Kursuskatalog 2014, Rawex

Transcription

Henrik Oldenburg
VIN UNDER
SYDKORSET
ARGENTINA * AUSTRALIEN * CHILE
NEW ZEALAND * SYDAFRIKA
Opdateret
4/12 2013.
 VELKOMMEN til Danmarks første netvinbog, der udkom i 2010 som
Danmarks første gratis vinbog!
 BOGEN OPDATERES løbende med nye navne, nye vine, nye årgange, nye
importører og nye kommentarer.
 Du kan bladre i bogen – eller bruge kommandoen ”søg” eller ”find”.
 ÅRSTAL i parentes angiver, hvornår vinen er smagt. Prisen refererer til
smagetidspunktet.
 Fra hver omtale af en producent er der direkte link til den danske importørs
hjemmeside.
ACHAVAL FERRER
Mendoza
ARGENTINA
www.laudrup.dk
Der findes italienske immigranter i alle aldre i Mendozas vinlandskab. Her er en af de yngre,
for det var så sent som i 1998, den toscanske vinmand Roberto Cipresso og to lokale investorer
slog sig sammen og lejede en vingård i Luján de Cuyo. De har allerede fået godt fat med meget
personlige Malbecvine, der opnår høje priser og er blandt de mest udfordrende, man finder.
Sortimentet er begrænset, men imponerende: en basis-Malbec, en Bordeauxblanding og tre
topvine på 100% Malbec fra hver sin finca (=parcel).
Bordeauxblandingen hedder Quimera. Den laves i en årgang som 2006 af 34% Malbec
fra gamle vinstokke i Medrano og Luján + 32% Merlot fra Tupungato + 22% Cabernet
Sauvignon fra Medrano og Tupungato + 12% Cabernet Franc fra Tupungato. Den gærer på små
tanke og gennemgår malolaktisk gæring på franske barriques, hvor den bliver liggende i 12-14
mdr. og aftappes ufiltreret.
Finca Altamira kommer fra en 5,5 ha parcel i 1050 meters højde. Det er gamle, upodede
vinstokke. Jorden er et tyndt sandlag på eroderede klipper. Vinen tankgæres først, gennemgår
derefter malolaktisk gæring i nye franske barriques og hviler dér i 13 mdr. Den aftappes
ufiltreret.
Finca Bella Vista kommer fra en parcel på 5 ha i 980 meters højde. Det er sandet jord med en
gruset overflade. Vinstokkene er gamle, plantet helt tilbage i 1910, og udbyttet er lavt:
12hl/ha. Også den får malolaktisk gæring i nye franske barriques, hvor den lagrer i 14 mdr. og
aftappes ufiltreret.
Finca Mirador er en parcel på 5 ha i 700 meters højde. Det er tungere jord med ler.
Vinstokkene er fra 1960'erne og upodede. Udbyttet er lavt: 12 hl/ha. Efter malolaktisk gæring
på franske barriques lagrer den 14 mdr. yderligere, inden den aftappes ufiltreret.
RØDVIN
16/20
Achaval Ferrer Malbec, 2010 (2012), Mendoza
"En spinkel lakridssmag kæmper med en spinkel syre om magten i glasset, og så er det alligevel
den sunde bærfrugt og de mineralske undertoner, der vinder efter 15-20 min. Den er ret stram
for en argentinsk Malbec, uden sødme og fedme, men en konsekvent og dejlig madvin, også til
meget andet end kød. Ilt den og skænk den venligt, så sørger den for resten."
157,00 kr. v/12 fl.
17,5/20
Achaval Ferrer Quimera Malbec, 2007 (2012), Mendoza
"Quimera er en Bordeauxblanding med Malbec som hoveddrue og Merlot og Cabernet
Sauvignon som bipersoner. Endnu mere end 2006'eren har 2007'eren aftryk af nyt egetræ den har lagret på barriques i 12 mdr. Dens lidt tilknappede væsen formildes af en
velbalanceret druesødme efter 15-20 min. og også i denne årgang åbenbarer Quimera sig som
en fremragende Bordeauxblanding, der ikke smager af Bordeaux. Men skidt med det, den
smager af så meget andet godt, ikke mindst af muld, mineraler og sorte bær. Den har karakter,
den har stil, og den skal ha' forståelse og tålmodighed, så ilt den 15-20 min. og få en meget
personlig oplevelse af argentinsk Malbec (med gode hjælpere)."
240,00 kr. v/12 fl.
17,5/20
Achaval Ferrer Quimera, 2006 (2010), Mendoza
"Blød og dyster, tørt potent og især kødfuld, meget kødfuld, man kan næsten tygge den.
Derfor virker den også så muskuløs, saftig og smidig. Det fint integrerede egetræ forstærker
karakteren, og den får en anelse lækker druesødme efter 40-50 min. i glasset. Dejlig, blød og
potent vin, der endnu er alt for ung. Og så er det en spændende Bordeauxblanding, der slet
ikke smager af Bordeaux."
314,40 kr.
18/20
Achaval Ferrer, Finca Altamira, 2006 (2010), La Consulta, Mendoza
"Den skjuler ikke selv, at den er noget af en sværvægter. Den er massiv i struktur og
saftkoncentreret, først silkeblød, derefter knastør og lidt bidende. Men der er hele tiden klasse
over den, den bestemmer selv farten, og dens mange udfordrende facetter gør den kompleks
og overrumplende. Den bliver mere lakridset i glasset, får også mere afrundet bærsmag, men
den er ung og af natur en børstet og stejl Malbec, helt uden kæleri, og den overgiver sig ikke.
Dimensionerne er spændende - det er dens fremtid også."
794,00 kr.
18/20
Achaval Ferrer, Finca Bella Vista, 2004 (2010), Perdriel, Mendoza
"Tør og afvisende. Den begynder barsk og knastørt, med tobak og cigarkasse og helt uden den
sødme, der er almindelig i argentinsk Malbec. Den formildes noget i glasset, men holder en
stejl, sikker stil, selv om bærsmagen bliver mere og mere blød. Tobak og cedertræ dominerer og det bliver de ved med. Kompakt og meget personlig fortolkning af Malbec."
674,00 kr.
15/20
Achaval Ferrer, Finca Mirador, 2004 (2010), Medrano, Mendoza
"Tør indledning, med bid og syre. Den kan minde om sydafrikansk Pinotage i sin udfordrende
smag af snedkerværksted, og rigtig venlig bliver den ikke. Syren giver den en aggressiv profil,
og vinen er absolut uden sødme. Den overgiver sig kun modvilligt, og selv efter to timers luft
er den afvisende og uvenlig. Det er noget af en selvpiner, og den er kun til mad."
674,00 kr.
ACONCAGUA
CHILE
Aconcagua Valley var i mange år Chiles nordligste vindistrikt for kvalitetsvine, men nu laves der
også rigtig pæne vine i regionen Coquimbo (Elqui, Limari, Choapa), der ligger N for Aconcagua.
Regionen Aconcagua har tre vindale, den mindre betydningsfulde Valle de San António og de
to meget betydningsfulde Valle de Casablanca og Valle de Aconcagua. Vinarealet (2004)
fortæller noget om forskellene i størrelse:
Valle de Casablanca
Valle de Aconcagua
Valle de San António
3693 ha vinmarker
967 ha vinmarker
347 ha vinmarker
Valle de San António (med Valle de Leyda) ligger tæt ved havet og tiltrækker koldklimadruer.
Af de 347 ha vinmarker udgør Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Noir alene 80%.
Valle de Aconcagua er vinmæssigt domineret af én producent: Errázuriz. Her er tempereret
Middelhavsklima, med betydelig indflydelse fra floddale og havstrømme, ikke mindst den
kolde Humboldtstrøm. Der kan være ganske varmt i den varme tid - men også tørt - men der
blive jævnligt "luftet ud", enten fra havet eller fra Andes. Næsten halvdelen af druerne er
Cabernet Sauvignon, herefter Merlot, Syrah og Carmenère. De grønne druer udgør mindre end
10% af det samlede areal, heraf står Chardonnay alene for 1/3.
Valle de Casablanca ligger ligesom Valle de San Antonio ud mod Stillehavet og er i dag
suverænt Chiles vigtigste område for koldklimavine. Mange af vinmarkerne ligger 400-500
meter over havet, og især i de første år var der tit problemer med frost og kulde. De ideelle
forhold skyldes, at der er varmt og tørt om dagen i modningsperioden og køligt om natten, så
druerne modner langsomt, men stabilt. Det kølige klima sætter et betydeligt præg på udvalget
af druer (2004-tal). Af de i alt 3652 ha vinmarker er de 2505 beplantet med grønne druer. De
vigtigste er:
Chardonnay
Sauvignon Blanc
Pinot Noir
Merlot
Carmenère
Cabernet Sauvignon
1818 ha vinmarker
577 ha vinmarker
498 ha vinmarker
387 ha vinmarker
117 ha vinmarker
113 ha vinmarker
ADELAIDE HILLS
South Australia
AUSTRALIEN
Ved årtusindskiftet kunne jordejerne i Adelaide Hills glæde sig over, at de ejede hver en klat af
Australiens dyreste landbrugsjord. Det var et godt bevis på, at jordpriserne ofte følger de
tekniske fremskridt, for i tres år, fra 1910 til 1970, var der ingen, der interesserede sig for de
kølige, ensomme vinmarker i Adelaide Hills, der ligger som en lidt skæv bold 20-70 km nord og
(især) øst for Adelaide.
Men så slog den moderne hvidvinsstil igennem, med koldgæring og ønsket om kølig
udvikling i druerne. Yalumba havde købt lidt jord i 1960'erne, men gennembruddet kom med
Mountadam (1970), Heggie's Vineyard (1971) og især med Brian Croser og Petaluma (1976).
I 80'erne accelererede interessen for jorden i Adelaide Hills i den grad, at de producenter, der
havde jord, satte sig og definerede geografien. De fremhævede, at Adelaide Hills var en
forlængelse af Mount Lofty Range, at højden over havet var min. 400 meter og den årlige
regnmængde min. 625 mm. Da regnen falder uden for vækstsæsonen, er det nødvendigt at
kunstvande.
De kunne blive enige om det meste, bortset fra om Adelaide Hills skulle rubriceres som
"køligt" eller "meget køligt". Høsten falder også sent. Selv i den nordlige del, der er lidt
"lunere", begynder høsten senere end i Coonawarra, der ligger noget længere mod syd, og
høsten kan ligge indtil 6 uger senere end i McLaren Vale.
Køligheden, den hyppige tåge, de kolde og våde vintre og den tørre og forholdsvis varme
sommer, peger på typiske koldklimadruer som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Riesling, Pinot
Gris og Pinot Noir, men der laves også vellykket Shiraz, hos Henschke endda fremragende
Shiraz.
Adelaide Hills består vinmæssigt af 10 subregioner: Clarendon, Eden Valley, Flaxmans
Valley, High Eden, Keyneton, Mount Pleasant, Partalunga, Pewsey Vale, Picadilly og Springton.
ALDGATE RIDGE
Adelaide Hills
AUSTRALIEN
Importør : INGEN
Det var en farm med græsning, Jill og Chriss Whisson købte i 1988, men de havde andre
planer, og i 1992 år plantede de 2,5 ha med kloner af Pinot Noir fra Bourgogne. Der er to gode
grunde til, at deres koldklimavin er blevet efterspurgt: vinmarkerne ligger 440 meter over
havet i Onkaparinga Valley (Adelaide Hills), hvor druerne afkøles fint i dagtimerne - og vinen
laves af dygtige David Powell (Torbreck). Aldgate Ridge Pinot Noir er værd at løbe efter - så
kan man tage et glas af den udmærkede Aldgate Ridge Sauvignon Blanc, mens man puster ud.
Viña ALICIA
Luján de Cuyo
ARGENTINA
www.malbeck.dk
Alicia Arizú var kun kendt som hustru til den kendte winemaker Alberto Arizú (Luigi Bosca), da
hun i 1998 begyndte at sælge vin med sit eget navn på etiketten, hjulpet af sin ældste søn
Rodrigo. Nu har familien to vinmarker i Luján de Cuyo, San Alberto og Viña Alicia, der leverer
druer til deres tre serier: ”Colección de Familia”, ”Viña Alicia” og ”Paso de Piedra”. Malbec og
Cabernet Sauvignon er ikke uventet de vigtigste druer
RØDVIN
16/20
Viña Alicia Malbec, 2008 (2012), Paso de Piedra, Luján de Cuyo
"Paso de Piedra betyder noget i retning af Stengaden på dansk, men paso kan også betyde
tørret frugt, og netop tørrede svesker er et de første indtryk, denne meget personlige Malbec
præsenterer. Den er tæt, solid og koncentreret med sin massive sveskesaft og en lang, blød
bærsmag. Den er superpotent, men den er også tiltalende og let at forelske sig i, og i glasset
udfolder den en lang, mild og charmerende smag af blandede sorte bær. Stilen er poleret,
personlig og vellykket. De skarpe kanter er slebet af, så resten er ren nydelse. Den skal iltes
10-15 min. - og Malbec eller ej kan den bruges til meget andet end rødt oksekød."
120,00 kr.
ALKOOMI
Frankland River
AUSTRALIEN
www.barrique.dk
Frankland River er et af de nyere australske distrikter, beliggende syd for Perth i Western
Australia. Da Merv og Judy Lange slog sig ned her og plantede vinstokke i 1971, havde de
hverken naboer eller genboer, der troede på vindyrkning i så køligt et område. Men de
plantede Riesling og Cabernet, Shiraz og Malbec og fik deres første flasker med eget navn i
1976. Siden er det gået støt fremad, og familien fortryder ikke, at de valgte netop dette sted derfor gav de det navnet Alkoomi, der på aboriginal betyder: "det sted vi valgte".
I 1990'erne introducerede familien 3 topvine, som de kalder "The Icon Range". Bedst
blandt de bedste er Blackbutt, der er en Bordeauxblanding af Cabernet Sauvignon + Merlot +
Malbec + Cabernet Franc. Vinen laves af de bedste druer fra de ældste vinstokke og er robust
og bærmættet. Den lagrer på franske barriques.
RØDVIN
13,5/20
Alkoomi Frankland River Shiraz/Viognier, 2003 (2008)
"Blød, rund og bærfrisk, med diskret syre og en svag aftegning af egetræ. Resten er frugt,
friskhed, lidt moden blomme og et muntert, uhøjtideligt væsen. Ukompliceret og nydelig
madvin uden sødmefulde svinkeærinder. Den behøver ikke iltning."
99,00 kr.
ALLESVERLOREN ESTATE
Swartland
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Der er varmt i Swartland, så intet under at hedvine er Allesverlorens kendteste vine, ikke
mindst den historiske "Port", der laves på portugisiske drue, men selvfølgelig ikke må hedde
sådan mere.
Det dystre navn hentyder til, at en enkefrue Cloete, der ejede ejendommen, en dag i
1704 kom hjem fra en lang indkøbsrejse til Stellenbosch og opdagede, at bygningerne var
brændt ned og alting plyndret og ødelagt. Hundrede år senere, i 1806, blev der for første gang
lavet vin på ejendommen, og efter at den blev overtaget af familien Malan (=Hansen på dansk)
i 1872, har der været omtrent lutter fremgang.
Udover deres hedvine er de kendt for deres Shiraz, der også trives godt her. De laver
også bordvine på portugisiske portvinsdruer: Touriga Nacional og Tinta Barocca. Det er et af
Sydafrikas varmere vinområder, og det smager man i vinene.
ALMA NEGRA WINERY
Mendoza
ARGENTINA
www.philipsonwine.com
Det dystre navn er også navnet på en lokalitet i Andesbjergene og har måske inspireret til
mørke, saftige rødvine. Samarbejdet mellem Ernesto Catena (se: Tikal) og Alex Bartholomaus
begyndte i 2003. De har efterhånden en del gode parceler i Mendoza, men de køber også
stadig druer fra små avlere. Deres styrke er ubetinget rødvine på Malbec, men de laver også
en frisk mousserende rosé.
RØDVIN
16/20
Alma Negra Misterio, 2007 (2012), Mendoza
"Tæt og saftfuld, med tryk på mokka og engelsk lakrids. Efter en massiv, tør og småbamset
indledning ændrer den karakter i glasset og bliver - efter 15-20 min. - snarere buttet end
bamset, stadig blød og lakridset, og med en lang, udholdende smag med stadig tydeligere
aftryk af modne brombær. Nydelig, solid og alsidig madvin - lad os bare sige: kødvin."
99,95 kr.
v/12 fl.
ALMAVIVA
Maipo Valley
CHILE
www.vinoble.dk
I 1997 mødtes baronesse Philippine de Rothschild (Mouton) og Concha y Toros
bestyrelsesformand Eduardo Tagle og blev enige om at lave en ny superrødvin i Chile, men
med fransk know-how fra Bordeaux. De købte jord ved Puente Alto i Maipo Valley og
engagerede arkitekten Martín Hurtado til at tegne en bodega, der stod færdig i 1998, hvor den
første årgang af den nye vin også blev præsenteret (årgangen var 1996).
Vinen er lavet hvert år siden da, hver gang som en Bordeauxblanding med en overvægt
af Cabernet Sauvignon. I den første årgang (1996) bestod den af Cabernet Sauvignon +
Cabernet Franc + Merlot, siden er der kommet lidt Carmenère til, så i årgang 2007 var det 64%
Cabernet Sauvignon + 28% Carmenère + 7% Cabernet Franc + 1% Merlot. Den lagrer ca. 18
mdr. på franske barriques. Navnet har den lånt fra den grevelige hovedperson i "Figaros
Bryllup".
RØDVIN
19/20
Almaviva, 1996 (2010)
"Hvor længe kan den ligge, lød det bekymrede spørgsmål, da første årgang af Almaviva kom på
markedet, for endnu sidst i 1900-tallet var det et kvalitetstegn, at en ung vin var udrikkelig,
men burde kunne ligge i mange år. Spørgsmålet kan besvares nu, i 2010: den har fået en let
brun kant, men kan stadig ligge, hvis man absolut vil - men hvorfor dog. Den har en ret frisk
bærfrugt og en dejlig saftig charme. Den smager af velmodnet Cru Classé fra Médoc og har
samme ranke holdning i glasset. Flot, velholdt og behersket i sine udtryk. Den praler ikke - det
behøver den ikke. Den opfører sig aristokratisk og får en lang, tør finish og eftersmag i glasset.
Så, jo: den kan gemmes - hvis den kan skaffes!"
18,5/20
Almaviva, 2006 (2010), Maipo Valley
"Den åbner sig sindigt, men tiltalende, med sorte bær og tjære i næsen. Smagen er tør og
saftfuld, med vranten sveske og engelsk lakrids, men helt uden den milde druesødme, der
plejer at være Maipovinenes visitkort. Her er stilen kontant og nøgtern, strukturen er tæt, og
løfterne store. Den udvikler en fin, raffineret og tør mokkasmag i glasset og får også efter flere
timer en anelse formildende druesødme. Det er en imponerende og vellavet vin, der opfører
sig artigt og korrekt og ender med at smage noget mere af Chile end af Bordeaux. Men den
smager godt, det er dog det vigtigste."
499,00 kr.
ALPAMANTA
Luján de Cuyo
ARGENTINA
Familien Sayn Wittgenstein stammer oprindeligt fra Moldova, hvor de lavede vin i 1700-tallet.
To af de nuværende partnere af Alpamanta, østrigske Andrej Razumovsky, vistnok også med
lidt dansk blod i årerne, og hans schweiziske fætter André Hoffmann, nedstammer direkte
herfra - mens den tredje partner, Jérémie Delecourt, stammer fra en vinfamilie i Provence.
I 2005 slog de tre sig sammen for at lave og sælge vin i Mendoza. De havde dog to
overordnede betingelser: det skulle være single-estate vine fra en ejendom af overskuelig
størrelse, og druerne skulle dyrkes økologisk eller biodynamisk. Derfor valgte de navnet
Alpamanta til projektet, for Alpamanta betyder noget i retning af "kærlighed til kloden". Som
winemaker har de hyret én, der beviseligt har kærlighed til både kloden og jorden og som er
drøndygtig: chilenske Álvaro Espinoza.
Det er hans tanker om vinfremstilling, der bestemmer. Der bruges kun økologisk eller
biodynamisk dyrkede druer, hele vinifikationen får lov til at foregå med så lille menneskelig
indgriben som muligt, og der bruges så lidt svovl som muligt. Macerationen begynder ved lav
temperatur. Efter den alkoholiske gæring (med naturligt gær) får vinen lov til at ligge i en uges
tid og macerere videre, hvorefter den færdige vin lagrer på franske fade i ca. 9 mdr.
Første årgang var 2007, og udvalget af vine er begrænset, og det samme er farven. De
laver en Alpamanta Estate Malbec, Alpamanta Estate Cabernet Sauvignon og topvinen
Alpamanta Malbec Reserva, der har lagret 18 mdr. på franske barriques.
Alpamanta er et nyt projekt, båret af idealisme og dygtighed. Álvaro har så røde fingre,
at alt, hvad han rører ved, ser ud til at lykkes, så det gør dette sikkert også.
RØDVIN
15/20
Alpamanta Estate Malbec, 2009 (2012), Mendoza
"Mild og lakridset med venlig profil og en lille druesødme, der giver den tørre lakridssmag fin
modstand. Det er en Malbec med godt humør og uden modhager. Den er saftig, tør og robust og lige til at sætte på bordet."
129,95 kr. v/12 fl.
Viña ALTACIMA
Valle de Lontue
CHILE
Importør: INGEN
Da Klaus Schröder Baasch i 1989 fik den utaknemlig opgave at afløse Ignacio Recabarren som
Chief Winemaker hos Santa Rita efter sorbitolaffæren, havde han allerede i nogle år haft sit
eget stykke land i Lontue Valley, hvor han havde plantet 62 ha så tidligt som i 1974.
Der skulle dog gå nogle år og en hel del overvejelser, før han lavede sit eget firma og
kaldte det Viña Altacima - den høje tinde. Et nyt vineri stod færdigt i 2000, og her laver Klaus
Chardonnay, Syrah, Merlot, Carmenère og prestigevinen Altacima 6330 med hjælp fra den
unge ønolog Juan Pablo Corro Coronado.
6330 hentyder til højden på den nærliggende vulkan Parinacota. Vinen kaldes Gran
Reserva og er en "Bordeauxblanding" med overvægt af Cabernet Sauvignon. Fra årgang 2005
har han også produceret en prestige Chardonnay.
ALTAÏR VINEYARDS & WINERY
Cachapoal
CHILE
www.laudrup.dk
Der laves to rødvine i dette ambitiøse samarbejde mellem Château Dassault (Saint-Émilion) og
det chilenske vinhus Viña San Pedro: Sideral og Altaïr. Begge scorer højt hos Robert Parker, for
det er muskuløse, saftspændte Bordeauxblandinger - eller næsten da, for der er nu også lidt
Syrah i Altaïr, hvis navn både betyder stjernebillede og månelandingsmodul. Der er altså sigtet
højt - og ramt imponerende.
Altaïr 2005 er blandet af 85% Cabernet Sauvignon + 12% Syrah + 3% Carmenère. Sideral
2005 består af 87% Cabernet Sauvignon + 13% Carmenère. Tidligere var der også lidt
Cabernet Franc i den, men det kan skifte fra år til år,
RØDVIN
17,5/20
Altaïr Sideral, 2003 (2009), Rapel Valley
"Bærfrugtig, udfordrende og vellavet Bordeauxblanding, med sikker, moden frugt, blød og
venlig garvesyre og en diskret hilsen fra nyt egetræ. Saften og modenheden er oversøisk, den
ret stramme stil er snarere klassisk Bordeaux. Dejligt, vellavet kompromis mellem gamle og
nye verden. Vinen er drikkemoden og en født joker i en blindsmagning. I den virkelige verden
er den til kød og bløde oste."
259,00 kr.
19/20
Altaïr, 2003 (2009), Cachapoal Valley
"Blød, poleret og pompøs - fra første sip en topvin, der også forstår at præsentere sig som
topvin. Cabernetsmagen er mere i retning af moden blomme end solbær, smagen er rund og
ekstremt fyldig, der er virkelig power og muskler i glasset. Efter 30-40 minutter dukker der
både mokka og mørk chokolade op, og den begynder at smage af perfektionisme. Den slækker
lidt på potensen og bliver mere og mere raffineret - det lover også godt for fremtiden. Den skal
altså iltes 15-20 min. eller gemmes min. 3-5 år. Den smager meget af Bordeaux - men den
smager også meget af Chile. Det er en vin, der er lavet for at imponere - og det gør den."
537,00 kr.
ALTA VISTA WINES
Mendoza
ARGENTINA
www.smv.dk
Den gamle historie begynder i 1890, hvor ejendommen bliver bygget i Luján de Cuyo, og de
første vinstokke bliver plantet. Den nye historie begynder i 1998, hvor franske Patrick d'Aulan
og hans familie køber ejendommen. De ejede i forvejen vinejendomme i Bordeaux og i Ungarn
under firmanavnet "Edonia-Group". De genopbyggede både bygninger og omdømme hos Alta
Vista, og med Michel Rolland som konsulent kunne de i 2003 præsentere den første årgang
med etiketten "Grande Reserve Terroir" med venlig hilsen til franske forbilleder.
Allerede i 1998 havde de lanceret den første flaske af topvinen Alto. Den laves af druer,
der vokser i mere end 1050 meters højde på ler og aflejringer ved foden af Andesbjergene.
Den består af 70-80% Malbec + 20-30% Cabernet Sauvignon - 75% Malbec + 25% Cabernet
Sauvignon i årgang 2005. Vinstokkene er plantet i 1940'erne. Vinen lagrer på franske barriques
i 15-18 mdr., og vinen aftappes uden at være klaret eller filtreret, altså en kompakt og saftig
sag og afgjort en af Argentinas moderne topvine.
RØDVIN
18/20
Alta Vista Alto, 1999 (2007), Mendoza
"Tæt næse, tæt smag, af lakrids, bærsaft og egetræ. Kompakt og koncentreret, med en meget
personlig robust ynde, og med en smag, der er langt mere præget af solide tørstoffer end af
druesødme. Den åbner sig langsomt og stædigt i glasset, bliver blødere, mildere og rigere, men
den beholder sin tørre natur og sin stramme stil. En anelse druesødme vågner langsomt og
giver tørstoffer og garvesyre kvalificeret modspil. Den forlanger mad - og tålmodighed!"
325,00 kr.
17,5/20
Alta Vista Alto, 2005 (2010), Mendoza
"Intens kokosnæse, men der er også bløde nuancer af blomme og lakrids. Smagen er langt
mere tør og potent end næsen, den har frugt og bid - og bumser (!) - og er tydeligvis i en
lømmelalder. Kokos fra egetræet dominerer endnu, men det vil aftage, og vinen vil samle sig
og blive mere harmonisk. Strukturen er sikker, der er saft og potens i glasset, og bare en times
luft bekræfter dens lovende udvikling."
300,00 kr.
ALTOS LAS HORMIGAS
Mendoza
ARGENTINA
www.qualitywine.dk
De kalder det selv en "mission", og projektet er i hvert fald både ungt og anderledes. Det
begyndte med, at to håbefulde italienere, vinmanden Alberto Antonini og entreprenøren
Antonio Morescalchi i 1995 tog en tur rundt i Mendozas vinlandskab og endte med at finde,
hvad de søgte: det perfekte sted til at dyrke især Malbec, men også gerne Bonarda (!). De
købte 216 ha i Luján de Cuyo, og da rygtet blev spredt, fik de 4 kompagnon'er, hvoraf et par
også havde erfaringer med at dyrke vin (i Italien).
De laver i dag to udgaver af Malbec. Den "almindelige" er lavet af egne og indkøbte
druer, mens Reserva Viña Hormigas Malbec er lavet af egne druer fra indtil 80 år gamle
vinstokke i Vistalba og Valle de Uco. Den lagrer 18 mdr. på franske barriques og sælges
ufiltreret efter 6 mdr. flaskelagring. Det er en solid, men også charmerende Malbec, der både
viser finesse og muskler.
AMAYNA
Leyda Valley
CHILE
Familien Garcés Silvas vinfirma er så nyt, at det er historieløst. Under navnet Amayna laver
familien 4 vine, der er atypiske for det chilenske vinkort: stålgæret Sauvignon Blanc, fadgæret
Sauvignon Blanc, Chardonnay samt Pinot Noir. Det er tempererede koldklimadruer, og
familiens vinmarker ligger da også ret køligt mellem Stillehavet og kystbjergene. Alle vine har
D.O. (evt. San Antonio) Leyda Valley, der ligger lige syd for Casablanca Valley og vest for Maipo
Valley.
Deres eneste rødvin Pinot Noir'en er nu suppleret med en Syrah (2008). Vinstokkene
til Pinot Noir blev først plantet i 1999-2000, så selv 12 mdr. på barriques kan ikke helt afrunde
små grønne tendenser. Men det er en charmerende Pinot, ristet og lidt solbrændt, med frisk
frugt og fint balancerende syre. Er Pinot'en charmerende, er de to Sauvignon'er
overbevisende. Den træfri er konsekvent og raffineret, med fint samspil mellem mineraler
og citrus. En glimrende koldklimavin og en sjældent vellykket chilensk Sauvignon Blanc i den
uskarpe stil. Den er lavet af druer fra to forskellige kloner og minder i sin struktur og sin smag
af næsten modne stikkelsbær om vellykkede kolleger fra New Zealand.
Fad-Sauvignon'en Barrel Fermented kommer fra én klon og har lagret 12 mdr. Den er
noget bredere i smag og struktur, mere fyldig, slet ikke hvalpet, men med en nydelig ligefrem
friskhed. Her er stikkelsbærrene fuldmodne og venlige, og lidt moden rabarber giver karakter.
En spændende madvin.
De to Sauvignon'er er blandt de absolut bedste i Chile, ja i hele Sydamerika.
Chardonnay'en er mere ordinær. Alt i alt er det nye vinhus med de atypiske vine værd at holde
godt øje med.
HVIDVIN
16/20
Amayna Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Leyda Valley
"Det er Sauvignon i den friske stil, der fint kombinerer modne stikkelsbær i smagen med
mildhed og kølighed i stilen. Vinen balancerer glimrende ved på kattevis at være både lidt
kælen og lidt fræk. Syren er velfungerende, smagen så tiltalende, at den er både til hygge og til
mad."
99,95 kr.
13,5/20
Amayna Chardonnay, 2006 (2008), Leyda Valley
"Lidt frisk frugt, lidt syre, lidt fedme, lidt magelighed i struktur - lidt af hvert, pænt fordelt og
tilsat sund, oversøisk druekarakter med tropiske tilløb. Populær danskerstil, træfri og
ubekymret."
99,95 kr.
14/20
Amayna Chardonnay, 2007 (2010), Leyda Valley
"Pære, ananas, melon - men ingen træsmag og syre. Ren, venlig og diskret Chardonnay, der er
lige til at proppe op og drikke. Den smager især af.....venlighed og mildhed, og den smag er lige
så flygtig som et kys af middagsvinden."
129,95 kr.
RØDVIN
14/20
Amayna Pinot Noir, 2007 (2010), Leyda Valley
"Let røget og også lidt solbrændt, blød og blank, med lille pæn Pinotkarakter og et glimt af
druesødme. Mild og venlig stil, meget oversøisk. De 12 mdr. på fad smages ikke."
129,95 kr.
14/20
Amayna Syrah, 2008 (2010), Leyda Valley
"Det er mere mokka og chokolade end traditionel Syrah. Den er tæt og saftig, fyldig og blød, og
chokoladesmagen er ganske tiltalende - den smager bare ikke af Syrah."
169,95 kr.
Viña ANAKENA
Valle Cachapoal
CHILE
www.chris-wine.dk
Navnet er en lokalitet på Påskeøen og skulle henvise til, at Jorge Gutierrez ikke bare ønskede
at lave en ny serie "helgenvine", men originale chilenske vine. Han købte i 1978 købte
ejendommen "La Cabra" i Cachapoal Valley godt hundrede km syd for Santiago. Ejendommen
var beplantet med lucerne, som han erstattede med frugt og grøntsager, og i 1984 med
vinstokke.
Som mange andre på den tid solgte han sine druer til de store firmaer, men efter
chilevinenes eksportsucces efter 1987 begyndte han at lave sin egen vin, og med pæn
eksportsucces. Han har fortalt, hvordan en californisk rådgiver opfordrede ham til at skære
ned på udbyttet, men det faldt en frugtavler svært. Han gjorde det dog, og vinene voksede i
kvalitet.
Han fik også californisk hjælp fra Bernard Portet, Clos du Val, der hjalp ham med at udnytte
vinmarkernes enestående position i en køli dal mellem Andes og Stillehavet, med sen høst og
stor risiko - og tilsvarende belønning, når det går godt.
Produktion er hovedsagelig rød. Der laves en frisk og kølig Chardonnay, ellers er det især
Merlot og Cabernet Sauvignon, der tæller. De er bedst som Reserva med et års tid på
barriques.
Jorge Gutierrez har også ejet Viña Porta.
Bodega ANDANA
Mendoza
ARGENTINA
www.propperiet.dk
Pulenta er i argentinsk vin, hvad Smith er i London og Hansen i København (se: Finca PULENTA
og PULENTA Wine Estate). I dette nye projekt er det Carlos Pulenta, der spøger. Bodega
Andana laver udover tre slags Malbec, den ene som rosé, også Sauvignon Blanc.
ROSÉ
15/20
Bodega Andana Accúro, Malbec Rosado, 2008 (2011), Mendoza
"Ret fyldig og solid rosé/rosado, med markant smag af friske røde bær og med et drilsk spil
mellem det tørre og det søde. Spændende fortolkning af Malbec og en glimrende madvin,
også udendørs. Den skal serveres kold."
99,00 kr.
RØDVIN
15/20
Bodega Andana Accúro Malbec, 2008 (2010), Mendoza
"Den er forholdsvis stram i stil af en argentinsk Malbec, men hverken slank eller bidsk. Den er
tværtimod blød og har en lille, fin mineralsk tone, og den udfolder sig blødt og peberkrydret i
glasset. Den er ligefrem raffineret. Et glas argentinsk Malbec fortolket på fransk. Hurra!"
85,00 kr.
ANGOVE'S
Riverland
AUSTRALIEN
www.amka.dk
Første gang jeg besøgte familien Angove i det fjerne Riverland, gik der en ældre mand og
fejede gårdsplads. Vi hilste på ham, og han præsenterede sig som familiens nominelle
overhoved, men han var pensioneret og henvist til et hjørne af virksomheden, hvor han ikke
kunne gøre nogen skade. Det var heldigvis humoristisk ment, men det er et familiefirma, hvor
alle må tage en tørn.
Riverland er landet omkring Murray River, der med bifloder er en af verdens længste og
undertiden vandrigeste floder - og alligevel er vandmangel et af Riverlands største problemer.
Det er kompliceret at lave vin her, næsten umuligt at lave bemærkelsesværdig vin, men til
gengæld er jorden overkommelig i pris. Udgifterne kommer først til kunstvandig og transport.
Familiens vinhistorie begynder i 1886, da dr. William Thomas Angove kom fra England
og købte sig en praksis i South Australia - og nok så vigtigt også en lille vinmark i Tea Tree
Gully. Hans ældste søn Thomas Carlyon Angove, der ikke studerede sygdomme, men ønologi,
flyttede familie og vinproduktion til Renmark ved Murray River, hvor familien Angove har boet
siden.
I mange år brugte de kræfterne på destillation og billigvine, og det er først i 1980'erne
og især i 90'erne, de har valgt at omstille produktionen fra billig industrivin til bedre flaskevin.
Ambitioner, flid, god økonomi, moderne teknik og investering i fjerne vinmarker har bidraget
til at hæve Angovernes navn højt op over Riverlands sædvanlige omdømme.
Ved hovedkvarteret i Renmark ved Murray River ligger familiens enorme vinmark Nanya
med ca. 840.000 vinstokke fordelt på knap 500 ha, tilplantet i årene 1969-82. Men de bedste
vine kommer udefra. I flere år var det serien Sarnia Farm (fra 1995) af druer fra Padthaway. Nu
har nye røde vine fra McLaren Vale og Coonawarra taget kampen op.
John Carlyon Angove (født 1947) er søn af den nævnte gadefejer og er familiens
praktiske overhoved, men han har nu fået sin kønne datter Victoria med i firmaet med den
særlige opgave at sælge og markedsføre Angove's vine til den store verden uden for Riverland.
Deres vine har dog været særdeles synlige i Danmark i adskillige år.
RØDVIN
13,5/20
Angove's Cabernet Sauvignon, 2005 (2008), Coonawarra
"Solid bærfrugt, pæn krop, let ristet egetræ. Frugtig og robust, med tørt skelet og bløde
muskler. Ret venlig - og alligevel saftigt udfordrende. Små mineralske momenter giver karakter
og supplerer frugten nydeligt. Solid og glimrende madvin."
149,95 kr.
ANTIYAL WINERY
Maipo Valley
CHILE
Importør: INGEN
Det er et familieforetagende, fortæller deres hjemmeside, men mindre beskedent er det et
énmandsværk, i hvert fald hvad vinen angår. Familiefader og primus motor er Álvaro Espinoza,
Chiles vinkomet i sin generation og en af Sydamerikas gyldne personligheder.
Álvaro er af årgang 1962. Han er uddannet ved Universitetet i Bordeaux, måske fordi
hans far Mario Espinoza var professor ved det lokale katolske Universitet i Santiago. Efter
eksamen kom Álvaro til Viña Undurraga fra høsten 1986. Herefter havde han et nyt ophold i
Bordeaux, blandt andet på Château Margaux, inden han i 1989-92 var tilknyttet chilenske
Domaine Oriental.
I 1992 blev han hentet til det nye Viña Carmen som deres første winemaker, og i sine 8
år her var det ham, der lagde grunden til Carmens senere succes. I 2000 blev han selvstændig
med sit konsulentfirma GEO Wines, hvor han kunne øse af sin kunne til at lære og inspirere
andre, ikke mindst når emnet var hans kæpheste biodynamisk og økologisk vindyrkning. Siden
har han været den frie fugl i chilensk vinindustri og fødselshjælper for mange af de moderne
chilenske topvine hos bl.a. Viña Apaltagua, Santa Emiliana, Undurraga og Viña Perez Cruz.
Allerede i 1996 var han begyndt at forberede en karriere som selvstændig, og i 2000
kunne han præsentere den første årgang af sin første vin Antiyal 1998. Det var - og det er den
stadig - en blanding af Carmenère, Syrah og Cabernet Sauvignon. Først i årgang 2001 kom der
en ny vin på programmet: Kuyen, der er lavet af Syrah og Cabernet Sauvignon.
Begge vine har fået navne fra det gamle indianske Mapuchesprog. Antiyal betyder
"solens sønner", mens Kuyen betyder "måne". Det er logisk nok for en moderne vinstjerne, der
lyser som solen på den chilenske vinhimmel og er bidt af Rudolf Steiners ideer om månens
indvirkning på vinens opførsel og kvalitet.
ANWILKA VINEYARD
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Det begyndte som en ret banal sag om at lave fornuftige vine til fornuftige priser. Lowell
Jooste (Klein Constantia Estate) havde brug for en vinmark, der kunne levere druer til serien
"High Gables", der også markerede sig i Danmark, og han fandt et egnet sted ved Helderberg,
7 km fra False Bays briser, hvor han i 1997 investerede i 40 ha og plantede Cabernet
Sauvignon, Merlot og Shiraz.
Første årgang af den nye vin var 2005. Den var lavet af 63% Cabernet Sauvignon + 37%
Shiraz og havde fået 9 mdr. fadlagring. Den var absolut tilfredsstillende af en debutvin - men så
skete miraklet/katastrofen: Robert Parker smagte en fadprøve og sagde så højt, at nogle hørte
det, at det var den bedste sydafrikanske rødvin, han nogen sinde havde smagt. Den slags går
rent ind hos forbrugere i USA (og hos vinhandlere i Danmark!), så i løbet af no time var vinen
totalt solgt ud.
Og værre end det: Den var for god til at hedde "High Gables". Den kom i stedet til at få
en fremtid som Awilka, og Lowell Jooste gik i kompagniskab med et par solide
Bordeauxprofiler: Bruno Prats (tidligere Château Cos d'Estournel) og Hubert de Boüard de
Laforest (medejer af Château Angelus, Saint-Émilion).
Nu bruges kun de optimale 13,6 ha af marken til den nye topvin. I årgang 2006 blev der
lavet 54.000 flasker, som også blev revet væk. I 2006 hed blandingen 66% Cabernet Sauvignon
+ 29% Shiraz + 5% Merlot, og også den blev - naturligvis - revet væk, selv om den var
reserveret til nogle få, eksklusive négociant'er.
For skams skyld bliver de 10% af produktionen i Sydafrika, hvor de - med lidt held - kan
smages på Klein Constantia. Ansvarlig for vinen er den unge winemaker Trizanne Pansegrouw,
men hun har trænede øjne i nakken, for både Prats og de Laforest er konsulenter. Kan man
ikke opleve den "ægte" vare, må man trøste sig med andenvinen: Ugaba.
APALTAGUA WINERY
Colchagua Valley
CHILE
www.gobivin.dk
Ejeren af dette nye projekt i Apalta regionen i Colchagua Valley er Edward Tutunjian og hans
familie, men vinmæssigt er det vigtigere, at drøndygtige Álvaro Espinoza står for vinen. Her har
han mulighed for at boltre sig med sin lidenskab: den "glemte" Bordeauxdrue Carmenère, som
han laver i tre forskellige udgaver:
Apaltagua Estate Carmenère (100% enkeltdruevin)
Apaltagua Envero (90% Carmenère + 10% Cabernet Sauvignon) fra mere end 50 år gamle
vinstokke
Apaltagua Grial: Den absolutte prestigevin, formodentlig Chiles bedste Carmenère og efter
chilenske forhold en meget dyr vin.
Der laves også Chardonnay, Pinot Noir og Cabernet Sauvignon, men de er kun bipersoner.
Viña AQUITANIA
Macul
CHILE
Importør: INGEN
Det var noget af en fransk festraket, der blev sat i flasken i 1990, da Viña Aquitania blev
lanceret efter 6 års forberedelser. Der var virkelig ping'er fra Bordeaux med i spillet: Paul
Pontallier, mangeårig direktør på Château Margaux og Bruno Prats, medejer af Château Cos
d'Estournel og manden, der havde svoret, at han aldrig kunne drømme om at lave vin uden for
Bordeaux, gik sammen med den chilenske ønolog Felipe de Solminihac for at lave en rødvin,
der ikke alene kunne måle sig med de bedste chilenske, men helst også skulle være bedre. De
havde penge i sparebøssen og hævede nok til at købe en grund på ca. 25 ha i Macul i udkanten
af Santiago.
De første årgange (1993 og 94) blev lavet af indkøbte druer, men så i 1995 gik raketten
omsider til vejrs med den første rigtige årgang af vidundervinen, der fik navnet Paul Bruno
efter de to ophavsmænd. Fra årgang 1998 var vinen - den eneste der blev lavet - i fuld
produktion. Udsøgt Cabernet Sauvignon, lavet af sentplukkede druer (primo april) og lagret på
store fade på 300-350 l for at undgå overdreven træsmag.
Raketten spruttede lidt mere, men så begyndte den at fuse ud, og 2000 blev sidste
årgang. Officielt fordi bagmændene ville bruge druerne til noget andet - uofficielt fordi
kvaliteten var skuffende og i hvert fald ikke stabil.
Paul Bruno blev skrottet, og i dag laver Viña Aquitania 4 helt anderledes vine:
Chardonnay'en Sol de Sol, en rosé på Cabernet Sauvignon og to røde Cabernet Sauvignon'er,
Aquitania Reserve og Lazuli. Lazuli, opkaldt efter den chilenske halvædelsten Lapis Lazuli, er
afgjort helædelstenen i det nye koncept, en slags afløser af Paul Bruno. Den er også lavet af
100% Cabernet Sauvignon fra Maipo og sigter bevidst mod Bordeaux i stil.
Fokus er altså stadig på Cabernet Sauvignon, og Pontallier og Prats mener som i 1984,
da de fik ideen, at de kan lave røde supervine i Chile, fordi klimaet er perfekt, der er ingen
sygdomme, ingen phylloxera og dertil vinmarker med varme og dagen og kølighed om natten.
De ligger i 675-721 meter højde og rummer udover Cabernet Sauvignon også lidt Merlot og
Carmenère.
I 2003 blev ejertrioen til en kvartet, da ønologen fra Champagne, Ghislain de
Montgolfier, blev medejer.
ARA
Marlborough
NEW ZEALAND
www.hjhansen-vin.dk
ARA - eller "Winegrowers of Ara", som det korrekte navn er, består med deres egne ord af "en
multi-national samling af vinfolk, der udlever en fælles vision", nemlig om at lave vine, der er
tro mod deres fødested. Det er lige så ædelt sagt, som det er hyppigt hørt, men sandheden i
glasset giver dem sikkert en rolig nattesøvn. De dyrker kun to druesorter: Sauvignon Blanc og
Pinot Noir, og alle de resultater, jeg har smagt, er enslydende: pæne, rene, artige vine, der
især smager af vand.
De laver fire "serier":
Resolute: enkeltparcelvine
Pathway: (pris)fornuftige hverdagsvine
Composite: blandingsvine af gode druer
ARA distillation
HVIDVIN
12,5/20
Herringbone Hills Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Marlborough
"Meget ung, grøn og vandig, med svage spor af stikkelsbær. Meget let mineralsk og nærmest
spinkel af bygning."
65,00 kr.
13/20
Pathway Sauvignon Blanc, 2008 (2010), Marlborough
"Den er så køn i glasset, så ren, klar og uskyldig, at man næsten overser, at den ikke smager af
noget, heller ikke af noget grimt. Overartig med bare en forsigtig trevl en af rabarber, resten er
vand."
13,5/20
Composite Sauvignon Blanc, 2008 (2010), Marlborough
"Frisk, med rensende syre, hyld i næsen og rabarber i munden. Syrlig, men ikke uvenlig. Frisk
og adræt."
99,95 kr.
RØDVIN
13,5/20
ARA Composite Pinot Noir, 2008 (2010), Marlborough
"Dejlig Pinotnæse - næsen har mere at byde på end smagen, der er ren og pæn, åleslank og ret
artig. Pæn frugt, pæn lille Pinotkarakter, men en meget kort fornøjelse i glasset."
129,95 kr.
14/20
ARA Composite Pinot Noir, 2009 (2012), Marlborough
"Ligesom 2008'eren har den mere i næsen end i smagen, og ligesom ARA's øvrige vine er den
ren, pæn, slank og artig. Der er lidt stødt peber og et beskedent pust af røg, med lidt god vilje
også antydningen af noget mineralsk, men ellers er det som at få det berømte kys af sin
søster."
140,00 kr.
ARBOLEDA
Aconcagua Valley
CHILE
www.hjhansen-vin.dk
Arboleda blev stiftet som "joint venture" mellem Eduardo Chadwick (Errázuriz) og Robert
Mondavi i 1999 som et led i det nye samarbejde, der også omfattede Seña. Fra 2005 har
Chadwick været eneejer og udbygget ideen om et kvalitets "boutique winery" i Aconcagua.
Navnet er det spanske ord for en "lund" og henviser til lokale træer på de to
ejendomme, der udgør Arboleda: "Las Vertientes" (tilplantet 2000) og "Chilhué" - søløveøen,
der stadig er under tilplantning. Den første skaffer de fleste blå druer, den anden de grønne +
Pinot Noir, idet beliggenheden tæt ved havet giver et klima, der er endnu køligere end i
Casablanca Valley.
Der laves (2010) 9 vine under Arboledas navn: Sauvignon Blanc fra hhv. Aconcagua
Costa og Leyda, Chardonnay og Pinot Noir fra Casablanca Valley, Merlot (med ca. 10%
Carmenère), Syrah og Cabernet Sauvignon fra Aconcagua Valley, Carmenère (med ca. 10%
Syrah) fra Colchagua Valley samt en Marsanne/Viognier.
Errázuriz' Chief Winemaker Francisco Baettig er nu afløst af Edgard Carter, der er
chilensk, men har lavet vin både i USA og i Australien.
Se også: Errázuriz.
HVIDVIN
17,5/20
Arboleda Chardonnay, 2010 (2012), DO Valle de Aconcagua
"Mildhed, rundhed, fylde, citrus - det er dens visitkort, foruden charme og en lille, velplaceret
syre. Og så er den frisk, superfrisk, ungdommelig, pågående og pirrende. Den har små tropiske
tilløb, men de tilfører især karakter, og de rokker ikke ved den friske, stramme, kølige stil. Den
smager som vellykket Meursault tilsat frisk citrus, hvis man tør sammenligne de to typer.
Fremragende madvin."
145,00 kr.
RØDVIN
17/20
Arboleda Pinot Noir, 2011 (2013), Aconcagua Costa
"Der er ristede kaffebønner i næsen på Errázuriz' Pinot Noir fra Aconcagua, og der er let ristet
sødme og nydelig druekarakter i smagen. Den forener de fineste egenskaber fra Bourgognes
og den nye verdens Pinot Noir, bortset fra at den har fået solskin fra oven i stedet for
mineraler fra neden. Men stilen er stram og konsekvent, og trods druesødme er den ikke sød,
men kontrolleret tør og brugbar lige fra hygge til ost."
165,00 kr.
17/20
Arboleda Cabernet Sauvignon, 2010 (2013), DO Valle do Aconcagua
"Saft, solbær og charme - som sædvanligt! Den har en velbalanceret, tør bærsmag og anelsen
af garvesyre, og den er især i fornem balance. Robust, tør og med en fristende cocktail af sorte
bær og mørk chokolade. Den vil charmere sig gennem en vildtret, og den har både muskler,
krydderi og tør bærfrugt til at klare sig."
150,00 kr.
ARESTI
Curicó
CHILE
Importør: X Wine ("Aresti") og Dansk Supermarked ("Espiritu de Chile")
I 1951 besluttede Vicente Aresti og hans svigerfar Alfredo López, at de ville dyrke vin. De købte
land og plantede vinstokke og solgte derefter i mange år deres druer til de store firmaer. Først
i 1995 blev Vicente Aresti fristet til at sit eget navn på nogle etiketter, så han investerede i et
helt nyt vineri, der stod færdigt til høsten 1999, og siden har familien lavet vin af egne druer i
stedet for at sælge dem.
Fra starten har de både satset bredt og sigtet højt. I 2000 indgik de i et "joint venture"
med tyske Racke om bulkvin, men de har senere købt sig ud af det samarbejde. Produktionen
er dog stadig todelt, de får ganske mange druer fra deres 400 ha vinmarker, og til det danske
marked sælger de både bulkvin (bag-in-box) til Dansk Supermarked og deres bedste vine
("Premium wines") til X Wine, biligvinene under navnet "Espiritu de Chile", de bedste under
familienavnet "Aresti".
Iflg. deres chefønolog Jon-Ander Usabiaga lavede de bevidst deres første vine i 1999 og
årene derefter i den "gamle" verdens stil, med Bordeaux som forbillede, mens de fra 2006 lige
så bevidst har lave tvine i den "nye" verdens stil med fokus på mere frugt.
Topvinen hedder Aresti Family Collection. Den laves af egne druer fra markerne i Curicó
og indkøbte druer fra Maipo og Colchagua. Det er en blanding, i årgang 2007 af 50% Syrah +
30% Cabernet Sauvignon + 20% Merlot. Den lagrer 18-20 mdr. på franske barriques.
ARGENTINA
I følge adskillige pålidelige øjenvidner skulle det være helt sikkert, at Juan Diaz de Solis,
udsendt af den spanske konge, var den første hvide mand, der satte sin fod i det, der i dag
hedder Argentina.
Han kom med skib i 1515 for at finde en gennemsejling fra Atlanterhavet til Stillehavet
og må have troet, at han var på rette vej op ad La Plata floden. Han beordrede sine mænd til at
blive om bord, mens han gjorde de historiske skridt, plantede foden og måske et lille flag - og
straks derefter blev omringet af lokale indianere, skalperet, halshugget og ædt!
I 1527 gjorde en anden dristig udsending forsøget på at nå lidt længere, nemlig
Sebastian Cabot. Han gik i land og mødte ingen modstand, han byggede også et fort, men
forsvandt så ud af historiebøgerne, og det er Pedro de Mendoza, der har fået æren for at have
"opdaget" Argentina. Han ankom i 1535, slog lejr ved La Plata floden og kaldte stedet Buenos
Ayres.
Mendoza blev dog tvunget til at flygte, og først i 1580 lykkedes det en ny spansk
ekspedition at få fodfæste ved verdens bredeste flod. At holde fast var identisk med at slå sig
ned, og de første vovefulde 66 deltagere i ekspeditionen blev hermed nybyggere. Krigerne
blev bønder, og efterhånden som indianernes angreb tog af i styrke og varighed, kunne de føle
sig mere og mere sikre. De var Buenos Aires' første indbyggere.
Endnu indtil 1778 havde Buenos Aires forbud fra den spanske konge mod at handle med
andre lande, så byen forblev længe en forvokset landsby på omkring 20.000 indbyggere. Først
et stykke ind i 1800-tallet fik Buenos Aires status som landets vigtigste by og største havn.
Guldlandet lå i Chile
Af en eller anden grund var både de spanske magthavere og de udsendte conquistadores sikre
på, at guldlandet El Dorado lå på vestsiden af Sydamerika, så Buenos Aires og det senere
Argentina blev aldrig overløbet af guldtørstige erobrere, som Chile blev. Tværtimod kunne
bosætterne i nogenlunde ro og mag plante deres afgrøder og passe dem.
De første vinstokke blev plantet omkring 1560 - nogle kilder siger 1560, andre siger
1562. Men det skal have været en jesuiterpræst, der havde medbragt nogle stiklinger til et
sted ved navn Cuyo, altså formodentlig i nærheden af det i dag kendte vindistrikt Luján de
Cuyo i Mendoza. En anden historie fortæller, at de første vinstokke blev plantet ved Santiago
del Estero af en katolsk præst.
De første vindyrkere har kun dyrket, hvad de selv og eventuelle gejstlige havde brug
for, der var næppe nogen handel med vin. Vand var en nødvendighed, så der måtte graves
kanaler for at få vandet fra Andes bredt ud over vinstokkene, men det lykkedes. Imidlertid var
vinforholdene ved Mendoza helt anderledes end i Chile. Chile var et langt land, hvor der altid
var kort til havet. Mendoza er derimod et lille, indelukket ørkenlandskab ved foden af verdens
næsthøjeste bjerge. De har ingen adgang til havet eller til anden samfærdsel.
Det ændrede sig først i 1800-tallet, hvor den endeløse Pampas lidt efter lidt blev
opdyrket, og hvor der kom spor og tog mellem Mendoza og Buenos Aires - og hermed mellem
bøfrestauranter og bøfvin. Kødet fra okserne på den store Pampas blev nationalret i
hovedstaden, og den ene oksekødsrestaurant efter den anden åbnede i Buenos Aires. Disse
parilladas havde brug for noget at skylle kødet ned med, og da jernbanen åbnede i 1885, var
lykken gjort, både hos oksekødsrestauranterne i Buenos Aires, hos vinfolkene i Mendoza og
hos kvægavlerne på Pampas.
Rødt kød til Europa
Den store Pampas var definitivt blevet erobret fra indianerne efter en række blodige
træfninger i 1878-83, hvor de argentinske soldater fik løfte om jord som belønning for en
tapper indsats. Nogle af officererne fik på den konto mere end 40.000 ha jordstykker, de
menige selvfølgelig noget mindre, men der var jord til alle og både græs og okser nok.
Det var også nødvendigt. Europas befolkning voksede og voksede og skreg på rødt kød,
og da det første skib med køleanlæg i 1877 kunne fragte hele oksekroppe fra Buenos Aires til
England, syntes fremtiden lys og lovende.
Men der gik discount i eksporten. Den øgede konkurrence tvang priserne ned, og
englænderne var ikke begejstrede for det argentinske kød, som de syntes smagte "for
kraftigt".
Også vinen havde det skidt. Mendoza var i 1861 blevet ramt af et af de efterhånden
traditionelle jordskælv, og mange huse, byer og vingårde var ødelagt. Mendoza ansatte den
kun 25-årige Don Tiburcio Benegas som bankier med den særlige opgave at få byen på fode, at
få vinen solgt - og få jernbanen ført det sidste stykke vej til Mendoza.
Det hele lykkedes. Efter at have giftet sig med en datter af en af Mendozas store
jordbesiddere fik han jernbanen igennem i 1885, så vinbyen nu stod i direkte kontakt med
kødbyen. Den unge mand blev som belønning udnævnt til guvernør med bopæl på den store
landejendom (estancia) "El Trapiche" i det nuværende San Vincente.
Invasionen fra Italien
Mens Europas mænd havde travlt med at slås med hinanden i en endeløs række af krige og
deres kvinder med at føde børn, der ikke var mad nok til, voksede velstanden i det nye land
Argentina. Rygtet om velstanden voksede også, og det fik mange arbejdsløse, fattige og
desillusionerede familier fra Sydeuropa til at slå en snor om deres papkasse og tage det store
spring over Atlanten. Det var især ufaglært arbejdskraft, der strømmede til, ikke mindst fra
Syditalien, og mange af dem endte i vinindustrien, fordi de kendte til den hjemmefra.
Det gav flere til at lave vin - og flere til at drikke den, men endnu i mange år måtte man
slås med det problem, at befolkningen var så stor og så lidt kræsen. Der blev ikke stillet andre
krav til vinen, end at den var rigelig og billig, og der var jo ingen grund til at producere andet
end det, markedet helst ville ha'.
Især de italienske indvandrere, der var vant til lavkvalitetsvin i Syditalien, fik skylden for
den manglende produktudvikling, men de var ikke ene om det. Var der endelig en dristig
producent, der vovede at lave mere ambitiøs vin, blev den også lidt dyrere, og så kunne den
ikke konkurrere. Markedet var godt tilfreds med lidt, derfor kom argentinsk vin til at stå i
stampe i mange år, mens chilensk vin trods alt udviklede sig.
Endnu da det store vinboom begyndte at kunne mærkes i 1960'erne og 70'erne, var den
argentinske vinproduktion fokuseret på lavprisvine af druer som Criolla Grande og Criolla
Chica, og der kom ikke nogen Miguel Torres til Argentina og begyndte at lave vin på Sauvignon
Blanc, Chardonnay og Cabernet Sauvignon.
Argentina var et sted, man rejste hen med tomme lommer. Havde man penge, valgte
man noget andet. Det var ikke landets skyld, det var heller ikke befolkningens skyld, det var
politikernes og militærets skyld.
Buenos Aires bliver hovedstad
I modsætning til Chile er Argentina ikke et født, nationalt demokrati. Først i 1816 slog de
sydlige provinser i det spanske vicekongedømme Buenos Aires sig sammen og erklærede sig
uafhængige af Spanien under navnet "Rio de la Platas forenede Stater", og det var kun muligt,
fordi militærets stålhånd havde et godt greb i de spinkle tråde.
Efter at en civil regering i 1819 havde gjort et klodset forsøg på at skaffe de nye
forenede stater en bid af Uruguay, fik Argentina sin første "stærke" mand. Han hed Juan
Manuel de Rosas og fik lige så stor (og lige så uheldig) indflydelse på landet i 1800-tallet, som
hans navnebror Perón fik det i 1900-tallet.
Rosas var en despot, der holdt sig ved magten ved at spille mange svage kræfter ud mod
hinanden, og først i 1852 slap Argentina af med ham, da han blev eskorteret med et skib til
Europa. Han døde ludfattig i London i 1877.
Argentina var kun tilskuer til den "Salpeterkrig", der ved freden i 1883 gjorde Chile til
Sydamerikas stærkeste nation. Argentina manglede enhed. Måske var Chile langt, men
Argentina var bredt, og der var så mange modstridende interesser mellem handels- og
industribyen Buenos Aires og vinbyen Mendoza, og mellem så mange andre mindre samfund,
at det endte med, at by og provins blev splittet ad, og byen Buenos Aires blev gjort til formel,
føderativ hovedstad.
Den blev mere og mere en by ud mod verden - men væk fra resten af landet. Den blev
metropol og beholdt sine soldaterfødder i tangoskoene. Dens muntre sjæl var europæisk og
liberal, men den vemodige var latinamerikansk og militant.
Der gryede sociale tanker i Buenos Aires. Det første socialistiske medlem af et parlament
blev indvalgt i Buenos Aires i 1904, og der var andre tegn på liberal morgenluft. Men der var
en grænse, og da den idealistiske, nyvalgte præsident Itigoyen i 1916 fremsatte en række
forslag til forbedring af arbejdernes sociale kår, lavere arbejdstid, bedre pension og lignende,
slog militæret hælene i, så de ikke blev til noget.
Efter den globale verdenskrise i 1930'erne tog den første general ligefrem magten, og
den første blev fulgt af så mange, at selv historiebøgerne ikke har tal og navne på dem. I
modsætning til i Chile blev det i Argentina militæret, der satte dagsordenen.
Fra Rosas til Perón
Argentina holdt sig neutral under Anden Verdenskrig, men generalerne lagde ikke skjul på
deres sympati med deres militante kolleger i Spanien, Tyskland og Italien. Især en yngre officer
ved navn Juan Perón var ret højrøstet. Han havde været militærattaché i Berlin og havde dér
set, hvordan folkemasserne kunne dirigeres med taler, marchmusik og strækmarch. Perón var
efterhånden blevet oberst af rang, og han var lige som sit tyske forbillede godt skåret for
tungebåndet.
I 1944 var han blevet så populær, at hans kolleger og rivaler i regeringen lod ham
arrestere. Begrundelser behøvedes ikke, det var nok, at han stod i vejen. Men militæret havde
gjort regning uden vært. Obersten var også populær hos en kvindelig radiospeaker, der dagligt
underholdt de argentinske lyttere med sin kælne stemme, når hun kommenterede dagens
begivenheder.
Da hun begyndte at bruge mikrofonen som våben, blev Perón sat fri. Fra den dag kendte
hele Argentina Eva Duarte, senere Eva Perón, allerbedst kendt af eftertiden som "Evita" i
musical'en af samme navn. "Don't cry for me, Argentina," synger hun patetisk. Det gjorde
Argentina heller ikke. Argentina gjorde ikke noget som helst andet end se til.
I 1946 blev Perón, med massiv støtte fra de store fagforeninger, valgt til præsident med
56% af de afgivne stemmer. Det var midt i fede tider for Argentina, der havde undgået krigens
tab og udgifter og havde tjent gode penge på at sælge kød til de krigsførende lande. I krigens
sidste dage havde Argentina hult erklæret Tyskland krig for at være sikker på at komme med i
de nye "Forenede Nationer", men knap var Perón kommet til magten, før han åbnede
grænserne for flygtende nazister og fascister, og det var ikke de mindste fisk i stimen.
Argentina havde penge og varer, og selv om der ikke var så mange, der havde råd til at
handle med Argentina, gjorde det ikke så meget. Kød og vin blev på hjemmemarkedet.
Argentinerne drak deres vin selv. Produktionen var stabil, det var kvaliteten desværre også.
Der var ingen importeret vin at sammenligne med. Vinmæssigt som politisk gik Argentina sine
egne veje.
Den korte økonomiske lykke
Lykken varede kort. Andre landes økonomiske opsving smittede ikke af på Argentina, og i løbet
af forbløffende kort tid lykkedes det Perón at formøble statens kolossale overskud. I 1952 gik
det galt. På 6 år havde ægteparret Perón brugt hele nationens formue, sat Argentina i gæld og
sørget godt for sig selv ved at sætte et beløb på mindst 700 millioner US $ ind på diverse
udenlandske bankkonti. Perón forsvarede uføret med, at det var "de gode viljers" fallit. Det
havde været dyrere end ventet at skaffe social retfærdighed, og ikke mindst landbruget kom til
at betale regningen.
Det gik også ud over vinproduktionen, der ikke blev stimuleret, men blev stående på
nødvendighedsniveauet, og ligesom for det øvrige landbrug umuliggjorde det en eksport, der
kunne have skaffet penge i statskassen og finansieret Argentinas industrialisering.
Da Peróns korthus begyndte at vakle, faldt kortene hurtigt. Først mistede den skrøbelige
peso 75% af sin købekraft, så døde Evita af kræft i juli 1952, bare 33 år gammel, stadig feteret
og forgudet - og de sidste fnug af hans popularitet blæste bort, da han begyndte at lægge sig
ud med Kirken, akademikerne og hæren!
Det sidste var det dummeste. I 1955 fik han besked på at gå i frivilligt eksil, så ingen
skulle få blod på hænderne. Han fik frit lejde hos sin ligesindede general Franco i Spanien, hvor
han var i bekvem nærhed af nogle af sine mange penge, og her holdt han sig nogenlunde i ro, i
hvert fald indtil 1962, hvor Argentinas legale præsident Frondizi blev væltet af militæret, fordi
han havde forsøgt at sanere landets efterhånden bundløse gæld. Det satte "peronisterne" sig
imod, og 30% af befolkningen gav dem deres stemmer.
Tilbage til Argentina
Endnu var der ikke brug for Juan Perón i Argentina, men det blev der i 1973. Hæren havde
væltet 2-3 præsidenter fra deres egne rækker, og peronisten Hector Campora havde vundet
de første valg i mands minde.
Juan Perón kom tilbage til Argentina, medbringende sin tredje hustru Maria Estrela
Martínez, bedre kendt som Isabel Perón. Stråmanden Campora nedlagde embedet, Perón blev
præsident igen og med fruen som karikatur og vicepræsident. Det skulle vise sig at blive en
kostbar karikatur, for Perón døde året efter, og hun overtog automatisk embedet som
præsident.
Det havde hun hverken evner eller gennemslagskraft til, og i 1976 satte generalerne
hende i husarrest. Øverste hærchef, general Jorge Videla, overtog posten som enevældig
præsident. Fagforeninger og politiske partier blev forbudt og afvigere fængslet. Afvigere var
pr. definition alle, der ikke mente det samme som præsidenten. Diktaturet var konsekvent.
To år senere lagde Videla uniformen og lod sig udråbe til formel præsident. Herefter
begyndte jagten på alle tænkelig og utænkelige modstandere. Det var begyndelsen til den
"beskidte krig", der i de følgende 5 år kom til at koste mindst 20.000 argentinske borgere livet,
måske snarere 40.000. Deres efterladte mødre, koner og døtre spørger stadig ordløst efter
dem, når de hver torsdag spadserer rundt på Plaza de Mayo i Buenos Aires med deres hvide
tørklæder og afmægtige sorg.
Fra VM til økonomisk ruin
Økonomisk nærmede Argentina sig den rene ruin. Generalerne vandt en ufortjent hæder, da
Ardiles, Kempes, Passarella og deres medspillere vandt Verdensmesterskabet i fodbold
hjemme i Buenos Aires i 1978, men militæret havde ingen egne bedrifter at prale af. De
forsøgte med en gloriøs besættelse af de folketomme britiske Falklandsøer den 2. april 1982.
Præcis 2 måneder og 13 dage senere måtte generalerne overgive sig til de britiske tropper,
som i hast og til generalernes store undren var sejlet den halve verden rundt for at forsvare
den britiske prestige.
Ydmygelsen var total, men gavnlig for landet. Året efter måtte generalerne acceptere
frie valg, og da de resulterede i en sejr til Raúl Alfonsin var demokratiet tilbage i stolen, men de
fleste vidste godt, at stolebenene var skrøbelige.
Hverken under Perón eller under striben af kupgeneraler havde det store udland
foranstaltet handelsaktioner mod Argentina som mod Chile og Sydafrika. Argentinerne kunne
stort set gøre, hvad de ville, men de magtede ikke at gøre noget. De var bedst til nostalgi. Til
minderne om de glade fodbolddage, om tangoen og Carlos Gardels vemodige sange, om de
fede år med fyldte pengekasser, om bruset fra boulevarderne i Buenos Aires, om rødt kød på
tallerkenen og rød vin i glasset.
Økonomisk var Argentina helt i bund. Kreditværdigheden var på linie med den, der
hånligt tilbydes "bananstater", og Argentina var en grel modsætning til Chile, der både havde
orden i økonomien og fremgang med vinen. Ydermere var der ingen udefra, der havde særlig
lyst til at eksperimentere med at lave vin i Argentina, for de kunne ikke vide, hvad der skete
med deres penge. Forholdene var ustabile, og jo mere ustabile de blev, jo mere stod militæret
og raslede med sablerne i kulissen.
Champagnehuset Moët & Chandon ville gerne sprede sine interesser og sine potentielle
markeder, så de havde allerede i 1960 investeret og købt næsten 500 ha vinmarker ved
Mendoza for at lave mousserende vin. Men i de urolige år trak de pengene ud igen, og først i
1985, da militæret tilsyneladende var forvist til deres kaserner, stak franskmændene igen dybt
i lommen for at gøre forretninger i Argentina.
Demokrati og købekraft
Efterhånden handlede det store argentinske spøgelse ikke om ret eller uret, men om
overlevelse eller konkurs. Inflationen galoperede, og den slags er målelig. Her er de
argentinske inflationstal uden yderligere kommentarer:
1967: 1 US $ = 345 pesos
1981: 1 US $ = 226.750 pesos
1983: 1 US $ = 9.700.000 pesos
Under mit første besøg i Argentina i 1988 fortalte en venlig lokalguide mig, at jeg hver
eftermiddag burde gå i banken og veksle mine argentinske pesos til US $ - og næste morgen
veksle tilbage igen - så ville jeg tjene på den inflation, der havde været i nattens løb.
Almindelige mennesker fik deres beskedne løn i værdiløse sedler, som de bar hjem i
skoæsker og tasker, som vi har set fra Tyskland i 30'erne. Nye love, herunder nye vinlove om
betaling af druer, måtte revideres omtrent dagligt, fordi pengene faldt i værdi fra dag til dag.
Universitetslærerne gik i strejke, da en professors løn kom ned på 350 US $ om måneden.
Alting flød. Mere og mere lå stille, og eksport var et fremmedord. Vinproducenterne kunne
ikke købe fade, tanke, vinstokke, flasker, gær eller noget andet fra udlandet, for de kunne ikke
betale regningen, og ingen ville give dem kredit. Mismodet bredte sig. I januar 1991 kunne
Nationalbanken notere, at inflationen i de foregående 12 måneder udgjorde 716%!
Så tog den nye præsident Menem fat. I 1992 satsede han højt og i et stykke tid heldigt
ved at lave en pengereform, der dristigt gjorde 1 argentinsk peso lig med 1 amerikansk dollar.
Det kunne lade sig gøre ved ihærdige støtteopkøb, og det kostede mange penge, men det
virkede også. Omsider kunne Argentina tænke på at handle med udlandet. Også
vinproducenterne anede morgenluft, og da Chile i 1991 havde slået et lille hul til det lukrative
amerikanske marked, havde argentinerne fået noget at sigte efter.
Da Menem i foråret 1995 gjorde klar til det forestående præsidentvalg, var der meget at
glæde sig over. Inflationen var faldet fra flere tusinde procent til ca. 4% på 3-4 år, men
arbejdsløsheden var til gengæld steget til det dobbelte. Men trods det og trods problemer
med damer ude i byen og en vred kone hjemme blev Menem genvalgt den 14. maj 1995 og
kunne blive siddende som præsident i yderligere 4 år.
Valget var også en sejr for det skrøbelige demokrati, for militærets parti "Modin" blev
omtrent udslettet ved valget. Argentinerne havde fået nok af generaler og krudtrøg. Nu ville
de ha' demokrati og købekraft.
Det var også i 1995, argentinsk vin beviseligt var ved at markere sig internationalt. På
det internationale OIV's oversigt over vineksporten i hele året 1995 indtager Argentina en
opsigtsvækkende 5. plads efter Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland, men altså foran
naboerne i Chile. Og selv om tallene er for mængden af eksporteret vin, ikke for kvaliteten,
lugter det af rare penge i kassen.
Den gamle jalousi
Men bedst som det begyndte at gå godt, kom der næring til den gamle jalousi mellem
hovedstaden Buenos Aires og provinserne. Mens Chile havde forholdsvis let ved at få
eksporten til at ekspandere, fordi økonomien tillod det og fordi industrien, også vinindustrien,
havde sin effektive udskibningshavn i Valparaíso, delte geografien og følelserne Argentina.
Vinen skulle laves i Mendoza, men udskibes fra Buenos Aires, for Mendoza var en lille
provinsby med et par udslidte hoteller og et casino fra gauchovældets tid, mens Buenos Aires,
trods nedgang og inflation, var en metropol med store armbevægelser.
Vinfirmaerne var nødt til at have produktionen i Mendoza, men salg og eksport i Buenos
Aires 1000 km væk. Som man har set det i mange andre tilfælde, kom der et voksende hul af
utilfredshed og magtesløshed mellem hovedstaden og resten af landet. I løbet af efteråret
1995 steg arbejdsløsheden til omkring 20% og lønnen med indtil 30% for dem, der fik den mange af de offentligt ansatte uden for Buenos Aires fik nemlig ofte løn 4-5 måneder bagud og
somme tider slet ikke. Der var endda tilfælde, hvor regeringen annullerede alle
tilgodehavender af hensyn til nationens økonomi.
Pesoens fastlåsning til den amerikanske dollar gjorde det mere stabilt at investere i
Argentina, men også så kostbart og risikabelt, at det alligevel afskrækkede nogle. Og de mange
års galoperende inflation fik også udenlandske vinfolk til at foretrække Chile, hvor der var
mere orden i tingene og mere stabile forhold.
Der skete dog noget i 90'erne. Champagnehusene Moët & Chandon, Mumm, Deutz og
Piper-Heidsick vovede en lille pengekasse, og italienske Martini & Rossi og canadiske Seagram
spillede også på den argentinske roulette. Bordeauxbrødrene Jacques Lurton og François
Lurton var allerede i 1992 kommet til Argentina for at lave vin, og de blev så begejstrede, at de
i 1996 begyndte at lave egne argentinske vine under deres eget navn.
Surferstemning i 90'erne
Jo, der var en hel surferstemning i de argentinske vindistrikter i de forholdsvis glade 90'ere.
Nogle kom og trak flere med sig, og når nogle skeptikere ser andre surfe hen over bølgerne, får
de også lyst til at prøve. Her er nogle højdepunkter, der virkelig blev lagt mærke til:
1995: Italienerne Alberto Antonini og Antonio Morescalchi grundlægger "Altos las Hormigas".
1997: Engelske Paul Hobbs og nogle dristige investorer opretter Viña Cobos.
1998: Toscanske Roberto Cipresso køber jord og barsler med prestigevinene Achaval Ferrer.
1998: Franske Patrick d'Avlan opfører en ejendom og begynder at lave vine under navnet "Alta
Vista Wines".
1999: Den verdensberømte familie Rothschild fra Château Lafite går i "joint venture" med den
argentinske familie Catena om at lave topvinen CARO.
1999: Den "flyvende" winemaker Michel Rolland og 6 investorer søsætter projektet Clos de la
Siète.
2001: Den schweiziske "Hess Group" køber Bodega Colomé.
2001: Danske Hans Vinding-Diers kan præsentere sin første årgang af sin supervin Noemía fra
Patagonia.
2003: Efter års tilløb beslutter ejerne af Château Cheval-Blanc i samarbejde med Moët &
Chandon at lave vine under navnet Cheval des Andes.
Og så var det jo et særligt, velkomment skulderklap, at nogle af de bedste Chilehuse også
begyndte at interessere sig for Argentina. Viña Santa Rita købte jord i 1997 og begyndte at lave
Doña Paula i Mendoza - og Aurelio Montes fulgte efter i 2001 og kaldte sine argentinske vine
for Kaiken.
I de samme glade år i 90'erne var vineksporten alene til England steget fra en værdi på
258.000 £ i 1992 til 1.625.000 £ i 1995. Men ligesom resten af Argentinas økonomi var det
fremgang på kort bane. Netop omkring årtusindskiftet, hvor resten af verden festede,
oplevede Argentina sin hidtil værste økonomiske krise, og det siger ikke så lidt.
Op og ned for Menem
Lige pludselig holdt det det sjove op. Ligesom i det virkelige liv er det jo ikke alle surferne, der
rider på medgangsbølger.
Det gjorde Menem stadig, da han den 14. maj 1995 blev genvalgt som præsident frem til
1999. Vælgerne så gennem fingre med hans ægteskabelige eskapader, og da hans søn Carlitos
lige var omkommet ved et flystyrt fik han et ekstra skud sympati. Man så også gennem fingre
med, at han havde givet de gamle generaler frit lejde, at han havde sat fagforeningerne
nærmest ud af drift, at han var under anklage for korruption, ja, stort set alt, så længe det gik
økonomisk godt.
Det blev det imidlertid ikke ved med. Der var efterhånden ikke mere i Argentina, der
kunne privatiseres eller pantsættes, og da Menem måtte gå af som præsident i 1999 efter sine
to tilladte perioder, var der et underskud på betalingsbalancen på 6 mia dollars. En tredjedel af
argentinerne levede under den vedtagne fattigdomsgrænse, og Argentina nærmede sig
statsbankerot.
Samtidig udkom biografien om Menem med den sigende titel "Pizza og Champagne".
Det var hans livsstil, det ubekymrede frådseri og det søde liv, der førte den 71-årige afgåede
præsident i favnen på den tidligere Miss Chile, Cecilia Bolocca, der kvitterede ved at skænke
ham et barn.
Hans popularitet dalede, efterhånden som nationens ragnarok nærmede sig. I 2001 blev
Menem sat i husarrest, sigtet for ulovlige våbenhandler, men blev dog løsladt igen. Og imens
måtte den nye præsident de la Rua slås mod håbløse vilkår, stigende gæld, svigtende
indtægter, voksende uro.
I løbet af 2001 kom Argentina til at skylde en trillion kroner, hvoraf de 70% skulle
afregnes i amerikanske dollars - midt i en ny inflation. Det hele var noget møg, og det blev
værre endnu.
Argentina går konkurs
I marts 2001 opfordrede præsident Fernando de la Rua alle partier til at gå med i en national
samlingsregering, så alvorlig var landets økonomiske situation. Økonomiministeren trådte
tilbage efter to uger, og de la Rua bed i det sureste æble og bad Menems gamle
økonomiminister Cavallo indtræde som ny minister. Det var Cavallo, der havde reddet Menem
og nationen i 1991-96 ved at fastlåse pesoen til dollaren, men denne gang var der ingen
mirakler i udsigt - og ikke mere at sælge af.
Den 19. december 2001 skulle der falde store afdrag på den eskalerende udlandsgæld.
Den internationale Valutafond nægtede at træde til hjælp igen og gav de la Rua et ultimatum:
enten måtte argentinerne spare sig gennem julen, eller også måtte de spare sig gennem den!
De kunne vælge mellem at betale nogle afdrag med penge, de ikke havde - eller afstå fra
international hjælp til at overleve.
Den 7. generalstrejke i de la Ruas 2-årige præsidenttid lammede Buenos Aires. Politi og
demonstranter kom i voldeligt håndgemæng, og mindst 16 døde, heraf mindst to butiksejere,
der ville forhindre, at deres butikker blev plyndret. Præsidenten indførte en måneds
undtagelsestilstand. Cavallo gik af. "Et land uden styring" skrev Jyllands-Posten den 22.
december 2001, og det var præcist udtrykt.
Jeg var inviteret til Argentina i januar 2002, men besøget blev udsat. Naturligvis og
heldigvis. Der var lummert i Buenos Aires den sommer, og den eneste formildende
omstændighed var, at der på trods af alle genvordigheder ikke havde været optræk til, at
militæret ville gribe ind. Det rygtedes, at mere end 700 vinhuse ville lukke i løbet af kort tid
pga. den håbløse økonomi.
Den 2. januar 2002 blev Eduardo Duhalde udråbt som ny præsident. Han var den 5.
præsident på to uger! Han lagde ikke skjul på sagens alvor i sin tiltrædelsestale i direkte tv.
"Skuden er sunket," sagde han og fortsatte: "Argentina er gået konkurs, bankerot!"
Så var det sagt. Landet havde opgivet at betale sin gæld. Al tanke om eksport var utopi.
Argentinerne gik ud i gaderne og slog på kasseroller og gryder for at afreagere, men lige meget
hjalp det. Gælden var vokset til et beløb svarende til knap 1200 mia kroner.
Den nye præsident sagde ligeud, at hvis ikke Argentina fik en hurtig gældssanering,
truede anarkiet. Han kunne lige så godt have sagt militæret.
Reformer uden nytte
En lille uge senere spillede regeringen ud med en reformpakke, der bl.a. devaluerede peso'en
og accepterede en flydende økonomi. Da de argentinske banker 11. januar åbnede for
valutahandel efter tre ugers lukning, faldt pesoen med 10% af sin værdi på få minutter. Om
morgenen var forholdet mellem den amerikanske dollar og pesoen 1,00 til 1,40. Da bankerne
lukkede om aftenen, var forholdet devalueret til 1.00 til 2,00.
I februar 2002 fik bankerne lov til at lade dollaren flyde frit. I juni blev Argentina
ydmyget og sendt hjem fra VM i fodbold efter 1-1 mod Sverige i den indledende pulje. I
september blev fristen for tilbagebetaling af millardgælden udsat et år. I december døde børn
af sult og underernæring. Plyndring af butikker og anden kriminalitet tog til.
I januar 2003 "fejrede" Argentina 1-året for statsbankerotten. I september 2003 skulle
Argentina betale et afdrag på 2,9 mia US $, men kunne ikke. Landet gik i betalingsstandsning
og blev erklæret "teknisk fallit". Den nye præsident Nestor Kirchner tilbød private kreditorer
25% af deres tilgodehavender. Da flere af de udenlandske kreditorer rasede over tilbuddet,
svarede præsidenten nonchalant, at "de har spillet i Casino - og tabt!"
I 2004 balancerede Argentina på kanten af borgerkrig, men det var det såkaldte
"internationale samfund" bestemt ikke interesseret i, så nationen blev opfordret til at spare og
producere sig gennem problemerne. Vinbranchen, der mere end mange andre brancher havde
brug for at kunne eksportere, dannede en ny organisation: COVIAR (Corporación Vitivinícola
Argentina) for at få gang i eksporten igen. Ja, ikke alene gang, den skulle også gerne stige til
det tredobbelte i løbet af 15 år! Der var optimisme nok, men ingen præcise angivelser af, hvor
pengene skulle komme fra.
Ved årsskiftet 2006-2007 stadfæstede Argentinas Højesteret den meget omdiskuterede
tvangsomveksling i foråret 2002, hvor det blev påbudt at veksle indlån i US dollars til peso
efter kurs 1,4 - hvilket siden blev en tikkende bombe under bankerne og landets økonomi.
Regeringen forsvarede påbuddet med hensyntagen til eksporten, der stabilt nu var steget med
7% pr. måned i 4 år. Det siger noget om regeringens omhu for eksporten, der blev prioriteret
højere end borgernes økonomi.
Hvad nu? Det ved ingen...
Også vinen kunne glæde sig. Værdien af eksporten af vin steg med næsten 33% i 2004
sammenlignet med samme periode i 2003 - men mængden faldt med godt 18%. Det var altså
lykkedes at eksportere bedre og bedre vine til højere og højere pris. Mønstret fortsatte endda
i 2005, hvor værdien af vineksporten steg med 35%, og "Instituto Nacional de Vitivinicultura"
forudså optimistisk, at eksporten for hele 2005 ville nå 2.4 mia kroner. Det var også
nødvendigt at eksportere mere og mere vin, for forbruget på hjemmemarkedet var faldet fra
90 liter pro capita i 60'erne til 35 liter i 2005.
Noget kan somme tider være så skidt, at det alligevel er godt for noget - for eksempel en
statsbankerot. Sådan ræsonnerede den argentinske vinindustri ved årsskiftet 2006-2007, da
det viste sig, at landets eksport i 2006 ville runde 45 mia US dollars, det højeste eksportbeløb
nogensinde i Argentina.
Det var især fødevarerne, der havde givet dette eksportboom: oksekød, frugt og vin.
Helt nøjagtigt var eksporten af disse fødevarer steget med 80% siden statens fallit i 2001-2002.
Og selv om nationaløkonomien stadig led under, at værdien af importvarer var væsentligt
højere end for eksportvarer, kunne vinfolkene glæde sig over, at de kunne sælge og især
eksportere stort set hver eneste flaske vin, de kunne producere. Og det gik stærkt, og vinene
blev bedre og bedre.
Hvad så nu? Det ved som sædvanligt ingen....
Noget af det seneste til gavn for vineksporten er dateret marts 2009, hvor
eksportafgiften på vin blev reduceret, og der blev afsat 1.9 mia kroner til markedsføring af
argentinsk vin i udlandet. Det havde ingen drømt om i fallitårene.
AVA: Asociación Vitivinícola Argentina, er en sammenslutning af argentinske vinproducenter
til forbedring af eksporten. AVA samarbejder med Fundación Exportar, der støtter al eksport af
argentinske produkter.
ASARA ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.valuewine.dk
Asara er en afledning af navnene på de afrikanske guder for jorden, solen og himlen, så det er
noget af en mundfuld. Det er selve projektet også, for det er både vinproduktion, vinsalg,
restaurant og hotel. Vinen er 65% rødvine og 35% hvidvin, spredt ud over 102 ha vinmarker.
Blandt de hvide vine er noget så usædvanligt som en hvis Cabernet Sauvignon - den første af
sin slags i Sydafrika, skriver de, og det skal nok passe. De øvrige hvidvine er Sauvignon Blanc,
Chardonnay og en blanding af de to.
De røde vine er enkeltdruevine på Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz samt fire
blandingsvine. Ebony er 50-50 Cabernet Sauvignon og Merlot, Cape Fusion og Avalon er ikke
defineret nærmere, og så er der Asaras topvin Bell Tower Estate Wine, der er en renlivet
Bordeauxblanding af Cabernet Sauvignon + Merlot + Malbec + Cabernet Franc + Petit Verdot.
Den lagrer på franske barriques i 18 mdr.
Asara Estate med de mange fristelser har siden 2001 været ejet af den tyske
forretningsmand Markus Rahmann, der har base i Hongkong og altså sommerhus i
Stellenbosch.
ATA RANGI
Martinborough
NEW ZEALAND
Pinot Noir er hoveddruen i Ata Rangis egne 9 ha, og såmænd også i de lejede 12 ha og i de
godt 12 ha, der købes druer fra. Ata Rangi er ganske enkelt blevet synonym med Pinot Noir,
ikke mindst fordi Oliver Masters elegante vine i årgangene 93, 94 og 99 vandt "The
Bouchard-Finlayson Trophy", en af de konkurrencer, der betyder noget for den nye verdens
producenter af Pinot Noir. Første årgang på Ata Rangi var 1984, mens det nuværende ejerskab
(4 personer, inklusive winemaker Masters) stammer fra 1995.
HVIDVIN
17/20
Ata Rangi Craighall Chardonnay, 2007 (2010), Martinborough
"Blød og raffineret, med moden ananas, mango - og især opfriskende citrus, der følger hele
smagen. Den er middel af bygning, ren og præcis, stram som en vellykket Meursault, men med
mere markant citrus og syre. Egetræ smages kun i strukturen, alt andet er friskhed og mildhed
- og citrus. Spændende madvin."
199,00 kr.
17/20
Ata Rangi Petrie Chardonnay, 2010 (2013), Wairarapa
"Ata Rangi laver to Chardonnay'er, Craighill og Petrie, hvor sidstnævnte er klart mest
pågående og mineralsk, med markant grape både i næse og smag, og med fine tropiske
undertoner af ananas og melon. Dens styrke er dens uimodståelige friskhed. Det er vellykket,
usminket Chardonnay, naturens og jordens gave til ydmyge vinfolk, der heldigvis har været
kloge nok til at lade naturen og jorden bestemme smagen i glasset. Glimrende madvin med
velfungerende syre - og så er den altså især frisk, frisk, frisk!"
169,95 kr. v/12 fl.
RØDVIN
16/20
Ata Rangi Crimson Pinot Noir, 2010 (2011), Martinborough
" Crimson er en lillebror, men en særdeles sympatisk lillebror, til Ata Rangis Pinot Noir. Den
laves af druer fra unge vinstokke, men det er næsten ikke til at smage, måske kun på den
beskedne dybde og et kort syrepift. Ellers er det frisk frugt og mineraler, en nydelig
Pinotkarakter tilsat en knivspids druesødme, ikke mere, samt næsten modne røde bær.
Smagen er ikke så lang, men nydelig, og vinen er i sædvanlig maskulin stil."
109,95 kr.
17/20
Ata Rangi Pinot Noir, 2001 (2006), Martinborough
"Raffineret, ristet trænæse. Smagen er også raffineret, men også kølig og streng, med solid
frugt og sen, kontant syre. Kompleks og udfordrende Pinot, der udvikler sig næsten eksplosivt
hen over smagsløgene, spreder stødt peber og efter nogen tid en delikat druesødme og
pikante krydderier - inden den slutter venligt, men kort og bestemt. Den har nogle skrøbelige
steder i skelettet - og ligner hermed mange Bourgognevine. Men i rette hænder er den en
fremragende madvin med nuancer, charme og glød."
17,5/20
"Dyb, lakridset næse, der er atypisk for new zealandsk Pinot Noir, mere potent, mindre
raffineret. Og det er en maskulin stil, bekræfter smagen, med modne blommer og smuttede
svesker i forgrunden og lakrids og viol i eftersmagen - men ingen træsmag, det er ren og
potent bærfrugt. Meget personlig stil og smag, også næsten upåvirket af garvesyre. Den har
ikke en knivspids sødme og er kun til mad i dag. Men den er ung og underfundig, og den
udvikler sig trevent, men spændende i glasset, så hold øje med den. Jeg glæder mig til at møde
den igen om 3-5 år."
299,00 kr.
18/20
"Blød, tæt, lakridset og atypisk, både for Martinborough og for new zealandsk Pinot Noir i det
hele taget. Den er mere solid af bygning, mere mørk i stil og smag, mere stoflig og langt mere
til mad end til hygge. Den er også blød og umiddelbart tiltalende, mineralsk og meget robust.
Garvesyren markerer sig, men overdøver ikke. I det hele taget er det en harmonisk Pinot Noir
af den slags, der gør Martinborough stor ære. Ata Rangis Pinot Noir er en af de new
zealandske Pinot Noir'er, der minder mest om klassisk, vellykket Côte d'Or i tørhed, strenghed,
krop og finesse."
299,95 kr.
AUCKLAND
Nordøen
NEW ZEALAND
Auckland, vinmæssigt identisk med Northland, har historien med sig, men heller ikke så meget
andet. Her plantede Samuel Marsden de første vinstokke i 1819, og James Busby lavede New
Zealands første kendte vin engang i 1830'erne. I mange år blev der sprøjtet varmblodige
hedvine ud, men da smagen ændrede sig, faldt interessen for Aucklands vine.
I en kort storhedstid i 1930'erne og 40'erne var det især kroatiske indvandrere, der
satte skub i vindyrkningen, og nogle af New Zealands største og mest kendte vinfirmaer som
Montana, Villa Maria, Nobilo, Babich, Delegat´s og Kumeu River er begyndt som små kroatiske
familiefirmaer i Auckland i den periode. Senere voksede de sig store - og fandt bedre
lokaliteter for vindyrkning.
Auckland er New Zealands nordligste region og hermed landets nordligste vindistrikt.
Med op til 1670 graddage er det også suverænt det varmeste distrikt med varme, regn og
hyppige svampeangreb. Kun godt 3% af landets vinareal findes her, og det rækker kun til
ydmyge 0.1% af landets produktion. Chardonnay er den mest populære drue.
AUNTSFIELD ESTATE
Marlborough
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
Kælderen på Auntsfield er hundrede år ældre end den første "moderne" vinstok, og det er
mange år i den "nye" verden. Historien kan endda føres helt tilbage til 1842, hvor pastor
Charles Saxton fik det stykke land, hvor Auntsfield nu ligger. Der var vist lidt fusk med i
tildelingen, men til gengæld satte pastoren aldrig sine ben på ejendommen, men flyttede
tværtimod til England, da han unge hustru døde fra ham.
Herefter er billedet ikke unormalt for New Zealand i midten af 1800-tallet: Farmen
forlades og står øde hen, får og eventyrere rykker ind til et liv uden husleje - indtil dårlige tider
for uldindustrien får dem til at flytte videre mod andre tomme ejendomme.
Det smarte er, at de solgte ejendommen til dr. Ralph Richardson, en af tidens mange
vininteresserede læger, der var ankommet til New Zealand med en betydelig formue og en
beskeden stab på 35 tjenere. Han ansatte nogle til at passe farmen og de nye får - og på et
eller andet tidspunkt sidst i 1800-tallet plantede de så også nogle vinstokke, og ejendommen
fik navnet Auntsfield.
Pioneren var David Herd, og vinmarken på Auntsfield var en af Marlboroughs første,
måske den allerførste. Auntsfields egne arkiver siger, at de første vinstokke blev plantet i 1873,
og at druerne var "Brown Muscat". Herefter tog historien nådesløst fat: Efter Herds død i 1905
overtog hans svigersøn Bill Paynter, men igen kom sløje tider, og i 1931 blev alle vinstokke
revet op, og nye afgrøder plantet.
I dag er det familien Cowley, der ejer og driver Auntsfield. Brødrene Ben og Luc
supplerer hinanden praktisk, Ben som viticulturist, Luc som winemaker. De har 100 ha
vinmarker at gøre godt med, men nøjes med tre druesorter: Sauvignon Blanc, Chardonnay og
Pinot Noir.
Long Cow Sauvignon Blanc laves af druer fra gammelt græsningsland, som navnet siger.
Den er frisk og træfri. Cob Cottage Chardonnay har kysset fransk egetræ med sin citrusmund
og lever op til Marlboroughs store forventninger. Men det er Pinot Noir, der er hovedperson
på Auntsfield. Den laves i to udgaver. Hawk Hill Pinot Noir laves af druer fra vinstokke, der
vokser på en bakkekam og er en fortrinlig og let tilgængelig Pinot Noir. Topvinen er dens
storebror Auntsfield Heritage Pinot Noir, der koster det dobbelte ved kælderdøren. Den laves
kun i udsøgte årgange og er en af Marlboroughs markante Pinot Noir'er.
Man bør kigge indenfor hos Auntsfield, hvis man er på de kanter. Det er et spændende
sted med en spændende familie og en spændende historie.
HVIDVIN
16/20
Auntsfield Cob Cottage Chardonnay, 2007 (2010), Marlborough
"Renhed, mildhed, charme. Den er en anelse buttet, sikkert af gæring på fad, men ellers
ganske slank og meget adræt. Syren er nænsom og forstyrrer ikke den lange, krystalklare og
lidt sarte smag. Den her lethed i stil og tempo i smag. Det er en vin med stor ynde, det er
Marlborough på charmeoffensiv. Og så er den også lækker uden mad."
194,00 kr.
RØDVIN
15,5/20
Auntsfield Hawk Hill Pinot Noir, 2006 (2010), Marlborough
"Delikat og intens, ristet mokkanæse. Smagen er mindre intens, mere kontant, med mere
markant syre, end frugten kan hamle op med. I det forhold har den mindelser om Bourgogne,
men den kæntrer ikke - den bevarer sin medfødte mildhed og sin nette Pinotkarakter til sidste
dråbe. Aromaen er mere overbevisende end smagen, så kokken skal tænke sig godt om."
194,00 kr.
16,5/20
Auntsfield Hawk Hill Pinot Noir, 2007 (2010), Marlborough
"Kaffenæse, let og let ristet. Ren og nydelig bærfrugt, hel over i umodne jordbær, men drysset
frækt med stødt peber - og absolut ikke med sukker! Den minder meget mere om Bourgogne
end Auntsfields topvin Heritage, for der er ikke solskin i glasset her, vinen er tør og ret
bestemt, smagen mere klassisk Côte d'Or. Det er en nøgtern Pinot Noir, ikke en poetisk, men
hvem kan have noget imod en vellavet, tør og autentisk Côte d'Or - selv om den er fra
Marlborough. Jeg har ikke smagt dem sammen, men den virker mere vellykket end
2006'eren."
253,40 kr.
18/20
Auntsfield Heritage Pinot Noir, 2005 (2010), Marlborough
"Moden bærfrugt og røget charme simpelthen strømmer ud af glasset. Den er ret mørk, tør og
fast i smagen, solid af bygning, men helt uden fedme og sødme. I glasset udfolder den en
næsten balsamisk røg, et let bid i en kaffebønne og en lang saftig fylde, der kun afbrydes
kærligt af en kort, afsluttende syre. Flot Pinot, der er drikkelig nu, men ikke drikkemoden. Når
Marlboroughs Pinot Noir smager sådan, kan de bare komme an nede i Central Otago."
396,00 kr.
AUSTIN'S WINES
Geelong
AUSTRALIEN
www.macwine.dk
Hos Austin's handler det om Pinot Noir, siger de selv, så der må være noget om det. De siger
også, at en af de store udfordringer i moderne winemaking er at lave Bourgogneagtig Pinot
Noir til en rimelig pris. Det lykkes pænt for dem.
Pam og Richard Austin plantede de første vinstokke i 1980'erne på et sted i Moorabool
Valley i Geelong, hvor der havde været dyrket vin siden midt i 1800-tallet. De laver 5 hvidvine
(2 slags Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Gris) og 4 rødvine (2 Pinot Noir og 2
Shiraz). De bedste vine sælges som Austin's, de næstbedste som Sixfootsix.
HVIDVIN
14,5/20
Austin's Barrabool Riesling, 2005 (2010), Geelong
"Lille fin petroleumsnæse, ren og pæn Rieslingsmag. Nydelig og
venlig syre - mere i retning af Alsace end Rhinen."
ukompliceret, med let,
13,5/20
Sixfootsix Chardonnay, 2008 (2010), Geelong
"Lidt tropisk, frisk og ananasglad, med let syre og godt humør. Træfri og problemfri
mellemvægter."
RØDVIN
14/20
Sixfootsix Shiraz, 2005 (2010), Geelong
"Blid, solskinsvarm og så mildt krydret, at den bare hilser goddag og glider ned af sig selv. Det
er en godt-humør-vin i populær, let tilgængelig stil, endda med formildende druesødme."
16,5/20
Austin's Pinot Noir, 2006 (2010), Geelong
"Tør, pebret og solid Pinot med nydelig struktur og kølig fremtoning. Stram, klassisk
Bourgognestil - elegant, nærmest sødmefri og tidløs."
198,00 kr.
14/20
Sixfootsix Pinot Noir, 2006 (2010), Geelong
"Nydelig, peberkrydret næse, ret let smag, der er slank og ukompliceret. I slutningen dukker en
lille, fin røget pebersmag op og erindrer om, at det er Pinot Noir."
16/20
Austin's Shiraz, 2004 (2010), Geelong
"Overvældende saftigt krydret, med stødt peber, mokka og mørk chokolade. Druesødmen slår
kun sindigt igennem, så vinen virker alligevel ganske stram og er ikke engang buttet. Nydelig
koldklima-Shiraz."
AUSTRALIEN
Da englænderne under Den amerikanske Frihedskrig i 1780'erne mistede deres kolonier i
Nordamerika, måtte de finde nye fjerne lokaliteter, hvor de kunne anbringe deres værste
kriminelle udskud. Valget faldt på Australien, som James Cook havde nationaliseret ved at
plante det engelske flag i 1770. Landet blev anset for at ligge ved verdens ende, så det var lige
præcis langt nok væk.
Da kaptajn Arthur Philip den 26. januar 1788 landede i Botany Bay ved det nuværende
Sydney med sine ca. 700 straffefanger, havde han også vinstokke og andre praktiske planter
med. De var indkøbt i Cape Town og Rio de Janeiro, fortæller hans optegnelser, og han
ventede sig en del af dem.
Han fik også brug for sine forventninger. Landgangen med den brogede flok af
straffefanger og deres vogtere har næppe været lystig, og af deres dagbøger fremgår det, at
de ret hurtigt både manglede mad, korn og optimisme. Et lyspunkt var det dog, at de
medbragte vinstokke, foruden nogle figentræer, pære- og æbletræer, så ud til at slå rod i den
fremmede muld. Hvad det vinmæssige angår, omtales "claret druen", altså en drue, der kunne
bruges til at producere englændernes højt elskede tynde rødvin.
De først meldinger om den nye produktion handler nedslående nok kun om, at nogle af
officerernes hustruer priser de glimrende druer, som de spiser med stor fornøjelse. Mere
positivt er det, at guvernør Philip i et brev af 16. oktober 1791 meddeler, at han nu har en 1,2
ha stor vinmark ved guvernørboligen, og at Philip Schaffer, "en tysker fra Rheinhessen, har
plantet 0,4 ha på den nordre bred af Paramatta River". Samme Schaffer er hermed
tilsyneladende Australiens første private vindyrker.
Da Philip trak sig tilbage i 1792 pga. sygdom, var vinproduktionen så småt i gang og
måske stor nok til at dække de lokale behov. Men det var ikke nok. Moderlandet England var
meget interesseret i at nyde frugterne af den nye kolonis vinproduktion, og for en sjælden
gangs skyld viste det sig, at forbrydelse betaler sig - hvis man ved noget om vin.
To franskmænd, Landrien og Riveau, der var anklaget, dømt og fængslet i London, fik et
enestående tilbud: deres straf ville blive eftergivet, hvis de indvilgede i at lade sig deportere til
Australien og undervise kolonisterne i kunsten at lave vin. De slog til, men desværre ikke i
Australien. Den ene blev sendt tilbage til London som uduelig, den anden blev kun benådet,
fordi det lykkedes ham at fremstille en drikkelig cider - af pærer!
Kunsten at plante vin
Men vindillen var begyndt. Da den første australske avis, "The Sydney Gazette", udsendte sit
jomfrunummer den 5. marts 1803, kunne man læse en artikel om kunsten at plante en vinstok,
og flere i den nye koloni undrer sig over, at der bliver plantet flere og flere planter, men ingen
synes at bekymre sig om, hvad der skal ske med den færdige vin.
Det havde London også en løsning på. England var gået i krig mod Napoleon og måtte
undvære den franske claret, så hvad var mere nærliggende end at indholdet til den daglige
karaffel blev fremsendt fra den nye koloni. Der var ganske vist en hel del problemer med at
fragte vinen over verdenshavene og sikkert til London, og samtidig holdt kolonisterne igen
med vinen, fordi den var deres eneste trøst i det fremmede - udover rommen. Rommen havde
sine svøber, og de medbragte kriminelle havde hurtigt lært at erstatte den daglige gin i London
med den daglige rom i New South Wales. Den nye guvernør Bligh ville stoppe det tiltagende
romdrikkeri, men blev udsat for mytteri. Det var anden gang. Den første var det berømte på
"Bounty".
Vinens daglige kamp mod rommen i den nye koloni fik nogle af de akademiske
tilflyttere til at tale vinens (og fornuftens) sag. Det var først dr. John Lang, senere dr.
Lindedam, dr. Bleasdale og dr. Busby. Duellen på drikkevarer tyder på, at vinen var blevet den
højere klasses drik, som rommen var den laveres.
Mange år senere skulle australsk vin komme til at kæmpe mod afholdsfolk, men i den
spæde start var det mod den hårde alkohol. Omtalte dr. James Busby ville ligefrem invitere
franske og italienske vinfolk til at slå sig ned i New South Wales og lave vin, så både rig og
fattig kunne opleve nydelsen at et godt glas vin.
Det var i 1830, samme år som han bemærkede, at en let rødvin (claret) er "som skabt til
at forøge velværet og forbedre moralen hos koloniens lavere klasser, og især hos den indfødte
ungdom, for hvem ubegrænset forbrug af hård alkohol og den ophidselse, dette medfører,
højst sandsynligt vil resultere i skadelige følger."
Busby stammede fra Edinburgh og var af det, der hed "god familie". Han havde endda
rejst i Frankrig og havde snuset lidt til vindyrkning, så han anså sig selv som den enøjede
blandt de blinde og udgav i 1830, hvor han selv havde plantet vinstokke, en bog med titlen
"Afhandling om dyrkelsen af vin". Uanset om indholdet var originalt eller kopieret, var værket
det nye kontinents første lærebog, og den blev fulgt op året efter af en 96-sider lang
afhandling stilet til nye vindyrkere og farmere.
Den daglige lykke
Bogen blev populær, og hans passus om vinglæde i Australien er blevet et klassisk citat: "Den
mand, der kan sidde i skyggen under sin egen vinplante, med sin kone og sine børn omkring
sig, og med de modne druer inden for rækkevidde, i et klima som vores, og ikke føle den
højeste lykke, han er ude af stand til at føle lykke overhovedet og aner ikke, hvad det ord
betyder."
Busby var ikke lutter lyrik og teori. Han var så overbevist om, at hvis den australske
vinproduktion skulle kunne udvikle sig til andet end til at lave banale bællevine, skulle der
nogle bedre vinstokke til. Derfor rejste han i 1831 tilbage til England og derfra til Frankrig og
Spanien for at bestille vinstokke, der skulle sendes til Sydney. De kom også, vist nok 433 i alt,
som han forærede til den helt nye botaniske have i et lønligt håb om at de ville lave en
forsøgsvinmark, så man ad videnskabelig vej kunne afgøre, hvilke sorter, der egnede sig bedst
til de australske forhold.
På det punkt var Busby imidlertid langt forud for sin tid, og han var en skuffet mand, da
han i 1871 forlod Australien for stedse og slog sig ned i London. Men han har en
fremtrædende plads i historien, og nogle af hans originale vinstokke fra 1831 vokser stadig i
den australske jord og kan efter sigende stadig give udmærkede druer til et glas historisk vin.
Det gik fremad. Midt i 1830'erne var der allerede plantet 8 ha vinstokke i en dal,
der lå nogle km NV for Sydney og som siden skulle blive et stort og vigtigt første kapitel i
australsk vinhistorie. Dalen og dens flod var blevet opdaget i 1790'erne af en ung løjtnant, der
var sendt ud for at lede efter nogle bortløbne straffefanger. "Jægerens dal", kaldte han den,
Hunter's Valley, og da den få år senere kom med på det stadig voksende officielle kort over
området, var den blevet en fjern del af England.
Den grønne dal med den bugtede flod tiltrak eventyrlystne nybyggere. Blandt
pionererne var George Wyndham, der plantede sin Dalwood vinmark og James Busby, der ved
Kirkton fik glæde af nogle af sine europæiske vinstokke. De må have haft medvind, for de 8 ha
midt i 1830'erne var i 1843 blevet til 106 ha, og omkring 1850 var der registreret 32 vindyrkere
med et samlet vinareal på mere end 200 ha. Der var kommet system i vindyrkningen. Mens de
første hobbydyrkere havde vin sammen med frugt og kvæg, var vindyrkningen nu ved at blive
specialiseret fra små hobbybrug til en mere planmæssig produktion, måske endda med lidt
salg for øje.
Druer til en god vineddike!
Man kan næsten smage kvaliteten af den tids vin i George Wyndhams dagbog fra 1835, hvor
han om sin første årgang bemærker, at druerne "skulle kunne give en god vineddike". Året
efter producerede han 7500 liter vin, der endda kunne drikkes.
En anden pioner ved Hunter Valley var James King, der på bedste nybyggervis red ud og
hegnede 800 ha ind, som han fra 1832 brugte til vin. Hans første årgang var 1936,
formodentlig lavet af en drue ved navn "Shepherd's Riesling", senere kendt som "Hunter
Riesling", selv om den i virkeligheden nok var identisk med vore dages Sémillon.
King var den første australske vindyrker, der fik en vin præmieret, endda på den store
Verdensudstilling i Paris i 1855, hvor den berømte Médoc-klassifikation blev præsenteret.
Vinen blev skænket op for kejser Napoleon III og blev hermed et lille internationalt
gennembrud for australsk vin. Og selve ideen med at hænge medaljer og diplomer om halsen
på vinflasker udviklede sig med årene til at blive en særlig australsk idrætsgren.
King døde, inden han kom tilbage til Australien, men han havde nået at blive
medstifter af "Hunter River Vineyard Association", der også begyndte at tiltrække andre end
håbefulde farmere. En af dem var dr. Henry John Lindeman, der var kommet til Sydney med
sin unge kone i 1840 og kort efter åbnede praksis i Gresford ved Paterson River, en biflod til
Hunter River. I 1842 købte han på auktion en nedlagt ejendom "Cawarra", en aboriginal glose
for "det løbende vand", og her begyndte han at plante vinstokke i 1843.
