Set på hi[13]

Transcription

Set på hi[13]

SA
Bygherre:
Grønlands Selvstyre
Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik
v/INI Byggeteknik AS
dato: 11.11.2011
SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE
FOR UDFØRELSE AF SAMTLIGE ARBEJDER
Vedr:
Renovering af blok 41-45 – Radiofjeldet, Nuuk
tnt-nuuk illussanik titartaasarfik a/s
Rambøll Grønland A/S
postboks 189
postboks 850
3900 Nuuk
3900 Nuuk
Renovering af Blok 41-45, Radiofjeldet, Nuuk
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning………………………………………………………………………….
1
Tegningsoversigt………………………………………………………………….
4
1
Almindelige bestemmelser for alle fag……………………………
5
2
Nedrivningsarbejde………………………………………………….
10
3
Udgravning, udsprængning og jordarbejde……………………….
15
5
Terrænbefæstigelsesarbejde………………………………………
25
6
Vandledningsarbejde………………………………………………..
28
7.
Betonarbejde…………………………………………………………
33
8.
Murerarbejde…………………………………………………………
42
9.
Tømrerarbejde………………………………………………………..
48
10.
Tagarbejde……………………………………………………………
60
11.
Snedkerarbejde………………………………………………………
63
13
Blikkenslagerarbejde………………………………………………..
71
14.
Smedearbejde……………………………………………………….
72
15.
Gulvbelægningsarbejde…………………………………………….
75
16.
Malerarbejde…………………………………………………………
79
18.
Indvendige spildevandsledninger………………………………….
90
19.
Vandinstallationer og sanitet……………………………………….
97
20.
Varmeinstallationer………………………………………………….
106
21.
Ventilation…………………………………………………………….
114
22.
Fjernvarmeledninger…………………………………………………
121
23.
Teknisk isolering……………………………………………………..
129
26.
El-installationer……………………………………………………….
134-146
2
INDLEDNING
Bygningsarbejder omfatter renoveringsarbejder på blok 41-45. De nedenfor beskrevne arbejder er generelt for alle boliger.
Udvendige arbejder
Boligernes facadebeklædning udskiftes, og ved samme lejlighed efterisoleres facader så
de opfylder de nugældende krav til isoleringsværdi. Der monteres ny vindspærre og monteres ny facadebeklædning.
Vinduer og yderdøre udskiftes med nye træ/aluvinduer med udvendig vedligeholdelsesfri
overflade. Vinduerne monteres i ny påforingsvæg uden på på eksisterende bindingsværk.
Franske altandøre udskiftes tilsvarende vinduer og der monteres nyt transparent altanværn
foran altandøren.
Tagkonstruktionen efterisoleres så den opfylder gældende krav til isoleringsværdi. Da det
ikke er muligt at forøge tykkelsen på tagkonstruktionen ned i boligen er det nødvendigt at
efterisolere oppefra.
Skure renoveres med ny facadebeklædning samt nye udhusdøre. Tagkanter udskiftes og
på taget udlægges ny tagpap. Skure ved blok 41 og 42 udskiftes
Der etableres nye terrasser og gangbroer, samt nye adgangsveje fra vej.
Der etableres ny sti langs vej.
Eksisterende bro over Lyngby Tårbækvej fjernes og forsyningsledninger for vand, fjernvarme, el og tele i broen omlægges til under terræn.
Udskiftning af forsyningsledninger for vand og fjernvarme mellem bygninger.
Indvendige arbejder
Parketgulve med strøkonstruktion udskiftes og giver derved plads for etablering af nye
vand- og varmerør der flyttes fra krybekælder og op i boligen.
Linoleumsgulve i køkken og forstue udskiftes, og klinkegulv i vindfang udskiftes.
Indvendige døre skiftes med nye massive pladedøre i trækarm.
Trappetrin på den indvendige trætrappe skal have linoleum belægning og forstærket kantlister.
I køkkenet udskiftes alt skabsinventar, bordplader og hårde hvidevare.
Baderum renoveres og ombygges. Der etableres nye gasbetonvægge omkring vådområde, gamle gulvafløb ophugges og der udlægges nyt afretningslag. Nye afløbs- og vandinstallationer placeres i skakte eller indfræsede i vægge således der sikres optimal mulighed
for vedligehold og rengøring af gulve og vægge. På gulve og vægge udføres vådrumsmembran samt nye klinker og fliser. Sanitet, og vandarmaturer udskiftes.
I boligerne etableres nye VVS-installationer med individuel vand- og varmemåling. I krybekældre udskiftes fordelingsledninger for vand og varme samt afløbs-stikledninger. Varmecentraler i blok 42 og 45. renoveres. Der etableres nye el-installationer i boligerne inkl. ny
gruppetavle.
El-forsyning omlægges til kabelskabe. Manglende fundamentselektrode etableres. Nye antenneinstallationer etableres. Udendørs belysning på bygninger udskiftes og i skure etableres lys og el til fryser.
Efter endt bygnings- og installationsarbejde foretages en maleristandsættelse af vægge,
lofter og indvendigt træværk.
3
TEGNINGER
Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af
Arkitekttegninger tnt nuuk
Tegningsfortegnelse A000, med dato 11.11.2011.
Ingeniørtegninger Rambøll Gønland A/S
Tegningsfortegnelse med dato 11.11.2011
Terræn, konstruktioner VVS-installationer, og el-installationer
4
1.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG
1.1.
ARBEJDETS OMFANG
1.1.1.
Byggeopgaven
Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne arbejder.
1.1.2.
Projektet
Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen.
SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt henregnes
under det pågældende fag.
Tegninger og beskrivelse supplere hinanden således, at en anvisning har gyldighed, selv
om den kun er angivet et sted.
Alle entreprenører skal gennemlæse alle afsnit.
1.2.
ARBEJDSGRUNDLAG
1.2.1.
Gældende bestemmelser
Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende:
1.
2.
3.
4.
De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter.
Byggeledelsens ordrer.
Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver.
Betingelser gældende i henhold til særlig aftale.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
1.2.2.
Forskrifter
Grønlands Bygningsreglement af 1982 med tilhørende tillæg.
Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og anlægsstyrelsen.
Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser

Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, 1. udg.
1988.

Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske installationer, 2. udgave 1995.

GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983.

Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983.

Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland 3. udgave, december
2002.
5
1.2.2.1.
1.2.2.2.
1.2.3.
Dansk Ingeniørforenings normer:

DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984.

Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner,
DS 409, 1. udgave juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave juni 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave
marts 1984.

DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2. udgave
1983.

DIF´s retningslinier for fremstilling af vibreret beton.

Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave
april 1983.

Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave november 1982.

Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift PVC
i jord, DS 430, 1. udgave august 1974.

DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994.

DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989.

DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991.

DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981.

DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428, 2.
udgave 1986.

DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg.
maj 1984.

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts
1976.

DIF`s norm NP-153-N, ventilation.

Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave.
SBI-anvisninger:

SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton".

SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton".

SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997.

SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.
Mål og vægt
Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller
fremgår af selve betegnelsen.
6
1.3.
MATERIALER
1.3.1.
Kvalitet
Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af kvalitet svarende til gode handelsvarer.
Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet.
1.3.2.
Navngivne materialer
Eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes
som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved ”som fabrikat…” eller ved ”som
katalog…”. Generelt gælder, at andre materialer end foreskrevet kun må anvendes, såfremt de godkendes af byggeledelsen i hvert enkelt tilfælde.
1.3.3.
Standardiserede materialer
Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i arbejdsgrundlaget givne specifikationer.
1.4.
ARBEJDETS UDFØRELSE
1.4.1.
Kvalitet
Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses håndværksarbejde.
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF´s normer, forskrifter og betingelser
givne arbejdsanvisninger og i henhold til fabrikanternes forskrifter, når sådanne foreligger
for bestemte materialers vedkommende.
Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og nøje overholdes.
Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå entreprenøren
uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos tilsynet.
Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger m.v. skal kunne modstå de DS
410.2 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke som fastgørelse til underlaget. For Nuuk skal anvendes hastighedstrykket q = 1,6 KN/m².
1.4.2.
Kvalitetssikring
Entreprenørerne skal udføre kvalitetssikring af de anvendte materialer og de udførte arbejder.
7
Det skal kontrolleres, at arbejdet er udført i henhold til nærværende arbejdsbeskrivelse
(SA) med tilhørende tegninger.
Entreprenøren skal udarbejde en kvalitetssikringshåndbog, hvori det skal anføres hvornår
de enkelte arbejder er checket og evt. fejl eller mangler skal anføres.
Entreprenøren skal en uge efter accept af tilbud fremsende udkast til kvalitetssikringshåndbog til godkendelse.
1.4.3.
Beskyttelsesforanstaltninger
Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler, for eksempel tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring, varme og kulde.
De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skade kan indtræffe.
For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i henhold til
”vinterforholdsregler ved Anlægs- og byggearbejder” af juli 1973.
Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres.
Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke beskadiges under udførelse af de senere arbejder.
Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde skaderne.
Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag.
1.4.4.
Huller
Hultagning til installationer mv. og disses grænseflader er beskrevet i afsnit 2 om nedrivning.
1.4.5.
Efterreparationer
Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.
1.4.6.
Renholdelse
Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand.
Emballeringsmaterialer og andet affald holdes ude af bygningerne.
1.4.7.
Afdækning og afskærmning
Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger under arbejdets udførelse, til beskyttelse af såvel udstyr, materialer som mandskab.
1.4.8.
Rengøring og oprydning
Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggepladsen og bygningen
ryddelig og i overskuelig orden, efter egne arbejder.
Overskudsmaterialer og emballager bortkøres og øvrige materialer stables.
Der må ikke under nogen form finde afbrænding af emballager eller overskudsmaterialer
sted.
8
1.4.9.
Stillads
Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang.
1.4.10.
Service i afhjælpningsperioden
For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i vedligeholdelsesvejledninger.
Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte komponenter
skal dette ydes, inkl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden afgift for bygherren.
9
2.
NEDRIVNINGSARBEJDER
2.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1.
2.1.1.
Arbejdet omfatter
Nedrivning og bortkørsel af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser.
2.1.2.
Arbejdet omfatter i hovedpunkter følgende
Udvendig:

Nedtagning af facadeplader(bemærk: Asbestindhold) samt vindspærre

Udtagning af vinduer, facadedøre, altandøre, krybekælderlemme

Optagning af tagplader, tagpap, taghætter, vindskede og stern

Nedtagning af facadebrædder på alle skure

Nedtagning af diverse antenner, tørrekasser mv. på facader

Nedrivning af gangbroer, skure, rækværk og trapper

Nedtagning af inddækning (skørt, bemærk: asbestindhold)) under bygning

Nedrivning af broen over Lyngby Tårbækvej

Nedtagning af fundamenter for bro over vej

Optagning og bortskaffelse af betonfliser over eksisterende rørkanaler mellem bygninger hvor ledninger skal udskiftes

Nedtagning af vandledninger i bro over vej

Nedtagning af vandledninger i rørkanaler mellem bygninger

Nedtagning af fjernvarmeledninger i bro over vej

Nedtagning af fjernvarmeledninger i rørkanaler mellem bygninger

Nedtagning Nukissiorfiit forsyninger kabler i bro over vej

Nedtagning Tele kabler i bro over vej
Indvendig

Nedrivning af fliser, gulvklinker og slidlag i badeværelser

Optagning af gulvklinker i entre

Optagning af trægulve og linoleumsgulve inkl. strøer og isolering

Demontering af indvendige døre

Demontering af køkkener, entreskabe og garderobeskabe

Nedtagning af loftplader ved bad/wc

Hultagning til installationer mv. i gulve og vægge

Nedtagning af afløbsinstallationer inkl. bæringer mv. jf. tegninger for eksisterende forhold
10
2.1.3.

Nedtagning af vandinstallationer og sanitet inkl. bæringer, isolering mv. jf. tegninger
for eksisterende forhold

Nedtagning af varmeinstallationer i krybekælder og boliger inkl. bæringer, isolering
mv. jf. tegninger for eksisterende forhold

Nedtagning af varmeinstallationer i 2 teknikrum inkl. bæringer, isolering mv. jf. tegninger for eksisterende forhold

Nedtagning af ventilation og aftrækskanaler inkl. bæringer, isolering mv. jf. tegninger
for eksisterende forhold

Nedtagning af el-installationer i rækkehusene

Nedtagning af målertavler i rækkehus 41 og rækkehus 42

Nedtagning af el-måler for rækkehus 45 og dækning af målerfelt
Projektmateriale
Ovennævnte nedrivningsarbejder fremgår tillige af projektmaterialets arkitekt- og ingeniørtegninger. Tegningerne og nærværende beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed, selv om den kun er angivet et af stederne.
2.1.4.
Huller og efterreperationer
Grænseflader vedr. hultagning:

Efter nedrivning af installationer lukker og reetablerer mure og tømre henholdsvis i beton og lette bygningsdele. Omfang af installations nedrivning fremgår af eksisterende
installationstegninger.

Ophugning af eksisterende gulvafløb og rør i betondæk i badeværelser udføres af mure. Omfang af eksisterende afløb fremgår af eksisterende tegning for bad/toilet.

Nødvendige nye huller og riller i fundamenter, betondæk og betonvægge, som ikke er
etableret som udsparinger i oprindeligt betonprojekt, opmærkes og bores af VVSentreprenør. Mureentreprenør lukker og reetablerer.

Ophugning af eksisterende udsparinger for fremføring af nye rør udføres af mure, som
også lukker og reetablerer.

Udsparinger som fremgår af betonprojektet lukker og reetablerer murerentreprenør.

I øvrige vægge som ikke er af beton (lette vægge og dæk) udføres hultagning til installationer af VVS-entreprenør inkl. opmærkning og lukning.

I gasbetonvægge udføres fræsning af riller til installationer af VVS-entreprenør inkl.
opmærkning. Mureentreprenør reetablerer og lukker riller.

I loftplader udfører tømreentreprenør huller inkl. huller til ventilationsarmaturer og reetablering. VVS-entreprenør opmærker hullerne.

I tagkonstruktioner udfører tømreentreprenør huller og udskæringer for taghætter og
udluftninger inkl. tætning og reetablering. VVS-entreprenør opmærker huller.

I ydervægge udfører tømreentreprenør huller og udskæringer for ydervægsriste inkl.
tætning og reetablering. VVS-entreprenør opmærker huller.

Rørgennemføringer i fundamentsvægge lukkes og reetableres af mureentreprenør efter endt ledningsudskiftning (brandskot). Omfang af rørgennemføringer fremgår af
VVS krybekælderplaner.
11

Rørgennemføring i inventar, bordplader o. lign. foretages af entreprenør som monterer
selve inventaret.

Generelt skal udførelse af huller aftales med tilsynet.

Reetablering af huller skal udføres håndværksmæssig korrekt.
2.2.
2.2.1.
Sikring af arbejdsområdet
Af hensyn til personers sikkerhed skal der omkring nedrivningsarbejdet etableres afskærmning af området. Afskærmningen skal udføres på en sådan måde, at den fortsatte
færdsel for beboer kan opretholdes.
2.2.2.
Afstivning
Ved indgreb i afstivende eller bærende konstruktioner skal entreprenøren sikre sig, at disse er forsvarligt understøttede/afstivede under arbejdets udførelse.
2.2.3.
Råd og svamp
Såfremt entreprenøren under nedrivningsarbejdet konstaterer, at blivende konstruktioner
er angrebet af råd eller svamp, skal dette straks meddeles tilsynet, der herefter tager stilling til udbedringens omfang og udførelse.
2.2.4.
VVS-installationer
Før nedrivningen påbegyndes skal entreprenøren sikre sig, at eksisterende VVSinstallationer er afbrudte, og at forsyning af eksisterende bygninger er forsvarligt sikret.
2.2.5.
El-installationer
Før nedrivningen påbegyndes skal entreprenøren sikre sig, at eksisterende el-installationer
er afbrudte, og at forsyning af eksisterende bygninger er forsvarligt sikret.
2.2.6.
Forsyningsledninger
Før nedrivningen påbegyndes skal entreprenøren i samarbejde med forsyningsselskaber
sikre sig, at eksisterende ledninger er afbrudte, og at forsyning af eksisterende bygninger
er forsvarligt sikret.
2.2.7.
Asbestholdige materialer
Bygningens facadebeklædning og vindspærre er eternit type A. Disse beklædninger
indeholder asbest.
Hvis entreprenøren under nedrivningsarbejdet konstaterer asbestholdige materialer, skal
dette straks meddeles tilsynet.
Jvf. AT-meddelelse nr. 3.01.6, maj 1988. skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af de beskæftigede personer.
12
De nedrevne asbestholdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og
sundhedsfarligt affald.
2.2.8.
PCB
Såfremt det mod forventning viser sig, at der er i bygningen er indbygget PCB-holdige materialer, skal der tages særlige forholdsregler til beskyttelse af miljøet og de beskæftigede
personer.
Personer som arbejder med PCB-sanering skal have en grundig instruktion i de forholdsregler der skal tages for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig udførelse af
nedrivningsarbejdet. Der henvises til ”Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCB sanering” udgivet af Dansk Asbestforening 2010.
De nedrevne PCB-holdige materialer skal forsegles og transporteres til en af den kommunale myndighed anvist plads for opbevaring og/eller nedgravning af miljø- og sundhedsfarligt affald.
2.2.9.
Generelt om bortskaffelse af affald
I forbindelse med nedrivning skal der tages hensyn til opdeling af nedrivningsmaterialerne i
henhold til Kommunens ”Regulativ for bortskaffelse af affald” af 1. januar 2009.
Nedrivningen inkluderer fjernelse af alle materialer/materiel til forbrændingsanlæg og jerndump.
Følgende retningslinjer for sortering og bortskaffelse af byggeaffald skal som minimum opfyldes:
Byggeaffald der bortskaffes til jerndumpen

Beton , jern, zink, aluminium og kobber

Glas og sanitetsgenstande, isoleringsmaterialer, gipsonite

Ikke miljøfarligt el- og telekabler
Byggeaffald der bortskaffes til forbrændingen
Plast, gummi og PVC
Tagpap
Træ, møbler og andet brændbart men ikke-miljøfarligt affald
Evt. miljøfarligt byggeaffald der bortskaffes til forbrændingen
Evt. miljøfarligt affald (kemikalieaffald og andet problemaffald) sortes og afleveres til forbrændingen, herunder:

Hårde hvidevarer samt gl. fjernsyn.

Blybelægninger.

Evt. asbestholdige materialer.
13
Entreprenøren skal umiddelbart efter overdragelse af entreprisen foretage en fuldstændig
registrering af asbestholdigt materiale i bygningen. Senest 10 dage efter overdragelsen af
arbejdspladsen meddeles resultatet af registreringen til byggeledelsen.
Evt. nedtagning af asbest skal ske i henhold til Arbejdstilsynets ”Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdspladser i Grønland” nr. 1348 af 15. december
2005.
For at overholde kravene i Bekendtgørelsen bør kravene og forholdsreglerne i Arbejdstilsynets ”Bekendtgørelse om asbest” nr. 1502 af 21. december 2004, samt Arbejdstilsynets
”Bekendtgørelse om registrering m.m. af asbest” nr. 993 af 1. december 1986, følges.
Endvidere henvises der til At-vejledning ”Stoffer og materialer – C.2.2” omhandlende arbejde med asbest.
Inden arbejdet påbegyndes, skal der foreligge arbejdsprocedurer for nedtagning af asbestholdigt materiale. Inden igangsætning af arbejdet skal bygherren acceptere disse. Ligeledes skal fornødne tilladelser og anmeldelser til arbejdstilsynet indhentes.
14
3.
UDGRAVNING, UDSPRÆNGNING OG JORDARBEJDE
3.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1.
3.1.1.
3.1.2.
Arbejdet omfatter følgende fag:

Afsætning

Afrømning/afgravning/udgravning

Udsprængning

Påfyldning
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter levering af samtlige materialer og arbejdsydelser til udførelse af det på
tegningerne viste og det nedenfor beskrevne arbejde, således at arbejdet fremstår fuldt
færdigt.
3.1.3.
Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende
A – arbejder ( jord A fordelingsliste)

Afsætning

Afrømning/afgravning/udgravning

Udsprængning

Påfyldning

Påfyldning af nye terasseområder med armerede græsskråninger.

Afdækningsfliser over nye fjernvarmeledninger i terræn

Reetablering af rørkanal under gangsti
B – arbejder ( jord B fordelingsliste)

3.1.4.
Tilfyldning af rørkanaler mellem bygninger efter ledninger er udskiftet
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (udgravning, udsprængning og jordarbejde) er:
3.2.

Nedrivning af træværk mv. i bro over vej.

Efter ledninger er udskiftet i rørkanaler mellem bygninger lukker og reetablerer mureentreprisen huller (brandskot) i fundamentsvægge til krybekælder.

Nedtagning og reetablering af inddækning (skørt) under bygning.
Terrænbefæstelsesarbejder
15
3.3.
AFSÆTNING
3.3.1.
Omfang
Arbejdet omfatter i hovedtræk:
3.4.

Kontrolmåling (koter) af alle eksisterende, ledninger mv. hvortil nye og eksisterende tilslutninger sker.

Afsætning af nye ledningstracéer i samarbejde med VVS-entreprenøren.

Etablering og kontrol af evt. nødvendige fixpunkter mv. for udførelse af jord- og ledningsarbejdet.

Kontrol af arbejdet og tilhørende dokumentation.

*Samtlige knæk og muffer indmåles af Asiaq efter rør er lagt til as build tegninger. X og
Y koordinater opgives med topkote af fjernvarme- og vandledninger.

Afsætning og kotering af tilfyldningsområder.
MATERIALER
Ingen.
3.4.1.
Udførelse
Entreprenøren foretager afsætning af ledningstrace på grundlag af projektets tegningsmateriale. Ledningstrace afsættes, så krav til projektets minimumsafstande opfyldes. Afsætningen skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen. Entreprenøren er
pligtig til at opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt inden arbejdets
påbegyndelse. Udgifter tilindmåling ved Asiaq afholdes af entreprenøren. Byggeledelsen
skal have mulighed for at kontrollere afsætningen, inden jordarbejdet påbegyndes.
3.4.2.
Kontrol
Afsætningen kontrolleres på baggrund af tangentpunkter. Forløbet af lige stræk skal være
retlinjet og kurver skal fremtræde jævne. Entreprenøren skal levere måleresultater og dokumentation for det af Asiaq udførte afsætningsarbejde. Dokumentation skal afleveres til
byggeledelsen.
3.5.
AFRØMNING/AFGRAVNING/UDGRAVNING
3.5.1.
Omfang

Afrømning/afgravning/udgravning samt sortering og deponering af vegetationslag, jord
og blød overjord overalt, hvor det mødes inkl. bortskaffelse.

Ledningsgrave til nye ledninger (fjernvarme, vand og el-kabler) samt reetablering.

Deponeringsafgifter skal være indeholdt i arbejdet.

Afspærringer omkring udgravninger.

Adgangsanordninger til de enkelte stier, bygninger, veje i udførelsesperioden.

Tørholdelse af udgravninger inkl. levering, opstilling samt drift af lænsepumper.
16

Fotoregistrering af arealer inden arbejdet påbegyndelse.

Kontrol af arbejdet og tilhørende dokumentation.

Afrømning af belægning i opfyldte terasseområder

Afgravning for fundamenter.
3.6.
MATERIALER
3.6.1.
Tørholdelse
Til tørholdelse af udgravninger skal anvendes lænsepumper med fristrømshjul, som kan
tåle at køre, uden der er vand i udgravningen. Slanger til bortpumpning af overfladevand
skal være tætte lærredsslanger med samlingskoblinger, der ligeledes er tætte.
3.6.2.
Afmærkning
Der skal til en hver tid afmærkes og afskærmes efter ”Håndbog i afmærkning”. Bygherren
udlåner ikke materiel hertil.
3.7.
UDFØRELSE
3.7.1.
Vegetationslag og belægninger
Inden arbejdet påbegyndes, skal terrænarealer fotoregistreres. Terrænet skal ligeledes registres sammen med tilsynet. Det afrømmede vegetationslag deponeres for senere genanvendelse og blød overjord bortskaffes. Entreprenøren skaffer tilladelse for depot- og henlæggelsesplads samt bortskaffelse. Generelt skal det sikres, at tilstødende belægninger ikke lider overlast i forbindelse med arbejdet. Hvis der sker skader herpå, skal entreprenøren
afholde udgifterne til udbedringen.
I terasseområder afrømmes afrømmes asfaltbelægninge og underlag ( i alt ca. 12 cm ) for
ny flisebelægning.
3.7.2.
Udgravning
Udgravning udføres for anlæg af fjernvarme-, vandledninger og el-kabler i overensstemmelse med tegningerne. Afgraves der materialer, som kan anvendes til opfyld, transporteres det til depot. Krav til påfyldningsmaterialer jf. projekt.
Udgravningen skal foretages således, at den afsatte ledningstracé følges med hensyn til
de foreskrevne koter og mål, og således at de foreskrevne fri-afstande til ledningsgravsider
og til andre anlæg kan overholdes.
Graven skal være så smal som mulig, men udgravningen og afstivningen skal udføres med
en bredde, der muliggør den foreskrevne komprimering under og omkring ledningsanlægget.
Afstivningen skal etableres og bestå i så lang tid, at der ikke er risiko for jordudskridning
under anlægsarbejdet.
Under etablering af afstivninger skal det om fornødent ved tilfyldning med sand på ydersiden af afstivningen omhyggeligt sikres, at der ikke sker nedskridning eller underminering af
tilgrænsende jord og befæstelse.
17
Entreprenøren er ansvarlig for styrke og stabilitet af afstivningen, samt at afstivningen til
enhver tid opfylder arbejdstilsynets krav.
Dokumentation for styrke og stabilitet skal forelægges tilsynet på forlangende.
Såfremt der under planum forekommer frostfarlig vejunderbund (dvs. materialer med forekomst af fraktioner mindre end 0,075 mm i et omfang større end 9 %), skal denne udskiftes
i yderligere 50 cm tykkelse. Som erstatningsmateriale anvendes grus og sprængstensmaterialer. Krav til påfyldningsmaterialer jf. projektet.De udskiftede materialer bortkøres til depot på dumpen eller inden for en radius af 5 km.
Jordoverfladerne skal til enhver tid holdes regulerede og komprimerede, således at vand
ikke kan samle sig og sive ned og opbløde jorden. Hvis der sker opblødning af jorden under arbejdets udførelse, skal den opblødte jord omgående erstattes med anden jord eller
sprængsten uden udgift for bygherren.
Entreprenøren har ansvaret for alle sætninger og skred, som er en følge af mangelfuldt udført arbejde. Entreprenøren skal uden ekstrabetaling udbedre sådanne.
Bliver afgravningen ved manglende agtpågivenhed fra entreprenørens side for dyb, skal
der uden ekstra betaling fyldes op til den rigtige højde med grus eller sprængsten, der
komprimeres effektivt. Krav til påfyldningsmaterialer jf. projektet.
3.7.3.
Tørholdelse
Tørholdelse omfatter bortledning af overfladevand fra ledningsgraven. I forbindelse med
tørholdelse af ledningsgraven skal etablering, drift, vedligeholdelse og nedtagning af nødvendige lænsepumper og pumpeslanger være indeholdt. Der skal ligeledes udføres de
nødvendige pumpesumpe, hvori pumperne placeres. Pumpeslange skal tilsluttes eksisterende nærliggende grøft for overfladevand eller til havet. Pumpeslangen skal beskyttes
mod beskadigelse fra evt. trafiklast og det skal sikres, at pumpeslangen fastgøres til afledningssted, så den ikke ved et uheld trækkes op.
3.7.4.
Tegninger for eksisterende ledninger og kabler
Der findes eksisterende ledninger i jorden i området hvor gravearbejde skal foregå. Der
henvises til afsnit i Almindelige bestemmelser og tegningsmateriale.
3.7.5.
Kontrol
Entreprenøren skal som minimum udføre følgende kontrol og dokumentation af udført arbejde. Dokumentation for udført kontrol skal afleveres til byggeledelsen.

Kontrol af de afrømmede arealer omfatter besigtigelse af udgravning således at ingen
muldlommer eller lignende efterlades.

Ved opbrydning af asfalt, skal tykkelsen kontrolmåles.

Afgravningsskråninger kontrolleres med skråningsmåler. Skråningerne skal endvidere
fremstå uden uregelmæssigheder i profilet med en jævn overflade.

Alle strækninger kontrolnivelleres før afrømning/afgravning ligesom færdigafrømmede/afgravede flader i 10 meters stationer.

Alle overflader skal afrettes således, at største afvigelse fra 6 meters retskede er 3 cm.

Partier med frostfarlige eller på anden måde uegnede jordarter, skadede belægninger
skal registreres og opmåles.

Nødvendig kontrol af tørholdelse. Om lænsepumper fungerer således, at der ikke
kommer vand i ledningsgraven.
18
3.8.
UDSPRÆNGNING
3.8.1.
Omfang
3.9.

Udsprængning af fjeld, sortering, læsning og transport til påfyldningssted indenfor arbejdsområdet samt sortering, læsning og transport til depot.

Omfang af udsprængningsvolumen fremgår af projektmateriale.

Kontrol af arbejdet og tilhørende dokumentation
MATERIALER
Ingen.
3.9.1.
Udførelse
Sprængningsarbejderne udføres efter en af entreprenøren udarbejdet sprængningsplan.
Udsprængning udføres for ledningsgrave og brønde i overensstemmelse med tegningerne,
således at der er plads til de foreskrevne befæstelser mv. og således at de på tegningerne
angivne færdig- koter kan opnås.
Det påhviler entreprenøren at udføre sprængningerne således, at sprængstenene får en
rimelig størrelse, så de kan indbygges forskriftsmæssigt, dvs. at sten, der indgår i påfyldning, ikke må være større end 0,5 x påfyldningstykkelsen, dog højst 0,25 m3.
Entreprenøren har ansvaret for, at ledninger, bygværker mv. ikke beskadiges ved afsprængningen.
Ved al sprængning foretages nødvendige foranstaltninger for at hindre skader på grund af
stenkastning, rystelser og lufttryk.
Alle sten, som under sprængninger er faldet i omgivende terræn, skal fjernes, uden at terrænet “lider nogen form for overlast” (dvs. at der ikke må køres i løsjordsområder).
Såfremt der udsprænges for lidt, skal der foretages eftersprængning.
Såfremt der udsprænges for meget, skal der foretages opfyldning med grus/sprængsten,
der komprimeres. Krav til påfyldningsmaterialer jf. projekt.
Alle ekstraudgifter i denne forbindelse afholdes af entreprenøren.
3.9.2.
Kontrol

Alle strækninger kontrolnivelleres før udsprængning ligesom færdig afsprængte flader i
1 meters stationer.

Udsprængningsmængder skal registreres og opmåles.
19
3.10.
PÅFYLDNING
3.10.1.
Omfang

Levering, regulering og komprimering således at færdige koter og lagtykkelser kan opnås.

Udjævningslag, drænlag og tilfyldning omkring berørte nye og eksisterende ledninger
og brønde.

Levering og montering af drænledninger i rørkanaler mellem bygninger, inkl. afledning
til grøft. lign.

Tilfyldning af ledningsgrave.

Opfyldning af terassearealer

Påfyldning af rabat op til 0,5 m.

Levering af markeringsbånd til fjernvarmerør.

