Klubmesterskaber 2014 Lørdag d. 29. november

Transcription

Klubmesterskaber 2014 Lørdag d. 29. november
Folketinget 2009-10
S 2711 Svar på
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1218 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2010
Civilkontoret
2010-152-1804
KRA40900
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 2711, som medlem af Folketinget Per Clausen (EL) har stillet til justitsministeren den 7. september
2010.
Lars Barfoed
/
Anne Berg Mansfeld-Giese
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Spørgsmål nr. S 2711 fra medlem af Folketinget Per Clausen (EL):
”Mener ministeren, at det giver borgeren den fornødne retssikkerhed, hvis det er den samme psykiater, som hver gang
udtaler sig om den pågældendes farlighed, og den samme
dommer, som gang på gang forlænger den pågældendes farlighedsdekret, som det f.eks. er sket i Abdulle Ahmeds sag
ifølge Nordjyske Stiftstidende den 5. september 2010?”
Svar:
Som det fremgår af spørgsmålet, er den sag, der henvises til, for tiden
under behandling ved domstolene, hvorfor Justitsministeriet af principielle grunde må afstå fra at udtale sig om sagen.
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at det er fast praksis, at Justitsministeriet ved behandlingen af en anmodning fra en patient om ophævelse af et farlighedsdekret først forelægger anmodningen for overlægen ved Sikringsafdelingen, som aktuelt vil have patienten under behandling.
Når Sikringsafdelingens udtalelse foreligger, vil Justitsministeriet forelægge sagen for Retslægerådet samt – hvis det er relevant – for anklagemyndigheden.
Justitsministeriet vil, inden der træffes afgørelse i sagen, partshøre patienten og evt. dennes patientrådgiver eller bistandsværge over de indhentede udtalelser, jf. forvaltningslovens § 19.
Hvis Justitsministeriet afslår at ophæve farlighedsdekretet, vil afgørelsen
på begæring blive indbragt for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, jf. psykiatrilovens § 41, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 469, stk. 1, 2. pkt., at sagen vil skulle behandles ved Retten i Holbæk, idet Sikringsafdelingen er beliggende i
denne retskreds. Byrettens dom kan inden 4 uger fra dommens afsigelse
ankes til landsretten, jf. retsplejelovens § 475.
Jeg finder bestemt, at de gældende regler giver borgeren den fornødne
retssikkerhed.
2