Dr. Lindeman havde den fornødne kombination af held og dygtighed, og han blev
Australiens første vinproducent, der "gemte" vin væk, det vil sige lagrede den i stedet for at
drikke den hurtigst muligt. Da en voldsom brand i 1851 ødelagde hans ejendom, fortrak han til
det nye guldland Victoria og virkede dér som kirurg - og guldgraver. Han fandt ikke noget guld,
men han lærte så meget nyt om vin, at han pakkede sin lægetaske, tog tilbage til Cawarra og
begyndte forfra.
Igen havde han heldet med sig. Han byggede en ny ejendom, plantede flere vinstokke,
og i 1870 kunne han notere sig, at der også var penge i at dyrke og sælge vin. Han købte endda
kontor i Sydney for at kunne styre salget fra kontinentets største by. Hobbyen var blevet en
levevej, og Australien havde født sin første kommercielle vindyrker.
Da Lindeman døde i 1881, kun knap hundrede år efter at kaptajn Philip havde sat de
første straffefanger i land, havde Australien skiftet identitet, så Philip ikke ville kunne
genkende det. Flere og flere "frie" mænd var kommet til, og i 1868 ankom det sidste hold
straffefanger fra England. Da var der skønsmæssigt sendt godt 180.000 af slagsen til
Australien, heraf kun 25.000 kvinder. Nogle var døde af strabadserne, andre var flygtet ind i
bushen og endelig var der nogle, der havde held til at blive en del af det nye samfund.
Belønning for guld!
Australien var en koloni og hermer afhængigt af England. Kolonien havde gjort sin pligt og
suget den britiske kriminalitet til sig, men for England havde Australien ingen værdi i sig selv,
så længe det nye land ikke havde præsenteret et nationalprodukt af international værdi. Det
kom i 1851, og det med et brag, der kunne høres hele vejen til London, og det kom til at ændre
Australiens status.
Begyndelsen blev gjort af australieren Edward Hargraves, der i 1851 var vendt tilbage fra
det californiske "goldrush". Han lavede nogle overfladiske geologiske sammenligninger mellem
forholdene i Californien og New South Wales og regnede sig frem til, at der højst sandsynligt
kunne findes guld i omegnen af Sydney. Han vidste ikke, at det allerede var bevist. En halv snes
år tidligere var der fundet guld på stedet, men det var blevet fortiet af den daværende
guvernør, der frygtede for, hvad en sådan nyhed kunne medføre.
Hargraves drog ud til Macquarie River 30-40 km SV for Sydney. Her gravede han jord op,
vaskede, fandt virkelig guld og sagde de berømte ord: "Her er det. Dette er en mindeværdig
dag i New South Wales' historie. Jeg bliver adlet, I bliver riddere, og min gamle hest bliver
udstoppet, lagt i en glaskasse og sendt til British Museum."
Da nyheden om Hargraves' guldfund blev offentliggjort den 15. maj 1851, sendte den
chokbølger gennem kolonierne, ja længere end det. En massevandring begyndte. Victoria blev
så affolket, at Melbournes borgmester tilbød 200 £ i belønning til den, der kunne finde guld i
nærheden af Melbourne.
Melbourne fik også sit guld - det var det, dr. Lindeman havde ladet sig friste af - og der
blev fundet guld flere andre steder, og der blev gravet længe og energisk. Det var sjældent
systematiske udgravninger, det var som regel énmandshuller, hvor hver guldgraver lejede et
stykke land, gravede og blev rig eller gav op. Stod 50 mand hul ved hul og gravede løs, kunne
den ene være heldig og gøre et fund, der gjorde ham styrtende rig - mens de andre 49 ikke fik
andet end vabler i hænderne. Det var langt mere lykkeridning end i noget andet Klondyke.
Guldet gav penge, penge gav købekraft, og der var bl.a. vin til salg. Der var også sket en
holdningsændring i kolonien. Med nye generationer og nye indvandrere uden kriminelle vaner
faldt salget af Rom. Til gengæld kom det på mode at drikke Brandy. Brandy var et sideprodukt
af vinfremstillingen, men fra 1850'erne blev det et hovedprodukt for mange vindyrkere. Da
Hunter Valley i 1852 med sine 186 ha kunne producere 268.000 liter vin, var sidegevinsten
5000 liter Brandy, den var ikke afhængig af årgangens luner, og så havde den endda nærmest
ubegrænset holdbarhed.
Ti år efter at det første guld var gravet op af den australske muld, ophævede
fribytterlandet sit største privilegium. I 1861 vedtog man en lov om tildeling af land, "The Land
Act", hvorefter hver ny acre (= ca. 0,4 ha) fremtidigt skulle koste 1 engelsk £.
Alligevel eksploderede landvindingen i 1860'erne, hvor vinmarkerne begyndte at sprede
sig langs Hunter River og langt ind i det vildnis, som kun de dristigste af straffefangerne havde
vovet at trænge ind i et halvt århundrede tidligere.
Victoria bliver vinland
Victoria var først til at kopiere Hunter Valley. Kolonien var grundlagt i 1835 af "frie" mænd fra
England. Der havde altså ikke været straffefanger impliceret, og det er noget, som den
ekstremt britiske region stadig gerne erindrer om.
Alting var anderledes i Victoria, behørigt opkaldt efter den engelske dronning, end i New
South Wales. Der var ingen indblanding fra myndighederne, der var ingen kriminalitet, i hvert
fald ikke anden end den, der var bragt med "hjemmefra", og der var ingen spiritusproblemer,
måske undtagen dem, der også var bragt med "hjemmefra". Men pointen var især, at man
kunne begynde på en frisk og skabe landet og lovene selv.
Vinen fik en flyvende start. Knap var kolonien sat på landkortet, før Edward Henty gik i
land i en skonnert på vej tilbage fra det nyopdagede Tasmania, og han plantede de første
vinstokke i Victoria i 1835. Kort efter kom en farmer, William Ryrie, fra New South Wales og
plantede 12 ha med vinstokke i Yarra Valley, ca. 50 km fra koloniens samlingssted, der nu er
bedre kendt som Melbourne.
Vinen udviklede sig helt anderledes i den nye koloni end i Hunter Valley. Et afgørende
skub fik vindyrkningen i 1839, da tilsynsførende for den nye koloni, Charles Joseph la Trobe, fik
en lys idé. Han var, som navnet antyder, ikke englænder, men mere franskorienteret, og han
havde boet nogle år i Schweiz, hvor han havde været beskæftiget i vinproduktionen. Han
opildnede nu sine nye landsmænd til at plante vinstokke, og på eget initiativ inviterede han 11
vinbønder fra Neuchatel i Schweiz til Victoria, hvor de fik jord og til gengæld skulle lære de
tilrejsende engelske farmere at dyrke vin.
Nogle af de schweiziske navne lever stadig i Victorias vinhistorie, som Clement
Deschamps, Baron de Pury og brødrene Castella. Paul de Castella gjorde sig bemærket ved at
plante vinstokke, der var stiklinger fra Château Lafite(!), og hans bror Hubert lod sig lokke til
Australien pga. succesen og plantede sin egen vinmark, som han kaldte "St Hubert's". Den var i
sin storhedstid godt 100 ha stor og gav vine af en kvalitet, der iflg. samtidige kendere aldrig før
var set eller smagt i Australien.
Kejserlig anerkendelse
St Hubert's vandt på "The Melbourne International Exhibition" i 1881 førstepræmien, et solidt
sølvbord til en værdi af 25.000 Francs. Det var sponsoreret af den tyske kejser Wilhelm I, og
den majestætiske præmie blev fulgt op med en Grand Prix medalje ved Verdensudstillingen i
Paris i 1889, hvor St Hubert's var en af kun 14 vine fra hele verden, der fik denne hæder.
Smagen for vin galoperede gennem Victoria. I 1848 var der plantet 40 ha med vinstokke
- i 1868 var de blevet til godt 1200 ha. Da der blev fundet guld i Victoria i begyndelsen af
1850'erne, skete der en tilstrømning af lykkeriddere fra hele verden, men der var heldigvis
også mere lødige og bofaste kolonister imellem. Allerede i 1851 kom den kontroversielle
katolske præst John Ignatius Bleasdale, der opmuntrede til vindyrkning i Victoria og var så
ihærdig, at han i læserbreve blev hængt ud for at være en "hellig drukkenbolt", ikke mindst af
afholdsfolk. Vinen havde allerede skabt sine helte og skurke.
South Australia - og ikke mindst Barossa Valley - kom lige i hælene på Victoria, for
kolonien blev grundlagt i 1836, ét år efter Victoria. Den første vinmark blev tilplantet allerede
året efter af John Barton Hack, men blev revet op igen i 1840'erne, fordi Adelaide i
mellemtiden så at sige var vokset igennem den.
Hack nåede ikke at se sine druer blive til vin, og det er et stadig uafklaret spørgsmål,
hvem der lavede den første vin i South Australia. Måske var det den senere så berømte dr.
Christopher Rawson Penfold, der kom til at lægge navn til Australiens mest berømte vinhus.
Det må i hvert fald have været i 1840'erne, og ingen ægte Barossavinmand tvivler på, at
verdens ældste og stadig frugtbare vinstokke vokser i Barossa Valley og stammer fra
1840'erne. Andre lokalpatrioter i andre vindistrikter har lignende sikre vidnesbyrd om deres
lille dal eller bjergskråning. Og sig dem endelig ikke imod...
Gold-rush og Wine-rush
På grund af de store afstande, og fordi Australien aldrig har haft alvorlige nationale kriser som
Sydafrika, Chile og ikke mindst Argentina, har Australien altid været et vinmæssigt
kludetæppe, hvor hvert distrikt og hver region har udviklet sig individuelt.
Men der var et fællestræk: Vinen bredte sig lige så utæmmeligt som den frygtede
"bushfire". De første "seriøse" vinstokke var plantet allerede i 1820'erne (Hunter Valley, Swan
River, Tasmania) og de blev i 1830'erne fulgt op af Barossa Valley, Yarra Valley og McLaren
Vale og i 1840'erne af Eden Valley, Clare Valley og Geelong, allesammen navne, der stadig
dominerer australsk vinproduktion.
Hvert "gold-rush" fik sit særlige "wine-rush", der levede og døde med den akutte
popularitet, og så fik de australske vinmarker i slutningen af 1800-tallet en særdeles kedelig og
uvelkommen gæst, der under navnet phylloxera allerede havde spredt uhygge rundt omkring
på de europæiske vinmarker. Den forelskede sig især i Victoria, hvor den stadig findes, mens
vinlusen aldrig har fået fødderne indenfor i naboregionen South Australia. Derfor er South
Australias vinstokke også ældre end Victorias, og mange af dem er stadig upodede.
Mens Victoria led under phylloxera, blomstrede vinen i South Australia. Fra 1861 til 1867
voksede vinarealet fra 1600 til 2500 ha, og produktionen blev fordoblet fra ca. 2 mio liter ca. 4
mio liter. Oven i købet lykkedes det at afsætte mere og mere vin til det tørstige britiske
marked, men endnu var eksporten aldeles uden system, og nyhedens britiske interesse var
hurtigt kølnet af. Det spæde forsøg fik dog en lokal følge, idet New South Wales og Victoria
skyndte sig at lægge afgifter på vin fra den hastigt voksende vinstat South Australia.
Desværre var det mængden, der voksede mest, sjældent kvaliteten. Den tynde vin tog
over, og på 15 år, fra 1870 til 1885, blev vinarealet i South Australia reduceret med næsten
40%, fordi de skuffede vindyrkere rev deres vinstokke op og plantede noget, de kunne leve af.
Den politik hjalp tilsyneladende. South Australia oplevede en ny storhedstid i 1880'erne
og 90'erne, nu med vine der ikke alene blev flere og flere, men også bedre og bedre. I 1889
nåede South Australia en rekordproduktion på 4,5 mio liter, der endda blev øget til 8 mio l i
1894 og 9 mio l i 1899. Og nu havde vinproducenterne lært den lektie, at produktion alene
ikke var nogen lykke, hvis ikke kvaliteten fulgte med.
Ved århundredeskiftet rundede de en årlig produktion på 10 mio liter, der blev til 11
mio liter i 1902, og vinarealet i Barossa og omegn var udvidet til 8500 vinmarker, inklusive de
nye vinstokke i det fjernere distrikt Coonawarra, hvor den første var blevet plantet i 1891. Jo,
der gik godt med vinen - i hvert fald i South Australia.
Tvunget til samarbejde
I september 1900 behagede det dronning Victoria at meddele, at den 1. januar 1901 ville ikke
kun et nyt århundrede være født, men også en ny nation, idet Australien ville blive
selvstændigt medlem af Commonwealth.
Holdningerne i Australien var delte. Nogle havde hellere set en løsrivelse, som de
latinamerikanske stater havde haft held til over for Spanien og Portugal, andre så store
muligheder for samhandel og eksport, heriblandt mange vinfolk. Det største problem var nok
at få de hidtil livligt rivaliserende stater i staten til at enes med hinanden og arbejde sammen.
Begyndelsen var lige så besværlig, som man kunne forvente - og det havde ikke engang
noget med vin at gøre. Men den nye stat skulle også have en hovedstad, og mens indbyggerne
i New South Wales var rørende enige om, at det burde være Sydney, landets ældste by, mente
deres nye landsmænd i Victoria, at man til ære for dronningen og England burde vælge
Melbourne. De kunne ikke forliges, heller ikke ved udsigten til at man kunne vælge den
neutrale Adelaide - det var alligevel for plat - så man trak en streg mellem Sydney og
Melbourne og lagde hovedstaden midtpå. Canberrea kom den til at hedde efter en tidligere
aboriginal boplads.
Med indslusningen i Commonwealth forsvandt de nationale toldgrænser, også for
vinens vedkommende, og det betød mere fremgang for South Australia på bekostning af den
phylloxeraplagede Victoria. De største producenter i South Australia, som Penfolds og Hardy's,
var hurtige til at indrette produktionen efter salg og eksport, og i 1905 var eksporten af vin fra
South Australia steget til 4,5 mio liter, hvoraf de andre australske stater, ikke mindst Victoria,
aftog næsten 4 mio liter.
Mellem to krige
Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, mærkede australierne det store samarbejdes bagside,
for de blev automatisk involveret i selskab med England. Godt 20.000 unge australiere lod sig
frivilligt hverve og blev sendt til optræning i Egypten, men tyrkiske kugler gjorde Galipoli til en
trist endestation for mange af dem.
Også i de australske vindale mærkede man bølgerne fra den fjerne krig. Værst gik det for
sig i Barossa Valley, der traditionelt var de tyske immigranters dal, så den var en broget
blanding af folkeslag, der begyndte at føre deres egne små krige. Penfolds' tyskklingende
"Kaiser Stuhl" blev i hast omdøbt til "Lord Kitchener" - navnet på den engelske krigsminister og Peter Lehmann, hvis far var lutheransk præst, har fortalt mig en medrivende historie om,
hvordan englænderne kom ned fra bakkerne og tyskerne ud fra dalene hver søndag og gik hen
i kirken og diskuterede, om Gud holdt med englænderne eller med tyskerne!
Krigen forhindrede naturligvis en fri samhandel, og i 1918 var eksporten af australsk vin
faldet til katastrofale 800.000 l. Da krigen så omsider var forbi, og grænserne kunne åbnes
for den gode australske vin, kom depressionen, og i årene 1929-32 oplevede Australien en
arbejdsløshed på mere end 30%. Mange valgte at melde sig ud af samfundet. For nogle af
disse "swagmen" og for mange af de internationale spekulanter kom krigsudbruddet i 1939
nærmest som en befrielse. Nu skete der endelig noget!
Land, vin og vand
Lige efter Første Verdenskrigs afslutning i 1918 var der iværksat sociale kampagner for at få de
hjemsendte australske soldater sluset ind i en "meningsfyldt" daglig tilværelse, og intet var
lettere og billigere end at give dem en bid land og nogle vinstokke og ønske dem held og lykke.
Sådan foregik det ikke mindst i Riverland ved Murray River, hvor et kunstvandingsprojekt i
1919 gjorde det muligt at suge vand ud af den store flod og bruge det til noget fornuftigt.
Men tiden var ikke med. Ganske vist steg antallet af vindyrkere, men det gjorde antallet
af kunder ikke. Ved høsten i marts/april 1927 blev der alene i South Australia produceret 73
mio liter vin, men der var ikke købere til så meget, og pga. priskrig var det især de nye
vindyrkere i de dårligste distrikter som netop Riverland, det gik ud over. Naturen hjalp lidt til.
Victoria sloges stadig med phylloxera, og i Hunter Valley ødelagde meldug alene i høsten 1925
godt og vel 75% af druerne.
Med depressionen i 30'erne steg arbejdsløsheden, og færre og færre havde råd til at
drikke vin, mens flere og flere begyndte at producere. Mange vindyrkere rev deres vinstokke
op og valgte at satse på kvægavl i stedet, ja de fik ligefrem statslig støtte til det. Selv i Barossa
Valley mærkede vindyrkerne de klamme tider, og enten lod de sig overtale til kvægavl eller de
lod vinstokke og druer være og begyndte at lave hedvin og spiritus i stedet for vin.
I 1929 dannede vinproducenterne i protest mod de kortsigtede politiske forslag "The
Australian Wineboard" med det formål at kontrollere og styre produktion og salg af australsk
vin, og allerede i 1937 nåede eksporttallet op over det hjemlige forbrug.
Det lysnede tilsyneladende, men bedst som det lysnede, mørknede det også, da tre af
Australiens førende producenter og alle fremtrædende medlemmer af "The Australian
Wineboard" omkom ved et flystyrt i 1938: Hugo Cramp (Orlando), Sidney Hill Smith (Yalumba)
og Tom Mayfield Hardy (Hardy's). Det var ikke kun et smerteligt tab for familier og vinhuse,
men for hele den australske vinindustri.
Jagten på en vinkultur
Udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939 betød igen, foruden så meget andet, at vineksporten
faldt dramatisk - fra 17 mio liter i 1939 til 7 mio liter i 1945. Heldigvis for vinproducenterne
steg forbruget af vin på hjemmemarkedet tilsvarende i krigsårene, ikke mindst fordi
regeringen opfandt det fiffige kneb at rationere vinen - som der var rigeligt af. Men det
psykologiske kneb gav resultat. Nu var det blevet en menneskeret at få lov til at købe sin
ration, så skulle den også købes, og vinforbruget i Australien steg fra 16 mio liter til godt 40
mio liter i krigsårene, stik imod al sund fornuft.
Da soldaterne vendte hjem fra krigen i 1945, lagde regeringen ud med at kopiere
fiaskoen fra 1918 og tilbyde de hjemvendte soldater jord i Riverland og andre øde steder, selv
om vinarealet i de klassiske distrikter var reduceret voldsomt. For eksempel udgjorde
vinarealet i Hunter Valley i 1946 kun godt 25% af vinarealet i 1866.
Australien havde en vinproduktion og et vinforbrug, men endnu ikke nogen egentlig
vinkultur, og det indrømmer de gerne selv. Produktionen og forbruget af overvarme,
alkoholiske efterligninger af portvin og sherry steg og steg og holdt deres forspring foran hvidog rødvin på hjemmemarkedet til et stykke ind i 1960'erne. Men det skal siges til de australske
smagsløgs undskyldning, at det også først var dér, der begyndte at ske noget med vinens
kvalitet.
Det store firma Orlando havde allerede midt i 50'erne indkøbt udstyr til kontrol af
gæringstemperaturen, fordi de første kloge hoveder nu indså, at det ikke kunne lade sig gøre
at lave hvidvine i tysk stil i Barossa Valley, hvis man ikke kunne holde gæringstemperaturen
nede. Første resultat af de nye og køligere tanker var Orlandos Barossa Rhine Riesling, der
med første årgang i 1953 blev et forsigtigt startskud til den australske hvidvinsrevolution.
Sådan kan vi kalde den med et målebånd på et halvt århundrede, men den kom ikke
fra den ene dag til den anden. Under mit første besøg i Australien i 1990 blev vi, langt ude ved
Swan River, præsenteret for flere udgaver af "Chablis", lavet af druesorten Verdelho og med
en smag af studenterpunsch. Uden at være for nærgående fandt vi ud af, at ingen af
producenterne nogen sinde havde smagt et glas "fransk" Chablis, så det var intet under, at
sigtekornene var noget slørede.
Hvidvin er for bøsser...
Australierne er selv de bedste til at more sig over deres manglende vinkultur i mange år efter
Anden Verdenskrig. Endnu i 1955 drak hver australier i snit ét glas vin årligt, og vin var vin for
mandfolk, dvs. hedvin. Da en politiker på en restaurant i Melbourne bestilte hvidvin til maden,
stillede tjeneren ham det nærliggende spørgsmål, om han var bøsse...
Pga. en noget speciel beskatning fik Australien også et noget specielt forbrugsmønster.
En vinhandler blev ikke alene beskattet af, hvad han solgte, men også af, hvad han ikke solgte.
Det gjaldt altså om at få vinene ud af kælderen hurtigst muligt, inden den årlige optælling, så
de kunne give nogle dollars i kassen. Derfor blev selv de yngste vine sat til salg straks - og
drukket straks. Det hed sig, at 80% af de vine, der blev solgt i Australien, blev drukket inden for
24 timer. Det holdt sig til ind i 1980'erne - nogle påstår, at det stadig holder.
I løbet af 60'erne steg forbruget fra ét glas vin årligt pr. person til én flaske, og i 70'erne
blev det at drikke vin ændret fra at være en maskulin fuldemandsproces til at blive en
småkulturel nydelse, også for ladies. Chardonnay gjorde sin indmarch, nye distrikter og
spidsfindige druenavne erstattede de hidtidige fantasinavne, og flere og flere af de gode
restauranter skiftede skiltet med BYO ("Bring Your Own") ud med et vinkort.
Vinen kom også ind i folks stuer, omend ikke i flaskeform, men gennem tv-apparatet.
Den første faste avisspalte om vin begyndte i 1962, og i tyve år mellem 1969 og 1989
underviste Len Evans de australske seere i kunsten at drikke et glas vin - og nyde det. Det blev
så "sofistikeret" at se med, når Evans stod og rystede sin rødvin på skærmen, at selv
premierminister Malcolm Fraser var blandt de faste seere.
Miraklet var sket. Landbrugsproduktet var blevet kulturelt, og i løbet af 1970'erne blev
det rigtigt mondænt at drikke vin - bordvin vel at mærke, de hede vine var i kraftig
tilbagegang. Vinen flyttede også fra barerne og værtshusene og ind på folks hvide duge. Den
kom med til bords, og når den gjorde det netop i 70'erne, er det kvindernes fortjeneste. De
australske kvinder var nemlig begyndt at drikke vin, helst hvidvin, og for første gang i australsk
vins historie blev der drukket mere hvidvin end rødvin på hjemmemarkedet.
Det hang sikkert også sammen med, at flere og flere producenter lærte at koldgære
deres hvide vine i tanke af rustfrit stål, så de virkede mere friske. Og hvis man undlod at lade
vinene gære helt ud, blev de både lidt sødere og fik en lavere alkoholprocent. Det var i de år,
Chardonnay blev de australske kvinders "darling vin" - ja, og mange andres også.
"Château Cardboard"
En anden nyttig opfindelse gjorde vinen mere anvendelig end tidligere, nemlig "Château
Cardboard", bedre kendt som bag-in-box, herhjemme nedladende kaldt "papvin". Australien
havde en anden tradition end europæerne. Det var almindeligt at komme hen til
vinproducenten med sin dunk eller sin store flaske og få tappet uskyldig vin på den. Det
sparede emballage, og det sparede nogle afgifter - derfor var springet til bag-in-box kun et
beskedent hop.
Priserne faldt. Det var gode tider for forbrugerne, men ikke for producenterne, der i
konkurrencens hellige navn måtte spare, hvor der kunne spares, og det vil i praksis sige på
kvaliteten. Hvis man ikke ligefrem gav op, kunne man vælge én af to udveje: man kunne
producere sig til blods i billigvine og håbe på, at omsætningen var stor nok - eller man kunne
lave bedre vine til højere priser og håbe, at der var et publikum.
Da Kevin Cullen (Cullen Wines) og Tom Cullity (Vasse Felix) i 1966-67 plantede de første
vinstokke ved Margaret River i Western Australia, var det ikke alene en geografisk nyhed, det
var også en social. Cullen var mediciner, Cullity fysiker, og de er gode repræsentanter for den
nye generation af australske vindyrkere, der først har vinen som hobby og lidenskab og siden
lader sig opsluge af den. De var ikke farmere eller handelsfolk, de var akademikere. Det
samme var de penneførende australske vinskribenter. James Halliday var jurist, Len Evans
journalist og forfatter, og også de blev vindyrkere i 70'erne og 80'erne.
I gode tider var der plads til både de små og de store. I 1980'erne blev produktion og
eksport mængdemæssigt domineret af en halv snes producenter - i 1989 stod de for 85% af
eksporten - og man kunne ikke blive stor nok. Da Australiens allerstørste producent Penfolds i
januar 1990 købte en af de sejeste konkurrenter Lindemans for et beløb tæt på 100 mio
australske dollars, sad de tilsammen på 25% af det australske marked og endnu mere af
eksporten.
Pengene flød videre. I november 1990 måtte bryggerigiganten South Australia Brewery
Holdings op med 400 mio dollars for at overtage Penfolds/Lindemans/Leo Buring, og i de
følgende år kom flere til, først Seppelt, så Wynns, så flere endnu, og mastodonten skiftede så i
1994 navn til "Southcorp Wines". Big måtte også være beautiful, og mens små
"hobbyproducenter" lavede bedre og bedre "kultvine", satte de 3 store: "Southcorp", "BRL
Hardy" og "Orlando/Wyndham" sig tungt og urokkeligt på salg og eksport - og produktion af
billige hverdagsvine.
The 1 billion plan
Der var ikke så langt mellem op og ned. Endnu i 1980'erne havde vindyrkerne fået offentlig
støtte til at hive gamle vinstokke op for at sætte produktionen ned - og nu, få år senere, steg
eksporten til hidtil ukendte højder. 1991 blev et år, hverken vinindustrien eller politikerne
glemmer foreløbigt. I juni 1991 kunne man konstatere en eksportfremgang i de forgangne 12
måneder på ikke mindre end 38%, og det så også godt ud for australsk vin, at England overtog
førstepladsen i import fra Sverige, for det svenske monopol havde specialiseret sig i at
importere lavprisvine, og 70-75% af den svenske import var bulkvin.
George Paciullo, der var formand for "Australian Wine and Brandy Corporation" kom til
Europa og forudså en eksplosiv eksportfremgang for australsk vin, for i løbet af de foregående
10 år var eksporten steget med 700% - og hvorfor skulle den ikke blive ved?
Ganske vist begyndte vinforbruget hjemme i Australien at falde lidt på bekostning af
Coke og andre og lettere drikke, men det fik ikke vinoptimisterne til at ryste på hånden.
Allerede i 1992 og 1993 blev der kalkuleret med store tal, og efter megen snak kom der
omsider noget konkret fra "The National Farmers Federation": Vineksporten, der var steget fra
20 mio dollars i 1986 til 320 mio dollars i 1992, skulle stige videre og runde 1 mia (= 1 billion)
dollars i 2000, hvorefter den skulle stabiliseres og stige jævnere i henhold til en ambitiøs
20-års plan.
Det var sød musik for mange, men ikke for de mest realistiske, for hvordan skulle man
kunne tro på, at eksporten kunne stige med 20% årligt frem mod år 2000? Der var jo ikke
druer nok, der var ikke vin nok, og der var ikke penge nok. Staten havde ikke tænkt sig at give
økonomisk støtte, det måtte være de store firmaers problem. Men de store firmaer havde selv
problemer med økonomien, og det euforiske 1 billion hysteri endte med at blive en fremgang
på 7-800 millioner dollars indtil år 2000, hvilket bestemt også var et flot resultat, men altså
noget under drømmen.
Det paradoksale var, at det slet ikke var de store summer, der væltede den optimistiske
prognose, men sølle 30 cent. Det var det beløb, der i april 1994 blev lagt på australsk vins
største eksportvare, Orlando's "Jacob's Creek" på det britiske marked, så en flaske steg fra
3,99 £ til 4,29 £.
Så bristede drømmen. 4 £ havde i flere år været en anerkendt smertegrænse for en
flaske dagligvin på det engelske marked, og Orlando måtte ved årets udgang konstatere, at
deres eksport til England stod stille. Til gengæld blev netop 1994 en rekordhøst hjemme i
Australien med et udbytte på godt 11% mere, end der var projekteret - og brug for...
Op og ned med Penfolds
I oktober 1994 mødte jeg Ian W. Sutton, Chief Executive i "Australian Wine Export Council".
Han forudså meget klartseende, at de kommende år ville blive umulige at forudse! "Der er sket
mere med australsk vin i de sidste 2 år end i de foregående 60, og det er ustyrlige kræfter,
vinindustrien er oppe mod," sagde han, og det skulle han få ret i.
Der blev vendt op og ned på alting i løbet af få, turbulente år, og den relative stabilitet,
der havde præget australsk vin i årtier, var afløst af en dynamisk tro på ingenting og hvad som
helst. Én ting var dog klar for de fleste: det var økonomien, dollarkursen og eksporttallene, der
bestemte hverdagen for australsk vin.
Penfolds havde altid været frontløber for australsk vin, størst og bedst i mange år, så det
var måske ikke så mærkeligt, at Penfolds nu blev skrækeksemplet på, hvordan man kan drukne
i succes, hvis man ikke passer på. Penfolds fik det som andre balloner, der pustes for hårdt op,
og i 1980'erne fik de stadig større økonomiske problemer. Så store og så ømme, at Penfolds
blev sat til salg.
I december 1990 kom der omsider en køber, da "South Australian Brewing Holdings"
lagde 375 mio dollars for hele herligheden. Ejerskabet varede dog ikke længe. Southcorp
overtog ølaktierne i 1994 som et led i de mange fusioneringer i 1990'erne, men i maj 2005 gik
aktierne tilbage til øllet, da bryggeriet "Fosters" erhvervede 50,9% af aktierne i Southcorp og
dannede FGL Wine Estates. F'et står for Foster's, Australiens største ølproducent og hermed
leverandør til utallige tørre halse, siden den første "lager" blev brygget i 1888.
I 1990'erne besluttede Foster's sig for at gå ind på det voksende vinmarked, og i 1996
købte de Mildara Blass, der var smedet sammen af Mildara og Wolf Blass i 1991. I 2001 blev
Mildara Blass udvidet med Beringer Wine Estate (California), og resultatet fik nyt navn:
Beringer Blass Wine Estates. I maj 2005 erhvervede Foster's så de omtalte 50,9% af aktierne i
Southcorp og blev hermed verdens næststørste vinproducent efter amerikanske Constellation
Brands.
Vinen havde tilsyneladende overgivet sig til sin værste konkurrent øllet, men
bryggerierne havde det meget godt med, at de nu var helgarderede over for den skiftende
australske smag. Og vinfolkene kunne i 1993 præsentere den første laserbyggede vinejendom
med fuld computerstyring. De kunne koldgære og varmbehandle, de kunne stabilisere og
sterilisere, så både hygiejnen og kvaliteten steg. Men de var magtesløse over for
dollarkursen og valutabalancen. Og det er de stadig...
70.000 dollars pr. ha!
Vineksporten for 1995 gik 10% op og satte ny rekord med 407 mio dollars. Det var første gang,
eksporten i værdi nåede op over 400 mio dollars, og selv om der var langt til "1 billion", så
kunne politikerne ikke lade være med at juble, og vinbranchen jublede med, for eksporten var
faktiske gået tilbage i mængde, så det måtte være vinenes højere kvalitet, der blev belønnet.
Og kampen for kvalitet fortsatte ufortrødent. Netop midt i 90'erne fik Heathcote sit
gennembrud som nyt vindistrikt, og der var kamp om de bedste jorder overalt. Et overslag for
1996 viser, at en ny vindyrker må regne med en pris på 25.000 dollars pr. ha anlagt vinmark,
inklusive vinstokke, men med enorm forskel i jordpriserne.
I Riverland kostede 1 ha (inklusive vand!) ca. 4000 dollars, mens den i Yarra Valley eller
Adelaide Hills løb op i mindst 17.000 dollars. BRL Hardy købte f.eks. i 1993 150 ha "Hoddles
Creek" i Yarra Valley for 5,5 mio dollars, og Hill-Smith (Yalumba) måtte betale godt 500.000
dollars for 16 ha i Coonawarra - det er 31.250 dollars pr. ha. Med vinstokke på skønsmæssigt
2/3 af arealet løber det op i ca. 46.000 dollars, og når der er plantet til, står hver udnyttet ha i
ca. 70.000 dollars. Og alligevel mente Robert Hill-Smith umiddelbart efter købet, at det var et
rigtig godt køb.
Omkring årtusindskiftet kunne den australske vinbranche så glæde sig over, at deres
bedste vine i kvalitet nu kunne måle sig med alle andre lande, ja når det gjaldt Chardonnay og
Shiraz var det kun Côte de Beaune og Rhônedalen, der kunne matche de bedste australske. De
var også gode til billigvine af rimelig kvalitet, og de var blevet bedre til at eksportere og
distribuere. Vinforbruget hjemme i Australien var ikke stigende, men det var kvaliteten af den
vin, der blev drukket, og gamle dages henkogte "bællevine" med tilsat sprit og solskin var
passé.
Australsk vins problemer var altid noget med tal. I 2005 fik de den største vinhøst
nogensinde, 6% større end i 2004 især med mange blå druer, selv om de grønne gik mest frem
(13,5%). Chardonnay alene gik 34% frem og blev nu Australiens næstmest produktive drue
efter Shiraz. Eksporten gik også frem, den steg med 14,7% i første halvår af 2005 i forhold til
2004. Alligevel var der overproduktion. Alene i Riverland blev der kasseret 60 tons
Chardonnaydruer på én dag i marts 2005, fordi der ikke var aftagere. Ved udgangen af 2005
kunne vinfolkene konstatere, at Australien nu eksporterede ca. 60% af sin vin - men de
resterende 40% kunne hjemmemarkedet ikke drikke!
Klagesange og klimaændringer
Der kom andre australske klagesange på grænsen mellem 2005 og 2006. For det første var det
ikke heldigt, i hvert fald ikke for alle de andre, at det ud af i alt ca. 1900 producenter var 4
store, der kontrollerede 80% af eksporten. For det andet var det især billigvine, de førte sig
frem på - som Jacob's Creek fra Orlando og Rawson's Retreat fra Penfolds. De små producenter
havde sværere ved at profilere sig, så de fremmede markeder kom til at identificere australsk
vin med de populære billigvine. For det tredje var den australske dollar for stærk, så stærk at
det var svært at eksportere i det hele taget.
I det følgende år - 2006 - eksporterede Australien ikke desto mindre 757 mio liter vin hvilket var ny rekord i mængde, men desværre lød stigningen i dollars kun på 1%. Det var
konsekvensen af de mange billigvine.
Debatten bølgede og bølgede. Alle havde en mening, og nogle havde flere. I januar 2007
viste de officielle tal, at eksporten af vin til England var steget med 51,7% i årene 2001-2005,
mens den engelske import af fransk vin var faldet med 7,6% - og det var jo positivt. Det var
mindre positivt, at de tre store årgange (målt i kvantitet) 2004, 2005 og 2006, havde lavet en
veritabel australsk vinsø, med et overskud på ca. 460 mio liter, svarende til et års forbrug på
hjemmemarkedet eller 2/3 af den årlige eksport.
Det kunne naturen bøde på, og det gjorde den. I høstmånederne februar-april 2007
oplevede Australien den hidtil værste tørke, så man anslog, at høsten 2007 ville komme til at
ligge på 1,56 mio tons mod et sædvanligt snit på 1,94 mio tons.
Det var naturens bidrag til vinbalancen. Intet af vinlandene på den sydlige halvkugle har
fået en så mærkbar fornemmelse af de kommende klimaændringer som Australien. Den store
ø, der hverken er en rigtig ø eller et land, men størstedelen af et kontinent, har siden år 2000
oplevet så intense tørkeperioder, at det har kostet mange menneskeliv, dyreliv - og vinstokke.
Igen i 2008 var disse klimaændringer årsag til en reduceret høst, og nu spændte også
økonomien ben. Der kom ny tørke, og mange små vindyrkere kunne ikke skaffe, eller havde
ikke råd til at skaffe, vand til kunstvanding. Vandpriserne steg, salgspriserne faldt.
Ved årsskiftet 2010-2011 var den alvorlige tørke afløst af lige så alvorlige
oversvømmelser. Det gik først og mest ud over Queensland, hvor der ikke dyrkes vin af
betydning, men også Victoria og dele af South Australia blev ødelagt, dels af vandet, dels af
den medfølgende meldug. I januar 2011 vurderede myndighederne, at årets høst i Victoria
ville være reduceret med omkring 20%.
Frem og tilbage, op og ned. Uopdrivelige ikonvine til fantasipriser - og en overflod af
ligegyldige billigvine, der ikke kan sælges. Sådan er australsk vin.
BABICH
Marlborough/Hawke's Bay
NEW ZEALAND
www.skjold-burne.dk
Babich var en af de new zealandske vinfamilier, der først stak næsen frem på den
internationale scene og dukkede op ved "The London Wine Fair" allerede(!) i begyndelsen af
90'erne. Men efter new zealandske forhold er det også en historisk gammel vinfamilie, for de
kunne fejre 80-året for den første vinstok i 1992, hvor flere af de nu toneangivende vinhuse
ikke var begyndt at plante endnu.
Som adskillige andre vinfamilier i Australien og New Zealand stammer Babich'erne fra
Kroatien, hvorfra stamherren Josip Babich udvandrede og efter at have arbejdet i en
gummiplantage slog sig ned ved Kaikino Swamap og plantede vin i 1912. Fire år senere kunne
han aftappe den første flaske under navnet "Babich Brothers", og i 1919 gik det så godt, at
familien kunne overtage 29 ha ødemark i Henderson Valley, hvor de møjsommeligt
forvandlede et vildnis til frugthave og vinmark, især tilplantet med Meunier.
Først i 1940'erne blev produktionen langsomt omlagt fra hedvin til bordvin. I 60'erne og
70'erne tog næste generation efterhånden over og øgede produktionen. Fra 1977 var de nødt
til at købe druer udefra, først fra Gisborne, for at kunne svare den stigende efterspørgsel. Da
Josip Babich døde i 1983, havde han også lige nået at opleve, at familien var begyndt at
eksportere deres vin til Europa, noget som tidligere havde været utænkeligt.
Ved festlighederne i anledning af 80-året for den første flaske Babichvin blev der i 1996
lanceret en prestigevin kaldt The Patriarch, til ære for Josip Babich, der stadig betragtes som
en af New Zealands vinpionerer. Festen fortsatte, da familien i 1998 købte 42 ha vinmark i
Awatere Valley i Marlborough og to år senere købte aktier i Raupara Vintners, også i
Marlborough, for at få en større bid af den voksende eksportkage. I 2007 overtog Babich så
Rongopai Wines, og kursen er nu sat direkte mod 100-årsdagen for den første vinstok i 2012.
The Patriarch er (naturligvis) familiens flagskib. Det er en Bordeauxblanding af druer fra
Hawke's Bay. Der blev også i nogle få årgange lavet en The Patriarche Chardonnay.
Serien Babich Irongate, lanceret fra årgang 1985, består af en Chardonnay og en
Cabernet/Merlot. Alle druer kommer fra én bestemt parcel i Hawke's Bay, hvor stokkene
vokser i en gammel flodseng. Hvis noget kan blive nostalgisk i et så ungt vinland, så er det
nostalgiske vine, der er skabt af lige dele stædighed og dygtighed.
Både de "almindelige" enkeltdruevine og de lidt bedre, der sælges som "Winemaker's
Reserve" er pæne og altid pålidelige vine.
HVIDVIN
16/20
Babich Black Label Sauvignon Blanc, 2008 (2012), Marlborough
"Det er toppen af Babichs Sauvignon Blanc, og man kan godt smage, at der er kælet for den.
Den er mild af væsen, ikke aggressiv, men føjelig, med venlig smag af meget modne
stikkelsbær og en lang, velfungerende syre. Nydelig madvin til meget andet end fisk, frisk og
sprød, men også med figur og personlighed."
129,75 kr.
RØDVIN
15/20
Babich Pinot Noir Winemaker's Reserve, 2006 (2009), Marlborough
"Delikat ristet, både i næse og smag. Tør af natur, men med flere sødmefulde indslag. Blød og
behagelig, selv syren er kun kort og mild. Nydelige dimensioner, dejlig smag. Vellykket
koldklima-Pinot, der holder sig blid og venlig, men bestemt ikke fidel. Også dejlig som madvin."
159,75 kr.
BABYLON'S PEAK PRIVATE CELLAR
Swartland
SYDAFRIKA
www.kjergaardvin.dk
Den første del af navnet hentyder til en granitklippe lige uden for vinmarken. Forklaringen på
anden del er, at der i bjerget var en gammel vinkælder, som det lokale co-operativ brugte. Lige
efter årtusindskiftet blev den overtaget af Stephan Basson, der begyndte at lave vin igen og
bruge den gamle kælder, ikke mere til glæde for co-operativet, men for ham selv og hans
familie. Det er derfor, den er "private". Hans første årgang var 2003, hvor han lave to vine. Nu
er kommet mere gang i vineriet, og Basson laver allerede 6-7 forskellige vine.
BACKSBURG ESTATE
Paarl
SYDAFRIKA
www.suenson.dk
Det er ulogisk, at familien hedder Back, for de har altid kun kendt én vej, og det er fremad. De
stammer fra Litauen, men har været i sydafrikansk vin siden det urolige år 1916, da Charles
Back måtte flygte fra Verdenskrigen af politiske og religiøse grunde. Iflg. familiens historie
tjente han så mange penge, at han kunne købe en slagterforretning i Paarl. En dag kom der en
kunde ind og spurgte ham, om han kunne tænke sig at købe en farm i nærheden - og det blev
begyndelsen til Backsberg, der dengang hed "Klein Babylonstoren". og lavede en anelse vin,
der blev solgt til KWV.
Da Charles Back i 1936 fik sønnen Sydney med i arbejdet, begyndte det at gå fremad. Et
afgørende skridt mod bedre tider og mere kvalitet kom i 1969, hvor far og søn droppede
billigvinen, solgte deres varemærke "Back's Wine", lagre, flasker og bulk - og fik registreret
navnet Backsberg til nye kvalitetsvine. Den første flaske med Backsberg på etiketten kom året
efter.
De arbejdede så ihærdigt og dygtigt, at de i 1973 fik tilladelse til at kalde ejendommen
for "Backsberg Estate", hvilket var en sjælden udmærkelse på den tid. Familien Back blev
kendt for stilfulde røde vine og for Chardonnay, som Sydney havde introduceret i Sydafrika.
Der kom flere nyheder udefra, da Sydneys søn Michael kom hjem fra en vinrejse til Australien
og begejstret fortalte om moderne vinfremstilling - og moderne marketing. I 2008 kom hans
søn Simon med i firmaet, på et tidspunkt hvor Michael Back var godt i gang med at hæve
kvaliteten endnu mere.
Back'erne laver vine i 4 serier - foruden Koshervin, biodynamisk vin og hedvin. "Premium
Range" består af 8 vine. Der er 3 vine i "Mediterranean Range" og 3 vine (Chardonnay,
Viognier og Cabernet/Merlot) i "Babylons Toren Reserve Range". Toppen er "The Black Label
Range", der består af 3 vine: John Martin Sauvignon Blanc (en fadgæret hvidvin med ca. 80%
Sauvignon Blanc), Pumphouse Shiraz og Kleins Babylonstoren, en blanding af Cabernet og
Merlot. Den har i adskillige år været Backsbergs mest berømte vin.
RØDVIN
14/20
Backsberg Pumphouse Shiraz, 2003 (2008), WO Paarl
"Solid frugt med gennemtrængende mokkasmag og markant, afsluttende syre. Mineralsk og
kontant. Trods druesødme og fylde virker den stram og afmålt, tør og meget madegnet. Et
aftryk af egetræ giver både karakter og balance."
119,00 kr.
Bodega Lovaglio BALBI
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Bodegas Balbi blev grundlagt i San Rafael i 1929 som familiefirma af Don Juan med efternavnet
Balbi. Familien holdt ud i et par generationer, men i 1992 blev firmaet solgt til spiritusgiganten
Allied Domecq, der i de følgende år har pumpet penge i udstyr og teknik for at lave mere
"moderne" vine end tidligere, både stillevine og mousserende. De laver en pæn Chardonnay af
druer fra Tupungato, en Malbec af druer fra Valle de Uco og noget så specielt som en frisk og
udmærket rosé af Shiraz.
BALD HILLS
Central Otago
NEW ZEALAND
www.hallervine.dk
En nedlagt guldmine, nogle millioner får, jævnlig blæst og nogle nøgne bjerge: her bor Blair og
Estelle Hunt, midt i vinmarken, og det vil sige midt i deres Pinot Noir. Foruden Pinot Noir
dyrker de lidt Riesling, og typisk for det moderne vineventyr i Central Otago er det ikke vinene,
de prøver at forstå, men deres jord. Winemaker Grant Taylor har været her siden 1999 og har
godt 40 års erfaring i alverdens vinmarker, så intet under, at det netop er et under...
Jeg husker godt deres Riesling (og forresten også en frisk og kølig Pinot Gris), men det er
Pinot Noir, man kommer efter her - det længste man overhovedet kan væk fra Danmark! De
laver to af slagsen: Bald Hills Single Vineyard Pinot Noir og Bald Hills "Three Acres" Pinot Noir.
Sidstnævnte er en "easy drinking" Pinot Noir, der blev lavet første gang i årgang 2008,
men dog har ligget på barriques i 10 mdr. Single Vineyard Pinot Noir - det er den anden
forresten også - har også fået en halv snes måneder på barriques og holder nydeligt på sin
medfødte frugt. Vinstokkene er endnu unge, men vinene er allerede lovende.
RØDVIN
16/20
Bald Hills Pinot Noir, 2003 (2007), Central Otago
"Spændende næse, der både har lidt røg og lidt sødme. Smagen er forholdsvis tør og
mineralsk, burgundisk i stramhed, men med et fint glimt af druesødme, der er sjældent i
Bourgogne. Nok er den oversøisk med sin fine, modne bærfrugt, men den er også streng i stil,
kontant og meget præcis. Karakterfuld og alsidig madvin."
255,00 kr.
17/20
Bald Hills Pinot Noir, 2006 (2009), Central Otago
"Intens, tørt saftig med lidt engelsk lakrids. Den er både venlig og kompakt, blød og robust,
med den karakteristiske new zealandske mildhed i frugten. Gennemført vellavet og dejlig Pinot
Noir, helt uden sødme og helt uden aggressiv syre. Den bliver lidt mere tør i glasset, mere
afrundet - og hermed også mere komplet som madvin. Den er moden nu og dejlig nu, så nyd
den nu."
249,00 kr.
BALNAVES OF COONAWARRA
Coonawarra
AUSTRALIEN
www.finvin.dk
Doug Balnaves havde mange års erfaring som viticulturist, da han købte terra rossa jord i
Coonawarra i 1975, men til alles overraskelse begyndte han først at lave vin i 1990. Jeg har
aldrig hørt nogen fornuftig forklaring på, hvorfor der skulle gå 15 år med dyr "husleje" i et af
Australiens dyreste vindistrikter - men da han så endelig tog fat, tog han fat, så det kunne
høres - og smages.
Han laver lidt Chardonnay, men som sædvanligt i Coonawarra er det de røde vine, der
dominerer - og det vil igen sige Cabernet Sauvignon og Shiraz. Men han har også lidt Merlot og
Cabernet Franc til at blande med. Suverænt dyreste og mest omtalte vin er The Tally, der er en
Cabernet Sauvignon blandet af druer fra forskellige parceller. Den har ligget 16 mdr. på
barriques. Navnet skyldes, at Balnaves også har en fortid som fåreklipper. Jo flere får man
klipper, jo bedre tally får man i bogen, så tally er et udtryk for den ypperste præstation. Men
vinen er også ypperlig!
BANNOCK BRAE
Central Otago
NEW ZEALAND
www.smv.dk
Catherine og Crawford Brown kalder ikke deres samlede indsats i Central Otago for et
familiefirma, men for en "Mum and Dad business", hvis største mål det er at lave den bedste
Pinot Noir fra familiens 8,5 ha. De købte jorden i 1997 og tilplantede den efter en let forståelig
filosofi: 8,3 ha med Pinot Noir og 0,2 ha med Riesling. Det er sund fornuft på central otago
sprog. Ikke så underligt kommer der ikke så mange vine ud af det, helt nøjagtigt 4: Goldfields
Pinot Noir, Barrel Selection Pinot Noir, Cathy's Rosé (af Pinot Noir), samt Goldfields Riesling. De
kan måske ikke så meget, men de er gode til det, de kan.
RØDVIN
16,5/20
Bannock Brae Estate Barrel Selection Pinot Noir, 2005 (2008), Central Otago
"Raffineret mokkanæse med en snert af sødme. Blød og fyldig smag, lækker og tiltalende, med
fine nuancer fra modne kirsebær til sommermodne rabarber - men helt uden aggressioner,
bare med frugtsmag, ynde og charme. Det er en moden Pinot, der spreder glæde og bestemt
ikke giver uvenner, med mindre man vil savne garvesyrebid og grønne druers rifter på
smagsløgene. Dens ulykke er, at den næsten er for pæn, for let drikkelig, for svær for kokken.
Men så kan man jo nøjes med at hyggedrikke."
220,00 kr.
16/20
Bannock Brae Estate Goldfields Pinot Noir, 2006 (2008), Central Otago
"Fint ristet mokkanæse, frisk og frugtig smag med lidt mere mokka, men især med mildt, stødt
peber. Rund og venlig stil med meget behersket aftryk af egetræ. Solid struktur, tør uden at
støve, diskret syre - lang, fremtrædende bærsmag. Nydelig, disciplineret oversøisk Pinot, der
er lige til at skænke op."
150,00 kr.
16/20
Bannock Brae Estate Goldfields Pinot Noir, 2007 (2010), Central Otago
"Ret tør, både i næse og mund, tør og kontant, med stødt peber og ristede nuancer. Den har
fylde, den har sund frugt, den får endda en knivspids druesødme i glasset. Tanninerne er
venlige, det e vinen i det hele taget. Vellavet og vellykket oversøisk Pinot Noir, der nok er ung,
men også drikkelig nu."
150,00 kr.
BANNOCKBURN
Geelong
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Allerede da Stuart Hooper lod de første vinstokke plante i 1974, var målet at lave australske
vine, der kunne måle sig med Bourgogne, altså Chardonnay og Pinot Noir. Men han havde
svære betingelser i det tørre landskab, og i 1980 måtte han grave et reservoir til vand, så der
kunne kunstvandes.
Det store skred i udviklingen kom dog i 1984, hvor han plantede 1 ha Pinot Noir med
rigtige Bourgognekloner, og sammen med winemaker Gary Farr, der havde arbejdet på gode
burgundiske domainer, forbedrede de kvaliteten år efter år. Nu er Stuart Hooper gået til de
evige vinmarker, men Gary Farr kæmpede utrætteligt videre, til han i 2005 blev afløst af
Michael Glover (se også "By Farr").
Serré Pinot Noir fra den udsøgte parcel af samme navn dyrkes efter strikse Grand Cru
principper og er en fremragende vin. S.R.H. Chardonnay er opkaldt efter grundlæggeren Stuart
Reginald Hooper og er også en fremragende vin, men Pinot Noir'eren løber med den største
hæder, fordi det er så sjældent at møde en australsk top-Chardonnay uden for Western
Australia. Range Shiraz og Stuart Pinot Noir er de øvrige vine i Banockburns fornemme kvartet
af single-vineyard topvine.
BAROSSA VALLEY
South Australia
AUSTRALIEN
www.barossa.com
Barossa Valley er det tørreste vindistrikt på verdens tørreste kontinent. Dalen er egentlig slet
ikke en dal, men en kombination af små enklaver i en højde på mellem 180 og 620 meter over
havet, men det rokker ikke ved, at Barossa Valley er Australiens mest kendte og mest
anerkendte vindistrikt.
Det ligger en lille times kørsel nord for millionbyen Adelaide, hovedstaden i South
Australia. Det må man vide for at kunne forstå "ånden i Barossa". Adelaide blev grundlagt af
oberst William Light så forholdsvis sent som i 1836, og det er vigtigt at fastslå, hvad
indbyggerne i "The City of Light" gerne gør, at deres by ikke er opvokset med straffefanger
som Sydney. I modsætning til Melbourne var det heller ikke nogen ren britisk koloni, der
voksede op i og omkring Adelaide, men en blandet etnisk befolkning, herunder ikke mindst en
del tyskere, der slog sig ned i Barossa Valley. Da mange af dem havde dyrket vin i hjemlandet,
købte de jord og begyndte at plante vinstokke i Barossa.
Det gik hurtigt - i betragtning af at byen først var grundlagt i 1836. George Wyndham var
begyndt allerede i 1828 og kom altså før byen, og så fulgte de ellers i en jævn strøm: Lindeman
kom til Barossa i 1842, Penfold og Salter (Saltram) i 1844, Johann Gramp (Orlando) i 1847,
Seppelt i 1852, og så videre.
Det var englændere og tyskere mellem hinanden, og det gik glimrende i de gode tider,
men dramatisk i dårlige, som under Første Verdenskrig, hvor den engelske og den tyske
menighed skændtes med præsten og hinanden om, hvem Gud holdt med. Men også det fik en
ende, og fra de første vinstokke blev plantet i en sand pionerrus i 1840'erne har Barossa
suverænt været Australiens førende vindistrikt.
En dal er det som sagt ikke rigtigt, men et landstykke, der hæver sig fra 180 til 620 meter
over havet og i bredden fylder fra 3 til 11 km. Der falder ca. 500 mm regn om året, men den
falder meget ujævnt, og sommertiden kan være så ulidelig varm, at vinstokkene er i livsfare
pga. stress. I vinbyen Nuriootpa er gennemsnitstemperaturen 20,5 grader i
sommermånederne januar-februar, men ofte meget højere, og der er knastørt, hvis man ikke
kan kunstvande.
Der er for varmt og for tørt til at lave ordentlige vine, siger kritikerne. Der er ideelt
til at Cabernet Sauvignon og Shiraz, siger Peter Lehmann og andre, der han fingeren på
vinpulsen. Og det er netop Cabernet Sauvignon og Shiraz, Barossa er blevet kendt for. Pinot
Noir duer slet ikke her, og der er langt mellem hvidvine, der ikke strutter af solskin og velvære.
Især den tyske tradition for Riesling giver nogle hæderlige resultater, mens Sauvignon Blanc og
selv Chardonnay har det svært i varmen.
Barossas Shiraz er mere rige og balsamiske end strenge og klassiske - måske de mest
anti-franske i stil overhovedet, og der er lysår i stil mellem stramme Shiraz'er i Adelaide Hills
(Henschke) og svulmende Shiraz'er i Barossa. Penfolds' nuværende Chief Winemaker Peter
Gago fortalte mig for nogle år siden, at i Barossa er Shiraz meget lettere at håndtere end
Cabernet Sauvignon, der er mere følsom over for tørke (stress). Shiraz modner tidligere, den er
mere pålidelig. Han fortalte også, at der kan være store forskelle på årgangene i Barossa, men
ikke pga. dårligt vejr som så mange andre steder, men pga. for varmt vejr! En anden kapacitet
som Dave Powell (Torbreck) mener, Barossa er langt mere egnet til Shiraz end til Cabernet,
men den sag er der mange meninger om.
Penfolds, Lindemans, Orlando, Wyndham, Saltram, Seppelt og alle de andre har sat
kursen fra midt i 1800-tallet og overbevist alverdens vindrikkere om, at det er helt legalt og
logisk, at der kan laves Jacob's Creek og Penfolds' Grange i samme lille dal. I de svære tider i
1970'erne og 80'erne var der mange, der frygtede, at Barossa Valley var ved at skaffe sig et
dårligt ry for en eksportstrøm af konsumvine, men nyere topproducenter som Peter Lehmann
og Wolf Blass har effektivt rettet renommeet op, og de nyeste kometer har forstået at
kombinere behovet for kvalitet med flittige myter om kultvine.
Her er et par håndfulde af de bedste, nævnt alfabetisk - og de kan alle mødes i denne
bog: Fox Gordon, Glaetzer, Hewitson, Hobbs, John Duval, Chris Ringland, Rolf Binder,
St-Hallett, Schubert, Standish, Torbreck - foruden mange andre, der klumper sig sammen i den
lille "dal" for at lave store vine af Shiraz og Cabernet Sauvignon!
Barossa Valley udgør 7,12% af det samlede australske vinareal. Målt i produktion står
Barossa Valley for 4,58% af det samlede australske produktion af vin.
En optælling foretaget af "The Barossa Grape & Wine Association" i 2009 viser flg. fordeling af
druesorter i det samlede vinareal:
1. Shiraz
2. Cabernet Sauvignon
3. Grenache
4. Chardonnay
5. Sémillon
6. Riesling
5789 ha
1474 ha
697 ha
687 ha
660 ha
439 ha
Andre blå druesorter:
Andre grønne druesorter.
917 ha
389 ha
Samlet vinareal:
11.052 ha
Med Yalumba som initiativtager (2007) arbejdes der på at opstille et "Barossa Old Vine
Charter", hvor målet er at inddele alle vinstokke (parceller) i 4 kategorier: 35-70 år, 70-100 år,
100-125 år og over 125 år. Den ældst kendte og stadig fungerende Shirazmark er plantet i
1843 (se: Langmeil Winery).
BEAUMONT
Walker Bay
SYDAFRIKA
www.duesvinhus.dk
Beaumont har adresse i den nordlige del af koldklimaområdet Walker Bay, hvor to af
Sydafrikas fineste producenter af Chardonnay og Pinot Noir også bor: Hamilton Russell og
Bouchard-Finlayson. Det er dog helt andre druer, der har fristet Raoul og Jayne Beaumont, for
nok laver de lidt Chardonnay, men de og deres søn Sebastian har fokus på sydfranske druer
som Mourvèdre og Shiraz og de lokale Chenin Blanc og Pinotage. Den store farm på godt 400
ha var engang forpost for Det Hollandsk-Ostindiske Kompagni, og det er "kun" 34 ha, der
bruges til vin.
BELLINGHAM
Franschhoek
SYDAFRIKA
www.skjold-burne.dk
Den klassiske, kridhvide ejendom blev bygget i 1693, hvor der også blev plantet ca. tusinde
vinstokke. Men ejendommen fik først rigtigt "vinliv" 250 år senere, da den i 1943 blev
overtaget af ægteparret Fredagh og Bernard Podlashuk. Han var pga. sygdom blevet tvunget til
at forlade Royal Air Force og i stedet for at slå sig ned i det krigshærgede England valgte han at
blive farmer i det mere fredelige Sydafrika.
Det var en lykkelig beslutning for sydafrikansk vin, for i de følgende år blev Bernard
Podlashuk en af de moderne pionerer i Capes vinlandskab. Han var den første sydafrikanske
vinproducent, der lavede en rosévin (1951), en 100% Shiraz (1957) og en hvidvin, der ikke var
sød (1951).
I 1970 blev Bellingham overtaget af "Union Wine Limited" og igen i 1990 af Graham
Beck, hvis nye partnerskab hedder "Douglas Green Bellingham". De dage er forbi, hvor
topvinen hed "Bellingham Premier Grand Crû". Nu laves der vin i 4 serier: "The Spitz Range",
"The Maverick Range", "The Founders Range" og "The Blends Range".
I 2009 blev der introduceret en ny topserie "The Bernard Series" til ære for
grundlæggeren Bernard Podlashuk. Under winemaker Niël Groenewold er der præsenteret 6
vine, der alle er lavet af de ypperste druer, der kan fremskaffes på Bellingham. Tallet i parentes
er første årgang:
Oaked Sauvignon Blanc (2007) er en 100% enkeltdruevin af druer fra Darling. Den har lagret 12
mdr. på franske barriques.
Hand-Picked Viognier (2008) er også en 100% Viognier. Druerne kommer fra Coastal Region.
Den har ligget på brugte franske barriques i 7 mdr.
Old Vine Chenin Blanc (2008) er også 100% Chenin Blanc, lavet af druer fra 40 år gamle
vinstokke. Den har fået 12 mdr. på nye og delvis nye franske barriques.
Basket Press Syrah (2006) er lavet af 98% Syrah, der under vinifikationen er tilsat 2% Viognier,
en fidus Groenewold har lært i Rhône. Den har lagret 18 mdr. på franske barriques.
Small Barrell S.M.V. (2006) er sammensat af tre druesorter: 75% Shiraz + 22% Mourvèdre + 3%
Viognier. Den lagrer på franske barriques i 18 mdr.
Bush Vine Piontage(2007) er en 100% Pinotage fra vildtvoksende vinstokke, som navnet siger.
Den har fået 14 mdr. på nye og delvis nye franske barriques.
HVIDVIN
14,5/20
Bellingham Fair Maiden, 2008 (2010)
"Meget personlig og meget kompleks - og det er ikke så underligt, for en er lavet af Chenin
Blanc, Roussanne, Verdelho, Grenache Blanc, Chardonnay og Viognier. Det er noget af et mix,
og det er de robuste Rhônedruer Roussanne og Viognier, der smagen mest igennem. Solid,
fyldig madvin med spinkel syre og vanillecharme."
99,75 kr.
15/20
The Bernard Series, Old Vine Chenin Blanc, 2008 (2010), WO Coastal Region
"Det er en Chenin Blanc med fylde og tyngde - og med druens medfødte talent for at udvikle
sødme. Der er kød på kroppen, ingen mærkbar syre, men en ligefrem, frugtig charme og små
tropiske finesser af ananas og fersken. Den skal drikkes kold og afslappet, så er det en rigtig
dejlig, solid og aromatisk hilsen fra de varme lande."
149,75 kr.
16,5/20
Bellingham Old Vine Chenin Blanc, 2011, WO Coastal Region
"Nationaldruen Chenin Blanc af druer fra fyrre år gamle vinstokke. Vinen hører til i serien The
Bernard Series, og så kan man ikke nå højere hos Bellingham. Det er også en vin, der er kælet
for. 12 mdr. på fad har givet smørsmag, røg, fylde og karakter. Den alsidige drue kan næppe
indgå i noget fornemmere, for i denne udgave kan den hamle op med vellykket, fadgæret
Chardonnay. Men den er alligevel sig selv, aromatisk og med velfungerende syre. Prægtig
madvin til meget andet end fisk."
159,75 kr.
16/20
Bellingham Ancient Earth Chardonnay, 2011 (2013), WO Coastal Region
"Den er stadig lidt hvalpet, så begynd med at giv den 10-15 min. luft. Så kommer de
aromatiske bølger, lidt tropefrugt, mineraler, lidt ristet egetræ - og nogle dryp citrus slutter af.
Det giver krop, karakter og friskhed. Den er hverken slank eller buttet og holder sig i det hele
taget på en fornuftig middelvej. Som madvin kan den bruges til næsten alt, der ikke overfalder
den med syre."
99,75 kr.
RØDVIN
14/20
Bellingham Our Founder's Shiraz, 2003 (2007), WO Coastal Region
"Blød og tør, med markant smag af lakrids og mineraler. Robust og meget personlig stil, hvor
den saftige, milde smag dominerer. Den har ingen særlig sødme og ingen mærkbar syre, den
er lutter venlighed - men udfordrende venlighed, ikke mindst for kokken. Fem min. iltning er
nok."
89,75 kr.
15/20
Bellingham Dragon's Lair, 2006 (2009), WO Coastal Region
"Charmerende Rhôneblanding af Shiraz, Mourvèdre, Cinsault og Viognier - en mild, venlig og
frugtig vin, hvor Viogniers umiddelbare friskhed slår fint igennem og giver modspil til
Shiraz'ens tørre, maskuline frugt. Blød og tiltalende blanding, der er let tilgængelig og
drikkeklar nu."
129,75 kr.
15/20
Bellingham St.Georges, 2005 (2010), WO Coastal Region
"Robust og meget personlig vin af en meget sjælden blanding af Merlot, Pinotage og Cabernet
Franc. Merlot'en giver frugt, men det er Pinotagens metalliske aftryk, der smager igennem.
Resultatet er dog ganske harmonisk og en forsigtig dråbe druesødme bidrager med mildhed.
Pæn og anderledes vin."
139,75 kr.
17/20
The Bernard Series, Basket Press Syrah, 2006 (2010), WO Coastal Region
"Den nænsomme presning giver en vin uden bitterstoffer og aggressive tanniner. Den er
nærmest Barossa-like sin veloplagte mildhed, men den er helt uden sødme. Det er en pompøs
vin, der udfolder sig og udvikler sig raffineret i glasset, hvor den både viser en fornem
druekarakter (Rhône!) og aftryk af ristet egetræ. Den er helt uden sydafrikansk rødvins
sædvanlige mineraler og jordsmag og smager fransk/internationalt med et meget personligt
præg. Vellavet og dejlig, også i de næste 5-10 år."
219,75 kr.
17,5/20
The Bernard Series, Small Barrell S.M.V., 2006 (2010), WO Coastal Region
"Der er lavet 30 fade i første årgang af denne sjældenhed. Her hedder druen ikke Syrah, men
Shiraz (australsk!), og den har også lidt delikat druesødme, selv om det er svært at vurdere,
om den kommer fra Viognier. Vinen er mild, blød og venlig, men bestemt ikke svag. Den er ret
kompleks, og den leger muntert i glasset og er ikke tilbøjelig til at falde til ro. Charmerende
udtryk, vellykket druekombination, spændende vin, der smager mere af Rhône og Barossa end
af Cape. Potens, pondus, peber - og personlighed!"
219,75 kr.
15/20
Bellingham Ancien Earth Pinotage, 2012 (2013), WO Coastal Region
"Selv som unge kan sydafrikanske Pinotager svinge fra det fredeligste fredelige til det
barskeste barske. Denne er bestemt mere fredelig end barsk, men den har druens medfødte
krydderier og hang til pågående syre og den lokale jords smag af muld og jern. Titlen hentyder
ikke til "vores" europæiske gamle verden, men netop til den lokale jords alder, der her har
givet personlighed og råstyrke til vinen. Der er også (behersket) solskin og saft i glasset, så det
er et spørgsmål, om druesødmen er for markant til et stykke kød. Jeg synes det ikke, hvis man
passer på med de sure sager i tilbehøret. Og det er da forfriskende at have en helt anderledes
druesort med til bords."
99,75 kr.
79,75 kr. v/6 fl.
17/20
Bellingham Bush Vine Pinotage, 2007 (2012), WO Stellenbosch
"Blød, blank og let parfumeret udgave af Pinotage. Den er helt uden sydafrikansk Pinotages
traditionelle acetonesmag, og 18 mdr. på franske fade har ikke forstyrret dens solide
bærsmag. Det er en friseret Pinotage efter lokal målestok, men den er velfriseret, og den har
en fin, robust charme. Og så er den rigtig nydelig, robust, gemmelig og alsidig som kødvin."
229,75 kr.
BERGKELDER
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Bergkelder er et af de sydafrikanske vineventyr, der måtte digtes om, da grænserne blev åbnet
efter apartheid'ens ophævelse i begyndelsen af 1990'erne. Eventyret begyndte i 1946, hvor
Bergkelder blev dannet under "Distillers Corporation" for at opbevare, sælge og markedsføre
vin fra producenter, der enten ikke havde ressourcer til det selv eller ville være uafhængige af
KWV. Fra 1967 begyndte byggeriet af en meget stor og meget ambitiøs vinkælder i en
bjergside ved Papegaaiberg (Stellenbosch) til lagring af medlemmernes vine - heraf navnet
Bergkelder.
Da Vinloven af 1973 gjorde det muligt for private estates at være med, voksede
Bergkelders medlemstal til 19, men dalede igen til 12 i begyndelsen af 90'erne, hvor det blev
muligt at eksportere. Efter kvotesystemets opløsning og de fine eksportmuligheder forlod
fremtrædende medlemmer som Meerlust og Middelvlei Bergkelder.
Foruden at opbevare, sælge og markedsføre vin begyndte Bergkelder også at lave vin
under egen etiket, som den populære serie "Fleur du Cap" (fra 1998), hvis "Standard" serie
blev suppleret med en lidt finere serie "Unfiltered" (Sauvignon Blanc, Chardonnay, Sémillon og
Cabernet Sauvignon/Merlot), samt prestigeserien Stellenryck.
Ligesom KWV er Bergkelder mere interessant pga. sin historie end pga. sine vine. De
gjorde en betydelig indsats i de svære år i 70'erne ved at opmuntre vinproducenterne til at
lave kvalitetsvine - selv om de kun kunne sælge dem på et relativt ukritisk hjemmemarked.
Bergkelder opfordrede sine medlemmer til at interessere sig for franske druesorter på
bekostning af mere banale lokale, og i 1979 lærte de deres medlemmer at lagre bedre vin på
små fade.
Nu er Bergkelder omdannet til besøgscenter, vinmuseum, restaurant, m.m. og der ligger
stadig mange flasker i kælderen i bjerget. Men de er ikke af samme kvalitet, som de var
engang.
Se også: Distell.
BEST'S GREAT WESTERN
Victoria
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Viv Thomsen er en af det "vilde" vestens farverige personligheder. Da vi ankom hen på
eftermiddagen i december 1990, spurgte han, om vi skulle køre en lille tur på bedriften, og det
gjorde vi så. I en ikke helt ny, men ret hurtig jeep, så vi så både en forladt guldgraverlejr med
hundreder af huller og så mange kænguruer, at vi holdt op med at tælle. Så er det tid til
vinene, sagde han svedent, og det skal jeg love for, at vi også kan huske.
Det er en gammel familie, for allerede i 1866 begyndte Henry Best at producere vin for
at læske de tørre guldgraverhalse. Familien Best kom fra England og slog sig ned i Great
Western under det store "Gold Rush" i 1860'erne, men de valgte at sælge forplejning til
guldgraverne i stedet for at grave selv, derfor havde de råd til at blive boende. I 1920 solgte
Charles Best ejendom og vinmarker til Frederick P. Thomson, Vivs bedstefar. For
kontinuitetens skyld er Vivs søn Ben i dag direktør for hele herligheden, for Viv er gået på
pension.
Som en cadeau til den gode familie, hvor yderligere to af Vivs sønner er impliceret i
vinproduktionen, har deres topvin siden 1993 heddet Thomson Family Reserve Shiraz. Den er
lavet af druer fra en fantastisk parcel i Concongella Vineyard, der har været i live, siden Henry
Best tilplantede den i 1865! Vinen laves kun 5-6 gange hvert årti, første gang altså i 1993. Det
er en australsk "kultvin", der lagrer på barriques i 24 mdr.
Tre andre røde vine fortjener at nævnes: Bin 0 Shiraz, Old Klone Pinot Noir og Old Vine
Pinot Meunier. Bin 0 Shiraz laves også af druer fra Concongella Vineyard, men vinstokkene er
"kun" 40-45 år gamle. Den lagrer ca. 12 mdr. på barriques og indeholder i de år, hvor der ikke
laves Family Reserve, de allerældste druer.
Old Klone Pinot Noir er et nyt projekt, for winemaker Adam Wadewitz lavede den første
gang i 2006. Nogle af vinstokkene er fra 1860'erne og hermed blandt de ældste Pinot Noir
vinstokke i verden. Endelig Old Vine Pinot Meunier, der også laves af druer fra 1860'erne. Den
er en sjældenhed, der kun laves et par gange hvert årti.
Best's laver flere vine i flere serier, og jeg har ikke smagt nogen, der ikke var pengene og
en god snak værd...
BETHANY WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Familien Schrapel kom til Australien fra Schlesien allerede i 1844 og fulgte den "tyske model":
de slog sig ned i den germanske koloni i Barossa Valley, anlagde en lille vingård i 1852 og gav
den et religiøst navn: Bethany.
Herefter er der et godt spring i historien, til de moderne tider, der begynder med
anlægget af et nyt vineri i 1977 af femte generation af familien Schrapel. I dag står sjette
generation for vinene: Geoff & Robert Schrapel.
Det er Shiraz, de har kastet deres største kærlighed på, men de laver også en pæn
Cabernet/Merlot og en udmærket ren Grenache. Topvinen er afgjort GR Reserve Shiraz, der
laves af druer fra en lille parcel med ældre vinstokke. GR står naturligvis for Geoff & Robert.
RØDVIN
15/20
Bethany Shiraz, 2005 (2010), Barossa
"Blød og saftig, domineret af solskin og modne solbær. Karakterfuld og karakteristisk, vellavet
australsk Shiraz, hvor der er tryk på sund, moden frugt, lidt veloplagt druesødme og fint
dresseret syre. Et glas ukompliceret solbærsolskin."
189,75 kr.
18,5/20
Bethany Bin GR 9 Reserve Shiraz 2004 (2010), Barossa
"Dyb, frugtig næse, der både frister med sorte bær og lakrids, røg og egetræ. Smagen er blød
og massiv, oversaftig og overdejlig, med intens solbærsmag, der er suppleret med tobak,
engelsk lakrids og lidt mynte. Flot og potent, saftstruttende og med markant druesødme - men
den kæntrer ikke, sødmen udfordres af egetræ, og nok er den bamset, men den er også
spændstig i glasset, især efter 15-20 min. opvågnen. Den massive bærsmag holder sig - det gør
den massive velsmag også. Den er meget australsk og meget dejlig. Den kan drikkes nu - med
stor, saftig fornøjelse - men jeg ville gemme den min. 3-5 år og se, hvad den rummer bag sin
saftige overflod."
489,75 kr.
BEYERSKLOOF
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Begyndelsen var allerede i 1988, hvor Beyers Truter - dengang endnu winemaker på Kanonkop
- sammen med fire venner indgik en aftale om, at de sammen skulle lave en vin af særlig høj
kvalitet. De faldt for et stykke jord ved Stellenbosch, kaldt "Nooitgedacht". Det havde tidligere
været i familien Beyers eje og blev nu omdøbt til Beyerskloof med skyldig reverens til den, der
skulle lave den enestående vin. Man kunne tro, det gav gniderier på hans arbejdsplads
Kanonkop, men ejerne herfra, brødrene Krige, var blandt de fire venner, så det var et
skoleeksempel på den udsøgte kemi, der som regel er i det sydafrikanske vinliv.
Jeg ved ikke, om festlige og sympatiske Beyers er farveblind, men han laver i hvert fald
kun rødvin. På Beyerskloof er det dog "kun" 98% af produktionen, der er rød, han laver også
2% rosé af Pinotage, hans yndlingsdrue og den drue, han håndterer bedre end nogen anden i
Sydafrika - og det vil sige i hele verden.
Under et af mine besøg hos Beyers spurgte jeg ham, hvad der var hemmeligheden bag
en vellykket Pinotage - udover de banale ting som god selektion af gode druer. Han tænkte sig
lidt om, så slog han ned på 5 betingelser:
1) Vinstokkene skal ha' en vis alder, gerne min. 30-40 år
2) Bushvines giver mere karakterfulde vine end velplejede vinstokke, og Pinotage kan altid
klare sig, også uden vand og uden blade
3) Det gælder om at få Pinot Noirs egenskaber til at overdøve Cinsaults
4) Granitjord som på toppen af Kanonkop er ideelt. Hvis man har sandjord eller vander for
meget, får man en slap Pinotage uden finesse, fordi Cinsault får overtaget.
5) Det er vigtigt, at druerne plukkes ved højt sukkerindhold
Uden at være kønsdiskriminerende kan man roligt fastslå, at det ikke er frøkenvine, Beyers
Truter laver. Der er kød og muskler i flasken, og det lige meget om det er Pinotage, Cabernet
Sauvignon eller Merlot - og der er faktisk de tre druer, han interesserer sig for. Vinen med
Beyerskloofs navn er en Bordeauxblanding af Cabernet Sauvignon + Merlot, saftig og potent.
Synergi Reserve er en Capeblanding af Cabernet Sauvignon + Merlot + Pinotage, og den har
virkelig synergieffekt i smagen - og så er der ren Pinotage for resten.
Men kunsten er, at Beyers ikke laver Pinotage, der tørrer ud og lugter og smager som et
snedkerværksted, men Pinotage med saft, krydderi og karakter. Det mestrede han hos
Kanonkop, og det mestrer han videre for sig selv.
Beyers er "fast mand" på auktionen for CWG, og hans bidrag i 2009 var en
Pinotage 2007 og nedenstående "Cape Blend", der har lagret på franske barriques i 21 mdr.
Den findes også i Danmark.
RØDVIN
16,5/20
Beyerskloof, 2000 (2006), WO Stellenbosch
"Intens, saftfuld og potent, med masser af sorte bær, egetræ og garvesyre, men også med en
sympatisk druesødme, der spreder sit milde væsen over både syre og egetræ. Den udfolder sig
svesket i glasset, så dens store saftpotentiale fremhæves. Den er både lækker og udfordrende,
både til hygge og til mad. Den har modne træk, men kan gemmes i yderligere 3-5 år eller iltes
10-15 min."
159,00 kr.
17/20
Beyerskloof, 2001 (2008), WO Stellenbocsh
"Saftig og kompakt, med ung, friskpresset bærfrugt. Stilen er tør Bordeauxstil, men med
ekstremt vellykket supplerende druesødme og fint integreret aftryk af egetræ. Frugten er
potent, garvesyren er potent, så vinen er logisk nok også ret potent. Men foruden muskler og
råkraft har den også en sværvægters nødvendige smidighed og en meget personlig saftig
charme. Den virker ikke så mineralsk, men den er meget ung og stadig i puberteten. Ilt den
10-15 min. eller gem den i min. 3-5 år."
179,00 kr.
17,5/20
Beyerskloof Synergi, 2002 (2008), WO Stellenbosch
"Mørk og dyster, ungdommelig, saftpotent og med en fascinerende poleret smag af modne
blommer. Spændende kombination af saftigt overmod og stram frugt og syre. Den har virkelig
karakter, og dens samarbejde mellem Cabernets aristokrati, Pinotages djærve landlighed og
Merlots milde ynde er betagende. Overraskende nok markerer Merlot'en sig fornemt og
forfiner karakteren. Kompleks, dejlig vin, der ikke ligner nogen anden. Jeg ville gemme den i
2-3 år, men den er fremragende nu."
159,00 kr.
17,5/20
Beyerskloof Cape Blend, 2007 (2010)
"Denne meget utraditionelle blanding af 28% Cabernet Sauvignon + 28% Merlot + 22%
Pinotage + 22% Shiraz har givet en vin, der er tung og dyster - ligesom flasken. Smagen er dog
ret venlig, med blød og mild saft, markant bærsmag af sorte bær, mineraler og jordbund.
Trods 4 druesorter er den meget harmonisk, det er dog Pinotage og Merlot, der smager mest
igennem. En glimrende, meget personlig, meget robust og meget holdbar vin, der har tilbragt
21 mdr. på barriques."
745,00 kr.
18/20
Beyerskloof Pinotage, 2007 (2010)
"Beyers Truter er Pinotagens ukronede konge, og denne 100% Pinotage, der har lagret 23 mdr.
på helt nye franske barriques, præsenterer druen i al sin pomp og meget personlige kemi.
Sådan er Pinotage som klassisk drue, det er en love it or hate it - her kan man kun love it. Bag
frugt, saft og sorte bær aner man Pinotagens særlige hint af acetone - men vinen har både
balance og massiv saft, så i hvert fald i nogle år er alle kemiske antydninger camoufleret af
sund frugt og solid bærsaft. Flot og meget robust kødvin."
549,00 kr.
BILTON WINES
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.valuewine.dk
Ejendommen er ganske stor, 377 ha i alt, men ikke desto mindre blev der i flere år kun dyrket
3 druesorter: Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz, og der blev kun lavet fire vine, alle røde.
I de senere år er sortimentet udvidet. Der laves nu vine i tre rangklasser. Underst ligger "Cellar
Selection", der består af 5 enkeltdruevien. Herover den røde Bordeauxblanding Sir Percy, der
er en blanding med rutinerede Giorgio dalla Cia som gudfader og konsulent for winemaker
Rudi de Wet, samt den hvide Viognier.
For sig selv på toppen af pyramiden står Matt Black, en rød blandingsvin med et
usædvanligt indhold: Cabernet Sauvignon, Shiraz, Petit Verdot, Merlot, Mourvèdre og
Pinotage. Mon ikke det er verdens eneste med netop den druesammensætning.
RØDVIN
14/20
Matt Black, 2007 (2011), WO Stellenbosch
"Den let metalliske smag er ikke ualmindelig for Sydafrika, det er til gengæld blandingen: 44%
Cabernet Sauvignon + 23% Shiraz + 13% Petit Verdot + 12% Merlot + 5% Mourvèdre + 3%
Pinotage, som er svær at blive klog på. Vinen smager først lidt blækket, men 15-20 min. luft
fjerner det værste, og en let druesødme formilder sikkert de mest skeptiske smagsløg."
99,00 kr.
15,5/20
Bilton Sir Percy, 2005 (2012), WO Stellenbosch
"Familien Biltons røde topvin har undertitlen Classic Blend, og det er da også en klassisk
Bordeauxblanding med Cabernet Sauvignon som hovedperson (ca. 65%) og nogenlunde lige
dele Merlot og Petit Verdot for resten. Stilen er dog mere Stellenbosch end Médoc, med tryk
på tør frugt, muld og mineraler. Det er en nydelig, robust kødvin med spinkel druesødme og en
garvesyre, der vågner langsomt i glasset og holder længe. Det er en alsidig og ukompliceret
kødvin, der skriger på kød, gerne rødt kød."
169,00 kr.
BINDI WINEGROWERS
Macedon Ranges
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Hvad er nu det for noget, tænker man, når man læser, at de ikke har boutique winery og
tilsyneladende heller ikke er interesserede i at modtage besøgende. Forklaringen kommer i
afsnittet om vine til salg: der er ingen! De har 6 aktuelle vine på listen, men ud for dem alle 6
står "sold out".
Den er god nok. Det er en af de hotte producenter af tidens kultvine, især Chardonnay
og Pinot Noir - og nu også med en Heathcote Shiraz. De bor ca. 50 km NV for Melbourne i
Macedon Range, og familien Dhillon råder over 6 ha vinmarker med Chardonnay og Pinot Noir.
Resten bruges til landbrug, og 15 ha til dyrkning af eucalyptus til møbelbrug.
Michael Dhillon står for vinen. Han laver 7 forskellige: en mousserende
Chardonnay/Pinot Noir, 2 Chardonnay'er, 3 Pinot Noir'er og omtalte Shiraz fra Heathcote.
Bindi Composition Chardonnay laves af druer fra en lille parcel på 1½ ha, tilplantet i 1988. Det
er en ret slank, mineralsk Chardonnay, men gæret på franske fade. Bindi Quartz Chardonnay er
en lidt finere udgave, præget af jordens indhold af kvarts og med lidt længere tid på fad. Bindi
Composition Pinot Noir tilbringer 10-12 mdr. på fad og laves af de næstbedste druer. Bindi
Original Vineyard Pinot Noir er en tak bedre, mere forfinet i stil og lavet af druer fra ældre
vinstokke. Den får 15-17 mdr. på ikke helt nye fade.
Endelig Bindi Block Five Pinot Noir, der kommer fra en parcel på en halv ha. Den får
15-17 mdr. på fad og fremstår som den mest elegante, mest komplekse og mest krydrede.
Nyeste vin på listen, men altså også hurtigt udsolgt, er Pyrette Heathcote Shiraz, der gærer på
store åbne fade og lagrer på små franske.
BÍO-BÍO VALLEY
CHILE
Chiles næstsydligste vindal - kun den ubetydelige Valle del Maleco (5 ha) er sydligere. Bío-Bío
dækker et areal på 2300 ha, og er del af den sydlige region: Region del Sur og anses for at være
sydgrænsen for fornuftig vindyrkning i Chile. 1350 ha er tilplantet med den gamle drue Pais,
453 med Moscatel de Alejandria, så fornyelsen skal komme fra 159 ha med Pinot Noir, 92 ha
med Cabernet Sauvignon og 87 ha med Chardonnay.
Viña BISQUERTT
Central Valley
CHILE
Importør: INGEN
Familien har det ambitiøse mål at blive blandt de 10 bedste chilenske vinhuse målt på
"premium wines". Der mangler et stykke, men høje mål skader næppe indsatsen. Topvinen
hedder Zeus og er et mix af 80% Cabernet Sauvignon + 20% Carmenère fra Colchagua Valley.
Den har lagret 18 mdr. på franske barriques og derefter 8 mdr. på flaske. I rangorden efter
Zeus følger Ecos de Rulo, La Joya og Petirrojo.
BLAAUWKLIPPEN
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Et lille vinmuseum og en velholdt krydderhave er noget af det, der skal lokke besøgende til. Da
guvernør Simon van der Stel gav ejendommen som belønning til en af sine krigere i 1692,
gjaldt det om at holde besøgende væk. Sådan skifter tiderne. Det var også nye tider, da
ejendommen efter flere års sød slummer og misligholdelse i 1971 blev købt af mineejeren
Graham Boonzaier, der skiftede minen ud med en vinmark. Den var lille - bare en halv ha ud af
de oprindelige 70 ha - men med gode redskaber og mange kræfter er landskabet nu totalt
forvandlet. Borte er bush'en og de mange æbletræer, i stedet ser man 107 velplejede ha
vinmarker.
I 1975 fik Boonzaier Walter Finlayson som partner. Han var både kvægopdrætter og
vinmand, og han fik sat skub i produktionen - inden han i 1989 forlod Blaauwklippen for at
begynde for sig selv på Glen Carlou. Han blev afløst af Jacques Kruger, der igen blev afløst af
Rolf Zeitvogel.
Topvinen er den røde Bordeauxblanding Cabriolet - i en årgang som 2003 lavet af 81%
Cabernet Sauvignon + 13% Petit Verdot + 6% Merlot. Den lagrer 16-18 mdr. på barriques.
BLACK GEORGE
Western Australia
AUSTRALIEN
www.brydevin.dk
Lokaliteten Manjimup er sikkert lige så ukendt for de fleste vindrikkere som producenten, men
den ligger i Australiens sydvestligste hjørne, ca. 300 km syd for Perth, i det, der på det lokale
vinkort hedder Great Southern. Det er det køligste i Western Australia, og det var lige præcis
derfor, det sted blev valgt, for folkene bag "Black George" havde kun ét i hovedet: Pinot Noir!
Efterhånden er det blevet til et ganske broget buket af vine, men det er stadig Pinot Noir, der
får den højeste pris - og forresten også de fleste priser!
RØDVIN
15/20
Black George Pinot Noir, 2001 (2007), Pemberton
"Veloplagt, personlig Pinot Noir, der nærmest underfundigt kombinerer Bourgognes strenge
stil og præcise druekarakter med oversøisk varme og solmodne druer. Stilen er robust, både
lidt sød og lidt tør, men især harmonisk, udfordrende, nænsomt krydret, med velfungerende
syre og lang finish og eftersmag. Vellykket og velsmagende, og en fortrinlig, tør madvin med
en sød hemmelighed, der ikke skader."
139,00 kr.
BODEGA LURTON
Valle del Uco
ARGENTINA
www.eriksorensenvin.dk
Brødrene Jacques og François Lurton har lavet vin i Argentina siden 1992, hvor de begyndte
hos Catena. I 1996 lavede de deres egen "bodega" i Uco Valley med et stykke land i 1100
meters højde. Få år senere købte de ejendommen Finca Barrancas med 65 ha vinmark i Maipú
(Mendoza). De er stadig begejstrede for klimaet og mulighederne, ikke mindst i vinmarken
Chacayes, der ligger 1100 meter over havet med grus, sand og vulkanske aflejringer. Den
lægger også navn til deres topvin Chacayes, der er en blanding med en stor portion Malbec og
en lille del Cabernet Sauvignon.
RØDVIN
13,5/20
Bodega Lurton Cabernet Sauvignon Reserva, 2005 (2008), Valle del Uco
"Frisk og frugtig, blød og venlig, fremtrædende bærsmag, svag syre. Den smager umiddelbart
tiltalende af bær, ikke af egetræ, og skal ikke gemmes. Pæn og nydelig og ret stram af en
oversøisk Cabernet."
85,95 kr.
14/20
Gran Lurton Cabernet Sauvignon, 2004 (2008), Mendoza
"Tør, ret kontant og med markant bærsmag. Mild druesødme, frugt og ungdommelig saft,
umiddelbar charme og dejlig, ligefrem friskhed. Den er uden træsmag, det fremhæver den
frugtfriske bærsmag. Ilt den 5-10 min. eller gem den et par år."
139,95 kr.
15/20
Gran Lurton Cabernet Sauvignon, 2006 (2009), Mendoza
"Saftig, blød og venlig - og pænt disciplineret oversøisk Cabernet med masser af modne solbær
og stor mildhed i sin stil. Potens og frugtig ynde samarbejder nydeligt, og vinen er lækker, let
drikkelig og tiltalende."
139,95 kr.
15,5/20
Pedra Negra Malbec, 2002 (2007), Valle de Uco
"Saftkoncentreret og fyldig, med profilering af Malbecs kulsorte sjæl og markante smag af
sorte bær. Potent og intens struktur, lige så muskuløs og saftspændt som uelegant, men et
meget solidt og robust glas vin. Malbec for fuld udblæsning: saft, bær og råstyrke - og en
knivspids druesødme, der udvikles spændende i glasset."
179,95 kr.
17,5/20
Chacayes, 2003 (2008), Bodega Lurton, Mendoza
"Silkeblød, tør og frugtpotent, med koncentreret smag af sorte bær, mineraler og engelsk
lakrids. Det er en bamse, der ikke er fed og slasket, men bugner af saft og muskler. Bag
potensen kan man dog mere end ane både en stram tankegang og en konsekvent tør struktur,
der beder om tålmodighed. Malbec dominerer med sin mørke, potent karakter, og endnu er
vinen for ung til, at mere raffinerede nuancer kommer til orde. Den er lovende, og den er
spændende. Jeg ville gemme den i 3-5 år og se tiden an. Ellers skal den iltes i 10-15 min. og
have rødt oksekød!"
399,95 kr.
BOEKENHOUTSKLOOF
Franschhoek
SYDAFRIKA
I 1993, da apartheid'en var ophævet og kvotesystemet opløst, gik en håndfuld entusiaster
sammen og købte en gammel farm i Franschhoek. De plantede Viognier, Sémillon, Grenache,
Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Syrah - senere er bl.a. Cinsault kommet til. Lidt
forvirrende har de postadresse i Franschhoek, men laver vine fra flere andre distrikter, både
fra den vestlige del og fra Walker Bay på sydkysten.
Ledende winemaker Marc Kent er bidt af Rhône og Sydfrankrig, og det præger både
druevalg og blandinger. De laver nogle få flasker hvidvin - oprindeligt kun en fadlagret Sémillon
og en botrytiseret af samme drue, men nu også lidt Sauvignon Blanc, Chenin Blanc og
Chardonnay. Men tyngden er på de røde. Deres Cabernet Sauvignon er glimrende og meget
solid, men den overgås i efterspørgsel af deres rene Syrah, som Robert Parker har været så
venlig at skamrose.
Den populære røde The Chocolate Block er en fadlagret blanding af Syrah + Grenache +
Cabernet Sauvignon + Cinsault + Viognier. Søde tunger mener, den smager af chokolade, deraf
navnet.
HVIDVIN
16/20
Porcupine Ridge, Viognier/Grenache Blanc, 2008 (2010), WO Western Cape
"Viogniers småflirtende vanille kombineres fint med Grenaches mere jordbundne fornuft, og
resultatet er både solidt, personligt og velsmagende. Vanillen smager (heldigvis) igennem, og
den joviale, robuste vin har både charme, og lidt syre. Den er rigtig dejlig, også udendørs."
79,95 kr.
RØDVIN
14/20
Le Cap Maritime Shiraz, 2008 (2010), WO Walker Bay
"Varm og blød chokoladenæse - og derefter en smag, der er uventet domineret af en aggressiv
syre. I glasset kæmper den for at finde sin identitet, og den er mærkbart mere harmonisk efter
25-30 min. - uden at blive helt afklaret. Den kommer fra et koldklimaområde, men det er ingen
koldklimavin, også det er et identitetsproblem."
99,95 kr.
16,5/20
Boekenhoutskloof The Chocolate Block, 2008 (2010), Sydafrika.
"Den har ingen appellation og er altså blandet på tværs af distrikterne. Næsen er intens
mokka, smagen blød mørk toffee - ja, man forstår godt dens navn, når man har sippet et par
gange. Den er domineret af Syrah (69%), der er suppleret af 12% Grenache, 10% Cabernet
Sauvignon, 7% Cinsault og 2% Viognier. Det utrolige team spiller godt sammen, og chokolade
og mokka får solidt modspil af modne brombær og hyldebær - der bidrager både med syre og
lidt frisk sødme. Spændende vin, der er meget personlig og ikke så meget sydafrikansk."
169,95 kr.
17,5/20
Boekenhoutskloof The Chocolate Block, 2010 (2012), WO Western Cape
"Et internationalt projekt, serveret på engelsk, af franske druer, midt i Sydafrika- omend i det
franske hjørne - det må være noget særligt, og det er det også. Ejendommen med det
besværlige navn har i flere år været kendt for deres vellykkede og indsmigrende Syrah, og det
er netop Syrah, der spiller hovedrollen i denne prestigevin. Syrah står for 72% i denne omgang,
mens de noget atypiske makkere er Cabernet Sauvignon (13%), Grenache (7%), Cinsault (6%)
og den grønne Viognier (2%). De samarbejder forbilledligt, giver vinen frugt og struktur og gør
den til en gennemført sanse-vin. Den har en nydelig, velbalanceret druesødme, der matcher
den diskrete syre, og trods kun 2 år er den allerede drikkelig. Men den også gods til et længere
liv. Et spændende og meget anderledes bekendtskab, hvor den traditionelle sydafrikanske
mineraler er pakket ind i vat og frugt."
199,95 kr. v/12 fl.
17,5/20
Boekenhoutskloof Cabernet Sauvignon, 2007 (2010), WO Franschhoek
"Mineralsk og robust Cabernet i blød og indtagende stil, med markant brombærsmag, men
uden markant sødme. Personlig og vellykket fortolkning af sydafrikansk Cabernet, med
charme, pondus og venlig, velplaceret garvesyre."
219,95 kr.
17,5/20
Boekenhoutskloof Syrah, 2007 (2010), WO Coastal Region
"Fyldig og personlig - og ret blød og umiddelbart tiltalende. Den smager mere af mokka og
chokolade end af bær, den er blid og følsom og er helt sin egen i stil, den minder hverken om
Rhône eller om Australien. Især næsen bliver mere herbal og nøgtern efter 30-40 min. i
glasset, stilen slanker sig, og druekarakteren bliver mere præcis. Det er det, der skal til. Nu er
det en langt bedre og mere harmonisk vin, men den er heldigvis stadig sig selv. Gode druer,
godt håndværk, godt egetræ - så bliver resultatet også godt."
249,95 kr.
Bodega Luigi BOSCA
Mendoza
ARGENTINA
www.kbvin.dk
Leoncio Arizu var af årgang 1883, født og opvokset i en lille baskerby i Navarra. Sytten år
gammel ankom han i 1900 til Argentina, tilsyneladende uden at have sine forældre med, for
han blev anbragt hos sin onkel, der var i vinbranchen, og iflg. familiehistorien grundlægger han
allerede i 1901 - som 18-årig - et lille vinfirma. Som 25-årig overtager den unge man ansvaret
for familiens vinmarker, familien køber maskiner og tilbehør, og skønt kårene er beskedne, er
der fremgang i deres forretning. I 1922 gifter han sig, og i 1943 kommer hans ældste søn
Saturnino med i firmaet, der vokser støt, så da Leoncio Arizu går til de evige vinmarker i 1962,
er afløsningen klar. I de følgende år lanceres varemærket "Luigi Bosca", der i 1984 eksporteres
for første gang. Mærket vokser i salg og bliver ved udgangen af 80'erne eksporteret til 5
kontinenter. Mærket er så veletableret, at mærket "Leoncio Arizu" forsvinder helt.
Familien råder i dag over mere end 400 ha vinmarker, hvoraf de mest værdsatte er
Vistalba Vineyard i Luján de Cuyo (960 meter over havet) og El Paraíso Vineyard i Maipú (780
meter over havet). Det giver relativt kølige druer og derfor også relativt kølige og stramme
vine. De bedste vine er den mousserende Bohème, lavet af de 3 Champagnedruer og efter
Champagnemetoden (ca. 60% blå druer), tre enkeltmarksvine med Fincanavne, 3 Gala-vine og
toppen, der udgøres af topvinen Icono.
Luigi Bosca Icono er lavet af druer, der vokser i 1150 meters højde i vingården "Las
Compuertas" i Luján de Cuyo. Druerne er Malbec og Cabernet Sauvignon, en hyppig blanding i
Argentina, og vinen tilbringer 18 mdr. på franske barriques. Gala 1 er en blanding af Malbec +
Petit Verdot + Tannat, udvalgt af druer fra tre af familiens bedste vingårde. Den lagrer 14 mdr.
på franske fade. Gala 2 er en Bordeauxblanding på Cabernet Sauvignon + Cabernet Franc +
Merlot. Den lagrer også 14 mdr. på franske barriques. Endelig Gala 3, der er en hvidvin på
Viognier, Chardonnay og Riesling. Chardonnay'en har lagret 8 mdr. på franske fade, mens de
andre vine har taget en pause på rustfrit stål.
Vinene fra Luigi Bosca har både forhistorien og fremtiden med sig. Det er sjældent i
argentinsk vin.
HVIDVIN
13/20
Luigi Bosca Chardonnay Reserva, 2007 (2009), Mendoza
"Halvfed og velnæret Chardonnay med markant ananas og fersken - og alligevel holder en pæn
balance og har en lille, velgørende syre til afsked. Men stilen er afgjort tropefrugtig, mild og
venlig, lige til at forelske sig, men besværlig til mad - med mindre maden er ret krydret."
90,00 kr.
RØDVIN
13,5/20
Luigi Bosca Malbec Reserva, 2004 (2008), Mendoza
"Tæt chokoladenæse. Blød, tæt smag med fylde og frugt som indledning og tør afslutning med
markant syre. Den er robust, selv om den smages i to dele, og den retter sig nydeligt efter
10-15 min. i glasset. Den bør altså iltes og ha' kød på bordet."
86,50 kr.
14,5/20
Luigi Bosca Malbec Reserva, 2005 (2010), Mendoza
"Tør og saftig, med en hel bolchebutik af lakrids og chokolade, men pænt blandet. Robust og
tørt saftig. Solid kødvin."
95,00 kr.
14/20
Luigi Bosca Pinot Noir Reserva, 2007 (2010), Mendoza
"Den smiler ikke i glasset, den er kølig og nøgtern, tør og bestemt og helt uden sødme eller
røg. Druekarakteren er diskret, vinen kontant og robust. Den smager tørt og solidt, men den
smager ikke af Pinot Noir."
95,00 kr.
15/20
Luigi Bosca Gala 1 Malbec/Petit Verdot/Tannat, 2004 (2008), Luján de Cuyo
"Blød, indsmigrende smag, der dog udvikler sig med stor personlighed i glasset og bliver både
robust og udfordrende. Frisk frugt, ristet egetræ, solid struktur - og konsekvent blød og sikker
stil. Den er både til hygge og til mad og bør iltes 10-15 min. eller gemmes 3-5 år."
144,50 kr.
17/20
Luigi Bosca Finca los Nobles Malbec/Verdot, 2001 (2008), Luján de Cuyo
"Tung, fyldig og både bred og lang i munden, med fint balancerende saft/syre og med kælne
momenter for og bestemt udfordring bag. Den er poleret og velplejet, der er kælet for den, og
den betaler tilbage med mere kæleri - men ikke uden betingelser. Den har sine gåder, der
udfoldes sindigt i glasset, og den er slet ikke så ligetil at indfange, som Malbec så ofte er. Dejlig
kødvin med kvaliteter og karakter. Den er drikkeklar, men kan også gemmes i 3-5 år."
268,75 kr.
BOSCHENDAL
Franschhoek
SYDAFRIKA
www.excellentwine.dk
Boschendals historie har været ret turbulent. Ejendommens første ejer var en flygtet
huguenot, der kaldte den Bossendal. Så blev den solgt til anden huguenot-familie og i 1879
overtaget af Cecil John Rhodes, der ville erstatte de phylloxeramte vinmarker med
æbleplantager, så de små farmere havde noget at leve af. Den idé blev ikke til noget, og der
kom flere nye ejerskifter, indtil Boschendal i 1969 blev overtaget af koncernen Anglo-American
Farms. Det bedste var, at så blev der igen plantet vinstokke på det 344 ha store vinareal.
Serierne har skiftet navne og indhold adskillige gange undervejs. Det nyeste er (2010), at
der udover en serie med 4 Pavillonvine og et par mousserende findes en serie "Favourites", en
serie "Reserve", bl.a. med den tidligere topvin, Bordeauxblandingen Grand Reserve (første
årgang var 1997) - og endelig den nye topserie "Cecil John", der er opkaldt efter den tidligere
ejer. Den består af to vine: en Sauvignon Blanc og en Shiraz.
HVIDVIN
13,5/20
Boschendal Sauvignon Blanc, 2008 (2009), Grande Cuvée, WO Coastal Region
"Ren og frisk, med nydelig blomst og nydelig syre. Nydelig er netop, hvad den er: let at nyde.
Ukompliceret, venlig, fredsommelig, helt uden aggressioner, pæn og vellavet og både til mad
og til hygge."
115,00 kr.
BOSCHKLOOF
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.finvin.dk
Som så mange andre fremtrædende sydafrikanske winemakers forlod Jacques Borman sin
faste stilling (hos la Motte) i de fyrige 90'erne, efter at sanktionerne var ophævet, og der igen
kunne eksporteres vin. Borman slog sig ned i Stellenbosch og begyndte straks at genopfriske
sin lidenskab for Rhônedruer. Han sysler med Roussanne og Marsanne, Mourvèdre og Viognier
- og naturligvis især med Shiraz, som han også kalder Syrah. Topvinen er dog ingen Rhônevin,
men en blandingsvin med både Shiraz og Bordeauxdruer. Boschkloof Conclusion hedder den.
Den er strikket sammen af Cabernet Sauvignon + Merlot + Cabernet Franc + Petit Verdot +
Shiraz.
RØDVIN
14/20
Boschkloof Syrah, 2004 (2007), WO Stellenbosch
"Blød, tør og saftig, med stødt peber og markant egetræ. Den smager rigtig godt og er
gennemført venlig, solid og ukompliceret - endda har den lidt venlig druesødme. Pæn og
alsidig madvin."
119,00 kr.
Viña BOTALCURA
Maule Valley
CHILE
www.hallervine.dk
Samarbejdet mellem den chilenske forretningsmand Juan Fernando Waidele og den franske
vinmand Philippe Debrus begyndte i 2000, så deres første årgang er så ny som fra 2002. Deres
topvine markedsføres som ”Reserve” og ”Grand Reserve”.
HVIDVIN
15/20
Botalcura Chardonnay/Viognier, 2010 (2012), Bodega Botalcura, Central Valley
"Chardonnay'en fra den varme dal har fået et tilskud på 38% Viognier, og det redder balancen,
for Viogniers tropiske tilløb er kun tilløb og pirrer uden at overdøve. Stilen er ren, frisk og
sprød, smagen opmuntrende og træfri - selv om vinen iflg. bagetiketten har lagret 6 mdr. på
fad. Det er altså gjort nænsomt, og det er med til at sikre den pæne balance. Ilt den 10 min. og
brug den til næsten hvad som helst - også fordi den balancerer fint mellem at være tør og have
lidt druesødme."
69,00 kr.
BOTOBOLAR VINEYARD
Mudgee
AUSTRALIEN
www.arnakkevinimport.dk
Botobolar blev anlagt i 1971 af familien Wahlquist 600 meter over havet. De 22 ha har siden
da været dyrket efter biodynamiske principper og er hermed Australiens ældste fungerende
vinmark af den slags. Også den nuværende ejer og winemaker Kevin Karstrom arbejder
biodynamisk ("organic"). Shiraz er deres mest vellykkede vin.
RØDVIN
13,5/20
Botobolar KK's choice Shiraz, 2004 (2008), Mudgee
"Mokkanæse, mokkasmag. Kvartfed og bundsolid, med fyldig saftig bærsmag og en mild syre,
der først markerer sig i eftersmagen. Smagen er lidt ujævn, fra rustik til højpoleret. Den skal
iltes 10-15 min. eller gemmes min. 2-3 år."
148,00 kr.
BOUCHARD FINLAYSON
Walker Bay
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Når man er så bidt af Bourgogne, at man omtrent på Sydafrikas sydspids helst vil have sine
barriques fra en bestemt bødker i Nuits-St-Georges, er man virkelig bidt. Men så bidt er Peter
Finlayson, og han har en god forklaring i flasken, for han laver efter min smag Sydafrikas
bedste Pinot Noir.
Engang var Walker Bay så langt ude af vinkortet, at naboen Hamilton Russell blev anset
for at være vanvittig, da han besluttede at lave vin her. Nu er det et lille paradis for
Bourgogneelskere, og man kan sagtens fordrive en formiddag (og lidt mere) med at smage på
Chardonnay og Pinot Noir hos den ene og så hos den anden af de to naboer. De er
fremragende begge to. Og myndighederne har bøjet sig: Walker Bay er blevet anerkendt som
WO ("Wine of Origin", der svarer til AOC).
Det sammensatte navn kommer af, at Peter Finlayson og Paul Bouchard fra
Bourgognehuset "Bouchard Ainé et Fils" sidst i 80'erne besluttede at lave et "joint venture" og
købte den tidligere kvægfarm og missionsstation i januar 1990. Det var et umage par: den lille,
stilige franskmand og den store, joviale sydafrikaner. Men det gik godt, måske netop på grund
af deres forskelle, og siden første årgang i 1993 har Peter Finlayson lavet nogle af Capes
fineste Pinot Noir'er, hvilket vil sige nogle af verdens fineste uden for Côte d'Or (og Central
Otago), der ikke var aktuel dengang. Pinot Noir'eren var først tredje vin i sortimentet. Deres
første vin var en Sauvignon Blanc i 1991, deres anden var Chardonnay i 1992.
Betingelserne var ellers hårde. Ikke nok med at de ville lave uden for det officielle
landkort, jorden var også et vildnis, et såkaldt "naturgrund" med engdrag, hvor de iflg. Peter
Finlayson kun kunne plante vinstokke på knap 15 ha, for 70% af jorden var ubrugelig. Men de
kløede på, og belønningen kom midt i 90'erne, hvor der heldigvis igen var kommet åbne
grænser, så de kunne sælge deres vine over hele den store tørstige verden.
Finlayson havde lært at lave vin på Boschendal og ikke mindst hos Hamilton Russell i 10
år, så han kendte landskabet, og han kendte kunsten at håndtere Chardonnay og Pinot Noir.
Hvad Chardonnay angår, var problemet den ringe plads - knap 2 ydmyge ha, så han måtte
købe druer udefra, nemlig fra det heller ikke anerkendte distrikt Overberg. Druernes fødested
blev så angivet på etiketten. En af hans første fuldtræffere var Kaaimansgat Chardonnay, der
stadig er en topvin. Oak Valley Chardonnay var en anden, herefter Overberg Chardonnay. Først
1 1995 kom den første Walker Bay Chardonnay lavet af druer fra ejendommens egne
vinstokke. I 1997 skiftede den navn til Missionvale Chardonnay.
Finlayson sysler også med italienske "hobbydruer" som Sangiovese og Nebbiolo,
foreløbigt med blandingsvinen Hannibal (2002) til følge. Men sagen er og bliver Pinot Noir, alt
andet er kun surrogat, omend morsomt surrogat.
Da Pinot Noir'eren blev plantet, brød Finlayson med den sædvanlige sydafrikanske
praksis at plante vinstokkene så langt fra hinanden, at der kunne køre en traktor mellem
rækkerne. I stedet plantede han tæt - 9000 vinstokke pr. ha mod normalt 5000 i Cape, han så
bort fra kunstvanding, og han ville kun bruge fransk egetræ. Håndlavet, som fortalt.
Top-Pinot Noir'eren Galpin Peak er opkaldt efter en bjergspids på 810 meter. Den er
sammen med de andre toppe i kæden med til at skaffe vinstokkene læ for vind og vejr, men
samtidig tillader de kølige havstrømme at afkøle druerne, så omsætningen i dem bliver
langsom.
