Introduktion til cosinus, sinus og tangens

REJSEGARANTIFONDEN
VEJLEDNING
TIL REJSEUDBYDERE DER ER REGISTRERET I FONDEN – BLA. VEDR. FONDENS TILSYN
Praktisk vejledning vedrørende problemstillinger som rejseudbyderne støder på i hverdagen i forhold til fonden, herunder en beskrivelse af grundlaget for fondens økonomiske tilsyn med rejseudbyderne.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kontaktinfo ................................................................................................................................................................. 6
HVILKE INDBERETNINGER SKAL DER LØBENDE SKE TIL FONDEN?................................................... 7
Faktureret omsætning ................................................................................................................................................. 7
20 kr.-bidrag pakkerejseomsætning ............................................................................................................................7
20 kr.-bidrag anden rejseydelsesomsætning ............................................................................................................... 7
Revisorerklæring .........................................................................................................................................................8
Årsrapport................................................................................................................................................................... 8
Periodiseret saldobalance ........................................................................................................................................... 9
Indberetning ved forhøjet garanti ...............................................................................................................................9
HVAD SKAL DER LØBENDE BETALES TIL FONDEN?........................................................................... 11
Administrationsbidrag............................................................................................................................................... 11
20 kr.-bidrag .............................................................................................................................................................. 11
VEJLEDNING VEDR. FONDENS ØKONOMISKE TILSYN ........................................................................ 12
Indledning ................................................................................................................................................................. 12
Analyse af indtjeningen ............................................................................................................................................. 13
Analyse af pengestrømmene ..................................................................................................................................... 14
Analyse af balancen .................................................................................................................................................. 14
Marts 2012
2
Placering af overskudslikvidtet andre steder i koncernen ......................................................................................... 17
Lånebetingelser ......................................................................................................................................................... 17
Hedging ..................................................................................................................................................................... 18
Analyse af rejseudbyderens økonomistyring ............................................................................................................. 18
Analyse af produktsammensætningen ...................................................................................................................... 19
Analyse af destinationerne........................................................................................................................................ 19
Analyse af formidlere ................................................................................................................................................ 20
Specielt for personlige virksomheder ........................................................................................................................ 20
Sammenfatning ......................................................................................................................................................... 21
AFDÆKNING AF FONDENS RISIKO VED FORHØJET GARANTI ........................................................... 22
Definition af fondens risiko ....................................................................................................................................... 22
Garanti i forhold til aktuel faktureringsbeholdning kan give en overdækning ........................................................... 22
Garanti i forhold til aktuelt forudbetalingsbeløb giver ikke en tilfredsstillende afdækning ....................................... 22
Garanti i forhold til fremtidigt forudbetalingsbeløb giver den mest tilfredsstillende afdækning ............................... 23
Afdækning i forhold til faktureret salg til ikke afrejste rejsekunder........................................................................... 24
Indberetning af forudbetalingsbeløb/faktureret salg ................................................................................................ 25
Indsendelse af garantiforhøjelse ............................................................................................................................... 25
Alternativer til forhøjet garanti ................................................................................................................................. 25
Marts 2012
3
Hvordan kan man stille garanti?................................................................................................................................ 25
Hvordan får man garantien frigivet ved ophør? ........................................................................................................ 26
DEFINITIONER.......................................................................................................................................... 27
Marts 2012
4
INDLEDNING
Fonden ønsker med denne vejledning at imødekomme et ønske fra rejseudbyderne om en praktisk vejledning vedrørende de problemstillinger, som rejseudbyderne støder på i hverdagen i forhold til Rejsegarantifonden. Vejledningen
indeholder også informationer omkring fondens økonomiske tilsyn.
Rejsegarantifonden blev oprettet i 1979. Danskerne var for alvor begyndt at rejse ud i verden i løbet af slutningen af
1960’erne og starten af 1970’erne, og lovgiver fandt det urimeligt, at rejsekunder risikerede at strande på destinationerne eller miste deres forudbetalinger, hvis de ikke var kommet af sted, når en rejseudbyder gik konkurs. Rejsegarantifonden blev derfor oprettet som en forbrugerbeskyttende foranstaltning.
I 1990 blev pakkerejsedirektivet vedtaget i EU, og det medførte bl.a. krav til alle medlemslandene om at indføre en
national ordning, så rejseudbydere stillede tilstrækkelig garanti til, at pakkerejsekunder ikke ville lide tab i tilfælde af
rejseudbyderens konkurs. Den danske ordning opfyldte på daværende tidspunkt allerede i det store hele EU's nye
krav.
Fondens formål har altid været at beskytte forbrugerne mod at lide tab, når de – ofte længe før afrejse - forudbetalte
en rejse. Der er stort set ingen andre situationer end ved køb af rejser, hvor forbrugeren skal forudbetale varen uden
samtidig at få den leveret. Dette stiller særlige krav til leverandøren (rejseudbyderen), fordi kundens forudbetaling
ofte indgår i det generelle likviditetsberedskab og ikke øremærkes til betaling af netop den pågældende kundes rejse.
Med etableringen af en rejsegarantifond er risikoen for, at rejseudbyderen skulle gå konkurs, før rejsen er blevet gennemført, overført fra kunden til fonden. Flere undersøgelser har vist, at der hos forbrugerne er en meget stor grad af
tillid til rejsebranchen, hvilket utvivlsomt bl.a. skyldes den omstændighed, at der er etableret en institution som Rejsegarantifonden. En sådan tillid er meget væsentlig for rejsebranchen – både for nyetablerede rejseudbydere, som får
lettere ved at komme ind på markedet – men også for de allerede etablerede udbydere.
I de første 25 år Rejsegarantifonden eksisterede, havde fonden ingen mulighed for at gribe ind, hvis en rejseudbyder
efter fondens opfattelse drev sin virksomhed, så den udgjorde en risiko for fonden. Nystiftede virksomheder havde
krav på registrering i fonden uanset kapitalgrundlaget og den forventede drift, og allerede etablerede virksomheder
kunne foretage risikable investeringer eller sælge rejser til under kostpris i forsøg på at vinde markedsandele. Nogle
rejseudbydere udnyttede decideret fondens funktion og forsvandt med kundernes forudbetalinger. Det medførte en
stigende kritik fra branchen af urimeligheden i, at kollektivet skulle dække de udbydere, som ikke drev virksomhed på
et rimeligt økonomisk grundlag.
I 2004 besluttede Folketinget at ændre rejsegarantifondsloven, så de rejseudbydere, som på grund af dårlig økonomi
påfører fonden en væsentlig risiko for at lide tab, skal stille en højere garanti end de udbydere, der driver virksomhed
på et sundt økonomisk grundlag. Folketinget angav i bemærkningerne til loven, at fonden skulle etablere en tilsynsfunktion, som ved en konkret vurdering af hver enkelt rejseudbyders økonomi skulle afgøre, om der var en særlig
risiko for, at fonden ville lide tab, og såfremt dette var tilfældet, skulle fonden kræve, at rejseudbyderen stillede forhøjet garanti, med mindre selskabet valgte at konsolidere sig, så økonomien blev tilfredsstillende.
Marts 2012
5
I den tid, der er forløbet siden muligheden for at kræve forhøjet garanti blev indført i 2004, har fondens tilsynsfunktion udviklet sig, så der i dag kræves detaljerede oplysninger fra rejseudbyderne, og der er i højere grad end tidligerer
fokus på at søge alternativer til at kræve forhøjet garanti. Tilsynet går derfor i hver enkelt sag i dialog med rejseudbyderens ledelse og/eller ejer om mulighederne for at styrke kapitalberedskabet, så økonomien bedres, og fondens
risiko for at lide tab mindskes. Det medfører nogle gange, at rejseudbyderen opfatter det, som om fonden stiller krav
til, hvordan virksomheden skal drives, og hvordan balancen skal se ud. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet fondens
eneste redskab i sager, hvor fonden vurderer at have en særlig risiko, er at kræve forhøjet garanti. Fondens forslag
eller anbefalinger til fx kapitalindskud eller anden konsolidering skal derfor alene ses som et tilbud for at undgå at
blive mødt med krav om forhøjet garanti. Der er således tale om forhold, hvor der burde være en fælles interesse i at
være i en god konstruktiv dialog.
Rejsegarantifondsloven er senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 1192 af 8. december 2009. Til loven har Forbrugerstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 1494 af 16. december 2009. Lovtekst og bekendtgørelse findes på fondens
hjemmeside www.rejsegarantifonden.dk.
Teksten i loven og bekendtgørelsen kan i nogle tilfælde være vanskeligt tilgængelig, og fonden har derfor med denne
vejledning forsøgt at gøre begreberne lettere at forstå. Men det er naturligvis formuleringen i loven og bekendtgørelsen, som er gældende, hvis en sag måtte blive sat på spidsen.
På de sidste sider i vejledningen er anført definitioner af de forskellige begreber, der opereres med.
KONTAKTINFO
Adresse:
Røjelskær 11, 3. sal
2840 Holte
Marts 2012
Telefon/fax:
tlf.: 45 87 83 33 fra kl. 10-15
fax: 45 87 83 23
E-mail/hjemmeside
[email protected]
www.rejsegarantifonden.dk
6
HVILKE INDBERETNINGER SKAL DER LØBENDE SKE TIL FONDEN?
