriseret som fremragende. Blandt de danske kunstnerne kan nævnes maleren Gudrun Poulsen og billedhuggeren Arne Juhl Rasmussen, som skænkede kunstkredsen en smuk lille jernskulptur. Den har siden haft sin plads hos den til enhver tid siddende formand. I oktober udstillede maleren Preben Jørgensen, der var kendt som impressionist. Han havde med støtte fra Statens Kunstfond lagt sidste hånd på en serie pasteller og store malerier til ophængning på Tingbjerg Ungdomsgård for Rehabilitering af Narkomaner. Disse billeder vistes på udstillingen. Ved julemødet blev der serveret æbleskiver og gløgg. Tegneren Claus Bering holdt foredrag om ”Naturen og dig”. HE – BO 73 blev præsenteret under titlen ”Damer”. Med formanden for K.K.S. (Kvindelige Kunst‐
neres Samfund) Gudrun Poulsen i spidsen blev velkomsttalen holdt stående på en ølkasse og senere suppleret med en tale af Kunstkredsens formand. En udstilling med værker af 125 kvindelige kunstnere, kunsthåndværkere, keramikere og væversker. Der afholdes den traditionelle HE – BO fest med pølsebord og Flotte Lottes orkester, der spiller traditionel jazz.. På generalforsamlingen blev det vedtaget, at bestyrelsen skulle reduceres fra 9 til 5 medlemmer. Der valgtes herefter følgende 5 medlemmer: Harald Huulbæk Andersen, Lena Jensen, Børge Jansberg, Gunnar Møller Rasmussen og Torben Svarrer. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Harald Huulbæk Andersen som formand og Lena Jensen som kasserer Jubilæumssæsonen 1973/74 Sæsonen prægedes af kunstkredsens 10‐års jubilæum i januar 1974. Dog først lidt om de øvrige arrangementer: Trods forrige sæsons indsigelser blev det endnu engang Nik’s Malergård, der d. 11. September skabte rammen om en hyggelig aften med fine ting fra Børge Jørgensen at glæde sig over. Julemøde med gløgg og æbleskiver blev et godt arrangement med en debat indledt af Ole Lange om ”Kunstretninger”. HE – BO 74: 10‐års jubilæumsudstilling d. 24. Januar 1974: Med udstillingen havde man nået højdepunktet i kunstkredsens arbejde indtil da. Det var lykkedes at få den internationalt kendte, i Frankrig boende, maler og keramiker Allan Schmidt til at udstille 40 – 50 arbejder. Til udstillingen var der udarbejdet et stort og fornemt katalog i 800 nummererede eksemplarer. Pris 5 kr. Ud over en billedmæssig fin præsentation af nogle af 4
kunstnerens arbejder indeholdt kataloget et længere indlæg af Pierre Lübecker med en indgående omtale af Allan Schmidt og hans arbejder Til ferniseringen kunne man byde velkommen til ca. 125 besøgende. Efter at der havde været lejlighed til at kaste et første blik på de udstillede arbejder, blev der vist en farvefilm om kunstneren Allan Schmidt. Filmen var optaget dels i Danmark og dels i Frankrig af den franske filminstruktør Pierre Sayag. Filmen har tidligere været vist på Grand Palais, Biennalen i Milano og Biennalen i Paris 1973. Udstillingen fik en omfattende presseomtale, såvel i den lokale presse som i de større aviser. I april og maj måned havde kunstkredsen ”Forårsudstilling” med et internationalt trekløver: Den franske maler Ivan Cairole, den amerikanske billedhugger Byron Hulsart og den danske maler og billedhugger Finn Brandstrup. Sommerudstillingen med billeder af Gunner Elkjær efterfulgtes af kunstnerne Maggi Baaring og Roselil Schade med deres udstilling ”Dukker, Bolde og Klude”. I november kom så ”Skulptur – Relief – Grafik” med kunstnerne Hanne og Josef Salomon. Året 1975 indledtes kunstnerisk med udstillingen ”Serigrafi – Litografi – Linoleumstryk” med en sand perlerække af kendte navne: Poul Agger, Jens Flemming Sørensen, Niels Reumert, Poul Janus Ipsen, Troels Wörsel, Albert Bertelsen, Niels Guttorm, Bent Karl Jacobsen, Mogens Balle og Jørgen Brynjolf. 1975 HE – BO 75 bød på mere grafisk kunst – denne gang med Johanne Foss. På generalforsamlingen trak Harald Huulbæk Andersen sig tilbage som formand for kunstkredsen med stor hyldest og tak fra såvel centerudvalget som kunstkredsens medlemmer. En tak for hans mangeårige betydelige arbejde for kulturlivet i Taastrup. Torben Svarrer afløste Huulbæk som formand. Året sluttede med ikke mindre end 4 udstillinger, herunder udstillingen ”Kommunal kunst – kom‐
munens kunstkøb”. Udstillingen gav anledning til megen debat og avispolemik, hvor såvel negative som positive synspunkter blev fremdraget. Noget bedre kan vel ikke overgå en kunstudstilling?!. 1976 Maleren Leo Estvads billeder prægede HE – BO 76 i februar måned. Den store begivenhed i 1976 var udstillingen ”Fra hede til hede”. Ideen bag dette navn var, at kunstnere fra den store hede i det vestjyske besøgte Hedebo‐egnen ved Taastrup, som i hvert fald har haft lignende geologiske forudsætninger. Det blev en smuk kunstudstilling med 9 malerpiger 5
fra Holstebro med Jonna Sejg i spidsen samt malerne Paul M. Cederdorff og Erik Damgaard, sidstnævnte dog fra Viborg. Borgmestrene fra de to byer holdt tale, Holstebrogarden underholdt og der var folkedans fra det jyske. Der blev serveret jysk egnsret med revelsben og jysk øl, filmklubben i værtsbyen viste ”Præsten i Vejlby” og ”Hosekræmmeren”, mens Høje‐Taastrup Teater inviterede til ”Jeppe på bjerget”. Sidst – men ikke mindst ‐ holdt Jonna Sejg et foredrag om ”Jyder og Kunst”, som i følge ”Taastrup Bladet” var et af de festligste foredrag, der havde været holdt i Taastrup. Senere fulgte ”Musik og Rytme” med Pauline Roony og Hartwell Yeargans. Hans Voigt Steffensen bød på ” Det danske landskab”. November måneds udstilling blev med den nydannede gruppe ”Ny‐Abstraktion” Torben Ebbesen, Tonny Hørning, Hans Hilligsøe og Finn Mickelborg. Året sluttede af med en retrospektiv udstilling med Victor Brockdorf. 1977 Året blev særdeles begivenhedsrigt, idet der , udover galleribesøg og en lang foredragsrække, afholdtes ikke færre end 6 separate udstillinger og 2 gruppeudstillinger. Separatudstillerne var malerne Niels Bruun, Sune Rudnert fra Malmø, Lars Åkirke, Vagn Kringelhede, Helge Bertram og Ingvald Holmefjord. De 2 udstillende grupper var ”Grøn impuls” og ”M 59” 1978 Året begyndte i Fritidscenteret med en udstilling af maleren Ole Strøygaard. I februar udstilledes ”Kunst indkøbt af Høje‐Taastrup kommune” af årets kunstnere. I marts var der udstilling med ”Kvindegalleriet” fulgt op af ekspressionisten Karl Larsen. I maj måned vistes kunst af ”Kimingen”, en gruppe, der omfatter malere som Jørn Würtz, Gunleif Grube, Børge Jansberg, Ole Mogens Lange, billedhuggeren Karen M. Nielsen og fotografen Ole Rasch. September måneds udstilling var med kunstnere fra venskabsbyen Ängelholm og i oktober udstillede Gudmund Olsen med malerier, tegninger og litografier. November måned bød på oliemalerier, akvareller, skulpturer og keramik skabt af Olivia Holm‐
Møller. Gruppen ”Violet Sol” med navne som Per Baagøe, Finn Hjortskov Jensen, Ole Sylvest Jacobsen, Kit Mosegaard Bruun, Niels Reumert, Gunner Møller, Jens Haugen Johansen og Jørgen Teik Hansen prydede centrets udstillingsvægge i december 6
1979 Året indledtes med en særudstilling med maleren og grafikeren Benny Aage Møller. I februar havde fritidscentrets besøgende glæden af Poul Hanmann, en kendt figurativ maler. Dernæst fulgte et lokalt ansigt, Inge Aasmul, med en fornem fotoudstilling. April bød på en udstilling med maleren og grafikeren Jens Urup Jensen, som bl.a. har lavet fresker til forskellige kirker (ex. Lindevangskirken), glasmosaikker samt restaurering af Sonnes Frise på Thorvaldsens Museum. Maj måned havde intet ringere end kunst af Asger Jorn at byde på. Juli blev måneden, hvor byens borgere fik lejlighed til at se en udstilling med kunst indkøbt til og ophængt i Fritidscentret. Udover det forløbne års udstillere kan nævnes udstillinger med Palle Nielsen og Johnny Oehlenschläger, Gunnar Lien fra Taastrups venskabsby Skjeberg, kunsterne Grete og Mogens Balle, Gunnar Hossy, inden Wistremondo Artero sluttede året af. 1980 Fynske kunsthåndværkere indleder året: keramikere Merethe Bloch, Thordis Frølund, Ida Holm Mortensen; væverne Anne Bjørn, Jytte Fabian, Amy Grandt‐Nielsen, Anette Holdelsen, Karen Højer, Birthe Find Larsen, Edel Østergaard, Nina Ferlow, Jette Never; pibemager Peter Heeschen; billedhugger Inge Heise; guldsmed Anette Kræn; tegner og fotograf Gurli Nielsen; billedhugger og keramiker Peter Tybjerg. Februar: Anders Tinsbo udstiller ”Form – Rum – Farve” med skulpturer i forskellige materialer. I marts måned er det den kendte maler og billedhugger Allan Schmidt, der fylder rummet. I april måned udstiller billedhuggeren Gudrun Lauesen værker i bronze, keramik, stentøj, træ, marmor og oliekridt. En udstilling, der bød på såvel ”stående føl”, ”stående Kalv” som ”liggende lam” udført i bronze og vel at mærke i naturlig størrelse Maj måned byder på en udstilling fra Tåstrups tyske venskabsby Oldenburg med malerier, grafik og skulpturer. I Juni måned udstiller Ib Danø oliemalerier, grafik og tegninger. September måned er helliget en udstilling med Marion og Henry Heerup. Marion kom fra Tyskland og blev gift med kunstneren. Efter Henry Heerups død skænkede Marion samlingen af hans kunstværker til Rødovre Kommune, hvor de kan ses på Heerup Museum. 7
Boye Willumsen har en udstilling i Fritidscentret i oktober måned, inden en ”fri udstilling ” med lokale kunstnere runder året af. Kunstkredsen havde påtaget sig at arrangere en åben og fri udstilling for borgere i Taastrup, som havde kunst eller kunsthåndværk af egen produktion at udstille. Det lykkedes for arrangørerne efter en del besvær at finde væg‐ og gulvplads til 65 udstillere med iflg. udstillingskataloget i alt 328 værker. En af udstillerne havde skrevet følgende digt om kunst: Det er svært at udvælge noget Af en bunke så stor og broget. Er det farverne først, der tæller, eller er det formen, det gælder, form og farve måske tilsammen,‐ kansk man også tænker på rammen, eller man ser på, hvad det forestiller, det måske også en rolle spiller? Ingen vel med bestemthed kan sige, Hvad der er kunst, det er ikke så lige. Kunst er vel på det nærmeste, at man bringer Frem det, der kommer til én på vinger ”At lave kunst” er et svært ord at sige, hvis man ikke kopierer lige.” ”At skabe kunst” nok et værk, der more Og ikke blot forbeholdt ”de store”. Hvordan man ser på de ”kunstige sager” Er banalt nok ligesom folk ser på kager, Nogle kan lide de små og søde, andre sværmer for farver røde. En synes så vældig godt om ”piger”, En anden det modsatte netop siger, 8
Landskaber eller det helt abstrakte Stor begejstring hos visse vakte. Kunst er slet ikke til for at more men for at små kan få øje for det store. (Lis Hansen Grundtvigsvej) 1981 Inge‐Lise Kofoed udstillede i januar collager, tegninger og grafisk serigrafi. Hun er også kendt som billedhugger, hvor en stor skulptur ”En Milepæl” er skænket til Dronning Margrethes 50 års fødselsdag. I februar udstillede ægteparret Tove og Erik Reiff malerier og keramik. Keramiker Erik Reiff arbejdede som pottemager, blev uddannet hos Kähler, var ansat i henholdsvis Sèvres i Paris, 9 år hos Bing & Grøndal og siden på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Han har bl.a. lavet udsmykningsopgaver i Tivoli. April måned bød på maleren og grafikeren Helge Ernst, som af mange er kendt for præmierede DSB plakater, samt portrættet af Anker Jørgensen. I september udstillede kunstnerne Maiken Monnerup og John Rud. Hun er uddannet på Kunsthåndværkerskolens tekstillinje. Der anvendes en tekstil‐collage teknik, hvor tekstiler af forskellig struktur og kvalitet er sat sammen, således at sanseindtrykkene bliver utrolig varierede. John Rud, der er billedhugger, arbejder fortrinsvis med sten fundet på stranden eller i grusgrave. I oktober vistes værker af Jørgen Brynjolf , der er maler, grafiker, keramiker og billedhugger. Han er medlem af La Nouvelle Abstraction i Paris. Året sluttede af med kunstnergruppen ”Kammeraterne”: Helle‐Vibeke Erichsen, Gunnar Hossy, Carl Henrik Jensen, Preben Jørgensen, Otto Lawaetz, Jørgen Mathiassen, Jane Muus, Vera Myhre, Agnete Therkildsen, Per Ulrich og Alfred Madsen. Et broget skue, men samtidig en oplevelse, der inspirerede med sine mange forskellige indtryk. 1982 9
Efter en udstilling med dansk grafik i januar, fulgte ”Den Nordiske 1982” i februar måned. Denne gruppe var som navnet antyder, en sammenslutning af kunstnere fra Danmark, Færøerne, Finland, Grønland, Island, Norge og Sverige. Der var tale om en udstilling, som havde været vist i ”Den frie udstillingsbygning ” i København. Kunstkredsens bestyrelse havde sammen med kunstnerne sammensat en repræsentativ udstilling af nordisk kunst i 1982. Tre medlemmer fra Det kgl. Kapel opførte Mozarts trio nr. IV (Kegelstatt Trio). Endnu en strålende oplevelse ventede med billedhuggeren Jens Flemming Sørensens fornemme udstilling af 14 skulpturer. Udstillingsværdien løb op i et beløb på 500.000 kr. , hvilket krævede en øget forsikringssum. En af skulpturerne ”Konfrontation” tilbød kunstneren at lade blive stående, til den blev solgt. Den blev placeret i Fritidscentrets foyer, hvor den stod i et år inden kulturudvalget gik ind for at købe den. I dag står den på hjørnet ud for Medborgerhuset. I juni var der genbesøg af kunstnere fra Oldenburg (Høje‐Taastrup kunstnere havde udstillet i Tysk‐land i juni/juli 81). 13 kunstnere udstillede i alt 76 værker: Akvareller, linoleumssnit, pasteller, raderinger, oliemalerier og blæktegninger. Erling Frederiksen fulgte efter i september med malerier og skulpturer i gips og bronze. I november var der ”Grønlandske dage” i Fritidscentret. Udstillingen omfattede dels en retrospektiv samling af grønlandsk malerkunst gennem 100 år, dels en salgsudstilling af 2 herboende kunstnere. Samlingen, der er enestående i sin art og uerstattelig, tilhører forstander Poul Madsen, Grønlænderhjemmet, som velvilligst havde udlånt den til formålet. Herudover havde Poul Madsen stillet en fornem samling grønlandske fedtstensskulpturer og tupilakker til rådighed. Intet af det nævnte var til salg. Til gengæld var der mulighed for at erhverve fremragende malerier af de 2 herboende kunstnere med speciale i grønlandske motiver. 10% af indtægterne ved salget gik ubeskåret til en indsamling for en sportshal i Godhavn. Året sluttede med med kunstnerne Peder Rasmussen (keramik), Karen Bennicke ( skulpturer og vaser) og Elsebeth Møller (væveri). 1983 10
I slutningen af januar hedder udstillingen ”Mellem himmel og jord” og kunstneren kræver vel næppe en større præsentation: Bodil Kaalund, dansk maler, grafiker og forfatter. Hun er kirke‐
kunstner, har lavet flere bispekåber, messehagler, hun har lavet illustrationerne til den nye bibel‐
udgave og her skal gives et citat af hende selv:” Af de såkaldt primitive kulturer har jeg lært, at kunst ikke er pynten i et overflodssamfund – men selve kernen, livets mening”. Med 37 værker var Kunstkredsen endnu engang nødt til at hæve forsikringsdækningen. Åbningen af udstillingen indledtes med en koncert med operasanger ved Det Kgl. Teater, Halgerd Benum Dahl, Kgl. kapelmusikus Ole‐Henrik Dahl og pianisten Steen Lindholm. Kunstkredsen bød i marts velkommen til Ängelholm kunstnere. Berit Fribock‐Ellström, akvareller – Peter Flensborg, rejse‐gouacher; Nils Møller, oliemalerier; Kerstin Renard, væverier; Folke Truesson, skulpturer. ”Dansk naivistisk kultur i dag” havde 5 kunstnere til at skabe glæde på væggene i centeret: Rut Rosenkilde, Kim Hedemann Jensen, Vibeke Magnussen, Tom M. Jensen og Mona Brostrøm. ”Billedquintetten” fra Gentofte var forbi. Gruppen består af en billedvæver, en naturalistisk, en abstrakt og en konkretrealistisk maler samt en scenograf. Kunstnerne i ovennævnte rækkefølge er: Jette Brønnum, Gudrun Poulsen, Erik Nervil, Erik Gruno og Espen Hansen. Efter åbningen af udstillingen blev der budt på en lille koncert i Pejsestuen med en kgl. trio, formentlig klarinet, obo, og fagot. Oktober måneds udstilling var med værker af kunstnerparret Eva og Finn Clausen. Eva udstiller tegninger, træ‐ og linoleumssnit, mens Finn står for pasteller, akvareller og raderinger. Børge Jørgensen betragtes som en af vore mest fremtrædende skulptører og har modtaget Eckersberg medaljen. Han har været under stor indflydelse hos Robert Jacobsen og han er repræsenteret på adskillige kunstmuseer, såvel Danmark som i USA. Børge Jørgensen udstillede i Fritidscentret i november måned. En kvinde var så uheldig at støde til en skulptur, så den blev beskadiget. Kunstneren tilbød selv at reparere skaden. 1984 11
I januar udstillede maler og grafiker Kristian Begtorp. Han udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1959, men rejste herefter til Italien. Han var meget betaget af dels Roms gamle mures og husfacaders stoflighed, dels det danske Mols, hvor han tilbragte sine ferier. Det danske landskab prægede denne udstilling. I februar måned udstillede ægteparret Høgsbro, tekstilformgiveren Vibeke og arkitekten Svend. Kjoler i silke og uld, råuldstæppe, sjal, bordtæppe og mønsterudviklinger på den feminine side og malerier på den maskuline. En kortvarig udstilling (14 dage) kaldet ”Finske kulturdage” med oliemalerier, grafik, keramik og tegninger blev i marts måned blev afløst af udstillingen ”Malerier og akvareller” med maleren Hugo Arne Buch. Efter endt uddannelse på Othon Freiesz’ malerskole i Paris debuterede han på Kunsternes Efterårsudstilling i 1952. Han blev siden medlem af ”Koloristerne” og var i en årrække museumsinspektør på Louisiana ”De Vilde” udstillede i Fritidscentret i september 1984. Det handlede om 4 unge kunstnere, som gik nye veje. Erik A. Frandsen, Annemette Larsen, Irma Salling og Poul Jupont. Trods deres unge alder, havde alle deltaget i adskillige udstillinger, såvel indenlands som udenlands. En glimrende chance for at stifte nærmere bekendtskab med den kunst, der netop skabtes. Efter ferniseringen var der som sædvanligt hyggeligt samvær i Pejsestuen, hvor man fra kunstnernes mund kunne høre noget om de tanker, der lå bag deres arbejder. I oktober præsenteredes udstillingen med Ingrid Hansen, maleri, kollage; Sigrid Lütken, billed‐
hugger; Mogens Magnussen, maler og Ellen Malmer, grafiker og papirkollager. Alle 4 kunstnere er højt uddannede, ligesom flere af dem også er blevet belønnet med medaljer. Året sluttede med maleren og grafikeren Herold G. Kristensen. Tilskyndet af den lærdom han hentede på Mogens Andersens skole blev han grebet af den abstrakte kunst. Han søgte sin inspiration i universets og naturens skønhed. 1985 Året startede med en udstilling af kunstmaleren Pia Schutzmann, som vel nok er blevet mest kendt p.g.a. for sit smukke portræt af Dronning Margrethe.. Hun blev uddannet på 12
Kunstakademiet hos den store grafiske kunstner Palle Nielsen. Udstillingen rummede 56 værker, hvoraf langt de fleste bar titlen ”Opus 126”. I marts udstillede lokale kunstnere: Lizi Christensen, keramik, Børge Jansberg, maleri; Lisa Kaas, maleri; Ole M. Lange, maleri; Else Møller, maleri; Karen M. Nielsen, skulptur; Gunleif Grube Rasmussen, maleri; Jørn Würtz, maleri og Inge Aasmul, fotografi. April måned viste en fornem udstilling med ”Skulpturer og kobbertryk” af Bjørn Nørgaard. Bjørn Nørgaard blev i 1964 medlem af Den eksperimenterende Kunstskole og har siden arbejdet med film, happenings, skulpturer, tidsskrifter, kollektive arbejdspladser o.m.a. Han har udsmykket bl. a. Gladsaxe Bibliotek og Tørring gymnasium. Af større arbejder kan nævnes ”Monument” , ”Menneskemuren”, der blandt andet har været opstillet foran Statens Museum for Kunst og ”Thorstårnet” på torvet ved banegården i Høje‐Taastrup. Ved udstillingens åbning spilledes Henning Christiansens ”Nøglen til Calais”, en båndkomposition om Bjørn Nørgaard. September måned bød på en spændende og utraditionel udstilling med det tjekkoslovakisk‐
danske kunstnerpar Dagmar og Erik Rytter. Udover arbejder i olie, grafik, større vægtæpper og træskulpturer udstilledes et 16 kvadratmeter stort maleri i akryl og på masonit: ”Hjorte og træer”. Med særlig interesse for Taastrup udstillede Erik Rytter sit forslag til bygningsudsmykning af Taastrupgård. Af hans senere vægdekorationer kan nævnes Lyngby‐Taarbæk Ungdomsskole og ”Det uendelige billede” på Vibenshus Runddel. I oktober måned kunne ses udstillingen ”Skagerrak 1984”. Den havde værker af Henrik Have, Mats Léten, Solveig Lohne, Knud Steffen Nielsen, Mogens Otto Nielsen og Odd Moe. ”Aurora‐gruppen” med Josef Salomon, skulptur; Therese Dragshæj, oliemalerier ; Hanne Salo‐
mon, emaljemalerier; Dominique Bonnaud Magnussen, oliemalerier; Inge Louise Bonnevie, oliemalerier; Lise Diers, malerier og akvareller; Eva Beyer, akvareller og Emma Mau Bach, tegninger og akvareller. Gæstede også Fritidscenteret. 1986 Året indledtes med en udstilling med værker af Ib Braun og Jane Ring. Billedhuggeren Ib Braun har hentet inspirationen til sine smukke skulpturer på rejser til Israel, Egypten, Gambia og Thailand. 13
Billedvæveren Jane Ring har rejst mest i Asien, Thailand, Nepal og Tibet, og hendes billedtæpper bar præg af hendes inspiration af bl.a. den nordiske mytologi. Poul Poulsen var også forbi Fritidscenteret. Han er uddannet på Kunstakademiet hos Sven Dalsgaard, Gunner Asgaard Andersen og Robert Jacobsen. Han har om sit maleri sagt: ”Abstraktionen i billederne er ikke noget mål i sig selv, men et middel til at beskrive opfattelsen af virkeligheden, samt følelsen af eksistens. At abstrahere, at virkeliggøre, at eksistere, at postulere er et vovestykke, hellere det end at illudere”. I marts udstillede Søren Hansen sine oliebilleder og grafik sammen med Malene Müllertz, der ar‐
bejder med stentøj. Herefter fulgte en udstilling med emaljer, malerier, gouacher, litografier, serigrafier og collager – værker af Lis Zwick og Jørgen Nash, de to kendte kunstnere fra kunstnerkollektivet ”Drakabygget” i Sverige. Med Robert Jacobsen udstillingen i september havde Kunstkredsen endnu en gang vist, at man søgte kunst af høj kvalitet. Udstillingen var lejet hos Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger (SDK). Værkerne på den fornemme udstilling spredte sig over gouacher, tegninger, akvareller, olie‐
malerier og naturligvis skulpturer. Sagt af Robert Jacobsen: ”Jeg kan ikke lide ordet succes. Det er mig lige så ubehageligt som sensation. Det sidste har ofte været benyttet i relation til mine arbejder, men jeg nærer den opfattelse, at sensation aldrig skabes af kunstneren, men kun af publikum, der kommer i affekt”. Kunstkredsen holdt i oktober udstilling med de 2 kunstnere Anne Thorseth og Thomas Brunbjerg Hansen. Anne Thorseth er uddannet på Kunstakademiet og udstillingen rummede først og fremmest malerier, men der var også farvetegninger og kvindelige skulpturer i bronze og gips. Hun har haft udstilling i Jørn Utzons 20 meter lange gallerigang i Bagsværd Kirke. Thomas Brunbjerg Hansen er maler og udstillingsbillederne bestod af diverse opstillinger, collager og farvetegninger. Decembristerne, en af landets ældste kunstnersammenslutninger, lod sig i november præsentere med kunstnerne Allan Schmidt, Henry Heerup, Hans Christian Rylander, Preben Hornung, Knut Rumohr, Gert Nielsen, Edvard Matwijkiw, Robert Risager, Jan Leth, Morten Nielsen, Georo Sand og Sys Hindsbo. 14
1987 I februar måned havde kunstforeningen en udstilling med Otto Frello, Tina Møller, Lars Rasmussen og Bjarne Tuxen. Otto Frello har trods eventyrlige evner haft svært ved at vinde anseelse, ligesom det har været svært for ham at få ordentlige udstillingsforhold. Han kan betegnes som illustrator, tegnelærer, maler (håndværksmaler vel at mærke) og var den utidige maler. I efteråret udstillede Håkan Nÿstrom og Dennis Møgelgaard i Fritidscenteret. Håkan Nyström: Svensk‐dansk maler, autodidakt debuterede på Forårsudstllingen i 1974. Medlem af ”Surrealisterne”, som i 1978 tog navneforandring til ”Cirrus”. Håkans billedverden er surrealistisk. Dennis Møgelgaard er også autodidakt. Han var i 1989 med til at skabe gruppen ”Dansk figuration”. Han har været medarrangør af en udstilling på Sophienholm i 2005: ”Hollandsk Realis‐
me” og han har udstillet på det ansete galleri ”Hirschl & Adler” i New York. Frank Rubin havde en soloudstilling med malerier, akvareller, raderinger og litografier. Han er autodidakt, men har udstillet ved adskillige lejligheder i såvel Danmark (Charlottenborg, Kunstnernes Påskeudstilling, Sommerudstillingen i Den Frie Udstilling) som i udlandet. ”UDENFOR DANMARK ‐ og dog!” var en vandreudstilling, som SDK havde bedt Sydslesvigs danske Kunstforening om at være med til at arrangere. Udstillingen repræsenterede et udsnit af den kunst, der arbejdedes med i Sydslesvig i 1987. Det magede sig, at mange meldte sig, nogle trak sig, andre fik ikke lov, medens 10 fortrinsvis yngre, eksperimenterende kunstnere blev udvalgt. Betingelsen for at deltage i udstillingen var i oplægget fra Sydslesvigs danske Kunstforenings side følgende: ” Tidligere eller nuværende bopæl i Sydslesvig – og tilknyttet det danske mindretal”. Derfor er det ikke underligt, at én kunstner bor i Berlin og en anden i Århus – udgangspunktet er det samme! UDENFOR DANMARK – og dog! Viser i sin sammensætning af kunstnere og deres bopæl, at kunstens vilkår altid og allesteds er svære. Sydslesvig er udenfor Danmark, også i form af manglende mulighed for at søge støtte fra f.eks. Statens Kunstfond. Kunstnerne må klare sig ligesom deres tyske kolleger – nogle bliver, andre flytter til bedre græsgange. Sydslesvigs danske Kunstforening var i lighed med Sammenslutningen af danske Kunstforeninger stolt og glad for at kunne præsentere 10 kunstnere fra det sydslesvigske område. ”Vi håber 15
gennem udstillingen at kunne glæde mange mennesker INDENFOR DANMARK og samtidig skærpe interessen for de danskere, der er UDENFOR DANMARK – og dog!” Udstillingen blev holdt i november – december måned. 1988 Året indledtes med udstillingen ”Østeuropæiske kunstnere”: Romanati, Klukowski, Caltia, Franczak, Bok og Michely. Herefter fulgte en udstilling med Vibeke Alfelt, dansk maler og grafiker med debut på KE i 1951 – medlem af kunstnersammenslutningen ”PRO”, og Lars Aakirke, uddannet på Kunstakademiet hos Vilhelm Lundstrøm og William Scharff. Han debuterede på KE i 1950 og var medlem af ”Grønningen”. Marts måned bød på udstilling med kunstnere, der i det forløbne 100 år havde modtaget Silkeborg Kunstnerlegat: Egill Jacobsen, Poul Janus Ibsen, Torben Bohse, Niels Reumert, Leif Lage, Hans Voigt Steffensen, Henny Møller, Gunner Møller, Kirsten ortved og Lise Malinovsky. I april måned var der soloudstilling med Jette With, maler og grafiker. Hun er uddannet på flere kendte malerskoler: Kokosch‐kas i Salzburg, og Kunstakademiet i København hos Palle Nielsen og Søren Hjorth Nielsen. Hendes værker i 80’erne havde ofte samfundsmæssige eller politiske budskaber. Det var en vandreudstilling fra SDK. I september/oktober måned prægede William Skotte Olsens værker Fritidscenterets udstillingsvægge. Han blev uddannet på Kunstakademiet under Søren Hjort Nielsen og Egill Jacobsen. Hans værker er kendetegnet ved hans ekspressive stil, der havde Jorn, Munch og Nolde som sine forgængere. I oktober og november udstiller Ole Sporring. Han er uddannet på Kunstakademiet i perioden 1961‐1965. Han har haft udstillinger på KE 1961‐64, Ungdomsbiennelen i Paris 1965, Danmarks Hus i Stockholm, Kobberstiksamlingen, Biennale i San Paulo. Han betegnes som værende en af de mest fabulerende i dansk kunst. Det er næsten umuligt at tømme hans malerier for nye indtryk og oplevelser. 16
Året sluttedes af med Doris Bloom. Hun er født i Sydafrika og uddannet på Johannesburg College of Art. Hun flyttede til Danmark, hvor hun fortsatte sin uddannelse på Kunstakademiet i København. Hun er en politisk og socialt bevidst arbejdende kunstner, der arbejder eksperimenterende med maleri, foto, grafik, video og performance. 1989 For ar markere Kunstforeningens 25 års Jubilæum d. 24. Januar udstilledes et udvalg af kunst‐
kredsens indkøb til kommunens kunstsamling gennem denne årrække. Kunstnernes navne nævnes i kronologisk rækkefølge: Poul Janus Ipsen, Helge Ernst, Hugo Arne Buch, Allan Schmidt , Finn Mickelborg, Allan Scmidt, Henri Rotschild, Vagn Kringelhede, Børge Jansberg, Ole Mogens Lange, Herold C. Christensen (2), Kristian Begtorp, Helge Bertram, Gudrun Poulsen (2), Johanne Foss, Wistremondo Artero, Ole Strøygaard, Victor Brockdorff, Hugo Arne Buch, Frank Rubin, Hanne Salamon, Marion Heerup, Gunleif Rasmussen (Grube), Vagn Kringelhede, Peter Nyborg, Hans Voigt Steffensen, Jørn Würtz (2), Finn Mickelborg, Claus Bojesen (2), Peter Hentze, Palle Nielsen (4), Bodil Kaalund, Henry Heerup, Jørgen Brynjolf , Leif Lage, Emma Mau Bach, Wistremono Artero og Pia Schutzmann. (Når en kunstner er nævnt flere gange skyldes det flere udstillinger i Fritidscenteret). I februar udstillede Niels Macholm sine muntert fortællende og farveglade malerier og anden billedkunst. Han har en lang udstillingsvirksomhed bag sig, som startede allerede i 1944 med Kunstnernes Efterårsudstilling. Han var med til at danne ”Linien 2” og var senere medlem af ”PRO”. Herefter fulgte en udstilling med maleren Herman Stilling og billedhuggeren Tue Poulsen. Herman Stilling er kendt for sine oliebilleder med fabuleringer over troldenes verden. Tue Poulsen viste et udvalg af sine større skulpturer. I april/maj måned var der venskabsudstilling i Fritidscenteret: Fra Skjeberg i Norge Sidsel Rast, vægtæpper og Jorun Syversen, akvareller. Fra Taastrup Viem Le Duc, malerier og skulpturer; Kristian Olsen, malerier; Erik Ring Hansen, malerier; Lisa Kaas Hansen, malerier; Lotte Steman, malerier og Inge Smith Hansen, skulpturelt stentøj og porcelæn. Fra Oldenburg i Tyskland Doris 17
Garduhn, olie på rullegardin og Karin Darby, collager og tegninger. Fra Ängelholm i Sverige Berit Fribrock‐Elleström, akvareller; Ulf Ekberg, collager og Sven Nilsson, malerier. Fra Godhavn Jakob Danielsen, med 40 reproduktioner i 5 skifterammer Efteråret indledtes i september med grafikeren og maleren Peter Hentze. Han startede som elev på Kunstakademiet i København i årene 1964‐70 og har haft forskningsstipendium hos professor Dan Sterup‐Hansen samme sted. I november/december udstillede ægteparret Ejler Bille og Agnete Therkildsen. Ejler Bille hører til grundpillerne i dansk kunsthistorie i nyere tid. Besøg i Paris i 30’erne gjorde, at han sammen med andre unge kunstnere introducerede de nye kunstretninger, abstrakt og surrealistisk kunst gennem tidsskrifter og udstillinger. Udstillingen i Fritidscenteret viste udpluk af Billes store grafiske produktion, og stod flot sammen med malerier og collager af Agnete Therkildsen. Årets sidste udstilling blev med kunstnergruppen GRXM. Det drejede sig om Gay Christensen, Mogens Pøhlsgaard og Morten Thøgern. Gay Christensen udtrykker sig ud over maleriet også i vægobjekter, mens de to andre holder sig til maleriet. 1990 I januar 1990 er der udstilling med maleren Peter Macholm, der begyndte at male i en sen alder. Han sagde sit job som postbud op, og blev fuldtidskunstner. Inspirationen hentes i det ydre rum og i fantasien. Han fortæller i sine billeder eventyr om livet på Mars. Udstillingen med ”Lokale kunstnere” betød værker af Inge Smith Hansen, Viem Le Duc, Erik Ring Hansen, Lotte Steman, Linda Larsen, Herman Sørensen og Stine Ring Hansen. I marts udstillede kunstnere fra sammenslutningen ”M 59”, der blev repræsenteret af kunstnerne Markan Christensen, relieffer, og grafik; Lise Honoré, oliemalerier og akvareller; Helle Kaastrup‐
Olsen, tæpper og Ole Skou Olsen, oliemalerier. Den blev i april afløst af billedhuggeren Lone Høyer Hansen. Værkerne bestod af skulpturer, skulpturopstillinger og tegninger. Materialerne er mangfoldige: beton, gummi træ, gips, træuld, jern, plastik, støbejern, olie‐pastelkridt, tusch, kakler og bronze. 18
I september stiftede Kunstkredsen bekendtskab med ”Billedquintetten”, der består af følgende 5 højtuddannede kunstnere: Anette Ørom, væver; Erik Gruno, maler; Espen Hansen, scenograf; Erik Nervil, maler og Vibeke Dalgas, arkitekt. I oktober var der fernisering med fotoudstillingen ”Erotik”. Udstillingen bestod af udelukkende kvindelige fotografers arbejder. Alle billederne har, som titlen angiver, motiver hentet i en erotisk scene, en antydning eller blot en association. Udstillingen i Fritidscenteret viste en del af en større samling, som har været vist i Kulturministeriets udstillingslokaler samt flere andre steder i landet. Efterfølgende var der jazz med dans, og der var gratis adgang. Arrangementet blev til i et fælles samarbejde mellem Taastrup Jazz Klub, Taastrup Fritidscenter, Taastrup Musikforening og Hedeboegnens Kunstkreds. Året sluttede med en maleriudstilling af Viggo Tuxen. Billedlisten talte 108 numre, men hertil kom 17 uden for nummer, og det var nødvendigt at inddrage spanske vægge for at kunne rumme udstillingen. Takket være en fjern slægtning, maleren Lauritz Tuxen, kom Viggo Tuxen i malerlære. Efter at have være beskæftiget som håndværker, jazz‐pianist, galleriejer m.v. kom han til Akademiets Frescoskole. Han har senere haft hyppige udstillinger bl.a. på Charlottenborg. 1991 Året startede for Kunstkredsen med en udstilling med billedkunstneren Johnny Oehlenschlæger, som er en vidtspændende kunstner. Han er manden, der med et værk på 550 m2 (udsmykningen af den 50 meter høje skorsten på Avedøre Holmes Fjernvarmeværk) også har lavet receptkuverter til Hvidovre Apotek. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1968 og efterfølgende haft udstillinger på ”Den Frie”. I februar var der en stor fotoudstilling med værker af den lokale Inge Aasmul, der har deltaget i en række danske og internationale fotokonkurrencer, hvoraf hun har vundet 12 guld, 4 sølv og 8 bronzemedaljer. Hun blev årets portrætfotograf i 1989. De udstillede billeder var fra det daværende USSR (Central Asien, Kaukasus, Moskva og Leningrad), Grækenland, Tunesien, Kuwait, Finland, Tjekkoslovakiet (Prag) og fra Taastrup. Duoen ”Delicato” med cello og harpe spillede ved ferniseringen. 19
