Thomas Rostrup

Transcription

Thomas Rostrup

JUNI 2013
ÖRESUNDSKOMITEEN
PRIORITERINGSANALYSE
- KLIMA OG CLEANTECH
AFSLUTTENDE RAPPORT
ADRESSE
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
Danmark
TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
JUNI 2013
ÖRESUNDSKOMITEEN
PRIORITERINGSANALYSE
- KLIMA OG CLEANTECH
AFSLUTTENDE RAPPORT
PROJEKTNR.
P-76810-A
DOKUMENTNR.
2
VERSION
4.2
UDGIVELSESDATO
4. Juni 2013
UDARBEJDET
KHL, CBND, MGCH, JDCR, AR
KONTROLLERET
JDCR, KHL, PMSO
GODKENDT
KHL
cowi.dk
4
PRIORITERINGSANALYSE – KLIMA OG CLEANTECH
INDHOLD
1
Indledning
5
2
Sammenfatning
7
3
3.1
Metode
Formål
12
12
4
4.1
Klima og cleantech i Øresundsregionen
Eksisterende analyser af klima og cleantech i
Øresundsregionen
Politisk prioritering
Simpel netværksanalyse – screening af
eksisterende samarbejder
19
4.2
4.3
19
25
36
5
5.1
5.2
5.3
Teknologier: Energi, transport, byggeri
Energi
Transport
Byggeri
40
41
95
102
6
Teknologioversigt
110
BILAG
Bilag A
Interviewede eksperter
123
Bilag B
Interessentworkshop 11.04.12
125
Bilag C
Projekter kortlagt i forbindelse med den
indledende screening
127
1
5
Indledning
Klima og cleantech
– en driver i samfundsudviklingen
Klima og cleantech som erhvervssektor er et centralt interessefelt for Öresundskomiteen, dens medlemmer og interessenter1. Således er det et område, hvor regionens visioner for klima og grøn omstilling ses som en vigtig nøgle til vækst og arbejdspladser. Med grøn omstilling forstås skiftet fra en tilgang til produkter og løsninger2 der primært knyttes op på brugen af fossile brændstoffer, til bæredygtige
løsninger med minimale miljø- og klimapåvirkninger. Klima- og cleantechsektoren er drevet frem af et stadigt stigende behov for nye teknologiske løsninger,
der kan afhjælpe afhængighed af knappe ressourcer samt modgå og afbøde miljøog klimapåvirkninger fra især en fossilbaseret økonomi.
Afsæt for udvikling
på tværs af Øresundsregionen
Klima og cleantech dækker over en lang række temaer. Den særlige interesse som
Öresundskomiteen og parterne bag rapporten har i området, er, hvordan klima og
cleantech kan bidrage med samfundsøkonomisk vækst gennem øget beskæftigelse
og omsætning i regionen via en bedre udnyttelse af styrkepositionerne i Øresundsregionen.
Øresundsregionen afgrænses på svensk side af Skåne og på dansk side af Østdanmark – der består af henholdsvis Sjælland (herunder København) og Bornholm.
Öresundskomiteen samt en arbejdsgruppe bestående af Länsstyrelsen i Skåne Län,
Bornholms Regionskommune, Malmö Cleantech City, Copenhagen Cleantech Cluster samt Helsingborg Kommun ønsker således et overblik over områder, hvor der
er særlig Øresundsregional merværdi ved at samarbejde om klima og cleantech.
1
Udbudsmaterialet: Upphandlingsmaterial "Öresundsregional klimat- och cleantechstrategi", 20. oktober 2011.
2
Bl.a. det danske regeringsgrundlag: "Et Danmark der står sammen", Oktober 2011.
6
Tematisk
afgrænsning
For samarbejdet på tværs af regionen er der i opdraget opstillet en tematisk afgrænsning – så der i udgangspunktet er særlig fokus på områderne energi, transport og byggeri3.
Analyse af styrker
og potentialer
For at understøtte arbejdet i komiteen og blandt relevante interessenter er en analyse af væsentlige teknologier blevet gennemført. Analysen har haft til hensigt dels at
skabe et overblik over klimaog cleantech-tiltag i regionen og dels søge at identificere relevante satsningsområder, der er særligt hensigtsmæssige i en øresundsregional optik. Rapporten søger at etablere dette grundlag baseret på en vurdering af de
særlige teknologiske styrkepositioner i Øresundsregionen, det vurderede fremtidige
potentiale i forhold til job og vækst samt graden af og perspektiverne i samarbejder
mellem Østdanmark og Skåne.
Analysen baserer sig særligt på inddragelse af ekspertudsagn fra op mod 60 nøgleaktører på tværs af regionen inden for energi, transport og byggeri samt litteraturstudier.
3
Dette afspejler eksempelvis den svenske regerings prioritering i forhold til den transregionale satsning for Skåne som grøn region: Regeringsbeslut M2010/3478/H 100826.
2
7
Sammenfatning
Klima og cleantech
– en bred dagsorden
Klima og cleantech er ikke et klart afgrænset temaområde, men spænder over en
lang række teknologier. Denne analyse er fokuseret omkring temaerne energi,
transport og byggeri. Væsentligt er det dog at konstatere, at de færreste klimaog
cleantech-løsninger kan forstås isoleret, da de indgår i større, samlede løsninger.
F.eks. er optimal udnyttelse af vindenergi en del af en smart grid-løsning, biobaserede brændstoffer er en del af bæredygtig transport, og energieffektivisering er en
del af byggeri. Fælles er hensigten om at reducere eller afbøde negative klimaog
miljøeffekter samt ressourceafhængighed.
Ligheder og
forskelle i det
politiske fokus
Klima- og miljødagsordenen er en central del af de politiske rammer i både Sverige
og Danmark. Det fremgår tydeligt af politik og tiltag på såvel nationalt som regionalt niveau – således også for Øresundsregionen. I både de to nationale regeringers
politik og i de regionale strategier indgår reduktion i klimagasudledning samt mindre ressourceafhængighed som vigtige overordnede prioriteringer. Når det kommer
til specifikke løsninger og teknologier, er fokus dog mindre klart, og en række såvel komplimenterende som konkurrerende løsninger er i spil. For Sverige og Danmark gælder endvidere, at særligt de eksisterende energisystemer naturligt påvirker
landenes prioriteringer. Eksempler er henholdsvis den svenske adgang til CO2neutral og relativt billig el (baseret på adgang til vandkraft og brugen af atomkraft),
den danske satsning på vindenergi samt begge landes brug af overskudsvarme fra
kraftvarmeværker i veludbyggede fjernvarmesystemer. Nuancer i forhold til de regionale forskelle i prioriteringer afspejler sig tydeligst i Region Skånes fokus på
brugen af biogas, Region Sjællands strategiske fokus på testfaciliteter samt Region
Hovedstadens fokus på transportsektoren. Endvidere konstaterer analysen en tydeligere sammenknytning imellem klima-/cleantech-dagsordenen og de erhvervsudviklingsmæssige potentialer i Danmark i sammenligning med Sverige.
Prioriteringerne i Sverige og Danmark er således i begge lande orienteret mod løsningen af udfordringerne i forhold til klima og energi frem for målrettet få specifikke teknologier. De to landes eksisterende tilgang til
on, -distribution og -forbrug afspejles dog i løsningerne, hvor særligt forskellene
mht. elproduktion er markante (eksempelvis kul vs. atomkraft).
Øresund som klimaog cleantechregion
Det politiske grundlag for Øresund som en klimaog cleantechregion er tydeligt
tilstede. Denne position underbygges af det stadigt stigende omfang af erhvervsog
8
forskningsmæssig aktivitet i regionen inden for området – bl.a. påpeget i de årlige
Cleantech Monitor-opgørelser foretaget af Copenhagen Cleantech Cluster. Ser man
på opgørelser af arbejdsstyrken i hele Øresundsregionen, udgør sektoren op til
40.000 relaterede jobs, hvoraf lidt over 80% ligger i Østdanmark.
Samarbejder og
finansieringskilder
Samarbejdet mellem aktører i Skåne og Østdanmark er ganske omfattende. Det
omhandler bilaterale erhvervssamarbejder, primært drevet frem af kommercielle
interesser, formelle og uformelle samarbejder imellem forskere og forskningsinstitutioner samt en række projektsamarbejder. Interreg-programmerne har en central
rolle i den udviklingsdrevne del af samarbejdet på tværs af regionen, da de udgør
en meget vigtig finansieringskilde for tværregionalt samarbejde. De nationale puljer rettet mod klima og cleantech har således hidtil kun omfattet en begrænset del
af finansieringen af udviklingsaktiviteter med et øresundsperspektiv.
De analyserede
klimaog cleantechløsninger
Analysen har set på en række teknologier, der hver for sig eller sammen udgør en
klimaog/eller cleantechløsning. Særlig fokus er givet energi, da det kan betragtes
som et overordnet tema. Således er der set nærmere på de følgende forhold:
›
Fjernvarme
›
Brint og brændselsceller
›
Smart grid
›
Geotermi
›
Vindenergi
›
Biogas til el og varme
›
Biomasse til energiproduktion
›
Affaldsforbrænding
›
Solvarme
›
Solceller
›
Varmepumper
›
Energieffektivisering
›
Bølgeenergi
›
Alger
›
De mere generelle områder: transport og byggeri.
Grundlaget har været knap 60 ekspertinterview samt eksisterende analyser.
Alle de analyserede teknologier/løsninger har en relevans i relation til udfordringerne i forbindelse med klima og ressourceafhængighed. En række løsninger er
vurderet særligt oplagte at fokusere på i forhold til samarbejdet på tværs af Øresundsregionen. Vurderingen er foretaget på baggrund af perspektiverne for de enkelte løsninger i forhold til kompetencer i regionen, den politiske prioritering, potentialerne i forhold til vækst og beskæftigelse samt karakteren af og mulighederne
for et samarbejde på tværs af regionen.
Energi
9
I forhold til energiteknologier er der fem områder, som analysen peger på som særligt relevante i forhold til potentialet i et øresundssamarbejde. Områderne omfatter
både energiproduktion, energidistribution samt energianvendelse.
Energiproduktion:
Biomasse udgør den største enkeltstående vedvarende energikilde. Teknologier til
bedre udnyttelse af denne energiform er derfor yderst væsentlige. På både svensk
og dansk side i regionen er der stærke kompetencer til stede i forhold til bedre udnyttelse af energikilden, og området er tydeligt politisk prioriteret. Perspektiverne i
forhold til biomasse knytter sig som teknologisk løsning endvidere tæt til bl.a. biogas, affaldsforbrænding, biobrændsler og fjernvarmeteknologier, som også er
stærkt interessante som samarbejdsområde på det øresundsregionale niveau. En
yderligere koordineret tilgang til brugen af biomasse i Øresundsregionen – bl.a.
igennem udveksling af viden inden for forsyningsområdet – vil styrke dette i forvejen højt prioriterede område.
Vind er en anden central energikilde med høj relevans i forhold til samarbejde på
tværs af Øresundsregionen. Særligt den danske udvikling på området har sikret et
utroligt stærkt afsæt i forhold til kompetenceniveauet på højere læreanstalter og i
erhvervslivet. Endvidere er der en klar politisk prioritering. Samarbejdet på tværs
af regionen er udbygget – og meget konkret i forhold til blandt andet opførelse af
offshore-vindmølleparker. En yderligere styrkelse af samarbejdet kunne ske igennem videnudveksling og et dybere myndighedssamarbejde om planlægning.
Energidistribution:
Smart grid er tæt knyttet til en effektiv distribution og udnyttelse af den stadigt
grønnere elektricitet, der produceres i regionen. Udviklingen af et intelligent elektricitetsnet er en logisk konsekvens af den rolle, som elektricitet forventes at have
også i fremtidens energisystem, bl.a. i samspil med transportløsninger. Det gælder
også en kobling til fjernvarme. Øresundsregionen er meget langt fremme med
avancerede demonstrationsprojekter (bl.a. på Bornholm), men det forhold at teknologierne stadig overvejende er på demonstrationsniveau, afspejler sig i graden af
den politiske prioritering. Potentialet er således stærkt for denne teknologi. Udfordringerne med at få intelligente systemer til at fungere på tværs af landegrænser er
samtidig betragtelige. At området er i sin vorden specielt i forhold til de grænseoverskridende aspekter, gør det til et kommercielt særligt interessant område at
fokusere på i Øresundsregionen. Samarbejdet kan styrkes både i forhold til udveksling af viden samt styring på tværs af de to nationale distributionsnet.
Fjernvarme er en anden form for energidistribution, som er særligt interessant i et
øresundsregionalt perspektiv. Dette knytter bl.a. an til perspektiverne i forbindelse
med brugen af biomasse, geotermi og solvarme i energiproduktion og energieffektive bygninger. Det kompetencemæssige afsæt på området er meget højt i regionen
– hvor man endvidere råder over de mest avancerede systemer. Eksport af løsninger er i stadig stigning. Samarbejder på tværs af Øresundsregionen særligt i forhold
til udvikling af lav-temperatur-løsninger og udvikling af systemerne i sammenhæng med smart grid er således meget relevante.
10
Energianvendelse:
Energieffektivisering er relevant i forhold til bygninger (el- og varmeforbrug), industri/proces, apparater/komponenter samt transportsektoren (mindre brændselsforbrug og konvertering til andre brændsler). Energieffektivisering er generelt meget højt på den politiske dagsorden – såvel på europæisk som nationalt og regionalt
plan. Endvidere indikerer opgørelser inddraget i denne analyse, at det er et af de
områder, hvor der er størst beskæftigelsespotentiale inden for cleantech i Øresundsregionen. Den stærke beskæftigelsesmæssige situation understøttes af et forholdsvist højt kompetenceniveau blandt både vidensinstitutioner og virksomheder i Øresundsregionen. De stærke positioner på begge sider af sundet er dog ikke systematisk udnyttet gennem eksempelvis et øresundsregionalt netværk. Således er aktørerne primært orienteret mod egne nationale rammebetingelser (eksempelvis krav
og støtteordninger).
Transport
Transport er i forbindelse med et øresundsregionalt samarbejde særligt relevant i
forhold til alternative drivmidler. De mest oplagte alternative drivmidler er bioetanol, biogas og el, som alle har stærke positioner i Øresundsregionen. Således drives
udviklingen inden for bioetanol i høj grad af aktører hjemmehørende i regionen. I
forhold til biogas har en række aktører i Skåne (herunder Region Skåne) en meget
udviklet tilgang. Endelig er Øresundsregionen hjemsted for en række af de mest
ambitiøse initiativer inden for eldrevet transport. For de forskellige drivmidler gælder dog, at der stadig er udfordringer særligt i forhold til etableringen af en infrastruktur. Andre barrierer for en større udbredelse er knyttet til de statslige afgiftsstrukturer – der kun i et vist omfang giver incitament til at vælge de alternative
drivmiddelbaserede løsninger til især privat persontransport. Der er allerede stærke
samarbejder på transportområdet på tværs af Øresundsregionen – samarbejdet kan
dog yderligere styrkes. I forhold til bioetanol kunne dette omhandle en fælles tilgang til øget synlighed i markedet. I relation til brugen af elbiler er der allerede
gode initiativer om synlighed (bl.a. Øresund Rally) – potentialet til at blive et ledende testområde for en gnidningsfri brug af elbiler på tværs af en grænseregion er
unikt og kan med fordel videreudvikles. Endelig i forhold til brug af biogas i bl.a.
offentlige transportmidler er Skåne langt fremme, og Østdanmark uden egentlige
satsninger. Her kan et samarbejde om bl.a. videndeling, distribution af gas samt en
kombination af biogas og naturgas være vejen frem i forbindelse med etableringen
af en understøttende infrastruktur.
Byggeri
Byggeri er et område, hvor der er mange muligheder for klimaog cleantechsamarbejder på tværs af Øresundsregionen. Området nyder politisk bevågenhed og
har historisk været et centralt fokusområde i både Sverige og Danmark siden oliekrisen i 1970'erne. Temaet energieffektivisering er tæt knyttet til bæredygtigt byggeri. I forhold til bæredygtigt byggeri har vi konstateret særlige muligheder inden
for isolering, vinduer, solafskærmning, ventilation, vedvarende energi, certificering, installationer, belysning og styringssystemer. I forhold til kompetencer er der
således på såvel vidensinstitutionerne som blandt virksomheder i regionen en række kompetencer inden for de ovennævnte områder. De væsentligste udfordringer
for et styrket samarbejde på tværs af regionen er i de forskellige rammebetingelser.
Således er byggekravene forskellige i Sverige og Danmark, og der er forskellige
tilgange til offentlige indkøb (nybyggeri og renovering). For at høste fordelene ved
at udnytte de gensidige styrker på tværs af regionen kan der med fordel arbejdes
11
med at stille mere ensartede krav til byggeriet, samarbejder om offentlige byggerier, fælles profilering/eksportfremstød af kompetencerne i Øresundsregionen samt
en styrkelse af særligt samarbejdet mellem Lund Universitet og DTU.
12
3
Metode
I det følgende præsenteres grundlaget for den gennemførte analyse.
3.1
Prioritering af
teknologier
Formål
Analysen er gennemført med det formål at give Öresundskomiteen og relevante
interessenter et solidt grundlag for en vurdering af, hvordan og hvor der yderligere
kan sættes ind for at styrke Øresundsregionen som en cleantech-region. Prioriteringsanalysen er tilrettelagt med sigte på den helt basale udfordring: at en prioritering eller rangering handler om bevægelsen fra et i princippet uendeligt antal teknologier og muligheder til et overskueligt antal teknologier, som på basis af bestemte kriterier har vist sig at være mere fordelagtige at satse på end andre. Slutpunktet er således et overblik over de særligt stærke kompetencer, der er i regionen.
Udbyttet af analysen er således en rangering af teknologier, som ud fra en systematisk tilgang har vist sig at udgøre styrkepositioner og kompetencer i regionen,
og/eller hvor der er en særlig mulighed for at påvirke udvikling af et lovende cleantech-område.
3.1.1 Analytisk tilgang
Kan man overhovedet rangere?
En væsentlig del af analysen beror på de muligheder, der er knyttet til en særlig
teknologi. Således angår undersøgelsen en prioritering mellem teknologier, som det
i nogle tilfælde er vanskeligt at vurdere op imod hinanden. Teknologierne er så
forskelligartede som eksempelvis bølgeenergi, eldrevet transport og biogas, der
afviger fra hinanden på modningsniveau, samt hvor nemt teknologien kan indfases
eller opskaleres i de eksisterende forsyningssystemer etc. På den vis findes der ingen oplagt formel, hvorudfra man kan sammenligne og rangordne disse væsensforskellige teknologier. Derfor har vi valgt at designe nedenstående rangeringsmodel:
3-1
13
Analyseflow – kortlægning, data og rangering
Indlende teknologikortlægning
Med afsæt i COWIs brede viden om klima og cleantech afgrænses og grupperes de
relevante teknologier
Identificere og interviewe relevante eksperter
Udvikling af interviewguides
Gennemførelse af interview
Inddragelse af eksisterende analyser og kortlægninger
Analyse af eksisterende
rapporter
Simpel netværksanalyse af
samarbejder
Kortlægning af politiske
rammebetingelser
Analyse og rangering
Etablering af teknologioverblik
Spørg dem, der ved
mest!
Rangering af teknologi på fire
nøgleparametre
Afdækningen af kompetencer inden for de enkelte teknologiområder er primært
baseret på interview. Interviewpersonerne er af COWI udvalgt efter det kriterium,
at de skal være personer i Øresundsregionen med en omfattende viden om de pågældende teknologier og en indsigt i teknologiens udviklingsmæssige perspektiver.
Således er der bl.a. interviewet repræsentanter fra forskningsmiljøer, offentlige
myndigheder, branche- og interesseorganisationer på tværs af Øresundsregionen.
Interviewene blev i al væsentlighed gennemført i perioden februar til juni 2012.
Endvidere er der trukket på dyb sektorviden fra rådgivningsmiljøer i regionen –
herunder COWIs egne eksperter inden for klima og cleantech. På den måde sikres
det, at den indsamlede viden er forholdsvis opdateret. Tilgangen i kombination
med de tidligere gennemførte analyser af området i regionen vil således bidrage
med en væsentlig merværdi i forhold til etableringen af et retvisende informationsgrundlag4.
4
COWI har i drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeriets departement konstateret, at en
lignende tilgang anvendes til styrkekortlægning i forhold til udarbejdelsen af den danske
regerings vækst- og erhvervspolitik i forbindelse med vækstteamene for energi og klima
samt vand, bio- og miljøløsninger. Årsagerne er bl.a. at skiftet fra en fossilbaseret økonomi
til en biobaseret økonomi er en meget kompleks proces, hvor der stadig er mange ukendte
og ikke mindst uerkendte aspekter. Dette gælder ikke mindst i tilgangen til indsamlingen af
statistisk materiale, herunder de virksomheder der skal indlevere det pågældende materiale.
14
Der er gennemført knap 60 interviews med repræsentanter for virksomheder,
forskningsmiljøer, myndigheder og en række organisationer, der spiller centrale
roller i forbindelse med facilitering af aktiviteter og initiativer. En oversigt over
interviewpersoner findes i appendiks B.
Styrken ved den ekspertbaserede tilgang består i, at den sikrer, at den nyeste viden
bliver opfanget. Det er afgørende, når der – i sagens natur – er tale om teknologier,
som udvikler sig hastigt. Ulempen er en potentiel svaghed ved, at respondenterne
kan have en positiv bias i forhold til 'deres' område. Udfordringerne i forbindelse
med bias i kvalitative analysedesign imødegås typisk gennem triangulering – således vil udsagn blive perspektiveret gennem interview med andre interessenter
og/eller andre data.
Anvende
eksisterende viden
Materialet fra interviewene er suppleret dels med den viden som findes blandt
COWIs fagspecialister, dels med den viden der er etableret via analyser af teknologiernes udviklingsperspektiver samt grøn vækst i Øresundsregionen. Særligt skal
nævnes rapporterne 'Cleantech i vækstens tegn'5, 'Green Growth in Copenhagen'6
og 'Øresund som Low Carbon Region'7 samt 'Copenhagen Cleantech Monitor'8.
Disse undersøgelser bygger på en overvejende kvantitativ opgørelse af grønne
virksomheder i Øresundsregionen. De tegner et udmærket øjebliksbillede, men er
mindre velegnede til den kvalitative vurdering af, hvor der fremadrettet bør satses.
Fire kriterier til analyse af teknologier
Udover en grundlæggende teknologistatus er de enkelte teknologier analyseret ud
fra fire kriterier. De fire kriterier markerer tilsammen et balanceret grundlag for at
vurdere, om en teknologi udgør et satsningsområde, hvor en øresundsregional tilgang er/vil være særligt oplagt. Med den balancerede tilgang søger vi at tage højde
for de store forskelligheder imellem de enkelte teknologier. De fire kriterier omfatter følgende:
›
Hvordan er kompetencerne sammensat i regionen? Her er fokus på forsknings- og innovationsniveauet i regionen inden for det pågældende teknologiområde (eksempelvis om området er vurderet internationalt førende af de interviewede eksperter, hvad angår vidensproduktion i såvel virksomheder som
blandt forskningsinstitutioner, eller hvorvidt der ikke findes sådanne miljøer).
Vurderinger er foretaget på baggrund af tilgængeligt datamateriale og sammenstilling af forskellige kvalitative datakilder (triangulering).
Hvor det var muligt har vi søgt at anvende publikationen "Grøn produktion i Danmark – og
dens betydning for dansk økonomi", november 2012. Udfordringerne er tilsvarende for den
svenske regering. COWI har været i kontakt med den svenske erhvervsstatistiske myndighed, Tilväxtanalys, og har konstateret, at arbejdet med fremadrettet at strukturere og indsamle statistik vedr. bl.a. cleantech og grøn transition netop er påbegyndt.
5
Cleantech – i vækstens tegn, guldægget i dansk økonomi 2010 (Brøndum & Fliess).
6
Green Growth in Copenhagen (Damvad 2011).
7
Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess).
8
Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).
Rangordning af
teknologier
15
›
I hvilket omfang prioriteres den pågældende teknologi politisk? En politisk vilje til at gennemføre satsninger på et område er en katalysator for udviklingen af en styrkeposition. Med dette kriterium har vi vurderet, i hvilken grad
det pågældende teknologiområde indgår i en satsning i regionerne i henholdsvis Danmark og Sverige.
›
Er der potentiale for vækst og beskæftigelse? Vækst og beskæftigelse defineres her som etablering af nye arbejdspladser og opstart af nye virksomheder.
Det vurderes, til hvilken grad det pågældende teknologiområde inden for de
næste 5 år kan forventes at generere vækst og beskæftigelsesmuligheder, såfremt området udvikles yderligere i regionen. Dvs. er der virksomheder tilstede i regionen eller et potentiale for nye virksomheder, der har mulighed for at
udnytte de muligheder, som en teknologiudvikling vil åbne for9.
›
Er der uudnyttede muligheder for samarbejde i regionen baseret på de
ovenstående kriterier? Hvorvidt de forskellige aktører i Øresundsregionen
med fordel sammen kan fremme et teknologiområde må endeligt afhænge af,
om der er et potentiale for et udbygget samarbejde mellem de forskellige
kommercielle og forskningsmæssige miljøer i den samlede Øresundsregion.
Dette handler altså om, hvorvidt der findes et ikke-udnyttet potentiale, hvor
regionen skal øge sin konkurrenceevne som cleantech-region ved at fremme
samarbejdet om et teknologiområde.
Det er en metodisk udfordring at afgøre, hvordan man på en 'fair' måde rangordner
data, når der er tale om primært kvalitative vurderinger af størrelsesordener. Hvornår er der tale om et 'højt' kompetenceniveau i forhold til eksempelvis et lavere
kompetenceniveau? Vi har for ovenstående fire kriterier valgt at rangordne besvarelserne ud fra en simpel lav-mellem-høj-kategorisering. Til hver score er der gennemført en beskrivelse og en definition. Teknologibeskrivelserne er udført som et
fact-sheet. Her er for hvert kriterium argumenteret for, hvordan en teknologi er scoret. Endvidere er der anført en samlet kildeangivelse for hver teknologi med skyldigt anonymitetshensyn.
Nøglen for rangeringen af teknologierne efter de fire kriterier (lav-mellem-høj) er
baseret på følgende vurderingskriterier:
Tabel 3-1
Kompetencer
Vurderingskriterier for teknologier – lav, mellem, høj
Høj:
Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes at have bidraget
med centrale elementer i udviklingen af teknologien – eller forventes at bidrage med væsentlige nyskabelser til eksisterende teknolo-
9
Det skal bemærkes, at selvom hver teknologi så vidt muligt er vurderet enkeltvis, er der
reelt en række krydseffekter imellem de forskellige teknologier – hvor en succesfuld udmøntning vil trække et andet område med sig – eksempelvis storskala-vindenergi og smart
grid.
16
gier.
Mellem:
Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes at have opdateret viden om teknologien, men vurderes ikke tidligere eller i nær
fremtid at bidrage med væsentlige nybrud.
Lav:
Vidensinstitutioner og/eller virksomheder vurderes slet ikke eller
kun i mindre omfang at beskæftige sig med teknologien.
Høj:
Teknologien er genstand for en tydelig og højt profileret prioritering
af nationale og/eller regionale myndigheder. Udtrykt gennem ambitiøse strategier og handlingsplaner og/eller markante investeringer.
Mellem:
Teknologien er genstand for en prioritering af nationale og/eller
regionale myndigheder, der vurderes at være gennemsnitlig. Således
er de genstand for moderat ambitiøse tilgange og/eller mindre markante investeringer.
Lav:
Teknologien indgår ikke eller kun i mindre omfang som prioritering
af nationale og/eller regionale myndigheder. Der eksisterer kun i
mindre omfang tilgængelige offentlige finansieringsmuligheder.
Vækst og beskæftigelse
Høj:
Teknologien forventes at have en markant effekt i forhold til omsætning og beskæftigelse. Særligt relevant er eksportpotentialet
samt perspektiverne i forhold til etablering og vedligehold af en relateret infrastruktur i regionen
Mellem:
Teknologien forventes at have en lidt mere usikker effekt i forhold til
omsætning og beskæftigelse. Således er eksportpotentialet mindre
klart og/eller perspektiverne i forhold til etablering og vedligehold af
en relateret infrastruktur i regionen er moderat.
Lav:
Teknologien forventes at have en meget usikker effekt i forhold til
omsætning og beskæftigelse. Eksportpotentialet er meget uklart,
og/eller der er få og små perspektiver for etablering og vedligehold
af en relateret infrastruktur i regionen.
Potentiale for
samarbejde
Høj:
Der er allerede en meget høj grad af samarbejde i regionen om udvikling og/eller implementering af teknologien. Således eksisterer
der samarbejde på strategisk niveau (f.eks. ved tæt koordinering
mellem myndigheder) og/eller faste samarbejder mellem vidensinstitutioner/virksomheder. Der kan være grundlag for at løfte samarbejdet endnu højere op gennem en strategisk rammesætning – eller
potentialet er udnyttet i en grad, så yderligere indsatser kun i begrænset omfang vil forbedre området.
Mellem:
17
Der er allerede nogen grad af samarbejde i regionen om udvikling
og/eller implementering af teknologien. Således eksisterer der ad
hoc-samarbejde på strategisk niveau og/eller primært projektbaserede samarbejder imellem vidensinstitutioner/virksomheder. Er der
relevante styrkepositioner på området, vurderes der at være et solidt grundlag for at løfte samarbejdet endnu højere op gennem en
strategisk rammesætning.
Lav:
Der er ikke eller kun i begrænset grad samarbejde i regionen om
udvikling og/eller implementering af teknologien. Ingen eller marginale samarbejder på strategisk niveau. Ikke-eksisterende eller kun
mindre projektbaserede samarbejder imellem vidensinstitutioner/virksomheder. Er der relevante styrkepositioner på området,
vurderes der at være betragtelige catch-up-effekter gennem en strategisk rammesætning.
Med afsæt i den kriteriebaserede analyse er der for hvert teknologi-factsheet anført
konkrete "barrierer og udfordringer" samt "udviklingsmuligheder".
Datakilder
Ekspertvurderinger indsamlet via interviews udgør som nævnt den vigtigste datakilde, men er suppleret med alle øvrige datakilder, som det inden for opgavens
rammer har været muligt at anvende. Denne metode er betinget af, at der tidligere
kun i begrænset omfang systematisk er indsamlet data om Øresundsregionen på
dette område.
Foruden gennemgangen af de enkelte teknologier omfatter grundlaget for rangeringen således en samlet gennemgang af eksisterende relevante analyser vedr. klima
og cleantech i Øresundsregionen (bidrag til "kompetencer" samt "job og vækst"),
en analyse af de politiske rammebetingelser for teknologierne i regionen (bidrag til
"politisk prioritering") samt en simpel netværksanalyse af eksisterende samarbejder
i Øresundsregionen (bidrag til "potentiale for samarbejde") med afsæt i projektet
støttet igennem transregionale puljer.
En overordnet oversigt over typen af data er givet i tabellen nedenfor.
18
Tabel 3-2
Kriterium
Oversigt over datakilder i forhold til at afdække de fire kriterier
Interview
med eksperter
Politiske
planer
Analyser af
clean-tech i
Øresundsregionen
Teknologirapporter
mv.
Screening
af eksisterende aktiviteter
(projekter
etc.)
X
X
X
Kompetencer
X
Politisk
prioritering
X
Vækst og
beskæftigelse
X
X
Potentiale for
samarbejde
X
X
X
X
X
X
X
4
Tre
perspektiveringer
19
Klima og cleantech i Øresundsregionen
Foruden ekspertinterview om perspektiverne i de enkelte teknologier indgår de følgende tre elementer i grundlaget for analysen:
›
Eksisterende analyser i forhold til klima og cleantech i Øresundsregionen.
›
En gennemgang af de politiske rammer for udviklingen af området.
›
En simpel netværksanalyse – med afsæt i samarbejder i regionen finansieret
gennem transregionale finansieringskilder.
De tre perspektiver på klima og cleantech i Øresundsregionen gennemgås i det følgende kapitel.
4.1
Eksisterende analyser af klima og cleantech i
Øresundsregionen
Klima og cleantech
– et centralt tema
I takt med at de miljø- og klimamæssige udfordringer er blevet mere markante, er
de grønne teknologier rykket frem på dagsordnen. Tilsvarende er der i stigende
grad en fokusering på de erhvervsmæssige muligheder i området, ikke mindst siden
den nuværende økonomiske krises begyndelse i 2008. Det har betydet, at forskellige aspekter af grøn omstilling er blevet belyst gennem en række analyser bl.a. med
relation til Øresundsregionen. Således er dele af regionen beskrevet ud fra henholdsvis nationalt, regionalt (Skåne og Sjælland) eller lokalt niveau (København),
samt tematisk ud fra afgræsninger, der er beslægtet med denne prioriteringsanalyses afgrænsninger.
Bred definition og
uens statistisk grundlag
Som tidligere beskrevet spænder "klima og cleantech" bredt som definition. Dette
afspejler sig i den eksisterende nationale statistik for Sverige og Danmark, hvor der
indtil for ganske nylig ikke har eksisteret erhvervsdata10, der matcher en opdeling
efter "klima og cleantech" eller "grøn omstilling". Det afspejler sig også i de eksi-
10
Grøn produktion i Danmark – og dens betydning for dansk økonomi, Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet, november 2012
20
sterende analyser, der primært er baseret på spørgeskemaer udsendt til udvalgte
virksomheder. Det resulterer i en del usikkerhed og afvigelser imellem de forskellige analyser.11
4.1.1 Virksomheder og beskæftigelse
Omfanget af virksomheder der i nogen udstrækning kan siges at tilhøre "Klima og
Cleantech", er belyst gennem analyser gennemført for DI Energibranchen og Energistyrelsen12, Københavns Kommune13, Copenhagen Cleantech Cluster14 samt Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland15. Sidstnævnte analyse omfatter ligeledes den svenske del af Øresundsregionen.
Kategoriseringer af
cleantechvirksomheder
De fire rapporter giver hver deres bud på omfanget af relaterede virksomheder,
men benytter sig af nogenlunde den samme tematiske afgrænsning af de relevante
sektorer. Det mest sammenfaldende er opdeling i to hovedområder, hvoraf den ene
er rettet mod en reduktion af negative miljøeffekter, og den anden mod energiområdet. Disse hovedområder består således af fire undersektorer. Denne opdeling
benyttes af Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) samt i analysen for DI Energibranchen og Energistyrelsen.
Tabel 4-1
Kategorisering af cleantech-virksomheder (bl.a. CCC)
Miljø
Energi
Bæredygtige materialer
Grøn energiproduktion
Affald og genbrug
Effektivisering af energiforbrug
Vand og spildevand
Energiinfrastruktur
Luft og miljø
Energilagring
I en anden analyse er kategoriseringen gennemført på baggrund af, hvorvidt en sektor beskæftiger sig med energi (samme fire underkategorier som ovenstående),
samt hvorvidt sektoren var blandt de fire mest CO2-udledende (energi, transport,
fremstilling samt byggeri).
11
Udfordringerne med at etablere et klart statistisk grundlag er også afspejlet i ovenstående
opgørelse. Således udgøres datagrundlaget af en "håndsortering" af eksportkoder, spørgeskemabaserede stikprøver blandt danske virksomheder, gennemgang af virksomhedernes
hjemmesider samt Erhvervsstyrelsens optælling af økologiske bedrifter.
12
13
14
Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford resarch).
15
Tabel 4-2
21
Kategorisering af cleantech-virksomheder (Beskæftigelsesregion Hovedstaden)
Energi
Mest CO2 udledende
Grøn energiproduktion
Energi
Effektivisering af energiforbrug
Transport
Energiinfrastruktur
Fremstilling
Energilagring
Byggeri
Endelig er der i forbindelse med analysen af grøn vækst i hovedstaden16 anvendt en
kategorisering, der opdeler sektorerne i henholdsvis miljøbeskyttelse og ressourcestyring. Herunder er der samlet fire produktorienterede kategoriseringer:
1
Produkter der specifikt er rettet mod reduktion af miljøbelastning eller reduktion i brugen af ressourcer.
2
Produkter der i samspil med ovenstående kan anvendes til reduktion af miljøbelastning eller ressourceforbrug, men ikke er særligt udformet til dette formål.
3
Produkter der er tilpasset, så deres miljø- og ressource-fodaftryk er reduceret.
4
Egentlige miljøteknologier.
De tre kategoriseringer er altså i høj grad overlappende, men med variationer der
bl.a. skyldes den type af datagrundlag, den pågældende analyse har anvendt.
Omfanget af
virksomheder
De forskellige analyser der er gennemført i perioden 2010, indikerer, at der i Østdanmark er imellem 23017 og 47718 virksomheder19. Virksomhederne opgøres ikke
på omsætning. Derimod søges det angivet, hvor stor en andel af det samlede antal
stillinger i de pågældende virksomheder der er knyttet til cleantech. Dette angives
for Østdanmark til at omfatte mellem 25.300 og 34.000 jobs. I 2012 var der endvidere af Copenhagen Cleantech Cluster identificeret 747 virksomheder i Østdanmark20.
16
18
19
Det er bemærkelsesværdigt, at tallene er opgjort i samme år af samme virksomhed, dog
med to lidt forskellige afgrænsninger. Afgrænsningen må antages at udgøre en del af forklaringen, men også den usikkerhed der ligger i et uensartet og upræcist overblik afspejlet i
bl.a. en spørgeskemabaseret tilgang. Sammenholdes resultatet med DAMVAD's seneste
analyse, "Grøn produktion i Danmark", fra november 2012, opgøres de "grønne" virksomheder i Østdanmark i 2010 til ikke mindre end 8.762.
20
17
22
For Skåne estimeres antallet af cleantech-relaterede virksomheder til 13021, omfattende i alt ca. 6.500 jobs.
Fordeling på
sektorer
I forbindelse med en fordeling af stillinger inden for cleantech er Østdanmark og
Skåne kendetegnet ved hver sin fordeling af oftest forekommende stillinger hos de
identificerede cleantech-virksomheder.
Tabel 4-3
Oftest forekommende stillinger hos identificerede cleantech-virksomheder i
Øresundsregionen22.
Østdanmark
(andel af i alt 26.400 jobs)
Skåne
(andel af i alt 6.500 jobs)
1
Industrielt udstyr og processer (11 %)
1
Lavenergi i bygninger (14 %)
2
Energibesparende elektronik og procesoptimering (8 %)
2
Industrielt udstyr og processer (12 %)
3
Vindenergi (12 %)
3
Biomasseenergi (8 %)
4
Lysbesparende teknologier (11 %)
4
Biobrændstof (7 %)
5
Varme og køleudstyr (10 %)
5
Vindenergi (7 %)
6
6
Lysbesparende teknologier (5 %)
Energibesparende elektronik og procesoptimering (6 %)
7
Geotermisk energi (5 %)
7
Solenergi og varme (6 %)
8
Biogas (3 %)
8
Biogas (5 %)
9
Fjernvarme (3 %)
9
Måleudstyr (2 %)
10
Lavenergi i bygninger (2 %)
10
Bio og kemiteknologier (1 %)
Fordelingen viser et stærkt fokus i både Skåne og Østdanmark på industrielt udstyr
og processer. Samtidig synes det særligt at være de forskellige vedvarende energityper, der især fylder meget i Østdanmark. Positionen er mere sammensat i Skåne –
med en blanding af effektiviseringsteknologier såvel som vedvarende energikilder.
Størrelsesforholdet imellem de to regioner taget i betragtning, er det interessant at
bemærke, at det 10.-mest forekommende cleantech-job i Østdanmark – inden for
lavenergi i bygninger – udgør 528 stillinger. I Skåne, hvor det er det hyppigst forekommende cleantech-job udgør det 910 stillinger.
Specifikt er der fortaget yderligere opgørelser af sektorfordelingen i Østdanmark,
senest i 2012 af Copenhagen Cleantech Cluster. De 747 virksomheder der var del
af analysen, noterede således, hvilke af nedenstående 8 kategorier de havde aktiviteter inden for.
21
22
Øresund som Low Carbon Region 2010 (Brøndum & Fliess)
Ibid.