FAKTURERET OMSÆTNING
Alle registrerede rejseudbydere skal hvert kvartal indberette den fakturerede omsætning af henholdsvis pakkerejseomsætning og anden omsætning omfattet af fondens dækning. ”Anden omsætning” er omsætning af flybilletter alene og billeje i udlandet alene, som private kunder har valgt konkursdækning af. Der er tale om faktureret omsætning,
dvs. at omsætningen skal indberettes til fonden på det tidspunkt rejsen sælges, og ikke når den afvikles. Der skal altså
ske en sammentælling af alle fakturaer på henholdsvis pakkerejseomsætning og anden omsætning, hvor kunderne har
tilvalgt konkursdækning, udstedt i det pågældende kvartal – uanset hvornår kunden skal rejse, og uanset om kunden
har betalt helt eller delvist.
Hvis rejseudbyderen har omsætning udover pakkerejser og ”anden omsætning” omfattet af fondens dækning, skal
denne ikke indberettes til fonden. Rejseudbyderens bookingsystem/bogholderi skal derfor kunne skelne mellem omsætning fra henholdsvis pakkerejser, flybilletter og billeje i udlandet med tilvalgt konkursdækning, og omsætning der
ikke er omfattet af fondens dækning.
Oplysningerne skal indberettes via fondens hjemmeside, jf. vejledningen på hjemmesiden. Indberetningen skal ske
senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af hvert kvartal, dvs. senest hhv. 10. maj, 10. august, 10. november og 10.
februar.
Vær opmærksom på, at den løbende indberetning kan medføre, at garantien skal forhøjes i henhold til lovens § 8 stk.
5 og 7. Hvis det sker, skal rejseudbyderen selv sørge for at forhøje garantien. Fristen for forhøjelse er den samme som
fristen for indberetningen af det omsætningstal, der udløser forhøjelsen.
20 KR.-BIDRAG PAKKEREJSEOMSÆTNING
Hvis fonden påføres store tab pga. konkurser kan fondens bestyrelse med godkendelse fra erhvervs- og vækstministeren beslutte, at rejseudbyderne skal betale et bidrag pr. pakkerejsekunde. Bidraget opkræves i givet fald som det er
beskrevet nedenfor for hhv. flybilletter og billeje i udlandet. Pt. opkræves der ikke bidrag for pakkerejsekunder.
20 KR.-BIDRAG ANDEN REJSEYDELSESOMSÆTNING
Der skal betales 20 kr. pr. rejsekunde, som køber konkursdækning på enten en flybillet til privat brug eller leje af en bil
i udlandet til privat brug. Hvis en kunde har købt en af disse rejseydelser og senere afbestiller, udebliver eller bliver
syg, skal der ikke betales 20 kr. for denne kunde.
Beløbet opgøres efter antallet af afrejste kunder (pax) i et bestemt kvartal. Opgørelsen er derfor forskellig fra opgørelsen af den fakturerede omsætning vedrørende rejseydelser som er beskrevet ovenfor, men skal indberettes til fonden
samtidig med indberetningen af faktureret omsætning.
Hvis en rejseudbyder (A) har en formidler (B), som sælger rejseydelser til private kunder produceret af A i A’s navn
(dvs. med angivelse af, at A er ”teknisk udbyder”), skal A betale bidrag for kunder, der har tilvalgt dækningen, fordi det
Marts 2012
7
er A, kunderne reelt indgår aftale med. Formidleren (B) er blot et mellemled. Hvis A sælger rejseydelser til andre rejseudbydere (C), som videresælger rejseydelserne i eget navn, dvs. uden angivelse af en anden teknisk udbyder, skal A
ikke betale bidrag for kunderne – det skal den rejseudbyder (C), A har solgt rejseydelsen til.
REVISORERKLÆRING
Rejseudbyderens statsautoriserede eller registrerede revisor skal hvert år indsende en erklæring til fonden. Det gælder uanset om virksomheden drives i selskabsform eller i personligt regi, og uanset om virksomheden i øvrigt måtte
være fritaget for revisionspligt, jf. årsregnskabslovens regler herom.
Revisorerklæringen omfatter kalenderåret og skal indsendes til fonden samtidig med aflæggelsen af rejseudbyderens
årsrapport.
For rejseudbydere, der driver virksomhed i selskabsform, betyder dette, at revisorerklæringen skal være indsendt til
fonden senest 5 måneder efter udløbet af selskabets regnskabsår. Et selskab med regnskabsår fra fx 1. april – 31.
marts skal således indsende revisorerklæringen for kalenderåret 2011 til fonden senest den 1. september 2012.
For rejseudbydere, der driver virksomhed i personligt regi, skal revisorerklæringen indsendes til fonden samtidig med
indsendelsen af årsrapporten/selvangivelsen til skattevæsenet, dvs. 1. juli hvert år.
Erklæringen skal afgives på den formular, der findes på fondens hjemmeside under ”Rejseudbyder” og ”Download”.
Rejseudbyderens revisor skal i erklæringen bekræfte, at revisor har kontrolleret de oplysninger, der er indberettet
hvert kvartal i løbet af kalenderåret. Hvis revisor har korrektioner til nogen af tallene, skal dette oplyses i erklæringen.
Endvidere skal revisor bekræfte 3 nøgletal beregnet ud fra den seneste årsrapport. Nøgletallene er: Dækningsgrad,
soliditetsgrad og likviditetsgrad. Erklæringen skal være afgivet med høj grad af sikkerhed. På hjemmesiden findes også
en vejledning til revisor vedrørende revisorerklæringen.
Rejseudbyderens revisor skal indsende erklæringen som originaldokument på papir med posten til fondens adresse.
ÅRSRAPPORT
Fonden følger rejseudbydernes økonomiske udvikling. Derfor skal de rejseudbydere, som driver forretningen i selskabsform, hvert år indsende årsrapport og specifikationshæfte.
I tilfælde af, at fonden har modtaget indeståelseserklæring fra personer i forbindelse hermed, skal der også indsendes
revisorudarbejdet formueopgørelse for den/de personer, som indestår. Formueopgørelsen skal opfylde de betingelser, som er nævnt nedenfor. Hvis der er tale om et selskab, som indestår, skal der fremsendes en årsrapport.
Ejerne af personlige virksomheder og interessentskaber skal hvert år indsende følgende:
1.
Virksomhedens årsrapport
Marts 2012
8
2.
Revisorudarbejdet formueopgørelse for indehaveren pr. 31. december
Det er vigtigt, at den revisorudarbejde formueoversigt er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger:
a)
b)
c)
Formueopgørelsen skal opstilles således, at den personlige formue er opdelt i mellem indehaveren og
en evt. ægtefælle
Formueopgørelsen skal indeholde et afsnit om pantsætninger og kautionsforpligtelser
Formueopgørelsen skal indeholde et afsnit med årets formuebevægelser
Årsagen til, at formuen skal opdeles i mellem indehaverens og en evt. ægtefælles formue, er følgende:
Hvis virksomheden går konkurs, indgår ægtefællens aktiver ikke i boet. Når fonden foretager en løbende vurdering af økonomien, kan ægtefællens aktiver derfor ikke medtages, med mindre ægtefællen underskriver en
indeståelseserklæring om også at hæfte for virksomhedens forpligtelser. I givet fald skal indeståelseserklæringen afgives på en skabelon, fonden har udarbejdet.
Eventuelle anlægsaktiver i form af ejendomme skal indregnes til offentlige vurdering, hvormed der typisk opnås en konservativ vurdering. Såfremt markedsværdien af ejendommen er væsentlig over den offentlige vurdering, skal du indhente et lånetilbud fra realkreditinstitut eller bank, hvorefter fonden kan vurdere størrelsen af eventuelle friværdier. Kopi af lånetilbuddet skal vedlægges som dokumentation.
Såfremt indehaveren har pensionsindeståender, skal aktivet ikke medtages i formueoversigten, idet aktivet er
under kreditorbeskyttelse.
Formueopgørelsen skal udarbejdes pr. 31.12. og skal indeholde et afsnit om pantsætninger og kautionsforpligtelser.
Såfremt der er tale om personlig virksomheder og interessentselskaber, som har en årlig omsætning omfattet af fondens dækning, der overstiger t.kr. 800 skal der være minimum ”review”-påtegning fra revisor. Det skal dog bemærkes,
at såfremt virksomheden kan dokumentere, at fondens nettorisiko (modtagne forudbetalinger fratrukket den stillede
garanti) på intet tidspunkt de seneste 24 måneder har oversteget t.kr. 500, vil virksomheden været fritaget for at
fremsende materiale med ”review”-påtegning. Ønsker virksomheden at benytte sidstnævnte mulighed kan der rettes
henvendelse til fonden for at få oplyst, hvilken dokumentation der skal fremsendes.
PERIODISERET SALDOBALANCE
For at kunne følge rejseudbyderens økonomi løbende og ikke kun én gang årligt via årsrapporten, skal rejseudbyderne
som udgangspunkt hvert kvartal indsende en periodiseret saldobalance. Det er ikke et krav, at saldobalancen udarbejdes af selskabets revisor, men materialet skal være retvisende og periodiseret.