Kontrol af arbejdet og tilhørende dokumentation
3.11.
MATERIALER
3.11.1.
Generelt
Hvis der tilbydes andre materialer end angivet med ”som” skal det fremgå af tilbuddet jf.
almindelige bestemmelser.
3.11.2.
Filterdug
Filterdug skal mindst være af type som Fibertex F2B eller tilsvarende.
3.11.3.
Sprængsten
Sprængsten skal være sundt, uforvitret fjeld i størrelse passende til den aktuelle påfyldningshøjde.
3.11.4.
Skærver
Skærver 8/32 mm.
3.11.5.
Knuseros
Knuseros 0-110 mm.
3.11.6.
Stabilgrus
Stabilgrus 0/32 mm.
3.11.7.
Sand- og grusfyld
Hvis de opgravede sand- og grusmaterialer, der bliver udgravet inden for projektets rammer, har en beskaffenhed, som sidestiller det med grusmaterialer, der normalt anvendes til
20
påfyldning, kan det genanvendes som sand- og grusfyld i ledningsgrave. Forinden accept
for anvendelse skal materialet dokumenteres overfor byggeledelsen.
Evt. ekstraudgifter i denne forbindelse afholdes af entreprenøren.
Materialerne skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, drænevne, frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning mod
evt. finkornet underbund.
Gradering: Nominel maksimalkornstørrelse dmax ≤ ½ lagtykkelse
Højst 9 pct. < 0,075 mm
eller højst 3 pct. < 0,020 mm
Sandækvivalent SE
≥ 30
Renhed: Materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- eller
siltklumper.
3.11.8.
Beskyttelseslag omkring ledninger
Sandfyld for vand- fjernvarme- og kloakledninger skal have kornstørrelse på 0/16 mm. Se
sigtekurve i ”Anvisning i projektering af vandforsyningsledninger i Grønland.” Sandmateriale til beskyttelse af el- og telekabler skal have max. kornstørrelse på 3 mm.
3.11.9.
Egnet løsjord
Egnet løsjord må max. have en stenstørrelse 125 mm.
Renhed, materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester, muld, ler- eller
siltklumper.
3.11.10.
Armering af løsjordsskråninger
Tensar RE geonet
Tensat mat
Leveres af fab. www.byggros.com
3.12.
UDFØRELSE
3.12.1.
Påfyldning, generelt
Påfyldning må ikke påbegyndes, før omkringfyldning af ledningsanlægget og fibertex er
synet og godkendt af tilsynet.
Generelt for alle påfyldningsarbejder gælder, at der ikke må være sne og is i fyldmaterialerne, og at den flade, hvorpå opfyldningen udføres, skal være sne- og isfri. De angivne
mål på største stenstørrelse er middeltallet af stenenes tre dimensioner, dvs. største
længde, bredde vinkelret herpå og tykkelse vinkelret på begge. Dog må største længde
højst være 75 % af lagtykkelsen.
Ved alle påfyldningsarbejder skal sikkerhedsforholdene vurderes, og om nødvendigt skal
der træffes sikkerhedsforanstaltninger, der reducerer risikoen for nedrulning af sten, der
kan være til fare for mennesker, materiel o. lign.
21
Det skal understreges, at det under alle forhold er entreprenørens ansvar , at sikkerhedsforanstaltningerne er etableret og opfyldes i nødvendigt omfang.
3.12.2.
Komprimering, generelt
Påfyldningstykkelsen afstemmes efter entreprenørens valgte materiel for komprimering af
det ønskede materiale, samt rørproducentens krav til minimum beskyttelseslag over ledningstop.
Til opnåelse af et tilfredsstillende komprimeringsresultat udføres en prøvestrækning for
hver type påfyldning. Prøvekomprimeringen udføres ved kontrolnivellement af sætningerne
efter hver overkørsel. Når sætningerne stagnerer, kan den optimale komprimeringsindsats
fastlægges. Den maksimale lagtykkelse mellem hver komprimering er 30 cm. Nedknusning
af materialerne må ikke forekomme.
Entreprenørens anvendte materiel til komprimering skal indberettes til byggeledelsen før
ibrugtagning. Dog skal pladevibrator mindst have en vægt på kg 350. Hvor der ikke er
plads til pladevibrator skal der anvendes en ”jordloppe”
Entreprenøren har det fulde ansvar for evt. sætninger. Udbedring af sætninger skal udføres af entreprenøren uden omkostninger for bygherre.
3.12.3.
Afmærkning af fjernvarmeledninger
Foretages med et markeringsbånd af uforgængeligt materiale (plastik) forsynet med teksten: ”FJERNVARME”, eller der udlægges lilla markeringsnet lige over fibertexdugen i hele
tracéets længde og bredde over begge fjernvarmerør.
3.12.4.
Påfyldning af ledningsgrave
Udføres med genanvendte materialer i gradering som angivet i projekt. Entreprenøren har
det fulde ansvar for evt. sætninger. Udbedring af sætninger skal udføres af entreprenøren
uden omkostninger for bygherre.
3.12.5.
Sprængstensbærelag
Sprængstensbærelaget udføres fra overside af planum, og nedefter.
Påfyldningstykkelsen afstemmes med det valgte komprimeringsmateriel.
Entreprenørens anvendte materiel til komprimering skal indberettes til byggeledelsen før
ibrugtagning.
3.12.6.
Knuseros
Påfyldningstykkelsen afstemmes med det valgte komprimeringsmateriel. Entreprenørens
anvendte materiel til komprimering skal indberettes til byggeledelsen før ibrugtagning.
Lagtykkelse efter komprimering ved vej skal være 200 mm.
22
3.12.7.
Stabilgrus
Påfyldningstykkelsen afstemmes med det valgte komprimeringsmateriel. Entreprenørens
anvendte materiel til komprimering skal indberettes til byggeledelsen før ibrugtagning.
Lagtykkelse efter komprimering ved vej skal være 80 mm.
3.12.8.
Tilfyldning omkring og over ledninger/brønde
Efter afretning af udgravningens bund, udlægges et drænlag, bestående af min 150 mm
skærver 8/32 mm, skærvelaget komprimeres til fast og plan/mireret overflade. I dette
drænlag udlægges drænledning mireret og drænledning føres til afvandingsgrøft. Efter udlægning af drænlag skal der udlægges fibertex og et min. 100 mm udjævningslag med
grusfyld 0/16 mm, der danner underlag for fjernvarme- og vandrørene. Udjævningslaget
komprimeres omhyggeligt. Når rørmontagearbejdet er tilendebragt, skal der tilfyldes omkring ledninger med grusfyld 0/16 mm, min. 200 mm langs siderne og min. 100 mm under
og 150 mm over ledningen.
Materialerne omgives helt med filterdug med 30 cm overlæg i både længde- og tværsamlinger. Hvor der sker ændringer i udjævnings- og beskyttelseslagets kornkurve adskilles
disse materialer ligeledes med filterdug.
Der tilfyldes omkring brønde med samme slags materialer som i beskyttelseslaget.
Tilfyldningsmaterialet skal komprimeres ved udlæggelse i max. 15 cm lag. Hvert lag udføres med nødvendig komprimering.
Tilfyldning af ledningsgrave skal generelt udføres på en sådan måde, at fyldet mindst får
samme bæreevne og sætningsegenskaber som fyldlag i tilsvarende dybde under samme
befæstelse. Samtidig skal påses at rør eller konstruktion ikke tager skade under tilfyldningen. Desuden skal tilfyldningen være filterstabil overfor det omgivende fyld. Max. stenstørrelse 125 mm.
Drænledning skal være korrugerede PVC-drænrør med fibertex-bevikling. Indvendig diameter 80 mm.
3.12.9.
Påfyldning med sand og grus omkring underløb
Omkring underløb udføres opfyldning med skærver i min. 20 cm lag.
3.12.10.
Påfyldning af terasseområder
Områderne opfyldes med afgravede materialer. I nødvendigt omfang tilføres materialer.
Fabrikantens anvisninger mht. armerede skråninger følges nøje.
3.12.11.
Kontrol
23

Dokumentation fra prøvekomprimering indsættes i kontroljournal.

Kontrol af komprimering udføres ved kontrol af antal overkørsler af hvert påfyldningslag bestemt ud fra prøvekomprimering.

Koter kontrolleres efter længdeprofiler pr. 10 m, tilladelig afvigelse er ±10 mm.

Sprængstensfyld vurderes visuelt løbende, og stenstørrelser i forhold til lagtykkelser
kontrolleres ved måling.

Kontrol af tilfyldningstykkelser omkring ledninger.

Mængder
24
5.
TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDER
5.1.
ARBEJDETS OMFANG
5.1.1.
Arbejdet omfatter
tegningerne viste og det nedenfor beskrevne arbejde, således at arbejdet fremstår fuldt
færdigt.
5.1.2.
5.1.3.

Kantsten til adskillelse af vej og sti

Flisebelægning på terasseområder

Muld på skråninger
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (terrænbefæstelser) er:

Asfaltarbejder
5.2.
STABILGRUSBÆRELAG
5.2.1.
Omfang
På kørebaner og rabatter udføres der 10 cm stabilgrusbærelag af 0/32 mm. Rabatter topfyldes med stabilgrus 0/32 mm. Til niveau med asfaltbelægning.
5.2.2.
Materialer
Stabilgrus til underlag for asfaltbeton skal være knuste stenbrudsmaterialer 0/32 mm.
5.2.3.
Udførelse
Stabilgruslaget 0/32 mm. udlægges og komprimeres til en færdig tykkelse på 10 cm. Komprimeringsmateriel og indsats tilpasses således, at stabilgruslaget opnår en tæt lejring,
uden der sker en egentlig nedknusning af materialet.
Efter tromling og komprimering skal stabilgruslaget være fuldstændig tæt og jævnt.
Efter udlægning af asfaltbeton, topfyldes rabatterne med stabilgrus 0/32 mm., og laget
komprimeres. Komprimering kontrollers med Isotopsondemåling.
Asfalt skal rekvireres af entreprenøren.
Efter den 1. september udføres der ikke asfaltarbejder.
25
5.2.4.
Kontrol
Koter kontrolleres efter udlægning ud fra tværprofilerne pr. 10 m, tilladelig afvigelse er +/10 mm målt på 6 meter retskede, afvigelserne må ikke være ensidige.
Alle overflader skal afrettes således, at største afvigelse fra 3 m retskede er 1 cm.
5.3.
SKRÅNINGSSIKRING
5.3.1.
Omfang
Punktet omfatter levering, læsning, transport, muldbeklædning og græssåning på skråninger.
5.3.2.
Materialer
Afrømmet muld fra depot
Græsfrø Berings Bynke
Gødning NPK 14-3-18 og Tripel super fosfat
5.3.3.
Udførelse
Skråninger er reguleret med armeringsnet i top.
Muld udlægges i ca. 10 cm tykkelse på skråninger.
Græsfrø udstrøs med 0,02 kg/m2 og nedrives.
Gødning udstrøs: NPK med 600 kg/ha og Tripel super fosfat med 200 kg/ha
Gødningen nedrives.
5.4.
ASFALTARBEJDER
5.4.1.
Omfang
På kørebanearealer udlægges et slidlag af 5 cm. (120 kg/m2) AB.
5.4.2.
Materialer
Asfalt leveres af Kommuneqarfik Sermersooq asfaltværk.
5.4.3.
Udførelse
Asfalt udlægges i den foreskrevne tykkelse og med de profiler, fald mv., som de eksisterende veje har.
5.4.4.
Kontrol
Afvigelser fra det foreskrevne tværfald må ikke overstige 5 o/oo. På strækninger med tværfald over 25 o/oo bedømmes dette visuelt, og på strækninger med tværfald mindre end eller lig med 25 o/oo kontrolleres dette i alle 10 meter stationer.
26
5.5.
FLISEBELÆGNING
5.5.1.
Omfang
På terassearealer udlægges flisebelægning.
5.5.2.
Materialer
50 x 200 x 500 mm grå beton fliser.
Grå betontrin 130 x 450 x 300
Som fab. www.farumbeton.dk.
Stabilgrus og sand. ( se afsnit 03.)
5.5.3.
Udførelse
Fliser udlægges i forband som på tegninger.
Fliser lægges på ca 20 mm afrettet sand, der igen lægges på 50 mm velkomprimeret stabilgrus.
Efter lægning kostes fliser med fint sand til de er mættede.
5.5.4.
Kontrol
Afvigelser fra det foreskrevne tværfald må ikke overstige 5 o/oo. På strækninger med tværfald over 25 o/oo bedømmes dette visuelt, og på strækninger med tværfald mindre end eller lig med 25 o/oo kontrolleres dette i alle 10 meter stationer.
5.6.
KANTSTEN
5.6.1.
Omfang
Langs hele bebyggelsen adskilles sti fra vej med en betonflise, som vist på tegninger.
5.6.2.
Materialer
Grå betonfliser 50 x 100 x 200 mm.
Sand
5.6.3.
Udførelse
Der skæres 100 mm rille i asfalt, og udgraves for flise.
Flise udlægges i sand, så overflade flise = overflade asfalt.
Efter lægning kostes fliser med fint sand til de er mættede.
5.6.4.
Kontrol
Afvigelser fra plan niveau må ikke overstige 5 mm.
27
6.
VANDLEDNINGSARBEJDER
6.1.
ARBEJDETS OMFANG
6.1.1.
Arbejdet omfatter
tegningerne viste og det nedenfor beskrevne ledningsarbejde, således at ledningerne er
fuldt driftsklare.
6.1.2.
I nedenstående dækker betegnelsen vandledninger at det er Nukissiorfiit’s hovedvandledninger.
A – arbejder:

Levering og montering af nye vandledninger mv. i terræn (krydsning af vej) inkl. tilslutning til eksisterende ledninger.

Indmåling af ny vandledning.
B – arbejder:

Ophugning af eksisterende udsparinger i vægge mellem rørkanaler og bygninger.

Levering og montering af nye vandledninger mv. i rørkanaler mellem bygninger.
For begge arbejder:
6.1.3.

Demontering og midlertidig afpropning af eksisterede vandledninger.

Interim forsyningsinstallationer til de berørte husstande.

Nødvendige arbejder i forbindelse med afbrydelse og midlertidig drift af vandforsyningen.

Isolering af ventiler, reduktioner og samlinger.

Kontrol, prøvning, kvalitetssikring.

Huller inkl. reetablering iht. SA særskilt hulafsnit.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (vandledninger) er:

Nedrivning af bro over vej og tilhørende fundamenter.

Gravearbejde og reetablering i forbindelse med ledninger i terræn.

Afdækningsfliser over nye vandledninger i terræn.

Reetablering af rørkanal under gangsti.

Optagning og bortskaffelse af eksisterende betonfliser over eksisterende rørkanaler
mellem bygninger hvor ledninger skal udskiftes.

Tilfyldning af rørkanaler mellem bygninger efter ledninger er udskiftet.

Efter ledninger er udskiftet i rørkanaler mellem bygninger lukker og reetablerer mureentreprisen huller (brandskot) i fundamentsvægge til krybekælder.
28
6.1.4.


El-frostsikring af vandledninger i terræn og i rørkanaler
Vandforsyning
Projekt omfatter fjernelse af eksisterende gangbro over vej mellem blok 41-42 og center på
Radiofjeldet. I dag er vandledninger ført i broen – og ledninger skal omlægges til i terræn.
Derudover omfatter projektet udskiftning af vandledninger i rørkanaler mellem blok 42-43,
43-44 og blok 44-45.
Strækning krydsning af vej er ca. 50 m og strækning i rørkanaler mellem blokkene er ca.
18 m.
Der skal ikke foretages ændringer i ledningsdimensionen. Eksisterende vandledning er Ø
152x2,5 fabrikat Alveniusrør og skal kobles på nye vandledning som bliver PE Ø160/ PE
315x4,9. Alveniusrør er spiralfalsede stålrør.
Den nye ledning i vej placeres i køresikret dybde iht. ”Anvisning i projektering af helårsvandsledninger i Grønland, 4. udgave januar 2005”.
Der etableres midlertidig vandledning under arbejdet med vandledningerne. Dette gøres
med 2x40 mm "sommervandslange”.
Rensning og gennemskylning af den nye hovedvandledning skal ske iht. Nukissiorfiit’s
gældende vejledning.
6.2.
MATERIALER
6.2.1.
Ikke navngivne materialer
Alle materialer skal som minimum opfylde kravene i ”Anvisning i projektering af vandforsyningsledninger i Grønland, - 4. udgave januar 2005” udgivet af Nukissiorfiit.
6.2.2.
Vandledning
Krav til vandledning (medierør):
PE100 – Blå PN 10 fra og med dimension Ø 90 mm og opefter, fremstillet efter DS 2119
SBC 218.
PE80 – Blå PN 10 fra de små dimensioner til og med Ø 63 mm, fremstillet efter DS 2119
SBC 218.
Ledning skal udføres af rør med længde 11,8 m og præisolerede bøjninger, specialfremstillet på fabrik.
Før præisolering af medierør skal følgende foretages:
2 stk. cu 18x1,0 kabelrør for elfrostsikringskabel pålægges i top af rør. Kabelrør for varmekabler lægges på 50 mm bred alu-tape for medierør < ø63. Medierør fra og med ø63 lægges på 100 mm bred alu-tape.
2 stk. PE 20x2 kabelrør for koldkabler pålægges i bunden af rør. Kabel fastholdes med PEtape som Stokvis type RR2937. Se i øvrigt anvisning vandledningsdetaljer.
Der ilægges træktråd for el-frostsikring og koldkabler. Tracer placeringer - materialevalg og
dimensioner fremgår af tegningsmaterialet.
Medierørene skal samles med el-svejsemuffer.
29
Samlinger skal isoleres med halvskåle, der skal beskyttes med en dobbelttætnet krympemuffe.
Ved passage af kloakbrønde lægges vandledningen uden bøjninger, dvs. at udgravningen
bliver så bred, så der ikke behøves bøjninger.
6.2.3.
Isolering af ventiler og flangesamlinger
Der benyttes polystyrenplader/rørskåle, rumvægt min. 30 kg/m3. Over samlinger pålægges
Bituthene TP 1000 eller Densolen tape type S40, med min 100 mm overlæg.
6.2.4.
Flangesamlinger
Ved PE rør tilkobling af eksisterende vandledning af støbejern, skal der udføres overgang
fra PE-rør til de relevante flanger ved Hawle “system 2000”, ved påsvejsning af overgangsstykker med flange. Ved overgang fra støbejernsrør til vandledninger af PE, skal der
anvendes Hawle trækfast tokammer flangekobling med tilhørende pakningssæt.
Overalt, hvor der anvendes trækfaste flangeadaptere, skal der anvendes Hawle/AVK støttebøsninger svarende til rørdimension og tryktrin.
6.3.
UDFØRELSE
6.3.1.
Lægning og samling af PE-rør.
Rørene lægges nøjagtigt i fald og linje. Ledninger samles ved elektrosvejsning, idet fabrikantens anvisninger nøje følges. Samling af elektrosvejsemuffer må kun foretages, af
svejser med svejsecertifikat til svejsning af PE-rør efter USME i henhold til DS 2383, eller
gyldigt kursusbevis til svejsning af PE-rør, udstedt af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut,
eller et tilsvarende kursusbevis der kan godkendes af Nukissiorfiits Hovedkontor.
Ved opbevaring og håndtering af de præisolerede rør, må disse ikke udsættes for større
udvendig påvirkning på kappen end 400 kN/m².
Alle samlinger udføres trækfaste. Samlingen skal være helt afkølet og kontrolleret af tilsynet, før jorddækningen må påbegyndes. Alle udgifter til reparation af defekte samlinger afholdes af entreprenøren.
For at undgå at rørene i stort omfang skal tvinges med forholdsvis store kræfter i planen
kan ledningstraceet langs vejens kurver med fordel etableres ved brug af 2,0 m lange bøjninger bygget ind imellem lige rør. Retningsændringer sker ved præisolerede bøjninger.
I det tidsrum, hvor rørene befinder sig på arbejdspladsen, inden nedlægning i graven, skal
de opbevares på en sådan måde, at vand ikke står op i rørenderne, da det ikke kan accepteres med indtrængende fugt i skummet.
Leverandørens anvisning skal følges.
Under el-arbejdet udføres pålægning af varme/følerkabler.
6.3.2.
Isolering med rørskåle, samt muffe samling
Efter samling, trykprøvning og pålægning af el-varmekabler udføres isolering af samlingen.
Der pålægges 2 lag rørskåle med forskudte fuger. Rørskålene må ikke påklæbes rørene.
30
Rørskålene skal nøje tilpasses præisoleringen. Der udskæres i rørskålen for muffer, elvarm/følerkabler samt forankringsbøjler og bolte, således at rørskålene overalt slutter tæt
til røret.
Isoleringstykkelse skal minimum svare til isoleringstykkelse på de præisolerede rør.
PE-krympemuffen trækkes henover samlingen og krympes med propangasbrænder jf. leverandørens forskrifter. Samlingen forsegles med godkendte krympemanchetter i begge
ender af muffen.
Krympning af svøbet skal udføres omhyggeligt efter fabrikantens anvisninger. Svøbet må
ikke få så meget varme, at det begynder at blive blankt og blåligt, koge op eller bryde i
brand.
Såfremt et svøb har fået for meget varme eller på anden måde er kassabelt, skal skydemuffen afmonteres, og hvis isoleringen viser det mindste tegn på varmebeskadigelse, skal
den udskiftes, inden en ny samling udføres.
Ventiler i jord m.m., der er indskudt mellem de præisolerede rør, isoleres som ovenfor
nævnt i den udstrækning, rørskålene kan anvendes. Hvor dette ikke er muligt, isoleres der
med tildannede polystyrenblokke med mindst samme tykkelse, som den øvrige isolering.
De tildannede blokdele samles ved klæbning, og der pålægges Bituthene TP1000, der
klæbes til vandtæthed.
6.4.
KONTROL
6.4.1.
Trykprøvning generelt
Inden samling af kapperør og pålægning af varmekabler, udføres trykprøvning.
Der foretages ikke tæthedsprøvning af kappesamlinger.
Sektionsvis trykprøve tillades, og kan i øvrigt blive nødvendig, afhængig af lokale forhold.
Der skal altid afsluttes med en samlet trykprøvning af hele ledningsstrækningen.
Afspærring af ledningsstrækninger, der skal trykprøves, skal ske med blindflanger eller
propper, der afstives forsvarligt.
Trykprøvning af vandledninger skal foretages med vand iht. Anvisningen. I særlige tilfælde
kan gives tilladelse til tæthedsprøvning med luft samt efterfølgende trykprøvning med vand
indenfor garantiåret
6.4.2.
Trykprøvning med vand
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så lang
tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant, og minimum i et døgn.
Trykprøvning af PE-ledninger med vand foretages ved det på ledningen påstemplede tryk,
multipliceret med 1,3. For ledning med PN 10, vil prøvetrykket være 13 bar.
Trykket skal uden pumpning øges til prøvningstryk og vedligeholdes ved efterfyldning af
vand. Inspektion kan påbegyndes 15 min, efter nået trykniveau. Trykprøven skal have en
varighed af minimum 2 timer, og er alle samlinger, forankringer ikke inspiceret indenfor
denne periode, skal prøvetiden forlænges. Hvis trykket ikke holder, eller der på anden måde konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og trykprøven gentages.
Trykprøvningen skal overværes af bygherrens tilsyn.
31
6.4.3.
Tæthedsprøvning med luft
I særlige tilfælde, når tæthedsprøvning med vand på grund af frostvejr ikke kan finde sted,
skal ledningen inden færdiggørelsen af arbejdet tæthedsprøves med luft. Højst tilladelige
tryk er 50 kPa (0,5 bar).
Efter tryksætning skal ledningen henstå i så lang tid, at temperaturen og dermed trykket
regnes konstant. Om nødvendigt efterfyldes respektive lukkes luft ud af ledningen.
Ledningen skal derefter henstå luftfyldt i 2 timer. Samlinger kontrolleres ved at afsæbe
(overpensling) samlinger med koncentreret, opvarmet sulfosæbe eller med lækagespray.
Opvarmning af samlingerne kan være påkrævet. Såfremt ledningen ind eller udvendig var
fugtig inden temperaturen er slået over til frost, kan tæthedsprøverne ikke udføres, da
eventuelle utætte samlinger kan være lukket (tætnet) af is.
Uanset, at anlægget er tæthedsprøvet med luft, skal der efterfølgende indenfor garantiåret
gennemføres en egentlig trykprøvning med vand.
6.4.4.
Renholdelse, aflevering, kvalitetssikring mv.
Under arbejdets udførelse skal rørenderne holdes midlertidigt lukkede, således at opstuvet
vand hindres i at trænge ind i ledningerne.
Efter udførelse opmåles den nøjagtige placering af ledningstrace, placering af bøjninger og
afgreninger samt brønde, og opmåling afleveres til bygherretilsyn.
Indmåling af vandledning skal foretages af ASIAQ med lokalkoordinatsystem. As built tegninger afleveres til Nukissiorfiit digitalt.
For vandledninger skal der gennemføres kvalitetssikring som angivet i ”Anvisning for udførelse af vandforsyningsledninger i Grønland” samt ”Vejledning vedr. kvalitetssikring i udførelsesfasen”.
I forbindelse med aflevering skal der afleveres:

Hovedprojekt med rettede tegninger, herunder rettet afsætningsplan, med angivelse af
koter for dæksel på brønde, samt ventilplaceringer.

Dokumentation for udført kvalitetssikring.

Redegørelse for garantiforpligtelser.
32
7.
BETONARBEJDER
7.1.
ARBEJDETS OMFANG
7.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter alt arbejde med in-situ støbt beton, armeret og uarmeret beton. som beskrevet under dette arbejde og/eller anført på tegningerne.
I hovedtræk kan nævnes følgende betonarbejder:
7.1.2.

Udførelse af fundamenter og adgangstrin til gangbroer og trapper.

Udførelse af støttemure til opfyldning

Udførelse af faststøbning af rækværksfundamenter, skærmvægsfundamenter og kantafslutninger i opfyldningsområder.

Udstøbning af prefabrikerede betonkantsfundamenter til overgang mellem let terasse
og opfyld, samt lægning af disse i beton.
Kontrolklasser
Arbejdet udføres og kontrolleres efter normal kontrolklasse.
7.1.3.
Miljøklasse
Betonarbejdet udføres i passiv og normal miljøklasse.
7.2.
MATERIALER
7.2.1.
Cement
Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod
regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
7.2.2.
Grus
Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie vægge. Ved
specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton må stenenes
maksimale størrelse ikke overstige 64 mm.
Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten.
Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand henholdsvis sten, når
sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder maksimalt 10% sand efter
rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve.
33
Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal være
fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m.
Skærver må indeholde op til 4% stenmel.
7.2.3.
Vand
Vand til betonblanding skal være rent, klart ferskvand.
7.2.4.
Armeringsstål
Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding  235 MN/m2 for d < 16 mm.
Forankringsfaktor:
ca. 0,3
Bukkediameter:
2d for d < 12 mm
3d for d > 12 mm
Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS 411.
I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet.
Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding  550 MN/m2.
Forankringsfaktor:
0,8
Bukkediameter:
3d for d < 12 mm
6d for d > 12 mm
I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet.
7.2.5.
Bindetråd
Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet.
7.2.6.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges andre
tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet.
7.2.7.
Fjeldankre og materialer til indstøbning
Fjeldankre skal klæbes til fjeld med Sikadur 42.
Fjeldankre udføres af Ø20 mm kamstål, indboringslængde 700 mm i fjeld, indstøbningslængde 600 mm i beton. Leverandørens anvisninger skal nøje følges.
7.2.8.
Klæbeankre
Der anvendes klæbeankre som Hilti HVA eller HIT HY150. Leverandørens anvisninger for
montage skal nøje følges.
34
7.3.
ARBEJDETS UDFØRELSE GENERELT
7.3.1.
Blandingsforhold til jernbeton
Beton type 1:2:3
Blandingsforhold cement/sand/sten = 1/2/3 efter rumfang.
Rapidcement jf. DS 427, min. 300 kg/m3 beton.
Luftindhold 3 - 4 %, v/c  0,55, sætmål 30 - 60 mm.
Betonens styrke og regelmæssighed skal opfylde kravene i pkt. Fejl! Henvisningskilde
ikke fundet. og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Normalt vil blandingen 1:2:3 nemt
kunne opfylde kravene i pkt. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Hvis det grundet meget særlige forhold ikke kan lade sig gøre, må der
anvendes en blanding, der indeholder mere cement.
Beton leveres fra betonværk
7.3.2.
Formarbejde
Med mindre andet er angivet, støbes alle lodrette flader mod forskalling. Forskallingsarbejdet skal udføres af faglærte tømrere eller velkvalificerede betonfolk, der er vant til at udføre
forskallingsarbejde.
Det anvendte formsystem samt dets geometriske opbygning, skal forelægges tilsynet inden arbejdet påbegyndes. Støbeforme og stilladser skal være så stive, at kvalitetskravene
til geometri og overflader kan overholdes.
Formclamps placeres således i forhold til støbeskel, at der ved disse ikke forekommer
spring i betonoverfladen. Ved alle synlige flader skal formclampsjern mod formen være
forsynet med keglestubformede propper, mindst 15 mm dybe således, at hugning i beton
er unødvendigt, når clampsjernene skal fjernes. Ved ydervægge skal formclampsjern tillige
være udformet således, at de ikke senere giver anledning til vandgennemtrængning.
Stød i forskallingen skal udføres præcise, uden nogen forskydning.
Der skal drages omsorg for formens tæthed, så støbegrater undgås, og cementslam ikke
løber ned på underliggende flader.
Oliering af forme kan foretages, forudsat at olien helt absorberes af formen, og er af et sådant fabrikat, at der ikke opstår gener ved eventuelt senere malerbehandling. Ved oliering
skal det sikres, at der ikke opstår risiko for forurening af armeringsjern.
Med mindre andet er forlangt ved beskrivelse af de enkelte konstruktionsdele, affases alle
synlige, udadgående kanter trekantformet, 15 x 15 mm.
35
7.3.3.
Tolerancer
De færdige betonkonstruktioners placeringsmål og dimensioner skal overholdes inden for
de i projektmaterialet angivne tolerancer. Såfremt der ikke er stillet særlige tolerancekrav,
skal målangivelserne være overholdt, svarende til god håndværksmæssig praksis.
Tolerancerne må højst andrage følgende:
Overflader: Målt under en 2 m retskede
må middelplanens krumning ikke overstige ± 5 mm
Tværsnitsdimensioner
± 5 mm
Vægsider - afvigelse fra
teoretisk placering
± 10 mm
Koter - til vægge, bjælker og dæk
± 8 mm
Huller, udsparinger og indstøbningers
placering og mål
± 5 mm
Armeringens afstand fra form
 5 mm
Afsætningen af konstruktionerne skal foretages så nøjagtigt i forhold til den teoretiske placering, at tolerancekravene er overholdt. Er dette ikke tilfældet, skal entreprenøren udføre
al nødvendig hugning og tilstøbning eller, hvis byggeledelsen finder det påkrævet, fjernelse
og nystøbning.
7.3.4.
Formtyper
Der skelnes mellem følgende formtyper, der anvendes efter den angivne specifikation,
med mindre andet fremgår under beskrivelsen af de enkelte konstruktionsdele:
Simpel form
Udføres af ubeskadigede, fuldkantede brædder eller formplader.
Normal form
Udføres af ubeskadigede, fuldkantede brædder. Brædderne opsættes med vandret bræddeføring. Der støbes mod den ru side. Inden støbning vandes formen, så træet rejser sig.
Stødene skal være symetrisk arrangeret.
Glat form
Overfladekrav jf. MBK BO34. Formen udføres af ubeskadigede plastbehandlede og glatte
formplader. I synlige flader placeres stød i formplader i vandrette og lodrette linier og
formclamps anbringes efter et med tilsynet aftalt mønster i lod- og vandrette linier.
36
7.3.5.
Armeringsarbejde
Armering med gravrust må ikke anvendes. Løs rust afbørstes med stålbørste. Armering,
som er forurenet med mørtel eller betonslam, skal renses, så forkamningen står tydelig før
indstøbningen. Armeringsjern forurenet med olie eller formolie må ikke anvendes.
Svejsning af armeringsjern må ikke finde sted. Varmbukning må kun finde sted efter aftale
med tilsynet. Koldbukning af kamstål ved temperaturer under -5°C er ikke tilladt.
Armeringsnet skal sammenbindes i hvert andet krydsningspunkt. Monteringsjern skal anvendes i en sådan udstrækning, at armeringens korrekte placering er sikret. Armeringsjern
skal uden undtagelse være anbragt og fikseret i formen, inden udstøbningen påbegyndes.
7.3.6.
Bøjler
På steder med kompliceret eller tæt armering kan lukkede bøjler erstattes af dobbelte Ubøjler, der har et overlap svarende til forankringslængden således, at disse fungerer som
lukkede bøjler. Ændringen må dog kun ske efter godkendelse fra tilsynet i hvert enkelt tilfælde.
7.3.7.
Forankring og stød
Forankringer og stød skal overalt udføres med forankringslængde svarende til fuldt udnyttet trækarmering. Stød i armeringen, udover de i tegningsmaterialet angivne, placeres af
entreprenøren i nøje overensstemmelse med de i DS 411 opstillede regler. Stødplaceringen skal i alle tilfælde godkendes af tilsynet.
Hvis i plader mere end halvdelen og i bjælker og skiver, herunder vægge, mere end en
tredjedel af stængerne stødes i samme snit, forøges stød-/forankrings-længden med 50%.
7.3.8.
Armeringsplacering
Med mindre andet er forlangt i tegningsmaterialet eller i nærværende beskrivelse, skal det
dækkende betonlag over yderste armeringsjern (herunder også bøjler) minimum være 20
mm. Det angivne dæklag skal sikres overholdt ved anvendelse af afstandsklodser af plast
som af hensyn til tolerencer skal have 5 mm overstørrelse.
7.3.9.
Støbearbejde
Ingen støbning må påbegyndes uden tilladelse fra byggeledelsen. Inden en støbning påbegyndes, er entreprenøren forpligtet til at sikre sig, at alt armeringsarbejde i den pågældende konstruktionsdel er afsluttet. Endvidere, at samtlige indstøbningsdele er anbragt og
fastholdt på en sådan måde, at deres placering ikke forrykkes under støbearbejdet. Det
skal under støbearbejdet nøje påses, at ingen indstøbningsdele beskadiges.
Umiddelbart før støbningen spules formen ren. Betonen skal udstøbes senest 1 time efter
tømning af blandemaskinen. Betonen udstøbes i formen på en måde, som entreprenøren
må godtgøre er i orden for opnåelse af et tilfredsstillende resultat.
37
Under støbning af vægge og søjler må man påse, at afblanding ikke finder sted under betonens fald i formen, og ved høje vægge og søjler udstøbes derfor gennem rør eller lemme.
Betonen udstøbes i lag af 300-400 mm, og den komprimeres ved vibrering. Under støbningen skal betonen vibreres så længe, at den tydelig ses at være gennemvibreret. Vibratorstaven skal nedføres i så mange punkter, at enhver del af betonen med sikkerhed gennemarbejdes. Når vibratorstaven trækkes op af betonen, skal dette ske så langsomt, at der
ikke dannes huller, hvor den har været nedført. Betonen må ikke sideflyttes i formen ved
hjælp af vibratorstaven. Det skal sikres, at genvibrering af delvis afbundet beton ikke kan
forekomme. Den nystøbte beton må ikke udsættes for rystelser eller anden mekanisk påvirkning (transport på betonen), før den har nået en passende styrke.
Vibratorerne skal holdes i god stand, og der skal forefindes sådan reserve, at en vibrator,
der svigter under udstøbningen, straks kan udskiftes med en der er i orden.
Trillebaner skal klodses op, så de hviler på selve forskallingen og ikke på armeringen.
7.3.10.
Betonstøbning ved lave temperaturer
Dersom støbearbejdet, herunder hærdningen, foregår når døgnets middeltemperatur er lavere end 5°C, skal nødvendige foranstaltninger træffes i henhold til SBI-anvisning 125,
"Vinterstøbning af beton".
Sne og islag fjernes fra støbeformen, betonen tildækkes, vand og grus opvarmes etc., så
betonen opnår frosthårdhed og tilstrækkelig styrke inden afformningen.
Entreprenøren skal følge vejr og temperatur, og planlægge udstøbning, herunder hærdebeskyttelse, under hensynstagen til aktuelle og forudsagte (vejrmelding) vejrforhold. Foranstaltningerne skal godkendes af byggeledelsen.
7.3.11.
Støbeskel
Støbeskel skal være vandrette eller lodrette. Vandrette støbeskel kan ikke påregnes indlagt i større omfang, end angivet i tegningsmaterialet, eller under beskrivelsen af de enkelte konstruktionsdele. Med de begrænsninger, som er fastlagt i tegningsmaterialet eller beskrivelsen af de enkelte konstruktionsdele, fastlægges placeringen af lodrette støbeskel af
entreprenøren i samråd med tilsynet.
Støbeskel behandles i overensstemmelse med DS 411 samt "Beton-Bogen", udgivet af
Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor.
Ved ophold i støbningen på over 90 min. skal udføres støbeskel.
Gennem støbeskellet føres mindst armeringen:
R: 0,50 % af betonarealet.
T: 0,25 % af betonarealet.
38
Armeringen skal være jævnt fordelt over tværsnittet, og mindst føres trækforankringslængden forbi støbeskellet.
Støbeskel i vandtæt beton undgåes så vidt muligt, ellers indlægges fugebånd.
7.3.12.
Afdækning
På grund af den meget tørre luft i Grønland, og for at opnå en god hærdning, skal betonoverflader holdes fugtige, eventuelt vandes efter behov, i mindst 8 døgn, og beskyttes mod
vejrliget og mod udtørring ved hjælp af udlagt plastfolie, der skal sikres forsvarligt og tilses
i hele afdækningsperioden.
Vandtætte betonvægge holdes fugtige og afdækkes mindst 28 døgn.
Endvidere henvises til SBI 125 vedrørende afdækning mv.
7.3.13.
Afformning
Betonen skal ved afformningen have en sådan styrke, at efterfølgende påvirkninger ikke
forårsager revner eller afslåede kanter, herunder også skader fra indtrængende havvand.
Støbes i koldt vejr, skal der tages hensyn til den langsomme hærdning, ligesom det skal
sikres, at der ikke opstår større temperaturdifferencer i betonen end 20°C.
Under sædvanlige temperaturforhold, det vil sige ved betontemperaturer på 20°C, kan ikke
bærende sideform fjernes efter ca. 1 døgn. Der bør dog foretages en vurdering af hver enkelt støbnings aktuelle forhold.
Ved anvendelse af SBI 125 kan tidligste afformningstidspunkt og afdækning mv. fastlægges. Der vil, såfremt SBI 125 følges nøje, i mange tilfælde være mulighed for at afforme
tidligere.
Den fastlagte afformningstakt skal dog altid godkendes af tilsynet, og trods tilsynets godkendelse bærer entreprenøren alene ansvaret for, at betonen er tilstrækkelig afhærdet.
7.3.14.
Efterbehandling
Efter afformningen skal alle betonoverflader gås efter, idet alle grater afmejsles omhyggelig, og alle støbesår og stenreder repareres.
Kegleformede propper anbragt for enden af afstandsholdere fjernes, og hullerne udbedres
omhyggeligt med en passende tør cementmørtel 1:3. Udbedringerne udføres med overflade svarende til den omkringliggende.
Eventuelle mindre stenreder ophugges med mejsel eller trykluftbor således, at armeringen
ikke beskadiges. De færdige udhugninger skal inden reparation godkendes af byggeledelsen. Udbedringerne skal ske ved påsprøjtning eller påstøbning af beton efter byggeledelsens anvisninger.
39
Ved eventuelle større stenreder, som efter byggeledelsens skøn vil medføre en uacceptabel svækkelse af konstruktionens styrke eller tæthed, kan byggeledelsen forlange den pågældende konstruktionsdel fjernet, og ny støbning foretaget.
7.4.
ARBEJDETS UDFØRELSE SPECIELT
7.4.1.
Fundamenter og fundamentsvægge.
Punktfundamenter og adgangstrin armeres som princip med R 10 per 150 mm i begge retninger i alle overflader.
7.5.
KVALITETSSIKRING
7.5.1.
Modtagekontrol
Ved modtagelsen skal alle varer og tjenesteydelser kontrolleres for:
7.5.2.

