Tommy Jespersen fra Falsled Kro

Transcription

Tommy Jespersen fra Falsled Kro
Skolen med plads og udfordringer til alle…
den 27.6.2013
Skolenyt
- (nr. 6- 2013)
Personalenyt v. skoleledelsen
Lærer Tommy Christensen går på efterløn
Ved udgangen af skoleåret 2012/2013 har lærer Tommy Christensen ønsket at gå på
efterløn.
Tommy Christensen flyttede i 1974 fra København til Sønderjylland for at påbegynde
sin uddannelse på Tønder Statsseminarium. I 1978 blev Tommy ansat på Bolderslev
Skole, hvor han virkede som lærer i 16 år. Fra 1994 til dags dato har Tommy været
ansat ved Høje Kolstrup Skole.
Når Tommy forlader Høje Kolstrup Skole, siger skolen farvel til en dygtig og markant
lærer og en loyal medarbejder. Skolen takker Tommy for indsatsen, samarbejdet og
samværet gennem årene og ønsker ham alt godt i fremtiden.
Ansættelse af afdelingsleder indskoling/SFO
Høje Kolstrup Skole har den 24.6.2013 ansat en afdelingsleder indskoling/SFO. Når
ansættelsesproceduren er afsluttet og ansættelsesbrevet er underskrevet, orienterer
skolen om den nye afdelingsleder. Samtidig hermed orienterer vi om
tiltrædelsestidspunktet.
Ansættelse af lærere pr. 1.8.2013
Skolen har ansat lærer Helle Hald, lærer Susanne Kragskov og lærer Brian
Lindstrøm.
Helle Hald er uddannet pædagog og lærer. Helle har siden august 2012 været ansat
som vikar på Høje Kolstrup Skole og fungerer p.t. som barselsvikar for Pernille
Carlsen.
Helle skal i skoleåret 2013/2014 undervise i skolens modtagelsesklasse M0. Derudover
har Helle Hald håndarbejde (4.a, 4.b og 6.a), billedkunst (5.a og 5.b), historie (5.a og
6.a) samt kristendom (5.a og 6.a).
Skolen ønsker Helle Hald velkommen på Høje Kolstrup Skole.
Susanne Kragskov har været ansat i Aabenraa Kommune på hhv. Bolderslev Skole
og Brundlundskolen siden 2000, afbrudt af et års ansættelse i Haderslev Kommune. I
skoleåret 2012/2013 har Susanne været ansat på Høje Kolstrup Skole som vikar for
Lisbeth Tiedemann under dennes sygefravær. Det er aftalt med Lisbeth, at Lisbeth
vender gradvist tilbage til arbejdet. Dette vil ske i løbet af efteråret. Af pædagogiske
årsager og efter aftale med Lisbeth, overtager Susanne Kragskov nuværende 2.a,
således at Susanne er klasselærer for 3.a og har klassen til dansk, kristendom og
Skolen med plads og udfordringer til alle…
billedkunst i det kommende skoleår. Herudover skal Susanne have engelsk (7.a og
8.b) samt pigeidræt (8.årgang). Endelig læser Susanne timer i skolens M3.
Skolen ønsker Susanne Kragskov velkommen på Høje Kolstrup Skole.
Brian Lindstrøm har været lærer på hhv. Vilstrup Skole og Bakkensbro Skole siden
2000. Brian skal undervise i matematik (1.b og 2.a), drengeidræt (1.a, 2.a og 3.a),
natur & teknik (1.b, 2.a, 3.a og 3.b) samt historie (3.a og 3.b).
Skolen ønsker Brian Lindstrøm velkommen på Høje Kolstrup Skole.
Ønske om nye udfordringer
Lærer Michael Appel har den 26.6.2013 opsagt sin stilling som lærer ved Høje
Kolstrup Skole, og skal efter sommerferien være lærer på Kongehøjskolen i Aabenraa.
Michael blev ansat som vikar i skoleåret 2011/2012 og blev pr. 1.8.2013 ansat i en
fast stilling ved skolen. Michael har undervist i fase 1, og han har været skolens ITvejleder.
Skolen takker Michael for samarbejdet og ønsker ham alt godt med den nye
udfordring.
Lærer Claus Jensen har den 27.6.2013 opsagt sin stilling som lærer ved Høje
Kolstrup Skole og skal efter sommerferien være lærer på Social og Sundhedsskolen i
Aabenraa. Claus har overvejende haft sine timer i skolens spor C (2.3.C), hvor Claus
også har været klasselærer. Derudover har Claus været sløjdlærer i fase 2.
Skolen takker Claus for samarbejdet og ønsker ham alt godt med den nye udfordring.
Ansættelse af lærere pr. 1.8.2013
I løbet af den næste uge vil skoleledelsen udarbejde de nødvendige stillingsopslag til
de ledige lærerstillinger. Ansættelse forventes først at kunne finde sted efter
sommerferien. Forældrene vil blive orienteret.
Venlig hilsen
Hans Gade
Viceskoleleder
Karsten Hansen
skoleleder