I maj måned udstillede Billedkunstneren Wistremondo Artero. Han blev uddannet på kunstakademiet Santa Isabel i Sevilla. Han er kendt for portrætter af bl.a. Borgmester Per Søndergaard‐Sørensen, Taastrup, Borgmester Poul Hansen, Vallensbæk, ligesom han har portrætteret Folketingets formand, tidligere minister, Svend Jacobsen. Medlemmer af Vox Danica koret stod for underholdningen. I september måned udstillede Mette Jørgensen og Peter Hesk Møller. Ved sommerudflugten havde kunstkredsen besøgt Peter Hesk Møller, hvor man oplevede en meget entusiastisk billedhugger fortælle om sin kunst. Han gav ved ferniseringen en kortfattet beskrivelse af, hvordan han fremstiller sine bronzeskulpturer. Mette Jørgensen laver tekstilcollager, hvor maleri og syning kombineres. Det viste sig, at de to kunstneres værker supplerede hinanden fortrinligt. I samarbejde med ”Galleri Stalke” vistes i oktober måned udstillingen ” Et blik på 4 kunstnere fra 80’erne” med Freddie Holm Nikolajsen, Nina Sten‐Knudsen, Michael Petersen og Mette Gitz Johansen. Disse 4 kunstnere er inspireret af filosofi, forskning og videnskab og maler i en ekspressionistisk stil. Årets sidste udstilling i november stod Billy Sjur Ohlsen for. Han er en maler med hang til abstraktion og dyb kærlighed til naturen. Han skaber poetisk blide billeder og tolker samtidig de mest dramatiske og uforudsigelige nordiske naturfænomener: De norske og grønlandske isdækkede fjelde (citat fra Dagbladet). Ordet ”fjeld” indgår i langt de fleste af værkernes titler. 1992 Årets første udstilling havde titlen ”Projekt nr. 7”, som var en vandreudstilling fra SDK. De 6 kunstnere er medlemmer af gruppen ”Baghuset”. Christian Schmidt‐Rasmussen maler portrætter af amerikanske kvindelige filmstjerner. Peter Holst Henckels med World Butterflies. Peter Neuchs arbejder med den skandinaviske trekant. Peter Rössel viser provokerende billeder. Joachim Koesters billeder er ”Uden titel”. Det samme kan siges om Lars Bent Petersen og Jes Brinch. Fælles for dem alle er, at de gør sig stærkt bemærkede på anerkendte udstillingssteder. 20
I februar måned var der mulighed for at se kunst af Skagensmaleren Per Engelmann. Der var tale om et tilløbsstykke med ca. 100 deltagere ved ferniseringen, og der solgtes 8 malerier. Per Engelmann har gennem årene arbejdet både som blad‐ og vittighedstegner, forfatter og illustrator til børnebøger, revytekstforfatter og scenograf. Ved sommerophold i Skagen har maleriet sejret. Han blev siden fastboende. Han er impressionist, og motiverne fra det nordjyske trækker folk til. I marts måned havde foreningen fotoudstilling med Glenn Theiltoft. Udstillingen viste billeder fra Venedig, Dyrehaven, natur samt en serie billeder, der er præmieret på udenlandske fotosaloner. Anne Marie Trolle er bosat i Italien. Hun er uddannet som keramiker på Kunsthåndværkerskolen 1961‐1965. Hun har været ansat på Den kongelige Porcelænsfabrik som designer, og fra 1972 til 1989 var hun tilknyttet virksomheden på freelancebasis.. Billederne på udstillingen er alle malet i Italien. Hun har holdt mange udstillinger, heraf en del udenfor Europa (USA). Medlem af det internationale keramiske akademi i Genève. Den 9. maj var der åbning af Klaus Jorns udstilling. Som søn af en så verdenskendt kunstner som Asger Jorn, burde man måske vælge en anden metier. Men Klaus Jorn har som barn malet sammen med sin far, og de rejste og færdedes sammen i det parisiske kunstnermiljø i slutningen af 50’erne. Han arbejdede i sin fars atelier, hvor han bl.a. hjalp til med at spænde lærrederne op. Han lærte at bygge et maleri op, men forlod hjemmet i teenageårene og frigjorde sig fra den historiske ballast, der tyngede ham. Han stræber, som han selv udtrykker det, efter ”gennem billedkunsten at finde balancen i verden”. Efteråret indledtes med udstillingen ”Metafysiske inspirationer” med kunstmaleren Ole Mogens Lange. Han var uddannet som korttegner og landmåler på Grafisk Højskoles 2‐årige dagkursus. Han har været elev hos professor Aksen Jørgensen, har studeret kunsthistorie og analyse og har arbejdet med croquistegning. Han malede i et abstrakt suprematistisk formsprog med livet i naturen og myterne som det egentlige udgangspunkt og arbejdede på at skabe en universel billedverden frigjort fra tid og sted. I oktober måned blev der inviteret til fernisering på Sam Jedigs udstilling ”Fragmenters Skyggebilleder”. Udstillingen bestod af 2 slags billedproduktioner: Kultur‐ og Naturfragmenter. Kulturfragmenterne er sammensat af billedfragmenter fra fx modeblade, reklamer, aviser og 21
kunstbøger. Det er billeder, som enhver konfronteres med og fascineres af i hverdagen. ”Jeg blander disse fragmenter i mine collager og undersøger dermed de strukturer, som de repræsenterer i vores informationssamfund. I collagerne bliver billedfragmenterne til virkelighed. Jeg lader mig fascinere af dem, løsriver dem fra deres medier og sammensætter dem inden for mine manipulerende rammer. Udover den almindelige fascination ved genkendelsen rummer Kulturfragmenterne altså også den subjektive spænding. Naturfragmenterne er abstrakte, meditative oliemalerier, hvor jeg i modsætning til Kulturfragmenterne tømmer billedet for information og fortælling. Det er selve udrensningen, som er central for disse værker. I min arbejdsproces skifter jeg konstant mellem disse to udtryk, og i udstillingsrummet ønsker jeg at genskabe samme spænding”. Efter en periode, hvor de besøgende i Fritidscenteret kritisk havde spurgt: ”Hvorfor udstiller I aldrig noget, vi kan se hvad forestiller?” valgte bestyrelsen med glæde at præsentere Roskilde/Jyllinge‐maleren Jeppe Drews. Han har særlig gjort sig gældende inden for person‐ og landskabsmaleriet. Han er udlært skiltemaler, men har siden 1980 hovedsageligt levet af kunstmaleriet. I begyndelsen var han ren naturalist, men han havde i de senere år vist et betydeligt koloristisk talent. Ikke mindst Jyllinge‐området har stået model til Drews værker. Ferniseringen i december gjaldt en udstilling med de 2 kunstnere Pia Schlüter og Jan Marcussen. Pia Schlüter er billedkunstner og papirmager. Hun arbejder med maleri(acryl, olie, pastel m.m.) på lærred og håndgjort papir. Billederne formuleres i den mere genkendelige, naturalistiske fabulerende billedverden. Billedets motiv, komposition og farvevalg skabes i en vekselvirkning mellem oplevelser, dels fra den jordnære, skiftende natur, og dels fra det mere mystiske og åndelige liv under fremmede himmelstrøg. Jan Marcussen tog afgangseksamen fra Skolen for Brugskunst i 1988 med papirfremstilling som speciale, og han har siden arbejdet videre med håndgjort papir og har opholdt sig i Japan for at studere håndværket. Papiret anvendes i maleriet (akryl/pastel) enten som collagemateriale eller ved at male direkte på papiret. Han er ofte inspireret af tidligere tiders kulturer og religioner, f.eks. spanske hulemalerier og gamle græske bygninger. 1993 22
Januar måned havde foreningen en udstilling med Marc Bjørn Carlson, pottemager og guldsmed; Gitte Carlson, guldsmed og smykkekunstner og Charlotte Schrøder, billedvæver. I februar måned var det værker af Kirsten Terp Benthsen, der fyldte væggene i Fritidscenteret. Hun er elev af den i Danmark boende østrigske kunstner og grafiker Adi Holzer. Han har haft stor indflydelse og betydning for hendes videre udvikling indenfor radering, serigrafi, gouache og maleri. Inspirationen er hentet især ved Limfjorden, men hendes udstilling i Østrig (1995) og arbejdet i Adi Holzers atelier, der ligger i stor højde i Østrigs bjerge, har indvirket med storheden og stilheden. Marts var måneden, hvor Ole Victor udstillede ” Keramik og maleriet”. Han er uddannet på Kunstakademiet i 1975 – 80 og har arbejdet som keramiker og maler lige siden. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1989 og har siden haft en lang række af udstillinger på gallerier, museer og kunstforeninger. Han blev fulgt op af udstillingen ”Fantasier i sandet” med kunstneren Claus Engelund og knivmageren Steen Mulbjerg. Claus Engelund havde sin første udstilling i 1971. Han har arbejdet med malerier i olie og akryl, tegning, akvarel og collage. Han har i en del år arbejdet med billedet i forskellige flader, former og udtryk, som rumlige installationer, scenografi og dias‐shows til teater, musik og dans. Han har lavet design og layout til pladecovers og plakater. Steen Mulbjergs knive er udelukkende fremstillet i hånden ved brug af enkelt værktøj som sav, kniv, bor, fil og sandpapir. De signerede knivblade er håndsmedede af dygtige norske knivsmede. Bladene er efter gammel norsk tradition laminerede med hårdt ægstål i midten, omgivet af blødere jern på begge sider. Knivbladene er ikke rustfrie. I maj/juni måned udstillede Lisa Kaas Hansen og Lizi Christensen. Lisa Kaas Hansen er uddannet porcelæns‐maler. Hun har taget tegneundervisning på Frederiksberg tekniske Skole, er blevet undervist af Hanne Swane (1981 ‐ 1985) og har frekventeret Famous Artist School i Stockholm. Hun maler i olie, akryl og akvarel. Stilen er naturalistisk, men også strejf over i det abstrakte med motiver som landskaber, interiører, opstillinger, anonyme menneskefigurer, portrætter og moderne blomsterbilleder. Lizi Christensen begyndte først at arbejde med keramik som 37‐årig. Hun har deltaget i flere udstillinger, og man har vist hendes værker stor interesse. I dag laver hun unika i keramik og stentøj. 23
”Mexico” var en udstilling med malerier, grafik og skulpturer. De 4 kunstnere Therese Dragshøj, Else Jensen, Inger Marie Jørgensen og Vita Thymann havde boet en måned i den lille mexikanske by San Christobal de los Casas i provinsen Chiapas, ikke langt fra Guatemala og Yucatan. Kort sagt i Mayalandet. Det var billeder, skitser som færdige arbejder, fra dette ophold, de gerne ville vise. I september måned blev vist en serie af ”Årets billeder” fra ”Rockwool A/S”. Selskabet har siden 1962 købt billeder af moderne anerkendte danske kunstnere, som eksempelvis Arne Lundsteen Hansen, Henry Heerup, Ejler Bille, Richard Morten sen, Peter Hornung, Carl Henning Pedersen, Wilhelm Freddie og Svend Wiig Hansen. I alt var ca. 30 kunstneres værker præsenteres ved denne lejlighed. Jean Voigt, en provokerende multikunstner, var selv til stede, da kunstkredsen den 1. oktober åbnede udstillingen med den populære kunstners værker i Fritidscenteret. Udstillingen var et regulært scoop. Jean Voigt udstiller oliemalerier, grafik, akvareller og smykker. Den alsidige modekunstner har skabt vidunderlige kreationer til teaterscenen, lavet scenedekoration for pop‐
rock orkesteret ”Dodo and the Dodos”. Han har haft eget hus med haute couture i Paris, og han havde nu slået sig ned på den lollandske herregård ”Rosenlund”. D. 6. november var der fernisering på en udstilling med Aalborg‐kunstneren Marna Rix, der underviser på seminariet i Aalborg. Hendes billeder er en eksplosion i farver, og de bevæger sig på kanten til det nonfigurative. Hun har tidligere udstillet flere gange i det jyske bl.a. i Galleri Redningshuset i Gl.Skagen. Hun var i efteråret 1993 månedens kunstner i TV‐Aalborg, og der var med udstillingen i Taastrup tale om en slags Sjællands‐debut. D. 4. december var der fernisering med værker af Benny Aage Møller. Han er både maler og grafiker, og han udstiller oliemalerier, grafik og collager. Han er uddannet af maleren Askou Jensen og på grafiske skoler. An er medstifter af kunstnergruppen CO‐X, medlem af kunstnergruppen CaCO3, der har hjemsted på Stevns. Han har deltaget i et stort antal gruppe‐ og separatudstillinger både herhjemme og i udlandet. I malerierne er hans hovedmotiv husenes ”sjæle”, skabt af de generationer, der har boet i dem. 1994 24
D. 23. januar markerede Hedeboegnens Kunstkreds sin 30‐års fødselsdag. Det fejredes med en udstilling med billedhuggeren Ib Braun og maleren Julia Brabcova. Der var virkelig tale om 2 meget dygtige og særdeles populære kunstnere. Og hvilken udstilling! Ib Braun stillede med 41 bronzefigurer med gambianske modeller, fløjtespillere, balletdansere, jazz‐musikere, mayakvinder, ægyptisk bonde etc. Tjekkoslovakiske Julia Brabkova overgik Braun med 51 stk. grafiske akvareller, ætsninger, birketræ og linoleumstryk. Der kom desværre et efterspil. Den ægyptiske bonde på vej til marked blev konstateret stjålet aftenen inden udstillingen skulle pakkes ned. Figuren var ca. 45 cm høj 40 cm bred, vejede ca. 10 kilo og med en pris på 20.000 kr. Heldigvis kom figuren tilbage. En dame, der havde set udstillingen, fandt statuetten i Blåkilde bebyggelsen. Bronzefiguren var blevet brugt ved et indbrud til at smadre en rude, hvorefter den var blevet smidt. I marts måned udstillede billedvæversken Margrethe Agger. Hun er uddannet på Kunsthåndværkerskolen, og hun har i dag egen væverstue, hvorfra hun videregiver erfaringer til elever. Margrethe Agger har udstillet og udsmykket mange steder, siden hun blev færdiguddannet i 1966, f.eks: Kunstindustrimuseet, Det danske Hus i Paris og Nikolaj Kirke, København. Repræsentation/Udsmykning: Gammel Holte Skole, Stavnsholt Skolen, DFDS’s skib Dana Regina, Ny Carlsbergfondet, og Statens Kunstfond. Margrethe Aggers unikke værker er én lang række fortællinger om naturen, og rejser til Mexico har givet inspiration også til at bruge nye farver i garnerne, som hun ofte selv indfarver. Christina Præstgaard lagde i april beslag på gangarealet i Fritidscentret. Det betød et gensyn med den finskfødte i Danmark boende kunstmaler. Hun var oprindeligt keramiker med uddannelse på Konstfackskolan i Stockholm, men har nu næsten forladt arbejdet med det keramisk ler til fordel for farver, papir og lærred. Hendes billeder er, som hun selv har udtrykt det, inspireret af det nordiske lys og erindringer fra barndommens haver. Elsebeth Clod‐Svensson er født i 1905 og var dermed 89 år gammel og klar til fernisering i Fritids‐
centret d. 8. maj 1994. Som datter af guldaldermaleren Sophus Clod‐Svensson havde hun let adgang til lærred, farver og pensler i hans atelier. Hun traf dog det valg at tage en uddannelse som børnehavelærerinde og oprettede sin egen børnehave ”der består den dag i dag under mit navn”, beliggende i Nyropsgade. Først som pensionist genoptog hun sin ungdommelige lyst stil at male og meldte sig til et malekursus.. I begyndelsen malede hun ude i naturen, de senere år hjemme. Hun 25
havde stadig fantasi nok til både non‐figurative malerier og erindringer fra udenlandske bjerge og hjemlige landskaber. August måned havde Inge Smith Hansen og Ole Ahlberg som udstillere. Hun er uddannet som designer på Akademiet for fri og merkantil Kunst og på Holbæk Kunsthøjskole hos billedhuggeren Bent Sørensen. Hun arbejder med skulptur/glasskulptur og oliemaleri og keramik. Ole Ahlberg kendes for litografierne med Tin Tin figurer omgivet af lettere påklædte damer til fornøjelse for mange og til foragt for andre. September måned bød en udstilling værker af Lena Moeller Wilson, der blev uddannet på det Kgl. Danske Kunstakademi hos professorerne Arthur Kopke og Sven Dalsgaard. Hun har udstillet i Danmark, Sverige, Tyskland, Svejts, Italien og Australien. Hun boede og arbejdede på den tid i Danmark. Hun er surrealistisk i sit udtryk. ”Billeder skal ses, som musik skal høres, og en bog skal læses. Det er tegn fra de vågne og sovende, som materialiserer sig som dampe fra havet”. I oktober måned kunne man se værker af Jan Wessel. Han er autodidakt billedkunstner og scenograf. Han havde på udstillingstidspunktet virket som scenograf på diverse teatre over hele landet gennem 16 år. De seneste år havde han kombineret dette arbejde med eksperimenter med andre udtryksformer som bl.a. installationer i forskellige sammenhænge, mixed media på papir og lærred, olie på lærred, monotypier, silketryk og meget andet. Han er vist, hvad man kan kalde, en meget alsidig kunstner. De to tegnere og malere Birgit R. Kliim og Asta Margrethe Lawaetz var også forbi kunstkredsen. Birgit er uddannet på Akademiet for fri og merkantil kunst, videre uddannet i Paris, og derefter på Randers Kunstskole. Hun var i 1989 årets kunstner i Schultz‐koncernen og har de senere år udsmykket flere større bygninger. Foretrukne motiver er natur og heste. Asta Margrethe blev uddannet i årene 1982‐1992. Uddannelsen er gået fra croquis over akvarel bl.a. hos Ulric Hoff og hos Gerda Swane (oliemaleri), videre hos Heather Spears og Henni Starup, via Folkeuniversitetet i Holbæk og Frederikssund og endelig form‐farve‐udtryk hos Helle Lassen og Lene Møller. Hun er en meget ekspressiv maler. Året sluttede med en udstilling af Mogens Buch. Han har givet sin egen kunstnerprofil: ”Min billedkunst har kvadratet som grundform. Nye geometriske figurer indarbejdes i billedfladen, 26
romber, rektangler og cirkler. Formerne fremtræder som vibrerende farveflader, eller man suges ind i billedernes uendelige rum. Nogle af billederne fremtræder både som relieffer og lysende universer.” 1995 Robert McLean er født i Sydafrika men flyttede til Danmark. Hans malerier på udstillingen i januar/februar var præget af motiver fra Afrika med farvestærke udtryk i form af landskaber og vilde dyr. I anledning af Fritidscenterets 25 års fødselsdag d. 6. marts 1995 åbnede en jubilæumsudstilling med værker af 7 kunstnere, som tidligere havde udstillet i centret: Inge Aasmul, fotografi; Billy Sjur Ohlsen, maleri; Wistremondo Artero, maleri; Jean Voigt, maleri; Benny Aage Møller, maleri; Per Engelmann, maleri; Ole Mogens Lange, billedmageri og Lisa Kaas, maleri. I april måned var der udstilling med Liliana, der er født i Bulgarien i 1961 og har studeret kunst på Kunstskolen i Sofia. Hun flyttede til Danmark i 1984. Her fortsatte hun sin kunstneriske uddannelse ved privatundervisning. Året efter debuterede Liliana som udstillende kunstner. Lilianas kontroversielle billeder er siden blevet vist i mange gallerier og virksomheder i både Danmark og udlandet (Bologna og Rom). Hendes malerier repræsenterer en billedsproglig nytænkning – en dynamisk farveverden med en helt speciel mosaikagtig virkning. En visuel vandring gennem de mest fundamentale og stærke menneskelige drifter og følelser. Billederne inviterer til åbenhed og anderledes tænkning – billeder som tilskueren aldrig bliver færdig med at indleve sig i. ” en kinesisk æske med mange hemmelighede”. I maj udstillede Klara Vadasz. Hun er født i Ungarn i 1935. Her fik hun sin uddannelse som vej‐ og jernbaneingeniør. Hun flyttede til Danmark i 1957, hvor hun efter 1 års ophold på Magleås Folkehøjskole, fik ansættelse som teknisk tegner hos rådgivende ingeniørfirma Birk & Krogboe, og var der i 34 år. Hun tog under studierne undervisning i tegning i sin fritid. Dette kom hende til gode, da hun sluttede med arbejdet og gik fuldhjertet i gang med maleriet. Motiverne spænder over landskabsbilleder, blomster og figurative billeder med mennesket i centrum. I maj måned udstillede skagenskunstneren Poul Winther, der er født i 1939. Han fik svendebrev som tømrer i 1960, afgangsbevis som bygningskonstruktør fra Aalborg Tekniske Skole i 1969, 27
arbejdede kort tid som arkitekt i Skagen og København. Han fik sin debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1958, blev medlem af koloristerne, Vrå Udstillingen og Danske Grafikere. Han har udstillet mange steder i Danmark og i udlandet. Medlem af Akademiet for de Skønne Kunster 1978. Poul Winther er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, museerne i Skagen, Hjørring, Aalborg, Randers, Sorø, Skive, Århus, Vejle, Aabenraa, Ribe Tønder, Maribo og Malmø og mange flere. I juni måned udstillede billedkunstneren Susanne Borup sammen med Esben Hanefelt Kristensen. Susanne Borup er uddannet som arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole med speciale i grafisk design. Endvidere har hun modtaget undervisning på akademiets grafiske skole og malerskole. Hun har udstillet i Nationalbanken, på Grafisk Museum, Brandts Klædefabrik, Den Danske Bank, Moulin de Cézanne, Provence o.s.v Hendes materialer er til alle billederne karton på ca. 215 g og udelukkende i standardfarver. Kartonen er revet i hånden uden brug af hjælpemidler og derefter limet på en baggrund. Esben Hanefelt Kristensen er lærer i historie og religion og underviser også flygtningebørn i dansk kultur. Han startede med at male abstrakt som helt ung, men i de sidste mange år har hans billeder indeholdt et mylder af detaljer fra det virkelige liv. I bibelbillederne, ligesom i de øvrige billeder, dominerer en stærk blå farve, deraf tilnavnet ”Den blå maler. I september måned udstillede Ole Frederik Olsen, der er født i 1943 og har boet det meste af sit liv på Samsø. Han er uddannet på Kunstakademiet i København 1967 – 1974, var elev hos Richard Mortensen, som var en meget stor inspirator for ham, og som sådan må han vel respekteres som abstrakt. Det er dog lykkedes ham at ”frigøre sig” fra ”mesterens” påvirkning. De gennemarbejdede lyriske malerier afslører en spontan glæde over livet og skønheden. De stærke farvers kontrastrigdom giver billederne en særlig spænding. Han har deltaget i et væld af censurerede udstillinger og i separatudstillinger i Danmark, Sverige, Tyskland og Frankrig. Herefter fulgte i oktober Jette Botschinsky. Hun afgik med diplom fra Akademiet for Fri og Merkantil Kunst i 1961, hvor hun var elev af Otto Frello og Victor Brockdorff. Hendes arbejdsområder er oliemalerier, portrætter, monotypi, silketryk, skulpturer og relieffer i cement og papier maché. Den sidste disciplin (papier maché) blev allerede anvendt for 2000 år siden, da papiret blev opfundet i Kina, og hvor man fandt på at anvende dette fine og dyrebare materiale til 28
at skabe smukke skåle og skulpturer. Teknikken har siden bredt sig til store dele af verden, men dens kunstneriske udtryksform værdsættes i dag næppe. Familienavnet ”Swane” forbindes med ”familien på Malergården” i Plejerup. I November lykkedes det at låne kunstværker skabt af denne malerbegavede familie. Billedlisten for arrangementet rummede 20 billeder af faderen Sigurd Swane, 16 billeder af moderen Agnete Swane, 13 billeder af datteren Hanne Swane, 19 billeder af datteren Gerda Swane og desuden fotografier af sønnen Henrik Swane. Tilsammen gav disse kunstneriske oplevelser et godt billede af Malergården med livet i Swanernes hus. ”Swanerne og Malergården” er et væsentligt tema i nyere dansk kulturhistorie og Hedeboegnens Kunstkreds var glade for at kunne vise denne udstilling. Året sluttede med en udstilling med Kirsten Surlyk Olesen og Elisabeth Petit. Kirsten Surlyk Olesen er uddannet på Tegne‐ og Kunstindustriskolen for kvinder. Hun har malet oliemalerier i en del år, med undervisning hos Gregers Jensen og Eyvind Falk Rønne. Hun har arbejdet med monotypi og papircollager og har ”snuset” til grafik hos Poul Gernes. Medlem af ”Sammenslutningen af 1983”, som udstillede i Gladsaxe Kirke. Hun begyndte i 1986 at male akvarel og har derefter været på studierejser til Grækenland. Elisabeth Petit er født i Frankrig, men har boet i Danmark siden 1965. Hun har gennemgået en alsidig uddannelse, begyndende med Kunsthåndværkerskolen i Paris med tekstildesign som speciale. Senere arbejdede hun som stoftrykker og væver. I 1986 helligede hun sig maleriet og søgte uddannelse hos maleren og billedhuggeren Josef Salamon og senere hos maleren Hanne Sie. I dag arbejder hun med såvel olie som akryl og akvarel. Man står overfor en seriøs og stærkt engageret billedkunstner, inspireret af gallisk malertradition, der opsøger sine motiver i både Danmark og udlandet. 1996 I januar var der udstilling fra ”Arbejdernes Kunstforening” som et fællesarrangement for Kunst‐
foreningen ”Humlen”, Galleri Lippert og Hedeboegnens Kunstkreds. ”Arbejdernes Kunstforening” blev grundlagt i 1946 af maleren, professor Aksel Jørgensen, redaktør Preben Wilmann og forret‐
ningsfører Thor Pedersen. Foreningens formål var og er stadig, at udbrede kendskabet til billedkunsten til ”manden på gulvet”. ”Arbejdernes Kunstforening” har siden sin start indkøbt kunst, der gennem årene har været vist ved hundreder af udstillinger på arbejdspladser og i 29
kantiner landet over. Udstillingens billeder er et bredt udsnit af den store samling, som er blevet opbygget gennem snart 50 år. God kunst kan medvirke til at skærpe vore krav til, og vores forståelse af de billeder og det samfund, der omgiver os. Maleriudstillingen viste os malerier og grafik af den berømte kunstner Aksel Jørgensen. Et samarbejde mellem Høje‐Taastrup Kommune ved borgmester Anders Bak, Det kulturelle Samråd, Taastrup Fritidscenter og Hedeboegnens Kunstkreds havde på forskellig vis støttet udstillingen med Peter Martensen således at der kunne holdes fernisering den 8. februar. Kunstneren var af borgmesteren blevet valgt til at udarbejde det portræt, som til sin tid skulle komme til at smykke kommunens rådhus i rækken af borgmesterportrætter. Man havde håbet, at det kunne have blevet præsenteret til ferniseringen, hvilket dog ikke lykkedes. Borgmesteren holdt tale ved ferniseringen. Peter Martensen er født i 1953 i Odense. Han er uddannet på Det fynske Kunstakademi 1971 – 1977. Han er bosat i Hellerup. Han har haft et utal af separatudstillinger over hele landet. Han har deltaget i gruppeudstillinger hos Decembristerne, på Den Frie, Jeune Peinture i Grand Palais (Paris). Han har solgt til Statens Kunstfonds Samling, Kastrupgårdsamlingen, Kunstmuseet i Rostock, Centre Culturel du Hainot (Belgien) Victoria & Albert Museum (London) .Der var ingen tvivl om, at det var et kunstnerisk godt valg. I marts udstillede maleren Arthur A’Avramenko. Inspirationen til billederne med ekspressionistisk farvepragt har han hentet i Paris og på Island. Alt er lagt til rette for maleren i Paris: ”Musikken” fra arkitekturen i gotiske katedraler klingede for hans indre øre, byggesten der en gang var hvide og som nu er patineret ved århundreders fylde, de kolossale rum med søjler, hvælvinger, trapper og korridorer. Det dirrer af spænding i den lysfyldte kolorit og af mystik i skyggens uudforskede landskab. Men Island er en ganske anden oplevelse. Der er tomt. Mennesket bliver lille og må selv opnå fortrolighed med naturen, forklarer Avramenko. Igen er det grotterne og kløfterne, der betager ham. Her er de ikke blevet til som resultat af åndens kraft, men skabt gennem vulkaners eruptive formgivning. Og det fornemmes i de islandske billeder, hvordan maleren er lige ved at tabe pusten. Men farven behersker han fuldt og smukt, vandets blå skala over kobolt, turkis, ultramarin og azur spiller mod solglimt i orangerøde spots og isfladers frosne hvide. Avramenko er Ukrainer og udstillede i Poltava, Ukraine, Moskva, Sct.Petersborg og Beograd inden han flyttede til Danmark. 30
30. marts åbnede Kunstkredsen i samarbejde med ”Stalke Kunsthandel” en (af Stalke) kurateret maleriudstilling. Udstillingen viste mange nye værker udført af ”Årets Kunstner Jyllandsposten 1995” Nils Erik Gjerdevik. Han er koloristisk maler, født i Oslo i 1962 og bor og arbejder i henholdsvis Danmark og Berlin. Han er uddannet på Kunst‐akademiet i Prag. Netop Berlin er blevet Europas store kunstcentrum, og derfra henter han international inspiration. I 1980’erne var han mere ”vild” i sit fabulerende maleri og med ekspressive undertoner. I 1990’erne er han mere rolig og underfundig konkret fortællende. Nils Erik Gjerdevik er repræsenteret på museerne i Vejle, Århus, Horsens, Esbjerg og Statens Museum for Kunst i København. Jan Kjeldsen udstillede i maj 1996 malerier og gouacher. Han har malet hos Vagn Kringelhede fra 1972 – 1975 og hos Gerda Swane fra 1992 – 1994. ”Naturen det billige skidt” hævdede Vilhelm Lundstrøm. ”For mig Jan er den en stadig tilskyndelse til at lave billeder” siger Jan Kjeldsen. ”Jeg er vel en slags omantisk ekspressionist. Det er ikke den enkelte form – det bestemte landskab, der får mig i brand – men naturen som farvevision. Billederne er erindringer – visuelle manifestationer af disse. Kun farven og formen er af betydning for mig. At male er at undersøge – at lede efter den kraft, der nærer væksten. Det er arbejdet med materialet, der nærer væksten – til billedet, som jeg bærer i erindringens spor, der leder os mod oplevelsen og forståelsen af det ukendte”. En retrospektiv udstilling med maleren og grafikeren Jørgen Høj Madsen stod på programmet i juni. Han blev født i 1924 i Sdr. Onsild. Han blev uddannet på Kunstakademiets malerskole i tiden 1949 – 56 under Kræsten Iversen, Aksel Jørgensen og Olaf Rude, samt 1965 – 67 på skolen for kunstpædagogik under Helge Bartram. Han har rejst til Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien Grækenland, Tyrkiet, Holland og ophold sig på San Cataldo. Deltaget i K. E. adskillige gange og på Charlottenborgs Forårsudstilling. Er repræsenteret i Kobberstiksamlingen. Har undervist på Kunstakademiet Hedeboegnens Kunstkreds viste i september udstillingen ”Kunsten i kirken” i Fritidscenteret. Mel‐
lem de kunstnere, som var med i denne noget anderledes udstilling var Bodil Kaalund, der blandt andet var repræsenteret med nogle af sine illustrationer til den nye familiebibel. Bodil Kaalund, som foruden religiøs kunst også er voldsomt engageret i grønlandsk kunstliv, var lige vendt hjem efter et besøg på Grønland. Gunhild Lorckmann fra bestyrelsen havde kontaktet Bodil Kaalund for at få hende på besøg inden udstillingen med ”Kunsten i kirken” sluttede den 29. Det lykkedes med 31
et foredrag, hvor kunstneren fortalte om sit arbejde som kunstner og naturligvis om sine egne værker på udstillingen. ”Kunst i rummet – Rum i kunsten” var navnet på en trilateral udstilling, der startede i begyndelsen af oktober. Det drejede sig om kunstnerne Julia Brabkova (Tjekkiet), Anders Österlin (Sverige) og Benny Aage Møller (Danmark) med en parallel begivenhed til udstillingen om Tycho Brahe på Ole Rømer Museet. (1)Julie Brabkova: ”Det er et spændende emne – et stort emne. Man kan lade sig inspirere af alt omkring os, da alting er i rummet. Jeg har valgt at tænke på luftrummet beskrive det, som kan flyve – i verkeligheden eller i vores fantasi. På mine billeder kan man finde bl.a. Den flyvende Kuffert, Sindbad Søfareren, flyvende fisk, en fly‐pioner og naturligvis Tycho Brahe på sin Pegasus blandt stjernerne på vej til Prag. Det glæder mig meget at være med til at fejre Tycho Brahes 450 års jubilæum – han er en af de største ”stjerner” i menneskets historie!” (2) Anders Österlin: ”Kunst i rummet – Rum i kunsten” – således lød indbydelsestemaet for min deltagelse som repræsentant for svensk kunst i den trilaterale udstilling i forbindelse med Tycho Brahes 450 års dag. Det lød spændende og som en foreløbig introduktion til min udstilling, sender jeg 7 illustrationer til tekster valgt af personalet i forbindelse med poesidagene i Malmø 1995. ” (3) Benny Aage Møller: ”Billederne på væggen optræder i en begrænsning men udstrålingen nedbryder grænserne for det der ses med øjet – det væsentlige er usynligt – Fra vort jordnære sted –HUSET – vor plads i rummet ser vi lyset ude i det ufattelig store himmelrum – rummet der er intet – og kun eksisterer som et begreb fordi stoffet tilhører stedet – og stedet tilhører stoffet. – Og ånden overvældes af det – uendelige – fuldkomne – guddommelige”. Norske Dag Aronson er i dag bosiddende i Danmark udstillede i november”Norsk nat”. Følgende er skrevet om Dag Aronson i forbindelse med hans 50 års fødselsdag i 1994 (Peter Michael Hornung, Politiken): Himmel og hav. Det at male billeder er ikke bagstræberisk og dybt godnat, når kunstneren – som nordmanden Dag Aronson – er omgivet af natur, der gør indtryk. Det er gjort før, det gøres stadigvæk, og det vil efter al sandsynlighed fortsætte med at blive gjort i al fremtid og på alle steder, hvor land, himmel og hav er ligeså naturligt forekommende, som blinklys, neon og reklamer er det i storbyen. At det stadig kan gøres så vibrerende og musikalsk i farven, at detogs griber én er kunstneren og ikke naturens fortjeneste. Dag Aronson bevæger sig lige utvungent i det helt store som det helt lille format. At han er nært knyttet til naturen, gør hverken billederne eller 32
