Se bogens indholdsfortegnelse (pdf)

 Årsberetning 2010 1 Indhold FORORD ............................................................................................................................................................. 4 1.0 MUSEETS ARBEJDSOMRÅDER OG FORMÅL ......................................................................................... 7 1.1 MUSEETS NAVN ................................................................................................................................. 7 1.2 MUSEETS ADRESSE OG TELEFONNUMMER ....................................................................................... 7 1.3 MUSEUMSKATEGORI ..................................................................................................................... 7 1.4 MUSEETS FORMÅL OG EMNEMÆSSIGE FORHOLD ........................................................................... 7 1.5 OPRETTELSE ....................................................................................................................................... 8 1.6 MEDLEMSKAB AF FORENINGER OG ORGANISATIONER .................................................................... 8 1.7 SAMARBEJDSAFTALER ....................................................................................................................... 8 1.8 ARBEJDE OG KONSULENTBISTAND FOR ANDRE INSTITUTIONER ...................................................... 8 1.9 MUSEETS LEDER, NAVN OG STILLING ................................................................................................ 8 2.0 SAMLINGER, ARKIVER OG BIBLIOTEK ................................................................................................... 9 2.1 GENEREL BESKRIVELSE AF SAMLINGEN ............................................................................................. 9 2.2 KLAUSULER ...................................................................................................................................... 10 2.3 RETNINGSLINIER FOR UDDEPONERINGER ....................................................................................... 11 2.4 DEPONERINGER FRA ANDRE MUSEER OG PRIVATE ........................................................................ 11 2.5 BIBLIOTEK ........................................................................................................................................ 11 3.0 INDSAMLING, ERHVERVELSER, UNDERSØGELSER OG FORSKNING .................................................. 12 3.1 INDSAMLINGSPOLITIK ..................................................................................................................... 12 3.2 ERHVERVELSER ................................................................................................................................ 12 3.3 UNDERSØGELSER ............................................................................................................................. 17 3.4 FORSKNING ...................................................................................................................................... 17 4.0 4.1 5.0 KONSERVERING OG BEVARINGSARBEJDE .......................................................................................... 17 TILSYN .............................................................................................................................................. 17 FORMIDLING OG UDSTILLINGER ........................................................................................................ 18 5.1 FIRE PUBLIKUMSTYPER .................................................................................................................... 18 5.2 UDSTILLINGER PÅ TRAPHOLT I 2010 ............................................................................................... 19 5.3 ANDEN FORMIDLING ....................................................................................................................... 24 5.4. UNDERVISNING ................................................................................................................................ 24 5.5 ANDEN FORMIDLINGSVIRKSOMHED ............................................................................................... 26 5.6 PUBLIKATIONER ............................................................................................................................... 36 5.7 PR‐ OG MARKETINGSVIRKSOMHED ................................................................................................ 36 2 5.8 BUTIKS‐ OG CAFÉVIRKSOMHED ....................................................................................................... 39 5.9 TRAPGUIDER OG FRONTPERSONALE ............................................................................................... 40 6.0 BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER ................................................................................................. 40 6.1 GENEREL BESKRIVELSE AF BYGNINGERNE ....................................................................................... 41 6.2 GENEREL BESKRIVELSE AF UDENDØRSAREALER OG ANVENDELSE ................................................. 42 6.3 EJERFORHOLD TIL BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER ................................................................ 42 7.0 INVENTAR OG MATERIEL .................................................................................................................... 42 8.0 GENERELLE FORHOLD VEDRØRENDE MUSEETS PERSONALE ............................................................ 42 8.1 FAST PERSONALE ............................................................................................................................. 43 8.2 ANDET PERSONALE ......................................................................................................................... 44 8.3 9. 0 BESTYRELSE ...................................................................................................................................... 46 MUSEETS ØKONOMI – REGNSKAB 2010 ............................................................................................ 46 APPENDIX ........................................................................................................................................................ 48 3 FORORD
2010 blev et år med mange forandringer og udfordringer på Trapholt. Alligevel blev det et år, hvor museets gæster fik lejlighed til at opleve en bred vifte af udstillinger og mange flotte arrangementer. I februar åbnede udstillingen ”Jorden Skælver” om maleren og geologen Per Kirkeby, som Trapholt overtog fra KØS. En udstilling med malerier af Kathrine Ærtebjerg hvor nye værker blev vist samtidig med at hendes værker til nyrenoveringen af Amalienborg palæet for Kronprinsparret blev præsenteret. Der var i det hele taget stor opmærksomhed omkring Kathrine Ærtebjerg i 2010. ”Planken ud Prisen” blev endnu engang præsenteret på Trapholt – i 2010 med designduoen Gam Fratesi, som etablerede en smuk totalinstallation i Trapholts rotunde. I marts åbnede udstillingen ”Hva’ ka’ kunst?” hvor det samlede Trapholt Team etablerede et arbejde med værksted i særudstillingssalen, hvor gæster kunne afprøve den spændende kunst at kuratere i forhold til ”ugens maleri” og få mulighed for at få realiseret deres kuratering som rigtig udstilling den følgende uge. Udstillingen skabte stor opmærksomhed og indgik i løbet af foråret og sommeren i den offentlige debat om hvad museer kan og skal. Udstillingen havde til hensigt at give gæsterne mulighed for at forholde sig æstetisk og erkendelsesmæssigt aktivt i forhold til kunst og design. Det var læreprocessen gennem det at kuratere som var i fokus. Mange gæster udtrykte forbløffelse og begejstring over den nye indsigt i æstetiske oplevelser, som man opnåede ved at deltage. Trapholt modtog i 2010 en stor gave i form af en stor samling værker af privatsamleren Erik Veistrup. Værkerne blev præsenteret på udstillingen ”Farvestrålende”. Designskoleeleverne viste endnu engang deres afgangsudstilling på Trapholt over sommeren 2010. Efter sommeren gik Trapholt i bogstavelig forstand i sort. I september åbnede Cathrine Raben Davidsen udstillingen ”Blækhuset”, med store sort/hvide værker og keramikkrukker. Trapholts gæster sank tyst ind i værkernes tekniske overlegenhed og metaforiske rigdom. Lin Utzon viste på samme tid smukke sort/hvide malerier hvor naturen var temaet. Til udstillingen havde Trapholt inddraget 60 Lin Utzon vaser, hvor borgere fortalte deres historie om hvilken personlig betydning netop denne vase havde for dem. I oktober blev Richard Mortensens 100 års fødselsdag fejret med en udstilling med et udsnit af den store kalligrafisamling der er på Trapholt. Der blev etableret et ”meditationsrum” hvor alle knap 600 kalligrafier blev vist til blød musik og Mimertræ i Sne kom for første gang i 11 år op at hænge på sin plads i centralsalen. Nordea Fonden støttede Trapholt med midler, der også gav museet mulighed for at etablere et digitalt formidlingsbord, hvor Richard Mortensen salen endelig fik den formidling, som salen alle dage har haft brug for. Nu kan man søge formidling på mange forskellige niveauer – alt efter hvad man ønsker at gøre og vide. I december blev Franciska Clausen udstillingen på balkonen i Centralsalen taget ned, da samlingen skulle indgå i en udstilling på Øregaard i 2011. Trapholt henvendte sig til Franciska Clausen fonden i december 2010 med henblik på at opnå afklaring om samlingens fremtidige status på Trapholt. Trapholt udviklede parallelt med udstillingerne et forbedret arrangementsprogram. Der er nu rutiner for samarbejder med Folkeuniversitetet, musikskolerne både lokalt og i regionen, samarbejde med private samlere, kunsthåndværkermarkeder, Kunstmusens dag for børn, ferieaktiviteter både vinter, sommer og efterår, billedskole samt foredrag og aktiviteter henholdsvis onsdag aften og søndage kl. 11 og kl. 14. Et nyt tiltag med introduktioner til udstillingerne af en faglig medarbejder kl. 11 søndag efter fernisering er blevet 4 meget positivt modtaget. Trapholts frontpersonale med trapguider og butik er væsentlige formidlere af de mange arrangementer. Trapholt arbejder målrettet på at øge kontakten med erhvervslivet. På trods af finanskrisen var der kun et mindre fald i mødeaktivitet og kommercielle arrangementer i 2010. I 2010 blev der desuden planlagt en relancering af Trapholts erhvervsklub. Trapholts formidling har fortsat haft et stabilt aktivitetsniveau i forhold til skolerne og ferieaktiviteter. Som noget nyt etableredes projektet ”Museerne på Visit” hvor Trapholts medarbejdere i perioden uge 7‐42 præsenterede værker fra henholdsvis Trapholt og Koldinghus. 