INDBERETNING VED FORHØJET GARANTI
Rejseudbydere på forhøjet garantistillelse skal indberette enten forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste kunder omfattet
af fondens dækning eller faktureret omsætning til ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning. Hyppigheden af
indberetningen er afhængig af den enkelte sag, men skal som minimum indberettes én gang om måneden.
Marts 2012
9
Rejseudbydere, der stiller forhøjet garanti i forhold til forudbetalingsbetalingsbeløb, skal indberette flg.:
•
Én gang årligt skal der indsendes budget for forventede forudbetalinger fra ikke afrejste kunder omfattet af
fondens dækning i det kommende regnskabsår
•
Hver måned skal der indsendes opgørelse af aktuelt forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste kunder omfattet af
fondens dækning
Forudbetalingsbeløb opgøres som alle indbetalinger af deposita samt restbetaling (eksklusiv evt. forsikringer) fra kunder omfattet af fondens dækning, som endnu ikke er afrejst.
Rejseudbydere, der stiller forhøjet garanti i forhold til faktureret omsætning, skal indberette flg.:
•
Hver måned skal der indsendes opgørelse af aktuelt faktureringsbeløb til ikke afrejste kunder omfattet af
fondens dækning. Faktureringsbeløbet opgøres som fakturerede salg eksklusiv evt. forsikringer til kunder omfattet af fondens dækning, som endnu ikke er afrejst.
Forudbetalinger til leverandører kan ikke fratrækkes i nogen af opgørelserne, da fonden som udgangspunkt ikke gennemfører nogen rejser efter konkursen. Fonden kan ifølge loven sammen med konkursboet gennemføre rejser, hvis
fonden kan opnå en væsentlig økonomisk besparelse derved, men det sker sjældent. I praksis udgør fondens risiko
vedrørende de ikke-afrejste kunder derfor altid hele det beløb, kunden har forudbetalt til rejseudbyderen, uanset om
rejseudbyderen har betalt nogle eller alle underleverandører vedrørende den pågældende rejse.
Den løbende indberetning af opgørelsen foretages på mail direkte til rejseudbyderens sagsbehandler i fonden.
Marts 2012
10
HVAD SKAL DER LØBENDE BETALES TIL FONDEN?
ADMINISTRATIONSBIDRAG
Der skal én gang årligt betales et administrationsbidrag til fonden. Bidraget består af et grundbidrag, som er ens for
alle registrerede rejseudbydere, og af et bidrag som er afhængigt af de enkelte rejseudbyderes omsætning vedrørende rejseydelser omfattet af fondens dækning.
Fonden udsender faktura på administrationsbidraget i løbet af august måned hvert år, hvorefter beløbet skal betales
senest den 1. september. Vær opmærksom på, at omsætningsbidraget efterreguleres det efterfølgende år.
Betales bidraget for sent, påløber der renter fra forfaldsdagen, som er udgangen af det kvartal, der indberettes for.
På fondens hjemmeside findes en illustration af, hvordan bidraget beregnes under ”Vejledning til rejseudbydere” og
”Download”.
Hvis rejseudbyderens registrering i fonden bliver slettet, fx fordi materiale til fonden ikke indsendes rettidigt, skal der
som betingelse for genregistrering betales et grundbidrag.
20 KR.-BIDRAG
20 kr.-bidraget skal betales senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af hvert kvartal, dvs. senest henholdsvis 10. maj,
10. august, 10. november og 10. februar. Fonden udsender en påmindelse om indberetningen af faktureret omsætning og betaling af bidrag. I denne reminder fremgår et betalings-ID, som skal benyttes ved indbetalingen af bidraget.
Betales bidraget for sent, påløber der renter beregnet fra forfaldsdagen, som er udgangen af det kvartal, der indberettes for.
Marts 2012
11
VEJLEDNING VEDR. FONDENS ØKONOMISKE TILSYN
INDLEDNING
Fonden fører tilsyn med det økonomiske grundlag for de rejseudbydere, der er registreret i fonden, fordi det i rejsegarantifondsloven er anført, at fonden har mulighed for at kræve forhøjet garanti af de rejseudbydere, der driver virksomhed på et så utilstrækkeligt økonomisk grundlag, at fonden har en særlig risiko for at lide tab.
Af lovbemærkningerne fremgår følgende minimumskrav for ikke at blive mødt med krav om forhøjet garantistillelse:
dækningsgrad 10 %, soliditetsgrad 6 % ved overskudsgivende drift og 8 % ved underskudsgivende drift, likviditetsgrad
1,0.
Det skal understreges, at minimumskravene kun er vejledende. En rejseudbyder kan derfor godt blive mødt med krav
om forhøjet garanti, selvom et eller flere af nøgletallene er opfyldt, og omvendt kan rejseudbyder, der ikke opfylder
normtallene, i nogle tilfælde undgå krav om forhøjet garanti.
Første fase af fondens risikovurdering består af følgende forhold:
a)
Analyse af indtjeningen
b) Analyse af pengestrømmene
c)
Analyse af balancen
d) Placering af overskudslikviditet
e)
Lånebetingelser
f)
Hedging
Fonden foretager en regnskabsanalyse, primært vedrørende indtjening, pengestrømme og balance. Først og fremmest
lægges der vægt på rejseudbyderens evne til at generere positiv indtjening. Herefter inddrages den enkelte rejseudbyders pengestrømme, og til sidst inddrages en analyse af balancens nøgletal. På denne måde kan fonden ud fra målbare data med rimelig sikkerhed fastsætte størrelsen af sin risiko. Hvis der er tale om rejseudbydere, der er en del af
en større koncern, er det interessant at inddrage andre problemstillinger, herunder lånebetingelser, placering af overskudslikviditet samt hedging. Disse tre forhold påvirker i væsentlig grad fondens risiko. Det er fondens overordnede
opfattelse, at desto dårligere resultater, der fremkommer ved analyse af hhv. indtjeningen og pengestrømmene, desto større krav stiller det alt andet lige til rejseudbyderens kapitalberedskab, herunder balancens nøgletal.
Marts 2012
12
Anden fase af fondens risikovurdering består i at gennemgå nedenstående forhold:
a)
Gennemgang af rejseudbyderens økonomistyring
b) Gennemgang af produktsammensætningen
c)
Gennemgang af destinationerne
Der er her tale om forhold, som påvirker fondens risiko, men som ikke umiddelbart er målbare. Der vil således alt
andet lige være en usikkerhed forbundet med fastsættelsen af den enkelte faktors effekt på fondens risiko. Fonden vil
- på trods af usikkerheden forbundet hermed – søge at vurdere, om der i den konkrete sag er tale om forhold, som
øger fondens risiko, så rejseudbyderens kapitalberedskab bør øges tilsvarende. Det er fondens overordnede opfattelse, at risikoen forbundet hermed bør afdækkes af ejerne.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at der kan forekomme forhold, som påvirker fondens risiko, men som ikke er
nævnt ovenfor. Der er således ikke tale om en udtømmende liste, og der vil altid blive foretaget en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde.
ANALYSE AF INDTJENINGEN
I fondens analyse af rejseudbydernes indtjening tages der udgangspunkt i, at omsætning og omkostninger periodiseres. Det betyder, at når omsætning fra en rejse indregnes efter enten faktureringstidspunktet eller afrejsetidspunktet,
skal omkostninger til hotel, transport mv. til den pågældende rejse også indregnes. Ligeledes skal de faste omkostninger periodiseres.
Ved udarbejdelse af budgetter skal der også tages højde for periodisering, så omsætning og omkostninger indregnes i
den rigtige periode.
Fonden anbefaler alle rejseudbydere at benytte afrejsetidspunktet som indregningskriterium for omsætningen. Dermed skal omsætningen placeres i den måned, hvor kunden afrejser. Det samme skal omkostninger vedrørende denne
specifikke rejse (direkte omkostninger), så resultatopgørelsen indeholder en retvisende dækningsgrad.
Fonden benytter bl.a. dækningsgraden til at vurdere, om periodiseringen er udført korrekt. Hvis der forekommer store
udsving i dækningsgraden i forhold til tidligere årsrapporter og regnskabsopfølgninger, er det ofte tegn på manglende/fejlagtig periodisering. Ydermere anvender fonden dækningsgraden i forbindelse med udarbejdelse af benchmarkanalyser, hvor fonden benytter udbydernes dækningsgrader med henblik på at foretage en statistisk sammenligning rejseudbyderne. Fonden anvender den statistiske sammenligning i forbindelse med en konkret vurdering af, om
den enkelte udbyders dækningsgrad er retvisende eller ej.
For så vidt angår nyregistrerede udbydere vil fonden i forbindelse med den løbende gennemgang af perioderegnskaberne sammenligne den realiserede dækningsgrad med den budgetterede. Hvis der forekommer væsentlige afvigel-
Marts 2012
13
ser, vil fonden forholde sig kritisk hertil. Ved indsendelse af budgetter lægger fonden stor vægt på de anførte budgetforudsætninger.