titlerne nogen hemmelighed af, heller ikke at han ejer et temperament, der kan forvandle ydre sansninger til sanset billedsprog på lærredet, med rytme og sammenhæng på trods af, at alle naturreferencer er opløst i ren farve. Men farven svinger fint i sin beskrivelse af drama og poesi. Og i sit dobbelte afhængighedsforhold, af såvel naturen som maleriet, bevæger Dag Aronson sig med frihed og ukunstlethed. Dag Aronson har udstillet på K.E. 1977‐78‐86‐88 og på Charlottenborgs Forårsudstilling 1979 til 1984. D. 30. november var der ”Julemarked” i Fritidscenteret og fernisering med kunstneren Eva Hast Nystad. Hun arbejder med både malerier, illustrationer, journalistik, design, arkitektur mm. Et gennemgående tema i hendes arbejde er hundene, og hendes drøm er at skabe et hundemuseum, som kan vise, hvad hunde og mennesker betyder for hinanden. I sit kunstneriske arbejde kommer Eva Hast Nystad vidt omkring. Hun har illustreret bøger for Lise Nørgaard, og hun har selv redigeret og skrevet til bogen ”Hundedage”. Hun har dekoreret keramik, har designet bl.a. paraplyer og lysestager, og på udstillingstidspunktet havde hun en stoleserie på tegnebrættet. Endvidere har hun skrevet en lang række reklame‐slogans, og hun har været en ivrig debattør med indlæg mange forskellige emner.. 1998 Jørgen Weirsøe udstillede i marts. Han er født i 1929 og er udlært i de grafiske fag på Kunsthånd‐ værkerskolen og Akademiets grafiske skole. Han etablerede egen tegnestue i 1958 og arbejdede herfra som tegner og grafiker. Han maler ”con amore”, med skiftende udstillinger på eget atelier og galleri. Den samlede oplevelse af Weirsøes billeder er et møde med en maler og grafiker, der ikke kan afslutte sit mellemværende med virkeligheden. Hans billeder er en samling essays og refleksioner over dansk natur og kultur med undertoner fra vores bærende danske traditioner. Grønlænderkoret sang smukt ved ferniseringen. Den færøske maler Kàri Svensson udstillede fra d. 11. februar til d. 19. april på Hvidesten – et samarbejde mellem AOF og Hedeboegnens Kunstkreds. Kàri Svensson er en aktuel kunstner. Hans maleri er ekspressionistisk og rummer alle de færøske elementer af hav, fjelde og bygder samtidig med at værkerne er i fantastiske farvefortællinger, som kun kan fascinere med deres store vitalitet. Han debuterede på en udstilling som 16‐årig og har siden deltaget i en række udstillinger i Tórshavn og i udlandet. 33
Bodil Brems udstillede i april måned. Hun er uddannet fra Kunstakademiet i København 1973‐81, f Grafisk Skole 1975 – 79 og Skolen for Kunstpædagogik, nu Medieskolen 1979‐81. Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1973 og udstillingsrækken er yderst omfattende. Hun siger om sin kunst ”For 3 år siden havde jeg den oplevelse, mine billeder baserer sig på. Mens jeg kørte til Holland ad motorvejen, så jeg noget helt umuligt og uforklarligt. Det var en sammenblanding af objekter og størrelsesforhold, so virkede helt usandsynlig. Gåden løste sig minutter senere. Denne opløsning og flyden af det velkendte ind i en ny dimension blev imidlertid stående i min bevidsthed, som et relevant billede på samtiden, de daglige oplevelser, informationerne om og fra verden og begrebet ”tid” i det hele taget. Samtidig var her en form til nogle ideer, jeg altid har arbejdet med som hele det bagvedliggende formål med maleriet. Derfor bruger jeg motiver fra steder og af ting, der har fascineret mig, dels på rejser og dels fra de lokaliteter, hvor jeg færdes til daglig. Jeg kombinerer motiverne, til de har det indtryk, jeg søger, og vælger frit i størrelser, farver , former. Den grafiske serie af ”tidssammenfald består ligeledes af flere motiver, som trykkes ved siden af og delvis ovenpå hinanden. Herved virker det, som om dele af billedet ophæves. Dette sker også, når lyset brydes i en sølvfarve, mens man bevæger sig forbi billedet. Det er et middel til at udtrykke ”sammenfald” som sker i både tid og rum og bliver til kollaps. Sammenbringningen af motiver gør virkelighedens kaos synligt. Grafikken er trykt i 2 eller 3 farver”. Lena Stevns Jensen udstillede i maj/juni. Hun er medlem af ”Danske Keramikere” . Hun har opholdt sig på Grønland 1980 – 83, er uddannet ved Danmarks Designskole 1983 – 87. Hun var gæst ved kunstakademiet i Beijing i maj 1989 og gæst ved Nordic House, University of Fairbanks, Alaska i efteråret 1992. På Grønland lærte hun at skære i hvaltænder, fedtsten, ben og andre materialer. Tilskyndet af interessen for form og design, uddannede hun sig som keramiker, og siden færdiguddannelsen har hun arbejdet som selvstændig keramiker og elfenbensskærer. De foretrukne materialer er stentøj, narhvals‐ og mammuttand. ”Tilbageblik” er titlen på udstillingen med værker af Sam Jedig i august 1998. Her blev præsenteret collager skabt gennem de seneste 10 år. Han havde netop fejret sit 10‐års jubilæum som kunstformidler med en stor udstilling i Stalke Galleri i København. Collagerne handler om tilfældighedens princip med sammenstødet mellem billedverdener og det nye, meget ekspressive rum, som skabes på den baggrund. Billedrummet, som han skaber i sin collage, er ikke det 34
”følsomme rum”, altså kunstnerens sujektive rum, men skal forstås som resultatet af kunstnerens metode. På udstillingen vistes også oliemalerier fra serien ”Naturfragmenter”. Her tømmer kunstneren billedet for indhold og lader det handle om rum, farve, bevægelse og stof. Hvor colla‐
gen ofte har en samfundsmæssig vinkel, fx historisk eller politisk, pga. billedfragmenternes gensi‐
dige aftryk, så handler oliemalerierne om det materiale, kunst skabes af. Sam Jedig, som er selv‐
lært, mener at hans styrke ligger i dobbeltrollen som hhv. kunstner og kunstformidler. Netop her finder han inspiration og brændstof til sine værker. Maleren og grafikeren Erik Otto Larsen gæstede Fritidscenteret i september måned. Han blev født i 1931 og blev uddannet som cicelør og arbejdede først i Georg Jensens Sølvsmedie og senere i bronzestøberiet L. Rasmussen. I begyndelsen af 1960’erne tog han billedkunsten op, fra første færd med anvendelse af et abstrakt lyrisk billed‐sprog. Skønt tegninger og malerier nærmer sig det nonfigurative, indeholder de spor af det oprindeligt igangsættende, som i begyndelsen kunne være landskaber eller bymotiver, siden oftest opstillinger. Formsproget er kubistisk med vægt på de afbillede genstandes materialer, form og farvers indbyrdes påvirkning. Det kan tilføjes, at han også har skrevet kriminalromaner. Lone Lindorff er oprindelig uddannet som skuespiller og uddannet fra The Old Vic Theatre School i England i 1959. Hun har skrevet dramatik for teater og tv, filmmanuskripter og børnebøger. Hun har modtaget mange legater, bl.a. filmanmeldernes ”Bodil‐pris” samt legater fra Ny Carlsberg‐
fondet. Hun var i mange år ”pendler” i kunstens verden. Nu arbejder Lone primært med maleriet. Hun har deltaget i mange udstillinger, gruppe‐ som separatudstillinger, ligesom hun har udført en række udsmyknings‐ og designopgaver. Lone Lindorff betegner sig selv som kolorist med godt knald på farverne. Nonfigurativt, men af og til dukker der figurer op, som hun prøver at udvikle i billederne. Udstillingen i oktober bestod af olie‐ og akrylbilleder samt collager. November betød et møde med kunstnergruppen ”Puls” med Vagn Scharling (også kendt cykelrytter), der maler oliemalerier, Gitte Peters, ligeledes oliemalerier og Henrik Elnegaard, oliemalerier. Jens Kobæk rundede året af. Han blev født i 1938 og er uddannet ved Kunsthåndværkerskolen i København, Den kongelige Mønt, Akademiet for Merkantil Kunst, 2 år på et bronzeværksted, 2 år på et stenhuggerværksted samt 1 år på et glasværksted. Han har undervist på 35
Kunsthåndværkerskolen samt ved diverse tekniske skoler/ gymnasier i Jylland, på Sjælland og i København. Han har haft et væld af udsmykningsopgaver, har begavet den kongelige familie med UNIKA keramikskåle og udført store skulpturer, der er fremstillet af bronze, højpoleret rustfri stål, jern og sten. En rigitg ”Multikunstner” med værker placeret rundt i landet. 1999
”Fyns Grafiske Værksted” udstillede i januar i Fritidscentret. Værkstedet i Odense er indrettet som fælles arbejdsplads for professionelle kunstnere. Værkstedet blev indviet i 1976 og fået en tilbygning i 1997. Det drives som en selvejende institution med offentlig økonomisk støtte. De udstillende kunstnere var Søren Bjælde, Jens Bohr, Hanna Christoffersen, Ingrid Duch, Anne Marie Frank. P.O.Hansen, Steffan Herrik, Aksel Jensen, Villy Jørgensen, Kurt L. Dupont, Ulrik Møller, Jørgen Rosengaard og G. Rune Sundien. I februar kunne Hedeboegnens Kunstforening fejre 35 års eksistens. I den anledning følte man, at det måske var på tide at vise Kulturcentrets ”gemte” billeder. Der var mange kendte navne blandt de udstillende kunstnere. Man kan blot nævne Doris Bloom, Bent Stubbe Teglbjærg, Poul Janus Ipsen, Gunleif Grube, Børge Jansberg, Ole M. Lange, Lars Åkirke, hermann Stilling, Claus Bojesen, Jørgen Larsen blandt mange flere. Det var en stor udstilling med enkelte billeder, der ikke var ”identificerede”. Man håbede at publikum kunne være behjælpeligt med detektivarbejdet i løbet af udstillingsperioden. De deltagende kunstnere ville blive inviteret til ferniseringen sammen med borgmester Anders Bak og medlemmerne af Kulturelt Samråd. ”Foto af unge danske kunstnere i 90’erne” var udstillingen i marts måned. Fotografiets klassiker, franskmanden Henri Cartier‐Bresson, født i 1908 taler om l’instant decisif , det afgørende øjeblik, som er blevet selve mantraet for dette århundredes fotokunst. Fotograferne: Per Bak Jensen, Olafur Eliasson, Frans Jacobi og Kristian Horrnsleth viste den ene hundrededel af sekundet, hvor alle billedets elementer falder på plads i stærke visuelle kompositioner. Lidt om de udstillende kunstnere: Olafur Eliasson har udstillet på bl.a. Museum of Modern Art i New York og Sao Paulo Biennalen i Brasilien og værker på Guggenheim Museum i New York og Malmö Kunstmuseum. Frans Jacobi deltog på den store Louisiana udstilling ”Ny kunst i Danmark og Skåne”. Han åbnede i februar 1999 en udstilling med nye værker sammen med Nils Erik Gjerdevik på Scharper Sundberg Galleri i Stockholm. Udover denne udstilling er Frans Jacobi kendt med en del internationale 36
udstillinger bl.a. i Madrid, Holland og Tyskland. Per Bak Jensen har haft separatudstillinger på Arken og Fotomuseet i Odense og gæstet kunstnersammenslutningen ”Den Frie”. Stalke Galleri har vist Per Bak Jensen på den internationale kunstmesse Art Frankfurt i 1999. Kristian Hornsleth har siden sin udstilling på Stalke Galleri, hvor bl.a. Statens Kunstfond gik ind og støttede ham, arbejdet på projekter både i ind‐ og udland. Her er det blevet til udstillinger i Utzons Paustian bygning og i Berlin. Paustian udstillingen var en del af Kristian Hornsleths kunst‐musik projekt, som blev fulgt op med en koncert på et københavnsk spillested. I april var der igen udstilling på ”Hvidesten” og også denne gang var der tale om et samarbejde mellem FOF (Albertslund – Høje‐Taastrup) og Hedeboegnens Kunstkreds. Her handlede det om den anerkendte Gunleif Grube. Han havde sin første udstilling i Taastrup sammen med gruppen ”Kimingen”, der foruden Gunleif Grube bestod af Karan Nielsen, Ole M. Lange, Børge Jansberg, Ole Rasch, og Jørgen Würtz. Det ulmer og knitrer i Gunleif Grubes billeder, og der er knald på brillen og på farverne. Det kunne være en opdatering af Cobra. Han har været fascineret af masker, men nu er det hele mennesket og dets psyke, der fastholder ham i, hvad han selv kalder en spontan, nordisk ekspressionisme. Peder Stougaard udstillede i april/maj under titlen ”Kom og mød manden med de mange ansigter”. Peder Stougaard uddannedes på Århus Kunstakademi 1969‐1972 hos Carl Fårup Christensen, Victor Glyssing Jensen og Mogens Gissel. Han var på Kunsthøjskolen i Holbæk 1968 og var lærer på Børneværkstedet, Århus Kunstakademi 1972‐1993. Han har bl.a. haft flg. udstillinger: Vandreudstilling i Letland 2003‐04, Estland 2002‐03, Litauen 2001. Reims (Frankrig), Malmø, Monaco, Paris, Flensborg. Hans plakat‐samling blev i 1993 til Dansk Plakatmuseum, der var en del af Århus Kunstbygning frem til sommeren 2006. Hoved og ansigt har været hans arbejdsområde gennem alle årene. Han forarbejder på bedste surrealistiske måde de indre indtryk og skaber sine figurer i de billeder af oplevelser, som både opvæksten og det daglige møde har givet ham. Stougaards værk er portrættet, men ikke i den forstand, man normalt ser det. Det er en lang serie portrætter af følelser, tilstande og symboler, hvor munden forbliver lukket, stort set taler disse anonyme portrætter aldrig. De stirrer undrende tilbage på os betragtere, hvis de altså har øjnene, for der var en lang fase, hvor øjnene var forsvundet, og portrættet var lukket som en klippeblok. 37
Billedmageren Rikke Heinicke udstillede i maj/juni måned. Hun er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København (linien for tegning og illustration) i 1965. Hun var elev af Harald Isenstein og Maria Lüders Hansen. Medlem af Furesøkunstnerne og tema 67,”At finde et gammelt billede, en brugt genstand, noget glemt inventar eller bygningsstykker, som bærer en historien om menneskers levede liv i sig – kort sagt – at fortælle en god historie: Dét er min store inspirationskilde. . Genstande, steder og personer som engang, og måske stadig havde, og har aktualitetens berettigelse og nytteværdi”. Efterårssæsonen startede med en udstilling med Ivan Kyrum (f.1942), der nu bor i Markaryd i Sverige. Han blev uddannet af Josef Salamon. Det var en retrospektiv udstilling af dejlige billeder med mennesker, især kvinder, hav og landskaber. Han har i 1987 udstillet på Charlottenborg, i 1990 på Kunstnernes Påskeudsilling i Århus. Han har i øvrigt udstillet på Færøerne 1982, 83 og 91 og i Ljungby 1995, 96, 97, 98 og 99. Lokale kvinder udstiller med både fotos og skulpturer i september måned. Det drejede sig om kendte ansigter som Inge Aasmul og Inge Smith Hansen. Inge Aasmul havde næsten hver uge et fotografi i lokalavisen – oftest et bryllupsbillede, men også mange af byens fremtrædende erhvervsfolk og samtlige politikere lod sig fotografere af den lokale fotograf, der gennem tiderne også har vundet et hav af priser for sin fotokunst. Fotokunsten blev suppleret af stentøjsskulpturer kreeret af Inge Smith Hansen. Keramikeren har boet i Høje‐Taastrup i 30 år og er kendt fra flere tidligere udstillinger i området og mere internationalt. Det er livets blide toner, der er inspirationen i hendes skulpturer, hvor det er formernes og bevægelsernes sammensmeltning, der tæller. I oktober udstillede kunstnere fra Kunstnersammenslutningen ”Tema 67”. Lisa Kaas, poetisk maler i den impressionistiske stil med naturen som udgangspunkt. Hun maler i olie, akryl og akvarel med udstillinger i ind‐ og udland. Benny Aage Møller, maler og grafiker. Øjnene fanger selv sine oplevelser i den frie natur eller i byen og sætter gang i fantasien. Inspirationer opstår til at digte videre i billeder. Han bliver fanget af sanselige linier og rytmer i tage, facader – klynger af huse, der som vokset sammen med deres mennesker og har fået karakter og personlighed. Birgit R. Kliim med hendes motivverden af den omgivende virkelighed. Både dyr og naturen skaber billedinspirationer, der får liv på lærredet! Hestene og den nordatlantiske natur har den største 38
plads i hendes billedunivers. Bente Lysdahl arbejder meget med oliekridt på farvet papir, hvor hun anvender fingrene som malepensel; det er en teknik, hun har udviklet gennem en række år. De foretrukne motiver er lige nu Københavnske gader og huse, gerne saneringsejendomme. Annie Cornier omformer sine oplevelser i mild abstrakt form. Hun har udført bestillingsarbejder til forskellige offentlige bygninger. ”6 Naivister” var titlen på novemberudstillingen. Er vor tids naivister neonaivistiske?, de kan i hvert fald ikke med rimelighed kaldes uskolede. De udøver en bevidst valgt udtryksform, som absolut ikke udøves af naive mennesker. Kunstkredsen havde inviteret en kreds af naivister, som virkelig har udstillet ”de kendte steder”. Det kræver livserfaring at lave god naivistisk kunst med humor og kvalitet, hvilket er kendetegnende for udstillingens kunstnere. Edel Bærskog henter sin inspiration fra vinduet ved Christianshavns Kanal til slotte og skuder. Tom M. Jensen holder af kolonihaver og kolonihavefolk. Maler også gerne ”Bolværksmatroser”. Jytte Zabel finder humoren i dagligdagen, fx i saunaen eller i de svulmende dejlige badepiger. Lis Stoltenberg laver udover grafik, håndskårne bemalede relieffer fx ”Harlekin og Columbine”. Ib Meyer er gammel sømand og omsætter sine erindringer i havnebilleder fra nær og fjern. Walter Schaldemose finder sine romantiske og farverige motiver i kolonihaver, ved stranden og i bussen. Før årtusindskiftet vistes udstillingen ”Den yndigste rose”, hvor Bodil Kaalund viser bibelske billeder. Titlerne på Bodil Kaalunds værker viser hendes tilknytning til kirken med motiver hentet i salmer og i Biblen. Bodil Kaalund har lavet udsmykninger til kirker og sognegårde – ikke kun i Danmark men også i Sverige. Hun har skiftende ophængninger på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Bodil Kaalund har lavet bispekåber til Grønlands vicebiskop Jens Chemnitz, biskop Henrik Christiansen og biskop Ole Bertelsen i København. Hun har endvidere lavet messehagler til flere kirker. På udstillingen var der bemalede litografier med motiver fra illustrationerne til den nye udgave af Biblen. Brorsons salme ”Den yndigste rose” er udført i en stor glasmosaik. 2000 ”Glasset står på bordet, vinen er drikkeklar, så vi kan byde jer velkommen til det nye årtusindes første udstilling i Hedeboegnens Kunstkreds” Således lød det på invitationen til ferniseringen af udstillingen ”Dansk realisme på tværs – et kunstoprør”. De deltagende kunstnere var: Poul Anker Bech, Søren Elgaard, Karin Birgitte Lund, Lizzi Mallow, Erik Mortensen, Erik Rasmussen, Nis 39
Schmidt, Erling Steen og Bjarke Regn Svendsen. Kunsthistorien beskriver i sit lange forløb oprør på oprør mod den herskende stil. Cobra var et oprør, eller rettere en bevægelse, der har fået status som en formentlig uangribelig kult. Det varede længe for publikum at vænne sig til cobra‐
abstraktionerne, og selv endnu kan man høre folk sige om et abstrakt værk: ”det kan min datter på 5 år lave ligeså godt”. Virkeligheden indhentede denne firkantede påstand i en nyligt vist censureret udstilling! Men er det så VIRKELIGHEDEN eller slet og ret REALISMEN, der indvarsledes med NYREALISMEN i 70’erne? Det blev vel mere det, som Bjarke Regn Svendsen skriver: ”Det der ligner”… Februar måneds udstiller var Claus Bojesen (f.1948). Han er maler, grafiker og billedhugger. Er uddannet på Harald Isensteins malerskole i 5 år og på Kunstakademiets arkitektskole (1968‐72). Medlem af kunstnergrupperne PRO siden 1973, GYRR 1974‐86, GYRR 2 (1987). Han er medlem og stifter af den internationale kunstnersammenslutning SHAKTI i 1988. Medlem af Statens Kunstfonds indkøbs‐ og legatudvalg. Han har udstillet i Danmark og det meste af Europa. Claus Bojesen bevægede sig fra begyndelsen af 70’erne i hastigt tempo fra symbolisme og tachisme til surrealisme. I en lang periode var billederne præget af politisk engagement. Hans produktion blev ødelagt af en atelierbrand. Mødet med byzantinsk og islamisk kunst betød et skred i retning af dyrkelse af farver præget af kurdiske og persiske tæpper og malede figurer, som det ses i orientalsk maleri. I marts måned var ”25 år i billederne” titlen på Linda Larsens (f.1950) 25 års jubilæumsudstilling med malerier og grafik. Uddannelsen er sket på Glyptotekets Tegneskole (1975 – 77) og på Det kongelige dansk Kunstakademi (1977‐ 83). Af censurerede udstillinger kan nævnes Charlottenborgs Forårsudstilling, Charlottenborgs Efterårsudstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Påskeudstilling og kunstnernes Sommerudstilling. Gruppeudstillinger bl.a. 1.Grafikbiennale, Nykøbing F, Brandts Klædefabrik, Den Frie, Aalborg Kunstpavilion og derud over utallige separatudstillinger. Hun har dekoreret IRMA posen. Hendes billeder har altid været påvirket af den verden, vi lever i – enten hendes egne nære omgivelser eller store hændelser i verden længere væk, men altid med mennesket som centrum. I april udstillede maleren Martin Benson. Han er født i Skotland i 1937 og er uddannet i Glasgow ved School of Art. Martin Benson kom til Danmark første gang for 34 år siden på vej til et 40
studieophold i Paris. Han havde hørt om nogle af de danske billedkunstnere bl.a. Asger Jorn, og besluttede så, at han ville tage et 3 måneders ophold i København inden han tog videre til Paris. Dette udviklede sig både kunstnerisk og privat til, at han blev her. Den lyrisk‐musikalske inspiration, den fabulerende fantasi og sensualiteten er tre væsentlige faktorer i Bensons kunstneriske arbejde. Han er medlem af Billedkunstnernes Forbund, Charlottenlund Malere og Fyns Grafiske Værksted. I maj udstillede Inger Marie Jørgensen og Eva Nedergaard. Inger Marie Jørgensen (f.1915) var billedhugger og grafiker meduddannelse fra Akademiets Billedhuggerskole i 1944. Hun har modtaget flere priser, eksempelvis akademiets guldmedalje, den Neuenhausenske og den Hertzogske pris i 1948. Hun har undervist ved De Tekniske Selskabers Skole, EFG, Guldsmedehøjskolen og Skolen for Brugskunst. Udstillinger: K.E., Charlottenborg m.m. Udstillinger i fri luft: Frederiksborg og Gavnø Slotsparker, Kongens Have, Haveselskabets Have o.a. Større arbejder: Udsmykning af Præstevangskirken i Hillerød (Alterbord, alter, døbefond og prædikestol) Onsbjerg Kirke (Orgeldøre, bænkegavle og kors i kapel). Japan (Kors til forkellige kapeller). Udsmykning til flere skoler. Portrætter af børn og voksne, buster og relieffer. Eva Nedergaard (f. 1954) er grafiker. Hun er uddannet civilingeniør og beskæftiger sig med systemudvikling. Arbejder på grafisk værksted i Havartigården i Holte. Eva arbejder med dybtryk fra kobberplader men også med linoleum og litografi. De to kunstnere er mor og datter. I juni udstillede Niels Reumert sine malerier. Niels Reumert (f. 1949) udstillede 26 kunstværker, der havde det tilfælles, at de viste hans kærlighed til og inspiration af den nordiske myteverden og dens oprindelige formsprog. Niels Reumert er uddannet på kunstakademierne i København og Venedig. Han er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Den kongelige Kobberstiksamling, Nordjyllands kunstmuseum og Oslo Bys Kunstsamling. Efter sommerferien udstillede billedkunstneren Annette McLean. Hun designer selv sine teddy bamser og disse bruges som modeller i hendes flotte billeder, der illustrerer mange af H.C. Andersens eventyr. ”Blandt de 10 første, der tager en teddybamse med, er der en særlig lodtrækning, så kom og hils på kunstneren, nyd de flotte teddybjørne, tag din egen bamse med og kom i eventyrstemning”. 41
Septemberudstillingen var med kunstnerne Ellen Malmer og Jørgen Weirsøe.. Ellen Malmer er uddannet fra Kunsthåndværkerskolens tekstillinie i 1965 og var ansat på Den Kgl. Porcelainsfabrik 1965‐88 som designer af produktions‐ og unikafajance. Efterfølgende har hun arbejdet med papir‐
collager og forskellige designopgaver: logoer, brevpapir, tryksager, messehageler og større farvesætnings‐ og udsmykningsopgaver. Indtryk og impulser til billederne hentes i naturens former og farver – fra de store linier i landskabet til de små strukturer og detaljer i planter og sten. Heraf skabes intense og farvestærke billeder med en egen verden af mønstre og ornamenter. Arbejdsredskaber og teknikker er mange med alle mulige pensler, airbrush, svampe til dupning, fjer som klippes, maleruller som præges, så de afgiver farven i forskellige mønstre. Om papiret bliver skåret, klippet eller revet gør en forskel. Jørgen Weirsøe udstillede 2 år tidligere, så han kræver ikke så megen omtale. Hans billeder var en samling essays og refleksioner over dansk natur og kultur med undertoner fra vores bærende danske traditioner. Billedkunstneren Kirsten Berg havde udstilling i november. Kirsten Berg, der er bosiddende i Odense udøver det væsentligste i sin kunst med en brodérsaks og med sin utrolige kreativitet. Forestil dig, at en lille brodérsaks sættes i et stykke papir på størrelse med en udslået udgave af Politiken, og man får et indtryk af, hvor stort et arbejde kunstneren har foran sig med utroligt mange detaljer og kompositioner i sit billede. Det udklippede motiv har det særkende, at det IKKE er sammensat af flere stykker papir, der limes sammen, men af ET helt stykke på op imod plakatstørrelse. Motiverne er mange. Naturbilleder, eventyr, bygninger, dyr, mennesker etc. Billederne farvelægges med skønne farver, der understreger det unikke i denne papirklips kunst. ”Ikoner” var navnet på udstillingen i julemåneden og ikonmaleren var Bent Gildsig. Ikonmaleriet opstod i det blomstrende byzantinske rige i fresker og mosaikker og blev ført med til grænsestaten storhertugdømmet Kiev. Her havde man i årtier gerne ville indføre kristendommen, men man kunne ikke bestemme sig for enten den østlige eller vestlige form. Det var dog den østlige form, der blev foretrukket, og historien fortæller, at det var prinsesse Anna, søster til den byzantinske kejser Basilios II, som førte præster, ikonmaleriet og andet liturgisk inventar med til Kiev, da hun blev gift med fyrst Vladimir II. At fremstille ikoner var en hellig handling, oprindelig reserveret præster og munke, der betragtedes som Guds redskaber. Derfor er Ikoner ikke signerede. Når en 42
helgen en gang var malet på en ikon, var traditionen fastlagt. Billedet var for Herrens værk at regne, og alle senere Ikoner af samme helgen skulle principielt være magen til. 2001 Ægteparret Jane Ring og Ole Trebbien tog hul på det nye år med en udstilling i Kulturcentret (tidligere Fritidscenteret). Jane Ring er billedvæver. En stor del af hendes værker er mytologisk inspirerede, og man bliver grebet af de fascinerende, lyse, lette og meget afstemte farver. Billederne kan have en opadgående bevægelse så stærk, at man på afstand kan tro at billedet svæver. Jane Ring har flere væve, og hendes billeder varierer i størrelse. Det mindste er 15x15 cm. Jane Rings seneste værker er inspireret af parrets rejser til Thailand, Nepal og Tibet. Ole Trebbien maler abstrakte malerier i stærke farver i akryl. Hans inspirationskilder er mangfoldige, rytmen, naturen, lyset, stemningen, følelserne og meget mere. Han blev i 2000 kåret til årets kunstner af Kræftens Bekæmpelse. Dorrit Valeur kaldte sin maleriudstilling ” Dialoger” og en journalist fra Kunstavisen beskrev hende en seer og søger. Der skabes billedkunst, der umiddelbart hidser. Værker i denne kategori er at ligne med en nøgen kvinde, som hilser beskueren uden forbehold. Der skabes også billedkunst, der er at ligne med de 7 slørs dans. Her er tale om værker, der i en langsom ‐ en uendelig langsom striptease lukker sig mere og mere op. Forførende og med et krav om beskuerens fulde opmærksomhed. Som gallerist har det været interessant at iagttage publikums reaktioner. Nysgerrighed og en indfangning af værkernes æstetik, er nok et udtryk for en fællesnævner. Dorrit Valeur er en seer og søger, som billedkunstner. I sin dagligdag formår hun at frakoble funktionssystemet og lukke op for nye synsvinkler på indre og ydre miljøer. Ofte bruger hun kameraet og fotografiet som skitseblok, men derfra og til det endelige værk er der lysår. Der manipuleres og digtes, der indflettes stemmer og spørgsmål fra de ældste tider. Arbejdsmetoder: Oliemaleri, grafik, collage og fotopolymergravure. Maleren Charlotte Boesen (f.1964) udstillede akrylbilleder i marts. Hun er bosiddende i Bremen, hvor hun har boet siden 1996. Tog tegneundervisning i et år og havde et halvt år på Holbæk Kunsthøjskole. Sammen med sin mand levede hun i Spanien i 3 år som gademaler. Tilbage i Danmark begyndte hun at male med akryl, først 5 år på Vestkysten (i Ferring) og senere 3 år i 43
Klotrup nær Viborg. Gik til tegneundervisning på Kunstskolen i Silkeborg. De sidste år har hun haft flere udstillinger i Tyskland. Vundet 1.præmie på en gademalerfestival i 1999. ”Drømmebilleder” i april var overskriften på Torben Dyrveds værker. Han er selvlært som maler, og han har malet siden han var 14 år. Fundamentet for Torben Dyrveds maleriske udtryk er den danske malertradition fra Immanuel Ipsen, over Søndergaard og Hoppe til Havsteen Mikkelsen. Han betragter sig som kolorist og finder, at det er nødvendigt at pege på naturens værdi, hvorfor stort set alle billederne tager udgangspunkt i naturoplevelser. Motiverne opstår under vandringer i naturen. Drømmene og underbevidstheden er medskabere til at komme i kontakt med det oprindelige forvirrende kaos, der i løbet af den kreative proces ændrer sig til et ordnet udtryk. Når han begynder på et maleri, er det oftest naturalistisk. Derefter lægges lag på lag, hvorved motivet forenkles, så det bliver til ren abstraktion. Det abstrakte maleri er et stykke natur i sig selv. Torben Dyrved lægger vægt på et forenklet billedsprog med stærke farver. De stærke, klare og muntre farver bevæger Torben Dyrved, hvilket har noget at gøre med hans positive livssyn. Maj måned bød på skulpturelle malerier, for sådan kan Andreas Rosmunds værker karakteriseres. Stilen er nærmest surrealistisk og størstedelen af værkerne er acrylmalerier med landskaber, rum og ”væsener”, men der er også skulpturer og ”skulpturelle malerier”, som kan betegnes som en særlig Rosmund specialitet. Han er oprindelig kemilaborant og farveassistent, men har arbejdet som professionel kunstner siden 1993. Han har deltaget i en lang række udstillinger landet over. Han er formand for Den Blå Palet, som er en kunstnersammenslutning, der forestår workshops, udstillinger og undervisning. I juni havde foreningen udstilling med Poul Janus Ipsen. For nogle år siden gjorde han status og hans udlændighed havde varet længe nok. Efter 20 år med fast domicil i New York ønskede han sig tilbage til fædrelandet. Det skete i et sandt tigerspring, fra den ene verden til den anden. Med afsæt i storbyen med dens millioner af mennesker, intens trafik, sociale modsætningsforhold, høj kriminalitet, og hvad der ellers indgår i den malstrøm af syns‐ og sanseindtryk, som er selve pulsen i New York, så landede Poul Ipsen i en ganske anden slags ”strøm”. Nemlig Storstrømmen. Mere præcist på Bogø, der med sine 13 kvadratkilometer er for en lilleput at regne i forhold til de 815 kvadratkilometer New York spænder over. Det kan vel ikke udelukkes, at omplantningen fra den hektiske storby til dansk normalrytme i det lille øsamfund ville sætte visse spor i Poul Janus Ipsens 44
malerier og grafiske værker. Der sker voldsomme ting i mange af hans billeder, der for flertallets vedkommende handler om mennesker, hele mennesker, dele af mennesker, menneskelige situationer og menneskelige relationer.. Der er liv og død, men også kærlighed og poesiens blå blomst i Poul Janus Ipsens billedunivers. I sit udtryk tager kunstneren udgangspunkt i surrealismen, hvor motivfragmenterne kan synes at vokse frem indefra. Dermed være også antydet, at Poul Janus Ipsen i udpræget grad maler indefra i sig selv og derfor næppe vil være særlig afhængig af påvirkning fra omgivelserne. New York eller Bogø, det kan sådan set være hip som hap. Ipsens billedskabende potens har det fint, og det er stærke billeder han kreerer. ”Skrækken for det tomme rum” var titlen på vandreudstillingen fra SDK . Nye arbejder af Stig Weye. Her følger et uddrag fra hans synderegister.: Stig Weye var født jazzmusiker. Hans arbejde med at rive farver på Henning Larsens Farvefabrik bragte ham ind på kunstnerbanen. I begyndelsen var han inspireret af Cobramalerne. Siden har han opbygget sin egen billedverden, et naivt, næsten surrealistisk univers med små figurer i klare farver, som både har satiriske og religiøse overtoner. I starten af 70’erne flyttede Stig Weye til Nysted. Sidst i 70’erne arbejdede han i stenbruddet i Carrara. Dette ophold og mødet med italiensk kunst og dukketeater har haft stor betydning for ham. Hans billeder er tableauer med forskellige genkendelige figurer som f.eks. narrer, der sætter spørgsmål ved autoriteterne. Et eksempel herpå er Skalkekorset fra 1984, som historisk har rod i det sted, hvor han bor. Klippeformationerne og regnbuer er ofte benyttede motiver. Flere billeder af ikon‐karakter har motiver fra det Gamle og det Nye Testamente. I 1986 blev Stig Weye allergisk overfor terpentin og kunne ikke mere male med oliefarver. Han eksperimenterede sig derefter frem til at bruge akrylfarver med kærnemælk som bindemiddel. I september var der udstilling med keramikeren og maleren Majken á Grømma. Udstillingen viste malerier på lærred og papir samt keramiske værker. ”Den klassiske tråd – rødderne – har altid været synlig i mit maleri, men omdrejningspunktet har været en ekspressiv og koloristisk opfattelse af den klassiske figur. En fragmentarisk gengivelse af mennesket i et uvist rum. Dette uvisse rum blev efter en udstilling og en rejse til Færøerne i foråret 1998 til dette visse rum, til de første landskabsmalerier. Da havde jeg malet i 17 år og ikke besøgt Færøerne siden teenageårene, så rejsen til Færøerne og rejsen mod landskabet i maleriet har været længe undervejs. Færøerne (nogle meget små øer ude i et meget stort hav) var ikke blot mødet med en storslået natur, men 45