2766 gæster kom her i nærkontakt med Trapholt. Knap halvdelen havde aldrig været på Trapholt før. Selv om det var målet at bringe værkerne ud hvor ”folk er” – kan man håbe at mødet i Kolding Storcenter kan give flere borgere i byen lyst til at komme ud på Trapholt. Trapholts Venner kom i 2010 til at fungere som klub, hvor det er muligt at melde sig ind fra dato til dato. Antallet af medlemmer af Trapholts venner viser en stigning i 2010 på 6% fra 859 medlemskaber til 910 medlemskaber. Disse tal kan ses som udtryk for en gradvis men væsentlig stigning i loyale gæster og lokal opbakning. En ny udviklingskontrakt med Kolding Kommune med store visioner om at blive til Danmarks designby og tværinstitutionelle samarbejder blev aftalt i efteråret 2009, med et kommunalt ønske om at implementere strategien øjeblikkeligt. I november blev der afholdt strategiseminar med bestyrelsen og efterfølgende udarbejdet en ny arbejdsplan for 2011‐14 til Kulturarvsstyrelsen, hvor design og formidling er prioriterede indsatsområder. Ved Kolding Kommunes budgetforhandlinger i 2009 blev det vedtaget, at der i Trapholts udviklingskontrakt skulle indgå følgende: For at optimere Koldings samlede indsats og muligheder inden for design ønsker Kolding Byråd at Kolding Kommune, Designskolen Kolding, Trapholtfonden og museet Trapholt inden 1. juni 2010 gennemfører en strategisk analyse (swot) af et muligt tættere samarbejde mellem Trapholt og Designskolen. Samtidig ønskes forslag til muligt fælles formål (vision og mission) for de to institutioner beskrevet. Der blev i løbet af foråret 2010 udarbejdet en rapport med tre forslag til samarbejdsmodeller mellem Trapholt og Designskolen. Det blev i juni på baggrund af resultaterne af rapporten besluttet af Trapholts bestyrelse, at opretholde den nuværende samarbejdsstruktur, hvor Designskolen og Trapholt fortsat er to selvstændige enheder. Sideløbende blev der i løbet af hele 2010 gennemført en national museumsudredning med henblik på en lovrevision på museumsområdet. Processen for museumsudredningen var åben og inddragende, hvilket afstedkom en høj mødeaktivitet. Trapholt indgik i referencegruppen til styregruppen af museumsudredningen. Organisatorisk bød 2010 på mange forandringer. I april fratrådte direktør Britta Tøndborg efter endt barsel. Karen Grøn var konstitueret direktør fra januar til september (afbrudt af barsel i april/maj) og tiltrådte som direktør pr. september 2010. Hele året var der en inspektørstilling vakant og der var udskiftning på 5 inspektørstilling 2 i maj. Takket være dygtige og vedholdende kollegaer på Trapholts administrative, praktiske og øvrige faglige poster kom Trapholt gennem året uden dalende besøgstal. Besøgstallene var i 2010 på 63.048 besøgende mod 64.558 i 2009. Hertil kommer gæster i forbindelse med projekter ”ud af huset” såsom ”Muserne på Visit” i Kolding Storcenter, hvor 2766 borgere kom i nærkontakt med museets genstande og personale og her har fået en intens kvalitetsoplevelse med værker fra Trapholts samlinger. Ifølge den nationale brugerundersøgelse fra 2010, fordeler Trapholts gæster sig således, at 20% (2009:18%) kommer fra Kolding, 24% (2009:24%) fra regionen og 57% (2009: 28%) af gæsterne kommer fra det øvrige Danmark, hvilket stort set svarer til fordelingen i 2009. Med henblik på at samle energien i det samlede Team Trapholt, blev der foretaget en større intern kontorrokade, således at kollegaer sidder sammen og lettere kan samarbejde. Desuden blev der i 2010 foretaget to større faglige rejser med henblik på at møde kollegaer i henholdsvis England og Skotland på museer der med succes har arbejdet med publikumsorienterede strategier i forhold til hele organisationen. Således arbejdes der målbevidst på visionen om Trapholt som et engagerende, tilgængeligt og responsivt museum og organisation. Karen Grøn, direktør Maj 2011 6 1.0
MUSEETS ARBEJDSOMRÅDER OG FORMÅL
1.1
MUSEETS NAVN
Trapholt 1.2
MUSEETS ADRESSE OG TELEFONNUMMER
Æblehaven 23 Strandhuse 6000 Kolding e‐mail: [email protected] www.trapholt.dk 1.3
MUSEUMSKATEGORI
Selvejende institution 1.4
MUSEETS FORMÅL OG EMNEMÆSSIGE FORHOLD
Museets formål er ‐ gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde ‐ at virke for sikringen af Danmarks kulturarv samt at belyse tilstande og forandringer inden for kunsthistorie og dens beslægtede områder. Museet skal gøre sine samlinger tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultaterne af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Museets ansvarsområde defineres emne‐ og tidsmæssigt som: Museum for moderne billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign efter år 1900 samt international kunst i det omfang, det perspektiverer dansk kunst inden for ansvarsområdet. En nærmere specificering af museets ansvarsområde kommer til udtryk i museets arbejdsplan. Indsamling, registrering, forskning og formidling skal finde sted inden for afgrænsningen af museets ansvarsområde. Museet kan foruden sit ansvarsområde beskæftige sig med andre kulturformidlende aktiviteter, f. eks. særudstillinger og koncertvirksomhed. Sådanne aktiviteter kan også finde sted i samarbejde med udefra kommende initiativtagere, når pågældende arrangement i karakter og omfang kan forenes med museets egen virksomhed. 7 1.5
OPRETTELSE
Museet er en selvejende institution oprettet den 1. juni 1981 i et samarbejde mellem Kolding Kommune, Kolding Kunstforening og Trapholtfonden. 1.6
MEDLEMSKAB AF FORENINGER OG ORGANISATIONER
Museet er en del af Danmarks samlede offentlige museumsvæsen med deraf følgende forpligtigelse til samarbejde og gensidig bistand. Trapholt er medlem af Organisationen for Danske Museer (ODM) Trapholt er medlem af ICOM 1.7
SAMARBEJDSAFTALER
Der er ingen specielle samdriftsaftaler. 1.8
ARBEJDE OG KONSULENTBISTAND FOR ANDRE INSTITUTIONER
Museet deltager aktivt i det regionale samarbejde i museumsrådet. Museet samarbejder med andre museer inden for fælles arbejdsområder. Lokalt samarbejder museet med Museet på Koldinghus. Museet yder konsulentbistand til en række forskellige videregående uddannelser, foreninger, erhvervslivet, skoler etc. Kunsthistoriestuderende fra Århus Universitet og elever fra Designskolen Kolding anvender museet som faglig ressource. Erhvervslivet, foreninger osv. anvender museet som sparringspartner og inspirationskilde i forbindelse med nyudvikling og idéudveksling. Desuden er museets direktør og fagpersonale repræsenteret i forskellige bestyrelser og andre fagrelevante organisationer. 1.9
•
•
•
•
MUSEETS LEDER, NAVN OG STILLING
I perioden 01/01 til 31/03 var formidlingschef Karen Grøn konstitueret direktør, hvorefter hun gik på barsel. I perioden 01/04‐31/05 var direktør for Koldinghus Poul Dedenroth‐Schou konstitueret som faglig direktør og Dorthe Heedegaard som administrativ leder. I perioden 01/06 til 31/08 vendte formidlingschef Karen Grøn retur og var konstitueret direktør. 1/9 2010 tiltrådte Karen Grøn som direktør på Trapholt Museet ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 10 medlemmer: Heraf er 2 medlemmer udpeget af Kolding Byråd og blandt Kultur‐ og Erhvervsudvalgets medlemmer. 8 1 medlem udpeget af og blandt Trapholtfondens bestyrelse. 1 medlem udpeget af Kolding Kunstforening, Rektor for Designskolen i Kolding, 1 medlem udpeget af Trapholts Venners bestyrelse. 1 medlem udpeget af Business Kolding, 1 medlem udpeget af Møbelindustrien og 1 medlem udpeget af Akademirådet. Trapholtfonden kan endvidere udpege 1 person med museumsfaglig baggrund eller anden særlig forudsætning. Rektor for Designskolen Kolding har indtil indeværende år været medlem af bestyrelsen. I 2010 holdt rektor for Designskolen Kolding orlov fra bestyrelsen i forbindelse med forhandlinger om den fremtidige relation mellem Designskolen og Trapholt. 2.0
SAMLINGER, ARKIVER OG BIBLIOTEK
2.1
GENEREL BESKRIVELSE AF SAMLINGEN
Museets samling omfattede pr. 31.12.2009: •
•
Maleri, foto o.l.: 595 (maleri) og 1221 (grafik) og 1578 (specialsamlinger, Richard Mortensen, Thor Bøgelund med flere) registrerede numre. Skulptur, installation o.l. : 222 registrerede numre. 9 •
•
•
•
Franciska Clausen (depositum fra Fonden Franciska Clausens Samlinger): 472 registrerede numre1. Kunsthåndværk: 632 (keramik) og 103 (tekstil) registrerede numre Møbler: 623 registrerede numre. Design: 138 registrerede numre. Samlingerne registreres efter museumslovens krav. Nyerhvervelser skrives i inventarprotokol, oplysningerne stilles til rådighed for KID samt anføres i årsberetningen. Kunstværkerne indgår i udstilling af samlingen eller anbringes i magasiner med angivelse af placering i museets registrant. 2.2
KLAUSULER
Ifølge gavebrev pr. 7. juni 1985 har Trapholt modtaget installationen Koens historie bestående af 9 malerier af Richard Mortensen i forbindelse med etableringen af Richard Mortensen salen. Gaven er modtaget på flere betingelser blandt andre: ”at de overdragne værker udstilles konstant i den dertil indrettede RM‐sal. Intet værk må udlånes til andre udstillingsformål uden særlig tilladelse fra bestyrelsen for Fondet Charlotte og Richard Mortensens Kunstsamling, som til enhver tid varetager givernes interesser.” Trapholt etablerede i 2010 et interaktivt formidlingsbord, med henblik på at formidle den komplekse viden om værkerne i Richard Mortensen salen. Trapholt har ifølge overenskomst mellem Kunstmuseet Trapholt og Fonden Franciska Clausens Samlinger pr. 9. marts 1989 og tillæg pr. 11. august 1994 og pr. 26. juni 1999 brugsretten, men ikke ejendomsretten til dele af Fondens samling af værker af Franciska Clausen. Overenskomsten betinger blandt andet, at Trapholt indretter ”en speciel sektion på museet bærende navnet Franciska Clausens Samlinger” og at ”…FC altid er repræsenteret i Trapholts faste udstilling.” Samlingen har indtil december 2010 være præsenteret på Trapholts balkon i Centralsalen. I december blev den taget ned i forbindelse med udlån til udstilling på Øregaard om Franciska Clausen. Trapholt rettede i 2010 henvendelse til Franciska Clausen fonden med henblik på at få afklaret samlingens fremtidige status på Trapholt. For Hans Sandman Samlingen, der er på i alt ca. 100 arbejder, gælder, at museet forpligter sig til ”stedse at have udstillet et udvalg på mindst 5 arbejder i 25 år fra det tidspunkt, hvor nye museumsbygninger tages i brug”. I december 2010 var der så alvorlige mangler pga. slid på udstillingen, at den blev midlertidigt lukket med henblik på reparation. Museet modtager ikke længere værker til samlingen med klausuler. 1
I 2010 blev påbegyndt en ny‐registrering af Franciska Clausens værker. Arbejdet er endnu ikke færdiggjort men det er fastlagt at de 472 registrerede værker ikke er fyldestgørende. Ved slutningen af 2010 var der yderligere ca. 350 registreringsnumre. 10 2.3
RETNINGSLINIER FOR UDDEPONERINGER
Trapholt udlåner gerne kunst fra museets samlinger til offentlige institutioner i Kolding Kommune og andre danske museer såfremt lokaliteten opfylder nærmere definerede krav vedr. sikkerhed. Trapholt uddeponerer værker fra hele samlingen, men fortrinsvis fra maleri‐ og skulptursamlingen, dog ingen værker på papir, og kun i særlige tilfælde fra keramik‐, tekstil‐, design‐ og møbelsamlingen. 230 værker fra museets samlinger er p.t. uddeponeret til offentlige institutioner i Kolding og til andre danske museer. Blandt andet er borgmester Jørn Pedersens kontor i 2010 blevet udsmykket med seks malerier fra Trapholts samling. I deponeringsaftalen fra 2009 indgår et årligt deponeringsgebyr pr. værk på 200 kr. Afgiften dækker omkostninger til klargøring af værket til deponering (administration, besigtigelse af deponeringssted, kunstfaglig vurdering og kuratering, ophængning osv.). Målet med deponeringsrevisionen fra 2009 har været at optimere museets samlingsadministration og ‐
pleje, som er en vigtig del af dets museale forpligtelser, og fremadrettet at bruge deponeringer aktivt til at nå byens borgere og besøgende via formidling af samlingen udenfor museet. I dialog med låner udvælges værker ud fra overvejelser omkring sikkerhed, fysiske rammer og brugen af lokalerne. Lånet har karakter af en unik udstilling, der kan indvies med en fernisering for brugere af lokalerne, hvor en repræsentant fra museets faglige personale giver en introduktion til værkerne. 2.4
DEPONERINGER FRA ANDRE MUSEER OG PRIVATE
232 værker tilhørende private og andre museer er i øjeblikket deponeret på museet som supplement til samlingen. Dertil kommer de 472 registrerede værker fra Franciska Clausens Samling, som er nævnt i punkt 2.1 og jævnfør punkt 2.3 er deponeret på Trapholt. 2.5
BIBLIOTEK
Museet har et håndbibliotek med 6892 kataloger og kunstfaglige værker. Desuden abonneres der på en række kunst‐ og formidlingsfaglige tidsskrifter. Biblioteket er ikke offentligt tilgængeligt men bruges i museets daglige arbejde. Bogbestanden registreres i samarbejde med Kolding Bibliotek. Biblioteket har de sidste to år gennemgået en omfattende revision. Alle bøger er blevet nyopstillet efter DK5; der er blevet kasseret og ryddet op og der er blevet mulighed for at afholde møder ved et stort mødebord. Alle materialer er indtastet i en database hvor alle har mulighed for at søge. Biblioteket fremtræder nu brugbart og tilgængeligt. Hensigten har været at biblioteket og dets bestand bliver udnyttet som et nødvendigt arbejdsredskab i museets daglige arbejde. 11 3.0
INDSAMLING, ERHVERVELSER, UNDERSØGELSER OG FORSKNING
3.1
INDSAMLINGSPOLITIK