Overensstemmelse mellem den afgivne ordre og leverancen.

Transportskader.
Personale
Inden arbejdets opstart gennemgås projektet.
7.5.3.
Prøvningsprocedure
Kontrol af betonen skal omfatte:
7.5.4.

Daglig kontrol af blandeanlæg, vandindhold i tilslag og vanddoseringens indregulering.

Udmåling af blandingsforholdet 1:2:3

Konsistenskontrol ved hjælp af sætmålsprøve.

Styrkekontrol af betonen jf. Byggevæsenets retningslinier.

Kontrol af luftindhold ved hjælp af Press-ur-meter foretages jævnligt.

Det skal understreges, at eventuelle fejl straks skal meddeles bygherrens repræsentant, der alene kan afgøre, om fejlbehæftiget arbejde skal kasseres, eller eventuelt kan
afhjælpes ad anden vej.
Proceskontrol
Vigtige hovedmål skal kontrolleres.
Der udføres visuel kontrol af det udførte arbejde i takt med arbejdets udførelse.
Naturligt afgrænsede delområder (deloperationer) skal være godkendte, inden arbejdet må
fortsættes.
7.5.5.
Aflevering
Entreprenøren færdigmelder til bygherrens repræsentant, som herefter gennemgår arbejdet. Den krævede kvalitetsdokumentation skal overdrages bygherrens repræsentant før aflevering.
40
7.5.6.
Kvalitetsdokumentation
Der skal føres kontroljournal over betonarbejdets udførelse. Journalen skal for de respektive kontrolafsnit indeholde:
Blanderecept, der opfylder de stillede krav. Recepten foreligges bygherrens repræsentant
til kontrol i god tid inden arbejdets påbegyndelse.
Kontroldokumentation for løbende kontrol af vandindhold, tilslag og doseringsanlæg.
Resultater fra sætmålprøver.
Resultater fra trykprøvning.
Resultater fra luftindholdsprøver.
Følgesedler for materialer til beton og armering samt støberapporter og andre for udstøbningsarbejdet relevante data.
Journalen skal dagligt ajourføres og redigeres, og skal altid være tilgængelig for bygherrens repræsentant. Journalen skal udfyldes og føres af en på pladsen under støbearbejdet
fast stationeret, kompetent person.
Journalen skal opbygges således, at den beskriver de anvendte materialers beskaffenhed
og arbejdets udførelse grundigt og systematisk. Her igennem skal den dokumentere, at arbejdet opfylder de stillede krav og sikre, at eventuelle fejl og mangler opdages og rettes
straks.
7.5.7.
Kontrolafsnit
Der defineres følgende minimale antal kontrolafsnit gældende for hver lejlighed:
1.
Fundamenter og kældervægge
2.
Dæk og bjælker
3.
Vægge/lejlighedsskel
hvor der som minimum skal præsteres følgende:

Kontrolprøver af luftindhold og sætmål på byggepladsen.

Dokumentation for udført kontrol for udstøbning (form og armering), kontrol af hærdebeskyttelse (afdækning mv.) samt kontrol af det færdige arbejde med hensyn til overflader, geometri mv.
For alle kontroller gælder, at de skal udtages således, at hele kontrolafsnittet kan
betegnes som værende stikprøvevis kontrolleret. Det vil sige, at prøverne skal være
repræsentative.
41
8.
MURERARBEJDE
8.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige betingelser fremgår af afsnit 1.
8.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
8.1.2.
8.1.3.
Arbejdet omfatter

Nedrivning iht. SA afsnit 2

Lukning af VVS gennemføring i eksisterende betondæk

Slidlag, vådrumsmembran og gulvklinker i badeværelser

Gulvklinker i entre

Gasbetonvægge om badeværelser

Isolering med facadepuds på fundamenter
Normer og standarter

Cement skal opfylde kravene i DS 427, april 1995

Tilsætningsstoffer til mørtel skal være iht. DS 414, februar 1998

Vandtætning i våde rum skal udføres i overensstemmelse med By&Byg-anvisning
200; vejledninger for belastningsklasse N - normal.

Porebeton skal være LBK-mærkede og kontrolleret af letbetonkontrollen

Membraner og klæbemidler skal være del af MK-godkendt system.

Fabrikantens og leverandørens anvisninger.
8.2.
MATERIALER
8.2.1.
Vand
skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere styrke og
beskaffenhed eller forårsage saltudslag.
8.2.2.
Sand og grus
skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være med
varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm.
8.2.3.
Cement
Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland.
42
Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.4.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges andre
tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet.
8.2.5.
Saltsyre
Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre.
8.2.6.
Afretningslag
Til armeret udlægning på trykfast isolering, med cementindhold max. 350 kg/m³, lavt vandindhold og groft grus blandet af sand og ærtesten.
Afretningen udføres i blandingsforholdet 1:3.
8.2.7.
Armeringsnet til afretningslag
6 mm rundjern pr. 150 mm i begge retninger eller tilsvarende.
8.2.8.
Bindetråd
Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet jerntråd.
8.2.9.
Støbefolie
Skal være som 0,8 mm Elefanthud fra Monarflex A/S .
8.2.10.
Fugtstandsende afdækning
Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap.
8.2.11.
Vådrumsmembran
Membran udføres som smøremembransystem med tilhørende gennemføringskraver, armeringsnet etc. hvor alle komponenter er tilhørende samme MK-godkendte system som
Alfix eller LIP.
8.2.12.
Udstøbningsmateriale
Cementbunden reparationsmørtel. Ved større udstøbninger som ikke vil blive tungt mekanisk belastet kan der isættes tilskårne blokke af porebeton eller letklinkerbeton.
8.2.13.
Porebeton
HH 75 mm multiplader til opmuring i forbandt med tilhørende G-lim som klæbemiddel.
8.2.14.
Gulvklinker
Som Evers winckelmans lysegrå 100 x 100 mm
Sokkelklinker i entre er tilbehørsprodukt i højde 10 cm med afrundet kant.
43
8.2.15.
Vægfliser
Som Evers Winkelmanns Superhvid Net 23,5 x 50 mm
8.2.16.
Hjørneskinner
Lodrette hjørneskinner ved udadgående, flisebeklædte brusenichevægge som
kvartstaffliste i alu eller rustfri stål.
8.2.17.
Spejl til indmuring
1050x1460mm spejl
8.2.18.
Hylde under spejl
20mm Corian plade, farve: betongrå, firkantet kant.
Dimension: 290x1460mm
8.2.19.
Klæbemiddel
Alle klæbemidler til vægfliser og klinker skal være sammenhørende med det MKgodkendte membransystem.
8.2.20.
Fugeprodukter
Til udfugning af klinkegulv/-sokkel og vægfliser anvendes en færdigblandet mørtel, som
Alfix Cerafill 5, grå fugemasse til 3 mm fuger på væg- og gulvklinker.
Til udførelse af elastiske fuger anvendes højelastisk silikonefugemasse som Alfix S-Silikon
i farve tilpasset klinkefugen.
8.2.21.
Isoleringsmaterialer til fundamentisolering
Fundamentisolering: Trykfast isoleringsmateriale som 100mm RockVision facadebatts.
RockVision facadesystem med puds. Føres til fjeld, de steder hvor der er jord skal isolering
100mm under terræn.
8.2.22.
Sokkelpuds
RockVision facadesystem med puds. Pudses til fjeld, de steder hvor der er jord skal pudsning 100mm under terræn.
Farve: hvid
8.3.
8.3.1.
Generelt
Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt og i h.t. leverandørens anvisninger, tegninger og beskrivelse.
44
8.3.2.
Afretningslag
I baderum udføres afretningslag til opnåelse af færdig, vandet klinkebeklædning med overside bindig med omgivende lette gulve.
Afretningslag svindarmeres med Rio-net.
Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt.
Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som stamper og trækkes på lederne.
Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen,
indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden at
sætte mærker.
Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde i
et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber.
Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebrædt, hvorefter den lades i ro en kort
tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebrædt eller glittemaskine.
Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes, og i
mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes med
plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring.
Hvor der etableres fald mod afløb må dette på intet sted være mindre end 2%. Plane gulvflader i rum med vandinstallationer må på intet sted have fald væk fra nærmeste gulvafløb.
Dette skal kontrolleres med vand før udførelse af klinker.
Uanset fald eller ej skal afretningen ligge i vage langs vægge.
8.3.3.
Vådrumsmembran
Der udføres vandtætningssystem på vægge og gulve i baderum før gulvklinker udlægges
og vægfliser opsættes.
Membranen udføres på hele gulvfladen og på vægge fra gulv til loft.
Alle arbejder udføres i nøje overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
8.3.4.
Gulvklinker
Klinker oplimes og fuges i nøje overensstemmelse med anvisninger givet af leverandør for
vådrumssystem.
Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og klinke på væg eller sokkel udføres fleksibel
fugetætning. Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28 eksempel B. Bemærk: Der skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene klæber til klinkernes kanter.
Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer for
spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant.
Tolerancer for fald mod gulvafløb følger bestemmelserne for afretningslaget.
8.3.5.
Afdækning af klinkegulve
Klinkegulve skal afdækkes med hårde træfiberplader umiddelbart efter afsluttet udlægning.
Afdækningen udføres af murer.
45
8.3.6.
Vægfliser
Vægfliser opsættes i fuld højde i alle badeværelsesvægge.
Ved udadgående hjørner opsættes hjørneskinne (kvartstaffliste) som hjørneafslutning.
I indadgående hjørner og mod gulvsokler og omkring rørgennemføringer, primes og udfuges med egnet grå fugemateriale.
Opsætning af vægfliser skal i øvrigt udføres i overensstemmelse med anmodninger i SBIanvisninger 180, Badeværelser, tungt badeværelse i ny bolig.
8.3.7.
Fugninger om sanitet
Der udføres fugning om WC-skåle og andet sanitet umiddelbart efter, at disse er opsat af
VVS-entreprenøren.
8.3.8.
Div. reparationer og efterreparationer
Der foretages efterreparationer på egne arbejder samt efter evt. skader forvoldt af andre
entreprenører.
8.3.9.
Huller og indstøbninger
Der henvises til punktet ”Huller” i afsnit 2 Nedrivningsarbejde
8.3.10.
I øvrigt
Ved arbejdets aflevering skal levere en rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for både
gulvklinker og vægfliser.
Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.
Overskudsrester udleveres til bygherren til brug for kommende småreparationer.
8.3.11.
Gasbetonvægge
Skal være 75 mm multiplader fra H+H Industri.
Tilslutning til gulv udføres som en understøbning med jordfugtig cement/grus i bl. 1:5 eller
tørmørtel af samme kvalitet.
Tilslutning til betonloft udføres med fjederbeslag pr. 1,2 m. Efterfølgende fuges med acrylfugemasse med bagstopning.
Der udføres tilstøbning med ren cementmørtel af alle udfræsede riller for el- og vvsrør.
8.3.12.
Indmuring af spejl
Spejl monteres med montagelim med fuge omkring spejl.
8.3.13.
Hylde under spejl
Monteres oven på skakt af gasbeton og stållægter.
Alle stødende sider skal fuges med blød fuge.
46
8.3.14.
Sokkelisolering med puds
10mm puds som Rockvision(Rockwool) på 100mm facadebatts
8.3.15.
Div. reparationer og efterreparationer
Der foretages efterreparationer på egne arbejder samt efter evt. skader forvoldt af andre
entreprenører.
8.3.16.
I øvrigt
Murerentreprenøren skal ved arbejdets aflevering levere en rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for både gulvklinker og vægfliser.
Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.
Overskudsrester udleveres til bygherren til brug for kommende småreparationer.
47
9.
TØMRERARBEJDE
9.1.
ARBEJDETS OMFANG
9.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
9.1.2.
Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende:
Facader

Efterisolering af ydervægge

Ny vindspærre og facadebeklædning

Udskiftning af beskadiget bindingsværk samt opretning af ujævnt bindingsværk

Nye friskluftventiler samt gennemføring af emhætteafkast

Nye værn på franske altaner

Hjørneprofiler, sålbænke og tætning af gennemførsler
Tag:

Efterisolering af tage

Nye tagplader,

Vindskede og tagudhæng

Hævning af grangbro i loftrum.
Gangbroer og skure:

Nye gangbroer, rækværker, udvendige skillevægge og trapper.

Renovering af 16 eksisterende skure

Nybygning af 8 skure ved blok 41 og 42

Postkasser

Affaldsstativer

Retablering af inddækning (skørt) under bygning
Indvendige arbejder.

Parketgulve med strøkonstruktion.

Spånpladegulve med strøkonstruktion

Udskiftning af loftplader ved bad/WC

Installationskakte i køkken, bad og gang.
48
9.2.
MATERIALER GENERELT
9.2.1.
Materialer til bærende konstruktioner
Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner
DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne rekommandationer, standarder,
m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende arbejdsbeskrivelse.
9.2.2.
Tømmer, planker, brædder og lægter
Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold til
DS 413.
Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18 % ved træets levering fra forhandler eller ved
indbygning.
Tømmer og lægter skal være af kvalitet DK18.
Alt træ skal have plane på hinanden vinkelrette sider uden vindskævheder.
Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standardblad DS 146, og må ikke være
behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan monteres i henhold til projekt.
9.2.3.
Høvlede og pløjede træemner.
Er dimensionsgivet i henhold til DS 1002, 5. udgave, hvor andet ikke er specificeret.
9.2.4.
Bræddebeklædninger m.v.
Træ til synlig udvendig beklædning, inddækning, rækværk m.v. skal være af en kvalitet
svarende til ”usorteret” (u/s med sorteringsklasse 1-4.)
9.2.5.
Trykimprægnering.
Beskyttelsesklasse A efter DS 2122.
9.2.6.
Træimprægnering.
Skal være Grøn Cuprinol eller tilsvarende.
9.2.7.
Lim.
Skal være på PVA-basis som Casco 3337 til udvendig brug.
Til alt ”blankt” arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der må
ikke indeholde fedt eller syre.
Til øvrige arbejde kunstharpikslim
9.2.8.
Søm og skruer.
Skal være varmtgalvaniserede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i krydsfiner.
Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm. BMF kamsøm i dimension som angivet i projekt.
9.2.9.
Bolte.
Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.5 efter DS/ISO 898-1. Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver.
49
Ekspansionsbolte skal være som HILTI indboringsankre.
Ankertype i henhold til tegningsmateriale. Montage (herunder kantafstande, indboringsdybde, tilspændingsmoment o.s.v.) foretages i nøje overensstemmelse med tilhørende forskrifter.
9.2.10.
Mellemlæg.
Indpressede mellemlæg ved boltsamlinger skal være varmforzinkede stjerne- eller Bulldogmellemlæg med dimension, som angivet i projektet.
9.2.11.
Beslag.
Hvor intet andet er anført, skal alle beslag være varmgalvaniserede efter tildannelse.
Stålkvaliteter som materialegruppe I efter DS/EN 10025.
Ståldelene må max. udvise rustgrad 8 efter DS/EN ISO 8503-1 før varmforzinkningen, som
skal have minimumstykkelse 65 my i henhold til DS/ISO 1459.
9.2.12.
Asfaltpap.
Under alt tømmer, der skal fastgøres/forankres ovenpå beton, udlægges asfaltpap nr. 00 i
tømmerets bredde + 5 cm.
9.2.13.
Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft
Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller bedre,
i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på tegninger.
Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem ovenstående produkter. Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "stenuld" skal anvendes
stenuld med en rumvægt på minimum 50 kg/m³.
9.2.14.
Varmeisoleringsmaterialer på fundamenter og dæk
Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller bedre,
i batt-form som Rockwool Flexi A-batts eller Isover Facadeisolering. Dimensioner er anvist
på tegninger.
9.2.15.
Varmeisoleringsmateriale ved brandskel
Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts.
9.2.16.
Tråd til fastholdelse af isolering.
Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd.
9.2.17.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
9.2.18.
Fugeunderlag.
Skal være SIKA BAGSTOP.
9.2.19.
Fugemateriale.
Til alle synlige fuger anvendes ”Sikaflex” 15 LM med tilhørende primer, farve Grå.
50
9.2.20.
Krydsfiner
Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413,
pkt. 3.4 og tilhørende vejledning.
Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood.
Ydervægge på skure
Gulvplade i skure
12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
.
Tagplader:
NB! Tagplader skal være med fer og not på pladernes langside, pladeformat 2440 x 1220
mm. og skal være forsynet med 1 lag fabrikspåklæbet asfaltpap som Phønix PF 2000,
fuldklæbet med Phønix varmeklæber. Se SA afsnit 10, tagdækningsarbejder.
De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved anvendelse af Krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere som minimum
tilsvarende kvalitet.
9.2.21.
Stålskelet til indvendige pladevægge
Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på tegninger
og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP eller Danogips type SKP.
Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra
samme sortiment som de valgte skinner.
9.2.22.
Gipskarton på vægge
Til skakte anvendes 2 lag 13 mm gipskarton med forsænket kant til spartling.
Til øvrige vægflader anvendes Gyproc Normal GN 13 eller Danogips 13/1200 A1.
9.2.23.
Afslutningsprofiler
Ved alle udadgående hjørner ved skakte skal anvendes galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling som Gyproc HS 29 eller Danogips HSK.
9.2.24.
Fast loftplade
12 mm febercementplade som HYDROPANEL.
9.3.
MATERIALER SPECIELT
9.3.1.
Vindspærre
Vindspærre på huse skal være klasse-1 beklædning som 9 mm Internit Windstopper LV
På skure anvendes 12 mm konstruktionskrydsfiner
51
9.3.2.
Facadebeklædning på huse
Som 10 mm IvarPlank(IVARSSON)
Ved udvendige hjørner monteres Ivarplank udv. hjørne alu – farve hvid
Farve på beklædning fremgår af facadetegninger
9.3.3.
Facadebeklædninger på skure
Som klinkebeklædning 25 x 125 mm brædder
Træart: Rødgran (Picca abies)
Trækvalitet: Seksta eller bedre, skarpkantet med friske runde Og ovale knaster, harpikslommer må forekomme, fri for marv og yderligere væksturegelmæssigheder og beskadigelser.
Fugtindhold: Højst 18%. Alle synlige flader skal fremstå rensavede uden opflosninger eller
trævler og med samme ensartede båndsavede overflademønster.
Imprægnering: Trykimprægneret i henhold til NTR-Rekommendation, nr. 8/91 (gran)
9.3.4.
Pladebeklædning på skørt ved fundament samt tagudhæng
12 mm fibercement plade som 12mm IVARSSON frontline
Ved samlinger anvendes EPDM- bånd
Farve: Hvid – RAL 9010
Farve: Grå – RAL 7047
9.3.5.
Ventilationslister
Som underlag for facadebeklædning skal være 25 x 100 mm trykimprægneret trælister.
9.3.6.
Friskluftventiler
Som EXHAUSTO ULA 2. med tilhørende facaderist.
9.3.7.
Stormskærm
Til montering foran facadeventiler i udvendig beklædning skal være specialfremstillet i 1
mm profilbukket aluminium. Skærmen pulverlakeres i farve som den beklædning den sidder på. Se tegn L13
9.3.8.
Værn ved franske altaner
Værn under vinduer som:
VINK Altuglas® Coloured Translucent,
Farve: Gul
100.2101
Farve: Orange 100.25035
Farve: Rød
100.22002
Værn til fransk altan som:
VINK Altuglas® transparent frosted plade farve 100.10000
Se tegn.nr.: A009-A011
9.3.9.
Dampspærre på betondæk mod krybekælder
Min. 0,20 mm PE-folie udlægges med 200 mm overlæg ved alle samlinger.
52
9.3.10.
Gulvstrøer til lette gulve
Som Kerto Gulvstrø 63x40 mm finérlaminerede styrkeklasse L40. Der skal regnes strøafstand max. 600 mm samt ekstra strø langs alle vægge.
9.3.11.
Opklodsning til gulvstrøer
Brikker til opklodsning af gulvstrøer skal udføres som 12 mm konstruktionskrydsfinér, dyppet i træbeskyttelsesolie med fungicider. Oven på krydsfiner kan anvendes hårde kiler.
9.3.12.
Isolering mellem gulvstrøer i stueetage
50mm isolering mellem strøer i stueetage.
9.3.13.
Gulvplader til linoleumsbelægninger
Som Spaandex Gulv V20, af 22 mm gulvspånplade til udlægning som bærende undergulv
med fast fér og not på alle 4 sider til sammenlimning ved lægning,
9.3.14.
Parketgulve
Som NextStep Ask Premium parket 22 x 130 x 2180 mm. massiv ask.
Leveres matlakeret.
9.3.15.
Postkasser
Som MEFA Minuet, 15 liter
Størrelse: H:310 x B:385 x D:137 mm
Farve: rustfrit stål
9.3.16.
Affaldsstativ i udhuse
Som galvaniseret stålstativ uden låg til montering med svingbeslag på væg i affaldsrum.
Til sækkestørrelse 700x1100mm.
Der leveres nye stativer til nye skure og nye stativer til ombyggede skure.
9.3.17.
Materialer i øvrigt.
Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets udførelse
eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne endelig resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til ”gode handelsvarer” fra anerkendte fabrikker”.
9.4.
AREJDETS UDFØRELSE GENERELT
9.4.1.
Tegninger og mål.
Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigbearbejdede træ.
53
9.4.2.
Afsætning og opmærkning.
Afsætnings koter og systemlinier udføres af tømrerentreprenøren og på dennes ansvar til
brug for egne og efterfølgende fagarbejder.
Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling på undergulve og vægge.
9.4.3.
Trækonstruktioner.
Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413.
Arbejdet skal udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger og beskrivelser.
Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under arbejdets udførelse.
Tømreren sørger for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i beton for eget arbejde.
Tømreren udfærdiger nødvendige målelægter til brug for samtlige fagarbejder.
Hovedkonstruktionen (ydervægge og tag) udføres iht. ingeniørtegningerne.
9.4.4.
Træsamlinger.
Alle berøringsflader skal være plane.
Samlinger skal udføres, således at forbindelserne bliver tætte og effektive.
Sømplaceringen skal være omhyggelig for at undgå revnedannelser i træet. Placeringen
skal udføres, som angivet i DS 413. Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen.
Ved samlinger skal berøringsflader være plane.
Stød udføres, således at konstruktionsdele ikke svækkes. Boltsamlinger skal overalt passe
stramt om boltene. Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med
specialværktøj til tæt sammenpresning af træet, og må ikke foretages med den for boltsamlingen nødvendig bolt.
9.4.5.
Afretning af tømmer.
Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles.
9.4.6.
Trækonservering (imprægnering).
Alle fodremme samt alt træ mod beton stryges 2 gange med ufortyndet grøn Cuprinol.
9.4.7.
Sømforbindelser.
Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegninger for at
undgå revnedannelser i træet og udføres, som angivet i DS 413.
Sømbeslag skal, hvor intet andet er angivet, udsømmes fuldt med kamsøm 40/40.
9.4.8.
Isolering med mineraluld.
Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod andre
materialer bliver tætte.
54
Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal have 1-2 % større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes.
Alle steder, hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes mod hinanden.
Isoleringsarbejdet skal godkendes af tilsynet, inden konstruktionen lukkes.
9.4.9.
Vindspærre.
Vindspærre opsættes efter leverandørens anvisninger.
Windstopper opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens anvisninger. Plader
som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges repareret men skal udskiftes
med nye plader.
Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en åbning opad skal
der limfuges mellem plade og profil.
Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger.
I vandrette samlinger monteres z-profil, I lodrette samlinger monteres H-profil. Vindspærre
skal godkendes af tilsyn, inden facadebeklædning opsættes.
9.4.10.
Fugning.
Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt hvor man normalt foretager fugning for at
forhindre vandindtrængning og luftgennemgang.
Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner.
Fugningen skal udføres nøje iht. leverandørens forskrifter, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension.
9.4.11.
Tagplader på tage
Pladerne udlægges med fer og not vinkelret på spærretning. Endestød må kun forekomme
over understøtninger. Pladerne oplægges i forbandt og forskydes en spærafstand fra række til række. Pladerne sømmes med BMF kamsøm 31/60 pr. 100 mm langs alle understøtninger.
Alle pladesamlinger strimles løbende umiddelbart efter udlægning af tagplader.
9.4.12.
Taggennemføringer og hætter
Der udskærer huller i tag og opbygger det fornødne underlag for fastgørelse af taggennemføringer.
9.4.13.
Huller, udskæringer m.m.
Udføres af tømrerentreprenøren på grundlag af opmærkning af den entreprenør, for hvis
arbejde der skal udføres huller eller udskæringer.
55
Sådanne udskæringer må ikke svække bærende eller stabiliserende konstruktioner. Det
påhviler tømrerentreprenøren, at der udføres korrekt huldiameter efter aftale med VVSentreprenør og fagtilsyn.
9.4.14.
Underlag for installationer m.v.
Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for fastgørelse
af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i samarbejde med
de relevante fag-arbejder. .
9.4.15.
Efterreparationer.
Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre håndværkere.
Bolteforbindelser m.v. skal i bygge- og garantiperioden med mellemrum efterses og efterspændes efterhånden, som træet tørrer ud.
9.5.
ARBEJDETS UDFØRELSE, SPECIELT
9.5.1.
Efterisolering af ydervægge
Efter nedtagning af eksisterende facadebeklædning og vindspærre udføres en 100mm påforing af ydervægge med 2x50mm krydsmonterede lægter. Vandrette lægter pr.600
mm(inderste) og lodrette pr.400 mm(yderste).
Lægterne fastgøres til eksisterende trækonstruktion med 6,0x100mm skrue i forborede
huller.
9.5.2.
Eksisterende bindingsværk
Evt. beskadiget eller råd skadet bindingsværk skal rettes op eller udskiftes inden yderligere
påforing foretages.
9.5.3.
Brandisolering ved lejlighedsskel
Monteres i facadernes vægpåforing.ud for de lodrette lejlighedsskel.
9.5.4.
Efterisolering af tag
Der udføres efterisolering af alle tagkonstruktioner med 100 mm mineraluld. Efterisoleringen foretages oppefra (efter nedrivning af tagbeklædningen) Efter isolering og etablering af
nye snefang i tagudhæng lukkes tagene med ny tagbeklædning af krydsfiner.
9.5.5.
Afstandslister for facade- og gavlbeklædning.
Opsætning af afstandslister udføres i henhold til producents vejledning samt detaljer.
Det skal sikres, at afstandslisterne ved facade vægge fastgøres til konstruktionstømmer for
at sikre underlag for fastgørelse af facadebeklædning efter de fra producents viste principper.
56
9.5.6.
Opsætning af facade- gavlbeklædning underbeklædning samt stern .
Horisontal montering - ”Klinkbeklædning”.
Opsætningen skal udføres i henhold til producents anvisninger.
Ivarsons i-fix skrue med pulverlakeret hoved, hvor skruen bliver syndlig.
SQD skrue med undersænket torxhoved og borespids, hvor skruen ikke kan ses.
Der skal monteres en EPDM-strimmel bag stødene. Alle skårne kanter males med
IVARSSON reparationsmaling.
9.5.7.
Vandnæser og løskanter.
Der monteres tildannet lægte og bøjet aluminiumsinddækkede under døre i henhold til
tegning nr. L08.
9.5.8.
Nye friskluftventiler samt gennemføring af emhætteafkast
Monteres iht til tegning nr. L13
Tætnes med gummifuge ved indv.gips og yderkant vindspærre.
9.5.9.
Hjørneprofiler, sålbænke og tætning af gennemføringer
Se bukkeliste: L01 og V01
9.5.10.
Udvendige gangbroer/terrasser:
Udføres som plankedæk af træ oplagt på stålkonstruktion iht arkitekt og ingeniørtegninger.
9.5.11.
Udvendige skillevægge.
Udføres mellem alle terrasser ved blok 41-45 ud for hvert lejlighedsskel mellem hus og
skur. Skillevægge udføres som vist på arkitekttegninger
9.5.12.
Udvendige rækværker
Udføres langs nye og eksisterende terrasser og gangbroer som vist på arkitekttegninger
9.5.13.
Udvendige trapper og ramper blok 41-45
Udføres som adgangsvej fra vej til indgangsniveau på terrasser og gangbro iht arkitekt og
ingeniørtegninger.
9.5.14.
Nye skure ved blok 41 og 42
Der udføres i alt 6 stk. nye skure ved blok 41 og 42. som vist på arkitekt og ingeniørtegninger.
9.5.15.
Affaldsstativer
I alle nye og ombyggede eksisterende skurea affaldsrum monteres nye affaldsstativer. I
eksisterende skure hvor affaldsrum ikke flyttes genbruges eksisterende stativer.
57
9.5.16.
Træbeklædning på nye og eksisterede skure
Alt udvendigt bræddebeklædning grundes og stryges første gang af tømrer før opsætning.
Alle snitflader behandles efter tildannelse og inden opsætning.
Bræddebeklædninger skrues op med maskine på 22 mm afstandslister med planhovede
rustfaste skruer; 1 skrue pr. understøtning pr. bræt.
9.5.17.
Malerbehandling af træbeklædning.
Alt udvendigt malet træværk skal malerbehandles 2 gange af malerentreprenør inden opsætning
9.5.18.
Ny underbeklædning og inddækning (skørt) under bygning
12mm feberbetonplade som IVARSSON Frontline.
Farve: S01 hvid(RAL 9010) og S04 grå(RAL 7047).
9.5.19.
Opsætning af værn til franske altaner .
Værn opsættes på facade med afstandsbøsninger som vist på arkitektdetaljer og facadetegning. Opsætning skal ske iht. producentens montagevejledning.
9.5.20.
Opsætning af postkasser på skurvægge
På skure opsættes 2. stk. postkasse (en for hver bolig) som vist på arkitekttegninger
9.5.21.
Strøgulve
Før gulvarbejder indledes skal entreprenøren af egen drift sikre sig at de nødvendige forudsætninger er til stede - herunder at bygningen er tør og varm. Opvarmning til over 30°C
må ikke finde sted.
Der udlægges PE-dug på betondæk i stueetagen. PE-folien lægges under evt. varmerør
samt føres op ad vægge o.l. Hvis restporefugten i betonen er over 75 % RF,skal overlæg
tapes med 50 mm bred tape.
I tilfælde, hvor der er fastgjort vand-/ varmerør af plast på betonen, er det tilladt at føre PEfolien over de fastgjorte rør, forudsat at PE-folien tapes i overlæggene.
Strøer udlægges med max. afstand på 600 mm og med understøtning pr. 400 mm.
Langs vægge til 600 mm fra væg udføres supplerende strøer til max. afstand af 220 mm.
Afstand mellem væg og første strø må ikke overstige 80 mm.
Strøers understøtninger er med blød brik nederst og der må ikke sømmes i den bløde del
af brikkerne. Under brikker udlægges asfaltpap til aflastning af dampmembran. Ved strøsamlinger skal der udføres ekstra understøtning.
Ved døråbninger skal strøer føres ubrudt igennem. Hvis strøernes placering ikke tillader, at
de kan føres ubrudt igennem døråbninger, skal der her udlægges 1 m lange ekstra strøer
gående ca. 400 mm ind i hvert rum, således at der i hver døråbning er mindst 3 understøtninger for gulvet.
Der udlægges 70 mm mineraluldsisolering mellem strøer på alle gulve i stueetagen.
58
9.5.22.
Parketgulve.
Parketgulve lægges på strøkonstruktion iht producentens anvisninger. Specielt iagttages
producentens krav til oplagring, udpakning og akklimatisering af parketgulvet.
Parketgulve påskrues fordækt og leverandørens anvisninger for oplagring, akklimatisering
og lægning skal nøje følges.
Afdækning af færdiglagte parketgulve skal udføres umiddelbart efter færdiggørelse og skal
koordineres med gulvbelægningsentreprisen der iht. afs. 15 skal afdække gulvene med en
hård træfiberplade.
9.5.23.
Spånpladegulve
Spånpladegulve lægges på strøkonstruktion iht producentens anvisninger. Specielt iagttages producentens krav til oplagring, udpakning og akklimatisering af parketgulvet.
Gulvplader skal være med fer og not og alle samlinger skal limes. Pladerne udlægges i
forbandt på tværs af strøer eller bjælker og skrues til disse med undersænkede skruer.
Forsænkning for skruer er minimum ½ mm og max 1½ mm.
Fugtindholdet i strøer og plader må højst være 12-14% ved udlægningen
Efter limsamlingernes afhærdning skal tømrer slibe alle samlinger for splint og overskydende lim.
Tolerancer for gulvpladernes planhed efter lægning er +/- 2 mm på en 2 meter retholt.
Tolerancer for gulvpladernes afvigelse fra vandret er 4 mm målt på en vilkårligt udlagt 2
meter retholt. Forud for lægningen skal tømrer opmåle det betondæk som overtages. Hvis
der konstateres afvigelser fra vandret som gør det uhensigtsmæssigt at opretholde bestemmelse om tolerance til vandret skal tømrer uopholdeligt kontakte bygherrens tilsyn for
aftale om eventuelle ændringer.
9.5.24.
Udskiftning af loftplader over bad/WC
Et lag 12 mm febercement plade som HYDROPANEL monteres på eksisterende bræddeforskalling, Pladerne tilskæres tæt til omgivende bygningsdele med max fugeafstand på 3
mm malers udlægning af acrylfuge..
9.5.25.
Installationskakte i køkken, bad og gang.
Skakte udføres som vist på tegn.nr. A015(køkken), A016(bad) og A008(2.sal soveværelse), og som beskrevet ovenfor vedr. lette gipsskillevægge.
I skakte monteres inspektionslemme iht afsnit 11.
9.5.26.
Hævning af grangbro i loftrum
I alle loftrum hæves eksisterende gangbro 100 mm så den giver plads for 100mm efterisolering af loftkonstruktionen. Der udlægges 50x100 mm planker pr.1000 mm på eksisterende konstruktion.
59
10.
TAGARBEJDE
10.1.
ARBEJDETS OMFANG
10.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til opnåelse af
det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører under tagarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
Arbejdet omfatter i hovedpunkter følgende vedr. nye tagkonstruktioner