Tabel 4-4
23
Fordeling på sektorer i Østdanmark23
1
Energieffektivisering (54 %)
2
Vedvarende energikilder (51 %)
3
Vand og spildevand (28 %)
4
Vand og genanvendelse (28 %)
5
Luft og Miljø (23 %)
6
Energiinfrastruktur og distribution (18 %)
7
Bæredygtige materialer (18 %)
8
Energilagring (10 %)
9
Andet (9 %)
Opgørelsen af Østdanmark i 2012 afspejler med nogen rimelighed den samlede
opgørelse af cleantechstillingerne opgjort i 2010. Til trods for at kategoriseringen
er af en anden karakter – og analysefeltet er hhv. stillinger og virksomheder – er
det tydeligt, at der i Østdanmark særligt er fokus på effektiviseringsforbedringer og
vedvarende energikilder.
Opsummering
Opsummerende i forhold til virksomheder og beskæftigelse i Øresundsregionen
kan det konstateres, at afhængigt af, på hvilken måde opgørelsen er foretaget, er
der imellem 230 og 747 cleantechvirksomheder i Østdanmark24, omfattende mellem 25.300 og 34.000 jobs. For Skåne estimeres cleantech-virksomheder at omfatte
130 virksomheder og i alt ca. 6.500 jobs.
I forhold til sektorfordelingen synes der både på svensk og dansk side særligt at
være et fokus på energieffektivisering og produktion af vedvarende energi. Dog
udgør energieffektivisering af boliger et særligt fokus for Skåne, og i Østdanmark
synes især vedvarende energiproduktion at udgøre en stor andel.
4.1.2 Udvikling
Vækst
Cleantech-området er udråbt til et vækstområde i både Danmark25 og Sverige26. At
"grøn omstilling" vitterligt er et område, der samlet set rummer perspektiver også
for Øresundsregionen, underbygges af de ovenfor beskrevne studier.
23
Ifølge "Grøn produktion i Danmark" (Damvad, 2012) ligger antallet af "grønne virksomheder" i Østdanmark dog nærmere 9.000.
25
F.eks. "Et Danmark der står sammen" Regeringsgrundlaget, november 2011.
26
F.eks. "Environmental Technology – 13 Swedish Solutions", Regeringskansliet (Swedish
Ministry of Enterprise, Energy and Communications, the Ministry of the Environment and
the Ministry for Foreign Affairs), september 2011.
24
24
I 2011 konstateredes det, at væksten i den "grønne sektor" er signifikant højere end
i andre sektorer i både Danmark og i regionen omkring hovedstaden27. Igennem de
sidste 20 år har den gennemsnitlige vækst for denne sektor således været 8 % i
sammenligning med en generel vækstrate på godt 1 %.
Disse positive tendenser afspejles i Copenhagen Cleantech Clusters årlige monitering. Således konstateredes for Østdanmark i 2012 en vækst i ansættelser knyttet til
cleantech hos 43 % af de analyserede virksomheder samt en vækst i forhold til omsætning på området hos hele 52 % af de analyserede virksomheder. Omvendt var
der blot tale om et fald i antallet af ansættelser for 9 % af de analyserede virksomheder28 og 7 % i forhold til omsætning.
I forhold til den estimerede udvikling i hele Øresundsregionen, er der af Brøndum
& Fliess specifikt for cleantech blevet opstillet to scenarier29. Et status quoscenarium, hvor efterspørgslen på ydelser og produkter inden for området fulgte
den eksisterende udvikling, baseret på den gældende klimalovgivning i henholdsvis
Sverige og Danmark. Det andet scenarium var baseret på en situation, hvor ambitionerne om et fossilfrit samfund realiseres fuldt ud. Med afsæt i det eksisterende
antal cleantech-jobs i 2010 i Øresundsregionen – ca. 31.800 – vurderede analysen
således, at status quo-scenariet over 10 år (2020) ville lede til yderligere 11.000
jobs i Øresundsregionen – og således en stigning på 35 %. Det andet scenarium
ville i samme periode lede til mere end en fordobling af stillingerne til 70.000 nye
jobs i sektoren. For begge scenerier gælder, at udviklingen forventes at være højest
i Østdanmark. Således vil det første scenarie lede til en årlig østdansk vækst på
3,18 % mod 2,22 % i Skåne. For det mere positive andet scenarie vil den årlig
jobvækst være 8,8 % i Østdanmark og 4,94 % i Skåne.
Eksport
En anden strømpil for styrken i en sektor er udviklingen i eksporten. Et par indikationer for udviklingen af eksporten her er givet af rapporterne, der dækker udviklingen i Østdanmark.
Generelt konstateres det, at cleantech-sektoren i Østdanmark især er kendetegnet
ved orientering mod hjemmemarkedet og det nære udland (Norden og Tyskland)30.
Andre studier peger dog på, at 41 % af eksporten af grønne teknologiløsninger fra
danske virksomheder går til lande uden for EU2731. Heraf eksporteres de 33 % til
de nye store vækstøkonomier (Brasilien, Rusland, Indien og Kina – BRIK). Det
bringer de grønne virksomheder helt i front i forhold til den danske eksport generelt til disse lande.
At der generelt har kunnet spores en overvejende positiv udvikling i eksporttallene
for grønne løsninger, selv i en periode med en verdensomspændende økonomisk
krise, understøttes af Copenhagen Cleantech Clusters Monitor-analyser. Således
27
29
30
31
28
25
viser disse analyser at 38 % af de 747 identificerede cleantech-virksomheder i Østdanmark vurderer at have øget deres eksport, hvorimod kun 7 % vurderer, at den er
faldet. Den seneste opgørelse af eksporttallene for energiteknologi fra interesseorganisationen Dansk Energi peger dog på et fald i Danmarks samlede eksport på 11
% i 201232 primært inden for vedvarende energi og øvrige energiteknologier. Eksporten af teknologier knyttet til bedre energiudnyttelse samt klimatilpasning er
stabil. Den danske eksport steg generelt i 2012 med 3,8 %33.
F&U
Cleantech-sektoren er generelt kendetegnet ved at være meget tung på forskning og
udvikling. Investeringerne i forskning og udvikling er generelt høje, og udvikling
er en meget central del af sektorens aktiviteter34.
I forbindelse med en opgørelse i 2010 kunne det konstateres, at mere end halvdelen
af cleantech-virksomhederne i Danmark brugte over 5 % af deres omsætning på
udvikling35. Ligeledes konstaterede analysen, at de mindre virksomheder i spørgeskemaet angav, at de %uelt brugte en større andel af deres omsætning på udvikling
end de store virksomheder.
At der generelt er et stort fokus på forskning og udvikling underbygges af Copenhagen Cleantech Clusters analyser – som i deres seneste opgørelse peger på en sektor med et fortsat stort fokus på investering i udvikling, tætte samarbejder med vidensinstitutioner og en stor aktivitet i forhold til patentansøgninger36. Dette afspejler sig også direkte i den konkrete markedsrettede aktivitet – hvor 62 % af cleantech-virksomhederne i Østdanmark har introduceret nye produkter og services inden for det seneste år.
Der eksisterer ikke tilsvarende opgørelser for den svenske del af Øresundsregionen.
Opsummering
Opsummerende i forhold til udvikling inden for klima og cleantech i Øresundsregionen antages branchen både i Østdanmark og Skåne at være i vækst de kommende år. Således er eksporten også stigende til trods for en generel verdensomspændende økonomisk krise. Endvidere er sektoren præget af et højt investeringsniveau
inden for forskning og udvikling.
4.2
Grøn transition
i fokus
I takt med at grøn omstilling er kommet højere på dagsorden i forhold til stigende
miljømæssige udfordringer, øget ressourceafhængighed og samfundsøkonomiske
32
7. Marts 2013,
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Indblik/Fald_i_eksporten_af_energiteknologi_2012.asp
x.
33
Nyt fra Danmarks statistik, 8.2.2013 – foreløbig opgørelse.
34
F.eks. Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 (Oxford Research).
35
36
26
perspektiver i form af øget vækst og beskæftigelse, er det også blevet et klart regionalt politisk fokusområde.
For de tre regioner der tilsammen udgør Øresundsregionen, er det udtrykt i det strategiske arbejde frem mod fokusering af indsatserne om initiativer, der kombinerer
klima, energi og miljø med jobskabelse. Denne udvikling er understøttet af det nationale fokus i henholdsvis Sverige og Danmark.
I det følgende beskrives de regionale tilgange til området såvel som centrale nationale politiske prioriteringer med relevans for området.
4.2.1 Region Skåne
Bredt fokus på
udvikling af Skåne
De miljø- og klimamæssige udfordringer har været et centralt politisk fokus for de
svenske myndigheder i relation til udviklingen af Skåne. Både statslige, regionale
og kommunale aktører har således arbejdet indgående med udvikling af planer –
særligt i forhold til, hvordan konsekvenserne af en fossildrevet økonomi håndteres
og mindskes.
Länsstyrelsen, Region Skåne og et antal kommuner har især fokuseret på udviklingen af politikker om udnyttelsen af alternative energikilder og effektivisering i forhold til transportsektoren. Samlet for Skåne er der således af Länsstyrelsen udviklet
en klimaog energistrategi37, og der er skabt en handlingsplan for udviklingen af
biogasområdet38. Ligeledes er der arbejdet med udviklingsplaner for bæredygtige
transportformer, klimaplaner, grøn og bæredygtig byplan etc. For Region Skåne er
der endvidere udviklet en regional udviklingsplan, der ridser visioner og konkrete
mål op for regionen i et udviklingsperspektiv, som favner bl.a. uddannelse, forskning, infrastruktur, erhvervsliv, klima og miljø39. At Skåne har en særlig position i
forhold til grøn udvikling er ligeledes udtrykt i udpegningen af Skåne sammen med
Dalarne og Norrbotten som "pilotlän för grön utveckling"40. Rollen som pilotlän
har bl.a. udtrykt sig i et fokus på koordinering og samarbejde mellem det statslige,
regionale og kommunale niveau i Skåne – markant udtrykt igennem Klimatsamverkan Skåne41.
Udvikling af
rammebetingelser
I forhold til udviklingen af klimaog cleantechsektoren er der i Skåne etableret et
godt momentum bag de nødvendige offentlige initiativer for at drive sektoren frem.
Der arbejdes målrettet med etableringen af et forskningsmiljø i verdensklasse, der
har som ambition at gøre Skåne til en ledende "vidensregion" – ikke mindst igennem etablering af stor forskningsinfrastruktur (bl.a. ESS)42. Set i lyset af klimaog
37
Klimat- och energistrategin, Länsstyrelsen i Skåne, 2008.
Skånes färdplan för biogas, Länsstyrelsen i Skåne, 2011.
39
Regionalt utvecklingsprogram för Skåne 2009–2016.
40
Pilotlän för grön utveckling, Miljödepartementet 26/8 2010.
41
http://www.klimatsamverkanskane.se/.
42
Bl.a. Regionalt utvecklingsprogram för Skåne 2009–2016.
38
27
cleantechsektorens høje udviklingsprofil er stærke tekniske forskningsmiljøer centrale.
En anden væsentlig rammebetingelse for udviklingen af klimaog cleantechsektoren er det offentliges rolle i at drive forventninger til området – det være sig
både i form af incitamentsstrukturer, der driver området frem i form af afgifter,
normer og standarder. Kravene til højere energieffektivitet og anvendelse af alternative energikilder fremgår klart af Region Skånes regionale udviklingsprogram.
En sidste klar rolle som det offentlige kan påtage sig i forhold til udviklingen af
klimaog cleantech-sektoren, er den konkrete efterspørgsel på produkter og ydelser. Dette ses ligeledes klart i planerne om mere bæredygtig offentlig transport (eksempelvis gennem øget anvendelse af biogas), i kravet om energieffektivitet samt i
ønsket om investeringer i infrastruktur, der kan afbøde konsekvenserne af ændringer i klimaet (bl.a. oversvømmelser).
Særskilt har Region Skåne med sin regionale udviklingsplan også ambitiøse mål
for udviklingen af erhvervslivet. Væksten i omsætning, beskæftigelse og eksport er
således målsat til at ligge over et ikke nærmere defineret svensk gennemsnit. Regionen er dog også udfordret på særligt disse parametre, som det fremgår af Regionsstyrelsens kommunikation til Näringsdepartementet (December 2011) i forbindelse
med forarbejdet til den næste regionale udviklingsplan. Her understreges Skånes
behov for yderligere fokus på "egen" energiproduktion – særligt igennem en øget
anvendelse af biogas43. Foruden en særlig indsats på området for biogas er de regionale operationelle mål44 dog kun på et mere overordnet niveau i forhold til eksempelvis reduktion i CO2-udledningen. Som beskrevet tidligere udgør vindenergi
en væsentlig del af cleantechsektoren i Skåne.
Erhvervsmæssigt
fokus
Udviklingen af erhvervslivet og de heraf afledte effekter for værditilvækst og jobskabelse er et naturligt fokus for offentlige aktører i Skåne. Således beskrives de
overordnede ambitioner for regionen klart i den regionale udviklingsplan. Udviklingen skal således drives af viden og iværksætteri på et niveau, der ligger over et
ikke nærmere defineret landsgennemsnit. De erhvervsmæssige perspektiver illustreres ligeledes i Länsstyrelsens Klima- og Energistrategi fra 2008. Her beskrives
således bl.a. den høje andel af klimaog energirelaterede virksomheder inden for
den såkaldte "miljøtekniksektor", samt at klimaog energisektoren stod for næsten
trefjerdedele af den samlede omsætning på SEK 23 mia. inden for miljøteknik i
Skåne.
Den tydeligste offentlige specifikke orientering om et særligt Skånsk fokus på de
erhvervsmæssige potentialer inden for cleantech finder vi i satsningen på biogas.
43
http://www.skane.se/Upload/Webbplatser/Strukturbild/Vår%202011/BREV%20NÄRINGS
DEPARTEMENTET%20PRIORITERADE%20OMRÅDEN%20(INSKICKAD%20UNDE
RSKRIVEN%20VERSION).pdf.
44
Regionalt utvecklingsprogram för Skåne 2009–2016.
28
Foruden at fokusere på etableringen af en infrastruktur der underbygger udviklingen af brugen af biogas samt en styrkelse af vidensmiljøerne, arbejdes der ligeledes
med klare målsætninger om at øge markedet for biogas. Således er der også konkrete mål om, at antallet af virksomheder, der på forskellig vis beskæftiger sig med
biogas, i 2020 er øget til det dobbelte45.
Det regionale erhvervsmæssige fokus støttes endvidere af markante satsninger til
understøttelse af en generel erhvervsmæssig cleantech-udvikling – bl.a. via netværk under Sustainable Business Hub, Cleantech Inn Sweden og Malmö Cleantech
City.
4.2.2 Region Sjælland
Markante målsætninger på Sjælland
I lighed med Region Skåne har Region Sjælland ligeledes de senere år haft en række markante målsætninger for både klima og cleantech. Målsætningerne ligger i
god tråd med udmeldingerne fra den danske regering. Det drejer sig blandt andet
om grøn omstilling, herunder understøttelse af forskellige bæredygtige energikilder46. Danmarks tilgang har generelt været præget af den store afhængighed af kul.
Således har opnåelse af nationale klimamålsætninger især været søgt opnået igennem effektivisering samt en storstilet udrulning af vindkraft. Derudover har tilgangen været præget af en bred tilgang til klima og cleantech, hvor mange forskellige
teknologier har været sat i spil – ud fra en betragtning om, at det har været for tidligt at satse på enkeltstående emissionsreducerende teknologier, der vil kræve en
egen og ny infrastruktur. I modsætning til vindmøller der kan tilsluttes et eksisterende elnet (dog udfordret af vindenergiens voksende andel og fluktuerende karakter), vil andre teknologier kunne kræve eksempelvis særlige rørføringer eller et
stort antal aftagere for nye energiformer. Det gælder eksempelvis brintmotorer.
For Sjælland gør særligt tre centrale strategier sig gældende for regionens positionering og prioritering i forhold til klima og cleantech. Det drejer sig om den regionale klimastrategi, den regionale udviklingsstrategi (RUS) samt den regionale erhvervsudviklingsstrategi.
Den regionale
klimastrategi
Med den regionale klimastrategi for Region Sjælland47 er der i samarbejde med
kommunerne i regionen (Kommunekontaktråd – KKR) sat en dagsorden for, hvilke
målsætninger og indsatser der skal præge udviklingen frem til 2013. Klimastrategien omhandler otte områder, der favner såvel sektorer som temaer. Således er der
målsætninger for det regionale energisystem, landbrug, industri og teknologi,
transport, byer og bygninger, det åbne land, sundhed og beredskab, kommunerne
og regionen som virksomhed. Centralt ved klimastrategien er, at den slår fast, at
der skal satses på biomasse, vind, testfaciliteter, energieffektivisering og planlægning. Et væsentligt træk ved strategien er foruden tilpasning og forebyggelse i for-
45
Skånes färdplan för biogas, Länsstyrelsen i Skåne, 2011.
"Energipolitisk redegørelse 2011, klimaog energiministerens redegørelse til Folketinget
om energipolitikken", 27. april 2011.
47
Den regionale klimastrategi, 2010-2013, Region Sjælland og Kommunernes Kontaktråd
Sjælland.
46
29
hold til klimaændringerne ligeledes målsætningen om at maksimere de erhvervsog innovationsmæssige potentialer. Således er der i strategien målsætninger om
grøn omstilling i industriproduktionen samt konkret udvikling af klimateknologier
og cleantech.
Den regionale
udviklingsstrategi
samt erhvervsudviklingsstrategi
Mere overordnet i forhold til fokus på klima og cleantech er den regionale udviklingsstrategi for Region Sjælland48. I strategien understreges ambitionen om at være den "grønne region i Europa". Det skal bl.a. lykkedes gennem fokus på forebyggelse og tilpasning i forhold til klimaudfordringerne, men også ved at tage en stor
rolle i forhold til at fungere som testområde for bl.a. biomasse, brint og vind samt
søge at udvikle nye markeder på cleantech-området.
De to foregående strategier knytter sig tæt til det regionale vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Sjælland49. Vækstforums rolle som retningsgiver for den regionalt ledede erhvervsfremme sætter med sin erhvervsudviklingsstrategi ligeledes
fokus på klima og cleantech med et klart erhvervsudviklingsmæssigt fokus for øje.
Foruden arbejde med en række rammebetingelser i forhold til erhvervsudviklingen
(øgede kompetencer, mere innovation og iværksætteri, styrket infrastruktur etc.) er
indsatsen målrettet et antal sektorer, herunder "cleantech/miljø/energi". Dette afspejler sig også i Vækstforums seneste handlingsplan, hvor der fokuseres på rollen
som testområde for nye teknologier og opbygningen af nye forretningsområder.
Vækstforum peger ikke umiddelbart på specifikke teknologier, der ønskes udviklet.
Centralt er dog den rolle, som Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) er givet
af regionen, særligt i forhold til teknologiudviklingen. Endvidere er Copenhagen
Capacity (herunder Copenhagen Cleantech Cluster), og Invest in Denmark givet
centrale roller i markedsføringen af regionen, og CAT Invest Zeeland er givet en
central rolle i forhold til den konkrete forretningsudvikling.
4.2.3 Region Hovedstaden
Det "grønne"
som overordnet
målsætning
Region Hovedstaden kendetegnes ved en meget konsekvent udpegning af "det
grønne" som det overordnede strategiske sigte for udviklingen af områder i og omkring hovedstaden – herunder Bornholm. Således går dette som en naturlig rød tråd
igennem de nedenfor beskrevne centrale strategiske dokumenter for regionen.
I lighed med Region Sjælland gælder det også for Region Hovedstaden, at det strategiske perspektiv med relevans for klima og cleantech særligt udfoldes i den regionale klimastrategi, den regionale udviklingsplan samt de regionale erhvervsudviklingsplaner. Den tætte koordinering imellem de forskellige strategiske dokumenter
er tydelig, såvel som hensigten om at flugte med regeringsinitiativer inden for såvel
grøn vækst som energiudspil. Generelt er fokus for Region Hovedstaden en meget
udtalt international ambition om rollen som europæisk vækstlokomotiv. Dette er
særligt i forhold til de videnstunge miljøer hos virksomheder i umiddelbar nærhed
af København og universitetsmiljøerne der. For Bornholm, der ligeledes er del af
Region Hovedstaden (men dog bl.a. har eget Vækstforum), er ambitionerne også
48
49
Den regionale udviklingsstrategi, 2011, Region Sjælland.
Den regionale Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014, Vækstforum Sjælland.
30
internationale – dog særligt med afsæt i mulighederne for at fungere som testområde i stor skala.
Den regionale
klimastrategi
Så sent som i foråret 2012 udkom den seneste regionale klimastrategi for Region
Hovedstaden50. Strategien omfatter initiativer inden for fem spor: En klimaberedt
region, klimavenlig transport, omstilling til et fossilfrit energisystem, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb.
Afsættet for strategien er naturligvis de klimarelaterede udfordringer, der følger af
både ændrede klimaforhold og ressourceknaphed. Et yderligere perspektiv for strategien er endvidere det grundlag, som strategien skaber for ny vækst og international konkurrencekraft.
Strategien lægger op til indsatser, der underbygger arbejdet med planlægningen i
forhold til ændrede klimaforhold (vand etc.). Særligt relevant for en analyse af
energi, transport og byggeri er dog de konkrete perspektiver på netop disse områder. Således lægges der transportmæssigt særligt op til en stor satsning for hele regionen på elbilområdet – med mål for både offentlig og privat bilisme. Indsatsen
bygger bl.a. videre på erfaringerne fra de store demonstrationsprojekter på Bornholm. Ambitionerne gælder også den kollektive trafik, både igennem en øget anvendelse og kvaliteten af denne samt brugen af el- og hybridteknologier.
For omstillingen af energisystemet bringes der ligeledes en række relevante perspektiver i spil. Omstillingen forventes at resultere i store investeringer i ny teknologi, lagringsmuligheder etc. Et vigtigt forhold er dog mulighederne for systemer,
der fungerer på tværs af forskellige energiformer og -infrastrukturer. Ikke mindst i
forhold til "smart grid". Centralt er således også ikke ensidigt at fokusere på enkelte teknologier/energikilder, men foruden sol og vind også at satse på bl.a. biogas,
biomasse, geotermi og affald som en fleksibel ressource. Det er særligt i forhold til
denne omstilling af energisystemet, at strategien peger på erhvervsmæssige muligheder – grundet det verdensomspændende behov for ressourcemæssig omstilling.
Konkrete initiativer omfatter etableringen af Copenhagen Cleantech Park (St. Rørbæk) samt ikke mindst de mange innovative netværk, hvor særligt bornholmske
aktører spiller en stor rolle samt også bredere i Øresundsregionen.
I forhold til energieffektive bygninger er det særligt regionens og kommunernes
rolle som bygherrer, som er i spil. Således er målsætningen, at klimaog miljøkravene er særligt høje i forbindelse med opførelse og renoveringer af de store offentlige bygninger. I forhold til den private boligmasse er der også ambitioner i strategien om at støtte energirenovering. Her vurderes et væsentligt erhvervsmæssigt
potentiale særligt i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete renoveringer.
Regional
udviklingsplan
Med udkastet til den regionale udviklingsplan for 201251 understreges Region Hovedstadens rolle som europæisk vækstmotor. Afsættet er en region, der allerede har
50
Klimastrategi for Hovedstadsregionen, april 2012, Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden.
51
"Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear" – Regional Udviklingsplan 2012, Region Hovedstaden.
31
en betydelig rolle i forhold til vækst og udvikling – en rolle som man ønsker at udbygge, ikke mindst gennem øget samarbejde i Øresundsregionen og bredt i Norden.
Den Regionale Udviklingsplan er opbygget om fire områder: erhverv, uddannelse,
klima og trafik. I forhold til det erhvervsmæssige er det særligt etableringen af gode rammebetingelser for vækst og iværksætteri samt en målrettet indsats inden for
innovation og forskning (bl.a. energiteknologi og bæredygtige teknologier). I forhold til området "klima" er det grøn omstilling, der fylder meget. En helt central
satsning er her elbiler og grøn energiforsyning. Således er det klart, at det er målsætningerne fra den regionale klimastrategi, der føres videre her.
De regionale
erhvervsudviklingsstrategier
For Region Hovedstaden er der udviklet en strategi for henholdsvis Vækstforum
Hovedstaden52 og for Vækstforum Bornholm53.
For Hovedstaden gælder, at der forsat fokuseres på en meget ambitiøs udviklingsdagsorden – med de grønne løsninger som et gennemgående tema. Således identificeres udfordringerne i forbindelse med klima, miljø og energi som væsentlige drivere for erhvervslivet i regionen. Mest konkret er initiativer i forbindelse med udviklingen af en ny klynge inden for cleantech (Copenhagen Cleantech Cluster).
For Bornholm indgår det grønne ligeledes som en betragtelig del af det erhvervsmæssige fokus. Centralt står her Bornholms særlige geografiske karakter, der gør
øen særligt velegnet til at fungere som storskala-testområde for nye cleantechløsninger bl.a. inden for transport og energi. Den bornholmske strategi er allerede
nu udmøntet i en lang række projekter knyttet til udvikling og samarbejde om bæredygtige energiformer og i særlig grad bæredygtigt byggeri.
4.2.4 Nationale perspektiver
Såvel den svenske som den danske regering har haft både klima, miljø og cleantech
på dagsordnen gennem en årrække. Det er blandt andet udtrykt igennem den svenske regerings position i forhold til koblingen imellem økonomisk udvikling og ressourceforbrug54 og den danske regerings arbejde med grøn omstilling og vækst
(bl.a. Vækstteam for Energi og Klima55).
Begge lande har naturligvis også en udbygget politik i forhold klima og energi generelt – uagtet de erhvervsmæssige aspekter. Foruden generelle målsætninger om
en reduktion af miljøbelastninger og udledning af klimagasser er det i forhold til
den nærværende analyse særligt den nationale prioritering af energiteknologierne,
der er interessant. Her spiller den eksisterende forsyningsinfrastruktur naturligvis
en væsentlig rolle.
52
Hovedstaden – Nordeuropas grønne innovative vækstmotor", erhvervsudviklingsstrategi
for hovedstadsregionen 2011-2013, Vækstforum Hovedstaden.
53
Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014, Vækstforum Bornholm.
54
http://www.regeringen.se/sb/d/12241.
55
http://www.evm.dk/arbejdsomraader/vaekst-og-konkurrenceevne/vaekstteams/energi-ogklima.
32
Sverige
Centrale pejlemærker for svenske nationale prioriteringer er således dels udtrykt
igennem den svenske regerings erklærede energipolitik56,57 samt de særlige prioriteringer i forbindelse med statens budget for 2013.
›
I forhold til energieffektivisering har den svenske regering en målsætning om
en reduktion i forhold til energiintensiteten på 20 % i perioden 2000-2020.
Der er vedtaget en konkret handlingsplan for opnåelse af målene i 201658.
Handlingsplanen omfatter en lang række både generelle og sektorspecifikke
tiltag – herunder afgifter, kvotehandel, kommunal energi- og klimarådgivning,
regionale klimaog energistrategier, mærkning, forskningsprogrammer, nye
bygningsreglementer, energideklaration, støtte til energirenovering og omlægning til vedvarende energikilder (herunder solceller og solvarme), informationsindsatser, særlig fokus på energiintensive erhverv, særlige tiltag i forhold
til en mere energirigtig transportsektor (kørselshastigheder, afgifter, energieffektivisering af infrastruktur etc.).
›
I forhold til vedvarende energi er fokus i særlig grad orienteret mod:
56
›
Bioenergi (forskellige former for organiskbaserede energikilder, der enten forbrændes umiddelbart eller forgasses: træ, papir, bioaffald etc.) –
denne kilde udgør knap en fjerdedel af Sveriges samlede energiforbrug59.
›
Vindkraft-området udgjorde ved udgangen af 2011 4,4 % af Sveriges totale energiforbrug, hvilket er en betragtelig stigning i forhold til blot
2010. Planen er at flerdoble vindenergiproduktionen inden 2020.60
›
Solenergi omfatter både solceller og solvarme. Begge områder har de senere år været omfattet af nationale støtteordninger i forbindelse med etablering af anlæg61.
›
For vedvarende energi i forbindelse med transport er målsætningen, at
disse skal udgøre 10 % i 202062. Den nationale strategi er bl.a. udtrykt
igennem forslaget om kriterier for bæredygtighed i forbindelse med
fremdriftsmidler for transport63.
Atomkraft vil også udgøre et betragteligt element i den svenske regerings energipolitik
fremadrettet. At energiformen endvidere betragtes som meget klimavenlig i forhold til udledning af klimagasser, understøtter dette. For Sydsverige og Øresundsregionen er det dog
særligt relevant, at Barsebäckværket lukkede sin sidste reaktor i 2005.
58
Sveriges andra nationella handlingsplan för energieffektivisering, beslutad vid regeringssammanträde den 30. juni 2011.
59
http://www.regeringen.se/sb/d/2448/a/139626.
60
61
62
63
Hållbarhetskriterier för biodrivmedel och flytande Biobränslen, Regeringens proposition
57
33
Den svenske fokusering på energiområdet er endvidere perspektiveret af regeringens budgetaftale for 2013 med satsning på energiområdet for SEK 2,9 mia., hvoraf der øremærkes 1,3 mia. til energiforskning. Endvidere afsættes særligt midler til
fortsættelse af støtteordninger for solceller, en satsning på biogas samt støtte til
energirigtigt byggeri64.
Danmark
For Danmark er energiaftalen fra marts 2012 en central retningsgiver65. En lang
række af punkterne er tematisk sammenfaldende med den svenske regerings fokus.
›
Energieffektiviseringen skal øges gennem krav til energiselskaberne om at
fokusere på realiseringen af effektiviseringspotentialerne samt en samlet strategi for energirenovering af danske bygninger.
›
Styrket fokus på vedvarende energi (VE) igennem en yderligere udbygning
af vindkapaciteten både på land og på vand, støtte til udvikling og anvendelse
af nye energiteknologier bredt (sol og bølger nævnes specifikt), omstilling til
grøn varme (fra kul til bio), udfasning af oliefyr samt tilskud til anvendelse af
VE i produktionsprocesser.
›
Smart elnet – foreløbigt udmøntet gennem etableringen af en strategi samt en
aftale om udrulning af fjernaflæste timemålere.
›
Mere fokus på biogas – så der støttes op om brug af biogas i kraftvarmeværk,
anvendelse i naturgasnettet samt forskellige støttemidler.
›
El og biomasse i transportsektoren – i form af en ny strategi samt støtte til
etablering af infrastruktur til såvel el som brint og gasdrevne køretøjer.
›
Fortsat støtte til forskning, udvikling og demonstration (FUD) til VEteknologier med erhvervsmæssige potentialer.
Hvor energiaftalen giver en klar ramme for, hvad Danmark gerne vil, er udmøntning dog stadig lidt uklar. Således er der også forskelle i proportionerne imellem de
forskellige elementer. Udmøntningen i forhold til vindområdet er såvel mere konkret som markant i sammenlignet med det smarte elnet.
Afsættet for energiaftalen i relation til de erhvervsmæssige potentialer kan også
spores i regeringsgrundlaget66 og udtrykt i fokus på grøn vækst båret frem af Er-
2009/10:164.
64
65
Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti
om den danske energipolitik 2012-2020, 22. marts 2012.
66
"Et Danmark der står sammen", oktober 2011.
34
hvervs- og Vækstministeriet67, Miljøministeriet68 samt Klima og Energiministeriet69.
4.2.5 Konklusioner i forhold til politisk prioritering på
områderne for klima og cleantech
Højt på den
Øresundsregionale
dagsorden
Ovenstående gennemgang af strategier og politikker på tværs af Øresundsregionen,
regionalt såvel som nationalt, understreger et klart og markant fokus på klima og
cleantech, udtrykt igennem såvel politisk opmærksomhed som igennem konkrete
strategiske tilgange.
Tre niveauer
Samtlige kilder vidner om en række fælles udfordringer på tværs af regionen, som
håndteres på følgende tre niveauer:
›
Første niveau gælder den offentlige planlægningsopgave i relation til et klimaberedskab. Konkret omfatter det blandt andet infrastruktur, der kan håndtere afvanding af store nedbørsmængder og havvandsstigninger.
›
Andet niveau omhandler på længere sigt at modgå klimaændringer ved at reducere udledning af klimagasser samt hensyn til leverancesikkerhed.
›
Tredje niveau er knyttet til de økonomiske aspekter i forbindelse med fremkomsten af en ny energidagsorden – og dermed mulighederne for erhvervsmæssigt at nyttiggøre denne nye situation.
I forhold til denne analyse har særligt andet og tredje niveau været relevant. Således har det været en særlig teknologis anvendelighed i forhold til reduktion af klimagasser og en øget leverancesikkerhed, der været belyst i forhold til det andet
niveau. Endvidere har det været de vækst- og beskæftigelsesmæssige perspektiver
ved de pågældende teknologier, der har været behandlet i forhold til det tredje niveau – herunder perspektiverne i forhold til samarbejder på tværs af Øresundsregionen.
Teknologiske
satsningsområder
Generelt har vi således kunnet konstatere, at der såvel nationalt som regionalt er
politisk fokus på dagsorden om klima og cleantech. Dagordenen følger i lidt varierende grad den ovenfor anførte opdeling i tre niveauer. Dog er der forskelle, når
man bevæger sig lidt tættere ind på, hvordan der reelt fokuseres teknologimæssigt.
Forskellene bærer især præg af karakteren af de respektive modeller for energiforsyning i det pågældende område.
67
Notat: Energi og klimas betydning i dansk økonomi, 22. maj 2012, Erhvervs- og Vækstministeriet.
68
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Gron_strategi/Baeredygtig+udvikling/Baer
edygtig_forbrug_produktion.htm.
69
http://www.kemin.dk/daDK/KLIMAOGENERGIOGBYGNINGSPOLITIK/danmark/groenvaekstogerhverv/Sider/F
orside.aspx.
35
Sammenligningen er illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 4-5
Overordnet bæredygtig energiteknologisk prioritering.
Danmark:
Sverige:
(Nationalt)
(Nationalt)
›
›
›
Vind
›
Vind
›
Biovarme
›
Sol
›
El og biodrevet transport
›
Biobrændstof
›
Biogas
›
Smarte elnet
Region Sjælland:
Hovedstaden og Bornholm:
Skåne:
›
Biomasse
›
›
Biogas
›
Vind
›
Vind
›
Cleantech generelt
›
Teknologifokus
›
Testfaciliteter
›
›
Planlægning
Klimavenlig transport
(særligt eldrevet)
Bred omstilling til et
grønt energisystem
(smarte elnet, sol, vind,
biogas, biomasse, geotermi)
›
Planlægning
›
Energieffektive bygninger
Generelt kan det konstateres, at der overordnet er en meget bred energipolitisk tilgang, som i nogen grad har særlige nationale karakteristika. Således afspejles eksempelvis den danske kulafhængighed og potentialer inden for vindenergi klart,
såvel som Sveriges stærke infrastruktur til atomare energikilder ligeledes er et bagvedliggende forhold. På regionalt niveau kan den brede energipolitiske tilgang generelt genfindes, hvor der primært fokuseres på løsningen af problemer inden for
udledning af klimagasser og forsyningssikkerhed frem for på enkeltstående teknologiske løsninger. Dog er der også forskelle, som afspejler sig i bl.a. Region Sjællands strategiske fokus på testfaciliteter, i Region Hovedstadens fokus på transportsektoren samt i Region Skånes fokus på brugen af biogas.
36
Erhvervsfokus
Generelt har vi konstateret et mere markant strategisk dansk fokus på koblingen
mellem økonomisk udvikling og omstillingen af energisektoren. Således synes den
danske strategi for erhvervsudvikling i højere grad, både regionalt og nationalt, at
være knyttet op til mulighederne i forbindelse med cleantech. De økonomiske
aspekter fremgår også i en svensk kontekst – men ud fra vores vurdering er bl.a.
Næringsdepartementets arbejde med rammebetingelserne for vækst i højere grad
knyttet op til mere generelle aspekter ved erhvervslivets vilkår.
4.3
Simpel netværksanalyse – screening af
eksisterende samarbejder
I forbindelse med analysen har COWI foretaget en simpel netværksanalyse med
afsæt i relevante samarbejder på tværs af Øresundsregionen støttet med transregionale finansieringskilder. Hensigten med denne kortlægning har været at undersøge,
hvilken karakter samarbejdet har bl.a. som en perspektivering i forhold til potentialerne i fremtidige samarbejder.
Analyse i to stadier
Kortlægningen har været foretaget i to tempi. Således gennemførte COWI en indledende kortlægning med afsæt i velkendte finansieringskilder til cleantechsamarbejder på tværs af Øresundsregionen (særligt Interregmidler). Andet stadie
tog udgangspunkt i den teknologinære research, hvorigennem yderligere cleantechsamarbejder blev kortlagt.
4.3.1 Finansieringskilde-baseret tilgang
Interviewbaseret
tilgang
Første stadie i kortlægningen tog afsæt i kendte finansieringskilder til cleantechsamarbejder på tværs af Øresund. Således blev identificerede projekter interviewet,
dels med henblik på at underbygge data om det konkrete projekt, dels for at kortlægge kendskabet til andre relevante projekter med et sammenligneligt sigte.
Ud fra en interessentanalyse af de involverede parter i kortlagte projekter (se bilag
A) blev følgende aktører kontaktet: Københavns Kommune, Gate 21, DI Energibranchen, Sustainable Business Hub (Malmö), Region Sjælland, Region Hovedstaden, Kalundborg Kommune, Lolland Kommune, Landskrona Stad, Lunds Kommun, Region Skåne, Erhvervs- og Vækstministeriet, Trafikstyrelsen, Center for
Grøn Transport, Klima- og Energiministeriet, Energistyrelsen samt en række projektledere fra igangværende øresundsregionale projekter (Region Skåne, Oslo Teknopol, KADK, Wonderful Copenhagen, Øresund Ecomobility, Solarcity Copenhagen, Öresundskraft).
Sammensætningen
af finansieringskilder
Det første stadie i kortlægningen, der tog afsæt i en finansieringskildebaseret tilgang, afspejlede ikke overraskende en stærk centrering om tilgængelige finansieringskilder rettet mod mellemregionalt samarbejde. Overraskende var det dog, at de
kortlagte projekter kun i begrænset omfang kunne pege på projekter som støttes af
andre finansieringskilder. Og i givet fald kun projekter, der var finansieret af parallelle eller lignende finansieringsinstrumenter.
Primært Interregog FP-midler
Kortlægningens første etape viste klart, at det væsentligste finansielle instrument er
Interregmidlerne. Disse udgør i alt 53 % af medfinansieringen på 25 ud af 29 iden-
37
tificerede projekter – hvilket beløber sig til i alt knap EUR 48 mio. Af dette udgør
Interreg IV A Öresund godt 4/5, Baltic Sea Region knap en femtedel, samt North
Region Program og South Baltic Sea Region noget mindre. En anden væsentlig
finansieringskilde er de europæiske forskningsmidler (FP6 og FP7): Med medfinansiering til fire store projekter udgør deres andel 47 % eller EU 42 mio. af støtten. Til dette skal bemærkes, at FP-midlerne i samtlige tilfælde dækker et væsentligt større geografisk område end de Interreg-støttede projekter. Kun et enkelt mindre nationalt støttet transnationalt projekt blev identificeret.
Den tematiske
fordeling
De kortlagte projekter fordeler sig med et betragteligt fokus på transport og transportinfrastruktur samt på bæredygtige energisystemer og -kilder. Ikke mindst hvis
der ses på de samlede budgetter, er trafikinfrastruktur og klimavenlig transport i
fokus.
Figur 4-1
Fordeling af projekter (antal)
Antal projekter
10
6
6
4
3
Trafik infrastruktur
Bæredygtigt byggeri
og byudvikling
Kilde: COWIs egen opgørelse
Bæredygtige
energikilder og systemer
Andet
38
Figur 4-2
Fordeling af projekter (samlet budget)
Budget for projekter
€ 60.000.000
€ 50.000.000
€ 40.000.000
€ 30.000.000
€ 20.000.000
€ 10.000.000
€0
Trafik infrastruktur
Bæredygtigt byggeri
og byudvikling
Bæredygtige
energikilder og systemer
Andet
Kilde: COWIs egne beregninger
Ses der på fordelingen imellem Interregmidler og EU's forskningsmidler70, kan det
konstateres, at det primært er klimavenlig transport samt bæredygtige energisystemer, der fokuseres på. Således udgør FP's medfinansiering af klimavenlig transport
49 % af den samlede medfinansiering samt 76 % af den samlede medfinansiering
for bæredygtige energisystemer. Ses der isoleret på Interregs medfinansiering, er
der således et betragteligt fokus på klimavenlig transport samt trafikinfrastruktur –
med tilsammen mere end 75 % af den samlede medfinansiering.