Museet indsamler inden for sit ansvarsområde, som defineres emne‐ og tidsmæssigt som: Dansk billedkunst, kunsthåndværk og møbeldesign efter år 1900 samt international kunst i det omfang, det perspektiverer dansk kunst inden for ansvarsområdet. KERAMIK Museet vil erhverve for at supplere samlingen af dansk keramik fra ca. 1900, men også indkøbe hovedværker af yngre, danske kunstnere således at museets keramiksamling belyser væsentlige tendenser i dansk keramisk tradition fra ca. 1900 til i dag. MØBLER På møbelområdet indsamler Trapholt primært danske møbler fra perioden 1900 til nu. Internationale møbler erhverves, hvis de perspektiverer samlingen af danske møbler eller har været tydelig inspirationskilde for danske designere. Møblerne vurderes ud fra følgende kriterier: 1. Nyskabende formsprog i æstetisk henseende 2. Innovativ produktionsproces eller innovativt materiale/materialeforarbejdning Desuden vægtes krydsfeltet mellem design, kunst og kunsthåndværk (konceptuelt design). Indsatsen på indsamlingsområdet lægges dels på samtidens møbeldesign dels på en uddybning af de designeres værker museet i forvejen har en stor præsentation af, dvs. møbelklassikere af navne som Kaare Klint, Wegner, Børge Mogensen, Nanna Ditzel, Grete Jalk, Arne Jacobsen, Poul Kjærholm m.fl. samt Verner Panton. 3.2
ERHVERVELSER
Samlingen forøges og styrkes gennem indkøb, gaver, deponeringer og lån fra andre museer, således at den understøtter museets samlede ansvarsområde (billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign). Samlingen af billedkunst udbygges med værker af danske kunstnere efter 1945 og værker af internationale kunstnere, der perspektiverer samlingen. Inden for design, kunsthåndværk og møbeldesign søges samlingen udbygget ved at supplere den eksisterende samling. Generelt vægtes indkøb af eksperimentel design og kunsthåndværk. 12 I 2010 er følgende erhvervet: Billedkunst: •
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Anna Sørensen, uden titel, 2007, olie på lærred, 30 x 30 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anna Sørensen, uden titel, 2007, olie på lærred, 30 x 30 cm. Erik Veistrups samling, gave. Gunnar Møller, Portræt af dreng, 1980, olie på lærred, 39 x 46,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tonning Rasmussen, Han var udenfor, 04.04, olie på lærred, 38 x 46 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Hallucination, 1972‐76, akryl og olie på træplade, 39,8 x 36,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, selvportræt, 1972, akryl og olie på træplade, 43,5 x 69,2 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Med lyst, 1975, olie på lærred, 61,3 x 50,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, uden titel, 1976, olie på lærred, 65,8 x 49,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Bryllupsbillede – eller drømmen om et danskt (feminint) Joriktas bjerg, 1971, akryl og olie på træplade, 31 x 30,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Til fest med Xantippe, 1971, olie på Duofaced masonite, 32 x 29, 5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Hoved af hest, 1976, olie og akryl på træplade, 22,3 x 31 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Grønt, 1975, olie på lærred, 40 x 34 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, Køkkenopstilling, 1977, olie på masonite, 33,5 x 40 cm. Erik Veistrups samling, gave. Egon Bjerg Nielsen, Blade, 1973, olie på lærred, 38,5 x 46,2 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1975, olie på lærred, 49,5 x 40,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Nils Erik Gjerderik, uden titel (korsfæstelse), 1984‐87, olie på lærred, 41 x 33 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, selvportræt, 1973/77, olie på masonite, 61,8 x 56,8 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tonning Rasmussen, Kretabillede IV, 1972, olie på lærred, 100 x 81 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tonning Rasmussen, Kretabillede V, 1972, olie på lærred, 100 x 81 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Aften, København, 1971, olie på lærred, 104 x 90 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, Mellem Sprogø og Rønne, 1973, olie på masonite, 87,5 x 110,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Skuespiller i brunt, 1976/77, olie på lærred, 104,4 x 90,4 cm. Erik Veistrups samling, gave. Uffe Christoffersen, Metamorfose, 1973, olie på masonite, 122 x 183,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Uffe Christoffersen, Hoveder i samme øjenhøjde, 1979‐80, olie på lærred, 122 x 200 cm. Tonning Rasmussen, Scheriffen og Arnoldi, 1964, olie på lærred, 66,5 x 73 cm. Erik Veistrups samling, gave. 13 •
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Anders Kirkegaard, Beretning fra dengang da man endnu kunne gennemleve sin pubertet i fred, 1970, olie på lærred, 70 x 49 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Siddende mand, 1976, olie på lærred, 37 x 27 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Papegøje, 1977‐79, olie på lærred, 65 x 65 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Tibirke II, 1973, olie på lærred, 81 x 65 cm. Erik Veistrups samling, gave. Gunnar Møller, Portræt af ung mand, gult, 1976‐77, olie på lærred, 58 x 51 cm. Erik Veistrups samling, gave. Finn Hjortskov Jensen, Hoved og tekande, 1970, olie på masonite, 69,5 x 83,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Knud Hansen, Komposition med mænd, 1982, olie på lærred, 92 x 73 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1970, gouache, 29 x 40,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Anders Kirkegaard, Postkort fra drømmekammeret – KINGKONG og skønheden, 1972‐74, olie på lærred, 73,5 x 65 cm. Erik Veistrups samling, gave. Niels Reumert, Tibirke I, 1975, olie på lærred, 81,5 x 65,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, Ved søen, 1978, olie på lærred, 115 x 146,5 cm. Erik Veistrups samling, gave. Egon Bjerg Nielsen, Interiør, 1973, olie på lærred, 70 x 80 cm. Erik Veistrups samling, gave. Per Baagøe, Model 1, 1973, olie på lærred, 130 x 100 cm. Erik Veistrups samling, gave. Gunnar Møller, Lille Alice angrebet af fantasi ansigter, 1967, olie på lærred, 92 x 120 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, Nytår, 1978, olie på lærred, 101 x 82 cm. Erik Veistrups samling, gave. Uffe Christoffersen, Opad og nedad, 1978‐79, olie på lærred, 99,5 x 84,5. Erik Veistrups samling, gave. Per Baagøe, Model 2, 1973, olie på lærred, 130 x 120 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, I haven, 1975‐77, olie på masonite, 160 x 133 cm. Erik Veistrups samling, gave. Jørgen Teik Hansen, I haven, 1975‐77, olie på masonite, 160 x 106 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, blyantstegning, 18,5 x 13,9 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, blyantstegning, 24 x 18 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, blyantstegning, 16,1 x 12,2 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 13,3 x 13. cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 18,5 x 18,3 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1971, tusch, 12,3 x 12,1 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 17,2 x 22,7 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, 1978, tusch, 29,7 x 20,9 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 21 x 14,7 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 21 x 14,7 cm. Erik Veistrups samling, gave. Wiliam Skotte Olsen, uden titel, ukendt årstal, tusch, 21 x 14,8 cm. Erik Veistrups samling, gave. Tan Ping, Ardor, 2008, akryl på lærred, 200 x 300 x 5 cm. Donation fra kunstneren 2009. Finn Hjortskov Jensen, Liljer og digitalis, 1987, olie på lærred, 101 x 80 cm. Proviens ukendt. 14 •
•
•
•
•
•
Per Kirkeby, Uden titel, 2001. Olie på lærred, 200 x 90 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Nils Erik Gjerdevik, Maleri – olie på lærred, Uden titel, 1994. Olie på lærred, 210 x 300 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Nils Erik Gjerdevik, Maleri – olie på lærred, Uden titel, 1994. Olie på lærred, 210 x 300 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Nils Erik Gjerdevik, Uden titel, 1995. Olie på lærred, 240 x 200 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Michael Kvium, Cirkus Humanus III, 1997. Olie på lærred, 250x250 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Franciska Clausen, Portræt, ukendt årstal. Olie på lærred. Gave fra Dorthe Larsen Skulptur: •
Benny Dröscher, With my Head Bent Auspiciously Over the Centre, 2005, træ, styrofoam, maling, guldstjerner, snor, lammeskind, 272 x 160 x 148 cm. Erhvervet 2009. Keramik: •
•
•
•
Malene Müllertz, Babelstårn, 2000, stentøj, højde 35 cm, bredde 44 cm, dybde 39 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Martin Bodilsen Kaldahl, Nurbs and Loop I, 2007, lavbrændt stentøj, højde 72 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Martin Bodilsen Kaldahl, Krukke, 1994, stentøj, højde 39 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009 Martin Bodilsen Kaldahl, Nurbs and Loop I, 2007. Lavbrændt stentøj. Gave fra Statens Kunstfond 2009. 15 •
•
•
•
Michael Geertsen, uden titel, 1997, lertøj med okker glasur, højde 41 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Grethe Meyer, Ildpot, 1976, keramik. Gave fra Statens Kunstfond 2009. (KTK 2010‐50a –jjj) Lone Skov Madsen, No. 148, 1995, stentøjsler, mat sort glasur, diam. 52 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Lone Skov Madsen, No. 147, 1993, stentøjsler, mat sort glasur, diam. 53 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Møbler: •
•
•
•
•
Torben Skov, Kantet kinastol, 2003, stol i kirsebærtræ, højde 80,5 cm, bredde 55 cm, dybde 40,5 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Thomas E. Alken, Flycatcher, 2004, bukkede og valsede jernrør, coated med Nextel. Sæde betrukket med håndvævet hestehårsbetræk, sæde og ramme forenet med nylonline 0,8 mm. Højde 65 cm, bredde 84 cm, dybde 100 cm. Donation fra kunstneren 2010. Søren Ulrik Petersen, Bagchair, 2002, læder og træ, højde 34,5 cm. Gave fra Statens Kunstfond 2009. Børnemøbel (tilskrevet Kristian Vedel). Gave fra Lise Nørgaard Finn Juhl, Stol nr. 108, 1946 (aldrig sat i produktion). Gave fra One Collection. Deponeringer: •
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Wilhelm Freddie, Selvmordet. Drama på Seinen I, 1965. Olie på lærred. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Wilhelm Freddie, Les Voyageuses de wagons‐lits, les stipulateuses, 1963. Olie på lærred. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Ole Schwalbe, Portræt af et maleri, 1959‐60. Olie på lærred. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Ole Schwalbe, Komposition, 1957. Olie på masonit. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Aksel Jørgensen, Selvportræt, 1940. Olie på lærred, opklæbet på masonit. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Peter Bonde, Makulator 3, 1987. Ståltråd, papir, tape, æg og olie på masonit. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Albert Mertz, Slagetbillede, 1957.Olie på hessian. Deponering: Louisiana Museum for Moderne Kunst, Humlebæk Erik A. Frandsen, Eumolpus, 1990. Collage og olie på lærred. Deponeret af Ane Hejlskov Larsen, Hinnerup Erling Jørgensen, Grå med gul klat, 2001. Olie på lærred. Deponeret af Ane Hejlskov Larsen, Hinnerup Erling Jørgensen: Kvinde ved mur, 1970. Olie på lærred. Deponeret af Ane Hejlskov Larsen, Hinnerup 16 3.3
UNDERSØGELSER
Museet holder sig opdateret med udviklingen via personalets besøg på udstillinger, gallerier og abonnement på diverse danske og udenlandske fagtidsskrifter inden for museets forskellige virkeområder. Der blev i 2010 foretaget to større rejser til henholdsvis Kelvingrove i Glasgow og Manchester Art Gallery i Manchester med henblik på at sætte museumspraksis med formidling højt på dagsordenen I 2010 blev der i forbindelse med udstillingen ”Hva’ ka’ kunst?” løbende foretaget undersøgelser og evalueringer med henblik på responsivt at forbedre udstillingen undervejs. Desuden blev der gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse af gæsternes oplevelser. 3.4
FORSKNING