også mødet med bevidstheden om at have rødder i en natur, der er større end mennesket selv. Siden foråret 1998 har min personlige rejse i landskabsmaleriet været kort – målt i tid, men lang – målt i intensitet, og jeg tror, at jeg som maler har fundet min ”plads” på den klassiske tråd i dette første år af et nyt årtusind, hvor vi meget ofte vil se frem, men sjældent tilbage” Udstillingen i november havde titlen ”Transit Love” med maleren Susanne Aamund. I udstillings‐
brochuren bragtes et citat af filosoffen, professor Ole Thyssen: ”Ved første øjekast tager Susanne Aamunds billeder sig idylliske ud, med pudseløjerlige figurer spredt ud over en bund af mætte farver. Uden Perspektiv, uden mål og med. Men skinnet bedrager. For billederne viser en rå tid, hvor jorden gennemrystes af formløs energi, hudflettes af knitrende lyn, vulkanudbrud og piskende regn, men farver siler ned over lærredet, køler ned og fortætter sig i blå, mahogni, lueforgyldt. I dette farvehav begynder det at samle sig, yngle og knopskyde i en myriade af livsformer, hen‐
kastede som drømme. Frem på lærredet dukker hornede uhyrer, fabeldyr fra naturhistoriske almanakker, grublere og elskende, tåber og dæmoniske engle. Alle har en plads, hver med sin glæde og galskab. Men ingen af dem udgør et centrum, hvorfra det hele strømmer eller som det hele strømmer mod”. I december udstillede Susanne T. P. Dal (f.1954) håndkolorerede ætsninger. Hun har arbejdet med det billedlige udtryk siden 1988 og har siden 1996 ernæret sig som fuldtidskunstner med oliemaleri, installation og håndkolorerede ætsninger. Susanne betegner sig selv som autodidakt, trods det at hun har modtaget undervisning i maleri i såvel Sydney som Otterup (John Franz), ætsningens kunst er lært hos en grafiker i Odense (Viggo Forting), bronzestøbning er lært af billedhugger Else Margrethe Andersen i Svendborg, glasmaleri er studeret hos Lars Ravn i København, og den kendsgerning, at hun har været ansat på Fyns Grafiske Værksted. Så……. Susanne T.P. Dal arbejder ud fra de klassiske kobberstiksteknikker, som koldnål, stregætsning, fladbid og akvatinte. Herefter håndkoloreres ætsningerne med akvarel og oliekridt. Inspirationskilderne kan være hverdagen, omverdenen, fortid, nutid og fremtid. Her følger så en ofte langvarig bearbejdning via de forskellige sanser, inden det udmøntes i det nye værk. Hun har et ønsket om ikke at kopiere, men at udforske evnerne og søge nye veje i en verden, der kontinuerligt ændrer sig. 2002 Året begyndte med en udstilling med installations‐ og land‐artkunstneren Mikael Hansen. Et citat af Arno Victor Nielsen fundet i Mikael Hansens beskrivelse af et landskabsprojekt ”Realis” i Vallensbæk Mose i efteråret 2000 lyder: ”Det moderne rum er ikke pladsernes rum, men snarere en form for intetsted eller 46
hjemløshed, et absolut tab af lokalitet. Den stedsspecifikke kunst kan ikke længere gøre regning på det klassiske byrum. Det er helt andre rum, som de mest avancerede arkitekter og kunstnere i dag gør erfaringer med og i. Tomrummet, intetstedet, nulstedet, terrain vague, mellemrummet, nulzonen, ingenmandslandet, periferien, randområdet, cuberspace, cybercity, mediaspace, global village, heterologien er kun få af de aktuelle navne på rum, som fortæller os, at et nyt syn på rummet er opstået”. Et kig i de anerkendte årbøger Dansk Kunst (Weirup) giver mange referencer til Mikael Hansen og hans arbejde med installationer (I) og landskabskunst (L). Her følger nogle eksempler: 1983: Projekt Vadehav (L) 1985: Galleri Marius (I) 1985: Projekt Vestskov (L) 1986: Roskilde Gasværk (I ) 1986: Skovhuset (L) 1988: Mosede Fort (I) 1989: Hollufgård (L) 1990: Mus.f.Samtidskunst (I) 1990: Overgaden, Kbh (I) 1992: North Gallery, Kbh (I) 1993: Europa Biennale Niederlausitz II Cottbus, Tyskland (L) 1994 Arte Sella, Italien (L) 1995: TICKON, Langeland (L) etc. Næste udstilling var i samarbejde med SDK med ”5 Nordjyder”. Danmark er et lille land, men når det gælder kendskab til kunsten i de forskellige landsdele, så er det selv i disse brofaste tider minimalt. Hvilke navne dukker umiddelbart op, når der siges nordjysk kunst? Engelund og Hofmester, måske Færgemann, og lidt yngre navne som Poul Anker Bech, Mogens Otto Nielsen, Helledie og Poul Winther. Måske helt andre. Men der findes en lang række seriøst arbejdende kunstnere i det nordjyske i dag, og det var ikke svært at finde emner til denne udstilling. Lene Frederiksen, Frederikshavn: Arbejder med håndgjort klude, papir, gaze, plantefibre, blår, binder, pigment, akrylfarver, grafit, oxyderet kobbertråd, aluminium, skiffer m.m. Per Christiansen, København: Maler mange lag på lag med akrylfarven, både dækkende og med meget vand, så farven bliver transparent. Han maler på flere lærreder ad gangen. Anders Friis, Lønstrup: Laver skulpturer i sort svensk granit. Lars Vilhelmsen, Aalborg: Arbejder med maleri olie, asfalt og kridt på lærred. Bruno Kjær, Svenstrup: Arbejder med installationer. Marts bød på kunstmaleren Marian Lund. Det er en kunstner, der er tilknyttet ikke mindre end 3 kendte gallerier. Hendes motiver er præget af interessen for gamle kulturer, lige fra hulemalerierne til de mellemste riger i det gamle Ægypten. Også dyr findes i hendes univers, nogle nutidige og andre i gamle former fra for eksempel etruskergravene. Hun er barnebarn af kunstneren Ejner Nielsen og begyndte selv tidligt en uddannelse på den legendariske danske keramikfabrik Kähler i Næstved. Billedkunstner og kritiker Ole Vincent Larsen skriver om Marian Lund: ”De fleste mennesker har det rent psykisk, at de sætter gitre op omkring sig selv og den omgivende virkelighed. Kun det, der kan klemme sig ind gennem gitrets tremmer, 47
kommer ind i sindet til videre behandling. Hun er anderledes. Hos hende er alting åbenhed. Naturligvis kan hun ikke kapere alt, hvad hun møder kunstnerisk, men hun har smækket sin sjæls porte op på vid gab, så virkeligheden frit kan strømme igennem”. Månedens kunstner har udført plakater til Næstved Internatio‐
nale Musikfestival og Næstved Musikskole og har haft udsmykningsopgaver på Ny Holsted skole, E.U.C., Frisørskolen og Digtervejsskolen i Næstved. Udstilling i april med billedkunstneren Poul Lillesøe (f.1917). Han trådte ind i det kulturelle tomrum efter Anden Verdenskrig. Han havde et samfundsengageret livssyn, der bl.a. gjorde ham aktiv i kampen mod atomvåben i 60’erne. Han var også medstifter af de legendariske Sommerudstillinger på Den Frie fra 1961, hvor ”navnene” deltog: Poul Gernes, Per Kirkeby, Jens Jørgen Thorsen m. fl. Året efter var han medstifter af PRO på Charlottenborg, hvis formand han var i en årrække. Lillesøes værker udstråler livsglæde, samfundskritik og nysgerrighed i en mangfoldighed af materialer, lige fra lossepladsfund, arkæologiske genstande fra 16‐1700 tallet og op til vor tids plastprodukter og selvlysende stænger. Hans billeder er skabt i et spontant øjeblik, og efter kunstforeningens mening er Poul Lillesøe et meget moderne menneske, der i sin kunst ofte har været foran sin tid.. Udstillingen i Kulturcentret var delvis retrospektiv med fotos fra 1935‐38 fra Københavns havn, nattebilleder fra byen samt enkelte værker fra Lillesøes tidlige periode. Resten af udstillingen bød på nyere billeder, objekter, skulpturer og polyæthylen‐spejle. Maj måned bød på en udstilling med billedmager, grafiker, artdirector og marketingmand B. Brasch. Han gav udstillingen titlen ”Kvinder på mine betingelser”. Han er uddannet grafiker/designer fra den Grafiske Højskole, maleteknik og croquis‐tegning fra Charlottenborg Malerskole, fra diverse tekniske skoler (litografi og stentryk), marketinguddannet, studieophold og sideløbende har han udviklet sine maleteknikker via et socialt netværk med mange kendte kunstnere. Han har i de sidste 15 år leveret billeder og portrætter som bestillingsopgaver til private såvel som til danske og udenlandske virksomheder. Han har deltaget i en del kollektive udstillinger og modtaget adskillige invitationer til danske kunstforeninger. Han har modtaget flere priser for grafiske arbejder i Skandinavien og på internationalt plan (Newspaper Design). Medlem af gruppen ”Human Touch” Bestyrelsesmedlem i Kunsthuset ”Munkeruphus” og medlem af Valby Kunstforening. I samarbejde med Galerie Edition Copenhagen lykkedes det at få Lars Dan til at udstille i Kulturcentret. Arrangementet var på programmet i ”KUL’TOUR” ugen i Taastrup. Lars Dan gjorde sin entré på den danske kunstscene i midten af1980’erne som en del af ”De unge vilde”. Men i modsætning til de fleste andre fra denne gruppe har Lars Dan holdt fast ved den klassiske kunstopfattelse, og han billeder udtrykker en ekspressiv, romantisk – måske endog religiøs – holdning. De udtryksløse omrids af personer på en anstrengt 48
baggrund af varme, gyldne former signalerer tydeligvis en kredsen om basale menneskelige vilkår som angst og smerte. September måned rummede en særlig udstilling, idet kunstnerægteparret Birte Claire (f. 1942) og Niels Thune Højberg præsenterede deres malerier. De er begge uddannet på en kunstskole i Tyrkiet og har begge modtaget undervisning af Gerda Swane, Benny Aage Møller og Per Engelmann. Birte Claire er under sin uddannelse i Tyrkiet blevet inspireret af denne eksotiske del af verden, både motiv‐ og farvemæssigt. Hun er tillige præget af Cezannes farvesyn, forstået på den måde, at hun arbejder med rene, lyse kulører, anbragt i tydelige penselstrøg ved siden af hinanden. Der bliver her tale om en naturalisme, der bygger på personlige (også som oplevet i drømme) synsindtryk og oplevelser. Hun voksede op i Grevinge, Odsherred i nær kontakt med en pragtfuld natur og omgivet af forældrenes store gårds rige dyreliv. Efter at have taget nysproglig studentereksamen beslutter hun sig til ‐ efter filosofikum på Københavns Universitet i 1963 – at uddanne sig til lægesekretær, Hun arbejder på kirurgisk afdeling på Diakonissestiftelsen 1962‐1972. Hun uddannede sig som fodterapeut og får egen klinik i 1978. Niels Thune Højberg (f. 1943) er uddannet civilingeniør. Han har som tidligere skrevet også gennem kurser og undervisning blevet billedkunstner. De to allerførste billeder fra hans hånd fik stor anerkendelse, da de i 1999 blev optaget på Charlottenborgs Forårsudstilling. Hans malerier udtrykker enten et abstrakt landskab eller tanker om menneskelivet i stort og små. I sidstnævnte tilfælde tilstræbes, at ideerne bag hvert enkelt maleri relateres til ”dagligdagmenneskets” liv, hvor samfunds‐ og arbejdsmæssige, familiemæssige og politiske forhold kan indgå. Komposition og farver vælges indenfor ideens rammer, og stilen nærmer sig ofte til det lidt naivistiske. Spændende kunstner i Kulturcentret lød overskriften i avisen. Ziva Ovesen er uddannet på såvel Coran School of Art, Washington som på Kunsthåndværkerskolen i København. Hun har ydermere taget specialkurser i fremstilling af japansk papir, keramik og stoftryk. Ziva Ovesen er en kunstner, hvis stærkeste inspiration har været hendes mange rejser og ophold i forskellige lande. Flerårige ophold i Israel, Nigeria og USA har bidraget til at skabe hendes udtryksform. Farverne vibrerer flot og signalerer noget fjernt og samtidig noget nært: ”Til tider danser jeg med penslerne og drukner i en verden fuld af farver, og til tider reflekterer jeg mine omgivelser gennem metaforer”. Hun er maler, keramiker, designer og underviser i kunst og kunstforståelse. Hun søger udfordringer ved at arbejde med forskellige materialer, for ”hvert materiale har sin glæde”. Inge Lindegaard udstillede i november. Hun har sit eget galleri i Nyhavn. Desuden udstiller hun mange steder i hele landet og har også været i udlandet. Det gælder både Sverige, Norge, Tyskland og USA. Hun har lavet mange udsmykninger gennem årene, f.eks. et vægmaleri i børneafdelingen på Gentofte Hospital, 49
Navision Software, Jazz Nyhavn, forside til lægetidsskrift for hele Skandinavien, illustrationer til diverse kalendere og en del plakater. Inge Lindegaards kærlighed til liv, lys og glæde strømmer ud fra penslerne og rikochetterer på lærredet, så den må nå enhver. Ingen kan undgå at fordybe sig i hendes kunst, når blikket er fastnaglet efter en vandring over de farvemættede motiver. Det er rart at se på Inge Lindegaards kunst. Med værkernes poetiske navne er der lagt op til Naivitet. En skælm er da også at finde undervejs, men det naive udtryk viser sig kun som strejf i hendes billeder. Årets sidste udstilling var med Grethe Tranberg og Jeff Ibbo. Grethe Tranberg inspireres af naturen og ikke Bibelen, som man kunne fristes til at tro, når man ser malerierne med de bløde farver og mange figurer. ”Hvis der er noget religiøst over mine billeder, er det fordi det religiøse arbejder med mig og ikke omvendt.” Hun har udstillet på Sophienholm i 1995 og 1996, Nagano (censureret udstilling), Japan i 1997, ”Mult” i Den Frie Udstillingsbygning i 1997, Kunstnernes Efterårsudstilling (Den Frie) 1998, Berns Kunstsalon, Göteborg (med Jeff Ibbo), Art Herning 2000, Sam‐Art 2000. Jeff Ibbo arbejder spontant og intenst med at male modeller (oftest kvinder) i alle former, aldre og afskygninger, således at man føler, at han kommer meget tæt på den enkeltes personlighed. Han er uddannet på Kunstakademiet og har udstillet bl.a. på KE 1966, 1968, 1969, 1970, 1984 og 1986, på Charlottenborgs Forårsudstilling 1965, 1967, 1969, 1970, 1986, på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1971, 1973. Ikon 2000, Kunstnernes Hus, Århus. 2003 Året indledtes med en udstilling med værker af kunstmaleren, digteren og forfatteren Ole Vincent Larsen (f. 1938). Hans uddannelse: Forfatter, typograf, elev af Erling Sauer, Ècole des Beaux –Arts, Paris. Udstllinger: Kunstnernes Forårs‐ og Efterårsudstilling, Charlottenborg, Den Frie, Holstebro Kunstmuseum samt en lang række gruppe‐ og separatudstillinger i ind‐ og udland. Repræsenteret: Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Statens Museum for Kunst (Kobberstiksamlingen), Maribo Museum, Vejle Museum m. fl. Udsmykninger: Københavns Kommunes Kulturfond, Roskilde Amt og kommune, Næstved Kommune, Storstrøms Amt, Nithona‐fonden og Tistrupsamlingen. Legater: Statens kunstfonds treårige stipendium og arbejdslegat, Nichota‐fondens kunstlegat, A. Goldsmitks legat m. fl. Medlem af PRO. Den næste kunstner i Kulturcentret var Jørgen Schlosser. Han skriver om sig selv: ”For længe siden var jeg malermester – så blev jeg ateliermester og byggede Bo Bedre‐kulisser. Siden blev det til egne ideer og artikler – og 27 år hos Fogtdals Blade og Bonniers Specialmagasiner. Nu, hvor jeg helt kan bestemme over min tid, har jeg behov for at lave ting, som ikke kan bruges til noget – ting, der ikke er styret af økonomi og fornuft. Det udarter sig i colleger, skulpturer, maleri – og som det seneste påfund – små collageskibe. Jeg er tingfinder – og på rejser til Grækenland, Tyrkiet eller Nøddegården i Sverige, får jeg min lyst styret, både 50
med hensyn til inspiration og materialer. På strandene, hvor fiskerbådene bliver trukket op og repareret finder jeg små træstykker med rester af gammel maling – i byerne er det murene med de nedbrudte og forvaskede plakater, som fanger mit øje. Ting, som har en særlig form – med en slidt og forvitret struktur bleget af sol og vand – opstår i en ny sammenhæng, med en ny identitet. Tingenes egenværdi forsøges bevaret sammen med et aftryk fra findestederne. Man kan kalde det overskuds‐ eller genbrugs‐ kommuni‐
kation. Det gælder om at gøre tingene enkle og finde ind til kernen af de selvskabte problemer. Det er let, når det lykkes – men mere fascinerende, når man skal slås for resultatet. En venlig kollega beskriver værker‐
ne som iderige, med sans for det uventede – og ind imellem barokt humoristiske”. Marts måned bød på Ingerlil Wie Madsen og Julia Brabcova. Ingerlill Wie Madsen fortæller om sig selv:” Jeg er født i Norge og uddannet på den grafiske linie på Kunsthåndværkerskolen i Bergen. Ikke lang tid efter endt uddannelse, rejste jeg til Danmark for et kort studieophold – og blev forelsket i København. Her har jeg arbejdet siden, for forlag, tidsskrifter og bureauer, som illustrator og grafisk designer. De seneste år har jeg fået mulighed for at koncentrere mig om det, jeg sideløbende har haft glæde af, at beskæftige mig med min keramik. For mig er formen det betydningsfulde, derfor det enkle farvevalg, blålerets gulbeige og glasurens matsorte decor. Jeg har valgt at vise et udsnit af mine unica arbejder, der spænder fra de rent funktionelle til de skulpturelle – med inspiration og indtryk fra bl.a. Afrika”. Lysbilledforedrag med Julia Brabkova i A‐salen. ”For nylig blev jeg spurgt om jeg ville – for tredje gang – udstille hos Hedeboegnens Kunstkreds. Jeg sagde ja tak! – hvis jeg måtte have en veninde, som keramiker, med. Ingerlill har Ikke udstillet før; jeg synes det er på tide, at hun får lejlighed til at vise sine flotte ting til et bredere publikum. Det bliver en international udstilling. Ingerlill kommer fra Norge, jeg er født og opvokset i Prag. Der læste jeg på kunstskole – fortsatte mit studium på Skolen for Brugskunst i København. Siden har jeg holdt over 100 separatudstillinger i Dan‐mark og Sverige, illustreret bøger for bl.a. ½forlaget Gyldendal, lavet plakater og postkort – og udført mange vægudsmykninger, bl.a. Blåkildegårds vaskeri Jeg nyder at bo og arbejde i Danmark. Med venlig hilsen Julia Brabkova” I april udstillede maleren og billedhuggeren Bodil Rosenberg: Hun arbejder først og fremmest med abstrakt kunst, selvom der indimellem kan opstå figurative elementer i hendes værker. Hun siger selv: ”For mig skal billederne først og fremmest fungere som abstrakt maleri. Malerierne er abstraktioner over noget, som jeg har set, noget jeg har rørt ved. En klippevæg, der spiller i forskellige rødbrunlige toner. Det blå ved kamel‐
ejerens skjorte ved siden af den gråbrune farve hos kamelen, der bliver trukket rundt i Bodrums havnekvarter til ære for turisterne. Motivet er i grunden ligegyldigt. Det vigtigste er det håndværksmæssige, farvernes spændingsforhold, arbejdet med at få farverne til at blive på fladen, arbejdet med strukturen, det stoflige”. Bodil Rosenberg er en skattet kunstner, som har udstillet utallige steder i både ind‐ og udland. 51
Hun har udført udsmykningsarbejder, blandt andet i Udenrigsministeriet og på Københavns Universitet på Amager. Anmelderne er glade for hendes værker. I tidsskriftet Dansk Kunst skrev Torben Weirup for eksempel i 2001: ”Det er som om man vandrer i storladne beåndede landskaber præget af pludselige lysindfald og bestandigt skiftende typografiske karakteristika uden at det glemmes, at billedet er et billede, abstrakt og fordringsløst, men emmende af naturinspiration”. Maj måned bød på en udstilling med 4 kunstnere fra lokalområdet: Jens Nielsen, Erik Otto Larsen, Erik Jensenius og Klaus Petersen. Jens Nielsen (f. 1928) er primært maler Han er uddannet læge og var med til at stifte Køge Bugts kunstforening. Han har været redningsmand for Jersie Forsamlingshus sammen med Gasolin og Kim Larsen. I kulturhuset Portalen har man opkaldt en sal efter Jens Nielsen. Erik Otto Larsen (f. 1931) er maler og grafiker. Han har arbejdet i Georg Jensens Sølvsmedie og senere i bronzestøberiet L.Rasmussen. Formsproget er kubistisk med vægt på de afbillede genstandes materialer, form og farvernes indbyrdes påvirkning. Meget anerkendt kunstner, der også skriver kriminalromaner. Erik Jensenius (f. 1943) er uddannet fotograf. Han arbejder med colleger ex. Itu‐klippede fotos, som samles på en ny måde. Sidste mand i rækken bliver så Klaus Petersen, der startede sin kunstneriske løbebane som maler, men efterhånden arbejdede han sig over i billedhuggerkunsten. Selvom granit af natur er en hård sten, så kan den skam godt føles ganske blød, når Klaus først har haft den under behandling. Prøv selv at mærke efter – for skulpturerne må gerne – ja de skal faktisk helst berøres. I juni havde kunstforeningen i samarbejde med Taastrup Kul’Tour den glæde at kunne indbyde til fernisering med de meget talentfulde kunstnere, kunstmaleren Carin Faaborg, keramikeren Better Lübbert, kunstmaleren Bente Christensen‐Ernst samt fotografen Ture Andersen. Temaet i udstillingen var Tyrkiet (Istanbul). Det lykkedes Carin Faaborg at ramme en tone midt imellem den klassiske opfattelse af Orientens billeder og moderniteten. Ved at bruge forskellige blandingsteknikker med lag på lag fragmenter af skrift, ornamentile, gravstens tekster, manipuleret billedmateriale og respektløs overkradsning, har hun opnået sit helt særegne billedsprog. Det er blevet til en spændende ny serie billeder, som alle bærer på elementer fra storbyerne Istanbul og Damaskus. Better Lübbert, som er keramisk formgiver, har arbejdet målrettet med forsøg fra ældgammel klassisk alkali‐glasur opskrifter. Hun er meget optaget af bl.a. den islamiske keramiske tradition, og har derfor besøgt Iznik Foundation syd for Istanbul med stort udbytte. Hendes store monumentale krukker er blevet vist på en museumsudstilling, hvor Kronprins Frederik stod bag åbningen. Bente Christensen‐Ernst maler portrætter, men hun maler også kæmpestore billeder fra den kulinariske verden fx tomater, radiser og fisk. Ture viste fotografiske billeder fra opholdet i det Nære Østen. September måned bød på et gensyn med Maiken Monnerup (f. 1943). Hun er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kunstnersammenslutningen Riimfaxe. Hendes arbejdsområder er maleri og blandform. Vibeke 52
Kruse, kunstanmelder skriver i 2000 følgende: ”Maiken Monnerup har udviklet sin egen dybt originale stil, der bærer spor af tid og sted, kombinerer forskellige brugte materialer, som får ny identitet som en del af maleriet. Ved første øjekast kan man såmænd godt forledes til at tro, at det er keramik og ikke maleri. For der så megen rå murkraft og rustik stoflighed i malerierne, der har krop og tyngde og murstenenes grove hud. Selv om man kunne tro, det var keramik eller relief, så er bunden altså altid, som får denne fascinerende skulpturelle krop, når Maiken Monnerup lader lærred og akryl indgå i en heftig symbiose med andre materialer. Visse malerier emmer af urkraft, andre af en helt forfinet og elegant poesi med pastelfarvet hud, et levende lærred”. I oktober havde foreningen udstilling med Christel Maria Nolle. Hendes inspirationskilder er mange. Ser man nøje til, vil man ofte finde organiske elementer fra naturen, det kan være grene, blade, fuglespor, men også rejser giver bidrag til hendes billedsprog. Aktuelle rejser til de græske øer har givet ny inspiration, hvor forfald i mure og bygningsværker har gjort indtryk. Hun siger selv, at hun har fået flere lag i sit maleri. Nok maler hun med pensel, men også med penselskaftet. Hun bruger fingrene, spartler, bruger klude, og hun kradser mønstre og tegn i billedfladen. Hun har en veludviklet sans for det koloristiske. Dagmar M. Butler er født i Tyskland i 1960. blev hun uddannet på Akademiet for Kunst og Design i Kiel i 1980‐1987. Hun har i Danmark udstillet på gallerier og i store erhvervsvirksomheder. Hun har bl.a. solgt til Ny Carlsberg fonden og Danske Bank. I 2002 0g 2003 har hun udstillet på Art Copenhagen i Forum. Dagmar finder sine lys‐ himmel‐ og vandinspirationer rundt om i verden. Hun har boet i Indien, men de billeder, der var på udstillingen i november 2004 stammer motivmæssigt fra Nordeuropa: England, Skotland, Sverige og Danmark, som f.eks. Øresund og Skagen, hvis særlige lys altid har fascineret malere. Der er hos Butler af den store natur med lavt placeret horisont, der giver rum for en sansedragende himmelbeskrivelse. I ét og samme billede kan der være lys, blå sommerhimmel med hvide cumulus totter og derunder tunge, vandfyldte tordenskyer, der kaster en bjælke af styrtregn gennem en lysende strimmel over horisonten mod et ensfarvet, blytungt hav. Hendes malerier virker magiske, og intet menneskeskabt forstyrrer den umiddelbare naturoplevelse. I julemåneden var der udstilling med kunstnerne Erik Bagge og Niels Funder. Erik Bagge er uddannet på Kunsthåndværkerskolen, Kunstakademiets Grafiske Skole og Kunstakademiets Pædagogiske Skole. Han fortæller om sine værker: ”To temaer, jeg især har beskæftiget mig med er ”H.C.Andersen i vor tid” og Laboratoriebilleder. H.C. Andersen er kendt af alle børn for sine eventyr, og han er også kendt langt ud over landets grænser som en af de store danske forfattere. Men hvad er det i eventyrene, der stadig fascinerer børn og voksne? Det er de eviggyldige temaer, han skildrer, og så den sjældne egenskab ved hans fortællinger, at de har bud til både børn og voksne. Børnene ler, græder og fortrylles. De voksne manes til 53
eftertanke; der er dyb alvor og livskundskab i digtningen. Skriftsproget er meget forandret siden H.C.A.’s tid, så hvorfor ikke prøve at omsætte illustrationerne til vort nutidige billedsprog. Indholdet, det væsentlige, vil til evig tid være hans helt specielle, og det har jeg respekteret i mine billeder. I mine ”Laboratoriebilleder” søger jeg ved brug af motiver fra vor tekniske nutid blandet med fortidens ornamenter på en barsk, barok – men samtidig farvefølsom – måde at give udtryk for de problemer, der plager vor tids livsform. Mine billeder udfører jeg fortrinsvis på papir i en blandingsteknik af tusch, akvarel, farvekridt og blyant, kul m.v. På den måde kan jeg få den rette farvekomposition i mine værker”. Niels Funder er uddannet på Jysk kunstakademi. Han har haft udstillinger i Jylland og på Fyn og 2 separatudstillinger i Køge Skitsesamling.. Han har haft en udstillingspause, mens han har været beskæftiget med restaurering af historisk kirkeinventar i tilknytning til Nationalmuseet. Men nu er han vendt tilbage til det udadvendte liv som aktiv kunstner. Han beskæftiger sig med de kollektive sandheder i en serie fabulerende billeder befolket af sære og finurlige væsener. Hans billeder er fortællinger og hvert enkelt billede er en afsluttet historie, men kun tilsyneladende, idet det stiller nye spørgsmål, der kræver svar eller i det mindste en eftertanke eller stillingtagen af beskueren. Har beskueren ikke lyst til at svare på billedernes tyste spørgsmål, kan de også læses som eventyr. 2004 Henriette Fynbo udstillede i januar 2004 med titlen ”Broen over Evigheden”. Hun er født 1 1961 og uddannet designer fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1989, og har siden 1990 arbejdet professionelt som kunstner og løbende videreuddannet sig indenfor kunst og kunsthåndværk. Henriette Fynbo er en meget alsidig kunstner. Foruden arbejdet med maleri og collage arbejder hun med skulptur, keramik, grafik samt eget håndlavet papir. Sideløbende med dette har hun lavet en lang række bygnings‐ og rumudsmykninger i det offentlige miljø, for andels‐ og lejerforeninger og til virksomheder. Indimellem underviser hun i kunstneriske fag på højskoler og daghøjskoler, samt i eget regi.. Inspirationskilden er tidligere og ”primitive” folkeslags symboler, tegn og helleristninger. Ofte opstår der rituelle scenerier på malerierne. Dansende shamaner, ægyptiske guder, eller oldtidstegn befolker malerierne. Det er op til beskueren at tolke sin egen historie i billedet. Der arbejdes med akryl og anvendes mange forskellige teknikker i maleriet, såsom spartel, struktur, laseringer, sand, og hun lader af og til hendes eget håndlavede papir indgå som collage‐
materiale i billederne. Da hun selv blander farverne indgår der meget ofte naturlige gyldne jordfarver i hendes malerier. Ikoner har inspireret til flere serier malet på træ, hvor også fundne materialer indgår som collage. Udstillingen ”Homo Ludens – Det legende menneske” er en vandreudstilling med forfatteren og billedkunstneren Jørgen Nash (f.1920). Han opdagede tidligt poesien billedkunsten, musikken og naturen. 54
Medlem af Surrealiste Revolutinaire, Paris 1948, og af Cobra 1948‐51. Medlem af Centralkomiteen for Internationale Situationiste i Paris 1959‐62 og i redaktionen af deres fransksprogede tidsskrift. Grundlagde i 1960 sammen med broderen Asger Jorn Bauhaus Situationiste Drakabygget i Sverige. Sammen med hustruen Lis Zwick, redaktør af Drakabygget, et internordisk tidsskrift for kunst mod atombomber, paver og politikere. Han har haft ca. hundrede separatudstillinger og deltaget i over 200 gruppeudstillinger rundt om i verden. Han har skrevet 45 bøger, som er oversat til 16 sprog. Har alene eller sammen Jens Jørgen Thorsen udført ca. 150 happenings, performances og aktionsspil. Som billedkunstner er han repræsenteret på 45 danske og udenlandske kunstmuseer og offentlige samlinger I april havde kunstforeningen fornøjelsen af at kunne præsentere Natalia Dolgova. Hun er født i den arktiske provins Magadan i Østsibirien. Hun studerede på Magadan Kunstskole og senere på Akademiet for Industriel Kunst i Sankt Petersburg. Selv om hun ikke selv er inuit, voksede hun op med inuit‐kulturen, og hun fortsatte med at være fascineret af den, og det gav genspejlinger i hendes arbejde. Hun maler ofte historier, hun har hørt i sin barndom. Hun maler de originale eskimokulturer Chukci, Evenk og Koriakfolkene med deres myter og ritualer, deres magiske forståelse af, hvordan mennesker og dyr levede sammen, deres legender omkring skabelsen af verden, den guddommelige magt i naturen, tegn, forvarsler og tabuer. Maj måned bød på udstilling med værker fra ”Fyns Grafiske Værksted”. Arkitekt Carl Ole Kristensens smukke og senere prisbelønnede værkstedsbyggeri blev indviet i 1997. Det betød, at 100 kvadratmeter i 2 etager blev lagt til det gamle værksted. Nu fik man mulighed for at indrette et galleri/butik og dermed få et ansigt til gaden. I dag er der hver måned skiftende udstillinger af værkstedets medlemmer eller udstillere fra de andre grafiske værksteder, som man samarbejder med. I dag har Fyns Grafiske Værksted vokset sig stort og stærkt. Medlemstallet er på 250 professionelt arbejdende kunstnere fra 17 nationer. Værkstedet har store udenlandske udstillinger, små interne udstillinger, rundvisninger og foredrag og lægger vægt på synlighed og samarbejde. Kunstnerne, der udstillede i Kulturcenteret var Helge Larsen , Morud; Trine Anderschou, Skårup; Anna Siek, Polen; Sonja Smith, Ullerslev og Priscilla Carver, Snekkersten. Juni måneds udstiller var Lise Urwald. Hun blev født i 1964. Hun har udstillet i gallerier og på kunstmuseer, rådhuse, restauranter m.m. over hele landet. Hun har medvirket ved produktionen af en række tegnefilm. Karakteristisk for hendes malerier af kvindeben med alskens smukke sko og udsnit af ansigtsløse kvindekroppe i underkjoler er farvens og formens kraftfulde tegnefilmiske attitude. Lise Urwald er autodidakt og har en fortid som tegnefilmstegner, der tydeligt afslører sig i maleriernes naivistiske og fragmentariske fortælleform. Koblingen af fragmenternes pågående sanselighed og det fortællende indhold placerer malerierne som en underfundig hybrid midt mellem drøm, virkelighed og hyperrealitet. 55
September måned bød på Ulla Mørch, som har været elev af billedhuggeren Luckow‐Nielsen i 1967‐68, været på det franske kunstakademi École des beaux.arts, Paris i 1969, 10 måneders ophold på Færøerne, i 1975 på studietur til Grønland, i 1985‐86 Studietur til Indien i 7 måneder med kontakt til Academi of fine arts i New Delhi, Kerala og Madras. Hun siger: ”Det billedlige udtryk er for mig en fordybelse i det stoflige, hvor strukturen og farven er afhængig af hinanden i et samspil med lys og rum. Den rene oplevelse er en sanserække ud i det ukendte som et landskab af former, linier og flader, hvor logik og forklaring ingen betydning har, men som rummer det gådefulde ved en fjerde eller femte dimension. Jeg vil vise det universelle i farveoplevelsen, vise mystikken og samtidig lade ane na turens fine sammensætning af farver og den rigdom af strukturer, som dybest set ligger til grund for min inspiration.” Udstilling med Peter Hesk Møller i oktober måned: Litografier, tusch og skulpturer.” Hvis man skal lave en opsummering af Peter Hesk Møllers kunstneriske univers, der omfatter såvel skulpturer som billeder, så er det en oplevelse af organiske former, der alle synes at indgå i en stor abstrakt‐symbolsk danseopvisning. Det er livets utallige energiske udtryk, der fylder billederne eller skulpturerne. I billederne er det runde kvindelige former indrammet i en markant sort streg, der nærmest smyger sig om farven og tilsammen skaber illusionen om svajende og bevægende skikkelser. Kvinder med runde markante former, der med erotisk sødme bevæger sig svævende og dansende i billedfladen, som var de alle blevet lukket ud af elverhøjen for at forføre selve maskuliniteten i menneskenes verden. Sanselighed og organisk fornemmelse er også nøgleordene for hans skulpturer. De snor og drejer sig op af et eller ud af, altid er der en bevægelse, der er indfanget eller fastholdt i et gyldent øjeblik. Altid er der direkte eller dækkende henvisninger til det kvindelige eller det mandlige med åbninger eller ujævne søjler. En skulptur som ”Svævende dans”, der oprindelig i skitseformen hed ”Svævende lethed”, minder en om Man Rays surrealistiske billede, hvor det feminine var reduceret til en lukket (længselsfuld) svævende rød mund, et motiv flere andre senere har lavet parafraser over. Det gælder f.eks. Vilhelm Bjerke‐Petersen med maleriet ”Efter solens nedgang”, eller man ser motivet gentaget utallige gange hos Danmarks eneste ægte dadaist Sven Dalsgaard. Peter Hesks ”Svævende dans” kan aflæses som en smilende mund – som man også kender det hos den store diabolske kat i Alice i eventyrland”. Uddrag af kunstanmelder Erik Meistrups artikel i bogen ”Imellem ” af Peter Hesk Møller. Ilona Ösz, (f. 1942) maler, tegner, scenograf Ungarn/Danmark. Ilona Ösz er maler med lidenskab og passion. Hvad enten motivet er forførende tangodansere, motiver fra verdenslitteraturen eller stregtegninger af eksotiske dyr præges værkerne af en særlig kraft. Skønheden, vildskaben og lidenskaben springer frem i hendes billeder. Hun er uddannet på Kunstakademiet i Budapest ved Istvan Eigel i 1968. Hun maler portrætter, f.eks. Johannes Møllehave, Carsten Jensen, Pjerrot, Ghita Nørby, Palle Lauring m.fl. 56