Tabel 4-6
Fordeling af projektmedfinansiering (i EUR)
Trafik
Infrastruktur
FP6, FP7
Klimavenlig
transport
Byggeri/
Byudv.
Energikilder og
systemer
Andet
Total
0
24.000.000
0
18.012.365
0
42.012.365
Interreg ØKS
2.947.178
24.380.429
4.583.931
4.138.657
698.887
36.749.082
Interreg BSR
8.632.020
0
0
0
0
8.632.020
Interreg NSR
939.625
0
0
0
0
939.625
Interreg SBR
0
0
0
1.585.543
70
1.585.543
I forhold til FP-midlerne skal der tages forbehold for den reelle geografiske dækning.
Således støtter de allokerede midler sandsynligvis kun i et mindre omfang aktiviteter udelukkende i Øresundsregionen.
Andet
Total
39
0
0
0
89.839
0
89.839
12.518.823
48.380.429
4.583.931
23.816.404
698.887
89.918.636
Kilde: COWIs egne beregninger baseret på de identificerede projekters opgørelser
Yderligere forskningssamarbejder
Denne kortlægning kan naturligvis ikke betragtes som udtømmende – særligt ikke i
forhold til bl.a. støttede FP-initiativer. I forbindelse med COWIs teknologigennemgang blev således også yderligere initiativer identificeret. Dette omfattede i særlig
grad forskning og forskningskoordinering, bl.a. under Nordisk Ministerråd, fælles
forskningsinitiativer som Strategic Electrochemistry Research Center (DTU, Lund
etc.) samt løbende samarbejder vedr. geotermi (GEUS og Lund), solvarme (DTU
og Lund) og biobrændsel (KU og Lund).
40
5
Teknologicentreret
præsentation
Teknologier: Energi, transport, byggeri
I dette kapitel gennemgås de enkelte teknologier en for en, baseret på tilgængelige
data (ekspertinterview, relevante rapporter, eksisterende statistik etc.). Kapitlet omfatter således det centrale datagrundlag i forhold til rangeringen af teknologierne
relateret til potentialet for samarbejde.
I kortlægningen af styrkerne på energiområdet har vi set nærmere på cleantechenergiteknologier. Området er meget bredt og indeholder både teknologier inden
for energiproduktion, -effektivitet samt -infrastruktur. Der findes ingen gængs afgrænsning af de forskellige områder, og tidligere cleantechanalyser anvender forskellige definitioner og opdelinger. I denne analyse har COWI udvalgt de mest
gængse og veldefinerede teknologiområder inden for energiområdet, som dels kan
karakteriseres som værende cleantech, og dels udgør et marked i Øresundsregionen. Det betyder, at nogle få kendte energiproduktionsteknologier ikke er medtaget, eksempelvis vandkraft og mere traditionelle teknologier, som baserer sig på
fossile eller atomare brændsler.
Forhold vedr. energi
Energieffektivitet og -infrastruktur er meget bredt definerede områder, som hver
især indeholder et stort antal teknologier og løsninger. Det har inden for rammerne
af dette projekt været nødvendigt at afgrænse sig til at se på energieffektivitet som
et samlet område. I relation til energiinfrastruktur har vi valgt at fokusere på fjernvarme og smart grid, som er de elementer inden for infrastruktur, der vurderes som
de mest lovende i regionen og med et klart cleantech-aspekt. Igen er mere traditionelle infrastrukturløsninger inden for eksempelvis gas- og elinfrastruktur fravalgt.
Forhold vedr.
transport og byggeri
I forhold til transportområdet og byggeri er der et tæt samspil med de under energi
beskrevne teknologier. Derfor har vi også valgt at beskrive de to områder som to
enkeltstående "teknologier". De relevante energiteknologier inddrages således her i
den særlige kontekst, der omfatter henholdsvis transportområdet og byggeri.
5.1
41
Energi
5.1.1 Fjernvarme
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Begrebet fjernvarme dækker i denne sammenhæng over den teknologi og viden, som er forbundet med hele systemet/infrastrukturen bestående af rør, tekniske installationer og styring, som
over afstand bringer varme fra et varmeproducerende anlæg helt ud til f.eks. radiatoren i en
bygning. Modsat andre opvarmningsteknologier er fjernvarmen ikke afhængig af et enkelt
brændsel.
Fjernvarmeanvendelsen tog særligt fart efter energikrisen i 1970'erne, og teknologien er i dag
fuldt kommerciel. Den teknologisk og energipolitiske udvikling betyder, at fjernvarmeteknologien
i dag må leve op til nogle helt andre krav og fortsat forbedre funktionalitet og effektivitet for at
bevare konkurrenceevnen i forhold til andre opvarmningsformer.
Rammebetingelser
Fjernvarme er prioriteret højt i både Danmark og Sverige og en særlig høj koncentration af fjernvarmesystemer findes netop i Øresundsregionen:
› Høje mål for fjernvarmeudbygningen i de fleste danske kommuner i regionen, hvoraf Københavns Kommune allerede har en fjernvarmetilslutning på 98 %. Varmeplan Hovedstaden
forudser, at 70 % af fjernvarme i Hovedstadsregionen skal komme fra vedvarende energi i
2025.
› I Skåne er der tilsvarende fokus på fjernvarme (närvarme), og fjernvarmen er udbygget i
hele 29 af de 33 kommuner, hvoraf 28 systemer baserer sig delvist på biobrændsler. I 2008
blev der sat et mål om at øge andelen af fjernvarme fra 1,45 TWh til 5 TWh, hvoraf 3 TWh
var besluttet på daværende tidspunkt.
Politisk prioriteringsscore: Høj
Kompetencer
Branchen samt danske fjernvarmeeksperter vurderer, at regionen har meget høje kompetencer
på området også set i et globalt perspektiv. Dels eksisterer der en række væsentlige forskningsmiljøer, og dels findes der et bredt spektrum af mange og innovative erhvervsvirksomheder inden for fjernvarme. I kombination med at teknologien i meget stor udstrækning er demonstreret
i praksis, gør det Øresundsregionen til et unikt område.
›
›
Forskningsmiljøer – der findes forskningsmiljøer på DTU og Lunds Universitet, men begge
miljøer er blevet stærkt reduceret gennem de seneste 10-15 år. F&U er i højere grad flyttet
til virksomheder, rådgivere, forsyningsselskaber (E.ON, KE, m.fl.) og GTS-institutter.
Erhvervsliv – virksomheder i regionen som kan fremhæves findes inden for hele kæden.
Eksempelvis komponentproducenter (SWEP, Alfa Laval, ABB, Brunata BWSC, etc.), software
(Schneider Electric, Energy Opticon etc. ) og rådgivere (SWECO, NIRAS, Rambøll, COWI,
Grontmij, etc.).
Endvidere er det værd at bemærke, at der er flere store globalt orienterede danske og svenske
virksomheder, eksempelvis fjernvarmerørproducenter, som ligger uden for Øresundsregionen
(eks. Logstor, Danfoss, Grundfos).
Særlige komparative fordele i Øresundsregionen findes inden for følgende områder:
› Energieffektive komponenter
› Styring af systemer og optimering
42
›
›
›
Integration af vedvarende energi
Lavtemperatur-fjernvarme
Materialer og isolering af rør.
Sverige er generelt langt fremme ift. forskning (via Svensk Fjärrvärme) og har satset mere massivt end Danmark gennem de seneste år.
Score: Høj
Job og vækst
De politiske initiativer og markedsanalyser indikerer, at fjernvarme-teknologien er et område,
som fremover vil være i vækst. Der forventes således et voksende marked både for traditionel
fjernvarme og fjernkøling. Det forventes også, at fjernvarme vil være et vækstområde, både i
regionen, nationalt og globalt. Denne vurdering er bl.a. baseret på følgende forhold;
›
›
›
›
I Sverige forventes en øget udbygning af fjernvarme også i Øresundsregionen.
I Danmark har fjernvarmen fortsat høj politisk prioritet, særligt i forhold til forbedring af
energieffektiviteten. Der er i forbindelse med Energiaftalen afsat DKK 35 mio. til F&U.
I EU er der i løbet af de seneste 10 år kommet stor fokus på fjernvarme, både via lovgivning
og målsætninger på området (EE- og CHP-direktiver).
Endvidere forventes der en kraftig vækst i Nordamerika, Kina mv., hvor skandinaviske virksomheder allerede gør sig gældende.
I dag er fjernvarmeindustrien en milliardeksportindustri i regionen. Fjernvarmeindustrien i Danmark beskæftigede i 2010 ca. 7.000 fuldtidsansatte og forventes i 2020 at beskæftige ca. 8.500.
Eksporten af dansk fjernvarmeteknologi udgjorde i 2010 knap DKK 6 mia., mens eksporten i 2020
forventes at udgøre DKK 10,3 mia. ifølge Danish Board of District Heating. En andel af disse jobs
og eksportmuligheder er til stede i Øresundsregionen, dog ligger flere store industrivirksomheder i Jylland. Tilsvarende tal er ikke fundet for Sverige, men antallet af fjernvarmerelaterede job
vurderes at være tilsvarende højt, da der også er mange virksomheder repræsenteret i denne del
af regionen.
Score: Høj
Barrierer og
udfordringer
Generelt er det en udfordring at udvikle fjernvarmesystemer og koncepter, som passer ind i
fremtidens energisystem, hvor bygninger får et meget lavere energiforbrug, og hvor el i højere
grad bliver en dominerende energiform. Der er fortsat behov for nye teknologier og løsninger,
som kan bidrage til at gøre fjernvarmesystemet endnu mere effektivt og fleksibelt.
I Sverige har der været udfordringer ift. afregning, skatteregler og regulering af fjernvarmesektoren, som har skabt usikkerhed i relation til økonomi og udbygningsplaner. Der er nu nedsat en
Energimarknadsinspektion, som skal komme med forslag til fremtidig regulering.
I Danmark har det særligt været udbygning i områder med naturgas, som har været et problemområde, et antal nødlidende barmarksværker samt udfordringerne med at definere fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Den danske regering har netop udbudt en analyse af
fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning.
Gennem screening og interview med eksperter er følgende centrale udviklingsområder for Øresundsregionen identificeret:
› Udvikling af effektive fjernvarmekoncepter for lavenergibyggerier
› Øget effektivitet og mindre nettab gennem bedre styring af fjernvarmenet
43
›
Samarbejder
Koncepter for integration af større mængder vedvarende energi, herunder solvarme og
varmepumper i fjernvarmesystemet
› Brug af fjernvarme som buffer for elsystemet ved eloverløb/smart grid
› Fjernkølingsløsninger.
Følgende samarbejdsrelationer er identificeret i Øresundsregionen:
›
›
›
›
›
›
Samarbejde DTU/Lunds Universitets løbende samarbejde om forskning – lavtemperaturfjernvarme, geotermi i fjernvarmen etc.
HH-Fjernvarme; samarbejde om etablering af fjernevarmeforbindelse (Helsingør og Helsingborg) – projektforslag under udarbejdelse.
ECO-City, EU-støttet CONCERTO-projekt med demonstration inden for bl.a. fjernvarme.
NEXT Building projekt støttet af EU, med udvikling af fjernvarmeforsynet lavenergibebyggelse (Helsingborghem, COWI, m.fl.)
Projektforslag – smart grid-fjernvarme (Øresundskraft, Lund, Fjernvarmens Udviklingscenter, m.fl.), som dog ikke opnåede støtte.
Rådgiverne inden for fjernvarme. Med øget regionalisering af rådgivningsvirksomheder ved
opkøb mv. foregår der p.t. tæt samarbejde om projektudvikling, mv. (f.eks. COWI og Rambøll).
Score: Medium
Muligheder
Der har historisk været et tæt samarbejde ml. forskningsmiljøer i regionen. Dette er dog løbende
blevet nedprioriteret bl.a. pga. reducerede forskningsmidler. Der er imidlertid en oplagt mulighed for at styrke F&U-miljøet i regionen med mange stærke forsknings-, rådgivnings- og industrimiljøer. Samtidig er der store og innovative forsyningsselskaber som potentielle værter for ny
teknologi.
Anbefalinger til samarbejde:
› Samarbejde om fremtidens fjernvarmesystemer, komponentudvikling, lagring, lavtemperatur og smart grid
› HH-forbindelsen – fjernvarme mellem Helsingør og Helsingborg.
Kilder
Interviewpersoner:
› Professor Svend Frederiksen, Energy Sciences, Lund University, Sweden
› Seniorkonsulent Flemming Hammer, Energiplanlægning og Fjernvarme, COWI og Aarhus
Universitet
Rapporter:
› Klimat- och energistrategi för Skåne – Skåne i utveckling – hur minskar vi utsläppen av växthusgaser?
› "Øresund som Low Carbon Region", 2010, Brøndum & Fliess
› Cleantech i København og på Sjælland, 2009, NIRAS
› Klimat- och Energistrategi för Skåne, Länsstyrelsen i Skåne Län, 2008
Hjemmesider:
› www.ens.dk
› www.m.lst.se
› http://www.danskfjernvarme.dk
› http://www.fjernvarme.info
› http://www.svenskfjarrvarme.se
› http://www.varmeplanhovedstaden.dk
44
5.1.2 Brint og brændselsceller
Overordnet
beskrivelse
Brint (H2) er ikke naturligt forekommende, men en energibærer, der fremstilles på grundlag af
andre energiressourcer. Brint skal produceres og eventuelt lagres og transporteres forud for
anvendelse og kan fremstilles ud fra fossile brændsler, biomasse eller anden vedvarende energi.
En brændselscelle er en elektrokemisk energiomsætter, der direkte omdanner kemisk energi i et
brændsel til elektrisk energi og varme i en ledning. En brændselscelle arbejder i princippet som
et batteri, men i modsætning til et batteri tilføres den konstant brændsel og skal derfor ikke
genoplades. I dag findes mange typer af brændselsceller, og fælles for dem alle er, at de virker
bedst med gassen hydrogen (brint) som brændsel. Nogle typer kan tillige omsætte forskellige
alkoholer eller kulbrinter.
Brint- og brændselscelleteknologierne forudses at komme til at bidrage til at gøre energisystemer baseret på vedvarende energikilder mere fleksible. Teknologierne har et bredt anvendelsespotentiale, idet de kan producere el fra brint og andre miljøvenlige brændsler og derved kan
bruges til balancering af elnettet. Brændselscelleanlæg forventes anvendt både til stationære
formål (kraftvarme- og nødstrømsanlæg), til bærbare applikationer og inden for vej- og nichetransport.
Rammebetingelser
Brint og brændselsceller er for de fleste applikationer endnu på et forsknings- og demonstrationsstadie, og en egentlig markedsudrulning afventer. Derfor eksisterer der heller ikke målrettede indsatser eller lovgivning ift. markedet, og de væsentligste rammebetingelser er relateret til
forskningsindsatsen. I Danmark er teknologierne højt prioriteret ift. forskningsindsatsen, mens
brint og brændselsceller ikke er tilsvarende højt på agendaen i Sverige. Tidligere havde den
svenske Energimyndighet et forskningsprogram for brændselsceller, som kørte mellem 1997 og
2010.
Skåne har en særlig regionalpolitisk satsning på brint og brændselsceller og er således i front i
Sverige. Aktiviteterne er dog foreløbig begrænsede, men har resulteret i oprettelse af sekretariatet H2Skåne under Energikontoret samt deltagelsen i en række projekter. Senest er Skåne undervejs med at gennemføre et udbud for brændelscellebiler.
I Danmark har Partnerskabet for brint og brændselsceller udviklet en række strategier, som dog
ikke er officielle:
› Overordnet strategi for udvikling af brændselscelleteknologi i Danmark, 2003 (EUDPstrategi)
› Brintteknologier – strategi for forskning, udvikling og demonstration i Danmark, 2005
(EUDP-strategi)
› Partnerskabet for brint og brændselsceller; "SOFC-strategi", "PEM-brændselscellestrategi",
› "Markedsmodningsplan for mikrokraftvarme", "Brint og brændselsceller til transport i
Danmark" samt "Elektrolysestrategi".
I Danmark gælder nettoafregningsprincippet (som også gælder for solceller) for mini- eller mikrokraftvarmeanlæg til dækning af eget el- og varmebehov. Afregningsreglerne herunder er forholdsvis komplicerede, idet de afhænger af, hvilken type brændsel som anvendes i cellen. Det er
45
ikke lykkedes at identificere regelsættet i Sverige.
Kompetencer
Politisk prioriteringsscore: Lav
Eksperter vurderer, at regionen er blandt de absolut førende regioner internationalt, vurderet
ud fra omfanget af demonstrationsprojekter og ekspertviden i virksomheder og universiteter.
Først og fremmest på grund af aktiviteterne på den danske side, hvor der findes en række førende virksomheder. Endvidere findes et væsentligt demonstrationsprojekt i Vestenskov på Lolland, hvor Konsortiet Dansk Mikrokraftvarme er midtvejs i et 6-årigt projekt, hvor der p.t. er sat
5 anlæg op, og en næste fase med yderligere ca. 30 anlæg er på vej.
Siden 2001 er der brugt massive ressourcer på at få danske forskningsresultater til at udmunde i
kommercielle produkter og systemløsninger, hvor DTU (samt tidligere Risø) har spillet en væsentlig rolle. DTU har p.t. ca. 60 forskere, som arbejder inden for området. Dansk Gasteknisk
Center (DGC) har også en række aktiviteter i relation til brændselsceller og er bl.a. en del af
dansk mikrokraftvarmeprojektet. En stor del af de danske kompetencer, forskningsbaserede
virksomheder og projekter er lokaliseret inden for Øresundsregionen, men der findes også flere
virksomheder uden for regionen – først og fremmest i Jylland. Dette gælder bl.a. IRD Fuel cell
technology, Dantherm Power og Greenhydrogen.dk.
Danmark er blandt de lande i verden, som relativt set satser mest på energiteknologisk udvikling
inden for brint og brændselscelleteknologi. Den danske forskningsindsats er således den største i
verden målt per indbygger eller angivet i relation til bruttonationalprodukt. Der blev i 2011 afsat
DKK 220 mio., og den totale F&U-indsats har været på over DKK 0,5 mia.
I den svenske del af Øresundsregionen arbejder Lunds Universitet med brint og bl.a. risikoanalyser, materialer og bakterier, men har ikke egentlig forskning ift. brændselsceller. Malmö installerede den første brinttankstation i Skandinavien i 2003, som indeholdt en blanding af brint og
metan for biler og busser – men den er p.t. lukket ned.
De stærkeste kompetencer i regionen findes inden for fastoxid-brændselsceller og -elektrolyse
(SOFC og SOEC), polymere brændselsceller og elektrolysatorer (PEMFC, DMFC og PEMEC), brintinfrastruktur, alkalisk elektrolyse samt systemintegration. Danske virksomheder har allerede
leveret kommercielle produkter til flere nichemarkeder både til det danske hjemmemarked og
på eksportmarkederne.
Af interessante virksomheder i regionen findes bl.a. de følgende:
›
›
›
›
›
›
Job og vækst
Topsoe Fuel Cell (DK) har i de seneste 10 år udviklet SOFC-teknologien i et samarbejde med
DTU.
Cool Step (DK) som udspringer af DTU, har udviklet en yderst effektiv konverteringsenhed,
der kan bruges til brændselsceller.
Rotrex (DK) udvikler og producerer "E-chargeren", et produkt udviklet med henblik på
brændselscelle biler, som er en form for en mekanisk turbolader, dvs. det er en enhed, der
leverer komprimeret luft til drift af brændselscellen
Catator (SE) arbejder med brændelscelle-komponenter og -applikationer til forsvaret.
Div. rådgivere – f.eks. Hultenberg solution (SE) og COWI (DK), som deltager i Dansk Mikrokraftvarme, mfl.
Energiselskaber: E-ON, Lunds Energi og SEAS-NVE
Score: Høj
B/B-området (brint og brændselsceller) vurderes at være et område i høj vækst, men forudsigelser ift. job og vækst er præget af stor usikkerhed, idet et kommercielt gennembrud i stor skala
ikke har fundet sted endnu. FuelcellToday vurderede i 2010, at op til 700.000 jobs vil blive udviklet i løbet af 10 år på verdensplan. Brændselsceller sælges allerede i dag uden tilskud på flere
46
markeder, og der blev solgt mere end 700.000 brændselsceller i perioden fra 2005 til 2011, af
hvilke portable brændselsceller udgjorde 95 %. Internationalt satses der primært i USA, Japan,
Canada og i en række europæiske lande. Nogle af verdens største bilproducenter har meldt ud,
at de vil have en kommerciel brændselscelle-bil klar i 2015.
Eksperter vurderer, at antallet af jobs i Øresundsregionen inden for B/B er forholdsvist beskedent p.t., men med rigtigt gode vækstmuligheder.
Score: Lav
Barrierer og
udfordringer
Der er mange udfordringer i forhold til den videre udvikling af brændselsceller og brint, idet de
fleste produkter ikke er konkurrencedygtige ift. pris, holdbarhed og ydeevne. Der er dog nicheprodukter, som kan købes kommercielt. Af særligt væsentlige overordnede udfordringer kan de
følgende nævnes:
›
Samarbejder
Muligheder
Kilder
Indpasning af teknologien i det overordnede energisystem som en del af et kommende
smart grid-koncept
› Afklaring af brint/brændselscellers rolle i transportsektoren, infrastruktur mv.
› Udvikling af brændselsceller i relation til effektivitet, levetid og omkostningsreduktion
› Sikkerhedsaspekter ift. brintbrug og -lagring
› Reduktion af energitab i den samlede energikæde fra brintproduktion til el og evt. varmeproduktion.
Følgende samarbejdsprojekter er identificeret i Øresundsregionen:
› Partnerskabet for Brint og Brændselsceller samt H2Skåne har et begrænset samarbejde
med udveksling af erfaringer og viden
› H2moves Scandinavia er et projekt under Joint Technology Initiative (FCH JU) og Hydrogen
& Fuel Cells, hvor der er danske og svenske partnere – dog ikke specifikt lokaliseret i Øresundsregionen
› Next Move er et EU-finansieret projekt, der understøtter samarbejde på tværs af grænserne for at imødekomme strategiske udfordringer som indkøb og service ift. nul-emissionsbiler. Københavns Kommune og Region Skåne
(http://www.scandinavianhydrogen.org/nextmove).
Score: Lav
De store kompetencer som eksisterer i regionen, burde kunne aktiveres endnu mere på tværs af
sundet. Malmö har store ambitioner og har været tidligt ude med initiativer – bl.a. den første
brinttank. Lund er også interesseret , og i Danmark finder en stor satsning sted. Oplagte muligheder omfatter bl.a.:
› Styrket samarbejde ml. H2Skåne og det danske Partnerskab for brint og brændselsceller.
› Undersøgelse af muligheder ift. anvendelsen af brændselsceller i opbygningen af European
Spallation Source i Lund.
› Undersøgelse af mulighederne for øget samarbejde mellem DTU og Lunds Universitet.
Interviewpersoner:
› Aksel Mortensgaard, direktør for Partnerskab for brint og brændselsceller
› Anna Alexandersson, H2Skåne
› Anke Hagen, programleder, DTU Energikonvertering.
Rapporter:
› Fuel Cell Today Industry Review 2010
› Strategi-partnerskabet for brint og brændselsceller "Energikonvertering, lagring og balancering – stort potentiale i brint og brændselsceller".
Hjemmesider:
›
›
›
›
›
›
›
›
›
47
http://www.dmkv.dk
http://www.biopress.dk/PDF/FiB_42-2012_09.pdf
http://en.wikipedia.org/wiki/Fuel_cell_vehicle
http://www.hydrogennet.dk/102
http://www.h2skane.se
www.ens.dk
http://www.fch-ju.eu
http://www.fuelcells.org
http://www.fuelcelltoday.com
5.1.3 Smart grid
Overordnet
beskrivelse
"Smart grid" er et begreb, som dækker over de muligheder og teknologier, der eksisterer
for at få et mere integreret og effektivt energisystem. Smart grid-teknologier udnytter og
udjævner de forbrugs- og produktionsudsving, som opstår bl.a. pga. en stigende grad af
fluktuerende vindenergi. Målet er at sikre energisystemets sammenhæng, samtidig med
at investeringer i ledningssystem og back-up til f.eks. vindmøller eller solceller reduceres
til et minimum. Begrebet bruges oftest om elsystemet, men udvides i Danmark tit til også at dække tiltag i f.eks. varme- og transportsektoren. Der er således ingen fast definition af smart grid, som dækker over mange forskellige områder og begreber, alt efter
hvem man spørger. Den mest gængse brug af begrebet internationalt dækker dog over
løsninger særligt inden for elsektoren, der ved hjælp af it-løsninger og automatik forbedrer eller understøtter forbrugeres og producenters muligheder for at agere ift. elpris- og
produktionsudsving.
Følgende områder er eksempler på hovedområder inden for smart grid-teknologi:
› Integration af it og kommunikationsteknologier
› Bygningsenergimanagement
› Avancerede intelligente måleinfrastukturer
› Infrastruktur for elbilsopladning
› Udvikling af komponenter til mere effektiv transmissionsteknologi
› Styring af distributionsnet
› Integration af vedvarende energi, særligt vind og sol
› kollektiv forsyning samt kontrol og real time-måling af forbrug/behov/produktion i
forsyningsområder.
Der findes smart grid-initiativer i mange lande og på EU-niveau;
›
I Danmark har regeringen arbejdet med smart grid gennem flere år både i relation til
lovforberedende arbejde samt til forskning. Der har været nedsat et smart gridnetværk, som i oktober 2011 fremlagde en række anbefalinger. I forbindelse med
energiaftalen fra 2012 er det besluttet, at der skal udarbejdes en smart grid-strategi.
Der har også været forholdsvis stor fokus på F&U, hvor en særlig stor indsats finder
sted på Bornholm.
›
I Sverige har der gennem de seneste år været fokus på smart grids gennem forsknings- og udviklingsinitiativer. Herunder er forskningscentrum SweGRIDS etableret
som den nationale platform for F&U-indsatsen. Endvidere er der sat en række store
48
projekter i gang bl.a. på Gotland, uden for Øresundsregionen.
›
I EU-regi er smart grid-initiativer bl.a. organiseret under den europæiske teknologiplatform (www.smartgrids.eu). Endvidere arbejder EU aktivt med at fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter gennem deres RTD-rammeprogrammer (smart city).
Rammebetingelser
Smart grid-teknologierne har en særlig relevans på den danske side af Øresundsregionen.
Årsagen er særligt den meget høje koncentration af vind, som yderligere må forventes at
stige i lyset af det ambitiøse danske 2020-mål, som foreskriver, at Danmark skal få 49,5 %
af sin elektricitet fra vind. Herved bliver det endnu mere afgørende at udvikle løsninger,
som sikrer en stabil elforsyning, der kan håndtere den fluktuerende vindenergi. I Sverige
er andelen af fluktuerende VE-strøm generelt mindre og udgør kun ca. 4,5 % af elproduktionen, men med planerne for Kriegersfalk mv. vil Skåne-regionen også udvikle sig til et
oplagt testområde for smart grid.
De lovgivningsmæssige rammer for implementering af smart grid-løsninger er endnu ikke
på plads. Bl.a. mangler der i høj grad en pris-, afgifts- og tarifstruktur, der understøtter
implementeringen af løsninger; eksempelvis forskudt forbrug mv. I Danmark foregår der
p.t. et lovforberedende arbejde, som ser på mulighederne for at skabe bedre betingelser.
Politisk prioriteringsscore: Medium
Kompetencer
Danmark er i dag et førende land inden for smart grid. Dette har bl.a. betydet, at Danmark har kunnet tiltrække alle de væsentligste internationale spillere, som i dag er repræsenteret i store demonstrationsprojekter rundt omkring i landet. Det gælder bl.a. i
forhold til energi/forsyningssystemer, hvor der arbejdes med udrulning af intelligente
elmålere, elbiler, fleksible energisystemer og intelligent markedsdesign.
Danmark har 22 % af alle demonstrations- og udviklingsprojekter i Europa. Tyskland er nr.
2 med 11 % af projekterne, ifølge en EU-kommissionsrapport. Blandt regionens virksomheder bør særligt fremhæves DTU, DONG og en lang række virksomheder: ABB, Aptus,
Better Place, Clever, Clean Charge, Contech Automatic, EnergyWise, Futurecom Business
Solutions A/S, GreenWave reality, Honey well, IBM, Kemp og Lauritzen, Landis og Gyr,
North Q, Powersense, Schneider Electronic, etc.
I Sverige har fokus på smart grid ikke været på tilsvarende niveau, men gennem de senere år er der for alvor kommet gang i området, med fokus på Gotland som ligger uden for
Øresundsregionen. Virksomheder som er involveret er f.eks. ABB, Vattenfall og GoalArt.
Særlige kompetenceområder i Øresundsregionen omfatter:
Internationalt kendt kraftcenter med store og væsentlige demonstrationsprojekter –
særligt på Bornholm, hvor produkter og teknologier kan testes, hvilket tiltrækker
store internationale virksomheder som Siemens og IBM.
› Politisk opmærksomhed og initiativer – bl.a. har Danmark nedsat en officiel smart
grid-gruppe under Klima, Energi og Bygningsministeriet, der arbejder med at definere nødvendige politiske initiativer, som understøtter udrulningen af smart grid.
› Virksomheder og miljøer med bredt kendskab til energisystemer.
› Stor ekspertise inden for integration af vind i elsystemet og samspil mellem el- og
varmesystemer oparbejdet gennem mange år.
›
49
Score: Høj
Job og vækst
Det danske marked for smart grid vurderes at udgøre i størrelsesordenen DKK 0,7 mia.
om året, fordelt på tre overordnede forretningsområder: forbrugerapparater og applikationer, målere og målesystemer samt netautomatisering. Til sammenligning udgør det
globale marked for smart grid DKK 137 mia. årligt allerede fra 2014, vurderer McKinsey i
en rapport fra 2010. Energinet.dk og Dansk Energi skønner, at der skal investeres for DKK
9,8 mia. i det intelligente elsystem i Danmark inden 2020. I EU skønner EUKommissionen, at der skal investeres DKK 417 mia. i smart grid inden 2020. Det vurderes,
at Danmark har over 60 smart grid-virksomheder, hvoraf mange ligger i Øresundsregionen.
Dansk Energi vurderer, at Danmark kan realisere 8.000 nye job inden 2020 ved at satse på
særlige områder inden for smart grid. Beregningerne er baseret på bl.a. Deloitte- og
McKinsey-rapporter. Tilsvarende vurderes at gælde for Sverige, men der er ikke identificeret egentlige markedsanalyser.
Score: Høj
Barrierer og
udfordringer
Samarbejder
Der er mange store udfordringer forbundet dels med at udvikle løsningerne, og dels med
at få smart grid-strukturen og løsningerne rullet bredt ud i markedet i både Danmark og
Sverige. Først og fremmest eksisterer der barrierer og markedshindringer, som gør, at
markedet endnu ikke er så attraktivt et investeringsområde. De store hindringer er forbundet med energiafgiftsstrukturen og et prissystem, der ikke er tilpasset en mere dynamisk og tidsafhængig elprishandel. Herudover peger analysen på at:
› Der mangler stadig politisk handling ift. at få løsningerne på markedet.
› Der mangler p.t. finansiering ift. demonstration og udvikling.
› De indsatser og projekter som sættes i værk ift. danske og svenske netværker fokuserer primært på nationale virksomheder og har begrænset tværregionalt sigte.
› Mangel på en målrettet uddannelse af kandidater med den rigtige profil.
Følgende samarbejder er identificeret i Øresundsregionen:
› Der finder mange store projekter sted i regionen, som er værd at nævne, men kun
få af dem involverer et samarbejde mellem aktører på tværs af Øresund. EDISONprojektet har hovedvægt på integration af elbiler og vindmøller i elsystemet med
Bornholm som forsøgsområde. Deltagerne er Dansk Energi, DONG Energy, EURISCO
ApS, IBM, DTU, Østkraft og Siemens. Fire DTU-institutter, DTU Elektro, Risø DTU,
DTU Informatik og DTU Transport, medvirker. Se mere på www.edison-net.dk.
› EcoGrid er et EU-projekt, hvor Bornholm vil blive udviklet til en fuldskala-prototype
på et intelligent elsystem. En lang række danske og udenlandske institutioner og
virksomheder deltager i projektet, hvor DTU spiller en ledende rolle. Se mere på
www.eu-ecogrid.net.
› iPower er et generelt innovationsprojekt, der har til formål at udvikle et fleksibelt
elsystem, der kan håndtere en stor andel af vedvarende elproduktion, og hvor produktionen varierer med bl.a. vind og sol. En lang række danske og udenlandske institutioner og virksomheder deltager i projektet, som ledes af Risø DTU. Se mere på
www.dtu.dk/ipower.
› På DTU er i foråret 2012 åbnet det såkaldte Powerlab, som skal levere de tekniske
løsninger til fremtidens intelligente elnet, også kaldet ‘smartgrid’. PowerLab er et
50
Muligheder
samarbejde mellem forskning, uddannelse, erhvervslivet og elsektoren. Der er investeret DKK 134 mio. En af de opgaver Powerlab kommer til at arbejde med, er test
af nye komponenter og styringssystemer. Ved at indsamle måledata fra både produktion og forbrug på Bornholm og fodre dem til en detaljeret model af elsystemet
på øen bliver det muligt at teste de nye styringssystemer og komponenter.
› eFlex er et projekt, der har til formål at opnå erfaring med mobiliseringen af private
kunders fleksible energiforbrug, især fra elbiler, elvarme og varmepumper. eFlex er
et demonstrationsprojekt, der involverer 155 familier som testpiloter. De har haft
en fjernaflæser/elmåler og anden avanceret teknologi installeret i deres hjem, og
kan styre og tilpasse deres elforbrug via en online-kundeportal. Projektet foregår på
Bornholm og udføres af DONG.
› Skåne deltager også på nogle projekter i form af svenske kraftnet, som er med på
Bornholm ift ECO-Grid og I-power.
› I Sverige foregår det største smart grid-projekt udenfor Skåne – nemlig på Gotland,
hvor man er i færd med at udvikle flere smart grid løsninger. På projektet deltager
det lokale energiselskab, GEAB sammen med Vattenfall og ABB. Både ABB og Vattenfall har kontorer i både Østdanmark og Skåne.
› GoalArt-virksomheden blev etableret i 2000 og arbejder med at videreudvikle software baseret på forskning i kunstig intelligens, som blev udført i et samarbejde mellem Lunds Universitet, DTU og Stanford University (Californien).
Score: Lav
Der er mange muligheder for at arbejde med at skabe et øget samarbejde om smart grid i
Øresundsregionen.
›
Kilder
Uddannelse af kandidater og udvikling af kurser er et oplagt område for samarbejde.
› Energisystemernes sammenhæng og styring af net. Der er forskelle i de to lande på,
hvilket system og hvilken strategi der bruges til styring af elnettet, hvilket er afgørende ift. udvikling af smart grid-teknologier. Her kunne der være nyttig viden at udveksle.
› Fælles demonstrationsprojekter og inddragelse af aktører på tværs af sundet i f.eks.
netværker, politikudvikling, forskning etc. Væsentligt er det at give nøgleaktører mulighed for at kommunikere, så de herigennem kan identificere interessefællesskaber.
› Samarbejde om smart grid i fjernvarmesektoren, hvor der allerede har været taget
et initiativ, men foreløbig uden resultat.
Interviewpersoner:
› Anders Troi, Smart grid director, Danfoss, tidligere leder af Center for Electric Power
and Energy på DTU
› Kristine van het Erve Grunnet, DIEnergi
Rapporter:
› Assessing Smart grid Benefits and Impacts: EU and U.S. Initiatives; Joint Report EC
JRC – US DOE, 2012
› http://www.mckinsey.com/client_service/electric_power_and_natural_gas/latest_t
hinking/mckinsey_on_smart_grid
› Hovedrapport for smart grid-netværkets arbejde; KEBMIN 2011
› Kortlægning af den danske elbranches smart grid-FUD-indsats, energinet.dk 2011
› Smart grid i Danmark, energinet.dk og Dansk Energi, 2011
› Smart grid projects in Europe: lessons learned and current developments, EU 2011.
Hjemmesider:
› http://www.danskenergi.dk/AndreSider/Smart_Grid_Oversigt.aspx
› www.kebmin
› http://www.ienergi.dk
› www.dtu.dk/ipower
› http://www.testsitesweden.com/environment/smart-grids
› http://www.energimyndigheten.se/sv/Siteseeker/?quicksearchquery=smart+grid
51
52
5.1.4 Geotermi
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Geotermi betyder helt overordnet at udnytte varmen fra jorden til rumopvarmning, brugsvandsopvarmning og til elproduktion. Der er flere måder, denne varme kan udnyttes på både
i mindre og større skala. I dette afsnit beskrives de større geotermiske anlæg, som benytter
sig af varme i ca. 0,5-3 km dybde, typisk også via en varmepumpe, hvor energien efterfølgende først og fremmest bruges i forbindelse med fjernvarme.
Én metode er at udnytte den naturlige varme, der er til stede i jordens indre. Inde i jordens
kerne foregår der radioaktive processer, der ligner dem, som foregår i solen. Disse processer
medfører en konstant strøm af varme fra jordens indre, som har en temperatur på omkring
5.000° C. Varmen strømmer ud gennem jordens kappe til skorpen, hvor den kan udnyttes.
Overalt på jorden findes meget store mængder geotermisk energi i undergrunden. Mange
steder i verden er energien dog svært tilgængelig.
Geotermi kan også praktiseres ved at udnytte jord-/solvarmen fra jordens øvre lag via et
jordvarmeanlæg, hvor en varmepumpe omdanner den ophobede solvarme i det øvre lag til
rumvarme eller opvarmning af varmt brugsvand. I Sverige er det mere almindeligt med lodrette boringer end i Danmark, og selvom det kaldes bergvärme (bjergvarme), er det stadig
solens stråler og ikke jordens indre varme, der er varmekilden Fordelen ved geotermisk
energi er, at det er en stabil energikilde upåvirket af vejrforhold og tider på døgnet. Sverige
er blandt de lande i verden, som har den største direkte geotermiske udnyttelse, når man
måler på årligt forbrug og kapacitet. Dette skyldes dog først og fremmest den store udbredelse af mindre varmepumper.
Geotermi er uden sidestykke den største vedvarende energiressource i Europa i henhold til
en rapport fra EU-projektet ECOHEATCOOL. I Danmark og Sverige er store geotermi-anlæg
fortsat ikke konkurrencedygtige i større målestok, da omkostninger til anlægsarbejder typisk
er for store og usikre. Men på længere sigt vurderes geotermi at komme til at spille en meget væsentlig rolle i energiforsyningen i Øresundsregionen – eksempelvis ligger der under
København et reservoir af varmt vand, som efter beregninger kan forsyne hele hovedstaden i
flere hundrede år. Mange energiselskaber er i gang med eller overvejer at planlægge boringer og projekter, mens flere andre har indtaget en mere afventende holdning, efter boringer
i eksempelvis forsyningsområder som Viborg har vist sig at blive uforholdsmæssigt dyre.
Der findes allerede geotermiske anlæg i Øresundsregionen. I 2005 blev et forsøgsanlæg på
Margretheholm ved Amagerværket sat i drift, og det forsyner allerede 5.000 boliger fra blot
en enkelt boring, som producerer 73 grader varmt vand, der pumpes op fra ca. 2,5 km dybde
3
med godt 200 m i timen. Herudover ligger der i Danmark et geotermisk anlæg i Thisted og
Sønderborg. I Sverige findes bl.a. geotermi i Lund (250 GWh)
(http://www.managenergy.net/resources/312), som forsyner fjernvarmesystemet. Og i
Malmö er der foretaget to prøveboringer, som dog ikke gav nok energiflow ved prøvepumpningen.