Forskningen på Trapholt knytter sig til tre indsatsområder: Erhvervelser, udstillinger og formidling. Hensigten er at skabe ny viden der publiceres eller anvendes strategisk; men forskningen er også vidensgrundlaget for implementeringen af nye museumspraksisser. Trapholt forsker inden for relevante emneområder i den kunsthistoriske tradition, denne forskning er udgangspunktet for udstillinger og publikationer. Enhver nyerhvervelse baserer sig på forskningsmæssige undersøgelser. I museets formidling arbejdes der på at skabe nye metoder til at give publikum æstetiske oplevelser, refleksioner og erkendelser. Museet samarbejder med Designskolen Kolding og Trapholts medarbejdere formidler forskningsbaseret viden gennem foredragsrækker på Folkeuniversitetet og ved konferencer i ind‐ og udland. 4.0
KONSERVERING OG BEVARINGSARBEJDE
Museet har andel i Kunstmuseernes Fælleskonservering. Nyerhvervede værker vil blive konserveret løbende i samråd med Fælleskonserveringen. 4.1
TILSYN
Der føres løbende tilsyn med samlingen og i forbindelse med ind‐ og udlån benyttes bistand fra konservator. I forbindelse med opgraderingerne af museets sikkerhedsforhold er der i 2007 udarbejdet en detaljeret facility‐rapport og Trapholt er nu på et niveau, hvor man kan låne værker fra institutioner, der stiller de højeste krav. 17 5.0
FORMIDLING OG UDSTILLINGER
Museets overordnede formål inden for formidlingsområdet Trapholts formidling har til hensigt at understøtte, kvalificere, styrke og udvikle publikumsadgang til museumsoplevelser. Visionen er at blive Danmarks mest engagerende, tilgængelige og responsive museum. Der arbejdes både med skoletjeneste/gruppeomvisninger og tilbud til ”fritids‐gæster”. I skoletjenesten arbejdes der som det eneste museum i Danmark med metoden ”enquiry” – hvor undersøgelser og aktivering af deltagernes egne ressourcer er udgangspunktet. Tilbud til ”fritids‐gæster” er i høj grad bygget op omkring det sociale rum, som deres besøg udspiller sig i. I Trapholts formidling forskes der i nye måder at formidle kunst og design til forskellige brugergrupper. 5.1
FIRE PUBLIKUMSTYPER
Med udgangspunkt i museets egne forskningsresultater, er der blevet afdækket fire typiske publikumstyper på Trapholt: Hyggere, scannere, kultiverede og undersøgere. Disse fire typer er udtryk for forskellige oplevelses‐ og læringsstile. I stedet for på traditionel vis at opdele gæster efter alder og social status – opdeles gæster på Trapholt i forhold til disse fire oplevelsesstile, som findes både hos børn og voksne. Viden om de fire gæste‐typer danner udgangspunkt for Trapholts udvikling af nye udstillinger og tiltag. Modellen er unik på museumsområdet. Karen Grøn: 2007 Nordisk Museologi. ‐ 2. ‐ 2007. ‐ 46‐61 18 5.2
UDSTILLINGER PÅ TRAPHOLT I 2010
Trapholts særkende og styrke som museum er de fire ansvarsområder: moderne billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Hensigten er på samme tid at vise større eller mindre udstillinger af høj kvalitet ‐ der repræsenterer de fire ansvarsområder. Udstillinger der udfordrer, engagerer og vækker begejstring. Trapholts dynamiske udstillingsplan, der er udarbejdet således at større særudstillinger suppleres af mindre og mere eksperimenterende udstillinger, har vist sig at være en dynamisk og velfungerende udstillingspalet, som Trapholts gæster er glade for. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege at Trapholt er en helhed. Trapholt er mere end summen af udstillinger. Et besøg er altid en helhedsoplevelse der består af butik, billetsalg, mødet med en Trap‐guide, pilfingerzoner, omvisninger, udstillinger, café, park, osv. Trapholt viste i 2010 følgende udstillinger: Konkret maleri ‐17. januar, 2010 19 Peter Callesen. Ud af intet ‐28. februar, 2010 Kærlighed ved første blik. Moderne kunst fra Sammlung Würth ‐28. februar, 2010 Jorden skælver. Per Kirkeby: Kunst og geologi 11. februar – 2. maj, 2010 Kathrine Ærtebjerg: Mørket, lyset, øjet, hullet, himlen 11. marts – 30. maj, 2010 Planken ud prisen 2009: GamFratesi 17. marts – 31. oktober, 2010 Hva’ ka’ kunst? 25. marts – 22. august, 2010 Farvestrålende – Erik Veistrups samling 13. maj 2010 – 26. september Designskolen Koldings afgangsudstilling 24. juni 2010 – 8. august 2010 Lin Utzon ‐ Cosmic Dance 10. september 2010 – 27. februar 2011 20 Cathrine Raben Davidsen ‐ Blækhuset 10. september 2010 – 9. januar 2011 Richard Mortensen 14. oktober 2010 – oktober 2011. Trapholt har desuden deltaget i følgende udstillinger med udlån fra samlingen: Jais Nielsen, Sne i min have, 1938, olie på lærred og Ung pige hæfter strømper, 1913, olie på lærred og La Mulatresse Euphrasie, 1915, olie på lærred. Udlånt til udstillingsrækken Jais Nielsen (1885‐1961). Retrospektiv på Bornholdms Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmsueum, Kunstmsueet Tønder og Maison du Danemark i Paris fra d. 20. september 2009 – 11. nov. 2010. Sven Saabye, Skærmplanter, 1959, Olie på lærred. Udlånt til udstillingen ”Sven Saabyes fantastiske lystfiskerliv”, Odder Museum 15. april – 2. januar 2011. Erik Hagens, Pinsedag, 1996, Olie på lærred og Vinterbillede, 1996, olie på lærred til udstillingen ”Erik Hagens retrospektiv” en udstillingsrække på Arbejdermuseet, Vendsyssel Kunstmuseum, Rønnebæksholm og Bornholms Kunstmuseum 23. april 2010 – 26. juni 2011. Richard Mortensen, Yin, 1984, serigrafi efter tuschtegning og Yang, 1984, serigrafi efter tuschtegning. Udlånt til udstillingen ”MortenZen” på Museet for religiøs kunst, 22. maj – 5. september 2010. Franciska Clausen, Bladmotiv (1968‐69), papirstykker og vandfarve på papir og Collage (1950’erne/1960’erne), vandfarve, gouache og papirudklip på papir og Madcollage, (1950’erne/1960’erne), gouache, vandfarve og papirudklip på papir og Bladmotiver (slut 1960’erne), collage og vandfarve på papir og Arkitekturtegning/fabriksbygniong 1925, blyant på papir og Ude titel (1925), blyant på pergamentpapir og Abstrakt komposition (1928) gouache, tusch og collage på papir og Abstrakt komposition (1928), gouache på papir og Uden titel (1932), gouache på papir og Etude, 1928, gouache opklæbet på pap og Abstrakt komposition, gouache på papir og Udkast til tapet/bogomslag 1928‐33, gouache på papir og Abstrakt komposition (1929), gouache og blyant på papir og Tidehverv 1931, gouache, blyant og collage på papir, Udkast til tapet/bogomslag 1928‐33, gouache og blyant på papir, Landskab med telegrafpæle 1931, gouache på pair. Udlånt til udstillingen ”Laboratorium” på Kunsthal Brænderigården, 12. juni – 15. august 2010. Annalise Møller‐Petersen, Portræt af kvinde med hat, 1968 og Søren. Portræt af dreng i halvfigur, 1975 og Portrætgruppe af to siddende kvinder, u. å. og Portræt af kvinde, 1968 og To piger, 1964. Udlånt til udstillingen ”Annalise Møller‐Petersen” i Kolding Kunstforening, 20. august – 5. september 2010. 21 Leif Kath, Tre keramikfade til udstillingen ”Leif Kath. Uden titel” på Museum Søderjylland. 25. september 2010 – 23. januar 2011. Louise Campbell, Visiting card, 2002 og Nanna Ditzel, Trinidad, 1993 og Ditte og Adrian Heath, uden titel, 1990 og Peter Hiorth‐Lorentzen og Peter Foersom, Mikado, 1996 og Arne Jacobsen, Myren, 1952 og Pouls Kjærholm, PK15, 1955 og Kaare Klint, Kirkestolen, 1936 og Børge Mogensen, FDB‐stolen, 1947 og Den spanske stol, 1958 og Magnus Stephensen, Dan‐chair, 1958 og Hans J. Wegner, Påfuglestolen, 1947 og The Chair, 1949. Udlånt til udstillingen: ”The Nature of Danish Design – By Trapholt Design Collection” på den internationale Design Biennale i Liège, 1. – 24. oktober 2010. Hanne Mailand, Sommeraften på atelieret, 1979, olie på lærred til Kolding Kunstforeningsudstilling ”Hanne Mailand” 1. oktober – 30. oktober 2010. Det Sorte Rum 28. sep 2009 – august 2010: Knud Kyhn og de trækkende sortænder Maleriet af kunstneren Knud Kyhn kunne opleves i en sansemæssig kontekst. Med lyd af sortænder, vind i ansigtet og duft af saltvand blev alle sanser sat i spil i oplevelsen af maleriet. August 2010 – 21. feb. 2011: Lars Ravn og symbolerne Maleriet ”Guitarspilleren” af Lars Ravn blev formidlet gennem følekasserne, hvor der gemte sig forskellige symboler fra maleriet, samtidig blev det akkompagneret af guitarmusik. Kvadratsalen 5. januar – 12. april: Skraldekunst og genbrugsdesign Udstillingen indeholdt værker fra 1980’erne – som i høj grad er lavet af utraditionelle materialer, som normalt ses som affald. Udstillingen indgik også som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole. 12 .april – 26 april: Billedskolens forårsudstilling Udstillingen blev lavet i samarbejde med Kolding kommunale billedskole. Elever havde arbejdet med forskellige kunstneriske udtryksmåder så som tegning, maleri og skulptur med inspiration i Per Kirkebys udstilling på Trapholt. Værkerne blev udstillet på Trapholt og fejret med en fernisering for børnene og deres familier onsdag d. 14 april. 10. maj – 4. oktober: Rumpetten og de syv små stole – kunsten at finde en stol at prutte i. Fortællingen om Rumpetten og hans jagt på den perfekte stol at prutte i, er et humoristisk og letforståelig eventyr, der beskriver Rumpettens møde med nogle af ikonerne inden for stoledesign. Gennem Rumpettens vej fra stol til stol belyses emner såsom materiale, konstruktion og udformning af stolene. Gæster i udstillingen havde muligheden for, på egen rumpet, at prøve samme stole som Rumpetten samt at læse eventyret om Rumpetten på udstillingens store plancher. 22 11. oktober – 8. november: Richard Mortensen på rejse I maj og juni besøgte store reproduktioner af Richard Mortensens værker sammen med en række originalværker en række skoler i Kolding og omegn. Under billedernes besøg arbejdede de deltagende klasser med Richard Mortensen i forhold til en lang række emner, som også optog Richard Mortensen selv i relation til hans kunst. Der blev arbejdet med koncentrationsøvelser, farvelære, meditation og formfamilier. Alle elevernes værker blev vist på Trapholt i forbindelse med Richard Mortensens 100 års fejring på Trapholt. 8. november – 22. november: Billedskolens efterårsudstilling Udstillingen blev lavet i samarbejde med Kolding kommunale billedskole. Elever lod sig inspirere af Trapholts særudstilling Blækhuset af Cathrine Raben Davidsen og kreerede værker i form af tegning, maleri og skulptur under temaet ”facader”. Værkerne blev udstillet på Trapholt og fejret med en fernisering for børnene og deres familier. 29. november 2010 – 3.januar 2011: Trapholts julekalender Julekalendere er 24 værker, som dag for dag afsløres af børnehavebørn. Forinden har børnene undersøgt maleriets grundstruktur på ark tilsendt i forvejen – ved besøget møder de det ægte maleri og sammenligner deres egne fortolkninger af linjerne i maleriet med kunstnerens. Børnehjørnet i cafeen 4. januar – 22. marts: Fabeldyr. Udstillingen indeholdt værker med fabeldyr, aktivitetsbord med træflis, fabeldyr og klodser, en magnettavle med puslespil samt tegneopgaver. Værker af Carl Henning Pedersen. 22. marts – 14. juni: Elefanten og dens venner. Hvad er tungere end en elefant? –og hvem tilhører næsen? I udstillingen var der sjove tegneark at færdiggøre samt eksotiske dyr at sætte på et magnetisk maleri. Aktivitetsbordet var med kunstigt græs, eksotiske dyr og bambuspinde. Værker af Gunnar Møller. 14. juni – 27. september: Sommer i cafeen. Udstillingen bestod af malerier af sommer og strand, et legebord med skibe og dinosaurer mellem store sten og skaller, en magnettavle med kryds og bolle mellem skib og dinosaur og tegneopgaver med sandslotte og monstre i havet. Malerier af Knud Agger, Henry Heerup og Carl Henning‐Pedersen. 27. september – 24. november. Vilde dyr Udstillingen bestod af malerier af vilde dyr, et legebord med kunstigt græs, dukkehus, klodser og vilde dyr. Derudover magnetisk landskabsmaleri med vilde dyr‐magneter samt tegneopgaver med Hvem gemmer sig bag busken? og Sæt krop på tænderne. Malerier af Uffe Christoffersen og Knud Hansen. 24. november – 4. januar 2011: Juletema Vinterbilleder blev formidlet gennem bøger og en mindre krybbe med Maria og Jesusbarnet, som børnene kunne lege med. 23 5.3
ANDEN FORMIDLING
Trapholt modtager hvert år mange forespørgsler både af faglig karakter og forespørgsler med udstillingsforslag. Museet besvarer i det omfang der er ressourcer til alle forespørgsler. Forespørgsler om udstillinger diskuteres på museets inspektørmøder hvorefter der afgives svar. Trapholt har i 2010 besvaret ca. 45 faglige forespørgsler Trapholts faglige personale stiller gerne op til både omvisninger og foredrag i museet og i et vist omfang også på institutioner og virksomheder i museets nærområde. 5.4.