Når fonden vurderer driftsindtjeningen for en rejseudbyder, der har aflagt en eller flere årsrapporter, inddrages den
historiske indtjening samt eventuelt budgetmateriale. Fonden ønsker i disse tilfælde at konstatere, om udbyderen har
en stabil og overskudsgivende drift, eller om det modsatte er tilfældet. En udbyder, der har påvist, at virksomheden
kan realisere en stabil, solid indtjening flere år i træk, vurderes ofte som udgangspunkt at udgøre en lavere risiko for
fonden end en udbyder, der har store udsving i indtjeningen og ind imellem realiserer underskud.
ANALYSE AF PENGESTRØMMENE
Når fonden vurderer pengestrømmene for en rejseudbyder, der har aflagt en eller flere årsrapporter, inddrages både
de historiske data, men også budgetmaterialet. Fonden skal i dette tilfælde vurdere, hvilket krav den enkelte rejseudbyders pengestrømme stiller til kapitalberedskabet.
En væsentlig faktor i denne sammenhæng er rejseudbyderens betalingsmønstre overfor leverandørerne. En rejseudbyder, som i stort omfang forudbetaler leverandørerne, vil efter fondens opfattelse skulle have et større kapitalberedskab, end hvis leverandørerne efterbetales. Årsagen hertil er, at forholdet alt andet lige påvirker fondens risiko i opadgående retning, idet rejseudbyderens kapitalberedskab påvirkes i negativ retning, når der foretages store forudbetalinger af leverandørerne. I givet fald kan rejseudbyderens fortsatte drift op mod højsæsonen være afhængig af ekstern
finansiering via en kassekredit. En aftale med banken om en kassekredit kan som udgangspunkt opsiges af banken
med meget kort varsel med meget store konsekvenser for rejseudbyderens finansieringsgrundlag og bør således ikke
stå alene som en acceptabel finansieringsform, fordi fondens risiko så i høj grad vil være afhængig af bankens opretholdelse af kreditten. Hvis der derimod er tale om langfristet gæld (eksempelvis realkreditgæld), er det en anden sag.
Fonden inddrager omfanget af investeringer, da det er vigtigt for fondens risikovurdering at kende størrelsen af de frie
pengestrømme – dvs. summen af de drifts- og investeringsmæssige pengestrømme. Rejseudbyderne skal således med
andre ord have et acceptabelt kapitalberedskab både før og efter gennemførelsen af en investering.
Et eksempel herpå kunne være en rejseudbyders opkøb af en anden rejseudbyder eller investering i nyt marked, i
hvilken forbindelse der aktiveres udviklingsomkostninger. Hvis en rejseudbyder opkøber en anden rejseudbyder, vil
det efter fondens opfattelse på kort sigt øge fondens risiko, idet det alt andet lige forringer kapitalberedskabet. Fonden vil i dette tilfælde også inddrage forhold, såsom værdiansættelse af det købte aktiv, afskrivningsprofil samt eventuelle synergier mv., men det er overordnet fondens opfattelse, at ejerne bør afdække den risiko, som opstår på kort
sigt.
ANALYSE AF BALANCEN
I forbindelse med fondens analyse af balancen er fondens primære fokus på rejseudbydernes soliditet og likviditet.
Det er i denne forbindelse essentielt i relation til fondens risiko, at selskabets økonomiske stilling vurderes som værende tilfredsstillende 12-24 måneder frem. Årsagen hertil er først og fremmest, at det er fondens erfaring, at det er
yderst vigtigt for fondens risiko, at fonden indgår i forhandling med rejseudbyderen om evt. forbedringer (eksempelvis
Marts 2012
14
indeståelser fra tredjemand eller indskud af ansvarlig lånekapital) af økonomien senest 12 måneder før et muligt konkurstidspunkt. Det giver først og fremmest parterne bedre tid til forhandle, men det er også med til at forhindre, at
der opstår en situation, hvor selve kravet om garantiforhøjelse kan resultere i konkurs. Såfremt dette var tilfældet,
ville fondens tab blive væsentlig større, hvilket fonden ikke finder rimeligt. I lighed med andre problemstillinger skal
denne risiko som udgangspunkt afdækkes af selskabets ejere.
Selskabets balance skal med andre ord ikke kun være tilfredsstillende i et øjebliksbillede, men også 12-24 måneder
fremadrettet. De risici, der er i den enkelte sag, vil blive inddraget i denne del af vurderingen. Såfremt der er en særlig
risiko forbundet med den enkelte rejseudbyders forretningsmodel, vil det alt andet lige påvirke fondens krav til selskabets kapitalstruktur i opadgående retning. Derfor foretages risikovurderingen ikke udelukkende på baggrund af
nøgletallene i lovbemærkningerne, som da også i henhold til lovbemærkningerne alene skal anses som vejledende.
Hvad angår vurderingen af rejseudbydernes soliditet, anser fonden det nødvendigt at vurdere boniteten af de enkelte
aktiver. Det er hensigten at vurdere, hvorvidt der er aktiver, som er af dårlig bonitet, og dermed ud fra en risikobetragtning bør nedskrives i værdi. Det er vigtigt at understrege, at fonden i sin vurdering af økonomien justerer værdien
af aktiverne, uanset at udbyderens opgørelse i regnskabsmaterialet opfylder årsregnskabsloven. Årsagen hertil er, at
fonden ønsker at opstille rejseudbyderens balance ud fra en rimelig konservativ vurdering og derfor nedskriver værdien af aktiver, som efter fondens opfattelse er af tvivlsom bonitet.
Et eksempel herpå kunne være en underskudsgivende drift med et utilfredsstillende kapitalberedskab, der indeholder
et skatteaktiv. I sådanne tilfælde vil fonden vurdere, at det er nødvendigt at nedskrive skatteaktivets værdi, idet der er
en særlig usikkerhed forbundet med aktivets bonitet.
Fonden foretager en gennemgang af rejseudbydernes immaterielle anlægsaktiver og søger at vurdere den bagvedliggende værdiansættelse af aktivet og den tilhørende afskrivningsprofil. Fonden vil inddrage sin gennemgang af indtjeningen og vurdere resultatet før og efter afskrivninger, da det er fondens opfattelse, at rejseudbyderens solvens ikke
skal blive forringet pga. et negativ resultat efter afskrivninger, selv om selskabets driftsresultat før afskrivninger er
positivt og dermed forbedrer kapitalberedskabet.
Et eksempel kunne være et kunderegister, som en rejseudbyder har købt af en anden udbyder, hvorved der fremkommer et immaterielt aktiv. Fonden vil forholde sig kritisk til værdien af det immaterielle aktiv ved bl.a. at inddrage
den historiske indtjening hos den udbyder, som har solgt kunderegisteret, og sætte det i forhold til størrelsen af det
immaterielle aktiv. Boniteten af aktivet er således både afhængig af, om sælgeren af kartoteket i flere år i træk har
realiseret en stabil og positiv indtjening – dvs. om det kan forventes, at købers indtjening forbedres heraf - men også
af hvilke forbedringer i indtjeningen køberen forventer at kunne realisere. Fonden er af den opfattelse, at den risiko,
som på kort sigt er forbundet hermed, bør afdækkes af ejerne. Det betyder, at såfremt en udbyder køber et kundekartotek, og resultatet heraf på kort sigt er en væsentlig forringelse af kapitalberedskabet, skal ejerne tilføre yderligere
kapital eller anden sikkerhedsstillelse, indtil hhv. indtjening og cash flow på ny retfærdiggør et lavere kapitalberedskab.
Fonden vurderer de ejendomme, som måtte indgå i rejseudbyderens balance. I denne vurdering forholder fonden sig
også kritisk til værdiansættelsen, da der kan være store forskelle mellem markedsværdien og den værdi, som ejendommen er indregnet til i balancen. I denne vurdering tager fonden bl.a. udgangspunkt i den seneste offentlige ejendomsvurdering samt data for salgspriserne i det pågældende område. Såfremt forholdet anses for værende afgørende
Marts 2012
15
for den samlede vurdering, vil ejerne blive anmodet om af fremskaffe en realkreditvurdering af ejendommen, så fonden uden usikkerhed kan vurdere størrelsen af belåningsgraden.
Fonden foretager vurdering af boniteten af omsætningsaktiverne. I de fleste tilfælde er der her tale om debitorer eller
forudbetalinger af leverandører, hvor det - jf. afsnittet om pengestrømmene - er relevant at vurdere omfanget heraf.
Der kan dog også være tale om mellemregninger med tilknyttede virksomheder, som fonden kun kan vurdere boniteten og tidshorisonten af, hvis der fremsendes årsrapporter for de selskaber, som skylder pengene. Hvis det ud fra en
gennemgang af årsrapporten for de tilknyttede virksomheder konkluderes, at det umiddelbart ikke er sandsynligt, at
beløbet kan tilbagebetales på kort sigt, vil fonden omplacere aktivet fra omsætningsaktiver til finansielle anlægsaktiver, hvorved nøgletallet for likviditetsgraden vil blive forringet. Hvis det må konstateres, at det selskab, som skylder
pengene, reelt er insolvent, vil aktivets værdi blive nedskrevet yderligere i værdi.