Der er gode muligheder for, at geotermisk varme kan udnyttes med stigende effektivitet i
takt med, at der bliver overskydende vindenergi, og biomassen stiger i pris. Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab oplever stigende efterspørgsel på geotermi blandt varmeselskaberne,
og i sommeren 2012 fik bl.a. Forsyning Helsingør A/S og Farum Fjernvarme a.m.b.a. tilladelse
fra Energistyrelsen til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på
53
fjernvarmeforsyning.
Desuden lagde Københavns Kommune med sin Klimaplan 2009 op til en udvidelse af demonstrationsanlægget på Margretheholm, der skal være med til at sænke byens CO 2-udledning
yderligere, og forventes at kunne levere 11 % af byens varmebehov. Anlægget skulle planmæssigt være i drift i 2015, men da HGS (Hovedstadens Geotermiske Samarbejde) i 2012
foretog tekniske og økonomiske vurderinger af en lokalitet i Nordhavn, vil en endelig beslutning først blive truffet i 2013. I forslaget til KBH 2025 Klimaplanen indgår en udbygning af
geotermi på mindst 50 MW inden 2025 (midtvejsstatus for implementering af klimaplan,
2012).
Rammebetingelser
› De politiske rammer vurderes af de interviewede eksperter at være generelt gode. Dog
findes en stor barriere – nemlig den økonomiske risiko ved boringer. Her er der ikke taget politiske initiativer, mens sektoren har efterspurgt f.eks. en forsikringsordning.
DONG Energy havde fra 1983-2010 eneret på efterforskning og indvinding af geotermisk energi omkring de fleste store danske byer indtil 2013, men i dag har fjernvarmeværkerne selv mulighed for at udnytte de geotermiske ressourcer. Det har gjort, at
mange selskaber er begyndt at vise interesse for geotermi. Dansk strategisk forskningsråd støtter bl.a. projekter om geotermi.
Kompetencer
Der findes flere institutioner i regionen, som har kompetencer inden for geotermi, men aktiviteterne foregår mest på nationalt niveau. Generelt har Danmark flere stærke netværksorganisationer, herunder bl.a. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde, Dansk Fjernvarmes
Geotermiselskab og Fjernvarmens Udviklingscenter. De to sidstnævnte ligger dog i Jylland.
Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab blev etableret af Dansk Fjernvarme i januar 2011, sammen med en række toneangivende fjernvarmeselskaber med aktiviteter inden for det geotermiske område med det formål at sikre sine medlemmer adgang til den nødvendige viden i
forbindelse med etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeproduktion.
I Øresundsregionen findes en række forskningsmiljøer inden for geotermi, geofysik og geologi, og flere installatører og borefirmaer har kompetencer inden for lodrette jordvarmeanlæg/bjergvarme. De statsejede institutioner GEUS (Geologiske Undersøgelser for Danmark
og Grønland) og SGU (Sveriges Geologiske Undersökning) er langt fremme i forhold til udvikling og videreformidling af termisk varme i regionen. Begge institutter deltager i internationale samarbejder om forskning, udvikling og demonstration.
Forskningsmiljøer: Lunds Tekniska Högskola har et institut for teknisk geologi og har bl.a.
forsket i energiudvinding fra geotermi sammen med Lund Energi AB. Instituttet har fået SEK
20 mio. af det svenske vidensråd til et nyt superbor, der skal udforske undergrunden. På DTU
Center for Energiressourcer forskes der bl.a. i varmelagring i undergrunden med støtte fra
Det Strategiske Forskningsråd, og på DTU Energikonvertering i Roskilde (tidligere Risø) eksisterer ligeledes et forskningsmiljø.
Erhvervsliv: Efter DONG Energys tilbagelevering af eneretten på indvinding af geotermisk
energi omkring de fleste store danske byer er markedet for geotermi åbnet for andre aktører. Der findes en række rådgivere og institutter, som rådgiver inden for flere områder såsom
boreprognoser og sedimentanalyser. Umiddelbart er der ikke identificeret mange teknologileverandører i Øresundsregionen (Metro Therm som producerer bl.a. pumper til geotermisk
54
energi ligger i Nordsjælland), men der findes som nævnt flere entreprenører og leverandører
inden for infrastruktur, rør og vvs, som har kompetencer på området.
Job og vækst
Score: Høj
Ifølge rapporten "Øresund som Low Carbon Region" ligger geotermisk energi på 7.-pladsen
over de mest udbredte jobområder inden for cleantech i Østdanmark med 5 % af de i alt
26.400 job. Geotermi er derimod ikke blandt de 10 mest udbredte jobområder i Skåne, og
udgør ifølge analysen under 1 %. De fleste arbejdspladser i regionen er vidensarbejdspladser
inden for ingeniørmæssig rådgivning, geologiske undersøgelser og i forskningsmiljøerne.
Geotermiområdet er en teknologi, der har et meget stort potentiale, og eksperter vurderer,
at undergrunden under Øresundsregionen indeholder varmt vand nok til at forsyne op til 1/3
af regionens varmebehov. Som nærmere beskrevet i afsnittet om "barrierer og udfordringer"
er der dog en række rammebetingelser, som er nødvendige, for at geotermien kan udnyttes i
større skala end i dag. Ifølge rapporten "Cleantech – i vækstens tegn: Guldægget i dansk
økonomi" fra 2010 forventer 27 % af de danske virksomheder, der beskæftiger sig med geotermisk energi, en vækst på over 20 % i deres primære resultat over de næste to år.
Score: Medium
Barrierer og
udfordringer
De interviewede eksperter vurderer, at området vil blive meget mere udbredt i regionen end
i dag, da det geotermiske potentiale er enormt. Varmebehovet er til stede, og fjernvarmeforsyningen eksisterer allerede. I Skåne er potentialet sandsynligvis lidt lavere, da de varmeførende lag ligger højere og har lavere temperatur. Dog eksisterer der en række barrierer i
forhold til en udbredelse af geotermien. Følgende er værd at nævne:
›
Samarbejder
Store etableringsomkostninger giver dyr varmepris. Et geotermisk anlæg har lave
driftsomkostninger, men høje etableringsomkostninger. Disse investeringer skal forrentes, og det gør fjernvarme fra et geotermisk anlæg dyr.
› Risici og forsikring. Etableringen af et geotermisk anlæg er forbundet med økonomiske
risici, da der er usikkerheder ved både forundersøgelser og boringer.
› Varmebehov og affaldsvarme. Varmeforsyningsloven i Danmark forpligter transmissionsselskaberne til at købe den billigste varme først. Derfor købes fjernvarmen fra affaldsforbrændingerne altid først, og varmebehovet i sommermånederne er ikke større,
end at affaldsvarmen kan dække det meste af grundlasten. Der er altså lige nu ikke
'plads' til geotermisk fjernvarme om sommeren, og det er et problem, der endnu ikke
er løst.
› Afhængighed af drivvarme. Pga. elafgiften i Danmark kan eldrevne kompressionsvarmepumper ikke betale sig økonomisk overfor varmedrevne absoptionsvarmepumper.
Det sætter begrænsninger for placeringen af geotermiske anlæg, da de udover at skulle
placeres rigtigt i forhold til undergrunden også skal have en drivvarmekilde tæt på. Derfor skal anlæg placeres tæt ved et varme- eller kraftvarmeværk. Dette er knap så stor
en barriere i Sverige, hvor elprisen er lavere.
› Geotermi i større stil vurderes af nogle eksperter at komme til at spænde ben for smart
grid i Danmark, fordi geotermi ikke besidder de reguleringsegenskaber, som er nødvendige i et energisystem med meget vindkraft og anden vedvarende energi.
Følgende samarbejder er registreret i regionen:
›
Der eksisterer et langvarigt (30-årigt) øresundsregionalt samarbejde i regionen mellem
DTU, GEUS og SGU, hvor institutterne samarbejder i det daglige om projekter, artikler,
›
›
›
Muligheder
udveksling af undervisere, studerende mv.
Hovedstadens Geotermiske Samarbejde, HGS, er et samarbejde mellem Københavns
Energi, Vestegnens Kraftvarmeselskab, Centralkommunernes Transmissionsselskab og
DONG.
Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab (Kolding)
Samarbejde om forbedret kortlægning af geotermiske reservoirer i Danmark med støtte fra Det strategiske Forskningsråd mellem Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, GEUS,
Sveriges Geologiska Undersökning (SGU), DONG m.fl.
Score: Høj
Samarbejdsmuligheder for fremtiden kunne omfatte:
›
›
›
Kilder
55
Indpasning af geotermi i det eksisterende fjernvarmesystem
Varmelagring fra f.eks. overskydende vindmøllestrøm i forbindelse med udvinding af
geotermisk varme
Udveksling af erfaringer og data fra boringer.
Interviewpersoner:
› Birthe Røgen, civilingeniør, ph.d., Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab
› Lars Henrik Nielsen, statsgeolog, GEUS
Rapporter:
› "Possibilities with more district heating in Europe", ECOHEATCOOL
(http://www.euroheat.org/files/filer/ecoheatcool/documents/Ecoheatcool_WP4_Web.
pdf)
› "Thermal Energy Storage Iin Sweden and Denmark – Potentials for Technology transfer", 2011, Michael Harris, Lunds Universitet
Hjemmesider:
› http://www.geotermi.dk
› http://www.sgu.se/sgu/sv/samhalle/energi-klimat/fornybar-energi_info.html
› http://www.energikunskap.se/sv/FAKTABASEN/Vad-arenergi/Energibarare/Geotermisk-energi
› www.sgu.se
› www.geus.dk
› http://www.lundsenergikoncernen.se/Privat/Aktuellt/Nyhetsarkiv/100121geotermisystem-fyller-25-LEK
› http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/833_ntkUjzxGmq.pdf
› http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/946_3U9FdOzcBK.pdf
› http://www.energysupply.dk/article/view/54237/lettere_for_fjernvarmeselskaberne_a
t_udnytte_geotermien
56
5.1.5 Vindenergi
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Vindenergi skabes ved, at vinden indfanges af møllens vinger, drejer vingerne rundt og driver en
generator, der producerer elektricitet. Udviklingen af vindmøller er siden 1980'erne og specielt
de seneste 10-15 år gået rigtig stærkt. Produktionen af el fra vindmøller er i høj grad afhængig af
skiftende vindforhold og vil derfor også variere fra dag til dag og år til år. Vindmøller producerer
hverken elektricitet, når det blæser for lidt eller for meget. Hvis blæsten er mindre end 4 m/s,
står de stille, og når vindstyrken er højere end 25 m/s, stoppes de for at undgå beskadigelse. En
vindmølle producerer således elektricitet, når det blæser mellem 4 og 25 m/s, hvilket det gør
80 % af tiden i vores region.
Der skelnes mellem vindmøller på land og vindmøller på havet. Langt størstedelen af møllerne er
i dag opstillet på land, men havmøller vinder mere og mere frem. I dag er vindenergi en af de
vigtigste vedvarende og CO2-neutrale energikilder i Danmark og udgjorde i 2011 over 28 % af den
samlede danske elforsyning. Det tilsvarende tal for Sverige er 4,5 %.
I 2012 fandtes der i Skåne 353 vindmøller, mens der i hele Danmark er ca. 5.000 møller.
Rammebetingelser
Vindenergi er prioriteret højt i både Danmark og Sverige, og samtidig findes en særlig høj koncentration af vindmøller i Øresundsregionen.
›
›
›
Sverige har opsat et nationalt mål om at udvide vindkraften med 30 TWh, hvoraf 20 TWh
opstilles på land og 10 TWh til vands.
I Danmark er målet for udbygning af vindenergi 49,5 % vindkraft i 2020. Frem mod 2020
øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære
havmøller, hvor projektet Kriegers Flak på 600 MW er planlagt i Øresundsregionen. På offshore er udviklingen primært drevet af store offentlige udbud.
EUDP (Energiteknologisk Forsknings- og Udviklingsprogram) støtter mange projekter inden
for vindenergi.
Kompetencer
Vindenergi er højt prioriteret i både Danmark og Sverige, og Øresundsregionens aktører på området er verdensførende. Omkring hver tredje mølle der opstilles globalt, er en dansk mølle, og
danske underleverandører forsyner en lang række fabrikanter og markeder globalt. I Danmark er
de store fabrikker for vindmøller og vinger fortrinsvis placeret i Jylland, men flere har baser i københavnsområdet, eksempelvis i tilknytning til forskningsmiljøerne (Risø/DTU). Samtidig er den
fælles brancheorganisation, Vindmølleindustrien, placeret i København, og alle branchens 200
medlemmer kan nås herigennem. Flere udenlandske vindfabrikanter har tillige placeret afdelinger for forskning og innovation i Danmark. I Sverige findes primært vidensarbejdspladser. Bl.a.
ligger E.ON Sverige AB i Malmö, og det vurderes, at der et forholdsvis begrænset antal industrielle arbejdspladser.
I Danmark er der etableret et innovativt partnerskab for vind, Megavind, som består af repræsentanter fra samtlige de aktører – private og offentlige – der har betydning for branchens udvikling. Megavind udgør den helt centrale klyngedannelse for vindbranchen. Megavind har udarbej-
57
det en strategi, hvor de vigtigste indsatsområder og barrierer inden for vindbranchens udvikling
er fremhævet. Partnerne i Megavind er bl.a. DONG Energy, Fritz Schur Energy, universiteter,
COWI A/S, Vattenfall A/S (København SV) og San Electro Heat, som er en del af den svenske NIBE
Group.
Forskningsmiljøer: Der findes nogle stærke forskningsmiljøer i regionen på bl.a. DTU Institut for
Vindenergi, DTU Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi og Lunds Tekniska Högskola.
Det danske forskningsmiljø arbejder igennem Megavind på et nationalt testcenter for vindmøllekomponenter i Østdanmark for at fremme forsknings- og innovationsmulighederne for de danske komponentleverandører.
Erhvervsliv: Af store spillere i erhvervslivet kan nævnes DONG Energy, der er aftager af vindenergien, Rambøll og COWI A/S, der rådgiver om projektudvikling, fundering, vindmålinger mv.,
Vattenfall A/S (København SV), E.ON Sverige AB, Skånes vindkraftakademi (Malmö), Sweco
(Malmö). San Electro Heat (Græsted), som producerer frostsikrings-/elvarme-elementer til vindmølleindustrien, og mindre virksomheder som f.eks. ConWx, som laver forecast og vindprognoser.
Der ligger mange vindmølleparker i Øresundsregionen. Af de største kan nævnes:
›
›
›
›
›
›
›
Job og vækst
Middelgrunden Vindmøllepark, 20 vindmøller, 40 MW
Rødsand 2, 207 MW, 2010
Avedøre Holme 2009-2010
Nysted 2003, 72 møller, 165 MW
Vindeby, 1991, 11 møller, 5 MW
Skabersjö, Svedala Kommun, 5 møller, 10 MW
Vindön, Landskrona, 12 møller, 7,2 MW.
Score: Høj
I Øresundsregionen er de fleste arbejdspladser inden for vindteknologiområdet vidensarbejdspladser, mens de store fabrikker og komponentleverandører er placeret i Jylland. En undersøgelse fra 2009 viser, at der samme år var ca. 24.700 beskæftigede inden for vindindustrien i hele
Danmark. Samme undersøgelse viser, at de fleste arbejdspladser inden for vindmølleindustrien i
Østdanmark er lokaliseret i kommunerne Lolland, Vordingborg, Roskilde, København, Gladsaxe,
Dragør og Lyngby-Taarbæk. Ifølge en undersøgelse lavet af MandagMorgen ligger 87 % af den
danske omsætning i vindmølleindustrien hos virksomheder placeret i Midtjylland. Det står dermed klart, at denne del af Danmark er helt overlegen på området med virksomheder som Vestas
og Siemens Wind Power. Ifølge tal fra vindindustrien sidder Danmark på 95 % af verdensmarkedet for offshore-vindenergi.
Ifølge rapporten "Øresund som Low Carbon Region" ligger vindenergi som det femtemest udbredte jobområde inden for cleantech i Østdanmark, der beskæftiger 7 % af de totalt 26.400
jobs, som relaterer sig til cleantech. I Sverige er vindenergi det tredjemest udbredte område med
12 % af de i alt 6500 ansatte i Skåne.
Omsætningen i vindmølleindustrien i Danmark faldt med DKK 55,3 mia. i 2010 til DKK 51,8 mia. i
2011. Den samlede brancheeksport oplevede desuden en nedgang fra DKK 46,2 mia. i 2010 til
DKK 38,8 mia. i 2011. Over de seneste 5 år har den danske branche tilpasset sig efter flere år
med negative resultater, og der forventes fortsat ingen høj vækst i de kommende år. Væksten er
58
bl.a. påvirket negativt af den p.t. meget lave CO2-kvotepris i det europæiske kvotemarked og
faldende kulpriser.
Score: Høj
Barrierer og
udfordringer
Følgende barrierer og udfordringer for vindmølleindustrien er blevet defineret:
› Placering af vindmøller på land kan være en svær og langsommelig proces, og der opleves
store barrierer i forhold til lokalplaner mv. Vindmøller kan lede til støjgener og gener ifm.
skygger.
› Optimal placering af vindmøller til havs er en udfordring i forhold til deres indbyrdes placering.
› Optimering af integration af vindenergi i nettet. Udvikling af smart grid-løsninger.
› Opskalering af vindmøller til megamøller.
› Næste skridt i offshore: nye koncepter for havvindmølleparkernes elinfrastruktur, fundamenter, overvågnings- og dataopsamlingssystemer og bedre viden om geoteknik og geofysik.
› For Øresundsregionen gælder det særligt, at der er store barrierer i forhold til placering af
vindmøller på land, da regionen er præget af høj befolkningstæthed.
Samarbejder
Af samarbejder mellem forskningsmiljøer, virksomheder og offentlige institutioner i Øresundsregionen kan nævnes:
› Lunds Tekniske Högskola og E.ON har som svenske partnere været med til at opføre hhv.
Nysted Vindmøllepark og Rødsand 2, som begge ligger syd for Lolland.
› Krigers Flak: Pilotprojekt for dansk-svensk-tysk samarbejde om planlægning, nettilslutning
og udnyttelse af vindkraft. Det anslås, at der er plads til 1600 MW vindmøller. I den danske
del af Krigers Flak skal der opføres 600 MW møller, som skal være klar til at producere el i
2017.
› EnergiÖresund: Københavns kommune og Malmö Stad er ved at undersøge mulighederne
for at opstille vindmøller i Øresund. Københavns Kommune skal være CO 2-neutral i 2025 og
har som mål at få leveret 360 MW el fra vindmøller til den tid. Malmö Stad forventer et
øget behov for elektricitet og har derfor brug for en stadigt stigende produktion af vindenergi frem mod 2020.
› Vind i Øresund: Interreg-projekt fra 2008-2011. Nætværkssamarbejde mellem DTU, Risø,
Lunds Tekniske Högskola. Projektets overordnede mål var at styrke Øresundsregionens position og potentiale inden for vindenergi ved på forskellige måder at sammenflette universiteternes kompetencer inden for området.
› Udenfor Øresund: EUDP-projekt om testcenter til nettilslutning af vindkraftværker ved
Østerild. Et samarbejde mellem DTU, Risø, Gamesa, DONG, Siemens, Suzion Energy, ABB og
Vattenfall.
Muligheder
Score: Medium
De interviewede eksperter peger på, at der er potentiale for endnu mere udveksling af viden og
ansøgninger samt samarbejde om undervisning. Megavind har endvidere udarbejdet en strategi,
hvor de vigtigste indsatsområder og udviklingsmuligheder inden for vindbranchens udvikling er
fremhævet. I denne strategi er behovet for en styrkelse og udbygning udpeget inden for:
›
Forskning – på de forskningsområder inden for vindteknologi, hvor Danmark har en international førerposition, f.eks. aerodynamik, turbinedesign, vinge strukturel design, offshoreteknologi mv.
›
›
Kilder
59
Test og demonstration – såvel af hele møller som komponenter og af energisystemer, hvor
vindkraft integreres.
Tilgang af kompetencer, hvor især manglen på ingeniører gør sig gældende.
Med det nye testcenter ved Østerild Klitplantage i Jylland, der bliver verdens største testcenter
for vindmøller, og som åbnede i 2012, bliver der skabt nogle unikke forhold for test, demonstration og udvikling af vindmøller og -komponenter i Danmark. Centret vil formentlig også kunne
trække udenlandske leverandører til københavnsområdet og dermed være et vigtigt aktiv for
cleantech i Øresundsregionen.
Interviewpersoner:
› Niels Poulsen, DTU Informatik, Institut for Informatik og Matematisk Modellering
› Per Vølund, markedschef for vindenergi, COWI
Rapporter:
› Cleantech i København og på Sjælland, 2009, NIRAS
› Vind i Øresund – Slutrapport, 2011
› Megavinds seks rapporter om udvikling af vindenergi i Danmark
(http://www.windpower.org/da/forskning/megavind/rapporter.html )
Hjemmesider:
› http://www.windpower.org/da/forskning/megavind.html
› www.energinet.dk
› www.eon.se
› http://www.lth.se/lthnytt/nr_1_2012/vindkraft
› http://www.interregoks.eu/se/Menu/Projektbank/Projektlista+%C3%96resund/Vind+i+%C3%96resund
› http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER/Anlaegsprojekter-el/Havbaseret-elnetpaa-Kriegers-Flak/Sider/default.aspx
› http://www.energioresund.org
› http://www.energiteknologi.dk/da/project/testfacilitet-til-nettilslutning-afvindkraftvaerker.
5.1.6 Biogas til el og varme
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Rå biogas fra gylle og andet organisk affald er en gasart, der består af cirka 2/3 metan og 1/3
CO2. Biogas produceres ved hjælp af husdyrgødning og/eller andet organisk affald. Materialet
pumpes ind i iltfrie reaktorer, hvor det opvarmes i 18-20 dage afhængig af temperaturen. I reaktoren sker en biologisk nedbrydningsproces, hvorved bakterierne producerer biogas. Biogassen
kan anvendes til produktion af varme og evt. el i kedler eller kraftvarmeværker, eller den kan
anvendes som brændstof i biler. Typisk bruges biogassen ved produktionslokaliteten, men biogassen kan også distribueres via (natur-)gasnettet. Det kræver dog, at gassen opgraderes, så
CO2-indhold reduceres, og svovlbrinte og andre skadelige komponenter fjernes.
Biogasproduktionen i Danmark er mindre udbredt end i Sverige, hvor man teknologisk set er meget langt fremme både i produktionen og i udnyttelsen af biogas. I Sverige bliver størstedelen af
biogasproduktionen opgraderet, så den kan sendes ud på naturgasnettet og bruges til transportformål, og der findes politiske energi- og klimamålsætninger, som fremmer denne udvikling. Ind-
60
til nu har det ikke været muligt at sende biogassen ud i det danske naturgasnet, men med energiforliget pr. marts 2012 er dette nu ændret. Det største potentiale for biogas ligger dog i Vestdanmark, men Region Hovedstaden og Region Sjælland har også store potentialer for at producere biogas.
Biogas er særligt højt prioriteret i Sverige, og Skåne er én af tre pilotregioner for grøn udvikling,
hvori biogas spiller en stor rolle. I Danmark er der kommet mere fokus på biogas efter energiforliget, men i Østdanmark har biogasproduktionen tidligere ikke været højt prioriteret. Der har
været et par mislykkede forsøg med biogasproduktion fra husholdningsaffald og afbrænding af
husholdningsaffald i kraftvarmeværkerne.
Rammebetingelser
Sverige:
› Skånetrafikken skal være fossilfri i 2020 og køre 100 % på biobrændsler.
› Sverige havde en målsætning om, at 35 % af alt husholdningsaffald i 2010 skulle behandles biologisk, men i 2009 var tallet allerede oppe på 45 %.
› "Svensk energigasteknisk utvecklingsprogram" 2009-2012, der støtter produktion, distribution og anvendelse af energigasser.
› Helsingborg Kommun har en klimamålsætning om at producere mindst 84 GWh biogas i
2020 og 314 GWh i 2035 mod 26 GWh i 2006.
› Der er ingen afgifter på biometan og naturgas brugt som transportbrændsel (20-30 %
billigere end benzin) i Sverige
› Ingen CO2-afgift på biometan i Sverige
› Reducerede afgifter på CNG-biler (Compressed Natural Gas) til erhvervsmæssig kørsel i Sverige.
Danmark:
› Med energiforliget er det nu muligt at sende dansk biogas ud på naturgasnettet, og ra mmebetingelserne og kommercielle forhold for biogas er generelt forbedret, så branchen
ser nye muligheder for investeringer.
› Den 1. juli 2012 kom biogasanlæggene over på den forhøjede tarif. Den tidligere afregning på 0,79 øre/kWh er nu forhøjet til 1,15kr./kWh. Igangsætningsstøtten fra anlægspuljen øges fra 20 % til 30 % i 2012.
› Brug af biogas som brændstof er ikke favoriseret af afgiftslettelser.
› Region Sjælland forsøger at udvikle biogasområdet for regionen og har gennemført en række analyser.
Kompetencer
Der er meget stærke kompetencer i regionen inden for biogasområdet, både i erhvervsliv og
forskningsmiljøer. Eksempler herpå er opgjort nedenfor. Biogasproduktionen er i høj grad en
kommerciel teknologi, men den rummer samtidig et stort potentiale for videreudvikling, optimering og udbygning. De interviewede eksperter forudser en fortsat intensiv forskning på regionens
universiteter.
Danmark var pionerland inden for biogas i perioden 1975-1998, men siden er F&U-indsatsen
gået lidt i stå. Dog findes der en række forskningsinstitutioner og rådgivere inden for biogas. Der
er i dag omkring 80 biogasanlæg i Danmark, hvoraf de 20 er såkaldte fællesanlæg. Heraf ligger 6
anlæg i Østdanmark. Der er p.t. planer om en større udbygning, og flere innovative projekter er
på vej. Følgende flagskibsprojekter illustrerer nogle af de kompetencer og ekspertområder, hvor
regionen gør sig særligt gældende internationalt:
›
›
61
Spændende og innovativt projekt i Solrød, som fra 2013 skal producere biogas fra bl.a. tang,
gylle og industriaffaldsprodukter.
KINEC-projektet i Kalundborg (Kalundborg Integrated Energy Concept). Grundideen er, at
Asnæsværkets blok 2 konverteres til gasfyring, hvormed der sikres en fortsat meget energieffektiv el- og varmeproduktion i Kalundborg. Gassen vil bestå af et miks af grøn gas og i en
overgangsperiode naturgas, som derefter kan bruges som backup. Den grønne gas forventes at blive produceret på et nyt konventionelt biogasanlæg samt på ét eller flere Pyroneeranlæg, hvor tørret spildevandsslam, halm og andre restprodukter omsættes til gas i en termisk proces.
I Sverige har man satset massivt på biogasområdet de senere år, og biogassen rulles ud til bybusser i hele Skåne. Af projekter i Skåne kan bl.a. nævnes:
›
›
›
Et særligt vigtigt arbejde foregår hos Nordvästra Skånes Renhållnings AB (NSR) i Helsingborg. Her har man verdens største anlæg for flydende, renset biogas i Helsingborg, der behandler husholdningsaffald fra 6 kommuner. Alle bybusser i Helsingborg kører i dag på biogas.
Et andet spændende projekt er Clean Ship, der omhandler skibsfarten i Østersøen. Projektet bliver gennemført af en konsortium bestående af de største baltiske havne, rederier, fabrikanter af skibsbrændstoffer, universiteter, lokale og regionale myndigheder og virksomheder, der arbejder på at udvikle høj sikkerhed inden for skibsfarten. Til at begynde med vil
der være fokus på at reducere emissioner fra færger og krydstogtskibe og teknologiske løsninger til dette.
Endelig eksisterer idéprojektet Bio2G, hvor E.ON er ved at undersøge måder at bygge et
anlæg til produktion af den næste generation af biogas – forgasning af fast biomasse. Anlægget er planlagt til op til 200 MW – eller 1,5 TWh produceret biogas og med eventuel indsættelse i 2015. E.ON har besluttet sig til at gå videre med Malmö og Landskrona som mulige etableringssteder og satser på at kunne idriftsætte et anlæg i 2015.
Der eksisterer således viden i regionen på et højt internationalt niveau. Denne viden eksporteres
i dag til bl.a. USA, Kina, Korea m.fl.
Forskningsmiljøer: Der findes væsentlige og internationalt førende forskningsmiljøer på Lunds
Universitet, Högskolan Kristianstad, DTU, Sveriges Landbrugsuniversitet SLU, Københavns Universitet og DTU/Risø på biogasområdet. Førstnævnte samarbejder bl.a. med Nordvästra Skånes
Renhållnings AB (NSR) i Helsingborg.
Organisationer/GTS: Dansk Gasteknisk Center A/S, (Hørsholm), Brancheforeningen for Biogas
(København), Svenskt Gastekniskt Center AB (Malmö), Sustainable Business Hub (Malmö) samt
Biogas Syd (Malmö), som er en samarbejdsorganisation for 28 forskellige organisationer, herunder virksomheder, organisationer i den offentlige sektor og forskningsinstitutioner.
Forsyningsselskaber: DONG Energy (demonstrationsbiogasanlæg i Kalundborg), E.ON, NSR,
Lunds Energi, Öresundskaft etc. er alle aktive ift. biogas.
Der findes desuden en række interessante leverandører og rådgivere, der opererer i både i Öresundsregionen og udlandet. Af interessante teknologileverandører findes eksempelvis Gascon,
Veltra (biogas-traktor), Malmberg (biogasopgradering), Bioprocess Control Sweden AB etc.
62
Score: Høj
Job og vækst
Med det store fokus som er på biogasområdet i Sverige og nu også i Danmark efter det danske
energiforlig, står det klart, at det er et område i vækst. Ifølge rapporten "Øresund som Low Carbon Region" udgjorde området biogas 3 % af i alt 26.400 cleantech-jobs i Østdanmark, mens dette tal er 5 % for Skåne.Branchen forventer en stigende jobvækst i de kommende år.
Biogas Syd har i samarbejde med Länsstyrelsen i Skåne foretaget en opgørelse over biogaspotentialet i Skåne, som viser, at 10 ud af 33 kommuner i Skåne har et biogaspotentiale fra affaldsprodukter fra over 100 GWh/år. Det samlede biogaspotentiale er 2.927 GWh/år, og sammenlignet
er den samlede produktion af biogas i det sydlige Sverige i dag på 331 GWh/år. Noget tilsvarende
i forhold til udbygningsmuligheder, dog i langt større skala, må forventes at gælde for den danske del af Øresundsregionen.
Score: Medium
Barrierer og
udfordringer
Selvom biogassen har mange miljømæssige fordele, er der også en lang række udfordringer forbundet med etableringen af de store industrielle anlæg, bl.a. placering, økonomi og myndighedsbehandling kan spænde ben for processen. Udfordringer, barrierer og opgaver er:
›
Samarbejder
Forbedrede afsætningsmuligheder – særligt i Danmark, hvor afgiftssystemer mv. bl.a. ikke
understøtter brugen af biogas som drivmiddel.
› Indføring af incitamenter for at levere bedre gylle med forbedret tørstofindhold.
› Forbedre værdien af den producerede gas (priser/tilskud).
› Mængden af husholdningsaffald daler, og der forestår en diskussion af balancen mellem
afbrænding af affald i forbrændingsanlæg kontra biogasudnyttelse.
› Den kommunale planlægning – der er store udfordringer ift. placering af anlæg. Dette skyldes øget trafik i forbindelse med transport af gylle til biogasanlægget, evt. risiko for lugtgener, hvis der ikke anvendes de rigtige luftfiltre og visuelle gener. Kommunens planlægning
skal sikre, at biogasanlæg placeres bedst muligt i landskabet. Der kan også stilles særlige
krav til arkitekturen.
› Etablering af biogastankstationer i Danmark som på niveau i Sverige kræver delvis omlægning i transportsektoren og afgiftssystemet.
› Forskelligt energipolitisk fokus i Danmark og Sverige (husholdningsaffald omdannes hovedsageligt til kraftvarme i Danmark, men til biogas til transport i Sverige) og uens afgiftsstrukturer i regionen kan gøre det svært direkte at overføre erfaringer mv.
Der foregår en del samarbejde på både nationalt og regionalt niveau og følgende samarbejdsprojekter er blevet bemærket:
› ECO-City project. EU-støttet CONCERTO-projekt med demonstration af bl.a. verdens største
anlæg for flydende, renset biogas i Helsingborg og flisfyret biomasseanlæg i Helsingborg.
› EnergiÖresund: EU-støttet INTERREG-projekt om samarbejde mellem danske og svenske
kommuner, energiselskaber og universiteter. Kristianstad Kommun, Ballerup Kommune og
Amagerforbrænding samarbejder om at fremme udviklingen af biogaskoncepter til transport og øvrig energifremstilling i Øresundsregionen. Målet er desuden at danne netværk
mellem regionens virksomheder inden for biogasopgradering, -transmission og -lagring.
› Øresund Ecomobility (Interreg) støttet med DKK 30 mio. fra EU og SEK 222 mio. fra den sveske energistyrelse.
› Dansk Gasteknisk Center og Svenskt Gastekniskt Center AB har et løbende samarbejde.
› "Centre of Excellence” for biogas 2020 – et skånsk projekt som arbejder på en udbredelse
63
af biogas i Skåne. Ingen danske partnere.
Muligheder
Kilder
Score: Medium
Ændrede rammebetingelser i forbindelse med energiforliget har nu skabt muligheder for at
fremme etableringen af biogasanlæg i Danmark og dermed et udgangspunkt for en videre kommercialisering af teknologierne i et samarbejde mellem udviklingsmiljøerne og industrien. Det vil
være oplagt for regionens virksomheder og institutioner at arbejde sammen omkring F&Uprojekter, produkter og anlæg. Med de mange innovative projekter som p.t. er undervejs i regionen, burde der være basis for at videreudvikle regionens kompetencer.
› Udveksling af data og erfaringer ift. til regionens nye innovative anlæg og projekter
› Etablering af forskningssamarbejde
› Samarbejde om kommunal biogas planlægning
› Samarbejde om brug af biogas i transportsektoren.
Interviewpersoner:
› Anna Hansson, leder, Biogas Syd
› Torben Kvist, biogasekspert, Dansk Gasteknisk Center.
Rapporter:
› "Cleantech i København og på Sjælland", 2009, NIRAS for Copenhagen Capacity
› "Risø Energy Report 9. Non-fossil energy technologies in 2050 and beyond", 2010, Risø
DTU.
Hjemmesider:
› http://www.eon.se/bio2g
› http://www.biogasbranchen.dk
› www.biogassyd.se
› www.dgc.dk
› www.sgc.se
› www.ecomobility.dk
› http://www.dongenergy.com/DA/Presse/Nyhedsrum/Pages/Pressemeddelelser_details.asp
x?cisionid=678294.
64
5.1.7 Biomasse til energiproduktion
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Biomasse er i dag langt den største kilde til vedvarende energi både i Øresundsregionen og globalt. Globalt udgør biomasse ca. 12 % af det samlede globale energiforbrug og ca. 80 % af den
vedvarende energi, der bruges til den globale energiforsyning. Begrebet biomasse dækker over et
hav af forskellige fraktioner og defineres på forskellig vis i relation til enkelte landes energipolitikker. I EU-regi findes følgende definition: "Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer),
skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del
af industriaffald og kommunalt affald (VE-direktivet)".
Tilsvarende er der mange forskellige teknologier og metoder til nyttiggørelse af biomassens energiindhold til energiformål, herunder:
› Biomassekedler og -ovne til produktion af varme
› Kraftvarmeproduktion baseret på biomasse (herunder forbrænding, forgasningsteknologier,
ORC, mv.). Herunder også teknologier, hvor biomasse samfyres med kul
› Biogasanlæg
› Biobrændsler.
Mange af teknologierne er beskrevet i de andre teknologibeskrivelser, hvorfor der i denne tabel
fokuseres på aktiviteter inden for forbrænding af ren biomasse, dvs. kedler og kraftvarmeteknologier, hvor der fyres med halm eller træ. Disse teknologier bruges i forbindelse med produktion
af el og varme. Brugen af biomasse-forbrændingsteknologier er i en international sammenligning
meget høj i Øresundsregionen, særligt hvis man også medtager den del af energiproduktionen,
som udgøres af den bio-nedbrydelige del af affaldsforbrændingen.
For Danmark gælder det, at forbruget af biomasse udgjorde ca. 17 % af det samlede bruttoenergiforbrug i 2010 og hele 80 % af forbruget af vedvarende energi. Biomasse til energiproduktion er 4-doblet i perioden 1980 til 2005, og hovedparten består af halm, træ og bionedbrydeligt
affald, mens biogas giver et mindre bidrag. Samtidig udgør import af udenlandsk træ en stigende
andel af forbruget. I Sverige udgjorde forbruget af biomasse ca. 22 % af det samlede bruttoenergiforbrug i 2010 og hele 66 % af forbruget af vedvarende energi. Det vurderes, at en noget
højere koncentration af biomasse gælder for Øresundsregionen, idet der ikke er en så høj andel
af hydro og vind. I EU som gennemsnit er biomasseandelen ca. 8 %.
Det skal bemærkes, at biomasseudnyttelsen også er meget diskuteret. På den ene side fremføres
det, at biomassen er det mest oplagte bud på et bæredygtigt brændsel til fortrængning af fossil
energi og mindskning af klimaændringerne – og på den anden siden argumenteres der for, at
biomasseudnyttelsen ødelægger mere end den gavner, og at ressourcerne er begrænsede. Der er
ingen veletablerede sandheder om emnet, og vurderingen af biomassen er meget kompleks og
skal tage højde for, hvor og hvordan biomassen dyrkes, samt hvilken type af energiteknologi der
er tale om.
Rammebetingelser
Det mest centrale middel til at drive biomasseudnyttelsen til varme og elproduktion har både i
Sverige og Danmark været afgiftspolitikken, hvor fossilfri brændsler bliver fritaget for en række
afgifter. Herudover har grønne certifikater (SE), anlægsstøtte og F&U-indsats drevet udviklingen.
Herudover har de politiske prioriteringer på området været helt centrale, og VE-mål har både i
Danmark og Sverige dannet grundlag for en intensiv udbredelse og udvikling af biomasseteknolo-
65
gier. Eksempelvis har pligten til at brænde halm i Danmark også været afgørende for udvikling af
teknologien. I dag findes følgende overordnede målsætninger for biomasse:
› EU: Kommissionen vedtog i 2005 Handlingsplan for biomasse, som skulle understøtte en
øget brug af biomasse. Målsætningen for biomasse er en integreret det af EU's mål om, at
20 % af EU's energiforbrug skal komme fra VE i 2020. Herudover har EU et specifikt mål for
biofuels til transport, hvor 10 % af brændselsforbruget skal komme fra biomasse i 2020.
› DK: med tiltagene i den nye energiaftale forventes det samlede årlige forbrug af fast biomasse, som i dag udgør ca. 94 PJ, at blive ca. 114 PJ i 2020.
› SE: Målet for biomasse indgår i Sveriges mål om, at andelen af VE skal være mindst 50 % i
2020 og 10 % i transportsektoren samme år.
› Øresund: Der findes ikke særskilte målsætninger for biomasseudnyttelsen.
Kompetencer
Danmark og Sverige er i dag væsentlige spillere på det internationale marked for eksport af kraftvarme- og fjernvarme-udstyr. Dette gælder også teknologier til biomasse. Særligt er danske og
svenske virksomheder i Øresundsregionen langt fremme på verdensplan med forgasningsteknologi, biobrændsler, biogas og forbrændingsteknologier, biobrændselsproduktion (pil og pellets,
etc.).
Erhverv
Der er ifølge Brøndum og Fliess 531 virksomheder under grøn/vedvarende energiproduktion,
hvoraf 42 % har forretningsområder, der omfatter vindenergi, 27 % anvender solenergi og 25 %
biomasse, dvs. omkring 130 biomasserelaterede virksomheder i Danmark. Flere af disse virksomheder er placeret i Øresundsregionen. I Øresundsregionen er der kortlagt ca. 600 cleantechvirksomheder, hvoraf mellem 15 og 25 % må forventes at ligge inden for biomasseområdet. Det
vurderes, at der både er små nicheproducerende enheder, de mellemstore underleverandører
samt nogle få ganske store, udviklingstunge virksomheder.
Følgende virksomheder er identificeret som eksemplar på biomassevirksomheder i Skåne:
› DONG – verdensførende, biomasse til kraftværker bl.a. forgasning af halm
› E.ON – som bl.a. arbejder intensivt med biogas og forgasning i regionen.