Strimling af underpap leveret med tagkrydsfinér på huse og nye skure

Overpap på huse og nye skure

Inddækninger ved taggennemføringer mv.

Overpap på eksisterende skure(ovenpå eksisterende pap)

Montage af taghætter og taggennemføringer

Inddækninger og løskanter.
Arbejdet omfatter alle leverancer og arbejdsydelser som er nødvendige for at de i denne
beskrivelse omtalte og på tegninger viste arbejder kan færdiggøres fuldstændigt og korrekt. Alle biydelser, som hører med til arbejdets færdiggørelse er omfattet, uanset om de
ikke er direkte nævnt eller vist.
10.2.
MATERIALER
10.2.1.
Forskrifter
Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept.1984,
incl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer
Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring,
beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes.
A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges.
10.2.2.
Tagpap
Overpap
som Phønix PF 5000 SBS, sort
Underpap
som Phønix svejseundermembran PF 3500 SBS.
NB! Tagkrydsfinérplader leveres at tømrerentreprenør med påbrændt underpap.
60
10.2.3.
Strimling
Til strimling af samlinger i tagplader anvendes svejseunderpap PF 3500 SBS, tykkelse:
3 mm og bredde: 140 mm.
10.2.4.
Tyndplader
Der leveres og monteres bukkede vinkler ved alle vederlag, grater, kantafslutninger og
vægtilslutninger: Galvaniseret 2 mm stålplade, stålkvalitet S355
10.2.5.
Forstærkningspap
Skal være Phønix PF 2500
10.2.6.
Klæber
Skal være Phønix varmeklæber.
10.2.7.
Opbevaring af tagpap
Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør.
Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller
lignende som trykfordeling.
Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum.
10.2.8.
Inddækninger ved taggennemføringer
Leveres af VVS-entreprenør og monteres af tagdækker
10.2.9.
Kapper
Til rygning skal være PF 5000 SBS, bredde 25 cm.
10.2.10.
Fugematerialer
Phønix tagfugemasse.
10.2.11.
Kantinddækninger og indskud
Phønix udførelse til Grønland, 1 mm aluminium med imprægneret klæbeflanger.
Samlinger stødes over samlestykker. Kantinddækninger skal være farvede i farve som
angivet i farveoversigt.
10.2.12.
Garanti
Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for tæthed og holdbarhed.
61
10.3.
UDFØRELSE
10.3.1.
Tagpap og inddækninger
Inddækninger ved taghætter, ved tagfod/stern og øvrige taggennemføringer udføres.
Overpappen udlægges med min. 80 mm overlæg, vinkelret på rygninger og fuldsvejses
til underpappen. Over rygninger deles papbanerne og der udlægges 600 mm overpap.
Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland.
10.3.2.
Strimling
Skal svejses på underpappen på alle tagflader.
10.3.3.
Forstærkningspap
Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader.
10.3.4.
Oplægning af overpap
Papbanerne skal oplægges vinkelret på tagfod - fra ryg til tagfod.
Udrulning foretages fra tagryg. Papbanerne hæftes ved tagryg, udrulles og rettes ind.
Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner.
Papbanerne afsluttes ved aluminiumstagfoden som angivet op detailtegninger 1:5
Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse.
10.3.5.
Kanter og inddækninger
Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes
over samlestykker.
10.3.6.
Kapper
Langs alle rygninger udlægges 25 cm kapper centreret over kip.
10.3.7.
Fugning
Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse.
10.3.8.
Asfaltspild
På synlige forkanter af tagfod skal afrenses
62
11.
SNEDKERARBEJDE
11.1.
ARBEJDETS OMFANG
11.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de nærværende afsnit og på tilhørende tegninger viste ydelser til opnåelse af
det foreskrevne resultat, samt alt hvad der normalt henhører under snedkerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
11.1.2.

Nye vinduer samt tilsætninger og vinduesplade

Nye altandøre samt tilsætninger

Nye facadedøre samt tilsætning

Nye krybekælderlemme

Nye indvendige døre

Nye køkkener

Nye entreskabe samt garderobeskabe og underskab ved bad

Inspektionslemme

Indv. træværk
11.2.
MATERIALER GENERELT
11.2.1.
Materialer til snedkerarbejdet
Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030,
standardklasse II. Træet skal være lufttørret og senere tørret på tørrestue.
Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt.
Træet skal være nøjagtigt høvlet og Kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme,
rammer og lignende kontrakehles i samlinger.
Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås.
Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3.
Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og kutterslag må ikke forekomme.
11.2.2.
MDF-plader
Til tilsætninger, vinduesplader og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density Fiberboard) kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5. HLS i
de angivne tykkelser.
Fabrikat: Junkers industrier A/S.
63
11.2.3.
Spånplader
Spånplader skal være Spåndex med glat overflade, i de angivne typer og tykkelser. Alle
synlige kanter udføres med kantlister. Spånplader må ikke indeholde formaldehyd.
Fabrikat: NOVOPAN Træindustri A/S.
11.2.4.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
11.2.5.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
11.2.6.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
11.2.7.
Beslag
Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig
styrke.
Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af jern
skal være blødstøbte.
Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal.
Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet med
fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de anvendte
beslag er egnede til det pågældende formål.
11.2.8.
Søm
Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket, karreret
hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige dimension.
Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
11.2.9.
Skruer
Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede dimensioner.
Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og
behandlet ligesom det pågældende beslag.
11.2.10.
Lim
Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der ikke
må indeholde fedt eller syre.
Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701.
Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim.
64
11.2.11.
Generelle krav til vinduer og yderdøre
Vinduer og udvendige døre skal som udgangspunkt opfylde kravene beskrevet af VinduesIndustrien i ”Tekniske bestemmelser 7. udgave, rev. 1. december 2008”.
For lufttæthed klassificeres vinduesfacader i henhold til DS/12207, ved et gennemsnit af
måling ved over- og undertryk på 1.600 Pa
For vandtæthed klassificeres vinduesfacaderne i henhold til DS/EN12208, ved et overtryk
på 1.600Pa
Tæthedsprøvning skal udføres i henhold til DS/EN 1026 for lufttæthed og DS/EN 1027 for
vandtæthed.
11.2.12.
Udvendige vinduer i træ / alu V1 – V6
Som VELFAC type 207i i formater iht vindues- og døroversigt A 017
Vinduer leveres med 115mm trækarm gående sidestyret ramme der opfylder kravene til en
redningsåbning.
Farve på trækarm
RAL 9010
Farve aluramme:
RAL 9010
Alle vinduer skal udføres med justérbar bremse, børnesikring og stormkrog.
11.2.13.
Altandøre UD3-UD4
Som VELFAC type 100 indadgående altandøre iht vindues- og døroversigt A 017
11.2.14.
Udvendige dørpartier UD1-UD2
Som Swedoor type Volga indadgående yderdør med glasudskæring. iht vindues- og døroversigt A 017
Farve på karm og dørblad
11.2.15.
RAL 9010
Udvendig kælderdøre UD5-UD6
Som Swedoor type Virgo indadgående yderdør iht vindues- og døroversigt A 017
11.2.16.
RAL 9010
Udvendige kælderdør UD7
Som Swedoor type Virgo indadgående yderdør iht vindues- og døroversigt A 017
11.2.17.
RAL 9010
Krybekælderlemme L1- L4
Som Swedoor type Virgo udadgående isoleret lem iht. Vindues- og døroversigt A017
11.2.18.
RAL 9010
Beslåning af vinduer og yderdøre
Skal være dimensioneret til standard til boligbrug.
Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme.
Greb skal udføres i matslebet aluminium. Fabriksstandard.
65
11.2.19.
Glas
Ruder i vinduer og altandøre skal være 2-lags termoruder med argonfyldning og en blød
lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende egenskab: U værdi = 1,1 W/m2K. Afstandsprofil mellem glas skal være med lav kuldebro som
"warmedge".
De på facadetegninger med S markerede partier forsynes med sikkerhedsglas som hærdet/lamineret
11.2.20.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med vinduer og yderdøre leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for
vinduers og døres fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.21.
Indvendige døre generelt
Skal være som fabrikat Swedoor.
Alle døre leveres fra fabrik i dørsæt, færdigbeslåede samt med færdigmalet karm og
dørblad. I dørforsendelsen medsendes et sæt reparationsmaling i kulører som dørene.
11.2.22.
Indvendige mellemdøre D1-D2
Swedoor type
Easy hvid
Klassifikation
Uklassificeret glat celledør
Format
8 x 21M
Karmdybde
95 mm.
Bundstykke
Hårdttræ med anslag
Lås
Mellemdørslås.
Bemærk: Døre til depotrum under trapper skal have luftspalte på min. 10 mm
11.2.23.
11.2.24.
Indvendige glasdøre D3-D4
Swedoor type
Glasdør Easy GW3 hvid
Klassifikation
Uklassificeret glasdør
Format
9 x 21M
Karmdybde
95 mm.
Bundstykke
Uden bundstykke
Lås
Mellemdørslås.
Vådrumsdøre D5-D6
Swedoor type
Easy hvid
Klassifikation
Uklassificeret glat celledør
Format
8 x 21M
Karmdybde
95 mm.
Bundstykke
Uden bundstykke
Lås
Mellemdørslås med toiletbesætning
Bemærk: Døre til bad/toilet skal have luftspalte på min. 10 mm
66
11.2.25.
Dørstop
Alle døre udføres med dørstop i rustfrit stål og sort gummi.
11.2.26.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med dørpartierne leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.27.
Reparationsmaling
I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør som
det pågældende dør- eller vindueselement.
11.2.28.
Inspektionslemme i køkken og i ml.gang ved bad.
Skal være i formater: 500x500 mm som KNAUFDANOGIPS system PushUp uklassifeseret
2 lag gips .
11.2.29.
Fodlister
er 14 x 65 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.30.
Indfatninger
er 14 x 65 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.31.
Tilsætninger
Indvendige om vinduer, ovenlys og yderdøre skal være 16 mm Sylvapan MDF.
11.2.32.
Vinduesplade
Udføres af 19 mm MDF-plade til maling. Profil er som på detaljetegninger.
11.2.33.
Fast inventar i Entre
Som HTH med lågefronter i Dekor hvid eg.
Skabe som HTH hvid eg dekor: 2 Bad højskabe P d: 330 h: 1728 b: 299 med 5 hylder
1 skab med 3 heldækkende låger, hvor gruppetavlen placeres
1 skab med 2 heldækkende låger
Skorist: Weeland Gangriste N6 - tætmaskede Gangriste
Dimension: b: 330 l:ca. 1500 h: 30
Knagerække som Helge Bruhn K2 knagerække Farve: hvis muligt metal eller hvid
Dimension: 1200 mm med 8 knager
Der henvises til tegn.nr.A25
11.2.34.
Fast inventar garderobeskabe i soveværelser
Som HTH med lågefronter og garderobehylde i Dekor hvid eg.
Der henvises til tegn. A025
11.2.35.
Køkkeninventar i køkken:
Som HTH med lågefronter i Dekor hvid eg
67
11.2.36.
Fast inventar i under håndvask i badeværelser
Som HTH Hvid eg dekor / bad underskab N med dobbeltlåge og 1 hylde d: 330 h: 576 b:
599.
11.3.
UDFØRELSE
11.3.1.
Tegninger og mål
Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede træ.
11.3.2.
Samlinger og gehringer
Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapeninger, sinkninger og andre samlinger ligge tæt
mod hinanden.
Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden.
11.3.3.
Snedkertræ
Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset glat med
sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden kutterslag.
11.3.4.
Spånplade, Krydsfinér og MDF
Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer, oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være dykket og
skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og kanter, og uden
oprivninger af kanter efter tilskæring.
11.3.5.
Maskinarbejde
Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i Grønland.
11.3.6.
Beslåning
Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde.
Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet.
Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske efter malerarbejdets udførelse.
11.3.7.
Udvendige vinduer, døre og lemme
Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet.
Efter demontering af eksisterende udv. dør og sideparti skal lysningshullet tilpasses til nye
døre se detalje tegn. Vedr. døre.
Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på tegninger.
68
Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Huller lukkes med
plastpropper i karmens farve.
Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, samt levere og
anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter indbygning er tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne.
Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens montage. Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de projekterendes gennemsyn
inden produktionen igangsættes.
Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1.
11.3.8.
Stopning og fugning
Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og vinduer.
Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal nøje følges,
således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension.
11.3.9.
Indvendige døre og glaspartier
Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet.
Efter demontering af eksisterende indv. døre i skal lysningshullet tilpasses/forstørres til nye
døre.
Karmhuller lukkes med plastpropper i karmens farve.
11.3.10.
Nøgler og cylindere
Der monteres låsecylindere på døre i h.t. tegninger. Cylindere og nøgler udføres i låsesystem og iht dørskema.
Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre.
Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene.
Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person uden
tilladelse fra byggeledelsen.
Før ordring af endelige cylindre vil bygherre udlevere nøgleskema.
Der leveres 4 nøgler med mærke til hver dør.
11.3.11.
Dørstope
Monteres ved alle udvendige og indvendige døre til fastgøring på gulv eller væg. Placering
aftales med bygherrens tilsyn.
11.3.12.
Vinduesplader
Opsættes på vinduesfacader i omfang som vist på etageplaner.
11.3.13.
Fodlister
Fodlister og inddækninger til søjler afleveres til maler for grundbehandling.
Fodlister opsættes iht. tegninger i alle rum undtaget rum hvor der udføres klinkegulve eller
i rum hvor der opsættes fodlister i plast under gulventreprisen.
69
11.3.14.
Fast inventar
Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er beskrevet samt
i henhold til fabrikantens anvisninger.
Skabene samles efter fabrikantens anvisninger.
Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages særligt hensyn
hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes.
Skurelister monteres i siliconefuge mod væg og bordplade.
Ved skabe udføres tilsætninger. Tilsætningerne lægges i fugemasse.
Vaske i køkkenbordplader leveres og monteres af snedker. Tilslutning af køkkenvaske
samt armaturer for brugsvand leveres og monteres af andre fag.
11.3.15.
Transport og opbevaring
Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning, omhyggeligt stablet og opklodset.
Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod beskadigelse
af enhver art.
11.3.16.
Efterreparationer
Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange.
11.3.17.
Fodlister, indfatninger, vinduesplader og håndlister på gange
Afleveres til maler for grundbehandling før opsætning, og monteres med forsænkede skruer til spartling.
11.3.18.
Indvendige synlige fuger
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden gipspladevæg eller et
gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor et snedkerparti eller fast inventar
støder til en omgivende bygningsdel og hvor væg støder til synlige dele af limtræskonstruktioner udfører snedker synlig fuge.
11.3.19.
Efterpasning
Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning:
Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved efterkiling
af karmen.
Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes.
Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm, opsættes
fejelister.
Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøre
70
13.
BLIKKENSLAGERARBEJDER
13.1.
ARBEJDETS OMFANG
13.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit og på tegninger viste ydelser til opnåelse af de foreskrevne resultater samt alt, hvad der normalt henhører under blikkenslagerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
13.1.2.
13.1.3.
Arbejdet i hovedpunkter:

Vandnæser og inddækninger ved vinduer og udv døre

Indskud og løskanter på tag

Tagkanter på huse og skure

Inddækning om taghætter

Aluinddækninger ved facade
Vandnæser, indskud og løskanter
Udføres generelt i 2,0 mm søvandsbestandig aluminium med samlemuffer i tykkelse 0,5
mm.
Inddækningen fastgøres med rustfri stålskruer. Længdesamlinger skal stødes over underlag/samlemuffe. Ved endeafslutninger udføres endelukning, der loddes sammen med inddækningen
Profiltyper fremgår af tegningsmaterialet. A090 og A091
13.1.4.
Indskud og løskanter
Der monteres indskud ved samlinger mellem tag og overliggende facader. Indskuddene føres min. 30 cm op bag facadebeklædning og min. 20 cm ud på tagfladen. Samlinger i indskuddene udføres med min. 20 cm overlæg. Overlægget fuges med fugemateriale på hele
fladen.
13.1.5.
Inddækning af taghætter
Udføres for udluftning af afløbssystem og afkast fra mekanisk udsugning
71
14.
SMEDEARBEJDE
14.1.
ARBEJDETS OMFANG
14.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører under stålarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
Stålarbejdet skal, hvor ikke andet er angivet, endvidere regnes at omfatte korrosionsbeskyttelse, alle samlingskomponenter og svejsekontrol. Desuden omfatter stålarbejdet en
dokumentation af, at det leverede arbejde opfylder de i udbudsmaterialet stillede krav.
-
konstruktioner til udvendige trapper, gangbroer, terrasser og gitterriste
-
Rækværksstolper
14.2.
MATERIALER
14.2.1.
Stålkvaliteter
Profiler og plader i almindeligt konstruktionsstål skal være S235JR (DS/EN 10025) og leveres med certifikat 2.2 i henhold til DS/EN 10204 med angivelse af kemiske og mekaniske
værdier, der er nødvendige for at dokumentere, at materialerne opfylder betingelserne for
den ønskede kvalitet.
Alt stål skal være fri for overfladefejl. Stål, der under eller efter forarbejdningen viser sig at
være af utilfredsstillende beskaffenhed til det givne formål må ikke anvendes. Eventuelle
forekommende ydre fejl tillades fjernet ved slibning eller mejsling, men må ikke skjules ved
hamring, maling, svejsning eller på anden måde.
Valsede profiler, rundjern, firkantjern og faconjern skal være lige og uden vridninger. Lineære tværsnitsmål må afvige fra det foreskrevne med indtil 4 %, dog højst 3 mm. For fladjern under 12 mm og rundjern under 25 mm tillades imidlertid altid en afvigelse i tykkelse
på 0,5 mm.
Almindeligt konstruktionsstål skal være beroliget, men må ikke være aluminiumsberoliget.
Siliciumindholdet skal være mellem 0,15 % og 0,22 %.
14.2.2.
Svejsning
Alt svejsearbejde skal udføres af svejsere med certifikat til svejsning i det pågældende materiale og de pågældende dimensioner.
Svejsesømme udføres i henhold til tegningsmaterialer. Alle svejsesømme udføres i sømklasse B med mindre andet er angivet. Ubenævnte svejsesømme udføres som kantsømme med a = 4 mm. Svejsesømme skal kontrolleres efter DS 893.
Samtlige svejsesømme skal lukkes, og afbrudte sømme tillades ikke anvendt.
72
Efter svejsearbejdets afslutning skal alle svejseperler og svejsestænk samt al slagge fjernes omhyggeligt fra ståldelene.
Svejsearbejdet på dele, som indgår i bærende stålkonstruktioner eller beslag, må alene
udføres af folk, som har kvalifikationer i henhold til DS 412, anneks C, eller som har bestået anden mindst lige så kvalificeret svejseprøve.
Det må ikke påregnes tilladt at udføre montagesvejsninger på pladsen, da den nødvendige
temperatur på +5 °C ikke kan påregnes at være tilstede. Derfor skal alle samlinger i stålet i
forbindelse med montage udføres ved boltning.
14.2.3.
Overfladebehandling af stål
Varmforzinkning udføres i henhold til DS 1459 og 1461, klasse B.
14.2.4.
Tolerancer
Målangivelser skal overholdes med så lille en tolerance, som samlingsmetoderne og tilpasningen kræver. Hvis der ikke på tegninger er stillet strengere krav, kan tolerancen +/- 3
mm tillades for de færdig monterede stålkonstruktioners længdemål og sammenbygningsmål generelt. For de nævnte mål gælder, at afvigelsen skal regnes i forhold til den teoretisk rigtige placering, hvilket betyder, at fejl ikke må hobe sig op.
14.2.5.
Bolte
Alle beslag og bolte, der er nødvendige til håndværksmæssig god udførelse af de beskrevne arbejder, leveres og anbringes, selv om det ikke skulle være udtrykkeligt beskrevet.
Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 8.8 efter DS/ISO 898-1.
Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver.
14.2.6.
Klæbe og Gennemstiksankre
Skal være el- og eller varmforzinkede.
Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje
overensstemmelse med forskrifter.
14.2.7.
Gitterriste
Udføres som elefant trinriste Classic, Ribbe 20x2 SP, kantstål 50 x 3 mm, maske 20 x 30
mm i formater i henhold til tegninger.
Leverandør: ElefantRiste A/S, www.elefantriste.com
14.3.
UDFØRELSE
14.3.1.
Forudsætninger
Hvis entreprenøren konstaterer fejl eller uoverensstemmelser i udbudsmaterialet eller
uoverensstemmelser mellem projektet og forholdene i marken, skal disse straks anmeldes
til byggeledelsen.
Entreprenøren har pligt til straks og inden han påbegynder egne arbejder at påtale synlige
mangler og fejl ved tidligere udførte arbejder, som kan få indflydelse på hans egne arbej-
73
der. Uoverensstemmelse mellem de på tegningerne indskrevne mål og de mål, der tages
på stedet, skal straks forelægges byggeledelsen.
14.3.2.
Afsætning og udmåling.
Entreprenøren skal foretage opmåling af de berørte arealer/bygningsdele forinden noget
arbejde igangsættes, og eventuelle målafvigelser forelægges straks for byggeledelsen. Alle søjlelængder og øvrige mål og koter, der er afhængig af eksisterende forhold, skal kontrolmåles inden produktionen opstartes.
Al afsætning af mål og højder, herunder opsætning af galger og lignende, der er nødvendig for udførelse af denne entreprise, påhviler entreprenøren.
Der skal uden vederlag stilles mandskab til rådighed for tilsynets kontrolmålinger.
14.3.3.
Tolerancer.
I henhold til DS 414, 4.udgave. Afvigelser må ikke være ensidige. Flugt- og planafvigelser i
forhold til projektet, synlig med det blotte øje vil blive kasseret.
14.3.4.
Transport og oplagring.
Transport til og oplagring på byggepladsen af alle materialer skal ske under hensyn til, at
disse ikke beskadiges (beskadigede produkter kan forventes kasseret), og oplagring skal
foregå i overensstemmelse med producentens anvisninger. Transport til og oplagring på
pladsen kun efter forudgående aftale med byggeledelsen.
14.3.5.
Bearbejdning/tildannelse og montage.
Værkstedsarbejde skal udføres med følgende tolerancer:
Indbyrdes afstand mellem huller i samme boltegruppe +/- 0,5 mm. Profillængder, placering
af boltegrupper og øvrige mål +/- 2 mm.
Tolerancen på den færdigmonterede konstruktions placering i forhold til angivne koter og
modullinier er +/- 5 mm. I øvrigt skal de i DS 412.2 angivne tolerancekrav være opfyldt.
Konstateres større afvigelser end de ovennævnte tolerancer på den færdige konstruktion,
er entreprenøren pligtig at træffe alle foranstaltninger, som byggeledelsen finder nødvendige, for at udbedre konstruktionen, eventuelt at udskifte alle konstruktionsdele, som ikke er i
overensstemmelse med tolerancekravene. Arbejder med toleranceafvigelser synlig med
det blotte øje vil altid blive kasseret.
14.3.6.
Gangbroer, trapper, terasser og rækværker
Udføres iht. tegningsmateriale. Entreprenøren udarbejder selv arbejdstegninger som fremsendes til ingeniør til gennemsyn i god tid inden produktion opstartes.
Alle ståloverflader udføres varmtforzinkede, gerne med store blomster.
74
15.
GULVBELÆGNINGSARBEJDE
15.1.
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit nævnte, og på tilhørende tegninger viste, nødvendige
ydelser til opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører under gulvbelægningsarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
15.1.1.
Arbejdet i hovedpunkter:

Spartling af gulvunderlag

Linoleumsbelægninger

Linoleumsbelægninger til alle indv.trapper

Vinylbelægninger

Gulvafdækning
15.2.
MATERIALER
15.2.1.
Linoleum til linoleumsbelagte gulve i køkken og mellemgang
Som Tarkett Veneto 602 XF – grå med tekstur
15.2.2.
Linoleum til linoleumsbelagte trappetrin på indvendig. trapper
Som Tarkett Veneto 602 XF – grå med tekstur, 2,5mm
15.2.3.
Vinyl til vinylbelagte gulve i depotrum under trapper
Som Tarkett iQ Optima, farve: Crey(S6502-B), 2,0mm
Funktionskrav: Vådrum
15.2.4.
Lim til belægninger
skal leveres af GSO-leverandør medlem og være foreneligt med såvel underlag som belægning.
15.2.5.
Svejsetråd
er som DLW smeltetråd i farve som belægningen.
75
15.2.6.
Spartelmaterialer
Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod almindelig færdsel.
Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til det pågældende arbejde bedst egnede.
Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges.
15.2.7.
Trappe- og vinkelskinner
Kantlister i aluminium til trappeforkanter leveres og monteres som vist på tegn. nr L14.
15.2.8.
Gulvafdækningsmaterialer
Gulvafdækningsmaterialer skal være 3,2 mm hård oliehærdet træfiberplade
15.3.
UDFØRELSE
15.3.1.
Generelt
Arbejdet skal udføres af faguddannede folk og ledes og kontrolleres af fagkyndig arbejdsleder.
Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets påbegyndelse, og
skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet, således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen entreprises konditionsmæssige
udførelse.
Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med vægt
min. 70 kg.
Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren.
Iøvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte produkter.
15.3.2.
Spartling af gulve
Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. Inden
spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, støvbinder eller lign.
Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan flade uden
ujævnheder.
Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v.
Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af belægning.
Øvrige gulve må kun spartles efter aftale med bygherrens tilsyn. Skruehuller må aldrig
spartles.
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper
76
15.3.3.
Lægning af gulvbelægninger
Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav.
Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger
skal aftales med bygherrens tilsyn.
Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +180) og skal udrulles i tilpas god tid
forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået.
Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på en
sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger klæbestoffets
bindeevne.
Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan måde,
at der ikke efterlades skjolder.
Udfaldskrav:
Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende overflade uden
skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge fuldstændigt bindig med belægningen.
Tolerance for planhed skal overholde følgende krav:
+/- 1 mm på en 2 meter retholdt
+/- 0,3 mm på en 25 cm retholdt
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper.
15.3.4.
Lægning af vinyl gulvbelægninger i depotrum under trappe
Vinylbelægning skal føres 100mm op ad væggene. Vinyl belægning skal tætnes ved samling til gulvafløbet.
Funktionskrav: Vådrum
Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav.
Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger
skal aftales med bygherrens tilsyn.
Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +180) og skal udrulles i tilpas god tid
forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået.
Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på en
sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger klæbestoffets
bindeevne.
Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan måde,
at der ikke efterlades skjolder.
15.3.5.
Rengøring
Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en sådan
måde, at der ikke efterlades skjolder.
Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres.
77
15.3.6.
Afsluttende arbejder
Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling:
Afvaskning med vaskeplejemiddel.
Overfladebehandling med voks (polish).
Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes.
15.3.7.
Afdækninger
Alle gulve, afdækkes umiddelbart efter lægning med 3,2 mm masonitplader. Alle samlinger
tapes.
Afdækning af klinkegulve og trægulve skal koordineres med øvrige entrepriser (murer/tømrer) således at gulve kan afdækkes umiddelbart efter færdiggørelse.
Afdækning skal løbende vedligeholdes frem til slutrengøringen igangsættes af maler iht.
afs. 16.
15.3.8.
Vedligeholdelse
Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne. Vejledningen
skal være på grønlandsk og dansk.
78
16.
MALERARBEJDE
16.1.
ARBEJDETS OMFANG
16.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger
viste ydelser til opnåelse af det foreskrevne resultat samt alt, hvad der normalt henhører
under malerarbejdets fuldstændige færdiggørelse.
Arbejdet omfatter i hovedtræk følgende malerbehandlinger:

Udvendige træbeklædninger på skur-facade.