Sammenfattes ovenstående, vurderer fonden således, hvorvidt rejseudbyderens balance er tilfredsstillende ved bl.a.
at udregne soliditetsgraden, som ifølge lovbemærkningerne skal udgøre minimum 6% ved overskud og 8% ved underskud. Disse normtal er dog alene vejledende, og fonden accepterer således langt fra i alle tilfælde en soliditetsgrad,
der lige netop opfylder nøgletallet, idet fonden som beskrevet ovenfor bl.a. forholder sig kritisk til værdien af de enkelte aktiver.
Fonden forholder sig til, hvorvidt udbyderen har en sæsonbetonet omsætning eller ej, fordi de enkelte balancer i
regnskabsperioden for en rejseudbyder med en stærkt sæsonbetonet omsætning vil afspejle både lav- og højsæson,
hvilket påvirker størrelsen af balancesummen både i op- og nedadgående retning. Soliditetsgraden beregnes som
egenkapitalens størrelse sat i forhold til størrelsen af balancesummen. Når soliditetsgraden beregnes på et givent
statustidspunkt, vil der være en sandsynlighed for, at udbyderens soliditet enten over- eller undervurderes, hvilket
medfører en fejlvurdering af, om fonden har en risiko eller ej.
Et eksempel herpå er et skirejsebureau, der har en meget sæsonbetonet omsætning, og som typisk aflægger regnskab
efter afslutningen på skisæsonen, hvor balancen er meget lille. Soliditetsgraden vil i dette tilfælde være væsentligt
overvurderet, fordi beregningen af soliditetsgraden tager udgangspunkt i en alt for lille balancesum, som ikke afspejler
virksomhedens reelle aktivitet. Derfor anvender fonden andre indgangsvinkler til soliditetsberegning, fx ved at sætte
egenkapitalens størrelse i forhold til den forventede årlige omsætning. Ved anvendelse af denne metode har det ikke
betydning, om udbyderen har en sæsonbetonet omsætning eller ej. Hvis rejseudbyderen tidligere løbende har indsendt regnskabsopfølgning, så fonden har et godt kendskab til driften, inddrages denne viden naturligvis. I den forbindelse er det fondens vurdering, at rejseudbydere med lav forretningsmæssig risiko forbundet med driften skal have
en egenkapital, som minimum udgør 4% i forhold til aktivitetsniveauet. Ved høj forretningsmæssig risiko forbundet
med driften, skal egenkapitalen som minimum udgøre i intervallet 6-8% i forhold til aktivitetsniveauet. Fonden vurderer den forretningsmæssige risiko i anden fase af sin risikovurdering, jf. ovenfor.
Hvis egenkapitalen indeholder udbytte, omplacerer fonden beløbet til kortfristet gæld, fordi beløbet formodes at blive
udbetalt umiddelbart efter statustidspunktet, hvorfor det efter fondens opfattelse ikke bør indgå i egenkapitalen.
Ydermere sikrer fonden sig ved omplacering af udbyttet til kortfristet gæld, at beløbet indgår i beregningen af likviditetsgraden og dermed forringer nøgletallet, hvilket efter fondens opfattelse giver et retvisende billede af udbyttets
påvirkning på selskabets økonomi.
Marts 2012
16
Likviditetsgraden skal ifølge lovbemærkningerne minimum være 1. I forbindelse med udregningen tager fonden højde
for eventuelle pantsætninger og sikkerhedsstillelser, som måtte ændre i balancens udseende. Likvider og værdipapirer, der er stillet som sikkerhed/pantsat, vil blive betragtet som et finansielt aktiv og vil derfor forringe likviditetsgraden. I fondens beregning af likviditetsgraden indgår også en vurdering af tilgodehavendernes bonitet og tilbagebetalingsevne. Hvis det vurderes, at tilgodehavendet ikke kan tilbagebetales på kort sigt, omplacerer fonden tilgodehavendet til et finansielt anlægsaktiv.
I de tilfælde, hvor rejseudbyderen ikke har en likviditetsgrad på 1, vil fonden inddrage virksomhedens evne til at skabe
positive pengestrømme, samt hvorvidt anlægsaktiverne kan belånes yderligere, hvis det skulle blive nødvendigt.
PLACERING AF OVERSKUDSLIKVIDTET ANDRE STEDER I KONCERNEN
Rejseudbydere, der indgår i en koncern med andre selskaber, udlåner i nogle tilfælde overskydende likviditet til et
eller flere af de andre selskaber i koncernen. Der er ofte tale om rejseudbydere, som har god indtjening og positive
driftsmæssige pengestrømme, og hvor koncernledelsen derfor har valgt at spare låneomkostninger for andre selskaber i koncernen eller at finansiere andre selskaber i koncernens investeringer med den overskudslikviditet, der genereres hos rejseudbyderen. Forholdet påvirker i høj grad fondens risiko, idet rejseudbyderen på denne måde får et stort
tilgodehavende hos den øvrige koncern. Tilgodehavendet kan være hos et enkelt selskab, som har lånt penge videre
ud i koncernen, men tilgodehavendet kan også være fordelt på mange selskaber. Uanset hvad er der en særlig risiko
forbundet med hhv. tidshorisonten og boniteten af aktivet, og i tilfælde af konkurs i den øvrige del af koncernen, kan
rejseudbyderen komme i økonomiske vanskeligheder.
I ovennævnte eksempel er fondens risiko afhængig af udviklingen i hele koncernen og ikke kun hos rejseudbyderen.
Det er derfor vigtigt, at fonden modtager tilfredsstillende regnskabsmateriale for hele koncernen - både i form af løbende opfølgning og budgetmateriale. På denne baggrund vil fonden vurdere, om koncernens økonomi kan anses som
tilfredsstillende, idet boniteten af aktivet ellers ikke opfylder fondens krav. Hvis koncernens økonomi ikke anses for
fuldt ud tilfredsstillende, vil det være essentielt, at budgetmaterialet udviser en positiv trend, så fonden har grundlag
for at antage, at koncernen på rimelig kort sigt kan opfylde fondens krav, og det er vigtigt, at budgetterne realiseres,
dvs. at der ikke sker væsentlige negative afvigelser.
Hvis fonden vurderer, at boniteten af mellemregningen med tilknyttede virksomheder er tvivlsom, kan det resultere i
et krav om forhøjet garanti. Som alternativ hertil kan der indgås aftale om en form for loft på størrelsen af mellemregningen med tilknyttede virksomheder. Størrelsen heraf vil selvsagt være afhængig af flere forhold, herunder både
koncernens og rejseudbyderens økonomi.
LÅNEBETINGELSER
Hvis en rejseudbyder optager lån, som er betinget af forhold, hvor banken har betinget sig opsigelsesadgang (exit
mulighed), skal forholdet inddrages i fondens vurdering af rejseudbyderens økonomi, da banken vil kunne kræve det
lånte beløb tilbagebetalt før udløb. Fondens risiko kan således i væsentlig grad være afhængig heraf, og det lånte
beløb bør i nogle tilfælde omplaceres til kortfristet gæld, hvis risikoen forbundet hermed er for stor.
Marts 2012
17
Lånebetingelserne kan være mange, men kan eksempelvis være forhold imellem EBITDA (resultat før renter, skat,
afskrivninger og amortisationer) og finansielle poster inkl. leasingydelser. Hvis eksempelvis EBITDA falder over tid, så
lånebetingelsen ikke længere er opfyldt, kan banken vælge at udnytte sin opsigelsesadgang.
Hvis fonden vurderer, at det er relevant for den enkelte analyse at inddrage ovennævnte forhold, vil rejseudbyderen
blive bedt om at redegøre herfor. Det vil formentlig kun være aktuelt i større koncerner, idet små og mellemstore
rejseudbydere sædvanligvis giver banken sikkerhed i eksempelvis en ejendom, og i så fald er lånet typisk ikke betinget
af særlige forhold.
HEDGING
Enkelte rejseudbydere anvender hedging, dvs. afdækning af udsving i eksempelvis brændstofpris eller valutakurser,
hvilket efter fondens opfattelse som udgangspunkt er positivt, da rejseudbyderen får nemmere ved at prisfastsætte
sine produkter med en tilfredsstillende dækning. Det kan dog være nødvendigt at indhente oplysninger om hvilke
produkter, der anvendes, eftersom det kan have en effekt på de krav, som stilles til den enkelte rejseudbyders kapitalberedskab.
Et eksempel herpå kunne være valget mellem en ”future” eller en ”forward” kontrakt. En futurekontrakt er børsnoteret, mens en forwardkontrakt handles ”over-the-counter” (OTC). Futurekontrakten værdiansættes og afregnes hver
dag i forhold til markedsværdien, hvor forwardkontrakter afregnes ved udløb. Hvis en køber af en futurekontrakt oplever et fald i kontraktens markedsværdi, vil det resultere i et krav om indbetaling af et beløb svarende til faldet i markedsværdien. En futurekontrakt kan således stille øget krav til selskabets likviditet i løbetiden. Ved forwardkontrakter
har den enkelte rejseudbyder derimod en kreditrisiko, som vedrører modpartens evne til at levere det aftalte på det
aftalte tidspunkt, fx olie til en aftalt pris. Denne risiko er stigende med kontraktens værdi, eftersom en gevinstgivende
kontrakt er ensbetydende med en tabsgivende kontrakt for modparten (zero-sum-game).