› Vattenfall, som i Øresund driver Amagerværket, der fyres med en kombination af kul og
biomasse.
› Mange andre forsyningsselskaber på begge sider af sundet er også involveret i biomasseforbrænding: SEAS-NVE, Øresundskraft, lokale fjernvarmeselskaber m.fl.
› Burmeister & Wain Energy A/S, som udvikler og markedsfører biomasse-CHPproduktionsanlæg i hele verden.
› TK energi (DK), som bl.a. har indgået en milliard-licensaftale med Shell om levering af komponent til forgasningsanlæg.
› Dall Energi (DK), som bl.a. har vundet Miljøstyrelsens cleantech-pris for sin biomasseovn, der
forurener mindre end andre biomasseovne.
› Biosynergi (DK) udvikler komplette kraftvarmeanlæg, der fyres med CO 2-neutral brændselsflis.
› DP Cleantech (DK) sælger og udvikler løsninger til biomasseforbrænding i hele verden.
› Bioagro Energy (SE) yder rådgivning og udvikler biomassebrændsler baseret på landbrugsaffaldsprodukter i samarbejde med universiteter
› Skånefrö AB (SE) udvikler pellets i samarbejde med Bioagro
› Endelig findes der en lang række rådgivere, som arbejder inden for biomasse; eksempelvis
Rambøll, Grontmij, COWI, AEM Engineering, NIRAS samt GTS-institutter som Force og Teknologisk Institut.
66
I Danmark har flere centrale F&U-aktører samlet sig i BioRefining Alliance; DONG Energy, Novozymes, Haldor Topsøe og Landbrug & Fødevarer.
Forskning
I Sverige har biomasse det sidste årti været dominerede i den overordnede F&U-indsats inden for
energiområdet, med en kraftig stigning i støtte i det seneste par år. I Skåne er det universiteterne
Lund og Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU Arnap, som er centrale.
I Danmark har F&U i biomasseteknologier også haft stor fokus, og særligt biobrændstoffer har
oplevet en betydelig stigning i midlerne i løbet af de seneste to årtier. I regionen er DTU, KU (Skov
& Landskab) og RUC involveret i forskning inden for biomasse.
Der foregå et tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter i regionen.
Særligt forskningsmiljøet inden for biobrændstoffer er førende i Danmark, hvor virksomheder og
universiteter (DTU og KU) arbejder tæt sammen. Forskningen i relation til forbrænding og forgasning er særligt stærk i regionens virksomheder, men også Lunds universitet og DTU har relateret
forskning. SLU Arnap har et forskningsmiljø relateret til udnyttelse af affaldsprodukter og bioenergi fra landbruget.
Job og vækst
Score: Høj
Markedet for at udnytte biomasse på en intelligent måde er enormt, og bare i Danmark findes et
potentiale for en omsætning på DKK 50 mia. per år og mindst 10.000 nye arbejdspladser, vurderer REnew Europe. I EU's biomassehandlingsplan er der vurderet at være et potentiale for 2010
på omkring 270.000 fuldtidsansatte, mens IEA vurderer, at potentialet i EU pr. 2020 er over
800.000 fuldtidsansatte. Øresundsregionen har et stærkt udgangspunkt for at udnytte jobpotentialet, særligt ift. vidensjob, hvor både virksomheder og forskningsmiljøer skaber optimale rammer.
Brøndum og Fliess har opgjort, hhv. 8 % og 7 % af regionens ca. 31.800 cleantechjob findes inden
for biomasseenergi og biobrændstof og vindenergi, men biogas står for 3 %.
Barrierer og
udfordringer
Samarbejder
Score: Høj
Både i Danmark og Sverige står man over for en række udfordringer, som også gælder for Øresundsregionen:
› Uvished om prisudviklingen for biomasse og for transportomkostninger ved import.
› Fortsat diskussion af omfanget af tilgængelige biomasseressourcer samt bæredygtighedsproblematikker.
› Manglende politisk klarhed over, hvor og hvordan biomasseanvendelsen vil blive prioriteret i
energisystemet.
› Usikkerhed ift. rammebetingelser/produktionsvilkår på lang sigt.
› Herudover er der fortsat mange områder inden for forbedring af forbrændingsteknologiernes effektivitet, levetid og miljøforhold samt forbedret udnyttelse af biomasseressourcen,
som vil kunne forbedre biomassens muligheder på sigt.
Følgende samarbejdsrelationer er identificeret i Øresundsregionen:
› BIOM-projektet er et samarbejde mellem svenske, danske og norske partnere om den fælles
udfordring at udvikle og demonstrere nye dyrkningssystemer og teknologier til biogasproduktion og til produktion af energipil – begge baseret på miljøfølsomme arealer.
› ASHBACK – Tilbageførsel af aske fra biobrændsel i energianlæg til skov og mark; økotoksikologiske konsekvenser, hvor bl.a KU, DTU, AU, GEUS, Helsinki Universitet, Lund Universitet
deltager.
›
›
›
›
Muligheder
67
Der findes mange relationer på tværs af sundet. Bl.a. er en række store rådgivere (COWI,
Rambøll, Grontmij) repræsenteret på begge sider af sundet og har store kompetencer inden
for området. Det samme gælder Vattenfall og DONG.
Bioraffinaderi Øresund: På langt sigt er målet med dette projekt at bidrage aktivt til udviklingen af en stærk regional industri inden for industriel bioteknologi i Øresundsregionen, hvor
virksomheder kan oprette deres førende positioner i bestemte nicher. Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp, Danmarks Tekniske Universitet/Institut for Vand og Miljøteknologi, Institut for Kemi og Institut for Systembiologi, Lunds tekniska högskola/Miljö- och energisystem.
Energi Öresund-projektet ser endvidere på lagringsmuligheder for biomasse.
Nordic Baltic Bioenergy 2013 er en konference, som arrangeres af den norske Bioenergy
Association i samarbejde med nordiske og baltiske bioenergi-foreninger og Nordisk Ministerråd.
Score: Medium
Der er mange muligheder for et øget samarbejde i Øresundsregionen inden for biomasseforbrænding og andre bioenergiløsninger. De adspurgte eksperter vurderer, at der er mange muligheder for et øget samarbejde inden for en lang række områder. De små og mellemstore virksomheder kunne med fordel vidensudveksle mere og måske etablere samarbejder inden for udvalgte
teknologiområder. En ekspert nævner røggaskølesystemer som eksempel på et sådant område,
men der er mange muligheder, som dog bør identificeres og udvælges i tæt samarbejde med de
pågældende forskningsinstitutioner og virksomheder.
Vidensudveksling mellem fjernvarmeselskaber om nye løsninger og teknologier vurderes også at
være en oplagt samarbejdsmulighed.
Kilder
Interviewpersoner:
› Carsten Schneider, markedschef for biomasseanlæg, COWI
› Jens Dall Bentzon, Direktør Dall Energy
› Robert Larsen, COWI.
Rapporter:
› Udfordringer i verdensklasse Guldæg 4 – cleantechanalysen, 12. juni 2012, Brøndum & Fliess
›
FOsteRing Efficient long term Supply parTnerships, Regional Bio-heat Market Structure Report, Southeast Sweden, Energikontor Sydost AB, 2010
› TECHNOLOGY DATA FOR ENERGY PLANTS, Energistyrelsen, 2012
› Annual Energy Balance Sheets 2010 – 2011, Energimyndigheten 2011
› Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO2?, CONCITO, 2011
› BIOMASS IN SWEDEN – HISTORIC DEVELOPMENT AND FUTURE POTENTIAL UNDER NEW
POLICY REGIMES, Bengt Johansson, Lunds Universitet.
› Analysis of the market for bio energy –locally and internationally, EA-energianalyse, 2010
Hjemmesider:
› http://www.inbiom.dk/dk/projekter
› http://www.biorefinery-oresund.org
› http://www.renew-fuel.com/fs_news.php
› http://www.nordicenergysolutions.org/solutions/bio-energy
› http://www.eubia.org
› http://ec.europa.eu/energy/observatory/countries/doc/2012-country-factsheets.pdf.
68
69
5.1.9 Affaldsforbrænding
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Affald genereres i produktion og forbrug af varer, hvorefter samfundet har et behov for at skille
sig af med affaldet eller omdanne det til en brugbar ressource. Forbrænding er kun en af løsningerne og er sammen med biogasproduktion, pyrolyse, forgasning, fermentering, etc. en måde at
omdanne affald til energi. Disse løsninger skal dog ses i lyset af de andre muligheder, man har for
dels at mindske mængden af affald og dels at øge de direkte genanvendelsesmuligheder.
Et forbrændingsanlæg er et sted, hvor brændbart affald forbrændes industrielt ved høje temperaturer. I Øresundsregionen omdannes varmen normalt til fjernvarme og/eller til elektricitet. Der
stilles stadig skrappere krav til rensningen af både røg og slagger fra anlæggene, og dermed bliver forureningen herfra mindre og mindre. Energianlægget producerer overvejende CO 2-neutral
energi, fordi det meste af affaldet består af organisk materiale. Men der findes også en del materialer bl.a. plastic, som stammer fra fossile brændsler. Et svensk studie konkluderer således, at ud
af den mængde kulstof, som findes i affald til forbrænding, er ca. en tredjedel fossilt. Det svarer
til, at omkring 10 vægt-procent af affaldet udgøres af fossilt kulstof. Affaldet består typisk af dagrenovation fra private husholdninger, forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne og erhvervsaffald – herunder klinisk risikoaffald.
Rammebetingelser
Den Europæiske Union (EU) har truffet foranstaltninger med henblik på at forebygge eller nedbringe den forurening af luft, vand og jord og spild af ressourcer, som forbrænding og medforbrænding af affald indebærer. Derfor pålægges forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg bl.a. meget stramme krav til emission og udledning.
EU har fra 2011 krævet, at affaldsbehandling skal udbydes i fri konkurrence, hvilket betyder, at
affald kan eksporteres fra et land til et andet. Det har betydet udfordringer for de danske forbrændingsanlæg, da afgiften er højere i Danmark end i andre lande – f.eks. Sverige, hvor afgiften
helt er fjernet.
Der findes omkring 30 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, som håndterer dagrenovation og
lignende affald, samt et antal af anlæg der forbrænder specielle affaldstyper. Sverige har omkring 32 anlæg. I Sverige importeres meget affald fra især Norge, og svenske forbrændingsanlæg
kan i dag håndtere 6-700.000 tons forbrændingsegnet affald mere, end de p.t. modtager – man
er således ude efter nye markeder for import af affald (bl.a. England). Både Sverige og Danmark
bruger affaldsforbrændingen som en meget vigtig komponent i fjernvarmesystemet, hvilket er
unikt i en international sammenhæng. Begge lande har også en meget lav andel af affald, som
bliver deponeret.
Danmark er blandt de lande, der brænder mest affald af til kraftvarme – og genbruger mindst i
Europa. Det vil regeringen nu lave om på med en ny offensiv ressourcestrategi. Strategien skal
gøre Danmark til et førende genbrugssamfund, men den kan også føre til et opgør med Danmarks førende virksomheder inden for affaldsforbrænding. EU har tilsvarende fokus på genanvendelse, og den nuværende revision af affaldsdirektivet forventes at blive ledsaget af en selvstændig rapport om genanvendelsesmålet.
Sverige har tilsvarende fokus på forbrænding og har udvidet kapaciteten de seneste år, men
samtidig har Sverige også en høj grad af genanvendelse og fokus på dette.
70
Kompetencer
Erhverv
I både Østdanmark og Skåne eksisterer der betydelige kompetencer inden for affaldsforbrænding – særligt på leverandørsiden. Herunder kan fremhæves B&W Vølund, som er blandt de førende i verden inden for levering af udstyr og teknologier designet til at konvertere husaffald til
el og varme. Beakon Technologies AB er en mindre svensk virksomhed, som leverer en teknologi
– en termoelektrisk chip, som kan konvertere varme til elektricitet.
Af store anlæg og projekter findes bl.a.:
› REnescience, hvor DONG Energy samarbejder med Amagerforbrænding, Danmarks Tekniske Universitet, Haldor Topsøe og Københavns Universitet LIFE om enzymbehandling af
usorteret dagrenovation, så den organiske del af affaldet gøres flydende. Processen kaldes
REnescience. Projektet er støttet af PSO-midler fra Energinet.dk.
› I Malmö ligger Nordens største affaldsforbrændingsanlæg, SYSAV. Anlægget overholder de
strengeste miljøkrav, og på nogle områder, herunder NOx, er garantikravene endda strengere end EU's. Anlægget modtager husholdnings- og industriaffald fra ca. ½ million indbyggere fra anlæggets 14 ejerkommuner i den sydlige del af Skåne. Efter udvidelsen har anlægget nu kapacitet til behandling af 650.000 tons affald årligt med produktion af 1,4 TWh
varme og 0,3 TWh el.
› Københavns Kommune har netop vedtaget at stille garanti til Amagerforbrændingen. Dermed får København et nyt stort forbrændingsanlæg med to ovne med en kapacitet til at
brænde to gange 35 tons affald af i timen og med en meget høj effektivitet. Endvidere er
målet, at mængden af plast i selve forbrændingen skal reduceres med 40 %, og CO 2udledningen fra affaldsforbrændingen skal reduceres med 42 %.
Forskning
De fleste udviklingsaktiviteter finder sted i regionens virksomheder. På DTU foregår der en del
forskning i affaldsteknologier, også i forhold til forbrænding. Der findes også mange relaterede
forskningsområder bl.a. inden for LCA-modellen EASEWASTE (livs-cyklus-vurdering), biologisk
behandling samt udnyttelse af affald og restprodukter. På Lunds Universitet foregår en del forskning i biogas fra affald, og universitetet har centret CECOST – Centre for Combustion Science and
Technology, som forsker i forskellige aspekter af forbrændingsteknologi og sikker brændselslagring også inden for affald.
Score: Høj
Job og vækst
Barrierer og
Der er store vækst- og jobmuligheder inden for forbrændingsanlæg. Det internationale marked
er stærkt stigende – særligt i lande som Kina og Indien ses der et kæmpe behov for at gøre noget
drastisk ved de voksende affaldsmængder, som i stort omfang ender i deponi. Det vurderes, at
det globale waste-to-energy-marked vil være omkring DKK 180 mia. i 2015 Mens et nyt studie fra
EU-Kommissionen om implementeringen af EU's affaldslovgivning for grøn vækst viser, at en fuld
implementering af EU-lovgivningen kan spare EU for €72 mia. årligt og samtidig skabe 400.000
jobs i 2020.
I Hovedstadsregionen vurderes det, at ca. 20 % af regionens 21.000 cleantech-medarbejdere
beskæftiges inden for affald og genbrug, så i Øresundsregionen må tallet forventes at være endnu højere. Endvidere er området et af dem, som har oplevet den største beskæftigelsesvækst i
2010.
Score: Høj
De store udfordringer i forhold til affaldsforbrænding deler sig i flere og modsatrettede områder.
udfordringer
Samarbejder
71
Ift. den danske og svenske kontekst gælder det først og fremmest om at øge den direkte genanvendelse af affaldet og reducere forbrændingen, men der er samtidig nye projekter på vej omfattende mere bæredygtige og bedre forbrændingsanlæg.
Følgende samarbejdsrelationer er identificeret:
› Nordiske AffaldsGruppe (NAG) under Nordisk Ministerråd.
› Energi Øresund har afholdt workshops om lagring af affald.
› Tilbage i 2000 etablerede Øresundsuniversitetet et samarbejde om potentialet for
› fremtidige satsninger på miljøområdet i Øresundsregionen, hvor også affaldsområdet blev
gennemgået.
› DAKOFA er en overvejende dansk medlemsorganisation for centrale og lokale myndigheder, private organisationer, universiteter, kommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter,
affaldsledere, konsulentvirksomheder og leverandører inden for affaldsområdet. Der er også medlemmer fra Skåne.
Score: Lav
Muligheder
Der er mange muligheder for et øget samarbejde på tværs af Øresundsregionen. F&U inden for
traditionel forbrændingsteknologi er i høj grad drevet af de store globale markedsaktører, som
også er til stede i regionen. Umiddelbart vurderes det som mest relevant at fokusere et samarbejde om alternativerne til forbrændingsanlæg, herunder:
› Biomasse-pyrolyse- og forgasningsteknologier
› Affaldshåndterings-, genanvendelses- og sorteringssystemer i et kommunalt regi
› Livscyklusanalyser og ressourcevurderinger ift. affaldsstrømme mv.
Kilder
Interviewpersoner:
› Carsten Schneider, markedschef for affaldsforbrænding, COWI.
Rapporter:
› http://www.pikeresearch.com/newsroom/global-waste-to-energy-market-to-reach-29-2billion-by-2022
http://www.avfallsverige.se/fileadmin/uploads/Rapporter/Utveckling/Rapporter_2012/U2
012-02.pdf.
Hjemmesider:
› http://www.affaldogressourcer.dk
› http://www.energioresund.org/Nyheder/Nyhed/?id=342
› http://www.dongenergy.com/REnescience/Value_from_waste/Pages/Sustainability.aspx
72
5.1.10 Solvarme
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Et solvarmeanlæg udnytter solens energi direkte til opvarmning af vand. Et solvarmeanlæg består udendørs af en eller flere solfangere, som forbindes med en varmtvandsbeholder enten inde
i et hus, til et større varmelager eller direkte til et fjernvarmesystem. Solfangeren indeholder
vand med frostvæske, som varmes op af solens stråler og pumpes herfra til lager, beholder mv.
Her afgiver det sin varme og løber retur til solfangeren. Solvarmepaneler bruges i større skala i
samspil med andre teknologier, herunder fjernvarme, varmepumper og geotermi.
For små individuelle anlæg gælder det, at et anlæg i sommermånederne kan give tilstrækkelig
energi til at varme alt det vand op, som en familie har brug for. Resten af året giver solvarmen et
tilskud til husets energiforsyning ved at forvarme vandet i varmtvandsbeholderen. Samlet kan
solvarmen levere 60-70 % af den energi, en familie har brug for til opvarmning af varmt brugsvand.
Rammebetingelser
Sverige har ingen officielle politiske målsætninger for solenergi.
› I Sverige findes ROT-avdraget, som svarer til det danske håndværkerfradrag (servicefradrag), og som tillader, at man trækker 50 % af arbejdslønnen fra i skat i forbindelse med arbejder i hjemmet, herunder installation af et solvarmeanlæg.
› I Skåne har særligt Malmö satset meget på sol, her findes bl.a. Solar Region Skåne, som er
et netværk og informationscenter.
I Danmark findes der ingen egentlige målsætninger for solvarmeudbygningen eller tilskudsordninger.
› Indtil januar 2013 har man kunnet udnytte håndværkerfradrag på op til 15.000 kr. om året
inkl. moms for arbejdsløn. På den måde spares ca. 5.000 kr. i skat.
Kompetencer
Solvarmeteknologien er som nævnt en udviklet, udbredt og kommercialiseret teknologi, og regionen har stærke kompetencer inden for området. I Danmark fandtes der støtteordninger til solvarmeanlæg i perioden 1979-2002 og der blev i denne periode etableret nogle meget stærke
forskningsmiljøer i både den danske og svenske del af regionen. Her opstod et forsknings-/GTSmiljø om udvikling, kvalitetssikring og måling af solvarme. Disse forskningsmiljøer er dog blevet
kraftigt reduceret i de senere år pga. en politisk nedprioritering af området i Danmark, f.eks.
fjernelse af tidligere støtteordninger. Noget tilsvarende vurderes at være sket i Skåne. Kompetencerne i regionen eksisterer dog stadig, og regionen huser innovative og etablerede virksomheder (se nedenfor), der ligeledes opererer uden for landets grænser.
›
Forskningsmiljøer: Både på DTU Byg og Lunds Universitet har der eksisteret stærke forskningsmiljøer med internt samarbejde, men området på Lunds Universitet blev nedprioriteret og afdelingen lukket. DTU huser i dag en række af de svenske forskere og ph.d.studerende.
›
Erhvervsliv: Der findes flere virksomheder i regionen, som beskæftiger sig med solvarme. Af
fremtrædende solvarmeproducenter kan nævnes BATEC (DK), VELUX (DK), Sonnenkraft
(DK), Metro Therm (DK), Exotech (SE), rådgivere (Cenergia, Esbensen, COWI, Planenergi,
73
Energikonsulterna, mfl.), GTS-institutter (Teknologisk Institut, FORCE Technology (SE) og
netværk (Dansk Solvarme Forening, Svensk Solenergi).
I Østdanmark findes stærke kompetencer inden for store solvarmecentraler i fjernvarmesystemer og bl.a. flere store solvarmeanlæg i Guldborgsund, Jægerspris, Hillerød m.fl. Der findes også
en række interessante mindre anlæg i Skåne, som kan ses her:
http://www.solarregion.se/index.php?id=182.
Score: Medium
Job og vækst
Selvom solvarmeteknologien er udbredt og demonstreret i praksis i både mindre og stor skala, er
der yderligere potentiale for vækst både med de nuværende energi- og klimapolitiske forpligtelser samt ved yderligere stramninger. Både Ingeniørforeningens, Energistyrelsens og Energinet.dk's potentialeopgørelser viser, at op imod 15 % af bygningernes samlede varmebehov kan
dækkes af solvarme i 2030, og tilsvarende at op imod 40 % kan dækkes i 2050 forudsat en udskiftning af den ældre bygningsmasse til nye lavenergiboliger i det hidtil kendte tempo.
Varmeplan Danmark 2010 foreslår en række udbygninger af solvarmeanlæg, hvis målet om et
fossiltfrit samfund skal nås i 2050. F.eks. anbefales det at udbygge fra de nuværende 100.000 m²
til i alt 8 mio. m² solvarme til fjernvarme og individuel varmeproduktion samt at supplere med
andre teknologier, herunder varmepumper, sæsonlagre, biomasse mv. i perioden 2010-2050.
2
Disse anlæg vil i alt fylde et areal svarende til 4x5 km (eller en halv promille af Danmarks areal),
og de vil kunne producere 10 % af fjernvarmen. Det kan derfor tænkes, at teknologiområdet solenergi vil komme til at fylde en del mere under cleantechområdet grøn/vedvarende energiproduktion i fremtiden. Der vurderes ligeledes at være et stort eksportpotentiale, hvis EU satser på
store solvarmeanlæg i fjernvarmesystemer.
Der er i dag over 30.000 solvarmeanlæg i brug i Danmark, mens der i Sverige, hvor der findes
omkring 15.000 solvarmesystemer, installeres ca. 2000 nye anlæg hvert år. Jf. rapporten "Øresund som Low Carbon Region" fra 2010 forventes solvarmeområdet i Skåne at opleve en vækst
på mellem 7 og 11 % over de næste 10 år. Rapporten angiver også, at 6 % af Skånes i alt 6.500
cleantech-jobs relaterer sig til området solenergi- og varme, mens området på den danske side
beskæftiger 2 % af de i alt 26.400 cleantech-jobs.
Score: Medium
Barrierer og
udfordringer
Det er en stor barriere for solvarmeteknologien i hele regionen, at den de seneste år har manglet
offentlig bevågenhed på både den danske og svenske side med deraf følgende manglende offentlig villighed til at udvikle området – måske fordi solvarmen opfattes som en moden og kommerciel teknologi. Den manglende politiske fokus har resulteret i lukninger af forskningsmiljøer
og nedgang i beskæftigelsen i den private sektor. Den danske prøvestation for solvarme på Teknologisk Institut er nedlagt, og prøvning sker i dag i udlandet. I perioden 2000-2005 steg det europæiske marked med 72 %, mens det danske faldt med 27 %.
Følgende områder er identificeret, hvor regionen og DK/SE i øvrigt i forvejen har en styrkeposition, og som anbefales til yderligere indsats:
›
Central solvarmeforsyning. Større udnyttelse af solvarme i fjernvarmeområder og bymæssig
bebyggelse med eksport af produkter og ekspertise. Optimering og udvikling af mere effektive anlæg og forskning i samspil mellem solvarme og andre energiformer, herunder var-
74
mepumper og lavtemperaturfjernvarme.
Samarbejder
›
Individuel solvarmeforsyning i forbindelse med nybyggeri og renovering af boliger og andre
bygninger og deres varmeanlæg. Målet er, at solvarme og varmelagre bliver bygningsintegrerede, og bygninger designes for optimal udnyttelse af solenergien, herunder med høje
solvarmedækningsgrader.
›
Optimering/videreudvikling af solfangere. Forøgelse af solfangereffektivitet ved optimering
af sollystransmission gennem glasset (selektive belægninger). Optimere og demonstrere
vakuumrørsolfangere mv.
›
Udvikling af effektive varmelagre. Forskning, udvikling og demonstration af højeffektive
korttidsvandlagre til solvarmeanlæg til brugsvandopvarmning og til kombineret rumopvarmning og brugsvandsopvarmning og til solvarmecentraler. Ligeledes udvikling af sæsonvarmelagre i form af smeltevarmelagre, kemiske lagre, dampvarmelagre og borehulslagre,
lagring i bygningskonstruktioner.
Følgende relationer er identificeret i regionen:
›
Muligheder
Der har været tradition for et samarbejde mellem DTU og Lunds Universitet på solvarmeområdet, hvor svenske forskere bl.a. har fungeret som undervisere på DTU. Nu hvor området er nedlagt på Lunds Universitet, har DTU ansat nogle af deres svenske kolleger. DTU
samarbejder ligeledes med Exotech, som er et lille succesfirma med mange aktiviteter indenfor solvarmeområdet. DTU har været involveret i IEA-projekter på tværs af sundet.
› DTU og Lunds Tekniske Universitet har lang tradition for at samarbejde om store EU projekter, såsom IEA Task 44: Systems using solar thermal energy in combination with heat pumps
og IEA Task 26: Solar Combi Systems.
› I Skåne er der etableret et samarbejde i mellem Malmö by, Energikontoret Skåne og Lunds
tekniske højskole gennem Solar Region Skåne.
› NEXT-Buildings, EU-støttet CONCERTO projekt med demonstration af "nearly-zero-energybuildings" i samspil med vedvarende energi, herunder solvarme. Et samarbejde mellem byerne Helsingborg, Amsterdam og Lyon (COWI, Helsingborgshem, KEMA mfl.).
Score: Lav
Solvarmeindustrien efterspørger mere politisk opmærksomhed og interesse i at udvikle området,
for teknologien er fuldt ud konkurrencedygtig. Det er oplagt at gøre Øresundsregionen til et regionalt styrkeområde inden for solvarme. Identificerede områder med muligheder:
›
›
›
›
Kilder
Politisk opprioritering ønskelig – teknologi er konkurrencedygtig. Mere og bedre oplysning
om området, også med hensyn til jobmuligheder.
Fælles forsknings- og prøvningsinstitut i regionen med testfaciliteter til prøvning af fabrikanter fra både Danmark og Sverige.
DK/SE-samarbejde om solvarme i større skala; industrien, fjernvarmesystemet mv.
Opgradering af forskning og udviklingsindsats (lagring, koncept- og komponentudvikling).
Interviewpersoner:
› Simon Furbo, lektor, DTU Byg
› Ivan Katic, Seniorkonsulent, Køle- og Varmepumpeteknik, Teknologisk Institut
Rapporter:
›
75
"SOLVARME – Status og strategi. Forskning, udvikling og demonstration", 2007, Energistyrelsen, Energinet.dk
Hjemmesider:
› http://www.solvarmeplatform.dk
› http://www.solarregion.se
› www.svensksolenergi.se
› www.solarcitycopenhagen.dk
› http://www.polis-solar.eu
› http://www.ek-skane.se.
76
5.1.11 Solceller
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Solceller anvendes til at producere elektricitet fra solens lys. Det er selve lyset, der aktiverer solcellen og ikke solstrålerne, derfor producerer cellerne også strøm i et vist omfang når det er
overskyet. Solceller kan monteres på tage, i facader eller anvendes som afskærmning for solen.
Der foregår en rivende teknologisk udvikling indenfor solceller, hvor nye typer solceller
kommer til, effektiviteten af solcellerne og prisen hele tiden forbedres. Solceller kan opdeles i mono – og polykrystallinske og tyndfilmssolceller, hvor de krystallinske er de mest
effektive og almindelige.
Nye solcellemoduler ligger typisk mellem 15-18 % virkningsgrad, men nogle typer har en
effektivitet på over 20 % udnyttelse af solindfaldet til elektricitet. I laboratorieforsøg er
man nået op over 30 %.
I dag er solceller en global storindustri med årlige vækstrater på 40 % i visse lande. Prisen
på solceller er faldet markant. Prisen på solceller er således halveret hvert 7. år i mange år.
Siden 2001 er priserne i Danmark på solceller faldet med ca. 40 %, beregnet per kWh produceret.
Rammebetingelser
I både Danmark og Sverige eksisterer der ordninger, som tilskynder køb af solceller:
›
I Danmark eksisterer et meget vigtigt økonomisk incitament for solceller – den såkaldte
nettomålingsordning. Den betyder, at husstandens elmåler løber baglæns, når der produceres mere strøm end man forbruger. Dette gælder dog kun for private solcelleanlæg under 6
kWp, hvilket svarer til solcelleanlæg, der kan dække et gennemsnitligt parcelhus´ årlige elforbrug. Nettomålingsordning og de lave priser på solceller har resulteret i, at der i Danmark har været et kæmpe boom i salget af solceller de seneste år eller to. I slutningen af
2012 blev denne ordning ændret således at afregningsvilkår er blevet mindre gunstige for
solcelleanlæg som etableres efter nov. 2012. Hermed er ændres den hidtidige nettomålerordning fra årsbaseret nettoafregning til timebaseret afregning, hvilket i praksis betyder at
kun den el fra solcellerne, som ejeren kan forbruge i samme time den produceres er afgiftsfri. Dette betyder at tilbagebetalingstiden for et anlæg bliver noget længere end ved den
tidligere ordning.
›
I årene 2009-2012 er der afsat 50-60 mio. kr. til støtte til solceller i Sverige. Støtten kan
max. udgøre 45% af de tilskudsberettigede omkostninger eller max. 1,5 mio kr per bygning
eller virksomhed og gælder for alle nettilsluttede solceller. Forholdene i Sverige efter 2012
er usikre.
Kompetencer
Regionen har flere relevante kompetencer indenfor solcelleområdet;
Forskningsmiljøer; I forhold til traditionelle silicium solceller har DK/SE tabt terræn og her
styres forskning, udvikling, industri fra andre steder i verdenen. Men mange års forskning
på DTU har bl.a. resulteret i en ny type solceller: plastsolcellerne, som kan masseproduceres ved en særlig trykningsmetode. Plastsolceller er stadig et ungt og umodent produkt i
forhold til de mere end 50 år gamle siliciumceller. På længere sigt, håber man at polymersolcellerne kan producere billig, bæredygtig strøm til elnettet og bruges til strømforsyning
77
på mindre applikationer. Udover forskning på DTU er også København Universitet og Lunds
universitet involveret i forskning omkring solceller baseret på nanoteknologi, der har effektivitet på over 35%. I den nye danske energiaftale afsættes der 100 millioner kroner af til
forskning indenfor bl.a. solenergi. På Lunds universitet findes der aktiviteter indenfor solarkitektur og byplanlægning samt i nanomaterialer som kan bruges i solceller
›
Erhvervsliv; der eksisterer virksomheder, som lever af at være solcelleproducenter, men
det er ikke mange i Øresundsregionen. De fleste solcelleproducenter ligger i Kina og Tyskland (se mere nedenfor), hvor produktion og materialer er meget billigere. Der er dog nogle
mere nicheprægede solcelle virksomheder som er værd at bemærke Racell (DK), som bl.a.
adskiller sig fra andre produktionsselskaber ved at have udviklet særlige procesfremstillingsmetoder, der udelukker de farlige kemikalier, man normalt ser i halvlederindustrien.
Gaia solar (DK), som er Skandinaviens førende indenfor bygningsintegrerede solceller og
beskæftiger ca. 30 mennesker samt deltager i en række forskningsaktiviteter m. bl.a. DTU,
Teknologisk Institut og typehusfabrikanter. Et andet eksempel er den danske virksomhed
Topsil med 350 ansatte, der har lavet siliciumstænger til solceller – en nyskabende teknologi som har stort potentiale. I Danmark findes også Black Silicon Solar, som har udviklet en
teknologi som betyder at silicium solceller kan produceres på en mere kosteffektiv måde. I
Sverige ligger de fleste større solcellefirmaer udenfor Skåne (f.eks. Latitude); dog ligger Glacell, som udgjorde 33% af det svenske solcellemarked i 2009 i Skåne. Endvidere findes en
svensk virksomhed som Ripaso, der er baseret på stirling-teknologi og producerer koncentreret Solar Power (CSP) i små anlæg med en typisk effekt på 30 kW. Et Ripasso anlæg er
bl.a. demonstreret i Malmö.
Score: Medium
Job og vækst
På bare fem år har kinesiske producenter af solceller og solcellemoduler fået en klar førerposition på verdensmarkedet. I 2011 blev over halvdelen af alle celler og moduler produceret i Kina
mod omkring fem % for fem år siden. I 2011 skete en konsolidering af markedet for solceller og moduler, da udbuddet var større end efterspørgselen. Siden produktionskapaciteten fortsat er
langt højere end efterspørgslen, er det en udvikling, der har fortsat i 2012. Dette sætter et stort
pres på solceller fabrikanter, og flere mener, at 75% af produktion i Kina er væk i 2013. Således
forudses det at pr. 2013 vil færre end 150 virksomheder vil være på solcelleområdet mod hele
750 virksomheder i 2010 (PVmarket research). Dette vil ligeledes påvirke markedet i Øresundsregionen, hvor man formentlig vil se faldende priser på solceller.
Der er ingen tvivl om, at hvis der skal vækst og job indenfor for solcelleerhvervet i Øresundsregionen, er det essentielt med forskning, der kan udvikle nye teknologier indenfor nicheområder.
På industriområdet vil der potentielt kunne være mange arbejdsplader i produkter som integrerer polymersolceller, nano solceller, etc. Indenfor mere traditionelle solceller vil størstedelen af
arbejdspladserne ligge i installatørledet, videresalg og dimensionering af solceller.
Score: Medium
Barrierer og
udfordringer
I forhold til den lokale produktion af solceller er udfordringen især, at den internationale priskonkurrence er meget hård, hvorfor det kan være svært at klare sig som skandinavisk virksomhed. En anden type udfordring på markedet kommer når de nuværende tilskudsordninger forsvinder eller ændres, således at solcelleinstallation bliver mindre attraktiv. Endvidere findes der
fortsat udfordringer i relation til den teknologiske udvikling;
› Substitution af sjældne jordarter i solceller og fokus på genbrug
78
›
›
›
›
Samarbejder
Øget effektivitet i solcelle produktion og solcellens energiproduktion
Udvikling af niche produkter ift. polymersolceller
Bygningsintegration af solceller
Smart integration af solceller i energisystemet
Følgende samarbejdsrelationer er identificeret i regionen;
›
Black Silicon Solar: Dansk/Svenske virksomhed, der udvikler solceller, der er baseret på nanostrukturer, der gør det langt mere effektivt at absorbere sollyset og billigere at fremstille.
Virksomheden har vundet flere priser, http://ing.dk/artikel/124581-dansk-svenske-nanosolceller-med-international-fokus, http://www.blacksiliconsolar.com/team.html
›
Samarbejde omkring nanoteknologier (som bl.a. bruges til solceller) i renrum på Lund universitet og DTU, www.nanoconnect.org/.../Renrumssamarbejde%20skal%20løfte%20skandinavisk%20nanoteknik.pdf
›
Solenergi + Arkitektur – IEA. Samarbejdsprojekt gennem EUDP mellem Esbensens ingeniører, solar city Copenhagen og Lund Universitet: Projektet vil bruge arkitektonisk design som
en drivkraft for brug af solenergi. Det er målet at forbedre sol-arkitektur, at opkvalificere
arkitekter og at optimere kommunikationen mellem arkitekter, ingeniører og kunder,
http://www.energiteknologi.dk/da/teknologiomraade/solenergi
›
Der har været et vist samarbejde gennem projektet Solar City Copenhagen, hvor også svenske aktører har været involveret i aktiviteter og arrangementer
›
Det Nano2Life-netværket samler den nyeste forskning og de førende forskere i Europa Nanobioteknologi. Nano2Life arrangerer et videnskabeligt møde hvert år og er meget aktiv i at
overføre viden mellem nanobioteknologi interessenter. Relevant netværk indenfor nanosolceller, DTU og Lunds universitet deltager.
Score: Medium
Muligheder
Kilder
Der er et stort potentiale for nyudvikling indenfor solceller; og både forskning og erhvervet i Øresundsregionen viser, at der eksistere et kæmpe potentiale og muligheder for nytænkning i regionen. Der er mange muligheder for at øge forskningssamarbejdet på virksomheds. og universistesniveau;
›
Øresundsregionen som inkubator for nye solcelle teknologier. Der findes p.t. rigtigt mange
spændende og innovative virksomheder, som er verdensførende indenfor forskellige grene
af solcelle teknologien; nanoteknologi, polymer, PVT celler, etc..
›
De større virksomheder i regionen bør på sigt gribe nogle af de forskningsresultater, som
eksisterer på området. Herunder er der et kæmpe potentiale i at kombinere særligt plastsolceller med integrering i diverse applikationer (mobiltelefoner, it, m.m.).
Interviewpersoner:
› Anna Cornander, Solar region Skåne
› Frederik Christian Krebs, Professor DTU
Hjemmesider
› http://www.pvmarketresearch.com/
› http://www.solarregion.se
› www.svensksolenergi.se
› www.solarcitycopenhagen.dk
› http://www.polis-solar.eu/
› http://www.ek-skane.se/
›
›
›
http://www.dtu.dk/Nyheder/Nyt_fra_DTU.aspx?guid=%7B54479823-33E9-494E-AE3F7B0C72401A04%7D
http://www.sunflake.dk/index.html,
http://www.lu.se/forskning/mot-vara-forskare/reportage-om-aktuellforskning/nanoteknologi/supereffektiva-nano
79
80
5.1.12 Varmepumper
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
En varmepumper er et aggregat, der "løfter" varme fra én lav temperatur til en højere ved at
trække varme ud af et medie vha. en drivkraft. Varmepumper kan enten være eldrevne eller
varmedrevne og være baseret på enten absorptions- eller adsorptionsprincippet. Fælles for dem
alle er at de indeholder en kompressor, en fordamper og en kompensator. Varmepumper fås i
mange størrelser både individuelle varmepumper til boligopvarmning og store varmepumper til
erhvervsbyggeri samt integreret i den kollektive forsyning. Der findes forskellige typer af medier
igennem hvilke varmeoptagelse – afgivelse finder sted, og de mest almindelige er:
›
›
›
›
›
Vand-til-vand-varmepumpe: (vandreservoir, solvarme eller jordslanger)
Vand til luft-varmepumpe: (vandreservoir, solvarme eller jordslanger)
Luft-til-vand-varmepumpe: (udeluft eller afkastluft til boligventilations- og brugsvandsopvarmning / -forvarmning)
Luft-til-luft-varmepumpe: (udeluft til rumopvarmning – godt alternativ til elvarme)
Jord-til-vand-varmepumpe: (lodrette slanger (borehul), vandrette slanger, kompaktkollektor, grundvandsboring eller vandreservoir).
Rammebetingelser
Generelt har der været meget mere fokus på varmepumper i Sverige end i Danmark og udbredelsen er langt større, der er dog indenfor de senere år kommet øget fokus på varmepumper i
Danmark – særligt som et alternativ til oliefyr og til udnyttelse af overskudsvarme i forskellige
sektorer. Der er væsentlig forskel i elprisen i hhv. Danmark og Sverige pga. Sveriges produktion
af hydro- og atomenergi, hvilket er én af grundene til den store udbredelse i Sverige, hvor elprisen generelt er lavere.
› I 2008 indførte den svenske regering en støtteordning, der indebærer, at man kan få dækket 50 % af arbejdslønnen, når man køber en varmepumpe. Arbejdslønnen udgør 25-30 %
af totalomkostningen afhængig af varmepumpetype.
› De svenske elpriser har generelt været lavere end de danske, hvorfor privatøkonomien i
varmepumper har været bedre.