Udvendige håndlister og rækværker - gangbroer

Indvendige vægge

Indvendige lofter

Indvendige træværk samt trapper

Slutrengøring
16.2.
MATERIALER
16.2.1.
Materialer, generelt
Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for malervarer,
udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen for Lak- og Farveindustrien.
Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje overensstemmelse
med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau.
Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres effektivt
mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen.
16.2.2.
Kvalitetsprøver
Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens
omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt daner
den norm for behandlingstypens udførelse. En sådan prøve kan tillige forlanges udført som
farveprøve
16.2.3.
Stillads
Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
79
16.2.4.
Arbejdslys
Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.3.
UDFØRELSE
16.3.1.
Almene anvisninger og krav
Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles til
godkendelse.
De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser beskriver
tilsammen det ønskede resultat.
Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader, belægninger,
elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden tildækning, således
at forurening og beskadigelse under malerentreprisens gennemførelse undgås.
Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne kunstige belysning på hvert arbejdssted.
16.3.2.
Behandling, generelt
Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring.
Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og
ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet overstiger 15%.
Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden opsætning.
Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum
Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +100 C.
16.3.3.
Tildækninger
Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige bestemmelser
for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af udfaldskravenes overholdelse skal
udføres for malers egen regning. Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
16.3.4.
Materialeoplag, affald
Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er ansvarlig for skader som
følge af spild af malervarer og lign.
Materialer som spildes på terræn skal fjernes og bortskaffes.
80
16.3.5.
Slutrengøring
Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende bevægelige beslagdele.
Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som angiver
en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og vedligeholdelse.
Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af alle
overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe, bordplader,
inventar m.v. samt polering af alle glasflader.
Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige de
pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.3.6.
Udlægning af acrylfuger
Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred.
Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød.
16.3.7.
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.
I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til en mindre pletreparation på
hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl. karm og dørplade regnes som een bygningsdel.
16.3.8.
Efterreparationer
Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og eventuelt i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.
81
MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER FOR UDVENDIGE ARBEJDER
16.3.9.
Omfatter alt udvendigt træværk på facader:
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
April 2004
III
*
*
Træværk, udvendig
Blad nr. V 5510
Træ, fyr, massiv, savskåret
Æstetiske og høje funktionelle krav
Dækket og lukket flade
Plastalkydtræbeskyttelse, dækkende
2-1 på værksted
00-1 på byggeplads
Forudsætninger
Overfladekarakter afhængig af maskintype til savskæring. Flader skal være rene, uden
ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra biologisk påvirkning.
Fugtighed i fritstående og ventileret udvendig beklædning max. 18 vægt%.
Vejl. prøvemetoder: Klima·Træfugtighed
Behandlingsanvisning
På værksted
- grunding med alkydgrundmaling på alle flader og kanter
- 1 gang alkydtræbeskyttelse, dækkende
På byggeplads
- 2 gange plastalkydtræbeskyttelse, dækkende
Afstøvning er indeholdt.
* Speciel behandling til Grønland.
Egenskaber
Behandling til høj påvirkning, fx syd- og vestvendte bygningsdele.
Træets åretegning og struktur skjules helt eller delvis. Gennemslag fra knaster kan forekomme.
Plastalkydtræbeskyttelse er kombination af plastdispersion, alkyd-/olieemulsion og fungicid. Halvmat til halvblank. Findes i dækkende og transparente nuancer. Beskytter mod
skimmel og mod nedbrydning af træoverfladen som følge af vejrliget. Vejrbestandigheden
er god til særdeles tilfredsstillende.
Kulører er som eksisterende: Rød bræddebeklædning, gule rækværker og hvide
tagkanter og vindues- og dørindfatninger
82
16.3.10.
Gipspladevægge – eksisterende vægge
Omfatter alle forekomster af eksisterende vægge, overvægge og vægpåforinger med overflade af gipspladebeklædning.
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Vedligehold
Oktober 2008
II
Nuværende behandling
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Vægge
Blad nr. V 2221C
Gipsplade
Æstetiske og middel funktionelle
krav
Plastvægmaling på strukturpapir
C: Almindeligt vedligehold
Dækket, lukket, jævn og struktureret flade
Plastvægmaling
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (enkelte små huller/revner),
fastsiddende og bæredygtig,
uden væsentlig afsmitning,
uden misfarvning,
let tilsmudset.
C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Knivprøve
- vask
- udgipsning
- reparation af revnet strukturpapir
- 1 gang pletning med plastvægmaling
- 2 gange plastvægmaling, glans:_______
NB: Strukturpapirets indre styrke kan ikke forventes at opfylde krav om Krydssnit/Tapeprøve.
Afsmitning: Afsmitning, kl. 6-10
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx kontor, korridor og opholdsrum, med middel æstetiske
og middel funktionelle krav.
Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør.
Plastvægmaling er diffusionsåben. Overfladen er mat (glans 5-10). Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af kvalitet, kulør og glans.
Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.
Fås i miljømærket udgave.
83
16.3.11.
Gipspladevægge – nyopførte skakte
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2878
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
III Æstetiske og høje funktionelle krav
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Acrylplastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret kant
er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket, men
kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være glat,
hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med beskyttelsesprofiler.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning
- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller, udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning
- slibning af spartlede flader
- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10
Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40.
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og
trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af specifikationer til underlaget.
Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som afsmitning,
smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af kvalitet, kulør og
glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.
84
16.3.12.
Porebetonvægge – nyopførte væg i mellemgang ved bad
Nybehandling
April 2003
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
II
Vægge
Blad nr. V 2296
Porebeton, helvægselement
Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket, lukket, jævn og struktureret flade
Plastvægmaling på strukturpapir
00-1
Forudsætninger
Helvægselement hvor fuger, huller, revner og skår er udfyldt til plan flade og samlinger udjævnet ved 10 cm bred spartling pr. 1 mm spring
- i tørre rum: med gipspuds
- i vådrum: med cementbundne materialer.
Disse skal være fastsiddende og må ikke smuldre ved let slibning med karborundumsten
nr. 80. Der kan forekomme huller op til 5 mm i diameter, dog max. 8 stk. og 5-15 mm i diameter, max. 3 stk. eller enkelte ridser pr. elementflade. Overfladen skal være hvidtør.
Vejl. prøvemetode: Afsmitning
- slibning
- 1 gang pletspartling med sandspartelmasse
- limning med varm 5% læderlim eller grunding efter leverandørens anvisning
- opsætning af strukturpapir ("savsmuldstapet") uden overlæg, i stivelsesklister
- 2 gange plastvægmaling, glans:_______
NB: Strukturpapirets indre styrke kan ikke forventes at opfylde krav om Krydssnit/Tapeprøve.
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx kontor, korridor og opholdsrum, med middel æstetiske
og middel funktionelle krav. Ujævnhed fra underlaget kan forekomme.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 5-10).
Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af kvalitet,
kulør og glans. Stort kulørvalg. Fås i udgave med særlig lav emission.
Ved kritisk sidelys, valg af effektvirkning eller særlig kulør, kan ekstra behandling være
nødvendig.
85
16.3.13.
Gipspladelofter – nyt loftplader i bad/toilet
Omfatter faste gipsfriser i.h.t loftplaner tegn. nr. A026
MBK-EDB
Nybehandling
Februar 1999
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
II Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket, lukket, udfyldt og struktureret flade
Plastvægmaling på kridering
00-1
Lofter
Blad nr. V 1228
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret kant
er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket, men
kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være glat,
hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med beskyttelsesprofiler.
- 1 gang spartling af samlinger og ilægning af strimmel
- 2 gange spartling af samlinger og 2 gange pletspartling af skruehuller med spartelmasse
- slibning af spartlede flader
- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig
- 1 gang plastkridering i svær konsistens
- rulning til ensartet struktur
- 2 gange plastvægmaling, glans:5
Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til lofter og overvægge i tørre rum, fx bolig, kontor og korridor.
Plastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Overfladen er mat (glans 5-10).
Egenskaber som afsmitning, smudsmodtagelighed og rengørlighed afhænger af kvalitet,
kulør og glans. Stort kulørvalg.
Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.
Fås i udgave med særlig lav emission.
86
16.3.14.
Gipspladelofter – eksisterende lofter
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Vedligehold
April 2003
I
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Lofter
Blad nr. V 1225C
Gipsplade
Ingen sær. æstetiske og/eller
funkt. krav
Plastloftmaling
Dækket, lukket, glat og udfyldt
flade
Plastloftmaling
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (enkelte små huller/revner),
uden misfarvning,
let tilsmudset.
C-anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve
- vask
- udgipsning
- 1 gang plastloftmaling, helmat
Egenskaber
Behandling til lofter og overvægge i tørre sekundære rum, fx opbevaringsrum.
Behandling C viser et rettidigt vedligehold med samme kulør.
Plastloftmaling er diffusionsåben. Overfladen er helmat (glans 0-5) og smudsmodtagelig.
Har uvæsentlig afsmitning og ringe rengørlighed.
Begrænset kulørvalg.
87
16.3.15.
Snedkertræ – nye ubehandlede træværk
Omfatter fodlister, indfatninger, tilsætninger samt alt øvrigt snedkertræ.
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
April 2004
III
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4178
Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2
Æstetiske og høje funktionelle krav
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942
Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor. Knaster
over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er tilladt. Revner
må ikke forekomme.
Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%.
Vejl. prøvemetode: Træfugtighed
- grunding med plastalkydgrundmaling
- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse
- 1 gang plastmellemmaling
- 3 gange plastemalje, glans:40
Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:
- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Ikke
gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af vandopløste farvestoffer
fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk.
88
16.3.16.
Snedkertræ – eksisterende træværk
Omfatter trapper, fodlister, indfatninger samt alt øvrigt snedkertræ.
Vedligehold
April 2004
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Tilstand og behov
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4157C
Træ, massivt, høvlet
II Æstetiske og middel funktionelle krav
Plastemalje
Dækket, lukket, glat og udfyldt flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Overfladen er:
stort set intakt (slidt, enkelte små huller/revner),
med gennemslag fra knaster,
tilsmudset.
Anvisningen kan give tilfredsstillende funktion/udseende.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning·Tapeprøve·Knivprøve
- vask og slibning
- isolering over knaster og gennemslag
- pletspartling med acrylplastspartelmasse
- pletning med acrylplastmellemmaling
- 2 gange plastemalje, glans:40
Mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum med æstetiske og middel funktionelle krav.
Behandlingen anvendes ved almindeligt rettidigt vedligehold med samme kulør.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed. Ikke gulnende. Har
ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe smudsmodtagelighed og tilfredsstillende
rengørlighed, dog med undtagelse af vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk.
89
18.
INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER
18.1.
ARBEJDETS OMFANG
18.1.1.
Arbejdet omfatter
Arbejdet omfatter levering og montering af det på tegningerne viste og de følgende beskrevne bygningsdele og andre ydelser. Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser,
der er nødvendige for opnåelse af det fuldt driftsklare og afprøvede anlæg.
18.1.2.
18.1.3.
18.1.4.

Nedrivning iht. SA afsnit 2.

Nye afløbsledninger i krybekælder komplet inkl. bæringer, bøsninger, rensestykker, tilslutninger til eksisterende ledninger.

Nye afløbsledninger i boliger komplet inkl. bæringer, bøsninger samt tilslutninger til
sanitet.

Afløb fra alle sanitetsgenstande og maskiner

Afløbsudluftninger inkl. over tag

Gulvafløb

Afløb fra varmtvandsbeholdere, sikkerhedsventiler mv.

Nødvendige arbejder i forbindelse med drift af afløbssystemet i forbindelse med udskiftning af eksisterende ledninger.

Huller inkl. reetablering iht. SA særskilt hulafsnit

Drifts- og vedligeholdelsesmateriale

Kort beskrivelse af arbejdet indvendigt afløb

Eksisterende hovedafløbsledning bibeholdes i krybekældere og i terræn mellem bygningerne.

Ligeledes bibeholdes eksisterende kloakbrønde.

Øvrige afløbsledninger i krybekælder udskiftes til nyt.

Alle afløbsinstallationer i boliger udskiftes til nyt.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (indvendige spildevandsledninger) er:

Montering af afløbsudluftninger på tag

Ophugning af eksisterende gulvafløb og rør i betondæk i badeværelser.

90
18.1.5.
Huller
Grænseflader vedr. hultagning fremgår af afsnit 1 Almindelige bestemmelser for alle fag.
18.1.6.
Andre ydelser
Entreprenøren skal udføre materiale- og konstruktionsvalg samt fastlæggelse af detaljer og
nærmere udformning i det omfang, dette ikke er beskrevet i specifikationerne for arbejdet,
og præstere alle ydelser og funktionskrav, der fører frem til det færdige byggeri. Entreprenøren skal deltage i projektgennemgangsmøder.
18.1.7.
Prøvning
Byggeledelsen kan forlange materialerne og ledningerne prøvet for ydre og indre tryk,
samt for vandtæthed, som foreskrevet i normerne.
18.1.8.
Normer og forskrifter
Fremgår af afsnit 1 Almindelige bestemmelser for alle fag.
18.2.
MATERIALER
18.2.1.
Forkortelser
De på tegninger og i denne beskrivelse angivne ubenævnte katalognumre referer til Rørforeningens kataloger.
18.2.2.
Kvalitet
I tilbuddet skal medregnes komponenter af fabrikat og type som angivet i beskrivelsen
og/eller på tegninger. Kun hvor der før specifikationen er angivet et “som” eller ”hermed ligestillet”, kan entreprenøren tilbyde andre fabrikater og typer af komponenter af samme
kvalitet og egenskaber, som de i udbuddet anførte. Hvis der i tilbuddet er forudsat andre
materialer og/eller komponenter, skal dette tydeligt fremgå af tilbuddet. Ligeledes skal
eventuelle mer-/fradragspriser fremgå. Efter kontraheringen er alle materialer og komponenter, som i udbudsmaterialet er angivet enten specifikt eller ”som” fabrikat/type, at opfatte som det bestemte fabrikat/type, der indgår i entreprisen, med mindre andet fabrikat/type
klart fremgår af kontrakten.
18.2.3.
Godkendelser
Alle materialer anvendt til afløbsinstallationer skal være VA-godkendte.
Monteringsforskrifter for navngivne produkter skal følges.
18.2.4.
Afløbsrør
Ledningsmaterialer og dimensioner fremgår af tegninger, afløbsdiagram.
PEH-ledninger
Ledninger, bøjninger, reduktioner, muffer og rensestykker som fabrikat Geberit VVS
184011.xx.
Støbejernsledninger
91
Støbejernsrør og formstykker uden muffer som system MA. Samling af støbejernsrør skal
udføres med rustfri ultrajet koblinger VVS 150685.xxx. Samlinger mellem PEH og støbejern udføres med godkendte koblinger. Indstøbte afløbsrør skal samles med syrefaste koblinger.
18.2.5.
Afløb fra vaske mv.
Henvises til sanitetsafsnit.
18.2.6.
Gulvafløb
Gulvafløb og riste som fabrikat Blücher.
GA1 – Afløbsrende til bruseniche i toilet/bad. Rende mod 1 væg, til flisegulv og smøremembran. Vandret udløb ø75. Gulvafløb type 374, VVS 15 5053.008, vandlås VVS 15
5059.113. Rist type Vienna VVS 15 5072.108
GA2 – til depotrum i boliger. Gulvafløb til vinylgulv. Lodret ø75. Gulvafløb VVS 15
3610.313. Vandlås Blücher, VVS 15 3415.526.
18.2.7.
Afløbsudluftninger
Leveres/monteres komplet med udluftningsledning og specialfremstillet taggennemføring
med zinkinddækning.
18.2.8.
Bæringer
Der anvendes standard rørophængningssystem med gummi- og neoprenindlæg. Bæringstyper er som Müpro eller Sikla, såfremt andet ikke er angivet på tegninger. Alle bæringer af
stål skal være galvaniserede eller behandlet med to gange rustbeskyttende maling. Alternativt anvendes rustfrie bæringer.
18.2.9.
Overgangsstykker
Overgange fra ledningssystemet til installationsgenstande eller andre enkeltkomponenter i
systemet skal udføres med VA-godkendte overgangsnipler, manchetter og lignende.
18.2.10.
Stikmuffe Geberit
VVS 18 4103.310
Reduktion Friaphon
VVS 18 3193.189
Afløb fra sikkerhedsventiler, varmtvandsbeholder o. lign.
Afløb udføres i ABS rør og føres til gulvafløb placeret i teknikrum. Overløb fra sikkerhedsventil udføres med ø22 mm kobberrør, som føres til gulvafløb og afsluttes skråt afskåret 10
cm over færdigt gulv.
18.2.11.
Propper
Propper til midlertidig lukning af system under byggeriet tillades udført af plast. Permanente propper i ubenyttede sideindløb til gulvafløb skal udføres i galv. stål.
92
18.2.12.
Bøsninger og rosetter
Hvor PVC-rør passerer lette vægge og skabe anvendes TROLL bøsninger og plastrosetter
som følger:
Ved væggennemføringer:
Plastrosetter, todelte, hvid, med krave VVS 015223.xxx
Troll bøsningsrør VVS 015700.xxx
18.3.
18.3.1.
Generelt
Inden arbejdet udføres, skal entreprenøren gøre sig bekendt med og tage hensyn til det
komplette projekt, herunder øvrige installationer som for eksempel rørledninger, kabelbakker, lysarmaturer, el-komponenter, ventilation samt opbygning af konstruktioner vægge,
lofter og gulve.
Rørledninger og komponenter skal monteres i henhold til fabrikantens/leverandørens anvisninger og/eller VA-godkendelser. Leverandørens anvisninger for opbevaring skal følges
med mindre andet er udtrykkeligt beskrevet.
Entreprenøren bærer det fulde ansvar for frostskader på anlæggene indtil aflevering
18.3.2.
Støjforhold
De tekniske installationer skal udføres således, at der sikres tilfredsstillende støjniveau i
det færdige byggeri. Bygningsreglementets krav til lydforhold skal overholdes.
Ansvaret for, at lydkravene overholdes påhviler entreprenøren.
Intern støj fra de tekniske installationer må ikke overstige de nedenfor angivne A-vægtede
støjniveauer efter korrektion til den givne efterklangstid
Rumtype
Støjkrav Laeq (dB)
Efterklangstid (S)
Beboelsesrum
30
0,5
Øvrige rum
35
1,0
Ekstern støj:
Udenfor bygning ved vinduer
18.3.3.
40
Rørlægning
Placering af faldstammer, muffer, gulvafløb mv. skal udføres nøjagtigt som angivet på tegningerne, dog skal de bærende dele, bjælker, søjler og dragere respekteres i det omfang
de skulle vise sig sammenfaldende.
Afløbsrør inkl. eventuel muffekant skal placeres 20 mm fra færdig væg, hvor andet ikke er
angivet.
Rensestykker placeres således, at de muliggør en effektiv rensning af rørnettet, og skal
være vendende, så de er let tilgængelige for rensning.
Under udførelsen suppleres med relevante tilslutnings- og overgangsstykker således, at
resultatet bliver funktionsdygtigt og håndværksmæssigt forsvarligt.
93
Afkortning af lige rør og faconstykker skal foretages cirkulært og vinkelret på længderetningen, og med hele kanter.
Rørender centreres og sættes helt i bund i mufferne.
Systemet skal tilpasses med eventuelle afkortninger af vandlåse, lige rør og "lange bøjninger", så alt forekommer hensigtsmæssigt med så korte og lige stræk som muligt.
Liggende dele af afløbssystemet skal, hvor andet ikke er angivet, placeres højst muligt, og
så tæt ved etageadskillelsen og vægge som muligt. Afløb monteres med min. 20 0/00 fald.
Entreprenøren skal løbende påføre alle ændringer, der opstår under arbejdets udførelse
på et tegningssæt. Disse ”som udført” tegninger skal afleveres til byggeledelsen før aflevering.
18.3.4.
Gulvafløb
Gulvafløb skal afsættes (plan og højde) i samarbejde med relevante gulventreprenører
samt i henhold til arkitekttegninger. Gulvafløb afsættes således at højden svarer til overkant færdigt gulv, når der er taget højde for fald mv. Gulvafløb skal være tildækket under
udførelsen.
18.3.5.
Overgang til andre rør m.v.
Overgang til andre rør udføres omhyggeligt og med reduktioner og overgangsstykker, specielt beregnet for den enkelte tilslutningsgenstand.
18.3.6.
Bæringer
Maksimal afstand mellem bæringer for afløbsrør skal opfylde fabrikantens krav og må som
udgangspunkt ikke overstige følgende. Der skal dog altid anbringes mindst en bæring mellem hver samling. Bæringer skal placeres så tæt ved samlingerne som muligt.
PEH ledninger
I henhold til leverandørens anvisninger.
Støbejernsrør, bæringsafstand (m):
Dimension (mm)
65
100
150
200
Stående ledning
2,0
2,0
2,0
2,0
Liggende ledning
1,5
2,0
2,0
2,0
Maksimal afstand mellem bæring og samling: 0,75 m.
18.3.7.
Renholdelse og aflevering
Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets udførelse, og ved
arbejdets aflevering skal hele systemet gennemskylles og renses for fremmedlegemer af
enhver art, således at anlægget er fuldt færdigt til brug.
Der skal under arbejdets udførelse til ethvert tidspunkt tages de nødvendige forholdsregler
mod frysning af systemet, indtil anlægget i sin helhed er afleveret.
94
18.3.8.
Tæthedsprøvning
Tæthedsprøvning af installationerne udføres, når afløbssystemet er færdigmonteret, og inden afdækning/tilstøbning foretages, ved tilpropning af de lavestliggende dele af systemet
og opfyldning af resten af systemet, med vand til overkant tilslutningsstudse.
Prøvningen skal synes af tilsynet. Tilsynet skal varsles min. 24 timer før tæthedsprøven.
Der skal udfyldes en tæthedsprøvnings-rapport til kvalitetssikringen.
18.3.9.
Omfang fremgår af afsnit 1 Almindelige bestemmelser.
18.4.
DRIFT OG VEDLIGEHOLD
18.4.1.
Drifts- og vedligeholdelsesvejledning
Entreprenøren skal udarbejde vejledning vedrørende anlæggenes drift og vedligeholdelse.
Drifts- og vedligeholdelsesinstruktionen skal udføres i 3 eksemplarer på dansk og afleveres inden aflevering.
Vejledning skal minimum indeholde:
18.4.2.

Anlægsvis specifikation af anvendte komponenter med angivelse af fabrikat, typer, flov
m.v.

Vedligeholdelsesforskrifter for komponenter som kræver justering, rengøring, smøring,
udskiftning osv.

Oversigt over vedligeholdelsesintervaller samt adresser på serviceafdelinger og montører.
Kvalitetssikringsspecifikationer for indvendige spildevandsledninger
Prøvningsprocedure
Alle anlægsdele skal prøves for tæthed.
Modtagekontrol
Aflæsning må kun ske på dertil indrettet aflæsningsplads og kun under overvågning ved
den kvalitetsansvarlige. Alle varer og tjenesteydelser skal kontrolleres for: Overensstemmelse mellem den afgivne ordre og leverancer og projektets forskrifter.
Proceskontrol
Ud over egentlige prøvninger, udføres løbende visuel kontrol af arbejdet, således at der
sikres korrekt fald og placering af systemets dele og at dette løbende er dokumenteret.
Slutkontrol
Arbejdslederen færdigmelder til byggeledelsen, som herefter i samarbejde med den kvalitetsansvarlige og bygherren gennemgår arbejdet og udfærdiger en mangelliste og afleveringsprotokol.
Som dokumentation skal foreligge:

Inspektionsrapporter med angivelse af målte fald og for rør under dæk indmålte placeringer i vandret og i lodret plan (koter).
95

Tegningssæt ”som udført” med alle ændringer, der er opstået under arbejdets udførelse

Drift og vedligeholdelsesmanualer
96
19.
VANDINSTALLATION OG SANITET
19.1.
ARBEJDETS OMFANG
19.1.1.
Arbejdet omfatter
19.1.2.
19.1.3.


Nye vandstik til 2 varmecentraler.

Nye vandinstallationer i varmecentraler.

Ny varmtvandsproduktion (beholder) til blok 41-45.

Ny varmtvandsproduktion (beholder) til blok 46-47.

Nye brandventiler mv. i teknikrum inkl. udvendige brandskabe.

Nye rørledninger i krybekælder og rørkanaler komplet inkl. bæringer, bøsninger mv.

Nye rørledninger i boliger komplet inkl. bæringer, bøsninger mv.

Blandingsbatterier og taphaner.

Sanitetsgenstande inkl. nødvendigt ophæng, blandingsbatterier og taphaner.

Sanitetsudstyr i badeværelser.

Brandslange i boliger.

Levering og montering af bi-vandmålere i hver bolig.

Levering og montering af bi-vandmålere i teknikrum.

Montering af afregningsmålere i teknikrum.

Nødvendige arbejder i forbindelse med afbrydelse og drift af brugsvandssystemet i
forbindelse med udskiftning af eksisterende ledninger.


Drifts- og vedligeholdelsesmateriale.

Service i afhjælpningsperioden.
Kort beskrivelse af arbejdet
Eksisterende hovedvandledning bibeholdes i krybekælder, men udskiftes i rørkanaler mellem bygninger. Interne koldt-, varmt og cirkulationer i krybekælder og rørkanaler udskiftes.
Alle vandinstallationer og sanitet i boliger udskiftes til nyt.
97
19.1.4.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (vandinstallationer og sanitet) er:
19.1.5.

Køkkenvaske.

Underskab i badeværelser leveres og monteres af tømrer.

Spejle i badeværelse leveres og monteres af mure.

Bordplade foran spejl leveres og monteres af tømrer.

Opvaske- og vaskemaskiner.

Inspektionslemme til rørskakte.

Levering af afregningsmålere (leveres af Nukissiorfiit).



Teknisk isolering.

Malerarbejde.

El-frostsikring af koldtvandsledninger i krybekældere og rørkanaler i terræn.