I særligt vellykkede årgange suppleres Galpin Peak med cuveen Tête de Cuvée Galpin
Peak, der er en koncentreret og superelegant luksusudgave. Det er noget af det nærmeste,
man uden for Côte d'Or kommer netop Côte d'Or. Navnet Galpin Peak blev brugt første gang i
årgang 1995. Fra årgang 1996 er der kun brugt ejendommens egne druer. Tête de Cuvée
Galpin Peak blev første gang lanceret i årgang 1996. Iflg. Finlayson har den aldrig været
officielt sat til salg. Ikke desto mindre findes den jævnligt hos den danske importør!
HVIDVIN
14/20
Bouchard Finlayson Sauvignon Blanc, 2008 (2010), WO Walker Bay
"Solid og velpolstret, nærmest lidt gumpetung og egentlig ikke frisk. Men den er tro mod sin
stil, den har fylde og personlighed, og er venlig og ukompliceret - helt uden pågående syre og
andre udfordringer - og den er så omgængelig, at den ikke behøver mad. Den beviser også, at
Bouchard Finlayson er en af de få producenter i Sydafrika, der laver en markant bedre
Chardonnay end Sauvignon Blanc."
89,00 kr.
RØDVIN
17/20
Bouchard Finlayson Unfiltered Pinot Noir, 2007 (2010), WO Walker Bay
"En potent og spændende ristet Pinot Noir, blød og med fin druesødme, og den udvikler
fornem Pinot-karakter i glasset og bliver blød og lækker. Oversøisk, ja moden frugt, men den
har ingen unødvendig sødme. Det er en solid charme-Pinot, der har ligget på små fade i 16
mdr."
295,00 kr.
18/20
Galpin Peak Pinot Noir, 2003 (2008), WO Walker Bay
"Elegant og udfordrende på samme tid. Både næse og smag peger mod Bourgognes hjerte,
men denne vin er mere spændstig, mere bærfrugtig, let pebret og med en lille og næsten
charmerende skarphed sidst i frugten. Fornem - og ung!"
19/20
Galpin Peak Tête de Cuvée Pinot Noir, 2003 (2008), WO Walker Bay
"Det er storebror, med mere kød på kroppen, med mere saft og bredere skuldre, med mere
udfordrende dimensioner og med en poleret finish og ristet egetræ i stedet for skarpheden.
Den har personlig glød og minder i smag og struktur om Chambolle-Musigny. På det globale
Pinothav er den ingen plimsoller, men en tæt og solid isbryder som Peter selv. Den samlede
høst kunne ligge i 4 barriques!"
JULIO BOUCHON
Maule Valley
CHILE
www.theis-vine.dk
Rødderne er franske, helt nøjagtigt fra Bordeaux, hvorfra Emile (Emilio) Bouchon ankom til
Chile i 1892 (se også: Casa Silva). Den nuværende ejer Julio Bouchon er agronom og uddannet
ønolog fra Universitetet i Bordeaux, så papirerne er i orden.
Han laver en rigtig udmærket Sauvignon Blanc - og rødvine for resten. Ranglisten hedder
Bouchon-Reserva Especial-Mingre, men den er ikke helt konsekvent. Selv uden at være
bagklog kan man godt smage Bordeauxstilen i hans vine, hvor ynde og karakter går forud for
power og muskler.
HVIDVIN
15/20
Bouchon Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Maule Valley
"Let parfumeret, blød og charmerende. Det er Sauvignon Blanc med følelse og nerve, langt fra
Loire og stikkelsbær i sin syrefri, mellemtørre stil. Yndefuld og personlig."
70,00 kr.
RØDVIN
16/20
Bouchon Las Mercedes, 2007 (2010), Maule Valley
"Den atypiske blanding af 45% Cabernet Sauvignon + 40% Syrah + 15% Malbec giver en let
brændt, ret røget, blank og tiltalende vin. Cabernet'en smager igennem, men Syrahs
krydderier bidrager også med frugt og karakter."
140,00 kr.
16,5/20
Bouchon Mingre, 2007 (2010), Maule Valley
"Topvinen er i denne årgang lavet af Cabernet Sauvignon + Malbec + Carmenère + Syrah.
Mange af vinstokkene er plantet i 1950'erne, og vinen lagrer 14 mdr. på franske fade. Den er
atypisk for en rød chilensk topvin ved slet ikke at være kødfuld, men derimod raffineret og
violparfumeret. Det er en vin med ynde og med en lang, elegant, røget smag."
Domaine Jean BOUSQUET
Mendoza
ARGENTINA
www.wine.dk
Jean Bousquet var 42 år og tredje generations vindyrker i Carcassonne i Sydfrankrig, da han i
1990 besøgte Mendoza og faldt pladask for det argentinske vinklima og de mange muligheder
for at lave kvalitetsvin under kølige forhold. Dem fandt han i Tupungato i Uco Valley, hvor han i
1997 købte jord og udvandrede til denne fjerne ”nye” verden.
Lige som hjemme i Sydfrankrig var det Bordeauxdruerne, han koncentrerede sig om,
dog suppleret med Chardonnay og Pinot Noir. Hans mål var at kombinere den franske
know-how og tradition med det argentinske terroir – og selv om de første vinstokke i den nye
vinmark først blev plantet i 1997, og selv om hans første årgang var 2002, er resultaterne
allerede meget lovende.
Hans 110 ha med vinstokke dyrkes med økologiske druer. De ydmyge 20 cm regn årligt
suppleres med forsigtig drypvanding, og druerne kan forsyne ham med vin i tre rangklasser:
Camelion Wines er de jævneste. Santa Bax er en mousserende vin efter champagnemetoden.
Domainevinene er hans prestigevine. Lidt forvirrende bruger han to umage titler oven
over det ”almindelige” domaineniveau: Reserva og Grande Reserve. Serien Reserva består af
to hvidvine på hhv. Sauvignon Blanc og Chardonnay/Pinot Gris samt 4 røde enkeltdruevine:
Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Malbec og Merlot. De lagrer alle ca. 10 mdr. på fad. Toppen er
de to Grande Reserver Chardonnay og Malbec, der lagrer ca. 12 mdr. på fad.
Jean Bousquet er et forfriskende fransk indslag i det argentinske vinlandskab, især
fordi han har formået at forene det bedste fra de to vinverdener.
RØDVIN
15,5/20
Domaine Jean Bousquet Malbec, 2011 (2012), Mendoza
"Ung, mørk og potent. Ren og markant smag af sorte bær, spinkel druesødme og lang
eftersmag af engelsk lakrids. En enkel, glimrende og robust madvin, der skal iltes 10 min. eller
gemmes 1-2 år."
79,00 kr.
17/20
Domaine Jean Bousquet Malbec Reserva, 2010 (2012), Mendoza
"Foruden 85% Malbec består den af lige dele Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz.
Blandingen og 10 mdr. på fransk egetræ har givet en fornem, afrundet og potent, bærfrugtig
smag og en fin druesødme. Selv om den er ung, er den også allerede drikkelig,
dejlig og alsidig - selv om den råber højest på rødt kød."
Ilt den 10-15 min. eller gem den 3-5 år."
109,00 kr.
17,5/20
Domaine Jean Bousquet Grande Reserve Malbec, 2009 (2012), Mendoza
"Saftig, mørk og potent - som alle Bousquets Malbec'er er som unge. Selv om den er muskuløs,
er stilen ret stram, og både svesker og stødt peber er drysset med fast hånd. Den udvikler sig
blødt, modent og lækkert i glasset og holder sig velbalanceret, potent og saftig. Den er ung og
stadig så stram, at jeg ville gemme den i min. 2-3 år. Den har en lang, delikat smag og er lige så
vellavet som vellykket."
149,00 kr.
BOWEN ESTATE
Coonawarra
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Da Doug Bowen og hans hustru Joy i 1972 købte 23 ha i Coonawarra, havde han en solid
vinbaggrund, med uddannelse fra det fornemme Roseworthy College og flere års praktisk
erfaring, senest hos Lindemans i Coonawarra. Han vidste, hvad det handlede om, det har man
kunnet smage i vinene lige siden. De laver lidt Chardonnay - uden kunstvanding, men med
fransk egetræ - men hjertet slår for rødvin.
Her må smagernes hjerte så vælge: Bowen Estate Shiraz, en peberkrydret, syremærket
og robust vin - eller Bowen Estate Cabernet Sauvignon, deres topvin efter min smag. Den har
Coonawarras frugt og mineraler, og de er glimrende tæmmet i fransk egetræ. For mig står
vinene fra Bowen Estate for noget af de mest autentiske, man kan opleve fra Coonawarra.
BRANSON WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Malcolm og Pat Aspden kom fra England i begyndelsen af 1980'erne og købte en vinmark i den
eftertragtede del Greenock Creek (i Barossa Valley), kendt for sit sandlag over en undergrund
af rødligt ler. De fik godt fat med deres Shiraz, men i juni 2000 døde Malcolm pludseligt af
hjertestop. Han havde lige nået at vinificere årgang 2000, som var lagt til lagring, da Pat
Aspden solgte ejendom og vinbeholdning til "Two Hands", dvs. de to lokale forretningsmænd
Michael Twelftree og Richard Mintz (se: Two Hands).
Pengene kom fra investorer udefra, men de havde know-hos selv i skikkelse af deres
winemaker Matt Wenk. Han er uddannet på Roseworthy i Adelaide og har haft fingrene i druer
hos flere forskellige producenter, også i Frankrig og USA. Så han fik ansvaret for vinene fra de
7,2 ha vinmarker, der fulgte med købet af Branson Wines, og han behøvede ikke så mange
manualer, for det var 7,2 ha med Shiraz, ikke andet. Til gengæld var det druer af høj kvalitet.
Nu kommer det svære: Shiraz'en - eller rettere Shiraz'erne - fra Branson er kultvine i
Australien, det vil sige lille produktion og høje priser. Men jeg har opgivet at definere, hvad der
er hvad, for de logiske inddelinger fra Malcolm Aspdens tid bruges tilsyneladende ikke mere.
Nu opererer de lokale prislister med to forskellige Shiraz'er:
Branson Coach House Shiraz, Greenoch Block og Branson Coach House Shiraz Block. Stik
mod al sund vinfornuft koster den anden ca. dobbelt så meget som den første - men til
gengæld fik Greenock Block 93 points hos Parker i årgang 2003. Moralen må være, at hvis der
står Branson og Shiraz på etiketten, kan man roligt slå til. Hvis man har råd...
BROKENWOOD
Hunter Valley
AUSTRALIEN
www.lautia.dk
Da vi skulle spise på en restaurant i Adelaide, tryglede tjeneren os om at smage en flaske fra
Brokenwood - som jeg dengang ikke kendte - og det blev både en flaske Viognier og en
glimrende Graveyard Vineyard Shiraz. Det viste sig, at Brokenwood havde mere end fyrre års
erfaring i kunsten at lave vin i Hunter Valley, de havde bare ikke været ret synlige. De laver en
lang række vine, også på utraditionelle druesorter som Nebbiolo, Pinot Gris og Viognier,
foruden hedvine og olivenolie. De laver 4 "Icon Wines", hvoraf de tre er Shiraz og den fjerde
Sémillon.
BRL HARDY
AUSTRALIEN
I 1992 blev det historiske vinhus Thomas Hardy slået sammen med Berri Renmano og fik nyt
navn: BRL Hardy. Den nye sammenslutning var Australiens næststørste vinproducent efter
Southcorp. Til BRL Hardy hørte allerede før sammenslutningen Houghton, Chêateu Reynella,
Leasingham, Stanley og Hodles Creek. I 2003 blev BRL Hardy slået sammen med Constellation
Wines til verdens største vinproducent. Den australske del ses både under navnet
"Constellation Wines Australia" og "The Hardy Wine Company".
se: Thomas Hardy.
BROWN BROTHERS
Victoria
AUSTRALIEN
www.vinoble.dk
De 3 brødre Brown er 3 biologiske brødre, de har ikke noget med klosterliv at gøre. De har et
stamtræ på størrelse med juletræet på Rådhuspladsen, og de er geografisk loyale mod
Victoria, hvor de laver vin i flere lokaliteter. De har også egen planteskole, og med familiært
håndværk som basis laver de flere serier af pålidelige vine og er især kendt for deres Shiraz og
deres botrytiserede dessertvine.
I 2003 lancerede de en ny topserie, der fik navn efter familiens "matriark" Patricia
Brown. De bedste Patricia'er er Shiraz og Cabernet Sauvignon, men de laver også så forskellige
Patricia'er som en mousserende og en botrytiseret Riesling. De næstbedste vine sælges som
"National Release" og "Limited Release". Også her er de røde vine bedst.
Brown Brothers' vine står for det pæne og solide, men jeg har stadig til gode at smage et
glas, der skyder stjerner ned.
RØDVIN
12,5/20
Brown Brothers Shiraz, 2006 (2010), Victoria
"Domineret af engelsk lakrids, sveske og røg. Saftig og umiddelbar og med en stædig stil, der
fastholder lakrids, sveske - og røg. Uhøjtidelig med og uden mad."
99,00 kr.
13/20
Brown Brothers, Heathcote Shiraz, 2007 (2010), Limited Release
"Lakrids, tobak og godt humør i glasset. Saftig, tør og let tilgængelig Shiraz, der udfolder sig
blødt, mildt og svesket i glasset. Sødmen er indskrænket til en prik fin druesødme i
eftersmagen - men den balancerer fint. Charmevin og madvin"
129,00 kr.
15,5/20
Brown Brothers, Patricia Shiraz, 2004 (2009), Victoria
"Tæt, tør og tobakket. Den har svesket potens og lovende tørstoffer, saft og beslutsomhed.
Efter 20 min. i glasset bliver de tørre svesker til mere milde blommer, men den holder sin
reserverede tørre stil og skal enten iltes eller gemmes et par år. Robust, tør og glimrende
madvin."
299,00 kr.
15/20
Brown Brothers, Patricia Cabernet Sauvignon, 2004 (2008), Victoria
"Tør, robust og bærdomineret Cabernet, der både er lidt mineralsk og har aftryk af ret nyt af
egetræ, men uden at miste balancen pga. ristet træ eller kokos. Stilen er stram, hård og
præcis, den spiller på sine tørre, frugtige dyder, hverken på charme eller solskin. Den kræver
tålmodighed - 15 min. iltning nu eller 3-5 år på langs - og er en solid, udfordrende madvin."
299,00 kr.
BUITENVERWACHTING
Constantia
SYDAFRIKA
www.smv.dk
Navnet volder knuder på mange fremmede tunger, og ejendommen er også lidt speciel: det
nærmeste man i Sydafrika kommer en californisk vinejendom, der både er producent,
boutique-winery, restaurant og en hel del cirkus. Men vinene er gode. De 82% er hvidvine,
men den mest efterspurgte er den røde Bordeauxblanding Christine, der frigives hvert år den
18. september, på ejerinden Sieglinde Christine Muellers fødselsdag.
Ejendommen er del af guvernør van der Stels Constantia Estate, Sydafrikas første
vinejendom og er af de nuværende ejere nænsomt ført tilbage til sit oprindelige udseende.
Der kommer mange gæster for udsigtens skyld, for idyllens, for havens og for vinenes, der
ledsager frokost på stedet - eller den medbragte madkurv.
Under winemaker Hermann Kirschbaum laves der en rosé, 3 hvide og 3 røde. Bedst af de
hvide er Husseys Vlei Chardonnay, mens Christine er bedst blandt de røde. Den består af
nogenlunde lige dele Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc - f.eks. 45% af hver - og Merlot
for resten. Den er ingen årsunge. Årgang 2003 blev høstet i marts 2003, men først aftappet i
februar 2007!
HVIDVIN
14/20
Buitenverwachting Sauvignon Blanc, 2008 (2010), WO Constantia
"Frisk, velbalanceret, aromatisk - og så ukompliceret og venlig, at man først i finish og
eftersmag identificerer druesorten. Og selv da kun mildt og diskret, selv den afsluttende syre
er lutter venlighed."
72,50 kr.
BULLER WINES
Beverford/Rutherglen
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Vi er lidt dérude, hvor rabatten er blød, for familien Buller er kendt for to slags vin: ret lette,
ukomplicerede bordvine - og hedvine, der spænder fra "tap-selv" à la benzintank til nogle af
Australiens mest eftertragtede portvinstyper og Tokaytyper.
To slags vine - og to adresser, begge dog i Victoria. Det begyndte i Rutherglen, hvor den
unge Reginald Buller i 1921 overtog Calliope Vineyard. Calliope (eller Kalliope) var den græske
muse for klagesange, og hende var der god grund til at konsultere, for Fuller anede ikke noget
om vin, og den 24 ha store vinmark, han havde købt, var udstyret med tilfældige vinstokke, der
var plantet i hast på resterne af en mark, der var revet op pga. phylloxera.
Men Calliope må have ment ham det godt, for da hans søn Dick begyndte i 1947,
kunne vinarealet udvides til 32 ha, og Dick gik på Roseworthy for at blive klogere på vinen. I
1952 købte familien Beverford Vineyard - mere om den senere - blandt andet fordi de i flere
generationer var enige om, at den ringe jord i Rutherglen var bedst egnet til hedvin. Da Dicks
søn Andrew havde besøgt Portugal og kigget nogle portvinsfolk over skulderen, kom der
ordentlig gang i produktionen af ægte australsk "Vintage Port" - lavet af Cabernet Sauvignon!
Den er de stadig kendt for lokalt.
Omtalte Beverford Vineyard ligger sølle 15 km fra Calliope. Her laver de både bordvin og
hedvin og andre søde vine. Det siges, at folk kommer langvejs fra for at købe hårdtslående
hedvin på de omtalte 22-liters dunke. Jeg beklager, at jeg ikke kan bistå med smagenoter om
denne kuriositet.
BY FARR
Geelong
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Navnet er sært, etiketten er sær, og manden er ikke mindre sær. Jeg har aldrig mødt ham, men
han omtales som en kloning af vildmand og blomsterbarn, og det er måske rammende, for i
hans vine kan man finde både lidt vildskab og en hel del kærlighed.
Gary Farrs eventyr begyndte i 1994, da familien plantede 11 ha med de lokalt populære
druesorter Viognier, Chardonnay, Shiraz og Pinot Noir. Jorden var indkøbt hos Bannockburn,
som i 1978 ansatte Farr, omtrent på hans glatte ansigt, til at lave deres vin. Derudover har han
været 12 gange til høst på Château Dujac i Bourgogne og snuset i Oregon og Californien.
Han havde energi, ambitioner, nysgerrighed og kritisk sans og fik efterhånden lyst til at
forsøge for sig selv, så i 1999 begyndte han at sætte eget navn på etiketten i stedet for bare at
sælge druerne til Bannockburn. Nu er sønnen Gary kørt i stilling og klar til at supplere/tage
over.
Hans vine, der er både komplekse og charmerende, har med årene erhvervet et helt lille
kultstatus. De sælges som druesort + by Farr. Shiraz (med en lille procentdel Viognier) er rig og
solid. Også den Bourgogne-inspirerede Chardonnay (fadgæret) er solid og indholdsrig, Viognier
er en småsvulmer med tropefrugt og honning, mens den strammeste flaske i kurven afgjort er
Pinot Noir, som han har lavet siden årgang 1999. Mest populær lokalt er Shiraz by Farr, der har
en vellykket balance mellem europæisk strenghed og australsk overdådighed. Den er tør,
stram og charmerende og giver et lille afskedskys med fin druesødme.
CABRIÈRE ESTATE
Franschhoek
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Clos Cabrière er omdøbt til Cabrière Estate - efter at clos'et i 1994 fik tilladelse til at kalde sig
estate - men det er kun sprogligt det franske er fordampet. Farverige Achim von Arnim med de
grofaste tyske rødder har stadig kun franske forbilleder: Pinot Noir, Chardonnay og
Champagne. Hans mousserende vine efter Champagnemetoden er blandt Capes bedste og
nogle af de reneste og eleganteste, der laves uden for Champagne.
Historien er også fransk, for Cabrière ligger i Franschhoek - det franske hjørne - hvor de
fordrevne huguenotter slog sig ned sidst i 1600-tallet. Ejendommen blev erhvervet i 1694 af en
sådan huegenot ved navn Pierre Jourdan, så han lever videre på en del etiketter, nemlig i
Cabrières fineste serie, der netop hedder "Pierre Jourdan". Den består af 4 mousserende vine:
Cuvée Reserve (Chardonnay + Pinot Noir) med fadlagring sur lie), Cuvée Belle Rose (Sydafrikas
første mousserende rosé, lavet af 100% Pinot Noir), Blanc de Blancs (100% Chardonnay) samt
Brut Sauvage, der er lavet udelukkende af "første pres" af Chardonnay/Pinot Noir, uden
dosage - deraf det "vilde" navn - og med ca. mdr. fadlagring "sur lie". Achim von Arnim laver
også nogle få bordvine, men kun på Chardonnay og Pinot Noir. De sælges under navnet "Haute
Cabrière".
Det praktiske udsalg af von Arnims franske dille kan dateres til 1982, hvor han målrettet
begyndte at ny- og omplante med Chardonnay og Pinot Noir for at lave vine, der lignede de
franske forbilleder. Midt på sin bedste parcel har han stillet et firkantet solur med slagord på
soklen. Det er de fire forudsætninger for en vellykket vin: "soil", "sun", "vine" og "man". Solen
har Gud givet ham, mennesket er ham selv, vinstokkene er Chardonnay og Pinot Noir,
fortrinsvis fra Champagne - og så er der jorden, som han er så bidt af, at han kan finde på at
gå rundt og analysere forskellige grustyper for at finde den samme som i Champagne eller
Côte d'Or.
Han er en ener, der købte sin første klat jord i 1982, fordi han havde oplevet den i en
drøm, så han "måtte" ha' den. Det fik han så. Han får som regel, hvad han vil ha'. Han har også
fået en veludstyret "Champagnekælder" og en restaurant, der er blandt Sydafrikas bedste
spisesteder. Og det er ikke hver dag, man sidder og spiser inde i et bjerg!
La Reserva de CALIBORO
Valle del Maule
CHILE
www.dwc.dk
Ejeren er fra Brunello, vinen sigter mod Bordeaux, men adressen er i Chile. Grev Francesco
Marone Cinzano, bedst kendt for sin Brunello di Montalcino "Col d'Orcia", købte den ret
forfaldne ejendom i Maule Valley omkring årtusindskiftet og lavede den første årgang af sin
nye topvin Erasmo i 2001. Druerne kommer fra en bestemt vinmark i en lokalitet i Valle del
Maule kaldet Caliboro. Vinen er en traditionel "Bordeauxblanding", lavet af 60% Cabernet
Sauvignon + 30% Merlot + 10% Cabernet Franc. Den lagrer 12 mdr. på nye franske barriques
og er ikke filtreret.
RØDVIN
15/20
Erasmo, 2003 (2009), DO Maule Valley
"Solbærdomineret, tør og stram, bortset fra den bløde, fine saft med en meget lille prik af
druesødme er den meget europæisk i stil. Ren, saftig og mild, med konsekvent solbærsmag og
nydelige dimensioner. Dejlig madvin, der kan drikkes nu eller gemmes i 3-5 år."
139,75 kr.
Viña CALITERRA
Colchagua Valley
CHILE
Importør: INGEN
Navnet er en kombination af calidad (kvalitet) og terra (terroir) og passer meget godt til
projektets ambitiøse mål. Det blev etableret i 1988 som et "Joint venture" mellem familien
Chadwick (Errázuriz) og Franciscan Estate i Napa Valley (USA). I 1991 overtog familierne
Chadwick alle aktier og indledte i stedet i 1995 et nyt "joint venture" med familien Mondavi,
også fra Napa Valley. I 2004 købte familien Chadwick så også Mondavi ud, så i dag er Caliterra
rent chilensk.
Vinene var i de første år signeret Ignacio Recabarren og fik det ventelige hurtige
gennembrud. I 1996 blev han afløst af Irena Paiva, og siden er det gået mere sindigt med
udviklingen.
Ejendommen på 1085 ha ligger i Colchagua Valley med Middelhavsklima, der især
passer de røde vine godt. Også hos Caliterra er der lavet noget om på serierne og vinenes
navne i tidens løb, så topvinen hedder i dag Cenit (første årgang var 2005). Det er en
assemblage af 53% Cabernet Sauvignon + 27% Malbec + 20% Petit Verdot (årgang 2006). Tro
mod sine ophav har den lagret både på amerikanske og franske fade.
Andet trin i den moderne rangorden hedder Tributo Edición Limitada. Denne serie består
af tre vine: en Shiraz(Cabernet Sauvignon/Viognier, en Carmenère/Malbec samt en
Chardonnay lavet på vildgær.
Se også: Arboleda.
Bodegas CALLIA
San Juan
ARGENTINA
www.holtevinlager.dk
Det er et ret nyt projekt, først påbegyndt i 2003. José Rubén Morales står for vinene, der alle
er lavet af druer fra dalene i San Juan. De bedste sælges under navnet ”Grand Calia”.
RØDVIN
15/20
Grand Callia, 2008 (2013), San Juan
"Bodegas Callia har den dobbelte målsætning at lave de bedste vine i San Juan - noget nord for
Mendoza - og Argentinas bedste Shiraz. Denne topvin er dog et mix af Shiraz, Malbec, Merlot,
Tannat - og ikke mindst egetræ. Iflg. producenten har den fået 18 mdr. på nye franske og
amerikanske fade, og det er noget, der slider på en blandet frugt. Bærsmagen har da også
svært ved at slå igennem, men tålmodighed gør underværker, og efter 20-30 min. i glasset
bidrager røg og kokos til at formilde træsmagen, hvor underligt det kan lyde. Men egetræet
vinder, også i det lange løb, selv om en pæn syre sørger for, at den (sådan nogenlunde) holder
balancen. Den skal ha' mad - og måske noget af den kølighed, druerne ikke har fået, så giv den
bare 10-15 min. i køleskabet."
199,00 kr. 160 kr./v. 6 fl.
CAMPBELLS WINES
Rutherglen
AUSTRALIEN
www.smv.dk
Den første Campbell var skotte og kom til Australien i 1860 for at grave guld. Han må have
fundet noget, for ti år senere køber han 32 ha land og begynder at plante vinstokke. I 1885 kan
han endog erstatte det første træbyggeri med et rigtig landsted af sten. Familien har holdt
sammen på stumperne siden da, også gennem ulykker og depression, og stabiliteten
bekræftes af, at de to brødre Campbell, der styrer firmaet i dag, winemaker Colin og
viticulturist Malcolm, begge har haft samme stilling i mere end tredive år.
Iflg. Australiens mest markante vinskribent James Halliday er familien Campbell afgjort
bedst til søde vine og hedvine. Han er især begejstret for deres Isabella Rare Rutherglen Tokay
og Merchant Prince Rare Rutherglen Muscat, men det er nok snarere Bobbie Burns Shiraz og
måske The Brothers Shiraz, der skal overbevise de danske smagsløg.
Viña CÁNEPA
Central Valley
CHILE
Importør: INGEN
Cánepa er grundlagt af den italienske immigrant Don José Cánepa i 1930 og er stadig
familieejet. Allerede i 1982, altså før Chilevinenes internationale gennembrud byggede
familien Sydamerikas største og mest moderne vineri. De råder nu over godt 450 ha vinmarker
i Maipo og Curicó. De laver pæne hvidvine, især en udmærket Chardonnay, men det er
rødvinene, de er bedst til.
Den tidligere topvin Finísimo på Cabernet Sauvignon og med ca. 24 mdr. fadlagring, er
nu overhalet af to andre. På toppen ligger Magnificum, også en ren Cabernet Sauvignon, der
blev lavet første gang i 1990, iflg. familien selv inspireret af det italienske hjemlands vine! Den
laves kun i særligt vellykkede år af de bedste druer fra Apalta Valley.
Også Genovino har overhalet Finísimo. Det er noget så sjældent i Chile som en ren
Carignanvin, der har lagret på franske barriques i 14 mdr.
CANTERBURY
Sydøen
NEW ZEALAND
Canterbury er Sydøens største region, men trods sine godt 600 ha ikke noget vindistrikt af
betydning. Mod nord (Waipara) er der gunstig forskel på varme dage og kølige nætter, mens
der længere mod syd ligefrem er for få solskinstimer til, at druerne kan modnes. Kun Central
Otago har færre solskinstimer, men til gengæld også markant mindre regn. Pinot Noir og
Chardonnay lykkes bedst.
Canterbury er ellers noget så sjældent som et "videnskabeligt" udpeget vindistrikt, idet
det var undersøgelser på det lokale Universitet i Lincoln i 1970'erne, der gav dristige farmere
mod på at dyrke vin her. Siden er det gået ganske pænt fremad, og de 35 ha med vinstokke i
1986 er steget til 325 ha i 1995 og 614 ha i 2001. De bedste vine laves i den nordlige subregion
Waipara og dens sydlige nabo Canterbury Plains.
CAPE MENTELLE
Margaret River
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Man kan diskutere, om Cape Mentelles fødselsår er 1970, hvor projektet begyndte - eller
1977, hvor vineriet blev indviet med første årgang og med David Hohnen som winemaker og
hovedaktionær. Han var inspireret af brødrene Portet (Taltarni) og ligesom de satsede han på
franske druesorter som Sauvignon Blanc, Chardonnay og Cabernet Sauvignon.
Han fik et hurtigt gennembrud, for i 1983 vandt han det eftertragtede "Jimmy Watson
Trophy" med sin Cabernet Sauvignon 1982, og han gentog sensationelt bedriften året efter.
Det var første gang, en vin fra Western Australia vandt den største australske vinhæder - og så
to år i træk!
Det var den officielle godkendelse af Margaret River som vinlandskab. Klimaet var køligt
(efter australske forhold), og jorden var fattig, gruset og jernholdig, håbløs til kornavl, men
perfekt til moderne røde koldklimavine. Inspireret af sine erfaringer gik han på jagt efter et
lignende sted, der var perfekt til moderne hvide koldklimavine - og fandt det ved Cloudy Bay i
Marlborough. Se: Cloudy Bay.
I 1990 blev Cape Mentelle og Cloudy Bay overtaget af Champagnehuset "Veuve
Clicquot", men Hohnen fortsatte som øverste ansvarlige og er først trådt tilbage til et mere
roligt vinliv for få år siden. Siden 2005 har team'et af winemakers været ledet af Robert Mann,
barnebarn af den australske vinlegende Jack Mann.
Udover udmærkede blandingsvine af Sauvignon Blanc/Sémillon, Marsanne/Roussanne
og Cabernet/Merlot laver de 3 enkeltdruevine, der er mere end udmærkede: Cape Mentelle
Chardonnay, der holder en charmerende balance mellem mineralske udfordringer og tropiske
koketterier, Cape Mentelle Shiraz, der sigter mod den nordlige Rhônestil og med sin fadlagring
kombinerer frisk frugt med ristet egetræ - og endelig den historiske Cape Mentelle Cabernet
Sauvignon, der stadig er deres flagskib, 100% Cabernet Sauvignon og i 100% udfordrende stil
uden unødvendigt kæleri i glasset.
CAPE WINEMAKERS GUILD
SYDAFRIKA
Cape Winemakers Guild blev stiftet i 1982 af 8 uafhængige, sydafrikanske Winemakers, der i
årene med embargo trængte til at lave nogle kvalitetsvine, de ikke behøvede tænke på at
skulle sælge. Vinene kommer nemlig på auktion i oktober, og overskuddet går til gode
(vin)formål.
Det er en forening for Winemakers. Medlemskabet tilhører dem, så når en Winemaker
skifter stilling, tager han det med sig. Det er også hans/hendes navn, der står på etiketten.
Der er adgangsbegrænsning, og nye medlemmer skal indstilles af et medlem - og godkendes af
alle de andre.
Siden 2006 har der været 37 medlemmer, der hvert år producerer vine, der er toppen af
sydafrikansk kvalitet.
Viña CARMEN
Central Valley
CHILE
www.wine.dk
Under et besøg hos Santa Rita i 1989 blev jeg slæbt med ud på en næsten bar mark, hvor det
mest bemærkelsesværdige var nogle stænger med flagrende plastikbånd. Et par år senere var
der kommet telttag over, og der blev gravet ud til de første maskiner, så det nye vidunder
"Viña Carmen" kunne stå færdigt i 1995. Og det gjorde det.
Når jeg kalder firmaet det "nye" Viña Carmen, har det sin historiske forklaring. Viña
Carmen er nemlig i virkeligheden Chiles ældste vinhus, men der var ikke meget andet end
navnet og historien tilbage, da Santa Ritas ejer Ricardo Claro i 1985 overtog stumperne. Det
første Viña Carmen stammer fra 1850, men var som så mage andre chilenske vinhuse blevet et
offer for de mange lavpriskrige i 1960'erne og 70'erne, og Carmen kom ikke med i den første
bølge af den moderne chilenske vinrevolution.
Men nu kom anden bølge. Efter Santa Ritas store gennembrud efter Vinolympiaden i
1987 skar Claro og hans ambitiøse stab simpelthen en bid af Santa Ritas udstrakte jorder i
Maipo Valley og forærede dem til det nye Viña Carmen, velsagtens ud fra den praktiske
betragtning, at det er bedre at konkurrere med sig selv end med andre.
I 1993, altså i rimeligt god tid til at gøre forberedelser, ansattes den unge og
uprøvede Álvaro Espinoza Duran som winemaker. Han var af den nye generation, der ikke var
udklækket på et af Santiagos traditionelle Universiteter, for han havde læst i Bordeaux under
Émile Peynaud og Ribereau-Gayon og havde hermed indsnuset det nyeste nye fra Europa,
analyseret gennem traditionens duggede briller.
Álvaro begyndte med kapacitet til at vinificere 1 mio liter vin i rustfrit stål - i 1994 blev
tallet øget til 5 mio liter. Yderligere fik han 1400 stadig emballerede franske barriques og et
par klatter jord med egne druer, der for fremtiden skulle bære Carmens navn: 150 ha i Maipo,
25 ha i Casablanca og 150 ha ved Peralillo. Det var noget af en drømmestart, og Viña Carmen
var en moderne drøm, der snart spyttede sunde, rene, friske og frugtige vine ud på markedet.
Allerede første årgang - 1992, der var lavet på indkøbte druer - betød et gennembrud, som
Álvaro dygtigt fulgte op i de følgende år.
I år 2000 forlod den stadig nysgerrige Álvaro Espinoza Carmen men fungerede derefter
som konsulent. En af hans winemakers, den ukendte Juan Carlos Faúndez, overtog det tunge
ansvar, men det var tungt, og han blev i november 2001 erstattet af den rutinerede Maria Pilár
Gonzalez, der selv i 2008 blev erstattet af den unge Stefano Gandolino. Udover at lave
fremragende og meget moderne vine satte Álvaro to afgørende fingeraftryk hos Viña Carmen:
Han "genopdagede" druesorten Carmenère, og han begyndte dyrke økologiske druer.
Under sine studier på Universitetet i Bordeaux sidst i 80'erne havde han hørt om en
"forsvunden" druesort, som man havde savnet i Bordeaux siden vinlusens tid. Den hed
Carmenère og havde mange lighedspunkter med Merlot, men var altså uddød efter vinlusens
hærgen. Men Álvaro opdagede i Carmens gamle vinmarker nogle parceller med Merlot, der
modnede meget sent, hvilket er meget atypisk for Merlot. I 1994 viste han druerne til en
fransk planteforsker, der kunne bekræfte, at det slet ikke var Merlot, men den "forsvundne"
drue Carmenère. Der er andre chilenske vinhuse, der gør krav på at være de første, der har
lavet og markedsført vine på Carmenère, men mig bekendt kom Álvaro først. Han kaldte dog
ikke sine vine for Carmenère, men Grande Vidure, der var et synonym. I dag bruger Carmen
dog navnet Carmenère af hensyn til eksporten.
Og så var Álvaro ikke alene dynamisk, men også biodynamisk, og det er helt i hans ånd,
at Carmen nu producerer en rødvin på "organisk dyrkede druer". Álvaro begyndte tidligt at
flirte med Rudolf Steiner, og han mente selv, at han en dag ville blive Chiles første 100%
økologiske vindyrker. Nativa er lavet af druer, der er behandlet økologisk/biodynamisk, og der
er brugt vildgær.
Nu som dengang er Carmen markant stærke til rødvin, men de laver også en
fremragende Chardonnay fra Casablanca Valley. I særligt gode år laves prestigevinen Cabernet
Sauvignon Gold Reserve (Cabernet Sauvignon ) fra gamle vinstokke (16-18 mdr. fadlagring på
nye franske barriques). Den blev lavet første gang i 1993 og er altså født samtidig med Viña
Carmen.
Dengang som nu kommer druerne fra parcellen Carneros i Maipo Valley. Vinstokkene er
plantet i 1957, og vinen er (naturligvis) både ufiltreret og fadlagret. Den næstbedste rødvin er
Winemaker's Reserve, der laves på 3-5 druer som en Bordeauxblanding, men tilsat Syrah og
Petit Syrah. Den plejer at være ret stram af en rød Maipovin og smager netop i retning af
Bordeaux, med sin disciplinerede frugt og sin korte, afsluttende syre. Den er atypisk, men
konsekvent i stil - og hermed også en typisk Carmenvin. Men de er pålidelige med alle vine i
alle farver og i alle prisklasser, så det er bare at begynde fra en ende af.
HVIDVIN
16/20
Carmen Chardonnay Reserva, 2009 (2012), Casablanca
"Krystalklar i sine udtryk og med en overbevisende kombination af umiddelbar friskhed og let
buttet modenhed. Den har mineralske nuancer, men også lidt tropefrugt, især frisk ananas og
mild lime. Den har sin kølige stil fra den kølige dal, men suppleret med finesser, der ikke er det
fjerneste kølige. Vellykket og velsmagende."
115,00 kr.
RØDVIN
14/20
Carmen Nativa Cabernet Sauvignon, 2005 (2008), DO Valle del Maipo
"Vinen er lavet af organiske dyrkede druer, men den smager hverken af kostald eller andet
landligt, men har en ren, saftig bærsmag i retning af solbær og brombær, tilsat en knivspids
mokka og et brev egetræ. Tæt, solid og velsmagende Cabernet med karakter og lidt
druesødme."
99,00 kr.
17/20
Carmen Wine Maker's Reserve, 2000 (2006), DO Valle del Maipo
"Tør og ret stram, saftfuld, med cigarkasse og tørstof - en fremragende fortolkning af
Maipodalens røde muligheder, streng og præcis, med massiv og delikat saft, men uden
fremtrædende druesødme. Det er en vin, hvor potensen er holdt i ave, kærligt og kontant, så
den fremstår som en blød og tiltalende pendant til Bordeaux - med sin bløde og let krydrede
profil tættere på Saint-Émilion end på Médoc. Spændende, drikkemoden kødvin."
248,00 kr.
18,5/20
Carmen Cabernet Sauvignon, Gold Reserve, 1999 (2006), DO Valle del Maipo
"Lækker blommenæse. Mild og blød, saftig og stadig med intens blommesmag. Lækker,
lækker, men uden at kæntre, for den delikate druesødme samarbejder fantastisk med både
mineralske nuancer og med den sene garvesyre. En aristokratisk vin, holdt i stram hånd, men
begavet med ødsel frugt og fornemt rationeret solskin. Frankofile skeptikere burde smage
sådan en vin og opdage, hvad Chile kan præstere - med Bordeaux som fjernt forbillede - men
helt på egne præmisser, og godt for det. Den er bare.....fremragende, også om 3-5 år."
18,5/20
"Blød og saftkoncentreret, umiddelbart mild og tilsyneladende drikkeklar, men den gemmer
på mange lag og nuancer. Stilen er en kombination af det mest sublime fra den gamle og den
nye verden: Maipos fuldmodne druer, der strutter af sundhed - håndteret kærligt og med en
stram og sikker hånd, der har lært både af Bordeaux og af Californien. Solbær og egetræ, saft
og røg, charme og muskler. Det er noget så sjældent som en vin, der vil begejstre både
rutinerede kendere og mindre rutinerede vindrikkere, der bare vil ha' noget, der smager godt.
Pokkers godt...Her skal der rødt oksekød på bordet. Vinen er pragtfuld i dag, men kan også
gemmes i 5-10 år - strukturen er lige så overbevisende som smagen."
295,00 kr.
18/20
"Mokka og tørstof, milde tanniner og en tæt, potent saft, der breder sig ødselt i glasset.
Tørstoffet dominerer og holder stilen stram og kontant, så kun en anelse druesødme trænger
igennem - og først efter 40-50 min. i glasset. Den er både umiddelbart tiltalende og tørt
potent, så det er en smag sag, om den skal drikkes nu - med 15-20 min. iltning - eller gemmes.
Jeg ville afgjort gemme den i 3-5 år og vente på, at den finder sin endelige identitet."
348,00 kr.
Carmenère: blå druesort, der var udbredt i Médoc før phylloxera, men herefter omtrent
forsvandt, da den var besværlig at pode. Den blev "genopdaget" i Chile i begyndelsen af
1990'erne, men ophavet til denne bedrift er lidt tåget. Den unge winemaker Álvaro Espinoza,
der er uddannet ved Universitetet i Bordeaux, opdagede hos Viña Carmen i 1992 nogle
parceller med Merlot, der modnedes atypisk sent for Merlot.
I 1994 havde Carmen besøg af en fransk biolog, der afslørede, at det ikke var Merlot,
men Carmenère. Carmen var herefter de første til at markedsføre en Carmenère, som de dog
kaldte "Grande Vidure". Den har andre lokale navne som Carmenelle, Cabernelle o.a. En anden
udlægning har den franske professor Jean-Michel Boursiquot som ophavsmand for
genopdagelsen.
Carmenère giver tætte, saftfulde vine med en særlig frugtig charme, men druen har
"grønne tilbøjeligheder". Den modner for sent til Bordeaux' klima, men er ideel til Chile, især i
de lune "indlandsdale" i Central Valley.
Der er stor uenighed om, hvordan druen skal bruges. Mange har forsøgt sig med
enkeltdruevine på 100% Carmenère, men flere og flere vælger at bruge druen som
blandingsdrue med f.eks. 10% Syrah, Cabernet Sauvignon eller Merlot.
En kapacitet som Aurelio Montes mener ligefrem, at druen kun egner sig til blandinger,
og den rutinerede konsulent Patrick Valette (Chocolán, VIK) mener samstemmende, at
Carmenère ofte mangler struktur i slutningen af smagen og derfor må blandes med mindst én
anden drue.
Viña CARTA VIEJA
Central Valley
CHILE
www.excellentwine.dk
Det er et af de ældre vinhuse, grundlagt i 1825 af Carlos Adolfo del Pedegral, der kom fra den
nordspanske region Asturien og plantede vinstokke i Valle de Loncomilla. Siden har Pedegral'er
siddet ved roret. Deres topvine er de tre Prestige, hhv. Chardonnay, Cabernet Sauvignon og
Shiraz. Det er pæne og som regel let tilgængelige og pålidelige vine.
Bodegas CARO
Mendoza
ARGENTINA
www.skjold-burne.dk
Navnet CARO er en kombination af to kendte vinfamilier: CAtena + ROthschild. De mødtes i
1999, da folkene fra Lafite var på vej hjem fra deres "joint venture" med Los Vascos i Chile.
Deres første samarbejde var CARO 2000 (70% Cabernet Sauvignon + 30% Malbec), lavet af
Catenas druer i Mendoza. Efter tre årgange besluttede de at lave en ny topvin med mere vægt
på Malbec.
Vinen hedder Amancaya, opkaldt efter en lokal blomst, som indianerpigerne pyntede
deres hår med. Den markedsføres som Gran Reserva og kom første gang i årgang 2002. Den
laves af håndplukkede druer fra min. 30 år gamle Malbecvinstokke, der vokser i 800-1400
meters højde. De blandes med Cabernet Sauvignon fra 20-år gamle vinstokke, der vokser i
950-1150 meters højde. Vinen gærer på stål og lagrer i 11-12 mdr. på let brugte fade fra
Château Lafite.
Det ser ud til, at opskriften nu er blevet stabil: CARO består nu (siden årgang 2003) af
nogenlunde lige dele Cabernet Sauvignon + Malbec og lagrer 16-18 mdr. på fad, mens
Amancaya tilsvarende består af 40-60% Malbec + 40-60% Cabernet Sauvignon og lagrer 11-12
mdr. på fad.
Tredje skud på stokken er Aruma, ”nat” på Quechua-sprog, en 100% Malbecvin, der skal
udtrykke den argentinske herkomst endnu tydeligere.
RØDVIN
16/20
Aruma Malbec, 2010 (2012), Mendoza
"Den er lavet i samarbejde mellem familien Rothschild fra Lafite og Nicolas Catena. Måske er
det derfor, den kombinerer lidt vildskab i frugten og en let pebret saft med en velgørende
strenghed i stil. Det er professionelt håndværk, det smager man fra første dråbe, og det er
oven i købet også en saftig og charmerende vin, som det er let at forelske sig selv og et godt
stykke kød i."
99,75 kr.
15/20
Amancaya Gran Reserva, 2004 (2009), Mendoza
"Blød, smygende, mild og venlig smag af moden bærfrugt og blødgjort engelsk lakrids. Et
stykke ude i smagen bliver den tør, og lidt længere ude kommer en kort, markant garvesyre til.
Tør, potent og lækker vin med flere raffinerede nuancer. Som i Caro er der mere aftryk af
Bordeaux end af Mendoza. Dejlig madvin, som også bliver spændende at følge i de kommende
år."
119,75 kr.
15,5/20
Amancaya Gran Reserva, 2007 (2010), Mendoza
"Dyster og tør, fra første sip med mere karakter af barsk Bordeaux end af mild Mendoza. Den
bløder nydeligt op i glasset og skal altså have 10-15 min. luft - og giver man den 20 min.,
oplever man en forrygende og udfordrende udvikling, så den både er lidt stejl og tør - og blid
og let tilgængelig. Selv om Malbec dominerer blandingen, er det Cabernet Sauvignon, der
dominerer stilen og smagen. Glimrende kødvin."
129,75 kr.
18/20
CARO, 2003 (2010), Mendoza
"Først er den lidt bidsk, men også blød og indtagende, med modne bær og en markant smag af
tobak og cigarkasse, der holder sig langt ud i eftersmagen. Efter 20-25 min. i glasset formildes
den, samler sig og viser en fin kombination af ynde og blød frugt - og råkraft og tannin. Det er
virkelig et temperamenternes samarbejde, der kræver tålmodighed. Men samarbejdet kan
lykkes, og så er nydelsen betydelig - mere udfordrende end følsom, mere Bordeaux og
Cabernet Sauvignon end Mendoza og Malbec. Men de klæder hinanden efter en times tid, og
efter to timer er nydelsen vokset helt over i det klassiske. Dejlig - og stadig mere Bordeaux end
Mendoza."
339,00 kr.
CASABLANCA VALLEY,
VALLE DE CASABLANCA
CHILE
Første gang jeg oplevede Casablanca Valley var en sommersøndag i februar 1988. Vi var på vej
fra hovedstaden Santiago til badebyen Viña del Mar for at blive afkølet i Stillehavets vilde
bølger og gjorde det traditionelle holdt ved traktørstedet i Casablanca. Her kunne man få en
kold øl eller en varm kaffe og købe postkort, gauchoveste og ridestøvler - og så kunne man,
med lidt god vilje, stå på tæer og se nogle forpjuskede vinstokke i det fjerne. De var plantet 5-6
år tidligere og lå og så efterladte ud i det golde landskab. Der var ingen bygninger, ingen biler,
ingen mennesker.
I dag er Casablanca Valley Chiles mest eftertragtede vindistrikt med de højeste
jordpriser og den længste ventetid. Casablanca Valley er nemlig den vigtigste vindel af Region
Aconcagua og hermed Chiles vigtigste adresse for koldklimavine.
De første vinstokke i den indtil da helt upåagtede dal mellem hovedstaden Santiago og
Stillehavet - 20 ha med Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc - blev plantet af Pablo
Morandé i 1982. Da hans principaler (Viña Concha y Toro) ikke ville aftage vinen, lykkedes det
Morandé i 1988 at sælge den til Viña Santa Rita via deres winemaker Ignacio Recabarren. Da
Recabarren i 1991 blev ansat hos Viña Santa Carolina, fik han dem til at købe jord i Casablanca
Valley og til at købe Morandés druer. Siden er der tilplantet godt 1500 ha, fortrinsvis
Chardonnay (ca. 90%), Sauvignon Blanc, Merlot og Pinot Noir.
I dag anses Casablanca Valley for at være Chiles mest ideelle vokseplads for grønne
druer og for blå druer, der behøver kølighed (Pinot Noir, Merlot). Dalens direkte adgang til
Stillehavet medfører kølige nætter og morgener/formiddage, men også risiko for frost.
Beliggenheden er altafgørende. Nogle parceller ligger højt, andre lavt, nogle har morgensol,
andre har aftensol.
Frosten har sine egne spilleregler, som de dristige vinfolk lærte at kende, da de
begyndte at plante vinstokke. I de første års overrumpling greb de det vidt forskelligt an.
Thierry Villard, der kun havde vinmarker i Casablanca Valley, fik installeret en automatisk
alarm, der kunne varsle kommende frostgrader. Så var den hurtige løsning at tænde for en af
de mange indkøbte varmeovne - som vi kender det fra f.eks. Chablis - eller hvis der var tid og
råd: at bestille et fly til at flyve hen over vinmarken og lægge et varmetæppe over vinstokkene,
så de ikke kom under frysepunktet. Ved 3 frost kunne de ikke overleve.
En anden af dalens kapaciteter, Ignacio Recabarren, forsøgte sig på Santa Ritas vegne
med den "tyske løsning": at overrisle druerne ved risiko for frost, så der uden på druerne blev
dannet en tynd isskal, der isolerede mod "rigtig" frost.
Det var samme Ignacio Recabarren, der var en af de første til at se Casablanca Valleys
muligheder, for dalen mindede ham om New Zealands Marlborough , hvor han havde været
med til lave vin. Casablanca Valley havde samme fattige jord, samme kølighed, samme højde,
samme afstand til havet - og samme mangel på forurening, sagde han. Den fattige jordbund er
netop en anden forklaring på Casablancas succes. Under et muldlag på 30-40 cm findes ler,
sand og grus.
I forhold til indlandsdalen Maipo Valley har Casablanca mere nedbør, mere kølighed og
færre solskinstimer. Mikroklimaet giver store udsving fra V (Stillehavet) mod Ø. Der kan kun
høstes 8-9 tons druer pr. ha mod 16-18 tons i Maipo Valley.
Seagram's mousserende vin var i 1996 den første, der kunne vinificeres i Casablanca. I
dag kan flere vinhuse vinificere i dalen og hermed spare transport og tid.
Viña CASABLANCA
Casablanca Valley
CHILE
www.vinoble.dk
Som endnu et produkt af Chiles nye eksportmuligheder efter Santa Ritas sejr ved
Vinolympiaden i 1987 etablerede Viña Santa Carolina i 1992 et datterselskab og døbte det Viña
Casablanca efter det nye lovende vindistrikt ved Stillehavet, hvor ejendommen Santa Isabel
blev købt til formålet. Det var noget af et eventyr, for Viña Casablanca lavede på kort tid langt
mere avancerede vine end Santa Carolina og indtjente derfor på få år mere end moderhuset.
Ignacio Recabarren var øverste winemaker og idémand fra starten og til 2000, hvor
han blev afløst af Joseba Altuna. Recabarren skabte i de første år nogle af Chiles mest
vellykkede hvide koldklimavine, en kunst han havde lært i New Zealand. Dengang var de hvide
vine suverænt de bedste - det er langt mere lige i dag, hvor vinstokkene har vokset sig en snes
år ældre og hvor der satses (mindst) lige så meget på de røde vine..
Recabarrens skattede medarbejder Maria Pilar González fortalte mig et års tid efter,
at han havde forladt firmaet, at man havde bestemt at ændre hans skarpe new zealandske
frugt i Chardonnay til fordel for en mere europæisk stil. På samme måde gik det efterhånden
med Santa Isabel Sauvignon Blanc og Gewürztraminer, ja egentlig også med de røde vine, der i
dag er langt mere saftige og fyldige og mindre præcise end i Recabarrens tid.
Under den unge winemaker Andrés Caballero laver Viña Casablanca nu flere serier, der
kan være lidt besværlige at finde rundt i. Den absolutte topvin - uden for serierne - er dog den
røde Neblus, hvis første årgang var 2000. Det er en Bordeauxblanding af Cabernet Sauvignon +
Merlot + evt. Carmenère. Den lagrer i ca. 18 mdr. på franske fade og aftappes ufiltreret.
Den fornemste serie hedder "Nimbus" (Estate). Den består p.t. af 7 enkeltdruevine:
Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Gewürztraminer - Recabarrens kæphest samt Merlot, Pinot Noir og Syrah.
Serien "El Bosque" med undertitlen "Winemaker's Choice" er 4 rene sortsvine, der alle
har fadlagret ca. 12 mdr. Det er Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Carmenère og Syrah.
Druerne til de hvide er principielt fra Casablanca Valley, mens druerne til de røde kommer fra
Rapel eller Maipo. Ny er serien "Céfiro", der har navn efter vestenvinden. Denne serie skal
udtrykke hver vinmarks og hver dals "terroir". Den består af 8 enkeltdruevine.
Allerede i Recabarrens tid var målet at lave vine i en kompromisløs frisk og frugtig stil,
og selv om hans strenge forbilleder er blevet rundere og har fået mere sul på kroppen er det
stadig rene og glimrende vine. De hvide vine laves af druer fra Casablanca Valley, mens de
røde - undtagen Céfiro Pinot Noir og Neblus - laves af druer fra de lunere dale i Maipo og
Rapel.
HVIDVIN
15/20
Viña Casablanca Céfiro Sauvignon Blanc Reserva, 2009 (2010), DO Casablanca Valley
"Ung, tør, kontant, slank og frisk - som man forventer en ét år gammel, træfri koldklimavin skal
være. Smagen er nærmest neutral, med bare et lillebitte stænk citrus, resten er friskhed og en
nydelig syrebalance. Pæn og ukompliceret fiskevin."
69,00 kr.
15,5/20
Viña Casablanca Nimbus Estate Sauvignon Blanc, 2007 (2010), DO Valle de Casablanca
"Den har lidt mere krop og er lidt mere buttet end Céfiro, den er ældre og mere moden, den
har også lidt tropefrugt, men stilen er kølig og træfri med et stænk citrus og en pæn, ligefrem
friskhed. Den kræver lidt modspil, men er slet ikke aggressiv, og den vil opføre sig artigt og
diskret til mad."
99,00 kr.
15/20
Viña Casablanca Nimbus Estate Chardonnay, 2008 (2010), DO Valle de Casablanca
"Der lurer lidt egetræ i baggrunden, men det nøjes med at lure og forstyrrer ikke den
småtropiske smag og den markante citrus. Den har buttede tendenser, der ikke harmonerer
med den svage syre og koldklimastilen. Den er mere kompleks end Céfiro Chardonnay, men
også mere konfus."
99,00 kr.
16/20
Viña Casablanca Nimbus Estate Chardonnay, 2009 (2012), DO Casablanca Valley
"Intens tropenæse - og mere tropefrugt i smagen, især melon, fersken og pære. En lang,
velfungerende syre giver pæn balance, så vinen både er til hygge og til mad. Den er bare en
anelse buttet og i nydelig harmoni, selv om de tropiske indslag ikke overgiver sig i glasset."
125,00 kr.
15/20
Viña Casablanca Cefiro Chardonnay Reserva, 2010 (2012), DO Casablanca Valley
"Ung og lidt hvalpet, så giv den 5-10 min. luft. Den er blød, rund og frisk, med markant smag af
vanille og en lige så markant smag af citrus. Den bliver mere fyldig i glasset og bliver med
citrus'ens hjælp en glimrende, udfordrende madvin. Frisk og fornøjelig."
90,00 kr.
16/20
Viña Casablanca Nimbus Estate Gewürztraminer, 2007 (2010), DO Valle de Casablanca
"Som i Ignacios tid er den koldgæret og rig på eksotiske aromaer, blomst og tropiske nuancer,
altså nok tør, men meget anderledes end tørre vine på samme drue fra Alsace og Rhinen. Dens
konsekvente mangel på sødme og dens raffinerede frugt gør den til en chik madvin med både
personlighed og charme - også til dem, der normalt indgår denne druesort."
115,00 kr.
RØDVIN
14/20
Viña Casablanca Céfiro Cabernet Sauvignon Reserva, 2009 (2010), DO Maipo Valley
"Der er noget gods i glasset, foruden mokka og stødt peber. Saftig,
rund og venlig, ingen pågående fadsmag, ingen generende syre, bare saft og kødfuld hygge.
Det er en rigtig kødvin, der skal iltes 10-15 min."
69,00 kr.
14/20
Viña Casablanca Nimbus Estate Cabernet Sauvignon, 2006 (2008), DO Valle del Maipo
"Blød, venlig og saftig, med mokka og søde tanniner. Den er i det hele taget mild, behagelig og
sødmefuld, helt uden udfordringer, også uden mærkbar garvesyre. Chile Cabernet fra sin
venligste side, så den er både til hygge og til mad."
99,00 kr.
14,5/20
Viña Casablanca Céfiro Merlot Reserva, 2008 (2010), DO Maipo Valley
"Ung, tør, saftig og rødmosset Merlot, der viser sig at være solid og kødfuld, træfri, blød - og
lige til at skænke op til det røde kød."
69,00 kr.
14,5/20
Viña Casablanca Céfiro Carmenère Reserva, 2009 (2010), DO Rapel Valley
"Pæn og vellavet Carmenère, der hverken har grønne toner eller nogen generende syre, bare
venlig mokka - og flødeskum på alle smagsløgene. Den er pæn og artig og viser noget af
Carmenères umiddelbare, saftige charme."
69,00 kr.
14/20
Viña Casablanca, El Bosque Carmenère, 2004 (2008), Winemaker's Choice, DO Valle del Rapel
"Frugtig, tør og kontant, med mildhed, men egentlig uden sødme. Pænt krydret, uden
Carmenères grønne tilbøjeligheder, let at forstå, let at holde af. Robust og alsidig madvin med
langt mere frugtsmag end træsmag."
89,00 kr.
16/20
Viña Casablanca, El Bosque Syrah, 2006 (2010), Winemaker's Choice, DO Valle del Rapel
"Syrah er blevet utroligt populær i Chile i løbet af få år, og en vin som denne er en god
begrundelse. Sund, solid frugt, peber og kanel i glasset efter 15-20 min. og et pænt og
modspillende aftryk af de 12 mdr. på franske og amerikanske barriques. Den spiller på sin frugt
og sin frugtige friskhed, ikke på mineraler og spidsfindigheder, men den udnytter sine
medfødte kvaliteter fint og er en glimrende tør madvin, der får et lille glimt af solens sødme i
glasset."
95,00 kr.
VIÑA CASA MARÍN
San Antonio Valley
CHILE
Importør: INGEN
Et meget anderledes chilensk vineventyr, grundlagt i 2000 af den kvindelige winemaker Maria
Luz Marín. Hun laver ikke Chardonnay og Cabernet, og hendes marker ligger kun 4 km fra
Stillehavet, tættere end alle andres. Lokaliteten hedder San Antonio Valley, der er nabo til
Casablanca Valley og også byder på koldklima og mineralsk jordbund.
Vinene lanceres efter druesorten og hver vin sin parcel/vinmark. I 2008 laves der 8
forskellige vine: Riesling, Gewurztraminer, Sauvignon Gris og to gange Sauvignon Blanc samt to
gange Pinot Noir og en Syrah.
RØDVIN
14,5/20
Casa Marin Pinor Noir, 2004 (2007), DO San António Valley
"Moden, røget næse - og moden, røget smag, der begynder mildt og slutter med markant
garvesyre - men også lidt velgørende druesødme blander sig i røgen og syren. Pæn udvikling i
glasset.
240,00 kr.
15/20
Casa Marín Syrah, 2005 (2009), DO San António Valley
"Tør og pebret, stram som en Rhônevin, måske derfor det franske druenavn. Den har markant
bærsmag og mineralske undertoner - og så især det stødte peber. Druerne er modne, men
ellers smager vinen ikke af solskin. Den er tør og streng."
439,00 kr.
CASAS DEL BOSQUE
Casablanca Valley
CHILE
RØDVIN
14/20
Casas del Bosque Pinot Noir Reserva, 2009 (2011), Casablanca Valley
"Stilen er kølig, men den er mild og venlig af væsen og har både pæn Pinotkarakter og en let,
fin druesødme. Træfri, syrefri og problemfri. Den er så mild, at den er både til hygge og til
mad."
69,95 kr.
CASAS PATRONALES
Maule Valley
CHILE
Tre gode venner fik i 1990 den gode idé at plante vinstokke i deres fædrene jord i Maule
Valley. I 2001 havde de en vinkælder parat, og i 2003 begyndte de at sælge vin under navnet
"Casas Patronales" som en hyldest til de oprindelige lokale landejendomme "Casonas
Patronales".
Den unge winemaker Alejandro Sanchez har nogenlunde frie hænder til at "lege" med
druerne, og det resulterer i en bred vifte af vine, fra de meget jævne og ukomplicerede over
"Varietal" og "Reserva" med hver 6-7 enkeltdruevine, til serien "Maucho" med 4
enkeltdruevine og "Reserva Privada" med 5 enkeltdruevine til topvinen Mixtura, der er en
blanding, der skifter fra år til år.
I årgang 2007 bestod den af 55% Syrah + 25% Carignan + 20% Carmenère, der
tilsammen giver en tør og saftig, let peberkrydret vin. Den uventede Carignan i blandingen
skyldes, at de i Maule Valley har nogle vinstokke af den sydfranske drue fra 1920'erne.
RØDVIN
15/20
Casas Patronales, Syrah Reserva Privada, 2010 (2013), Valle del Maule
"En lille saftspændt Syrah fra Chiles varme Maule Valley - mild, venlig, let tilgængelig, og takket
være sin druesødme i en stil, der kæler uden at kradse. Det gør den nem at drikke, men
besværlig til mad, der gør modstand. Selv om den holder 14,5% alkohol og har ligget 12 mdr.
på egetræ er den mere til saftigt kæleri end til udfordringer."
100,00 kr. 85,00 kr. v/6 fl.
CASA SILVA
Colchagua Valley
CHILE
www.smv.dk
For mere end hundrede år siden kom vinbonden Emilio Bouchon fra Bordeaux til Chile og
plantede vinstokke på en mark, der stadig er i familiens eje. Nu hedder familien Silva, og i
mange år levede de af at dyrke druer til de store vinhuse. Men fra 1977 har Mario Silva
Cifuentes lidt efter lidt købt familiens jord tilbage, og siden årgang 1997 har familien Silva lavet
vin med "Casa Silva" på etiketten.
Familiens gyldne plet er vingården "Los Lingues" i den lune Valle de Colchagua, men de
råder over yderligere to ejendomme i dalen. Den tekniske direktør (og øverste winemaker)
hedder Mario Geisse. Han er brasilianer og laver også mousserende vin i sit hjemland, og så er
han "bidt af" Carmenère, der udgør 70% af de 150 ha med vinstokke på "Los Lingues".
Carmenèren blev plantet i 1997 efter indgående studier af jorden og klimaet. Geisse har
gjort den opdagelse, at Carmenère er mere følsom over for ændringer i jorden end de andre
blå druer, så man flytter ikke bare lige de vinstokke. Da han går efter Carmenère med frugt ikke med egetræ - er Colchagua Valley det perfekte sted, for druerne modnes optimalt her.
Nok kan der være 32 om dagen, men så falder temperaturen til ca. 12 om natten, og det
giver den perfekte omsætning i druerne.
Yderligere er jorden dyb og har god dræning, og det er Geisses erfaring, at dræning er
vigtigere for Carmenère end jordens sammensætning. Han høster Carmenèren tidligere end
andre, allerede i april, mens de fleste venter til maj, hvor efteråret er begyndt. Han er i det
hele taget en hyggelig mand med mange meninger om vin, også en del kontroversielle.
Casa Silva er til rødvin, selv om de også laver nogle få hvide vine. Den bedste hvide
hedder Quinta Generación og henviser til familiens 5 generationer. Det er en frisk, let tropisk
blanding, i årgang 2009 bestående af 30% Chardonnay + 30% Sauvignon Blanc + 25% Viognier
+ 15% Sauvignon Gris. Den tilsvarende Quinta Generación Red er en svesket og saftig vin af
Bordeauxdruerne Carmenère, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot blandet med Rhônedruen
Syrah.
Noget helt for sig selv er Carmenèrevinen Microterroir de Los Lingues, der er blandet af
4 cuveer fra samme parcel. Den endelige assemblage er bestemt af et smagepanel under
Geisses overopsyn, og efter 12 mdr. på fad er der kommet en rigtig dejlig og potent
Carmenère ud af det eksperiment.
Serierne "Reserva" og "Gran Reserva" består af bløde, venlige og saftige rødvine på
enkeltdruer fra hver sin lokalitet i hhv. Los Lingues Vineyard og den oprindelige Angostura
Vineyard. Casa Silvas topvin er - naturligvis - også domineret af Carmenère. Den hedder
Altura og er "den fineste vin familien Silva kan producere", som de selv siger. Den laves af
50-60% Carmenère + 20-35% Cabernet Sauvignon + 15-20% Petit Verdot og kun i de bedste
årgange. Druerne kommer fra små parceller på "Los Lingues", og produktionen er begrænset:
ca. 4500 flasker.
Hestene på etiketten symboliserer familiens enkle livsførelse: deres kærlighed til
naturen, bevægelse og tradition - vinen taler for sig selv.
RØDVIN
15/20
Casa Silva, Quinta Generación, 2002 (2007), Colchagua Valley
"Saftig, mild og muskuløs. Den er let peberkrydret, blød og tør, nærmest uden druesødme,
men med stor, saftig charme. Cabernets kontante bærfrugt er nænsomt blødgjort af blid
Carmenère. Dejlig vin, velstruktureret og potent, og både til at drikke nu og til at gemme i 3-5
år. Ilt den i 10-15 min."
132,00 kr.
18,5/20
Casa Silva Altura "A", 2001 (2009), Colchagua Valley
"Intens næse med tobak og chokolade. Smagen er blød, let røget, muskuløs, potent og især ret
tør. Der er delikat engelsk lakrids, let snerpende sveske og en gennemført ren bærsmag.
Pompøs vin, der kræver tålmodighed, både i glasset og på flaskehylden. Den bærer på toner af
stor Saint-Émilion, men er lykkeligvis helt sin egen. Rummelig, udfordrende, ambitiøs."
450,00 kr.
18/20
Casa Silva Altura "A", 2004 (2010), Colchagua Valley
"I denne årgang er indholdet af Carmenère "kun" 50%, mens der er 33% Cabernet og 17% Petit
Verdot. Den har ligget 15 mdr. på fad. Vinen er blød, mild og fløjlspoleret, med raffineret smag
af mokka og lakrids. Det er en saftig, omfavnende og generøs vin, der udvikler sig rent og flot i
glasset."
CASTAGNA
Beechworth
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Julian Castagna er bidt af Rudolf Steiner, så al håndtering af jord og vin foregår efter de
biodynamiske principper. Ejendommen ligger 500 meter over havet ved byen Beechworth i
den NØ del af Victoria, klimamæssigt praktisk ved foden af de "Australske Alper" - og inden
nogen begynder at grine af det navn, så er der mere evig sne i de australske alper end i de
berømte europæiske.
Klimaet er dog et tillempet Middelhavsklima med varme dage og kølige nætter i
vækstperioden. Der er så få klimatiske problemer, at de steinerske metoder kan gennemføres
efter bogen, og der bruges (naturligvis) kun det naturlige gær.
Udvalget af druer og vine er begrænset, også fordi der kun er ca. 4 ha til rådighed.
Tidligere fokuserede Castagna kun på de to Rhônedruer Viognier og Syrah, men nu er der også
kommet italienske inspirationer, så han kan lave en blanding af Sangiovese og Syrah - Un
Segreto hedder den. Topvinen er den rene Syrahvin Castagna Genesis - læg mærke til at den
på etiketten hedder Syrah, ikke Shiraz. Han fortæller selv, at Genesis er hans bidrag til en
nyfortolkning af australsk Shiraz.
Bodega CATENA ZAPATÁ
Mendoza
ARGENTINA
Tydeligst husker jeg fra mit første møde med Nicolás Catena engang i begyndelsen af 90'erne
hans pavestolthed, da han viste rundt i sin nye hvidvinskælder. Her lå hvidtskinnende nye fade
fra forskellige producenter med Chardonnay fra forskellige parceller skulder ved skulder for at
bevise, at der var forskel på den ene og den anden - og det var han hensigt at definere den
forskel.
Endnu vidste hverken Argentina eller verden udenfor, om han bare var endnu en gal
akademiker, der havde fået vin som hobby, men det lærte de i løbet af de kommende år. I dag
er ingen mere i tvivl. Catena har sat sig tungt på den argentinske vintrone, og intet tyder på, at
han skal afgive den foreløbigt.
Det var en tragisk tilfældighed, der førte ham ind i vinbranchen. Hans mor omkom ved
et biluheld i 1962, og den 22-årige student forlod fristelserne i Chicago for at vende tilbage til
Mendoza og hjælpe faderen med at købe billig bulkvin og sælge den til en billig pris. Han
husker, at faderen solgte 5 mio liter hver måned og glæder sig mest over, at han ikke var nødt
til at smage på den.
Han overtalte faderen til, at de for fremtiden skulle hæve kvaliteten, aftappe vinen selv
og sælge den under deres eget navn. Tanken må have forekommet underlig, for faderen havde
i 1936 overtaget firmaet fra sin italienske far og havde siden købt og solgt vin efter samme
enkle devise: billig, billig, billig. I det hele taget var argentinsk vin ikke noget at løbe så langt
efter. Det var oxiderede hvidvine eller tynde, solbagte rødvine.
Men Nicolás Catena havde drukket vin i USA og vidste, at sådan behøvede de ikke være.
Efter et besøg i Californien i 1982 kom han hjem med noget af en åbenbaring, for han havde
besøgt bl.a. Robert Mondavi og var blevet overbevist om, at man kunne lave kvalitetsvin i
Argentina, hvis man var omhyggelig og ikke gik på kompromis. Han begyndte i 1983 at tilplante
Agrelo Vineyard med de druesorter, der havde imponeret ham hos Mondavi: Chardonnay og
Cabernet Sauvignon. Til ære - og måske trøst - for sin aldrende far plantede han året efter
vinstokke med den lokale stolthed Malbec, der endnu var bedst kendt under sit gamle navn
"Uva Francesa".
Men Mondavi eller ej, så blev det Bordeaux' store rødvine, der blev hans ledestjerne.
Lafite, Margaux, Latour - kombinationen af endeløs elegance, sund frugt og lang holdbarhed,
det var det, han begyndte at sigte efter.
Han har ikke generet sig for at hente assistance udefra. I 1997 inviterede han den
californiske winemaker Paul Hobbs til Mendoza som konsulent, og næsten samtidig begyndte
han at trække på Jacques Lurtons erfaring med vindyrkning i varme områder. Catena havde
allerede i 1993 købt jord i Uco Valley, en særlig lovende subregion af Tupungato Valley i
Andesbjergene, og plantet vinstokke i 1500 meters højde, især Chardonnay og Pinot Noir. Her
er der fattig jordbund, risiko for frost og et behersket antal solskinstimer efter Mendozas
sædvanlige målestok. Selv hans egne rådgivere advarede ham mod at plante vin her, men han
gjorde det alligevel, opkaldte den bedste vinmark efter sin datter Adrianna - og han fik ret.
Efter faderens død i 1989 kastede Catena sin kærlighed på Malbec for at undersøge, om
faderens hengivenhed til denne lokale drue var andet end nostalgi. Det viste sig, at det var
den. Han brugte 4-5 år i Angélica Vineyard, før de mere end 60 år gamle vinstokke havde givet
en vin, han var tilfreds med. Første årgang var 1994, og Catena har siden placeret sig solidt
som verdens fineste producent af Malbecvine.
1994 blev et mærkeår for den ambitiøse pioner, der som vinmand sigter mod det
kunstneriske, men som uddannet økonom også har et godt øje til det nøjagtige. Sammen med
sit team blev han det år færdig med at analysere alle familiens vinmarker og udpege de ideelle
dyrkningssteder for de tre druesorter, der interesserede ham: Chardonnay, Cabernet
Sauvignon og Malbec.
Hans Chief Winemaker José Galante kunne præsentere ham for den første flaske
Cabernet Sauvignon fra La Pirámide Vineyard. Den kom til at hedde Catena Alta Cabernet
Sauvignon. I 1995 havde Galante den første flaske Chardonnay fra Uco Valley klar. Druerne
kom fra en lille parcel ved navn Domingo Vineyard, og også denne vin fik fornavnet Catena
Alta. Catena Alta Malbec kom til året efter. Her var druerne hentet i Angélica Vineyard.
Men de tre topvine var ikke nok for Catena, så i det følgende år (1997), der gav Cabernet
Sauvignon en fremragende modning, besluttede han at lave en topvin oven over den hidtidige
topvin. Den fik Nicolás Catenas mors ungpigenavn Zapata og hans eget navn for resten:
Nicolás Catena Zapata. Det endte med at blive en blanding, hvor der blev assembleret
beskedne 5% Malbec i de 95% Cabernet Sauvignon, og allerede da den kom frem i 2001, fik
den især de amerikanske vinskribenter til at blive saftfuldt imponerede. Den fine modtagelse
fik Catena til at arrangere den første smagning, hvor hans nye supervin blev blindsmagt mod
klassiske topvine som Lafite, Latour, Haut Brion, Solaia, etc - en årlig begivenhed, der i 2008
nåede til Søllerød Kro.
I 2001 trådte datteren Laura Catena for alvor ind i familiefirmaet, og tro mod familiens
gener kom Malbec igen højt på ønskesedlen. Med videnskabelig hjælp fra USA stilede hun
mod at perfektionere vinen fra de stokke, hendes far havde dyrket på de køligste steder. Det
resulterede allerede i 2004 i tre nye Malbec'er, der både beviste familiens dygtighed og
naturens udsving, for de smagte bestemt ikke ens, men var imponerende hver for sig. De blev
markedsført under top-topetiketten Nicolás Catena Zapata, efterfulgt af vinmarkens navn:
Nicasia, Adrainna og Argentina, fordi sidstnævnte er blandet af druer fra de to marker.
Behandlingen er ens: gæring på åbne fade og små tanke, 18 mdr. på franske barriques, og
hverken klaring eller filtrering.
I årgang 2002 blev der yderligere produceret en række prestige-Malbec'er fra
forskellige parceller (Lotes) for at vise druens mange forskellige udtryk i forskellig slags terroir.
Serien Catena Alta er pludselig blevet 2. division, men det er virkelig fine vine, som alle
andre end Catena ville fryde sig over at have som topvine. Serien består stadig af de tre
yndlingsdruer Chardonnay fra Adrianna Vineyard, Cabernet Sauvignon fra La Pirámide
Vineyard og Malbec fra Angélica Vineyard. Under dem ligger serien Catena med to Malbec'er,
en Chardonnay og en Cabernet Sauvignon, og under den igen en serie med navnet Alamos,
mens det gamle familienavn Bodegas Esmeralda er gledet i baggrunden.
Billedbogen med familiens vinmarker er lige så smuk som imponerende:
Adrianna Vineyard, opkaldt efter den yngste datter, ligger i distriktet Gualtallary i Tupungato,
1500 meter over havet. Jorden er sand og småklipper. Den er tilplantet i 1996 og har 110 ha
med vinstokke.
Altamira Vineyard ligger i distriktet La Consulta i regionen San Carlos og har navn efter
underdistriktet. Den har 40 ha med vinstokke og ligger 1180 meter over havet. Den er
tilplantet i 1999.
Angélica Vineyard er opkaldt efter Nicólas Catenas mor. Den ligger i regionen Maipú, 860
meter over havet og er på 79 ha. Den er tilplantet omkring 1930.
Domingo Vineyard er til gengæld opkaldt efter hans far. Den har 35 ha med vinstokke, der er
plantet i 1992 og ligger i 1130 meters højde i Tupungato.
Uxmal Vineyard har ikke familiært navn, men er opkaldt efter nogle ruiner fra Mayatiden i
Agrelo (Luján de Cuyo). Den ligger i 940 meters højde og er på 105 ha. Den er tilplantet i 1983.
Økonomen og perfektionisten Nicolás Catena har trods sit beskedne væsen markeret sig
som Argentinas suveræne vinpersonlighed. Han elsker vine, der får lov til at spille med
musklerne - men spiller elegant.
HVIDVIN
15/20
Alamos Viognier, 2009 (2010), Mendoza
"Pæn og nydelig ung vin, der glimrende og uhøjtideligt fortolker Viogniers friske vannilesmag.
Solid af bygning, blød og med diskret syre. Giv den 10. min. luft."
59,95 kr.
15/20
Alamos Chardonnay, 2009 (2010), Mendoza
"Fyldig, småtropisk Chardonnay med et markant dryp citrus. Den er mild og blød, har lidt mere
fedme end syre og er gennemført logisk og vellavet. Det er en rigtig familien
Danmark-Chardonnay."
59,95 kr.
14/20
Catena Chardonnay, 2007 (2009), Mendoza
"Vanillefrisk, fyldig og poleret, harmonisk og nydelig. Ren, lang druesmag, en anelse citrus og
fint medspillende syre. Lækker og ligetil, en vellykket oversøisk Meursaultstil, men næsten
uden mineraler - bare enkel, dejlig og alsidig. Mere indviklet behøver Chardonnay jo slet ikke
være."
79,95 kr.
15/20
Catena Chardonnay, 2008 (2010), Mendoza
"Klassisk, ren og nydelig. Det er simpelthen sådan, man laver en velsmagende og let forståelig
Chardonnay. Hvad den smager af? Ikke af tropiske frugter, ikke af eksotiske indslag, ikke af
ristet egetræ, men af Chardonnay, den rene, ærlige, unge druesmag, som man godt kan
komme til at længes efter. Stilen er nærmest Meursault, men mest Catena: blød, stram og
lækker."
99,95 kr.
17/20
Catena Alta Chardonnay, 2003 (2007), Mendoza
"Her får hummeren et ordentligt los af træskovlen, for man skal lede meget længe efter en tør
hvidvin, der er så fed, så fyldig, så tung og så fadpræget - men udover at være vinfamiliens
sumobryder smager den altså også godt, og den har både syre og citrus til at modvirke
fedmen. Det bliver virkelig en smags sag, for den er så rig og så kompleks, fra små diskrete
tropefrugter til nyristet egetræ og forfriskende citrus”
49,95 kr.
16,5/20
Catena Alta Chardonnay, 2006 (2009), Mendoza
"Mild, poleret vanillesmag, tilsat hasselnød og friskplukkede mandler. Frisk stil med ung,
veloplagt druesmag og en velplaceret syre. Den virker træfri og er delikat mineralsk. En
disciplineret og vellavet replik til Meursault. Gad vide om de hører efter..."
199,95 kr.
18/20
Catena Zapata Chardonnay, 2006 (2009), Mendoza
"Fyldig og nuanceret Chardonnay, der begynder med mandel og melon og ender med pære og
citrus. Fremragende vin med imponerende dimensioner, bred og med en letdansende,
uimodståelig elegance. Der er mineralske momenter, der er burgundisk harmoni og finesse,
der er markant druekarakter og ligefrem charme. Stor, flot, dejlig Chardonnay, der tager
kampen op med de bedste franske."
399,95 kr.
ROSÉVIN
14,5/20
Alamos Malbec Rosé, 2009 (2010), Mendoza
"Tør, frisk og ukompliceret sommer-rosé med solid bærsmag. Stilen siger Provence - prisen
siger HURRA!"
49,95 kr.
RØDVIN
14,5/20
Alamos Pinot Noir, 2007 (2010), Mendoza
"Det er bestemt ingen syretrold, men en flink og artig lille charmetrold med solkrydret varme
og pæn druesødme. Rigtig pæn, meget oversøisk i sin milde smag og let at gå til."
59,95 kr.
15/20
Alamos Pinot Noir Selección, 2008 (2010), Mendoza
"Mørk, blød og ret bærpotent af en argentinsk Pinot Noir. Pæn, venlig druekarakter, mild smag
af røg og stødt peber, ingen træsmag, ingen generande syre. Det er lutter mild og venlig
Pinotsmag med beroligende druesødme."
99,95 kr.
14,5/20
Catena Syrah, 2006 (2010), Mendoza
"Blød og mild Syrah, med smag af blomme og med sen syre. Den smager pænt, den er vellavet
og blød og let drikkelig, men den smager hverken af Syrah eller af Shiraz. Den opfører sig pænt
i glasset og får en nydelig smag af slåen. Det er en pæn vin - bare den ikke hed Syrah."
129,95 kr.
13,5/20
Catena Cabernet Sauvignon, 2005 (2008), Mendoza
"Solid, tør og saftig, med pæn rund og mild druekarakter, moden bærfrugt og behersket
solskin i glasset. Vellavet og velsmagende, en oversøisk Cabernet med både, saft, charme og
stil. Den er lige til at skænke op."
99,95 kr.
16/20
Catena Alta Cabernet Sauvignon, 2002 (2007), Mendoza
"Kompakt, koncentreret, saftfuld. Imponerende og muskuløs, men også harmonisk og
disciplineret, tør og småraffineret, med lakrids og modne blommer, der i glasset lader sig tørre
og transformere til lækre svesker. Jeg kan ikke forestille mig nogen mere ideel løsning på
argentinsk, solmoden Cabernet udsat for nyt egetræ og kærlige fingre. Fremragende madvin
nu og i de næste 5-10 år, måske mere."
299,95 kr.
16/20
Catena Alta Cabernet Sauvignon, 2005 (2010), Mendoza
"Dyb, sund og bærmættet næse. Smagen er rund, blød og let parfumeret, med en druesødme,
der vokser og udfoldes fint i glasset. En charmevin, der kan andet end charmere. Den er uden
modhager, den glider let og saftigt ned og spreder blød, solbærpræget glæde undervejs. Den
er blevet bedre inden for de seneste 2-3 år og har fået både mineralske toner og mere
dæmpet sødme."
299,95 kr.
14,5/20
Catena Malbec, 2005 (2008), Mendoza
"En venlig, rund og sødmefuld Malbec, der tilsyneladende bare vil fylde og behage - men som
efter nogle minutter i glasset også afslører lyst til at drille og udfordre. Den er især venlig, men
bag sin polstrede sødme har den både rygrad og garvesyre. Den er lidt kort, men spændende
så længe, den varer - også til godt kød."
129,95 kr.
15/20
"Tør, saftig og solid, med frisk bærfrugt og mild druesødme. Som 2005'eren er den både lidt
skælmsk og ret udfordrende. Dejlig, potent Malbec, der har mere at byde på end sødme, ikke
mindst slåen og solbær. Den skal iltes 10-15 min."
99,95 kr.
16/20
"Catena og Malbec - så er der spillet op til tango, og selv om denne Malbec ikke er Catenas
top-Malbec, er der både masser af frugt, sikkerhed, druesødme, kogechokolade og ikke mindst
vellykket struktur i glasset. Druerne vokser i indtil 1400 meters højde, og den kølige stil skaber
en fornem balance med solens gavmilde skin og druesødmen. Den smager bare godt - som alle
Catenas Malbec'er. For den danske importør er årgang 2010 den bedste hidtil, og jeg giver
ham gerne ret. Især hvis man giver den 15-20 min. luft."
79,95 kr.
17/20
Catena Alta Malbec, 2005 (2010), Mendoza
"Mørk og saftstruttende i glasset, moden og afklaret i næsen, mild og tør i smagen - med
solskin pakket ind i en fin, velfungerende syre. Vinen er drikkemoden og udfordrende, den har
tabt sig siden sin hvalpefede ungdom og har fået rigtigere dimensioner, mere stil og en
dæmpet, voksen Malbeckarakter, der gør den til en vellykket kødvin. Den er ret stram - og ret
dejlig! Den signalerer blåt blod og klasse, og den behøver hverken iltes eller gemmes."
299,95 kr.
18,5/20
Catena Zapata Malbec, 2006 (2010), Adrianna Vineyard, Gualtallary, Mendoza
"Det er en koncentreret mundfuld af hyldebær, brombær, engelsk lakrids, lidt garvesyre - og
saft, saft og mere saft. I glasset udfolder den en delikat, let mokkasmag og bliver lidt
blødere, men holder sin nøgterne, kølige stil, der især kommer af, at druerne vokser i 1440
meters højde i Mendozas højeste parcel med Malbec. Det er en imponerende Malbec, der
både holder en mere og mere blød og venlig frugtsmag i glasset - og en stram stil, der er tør,
helt uden sødme, og med mange saftige kvaliteter. Drik den nu - med 15-20 min. luft - eller
gem den i min. 3-5 år."
499,95 kr.
19/20
Catena Zapata Malbec, 2006 (2010), Nicasia Vineyard, Altamira, Mendoza
"Nicasia Vineyard ligger i 1180 meters højde i distriktet Altamira 115 km syd for Mendoza by.
Den veldrænede sandjord har givet en forbløffende vin: Blød og intens, med varme
krydderurter og lidt kamfer, sorte bær og en anelse ristet kaffe i baggrunden. Den er mere
mild og raffineret end den tilsvarende vin fra Adrianna Vineyard (samme årgang og samme
pris). Det er Malbec i topklasse, fordi den stramme stil, den kølige vækst og det gode
håndværk er kombineret med charme og høj kvalitet i glasset. Den er mere end dejlig nu - især
efter 15 min. iltning - men den kan også gemmes i 3-5-10 år."
499,95 kr.
19/20
Catena Zapata Malbec Argentino, 2005, Mendoza
"Den er lavet af druer fra mere end 70 år gamle vinstokke og er familien Catenas personlige
selektion fra de 12 bedste fade, fortæller bagetiketten. Der er altså grund til at løfte glasset
med store forventninger, og de indfries. Det er Malbec, så det batter. Tæt, tyktflydende,
poleret, saftspændt, med et orgie af sorte bær og mokka, der udfoldes i munden som en
række delikate stjerneskud. Den er blød og lækker, men også muskuløs, og syren kommer som
en diskret, forsigtig hilsen langt ude i eftersmagen. Det er et glas ren nydelse, men stilen er
ganske stram, og nok er vinen oversøisk, men den er holdt i sikker hånd. Herlig Malbec, der
overbevisende udtrykker druens kvaliteter. Den er drikkelig nu, men kan også gemmes."
599,95 kr.
18/20
Catena Zapata, 2001 (2007), Mendoza
"Fortryllende og mesterligt komponeret af saftspændte muskler og potent bærfrugt - og holdt
i en aldrig rystende hånd, der også jonglerer overlegent med egetræ og garvesyre. Det er en
ung vin med meget stort potentiale, den er lovende og overbevisende, den smager dejligt nu,
og det skal den nok blive ved med. Man skal ikke lede efter Bordeaux' ynde, jordbund og
nuancer, men glæde sig over Argentinas frodige overdådighed, uhæmmede solskin og
fuldmodne druer. Flot vin, som jeg ville gemme i min. 8-10 år - men dens medfødte,
oversaftige charme gør den drikkelig allerede nu - og med stor nydelse."
450,00 kr.
17,5/20
"Intens mokkanæse. Smagen signalerer både mokka, sorte bær og koncentreret mørk
chokolade. Blød og venlig og meget muskuløs, med kort, tør afslutning og næsten ingen
mærkbar garvesyre. I sin mættede, ekstremt fyldige stil og sin sunde, modne frugt er den
fuldblods oversøisk - og selv blandt de mest muskuløse oversøiske Cabernet'er er denne
sumobryderen over alle. Men den er også godmodig og helt uden udfordringer og derfor både
til muskuløs hygge og til mad. Giv den 10-15 min. luft."
600,00 kr.
17/20
"Blød, poleret og saftspændt, domineret af mokka og chokolade, med mildhed i frugten og en
sen, diskret garvesyre. Den er potent, også potent i kvalitet og holder sin bløde, milde lækre
mokka/chokoladesmag. Det er tydeligvis en vin, der er lavet med kærlighed, kyndighed og
cash. Den udvikler lidt fin druesødme i glasset og er med sin varme, let mineralske sødme
mere i familie med California end med Bordeaux. Det er en prestigevin med store ambitioner
og store kvaliteter, men den er næsten for perfekt - den mangler lige at give the kick."
599,95 kr.
17/20
Catena Viñas, Adríanna Lote 3 Malbec, 2002 (2007), Mendoza
"Neutral, let mineralsk næse, der efter 15-20 i glasset udfolder kaffe og chokolade. Smagen er
tør og mineralsk, med blommer og lavendler, en anelse formildende druesødme, en kort tør
afslutning - og derefter en yndefuld og tiltalende lang og delikat eftersmag, hvor blommerne
dukker op igen, og nu suppleret med mokka. Flot, flot Malbec, der bør iltes 10-15 min. eller
gemmes."
300,80 kr.
16,5/20
Catena Viñas, Adríanna Lote 9 Malbec, 2002 (2007), Mendoza
"Spæd blommenæse. Smagen er bestemt ikke spæd, den har bredde og dybde, den har
læssevis af flere modne blommer, en diskret finish og en så meget mere markant lang og
raffineret eftersmag med blommer, men også med tobak og tør, engelsk lakrids. Potent og
krævende - den kræver også tålmodighed. Den skal iltes i 15-20 min. eller gemmes 3-5 år."
300,80 kr.
17/20
Catena Viñas, Uxmal Lote 4 Malbec, 2002 (2007), Mendoza
"Dyb, lakridset næse. Smagen er pakket med engelsk lakrids, sveskesovs og mineraler. Den er
solid af bygning, saftfuld og sikker, ret umiddelbar og drikkevenlig, men så sandelig også både
nuanceret, raffineret og udfordrende. Den udfolder sig flot i glasset, lakridsen får perspektiver,
og især eftersmagen er imponerende i længde og lækkerier. Inspirerende og udfordrende
madvin, der bør iltes 5-10 min."
300,80 kr.
17,5/20
Catena Viñas, La Consulta Lote 2 Malbec, 2002 (2007), Mendoza
"Saftig, intens blommesmag med syrlige undertoner. Den er stramt bygget, på grænsen til at
bære korset, frugten er nøjagtig og udtrykker sig kort og markant, mens tørstoffer og
garvesyre overtager både afslutning og eftersmag. Udfoldelsen i glasset viser, hvor raffineret
den er, nuancerne bliver til massive smagsindtryk, en blød ynde afløser den syrerige råkraft.
Imponerende vin, der bør iltes i 10-15 min."
300,80 kr.
17,5/20
Catena Viñas, Angélica Lote 18 Malbec, 2002 (2007), Mendoza
"Dyb, mineralsk næse. Saftig og massiv smag af engelsk lakrids. Stilen er meget streng, saften
får ikke lov til svinkeærinder, frugten er knastør, garvesyren kontant. Den engelske lakrids
udvikler sig pænt i glasset, blødes op, skifter udtryksform og bliver mere omgængelig, blid og
parfumeret. Kraften omsættes i elegance, vinen får en kompleks karakter, der minder mere
om Piemonte end om Mendoza. Det er en krævende vin, der belønner den tålmodige rigeligt.
Ilt den i 15-20 min. og sæt det røde kød på bordet."
300,80 kr.
Finca la CELIA
Uco Valley
ARGENTINA
www.skjold-burne.dk
Moderne vin i gamle rammer. Under ledelse af Cristian Garcia laver de 7 enkeltdruevine som
toppen af ranglisten. Naturligt nok for geografien er Malbec deres bedste.
RØDVIN
17/20
La Celia Heritage Malbec, 2007 (2012), Uco Valley
"Koncentreret og kompakt Malbec, der begynder tørt og afvisende, men udvikler en delikat
druesødme efter 20-30 min. i glasset. Den har fylde og karakter og har markant smag af
chokolade, men er uden fedme og markant sødme. Ilt den 10-15 min. og lad den udfolde al sin
chokolade og milde charme."
219,75 kr.
CENTRAL OTAGO
Sydøen
NEW ZEALAND
Efter Oregon er Central Otago blevet den internationale Pinot Noir darling, og verdens
sydligste vindistrikt har noget bedre end sit amerikanske forstykke forstået at leve op til
berømmelsen, så Central Otago i dag er den største udfordring til rødvinene fra Bourgognes
legendariske Côte d'Or.
Hemmeligheden kan måles i tal: Central Otago har New Zealands mest kontinentale
klima. Med et årligt antal graddage, der svinger fra 910 til 989 er det landets eneste vindistrikt
med under 1000 graddage, men solen skinner så perfekt, at dagene i vækstsæsonen er varme
og milde og nætterne kølige på grænsen til kolde. Det giver en gunstig omsætning i druerne,
hvad ikke mindst Pinot Noir nyder godt af. Central Otago er som nævnt også verdens sydligste
vindistrikt, beliggende omkring 45 Syd, svarende til Bordeaux og Piemonte på den nordlige
halvkugle. Vinmarkerne ligger 200-450 meter over havet, så det er også New Zealands højeste
vindistrikt og det, der ligger længst fra havet.
Det betyder også, at det regner mindre her end noget andet sted i New Zealand - sølle
243-276 mm årligt - svarende til ca. 70% af den regn, Marlborough får, og jorden er veldrænet
og mange steder mineralsk præget. Vinarealet udgør endnu kun 3-4% af landets samlede areal
med vinstokke, men det er i eksplosiv udvikling - ligesom Pinot Noir'erne. Ved en stor
optælling i 2002 var 63% af arealet beplantet med Pinot Noir, og det er steget siden da.
Central Otago lignede ellers ikke noget lykkehistorie, da de allerførste vinstokke blev
plantet af en gal franskmand i 1864. Han hed John Desire Feraud og var kommet til Central
Otago for at grave guld, men endte med at plante vinstokke. Men han var en enlig svale.
Endnu i 1970'erne og 80'erne var det kun håbefulde pionerer med hang til frisk luft, forrevne
klipper og flere millioner får, der slog sig ned så langt mod syd. Så sent som i 1987 blev den
første kommercielle flaske Otagovin produceret, og bortset fra den daglige skræk for vinlusen
phylloxera har alt siden da åndet fremgang og velstand, for tilplantningen, produktionen og
kvaliteten nærmest eksploderer.
Lokalt skelnes der mellem 4 subregioner: Wanaka, Gibbston, Cromwell Bassin og
Alexandra. Heraf tegner Cromwell Bassin sig for mere end 70% af Central Otagos vinmarker, og
Gibbston tager sig af 20%. Tilbage er så Alexandra med 7% og Wanaka med 3%.
CENTRAL VALLEY/VALLE CENTRAL
CHILE
Central Valley er fællesnævner for 4 af Chiles mest berømte og mest værdifulde vindale. Fra N
mod S er det:
Maipo Valley
Rapel Valley
Curicó Valley
Maule Valley
10,461 ha vinmarker
30,461 ha vinmarker
18,422 ha vinmarker
28,799 ha vinmarker
I alt dækker Central Valley altså 87.799 ha vinmarker. Hertil kan lægges 22,619 ha med
spisedruer.
Central Valley fik betydning, da Chile fik sin lov om DO-områder i 1994-95. Mange
vinhuse havde og har stadig tradition for at lave vin med druer fra flere subregioner, og med
indførelsen af DO ville det være umuligt for dem at angive druernes ophavssted på etiketten.
Hvis f.eks. en vinproducent lavede sin Cabernet Sauvignon af druer fra Maipo, Rapel og
Curicó Valley, måtte de tre subregioner ikke nævnes på etiketten, da de var individuelle
DO-områder - derimod kunne man nu angive regionen Central Valley/Valle Central.
Bodega CHACRA
Rio Negro Valley
ARGENTINA
Der er fine toscanske aner bag bodegaen i Patagonien, for det var Piero Incisa della Rochetta
af den berømte Sassicaia-familie, der i 2002 købte den første parcel med vinstokke, der var
plantet i 1932, men i mange år havde fået lov at passe sig selv. Det var Pinot Noir, og hermed
blev Pinot Noir Bodega Chacras varemærke. Jorden er gruset og fattig, og efter en grønhøst i
januar er der ikke mange druer tilbage til den egentlige plukning, der finder sted tidligt om
morgenen i den første uge af marts. Druerne plukkes forsigtigt og bæres i trækurve med 8 kg
druer ad gangen til vineriet. De nedkøles undervejs, håndsorteres og anbringes i 200-liters
cementtanke for at gære. Håndarbejde, store ambitioner, stor nænsomhed.
Der bruges ingen mekanik. Druerne presses heller ikke, de øverste får ved egen vægt de
underste til at sprænges - samme princip som ved Macération Carbonique, for det giver efter
Rochettas mening bedre frugt og bedre tanniner. Den alkoholiske gæring - med naturligt gær varer ca. tre uger, hvorefter vinen nænsomt fyldes på små franske fade. Den malolaktiske
gæring går af sig selv, og seks måneder senere er vinen parat - til at hvile videre "sur lie" i
yderligere 6-8 mdr., så den er klar til aftapning i juni. Den hverken filtreres eller klares.
Rochetta var så tilfreds med de første årgange, at han siden har købt yderligere to
vinmarker i nærheden. Den omtalte ældste blev tilplantet i 1932 og hedder derfor "Treinta y
Dos" (32). Den næste er plantet i 1955 og hedder derfor "Cincuenta y Cinco" (55), og den
tredje og nyeste er fra 1967 og kaldes "Sesanta y Sete" (67). Der er dog kun ca. 1 ha tilbage af
den, resten måtte rives op. Hans fjerde Pinot Noir hedder Barda (tag)ryggen. Han kalder den
selv en praktisk anvendelig "andenvin" af det råmateriale, der er til overs efter de tre
single-vineyard vine og druer fra yngre vinstokke. Til Barda bruges også druer og vin, der er
fravalgt til de finere cuveer, så Barda har under tiden en højere kvalitet, end titlen og prisen
antyder.
Midt i al denne Pinotherlighed laver Chacra også en 100% Merlot, der kaldes Mainqué.
Ligesom Pinot’erne er den lavet i tæt samarbejde med Hans Vinding-Diers, søn af Peter
Vinding-Diers. ”Hans er min heldige stjerne,” siger Rochetta, for det var Hans Vinding-Diers,
der førte ham på sporet af Pinot Noir i denne sydlige udørk af Argentina, og de to pionerer
smager sammen, vælger sammen og beslutter sammen.
Resultatet er foreløbig blevet nogle af Sydamerikas mest vellykkede Pinot Noir’er, lavet i
klassisk stil af biodynamiske druer fra gamle, upodede vinstokke.
RØDVIN
17/20
Barda Pinot Noir, 2008 (2010), Rio Negro
"Ret tør og stram stil, noget så sjældent som en oversøisk Pinot helt uden sødme, men
vaccineret med stødt peber. Den er lidt tvær i glasset, vil ikke rigtigt åbne sig, og præsenterer
en kølig strenghed, der er mere new zealandsk (og burgundisk) end sydamerikansk. Først efter
en times tid begynder der at strømme rigtig nydelig Pinotkarakter ud af strengheden.”
129,95 kr.
17,5/20
“Solid, tør frugt. Den er mere udfordrende end de tidligere årgange af Barda, den smager mere
af klassisk Bourgogne. Pæn balance, fine mineralske toner og konsekvent stram stil, helt uden
sødme. Utrolig vellykket af en sydamerikansk Pinot Noir.”
99,95 kr.
16,5/20
"Bodega Chacras andenvin er nummer 4 i rangfølgen af deres Pinot Noir'er, og den holder den
pæne kursændring i retning mod klassisk Bourgogne, som 2010'eren antydede - dog har
2011'eren et strejf af druesødme, der gør den mere venlig og let tilgængelig. Den er
gennemført pæn, let røget, let at forstå, let at bruge, også uden mad."
99,95 kr.
16,5/20
Bodega Chacra Barda Pinot Noir, 2011 (2013), Patagonia
"Barda er bodegaens sunde og pålidelige PN'er, men langt fra den fornemste og dyreste. Til
gengæld repræsenterer den ofte den bedste value for money, også i denne årgang, der er
mindre stram og klassisk Bourgogneagtig end 2010, mere mild og venlig. Den har en pæn,
præsentabel druekarakter og en smag, der kombinerer kølige druer med en lille, koket
druesødme. Den er både til hygge og til mad, og den bliver mere bidsk og Bourgogneagtig i
glasset."
129,95 kr. v/12 fl.
18/20
Chacra Pinot Noir, 2008 (2010), Cincuenta y Cinco, Rio Negro
"Pebret næse, tør og udfordrende smag, der er helt uden sødme. I glasset vågner fine nuancer
af viol og milde skovbær, men vinen holder stædigt sin tørre stil og lemper kun langsomt for
ventilerne. Stødt peber, bær og lidt egetræ giver smag, saft og potens giver struktur. Den har
kølighed i stil, men glød i sin fine karakter. Fornem Pinot Noir - og pointen er, at den ville også
være fornem i Bourgogne."
199,95 kr.
18/20
Chacra Pinot Noir, 2010 (2011), Cincuenta y Cinco, Rio Negro
“Raffineret, frisk bærnæse. Tør, stram stil, herlig klassisk Bourgogne, tør og udfordrende. Den
har charme uden sødme og en lang, tør, ren og elegant bærsmag. Karakterfuld og dejlig.”
269,95 kr.
19/20
Chacra Pinot Noir, 2008 (2010), Treinta y Dos, Rio Negro
"Dyb, violparfumeret næse. Smagen er tæt, ung, tør og barsk - her er hverken venlighed eller
sødme, men til gengæld er der løfter. Længe har den samme potente smag af næsten modne
blommer og hængt kød, som peger mere mod Sydfrankrig end mod Bourgogne, og den smag
holder sig stædigt i et døgns tid. Den vin har Pinot-udtryk, jeg ikke kan mindes at have mødt
før. Den er stejl og kølig af natur, men den er blød inderst inde og skal have forståelse og
tålmodighed. En fremragende ung Pinot Noir, der selv efter 20 timers luft er intens, afvisende
og lukket. Den er en personlighed af Grand Cru størrelse - men selvfølgelig ikke for dem, der
kan se, at der står Argentina på etiketten..."
299,95 kr.
18,5/20
Chacra Pinot Noir, 2009 (2011), Trenta y Dos, Rio Negro
“Blød, venlig og vellavet – harmonisk og stram i strukturen, men også run dog drikkevenlig,
selv om den er ung. Veldrejet krop, lang intens bærsmag og fornem udvikling i glasset, hvor
den udfolder sine klassiske dyder.”
299,95 kr.
15,5/20
Chacra Mainque Merlot, 2009 (2011), Rio Negro
“Jeg deler ikke Rochettas og Vinding-Diers’ begejstring for deres Merlot. Den virker for stram,
tør og vranten, selv om den også er blød og let drikkelig. Syren optræder ret børstet i glasset,
og vinen mangler Pinot’ernes renhed i frugtsmagen. Den er til gengæld mere robust og en
udmærket kødvin.”
169,95 kr.
CHAKANA WINES
Luján de Cuyo
ARGENTINA
www.gludvin.dk
Chakana er indiansk for Sydkorset og også navnet på de sten, der fører vandet fra bjergene
ned til markerne. Chakanas vinrødder er dog italienske, for det var immigranter fra Lombardia,
der plantede de første vinstokke. Vore dages vinstokke er plantet i 1970'erne i 950 meters
højde.
Chakana laver vin i 6 serier, der nedefra hedder "Chakana Wiphala", "Cueva de las
Manos", "Maipe", "Chakana", "Chakana Reserve" og "Chakana Estate Selection". Der er to
Reservevine: en Cabernet Sauvignon og en Malbec, der begge får 12 mdr. på fad.
Topvinen er den røde Chakana Estate Selection, der er en Bordeauxblanding, der som
eksempel i årgang 2007 bestod af 60% Cs + 20% Malbec + 20% Petit Verdot. Vinen lagrer 15
mdr. på nye franske barriques.
RØDVIN
13/20
Chakana Shiraz, 2005 (2008), Mendoza
"Blød, varm og kompakt peberkrydret. Fyldig og muskuløs Shiraz, der har australsk glød, men
behersket druesødme. Den er enkel og let at gå til - den udfordrer ikke, men den smager godt,
og den spreder glæde i glasset. Den er endda både til hygge og til mad."
69,00 kr.
13,5/20
Chakana Malbec Reserve, 2004 (2008), Luján de Cuyo
"Blød og let lakridset, med en spinkel skjult syre, der dukker op efter nogen tid i glasset.
Kvartfed og fyldig, med solid bærfrugt. Typisk moderne, saftig, argentinsk Malbec. Tør og
robust madvin."
95,00 kr.
CHALKERS CROSSING
Hilltops
AUSTRALIEN
www.finvin.dk
Geologerne Ted og Wendy Ambler havde en lang karriere i minedrift, da de forelskede sig i
tanken om at lave vin, bare som hobby - men det gik med dem som med så mange andre: de
blev grebet af det, og i dag er hobbyen blevet full time beskæftigelse. De købte jord i det lille
distrikt Hilltops, der ligger politisk korrekt mellem hovedstaden Canberra og den største by
Sydney. De plantede deres første vinstokke i 1997 og lavede den første flaske i marts 2001.
Med hjælp fra den kvindelige, franskfødte winemaker Celine Rousseau laver de vine på
"franske" druesorter: Sauvignon Blanc og Chardonnay på indkøbte druer fra en lokalitet med
det morsomme navn Tumbarumba - samt Sémillon, Shiraz og Cabernet Sauvignon af egne
druer - foruden lidt Riesling med tyske rødder.
Det er ikke et af Australiens køligste distrikter, men ægteparret fastholder alligevel, at
det er koldklimavine, de laver - det er i hvert fald den stil, de sigter efter. Deres Hilltops
Riesling på rustfrit stål og med 6 mdr. lagring på bundfaldet og deres Tumbarumba
Chardonnay med gæring og 14 mdr. lagring på franske barriques er de mest efterspurgte vine.
Sidstnævnte får max. karakter hos James Halliday.
Domaine CHANDON
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Domaine Chandon, der også kaldes "Chandon Argentina", så Champagnehuset Moët &
Chandon selv kan finde ud af, hvor deres mange vine kommer fra, er Argentinas største
producent af mousserende vin - helt nøjagtigt laver de ca. 12 mio liter årligt. Det er nogle af
Argentinas friskeste og mest vellykkede mousserende vine, der pudsigt nok lanceres under
titlen champaña - også selv om de ikke altid er lavet efter champagnemetoden.
Se også: Terrazas de los Andes.
Domaine CHANDON
Yarra Valley
ARGENTINA
Importør: INGEN
Endnu et datterhus af Champagnehuset Moët & Chandon, der her laver flere serier
mousserende vine på Chardonnay og Pinot Noir. Bedst er den friske Brut 1, men serien Green
Point er den mest kendte.
.
CHÂTEAU HORNSBY
Alice Springs
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Château'et er en gimmick som vinproducent, men spiller en vis rolle for turismen, for "slottet"
ligger midt i den australske ørken, grundlagt 1979 af Denis Hornsby. Den årlige produktion på
ca. 18.000 flasker rives væk på den nærliggende restaurant, men det er ikke en vin, man skal
bebyrde sin kuffert med, kan jeg bevidne.
CHÂTEAU YALDARA
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Château'et, der blev opført i 1960'erne, er virkelig et château at se til. Det bruges til
vinproduktion og turisme. Her produceres også mere end halvdelen af alkoholfrie vine i
Australien, men Yaldara er dog mest kendt for de mousserende vine - deraf navnet: Yaldara
betyder sprudlende på aboriginal. I 1999 solgte familien Thumm herligheden til McGuigan
Brothers.
CHEVAL DES ANDES
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Cheval betyder hest på fransk, og den er god nok: det er den ægte hvide hest fra Saint-Émilion,
der er impliceret i dette argentinske projekt. "Cheval des Andes", som vel må betyde "Hesten
fra Andesbjergene" blev dannet som et "joint venture" mellem Château Cheval Blanc og Moët
& Chandons argentinske datterselskab "Terrazas de los Andes" og endeligt bekræftet i 2003
efter nogle års tilløb (se: Terrazas de los Andes).
De to dygtige winemakers Pierre Lurton og Roberto de la Mota råder over 36 ha
vinmarker i Vistalba med upodet Malbec fra 1930'erne samt 15 ha i vingården "La Consulta".
Druerne er de sikre på, men blandingen af vinen volder tilsyneladende diskussion. I årgang
2001 og 2002 bestod den af 60% Cabernet Sauvignon + 40& Merlot, mens den i årgang 2005
var ændret til 60% Malbec + 26% Cabernet Sauvignon + 7% Merlot + 7% Petit Verdot, så det er
en vin, der svinger år for år i struktur, men så længe ambitionerne kan holde sig i skyhøjde,
skal kvaliteten også nok gøre det. Det er ungt projekt, men det er lovende, for der er erfaring i
bagagen og penge i kassen.