Illustrerer bøger, laver udsmykninger, plakater. Kataloger til Nationalmuseets udstillinger. Scenografi til Det Ny Teater. December betød et gensyn med Christina Præstgaard, finskfødt keramiker og maler: ”Efter mange år med keramikken opdagede jeg, at maleriet var det udtryksmiddel, der kunne give mig de største oplevelser af nærhed og frihed. Frihed til at udforske det enkle og svære lige nu. Mennesker og deres spor. Jeg har altid tegnet mennesker så længe jeg kan huske. Som barn prinser og prinsesser, som teenager modedukker og portrætter. På Konstfackskolan i Stockholm blev croquistegningen en åbenbaring. Jeg var totalt opslugt af kroppens udtryk og anatomi, og blev mere og mere bevidst om sammenhængen mellem form og den rene linie. Egentlig er tegning stadig det vigtigste i mine malerier. Den lever sit eget liv ovenover og separat fra billedfladens farveskærmydsler. Form udtrykker jeg i linie uden farvens støtte. Motiverne, menneskene i billederne dukker op uindbudte, de er mennesker, jeg bærer med mig altid. Sommetider genkender jeg dem, til andre tider først efter at billedet er afsluttet.” 2005 Januar måned udstillede Gunnar Örn (f. 1946). Han er autodidakt, men er en af Islands mest succesfulde kunstnere både på det nationale og det internationale niveau. Siden hans første separatudstilling i 1970, har han haft 40 udstillinger, mest på i Island, men også i København: Galleri Stalke 1997 og 2000 og Helligåndshuset i 1973 og 1975. Han har udstillet 2 gange i New York på Galleri Achim Moeller Fine Art i 1985 og 1989. Han har haft to soloudstillinger i Icalandic Gallery i Haag. Udover deltagelse i mange gruppeudstillinger på Island, har Gunnar Örn været repræsenteret i gruppeudstillinger mange steder i Europa, i New York, Chicago, i Brasilien (Sao Paulo) og på den skandinaviske udstilling i Tokyo. Hans værker repræsenterede Island på Venedig Biennalen i 1998. Bortset fra mange private samlinger, er Gunnar Örn repræsentere på forskellige museer i Island inklusivt Islands Nationale Kunstmuseum. Hans billeder kan også ses på Guggenheim Museet i New York, Seibu Museet i Tokyo og på Moderna Museet og på Sveriges Nationalgalleri i Stockholm. Åse Højer udstillede i februar 2005. Hun siger: ”Jeg søger den blødhed som indre billeder har” Kender vi ikke alle sammen de dejlige billeder, der toner frem på vores nethinde, når vi hører et stykke skøn klassisk musik, der blødt og let flyder derud af. Når vi lader os henføre i stemningsbilleder fra gode, glade og positive oplevelser, måske en forelskelse, der har givet vores tanker og sind vinger at flyve på. Eller kender vi den knugende og vemodige fornemmelse, som musik også kan sætte vores sind i. ja, der er en pallet af mulig‐, heder, hvordan vores sind stemmes til. Det er netop i dette ”mellem felt” jeg – netop nu – synes er en undersøgelse værd Det er i dette udefinerbare rum, jeg forsøger at komme ind i. Jeg søger den blødhed, som 57
indre billeder har. Oliemalerierne bliver bygget op af flere transparente lag, ved hjælp af spartler, klude og pensler. Billedfladen skal være blød og let, her skal være mulighed for at former, figur og rum kan dukke op og kan kalde erindringer frem. Mine historier kan kalde dine historier frem, ikke ens, ikke de samme, men alligevel er vi i det fælles ” rum”, der skaber historier. Det er her i dette felt glæden og ”storheden findes, det er på den anden side af tanke, af al larmen, det er her, vi skal være og kunne flyde med, finde energi til at komme videre på – det er det, der meningen med billedet”. Karl Isakson: ” Farver er ikke noget man farvelægger med – de har helt deres eget liv”. Udstilling med Vibeke Tøjner med oliemalerier, grafik og akvareller i marts måned. ”Som kunstner giver man afkald på regelmæssighed, uden fast arbejde og indtægt, og indgår en uigennemskuelig og uforudsigelig kontrakt med fremtiden; økonomisk, menneskeligt og karrieremæssigt. Men det, man får igen, er den ultimative frihed og lystfølelse ved arbejdet. Man bestemmer i sin egen verden, man er alene. Arbejdsgiveren er det tavse lærred eller papiret foran en”, siger maleren Vibeke Tøjner. Hun er født i 1961. Hun er maler med en iøjnefaldende evne til at håndtere jordfarvepaletten og de store formater. Hun debuterede i 1987 med værker, der var svangre med begyndelser, som kunstneren siden hen har været inderligt optaget af at digte videre på. Rastløst, til tider furiøst, indædt og passioneret. Allerede de første malerier vidnede om en sikker penselskrift, ført at et spontant gemyt, der havde overladt det til hånden at styre slagene på lærredet. Tøjner besidder en forkærlighed for jordfarver. Det er det vrimlende grenværk, skønheden i micro‐universerne, det store monumentale i det små, som hun maler frem for vore øjne. Vi kigger ind i marginale rum af stor skønhed, og øjet får en mængde at græsse af. Tøjner giver os naturen – denne storleverandør af drømme og længsler – tilbage i et kort øjeblik. Stilen er abstrakt, ekspressiv og nordisk i ordets bedste betydning. Naturmystiker ville nogle kalde hende. Romantiker andre. Og begge dele er lige rigtigt. Atter andre vil blot stille sig foran værkerne og forsvinde ind i dem uden at give mødet navne. De genkender noget af sig selv i dem. I hendes atelier hænger store papirarbejder på rummets snavsede hvide vægge med mange strejf af en ivrigt ført pensel med farve på. Væggene ligner en kæmpemæssig abstrakt skitse. En ny begyndelse. Vibeke Tøjner tog sig tid, inden hun sprang ud som kunstner. Først blev hun cand.mag. i fransk og kunsthistorie og rundede uddannelsen af med pædagogikum i begge fag. 3 mandlige medlemmer af bestyrelsen stødte på en billedmager af særlig karat – Rita Mortensen – og var solgt på stedet. Hendes udstilling i Kulturcentret blev i maj. Hun fortæller her om sit arbejde: ”Jeg har altid haft meget stor interesse for tekstil. Jeg uddannede mig i 1960’erne som hattemager. Senere blev jeg tilskærer og måloptegner, hvilket jeg arbejdede med i en årrække. Jeg er meget fascineret af mulighederne indenfor tekstile materialer. Min arbejdsmetode er langsommelig, og den kræver stor præcision, men jeg er meget optaget af mon specielle niche. Inspirationen til skabelsen af mine billedtæpper henter jeg 58
hovedsagelig på mine gåture ved havet og i skoven. Her bliver dufte, farver, lys og skygge blandet med fantasiens verden og oplevelserne nedfældes på små lapper papir for senere at indgå i helheder. Denne proces er for mig den mest spændende, idet jeg via kreativiteten helt lever mig ind i en anden verden. I tankerne opstår så de farver, jeg senere vælger skal indgå i det færdige billede. Jeg går så i gang med at indfarve stofferne. Jeg benytter næsten udelukkende silke, hør, uld og bomuld – altså naturmaterialer – og udnytter disse stoffers forskellige strukturer. Farvevalget er stort, men som eksempler vil jeg nævne: strågul, bronzegylden, okker, mørk‐orange, rubinrød, purpur, dyb violet, vårgrøn, smaragdgrøn, safirgrøn, olivengrøn og petroleums blå. Jeg indfarver stofferne på forskellige måder. Nogle tekstiler indfarves i mindre farvebade, ved andre benyttes dryppe/folde teknikken. Tynd silke koges, da det giver et mere varieret og fint farvespil. Jeg arbejder ofte udendørs. Jeg fastgør stofstykkerne inden jeg maler, og lader så sol og vind tørre materialerne, inden jeg vurderer det videre design med hensyn til effekter af guld eller sølv. Når dette arbejde er færdigt, kan jeg så begynde selve fremstillingen af billedtæpperne”. Juni måned er ensbetydende med ”KulTour” uge i Taastrup, og kunstforeningens udstilling var ”Floden – udstilling af Jytte Rex”. Hun er en af samtidens store fortællere. Både som billedkunstner og som filminstruktør berører og vækker hun de ældgamle beretninger, der ligger gemt i vores dybeste bevidsthed. Hun udvider og opløser tidsbegrebet, leder øjet gennem mange transparente lag ind mod et forsvindingspunkt, og placerer os i Nubiens ørken det ene øjeblik, og bringer os med et smæld tilbage på en flodbred øjeblikket efter. Denne udstilling er en rummelig og lagdelt fortælling i mødet mellem forskellige medier, som Jytte Rex arbejder med: Maleriet og filmmediet, videoen og diasserierne flyder sammen i en strøm, der netop mimer flodens bevægelse med dens rolige forløb, tids dimensionen, vildskaben. Overtoninger og blændinger lader de enkelte fil, video og diasbilleder eksistere sammen, mens malerier baseret på flydende fotoemulsion undersøger og overskrider grænser mellem fotografi og maleri. En del af værkerne er videre undersøgelser af begrebet Tabula Rasa (‐tavle slettet‐), som Jytte Rex har kaldt en serie tegninger og bearbejdede emulsionsfotografier på træ, glas og marmor, eller på bomuld, bark og papir. Tavler er blevet brugt til meddelelser mange årtusinder tilbage i tiden, fra de udskårne ben eller horn ”baton”, der er de tidligst kendte og mest primitive bærere af information, der tjente som forlængelse af hukommelsen. En form for kundskab opbevaret i registreret form udenfor hjernen, og vel at mærke uden at være en del af et ritual. Under vores himmelstrøg er det runetavlerne og utallige andre tavler, som er bærere af informationer: fra gravsten, over bitavler med de sekskantede celler, der er en del af biernes interne kommunikationssystem, til skolens sorte tavle. Jytte Rex fik inspirationen til tavlebillederne, da hun i Gubbio i Norditalien så en serie bronzetavler fra omkring det 3. Århundrede før vor tidsregning, fyldt med optegnelser af hændelser fra istiden. I Jytte Rexs tavler findes lag på lag af billeder. Nogle motiver gentages, som f.eks. ansigter, der ikke indføres for portrætlighedens skyld. Snarere har det genkendeligt 59
menneskelige interesseret hende som en slags arena, et rum for lys og mørke, toner og temperaturer, et begyndelsens og forsvindingens sted. Floden danner det overordnede tema gennem udstillingens forskellige billedlige fortællinger, der forholder sig både til virkelighedens, mytens og drømmens verden; og er lige så konkret som symbolsk på færde i og mellem billederne, associationerne og efterbillederne. Men selve det konkrete billede, som det kommer til udtryk i tegning , maleri, film og fotoemulsion, er individuelt betragtet af det stof, som kun er ansvarligt overfor sit eget iboende konkrete formudtryk. Det vil sige fjernt fra det fortællende. September måned betød et møde med det festlige par Christella Bamford og Helge Nordstrøm. Christelle: ”Med en uddannelse fra Kolding Kunsthåndværkerskole som formgiver i glas og keramik har jeg siden 1991 haft mit eget værksted. Jeg har i nogle år arbejdet med skulpturer, som ren form og struktur, og i senere perioder med mere traditionel keramik. Mine keramiske ure har udviklet sig igennem de seneste 8 år til noget midt mellem brugskunst og skulptur. De giver mig et ”rum” at lege i, hvor alle keramiske teknikker kan bruges. Alle brændingsformer og overflader forenes under temaet ”ur”. Uden at være bevidst om det, har jeg lavet min egen udbygning af fortidens kaminstykker, med små fede engle og frodige damer m.m.; et datidens tv. Jeg er glad for at videreføre en tradition og håber, urene kan bringe beskuerne lidt af den fornøjelse og glæde, som jeg oplever ved at lave dem. Et helt andet kapitel er glasset, som altid har været dragende pga. dets ”urørlighed” Som klippe og is, er ler og glas. For mig forbundet, men svært foreneligt. I ca. 15 år har jeg i perioder været optaget af dette materiale og dets begrænsninger. Dets sprødhed, skjulte temperament og dets sarte skønhed. De store, enkle glasfade er de seneste i en række af arbejder der startede med 5‐6 lag glas i mange farver og med indsmeltede dele fragamle biler, aftryk af mønter og overflader, der ikke normalt forbindes med glas.” Helge Nordstrøm: ”Med baggrund i teaterverdenen, en klassisk sanguddannelse og et billedpædagogisk studium i bagagen, har jeg i de seneste år arbejdet som billedkunstner med maleriet som den primære udtryksform. Jeg har udstillet i en lang række gallerier og kunstforeninger. Billederne fortæller deres egne historier såvel som mine, i et arbejde, hvor det koloristiske og det ekspressive er drivkraften. Mine malerier opstår i en arbejdsproces, der indeholder mange tilgange og med vidt forskellige materialer. Fra farveblyanter, tusch, over akryl og olie, til sand, savsmuld og cement, hvilket indbyder både til impulsivitet og til grundigere bearbejdning. Jeg lægger ofte mange lag på, laserende eller kropslige, for at finde en tekstur i overfladen. Ligeså ofte arbejder jeg med enkle virkemidler, og med bevægelsen og tempoet som det bærende. Jeg bruger spontant mange farver, og forsøger derigennem at fremme forskellige stemninger, i en kombination af kontraster i malemåde og materialevalg. Jeg kan lide, at et billede indeholder spændvidder. At flader, farver og streger har forskellig karakter. Jeg arbejder grundlæggende med temaer, motiver og omgivelser, der kan arbejdes sammen og indvirke på hinanden, eller stå i modsætningsforhold. Ideerne og tankerne med billederne vokser ud af arbejdet, eller 60
ligger som et inspirationsmæssigt udgangspunkt, hentet i litteraturen, i musikken og i tilværelsen som sådan”. I oktober udstillede Tom Krøjer litografier med titlen ”Tom Krøjer på papir”. Han er født 1942 og blev uddannet på Det Kgl. Kunstakademi i Stockholm 1967. ”Tom Krøjer er – om nogen – et fænomen i dansk kunst. Han har optrådt overalt på kunstens store og små scener. Som aktivist, situationist, folkekunstner og kunstner med stort K. Han har først og sidst lavet billeder. Fornyende billeder og smukke billeder. Overrumplende billeder og stilfærdige billeder. En stor del af dem på papir,som grafik, akvarel og tegning.” ”Tom Krøjer på papir” er også titlen på en kunstbog skrevet af Ole Lindboe, der er redaktør af Magasinet Kunst. Udstillingen i november med titlen ”Færøske klange” dækkede over et samarbejde med SDK. Den præsenterede 3 anerkendte færøske kunstnere. Jóna Rasmussen (f. 1946), maler, grafiker og skulptør. Hun er en meget original og alsidig kunstner. Hun er leder af et grafisk værksted og underviser i billedkunst. Hun eksperimenterer og bryder de billedmæssige traditioner. Hendes meget stilsikre og overbevisende kompositoriske evner blandes med gedigne tekniske færdigheder. Jóna Rasmussens billeder er udpræget stemningsmættede, for selv om motiv og tema er enkelt og konkret, er fremstillingen og billedsproget musisk, lyrisk og abstrakt for netop at få stemning, intuition og følelse frem. ”Jeg har altid musikken i baghovedet, når jeg arbejder med min kunst” siger Jóna. Marius Olsen (f. 1963) er grafiker. Han er uddannet på kunstskoler i såvel Finland som Sverige. Han dyrker meget det eksperimenterende grafiske udtryk. Han blander de forskellige grafiske teknikker, hvor der f.eks. ligger et silketryk under en ætsning eller et linoleumstryk ovenpå en radering. Kun en nuanceforskel i farven kan give oplevelsen af noget dramatisk, en åndelig skikkelse bag gardinet eller det mørkladne landskab i månelysets skær. Eli Smith (f. 1955) er maler. Han har fået sin kunstneriske uddannelse på Kunsthøjskolen i Holbæk. I en del år arbejdede Eli Smith mest som tegner. En bog med aftensange på færøsk er dekoreret med tegninger og akvareller fra den periode. Siden 1997 har Eli arbejdet med maleriet. Igennem de seneste par år har han udelukkende eksperimenteret med anvendelse af farvepigmenter, som han finder i naturen. Disse jordfarver fra f.eks. tuf og metalliske aflejringer gør han anvendelige ved hjælp af forskellige bindemidler. Hans foretrukne motiv‐
verden findes i naturen. I sit selvindrettede mobile atelier tager han ophold midt i den natur, hvor han inspireres. Jette Botschinsky sluttede året med sin udstilling. Hun er uddannet på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst med diplom i 1961. Hun blev involveret i jazzdans og skuespil. En ven tilbød hende at køre hende til verdens ende, og det skete i en stor gul kassevogn. Turen gik op gennem Sverige, Finland og ind i Rusland. Videre til Iran, ned gennem Tyrkiet, Syrien, Jordan, Libanon, Egypten, Sudan og til Etiopien, hvor hun 61
bosatte sig. Her var hun med til at starte et kunstagentur. Så videre til Nairobi i Kenya, hvor hun malede og arbejdede med silketryk. I Mombasa boede Jette Botschinsky i 15 år, og her begyndte hun at arbejde med skulpturer i papier maché og maleri. Den afrikanske natur findes gengivet i mange billeder og er også oplevet på safarier. Efter 25 år i det ”fremmede” vendte hun hjem til Danmark. 2006 Ida Guldhammer (f. 1958) er uddannet på Århus Kunstakademi 1981‐82 og på Designskolen i Kolding 1982‐ 86. Hun er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Dansk billedhuggersamfund. På udstillingen vistes værker, hvori det håndlavede papir indgår, bl.a. malerier, objekter, mobiler og collager/rumdelere. Objekter og mobiler er konstrueret af manillarør og beklædt med håndlavet papir i varierende teknikker og farver. Inspirationen er natur, naturformer, geometriske former og arkitektur. Malerierne er malet med akrylfarver, med geometriske former og med menneskelige figurer i håndlavet papir som et ornament over billedfladen. Collagerne, nogle indrammede til væg, andre frit hængende i rummet og synlige fra begge sider, er inspireret af kniplinger. Collagerne er opbygget i mange lag af forskellige teknikker og materialer. Af materialer kan nævnes håndlavet papir med forskellige naturprægninger, metaltråd, hørtråd og twist samt forskellige indfarvninger bl.a. med kulrøg og blod. Papiret er fremstillet af bl.a. halm, ålegræs, abaca, trompetsvamp og bomuld. Ida Guldhammer har udstillet meget i Danmark både i gruppe‐, men også i separatudstillinger og de seneste år i Italien, Korea, Schweiz og Polen. Hun har deltaget i et stort land‐art projekt på Lolland‐Falster. Med Evnike Elmlund kom der godt nyt fra Grønland. Hun har gået på Nuuk Kunstskole 1989‐91 og på Ranum Kunstskole 1994‐97. Hun har arbejdet med linoleumstryk, ætsning, radering, stentryk, fedtsten, modellering, croquis og gipsafstøbning. Evnike Qavigaq Elmlund kommer fra den del af Grønland, som er blevet kaldt Qaanaaq. Polareskimoerne kalder sig selv for Inughuit og deres højarktiske hjemstavn for Avernarsuaq = Nordenvindens Land. Evnike er født i 1966, og har malet siden midten af 1980’erne. Udover kunstskolerne har hun stået i lære som guldsmed. Hun bor nu i Vesthimmerland. Hun har rejst blandt Inuit og Yupik i arktisk Canada og Uelen i Sibirien. Hendes motiver og hovedtemaer er erindringsbilleder og symboler fra hendes barndom og ungdom i hjembygden Qaanaaq, fra dagligliv og fangstrejser. Tvangsudflytningen af Inughuit fra det gamle Uumamanaaq og Pittuffik – i dag Thule Airbase – til Qaanaaq, som skete for 50 år siden er til stede i hendes billeder. ”Jeg tænker også ofte på min forældre, da de før tvangsforflyttelsen fra Thule til Qaanaaq endnu levede i fred og fordragelighed med masser af fangstdyr”. Maria Bloch (f. 1963) er opvokset i Bueno Ayres i Argentina med en italiensk mor og en dansk far. Da hun var 10 år flyttede familien til Danmark. Hun har i i981 været i Kibbutz , Israel ‐ 1988, Kunstskole, Frankrig – 62
1993, Kunstskole, Argentina – 1994 Kunstskole, Firenze. Hun er medlem af Kunstnersammenslutningen Fuga. Hun har været elev hos Per Albertsen. I dag får alle Marias farverige rejseoplevelser og stærke følelser omkring naturens lys og kræfter afløb i en sand flod af store og små billeder i olie og akvarel. April måned bød på en udstilling med Kunstnersammenslutningen PRO. Antallet af deltagende kunstnere aflæses i titlen ”Otte fra PRO”. * Claus Bojesen (f. 1948) fra Harald Isensteins malerskole 1960‐65, Kunstakademiet, Arki‐tektskolen. Medlem af gruppen GYRR 1974‐86 og medlem af SHAKTI 1988. Bente Christensen‐Ernst (f. 1941) maler , på Charlottenborg Forårsudstilling 1989, fællesudstillinger i Tyskland; Frankrig, Sverige og Tyrkiet. Bor og arbejder dele af året i sit atelier i Istanbul. Annette Juel, billedvæver. Separatudstillinger: Kunstindustri‐museet 1970, 1990 og 2000, Herning Kunstmuseum 1991, Gammel Dok 1994, Farum Kul‐‐turhus 1999. Repræsenteret: Kunstindustrimuseet, Trapholt, Hørsholm Rådhus, Danfoss o.m.a. Hans Kjær (f. 1943) . Collage K.E. 1967 (debut). Gruppeudstillinger: Haus am Lützowplatz, Berlin 1984, Fyns Kunstmu‐seum 1991, Brandts Klædefabrik, 1989, Kunstmuseum Marburg/Freiburg 1998, Horizon La Mer, Brest Frankrig 2000. Nes Lerpa (f. 1942) maler og medstifter af PRO 1962. Udstillinger overalt i Europa, USA, Kina, Japan, Taiwan, Indien. Repræsenteret i Tate Gallery, Statens Museum for Kunst, Kastrupgård, Milano, Laveno, Verona, Cuneo. Poul Lillesøe (f, 1917) autodidakt. Medstifter af PRO. Medstifter af Sommerudstillingen 1961. Udsmykninger: Kreditforeningen Danmark, Realkredit Danmark. Solgt til: Statens Kunstfond. Gunnar Saietz (f. 1936) maler. Kunsthåndværkerskolen 1958‐61. Debut K.E. 1961, medlem af Grønningen 1972‐90 , medlem af PRO 1990. Udstillinger arrangeret af Kulturministeriet: ”ung dansk kunst, England og Skotland 1969. Preben Franck Stelvig (f. 1949). Det danske Kunstakademi 1965‐71. Medstifter af gruppen GYRR 1968. Repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Skive Museum og Kastrupgårdsamlingen. Gunnar Saietz var også med ved den næste udstilling, men denne gang var der udelukkende tale om værker fra hans egen hånd .Gunnar Saietz arbejder i et surrealistisk formsprog, som har sine rødder helt tilbage hos nord‐europæiske renæssancekunstnere som Hieronymus Bosch og Pieter Breughel og som i dette århundrede dyrkeres af det irrationelle som Max Ernst eller James Ensor. Underlige væsener – halvt mennesker, halvt dyr – flyvende heste og ansigter dukker op blandt en frodig vegetation i et forvrænget landskab, der får menneskelige træk. Der kan være høje klipper i baggrunden med middelalderlige ruiner, nøgne træer med forvredne grene. Der er noget truende over disse landskaber, der synes udsprunget af et mareridt. Malermåden er meget præcis med anvendelse af fine penselstrøg, paletten er rig og kan variere fra det grelle til det blide. I de senere år har Saietz især arbejdet med collager og mixed media på papir. Saietz var i 1962 medstifter af PRO og i 1965 af Passepartout. 63
Erik Clausen (f. 1942). Gøgleren, skuespilleren, samfundsdebattøren og filminstruktøren er mest kendt for sine livsnære film‐ og tvarbejder, men er også en glødende billedkunstner. Han forlod skolen som 14‐årig for at blive billedkunstner og gik i lære som maler. I hans kunstneriske univers møder man alt fra gøgleri og løjerlige portrætter til studier af kvinden og menneskets bevægelser. Hans billedverden er intet mindre end et intenst studie i bevægelse, liv, dynamik, fantasi, frihed, tilfældigheder og fortællinger – en begejstring for billedernes magi, mennesket og livet. ”Den ligger godt i hånden, blyanten, kuglepennen. Den bliver en direkte forlængelse af fingeren, fingeren af kroppen og øverst oppe som uret på rådhustårnet – hjernen! Og det kører af sig selv, ukontrolleret, blyanten bevæger sig af sig selv, den tegner, hopper og danser. Jeg tænker på et motiv, men tegner noget andet, noget uforudset, noget overraskende, hovsa! Hvor kommer der fra? Har du slået hjernen fra? Nej, naturligvis ikke, der er bare mange hjerneceller, man ikke bruger. Fantasien, drømmene ligger hos det moderne menneske, ubrugte og hvirvler rundt som visne blade i efterårsblæsten. Til gengæld er rationaliteten fremme i sollyset og i konstant medvind ‐ her er der kun brug for, hvad der kan måles og vejes efter en påstået objektiv målestok og værdiskala.. Jeg har altid tegnet. Det er der mange, der har, men de fleste holder op, når de bliver voksne og kommer til fornuft, og deres streger transformerer sig til bogstaver og tal. I begyndelsen prøvede jeg at kontrollere stregerne – at gengive virkeligheden, det gik der mange sæsoner med. Akavede tegninger, ufrie streger, spændinger i ryggen, kramper i hånden selv blyanten virkede uoplagt, men jeg opdagede, at det at tegne og male ikke kun var en lyst, men en tilbøjelighed, som dukkede op når som helst og hvor som helst. Mine mange mislykkede tegninger af virkeligheden fik mig til at opdage, at den såkaldte virkelighed er relativ, og at det, vi ser, er noget, vi tror, vi ser! Eller har lært, at sådan skal det se ud. Så blev der lukket op for grænsen mellem orden og kaos. Tegninger i hundredvis, tegninger, der blev til malerier. Malerier, der blev levende til cirkus og gøgl, til sangtekster og frem for alt: tegninger, der begyndte at bevæge sig, at tale, at ophæve virkeligheden, fornuften og rationalitetens tyngdelov – tegninger, der blev til film. Men det begyndte som tegninger. Jo, blyanten ligger godt i hånden”. Erik Clausen. September måned rummede en udstilling med litografier af Lis Zwick. Kunstakademiet, Grafisk højskole, Den Fri Eksperimentalskole. Har studeret emaljemaleri hos franske og svenske mestre. En svensk kunstan melder ved Sveriges Television Stig Åke Ståhlnacke skriver om hende: ”Lis Zwick er bosat på Drakabygget, Frihedens Værksted, Sverige. Hun var gift med nu afdøde Jørgen Nash. Det har ofte undret mig, hvad det er, som griber mig så stærkt i Lis Zwicks billedverden. Er det en følelse af en vågen drøm, det handler om? Dette at hun afslører lynhurtige livsfornemmelser, som tit fylder mig med en slags lykke, men som aldrig kan nge med fornuft eller ord. Eller handler det simpelthen om det bevægelige, fint stemte, følsomme og spontane, som hun formulerer sig med? Eller er det myternes mægtige kraft og symboler, som hun gør lyslevende og æggende? Eller er det naturens buestrøg, som fejer gennem hendes drægtige billeder, som min længsel får 64
svar på, når jeg bliver omtumlet og beruser mig i dette maleri? Jeg skulle kunne svare med tomme ord. Om liniernes rytme og kompositionens dynamik og meget andet, som lyder godt og passer fint og ikke siger spor om billedernes kerne og nøgne ansigt. I stedet måske noget i den her retning. Menneskets følelser og individets sande jeg og frihed trues hele tiden af teknokratens griller, en ensretningens svøbe og af den akademiske verdens hierarki og frasologi. Mod alt det undertrykkende og kvalmende hejser Lis sine flagrende faner og tænder bølgende ild og åbner fantasiens vindue, som fylder vore lunger og hjerter med ilt og lidenskab”. Næste udstilling var med en gammel kending, maleren Lisa Kaas Hansen, der også er medlem af Kunstforeningen. I forbindelse med en udstilling i kommunens venskabsby Oldenburg i 2003 sagde Gabriele Böger fra Galleriet blandt andet, at hun fandt især billedkunsten særlig velegnet til at give liv til venskabsby‐samarbejdet. Kunsten betjener sig af et universelt sprog, som kan forstås uden videre hen over landegrænserne. Den taler – uden ord – direkte til vore følelser, og om Lisa Kaas Hansens arbejder omtalte hun dem som malerier med konkret indhold – også selv om hendes seneste arbejder udviser et vist abstraktionshold. Særlig indtryksfyldt er den malende virtuositet og vitalitet i kompositioner, skabt gennem de lysende farver og stille farvetoner. Lisa Kaas Hansen vil ikke problematisere, det er en sensibel malekultur, som er smuk og harmonisk i ordets bedste betydning. Helle Vinter udstillede i november. Hendes arbejdsområde er maleri og assemblage. Uddannelse Kolding Kunsthåndværkerskole 1977‐81. Grafisk skole 1982. Udstillinger: Kunstindustrimuseet, København – Kunstnernes påskeudstilling, Århus – Charlottenborgs forårsudstilling – Kunstnernes efterårsudstilling m.fl. Udsmykningsopgaver: Billeder og assemblage til to venteværelser, Århus Kommunehospital, Billeder til Fiskeriministeriet (til de 6 fiskeriinspektorater i Danmark) 1981‐82. Solgt til Statens Kunstfond, Århus kommune, Skejby Sygehus og Byretten i København.. Modtaget Kunsthåndværkerprisen af 1979 i sølv i 1981. Medlem af billedkunstnernes Forbund. Rejser: Frankrig, Spanien, Bali, Italien og Cuba. Hvad er assemblage? : et billede sammensat af forskellige materialer og genstande, lig collageteknikken. I assemblagen går kunstneren et skridt videre og anvender større og grovere dele, hvorved billedet får en tredimensionel reliefagtig karakter. Assemblageteknikken anvendtes første gang i 1910 af russeren Vladimir Baranov‐Rossiné. Siden har den været anvendt af Pablo Picasso, George Braque, Juan Gris, Jean Arp og Kurt Schwitters. I 1950’erne tog amerikanerne Jasper Johns og Robert Rauschenberg teknikken op igen i deres såkaldte Combine Paintings. I december fulgte så Grete Folman (f. 1948). Hun siger: ” Jeg er primært autodidakt, men har gået på Bornholms Kunsthøjskole tillige med, at jeg er uddannet som formningslærer. De seneste år har jeg hovedsagelig arbejdet med tusch, akvarel, gouache, akryl og grafik, men holder af at eksperimentere med 65
alle former for udtryksmidler. Jeg er ikke tilhænger af nogle bestemte ismer, idet jeg mener at forskellige materialer inspirerer til forskellige udtryksmuligheder. I mine tuscharbejder har jeg mest beskæftiget mig med illustration og satire. Med akvarel, gouache og akryl har jeg arbejdet både naturalistisk, naivistisk og abstrakt. Egentlig mener jeg, at billeder skal opleves og tale for sig selv, men skal jeg sætte ord på, hvad jeg vil med mine billeder, er det nærmeste jeg kan komme det, noget i retning af at gengive lidt af livet, mennesket, dets ensomhed, uudgrundelighed og livskraft. Jeg holder af at arbejde med stærke farver og håber, at folk bliver i bedre humør af at se mine billeder”. 2007 Den første udstilling i 2007 var med Torhild Tolfsen (f. 1931) på Færøerne. Hele sit erhvervsaktive liv var hun i hotelbranchen. 47 år blev det til. De sidste 15 år var hun køkkenchef på Nordens Hus i Thorshavn. Efter pensioneringen skulle der ske noget nyt og det blev maleriet Torhild Tolfsen kastede sig over. Men først skulle hun udlæres som kunstner. Efter et ophold på Holbæk Kunsthøjskole tilbragte hun tre år på Billedskolen på Jagtvej i København. I dag har den færøske kunstner sit eget galleri i Rørholmsgade i København. Det er i baglokalet hos Galleri 11, som hun deler med andre kunstnere. Udover Danmark og Færøerne har Torhild Tolfsen udstillet bl.a. i Tyskland og Sverige. I februar udstillede Dorte Kaa (f. 1965) i Albertslund. Hun har udstillet primært i hovedstadsområdet: Café Ricki, Pavillionen Fælledparken, Le Pétit, Istedgade, Kvindehuset i Gothersgade, Månefiskeren Christiania, Café Rust, TV2 Lorry og Politikens Hus med ”Engle og Kvinder” – en udstilling med Mogens Rukows privatejede malerier ‐ heraf 3 malt af Dorte Kaa.. Endelig har hun også udstillet på Brandts Klædefabrik i Odense og en VK‐udstilling på Lerchenborg. Dorte siger: ”Abstraktion over det ekspressive. Det er selvfølgelig op til beskueren at tolke og ”føle” et billede. Da mine billeder er malet på stærke følelser (for mig ubevidste indtil billedet er færdigt) og kan være ekspressive i en grad, der kan være svær at fordøje. (Jeg har tidligere fået nedtaget udstillinger på grund af ”lynchstemning”) Jeg prøver at abstrahere over det ekspressive bl.a. ved at lægge signalstærke symboler henover med en energi, men ikke nødvendigvis samme følelse som billedets. Dette for at gøre billedet mere tolkningsfrit og behageligt at skue. Jeg maler med akryl, lak, spraymaling m.m. og afsøger til stadighed maleriet for nye tilgange og teknikker, mens jeg forhåbentlig kommer ”mit indtryk” nærmere”. I marts måned udstillede Jorge Monras (f. 1951), der oprindelig kommer fra Argentina og uddannet Arkitekt ved Kunstakademiet i København. Han skriver om sig selv: ”Jeg kom til Danmark i 1980 som politisk flygtning fra Argentina. Jeg var allerede uddannet arkitekt, men var nødt til at starte forfra på Kunstakademiet, da Danmark ikke havde nogen uddannelsesaftale med Argentina. I 1987 66