Elektriske installationer.
Andre ydelser
19.1.6.
Huller
19.1.7.
Trykprøvning
Vandinstallationer trykprøves med koldt vand med 10 bar i minimum 15 minutter. Trykprøven skal overværes af tilsynet, og aftales mindst 24 timer før prøvningen. Der skal udfyldes
en trykprøvnings rapport til kvalitetssikringen.
19.1.8.
19.1.9.
Vandanlæggets opbygning
Blok 41-45 er vandforsynet fra 2 fjernvarme-undercentraler (teknikrum). Blok 46 og 47
vandforsynes fra undercentral i blok 45. I undercentraler er vandstik, afregningsmåler,
varmtvandsbeholder, cirkulationspumpe mv.
Fra undercentraler er koldt-, varmt- og cirkulationsledninger til boligerne.
I hver bolig etableres bi-vandmåler på koldt og varmt brugsvand.
98
19.2.
MATERIALER
19.2.1.
Forkortelser
19.2.2.
Kvalitet
Henvises til afsnit gældende for Indvendige spildevandsledninger.
19.2.3.
Godkendelser
Alle materialer anvendt til vandinstallationer skal være VA-godkendte.
19.2.4.
Rør
Ledningsmateriale og dimensioner fremgår af tegning, vanddiagram.
Kobberrør sømløse hårde efter DS 2110
Fordelingsledninger i krybekælder og på etagerne. Der anvendes loddefittings fremstillet
ifølge ISO 2016 – DIN 2856 fittings til kapillar-lodning. Koblingsledninger til brandslanger
udføres af hårde rør.
PEX rør i tomrør, koblingsledninger
Koblingsledninger udføres af PEX-rør, skjulte rør, indlagt i tomrør til koldt og varmt brugsvand. PEX-rør Tn10/95 °C i tomrør med isolering, for koldt og varmt brugsvand som VVS
08 7225. Hvor andet ikke er angivet på tegninger er koblingsledninger ø15x2,5.
Dertil tilhørende kompressionskoblinger for samling samt støttebøsninger, koblingsdåser,
ophængningssæt, tætningsmanchetter, rosetter mv. samt fordelerrør.
Koldtvandsledninger i rørkanaler mellem bygninger
Udføres af præisolerede PE-ledninger forberedt for el-frostsikringskabler.
Varmtvandsledninger i rørkanaler i terræn mellem bygninger
Udføres af præisolerede kobberrør twin rør isolering serie 2, som fabrikat Isoplus.
19.2.5.
Bæringer
Der anvendes standard rørophængningssystem med gummi- og neoprenindlæg. Bæringstyper er som Müpro eller Sikla, såfremt andet ikke er angivet på tegninger. Alle bæringer af
stål skal være galvaniserede eller behandlet med to gange rustbeskyttende maling. Alternativt anvendes rustfrie bæringer.
Ved rør der er isoleret med Armaflex el.lign. anvendes Armaflex A isoleret rørbærere A eller B, med bøjle eller halsjern som Müpro, elektroforsinkede.
19.2.6.
Bøsninger og rosetter
Der anbringes bøsninger ved alle rørgennemføringer i konstruktioner såsom vægge, etagedæk, bjælker osv. Bøsninger udelades, hvor isolerede rør er ført gennem lette vægge
såsom gipspladevægge.
99
Ved alle rørgennemføringer i konstruktionsdele tætnes omkring rør og bøsninger med fugemasse, der brandteknisk mindst er i en klasse svarende til den pågældende bygningsdel/konstruktion. Tætninger udføres efter fabrikantens anvisninger.
Ved alle rørgennemføringer i lette vægge tætnes omkring rør/isolering med brand- og
lydhæmmende materiale.
Der anvendes hvide rosetter eller lignende ved alle synlige rørgennemføringer.
Rørbøsninger er som fabr. Karfa, type PAK (dæk) og type Flex (vægge), såfremt andet ikke er angivet på detailtegninger.
Ved gennemføring af rør der er isoleret med Armaflex el.lign. anvendes ikke bøsninger
men isolering føres med gennem vægge, dæk mv.
Ved alle isolerede rør anvendes præisolerede bøsningsrør. Isoleringstykkelse i bøsningsrør skal være minimum 20 mm. Rørbøsninger medtages under denne entreprise.
Ved rørgennemføringer i dæk, i rum med gulvafløb, skal rørbøsninger vælges således at
gennemføringen fremstår vandtæt. Bøsninger til indstøbning mv. afleveres til beton- eller
murerentreprenøren efter aftale med denne.
19.2.7.
Varmtvandsbeholder
Specifikationer fremgår af tegninger, principdiagram teknikrum.
19.2.8.
Brandventiler i teknikrum og udvendige brandlåger
19.2.9.
Brandslanger i boliger
I hver bolig etableres brandslange som fabrikat NOHA type husbrandslange med 13 mm
20 meter slange, dimension (diameter x dybde) 330 x 135 mm, VVS 399209204.
19.2.10.
Vandmåler generelt
Målere fabrikat Kamstrup type ultralydsflovmåler inkl. flowdel og regneværk. Alle målere
skal netforsynes fra 230V samt være for trådløs fjernaflæsning.
19.2.11.
Vandmålere i boliger
I 48 boliger etableres en koldtvandsmåler og en varmtvandsmåler.
Koldtvandsmåler til en bolig, dimensionsgivende vandstrøm qd 0,35 l/s. Måler type Multical
61 inkl. flowdel ultraflow 24 og regneværk Multical 601. Målerstørrelse Norm. Flow =1,6
m3/h.
Varmtvandsmåler til en bolig, dimensionsgivende vandstrøm qd 0,32 l/s. Måler type Multical 61 inkl. flowdel ultraflow 24 og regneværk Multical 601. Målerstørrelse Norm. Flow =1,6
m3/h.
19.2.12.
Bi-vandmålere i teknikrum
Specifikationer på målere fremgår af tegninger, principdiagram teknikrum.
Måler BVM1, samlet varmt brugsvand til blok 41, 42, 43 og 44. Dimensionsgivende vandstrøm qd 1,04 l/s. Måler i blok 42som placeres på koldtvands-tilgangen til VVB.
100
Målere BVM2+3, fælles forbrug koldt og varmt vand i varmecentral 42.
Måler BVM4, samlet varmt brugsvand til blok 45. Dimensionsgivende vandstrøm qd 0,79
l/s. Måler i blok 45som placeres på koldtvands-tilgangen til VVB 45.
Måler BVM5, samlet varmt brugsvand til blok 46-47. Dimensionsgivende vandstrøm qd
0,64 l/s. Måler i blok 45som placeres på koldtvands-tilgangen til VVB 46-47.
Måler BVM6+7, fælles forbrug koldt og varmt vand i varmecentral 45.
19.2.13.
Afregnings-vandmålere i teknikrum
Følgende dimensionsgivende vandstrømme qd (l/s):
Afregningsmålere (AVM) Nukissiorfiit.
AVM1, Koldtvandsmåler i varmecentral blok 41, qd 1,91 l/s. Måler samlet vandforbrug til
blok 41, 42, 43 og 44.
blok 45.
blok 46-47.
19.2.14.
Øvrige komponenter





19.2.15.
Afspærringsventiler som VVS 418117.xxx
Afspærringsventil foran tapsteder, type jf. sanitetsbeskrivelse. Hvis andet ikke er angivet anvendes type med håndtag som VVS 743522.xxx.
Kontraventiler som VVS 430335.xxx
Sikkerhedsventil koldt vand 10 bar som VVS 432219.xxx
Termostatisk cirkulationsventil som fabrikat Frese type Circon (53 °C) inkl. aftap og afspærring, VVS 406862.066.
Sanitetsbeskrivelse (sanitet og armaturer) generelt
Målsatte placeringer fremgår af arkitektplaner og vægopstalter. Omfang og placering af de
forskellige sanitetstyper fremgår af VVS-planer.
19.2.16.
Håndvask i bad/toilet
Underskab leveres og monteres af anden fagentreprenør.
Håndvask fabrikat Mabré Prisma slim hvid 620 x 365mm.
Blandingsbatteri fabrikat Damixa type Titan, VVS 70 1748.634.
Pungvandlås 1¼” x 1¼” forkromet, VVS 75 0001.010
Afløbsrør 32x 250 mm forkromede lige, VVS 75 0113.010.
Omløber ½” x 10mm, 2 stk. VVS 74 4526.xxx.
Tilslutningsstykke forkromet med afspærring på BK og BV, VVS 74 4416.004.
Karfa afløbskoblings lige med flange, VVS 750354.032.
19.2.17.
Bruser
Termostatisk blandingsbatteri fabrikat Børma, VVS 72 2581.104.
101
Håndbrusersæt fabrikat Grohe rainshower classic brusersæt type Refno. 28769.001.
19.2.18.
Toilet
Toiletskål fabrikat IFØ Sign klosettype hvid væghængt model VVS 613000.000.
Klosetsæde Pressalit ceranova hård sæde hvid m/låg, VVS 61 5092.000.
Toiletelement til indbygning i let væg som fabrikat Geberit type Duofix VVS 647060.510.
VVS-entreprenør skal påregne supplerende underlag, som stållægter, til fastgørelse af toiletelement til væg i skakt. Trykknap i front Geberit artline VVS 617084.004.
19.2.19.
Køkkenvask
Selve køkkenvasken leveres og monteres af anden fagentreprenør.
Blandingsbatteri fabrikat Damixa type Titan f, VVS 705517.604.
Vandlås Geberit af PP t/ OM hvid 1½” x 50 mm, VVS 18 8941.000.
Tilslutningsstykke forkromet med afspærring BK og BV t/OM, VVS 74 4416.004.
Omløber ½” x 10 mm, 2 stk., VVS 74 4526.xxx.
19.2.20.
Sanitetsudstyr
I hvert toilet/bad etableres følgende sanitetsudstyr:
Toiletpapirholder, forkromet, VVS 77 6357.100.
Holder til ekstra toiletpapir, forkromet, VVS 77 6551.100.
4 stk. kroge til håndklæder forkromet, VVS 77 5346.100.
Badeforhængsstang forkromet lige, VVS 77 7140.000.
Springringe, VVS 77 7425.xxx.
Badeforhæng Grå fra Ikea, størrelse 200x180 cm, artikel nr. 202033.27.
19.2.21.
Vaskemaskiner
I hver bolig i depotrum forberedes vand- og afløbsinstallation for til tilslutning af vaskemaskine.
Koldt vand, tilslutningsstykke med indbygget kontraventil VVS 74 3826.004 inkl. vægflange
krom VVS 728441.004.
Afløb, afløbsrør 32 mm pp-rør monterede ret på væg og tilsluttet gulvafløb gennem rist.
19.2.22.
Opvaskemaskiner
I køkken etableres og tilsluttes opvaskemaskine med vand- og afløbsinstallation.
Koldt vand, tilslutningsstykke med indbygget kontraventil VVS 74 3826.004.
Waterblock vandsikring VVS 73 9111.004
Nippemuffe, messing VVS 04 8241.xxx
102
19.3.
19.3.1.
Generelt
19.3.2.
Støjforhold
det færdige byggeri. Henvises til afsnit for indvendige spildevandsledninger.
19.3.3.
Rørlægning
Rørlægningen foretages med så lange rør som muligt og således, at de uhindret kan ekspandere. Omfang og placering af eventuelle kompensatorer, styr og fastspændinger fremgår af tegningerne.
Hvor andet ikke er angivet skal rørledninger, hvor de ligge ved siden af hinanden i henholdsvis vandret eller lodret plan, lægges således, at de færdigt isolerede rør har centerlinie i samme henholdsvis vandrette eller lodrette plan. Tolerance ± 1 cm fra fastsat kote.
Hvor flere rør ligger ved siden af hinanden, eller hvor ledningerne lægges langs allerede
oplagte rørledninger, anbringes muffer og rørbærere så vidt muligt ud for hinanden.
Rørledningerne skal oplægges, så de kan isoleres hver for sig, og således at afstanden
mellem færdigt isolerede rør bliver mindst 50 mm og ved krydsninger ca. 20 mm.
Der skal mellem loft/væg/øvrige installationer og færdig isolering være mindst 50 mm.
Udlægning af PEX-rør:
For at gøre en eventuel senere udskiftning af medierøret mulig, skal rørene udlægges med
så få retningsændringer som muligt, og de nødvendige retningsændringer skal udføres
med så bløde bøjninger som muligt.
19.3.4.
Samlinger
Generelt
Der skal anvendes VA-godkendte samlingsmetoder i brugsvandsinstallationer. For alle rørtyper gælder at samlinger udføres i henhold til fabrikantens anvisninger medmindre andet
udtrykkeligt er foreskrevet.
Kobberrør
Samlinger af kobberrør skal udføres med kapillar-loddefittings.Samlinger med klemringsfittings vil kun blive tilladt efter speciel aftale.
PEX-rør og PE
Samles efter fabrikantens anvisninger.
19.3.5.
Bæringer
Bæringer og afstande mellem bæringer skal udføres i henhold til de respektive normers
bestemmelser og vejledninger, samt i henhold til fabrikantens anvisninger. Hvor tre eller
flere rør ligger ved siden af hinanden, udføres der fællesbæringer. Montageskinne for rørophæng boltes til loft umiddelbart over rørtracé. Alle bæringer forsynes med indlæg af
gummi eller plast. Alle bæringer af stål skal være rustbeskyttet ved galvanisering, varmforzinkning eller med mindst to gange rustbeskyttende maling.
103
19.3.6.
Rørgennemføringer
Rørgennemføringer i beton vægge og etagedæk, murværk og lign. udføres med bøsninger. Entreprenøren skal foretage interimistiske fastgørelser af rør, bøsninger mv. i forbindelse med tilstøbning/lukning.
19.3.7.
Ventiler og armaturer
Alle armaturer anbringes så de er let tilgængelige, og så fuld betjeningsmanøvre kan udføres. Det skal sikres at forkromet og/eller farvede armaturer monteres med dertil egnet
værktøj, således at der efter korrekt montage ingen tegn på overlast eller mærker findes
på disse efter anvendt værktøj.
19.3.8.
Toilet mv.
Ved montagen skal leverandørens forskrifter nøje følges, ligesom montagen skal ske i et
nøje samarbejde med de øvrige entreprenører.
19.3.9.
Rengøring til maling
Alt overskydende loddematerialer, fedt og grater fra brugen af rørtænger og andet værktøj,
fjernes.
19.3.10.
Aflevering
Forinden aflevering skal hele rørsystemet udskylles for snavs og andre fremmedlegemer.
Forinden aflevering skal rettede tegninger være udarbejdet, således at såvel synlige som
skjulte installationer er ajourført i overensstemmelse med den aktuelle udførelse.
Endvidere skal hele anlægget være afprøvet og testet i henhold til gældende beskrivelse.
19.3.11.
19.4.
19.4.1.



19.4.2.
Anlægsvis specifikation af anvendte komponenter med angivelse af fabrikat, typer, flov
m.v.
udskiftning osv.
Oversigt over vedligeholdelsesintervaller samt adresser på serviceafdelinger og montører.
Kvalitetssikringsspecifikationer for vand og sanitet
104
Prøvningsprocedure
Modtagekontrol
Proceskontrol
Slutkontrol






Attest for gennemskylning
Resultater af trykprøvningen
Indmålingsdata
Målte varmtvandstemperaturer
Drifts- og vedligeholdelsesmanualer
105
20.
VARME INSTALLATIONER
20.1.
ARBEJDETS OMFANG
20.1.1.
Arbejdet omfatter
20.1.2.
A – arbejder:


Nye varmeinstallationer på sekundærsiden i varmecentraler, nøjagtigt omfang fremgår
af principdiagrammer for teknikrum.

Nye rørledninger i krybekælder og rørkanaler komplet inkl. rørgennemføringer, bøsninger, bæringer, armaturer mv.

Nye rørledninger i boliger komplet inkl. rørgennemføringer, bøsninger, bæringer, armaturer, fordelerrør mv.

Nye radiatorer og konvektorer komplet inkl. ventiler, udluftninger, bæringer mv.

Gulvvarmeanlæg komplet i baderum i boliger.

Levering og montering af bi-energimålere i hver bolig.

Levering og montering af bi-energimålere i teknikrum.

Montering af afregnings-energimåler.
B – arbejder:


Nye varmeinstallationer på primærsiden i varmecentraler inkl. tilslutning til eksisterende fjernvarmestik, styring mv. Nøjagtigt omfang fremgår af principdiagrammer for teknikrum.
For begge arbejder:

Nødvendige arbejder i forbindelse med afbrydelse og drift af varmeanlægget i forbindelse med udskiftning af eksisterende installationer.

Nødvendigt dokumentationsmateriale som vekslerberegninger o. lign.

Indregulering og prøvning af anlæg.

Idriftsætning og instruktion af driftspersonale.

Huller og reetablering iht. SA særskilt hulafsnit.

Drifts- og vedligeholdelsesmateriale.

106
20.1.3.
Eksisterende fjernvarmeledninger bibeholdes i krybekældere, men udskiftes i rørkanaler
mellem bygninger. Centralvarmeledninger i krybekælder og rørkanaler udskiftes.
Alle varmeledninger og radiatorer i boliger udskiftes.
Primærsiden udskiftes i varmecentral (veksler, energimåler, pumper, rør, ventiler, styring
mv.).
Sekundærsiden udskiftes i varmecentral (varmevandsbeholder, pumpe, rør ventiler mv.).
20.1.4.
Afgrænsning
Elektriske komponenter nævnt i nærværende afsnit leveres og monteres under denne entreprise, men tilsluttes af el-entreprenøren.
20.1.5.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (varme) er:
20.1.6.

Inspektionslemme til rørskakte.

Armeringsnet til fastgørelse af gulvvarmeslanger.

Optagning og bortskaffelse af eksisterende betonfliser over rørkanaler mellem bygninger hvor ledninger skal udskiftes.

Tilfyldning af rørkanaler mellem bygninger efter ledninger er udskiftet.

El-installationer.

Malerarbejde.
Huller
20.1.7.
Andre ydelser
20.1.8.
Trykprøvning
Varmeanlægget trykprøves med koldt vand ved 5 bar. Anlægget skal være godt udluftet
inden prøvningen. Kredsen skal holde trykket uforandret i 60 minutter. Samtlige samlinger
skal inspiceres.
20.1.9.
20.1.10.
Varmeanlæggets opbygning
Blok 41-45 er varmeforsynet fra 2 fjernvarme-undercentraler (teknikrum). Blok 46 og 47
varmeforsynes også fra blok 45. I undercentraler er fjernvarmestik, afregningsmåler, varmeveksler samt centralvarmeanlæg til boliger med pumpeanlæg, ekspansionsanlæg, reguleringsanlæg, varmtvandsbeholder mv. Fra undercentraler er centralvarmeledninger til boligerne.
107
I hver bolig etableres bi-energimåler.
20.2.
MATERIALER
20.2.1.
Forkortelser
20.2.2.
Kvalitet
20.2.3.
Godkendelser
Alle materialer skal, hvor andet ikke er angivet, svare til materialekravene i DIF's betingelser. Andre materialer skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af byggeledelsen.
20.2.4.
Rørledninger
Ledningsmateriale og dimensioner fremgår af tegning, varmediagram.
Sorte stålrør TN10

Ved dimensioner DN 50 og mindre anvendes middelsvære rør st.33, DIN2440, ISO65
som VVS 02.1001. Der anvendes fittings ifølge ISO 49 - DIN 2950 som i st. 33.

Ved dimensioner større ende DN50 anvendes Hf svejste stålrør st.37, DIN 2458/1626
som VVS 02.2123. Der anvendes svejsefittings henholdsvis efter DIN 2448 eller DIN
2458 begge i st. 37.
Til pakning af gevindsamlinger skal benyttes jutefri primaheglet hør VVS 271301.xxx. Der
anvendes paksalve af fabr. UNI-PAK VVS 27.1351.xxx
Skjulte radiatorledninger
Isoleret PEX-rør i tomrør, Tn 10/95 °C med iltbarriere og tomrør for centralvarme ø12-22
mm. Isoleret rør som VVS 08 7233.
Tilhørende kompressionskoblinger for samling samt støttebøsninger mv.
Gulvvarmerør
Gulvvarmeslager som Tigris PEX gulvvarmerør med iltspærre produceret i henhold til DIN
16892 og DIN 439. Rørdimension i henhold til tegninger, varmediagram. Slangeafstand i
henhold til tegning, badeværelse.
Varmeledninger i rørkanaler i terræn
Præisolerede stålrør twinrør isolering serie 2, som fabrikat Isoplus.
20.2.5.
Bæringer
Bæringer udføres som MUPPRO/FLANCO, VVS 018543.xxx med gevindjern fastgjort til
beton med messinganker. Hvor mere end 2 rør følger hinanden anvendes fælles bæringer
som MUPPRO/FLANCO rørophængningssystem/montageskinner, VVS 018148.xxx med
dertil hørende gevindplatter og underskiver. Hvor der er flere rør, monteres de parallelt.
108
20.2.6.
Bøsninger
Hvor rør passerer vægge og etageadskillelser, anvendes KARFA bøsninger og dækskåle
som.
Uisoleret bøsning, VVS 015430.xxx – 015432.xxx.
Isolerede bøsning, VVS 016111.xxx – 016133.xxx med flexrosetter, VVS 016148.xx.
Ved væggennemføringer:
KARFA rosetbøsninger, isolerede, VVS 0161xx.
KARFA rosetbøsninger, uisolerede, VVS 015590.xxx.
Ved dækgennemføringer:
KARFA flex, isolerede, VVS 0161xx, med dækskåle for betondæk VVS 01 6148.xxx.
KARFA flex, uisolerede, VVS 015432.xxx med dækskåle for betondæk VVS 01 6148.xxx.
Der anvendes bøsninger overalt, hvor rørledninger passerer gennem etageadskillelser,
vægge, bjælker mv.
Der anvendes isolerede bøsninger, hvor en rørledning er isolerede mindst på den ene side
af en adskillelse. Bøsninger til direkte indstøbning i betonkonstruktioner eller lignende afleveres til betonentreprenør efter aftale med denne.
Der anvendes hvide rosetter ved alle synlige rørgennemføringer.
20.2.7.
Ventiler
Ventiltyper i teknikrum fremgår af tegninger, principdiagram teknikrum.
Afspærringsventiler som VVS nr. 418117.xxx.
Hvor intet andet er anført, skal afspærringsventiler være i dimension som de tilstødende
ledninger.
Strengreguleringsventiler fabrikat Broen type Ballorex venturi VVS 4069xx.xxx.
Hvor intet andet er anført, skal strengreguleringsventiler være en dimension mindre end tilstødende ledninger. Flov fremgår af tegningsmateriale.
Kontraventiler skal være som VVS 430335.xxx
20.2.8.
Øvrige komponenter
Motorventiler, cirkulationspumper, trykekspansionsbeholder, termometre, kontraventiler,
snavssamler, luftudlader, energimåler. Specifikationer fremgår af tegninger, principdiagram
teknikrum.
20.2.9.
Radiatorer og konvektorer
Specifikationer på radiatorer og konvektorer fremgår af tegning, radiatoroversigt.
Radiatorer/konvektorer leveres færdigmalede med 15 mm anboringer og ophænges på
standardbæringer i henhold til fabrikantens anvisninger. Dette gælder også konvektorer.
20.2.10.
Gulvvarmeanlæg
I baderum etableres gulvvarme.
Gulvvarmetermostat skal være som Danfoss type vægindbygningsventil FHV-R til gulvvarme med returløbstermostat FJVR.
109
FHV-R Ventil G 3/4 A med indb. dåse VVS 403516.046.
FJVR Termostat omr. 10-50 °C VVS 3521.210.
Placering af rumtermostat fremgår af tegninger, bad/toilet plan og opstalt.
20.2.11.
Energimåler generelt
Målere fabrikat Kamstrup type ultralydsflovmåler inkl. flowdel og regneværk.
Alle målere skal netforsynes fra 230V samt være for trådløs fjernaflæsning.
20.2.12.
Energimålere i boliger
I 48 boliger etableres en energimåler.
Type Multical 402, flowdel 0,6 m3/h, tilslutning G3/4.
20.2.13.
Bi-energimålere i teknikrum
I varmecentral 42, energimåler for varmt brugsvand til blok 41-44.
I varmecentral 45, energimåler for varmt brugsvand til blok 45.
I varmecentral 45, energimåler for varmt brugsvand til blok 46-47.
20.2.14.
Afregningsmålere i teknikrum
Afregningsmåler leveres af Nukissiorfiit
I varmecentral 42, energimåler for opvarmning og varmt brugsvand til blok 41-44.
I varmecentral 45, energimåler for opvarmning og varmt brugsvand til blok 45.
I varmecentral 45, energimåler for opvarmning og varmt brugsvand til blok 46-47.
20.2.15.
Varmtvandsbeholder
20.2.16.
Automatik
Automatik leveres og monteres under denne entreprise. El-tilslutninger udføres af elektriker. Specifikationer fremgår af tegninger, principdiagram teknikrum.
20.3.
20.3.1.
Generelt
20.3.2.
Støjforhold
110
20.3.3.
Rørlægning
Hvor flere rør følger hinanden, skal de monteres parallelt. Der skal ved indbyrdes afstand
være plads til isoleringen. Synlige rør på væg anbringes på rørbærere pr. max. 1 m. Rørsystemet udføres på en sådan måde, at rørene ikke udsættes for belastninger fra rørenes
ekspansion.
Hvor 2 rør følges, skal bæringerne sidde over for hinanden.
Udlægning af PEX-rør:
For at gøre en eventuel senere udskiftning af medierøret mulig, skal rørene udlægges med
så få retningsændringer som muligt, og de nødvendige retningsændringer skal udføres
med så bløde bøjninger som muligt.
20.3.4.
Gevindsamling af sorte stålrør
Gevindsamling anvendes sædvanligvis til samling af rør til og med DN 40 mm. Alle gevind
skæres lige op i såvel retning som længde og dybde. Alle rørender skal ved overskæring
rives op til fuld dimension, og alle grater og løse spåner skal fjernes. Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen. Overflødigt pakgarn og grater
fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke isoleres eller er synlige.
20.3.5.
Svejste samlinger sorte stålrør
Svejste samlinger anvendes ved dimensioner større end 40 mm. Svejsning skal udføres i
overensstemmelse med DS 316.
Elektroder skal være mærkede og godkendte efter EN 499, kvalitetsklasse mindst svarende til grundmaterialet. Opbevaring og anvendelse jf. fabrikantens forskrifter.
For rør med godstykkelse < 3 mm kan anvendes gassvejsning.
Tildannelse og skærpning af rørender skal ske med egnede værktøjer. Rørender centreres
med værktøj inden ophæftning. For den færdige svejsning henvises til DS/ISO 5817.
20.3.6.
Radiatorer og konvektorer
Radiator/konvektorer forbindes til rørsystemet, således at der opnås fuld manøvre for ventiler, luftskruer og aftapninger. Radiatorerne ophænges vandret med underkant minimum
130 mm over gulv og således at de kan bevæge sig i længderetningen. Monteringshøjde
skal dog tage hensyn til plads til evt. føring af fordelingsledninger under radiatorer.
Underlag for bæringer må om nødvendigt suppleres med løsholter i vægkonstruktionen.
Alle lavkonvektorer med tilslutninger i samme side skal leveres med tvungen vandcirkulation, dette skal oplyses ved bestilling.
20.3.7.
Gulvvarmeanlæg
Gulvvarmeanlæg i betongulv. Gulvvarmeslange fastgøres til armeringsnet og indstøbes i
betonen. Leverandørens anvisninger følges.
20.3.8.
Indregulering af varmeanlæg
Alle dele af varmeanlæggene skal indreguleres til sikring af de forudsatte temperaturniveauer. Forindstillingsværdier til termostatventiler og strengreguleringsventiler eftersendes
til entreprenøren. Strengreguleringsventiler skal ligeledes indstilles til sikring af den korrekte fordeling af den cirkulerede varme, og det må påregnes at der skal ske flere ændringer i
forbindelse med den samlede indregulering.
Der skal foretages vandmængde- og trykmålinger på ventilerne, således at korrekt indstilling kan foretages. Indmålte indreguleringsværdier skal entreprenøren dokumentere i en
indreguleringsrapport som afleveres inden aflevering.
111
20.3.9.
Ekspansionsbeholder
Monteres efter fabrikantens anvisninger. Under trykprøven skal ekspansionsbeholderne
være afspærret fra anlægget.
20.3.10.
Rensning, rengøring
I byggeperioden hører driften af anlægget under entreprenørens ansvar, og denne skal
holde snavssamlere rensede.
Forinden idriftsætning, og igen inden aflevering, skal hele systemet gennemskylles med
rent vand. Alle urenheder og fremmedlegemer fjernes fra anlægget.
20.3.11.
Trykprøvning
Under trykprøven må enkeltkomponenter, som af fabrikanten er angivet til ikke at kunne
klare prøvetrykket (ekspansionsbeholder, varmtvandsbeholder), beskyttes ved at foretage
frakobling eller afspærring fra det øvrige anlæg.
I vinterperioden må hele anlægget beskyttes under prøvningen.
Prøvningerne skal overværes af tilsynet og aftales med tilsynet mindst 24 timer i forvejen.
Inden trykprøven skal det eksisterende anlæg som ikke skal medtages i trykprøven afspærres.
20.3.12.
Aflevering
Forinden aflevering skal alle anlæggets dele gennemskylles og være rensede for fremmedlegemer af enhver art.
Efter idriftsætning af anlægget skal påregnes en periode på 3 uger hvor anlæggene jævnligt tilses, funktioner og driftstilstande kontrolleres og evt. driftsfejl registreres og afhjælpes.
Rapport for idriftsætning skal entreprenøren afleverer til byggeledelsen.
Forinden aflevering skal bygherrens personel være gjort bekendt med driften gennem bl.a.
drifts- og vedligeholdelsesinstruktion samt vejledning.
Ved afleveringen skal anlæggets funktion demonstreres for bygherre og byggeledelsen.
Forinden aflevering, skal bygherrens personel være gjort bekendt med drift af anlægget.
Ved afleveringen skal rettede tegninger afleveres til bygherren eller dennes repræsentant.
20.3.13.
20.4.
20.4.1.

Anlægsvis specifikation af anvendte komponenter med angivelse af fabrikat, typer,
flov, motortyper, el-data, kurveblade automatikdiagram m.v.

udskiftning osv.
112

20.4.2.
Oversigt over vedligeholdelsesintervaller samt fejlfindings-skemaer og adresser på
serviceafdelinger og -montører.
Kvalitetssikringsspecifikationer for centralvarmeanlæg
Prøvningsprocedure
Modtagekontrol
Proceskontrol
Slutkontrol
Som dokumentation skal foreligge.

Attest for gennemskylning

Resultater af trykprøvningen

Oliefyrstest

Indmålingsdata


Indreguleringsdata

Drifts- og vedligeholdelsesmanualer
113
21.
VENTILATION
21.1.
ARBEJDETS OMFANG
21.1.1.
Arbejdet omfatter
21.1.2.
21.1.3.


I boligerne etableres ny mekanisk udsugning fra bad og køkken samt naturlig aftrækskanal fra depotrum.

Tagventilatorer inkl. taggennemføring.

Taghætter inkl. taggennemføring for naturligt aftræk.

Kanaler, bæringer, spjæld, lyddæmpere, rensestykker mv.

Ventilationsarmaturer i baderum og depotrum.

Kanaltilslutninger til emhætter og gennemføring i ydervægge.

Nødvendigt lydmateriel for overholdelse af de krævede støjniveauer.

Nødvendigt indreguleringsmateriel for overholdelse af de krævede luftmængder.

Indregulering og prøvning af samtlige anlæg.

Huller og reetablering iht. SA særskilt afsnit

Drifts- og vedligeholdelsesmateriale

Idriftsætning og instruktion af driftspersonale i anlæggenes betjening.

Oprindeligt er byggeriet med naturlige aftrækskanaler fra baderum. I nogle boliger er efterfølgende monteret udsugningsventilator i baderum. Aftrækskanaler er ført over tag i
taghætte. I køkkener er i dag emhætte med afkast i facadevæg.
I baderum udføres ny mekanisk udsugning med tagventilator. Ventilator betjener en bolig.
Ventilatorer tændes/slukkes via lyset i rummet samt overstyres af fugtregulator.
I køkkener udføres ny emhætte med indbygget ventilator som føres til luftafkast i ydervæg.
Afkast i facade er flyttet i forhold til eksisterende placering.
I depotrum udføres ny naturlig aftrækskanal som kan anvendes som aftræk fra rummet eller tilslutning af kondens tørretumbler. El-installation i depotrum forberedes for evt. senere
montering af rumventilator.
Generelt sker friskluftstilførsel via friskluftsventiler i facade samt spalte under døre.
114
21.1.4.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (ventilation) er:
21.1.5.

Automatik til mekanisk udsugning leveres og monteres af el-entreprenør.

Montering af taggennemføringer og taghætter. VVS-entreprenør overdrager materialer, tilbehør, montagetegninger mv. til tømrer.

Levering og montering af emhætter i køkkener.

Rist og gennemføring i ydervægge for emhætte luftafkast.

Friskluftventiler i ydervægge.

Elektriske installationer og tilslutninger.