› I Danmark er der er afsat en pulje til fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi,
store varmepumper m.v.) på 35 mio. kr. i alt i 2012-2015.
› Der er i DK p.t. ingen tilskud til privat installation af varmepumper foruden håndværker
fradraget. Dog yder mange forsyningsselskaber tilskud til varmepumper, som en del af deres besparelsesforpligtigelse.
› Varmepumper bliver også tilgodeset i det danske bygningsreglement, hvor de kan bidrage
til at gøre det nemmere for husejeren at opfylde energirammekravene.
› I Danmark har man pr. 1 jan 2013 forbedret økonomien for varmepumper væsentligt ved at
nedsætte afgiften på elvarme med 37 øre pr. kWh.
› Der arbejdes i den danske Energistyrelsen med at analysere mulighederne for at accelerere
udbredelsen af varmepumper i Danmark.
Kompetencer
Der er stærke kompetencer i regionen indenfor varmepumpeanlæg. Historisk set er der forgået
mange udviklingsaktiviteter både i Danmark og Sverige. I begyndelsen af 1970'erne satte energi-
81
krisen skub i udbredelsen af varmpumper i begge lande, og særligt den billigere og let tilgængelige elektricitet fra vand- og atomkraftværker i Sverige gjorde varmepumper rentable.
I starten af 1980'erne vedtog man i Danmark en lov omkring tilskud til varmepumpeanlæg. På
samme tid blev Prøvestationen for Varmpumpeanlæg oprettet på Teknologisk Institut, som i 20
år fungerede som uvildig godkendelsesinstans, men i 2002 blev tilskuddet fra Energistyrelsen
skåret væk og prøvestationen måtte lukke. I stedet oprettedes en brugerfinansieret godkendelsesordning stadig på Teknologisk Institut, som fortsat foretager prøvninger, godkendelser, produktudvikling og forsknings- og udviklingsprojekter.
Sveriges Tekniska Forskningsinstitut har lang erfaring med at evaluere og teste varmepumper.
Det er også hjemsted for det internationale Heat Pump Centre, men det ligger dog lidt uden for
Stockholm og dermed udenfor Øresundsregionen.
Forskningsmiljøer: Der fandtes tidligere et stærkt forskningsmiljø på Lunds Universitet på institutet for bygningsfysik inden for ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) og BTES (Borehole
Thermal Energy Storage) og et stort program for forskning og udvikling af varmepumper. Begge
er kraftigt reduceret i dag, men har en stor del af æren for den store udbredelse af varmepumper i Sverige i dag.
Erhvervsliv: Der findes en lang række rådgivere, installatører, producenter og leverandører og af
varmepumper i regionen. I Skåne findes bl.a. interessante virksomheder i området bl.a. Neoenergy og Blocon, men ellers er det mest installatører og rådgivere som beskæftiger sig med
teknologien i regionen. Teknologisk Institut har udarbejdet en frivillig "positiv-liste" over varmepumpeproducenter og -leverandører på www.varmepumpeinfo.dk og den svenske varmepumpe
forening (SVEP) indeholder en liste på 64 forhandlere/installatører i Skåne.
Danmark og Sverige har udviklet forskellige metoder til sæsonvarmelagring. I Sverige er det ATES
og BTES der er mest udbredt, mens det i Danmark er mere almindeligt med damvarmelagre. De
bedste eksempler kan findes i Øresundsregionen.
Score: Medium
Job og vækst
Det forventes at individuelle oliefyr i regionen på sigt skal udfases med bl.a. varmepumper og at
varmepumper vil blive en vigtig komponent i udviklingen af et sammenhængende intelligent
elnet (Smart grid), blandt andet som stabiliserende faktor for den øgede vindelektricitet. Med
denne udsigt og regionens målsætning om at blive fossilfri i 2050, antages det, at varmepumpeområdet vil være et område i stigende vækst. Allerede i dag er varmepumper udbredt og beskæftiger mange mennesker i regionen. Ifølge rapporten "Øresund som Low Carbon Region"
ligger varme-og køleudstyr nr. 5 i Skåne over de mest udbredte jobområder indenfor cleantech
med 10 % af det samlede antal cleantech jobs svarende til ca. 650, mens geotermi (som antages
at dække varmepumper) ligger nr. 7 i Østdanmark med 5 % af alle cleantech job. Sidstnævnte
forventes en årlig jobvækst på 9% frem mod 2020.
Energistyrelsen har udgivet en rapport om erhvervspotentialet indenfor varmepumpe sektoren,
der konkluderer, at der samlet set er der tale om en relativt lille branche, både hvad angår omsætning og beskæftigelse. Branchen er præget af en relativt stor konkurrence udefra. Det kan
konstateres, at agent-/engrosleddet og installationsleddet er ligeså vigtige dele af varmepumpebranchen i Danmark som den egentlige fremstillingsvirksomhed. Branchens interne struktur i
82
Danmark samt ikke mindst relativt høje lønomkostninger sammenlignet med det nære udland,
gør, at branchens muligheder for en større produktionsudvidelser vurderes at være begrænsede.
Dette vurderes også at gælde for Skåne.
Følgende områder udgør et potentiale for vækst indenfor varmepumpeområdet:
›
›
›
Efterspørgsel efter kompetencer: Der ses et voksende behov for kompetencer inden for
varmepumper til at overføre varme fra f.eks. solvarmepaneler og geotermiske anlæg til
varme i bygninger. En voksende kommercialisering af de helt nye passiv- og energiplusløsninger betyder, at der bliver behov for teknikere og installatører, der kender til disse nye
typer energiproducerende enheder.
Integration af varmepumper i energisystemet. Der forventes vækst på området med at bruge varmepumper til at integrere, lagre og balancere andre VE teknologier eks. solvarme,
solceller, geotermi- og vind.
Vækst i antallet af individuelle varmepumper. I Varmeplan Danmark 2010 foreslås en udbygning af individuelle varmepumper til at dække 5% af det samlede rumvarmemarkede,
da VP i kombination med solvarme, vurderes at være det mest samfundsøkonomiske i
landområder.
Score: Medium
Barrierer og
udfordringer
Samarbejder
Følgende områder er identificeret som værende barrierer for øget udbredelse af varmepumper i
regionen;
› Mens der har været forholdsvis løbende udvikling i salget af VP i regionen, er forskningen
løbende blevet nedprioriteret.
› Stigende elpriser og gældende afgiftsstrukturer er en hindring i Danmark, hvor investeringsomkostningen i mange tilfælde ikke modsvares af besparelsen på energiprisen grundet
bl.a. høje eltariffer, der er netop vedtaget en reduktion af elafgiften i DK som forbedrer privatøkonomien i VP væsentligt.
› Det er en udfordring at afklare, hvornår det er samfunds- og privatøkonomisk rentabelt at
udskifte oliefyr med varmepumper. Politisk set har man stor fokus på dette område, men er
uafklaret ift. de udfordringer, som det indebærer. De oliefyrede huse er i flere tilfælde gamle og utætte og derved enten uegnede til varmepumper eller meget dyre at bringe op på et
energimæssigt niveau, som er påkrævet.
› Indpasning af varmepumper i fremtidens smart grid struktur. Flere områder skal afklares;
en høj anvendelse af varmepumper vil sætte nettet under pres i situationer med højt opvarmningsbehov og muligheden for at bruge varmepumper fleksibelt ved høj vindenergiproduktion.
› Der ligger en udfordring i at samkøre forskellige lagringsteknologier og udvikle mere effektive og større varmepumper til at udnytte varmelagrene.
› Det skal gøres attraktivt for fjernvarmeværkerne at investere i vedvarende energi, herunder
store varmepumper samtidigt med, at kraft/varme-enhederne fastholdes og anvendes.
Der er ikke identificeret mange samarbejdsprojekter.
›
›
Soil Cool projektet; Lunds universitet, COWI, m.fl. arbejdede for nogle år siden sammen i
projektet – soil cool/Rekyl – som bl.a. resulterede i en guide omkring lagring af kulde med
bl.a. med brug af varmepumpeteknologier
Interreg IVA: EnergiÖresund: Thermal Energy Storage in Denmark and Sweden
83
Score: Lav
Muligheder
Samarbejdet mellem forskningsmiljøer og erhvervsdrivende i regionen har set i et historisk perspektiv været begrænset og for nedadgående. Med den forventede efterspørgsel efter varmepumper vil det dog være oplagt at styrke disse miljøer, så regionen kan komme til at stå endnu
stærkere på nationalt, regionalt og globalt niveau særligt i forhold til udvikling af samlede løsninger og koncepter i relation til smart grid og systemintegration.
Kilder
Interviewpersoner:
› Ivan Katic, Seniokonsulent, Køle- og Varmepumpeteknik, Teknologisk Institut
Rapporter:
› Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr, 2011
› Analyse af erhvervsog samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr, 2011
› Thermal Energy Storage in Sweden and Denmark – Potentials for Energy Transfer, Michael
Harris, 2009.
Hjemmesider:
› www.energimyndigheten.se
› http://www.ens.dk/dadk/forbrugogbesparelser/indsatsibygninger/varmepumper/sider/forside.aspx
› http://www.cowiprojects.com/SoilCool/index.asp
› http://www.energioresund.org
› www.varmepumpeinfo.dk
› http://www.kemin.dk/Documents/Presse/2012/Energiaftale/Aftale%2022-032012%20FINAL.doc.pdf
84
5.1.13 Energieffektivisering
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Teknisk set defineres energieffektivitet som forholdet mellem nyttiggjort energi og totalt energiforbrug. I praksis handler energieffektivisering om at bruge mindre energi. Potentialet ved energieffektive teknologier og effektiv anvendelse af energi er samtidig særdeles stort. Energieffektivitet omfatter først og fremmest teknologier inden for de fire overordnede områder:
› Bygninger, der fokuserer på el – og varmeforbruget i bygninger
› Industri/proces, der dækker industri- og produktionsrelateret forbrug
› Apparater/komponenter, der dækker elforbrugende apparater og komponenter, der ikke er
direkte industrirelaterede
› Transportsektoren beskæftiger sig også med energieffektivisering i form af mindre brændselsforbrug og konvertering til andre brændsler. Der henvises til Sektion 5.2, som omhandler transport .
Men energieffektivisering indbefatter også bedre brugsmønstre og intelligent styring af energiforbruget, som går på tværs af de nævnte sektorer.
Rammebetingelser
I EU står energieffektivisering højt på dagsordenen. I juni 2012 indgik EU-landene således en aftale om, at der skal gennemføres energibesparelser på 20 % i 2020 i EU. EU har bl.a. stillet krav til
energimærkning af bygninger, apparater og produkter og til minimumsstandarder
for energieffektivitet, de såkaldte ecodesign-krav. EU har også vedtaget det vigtige EUenergiservicedirektiv. Blandt nyere initiativer kan nævnes en EU-fond på EUR 146 mio., som vil
blive brugt til investeringer i energiprojekter og energieffektivitet på lokalt og regionalt plan
(Elena-programmet).
I Danmark er en øget energieffektivitet en forudsætning for overholdelse af målsætningen om en
øget vedvarende energiandel i Danmark. Energieffektivisering skal især ske gennem renovering
og en forøgelse af energiselskabernes besparelsesforpligtelser i Danmark i forhold til indsatsen i
2010-2012 med 75 % svarende til 10,7 PJ pr. år i perioden 2013-2014 og med 100 % svarende til
12,2 PJ årligt i perioden 2015-2020. Indsatsen målrettes eksisterende bygninger og erhverv. Der
afsættes i alt DKK 12 mio. i 2012-2015 til understøttelse af energispareinitiativer.
I Region Hovedstaden er strategien at blive den mest energieffektive region i Danmark. Ønsket
er at reducere CO2-udslippet og energiforbruget, samtidig med at det styrker markedet for energieffektive teknologier.
En finansieringskilde til at gennemføre energieffektiviseringer i bygningerne er som tidligere
nævnt Elena, som er en EU-støttet fond. Her har Region Sjælland fået bevilget DKK 18,6 mio. til
at forberede energiinvesteringer for DKK 465 mio. på regionens og de 12 kommuners ejendomme. I Region Hovedstaden er der ligeledes en Elena-ansøgning undervejs på DKK 28 mio., hvor
målsætningen er at lave energiforbedringer for DKK 700 mio.
Der er flere overordnede mål for energieffektivitet i Sverige. Foruden målet om mindst 9 % energibesparelser i 2016 er der et mål på 20 % forbedringer af energiintensiteten i 2020 i forhold til
2008.
I Sverige er der 27 kommuner (herunder en række fra Skåne), som har søgt støtte til energieffektivitet for perioden 2010-2014. Kommuner der modtager støtte forpligter sig til i det første år at
udarbejde en strategi og en handlingsplan til at forbedre energieffektiviteten i egne aktiviteter –
primært i deres egne bygninger og transport. Det har ikke været muligt at finde ud af, om der er
85
nogen skånske kommuner, som har søgt Elena-midler. Af nyere tiltag kan nævnes, at Landsstyret
i Sverige sammen med Skåne Energikontor skal køre projektet PROEFF, som skal sætte fokus på
det store potentiale for energieffektivitetspotentialet i industrien.
Kompetencer
Niveauet af viden og tekniske kompetencer inden for energieffektivisering er forholdsvist højt i
Øresundsregionen, hvor flere mindre virksomheder opfinder og tester nye teknologier inden for
energieffektivitet. Særligt i Østdanmark kan der fremhæves flere stærke erhverv.
Erhvervsliv
Producenter og leverandører til både byggeriet, industrien og produkter er relevante erhverv,
når der tales om job inden for energieffektivitet (se endvidere afsnit 5.1 vedr. relevante aktører
inden for energieffektivisering af komponenter og byggeri). For industrien er det særligt tungt
materiel og processer, som kan optimeres. Blandt fremtrædende virksomheder i regionen, som
udvikler produkter og løsninger, kan nævnes Alfa Laval, Grundfos, Danfoss, Schneider Electric,
YIT, Mærsk og selvfølgelig energiselskaberne, som rådgiver industrien. Flere af disse virksomheder har dog hovedsæde uden for regionen.
Herudover findes en lang række rådgivende ingeniørfirmaer/konsulenter/arkitekter i regionen
(Rambøll, COWI, Alectia, Sweco, HLA, Wigand & Maagøe, HLA arkitekter, BIG, 3xN, m.fl.). De fleste større rådgivningsfirmaer vurderes at have adskillige personer, der arbejder med rådgivning
inden for energieffektivitet i kommuner, energibevidst projektering, energioptimering i industri
m.m.
Forsknings- og vidensinstitutioner
Teknologisk Institut har mange aktiviteter inden for energieffektivisering i relation til procesindustri, produkter, komponenter og systemer. Herunder eksisterer der også en del samarbejder med
Lunds Universitet. Blandt ydelserne kan nævnes testfaciliteter og viden om EU's regler for ecodesign, som bl.a. drives med det mål, at danske virksomheder skal fastholde styrkepositionen
inden for energieffektive komponenter og teknologier.
På DTU foregår der en del forskning i energieffektivisering i industrien, bygninger og produkter.
Under afsnit 5.3 om byggeri omtales en del tiltag inden for bygninger og komponenter. Mange af
tiltagene foregår på instituttet DTU Risø og DTU Bæredygtighed.
På Lunds Universitet foregår der ligeledes en række aktiviteter mhp. at forbedre energieffektiviteten inden for byggeri, industri og produkter. Herunder kan nævnes en evaluering af en frivillig
energieffektiviseringsordning for industrien og udarbejdelse af metoder for varmegenvinding i
industrien.
Netværk og organisationer
På tværs af Sjælland er oprettet Gate 21, som bl.a. har hjulpet kommunerne med at lave ansøgninger til Elena. Gate 21 er et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, som skal fremme energieffektiviseringer i bygninger. I Region Sjælland eksisterer ligeledes Energiklynge Sjælland, som er en dansk regional samarbejdsplatform for arbejdet med energi- og klimaløsninger i kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner. Kommunerne i Region Hovedstaden har også et etableret samarbejde om energieffektivitet.
Dansk Energi har for nylig udvidet samarbejder om energieffektiviseringsnetværk, hvor større
danske aktører kan mødes og udveksle ideer og tanker om det fremtidige marked inden for
86
energieffektivitet.
I forbindelse med energieffektivisering i den eksisterende boligmasse er der flere organisationer,
som via offentlig finansiering lever af at give gode råd og vejledning om energieffektivisering. I
Danmark kan nævnes Energitjenesten og Center for Energibesparelser. I Sverige eksisterer der 12
energikontorer, herunder et i Skåne. Via energikontoret i Skåne er der etableret et netværk for
energieffektivisering i kommuner.
Der er ikke identificeret netværk, som går på tværs af Øresundsregionen.
Score: Høj
Job og vækst
Ifølge eksisterende cleantech-kortlægninger rangerer branchen inden for industriudstyr og processer samt energibesparende elektronik jobmæssigt højt på begge sider af Øresund. Produktmæssigt spænder områderne meget bredt, og begge områder omfatter stort set alle de store cleantechvirksomheder i regionen.
Det første område handler om at udvikle fysisk udstyr og rådgive om industriprocesser. Der er
f.eks. tale om udvikling, rådgivning og implementering af pumpesystemer, effektiv køling, overvågningssystemer til vedvarende energi samt udarbejdelse af grønne procesregnskaber bredt.
Det vil kræve yderligere undersøgelser at lave en detaljeret kortlægning af kompetencerne inden
for området, som spænder bredt fra industriteknikere, operatører og klejnsmede til de udviklingsfokuserede ingeniører.
Det andet område, energibesparende elektronik og automatiseret procesoptimering, er fokuseret på de elektroniske, automatiserede styrings- og overvågningssystemer, der udvikles til at blive indbygget i det fysiske industriudstyr. Området beskæftiger i større grad elektroingeniører,
procesautomatikere, datamatikere, dataloger og dataingeniører.
I Østdanmark topper to cleantechområder inden for energieffektivisering. Øverst på listen er
industrielt udstyr og processer med 11 % af de 26.400 cleantech-jobs, efterfulgt af energibesparende elektronik og procesoptimering med 8 %. Begge af disse jobområder er typisk placeret
inden for elektronikbranchen, industrifremstilling og ingeniørrådgivning. I Skåne udgør industrielt udstyr og processer 11 % af alle de 6.500 cleantec-jobs, mens energibesparende udstyr og
procesoptimering udgør 6 %.
På begge sider af sundet forventes der generelt en mindre vækst i de kommende 10 år inden for
energieffektivisering af industri, udstyr og processer. Det samme er gældende for energieffektivitet inden for byggeri.
Barrierer og
udfordringer
Score: Høj
Den store udfordring i forhold til energibesparelser er prisen på energi og efterspørgslen, da de
teknologiske løsninger i høj grad findes. Selvom energiprisen er relativt høj i Danmark i forhold til
andre lande, har prisniveauet ikke for alvor skabt incitament til at realisere store energibesparelser i regionen. Men det relativt høje prisniveau og fokus på besparelser i forbindelse med energikriser har skabt grobund for den industri, som i dag findes i regionen.
›
Tarif- og afgiftsstrukturen for energi skaber ikke de optimale betingelser for energibesparelser. Tariffer og afgifter er generelt ikke høje nok til at virke adfærdsregulerende hverken for
energiforbrug i boligen, i transportsektoren eller for erhverv og industrier. Der er dog en
klar tendens til, at stigende energipriser og en forventning om yderligere stigninger inden
for de seneste 5-10 år er begyndt at få en effekt på forbruget og investeringslysten. Måske i
lidt mindre omfang i Sverige, hvor man har lavere priser pga. strøm fra bl.a. vandkraft.
Samarbejder
›
Andre beskatningsområder som boligskat og bilbeskatning understøtter heller ikke i udpræget grad efterspørgsel af mere grønne og energieffektive teknologier.
›
Der er igennem de seneste år blevet kigget på flere former for finansieringsmuligheder.
Herunder kan nævnes ESCO, billige banklån til energibesparende foranstaltninger, lån gennem energiselskaber m.m. Der synes dog stadig at være mangel på finansiering, som for alvor gør det attraktivt for den enkelte borger og virksomhed at energieffektivisere.
Naturligvis findes der også fortsat udviklingsmæssige udfordringer i forhold til at udvikle produkter og løsninger til energibesparelser i regionens virksomheder, men generelt er regionens virksomheder internationalt førende. En øget efterspørgsel også på europæisk plan vil kunne stimulere en yderligere udvikling og jobs.
Følgende samarbejdsrelationer identificeret:
›
›
›
›
Muligheder
Kilder
87
ECO-City (Helsingør og Helsingborg), EU-støttet CONCERTO-projekt med demonstration
inden for bl.a. renovering og lavenergibyggeri i Helsingør og Helsingborg
NEXT Building-projekt støttet af EU, med udvikling af lavenergibebyggelse (Helsingborghem,
COWI, m.fl.)
Under Nordisk Råd er der en "Arbejdsgruppe for energieffektivisering", som har til hovedformål at fremme samarbejdet om energieffektivitet i Norden.
Der er foregået en del samarbejde ml. bl.a. Teknologisk Institut, DTU og Lunds Universitet
inden for bl.a. energieffektivitet i industrien.
Score: Lav
Området er meget bredt, og det vil være for omfattende at pege på alle relevante områder. Men
følge emner synes relevante:
› Bedre koordinering af indsats om rådgivning og initiativer inden for energieffektivitet, herunder uddannelsesmæssige tiltag, udveksling af viden mellem netværker og rådgivningstjenester.
› Energieffektiviseringen i boligmassen har et kæmpepotentiale, og der synes efterhånden at
eksistere en politisk vilje til at komme med initiativer, som kan kickstarte renoveringsarbejdet. Danmark og Sverige har samme udfordring, og en koordinering af det politiske arbejde
og initiativer både på kommunalt og nationalt niveau synes relevant.
› Der bør være fortsat fokus på energieffektivitet inden for uddannelse, forskning og udvikling. Det synes oplagt at gennemføre tværregionale projekter inden for energieffektivisering, eksempelvis i boligsektoren og industrien samt inden for energidistribution og
-produktion.
› Aktører inden for det finansielle segment har i stigende grad fokus på energibesparelser.
Erfaringer og løsningsmodeller kunne med fordel udveksles i Øresundsregionen.
Interviewpersoner:
› Christian Mou, markedsansvarlig energieffektivisering i industrien, COWI.
Rapporter:
› Cleantech – guldægget i dansk økonomi, 2009, Brøndum & Fliess
› Cleantech i vækstens tegn – guldægget i dansk økonomi, 2010, Brøndum & Fliess
› Cleantech i København og på Sjælland, 2009, NIRAS.
Hjemmesider:
› http://proeff.se
› http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/1E4C9A95-8547-43A6-AFB3-
88
›
›
›
›
›
0D74036BC333/0/16582_KLIMA_pixi_2012_web.pdf
http://www.danskenergi.dk/Uddannelse/Kurser/EnergiEffektivisering/8015.aspx#successPa
nel
http://www.ek-skane.se
www.ens.dk
http://www.energiklyngecenter.dk/index.html
http://www.gate21.dk.
89
5.1.14 Bølgeenergi
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Bølgeenergiteknologier eksisterer i dag i flere forskellige former og udgaver. På verdensplan findes der i dag et begrænset antal bølgeenergianlæg og først og fremmest som pilotanlæg. Der
findes flere grundlæggende typer af principper for omformningen af bølgekræfterne til el, som
igen kan være placeret enten kystnært eller på dybt vand.
Bølgeenergi er en vedvarende energiform, som på længere sigt vurderes at kunne bidrage væsentligt til elproduktionen, hvis den teknisk/økonomiske udvikling af teknologien forløber positivt.
Rammebetingelser
Danmark har i dag nogle af de bedst dokumenterede bølgekraftkoncepter i verden, på trods af at
bølgeressourcerne ikke er de bedste i verden. Dette er opnået med relativt beskedne udviklingsmidler, idet udviklingen i Danmark typisk er foregået ved gradvist at opskalere og dokumentere anlæg, hvilket har minimeret de økonomiske og sikkerhedsmæssige risici. Samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og udviklere om konkrete projekter har fastholdt et
meget højt fagligt niveau.
Ifølge eksperter har bølgekraft dog ikke høj nok prioritet fra politisk side i Danmark perspektiverne taget i betragtning. Det skal dog nævnes, at der lige er afsat DKK 25 mio. til teknologien i det
nye energiforlig.
I Skåne foregår den meste udvikling i privat regi med støtte fra det offentlige – og uden for Skåne-området, men der foregår kun begrænset udvikling inden for området.
Kompetencer
Generelt er industrien og forskningsinstitutioner langt fremme med udvikling af teknologier, som
der på sigt kan være store eksportpotentiale i. Men samtidig er potentialet for installation af
bølgeenergi i Øresundsregionen ret begrænset, da bølger og havstrømme i Øresund generelt
ikke er velegnede til bølgekraft. Der er andre områder i verden, hvor bølgekraft til elproduktion
vil være langt mere oplagt, eksempelvis Spanien, Storbritannien og USA.
De tekniske kompetencer og vidensniveauet er forholdsvis højt i Øresundsregionen, hvor flere
mindre virksomheder opfinder og tester nye teknologier inden for bølgekraft. Særligt i Østdanmark kan der fremhæves flere stærke erhverv:
› Wavestar er en dansk virksomhed, som bl.a. i to år har haft et demonstrationsanlæg i drift
ved Hanstholm. Virksomheden ejes af familien Clausen, der også står bag Danfoss. Med udgangspunkt i Wavestars senest maskine har DONG Energy A/S og Wave Star A/S 2011 indgået et forsknings- og udviklingssamarbejde om at udforske mulighederne for at kombinere
vindenergi og bølgeenergi.
›
Er andet eksempel på en bølgekraftvirksomhed er Floating Power Plant A/S, hvis mål er at
kommercialisere de positive resultater fra udviklingen af et flydende elkraftværk, baseret
på vind- og bølgeenergi. Floating Power Plant har i øjeblikket et fuldskalaanlæg i offshore-
90
test ud for Lolland. Anlægget er forbundet med nettet via DONG Energys vindmøllepark ved
Vindeby. Ankersystemet til Floating Power Plant er udviklet sammen med skibsdesignfirmaet Knud E. Hansen (placeret i Helsingør).
›
Andre virksomheder som kan fremhæves i Østdanmark i forbindelse med bølgekraft er
Siemens, Fritz Schur Teknik, Contech Automatic og DONG. Endvidere eksisterer der i Danmark en aktiv bølgekraftforening, som sørger for at samle og videreformidle kompetencer
inden for bølgeenergi i Danmark.
›
I Skåne er der ikke identificeret så meget aktivitet om bølgekraft. Men det bør nævnes, at
den svenske bølgekraftvirksomhed Seabased fra Uppsala netop er begyndt at bygge første
etape af verdens måske største bølgekraftanlæg på den svenske østkyst. Anlægget kommer
til at koste, hvad der svarer til DKK 215 mio. – penge som Seabased dels får fra de svenske
energimyndigheder, dels fra det finske energiselskab Fortum, som gik ind i projektet i 2009,
efter at Vattenfall havde trukket sig.
Forskningsinstitutioner
I Danmark er det særligt på Aalborg Universitet, at viden om og test af bølgeenergi findes. På
Aalborg Universitet eksisterer der således et bølgebassin, hvor der testes nye bølgekraftkoncepter. DTU har ligeledes beskæftiget sig en del med bølgekraft, og de deltager sammen med Aalborg Universitet på projektet DEAP – grøn energi (2012-16). Projektet skal bl.a. udforske nye og
bedre bølgekraftanlæg, som kan hive endnu mere energi ud af havet, end de nuværende løsninger giver mulighed for.
Ligeledes vandt studerende fra DTU en pris for en forretningsidé bygget op om en komponent,
der kan løse de største tabs- og konstruktionsmæssige problemer med bølgeenergi. Endelig foregår der forskning hos DHI (Dansk Hydraulisk Institut), som arbejder med at implementere teknologier og løsninger, som sikrer vand- og energieffektive produktionsprocesser. Seneste har DHI
involveret sig i udvikling af udstyr til tidevands- eller bølgeenergianlæg.
I rapporten "Bølgekraftteknologi- Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration 2012" fremlægges status, kompetencer og anbefalinger for bølgekraften i Danmark.
Score: Medium
Job og vækst
Ifølge Energistyrelsen vil det videre udviklingsarbejde i Danmark koncentrere sig om at udvikle
forbedrede anlægskoncepter samt afprøve lovende principper i større skala på havet. Endvidere
arbejdes der i Danmark på at klarlægge de mulige synergieffekter med offshore-vindmølleparker.
Da potentialet for bølgekraft realistisk er 5 % af det danske elforbrug i 2030, er der ikke det store
marked i Øresundsområdet – men eksportmulighederne er store, og der ligger derfor et stort
potentiale i at videreudvikle teknologierne inden for bølgekraft.
Vækstpotentialet inden for udvikling i bølgekraft i Øresundsregionen vurderes primært at ligge i
Østdanmark, og det har ikke været muligt at finde projekter eller virksomheder, som beskæftiger
sig med bølgeenergi i Skåne.
Ingeniørforeningen har i 2006 vurderet energiperspektivet for bølgekraft i Danmark til at være
ca. 500 MW bølgekraft, som årligt kunne producere 1,75 TWh. En sådan satsning kan foruden
det energi- og miljømæssige bidrag også formodes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af væsentlige eksportindtægter og en betragtelig øget beskæftigelse.
Alliancen for Grøn Offshore Energi har bl.a. med udgangspunkt i Klimakommissionens anbefalinger skærpet målsætningen om, at der allerede inden 2020 skal kunne etableres 500 MW bølgekraft ved Vestkysten og i Nordsøen, samt at der på europæisk plan vil være akkumuleret installa-
91
tion på 2,1 GW havenergi, hvilket skønnes at kunne skabe 15.000 arbejdspladser.
Under forudsætning af at Danmark fortsat ønsker at være ”first mover” på bølgekraft og aktivt
satse på over de næste 10 år at have en ledende rolle i Europa inden for feltet, skønnes der at
kunne skabes 7.000 arbejdspladser i bølgekraftindustrien i 2020 stigende til godt 20.000 i 2050.
Barrierer og
udfordringer
Samarbejder
Score: Medium
De største barrierer inden for sektoren relaterer sig til teknologiens udviklingsstatus og p.t.
manglende markedsgennembrud. Derfor vil omfanget af forsknings- og udviklingsmidler samt
forskningsmiljø og investeringsvillighed i regionen have en stor indflydelse på regionens eksportpotentiale. Herudover er der som nævnt et begrænset potentiale for installation af bølgeenergi i
Øresundsregionen, da bølger og havstrømme i Øresund generelt ikke er velegnede til bølgekraft.
Ifølge interview foregår samarbejdet ml. Danmark og Sverige om bølgekraft hovedsagelig ml.
Østdanmark og Stockholm.
›
Wave Dragon: Dette projekt omhandlede en flydende slap-fortøjet energi-konverter i det
nordlige Danmark. Det var verdens første offshore-bølgeenergi-konverter. Wave Dragon er
et fælles EU-forskningsprojekt med partnere fra Østrig, Danmark, Tyskland, Irland, Portugal,
Sverige og Storbritannien (2004-2008).
›
Submariner er et projekt, som gennemføres under EU's Baltic Sea Region Programme 20072013. Projektet har fokus på de mange muligheder, der er for Blue Biotechnology i regionen, herunder bølgeenergi og alger. Projektet har deltagere fra flere lande, herunder Sverige og Danmark.
Score: Lav
Muligheder
Der finder p.t. ikke det store samarbejde sted i regionen, men der burde være muligheder for at
etablere et samarbejde. Dette kunne være inden for uddannelse, virksomhedssamarbejde etc.
Der skal dog arbejdes videre med at udvikle mere konkrete ideer.
Kilder
Interviewpersoner:
› Direktør Ander Køhler, Floating Power Plant.
Rapporter:
› Bølgekraftteknologi. Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration, 2012, Partnerskabet for Bølgekraft, http://vbn.aau.dk/files/65676485/B_lgekraftteknologi.pdf
› Grøn Offshore Energi, ”Fra samling til handling” (2010).
Hjemmesider:
› http://www.submariner-project.eu
› http://www.wavedragon.net
› http://greenoffshore.dk
› http://www.dongenergy.com/da/innovation/developing/pages/boelgeenergi.aspx
92
5.1.15 Alger
Overordnet
beskrivelse
Teknologi
Alger har et stort potentiale i forhold til energiproduktion og andre formål. Grundlæggende opdeles de på baggrund af deres størrelse i mikro- og makroalger. Mikro- og makroalger har forskellige umiddelbare potentialer for anvendelse til energiformål. Interessen for at anvende biomasse til bioenergi er steget voldsomt de seneste år, og derfor er marin biomasse kommet i søgelyset.
Der er lavet forsøg med at producere mikroalger i storskala, men prisen for at konvertere til biodiesel er stadig ca. 5 gange højere end fossile olieprodukter. Metoder til produktion af makroalger i storskala til bioetanol er stadig uudviklede, men interessen er stigende. Mikroalgernes lipidindhold gør dem mest velegnede til konvertering til biodiesel, mens makroalger, med deres indhold af forskellige sukkerstoffer, er mest velegnede til bioetanol-produktion.
Der er mange fordele ved alger – bl.a. vokser de meget hurtigere end landplanter, og de lægger
ikke beslag på den sparsomme muldjord og ferskvand, ligesom de heller ikke kræver, at man
fælder regnskovene. Men der er meget at lære, før man har fundet en optimal dyrkningsform og
har lært at udnytte algerne rigtigt. Der er store diskussioner i relation til algers energipotentiale.
Flere eksperter mener, at algeproduktion alene med det formål at lave energi ikke er rentabelt,
men at alger som løsning på et problem (eks. vandrensning og produktion af højværdiindholdstoffer) og en efterfølgende energiproduktion vil vise sig at være en rentabel mulighed.
Særligt makroalger indeholder værdifulde aktive stoffer, som det måske vil være mere rentabelt
at ekstrahere i et bioraffinaderi; ekstraktion af aktive stoffer til medicin- og kosmetikindustrierne, ekstraktion af pektinstofferne til bl.a. fødevareindustrien, og dernæst en konvertering at
restproduktet til energi (bioetanol eller varme).
Rammebetingelser
Da teknologien ikke er kommerciel endnu, er det p.t. hovedsagligt de F&U-mæssige forhold, som
er relevante at diskutere ift. rammebetingelser. Generelt er forsknings- og udviklingsmidler til
området i Øresundsregionen forholdsvis begrænsede, og der findes ingen særskilte satsninger
eller politiske målsætninger for området. Dog findes der flere forskningsprojekter om alger i
Østdanmark – særligt på Lolland. De adspurgte eksperter efterlyser en større satsning på alger
både ift. energiproduktion og i relation til fødevarer mv., idet de mener, regionen har muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser på området.
Kompetencer
Kommuner/erhverv
I de senere år har man undersøgt mulighederne for at dyrke alger kommercielt i Danmark og
Sverige – f.eks. tang såsom søsalat. Umiddelbart vurderes det, at Danmark har specielle forudsætninger – bl.a. et særligt kendskab til biogas-produktion samt høj know-how om, hvordan organismer kan dyrkes og stoffer udvindes. Der findes en række lokale projekter, der illustrerer de
kompetencer og den aktivitet, der finder sted i regionen:
›
På Lolland er der opført fire bassiner, hvor der dyrkes alger, som kan forgasses til brændstof.
Projektet er tænkt i sammenhæng med de muligheder, der er for at udnytte det ferskvand,
som pumpes ud i havet ved byggeri af de mange nye diger.
›
I Kalundborg Kommune findes et stort EU-projekt om mikroalger. Byen bliver hjemsted for
Danmarks største testanlæg, hvor der skal dyrkes alger i lukkede plastelementer, som får tilført næring fra industrispildevand.
›
I Solrød Kommune planlægges det p.t. at etablere et nyt, innovativt biogasanlæg, som bl.a.
skal baseres på indsamlet tang/makroalger fra de nærliggende strande.
›
I Sverige undersøger Trelleborg Kommun og selskabet Bio Marin mulighederne for at høste
93
strandede marine alger til produktion af biogas (Kretsloppsprojektet). Undersøgelsen ser på
virkninger for økosystemet, når store mængder af strandede alger/tang fjernes.
›
Der er p.t. ingen private virksomheder, der i større skala satser på alger til energiproduktion.
DONG har de seneste år deltaget på forskellige forskningsprojekter, da deres interesse for
udnyttelse af alger i energiproduktionen er oplagt.
Forskning
› Teknologisk institut har en lang række forskningsprojekter om brug af alger til energiproduktion. Senest har en forsker fået bevilliget DKK 20 mio. til et projekt om omdannelse af de to
algearter fingertang og sukkertang til brændstof i form af bioetanol, butanol og biogas, mens
resten af algemassen skal bruges til fiskefoder (http://www.teknologisk.dk/31715).
›
Der eksisterer et algecenter i Østdanmark (http://www.algecenterdanmark.dk/), som ledes af
Teknologisk institut. AlgeCenter Danmark er i gang med at oprette dyrkningsfaciliteter på
Kattegatcentret på Grenaa Havn. Konsortiepartnerne er Aarhus Universitet, Dansk Teknologisk Institut, Kattegatcentret og Ocean Center Danmark. Partnerne skal udføre forskning
sammen, og deres resultater skal anvendes til at øge vækst og udvikling – både regionalt, nationalt og internationalt.
›
Herudover har Roskilde Universitetscenter været involveret i flere af regionens algeprojekter,
dels i Solrød og dels på Lolland. Mens Københavns Universitet/LIFE har en række projekter
om mulighederne for energiproduktion fra alger.
›
Lunds Universitet har gennemført en række forskningsprojekter om udvikling af biodiesel fra
alger sammen med bl.a. StatoilHydro.
Score: Lav/medium
Job og vækst
Umiddelbart synes produktion og udnyttelse af alger at have et stort potentiale i en eller anden
form både i energi-, kosmetik- og fødevareproduktion. Det er dog p.t. ikke helt klart, hvor de
oplagte business cases er. Det er endvidere svært at vurdere, hvor stor sektoren kan forventes at
blive i fremtiden og herunder antallet af jobs mv. Men eksempelvis i USA er der allerede etableret omkring 10.000 jobs i landets ca. 100 algevirksomheder, og her forventes det, at algebrændstofproduktion bliver kommerciel i 2022 og når op på 100.000 jobs.
Score: Medium
Barrierer og
udfordringer
Anvendelsen af makroalger til energiproduktion har ikke den samme opmærksomhed som
Mikroalger, og det virker umiddelbart, som om der er forholdsvis lang vej, inden dette område
bliver kommercielt. De adspurgte eksperter peger på, at der skal udvikles integrerede og innovative løsninger, hvis der for alvor skal være økonomi i algeløsninger. De største hindringer p.t. er
forsknings- og udviklingsmulighederne for den skare af virksomheder, forskningsinstitutioner og
initiativer, som har bredt sig i regionen.
Samarbejder
›
›
›
Nordic Algae Network. Projektet er et netværksprojekt med fokus på f industrielle partnere,
der er i dialog med forskningsinstitutioner. Netværket vil gøre det muligt for de involverede
brancher at evaluere deres forretningsmuligheder for produktion baseret på alger, og netværket vil styrke samarbejde og sparring mellem de nordiske partnere
(http://www.nordicinnovation.org/projects/marine-innovation-projects/nordic-algaenetwork).
SAS fremskynder biobrændstof af alger. SAS er gået med i en arbejdsgruppe, som er forpligtet til at fremskynde anvendelsen af godkendt og bæredygtigt brændstof, der fungerer ligeså godt som de fossile brændstoffer på markedet i dag
(http://www.denmarkonline.dk/1/2008-40-sas-fremskynder-biobraendstof-af-alger).
SUBMARINER er et projekt, som undersøger nye tilgange til bæredygtig udnyttelse af de
94
marine ressourcer i Østersøområdet med henblik på at finde nye muligheder for samtidig
forbedring af Østersøens miljø og områdets økonomi. Projektet er finansieret af EU's østersøprogram med partnere fra Polen, Tyskland, Danmark, Sverige og Estland
(http://www.greencenter.dk/index.php?mod=main&top=4&parent=87&id=138).
Muligheder
Kilder
Score: Lav
› Særligt i Østdanmark er der ved at blive opbygget en kæmpe viden om alger. Denne viden
bør udnyttes ved at skabe stærke samarbejder mellem forskning og erhverv – også på tværs
af regionen.