RØDVIN
17,5/20
Cheval des Andes, 2001 (2006), Mendoza
"Intens Cabernet, med solbærsaft, røg og cigarkasse, kombineret med Malbecs frodige krop og
ligefremme munterhed. Cabernet'en dominerer og gør stilen meget personlig og mere
international end argentinsk, men resultatet er vellykket, og Cabernet'en giver både karakter
og stramhed i stil. Spændende madvin, der også bliver spændende at følge."
495,00 kr.
CHILE
I 1503, bare 5 år efter at Columbus havde opdaget en ny verdensdel, der ikke engang havde
fået navn endnu, fik Sevilla monopol på handel med de nye lande. Under statsligt opsyn skulle
købmændene i Sevilla to gange årligt sende konvojer til Amerika med de ædle formål at hente
guld hjem til kongen og fortabte sjæle til Kirken.
Konvojerne sejlede naturligvis ikke tomme over Atlanten. De havde blandt andet vin
ombord, for Spanien øjnede en pludselig ekstra gevinst. Vin ud, guld hjem. Luften var euforisk i
Sevilla i de år. Spanien havde overproduktion af vin, allerede dengang, og for en sikkerheds
skyld blev det ved lov forbudt enhver så meget som bare at tænke på at plante vinstokke i de
nye lande. Vinen skulle komme fra Spanien.
Kort efter dukkede de første conquistadores op. Det var eventyrere, der tilbød kongen
og dronningen at hente guld hjem fra det fjerne guldland El Dorado, som lå et eller andet sted
langt borte, hvor ingen spansk fod endnu havde trådt. De ville blive belønnet for deres indsats
- uanset om de havde guld med hjem eller ej!
Cortez kom først, men han fandt ikke noget guld. Så kom Pizarro, der endte med at blive
myrdet af inkaerne. Så kom Pedro Valdivia, der som de andre to trampede gennem
indianerland uden blik for andet end guldet. Han myrdede aztekere, han myrdede inkaer, og
da han i 1540 vandrede ad Inkavejen fra Peru ind i Chile, begyndte han at myrde løs på de
indfødte araucanere.
Hans største historiske bedrift var, at han den 12. februar 1541 slog lejr ved et vejkryds i
en frodig dal, hvor senere Chiles hovedstad Santiago voksede op. Resten var lutter ynk for alle
parter.
Valdivia skulle have slået sig ned i frodigheden, hvor der var land og vand nok til alle,
men han lod sig lokke længere sydpå, over Bío Bío floden og ind i araucanernes hjemland, hvor
guldet bestemt måtte ligge. Men det gjorde det ikke, og da han omsider nåede ind i
indianernes inderste, var han bagbundet og udmattet og fik i følge legenden hældt flydende
guld i halsen for at få sin guldtørst slukket.
Først hans efterfølger García Mendoza nåede igennem Mapucheland - et andet ord for
araucanerne - og da han efter mange strabadser stod ved Magellanstrædet, kunne han
konstatere, at der ikke var mere land - og hermed heller ikke noget guld.
Lang rejse - ingen guld
Sådan nåede de dristige conquistadores hele vejen gennem det lange Sydamerika - uden at
finde guld. Pizarro var blevet i Peru, hvor han slog sig ned og begyndte at opføre bygninger,
der senere blev til hovedstaden Lima. Almagro fortsatte til Chile, men vendte snart tilbage til
Peru, hvor han udfordrede Pizarro. Landet var tilsyneladende ikke stort nok til dem begge, så
Pizarro lod konkurrenten kvæle. Selv undgik han ikke sin skæbne. Han endte med at blive
flækket med et sværd. I følge vidner og overlevering var hans sidste handling, at han dyppede
sin finger i sit eget blod og tegnede et kors.
Den katolske kirke var midt i sit store opgør med Reformationen, og erobrerne måtte
også gå Kirkens ærinde i de nye lande. Efter sværdets krigere kom ordets. Da Pizarro havde
erobret Inkaernes hellige by Cuzco, plyndrede han templet og lod det jævne med jorden hvorefter Kirkens folk hjemme fra Spanien kom og byggede et nyt tempel for en anden Gud.
Som Kongen skulle ha' sit guld, skulle Kirken ha' sine sjæle.
Sådan opstod den hellige firenighed: Kongen, Kirken, Blodet og Vinen. Kirkens udsendte
skulle bruge vinen til nadveren, hvor den symboliserede blodet. Krigerne tumlede sig dagligt i
blod og endte med at dyrke vin - af den simple grund at de ikke turde vende hjem til Spanien
uden det lovede guld. De havde set, hvordan det gik den store Columbus, der endda havde
skaffet den spanske konge både krydderier og indianerslaver og alligevel var sat i fængsel og
senere i husarrest, så de vidste, hvad der ventede dem. Så hellere blive og slå sig ned i
solskinnet i en grøn dal.
Tanken blev til mere end realitet, da Mendoza var vendt tilbage fra havet langt mod syd
og ikke havde fundet andet end søløver. Hvis man holdt sig til Valdivias foretrukne oaser, var
der både land og vand, og meget tyder på, at jorden har været veldyrket af de indianere, der
nu var jaget på flugt eller slået ned.
Når vi kender Santiagos placering, må de første bosættere have valgt nogle frugtbare
pletter langs en af floderne, højst sandsynligt dér, hvor nu Maipo Valley giver den ene saftige
flaske rødvin efter den anden. Og at erobrerne er blevet agrarer ved vi, for det er på dette
tidspunkt, midt i 1540-tallet, at de første tomater og kartofler kommer til Europa, og det er
næppe indianerne, der har sendt dem til Sevilla.
Spaniens store nedtur
De blodtørstige erobrere havde ikke spor lyst til at komme hjem til Spanien til nærgående
spørgsmål og rettergang - og forresten kan rygtet have fortalt dem, at der heller ikke var så
meget at vende hjem til. Spaniens storhed var falmet slemt på et halvt århundrede.
Kongen hed Ferdinand den Katolske - og det var han, og hans datter, der arvede den
spanske trone efter sin mor i 1504, hed Johanne den Vanvittige - og det var hun også. Da
Ferdinand døde i 1516, endte Spaniens korte storhedstid. Hans habsburgske dattersøn Karl
overtog den gældsplagede spanske trone, men måtte allerede 1527 pantsætte Venezuela til
en tysk bank for at rejse kapital - og det blev værre endnu, for i 1557 måtte hans søn Filip II
erklære Spanien for statsbankerot. Han var blevet tvangsgift med sin 11 år ældre halvtante
Marie den Blodige af England, og også hun levede op til sit navn.
Spanien var gået i stå. Kirken havde midler, men det havde Kongen ikke. Der blev
længere og længere mellem de kostbare erobringstog til den "nye" verden, og der kom ikke
noget med tilbage, i hvert fald ikke nok. Guldtørsten ebbede ud, men de katolske udsendinge
kæmpede videre for at frelse sjæle, og til det brug havde de også brug for vin.
I den praktiske hverdag i det nye liv i Sydamerika havde Kongens og Kirkens mænd brug
for hinanden. Conquistadorerne banede vej og beskyttede præsterne - og præsterne gav
erobrerne syndsforladelse og lod dem skrifte, så de kunne udånde med blod på hænderne,
men med nyrenset samvittighed.
Det er også sandsynligt, at der har været præster med Valdivia, da han marcherede
gennem Chile, og de har haft brug for vin til deres sakramenter. Der var vin med ombord, det
var en del af forplejningen, og den måtte transporteres på de lange vandringer mod El Dorado.
País kommer til Chile
På den måde kommer druesorten País til Chile, hvor den omtales af jesuiterpateren Francisco
de Carabantes i 1548. Om det er lykkedes at omgå den strenge lovgivning og få tilsendt
vinstokke fra Spanien, om de er indkøbt undervejs eller om det er vinstokke, der på naturlig vis
er vokset op, hvor der er spyttet vindruekerner ud, ved vi ikke. Af andre optegnelser tyder det
på, at der var plantet vinstokke, før de spanske conquistadorer kom, og det er altså
indianernes værk.
Jesuiterordenen var blevet stiftet i 1534, og den skulle få stor betydning for de
sydamerikanske sjæles frelse. Jesuiterne var Pavens kampsoldater med det gode slogan:
"Arbejderne i Herrens vingård må altid kun have én fod på jorden, den anden må være
rejseklar."
Da de første jusuitter ankom til Sydamerika, havde de en frisk nyhed med fra de spanske
kolonier i Nordamerika. Her var alle indianere - med Kirkens hjælp - i 1543 erklæret for frie og
uafhængige, hvilket bestemt ikke passede de europæiske nybyggere, der hermed ville miste
deres værdifulde gratis arbejdskraft. Sagen var speget, for tildelingen af slaver var traditionelt
en belønning fra den spanske konge til trofaste soldater og administratorer på linie med
tildelingen af jord.
Bosætterne ejede altså de indfødte, som jesuitterne kom for at omvende og hermed
frigøre. Det sagde Kongen nej til, men Kirken sagde ja. Kongen beordrede, at nybyggerne gav
deres indianske slaver lidt jord, og at de ikke måtte splitte deres familier. Men Paven
beordrede med større tyngde, at jesuitterne isolerede indianerne fra de hvide og underviste
dem så meget, at de også kunne omvende dem.
Det lykkedes i høj grad i Paraguay og næsten i Peru, men ikke i Chile. Her var den
tilbageblevne indianske befolkning ikke stor nok til at tilfredsstille det voksende antal
nybyggere, så man gav ikke frivilligt slip på sin gratis arbejdskraft. Det betød, at de chilenske
indianere forblev livegne, og at der ud af antallet af spanske bosættere, der ikke kunne få
indianere, voksede en social underklasse. Bosætterne og jesuitterne blev efterhånden mere og
mere uenige om alting. De havde kun én fælles interesse: Vinen!
Chiles første vindyrker
Det er blevet sagt så rammende, at det var ikke erobrerne, der erobrede Sydamerika - men
Sydamerika, der erobrede erobrerne. Kontinentet var stort, og nok var der ikke guld, men der
var så meget andet, ikke mindst god plads.
Juan Jufré var en af de første, der tog en rask beslutning og slog sig ned. Han havde
været løjtnant i Valdivias hær, og for sin indsats fik han i 1546 et stykke land ved Ñuñoa, der
nu ligger i Santiagos sydøstlige udkant. Han stiftede familie og dyrkede humle, hvede og rug,
holdt kvæg og svin og plantede vinstokke. Iflg. vinhuset Cousiño Maculs historie har der siden
1554 været dyrket vin på Hacienda Macul, der betyder "højre hånd" på Quechasprog efter den
gamle inkalandsby, der havde ligget på stedet. Dengang som nu er det stenet, mineralsk jord,
udvasket af litervis af Andesvand både fra bjergene og fra floden. Klimaet er varmt, tørt og
stabilt - altså ideelt til vindyrkning.
Jufré var naturligvis ikke den eneste, der slog sig ned i stedet for at vende hjem. I 1551,
tre år før Don Juan Jufrés første årgang, høstede en vis Don Francisco de Aguirre de første
druer i sin vingård ved Copiapó. I bevarede breve til den spanske kong Karl omtaler Pedro
Valdivia netop i 1551 den "rigelige produktion af druer" i La Serena og Santiago, og Valdivia
har selv medvirket til denne produktion, fremgår det af en meddelelse fra 1550, hvor han lader
bosætteren Diego de Oro i Concepción vide, at tildelingen af jord vil blive annulleret, hvis han
ikke lover at dyrke druer til vin!
Andre fulgte efter, og i en beretning hjem til Spanien kan jesuiterpræsten Alonso Ovalle
omtale "de berømte lokale vine, af hvilke de bedste og mest ansete er Moscatel", og med den
advarende fodnote, at de samme vine "har slået mange indianere ihjel, fordi disse drikker
vinen uden mådehold, og vinen er så stærk, at den får deres indvolde til at rådne op!"
Ovalle skriver videre: "Jeg har set nogle (Moscatelvine), der tilsyneladende ligner vand,
men virkningen på maven er ganske anderledes, idet man opvarmer dem som en alkoholisk
drik. Der findes også andre hvide vine, som er ansete, som dem, der er lavet af Torontel og
Albilho druer, der er også nogle røde, der er lavet af almindelige mørke druer samt af Mollar."
Vinfolk og indianere
Det er omegnen af Santiago, der nævnes i forbindelse med den nye vindyrkning. Det kan have
to årsager. For det første er det for længst bevist, at både Macul og Maipo er kernesteder for
vindyrkning, og for det andet var det forbundet med stor risiko for nybyggerne at fjerne sig ret
meget fra det beskyttende fællesskab.
Jerónimo de Villegas var dristig nok til at forsøge sig som vindyrker så langt væk som
Concepción, og han måtte 1558 plante sin vinmark for tredje gang, efter at omstrejfende
araucanere havde ødelagt den to gange. Et øjenvidne, Góngora Marmolejo, beretter, at året
1576 var særligt kritisk for vindyrkningen, fordi araucanernes høvding Antecul var på krigsstien
og plyndrede 7 bosættelser og beslaglagde et stort antal vinmarker ved Bío Bío. De rev ikke
vinstokkene op, tværtimod brugte de druerne til deres gærede drik chica.
Efterhånden kommer der flere og flere vidnesbyrd om den voksende vindyrkning, og det
ser ud, som om man anerkender en naturnødvendig lovløshed. Det var jo strengt forbudt at
dyrke vin i de nye kolonier, vinen skulle indkøbes fra Spanien, og da den gældstyngede spanske
konge Filip II hørte om de bølgende vinmarker i omegnen af Santiago, skred han til hurtig
handling og forbød, at der blev plantet flere vinstokke i de nye kolonier.
Forbuddet blev stilet til vicekongerne i Sydamerika i 1620, gentaget i 1628 og forstærket
i 1631, formodentlig fordi det ikke hjalp noget. Konsekvensen var, at kongen i en lov af 1. juni
1654 fastslog, at det var strengt forbudt at plante vinstokke i Sydamerika - og hvis de allerede
var plantet, skulle der betales skat af dem - til kongen selvfølgelig.
Et forbud uden virkning
Men det gik, som det plejer at gå i historien, at afstanden mildner alle love. De fastboende så
en fordel i at være selvforsynende, og der kom nye generationer uden binding til Spanien og
derfor uden skrupler. Da araucanerne blev ved med at plyndre, måtte der nyplantes, og da det
kom dronning Maria Anna for øre i Madrid, udbad hun sig en forklaring. Den gav guvernør
Marquis de Navamorquende hende. Han forklarede om indianernes gentagne plyndringstogter
og tilrådede kækt dronningen, at man undlod at håndhæve loven om nyplantning. Tværtimod
ville det være klogt at nyplante noget mere, så der lå en ring af vinmarker omkring Santiago, så
byen var bedre beskyttet. Dette praktiske synspunkt fik støtte af biskoppen af Santiago, og da
Europa samtidig var optaget af interne krige, var der ingen, der blandede sig i, at der igen blev
nyplantet ihærdigt.
Lidt efter lidt blev kongedømmet Chile således Sydamerikas største vinproducent, og af
et værk om Santiago fra år 1700 fremgår det, at 19% af landets største by, inden for voldene,
var beplantet med vinstokke.
Chile var begyndt at passe sig selv. Formelt skulle al handel foregå via Peru, også en
eventuel handel med vin, men embedsmændenes sønner og døtre blev selv vindyrkere, og
vicekongen i Lima havde andet at bruge mandskab til end til at tælle vinstokke i nogle fjerne
chilenske dale, så tingene gik deres egen gang. Først i 1778 blev det tilladt for Chile at handle
direkte med Spanien, og da var det slet ikke nødvendigt at handle med vin mere, selv om
forbuddet mod nyplantning faktisk ikke var ophævet.
I Spanien kunne man godt mærke det manglende vinsalg til kolonierne, og en
kongelig lov af 17. januar 1774 forbød alt salg af vin fra kongeriget Chile til Mexico. Omtrent
samtidig ophævede Paven Jesuiterordenen, og den sidste general blev kastet i fængsel. En ny
tid i en ny verden var begyndt.
Ti år tidligere havde den britiske viceadmiral John Byron, den berømte digter Lord
Byrons far, i en selvbiografi skrevet en rosende omtale af de fine Chilevine, som han sætter
lige så højt som Madeira. Han bemærker også, at der dyrkes så meget vin, at den sælges
utroligt billigt, og at det er ren lyst at drive landbrug i Chile, fordi jorden er så frodig og man
kan høste så meget man vil - uden at behøve at gøde!
Chile bliver selvstændigt
Jo længere tid der gik, jo sværere blev det for det spanske moderland at håndhæve noget som
helst i de fjerne kolonier i Sydamerika. Der blev gjort forsøg på de royale skriveborde i Madrid,
men virkningen af bandbullerne holdt sig ikke meget længere end til udskibningen i Sevilla. Da
den spanske konge får melding om at værdien af den - illegale - eksport af vin fra Chile er
steget fra 48 pennies i 1784 til 310.616 guldpesos i 1789, farer han direkte i blækhuset og
udsteder i 1803 en lodret ordre om, at alle vinstokke i de sydamerikanske kolonier skal rives
op med rod, og al vin skal fremtidigt afskibes fra Cádiz. Der må heller ikke dyrkes tobak eller
oliven i Sydamerika, det skal også komme fra Spanien.
En supplerende lov forbyder enhver sydamerikaner at eje en båd, at lade fartøjer anløbe
eller afsejle, lade importere varer selv, ja de må stort set ingenting. Kun spanske varer må
sælges, kun spanske skibe må sejle, kun spansk kapital må bruges.
Det er nogle grumme betingelser, der bliver udfærdiget i stor alvor i Madrid og læst hvis de bliver det - med stor ligegyldighed i Santiago. Ydermere er Europa i krig, og i 1808 kan
Napoleon uden større problemer afsætte den spanske konge og sætte sin bror Josef på den
tomme spanske trone.
Det rygtes i kolonierne, og da spanierne allerede i 1780'erne har hjulpet de britiske
kolonier i Nordamerika til at blive selvstændige, begynder det at ulme med frihedstanker. I
1810 afsættes den spanske guvernør i Chile, og der dannes en regering, der foreløbig er
forsigtigt nok til at agere i den spanske konges navn, men det er kun en skinmanøvre.
Tilsvarende dannes der en ny regering i La Plata landene, og i 1811 drister Venezuela,
Columbia, Uruguay og Paraguay sig til at erklære sig uafhængige af Spanien. Det samme gør
Argentina (vicekongedømmet Buenos Aires) i 1816, mens Chile må vente til 1817, men så sker
der også noget.
Frihedshelten José San Martín fordriver de kongelige tropper, og den 12. februar 1818
kan Chile erklære sig uafhængigt og selvstændigt, takket være en anden frihedshelt, Bernardo
O'Higgins, der vælges til Chiles første præsident - efter at San Martín har sagt pænt nej tak.
Han skal videre for at befri Peru.
Vinstokke fra Europa
I løbet af få år skal Chile udvikle sig fra at være en forholdsvis umælende koloni til at blive en
selvstændig stat med egne love, egne embedsmænd og egen kultur. At det ikke er så ligetil,
mærker vindyrkerne også. Landbruget har brug for ekspertise, det er ikke nok med frisk luft,
raske hænder og flittige skovle.
Det rygtes også i det krigstrætte Europa, og det er især franskmænd, tyskere og
italienere, der lader sig lokke til Sydamerika. Flere af dem kommer fra vinfamilier i de gamle
vinlande, og heldigvis kommer der også en dygtig administrator, Claude Gay, der er
landbrugskonsulent. Han ankommer til Santiago i 1830. Han får stor betydning for
opbyggelsen af en chilensk plantekontrol og er med til at grundlægge "Quinta Normal de
Agricultura", der er en statslig forsøgsstation, der bl.a. skal hjælpe nye vindyrkere med
rådgivning og levere vinstokke til dem.
Det har nogle af de allerede etablerede jordejere ikke tid til at vente på. De har benyttet
opsvinget og selvstændigheden til at promovere sig selv som godsejere, og i stedet for at
bestille vinstokke hos den nye kontrolstation bestiller de dem direkte fra Europa.
Det ligner en vinrus efter selvstændigheden. Historikeren Francisco Encina har hårfint
udregnet, at der omkring 1831 var plantet 19.664.901 vinstokke mellem Coquimbo og
Consepción, især med lokale druer som País, Uña de Gallo, San Francisco, Aceituna,
Crystalline, Huasco og Pink Muscatel.
Det er tvivlsomme navne, og sådan har vinene sikkert også smagt. Men der gik næsten
eufori i det, det blev mondænt at dyrke og drikke vin, og midt i århundredet eksploderer
vininteressen i nogle projekter, der mange år senere kommer til at sikre chilensk vin en
enestående position.
Inspirationen kommer underligt nok fra Europa. Det er "moderne" tilflyttere, ikke
mindst fra det spanske Baskerland, der slår sig ned i Chile og køber jord for at dyrke vin. De har
stadig rødder i Europa og vil drikke europæisk vin, som de kender den hjemmefra. Oven i
købet har flere af dem midler - og det er ikke uvæsentligt - så de kan både rejse til Spanien og
Frankrig for at smage på vin - og enten bringe vinstokke med sig hjem til Chile, eller få dem
sendt med næste skib.
Det afgørende er, at de får disse vinstokke og får dem plantet i den nye jord, inden
vinlusen phylloxera ødelægger alle de europæiske vinmarker.
Chiles første vinhuse
Hvis der er en præmie for at komme først, må den tilfalde den indvandrede basker Silvestre
Ochagavía Echazarreta, der i 1851 får tilsendt vinstokke fra Frankrig. Han ansætter også en
fransk ønolog og planter vinstokke med lokalt ukendte navne som Sauvignon Blanc, Sémillon,
Riesling, Merlot, Malbec og Cabernet Sauvignon.
Omtrent samtidig ankommer Francisco Garcia-Huidobro, den senere Marques de Casa
Real, fra Spanien for at etablere en national mønt og en national bank. Han er udsendt af den
spanske konge for en kortere periode, men bliver grebet af landet og slår sig ned. Han mangler
bare sin daglige vin, og da han ikke kan lide den lokale, bestiller han franske og spanske
vinstokke, der sendes med skib til Valparaiso og plantes på marquesens ejendom lidt uden for
Santiago.
Eliten viser vej, og der er flere, der står på spring for at følge eliten. Det er i de år, hvor
vinproduktionen i Chile udvikler sig fra at være frugtavl med en rækkevidde, der sjældent
rækker ud over eget forbrug - til at blive begyndelsen til en industri, hvor der produceres med
salg for øje, senere også med eksport.
Der er grøde i vinen. Mange af de stadig eksisterende vinhuse er grundlagt i de glade år
lige efter 1855, hvor vinlusen phylloxera får skyld for at være kommet til Europa med nogle
amerikanske planter i anledning af Verdensudstillingen i Paris i 1855 og derefter spreder sig
destruktivt i de følgende 20-30 år.
Carmen er fra 1850, Cousiño Macul fra 1856, San Pedro fra 1865, Errázuriz fra 1870,
Tarapacá fra 1874, Santa Carolina fra 1875, Valdivieso fra 1879, Santa Rita fra 1880, Concha y
Toro fra 1883 og Undurraga fra 1885.
De planter upodede vinstokke, fra før verden gik af lave. Mens de europæiske vinmarker
pløjes op og genplantes på podede vinstokke, blomstrer vinen i Chile på upodede. De første
Chilevine præsenteres internationalt på Verdensudstillingen i Wien i 1873, og i 1877 lykkes det
at eksportere de første flasker Chilevin til Europa.
Det lignede en opgang og en medgang uden ende. Men der var slanger i det chilenske
vinparadis.
Salpeterkrigen
Siden selvstændigheden fra Spanien havde Chiles økonomiske held været knyttet tæt til de
rige forekomster af nitrat ("Chilesalpeter"). Efterhånden som vindyrkerne tog fat, og de
europæiske markeder åbnede sig, voksede den internationale efterspørgsel på Chilesalpeter til
højder, hvor produktionen ikke kunne følge med. Helt galt gik det, da man i 1878 fandt
salpeterlejer i den tørre Atacamaørken, som man havde anset for så værdiløs, at der aldrig var
blevet trukket nogen præcis grænse mellem Chile, Peru og Bolivia.
Nu slog Chile til. Chilenske elitesoldater besatte den bolivianske havneby Antofagasta i
1879, og da Peru forsøgte at mægle og forlangte de chilenske tropper trukket tilbage,
erklærede Chile også Peru krig.
Det viste sig hurtigt, at de chilenske soldater var de andre overlegne, og Bolivia meldte
pas i 1880 og Peru året efter. Der blev sluttet fred i oktober 1883 på Chiles betingelser: Chile
beholdt de erobrede byer ved Stillehavet, og Bolivia blev forvandlet til et "indland" uden
adgang til havet. Chile beholdt også det hjørne af Atacamaørkenen, der var noget værd.
Men krigens lykke blev ikke landets lykke. Præsident Balmaceda benyttede lejligheden
til at lave statskup, men var ikke stærk nok, og resultatet blev en udmarvende borgerkrig, der
ikke så meget handlede om borgerne, men om magtfordelingen mellem præsidenten og
Kongressen. Præsidenten tabte - og begik selvmord - men den interne uro bremsede den
chilenske fremgang.
Efter borgerkrigen fortsatte rækken af ret velhavende præsidenter, og fra omkring 1830
og hundrede år frem bliver Chile regeret ved en slags oplyst oligarki, idet det er godsejernes
overklasse, der bestemmer, hvad der skal bestemmes, uanset hvad præsidenten hedder.
Kvinder og indianere har ingen indflydelse, arbejdere og borgere næsten heller ingen. Lyder
det usympatisk, kan man sammenligne med danske tilstande indtil Systemskiftet i 1901.
Allende bliver præsident
Ikke mindst på grund af den brogede befolkning af indvandrere holdt Chile sig ude af de to
verdenskrige. Præsidenter kom og gik, men i modsætning til andre lande i Sydamerika kom
militæret sjældent til at spille nogen særlig rolle i den nationale magtkamp. Heller ikke de
socialistiske tanker, der havde haft en del medvind i nabolandet Argentina, fandt noget særligt
gehør i Chile. De markerede sig i 1920'erne og 30'erne, hvor arbejderklassen organiserede sig
over hele verden, og det gav lidt medvind, da efterspørgslen på nitrat og kobber fra Chile,
dalede tilsvarende. Men ligesom militæret spillede socialisterne med på sidelinien. De stillede
jævnligt op til afgørende valg og blev lige så jævnligt ikke valgt.
Derfor var der ikke noget usædvanligt i, at den socialistiske læge Salvador Allende
stillede op til præsidentvalget i 1964 - og heller ikke blev valgt. Han fik 36% af stemmerne mod
Eduardo Freis 56%, men i de følgende år måtte Frei slås med følgerne af det store jordskælv i
1960 og med de problemer, der opstod ved en nødvendig omfordeling af jorden, så flere af de
fattige fik mere jord på bekostning af godsejerne.
Frei kom i klemme mellem godsejerne, militæret og socialisterne, så fronterne var
trukket skarpt op ved det næste præsidentvalg i 1970. Socialisterne vejrede morgenluft, og
den efterhånden 62-årige Allende gik til valg på store løfter om sociale forbedringer, højere løn
til industriarbejderne og mere jord til landarbejderne.
Det blev, utraditionelt for Chile, et blodigt valg, med mindst 6 dræbte og flere hundrede
sårede, og med de grumsende resultat, at ingen af valgets kandidater fik flertal. Allende fik
36,5%, Jorge Alessandri fik 35,2%, og Radomiro Tomic fik 28%.
Imidlertid skulle der vælges en præsident, og med løfte om tunge udvalgsposter gav de
kristelige demokrater deres stemme til Allende, der således blev den første marxist, der blev
præsident i et land i den vestlige verden efter et demokratisk valg.
Allende viste sig hurtigt at være en idealistisk drømmer og en urealistisk politiker. Han
havde, som i revyvisen, sympatien, men ikke noget at ha' den i. Økonomien vaklede.
Omfordelingen af jorden blev en fiasko. Produktionen gik i stå. Den øgede eksport, der skulle
betale gildet, blev aldrig til noget, for der blev ikke produceret noget, der kunne eksporteres.
På landet forfaldt markerne, også vinmarkerne. Landarbejderne havde delt jorden, men de
kunne ikke finde ud af at dyrke den. De kunne heller ikke håndtere de mekaniske redskaber.
De skulle også dele vinproduktionen, men den gik i stå. Det eneste, arbejderne bidrog aktivt til,
var at drikke den vin, de store vinhuse havde i kælderen.
Cabernet på Champagneflaske
Amerikanske CIA's usympatiske medvirken til at vælte Allende er først blevet rigtigt belyst i de
seneste år, og den er ud fra alle demokratiske principper dybt forkastelig. Og CIA behøvede
slet ikke vælte ham, det gjorde ham selv. De kunne højst fremskynde processen.
I 1972 blev høsten lille, og kobberpriserne faldt. Samtidig blev der mangel på flasker og
glas, fordi der ikke blev produceret noget, så man måtte bruge, hvad der var ved hånden. Et
kuriøst eksempel kan man se i "biblioteket" hos Cousiño Macul, hvor der midt mellem hylder
med støvede flasker står et pupitre af den slags, man bruger i Champagne. Der er ikke
mousserende vin i flaskerne, for Cousiño Macul har aldrig produceret mousserende vin, men
da Cabernet Sauvignon, 1972, skulle tappes på flasker i 1973, kunne man ikke skaffe andet end
Champagneflasker, så årgangens bedste rødvine blev tappet på tykke flasker og stillet i
pupitre.
Da Allende nationaliserede de amerikanskejede kobberminer i 1972, havde han
oparbejdet en udlandsgæld på godt 825 millioner dollars - i Sydamerikas hidtil bedste
økonomi! Alligevel gik han styrket ud af valget i 1973, men efter generalstrejker og en
undtagelsestilstand slog militæret til ved det efterhånden berygtede kup den 11. september
1973, der kostede Allende livet.
Den dominerende general, Auguste Pinochet, tog magten, og nu begyndte en
systematisk udrensning af socialister og andre "anderledes tænkende", samtidig med at
grænserne åbnedes for den amerikanske drøm i form af Coca Cola og andre søde drikke, der
kunne gøre livet surt for den i forvejen hårdt trængte vinbranche.
Udlandets modvilje begyndte også at genere eksporten, og det ene vinhus efter det
andet måtte indstille sig på at skulle producere til et stadig ringere hjemmemarked. Forbruget
af vin faldt, eksporten faldt, entusiasmen faldt. Chilenerne trøstede sig i Coca og Pepsi, og fra
Allende til årtusindskiftet faldt forbruget af vin pro capita i Chile fra godt 60 liter til knap 30
liter. Og det falder stadig i 2010 - men nu er eksporten til gengæld steget og steget og steget.
Torres kommer til Chile
Midt i de nationale ufredstider kom der fine fremmede til Chile. Det var vinfamilien Torres fra
Penedès, der i 1979 købte en ejendom ved Curicó og allerede måneden efter begyndte at
reparere og udbygge de eksisterende bygninger. Paradoksalt nok havde familien Torres netop
valgt at lave vin i Chile, fordi de havde lidt store tab under Den spanske Borgerkrig i 1930'erne
og nu ville fordele deres vinimperium på Spanien, Californien og det tilsyneladende fredelige
og stabile Chile.
De satsede ambitiøst. De var ikke kommet til Chile for at lave konsumvine, men for at
lave kvalitet. De gik målrettet i gang med markarbejdet og opdagede snart, at de var nødt til
separere og nyplante for at få orden på det kaos, de havde købt. Chile havde fået en
landbrugslov i 1965, der gav hver ejendom tilladelse til at plante 10 ha med vin. Når en vinstok
gik ud, blev den erstattet med en anden, egentlig bare hvad der var "ved hånden". Grønne
druer gav hvidvin, blå druer gav rødvin. Sværere behøvede det ikke være.
Men nu kom Torres og begyndte at skelne mellem, om det var den ene eller den anden
grønne eller blå drue - som om det spillede nogen rolle. Det hele skulle jo blandes alligevel,
sådan sagde traditionen.
Men Torres havde en anden plan. De ville lave "varietalvine", et udtryk, der var ren latin
for deres chilenske kolleger, har Miguel Torres fortalt mig. Tanken om at de ville lave en flaske
hvidvin, der hed Sauvignon Blanc eller Chardonnay og en rødvin, der hed Cabernet Sauvignon -
det gav ingen mening. Der var jo navne nok at tage af i forvejen. De mest kendte chilenske
hvidvine hed f.eks. "Chablis" eller "Graves", og de røde hed "Borgoño", "Margaux" og "Laffitte"
- stavet forkert, men meningen var god nok. Det var jo ikke vine til eksport, kun til den lokale
tørst, og de fine navne gav en vis tryghed, som når vi køber Dijonsennep og Samsøkartofler.
På trods af ufred i landet og problemer med at få artsbestemt vinstokkene på marken,
lykkedes det familien Torres at få lavet de planlagte enkeltdruevine og endda at få solgt så
mange af dem, at man begyndte at øjne et nyt kapitel i den chilenske vinhistorie. Der var
allerede nogle vinhuse, der havde taget Torres' ide op og var begyndt at lave "Chardonnay" og
"Cabernet Sauvignon", og nogle af dem kunne oven i købet eksporteres, fordi navnene var til
at forstå.
Santa Ritas sejr i Paris
Der gik 8 år, fra familien Torres åbnede døren, til fremtiden stormede ind. Årstallet var 1987,
måneden februar, scenen var Paris, hvor det franske tidsskrift GaultMillau afholdt sin såkaldte
"Vinolympiade", der traditionelt blev afholdt nogle måneder før verdens største vinfestival
VinExpo i Bordeaux.
Torres havde tidligere vundet denne Vinolympiade med sin "Torres Coronas" med sort
etiket, og den var også blandt favoritterne, da den udvalgte druesort igen denne gang var
Cabernet Sauvignon. Men konkurrencen var hård. Flere af de store Bordeauxvine var med, og
der blev smagt og spyttet i flere dage, inden dommerne kunne tælle resultatet sammen.
Det fortælles, at der var isnende stilhed, da resultatet blev læst op. Nr. 8 blev Beringer,
1982 fra Californien med 14,9 points i snit. Nr. 6 og 7 blev i dødt løb: Château Lynch-Bages,
1982 fra Pauillac og Jordan Cabernet Sauvignon, 1980 fra Californien, begge med 15,0 points.
Der var også dødt løb mellem Mildara, 1982 fra Australien, Darmagi, 1983 fra Piemonte og
Torres' Gran Coronas, alle med 15,2 points. Nr. 2 blev Domaine de Chevalier, 1983 med 15,3
points - og nr. 1 og vinder: Santa Rita, Medalla Real, 1984 fra Maipo Valley med 16,6 points ud
af 20.
At kalde sejren en sensation er en underdrivelse. Det var en vinrevolution, og mange
nysgerrige øjne måtte hen og åbne kort og finde denne Maipo Valley, og opkøbere fra hele
verden flokkedes under årets VinExpo for at smage med og måske endda få lov til at importere
den nye vindervin.
Torres havde valgt Chile, nu præsenterede Chile sig selv, og sejrens betydning kan ikke
overvurderes. I 1985 havde Viña Santa Rita eksporteret 20.000 kasser vin, hovedsageligt til
USA. I 1992 var tallet steget til 500.000 kasser vin - sendt ud til hele verden!
Santa Ritas hovedaktionær Ricardo Claro havde i de turbulente år været nødt til at
sælge ud af sine aktier. I 1988, året efter sejren i Paris, kunne han købe sine aktier tilbage. Det
var virkelig et eventyr...
Danmark åbner for Chilevin
En af dem, der var med til at sprede eventyret, var den danske vinimportør Karsten
Søndergaard (AMKA, Randers). Da han tog til VinExpo i sommeren 1987, vidste han godt, at
det ikke var "korrekt" at sælge Chilevin i Danmark. Men det var ikke forbudt, og der var danske
importører, der havde Chilevine liggende, men de havde valgt at deponere dem et mørkt sted
indtil videre.
IRMA lagde linien, for Børge Olsen frygtede repressalier i sine butikker, hvis der var
varer fra Chile, så flaskerne var taget af hylderne. Familien Torres' Chilevine fandtes også, men
deres danske importør United Wine fjernede dem straks fra hylderne og lod, som om de aldrig
havde været der. Og andre gjorde det samme.
Det blev ikke på noget tidspunkt forbudt at importere og sælge Chilevine i Danmark som i tilfældet Sydafrika - men som IRMA formulerede det, var der ingen grund til at
provokere kunderne. Og så var importen af Chilevin også så forsvindende lille, at det ikke
kostede noget at være lidt idealistisk.
Tingene ændrede sig i 1988. På VinExpo i Bordeaux i juni 1987 forelskede Karsten
Søndergaard sig i vinene fra Santa Rita, og der var ingen konkurrenter til at importere dem.
Han kendte ikke så meget til de herskende bekymringer for at sælge Chilevine i Danmark og
var i øvrigt lige glad, så længe det ikke var forbudt.
Dristigt lavede han derfor en aftale med Santa Rita, og de første Chilevine kom til
Danmark senere på året 1988. Det var noget af en risiko, men der skete ingenting - jo,
flaskerne blev nærmest revet væk.
Og rygtet spredtes. Der gik kun kort tid, så præsenterede Dansk Supermarked vine fra
Undurraga i Netto og Føtex, og da det også gik godt, hentede de forsigtige vinfolk deres
Chilevine frem fra gemmerne og satte dem i omløb. Uden problemer. Gassen var
tilsyneladende gået af den idealistiske ballon.
Det franske forbillede
Da jeg i februar 1988 for første gang besøgte det chilenske vinlandskab, kom jeg lige fra et
længere ophold i Bordeaux. Og hvilken forskel. Det gik strygende i Bordeaux. En af de
skæmtsomme slotsejere underholdt gerne med en bemærkning om, at det eneste problem, de
havde, var den lange ventetid på den nye Mercedes. Men priserne galoperede opad, nye
egetræsfade ombundet med stift plastic rullede ind på hver anden gårdsplads, og den ene
vellykkede årgang blev spyttet ud efter den anden: 81, 82, 83, 85, 86, 88, 89, 90.
Ny teknik og nye hjælpemidler havde afskaffet katastroferne. Ikke uden grund sagde
man, at 1977 var den sidste katastrofale årgang i Bordeaux, herefter kunne alt reddes ved
naturens hjælp eller ved opfindsom teknisk førstehjælp.
Der var en afgrund mellem denne iøjnefaldende rigdom i den "gamle" vinverden og de
lige så iøjnefaldende mangler i den "nye". I Chile så jeg ingen, eller næsten ingen, nye fade.
Derimod mange ældre og endnu flere ret gamle, store, tunge og klodsede, besat med vinsten
på indersiden og sikkert ude af stand til at give vine nogen som helst smag af træ.
Hos Santa Rita, der lige havde forbløffet den ganske vinverden med sin sejr i Paris,
trillede Chief Winemaker Ignacio Recabarren rundt med nogle ordentlige dritler, som "bare
lige skulle skylles ordentligt, så kunne de sagtens bruges igen".
Sådan var filosofien. At have nogle ældre fade var dog bedre end ingen at have, og
mange havde ingen. Det medførte stilen: frugtige, hurtige vine, der var skabt til her og nu og
bestemt ikke til at gemme væk og synge serenader for.
At Frankrig var det klassiske forbillede, kunne man ikke undgå at lægge mærke til. Det
sparsomme vinudvalg hos købmænd og på restauranter havde stadig fantasifulde navne som
"Borgoño" (=Bourgogne), "Chablis", "Emilion" (!), "Claret", "Chateau" (!), "La Tour",
"Pommerol", "Pommard" og så fremdeles.
Enkle navne - enkle vine
Virkeligheden var overrumplende. Da der først kom gang i eksporten, gik det hurtigt. På grund
af landets placering ved Stillehavet og den amerikanske sympati for skiftende generaler var
USA's vestkyst traditionelt Chiles bedste eksportmarked, når ellers dollarkursen blæste i
gunstig retning.
Men det gode forhold var blevet skamferet, da præsident Allende nationaliserede de
amerikanske værdier i Chile, og de chilenske vinproducenter vejrede også morgenluft fra det
hidtil ret træge Europa, der havde vin nok og ikke sympatiserede med Pinochet.
Europas vindrikkere opdagede to pointer, da de begyndte at stifte bekendtskab med de
nye Chilevine. For det første var det let at vælge sin vin, når den havde et druenavn, så man
ikke behøvede flere bind vinlitteratur for at finde noget, man kunne lide, og et navn, man
kunne genkende. Chardonnay, Merlot, Cabernet - det gik lige ind på forbrugernes indre
lystavle.
For det andet - og det er ikke uvæsentligt - var de moderne Chilevine noget billigere end
europæiske vine af samme kvalitet. Yderligere var Chardonnay'erne friske og frugtige, og man
kunne møde lækre Merlot'er og Cabernet'er, der smagte af bær og sødme og ikke af tjære,
tørre kerner og garvesyre, som mange Bordeauxvine gjorde.
Ja, så enkel var faktisk forklaringen på de første og de næste og de næste Chilevines
succes i Danmark: de danske vindrikkere kunne li' smagen, stilen - og prisen!
Sorbitolaffæren i 1989
Men succesen havde også sine omkostninger. Eksporten steg hurtigere, end produktionen
kunne klare. En kedelig konsekvens var den såkaldte "sorbitolsag" i 1989. Den forsinkede
eksporten, men den stoppede den ikke, og det var det vigtigste.
Affæren var netop et produkt af den eksplosive eksportsucces. Pludselig kunne
vinhusene sælge deres vine i USA og Europa, de kunne endda sælge mere, end de kunne
producere, og vinhusenes dynamiske eksportfolk havde ikke tid til at vente på, at ønologer og
kælderfolk fik vinene lavet færdig, inden de skulle sejles over de store have. Da ejerne af
vinhusene i mange tilfælde havde svært brug for hurtige penge, støttede de eksportfolkenes
krav.
Men at lave vin tager nu den tid, det tager, og den eneste hurtige måde at fremskynde
en vins udvikling på, var at tilsætte glycerol. Glycerol er en uskadelig alkohol, der findes i små
mængder i enhver vin og som bruges mange steder i fødevareindustrien for at blødgøre, og i
den chilenske vinindustri var der tradition for at "reparere" rå og umodne vine med lidt
glycerol for at gøre dem mere drikkelige - hurtigere.
Vinfolkene købte dette glycerol hos lokale materialister, og nogle af disse lugtede snart,
at der var gode penge at tjene. Desværre kunne der tjenes endnu flere, hvis de i stedet for
glycerol langede sorbitol over disken, så det gjorde nogle af dem. Sorbitol er også en alkohol.
Stoffet bruges bl.a. til tyggegummi og er ikke sundhedsskadeligt, men det var og er forbudt at
komme sorbitol i vin.
Det var det pertentlige norske vinmonopol, der afslørede sorbitolen i nogle chilenske
rødvine i 1989, og så var Fanden naturligvis løs i Norge, i Chile - og efterhånden også på alle de
nye eksportmarkeder.
Eksporttyranniet
Chilenerne reagerede hurtigt. Santa Rita kunne ikke tåle en sådan bremse på deres nye
eksportsucces, så de valgte at "ofre" deres stjerne winemaker Ignacio Recabarren, der blev
sendt "på orlov" til New Zealand, mens eksportfolkene omtrent med lynets hast fik tappet nye,
sorbitolfrie vine på nye flasker og fik sendt dem til Europa på rutefly i stedet for med skib. Det
kostede, men det var tilsyneladende prisen værd.
Og da adskillige andre end Santa Rita havde handlet hos den oversmarte materialist i
Maipo, var der præcis så mange impliceret, at sagen blev dysset ned under bordhøjde og for
eksempel først blev omtalt i en dansk avis et helt år efter afsløringen i Oslo - og da var de nye
vine for længst kommet på hylderne i Danmark.
I løbet af forbavsende kort tid kom Santa Rita sig over "Sorbitolaffæren", der i forhold til
de næsten samtidige vinskandaler i Østrig og Italien var aldeles harmløs og ikke forårsagede
andre smerter end lommesmerter.
Recabarren vendte aldrig tilbage til Santa Rita, der blev styret af eksportafdelingen. I
stedet for "stjernen" ansatte man hans medhjælper, tyskfødte Klaus Schroeder Baasch, der var
hvidvinsekspert, uddannet i Geisenheim. Han holdt som Chief Winemaker i 7 år, ikke for Leas
skyld, men for eksportens.
Knopskud og fremmede fugle
Siden de glade dage fra gennembruddet i 1988 har strukturen i chilensk vin naturligvis skiftet
karakter. Nogle af de gamle vinhuse, der hverken i kvalitet eller kunnen magtede at lave vine
til eksport, er gået støvets gang. I andre af de traditionelle huse har generationsskifter sat fut i
udviklingen, mest tydeligt hos Errázuriz, i mindre grad hos Cousiño Macul, og så er adskillige
små og mellemstore drueavlere holdt op med at producere råmateriale til de store vinhuse og
er begyndt at lave deres egen vin med eget navn på etiketten - og som regel til en noget bedre
pris.
Santa Ritas succes resulterede i en umiddelbar knopskydning med Viña Carmen, som er
et produkt af succesen og med samme ejer som Santa Rita. De nye, hurtige penge gjorde også
Santa Ritas ejer Ricardo Claro i stand til at købe sine aktier tilbage. Et lignende positivt mønster
ses også i andre vinhuse.
Endnu mere iøjnefaldende var den nye interesse for at investere i chilensk vin, ikke
alene som investor og medejer, men som producent. Torres havde som nævnt købt jord i Chile
allerede i 1979. Nu kom flere til, så dråberne udviklede sig til en hel bølge udefra: Familien
Lapostolle (Grand Marnier), William Fèvre fra Chablis, Rothschild'erne fra Lafite, lidt senere
også Rothschild'erne fra Mouton, Paul Pontallier fra Château Margaux, Bruno Prats fra Cos
d'Estournel, Mondavi og Kendall-Jackson fra Californien, foruden en håndfuld italienske
firmaer og familier.
Den økonomiske duks
Fornuftige europæiske vinfolk investerer ikke livligt i et land så langt væk som Chile, hvis de
politiske forhold ikke er nogenlunde stabile. Det var de blevet igen. Økonomi giver eksport,
eksport giver økonomi.
Den ældre generation talte stadig om, hvordan landarbejderne under Allende delte
produktionsmidlerne og jorden mellem sig og ikke kunne finde ud af at producere noget. Så
kom Pinochet og gav godsejerne og vinproducenterne deres jord og maskiner tilbage, men
umyndiggjorde befolkningen.
Chile fik igen lav arbejdsløshed og økonomisk vækst. Chile er "Sydamerikas økonomiske
duks", skrev en amerikansk avis ved årtusindskiftet, og det er ramt lige på sømmet.
Militærdiktaturet lagde sablerne i 1990. Pinochet trak sig tilbage og efterlod, med hans egne
(og korrekte) ord, et velordnet land med en sund økonomi. De menneskelige omkostninger
nævnte han sjældent, men de gav ham et langt og pinefuldt otium, hvor han måtte opleve, at
ingen ville vide af ham - men alle ville gerne have fat i ham, og ikke for det gode. Da han gik af
den 10. marts 1998 blev han medlem af Chiles Senat på livstid og fik fuld immunitet i Chile.
Hjemme kunne han tilsyneladende ikke røres.
Med stor national lettelse modtog chilenerne så den 10. december 2006 meddelelsen
om, at han omsider var død. Diktatoren, der begyndte som kupmager i 1973, blev hverken
definitivt dømt eller straffet, men fik lov til at rådne op i sin husarrest og blev således heller
ikke martyr for militæret og de stadig aktive højrekræfter. Hans udramatiske bortgang var det
bedste, der kunne ske nationen og den stadig blomstrende chilenske vineksport.
Efter Pinochet fulgte en række af demokratisk valgte præsidenter, også socialistiske,
men uden at det medførte væsentlige indre spændinger. Militæret havde tilsyneladende fået
nok af at blande sig - og folket havde fået nok af militæret.
Eget navn på egne flasker
Man kan læse den chilenske vinsucces på mange måder. En af de "moderne" var en realitet
allerede i 1992: der var næsten ingen bulkvin til salg. Året efter var der slet ingen bulkvin til
salg, hvilket bl.a. fik Svendborg Vinkompagni (FDB) til at afbryde samarbejdet med vinhuset
Cánepa.
Den manglende bulk skyldtes ikke manglende vin, men var begyndelsen til et mønster,
der har udviklet sig siden - og som også kendes fra Australien, Sydafrika og New
Zealand: drueavlerne, der hidtil havde solgt deres druer til de store vinfirmaer, var begyndt at
lave vin selv. De får eget navn på egne flasker og flere penge i kassen. Men de store firmaer
kommer til at mangle druer og vin. Hertil kommer så naturens usikre luner, som da orkanen
El Niño i 1998 spillede med musklerne og forårsagede en sen og reduceret høst.
Men på landsplan var fremgangen tilsyneladende alligevel uden ende. En større
undersøgelse i november 2004 viste, at der af forårets høst (2004) var produceret 605 mio liter
vin - eller dobbelt så meget som i 1995. Den viste også, at eksporten i de 12 måneder fra
oktober 2003 til oktober 2004 var steget med 26,1% i værdi og 22,9% i volumen. Det var især
Europa og Asien, der tog fra.
Eksporten manglede vin. En prognose i 2006 viste, at Chile var nødt til at fordoble
vinarealet inden 2014 for at kunne følge med behovet. I det ikke så fjerne 1995 blev der
produceret 3,1 mio hl vin i Chile. I 2014 forventedes produktionen at være 12,9 mio hl.
Der måtte effektiviseres. Det fik ved årsskiftet 2006-2007 de to store vinorganisationer
til at fusionere: "Viñas de Chile", stiftet 1950, omfattende de traditionelt store producenter
blev lagt sammen med "Chilevid", stiftet 1993, bestående af mindre og nye producenter. Især
på eksportmarkedet forventes det at ville styrke chilensk vin i de kommende år. Den nye
fusion dækker 95% af produktionen.
Resultatet kunne måles allerede i 2008, hvor eksporten steg med knap 8%, ikke mindst
takket være Danmark, hvor Chile netop i 2008 overtog førstepladsen foran Frankrig.
Fra bund til top
Chilevinenes succes kan meget pædagogisk vises ved den "danske model": I 1987 importerede
Danmark ikke én dråbe vin fra Chile. I 2009 lød importen (iflg. VSOD/Danmarks Statistik) på
14,99 mio liter, svarende til en markedsandel på 17,2%. Til sammenligning importerede vi i
2009 14,34 mio liter fransk vin, svarende til en markedsandel på 16,5%.
Ligesom Australien slås Chile også med sine naturkatastrofer. Så længe der er sne nok i
Andes, er det ikke tørke, der truer, men jordskælv, og i februar 2010 blev Chile ramt af et
alvorligt af slagsen, der udover menneskeliv og mange følgeskader på bygninger og veje også
kostede ca. 125 mio liter vin, svarende til 250 mio US $ (iflg. "Wines of Chile"). Især Viña
Bisquertt og Viu Manent blev hårdt ramt, men selv hos Errázuriz langt væk fra kernepunktet i
Concepción, var der skader på bygninger og tab af vin.
Alligevel er det gået så strygende siden Santa Ritas sejr i Paris i 1987, at man har lyst til
at sige til de få bekymrede vinfolk, at de skal tage sig en chili og tørre øjnene.
Men nøgternt set: hvor lyst det end ser ud, så er det moderne chilenske vineventyr ikke lutter
lagkage og i hvert fald kun for de få. Der er stadig mange drueavlere, vinproducenter og
importører, der omsætter uden at tjene noget - og så er lykken ved at eksportere så som så.
Tilbage til naturen
Et par voldsomme begivenheder i 2010 rystede bogstaveligt talt det lange land. En misligholdt
kobbermine faldt sammen, men lykkeligvis blev alle 33 indespærrede reddet op efter mange
ugers intens bevågenhed fra den forsamlede verdenspresse. Og både før og efter den bedrift
blev Chile ramt af jordskælv, hvoraf det før omtalte i februar 2010 er blandt de kraftigste, der
nogen sinde er målt.
Det erindrede chilenerne om, at de lever i et land, hvor naturkræfterne aldrig holder
ferie, og meget logisk forstærkede de voldsomme begivenheder de foregående års
bestræbelser på at leve og lave vin i harmoni med naturen.
Der havde allerede i nogle år siden 1990'erne været lagt op til at tænke mere økologisk,
og nu kom der ekstra fart i de organiske tanker og ny grøde til at tage et endnu mere drastisk
skridt og tænke biodynamisk.
Ønologerne trak månekalenderen frem, og eksportfolkene strøede begejstret om sig
med ISO det ene og det andet og talte sig hurtigt varme om "sustainability", på godt dansk
"bæredygtighed", begreber, der er så nye, at de ikke en gang er med i ordbogen endnu.
Men for en gangs skyld har der været serveret mere end varm luft og fine formuleringer.
Intet steds har jeg observeret denne omvæltning mere imponerende end hos Viña Santa
Emiliana, der har smidt den hellige titel væk sammen med alle de gamle, dårlige vaner. Den
næsten 1200 ha store ejendom i Casablanca Valley blev økologisk ("organic") i 1998 og er nu
godt på vej til at blive 100% biodynamisk, ansøgningerne er sendt ind.
Det tankevækkende er ikke alene, at naturen får lov til at gå sin egen gang, med
farverige indslag af påfugle, gæs, lamaer og markblomster, men at det er lykkedes den
biodynamiske og drøndygtige "consultant winemaker" Álvaro Espinoza at forvandle de
tidligere ret ligegyldige vine til moderne og velsmagende, med en ny topvin Gê i spidsen. Den
er lavet af druer, der både er certificerede som økologiske og biodynamiske - og så smager den
oven i købet fremragende.
Der er mere på vej. Chile står aldrig stille. Under tiden går det endda for hurtigt, som
i årene 2008-2009, hvor der blev tilplantet næsten 7000 nye ha vinmarker, så det samlede
vinareal steg til 111.525 ha. Til gengæld kostede den værste forårsfrost i 84 år dyrt, da den
raserede i 2013. Mere end for 7 mia kr.druer er gået tabt, frygter man i november 2013.
Viña CHOCALÁN
Maipo Valley
CHILE
Importør: INGEN
Guillermo Toro havde solgt flasker i et halvt århundrede, da han i 1996 besluttede sig for et
blive vindyrker, så han selv kunne fylde dem. Han købte land i Coastal Maipo Valley i 1998, og
vineriet stod færdigt til brug i 2002, så det er et af Chiles mange nye vineventyr. I dag er
Toros 5 børn ansat i firmaet, men winemaker Sebastian Allingri kommer dog udefra, nemlig fra
Provence. I nogle år var chilensk/franske Patrick Valette tilknyttet som konsulent, men han
trak sig for at koncentrere sig om projektet VIK.
På de ca. 100 ha er plantet en halv snes forskellige druesorter, især blå. Prestigevinen er
Gran Reserva Blend, der (årgang 2005) er en blanding af 35% Cabernet Sauvignon + 18%
Carmenère + 18% Syrah + 15% Malbec + 9% Petit Verdot + 5% Merlot, så det er ikke så
underligt, at den forekommer ret kompleks i smagen. Foruden mokka er den præget af grønne
nuancer, der formodentlig skyldes unge vinstokke. Den har fået 14 mdr. på franske fade, men
det smages ikke gennem det tætte skjold af frisk frugt.
Saft og venlighed kunne være Chocaláns motto.
CLARE VALLEY
South Australia
AUSTRALIEN
Clare Valley, der ligger ca. 120 km stik nord for Adelaide, er blandt Australiens bedste adresser
til hvidvin, ikke mindst Riesling og Sémillon, men der laves også glimrende Cabernet Sauvignon
og Shiraz. Især Riesling har haft en særlig høj stjerne her, siden man lærte kunsten at koldgære
i 1960'erne.
Det er et broget klientel, der har befolket Clare, for de første immigranter var fortrinsvis
englændere, irere - og polakker! Sidstnævnte var flygtet fra Polen af religiøse grunde, mens de
fleste irere og englændere var eventyrere med tro på den "nye" verdens velsignelser. Det
siges, at dalen blev "spottet" af John Horrocks, der ankom i 1840, men fik navn af Edward
Gleeson, der opkaldte den efter sin irske fødedal.
Der er 5 subregioner (fra Nord): Clare, Sevenhill, Polish Hill River, Skilly Valley og Stanley
Flat. Distriktet er aflangt og måler 30 km i længden og 3 km i bredden. Vinmarkerne ligger i
3-500 meters højde og får omkring 600 mm regn årligt, men godt fordelt. Der er mange
graddage, men de giver som regel fin modning uden overmodning. Klimaet virker umiddelbart
for varmt for Riesling, men der er mange mesoklimaer. Der er også mange andre druer, og der
er tilsyneladende ingen af de gængse druer, der ikke lykkes her.
CLARENDON HILLS
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Store ambitioner og stor dygtighed - så enkelt er det. I 1980'erne fik biokemikeren Roman
Bratasiuk den dristige idé, at han ville lave enkeltdruevine af høj kvalitet af så gamle vinstokke
som muligt - selv om han aldrig havde prøvet at lave vin før. Resultatet er i dag (2010) 19
forskellige vine fra 19 forskellige parceller, men alle lavet 100% af én druesort.
Bratasiuk fokuserer ekstremt på jorden og vinstokkene. Han laver 6 forskellige vine på
Grenache (Clarendon, Hickinbotham, Blewitt Springs, Kanarilla, Onkaparinga og Romas), hvor
vinstokkene er plantet i 1920'erne. I 1970'erne fik de australske vinproducenter en belønning
af Staten, hvis de rev deres gamle vinstokke med Grenache op og plantede den "nationale"
druesort Shiraz i stedet. Iflg. Bratasiuk forstod de slavisk talende vinfolk i Clarendon ikke
budskabet fra regeringen, så de lod deres gamle Grenache stokke stå - og det er de lykkelige
for i dag.
Vinstokkene til hans 8 Syrah'er er også gamle. De hedder Bakers Gully, Liandra, Moritz,
Hickinbotham, Brookman, Onkaparinga, Piggott Range og Astralis. Af "respekt for den franske
tradition", som han selv siger, laver han også 3 Cabernet Sauvignon'er: Brookman, Sandown og
Hickinbotham. Yderligere en Brookman Merlot og en Liandra Mourvedre.
Clarendon Hills er en nytændt stjerne på den sydaustralske vinhimmel. Men Bratasiuks
vine er ikke typisk oversøiske med intens druesødme og buttet stil, de er stramme og elegante,
og det er ikke tilfældigt, at han laver (fremragende) Syrah, der netop ikke hedder Shiraz.
RØDVIN
17,5/20
Clarendon Hills Cabernet Sauvignon, 2007 (2009), Hickinbotham
"Fremragende og meget personlig Cabernet. Ligesom andre røde vine fra Clarendon Hills
begynder den med en fløjlsblød indledning, der er præget af poleret bærfrugt og eucalyptus og ender tørt og karakterfuldt, hvor druen får rig lejlighed til at vise alle sine fineste dyder.
Trods sin ungdom er den påfaldende moden, blid, blød, venlig, dejlig - og tør til sidst. Den er
drikkeklar allerede nu, men kan også gemmes, hvis man kan nænne det..."
360,00 kr.
19/20
Clarendon Hills Sandown Cabernet Sauvignon, 2010 (2013), Clarendon
"Det er ikke mange store Cabernet'er fra South Australia, der hverken skriver Barossa,
McLaren Vale eller Adelaide Hills på visitkortet, men Clarendon skriver og tilføjer kun med
myggeskrift, at den sandholdige vinmark med Cabernetstokke fra 1940 ligger 10 km NØ for
McLaren Vale. À propos myggeskrift er Clarendon også en særlig skriftsats i den store britiske
verden. Vinen lever op til ejer og winemaker Roman Bratasuiks filosofi: alle hans 19 vine er
100% enkeltdruevine fra særlige parceller. Som andre af Clarendon Hills' røde vine kæmper
den ihærdigt, men forgæves, for ikke at være for venlig og tiltalende. Den er nemlig både
venlig og tiltalende, selv om den også er tør, stram og robust og har en meget vågen
garvesyre. Men den har også et stort, blødt hjerte, der banker saftigt og lidenskabeligt - og det
bliver det ved med i timevis. Gem den 3-5-10 år efter smag."
595,00 kr.
18/20
Clarendon Hills Merlot, 2005 (2009), Clarendon
"Solbær, brombær, mokka. Tæt og fyldig, veloplagt og vellavet, med solid saft og maskulin
charme. Mere moden solbær kan der næppe presses ud af Merlot. Intens og mættende,
stofrig og marmeladefri trods sin halvfede sødme og sine svulmende muskler. Garvesyren er
diskret, effektivt camoufleret af den sunde, struttende frugt. Stilen er meget oversøisk, men
også meget tiltalende. Prægtig kødvin, der er lige til at skænke op, nyde og holde af."
330,00 kr.
18,5/20
Clarendon Hills Grenache, 2004 (2008), Clarendon
"Intens, krydret næse. Smagen er blød og pompøs, rund, mild og majestætisk. Her får
Grenache lov til at kombinere sydfransk ynde og druekarakter med australsk glød og solskin.
Resultatet er saft, kraft, varme, krydderi og struktur. Stilen er lige præcis tør, men en venlig
druesødme banker på. Balancen er super - det er vinen også."
320,00 kr.
CLONAKILLA WINES
Murrumbateman
AUSTRALIEN
www.theis-vine.dk
Clonakilla er et moderne kapitel af et kendt australsk eventyr: en videnskabsmand får lyst til at
dyrke vin som hobby - og bliver grebet af det. Det skete for John Kirk, der i 1968 ankom til
Australien med sin irske familie for at forske inden for planteindustrien - og 3 år senere skrev
under på skødet på en vinmark 40 km N for hovedstaden Canberra. Der var ingen naboer at
spørge til råds, for det var et vinmæssigt u-land, men han plantede på egen hånd ca. 1 ha,
fordelt ligeligt mellem Riesling og Cabernet Sauvignon. Året efter plantede han yderligere
Shiraz, Chardonnay og Pinot Noir, og da han i 1976 kunne præsentere sin første flaske vin af
egne druer, var det samtidig den første kommercielle flaske vin, der var lavet i Canberra
District.
Johns sønner fortsatte, hvor han var nået til. I 1996 gik den fjerde (!) søn Tim ind i det
daglige arbejde, og i 1998 købte han og hans unge kone 20 ha af naboerne og plantede Shiraz
og Viognier. Indtil Tim kom til, havde familien aftappet rødvinen som blandingsvin af Cabernet
Sauvignon og Shiraz, som det var tradition i Australien, men han fulgte den nye mode og
begyndte at aftappe dem som enkeltdruevine. Han var også blevet inspireret under et besøg
hos familien Guigal i Rhônedalen, hvor han også lærte, at man med fordel kunne blande lidt
Viognier i sin Shiraz. Derfor er der stadig 5-10% Viognier i Clonakillas Shiraz, for det giver vinen
blomst og "florale nuancer", mener Tim Kirk.
Han havde lært andre kneb under sit ophold i Rhône i 1991: at lade hele klaser gære på
én gang, at være omhyggelig med macerationen og at bruge franske barriques til lagring af de
bedste vine. Tim begyndte også at lave en ren Viogniervin (1998), og han har lanceret en
Bordeauxblanding ved navn Balinderry med kærlig hilsen til sin fars irske fødeland.
Familien holder stadig fast ved den gamle kærlighed til Riesling, men det er vine på
Rhônedruer, der er deres styrke. Hilltops Shiraz er deres bedste 100% Shirazvin, en stor saftig
sag med frugtkoncentration og egetræ. I 2006 lavede Tim Kirk også en 100% Syrah (!). Han
plejer at bruge druerne til deres Shiraz/Viognier, men fik lyst til at vinificere Syrah for sig, og
det gik godt - med 20 mdr. fadlagring. O'Riada Shiraz laves af druer fra fire forskellige parceller
og har fået et skud på 5-6% Viognier.
Og så top-topvinen, der efterhånden er blevet en "kultvin": Clonakilla Shiraz/Viognier,
der ligesom O'Riada har fået 5-6% Viognier. Den er også lavet af druer fra flere parceller, der
vinificeres separat og først blandes sent. I modsætning til så mange andre moderne australske
vine "varmgæres" den, og den får 12 mdr. på franske barriques - og er udsolgt, inden etiketten
har nået at tørre!
RØDVIN
17/20
Clonakilla Hilltops Shiraz, 2006 (2010), Hilltops Distrikt
"Dyb, varm, saftig Shiraz. Smagen er mere tør og kontant, end næsen antyder, mindre varm,
men lige så saftig. Dejlig, karakterfuld Shiraz, der udfolder sig nydeligt i glasset, både lidt
mineralsk og ret meget bærfrugtigt - og efter 30-40 min. med tørfrugt og cedertræ. Den er
oversøisk, ja, men bestemt ikke overstrømmende. Stilen er præget af kontrolleret solskin, den
er ganske stram og meget sympatisk. Den skal gemmes eller iltes!"
199,95 kr.
CLOOF
Darling
SYAFRIKA
www.duesvinhus.dk
De laver ikke så mange vine hos Cloof, men de laver dem så godt, at der kommer mange
besøgende, og der er ofte udsolgt af de bedste vine. Især topvinen Cloof Crucible Shiraz går
strygende, men der er også et par andre meget populære rødvine: blandingen
Merlot/Cabernet Franc og The Cloof Cellar Blend, der udover at smage godt også skulle egne
sig til at fordrive onde ånder. Der laves et dusin vine med forskellige fantasifulde navne, hvem
kan for eksempel sige nej til et glas "Rosy Darling" eller "The Very Sexy Shiraz"...
CLOS DE LA SIÈTE
Valle de Uco
ARGENTINA
Det lyder som indledningen til en spændingsroman, men det er ægte vinhistorie: 7 investorer
mødes i 1999 og aftaler at lave "De 7's Klub", ikke hvor som helst, men i 1200 meters højde i
en afsides dal i Andesbjergene. De aftaler, at hver af de 7 skal anlægge en vinmark på stedet
og arbejde frem imod at lave Argentinas bedste rødvine. Først i 2002 er druerne gode nok til at
give vin, og den første flaske kan præsenteres: Clos de la Siète, 2002, lavet af den franske
vinmand Michel Rolland.
De øvrige 6 investorer er alle et eller andet ved vinmusikken: Familien Dassault
(Bordeaux), Benjamin de Rothschild (Châtesu Clarke), Didier Cuvelier (Château
Léoville-Poyferré), Catherine Père-Vergé (Pomerol), familien d'Aulan (Alta Vista) og glasfirmaet
Cristal d'Arques. Foruden den utrættelige konsulent Michel Rolland, der har en finger med i
adskillige af vinene.
7 er et magisk tal i folkeeventyret, og det samme her. De kalder "klubben" for Clos de la
Siète og bruger en 7-takket stjerne som logo - også efter at mindst én partner er sprunget fra.
Vinene bliver dog ikke solgt og markedsført under 7 navne - det ville være alt for nemt at finde
ud af. Af druer fra flere af vingårdene laver Rolland serien Clos de la Siète. Disse vine udgør
ca. 80% af den samlede produktion og består af ca. 80% Malbec og Cabernet Sauvignon og
Merlot for resten. Cuvelier los Andes er signeret familien Cuvelier, Château Léoville-Poyferré,
Saint-Julien. De findes i to udgaver: Coleccion Blend og Grand Vin.
Flechas de los Andes er et joint venture mellem baron Benjamin de Rothschild (Château
Clarke)og Laurent Dassault (Château Dassault). De har især plantet Malbec, men også Merlot,
Cabernet Sauvignon og Syrah. De laver også to udgaver: Gran Malbec og Gran Corte, hvor den
sidste er topvinen, blandet af ca. 60% Malbec og Merlot og Syrah for resten. Bodega
Monteviejo kom altså først. Vinen er lavet af Rolland, men det er Pomeroldamen Catherine
Péré Vergé, der lægger navn og formodentlig også pengekasse til. Den laves i to udgaver:
Chardonnay og Malbec/Cabernet.
Lyder det indviklet? Det er det også. Navne kommer og går, men man kan trygt regne
med, at projektet er særdeles lovende og at Rolland som nævnt har haft sine kyndige fingre i
så godt som alle vine. Bemærk at de forskellige vine i "De 7's Klub" kan have forskellige danske
importører.
RØDVIN
15/20
Clos de los Siète, 2005 (2009), Mendoza
"Disciplineret til grænsen af aristokratisk, med ødsel bærfrugt og saft, men også med rank ryg
og stram talje. Nydelig frugt, veldoseret egetræ, solbær og syre i skøn forening. Stilen forener
glimrende fransk strenghed med oversøisk ødselhed, ikke mindst i saftens udtryk. Den er
glimrende og alsidig nu, men kan med fordel gemmes i 3-5 år."
149,95 kr.
14,5/20
Flechas de los Andes, Gran Malbec, 2005 (2008), Mendoza
"Blød og lækker, med markant engelsk lakrids og lang raffineret bærsaft. Stilen er poleret,
venlig og saftkoncentreret, smagen blød og muskuløs. Den er så drikkevenlig, at den er både til
hygge og til mad."
105,00 kr.
17,5/20
Flechas de los Andes, Gran Corte, 2004 (2008), Mendoza
"Saft, moden bærfrugt, robust charme og nyt egetræ. Her er Malbec kommet i godt selskab og
bliver glimrende suppleret. Stilen er harmonisk, blød og tiltalende, ret mild og saftfuld, men
vinen er ung og gemmer på mange gode egenskaber. Lækker nu, lovende om 5-10 år. Ret
europæisk af en argentinsk Malbecdomineret vin."
210,00 kr.
CLOS HENRI
Marlborough
NEW ZEALAND
www.theis-vine.dk
Lang rejse, kort historie: I 2000 købte Henri Bourgeois, kendt producent af Sancerre ved Loire,
en 98 ha vinmark ved Marlborough. Første årgang var 2003, den gik godt, og siden er det gået
bedre end godt. De koncentrerer sig om to druer: Pinot Noir og den Sauvignon Blanc, de
kender hjemmefra. Hvidvinen laver de på den træfri måde for at bevare den medfødte
friskhed og syre, mens Pinot'en, der er blandet af druer fra to forskellige slags terroir - flodseng
og ler - får 10 mdr. på franske barriques. Spændende og overskueligt projekt - og spændende
resultater hidtil.
RØDVIN
17,5/20
Clos Henri Pinot Noir, 2006 (2009), Marlborough
"Dyb, mild mokkanæse. Smagen har mere mokka, røg og chokolade, men hverken markant
bærsmag eller markant garvesyre. Men charmen er markant, og den milde let røgede frugt,
der vokser i glasset og giver personlighed. Den er blød, mild og venlig af sind, men den har
både druekarakter og struktur. Den er meget oversøisk og er fjernt fra Bourgogne i stil og
smag, men den er stram og konsekvent efter sine egne regler - og så smager den godt! Den er
lidt sart som madvin og tåler ikke hidsige krydderier, men prøv med kalv og fjerkræ."
259,95 kr.
18/20
"Henri Bourgeois, der har lagt navn til clos'et, er fransk, men det vil være både urimeligt og
unyttigt at sammenligne en Pinot Noir som denne fra Marlborough med en Pinot Noir fra Côte
d'Or. De har hver sin baggrund, de opfører sig vidt forskelligt i glasset, og de taler i det hele
taget ikke samme sprog. Her er der blank frugt og mild charme i glasset - men også fasthed i
stil og en delikat druesødme, der nok begynder som charmør, men udvikler sig tørt og
dominerende. Hvis man endelig vil sammenligne, så ligner Clos Henris 2008'er mere Côte d'Or
efter 1-2 timer i glasset, hvor frugt, røg og egetræ er æltet godt igennem, og hvor den
udfordrer mere, end den kæler. Det er en flot og personlig vin, der også viser, hvor individuelt
man kan fortolke Pinot Noir i Marlborough."
294,95 kr.
18/20
"Årgang 2008 var en mild charmetrold, der kom til at minde om Côte d'Or efter et par timer i
glasset. Denne 2010'er ligner en venlig rød Bourgogne fra første sip, for eksempel en veloplagt
Pommard, og den holder en tør, frugtig stil med fine nuancer af røde bær og venlig røg.
Druekarakteren er overbevisende, tanninerne er milde, humøret er højt. Den holder sin milde,
bløde stil, den holder charmen og balancen, men den holder også den tørre bærsmag, der gør
den så egnet til kød. Hvis tilbehøret ikke opfører sig ekstremt syrligt, vil den være en nydelse,
selv om den af natur er mere elegant end robust."
206,00 kr.
CLOUDY BAY
Marlborough
NEW ZEALAND
Importør: Moët & Hennessy.
New Zealands mest berømte vinhus har fået navn efter den bugt øst for Blenheim på Sydøen,
hvor Wairau River løber ud. Det skyede navn siges at være opfundet af Captain Cook, der i
1770 som det første hvide menneske bemærkede, at New Zealand bestod af to øer. Netop
pga. et nærliggende hav vokser vinstokkene hos Cloudy Bay i et forholdsvis koldt kystklima,
hvor der kan være markant forskel i temperatur mellem dagtimernes varme og nattens
kølighed.
Det var lige præcis sådan et klima, David Hohnen og Kevin Judd i 1985 ville finde i New
Zealand for at lave hvidvin (Sauvignon Blanc og Chardonnay) i verdensklasse (se også: Cape
Mentelle). De fandt, de købte, og de sejrede. Hohnen havde da skabt store rødvine hos Cape
Mentelle ved Margaret River, men han havde også smagt nogle glimrende new zealandske
Sauvignon Blanc vine, der overbeviste ham om, at den type vine kunne man ikke lave i
Australien pga. varmen.
Kevin Judd gik til opgaven med krum hals. Han var egentlig født i England, men var
vokset op i Australien og havde i 1977-79 fået eksamen i ønologi fra det ansete Roseworthy
University i Adelaide. Nu påtog han sig opgaven at skabe hvide verdensvine ved Cloudy Bay.
Det lykkedes, til verdensberømmelse, og han nåede at fejre 25 års ansættelse, inden han i
2008 forlod Cloudy Bay og begyndte for sig selv (se: Greywacke).
I 1990, bare 5 år efter at Judd var begyndt hos Cloudy Bay, blev Cape Mentelle og
Cloudy Bay overtaget af Champagnehuset "Veuve Clicquot". Hovedaktionæren David Hohnen
fortsatte som øverste ansvarlige for Cape Mentelle, og Judd fortsatte som Chief Winemaker
hos Cloudy Bay. Cloudy Bay voksede og voksede, og i begyndelsen af det nye årtusind brugte
han mere og mere tid som daglig leder, og han udpegede som ny leder af team'et af
winemakers Robert Mann, barnebarn af den australske vinlegende Jack Mann.
Under et besøg hos Cloudy Bay i foråret 2003 spurgte jeg Kevin Judd, hvordan den første
"pionertid" havde været. Det huskede han udmærket: "Den var mest præget af, at vi begyndte
på bar bund, helt bar bund. Vi havde ingen vinmark, vi havde ingen vinstokke og hermed ingen
druer, vi havde heller noget sted at vinificere, vi havde ikke noget udstyr, og vi anede ikke,
hvordan vi skulle sælge de vine, der måske alligevel kom ud af det!"
Hohnen og Judd måtte købe druer til første årgang hos Corbans, og de fik også vinen
lavet dér. Og på trods af alle fortrædeligheder blev allerede den første Sauvignon Blanc en
succes, ikke alene i New Zealand, og ikke alene i resten af verden, men også i Australien, og
det var det sværeste. Hohnen måtte "fedte" godt for de australske vinhandlere, inden de
overhovedet gad åbne en flaske new zealandsk vin, men han fik dem til det, og så fik resten af
verden øjnene op for Marlboroughs Sauvignon Blanc.
I de følgende år fik Cloudy Bay egne vinmarker. Først 39 ha ved Matthews Lane
(1986), siden 50 ha i Fairhall Valley og endelig 44 ha i Widow's Vineyard ved Renwick.
I dag er der helt nyt mandskab hos Cloudy Bay. De laver 2 Sauvignon Blanc (Cloudy Bay og Te
Koko, der er et gammelt Maorinavn for bugten), Chardonnay, Pinot Noir og den udmærkede
mousserende Pelorus af Chardonnay + Pinot Noir.
Hvad den verdensberømte Sauvignon Blanc angår, har Kevin Judd betroet mig, at "den
kan kun laves på marken, al dens flavour kommer fra marken, hvad vi gør bagefter er kun
justeringer". Druerne maskinhøstes om natten og presses straks. Den gæres på rustfrit stål og
ligger "sur lie" i et par måneder.
Chardonnay plukkes også hovedsageligt af maskiner om natten, men den gærer også på
egetræ, efter at gæringen er sat i gang på ståltanke. Den lagrer på egetræ i et års tid, så
blandes de separerede fade, og den hviler 3-4 mdr. "sur lie".
På trods af den internationale berømmelse, Sauvignon Blanc og Chardonnay har opnået,
kommer man ikke uden om Kevid Judds Pinot Noir, der er deres eneste rødvin. Den er lavet af
druer fra 9 forskellige kloner, gæret med naturligt gær og lagret på ca. 40% nyt egetræ.
Jordbunden er mere lerholdig end jorden til hvidvinene, påpeger Kevin Judd. Årgang 1989 var
den første, men først årgang 1994 blev udbudt til salg. Også den viser Marlboroughs kvaliteter,
når druerne kommer i de rette hænder.
HVIDVIN
18,5/20
Cloudy Bay Sauvignon Blanc, 2004 (2006), Marlborough
"Ekstremt frisk og pågående frugt med modne stikkelsbær og næsten modne rabarber. En
veritabel frugtbombe, yndefuldt balanceret og personlig. Den får alt ud af Sauvignon Blanc, alt
hvad der kan presses ud af potens og karakter. Men den er endnu ung."
19,5/20
Cloudy Bay Chardonnay, 2002 (2006), Marlborough
"Blød, charmerende, poleret Meursaultstil med flotte dimensioner, stor umiddelbar friskhed,
saft, druekarakter og rensende citrus. Et glas perfektionisme, der bliver endnu bedre om 2-3
år."
RØDVIN
17/20
Cloudy Bay Pinot Noir, 2004 (2007), Marlborough
"Lækker, let og lystig hindbærnæse, sådan à la de bedste Alsace-Pinot Noir'er, men med mere
dybde, og smagen har finere dimensioner i alle retninger. Den er markant tør og sødmefattig så længe den er afkølet - og signalerer dermed nok koldklima, men af en oversøisk Pinot Noir
er den usædvanligt tør, stram og kontant, sikker af bygning og med lang, autentisk druesmag.
Med lidt lunhed i glasset får den fine nuancer af ristet kaffe og egetræ og bliver småkælen,
men den er kølig og reserveret af natur og derfor også en fremragende madvin."
249,00 kr.
17,5/20
Cloudy Bay Pinot Noir, 2006 (2009), Marlborough
"Potent, frugtig stil, der udvikler sig med ynde og raffinerede nuancer i glasset. Den begynder
som en løve - med stødt peber og syre - og ender, ikke som et lam, men som en påfugl, der
breder halen ud med en rigdom af besnærende udtryk. Elegant, ret robust og dejlig - uden
sødme, men med et gennemført mildt væsen."
259,00 kr.
CLOVER HILL VINEYARD
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
I 1986 sejlede Dominique Portet fra Taltarni i Victoria til Tasmania for at finde et godt sted til
mousserende vin. Han fandt det på øens nordøstlige side, tæt ved Pipers Brook, og ansatte
Chris Smith fra Victoria til at realisere ideen. Det gjorde han året efter, og Chris er stadig
"manden på stedet". De bølgende kornmarker er nu velfriserede vinmarker, der i 1991 var
parat til at give første årgang.
Da målet for Clover Hill var at lave mousserende vin, er der fra første øjeblik satset på
de tre "klassiske" Champagnedruer Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, selv om de
første tre årgange måtte laves på ren Chardonnay. Det er også stadig de mousserende vine,
der har første prioritet, så al Pinot Noir bruges hertil, selv om det kunne friste at lave en rødvin
på den eftertragtede drue. "Men vi har 300 meter mellem højeste og laveste vinstok, og da
100 meter betyder 1 forskel, kan vi kun med besvær lave stille vine her," fastslår Chris Smith.
De laver dog også lidt bordvin, men mange druer sendes til Taltarni til mousserende vin. 30%
af Taltarnis bedste mousserende er lavet af druer fra Clover Hill, har Chris Smith fortalt.
Ejendommen råder over 66 ha, hvoraf de 21 er beplantet med vinstokke. I de senere år
er man blevet meget opmærksom på beskæring og belysning, så i 2002 blev ca. 1/3 af det
samlede vinareal omdannet fra VSP (Vertical Shoot Position) til Scott Henry trellising, der
spreder bladhanget bedre og giver mere luft og lys. Jorden er rød og vulkansk, veldrænet og
lidt mineralsk. Der kunstvandes ikke, og det glæder Chris og hans medarbejdere at tænke på,
at Clover Hill har samme antal graddage (1020 C) som Champagne - og det er jo netop
Champagne, der i stil og karakter sigtes imod.
Topvinen Clover Hill laves af ca. 50% Chardonnay + ca. 35% Pinot Noir + ca. 15% Pinot
Meunier. Den lagres godt 3 år "sur lie" og derefter på små fade. Under etiketten Lalla Gully
laves der, trods Chris Smiths forbehold, flere stille vine og af druer fra jorder i nærheden af
Clover Hill. Lalla Gulli Riesling er en pæn, ren og ung vin med spagfærdig frugtsmag. Pinot Gris
har mere druekarakter og er let og net parfumeret og med pæn syre. Chardonnay kan være
blandet af druer herfra og fra Taltarni (Victoria). Den er fyldig, med pæn karakter let fedme,
med nødder og ristet egetræ, små tropiske tilløb og velfungerende citrus.
Clover Hills sparkling er et af Tasmanias pejlemærker, og ejendommen regnes blandt
øens mest pålidelige - ikke uden grund.
Viña COBOS
Luján de Cuyo
ARGENTINA
Paul Hobbs havde begyndt sin vinkarriere i 1977 og havde allerede lavet adskillige flasker
californisk Chardonnay og Cabernet, da han i 1989 besøgte Argentina – og forelskede sig i
Malbec og det lokale terroir. Som ved så mange andre forelskelser var det slet ikke meningen,
men sådan gik det.
I 1997 mødte han Andrea Marchiori og Luis Barraud i Californien, og da det viste sig, at
de var ligesindede, besluttede de at pakke rygsækkene og slå sig ned og lave vin i Mendoza.
Paul Hobbs' far er æbleproducent og vist også afholdsmand, men det har ikke afskrækket
sønnen, der har lavet vin hos både Mondavi og Catena og også har arbejdet som konsulent for
andre argentinske vinproducenter. I 2011 opregnede han, at han havde konsulentopgaver for
14 argentinske vinfirmaer, foruden at han er den ene tredjedel af Viña Cobos.
Han lærte at lave Malbec hos Catena, og heller ikke det var meningen. Catena havde
slet ikke fidus til den lokale drue og ville hellere lave vin af de internationalt mere givtige druer
Chardonnay og Cabernet Sauvignon. Men en dag opdagede Hobbs nogle gamle vinstokke med
Malbec på en lokalitet ved navn Lunlunta ved Rio Mendoza. Han fik overtalt Catenas
viticulturist Pedro Marchevski til at skrue drastisk ned for drypvandingen, så druerne kunne
blive mere koncentrerede, og endelig tog han mod til sig og spurgte Nicolas Catena, om de
ikke skulle lave en Malbec af de gamle druer, men nej.
Året efter gjorde Hobbs det alligevel, i tys-tys samarbejde med Marchevski og sin
winemaker kollega José Galante. De smuglede vinen ind i en større pressesmagning, Nicolas
Catena skulle have med amerikanske vinskribenter i 1993, især for at lancere sin første
Chardonnay i USA, og Hobbs’ Malbec gjorde så stor lykke hos journalisterne, at Catena satte
den i produktion fra den kommende årgang under navnet ”Alamos”.
Da den tidligere så ringeagtede drue ikke alene slog igennem på det amerikanske
marked, men stædigt svømmede derind år efter år, var den store globale dør åbnet for
argentinsk Malbec – selv om Argentinas kollapsende økonomi var en alvorlig hindring for den
stigende eksport. Imidlertid var Malbec blevet de saftelskende nordamerikaneres nye
”darling-drue” i kølvandet på Merlot og Shiraz, og den ene prestige-Malbec dukkede op efter
den anden, fik høje scorer hos de toneangivende og kunne derfor sælges til en høj pris for en
argentinsk vin.
Da Paul Hobbs besøgte København i november 2011, spurgte jeg ham, hvad der var så
særligt ved den Malbec, han mødte i Argentina.
-Noget af det første, der var helt anderledes end at dyrke Cabernet i Californien, var
selvfølgelig, at nogle af vinstokkene var så gamle, og at de voksede på deres egne rødder, fordi
de ikke behøvede frygte for phylloxera. Da flere af vinmarkerne lå i 1000-2000 meters højde i
Uco Valley, kunne der laves koldklimavine, og vi behøvede ikke være bange for de
plantesygdomme, vi kendte fra Californien.
-Vand var der nok af, for vi kunne få det direkte fra Andesbjergene, og kunsten var
faktisk at få så lidt som muligt, så der kunne bevares mest muligt ”flavour” i druerne. Og her
hjalp det, at Malbec er en tykskindet drue, der kan modstå både varme og tørke bedre end de
fleste andre blå druer. Den havde simpelthen så mange gode sider.
-Men der falder hagl i Mendoza, og et kraftigt haglvejr kan ødelægge en hel høst, så jeg
lærte både at plante forskellige steder for at fordele risikoen og at beskytte vinstokkene og
druerne med net eller binde op i pergola, så de hidsige haglstorme, der kan rase gennem en
vinmark i op til en meters højde, ikke kunne gøre knopper og druer nogen skade.
-Malbec passer så perfekt til det argentinske klima – og til den argentinske livsstil. Den
er ukompliceret og saftfuld, den har ikke Cabernets grønne toner, og den er meget bedre til at
”passe sig selv”. Dyrker man Cabernet, skal man være over den hele tiden, det behøver man
ikke med Malbec.
Hos Viña Cobos laver Hobbs foruden Malbec også vine af nogle af de druer, han kendte
fra Californien – hvor han stadig har jord og laver vin (Paul Hobbs Winery) – nemlig
Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir. Vinene ligger i fire serier:
Felino består af 4 vine: Chardonnay, Malbec, Merlot og Cabernet Sauvignon.
Bramare Appellation - bramare betyder at begære på italiensk – består af 3 vine: Malbec fra
den kølige dal Valle del Uco og Malbec og Cabernet Sauvignon fra Luján de Cuyo.
Bramare Vineyard er 4 enkeltmarksvine: Chardonnay, Malbec og Cabernet Sauvignon af de
næstbedste druer fra Marchiori Vineyard samt Malbec fra Rebon Vineyard.
Cobos er de to suveræne topvine: Cobos Malbec og Cobos Nico, der er en Bordeauxblanding af
Cabernet Sauvignon og Malbec.
Marchiori Vineyard på knap 50 ha ligger i 960 meters højde i Perdriel (Luján de Cuyo) og består
af 4 ha Malbec, der er plantet i 1920’erne, 6 ha, der er plantet i 1960’erne og nogle ”nyere”
vinstokke fra 1972 (Chardonnay, Merlot, Cabernet Sauvignon). Vinstokkene er upodede, og
der kunstvandes ikke. Hobbs har indført natteplukning af druer i Argentina, og det medvirker
til at holde druerne kølige og intakte.
Navnet Cobos har de tre kompagnoner valgt for at hædre Juan Francisco Cobos, der
fandt på noget så værdifuldt som at plante poppeltræer i Mendoza for at holde på det
kostbare vand. Man må bestandigt huske, at uden kunstvanding var hele vindistriktet
Mendoza ørken!
HVIDVIN
13,5/20
Felino Chardonnay, 2009 (2010), Mendoza
"Ung, blød og træfri. Smagen er diskret, syren endnu mere. Den er domineret af lethed,
mildhed og beskedenhed."
79,95 kr.
14,5/20
Felino Chardonnay, 2010 (2011), Mendoza
“Druer fra Mendoza og Uco Valley blandes til en ren, frisk, kontant og træfri Chardonnay med
præcis druesmag, pæn vanille og velfungerende syre. Det er en nydelig madvin med små
tropiske tilløb, men ellers ren, tør og diskret.”
79,95 kr.
15/20
Cobos Bramare Chardonnay, 2008 (2010), Mendoza
"Druerne plukkes i 980 meters højde, så vinen her en medfødt kølighed i stil - uden at det
egentlig generer den tropiske frugtsmag af især ananas, melon og papaya. Syren er nærmest
selvudslettende, der er sul på kroppen, rent ud er den småbuttet og mere til kæleri end til
udfordringer. Det er en hyggelig og mættende vin, og det er måske praktisk, for den er
besværlig til mad."
179,95 kr.
RØDVIN
14/20
Felino Malbec, 2008 (2010), Mendoza
"Kaffenæse, kaffesmag. Iflg. bagetiketten har den fået 8 mdr. på barriques, men det er
mokkaen, der smages. Stilen er blød, mild, syrefri, ukompliceret, men kaffen er
overvældende."
79,95 kr.
15,5/20
Felino Malbec, 2009 (2011), Mendoza
”Ung, blød, vellavet Malbec i fin balance og med markant ren bærsmag og nydelig struktur.
Den har både pæn druekarakter og en let forståelig, umiddelbar charme. De 6 mdr. på egetræ
generer ikke den solide saft.”
79,95 kr.
14/20
Felino Cabernet Sauvignon, 2008 (2010), Mendoza
"Blød, rund og meget saftig Cabernet, der er lige til at labbe i sig. Iflg. bagetiketten har den
ligget 8 mdr. på fad, men hverken egetræ eller garvesyre anes, kun saft, venlighed og
druesødme. En overartig solskins-Cabernet for begyndere."
79,95 kr.
17,5/20
Marchiori & Barraud Malbec, 2010 (2013), Mendoza
"Cobos er det spændende samarbejdes fineste Malbec, men denne er bestemt ikke langt
bagefter. Den er solid af struktur, den strutter af mørk saft og muskler, og den har en lang,
elegant, lakridset smag. Det er virkelig Malbec på ægte argentinsk: blank, raffineret, potent og
i kølig, suveræn stil. Ilt den 10-15 min. og læg roligt nakken tilbage. Den vil elske rødt kød - og
mange andre retter - og den kan drikkes nu eller gemmes i min. 3-5 år."
129,95 kr.
16,5/20
Cobos Bramare Cabernet Sauvignon, 2006 (2010), Luján de Cuyo
"Ren, koncentreret og saftig med intens solbær og brombær. Solmodne druer, diskret egetræ selv om den iflg. bagetiketten har ligget 18 mdr. på små fade - og træet giver en tør kant, der
spiller fint op mod druesødmen. Vinen er et godt eksempel på Cobos Bramares
saftkoncentrerede stil."
199,95 kr.
18/20
Cobos Bramare Cabernet Sauvignon, 2006 (2010), Marchiori Vineyard, Mendoza
"Intens, mættet brombærnæse - og lige så intens brombærsmag, der fylder og dominerer i
glasset. Det er virkelig en opulent Cabernet, californisk i muskulatur, sydamerikansk i saftighed
og faktisk uden Bordeauxtræk. Frugten har en intensitet og en renhed i stil og smag, så undskyld, Argentina - den smager så godt, at den kunne være chilensk! Den har ingen
overvældende sødme, og den fedter ikke for nogen, det er bare et glas Cabernet med kvalitet
og nydelse."
299,95 kr.
16/20
Cobos Bramare Malbec, 2007 (2010), Luján de Cuyo
"Mørk, tæt fyldig og især blød. De 18 mdr. på fad smages ikke, det er den intense saft og
druesmagen, der dominerer. Den udfolder både solbær og druesødme i glasset og er bare en
anelse tør, men mere end en anelse vellykket og ukompliceret."
199,95 kr.
16,5/20
Cobos Bramare Malbec, 2009 (2011), Luján de Cuyo
”Blød, let parfumeret, mild og kompleks, med markant smag af vanille, sorte bær og
julekrydderier – men stilen er stram og uden svinkeærinder. Saftig og vellavet Malbec, for selv
om kroppen er let buttet, er den både velskabt og harmonisk velsmagende.”
199,95 kr.
18,5/20
Cobos Bramare Malbec, 2006 (2010), Marchiori Vineyard, Mendoza
"Det er finpoleret og supersaftig Malbec i topklasse. Den er blød og lækker, rund og
umiddelbart charmerende, fyldig og lang i smagen. Den har en tiltalende druesødme, der lige
præcis giver karakter uden at give balanceproblemer. Stilen er dog konsekvent mild og venlig,
garvesyren er pakket ind i saft og frugt, og først efter 20-25 min. i glasset begynder smagen at
udfordre lidt. Den er også ung endnu, men både spændende og lovende - og så har den både
glød og personlighed."
399,95 kr.
18,5/20
Cobos Bramare Malbec, 2008 (2011), Marchiori Vineyard, Mendoza
”Det er en vin med fornem dybde, både i næse og i smag. Smagen er domineret af sorte bær,
mokka, læder og lidt skråtobak, alt sammen frisk og aromatisk blandet, og vinen er konsekvent
sikker og stram i stil, selv om den er så kompleks, lettere buttet og saftkoncentreret. Dejlig
Malbec, og så får den endda en let, fin druesødme i glasset.”
449,95 kr.
19/20
Cobos Malbec, Marchiori Vineyard, 2007 (2010), Mendoza
"Det er Malbec, så selv Mendozas forvænte engle må synge. Suveræn i saft, stil og struktur,
silkeblød og intens, med markant smag af brombær og modne ribs, der bidrager med lidt
udfordrende syre. Den udfolder sig charmerende og saftigt i glasset og præsenterer på fineste
måde virkelig vellavet Malbecs evne til at indsmigre sig og spille med musklerne på samme tid.
Som det er Cobos' stil, er den netop muskuløs, svulmende og saftigt potent, imponerende i
smag, behersket sødme og storhundeslikkende hjertelighed. Flot og dejlig, aldeles uden
modhager, det er et glas ren, koncentreret, saftig nydelse. Vinstokkene er plantet i tiden
omkring Anden Verdenskrig, og vinen laves kun i exceptionelle årgange."
799,95 kr.
19/20
Cobos Malbec, Marchiori Vineyard, 2008 (2011), Mendoza
”Tæt, dyb, koncentreret næse. Smagen er et overflødighedshorn af lakrids, mokka, brombær,
læder – koncentreret og delikat. Den er muskuløs, men også elegant, og det elegante vågner
fint i glasset og holder sig langt ud i eftersmagen. Saftkoncentreret, lækker Malbec, der også
byder på små, mineralske udfordringer.”
899,95 kr.
19,5/20
Cobos Nico, 2006 (2010), Mendoza
"Top-topvinen hos Viña Cobos er opkaldt efter Don Nico Marchiori, der også lægger navn til
deres bedste vinmark. Den består i denne årgang af 63% Cabernet Sauvignon og 37% Malbec
og er virkelig også en top-topvin, der er pompøs og er selvtilfreds - og har god grund til at være
det. Tæt, intens bærfrugt, silkeblød struktur, massiv saft, fornemme dimensioner og en lang,
sødmefuld smag og eftersmag, der først langt, langt ude ender med en lille tør plet og en
sidste hilsen fra røg og cedertræ. Det er en imponerende vin, ikke alene efter argentinsk
målestok, men også målt globalt. Især dens intensitet og koncentration er imponerende, det
er en saftbasker af verdensklasse, og så smager den suverænt godt. Den er ikke skabt for at
udfordre, men for at imponere, og det gør den. Jeg kan ikke huske, at Cabernet og Malbec har
haft et lykkeligere ægteskab end i denne vin. Den er formidabel nu, men kan også gemmes
min. 3-5 år."
999,95 kr.
COLCHAGUA VALLEY
CHILE
Colchagua Valley har i løbet af de sidste årtier fået et så attraktivt navn, at den nævnes ved det
- og ikke som den ene tredjedel af Rapel Valley, hvad den faktisk er - de andre er Rapel og
Cachapoal Valley. Colchagua har et vinareal på godt 20.000 ha, hvoraf mere end halvdelen
bruges til Cabernet Sauvignon. Herefter kommer Merlot og Carmenère, og Colchagua er da
også en typisk rødvinsdal, der i berømmelse og resultater nu kun overgås af Maipo Valley.
COLDSTREAM HILLS
Yarra Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Australien har haft to meget indflydelsesrige vinskribenter, der begge er faldet for fristelsen til
selv at gå ind i vinbranchen, og det kaster altid nogle slagskygger. Len Evans var medejer og
udvikler af Rothbury Estate, og James Halliday overtog i 1985 Coldstream Hills i Yarra Valley og
opgav sin juridiske karriere for at blive vindyrker - og vinskribent. Med Frankrig som forbillede
begyndte han at lave Pinot Noir, Chardonnay og Cabernet Sauvignon og senere Merlot. I 1996
måtte han imidlertid sælge sine aktier til Southcorp, men fortsatte som ansvarlig for vinene.
De bedste vine har siden 1985 været solgt som Reserve.
Bodega COLOMÉ
Mendoza
ARGENTINA
Iflg. familiekrøniken blev bodegaen i Calchaguidalen grundlagt af den daværende spanske
guvernør i 1831, og samme krønike fortæller, at det var hans datter, der fik sendt
(præ-phylloxera) vinstokke fra Europa til den nye vinmark på 4 ha, så de ældste Malbec og
Cabernet Sauvignon har altså noget mere end hundrede år på bagen. Bodegaen var i familieeje
indtil 1969, hvor den blev købt af en anden argentinsk familie (Rodó), men højst usædvanligt
blev den købt tilbage igen i 1982 af en efterkommer af de oprindelige ejere. Det nye ejerskab
holdt dog kun i 19 år, for i 2001 blev Bodega Colomé købt op af den schweizisk/californiske
"The Hess Group" og er nu del af "Hess Family Estates", bl.a. sammen med australske Peter
Lehmann og sydafrikanske Glen Carlou.
Udover en hvidvin på Torrontés og en ukompliceret rød Amalaya består Colomés
vinudvalg af to røde prestigevine. Colomé Reserva er lavet af biodynamiske druer fra de ældste
vinstokke i "verdens højeste vinmark" i 3111 meters højde. Det er en blanding af ca. 80%
Malbec og ca. 20% Cabernet Sauvignon. Den anden røde topvin er Colomé Estate Malbec, der
foruden ca. 85% Malbec består af Tannat, Cabernet Sauvignon og Syrah. Det er en usædvanlig
blanding, men det er også en usædvanlig vin. I årgang 2008 bestod den af 85% Malbec + 8%
Tannat + 5% Cabernet Sauvignon + 2% Syrah. Den har lagret 18 mdr. på franske fade og 6 mdr.
på flaske og er en statelig vin, der viser, at Malbec også er ganske god til at samarbejde med
andre druer.
I efteråret 2010 købte "The Hess Group" Bodegas Muñon i Salta og vil omdøbe den til
Bodegas Amalaya og på et tidspunkt flytte produktionen af vinen med Amalayas navn til denne
bodega.
RØDVIN
17/20
Colomé Estate Malbec, 2007 (2009), Valle Calchaqui
"Ret streng, tør og meget præcis Malbec, med solid frugt og velbalanceret syre, men uden
fedme eller mere end et dryp sødme. Den er nærmest asketisk, og det er sjældent for en
Malbec. Dejlig madvin."
129,95 kr.
17/20
Colomé Estate Malbec, 2008 (2010), Valle Calchaqui
"Ung, saftig og fyldig, med intens bærsmag og en frugtig selvsikkerhed, der udfoldes
udfordrende i glasset. Det er en vin, der ved, hvad den kan - og det kan den. Fine dimensioner,
renhed i frugten, sikkerhed i strukturen og en syre, der lukker og slukker, uden at nydelsen går
ud. Dejlig, saftig madvin - og noget så sjældent som en Malbec med karakter."
129,95 kr.
Viña CONCHA Y TORO
Maipo Valley
CHILE
Importør: COOP
I mange år har Concha y Toro været den store, tunge dreng i Chiles vinindustri - som KWV i
Sydafrika, Peñaflor i Argentina og til dels Penfolds i Australien. Og bemærkningen om industri
skal tages bogstaveligt. Det gjaldt storproduktion af let tilgængelige vine til markeder, der
satte mere pris på "volumen" end på vinenes individuelle kvalitet - Danmark er et godt
eksempel.
I betragtning af at Concha y Toro i sin forholdsvis korte levetid har haft fremragende
winemakers som Pablo Morandé og Ignacio Recabarren, kan man ikke lade være med at ærgre
sig over, at der så sjældent blev produceret bemærkelsesværdige vine, når nu ekspertisen
allerede var ansat. Men hos Concha y Toro var man tilfreds med den røde prestigevin Don
Melchor, der da også er blevet bedre og bedre med årene. Men nu sker der noget mere i de
rummelige kældre, og inden for få år har Concha y Toro markeret sig fornemt både i top og i
bredde.
Det sidste først. Man hyrede geniet Ignacio Recabarren til at lave en serie af avancerede
dagligvine, der skulle smage af mere kvalitet, end prisen antydede. Det lykkedes med serien
Trio, der også har placeret sig pænt på det danske marked. I nyeste udgaver består serien af
netop 3 vine, hvoraf to endda består af 3 druer: Chardonny/Pinot Grigio/Pinot Blanc Cabernet Sauvignon/Shiraz/Cabernet Franc - og en ren Sauvignon Blanc.
I betragtning af at der er tale om vine til absolut menneskelige priser, er det værd at
notere, at de alle tre har opnået 90 points hos Robert Parker. Men det kan blive endnu bedre,
og det blev det, da Parker & Co. i november 2008 smagte på 285 chilenske topvine og som
toppen af toppen kårede en Carmenèrevin Carmin de Peumo 2005 som Chiles bedste rødvin
og honorerede den med 97 points - det højeste en Chilevin nogen sinde havde scoret i "The
Wine Advocate!"
Med skam at melde kendte jeg ikke vinen, og jeg har endnu ikke smagt den, så hvad jeg
ved er følgende, oplyst af Concha y Toro: Vinen er skabt af Ignacio Recabarren (selvfølgelig!).
Den skal kun produceres i fremragende årgange og blev f.eks. ikke lavet i årgang 2004.
Druerne kommer fra Peumo Vineyard i Rapel Valley. Årgang 2005 var blandet af 90%
Carmenère + 10% andre "Bordeauxdruer". Den har ligget på franske barriques i 20 mdr.
I den omtalte smagning til "The Wine Advocate" scorede den hidtidige røde topvin Don
Melchor 94 points i årgang 2005, og den hvide Amelia 2006 skød sig ind med imponerende 93
points - det højeste en chilensk Chardonnay nogen sinde har opnået. Amelia er lavet af druer
fra Casablanca Valley, og også den er signeret Ignacio Recabarren.
Don Melchor er altså "still going strong" med 94 points både hos Parker og i "Wine
Spectator", og det er altså noget, der tæller for chilensk vineksport. Winemaker Enrique Tirado
har brugt druer fra Concha y Toros hjertebarn Puento Alto Vineyard (70 ha) i Maipo Valley og
vinen er - som den plejer - lavet af Cabernet Sauvignon tilsat lidt Cabernet Franc.
Vinen har en morsom forhistorie: I 1984 sendte Concha y Toros nuværende direktør
Eduardo Guilisasti nogle vinprøver til kendte personer i Bordeaux for at høre deres mening.
Der kom flere positive reflekser, men især Jacques Boissenot var begejstret, og han har
medvirket som konsulent siden dengang. Vinen ligger på franske barriques i 12-14 mdr. og er
lavet af ca. 95% Cabernet Sauvignon + ca. 5% Cabernet Franc - altid markant
Cabernetdomineret.
Der er altså - omsider - høj aktivitet på topplan hos Concha y Toro. Deres mest solgte
mærke er Casillero del Diablo (Djævlens kælder) med 4 enkeltdruevine, og der er andre
skiftende serier mellem bund og top. Djævlenavnet kommer af, at Don Melchor sidst i
1880'erne begyndte at lægge nogle af de bedste flasker til side i et særligt afsnit af kælderen.
Da han opdagede, at det svandt i beholdningen og at der altså måtte være nogle af de ansatte,
der huggede hans flasker, spredte han det rygte, at djævlen boede nede i kælderen og havde
lovet at passe på vinene. Det siges, at han også listede rundt dernede om natten som et
spøgelse og forskrækkede ubudne gæster. I hvert fald fik hans vine nu lov til at ligge i fred, og
djævlen får tak på hver flaske.
Bemærkes bør også Terrunyo, der laves både som glimrende Sauvignon Blanc,
Chardonnay og Cabernet Sauvignon og som mere end glimrende Carmenère. Også denne serie
er lavet af Ignacio Recabarren, og hos Concha y Toro er de berettiget stolte af, at disse fire vine
hos Robert Parker har opnået hhv. 92, 91, 91 og 93 points!
Der sendes nok en venlig hilsen til Don Melchor de Concha y Toro, hvis familie kom fra
Spanien i 1720'erne og fik den fine titel af Marqués, fordi de skulle hjælpe den spanske konge
med at holde orden på kolonien. Familien blev rig af minedrift (kobber), men Don Melchor
lyttede ikke til faders vilje, men købte jord ved sin "søndagshacienda" i Pirque og begyndte at
plante vinstokke. Iflg. familiehistorien måtte han forære sin hustru en stump haveanlæg på 25
ha, fordi hun ikke ville sidde og kigge ud på noget så ligegyldigt som vinstokke.
I 1883 stod vineriet parat - langt uden for hustruens skarpe blik, og det årstal regnes
for Concha y Toros fødselsår. Don Melchor døde i begyndelsen af 1900-tallet, og da var
vinproduktionen allerede blomstrende. I dag ejer Concha y Toro et sted mellem 4000 og 5000
ha vinmarker - mere end noget andet vinfirma i Chile.
Viña CONO SUR
Central Valley
CHILE
www.supergros.dk
Jeg kender ikke nogen anden vinproducent i verden, der laver Pinot Noir i 5 rangklasser, men
det gør chilenske Cono Sur. De laver også 5 Chardonnay'er og 5 Cabernet'er, men det er
mindre usædvanligt.
Pinot Noir er Chief Winemaker Adolfo Hurtados lidenskab, og han mener uden at blinke,
at hans Pinot'er kan tage kampen op mod de langt mere berømte Pinot'er fra Bourgogne, så
han rejser utrætteligt jorden med sine vine, som han lader blindsmage mod stjernerne fra
Côte d'Or. Endnu behøver de dog ikke sove uroligt i Bourgogne, men de gør klogt i at stile
vækkeuret. Det er sket for andre klassiske franske vindistrikter, at de har sovet så trygt på
deres grønne øre, at de også har sovet over sig.
Navnet Cono Sur er en geografisk betegnelse for de sydligste lande i Amerika: Chile og
Argentina. Firmaet blev grundlagt i 1993 som datterfirma af Viña Concha y Toro og koketterer
selv med, at "her er ingen familierødder, ingen støvede flasker, kun kvalitetsvine!"
Hvad det sidste angår, har man dog fra starten kunnet smage, at sigtet var eksport af
mellemklassevine til supermarkeder. Med Adolfo Hurtado som ansvarlig for vinene blev der i
mange år lavet fornuftige serier med Merlot og Cabernet Sauvignon som de bedste vine.
I 1999 påbegyndte Cono Sur så et helt nyt og meget ambitiøst projekt ved navn Ocio og
med 2003 som første årgang. Ocio betyder "fritid" på spansk, lidt svært at forstå, for der bliver
næppe tid til fritid, hvis målet skal nåes: at producere verdens bedste Pinot Noir.
Projektet blev sat i gang i 1999 med Martin Prieur (Domaine Jacques Prieur, Bourgogne) som
konsulent og med druer fra Casablancas køligste hjørne. Alt er håndarbejde, der høstes knap 4
tons druer pr. ha, de fodtrædes, og efter malolaktisk gæring hviler vinen 14 mdr. på nye
franske barriques.