UNDERVISNING
I udformningen af formidlingstilbud skelnes der på Trapholt mellem undervisningsorienterede aktiviteter (skoleformidling) og fritidsorienterede aktiviteter. Behovene hos såvel det kendte kernepublikum som nye målgrupper søges tilgodeset gennem variation og vekslen mellem forskellige formidlingsformer. Museet forsøger således både at se og tilgodese forskellige publikumsbehov. Den overordnede ambition med formidling til familier er, at børn og voksne deltager som jævnbyrdige partnere med henblik på at styrke deres interne dialog og fælles oplevelse. Teoretisk forholder arbejdet i Trapholts formidling sig til et komplekst læringsbegreb inspireret af begreber som multiple intelligence, situeret læring, livslang læring og konstruktivistisk læringsteori. Oplevelsen af værk‐kontakt, flow, dialog, samvær og helhedsoplevelse ligger som overordnet ambition under samtlige tiltag. Alle skoler i Region Syd har adgang til gratis omvisninger på Trapholt. Trapholts faste undervisningstilbud i 2010 var: Produkt Modtager‐nivau Antal klasser 2010 Antal klasser 2009 Kunst og sanser Storebørnsgruppen i børnehaven 9 8 Billedoplevelse Indskolingen 7 10 Billedforståelse Mellemskolen 10 15 Billedanalyse Udskolingen 22 17 Kunst og kuratering Ungdomsuddannelserne 4 1 24 Design og inspiration Indskoling og mellemskolen 18 25 Design og livsstil Udskolingen 21 13 Design og smag Ungdomsuddannelserne 12 4 Trapholtomvisning for børn Alle niveauer 1 4 Tidens særudstillinger for børn Alle niveauer 0 4 I alt 104 101 Trapholts årstidsbestemte tilbud 2010 var: Produkt Modtager‐nivau Antal klasser Antal klasser 2010 2009 Juletræet uden pynt Indskolingen 9 6 Træets fortræffeligheder Mellem‐ og udskolingen 6 7 Naturens egne farver Indskolingen 9 6 Skulpturjagt i parken Indskolingen 17 5 Trapholts julekalender Storebørnsgruppen i børnehaven 9 7 Særudstilling: Peter Callesen Mellemtrinet 7 ‐ Særudstilling: Kærlighed ved første blik Folkeskolens 3 niveauer 1 ‐ Særudstilling: Hva’ ka’ kunst? Folkeskolens 3 niveauer 9 ‐ Særudstillinger totalt 17 20 Besøg hos kunstmusen Storebørnsgruppen i børnehaven 2 9 I alt 69 60 I gennemsnit deltager 23 elever pr. omvisning. 25 5.5
ANDEN FORMIDLINGSVIRKSOMHED
Rumpetten i Varde og Ålborg Trapholts rejseudstilling ”Rumpetten og de syv små stole” blev indviet d. 21.10.2009 på Varde Bibliotek. Udstillingen blev udviklet med støtte fra Varde Kommune, og biblioteket blev derfor Rumpettens første udstillingssted. Udstillingen blev vist i Varde til d. 10.03.2010. I perioden rejste den rundt og besøgte fem forskellige skoler i Varde kommune. D. 22.03.2010 ‐ 20.04.2010 rejste Rumpet udstillingen til Utzon Centret i Aalborg. Rumpet‐udstillingen blev lanceret som Utzon Centerets tilbud til børnefamilier i Påsken. Besøgene i Varde og i Aalborg blev begge indledt med et introduktionskursus for interesserede undervisere og formidlere. På kurset, som blev afholdt af Trapholts formidlingspersonale, blev udstillingens designhistoriske vinkel samt de to undervisningsforløb gennemgået. Out reach projekt i Kolding Storcenter Trapholt har sammen med Museet på Koldinghus og Kolding Storcenter fået støtte fra Kulturarvsstyrelsen til projektet Museerne på Visit. I Kolding Storcenter præsenterede museerne hver fredag mellem 14 og 18 et emne eller et genstandsfelt fra deres faste samlinger. Projektet var letgenkendeligt takket være en specialbygget rød stand, der var opstillet på enten Store Torv eller Biograftorvet. Koldinghus deltog med 7 projekter og Trapholt med 9 projekter. Trapholts projekter var Rumpetten og de syv små stole, Sporløs (en skulpturjagt), Folmer Bendtsen, Farvelyst, Kunst og Kuratering, Spor (Richard Mortensen og Louise Campbell), Smagsdommer, Køkkenkunst (Franciska Clausen) og Portrætkunst. Hovedtanken bag projektet er, at fredag er der tomt på museerne, mens storcenteret vrimler med liv. Derfor kommer museerne ud med kunst, design og historie, der hvor folk er. Samtidig er det tænkt som en demokratisering af kunst, design og historie, så de personer, der ikke har deres vante gang på museerne også får del i goderne. Alle emner og genstandsfelter var formidlet både gennem aktiviteter, skiltning og mundtlig formidling. Projektet løb fra vinterferien i uge 7 til og med efterårsferien uge 42. I den periode på 36 uger havde projektet 2766 aktive direkte besøgende i en aktivitet, hvilket svarer til 77 besøgende pr. gang. Æblets dag På æblets dag første søndag i efterårsferien pressede museets gæster æblesaft på flasker. Udstillingen indgik som formidlingsprojekt i samarbejde med Kolding Naturskole. Arrangementet blev dagen igennem 26 besøgt af ca. 100 gæster. Der blev leget æblelege, tegnet æbler og læst historier om æbler. Børnenes Kunstklub Børnenes Kunstklub har ved årets udgang 1389 medlemmer, hvoraf de 1114 er private og de 275 er institutioner. Det svarer til 32 procent af daginstitutionerne i Region Syd. I museumsgruppen er der afholdt møde i september 2010. Her aftaltes det at skærpe synligheden af Kunstmusen og klubben på de enkelte museer. Det sker blandt ved at inddrage Kunstmusen i børneformidlingen på museerne. På Trapholt har man afholdt Kunstmusens Dag dels for børnehaver, der blev inviteret ind enkeltvis, dels for private med den store fejring af Kunstmusen 24/10. Kunstmusen var ligeledes en synlig del af efterårsferieprojektet. Kirsten Jensen har i efteråret afholdt introduktionskursus på Trapholt for pædagoger i brugen af kunstklubbens opgaver i børnehaven. Hvordan kan opgaverne bruges som en aktiv medspiller i børnehavernes læreplaner? Interessen fra de deltagende pædagoger var særdeles positiv. Der har ligeledes været interesse for klubbens opgaver fra børnebiblioteker, der gerne vil bruge opgaverne i deres børnehjørner. Kunstmusens Dag Som noget nyt har Trapholt indført Kunstmusens dag to gange om året, hvor henholdsvis efterårsferien og vinterferien afsluttes med en hyldest til Kunstmusen i almindelighed ‐ og kunst og kreativitet i særdeleshed. På Kunstmusens Dag 24. oktober fejrede Trapholt derfor Kunstmusens fødselsdag. Kunstmusens Dag er en markering af Børnenes Kunstklub. Dagen foregik i Cathrine Raben Davidsens udstilling Blækhuset i Særudstillingssalen fra kl. 11‐15. Her kunne man tegne store tegninger i A2‐format med grafit. Man kunne desuden få et træ til at blomstre ved at pynte det med blomster lavet af crêpe papir. Kl. 13 kom fortælleren Katrine Faber forbi, og her genfortalte hun nogle af de fabler, der inspirerer Cathrine Raben Davidsen. Arrangementet var velbesøgt med 49 børn og 68 voksne. Som en optakt til Kunstmusens Dag inviterede Trapholt børnehaver ind enkeltvis, hvor de fik en miniomvisning i nogle af de værker, der er med i opgaverne fra kunstklubben. Herefter fik de fortalt historier og tegnede fortælletræer i Cathrine Raben Davidsens udstilling, Blækhuset. 27 Kunstmusen Antal private medlemmer ved årets udgang Antal institutionsmedlemmer ved årets udgang Antal medlemskaber i alt 2010 1114 2009 Blev ikke målt 275 Blev ikke målt 1389 400 Kulturcykeltur 160 8.klasseselever samt deres lærere var 6. september 2010 på kuklturcykeltur i Kolding. De besøgte på skift Koldinghus, Geografisk Have og Trapholt. Klasserne var på Trapholt i tidsrummet 8.30 til 11.30. Her var der to opgaver at løse: Først skulle eleverne opleve og mærke sig frem til de skulpturer, der gemte sig under de tildækkede skulpturer i museets skulpturpark. Bagefter skulle eleverne selv lave et kunstværk – et billede under titlen ”frokost i det grønne”. Ferieaktiviteter på Trapholt i 2010 På Trapholt er der i vinterferien, første og sidste uge af skolernes sommerferie samt i efterårsferien særlige aktiviteter for museets gæster. Aktiviteterne er placeret i hverdagene i den pågældende ferie i tidsrummet 11‐15. Tilbuddet er henvendt både til institutioner og private. I disse ferier er der fastlagte workshops dagligt, samt aktiviteter, der foregår i hele tidsrummet. Workshops samt aktiviteter er udviklet i sammenhæng med museets aktuelle særudstillinger. Tilbuddene er hovedsageligt henvendt til hyggere, som gerne vil samles om at løse en konkret opgave samt undersøgere, som gerne vil vide mere om den aktuelle særudstilling gennem taktilt baserede opgaver. Aktivitet 2010 2009 Vinterferie: ”mal som Per Kirkeby” 276 gæster 254 gæster Sommerferie: ”Hva’ ka’ kunst” 150 gæster fordelt på to uger. 200 gæster fordelt på to uger Efterårsferie: Æblets dag 100 gæster Ikke målt Efterårsferien ”Det store Farveladeløb” 428 gæster 200 gæster Efterårsferie: Kunstmusens dag 49 børn og 68 voksne ‐ Vinterferien – Mal som Per Kirkeby I vinterferien 2010 kunne børn ml. 5 og 12 år prøve at male som Per Kirkeby. På to daglige workshops kunne børnene prøve de teknikker, som maleren Per Kirkeby er kendt for. Der blev eksperimenteret med at blande farver ud af æg, olie og øl. Derudover kunne man i tidsintervallet 11 ‐15 komme forbi og prøve 28 kræfter med geolog‐faget. Der var opgaver af forskellige sværhedsgrader og børnene skulle blandt andet undersøge kryptolitter og meteoritter på nærmeste hold. Sommerferie drop‐in I første og sidste uge af skolernes sommerferie kunne SFO’er og private deltage i Hva’ ka’ kunst‐
udstillingen. En formidler satte gæsterne i gang med kurateringsopgaven og tilbød skattejagter i udstillinger, der havde samme emne som ugens maleri. Efterårferien – Det Store Farveladeløb Fra mandag til fredag i efterårsferien kunne børn deltage i Det Store Farveladeløb. Et stjerneløb, hvor børnene blandt andet kunne hoppe en farve, bowle eller lede efter hemmelige koder i malerierne – alt sammen med udgangspunkt i maleren Richard Mortensens farver og former. Løsningen på hver opgave var en farve, som børnene skulle have med. Alle farver blev til sidst samlet til en bog. Kunsthåndværkermarkeder Trapholt afholder årligt to kunsthåndværkermarkeder med udstillende kunsthåndværkere i museets sale og gratis entré for besøgende. Pinsemarkedet strækker sig over lørdag, søndag og mandag i Pinsen og havde i 2010 i alt 4112 besøgende. 35 kunsthåndværkere og designere udstillede og solgte deres produkter. 27. og 28. november blev der afholdt Julemarked på Trapholt. 48 kunsthåndværkere og designere deltog. Desuden bidrog børn fra Kolding Musikskole til julestemningen med en julekoncert midt i museet begge dage. Antal gæster på Julemarkedet (lørdag og søndag sammenlagt) var 3606. Kunsthåndværkermarkeder 2010 Pinsemarked 4112 Julemarked 3606 2009 3906 3492 29 Trapholts erhvervsklub Trapholts Erhvervsklub talte i 2010 16 medlemmer. I slutningen af 2010 blev arbejdet påbegyndt mod en relancering af erhvervsklubben i 2011. Målet for 2011 er at nå mindst 20 medlemskaber. Erhvervsklub Enkeltmedlemsskaber Dobbeltmedlemsskaber med Koldinghus 2010 3 13 2009 3 18 Omvisninger I 2010 var der følgende antal omvisninger på museet: 2010 Trapholtomvisninger Særudstillingsomvisninger Introduktioner Special omvisninger I alt 75 (1738 pers.) 24 (493 pers.) 2 (105 pers.) ‐ 101 (2336 pers.) 2009 (personer ikke optalt) 137 46 ‐ 4 187 30 Arrangementer og møder Et væsentligt aspekt af Trapholts formidlingsvirksomhed er arrangementer henvendt til erhvervslivet og besøgende, så som foredrag, omvisninger og udlejning af lokaler. Trapholt har i 2010 oplevet en tilbagegang på antallet af omvisninger. I alt har Trapholt afholdt 101 omvisninger for gæster, der har bestilt en omvisning på forhånd (disse tæller ikke omvisninger/workshop i skoletjenesten) mod 187 året før. Mødeaktiviteterne har i 2010 oplevet et svagt fald, hvilket er udmærket finanskrisen taget i betragtning. Nedenfor antal arrangementer og deltagere. Antal mødedeltagere i 2009 er angivet i parentes: Med forplejning Total antal deltagere Uden forplejning Total antal deltagere Erhvervsklub med for‐
plejning Total antal deltagere Erhvervs‐klub uden for‐
plejning Total antal deltagere Blå stue 23 (25) 156 (132) 2 (1) 12 (15) 9 (11) 57 (65) ‐ ‐ Arne Jacobsen 3 (1) sommerhus 17 (3) ‐ ‐ 1 (1) 4 (10) ‐ ‐ Richard Mortensen salen 8 (9) (641) ‐(3) ‐(150) ‐ ‐ ‐ ‐ Trapper‐