Interviewpersoner:
› Søren Laurentius Nielsen, RUC
› Poul H. Madsen, Algeinnovationscenteret på Lolland.
Hjemmesider:
› http://www.teknologisk.dk/31715
› http://www.algecenterdanmark.dk
› http://www.greencenter.dk/index.php?mod=main&top=4&parent=87&id=138
› http://www.denmarkonline.dk/1/2008-40-sas-fremskynder-biobraendstof-af-alger
› http://www.nordicinnovation.org/projects/marine-innovation-projects/nordic-algaenetwork
› http://wind-sea-algae.org.
5.2
Overordnet
beskrivelse
95
Transport
Teknologi
En af de største udfordringer inden for CO2-reduktion, energibesparelser og introduktion af vedvarende energi eksisterer inden for transportsektoren, som i dag har et voksende forbrug af fossile brændstoffer. I Danmark står sektoren for 27 % af det samlede CO2-udslip på i alt ca. 55 mio.
tons, mens det samme tal i Sverige er ca. 50 mio. tons. Der er grundlæggende to muligheder for
at ændre denne udvikling: dels minimering af transportbehovet, og dels introduktion af vedbæredygtige alternativer til fossilt brændstof, herunder brint, biobrændstoffer og el fra vedvarende
energikilder. I denne beskrivelse fokuseres der på introduktion af vedvarende brændstofalternativer.
›
›
›
›
›
Bioetanol er alkohol, som produceres ved at gære og destillere sukker af biomasse som
f.eks. halm, kartofler eller majs. Der skelnes imellem 1. og 2. generation, hvor 1. generation
produceres ud fra sukker- eller stivelsesholdige afgrøder eller olieholdige frø. 2. generation
produceres ud fra restprodukter/ikke-fødevarer, f.eks. halm, grene, forgasset biomasse, affald eller animalske restprodukter. I dag er al benzin iblandet 5 % bioetanol. Der er store
diskussioner om bioetanol og CO2-udledning, og der er en voksende anerkendelse af, at 1.generations bioetanol ikke er en bæredygtig løsning, mens 2.-generations bioetanol synes
at være en bedre løsning, omend CO2-potentialet fortsat diskuteres.
Biodiesel er et biobrændstof baseret på animalske eller vegetabilske olier som f.eks. rapseller palmeolie. Biodiesel fremstilles ved en kemisk reaktion mellem olien og metanol,
hvorved man opnår et produkt med diesellignende egenskaber. Det kan anvendes som et
rent produkt eller iblandes fossile brændstoffer. Biodiesel er det mest udbredte biobrændstof i Europa i dag og også her pågår diskussionen om bæredygtighed.
Biogas fremstilles af gylle og andet organisk affald (husholdningsaffald), der via reaktorer
forgasses gennem biologiske nedbrydningsprocesser, hvor bakterier danner metan og kuldioxid. For at biogassen kan bruges som brændstof i biler, skal CO2-indholdet fjernes.
El som alternativt drivmiddel i biler indebærer, at strøm lades på et batteri, som driver bilens elmotor eller plug-in-hybridbiler, hvor bilen indeholder et batteri til opladning fra elnettet, og som udnyttes på kortere køreture, mens der på længere gøres brug af bilens
benzinløsning.
Brint er behandlet i afsnt 5.1.2.
Rammebetingelser
Der er kun en begrænset brug af alternative drivmidler i både Sverige og Danmark. Men der ses
en stærkt voksende interesse for elbiler i begge lande. Sverige har samtidig stor fokus på brug af
biogas til transportformål. Her bliver størstedelen af biogasproduktionen opgraderet, så den kan
sendes ud på naturgasnettet og bruges bl.a. til transportformål. Der findes endvidere en række
politiske energi- og klimamålsætninger, som fremmer denne udvikling, som bl.a. i Skåne, hvor
Skånetrafikken har som mål at køre på 100 % biobrændstof i 2020.
I Danmark er rammebetingelserne for alternative drivmidler i transportsektoren blevet forbedret
med den nye energiaftale fra marts 2012:
› Udarbejdelse af strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid-plug-ins, elbiler
m.m. Der er afsat en pulje på DKK 70 mio. til støtte til ladestandere, infrastruktur til brint
96
›
›
›
›
samt gas til tung transport
Ændring af den danske brændstoflov, der sikrer iblanding af 10 % biobrændsler i 2020
Afsættelse af DKK 15 mio. til videreførelse af elbilsforsøgsordningen
Afgiftsfritagelsen for elbiler (og brint) forlænges frem til og med 2015
Københavns Kommune har en ambition om, at der skal køre 12.000 elbiler i 2015. Hovedstadsregionen er meget velegnet til elbiler, fordi der er 100.000 husstande med to biler, og
her er det er oplagt, at bil nummer to er en elbil.
I Sverige findes tilsvarende målsætninger:
› Skånetrafikken skal være fossilfri i 2020 og køre 100 % på biobrændsler.
› I Sverige har Regeringen bevilliget SEK 200 mio. til "supermiljöbilspremien", som går til elbiler og hybridbiler. Bevillingen varer indtil 2014 og rækker til 5.000 biler, men i første halvår
af 2012 er der kun søgt 96 bevillinger, hvoraf kun 16 er privatpersoner.
› I Sverige gives der fritagelse for ”fordonsskatt” (svarer til ”grøn ejerafgift”) i 5 år fra bilens
første indregistrering (for biler indregistreret første gang efter 30/6 2009), når der er tale
om en ”miljøbil” (hybridbiler, køretøjer med alternative drivmidler og eldrevne biler).
› Ud over fritagelse gives der store tilskud til biler med alternative brændstoffer, i og med at
afgiften på brændstof fjernes helt eller delvist. Dette omfatter naturgas, hvor afgiften er
reduceret med omtrent 80 % i forhold til benzinafgiften, idet der betales reduceret CO 2afgift og ingen energiafgift. CO2-afgiften af naturgas vil blive gradvist hævet og vil nå det
generelle niveau i 2015. Biogas, bioetanol og biodiesel er helt fritaget for energiafgift og
CO2-afgift.
Kompetencer
I Øresundsregionen foregår en løbende udvikling af alternative drivmidler til benzin og diesel, og
der er en lang række virksomheder, universiteter, organisationer og statslige institutioner, som
arbejder for en grønnere transportsektor i regionen. Forskningsmiljøer ved DTU og Lund har
mange aktiviteter på området, og hele hovedstadsområdet huser innovative virksomheder og
initiativer, der søger at fremme udbredelsen af biobrændstoffer og elbiler. Af eksempler på vigtige aktører i erhvervslivet kan nævnes følgende:
Bioetanol: En stor del af teknologien bag bioetanol er udviklet i Danmark, og Øresundsregionen
har dermed en stærk førerposition på området. De danske virksomheder Novozymes og Danisco
er blandt verdens førende inden for produktion af enzymer til bioetanolproduktion og har udviklet enzymer, der er i stand til at nedbryde planters ellers svært nedbrydelige cellulose, så også
planterester nu kan bruges til fremstilling af 2.-generations bioetanol. I DONG er der ligeledes
ansat 35-40 mand i forbindelse med bioetanol. Inbicon, der er et datterselskab til DONG Energy,
har opført et fuldskala-demonstrationsraffinaderi ved Asnæsværket i Kalundborg, der kan producere over 5 mio. liter bioetanol årligt, og som er verdens største af sin slags. Endelig går den
danske biotekvirksomhed BioGasol nu i gang med at etablere et demonstrationsanlæg til 2Gbioetanol i HøjeTaastrup og har gang i mange aktiviteter inden for bioetanol. I Sverige findes
Agroetanol AB, som indtil nu er den eneste producent af bioetanol i storskala, men denne produktion ligger uden for Øresundsregionen. Det vurderes, at Sverige har et stort potentiale for
bioetanolproduktion, og at ca. 1/3 af landets areal kan bruges til produktionen, uden at det går
ud over produktionen af fødevarer. Derudover har Sverige store mængder biologisk affald fra
skovindustrien.
Biogas: Også inden for biogasområdet findes en række interessante virksomheder og organisati-
97
oner, men det er kun i Skåne, at biogassen bruges til transport. Vigtige aktører omfatter:
›
Dansk Gasteknisk Center A/S
›
Brancheforeningen for Biogas (DK)
›
Bigas Syd (Malmö), som er en samarbejdsorganisation for 28 forskellige organisationer,
herunder virksomheder, organisationer i den offentlige sektor og forskningsinstitutioner
›
Svenskt Gastekniskt Center AB
›
Sustainable Business Hub
›
Leverandører der også opererer i udlandet (Gascon)
›
DONG Energy (demonstrationsbiogasanlæg i Kalundborg i 2011).
Se endvidere under afsnit 5.1.6.
Elbiler: Der findes en del aktører i Øresundsregionen, som arbejder for udbredelsen af elbiler
både lokalt og i et globalt perspektiv. Flest elbilleverandører finder man i københavnsområdet,
som både sælger og udlejer elbiler samt administrerer ladestandere. Virksomheder som CLEVER
(tidligere ChooseEV), Better Place (ca. 100 medarbejdere i Øresundsregionen), Move About og
CleanCharge er alle sådanne leverandører. Foreninger som Dansk Elbil Alliance (Del af Dansk
Energi) og Dansk Elbil Komite finder man ligeledes i København, og konverteringsvirksomheder
som A Future EV findes rundt omkring på Sjælland (firmaer der ombygger almindelige biler med
forbrændingsmotor til elbiler). Østkraft på Bornholm er særdeles aktiv i forhold til udviklings- og
demonstrationsprojekter om elbiler.
De fleste aktører på elbilsområdet i Sverige er placeret i Skåne, men varmeselskabet Öresundskraft og flere skånske kommuner deltager i projekter om elbiler. Volvo producerer også elbiler,
men virksomhedens besøgsadresse ligger i Göteborg. Derudover findes foreningerne ElbilSverige
og Grönne Billister, som dog begge har til huse i Stockholm.
Forskningsmiljøer: DTU Energy Conversion er et stærkt forskningsmiljø inden for vedvarende
energi (vind og atomenergi ligger under de selvstændige institutter DTU Vindenergi og DTU Nuclear). I Danmark findes COBREN (Copenhagen Biofuels Research Network), som er et samarbejde
mellem Roskilde Universitet, Copenhagen Business School, DTU og Københavns Universitet. På
Lunds Universitet har man dannet LU Biofuels, som er et netværk bestående af forskere på tværs
af institutter og fakulteter, og der samarbejdes også i international kontekst. LU Biofuels er desuden partner i Swedish Knowledge Center for Renewable Transporation Fuels (Göteborg).
Bioetanol: Der findes forskningsmiljøer, der arbejder med optimering af bioetanolfremstilling på
mange af regionens universiteter. Både Københavns Universitet, DTU Energy Conversion (Risø)
og Lunds Tekniske Högskola forsker i bioteknologi. Roskilde Universitet forsker ligeledes i bioetanol og har i samarbejde med Novozymes udviklet nye typer enzymer med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Endvidere findes der et antal virksomheder, som bedriver forskning og
udvikling inden for området i regionen.
98
Biogas: Der findes forskningsmiljøer på hhv. Lunds Universitet, Högskolan Kristianstad, DTU, Københavns Universitet og Risø på biogasområdet. Førstnævnte samarbejder bl.a. med Nordvästra
Skånes Renhållnings AB (NSR) i Helsingborg. Her har man verdens største anlæg for flydende,
renset biogas i Helsingborg, der behandler husholdningsaffald fra seks kommuner, og alle bybusser i Helsingborg kører i dag på biogas.
Elbiler: DTU spiller en aktiv rolle inden for forskning og udvikling af elbiler. Institutterne DTU
Elektro og Risø deltager i adskillige projekter i regionen, særligt på Bornholm, der er udråbt til
test-ø for det intelligente elnet og det selvforsynende bæredygtige samfund. DTU Risø står ligeledes bag lanceringen af et nordisk testcenter for elbilsinfrastruktur (Nordic EV Interoperability
Center – NEVIC), der skal sikre, at elbilejere kan oplade deres elbil, uanset hvor de befinder sig.
Østkraft på Bornholm deltager i adskillige forsknings- og udviklingsprojekter bl.a. med DTU og
Risø.
Score: Høj
Job og vækst
En rapport fra det danske Energistyrelsen om alternative drivmidler konkluderer, at især el og
biogas, men også naturgas vil være samfundsøkonomisk attraktive i forhold til traditionel benzin
og diesel omkring 2030. Der vurderes at være mange jobs samt vækstmuligheder forbundet med
omstillingen til alternative drivmidler. Eksempelvis har Deloitte udarbejdet en analyse for Dansk
Elbil Alliance, som viser, at Danmark har en unik chance for at blive foregangsland for hele verden inden for brugen af elbiler, hvilket vurderes at kunne skabe op mod 20.000 arbejdspladser.
Eksempler på jobområder inden for elbiler omfatter:
›
›
›
Elbilsleverandører som Better Place rekrutterer fra el-selskaberne. F.eks. har de samarbejdet med DONG Energy om udlån af medarbejdere med teknisk indsigt i elmarkedet og i det
fysiske elnet til udviklingen og udrulningen af den nye infrastruktur for elbiler.
Fremover vil en voksende andel af ansættelser bestå af teknikere, operatører og kommunikationsmedarbejdere til opbygningen af den operative netværksafdeling, servicefunktioner
i de operationelle enheder samt i en callcenterfunktion.
Der skal også samarbejdes med kommunerne om trafik- og byplaner samt indhentes tilladelser fra både offentligt og privatejede parkeringsanlæg. Foruden elbilbranchens egne
kompetencer vil kommunerne, byplanlæggerne og ingeniørrådgiverne også selv forventes
at skulle opøve nye kompetencer til planlægningen af den nye infrastruktur i samarbejde
med elbilselskaberne.
Novo Nordisk har fået lavet en tilsvarende rapport for bioetanol i transportsektoren “Moving
towards a next-generation etanol economy” udarbejdet af Bloomberg. Konklusioner herfra er, at
de samfundsøkonomiske perspektiver ved at fremstille avancerede biobrændstoffer er enorme –
bare i Kina vil det kunne resultere i 3 mio. jobs, og på EU-plan vil der kunne skabes 1,18 mio. jobs
i EU-27 i perioden frem til 2030.
Score: Høj
Barrierer og
udfordringer
Der findes en række barrierer, når det kommer til bæredygtig omstilling i transportsektoren.
I Danmark er alternativerne fortsat forholdsvis dyre og uafprøvede i sammenligning med traditionelle biler. Endvidere mangler der fortsat veludbyggede infrastrukturer samt klare politiske
99
prioriteringer af, hvordan området forventes at udvikle sig. Afgiftsfritagelse på eksempelvis elbiler udløber allerede i 2015, hvilket skaber et usikkert marked, hvor forbrugere og producenter
ikke kender rammebetingelserne om tre år. Yderligere er prissignalet generelt problematisk, idet
registreringsafgiften er ændret, så de små energiøkonomiske biler nu er billigere end elbiler. Og
med den usikkerhed der stadig er med hensyn til teknologien, er elbilen ikke det lette valg for
forbrugeren. Til gengæld satser store udenlandske og danske virksomheder massivt på Danmark
som elbilnation, og der er mange spændende initiativer i gang. Eksempelvis har et firma som
Better Place investeret i hele 18 batteriskiftestationer, som fordeler sig over hele landet.
Samtidig er der ikke taget nogen beslutninger om brugen af biogas og biobrændsler i fremtidens
energisystem. Danmark har generelt været forbeholden over for iblanding af biobrændstoffer i
benzin ift. EU's målsætning om 10 procents anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren
– særligt fordi kravene til brændslernes bæredygtighed har været svage. Årsagen er, at de fleste
biobrændstoffer der anvendes i EU, er første-generationsprodukter (1G) baseret på hvede, majs,
palmeolie med videre. Nye udmeldinger fra EU ser dog ud til at ændre på dette, således at der på
sigt bliver sat krav om 2G.
I Skåne satses der mere direkte på brug af biogas, og lokale aktører har sat ambitiøse mål, og
Sverige har mere massivt satset på miljøbiler via afgiftspolitik mv.
Den helt store udfordring i regionen og globalt er, at infrastrukturen for alternative transportløsninger ikke er på plads, hvorfor de alternative biler i dag er begrænset i deres rækkevidde. Dette
er sammen med prisen på bilerne en af de primære årsager til, at privatpersoner afholder sig fra
at vælge dem. Investeringer i infrastruktur er store og p.t. drevet af private investorer som f.eks.
Clever og Project Better Place på elbilsområdet.
Samarbejder
›
›
›
›
›
›
Sustainable Freight Transportation er et initiativ under Nordisk Ministerråd, hvis overordnede mål er at bidrage til opfyldelsen af den nordiske vision om at blive "the Green Valley
of Europe". Programmet fokuserer særligt på varetransport.
BIOLYFE er et EU-støttet (7. rammeprogram) projekt om demonstration af fuld-skala 2.generations-bioetanol med bl.a. Novozymes, Lunds Universitet og en række andre partnere
fra Italien og Tyskland.
"Udvikling af 2.-generations bioethanol" er et projekt støttet af Højteknologifonden og med
deltagelse af 9 partnere: universiteter, energiselskaber og private virksomheder.
E-mission i Øresundsregionen er et samarbejde mellem Malmö Stad, Helsingborgs Stad,
Öresundskraft AB, Region Skåne og Region Hovedstaden. Formålet er at fremme udbredelsen af elbiler i Øresundsregionen, og arbejdet består bl.a. i at udarbejde en strategi for ladeinfrastrukturen i regionen, at samarbejde om betalingsløsninger og at arrangere et årligt
elbilrally. Projektet bidrager til at fremme bæredygtig økonomisk vækst i regionen og modtager støtte fra Interreg-programmet IVA ÖKS, 2011-2013.
Green E-motion er et EU-støttet projekt med i alt 43 partnere fra hele Europa med det formål at skabe forudsætninger for en større udbredelse af elbiler i Europa. Fra Øresundsregionen deltager Københavns Kommune, Better Place, Malmö Stad, DTU, Teknologisk Institut
og Greenabout (Bornholm).
European Transportation Infrastructure for Electric Vehicles (TEN-T) er et europæisk samarbejde mellem partnere fra Danmark, Østrig, Luxembourg, Holland og Belgien. Formålet med
projektet TEN-T er at analysere og teste udbredelsen af en integreret løsning for intelligent
100
›
›
Muligheder
Kilder
opladning af elbiler som ladestandere og batteriskiftestation.
E-mobility er et samarbejde mellem Malmö Stad og E.ON om at udbrede anvendelse af elbiler i Malmö. Projektet arbejder for at øge viden om elbiler, ladeinfrastruktur m.m. Afsluttet
i december 2012.
Bornholm-Bright Green Island 2014 – Bornholm som test-ø. Der er mange elbilprojekter i
gang på Bornholm, bl.a. Powerlab DK, Smart grid PV, EDISON-projektet, Demand as
Frequency Reserve samt EcoGrid, hvor 2.000 husstande på Bornholm får installeret intelligente og fjernaflæselige elmålere, som reagerer på elprisen og tænder og slukker apparater
i forhold til denne.
Score: Høj
Generelt er Danmark og Sverige gode til at være med i EU-støttede projekter samt samarbejde i
Øresundsregionen – dette bør fortsat have høj prioritet. Anbefalinger til samarbejder:
› Alternative bio-drivmidler i transportsektoren er generelt kun lidt udbredt, og en samlet
koordineret indsats kunne fremme synlighed i marked. Særligt indsatser inden for offentlig
transport og varetransport og måske færgetransport synes at være oplagte områder for
samarbejde.
› Naturgas som (overgangs-)drivmiddel kan spille en vigtig rolle for opbygningen af infrastruktur og markedet for gasformige drivmidler og dermed også bidrage til indfasning af
biogas til transport. Her har Skåne/Sverige en langt større erfaring, som kunne deles med
Danmark.
› Øresund har mulighed for at blive testsamfund – elbiler over landegrænser ville være helt
unikt, herunder at vise hvordan elladestandere kan fungere på tværs af lande og vand. Den
danske del af Øresundsregionen er meget langt fremme med elbiler – samarbejde om infrastruktur mv. med kolleger i Skåne er allerede i fuld gang, men må fastholdes.
Interviewpersoner:
› Professor, Claus Feldby, Københavns Universitet
› Henrik Duhr, Energistyrelsen
› Michael Dalby, E.ON Danmark
› Bengt Danielsson, International Energy Solutions
› Michael Rask, Energistyrelsen
› Mikkel Westenholz, Project Better Place
› Andreas Egense, Metroselskabet
› Anton Freiesleben DK + Urban Wästljung SE, Scania
› Benny Mai, DONG.
Rapporter:
› "Alternatve drivmidler, Energistyrelsen", 2012, COWI
› “Moving towards a next-generation etanol economy”, 2012, Bloomberg.
Hjemmesider:
› http://cobren.wordpress.com
› www.biolyfe.eu
› http://www.interreg-oks.eu/se/Menu/Projektbank/Projektlista+%C3%96resund/Emission+i+%C3%98resundsregionen
› http://www.greenemotion-project.eu
› http://www.eon.se/om-eon/Om-energi/Sustainable-mobility/E-mobility
› www.bornholm.dk
› http://www.lth.se/lu_biofuels.
101
102
5.3
Overordnet
beskrivelse
Byggeri
Teknologi
"Cleantech" inden for byggeri omfatter mange teknologier og sættes typisk i forbindelse med
lavenergibyggeri, bæredygtigt byggeri, grønt byggeri etc. Siden oliekrisen i 1970'erne har der
været særligt stort fokus på energibesparelser og energieffektivitet, både i forhold til komponenter og klimaskærm. Kombinationen af et godt indeklima og et lavt energiforbrug har haft høj
prioritet i mange år i både Sverige og Danmark, og her har regionen/Norden en særlig kompetence i sammenligning med resten af verden.
Der har i de seneste år været stigende interesse for en mere helhedsorienteret tankegang ift.
byggeri, herunder social bæredygtighed (indeklima, arbejdsmiljø etc.), økonomisk bæredygtighed (totaløkonomi) og miljømæssig bæredygtighed (CO 2-udslip, skadelige materialer osv.). Dette
ændrede fokus har gjort, at bæredygtighed og cleantech efterhånden har fået en bredere definition inden for byggeriet end for blot nogle få år siden. Nogle af de største cleantechudviklingspotentialer inden for byggeri vurderes at være:
›
›
›
›
›
›
›
Forsat udvikling af energieffektive komponenter (lavenergibelysning, ventilation med varmegenvinding, varmeanlæg, køling etc.).
Samspil mellem bruger og energisystemer.
Forsat udvikling af klimaskærmen (superisolering, lavenergivinduer, elementbyggeri).
Integrering og udvikling af vedvarende energi i fremtidige bygninger (solceller, solvarme,
varmepumper etc.), integrering af elbiler i bygning og herunder udvikling af smart gridsystemer, så bygningen og dens forbrug bidrager til et balanceret elsystem.
Klimatilpasning og bygninger, så bygninger, afløbssystemer og omgivelser er tilpasset fremtidens kraftige regnfald og tørkesituationer.
Renovering af den eksisterende bygningsmasse (metoder og finansiering).
Bæredygtige materialer, f.eks. reduktion af energiforbruget til produktion af materialer,
komponenter m.m. til byggeriet.
Rammebetingelser
I Øresundsregionen er der sket en rivende udvikling inden for grønt/bæredygtigt byggeri. Dette
bliver i øjeblikket yderligere fremskyndet af den stigende fokus på certificering af bæredygtighed
for bygninger (social, økonomi og miljø). Lund og Malmö har bl.a. valgt at lave deres egen certificeringsordning (Miljobyggnad), mens man i Danmark følger DGNB (den tysk tilpassede ordning).
2
Som eksempel på en omfattende certificering kan nævnes en bydel på 10.000 m i Malmö, som
skal BREEAM-certificeres.
I Danmark har der i de senere år været skrappe energikrav, som har skabt et større incitament
for erhvervslivet til at fremme energieffektive bygninger og byggeprodukter. Regler for energiforbruget i nye bygninger er opstillet frem mod 2020 (der har været planlagte stramninger i
2010, 2015 og 2020). Med den nye energiaftale i Danmark er der ydermere fokus på energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse – både hos private og erhverv. Det er således beslut-
tet, at Danmark skal spare 7 % af det samlede energiforbrug i 2020 i forhold til niveauet i 2010.
Energikrav til byggeriet i 2020 er ligeledes foreslået i Sverige. Generelt har energikravene til byggeriet været mindre ambitiøse i Sverige sammenlignet med Danmark.
I EU har der siden udgivelsen af bygningsdirektivet, EBRD, i 2006 været særligt fokus på et lavt
energiforbrug i bygninger. Alle EU-lande skal bl.a. indføre deres egne krav og regler for nye bygninger, der opfylder krav til "Nearly Zero building" i 2020.
Mht. bæredygtighed sker der også meget pga. EU's kommende direktiver på området (TC350),
som bl.a. opstiller kriterier til bæredygtighed i bygninger – herunder miljødeklarationer (som
vedrører bl.a. energiforbrug ved produktion af byggematerialer etc.) på CE-mærkede byggematerialer.
Kompetencer
Inden for udvikling af komponenter (til klimaskærmen og installationer) til byggeriet er der i Øresundsregionen samlet mange forskellige kompetencer i erhvervslivet. Særlige komparative fordele og muligheder i Øresundsregionen findes inden for følgende områder:
›
Isolering – herunder superisoleringer (bl.a. Rockwool og Paroc). Rockwool har bl.a. 3-4 personer, der kun arbejder med innovation.
›
Vinduesproducenter (Protec, Velfac og Xframe) er hovedsagelig placeret i Østdanmark, og
der er da også et stort salg af lavenergivinduer fra Østdanmark til Skåne. En del vinduesfirmaer har løbende samarbejder med universiteterne (oftest er der dog tale om en videreudvikling af eksisterende produkter). Ambitionsniveauet kan ifølge universiteterne godt være
større hos producenterne – lovgivning har i mange år fulgt producenternes udviklingsniveau. I Sverige har man en lang tradition for brug af trelagsruder, men der er ikke umiddelbart identificeret store virksomheder i Skåne.
›
Solafskærmning (bl.a. Tema, fotosolar og Blendex). Mange af komponenterne købes ofte i
Asien. Der synes at være forskellige krav til design af solafskærmninger i Sverige og Danmark – hvilket gør det svært at være på hinandens marked. Der er dog gode udviklingsmuligheder for solafskærmninger – og nye energikrav sætter fokus på minimering af køling og
derved solindfald.
›
Ventilation (bl.a. Novenco, Lindab, Swegon og Systemair). Der er flere stærke kompetencer
inden for effektiv ventilation i Øresundsregionen. I Skåne er der hovedsaglig udvikling inden
for rørsystemer, der ligger i regionen. I Skåne kan særligt fremhæves Swegon, hvis udviklingsafdeling inden for rørsystemer ligger i Skåne. Lindabs hovedkontor ligger også i Skåne,
og de har ligeledes en dansk afdeling i Østdanmark. Der synes generelt at være et godt
samarbejde på ventilationsområdet mellem Danmark og Sverige (herunder især mellem
brancheorganisationerne), hvor man bl.a. profilerer "the Nordic way", der brandes som
ventilation, der skaber et særdeles godt indeklima. Der synes også at være god koordinering mht. lovgivning og kommunikation til EU.
›
Vedvarende energi (bl.a. Gaia Solar, Racell og Dansk Solvarme). Udvikling inden for disse
teknologier kan læses under beskrivelsen af de specifikke teknologier; eks. solvarme under
sektion 5.1.10.
›
Større entreprenører (bl.a. MTH, NCC og Skanska). I Skåne har entreprenørerne en enestå-
103
104
ende erfaring med opførsel af bæredygtige bydele fra bl.a. Malmö (Bo01 osv.). Særligt er
den skånske del af Skanska førende inden for bæredygtighed. Men også NCC i Skåne er væsentlige spillere – her er bl.a. ansat 3-4 mand på fuld tid til at stå for bæredygtighed. Desuden har den danske del af NCC deltaget i nogle forskningsprojekter om renovering af huse
fra 1960-70'erne (http://www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/omeudp/Documents/5074_EUDP_haefte_2011_net.pdf).
›
Rådgivende ingeniørfirmaer/konsulenter/arkitekter (bl.a. Niras, Grontmij, Alectia, Rambøll,
COWI, SwecoAlectia, Sweco, HLA, 3xN, BIG, Bjerg Arkitekter m.fl.). De fleste større rådgivningsfirmaer vurderes at have 10-30 personer, der arbejder med rådgivning inden for cleantech i bygninger. Rådgivning inden for cleantech vurderes at have et stort potentiale for at
kunne eksporteres til andre lande. Arkitekterne i regionen er også rigtigt langt fremme, når
det gælder energi og en integreret tilgang til arkitektur og bæredygtighed. Traditionen for
et tæt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører er unik i Sverige og Danmark.
›
ESCO-leverandører (Siemens, DONG, YIT, Schneider electric). Der er i øjeblikket mange
ESCO-projekter igangsat eller planlagt i Danmark, hvor kommunerne typisk er kunderne. I
Sydsverige var der frem til 2008 mange ESCO-projekter. Herefter kom finanskrisen, og der
skete en nedgang. En af erfaringerne herfra er, at det var svært at få brugerne ordentligt
involveret, hvilket betød, at indtjeningen ofte var for ringe for ESCO-leverandøren.
›
Energirigtige installationer. Dette gælder i forhold til bl.a. vand- og energiinstallationer,
lavtemperatur-fjernvarme mv. Her findes der også mange væsentlige danske og svenske
producenter dog flest med hovedsæde uden for regionen (Danfoss, Grundfos m.fl.).
›
Energirigtig belysning (bla. Fagerhult, Louis Poulsen Lighting, Thorn lighting, Phillips Lighting
A/S etc.). Der eksisterer et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne i både Østdanmark og Skåne (se nedenfor). Derudover gør interesseorganisationer (DANSK
LED-netværk) meget for at sikre, at Danmark er med til at udvikle kommercielle produkter
og nye arbejdspladser. Generelt er de store internationale virksomheder (Osram og Philips)
førende på lavenergibelysning, men Skåne og Østdanmark er også godt med, når det drejer
sig om optimering af systemer – særligt når det kombineres med design.
›
CTS/styringssystemer og energiledelsessoftware der skal mindske energiforbruget (bl.a.
APTUS, Siemens, Schneider Electric, Teknologisk institut). Der er meget stærke kompetencer inden for dette område – mange af firmaerne er repræsenteret på begge sider af sundet, og der sker derfor en god vidensdeling.
›
Bæredygtige materialer. Her er der tale om eksisterende byggeproduktsproducenter, som
skal tilpasse deres produkter til at overholde fremtidens krav til bæredygtighed (energiforbrug, kemikalier m.m.). Blandt de virksomheder som kan fremhæves som ambitiøse, er farve- og lakfabrikanter som Dyrup (nu Sigma) samt virksomheder som Velux, Rockwool og
Gyproc.
›
Klimatilpasning. I relation til klimatilpasset byggeri er der ikke tale om en særlig industri
eller produkter, snarere planlægning og kortlægning på en ny måde samt tilpasning af eksisterende produkter og bygninger. Blandt disse kan nævnes god solafskærmning (høje temperaturer, stærk vind), køling (højere temperaturer), materialer der kan klare fugtige somre/storme, kloaker der forsynes med højvandslukker osv. Derudover er der selvfølgelig om-
givelser, hvor man kan have oversvømmelsesbassiner, der kan klare 10-årsregn samt kanaler og veje, som kan bortlede vandet. En industri som dog skal have særlige kompetencer/viden inden for området, er rådgivere, der skal sikre, at byggeriet kan håndtere klimaændringer i fremtiden. Her er regionen også langt fremme, bl.a. med rådgivere der tilbyder
innovative løsninger samt kommuner, som er i fuld gang med at implementere spændende
løsninger.
Særligt entreprenører, ingeniører og arkitekter har efterhånden opbygget en solid erfaring med
opførsel af grønt byggeri (her skal særligt fremhæves de bæredygtige byudviklingsprojekter i
Malmö, som har givet en stærk referencebase og viden). Evnen til at kombinere arkitektur og
bæredygtighed, herunder særligt lavt energiforbrug og godt indeklima synes således at være
særdeles stærk i regionen.
Der er dog en stigende tendens til, at udenlandske firmer også kommer ind på markedet og sælger deres produkter og ekspertise (nogle har dog også lokale afdelinger i Øresundsregionen,
f.eks. ESCO-leverandører). Den konstante udvikling af produkterne er essentiel for overlevelse og
vækst. Fokus i denne udvikling er energieffektivitet, design, livscyklusvurdering og komponenternes evne til at skabe et godt indeklima. Fremover vil der ligeledes være krav om, at komponenterne kan imødekomme klimaforandringer (mere ekstremt vejr såsom hård blæst, varmere
somre og regnskyl).
Forskningsmiljøerne inden for cleantech-teknologier i byggeriet er også ganske stærkt i Øresundsregionen. På SBI/Aalborg Universitet, DTU og Lunds Universitet kan følgende fokusområder
fremhæves:
› Lavenergibelysning (LED-belysning) – forskning foregår både på Lunds Universitet og DTU.
Dog lader der ikke til at være noget samarbejde på området. Det skal dog nævnes, at Lunds
Universitet lader til at have samarbejder med bl.a. SBI og Rambøll. På DTU (fotonik) eksisterer der en stor facilitet til test og karakterisering af lyssystemer – specielt LED-systemer.
Man hjælper her 50 danske virksomheder baseret på LED. Der er mange projekter, hvor
DTU evaluerer eksisterende markedsprodukter. Derudover udvikler DTU selv nye LEDbelysningsprodukter. Der arbejder 15 mennesker på DTU/fotonik, mens der på Lunds Universitet arbejder 5-6 personer. I Lund er der særlig fokus på samspillet mellem bruger og
systemer.
›
Lavenergivinduer – DTU har haft mange udviklingsprojekter inden for ramme-, karm- og
kantprofiler til vinduer. Der arbejder p.t. 3-4 personer med udvikling af vinduer på DTU.
›
Solafskærmning – På dette område var Lunds Universitet langt foran allerede i 1995-2000,
hvor de fik mange midler til at udvikle nye styresystemer til solafskærmning. Der synes stadig at eksistere et potentiale for at bygge videre på denne viden – Lund er bl.a. blevet tilbudt en formandspost i det internationale solafskærmningsforbund. Der er dog ingen midler til forskning i solafskærmning mere, og udviklingen er derfor standset. På SBI i Østdanmark har der været en del forsøg med solafskærmninger.
›
Både i Lund og på DTU er der ganske stærke forskningsmiljøer inden for ventilation, men
der er desværre ikke meget samarbejde på tværs af sundet. Der efterspørges også bedre
samarbejde mellem virksomheder og universiteter, da begge besidder stor viden. Som
nævnt tidligere er der et godt samarbejde på tværs af sundet i erhvervslivet.
›
På CTS er der et særligt godt samarbejde mellem universiteter/forskning og industrien. På
105
106
Teknologisk Institut er der desuden 30 personer ansat til udvikling af CTS for virksomheder.
›
Materialer – SBi har været involveret i livscyklusanalyser for materialer gennem mange år
og har bl.a. udviklet værktøjer mv. DTU, Teknologisk Institut og Lunds Universitet har også
forskning relateret til materialer.
Generelt er samarbejdet mellem universiteterne i Øresundsregionen reduceret de senere år –
bl.a. fordi meget af forskningen på universiteterne modsat tidligere finansieres direkte af industrien, mens den offentlige støtte er blevet mindre.
Foruden universiteterne kan det nævnes, at regionens GTS-institutter er centrale aktører. Teknologisk Institut forsker i bl.a. test af energiforbrug til varmepumper, kølesystemer, ventilation,
bæredygtige materialer og integrering af vedvarende i byggeriet etc. Her ligger også Videncenter
for energibesparelser i bygninger. Endvidere findes også FORCE, som er involveret i forskning,
udvikling og rådgivning om bl.a. energioptimering af bygninger samt materialer. Endelig findes
DELTA, som har særlige kompetencer inden for akustik, software og it.
Job og vækst
Score: Høj
Bæredygtighed og lavenergi i byggeri er et stort område i både Østdanmark og Skåne, når man
tæller antallet af virksomheder, der arbejder inden for området. I Østdanmark er der i højere
grad placeret arbejdspladser inden for entreprenør- og rådgiverbrancherne, som samtidig udbyder mange andre serviceydelser inden for cleantech. Derfor er jobområdet som et cleantech-felt
forholdsvist lille i forhold til virksomhedernes fysiske udbredelse. I Skåne forholder det sig omvendt, og hver syvende cleantech-job er placeret inden for lavenergi.
Ifølge rapporten "Øresund som Low Carbon Region" er omkring 14 % af Skånes ca. 6.500 cleantech-jobs relateret til området "lavenergi i bygninger". Samme rapport angiver, at 2 % af Østdanmarks 26.400 cleantech-jobs findes inden for området "lavenergi i bygninger", hvilket dog
vurderes at være lidt lavt sat – særligt hvis man breder området ud til også at dække andre bæredygtighedsaspekter end bare energi.
Der synes generelt at være gode vækstmuligheder inden for cleantech-områderne i byggeri. Det
forventes således, at lavenergi vil være et vækstområde, både i regionen, nationalt og globalt.
Det gælder for følgende områder:
›
›
›
›
›
ESCO/energirenovering forventes at vokse – særligt i Danmark, hvor besparelsespotentialet
inden for renovering har politisk bevågenhed. Danmark er i gang med at udarbejde en renoveringsstrategi for byggeriet, som skal sætte rammerne for en storstilet renovering af
den danske bygningsmasse.
Bæredygtige materialer og komponenter – efterspørgslen forventes at stige med det nye
EU-direktiv, og både svenske og danske produkter har længe haft fokus på området.
Certificerede bygninger – det forventes, at 9 % af fremtidens bygninger vil være certificeret.
Efterspørgslen efter energieffektive komponenter vil stige, efterhånden som resten af EUlandene skal indføre strengere krav til energiforbruget i nye bygninger, herunder ventilation, isolering, vinduer, kølesystemer, belysning, solafskærmning etc.
Vedvarende energi til integrering i lavenergibyggeri. Både Sverige og Danmark samt resten
af EU satser stort på vedvarende energi, også på bygningsniveau.
Det forventes, at lavenergi/bæredygtighed fortsat vil være et vækstområde, både i regionen,
nationalt og globalt:
›
›
Barrierer og
udfordringer
I Skåne forventes en årlig vækst i jobs på ca. 1 % inden for lavenergi uafhængigt af politiske
målsætninger
Det forventes, at den årlige vækst i jobs vil være 5-11 % i Østdanmark afhængig af de politiske rammebetingelser.
Score: Høj
Udfordringen i forhold til at få sat gang i væksten inden for bæredygtigt byggeri er tæt relateret
til de økonomiske konjunkturer og hvordan politikere evt. vælger at bruge sektoren som konjunkturregulerende kraft. I Danmark og i mindre grad i Sverige har der været en nedgang i byggeriet, hvilket har stor betydning for regionens virksomheder og de udviklingsmuligheder, som findes. Der er dog tegn på, at man politisk vil prioritere at få gang i byggeriet – særligt renoveringsindsatsen. Men de konkrete virkemidler mangler fortsat.
Den primære barriere for samarbejde i regionen og fælles fodslag er de nationale/regionale politiske rammebetingelser/lovgivning. Herunder kan nævnes energikrav, kommunale procedurer og
forskellige valg af certificeringsordninger.
Byggeprocesser og tilgang til opførsel af byggeriet synes at være meget forskellige og en stor
hæmsko. Vidensdeling over sundet foregår hovedsagligt, når en virksomhed har en afdeling i
både Skåne og på Sjælland – og selv her er samarbejdet begrænset pga. forskellige priser (lønninger) og traditioner.
Meget forskning på universiteterne i Sydsverige er bestillingsarbejde fra industrien, som ikke kan
deles med f.eks. danske universiteter. Det gælder i øvrigt, at hvis et projekt tildeles offentlig støtte, kan en virksomhed ikke få patent på arbejdet, hvilket afholder mange virksomheder fra at
deltage i projekter med offentlig støtte.