Hurtado har været så dristig, bl.a. ved en smagning i København, at udfordre selveste
Domaine Romanée-Conti til blindsmagning af domænets bedste vine mod Ocio. Alene
dristigheden er næsten en medalje værd. I første omgang skal Ocio markere sig som Chiles
bedste Pinot Noir, og herefter accelererer ambitionerne. Hvor sympatisk projektet end er,
smager man dog stadig afstanden til New Zealand og Bourgogne, ja selv til Argentina.
Men den unge winemaker Guillermo Sánchez Martínez har stået i lære hos Álvaro
Espinoza i den første tid hos Viña Carmen, så han har sikkert luret nogle hemmeligheder, der
kan komme Cono Sur til gode i de kommende år. Han har bl.a. koncentreret vinstokkene med
Pinot Noir og andre koldklimadruer på ejendommen "Chimbarongo" i Colchagua til fordel for
Cabernet og Carmenère, og det er også her, de bedste Pinotdruer fra Casablanca Valley
vinificeres.
Martínez laver den traditionelle brede linie af vine, også en Cono Sur Sparkling (95%
Chardonnay + 3% Pinot Noir + 2% Riesling) af druer fra den sydlige (og hermed mere kølige)
Bío Bío Valley, men det er og bliver Pinot Noir, der er Cono Surs visitkort.
Ideen til serien "20 barrels" stammer fra 1996, hvor 20 af de bedste fade blev sat til side
og viste sig at give en særlig koncentreret vin, der nu er Cono Surs topvin i de forskellige
druesorter - bortset fra Pinot Noir, hvor det er omtalte Ocio.
Fælles for Cono Surs vine er, at de er rene og pæne. Der er ærlig snak i flasken, og de har
store ambitioner for fremtiden.
HVIDVIN
15/20
Cono Sur Riesling Reserva, 2008 (2010), Bío Bío Valley
"En koldklimadrue som Riesling skal i Chile enten dyrkes tæt ved havet eller langt mod syd.
Denne stammer fra den sydligste dal Bío Bío og er ung, tør, slank, frisk og let mineralsk. Den er
rigtigt vellykket af en chilensk Riesling, sprød og lige til at skænke op."
69,95 kr.
14/20
Cono Sur Tocornal Chardonnay, 2009 (2010), Valle Central
"Det er Cono Surs billigste og mest enkle Chardonnay, men så tosset er den slet ikke. Den er
solid, træfri, lidt tropisk og med pæn, balancerende syre. Den fås som bag-in-box til 99,95 kr.
for 3 liter (4 flasker) på tilbud. Så får man vist ikke mere for pengene."
39,95 kr.
14/20
Cono Sur Chardonnay, 2009 (2010), Central Valley
"Vinen er lige så rummelig som adressen, lidt tropisk og med en smag, der er både favnende
og sympatisk - det vil sige, at det er en vin, alle vil kunne holde af. Den skaber måske ikke
drømme, men den skaber hygge. Og den er så dejligt ukompliceret."
49,95 kr.
14/20
Cono Sur Organic Chardonnay, 2009 (2010), San António Valley
"Den er lavet af økologiske druer fra den forholdsvis kølige San António Valley og er frisk, tør
og træfri, med flere tropiske bidrag og en afsluttende syre, der giver en pæn balance. En pæn
og artig koldklimavin, der danser spændstigt hen over smagsløgene."
64,95 kr.
14,5/20
Cono Sur Chardonnay Reserva, 2010 (2010), Casablanca Valley
"Frisk - og det kan ikke undre, når den er smagt et halvt år efter at druerne er plukket. Den har
små tropiske tilløb, men er ellers krystalklar, både i stil og i smag. Den er ikke så kompleks,
som bagetiketten lover, men den smager rent, pænt og især frisk, og den er alsidig som få
Chardonnay'er."
69,95 kr.
14,5/20
Cono Sur, 20 Barrels Limited Edition Chardonnay, 2007 (2010), Casablanca Valley
"Frisk koldklima-Chardonnay med tropefrugt som ananas og mango - og med markant citrus,
der får den til at smage slankere, end den er. Den får pæne dimensioner i glasset, den breder
sig, ikke mindst i sin aroma, men uden at forlade sin slanke, kølige stil. Og sin pågående citrus
mister den ikke."
149,95 kr.
ROSÉVIN
15/20
Cono Sur Merlot Rosé, 2010 (2010), Rapel Valley
"Meget ung og meget frisk jordbærvin - der er selvfølgelig ikke ét eneste jordbær i den, men
både farven, aromaen og smagen signalerer sommer og jordbær. Det er en solid vin fra den
lune og rummelige Rapel Valley, den har fylde og den har næsten krop. Den får en anelse
sødme, men er ellers tør og superfrisk."
49,95 kr.
RØDVIN
14/20
Cono Sur Pinot Noir, 2009 (2011), Valle Central
"Mild, ren og enkel. Strukturen er i retning af saftevand, men smagen er pæn og ærlig. En pæn
lille Pinot for begyndere - og til en hyppig kampagnepris på 100 kr. for 3 flasker et fund for den
slanke pengekasse."
49,95 kr.
15/20
Cono Sur Organic Pinot Noir, 2008 (2011), Colchagua Valley
"Druerne er økologiske og kommer fra den lune Colchagua Valley, men vinen er både ren i
smag - hvad vine af økologiske druer desværre sjældent er - og den er ganske stram i stil, selv
om den er et glimrende visitkort for Cono Surs Pinot'er med sin venlige frugt, sin milde og
fredelige smag og sin umiddelbare, sødmefulde charme. Smagen er lige så ren som dens
samvittighed!"
64,95 kr.
15/20
Cono Sur Pinot Noir Reserva, 2008 (2011), Casablanca Valley
"Nænsomt pebret, slank og venlig koldklima-Pinot, der er gennemført mild og behagelig og får
en lille, net druesødme i glasset. En nydelig Pinot uden modhager, men med pæn bærsmag."
69,95 kr.
16/20
Cono Sur, 20 Barrels Limited Edition Pinot Noir, 2008 (2011), Casablanca Valley
"Jeg har smagt denne årgang i 2009, 2010 og 2011, og den har udviklet sig sympatisk. Smagen
er blød, frisk og venlig, let ristet og med langt intenst aftryk af stødt peber og ristet kaffe. Den
får en let druesødme undervejs, men slutter lidt tørt og ret bestemt. Den er slank uden at
være mager - med den har en ren og ærlig smag og en rigtig pæn druekarakter. Den gør ikke
modstand, den glider bare ned."
149,95 kr.
17/20
Cono Sur Ocio Pinot Noir, 2008 (2011), Casablanca Valley
"I forhold til Cono Surs 4 andre Pinot'er har den lidt mere af det hele, især finere dimensioner.
De 12 mdr. på barriques har tilført fadsødme og mokkasmag, og druerne fra det kølige
Casablanca opfører sig muntert og veloplagt i glasset. Tre år gammel er den ved at finde sin
indre balance, og den er virkelig nydelig - og i vanlig Cono Sur stil med tryk på saft, sødme og
charme. Tiden vil vise, om den kan nærme sig forbillederne i Bourgogne, men den behøver det
egentlig ikke."
349,95 kr.
16/20
Cono Sur Ocio Pinot Noir, 2009 (2010), Casablanca Valley
"Smagen er blød og venlig - den smager mere af venlighed, mild frugt og ristet kaffe end af
koldklima og nøgtern kølighed. Den er pæn og behagelig, og den har pæne og behagelige,
bløde tanniner, men den skøjter på elskværdighedens blanke overflade og sætter nok nogle let
pebrede aftryk, men ingen varige. Den har ligget 14 mdr. på fad, og det er sikkert for længe.
Konklusionen må være, at det er svært at lave Bourgognevine uden for Bourgogne. Men til
dens forsvar: jeg smagte den to gange hos Cono Sur i efteråret 2010, hvor den var alt for ung.
Giv den et par år mere på flaske, det vil den ha' godt af."
349,95 kr.
12,5/20
Cono Sur Cabernet Sauvignon Tocornal, 2009 (2011), Valle Central
"Enklere kan Cabernet næppe fortolkes, men den har både saft, farve og en lille, pæn
bærsmag. Træfri og problemfri - og som BIB til 99,95 kr. for 3 liter."
39,95 kr.
13/20
Cono Sur Cabernet Sauvignon, 2009 (2011), Valle Central
"Solid og frisk, træfri og ukompliceret. Robust, prisvenlig vin til grill og festmenuer."
49,95 kr.
14/20
Cono Sur Organic Cabernet Sauvignon/Carmenère, 2008 (2011), Colchagua Valley
"Tilskuddet af Carmenére har givet en mere rund og venlig bærsmag end hos de rene
Cabernet'er. Stilen er saftig, ret robust og umiddelbart sympatisk."
64,95 kr.
14/20
Cono Sur Cabernet Sauvignon Reserva, 2008 (2011), Maipo Valley
"Pæn, venlig, frugtig, ganske solid - og uden særlig personlighed. Den smager af banket og
rund fødselsdag."
69,95 kr.
14,5/20
Cono Sur 20 Barrels Cabernet Sauvignon, 2007 (2011), Maipo Valley
"Selv Cono Surs top-Cabernet halter efter deres Pinot'er. Den er frugtfrisk, tør og let pebret,
men den smager for meget af sur pligt og for lidt af noget originalt og opfindsomt. Pæn, pæn
og almindelig, almindelig, ikke mindst efter Chiles målestok."
149,95 kr.
CONSTANTIA
SYDAFRIKA
Constantia er Sydafrikas ældste organiserede vindistrikt - og geografisk set det lille
papegøjenæb, der ligger lige S for Cape Town og har Atlanterhavet til den ene side og Det
Indiske Ocean til den anden. Det var denne unikke beliggenhed, med sol om dagen og kølighed
om natten, sikkert kombineret med den enestående udsigt, der fristede guvernør Simon van
der Stel så meget over evne, at han i 1685 mod Kompagniets regler anlagde en privat ejendom
med vinmark her (se: SYDAFRIKA). Van der Stel var så vinfikseret, at han lod indsamle
jordprøver fra alle egne af Capeprovinsen, og han forelskede sig i Constantiahalvøens
forvitrede granit - oven i klima og idyl.
Van der Stel havde ideerne, men det var først en af hans efterkommere, Hendrik Cloete,
der førte dem ud i livet et halvt hundrede år efter van der Stels død (se: Groot Constantia).
Et århundrede senere var den særlige søde Constantiavin kendt og elsket af flere af Europas
kronede hoveder - og hvem der ellers havde råd og forbindelser. Et register fra 1777 viser, at
selv kong Frederik den Store af Prøjsen havde 52 flasker af "Cap S. Constantia" liggende i sin
vinkælder på Sanssouci i Potsdam, og Napoléon fik flasker sendt til sin sidste adresse på
St.Helena.
Da Klein Constantia i 1986 genoplivede denne gamle eksklusive delikatesse (se: Klein
Constantia), fik Constantiahalvøen ny international bevågenhed, og da sydafrikansk vin efter
embargoens ophævelse i 1992-93 stilede mod moderne koldklimavine til eksport, fik også de
lokale vinfolk nyt øje for Constantia. Men nu var priserne allerede hastigt på vej op.
CONSTELLATION WINES
AUSTRALIEN
Efter at det amerikanske "Constellation Brands" med hovedkvarter i New York i 2003 havde
overtaget BRL Hardy og hermed var blevet verdens største vinproducent, overtog BRL Hardy
navnet "Constellation Wines Australia" - men man kan også møde navnet "Hardy Wine
Company", der endda er suppleret med to vinhuse i Western Australia: Amberley og
Goundrey.
Den globale krise kradsede også på Constellation Wines, så i 2009 meddelte de, at nu
skulle der spares, bl.a. ved at Leasingham skulle jævnes med jorden. I december udsendte de
nye krigssignaler, idet de opsagde kontrakterne med 300 drueavlere, gældende fra høsten
2010.
I 2011 blev Constellation Wines så selv opkøbt og omdøbt til Accolade Wines.
Med i salget var Hardys, Houghton, Banrock Station, Berri og Omni.
COONAWARRA
AUSTRALIEN
Coonawarra ligger som et geografisk kompromis, lige langt fra Adelaide i South Australia og
Melbourne i Victoria - ca. 450 km fra hver af de to storbyer. Men ellers er det bestemt ikke
kompromis'er, der kendetegner Coonawarra. Navnet betyder kaprifolium på aboriginal.
John Riddoch slog sig ned her i 1891 med store planer om at lave en frugtplantage, hvor
der også var vinstokke. Vinstokkene overlevede, det gjorde de andre frugter ikke. Nyt liv i
Coonawarra kom der først i 1951, hvor to vinhandlere fra Melbourne, Samuel og David Wynn,
købte Riddochs oprindelige ejendom og kaldte den "Wynns Coonawarra Estate". Endnu i
begyndelsen af 50'erne var der kun to firmaer, der dyrkede vin i Coonawarra, men flere kom til
60'erne, og i 70'erne begyndte det store kapløb om jord, der i dag har gjort hver eneste
tomme til en lille pengekasse.
Det specielle ved Coonawarra var en stribe af "rød jord" ("terra rossa") over den
sædvanlige limsten. Striben måler knap 16 km på den lange led og fra 200 m til 1500 m på den
korte. Klimaet er et mildt Middelhavsklima, afstanden til havet ca. 80 km. Der kan være
betydelig klimatiske udsving fra den nordlige del til den sydlige og helt op til 2 ugers senere
modning i den sydlige, hvor frost til gengæld er en sjældenhed. Der er også nuancer i druevalg.
Nogle laver hvidvine her, og de bedste er fremragende, men ellers er Coonawarra et
rødvinsdistrikt. Grange's opfinder Max Schubert mente, det var mest egnet til Shiraz, men de
fleste mener Cabernet Sauvignon.
Der er vand, men det findes 4-5 meter nede og skal pumpes op, og det koster en
formue. Når man dyrker vin i Coonawarra, må man regne med, at gennemsnitligt én årgang ud
af 20 er en katastrofe pga. klimaet. Men det er tilsyneladende risikoen værd.
Der er dog et emne, der optager sindene mere end klima og noget andet, og har gjort
det i mange år, nemlig håbet om - eller frygten for - at Coonawarra skulle få Australiens første
officielle klassifikation. Tanken opstod sidst i 1900-tallet og fik hurtigt vinger, fordi hver plet
jord i hjertet af Coonawarra var købt op, så der ikke kunne gå spekulation i det. Men det
gjorde der alligevel, for alle jordejerne vidste, at det kunne blive katastrofalt at få sin jord
placeret uden for klassifikationen.
Da "Australian Wine and Brandy Organisation" i 1998 engagerede dr. Douglas
Mackenzie til at udfærdige et kort over Coonawarra ud fra radiometriske (geologiske) data,
indså vinfolkene, at en klassifikation ikke - som i Frankrig - ville tage hensyn til vinenes kvalitet
eller markedspris, men kun til jordens struktur. Politikerne håbede på denne "videnskabelige"
måde at kunne afværge personkonflikter, men vinfolkene havde ingen særlig forståelse for
værdien af limsten og calcium, ler og maritime aflejringer, ja sågar sandmiler og striber af
aluminium, når det nu handlede om druer og vin - og priser!
Mackenzie gik i gang med at lave sit kort ved hjælp af avanceret fototeknik, hvor fly i
80-160 meters højde kunne fotografere overfladens farver og hermed afsløre aflejringer og
jordens sammensætning. Kortet skulle både bruges til selve klassifikationen, der ansloges at
ville inddrage ca. 10% af de eksisterende marker i Coonawarra(!), resten blev dømt "ude" - og
fastslå, hvor striben af underjordisk "terra rossa" helt nøjagtigt løb.
Det gjorde ikke forståelsen for processen lettere, at politikere, embedsmænd og vinfolk
brugte begreberne "klassifikation" og "appellation" nærmest i flæng. At være uden for
klassifikationen ville ikke være morsomt, men det var dog til at leve med. Men at være uden
for appellationen kunne vise sig katastrofalt, for hvad nu, hvis man så ikke måtte skrive
Coonawarra på etiketten, men kun South Eastern Australia... Interesserede kan studerede
Mackenzies resultat på www.terroir-australia.com
Der var lagt op til kaos, og det kom der også. De fleste vinparceller havde både
"almindelig" jord og "rød" jord, og det gik op for vinfolkene, at de med en skrap klassifikation
måske ikke mere måtte blande druer fra den "almindelige" jord med druer fra den "røde" fra
samme parcel - og så kunne parcellen være nok så meget "enkeltmark".
Der kom 46 formelle klager, som herefter skulle behandles af et tribunal. Sagen gik, som
venteligt, i hårdknude, og en appeldomstol måtte ved årsskiftet 2001-2002 fastslå, at
grænserne lå fast - i hvert fald sådan nogenlunde, for domstolen inkluderede 25 vinmarker,
der ikke var med i klassifikationen, mens 19 andre utilfredse fik afslag. Storproducenten
Beringer-Blass måtte se deres Robertson's Well Vineyard ryge ud af kortet, og det var herfra,
de fik druerne til deres Coonawrra Cabernet Sauvignon.
Det sidste ord er ikke sagt, før den sidste drue er plukket i Coonawarra. Debatten raser
videre, så det eneste, man ved med sikkerhed er, at der er ca. 5000 ha vinmarker i alt - og at
Wynns ejer de 1400 ha.
CORBANS
Hawke's Bay
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Man kan ikke nippe til ret mange glas new zealandsk vin uden at møde navnet Corban. Der
står tilsyneladende en Corban bag ved alt i den new zealandske vinindustri - og så er Corban
alligevel et vemodigt eksempel på, at nok så stor storhed også kan føre til næsten glemsel.
Som det fremgår af det historiske afsnit under NEW ZEALAND, var der en Corban med
fra den spæde start, og de blev ved og blev ved. I 1920'erne var Corban vokset til at blive
landets næststørste vinproducent, og det holdt også gennem de besværlige 50'ere og 60'ere
frem til 1970.
I denne lange periode var Corbans virkelig foregangsmænd. Corbans lavede den første
fadgæring i 1949, brugte som de første kulturgær i 1949, brugte de første rustfri ståltanke i
1958 og var først med koldgæring i 1962.
I sin storhedstid rådede Corbans over næsten 500 ha vinmarker i Gisborne, Marlborough
og Hawke's Bay. Men det begyndte at skride i 80'erne og 90'erne, hvor udenlandske investorer
købte og byttede aktier, så majoriteten snart havde adresse i Singapore, snart hos bryggeriet
Heineken i Holland.
Efter flere års flagrende forhold blev Corbans så i november 2000 overtaget af sin
værste lokale konkurrent Montana Wines og er via Montana i dag del af Pernod-Ricard
gruppen, og kun få af Corbans tidligere så kendte mærker er tilbage på markedet. Der sidder
stadig en særdeles aktiv familie Corban på Ngatarawa, men det store firma med de mange
vine er næsten kun historie.
Undtagelsen er tre serier, der markedsføres gennem Pernod-Ricard: "Corbans
Homestead", "Corbans Private Bin" og "Cottage Block". Sidstnævnte er absolut de mest
interessante. Det er Chardonnay, Sauvignon Blanc, Syrah og Cabernet/Merlot fra Hawke's Bay
og en sød Riesling fra Marlborough.
Viña COUSIÑO MACUL
Macul
CHILE
www.jmk.dk
Da Santa Rita vandt Vinolympiaden i 1987, havde Cousiño Macul i en årrække lavet Chile første
og indtil da eneste "prestigevin" Antiguas Reservas, der både i kvalitet og pris hævede sig langt
over strømmen af dagligvine, og ydermere af producenten blev anbefalet til henlæggelse og
ikke til den traditionelle, hurtige nydelse.
Cousiño Macul har virkelig noget at have historien i, for den kan føres tilbage til 1546,
hvor den unge løjtnant Juan Jufré som løn for sin medvirken i den spanske eventyrer Valdivias
hær fik et stykke land ved Ñuñoa tæt på Maipofloden. Iflg. Maculs dokumenter holdt han
kvæg og svin - og dyrkede vin fra 1554!
Først tre århundreder senere, i 1856, kom der en Cousiño til Macul. Det var Matias
Cousiño, der købte Hacienda Macul, og det var især hans søn Luís, der interesserede sig for
vin. Sammen med sin meget aktive hustru Isidora besøgte han bl.a. Frankrig for at studere
vindyrkning. Det var i 1860, og de stiklinger, de derefter fik sendt til Chile, var præ-phylloxera,
altså vinstokke fra før vinlusens hærgen i Europa og derfor ikke podede. Han købte Cabernet
Sauvignon og Merlot fra Margaux og Pauillac, Sauvignon Blanc og Sémillon fra Martillac,
Chardonnay fra Bourgogne og Riesling fra Rheingau. Og han plantede og plantede.
Han satte også mure rundt om ejendommen, så Cousiño Macul er et klassisk clos
efter fransk mønster, i dag på ca. 265 ha, og iflg. familien har vinstokke fra clos'et aldrig været
krydset eller solgt, så det er den ægte vare, der vokser her. I pagt med den franske
domaine-filosofi har Cousiño Macul også kun lagt navn til vine af egne druer fra eget clos indtil de i 1996 købte 300 ha vinmarker ved Buin i Maipo Valley.
Lidenskaben for vin er et familiegen, og i 1927 tog Arturo Cousiño, bedstefar til de
nuværende tre ejere, den efter chilenske forhold fuldstændig vanvittige beslutning at gemme
nogle af sine bedste rødvine i sin kælder.
Det blev begyndelsen til Antiguas Reservas, der i første omgang kun var Cabernet
Sauvignon, eller i hvert fald domineret af Cabernet Sauvignon. Takket være hans fremsynethed
ligger der nu omkring firs årgange af denne historiske vin i de mørke kældre, inklusive den
legendariske årgang 1927. Og det kan jeg bevidne, for jeg har været med til at reducere
antallet af gode flasker!
Fra de første årgange har Antiguas Reservas været lagret på egetræ. Indtil årgang 1984,
der fadlagredes i 1986-87, var det dog på 1000-liters fade, der kun blev udskiftet, når de
absolut ikke kunne holde mere. Denne træfilosofi, sammenholdt med den isolerede position
inden for clos'ets mure og den stædige brug af clos'ets egne druer har givet meget svingende
årgange, og vinene var faktisk umulige at justere i de svage år, fordi familien pr. tradition kun
ville bruge Cabernet Sauvignon til deres topvin. Selv den mangeårige direktør og winemaker
Jaime Rios, der havde studeret i Bordeaux og forelsket sig i Bordeaux' røde blandingsvine, var
modstander af at forbedre Antiguas Reservas ved at blande lidt Merlot i.
Et kendetegn for vinen var dens tørre stil, der også blev bibeholdt, efter at Chile var
slået internationalt igennem med bløde, saftige rødvine. Selv efter årtusindskiftet har Antiguas
Reservas været tør og afvisende som ung, selv efter 12-14 mdr. på barriques og yderligere 12
mdr. på flaske.
I 1981 lod Rios sit bløde Bordeauxhjerte løbe af med sig og plantede lidt Merlot, som
han huskede fra Pomerols yndefulde vine. Men da Antiguas Reservas pr. definition ikke skulle
være en blandingsvin, måtte han "opfinde" en ny topvin mixet af Cabernet Sauvignon og
Merlot. Det blev dels til S.Matias (der ikke findes i Danmark), dels til Finis Terrae, der laves af
druer fra den "nye" ejendom "Buin Estate" i Maipo Valley.
Merlot Reserva er fra årgang 2005 ophøjet til at hedde Antiguas Reservas Merlot. Den
er lavet på 100% Merlot og har lagret 12 mdr. på franske barriques. Den er ret tør,
koncentreret og saftig, med en lille, forsigtig druesødme. En tiltalende og lidt udfordrende vin
og en af de mest spændende og mest personlige chilenske Merlot'er.
Men Cabernet Sauvignon er og bliver patriarken hos Cousiño Macul. Den skal iflg.
familien udtrykke "den nye verdens modenhed" kombineret med "den gamle verdens
elegance". Den har dog sigtet mere energisk mod den gamle verden, end den gør i dag.
Topvinen er siden første årgang (1992) omtalte Finis Terrae - jordens ende, som Chile
var det for de søfarende. Den laves af Cabernet Sauvignon + Merlot sådan cirka i forholdet
60-40, dog også med lidt Syrah siden årgang 2008. Den lagrer 14-15 mdr. på franske barriques
og er energisk håndarbejde. Tallene svinger efter årgangen.
I 2003 planlagde familien en ny top-topvin for at fejre 150-års dagen for familiens
erhvervelse af ejendommen. Første årgang af Lota var 2004. Den var lavet af 85% Cabernet
Sauvignon + 15% Merlot, hvor 60% af druerne kom fra Macul Estate og de sidste 40% fra Buin
Estate. Den havde lagret 15 mdr. på nye franske barriques og blev aftappet ufiltreret.
Lota er topvinen lidt over Finis Tearrae, men druerne kommer fra de samme parceller i
de gamle vinmarker i Macul. De to vine vinificeres også på ejendommen i Macul, men
lagringen foregår nu i det nye byggeri i Maipo. Teknisk set hører Macul dog også til Maipo
Valley.
Under den græskfødte winemaker Gabriel Mustakis laver de stadig glimrende rødvine
hos Cousiño-Macul - de hvide er noget kliniske i stil - men førertrøjen er væk, og de har måttet
se flere af de unge vinhuse overhale dem i jagten på succes.
RØDVIN
17/20
Antiguas Reservas Cabernet Sauvignon, 2008 (2010), Macul
"Blød, elegant Cabernet i fløjlsstil. Smagen er ret stram, men med så sund, overbevisende
frugt, at stramheden er med til at give den karakter. Den er stadig blandt de slankeste og mest
aristokratiske chilenske rødvine."
80,00 kr.
15,5/20
Cousiño-Macul Finis Terrae, 1999 (2007), Macul
"Raffineret, lakridset næse. Smagen er også især raffineret, yndefuld, nærmest lidt sart, så
stilen er usædvanligt stram og helt uden sødme og andre kælerier. Men vinen smager godt,
den smager rent og aristokratisk, den knejser med nakken, og det har den grund til. Den er tør
af natur, veldisponeret og afklaret og med en garvesyre, der støtter og bæer bærsmagen langt
ud i eftersmagen. Dejlig madvin, der stilmæssigt er mere i familie med Bordeaux end med
Chile."
249,00 kr.
16/20
"Blød, tør og saftkoncentreret, som alle Cousiño-Maculs bedste rødvine med en kort, tør
indledning og en lidt længere afslutning - og et langt mellemstykke med en delikat druesødme,
der er både lækker og fint balanceret. Ja, det er en lækker vin, en imponerings-vin, der er
blevet endnu lækrere og mindre streng og mineralsk med årene. Den er blevet mere den nye
verdens stil og mindre den gamles, og det passer bedre til den."
17,5/20
"Trods de kun 10% er næsen domineret af Syrah. Smagen er blød, poleret og ren, med Cousiño
Maculs karakteristiske ret stramme, men veldoserede frugt. Det er en raffineret, med et
behageligt mildt væsen og med nydelige dimensioner. Blandingen af 60% Cabernet Sauvignon
+ 30% Merlot + 10% Syrah får de mest aristokratiske egenskaber hos de tre individualistiske
druer til at arbejde smukt sammen."
250,00 kr.
CRAGGY RANGE WINERY
Hawke's Bay/Martinborough/Central Otago
NEW ZEALAND
Det er nogle "tunge drenge", der sidder på Craggy Range: den velhavende australske
forretningsmand Terry Peabody og hans praktiske højrehånd, viticulturisten Steve Smith, der
også er Master of Wine. Der er know-how bag, der er penge bag, og det siges lokalt, at der er
flere, hvor de kom fra. De to mødte hinanden i 1987, og det viste sig snart, at de havde fælles
interesser. Smith havde forelsket sig i et stykke jord ved Hawke's Bay og Craggy Range
Mountains, og Peabody havde fået lyst til at gå ind i den new zealandske vinindustri.
I 1998 blev Steve Smith partner og daglig leder, og i 1999 kunne de præsentere deres
første årgang. De øver sig stadig, og de køber stadig mere jord og stadig nye steder. Den 140
ha store ”Te Muna Vineyard” i Martinborough er noget af et kup, mener de begge. Den skal
forsyne dem med druer til Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Chardonnay får de fra ”Kidnappers
Vineyard” og ”Gimblett Gravels Vineyard”, begge i Hawke's Bay. Og de laver både hvidvine og
Pinot Noir i Central Otago langt mod syd.
Smiths motto er "Single Vineyard - Single Minded", og hvis der er sten i jorden, er han
særligt lykkelig. Det er der både i "Gimblett Gravels Vineyard og i "Te Muna Vineyard", og da
det lokale terroir er så forskelligt de to steder, er den første ideel til Bordeauxdruer, den anden
til Pinot Noir. Og for at gøre Frankrigsbilledet færdigt, laver de også Chardonnay ved Hawke's
Bay og Sauvignon Blanc både i Martinborough og i Marlborough, og deres top-topvin er Le Sol,
en 100% Syrahvin af håndplukkede druer, hvoraf de seneste virkelig er "senthøstede" og
derfor indeholder en del druesødme. Den laves kun i de ypperste årgange og er et af Hawke's
Bays røde mesterværker. Så her er store dele af fransk vinkultur samlet hos én producent i
alsidige New Zealand.
Det er endnu kun et udvalg af vinene fra "Craggy Range", der er kommet til Danmark,
men flere er på vej. Hjemme i hovedkvarteret ved Hawke's Bay kan de præsentere to serier foruden vine fra "Wild Rock", der er et datterfirma med jævnere vine til jævnere priser.
Topserien hedder "Prestige Collection". Den består (2011) af 5 vine: Les Beaux Cailloux
Chardonnay fra "Gimblett Gravels" ved Hawke's Bay, Aroha Pinot Noir fra "Te Muna" i
Martinborough, Sophia Merlot/Cabernet Franc fra Gimblett Gravels", The Quarry Cabernet
Sauvignon/Merlot fra "Gimblett Gravels" og Le Sol Syrah fra "Gimblett Gravels". I
næstfineste serie "Vineyard Designated" er der 3 gange Riesling, 3 gange Sauvignon Blanc, 2
gange Chardonnay, 4 gange Pinot Noir, 3 gange Bordeauxblanding og en Syrah.
Da Steve Smith i efteråret 2011 besøgte København med 5 årgange af Pinot Noir'en fra
"Te Muna" og 6 årgange af Bordeauxblandingen Sophia, fik han også luftet en af sine
kæpheste, at terroir i den nye verden næsten altid er en misforstået kombination af jord og
klima, mens terroir i den gamle verden (Frankrig) er den mere nøjagtige kompleksitet af
jordbund + klima + mennesket. Og det er først i de seneste år, man i New Zealand er blevet
opmærksom på den store betydning for vinen (og for le terroir), mennesket har.
For eksempel skal man vide, at rødvin er mere følsom over for jord og klima end hvidvin,
så her betyder menneskets medvirken forskellen på succes og fiasko. New Zealands aktuelle
Pinotdarling kommer fra Central Otago, men Martinborough, der ligger længst mod syd på
Nordøen, er den klassiske lokalitet, og stadig postadresse for nogle af New Zealands fineste
Pinot'er.
Smith og Peabody købte et stykke gammel vulkansk jord ved "Te Muna Road" i 1997 og
plantede (især) Pinot Noir i 1999, så vinstokkene er endnu meget unge. De laver også Pinot
Noir fra tre marker - eller måske snarere tre parceller - i Central Otago: Calvert Vineyard,
Bannockburn Sluicings Vineyard og Zebra Vineyard. Det er deres særdeles kompetente naboer
på "Felton Road Winery", der kigger efter vinmarkerne, og "Craggy Range" har ingen
vinifikation på stedet. Når druerne er plukket, køres de til hovedkvarteret ved Hawke's Bay og
bliver vinificeret dér. Det er en køretur på næsten 1000 km (i luftlinie!), men det er ikke noget
problem i følge Steve Smith.
Jeg synes, deres Pinot Noir’er er bløde, milde og charmerende, og at deres Sophia er
noget for tør, barsk og bidende, i hvert fald endnu. Men Sophia er Smiths yndling og et potent
bevis på, at de mest robuste og kontante rødvine i New Zealand laves ved Hawke's Bay, der i
følge Smith også er det eneste sted, hvor der er varmt nok i modningsperioden til at lave
ordentlige Bordeauxblandinger.
Vinstokkene kommer fra Bordeaux, fadene er også ærkefranske, men druerne kan
variere fra år til år. Første årgang var 2001, og i årgang 2007, der med Steve Smiths ord var et
vendepunkt i kvalitet, er der f.eks. brugt 81% Merlot + 10% Cabernet Franc + 7% Cabernet
Sauvignon + 2% Malbec, mens der i den ret varme årgang 2009 er brugt 65% Merlot + 25%
Cabernet Sauvignon + 7% Cabernet Franc + 3% Petit Verdot. Det var første årgang med Petit
Verdot, men bestemt ikke den sidste.
Det er nødvendigt at kunstvande i det stenede landskab, som de tilplantede i 1999. Da
havde Smith allerede mærket sig, at der målt i antal dage fra blomstring til høst kun er to
andre rødvinsdistrikter i verden, der svarer til "Gimblett Gravels", nemlig Bordeaux og
Margaret River i Western Australia. Gået på klingen indrømmer han da også, at Pauillac er
hans franske øjesten. Syrah begyndte Smith at plante som et eksperiment, der heldigvis
lykkedes. Vinstokkene er historiske. De er efterkommere af meget gamle planter, der kom til
Australien i 1840'erne fra Hermitage og endte i New Zealand. Forfædrene er altså
"præ-phylloxera", og resultatet i flasken er imponerende.
HVIDVIN
14/20
Craggy Range Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Te Muna Road Vineyard, Martinborough
"Bagetiketten fortæller, at den er til sun, surf or seafood, og det er korrekt, for den er ung,
frisk, kæk, tør og aldeles ukompliceret. Den er lys og let både i farve og stil, og den smager rent
og nydeligt af......ikke så meget."
99,95 kr.
15,5/20
Craggy Range Sauvignon Blanc, 2010 (2012), Martinborough
"Druerne kommer fra Te Muna Vineyard, der ligger i et område med småsten og giver en
mineralrig vin. Den er også ung og frisk, den smager pågående uden at være aggressiv, og den
viser, hvor vellykket smagen af modne stikkelsbær kan kombineres med mineraler og et bundt
solbagte krydderurter, tilsat et dryp frisk lime. Glimrende, udfordrende madvin."
99,95 kr.
v/12 fl.
15/20
Craggy Range Chardonnay, 2008 (2010), Kidnappers Vineyard, Hawke's Bay
"Det er et glas åleslank pænhed. Den er så blød og mild og beskeden, at ingen vil sige nej tak til
den. Den er ren og træfri, uden tropiske indslag, og selv den diskrete syre er mere tiltalende
end udfordrende. Stram og elskværdig, ren som en jomfru og slet ikke i familie med Chablis og
mineraler, som bagetiketten påstår."
99,95 kr.
16/20
Craggy Range Chardonnay, 2011 (2013), Kidnappers Vineyard, Hawke's Bay
"Let og raffineret tropisk, med karakteristisk oversøisk frugt og velfungerende, afsluttende
syre. Den har Hawke's Bays tørre, mineralske aftryk og som så mange andre Chardonnay'er
herfra har den sin charme i musklerne. Den har fået mere kød på kroppen end i sine tidligere
årgange. Den virker træfri og er en fremragende madvin - bedst efter 10 min. luft."
119,95 kr. v/12 fl.
16/20
Craggy Range Chardonnay, 2008 (2010), Gimblett Gravels Vineyard, Hawke's Bay
"Der er meget mere gods i denne end i Chardonnay'en fra Kidnappers Vineyard i samme
årgang. Denne er mere fyldig, den har mere pæresmag, den har mere druekarakter, og så har
den flygtigt kysset noget egetræ, der giver en anelse røg og en hel del struktur - faktisk har den
kysset i 11 mdr. fortæller bagetiketten. Den er mild og venlig, uden generende syre - bare et
dryp citrus - og så er den småbuttet og lidt kælen, og det skader ikke. Dejlig både med og uden
mad."
99,95 kr.
RØDVIN
16/20
Craggy Range Te Kahu Merlot, 2009 (2012), Hawke's Bay
"Merlot er hoveddruen, men den har nyttig hjælp af andre gode Bordeauxdruer: Cabernet
Franc, Cabernet Sauvignon og Malbec. Men adressen er Hawke's Bay, almindeligt anerkendt
som New Zealands bedste landskab til blå Bordeauxdruer, fordi varme ovenfra kombineres
med kølighed udefra, druesødme med mineraler. Resultatet i flasken er spændende, og
udviklingen i glasset er lige så spændende. Solid, frugtig, tør og med en meget personlig,
robust charme. Ilt den 10 min."
139,95 kr.
18/20
Craggy Range Pinot Noir, 2004 (2011), Te Muna Road Vineyard, Martinborough
"Fuldmoden og overbevisende med dyb, pebret næse og en lang, blød, blank og raffineret
smag, hvor stødt peber, mineraler og en skrøbelig druesødme slås om at komme først i
glasset. Den har længde, charme og karakter, og den er altså lavet af druer fra bare 5 år gamle
vinstokke"
17,5/20
"Dyb, tør, let mineralsk næse. Smagen er blød, spidsfindigt røget og både lækker og mandig.
Den er domineret af feminin mildhed og røg, men den er hverken svag eller slank, den har
holdning og rygrad - og så trækker det jo ikke fra, at den smager dejligt og gør det længe. Det
er new zealandsk Pinot Noir-charme med så mange burgundiske attituder, at det må forurolige
i Côte d'Or. Jeg ville nyde den nu, hvor den er så tiltalende og blidt hviskende - og ikke gemme
den i 5 år, som bagetiketten foreslår, højst 2-3 år."
228,00 kr.
17,5/20
"Som 2006'eren har den en imponerende kombination af tør, maskulin frugt - og silkeblød,
raffineret feminin bærsaft. Trods sin tørre indledning er den gennemført venlig og delikat,
domineret af dæmpet røg, stødt peber og druesødme. Lidt egetræ blander sig og giver
struktur, men hverken træsmag eller modstand, og selv den afsluttende garvesyre er spinkel
og venlig. Dejlig, dejlig - og stram og tør som madvin."
179,95 kr.
17/20
"Ret dyb, frugtig næse. Frisk hindbærsmag. Blank, charmerende stil. Fløjlsblød Bourgognetype
med delikat druesødme. En charmevin fra en ret varm årgang."
199,95 kr.
17,5/20
"På få måneder har den udviklet sig fra at være meget ung og meget lovende til at være lidt
mindre ung og endnu mere lovende. Nu udtrykker den endnu tydeligere Martinboroughs
mineralske kvaliteter og en fornem kombination af tør stramhed og mild druesødme. Den har
ligget på barriques i mere end et år, og selv om den er både fristende og drikkemoden nu, har
den både struktur og frugtig potens til at vente nogle år."
169,95 kr. v/12 fl.
17,5/20
Craggy Range Pinot Noir (2013), 2011, Martinborough
"Gammel kending i ny årgang, igen blød, lækker, vellavet og lidt mineralsk. Den har også lidt
opkvikkende stødt peber og en lille tør finish efter den lange, delikate smag af meget modne
brombær, så hvis kødrettens krigeriske detaljer dæmpes lidt, er det en fortrinlig ledsager. Men
den tåler ikke aggressiv syremodstand."
149,95 kr. v/12 fl.
17,5/20
Craggy Range Pinot Noir, 2009 (2011), Calvert Vineyard, Central Otago
"Mørk og robust Pinot Noir, ret fyldig og mild, med kort, delikat druesødme og en lang
metallisk/mineralsk smag. Det er en kompleks og udfordrende Pinot, den skal ha' luft og
tålmodighed, når den er så ung, og den kvitterer med en nydelig udvikling og udfoldelse i
glasset. Den ender med lakrids og sveske, mildt forenet, harmonisk, og uden at den
ledsagende sødme tilføjer andet end balance og karakter."
169,95 kr.
16/20
Craggy Range, Te Kahu, 2007 (2010), Hawke's Bay
"Tør og solid Bordeauxblanding med 54% Merlot som basis. Saftig og blød, med robust smag af
sorte bær og med en fin kølig balance i glasset. Den er lige til grill i den danske sommer - men
med 10-15 min. iltning kan den også klare sig på de hvideste duge."
129,95 kr.
15,5/20
Craggy Range, Te Kahu, 2009 (2011), Hawke’s Bay
“Saftig og tør, endda nærmest mild og indbydende, solid og præget af sorte bær. Blandingen
er i årgang 2009: 80% Merlot + 12% Cabernet Franc + 5% Cabernet Sauvignon + 5% Malbec, så
ligheden med meget unge Bordeauxvine er ikke tilfældig. Ilt den 5-10 min., mere behøver den
ikke.”
129,95 kr.
17,5/20
Craggy Range, Sophia, 2007 (2010), Gimblett Gravels, Hawke's Bay
"Et koncentrat af håndplukket Merlot og Cabernet Franc, så fornemmelsen af Bordeaux' højre
bred er ikke så mærkelig. Tæt i struktur, saftig og bøffet, australsk i sin bamsede godmodighed
- men den er alligevel ganske stram i stil og har et udpræget køligt væsen. Efter 20-25 min. i
glasset forfiner den sin karakter og bliver både raffineret og yndefuld. Musklerne viger for
finesser, og der er momenter af stor Saint-Émilion i glasset. Den skal iltes godt - eller gemmes
3-5 år."
15/20
Craggy Range Syrah, 2008 (2010), Gimblett Gravels Vineyard, Hawke's Bay
"Næsen er lidt ulden - og proppen er et skruelåg - men smagen er blød og pæn, saftig og mild,
med blomme og druesødme. Den har fået 16 mdr. på fad, og man fornemmer da også lidt røg
og egetræ, men frugten dominerer. Den udvikler sig pænt og nydeligt i glasset, den holder på
formerne og generer sig ikke over at være småbuttet. Saftig og charmerende lillebror til Le
Sol."
99,95 kr.
18/20
Craggy Range, Le Sol Syrah, 2007 (2010), Gimblett Gravels Vineyard, Hawke's Bay
"Bred, dyb og rig næse, der også er ret potent og derfor lover godt. Smagen er først tør og
solid, med blød og intens smag af modne solbær og brombær - men efterhånden som den
koncentrerede saft udfolder sig, spreder den også en delikat druesødme i glasset. På sit
fyldigste punkt minder den mest om en kop gammeldags chokolade! Jeg kan ikke huske, jeg
har smagt en mere intens og imponerende new zealandsk Syrah. På trods af sødmen smager
den slet ikke af solskin og Australien, snarere af jord, mineraler og lidt Rhône, men det er
egentlig synd at sammenligne, for en vin som denne sætter Hawke's Bay og New Zealand på
det internationale Syrahkort. Den skal iltes godt eller gemmes 3-5 år."
399,95 kr.
CULLEN WINES
Margaret River
AUSTRALIEN
Mit første møde med den sympatiske familie Cullen glemmer jeg aldrig. Det var en sommerdag
i december 1990, hvor vi var inviteret til frokost, og hvor dr. Kevin himself havde taget fri fra
operationsstuen for at møde de mærkelige danskere. Hans sprudlende hustru Diana var der
selvfølgelig også, og døtrene med. Den ældste var allerede da gift med dr. Peterkin på "Pierro",
men den yngste sad lidt genert og legede med en kattekilling. Hun var lige blevet færdig med
sin uddannelse som ønolog fra Roseworthy i Adelaide. "Det er hende, der skal overtage,"
sagde Diana, men det lagde vi ikke så meget i. Men jeg skal love for, at Vanya har overtaget, og
det i den grad, at hun i dag anses for at være en af Australiens dygtigste vinproducenter - selv
om hun er kvinde!
Nu, 20 år senere, er både Diana og Kevin gået til de evige vinmarker, hvor de
forhåbentlig har tid til at glæde sig over, at de blev pionerer i Western Australia. De kom fra
Tasmania i 1948 og købte et stykke jord ved Margaret River - uden i deres vildeste fantasi at
have regnet med, at det en dag skulle give nogle af Australiens fineste vine. Tværtimod var det
får og kvæg, de ville satse på som et landligt supplement til Kevins arbejde som kirurg i Perth.
Men så kom i 1966 John Gladstones opsigtsvækkende rapport om Margaret Rivers som
det lovende nye vinlandskab (se: Margaret River), og de lod sig friste til at plante et par rækker
vinstokke samme år. Resultatet var så godt, at de i 1971 plantede vinstokke af Riesling og
Cabernet Sauvignon på godt 7 ha. I årene 1976-78 plantede de yderligere Chardonnay,
Sémillon, Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Cabernet Franc samt den første Merlot ved Margaret
River.
1980'erne blev Dianas gennembrud. Hun droppede sit job som fysioterapeut og blev i
1981 full-time winemaker på ejendommen, som de aldrig har givet et navn. Da hun i 1982
vandt en guldmedalje for en Sauvignon Blanc på en vinfestival i Perth, var hun den første
kvindelige vinder nogen sinde og hendes Sauvignon Blanc med fadlagring på egetræ var den
første hvidvin med egetræ i Western Australia.
Sidst i 80'erne blev der plantet flere vinstokke, især Chardonnay, Sauvignon Blanc og
Merlot, og det viser meget godt familiens smag. Så var det, Vanya kom hjem i 1989 og tog del i
den daglige drift - familiens første uddannede winemaker, og så gik det stærkt. I 1994 døde
Kevin. I 1995 tilplantede de den nye "Mangan Vineyard", og i 1998 kunne de indvie restaurant
og præsentere det nye familiefirma "A/S Cullen Wines" med Diana som formand og Vanya som
direktør med det fulde ansvar for vinene - og det har hun haft siden.
En af hendes favoritvine fra de første år er stadig en af hendes favoritter: Sauvignon
Blanc/Sémillon, der dengang snarere var Sémillon/Sauvignon Blanc i forholdet 55-45, delvis
gæret med naturligt gær på barriques. Men familiens topvine er ret nye på programmet,
tilegnet mindet om forældrene. Det er Kevin John Chardonnay og Diana Madeline Cabernet
Sauvignon/Merlot.
Kevin John Chardonnay er en 100% Chardonnay. Druerne er plukket ved fuldmåne i pagt
med biodynamiske tanker, som optager Vanya en hel del. Druerne bliver presset i hele klaser,
og juicen sendt direkte på franske barriques, hvor vinen ligger og hygger sig "sur lie" i 10 mdr.
Den er ved godt huld og en af Australiens mest imponerende Chardonnay'er.
Diana Madeline Cabernet Sauvignon/Merlot er navngivet til ære for moderen, der døde
i marts 2003 og som var den første i Western Australia til at blande Cabernet Sauvignon med
Merlot. Vinen laves af Cabernetdruer fra de vinstokke, der blev plantet i 1971 og Merlot fra
1976. Det er Cullens mest berømte vin, en Bordeauxblanding, der kan variere år for år, men
som gerne består af ca. 60% Cabernet Sauvignon + ca. 30% Merlot + ca. 10% Cabernet Franc,
eller evt. lidt Petit Verdot eller Malbec. De forskellige druer vinificeres separat, og vinen lagrer
18 mdr. på franske barriques.
Vanya er stadig så genert, at hun hellere fremhæver jordens betydning for de
fremragende vine end sin egen. Alle de blå druer samt Chardonnay og Sauvignon Blanc
kommer fra gruset jord med granitskærver og mineraler (og ler lidt længere nede), mens
Sémillon vokser på en sandet jord, der også har ler i undergrunden.
Det lille agern og egebladet på etiketterne er tegnet i 1984 af den lokale kunstner Ashley
Jones. Det viser vej til kvalitet, så gå trygt efter det.
HVIDVIN
16/20
Cullen Sauvignon Blanc/Sémillon, 2010 (2011), Margaret River
"Dygtige Vanya Cullen har lavet denne lyse og tiltalende blanding af 66% Sauvignon Blanc +
34% af den mere traditionelt australske drue Sémillon. Noget af vinen har ligget på fad, og det
mærkes især raffineret i næsen. Ellers er det især friskheden, der slår igennem. Friskhed,
renhed, sprød frugt og markant syre. Sauvignon giver vildskab, Sémillon forsøger at tæmme
den. Resultatet er en glimrende fiske/skaldyrsvin, der vil opføre sig diskret og alligevel
markant."
149,00 kr.
RØDVIN
14/20
Cullen Red, 2009 (2011), Margaret River
"Ung og lidt bidsk, med en umiddelbar smag af unge kirsebær og højst en splint af egetræ, selv
om den har fået 7 mdr. på fad. Den er lavet af 80% Merlot, sikkert af ret unge vinstokke,
foruden 15% Malbec og 5% Petit Verdot. Det er en ren og pæn mellemvægter med
Beaujolaisagtig friskhed. Ilt den 10-15 min."
129,00 kr.
16/20
Cullen Mangan, 2010 (2013), Margaret River
"Familien Cullen tilplantede parcellen Mangan i Western Australia i 1995, så vinstokkene var
15 år, da de leverede druer til denne vin. Hoveddruen er Malbec (38%), men den er næsten
ligeværdigt suppleret med Petit Verdot (32%) og Merlot (30%). Druerne er dyrket
biodynamisk, og vinen har tilsyneladende ikke kysset noget egetræ - det er nok forklaringen på
dens jovialt robuste smag, hvor det biodynamiske smager mere igennem end nogen af de tre
druesorter. Den stanger for, og den sparker bag, men den overlever alt."
189,00 kr.
18,5/20
Cullen Diana Madeline, 2009 (2011), Margaret River
"Nogle bygger et massivt monument i marmor til ære for deres mor - Vanya Cullen har bygget
sit monument i rødvin, helt nøjagtig i de fire Bordeauxdruer Cabernet Sauvignon, Cabernet
Franc, Merlot og Malbec. Diana Cullen, der døde i 2003, var den første winemaker i Western
Australia, der blandede Cabernet med Merlot, så hyldesten er passende. Det er vinen bestemt
også: Den indsmigrer uden at lefle, den skilter højlydt med solbær og hyldebær, og med sine
13 mdr. på franske barriques har den fået kvalificeret modspil af egetræ. Den går først af dvale
efter 30-40 min. i glasset og er håbløst ung endnu, så gem den - eller ilt den grundigt."
444,00 kr.
DALLA CIA
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Da vinfilosoffen Georgio dalla Cia i 2001 fejrede sin 60-års fødselsdag, kunne han skåle i den
første vin med hans eget navn på etiketten. Han havde forladt Meerlust efter en lang karriere
som winemaker dér, og havde også introduceret noget så specielt på et sydafrikansk estate
som et Grappadestilleri. Kærligheden til Grappa har han ikke fra fremmede. Hans familie har
lavet grappa "hjemme" i Friuli siden 1920'erne. I 2004 tog han sin søn George med i firmaet,
der meget sigende hedder "Dalla Cia Wine & Spirit Company".
Dalla Cia opfandt topvinen Rubicon hos Meerlust, og da han har særlige rødvinstalenter,
kastede han sig først over en rød familie-topvin, der kom første gang i 2003. Den hedder
Giorgio og er også en Bordeauxblanding, der er tilsat en knivspids Shiraz (ca. 4%). De 3 øvrige
vine i kollektionen er Sauvignon Blanc, Chardonnay og Cabernet Sauvignon. Og så er der
grappa til kaffen...
D'ARENBERG
McLaren Vale
AUSTRALIEN
Det er i sandhed to generationer, der spiller ud hos familien d'Arenberg i det festligste hjørne
af McLaren Vale. Farmand med det borgerlige navn Francis d'Arenberg Osborn - men i
vinkredse kun kendt som "d'Arry" - var lige færdig med sin 61. høst, da jeg besøgte dem for få
år siden. Nydelig, beskeden, naturligvis meget vidende og virkelig et stykke vinhistorie.
Sønnen Chester tilhører af naturlige årsager en helt anden tidsalder, men er også et
andet og mere uroligt temperament. Det er hverken frisøren eller skrædderen, der lever af
ham, men han er en hyggelig, afslappet fyr og et stort talent, og han har derfor også allerede
skabt sig et godt navn for sine saftfulde rødvine. Når man har oplevet ham i nogle minutter,
forstår man godt, at der er vildskab i hans Shiraz.
Ifølge "d'Arry" begyndte familiens vineventyr paradoksalt med, at hans farfar i 1912
købte en vingård på 25 ha i McLaren Vale - selv om han var afholdsmand. Sønnen "Frank"
Osborn udvidede vinarealet til 78 ha og salget af druer til Barossas storproducenter af hed
hedvin og branket rødvin.
I 1943, midt under Verdenskrigen, blev "d'Arry" taget ud af skolen for at hjælpe til med
vinen. Hans far var blevet syg, og "d'Arry" måtte påtage sig en større og større del af det
daglige arbejde, indtil han i 1957 tog helt over. To år senere besluttede han at satse på egen
vin under egen etiket og valgte sin mors belgiske ungpigenavn d'Arenberg som varemærke.
Navnet havde pæn succes, og "d'Arry" havde succes i 70'erne og 80'erne, men det store
omsving kom i 1984, da Chester kom hjem fra Roseworthy College med sine friske ideer, og en
veloplagt og smart PR-maskine begyndte at spytte slagkraftige vinnavne ud: The Dead Arm
Shiraz, The laughing Magpie, The Daddy Long Legs, The Footbolt Old Vine Shiraz, The broken
Fishplate, etc. Footbolt har ikke noget med det populære boldspil at gøre. Det er navnet på en
ridehest, d'Arcy havde engang!
Under en rundgang på markerne i 2005 passerede jeg 12 forskellige druesorter, fordelt
på ca. 115 ha. En del af vinstokkene stammer helt tilbage fra 1890'erne, og deres naturlige
stolthed Shiraz er plantet af flere gange: i 1990'erne, i 1920'erne, i 1950'erne og i 1990'erne.
Det kunne give stof til mange gode vine - og dem laver de så. Der er hundredevis af separate
småparceller med Shiraz af mange aldre, men der hersker en slags disciplineret kaos, for de
ved meget præcist, hvad der er hvad.
Da jeg spurgte "d'Arry", hvor mange forskellige vine, familien lavede, stod han lidt og
regnede på fingrene, inden han svarede: "Det ved jeg ikke, spørg Chester. Men vi laver alt for
mange..."
Jeg tæller løseligt frem til i hvert fald 37 forskellige navne, inklusive mousserende og
hedvine, men familiens stoltheder sælges som "Icon Wines". Der er 3 af dem (2010) - alle
røde:
The Coppermine Road Cabernet Sauvignon. Druerne er de seneste, der modner hvert år, og alt
er håndarbejde, bortset fra, at druerne fodpresses! Efter 18 mdr. på små fade laves den
endelige blanding.
The Ironstone Pressings er en blanding af Grenache, Shiraz og Mourvèdre. Hemmeligheden
bag dens krydrede charme er meget gamle stokke af Grenache.
The Dead Arm Shiraz er formodentlig familiens bedst kendte topvin. Navnet har den, fordi
nogle gamle Shiraz vinstokke af uforklarlige grunde begyndte at vokse underligt, så nogle
sidegrene simpelthen visnede, blev forkrøblede og måske gik helt ud. Nu ved man, årsagen er
en svampesygdom, og heldigvis har ingen være fristede til at rive dem op, selv om de ser ret
aparte ud. Vinen lagrer i ca. 20 mdr. og kun de bedste af de bedste fade bruges til dette
prestigemærke. De eksperimenterede i nogle år med en blanding af Cabernet Sauvignon +
Shiraz, men fra årgang 1994 har den været 100% Shiraz.
RØDVIN
15/20
D'Arenberg The Stump Jump, 2010 (2013), McLaren Vale
"Navnet stammer fra en lokal plovtype, man kunne få til at hoppe over genstridige rødder, og
meget à propos kommer druerne til vinen fra små bushvines, formodentlig også med
genstridige rødder. Foruden en god portion Grenache er der brugt Shiraz og Mourvèdre, der
tilsammen har givet en munter og ubekymret vin, frisk, let røget, mild og behagelig. Den er
ikke sød, men heller ikke Rhônetør, som Grenache så let bliver. Den balancerer, både i smag og
i stil, men solskinnet og modenheden fra McLaren Vale kan den heldigvis ikke løbe fra. Derfor
er den også både til hygge og til mad."
79,95 kr.
16/20
D'Arenberg The High Trells Cabernet Sauvignon, 2008 (2013), McLaren Vale
"Det er ikke familien Osborns fineste Cabernet, men heller ikke den dyreste, og den har særlig
historisk værdi for familien, fordi vinstokkene var de første vinstokke på ejendommen, der
blev opbundet, så de nåede over knæhøjde - det var i 1890'erne! Siden har marken lagt navn
til en ærlig, vellavet, saftig Cabernet, som i denne årgang med en let og fint krydret
druesødme, men uden træsmag, selv om den har kysset lidt fransk og amerikansk egetræ.
Hurra for dens saftige charme og uhøjtidelige væsen."
99,95 kr.
v/6 fl.
17,5/20
D'Arenberg The Galvo Garage, 2007 (2013), South Australia
"Navnene på vinene hos d'Arenberg er ofte lige så skøre som familien Osborn, der laver dem.
Men denne garagevin er dog ganske logisk: Tidligere var der i et boutique-winery, ofte godt
gemt væk fra nysgerrige blikke, et særligt lokale, kaldt a garage, hvor der blev fremstillet
særligt udsøgte vine af druer fra små parceller fra lokaliteter, der ikke var godkendt af
lovgivningen. I denne Bordeauxblanding (48% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 21% Petit
Verdot og 6% Cabernet Franc) er der f.eks. brugt Cabernet fra både McLaren Vale og Adelaide
Hills, Merlot kommer fra Adelaide Hills, og Petit Verdot og Cabernet Franc fra McLaren Vale.
Den klassiske vinifikation afsluttes med 18 mdr. på franske barriques, og resultatet er også en
meget Bordeauxagtig vin, men modenheden er tydeligt tilegnet det sydlige Australien. Man
smager de mørke, saftige druer, den tørre cigarkasse og den sprøde engelske lakrids. Egetræet
kan endnu ikke gennembryde frugtmuren, men det giver balance og karakter. Et saftigt og
sympatisk resultat af fransk historie og australsk virkelighed."
169,95 kr. v/6 fl.
18/20
D'Arenberg The Coppermine Road Cabernet Sauvignon, 2004 (2013), McLaren Vale
"Navnene giver sig selv - både vejen til kobberminen og d'Arenberg. Dette er familien Osborns
top-Cabernet, fremstillet med familiens sædvanlige skælmske kombination af moderne teknik
og klassisk håndværk. Selv efter næsten 9 år er den et ungdommeligt saftkoncentrat,
domineret af sorte bær, sveskeblommer, lakrids og cedertræ. 22 måneder på nyt og næsten
nyt egetræ har givet rygrad og garvesyre, og det er bestemt ikke power og potens, den savner.
Den er imponerende, vellavet og imponerende, kontant og charmeløs som en
supersværvægter og absolut kødædende, og det har den både syre og struktur til. Den er en
barsk og dominerende storebror til den mere raffinerede blandings-Cabernet The Galvo
Garage. Den skal ikke alene ha' kød, den skal også ha' ilt - ellers skal den gemmes i min. 3-5 år,
det har den også syre og struktur til."
269,95 kr.
18,5/20
D'Arenberg, The Coppermine Road Cabernet Sauvignon, 2005 (2008), McLaren Vale
"Mørk og tæt, med markant solbær og hyldebær, saft og tørstoffer. Det er en potent og
muskelspillende Cabernet, der giver pokker i anden elegance end den, der opstår efter en lige
højre i smagsløgene. Den har lidt druesødme, men er slet ikke sød. Den er derimod potent,
superpotent, massiv og udfordrende, saftkoncentreret og lidt raffineret mineralsk. Den er
endnu babyagtigt uforudsigelig, men meget lovende, og der er mere end en dør på klem til
den store, nuancerede nydelse om 5-10-15 år...."
299,95 kr.
16/20
D'Arenberg The Derelict Vineyard Grenache, 2007 (2013), McLaren Vale
"Friskhed og solskin - som sædvanligt hos d'Arenberg - modne ribs og slåen, veloplagt syre og
en udfordrende balance mellem den bløde og raffinerede pænhed og den lille skarphed, der
nok er lille, men også udholdende. Men vinen er især frisk, frejdig, lidt fræk og saftig, lige til at
hygge sig med til et afslappet måltid."
174,95 kr.
18/20
D'Arenberg The Ironstone Pressings, 2007 (2013), McLaren Vale
"Det er ægte Rhône på australsk: 70% Grenache + 25% Shiraz + 5% Mourvèdre. Som
d'Arenbergs andre vine er den saftkoncentreret, og blanding eller ej: det er Grenaches
parfumerede charme, der dominerer. Det er i det hele taget en charmevin snarere end et
muskelbundt. Hemmeligheden er nok, at Grenache giver den moden blomme, Shiraz giver
krydderi, Mourvèdre gør den endnu mere robust - også takket være en aktiv og kontant syre.
Det er en stor personlighed med en lækker og hårdtslående charme i en lang parfumeret og
intim tango med blomme og slåen. Det er en flot Grenachevin, slet ikke fransk og godt for
det."
304,95 kr.
16/20
D'Arenberg The Footbolt Shiraz, 2003 (2007), McLaren Vale
"Ung, potent, tør og pågående, med frisk frugt og en dejlig, ligefrem, blød og saftig charme.
Stilen er nærmest stram for en oversøisk, men den begrænser - heldigvis - ikke de saftige
udfoldelser. Krydringen består af en anelse peber og en god håndfuld solskin, men også nogle
mineralske nuancer blander sig. Spændende og let tilgængelig mad- og hyggevin, som kan
drikkes nu med 5-10 min. iltning eller gemmes i min. 3-5 år."
109,95 kr.
16/20
D'Arenberg, The Footbolt Shiraz, 2006 (2010), McLaren Vale
"Saftnæse og saftsmag. Der er solskin i glasset, masser af engelsk lakrids og tørret sveske men også velbalanceret sødme og garvesyre. Potent og kontant stil. Det er som at drikke
c-vitamin direkte fra hanen. Spændende madvin - og alsidig."
119,95 kr.
16/20
D'Arenberg The Footbolt Shiraz, 2009 (2012), McLaren Vale
"Tæt, saftig, veloplagt. Den er signeret familien Osborn, så den er i de bedste hænder, saftige
hænder, kyndige hænder, følsomme hænder. Smagen er lang og nydelig, domineret af sorte
bær. Som andre af d'Arenbergs røde vine har den en udfordrende druesødme, der egentlig
understreger, hvor vellavet, veloplagt og velproportioneret den er."
124,95 kr.
16,5/20
D'Arenberg The Laughing Magpie Shiraz/Viognier, 2004 (2008), McLaren Vale
"Blød, saftfuld og mild, med gavmildt solskin og ødsel druesødme, men trods det er stilen fast
og sikker, der er ikke det fjerneste tilløb til marmelade, kun til saft, solskin og blød frugt i
overflod. Krydringen er diskret, men vellykket, men det er den rene, overbevisende bærsmag,
der dominerer. Flot og lækker Shiraz, der med stor charme kombinerer oversøisk og traditionel
druekarakter. Den er blødt og dygtigt overtalende nu, men jeg ville gemme den i 2-3 år."
199,95 kr.
17/20
D'Arenberg, The Laughing Magpie Shiraz/Viognier, 2007 (2010), McLaren Vale
"Dyb, spændende næse, der både byder på sorte bær, lakrids og mokka. Smagen er kontant det er en tør vin med charmerende druesødme, men charmen ligger både i sødmen og i
balancen. Blød og poleret stilk, den er egentlig ret stram af en McLaren Shiraz - og meget
velovervejet. I glasset drikkes mokkaen hurtigt ud, og sveskerne bliver til blommer, men
fornøjelsen er stadig lige stor. Dejlig og udfordrende, også som madvin."
199,95 kr.
17/20
D'Arenberg The Laughing Magpie, 2008 (2012), McLaren Vale
"Den grinende skade er som Côte Rôtie en blanding af Shiraz og lidt Viognier (94%-6%). Det er
også den mest sindige og mindst sprælske af d'Arenbergs Shiraz'er, langsom og sikker, blød og
lækker. Den sædvanlige syre spiller ikke op, men med, og vinen opfører sig over-artigt af en
rød d'Arenberg at være. Efter 20-25 min. i glasset begynder de raffinerede nuancer at udfolde
sig, og den holder sig venlig, saftig - og tør!"
204,95 kr.
19/20
D'Arenberg The Dead Arm Shiraz, 2003 (2008), McLaren Vale
"Lækker, tæt næse med intens solbær. Smagen er lige så intens og overbevisende, tæt i
struktur, med komprimeret bærsaft, solskin og moden frugt, og holdt i en velsignet stram
hånd. Det er virkelig Shiraz versus Syrah, saft, bær og solskin mod mineraler og stødt peber,
overdådighed mod strenghed, men det er to sider af samme drues generøse karakter. Saften
er så massiv, at egetræet kun anes svagt i baggrunden og derfor kun deltager som rygklapper.
Det gør ikke noget. Dette er ikke bare en Shiraz, det er en fanfare, et glas af saftens
sejrssymfoni. Den er uimodståelig nu, men mere moden og nuanceret om 3-5 år og mere."
369,95 kr.
19/20
D'Arenberg, The Dead Arm Shiraz, 2006 (2010), McLaren Vale
"Dyb, mættende og massiv, både i næse og i mund. Et saftkoncentrat, der svulmer i glasset og
nærmest bombarderer smagsløgene med sveske, solbær, brombær, solskin og c-vitaminer.
Den er håbløst ung og domineret af saftpotens og silkebløde tanniner, men der lurer ristet
egetræ og holdbarhed i baggrunden, bag al den overdøvende velsmag. Den er flot, overdådig
og dejlig og har også små aftryk af mineraler, der supplerer dens personlighed med karakter.
Modsat flere andre fremragende australske Shiraz'er sigter den ikke mod Rhône, men lader sin
egen geografi bestemme stil og smag. Derfor er den så velsignet dejligt et produkt af McLaren
Vale - og især af d'Arenberg. Ilt den 10-15 min. eller gem den 5-10 år, måske mere."
369,95 kr.
19/20
D'Arenberg The Dead Arm Shiraz, 2008 (2012), McLaren Vale
"Der er vine, der logrer, vine der bjæffer, vine der slikker - men den her kaster sig over
vindrikkeren som en kåd Sankt Bernhardshund og slår benene væk under selv den mest
hærdede. Det er familien Osborns topvin, så den må være noget særligt - og det er den. Tæt,
ja mere end tæt: intens - med koncentreret saft af modne sorte bær, muskler, potens, råkraft og alligevel en betydelig portion menneskelig, saftig charme. I glasset udfolder den en hel
parfumebutik, men med maskuline parfumer og en særligt pågående smag af helt modne og
nyplukkede solbær. Det er en vin til begejstring, ikke til højtidelighed. Den har dybde, den har
længde, den har saft, og den har de mest imponerende strutmuskler. Yndere af denne type
overpotent, supersaftig Shiraz får den ikke bedre."
374,95 kr.
DARLING CELLARS
Groenekloof/Darling
SYDAFRIKA
www.amka.dk
Darling Cellars opstod på resterne af et co-operativ i 1997. De lancerede serien "Groenekloof" i
1998, men stoppede den igen i 2001, fordi de i 1999 havde søsat to ambitiøse projekter: serien
"Darling Cellars" og Onyx. De eksisterer til gengæld stadig, og nu er Onyx ikke mere kun en
enkelt vin, men en hel serie bestående af Sauvignon Blanc, Noble Late Harvest (Chenin Blanc),
Shiraz, Cabernet Sauvignon, Pinotage og omtalte Croon. De bedste vine i serien "Darling
Cellars" er Black Granite Shiraz og Bordeauxblandingen Sir Henry Darling: Cabernet Sauvignon
+ Cabernet Franc + Merlot + Petit Verdot.
Onyx Kroon er en blanding, der må være enestående i hele den store vinverden - jeg har
i hvert fald aldrig hørt om noget, der ligner - her i årgang 2005: 58% Shiraz + 25% Pinotage +
7% Barbera + 5% Grenache + 5% Mourvèdre. Altså Australien, Sydafrika, Piemonte,
Châteauneuf og Languedoc i samme flaske! Druerne vokser på bushvines, der ikke vandes.
Vinen lagrer på 300-liters franske fade i 15 mdr.
På initiativ af den danske importør deltog Peter Vinding-Diers med råd og dåd under
høsten i 2010, så måske er der godt nyt på vej på flaske.
HVIDVIN
13,5/20
Darling Cellars Sauvignon Blanc, 2010 (2011), WO Darling
"Lys og let, med markant smag af stikkelsbær, men de er modne, og vinen smager gennemført
som en venlig varmklimavin."
99,95 kr.
RØDVIN
13/20
Darling Cellars Premium Cabernet Sauvignon, 2008 (2011), WO Darling
"Mokka, jern, mineraler og druesødme. Det er svært at lave ordentlig Cabernet i et varmklima
område som Darling, og det er især svært at give vinen karakter. Men den smager pænt,
træfrit og uskyldigt."
99,95 kr.
14/20
Darling Cellars Premium Shiraz, 2008 (2011), WO Darling
"Saftig og drikkevenlig, selv om den udvikler sig tørt i glasset og slutter tørt. Lidt druesødme
sikrer balancen, og en mineralsk tone giver pæn karakter. Pæn og nydelig."
99,95 kr.
13,5/20
Onyx Cabernet Sauvignon, 2006 (2010), WO Darling
"Tør og mineralsk Cabernet med markant smag af muld og jern - og en teskefuld mokka i det
fjerne. Den får en anelse druesødme i glasset, men er tør af natur. Robust og meget solid
madvin."
109,95 kr.
13/20
Onyx Shiraz, 2007 (2010), WO Darling
"Næsen har pæn, krydret sødme, smagen er blød og krydret med lige dele stødt peber, kokos
og røg, og det bedøver druesmagen. Det er venlig vin i venlig stil, den er lige til at skænke og
hygge sig med, også uden mad."
109,95 kr.
12/20
Onyx Pinotage, 2006 (2010), WO Darling
"Blød og røget, med druesødme og kokos og meget beskeden druekarakter. En rigtig Pinotage
pleaser - lige til at drikke og umulig at gætte i en blindsmagning."
109,95 kr.
14/20
Onyx Kroon, 2005 (2010), WO Darling
"Når man er færdig med at more sig over den mærkelige druesammensætning, så kan man
godt glæde sig til en rigtig nydelig og personlig vin, der er drikkemoden, blød og rund og har en
lille, venlig druesødme. Ingen garvesyre, ingen skarpe kanter, ingen overdreven træsmag, bare
et behageligt og ukompliceret glas vin."
109,95 kr.
14,5/20
Onyx Kroon, 2007 (2011), WO Darling
"Hverken bagetiketten eller hjemmesiden fortæller noget om blandingen i denne årgang, men
vinen smager mest af mokka, det kan den ikke løbe fra. Mild syre, let druesødme, lutter
venlighed. Den udvikler sig nydeligt i glasset og bør iltes 15-20 min."
99,95 kr.
14,5/20
Sir Henry Darling, 2007 (2010), WO Darling
"Nydelig, robust og frugtbetonet, med markant smag af sveske og egetræ. En let druesødme
og en venlig stil gør den let at gå til og let at drikke. Smagen er ikke så lang, men den er pæn."
129,00 kr.
DE BORTOLI
Riverina
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Den australske familie de Bortoli er verdensberømt for én bestemt vin, der hverken er
Chardonnay, Cabernet eller Shiraz, men en botrytiseret dessertvin med det forpligtende navn
Noble One. Da årgang 2007 blev frigivet i foråret 2010, var det 25. årgang af denne vin, der
jævnligt vinder blindsmagninger over de dyreste vine fra Sauternes og Barsac. Det skader
heller ikke efterspørgslen på den, at den australske premierminister Kevin Rudd i 2006
forærede paven 6 flasker Noble One, 2006, fordi det var rygtedes, at paven havde en sød tand
i forhold til netop denne vin.
Noble One blev opfundet af Darren de Bortoli, med første årgang i 1982, og principielt
lavet af 100% botrytiseret Sémillon. Det giver ganske vist 26 år, men der blev ikke lavet nogen i
1989, da vejret var for vådt. I mange år blev den kaldt det, den mindende om: Sauternes, men
den gik naturligvis ikke internationalt.
Som navnet antyder, har familien italienske rødder. Vittorio de Bortoli kom ganske
rigtigt med emigrantskib til Griffith i 1923 og arbejdede med lidt af hvert, inden han i 1927 fik
skrabet penge sammen, så han kunne købe en klat jord og begynde at lave vin. Hans første
årgang var 1928, lige før den globale økonomiske krise, men de Bortoli overlevede som en af
de få nye vinproducenter, og historien gennem verdenskrig og lavkonjunkturer er en
usædvanlig succeshistorie.
I 1970'erne overtog Deen og Darren de Bortoli den daglige ledelse, og den har de haft
siden, bortset fra at Deen døde i 2003. De råder over 250 ha og køber en masse druer af
forskellige lokale drueavlere, men bortset fra Noble One er deres vine beregnet for det brede
marked og til lave priser.
I 1988 købte de Bortoli ejendommen Yarinaya i Victoria og i 2002 Wilderness Estate i
Hunter Valley, hvorfra der allerede laves bedre bordvine end dem, de har lavet hidtil.
DE BORTOLI
Yarra Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Det er samme familie som ovenfor, men en anden gren, der laver vin i Yarra Valley i Victoria.
Det er suverænt familiens bedste bordvine, og især deres Yarra Valley Reserve Release Pinot
Noir er bemærkelsesværdig, fordi gode Pinot Noir'er er så sjældne i Australien. I topserien
indgår også Sauvignon, Chardonnay og Syrah, der kaldes sådan, fordi forbilledet er Rhône. De
laver også en mindre ambitiøs serie, der hedder "Melba", og er en hyldest til operadivaen, der
en overgang boede i Yarra Valley - det er hende, der også må lide med en ferskendessert.
DELEGAT's
Hawke's Bay/Marlborough
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Delegat's har i mange år været blandt New Zealands største vinproducenter - og det selv om
udvalget af vintyper har været begrænset til Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot og
Cabernet Sauvignon - nu suppleret med lidt Pinot Noir.
Det er te de ældre familiefirmaer i den ret unge vinnation. Kroaten Nikola Delegat lagde
grunden i 1947, hvor han købte en klat jord ved Whau River. Endnu indtil hans død i 1973 var
Delegat's bedst kendt for sine hedvine og nogle få bordvine af tvivlsom kvalitet. Sønnen Jim og
datteren Rose fik dog, med god hjælp af den australske winemaker John Hancock, rettet op på
omdømmet i løbet af ganske få år, og midt i 80'erne var Delegat's avanceret fra bagtroppen til
fortroppen af new zealandsk bordvin.
Det er stadig i 2010 Jim og Rose, der ejer Delegat's, og de fremhæver gerne den store
forskel i terroir mellem den grusede jord i Hawke's Bay, hvor de laver Chardonnay, Merlot og
Cabernet Sauvignon - og kalkaflejringerne i gamle flodleje i Marlborough, hvor de får deres
Sauvignon Blanc fra.
De inddeler vinene i to serier: "Delegat's Regional Varietal Range" med pæne, pålidelige
enkeltdruevine - og prestigeserien "Delegat's Reserve Range" med Chardonnay og
Cabernet/Merlot fra Hawke's Bay og Sauvignon Blanc og Pinot Noir fra Marlborough.
Sauvignon Blanc kombinerer syre og sprød frugt med lidt lime og citrus. Chardonnay er
gæret og lagret på franske barriques og har fylde og lidt fedme. Carbernet/Merlot (ca. 70/30)
har lagret et års tid på franske barriques og udtrykker glimrende Hawke's Bays stramme,
kontante frugt. Pinot Noir fra Marlborough har også lagret 12 mdr. på franske barriques og
holder en pæn balance mellem frugt og egetræ.
Delegat's vine er meget bedre end deres gamle rygte. Faktisk er deres moderne vine
rigtig spændende.
DELHEIM
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
I mere end en menneskealder har Delheim været profileret af den farverige medejer "Spatz"
Sperling. I 1970'erne forudså han, at fremtidens vindrikkere ville kræve rødvin, selv i
hvidvinslandet Sydafrika, så han købte i 1975 80 ha og plantede blå druer. Han døbte
vinmarken Veracruz (Veras kors) efter sin hustru, og det er også hende, der lægger navn til
deres nye røde prestigevin Vera Cruz Estate Shiraz, der blev lavet første gang i 1998. Deres
øvrige vine sælges under Delheim-navnet. Det er udelukkende rødvine, bortset fra den søde
Edelspatz. Både Cabernet Sauvignon og Shiraz er pæne, kontante vine, og Bordeauxblandingen
Grand Reserve med overvejende Cabernet Sauvignon er næsten en klassiker i Sydafrika.
DE LISIO WINES
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Det er et af Australiens yngste vinhuse, grundlagt i 2002 af familien de Lisio, der også lægger
navn til de bedste flasker. De laver helt nøjagtigt 6 forskellige vine, med den røde blandingsvin
"Quarterback" i bunden og 5 gange de Lisio derover: Shiraz, Krystina Shiraz, Grenache, Catalyst
Shiraz/Grenache og Argento Pinot Grigio. Topvinen er De Lisio Shiraz, der er en ren
enkeltdruevin af druer fra McLaren Vale og med 18 mdr. på franske og amerikanske barriques.
Eventyret er ungt og nyt og lovende.
RØDVIN
15/20
Quarterback, 2007 (2010), McLaren Vale
"Saftigt og bærmættet mix af Shiraz, Cabernet Sauvignon, Merlot og Grenache, hvor alle
medvirkende bidrager til at få vinen til at svulme af sundhed, solskin - og saft. Den er nok lidt
tør, men er lige så præget af druesødme. Meget oversøisk og meget australsk."
149,95 kr.
17,5/20
De Lisio Krystina Shiraz, 2006 (2010), McLaren Vale
"Varm, solkrydret næse - fyldig, charmerende smag med sorte bær og lidt syre som fra
modneribs og rabarber. Kompleks Shiraz, der er både saftigt kælen og frugtigt udfordrende.
Den holder sin frugtige stil i glasset, stadig tilsat lidt balancerende syre, og man smager ikke
egetræet - i hvert fald ikke så længe, den er så ung."
369,95 kr.
DE MARTINO
Maipo Valley
CHILE
www.altiadenmark.com
Den første de Martino hed Pietro og ankom til Maipo Valley i 1934 for at finde et godt sted at
dyrke vin. Projektet er altså ikke helt nyt, men familiens vine gemmer sig i tågen af pæne og
anstændige vine i mellemkvalitet og kom først i 2006 ind på det danske marked.
Foruden vine på økologiske druer og flere serier laver familien prestigevinen Gran
Familia (100% Cabernet Sauvignon og 18 mdr. fadlagring). Den har afløst Familia, der var et
mix af Cabernet Sauvignon, Carmenère og Malbec og havde lagret 24 mdr. på nye franske
fade.
De bedste serier hedder "Single Vineyard" og "Legado Reserva". Den første består p.t.
af 8 forskellige vine, 5 med druenavne og to blandinger: "Old Bushvine Limavida" (domineret
af Malbec) og "Old Bushvine Cruces (Carmenère + Malbec). Bortset fra Sauvignon Blanc lagrer
de tilsyneladende alle ca. 14 mdr. på franske fade. Serien "Legado Reserva" består af 6 vine,
der lagrer 12-14 mdr.
Endelig laver familien en trio (Sauvignon Blanc, Carmenère, Cabernet Sauvignon)
under navnet 347 Vineyards, der hentyder til, at familien indtil lanceringen af trioen havde
lavet vin fra 347 forskellige parceller i Chile.
Smagt med den brede tunge er de Martinos vine pæne og hæderlige. Familiehuset
har mange ambitioner om natur, miljø og præg af terroir, men trænger til at finde en personlig
stil i deres vine.
RØDVIN
13/20
De Martino Single Vineyard Cabernet Sauvignon, 2003 (2008), Maule Valley
"Tør og saftig, helt uden druesødme, stram og disciplineret, med kontant bærsmag og tydeligt
aftryk af egetræ. I sin strenge, tørre stil er den ret europæisk og en glimrende madvin."
129,00 kr.
13/20
De Martino Single Vineyard Cabernet Sauvignon, 2004 (2008), Maule Valley
"Nydelig, bærfrugtig og frisk Cabernet med tydelige Chile-gener og glimt af røde og sorte bær.
Den holder sig som fornuftig mellemvægter og som tør, frugtig, uforpligtende og alsidig
madvin af den type, der går lige i de danske smagsløg - uden at blive hængende."
123,75 kr.
15/20
De Martino Cabernet Sauvignon, 2002 (2008), Gran Familia, Maipo Valley
"Mørk og tæt, med cigarkassenæse og blød og saftfuld bærsmag. Her bestemmer solid
bærfrugt, nyt egetræ og markant garvesyre - så den er kun til mad. Stilen er ekstremt tør og
stoflig for en chilensk Cabernet Sauvignon, nærmest uden sødme og venlighed, men stram,
konsekvent og personlig. Spændende madvin, der udvikler sig langsomt, men sikkert i glasset
og som derfor bør iltes 10-15 min. eller gemmes i min. 3-5 år."
250,00 kr.
DE TRAFFORD WINES
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Der er mange gamle vinejendomme i Sydafrika, men denne er ny. Familien Trafford købte
farmen i 1976, men havde derefter 15 år til at øve sig i, fordi den daværende lovgivnings
kvotesystem forbød dem at producere vin til andet end privat brug. De nåede lige at blive
registreret til høsten i 1992, og i de følgende år plantede de flere og flere vinstokke. I dag råder
de over tre vingårde i Stellenbosch-området.
Resultaterne har været overraskende gode. Bortset fra lidt Chenin Blanc - også som Vin
de Paille - er det rødvin, det drejer sig om. Topvinen er Elevation 393 fra Mont Fleur Vineyard,
der ligger ca. 400 meter over havet. Vinen er en tredruevin af Cabernet Sauvignon, Merlot og
Shiraz i lidt svingende forhold: 57%/29%/14% i årgang 2005, 50%/37%/13% i årgang 2006.
Vinen ligger 22 mdr. på (især) nye franske barriques. Den er allerede blevet noget af en kultvin
i Sydafrika.
Også Cabernet Sauvignon og Shiraz lykkes bedre og bedre for winemaker David Trafford.
Det er rene, forholdsvis stramme og let mineralske enkeltdruevine. Det er en spændende og
forholdsvis ny producent, det er værd at holde øje med.
DE WETSHOF ESTATE
Robertson
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Ejendommen er uløseligt sammenbundet med ejer og winemaker Danie de Wet og atypisk ved
næsten kun at lave hvidvin. Han er dog begyndt at pusle med lidt Pinot Noir, og han laver også
en botrytiseret Riesling. Kærligheden til Riesling, tør såvel som sød, har han fået under sin
vinuddannelse i Geisenheim. Navnet Danie de Wetshof har patina i Sydafrika, men jeg synes,
vinene har haft svært ved at følge med den nye tids krav til mere "moderne" stilarter.
DIAMOND VALLEY VINEYARDS
Yarra Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Jeg ved ikke, om familien Lance har blikket mod Bourgogne, men det er i hvert fald
Chardonnay og Pinot Noir, de er bedst til. Chardonnay er der så mange australske vinfolk, der
kan lave, men at lave fremragende Pinot Noir er noget af en bedrift.
Familien slog sig ned i Yarra Valley i 1976 og lavede den første årgang i 1982. I dag laver
de vine med "farvede" etiketter, så forbrugerne ved, hvad de kan vente - og hvad de skal
betale for. Vinene med "White Label" er typiske for lokaliteten og dens terroir. Det er en serie
med klassiske franske druesorter, inklusive den berømte Pinot Noir. "Blue Label" bruges til
vine af fortrinsvis indkøbte druer. Det er pæne vine til hæderlige priser, og det er også deres
opgave.
DISTELL
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.distell.co.za
Distell Group Limited er Sydafrikas største vinproducent og -forhandler, foruden at de handler
med spiritus, cider og hvad der i øvrigt kan hældes på emballage og drikkes.
Distell blev etableret i 2000 ved en fusion af Stellenbosch Farmers' Winery og Distillers
Corporation. Der er i dag godt 4200 ansatte i firmaet, der har en årlig omsætning på 8
milliarder Rand - så det er ikke noget småtteri.
Vinmæssigt er der også noget at komme efter, for Distell har opsuget resterne fra
Bergkelder og SFW, også de bedste af dem. Til porteføljen hører således alle vine fra
Allesverloren, Alto, Flat Roof Manner, Hill & Dale, Ixia, Jacobsdal, Le Bonheur, Lomond,
Neethlingshof, Plaisir de Merle, Stellenzicht, Theuniskraal, Tukulu og Uitkyk.
Også Nederburg og den årlige "Nederburg Wine Auction" sorterer nu under Distell.
DOG POINT VINEYARD
Marlborough
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
James Healy og Ivan Sutherland forlod i 2002 gode faste stillinger som hhv. Head Winemaker
og Chief Viticulturist hos "Cloudy Bay" for at begynde for sig selv i den sydlige del af Wairau
Plains. De tog både know-how og tradition med sig og har siden koncentreret sig om de
samme druesorter, som de kendte så godt fra "Cloudy Bay": Sauvignon Blanc, Chardonnay og
Pinot Noir. Da de laver den første i to udgaver, bliver det til i alt 4 vine. Da de også har valgt
kun at lave vin af egne druer og efterhånden arbejder mere og mere økologisk, bliver
produktionen af naturlige årsager begrænset og eksklusiv.
Den "almindelige" Sauvignon Blanc laves i traditionel Marlboroughstil, hvor frugt og
flavour skal dominere. Vinen laves på rustfrit stål og kommer ikke i nærheden af egetræ, der
ville genere den umiddelbare friskhed.
Dog Point Section 94 er også 100% Sauvignon Blanc, men det kalder den sig ikke på
etiketten, fordi den netop ikke er lavet efter traditionel opskrift. Druerne kommer fra én
bestemt parcel tæt på vineriet, og de presses blidere end druerne til den "almindelige"
Sauvignon Blanc. Gæringen trækker ud, den varer gerne 14-15 måneder, hvor vinen kan
trække en masse "flavour" ud af skind og gær. Det er i følge James Healy dens største
hemmelighed - og så selvfølgelig at den lagrer 18 mdr. på (lidt ældre) franske fade. Det er en
meget kompleks og vellykket vin, der i sine bedste årgange også har stor holdbarhed.
Ligesom Section 94 lagrer Chardonnay ca. 18 mdr. på franske fade, der heller ikke er så
nye, at den ristede træsmag overdøver frugten. Det er også en vin, der ældes nydeligt. Da
James Healy besøgte Danmark i september 2010 præsenterede han foruden den nye årgang
2008 også årgangene 2004 og 2006, der begge imponerede ved en delikat, kompleks smag og
ved stor medfødt charme.
Pinot Noir har efterhånden overhalet de grønne druer som den mest populære drue i
Marlborough, også hos "Dog Point". Også den lagrer ca. 18 mdr. og bliver under tiden "toppet
op" i fadene, men ellers bliver den ikke rørt. Det er lempeligt håndværk, og den må endelig
ikke udpines under macerationen, påpeger James Healy. "Vi laver den ved pressen," siger han
også. Hvis team'et ikke er tilfreds med resultat dér, kommer den tilbage igen. Det kræver stor
opmærksomhed at lave Pinot Noir, understreger Healy: "Man kan ikke lave Pinot Noir, hvis
man har Sauvignon Blanc hjerne," siger han bombastisk. Han kan begge dele.
De første vinstokke blev plantet hos "Dog Point" i 1979, men Pinot Noir er noget yngre,
plantet i 1990'erne, så vinstokkene er endnu meget unge. Det gør resultatet endnu mere
lovende.
HVIDVIN
17,5/20
Dog Point Sauvignon Blanc, 2008 (2010), Marlborough
"Raffineret af en Sauvignon Blanc, langt mere raffineret end udfordrende. Druen får her en
nærmest royal karakter, fjernt fra stikkelsbær og rabarber, endda med lidt fylde og fornem
aroma af hyld. Den er helt uden sødme, men alligevel lidt lækker - og så sørger den lange syre
alligevel for, at den ikke bliver alt for lækker, men bevarer en meget personlig harmoni i
glasset. Det er virkelig en Sauvignon Blanc med indhold. Den er hverken Pouilly-Fumé eller
Sancerre, men Marlborough - og det er mindst lige så fint."
214,00 kr.
16,5/20
Dog Point Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Marlborough
"Pågående, frisk og græsset, med let flintet smag. Umiddelbar, tør og let forståelig stil, en
glimrende madvin med markant, velplaceret syre og små dryp ledsagende citrus. Endnu er den
meget ung, den bliver bedre om 2-3 år."
219,00 kr.
17/20
Dog Point Vineyard Sauvignon Blanc, 2011 (2012), Marlborough
"Ret lys, ret præcis og ret ukompliceret. Den smager som tonsvis af modne stikkelsbær, der er
vendt kærligt med lige så modne rabarber, mens aromaen har fået et skud hyldeblomst. Den
er frisk uden at være overfrisk, mild og alligevel lidt udfordrende, og med en syre, der både er
kontant og lidt kælen. En dejlig, sympatisk mellemvægter. Den virker endnu meget ung og har
godt af lidt luft - og lidt mad!"
175,00 kr.
17/20
Dog Point Chardonnay, 2007 (2010), Marlborough
"Renhed i druesmag, nøgternhed i stil, friskhed og citrus. Den virker træfri og derfor endnu
mere præcis og forfriskende. Den danser, den er graciøs, den er harmonisk, for små tropiske
tilløb enes fremragende med citrus og syre. Ligesom de bedste Chardonnay'er fra Chiles kølige
Casablanca Valley viser den, hvad klassisk Meursault skal kæmpe mod. Yndefuld er den, dejlig
og yndefuld - også yndefuld i sin meget let buttede fylde."
274,00 kr.
17/20
Dog Point Chardonnay, 2008 (2010), Marlborough
"Lækker, halvfed næse. Let ristet, med lidt tropefrugt og en velfungerende syre. Ung og
lovende, den har både struktur og charme, mineraler, umodne nødder og en behersket fedme.
Den er endnu ung, men har allerede samme yndefulde nuancer som 2007'eren. Gem den i 5-6
år, måske mere."
278,00 kr.
18/20
Dog Point Section 94, 2008 (2010), Marlborough
"Den hvide prestigevin er altså lavet af 100% Sauvignon Blanc, men det går den stille med.
Allerede næsen er usædvanligt kompleks og indbydende. Den er mere fyldig og småfed end
den almindelige Sauvignon Blanc, og så har den en markant og velfungerende syre. Fine træk
af modne rabarber og stikkelsbær og en betydelig, delikat udvikling i glasset. Den spænder vidt
og kan gemmes min. 3-5 år."
278,00 kr.
RØDVIN
17,5/20
Dog Point Pinot Noir, 2005 (2008), Marlborough
"Ret mørk, tæt og bærfrugtig. Trods en venlig druesødme er stilen tør og bestemt. Robust og
velbygget Pinot, med rigtig nydelig druekarakter og i solid Bourgognestil - bortset fra den
velgørende og dygtigt balancerende druesødme, der indkapsler garvesyren i mild,
frugtdomineret velsmag. Der er Côte d'Or i dens rygrad og holdning, men kødet og rytmen er
oversøisk. Flot, alsidig Pinot Noir."
251,00 kr.
17/20
"Lækker, bærfrugtig næse. Ung, tør og poleret, frugtfrisk bærsmag - ja, det er ung frugt og
modne røde bær, den smager af. Bedøvende dejligt, raffineret og uskyldigt. Den har pæn fylde
og sikker struktur, den er syrevenlig - og i det hele taget venlig. Jeg ville kun gemme den 2-3 år,
hellere nyde den, mens den har sin ungdommelige friskhed."
379,00 kr.
18/20
"Marlboroughs charme begynder allerede i næsen, hvor solskin, mild hel kanel og let ristede
nødder byder velkommen. Smagen fortsætter blødt og blankt, igen med dæmpet hel kanel
som den komplekse smags anfører, og igen med ristede nødder som en lydig medspiller. Det
er en koncentreret, sikker og selvsikker charmevin med rygrad og struktur, lidt buttet, chik,
sensuel og særdeles indbydende. I stil, smag og karakter er den lige så langt fra Bourgogne,
som den er fra Martinborough og Central Otago. Det vil ikke røre den. Marlborough er sig selv.
Det er Dog Point også."
300,00 kr.
DOMAINE A
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
"Domaine A" er slet ikke et domaine, men navnet på prestigevinene fra Stoney Vineyard. Den
20 ha store ejendom i Coal River Valley blev anlagt i 1973 af Priscilla og George Park, der var
blevet inspireret af tidlige forsøg på stedet, selv om kunstvanding er en livsbetingelse. Siden
1989 har ejendommen været ejet af Peter & Ruth Althaus, heraf "A" i domainenavnet.
Peter Althaus, der laver vinene, er bemærkelsesværdig ved ikke at bryde sig om
Chardonnay, og da en skrantende Rieslingmark er nedlagt, er Sauvignon Blanc den eneste
hvidvin her - resten er røde. Han er også tasmansk vins Wolf Blass, hvad angår selvprofilering
og selvtillid, og vinenes omdømme og den blide regn af medaljer og udmærkelser giver ham
opbakning.
Mens vinene med Stoney Vineyards etiket har lagret på brugte fade, lagrer "Domaine A"
kun på nye fade og filtreres ikke. Cabernet'erne er blevet Domaine A's varemærke, men
Althaus selv fremhæver også sin Pinot Noir, der også både værdsættes og prissættes højt.
RØDVIN
16/20
Domaine A Pinot Noir, 2000 (2006), Tasmania
"Blød, kanelkrydret og saftfuld, i robust stil og med let, afsluttende sødme. Behagelig og solid,
drikkevenlig og med pæn druekarakter. Rigtig sympatisk og velsmagende oversøisk Pinot Noir
med velfungerende syre og med stort potentiale og stor charme - men den kræver luft eller
tid. Dejlig madvin."
350,00 kr.
DOMINIQUE PORTET
Yarra Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Dominique Portet forlod i 1999 Taltarni for at lave vin med eget navn på etiketten. Han fandt
et brugbart vineri i Yarra Valley og lavede sin første "egen" vin i 2000. Han laver vin af druer fra
Yarra Valley og fra Heathcote, og i sin topvin André har han endda blandet dem godt, så der er
Cabernet fra Yarra og Shiraz fra Heathcote. Vinen er opkaldt efter Dominiques far André
Portet, der i 20 år (1955-75) var direktør og winemaker på Château Lafite. Han døde i 1994,
men har nu fået et årligt minde om sit virke.
Viña DONA PAULA
Luján de Cuyo
ARGENTINA
www.amka.dk
Doña Paula var tidligere navnet på Viña Santa Ritas populære rosé, men er nu forbeholdt det
chilenske vinfirmas datterselskab i Argentina. Projektet er ret nyt, påbegyndt i 1997, da Santa
Ritas ejer Ricardo Claro og hans "Claro Group" købte 700 ha i Luján de Cuyo og 60 ha i den
eftertragtede Tupungato Valley. Siden da er der investeret betydeligt i marker og udstyr.
Der laves seks vine med titlen "Estate": enkeltdruevine på Sauvignon Blanc, Chardonnay,
Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec og en blanding af Shiraz/Malbec, samt to prestigevine
Doña Paula Selección de Bodega, henholdsvis Chardonnay og Malbec. De laves kun i særligt
vellykkede årgange - første og hidtil eneste er 2002 - og af 30 år gamle vinstokke, der vokser i
en kilometers højde i Alto Ugarteche zonen i Luján de Cuyo.
Især Malbec'en er spændende, og man kan heldigvis godt smage, at det er en vin, der er
kælet for. Mens Malbec Estate er pæn, solid og enkel, er "Selección de Bodega" mere
koncentreret, mere saftig og med finere tryk på frugt og finesse. Den har da også nydt godt af
nyt egetræ. I betragtning af projektets unge alder - første årgang var 1999 - er vinene allerede
lovende.
RØDVIN
14/20
Doña Paula Malbec, 2005 (2007), Luján de Cuyo
"Pæn, let lakridssmag, saftig og udholdende, mild og drikkevenlig med en let, sen syre. Nydelig
oksekøds-Malbec, der har både saften, fylden og syren til at klare sig."
99,95 kr.
16/20
Doña Paula Malbec, 2002 (2006), Selección de Bodega, Luján de Cuyo
"Mokka, lakrids, sorte bær og andre fine nuancer. Saftfuld og tør, med bare et dryp
druesødme, blød og fyldig i munden, men også stram og præcis i stil. Nydelig og let tilgængelig
madvin, der viser argentinsk Malbecs evne til at kombinere et varmt væsen med en kølig
profil."
218,00 kr.
17/20
Doña Paula Malbec, 2004 (2008), Selección de Bodega, Luján de Cuyo
"En personlighed på to solide ben, med kød på kroppen og saft i sulet, men samtidig adræt og
atletisk nok til to timers tæt samba. Det er moderne Malbec fra sin raffinerede side, elegant,
poleret og med struttende muskler, men også med smukt disciplineret saftpotens. Vellavet og
vellykket og med 5-10 min. luft lige til at sætter foran kødet."
225,00 kr.
DRY RIVER
Martinborough
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Ved den "tørre flod" blev der først anlagt fårestation i 1870'erne - og hundrede år senere
plantet vinstokke, da Neil McCallum, ekspert i penicillin og doktor fra Oxford University,
sammen med hustruen Dawn plantede de første vinstokke, så han er ikke mere bare
talentfuld, men veletableret og meget respekteret. Efter sigende blev han på én aften i selskab
med en "Hochheim Riesling" så forelsket, at han måtte prøve at lave vin selv.
Vinarealet er begrænset, og de laver kun knap 3000 kasser årligt, men i modsætning til
mange af sine landsmænd fordeler McCallum i dag sin kærlighed på en pæn vifte af
druesorter, men "naturligvis" for Nordøen mest på grønne druer som Sauvignon Blanc,
Chardonnay, Pinot Gris, Gewürztraminer, Viognier og Riesling.
Det er dog deres Pinot Noir, jeg er blevet mest begejstret for. Ved en frokost på hotellet
i Martinborough, der er berømt for sin omfangsrige vinkælder, bad jeg flot tjeneren servere os
de 10 bedste Pinot Noir'er fra Martinborough. 1999'eren fra "Dry River" var den første, han
kom med, og den satte virkelig kursen mod den store oplevelse. Jeg noterede følgende om
den: Dry River Pinot Noir, 1999: "Let pebret, saftig, tør og tæt, med forrygende kombination af
tør frugt og let sødme. Lang, tør eftersmag. Et mesterstykke." Desværre findes vinene ikke i
Danmark.
Viña ECHEVERRÍA
Curicó Valley
CHILE
Importør: INGEN
Navnet med de to rullende r'er fortæller, at det en baskerfamilie, og de har været landmænd i
Chile siden 1700-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet købte de deres første vinmark, og fra 1992
har de lavet og eksportere vin under eget navn. Det er ikke nogen usædvanlig vinhistorie i
Chile.
Adressen er i Curicó, men druerne kommer fra den mere rummelige Central Valley. De
bedste vine er de to røde: Cabernet Sauvignon Limited Edition (hvid etiket) hvor Cabernet har
fået et tilskud af 10% Syrah og 5% Carmenère - og Cabernet Sauvignon Founder's Selection
(sort etiket), der er lavet på 100% Cabernet Sauvignon. Druerne håndplukkes, gæres på rustfrit
stål, macererer i 15 dage og lagrer 18 mdr. på franske barriques.
EDEN VALLEY
South Australia
AUSTRALIEN
Eden Valley er formelt en subregion under Adelaide Hills, men har traditionelt også været
kendt som Barossa Ranges. Den ligger lidt øst for den mere kendte Barossa Valley og har et
noget køligere klima, der især gavner Riesling og giver Shiraz en helt anden karakter end
Barossas.
Vinmarkerne ligger i 4-600 meters højde imod Barossas 2-300 meter, og druerne
modnes 3-4 uger senere end Barossas. Der har været dyrket vin her siden 1847, og selv om
navnet ikke er nær så kendt som naboens, bør man bemærke, at Henscke dyrker Shiraz i Eden
Valley, og Penfold's har haft tradition for at blande Shiraz herfra i den berømte Grange.
En optælling foretaget af "The Barossa Grape & Wine Association" i 2009 viser flg.
fordeling af druesorter i Eden Valley:
1. Shiraz
2. Riesling
3. Cabernet Sauvignon
4. Chardonnay
685 ha
548 ha
311 ha
294 ha
Andre blå druesorter:
Andre grønne druesorter:
65 ha
219 ha
Samlet vinareal:
2122 ha
EDGEBASTON
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.propperiet.dk
Dette nye projekt er et samarbejde mellem tre generationer af familien Finlayson. David
Finlayson købte i 2004 en forfalden ejendom i Stellenbosch og fik sat skik på de 29 ha med
vinstokke. I 2009 åbnede han sit eget vineri, så han ikke behøvede leje sig ind mere. Med i
projektet er Davids far Walter og - i hvert fald på længere sigt - datteren Daniella og sønnen
Callum. Noget forvirrende staves projektet også under tiden Edgbaston.
HVIDVIN
16,5/20
Edgebaston Sauvignon Blanc, 2009 (2010), WO Stellenbosch
"Frisk og velbalanceret Sauvignon med milde, modne stikkelsbær. Stilen er venlig og
sympatisk, den profilerer sig nydeligt og diskret uden at bruge aggressive virkemidler."
135,00 kr.
RØDVIN
15/20
The Berry Box, 2008 (2010), WO Stellenbosch
"Blandingen af 46% Shiraz, 46% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc, 2% Petit Verdot og
1% Merlot giver en let tilgængelig og umiddelbart tiltalende vin med markant saft og
druesødme. Der er solskin i glasset, men også mineraler og lidt tørstof og i stil og sødmefuld
venlighed peger den ganske rigtigt mod Australien og solmodne druer."
135,00 kr.
15,5/20
The Pepper Pot, 2009 (2010), WO Stellenbosch
"Her hedder druen Syrah, ikke Shiraz, og flasken er en Bourgogneflaske, ikke en
Bordeauxflaske. Der er 65% Syrah, kombineret med 28% Mourvèdre og 7% Tannat, altså en
meget sydfransk mixture, der endda også smager af stødt peber, som etiketten antyder. Tør
og solid vin, der foruden peber byder på mokka og sorte bær - men jeg tror, smagen vil ændre
sig markant på 3-4 år og blive mere kompleks og mere elegant. Nu er den robust af væsen,
mere nøgtern, tør og europæisk i stil end The Berry Box, men også mere lovende - og til
samme pris."
135,00 kr.
16,5/20
Edgebaston Shiraz, 2004 (2010), WO Stellenbosch
"Fra fransk Syrah tilbage til australsk Shiraz, til kontrolleret sødme og blød og mild frugt - men
også med en markant syre, der kommer sent og holder længe. Smagen er især præget af
mokka og mindre af bær, den er potent og saftig, og selv om vinen har rundet 6 år, virker den
ung og ufærdig. I glasset udvikler den fine, mineralske nuancer, og den skal enten iltes
grundigt - 15-20 min. - eller gemmes nogle år. Den er i en fase, hvor den er mere gådefuld end
afslørende. Men jeg tror på den."
250,00 kr.
EDWARDS VINEYARD
Margaret River,
AUSTRALIEN
www.vesterstroemvine.dk
I 2005 smagte jeg første gang familien Edwards' to rødvine og blev lidt imponeret af deres
konsekvente tørre stil med fine nuancer af druesødme. Den ene var Shiraz (2003), en blød og
tiltalende udgave med pænt integreret egetræ. Den havde lagret 15 mdr. på franske og
amerikanske fade. Stilmæssigt lignede den Cabernet Sauvignon (2003), der var robust og tør,
men også blød og venlig. Yderligere laver winemaker Michael Edwards en rigtig nydelig
Chardonnay, en Sauvignon Blanc og en træfri Sémillon/Sauvignon Blanc. Serien "Tigers Tale"
består af to mere jævne vine, en Sémillon/Sauvignon Blanc og en Cabernet Sauvignon/Merlot.
Forhistorien er flyvsk. Nu afdøde dr. Brian Edwards satte sig den 2. marts 1990 op i sit
lille fly og begyndte solo den lange rejse til Australien. Efter forskellige problemer undervejs
landede han ved Perth den 13. maj 1990 og blev så begejstret for landskabet, at han og hans
hustru Jenny året efter købte et stykke jord ved Margaret River, og i 1993 plantede de første
vinstokke, bare godt 2 ha med Sémillon. Brian Edwards døde i 2003, men sønnerne Mike og
Christo har overtaget.
RØDVIN
16/20
Edwards Shiraz, 2008 (2011), Margaret River
"Blød og tiltalende Shiraz i forholdsvis stram stil, varmt krydret, men ikke overvarmt - den har
mere tør, kontant frugt end sødme og flere mineralske aftryk end traditionel australsk saft og
bærsmag. Det gør oplevelsen tør og streng, uden træsmag og uden svinkeærinder. Dejlig
madvin, der ikke forfalder til kæleri. Først efter 30-40 min. iltning kommer der lidt sødme i
dens strenge smil."
195,00 kr.
EIKENDAL VINEYARDS
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Et schweizisk industriforetagende købte to nedlagte farme ved Stellenbosch i 1982 og fik med
hjælp fra den lokale vinping Jan "Boland" Coetzee sat en produktion af vin i gang. Ungdommen
gør, at ejendommen ikke er en klassisk hvid Capebygning, men en arkitekttegnet kube, der
ligger mellem søer og bjerge og trækker mange besøgende til.
Vinmæssigt er det mere almindeligt. De laver 3 hvide og 4 røde i den bedste serie:
enkeltdruevine på Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Chardonnay, Merlot og Cabernet Franc samt
to røde blandingsvine: Cabernet Sauvignon/Merlot og Cabernet Sauvignon/Shiraz. De har både
penge og ambitioner, så de er værd at holde øje med.
ELDERTON ESTATE
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.smv.dk
Vinmarkerne er plantet i 1904, men familien Ashmead kom først ind i billedet, da de købte
dem i 1979 - og blev først kendt, da de lavede den første årgang i 1982. Det store
internationale gennembrud kom i 2000, da deres Shiraz blev kåret til intet mindre end
"Verdens bedste Shiraz" i London. Det hjælper også på eksporten, at Eldertons vine har fået
meget kærlige bedømmelser af Robert Parker.
Den geografiske hemmelighed hedder Barossa Floor Vineyard og fylder knap 30 ha. Men
vinstokkene er gamle. "Command Shiraz Block" er plantet i 1904 og "Ashmead Cabernet
Sauvignon Block" i 1944. Sidstnævnte giver en af Eldertons enkeltmarksvine, som de
fremhæver som familiens topvin.
RØDVIN
15/20
Elderton Shiraz, 2006 (2010), Barossa
"Kaffe, sorte bær, vanille fra egetræ, solskin, saft og masser af godt humør i glasset. Veloplagt
og vellavet og meget australsk, næsten overvældende i sine sødmefulde tilnærmelser, men
alligevel mister den ikke balancen fra Shiraz-dydens snævre vej. Den er meget venlig, den er
meget oversøisk, men den er også meget dejlig og meget let at forelske sig i."
140,00 kr.
15/20
Elderton Cabernet Sauvignon, 2006 (2009), Barossa
"Tør, robust og kontant, med ren og glimrende druesmag. Efter 10-15 min. i glasset udfoldes
en delikat druesødme, uden at korsettet sprænges. Den er lige så ukompliceret, som den er
god, især til et godt stykke kød."
135,00 kr.
ELQUI VALLEY
CHILE
Elqui Valley er Chiles nordligste vindistrikt. Det ligger nord for Aconcagua og grænser til
Atacamaørkenen. Bl.a. Viña San Pedro eksperimenter med Pinot Noir og Syrah herfra, for nok
er der ørken til den ene side, men der er hav til den anden, og der er interessante mineraler i
jorden. Viña Mayu laver lovende Syrah i 2000 meters højde.
ELSEWHERE VINEYARD
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Navnet skyldes det lokale meteorologiske institut, der altid lovede godt vejr "elsewhere", så
det sted var værd at opfinde. Det ligger på østbredden af Huon River og blev grundlagt af Jette
& Eric Philips i 1984 og senere overtaget af Kylie & Andrew Cameron. Elsewheres
mousserende vine laves af Stefano Lubiana, de andre vine af Andrew Hood. Deres Riesling og
Gewürztraminer er lokale favoritter, og deres "Bay of Eight Pinot Noir" (første årgang var
2000), er lovende. Deres 13 ha vinmarker leverer også druer til serien "Somewhere Else".