sluttede jeg min nye uddannelse på Kunstakademiet, men det viste sig ret besværligt at få et job som arkitekt. Byggebranchen var gået i stå, og jeg blev nødt til at skifte beskæftigelse. I dag arbejder jeg som grafiker i en international organisation, der bl.a. udgiver bøger og tidsskrifter. Udover det, arbejder jeg som spansklærer (både privat og på en aftenskole) og driver en tangosalon sammen med nogle venner (muligvis Skandinaviens største). Jeg er ikke gift og har ingen børn. Mit forhold til kunsten startede ret tidligt, da jeg allerede som barn fik kunstundervisning hos den kendte argentinske billedhugger José Gonzälez Gracia. Senere blev jeg meget engageret i politik. Borgerkrigen kostede mig 6 år i fængsel, indtil Danmark tilbød mig asyl, og jeg blev bortvist fra mit land af militærjuntaen (min mor hed Inger Maria Christensen og var datter af danske emigranter) I april/maj hed udstillingen ”Positioner”, Stalke Out Of Space projekt no. 36. Igen var det lykkedes at få Sam Jedig til at sætte en spændende udstilling sammen. Her et uddrag af invitationen til udstillingen: ”Udstillingsprojektet ”Positioner” var er et forum, hvor 5 yngre kunstnere var sat i stævne. De har forskellige tilgange til kunsten og tager udgangspunkt i et mangfoldigt, mangefacetteret udtryk. Kunstnerne har deres bopæl i Vietnam (Vu Thi Trang), Danmark (Jes Brinch), Island (Hulda Vilhjalmdottir), England (Hans Peterson) og Danmark (Frank Busk). Et af udstillingens omdrejningspunkter er de tankevækkende forskelle, der er imellem kunstnerne og den kulturelle baggrund, de arbejder ud fra. Stalke Out Of Space garanterer en seværdig udstilling væk fra den såkaldte mainstream og det uforudsigelige. De 5 kunstnere har netop været udstillingsaktuelle på en større gruppeudstilling UPDATE 2007 i Stalke Galleri i Kirke Sonnerup”. Sam Jedig fortalte om kunstværkerne ved ferniseringen. Birgitte Gyrd (f. 1965) er medlem af Danske Billedkunstneres Fagforening og Danske kvindelige Eventyrere. Hun er autodidakt maler. ”Sanser” var hovedtemaet for årets Kul’Tour. Kunstforeningens bestyrelse skulle finde et tema for juni måneds udstilling, som kunne passe ind i dette. Valget faldt hurtigt på Birgitte Gyrd, som repræsentanter for bestyrelsen havde besøgt på en ”kulturel” bustur sammen med NKT’s medlemmer. Vi ankom til Førslev Gl. Mølle, og det var et overvældende besøg. Straks man kom indenfor fik man et sanseindtryk for fuld hammer i Birgitte Gyrds temperamentsfulde billeder, hvor temaet var tangoen. Vi var ikke var i tvivl om, at vi så absolut måtte have Birgitte Gyrd til Taastrup. Her et par citater fra hendes katalog: ”I Modern 67
Dance finder jeg styrken i den eksperimenterende ynde. Mellem en, to, ja flere kroppe opstår skulpturelle former i overraskende positurer. Der er ingen grænser for det kropslige udtryk – alt skal prøves, alt er muligt i denne ordløse verden.”…. ”Jeg rejser ud for at mærke, føle, dufte og opleve andre folkeslags danseglæde og kropskultur. Her er jeg på opdagelse i Granada, Andalusien, i de gamle bydele Albaicin og Sacre‐monte, hvor sigøjnernes og spaniernes traditionsrige dans flamencoen, danses på plazzaer og i huler, klubber og restauranter.” Vejle Amts Folkeblad skriver: ”Birgitte Gyrd er et nyere navn på den danske kunstscene, men hun har på forbløffende kort tid udviklet sit maleri og skabt sig et ståsted med de sanselige lærreder, der åbenlyst har appel til et bredt publikum. Farverne gløder og ulmer rødt og orange i bål og brand i hengivelsens favntag, som omslutter hele udstillingen med en særlig intensitet – det er bemærkelsesværdigt, hvor overraskende stærkt de små lærreder står og oser af den store lidenskab og passion”. Det var en meget en sanselig og spændende udstilling. I september måned udstillede Bertine Knudsen (f. 1951), der er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1971‐76, gafikeren Palle Nielsen og maleren Egon bjerg Nielsen i 1977‐
78, Accademia Di Belle Arti i Firenze 1985‐86. Medlem af Kvindegalleriet 1979‐84. ”Måden jeg arbejder med mine malerier på fremgår nok delvist af de billeder, der er taget med på udstillingen. Alligevel vil jeg gerne tilføje nogle ord om min måde at opbygge et maleri på – og om hvorfor jeg må arbejde med billeder. Som udgangspunkt for mine malerier opbygger jeg ofte en kaotisk bund af farver, linier, ornamenter og mønsteragtige gentagelser af former i tynde, transparente farvelag, hvor forskellige spor og ”irritationsmomenter” kan forfølges, bearbejdes og således blive begyndelsen til et maleri. Men på det seneste, hvor jeg er begyndt at indarbejde realistiske elementer i min abstrakte billedverden, som primært er opbygget omkring samspillet mellem farver, former, ornamenter, rytmiske gentagelser og lys, er der naturligt opstået behov for en mere nøjagtig, langsommelig og pertentlig malemetode – uden kaotisk bund. Samtidig er behovet kommet for et ret omfattende skitsearbejde i planlægningen af farveholdningen og bearbejdningen af de realistiske elementer, jeg lægger ind i maleriet. Denne arbejdsform er helt ny og meget inspirerende for mig, idet et helt anden og omfattende ”stilleben‐verden” nu er dukket frem. At male er for mig af største vigtighed og som tiden går, er det også blevet et spørgsmål om et ansvar og en forpligtelse overfor mit maleri og den fortsatte udvikling og fortællinger alle billedverdener er en del af. Det handler om at fange lyset og dermed fortællingen om farvernes og 68
formernes udstrækning og liv – deres indbyrdes afhængigheder i maleriet – og via transparens, både i konkret og overført betydning, at afspejle go fremme de mange lag tilværelsen består af. Målet for mit arbejde er at opnå en selvfølgelighed i det unikke univers, hvert enkelt maleri er udtryk for.” I oktober/november lagde Jane Olschansky beslag på væggene i Kulturcentret. Hun er maler, årgang 55, født og opvokset i Københavns minefelt. ”Til tider giver jeg mine malerier titler, f.eks. ”Blue Monday People” eller ”Silent City” – og ofte bliver jeg spurgt: ”Hvorfor har du en 7‐armet lysestage med?” ”Hvorfor har den hvide klovn kun ét øje?” Mit svar er, at jeg ikke analyserer og forklarer mine malerier. Jeg har aldrig et motiv foran mig, når jeg maler. Mit mål er, at billederne skal ende med at være maleriske. Forståelse finder jeg hos de mennesker, der oplever en umiddelbar indlevelse og glæde i maleriernes historie, deres farver og komposition.” Mange af Jane Olschanskys værker malet i akryl, olie, akvarel og gouache har fundet plads i danske hjem. Hun har haft udstillinger og solgt malerier til en bred vifte af private virksomheder og offentlige institutioner. Her kan f.eks. nævnes Rigshospitalet, Mærsk Air, ASE og Udenrigsministeriet. Desuden har Jane Olschansky solgt til en række private samlinger i udlandet. Hendes værker bringer betragteren ind i en intens og livsbekræftende billedverden. De optimistiske, stærke og farveglade malerier er ofte befolket med balletpiger, cirkusprinsesser, klovner, dyr og blomster, tilsyneladende placeret uden nogen lovmæssighed for perspektiv og rum – men alligevel i en helstøbt, virtuos og sanselig collage. Malerierne refererer ikke til nogen entydig ”isme”, men har en stærk inspiration fra ekspressionisme og et strejf af surrealisme. Malerierne har en flygtig lethed i et spændende og fabulerende billedunivers med en sikker komposition og malerisk kvalitet. Jens Linder født 1941 i Tyskland og uddannet fra Flensburg Meisterschule für Design und Skulptur 1965. ”Maleriet har altid haft en central plads hos mig. Med tiden er mine malerier blevet mere abstrakte og min inspiration kommer fra et lag af indre billeder, som jeg har opbygget gennem årene. Tidligere kom mine inspirationer udefra, og jeg arbejdede meget med figur og landskab. Det er vigtigt for mig at skabe en form for orden på værkstedet, inden jeg går i gang med at male, og her plejer jeg at stille alle farverne op i en bestemt rækkefølge i en skala fra lys til mørk. Først da føler jeg mig parat til at gå i gang. Det er helt vilkårligt, hvilken farve jeg starter med, og jeg har 69
ingen konkret idé, når jeg begynder med maleprocessen. Jeg venter på at inspirationen kommer indefra. Hen ad vejen korrigerer jeg streger og felter og maler over hist og her. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at male et billede. Nogle gange en dag og andre gange flere dage. Tid er fuldstændig irrelevant i den kunstneriske proces. Det sidste års tid er jeg begyndt at male efter en metode, jeg selv har udviklet og som henviser til monotypi‐teknikken, en grafisk metode. Jeg ”stempler” ornamentale mønstre ned i lærredet. Denne teknik fremmer skarpe træsnitsagtige kontraster og indtryk af rumlig dybde og giver lærredet den stoflighed, jeg søger. Jeg opnår en større fleksibilitet og mulighed for friere udfoldelse på lærred. Jeg har i mange år lavet mine akrylfarver selv med den fordel, at jeg kender dem meget bedre end købte farver, og jeg ved på forhånd, hvordan de er i forhold til lysægthed, konsistens og udtryk. Igennem mit arbejde med farverne er jeg automatisk med til at udvælge de grundfarver, som jeg bedst kan lide, og dermed kan jeg skabe et helt personligt farveregister, som præger mine billeder”. Udstillingen var i november måned. 2008 I Januar måned havde Kunstforeningen den fornøjelse at møde Carla Salgueiro Westphal og med hende en meget smuk udstilling. Carla er født 1962 og opvokset i Mozambique. Som følge af de urolige forhold i landet flygtede hun i 1974 med sin familie til Zimbabwe. Efter 4 år i ustabile Zimbabwe fortsatte de til Portugal. Det materielle gods fra Afrika var uhyre begrænset. Ikke desto mindre følte hun sig som afrikaner langt ind i sjælen tilsat sydeuropæiske krydderier. De stærke farver og farvekontraster, varmen, temperamentet, og solens glød ligger dybt begravet i hendes sjæl og påvirker stadig hendes liv, ikke mindst når hun maler. Siden 1985 har hun været dansk gift og bosat i Danmark. I 1996 blev hun uddannet som billedkunstner fra Billedskolen i København og har i en lang årrække været elev hos den anerkendte maler Mable Rose. Som mange andre kunstnere har Carla befundet sig i konflikten mellem lysten til at male ”fulltime” og kravet om at brødføde sin familie. Men da interessen for hendes billeder efterhånden havde nået et motiverende niveau, tog hun springet i 2005, og hun bruger nu maleriet som livsgrundlag. Mættede, klare farver og stærke kontraster kendetegner hendes malerier. Størstedelen af hendes billeder har generelt omdrejningspunktet ”PÅ VEJ”. På VEJ betyder for hende transformation, genopstandelse, søgen efter friheden, søgen efter et svar. Og så har smilet, glæden og humoren 70
ligeledes en stor plads i hendes hjerte. Kan hun fremkalde et indre smil med nogle af hendes billeder, så føler hun, at hun har gjort en forskel. Kunstforeningens februarudstilling var et møde med tegneserie‐tegneren Sussi Bech og en gruppe armenske malere. Sussi Bech blev født i 1958 og er færdiguddannet på Skolen for Brugskunst i 1983. Allerede i 1980 var hun medlem af tegnestuen Gimle (København) og godt i gang med sit første tegneseriealbum Zainab. ”1001 nats eventyr” og den arabiske verden inspirerede hende, selv om hun ”tog sig friheder” og krydrede de historiske facts. Hun flyttede fokus til det gamle Egypten med den veltilrettelagte serie ”Nofret”, der er udkommet siden 1986. Sussi Bech modtog i 1990 de danske børnebibliotekarers kulturpris. Samme år blev Nofret‐albummet ”Den sidste Minos” kåret som årets bedste tegneserie, og Nofret som årets tegneseriefigur på Det danske Tegneseriekonvent. Siden 1999 har Sussi Bech desuden stået som tegner af en lang række billedbøger med de to TV‐figurer Kaj og Andrea, der blev udgivet af DR Multimedie. Originalsider fra Nofret har været udstillet på Galleri Asbæk (1989), Prado i Italien (1989), Helsingfors (1989) og flere steder i Frankrig. Originalsider fra eventyralbummet ”De vilde Svaner” blev udstillet i København i 1998. Man kan ikke undgå at gå glip af nogle væsentlige kunstoplevelser ved kun at se den lettest tilgængelige kunst, for i den mere abstrakte kunst kan ligge spændende oplevelser, som bl.a. udfordrer fantasien. Jette Wistoft Noyes er en kunstner, der kræver noget af sit publikum. Hun kommer fra det nordjyske, nærmere betegnet Sindal, og hun har en solid kunstnerisk uddannelse bag sig fra Det jyske Kunstakademi og efterfølgende på National College of Art and Design i Dublin i 1989. Hendes mange rejser og ophold rundt i verden har været med til at inspirere og udfordre, og Jette Wistoft Noyes har haft mange forskellige udstillinger rundt i verden: Dublin, Litauen og Polen. På udstillingen i Kulturcentret oplevede man en smagsprøve på Jettes mange forskellige kunstneriske udtryk. Især landskabsmalerier, men også hendes kunnen indenfor portrætkunst. Kunsthistoriker Anne Lie Stokbro udtaler bl.a. om Jettes malerier;” Vi vil gerne, vi har det lettest med, at tingene ligner, at vi nogenlunde smertefrit og uden kvaler kan konsumere et kunstværk. Sådan er det bare ikke altid, og sådan er det ikke med Jette Wistoft Noye’ maleri. Vi må strenge os an, vi må se på både farver, form, penselføring, harmoni og disharmoni, og alle maleriets andre karakteristika, og først derefter kan vi tillade os overhovedet at overveje værkernes forhold til 71
virkeligheden. Og i den proces ser vi faktisk kunstværket, vi ser maleriet og dermed det, kunstneren gerne vil have, vi ser. Jette Wistoft Noyes er maler, hun udtrykker sine oplevelser og sit temperament gennem maleri, og det er det, vi først og fremmest skal værdsætte, at vi oplever”. Janusz Tyrpak født i 1963 i Polen og med uddannelse fra Academi of Fine Art, Krakow i 1990. I Janusz Tyrpaks billeder spiller mennesket og livet en altafgørende rolle. Ofte skildret i stærke farver, med en sprudlende fantasi. ”Han mestrer at skabe lighed i sine værker. Han er skolet i et modernistisk sprog med koblinger tilbage til kubismen og futurismen. Han mestrer antydningens kunst. Hans værker er udført i en sikker streg og er frugtbare. Eksempelvis synes figuren nærmest umulig at få øje på, men ud fra sammenhængen er man blevet overbevist om, at den nok skal være der et eller andet sted i den brogede, noget opløste sammenhæng. Hans billeder kan udforskes på diplomatisk afstand eller man kan trænge sig tæt på og bruge sin fantasis klarsyn. Tyrpaks billeder kan opleves som abstrakte eller, hvis man vil, som meget figurative. Teksten, tallene og de små symboler, som findes på Tyrpaks værker, er på én side velkomponerede, integrerede med maleriets andre elementer, og ligeså virksom i maleriet som en flade eller en streg. På den anden side bærer de information. Teksten er fonetisk skrevet i forskellige sprog. Er det nødvendigt, at vi nogen gange ikke umiddelbart kan forstå, hvad kunstneren vil signalere? – Ja det er det. På en måde man kan sammenligne virkningen, når vi kigger f.eks. på runer og hieroglyffer. Det er nemlig givende, at vi bliver lukket i en situation, hvor ting burde være klare og forudsigelige, men i stedet for får vi sat spørgsmålstegn til vores dømmekraft. Jeg tror ikke, at de tal, som vi får øje på, er en matematisk beregning, eller et løbenummer af udførte malerier. Jeg tror, at kunstneren vil fange, måske beskrive, måske føle og mærke tiden i lige det bestemte øjeblik. Da Tyrpak har malet sine billeder i fortiden, vi kigger på dem i nutiden, men fantasien bringer os i fremtiden, så her snakker vi om universalisme. Turpaks billeder er en del af dette, uden at de har skruet sig ind i en bestemt tradition. De er voldsomme, nogle gange humoristiske og overvældende. Han er ude i kanterne af livsspektret og man ved ikke altid, hvad der kommer næste gang”. Maj måned betød en fantastisk oplevelse med Qwerty‐ gruppen i Kulturcentret. Navnet QWERTY, der muliggjorde, at man nemt kunne skrive typewriter. QWERTYS formål: at samarbejde om udstiilingsvirksomhed, at dele viden, at initiere udstillingsprodukter, at muliggøre eksperimenterende kunstneres arbejde, at skabe rammer for faglig udvikling. QWERTYS 72
principper: Medlemmerne deltager som udgangspunkt med egne individuelle produktioner; sammenslutningen bekender sig ikke til nogen politisk eller kunstteoretisk ideologi; der arbejdes under skiftende rammer og der arrangeres minimum en udstilling pr. år. QWERTY består af Morten Tillitz (f.1965) uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, Anders Qvist Nielsen (f.1965) uddannet fra Det fynske Kunstakademi og Århus Kunstakademi, Camilla Gaugler (f. 1966) uddannet fra bl.a. Århus Universitet og Det fynske Kunstakademi, Frank Busk (f. 1970) uddannet fra Det fynske Kunstakademi og Glyptotekets Tegneskole, Indigo Richards (f. 1966) uddannet fra Det fynske Kunstakademi, John Krogh (f. 1959) uddannet fra Det fynske Kunstakademi og Glyptotekets Tegneskole, Mette Dalsgård (f. 1965) uddannet fra bl.a. Det fynske Kunstakademi og Skolen for Tegning, Maleri og Skulptur, Mikkel Larris (f. 1970) uddannet fra Det fynske Kunstakademi og Ranum Kunsthøjskole, Per Kjærsgård uddannet fra Det fynske Kunstakademi og Århus Universitet og Jens Andersen (f. 1970) uddannet fra bl.a. Det fynske Kunstakademi og Glyptotekets Tegneskole RUC. Niels Kongsbak (f. 1952) udstillede i juni måned. Han er uddannet jurist og har været ansat ved hhv. Frederiksberg og Ledøje‐Smørum Kommuner. I 1995 valgte han at blive fuldtids billedkunstner. Niels Kongsbaks billeder er koloristiske. De tenderer det abstrakte, men der er næsten altid figurative elementer i billederne, som giver beskueren mange associationer. Det ubevidste får i høj grad lov at bestemme, hvor penselstrøgene skal ligge – en proces, der kan tage lang tid, før det tilfredsstillende resultat er frembragt. Han arbejder fortrinsvis med akryl, og det giver mulighed for at male i et tempo, der passer til temperamentet. Oftest er de enkelte billeder gennemarbejdet med mange lag. Inspirationen hentes fra bl.a. naturen og rejser i ind‐ og udland. I august/september udstillede Niels Witten i Kulturcentret. Han er født i 1944. Medlem af BKF siden 1985. Han har udstillet på K.E. 1984, 1985 og 1986, Charlottenborg 1985/1986 og Påskeudstillingen, Århus 1985 og 1990. Niels Witten har siden sin debut på K.E. udviklet sig til en meget alsidg kunstner, som i sine malerier gør sig mange refleksioner over 2 hovedtemaer: ”menneskets forunderlighed og forgængelighed” og ”samspillet i og med naturens rytmer og omskiftelighed”. Niels Witten fremstiller sine værker med en rig variation i klare, men dæmpede farver. Hans naturscenerier skildres i en naturalistisk form med mangeartede motiver, hvor natur og mennesker føjes ind i hinanden på overraskende vis. Niels Wittens valg af motiver er meget 73
forskelligartet, men først og fremmest skildrer han menneskelivet i alle dets afskygninger. Han er meget optaget af at skildre mødet mellem mennesker, mand og kvinde, ung og gammel, i drømme og længsel, og som et middel til at skildre menneskers samhørighed og generationens betydning, fletter kunstneren brevtekster ind i billedfladen, hvorved kunstneren fremhæver vigtigheden af kommunikation og nærvær mellem mennesker. Det er naturligt, at Niels Witten i sin optagethed af mennesket er gået et skridt videre og efterhånden har udviklet sig til en glimrende portrætmaler, hvilket portrætter af flere sjællandske borgmestre vidner om. Hans portrætteknik nærmer sig den fotografiske form, en form andre kunstnere også er kendt for at bruge. Han er autodidakt. Hans repræsentationsliste er særdeles lang og omfattende og afslører, at han har udstillet landet over. Niels Witten har lavet udsmykningsopgaver i sin hjemby Køge, og som den alsidige kunstner han er, har han også lavet plakater, bogillustrationer m.m. Ole E. Petterson blev allerede i ungdommen inspireret af surrealismen, især af Dali og af Hieronimus Bosch. På Akademiet for Fri og Merkantil Kunst fik han 1962‐64 undervisning af Otto Frello, der lærte ham de basale ting i forbindelse med maleriet. Disse grundlæggende færdigheder fik han sin stor gavn af. Han forlod reklamebranchen, arbejdede som bibliotekar i en længere periode, inden han i 1995 havde nået målet som fuldtidsbeskæftiget maler. Han debuterede på K.E. i 70’erne og i 80’erne lavede han illustrationer til bøger og blade samt en illustreret fagbog for børn ”Jagten på de store hvaler” og han blev medlem af Nybro‐gruppen. Ole E. Petterson maler billeder på forskellige måder: Fabulerende realisme, opstillinger & draperier, portrætter og collager. De forskellige udtryk er ikke resultatet af en udvikling fra én genre til en anden. Han arbejder med dem skiftevis, fordi han finder det inspirerende at skifte f.eks. mellem det strukturerede og gennemtegnede over for det løse og improviserede. Ved at sammenstille personer/ting/miljøer, der på et eller andet plan ikke passer sammen, forsøger Ole Petterson at fremkalde en flertydig, drømmeagtig stemning, der gerne skulle invitere betragteren til selv at finde på en historie ud fra sine egne associationer. Indholdet er ikke bestemt på forhånd. Tit starter et maleri med et eller andet billede eller billedudsnit, han er blevet fascineret af. Det kan være et hvilket som helst billede: et klassisk maleri, et avisudklip, hvad som helst. Ud fra den kerne bliver billedet så til ved associationer og spontane indfald. Han kalder disse malerier ”samplede”, fordi de i høj grad er bygget op om citater fra andre(s) billeder. Malerierne er altså ikke illustrationer af en eller anden idé eller filosofisk tanke, og han har ikke en facitløsning til 74
betydningen. Han ved ikke præcist, hvad de betyder, men maler dem bare. Opstillinger eller Natures Mortes er ”døde” figurer, som giver muligheden for det sublime, når det lykkes at give tingene sjæl, gøre maleriet levende og give rum til forståelse. Portrætmaleriet starter med fotos, hvorfra modellen vælger. Herefter følger 4‐6 sessioner som grundlag for maleriet. I alt beregnes normalt tre måneder til hele processen. Oktober/november bragte Joan Hillmann værker til Kulturcentret. Den indre barnlige sjæl og en god portion humor er godt at have med på vejen, når Joan Hillmanns malerier skal opleves. Hun har specialiseret sig i malerier, der interesserer både børn og voksne. Temaerne er humoristiske og underfundige og sætter fantasien i gang. Malerierne henvender sig som udgangspunkt i det barn‐
lige hos os alle uanset alder. Joan Hillmann er autodidakt kunstmaler, bor i København og har siden 1980 beskæftiget sig med billedkunst, som udøvende kunstner og i perioder som underviser. Udover tegneseriestilen maler Joan Hillmann også andre stilarter som for eksempel naturalistiske blomstermotiver og eventyr. Hun har udført vægmalerier på Rigshospitalet, på skadestuer, i lægehuse, på Kildegård Gymnasium og i Børnehuset på Tuborgvej. Hun har en række tidligere udstillinger på virksomheder og gallerier bag sig. Året 2008 sluttede med en udstilling med Tobias Werner. Tematisk ligger værkerne indenfor den politisk‐kritiske genre, men der er også afstikkere til mere personlige ud‐ og indtryk eller direkte kommentarer til aspekter ved verdenshistorien og/eller kunsthistorien. Tonen er mestendels ironisk/humoristisk og billederne er farverige. Tobias Werner skriver: ”Cartoonismen ligger i spændingsfeltet mellem flere genrer, der dog alle har det tilfælles, at de i en eller anden forstand er moderne. På den ene side er der den åbenlyse inspiration fra tegneserien, både hvad angår figuropbygning, komposition, farveholdning og fortælleform. Hermed skabes plads til karikaturer og overdrivelser, hvilket gør billederne levende, humoristiske og underholdende. På den anden side er en del af cartoonismens crazy univers også påvirket af surrealismens og fantasiens indflydelse. Historierne er i reglen øjebliksbilleder, der udover primært at bestå af letforståelige, figurative symboler, bliver fordrejet, indsat i besynderlige sammenhænge og proportioner eller anskuet fra nye, skæve vinkler. Dette bevirker, at historien indeholder flere lag og således stikker væsentligt dybere, vil noget mere, end det umiddelbart fremgår af de farverige billeders blanke fremtoning. I tredje instans foreligger der et direkte overlap med pop‐arten, idet der, som her, ofte er fokus på 75
eller lange studier af elementer og teknikker, der gentages og undersøges i forskellige og mange gange paradoksale sammenhænge. Endelig er cartoonismens absorbering af strømninger fra graffitien og street‐arten heller ikke til at komme uden om. Her er det særlig malerstilen, teknikken og de visuelle virkemidler og metoder, der anvendes, der henledes til, men også på konceptplan trækkes der store veksler på disse genrer. Cartoonismen er således en storfusion mellem mange forskellige universer, der forener det alvorlige med det ironiske, det fornuftige med det paradoksale, det dybe med det naive, det politiske med det filosofiske, det bevidste med det ubevidste.” 2009 Året begyndte med en udstilling med malerier af Pia Funder. Hun er født i 1947 og har udstillet på caféer, i virksomheder, gallerier og kunstforeninger. Hun er autodidakt, men har modtaget undervisning af bl.a. Hanne Sie, Ulrik Hoff, Cai‐Ulrich von Platen, Thomas Friisholm, Thomas Kjær og Pierre Beskow. Gennem de seneste år har hun gennemført maler‐ og serigrafikurser på Holbæk Kunsthøjskole. Hun er medlem af Aktiv Kunst i Hørsholm og Birkerød Kunstforening. Pia Funders malerier er inspireret af naturens mangfoldighed, af farver og former. I malerierne indgår der ofte mange forskellige materialer, f.eks. sand, skaller og strå. Der males lag på lag og ofte med pulverpigmenter. Farverne blander sig, og der opstår nye farver og former. De seneste malerier består af serigrafitryk, hvor der som regel opstår en lille historie. Susanne Eybl er født 1973 i Salzburg og uddannet ved Akademie der Bildenden Künste i Wien, og hun har været gæstestuderende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Afgangsdiplom i 2007. Hun har boet i København siden 2003 og er tilknyttet Stalke, hvor hun har haft flere udstillinger. Hendes foretrukne teknik er tegning med pastelkridt og farveblyanter, med eller uden kollagerede elementer. I sine billeder beskæftiger hun sig bl.a. med børnenes syn på verden og samfunds‐ fænomener i den vestlige verden, som hun gerne fremstiller på en ironisk og ”overdreven” måde. Hun vil gerne fortælle beskueren en følelse af nysgerrighed og forundring. Situationerne og stemningerne på værkerne skal pirre beskuerens fantasi og sætte tanker, minder og følelser i gang. Hun udstillede i Kulturcentret i februar måned. I marts var der gensyn med en god ven af Taastrup Kunstforening nemlig Sam Jedig. ”ARTSTAMP DK”. Artstamp.dk blev etableret i 2007, som et alternativ til mere traditionelle kunstværker. Med 76
Artstamp.dk ønsker Sam Jedig at udfordre det klassiske frimærke og rammerne for kunst. Art‐
stamps.dk værkerne er produceret i små editioner á 200‐1000 eksemplarer og er uafhængige miniature kunstværker. På selve udgivelsesdagen, når Artstamps.dk er offentligt tilgængelige, vil de ligeledes eksistere som ”first day cover” i små editioner. Det klassiske frimærke kan betragtes som et effektivt propagandamiddel og er blevet og bliver til tider stadig brugt som sådan. Motiverne i Sam Jedigs Artstamps er typisk for frimærker: en nationalistisk og idealiseret præsentation, men med et ”twist”,hvilket gør betydningen dobbelttydig og leger med ideen om det nationalistiske. Artstamp.dk er ikke bare om at skabe frimærker, men også om frimærkets betydning. En del af Sam Jedigs projekt er derfor en undersøgelse af, hvad der sker, når breve bliver sendt ud i verden, over landegrænser. Vil frimærkesamlere acceptere dem? Vil der opstå en ny slags samlere, som finder netop dette koncept interessant? Artstamp.dk stiller spørgsmålstegn ved virkeligheden, som vi alle er en del af, og som vi af og til tager for givet. Finurlige figurer og legesyge former med et tvist af humor karakteriserer Mia Willaunes koloristi‐
ske vifte, som sender en sød brise af livsglæde og begejstring direkte i hjertet på beskueren. Mia Willaume er billedkunstner fra Roskilde, og hun har fået en kometkarriere, siden hun startede som fuldtidskunstner for blot få år siden. Hun er således allerede repræsenteret hos anerkendte gallerier med tusch, kul, blyant m.m. Udover at male er Mia Willaume engageret i arbejdet med at skabe et nyt værested for kunstnere på den gamle Unicon‐grund i Roskilde. Et møde med Mia Willaumes malerier er som et møde med den første forårssol: Du bliver varm i hele Kroppen, glæden bobler frem, og du får et uimodståeligt smil på dine læber. ”Inspiration på Færøerne” var titlen på udstillingen i maj. Et grafisk værksted på Færøerne blev i 1990 etableret på initiativ af den færøske maler Bardur Jákupsson, og tre år efter flyttede værkstedet ind i kælderlokalerne hos Kunstmuseet i Tórshavn. Nu var der skabt et godt grundlag for et aktivt grafisk kunstnerisk miljø, og flere grafiksymposier blev afoldt i de følgende år med deltagelse fra de nordiske lande. Siden 1999 har mere end 70 kunstnere, ikke blot færøske, men også især fra de andre nordiske lande, udfoldet sig på Færøernes Grafiske Værksted, og i dag er Jan Andersson leder af værkstedet. Færøske billedkunstnere har her fået mulighed for at arbejde med grafiske processer, heraf især stentryk på et kvalitativt højt niveau, ligesom de jævnligt kommer i kontakt med kunstnere fra andre lande. Værkstedet har derfor fået karakter af at være 77
en slags kulturudvekslingscentral. Kunstneren Bjørn Nørgaard er en af mange kunstnere, der har været glad for at arbejde på værkstedet, og han er meget præcis, da han i en katalogtekst kom ind på, at et værksted har en sjæl, som er knyttet til personerne og stedet: ”Et værksted har en ånd, en sjæl eller rettere en besjæling af de ting, der udføres i værkstedet. Først de personer, der er værkstedet: Jan og Frida, og den modtagelse, man får som kunstner og gæst. Man starter som fremmed, og langsomt lukkes man ind i samarbejdets fintmaskede net af muligheder, ideer, tanker, samtaler og dette og hint. Der kommer besøgende, få kender man, andre møder man første gang, så næste gang og næste gang. Værkstedet bliver et samlingspunkt, hvor mennesker mødes”. Udstillingen havde værker af Jørgen Boberg, Frida Matras Brekku, Claus Carstensen, Zacharias Heinesen, Poul Janus Ipsen, Hannsina Iversen, Bardur Jákupsson, Rannvá Kunoy, Olivur vid Neyst, Amariel Nordoy, Trondur Patursson, Toroddur Poulsen, Jonas Hvid Søndergaard og Katrine Ærtebjerg. Juni måned bød på Susanne Juhasz: ” Jeg er skuespiller og billedkunstner. I kender mig fra film og TV‐serier som ”Regel nummer 1”, ”At klappe med en hånd”, ”Lille menneske”, ”Hotellet”, ”Forsvar,” ”Ørne,” ”Anja og Victor”, ”Hjemve,” ”Nikolaj og Julie,” ” og her til sidst ”Karla og Katrine”. Jeg har altid malet, og for mig er det at være skuespiller og billedkunstner to sider af samme sag. Det handler om at skabe, at give af, hvad jeg har indeni. Jeg er optaget af lyset, mine billeder er malet i glæde og for at glæde. For mig er talent noget, som er blevet os skænket for, at vi kan give til andr, og på den måde bidrage til at gøre verden til et smukkere sted at være. Alle mine billeder er malet til meditation. Jeg vil have det godt og være i balance for at skabe. Mit håb er, at bare en smule af den glæde og det lys, jeg oplever, vil blive givet videre til alle, der ser og oplever mine billeder. Tænk lidt over hver dag, hvad du kan gøre for at gøre verden til et lidt bedre sted at være. Tænk lidt over hver dag, hvor meget en hjælpende hånd kan betyde for dem, som har det svært. Tænk lidt over hver dag, at når du fordømmer dine medmennesker, er der kun en finger som peger mod personen, tre peger mod dig selv. Begynd at takke for det, livet giver dig, og du vil få stadig mere. Med kærlig hilsen Susanne Juhasz. September måned udstillede Ingerlise Vikne, en norsk maler, bosat i Århus. Hun er autodidakt og har udstillet i FUGA‐ gruppens forårsudstilling i Brøndsalen, Kellerup Kunstforening,, Fussingø Slot, Dronninglund Kunstcenter, Fredriksten Fort (Norge), Jyllandspostens Kunstforening , Danmarks 78
Radios Kunstforening. Endvidere i gallerier i Norge, England, Skotland og Danmark. Valgt som Årets Kunstner 2009, Århus Rådhus. Ingerlise Vikne siger: ”Det er en skildring af et fravær eller en rejse i hvilket øjeblikket spoles tilbage og synet smelter til en indre rejse. Min udfordring som maler består i at overføre de ”ikke frirgjorte” længsler til figurer på lærredet. Gjort indlysende af at figurerne ofte har ansigter uden konturer. Sindets intimitet, som billedet afslører for os, er genkendeligt for alle, og vi kan se vores egne tanker/overvejelser i det? Om vi så kan lide det eller ej” I oktober var der tale om et gensyn med maleren Ole Victor. Han siger om Victors verden: ”At der er noget, vi kalder paradis betyder , at vi har set og oplevet det her på jorden. Det ultimative smukke og dejlige, følelser gennem lugt syn, lyd, glæde, velvære, eufori, lyst og passion. Jeg maler af lyst og får lyst af at male. Det nære, det vidunderlige, der er inden for rækkevidde, kvinden i mit liv, mig selv – de bløde runde former, der er en del af naturen uden for min dør. Farver, der ledes af årstidernes skiften. Kærlighed og erotik som livets frugt og kilden til dagligdagens drømme, fingrenes flugt over sitrende hud – nektarens dragende sødme, der giver alting mening – følelsen af paradis er her!” Han har gået på Kunstakademiet i 1975‐80, har arbejdet som keramiker og har malet lige siden. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1989. Siden en lang række udstillinger på gallerier, museer og kunstforeninger over hele landet. I dag boende i Svendborg I november udstillede Ulla Lundsgart (f.1961), der er uddannet på det Jyske Kunstakademi og Kunstskolen v/ Xenia Lassen. Medlem af BKF og Dansk Billedforbund. Hun har udstillet over hele landet. Hun betragter sig selv som en moderne romantisk guldaldermaler. Sammenhængen mellem det abstrakt tredimensionelle og det konkrete tredimensionelle er omdrejningspunktet for hendes kunstneriske arbejde. Forholdet mellem det vi ser og den virkelighed, der ligger bag! I Ulla Lundsgarts billeder beskriver hun, hvordan alt i naturen er beåndet og udsprunget af – eller udtryk for ‐ en bagvedliggende struktur eller sammenhæng. I Guldalderen kaldte man det ånd eller Gud. Når hun begynder et billede, er hendes hoved tomt. Ingen ideer, ingen planer. Hun starter billedet med at lave en abstrakt bund. Hun kaster farverne på og bruger vandet til at lade farven flyde rundt på lærredet. Hver bevægelse er helt spontan og tilsyneladende tilfældig, men når hun er i sit male flow, kan hun mærke, at der ingen tilfældigheder er, selv når hun splatter og kaster farven på lærredet. Det er, som om at alt ordner sig efter en bagved liggende struktur, og der er 79
