Sprinklervæske - Nymann Autoparts A/S

Transcription

Sprinklervæske - Nymann Autoparts A/S
BR10 og behovsstyring - Rev. maj 2012
Behovsstyret boligventilation
i fler-familieboliger
Tema: Lovgivning - publ. 9.16, december 2011
Hvorfor behovsstyring af boligventilation?
Med stadigt skærpede krav til såvel varmetab fra bygninger,
samt tilladeligt energiforbrug til HVAC-systemer, bliver den
nødvendige ventilation til bygninger ofte til et dilemma mellem kravet om energieffektivitet på den ene side og behovet
for et acceptabelt indeklima på den anden side.
En variabel luftmængde tilpasset efter behovet, som opretholder et acceptabelt indeklima, og nedsætter energiforbruget, er derfor en oplagt løsning på dilemmaet, og anvendes
i vid udstrækning allerede i kontorer og institutioner. Her har
man den fordel, at ventilations-behovet er defineret ud fra
personbelastningen i kontortiden/åbningstiden.
Boliger derimod, anses for at være i brug hele døgnet, og
her defineres indeklimaet og dermed ventilationsbehovet af
andre parametre end blot personbelastning.
Her er den varierende fugtbelastning fra menneskers udånding, madlavning, badning og tørring af tøj, den største
udfordring for indeklimaet.
Fugttilførslen i en bolig er markant højere end i et kontor.
I en bolig, hvor husholdningen består af 4 personer, tilføres
der ca. 3 g. fugt pr. kg. luft - den fugt skal fjernes ved
udluftning eller ved et ventilationsanlæg – til sammenligning
regner man i kontorer ofte kun med en fugttilførsel på kun
0,6 g fugt pr. kg. luft, og her er problemstillingen modsat,
her kan man generes, om vinteren, af et for tørt indeklima.
Udgangspunktet i de tidligere bygningsreglementer, har
således været at sikre indeklimaet i boliger gennem en konstant ventilation for at undgå helbredsgener for beboere, og
skader på boligen som følge af utilstrækkelig ventilation.
Skal man indføre behovsstyret boligventilation for at imødekomme de stigende krav til energibesparelse, er det derfor
tvingende nødvendigt at monitorerer boligens indeklima
efter den varierende fugtpåvirkning.
Statens Byggeforsknings Institut – SBi – har for en del år
siden iværksat et projektprogram om el- og energieffektiv
behovsstyring af boligventilation. I dette projektprogram
har man via computer-simuleringer og målinger i praksis på
et etageboligbyggeri demonstreret, at energiforbruget til
ventilation af etageboliger kan nedsættes, uden at det går
ud over indeklimaet, når man anvender rumluftens relative
fugtighed som styringsparameter. (SBi 2008:08: Fugtstyret
boligventilation)
På baggrund af dette projekt, samt lignende erfaringer i
udlandet, giver BR10 nu grønt lys for at indføre behovsstyret
boligventilation i flerfamilieboliger, under visse betingelser.
INSTITUTE
Hvad siger BR10 om behovsstyring af boligventilation
I faktaboks 1, er BR10 gengivet i uddrag.
Her fremgår det i stk. 4, at man for fler-familieboliger, kan
anvende behovsstyring af ventilationen, så længe luftskiftet
ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr m2.
Det svarer til et luftskifte på ca. 0,5 gange i timen med en
normal rumhøjde på 2,5 m.
Ved lavloftede rum anbefaler BR et lidt højere luftskifte.
I vejledningsteksten er der anført, at behovsstyringen normalt omfatter styring efter fugtforholdene, men også kan
inkluderer en manuelt betjent emhætte.
Samtidig skal den behovsstyrede ventilation være i stand til
at forcere ventilationen ud over grundluftskiftet, så man i
køkkenet ventilerer med mindst 20 l/s og på et kombineret
badeværelse- og toiletrum med mindst 15 l/s. For særskilt
wc-rum, bryggers og kælderrum dog kun 10 l/s.
Det vil sige. at man ved behovsstyret ventilation af en lejlighed på 65 m2 med 1 køkken, og 1 bad/wc-rum, skal sikre en
minimumsluftmængde på:
19,5 l/s (65 m2 x 0,3 l/s), men være i stand til efter behov,
som minimum at forcere luftmængden til 35 l/s
(15 l/s+ 20 l/s) svarende til 0,54 l/s pr. m2.
For fastlæggelse af den nødvendige maksimale luftmængde
pr. lejlighed, skal dels emhættens forbrug bestemmes, og
dels fastlægges den belastningsfaktor der skønnes at være
gældende for ejendommen. – se evt. EXHAUSTO Living
calculator.
FAKTABOKS 1
§ 6.3.1.2 Beboelsesbygninger
Stk. 1
I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en
udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2 opvarmede
etageareal. Køkkener skal forsynes med emhætte med
udsugning over komfur
Stk. 4
I andre beboelsesbygninger end enfamiliehuse med naturlig
ventilation kan der benyttes behovsstyret ventilation under
forudsætning af, at luftskiftet herved ikke bliver lavere end
0,3 l/s pr. m².
Stk. 5
Herudover skal luftskiftet i køkken og, baderum, wc-rum,
bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til
følgende: I køkken skal der kunne udsuges en volumenstrøm på 20 l/s og fra baderum og wc-rum skal der udsuges
mindst 15 l/s.