Viñedos EMILIANA
Casablanca Valley
CHILE
Importør: COOP
Da Viña Concha y Toro i løbet af 1980'erne voksede sig for stor, blev Santa Emiliana udskilt
som datterfirma i 1986 for at lave prisvenlige hverdagsvine, dengang under navnet "Bodegas y
Viñedos Santa Emiliana". Siden er det hellige forsvundet, og skulle man i dag kunne høre et
"halleluja" på ejendommen i Casablanca Valley, skyldes det ikke religion, men at Emiliana med
imponerende entusiasme og konsekvens har taget turen fra konventionel vindyrkning til både
økologisk og biodynamisk.
Produktionen har været økologisk siden 1998, og ved samme lejlighed blev der opstillet
en fremtidsplan mod det biodynamiske og den endnu mere logiske samklang med naturen.
Der blev ryddet op og smidt ud, også af gamle slagord og ideologier, og i dag (2010)
fremtræder ejendommen som et mønsterbrug for biodynamisk vindyrkning (og
naturbehandling) i Chile.
Og for en gangs skyld i vinens lumske verden går livsstil og kvalitet hånd i hånd. Det
tankevækkende er nemlig ikke alene, at naturen får lov til at gå sin egen gang, med farverige
indslag af påfugle, gæs, lamaer og markblomster, men at det er lykkedes den biodynamiske og
drøndygtige "consultant winemaker" Álvaro Espinoza at forvandle Emilianas tidligere ret
ligegyldige vine til moderne og velsmagende, med en ny topvin Gê i spidsen. Den er lavet af
druer, der både er certificerede som økologiske og biodynamiske - og så smager den oven i
købet fremragende.
I følge den unge winemaker Emilio Contreras var det sværeste ved at overgå fra
konventionel vindyrkning til økologisk og videre til biodynamisk, at skifte mentalitet. Pludselig
gjaldt det andet end druer og vin, det handlede også om naturens balance, de ansatte og
deres trivsel, plantevæksten, dyrelivet og ja - med et fint og uforpligtende ord: helheden.
Der kan ikke vinificeres på ejendommen i Casablanca, så det foregår på Emilianas vineri i
Colchagua, hvortil druerne må transporteres nedkølede om natten, efter at de er plukket
nænsomt i overensstemmelse med månekalenderen. Contreras (og Álvaro Espinoza) er sikre
på, at man får bedre druer, når de må klare sig selv og ikke får hjælp af diverse sprøjtemidler.
Både druerne, vinen og vinstokkene kommer i bedre balance, og bedre balance giver bedre
kvalitet, mener de. Og de får heldigvis medhold af resultaterne i flasken.
I alt har Emiliana nu (2010) 1200 ha, der dyrkes økologisk og biodynamisk. Meget af det
er allerede certificeret, og ansøgninger om resten er indsendt, så der er både god samvittighed
på klodens og egne vegne - og stor tilfredshed med vinenes kvalitet.
Der er også kommet nye navne på vinene. De interessante begynder i serien "Adobe"
med en frisk, sprød Chardonnay fra Casablanca Valley og en saftig og let drikkelig Carmenère
fra Colchagua Valley, foruden 6 andre (hovedsageligt) enkeltdruevine. Et skridt højere ligger
serien "Novas", en rigtig nydelig koldklima-Chardonnay fra Casablanca Valley og en poleret,
saftig Carmenère/Cabernet Sauvignon fra Colchagua Valley, foruden en Sauvignon Blanc fra
Casablanca og en Cabernet/Merlot fra Central Valley.
Næstøverste trin på den nye rangliste er Coyam, der blev produceret første gang i 2001.
Årgang 2007 var først den anden chilenske vin, der blev godkendt som produceret efter
biodynamiske principper, og den vandt oven i købet flere medaljer for sin smag. Navnet
betyder egetræ på Mapuchesprog, og den har da også fået 13 mdr. på franske og amerikanske
fade. Vinen laves af Álvaro Espinoza af blå druer fra Colchagua Valley og er en blanding af
Bordeauxdruer + Rhônedruer.
Den nye topvin Gê har fået navn efter den græske glose for jord. Også den laves af
Álvaro, også af blå druer fra Colchagua, og den lagrer 15 mdr. på franske barriques. Den blev
lavet første gang i årgang 2003, og der blev ikke lavet nogen 2004'er, for den skal kun laves i
vellykkede årgange. Produktionen er begrænset: 6000 flasker, og desværre kommer ingen af
dem til Danmark. Det er en perfektioneret udgave af Coyam, lavet af næsten samme druer.
Det biodynamiske eventyr hos Emiliana er imponerende, og kvaliteten af deres vine,
efter at Álvaro Espinoza er kommet til, er mindst lige så imponerende.
RØDVIN
17,5/20
Emiliana Coyam, 2008 (2010), Colchagua Valley
"Druesammensætningen er ret atypisk: 37% Syrah + 25% Carmenère + 24% Cabernet
Sauvignon + 9% Merlot + 2% Mourvèdre + 2% Malbec + 1% Petit Verdot. Smagen er lige så
kompleks: Lang og blød, mild og imødekommende, men med en tør finish og eftersmag. Den
er tør, den udvikler sig mere og mere krydret i glasset, og de mange uens druesorter
samarbejder fortrinligt. Den har fine, bløde tanniner - den er saftig, og den lover godt for de
næste 3-5 år."
18/20
Emiliana Gê, 2006 (2010), Colchagua Valley
"Det er Bordeaux, men domineret af Syrah: 52% Syrah + 32% Carmenère + 11% Merlot + 5%
Cabernet Sauvignon. Det er en kompleks og lækker kombination af frisk mokka og vilde sorte
bær. Den er saftkoncentreret, blød og tør, men den bliver først markant tør et stykke ude i
eftersmagen. Den har bløde, modne tanniner og en lang, tiltalende smag, der slutter med en
kop afskedsmokka. Den er endnu ung. Den skal gemmes min 4-5 år."
EPSILON WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.propperiet.dk
Et lille, sympatisk familiefirma, der klarer sig gennem vinåret ved egen og venners hjælp. De
købte vinmarken i Barossa i 1994 og var indstillet på at dyrke druer og sælge dem, sådan som
deres forældre havde gjort. Men tanken om egen vin af egne (Shiraz)druer fik dem alligevel til
at tænke stort, og i 2003 fik de ideen til Epsilon. De laver 3 vine: en Shiraz, en
Tempranillo/Graciano og en rosé. Det er logisk nok, for deres motto er "Shiraz loves Greenock
- and we love Shiraz."
ROSÉVIN
15,5/20
Epsilon Rosé, 2009 (2011), Barossa Valley
"En meget speciel blanding i en australsk vin: Tempranillo + Grenache - og den er lige præcis så
krydret og solid, som druernes navne lægger op til. Den smager af modne røde bær, flest
jordbær, og den smager sundt, rent og frisk. Det er en robust og meget bærfrugtig rosé med
en lille sødme, der vokser sig større i glasset, men holder balancen. Dejlig sommervin, både
ude og inde - og et frisk kompromis mellem hvidvin og rødvin."
120,00 kr.
RØDVIN
13,5/20
Epsilon Shiraz, 2007 (2010), Barossa Valley
"Kokos, mokka og venlig syre i baggrunden. Pæn og ukompliceret og meget oversøisk i stil og
smag. I glasset vågner lidt mynte, der giver karakter, det giver stilen lidt gavnlig stramhed. Giv
den 10 min. luft."
150,00 kr.
14,5/20
Epsilon Shiraz, 2009 (2011), Barossa Valley
"Det er en vin med en markant, oversøisk druesødme, men den er holdt i en ganske stram
hånd, og vinen er både svesket og saftig, og sødmen giver balance og en dejlig, mild charme.
Og så fremhæver den solmoden Shiraz' saftige smag af udblødte svesker. Det er rigtig Barossa
nydelse, og trods sødmen er vinen faktisk næsten tør."
150,00 kr.
ERNIE ELS
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.theis-vine.dk
Ernie Els var golfspiller og Jean Engelbrecht vinmand, men de havde kendt hinanden siden
barndommen og havde en drøm om at lave noget sammen - og det skulle ikke være golf, men
vin. I 1999 gjorde de drømmen til virkelighed. Først dannede de "Engelbrecht Els Vineyards". I
2000 præsenterede de den første årgang af den allerede meget efterspurgte
Bordeauxblanding Ernie Els, og i 2004 kunne de åbne deres nye vineri og en butik og en
restaurant med salg af egne flasker.
Louis Strydom blev ansat i 1998 for at tage sig af vinene, og det er ikke så omfattende men til gengæld er ambitionerne store med de få vine, de laver. Det gælder tilsyneladende om
at overgå hinanden - måske er det golfen, der spiller ind. Af de tre aktuelle vine laves Big Easy
af bare 3 druer, Ernie Els af 5 druer og Engelbrecht Els af 6 druer. Ikke desto mindre er Ernie Els
topvinen. I en årgang som 2005 består den af 59% Cabernet Sauvignon + 25% Merlot + 6%
Petit Verdot + 5% Malbec + 5% Cabernet Franc. Vinen af de 5 druer holdes separat under
lagringen: 20 mdr. på 300-liters franske fade. Efter assemblagen flaskelagrer vinen i yderligere
18 mdr.
Engelbrecht Els har en enkelt drue mere end Ernie Els: Shiraz. Her er forholdet i årgang
2007: 55% Cabernet Sauvignon + 22% Shiraz + 8% Merlot + 5% af hver af Cabernet Franc, Petit
Verdot og Malbec. Vinen lagrer 18 mdr. på 300-liters franske og amerikanske fade.
Der er Energi og Entusiasme hos Els og Engelbrecht. Indtil nu har det tilsyneladende
været lutter succes og medgang, og den røde Ernie Els har allerede placeret sig som en lokal
kultvin - selv om den endnu er så ung. Til den mere prisvenlige del af skalaen laver de også en
serie med navnet "Guardina Peak", men det er altså ikke priserne, der er høje.
HVIDVIN
16/20
Ernie Els Sauvignon Blanc, 2011 (2013), DO Western Cape
"Det har siden begyndelsen været Louis Strydom, der står for vinene, og det gør han godt.
Denne Sauvignon Blanc kombinerer sprød friskhed med mild druesmag og noget så sjældent
for en Sauvignon Blanc som krop. Da syren er beskeden, er det en atypisk Sauvignon, solid og
med en lille, fin antydning af tropefrugt - men kun en antydning. Den holder sig i personlig og
vellykket balance og smager hverken af græs, stikkelsbær eller rabarber. Men derfor smager
den alligevel rigtig pænt og er en frisk og dejlig madvin."
88,00 kr.
Viña ERRÁZURIZ
Aconcagua Valley
CHILE
www.hjhansen-vin.dk
Da Errázuriz' præsident og familieoverhoved Eduardo Chadwick lørdag den 6. november 2010
kunne indvie det nye "Icon Winery" ved hovedkvarteret i Panquehue, var det - udover selve
begivenheden - en symbolsk kroning af det nye årtusinds suveræne chilenske vinhus.
Don Maximiano - Don Max mellem venner - lagde ud med første årgang i 1986 som
"Founder's Reserve". Siden kom Seña i 1995, Viñedo Chadwick og Arboleda i 1999, La Cumbre
Syrah i 2003 og Kai Carmenère i 2005 - yndefulde perler på en snor, der er snoet artistisk af
stædighed og dygtighed. Og de bedste af de bedste af perlerne skal for fremtiden bo her i det
nye byggeri, der imponerende, men uden at prange eller forstyrre historien, er rejst som et
lille stykke Guggenheim bare et par hundrede meter fra den gamle hoveddør.
Foruden det nye byggeri kunne Chadwick også i disse novemberdage i 2010 præsentere
det nye projekt "Aconcagua Costa". Det er en opdyrkning og en tilplantning af et hidtidigt
ørkenlandskab i Aconcagua Valley, vest for hovedkvarteret og bare 12 km fra Stillehavet. Af de
indkøbte 1100 ha er de 230 ha siden begyndelsen i 2005 blevet tilplantet med 4000 vinstokke
pr ha. Der var ingen vand på stedet, så det måtte skaffes fra smeltevand og tappes fra
Aconcagua River til et reservoir, der nu ligger som en smuk sø midt i landskabet og rummer
vand nok til, at alle vinstokke kan overleve 1½ års tørke.
Det er koldklimavine, der skal laves her, så druerne er Sauvignon Blanc, Chardonnay,
Pinot Noir og Syrah. Der er varmt, omkring 20 i snit i sommertiden, men de daglige briser fra
havet giver kølighed og friskhed, og der er ikke - som i Casablanca Valley - risiko for frost. Fra
de østlige parceller til de vestlige kan der være en temperaturforskel på et par grader, så der
er plantet meget systematisk (på baggrund af satellitfotos), ikke mindst Pinot Noir (62 ha) mod
vest og Sauvignon Blanc (101 ha) mod øst.
Vinstokkene er podede, ikke pga. vinlusen phylloxera, for den findes som bekendt ikke i
Chile, men for at forhindre såkaldte nematodes (nogle små "rundorme") i at æde vinstokkene
nedefra. Der er tilsyneladende tænkt på alt, og resultaterne er allerede lovende. Og så er
projektet, helt i pagt med de nye "naturvenlige" vinde, der blæser i Chile (se: Chile) indrettet
efter den lokale biodiversitet.
Samtidig med præsentationen af dette nye "vundne" land kunne Errázuriz fejre sin
140-års dag, ikke nogen kuglerund begivenhed, men noget af en milepæl blandt årsungerne i
den chilenske vinindustri. Og Eduardo Chadwick mindedes, hvordan han i 1980'erne rejste
rundt i de klassiske europæiske vinlandskaber med sin far for at lære forhistorien at kende.
De besøgte bl.a. navnkundige professor Émile Peynaud i Bordeaux og så på ærbødig afstand de
fornemme slotte, lidet anende at de en dag skulle lave vin sammen med familien
Rothschild på Mouton og med den californiske patriark Robert Mondavi.
Det var ikke så længe efter denne vinøse "dannelsesrejse", en meget ung og ret genert
Eduardo Chadwick tog imod på Errázuriz' charmerende ejendom i Aconcagua på mit første
besøg i 1988. Siden har jeg mødt ham mange gange, og en god portion af det generte er
vasket af. Og med god grund. Dengang i 1988 levede hans dominerende far stadig. Det gik
godt for Errázuriz, men heller ikke bedre. Der trængtes til nyt blod og nye synspunkter, og
lykkeligvis faldt Eduardos overtagelse som firmaets overhoved i begyndelsen af 1990'erne
sammen med Chiles globale gennembrud.
Først hoppede Errázuriz med på vognen, siden overtog de tømmerne. Errázuriz har
stædigt og sindigt erobret den chilenske førertrøje ved at satse på kvalitet, kvalitet og mere
kvalitet - og de har dygtigt brugt de fordele, et familiefirma har i den store konkurrence, når
familien er dygtig nok, og firmaet er drevet klogt. Men hovedårsagen er naturligvis dels
vinenes høje kvalitet, dels energisk markedsføring og dels at præsidenten og den daglige leder
Eduardo Chadwick har forstået at skaffe international omtale af husets bedste vine. Det lykkes
især ved en række eksklusive smagninger, hvor Errázuriz' bedste rødvine smages op mod
dyrere og mere kendte vine fra Bordeaux, Californien og Italien.
Den første af disse gigantsmagninger fandt sted i Berlin i 2004. Den er senere fulgt op
af en halv snes yderligere, heraf en i København i 2008. I disse smagninger har Errázuriz' vine
klaret sig fra fornemt til fantastisk, og konklusionen af denne dristige række af udfordringer er
klar: Vinene fra Errázuriz giver mere valuta for pengene end de store Cabernet'er fra
Bordeaux, Californien og Italien.
Det rullende dobbelt-r i navnet afslører, at familien stammer fra det spanske
baskerland, hvorfra de ankom til Chile i 1735. Det var dog først i 1870, vineventyret begyndte.
Don Maximiano Errázuriz var født i 1832 og havde beskæftiget sig med kobber og politik, inden
han i 1870 købte en klat land ved Panquehue i Aconcagua Valley nord for hovedstaden
Santiago. Han købte kloner fra Frankrig og plantede 300 ha, der af hans søn blev udvidet til
700 ha vinmarker, så vidt vides datidens største vinmark ejet af én familie.
Don Maximiano døde i 1890. Den nuværende præsident Eduardo Chadwick er 6.
generation, overhoved siden hans fars død i 1993, og siden Don Maximianos dage den i
familien, der har formået at sprede mest glans over Errázuriz' navn. Han iværksatte i 1995 en
fornyelse, bl.a. med nyplantning af 250 ha vinmarker og modernisering af de bedste vine. I
2000 købte han to nye ejendomme i Aconcagua Valley, og han mener, det er Errázuriz, der har
indført Shiraz og Sangiovese til Chile i 1980'erne.
Eduardo Chadwick havde allerede før sin overtagelse af familiefirmaet et brændende
ønske om at lave en virkelig topvin, men det kolliderede med nogle hektiske personskift i
begyndelsen af 90'erne. Errázuriz havde hyret navnkundige Ignacio Recabarren, manden bag
Santa Ritas Casa Real, til at lave en lignende supervin hos Errázuriz, og det gjorde han. Han
forbedrede Reserva Especial, der var lavet første gang i årgang 1987, og skabte med den nye
Don Maximiano Reserva Especial med den iøjefaldende sorte etiket fra årgang 1991 en
gedigen ny-klassiker. Han havde håbet på, at den ville få lov til at lagre nogle år, inden den blev
sendt på markedet, men det var der ikke tid til. Den blev eksporteret allerede i 1994 - og revet
væk.
Ignacio Recabarren blev kun hos Errázuriz til 1995. Han blev efterfulgt af sin førstemand
Ernesto Jiusán, der igen blev afløst af den ukendte og urutinerede new zealænder Brian
Bicknell, der efter ét år vendte hjem til New Zealand. Så kom i 1996 amerikaneren Ed Flaherty,
som blev hentet fra "Cono Sur". Han blev i 9 år og blev i 2005 erstattet af Francisco Baettig.
Måske har striben af gennemrejsende winemakers følt det på samme måde, som jeg
gjorde første gang, jeg besøgte Errázuriz. Det er ikke alene langt ude på landet, det er længere
nordpå end langt ude på landet.
Når man kører fra hovedstaden Santiago ud i vindistrikterne, plejer man at køre mod
syd. Men i tilfældet Errázuriz kører man mod nord. Man kører og kører, gennem Santiagos ikke
alt for opmuntrende forstæder, ad veje, der bliver smallere og smallere og især mere støvede,
og efter et par timer er man så nået frem til lille-landsbyen Panquehue. Glosen er indiansk.
Den udtales pan-kæy-væy, og det er et godt eksempel på udviklingen, at Errázuriz indtil ind i
90'erne kaldte sig Errázuriz Panquehue, men af hensyn til eksporten og de nye køberes besvær
med indiansk udtale blev Panquehue strøget.
Men det var her, så langt mod nord i det lange land, Don Maximiano Errázuriz slog sig
ned i 1870 for at dyrke vin. Det var dristigt at bo her, 200 km nord for Santiago, der var alle
tings centrum i Chile dengang som nu, men Maximiano var basker og måske derfor lige glad
med, hvad alle andre gjorde. Den lykkelige konsekvens er, at hans efterkommere i dag råder
over mere end hundrede år gamle vinstokke og ikke har problemer med Santiagos udvidelser.
Baskerfamilien Errázuriz blev i 1909 indgiftet i familien Chadwick fra Manchester - men
med normanniske vikingerødder (!). I Don Maximianos storhedstid var Errázuriz' vinmark ved
Panquehue måske verdens største og vinene mange og sikkert enkle. I dag har flere Chilehuse
mere land end Errázuriz, men ingen har højere kvalitet i deres røde vine.
Eduardo Chadwick ynder at understrege, at Errázuriz' vinmarker ligger bare 60 km fra
Stillehavet, og det er den store forskel på den nordlige og den sydlige halvkugle, at havet luner
på den nordlige halvkugle, men køler på den sydlige.
Vinen er afhængig af vind og vand. Vandet får den fra Rio Aconcagua, der bringer
koldt smeltevand ned fra Amerikas højeste bjerg Aconcagua - vinden hedder Llay Llay og er en
brise, der kommer til Errázuriz' vinmarker hver eftermiddag ved 14-tiden, så præcist at man
kan stille urene efter den.
Brisen giver kølighed, der reagerer mod dagens varme og sætter processen i druerne i
stå. Mere ideelt kan det ikke være. Læg hertil, at der ikke findes plantesygdomme, ingen
vinlus, derimod vinstokke på hundrede år og mere, så det er ikke så underligt, at Errázuriz'
bedste vinmarker (ca. 135 ha.) findes her på ejendommen så langt mod nord, godt
500 meter over havets overflade i et tørt og solrigt klima med 1850-2030 graddage og
fire typer jordbund: granit, sand, sandblandet lerjord og lerlag med ret store sten. Sidstnævnte
har perfekt dræning og bruges til Syrah og Cabernet Sauvignon - der giver nogle af Errázuriz'
allerbedste vine.
Toppen af toppen af de røde vine er de to Cabernetbaserede Don Maximiano, Founder's
Reserve og den noget nyere Viñedo Chadwick. Founder's Reserve er en viderepolering af den
Black Label, der i Ignacio Recabarrens korte tid hos Errázuriz markerede sig som en af Chiles
røde topvine. Som dengang tenderer den snarere mod at være imponerende end elskværdig.
Den må gerne afspejle ambitioner og hårdt slid og er som gemmevin ikke nødt til at være
hurtigt venlig. Druerne kommer fra Errázuriz' domicil i Aconcagua Valley. Det er en
blandingsvin efter Bordeauxrecept, men også med Shiraz, som i årgang 2005: Cabernet
Sauvignon, Cabernet Franc, Petit Verdot og Shiraz. Den har lagret i 18 mdr. på nye franske fade
før sidste assemblage og aftapning.
Viñedo Chadwick er opkaldt efter Eduardo Chadwicks fødehjem i Maipo. Hans far
udstykkede ejendommen og solgte den senere, men efter hans død blev den købt tilbage og
renoveret. Den rummede 15 ha med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Carmenère og er
siden blevet pusset, nusset og plejet som et lille barn.
Første årgang af denne "single estate" vin var 1999. Den er konsekvent håndarbejde.
Druerne plukkes om natten, så køligheden kan bevares, og den lagrer i ca. 18 mdr. på nye
franske fade, før de enkelte lots assembleres. Den vinificeres på Errázuriz' ejendom i
Panquehue.
Med denne vin har Errázuriz skabt en milepæl i chilensk vinhistorie. Det er på alle
måder en imponerende vin, og noget af det mest imponerende er, at den ikke vigter sig. Den
demonstrerer sine dyder og sin tårnhøje kvalitet uden falbelader og trompetskrald - det sidste
ville heller ikke passe til almindelig chilensk ydmyghed. Den er monumental, men ikke stejl.
Den tilbyder sig: Her er jeg - drik mig! Og det gør man så. Allerede første årgang (1999) var tør
og saftkoncentreret og velnæret - uden at være fed. Årgang 2000 var mere pågående, med
mere frugtig charme og færre muskler, lidt eucalyptus og sorte bær. Den var mere indtagende
end 1999'eren, men sikkert ikke så holdbar.
Det var topvinene. Også bredden er i orden. De rene Cabernet'er laves i tre udgaver.
Jævnest er Errázuriz Estate, der er jævn efter Errázuriz' skala, men mange andre ville være
stolt af at have sådan en kvalitet som deres bedste Cabernet. Den har været på egetræ, men
det smages ikke - frugten dominerer totalt.
De to øvrige Cabernet'er rangere prismæssigt på linie, og de er begge lavet af druer
fra Aconcagua, men de er vidt forskellige. Max Reserva Cabernet Sauvignon får 12-14 mdr. på
franske fade og regnes for den "fornemste" af dem. Den er mere raffineret end den "jævne"
Cabernet, men mere poleret bærsmag, mere aftryk af egetræ, den har lidt mere af det hele, og
mere håndværk. Stilen er som Estate: blød, mild, endnu mildere og med mere druesødme.
Den kan sikkert gemmes nogle år, men er frugtig og delikat nu.
Tredje bud er Arboleda Cabernet Sauvignon fra ejendommen "Vertientes". Det er
den "vildeste" af de tre, den mest potente og den mest saftkoncentrerede. Den har
tilsyneladende ikke smagt egetræ, men frugten er så dominerende, at det er svært at være
sikker. Den har samme blidhed og samme indbydende væsen som Max Reserva, men den
kræver mere. Den er frisk og har den særlige chilenske glød, der antændes, når solmodne
druer møder godt håndelag og kritisk sortering. Dejlig er den, mild og dejlig, og lige til at
skænke op.
Også Carmenère laves i tre udgaver. Den jævneste hedder Errázuriz Estate Carmenère.
Den har lagret i 7 måneder på franske og amerikanske fade og er blød og saftig med friske
røde kinder og uden smag af egetræ, så dominerende er den tørre, solide frugt. Det er en vin,
der skal drikkes, mens den har ungdommens friskhed. Næste trin hedder Arboleda. Den er
pågående som de øvrige Arboleda-vine, sikker i frugt og stil, en delikat chokoladevin, med så
massiv frugt, at man ikke smager andet. Det er en vin, der viser Carmenères saftige charme,
tendens til mokka - og store overtalelsesevner!
Topvinen er single vineyardvinen fra Don Maximiano Estate, og det hedder den
ganske enkelt. Den får 12-14 mdr. på egetræ og er et glas saft og muskler - syre fornemmes
ikke. Men den er alligevel harmonisk og meget, meget lækker og tiltalende. Som mange andre
Carmenèrer er den lige til at skænke op.
Carmenère har problemer med at give andet end "flødebollevine", og druens
popularitet i Chile skyldes mindre dens evner end dens anvendelighed som eneste "nationale"
druesort. Det er da også i de tre Carmenèrevine, man mindst genkender Errázuriz'
personlighed i stil. Det er saftige, behagelige vine, men de savner nerve.
Sammenligner man et glas af Errázuriz' Carmenère sammen med et glas af deres
Shiraz, smager man hurtigt forskellen, ikke alene i smag og stil, men også i karakter. Topvinen
på Shiraz La Cumbre er ganske enkelt en af de fineste Shirazvine uden for Australien og en
perle i Errázuriz' i forvejen ganske tunge krone. Errázuriz begyndte først at plante Shiraz i 1993,
og vinen stammer fra druer fra den første parcel på Don Maximiano Estate i Aconcagua. Alt er
håndarbejde - bortset fra de 12-18 måneder på (hovedsageligt) franske barriques.
Den har to mindre brødre: Max Reserva Shiraz og Arboleda Syrah, der begge laves af
druer fra domicilet i Aconcagua Valley. Arboleda er blød, tør og saftfuld. Stilistisk placerer den
sig et sted mellem Rhône og Barossa, men den har vilde tendenser, er utæmmet, frodig og
viser potes og syre." Max Reserva er blødere, mere venlig og poleret. Den er også saftig, men
også mere raffineret og disciplineret.
Det var iflg. Eduardo Chadwick Errázuriz, der indførte Sangiovese til Chile, og
resultatet er en pæn, mild og saftig vin af druer fra Aconcagua. Den er uden vildskab og er
både vellavet og velsmagende, men den smager mere af Errázuriz end af Toscana.
Merlot laves af druer fra Curicó. Som Sangiovesen er det en elskværdig vin, let
drikkelig, træfri og frugtfrisk, så den skal drikkes ung. Begge disse vine viser håndelag og
dygtighed, men ingen særlig druekarakter.
I 2005 fik Errázuriz som nævnt igen ny Chief Winemaker: Francisco Baettig. Han
er født i Santiago i 1969, uddannet fra University of Chile og var herefter Chief Winemaker hos
Arboleda fra 2003. Han har også været "flying winemaker" hos Michel Laroche og Michel
Rolland og derefter 4 år hos Casa Lapostolle, så han har prøvet det virkelige liv.
Han fik som noget nyt frie hænder til at lave en utraditionel blandingsvin, der skal vise,
hvad geografisk set så forskellige druer som Cabernet Sauvignon, Shiraz, Sangiovese og
Carmenère har at sige hinanden. Første årgang af denne The Blend var 2003, lavet på 65%
Cabernet Sauvignon + 20% Shiraz + 10% Sangiovese + 5% Carmenère. Druerne kommer fra
Don Maximiano Estate, det er 125 ha plantet i 5 blokke, alle med front mod Ækvator. De
vokser 60 km fra havet, 530 meter over havet og geografisk set på sydbredden af Aconcagua
River, endda få 4 typer jordbund: granit, sand, sandblandet lerjord og lerlag med ret store
sten. Sidstnævnte har perfekt dræning til Syrah og Cabernet Sauvignon.
Så der er tænkt over sagerne - i denne sag som i alle andre.
HVIDVIN
13,5/20
Errázuriz Chardonnay, 2007 (2009), Casablanca Valley
"Frisk og træfri, med nydelig ung druekarakter og et godt stænk citrus. Friskhed er dens
kodeord, middel af bygning, uden tropefrugt, bortset fra den nævnte citrus. Dejlig,
ukompliceret og velbalanceret Chardonnay, kølig af væsen, frisk af natur."
75,00 kr.
15,5/20
Errázuriz Max Reserva Chardonnay, 2007 (2009), DO Casablanca Valley
"Blød, rund, mild og domineret af frugtig charme og overbevisende druekarakter. Den er lidt
buttet, men den sene syre er velplaceret og velfungerende. Lidt egetræ anes, men kun som
supplement - det samme som et sent dryp forfriskende citrus. Flot oversøisk Chardonnay i
nænsomt tropiseret Meursaultstil. Dejlig, både til hygge og til mad."
119,95 kr.
16,5/20
Errázuriz Wild Ferment Chardonnay, 2007 (2009), Casablanca Valley
"Tæt, kvartfed næse. Smagen er også kvartfed, bundsolid og med en druesmag, der udvikler
sig magtfuldt i glasset og friskes op af nogle fine stænk citrus. Den er tiltalende buttet, men
virker træfri og derfor ekstra frisk i stil. Frisk, frugtig, fremragende oversøisk Chardonnay, der
har Meursaults stramme, overlegne struktur tilsat Casablancas kølige friskhed og syre."
149,95 kr.
17/20
Errázuriz Wild Ferment Chardonnay, 2010 (2012), DO Valle de Casablanca
"Frisk frugt, en kølig parcel, vildgær og 10 mdr. på fransk egetræ, det må som resultat give en
usædvanlig Chardonnay, og det gør det også. Den er let buttet, bred og fyldig, med nuancer af
mange ingredienser fra nødder og mandler over milde tropefrugter og venlig grape til smeltet
smør. Den vinder ved sin buttede og let ristede charme og sin overbevisende balance i glasset.
Det er en statelig Chardonnay, der kræver gode fisk/skaldyr og en god kok. Ellers kan man lige
så godt drikke den uden fisk og uden kok. Det er den også god til."
155,00 kr.
RØDVIN
15,5/20
Errázuriz Estate Cabernet Sauvignon Reserva, 2010 (2012), Valle Central
"Blød, saftig og vellavet Cabernet, der spiller rent og charmerende med musklerne. Lidt egetræ
lurer, men det støtter kun, det er bærsmagen, der regerer enevældigt i glasset. Rigtig dejlig,
indbegrebet af sund, frisk, hjerteknusende chilensk Cabernet."
85,00 kr.
14/20
Errázuriz Estate Reserva Merlot, 2010 (2012), Valle de Curicó
"Det er næsten menneskeligt at kunne konstatere, at Merlot er en drue, som Errázuriz (endnu)
ikke mestrer på højt niveau. Bevares, det er en ret stram og frugtig vin med markant syre og
pænt aftryk af mørke bær, bestemt nydelig, men der er mere ordinært håndværk end magi i
glasset."
75,00 kr.
13,5/20
Errázuriz Sangiovese, 2004 (2008), Aconcagua Valley
"Frisk, saftig, let mineralsk Sangiovese med markant druesødme og slet ikke i smagsfamilie
med Toscana. Den savner den toscanske dybde og elegance, men har en anden, sødmefuld og
meget ligefrem charme. Trods druesødmen er stilen tør og kontant, men syren kommer sent
og går hurtigt. Den er både til hygge og til mad."
129,75 kr.
14,5/20
Errázuriz Shiraz Reserva, 2010 (2012), Valle de Rapel.
"Det er laveste trin hos Errázuriz, og den hedder Shiraz, ikke Syrah som de to fineste. Denne er
fra den lune Rapel Valley og smager i begyndelsen rigeligt af kokos, men det kan iltes væk, og
derefter er ingredienserne stødt peber, sorte bær, solskin og mere Australien end Rhônedalen.
Hyggelig, saftig og venlig Shiraz."
85,00 kr
15,5/20
Errázuriz Max Reserva Syrah, 2009 (2012), DO Valle de Aconcagua
"Iflg. historien plantede Errázuriz de første vinstokke med Syrah i Aconcagua i 1993, så ældre
bliver det ikke. Vinen har også en begyndende modenhed, og den er fri for grønne toner.
Smagen siger chokolade, stødt peber, mildhed og saftighed. Den smager mere af druer end af
mineraler og jord og holder sig tør, venlig, blød og behagelig."
125,00 kr.
16,5/20
Errázuriz Arboleda Syrah, 2009 (2012), DO Valle de Aconcagua
"Tør, saftig og gennemført sympatisk Syrah, der begynder med mild druesødme og udfolder
både mineralske og krydrede nuancer, mens frugten holder sig strunk og korrekt. Den
balancerer fint mellem mild venlighed og stram struktur og er et godt og velsmagende bevis på
Errázuriz' pålidelige stil, hvad pokker druesorten så hedder. Den er personlig og kompleks:
både charmerende og udfordrende, mild og krydret, tør og med let druesødme. Især efter
20-30 min. i glasset smager den mere af chokolade end af bær. Ilt den i hvert fald 10-15 min."
145,00 kr.
16,5/20
Errázuriz La Cumbre Shiraz, 2004 (2008), Aconcagua Valley
"Blød, mild og smygende Shiraz, helt uden australsk solstik og sydfranske mineraler, kun
kvartfed, med behersket chokoladesmag og pæn fylde. Den er venlig af natur, og smagen har
længde og fine nuancer, især i familie med mere chokolade. Nydelig og dejlig vin, der både er
til hygge og til mad."
229,75 kr.
18/20
Errázuriz La Cumbre Syrah, 2007 (2012), Valle de Aconcagua
"Med mindre jeg har overset nogen, er La Cumbre suverænt Sydamerikas mest vellykkede
Syrah, for den forener personlighed med druekarakter og finesse. Vinstokkene er plantet i
1993, de første i Chile, og der er også behagelig modenhed i glasset. Den er ret stram, og Syrah
bliver udfordret og tvunget til at yde sit bedste, ikke forkælet med chokoladeovertræk som så
mange sydamerikanske Syrah'er. Resultatet er en blød, let mineralsk, mildt pebret og elegant
Syrah, der har diskret aftryk af sine 18 mdr. på egetræ. La Cumbre er simpelthen
sværvægteren og målestokken for al sydamerikansk Syrah."
405,00 kr.
16/20
Errázuriz Kai Carmenère, 2006 (2010), DO Valle de Aconcagua
"Intens mokkanæse - der fortsætter i en blød, mild smag, der også er domineret af mokka. Det
er en tæt og stoflig vin, der vinder hjerter ved sin umiddelbare charme, egentlig med få
virkemidler og inden for en begrænset skala. Men den smager tiltalende, blødt og tørt saftigt,
og der er en tør og potent garvesyre bag al venligheden. Det er Carmenère klædt ud som
Cabernet, og den kan ikke helt fylde dragten ud. Men den er saftig, let forståelig og alsidig som
madvin."
399,00 kr.
18/20
Errázuriz Kai Carmenère, 2009 (2013), DO Valle de Aconcagua
"Det er nogle af Chiles nordligste Carmenèredruer, der er brugt, men de kommer fra den
kølige Valle de Aconcagua, og udover 20 mdr. på franske barriques har de været udsat for
Errázuriz' kompromisløse perfektionisme. De 93% Carmenère sætter kursen, men holdes i
haserne af 7% Petit Verdot, og årgang 2009 lader sig ikke som nogle af de tidligere årgange af
KAI friste ud i det muntre mokkaland. Tværtimod er den usædvanligt stram af en Carmenère,
den er ikke på charmeoffensiv, i hvert fald ikke endnu, men holder sig strengt afrettet og
overbevisende. Dens saftige veloplagthed skyldes sorte bær, stødt peber og
potens. Ingen KAI før 2009'eren har haft samme europæiske stramhed i stil. Ilt den 15-20 min.
på karaffel eller gem den 3-5 år måske snarere 10."
795,00 kr.
15,5/20
Errázuriz The Blend, 2007 (2011), DO Valle de Aconcagua
"Anden årgang af Baettigs nye blandingsvin, der efter planen skal laves af hvert års mest
fristende druer, er lavet af 45% Syrah + 30% Cabernet Franc + 20% Carmenère + 5%
Roussanne. Sidstnævnte er, som bekendt, en grøn druesort, der ellers har hjemmebane i
Rhônedalen. Smagen er lige så sammensat som druerne. Syrah slår igennem, og det samme
gør Carmenère. Det er en tørt saftig, robust vin, der selv efter et døgn i glasset holder sig stolt,
stejl og ubeslutsom. Det er tæt ved at være barsk, men den er også ung."
295,00 kr.
18,5/20
Errázuriz Don Maximiano, Founder's Reserve, 2005 (2010), DO Aconcagua Valley
"Venlig og indbydende solbærnæse. Smagen er blød, tør og solbærstruttende, med cigarkasse
og flygtig mokka. Stilen er saftigt raffineret, blød, elegant - og stram og kontant. Bærfrugten er
overbevisende, men holdt i kort snor, og så gør det ikke så meget, at garvesyren kun er passiv
deltager. I glasset overhaler mokkaen og cedertræet efterhånden solbærrene, og de tørre
indtryk dominerer de få søde. Karakteren bekræftes, og den er betryggende. Jeg har fulgt
2005'eren i efterhånden en del flasker, og den holder sin kølige selvsikkerhed. Lige nu holder
den tilsyneladende en pause i sin udvikling, men giv den et par år mere, og der vil strømme
endnu større glæde ud af glasset."
399,00 kr.
18,5/20
Errázuriz Don Maximiano, Founder's Reserve, 2006 (2010), DO Aconcagua Valley
"Den præsenterer sig med cigarkasse, cedertræ og lidt røg, og med en teskefuld mokka i
baggrunden - men på vej op ad smagens stejle bakke taber den noget af pusten og bliver
kortere og tørrer lidt ud. Den har - efter de første indtryk at dømme - ikke 2005'erens tætte
struktur og aristokratiske charme, men det er stadigvæk en dejlig vin med fine bærnuancer og
en tiltalende, småtør personlighed. Den udvikler sig imponerende og mere frugtigt efter 30-40
min. i glasset - og beder om forståelse og tålmodighed. Lige nu er den meget lovende..."
399,00 kr.
19/20
Viñedo Chadwick, 2003 (2008), Valle del Maipo
"Tæt, saftig og potent, med tør og præcis frugt og markant garvesyre. Det er også en meget
kompleks vin, der kræver tålmodighed i glasset. Først efter 10-15 min. begynder den at
udfolde sine dyder: moden sveskeblomme, mild engelsk lakrids, tobak og mokka, meget
forskellige smagsnuancer, der forstærker det komplekse indtryk. Selv efter en halv time i
glasset nægter dens ungdommelige vildskab at lade sig tæmme. Den er lidt uartig og meget
charmerende - en ikke usædvanlig og ret sympatisk kombination. Ydermere er den
selvstændig, og den har ambitioner. Gem den i min. 3-5 år eller ilt den i 10-15 min."
499,00 kr.
18/20
"Moden solbærnæse. Tæt, tør smag med mere solbær og især cigarkasse, røg og tørstof. Den
åbner sig kun modvilligt og er i forvejen ret streng af en oversøisk Cabernet, men der er
lovende nuancer i baggrunden, og man skal mærke sig, at det er en vin, der kræver
tålmodighed og forståelse. I stil har den Bordeauxkarakter, og den holder sig stramt, tør og
kontant i glasset, nærmest lidt vranten, selv efter mange timer. Robust kødvin."
399,00 kr.
19/20
Viñedo Chadwick, 2005 (2008), Maipo Valley
"Intens, dyster, lukket mokkanæse. Smagen er tør og kontant, velopdragen, men ikke venlig.
Den er blød, meget ung ved første møde og ret udfordrende til langt ud i eftersmagen. Det er
Cabernet i stramme tøjler, ganske vist kysset lidenskabeligt af nyristet egetræ, men med en
totalt dominerende, mørk og massiv bærfrugt. Og så er der mokkasmagen, fra første til sidste
sip, og den tillader hverken lakrids, sveske eller egetræ at mase sig frem. Det er en enorm
oversøisk Cabernet, silkeblød, men med mere tørstof end sødme. Den er helt sig selv og
smager hverken af Bordeaux eller Napa eller noget tredje. Flot, flot og drikkelig nu, men det
ville være synd. Den har råstyrke til 5-10 år på langs, og det fortjener den.
19,5/20
Viñedo Chadwick, 2006 (2010), D.O. Valle del Maipo
"Mørk, næsten sort. Næsen er lukket og afvisende, smagen først tør sveske og cedertræ, lidt
senere en halv skefuld mokka og tør, engelsk lakrids. Senere endnu medvirker et koncentreret
mix af brombær og solbær, potent tørstof og bløde tanniner. Flot, aristokratisk Cabernet, der
kombinerer muskler med finesse - og kompakt tørstof med en forsigtig dråbe druesødme. Den
har samme lykkelige forening af kåd, saftig charme og fejlfri struktur som de rigtig store
Bordeaux'er. Det er den mest vellykkede, mest fuldkomne Viñedo Chadwick, der er lavet. Gem
den 3-5-10 år efter temperament."
699,00 kr.
19,5/20
"Det er kronjuvelen i Errázuriz' velfortjente kongekrone, et koncentrat af fuldmodne solbær,
silkeblødt indpakket og nænsomt lagret på franske barriques i 22 mdr. Man fornemmer, at de
få procent Merlot har lagt en kærlig hånd på Cabernets trang til at bryste sig med sine
tanniner, så nu er det lutter blødhed, ynde, elegance og en lang, lang bærsmag, der synes
endeløs i eftersmagen. Den svulmer af Maipos milde modenhed, men der er ingen risiko for
banale sidespring ud i marmeladebranchen, for den er holdt stramt og kærligt. Det er en vin,
der smager af fantasi, men heldigvis er virkelighed. Gem den min. 3-5 år."
1150,00 kr.
Bodegas ESCORIHUELA GASCON
Mendoza
ARGENTINA
www.vinoble.dk
Gascon betyder basker, og den er god nok: Miguel Escorihuela med tilnavnet Gascón
emigrerede fra Aragón til Argentina i 1880. Rent tilfældigt fik han job i en vinbutik, hvor han
blev så betaget af at rulle rundt med store vinfade fra Mendoza, at han købte en billet fra
Buenos Aires til Mendoza og i løbet af kort tid blev medejer af en vinforretning - det fortæller
familiekrøniken. I 1884 havde han lagt så meget til side, at han kunne købe 17 ha land i
Mendoza og vinstokke til en begyndelse.
Han var foretagsom, som man kan forstå. Allerede i 1884 satte han bygning på sin
vinmark og kaldte ejendommen "Bodegas Escorihuela". Det gik fint med at lave vin og sælge,
for han var omgivet af bøffer, der skulle have rødvin som partner. Men han havde også højere
mål, og i 1926 opførte han Mendozas højeste bygning, der stadig står, hvor den blev sat, trods
jordskælv og brande. Don Miguel blev en populær person, der både havde finanser og
hjerterum. Han byggede hospital og skoler og satte endog penge i sin hjemby i Aragón.
Familien førte vinen videre efter Don Miguels død i 1933. Iflg. familiehistorien blev den
første rene Malbecvin lavet på ejendommen i 1940'erne, og det skulle være ganske vist, at
præsident Perón var særligt begejstret for Escorihuelas "Carcassonne Red", og det var i hvert
fald god reklame dengang.
Siden 1995 er det Nicola Catenas ældste søn Ernesto, der har haft ansvaret for vinene
hos Escorihuela. Årstallet 1884, det år hvor Don Miguel begyndte sit vineventyr, har forståeligt
nok særlig betydning, så det bruges både til den restaurant, der er på ejendommen - og den er
à propos glimrende, kan jeg bevidne - og til en serie vine, der spænder fra mousserende til
Malbec.
Lidt højere rangerer serien "Limited Production", der består af tre rødvine (Cabernet
Sauvignon, Malbec og Syrah) samt en Late Harvest. De røde vine lagrer 12 mdr. på fad og
derefter 24 mdr. på flaske. Topvinen hedder The Presidents Blend. Den er lavet af Malbec (ca.
85%) og Cabernet Sauvignon og Syrah. Druerne kommer fra højt beliggende vinmarker i
Altamira og Agrelo, og vinen lagrer 12-14 mdr. på franske og amerikanske fade.
RØDVIN
14/20
Bodegas Escorihuela Gascon "1884" Cabernet Sauvignon Reserve, 2005 (2008), Mendoza
"Mokkanæse, mokkasmag. Saftig, tør og træpræget. Den udfolder lidt pæn lakrids i glasset og
smager pænt, korrekt og internationalt."
79,00 kr.
17/20
Escorihuela Limited Production Malbec, 2007 (2012), Mendoza
"Markant mokkanæse og endnu mere markant afsluttende syre. Medium krop, nydelig
bærsmag, der udfolder sig mildt og bredt i munden. Den bliver venligere i glasset, får lidt fin
druesødme, bliver også blød, rund og raffineret efter flere timer, foruden at den får nogle drys
stødt peber. Men vent roligt: efter et døgns tid er den som et favntag af en mild kvinde med
bløde, bestemte arme. Den skal altså iltes grundigt, gerne 40-50 min. eller mere."
235,00 kr.
15/20
Escorihuela 1884 Syrah Reservado, 2009 (2012), Mendoza
"Tør og kontant, uden fedme, uden chokolade, derimod kølig, både af opvækst i højderne og i
stil. Først efter 15-20 min. i glasset aner man en forsigtig splint af mørk chokolade, men det er
friskhed og syre, der dominerer. Den udvikler sig nydeligt i glasset, breder sig og bliver
blødere, rundere og rigere. Giv den 10-15 min. luft."
99,00 kr.
16/20
Escorihuela Limited Production Syrah, 2005 (2012), Mendoza
"Det er noget af en kamæleon, der er i glasset. Den begynder som tør, kontant, pænt kødfuld
og let mineralsk, helt uden kæleri og søde tilbøjeligheder. Efter 15-20 min. bliver smagen
længere og dejligt udfordrende, og også mineraler lader høre fra sig. Den holder sig tør,
udfolder sig nydeligt, mere og mere mineralsk og behageligt chokoladefri. Den er spændende
og stilmæssigt tættere på Rhône end på den nye verden. Ilt den 15-20 min."
230,00 kr.
ESCUDO ROJO
Maipo Valley
CHILE
www.vinoble.dk
Bag vinens navn gemmer sig et “joint venture” mellem Rothschildfamilien på Mouton og det
chilenske vinhus Concha y Toro. De laver en hvidvin på Chardonnay og en rødvin på
Bordeauxdruerne Cabernet Sauvignon, Carmenère og Cabernet Franc, men også med en god
sjat Syrah. Det er saftige, professionelle vine.
HVIDVIN
17/20
Chardonnay por Escudo Rojo, 2008 (2012), Maipo
"Escudo Rojo = det røde skilt = Rothschild - så har man både forklaring på titlen og på
bagmændene. Det er Mouton-grenen af den berømte familie, der står bag denne moderne
Chardonnay fra et gammelt område, den varme Maipodal, der er lige så langt fra de kølige
dale ud mod havet, som denne Chardonnay er fra de moderne koldklimavine. Her er venlig
vanille forenet med det ristede aftryk af 9 måneder på egetræ, en ualmindelig mild syre og
rund og dejlig venlighed for resten. Den har fylde, den har karakter, og den har personlighed.
Og så er den oven i købet moden.
135,00 kr.
ESK VALLEY ESTATE
Hawke's Bay
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
De er mest berømte for deres Merlotvine, og det er ualmindeligt, selv i Hawke's Bay. Men
deres Chardonnay rangerer nu også ganske højt. Engelske Robert Bird købte de første 5 ha
jord i 1933 og kaldte ejendommen Glenvale. Han havde tænkt sig at dyrke blomster og
grøntsager, men da prisen på vindruer steg, rev han grøntsagerne op og plantede vinstokke.
Da han døde i 1961, hørte der 28 ha vinmarker til ejendommen, og der var fuld fart på
produktionen af bordvin og hedvin. I kriseåret 1987 solgte hans arvinger til Villa Maria, der
omdøbte Glenvale til Esk Valley Estate. Men Esk Valle arbejder uafhængigt af Villa Maria og
har sit eget team af winemakers med Gordon Russell i spidsen.
De laver meget passende en "Winemakers Range" (Chardonnay, Syrah, Merlot/Cabernet
Sauvignon/Malbec) og prestigevinen "The Terraces" af druer fra ældre vinstokke i en 1 ha stor
vinmark, der oprindeligt blev plantet i 1940'erne. Det er en rød blanding af Malbec, Merlot og
Cabernet Franc. Produktionen er af gode grunde lille, og vinen sælges meget atypisk "en
primeur".
Bodegas ESMERALDA
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Den oprindelige ejendom var ejet af en Don Juan med efternavnet Fernández - og opkaldt
efter hans datter Esmeralda. Familien Catena købte ejendommen i 1966, og efterhånden som
Nicolás Catena overtog styret i familiefirmaet, skilte han sig af med alt, hvad der pegede
tilbage på faderens banale salg af bulkvin - undtagen firmanavnet "Bodegas Esmeralda", som
han ville bruge til sine bedste vine.
Efterhånden kom de bedre og bedre vine dog til at bære navnet Catena, så interessen
for Esmeralda blegnede med årene. Bodegaen arbejder - som Catena - målbevidst i de tre
druesorter Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Malbec og forsøger ihærdigt at finde en ny
profil i det tætpakkede landskab i Mendoza. Under Esmeraldas navn laves der stadig pæne
hverdagsvine som "Argento" og "Malambo" og mere ambitiøse vine som Estiba og Rodas.
Viña ESTAMPA
Colchagua Valley
CHILE
www.jyskvin.dk
Estampa har spanske rødder, og navnet har religiøse undertoner. Men vinene er
ukomplicerede, pæne og let tilgængelige. Det er rødvin, det handler om. De laves i 3 serier:
"Estate Blends", "Reserve" og "Gold" - den sidste er den bedste. Estampa hylder assemblagen,
og de to Goldvine er da også assemblager med hhv. Carmenère og Syrah som hovedrue. Begge
er venlige, saftige og artige i stil. Projektet er nyt - vineriet er fra 2000. Ricardo Baettig, der nu
har afløst Pablo Vergara som winemaker, har druer fra 240 ha vinmarker at gøre godt med.
Bodegas Arnaldo ETCHART
Salta
ARGENTINA
Importør: INGEN
Familien Etchart indrettede deres første vingård "La Florida" i Salta i 1850, og her er det stadig
den lokale grønne drue Torrontés, der dominerer på de 300 ha. Vinene heroppe nordfra har
det varmt, selv om markerne ligger i 1700 meters højde, og alligevel kommer nogle af Etcharts
bedste vine traditionelt herfra, ikke mindst Torrontés, Cabernet Sauvignon og Malbec. De
sælges under navnet Etchart Cafayate. I 1988 begyndte familien et tæt samarbejde med
Michel Rolland.
Men familien Etchart købte også jord længere mod syd, i Mendoza, hvor de har været
kendt for vine af noget jævnere kvalitet. I 1996 blev familiefirmaet købt af Pernod-Ricard, men
selv om Michel Rolland har medvirket som konsulent, er der langt mellem de morsomme vine,
synes jeg.
EVANS & TATE
Margaret River
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
I takt med den stigende interesse for køligere vine og finere stil flyttede Evans & Tate fra den
varme Swan River til den mere kølige Margaret River, hhv. nord og syd for Perth i Western
Australia. Mens produktionen mod nord er ret ligegyldig i dag, er vinene fra Margaret River ret
populære, så der er ofte kø ved kælderdøren. Deres hvide vine scorer bedst i de lokale
konkurrencer, især Chardonnay og blandingen af Sémillon og Sauvignon Blanc. Jeg har også
smagt deres Merlot og Shiraz i det udmærkede smagerum på ejendommen, og det var
allerede omkring årtusindskiftet pæne, frugtige vine i ret stram stil. De vokser og vokser og
siges i dag (2010) at være den største vinproducent ved Margaret River.
FABRE-MONTMAYOU
Luján de Cuyo
ARGENTINA
www.pedersborgvin.dk
Hervé Joyaux Fabre stammer fra Bordeaux - det er måske derfor, vinene smager af Frankrig!
Han kom til Argentina i begyndelsen af 1990'erne for at få del i det nye vineventyr, og han blev
især begejstret for Malbec og Mendoza. I 1992 grundlagde han med sin hustru Diane
"Fabre-Montmayou" med tilhørende vinstokke af Malbec fra 1908. Det har været
udgangspunktet for en række af nydelige, saftige vine, både på egne druer og på indkøbte.
De jævnere vine sælges under mærket "Phebus", mens den bedste serie sælges som
"Fabre-Montmayou". Den består af 4 Reservevine (Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Malbec
og Merlot), 2 Gran Reserva'er (Cabernet Sauvignon og Malbec) samt topvinen Fabre
Montmayou Grand Vin, der består af ca. 85% Malbec fra de ældste vinstokke + ca. 10%
Cabernet Sauvignon + ca. 5% Merlot. Vinen lagrer på franske barriques i 16 mdr. og er virkelig
en saftbombe.
Familien råder nu over to ejendomme, der ikke ligefrem er naboer: "Fabre Montmayou
Mendoza" i Luján de Cuyo og "Fabre Montmayou Patagonia" ved Rio Negro.
FAIRVIEW
Paarl
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Back er et de store vinnavne i Sydafrika. Denne gren af Back'erne har ejet Fairview siden 1937,
inklusive de godt 300 ha i skyggen af Paarl Mountain. Der har været dyrket vin her siden 1699,
men den første vin i "moderne tid" kom i 1974, for det var den første med Backs navn på
etiketten. I dag er det barnebarnet Charles Back II, der regerer på Fairview, og det gør han så
godt, at han har skabt ny respekt for den gamle ejendoms navn.
Fairview har tradition for at være "franskorienteret", især med sigte på Rhônedalens
Syrah og andre sydfranske druer som Carignan (!), Mourvèdre og Viognier, foruden Sauvignon
Blanc og Sémillon fra Bordeaux, mens Chardonnay tilsyneladende ikke interesserer Charles
Back så meget som hans forgængere.
Syrah/Shiraz er deres favorit, og af den lille samling af "Single Vineyard Wines" er de 3
Shiraz'er. Der har været nogle navneskift i de seneste år, men læg mærke til The Beacon
Shiraz, Jakkalsfontein Shiraz og Eenzaamheid Shiraz. Kan man vikle dem ud af vinlyrikken, er
det glimrende, tørre og kontante vine, der også flirter med lidt druesødme.
Kig forbi. Mød 600 geder, en gedigen samling af forskellige vine, gedeost, gedemælk,
mad, atmosfære og udsigt. Husk at drikke Shiraz til maden!
FELTON ROAD
Central Otago
NEW ZEALAND
www.hjhansen-vin.dk
Hvad Romanée er for Bourgogne, er Felton Road for New Zealand. Vinene smager ikke ens, og
deres historie er endnu mere forskellige, men der er samme omhyggelighed med druer og vin
og samme spidsfindige talent for at definere de små forskelle og lade dem komme til orde i
flasken. Kort sagt er naturen så generøs at tilbyde, at der kan laves fremragende Pinot Noir
begge steder - og dygtige hoveder og flittige hænder sørger for, at det sker.
I tilfældet Romanée skelnes der hårfint, men ikke ufølsomt, mellem forskellige parceller.
Jorden, der giver La Romanée, Romanée-Conti og Richebourg kan være i en god, stor
frakkelomme - og alligevel er vinene forskellige år efter år. Hos Felton Road skelnes der lidt
anderledes. Her er det vinene fra forskellige "blocks" i same vinmark, der vinificeres separat,
afhængigt af mikro- og mesoklima. Men også her kan forskellen smages i den færdige vin i
glasset.
Lige nu tilbyder Felton Road 5 forskellige slags Pinot Noir i årgang 2008. Den
"almindelige", der bestemt ikke smager "almindeligt", er lavet af en blanding af druer fra
forskellige hjørner af vinmarken. Calvert er en raffineret udgave med tryk på ynde og charme.
Cornish Point er, som sædvanligt, et overflødighedshorn fra kryddeributikken og en af Central
Otagos absolutte topvine. Block 3 er den mest komplekse, den er både sart og yndefuld,
bygget op omkring kirsebær og mineraler - og imponerende maskulin og pebret. Og endelig
Block 5, der kombinerer fint parfumeret ynde med muskler, stødt peber og ristet egetræ.
Allerede efter et par minutter hos Felton Road ved man, at her bor entusiasmen. Ejeren
Nigel Greening og winemaker Blair Walter koger for sagen, der er at lave gode vine - men
oversagen er dog at lave god Pinot Noir - og det gør de.
Klimaet er Central Otagos hemmelighed, og den fineste hemmelighed er enklaven
Bannockburn, der ifølge Greening er "the heart of the dessert", den tørreste del af New
Zealand, men Milford Sound 80 km herfra er et af verdens vådeste steder. Men vi er indland.
Der er flere meget varme dage her end andre i New Zealand - til gengæld kan der komme
8-10 frost om vinteren. Men regnen falder meget spredt og skader aldrig. Der er lav
luftfugtighed, aldrig botrytis, og en ekstremt lang modningssæson.
Alt er håndarbejde på de nuværende 14 ha her - Greening har andre 8 ha i nabolaget.
Han og Blair Walter bruger meget tid med at "smånusse" med Pinot Noir i marken, men de
sprøjter kun med sulfit mod råd, resten er organisk. Jorden er skiferløss, der giver vinene
karakter og stilen stramhed.
Ikke ualmindeligt for Central Otago bruges der schweiziske kloner af Pinot Noir, men der
bruges også kloner fra Dijon, i alt 10 forskellige, som forskes og bedømmes nøje. Godt 25% af
alle vinstokke er upodede. De bruger lang maceration for at få flavour ud af skindet, 16-25
dage ved 33-34 , så lidt pumpning som muligt, og kun naturligt gær.
À propos vinene fra de forskellige "blokke", må man stille op på ejendommen for at
smage dem. Produktionen er minimal, og vinene er nærmest uopdrivelige. Og selv om man
står ved disken, oplever mange højst at blive skrevet op til at få en prisliste.
Forskellen mellem de to blokke "3" og "5" er iflg. Greening
- forskellige kloner
- forskelligt mesoklima
- forskellig jordbund
1997 var 1. årgang af "Block 3", 1999 1. årgang af "Block 5".
For god ordens skyld: der laves også glimrende koldklima-Chardonnay, også både som
"almindelig" og fra Block 2, der laves også Riesling i tre udgaver og lidt "Vin Gris", men sagen er
og bliver Pinot Noir.
Felton Roads første Pinot Noir var årgang 1997, så udviklingen har været eksplosiv. Den
daværende ejer Stuart Elms havde plantet de første vinstokke i 1992. I 2000 trak han sig
tilbage og solgte til Greening, der sammen med Blair Walter begyndte at inddele den 14 ha
store vinmark efter jordbund, klima og beliggenhed - især med henblik på at give Pinot Noir de
bedste betingelser.
Winemaker Blair Walter har arbejdet og studeret Pinot Noir i Côte d'Or, i Oregon, i Napa
Valley og i Australien, og han har brugt sanser godt. Hans Pinot Noir'er fremragende - og
holdbare!
RØDVIN
17,5/20
Felton Road Pinot Noir, 2002 (2006), Central Otago
"Blød, peberkrydret frugt, rank stil, fjerlet sødme, raffineret smag. Spændstig og
overbevisende, med sympatisk druekarakter og med nydelig udvikling i glasset, hvor
peberviften bredes ud, og blæser charmen rundt i hele munden. Tør uden at støve, med en
afsluttende syre, der markerer uden at overdøve. Flot madvin."
249,75 kr.
16/20
"Frugtfrisk, ung og viril, med pågående smag af friskstødt peber, med en anelse formildende
sødme og med superfrisk bærsaft - frisk igen, men det er også netop frisk, den er. Ung og
lovende, i vellykket, kølig, oversøisk stil, men ikke køligere end at den også har et lunt glimt i
øjet. Frugten, syren og charmen gør den til en fortrinlig madvin. Jeg ville gemme den i 2-3 år."
249,75 kr.
17/20
"Rig, eksklusiv Pinotnæse, der udfolder sig graciøst. Smagen bekræfter næsens fornemmelser
af en raffineret druesødme, et mildt peberdrys og flere favnfulde bærfrugtig charme. Den er
ren og konsekvent tiltalende, bare en anelse tør, og først i eftersmagen mærkes syre og lille,
fin, mineralsk afskedssalut. Inspirerende til meditation, spændende til mad."
19/20
Felton Road Pinot Noir, 2009 (2012), Bannockburn, Central Otago
"Efter 10 min. i glasset opfører den sig som dynamit pakket ind i et silketørklæde. Et enormt
potentiale står på spring: stødt peber og sorte bær i kilovis, men den er forvirrende både
streng og mineralsk - og munter og fristende i sin unge bærsmag. Altså kompleks,
velkomponeret, velsmagende, imponerende. Den viser kun den druesødme og de tanniner,
der medvirker til at skabe en stor, kompakt, harmonisk Pinot Noir - hverken mere eller mindre.
Under musklerne aner man en spirende charme, der kan vise sig at gøre underværker i de
kommende år. Den er allerede fremragende, men 2-3-4 år vil give den en mere raffineret
karakter - skruelåg eller ej."
355,00 kr.
19/20
Felton Road, Cornish Point Pinot Noir, 2006 (2009), Central Otago
"Næsen har en forunderlig kombination af frisk druesødme og slåen og blomme. Smagen har
mere ynde end power, mere slåen og blomme samt moden rabarber - også med let bidende
nuancer, men hverken med peber eller lakrids. Den spiller på sin charme, sine ballettrin hen
over smagsløgene, sine duftmærker og kokette aftryk - og alligevel er den ikke bare feminin i
stil. Udviklingen i glasset er imponerende og lige så charmerende som resten af vinen. Men
den undgår at lade sig indfange. Den svæver væk fra ord og gloser og holder sin egen,
skiftende kurs. Den er sommerfuglen i vinbutikken, men intet net slår til. Kommer man for tæt
på den, flagrer den væk og gemmer sig bag en ny facade. Flot og meget spændende vin, der
ikke skal iltes og heller ikke gemmes så længe, at ungdommens kåde charme er blevet tøjlet.
Den holder sig tør og nøgtern som en stor Bourgogne."
249,95 kr.
FERNGROVE VINEYARDS
Frankland River
AUSTRALIEN
www.kogs.dk
Familien havde i 90 år ernæret sig af at producere bøfkød og dyrke korn, da Murray Burton i
1997 fik den skøre idé, at han ville dyrke druer og lave vin. Tiden var knap, men der var plads
nok, og i løbet af et årti havde han tilplantet 414 ha med vin, fordelt på tre parceller ved
Frankland River (godt 350 km syd for hovedbyen Perth) og en fjerde ved Mount Barker.
Siden den eksplosive start har Burton skrabet medaljer og pokaler til sig, og med unge
Kim Horton som Senior Winemaker har Ferngrove sat sig solidt på det lokale vinkort. Deres
bedste vin er afgjort den robuste røde The Stirlings, der er en blanding af Shiraz og Cabernet
Sauvignon. Serien ”Orchid” består af vine fra udvalgte parceller, mens vine, der sælges som
”Frankland River” eller ”Symbols”, er blandinger fra flere lokaliteter.
HVIDVIN
15/20
Ferngrove Sauvignon Blanc, 2010 (2011), Frankland River
"Ung, stram og præcis Sauvignon, med både stikkelsbær og rabarber - og altså i udfordrende
stil med tør druesmag og markant syre. Den er kun til mad - en slank, tør, frisk, ren og træfri
ledsager. Giv den 20-30 min. luft, og den får tæmmet noget af sit vildskab, uden at det går ud
over friskheden."
109,00 kr.
RØDVIN
16/20
Ferngrove Dragon Shiraz, 2008 (2012), Frankland River
"Druerne til denne prestigevin kommer fra en enkelt parcel, og efter en masse håndværk har
vinen fået 20 mdr. på egetræ, og det smages alt sammen. Der er kælet for den, og den kæler
igen - ikke sødmefuldt og klistret, men kærligt og lidenskabeligt. Mokka og lidt lakrids, mokka
og lidt mere lakrids, efter 20 min. sidder man og frygter, at mokkaen skal koge over, men den
holder balancen,
189,00 kr.
15/20
Ferngrove Shiraz, 2009 (2011), Frankland River
"Saftig, tør og fyldig Shiraz, med mild bærfrugt og i drikkevenlig stil uden mærkbar garvesyre.
Den er strammere end de fleste australske kolleger, kun lidt påvirket af solskin, men dog med
moden frugt og en let, fin druesødme, der udfoldes i glasset. Den glider lige igennem, uden
særlig modstand, og den smager så blødt og venligt hele vejen, at den også kan drikkes uden
mad."
109,00 kr.
FGL WINE ESTATES
AUSTRALIEN
www.fglwineestates.com
F'et står for Foster's, Australiens største ølproducent og hermed leverandør til utallige tørre
halse, siden den første "lager" blev brygget i 1888. I 1990'erne besluttede Foster's sig for at gå
ind på det voksende vinmarked, og i 1996 købte de Mildara Blass, der var smedet sammen i
1991. I 2001 blev Mildara Blass udvidet med Beringer Wine Estate (California), og resultatet fik
nyt navn: Beringer Blass Wine Estates.
I maj 2005 erhvervede Foster's 50,9% af aktierne i Southcorp og blev hermed verdens
næststørste vinproducent efter amerikanske Constellation Brands.
I 2010 fik Foster's og alle knopskydningerne nyt navn: Treasury Wine Estates. TWE råder
over mere end 12.000 ha vinmarker og producerer i alt godt 35 mio kasser vin.
FINCA FLICHMAN
Mendoza
ARGENTINA
www.kogs.dk
Flichman var det første argentinske vinhus, jeg besøgte. Det var i 1988, og jeg erindrer stadig,
hvordan man ærbødigt viste os den allerførste Flichmans ydmyge skrivebord - og især hvordan
vi blev bænket foran et batteri af oxiderede hvidvine og overhede rødvine - for sådan var
argentinsk vin dengang.
De var så småt ved at forberede firmaets 80-års i 1990 og hermed fejre den russiske
jøde Sami Flichman, der flygtede fra usikkerheden i 1910 og ankom som fattig immigrant i det
forjættede Argentina. Han må have været flittig og opfindsom, for i løbet af får år havde han
sin egen lille vinejendom i Mendoza, som han kaldte det, den var: Flichmans ejendom: Finca
Flichman. Druerne trivedes godt i den lette sandjord ved foden af Andesbjergene, og i de
kommende årtier blev Flichmans nogle af de mest solgte på hjemmemarkedet - og senere også
på eksportmarkedet. I 1983 solgte familien firmaet til investeringsgruppen "Werthein", der
igen solgte videre til det portugisiske vinfirma SOGRAPE - dem med Mateus Rosé (og så meget
andet).
De har sat penge og know-how i produktionen, så det lover rigtig godt for fremtiden.
Nye ejere elsker at lave om, så den tidligere topserie Caballero de la Cepa eksisterer ikke mere.
Nu hedder den ubetingede topvin Dedicado, der er en blandingsvin af forskellige druer
(Cabernet Sauvignon + Malbec + Merlot + Syrah) og også en blanding af druer fra forskellige
vingårde.
Til ære for den første Flichmans første vingård Barrancas laver de også en lille serie med
to vingårdsvine, en fra Barrancas (Mendoza) og en fra Tupungato. En anden tovins serie
hedder "Expressions", og så eksisterer den "gamle" serie "Reserva" også stadig, ikke mindst på
eksportmarkederne. Det er fornuftige, fadlagrede enkeltdruevine på Chardonnay, Cabernet
Sauvignon, Malbec, Merlot og Shiraz.
RØDVIN
13/20
Finca Flichman Malbec Reserva, 2004 (2008), Mendoza
"Engelsk lakrids, venlig røg, egetræ og kokos. Frisk og frugtig Malbec, der udfolder al den
potens og charme, man kan forlange af den, foruden saft, peber og varme krydderier.
Fornuftig og konsekvent stil, der er som formstøbt til den danske smag."
64,95 kr.
FINCA LA PROMESA
Mendoza
ARGENTINA
www.finvin.dk
Vinmarkerne ligger i zonen Agrelo (Luja de Cuyo). 1000 meter over havet. Programmet består
af Chardonnay, Bonarda, Merlot, Malbec, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
RØDVIN
13/20
Trapezio Vino Tinto, 2006 (2010), Mendoza
"Den smager ret sammensat - hvilket man godt kan forstå, når man ser opskriften - men den
smager egentlig bedre end frygtet. Den er blød og saftig, den har både mildhed og sødme, og
strukturen er pæn. Den er oven i købet let drikkelig og robust efter 10-15 min. luft."
79,00 kr.
Bodega del FIN DEL MUNDO
Patagonia
ARGENTINA
Projektet med at lave vin ved "Verdens ende" begyndte med en vild drøm i 1996 i provinsen
Neuquén forholdsvis langt mod S - og i hvert fald så langt væk fra nærmeste flod, at de måtte
begynde med at grave en 20-km lang kanal for at skaffe vand til vinstokkene. Endelig kunne de
første vinstokke plantes i 1999, og at det var et "ægte" og ret barsk koldklimaområde,
opdagede de implicerede snart, for de måtte indhegne vinmarkerne i høje træer og kunstige
vindskærme.
I 2002 begyndte de at bygge et stort vineri, og de første druer til den første vin kunne
plukkes i marts 2003. Først i 2003 begyndte de at eksportere, så tiden må vise, om køligheden
giver den kvalitet, der er al besværet værd.
RØDVIN
13,5/20
Bodega del Fin del Mundo Malbec Reserva, 2005 (2008), Patagonia
"Ungdommelig, saftfuld bærsmag - som at stikke tungen direkte i saftpressen med frisk
solbærsaft. Tæt og solid, der er kød på kroppen og små mineralske finesser i afslutning og
eftersmag. Saftfuld, kødfuld, magtfuld - og alt andet end lunefuld, for den er lige til at skænke
op og holde af. Oksekød på bordet."
69,95 kr.
14/20
Bodega del Fin del Mundo Pinot Noir Reserva, 2007 (2010), Patagonia
"Blød, røget og tør - overraskende drikkemoden, venlig og mild, uden mærkbar syre og med en
kort, diskret druesødme. Nydelig og let drikkelig koldklimavin, der smager mere af solskin og
røg end af Pinot Noir."
69,95 kr.
14/20
Bodega del Fin del Mundo Special Blend Reserva, 2004 (2008), Patagonia
"Solid og tæt vin med intens saft og smag af koncentrerede sorte bær. Den er noget af en
saftbamse, men sødmen er pænt disciplineret, og der kommer fine, tørre nuancer i finish og
eftersmag. Den er noget mere til bamse end til ballet, men den er let at blive ven med og
alsidig som madvin."
109,95 kr.
15/20
Bodega del Fin del Mundo Special Blend Reserva, 2005 (2010), Patagonia
"Det er en Bordeauxblanding på 40% Cabernet Sauvignon + 40% Malbec + 20% Merlot. Den
smager af tobak og sveske, syre og egetræ. Den udfolder sig blødt og venligt i glasset efter
15-20 min. luft, stadig med Cabernet som styrmand, men balancen bliver bedre og bedre. Den
har mere karakter end 2004'eren og lover godt for denne topvins fremtid."
129,95 kr.
FIRST DROP WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Det er et ret nyt projekt, der på afstand virker lidt "drengerøvet", også på deres hjemmeside,
men som nedenstående smagekommentarer viser, kan de godt lave vin, englænderen Matt
Gant med titel af winemaker og australieren John Retsas, der står for alt det, Matt Gant ikke
tager sig af.
De får de bedste druer fra nogle parceller i og omkring Seppeltsfield (Barossa Valley) og
vil med topvinene The Cream og Fat of the Land fortælle noget om Barossas dyder og styrker.
Druerne til sidstnævnte vokser 296 m over havet på en undergrund af rødt ler og limsten. Den
har lagret 24 mdr. "sur lie". Druerne til top-topvinen The Cream kommer fra Greenock,
Ebenezer og Seppeltsfield.
Som Peter Lehmann i "gamle dage" har de ingen marker selv, men de lyder som nogle,
der gerne vil have det. Som det er nu, er de afhængige af aftaler og kontrakter, så meget kan
altså ændres fra år til år. Pjatterøve, det er de, men de pjatter bestemt ikke med deres vine.
RØDVIN
12,5/20
The red One, 2008 (2010), First Drop Wines, South Australia
"Blød, let pebret, mild og rund, med røde kinder og markant druesødme. Et glas solskin,
ukompliceret livsglæde og venlig saft. Den er aldeles uden udfordringer, men den er vellavet,
og den smager godt."
59,95 kr.
13/20
First Drop, Mother's Milk Shiraz, 2008 (2010), Barossa
"Saftig, let pebret og både så enkel i struktur, at den er let at gå til - og alligevel så
koncentreret, at man skal huske at trække vejret. Den smager godt og saftigt og den er let at
forstå. Blød og mild madvin - og såmænd også hyggevin."
79,95 kr.
15/20
Two Percent Shiraz, 2007 (2010), Barossa
"Ung og veloplagt Shiraz, der er med på saft, sjov og solskin. Men den er også seriøs og
solbærpræget for nu at blive i s'erne, og den smyger sig om smagsløgene og serverer
solmoden Shiraz med struktur, smag og sjarme. Er det underlødigt at sige sådan? Så vent og se
etiketten..."
159,95 kr.
18/20
First Drop, Fat of the Land Shiraz, 2006 (2010), Barossa Valley
"Saftkoncentreret, det er solbær lige op i næsen, solbær på smagsløgene, solbær overalt. Man
smager ikke andet end solbær og saft endnu, hverken egetræ eller garvesyre eller noget tredje
- men den har gods til mange år, og den er værd at vente på. Den udfolder sig ødselt i glasset:
solbærrene raffineres, og fine nuancer af blomme og sveske trænger sig på. Det er en
muskelvin, der har meget andet end musklerne at spille med. Jeg ville gemme den i min. 3-5
år."
299,95 kr.
18,5/20
The Cream Shiraz, 2006 (2010), Barossa Valley
"Det første indtryk er, at den er tør, ret stram og meget potent. Det er nok solskin og solbær,
der vælder ud af glasset, men det er solskin emballeret i et korset af dydig strenghed og
solbær der ikke er pøset over med stødt melis. Det er en vin, der har mod til at afstå fra, hvad
naturen tilbyder gratis i Barossa: solmættet, sødmefuld, ubekymret Shiraz. Tværtimod smager
den, som om en stor mandehånd har presset en følsom drue, der trygt afleverer saft og
identitet og - hvad der er vigtigst - sin sjæl. Derfor er den så vellykket, i dag og i de næste 3-5
år."
399,95 kr.
FLAGSTONE WINERY
Coastal Region
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Bruce Jack kom tilbage til Sydafrika i 1998 efter nogle år i den store vinverden udenfor. Han
købte en vinmark lidt uden for Cape Town og kunne lave sin første årgang i 1999. Han er både
spasmager og finsmager og en mester til at finde på mærkelige vinnavne, som "Love Handles",
"Month of Sundays" og "The Music Room".
Men han kan også kunsten at kreere det, der skal ned i flasken, og det har været en
festlig dans på roser siden 1999. Det har bl.a. resulteret i, at han nu laver adskillige vine i 3
serier: Prestigevinene, "The Berrio Range" og "Foundation Range". Og så er der faktisk også en
fjerde: "Fiona Range", og det siger noget om kvaliteten i bredden, at ingen vin i nogen af disse
serier scorer mindre end 4 ud af 5 stjerner i den sydafrikanske "John Platter Wines".
Topvinene er lavet specielt til "Cape Winemakers Guild", hvor Bruce Jack er et af 37
medlemmer. Til auktionen i efteråret 2009 var det Flagstone Weather Girl 2006, en
Sémillon/Sauvignon Blanc samt den røde Flagstone The Secret Handshake af Cabernet
Sauvignon/Merlot. Bruce Jack er en festlig fyr med festlige vine, der desværre ikke fås i
Danmark - endnu.
FLAHERTY WINES
Maule Valley
CHILE
Importør: INGEN
Amerikanske Ed Flaherty og Jen Hoover kom til Chile I 1993 for at plukke druer, men blev
hængende. Efter et ophold hos Cono Sur fik han plads hos Viña Errázuriz tre år senere og blev
her til 2005, så i de år, hvor Errázuriz’ vine slog afgørende igennem globalt, var det ham, der
havde haft fingre i mange af dem.
Men Jen og han drømte mere og mere om at få deres eget, og i allerede i 2004 var de så
småt begyndt at indkøbe druer og sælge vin fra deres lille ”boutique-winery”. Det tog
drømmen ikke skade af, og i 2008 tog de springet og købte 5,6 ha land ved Cauquenes i Maule
Valley, der er en af Chiles sydligste vindale. Samtidig med at vinstokkene vokser sig store, laver
og sælger han vin i Aconcagua (og Limarí) Valley.
Det er bestemt ikke et stort firma, men det vokser, og Ed Flaherty kender kunsten at
lave vin i Chile.
FLOATING MOUNTAIN
Canterbury
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
Ejer og winemaker Mark Rattray er specialist i Pinot Noir (og Chardonnay), som han har lavet
siden begyndelsen af 80'erne. Han fremhæver Canterburys ideelle koldklima og jordens
kalkindhold. Skaller fra muslinger erindrer om, at vinmarkerne engang var havbund, og kalken
tilføjer syre og karakter.
Da Mark Rattray havde købt ejendommen i 1986, rev han alle vinstokke op og plantede
nye (upodede!), ikke mindst Pinot Noir. Men de 5 ha er for lidt til efterspørgslen, så han køber
også druer fra marker ved Waipara West (hvis Pinot Noir han forresten også laver). Hans første
årgang af Pinot Noir var 1990.
Bodega Enrique FOSTER
Mendoza
ARGENTINA
www.malbeck.dk
Bodegaen er nyt byggeri mellem gamle vinstokke - de er henholdsvis meget få og ca. 80 år
gamle. Bodegaen laver en mousserende Lois på 100% Malbec, og Malbec spiller i det hele
taget den suveræne hovedrolle. Topvinen er Firmado, herefter kommer Limited Edition og
Terruño - og de er alle lavet på 100% Malbec, dyrket i ca. en kilometers højde i Luján de Cuyo
(Mendoza). De tre nævnte rødvine lagrer først på nye franske fade og derefter på flaske. Da
Firmado 2004 scorede 96 points i "Wine Advocate", gav det ekko langt ud over Mendoza.
RØDVIN
14,5/20
Enrique Foster Ique Malbec, 2009 (2010), Mendoza
"Frisk og frugtig, med markant smag af modne sorte bær. Træfri og munter stil, med lidt
solskin i glasset, en velplaceret syre og godt humør for resten. Dejlig, tør og ukompliceret
Malbec, der kan bruges ude såvel som inde."
65,00 kr.
15,5/20
Enrique Foster Terruño Malbec, 2006 (2010), Mendoza
"Saftig og kødfuld, med modne solbær og blåbær, diskret syre og lang finish og eftersmag. Det
er en rigtig smovser, der både er let drikkelig og har en god portion personlighed. Den udfolder
sig villigt og opfindsomt i glasset og er en helt igennem dejlig vin, der øser af Malbecs
umiddelbare, saftige charme. Ilt den 10 min. og sæt godt kød på bordet - eller på grillen."
95,00 kr.
FOX CREEK WINE
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.thewinecompany.dk
Da jeg besøgte McLaren Vale for en del år siden, var der en af Fox Creeks "genboer" og
konkurrenter, der flere gange påpegede det absurde i, at ægteparret Watts lavede så
fremragende vine, når enhver med kendskab til den lokale geografi vidste, at det var umuligt
at dyrke ordentlig vin på sådan noget tungt ler.
Men det vidste Helen og Jim Watts ikke, da de købte deres første 32 ha i 1984. De vidste
kun, at der tidligere havde været dyrket korn og græsset kreaturer på ejendommen - og så
vidste de, at de havde en drøm om at lave vin af høj kvalitet.
Stik mod de lokale forventninger lykkedes det, og det endda lige fra første årgang i
1994. Den vandt sågar det lokale wineshow som McLarens bedste Shiraz i 1995 og var
begyndelsen til en succes, der virker lige så udholdende som ægteparret selv.
Den ene Shiraz er nu (2010) udvidet til 6 enkeltdruevine: Chardonnay, Sauvignon Blanc,
Verdelho, Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz foruden en mousserende Shiraz/Cabernet og
3 røde blandingsvine: Cabernet Sauvignon/Merlot, Shiraz/Cabernet Franc og Shiraz/Grenache.
De bedste vine markedsføres under navnet Fox Creek, mens serien Shadow's Run er en
lavprisserie.
RØDVIN
18/20
Fox Creek Shiraz Reserve, 2002 (2008), McLaren Vale
"Blød, tør og udfordrende fra første dråbe. Den virker ikke oplagt til kæleri, selv om den flirter
lidt med druesødme og milde hensigter, for dens natur er tør og bestemt, skønt også med en
kælen talje og en meget venlig, afsluttende garvesyre. Strukturen er egentlig enkel, men
konsekvent, og smagen er vellykket. Rigtig dejlig kødvin, som både kan drikkes nu og
gemmes."
299,00 kr.
18/20
"Intens lædernæse - den dufter af cowboy og det vilde, krydrede Vesten. Smagen går mere i
retning af sorte bær, brombær, solbær - og druesødme. Kompleks - og alligevel harmonisk, de
mange udtryk samarbejder nydelig i glasset, der er saft, kraft og balance. Først efter en time i
glasset smider den noget af potensen og bliver mere mild og elegant. Flot Shiraz med moden
frugt og tæmmet solskin i glasset."
299,00 kr.
18,5/20
"Bred og ødsel næse, domineret af tjære og sveske. Den er mere raffineret og nuanceret end
samme vin i årgang 2004, mere blød og yndefuld, men med samme potens og konsekvens i
stil. Der dukker blomme og viol op i glasset efter 20-25 min. og vinen udvikler sig blidt, blødt
og let parfumeret. Det er en frøkenvin, koket og indtagende, chik og parfumeret. Den er dejlig,
men lidt besværlig til mad, så kokken skal smage sig godt for."
299,00 kr.
17/20
Fox Creek Cabernet Sauvignon Reserve, 2002 (2007), McLaren Vale
"Solbær fra første sip til sidste dråbe eftersmag, sunde og struttende solbær, der er
fuldmodne, solfødte og dejlige. Det er ukomplicerede c-vitaminer på flaske, for vinen er
indbydende og uhøjtidelig, blød og saftkoncentreret. Den smager af solskin og solbær, men er
milevidt fra marmelade og andre udskejelser. Ortodokse vinmasochister vil savne udtørrende
indslag og bidsk garvesyre, men de kan jo drikke noget andet. Udover solskin og solbær har
denne vin både personlighed og charme, og den er stadig ret ung trods sine 6 år."
175,00 kr.
FOX GORDON
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Et meget ungt projekt, påbegyndt af tre seje kvinder i 2001 og allerede markant med nogle
veloplagte Shiraz'er - det er, hvad jeg har smagt af deres vine. Men de lover godt. Hannah's
Swing Shiraz udnævner de selv til deres topvin. Deres Cabernet Sauvignon King Louis får også
pæn lokal omtale.
RØDVIN
15,5/20
Fox Gordon Eight Uncles Shiraz, 2003 (2008), Barossa Valley
"Tæt, solid og saftig smag, let peberkrydret og med aftryk af lige dele solskin, sorte bær og
nyere egetræ. Blød og vellavet, og så balancerer den skælmsk og velsmagende mellem blød,
moden frugtsmag og et par maskuline muskelopvisninger, garneret med en garvesyre, der
markerer sig, men hurtigt falder til ro i den lange, sødmefulde eftersmag. Helstøbt og vellykket
australsk Shiraz, der har både personlighed og karakter."
105,00 kr.
16/20
Fox Gordon Hannah's Swing Shiraz, 2003 (2008), Barossa Valley
"Saftig næse, saftig smag, saftig i alle sine udtryk. Det er et glas koncentreret solbær, peppet
op med mynte, mørk chokolade og mild engelsk lakrids. Fyldig, sympatisk, struttende af solskin
og sundhed - Barossa Shiraz for fuld musik. Men den er disciplineret, lækker og fri for
marmeladens fristelser. Også dejlig som madvin."
165,00 kr.
FRANKLAND ESTATE
Western Australia
AUSTRALIEN
www.wine.dk
Barrie Smith og Judi Cullam på Frankland Estate i Australiens sydvestligste hjørne er en af
mange familier, der er gået fra fårehold til vindyrkning. De fik inspirationen under en vinrejse
til Frankrig i 1985, og tre år senere var de klar til at dyrke vin. De trøster sig med, at nok kan
klimaet være barsk - efter australsk målestok - men det ligner i nedbørstal og graddage
Bordeaux. Det er da også Bordeauxdruer, de gør mest ved - foruden Riesling og Shiraz.
"Isolation Ridge Vineyard" er ikke alene deres mest afsides vingårde, den dyrkes også
efter økologiske principper.
RØDVIN
14,5/20
Frankland Estate, Rocky Gully, 2008 (2010), Frankland
"En tør og solid Bordeauxblanding af Cabernet Frank, Merlot og Cabernet Sauvignon. Den har
små rå momenter, så den skal iltes 15-20 min. Robust og lidt hård stil med markant syre, så
den forlanger mad på bordet."
99,00 kr.
15/20
Frankland Estate, Isolation Ridge Vineyard Cabernet Sauvignon, 2005 (2009), Frankland
"Delikat chokoladenæse - og mere chokolade i smagen, raffineret blandet med mineraler og
silkeblød sveskesaft. Blød og tiltalende Cabernet, der både er umiddelbart mild og lækker - og
også har en ganske stram og udtørrende finish. Det er en personlighed, man let kan forelske
sig i, ikke mindst til godt kød."
129,00 kr.
15,5/20
Frankland Estate, Isolation Ridge Vineyard Cabernet Sauvignon, 2006 (2010), Frankland
"Blød, tør og solid, med en lille grøn tone, der sammen med garvesyren gør den ret
udfordrende. Luft i 15-20 min. gør den lidt venligere, men rigtig venlig bliver den ikke, heller
ikke efter mange timer i glasset. Den holder sin tørre, lidt stejle stil, uden særlig sødme og
uden særlig saftighed - så den er kun til mad. Stilen er mere Western Australia Cabernet end
Australia Cabernet."
139,00 kr.
FRANSCHHOEK
SYDAFRIKA
Franschhoek betyder "det franske hjørne" og hentyder til, at det var her, de franske
huguenotter slog sig ned, da de i flere omgange blev fordrevet fra Frankrig, især sidst i
1600-tallet. De holdt sig samlet i et landskab vest for Stellenbosch og Paarl, men med
nogenlunde samme betingelser for vindyrkning.
FREEDOM HILL WINES
Paarl
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
I 1991 - året før sanktionerne mod Sydafrika begyndte at falde - forelskede ægteparret Adila
og François Klomp sig i en klat jord på 82 ha i Paarl, købte den og døbte den straks
"Klompzicht". Næste etape var at plante vinstokke og ansætte kyndige folk. I dag er 80% af
produktionen rødvin, hvoraf Freedom Hill Shiraz er den bedste. Den lagrer ca. 24 mdr. på små
fade.
FREEMAN VINEYARDS
Hilltops
AUSTRALIEN
www.primewine.dk
Hilltops er et af Australiens mindst kendte vindistrikter. Det ligger SV for Sydney, inde i landet
og ikke så langt fra hovedstaden Canberra. Området er mest kendt for sine frugtplantager og
merinofår, men det er også blevet populært som vindistrikt, ikke mindst fordi jordpriserne
endnu er meget rimelige.
Freeman Vineyards blev grundlagt af Brian Freeman i 1999. Stik mod sine naboer og
genboer, der sværger til Shiraz og Cabernet Sauvignon, plantede han italienske sorter som
Corvina og Rondinella, som vi ellers kender fra Venetos røde vine Amarone og Valpolicella.
Freeman tørrer druerne og opvarmer dem derefter let (40 i 3 dage) for at koncentrere
aromastofferne og blødgøre tanninerne. Så gæres de tørrede druer, og så får vinen 12 mdr. på
franske og amerikanske barriques.
Denne Corvina/Rondinella Secco er den ene af Freemans 3 vine. De to øvrige er også
italiensk inspirerede. Det er hvidvinen Fortuna, der er en blanding af så forskellige druer som
Pinot Gris, Riesling, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Aleatico, og nok lyder de især franske,
men forbilledet er iflg. Brian Freeman de friske, sprøde vine i Friuli og Alto Adige. Tredje vin er
roseen Rondo Rosé, der er en 100% Rondinellavin, der også har Norditalien som forbillede.
Som man vil kunne forstå, ligner Brian Freeman ikke nogen anden vinproducent i
Australien - og det ser ud til at passe ham meget godt.
FREYCINET VINEYARD
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Vingården på drømmehalvøen Freycinet i distriktet East Coast blev grundlagt af Susan og Geoff
Bull i 1979 og udgør stadig kun ca. 9 ha. Nu er det datteren Lindy og hendes partner Claudio
Radenti, der (siden 1991) står for vinene, der udgøres af Riesling, Chardonnay, den
mousserende Radenti, Pinot Noir og Cabernet Sauvignon/Merlot.
De stille vine sælges enten som "Freycinet" eller som "Louis". Den mousserende Radenti
(Champagnetoden, 60% Chardonnay + 40% Pinot Noir) er skyld i, at Freycinet ikke må kalde
deres vine for Freycinet til eksport, selv om det er et manifesteret stednavn. Den spanske
cavagigant Freixenet har via EU spændt ben for den lille tasmanske farmer med den
mikroskopiske produktion. I stedet sælger han eksportvinene som "Wineglass Bay".
FROMM WINERY
Marlborough
NEW ZEALAND
www.vinslottet.dk
Da schweizeren George Fromm i 1990 tog den lange tur til New Zealand for at besøge sin
emigrerede grandonkel, var det kun ment som familiebesøg, men han blev grebet af det fjerne
land. Han havde selv lavet vin i flere år hjemme i Graubünden, og han forelskede sig straks i
Marlborough. Efter nogle besværligheder med at finde og købe vinjord, kunne han lave den
første årgang i 1992 og samtidig begynde at nyplante.
Han var både sprogligt og mentalt en outsider i Marlborough, har han selv fortalt. Selv
om distriktet lige var blevet verdensberømt for sine hvide vine, plantede han Pinot Noir og
Sangiovese, men holdt sig fra Sauvignon Blanc. Han erhvervede også det drillende tilnavn "the
gardener", fordi han brugte så mange timer i vinmarken i stedet for i kælderen.
Han har valgt at koncentrere sig om Chardonnay og Pinot Noir, der begge laves i
ekstremt stram stil. Begge er knastørre, meget præcise og med fremtrædende syre. Han og
winemaker Hätsch Kalberer var ingen store venner af egetræ, og modsat mange andre i
Marlborough valgte de at plukke så tidligt som muligt for at sikre høj syre og begrænset
alkohol i vinene.
Nu er George Fromm vendt tilbage til familiens schweiziske vinmarker, men der er
stadig lidenskab i flaskerne fra Fromm Winery, der nu ejes af Fromms ven Pol Lenzinger og en
schweizisk investor.
Produktionen omfatter 8 enkeltdruevine, hvoraf de 5 er hvide. Som i Fromms tid sælges
Chardonnay og den "almindelige" Pinot Noir under navnet La Strada - "vejen" på italiensk, for
at illustrere vejen fremad og udad - mens de fineste Pinot Noir'er har geografiske navne:
Fromm Vineyard, Clayvin Vineyard og Brancott Valley.
Da Fromm besøgte SMAG & BEHAG i 2006 viste han med nogle overbevisende
eksempler, at den store forskel mellem de to top-Pinot'er fra de to vingårde er det forskellige
terroir. Druerne til Fromm Vineyard vokser på grusjord, mens druerne til Clayvin Vineyard, som
navnet antyder, vokser på en mere fed lerjord. Det smages tydeligt i vinene, der begge er
fremragende og har meget mere personlighed end La Strada Pinot Noir, selv om den har sin
egen, umiddelbare charme.
Spændende at se, hvad de nye ejere vil få ud af Fromms vine. Han har gjort forarbejdet
virkelig godt.
GEELONG
Victoria
AUSTRALIEN
Melbourne rykker tættere og tættere på Geelong, der blev opdaget som vindistrikt i 1842 - og
genopdaget i 1960'erne. Genopdagelsen var nødvendig, for i 1881 blev alle vinstokke på
statens befaling revet op for at forhindre phylloxera i at brede sig. Geelong er et af det
australske fastlands sydligste distrikter og hermed egnet til koldklimavine. Det er da også især
Pinot Noir, der er lovende her.
GEMBROOK HILL
Yarra Valley
AUSTRALIEN
www.laudrup.dk
Ian og June Marks fortæller, at de havde ledt længe i Victorias vindistrikter, før de i 1983 fandt
det rigtige sted: en vinmark på 6 ha med rød, vulkansk jord i en ret kølig del af Yarra Valley.
Hermed er de blandt den ældre del af den "nye" bølge i den populære vindal.
De holder sig til tre druesorter: Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Noir. Sidstnævnte
laves i to udgaver: Mayer Vineyard Pinot Noir og den "almindelige" Gembrook Pinot Noir, der
er den dyreste. Timo Mayer og Andrew Marks har æren for de glimrende og meget personlige
vine.
HVIDVIN
17,5/20
Gembrook Hill Sauvignon Blanc, 2006 (2010), Yarra Valley
"Den er lige så kompleks som udfordrende, drilsk i stil, dejlig i smag. Den begynder med lidt
gærsmag, der kombineres med frisk vanille og en lang, velplaceret syre - og den ender med
modne rabarber, et dryp venlig citrus og noget så sjældent som en snert af rå asparges.
Raffineret, lang og spændende smag. I Australien sammenlignes den med Sancerre, men sådan
smager den slet ikke. Den smager - heldigvis - kun af sig selv. Og den er frugtdomineret, ikke
mineralsk."
313,00 kr.
RØDVIN
17,5/20
Gembrook Hill Pinot Noir, 2006 (2010), Yarra Valley
"Raffineret røget næse, raffineret røget smag. Det er en solskinsvin med mildhed og
druesødme, og den smager betydelig mere af varmklima end af koldklima. Den er silkeblød og
lækker, ikke det fjerneste udfordrende, men blid og delikat. Den holder sin lange, polerede og
røgede smag selv efter en time i glasset. Lækker, lækker og killingekælen, men lidt besværlig til
mad."
313,00 kr.
GEO Wines
CHILE
Importør: INGEN
GEO Wines er noget helt for sig selv, en lille organisation, der fra år 2000 har virket med
konsulentbistand for nye, ambitiøse iværksættere inden for vinfremstilling og salg/eksport.
Men det er ikke tom luft bagmændene har i munden, for duoen er Santa Ritas tidligere
eksportdirektør Sergio Reyes, der tager sig af salg og eksport - og Álvaro Espinoza, der stiller
med vinforstanden - og den har han som få i Chile i dag (se: Apaltagua, Carmen, Haras de
Pirque, Undurraga, etc.). Han er af årgang 1962, har studeret ønologi ved Universitet i
Bordeaux og har været ekstremt vinaktiv, siden han begyndte hos Viña Carmen i 1992.
Hos GEO Wines har han det øverste ansvar for vin fra omkring 700 ha, spredt over hele
Chile. Serien Palin af druer behandlet efter biodynamiske forskrifter er hans kæphest. Serien
Rayun består af 7 hyggelige hverdagsvine i 50-kroners klassen. Der er 5 vine i serien Cucao af
deres egne druer fra Casablanca Valley, hvor især en frisk koldklima-Chardonnay med 15%
Marsanne skal fremhæves. Álvaro har varslet, at der fra 2007 også kommer en Chono Reserve
Carmenère af druer fra Álvaros egne marker. Han er et unikum, og hans vine er altid værd at
møde.
GEOFF MERRILL
McLaren Vale
AUSTRALIEN
Geoff Merrill er af årgang 1953, født og opvokset på en fårefarm og en af Barossas hyggeligste
gavtyve. Jeg kan se på nye fotos, at hans Samsonhår er klippet ned af tidens tand, men han har
stadig sin imponerende moustache og sit store smil.
Han begyndte hos Seppelt, var et år i Sydafrika for at lære mere om vin, og kom så
tilbage til Château Reynella i McLaren Vale. Mens han var ansat dér, begyndte han så småt i
80'erne at lave vine under eget navn, og i 1988 forlod han den sikre tilværelse og blev full time
vinproducent. Han havde i 1980 sammen med en god ven etableret "Stratmer Vineyards", og
det er det firma, der formelt laver og forhandler hans vine. I 1992 købte Alister Purbrick
(Château Tahbilk) Merrills partner ud, men i 2005 overtog Merrill hele butikken og har været
eneejer siden.
Hans vine er inddelt meget logisk og let forståeligt. Der er Geoff Merrill, der er fornuftige
hverdagsvine, og der er Geoff Merrill Reserve, der er hans topvine. Det er helt præcist
Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Shiraz. Top-topvinen er suverænt Henley McLaren Vale
Shiraz, der ligger på nye franske barriques i næsten 3 år.
RØDVIN
16/20
Geoff Merrill, Jacko's Blend Shiraz, 2006 (2012), McLaren Vale
"Farverige Geoff Merrill laver også farverige rødvine - og så er de dejligt australske, domineret
af bærsaft, modne druer, druesødme, chokolade og veloplagt røg. Trods sødmen er balancen i
orden, og det er en rigtig hyggelig, blød og let tilgængelig Shiraz, og så er den tør nok til et
godt stykke kød."
149,00 kr.
16/20
Geoff Merrill Cabernet Sauvignon Reserve, 1999 (2006), Coonawarra/McLaren Vale
"Dyb næse, der signalerer moden Cabernet og godt egetræ. Smagen bekræfter. Den har en fin,
rustrød kant i smagen - men ikke i farven - lidt mineralsk, tilsat afklaret druesødme og
betydelig, bærfrugtig charme. Sjovt nok smager den mere sydafrikansk end australsk, tørt og
velovervejet, med en druesødme, der smager så dejligt af jordbund og mineraler, at sødmen
er naturligt dæmpet. Vinen er absolut drikkemoden nu, men jeg turde godt gemme den 3-5 år.
Den smager dejligt, men er lidt svær til mad."
249,00 kr.
GIOCONDA WINES
Victoria
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Ingeniør Rick Kinzbrunner begyndte at interessere sig for vin i 1970'erne og tog flere tilløb,
inden han slog sig ned i Victoria. Han studerede ved vinuniversitet Davis i Californien og
arbejdede på flere vingårde dér og senere i Bordeaux, bl.a. hos familien Moueix, inden han
kom til Australien i 1980 og fik job hos Brown Brothers i Victoria. Et par år senere købte han
lidt jord og plantede de første vinstokke med "franske" druer, som han kendte lidt til fra
Bordeaux og Bourgogne. Siden plantede han mere Pinot Noir (og lidt Roussanne), så han
kunne lave sine første vine i 1987: hhv. Chardonnay og en Cabernetblanding af årgang 1986.
Både hans Chardonnay og hans Shiraz viser, at han sigter mod at kombinere europæisk
tradition med australske råvarer.
RØDVIN
16/20
Giaconda Warner Vineyard Shiraz, 2006 (2010), Beechworth
"Den kræver samme tålmodighed som vanskelige børn. Den begynder tørt og lidt tvært, får så
et artigt mellemstykke med let og fin druesødme - inden den slutter tørt og kontant med lang
bærsmag og markant syre. Tiden mildner den i glasset, men selv efter et døgn i flasken virker
den uforløst, som om den har lovet mere, end den kan holde. Til gengæld er den blevet mild
og venlig. Den smager som en bjergbestiger, der er tilfreds med at nå halvvejs op..."
699,00 kr.
GIBBSTON VALLEY
Central Otago
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
De laver 5 enkeltdruevine, hvoraf de 4 er pæne og den femte er fremragende. Da adressen er
Central Otago, er den femte ikke så underligt Pinot Noir, der heller ikke så underligt laves i
flere udgaver. Selv den "almindelige" Pinot Noir er glimrende, men topvinen er afgjort Reserve
med sort etiket og mange guldmedaljer om halsen.
Druerne kommer fra ejendommens egne vinmarker: Lane Vineyard i Gibbston, School
House Vineyard i Bendigo og Red Shed Vineyard, også i Bendigo. Alt er håndarbejde, og vinen
laves kun i perfekte årgange, senest 2006 og 2008. Druerne gærer i åbne fade, macererer i 25
dage og lagres i 10-12 mdr. på franske barriques før den endelige assemblage. I den
besværlige årgang 2007 blev der ikke lavet Reserve, men en Le Maitre Pinot Noir af druer fra
ældre vinstokke.
Halvdelen af Gibbston Valleys eftertragtede Pinot'er kommer ikke længere end til
restauranten, for Gibbston Valley er ikke noget intimt familiebrug, men et vinøst supermarked
med en restaurant, der trækker 50.000 gæster hvert år. Med 1990 som første årgang var Pinot
Noir'en herfra en af de første, der satte Central Otago på landkortet, og stilen og kvaliteten er
stadig sikker.
En af de store forskelle på dengang og nu er bedre viticultur i dag - og lavere udbytte,
iflg. den amerikanske hovedaktionær Mike Stone. Han og andre investorer købte i 1992
ejendommen af Alan Brady, der til gengæld købte Mount Edward for de rare penge.
Ved en mindeværdig frokost på restauranten for nogle år siden havde jeg lejlighed til at
smage en halv snes nye og ældre årgange, og det mest overraskende var, hvor stor forskel der
kan være på årgangene i disse "kølige" egne. Vinene svingede fra udmærkede til fremragende,
med det fællestræk, at så charmerende kombinerede Bourgognes stramme tørhed med
behersket oversøisk druesødme. Det var en forening af det bedste fra to verdener - og det er
vel netop Central Otagos styrke.
GISBORNE
Nordøen
NEW ZEALAND
Gisborne er New Zealands østligste vindistrikt. Druerne modner tidligere her end noget andet
sted i New Zealand, men efterårsregnen giver ofte problemer med svampeangreb. Det er et
udpræget hvidvinsområde, med Chardonnay, Müller-Thurgau, Muscat og Sémillon som de
mest udbredte druer. Med 1724 ha vinmarker (2002) udgør Gisborne 13,4% af landets
samlede vinareal, men kvaliteten af vinen er ikke ophidsende.
Der har været dyrket vin her siden 1850'erne, men der er kun en halv snes selvstændige
producenter tilbage, og mens størstedelen af druerne sælges til de store firmaer som Corbans
og Montana, der fik smag for Gisbornes billige råmateriale i 1970'erne.
GLAETZER WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.wine.dk
Det er svært i dag at smage på moderne, saftige australske rødvine uden at få navnet Glaetzer
i glasset - eller i hvert fald på tungen. Far og søn er mange steder, de er drøndygtige, og de har
visioner og tilsyneladende økonomi til at virkeliggøre visionerne.
Både farmand Colin og sønnen Ben er uddannet ved Roseworthy College, og finere kan
det ikke være på den sydlige halvkugle. De har også rødderne i orden, for familien kan finde en
vinmand ved navn Glaetzer helt tilbage til 1888, hvor den første Glaetzer immigrerede fra
Brandenburg i det tidligere DDR. De slog sig ned ved Nuriootpa i Barossa Valley - og her blev
de. Familien holdt sig smukt til vinen, se også John Glaetzer (Wolf Blass).
Efter sin eksamen i 1970 fik Colin erfaring hos Tyrrell's, hvor han i 1972 var med til at
lave Australiens første kommercielle Chardonnay. Så var han frem og tilbage i den store
verden, også i Bourgogne er overgang, kom ind hos Seppelt's i Great Western og derefter
tilbage til Barossa Valley hos "Barossa Valley Estate. Her var han, indtil hans gamle drøm om at
få eget navn på egen vin gik i opfyldelse, da han sammen med tre sønner grundlagde "Glaetzer
Wines" i 1995, iflg. Winemaker-sønnen Ben fordi de ville lave saftige rødvine fra en tør jord altså uden kunstvanding. Det var - og er - kun rødvine, der interesserer, men det har de til
gengæld også haft stor succes med, lokalt såvel som internationalt.
Historien er altså kort, men berømmelsen allerede betydelig. Her er en oversigt over
deres mest markante vine:
Wallace er familienavnet fra Colin Glaetzers hustru Judiths skotske aner. Det er ikke hendes
pigenavn, for det er Bishop (se senere). Druerne til Wallace kommer fra subregionen Ebenezer
i Barossa Valley. Vinen er en Rhôneblanding af Shiraz + Grenache i forholdet 80-20 (årgang
2008). Det er 60-80 år gamle vinstokke, og Shiraz'en hygger sig på 2-3 år gamle franske og
amerikanske fade i 12 måneder, inden den blandes med Grenache, der har ligget på rustfrit
stål for at bevare sin friskhed og syre.
Bishop er samme Judith Glaetzers pigenavn, og også disse druer kommer fra Ebenezer. Det er
en 100% Shiraz fra 80-120 år gamle vinstokke. Den har fået 14 mdr. på 2-3 år gamle franske og
amerikanske barriques.
Glaetzer Shiraz blev lanceret i familiefirmaets fødselsår 1995 og er iflg. familien selv deres
topvin. Druerne kommer fra 80-120 år gamle vinstokke, der ikke kunstvandes. Det er en 100%
Shirazvin, der lagrer 16 mdr. på nye franske og amerikanske barriques.
Anaperenna (tidligere Godolphin) er en Shiraz/Cabernet blanding. Navnet kommer af den
romerske gudinde for årets rundgang. Hun blev fejret den 15. marts - på Cæsars dødsdag hvor man skålede og drak for det nye år, som vi gør nytårsaften. Blandingen af de to klassiske
druer er typisk 75% Shiraz + 25% Cabernet Sauvignon (årgang 2007). Også disse druer kommer
fra Ebenezer og er dyrket uden kunstvanding. Vinen har lagret 15 mdr. på nye franske og
amerikanske barriques - 90% franske for at blødgøre tanninerne i Cabernet Sauvignon.
Amon-Ra er i den grad Ben Glaetzers svendeprøve, at han har sit navn på etiketten. Uanset
hvad familien siger, regnes den for det nuværende flagskib og er i hvert fald den mest omtalte.
Den har fået navn efter intet mindre end de egyptiske guders konge Amon-Ra og opfører sig
som kongen af Shiraz, med saft, fedme og storpotens i kongekronen. Ben Glaetzer fortæller
selv, at kunsten ikke er at få Amon-Ra til at prange, men at få den til at holde lidt igen. Den er
100% Shiraz fra Barossa, uden kunstvanding, uden filtrering. De sent plukkede druer kommer
fra vinstokke på 50-120 år, og vinen har lagret 15 mdr. på et mix af franske og amerikanske
fade af forskellige størrelser - men alle nye. Årgang 2008 var 8. årgang af denne overdådige
kniv-og-gaffel-Shiraz.
RØDVIN
14/20
Wallace Shiraz/Grenache, 2006 (2008), Barossa Valley
"Enkel, saftig og blød, med let stødt peber og stor mildhed. Lidt forsigtig mokka blander sig,
men den er og bliver en sympatisk, blid og venlig mellemvægter med næsten usynlig syre.
129,00 kr.