Malerarbejder.
Huller
21.1.6.
Andre ydelser
21.1.7.
Arbejdstegninger
Entreprenøren skal udarbejde arbejdstegninger i det omfang, udbudsmaterialet ikke findes
tilstrækkelig.
Entreprenøren skal respektere de i tegningsmaterialet viste hovedføringsveje i skakte,
gange og teknikrum, dog skal der i samråd med de øvrige installationsentrepriser flyttes på
disse føringsveje, hvis det findes nødvendigt.
Entreprenøren skal i forbindelse med udførelse af arbejdstegninger indtegne alle afgreninger og føringer over lofter fra hovedføringsveje i gange til de enkelte installationskomponenter, som vist på plantegningerne.
21.1.8.
Lydniveauer og luftmængder
Lydtryksniveau hidrørende fra udsugningsanlæg ikke overstige 30 dB i bad og køkken.
Luftmængder fremgår af ventilationsdiagram.
21.1.9.
Brand- og røgsikring
Udsugningssystemer betjener kun en bolig.
21.1.10.
Luftmængder
Luftmængder fremgår af tegninger, diagrammer.
Tolerancer for volumenstrømme:
Volumenstrøm gennem armaturer  15 %
Samlet volumenstrøm til rummets armaturer + 10 % - 0 %
Hovedluftmængder + 10 % - 0 %
115
21.1.11.
Støjforhold
21.1.12.
Tæthed
Ventilationsanlæggene skal udføres svarende til tæthedsklasse B i henhold til DS 447.
21.2.
MATERIALER
21.2.1.
Forkortelser
21.2.2.
Kvalitet
Der henvises til afsnit for indvendige spildevandsledninger som gælder for alle installationsfag.
21.2.3.
Godkendelser
Alle materialer skal, hvor andet ikke er angivet, svare til materialekravene i DIF's betingelser. Andre materialer skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af byggeledelsen.
21.2.4.
Kanaler
Kanaler som fabrikat Lindab. Cirkulære kanaler skal være spiralfalsede LV type SR og
kvadratiske skal være som LV type LKR. Der må ikke anvendes flexrør.
21.2.5.
Bæringer
Til liggende rørstrækninger anvendes LV montagebøjler, type UV med tilhørende bolte/møtrikker og montagebånd. Bæringer monteres for hver ca. 2 meter. Ved evt. pladsmangel monteres rørstrækninger alene med LV montagebånd, dog skal dette først aftales
med tilsynet.
Lodrette ventilationskanaler monteres med LV montagebøjler, type UVHGM i dimension
svarende til rør, med tilhørende M8 gevindstang og grundflange eller tilsvarende.
21.2.6.
Fittings
Bøjninger, teer, dimensionsændringer m.v. udføres med dobbelttætninger, LV type BU90
m.fl.
21.2.7.
Rensedæksel
I nærværende projekt udgår armaturer og ventilatorer rensemulighed.
21.2.8.
Lyddæmpere.
Standard lyddæmpere som fabrikat Lindab, type SLU eller lign.
116
De på tegningerne viste lyddæmpere er at betragte som vejledende. Det er entreprenørens ansvar at overholde lydkrav.
21.2.9.
Indreguleringsspjæld
Indreguleringsspjæld som fabrikat Lindab type DRU.
Uanset om indreguleringsspjæld er vist på tegninger eller ikke, placeres et sådant omfang
således, at de foreskrevne luftmængder kan overholdes.
21.2.10.
Tagventilatorer
Tagventilatorer som fabrikat Exhausto type DTH 160-4-1.
Taggennemføring vandtæt præisolerede taggennemføringer som Exhausto rund TGR160
– 600.
Taghældning 24 grader.
Automatik leveres og monteres af el-entreprenør.
21.2.11.
Taghætter
Taghætte til naturligt ventilation som fabrikat Lindab type VH 125.
Taggennemføring vandtæt præisolerede taggennemføringer som Lindab Ø125 VHING 130°.
21.2.12.
Ventilationsarmaturer
I i toilet/bad anvendes kontrolventil som fabrikat Lindab type KSU ø125.
I depotrum for naturligaftræk KSU ø125.
21.3.
21.3.1.
Generelt
21.3.2.
Kanaler
Runde kanaler samles med gummilæberingsfittings. Kanaler ophænges i bæringer pr.
max. 2 m. Kanaler og faconstykker skal opfylde normens krav om en F-60 konstruktion.,
samles med stålskruer/popnitter.
21.3.3.
Lydmåling
Måling foretages i færdigt indrettede, men i øvrigt tomme rum. Døre og vinduer skal være
lukkede. De krævede værdier skal være overholdt i ethvert punkt beliggende 1,2-1,5 m
over gulv, og mindst 1,0 m fra vægge og installationsdele. De målte lydtryksniveauer korrigeres for baggrundsstøj, hvorved forstås al anden støj end det af anlæggene frembragte.
Støjmålingerne skal foretages ved de foreskrevne maximale luftmængder for færdigt indregulerede anlæg.
Entreprenøren afholder udgifterne til måling af støjniveauet og til eventuelle supplerende
målinger, som skal udføres, hvis kravene ikke opfyldes ved første måling. Måleresultaterne
afleveres sammen med indreguleringsrapporten.
117
21.3.4.
Tæthed
Alle ventilationskanaler og kamre skal opfylde kravene til tæthed som minimum tæthedsklasse B (i henhold til SBI-anvisning 102).
Tæthedsprøvning for anlæggene udføres af entreprenøren i henhold til SBI-anvisning nr.
102. Entreprenøren skal udføre den nødvendige afblænding af det areal, der skal prøves.
Entreprenøren skal selv medbringe prøveapparatur. Sted og tidspunkt for hver prøve aftales af den tilsynsførende.
Al tæthedsprøvning foretages, inden isolering eller anden form for tildækning af kanaler er
foretaget. Såfremt trykprøvning viser større lækageluftmængde end den tilladelige, skal
entreprenøren prøve samtlige kanalstrækninger uden udgift for bygherren.
21.3.5.
Indregulering
Forinden indreguleringen påbegyndes, skal entreprenøren rengøre alle aggregatdele samt
efterse, at alle funktioner virker korrekt.
Alle ventilationsanlæg indreguleres med de krævede tolerancer på de projekterede luftmængder, med tillæg af faktiske lækagetab.
Efter endt indregulering afleveres til tilsynet en udførlig rapport i 3 eksemplarer over anlæggenes driftstilstand, det vil sige over alle luftmålinger, målte ydelser og differenstryk på
ventilatorerne, lydniveaumålinger mv. Rapporten skal indeholde oplysninger om projekterede ydelser til sammenligning med de målte, samt oplysninger om årsag til eventuelle afvigelser ud over tolerancer.
Rapporten skal være overskuelig og renskrevet således, at den kan indgå som bilag i tilsynets afprøvnings- og afleveringsprotokol til bygherre.
21.3.6.
Rengøring
Al puds, snavs m.m. fjernes fra anlæggene. Ventilatorer og kanaler rengøres omhyggeligt
og støvsuges.
21.3.7.
Komponentmærkning
Alle leverede komponenter skal mærkes tydeligt og holdbart med fabrikat, type, størrelse
og anlægsnummer.
21.3.8.
Idriftsætning, driftsinstruktion, aflevering
Anlæggene idriftsættes efter aftale med byggeledelsen.
I perioden mellem idriftsætning og aflevering passes anlægget af ventilationsentreprenøren.
Der skal påregnes en periode på 3 uger hvor anlæggene jævnligt tilses, funktioner og
driftstilstande kontrolleres og evt. driftsfejl registreres og afhjælpes. Rapport for idriftsætning skal entreprenøren afleverer til byggeledelsen.
Umiddelbar før aflevering skal nye filtre isættes ventilationsanlæggene (hvor disse forefindes). Yderlige skal medleveres et komplet udskiftningsfiltre.
Entreprenørens ”som udført” tegninger med ændringer under arbejdets udførelse skal inden aflevering afleveres til byggeledelsen.
Forinden aflevering kan foretages, skal driftspersonalet være gjort bekendt med driften
gennem bl.a. drifts- og vedligeholdelsesinstruktion samt vejledning.
Drifts- og vedligeholdelsesinstruktionen skal udføres i 3 eksemplarer på dansk, og have
følgende indhold:
118
21.3.9.

luftmængder, omdr./min., motortyper, el-data, spjæld, kurveblade automatikdiagram
m.v.

udskiftning osv.

Oversigt over vedligeholdelsesintervallet samt adresser på serviceafdelinger og montører.
21.4.
21.4.1.
21.4.2.

flov, motortyper, el-data, kurveblade automatikdiagram m.v.

udskiftning osv.

Oversigt over vedligeholdelsesintervaller samt fejlfindings-skemaer og adresser på
serviceafdelinger og -montører.
Kvalitetssikringsspecifikationer for udsugningsanlæg
Prøvningsprocedure
Anlæggenes automatik afprøves og indreguleres.
Endvidere skal der påregnes tæthedsprøve efter gældende norm i henhold til DIF's NP153-N stk. 2.4, samt måling af ekstern støj efter vejledning fra Miljøstyrelsen stk. 2.2.2 område type 2.
Modtagekontrol
Aflæsning må kun ske på dertil indrettet aflæsningsplads, og kun under overvågning af den
kvalitetsansvarlige. Beskadigede materialer skal fjernes fra byggepladsen. Materialer og
aggregat skal opbevares i tørt rum.
Alle varer og tjenesteydelser skal kontrolleres for:

Overensstemmelse mellem den afgivne ordre og leverancer.

Transportskader
Proceskontrol
Der udføres visuel kontrol af det udførte arbejde i takt med arbejdets udførelse.
Aflevering
Senest ved afleveringen afleveres en drifts- og vedligeholdelsesinstruktion i 3 eksemplarer.
Som dokumentation skal foreligge.
119

Indmålingsdata.

Tegningssæt ”som udført” med alle ændringer, der er opstået under arbejdets udførelse.

Indreguleringsdata.

Drifts- og vedligeholdelsesmanualer.
120
22.
FJERNVARMELEDNINGER
22.1.
ARBEJDSGRUNDLAG
Almindelige bestemmelser fremgår af SA afsnit 1
22.1.1.
Arbejdet omfatter
tegningerne viste og det nedenfor beskrevne ledningsarbejde, således at ledningerne er
fuldt driftsklare.
22.1.2.
A - arbejder:


Nye fjernvarmeledninger mv. i terræn inkl. tilslutning til eksisterende ledninger.

Ledninger i terræn forsynes med lilla markeringsbånd med teksten ”FJERNVARME”.

Samtlige knæk og muffer indmåles af ASIAQ X og Y koordinater opgives med topkote
af fjernvarmerør.
B - arbejder:
22.1.3.


Ophugning af eksisterende udsparinger i vægge mellem rørkanaler og bygninger.

Nye fjernvarmeledninger i rørkanaler mellem bygninger.

Montering af markeringsbånd til fjernvarmerør.

Nødvendige arbejder i forbindelse med midlertidig drift af fjernvarmeforsyning i forbindelse med udskiftning af eksisterende ledninger.

Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (fjernvarmeledninger) er:

Nedrivning af bro over vej og tilhørende fundamenter.

Gravearbejde og reetablering i forbindelse med ledninger i terræn.

Afdækningsfliser over nye fjernvarmeledninger i terræn

Reetablering af rørkanal under gangsti

Optagning og bortskaffelse af eksisterende betonfliser over eksisterende rørkanaler
mellem bygninger hvor ledninger skal udskiftes.


Efter ledninger er udskiftet i rørkanaler mellem bygninger lukker og reetableres mureentreprisen huller (brandskot) i fundamentsvægge til krybekælder.

121
22.1.4.
Huller
22.1.5.
Dimensioner på fjernvarmerør.
Ledninger over vej mellem 41-42 mod center, DN200/ø219,13x4,5 st/PEH kappe 400x6,3.
Ledninger mellem 42-43, 43-44 og 44-45, DN250/ø273,0x5,0 st/PEH kappe 450x7,0.
22.1.6.
Dimensionerende temperaturer og tryk
Fjernvarmetemperatur frem (°C)
Vinter  80 og Sommer  70
Fjernvarmetemperatur retur (°C)
altid  50
Disponibelt differenstryk P (kPa)
altid  50
Centralvarmetemperatur (°C)
Udetemperaturafhængig dog  70
Brugsvand koldt(°C)
2
Brugsvand varmt (°C)
60
Udetemperatur (°C)
-22
Rumtemperatur (°C)
+20
22.2.
MATERIALER
22.2.1.
Forkortelser
Følgende forkortelser er anvendt:
VVS-Rørforeningens VVS-katalog.
22.2.2.
Godkendelser
Alle materialer skal, hvor andet ikke er angivet, svare til materialekravene i DIF's betingelser nævnt ovenfor. Andre materialer skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af byggeledelsen.
22.2.3.
Fjernvarmeledninger
Til rørledning under og over terræn anvendes kun præisolerede systemer, fortrinsvis i 11,7
meters længder hvis det er muligt ellers med 6 meters længder, sidstnævnte dog kun efter
aftale. Præisolerede rør behøver ikke være i særlig Grønlandsudførelse, jf. GE`s FVrørliste 83.10 ( bilag 3.E)
Fjernvarmeledninger udføres som faststøbt rørsystem med PEH-kappe for rør over og under terræn, alle rør med meldetråd. Bøjninger i jord skal ligeledes vær præisolerede, fabr.
som Logstor.
Kapperør under terræn: PEH-kapper efter DIN 8074 – 8075
Kapperør over terræn: PEH-kapper.
Medierør: Stålkvalitet efter DIN 1626 ST 37 BW.
Tilbehør: Præ-bøjninger og tætningsringe.
Samlinger for rør under terræn: PEH-Kappe - muffer
122
Ledninger i terræn udføres efter lægningsklasse 3 i henhold til DIF's Norm for fordelingsledninger til fjernvarme, DS 448, pkt. 4.3.
22.2.4.
Præisolering af fjernvarmeledning
Præisoleringen af de lige rør og bøjninger udføres på fabrik som Logstor. Rørene under og
over terræn isoleres med polyurethanskum med en ydre beskyttelseskappe af PEH (kapperørene skal opfylde kravene i DS 2119). Kappe og medierør skal af hensyn til vedhæftningen mellem skum og kappe/medierør være coronabehandlet til en min. værdi på 46
dyn/cm.
Kappen må efter opskumning af det færdige rør maksimalt være øget til 2 % over yderdiameteren før opskumning, i henhold til DS 2178.
Der ilægges to meldetråde for detektering af fugt i isoleringen. Den ene tråd skal være
blank kobbertråd og den anden skal være fortinnet kobbertråd, udført som Logstor meldesystem. Trådene må ikke krydses.
22.2.5.
Isolering af samlinger
Til isolering af samlinger og rørstykker anvendes som Logstor dobbelttætnede muffer, og
udstøbes med rysteskum (type B2S) eller rørskåle (type BX).
Muffen type B2S består af 1 stk. PE krympemuffe, 3 stk. krympemanchetter, 2 stk. tætningsbånd samt prop og ekspansionsprop.
Muffen type BX består af 1 stk. krympedug og 1 stk. PE krympemuffe.
22.2.6.
Isolering af, ventiler m.v.
Ikke præisolerede haner, skal isoleres med rørskåle.
22.2.7.
Svejsemetode.
Alle svejsninger skal udføres som el-svejsning eller ilt- og gassvejsning.
Rør større end DN 100 skal el-svejses, mens rør under DN 100 kan ilt- og gas-svejses.
Bundstrengen opslibes, inden dækstreng svejses. Ved svejsestederne må ingen rørledning færdigisoleres, før ledningen er trykprøvet og godkendt af tilsynet.
22.2.8.
Krav til svejsninger på rørledninger.
Svejsesamlinger, sorte rør
Svejsning skal udføres i overensstemmelse med DS/EN-287.
Elektroder skal være mærkede og godkendte efter EN 499, kvalitetsklasse mindst svarende til grundmaterialet. Opbevaring og anvendelse jf. fabrikantens forskrifter.
For rør med godstykkelse < 3 mm kan anvendes gassvejsning.
Tildannelse og skærpning af rørender skal ske med egnede værktøjer. Rørender centreres
med værktøj inden ophæftning. For den færdige svejsning henvises til DS/ISO 5817.
Kvalitetskontrol:
Ved konstatering af svejsefejl, som repareres, skal entreprenøren betale for en 100 % visuel kontrol og røntgenkontrol for alle reparerede svejsninger. Tilsynet kan udvælge svejsninger for røntgenkontrol, som betales af bygherren hvis de godkendes, ellers af entreprenøren.
Kvalitetskrav
TN16-systemet udføres som karakter 3 (kvalitetskrav B, EN25817)
123
22.2.9.
Krav til montør og svejsere
Entreprenøren må til samling af muffer kun anvende personale, som er instrueret af rørfabrikanten - og for hvem rørfabrikanten har udstedt bevis for, at instruktionen er modtaget.
Svejsere skal have aflagt prøve iht. DS/EN287-1 respektive DS322 med tilfredsstillende
karakter for opgaven. Svejsecertifikatet må ikke være over 2 år gammelt. Inden arbejdets
påbegyndelse kan hver enkelt svejser pålægges svejseprøve iht. DS/EN 25817 med krav
om karakter C – afhængigt af opgaven.
Udvidet kontrolomfang ved ikke opfyldte krav til svejsesømme jf. DS 458 § 8.3:
I:
II:
III:
IV:
Første stikprøve.
I tilfælde af defekte svejsninger
ved I udvides til:
I tifælde af defekte
svejsninger ved II
udvides til:
I tilfælde af defekte svejsninger ved III udvides til:
5%
20 %
50 %
100 %
10 %
20 %
50 %
100 %
20 %
50 %
100 %
-
Kontrolomfang
Rapport om kontrol og de tilhørende film skal på forlangende forevises.
Hvor der på et anlæg er beskæftiget mere end én svejser, skal hver enkelt svejsning tydeligt mærkes, så det fremgår, hvilken svejser, der har udført den. Dette krav bortfalder, hvis
hver svejser har en bestemt, klart afgrænset del af anlægget og er alene om at arbejde
her.
Inden opstart skal der foretages en svejseprøve, som bliver sendt til Force institutterne, for
kontrol.
22.2.10.
Bøsninger
Ved indføring i bygninger forsynes ledningerne med Link Seal tætninger som spændes
med bolte indtil gummiet er udvidet i betonfundamentet. Link Seal findes på
www.cobalch.com.
22.2.11.
Skumpuder
Der monteres skumpuder ved bøjninger for ledninger under terræn. Skumpuderne arrangeres efter rørfabrikantens anvisninger.
22.3.
22.3.1.
Lægning og samling af fjernvarmerør
Rørene lægges nøjagtigt i fald og linje. ( max 6° retningsændring ved muffe).
Retningsændringer af fjernvarmeledninger sker med præisolerede bøjninger.
Alt arbejde skal udføres håndværksmæssigt korrekt, solidt og på en for brugen hensigtsmæssig måde. Præisolerede ledninger skal under transport, håndtering og oplagring behandles efter fabrikkens forskrifter, således at beskadigelse af kappe og isolering undgås.
Beskadigede komponenter skal kasseres, med mindre reparation kan foretages. Reparationen skal godkendes af bygherren.
Ved opbevaring og håndtering af de præisolerede rør, må disse ikke udsættes for større
udvendig påvirkning på kappen end 400 kN/m².
124
I det tidsrum, hvor rørene befinder sig på arbejdspladsen, inden nedlægning i graven, skal
de opbevares på en sådan måde, at vand ikke står op i rørenderne, da det ikke kan accepteres med indtrængen fugt i skummet. Udenfor arbejdstid skal den lagte rørstreng være
lukket med en tætsluttende prop. Inden aflevering gennemskylles samtlige fjernvarmeledninger.
Såfremt der i ledningsgraven forekommer vand, skal dette drænes til dybdepunkter, hvorfra bortpumpning skal foretages, således at forsvarlige arbejdsforhold er til stede ved udførelse af rør- og svejsearbejdet.
22.3.2.
Isolering af samlinger med skum
Før svejsning af rørene anbringes PE-krympemuffer og 3 stk. krympemanchetter på enden
af det præisolerede rør.
Efter svejsning og trykprøvning skal meldetrådene monteres. Meldetrådene skal behandles
varsomt, og skarpe knæk skal undgås. Meldetrådene afrenses grundigt før samling (anvend slibefilt eller smergellærred). Samling af meldetråde skal være med presmuffer. Ved
isolering med rørskåle skal skålene først monteres, hvorefter samlingen af meldetrådene
sker uden på skålene. Samtlige meldetråde skal megges igennem med max 500 V før
montering af muffer. Den elektriske modstand i meldetråden skal være 1,2 – 1,5 Ohm pr.
100 m tråd. Når alt dette er gjort udføres isolering af samlingen.
Monter tætningsbåndene omkring kapperørene ca. 20 mm fra kanterne af kapperørene.
Rengør kapperørene mindst 150 mm fra begge rørender. PEH-kappe enderne på de præisolerede rør gøres rene. Overfladerne skal være RENE og TØRRE. Aktivér overfladerne
mindst 150 mm ud til begge sider fra rørenderne med en gasbrænder, indtil overfladen har
et silkemat skær. PE-krympemuffen trækkes henover samlingen og krympes med propangasbrænder.
Samlingen forsegles med nitto-krympemanchetter i begge ender af muffen.
Krympning af svøbet skal udføres omhyggeligt efter fabrikantens anvisninger. Svøbet må
ikke få så meget varme, at det begynder at blive blankt og blåligt, koge op eller bryde i
brand.
Såfremt et svøb har fået for meget varme eller på anden måde er kassabelt, skal skydemuffen afmonteres, og hvis isoleringen viser det mindste tegn på varmebeskadigelse, skal
den udskiftes, inden en ny samling udføres.
Alle udgifter til reparation af defekte samlinger afholdes af entreprenøren.
Samlingen skal være helt afkølet og kontrolleret af tilsynet, før jorddækningen må påbegyndes.
Bor et hul i krympemuffen, opskum muffen, slå udluftningsproppen i. Vent til afgasning er
sket. Fjern udluftningsproppen og afrens udflydende skum. Slå ekspansionsproppen i. Til
sidst monteres den sidste manchet.
22.3.3.
Isolering med rørskåle
Efter svejsning, trykprøvning og samling af meldetråde uden på rørskålene udføres isolering af samlingen. Der pålægges 2 rørskåle med forskudte fuger. Rørskålene må ikke påklæbes rørene.
Rørskålene skal nøje tilpasses præisoleringen, og overalt slutte tæt til røret.
Isoleringstykkelse skal minimum svare til isoleringstykkelse på de præisolerede rør.
Meldetråden skal monteres udenpå rørskålen, ellers monteres meldetråd efter afsnit isolering med skum.
125
22.3.4.
Kontrol med udførte rørsvejsninger.
Det påhviler entreprenøren til stadighed at føre en sådan kontrol med svejsearbejdet, at
han kan stå inde for dets konditionsmæssige udførelse.
Bygherrens kontrol med svejsearbejdet vil normalt være en ren stikprøvekontrol og overflødiggør på ingen måde entreprenørens løbende kontrol eller fritager entreprenøren for
det fulde ansvar for svejsningernes kvalitet.
Bygherrens kontrol udføres normalt efter følgende regler, idet de dele af anlægget, der er
udført af de enkelte svejsere, undersøges hver for sig:
Med passende mellemrum udpeger bygherren blandt de af den pågældende svejser udførte svejsninger nogle stikprøver, der kan røntgenundersøges (hvis dette udstyr er til stede),
eller der udskæres og prøven sendes Force Park Alle 345 2605 Brøndby. Svejsningen skal
have en karakter på C.
Opfyldes kravene ikke, tages 4 nye røntgenundersøgelser eller udskæringer fra nogle andre svejsninger. Af disse 4 skal de 3 mindst opfylde karakteren C. Såfremt dette ikke er tilfældet, anses hele den pågældende del af anlægget for at være ukonditionsmæssigt. Entreprenøren har i så tilfælde dog ret til at foretage de efter hans skøn nødvendige reparationer ved den pågældende del af anlægget og derefter få spørgsmålet om dets godkendelse eller kassation afgjort ved en fornyet stikprøvekontrol efter samme regler og med samme antal stikprøver. Disse stikprøver kan såvel udtages blandt de normale svejsninger
som blandt retableringssvejsninger.
Hvis omprøven heller ikke falder tilfredsstillende ud, har bygherren ret til at kassere den
pågældende del af anlægget, dog ikke de svejsninger, som entreprenøren - for egen regning - ved røntgenkontrol efterviser som værende konditionsmæssige. Den kasserede del
skal nedtages.
Af de nedtagne materialer må kun sådanne rørstykker m.v. genanvendes, som er fri for
svejsninger.
Opstår der uenighed om bedømmelsen af en svejsning, indsendes denne til bedømmelse
hos Svejsecentralen eller, såfremt parterne kan blive enige om det, en anden kompetent,
uvildig institution, hvis kendelse skal være bindende for begge parter.
Ved større anlæg har entreprenøren ret til at forlange anlægget opdelt i passende afsnit,
således at prøverne foretages for hvert afsnit for sig.
Hvis såvel prøve som omprøve falder utilfredsstillende ud, medfører det da kun, at det af
den pågældende svejser udførte arbejde inden for det pågældende afsnit kan kasseres.
Hvor entreprenøren ønsker det samlede arbejde opdelt, skal han fremsætte krav herom
inden eller umiddelbart efter arbejdets påbegyndelse, og opdelingen skal ske på en hensigtsmæssig og naturlig måde.
Dersom en del af anlægget ved stikprøvekontrollen har vist sig at være uhensigtsmæssigt,
og den svejser, der har udført den pågældende del, fortsat anvendes på byggepladsen,
skal der på hans videre arbejde efter det passerede, kort tid efter, foretages en stikprøvekontrol med samme antal stikprøver som ved den tidligere kontrol. Såfremt heller ikke
denne prøve viser sig tilfredsstillende, har bygherren ret til at forlange, at den pågældende
svejser ikke fortsat deltager i svejsearbejdet, medmindre det kan dokumenteres, at årsagen til de konstaterede fejl må søges i forhold, der ikke kan lægges svejseren til last (fx fejl
i rørmaterialet).
Udgifterne ved prøvernes udtagning og bedømmelse samt ved rørledningernes retablering
afholdes af bygherren, for så vidt prøverne falder tilfredsstillende ud.
Udgifterne i forbindelse med prøver, der viser sig utilfredsstillende, samt de heraf foranledigede omprøver, også den ovenfor omtalte prøve af en svejsers fortsatte arbejde efter
kasseret prøve, afholdes af entreprenøren.
126
22.3.5.
Svejsearbejde i krybekældre.
Ved svejsearbejde i krybekældre skal der foretages udsugning fra disse. Ved svejsearbejde i umiddelbar nærhed af brændbare eller gasudviklende komponenter skal brandtæppe
anvendes.
Hjelm er påbudt ved alle former for arbejde i krybekældre.
Alt svejsearbejde i krybekældre udføres som el-svejsning.
Ilt- og gasflasker må under ingen omstændigheder medtages i bygningernes krybekældre.
22.3.6.
Link Seal tætninger:
Bor et hul betonfundamentet som passer til ydere kappe på fjernvarmerørene. Centrer
fjernvarmerøret i hullet. Løsn boltene på Link Seal og monter Link Seal. Start med at
spænde boltene kl. 12. Boltene spændes indtil gummiet begynder af bule mellem trykpladerne. Spænd ikke bolten mere end 3-4 omgange. Fortsæt uret rundt indtil kæden fylder
spalten ud. Efterspænd Link-Seal`en efter 24 timer.
22.4.
KVALITETSSIKRING FOR FJERNVARMELEDNINGER
22.4.1.
Trykprøvning med vand
Inden samling af kapperør foretages trykprøvning.
Sektionsvis trykprøvning tillades, og kan i øvrigt blive nødvendig, afhængig af lokale forhold.
Der skal altid afsluttes med en samlet trykprøvning af hele ledningsstrækningen.
Afspærring af ledningsstrækninger, der skal trykprøves, skal ske med blindflanger eller
propper, der afstives forsvarligt.
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så lang
tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant, og minimum i et døgn.
Trykprøvning af stål-ledninger foretages med et prøvetryk på 16 bar.
Trykket skal uden pumpning øges til prøvningstryk og vedligeholdes ved efterfyldning af
vand. Inspektion kan påbegyndes 15 min, efter nået trykniveau. Trykprøven skal have en
varighed af minimum 2 timer, og er alle samlinger og forankringer ikke inspiceret indenfor
denne periode, skal prøvetiden forlænges. Hvis trykket ikke holder, eller der på anden måde konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og trykprøven gentages.
Det skal iagttages, at udetemperaturen ikke ændrer sig markant under trykprøvningen.
Trykprøvningen skal overværes af bygherrens tilsyn.
Efter udførelsen af trykprøvning, skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre fremmedlegemer.
Eventuelle nødvendige ekstra afpropninger, afspærringer og studse hertil er ikke vist på
tegningerne, men skal medregnes.
22.4.2.
Rensning af rørsystemet.
Der skal foretages rensning af ledningen med gennemspuling med grise som fabrikat Girard Poly-Pig, type Aqua Bare. Der skal påregnes 2 gennemspulinger.
127
22.4.3.
Tæthedsprøve med luft
I særlige tilfælde, når tæthedsprøvning med vand på grund af frostvejr ikke kan finde sted,
skal ledningen inden færdiggørelsen af arbejdet tæthedsprøves med luft. Højst tilladelige
tryk er 50 kPa (0,5 bar). Tæthedsprøven skal foretages med alle samlinger åbne.
Efter tryksætning skal ledningen henstå i så lang tid, at temperaturen og dermed trykket
regnes konstant. Om nødvendigt efterfyldes respektive lukkes luft ud af ledningen.
Ledningen skal derefter henstå luftfyldt i 2 timer. Samlinger kontrolleres ved at afsæbe
(overpensle) samlinger med koncentreret, opvarmet sulfosæbe eller med lækagespray.
Opvarmning af samlingerne kan være påkrævet. Såfremt ledningen ind- eller udvendig var
fugtig inden temperaturen er slået over til frost, kan tæthedsprøverne ikke udføres, da
eventuelle utætte samlinger kan være lukket (tætnet) af is.
Uanset, at anlægget er tæthedsprøvet med luft, skal der efterfølgende indenfor garantiåret
gennemføres en egentlig trykprøvning med vand.
22.4.4.
Varmepåsætning
Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturen ikke sker hurtigere end
30 °C pr. time. Varmepåsætning skal ske i fuldt samarbejde med Nukissiorfiit – EGT.
22.4.5.
Renholdelse, aflevering, kvalitetssikring m.v.
Under arbejdets udførelse skal rørenderne holdes midlertidigt lukkede, således at opstuvet
vand hindres i at trænge ind i ledningerne.
I forbindelse med aflevering af fjernvarmeledninger skal der afleveres:

Rettede tegninger i henhold til indmålte ledninger, herunder rettet afsætningsplan og
rettede længdeprofiler.

Samtlige knæk indmåles af ASIAQ X- og Y-koordinater opgives med topkote af fjernvarmerør.

Dokumentation for udført kvalitetssikring.

Redegørelse for garantiforpligtelser.

Modstandsværdier på meldetråde, samt længder på meldetråde.
128
23.
TEKNISK ISOLERING
23.1.
ARBEJDETS OMFANG
23.1.1.
Arbejdet omfatter
23.1.2.

Afløbsledninger fra køkkenvaske i skrå inddækninger under dæk af stueetage jf. snittegninger

Afløbsudluftningsledninger i loftsrum isoleres med kondens

Kolde brugsvandsledninger isoleres mod kondens

Varme brugsvandsledninger varmeisoleres

Varmeledninger varmeisoleres

Varmevekslere isoleres med kapper

Udsugningskanal i tagrum og afkastkanaler kondensisoleres

Isoleringsafslutning

Mærkning af rør og armaturer
Følgende isoleres ikke:
23.1.3.

Afløbsledninger i krybekælder.

Brugsvands koblingsledninger som forløber synligt i det rum, de forsyner.

Varmeledninger (radiatorstik) som forløber synligt i det rum, de forsyner.
Udenfor arbejdet
Udenfor nærværende fagarbejde (teknisk isolering) er:

23.1.4.
Maling af rør mv. i 2 varmecentraler
Andre ydelser
129
23.2.
MATERIALER
23.2.1.
Forkortelser
23.2.2.
Kvalitet
Der henvises til afsnit for indvendige spildevandsledninger som gælder for alle installationsfag.
23.2.3.
Godkendelser
Alle materialer skal, hvor andet ikke er angivet, svare til materialekravene i DIF's betingelser. Andre materialer skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af byggeledelsen. Monteringsforskrifter for navngivne produkter skal følges.
23.2.4.
Afløbsrør, isoleringstykkelser.
Afløbsledninger i skørt under bygning o. lign.
Ledninger isoleres mod frost, isoleringstykkelse 30 mm isolering
Afløbsudluftningsledninger
Kondensisoleres med
23.2.5.
20 mm isolering
Brugsvand, isoleringstykkelser
Kolde brugsvandsledninger kondensisoleres:
CU15 – CU22 20 mm isolering
Varme brugsvandsledninger varmeisoleres:
CU15 - CU22 40 mm isolering
CU28 50 mm isolering
23.2.6.
Varmeledninger, isoleringstykkelser
Primærsiden (teknikrum) isoleringsklasse 3:
DN15 0 mm isolering
DN20-DN25
50 mm isolering
DN32-DN40
60 mm isolering
DN50-80
80 mm isolering
Sekundærside (øvrige rør) isoleringsklasse 2:
DN15 40 mm isolering
DN20-DN40
50 mm isolering
DN50-DN100 60 mm isolering
Centralvarmerør isoleres med min. 2 lag lamelmåtte med forskudte samlinger.
130
23.2.7.
Ventilationskanaler, isoleringstykkelser
Kondensisolering af kanaler i tagrum:
Cirkulære kanaler
23.2.8.
40 mm isolering
Kanal og komponentmærkning
Alle leverede komponenter skal mærkes tydeligt og holdbart med system som Flowcode.
23.2.9.
Isoleringsmaterialer
Til isolering af vand- og varmerør benyttes Rockwool rørskåle eller lamelmåtter. Til varmeisolering af ventilationskanaler benyttes Rockwool lamelmåtter, eller rørskåle, som VVS
494261.xxx
23.2.10.
Bindemidler
Bindetråd skal være udglødet jerntråd eller blød kobbertråd, VVS 498951.xxx.
Klæbebånd skal være alufolie eller med lærredsindlæg.
23.2.11.
Afslutningsmaterialer
Pap skal være svær gulv eller vægpap som VVS 491060.xxx.
PVC isoleringsfolie (isogenopak) VVS 490340.xxx.
PVC tape VVS 490402.xxx.
Lærred skal være hørlærred som VVS 490226.xxx.
Beskyttelseskappe af hård PVC som VVS 490370.xxx.
Afslutningsbånd (synlige) skal være hvidmalede messing.
med endeafdækning og 2 snøreriller.
Bituthene skal være af svær kvalitet 2 mm tykkelse.
23.3.
23.3.1.
Generelt
Alt arbejde skal udføres håndværksmæssig korrekt som 1. klasses arbejde og i overensstemmelse med GTO-anvisning.
Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af fagtilsynet.
Isoleringen udføres som følger, nævnt indefra:
a. Isolering
b. Isoleringsafslutning
Vandledninger
Synlig installation:
a.
Isoleringsmåtte sammensnøret med jerntråd i spiral eller rørskåle.
Ved kondensisolering omlægges plastfolie.
131
b.
Pap med jerntråd i ringe og beskyttelse af hård PVC i rum med tilknytning til undervisning. I teknikrum afsluttes med isogenopak.
Skjulte installation:
a.
b.
Sort pap med jerntråd i ringe.
Afløbsrør
a.
Isoleringsmateriale med jerntråd i ringe og forskudte samlinger.
b.
Sort pap med jerntråd i ringe
Ventilation
Skjult installation:
a.
b.
Sort pap med jerntråd i ringe
Ventilation
Alle synlige kanaler afsluttes med pap, lærred, klister og maling, som angivet i Norm for
termisk isolering, anneks C. Desuden afsluttes kanaler i teknikrum således, at udvendige
hjørner forstærkes med hjørneprofiler under isolering. Alle kanaler over nedhængte lofter
afsluttes med alufolie min. 50 g/m2 alu. Isolerede kanaler opmærkes med tydeligt tekst,
hvor der er målepunkter, spjæld og inspektionslemme.
23.3.2.
Generelt vedrørende isoleringens udførelse
Isoleringen føres ubrudt gennem udsparinger m.v. Hvor tilstøbning af udsparing udføres,
skal isoleringen afsluttes med pladdekappe med en længde på væg/gulv + 2 x 100 mm.
Ved indstøbte bøsninger afbrydes isoleringen.
Isoleringsmåtterne tilskæres, så de stødes stumpt imod hinanden på langs og tværs.
Længdesamlingen lægges på rørets overside, og parallelt med rørets midterlinje.
Måtterne pålægges i den foreskrevne tykkelse, og fastsnøres med bindetråd i spiralformet
vikling, hvor der max. må være 80-100 mm mellem omgangene.
Det skal påses, at der ikke fremkommer gennemgående fuger. Såfremt der anvendes flere
lag isolering, skal disse forsættes i forhold til hinanden.
Pap pålægges derefter med rigeligt overlæg i begge retninger. Pappet skal fastsnøres, så
det danner en fast og cirkulær overflade.
Lærredsbevikling skal pålægges spiral, formet med min. 15 mm overlæg. Lærredet skal
ligge glat, fast og tæt til underlaget.
Efter pålægningen overstryges lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket.
23.3.3.
Spjæld, ventiler m.v.
Skal isoleres således, at betjening ikke hindres.
132
23.4.
23.4.1.
Kvalitetssikringsspecifikationer for teknisk isolering
Prøvningsprocedure
Membraner inspiceres sammen med tilsynet, inden isoleringen afsluttes.
Modtagekontrol
Aflæsning må kun ske på dertil indrettet aflæsningsplads, og kun under overvågelse af den
kvalitetsansvarlige.
Alle varer og tjenesteydelser skal kontrolleres for:

Overensstemmelse mellem den afgivne ordre og leverancer.