I særskilt wc-rum, bryggers og kælderrum udsuges en
volumenstrøm på 10 l/s.
Opbygning af et ventilationssystem til fler-familieboliger
i henhold til BR10
I fig. 1 er afbildet et eksempel på et centralt ventilationssystem til fler-familieboliger, der opfylder kravene i BR10,
og samtidig kan håndtere behovsstyring af ventilationen på
baggrund af både rumluftens fugtindholdet, såvel som en
manuel betjening af emhætten.
Ventilationssystemet består af:
• Et centralt ventilationsaggregat med varmegenvinding via pladeveksler, der dels sikre en genvinding på ca. 80 % (BR krav 70 %), og dels hindrer lugtoverførsel som følge af lækage mellem luftvejene.
• Udsugning i køkkenet gennem emhætte, som manuelt
kan indstilles til forceret luftmængde, efter behov
• Udsugning på badeværelse og toilet via en fugtstyret
ventil, der automatisk forcerer den udsugede luftmængde
ved stigende luftfugtighed i rumluften.
Fig. 1
• Indblæsning af filtreret og opvarmet udeluft gennem
ventiler i beboelsesrum
• Integreret automatik, der tilpasser ventilationen til det
aktuelle behov, således der opnås minimalt energiforbrug
INSTITUTE
Fugtstyret ventil
Den fugtstyrede ventil – EHV – se faktaboks 2 er et centralt
element i ventilationssystemet, og behovsstyrer udsugningsluften på badeværelser, toiletrum og andre miljøer, hvor
man ønsker at øge luftmængden, når der er øget fugtighed
i rummet.
EHV-ventilen er udstyret med en patenteret fugtstyring,
- se faktaboks 3 – som forcerer luftmængden ved øget luftfugtighed, og går tilbage til grundluftmængden i takt med
at fugtigheden aftager. Fugtstyringen er justeret til at starte
forcering ved 30 % relativ fugtighed.
EHV-ventilen har 2 spjæld plader. Via den faste spjældplade
justeres grundluftmængden i forskellige positioner (Pos.0-5)
for at tilpasse luftmængden til det tilgængelige kanaltryk,
eller ændre ønsket luftmængder, mens den fugtstyrede
spjældplade forcerer luftmængden, ved fugtpåvirkning
på over 30 % RH.
Ventilen er udstyret med en målestuds, så aflæst måletryk kan konverteres til tilgængeligt kanaltryk. Herefter
bestemmes luftmængden via det medfølgende
indreguleringsskema.
Under indregulering af ventilerne, frakobles den fugtstyrede spjældplade, så evt. fugtpåvirkning fra lejlighedernes toilet- og baderum ikke påvirker indstillingen
af grundluftmængden.
FAKTABOKS 2
•
•
•
•
Forceret luftmængde via fugtstyring
Indstillelig grundluftmængde
Enkel indregulering via målestuds
Indregulering af grundluftmængde uafhængigt af
fugtpåvirkning
• Brandsikret i hht. DS 428-rev.03
• Kræver ingen el-installation
• Mulighed for PIR-sensor til aktivering af forceret flow
INSTITUTE
Fugtstyret ventil
FAKTABOKS 3
Den fugtstyrede ventil er brandsikret i henhold til DS 428
v.h.a. en metalbagplade, der er forberedt for montage på en
Ø100/ Ø125 mm kanal.
Reguleringen af den fugtstyrede spjældplade sker udelukkende mekanisk via de fugtfølsomme nylonbånd, og ventilen
kræver således ingen el-installation. Fugtstyrings- reguleringen er simpel, og derved både robust og nøjagtig.
Den fugtstyrede spjældplade er i forbindelse med en række
fugtfølsomme nylonbånd, som regulerer spjældåbningen i
ventilen afhængig af rumluftens fugtighed. En stigning i
luftfugtigheden medfører en forlængelse af nylonbåndene,
og dermed en forøgelse af spjældåbningen.
Test af ventiler der har været i drift i op til 10 år, viser ingen
ændringer i hverken ventilens fugtreguleringspunkt eller
ventilens luftydelse i forhold til oprindelig indstilling.
EXHAUSTO Institute
EXHAUSTO Institute deltager aktivt i forskningen inden for
komfortventilation, indeklima og varmegenvinding, hvor
Ph.D-studie om ”Behovsstyret boligventilation med lavt
energiforbrug”på Danmarks Tekniske Universitet i øjeblikket
sponsoreres.
EXHAUSTO Institute er også en aktiv partner over for andre
institutioner såsom Erhvervs- og Boligstyrelsen, Statens
Byggeforskning og Teknologisk Institut med henblik på at
skabe et godt indeklima med anvendelse af færrest mulige
ressourcer.
EXHAUSTO Institute deltager i konferencer og efteruddannelse i alle relevante sammenhænge og gør relevante informationer tilgængelige på EXHAUSTO Institutes hjemmeside
www.institute.exhausto.dk
Denne artikel er publiceret af:
EXHAUSTO Institute
Odensevej 76
DK-5550 Langeskov
Institute Manager Henning Grønbæk
e-mail: [email protected]
www.institute.exhausto.dk
Forfattere:
Til venstre
Henning Grønbæk
Institute Manager
Til højre
Niels Korsager
Produktchef