Som i afsnittet vedrørende lånebetingelser, vil det hovedsageligt være rejseudbydere af en vis størrelse, som benytter
sig af ovennævnte redskaber. Fonden vil i den enkelte sag vurdere, i hvilken grad forholdet skal indgå i risikovurderingen.
ANALYSE AF REJSEUDBYDERENS ØKONOMISTYRING
Ved gennemgang af årsrapporter eller andet revideret regnskabsmateriale vil fonden foretage sammenligning af årsrapporten med tidligere fremsendte periodiserede saldobalancer opgjort pr. samme dato, så fonden kan vurdere, om
det regnskabsmateriale, som løbende er indsendt til fonden, har været retvisende. Det er meget vigtigt for fondens
vurdering af rejseudbyderens økonomiske fundament, at det ureviderede regnskabsmateriale, der indsendes i løbet af
året, er periodiseret. Hvis fonden vurderer, at periodiseringen er utilstrækkelig, og rejseudbyderens økonomistyring
derfor ikke opfylder fondens krav, vil fonden i første omgang udbede sig en ny saldobalance. Såfremt forholdet gentager sig, vil fonden sædvanligvis kræve, at revisor fremover gennemgår saldobalancen, inden fonden modtager den.
Det samme vil gælde budgetmateriale.
Marts 2012
18
Hvis regnskabsmaterialet ikke er periodiseret, må fonden nødvendigvis inddrage forholdet i sin risikovurdering, hvilket
kan få betydning for fondens endelige konklusion. Resultatet heraf vil være afhængigt af omfanget af afvigelsen, men
også af resultatet af den øvrige gennemgang af risici.
ANALYSE AF PRODUKTSAMMENSÆTNINGEN
Den enkelte rejseudbyders produktsammensætning påvirker alt andet lige fondens risiko. Det er fx fondens erfaring,
at rejseudbydere, der driver virksomhed med salg af charterrejser, påfører fonden en væsentlig større risiko for at lide
tab end rejseudbydere, der benytter sig af salg af ruteflybilletter, fordi flyselskabet skal have betaling for charterflyvninger, uanset om flyet er fyldt eller ej. Der kan derfor ved charterrejser opstå en tendens til at sælge de rejser, der
skal fylde flyet op, til priser under kostpris, hvorved hele grundlaget for forretningen kan blive ødelagt.
I sager, hvor rejseudbyderen sælger charterrejser, vil indtjeningen således i høj grad være afhængig af en acceptabel
belægning samt salgspris. Hvis omsætningen er sæsonbetonet, vil dette være ensbetydende med høj risiko for fonden. Risikoen vil nå sit højeste niveau umiddelbart før højsæsonen. Rejseudbydere af charterrejser forudbetaler ofte
størstedelen af leverandørerne, hvilket også er med til at påvirke risikoen i opadgående retning, da dette - jf. afsnittet
om pengestrømmene - stiller større krav til kapitalberedskabet.
En utilfredsstillende udvikling i rejseudbyderens salg – både pris- og stykmæssigt - kan derfor hurtigt få store konsekvenser for en rejseudbyder, som sælger charterrejser. Det kræver derfor efter fondens opfattelse en sikker styring af
kapaciteten, hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat ved salg af charterrejser. Det er således vigtigt for fondens
vurdering, at rejseudbyderen kan præsentere historisk materiale til dokumentation af, at ledelsen kan styre kapaciteten på tilfredsstillende vis.
Det er fondens overordnede praksis at stille væsentligt større krav til kapitalberedskabet hos charterudbydere end hos
rejseudbydere, der ikke anvender charter. Dette gælder i særlig grad i de sager, hvor det er en ny virksomhed, som
ønsker at blive registreret i fonden med henblik på at sælge charterrejser.
ANALYSE AF DESTINATIONERNE
Den enkelte rejseudbyders valg af destinationer påvirker også fondens risiko. Det er fondens erfaring, at rejseudbydere, der driver virksomhed med salg af rejser til en enkelt eller meget få destinationer, udgør en væsentlig større risiko
end de rejseudbydere, der sælger rejser til et bredere udbud af destinationer.
Årsagen hertil er dels, at en rejseudbyder med få destinationer i højere grad er afhængig af bl.a. konkurrencemæssige
forhold, som kan gøre rejseudbyderen mere sårbar. Omvendt kan der også argumenteres for, at det i nogle tilfælde
kan være en styrke, hvis rejseudbyderen har mulighed for at specialisere sig på et eller få markeder. Et andet eksempel er naturkatastrofer, som kan ændre væsentligt på den risiko, der er forbundet med den enkelte destination. Et
tredje eksempel kunne være politisk uro eller terror, som kan få Udenrigsministeriet til at fraråde rejseaktivitet til den
pågældende destination med den konsekvens, at rejseudbyderen må aflyse alle rejser og tilbagebetale kunderne de
indbetalte beløb, samtidig med at der formentlig ikke sælges nogen ny rejser i den periode, urolighederne varer. Det
er fondens erfaring, at det er de færreste rejseudbydere, der kan håndtere en sådan situation, hvis de hovedsagelig
kun har én destination.
Marts 2012
19
Det er på denne baggrund fondens udgangspunkt at stille større krav til rejseudbydernes kapitalberedskab i de sager,
hvor rejseudbyderne sælger rejser til en eller få destinationer, end til de rejseudbydere, som har et bredere udbud af
destinationer.
ANALYSE AF FORMIDLERE
En formidler er en virksomhed, der udbyder og sælger rejseydelser en anden virksomheds navn, dvs. ikke i eget navn.
Hvis den anden virksomhed er registreret i fonden, og der er indgået en aftale (”formidleraftale”) mellem parterne på
fondens formular, er formidleren ikke registreringspligtig i fonden. Den anden virksomhed betegnes ”teknisk rejseudbyder”, og det er den tekniske rejseudbyder, som er juridisk ansvarlig for gennemførsel af rejsen.
Det betyder i tilfælde af formidlerens konkurs, at det vil være den tekniske rejseudbyder, der er forpligtet til at gennemføre alle de rejseydelser omfattet af fondens dækning, som formidleren har solgt i den tekniske rejseudbyders
navn – uanset om formidleren inden konkursen har afregnet kundens indbetaling til den tekniske rejseudbyder eller
ej. Risikoen forbundet hermed skal fuldt ud afdækkes af den tekniske rejseudbyder. Fonden indtræder først i forholdet til kunden, hvis den tekniske rejseudbyder går konkurs.
Det er derfor fondens opfattelse, at der er en særlig risiko forbundet med rejseudbydere, der optræder som tekniske
rejseudbydere for en eller flere formidlere. Fonden vil derfor som udgangspunkt stille større krav til kapitalberedskabet hos en rejseudbyder, der gør brug af salg via formidlere, for det er fondens erfaring, at en rejseudbydere kan risikere at lide betydelige tab som følge af økonomiske problemer hos en formidler.
Fonden vil derfor inddrage forholdet i sin risikovurdering. Det kan betyde, at fonden vil kræve, at den tekniske rejseudbyder fremsender regnskabsmateriale vedrørende formidleren. Såfremt der ikke kan fremskaffes regnskabsmateriale, eller regnskabsmaterialet viser, at formidleren har en dårlig økonomi, vil fonden inddrage forholdet i sin risikovurdering af rejseudbyderen.
Fonden vil i denne forbindelse lægge vægt på, om rejseudbyderen over tid har vist, at vedkommende kan administrere at have mange formidlere uden at lide væsentlige tab, hvilket i givet fald alt andet lige vil mindske fondens risiko.
SPECIELT FOR PERSONLIGE VIRKSOMHEDER
Når der er tale om analyse af virksomheder, der drives i personligt regi, er det – udover en analyse af virksomhedens
økonomi - også nødvendigt at analysere den private formue for indehaverne eller interessenterne. Derfor skal rejseudbyderen fremsende en revisorudarbejdet formueopgørelse til fonden. Opgørelsen skal indeholde et afsnit om eventualforpligtelser (pantsætninger og kautionsforpligtelser). Formueopgørelsen skal være opdelt fra en eventuel ægtefælle, så fonden har mulighed for særskilt at vurdere indehaverens personlige formue, da ægtefællens formue ikke
indgår i en eventuel konkurssituation.
Fonden vil i analyser af personlige virksomheders økonomi betragte hele den personlige formue som virksomhedens
kapitalberedskab, fordi indehavere og interessenter hæfter med hele deres private formue i tilfælde af konkurs.
Marts 2012
20
Fondens kapitalkrav til personlige virksomheder sidestilles med egenkapitalen i et selskab ved vurderingen af størrelsen af formuen. Ved nyregistreringer skal den personlige virksomhed som minimum have en egenkapital, der svarer til
indskuddet i et anpartsselskab, med mindre fonden vurderer, at et mindre beløb er tilstrækkeligt i forhold til størrelsen af den forventede aktivitet.
SAMMENFATNING
Som der er redegjort for ovenfor, tager fondens risikovurdering i hver enkelt sag udgangspunkt i rejseudbyderens
kapitalberedskab, hvorefter den aktuelle indtjening og de aktuelle pengestrømme inddrages.