Eventuelle transportskader.
Aflevering
Arbejdslederen færdigmelder til entreprenøren, som herefter i samarbejde med den kvalitetsansvarlige og bygherren gennemgår arbejdet.

Inspektionsrapporter
133
26.
EL-INSTALLATIONER
26.1.
LOVE OG BESTEMMELSER
26.2.
ARBEJDETS OMFANG
Arbejdet omfatter de i nærværende beskrivelse og på de tilhørende tegninger specificerede installationer inkl. alle for arbejdets fuldstændige færdiggørelse nødvendige arbejder og
leverancer, kun med udeladelse af sådanne, der udtrykkeligt er krævet udført eller leveres
af andre.
26.2.1.

Endvidere afprøvning, udførelse af kontrolmålinger, samt demonstration for bygherrens repræsentanter.

Arbejdet skal omfatte den komplette færdiggørelse af installationer for lys, kraft og
svagstrøm, herunder mærkning og skiltning af komponenter, hvor dette kræves i SBG6, nærværende beskrivelse eller tilsynets anvisninger.

Endvidere tilslutning af alle strømforbrugende VVS komponenter, selv om disse er leveret af anden entreprise, levering og montering af tavler, belysningsarmaturer, maskinelt udstyr, lyskilder, samt sikringer.
A – arbejder:


Levering og fremføring af nye 10 kV og 0,4 kV forsyning samt Tele kabler i terræn over
vej mellem rækkehus 41- 42 mod center.

Levering og fremføring af kabelbeskyttelsrør T-179 for Tele og Nukissiorfiit`s kabler.

Ændring af stikledninger til rækkehusene.

Ændring af eksisterende 0,4 kV forsyningsledninger langs rækkehus 41 - 45.

Levering og montering af nye 0,4 kV forsyningsledninger langs rækkehus 41 – 45.

Levering og opsætning af kabelskabe.

Udendørs belysning på bygningen.

Føringsveje, herunder kabelbakker, kabelstiger, installationskanaler og plastrør

Huller og udsparinger i henhold til særskilte SA-afsnit

Brandtætninger

Levering og montering af nye fællestavler i teknikrum samt i el-rum.

Levering og montering af nye gruppetavler i lejlighederne

Tilslutning af tagventilation og levering samt montering af hygrostater i badeværelser.

Antifrostsikring af vandstikledninger og koldtvandsledning i krybekælder.

Antifrostsikring af hovedvandsledning i terræn over vej.

Antenneanlæg.

Levering og montering af Hårde hvidevarer.
134

Anlæg for almen belysning.

Anlæg for stikkontakter 230 V, 400 V.

Anlæg for flerfasede stikkontakter og kraftudtag.

Levering og opsætning af omfangselektrode.

Udligningsforbindelser.

El-tilslutning af vand – og energimåler i lejlighederne.

El-tilslutning af teknikrum, ECL Styringer, Pumper, Fjernvarme Units , vand- og energimåler m.v.
B – arbejder:
26.2.2.


Antifrostsikring af nye hovedvandsledninger i rørkanaler mellem bygninger.
Huller
26.3.
MATERIALER
26.3.1.
Materialer generelt
26.3.2.

Alle materialer skal være nye og fejlfrie.

Ledningsmateriel og kabler skal i kvalitet svare til NKT's fabrikater.

El-materiel skal være D-mærket eller anført på liste over registreret materiel.
Dokumentation over leverede komponenter

Senest ved aflevering skal der til byggeledelsen afleveres et sæt opdateret dokumentation over alle leverede komponenter. Dokumentationen afleveres i et ringbind, med
nøjagtig fortegnelse over indholdet. Hver komponent skal være dokumenteret med følgende:

Fabrikat, type, materialebeskrivelse, mål, el-eller EAN-nummer og antal leverede
komponenter.

For lysarmaturer opgives desuden reflektortype, fatningstype, lysrørstype og LED type.
26.4.
26.4.1.
Generelt

Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.

Tegninger og beskrivelser supplerer hinanden således, at en anvisning har gyldighed,
selvom den kun er givet et sted.

Entreprenøren har pligt til at gennemgå det samlede projektmateriale, herunder specielt bygnings og VVS tegninger.
135

26.4.2.
26.4.3.
Tegningsmateriale

Hvor der af el-entreprenøren udføres installationsarbejder, der ikke direkte er angivet
på det udsendte tegningsmateriale eller, hvis der under arbejdets udførelse aftales
nødvendige ændringer til projektmaterialet, skal el-entreprenøren fortløbende fremkomme med oplysninger, tegninger, skitser og lignende til tilsynet, til brug ved udarbejdelse af endeligt tegningsmateriale.

En entreprise betragtes ikke som afsluttet, før rettede tegninger er indleveret til byggeledelsen. Der er i tegningerne anvendt NKT's betegnelser for kabler, bevægelige ledninger m.v.

De på installationsplanerne anvendte symboler har den i Danske Standard og DIN angivne betydning.
Autorisation

26.4.4.
El-installatøren skal være autoriseret af Grønlands Elmyndighed til udførelse af installationer i Kommuneqarfik Sermersooq i Nuuk. El-installatøren skal føre et indgående
og sagkyndigt mestertilsyn, ligesom det skal påses, at arbejdet bliver af god håndværksmæssig udførelse.
Anmeldelser mv.

26.4.5.
Entreprenøren har pligt til at holde sig underrettet om arbejdets gang og skal fremme
sit arbejde på en sådan måde, at det ikke forsinker andre entrepriser, og således koordinerer arbejdet med de øvrige fagentrepriser.
Det påhviler el-installatøren at sørge for indsendelse af alle formularer, tegninger, samt
tilmeldinger i det omfang det forlanges af Nukissiorfiit.
Kvalitetssikring

Der udfærdiges dokumentation for udført kvalitetssikringsarbejde, på niveau som anbefalet i cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder. Der afleveres en kvalitetssikringsbog til godkendelse hos tilsynet, senest en måned fra kontrakt.
26.5.
INSTALLATIONER
26.5.1.
Afsætninger
26.5.2.

Alle afsætninger skal udføres af el-entreprenøren i overensstemmelse med tegningerne. Afsætninger skal sikres solidt og omhyggeligt for at undgå fejl i udførelsen.

Opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt inden arbejdets påbegyndelse.
Installation generelt

El-installatøren skal inden byggeriets opstart gøre sig bekendt med placeringen af beton, gasbeton, således at installationer der skal indstøbes, placeres korrekt.

El-installatøren skal ligeledes gøre sig bekendt med placeringen af brandsektioneringsvægge og placeringen af nedsænkede lofter. Se arkitekttegninger.

Skjulte installationer udføres med kabel eller rørinstallation.
136
26.5.3.
26.5.4.
26.5.5.

Der udføres skjulte installationer med rør og ledninger i betonkonstruktioner samt i lette konstruktioner hvor dette er muligt uden, at gennembryde dampmembranen.

Installationer fra tavler samt installationer i faste føringsveje skal altid udføres med kabelinstallation

Nye kabler føres fortrinsvis i eksisterende kabelbakker, eksisterende tomrørs installationer og i nye bygningsdele.

I krybekælder, skakter og teknikrum, udføres der synlig kabelinstallation.

Hvor der føres mere end 3 kabler i områder, hvor der udføres synlig kabelinstallation
skal disse oplægges på tilpassede galvaniserede kabelplader som fabrikat R&M.

Alle kabler udenfor kabelbakker og kabellister skal fastgøres pænt med bøjler og skruer max pr. 20 cm.

Alle installationer over nedsænkede lofter, skal fastgøres således, at der opnås en
pæn føring med så få krydsninger som muligt. Rør fastgøres til loft med bøjler og
skruer pr. maksimalt 0,25m.

Installationer i terræn beskyttes altid med T-179 kabelbeskyttelsesstål.

Ved oplægning af kabler over alt, må kablernes bøjningsradius ikke være mindre end
10*d(Y) hvor d(Y) er kablets yderdiameter.
Gennemføringer

El-entreprenøren skal i samarbejde med VVS- og tømrerentreprenører afsætte alle de
for hans entreprise nødvendige huller/udsparinger. Økonomiske krav for forkert afsatte
og manglende huller/udsparinger vil derfor være bygherren uvedkommende.

Ved entreprisens aflevering skal alle gennemføringer og huller der går igennem brandceller og brandsektioner tætnes med materiale der har minimum samme klassifikation
som den pågældende væg-, loft- og gulvkonstruktion. Tætningsmaterialet samt metode skal godkendes af tilsynet.
Rettede tegninger

El-installatøren skal ved aflevering af entreprisen have indtegnet evt. ændrede installationer MED RØD FARVE, således at disse kan danne grundlag for udarbejdelse af fyldestgørende el-dokumentation.

El-entreprisen betragtes ikke som afsluttet, før de rettede tegninger er indleveret til
byggeledelsen.
Generelt vedrørende el-projektet

Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med tegninger og beskrivelse. Hvor projektmaterialet ikke yder tilstrækkelig vejledning til arbejdets udførelse, eller noget i det
foreliggende materiale må stå el-entreprenøren uklart, skal el-entreprenøren i tide indhente nærmere instruks herom hos byggeledelsen, der i særlige tilfælde søger om tilladelse til ændring af projektet. Alle ændringer i installationers udførelse skal påføres
de udsendte tegninger, og straks efter arbejdets udførelse leveres et sæt rettede tegninger til byggeledelsen.
137
26.6.
ELFORSYNING
26.6.1.
Generelt:
26.6.2.

Levering og montering af nye 10 kV, 0,4 kV og telekabler i bro mellem 41 – 42 mod
centeret.

Omlægning af eksisterende 0,4 kV forsyningskabler langs rækkehus 41 – 45.

Levering og montering af nye 0,4 kV forsyningskabler langs rækkehus 41 – 45.

Nye kabler i terræn over vej lægges i T-179 halvrør, levering, svejsning og lukning af
halvrør hører under denne entreprise.

Fremføring af nye 0,4 kV kabler og levering nye 0,4 kV langs rækkehus 41 - 45 sker
fortrinsvis i eksisterende kabel bakker i krybekældrene.
El-kabelskabe
Der skal leveres og opsættes 0,4 kV El-kabelskabe langs rækkehus 41 - 42 se situationsplan - EL.
El entreprenøren afmonter eksisterende forsyningskabler i eksisterende målertavler og
monter lineafgang f.eks. 0,4 kV 4x 120 mm², på fælles skinne i nye kabelskabe. Montering
af kabel mellem kabelskabene sker på indsløjfningsliste.
26.6.3.
Terminering i klemmer
Termineringsmetode og udførelse af termineringen skal ske således. At forbindelserne giver holdbar og varig elektrisk kontakt og tilstrækkelig mekanisk styrke. Der må kun være
en leder i hver klemme.
26.6.4.
Kabelskab placering
Kabelskabe placeres på galvfundamenterne, ifølge situationsplan – EL.
26.6.5.
Føringsveje i terræn
El-installatøren leverer og udfører samtlige kabelbeskyttelsesrør type T-179.
26.6.6.
Kabelhåndtering ved nedlægning
Under udlægningsarbejdet skal der udvises stor påpasselighed med kabler for at undgå
mekaniske beskadigelser af ledere og isolation. Der skal placeres kabelruller for hver min.
2 meter på lige stræk og med min 0,5 meter interval ved træk om hjørner. Rullerne (planeog hjørneruller), der om nødvendigt fastgøres for fiksering af kablet under udtrækningen,
placeres overvejende på sandunderlag for kablet. Ved afspling fra tromle skal spolestativet
være forsynet med bremseanordning. Kabelenden med kabelstrømpe og spændebånd
skal afskæres og kasseres efter endt udtrækning.
26.6.7.
Stikledninger

Fra nye kabelskabe omlægges eksisterende el-stikledninger.

Stikledninger fremføres fra kabelskab for umålt strøm via kabelstiger i eksisterende
kablebakker, til de enkelte gruppetavler i hver lejlighed.
138
26.7.
EL-LYS
26.7.1.
Installationer

26.7.2.
26.7.3.
26.7.4.
26.7.5.
Lysinstallationer udføres iht. tegning.
Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag

Afbrydere, stikkontakter og dåser/underlag skal svare til installationsmåde, dvs.
planforsænket materiel i rum med skjult installation, kapslingsklasse afhængig af
rummets kategori. Alt monteringsmateriel som ikke er beskrevet, skal for små
afbryderes vedkommende være LK type OPUS 66 i hvid. I udhus skal være OPUS 74.

Dåser/underlag og montagegenstande skal passe til hinanden og el-installatøren
vælger selv den dåse/underlagstype, der er bedst egnet, afhængig af
bygningskonstruktionen, hvor dåsen/underlaget skal opsættes. Hvor andet ikke er
beskrevet skal afbrydermateriel opsættes med øverste kontakt 1,1 m. o.f.g. og med en
afstand på 2 cm fra dørgerigt. Ved synlig kabelinstallation dog lige op af dørgerigt.
Indvendig belysning

Der leveres og monteres armaturer iht. tegning.

Stikkontakter i køkkenet skal fordeles i 2 lysgrupper SBG 6 kap.801.53).
Udvendig belysning

Der leveres og monteres armaturer iht. til tegning.

Udvendig belysning styres af skumringsrelæ.
Belysning generelt

El-installatøren sørger selv for alle nødvendige komponenter til forsvarlig og
forskriftsmæssig montering af alle armaturer. Lysstofrør skal være med farven 83.
26.8.
EL-KRAFT
26.8.1.
Kabelskabe ved rækkehus 41 - 45

26.8.2.
Der skal være plads til mindst 13 afgang for stikledninger til rækkehusene og indgang
for 0,4 kV forsyning samt afgang til næste kabelskab for nye kabelskabe langs rækkehus 41 - 45.
Tavle for fællesinstallationer

Der leveres og installeres tavle for fællesinstallationer.

Tavlen placeres iht. tegning og bestykkes iht. tegning.

Tavlen udføres som Combitester med mindst 20 % disponibel plads.

Tavlen skal være beskyttet mod indirekte berøring og skal opmærkes iht. SBG-6.

Fælles el-måler for lys/kraft og placeres i teknikrum og elrum.

El-måler til lejligheder skal placeres i selve lejligheden.
139
26.8.3.
Gruppetavler

Der leveres og udføres gruppetavler, som placeres i ENTRE se. iht. tegning.

Gruppetavlerne bestykkes iht. tegning.

Gruppetavlerne skal have mindst 20 % disponibel plads

Tavlerne monteres 2m o.f.g. Udover de i kredsskemaerne viste komponenter, skal der
minimum være 72 mm disponibel plads. Kabler og rør fastmonteres med de for tavlen
beregnede aflastningsbøjler. Gruppetavler bestykkes iht. Kredsskemaer.

Tavlerne skal være beskyttet mod indirekte berøring og skal opmærkes iht. SBG-6.
26.9.
FØRINGSVEJE FOR INSTALLATIONER
26.9.1.
Omfang
Levering og montering af:

Der trækkes nye ledninger i eksisterende tomrørs installationer.

Hvor der er nye vægge skal der leveres rør og dåser i gips, letbeton- og betonvægge.

Plastrør, som anvendes til føringsvej for kabler og ledninger inkl. træktråde.

Delespor for gitterbakker og stiger

Installationskanaler

Eksisterende kabel bakke i krybekælderen genanvendes.

Eksisterende ophængningsbeslag skal kontrolleres, så der sikres en stabil
ophængning ved fuldt belastet kabelbakke/-stige.
Eksisterende ophængningsbeslag skal gennemgås og skiftes efter behov.

26.9.2.
Lokalisering

26.9.3.
De leveres og monteres nye kabelbakker fra eksisterende kabelbakker til nye kabelskabe, af samme type son eksisterende.
Tegninger ifølge tegningsliste.
Produkter

Alle kabelbakker og tilhørende materiel skal være af korrosionsklasse C3 (varmgalvaniseret).

Muffer, rør og dåser skal være materiel, der forhandles af Solar eller LP.

Rør mindre end 20 mm skal være glatte rør.

Der anvendes pendler til ophængning af gitterbakker, der tillader, at oplægning af kabler kun sker fra en side væk fra ventilationskanaler, koordineret af el-entreprenøren.
Det kan dog - efter at hovedkabler er trukket - være nødvendigt at stabilisere bakken
med bæringer på den modsatte side. Opmærksomheden skal henledes på føringsvejstegninger for niveauspring og dimensionsændring af føringsveje. Der skal medregnes
8 stk. niveauspring, som byggeledelsen har fri rådighed over.

Ved niveauspring på gitterbakker må der ikke benyttes pendler som bæringer. Der anvendes ”bøjler” eller lignende, der ikke rager under bakken, og som samtidig tillader al
oplægning af kabler fra en side.
140
26.9.4.

Til gitterbakker og stiger anvendes til systemet hørende faconstykker, niveauændringer, deleskinner og laskeplader.

Plastrør, se typer på føringsvejstegninger.
Udførelse

El-entreprenøren skal sørge for og har 100 % ansvar for, at rør og dåser, der leveres
under el-entreprisen er fastgjort forsvarligt, samt at rør og dåser er opklodset rigtigt, så
alt sidder i lod og vage, således at rør og dåser ikke forskubber sig, når mureren
pudser om rør og dåser. Ved forkert og manglende opsætning af rør og dåser
pålægges el-entreprenøren at betale ekstra udgifter i forbindelse med ekstra
murerarbejde.

Afstanden mellem nye ophængningsbeslag skal være, så der sikres en stabil
ophængning ved fuldt belastet kabelbakke/-stige.
Eksisterende ophængningsbeslag skal gennemgås og skiftes efter behov.
26.9.5.

Ved krydsning med andre installationer og bygningsdele skal der holdes en afstand til
disse på minimum 20 mm.

Afstand til vægge skal være minimum 20 mm, så kabler kan føres mellem kabelbakker
og vægge.

Kabler, der føres over bakkekanter og igennem savede eller borede huller i kabelbakker, beskyttes på følgende måde:

Skarpe gitterkanter, dvs. klippede eller savede kanter, der ikke er beskyttet, skal
påsættes en tylle eller lignende, der giver samme beskyttelse.

Savede/borede huller forsynes med flækket plastrør, plastkantbånd eller tylle.

Fordeling og montering af spor på kabelstiger vurderes af el-entreprenør sidst i
udførelsesperioden. El-entreprenøren er ansvarlig for korrekt opdeling af spor iht.
Maskindirektiv.

El-entreprenøren skal koordinere opsætning af sine nye hovedføringsveje med de
implicerede entreprenører, inden arbejdet udføres.

Hovedføringsveje i ingeniørprojektet er koordineret med de øvrige fag, hvorfor
placeringer, højder og niveauspring skal respekteres. Hvis el-entreprenøren selv
ønsker at omlægge hovedføringsveje forskelligt fra de i projektmaterialet viste
føringsveje, skal dette koordineres med de øvrige entreprenører og godkendes af
byggeledelsen og tilsynet.

Der lægges træktråde i alle rør.

Fra kabelbakker og ud til diverse installationer og komponenter lægges der rør.

Installationen udføres iht. Eltegningerne.
Kraftudtag og dåser/underlag

26.9.6.
Som kraftudtag i tørre rum anvendes der LK OPUS 66.
Ekstrabeskyttelse

Til sikring mod, at der ved isolationsfejl kan opstå farlige berøringsspændinger på
brugsgenstandenes steldele, skal installationerne udføres med ekstrabeskyttelse. Ekstrabekyttelse udføres ved hjælp af HPFI-afbrydere, samt skilletransformer for elfrostsikringsanlæg, i henhold til SBG-6, også de anlæg som ikke får nogen styring.

Skilletransformeren skal udføres som Klasse II.
141
26.9.7.
Generelt

26.9.8.
Fundamentselektrode

26.9.9.
26.9.11.
26.9.12.
Der udlægges ny omfangselektrokedel 1 stk. 50 mm2 blank kobberleder der anvendes
som fundamentselektrode. Elektroderne udlægges, som en åben ring mellem fjeld og
betonfundamenter. Ved begge ender i elektroderingens åbning og yderligere mindst et
sted på ringene skal der etableres tilslutningsmuligheder for jordlederen. Opmærksomheden henledes specielt på SBG-6 kap. 54.
Jordleder

26.9.10.
Alle stikkontakter og tilslutningssteder i elinstallationer skal være forsynet med virksom
jordkontakt henholdsvis virksom jordklemme, ligesom brugsgenstande og hjælpeapparater i elinstallationer skal være omfattet af beskyttelse ved automatisk afbrydelse af
forsyningen.
Jordlederen tilsluttes fundaments elektroden ved hjælp af krydsklemme og føres som
1G10 mm2 NOIK til jordskinnen i tavlen, der anvendes som hovedjordskinne. Jordlederen opmærkes iht. SBG-6 Kap 54 afsnit 542.4.3.
Hovedudligningsforbindelser

Der skal udføres hovedudligningsforbindelse. Hovedudligningsforbindelsen skal forbindes til alle ledende dele, herunder ventilationsrørsystemer, koldtvandsrørsystemer,
varmtvandsrørsystemer samt afløbsrør.

Som hovedudligningsforbindelsen anvendes 1G10 mm2 NOIK kabel.

Tilslutningen skal være så tæt på det sted, hvor de ledende dele kommer ind i krybekælder.

Hovedudligningsforbindelserne fastgøres på rørledningerne med rørtilslutninger SOM
Dan Delektron type RTL, hvortil kablet fastgøres. Alle forbindelser opmærkes iht. SBG6.

Udligningsforbindelser opmærkes iht. SBG-6 Kap 54 afsnit 542.4.3.
Supplerende udligningsforbindelser

I baderum udføres der lokale supplerende udligningsforbindelser iht. SBG-6 kap.
705.413.1.6. Metalliske vand, varme og afløbsrør samt metalindlæg i ikke isolerende
gulv, forbindes til den supplerende udligningsforbindelse. Der udføres net i gulv som
opbygges af varmforzinket jerntråd med en diameter på 1.2 mm og en maskestørrelse
på højst 100 mm. Nettet skal dække gulvets areal, dog ikke mere end 20 cm fra væggene.

Udligningsforbindelser opmærkes iht. SBG-6 Kap 54 afsnit 542.4.3.
Overkoblinger.

Der udføres overkoblinger af kabelbakker, kabelstiger og ventilationsrør som er metallisk adskilte.

Overkoblingerne udføres med 1G10mm2 NOIK kabel.
142
26.10.
INSTALLATIONER FOR VVS-ANLÆG
26.10.1.
Varme
Der udføres installation for (se princip diagram for teknikrum):

Fortrådning og el-montering Danfoss ECL for styring af varmeanlæg og produktion af
varmt vand, ved anlæg med varmtvandsbeholder.

Fortrådning og el-montering Danfoss motorventil 220 V.
Pumper, vejrkompensering og Danfoss - Redan units leveres af anden entreprise, tilsluttes
elektrisk af el-entreprenøren iht. leverandørernes anvisninger.
Såfremt der ikke leveres en Danfoss - Redan unit, vil der være flere følere, der skal monteres og principdiagram for teknik rummene vil da være gældende for kabelføring.
Alle tilledninger skal være temperaturbestandige og aflastet korrekt.
26.10.2.
26.10.3.
Installationer for ventilationsanlæg

El-installatøren udfører elinstallationer for ventilationsanlæg.

Der skal monteres tagventilator for hver lejlighed, der udføres flg. opgaver.:

Montering af ventilator og betjeningspanel.

Levering og montering af hygrostat i badeværelser.

Automatik komponenter leveres og monteres under el-entreprise, dette gælder også
reparations-afbrydere.

Endelig omfang og placering afklares med ventilations-entreprenøren.

Alle ventilatorer tilsluttes via sikkerhedsafbryder som kan aflåses i afbrudt stilling.

Ventilatorerne styres som beskrevet under ventilationsafsnit.

Styringer for hvert anlæg tilsluttes iht. fabrikantens anvisninger.

Alle elektriske komponenter tilsluttes iht. fabrikantens anvisning af el-entreprenør.
El-frostsikring

For at sikre fordelingsvandledning i krybekælderen og i terræn mellem rækkehusene
skal disse el-frostsikres. Styringerne placeres i fællestavlen, se ellers kredsskema over
fælles tavlerne.

Nukissiorfiit`s hovedvandledninger mellem rækkehusene og ledninger over vej i terræn
skal el-frostsikres. Styringerne placeres i separeret Nukissiorfiit antifrostsikrings tavler,
se kredsskema over Nukissiorfiit tavler.

El-frostsikringsanlæggene skal udføres nøje i henhold til Nukissiorfiit’s Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland.

Da varmekablerne er sårbare, skal der ydes forsigtighed ved udlægningen. Pålægningen af varmekablerne skal godkendes af tilsynet.

Varmekabeltype for vandledninger fremgår af tegnings materialer.
143
26.11.
SÆRLIGE ANLÆG
26.11.1.
Telefoninstallation
Der udføres telefoninstallationer iht. kraft/svagstrøm installationstegningerne, NTP-stik udføres af Tele Greenland A/S på dåse/underlag leveret under nærværende entreprise. Tele
Greenland leverer og udfører telefonforbindelse til NTP-stik.
26.11.2.
TV antenneanlæg

26.11.3.
Coax installationer

26.11.4.
26.11.5.
Coaxkabler skal fastgøres med minimum 4 kabelclips, kabelbøjler eller anden fastgørelser pr. løbende meter. For at undgå at kabelclips eller kabelbøjlerne får indflydelse
på dæmpningsforløbet, er det vigtigt at afstanden imellem kabelbøjlerne varieres. Kabelbøjler clips og anden fastgørelse skal passe til coaxkablerne. Kabler skal være de i
tegningerne foreskrevne typer. Coaxkablerne skal oplægges i ubrudte længder.
Tilslutning af coaxkabler til fordelere, forstærkere og tilslutningsdåser m.v.

Tilslutning af coaxkabler til fordelere, forstærkere m.v. skal ske med det for ovennævnte beregnede tilslutningsmateriel. Tilslutningsmateriellet skal være mekanisk solidt,
passe til kablerne og samlinger udført korrekt, således at inderlederen ikke belastes
ved vrid og træk på kabler.

Tilslutningsmateriellet skal være sikret imod korrosion.
Målinger

26.11.6.
Antenneanlæg udføres iht. tilslutningsdiagram med maksimum to udtag pr. bolig.
På målepunkterne på antenneklemmerne og forstærkerne foretages der målinger af
signalspændinger for KNR-TV og RADIO.
Målemodtager til kontrolmåling

Målemodtageren for TV skal måle effektivværdien af billedbærebølgen i synkroniseringsperioden uafhængig af signalets modulationsindhold. Indgangsimpedansen skal
være 75 ohm (ren ohmsk ubalanceret). Måleusikkerheden må højest være ±2dB. Målemodtageren til FM skal måle effektivværdien af bærebølgen uafhængig af signalets
modulationsindhold. Indgangsimpedansen skal være 75 ohm (ren ohmsk ubalanceret).
Måleusikkerheden må højest være ±2dB.
26.12.
HÅRDE HVIDEVARER
26.12.1.
Maskiner
Indbygningsovn fabrikat SIEMENS type HB 23AB510S, rustfri stål.
Kogeplade indbygning fabrikat SIEMENS type ET 645EE11, Ramme design med stålramme.
Emhætte fabrikat ELECTROLUX type EFP60430W.
144
26.13.
AFSLUTTENDE ARBEJDER
26.13.1.
Dokumentation
26.13.2.
26.13.3.
26.13.4.

Foruden ”som udført” tegninger, som overdrages bygherren, overdrages alle brugsanvisninger, brugervejledninger, vedligeholdelsesinstruktioner og deslige i en mappe til
bygherren senest ved aflevering.

Installatøren skal ligeledes og senest på afleveringsdagen, have afleveret en kopi af
sin KS-håndbog til bygherren.

Generelt skal alle installationer overholde Elektriske installationer i Grønland stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, og Fællesregulativet af 2009, samt Grønlands Elmyndigheds fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg, Grønland.

El-frostsikringsanlæggene skal udføres i henhold til Nukissiorfiit’s Anvisning i udførelse
af el-frostsikringsanlæg af rørledninger i Grønland, samt anvisning i projektering af
helårsvandsledninger i Grønland.
Kabler.

Der må ikke være beskadigelser på kabelkapperne.

Bøjningsradius skal være overholdt, oplægning og fastgørelse skal være iht. SA.

Der skal udføres målerapport over isolationsmålinger for alle isolerede kabler, idet der
anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat.

Ved isolationsmåling skal alle bestemmelser i Elektriske installationer i Grønland
stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, samt kabelfabrikantens maksimalt tilladelige
prøvespænding overholdes.
Elektriske installationer og anlæg.

Installation og anlæg kontrolleres.

Der udføres installations og idriftsætningsrapport over alle installationer og anlæg,
hvor funktioner og specifikationer afprøves og rapporteres.
Føringsveje.

Føringsveje kontrolleres løbende.

Ekstrabeskyttelsesanlæg.

Ekstrabeskyttelsesanlæg gennemgås og der udføres målerapport.

Der udføres funktionskontrol på HPFI-relæ.

På udbudskontrolplanen beskrives den kontrolaktivitet og dokumentation, installatøren
som minimum skal gennemføre inden for modtage-, proces- og slutkontrol. En række
supplerende bestemmelser til kontrollerne er anført i foranstående SA-afsnit og det øvrige projektmateriale.

Bygherren skal have adgang til at overvære installatørens kontrol, ligesom bygherren
kan forlange supplerende kontrol. Såfremt den supplerende kontrol dokumenterer
manglende kravsopfyldelse, betales omkostningerne ved kontrollen af installatøren.

Bygherren kan ligeledes ønske, at gennemføre en egen kontrol, der da vil være en
stikprøvekontrol.

Installatøren skal til hvert byggemøde redegøre for, hvilke kontroller der er planlagt
gennemført i den kommende periode, og hvilke nye aktiviteter der begynder i perioden.
145

Bygherrens overværelse af kontrol eller bygherrens eventuelle stikprøvekontrol, fritager ikke installatøren for kontrolansvar.
146

Set på hi[13]

Transcription

Similar documents

Digitale_laeringsmaterialer

Det brev kan du læse her - Nørrebrogade 9

Kommentarer til AB92 ”Med de nedenfor anførte forbehold leveres i

Sermitsiaq.

Atuarfik Hans Lynge:

m3] - DSBF

Hent Brand Book her