sammenhæng i alle tilfældighederne. Enhver farveklat falder, hvor den skal. Når bunden er blevet sin egen virkelighed, når den er blevet tredimensionel, dukker den konkrete virkelighed op i form af blomster eller et landskab. Blomsterne er nærmest malet som portrætter, udtryk for en bevidsthed. Når hun maler et landskab, er det oplevelsen af forholdet mellem himlen og jorden, der optager hende. Himlen som den mandlige, bevægelse og kraft; og jorden som det kvindelige, ynde, skønhed og væren. ”Ikoner fra Etiopien”, en udstilling præsenteret af Fritz Ole Jensenius i december. Ikonerne på udstillingen er alle fremstillet af den samme maler, en præst, TEGEGNEWUNETU, ved et kloster, Uhra Kidane Mehret, beliggende på en halvø i Tanasøen. De er malet på gedeskind, som præsten først vasker og tørrer, hvorefter han barberer hårene af på en sådan måde, at der til pynt bevares striber af hårene. Han maler med den traditionelle tempera metode, hvor han blander farvepimentet med æg. Farvepimentet fremstiller han selv af indsamlede og tørrede planter. Han fremstiller også træikoner, hvor billederne er skjult bag en låge. Det kan enten være mindre rejseikoner eller nogle lidt større beregnet til at stå eller hænge. Bortset fra forsendelsesgebyr og andre udgifter går indtægterne ved salget ubeskåret til præsten og til hans søns, Getahuns, skolegang. Det er Getahun, som står for formidlingen af ikonerne. Han går nu på gymnasiet i den største by ved Tanasøen, Bahir Dar. Når han skal hjem til faderen og klostret, bruger han ofte en af de traditionelle papyruskanoer, tankwa. Han fortæller, at den ikke helt ufarlige tur over søen tager ham 5 timer – hver vej. 2010 I januar måned var der mulighed for at se udstillingen med André Lundquist (f. 1972). Han fortæller om sig selv: ”Jeg begyndte ret tidligt at arbejde med billedkunst og kom i lære hos Therese Dragshøj i 1986. Her lærte jeg mange ukendte selvfølgeligheder om maleriet, dets opbygning, komposition og farve, og det har siden haft en vigtig rolle i mit arbejde. I 1996 fik jeg min første officielle udstilling. Jeg kom ind på værkstedet Ortofekal, og ved siden af maleriet arbejdede jeg også med grafik. Det havde jeg lært under mit ophold på Holbæk Kunsthøjskole med Peter Martensen som lærer. I 1999 fik jeg et arbejdslegat gennem Beckett‐fonden. Det bar en måneds ophold på Fundacion Valparaiso i Sydspanien. Dette ophold – såvel som mine andre udlandsophold i bl.a, Italien, Østrig og Sverige – har givet uundværlige inspirationer til min 80
udvikling. I 2000 flyttede jeg til værkstedet Cirkeline. Cirkeline var et af fire værksteder, der lå i en gammel snedkerfabrik på Nørrebro. Der mødte jeg mange nye kunstnere, og det kom til at betyde en stor udvikling i min kunst. Jeg fik kontakt til gallerier og blev de år medlem af flere danske og udenlandske gallerier. I dag er jeg præsenteret på Galleri V58 i Århus, Galleri Knud Grothe i Charlottenlund og Galleri Artcompaz på Frederiksberg”. Svend Kindt‐Larsen udstillede sine malerier i februar måned. Han har overtaget keramikfabrikken ”Eslau” i Sengeløse. Han er født i 1965. Han har taget international studentereksamen i Canada og er HD uddannet. Han har været vekselerer på Københavns Fondsbørs. Eget galleri 1990‐93, København Ø, med kunst fra Asien og Sydamerika. Han er autodidakt, og har malet siden 1989. Rejser: Europa, Brasilien, Paraguay, Mexico, Guatemala, Belize, Honduras, USA, Canada, Japan, Kina, Hong Kong, Macau, Thailand, Phillippinerne, Malaysia, Borneo, Singapore, Indonesien, Brunei, Egypten, Tunesien, Tyrkiet og Marokko!! Auroragruppen består af følgende kunstnere: Ulrik Vintersborg, Hanne Salamon, Joseph Salamon, Hanne Sie, Svend Bruun, Susanne Rubin, Mogens Kischinovsky og Dominique Magnussen. Lyset sprudler af farver, og luften dirrer af former. Det er det første indtryk, man får, når man træder ind i et rum med værker af denne gruppes kunstnere. Udstillingen består af otte kunstnere, der kan deres kram, og som uden dikkedarer udfordrer netop lyset og luften. Seks billedkunstnere og to billedhuggere. Selv om de to gruppes kunstnere repræsenterer hver deres udtryksform, skal man ikke tage fejl: Deres værker griber i høj grad ind i hinanden på tværs af udtryksformer og går op i en højere enhed. De fortæller hver især, at kontrast kunstnerne imellem på ingen måde behøver at udgøre et skel, men på trods af deres forskellighed – eller måske på grund af Opnår et tilhørsforhold, som uddyber og beriger helhedsoplevelsen. Gruppen udstillede i marts. Jette Thyssen er væver, maler og grafiker. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København og S.W. Hayters grafiske skole ”Atelier 17” i Paris. Hun fortæller:”Amor Fati. Det er ofte tilfældigheder, der styrer vores liv. Det var en tilfældighed, at jeg kom på Kunsthåndværkerskolen, og det var en tilfældighed, at jeg bagefter kom til Italien. Her så jeg så et indiansk tæppe. Det betog mig så meget, at jeg besluttede at rejse hjem og væve indianske tæpper. Det blev nu kun til to, som jeg fik antaget på Charlottenborgs Forårsudstilling. Begyndelsen var gjort. Men jeg gik 81
herefter over til at væve abstrakte, nonfigurative tæpper. Inspirationen – ja den kommer mange steder fra, bl.a. mine barndomslandskaber fra egnen omkring Roskilde fjord. Men også så meget andet inspirerer – huse, porte, trapper. Tænk på Grækenlands blå døre eller de sorte lavaklipper. Musik, især jazz, er også inspiration for mig. Et digt, eller bare en titel. ”Slangekys” – titel på en digtsamling af Emil Aarestrup, og en serie på seks serigrafier af mig. Jeg formulerer mig ofte ved hjælp af geometriske figurer, og det er samspillet mellem disse, der danner kompositionen og den skal være klar og velafbalanceret, så arbejderne kan stå stærke og harmoniske. Kunsten kan udvide vor livserfaring og øge vor livsinteresse, den kan åbne vore øjne for de ting, der er skønne – til glæde for os. Og for de ting, der er hæslige – for at advare. For ting, der har været og for ting, der vil komme. Vi må huske, at kunsten er ligeså gammel som mennesket”. Udstilling i april måned. Taastrup Kunstforening (via Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger) var glade for at kunne præsentere et udpluk af cubanske kunstnere i Danmark. Billederne er i en stil, som virker fremmed for mange i vores del af verden. Maleren Jørgen Albrechtsen har hjemført billederne i 2007 og 2008, hvor de tidligste billeder har været udstillet i ”Huset i Asnæs” i foråret 2008. Jørgen Albrechtsen fortæller:” Cuba er rent økonomisk et meget fattigt land. Hver cubaner får udbetalt i løn, hvad der svarer til 300 kr. om måneden. Men denne mangel i forhold til forbrug betyder ikke, at folk er triste og sortseende, snarere tværtimod. Jeg har aldrig oplevet en sådan livsglæde som i Cuba. Cubanerne arbejder og salsarytmerne damper op af jorden, så fra baby til olding har de rytmen indbygget med kuglelejer i hofterne. Også malerkunsten er et område, hvor cubanske kunstnere har kunnet opretholde pulsen af ytringsfrihed, selv om det af og til har været problematisk at have socialrealismens begrænsninger, så har de udviklet forskellige stilarter og mange af disse med samfundskritiske undertoner. Cubansk maleri er også inspireret af den afro‐
cubanske mytologi (sataria) og folklore. Vi var stolte over at kunne præsentere en udstilling med værker af multikunstneren Jean Voigt samt hans datter smykkedesigneren Zarah Voigt. Zarah Voigt (f. 1976) er elev af sin far ud i scenografi og haute couture design. I 2002 åbnede hun sin egen boutique/showroom i København, hvor hun lancerede sine unikke smykkekollektioner. Disse sælges nu i udvalgte butikker i Danmark og udlandet, og får stor opmærksomhed fra pressen. Smykkerne er hovedsageligt fremstillet i plexiglas kombineret med ædle metaller og inspirationen hentes bl.a. fra Art Deco‐tiden. Jean 82
Voigt (1940 – 96) var kendt for hans utrolige teater‐scenografier og kostumer. Med sin uddannelse indenfor haute couture fik han som den første dansker lov af Chambre Syndicate de la Mode til at åbne et modehus i Paris i 80’erne. Maleriet fulgte ham gennem hele hans karriere og var den stærke drivkraft indenfor hans kunstneriske virke. Vi viser en lille samling af Jean Voigts kostume‐
skitser samt enestående særtryk. I forbindelse med udstillingen i juni holdt designeren Maria Sander et causeri om Jean Voigt og læste op af hendes nyudgivne bog om ham. I september havde vi udstilling med Jørgen Minor, der arbejder med trærelieffer, keramik og jernskulpturer. Her følger hans biografi: ”Undfanget nytårsaften 1938 under Borgerforeningens bal i Ørstedpavillonen, født 30. september 1939 i Rudkøbing på Langeland. Tandlægefamilie i klassisk købstadsmiljø med social lagdeling, møde mellem land og by, havn med pæreskuder, færger og fiskere og et mylder af muligheder for at opleve mennesker i deres daglige dont. Og så de mange historier – også dem, der skulle hviskes. Første skrivemaskine (uden å) som 8‐årig. Cirkusdirektør og linedanser i eget cirkus som 11‐årig. Grøn spejder (bortvist p.g.a. uærbødig omtale af Lord Baden‐Powell). Realeksamen fra Rudkøbing Borger‐ og Realskole 1956 (nå ja, men dog bestået). Cykelrytter i Svendborg cykelklub. 1956‐57 elev på Ollerup Gymnastikhøjskole. Debut som billedkunstner på Charlottenborg 1987. Medlem af Storstrøms amts Kunstudvalg. Medlem af international kunstnergruppe Riimfaxe. Har som billedkunstner udstillet mangfoldige steder, her skal blot nævnes nogle få: Charlottenborgs Forårsudstilling 1987, Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Fri 1988‐89‐90‐91, Kunstnernes Forårsudstilling, Århus 1988‐89‐91 og Kunstnernes Sommer‐
udstilling 1989”. Josephine Ernst er uddannet scenograf fra Danmarks Designskole i 1978. Hun siger om sin inspiration: ”Livet er kompliceret og består af mange lag.. Vi ser én ting og forestiller os noget andet – at se er individuelt. Intet kan tages for givet – på nær, at vi alle skal dø engang. At vise virkeligheden på en ny måde kan sætte spørgsmål ved dens rigtighed. At ophæve virkeligheden visuelt kan give nye synsvinkler. At lave billeder er at pege på uopdagede ting – at skabe et nyt fokus. At lave kunst er at ændre. At ændre er en kunst”. Gennem mange år havde hun ansvar for et hav af kulisser og kostumer på forskellige teatre, bl.a. Taastrup Teater. Josephine har haft mange forskellige jobs, og arbejdet foruden som kunstner også som postbud. Et job der passer godt til Josephine, idet hun dagligt bliver inspireret og finder mange gode motiver til sine billeder ved at 83
cykle rundt med breve, både i bymiljøer og naturmiljøer. Josephine fremstiller kunstfotos med lag på lag, hvilket giver mange forskellige oplevelser, når man betragter hendes billeder. Hun skaber nye rum og forskellige stemninger. Hun arbejder ofte med kontraster og bringer derved nye afstands‐ og tidsdimensioner ind i sine kunstværker. Josephine har deltaget i censurerede udstillinger flere steder i ind‐ og udland. November måned bød på en fantastisk udstilling med Adi Holzer. Adi Holzer er født i 1936 i Stokerau i nærheden af Wien og afsluttede sin uddannelse på Kunstakademiet i Wien i 1960. Han er dansk gift og har været bosat i Danmark siden 1962. Han har sat sit præg markant i utallige kirker, hvor han har udsmykket prædikestole og lavet vindues mosaikker – samt på offentlige bygninger og i institutioner såvel i Danmark og Tyskland, som i sit fødeland. Dertil er han på fornemste vis repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger i europæiske hovedstæder samt Japan og Egypten. Adi Holzer har haft over 200 separatudstillinger i Europa, USA og Australien. Kolorismen og symbolikken kendetegner Adi Holzers kunst. Samtidig formår han at klare den vanskelige balance mellem kolorisme og det kulørte i sine stærke og rigt varierede farvetoner. Holzers billedverden er i høj grad livsbekræftende. Et yndet motivfelt i hans omfattende billedverden hentes i artisternes verden; her er ikke mindst klovnen en central figur. Klovnen, der både kan smile og have tårer i øjnene. Klovnen Charlie Rivel var en god ven i mange år. At Adi Holzer er maler, det ved vi da. Men også glas, så det gnistrer og sprudler og viser Murano‐effekterne sammen med malerierne i Taastrup Kulturcenter. Det er altid spændende, når gode kunstnere tør udfordre andre medier, end det de vanligt omgås og måske har skabt sig berømmelse ved at boltre sig i. Når Adi Holzer hører Mozart, får han lyst til at se Papageno, Nattens Dronning og nogle af de andre figurer skabt i glas. At han ikke selv kan blæse glas generer ham ikke, for han kan tegne det, tale om det på italiensk, rejse til Murano i Venedig, hvor de er eksperter i den slags, og fortælle dem, hvordan de skal gøre. I december udstillede Omesh Cain sine billeder. Vi så hans malerier på en kunstmesse i Falkoner‐
centret., og vi fik hurtigt en aftale med ham om en udstilling i Taastrup. Omesh har boet og rejst i mange lande og samlet masser af inspiration fra de forskellige farverige kulturer og traditioner, han har oplevet rundt omkring i verden. Han maler hovedsageligt figurative kompositioner af mennesker og dyr forstærket af varme farver. Hans malerier giver en levende blanding af 84
bevægelse og kraft med et varmestrøg af stille følsomhed. ”Mennesker er så uendeligt fascinerende og så forskellige, det er noget af dét, jeg vil udtrykke i mine billeder”. Overdrevne proportioner, store hænder og fødder, har ofte kendetegnet hans billeder. Kontrastfarver og skulpturelle former er med til at give en vibrerende vitalitet. Udover oliemalerier med fine detaljer havde Omesh malet en ny serie af akryl‐billeder lavet i en hurtig, spontan og intuitiv arbejdsproces. Her ser man hans figurative stil fra en hel anden side – fuld af humor, lethed, dynamik og oprindelighed. I brede hurtige penselstrøg, vilde farver og ridser gennem farvelagene fornemmede man kunstnerens øjeblik af spontanitet uden grænser. I et frit rum, hvor alt er tilladt, fordyber han sig i en verden af farverig hengivelse. Det er som om tiden står stille,billedet er lige blevet tørt og hænger frit i luften mellem idé og virkelighed. 2011 Kirsten Murhart indledte året med at vise os sine herlige billeder. Der er de nære og helt basale ting, der inspirerer hende. Hun fortalte os igen og igen, at livet er en gave, vi skal glæde os over hver eneste dag. Hun fortalte os, at alle mennesker er noget særligt, at alle skal behandles med respekt, at vi skal være gode ved hinanden, og hellere trække på smilebåndet end vende mundvigene nedad. Kirsten Murharts billedverden er fyldt med humor. Hun har en evne til at se og gengive de skæve vinkler. Måske derfor er mange i hendes persongalleri ofte stille, rare og underfundige. Kirsten Murhart er født i 1951 på Lolland. Hun har malet og tegnet altid sideløbende med jobbet som journalist. I 1992 tog arbejdet med kunsten en mere alvorlig drejning. Det skete, da hun mødte den nu afdøde maler og grafiker Ole Vincent Larsen, der var mangeårigt medlem af kunstnergruppen PRO. Ole Vincent Larsen gav hende troen på, at maleriet kunne føre til mere end fritidsbeskæftigelse. Senere fik Kirsten Murhart den mangeårige formand for kunstnergruppen SE, Alfred Immanuel Jensen som vejleder. Alfred I. Jensen, der døde i 2006, udstillede mere end 30 år fast på Charlottenborg og var elev på Akademiet under den navnkundige professor Aksel Jørgensen. Beslutningen om at blive kunstmaler på fuld tid traf Kirsten Murhart i 2004. Hun sagde sit job op og har siden formået at skabe sig et navn både herhjemme og i udlandet. Hun arbejder nu en stor del af tiden på sit værksted i en lille italiensk bjerglandsby. Her har hun bolig og galleri i en mere end 800 år gammel cantina tilknyttet landsbyens middelalderslot. Resten af tiden ligger basen på Christianshavn et par hundrede meter 85
fra Fristaden Christiania. I foråret 2011 flyttede Kirsten Murhart permanent til Italien og kommer kun til Danmark i forbindelse med udstillinger og andre aktiviteter. De sidste seks år har Kirsten Murhart fået sin maling fra Australien. Hun bruger den samme maling som Australiens indfødte anvender til de kendte prikmalerier. Malingen har en særlig kraftig pigmentering, hvilket giver det færdige maleri en helt speciel glød. Desuden maler hun både olie‐ og akrylbilleder udelukkende med spartel. Så var der atter gensyn med Billy Sjur Ohlsen. Han er født i 1934, og det var en dygtig tegnelærer, der i skoleårene fik prikket til hans lyst til at gøre noget mere ved kunsten. Han er uddannet hånd‐
værksmaler, og senere kom han på Frederiksberg Malerskole, hvor han udviklede sit talent. I 1962 fik han for første gang optaget billeder på Sommerudstillingen, men først i 1966 fik han den rigtige debut, hvor han fik billeder på Den Frie, og de blev købt af Statens Kunstfond. Dengang afspejlede Billy Sjur Ohlsens billeder en ungdommens trang til protest, og han var i en periode meget optaget af at male motiver fra bilkirkegårde. Han blev fanget af de næsten kubistiske former i bilvragene, hvilket førte ham til Kullen, hvor han for første gang malede klippemotiver, og naturen bed sig langsomt fast i kunstneren. ”Jeg bliver grebet af de indtryk, der ligger i klipper og bjerge, og uden at blive religiøs vil jeg sige, at man er nærmere himlen. Jeg føler mig fri, når jeg er ude i naturen, og der er meget hølt til loftet” siger han. Billy Sjur Ohlsen rejser også til Grønland, Skotland og andre steder med barsk natur for at få inspiration til sine billeder. Også ture til Sydeuropa inspirerer ham, men det er Norden, der trækker mest i kunstneren. Birgit R. Kliim er medlem af FUGA. Hun udstillede i marts måned i Kulturcentret. Hun siger om sin kunst: ” Mit malerunivers består af flere emner. Men det mest dominerende emne, jeg har, er hestene. Disse efter min mening, meget smukke skabninger, var det allerførste jeg malede, da jeg stod i mine forældres køkken ved mit staffeli som 9‐årig. Senere er Nordatlanten dukket op som en anden favorit. Og herefter er rejsen gået nordover, hvor skitseblokken har været en uundværlig rejsekammerat, og som jeg vinteren igennem kan hente inspiration i. Jeg rejser om sommeren. Tegner og samler inspiration, og maler mest om vinteren. Efter at hønsene i vores hønsegård kom ind i mit liv, blev de en sjov sidegevinst i mit repertoire, og dem har jeg aldrig sluppet. For et par år siden lavede jeg en udsmykning til et julemærkehjem, netop med to store hønsebilleder ‐ også byrådet i Sønderborg blev omsat til en hønsegård. Billedet hænger nu hos den fhv. borgmester. Jeg 86
har malet hele livet. Det er et stort privilegium hver morgen at kunne gå ind bag staffeliet og vide, at det her er mit arbejde. Og når operaen Carmen er sat på cd’en og døren lukket til resten af huset, så går det af sig selv. ”Kan du være inspireret hver dag?” spørger nogle. Nej, det kan jeg ikke, men jeg bliver det, når musikken spiller og jeg tager et kig rundt på de 6‐8 billeder, jeg arbejder på. Og der er altid et, jeg har mere lyst til end de andre, og så er jeg i gang. En klog mand sagde engang: Inspiration kommer gennem transpiration … Det er sandt for mig. Jeg bor i Næstved. Og vinteren igennem tegner vi croquis en gang om ugen. Vi er en gruppe tegnere, som mødes, og der er 3‐4 forskellige på skift. De sidste par år har jeg deltaget i Croquisfestivalen i Borup, og begge gange været heldig at komme blandt vinderne af festivalen. Croquis er en tegneform, som opøver hurtigheden i stregen. Det er nødvendigt at opfatte hesten hurtigt, når den i løb kommer imod beskueren. Simpelthen for at holde formopfattelsen ved lige, og opøve den lynhurtige streg, som fanger bevægelsen”. Bierte Hee uddannede sig i klassisk tegning 1975‐76 på Glyptoteket hos Askou Jensen. Hun fortsatte på Skolen for Billedkunst 1991‐92 hos Ilona Ösz, videre på Kunstskolen Spektrum hos Hanne Linde og samme sted 2004‐07 hos Thomas og Inge Skytte for at slutte 2008‐10 på Kunstskolens Sommer‐kursus. I malerierne fascineres hun af at undersøge processer og fænomener i naturen gennem åbne og lukkede flader. Hun arbejder med lag på lag teknik, så der opstår en stoflig vekselvirkning mellem det, der står synligt tilbage og det, der dækkes til og forsvinder. Farvernes muligheder undersøges i kraft af kontraster, jordfarver kontra klare farver – med en undren over de uendelige variationer i farvespektret. Farverne spartles, males og hældes på i mange lag med forskellig konsistens – fra massiv pigmentering til flydende gennemsigtighed. Farverne anes bag overfladen, nogle steder brudt igennem. Andre steder skimtes de bag brudte flader, som overfladens strukturer der er på vej til at krakelere. Gentagelsen af de brudte streger, der symboliserer ioners forvandling, vandrer over billederne, sætter spor i fladen som fine nervetråde, der skaber spænding i de store spartlede flader. Andre steder er sporene legende linier, som skaber kontrast, dominerer og forsvinder. Grafik og skulpturer fra Günter Grass‐Haus i Lübeck. Udstillingen var i maj/juni. Günter Grass‐
Haus i Lübeck blev oprettet i 2002 ved Günter Grass´s 75 års dag. Huset ligger i Glockengiesserstrasse 21 i Altstadt, Lübeck og er i dag ”Forum for Litteratur og Kunst”. Huset giver 87
indblik i Nobelpristagerens arbejde som forfatter, grafiker og billedhugger. Huset viser kunstnerens alsidighed, hans billeverden og de mange måder, den er kommet til udtryk på gennem årene. I biblioteket finder man over 110 tegninger, raderinger, litografier og akvareller, såvel som hans manuskripter siden 1995, alt dette giver et indblik i kunstnerens ”værksted”. Ud over biblioteket er der bog‐ og kunsthandel, skiftende udstillinger og et sekretariat i huset. Igennem en smuk skulpturhave er der adgang til Willy Brandt Haus, så den tyske/europæiske nutidshistorie kan opleves. Günter Grass har boet nær Lübeck siden 1995 og havde sit ”Sekretariat” i Glockengiesserstrasse. Ikke mange ved, at han ved siden af sin litterære løbebane altid har arbejdet med billedkunst. Han er uddannet stenhugger og senere billedhugger i Düssekdorf og Berlin, og gennemgik derefter den grafiske linie på Hochschule Für Bildende Kunst i Berlin i årene 1947‐56. I en tid, hvor mange kunstnere valgte den abstrakte kunst, fastholdt han at skildre virkeligheden, som han så den og ikke ”flygte” ind i den abstrakte verden. Han valgte at skildre verdenen objektivt gennem tegninger og grafik i sort/hvid. Først i de sidste år har farven blå fået plads i hans verden. Hans motivverden kendes også fra hans bøger. Ofte ringeagtede dyr som rotten, sneglen, tudsen, flynderen og lignende er gennemgående motiver. På udstillingen vistes et større udvalg af illustrationer til H.C.Andersens Eventyr og historier fra bogen ”Skyggen, H,C, Andersens Eventyr set af Günter Grass” Vi havde fået lov til at vælge og vrage i arkivet og forsøgt at sammensætte en repræsentativ og spændende udstilling, September måned bød på Jens Nomand Nielsen er arkitekt og har derfor beskæftiget sig med æstetik, former og farver hele livet. Han kastede sig intenst over maleriet for ca. 17 år siden og har bl.a. modtaget undervisning af den kendte maler og pædagog Mable Rose. Han er medlem af Gammel Holte malerne. Han er landskabsmaler og henter inspiration på hans mange rejser i Danmark og i den store verden, hvor især Spanien og Thailand er yndede opholdssteder i længere perioder. Han tager inspirerende fotos undervejs, som efterfølgende understøtter hukommelsen, når oplevelserne skal nedfældes på lærreder i hans atelier. Der ligger således en historie eller særlig oplevelse bag hvert enkelt maleri, som forhåbentlig kan vække minder eller skabe associationer hos en og anden beskuer. Han arbejder såvel med akvarel som med akryl eller olie afhængig af det udtryk og den stemning, han ønsker at tilvejebringe i det pågældende billede. Akvarellerne bliver altid malet på stedet, og det er en spændende og udfordrende proces, hvor ”bordet fanger” i det øjeblik penslen med vandfarven rører papiret. Med akryl og olie er der til 88
gengæld muligheder for at korrigere motiv og farver undervejs i processen, der kan være lang, men altid fantastisk lærerig og meget givende. Han har atelier i det inspirerende kunstnerfællesskab Margarinen i Nærum, hvor 14 kreative hoveder frembringer glaskunst, keramik, skulpturer og malerier. Man er altid meget velkommen i huset efter en forudgående aftale. Oktober måneds udstilling var med Flemming Stensballe. Han har arbejdet som full‐time kunstner siden 1990. Han er selvlært og oprindelig uddannet indenfor shippingbranchen. Det var især Cobra kunstnernes farverige og eventyrlige malestil, der fik ham sat i gang som billedkunstner. Nogle af de helt store som f.eks. Miro og Alechinsky har haft afgørende indflydelse på hans malestil. Efter en lang og om sig gribende frigørelsesfase, står han i dag med et udtryk, hvor han kombinerer inspirationerne fra fortiden med indtrykkene fra nutiden og indarbejder begge dele i hans personlige stil. Lærredet, den hvide flade, er scenen, hvor slaget skal slås. Kampen skal hver gang vindes, for at han kan gå videre til noget nyt. Flemming Stensballe søger hele tiden at overskride sine egne grænser, at kunne mere end sidst. Udover hans malerier arbejder han også med collager og objekter/skulpturer. Objekterne er en forlængelse af processen med at male. De er fremstillet af kasserede ting, der er blevet bearbejdet, og derefter har fået et nyt liv. De bærer fortiden, nutiden og fremtiden i sig. Udover udstillinger har Flemming Stensballe også udført kunst‐events og udsmykninger. November betød mødet med 3 spændende kunstnere: Keramikeren Birgitte Kitamoto, maleren Catherine Poher og fotgrafen Tao Kitamoto. Birgitte Kitamotos arbejder er alle hånddrejede på drejemaskine. Hun kalder sig lavteknologisk keramiker, arbejder med gamle teknikker og hjemmeblandede lerfarver. Udfordringen er at finde nye udtryk, nye design med de samme materialer. Farver og dekorationer varierer derfor. Der er stenciltryk, ”kohorn” maleri, penselstrøg og sgraffito (en farvesætningsteknik). Franske Catherine Poher er, udover at være kendt for sine meget spændende malerier, endnu mere kendt for sit teater‐arbejde specielt indenfor børneteater og danseteater. Hun var instruktør for forestillingen ”På den anden side” på Det kongelige Teater. Hendes malerier har flere gange bragt hende på Kunstnernes Efterårsudstilling. Hun udtaler:” At male er at bevæge sig på en flade, miste orienteringen, miste sig selv, finde vej som bringer en på den anden side af sig selv. Det er at vandre på en udstrækning og lade sig 89
opsluge af den”. Tao Kitamoto er 20 år, men har allerede arbejdet med fotografisk udtryk og proces gennem 5‐6 år Han siger: ”Jeg laver, med kameraet som visuelt fortællerredskab, et dokumentarisk øje for æstetik og et arsenal af sort/hvid film – fotografi af ungdom, liv og mennesker, i og uden for tilværelsens sædvanlige rammer.” Sanne Sjøberg, der er billedkunstner, udstillede i december. Hun er uddannet på Århus Kunstakademi og har læst historie på Århus Universitet. Hun arbejder med akryl på lærred, som tilføres struktur med påklæbede tekstiler. Om at male…”Jeg ser alt i farver. Figurerne nærmest springer ud af billedet, når jeg har sat tekstiler og farver på lærredet. Jeg har ingen anelse om, hvor billedet vil hen, når jeg begynder. Men næsten alle billeder ender med et samspil mellem mennesker og deres forskelligheder … Jeg ønsker at skabe en smuk verden, som giver glæde til beskueren i øjeblikket. Om titler … ”Mine malerier har ingen titler. Den, der ser maleriet, skal frit kunne tolke på sin egen oplevelse”. Hun har bl.a. været årets kunstner i Arbejdernes Landsbank 2008. 2012 I forbindelse med Jacob Herskinds udstilling i januar måned fortæller Alexander Gingold fra Bredgade Kunsthandel om Jacob Herskind: ”Jacob Herskinds billeder lægger sig stilmæssigt op af popkunsten. Det er farvestrålende billeder, der underholder beskueren med humor, stof til eftertænksomhed – og til ordspil, der sætter fantasien i gang, og som tilsammen forener sig i en helhed. Her er brugt dynamiske penselstrøg og rene farveflader, og der skabes nærhed og glæde i værkerne, som ydermere breder sig udover rammerne. Samfundssatire og politisk engagement er maskeret bag humor i værkerne. Alle slags dyr blander sig med mennesker og andre væsener i et virvar, der syder af bevægelse, energi og dynamik. Jacob Herskind forsyner alle værker med sin specielle signatur, der er inspireret af klassiske kinesiske lakstempler. Signaturen består af fire kvadrater, det første er initialerne ”JH”, kongekronen er lig ”Made in Denmark”, en tredje viser årstallet og i det sidste kvadrat, der minder om en lille fisk med øje og hale, ønskes værket og dets beskuer held og lykke.” På kunstforeningernes Dag d. 4. februar var der fernisering på vores anden udstilling med Vibeke Tøjner. Udstillingen åbnedes af manuskriptforfatter Mogens Rukov. Synne Rifbjerg, Kulturskribent og redaktør på Weekendavisen skriver: ”Tegningen og akvarellen. Intenst er det også i Vibeke 90
Tøjners andet atelier, et egentlig sted i denne tids stedløshed, for det har været base og udgangspunkt for Tøjners maleriske virksomhed i ni år. Næsten for hjemligt, pointerer hun, da vi træder ind, for der er fjernsyn og noget blødt at sidde i. Til gengæld har der lige været indbrud, hyggeligere er det heller ikke, men der er ikke forsvundet noget, det er ikke kunst, der går som varmt brød på det sorte marked. Der er akvareller og tegninger alle vegne, lokalet emmer af aktivitet af en anden slags, end de tunge lærreder fordrer. Udvælgelsen er i gang, disse værker på papir er et vigtigt led i maleprocessen. ”Det er ikke ’skitser’ til billederne, jeg ser skitsen som et selvstændigt udtryk, den har noget, som det færdige maleri ikke indeholder. Man kan sige, at skitsen indeholder de første bevægelser, skelettet af bevægelserne. Jeg veksler mellem at arbejde med oliepasteller, kulkridt og akvareller. Det vi sige, det er enten linjen, fladen eller det er vådt‐i‐
vådt. I den sidste udstilling, ”Landskabets rum”, var det i høj grad store oliepasteller, hvor jeg tegnede med oliepastel ovenpå nogle store gouacher. I de nye papirarbejder til udstillingen ”Stedløs/Lost Places”, er det det opløste, der interesserer mig, de løse former. Der bliver 3 tegnerum på museet. Nogle af billederne er store formater, udført med kinesisk tusch, hvor de organiske elementer svæver rundt og tager fat i hinanden. Det kommer af at arbejde vådt‐i‐vådt med tuschen og med figurerne, det opstår processuelt”. Hvor er de mærkelige? ”Ja, amorfe og mærkelige og organiske.” De minder om Rorschach‐testen. ”Det er rigtigt. Der har du også spejlingen fra de store, hvor det svæver rundt og griber fat i hinanden”. Men er de ikke skabt parallelt med billederne? ”Nej, men nogle af dem er malet i den samme periode. Mange af mine papirarbejder er eksperimenter, nogle af dem bliver til noget, andre ikke. Det er et laboratorium.” Skal du have en anden side af dig selv frem, når du svinger penslen på de store lærreder? ”Tegningen er det lette. Det kan det på en eller anden måde kun være. Akvarellen og papir‐
arbejdets væsen er en form for lethed. Dels fordi produktionstiden ikke er så lang, papiret kan ikke tåle så meget, det er et andet udtryk. Du kan kun én ting med maleriet og en anden med tegningen, maleriet er nok den store historie og tegningen den lille. Man har også tidligere lavet en rangordning, hvor tegningen, skitsen, akvarellen ikke har haft tilnærmelsesvis den samme status som maleriet. Det har ændret sig og der er i dag en anden fokus på skitsen og tegningen som selvstændigt udtryk. Det er et andet rum, og det er sjæleligt set mere formildende at arbejde med tegning og akvarel end at stå med de store, tunge billeder, også fordi det fysisk er mindre krævende. Modsat kan du sige, at du også kan få det helt store sus at stå og male et stort maleri, 91