gaarden 1 7 ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Balkonen i café 1 30 ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Kunstkuppet ‐ ‐ ‐ (2) ‐ (123) ‐ ‐ ‐ ‐ Tøser, tøj & tapas 3 (10) 76 (139) ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Fælles‐
arrange‐
3 (4) 171 (98) ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ 31 menter ml. Trapholt & Koldinghus Ferniseringer ‐ ‐ 6 ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Foto‐
optagelser ‐ ‐ 5 ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Total antal 42 (49) 1028 (1043) 13 (5) 12 (288) 10 (12) 61 (75) ‐ ‐ I Folkeuniversitetsregi havde Trapholt følgende foredrag i 2010 med i alt 427 deltagere (mod 315 deltagere året før) Dato 20. januar 2010 3. februar 2010 3. marts 2010 7. april 2010 28. april 2010 19. maj 2010 26. maj 2010 15. september 2010 6. oktober 2010 27. oktober 2010 3. november 2010 Arrangement ”Impressionisme i billedkunst & Litteratur” ”Wien omkring år 1900” ”Kirkeby og Geologien” ”Mellem drøm og virkelighed” ”Planken ud” ”Digital formidling så det slå gnister” ”Hvem var Franciska Clausen” ”Cathrine Raben Davidsen” ”Kvindekunst og kvindekamp” ”Richard Mortensen 100 år” ”Asger Jorns malende værk” Antal deltagere 62 deltagere 84 deltagere 63 deltagere 59 deltagere 29 deltagere 15 deltagere 25 deltagere 10 deltagere 15 deltagere 26 deltagere 39 deltagere Andre arrangementer: Dato 27. januar 27. marts 10. marts Arrangement Englelyd. Engle i kunst, religion og musik. Med kunstneren Peter Callesen. Generalforsamling og Nytårskur i Trapholts Venner. Foredrag med Kathrine Ærtebjerg, som introducerede Deltagere 75 deltagere. 260 deltagere. 94 deltagere. 32 2. juni sin særudstilling på Trapholt. Arrangement med STELTON. 22. + 24. maj Kunsthåndværkermarked. 16. juni Levison Blomster. Haven på Trapholt. En dejlig sommeraften på Trapholt sammen med blomsterkunstneren Jan Munch fra Scooter‐træf på Trapholt. Vespa Klub Danmark udstiller scootere og fortæller om scootere og scooter‐liv. Cafeen serverer mad fra 60’erne. Foredrag om design i 1960érne. Ved højskoleforstander Birgitte Drud. Utzon i Kolding – Når byplanlægning og kunst spiller sammen. Foredragsaften ved arkitekt Clara Rigenstrup og inspektør Karen Friis Herbsleb. Meditation i Richard Mortensen salen. Æblets dag. Efterårsferieaktivitet for børn og voksne, hvor man kan presse sin egen juice. Kunstmusens Dag for børn. 19. september 19. september 29. september 23. oktober 17. oktober 24. oktober 17. november 24. november 27. + 28. november 26 deltagere. 4112 deltagere. 48 deltagere. 416 deltagere. Antal deltagere blev ikke talt. 15 deltagere. 30 deltagere. 100 deltagere. Deltagere 49 børn og 68 voksne. 27 deltagere. Tøser, Trend og Tapas. Foredrag om nogle af de store danske formgivere indenfor brugskunst: Finn Juhl, Hans Bølling, Kristian Vedel og Poul Kjærholm mfl. 15% rabat i butikken. 82 deltagere. Møde med ung fremadstormende kunstner. Artist‐talk med Cathrine Raben Davidsen og live‐interview. Kunsthåndværkermarked. 3606 deltagere. 33 TUR Mässan i Göteborg Trapholt indsendte en beskrivelse af et mødekoncept der kan afholdes i Arne Jacobsens sommerhus til TUR Mässen i Sverige. Den 26. marts 2010 deltog 30 nordiske mødeudbydere i TUR Mässan i Göteborg med Avisita Inspirerande Mötemiljöer – om ”Årets inspirerande mötemiljö 2010” – Trapholt vandt en 2. plads med følgende begrundelse: ”I det dynamiske miljø som et museum for moderne dansk kunst, kunsthåndværk og møbeldesign udgør, har Trapholt også fokuseret på at skabe givende mødeprocesser for konferencedeltagere. En helhedsoplevelse med kreative processer, inspirerende miljø og mad”. Trapholts Venneklub 2010 var første år hvor Trapholts Venner gik fra at være forening til klub. Dermed kunne medlemmer meldes ind i klubben fra dato til dato. Overgangen blev kombineret med en større synlighed og intern dialog med frontpersonale omkring oplysning om medlemskab. Selve arrangementssiden blev i 2010 skruet op, således at der blev afholdt flere foredrag end tidligere med bedre tilslutning end tidligere. Trapholt udbyder foredrag, koncerter, introduktioner til udstillinger. Aktiviteterne er koncentrerede omkring onsdag aften og søndag kl. 11 og kl. 14. Denne strategi er blevet kvitteret med et godt fremmøde. Den konkrete overgang fra forening til klub skulle have været kombineret med en ny administrations‐ og formidlingsplatform designet af firmaet Ziteman. Imidlertid gik firmaet konkurs. Trapholts Venner har derfor i 2010 oplevet en mindre tilfredsstillende administration, da det konkursramte system skabte nogle uregelmæssigheder i forhold til drift og kommunikation. I 2010 overgik man til i højere grad at lave fælles arrangementer for både medlemmer og ikke medlemmer af venneforeningen. Fordelen for medlemmerne af venneforeningen er særskilte invitationer samt klækkelig rabat. Medlemmer i Trapholts Venner ved årets udgang 2010 Enkeltmedlemsskaber 262 Dobbelt medlemsskaber 622 Firmamedlemsskaber 26 I alt 910 2009 272 560 27 859 Foredrag og anden formidling ved Trapholts ansatte: Faglige rejser: 25. ‐27. januar: Skotland. Faglig rejse med besøg på Kelvingrove i Glasgow. Deltagere fra Trapholt: Karen Grøn, Trine Nissen, Rikke Ørum Hesselbjerg, Anni Nørskov Mørch, Mia Hørup og Gitte Falk. 34 5. ‐21. februar: England. Faglig rejse til Manchester med besøg på Manchester Art Gallery i forbindelse med udlandsopholdsopgave og analyse af institutionen til MPM studie. Deltagere fra Trapholt: Karen Grøn. 9.‐11. september: England. Faglig rejse til Manchester Art Gallery og Museum of Science and Industry. Deltagere fra Trapholt: Karen Grøn, Trine Nissen, Rikke Ørum Hesselbjerg, Karen Friis Herbsleb, Mia Hørup, Gitte Falk, Søren Otto Hansen og Dorthe W. Heedegaard. 8. ‐9. oktober: Belgien. Udstillingsåbning i Liège af udstilling med Danske Møbler fra Trapholts samling. Deltagere fra Trapholt: Karen Grøn. 14.‐15. december: Nordtyskland. Videnstur til Bremerhaven og Hamburg. Organiseret af Leg og Læring – Kids n' Tweens Lifestyle under Syddansk Turisme. Deltagere fra Trapholt: Trine Nissen og Kirsten Jensen. Kurser 15. – 17. marts: Formidlingskonference på Nyborg Strand. Deltagere fra Trapholt: Kirsten Jensen, Mia Hørup, Signe Nielsen, Rikke Virum, Karen Grøn, Anne Margrethe Hansen, Charlotte Post. 20. april: Den nationale brugerundersøgelse, Odense. Deltager fra Trapholt: Trine Nissen. Kurser/Eksaminer Karen Grøn afsluttede ”Master in Public Management” SDU. Netværk Referencegruppen til udredningsarbejdet i forbindelse med Museumsudrednignen 2010 – udpeget – Karen Grøn SDU Museumsudvalg – Karen Grøn Arbejdsgruppen for forskning i museumsformidling – Karen Grøn Børnekulturelt netværk i Kolding – Kirsten Jensen. Børnekulturens netværks arbejdsgruppe for design og arkitektur, (biblioteksstyrelsen) – udpeget. – Karen Grøn. ENGAGE (UK) – Karen Grøn. Folkeuniversitets komiteen – Kirsten Pedersen. GEM (UK) – Karen Grøn. House of Design advisory board – Karen Grøn ICOM CECA (Unesco) – Karen Grøn. Kolding Kommunes Kunstpanel – Karen Friis. 35 Kolding Turistforenings Bestyrelse – Trine Nissen. KOMAT – Trine Nissen. MPM uddannelsen, SDU, advisory board – Karen Grøn. ODM styregruppe‐medlem til formidlingsseminar Nyborg Strand marts 2010 •
•
Karen Grøn er tilknyttet som research associate ved Department of art, design & museology, institute of education ved University of London. Trine Nissen er tilknyttet Institut for Medievidenskab på Aarhus Universitet som ekstern censor. Kurser, foredrag og konferenceoplæg i 2010 Alle ved Karen Grøn: •
•
•
•
•
•
•
Foredrag om ”Engle i Kunsten” på Trapholt, 27. januar Oplægsholder ved paneldebat på Kick off konference for Regionale udviklingsplaner i Region Syd, Munkebjerg i Vejle, 24. august Offentlig dialog med Carl Holst og Puk Elgaard på Balancekonference i Torvehallerne, Vejle, 31. august Oplægsholder ved konferencen ”Designbobler”, Designskolen Kolding 15. september Oplægsholder og workshopleder ”Learning and Creativity” ved MumAE konference på Vartov, 23 september Foredrag om ”Lin Utzon og naturen” på Trapholt, 29. september Oplæg om strategisk ledelse på kulturledermøde, 26. oktober 5.6 PUBLIKATIONER
Trapholt har i 2010 udgivet kataloget Farvestrålende, Erik Veistrups samling på Trapholt. Følgende kataloger er udkommet i forbindelse med udstillinger på Trapholt i 2010: •
•
•
•
Afgang 2010 – Designskolen Kolding. Redigeret af Mette Strømgaaard Dalby og Mette Fersløv Schultz. Jorden skælver. Kunst og geologi. Per Kirkeby. Redigeret af Lene Bøgh Rønberg og Louise Trier Petersen. Kathrine Ærtebjerg. She is ready. Redigeret af Rune Gade og Kathrine Ærtebjerg. Cathrine Raben Davidsen. Blækhuset. Redigeret af Christoffer Emil Bruun. 5.7 PR- OG MARKETINGSVIRKSOMHED
Trapholt har i 2010 haft fokus på markedsføring og der er arbejdet med at indtænke den direkte markedsføringsmulighed, der findes i den konkrete og direkte kontakt med gæster på museet. Det har 36 resulteret i indførelsen af faste rutiner og faste procedurer i PR‐arbejdet i forbindelse med udstillinger, arrangementer og generel gæstekontakt. En række nye initiativer er blevet udtænkt og iværksat. Heriblandt skal nævnes: Arrangementskort ‐ udkommer tre gange årligt på tryk og distribueres bredt i Trekantsområdet. Nyhedsbrevene er blevet strammet op og udkommer med faste intervaller. Facebook‐
profilen er blevet integreret i museets generelle kommunikation og har i slutningen af 2010 1000 fans. Der er blevet fastlagt og implementeret et flyer‐koncept som bruges i forbindelse med skolernes tre hovedferier dvs. vinter‐, sommer og efterårsferierne. Butikken fik i 2010 udarbejdet en julekalender, som skulle gøre opmærksom på butikken. Butikkens julesalg lå i 2010 24 % højere end i december året før, hvorvidt det kan tilskrives julekalenderen er uvist, da relativt få personer benyttede sig af de daglige tilbud i december. Generelt har der været arbejdet meget med forskellige måder at kommunikere Trapholts visuelle profil – et arbejde som i 2011 skal udmunde i en fast defineret corporate identity, der gennemsyrer alt materiale fra Trapholt. I 2010 begyndte Trapholt at tænke kommunikation og markedsføring bredere end tidligere. Begrebet ”social marketing” blev introduceret. Social Marketing er et begreb fra social‐ og sundhedskampagner, der har opsøgende arbejde og adfærdsændring som formål. Trapholts Out‐reach arbejde såsom projektet i storcenteret og skoletjeneste er således social marketing tiltag. For at skærpe bevidstheden omkring kommunikationen i disse formidlingsprojekter, blev der sidst i 2010 indledt et mere forpligtende samarbejde mellem kommunikationschef og formidlingsansvarlige. Pressearbejdet prioriteres højt hos Trapholt og strategien er at levere gode ideer og vinkler til journalister og medier på udvalgte historier – frem for at give alle udstillinger den samme støtte. Denne praksis synes at bære frugt. Pressemeddelelser og opfølgning synes at fungere godt og bidrager til god dækning. I 2010 er der udsendt 29 pressemeddelelser (mod 18 året før): Januar 10.01.10: Bestyrelsesmøde på Trapholt 8. januar 2008 Februar 03.02.10: På geologisk ekspedition i Per Kirkebys kunst 15.02.10: Museerne rykker i storcenteret 25.02.10: Eventyrlig maler og kongelig hofleverandør på Trapholt Marts 17.03.10: Dansk‐italiensk design‐duo indtager Trapholt 17.03.10: Kunst ‐ hvad rager det mig? 19.03.10: Arne Jacobsens sommerhus i nordisk finale 22.03.10: Direktør Britta Tøndborg stopper på Trapholt 24.03.10: Pressemeddelelse 26. 03.10: Trapholts mødekoncept nummer to i nordisk finale April 09.04.2010: Billedskolens elever udstiller på Trapholt 14.04.2010: Designerklapvogne til fri afbenyttelse 37 Maj 03.05.2010: En farvestrålende gave fra passioneret kunstsamler 17.05.2010: Kunsthåndværkermarked på Trapholt med gratis entré Juni 1.07.2010: Sommerudstilling tager gas på design Juli 01.07.2010: Trapholt får 600.000 af Nordea‐fonden August 19.08.2010: Hvem har en Lin Utzon‐vase? 27.08.2010: Ny direktør på Trapholt 30.08.2010: Alletiders Lin Utzon September 01. 09.2010: Ung fremadstormende kunstner udstiller på Trapholt 08.09.2010: Scooter‐træf på Trapholt 17.09.2010: Integrationsministeriet giver Trapholt 600.000 22.09.2010: Trapholt går bag om Den Spanske Trappe 30.09.2010: Danske stole til international designfestival Oktober 04.10.2010: Sanselig meditation på Trapholt 07.10.2010: Hop en farve eller pres juice i efterårsferien November 02.11.2010: Ællingens fader besøger Trapholt 10.11.2010: Kunstner signerer bog på Trapholt 17.11.2010: Gratis entré på Trapholt 1. weekend i advent I 2010 havde Trapholt god mediedækning, det er således blevet til: •