Samarbejder
Ifølge de interviewede eksperter synes der generelt at være begrænset erfaringsudveksling mellem universiteter og samarbejdsprojekter – bl.a. fordi det er indbygget i kulturen, at man vil udarbejde egne resultater og projekter, i stedet for også at lære af andres erfaringer.
Blandt de samarbejder, som kan fremhæves, er:
› North Pass-projektet (http://northpass.ivl.se). Projektet sigter på at fremme lavenergihuskoncepter i det nordeuropæiske byggemarked med særlig fokus på nye boliger. Der er bl.a.
lavet en database over nordiske komponenter til lavenergibyggeri.
› Bæredygtigt byggeri i Øresundsregionen / Hållbart byggande i Öresundsregionen. Målsætningen med dette projekt var at kortlægge eksisterende initiativer, vidensbaser, forskning
og praktisk viden i Øresundsregionen inden for området bæredygtigt byggeri.
› BygBygg (http://bygbygg.org/bygbygg). Projektet skal belyse fordele og ulemper vedrørende implementering af informations- og kommunikationsteknologi samt samarbejder i Øresundsregionen.
› Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) – Øresundsregionen. DTU, Lunds Universitet og SBi/Aalborg
Universitet deltog.
› CREDIT – Indicators and benchmarking framework for transparency in construction and real
estate in the Nordic and Baltic countries’, hvor bl.a. SBi deltog.
› Grønt byggeri (http://www.interregoks.eu/se/Menu/Projektbank/F%c3%b6rprojekt+%c3%96resund/Gr%c3%b8nt+Byggeri ).
Projektet satte fokus på byggeerhverv og særligt uddannelsesdelen i ØKS-regionen, og var
motiveret af et behov for at koble og relatere landespecifikke og uensartede uddannelsesog fagtraditioner til hinanden.
107
108
›
›
Muligheder
Kilder
ECO-City (Helsingør og Helsinborg). EU-støttet CONCERTO-projekt med demonstration inden for bl.a. renovering og lavenergibyggeri i Helsingør og Helsingborg
NEXT Building-projekt støttet af EU, med udvikling af lavenergibebyggelse (Helsingborghem,
COWI, m.fl.).
Score: Medium
Anbefalinger til samarbejder:
› Mere ensartede krav til byggeriet (materialer, energiforbrug og indeklima, klimatilpasning
m.m.). Dette vil skabe et større marked, som industrien kan se afsætningsmuligheder indenfor.
› Fælles offentlige byggeprojekter/udbud – offentligt byggeri udgør en stor procentdel af den
samlede byggemasse, og motivation til samarbejde på offentlige byggerier vil i høj grad
fremskynde nye samarbejder.
› Praktisk erfaring med opførsel af bæredygtigt byggeri og byudvikling – skal promoveres i
udlandet. Både når det gælder entreprenører, arkitekter og ingeniører.
› Erfaring med ESCO-projekter/energirenoveringer skal sælges i udlandet.
› Produktudvikling – mere koordinering på tværs, da der synes at være en forskel i styrkeområder. Det bør særligt være fokus på et godt samarbejde mellem DTU og Lunds Universitet.
› Fokus på fælles uddannelser – der er brug for opkvalificering på begge sider af sundet. I
rapporten "Øresund som low carbon region" nævnes det, at "både almen viden, som skal
optrænes generelt hos alle byggerimedarbejdere samt specialviden, der skal anskaffes gennem uddannede kompetencer fra erhvervsskolerne og de tekniske universiteter" bør fremskyndes i regionen.
› Eksportfremstød og branding af regionens kompetencer i udlandet kunne også være et område for samarbejde.
Interviewpersoner:
› Susanne Kuhn, Rockwool International (isolering)
› Professor Svend Svendsen, DTU (vinduer)
› Åke Blomsterberg, Lunds universitet (vinduer)
› Dan Petersen Blendex (solafskærmning)
› Peter Poulsen, Teknologisk Institut (CTS)
› Kurt Ottedal Nielsen, Siemens (energioptimering)
› Kresten Galsgaard, Dansk ventilation
› Erik Österlund , miljø- og teknikchef, Svensk Ventilation
› Peter Poulsen, DTU fotonik (LED-belysning)
› Michael Koch, Green Building Council, Danmark
› Bengt Wånggren, Green Building Council, Sverige
› Søren Lyngsgaard, vuggge til vugge
› Michael Kock, Danske Ark
› Jon Andersson, Energikontoret Skåne
› Marie-Claude Dubois, PhD, Lunds Universitet
› Pasic Emina, Energi Myndigheten
› Anna Widheden, Forum for energieffektiva byggnader
› Sebastian Månsson, Malmö cleantech city
› Kristoffer Erikson, NCC – Sverige.
Rapporter:
› Cleantech i vækstens tegn – guldægget i dansk økonomi, 2010, Brøndum & Fliess
›
Survey of green legislation and standards in the construction area in the Nordic countries,
2012 (http://www.nordicinnovation.org/da/publikationer/survey-of-green-legislation-andstandards-in-the-construction-area-in-the-nordic-countries).
Hjemmesider:
› http://www.dk-gbc.dk
› http://www.sgbc.se
› http://www.byggeriogenergi.dk
› http://www.oresund.org/baerebyg
› http://www.sbi.dk/byggeprocessen/evaluering/credit-construction-and-real-estatedeveloping-indicators-for-transparency-1/overview-of-course-and-research-publications-inproceedings-credit.
109
110
6
Afsættet for en fremtidig prioritering
Teknologioversigt
Baseret på det indsamlede data og den gennemførte analyse præsenterer vi nedenfor den opsamlede vurdering af de enkelte teknologier.
For hver teknologi er således præsenteret de givne scores i forhold til kompetencer,
politisk prioritering, vækst og beskæftigelse samt samarbejde i regionen. Endvidere
er teknologiens styrker, identificerede barrierer samt muligheder beskrevet.
MEDIUM Store og internationalt oriente-
rede virksomheder med høj
omsætning. Mange virksomheder er til stede på begge
sider af Øresund.
Regionen har de mest advancerede og udbyggede fjernvarmesystemer med fortsat politisk prioritering af fjernvarmeudbygning.
Innovative og nytænkende
produkter og virksomheder
Det er uklart, om man politisk
vil satse på fjernvarmeløsninger til fremtidens lavenergibyggeri.
Fremtidens rammevilkår for
fjernvarmesektoren er p.t. til
debat i både Sverige og Danmark.
Muligheder
HØJ
Barrierer
HØJ
Styrker
Potentialet for vækst og beskæftigelse
HØJ
Etableret samarbejde i regionen
Fjernvarme
Teknologioversigt, rangering og perspektiver
Kompetencer
Teknologi
Tabel 6-1
Udbygning af samarbejde mellem forskningsinstitutioner.
Udveksling af viden/data/F&Usamarbejder om udvikling af
fremtidens smart gridfjernvarme.
Fælles demonstration af nye,
innovative løsninger.
F&U-miljøer på regionens universiteter er blevet reduceret
over de seneste år.
Markedet er stort og voksende
på verdensplan.
Brint og
HØJ
LAV
MEDIUM LAV
På dansk side har man satset
Teknologien er fortsat ikke
Styrket samarbejde ml.
111
112
brændselsceller
meget storstilet på F&U og
herved etableret viden og produkter, som er førende internationalt.
Særligt på dansk side eksisterer
der en række virksomheder,
som er helt fremme med produkter og løsninger.
Gode netværker ml. virksomheder og forskningsinstitutioner mv. på dansk side.
Der findes demonstrationsprojekter med innovationshøjde i
regionen.
Smart grid
HØJ
MEDIUM HØJ
LAV
Danmark er ledende inden for
demonstrationsprojekter og
har tiltrukket store internationale aktører på bl.a. Bornholm.
Central kobling til vindbaseret
elproduktion.
Høj strategisk prioritering i
(Øst-)Danmark generelt (ikke
tilsvarende fokus i Skåne).
konkurrencedygtig under de
nuværende rammevilkår for
energi- og transportsystemer.
H2Skåne og det danske Partnerskab for brint og brændselsceller.
Uklarhed om fremtidig politisk
prioritering af brint og brændselsceller som komponent i
fremtidens energi- og/eller
transportsystem.
Undersøgelse af muligheder ift.
anvendelsen af brint og
brændselscelleteknologi i relation til flagskibsprojekter, f.eks.
opbygningen af European Spallation Source i Lund.
Fortsat mange tekniske udfordringer for B/B-teknologier ift.
forbedret effektivitet, reduktion af omkostninger, levetid,
mv.
Der er store hindringer forbundet med energiafgiftsstrukturen og et prissystem, der ikke
er tilpasset en mere dynamisk
og tidsafhængig elprishandel.
Mangel på finansiering ift. demonstration og udvikling.
De demonstrations indsatser
som sættes i værk omfatter
typisk kun nationale virksomheder.
Mangel på en målrettet uddannelse af kandidater med
den rigtige profil.
Muligheder for øget samarbejde mellem DTU og Lunds Universitet
Uddannelse af kandidater og
udvikling af kurser er et oplagt
område for samarbejde.
Energisystemernes sammenhæng og styring af net. Der er
forskelle imellem de to lande i
forhold til, hvilket system og
strategi der bruges til styring af
elnettet, hvilket er afgørende
for udvikling af smart gridteknologier. Her er der nyttig
viden at udveksle.
Fælles demonstrationsprojekter og inddragelse af aktører på
tværs af sundet i f.eks. net-
værk.
Samarbejde om smart grid i
fjernvarmesektoren.
Geotermi
HØJ
MEDIUM MEDIUM HØJ
Der findes flere institutioner i
regionen, som har kompetencer inden for geotermi, herunder en række forskningsmiljøer
inden for geotermi, geofysik og
geologi. Flere rådgivere, installatører og borefirmaer har
kompetencer inden for lodrette jordvarmeanlæg/bjergvarme.
Der eksisterer et voksende antal demonstrationsanlæg, og
det geotermiske potentiale er
enormt.
Umiddelbart findes ingen store
produktleverandører. Men
fjernvarmebranchen vil indirekte blive berørt af en satsning
på geotermi.
Vindenergi
HØJ
HØJ
HØJ
MEDIUM Vindenergi er højt prioriteret i
både Danmark og Sverige, og
Øresundsregionens aktører på
området er verdensførende.
Markedet er meget kommercielt drevet. Omkring hver tredje
mølle der opstilles globalt, er
en dansk mølle, og danske underleverandører forsyner en
Barriere forbundet med geotermi er primært relateret til
de kæmpe investeringer, der er
forbundet hermed samt den
usikkerhed, der eksisterer ift.
aktuelle boringers anvendelighed.
Understøttelse af eksisterende
samarbejde om uddannelse og
forskning ml. danske og svenske forskningsinstitutioner.
Udveksling af erfaringer og
data fra boringer og forsøg.
P.t. er der tilstrækkeligt med
overskudsvarme fra affaldsforbrænding og kraftvarme i regionen, hvorfor der ikke er et
stort behov for yderligere
grundlastkapacitet som geotermi.
Manglende politisk stillingstagen til geotermi som fremtidens varmekilde.
Barriererne i regionen handler
først og fremmest om udbredelsen, da regionen er præget
af høj befolkningstæthed og
derfor oplever store barrierer i
forhold til placering af vindmøller på land.
Herudover eksisterer der teknologiske udfordringer i for-
Udveksling af viden samt øget
samarbejde om undervisning.
Evt. etablering af myndighedssamarbejde i forbindelse med
bygning af offshore-vindmølle
park på Kriegers Flak.
113
114
lang række fabrikanter og markeder globalt. Der findes særligt store vidensvirksomheder/institutioner i regionen som
DONG, DTU, E.ON og rådgivere,
men også en skov af mindre
virksomheder inden for f.eks.
projektudvikling, data og it.
Biogas til el
og varme
HØJ
MEDIUM MEDIUM MEDIUM Der er stærke kompetencer i
regionen inden for biogasområdet, både i erhvervsliv og
forskningsmiljøer. Endvidere er
der særligt i Sverige spændende demonstrationsprojekter.
hold til eksempelvis optimal
placering af vindmøller til havs,
integration af øgede mængder
vindenergi i nettet, opskalering
af vindmøller til megamøller
etc.
Der har særligt i Danmark været en stor barriere i forhold til
afregningsvilkår. Dette er blevet langt bedre med de nye
vilkår, som fulgte energiaftalen
fra 2012. Derfor er der nu for
alvor kommet gang i udbygningsplanerne også i Danmark.
Der opleves dog fortsat en vis
usikkerhed om driftsøkonomi
og egnede forretningsmodeller.
Mængden af husholdningsaffald daler, og der forestår en
diskussion af balancen mellem
afbrænding af affald i forbrændingsanlæg og biogasudnyttelse.
Den kommunale planlægning –
der er store udfordringer ift.
placering af anlæg. Dette skyldes øget trafik i forbindelse
med transport af gylle til bio-
Det vil være oplagt for regionens virksomheder og institutioner at arbejde sammen om
F&U-projekter, produkter og
anlæg. Med de mange innovative projekter som p.t. er undervejs i regionen, burde der
være basis for at videreudvikle
regionens kompetencer.
Udveksling af data og erfaringer ift. til regionens nye innovative anlæg og projekter.
Etablering af forskningssamarbejde.
Samarbejde om kommunal
biogasplanlægning.
Samarbejde om brug af biogas i
transportsektoren.
gasanlægget.
Biomasse til
energiproduktion
Affaldsforbrænding
HØJ
HØJ
HØJ
MEDIUM Biomassen er den absolut stør-
ste vedvarende energikilde i
regionen såvel som på verdensplan. Danmark og Sverige
er i dag væsentlige spillere på
det internationale marked for
eksport af kraftvarme- og
fjernvarme-udstyr, og dette
gælder også teknologier til
biomasse. Særligt er danske og
svenske virksomheder i Øresundsregionen langt fremme
på verdensplan med forgasningsteknologi, biobrændsler,
biogas og forbrændingsteknologier, biobrændselsproduktion
(pil og pellets etc.). Endvidere
foregår der en omfattede
forskning på regionens højere
læreanstalter/universiteter.
HØJ
MEDIUM HØJ
LAV
I både Østdanmark og Skåne
eksisterer der betydelige kompetencer inden for affaldsforbrænding – særligt på leverandørsiden. Herunder kan fremhæves B&W Vølund, som er en
af de førende i verden inden
for levering af udstyr og teknologier designet til at konvertere
husaffald til el og varme.
Der er i regionen demonstreret
P.t. er der ikke store barrierer
for biomasseudnyttelse, men
på lidt længere sigt er der usikkerhed om de fremtidige produktionsvilkår, uvished omkring prisudviklingen for biomasse og for transportomkostninger ved import, den fortsatte diskussion af omfanget af
tilgængelige biomasseressourcer samt bæredygtighedsperspektivet. Endelig er der manglende politisk klarhed over,
hvor og hvordan biomasseanvendelsen vil blive prioriteret i
det samlede energi/transportsystem.
Fortsættelse af de mange samarbejder.
Vidensudveksling og etablering
af samarbejder inden for udvalgte teknologiområder, eksempelvis mellem mindre virksomheder.
Øresundsregionen – særligt
den danske side – er et af de
steder på verdensplan, hvor
der afbrændes allermest affald.
Så der er ikke registreret de
store barrierer. Dog er det nu
en udfordring at finde mere
bæredygtige måder at bruge
affaldsressourcen på. Det er
politisk besluttet, at der skal
mere fokus på genbrug og genanvendelse, herunder sortering
De store udfordringer i forhold
til affaldsforbrænding deler sig
i flere og modsatrettede områder. Ift. den danske og svenske
kontekst gælder det først og
fremmest om at øge den direkte genanvendelse af affaldet og
reducere forbrændingen. Her
er der rige muligheder for at
igangsætte et samarbejde i
regionen, bl.a. har Sverige solide erfaringer med biogasud-
Vidensudveksling mellem
fjernvarmeselskaber om nye
løsninger og teknologier.
Samarbejde om biomasse og
bæredygtighedsvurderinger
samt LCA-analyser (livscyklusvurdering).
115
116
Solvarme
MEDIUM LAV
MEDIUM LAV
store innovative forbrændingsanlæg.
af affald, biogasudnyttelse,
direkte genbrug etc.
nyttelse, som burde kunne
udnyttes i Danmark.
Regionen har en række kompetencer på solvarmeområdet.
Forskningsmiljøer er dog blevet
kraftigt reduceret i de senere
år, og flere af virksomhederne
har også været under pres, da
solvarme ikke har haft stor
prioritet. På det seneste er der
dog særligt i Danmark for alvor
kommet gang i etableringen af
store solvarmeanlæg i forbindelse med fjernvarmesystemet,
hvilket har påvirket branchen
positivt.
Det er en stor barriere for solvarmeteknologien i hele regionen, at den de seneste år har
manglet offentlig bevågenhed
på både den danske og svenske
side med deraf følgende manglende offentlig villighed til at
udvikle området. Det manglende politiske fokus har resulteret i lukninger af forskningsmiljøer og nedgang i beskæftigelsen i den private sektor. Det
forventes, at den positive udvikling ift. store anlæg vil fortsætte, men barrieren her er
den store udbredelse af kraftvarme. Solvarmen producerer
således mest varme i perioder,
hvor der i forvejen er meget
uudnyttet overskudsvarme i
energisystemet. Derfor bør der
udvikles lagringsteknologier og
løsninger, som forbedrer mulighederne for solvarmeudnyttelse.
Samarbejde som vil aktivere
mere politisk opmærksomhed
og interesse i at udvikle området. Det er oplagt at gøre Øresundsregionen til et regionalt
styrkeområde inden for solvarme.
Etablering af individuelle solvarmeanlæg har været presset
af den store fokus på solceller
og varmepumper samt den
høje fjernvarmeudbredelse.
Der bør arbejdes mod udvikling
Opgradering af forskning og
udviklingsindsats (lagring, koncept- og komponentudvikling).
Samarbejde om projekter for
solvarme i større skala: industrien, fjernvarmesystemet mv.
af hybridløsninger og forretningsmodeller, som kan aktivere solvarmeudbredelsen for
individuelle anlæg i regionen.
Solceller
MEDIUM HØJ
MEDIUM MEDIUM Regionen har flere relevante
kompetencer inden for solcelleområdet, særligt ift. til mere
nicheprægede markeder, herunder særligt plastsolceller,
nanosolceller, materialer,
kombinerede solceller/solvarmeprodukter, solarkitektur etc. Kompetencerne
findes i regionens virksomheder og på universiteterne. Endvidere findes en lang række
installatører, som har været
godt beskæftiget inden for de
seneste år.
Herudover har der været en
meget høj aktivitet ift. udbredelsen af solceller, hvor faldende priser kombineret med
fordelagtige afregningsordninger medførte en meget eksplosiv udvikling for individuelle
solcelleanlæg i Danmark i løbet
af 2011-12.
Varmepumper
MEDIUM MEDIUM MEDIUM LAV
Der findes en række kompetencer i regionen inden for
varmepumpeanlæg, og historisk er der foregået mange ud-
Afregningsordningen i Danmark og tilskudsordningen i
Sverige er ændret, og det er
endnu uvist, om det lægger en
dæmper på udviklingen.
Endvidere findes der fortsat
udfordringer i relation til den
teknologiske udvikling: substitution af sjældne mineraler i
solceller og fokus på genbrug,
øget effektivitet i solcelleproduktion og solcellens energiproduktion, bedre løsninger ift.
bygningsintegration af solceller
samt smart integration af solceller i energisystemet.
Forskning og udvikling er løbende blevet nedprioriteret i
regionen, og markedet drives
primært af installatører og
Kæmpe potentiale og muligheder for nytænkning i regionen.
Der er mange muligheder for at
øge forskningssamarbejdet på
virksomheds- og universitetsniveau med Øresundsregionen
som inkubator for nye solcelleteknologier. Der findes p.t.
mange spændende og innovative virksomheder, som er verdensførende inden for forskellige grene af solcelleteknologien: nanoteknologi, polymer,
PVT-celler etc.
Virksomheder i regionen bør
på sigt gribe nogle af de forskningsresultater, som eksisterer
på området: f.eks. PVT-celler,
nano-solceller samt polymersolceller. Herunder er der et
kæmpe potentiale i at kombinere særligt plastsolceller med
integrering i diverse applikationer (mobiltelefoner, it, m.m.).
Samarbejdet mellem forskningsmiljøer og erhvervsdrivende i regionen har set i et
historisk perspektiv været be-
117
118
Energieffek- HØJ
tivisering
HØJ
HØJ
LAV
viklingsaktiviteter både i Danmark og Sverige. Varmepumper er særligt udbredt i Sverige,
hvor den billigere og lettilgængelige elektricitet fra vand- og
atomkraftværker har gjort
varmepumper mere rentable
end i Danmark. Markedet i
regionen udgøres først og
fremmest af agenter og engrosfirmaer, rådgivere og installatører, mens der kun findes få producenter af varmepumper i regionen.
byggemarkeder.
grænset og for nedadgående.
I Danmark har stigende elpriser
og gældende afgiftsstrukturer
været en hindring for udbredelsen, men der er netop vedtaget en reduktion af elafgiften
i Danmark, som forbedrer privatøkonomien i varmepumper
væsentligt.
Med den forventede efterspørgsel på varmepumper vil
det dog være oplagt at styrke
disse miljøer, så regionen kan
komme til at stå endnu stærkere på nationalt, regionalt og
globalt niveau særligt i forhold
til udvikling af samlede løsninger og koncepter i relation til
smart grid og systemintegration.
De tekniske kompetencer og
vidensniveauet inden for energieffektivisering er forholdsvis
højt i Øresundsregionen, hvor
flere mindre virksomheder
opfinder og tester nye teknologier inden for energieffektivitet
i mange forskellige brancher.
Særligt i Østdanmark kan der
Den store udfordring i forhold
til energibesparelser er prisen
på energi og efterspørgslen, da
de teknologiske løsninger i høj
grad findes. Selvom energiprisen er relativt høj i Danmark og
til dels i Sverige i forhold til
andre lande, har prisniveauet
ikke for alvor skabt incitament
Varmepumper ses især som
løsningen på udfasning af det
store antal oliefyr og naturgasfyr i regionen, og politisk set
har man stor fokus på dette
område. Det er dog uafklaret,
hvordan man vil overkomme
de mange barrierer, som eksisterer her. Eksempelvis er flere
af de oliefyrede huse gamle og
utætte og derved enten uegnede til varmepumper eller
meget dyre at bringe op på den
påkrævede energistandard.
Politisk samarbejde om håndtering af barrierer, udvikling af
politikker, udveksling af erfaringer mv. kunne også være en
mulighed.
Området er meget bredt, og
mulighederne for samarbejde
er tilsvarende brede. Bedre
koordinering af indsatser/projekter i regionen synes
relevant inden for energieffektivitet (industri, erhverv, transport og boliger), herunder uddannelsesmæssige tiltag,
Bølgeenergi
MEDIUM LAV
MEDIUM LAV
fremhæves flere stærke erhverv, eksempelvis inden for
energieffektivisering af komponenter og byggeri samt
tungt materiel og processer.
Herudover findes en lang række rådgivende ingeniørfirmaer/konsulenter/arkitekter, som
er førende på området. Men
det relativt høje prisniveau og
fokus på besparelser i forbindelse med energikriser har
skabt grobund for den industri,
som i dag findes i regionen.
for at realisere store energibesparelser i regionen. Energibesparelser har ikke haft samme
prioritet i Sverige som i Danmark, bl.a. fordi Sverige har
haft adgang til billigere og mere grøn energi. Derfor har indsatsen bl.a. for bygninger og
industrier været mindre ambitiøs i Sverige.
Generelt er industrien og
forskningsinstitutioner langt
fremme i forhold til udvikling af
teknologier, som der på længere sigt kan være stort eksportpotentiale i. De tekniske kompetencer og vidensniveauet er
forholdsvis højt i Øresundsregionen, hvor flere mindre virksomheder opfinder og tester
nye teknologier inden for bølgekraft. Særligt i Østdanmark
kan der fremhæves flere stærke virksomheder og forskningsmiljøer.
Potentialet for installation af
bølgeenergi i Øresundsregionen er ret begrænset, da bølger og havstrømme i Øresund
generelt ikke er velegnede til
bølgekraft. Der er andre områder i verden, hvor bølgekraft til
elproduktion vil være langt
mere oplagt, eksempelvis Spanien, Storbritannien og USA.
Teknologien er under udvikling
og kræver p.t. støtte til F&U,
men har p.t. ikke særlig høj
prioritet fra politisk side. Det
skal dog nævnes, at der lige er
forskning, udveksling af viden
mellem netværker og rådgivningstjenester.
Energieffektiviseringen i boligmassen har et stort potentiale,
og der synes efterhånden at
eksistere en politik vilje til at
komme med initiativer, som
kan kickstarte renoveringsarbejdet. Udveksling af erfaringer
og viden ville være relevant.
Aktører inden for det finansielle segment har i stigende grad
fokus på energibesparelser.
Erfaringer og løsningsmodeller
kunne med fordel udveksles i
Øresundsregionen.
Der finder p.t. ikke det store
samarbejde sted i regionen,
men der burde være muligheder for at etablere et samarbejde. Dette kunne være inden
for uddannelse, virksomhedssamarbejder etc.
119
120
afsat DKK 25 mio. til teknologien i det nye danske energiforlig.
Alger
LAV/
LAV
MEDIUM
MEDIUM LAV
I de senere år har man undersøgt mulighederne for at dyrke
alger kommercielt i Danmark
og Sverige – f.eks. tang såsom
søsalat. Umiddelbart vurderes
det, at regionen har specielle
forudsætninger – bl.a. et særligt kendskab til biogasproduktion, samt høj knowhow om hvordan organismer
kan dyrkes og stoffer kan udvindes. Der findes en række
spændende lokale projekter,
der kan bruges som afsæt for
at kickstarte en udvikling. Særligt skal aktiviteterne på Lolland fremhæves.
Anvendelsen af alger til energiproduktion ligger ikke umiddelbart ligefor, og det vurderes, at der er forholdsvis lang
vej, inden området bliver
kommercielt. De adspurgte
eksperter peger på, at der skal
udvikles integrerede og innovative løsninger, hvor energiproduktion indtænkes som en del
af en større løsning, hvis der
for alvor skal være økonomi i
algeløsninger. De største hindringer p.t. er forsknings- og
udviklingsmulighederne for
den skare af muligheder af
virksomheder, forskningsinstitutioner og initiativer, som har
bredt sig i regionen.
Særligt i Østdanmark er der
ved at blive opbygget viden om
alger og energiudnyttelse.
Denne viden bør udnyttes ved
at skabe stærke samarbejder
mellem forskning og erhverv –
også på tværs af regionen.
Transport
HØJ
HØJ
I Øresundsregionen foregår en
løbende udvikling af alternative
drivmidler til benzin og diesel,
og der er en lang række virksomheder, universiteter, organisationer og statslige institutioner, som arbejder for en
grønnere transportsektor i regionen. Forskningsmiljøer ved
Der findes en lang række barrierer, når det gælder bæredygtig omstilling i transportsektoren, i øvrigt barrierer som gør
sig gældende også internationalt.
Generelt findes der mange
samarbejder i Øresundsregionen – dette bør fortsat have
høj prioritet.
HØJ
HØJ
Generelt er alternativerne til
benzinbiler fortsat forholdsvis
dyre og uafprøvede i sammen-
Alternative bio-drivmidler i
transportsektoren er generelt
kun lidt udbredt, og en samlet
koordineret indsats kunne
fremme synlighed i markedet.
DTU og Lunds Universitet har
mange aktiviteter på området,
og hele hovedstadsområdet
huser innovative virksomheder
og initiativer, der søger at
fremme udbredelsen af alternative brændstoffer til transport og elbiler. Særligt er der
fokus på elbiler i Danmark og
biogas til transport i Sverige.
Byggeri
HØJ
HØJ
HØJ
MEDIUM Inden for udvikling af kompo-
nenter (til klimaskærm og installationer) til byggeriet er der
i Øresundsregionen samlet
mange forskellige kompetencer
ligning med traditionelle biler.
Endvidere mangler der fortsat
veludbyggede infrastrukturer
samt klare politiske prioriteringer. Afgiftsfritagelse på eksempelvis elbiler udløber allerede i
2015, hvilket skaber et usikkert
marked, hvor forbrugere og
producenter ikke kender rammebetingelserne om 3 år. Samtidigt er der ikke taget nogen
beslutninger om brugen af biogas og biobrændsler i fremtidens energisystem. Endelig er
de alternative biler, herunder
elbiler, generelt dyre, og udbuddet er begrænset, hvilket
afholder forbrugere fra at investere i disse typer af køretøjer.
Dette er særligt tilfældet i
Danmark, hvor afgiftsniveauet
generelt er meget højt. Problemet er særligt stort ift. plugin-hybridbiler i Danmark, hvor
den nuværende beskatning
betyder, at prisen er ekstremt
høj og meget højere end eksempelvis i Sverige.
Særligt indsatser inden for offentlig transport og varetransport og måske færgetransport
synes at være oplagte områder
for samarbejde.
De væsentlige barrierer i forhold til at få sat gang i væksten
inden for bæredygtigt byggeri
er relateret til de økonomiske
konjunkturer, og hvordan poli-
Der er mange muligheder for
et udbygget samarbejde. Mere
ensartede krav til byggeriet
(materialer, energiforbrug og
indeklima, klimatilpasning
Naturgas som (overgangs)drivmiddel kan spille en vigtig
rolle for opbygningen af infrastruktur og markedet for gasformige drivmidler og kan
dermed også bidrage til indfasning af biogas til transport. Her
har Skåne/Sverige en langt
større erfaring, som kunne deles med Danmark
Øresund har mulighed for at
blive testsamfund – elbiler over
landegrænser ville være helt
unikt, herunder at vise hvordan
elladestandere kan fungere på
tværs af lande og vand. Den
danske del af Øresundsregionen er meget langt fremme
med elbiler – samarbejde om
infrastruktur mv. med kolleger
i Skåne er allerede i fuld gang,
men må fastholdes.
121
122
inden for erhvervsliv, forskning
og GTS-institutter. Særlige
komparative fordele og muligheder i Øresundsregionen findes inden for isolering (herunder superisoleringer), vinduesproducenter, solafskærmning,
ventilation, vedvarende energi,
bæredygtighedscertificering,
energirigtige installationer,
belysning,
CTS/styringssystemer og energiledelsessoftware.
tikere evt. vælger at bruge sektoren som konjunkturregulerende element. Der er tegn på,
at man politisk vil prioritere at
få gang i byggeriet – særligt
renoveringsindsatsen, men de
konkrete virkemidler mangler
fortsat.
Den primære barriere for
samarbejde i regionen og fælles fodslag er de forskelligartede nationale/regionale politiske rammebetingelser/lovgivning. Herunder kan
nævnes energikrav til bygninger, kommunale procedurer og
forskelligt valg af certificeringsordninger.
m.m.). Dette vil skabe et større
marked, som industrien kan se
afsætningsmuligheder indenfor.
Fælles offentlige byggeprojekter/udbud – offentligt byggeri
udgør en stor procentdel af
den samlede byggemasse, og
motivation til samarbejde på
offentlige byggerier vil i høj
grad fremskynde nye samarbejder.
Praktisk erfaring med opførsel
af bæredygtigt byggeri og byudvikling skal promoveres i
udlandet. Både når det gælder
entreprenører, arkitekter og
ingeniører. Her kunne eksportfremstød og branding af regionens kompetencer i udlandet
være et område for samarbejde.
Produktudvikling – mere koordinering på tværs, da der synes
at være en forskel i styrkeområder. Der bør særligt være
fokus på et godt samarbejde
mellem DTU og Lunds Universitet. Også fælles uddannelsesinitiativer bør fremskyndes i
regionen.
Bilag A
Interviewede eksperter
Lars Baungaard/Susanne Kuhn
Svend Svendsen
Åke Blomsterberg
Peter Poulsen
Kurt Ottedal Nielsen
Dan Petersen
Kresten Galsgaard
Erik Österlund
Poul Michael Pedersen
Karsten Dam Hansen
Michael Koch
Martin Flurie/Søren Lyngsgaard
Marie-Claude Dubois
Bengt Wånggren
Michael Kock
Jon Andersson
Pasic Emina
Kirsten Engelund Thomsen
Anna Widheden,
René Østergaard
Sebastian Månsson
Kristoffer Erikson
Rockwool/Skandinavien
DTU byg
Lunds Universitet
Teknologisk Institut
Siemens
Belndex
Dansk Ventilation
Svensk Ventilation
DTU fotonik
DTU fotonik
GBC – DK
Aksel Mortensgaard
Anna Alexandersson
Edvard Van Niel
Anke Hagen
Birthe Røgen
Lars Henrik Nilsen
Katrina Feilberg Schouenborg
Hans Erik Söderberg
Ivan Katic
Simon Furbo,
Anna Cornander
Frederik Christian Krebs
Niels Poulsen
Per Vølund
Jens Dall
Carsten Schneider
Robert Larsen
Claus Felby
Poul H. Madsen
Partnerskab for brint og brændselsceller
H2Skåne
Lunds Universitet
Risoe DTU
Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab
GEUS
Dansk Solvarme Forening
ExoHeat
DTU
Solar region Skåne
DTU/Risoe
DTU
COWI
Dall energi
COWI
COWI
Københavns Universitet/LIFE
Algeinnovationscenter
Cradle to cradle
Lunds universitet
GBC- Sverige
Dansk arkitekter
Energikontoret Skåne
Energimyndigheten
LÅGAN-for energieffektiva byggnader (SBI)
Forum for energieffektiva byggnader
Malmö cleantech city
NCC – Sverige
123
124
Søren Laurentius Nielsen
Goran Hellstrøm
Flemming Hammer
Svend Frederiksen
Anna Hansson
Torben Kvist
Anders Troi
Ander Køhler
Håkon Knutsson
Kristine van het Erve Grunnet
Douglas Almquist
RUC
Lunds Unversitet
COWI
Lunds Universitet
Biogas Syd
Dansk Gas Teknisk Center
DTU
Floating Power Plant
Sustainable business hub
DI energi
Invest in Skåne
Michael Brønning Dalby
Bengt Danielsson
Michael Rask
Mikkel Westenholz
Anton Freiesleben
Benny Mai
E-On
International Energy Solutions
Energistyrelsen
Project Better Place Danmark
Scania
DONG
Bilag B
125
Interessentworkshop 11.04.12
I forbindelse med denne analyse blev der i april 2012 gennemført en workshop,
hvor en række interessenter var inviteret til at forholde sig til analysens første resultater, såvel som at bidrage til kortlægning af potentialer og udfordringer. Workshoppens resultater er præsenteret i det følgende.
6.1.2 Potentialer
På baggrund af inputtet blev følgende potentialer identificeret som de væsentligste.
På det politisk/strategiske niveau fremhæves især, at der er god politisk opbakning
i begge lande til miljø og cleantech. Der er også et stort potentiale for samarbejde
mellem myndigheder og embedsmænd vedrørende lovgivning og implementering.
De geografiske forudsætninger for cleantech-satsninger er gode og sammenlignelige med en blanding af store og små bysamfund land og vand. Området er velegnet som test-site for forskellige løsninger.
Man kan tale om innovative byer og befolkninger på begge sider af sundet. Der er
gode traditioner for innovation og for udveksling af viden og erfaringer, herunder
også muligheder for fælles retningslinjer omkring udbud, sammenlægning af energisystemer og fælles løsninger i det hele taget med tilhørende stort marked og større efterspørgsel.
Mulighederne for at udnytte og supplere hinandens kompetencer og forskellige
brancher er store. Der er forskellige styrkepositioner i de to lande og et fælles behov for formidling af viden fra forskningsområdet til myndigheder og virksomheder.
6.1.3 Udfordringer
På baggrund af inputtet blev følgende udfordringer identificeret som de væsentligste.
På det politisk/strategiske niveau savnes en større politisk bevidsthed om samarbejdsmulighederne, herunder en politisk vilje og ønske om fælles prioriteringer af
ressourcer mv.. Også en erfaringsudveksling om politiske interventioner savnes –
hvad virker, og hvad virker ikke.
Kulturelle barrierer ses som en betydelig udfordring i forhold til f.eks. møde- og
forretningskultur. Det er vigtigt at overvinde disse kulturforskelle og i øvrigt respekterer hinandens forskellige udgangspunkter.
Manglende vidensudveksling og machmaking – ikke mindst mellem virksomhederne på begge sider af sundet.
Fælles fokus på transportsektoren, herunder byplanlægning der fokuserer mere på
at reducere mobilitetsbehov.
126
Skabelse af kritisk masse i forhold til forskningsmiljøer, erhvervsklynger og markeder.
Mere fokus på udveksling af viden og relevante data.
Ulige størrelsesforhold – Østdanmark er størrelsesmæssigt og økonomisk dominerende og har København og store universitetsmiljøer som drivkraft. Set i denne
sammenhæng kan aktiviteterne og forskningsmiljøer i Skåne have svært ved at gøre sig bemærkede.
6.1.4 Interessenternes anbefalinger
Læring
›
Formidling/uddannelse til politikere, virksomheder og befolkning om, hvordan vi I fællesskab kan nå et bæredygtigt samfund.
›
Udveksling af gode eksempler og konkrete løsninger.
›
Incitamenter til at sprede viden fra universiteterne til resten af samfundet.
Fælles støttemuligheder
›
Etablering af fælles cleantech fund til udviklingsopgaver i mindre virksomheder – mere risikovillig kapital.
›
Fælles rådgivningsfunktion for mindre virksomheder, herunder matchmaking.
›
Mere dialog. Fælles aktiviteter vedrørende seminarer, konferencer, studiebesøg mv.
›
Flere fælles "innovationsudbud".
Bilag C
127
Projekter kortlagt i forbindelse
med den indledende screening
TRANSPORT
›
Green STRING Transport Corridor (Interreg IVA ÖKS)
›
COINCO North II – The 8 Million City (Interreg IVA ÖKS)
›
Øresund Ecomobilitet (Interreg IVA ÖKS)
›
Øresund som cykelregion (Interreg IVA ÖKS)
›
E-mission i Øresundsregionen (Interreg IVA ÖKS)
›
Cuise Gateway (The North Sea Region Program)
›
TransBaltic (The Baltic Sea Region Program)
›
East West Transport Corridor II (The Baltic Sea Region Program)
›
Green eMotion (FP7)
›
MMÖresund (Interreg IVA ÖKS)
›
Next Move (Interreg IVA ÖKS)
BYGGERI
›
Sound Settlements – Hållbara Boplatser i Øresundsregionen (Interreg IVA
ÖKS)
›
Integrering mellem Bæredygtige Byggeprocesser (Interreg IVA ÖKS)
›
Urban Transition Øresund (Interreg IVA ÖKS)
ENERGI
›
HH-Fjernvarme (Interreg IVA ÖKS)
›
Energy Øresund (Interreg IVA ÖKS)
›
Bioraffinaderi Øresund (Interreg IVA ÖKS)
›
ECO-City (The Sixth Framework Programme (FP6))
›
CATE – Cluster for Accelerator Technology (Interreg IVA ÖKS)
›
South Baltic Offshore Wind Energy Regions (The South Baltic program)
›
EcoGrid EU(FP7)
›
Submariner (FP7)
KLIMA
›
Klima Sundet (Interreg IVA ÖKS)
ØVRIGE AFSLUTTEDE PROJEKTER
›
IBU Øresund (Interreg IVA ÖKS)
›
Visö – Visualisering av Infrastruktur och Hållbar Stadsutveckling i Öresund
(Interreg IVA ÖKS)
›
Dansk solvarmehandlingsplan (EUDP)
128
›
Job og Kompetencer i Øresundsregionen (Interreg IVA ÖKS)
›
Vind i Øresund (Interreg IVA ÖKS)
›
Systemeksport af cleantech løsninger i Øresundsregionen (Interreg IVA ÖKS)

Thomas Rostrup

Transcription

Similar documents

FAKTA OM ØRESUNDSREGIONEN

gulvafslibning,København slibning af gulve,København gulvslibning

Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen

Pressemeddelelse - Skraldebilerne kører nu på gas

Specialistuddannelse for psykologer & psykiatere i 3. Bølge

Meget velholdt. - camping

KartoffelNyt - avlerinfo.dk

Holbæk Sygehus - BioTrans® Nordic