15/20
Wallace Shiraz/Grenache, 2007 (2010), Barossa Valley
"Munter og saftig, med en kødfuld, krydret hilsen fra Shiraz og en mineralsk, mere nøgtern fra
Grenache - og syre fra dem begge. Den er umiddelbart venlig og tiltalende, men ikke kun
venlig, der er også udfordring i glasset. Stilen er dog meget Barossa, slet ikke Rhône, selv om
druerne er de samme."
149,00 kr.
17,5/20
Bishop Shiraz, 2004 (2008), Barossa Valley
"Tæt, frisk og bærfrugtig næse. Den er endnu lukket, men udfolder dog med lidt tålmodighed
både solmoden solbær og lommemoden engelsk lakrids. Men især er den intens og saftig,
blød, fyldig og både imponerende og velsmagende. Ekstremt vellykket oversøisk Shiraz, hvor
der bag muskler og saftigt overspil også fornemmes lidt eucalyptus, charme og disciplin. Den
fortjener 3-5 år på langs, så noget af muskelmassen kan omdannes til elegance - men den er
allerede fristende dejlig nu. Skal det være nu, så ilt den i 10-15 min."
159,95 kr.
16,5/20
Bishop Shiraz, 2006 (2010), Barossa Valley
"Saftig og blid, med et svulmende Shiraz-hjerte og en mild druesødme, der giver karakter uden
at genere balancen. Yes, det er Barossa Shiraz det her, med saft og muskler og med næsten
fuld musik, men kun næsten, for nok spiller den op, men den spiller ikke ud. Den holder en
rigtig pæn balance, og uanset hvad bagetiketten fortæller, smager den hverken særligt meget
af mokka eller af egetræ - men det gjorde den for et år siden! En dejlig hilsen fra sol, sommer,
saft og Shiraz. 15 min. luft og kød på bordet."
199,00 kr.
18/20
Anaperenna, 2006 (2010), Barossa Valley
"Solid, kødfuld og saftig, med den pågående syre, man finder i mange af Ben Glaetzers røde
vine. Den giver balance, den dulmer sødmen, og den udfordrer. Efter 10-15 min. i glasset
udfolder den både chokolade og sorte bær, stadig fint holdt i ørerne af syren. Den får små
raffinerede nuancer i glasset, bliver lidt tættere i struktur og er et vellykket parløb mellem to
druer, der begge to helst vil føre løbet alene."
325,00 kr.
19/20
Amon-Ra Shiraz, 2004 (2008), Barossa Valley
"Tæt, lukket, koncentreret næse, der signaler, at der et sundt spædbarn i glasset. Det er der
også. Smagen er saftfuld, endnu mere intens og tæt, et lille saftorgie af solbær, chokolade og
lakrids, der i ungdommeligt overmod udfordrer alle sanser og tilsyneladende vinder. Den er
enorm, men den er også velstruktureret og milevidt fra solens gavmilde marmeladekøkken.
Den er flot, den er velsmagende, og den er håbløst ung. Den er allerede fristende dejlig, men
giv den alligevel 5-10 år i kælderen eller et andet sted, hvor man ikke kan komme til at forgribe
sig. Vi er i Côte Rôtie klassen, men i en helt anden stil. Hurra for det."
499,95 kr.
19/20
Amon-Ra Shiraz, 2006 (2009), Barossa Valley
"Kompakt næse, kompakt smag, kompakt struktur. Et saftigt muskelbundt, hæftet sammen af
moden sveske, engelsk lakrids, pibesovs, friskbrygget mokka og koncentrerede solstråler. Den
er nærmest tyktflydende, ekstremt saftpotent og på samme tid mild, fed, blød og svulmende
som en sumobryders barnenumse - men den har også en særlig bamset charme, der er lige så
tiltalende som dens umiddelbare dejligheder. Stilmæssigt er vi fjernt fra Rhônedalen og med
både sjæl, hjerte og krop solidt plantet i Barossas ødsle frodighed af varme, luftens og jordens
krydderier og modne druer. Den er allerede dejlig, men det er den også om 3-5-10 år. Stor, flot
Shiraz, langt fra marmelade og skæve syrer."
395,00 kr.
GLAYMOND
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.atomwine.dk
Damien Tscharke er det friskeste skud på et stort stamtræ med lange rødder i Barossa Valley,
men han er den første i familien, der laver vin af sine druer i stedet for at sælge dem. Han
lavede de første flasker, kort efter at han var kommet hjem med eksamen i ønologi fra
Roseworthy i 2001, og han kan måle succesen i salg og priser, uden at det har fået ham til at
sætte produktionen op. Det er sydfranske druer, han gør mest i (Shiraz, Grenache,
Mataro=Mourvèdre), men han sysler også med italienske og spanske (Tempranillo,
Montepulciano, Zinfandel, Albariño) - og Cabernet Sauvignon er naturligvis ikke til at komme
uden om i Barossa.
Han laver 5 kommercielle vine: Cabernet Sauvignon, Grenache, Shiraz/Mataro og to
udgaver af Shiraz: The Distance Shiraz og Distinction Shiraz. Sidstnævnte er hans topvin. Den
har lagret 24 mdr. på nye og næsten nye franske barriques og derefter 18 mdr. på flaske.
Damien Tscharke er en af de efterhånden ganske mange lovende unge i Barossa Valley.
GLEN CARLOU
Paarl
SYDAFRIKA
www.kogs.dk
Ved mit første besøg hos Glen Carlou, var Walter Finlayson endnu så ny i sin nye tilværelse hos
Glen Carlou, at han talte mere om sine drømme end om realiteter. Han havde været hos
Blaauwklippen fra 1975 til han begyndte for sig selv hos Glen Carlou i 1981 og fik de første
druer i 1985. Han var inspireret af Bourgogne og kastede sin kærlighed på Chardonnay og
Pinot Noir. Han havde lavet Cape's første moderne Pinot Noir hos Blaauwklippen i 1979, og
hans bror Peter er verdensberømt for sine Pinot Noir'er hos Bouchard Finlayson.
I 1994 overtog Peters søn David det daglige arbejde, og i 1996 blev den schweiziske
rigmand Donald M. Hess partner - og siden 2003 eneejer. Fra at have været en lille hyggelig
familiegård er Glen Carlou blevet et offentligt vincirkus, der også sælger vine fra Hess' øvrige
ejendomme og gerne ser mange (betalende!) gæster hver weekend.
Vinene er stadig i orden. Winemaker er nu Arco Laarman, der både laver en "Glen
Carlou" serie med enkeltdruevine og en enkelt blanding - samt en serie af "Icon Wines". Til den
sidste hører (2010) 3 vine: Glen Carlou Quartz Stone Chardonnay, Glen Carlou Gravel Quarry
Cabernet Sauvignon og den søde Glen Carlou The Welder.
HVIDVIN
16,5/20
Glen Carlou Chardonnay, 2012 (2013), WO Paarl
"Frisk og mineralsk Meursaultstil, tør og udholdende, med citrus som modvægt til den let
buttede krop. Nydelig, disciplineret fortolkning af klassisk Chardonnay - og en fortrinlig madvin
med tydelig druekarakter."
135,00 kr.
17/20
Glen Carlou Quartz Stone Chardonnay, 2011 (2013), WO Paarl
"Walter Finlaysons hjertebarn er nu overtaget af The Hess Collection, men vinene er stadig
glimrende. Denne Chardonnay af druer fra en enkelt parcel er let buttet med lidt californisk
smørfedme, ristet malt og velgørende lime. Den er rig og velbalanceret og dejlig madvin med
smag, krop og karakter."
199,00 kr.
Bodega GOYENECHEA
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Familienavnet (og navnet på vingården "La Vasconia") viser mod baskerlandet, og ganske
rigtigt: Brødrene Santiago og Narcisco Goyenechea kom til Argentina fra Spanien og slog sig i
1868 ned ved San Rafael. I dette ørkenlandskab kunne der heldigvis kunstvandes så meget, at
de kunne plante vinstokke, og det gjorde de med så stor ihærdighed, at deres samlede vinareal
i 1930'erne og 40'erne på godt 1200 ha var verdens største sammenhængende vinmark, det
siger familiekrøniken i hvert fald. Den fortæller også, at de plantede Merlot og Cabernet
Sauvignon så tidligt som i 1908.
I 1960'erne er produktionen af vin gået fra fade til flasker, og familien lancerer den
omtrent udødelige røde Aberdeen Angus, hvis navn tydeligt forklarer, at den er født til at
komme til bords med rødt oksekød.
Det begyndte også at gå fremad med eksporten, selv om vilkårene var hårde: vinen
skulle fragtes via Buenos Aires godt 1000 km væk, og den argentinske økonomi hang jævnligt i
laser. I 1993 eksporterede Goyenechea den første argentinske vin med DOC, deres
Chardonnay, og ved årtusindskiftet kunne den gamle baskerfamilie konstatere, at de med held
var gået på børsen og var blevet et aktieselskab og at deres familiefirma nu var det ældste
eksisterende argentinske familiefirma i vinbranchen.
5. generation er kommet med i firmaet, så deres bedste vine sælges meget passende
under navnet Quinta Generación, hhv. Malbec og Cabernet Sauvignon. Det er 100%
enkeltdruevine, der har lagret 16-18 mdr. på franske fade og derefter 6-10 mdr. på flaske længst for Malbec. Centenario er en 100% Cabernet Sauvignon, der er delvis fadlagret. Endelig
består serien under familienavnet Goyenechea af 100% enkeltdruevine på Cabernet
Sauvignon, Merlot, Malbec og Syrah samt en 50-50 blanding af Syrah og Merlot.
Familien med det lange navn har ikke kun historie, de har også (og har haft) stor social
betydning i lokalsamfundet. Bodegaen lå nemlig så afsides, at der inden for murene måtte
indrettes både kirke og skole og et større boligkompleks til de faste arbejdere. Det er en hel
lille landsby midt i vinbyen og noget helt for sig selv.
GRAHAM BECK WINES
Franschhoek/Robertson
SYDAFRIKA
www.strandgaarden.dk
Graham Beck er en mand med flere kasketter, når det gælder sydafrikanske drikkevarer, for
han dukker op, hvad enten det gælder bordvin, mousserende, hedvin eller spiritus. Her gælder
det vin. Han og familien ejer vinerier i både Robertson og Frenschhoek, foruden at han køber
druer udefra, især til sine mousserende vine. Han har en gammel kærlighed til Syrah, som han
også kalder Shiraz, og den fornægter sig ikke.
De forskellige geografier gør det lidt kompliceret at sammenligne vinene i de tre serier
"Graham Beck", "Single Vineyard" og "Barrel Select". The Ridge Syrah er topvinen fra
vinmarken i Robertson og The Coffeestone Cabernet Sauvignon er den bedste fra Stellenbosch.
Capeblandingen The William (Cabernet Sauvignon + Pinotage) og Bordeauxblandingen
The Andrew og Rhôneblandingen The Joshua (Shiraz + Viognier) topper "Barrel Select
Range".
Udvalget er stort. Man kunne holde et gedigent party udelukkende med Graham Beck
vine, og der ville være noget for enhver smag. Og der ville være meget godt, og det er det
vigtigste.
HVIDVIN
13,5/20
Graham Beck Sauvignon Blanc, 2008 (2009), WO Coastal Region
"Nydelig og konsekvent vin, der kombinerer umiddelbar friskhed, rund og mild frugt og let,
velfungerende syre. Der er små dryp af modne stikkelsbær, men kun til at pirre. Glimrende,
venlig og meget anvendelig madvin."
89,95 kr.
14,5/20
Graham Beck, Pheasants' Run Sauvignon Blanc, 2007 (2009), WO Coastal Region
"Logisk og konsekvent Sauvignon, der raffineret kombinerer næsten moden stikkelsbær med
æble og pære. Frisk og frejdig stil, tør og præcis, domineret af druekarakter og rensende syre.
Dejlig madvin - men den nægter at opføre sig diskret!"
129,95 kr.
MOUSSERENDE
16/20
Graham Beck Brut, u.å., WO Western Cape
"Den hedder Chardonnay-Pinot Noir på etiketten, men den er mere præget af Pinots frugt og
fylde end af Chardonnays ynde og friskhed. Den har en pæn krop og er en nydelig madvin med
velfungerende syre. Solid og alsidig."
124,95 kr.
RØDVIN
14/20
Graham Beck Shiraz, 2003 (2008), WO Coastal Region
"Intens lakridsnæse. Blød smag med mere lakrids, saft, charme og masser af sveskesovs.
Drikkevenlig og tiltalende, tæt og robust. Meget personlig Shiraz, lidt muldet og mineralsk og
en dejlig, solid madvin. Ilt den i 10-15 min."
15/20
Graham Beck Shiraz/Cabernet Sauvignon, 2011 (2013), WO Western Cape
"Graham Beck er kendt for sin kærlighed til mange druer, men især til Shiraz. Her er Shiraz
mixet med Cabernet Sauvignon og med den rummelige adresse Western Cape. Ikke så
underligt er det en solskinsvin af solskinsdruer. Dens druesødme trænger markant igennem og
giver umiddelbar charme, men kroppen er ikke solid nok til at bære muskler, der kan matche.
Den er nærmest let, let drikkelig, let at forstå og let at blive glad for - men en alt for hidsig
kødret kan den, trods sine krydrede nuancer, ikke klare. Men så kan den så meget andet."
79,95 kr.
15/20
Graham Beck The Ridge Syrah, 2001 (2007), WO Robertson
"Streng, tør, afklaret smag med lakrids og sorte bær. Blød og personlig, med mineralsk aftryk
og lidt nyt egetræ. Aristokratisk stil med dæmpet saft og rank ryg. Nydelig, karakterfuld og
meget alsidig madvin, der bør iltes 10-15 min. eller gemmes i et par år."
15,5/20
Graham Beck, The Coffeestone Cabernet Sauvignon, 2003 (2008), WO Stellenbosch
"Tør, mineralsk og saftig - med en tiltalende kombination af stejle aftryk fra jorden og milde
hilsener fra solmodne druer. Stilen er rund og venlig, bærfrugten stram og ren, syren sen og
ret diskret. En let druesødme vågner i glasset og giver en ekstra dimension. Rigtig dejlig og
meget alsidig madvin - med forkærlighed for kød. Dejlig nu og i de næste 3-5 år."
189,95 kr.
16,5/20
Graham Beck The Joshua, 2002 (2008), WO Robertson
"Koncentreret smag af engelsk lakrids. Spændende og meget potent, tør og udfordrende, tæt i
struktur, blank og imponerende velbalanceret. Den er både saftspændt, muskuløs og yndefuld,
let mineralsk og med en charmerende, umiddelbar frugt. Dejlig, personlig og alsidig som
madvin. Og trods sin ungdom er den faktisk allerede drikkelig."
229,95 kr.
GRALYN ESTATE
Margaret River
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Især de røde vine er anderledes og mere træprægede end de fleste fra Margaret River, for den
gamle hedvinsproducent Gralyn bruger amerikanske fade. De første vinstokke blev plantet i
1975, og 1978 gav de første flasker. Der er sølle 4,5 ha vinmark uden kunstvanding til at levere
druer, især blå.
Deres dyreste vine kaldes "Museum Wines", selv om de ikke er så gamle efter
europæisk målestok: bare 8-9 år. Det er Cabernet Sauvignon og Shiraz/Cabernet Sauvignon. De
mindre antikverede sælges som "Full Bodied", og det er såmænd Shiraz og Cabernet
Sauvignon/Shiraz. Deres gamle topvin Gralyn Old Vine Shiraz er tilsyneladende taget ud af
produktion.
GRANGE (Hermitage)
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.penfoldsgrange.com
Grange er den store vinverdens Mona Lisa - sublim kunst skabt i et anfald af menneskeligt
overmod og præsenteret med en gådefuldhed, som generation efter generation forsøger at
definere. Da Grange også er den mest berømte og som regel den dyreste vin fra den sydlige
halvkugle, har den også rigeligt fortjent et kapitel for sig selv. Fra sin første forsigtige årgang i
1951 hed den Penfolds Grange Hermitage, men efter fransk pres har den siden årgang 1990
kun heddet Penfolds Grange med eftertitlen Bin 95 Shiraz.
Selv om Grange og de andre største vine med Penfolds' navn pr. firmadefinition er lavet
af et team, er det til syvende og sidst the Chief Winemaker, der har ansvaret for den. Dem har
der kun været 4 af i de forgangne næsten tres år, og jeg har været så begunstiget at have mødt
de 3 af dem. Det vil det følgende bære præg af.
Grange blev født og båret af Max Schubert, en af australsk vins allerstørste
personligheder og den der satte australsk vin på det eksklusive verdenskort - ligesom Jacob's
Creek senere satte det på konsumkortet. Man kan ikke forestille sig Max Schuberts position i
den australske vinhistorie, hvis man ikke har rejst rundt i det store land. At have besteget
Ayers Rock eller have sprunget elastikspring fra Sydney Harbour Bridge er trods alt en slags
nå-ja præstationer for en australier, men at have mødt Max Schubert, det er stort.
Heldigvis faldt mit første besøg i Australien sammen med, at Penfolds var i en global
charmeoffensiv, så med hjælpe fra toppen af kransekagen blev der etableret et kort
aftenmøde på Hotel Hyatt Regency i Adelaide, hvor mesteren ville tage imod i en halv times
tid, ikke mere, for han var svagelig. Han blev i næsten 4 timer og efterlod en aura af
vinhistorie, krydret med anekdoter og nogle flasker ældre Grange, som det viste sig, at
hotellets vinkælder kunne trylle frem ved den rigtige formular. Det var tirsdag den 27.
november 1990. Den slags datoer rutter man ikke med.
MAX SCHUBERT (1948-1975)
Max Schubert var som 16-årig blevet ansat som kontorbud hos Penfolds i 1931. Mirakuløst
kom han derefter som 21-årig med i Penfolds' winemaker team, og i 1948 blev han udnævnt til
Chief Winemaker.
Han var altså ikke uddannet inden for vin, ja ikke inden for noget som helst, og han
havde ikke anden erfaring end den, han havde fået hos Penfolds. Måske var det derfor, han
blev sendt ud i verden for at suge til sig, så snart det igen var muligt. Det var det i 1949, hvor
han blev sendt til Jerez for at lære at lave Sherry, for Sherrytyper var en af den tids store
australske vinsucceser - og fra Jerez skulle han videre til Bordeaux. Om dette besøg og ophold,
der skulle få så enorm betydning for australsk vin, fortalte han hin mindeværdige aften i
Adelaide:
-Jeg ankom til Bordeaux den 12. oktober 1950 og henvendte mig straks til hr. Christian
Cruse, Cruse & Fils, der havde lovet at tage sig af mig. Det var en forrygende oplevelse. Ikke
alene at se det gamle vinhus med kølige kældre, men også at smage på de gamle vine, som mr.
Cruse var så venlig at servere for mig. Jeg husker især Château Léoville-Poyferré, 1916, den
bedste vin jeg nogen sinde havde smagt. Og hvad der fik allermest betydning for mig: jeg så, at
de både lagrede og færdiggærede rødvinen på små franske fade af nyt egetræ og at de tilsatte
tannin i pulverform til de unge vine. Det var imponerende, hvad jeg så, og hvad Cruse indviede
mig i. Han har sikkert syntes, det var synd for mig, at jeg vidste så lidt om vin.
-Da jeg kom tilbage til Australien, havde jeg hovedet fuldt af gode ideer. Jeg måtte også
lave en sådan vin, som jeg havde smagt i Bordeaux, men vi havde ingen Cabernet Sauvignon,
og der var ingen forståelse for at plante. Derimod havde vi Shiraz, så jeg måtte bruge noget
Shiraz, der egentlig var plantet til portvin, men på et forkert sted.
Max Schubert havde sin første "nye" vin færdig i årgang 1951. Den blev kaldt Grange
Hermitage efter dr. Penfolds gamle ejendom på Magill Estate (se: Penfolds), men den var kun
et eksperiment og kom aldrig i handlen. Den kunne sikkert heller ikke sælges, har han senere
sagt, for tiden var til hedvin i Australien, hvor den søde, alkoholiske "port" og "sherry" sad
tungt på markedet.
Schubert eksperimenterede videre. Af årgang 1952 - også ren Shiraz - blev en ubetydelig
sat til salg, og i 1953 vendte han tilbage til drømmen fra Bordeaux og udså sig den fine Block
42 i Kalimna Vineyard, købt i maj 1945, til den første og eneste Grange Cabernet. Han opgav
dog tanken igen, for australsk Cabernet var for lunefuld og egnede sig hverken til egetræ eller
lagring.
I årgang 1954 var han tilbage til ren Shiraz, og det fortsatte herefter. Årgang 1955 skulle
senere vise sig at blive det store gennembrud i kvalitet, men det kunne ingen forudse dengang.
Tværtimod var hele projektet så skrøbeligt, at det kun overlevede takket være tilfældigheder.
Herom fortæller han:
-Mine foresatte på hovedkontoret i Sydney var begyndt at undre sig over, at der blev
brugt så mange penge til nye fade, så jeg besluttede i 1965, at nu ville jeg præsentere vinen i
de 6 årgange for nogle kendere. Det var restauratører og detailhandlere, ingen vinskribenter,
for de fandtes endnu ikke i den forstand, vi kender i dag.
Max Schubert var forhindret i at deltage i smagningen, men satte sin lid til, at de
trænede smagsløg kunne anerkende den nye australske topvin, der havde Médoc som
forbillede. Det kunne de imidlertid ikke, blandt andet fordi, viste det sig, at de ikke vidste,
hvordan Médocvin smagte!
Fiaskoen var total. Samtlige tommelfingre vendte nedad, og projekt Grange var således
dømt til undergang, som så mange andre projekter af den slags. Den eneste forståelse fik
Schubert fra en kollega hos Penfolds. Han mente, at der kunne komme en brugbar "portvin"
ud af det, hvis han tilsatte noget alkohol.
Schubert var så deprimeret, at han greb til civil ulydighed:
-En dag i maj 1956, mens jeg gik på destilleriet og lavede "sherry", kom der et brev fra
hovedkvarteret i Sydney. Penfolds' bestyrelse havde haft møde og havde vedtaget at skære
ned på produktionen. Blandt andet måtte jeg ikke lave flere af "disse Grange Hermitage".
Brevet var underskrevet af chefen selv, Miss Grace Longhurst, som jeg ikke kunne lide og som
vist heller ikke kunne lide mig. Jeg var rystet, men tog en hurtig beslutning. Jeg stak brevet i
lommen og fortalte ingen om det, men besluttede, at jeg i smug ville blive ved med at lave min
Grange, for jeg vidste, jeg var på rette vej.
De følgende tre årgange lavede Schubert i dyb hemmelighed. Kun nogle få hjælpere, der
skulle tappe og lagre, vidste noget. De kom og arbejdede om søndagen og blev betalt i hedvin
og søde ord og måtte love at holde tæt. Det gjorde de også.
Omsvinget kom i 1959, da Penfolds havde besøg af en lokal vinhandler, Doug Lamb.
Schubert lod ham smage et par af de ældre Grange, og Lamb var begejstret. Han gik til
bestyrelsen og opfordrede dem til at arrangere en ny smagning, og den fandt sted i 1960. Den
blev en lige så stor succes, som den første havde været en fiasko. Bestyrelsen besluttede, at
produktionen skulle genoptages, hvad den jo var blevet, uden at de vidste det. Miss Longhurst
var rasende og ville fyre Schubert, men det satte bestyrelsen sig imod.
Sådan begyndte Australiens hidtil største vinsucces, og med mindre justeringer er det
stadig Max Schuberts "opskrift", der bruges i dag. Shiraz får undertiden et lille skud Cabernet
Sauvignon, og geografien er ændret lidt af praktiske årsager. Den blev lavet på Magill Estate
indtil 1973, derefter i Nuriootpa indtil 2000, og fra 2001 igen på Magill Estate. Druerne
kommer fra de bedste af de bedste parceller i Barossa Valley, men lokaliteten kan skifte fra år
til år. Den første årgang 1951 var lavet af druer fra Magill Estate, senere kom druerne fra
Kalimna, også lidt Coonawarra sidenhen, måske også druer fra McLaren Vale og Clare Valley.
Vinen gærer å rustfrit stål og egetræ, og den lagres 18-20 mdr. på 300-liters fade af
amerikansk eg.
DON DITTER (1975-1986)
Da Max Schubert trådte tilbage som Chief Winemaker i 1975, overtog hans assistent Don(ald)
Ditter den store opgave at føre Grange Hermitage videre. I modsætning til Schubert var han
udlært ønolog (fra Roseworthy), og han havde været hos Penfolds siden 1942 og altså gjort
hele Grangeperioden med. Han gik på pension i 1986 og blev afløst en ny generation: John
Duval, der var født i 1950, året før den første Grange så dagens lys. Duval kom til Penfolds i
1974 og nåede således at arbejde sammen med Schubert et års tid.
JOHN DUVAL (1986-2002)
Allerede Max Schubert havde eksperimenteret med at tilføre lidt Cabernet Sauvignon til Shiraz
for at gøre vinen med kompleks, og John Duval gik lidt videre. I sin første årgang (1986) tilsatte
han 13% Cabernet Sauvignon, men i den lige så vellykkede årgang 1990 var der slet ingen
Cabernet Sauvignon. Sådan måtte hvert års høst diktere sammensætningen.
John Duval har jeg mødt to gange. Først da han i maj 1994 gjorde holdt i København på
en verdensrejse med Grange til ære for Max Schubert, der var død i marts 1994 i en alder af 79
år. Anden gang var hos Penfolds i Barossa Valley et par år senere.
Ved begge lejligheder fortalte han med stor veneration om Schubert og Grange, der var
som dronning Victorias krone: selv om man måske ville, så pillede man ikke ved stenene.
Fra Schubert havde han arvet fornemmelsen for, at det at lave en stor vin Grange var et parløb
mellem manden og vinen:
-Max lærte mig, at Grange har tre adskilte perioder i sit liv: Indtil den bliver 6 år, er den
for ung. Fra sit 6. til sit 12. år er den ved at modnes, men den er først rigtig drikkelig, når den
er mellem 12 og 20 år gammel. Men hvordan forhindrer man så, at den drikkes alt for ung det er jo en australsk unode. Jo, sagde Max, vi venter med at frigive Grange, til den er 6 år
gammel. Vi kalder det flaskelagring, det har vinen også godt af...
-Under sit ophold i Bordeaux i 1950 havde Max set på nogle slotte, at de afsluttede
gæringen på nye fade. Han vidste ikke hvorfor, men det havde han bidt mærke i, og det har
siden været en del af Grange-stilen. Det giver vinen en anden karakter. Vi beholder vinen på
de samme fade "sur lie" for at give den næring, så grovfiltrerer vi, og så skal den lagre, først på
fad, så på flaske.
Det er filosofien hos Penfolds, at en flaske Grange bør omproppes, når den er 15-20 år
gammel. Det gør Penfolds gratis - hvert år i Adelaide.
PETER GAGO (2002-
)
I juli 2002 forlod John Duval Penfolds og Grange for at begynde for sig selv (se: John Duval
Wines). Han blev afløst af sin gode ven og assistent Peter Gago, der begyndte hos Penfolds i
1993. Han er født i Newcastle (England), men flyttede som 6-årig med sine forældre til
Melbourne. Han er uddannet fra Universiteterne i Melbourne (naturvidenskab) og Roseworthy
Adelaide (ønologi) og begyndte hos Penfolds med at lave mousserende vin. Han besøgte
Danmark i november 2006 og kunne berolige med, at hans vigtigste opgave var at bevare
Grange, ikke lave om på den.
GRANGEHURST
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Det er et af Cape's moderne vineventyr, hvor Jeremy Walker siden sin første årgang i 1992 har
indrettet sin squashbane til fadkælder og år efter år laver bemærkelsesværdige (og kun)
rødvine af indkøbte druer, dog fra 2000 suppleret med druer fra egne 15 ha ved Stellenbosch.
Fra årgang 1997 introducerede han sin nye prestigevin Nikela, der på Xhosa sprog betyder
"hyldest". Der blev lavet i 5000 flasker (Pinotage/Merlot), og både 1997 og 1998 var massive
gemmevine (og samlervine), der gjorde Grangehursts navn kendt viden om.
I dag laver Jeremy Walker 7 forskellige vine, stadig alle røde. Grangehurst er en
Bordeauxblanding af Cabernet Sauvignon + Merlot + Petit Verdot - Nikela en tilsvarende
Capeblanding af Cabernet Sauvignon + Merlot + Pinotage + Shiraz. Andre blandinger er
Cabernet/Merlot og Shiraz/Cabernet, der er en ren Pinotage og Cabernet Sauvignon som både
"almindelig" og som Reserve. Til auktionen hos "Cape Winemakers Guild" i 2009 lavede Walker
en glimrende, robust Grangehurst Cabernet Sauvignon Reserve af 91% Cabernet Sauvignon +
9% Petit Verdot.
Når Jeremy Walker taler om vin, mener han rødvin. "Jeg har ingen planer om at lave
andet," siger han selv, så det skal nok passe.
GRANT BURGE
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Grant Burge har et af de gamle navne i Barossa, for hans familie kan trække rødderne tilbage
til 1855, da John Burge emigrerede fra England og slog sig ned i Barossa og købte en farm med
korn og får - og nogle forhutlede vinstokke i hjørnet. Da sønnerne Meshach og Henry kom med
i driften, voksede den støt, og i 1916 valgte børnebørnene at koncentrere sig om vinen. Først i
1988 kom der Burge på etiketten, da Grant Burge lavede vinfirma under sit eget navn.
Han havde allerede i 1980 plantet Merlot som en af de første i Barossa Valley. Den var
beregnet til at blande med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, men resultatet var så
lovende, at han valgte at producere en ren Merlotvin. Den er nu blandet med ca. 10%
Cabernet Sauvignon og er både streng, tør og robust og uden Barossas sædvanlige saftige
venlighed.
Grant Burge kom ud i lidt uvejr i det stadig ret religiøse Barossalandskab, da han
døbte en vin af tre druesorter "Den hellige treenighed. Nu har han sadlet om, men hans
bedste vine har stadig religiøse navne, som disse tre, der er opkaldt efter de tre unge jøder,
der blev forestillet for Nebukanezer: Abednego Shiraz/Grenache/Mourvèdre, Meschah Shiraz
og Shadrach Cabernet Sauvignon.
GRAVITAS
Marlborough
NEW ZEALAND
Vin er bare en af afgrøderne hos Gravitas, der også kan tilbyde trøfler, olivenolie og laks(!). De
laver fire Reserve-vine: en træfri og nærmest asketisk, tør og syrerig Chardonnay, en
syredomineret Pinot Noir og en frisk og sprød Sauvignon Blanc, der lykkes bedst af de fire. I
gode år laver de også en Late Harvest dessertvin.
GREAT SOUTHERN
Western Australia
AUSTRALIEN
Ret nyt koldklimaområde i den sydligste del af Western Australien, endnu sydligere end
Margaret River og så langt mod syd, at der kan falde sne i de omkransende bjerge. Distriktets
første vine blev lavet af Plantagenet Wines i 1975. Great Southern dækker mere end 15.000
km2 og har så mange klimatiske nuancer, at der ikke er anden fællesnævner, end at det er et
koldklimaområde. De mest dyrkede druer er da også Sauvignon Blanc, Riesling, Chardonnay,
Pinot Noir, Shiraz og Cabernet Sauvignon.
GREYWACKE
Marlborough
NEW ZEALAND
Nyere kan det næsten ikke være, for den første flaske Greywacke blev præsenteret i maj 2009.
Men læg alligevel godt mærke til det sære navn, der skyldes et forvitret, gråligt bælte af
sandsten i Marlborough, for manden bag det nye projekt er Kevin Judd, indtil 2009 Chief
Winemaker hos Cloudy Bay og manden, der gjorde Marlboroughs Sauvignon Blanc
verdensberømt. Derfor er det også meget naturligt, at Judds første flaske vin på Greywacke
var netop en Sauvignon Blanc, 2009.
Judd stammer fra England, men blev ad omveje fristet af Roseworthy College i
Adelaide, og da han var færdig dér, tog han en tørn i Sydaustralien, inden han lod sig overtale
af David Hohnen til at tage med til New Zealand for at lave en super-Sauvignon. Da Judd var i
Danmark i februar 2012, fortalte han, at han dengang aldrig havde smagt en Sauvignon Blanc
fra New Zealand, men projektet lød tilstrækkelig vanvittigt til, at han sagde ja. Han regnede
med 2-3 år i New Zealand, inden han ville tilbage til Australien, men han slog rødder og har
lavet vin på de to store øer i kiwiland siden sit første besøg.
Han havde kun nogle skovlfulde jord selv, da han begyndte på projektet Greywacke,
men han fik hjælp af gode venner og har siden købt de nødvendige druer hos små og store
drueavlere i Marlborough.
I 2010 kunne han præsentere tre ”nye” og anderledes vine fra årgang 2009: en "vild"
Sauvignon Blanc, en Chardonnay og en Pinot Noir. Sauvignon Blanc på vildgær var en gammel
kærlighed, der nu kunne realiseres. Han kæmper for at undgå for dominerende syre i sine
Sauvignon Blanc vine. De må gerne være friske og sprøde, men syren må ikke dominere.
Vildgæret giver en mere buttet stil, og kombineret med gæring og lidt lagring på egetræ får
han den type, han gerne vil ha’.
Judd mangler ikke alene vinmarker, men også vinifikationsudstyr, så han får sine vine
lavet hos sine gode venner på Dog Point. Det siger næsten sig selv, at Judd og hans første vine
har fået en flyvende start, for han behøver ikke spørge nogen om, hvordan man laver
Sauvignon Blanc i Marlborough. Han laver også lidt Riesling, der ikke kan bestemme sig til, om
den skal være sød eller tør og derfor ender midt imellem, og en pæn Pinot Gris, der er tør og
har en vellykket blomst og aroma.
HVIDVIN
16/20
Greywacke Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Marlborough
"Man er jo kun et menneske, så man kan ikke lade være med at sammenligne denne debutvin
med Kevin Judds mesterværk hos Cloudy Bay. Det er som venteligt uretfærdigt over for dem
begge. Greywacke har samme præcise udtryk og samme fornemme balance som Cloudy Bay,
men Greywacke er purung, superfrisk, mindre kompliceret og mindre mineralsk. Den har en
anelse stikkelsbær, men er ellers uden aggressive tendenser, bortset fra en kontant, rensende
syre, der vågner i afslutningen og holder sig langt ud i eftersmagen. Det er en frisk vin og en
dejlig madvin, der fortjener at leve sit eget liv."
99,95 kr.
17/20
“Hyld og stikkelsbær, bade i næse og i smag, men fint dæmpet og uden aggressive tendenser.
Smagen er mild og modnet, med en sen, velfungerende syre. Personlig og dejlig Sauvignon
Blanc.”
119,95 kr.
16,5/20
“Lidt pågående i næsen, især med stikkelsbær. Smagen har flere stikkelsbær, friskhed og syre
og en meget personlig og let aggressiv charme. Ung og spændende Sauvignon.”
119,95 kr.
18/20
Greywacke Wild Sauvignon Blanc, 2009 (2012), Marlborough
”Lækker citrusnæse. Der er mere citrus i smagen, men især mildhed og bredde. Kompleks og
personlig vin, der løfter Sauvignon ud af traditionens skarpe omdømme, for den er blød, mild,
raffineret, imponerende, også med små fine mineralske nuancer.”
169,95 kr.
18,5/20
Greywacke Wild Sauvignon Blanc, 2010 (2012), Marlborough
"Vinen er lavet med vildgær, deraf navnet, og den er fadgæret, så den både har et lille ristet
pift og en særlig vellykket kompleksitet. I forhold til Greywackes almindelige Sauvignon Blanc,
der er vild på sin egen måde, har denne en særlig finesse og ynde. Den udtrykker ingen
gadedrengepift med skingre toner af stikkelsbær og rabarber, den er nænsomt poleret og
holder sig til meget modne stikkelsbær, helt uden ungdom og vildskab. Den har en stilfærdig
ynde og en venlig syre, og dens overlegne blidhed er ikke til at stå for. Det er en prægtig
madvin, der hverken ligner klassisk Loire eller traditionel Marlborough, men udstikker sin helt
private kurs - og gør det fremragende."
169,95 kr. v/12 fl.
16,5/20
Greywacke Chardonnay, 2009 (2012), Marlborough
“Det var første årgang af Judds egen Chardonnay, og stilen er endnu lidt famlende. Den har lidt
anis, lidt syre, lidt tropisk smag - og er pæn, mild og venlig. Gennemført vellavet og artig, og
den holder sig smukt på den sikre mellemvej.”
169,95 kr.
17,5/20
Greywacke Chardonnay, 2010 (2012), Marlborough
”Kun anden årgang og allerede et stort skridt videre i kvalitet og ambitioner. Den er let buttet,
men velbalanceret, aromatisk og sikker. Mineralske nuancer blander sig med veloplagt citrus,
og trods 15 mdr. på nye fade optræder egetræet ret diskret. Den er lavet med vildgær og er
endnu ung og lidt hvalpet, men meget lovende. Giv den et par år, så bliver den en endnu
større oplevelse.”
169,95 kr.
RØDVIN
16/20
Greywacke Pinot Noir, 2009 (2012), Marlborough
”Det er første årgang, den er lavet af indkøbte druer fra en halv snes år gamle vinstokke, og
den er pæn og nydelig, med røde bær og lidt venlig røg, men den har også en Campariagtig
bitterhed, der gør den frisk og udfordrende. Ung, forholdsvis slank og personlig.”
199,95 kr.
15/20
Greywacke Pinot Noir, 2010 (2012), Marlborough
“Røde bær, røg og små mineralske indslag, men især hindbær og jordbær. Den er kun let
krydret og er mere delikat og venlig end udfordrende og spændende. I glasset bliver den mere
parfumeret, mere feminin, mere raffineret, men den bliver ved med at smage mere af røde
bær end af Pinot Noir.”
199,95 kr.
GROOT CONSTANTIA ESTATE
WO Constantia
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Da guvernør Simon van der Stel døde i 1712, blev hans tiltuskede ejendom Constantia delt i tre
dele, der igen senere blev delt i flere dele. For at kunne skelne mellem dem blev den del med
hovedbygningen og vinkældrene kaldt Groot Constantia. Efter 200 år i privat eje blev Groot
Constantia i 1885 solgt til Capekoloniens regering, der omdannede den til forsøgsstation.
Efterhånden som Constantiahalvøen blev mere beboelse end landbrug, svandt
interessen for forsøgene, og midt i 1976 blev Groot Constantia gjort til KWV's kontrolstation.
Da havde ejendommen ikke alene en lang historie, men også en lang vinhistorie, for efter at
den kendte vindyrker Hendrik Cloete i 1778 havde købt Groot Constantia, lancerede han her
den søde Vin de Constance, der blev populært blandt konger og kejsere og hvem der ellers
havde år. Også Napoleon fik sendt kasser med Constantiavin til sin husarrest på St.Helena.
Først i 1983 blev der igen dyrket vin på Groot Constantia, nu overvåget og styret af
KWV. Nu er ejendommen nationalt monument og siden 1993 ejet af et fond, og
vinproduktionen er uafhængig af KWV. De Bob de Villiers, der laver hæderlige vine med den
røde Gouverneurs Reserve som topvin og naboerne på Klein Constantia som forbillede for
både røde og hvide.
I mange år har historien om Groot Constantia været bedre end vinene, og der er ikke
noget, der tyder på, at det er ved at ændre sig. Men ejendommen er et must for vinglade
turister på de kanter.
GROOTE POST VINEYARDS
Darling
SYDAFRIKA
www.theis-vine.dk
Peter og Nicholas Pentz, far og søn, var i en årrække lige optaget af at være kvægfarmere og
vindyrkere, indtil de i 2001 solgte de sidste kreaturer for at koncentrere sig om druerne. De er
3. og 4. generation på ejendommen fra 1808, og lige så engagerede i naturpleje som i vin. Det
er hvidvine, de er bedst til. Riesling, Sauvignon Blanc, Chenin Blanc og Chardonnay med og
uden træ. Udover en mousserende og en Late harvest Chardonnay laver de Shiraz, Merlot og
Pinot Noir og ikke at forglemme Old Man's Blend Red, der er lige efterspurgt som
ukompliceret.
Richard HAMILTON
McLaren Vale
AUSTRALIEN
Der er mange navne, og det kan virke forvirrende. The Hamilton Wine Group består af vine,
der bærer navne som "Richard Hamilton", "Leconfield", "Hamilton Ewell" og "Synergi". Men alt
ender under samme hat, og den har siden 1981 siddet på hovedet af dr. Richard Hamilton,
uddannet læge og gift med danske Jette.
Familien Hamilton er en af Australiens gamle vinfamilier. Richard Hamilton grundlagde
Hamilton Vineyards i regionen Glenelg lidt syd for Adelaide i 1837 og plantede nye vinstokke,
der kom fra Sydafrika. Et vigtigt årstal i familiekrøniken er 1974, hvor det daværende
overhoved Sydney Hamilton købte et stykke af det berømte "terra rossa" jord i Coonawarra
for at lave en kvalitets-Cabernet og kaldte den nye ejendom Leconfield.
Efter at have stået for 65 årgange trak Sydney sig tilbage i 1981, hvor nevøen Richard
Hamilton købte ham ud. Han havde allerede i 1972 etableret Richard Hamilton Vineyard i
McLaren Vale, og han hyrede i 2001 den rutinerede winemaker Paul Gordon til at stå for
prestigevinen fra Leconfield, mens Ralph Fowler har ansvaret for alle familiens øvrige vine.
I "Hut Block Vineyard" i McLaren Vale vokser der vinstokke, der er mere end hundrede år
gamle. Halvdelen er Shiraz, en fjerdedel er Cabernet Sauvignon, og i den nærliggende "Old
Winery Block" er der yderligere både Chardonnay, Merlot, Sauvignon Blanc og Chenin Blanc.
Familiens mest markante vine er dog Cabernet'erne fra Leconfield, hvor de 28 ha er
beplantet med Bordeauxdruer, Shiraz og lidt Chardonnay og Riesling. Jorden er overvejende
"terra rossa", og vinstokkene plantet i 1980'erne. Det kølige klima og den særlige "terroir"
giver meget personlige vine.
RØDVIN
16/20
Leconfield Cabernet Sauvignon, 2004 (2008), Coonawarra
"Dyb, spændende næse. Smagen er blød, præget af sund bærfrugt, mineraler og egetræ - især
kokos. Saftig og robust, mere blød end tør, mere venlig end udfordrende. Den lette
druesødme og egetræet er modvægt til tørstof og mineraler, og balancen holdes nydeligt.
Alsidig kødvin, der allerede er drikkelig, men også kan gemmes."
169,00 kr.
16,5/20
Leconfield Cabernet Sauvignon, 2010 (2013), Coonawarra
"Leconfield med den fine fynske forbindelse står stadig for det bundsolide, saftige, tørre,
mineralske - for adressen er Coonawarra. Det er en vin, der står, hvor den blev skænket op, og
den rokker sig heller ikke i glasset: tør og saftig, let metallisk, med nydelig bærsmag og lidt
egetræ i baggrunden. Det er en madvin og allerhelst en kødvin. Ilt den 10-15 min. eller gem
den i 3-5 år."
154,00 kr.
15/20
Leconfield Shiraz, 2010 (2012), McLaren Vale
"Solid, knastør og saftig no-nonsens Shiraz, der lever af de klassiske dyder i McLaren Vale:
solmodne druer, solkrydret smag, mildhed i sine udtryk, strenghed i stilen. Denne er endda
mere streng og tør end flertallet, og 20 mdr. på franske fade har nok tilført karakter, men også
garvesyre. Det er kun en hyggevin for galvaniserede mundhuler, den er kun til mad, hvilket nok
vil sige kød. Ilt den 15-20 min. eller gem den 2-3 år."
154,00 kr.
17/20
Richard Hamilton, Burton's Vineyard, Grenache, 2010 (2013), McLaren Vale
"Old Bush Vine hedder undertitlen. Helt nøjagtigt blev stokkene plantet i 1947, så der er alder
og modenhed bag ordene. Den er blød på grænsen til silkeblød, tiltalende, intens, måske pga.
den lokale tørdyrkning, den er blødt saftig og med en imponerende ren og koncentreret
længde. Lidt egetræ giver den mere røg end garvesyre, og solskin kan udfordre, når varmen og
lyset får druerne til at give alt, alt hvad de har i sig - og lidt mere. Dejlig madvin."
169,00 kr.
14,5/20
Richard Hamilton Merlot, 2005 (2008), Lot 148, McLaren Vale
"Delikat mokkanæse. Smagen har mindre fedme end næsen, den er strengere og mere præget
af markant syre. Vinen er alt for ung og udfolder sig først uvilligt efter 10-15 min. i glasset. Så
strømmer sorte bær, chokolade, druesødme og kokos ud af glasset, men i skøn forening og i
pæn balance. Den spænder vidt, men er mere charmerende end udfordrende. Ilt den i 15-20
min. eller gem den i 3-5 år."
128,00 kr.
16,5/20
Richard Hamilton Shiraz, 2010 (2012), McLaren Vale
"Frisk, frugtig, fyldig - og hertil solid og saftig, med mild, venlig og sødmefuld, solskinskrydret
smag, der fylder og varer ved. Den er rigtig dejlig, ubekymret og sikker, med lidt mørk
chokolade, lidt ristet egetræ, men især med saften af modne, sorte bær. Den er ung, men
drikkemoden og måske ikke et kompliceret kunstværk, men et nydeligt stykke let forståeligt
håndværk, der går rent ind i den danske smag for Shiraz."
119,00 kr.
16/20
Hamilton's Ewell Vineyards Shiraz, 2002 (2006), Barossa Valley
"Saftig og veloplagt, tør uden at støve, blød som fløjl og med markant bærsmag, især solbær.
Der er krydret solskin i glasset, men trods dens varme sjæl og den medfødte druesødme er
stilen ganske stram, og den holder balancen, selv om marmeladekrukken godt kunne friste.
Den er dejlig og saftfuld nu, også med en svag hilsen fra egetræ, men jeg ville alligevel gemme
den i 3-5 år."
134,00 kr.
HAMILTON RUSSELL ESTATE
Walker Bay
SYDAFRIKA
www.hjhansen-vin.dk
Hamilton Russells eventyr ved Walker Bay er et af mest lysende eksempler på udviklingen i
vinlandet Sydafrika. Da Tim Hamilton Russell havde ledt vidt og bredt for at finde et ideelt sted
til at dyrke Bourgognedruer, endte han i 1975 med et øde landskab længere mod syd i
Sydafrika, end nogen vinstok hidtil havde set. Det var dristigt - og det var ulovligt! Det udvalgte
sted i Hemel-en-Aarde Valley lå uden for det vinlandkort, KWV havde fastlagt, for enhver
måtte vide, at lå for køligt til at der kunne laves ordentlig vin. Og dårlig vin var der i forvejen
overproduktion af.
Hamilton Russell kunne som enhver anden landmand være ligeglad med, hvad staten
mente om hans afgrøder, men KWV havde fat i den lange ende, for de ville ikke tildele ham
kvoter (se: KWV), og uden kvoter ingen vinstokke, og uden vinstokke ingen vin. Kvoterne
måtte han så købe sig (dyrt!) til hos nogle, der ikke brugte deres egne, men da hans nye sted lå
uden for det tilladte vinområde, måtte han ikke bruge druenavne på etiketterne!
Nu følte Tim Hamilton Russell KWV's drillerier som ren chikane, men han var heller ikke
uopfindsom. Han lod sive, at han snart var klar med sin første Pinot Noir, som han ikke måtte
kalde Pinot Noir, men som kom på flaske med kodenavnet P5. Snart vidste alle potentielle
købere, at det stod for Pinot Noir 1985 - og flaskerne fra dengang er i dag samlerobjekter.
Der kom flere benspænd fra KWV. Uanmeldte inspektører kom på besøg for at forvisse
sig om, at der ikke blev lavet seriøs vin, og da de fik øje på winemaker Peter Finlaysons
betydelige "grønne høst", var de overbevist om, at det var et banalt hobbylandbrug. Ingen
vinmand ved sine fulde fem ville klippe så perfekte druer af!
I 1992 blev kvotesystemet ophævet, og samtidig trådte sønnen Anthony ind i firmaet hvor han har været siden. Ligesom faderen er han stædig og idealistisk, bidt af jordbund og
terroir og en rigtig hyggelig og meget vidende personlighed. Allerede i 1994 begyndte han en
pertentlig opdeling af familiens jord og endte med 16 parceller, som har været vinificeret
separat siden da. Målt i druer betyder det, at der var 18 forskellige slags Chardonnay og 9
forskellige slags Pinot Noir, der skulle behandles individuelt.
Kevin Grant afløste i 1991 Peter Finlayson og blev selv i 2004 afløst af Hannes Storm.
Men Anthony er en ivrig medspiller og meget geologisk inspireret (han har analyseret sig frem
til 16 forskellige typer terroir på ejendommen), og sigtet er nu som før: at lave vine i
verdensklasse, gerne hvide, men i hvert fald rødvin, og det vil sige Pinot Noir.
Betingelserne er udfordrende. Vinstokkene vokser tæt på havet, der nok sender dejlige
kølige briser ind og nedkøler druerne, men også kan ødelægge hele årgange med overdreven
kulde. Udbyttet er lavt: ca. 25 hl/ha for Pinot Noir og 28 hl/ha for Chardonnay, og der kan
være store forskelle mellem årgangene. Det er koldklimavine, så det batter.
Under navnet Hamilton Russell sælger de nu kun de to højt berømmede enkeltdruevine
på Chardonnay og Pinot Noir. Der bliver kælet for begge, der hvert år marcherer ind på
vinkortene på nogle af verdens mest berømte restauranter. Pinot Noir'eren lagrer på 228-liters
franske fade i 10 mdr. for at den kølige frugt og det ristede egetræ kan enes bedst muligt. Det
er fremragende vine begge to.
Ved den østlige del af det voksende vinareal ligger en klat jord på ca. 113 ha. Druerne
herfra brugte Anthony tidligere til vinserien "Southern Right", men i 90'erne besluttede han at
lave en selvstændig vin herfra og sælge og markedsføre den under navnet Ashbourne. Noget
tilsvarende har han gjort med et større jordstykke i den vestlige del, hvor druerne nu bruges til
Southern Right. Under et af mine besøg fortalte han, ganske vist med et smil i øjet, at han
havde fire døtre og var nødt til at sørge for, at der var en lille ejendom til hver af dem!
Af mine notater ser jeg, han i 1996 lavede den første Ashbourne Chardonnay og året
efter den første Ashbourne Pinot Noir. Siden er den røde Ashbourne tilsyneladende blevet en
"Capeblanding" med både Cabernet og Pinotage, og den hvide en blanding af Sauvignon Blanc
og Sémillon. Southern Right laves for tiden i to udgaver: Sauvignon Blanc og Pinotage.
Drømmen om en perfekt Pinotage er Anthonys egen - ligesom drømmen om Chardonnay og
Pinot Noir var hans fars. Til det gode formål etablerede han i 1994 "Southern Right Cellars",
der pr. definition skulle specialisere sig i Pinotage.
Siden 2005 har Anthony eksperimenteret med lagring af Chardonnay fra de ældste
vinstokke på amforaer, der er designet til at give samme iltning som egetræsfade, men ingen
garvesyre og ristet smag.
Som en meget sen hilsen fra myndighederne blev Hamilton Russell Vinyards i 1998
forfremmet til at måtte kalde sig Estate.
HVIDVIN
14/20
Southern Right Sauvignon Blanc, 2008 (2010), Walker Bay
"Den har mere fylde end skarphed, mere venlighed end udfordring. Selv syren er kort og
fredsommelig - druesmagen er derimod lang og nydelig. Pæn, pæn, pæn. Den glider ned, men
den sætter ingen aftryk."
109,95 kr.
17,5/20
Hamilton Russell Chardonnay, 2012 (2013), WO Hemel-en-Aarde Valley
År efter år laver familien Hamilton Russell stædigt og dygtigt en af de bedste og mest
konsekvente Chardonnay'er i Sydafrika. Denne 2012'er ingen undtagelse. Den sigter mod
Meursault, med mineralske nuancer, lidt smeltet smør, ristede nødder og nogle dryp
formildende citrus. Den vokser sig mere buttet i glasset, samler sig og bliver mere elegant efter
nogle timer, og især mere kompleks og hermed mere komplet. Den kræver tålmodighed.
Forståelse behøver den ikke, den skaber den selv."
245,00 kr.
RØDVIN
18/20
Hamilton-Russell Pinot Noir, 2002 (2007), WO Walker Bay
"Tæt, pebret næse. Smagen er intens, frugtmættet, saftkoncentreret, tør af natur, men ikke
uden et gavmildt prik af druesødme. Stilen er stram og kølig, dens udtryk er præcise, men bag
den nøgterne struktur anes både frugtig charme og fine, mineralske undertoner. Den minder
til forveksling om en særdeles vellykket Bourgogne, i sublim balance og med udfoldelsen af en
listig lakridssmag i glasset. Herlig, også til mad."
Viña HARAS DE PIRQUE
Maipo Valley
CHILE
Importør: INGEN
Forretningsmanden Eduardo Matte har to store lidenskaber: heste og vin. Da han i 1991
besluttede sig for at købe et stykke land ved navn "Haras de Pirque" i Maipo Valley, var det da
også for både at kunne dyrke vin og opdrætte fuldblods. I løbet af de følgende år blev der
tilplantet 120 ha af ejendommens i alt godt 600 ha. Markerne ligger 550-750 meter over havet
og nyder godt af dagens varme og nattens kølighed.
Efter at yderligere 25 ha er tilplantet med vinstokke i 1999-2000, råder Matte over 145
ha, hvoraf mere end halvdelen er Cabernet Sauvignon, mens resten er fordelt på andre,
traditionelle druer: Chardonnay, Merlot, Carmenère, Cabernet Franc, Syrah, Sauvignon Blanc,
Petit Verdot og lidt Viognier.
Det imponerende byggeri er opført som en kæmpe hestesko (5300 m2), hvor der kan
vinificeres 1,5 mio liter vin årligt. Der er ikke sparet på noget, heller ikke på kvaliteten af
winemakers, for de tæller Viña Carmens tidligere mirakelmand Álvaro Espinoza, Alejandro
Hernández og Philippe Dardenne), samt konsulentbistand fra italienske Renzo Cotarella og
chilenske Cecilia Guzmán.
Vinene laves i 4 serier. Equus, der à meget propos betyder rytter, er den jævne serie,
selv om intet er jævnt her. Herefter følger Haras. Noget finere er serien Character, og de
absolut fuldblods vine lanceres som Elegance. De laves som 100% Chardonnay, der gærer på
franske barriques og ligger "sur lie" i 8 måneder, og som en ren eller næsten ren Cabernet
Sauvignon, der lagrer på franske barriques i 15 måneder.
Vinen laves i dag i samarbejde mellem familierne Matte og Antinori. Deres første
samarbejde på flaske hedder Albis (70% Cabernet Sauvignon + 30% Carmenère) i årgang 2002.
Den har både haft den malolaktiske gæring og derefter 16 måneders lagring på franske
barriques.
I dag laves 5 serier: Albis, Haras Elegance, Haras Character, Haras og Equus. Vinene har
hestenavne, og hestene har vinnavne. Der er ambitioner, know-how og penge bag, så tiden må
vise, om hestene eller vinen kommer først i mål.
Thomas HARDY
AUSTRALIEN
Som det ses under BRL Hardy, er navnet Thomas Hardy ren nostalgi, men det rummer lige så
meget australsk vinhistorie, som navnet Carl Jacobsen rummer dansk ølhistorie. Thomas Hardy
ankom som 20-årig fra England i 1850, foretog sig lidt af hvert, blev blandt andet arresteret for
illegalt guldgraveri - og købte så for penge, han havde tjent som kvægpasser, en lille klat jord 5
km fra Adelaide og kaldte den Bankside - og plantede vinstokke.
Bankside fik vokseværk, og i 1870'er købte Hardy ejendommen Tintara i McLaren Vale. I
1987 kom hans tre sønner med i firmaet, og så gik det endnu mere fremad. Efter Thomas
Hardys død i 1912 kom sønnerne også med i firmanavnet: Thomas Hardy & Sons. I 1982 købte
de Château Reynella og i 1989 det toscanske vinslot Castello di Brolio, som de dog solgte igen
nogle år senere.
Ved ægteskabet med Berri Renmano i 1992 forsvandt navnet Thomas Hardy til fordel for
BRL Hardy, og nogle af de klassiske vine forsvandt også eller blev omdøbt.
Nogle genkendes dog stadig, nu med "Hardys Reynella" som producent. Det gælder
f.eks. den populære serie Nottage Hill, den noget bedre serie Château Reynella og
prestigevinene Eileen Hardy (Chardonnay og Shiraz).
HARTENBERG ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Den lange historie begynder i 1692, hvor to venner planter vin på det sted, hvor Hartenberg nu
ligger. Efter stribevis af dramatik og skiftende ejere begynder den mere nuværende historie i
1986, hvor Tanya Browne og Fiona Macker køber ejendommen og begynder at plante 170 ha.
Men der er også en lille, betydeligt mellemspil: I 1959 blev ejeren Maurice Finlaysons
søn Walter ansat som winemaker, og han begyndte at lave "estatevine" i stedet for at sælge
vinen til destillering. Da Walter Finlayson så i 1975 flyttede til Blaauwklippen, overtog hans
lillebror Peter, og da han i 1982 lod sig lokke til Hamilton Russell, kom Danie Truter til. Lutter
kendte sydafrikanske vinnavne. I mellemtiden var Hartenberg blevet solgt til spiritusfirmaet
Gilbeys, der havde omdøbt ejendommen fra Montagne, som det hed dengang, til Hartenberg.
I 1986 kom så forretningsmanden Ken Mackenzie og købte farmen til sin familie, inklusive de
to døtre, der i dag står som ejere.
De inddeler deres vine i 3 kategorier i stigende rang: "Premium", "Super Premium" og
"Ultra Premium". "Super Premium" består af tre vine: The Eleanor Chardonnay, opkaldt efter
Eleanor Finlayson, har fået 13 mdr. på nye franske barriques og er Hartenbergs hvide topvin.
The Mackenzie Cabernet Sauvignon/Merlot består i virkeligheden (årgang 2005) af 86%
Cabernet Sauvignon + 9% Merlot + 5% Malbec. Den ligger 20 mdr. på franske barriques. The
Stork Shiraz er opkaldt efter Ken Mackenzie, der købte Hartenberg i 1986. Han blev i sin
soldatertid kaldt "Storken". Vinen har dog ingen tynde steder. Den får 19 mdr. på franske
barriques.
Topvinen, den eneste "Ultra Premium" er The Gravel Hill Shiraz. Som navnet fortæller,
kommer den fra et gruset jordstykke. Vinen blev første gang lavet i 1978, men først da Carl
Schultz kom til som winemaker i 1993, blev den rendyrket som en terroirvin og viste sig at
være betydeligt bedre end Hartenbergs øvrige Shiraz. Han tappede nogle flasker til auktionen
for CWG i 1997, og det blev vinens gennembrud. Den ligger 19 mdr. på franske barriques, og
der laves kun godt 500 flasker
RØDVIN
16/20
Hartenberg Merlot, 2006 (2010), WO Stellenbosch
"Karakteristisk sydafrikansk næse med muld, mineraler og lidt hård druesødme. Smagen er
uventet blød og solid, med en mild og raffineret udvikling i glasset. Vinen er nydeligt
balanceret, og frugten er så robust, at man egentlig ikke smager de 17 mdr. på barriques, som
bagetiketten fortæller om."
159,00 kr.
16,5/20
Hartenberg "The Stork" Shiraz, 2005 (2010), WO Stellenbosch
"Der er blød frugt og kokos i næsen - og kaffe, mokka og mere kokos i smagen. Altså nyt
egetræ og potent bærfrugt. Den får en sød tone og en streg mineraler i glasset og smager
pænt og solidt, men den smager mere af Sydafrika og kokos end af Shiraz. Men den er robust,
frugtig - og endnu ung, så giv den 3-5 år."
299,00 kr.
HASELGROVE WINES
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Efter nogle turbulente år er Haselgrove Wines nu ejet af 4 italienske og australske vinfolk.
Ejendommen er grundlagt i 1981 og råder over 10 ha vinmarker med Shiraz, Cabernet
Sauvignon og Merlot, hvoraf en del vinstokke heldigvis er ret gamle. Yderligere køber de druer
fra Adelaide Hills, så de også kan tilbyde koldklimavine på Pinot Gris, Sauvignon Blanc og
Sémillon.
HASTWELL & LIGHTFOOT VINEYARDS
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.vinmonopolet.dk
Ægteparrene Hastwell og Lightfoot slog sig sammen og købte en klat jord i McLaren Vale i maj
1988, og i juli begyndte de at plante vinstokke og oliventræer. Nu laver de vin fra ydmyge 16
ha, men altså nok til, at de også kan eksportere.
RØDVINE
16/20
Hastwell & Lightfoot Cabernet Sauvignon, 2008 (2013), McLaren Vale
"Solbær, solskin, mørk chokolade og egetræ, strøet med rund hånd og godt humør.
Vinstokkene er kun en snes år gamle, men vinen er harmonisk og uden grønne ungdomstoner
- tværtimod er den mildt saftig og både venlig og drikkevenlig trods sin unge alder.
Producenterne lægger stor vægt på, at den er skabt for at blive drukket til mad, men syren er
beskeden nok til, at den også kan nydes uden. Det er et glas saftig elskværdighed. Den vil elske
rødt kød - og alle vil elske den."
199,95 kr.
HAWKE'S BAY
Nordøen
NEW ZEALAND
Ikke mindst blandt de lokale vindyrkere anses Hawke's Bay for aristokraten i den new
zealandske vinhistorie. De første, tvivlsomme vinstokke blev plantet allerede i 1850, og i
1890'erne blev der plantet nøje udvalgte vinstokke af vitis vinifera, og i modsætning til de
nordligere distrikter aftog interessen og jagten på kvalitet ikke i Hawke's Bay.
Efter en stille periode i 1980'erne steg vinarealet med 114% i tiåret 1992-2002, og i dag
er Hawke's Bay New Zealands næststørste vindistrikt (efter Marlborough), med 3375 ha,
svarende til 26,3% af landets samlede vinareal.
Både i forhold og i kvalitet er det nærliggende at sammenligne de to. Hawke's Bay har
flere solskinstimer end Marlborough og nogenlunde samme regnmængde, men ikke samme
gunstige forskel på varme dage og kølige nætter. De bedste vinmarker ligger i læ af kysten, og
vinden spiller en mindre rolle her end i flere andre new zealandske vindistrikter. Lokalt siger
man da også, at det er regnmængden, der bestemmer hver årgangs kvalitet, hverken solen
eller vinden.
De 1270 graddage kombineret med omkring 370 mm regn i oktober-april og en gruset
undergrund med fin dræning giver gode muligheder for at lave topvine. De vigtigste druer er i
rækkefølge: Chardonnay, Merlot, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc, Pinot Noir og
Cabernet Franc. Varmen gør det svært for Pinot Noir at lykkes her, så det er hvidvine på
Chardonnay og Sauvignon Blanc samt Merlotbaserede rødvine, der sætter kursen. New
Zealands bedste "Bordeuxblandinger" kommer fra Hawke's Bay.
HEARTLAND
Limestone Coast
AUSTRALIEN
www.wine.dk
Modellen er ikke enestående i Australien: 4-5 mindre drueavlere og vinproducenter går
sammen for at løfte i flok og løfte bedre. De lægger alle druer i samme kurv, og nogle lægger
jord til, andre lægger kræfter i. Når Heartland alligevel er et helt anderledes projekt, skyldes
det, at de to rutinerede winemakers Scott Colett og Ben Glaetzer og den lige så rutinerede
viticulturist Geoff Hardy var blandt de 4 første pionerer. De fælles druer kommer fra marker i
Limestone Coast og Langhorne Creek, og de færdige vine sælges og eksporteres - i øvrigt med
stort held - i 3 serier: "Heartland Stickleback", "Heartland Coast & Creek" og Director's Cut
Shiraz.
Den sidste er den fineste. Det er en 100% Shirazvin, blandet af druer fra Langhorne
Creek og Limestone Coast. Druerne er plukket om natten, de får tilført udvalgt Rhônegær og
ender med i alt 14 mdr. på små franske og amerikanske fade. Den "almindelige" Shiraz laves
som regel også af druer fra begge distrikter, men her lagrer vinen på større fade.
HVIDVIN
12/20
Heartland Pinot Grigio, 2009 (2010), Langhorne Creek/Limestone Coast
"Den er træfri, men bestemt ikke syrefri, og syren gør den desværre uharmonisk. Druesmagen
er frisk og tør, også aromatisk, men vinen er ikke i balance. Drik den half-and-half med isvand."
109,00 kr.
RØDVIN
14,5/20
Heartland Stickleback Red Reserve, 2008 (2010), South Australia
"Denne usædvanlige blanding af Shiraz, Cabernet Sauvignon og Dolcetto giver en jovial og
saftig vin med mildt væsen og sikker struktur. Den er fyldig og kødfuld og har mere venlighed
og solbærsaft end syre og udfordringer. Den glider nærmest ned af sig selv, og den gør det
saftigt og festligt."
79,50 kr.
13,5/20
Heartland Shiraz, 2004 (2007), Langhorne Creek/Limestone Coast
"Saftig, charmerende, solkoncentreret, solid og sødmefuld. Dejlig og ukompliceret, med
delikat smag af modne, sorte bær og lidt egetræ. Den er et mønstereksempel på årsagen til, at
danskerne har forelsket sig i vellykkede, varme oversøiske Shiraz'er."
79,95 kr.
15/20
Heartland Shiraz, 2008 (2010), Langhorne Creek/Limestone Coast
"Det er ren Ribena: solbær, solmodne druer og druesødme, tilsat en kaffebønne og en
træsplint. Saftig og ekstremt elskværdig - ikke alene pga. sødmen. Tiltrækkende Shiraz med
smagfulde ynder og stor overtalelseskraft."
109,00 kr.
16/20
Heartland Director's Cut Shiraz, 2004, Limestone Coast
"Koncentreret solbær, koncentreret velsmag, koncentreret enkelhed. Utroligt hvad solskin,
sunde druer, energi og dygtighed kan gøre i fællesskab. Den er måske ikke så stram og i hvert
fald hverken udpint eller syredomineret, tværtimod velsignet af god druesødme og med
nydelig - og meget australsk - druekarakter. Intens? Bestemt. Udfordrende? Nej. Dejlig? Ja!"
119,95 kr.
17/20
Heartland Director's Cut Shiraz, 2010 (2012), Langhorne Creek
"Iflg. winemaker Ben Glaetzer var årgang 2010 særligt kølig i Langhorne Creek, der er nabo til
McLaren Vale, lidt syd for Adelaide i South Australia. Køligheden og 14 mdr. på små franske
fade sætter præget: trods solbær og mokka er den ret stram, men lige præcis også venlig og
kærligt omfavnende. Bærsmagen er markant, garvesyren velbalanceret og fint modspillende. I
glasset vinder friskheden frem, dygtigt støttet af fine mineralske nuancer."
199,00 kr.
14/20
Heartland Cabernet Sauvignon, 2006 (2010), Langhorne Creek/Limestone Coast
"Det er en solskins-Cabernet med svesker, blommer og solbær i smagen - og en ret markant
syre, der lukker og slukker. 15 min. luft giver bedre balance: frugten overtager, syren bøjer af.
Resten er blød venlighed og druesødme."
109,00 kr.
HEATHCOTE
Victoria
AUSTRALIEN
Heathcote var i mange årtier mest kendt som et populært fritidsområde med nationalpark og
forlystelser godt 100 km nord for Melbourne, men i løbet af 1990'erne har vinene herfra
profileret sig afgørende. Ligesom i Coonawarra er det en smal stribe rød jord, der er særligt
attraktiv. Den er dannet af finkornet kambrisk materiale og giver især Shiraz en særlig,
mineralsk karakter.
Distriktet blev beplantet midt i 70’erne, men endnu for en snes år siden var Heathcote
vinmæssigt en del af distriktet Bendigo. I dag opnår jordprisen på de bedste steder i Heathcote
svimlende højder.
HEATHCOTE II
Heathcote
AUSTRALIEN
www.vinoble.dk
De to, der har lagt navn til romertallet, er danske Peder Rosdal og franske Lionel Flutto, der i
løbet af forbløffende få år har skabt nogle eftertragtede rødvine i Heathcote. Lidt firkantet er
det Lionel, der står for druerne og Peder, der står for vinen, men i praksis fungerer de netop
som et vellykket parløb. De laver kun vin af egne druer fra egen jord. Druerne i den forholdsvis
kølige dal plukkes sent, så de er så modne som muligt. Vinene får efter kærlig behandling
18-24 mdr. på franske barriques.
De kunstvander ikke, og de 4,8 ha ligger 220-250 meter over havet. Der er især plantet
Shiraz, men også lidt Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot, i 2004 suppleret med en
anelse Tempranillo. 2002 var deres første årgang med Shiraz, som de nu laver i to udgaver:
Heathcote II Shiraz og Heathcote II Reserve. Deres tredje vin er Bordeauxblandingen
Heathcote II Myola, der som eksempel i årgang 2005 bestod af 47% Cabernet Sauvignon + 41%
Cabernet Franc + 12% Merlot. De er ikke alene spændende, men meget spændende at følge og så trækker det jo ikke fra, at der er lidt dansk blod i Shiraz'en.
RØDVIN
17/20
Heathcote II Shiraz, 2004 (2008), Heathcote
"Mokkanæse med en markant lakridskommentar. Smagen er mild, bred, lang og ødsel, med
blødt saftig indledning og kort tør afslutning - inden en lang, delikat svesket eftersmag sender
fine nuancer langt ud i fremtiden. Kompleks og udfordrende vin, der underfundigt forener
kokette og let parfumerede toner med maskuline trut i frugtbasunen. Den har både
personlighed og - meget australsk - druekarakter.Gem den i min. 3-5 år."
335,00 kr.
18,5/20
Heathcote II Myola, 2006 (2009), Victoria
"Dyb næse præget af modne blommer. Smagen er blød og potent, laaaang og udfordrende,
især fordi begyndelsen er mild og saftig, men afslutningen er forholdsvis tør og udholdende.
En disciplineret og velsmagende saftbasker, der viser, hvordan fuldmodne druer og indbygget
solskin kan tæmmes til ren nydelse. Etiketten er ambitiøs og enkel - det er vinen også. Men det
er enkelhed på et højt plan, målt i smag og struktur. Den er dejlig, den er egentlig let
tilgængelig, bærfrugtig og saftig, og den er alligevel stram og velopdragen. Den får en fin
druesødme efter 15-20 min. i glasset, så man kan både ilte og gemme - eller lade være - efter
behag. For mig er det en fremragende kødvin nu, selv om den endnu er langt mere kælen end
bidsk."
445,00 kr.
HEGGIES VINEYARD
Eden Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Vinmarken på 62 ha ligger i 570 meters højde og blev tilplantet som dristigt forsøg i 1971. Men
forsøget lykkedes. Allerede fra første kommercielle årgang i 1979, kunne det smages, at
køligheden gav anderledes vine, især vellykkede hvidvine, der nu også er suppleret med
stramme røde koldklimavine. Der satses dog stadig mest på de hvide vine, ikke mindst på
Riesling, som udgør halvdelen af deres sortiment. De laver to tørre Riesling'er (almindelig og
Reserve) og to søde (Botrytis Riesling og Reserve 242 Botrytis Riesling). De øvrige 4 vine er
(fadgæret) Chardonnay, I Block Reserve Chardonnay, Viognier og Merlot.
Colin Heggie, der havde arvet kvægfarmen, var skolekammerat med Wyndham Hill
Smith, far til Robert Hill Smith (Yalumba). Det er en af vinlandskabet muntre anekdoter, at de
to kammerater mødtes jævnligt for at diskutere kvæg, kvinder, vin og heste og at Wyndham
lidt efter lidt fristede Colin til at sælge et hjørne af farmen, fordi han var lun på at
eksperimentere med vin i højderne. Overtalelsen lykkedes altså til sidst, og Wyndham Hill
Smith gik straks i gang med at plante udvalgte kloner. Vinene sælges stadig under navnet
Heggies Vineyard.
HENLEY PARK WINES
Swan River
AUSTRALIEN
www.lago.dk
Et lille, charmerende stykke Danmark i det fjerne Australien. Ejendommen ved den varme
Swan River blev i 1986 købt af Hans Buchart Petersen, hvis søn Claus med hustru Lisbet har
stået for driften og vinen siden 1993. De laver pæne vine under vanskelige forhold, og ikke så
underligt er der nogle varmblodede hedvine imellem. De laver kun vin af egne druer, flere
slags bordvin samt "portvin", endda af portugisiske druer. Det er et gæstfrit par, kan jeg
bevidne, og de modtager gerne besøg fra det gamle fædreland. Også deres hjemmeside er på
dansk.
RØDVIN
15,5/20
Henley Cabernet Sauvignon, 2009 (2011), Swan Valley
"Kontant og overraskende tør af en Cabernet, der er dyrket i et så varmt klima som ved Swan
River. Men balancen er nydelig, stilen stram, og vinen viser først efter 15-20 min. tålmodighed
nuancer i retning af druesødme og mildhed. Den har lagret 12 mdr. og er et rigtig nydeligt
visitkort fra den danske familie Petersen."
110,00 kr.
15/20
Henley Shiraz, 2008 (2011), Swan Valley
"Vestaustralsk Shiraz med danske fingeraftryk, for den er produceret af familien Petersen på
ejendommen Henley Park. De bor højt mod nord i Western Australia og mangler ikke sol og
varme, men alligevel har stilen både stramhed og personlighed. Vinen får en anelse fin
druesødme i glasset og byder på både røg og lakrids. Hyggelig vin i hyggelig stil."
99,00 kr.
HENSCHKE
Eden Valley
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Vinskribenter bliver ofte bebrejdet, at de lader kendskabet til vinens personer påvirke
vurderingen af personernes vine. I tilfældet Henschke kan jeg vaske mine hænder i snehvid
samvittighed, for jeg kender ikke familien, har aldrig mødt dem og er alligevel begejstret for
deres bedste vine. To gange har jeg endda været på deres kanter i Adelaide Hills og forespurgt,
om de ville tage imod, men uden held. Den første gang frabad familien sig besøg pga. en
familiefødselsdag andetsteds på øen, anden gang pga. høsten.
Men det forhindrer mig ikke i at betragte deres bedste Shiraz'er som nogle af den nye
verdens fornemste, og ikke alene det: De befinder sig i verdensklasse og skal måles med
samme alen som de fineste vine fra Côte Rôtie og Hermitage.
Som familienavnet antyder, ruller der germansk blod i de australske årer. Johann
Christian Henschke kom fra Schlesien til Australien i 1842 og slog sig ned ved Keyneton, hvor
han købte en lille farm. Han plantede frugt - og nogle få vinstokke - men efterhånden blev vin
mere populær i Australien end frugt, og i 1868 kunne han sælge de første flasker. Da verden i
begyndelsen af 1900-tallet råbte efter hedvin, lavede familien hedvin, men det blev dog
rødvin, der blev deres adelsmærke.
Gennembruddet kom i 1958, hvor Cyril Alfred Henschke lavede den første rødvin af
druer udelukkende fra parcellen "Hill of Grace" - opkaldt efter vinmarkskirken Gnadenberg.
Han døde i 1979 ved en vådeskudsulykke, og hans unge søn Stephen måtte tage over.
Det var et lykkeligt generationsskifte. Med Stephen som winemaker og hans hustru Prue
som viticulturist laver familien i dag nogle af verdens fineste Shirazvine, hvoraf Hill of Grace, er
i den absolutte verdenstop. Den vin er så markant, at den i følge James Halliday "kun overgås
af Penfolds Grange som australsk vins mest berømte og beundrede rødvin".
Druerne til Hill of Grace (100% Shiraz) kommer fra 140-150 år gamle præ phylloxera
vinstokke. Alt er (naturligvis) håndarbejde, og vinen lagrer 21 mdr. på nye franske og
amerikanske barriques, før den blandes og aftappes.
Også Mount Edelstone Shiraz og Cyril Henschke Cabernet Sauvignon (opkaldt efter
Stephen H's far) er fremragende, men selv deres mere ordinære vine (ikke mindst den røde
Keyneton Estate (Shiraz/Cabernet Sauvignon/Merlot) er af betydelig kvalitet.
Mount Edelstone Shiraz er også en 100% enkeltdrue vin. Vinstokkene er næsten 100 år
gamle og upodede. Vinen lagrer 21 mdr. på franske og amerikanske fade. Den har været lavet
som enkeltmarksvin siden 1952.
Hill of Roses er opkaldt efter en Barossapræst ved navn Rosenzweig. Det er også en
100% Shiraz, der lagrer i 18 mdr. Druerne kommer fra den berømte Hill of Grace parcel, men
vinstokkene er kun en snes år gamle, så druerne kan ikke bruges til topvinen.
Mount Edelstone: I 1920 plantede Ronald Angas Shiraz på nøjsom sandjord på de østlige
sider af Mount Edelstone ("ædelstensbjerget"). Vinen her er altså fra 90 år gamle og upodede
vinstokke. Vinen har lagret 21 mdr. på amerikanske og fransk hogsheads. Den blev lanceret i
1952.
Lenswood Vineyard i Adelaide Hills blev erhvervet i 1981. Den ligger ca. 50 km fra Mount
Edelstone og Hill of Grace på en mere kølig og fugtig adresse. Her laver familien en
Bordeauxblanding, der traditionelt er markant domineret af Merlot. Den hedder Lenswood
Abbots Prayer.
RØDVIN
19,5/20
Henschke Hill of Grace, Eden Valley, 1989 (2007):
"Ædel, lakridset næse. Blød, lang og udfordrende smag, med intens lakrids. Ekstremt stram i
struktur, helt uden australsk sol og sødme, med raffineret saft, der peger mod blommer,
svesker og røg og som bliver ved med at udfordre i stedet for at behage. Trods sin alder er den
både i frugt, struktur og syre ungdommelig og meget potent. Eventyrlig udvikling efter 20-30
min. i glasset, hvor især røgen og den bløde, sunde frugt imponerer. Harmonisk og dejlig. Den
leger i glasset, den hopper og danser og koketterer - men den holder sig på dydig afstand af
sødme og venlighed."
19,5/20
Henschke Hill of Grace, Eden Valley, 1991 (2007):
"Mørkere, nærmest sort. Enorm i fylde, bredde og kvaliteter, der udfolder sig sindigt i glasset.
Stram og præcis, men trods stramheden nærmest eksploderer den i munden, så blomme,
sveske og engelsk lakrids bliver slynget rundt mellem de forkælede smagsløg. Stor
personlighed, stor karakter, det er Shiraz i Paradisklassen. Her slår menneskeord ikke til.
Pragtfuld, vi er i den allerfineste kategori af Côte Rôtie'er, men alligevel anderledes:
konsekvent blød, saftfuld, mildt og delikat krydret og lang, lang, lang....."
18,5/20
Henschke Mount Edelstone Shiraz, 2000 (2008), Eden Valley
"Intens, næsten bedøvende solbær- og hyldebærnæse. Smagen er lige så intens, saftig og
mere bærfrugtig, med så forskellige nuancer som rabarber og tørrede svesker. Dens karakter
er enestående, det er virkelig en personlighed, der både koketterer, udfordrer og overbeviser.
Den har en dæmpet, skarp tone i sin vellyd, men den er ikke falsk, den er et lille avanceret
solonummer i den samlede symfoni af harmoni og perfektionisme. Det er Shiraz'ernes Ferrari
og hermed ikke en sag for begyndere. Kendere vil forstå at ilte den nænsomt og kysse den
kærligt. Jeg ville bruge den til en god tatar, oksekød uden for vilde krydderier eller vildt. Og jeg
har ikke andre anker, end at flasken synes for lille."
494,75 kr.
18/20
Henschke Abbotts Prayer Merlot, 2004 (2012), Lenswood, Adelaide Hills
"Tæt, saftig og massiv næse af engelsk lakrids. Smagen bekræfter den engelske lakrids og
tilføjer røde(!) bær, slåen og moden sveske, strøet med en teskespids sødme. Mild, blød,
saftkoncentreret og charmerende Merlot, der både er let drikkelig nu og overrumplende
kompleks og udfordrende. Den har et fint, beskedent aftryk af egetræ sidst i smagen, men det
rokker ikke ved den sikre balance. Det er en meget personlig Merlot, der udfolder sig villigt og
ødselt i glasset, men kræver tålmodighed og forståelse."
605,00 kr.
Hans HERZOG
Marlborough
NEW ZEALAND
www.a-vinstouw.dk
Therese og Hans Herzog dyrkede Pinot Noir og havde en 1-stjernet Michelin restaurant
hjemme i Schweiz, men drømte om at lave "franske" vine i et land med mere solskin. De
forhørte sig i Californien, men jordpriserne var afskrækkende - og så blev det Marlborough i
stedet.
De begyndte at tilplante de indkøbte 11 ha i 1996 og satsede som venteligt på franske
sorter som Pinot Noir, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Chardonnay,
Pinot Gris og Viognier - og supplerede med nogle få italienske stokke med Montepulciano.
Første årgang var 1998.
Hans Herzog laver stadig kun vin af egne druer. Udover ret solide vine på Viognier,
Chardonnay og Sauvignon Blanc "sur lie" er det de røde, der dominerer. Det er den type
Bordeauxblandinger, der havde lokket Hans til at forlade Schweiz, og det er solide og
samtidige elegante Pinot Noir 'er. Han laver to af sidstnævnte, begge på kloner fra Bourgogne
og Schweiz (!). Den "almindelige" har ligget "sur lie" i 24 dage og 12-15 mdr. på franske
barriques. Top-Pinot'en Grand Duc har lagret "sur lie" i 12 mdr. og derefter på let brugte fade i
yderligere 6 mdr. for at blive "rundet af".
Pga. nogle rettigheder til navnet Herzog forventes vinene at skifte navn - måske bare til
"Hans". Til gengæld bliver der ikke lavet om på navnet på "Herzog's Restaurant", som Therese
Herzog har drevet siden 2000. Den skal man ikke køre forbi! Det er et af New Zealands bedste
spisesteder - og så kan man smage på "husets vin", hvad enten den til den tid hedder Herzog
eller Hans...
RØDVIN
17/20
Herzog Pinot Noir, 2004 (2010), Marlborough
"Lækker, røget og moden, med raffineret druesmag, karakter og harmoni. Blød og elegant
Côte d'Or stil, velbalanceret, blød og raffineret, med mild syre og med mange fine udtryk i
glasset. Den er på toppen nu og er en overdejlig Pinot Noir."
HEWITSON
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Da Dean Hewitson begyndte at uddanne sig som ønolog ved Roseworthy i Adelaide i
begyndelsen af 80'erne, anede han ikke, hvad han skulle bruge sin uddannelse til, udover at
han skulle lave vin. Han havde ingen aftaler, familien havde ingen vinfirma eller vinmarker, og
selv havde han kun i det fjerne en drøm om at lave vin med Hewitson på etiketten - en skønne
dag. Da han blev færdig i 1986, øvede han sig på forskellige mindre ejendomme i Australien,
inden han i 1987 blev ansat hos Brian Croser på "Petaluma", hvor han i de følgende 10 år især
lærte at lave grundvin til mousserende vin.
I de 10 år hos Petaluma nåede han også at tage en værdifuld tillægseksamen på
University of California, Davis (1990-92), så han var fagligt godt rustet, da han og hans hustru
Lou i 1998 købte en mindre ejendom og lidt jord ved Seppeltsfield i Barossa Valley. Jorden
kunne give lidt, men slet ikke nok, hverken målt i druemængde eller kvalitet, så han måtte ud
og skrive kontrakter med drueavlere i Barossa Valley, Eden Valley og McLaren Vale for at få
druer til de vine, han drømte om at lave.
Selv kan han bidrage med en nyindkøbt parcel i Adelaide Hills, beplantet med Sauvignon
Blanc, som han bruger til at lave en vin med konens navn: LuLu. På en parcel med Mourvèdre i
Barossa Valley fandt han en gammel Shiraz vinstok, som han tog en stikling af, og den har nu
fået børn og børnebørn, der vokser ved familiens vineri i hjertet af Barossa.
Da Dean skulle ud og finde leverandører af druer, stødte han på en ældre drueavler i
Barossa med meget gamle vinstokke af den lidet agtede druesort Mourvèdre, som vi i Europa
især kender fra Provence. De var plantet i 1853, naturligvis upodede, og de havde haft en ret
omskiftelig tilværelse. I nyere tid havde de været forpagtet ud til det store firma Orlando, der
havde pøset dem til med vand, så de kunne give en stor produktion af druer til en billig
rosévin. Nu opdagede Dean Hewitson dem, og "det gav kuldegysninger for en winemaker at se
vinstokke på mere end 150 år," fortalte han, da han var på besøg i juni 2010. Mourvèdre havde
han lært at kende under en af sine studieture i Provence, og han forelskede sig straks i de
gamle "bushvines" med det lille udbytte og den lange historie.
Hans "Private Cellar" vine kommer virkelig fra hans egen kælder. De laves kun i meget
små mængder og er principielt ikke i handlen. Men de viser håndelaget. Foruden den
mesterlige Shiraz/Mourvèdre lavede han også en 100% Tempranillo i 2008, og han
eksperimenterer videre...
HVIDVIN
14,5/20
Hewitson Lulu Sauvignon Blanc, 2010 (2010), Adelaide Hills
"Purung, sprød og frisk, med fint rensende syre og lidt vanille, men især med friskhed og helt
uden aggressioner. Det er en enkel vin, den er let at forstå og let at bruge."
15/20
Hewitson Gun Metal Riesling, 2009 (2010), Eden Valley
"Ligesom Sauvignon'en kommer den fra en enkelt parcel, men nu fra Eden Valley, der er en
underdel af Adelaide Hills. Den har en spinkel, fin Rieslingnæse, er slank og tør med en
markant syre og en sen, fin druesødme. Syren er tilsat, sødmen er naturlig, balancen er fin.
Den har også lidt mineralsk og er meget anvendelig tør madvin."
RØDVIN
17/20
Hewitson Shiraz, 2009 (2012), Barossa Valley
"Dejlig, fuldblods Barossa-Shiraz, med tryk på saft, solskin og umiddelbar charme. Smagen har
en mineralsk flis, ellers er det solbær og brombær, der dominerer - fuldmodne og rigelige. Det
er ikke en Shiraz, der udfordrer smagsløgene, den balsamerer dem. Lækker er den, saftig og
lækker."
174,95 kr.
16/20
Hewitson Ned & Henry's Shiraz/Mourvèdre, 2006 (2010), Barossa Valley
"Mørk bærfrugt - også smagen er mørk, dunkel og saftig, med lakrids og sveske, med fylde og
godt med sul på kroppen, med charme og alkohol, men den holder balancen og er hverken sød
eller fidel. Den strammer sig stilmæssigt i glasset, som om den tager et korset på, der kan
holde dellerne inde. Ilt den i 10-15 min. og få en stor, dejlig, saftig og disciplineret oplevelse af
vellavet australsk Shiraz af modne druer."
169,95 kr.
17/20
"Siden årgang 2002 har der været en lille portion Mourvèdre i Shiraz'en, nogenlunde stabilt
9-10%, og det giver vinen en ekstra dimension. Den er blød og saftig, med delikat druesødme,
der efterhånden forsvinder i glasset og lader den bløde, milde bærsaft tale for sig selv - og den
taler tydeligt! Dejlig vin med markant sveskesmag og både charme og struktur."
169,95 kr.
17/20
"Ung, pågående og superfrisk Barossavin, der år efter år kombinerer Shiraz'ens saftige krydderi
med Mourvèdres ungdommelige grønne friskhed. Det er bedstemor og barnebarn, og de enes
dejligt i glasset, med lidt familiær sødme, der ikke overdrives. French Oak står der på
bagetiketten, ikke mere, resten må man gætte sig til. Men vinen smager ikke af egetræ, den
smager kun af frugt, frisk frugt, og jeg vil med fornøjelse drikke den både til efterårets vildt og
til julens and og gås."
179,95 kr.
16/20
Hewitson Miss Harry GSM, 2008 (2010), Barossa Valley
"Forrygende, saftig og peberkrydret mix af Grenache, Shiraz og Mourvèdre. Den er en anelse
mineralsk og får efterhånden i glasset en udfordrende smag af frisk, stødt peber.
Velbalanceret, blød og solvarm smag."
149,95 kr.
17/20
Hewitson Miss Harry GSM, 2010 (2013), Barossa Valley
"Grenache er ingen hverdagsdrue i Barossa, men Hewitson's blanding Miss Harry er ret kendt
på de kanter, ikke mindst fordi nogle af vinstokkene stammer fra sidst i 1800-tallet. Foruden
44% Grenache består den af andre sydfranske inspirationer som Shiraz (39%), Mourvèdre,
Carignan og Cinsault. Det klinger af sol og varme, men vinen er især tørt krydret, velbalanceret
og nærmest kølig i stil. Efter 20-30 min. i glasset træder moden blomme og nogle solbagte
krydderurter frem, men de supplerer glimrende uden at ødelægge harmonien. Frk. Harry er et
charmerende bekendtskab. Hun er velsmagende, veloplagt, velbygget og velovervejet, og hun
virker både træfri (selv om hun har ligget med et egetræsfad i 12 mdr.) og drikkemoden."
119,95 kr.
17,5/20
Hewitson The Mad Hatter Shiraz, 2005 (2010), McLaren Vale
"Saft for alle pengene, svesket og lakridset saft, overdådig og veloplagt saft, der breder sig
lystigt i hele munden. Det er australsk Shiraz for fuld charmeoffensiv, olieret og fyldig, men
egentlig ikke sød, og den har både mineraler og egetræ i kulissen. Det er sådan en vin, man
godt kan sidde og forelske sig i, fordi den simpelthen bare smager godt. Forelskelsen bliver
endnu mere raffineret, hvis man giver den 15-20 min. luft - hvis man når det. Charme-Shiraz
laves næppe bedre, og den har at fint aftryk af McLaren Vales særlige, raffinerede ynde."
229,95 kr.
18,5/20
Hewitson The mad Hatter Shiraz, 2010 (2012), McLaren Vale
"Blød, rund, saftig - den er ligefrem ødsel med sine spandevis af modne solbær, sit solskin i
glasset, sin kraft og sine bløde muskler. Man fornemmer hverken egetræ eller garvesyre, det
er et glas ubekymret, koncentreret fornøjelse baseret netop på solbær og solskin. Den værner
om sin identitet og kunne ikke være andet end en fuldblods, australsk Shiraz. Yndere vil elske
den hæmningsløst - kritikere vil finde den for bamset, men oversød er den bestemt ikke."
349,95 kr.
16,5/20
Baby Bush Mourvèdre, 2008 (2010), Barossa Valley
"Lillebroderen til Old Garden Mourvèdre er født ved, at stiklinger fra de gamle vinstokke fra
1853 er podet på gamle rodstokke. Det er en varmt krydret og charmerende vin, med
ungdommeligt gå-på mod i glasset og med en raffineret krydring, der holder sig længe og
sikkert. Potent, bærfrugtig og meget personlig."
169,95 kr.
17,5/20
Old Garden Mourvèdre, 2008 (2010), Barossa Valley
"Drygrowing, bushvines fra 1853, håndarbejde hele vejen - og 12 mdr. på nye franske
barriques. Den smager af saft, kraft, charme, krydderi, solskin - og historie. Men den scorer
ikke på historien, kun på sine egne kvaliteter, sin silkebløde smag, sin violnæse, sin lange,
charmerende bærfrugt. Monumental vin, der ikke engang er fuldmoden."
18,5/20
Private Cellar Shiraz/Mourvèdre, 2008 (2010), Barossa Valley
"Dean Hewitson lavede den først som forsøg for at se, hvordan Shiraz og Mourvèdre ville enes.
I denne flaske (85% Shiraz + 15% Mourvèdre) enes de formidabelt. Smagen er mættet, intens,
koncentreret, og en lille, supplerende syrlighed giver en fornem balance. Den er muskuløs på
grænsen til at sprænge flasken, silkeblød og domineret af en raffineret smag af solmodne
solbær i kassevis. En powervin, men en powervin med stor elegance. Den besværlige, men
klimatisk ødsle årgang 2008 har skabt et meget personligt mesterværk."
HILL-SMITH ESTATE
Eden Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Den smukt beliggende ejendom i Eden Valley ejes af familien Hill-Smith. Til ejendommen hører
en vinmark på 7 ha, der er reserveret til Sauvignon Blanc. Første årgang af denne, delvis
fadlagrede vin var 1981. Alle Hill-Smiths øvrige vine: se Yalumba.
HOBBS
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Dette lille, ambitiøse familiefirma ejer sølle 6 ha i Barossa Valley, men laver kultvine, der får
høje priser og mange rosende ord. Det er Shiraz, det handler om. Der er tre udgaver at vælge
imellem:
Hobbs Shiraz er lavet af vinstokke fra 1905. Den fadlagrer i 24 mdr. på franske fade og
koster ved kælderdøren ca. 600 kroner. Det er samme pris for Hobbs Gregor Shiraz fra
vinstokke, familien selv har plantet i 1988. De beskriver vinen som "Amaronestil".
Endelig koster Hobbs Shiraz/Viognier ca. 500 kroner. Den er også lavet af druer fra
vinstokke, der blev plantet i 1988, men med podninger fra gamle vinstokke. Familien laver
også vine på Grenache, Sémillon og Frontignac.
HOLLICK WINES
Coonawarra
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Det er Coonawarra - og så er det rødvin. Hollick har tre pæne parceller med i alt 80 ha med
vinstokke, heraf er de 65 ha med blå druer: Cabernet Sauvignon, Shiraz, Merlot, Cabernet
Franc, Sangiovese, Pinot Noir og Petit Verdot. Deres topvine hedder Ravenswood Cabernet
Sauvignon, Wilgha Shiraz og Neilson's Block Merlot. Rødvin det hele. Ravenswood Cabernet
Sauvignon har været lavet siden 1988, men kun i de bedste år.
Druerne kommer fra ældre vinstokke i den røde jord. Wilgha Shiraz er en tør
koldklimavin. Også disse druer kommer fra den røde jord. Neilson's Block Merlot er også en
koldklimavin, og den laves også kun i de bedste årgange. Fælles for Hollicks vine er, at de er ret
stramme og mineralske.
Ian og Wendy Hollick har lavet vin i Coonawarra siden 1975, men i mange år solgte de
deres druer. Først i 1983 besluttede de at lave vin med eget navn på etiketten. Det gav succes,
så de måtte have mere jord, og i 1987 købte de Wilgha Vineyard i nærheden. I 1989 blev Pat
og Jenny Tocaciu partnere.
HOUGHTON
Swan Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Navngiveren var engelsk officer og med i et lille selskab af ligesindede, der i 1836 købte et
stykke land ved Swan River - hvor samme oberstløjtnant Richmond Houghton aldrig satte sine
officersfødder. En senere ejer, dr. John Ferguson, lavede den første portion vin i årgang 1859,
så Houghton er blandt landets ældste, stadig eksisterende vinproducenter.
Men Houghtons virkelige historie begynder først den dag i 1922, hvor 16-årige Jack
Mann kom i lære som winemaker hos sin far - og derefter var ansvarlig for høsten og vinen hos
Houghton i 51 år og skabte en af de vine, der stadig omtales med nostalgisk ærbødighed i
Australien: White Burgundy, senere mere regulært kaldt White Classic.
Siden 1976 har Houghton været ejet af Thomas Hardy, nu BRL Hardy. Deres topvin er
Houghton Jack Mann Cabernet Sauvignon. Af druer fra den noget køligere Margaret River laver
de nu også Gladstones Cabernet Sauvignon.
Der kan ske mirakler, men de Houghtonvine, jeg har smagt i de senere år, har smagt
mere af fortid end af fremtid.
HUMBERTO CANALE
Rio Negro
ARGENTINA
Importør: INGEN
Humberto Canale var italiensk ingeniør, men som så mange andre emigrerede han til
Argentina for at få arbejde - og måske lidt eventyr. Det var i 1906. Modsat de fleste af sine
vinglade landsmænd blev han ikke i Mendoza, men fortsatte sydpå til det noget køligere
patagonske landskab ved Rio Negro. Han købte lidt billig jord, plantede vinstokke og høstede
sin første årgang i 1913.
I dag råder de over ca. 150 ha vinmarker og adskillige flere ha med frugttræer og buske, der fint omkranser vinstokkene og giver dem læ for de undertiden ret barske vine. Jeg
har kun besøgt Humberto Canale et par gange i sommermånederne (februar-marts!) og
forbinder stedet med lune aftener med hele lam og gedekid på grillpladsen - og selvfølgelig
moden Malbec i glasset. Men på de barske årstider kan der være virkelig barsk her, hvor der
omtrent er "hul igennem" til Antarktis.
Det er først fra 1991, der er satset ihærdigt på vinen på bekostning af æbler og pærer,
endda så meget, at "danske" Hans Vinding-Diers blev ansat som konsulent i 1999 og har
bidraget til at "løfte" især de bedste vines kvalitet. Det er jo svære klimatiske betingelser, hvor
risikoen er stor, men hvor gevinsten er det perfekte koldklima. Kun i New Zealand produceres
der vin sydligere end i Patagonia, og udover at frugttræer og popler må indhegne vinmarkerne,
må man opstille varmeovne til bekæmpe den farlige frost.
Der er lavet om på navne og serier i de senere år, men det nyeste skulle være, at de
laver 4 serier, der nedefra er: "Black River", "Intimo", "Estate" og "Gran Reserva". Sidstnævnte
topvine er enkeltdruevine på Malbec, Merlot, Cabernet Franc og Pinot Noir, der trives godt i
dette kølige landskab.
HUNTER VALLEY
New South Wales
AUSTRALIEN
Da kaptajn Arthur Philip den 26. januar 1788 landede i Botany Bay ved det nuværende Sydney
med sine ca. 700 straffefanger og koloniserede Australien, havde han også vinstokke og andre
praktiske planter med. De var indkøbt i Cape Town og Rio de Janeiro, fortæller hans
optegnelser, og han ventede sig en del af dem. I de første år foregik al virksomhed omkring
stationen i Sydney. Først i 1820'erne begyndte en egentlig udflytning, og i 1830'erne blev
Hunter Valley N for Sydney Australiens første egentlige vindistrikt.
James Busby var en af pionererne. Han ankom til Sydney i 1824 med sin far. Han havde
været i Bordeaux og var blevet så begejstret, at han i 1825 fik udgivet pionerværket "Treatise
on the Culture of the Vine" - uden at have plantet en vinstok selv. Han ville udbrede
kendskabet og glæden ved vin - der samtidig kunne give nogle af koloniens indbyggere en sund
og gavnlig fornøjelse.
Han fik skøde på 810 ha ved Singleton i Hunter Valley, det længste det var tilrådeligt at
begive sig fra kolonien. Han kaldte ejendommen "Kirkton", men man ved faktisk ikke, om han
nogensinde så den. Han blev nemlig fristet af at lave en elementær landbrugsskole ved
Liverpool, SV for Sydney, så han brugte sin begrænsede viden teoretisk.
Også skolen gik det skidt, Busby tog tilbage til London, men vingården blev passet af
andre, og Busby fik tilsendt lovende vin fra den til London. Iflg. samtidige breve mente hans
vinhandler i London, at vinen smagte som portvin uden alkohol, så han tilrådede, at vine fik
tilsat brandy for at klare sørejsen.
Efter en ny vinrejse til Frankrig og Spanien tog han tilbage til Sydney i 1832 og havde
nogle flasker med tilbage. De smagte ham godt, så han havde bevist, at de nye australske vine
fra Hunter Valley kunne eksporteres og tåle rejsen! I Frankrig havde han observeret, at den
bedste Hermitagevin blev sendt til Bordeaux for at forbedre de røde Bordeauxvine. Måske var
det herfra, han fik ideen til at blande Shiraz og Cabernet.
I 1832 blev der lavet en oversigt over vinmarker i Hunter Valley. Den viser sølle 0,4 ha
organiseret vinmark, men i 1840'erne begyndte det at gå stærkt. I en ny optælling i 1843
havde Hunter Valley godt 100 ha med vinstokke, og i 1850 var tallet vokset til ca. 200 ha. I
1843 havde dr. Henry Lindeman tilplantet sin ejendom "Cawarra" - aboriginal for "ved floden og hermed grundlagt, hvad der senere skulle blive Australiens største vinfirma.
I 1847 var der kommet så mange ivrige vinplantere, at de dannede deres egen forening:
"The Hunter Valley Vignerons Association". Da Australien blev delvist selvstændigt i 1901, blev
grænserne mellem delstaterne blødt op, og der strømmede billig vin til New South Wales fra
Riverland. Det kunne mærkes på humøret i Hunter Valley, og depressionen i 1930'erne tvang
vinpriserne så meget i knæ, at mange drueavlere og vinproducenter opgav.
Ved Verdenskrigens afslutning i 1945 var vinarealet på 1000 ha i 1900 faldet til 400 ha,
og først det forsigtige rødvinsboom i 1950'erne og de mere energiske i de følgende årtier fik
igen tallene til at frem, så vinarealet midt i 1970'erne var nået op på 400 ha.
Endnu da jeg besøgte Australien første gang i 1990, talte man med ærbødighed om
Hunter Valley, der sammen med Barossa Valley var de kendteste vindistrikter. Efterhånden
som interessen - især eksportinteressen - for varme, alkoholrige vine faldt i slutningen af
1900-tallet, faldt Hunter Valleys betydning også, og i dag søger vindyrkerne mod mere kølige
adresser.
Hunter Valley er delt i Lower og Upper, hvor Lower Hunter Valley er den sydligste og
køligste. Mens der er ekstremt varmt i Upper Hunter, er der meget varmt i Lower og kun få
formildende (=afkølende) omstændigheder. Man sværger stadig til den gamle, populære drue
Sémillon, der sammen med Chardonnay og Shiraz dækker ca. 75% af af vinarealet - mens
resten deles af Cabernet Sauvignon, Gewürztraminer, Verdelho (!) og Pinot Noir.
Upper Hunter Valley har kun halvt så stort et vinareal. Her står Sémillon for ca. 25%
foran Chardonnay og Cabernet Sauvignon. Der er noget varmere her end i Lower Hunter og
især falder der noget mindre regn.
Hunter Valley er kapitel 1 i Australsk Vinhistorie, men klimaet gør det svært at lave vine,
der interesserer moderne vindrikkere. Yderligere har Hunter Valley flere gange i de forløbne
10-20 år været hærget af voldsomme brande, der har raseret både beboelse og vinmarker.
ISABEL Estate
Marlborough
NEW ZEALAND
www.hallervine.dk
Isabels Sauvignon Blanc har i mange år været en af favoritterne på det britiske marked, og de
scorer også ofte høje points hos ping'erne i USA. Æren tilfalder især den tidligere pilot Mike
Tiller, der i 1982 gik i land og sammen med sin kone Robyn slog sig ned, købte jord og plantede
vinstokke ved Renwick i Marlborough.
I en årrække solgte de deres druer og vin til andre producenter, bl.a. til Cloudy Bay, men
efter at de havde gjort et heldigt forsøg med Pinot Noir i 1994. Typisk for Marlborough bliver
ca. halvdelen af vinarealet brug til Sauvignon Blanc, mens de andre må dele resten.
Der laves fast 5 enkeltdruevine, foruden en sød Noble Sauvage, nemlig Sauvignon Blanc,
Chardonnay, Riesling, Pinot Gris og Pinot Noir. Altså langt overvejende hvide vine, men deres
Pinot Noir er også et bekendtskab værd.
RØDVIN
16/20
Isabel Pinot Noir, 2000 (2007), Marlborough
"Saftig, peberkrydret Pinot med indbydende næse, fornem druekarakter og spændstig krop.
Stram i stil, men med lidt velgørende druesødme og i gennemført nydelig balance fra første sip
til sidste eftersmag. Vellykket koldklimavin, hvor frugten er moden og syren venskabelig. Dejlig
madvin."
180,00 kr.
JACKSON ESTATE
Marlborough
NEW ZEALAND
www.suenson.dk
Forhistorien er lang, for den nuværende ejer John Stichburys oldefar Adam Jackson - der har
lagt navn til familiefirmaet - kom fra England og slog sig ned i Wairau Valley allerede i 1842,
men han dyrkede ikke vin, og de første vinstokke blev først plantet i 1987. John og hans bror
Warwick havde tænkt sig at avle druer og sælge dem til de større firmaer, men dels frygtede
de for overproduktion af druer, dels blev de grebet af tanken om at lave vin af egne druer. Det
gjorde de så, og i 1991 kunne de præsentere den første flaske vin med Jackson Estate på
etiketten.
I 1997 solgte Warwick sin halvpart, der kom nye aktionærer med i firmaet, og efter
sigende skiftede John Stichbury i den grad image i sin nye rolle som Managing Director, at han
lod sine viltre lokker klippe af og skægget barbere væk, og så begyndte han at gå med jakke og
slips. Det har givet resultat - selvfølgelig suppleret med vinenes kvalitet. Der er godt 42 ha
tilplantet med især Sauvignon Blanc, Chardonnay, Riesling og Pinot Noir - det er ikke
Marlborough for ingenting.
Gennembruddet kom med Sauvignon Blanc, som for så mange andre i Marlborough, og
de har stadig Sauvignon Blanc på en snes parceller fordelt på 12 adresser i subregionerne
Renwick, Wairau og Omaka. De laver 4 forskellige udgaver. Dyrest er Jackson Estate Grey
Ghost Sauvignon Blanc, herefter kommer Green Lip, Stich og Estate. Bedste Chardonnay er
Shelter Belt Chardonnay. Riesling laves kun i en botrytis udgave. Til gengæld laver de 2
glimrende Pinot Noir'er, Gum Emperor Pinot Noir og Jackson Estate Widow Pinot Noir. John
Stichbury mener optimistisk, at Marlborough kan blive så international markant med Pinot
Noir, som distriktet har været med Sauvignon Blanc.
JASPER HILL
Heathcote
AUSTRALIEN
www.laudrup.dk
Ron Laughton var en af de første og dristige, der vovede at plante vinstokke i Heathcote godt
hundrede km nord for Melbourne. Det var i 1975, hvor jorden endnu kunne købes for en slik –
i dag er den uopdrivelig. Hans første årgang var 1982.
Laughton troede på den indtil 3-4 meter dybe, røde, mineralske jord af vulkansk, men
fint nedslebet materiale. Her ville han plante Shiraz (og Riesling), og det skulle være på
vinstokkenes egne rødder. Det kunne lade sig gøre, fordi Heathcote var en af flere ”lommer” i
Victoria, som vinlusen phylloxera ikke havde fundet endnu, selv om den desværre var trængt
ind i Victoria.
Fra første vinstok kom i jorden, har Laughton arbejdet biodynamisk. Rudolf Steiner er
hans forbillede, men Laughton er ikke religiøs. Han har ikke brugt kemi siden dengang i 1975,
bortset fra at han undertiden er nødt til at anvende lidt kobbersulfat, ellers er alt materiale
planternes og naturens eget, selv komposten er konsekvent biodynamisk og meget nyttig. På
grund af det biodynamiske forarbejde behøver han heller ikke tilsætte syre til sine vine, for de
er i balance fra naturens hånd, siger han.
Grundprincippet er, at alt i og omkring jorden skal være levende. Derfor ingen kemi.
Han kunstvander heller ikke, og lidt koket titulerer han sig selv som vigneron, ikke som
winemaker. Hans pointe er, at vinen laves på marken, især takket være den naturlige vildgær.
Han selv spiller en mindre rolle, og hvis han så i øvrigt sørger for at forstyrre vinen så lidt som
muligt, laver den stort set sig selv. Jo, der er lidt koket, men han siger det så overbevisende, at
man er lige ved at tro på miraklet.
Den malolaktiske gæring går i gang af sig selv, og så venter der de røde vine ca. 15 mdr.
på nye og næsten nye franske barriques. Laughton laver vin under 3 etiketter: Jasper Hill
(Grenache), Georgia's Paddock (Riesling, Sémillon, Viognier, Nebbiolo og Shiraz) samt
prestigevinen Emily's Paddock, der er en forrygende blanding af Shiraz og Cabernet Franc.
Georgia og Emily er husets døtre, der altså har lagt navn til de bedste vine. En paddock
er i Australien et indhegnet jordstykke, og de har fået hver sit. Emily er den ældste, så hun har
fået det bedste og lægger navn til de dyreste vine. Hun er også gået i faderens fodspor og
bistår allerede med at hjælpe naturen med at lave familiens vine.