•
•
•
199 artikler fordelt på aviser og blade 38 omtaler – hovedsageligt i magasiner 14 tv‐indslag 19 radio‐indslag Video‐ og AV Produktion Trapholt har i 2010 produceret film i forbindelse med tre udstillinger. Her er tale om tre portrætprogrammer, der henholdsvis omhandler Lin Utzon, Kathrine Ærtebjerg og Cathrine Raben 38 Davidsen. Filmene har kørt i de tre udstillinger med henblik på at give gæsterne et bedre indblik i kunstnerne bag værkerne. 5.8
BUTIKS- OG CAFÉVIRKSOMHED
Museumsbutikken fungerer både som billetsalg og information. Butikken har et omfattende sortiment med fokus på museets særlige indsatsområder. I 2010 har butikken igen haft et godt salg. I december var der lavet en skrabekalender som blev uddelt til alle gæster. Der blev tilbudt varer fra vort faste sortiment til nedsat pris på bestemte dage, det var et tiltag for at trække nye kunder til. Butikken har et bredt sortiment, der matcher museets indsatsområder og bestræbelserne på hele tiden at kunne vise det sidste nye indenfor kunst og design. Der er også i 2010 afholdt ”Tøser og tapas” arrangement i butikken hvor gæsterne har fået en ”totaloplevelse” med en specialrundvisning, efterfølgende spisning i cafeen og afsluttende foredrag om butikkens produkter. Det søges gentaget i 2011. Bemandingen i butikken er én fuldtidsansat, to på 27 timer og 3 studerende, der fortrinsvis arbejder i weekenden og som ferieafløsere. Omsætning i Trapholts butik 2009 2,0 mio. kr. 2010 2,45 mio. kr. 39 Café Trapholt er forpagtet ud, men opfattes af de besøgende som en del af museet. Derfor arbejdes der løbende på at styrke dialogen og samarbejdet mellem Trapholt og cafeen, med henblik på at koordinere indsatsen så museets gæster efterlades med et godt helhedsindtryk. Caféen (mad og drikke) indtænkes i hovedparten af Trapholts arrangementer. Brunch‐tilbuddet (entré og mad) i weekenden har efter en langsom start stille og roligt bidt sig fast som et godt weekend tilbud. Derimod er aften servering om onsdagen svingende, afhængigt af om der er arrangementer på Trapholt eller ej. 5.9
TRAPGUIDER OG FRONTPERSONALE
Trapholt har siden 2007 arbejdet med at transformere den traditionelle vagt‐rolle til et venligt værtskab. Derfor hedder frontpersonalet på Trapholt også ” Trapguider” og ikke ”Vagter”. Tanken er, at gæsterne skal opleve Trapguiderne som en service, der ser gæsterne og hjælper dem videre ind i huset, så de får en god oplevelse og føler sig velkomne. Trapguiderne har i 2010 lavet følgende sær‐introer: •
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Cathrine Raben Davidsen Peter Callesen – det religiøse aspekt Franciska Clausen Trapintro om stole fra dansk designs guldalder Hans J. Wegner Børge Mogensen Vølvens spådom Intro myren med fokus på Arne Jacobsen Arne Jacobsens Sommerhus Richard Mortensen Trapholts historie Skulpturparken med fokus på Diamond Runner, I 2010 har Trapholt arbejdet intensivt med værtsrollen blandt Trapguiderne, således at det nu er fast procedure at guiderne er værter ved aftenarrangementerne om onsdagen, f.eks. ved koncerter. Ligeledes er Trapguiderne vært ved de forskellige arrangementer der ligger i weekenden. I 2010 er har der været arbejdet med at ansatte personale, som både kan dække Butikken og Trapguidefunktionen, så huset fremstår mere fleksibelt. En tendens, som vil fortsætte i 2011. 6.0 BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER
Trapholtfonden har siden 2003 ejet samtlige bygninger og den omkringliggende park på Æblehaven 23. Ved overtagelsen overtog Trapholtfonden samtidig forpligtelsen til vedligehold. Såvel Tegnestuen Mejeriet som bygningsafdelingen på Teknisk Forvaltning assisterer museet med årlige bygningstilsyn, så der forefindes gode, faglige vurderinger og skøn over bygningernes tilstand og dermed realistiske vedligeholdelsesplaner. 40 I samarbejde med bygningsafdelingen på Teknisk Forvaltning foretages det årlige energisyn, som er med til at sikre et fornuftigt og økonomisk energiforbrug. Bygningerne blev i 2010 gennemgået af Refsgaard Iversen fra Kolding By‐ og Udviklingsforvaltning, og der blev udfærdiget en rapport med plan for vedligeholdelse af bygningerne i perioden 2010‐2016. 6.1
GENEREL BESKRIVELSE AF BYGNINGERNE
Kunstmuseet Trapholt består af hovedbygningen på ca. 4900m2. Administrationen har til huse i ”Villaen” som samlet dækker ca. 400 m2. Trappergården (som benyttes af Billedskolen) består af ca. 250 m2 og håndværkerværkstedet er ca. 120 m2. I alt 5670 m2. I 2010 har man udskiftet hele tagbelægningen på Sidelys‐salene, Ovenlys‐salene og Richard Mortensen‐
salen på grund af utætheder i tagdugen. Man har skiftet fra tagdug til tagpap. Ligeledes er der udskiftet en del nedløbsrør og tagrender efter frostskader og der er lagt varmelegemer i nedløbsrørene, for at undgå fremtidige frostskader. Som følge af frostskader er der desuden foretaget reparation af udvendigt murværk på udstillingssalene. I 2010 er der blevet etableret trådløst netværk i hele administrationsbygningen (det vil sige villaen) til stor glæde og fleksibilitet for de ansatte. I vinteren 2010 blev en af museets pullerter ved bagvejen påkørt af en renovationsbil fra HCS. Sagen trak i langdrag, da firmaet ikke anmeldte sagen til deres forsikringsselskab,, hvilket første til meget lang sagsbehandling mellem alle parter. Generelt står hovedbygningen i god stand indendørs. Der arbejdes løbende på vedligehold og udskiftning af tag, facader og vinduer. 41 6.2
GENEREL BESKRIVELSE AF UDENDØRSAREALER OG ANVENDELSE
Udendørsarealerne vedligeholdes af Kolding Kommunes Parkafdeling i henhold til indgået aftale mellem Kommunen og Trapholtfonden. Arealerne er offentligt tilgængelige. Parken inddeles i Sydhaven og Nordhaven. Arne Jacobsens sommerhus blev i 2005 opført i Nordhaven. Gæsterne kommer her ved særlige rundvisninger ved Trap‐guiderne. Skulpturparken indeholder skulpturer af nogle af vor tids mest markante kunstnere. Parken er frit tilgængelig for offentligheden og bruges især i formidlingen til skoler. Hertil kommer Trapholtmuren, en ca. 100 meter lang og 4 meter høj landskabsskulptur, som adskiller Nordhaven og forpladsen. Forpladsen udgør parkeringsareal og indbydende ankomstplads for museets besøgende. I 2006 blev handikapparkeringspladserne asfalteret, således at kørestolsbrugere kan køre uhindret ind i museet. I alt udgør museets grund ca. 5 tønder land. 6.3
EJERFORHOLD TIL BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER
Alle bygninger tilhører Trapholtfonden. 7.0
INVENTAR OG MATERIEL
I 2010 har det været nødvendigt at være påholdende med udgifter til investeringer, hvorfor indkøb af materiel har været begrænset. I begyndelsen af 2010 fik Trapholt et påbud om at montere filtervagt på spånsugeanlæget på værkstedet. Dette er foretaget. 8.0
GENERELLE FORHOLD VEDRØRENDE MUSEETS PERSONALE
Trapholts direktør Britta Tøndborg var fortsat på barsel, og formidlingschef Karen Grøn var indtil sin egen barsel konstitueret direktør i perioden 1. januar til 31. marts. Britta Tøndborg fratrådte efter endt barsel medio april sin stilling. Bestyrelsen konstituerede herefter Poul Dedenroth‐Schou som faglig direktør og Dorthe Heedegaard som administrativ leder indtil 31. maj hvor Karen Grøn efter endt barselsorlov fortsatte som konstitueret direktør. Bestyrelsen iværksatte processen omkring ansættelse af ny museumsdirektør og modtog 30 ansøgninger. Efter jobsamtaler ultimo august blev Karen Grøn udpeget som direktør pr. 1. september. Anni Nørskov Mørch fratrådte sin inspektørstilling pr. 31. maj. Karen Friis Herbsleb indtrådte pr. 1 maj som projektansat inspektør for 1 år. Gennem hele 2010 var en museumsinspektørstilling vakant, da der blev afventet afklaring på museets ledelsesforhold. Efter ansættelse af ny direktør blev der i efteråret 2010 arbejdet målbevidst på at gennemgå Trapholts organisation, struktur, mødeplaner, jobbeskrivelser etc. med henblik på at etablere en teamstruktur, hvor hele organisationen arbejder mod fælles mål. Resultatet af arbejdet medførte at Trapholt fremover opdeler to hidtidige inspektørstillinger (kunst og design) i henholdsvis en samlingsansvarlig og en 42 udstillingsproducer stilling. I efteråret 2010 blev der afholdt samtaler med henblik på ansættelse af samlingsansvarlig inspektør med tiltrædelse januar 2011. I november blev Kirsten Jensen ansat i en 2‐årig stilling som formidler på Trapholt. I 2010 blev der foretaget en gennemgang af overførslen af Trapholts samling fra registreringskort til digital registrering med digital fotodokumentation foretaget af projektmedarbejder Anne Margrethe Hansen. Trapholt var i 2010 præget af en stor del medarbejdere, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger eller som er løst tilknyttede. For at sikre at alle medarbejdere får museumsfaglig instruktion og introduktion til arbejdspladsen, afvikles halvårlige medarbejderkurser for nyansatte, med intro til samlingerne, formidling, samlingspleje, sikkerhed, osv. Kurserne varetages af formidlingschefen. Museet er en projektorganisation, hvor den enkelte medarbejder har ansvar for afviklingen af afgrænsede projekter, så som udstillinger og arrangementer. I 2010 blev alle budgetansvarlige inddraget i budgetlægningen i samarbejde med økonomichef Inger Brasch Gram og direktør Karen Grøn. Organisationen bestod i 2010 af fire afdelinger, hver med en leder. Formidlingsafdelingen ledes af formidlingschef/direktør Karen Grøn, teknik‐ og sikkerhedsafdeling ledes af teknik‐ og sikkerhedschef Søren Otto Hansen, administrationen ledes af administrationschef Dorthe Hedegaard og økonomiafdelingen af økonomichef Inger Gram. Den kunstfaglige afdeling ledes af museets direktør, som også har det direkte ledelsesansvar for kommunikationschefen. 2010 har båret præg af skift af direktør og inspektører og heraf følgende underbemanding og ustabilitet. 8.1 FAST PERSONALE
Museumsdirektør: Britta Tøndborg (fratrådt 31.07) Karen Grøn (tiltrådt 01.09) Fastansatte: Anni Nørskov Mørch (fratrådt 31.05) Britta Jørgensen Dorthe W. Hedegaard Elin Pedersen Inger Bråsch Gram 43 Kamma Lauridsen Karen Friis Herbsleb Karen Grøn Kirsten Pedersen Lars Ole Petersen Lis Theilgaard Hansen (fratrådt 30.11) Mette Emilie Pedersen Rikke Ørum Hesselbjerg Søren Otto Hansen Trine Nissen 8.2 ANDET PERSONALE
Fast flex: Finn Friedrichsen Gitte Falk Inger Merete Gøning Kis Rauff Lars Bekskov (fratrådt 30.01) Lisa Maibritt Hundborg Lone Thrane Projektansat: Mette Hanghøi Mette Mathiesen (fratrådt 28.02) Inspektørassistenter Anne Margrethe Hansen (fratrådt 31.10) Kirsten Jensen 44 Mia Hørup (fratrådt 30.11) Externe omvisere: Bente Schultz Pedersen Hanne Bendstrup Inger Bollerup Kirsten Bunkenborg (fratrådt 15.02) Weekend butik: Amalie Ramsby (fratrådt 31.05) Margit Hansen Laura Møller Henriksen Katrine Sølvsteen Jørgensen Sara Helland Berthelsen Trapguide: Cecilie Kvorning Olsson Ditte Blohm Poulsen Katja Brüchle Knudsen (fratrådt 30.06) Katrine Sølvsteen Jørgensen Laura Møller Henriksen Louise Egebro Miriam Forchhammer Brostrøm (fratrådt 31.07) Sara Helland Berthelsen Tobias Tøstesen (fratrådt 31.05) Rengøring: Conny Thomhav Lilli Petersen Jette Berg 45 8.3
BESTYRELSE
Trapholts bestyrelse udgøres af følgende personer: Formand: Ole F. Rasmussen. Næstformand: Byrådsmedlem og Formand for Kulturudvalget Marlene Borst Lorentzen (orlov pr 01.06) afløst af: Byrådsmedlem H.C. Jensen. Medlemmer: •