Efterfølgende inddrages de forhold, som umiddelbart ikke er målbare, men som fonden gennem sin erfaring ved, at
der kan være en særlig risiko forbundet med. Resultatet af denne gennemgang kan være, at fonden anbefaler, at rejseudbyderen styrker sit kapitalberedskab. Hvis rejseudbyderen ikke finder det nødvendigt at styrke kapitalberedskabet, må det forventes, at fonden vil kræve forhøjet garanti.
Fondens afgørelse vedrørende garantistillelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lovens § 24. Klage skal indbringes senest 4 uger efter, at fondens afgørelse er meddelt rejseudbyderen. Det koster kr. 4.000 at indbringe klagen
for ankenævnet. Klagen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, dvs. at rejseudbyderen skal stille forhøjet
garanti i den periode, sagen behandles i ankenævnet.
Marts 2012
21
AFDÆKNING AF FONDENS RISIKO VED FORHØJET GARANTI
DEFINITION AF FONDENS RISIKO
Hvis fonden kræver, at rejseudbyderen stiller forhøjet garanti, skal den forhøjede garanti afdække fondens risiko.
Fondens risiko vil pr. en given dato være lig med størrelsen af forudbetalingsbeløbet fra ikke-afrejste kunder omfattet
af fondens dækning plus et tillæg for hjemtagelsesomkostninger. Forudbetalingsbeløbet pr. en given dato kan bestå af
både deposita og restbetalinger.
Tillægget for hjemtransportomkostninger er fastsat ved udarbejdelse af regressionsanalyse over de historiske konkurser i fonden. Ved charterrejser udgør tillægget 21%, og ved andre pakkerejser udgør tillægget 6%. Tillægget skal afdække omkostningerne forbundet med indkvartering og hjemtransport af strandede kunder på destinationerne ved
en konkurs.
I forbindelse med fastsættelsen af fondens model ved risikoafdækning skal der inddrages en række forhold, som løbende påvirker størrelsen af fondens risiko, og som derfor påvirker den fremgangsmåde, som fonden vælger at anvende.
GARANTI I FORHOLD TIL AKTUEL FAKTURERINGSBEHOLDNING KAN GIVE EN OVERDÆKNING
1
For rejseudbydere, der overvejende sælger rejseydelser, hvor der i første omgang opkræves et depositum og herefter
opkræves slutbetaling fx 40 dage før afrejse, kan det give en overdækning af fondens risiko, hvis garantien afspejler
størrelsen af den fakturerede omsætning uanset om kunden har forudbetalt noget eller ej.
Det er forskelligt fra sag til sag om og i hvilket omfang det i givet fald giver fonden en overdækning. Det afhænger bl.a.
af a) købstidspunktet for rejsen, b) rejsekundernes indbetalingstidspunkt, c) omfanget af sæson og d) størrelsen af den
ordinære garanti, som rejseudbyderen under alle omstændigheder skal stille.
GARANTI I FORHOLD TIL AKTUELT FORUDBETALINGSBELØB GIVER IKKE EN TILFREDSSTILLENDE AFDÆKNING
Hvis garantien alene blev reguleret i forhold til udviklingen i forudbetalingsbeløbet, ville der være tale om garantireguleringer, som var beregnet på baggrund af tal, der var opgjort bagudrettet. Ydermere ville der i en periode før højsæsonen være en tendens til, at fondens risiko kunne stige betydeligt inden for ca. 40 dage før de første afrejser i højsæsonen, fordi forudbetalingsbeløbet på dette tidspunkt fortrinsvis består af deposita, eftersom de fleste kunder endnu
ikke har slutbetalt. Da det formentlig var finansielle årsager, som havde resulteret i fondens krav om forhøjet garanti,
ville der være øget sandsynlighed for, at rejseudbyderen ikke kunne stille garantiforhøjelserne op mod højsæsonen,
hvilket alt andet lige kunne påføre fonden et tab.
1
Ved overvejende menes hvor mere end 50% af omsætningen omfattet af fondens dækning er rejseydelser, hvor der først opkræves depositum og
efterfølgende opkræves slutbetaling.
Marts 2012
22
Som følge heraf ville der i de perioder, hvor forudbetalingsbeløbet var stigende, være tale om en utilfredsstillende
afdækning af fondens risiko, såfremt garantien kun blev reguleret i forhold til udviklingen i forudbetalingsbeholdningen. Det ville særligt være gældende i de sager, hvor rejseudbyderen havde en sæsonbetonet omsætning, og som
derfor også måtte antages at have betydelige udsving i størrelsen af forudbetalingsbeløbet.
Hvis rejseudbyderens garanti blev justeret i forhold til forudbetalingsbeholdningen, og rejseudbyderen indberettede
et forudbetalingsbeløb, der inkl. tillæg udløste krav om en forhøjelse af garantien, som rejseudbyderen ikke havde
mulighed for at stille, ville fonden ifølge loven have mulighed for at slette rejseudbyderens registrering i fonden. Rejseudbyderen måtte imidlertid i denne situation fortsat modtage slutbetaling på og gennemføre allerede solgte rejser,
hvilket ville udsætte fonden for en betydelig risiko.
GARANTI I FORHOLD TIL FREMTIDIGT FORUDBETALINGSBELØB GIVER DEN MEST TILFREDSSTILLENDE
AFDÆKNING
Som beskrevet ovenfor ville det ikke give en tilfredsstillende afdækning for fonden, hvis rejseudbyderen indberettede
størrelsen af det aktuelle forudbetalingsbeløb, og derefter forhøjede garantien til det angivne niveau + tillæg.
På den anden side kan garantistillelse i forhold til faktureret omsætning til ikke afrejste kunder omfattet af fondens
dækning i nogen tilfælde medføre, at fonden har en overdækning, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt.
Fondens bestyrelse har derfor besluttet, at fonden som alternativ til forhøjet garanti i forhold til faktureret omsætning
vil give rejseudbyderne mulighed for at afdække fondens risiko ved at stille en garanti, der svarer til den maksimale
forudbetalingsbeholdning, som fonden forventer, at rejseudbyderen opnår i løbet af de næste to måneder fra den
seneste opgørelse af forudbetalingsbeløb.
For at kunne beregne garantiens størrelse, anvendes følgende fremgangsmåde:
Fonden vil - på baggrund af data for den fremtidige udvikling i forudbetalingsbeløbet - beregne størrelsen af den garanti, der skal stilles fremover.
Ved opgørelsen af forudbetalingsbeløbet kan rejseudbyderens forudbetalinger til leverandører (fx fly, bus og hotel)
ikke fradrages, fordi fonden som udgangspunkt ikke gennemfører nogen rejser efter konkursen.
Indberetning af forventede fremtidige forudbetalingsbeløb:
Rejseudbyderen skal senest 2 måneder inden regnskabsperiodens start fremsende en oversigt over den forventede
udvikling i forudbetalingsbeløbet for den kommende regnskabsperiode samt de realiserede forudbetalingsbeløb pr.
ultimo hver måned for indeværende regnskabsperiode.
Indberetning af realiserede tal:
Marts 2012
23
For at fonden løbende kan afstemme, om rejseudbyderens budgetforventninger til forudbetalingsbeløbet stemmer
med de realiserede tal, skal rejseudbyderen løbende indberette det aktuelle forudbetalingsbeløb.
Opgørelsen skal foretages ultimo hver måned og skal indberettes til fonden senest den 5. i den efterfølgende måned.
Hvordan reguleres garantien?
Fonden skal hver måned afgøre, om den stillede garanti er tilstrækkelig til afdækning af fondens risiko. I denne forbindelse påses flg.:
1.
Garantien skal som minimum udgøre det største af følgende beløb:
a. Niveauet for den ordinære garanti jf. lovens § 8 stk. 5 eller 7.
b. Den aktuelle forudbetalingsbeholdning (inkl. tillæg) opgjort pr. ultimo måneden.
c. Den forudbetalingsbeholdning (inkl. tillæg), som rejseudbyderen maksimalt forventes at opnå i løbet af to
måneder fra tidspunktet fra den seneste opgørelse over forudbetalinger.
2.
Forventet niveau:
Senest to måneder før udløbet af regnskabsperioden skal rejseudbyderen fremsende en opgørelse over forventningen til forudbetalingsbeløbet for hele næste regnskabsperiode.
Hvis budgetforventningen afviger markant i forhold til sidste regnskabsperiode, skal der fremsendes kommentarer hertil. Hvis budgettet virker urealistisk og rejseudbyderen ikke på fornuftig vis kan redegøre herfor, vil rejseudbyderen blive pålagt at afdække fondens risiko i forhold til faktureret omsætning til ikke afrejste kunder
omfattet af fondens dækning.
3.
Afvigelser fra forventet niveau:
Hvis det aktuelle forudbetalingsbeløb afviger med mere end 10% i opadgående retning i forhold til det budgetterede niveau, vil fonden procentregulere forventningen for hele den resterende budgetperiode med 10%. Hvis
der efterfølgende igen sker afvigelser i forhold til den korrigerede budgetforventning, vil der hver gang blive foretaget procentreguleringer på 10% af hele den resterende periode.