når det er ved at være afsluttet. Det er til gengæld interessant at se, hvordan den udforskning, der foregår i det ene rum, smitter af på det andet? Der er tit sådan, at maleriet ”går over” i tegningen og omvendt, der er kontakt mellem de to elementer. I denne udstilling kan man se den kontakt mellem de to rum” Er det dig selv, der bestemmer, at der både skal være malerier og tegninger? ”Ja. Mine udtryk er maleri og arbejder på papir. Jeg har ikke arbejdet med skulptur eller installation, video eller film, det er de to medier, jeg forholder mig til, det er tanken, at de tre rum med papirarbejder skal fungere som laboratorium for tegninger og idéer. Med tanke på, at malerierne er så væsensforskellige indbyrdes, er det at have tegningerne som et samlende element med mere eller mindre referencepunkter. Det er ikke, fordi jeg sidder og beslutter mig for, hvad der skal ske på papiret. Tegningen og gouachen er en slags ubevidst skrift, synes jeg. Der skal være et rum mellem akvareller. De udgør et meget formildende, helt intimt rum, akvarellerne. Akvarellen er min adgang til maleriet, og Emil Noldes museum med akvareller er min barndoms store inspirationskilde.” Hvor mange lag kan du lægge her, før papiret buller under? ”Under razziaerne i Tyskland, lagde Emil Nolde sine akvareller malet på japanpapir, Ungemalte Bilder, i en stor kiste. Japanpapir er ligesom kirkeruder, man kan se igennem, og farven i disse billeder er fuldstændig intens. Det hænger sammen med, at hver gang han tog dem op og lagde dem ned igen, kom han mere farve på, så de har en farveintensitet, som er af en anden verden, for det japanpapir har suget helt ekstremt meget. Mit akvarelpapir kan egentlig også suge i det næsten uendelig. Farven lægger sig på overfladen, så på et tidspunkt vil overfladen dø og blive mat af det.” Når du sætter dig ned for at male en akvarel, hvor begynder du så? ” Der er en måde at skabe sammenhæng på, sådan en akvarel, en ny form for sammenhæng. Jeg begynder med at lade den våde farve arbejde på papiret, og så er det, som om jeg laver koblinger. Jeg kobler noget andet til, og så opstår det gradvist, som en molekylær proces. Før i tiden havde jeg en mere klassisk måde, mine tidlige akvareller er mere naturorienterede, mere lyriske, de indeholdt ikke ambitionen om at skabe et nyt billedunivers.” Nu har du flere gange brugt ordet laboratorium i forbindelse med dit arbejde. Det er ligt som med musik – man tænker, nu kan der da ikke være flere kombinationer? ”Jeg synes, det er helt ufatteligt interessant, det er en form for udforskning – hvad kan man så? Hvad kan man så?!” I marts havde Sam Jedig skabt mulighed for at se værker fra tre amerikanske topkunstnere: William Anthony, Dove Bradshaw og William Anastasi. William Anthony (f. 1934) holdt sin femte 92
udstilling i Danmark. Motiverne spænder fra flammende kamikazefly og uregerlige cowboys over rokokosex til pop art. Intet er helligt. New York Times beskriver Anthony som en kultfigur, og hans arbejder som ”hysterisk morsomme og dybe.” De satiriske beskrivelser af menneskelig dårskab, krig, mytologien fra det vilde vesten og humoristiske fortolkninger af modernistiske hovedværker, har en umiskendelig syret charme. Ikonografien lader det skinne tydeligt igennem, at det er pop. Siden midten af 60’erne har William Anthonys bizarre streg‐univers haft kultstatus hos så prominente folk som Andy Warhol og Roy Lichtenstein. Ifølge Warhol selv var Anthonys illustration af Bibelen den eneste Warhol kunne forstå. Anthonys ikoner er ikke spirituelle guides. De leder én ad eksistentielle vildveje, hvor latteren synes at være den eneste frelse, den sidste guddommelighed efter, at Gud har forladt planeten. William Anastasi (f.1933) er en af de konzeptionelle og minimalistiske faderskikkelser i amerikansk kunst, og han arbejder med en enkelthed, der kan gøre hans værker næsten usynlige. På denne udstilling er der udvalgt photogravure og raderinger, som er udført i Danmark de seneste 15 år. William Anastasi modtog i 2010 den prestigefyldte John Cage Award, og han er repræsenteret på de fleste større museer i hele verden, bl.a. MOMA i New York. Dove Bradshaw (f.1949) arbejder ligeledes med konceptkunst i en mere sanselig retning, og på denne udstilling vises en serie photogravure, som tager udgangspunkt i mange af hendes væsentligste arbejder, der er udført hos Niels Borch Jensen kobbertryk i København. Dove Bradshaw er bl.a. repræsenteret på Samtidsmuseet i Roskilde, og hun stod for udstillingen ABC i 2001, Anastasi, Bradshaw, Cage. I april/maj udstillede Erik Muff Reinert (f. 1967). Om kunstneren siges: ”Udvikling af nye formsprog, udvikling af ny form, fusion af traditionelle medier, reflektion, forsøg med konceptfrie/ikke duelle erkendelser. På opdagelse i værket, aldrig fuldendt – ønsket om det. Akvarellens lethed, slitsens dynamik, akrylens opasitet og tykkelse, træets sjæl og dybde. Alle blandet sammen, ingen regler som udgangspunkt. Måske er skitsen berettiget til øverste lag, eller også er det akvarellen, for tæt – lukket, nå… frem med værktøjet, det går fint i papir, akryl ovenpå osv. osv. Søger at ramme indre fornemmelse og omvendt – værket lærer fra sig og stiller krav. Jeg undrer mig over, at drivtømmer ingen hjørner har, måske er hjørnerne overflødige i længden. Jeg elsker mønstre og symmetri, traditioner, kontinuitet frem for alt – en lille bitte reminiscens af et mønster i et ældet værk, giver mig mulighed for at fabulere videre, det er stadig ”åbent”, der er en fornemmelse, jeg forsøger at arbejde i. Sideløbende med formen er det en stadig rejse med 93
indholdet. Må vi aldrig miste evnen til at undre os. Om værkerne. Jeg arbejder med paradokset: Naturen versus Kulturen”. I maj/juni fik Taastrup Kunstforening glæde af Troels Trier. Fra slutningen af 60’erne og frem til 1975, hvor Troels Trier til dels lagde billedkunsten på hylden for at koncentrere sig om musikken, arbejdede han først og fremmest med grafik i kunstnerkollektivet Røde Mor. Gruppens karakteristiske sammensatte plakater var udført i linoleumssnit og blev trykt direkte fra stokken i store oplage og på den tids trykkerimaskiner. Mange af de enkeltbilleder, som indgik i plakaterne, var udført af Troels Trier, og i dag har han genoptrykt nogle få af disse fra de originale linoleumsplader i eget tryk. Foruden disse genoptryk omfatter hans grafiske produktion nyere linoleumssnit, koldnålsraderinger, litografi og serigrafi. Da Troels Trier i 1962 debuterede på Eks‐
skolens sommerudstilling, skete det med assemblager, som var en slags collagemalerier, hvor æggebakker, cigaretpakker, bestik og andre hverdagsgenstande blandede sig med avisudklip og maleri. Disse værker var stærkt inspireret af én af tidens herskende ismer, nyrealismen, hvor den bærende idé var, at man i stedet for ar gengive ting med pensel og farve simpelthen tog tingene i sig selv – de såkaldte ready‐mades – og monterede dem på billedfladen. I dag er Troels Trier gået videre med denne idé og har skabt en række surrealistiske assemblager og skulpturer, hvor især legetøjsgenstande med deres symbolladede gengivelser af voksenverdenen spiller en væsentlig rolle. Produktionen omfatter desuden skulpturer og relieffer i keramik, plade og krydsfiner bemalet med hans karakteristiske tegneseriemotiver. Mixed media skal i denne sammenhæng forstås som en blanding af serigrafi og maleri. Ved hjælp af silketryksteknikken overføres et sort/hvidt motiv på 10 forskelligt farvede lærreder. Derefter males der videre på det enkelte billede, og resultatet er 10 vidt forskellige malerier over et fælles motiv. Der er med andre ord tale om en avanceret form for ”håndkoloreret grafik ” på lærred. Troels Trier har grebet til denne metode for at kunne lave billeder, som almindelige mennesker har råd til at anskaffe sig, noget, der har været ham magtpåliggende af principielle grunde. Camilla Dam Nielsen skulle have udstillet i september måned, men bestyrelsen måtte ændre programmet, og pga. gode donationer fik man lejlighed til at prøve noget nyt. En udstilling med donerede grafiske værker blev suppleret med et efterfølgende salg, hvor den højstbydende på de 94
enkelte værker kunne gå hjem med et grafisk billede; dog først efter at udstillingen sluttede. De fremmødte havde en god og underholdende aften. Oktobers kunstner var Vibeke Nørgaard Rønsbo. ”P.S” – Post Scriptum var titlen på hendes udstilling. Og faktisk forsøger en lille rød betonkuffert hel bogstaveligt talt at råbe publikum op, for hermed på sin helt egen måde at kommentere konsekvenserne af nine‐eleven for vores hverdag. Her som i mange af udstillingens øvrige værker peges ikke på hovedteksten, men på det man lige glemte at få med i hovedteksten: det lille PS. Kunstneren er optaget af fysiske og elektroniske spor af levet liv, og skaber hermed værker, der i samspil med deres titler bliver særlige ”efterskrifter” til reflektering af vores samtid. ”Jeg arbejder som billedkunstner med en bred vifte af udtryksformer og medier spændende over installation, skulptur, maleri i blandform, collage til assemblage og jeg udtrykker mig i materialer som beton, bronze, gips, ler, papir, tekstil, affald og skrot. Fordybelsen i materialernes udtryksmæssige spændvidde og muligheden for at kommentere vores verden, er drivkraften i mit kunstneriske virke. Gennemgående er jeg optaget af spor af levet liv, og arbejder i nogle af mine værker med afsæt i hverdagslivet og i andre med inddragelse af ting, materiale og spor af menneskers liv”. Vibeke har her i 2012 afsluttet sin uddannelse som kunstner fra Århus Kunstakademi. Kunstavisens anmelder Erik Meistrup har to gange på forsiden af Kunstavisen anmeldt Vibekes udstillinger meget rosende. Og som det kan ses på CV og udstillingslisten har Vibeke ikke ligget på den lade side, mens hun har været under uddannelse. CV (kort): 2012 afgang fra Århus Kunstakademi, 2010 debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling, 2004 cand.pæd. i Billedkunst, 1992‐93 to semestre som elev hos den hollandske billedkunstner Baukje Zilstra på hendes daværende tekstil og kunstakademi ”Andromeda” i Egtved. 1985 folkeskolelærer med billedkunst som linjefag fra Silkeborg Seminarium. ”Skuespiller maler fantasihistorier” – således stod der i lokalavisen. Skuespilleren Lotte Horne bruger ikke kun sine kunstneriske evner på teaterscenen. Hun er også en flittig maler og nu udstiller hun i Taastrup Kulturcenter. Lotte Horne er født i Horsens 1943 og har undervejs i sit arbejdsliv taget ophold i Paris i 1961 og kom efterfølgende på Det Kongelige Teaters elevskole i 1963. Hun var engageret ved Det Kongelige Teater til og med 1981 og har siden hen arbejdet som freelance skuespiller, instruktør og producent af 14 teaterforestillinger – film, radio, tv og egen teaterskole, samtidig med at hun dyrkede maleriet. Undervejs har hun videreuddannet sig i New 95
York, København og i London og har siden 2000 for alvor taget maleriet op igen. Lotte Horne arbejder med forskellige stilarter, hvor hun leger med de visuelle overraskelser i fantasiens land med udtryk både fra poesiens, melankoliens, håbets og humorens verden. Lotte Horne fortæller fantasihistorier, hvor det oftest myldrer med dyr og mennesker, og hvor hun på spændende vis drejer det, hun maler, så det adskiller sig fra det vedtagne. For Lotte er mennesket og de menneskelige relationer det centrum, hun kredser om. Og ofte overtager penslen fantasien på lærredet. Rent teknisk arbejder Lotte Horne oftest med olie og sand på lærred, hvilket giver billedet en stoflighed og en god kontrast til hendes motiver. Lotte Horne lever efter mantraet:” At male er for mig en anden måde at fortælle om livet på”. Såvel Lotte Horne som hendes mand Finn Storgaard var til stede ved ferniseringen. Udstilling i december med fotograf Hans Ole Madsen (f.1955). Hans Ole Madsen har i en årrække arbejdet i reklamebranchen som fotograf, dels med eget studium dels som medejer af Schiller Fotografi. Efter 20 års tro tjeneste, valgte han i 2003 at genstarte atelier i eget navn med fokus på kultur og kunst. Det er blevet til en alen række bøger på diverse forlag og som fotograf for en række danske kunstnere eks. Per Kirkeby, Jens Birkemose, Marco Evaristti. Kameraet Pinhole, også kaldet camera obscura, har været kendt siden Aristoteles (384 – 332 f. Kr,) som markedsgøgl, til videnskabelige iagttagelse af solen i renæssancen og til udviklingen af det egentlige fotografiapparat i 1800 tallet; men forsvandt herefter i den store glemmebog. I moderne tid fik kameraet en genfødsel i 1970erne ved den amerikanske fotograf Eric Renner, der genoptog kameraet som et fotografisk, kunstnerisk alternativ til maleriet. Pinhole‐teknikken gør motiverne slørede og fortættede, næsten som et romantisk maleri. Et pinholekamera består i al sin enkelhed af en lystæt kasse med et hul, der kan åbnes og lukkes, hvori noget lysfølsomt materiale kan fæstnes (film eller fotopapir i alle formater). Hans Ole Madsen har fotograferet med en flyttekasse og et stykke 40x50 cm fotopapir ilagti, eller et gammelt 6x9 Kodak Brownie, hvor linsen blev erstattet af et pinhole fra en coladåse, prikket med den mindste synål på markedet. Enkle ting! At fotografere med pinhole er op ad bakke. Der er ingen søger, alt bliver skarpt (lige uskarpt!) og eksponeringerne er meget lange. Alt der bevæger sig er uden for rækkevidde. Glem alt om Cartier Bressons tese om det ”afgørende øjeblik” i et fotografi. I et pinholekamera er eksponeringen mindst 10 sekunder og derover. Da den samme udstilling blev afholdt på Kunstmuseet i Tønder juni 2012, fik den fire hjerter ud af seks i Politikens anmeldelse. 96
2013 Det nye år startede med en udstilling med Pernille Struer. Pernille Struer er noget specielt i samtidskunsten, idet hun forbinder fortid og nutid i sit maleriske udtryk. Hendes forunderlige, figurative billedverden er fyldt med gåder, der er på spil og står på spring i hendes værker. Det er øjnene i hendes værker i det specielle ansigt, der er Pernilles ”varemærke”, der fra første færd fænger, når man betragter hendes malerier. Hendes ansigter er, ud over øjnene, særprægede ved, at mange er forsynede ned dyreører, som i de fleste tilfælde er nærmest udslåede som for at fange alle lyde. Også horn i mange udgaver ses, for ikke at tale om bryster, ofte en masse på de kvindelige skabninger. Farveholdningen er ligeledes speciel ‐ Pernille Struersk ‐ med vægten lagt på den lyse palet med farvevalget: det douce, det blide samt hendes karakteristiske røde farve. At male polyfokalt og simultant: I hendes malerier ser man en blanding af figuration og tegn, der dels danner blomsteromrids, dels flyder hen over billedfladerne som dråber elle streger. Disse er som i bevægelse, og der er malet ud til lærredets kant. I mange tilfælde er billedfladen mere fokuseringspunkter, så maleriet ikke er til at overskue i ét blik. Det er den såkaldte polyfokale malemåde, Pernille Struer betjener sig af! Det kræver fordybelse, og at man må lade hvilen falde på sig, når man vil erfare, hvad malerierne indeholder!. Der er ligeledes i flere tilfælde tale om såkaldte simultanbilleder. Hvor flere handlinger udspilles inden for samme billedramme som i en tegneserie eller i et middelalderligt kalkmaleri. Pernille Struer står på skuldrene af så berømte forgængere som Girgiode Chirico, Francis Picabia og Salvador Dali, der for surrealismen og for sidstnævntes en del af den. Hvor Dali og de Chirico lader enkeltelementerne træde fra, omslutter Pernille sine klassiske ansigter/buster med et væld af naivistiske, accentuerede figurer, der gør det ekstra specielt at genfinde deres modsætning: det klassiske i hendes værker. Og ungdomsværkerne i form af buer og åbninger sætter det hele i relief. Billedtitler: Et kapitel for sig er Pernille Struers billedtitler, der er små poetiske sløjfer/tilføjelser til malerierne. Overskud og livsglæde, som hun er besjælet af, er malet med ind i hendes billedverden. Pernille Struers malerier er malet i alle størrelser ‐ fra det bittesmå til det store format ‐ der bevirker, at det er en oplevelse at se en udstilling af hendes værker, som altid inviterer til et nærmere studium, fordi man fanges ind af hendes former og farver. 97
Udstilling med Susanne Thea i februar måned med Parafrase over Bayeux Tapetet. Udstillingen blev åbnet af borgmester Michael Ziegler. I anledning af Kunstforeningernes dag var Susanne Thea være til stede og holdtet ca. 2 timers foredrag om udstillingen. Parafrase over Bayeux Tapetet er en moderne krigshistorie. Der er konger, vikingeskibe, fabeldyr og soldater med skjold og spyd, slotte, borge, kirker, krig og fred på Susanne Theas billedfrise, men der er også hede elskovsscener, kornfede præster, overjordiske væsener og mange flere kvinder, end der nogen sinde har været på Bayeux Tapetet. Der er mere dybde i motiverne, figurernes ansigter har fået liv og mennesket bag soldaten træder i karakter på frisen, der er 72 meter lang med 90 kobberætsninger i varme farver. Her er tale om en fri fortolkning; en billedfortælling, hvor Susanne Thea har gjort billederne levende gennem dialog. Susanne Thea sår tvivl om, hvem der er forræder, og hvem der er helgen i den drabelige historie om slaget ved Hastings. Hun går bag handlingen i det berømte franske tapet. Hun skildrer krigens konsekvenser og drager paralleller til nutiden og menneskets uforanderlige søgen efter en gunstig tilværelse. ”Livet er en parafrase. Vi går planken ud og håber at gøre en forskel undervejs. Vi søger alle efter en bedre tilværelse og skyr ingen midler. Vilhelm Erobreren oprustede sin hær med løfter om økonomisk fremgang og sejrsfryd, og sceneriet kan vi jo sagtens genkende i nutidens verden”. Susanne Thea siger endvidere. ”Jeg har som billedkunstner valgt at bevare billedrækken i parafrasen, som vi kender den fra Bayeux Tapetet, men stiller spørgsmål ved sandfærdigheden deraf. Parafrasen med tilføjelser, symbolik og tekster er til ære for menig mand. De sande vidner til historiens gang, medansvarlige, men uden medindflydelse. Skildpadden er symbol på, at man når sit mål gennem udholdenhed og visdom, at man er skrøbelig. Der er ikke meget kraft i at være skildpadde, hvis man ligger på ryggen. Teksterne, som underbygger billederne i Parafrasen, er sat i relief til den latinske tekst, der står skrevet på Bayeux Tapetet og er omskrevet med fuld kunstnerisk frihed. Borten går i dialog med historien.” Udstillingen har været vist forskellige steder i Danmark bl.a. på Det kongelige Bibliotek i 2011 og i udlandet. Susanne har udgivet en bog, som dels omhandler den store arbejdsproces, hun har været igennem med billederne, dels også gengiver samtlige billeder i frisen. ”Art on the Run ” i marts måned havde form af et velgørenhedsarrangement. Begrebet PostArt var nok nyt for de fleste, der deltog ved ferniseringen, så her følger til oplysning en forklaring på PostArt‐ideen: Kunst og kultur er en vigtig del af et lands udvikling. Det ved Jesper og Torben, for 98
de har begge to mange års erfaring med udviklingsarbejde. For fem år siden mødte de hinanden i Yemens hovedstad Sanaa. Jesper var udsendt for Dansk Røde Kors, og Torben arbejdede på et videoprojekt for Images of Middle East‐festivalen. De fandt ud af, at de passede rigtig godt sammen: Globetrottere, projektmagere og kunstelskere. Det blev til tanker om PostArt – et projekt, der skal støtte kunstnere i udviklingslande i deres kamp for at leve af kunsten. Torben og Jesper har erfaringer med gode udviklingsprojekter, der har fungeret så længe, der var støtte til dem, men så heller ikke længere. De mener, at et projekt kan være mere bæredygtigt, når det er uafhængigt af støtte. Derfor har de valgt at lade PostArt fungere på markedsvilkår. De har lavet deres egen helt gennemsigtige måde at overføre fairtrade‐principper til kunstbranchen på – og de tror på, at kombinationen af at få et unikt kunstværk i god kvalitet på væggen og så kunne hjælpe kulturudviklingen i et land, vil tiltale en masse mennesker. Rejsen rundt i Kenya: Da Torben og Jesper rejste rundt i Kenya, opsøgte de en lang række kunstnere. Det foregik i de allerfattigste slumområder, for det er der, mange af dem bor. De besøgte bl.a. Kakuma i det nordlige Kenya, som er en af verdens største flygtningelejre. Her bor næsten et hundredetusinde mennesker under helt ekstreme forhold på flugt fra konflikter i deres hjemlande. Processen omkring udvælgelsen af kunstnere var enkel. De lod den ene kontakt vise vej til den næste. Alle som de syntes om, og havde lyst til at være med, blev afprøvet. Det vil sige, at kunstnerne fik udleveret materialer, som de kunne arbejde med i et par dage for så at vise Torben og Jesper eksempler på PostArts fra deres egen hånd. Hvis arbejderne faldt i god jord, tegnedes en kontrakt med dem om levering af PostArts til hjemmesiden. Alle steder blev makkerparret mødt med begejstring. Deres åbenhed omkring hele processen og ikke mindst omkring økonomien faldt i god jord, og kunstnerne oplevede PostArt som en unik mulighed for at komme ud til et større marked. I Kenya havde Torben og Jesper i øvrigt den store oplevelse at besøge Barack Obamas bedstemor og vise hende PostArt‐ideen. Hun er en karismatisk gammel dame med sine meningers mod, og PostArt faldt fint i hendes smag. Art on the Run. På deres rejser i Kenya mødte Jesper og Torben en del kunstnere, der havde deres rod i flygtningelejre i den nordlige del af landet. Det førte dem til lejren Kakuma, hvor der bor mere end 100.000 flygtninge i et barskt og øde landskab. Udstillingen Art on the Run fortæller, hvordan kunst bliver til under disse betingelser og viser, hvordan maleriet hjælper kunstnerne til at overleve og fastholde deres identitet. De kunstnere, der deltager i projektet, har produceret oliemalerier med motiver, der kredser omkring deres 99
oplevelser under flugten og drømme om en bedre fremtid. Billederne indgår sammen med fotos og video i udstillingen. Udstilling med Helle Borre og Mikala Valeur i april 2013 er nutidig kunst med stærke farver. Helle Borre, galleriejer og kunstner, arbejder med malerier på lærred, malede ”7’er” stole, collage‐
billeder på gamle LP’er og udsmykkede kæmpeure; alt sammenbragt af en ildsjæl og stærke farver. Helle Borre arbejder med akryl, spraymaling, collage og tusch. Hun har fokus på komposition og stærke farver og er blandt andet kendt for sine ”cellebilleder”. Borres kraftige og skarpe farve‐brug er dragende og intens, og hendes billedsprog er organisk og modigt. Med hendes lag på lag teknik drages man ind i et legende og spontant univers. Malerierne afspejler en rastløshed og en udlængsel for oplevelser, men til trods for disse ofte flyvske faktorer, fungerer Borres penselstrøg nede på jorden og i øjenhøjde med modtageren, hvilket gør det nemt at drømme videre i maleriernes uhøjtidelige scener. Alt dette gør hende til en spændende kunstner. Helle Borre er født i 1980 i Svogerslev og bor i dag i København. I 2006 åbnede hun Galleri KBH Kunst i gallerigaden Rørholmsgade ved Søerne. Siden er det gået over stok og sten med forskellige udstillinger både som gallerist og som udøvende kunstner. Situationskunst, hvor alvor bliver til humor. Billedkunstneren Mikala Valeur er uddannet på Danmarks Designskole (1993 – 1998), med afgang i skulpturelle møbler på Tekstillinien. Som kunstner betegner Mikala Valeur sig som autodidakt. Det er fabulerende kunst med et glimt i øjet – komisk og tvetydeigt. Titlen og teksten på billederne kan være forklaringer eller kommentarer til livets forunderlige øjeblikke. Det er situationskunst, hvor alvor bliver til humor – et frisk pust. ”Som kunstner er jeg overbevist om grinets alvorlige betydning,” siger Mikala Valeur. Hun arbejder både med ord og billeder – er motiverne kommentarer til orden – eller omvendt? I en række digte fra 1996 er tegningerne illustrationer til ordene. I senere værker er titlerne og kommentarerne en integreret del af billederne. Hun har siden 2006 haft en del udstillinger – både solo‐ og gruppeudstillinger. Hendes meget omfattende værkproduktion består af malerier på lærred og drivtømmer samt skulpturer. Hun arbejder figurativt med stærke farver, som er trukket op med tusch eller kuglepen. Udstilling med ”5 Naivister” i maj/juni måned: 1. Randi Kajbjerg nyder at male livsglæde og hygge fra virkelighedens og eventyrets verden. Hun inspireres af alt, hvad hun ser, hører og oplever i sin hverdag. Værkstedet ligger i H.C. Andersen kvarteret i Odense, hvorfra hun får mange gode ideer. 100
Hun forsøger at få folk til at stoppe op, få øje på det sjove, bruge fantasien og digte videre. 2. Jette Mørups malerier foregår i Danmark med få afstikkere til Frankrig og Grønland,og de viser øjeblikkets poesi. De lykkelige stunder, som vi alle sammen kan opleve hver dag, hvis vi kan finde ud af at koble automatpiloten fra og give os selv frihed fra de store og små problemer, som vi har. Hun maler livet i byen og på landet, hvor mennesker og dyr lever i fred og harmoni med hinanden. En del af motiverne finder hun på Læsø, hvor hun tilbringer sommeren. Hun vil helst vise de glade stunder i livet, gerne de magiske øjeblikke, hvor tiden står stille. Jeanne Anthonisen er autodidakt billedmager, keramiker og forfatter med humoren som sparringspartner. Jeanne er lokal kunstner fra Taastrup. Blyanten har altid været den røde tråd i hendes liv, og udtryksformen blev for få år siden forstærket via pensel og akrylmaling. Udover maleriet, der bliver udført i såvel naivistisk som nonfigurativ stil, bliver der produceret moderne ikoner, keramik, papmaché samt alt, hvad hendes fantasi sætter i gang. De kreative udfoldelser har i tidens løb ført til flere udstillinger rundt om i landets gallerier og kulturhuse. Hun har gennem tiden løst bundne opgaver af forskellig art. Heraf kan nævnes udsmykning i et kulturhus, teaterplakater, illustrationer til fagblade, nye molbohistorier, bogomslag, logoer og Danske Spils Julekalender 2010. Et par børnebøger er det også blevet til. Jeanne elsker at fremkalde humoren i alt, hvad hun laver. Inspirationen får hun ved at studere hverdagslivet, som det tager sig ud på gader og i stræder, i venteværelser, offentlige transportmidler og lignende. Jan Monrad er uddannet lærer med speciale i samfundsfag og musik. Han debuterede som entertainer i folkemusikklubben ”I mikroskopet” i 1970. Siden er det blevet til et væld af udgivelser, først og fremmest sammen med vennen og kollegaen, Søren Rislund. I 1977 blev de headhunted til DR, hvor de gennem en årrække var leveringsdygtige i vanvittige og satiriske indslag i programmet ”Fredagsåbent”, hvilket blev indgangen til både tv og landets først små – senere store scener. Siden 2001 har Jan Monrad desuden markeret sig som en skarp og respekteret bagsideskribent på Ekstrabladet, og i 1979 debuterede han som tegne med bogen ”Pølsesnak”. I dag er hans virke så omfattende, at betegnelsen ”multikunstner” kommer til sin ret: Komponist, forfatter, foredragsholder, entertainer og tegner er bare nogle af de titler, han kan smykke sig med. Hertil kommer, at han driver sin egen booking‐virksomhed samt Monrads Forlag. Vivian Just er oprindelig sygeplejerske, og boede herefter et par år i Portugal, hvor hun havde et lille tøjfirma. Da hun vendte hjem til Danmark, begyndte hun at male akvarel. De afskallede huse og døre, som hun huskede fra Portugal, var helt klart yndlingsmotiver. Efterhånden bevægede hun 101
sig over til akryl på lærred. Hun har malet naivistisk i 2 år, og hun er blevet grebet fuldstændigt af denne for hende nye verden. I hendes naivistiske billeder elsker hun at kombinere forkærligheden for præcision, evnen til at male, så det ligner, med hendes egen fantasi og frihed til alligevel at gøre, som det passer hende. Dette gør, at selve maleprocessen er en dejlig og inspirerende udfordring for hende i hendes naivistiske billeder, hvor også valget af de lyse farver spiller en stor rolle. Billedkunstner Beth Mohr, der udstillede i september måned er født i 1964. Hun eksperimenterer med kunstens muligheder og begrænsninger. Hun udforsker nye teknikker og metoder i en tid, hvor alle eksperimenter ellers er afprøvet – på sin måde. Undersøgelserne foregår helt uden regler. Alt er tilladt. Beth Mohr beskriver selv processen. ”Jeg forsøger at presse alt til kanten, når jeg står foran et lærred eller en stor væg og skal omsætte energi og bevægelse til penselstrøg.” Resultatet bliver ekspressive malerier kendetegnet ved store modsætninger: udtryksfulde kraftudladninger vs. monokrome tyste flader. Dynamiske strøg vs. Ensartede flader uden penselaftryk. Det dækkende vs. Det transparente. Kombineret med enkelte figurative elementer. Lag efter lag opbygger Beth Mohr universer på lærredet, hvor kontrol og intuition synes at kæmpe om pladsen. I et andet lag eksperimenterer Mohr med farveskalaer. Farverne blandes direkte på lærredet, de lægges på med koste og pensler af enhver art og størrelser. Ofte mødes syrede hidsige farver med neutrale blandede nuancer. Med dette farvespil og atypiske kontraster udfordrer Beth Mohr både maleriet og betragteren. Beth Mohr fortæller, hvad der driver hende til at glorificere grimhed: ”Jeg kan lide at undersøge, hvad der sker, når jeg arbejder med det grimme.” Grimheden skaber dynamik og udfordrer det almindelige og forventelige. Beth Mohr arbejder med maleri: akryl på lærred og vægmaleri, papircollager, maleri på tekstil og fotografi. Dertil har Mohr udført en lang række udsmykningsopgaver for firmaer og private både nationalt og internationalt. Når de omkring 100.000 – 150.000 gæster årligt besøger Kulturkajen Docken i Nordhavnen for at gå til koncert, modeshow eller lignende, udspiller der sig et helt andet liv over deres hoveder. Beth Mohr har i samarbejde med 13 andre kunstnere malet direkte på det ca. 2.000 kvadratmeter store loft i Dockens største sal, og de har ifølge Docken deltaget i Danmarks største loftsmaleri. Beth Mohr har malet omkring 100 kvadratmeter urban kunst, hendes største maleri til dato. Hun har udstillet i utallige kunstforeninger, gallerier og udstillingssteder både i Danmark og i udlandet. I en artikel i Berlingske Tidende er Beth Mohr citeret for at sige: 102
”Historiefortællingen er blevet rigtig vigtig i dag for virksomheder og andre, og min kunst kan spejle deres historier. Vi vil jo gerne fortælle vores historie, så vi bliver synlige.” Beth studerer for nærværende på Gerrit Rietveld Kunstakademi i Amsterdam. I oktober udstillede billedkunstneren Dorte Bundesen. Tom Jørgensen fra Kunstavisen 2008 skriver: ”Hvad enten Bundesen maler, laver skulptur, grafik eller en kombination af disse, skinner en interesse for medmennesket tydeligt igennem. Hun laver ikke kunst for kunstens egen skyld. Ofte har hendes værker en religiøs dimension. Ikke i stringent kristen forstand, men som en vilje til at dykke ned i menneskets urgamle ønske om at forstå en truende omverden. Derfor finder man tit referencer til engle, helgener, bedende mennesker og moder jordskikkelser, til hele det repertoire af symboler og magiske kultgenstande, som folk tidligere har tilbedt – og som danner fundamentet for al billekunst.” Henriette West i ”Kunst og Bøger” siger: ”I Bundesens tubemalerier er det levende i centrum, omgivet af kraftige farver, altid i bevægelse, men i den senere tid har vi også set mere skrøbelige værker fra hendes hånd: lette, fabulerende akvareller kombineret med tusch og med fokus på dyreskikkelser, ofte i bevægelse og med dyrenes farver fint afstemt med omgivelserne. Mennesket forsømmer Dorte Bundesen heller ikke, det ses ofte med ansigtet i centrum som en sårbar maske på vej til at splintres og forsvinde i den næsten transparente baggrund. Hun lader sig ikke begrænse af en stil eller et motiv; hun udforsker, eksperimenterer, men springer ikke over, hvor gærdet er lavest eller haster videre; tingene skal undersøges til bunds. Hendes figurer kan have karakter af marionetdukker eller skygger, men man er ikke i tvivl om, at de er levende.” Taastrup Kunstforenings udstilling i november var med kunstnerparret Lone Lindorff og Hans Ovesen. Lone Lindorff er skuespiller, forfatter, foredragsholder, og hun har de seneste 25 år arbejdet primært som billedkunstner på fuld tid. Hun udstiller lærreder i olie og akryl. Hun bevæger sig mellem det ekspressivt koloristiske billedsprog og de lyriske landskabsabstraktioner. I det enkelte billede tilstræber hun en balance mellem bevægelse og stilhed, energi og ro. Lone Lindorff har udviklet et sikkert formsprog i sine collager med håndgjort papir, til tider i meget store formater. Hun har udstillet i Japan, Korea, Indien, Polen, USA, England og Danmark i mange forskellige sammenhænge. Hun har flere gange udstillet i Fritids‐/Kulturcentret. Hans Ovesen er arkitekt og mangeårig underviser og forsker på Kunstakademiets Arkitektskole. Han er desuden 103
forfatter, akvarelmaler og en tegner med sit helt personlige udtryk i streg og fortolkning af temaer, bl.a. hans tre bogudgivelser om guitarmusikken og dens mestre, set gennem en tegners humoristiske, til tider surrealistiske streg: ”Guitaristik”, ”Variationer” og ”Coda”. Hans Ovesen har lavet en del bogomslag og bogillustrationer, bl.a. tegninger til Shakespeares Sonetter, udgivet på forlaget Attika i 2006 og nyudgivelsen af Leonora Christines Jammersminde på Gyldendal 2010. Hans Ovesen har udstillet i gallerier og kunstforeninger, og nu havde vi glæden ved at udstille hans værker. Ole Mathiesen, bestyrelsesmedlem, 2014 104