•
•
•
•
•
•
•
Adm.direktør Peter Lassen, Montana Møbler A/S Arkitekt, formand for Trapholts Venner Clara Rigenstrup, Tegnestuen Mejeriet Allis Helleland Næstformand for Kolding Kunstforening, Erling Nielsen Tekstildesigner, Astrid Krogh ‐ udtrådt af Bestyrelsen pr. november 2010 afløst af Billedkunstner Lars S Ravn Byrådsmedlem Bent Bechmann Rektor Elsebeth Gerner Nielsen. Designskolen Kolding (orlov) Adm. direktør Torben Vestergaard Frandsen. Vestergaard Frandsen A/S. 9. 0
MUSEETS ØKONOMI – REGNSKAB 2010
Indtægter Entréindtægter Trapholts Venner Overskud fra butiks‐ og forlagsvirksomhed Øvrig momsreg. virksomhed, Café Arrangementer og lokaleleje Sponsorater Tilskud fra Trapholtfonden Tilskud fra Kolding Kommune Tilskud fra Vejle Amt Tilskud fra Staten Andre tilskud Udlodning Kommuneforsikring Renter og gebyr Indtægter i alt Udgifter Personale Kr. 2.004 272 858 73 132 126 38 6.712 0 2.203 1.183 9 13.610 7.508 46 Lokaler 2.016 Samlingen Undersøgelser og erhvervelser Konservering Udstillinger Oplysningsvirksomhed Administration Udgifter i alt Overskud 349 33 63 1.850 565 596 12.980 630 47 APPENDIX Opsummering af aftaler vedrørende udviklingskontrakt 2011­2012 mellem Trapholt og Kolding Kommune Det overordnede mål med Kolding Kommunes udviklingskontrakt i perioden 2010‐2013 er at sikre en forbedret og fornyet formidling til og kommunikation med publikum. I Trapholts årsrapport fremgår det, at Trapholt har integreret målene i udviklingskontrakten i museets praksis på stort set alle områder. Dette er en lille opsummering på konkrete punkter i udviklingskontrakten. For at få det fulde billede af Trapholts aktiviteter henvises til den samlede årsrapport. Det er målet, at Trapholt fastholder besøgstallet i kontraktperioden på 70.000 gæster. I 2010 havde Trapholt 63.048 gæster på museet, hvilket stort set er på niveau med 2009. Ud over dette havde Trapholt direkte kontakt med 2766 gæster, som var involverede og aktive i out‐reach projektet ”museumsvisit” i Kolding Storcenter, der var finansieret af eksterne midler fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje. Derudover var der mange gæster som så og oplevede Museer på visit, men ikke gik i aktiv dialog med formidlerne. Disse gæster er der ikke tal på. Trapholt skal indgå aktivt i den samlede designsatsning og specifikt udgør den dynamiske drivkraft indenfor kultursektoren. Designsatsningen indgår centralt i Trapholts arbejde. Ved indlevering af arbejdsplaner til Kulturarvsstyrelsen for 2011‐2014 har Trapholt således defineret, at museet i de kommende fire år vil have design, møbelsamlingen og formidling som fokusområder. Trapholt indgår i alle tænkelige netværk og sammenhænge med Kolding Kommune og nationale relevante netværk. Tværkulturelle og kommunale netværk og initiativer såsom kulturledergruppen, Design i Trekanten, Trekantsområdet, SDU´s museumsforsknings netværk, referencegruppen til museumsudredningen, turistforeningen, børnekulturelt netværk, advisory board til House of Design etc. 48 At tiltrække flere gæster med en udstillingsstrategi, der tiltrækker gæster fra et større opland end Kolding. Ifølge den nationale brugerundersøgelse fra 2010, fordeler Trapholts gæster sig således, at 20% (2009:18%) kommer fra Kolding, 24% (2009:24%) fra regionen og 57% (2009: 28%) af gæsterne kommer fra det øvrige Danmark, hvilket stort set svarer til fordelingen i 2009. At sikre, at Trapholt fortsat er et sted, som borgerne i Kolding føler ejerskab til og er engageret i. Det opnås gennem en bevidst strategi, som tager højde for borgernes forskelligartede behov for oplevelser og inddragelse. Trapholt har i 2010 øget intensiteten i formidlingen blandt andet med strategiske samarbejder med musikskole, lokale musikudøvere og andre grupper, som kan bruge Trapholt som samlingssted for fællesskab og kulturel inspiration. Trapholt har etableret rutiner for et stort professionelt anlagt arrangementsprogram. I efterårsferien 2010 blev antallet af deltagere i formidlingsprojektet fordoblet til 428 deltagere (2009:200 deltagere), Kunstmusen som formidlingsværktøj til børn blev indarbejdet i museets rutiner og der blev arbejdet med kommunikation i forhold til at formidle museets aktiviteter til relevante brugere. Museer på Visit i Kolding storcenter kom konkret borgerne i møde. Lidt under 50% af deltagerne her har aldrig tidligere været på Trapholt. Adspurgt om de kunne tænkes at ville besøge Trapholt i fremtiden på en skala fra 1‐5 angav deltagerne i gennemsnit 3,9 – dvs. at de havde fået lyst til at besøge museet. Trapholt som statsanerkendt museum. Trapholt er forpligtet til at indsamle, forske, registrere, bevare og formidle kulturarven. I 2010 blev der indsamlet relevant kunst, kunsthåndværk og design i forhold til museets handlingsplan. Derudover blev der igangsat en proces med gennemfotografering af samlingen samt gennemgang af en overførelse af Trapholts registrering fra arkivkort til digital registrering. Gennemgangen blev ikke afsluttet i 2010, og er et indsatsområde for 2011. Trapholts faglige arbejde har været berørt af direktørskifte og vakante inspektørstillinger gennem hele 2010. Trapholt i designsatsningen. Trapholt indgår i rapporten for en fælles strategi udarbejdet i efteråret 2009. I Rapporten er der defineret et række approaches med henblik på realisering af designvisionen. Ved hver approach er markeret hvilken institution/person der er ansvarlig. 49 Approach 1. Kick off arrangement. Idéudviklingsgruppen v/Axel Johnsen Afventes Approach 2. Designfestival m/tilknyttet Biennale: Elsebeth Gerner Nielsen, Lars Stentoft, Pankoke Consult Ledelse af designfestival overtaget af Trekantområdet. Projekt titel: ”Design i trekanten”. Trapholt indgår med: Margit Brandt – dansk mode; bæredygtigt design – en skov af ideer; Claydies Room; kunsthåndværkermarked; Marcel Breuer – en gigant i det 20. århundrede; ”Design en mini”‐ event; Teater‐brunch. Approach 3. Formidling. Skoler/uddannelsesinstitutioner: Karen Grøn, Lars Stentoft Trapholt er ansvarlig for formidling i forhold til skoler/uddannelsesinstitutioner, hvilket blev igangsat i januar 2010. Trapholt er således i tæt dialog med folkeskolen med henblik på at udvikle en designpædagogik, hvor Trapholts omvisninger bliver et naturligt led i designundervisningen på alle folkeskoletrin i Kolding. Der blev indledningsvis afholdt møde med Koldinghus med henblik på at afklare om Koldinghus ønskede at deltage i en ansøgning til Kulturarvsstyrelsen med henblik på at skaffe økonomiske ressourcer til projektet. Da Koldinghus har en anden formidlingssituation med en fast formidler i en decideret skoletjeneste blev det valgt at Trapholt ansøgte om midler til udviklingsprojektet alene sammen med skoleforvaltningen. Trapholt modtog i december 2010 200.000 til udvikling af designrelateret skoleformidling til folkeskolen. Bevillingen kom meget sent pga. statens fastfrysning af puljer i 2010. Derfor var folkeskolen Kolding og Trapholt allerede gået i gang med et andet udviklingsprojekt omkring design i folkeskolen. Bevillingen er blevet skudt til 2012, således at det nuværende projekt kan blive afsluttet i 2011, og bevillingen benyttes til at videreudvikle det igangværende projekt. Approach 4. Formidling. Borgerne: Afventer koncept for Approach 2 Museerne på Visit i Kolding Storcenter i 2010 blev der således talt antal deltagere i forbindelse med projektet ”Museer på Visit” samt gennemført en brugerundersøgelse der viser, at de 2766 på en skala fra 1‐5 vurderede projektet til 4,1. Approach 5. Fælles tilgang til erhvervslivet: Poul Dedenroth­Schou Afventes 50 Approach 6: Forskning og designfagligt udviklingsarbejde, Smykker: Poul Rind Christensen Afventes Approach 7: Idéudviklingsgruppe: Axel Johnsen Afventes Approach 8: Fælles ledelsesteam: Elsebeth Gerner Nielsen Afventes Trapholt vil indgå i en analyse af muligheder for et muligt tættere samarbejde mellem Trapholt og Designskolen Kolding. Der blev gennemført en analyse i foråret 2010. Den efterfølgende rapport anskueliggjorde tre scenariar for fremtidigt arbejde. Derefter blev det af Trapholts bestyrelse vedtaget at følge den anbefaling, som pegede på at videreføre Trapholt og designskolen som to selvstændige institutioner. Trapholt vil i 2010 udarbejde en overordnet strategi og handlingsplan som tilgodeser de statslige forpligtelser i samklang med de kommunale forventninger Trapholt vil udarbejde en langsigtet udstillingsstrategi, hvor de statslige forpligtelser samstemmes med samarbejdet omkring Design Kolding. Ud fra dette vil Trapholt udarbejde en indsamlingsplan; en forskningsplan; en formidlingsplan; en kommunikationsplan. Der blev i 2010 afholdt strategiseminar for bestyrelsen, som efterfølgende blev fulgt op af en komplet handlingsplan for 2011‐2014, som i december blev indleveret til Kulturarvsstyrelsen. I denne fremgår indsamlingsplan, forskningsplan, formidlingsplan og kommunikationsplan. Trapholt vil i kontraktperioden gennemgå en organisationsændring, således at der er overenstemmelse mellem arbejdsstruktur og målsætninger Der er gennemført en organisationsændring på Trapholt i 2010 med henblik på at fremme team‐
arbejde. Museet er således organiseret med en faglig afdeling, en administrativ/frontpersonale afdeling samt en teknisk afdeling. 51 Trapholt vil i kontraktperioden følge statslige retningslinier for registrering, bevaring og digitalisering af samlingen. I 2010 blev der indsamlet relevant kunst, kunsthåndværk og design i forhold til museets handlingsplan. Derudover blev der igangsat en proces med gennemfotografering af samlingen samt gennemgang af en overførelse af Trapholts registrering fra arkivkort til digital registrering. Gennemgangen blev ikke afsluttet i 2010, og er et indsatsområde for 2011. Trapholts faglige arbejde har været berørt af direktørskifte og vakante inspektørstillinger gennem hele 2010. Store spektakulære udstillinger for målgruppen med henblik på at tiltrække flere gæster Der blev i 2010 udarbejdet en ny udstillingsstruktur med to årlige store udstillinger, der har til hensigt at tiltrække gæster både lokalt og nationalt. For skoler og uddannelsesinstitutioner: Etablering af undervisningsforløb i design Der er skaffet eksterne midler fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje. Projektet forløber 2011‐
2012 For erhvervslivet: Udvikling og implementering af strategi for bedre kommunikation, flere produkter, bedre kontakt etc. Trapholt planlagde i 2010 en relancering af Trapholt erhvervsklub 2011 Derudover er det skitseret, at Trapholt arbejder med tilgængelighed til samlinger, udstillinger og andre aktiviteter på Trapholt; medarbejderudvikling; økonomisk og organisatorisk effektivitet; samt udvidelse af strategiske samarbejder. Fremgår af årsrapporten I tillæg til årsberetning og årsregnskab rapporteres om udviklingen i de fastsatte udviklingsmål. For at relatere disse til mål og tiltag i indgået udviklingskontrakt udarbejdes parterne imellem særskilt skabelon herfor. Beretning og regnskab fremsendes til Kolding Kommune i maj måned. Denne rapport opsummerer Trapholts aktiviteter specifikt i forhold til udviklingskontraktens aftaler 52 Et årligt dialogmøde mellem bestyrelsen for Trapholt og Kulturudvalget. Her foretages en overordnet gennemgang af årsplaner for såvel det forgangne år som for den og de kommende år. Formålet med mødet er at følge op på resultater og eventuelle forskydninger i tidsplanerne for de enkelte projekter og tiltag, det være sig såvel fremskydninger som eventuelle udskydelser. Mødet afholdes i juni måned, og relevant materiale fremsendes til Kolding Kommune forud for mødet. Møde afholdes 18. maj 2011 Halv­årlige møder mellem bestyrelsesformænd / direktører for hhv. Trapholt, Museet på Koldinghus, Designskolen og kulturudvalgsformand / kultur­ og fritidsdirektør. Disse møder har alene fokus på målopfyldelse indenfor den fælles designsatsning. Afventes Karen Grøn 17. maj 2011 53