Hvis det aktuelle forudbetalingsbeløb afviger i nedadgående retning, vil der ikke blive foretaget nogen regulering.
Rejseudbyderen kan i dette tilfælde vælge at overgå til garantistillelse i henhold til faktureret omsætning.
AFDÆKNING I FORHOLD TIL FAKTURERET SALG TIL IKKE AFREJSTE REJSEKUNDER
Hvis rejseudbyderen vælger at afdække fondens risiko i forhold til faktureret salg til ikke afrejste kunder omfattet af
fondens dækning i stedet for i forhold til forudbetalingsbeholdning, jf. ovenfor, skal garantien svare til det fakturerede
salg til ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning.
Marts 2012
24
INDBERETNING AF FORUDBETALINGSBELØB/FAKTURERET SALG
For at kunne afdække sin risiko kræver fonden, at rejseudbydere, der stiller garanti i forhold til forudbetalingsbeløb én
gang årligt indberetter budgetforventning til det kommende års forudbetalingsbeløb og herudover hver måned indberetter det aktuelle forudbetalingsbeløb fra ikke afrejste kunder omfattet af fondens dækning. Indberetningen skal
opgøres minimum ultimo måneden og indberettes til fonden senest 5 dage herefter. Indberetningen sendes via mail
direkte til rejseudbyderens sagsbehandler.
Rejseudbydere, der stiller garanti i forhold til det fakturerede salg til ikke-afrejste kunder omfattet af fondens dækning
skal indberette en opgørelsen minimum ultimo måneden og indberettes til fonden senest 5 dage herefter. Indberetningen sendes via mail direkte til rejseudbyderens sagsbehandler. Som nævnt ovenfor kan der være sager, hvor den
alternative beregningsmodel for fondens risiko anvendes. I disse tilfælde skal der - jf. ovenstående - også løbende
foretages en opgørelse over forudbetalingsbeholdningen fra ikke-afrejste kunder omfattet af fondens dækning.
INDSENDELSE AF GARANTIFORHØJELSE
Den forhøjede garanti skal have en sådan størrelse, at den samlede garantistillelse til enhver tid modsvarer fondens
risiko på rejseudbyderen. Forhøjelsen kan ske som et tillæg til den allerede stillede garanti, eller der kan stilles en ny
garanti på det fulde beløb, hvorefter fonden returnerer den gamle garanti. Formularerne til brug for garantistillelse
findes på fondens hjemmeside under ”download”. Garantier med anden ordlyd accepteres ikke.
Fonden vil som udgangspunkt kræve, at en rejseudbyder på forhøjet garanti stiller en garanti på minimum kr. 50.000,
selv om den årlige omsætning måtte være på under kr. 250.000.
ALTERNATIVER TIL FORHØJET GARANTI
Hvis rejseudbyderen ikke ønsker at stille en forhøjet garanti, kan rejseudbyderen jf. ovennævnte gennemgang vælge
at konsolidere sig, f.eks. ved at tilføre mere kapital.
Alternativt kan en privatperson eller selskab acceptere at indestå for det eventuelle tab, rejseudbyderen måtte påføre
fonden. Denne løsning forudsætter, at fonden finder privatpersonens eller selskabets økonomi tilfredsstillende.
HVORDAN KAN MAN STILLE GARANTI?
Garantien kan stilles i et pengeinstitut eller et forsikringsselskab som almindelig anfordringsgaranti, ved deponering af
et kontant beløb eller ved deponering af ”andre tilsvarende aktiver”.
Ved ”andre tilsvarende aktiver” forstås statsobligationer samt obligationer fra EU/EØS lande, der er udstedt af et finansielt institut, som er under tilsyn af Finanstilsynet eller en lignende tilsynsmyndighed, og aktiverne er noteret på en
fondsbørs. Typisk vil der være tale om danske realkreditobligationer og skibskreditobligationer. Investeringsforeningsbeviser og erhvervsobligationer anses ikke som ”andre tilsvarende aktiver”, og kan derfor ikke anvendes til sikkerhedsstillelse overfor fonden.
Marts 2012
25
Garantien skal stilles på en af de formularer, fonden har udarbejdet. De enkelte formularer kan hentes på fondens
hjemmeside under ”Rejseudbyder” og ”Download”.
Hvis rejseudbyderen skal ændre garantisummen, skal der ved en anfordringsgaranti enten fremsendes et tillæg til den
eksisterende garanti eller en ny garanti, som stemmer overens med det nye garantiniveau. Hvis rejseudbyderen stiller
garanti i form af en kontantdeponering eller deponering af ”tilsvarende aktiver”, så skal der fremsendes en ny formular, der stemmer overens med det nye garantiniveau. Det er ikke muligt for fonden ved garantinedsættelser blot at
nedskrive garantien.
HVORDAN FÅR MAN GARANTIEN FRIGIVET VED OPHØR?
Hvis rejseudbyderen på et tidspunkt ikke længere vil sælge egne rejseydelser, kan garantien blive frigivet.
I givet fald skal rejseudbyderen sende et brev eller en e-mail til fonden og meddele, at virksomheden er ophørt som
rejseudbyder og ønsker garantien frigivet.
Rejseudbyderen skal erklære at være indforstået med at betale administrationsbidrag til og med efterreguleringen for
det år, registreringen i fonden slettes. Efterreguleringen opgøres og opkræves først pr. 1. september det følgende år.
Der skal betales fuldt administrationsbidrag for hele det år, hvor rejseudbyderen ophører og registreringen i fonden
slettes – uanset hvornår registreringen slettes. Der beregnes altså ikke kun 1/12 bidrag, hvis rejseudbyderens registrering slettes pr. 31. januar.
Herudover skal rejseudbyderens statsautoriserede eller registrerede revisor indsende en erklæring til fonden bl.a.
med oplysning om den sidste kundes hjemkomstdato. Erklæringen kan rekvireres ved henvendelse til fonden. Herefter
frigiver fonden garantien, når den sidste rejsekunde er kommet hjem.
Marts 2012
26
DEFINITIONER
Dækningsgrad
Beregnes ud fra formelen: dækningsbidrag/omsætning
Dækningsbidrag er lig med omsætning minus variable omkostninger.
Normtallet for dækningsgraden er 10%
Soliditetsgrad
Beregnes ud fra formelen: Egenkapital/balancesum
Egenkapitalen er lig med aktiver minus passiver.
Normtallet for soliditetsgraden er 6% ved positiv indtjening og 8% ved negativ indtjening.
Likviditetsgrad
Beregnes ud fra formelen: omsætningsaktiver/kortfristet gæld
Omsætningsaktiver er aktiver, som per definition har en kort tidshorisont, og derved på
kort sigt kan konverteres til likvide midler. Kortfristet gæld er forpligtelser, som har en kort
tidshorisont, og som derved må forventes at skulle honoreres på kort sigt.
Normtallet for likviditetsgraden er 1,0
Rejseudbyder:
Som rejseudbyder anses enhver, der i eget navn til kunder udbyder eller sælger rejseydelser
direkte eller gennem en formidler.
(Se også ”teknisk rejseudbyder”)
Flycharterrejse:
Ved en flycharterrejse forstås en pakkerejse, hvor transporten foregår med fly, som udbydes efter et forud fastlagt program med mindst 30 rejser pr. afgang.
Formidler:
Som formidler anses enhver, der udbyder eller sælger en rejseydelse i en dansk rejseudbyders navn.
Kunde (pakkerejse):
Som kunde anses enhver, der køber, eller i hvis navn der købes, en pakkerejse. Overdrager
kunden pakkerejsen, anses tillige den, der får overdraget pakkerejsen, som kunde. Den, der
køber en pakkerejse med henblik på erhvervsmæssigt videresalg, anses dog ikke som kunde.
Marts 2012
27
Kunde (flybillet og bille- Som kunde anses enhver, der køber, eller i hvis navn der købes, en rejseydelse til privat
je):
brug, hvis kunden har købt konkursdækning. Overdrager kunden rejseydelsen, anses tillige
den, der får overdraget rejseydelsen, som kunde. Den, der køber en rejseydelse med henblik på erhvervsmæssigt videresalg, anses dog ikke som kunde.
Rejseydelse:
Pakkerejse:
Kan være:
•
en pakkerejse (se nedenfor)
•
en ydelse, der omfatter transport og indkvartering, som er aftalt med samme rejseudbyder eller formidler, men som ikke er en pakkerejse
•
transport og anden turistmæssig ydelse, som ikke har en varighed over 24 timer,
men har en samlet pris på over 1.000 kr.
•
Flybillet til privat brug
•
Biludlejning i udlandet til privat brug formidlet af en dansk rejseudbyder
Ved en pakkerejse forstås en kombination af mindst to af følgende elementer, såfremt de af
rejseudbyderen udbydes samlet eller har været udbudt på forhånd og sælges samlet, og
såfremt den samlede ydelse har en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning:
Teknisk rejseudbyder:
Marts 2012
•
transport
•
indkvartering
•
anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte knyttet til transport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakkerejsen.
Den virksomhed, som tilrettelægger en rejseydelse, dvs. har kontrakt/aftale med flyselskab,
hoteller, guider m.v.
28