Det er en anden af Laughtons pointer, at når vinstokkene i de to paddocks er ens og
plantet samtidig, når plukning af druer og behandlingen af dem er ens, og når vinen får
nøjagtig samme lagring og aftapning – og der så alligevel er betydelig forskel på vinene fra de
to paddocks, der ligger ca. en km fra hinanden, må det skyldes forskellen i terroir. Det kan dog
også skyldes, at der i Shiraz’en fra ”Emily’s Paddock” indgår ca. 3% Cabernet Franc.
Sammen med Michel Capoutier fra Rhônehuse af samme navn tilplantede Laughton i
1998 ca. 8 ha med lige dele Shiraz-vinstokke fra Heathcote og Syrah-vinstokke fra Rhônedalen.
Resultatet hedder Pleiade, opkaldt efter Syvstjernen, som iflg. Laughton kan ses både fra
Victoria og Rhône. Det er et spændende samarbejde, der har adresse lidt nord for Heathcote
og La Pleiade er en imponerende vin, der er helt anderledes end vinene fra Jasper Hill (se:
Pleiade).
HVIDVIN
15/20
Georgia’s Paddock Riesling, 1999 (2011), Heathcote
“Gul og klassisk I både næse og smag, men domineret af en ret aggressiv syre. Slank stil, helt
uden fedme og sødme. Vellykket af en 12 år gammel australsk Riesling.”
14,5/20
”Klassisk Riesling med fremtrædende petroleum, både i næse og smag. Ret slank, ret præget
af syre og ret ung trods sine 9 år. Markant skelet, men nærmest kødløs.”
255,00 kr.
“Frisk og meget ung Riesling fra en lille høst, fordi Laughton ikke vil sprøjte sig ud af
problemerne. Endnu hvalpet, men med samme markante syre som de ældre udgaver. Den
er endnu ikke i ligevægt og for ung og usikker til at få en fair bedømmelse.”
RØDVIN
15,5/20
Georgia’s Paddock Shiraz, 1994 (2011), Heathcote
“Varm, røget og moden næse. Der er mere røg i smagen – og en ret markant syre, der giver
små, ærgerlige balanceproblemer. Vinen virker fuldmoden og ville være en stor nydelse, hvis
man kunne nøjes med at drikke første halvdel af den!”
18/20
“Den er ved at være moden og samler sine mange og delikate evner og udfolder kaskader af
bærsaft, varme krydderier, udholdende lakrids og stor personlig charme. Lækker, blank og nu
så afklaret, at den er mere til at nyde end til at udfordre.”
18/20
"Næse med svulmende solbærsaft. Smagen svulmer videre, men foruden at være saftfuld og
ødsel, bærfrugtig og alkoholstærk, er den også stram og tør. Der er kun et forsigtigt nip af
druesødme, og selv om den ret tørre afslutning formildes noget efter 10-15 min. i glasset, er
stilen ret streng og disciplineret for en australsk Shiraz."
336,25 kr.
18/20
“En varm, klassisk Shiraz fra en varm, klassisk årgang. Imponerende dyb næse - tiltalende og
udfordrende smag. Stram stil, fint kontrolleret druesødme. Men dens virkelige styrke er en
massiv, saftig charme, der enes pænt med den sene syre. Det er endnu en ung vin,
velbalanceret og besættende.”
17,5/20
”Dyb, poleret næse og saftig, raffineret smag. Blank stil med nuancer fra engelsk lakrids til
muntre julekrydderier. Smagen er lang og udfordrende, saftig uden at være banal eller
bamset, snarere veloplagt stram. Meget ung og meget lovende.”
494,00 kr.
16/20
Emily's Paddock Shiraz/Cabernet Franc, 1994 (2011), Heathcote
“Dyb, røger næse med et markant tilskud af kamfertræ. Smagen holder sig pæn og stram,
men syren vokser og maser sig på. Vinen har stadig en dyb, røget, nostalgisk charme, men den
virker lidt udmattet.”
19,5/20
“Der forekommer at være et århundrede I stil og udholdenhed mellem 1997 og 1994. Denne
97’er har en dyb, robust charme med både ristet druesødme og beherskede julekrydderier.
Den er fuldmoden, rund og blød, med overbevisende struktur og lang, kælen smag. Herlig. Det
er Jasper Hills fineste visitkort.”
19/20
”Dyb og næsten overcharmerende næse. Smagen er blød, domineret af kamfertræ, meget
personlig og inspirerende. Blank og dyb, en flot vin, der smukt kombinerer Victorias solskin og
modne druer med Rhônes strenghed i stil og mineralske toner.”
19/20
"Raffineret og yndefuldt parfumeret næse, der går i retning af kamfertræ og kardemomme.
Blød, elegant smag, der begynder mildt og indtagende og udvikler sig mod det mere og mere
tørre - for at ende i tørstof, garvesyre og koncentreret sveske. Stor, flot, kompleks, rig og
udfordrende vin, hvor Shiraz bidrager med solskin, potens og karakter og Cabernet Franc med
mildhed og bærfrugtig charme. Fantastisk samarbejde i en overdejlig vin - der oven i købet
udfolder endnu mere charme, saft og selvsikkerhed efter 20-25 min. i glasset. Der er egetræ et
sted i baggrunden, og jeg ville gemme den i 3-5 år, måske mere. Den kan holde til mere spørgsmålet er, om den bliver bedre af det."
596,00 kr.
18,5/20
“Dyb, lakridset næse. Smagen er domineret af røde bær, ungdom og ligefrem friskhed. Den er
blank og udfordrende, og den markante syre giver en fin balance med den tætte bærfrugt. Den
udfolder en delikat flavour af kamfertræ og holder en imponerende balance. Meget ung og
meget, meget lovende.”
674,00 kr.
JINDALEE ESTATE
Geelong, Vic.
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Projektet blev påbegyndt i det enorme Riverland, men i 1999 købte Jindalee Idyll Vineyard i
Geelong lidt uden for Melbourne af det kunstneriske ægtepar Sefton. Der laves 4 forskellige
vine: Chardonnay, Gewüztraminer, Shiraz og Pinot Noir, alle ukomplicerede, men især
Chardonney'en kan være glimrende i gode årgange.
JOHN DUVAL WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
John Duvals vine bliver aldrig som Penfolds', sagde han selv, da han efter 29 år som winemaker
hos Australiens mest berømte vinhus begyndte for sig selv i 2003. Af de mange år havde han
været Chief Winemaker i de sidste 17 år og hermed haft ansvaret for bl.a. australsk vins
kronjuvel Grange, så han vidste, hvad det gik ud på. Hans program var da også klart nok
dengang i 2003: Han ville lave så gode vine som muligt af nogle af verdens bedste druer,
nemlig dem fra Barossa Valley.
John Duval er ægte "indfødt", uddannet på Roseworthy i Adelaide i 1973, og så gammel
at han har stået i vinlære hos navnkundige Max Schubert og dennes efterfølger Don Ditter.
Han har også fået vinen ind med modermælken, eller måske var det gedemælken, for hans
familie havde i mange år haft kombineret fårestation og vinmark og havde à propos solgt
Shirazdruer til Penfolds.
Plexus 2003 var Duvals første vin, og det var ikke en ren Shiraz, som de fleste havde
ventet, men en Rhôneblanding af Shiraz + Grenache + Mourvèdre. Den scorede 94 points hos
Robert Parker, og så var vejen banet for international succes.
Efter Plexus fulgte den første 100% Shirazvin: Entity 2004, der blev sendt på markedet i
2006 og fik 95 Parker-points og en masse andre gunstige roser. 17 mdr. på barriques, suveræn
struktur og lang holdbarhed lød den samlede dom.
Endelig kom tredje fuldtræffer: Eligo 2006, der "kun" fik 94 points af Parkers australske
"neger" Jay Miller, men af andre af hans landsmænd blev kaldt den bedste Shirazvin, Duval
nogen siden havde lavet - altså inklusive 17 årgange af Grange. John Duval har grønne fingre,
når det gælder Shiraz, og selv om priserne på hans vine er ganske pebrede, så bliver de
alligevel revet væk af samlere og modedrikkere. Og det skønt det er gemme-gemme-vine.
JOOSTENBERG WINES
Paarl
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Joostenberg blev købt af en Myburgh i 1879, og familien har ejet ejendommen siden. Men det
har ikke altid været vin, de forlystede sig med. I mange år var det druer til destillering, så var
det druer til de tørstende co-operativer til billigvin, og første da brødrene Tyrrell og Philip
Myburgh kom til i 2000 blev druerne brugt til at lave egen vin med eget navn på etiketten.
Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at udvalget er begrænset, og at der nærmest kun laves
rødvin. Topvinen er ubetinget Bakermat, der betyder "fødested". Det er ret international
blanding af franske druer (Cabernet Sauvignon, Merlot, Shiraz og Viognier) og den portugisiske
portvinsdrue Touriga Nacional, der udgør ca. 5% af vinen. Vinen lagrer på franske fade i 24
mdr. i alt.
JORDAN WINERY
WO Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.vinmonopolet.dk
Ted og Sheelagh Jordan købte ejendommen med tilhørende 146 ha i 1982 og gik straks i gang
med at plante til og plante om. I 1993 kom næste generation med, deres geolog-søn og hans
økonom-hustru, og det er de to - Kathy & Gary Jordan - der har stået for både vin og ejendom
siden.
De laver en glimrende Blanc Fumé af 100% Sauvignon Blanc, der er delvis fadgæret. De
laver også en glimrende tør Merlot med små dele Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
De fremhæver selv den røde Bordeauxblanding Cobblers Hill (Cabernet + Merlot), som deres
røde flagskib og Nine Yards Chardonnay som deres hvide, og det er begge solide, glimrende
vine. Men undertiden overgår Gary Jordan selv de to, nemlig når der skal laves særlige cuveer
til det årlige "Cape Winemakers Guild". Også til auktionen i 2009 havde han lavet sådan et par
pragtflasker, og selv om det er ærgerligt, at de ikke er i "åben handel", så viser de dog, hvor
fremragende vine, Jordan kan lave.
Den ene var Auction Reserve Chardonnay 2008, en 100% Chardonnay lavet med druer
og vildgær fra omtalte Nine Years Chardonnay Vineyard. Den er gæret på 228-liters fade fra
Bourgogne i 12 mdr. og forener mineraler med egetræ og citrus. Den røde pendant hedder
Jordan Sophia Auction Reserve 2007 og er iflg. Gary Jordan en blanding af de bedste fade med
Cobblers Hill. Druerne er 54% Cabernet Sauvignon + 38% Merlot + 8% Cabernet Franc
(50/30/20 i årgang 2006). Den har tilbragt i alt 26 mdr. på franske barriques. Det er en
"showwine", ja - men den viser altså potentialet hos Jordan.
J.P. BREDELL WINES
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
I de tunge 1970'ere og 80'ere, ja lige indtil embargoen mod sydafrikansk vin blev ophævet i
1992-93 var Anton Bredells vine højt værdsatte overalt i Cape, for det var søde, milde, varme
hedvine, der uden problemer måtte hedde både "Vintage" og "Port" på etiketten. Der blev
lavet "portvin" i Stellenbosch allerede i 1993, og i 1942 igangsatte KWV et større program for
udbredelse af druer til "portvin" i Helderberg-området. I 1965 overtog familien Bredell
ejendommen Helderzicht og satte gang i de hede vine - indtil eventyret så begyndte at blege
noget ud, da der igen kunne eksporteres, og de portugisiske navne var forbudte at bruge.
Mere og mere af produktionen lægges derfor over på bordvine, især de røde, og Bredell
laver en pæn Chardonnay og lovende Cabernet Sauvignon og Merlot. Men på hjemmefronten
er Bredell stadig identisk med "portvine", og det bliver de nok ved med at være, så længe
nogen kan huske de glade hedvinsdage.
Anton Bredell lavede (og laver) sine bedste hedvine af bush vine druer, der får masser af
solskin og varme. Jeg har haft lejlighed til at smage adskillige af dem, og de smager fra
udmærket til virkelig spændende - man skal bare vænne sig til, at udtrykkene ikke "smager"
som ved den ægte portvin. En "Vintage Port" kan godt smage mere af Tawny, og udtrykket
"Tawny" ser man faktisk ikke.
Jeg har gjort flere sympatiske notater om de bedste Bredell-vine. De er
rene og spændende, som unge og vellavede Vintage Ports i vellykkede årgange. De smager
godt - overraskende godt - de har frugt, saftighed og umiddelbar friskhed, men de har (nok)
ikke den ægte vares holdbarhed.
KAESLER VINEYARDS & WINERY
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.stonegrange.dk
Der er så mange "nykommere" i Barossa Valley, at det er helt forfriskende at møde en familie
med lange rødder - og samtidig med kultvine, der trækker høje priser og flade næser ved
kælderdøren i vore dage. Men billedet holder desværre ikke, for nok kom den første Kaesler
fra Schlesien til Barossa Valley i 1845, og nok plantede familien de første vinstokke i 1893, hvor
de to år tidligere havde købt 40 ha, som de plantede til med Rhônedruer - men den sidste
Kaesler har, desværre for den gode historie, for længst forladt "The Kaesler Farm" på den
attraktive adresse Barossa Valley Way i Nuriootpa. Det gik sådan til:
I 1944 havde de tre brødre Arthur, Ernst og Peter Kaesler fået overdraget hele
herligheden for at føre familiefirmaet videre. Det havde ikke så meget med vin at gøre, for
deres far havde i flere omgange revet gamle vinstokke op for at plante ferskner og abrikoser,
og den stadig reducerede mængde druer blev brugt til at lave "portvin" af. Det havde heller
ikke så meget med generationsskifte og samarbejde at gøre, for de tre drenge fik simpelthen
hver 1/3 af jord og bygninger og måtte herefter klare sig selv - hver for sig.
Arthur var den yngste af dem, og tilsyneladende også den mest ihærdige. Men tiden løb
fra tørrede abrikoser, så i begyndelsen af 60'erne plantede han Shiraz og Grenache på sin
tredjedel - stadig til brug for "portvin". Men så faldt interessen for lunken "portvin", og rødvin
havde familien ikke tradition for. Arthur havde overtaget nogle gamle vinstokke af Shiraz,
plantet i 1893, men han kunne ikke sælge druerne til nogen af de lokale producenter, og han
kunne ikke lave vin selv.
Efter flere års pengenød måtte Arthur i 1986 sælge sin tredjedel til en lokal havearkitekt
Toby Heuppauff, der sammen med sin kone gav farmen en tiltrængt "kærlig hånd", så den
kunne tages i brug igen i 1990. Da havde de to andre brødre også solgt deres tredjedele, der i
følge de nye ejere var så misligholdte, at mange frugttræer og vinstokke måtte rives op med
rod.
I dag ejes farmen, der nu hedder "Kaesler Vineyards & Winery" og har både egen
restaurant og smagelokaler, af en række internationale, vingale investorer med den
schweiziske bankmand Edouard Peter i spidsen. Men en vigtig aktiepost ejes også af
winemaker Reid Bosward, der er uddannet fra Roseworthy og har lang erfaring fra både
Australien, Sydafrika og Graves. Bosward har 24 ha vinmarker at gøre godt med, og efter at
første flaske med navnet Kaesler på etiketten blev præsenteret i 1997, er det slut med at
sælge de gode druer. Det gik ikke mindst ud over Seppelts', der i mange år havde fået alle de
bedste.
Og de bedste var virkelig lovende, kunne Bosward hurtigt konstatere. Der var stadig 1,5
ha med Shiraz fra 1893, og mere end 70% af vinstokkene var mere end 40 år gamle. Han
lavede af årgang 1997 en flaske Shiraz, som han kaldte "Old Bastard" og som smagte så
overbevisende, at Peter, Reid og et par andre investorer i november 1999 gav havearkitekt
Heuppauff et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Så greb investorerne igen dybt i lommerne og
doblede vinarealet op ved at købe 12 ha med mange ældre vinstokke af de to tredjedele,
Arthur Kaeslers brødre havde arvet og igen solgt videre. Hermed var farmen fra 1893 igen
tilbage i ét stykke, og da der nu var 24 ha vinmarker med fremragende druer, måtte der også
bygges et helt nyt vineri. Det stod færdigt i 2002.
Og så et spring til nutiden, hvor vinene fra Kaesler er blevet sande kultvine, også for
dem, der ikke kender forhistorien. Old Vine Shiraz af de nogle af de ældste vinstokke fra 1893
er nærmest uopdrivelig, for mange også ubetalelig. I årgang 2006 fik den 93 points i Robert
Parkers "The Wine Advocate" og 95 points hos James Halliday, og det er noget, det flytter
flasker. Kaesler Old Bastard Shiraz scorede 95 points hos Parker i årgang 2004, og Kaesler The
Bogan Shiraz, 2005 scorede 96 points, det samme som Kaesler Old Vine Shiraz, 2004. I
årgangene 2004 og 2005 havde Parkers "The Wine Advocate" i alt 18 Kaeslervine med mere
end 90 points og med så mange rosende beskrivelser, at de stort set kunne sælge sig selv i det
eksklusive boutique winery.
Til glæde for mundvandet følger her nogle stikord om de vine, de fleste må nøjes med at
læse om:
Old Vine Shiraz laves af druer fra gamle vinstokke, men ikke kun af de ældste. Der blandes
druer fra vinstokke fra 1961 med druer fra de ældste vinstokke fra 1893. Det er en kraftkarl,
der både er intenst saftig og mineralsk elegant.
Old Bastard Shiraz er et saftkoncentrat lavet af druer fra de ældste vinstokke fra 1890'erne.
Den får 22-24 mdr. på nye franske barriques og er suverænt Kaeslers dyreste vin.
Stone Horse Shiraz er en koncentreret, kødfuld vin, der mangler de to førstes elegance bag
kraften.
The Bogan Shiraz har både krop, kraft og krydderi. Vinstokkene er fra både 1800- og
1900-tallet, og vinen får sin fine balance af 2-3% Viognier som i Côte Rôtie.
Grenache the Fave er den eneste 100% Grenache. Vinstokkene er fra 1960'erne.
GSM Avignon er en blanding af Grenache, Shiraz og Mourvèdre, med 12 mdr. på franske fade
og lavet af druer fra vinstokke på 70-100 år.
GSM Stone Horse er lavet af samme blanding, men med så meget Grenache (65-70%), at den
minder mere om Châteauneuf end om det nordlige Rhône.
Old Vine Cabernet Sauvignon indeholder også 6-8% Petit Verdot. Den lagrer 14 mdr. på franske
barriques .
KAIKEN
Mendoza
ARGENTINA
www.bichel.dk
Lysten til nye udfordringer og en begejstring for argentinsk koldklima-Malbec førte i 2001
Aurelio Montes (se: MONTES) over Andesbjergene og ned i Mendoza-området, hvor han og
hans hjælpere gik på udkig efter de bedste druer. Dem fandt de i det, der hedder "Første
Zone", ved Maipú, Cruz de Piedra, Ugarteche og Agrelo - foruden et par steder i Valle del Uco.
Det var ikke jord, de var interesseret i, men druer, og druer var identisk med Malbec og
Cabernet Sauvignon, som Montes kendte så godt hjemme fra Chile.
Montes kaldte de nye vine for Kaiken, for kaiken er på de indfødtes mapuchesporg en
gås, der flyver hen over Andes, sådan som Montes havde gjort. Både Kaiken Ultra og Kaiken
består af to vine: en Malbec og en Cabernet Sauvignon, enklere kan det ikke være. Det er et
ungt og lovende projekt, der er viden og dygtighed bag og en spændende fremtid for.
RØDVIN
16/20
Kaiken Ultra Cabernet Sauvignon, 2005 (2008), Mendoza
"Blød og charmerende Cabernet med stoflighed og tæt saft. Der er virkelig gods i glasset, sorte
bær og lidt engelsk lakrids, og stilen er både venlig og muskuløs. Det er en saftbasse med friske
røde kinder, men den holder balancen og vil især glæde dem, der ikke elsker anmassende syre.
Den er både til et glas saftig hygge og til mad."
109,75 kr.
KAITUNA VALLEY
Canterbury
NEW ZEALAND
www.primewine.dk
Grant og Helen Whelan vandt deres første pokal med Pinot Gris, men det er Pinot Noir, der er
deres store lidenskab, og de laver 3 af slagsen. Iflg. Grant selv blev han ellers vinforelsket i et
glas af Lafites andenvin, men de er altså endt i en helt anden smag.
Helen er plantepatolog, Grant blev ønolog efter flere års tilløb, da de erhvervede
Kaituna Valley Vineyard i en lun dal, med bare et par ha med Chardonnay og Pinot Noir,
sidstnævnte fra 1977. Ved Awatere River i Marlborough lidt længere mod nord har de siden
1996 plantet Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Gris og Pinot Noir.
Hvis den dyreste vin også er topvinen, så er det Pinot Noir fra Kaituna Vineyard. Den er
lavet af druer fra flere parceller, så der er brugt vinstokke i alderen 12-32 år. Den har ligget 14
mdr. "sur lie" på egetræsfade. De laver også en lille portion Pinot Noir fra "Bone Hill Vineyard",
også i Canterbury og en Marlborough Pinot Noir fra "Awatere Vineyard". Resten er hvidvine i
kølig stil: Pinot Gris, Sauvignon Blanc og Chardonnay.
KALLESKE WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.atomwine.dk
Familien Kalleskes første årgang var 2002, men de har allerede vundet kultstatus for de to
Rhônedruer Shiraz og Grenache. De kalder familieprojektet for "Seven Generations" og
henviser til, at deres forfædres forfædre har været drueavlere i Barossa siden 1853, så de har
haft nogle år til at øve sig i. Det nye er, at syvende generation, brødrene Troy og Tony, ikke
bare avler druerne og sælger dem videre, men laver vin med "Kalleske" på etiketten, og det
går som nævnt rigtigt godt.
Troy er udlært i ønologi fra Universitetet i Adelaide og har været hos flere af Southcorps
gode huse, sidst hos Penfolds i Barossa Valley, og det var summen af den lærdom, der i 2002
fik ham og broderen Tony til at beslutte, at de ikke mere ville sælge deres druer, men lave vin
af dem.
Storebror Tony kunne bidrage med mange års erfaring i vinmarken, hvor han tidligere
hjalp sine forældre med at passe druerne. Nu er der yderligere 4 Kallesker til at hjælpe, og det
er nødvendigt, for der er gang i både produktion og salg.
Familien har 48 ha, som er tilplantet med Rhônedruer, Cabernet Sauvignon, Tempranillo
og Zinfandel. Nogle af vinstokkene er så gamle som fra 1875, og mange af dem er mere end
50 år gamle, så der er råmateriale til ganske særlige vine.
I betragtning af mylderet af druesorter er udvalget af vine ret begrænset: der er 10,
hvoraf den ene er en hedvin på Shiraz. Af de 9 øvrige er de 5 rene Shirazvine og 3 er
Grenachedominerede. Lad os tage de sidste først:
Kalleske Rosina Rosé er en rosé med Grenache som rygrad, men vel at mærke Grenache fra 70
år gamle vinstokke.
Kalleske Clarry's GSM er et mix af Grenache, Shiraz og Mataro (Mourvèdre). Vinstokkene er
50-70 år gamle.
Kalleske Old Vine Grenache. Navnet lover gamle vinstokke, og det er de, for de er plantet i
1935. Der kunstvandes ikke, og vinen lagrer på store fade, så smagen bliver saftig og
koncentreret.
Kaleske Pirathon Shiraz er en moderne saftudgave til en rimelig pris. Druerne kommer fra flere
forskellige parceller i Barossa.
Kalleske Moppa Shiraz er lavet af druer fra det lille underdistrikt Moppa, hvor de første
Kalleskers første ejendom blev anlagt i 1853. Shiraz'en har ikke alene fået lidt Viognier (à la
Côte Rôtie), men også et lille skud Petit Verdot.
Kalleske Greenock Shiraz er lavet af druer fra en enkelt lille parcel med sandjord over et rødt
lerlag. Vinen lagrer et par år på store fade og er en stor personlighed.
Kalleske Johann Georg Shiraz er opkaldt efter den ældste Kalleske, der kom fra Prøjsen i 1838.
Vinstokkene er plantet i 1875, og da de yderligere må undvære kunstvanding, er udbyttet
meget begrænset - men vinen så meget mere koncentreret. Den lagrer et par år på større fade
af nyt og næsten nyt egetræ. Det er virkelig karakter på flaske.
Kalleske Eduard Shiraz er for første gang lavet i årgang 2008 (frigivet 2010). Den er opkaldt
efter Karl Heinrich "Eduard" Kalleske, der sammen med forældre og søskende ankom til
Barossa fra Prøjsen i 1838. Eduard og hans hustru Anna "Rosina" plantede nogle af de
vinstokke, der stadig giver Shiraz, og med patina, må man tilføje. Denne nye vin kommer fra
vinstokke, der er mellem 48 og 103 år gamle. Iflg. Kalleske blev druerne tidligere solgt til
Penfolds til brug for Grange.
Kalleskes vine er sjældne i Danmark - og i Australien - men både Grenache og (især) Shiraz er
værd at løbe langt efter.
KANONKOP ESTATE
WO Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Kanonkongen hos Kanonkop var i mange år Beyers Truter, der havde ansvaret for vinene fra
1980 til 2002, hvor han begyndte for sig selv. Han var manden bag topvinen Paul Sauer, der
kom første gang i 1981, og han var manden, der med Kanonkops Pinotage satte kursen for alle
producenter af Sydafrikas nationaldrue - også siden 1981. Paul Sauer var opkaldt efter en
tidligere ejer, der også var transportminister. Hans datter Mary giftede sig med Jannie Krige,
der var mand for Kanonkops første egne aftapning i 1973, og det er stadig familien Krige, der
ejer ejendommen.
I Beyers Truters tid bestod Paul Sauer af omkring 80% Cabernet Sauvignon og Merlot og
Cabernet Franc for resten. Under hans efterfølger Abrie Beeslaar er der skruet ned for
Cabernet Sauvignon, men vinen får stadig lang tid på nyt egetræ (22-26 mdr.) og regnes stadig
blandt Sydafrikas røde "ikonvine". Den rene Cabernet Sauvignon lagrer lige så længe, mens
Pinotage "kun" lagrer 16-18 mdr.
Som i Beyers Truters tid laver de kun rødvine, men de er til gengæld også markante, selv
den prisvenlige Kadette (med stort indhold af Pinotage) er glimrende. Sammen med de
nuværende ejere Johann og Paul Krige, der er sønner af Jannie Krige, Paul Sauers svigersøn,
ejer og driver Truter også Bouwland og Beyerskloof.
Skønt meget er tradition, står tiden ikke stille på Kanonkop. I 2009-10 lancerede de en
ny top-Pinotage, Black Label, der kom første gang i årgang 2006 og derefter i årgang 2007, der
blev frigivet i 2010. Den er lavet af druer fra en parcel med særligt gamle vinstokke.
RØDVIN
17/20
Kanonkop Cabernet Sauvignon, 2002 (2006), WO Simonsberg Stellenbosch
"Kontant, mineralsk, sødmefuld næse. Smagen er endnu mere mineralsk, tør og fyldig, med
sikker frugt og en druesødme, der vokser i glasset og fortsætter ud i eftersmagen. Meget
robust Cabernet og meget sydafrikansk, både i stil og i smag. Der er masser af solskin i glasset,
men solskinnet er ikke argentinsk eller australsk, det er filtreret gennem en metalsigte, der
giver smagen og dæmper solen. Dejlig og meget anvendelig madvin i dag og i de næste 5-10
år."
199,00 kr.
17,5/20
Kanonkop Paul Sauer, 2000 (2007), WO Simonsberg-Stellenbosch
"Dyb bærfrugtig næse. Smagen er ret mineralsk, saftfuld, sødmefuld og mere fuld, nemlig af
mild og yndefuld charme. Den smager simpelthen dejligt, men er også både frugtpotent, tør og
har et lille, koket garvesyrebid til afsked. Den virker så gennemarbejdet og konsekvent, at det
gør den sympatiske, sødmefulde smag helt legal. Solbær og solskin, varme og kærlighed. Sådan
smager den. Jeg ville ilte den i 10-15 min. eller gemme den i 3-5 år, for den har afgjort mere at
byde på."
189,00 kr.
18/20
"Blød, mild og moden bærfrugt kombineret med markante mineraler og raffineret druesødme.
Saftig og potent vin, hvor klassisk Cabernet profilerer sig markant, men akkompagneres
elegant af sydafrikanske mineraler, så vinen smager hverken af Bordeaux eller af Napa, men af
intet andet end af sig selv - og gudskelov for det. Den har mange gode år i sig. Gem den i hvert
fald i 3-5 år."
209,00 kr.
18/20
"Tæt og meget ungdommelig næse, der minder om Bordeaux! Smagen bekræfter egentlig,
men den har også noget sydafrikansk metallisk og en meget u-fransk druesødme. Stilen er
ellers ganske stram, tør og konsekvent, koncentreret og kontant, men alligevel så
ukoncentreret, at en vifte af charmerende nuancer hopper i glasset og blander sig. Håbløst ung
og håbløst dejlig vin,
179,00 kr.
18/20
"Den har kvaliteter som Cru Classé, men er helt anderledes på ét eneste punkt: næsen og
smagen af jern og mineraler, der er så typisk sydafrikansk. Smagen er blød og potent, og den
bløde stil forener potensen med en delikat, saftig charme. Dejlig vin, vellavet og personlig. Selv
om den er ung, er den drikkelig med 20-30 min. luft."
17/20
Kanonkop Pinotage, 2007 (2010), WO Simonsberg-Stellenbosch
"Den er overrumplende blød og poleret - og drikkevenlig med let og fin druesødme, og med
bare anelsen af noget mineralsk et stykke ude i eftersmagen. Den er ligefrem raffineret,
middel af bygning, med nyplukket blomme og modne kirsebær. Den vil snyde i en
blindsmagning, for man smager hverken acetone eller egetræ, kun blomme, bær og sødme.
Alligevel virker den holdbar, og i hvert fald smager den overraskende godt allerede nu."
18,5/20
Kanonkop, 1997 (2008), Cape Winemakers Guild, WO Simonsberg-Stellenbosch
"Mineraler, muskler, sød musik og delikat druesødme. Skønt en halv snes år gammel er den
purung, tør uden at støve, med kompakt bærfrugt og i en stil, der er så stram, at den ville virke
snærende, hvis ikke saften havde været så blid og forførende og druesødmen så lækker og
indsmigrende. Den er håbløst ung og grænseløst lovende. Gem den i 5-10-20 år."
599,00 kr.
KANU WINES
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Kanu er en mytisk fugl, som det er godt at stå i skyggen af - så får man nemlig en vellykket
vinhøst. Og det går meget godt for Kanuholdet, der laver vin i tre farver og endda både tørre
og søde hvide. Enkeltdruevinene på Chardonnay, Chenin Blanc, Shiraz og Merlot er pæne og
robuste, og topvinen Kanu Keystone er en solid mundfuld, der er sat sammen af ca. 90%
Cabernet Sauvignon og Merlot for resten. Den lagrer ca. 18 mdr. på franske fade.
RØDVIN
15/20
Kanu Keystone, 2004 (2009), WO Stellenbosch
"Mørk og blød, med en fascinerende kombination af fed, mørkchokolade og metalliske
mineraler. Saftig og umiddelbart tiltalende, ret drikkevenlig, ikke mindst pga. en markant
druesødme. Garvesyren er behersket, nydelsen ukompliceret."
135,00 kr.
KATNOOK ESTATE
Coonawarra
AUSTRALIEN
www.wine.dk
Selv om Katnook Estate ligger i et af de nyere vinlandskaber, nemlig i terra-rossa delen af
Coonawarra, har de mere end hundrede års historie, for Katnooks første årgang i 1896 (!) var
kun den anden årgang, der blev lavet i hele Coonawarra. Selv om Katnook betyder "fed jord"
på aboriginal, var den i mange år ikke fed nok til vindyrkning, og først langt ind i 1960'erne
kom der nyt liv i Katnook. Efter skiftende ejerskaber blev Katnook i 2008 købt af den spanske
Freixenet Group. Katnook sælger stadig en del af sin store produktion af druer fra de godt 330
ha vinmarker til andre producenter, men laver også selv vine i 5 serier:
"Katnook Limited Release" består af to topvine: Odyssey Cabernet Sauvignon og Prodigy
Shiraz. "Katnook Estate" har 4 hvide vine samt Shiraz. "Katnook Founder's Block" består af
Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og mousserende hvid og rød. "Riddoch" er opkaldt efter
den første ejer af Katnook. Den består af Sauvignon Blanc, Chardonnay, Cabernet/Shiraz og
Cabernet/Merlot. "Faldo" er opkaldt efter golfspilleren Nick Faldo og indeholder 4-5 jævnere
vine.
RØDVIN
16,5/20
Katnook Estate Cabernet Sauvignon, 2004 (2008), Coonawarra
"Mineralsk Cabernet, der har tydelige aftryk af jord og druesødme, foruden lidt mokka, egetræ
og chokolade. Den er blød og kompakt, med frisk bærfrugt og stor karakterstyrke. Den er
vellavet og forener dygtigt den nye verdens talent for frugt, saft og drikkelighed med den
gamles hang til terroir, tør personlighed og udfordringer. Mere end glimrende madvin, der
også kan gemmes min. 3-5 år."
178,00 kr.
KAY BROTHERS AMERY
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.theis-vine.dk
Brødrene Herbert og Frederick Walter Kay tilplantede Amery Vineyard i McLaren Vale i 1890,
og her har familien haft adresse siden. Deres berømte "Block 6" blev plantet i 1892 og druerne
fra disse gamle vinstokke (Shiraz) giver intense, saftfulde vine. De 30.000 vinstokke kom fra
Thomas Hardys "Tintara Vineyard", og knap 6000 blev plantet i "Block 6". Dengang var det
(naturligvis) bush vines, men i 1987 blev vinstokkene soigneret og bundet op, og der blev
installeret til drypvanding. Der er 1,6 ha tilbage af de samlede 22 ha, så produktionen af Block
6 Shiraz er begrænset. Der bruges "basket press" og forskellige slags egetræ. Vinen lagrer i
24-28 mdr.
De laver andre spændende Shirazvine som Hillside Shiraz og Amery Basket Press Shiraz.
Den første laves af druer fra vinstokke, der oprindeligt blev plantet i 1892, men omhyggeligt
blev "nurset" og udskiftet i 1992 med stiklinger fra "Block 6". Vinen ligger 26-28 mdr. på fad.
Endelig Amery Basket Press Shiraz, der ligger på fad i 18-20 mdr. og ligesom de to andre så
fornemt udtrykker McLarens Vales maskuline druestil.
Siden Frederick Kays død i 1947 og Herberts året efter har Herberts søn "Cud" Kay stået
for familievinen, nu i samarbejde med sønnen Colin. Det er et spændende sted med dejlige
vine, og det ligger godt, så kig forbi: ligesom Brugsen har de åbent "7 days a week".
RØDVIN
17/20
Kay Brothers Amery Basket Pressed Shiraz, 2006 (2010), McLaren Vale
"Mørk, tæt og saftkoncentreret, med muskuløs smag af sorte bær og en lækker, potent
charme. Raffineret Shiraz, der nok spiller med musklerne, men også holder en fin balance og
får medspil både af mineraler og en forsigtig druesødme."
229,95 kr.
KEMBLEFIELD ESTATE
Hawke's Bay
NEW ZEALAND
www.smv.dk
Brug ikke tid på geografien, for Kemblefield findes ikke på kortet. Det er en sammentrækning
af navnene på de to grundlæggere John Kemble og Kaar Field, der kom fra Californien og slog
sig ned ved Hawke's Bay i 1992, iflg. John Kemble fordi landskabet og klimaet mindede ham
om hans hjemland Californien.
Her ville han producere moderne hvidvine, frugtige rødvine - og naturligvis lidt
Zinfandel. Det første problem efter købet i 1992 var, farmen var beregnet til får og køer og
ikke til vin. Alligevel blev der lave tvin allerede i 1993, af indkøbte druer og på det nye
maskineri, der var kommet på plads. Da var der allerede plantet 9 ha med Sauvignon Blanc og
Chardonnay, og herefter gik det hastigt.
I 1994 kunne winemaker og medejer Kemble så præsentere New Zealands første
Zinfandel på stiklinger fra Ravenswood Winery. I 1997 begyndte Kemble at eksportere sine
vine, og i dag eksporteres mere end halvdelen af produktionen. Kemble havde også tid til at
gifte sig (i 1998) og til at opføre et imponerende vineri med besøgsfaciliteter.
Vinene er bevidst produceret "efter behov". Nogle er beregnet for begyndere, andre
som hverdagsvine, andre som festvine og de bedste til den "særlige lejlighed". Der laves (2010)
5 "Distinction Wines", 3 "Reserve Wines" (Chardonnay, Merlot/Malbec og Zinfandel. Kemble
betragter nemlig sin Zinfandel som "Reserve", hvad angår kvalitet og behandling.
Jeg har kun smagt et par af deres Chardonnay'er, som jeg finder ret aggressive.
KILIKANOON
Clare Valley/Barossa Valley/McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.theis-vine.dk
De er utraditionelt beskedne hos Kilikanoon. I dette landskab af normalt stortalende
supermænd laver de hverken "Verdens bedste vin", "Australiens bedste vin" eller "South
Australias bedste vin", ja ikke engang "Clare Valleys bedste vin", men såmænd bare "de bedste
vine, vi kan lave". Det er deres Reservevine, de mener.
De kunne ellers godt have skrydet lidt højere, for da de fik deres gennembrud ved det
årlige vinshow i Clare Valley i 2002, vandt de 5 ud af 6 førstepræmier, og selv om Kevin
Mitchell først lavede sin første vin her i dalen i 1997, har Kilikanoon sat sig solidt på landkortet,
og deres boutique winery trækker mange besøgende til inde fra storbyen Adelaide.
Som det er almindeligt i South Australia, er det rødvine, der står øverst på vinkortet. Ejer
og winemaker Kevin Mitchell laver et par forskellige Riesling'er, men ellers er det Grenache og
især Shiraz, det handler om. Deres Grenachevine er spændstige og tiltalende, med markant
blommesmag. Deres Shiraz'er - fra flere forskellige parceller i flere forskellige dale - er saftige
og intense, somme tider lavet lige til marmeladegrænsen, men ikke over. Flere af dem er også
raffineret mineralske. Topvinen er M Reserve Shiraz, af druer fra en enkelt parcel med ældre
vinstokke. Vinen lagrer 24 mdr. på franske og amerikanske barriques.
RØDVIN
16/20
Kilikanoon The Medley, Grenache/Shiraz/Mourvèdre, 2006 (2010), Barossa Valley/Clare Valley
"Sort og dyster, også dyster i smagen, med lakrids og sveske, helt uden sødme, men heldigvis
blød og medgørlig. Det er en robust og nydelig saftpresser, der bliver mere blommeagtig i
glasset - hurra for den vellykkede Grenache."
15/20
Kilikanoon Parable Shiraz, 2005 (2010), Barossa Valley
"Mild og venlig, med en lille, dæmpet skarphed og lang, spændende blommesmag, der ender
tørt og udfordrende. Blød, tiltalende og ukompliceret at gå til - den behøver ikke engang iltes."
225,00 kr.
14,5/20
Kilikanoon Killerman's Run Shiraz, 2004 (2008), South Australia
"Chokolade, mokka, koncentreret solbær og markant syre. Intens og saftig, blød og poleret,
tæt og bærfrugtig og lige præcis så udfordrende i afslutningen, at al den saftige fylde og den
listige druesødme får kamp til stregen. Dejlig, ukompliceret, meget australsk og ikke mindst
alsidig - både til hygge og til mad."
99,95 kr.
16,5/20
Kilikanoon Testament Shiraz, 2005 (2010), Barossa Valley
"Mørk og kompakt. Smagen er fyldig og tør, overraskende tør, med sveske og skråtobak og
tydeligt aftryk af egetræ. Stilen er muskuløs snarere end raffineret - men den har tiden med
sig, og efter 15-20 min. i glasset viser den både bløde ynder og milde nuancer. Bag den solide
frugt har den mineralske momenter, der giver karakter og balance. Skal altså iltes eller
gemmes."
249,00 kr.
17,5/20
Kilikanoon Covenant Shiraz, 2003 (2008), Clare Valley
"Delikat, udfordrende saft, der rummer mange kvaliteter, fra chokolade og solbær over modne
blommer og lakrids til ristet egetræ og et let og fint garvesyrebid. Kompleks og solmoden
Shiraz i imponerende balance og med en fornem kombination af ynde og muskler. Saftfuld, lidt
mineralsk og med en disciplineret druesødme, der giver karakter uden at overdøve. Flot
oversøisk Shiraz, der er dristig og meget personlig og som heldigvis lykkes. Fremragende som
madvin."
249,00 kr.
18/20
Kilikanoon Oracle Shiraz, 2006 (2010), Clare Valley
"Intens lakrids- og hyldebærnæse. Smagen er lige så intens, knastør og præget af engelsk
lakrids og meget modne hyldebær. Den udvikler sig frodigt og festligt i glasset i løbet af 15-20
min. og nærmest slynger bær og lakrids ud - harmonisk og velfungerende, og det er kunsten!
Dejlig vin, den er ung af sind, men den bærer på tradition, hemmeligheden er sikkert gamle
vinstokke og i hvert fald modne druer. Gem den 3-5 år eller ilt den. Prægtig kødvin allerede."
349,00 kr.
18/20
Kilikanoon Green's Vineyard Shiraz, 2002 (2007), Barossa Valley
"Intens, fed og massiv, domineret af modne solbær, mørk og let bitter chokolade samt en
delikat druesødme, der har både tørre og meget udfordrende nuancer. Det sikrer balancen, for
den imponerende saft bliver afbrudt i sine sødmefulde udfoldelser, og vinen begynder nok
overstadigt og oversaftigt, men den slutter i fornem balance. Dens store udsving vil dæmpes
med årene, og den vil åbne for et helt nyt sæt sluser med elegance og raffinerede nuancer.
Altså gem den helst i min. 3-5 år, selv om den allerede smager balsamisk."
325,00 kr.
19/20
Kilikanoon M Reserve Shiraz, 2005 (2010), McLaren Vale
"Flot, mild og lakridset næse. Blød, blød smag, men samtidig både tør og mandig. Den udfolder
en koket smag af viol og moden blomme efter 15-20 min. Der er virkelig gods i glasset, og
balancen mellem det yndefulde og det muskuløse er imponerende. Stor charme, stor potens,
stor fremtid. Gem den i min. 3-5 år - den er ventetiden værd."
399,00 kr.
KIRRIHILL ESTATES
South Australia
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Læg mærke til, at navnet siger estates, altså flere af dem, og det er storproduktion det her.
Sammen med "Kirribilly Wine Group" råder de tilsammen over i alt godt 1300 ha vinmarker,
men er også et godt eksempel på, at man godt kan producere meget og alligevel producere
godt. Deres "Single Vineyard" serie er den bedste. Den består af 9 vine, hvoraf 5 er hvide og 2
mousserende. Alligevel er den bedste af deres vine, jeg har smagt, en Cabernet Sauvignon
2001 fra Clare Valley.
KLEIN CONSTANTIA ESTATE
Constantia
SYDAFRIKA
www.amka.dk
Det gav et koldt gys i den store vinverden, da familien Jooste i en pressemeddelelse den 27.
maj 2011 fortalte, at de havde solgt Klein Constantia til to forretningsmænd, amerikanske
Zdenek Bakala og engelske Charles Harman. De nye ejere er kendte ansigter i vinlandskabet i
Cape, og de vil iflg. meddelelsen ikke lave om på andet end ejerskabet. Lowell Jooste
fortsætter som adm. direktør, og team'et bag ejendommens vine fortsætter, som om intet var
hændt.
Det er noget af en ny adresse at få, for jeg har set mange fantastiske vinmarker i tiden
løb, men det er svært at konkurrere med udsigten fra toppen af Klein Constantias, hvor man
kan stå i 600 meters højde og se Atlanterhavet mødes med Det indiske Ocean bag Kap det
gode Håb. Når man hertil lægger, at det er dejlige mennesker, der laver dejlige vine, forstår
man sikkert min begejstring for stedet.
Den "lille" Constantia var - ligesom den store, der i sin tid var udstykket fra - temmelig
misligholdt, da Duggie Jooste og hans købte den i 1980. (Se Constantias historie under Groot
Constantia). Bygningerne skulle restaureres, jorden skulle graves - og der skulle plantes
vinstokke. Med kyndig hjælp fra den nyansatte winemaker Ross Gower kunne første årgang
1986 så omsider præsenteres som jomfruårgangen på den nye ejendom, hvor der ikke havde
været dyrket vin i mere end hundrede år.
Begyndelsen havde ikke været nem. Jooste havde solgt sin en grosvinhandel inde i Cape
Town, men han havde ingen kvoter, og uden kvoter ingen vin (se: KWV). Han forsøgte at købe
hos naboen Groot Constantia, men de var ejet af KWV og ville ikke sælge til en nabo, der så ret
ambitiøs ud. Jooste fik det gode råd af planteeksperten Ernst le Roux, at han bare skulle plante
- og så betale sig fra det sidenhen. Det gjorde han så. Han begyndte i 1982-83 og plantede ca.
15 ha årligt, hvilket endte med at blive en meget dyr historie. Bundkomisk, men meget sigende
om KWV's anvendelse af sund logik, måtte Jooste betale store beløb for sin "overproduktion",
selv om det hurtigt viste sig, at han kunne sælge hver eneste flaske!
Han måtte, på KWV's bud, lave to firmaer: "farmen" og "kælderen", så kælderen kunne
købe druer af farmen. Hvis farmen oversteg kvoten, holdt KWV pengene tilbage. Så måtte
Jooste købe sine egne druer af KWV! Det cirkus holdt først op, da kvotesystemet blev ophævet
i 1992.
Da var Klein Constantia allerede flyvende. Vinene fra den nye/gamle ejendom gik som
salte bølger: Sauvignon Blanc, Riesling, Cabernet Sauvignon, Shiraz. Og det store scoop var, at
familien Jooste og Ross Gower i skøn forening genopdagede den gamle "Constantiavin", den
som Napoleon havde bestilt til de lange aftener på St.Helena og som både Frederik den Store,
Bismarck, den engelske konge Georg IV og andre notabiliteter havde fornøjet sig med.
Forhistorien er typisk for Doug Joostes entusiasme. I juni 1980 mødte han under en
middag planteforskeren, professor Chris Orffer. Han havde lige købt Klein Constantia og ville
gerne have nogle gode råd af professoren om, hvad han burde dyrke. Orffer svarede ham, at
det ville være spændende, hvis han kunne genoplive "den eneste udødelige vin, der nogen
sinde har været lavet på den sydlige halvkugle". "Hvor var det," spurgte Jooste. "På den
ejendom, De lige har købt," svarede professoren, og så var Jooste fyr og flamme.
Det viste sig, at der i Sydafrika fandtes en klon af Muscat de Frontignan, og da der ikke
findes skriftlige vidnesbyrd om import af vinstokke med den drue, er det muligvis en
efterkommer af den plante, van der Stel lod plante. Nu kom der fart på. I juni 1982 begyndte
Jooste at plante Muscat på nogle af lavere parceller, og første flaske af den nye, gamle vin
kunne åbnes i 1986.
Inden da var der gået mange timer med at studere indholdet i flasken. Ross Gower læste
sig frem til, at den oprindelige søde Constantiavin var netop en sød vin, men en bordvin, ingen
hedvin. Derfor blev det også en bordvin, han begyndte at lave - af den autentiske drue Muscat
de Frontignan - der modner et par uger efter de andre druer og sjældent angribes af botrytis.
De plantede vinstokke, og de lærte at selektere med så hård hånd, at kun 1/3 af de plukkede
druer blev brugt til Vin de Constance, mens de øvrige 2/3 blev brugt til blandinger.
Fra første årgang (1986) brugte Gower stort set samme recept. Druerne gærer en
måneds tid på rustfrit stål, macererer et par dage og lagrer så et års tid på let brugte
Chardonnayfade og et par år på ståltanke for at reducere indtrykket af alkohol. Den globale
efterspørgsel forhindrede ham i at lade vinen flaskelagre 2-3 år derefter...
Den i forvejen glimrende Sauvignon Blanc har nu fået en endnu mere delikat storebror
Perdeblokke Sauvignon Blanc af druer fra en særlig parcel i godt 200 meters højde. Det er en
100% Sauvignon Blanc og 100% koldklimavin. Den har ligget "sur lie", men i tank, og har
derefter fået 9 mdr. flaskelagring.
Også den røde Bordeauxblanding Marlbrook har fået en bror - eller måske søster, for
det er hvidvin, Mme. Marlbrook, der er lavet af Sémillon, Sauvignon Blanc, Chardonnay og lidt
Muscat de Frontignan. Den har ligget på fad i 11 mdr.
Men perlen i samlingen er den historiske Vin de Constance, der nu når at hygge sig i
kælderen i næsten 4 år, før den aftappes. Af verdens andre store vine i samme retning minder
den mest om José Maria da Fonsecas Moscatel de Setúbal - og det er fint selskab for dem
begge.
Ross Gower forlod Klein Constantia i 2003 for at begynde for sig selv. Han er afløst som
winemaker af Adam Mason, men livet går alligevel sin sædvanlige gang på toppen af en af
verdens mest imponerende vinmarker. Med mindre det nye ejerskab alligevel laver om på den
slagne gang.
HVIDVIN
16/20
Klein Constantia, Sauvignon Blanc, 2008 (2009), WO Constantia
"Endnu ung, men superfrisk, sprød og aromatisk. Den har Sancerres stramme druesmag
kombineret med sin egen mineralske personlighed, krydret med et forfriskende dryp citrus.
Dejlig og alsidig madvin, der både kan være diskret og en fin udfordrer."
94,95 kr.
DESSERTVIN
18,5/20
Klein Constanta, Vin de Constance, 1996 (2010)
"Ret lys, med markant frisk orangenæse og lige så frisk orangesmag, der spænder fra
halvmoden clementiner til kandiseret pomeransskal, mest det sidste. Den er spændstig og
veloplagt, helt uden sprit og fedme, ikke engang lidt buttet. Graciøs og meget personlig vin,
enestående i stil og lige til at forelske sig i. Man forstår godt Napoléon..."
18/20
Klein Constantia, Vin de Constance, 1997 (2010)
"Mahognibrun og med en fortryllende aroma af kandiseret mandarin. Smagen er fyldig, men
langt fra fed. Den balancerer frugtsødme med en let, men dæmpet effektiv syre og lader
mandarin, honning og nektar forenes langt ud i eftersmagen. Mild og dejlig likøragtig smag,
slet ikke sprittet, og med stor og lang følsomhed i smagen. Flot og vellykket og vel på toppen
nu - efter 13 år."
KLEIN PARYS VINEYARDS
Paarl
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Den rutinerede vinmand Kosie Möller købte den nedslidte ejendom i 2004 og har på rekordtid
fået etableret både vinmark, vine, vinsalg, restaurant og hvad der ellers kan lokke besøgende
til. Det siger sig selv, at vinene er unge og ofte lidt rå, men tiden arbejder for dem.
KNORHOEK
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
De har godt 100 ha. med druer, restaurant, vinsalg, konferencerum, børnelegeplads - og en
Cabernet Sauvignon, mange har kørt langt for at smage, siden den blev lavet første gang i
årgang 1997.. Nu er den imidlertid blevet overhalet som topvin af en "fransk" blanding med
det hurtige navn Pantère. Den laves af Cabernet Franc + Shiraz + Cabernet Sauvignon + Merlot
og lagrer i 12 mdr. før assemblage og derefter 12. mdr. efter. De bedste vine sælges som
Knorhoek, de næstbedste som "Two Cubs". Knorhoek oplyser, at de kun bruger 15% af deres
druer til egne vine, mens de resterende 85% sælges til andre producenter.
KONRAD & CO.
Marlborough
NEW ZEALAND
www.vinoble.dk
Rødderne er tyske. Konrad og Sigrun Hengstler emigrerede egentlig til Australien, men de lod
sig lokke til Marlborough for at dyrke Sauvignon Blanc - og hjemstavnens vemodige Riesling.
Første årgang fra de godt 20 ha var 1999, nu er vinarealet dog udvidet til godt 30 ha, og der er
kommet Pinot Noir til.
De laver 3 forskellige Sauvignon Blanc af druer fra Marlborough, så der er noget for
enhver smag, fra den sprøde kontante med citruspræg til den fadprægede, mere tropisk
anlagte. De laver Pinot Noir både i Marlborough og i Central Otago, og begge typer er
spændende.
RØDVIN
17/20
Konrad Pinot Noir, 2003 (2007), Marlborough
"Mut, tør og lukket næse. Smagen har mere venlig frugt, nydelig struktur og markant syre.
Stram i stil, kølig, tør og stram og derfor meget Bourgogneagtig, men uden sprækker i
skelettet. Vellavet, mere robust end charmerende, en virkelig præsentabel madvin. Luk
øjnene, tak en slurk, og den hvisker Velkommen til Côte d'Or!"
199,00 kr.
17,5/20
"Mild og venlig, med poleret sødme og blank og meget let krydret smag. Ret robust trods
sødmen, med pæn krop og en lang delikat smag, der ender småtørt og bestemt. Den har en
anelse kølighed i stilen, der gør den til en spændende madvin, og den udvikler sig tørt og
robust i glasset. Dens tørre tanniner blødes op, og smagen ender i mildhed og delvis sødme.
Men Pinot Noir når at afsætte sig aftryk."
245,00 kr.
18/20
"Kødfuld og ret solid, med intens smag af røde skovbær og kirsebær. Smukt poleret smag, hvor
de røde bær træder frem og overmander både syre og egetræ. Men det er ikke lutter skovbær
og solskin det hele, der er også rygrad og muskler, og efter 15-20 min. bliver smagen mere
alvorlig, mere fast og beslutsom. En let druesødme giver balance, uden at det anfægter vinens
seriøse karakter. Fremragende oversøisk Pinot Noir med både personlighed, charme og
struktur. Meget u-burgundisk, men godt for det."
245,00 kr.
18/20
"Endnu et glas Marlborough-charme: saftigt, mildt krydret, lige til at forelske sig i. Den er fint
dæmpet i sine udtryk, ret robust og mere mineralsk end bærfrugtig. Til gengæld udvikler den
en delikat bæraroma, der udfolder sig raffineret og parfumeret i glasset. Den er lutter mildhed,
charme og vellyst og måske mest vellykket som et glas Pinot Noir i tide og utide."
255,00 kr.
KOOYONG
Mornington Peninsula
AUSTRALIEN
www.wine.dk
Navnet betyder "dér hvor de vilde fugle mødes", og det er et godt mødested tæt på det store
hav, for Mornington Peninsula S for Melbourne er det australske fastlands sydligste vindistrikt.
Kooyongs 93 ha store ejendom ligger ikke længst mod syd af distriktets vinproducenter, men
langt nok til at det er koldklimadruer, der dyrkes her. I Kooyongs tilfælde hovedsageligt
Chardonnay og Pinot Noir, men også lidt Viognier og Pinot Gris.
Ægteparret Giorgio og Dianne Gjergia købte den 93 ha store ejendom i 1995, og deres
første årgang var 1999, der blev sendt på markedet i 2001. I dag laver de 4 forskellige
Chardonnay'er og 5 forskellige Pinot Noir'er, så har man en fornemmelse af, hvad det drejer
sig om. Altså ren Bourgognefilosofi!
Chardonnay'erne er delt i blandingsvine, der sælges som Klonale Chardonnay og
Kooyong Estate Chardonnay" samt to enkeltmarksvine: Faultline Chardonnay og Farrago
Chardonnay. Det er samme mønster for Pinot Noir, her er der bare hhv. 2 og 3: Massale Pinot
Noir og Kooyong Estate Pinot Noir er blandinger, mens Ferrous Pinot Noir, Meres Pinot Noir og
Haven Pinot Noir kommer af druer fra enkeltparceller.
Ejendommen drives som et klassisk burgundisk domæne, så der købes ikke druer
udefra, og al vinifikation sker på ejendommen.
KOTARE WINES
Marlborough
NEW ZEALAND
Bruce Stapleton havde fuld fart på, da han første gang besøgte Marlborough, for han var
racerkører. Men han gjorde holdt her i 1993 og blev forelsket i landskabet og mulighederne for
at dyrke vin i distriktet, der allerede havde skaffet sig et godt navn internationalt. Han havde
lidt vinerfaring med hjemme fra England, for han havde plantet Müller Thurgau på en 4 ha stor
parcel i Oxfordshire, men dette var alligevel noget andet.
Han satte racerbilen i garage og så sig godt omkring, inden han i 1998 købte jord og
etablerede sig på Riversleigh Estate. Han valgte at koncentrere sig om enkeltdruevine fra
enkeltparceller, og det har foreløbigt resulteret i Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir.
Kotare (ko-tar-ee) er maoriernes navn for den lokale isfugl, som er blevet Stapletons
varemærke - foruden de udmærkede vine.
HVIDVIN
14,5/20
Kotare Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Marlborough
"Ung og frisk, med en kort, mild indledning og en lang, tiltagende syre. Let af bygning, ren,
pæn og ukompliceret - bortset fra, at syren forlanger mad. Det er en vin, der frisker op, men
den sætter ingen aftryk."
69,95 kr.
RØDVIN
13/20
Kotare Pinot Noir, 2009 (2010), Marlborough
"Næsen er pæn, mild og røget - smagen er slank, kødløs og domineret af syre. Meget lille
Pinotkarakter, bortset fra røgen nærmest i retning af Alsace. Den er helt uden sødme og
næsten uden charme. Et glas venligt bolchevand."
109,95 kr.
KREGLINGER WINES ESTATES
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Familien Kreglinger med udgangspunkt i belgiske Antwerpen købte sin første klat australsk
jord i 1893 og gik i 2000 i samarbejde med Norfolk Rise (Limestone Coast) om produktion og
marketing. Den mousserende Kreglinger laves på Tasmania, hvor familien ejer ejendommen
Pipers Brook og yderligere laver serien "Ninth Island".
Se også: Pipers Brook.
KUMEU RIVER WINES
Auckland
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Familien Brajkovich laver flere vine, men det er Chardonnay, der er både kongen, dronningen
og kronprinsen. Deres topserie består af 3 Chardonnay'er, og nationalt regnes de blandt de
ypperste - produktionen er desværre så begrænset, at kun få vine slipper til udlandet, og så er
det til England og USA.
Som navnet Brajkovich antyder, er rødderne fra Balkan. Herfra ankom den lille kroatiske
familie i krigsåret 1944 og købte 7 ha græsmark ved Auckland. Ved flid, dygtighed og nogle
småpenge fik de både indkøbt remedier til vinfremstilling og produceret nogle vine, som de
med en del succes solgte under navnet "San Marino".
Lidt efter lidt overtog sønnen Michael og efter faderens død i 1992 er det ham, der står
for vinen - og broderen Paul for salget af den. Michael er uddannet i ønologi ved det
velanskrevne australske Roseworthy i Adelaide og deltog i 1983 i høsten på Château
Magdelaine i Saint-Émilion. Her fik han ikke alene smag for fransk rødvin, men indså også, at et
mindre new zealandsk familiefirma kunne lære mere af de franske forbilleder end af de
australske og californiske.
Alligevel var det Chardonnay, han kastede sig mest kærligt over, da han kom tilbage fra
Bordeaux, men det skyldes iflg. ham selv, at den terroir, der var, kaldte mere på hvid
Bourgogne end på rød Bordeaux. Han lavede den første Kumeu River Chardonnay i 1985, og
den gav genlyd vidt omkring i New Zealand, ikke mindst fordi den havde gennemgået
malolaktisk gæring, som de skriftkloge ikke godkendte dengang. Lokalt blev den anklaget for at
være klodset og forfejlet, men de følgende årgange slog an hos kendere af Bourgogne og
Chardonnay i England og USA.
I 1989 blev Michael Brajkovich den første new zealænder, der kunne kalde sig "Master
of Wine". Det gjorde han med følgende kommentar: "Tidligere blev jeg kaldt excentrisk, nu
kaldes jeg troværdig."
Vinene fra Kumeu River laves i tre serier:
"Village Wines" er fornuftige hverdagsvine (Chardonnay, Merlot, Pinot Noir).
"Estate Wines" består af enkeltdruevine på Sauvignon Blanc, Pinot Gris, Chardonnay og Pinot
Noir og den røde blandingsvin Melba, der er opkaldt efter Michaels mor.
"Single Vineyard Wines" består af 3 Chardonnay'er: Coddington, Hunting Hill og top-top
vinen Mate's Vineyard, som især på det amerikanske marked er en vedtaget "darling".
Desværre findes vinene ikke i Danmark.
KWV
Paarl
SYDAFRIKA
Importør: Dansk Supermarked
"At være vinproducent i et land med en instans som KWV er som at spille fodbold mod et hold
med 12 spillere, der selv laver reglerne og selv er dommer!"
Så kontant svarede en privat vinproducent, da jeg under mit første besøg i Sydafrika i
1992 spurgte ham, hvad KWV var. Men ophævelsen af apartheid i 1993-94 vendte op og ned
på hverdagen i Sydafrika, også på hverdagen med KWV, så man må retfærdigvis tale om KWV
med apartheid og uden apartheid.
Lad os begynde forfra: Ko-operative Wijnbouwers Vereniging van Zuid-Afrika Beperkt
(KWV) blev stiftet den 8. januar 1918 for at afhjælpe overproduktionen af vin, der virkelig var
et stort (og kostbart) problem. Bag ideen stod firmanden for vindyrkerne i Cape, Charles W.H.
Kohler, der kritiserede de eksisterende co-operativer for at konkurrere indbyrdes i stedet for
at arbejde sammen. Det skal de gøre i den nye organisation.
I løbet af no time bliver 95% af alle vinproducenter medlemmer af KWV, der lover at
modtage medlemmernes produktion og sælge den videre til en ens, aftalt pris. KWV's magt
udvides, og i 1924 overdrager regeringen KWV det samlede ansvar for al Sydafrikas
vinproduktion. KWV må alene fastsætte minimumspriser til vin til destillering - det eneste
kendte middel mod at hælde overskudsvinen i kloakken. Det hjælper de små vindyrkere, men
det skader grossister og vinhandlere, og i løbet af de kommende årtier cementeres KWV's
magt på alle andres bekostning.
Mastodonten KWV, der var et barn af depression, krig og overproduktion, med den
gode vilje som mor og staten som far, havde vokset sig til en position, som ingen anden
vinmyndighed i verden havde eller nogen sinde havde haft. Positionen som de små farmeres
eneste hjælper, og med løftet om at holde sig væk fra produktion og salg af vin på
hjemmemarkedet gav på den anden side set et skudsikkert alibi.
De tekniske forbedringer i efterkrigsårene satte igen vinproduktionen i vejret, og
regeringen opfordrede KWV til at finde en løsning, så produktionen kunne reduceres. Det førte
til oprettelsen af et ekstremt forhadt "kvotesystem", der nøje angav, hvor mange vinstokke
hver eneste vindyrker måtte have på sin jord. Det antal, hver vindyrker havde på en bestemt
dag i 1957, var hermed hans "kvote". Fordelingen var vilkårlig, og systemet belønnede de
dovne og dårlige vindyrkere.
Da Sydafrika efter en folkeafstemning - kun for hvide - i 1961 besluttede at løsrive sig fra
Storbritannien og forstærke apartheid'en mod de sorte, holdt det ene land efter det andet op
med at handle med Sydafrika. Denne embargo gjorde vineksporten (næsten) umulig, og
den manglende dialog med andre vinnationer satte sydafrikansk vin adskillige år tilbage.
Efter ophævelsen af de sidste apartheidlove i 1991, blev sanktionerne ophævet i løbet af
det/de kommende år - og det samme blev det forhadte "kvotesystem". Det første frie valg i
1994 gjorde Nelson Mandela til præsident med overvejende flertal til de sorte partier, så
KWV's 4919 medlemmer, der alle var hvide, kunne godt vejre, hvor det bar henad. KWV måtte
ikke alene følge med udviklingen, men skulle helst også være lidt foran, og den hidtil så træge
organisation var virkelig dynamisk og opfindsom, da det gjaldt.
Der var meget, der skulle laves om. I 1996 bad bestyrelsen for KWV den sydafrikanske
Højesteret om tilladelse til at blive omdannet fra co-operativ til almindeligt selskab. Det sagde
Højesteret ja til, og i 1997 skete den formelle omdannelse. I 2002 lancerede de VinPro lanceres
til fordel for enhver sydafrikansk vinproducent. I 2003 kunne private nu også købe aktier i
KWV. I 2004 begynder KWV at sælge vin og spiritus på hjemmemarkedet, hvad de ikke måtte
tidligere, og i 2009 ruster de sig mod den nye konkurrence ved at købe brandet "Golden
Kaan".
Formelt var KWV blevet opløst i 1993, og "KWV International" stiftet i 1995 for at samle
vinproduktion og -eksport i samme selskab. Startkapitalen var enorm, og der blev straks
moderniseret effektivt i hovedkvarteret i Paarl bl.a. med indkøb af 3000 nye barriques om
året.
Den 15. september 1995 præsenterede KWV en ambitiøs plan for en ny strategi med en
nøjagtig definition af deres produkter. Jeg fulgte denne "Masterbrand Strategy" på afstand og
blev desværre ikke meget klogere på, hvad KWV forventede sig af fremtiden. Men det var i
hvert fald ikke ord og glade billeder, der manglede.
Deres bedste eksportserie er Cathedral Cellar (fra 1990), der er navnet på KWV's
enorme kælderanlæg fra 1930, der var stort nok til at rumme mange producenters
overproduktion i mange år. Under navnet Cathedral Cellar laves enkeltdruevine på Cabernet
Sauvignon, Merlot, Shiraz og Pinotage. Bordeauxblandingen Triptych er blevet til en
Capeblanding af Cabernet Sauvignon, Merlot, Shiraz og Pinotage. Den lagrer stadig på
300-liters franske fade i 26 mdr. Blandt flere mere jævne vine til mange forskellige markeder
springer den røde Roodeberg i øjnene, fordi den i adskillige år har været langt fremme på
hylderne hos den danske importørs supermarkeder. I 1999 lancerede KWV en ny rød topvin
Perold, 1996, navngivet efter Pinotagens opfinder, men ikke desto mindre lavet af Shiraz.
KWV har som en synkefri redningsbåd været nede og røre bunden, men er kommet op
til overfladen igen - i god behold.
Bodega y Viñedos LA AGRÍCOLA
Mendoza
ARGENTINA
www.strandgaarden.dk
Familien Zuccaradi har lavet vin i Mendoza siden 1963, da Don Alberto ville afprøve det
tekniske kunstvandingssystem, han havde opfundet, og derfor købte en vingård i Maipú. Her
satte han sit cementbyggeri op med kanaler og vandforsyning, så han kunne vise det for
Mendozas vindyrkere - og så blev han selv bidt af vin. For at vise hvor effektivt det var, købte
Don José i 1973 endnu en vinejendom, i et vandfattigt ørkenområde ved Santa Rosa. Den
ejendom har i dag 450 ha med vinstokke. I 1985 tog hans søn José Alberto over, og de
oprindelige 16 ha i den første vinmark i Maipú var udvidet til 170 ha i Maipú, så man må tro,
faderens vandingssystemer har virket.
I dag råder familien Zuccardi over mere end 1400 ha, hvoraf de 420 ha er beplantet med
vin og 120 med andre frugter, og de tal udvides hele tiden. Der er over 400 ansatte, suppleret
med 120 i høsttiden, så det er blevet et ganske stort foretagende. Siden 1998 har de arbejdet i
økologisk retning, både med de 7 grønne og de 9 blå druesorter, der har plantet. Vinstokkene
vokser i pergola, så bladene kan beskytte druerne mod solen.
Det er en meget sympatisk familie, som jeg både har besøgt og mødt i Mendoza, José
også i Danmark, og jeg håber for dem, at de er på vej mod at lave lige så gode vine, som de har
fortjent. De bedste vine blev solgt som Santa Julia og er opkaldt efter Josés datter. Og så blev
der alligevel i 1999 indskudt en over-top-serie, der hedder Q og som bestod af en Viognier.
I 2010 er der 5 enkeltdruevine i serien: Chardonnay, Malbec, Cabernet Sauvignon,
Merlot og Tempranillo, og der er indskudt en ny over-over-top-vin: Zuccardi Zeta, der består af
66% Malbec + 34% Tempranillo. Malbec har lagret i 12 mdr., Tempranillo i 14 mdr. Vinen er
derefter flaskelagret i 24 mdr. Men tingene accelererer i et dynamisk familiefirma som
Zuccardis, , så hold øje med dem.
RØDVIN
15,5/20
Bodega Santa Julia Malbec Reserva, 2010 (2013), Mendoza
"Argentinsk Malbec med mokka i næsen og bløde, modne brombær og stødt peber i smagen.
Blød i det hele taget, mild og venlig, ingen udfordringer, ingen syre - og det kan blive
problematisk, hvis tilbehøret har pågående syre. Bortset fra det er vinen robust nok, og 10
mdr. på franske fade har givet den karakter, så den ikke behøver skamme sig. Den går frisk og
rødmosset til opgaven, og smager godt og let forståeligt med eller uden kød på bordet.”
89,95 kr.
LABORIE ESTATE
Paarl
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Det idylliske "landsted" Laborie blev købt af KWV i 1972 og bruges til lige dele repræsentation,
turisme, restaurantbesøg og vinfremstilling. Ejendommen har patina, for den oprindelige
bygning blev i 1691 foræret af guvernør Simon van der Stel til den gode borger Jean Taillefert,
der kom fra La Brie i Frankrig - heraf formodentlig ejendommens navn.
Straks efter omdannelsen af KWV i 1995 blev der investeret ihærdigt i nyt udstyr, og
skaffet druer fra Coastal Region til populærserien "Granite Creek". Under Labories eget navn
laves Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay samt nogle andre skiftende mærker, også
søde og hedvine. Den tidligere ret populære Taillefert laves ikke mere, derimod en ny topvin:
Jean Taillefert Shiraz. Beliggenheden har altid været mere imponerende end vinene, men
noget tyder på, at der er forandringer i sigte.
LAGARDE
Mendoza
ARGENTINA
www.vinmonopolet.dk
Jeg har besøgt Lagarde et par gange, og begge gange undret mig over, at der kunne være så
stor forskel i kvalitet og ambitionsniveau mellem de ringeste og de bedste vine. Det er ellers
en rutineret sag.
Vineriet blev grundlagt af Angel Pereyrsa i 1897, og familien drev firmaet til 1977, hvor
familien Pescarmona overtog, i dag repræsenteret af Sophia Pescarmoni. De laver pæne, enkle
vine og lovende Pinot Noir og Chardonnay fra 40 ha. i Tupungato Valley. Deres vine har haft en
del navneskift, og d er begyndt at lancere blandinger med enkle numre, der ikke er til at hitte
rede i for fremmede. Deres topvine sælges under mærket Guarda og laves af de bedste druer
og får et par års samlet lagring. Især Malbec spiller en stor roller her.
Serien Lagarde Reserva er uhøjtidelige hverdagsvine af egne og indkøbte druer. De
laver også en pæn, saftig Altas Cumbres Malbec, hvis symbol er en kondor. Resten springer jeg
over...
RØDVIN
14/20
Lagarde Malbec Clasico, 2009 (2012), Mendoza
"Tør og solid, med aftryk af lakrids og krydderurter og med en let og pænt balancerende syre.
Den er let drikkelig, lover bagetiketten, og det har den ret i. Men det er ikke, fordi den er svag,
for den er pæn og ærlig og en glimrende og uhøjtidelig bordfælle i den danske sommeraften."
55,80 kr.
14/20
Lagarde Malbec, 2004 (2008), Mendoza
"Bærstruttende, blid og drikkevenlig, med let druesødme og et spinkelt aftryk af mineraler.
Gennemført sympatisk og ukompliceret - ikke udfordrende og slet ikke tør, men med mild og
venlig charme."
89,75 kr.
16/20
Lagarde Malbec, 2008 (2012), DOC Luján de Cuyo
"Lagardes prestigevin er lavet af druer fra en vinmark, plantet i 1906 i Luján de Cuyo. Den har
ligget på egetræ i 12 måneder og har en sammensat natur, der begynder med mokkanæse og
sveskesmag - tørre, udblødte svesker, der får en markant smag af tobak i glasset. Stilen er
udfordrende, helt uden kæleri og søde ord i glasset. Det er en vin, der går tørt og kontant i
kødet, med saft, tørstoffer og garvesyre. Ilt den i 20 min. og lad den udfordre sit hjemlands
vemodige oksekød..."
15/20
Lagarde Malbec, 2009 (2012), Mendoza
"Saftig, tør og svesket, mere pågående end venlig, med markant, velplaceret syre og en fin
opblødning i glasset, så den bliver mere venlig, men ikke gammeldags kærlig og solbagt tværtimod er stilen ret streng, så vinen er en glimrende, tør og kontant madvin med både syre
og friskhed. Den bør iltes 10-15 min."
99,95 kr.
15/20
Lagarde Altas Cumbres Malbec, 2009 (2012), Mendoza
"Lakridset, svesket og tobakket Malbec, der er tør og nøgtern, uden sødme og fedme, bare klar
til et godt stykke kød eller en god grillaften. Ilt den 10-15 min."
69,95 kr.
v/12 fl.
15,5/20
Lagarde Single Vineyard Malbec, 2002 (2007), DOC Luján de Cuyo
"Intens bærfrugt, blød og mild saft, koncentreret charme. Saftig potens, let druesødme - det er
Malbec fra sin mest tiltalende, indsmigrende side, men alligevel med en lille, frugtig udfordring
i glasset, og trods druesødmen er vinen tør og lige til at sætte foran det lokale oksekød."
119,75 kr.
LAKE'S FOLLEY
Hunter Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Det er ikke så svært at huske navne og titler på vine her i Australiens ældste boutique-winery,
for de laver kun to vine: en Chardonnay og en Bordeauxblanding. En god portion af det sælges
endda på postordre, så i gode årgange er der solgt ud, når vinen er tappet på flaske.
Lake's Folly blev grundlagt i 1963 af kirurgen Max Lake som hobbyvingård med Frankrig
og franske druer (Cabernet og Chardonnay) som forbillede. Max Lake døde i april 2009, efter
sigende med et glas Chardonnay fra Bourgogne som sit sidste ønske. Familien fører
ejendommen og vinen videre. Winemaker er Rodney Kempe.
LA MOTTE ESTATE
Franschhoek
SYDAFRIKA
www.kogs.dk
Kunsten trives på la Motte, der både viser billedkunst og er med på noderne, for ejeren - eller i
hvert fald ejerens datter - Hanneli Koegelenberg, født Rupert, er mezzo-sopran på allerhøjeste
sydafrikanske niveau, og der hører både orkidéhave og egen parfumeproduktion med til den
smukt beliggende ejendom.
Den rutinerede winemaker Jacques Borman forlod La Motte i 1997 for at flytte til R & R,
og jeg må tilstå, at jeg ikke kender hans efterfølger Edmund Terblanche og dårligt nok hans
vine. Bormans stil kendte jeg derimod godt. Han lavede glimrende hvide vine (Sauvignon
Blanc, Chardonnay) og røde vine, der var mere end glimrende, især Shiraz og topvinen
Millennium.
Topvinen er stadig La Motte Millennium, der nu laves af druer fra La Mottes ejendom
Nabot i Walker Bay og af druer fra Stellenbosch (Cabernet Sauvignon). I den seneste årgang
(2007) er forholdet 31% Merlot + 30% Cabernet Franc + 23% Cabernet Sauvignon + 12%
Malbec + 4% Petit Verdot. De holdes separeret i 16 mdr. på franske barriques inden
assemblagen. På trods af druesammensætningen kalder La Motte den selv for en "klassisk
Cabernet Sauvignon".
HVIDVIN
16/20
La Motte Sauvignon Blanc, 2012 (2013), WO Western Cape
"Nogen så sjældent som en aristokratisk Sauvignon Blanc, hvor druen får lov til at udvikle en
frisk og venlig aroma, fine mineralske nuancer og en sprød, træfri smag, der får både en flig af
moden fersken og et velgørende dryp lime. Dejlig hyggevin og mere end dejlig madvin med
ynde og charme og helt uden aggressioner."
125,00 kr.
RØDVIN
16,5/20
La Motte Shiraz, 2009 (2013), WO Western Cape
"Det er friskpresset Shiraz, tilsat den særlige sydafrikanske mineralske smag af jern og pyntet
med modne solbær drysset med stødt peber. Den har så meget og kan så meget. Den har
derimod ingen sødme, men fylde, friskhed, krop, og så er den så robust, at den klare næsten
alt på bordet. Den åbner sig sindigt i glasset, og er stadig helt (eller i hvert fald næsten helt)
uden sødme, men til gengæld med charme, saft og syre."
209,00 kr.
18/20
La Motte Shiraz/Viognier, 2008 (2012), Pierneef Collection, WO Western Cape
"89% Shiraz + 11% Viognier, altså et smukt sydafrikansk ekko af Côte Rôtie - og også i stil og
smag er der behagelige mindelser og den klassiske vin fra Rhônedalen. La Mottes udgave er
mere lakridset og muskuløs, men lige så tør og lige så mineralsk, omend det er andre
mineraler, der giver smagen karakter. Den er også raffineret snarere end svulmende, og den
får også i glasset en snert af fin druesødme til at give balance. Men langt ud i eftersmagen er
det engelsk lakrids og lokale mineraler, der samarbejder og giver en flot franskorienteret vin fra den gamle franske koloni Franschhoek."
279,00 kr.
LANGMEIL WINERY
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.jyskvin.dk
Historien er lang, for den begynder med, at den 32-årige smed Christian Auricht med kone og
fire børn i 1843 slog sig ned i den lille landsby Langmeil i Barossa Valley og begynder at dyrke
vin. Så springer vi til 1996, hvor tre kammerater med rødder i Barossa - Richard Lindner, Carl
Lindner og Chriss Bitter - køber den slidte ejendom for at lave moderne vine.
Til deres held havde nogle af Aurichts originale vinstokke (Shiraz) overlevet, og efter en
del nursing kunne de tre nye ejere så præsentere den nye/gamle "The Freedom Vineyard", der
var med til at levere druer til deres første årgang i 1997.
Winemaker Paul Lindner behandler de gamle druer med respekt og laver tre
fremragende rødvine, som jeg har smagt "på stedet": den historiske The Freedom 1843 Shiraz,
Orphan Bank Shiraz og Jackman's Cabernet samt den udmærkede The Fifth Wave Grenache.
Om de laver hvidvin, ved jeg ikke, men de røde er bestemt et møde værd.
RØDVIN
14/20
Langmeil Blacksmith Cabernet Sauvignon, 2005 (2008), Barossa Valley
"Saftig og tæt næse, solid smag, præget af solbær og solskin - men uden at miste balancen.
Stilen er blød, venlig og saftig, oversøisk i blid druesødme, men afslutningen er ret tør og
kontant, og vinen er mere til mad end til hygge. Nydelig kødvin, der udvikler sig sympatisk og
lidt mineralsk i glasset."
129,00 kr.
Viña LA PLAYA
Colchagua Valley
CHILE
www.kogs.dk
La Playa er Danmarks beskedne bidrag til det hektiske chilenske vineventyr. I 1952 tog Søren
Axelsen ud i den store verden - og endte som vindyrker i Californien. Men han havde
undervejs gjort holdt i Chile og vendte i 1989 tilbage til Colchagua Valley og grundlagde La
Playa sammen med sine sønner Peter og Erik og investorer udefra.
Til ære for den første Axelsen lancerede La Playa i 2008 en nye topserie "Axel",
bestående af en Syrah, en Cabernet Sauvignon og en "Primero" (="den bedste"), alle af druer
fra familiens egne marker i Colchagua Valley.
Axel Syrah (2005) består af 85% Syrah + 11% Carmenère + 2% Cabernet Franc + 2% Petit
Verdot. Den har fadlagret i 18 mdr. og flaskelagret i 3 mdr. Axel Cabernet Sauvignon (2006) har
90% Cabernet Sauvignon + 5% Carmenère + 5% Cabernet Franc. Før assemblagen har vinen
lagret 12-18 mdr. på barriques og efter 3 mdr. på flaske.
Axel Primero (2004) er en usædvanlig blanding af 55% Cabernet Sauvignon + 17%
Cabernet Franc + 12% Syrah + 10% Carmenère + 6% Merlot. Den har ligget på fad i 18 mdr. og
holder 14,4% alkohol. I årgang 2006 bestod den af 50% Cabernet Sauvignon + 20% Merlot +
20% Syrah + 10% Carmenère og i årgang 2007 af 44% Cabernet Sauvignon + 21% Syrah + 13%
Carmenère + 12% Petit Verdot + 10% Cabernet Franc - så indholdet svinger år for år.
De næstbedste vine sælges under etiketten "Block Selection Reserve". Det er en
Bordeauxblanding ("Claret") og 5 enkeltdruevine: Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot,
Cabernet Sauvignon og Carmenère. De røde vine er lavet af druer fra Colchagua Valley, de
hvide af druer fra Limarí Valley. De har alle lagret på barriques. I 2004 indviedes et stort,
moderne vineri med tilliggende hotel.
HVIDVIN
14/20
La Playa Block Selection Sauvignon Blanc, 2008 (2010), Limari Reserve
"Ung, frisk, tør og småsprød koldklimavin, uden tær, men med let syre og et diskret forhold til
sødme og tørhed. Let og frisk. Det er nemmere at fastslå, at den smager enkelt og godt end at
begrunde hvorfor..."
99,00 kr.
14,5/20
La Playa Block Selection Chardonnay Reserve, 2009 (2010), Limari Valley
"Ung, kølig stil med frisk, pågående tropefrugt og et stænk balancerende citrus. Virker træfri
og smager superfrisk og
helt ukompliceret."
99,00 kr.
15/20
La Playa Block no. 13 Chardonnay, 2011 (2012), Limari Valley
"Mild, frisk og træfri koldklima-Chardonnay, der er bleg i glasset, slank om livet og har et
forfriskende dryp citrus. Den smager mere af friskhed og kølighed end af Chardonnay, men
den feder i hvert fald ikke, og den er en glimrende ledsager til mange slags mad."
89,00 kr.
RØDVIN
13,5/20
La Playa Block Selection Cabernet Sauvignon, 2007 (2010), Colchagua Valley
"Middel af krop, middel af frugt. Tør og ukompliceret, lige til at tage med til grillen - og det er
den robust nok til."
99,00 kr.
14/20
La Playa Block Selection Merlot, 2007 (2010), Colchagua Valley
"Lidt grøn, frisk og kontant, pågående og i hvert fald ikke på charmeoffensiv. Rund og solid og
let tilgængelig Merlot."
99,00 kr.
14/20
La Playa Block 13 Carmenère, 2009 (2011), Colchagua Valley
“Solid, mineralsk smag med sorte bær og lidt mokka i baggrunden. Bærsmagen er pæn og
robust, syren giver pænt modspil, og det mineralske giver personlighed. Den er ret ukælen af
en Carmenère fra en af Chiles varmere dale, men det gør den til en udmærket madvin.”
79,00 kr.
15/20
Axel Cabernet Sauvignon, 2007 (2010), Colchagua Valley
"Tør og ret kontant, med pæn bærsmag og markant aftryk af egetræ. Solid og konsekvent stil.
Mere tør og kontant og mindre saftigt charmerende end Primero."
169,00 kr.
14,5/20
Axel Cabernet Sauvignon, 2009 (2012), Colchagua Valley
"Frisk, saftig og rødmosset chilener med en markant frisk syre, der gør den særligt kødegnet.
Frugten er pæn og ren, stilen følger den solide, fornuftige middelvej, og så er ophavet dansk,
idet Axel er prestigevinen hos familien Axelsen i Colchagua Valley. Ilt den 10 min."
119,00 kr.
14/20
Axel Syrah, 2007 (2010), Colchagua Valley
"Kvartfed og fyldig, med chokoladenæse og mokkasmag. Blød og nærmest muskuløs stil, fjernt
fra Rhône, mineraler og udfordringer. Men den behager - og den mætter."
145,00 kr.
15/20
Axel Syrah, 2008 (2011), Colchagua Valley
”Den er velnæret og mokkapræget som 2007’eren – og lige så fjernt fra Rhône og fransk Syrah
– men strukturen er mere logisk, og resultatet er en ganske spændende kombination af stor
venlighed og små udfordringer. Den er især mere velegnet til mad end sin storebror og har en
mere interessant udvikling i glasset.”
119,00 kr.
16/20
Axel Primero, 2006 (2010), Colchagua Valley
"Mild og rund - og alligevel både udfordrende og lidt kontant. Det er en charmevin, hvor sund
frugt er pakket ind i mørk chokolade. Smagen er blid og venlig, ren og tiltalende. Den er
umiddelbar i sine udtryk, og den er meget let at forelske sig i. Og så er den lige så meget til
hygge som til mad."
169,00 kr.
16/20
"Saftig og veloplagt, med chokolade og mokka og sorte bær i baggrunden. Den er ikke så
kælen som samme vin i årgang 2006, men mere robust, og man kan smage ungdommens lille
vildskab bag den saftige venlighed. Den er rigtig lækker - også uden mad."
169,00 kr.
16,5/20
"Familien Axelsens topvin består i denne nye årgang af 50% Cabernet Sauvignon, 25% Syrah,
11% Merlot, 10% Petit Verdot og 4% Carmenère, så den har ingen markant eller genkendelig
druekarakter, men er naturligt nok mest præget af Cabernets solbær og stejle personlighed.
Det er den tørreste og mest udfordrende Primero, jeg har smagt. Væk er den massive mokka
og den omfavnende charme, nu gælder det tør modstand i glasset og en lang peber- og
bærkrydret finish og eftersmag. Det gør den holdbar og brugbar. Ilt den 15-20 min. eller gem
den i min. 3-5 år. Et nydeligt dansk visitkort med afsender i Chile."
179,00 kr.
LA PLEIADE
Heathcote
AUSTRALIEN
www.laudrup.dk
La Pleiade (plejaden på dansk) er navnet på Syvstjernen, og den blev navnet på et usædvanligt
vinsamarbejde mellem nordlige og sydlige halvkugle, fordi den kan ses fra begge. Samarbejdet
begyndte i 1998, hvor Ron Laughton (se: Jasper Hill), en af pionererne i Heathcote, og Michel
Chapoutier fra det berømte Rhônehus plantede 8 ha med vinstokke lidt nord for Heathcote i
Victoria.
Det helt anderledes end i mange andre vinsamarbejder var, at halvdelen af
vinstokkene var Shiraz fra Heathcote og den anden halvdel Syrah fra Chapoutiers marker i
Rhônedalen. Ligesom Laughtons egne marker dyrkes alt biodynamisk. 2003 var første årgang,
og da årgang 2004 scorede 96 points hos Parker, var der glæde både i nord og syd.
RØDVIN
18/20
La Pleiade Shiraz, 2006 (2011), Victoria
“Frugtig, tiltalende næse. Smagen er præget af moden bærfrugt og markante mineraler. Tør,
robust og udfordrende Shiraz med en fornem, personlig charme. Solid, selvsikker og
velsmagende. Et inspirerende godt samarbejde mellem Heathcote og Hermitage.”
449,00 kr.
17,5/20
La Pleiade Shiraz, 2008 (2011), Victoria
”Næsen er lidt landlig, smagen tør, robust og saftig. Massiv bærfrugt, tør og udfordrende
smag, der udvikles nydeligt i glasset. Den er yngre og mere ungdommeligt kantet end 2006,
men med samme mod på at udfordre og pirre, også mineralsk. Den kræver tålmodighed.”
449,00 kr.
Casa LAPOSTOLLE
Colchagua Valley
CHILE
I begyndelsen af 1990'erne forelskede Alexandra Marnier Lapostolle sig i en vinejendom ved
navn "Apalta" i Colchagua Valley. Da hendes oldefar var likørmagnaten bag Grand Marnier, fik
Alexandra sammen sin mand Cyril de Bournet midler til at købe ejendommen, og de begyndte
i 1994 et "joint venture" med den chilenske godsejer José Rabat Gorchs - med Michel Rolland
som inspirator og konsulent. Han er stadig konsulent, men firmaet ejes nu helt af familien
Marnier Lapostolle, eller mere korrekt af "Marnier Lapostolle Group".
Familien ejer i alt ca. 370 ha fordelt på de tre omtalte ejendomme. Yderligere har de
kontrakter med drueavlere om ca. 200 ha. Vinene findes i flere serier og kvalitetslag og er ikke
så overraskende noget mere "franske" i stil end chilenske.
De bedste hvide vine er en ret mild, venlig og meget artig Sauvignon Blanc fra Rapel
Valley og en frisk og frugtig Chardonnay med små eksotiske tilløb (fra Casablanca Valley). Den
hvide topvin er Chardonnay Cuvée Alexandre fra deres ejendom Atalayas Vineyard i
Casablanca Valley.
Under Michel Rollands opsyn laves serien "Cuvée Alexandre" med enkeltdruevine og
fra årgang 1999 en prestige-Merlot Clos Apalta af druer fra ejendommen af samme navn.
Druerne kommer fra 60 år gamle vinstokke, der ikke vandes. Blandingen er
Carmenère/Merlot/Cabernet Sauvignon, den er ufiltreret, saftig og småbamset.
I 2002 præsenterede Lapostolle en ny rød topvin med det underlige navn BOROBO.
Navnet er ikke indiansk, men en sammentrækning af BOrdeaux-RhOne-BOurgogne, fordi
druerne relaterer til de klassiske franske distrikter. I årgang 2005 var forholdet som eksempel:
37% Carmenère (fra Apalta Vineyard i Colchagua) + 24% Pinot Noir (fra Atalayas Vineyard i
Casablanca) + 20% Syrah (fra Las Kuras Vineyard i Cachapoal) + 10% Cabernet Sauvignon (fra
Apalta Vineyard i Colchagua) + 9% Merlot (fra Apalta Vineyard i Colchagua).
Druerne håndplukkes på forskellige tidspunkter, fordi høsten i Casablanca Valley altid er
senere end de andre. Mosten gærede med vildgær i franske barriques i 10-15 dage med
varierende skindkontakt (et par dage for Pinot Noir, 3 uger for Cabernet Sauvignon), og den
færdige vin lagrede så på nye og næsten nye franske barriques i 22 mdr. Produktionen er
begrænset, idet der kun laves 3000 flasker.
På ejendommen i Apalta blev der i 2005 opført et imponerende vineri i 6 etager, med alt
nødvendigt fra fadkælder til restaurant og souvenirbutik. Det er tegnet af den lokale arkitekt
Roberto Benavente. Her på "Clos Apalta Winery" skal "Icon-vinene" Clos Apalta og BOROBO
laves, mens serierne "Casa Lapostolle" og "Cuvée Alexandre" laves på familiens
første vineri, "Lapostolle Winery", i Colchagua Valley.
HVIDVIN
13,5/20
Casa Lapostolle Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Rapel Valley
"Superfrisk, lidt pågående, blød og præget af ungdom og vanille. Sprød stil, let syre. Den er
både til hygge og til mad, vellavet, let og ukompliceret."
69,95 kr.
13/20
Casa Lapostolle Chardonnay, 2007 (2009), Casablanca Valley
"Frisk druesmag, køligt væsen, ren og præcis stil. Nydelig, træfri Chardonnay, der smager frisk
og opfører sig diskret som madvin, med sympatisk blomst og fint rensende syre. Glimrende,
slank og alsidig."
79,95 kr.
14/20
Casa Lapostolle Chardonnay, 2009 (2010), Casablanca Valley
"Tør, frisk og aromatisk, i konsekvent kølig stil. Træfri, let tropisk, sprød og professionel. Den
har fylde og mildhed til hygge og kølighed og friskhed til mad."
69,95 kr.
15/20
Casa Lapostolle Chardonnay, Cuvée Alexandre, 2007 (2009), Casablanca Valley
"Let og fin ananasnæse - og ananas går igen i smagen, fint og flygtigt. Den smager træfrit,
elegant, aromatisk og ikke mindst rent og præcist. Stilen er slank, men ikke mager, lige tilpas til
at give et glas frisk, blomsterpræget Chardonnay med veloplagt syre, men helt uden fedme og
næsten uden tropisk frugt og egetræ. Et dryp citrus sidst i smagen giver lidt karakter. Fortrinlig
fiskevin, der vil ledsage frisk og diskret."
149,95 kr.
15,5/20
Casa Lapostolle Chardonnay, Cuvée Alexandre, 2008 (2010), Casablanca Valley
"Tropisk og veloplagt - som den plejer at være. Masser af aroma, masser af ananas og andre
sydfrugter, masser af umiddelbar charme. Kvartfed og fyldig, med diskret syre og lang finish og
eftersmag af hyldeblomst og vanille. Dejlig og let drikkelig Chardonnay, der glæder mere end
den udfordrer - derfor er den også lidt besværlig til mad. Af en Chardonnay fra Casablanca er
den usædvanligt mild og fyldig og slet ikke kølig i stil."
129,95 kr.
RØDVIN
15,5/20
Casa Lapostolle Merlot, Cuvée Alexandre, 2006 (2010), Apalta Vineyard, Colchagua Valley
"Nydelig, saftig og vellavet Merlot, der strutter af sundhed og c-vitaminer. Let sødme, stor
charme, massiv venlighed."
129,95 kr.
15/20
Casa Lapostolle Merlot, Cuvée Alexandre, 2011 (2013), Colchagua Valley
"Merlot er mere kendt for sine raffinerede end for sine robuste egenskaber, men Lapostolles
2011'er har både tørre kanter og en lang, effektiv syre til at udfordre smagen af modne bær og
medfødt venlighed. Måske skyldes dens udfordrende væsen, at druerne er dyrket økologisk. I
hvert fald er den langt mere egnet til en sammensat kødret eller vildtret end de Pomerol'er,
den gerne vil ligne."
79,95 kr.
v/12 fl.
16/20
Casa Lapostolle Cabernet Sauvignon, Cuvée Alexandre, 2007 (2010), Colchagua Valley
"Silkeblød, mild og venlig Cabernet med tryk på saft og fylde - og uden mærkbar syre.
Overvenlig og overdejlig, uden udfordringer, men med saft, fylde og frisk frugt. Den går lige i
de bløde, danske Cabernethjerter."
129,95 kr.
18/20
Lapostolle Clos Apalta, 2006 (2010), Colchagua Valley
"Det var anden årgang af denne vin med et lille bidrag (6%) af Petit Verdot, som var plantet i
2000 for at give vinen struktur. Det kan smages. Den har også mere Merlot og mindre
Carmenère end de foregående årgange. Vinen er mild og saftig med en tiltalende druesødme
og en fin, frugtig charme. Den er stadig ung, velstruktureret og saftspændt."
399,95 kr.
17,5/20
"Tør, blød og kompleks, med markant bærsmag og dominerende tørstoffer. Den åbner sig kun
uvilligt, men når at afsløre en ren, massiv frugt og et mildt, saftigt væsen bag den tørre,
potente facade. Flot vin, ingen tvivl om det, men endnu håbløst ung og endnu kun lovende meget lovende. Den skal gemmes i 5-10 år, så de mange facetter kan blive rundet af, og den
frugtige charme kan overhale den tørre bærpotens. Den har et ret stort indhold af Carmenère
(61%). Resten er 24% Cabernet Sauvignon, 12% Merlot og 3% Petit Verdot."
399,95 kr.
18/20
"Den var ikke frigivet, da den blev smagt i 2008, og den er håbløst ung. Ung, potent og alligevel
allerede mærkbart tiltalende, med mokka og sorte bær. Den åbner sig raffineret efter en halv
time i glasset og får mere mokka og lidt engelsk lakrids, og den begynder så småt at rulle med
charmen. Men den skal gemmes i 5-10 år, og det har den struktur og potentiale til."
399,95 kr.
18/20
Lapostolle BOROBO, 2006 (2010), Central Valley
"Det er en noget atypisk blanding: 26% Pinot Noir, 26% Syrah, 20% Carmenère, 16% Merlot,
10% Cabernet Sauvignon og 2% Petit Verdot. Allerede næsen er rig, bred og rig, og smagen har
et væld af spændende og forvirrende nuancer. Dens kompleksitet er dens charme - og måske
også dens svaghed. Den har hverken smag af "terroir" eller nogen druekarakter, men heldigvis
smager summen tørt, solidt og potent. Den skal gemmes, og måske vil der ske mirakler i
flasken..."
18,5/20
Lapostolle BOROBO, 2007 (2010), Central Valley
"I modsætning til 2006'eren er den Cabernetdomineret (50%). Den er endnu afvisende, dunkel
og tillukket. Næsen frigiver kun nogle flygtige indtryk af friske sorte bær, blommer og mokka og smagen skriger øredøvende på tålmodighed. Strukturen er imponerende, bred og
konsekvent - og man fornemmer, at der er store indestængte kræfter i glasset, der forlanger
forståelse og tålmodighed. Altså: den har det i sig - men den skal ha' tid. Flot, kompleks vin,
der spiller med musklerne på hele smagens brede tastatur. Gem den i 5-10 år, så den kan
forfine sin karakter. Den er ventetiden værd. Det er ikke alene Lapostolles fineste rødvin indtil
nu, det er også en af de mest imponerende røde Chilevine, jeg har smagt."
599,95 kr.
LA RIOJANA
La Rioja
ARGENTINA
"La Riojana" er det amerikanske kontinents største co-operativ med mere end 800
medlemmer. De kan i alt vinificere 40 mio. liter årligt - og det gør de som regel, selv om laver
vin under barske klimatiske betingelser. Co-operativet er grundlagt i 1940 af efterkommere af
spanske immigranter, der kom fra Rioja i 1500-tallet, og Spanien har i 1990'erne over for EU
krævet, at navnet forbeholdes spansk vin fra Rioja. Hoveddruen er den grønne Torrontés, der
her har egen DO under den geografiske betegnelse "Valles del Famatina". "La Riojana"
producerer halvdelen af alle vine i La Rioja, heraf 65-70% hvidvine. Siden midt i 1990'erne har
de brugt tilrejsende Winemakers fra andre lande, f.eks. Australien og California.
Bodega LA ROSA
Cafayate
ARGENTINA
Importør: INGEN
Cafayate ligger i det nordligste argentinske distrikt for bordvine af nogen kvalitet. Som
modvægt mod varmen dyrkes vinene i 1700 meters højde. Vinene sælges som "Don David"
eller "Michel Torino". Bodegaen blev i 1994 købt af Felix Lávaque og Bodegas y Viñedos
Andinos som "joint venture", og vinene deles tilsyneladende også, så de dukker op med hhv.
Lavaques og Michel Torinos etiketter. Så vidt jeg kan gennemskue, blev bygningerne senere
solgt videre til en schweizisk forretningsmand og er nu omdøbt til "Bodega el Esteco".
Viña de LAROSE
Central Valley
CHILE
Importør: INGEN
Navnet skyldes, at dette vinhus er grundlagt i 1994 af ejerne af Château Larose-Trintaudon i
Bordeaux i samarbejde med den lokale familie Granella, der lagde vinmarker til. De ca. 90 ha
er beplantet med 52 ha Cabernet Sauvignon, 20 ha Chardonnay og 18 ha Sémillon. Ikke så
underligt laver de røde vine mede sigte mod Bordeaux, men også en ret eksotisk Chardonnay.
Bedst er de røde Cabernet Sauvignon'er Las Casas del Toqui Réserve og Réserve Prestige.
LAURA HARTWIG
Colchagua Valley
CHILE
Importør: INGEN
Alejandro Hartwig er ejer og winemaker i dette firma, der har været i familiens eje siden 1928
- men først i 1995 begyndte de at lave vin med eget navn på etiketten i stedet for at sælge
druerne til andre. I modsætning til så mange andre i Colchagua, der sværger til nationaldruen
Carmenère, har Alejandro Hartwig forelsket sig i Merlot. Det kommer den nogle rigtig pæne
resultater ud af.
Bodegas LAVAQUE
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Lavaque er en af Argentinas betydelige vinfamilier med 415 ha vinmarker fordelt på flere
ejendomme i flere distrikter - foruden så meget andet. Det har været familiefirma siden 1870,
hvor de første vinstokke blev plantet i Cafayate Valley. Nu hedder den daglige leder Rodolfo
Félix Lavaque, der suppleres af sine sønner Francisco og Pancho samt Alfredo Angel Mattei.
Der laves en jævn serie under navnet Lavaque og prestigevine under etiketten Félix
Lavaque. Andre serier er Lavaque Roble (med blandinger af Cabernet Sauvignon/Merlot,
Malbec/Merlot, Syrah/Cabernet og Chardonnay/Sauvignon Blanc), Rio Seco, Wild Gaucho,
Rincón Privado, Rincón de Piedra og Viejo Solar.
Jeg har besøgt dem et par gange på deres imponerende estancia og har kun godt at sige
om familiens gæstfrihed og om de fornuftige vine, hvoraf adskillige smager rigtig nydeligt, men
desværre findes de ikke i Danmark.
L'AVENIR ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.kogs.dk
Ejendommen L'Avenir blev i 2005 købt af Michel Laroche, kendt fra Chablis (og Chile), så det er
rimeligt at tale om l'Avenir før og efter 2005. Da Laroche overtog, blev der sjovt nok kun lavet
en ret ligegyldig Chardonnay, for ressourcer og entusiasme blev brugt på den sydafrikanske
nationaldrue Pinotage.
L'Avenir Grand Vin Pinotage er stadig en af ejendommens kronjuveler, og der laves
yderligere to Pinotager, nu i mere venlig mokkastil - men der er kommet det ventelige fokus på
Chardonnay, der laves med "lidt egetræ" - det betyder at 12-15% af vinen er gæret og lagret
på barriques i et halvt års tid, mens resten af vinen har ligget på rustfrit stål og ventet på
assemblagen. Blokken med Chardonnay udgør 5,6 ha og må forventes at blive udvidet.
Den hyggelige Pinotage Rosé laves stadig, og det samme gør friske (træfri) hvidvine på
Sauvignon Blanc og Chenin Blanc samt solide enkeltdruevine på Cabernet Sauvignon og
Merlot. Men mon ikke fremtiden kommer til at tilhøre Chardonnay mere og mere...
HVIDVIN
14,5/20
L'Avenir Sauvignon Blanc, 2008 (2009), WO Stellenbosch
"Frisk og frejdig, med pæn blomst og lang, velfungerende syre. Den har samme milde, venlige
smag som fuldmodne stikkelsbær - og samme pift af frisk syre. Nydelig og ukompliceret
madvin."
109,00 kr.
LE RICHE WINES
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.valuewine.dk
Efter en snes år som winemaker på Rustenberg begyndte Etienne le Riche i 1997 for sig selv på
ejendommen Leef op Hoop i Jonkershoek (Stellenbosch). Han laver 5000 kasser årligt,
hovedsageligt rødvin, og med samme flair, som gjorde ham berømt på Rustenberg. Eneste
hvide flaske i kurven er Le Riche Chardonnay, der fadgæret og -lagret og kom første gang i
2008.
Men han er Cabernet'ens mester. Han laver tre Cabernetvine: Le Riche Cabernet, Le
Riche Cabernet/Merlot og topvinen Le Riche Cabernet Reserve. Vinen er gennemtænkt
håndarbejde, omhyggelig maceration og endelig 24 mdr. på franske barriques. Den blev lavet
første gang i årgang 1997 og har været sydafrikansk kultvin siden.
Uden for det normale program har han lavet en fremragende Cabernet Sauvignon,
2007, til auktionen hos "Cape Winemakers Guild". Den er principielt ikke i handlen, men fås via
den danske agent Tedeum Vin hos Østjysk Vinforsyning.
RØDVIN
17/20
Le Riche Cabernet Sauvignon, 2006 (2010), WO Stellenbosch
"Det er en Cabernet, der erindrer vindrikkeren om, at le Riche er Cabernetmand med meget
stort C, og at han er til udfordrende Cabernet, der ikke skal bare sukres ned, men drikkes med
tålmodighed. Strukturen er fast, smagen signalerer mokka og egetræ, frugten er tør og meget
let mineralsk. Først efter 20-25 min. i glasset vågner lidt fin druesødme, der pakker den
samlede oplevelse ind i en lang, delikat eftersmag. Rigtig dejlig Cabernet, der kan drikkes nu,
men slet ikke er fuldmoden endnu."
129,00 kr.
19/20
Etienne le Riche, Le Riche Cabernet Sauvignon, Auction Wine, 2007 (2010)
Etienne le Riche var i mange år tilknyttet Rustenberg, men har også snart i mange år været
selvstændig. Han er kendt som en fremragende Cabernetmand, og denne vin med 24 mdr.
lagring på små franske fade viser hvorfor. Det er en fløjlsblød og avanceret Cabernet med
bærfrugtig saft, potent frugt og følsomt integreret egetræ. Dejlig nu og lovende. En klassisk
Cabernet, mere fransk end californisk, stram og konsekvent. Noget af det mest elegante,
klassiske fransk Cabernet fra Cape. Den er simpelthen Flot!
670,00 kr.
LEASINGHAM WINES
Clare Valley
AUSTRALIEN
Et stykke nostalgisk historie, for som et led i Constellation Wines' spareplaner skal Leasingham
rives ned i de kommende år, og ejendommen jævnes med jorden. Engang var Leasingham
ellers den største producent i Clare Valley, men blev i 1988 overtaget af BRL Hardy - og
derefter altså af Constellation Wines.
LEEUWIN ESTATE
Margaret River
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Navnet kan være svært at udtale, men det kan betale sig at lære det, for Leeuwins to bedste
vine er af høj klasse, ja, deres Art Series Chardonnay er ikke alene af høj klasse, men af
verdensklasse. Den anden topvin er Cabernet Sauvignon.
Begyndelsen til Leeuwin var alt andet end verdensklasse. Forretningsmanden Denis
Horgan havde i 1972 overtaget et stykke land ved Margaret River i forbindelse med køb af en
virksomhed, og da han ikke anede noget om landbrug, henvendte han sig til "State
Department of Agriculture", der kunne fortælle ham, at videnskabsfolk netop havde udpeget
jorden ved Margaret River som særdeles lovende til vindyrkning. Det sagde ham ikke noget,
men han var åben for forsøget, og i juli 1974 blev en halv ha tilplantet med stiklinger, som blev
anset for at være mere robuste end hele vinstokke, så de blev bundet op og "nurset".
De små planter klarede sig godt, og Horgan og hans team fik gode råd af Robert
Mondavi, så i 1975-76 blev der tilplantet 90 ha med Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Shiraz
og lidt Malbec, Pinot Noir og Traminer. Klimaet er så køligt, at de ikke behøver kunstvande, og
resultaterne på flaske taler for sig selv.
Efter første kommercielle årgang i 1979 har solen skinnet på Leeuwin, men de har sandt
for dyden også gjort en del for at tænde den. Stedet er fortryllende, en kombination af kunst,
musik, vin, gastronomi og ja: harmoni i det grønne. Så kig endelig indenfor!
Leeuwin har nu (2010) 25 ha med Chardonnay, nøje inddelt i 8 afgrænsede parceller,
afhængigt af mesoklima og af lysets indfald. Hver parcel høstes for sig, og druer og vin holdes
separat. Druerne fra "Blok 20" giver struktur, druerne fra "Blok 21" giver druesødme og så
fremdeles. Der er brugt samme Gin-Gin klon som hos Pierro, der også fremragende
Chardonnay - endda i nabolaget. Jorden er granit, resten er håndværk - og vinen er i hvert fald
stor kunst.
Chardonnay'en er i verdensklasse, men både Cabernet og Shiraz er bestemt værd at
stifte bekendtskab med.
HVIDVIN
20/20
Leeuwin Art Series Chardonnay, 2002 (2006), Margaret River
"Ren, stram, klokkeklar Meursaultstil, som Meursault'er meget sjældent når. Kompleks og
dejlig, en anelse mineralsk og vidunderligt harmonisk. Frisk og fremragende. Man kniber en
fortvivlet tåre, når flasken er tømt..."
19/20
"Et forrygende kompromis mellem Chablis' tørre, mineralske strenghed og oversøisk
Chardonnays omfavnende frodighed og glød. Velbalanceret og velsmagende, med friskhed og
citrus, blomst, mineraler og stor, indbygget charme. Den er tør uden at støve, blød uden at
kæle, mild uden at være svag. Målt med Bourgogne er den nærmest på Meursault, men den
har sin citrus og er helt sig selv. Hummer vil den elske - og det vil være gensidigt. Jeg vil gerne
med til bords."
399,75 kr.
20/20
"Her er vi helt oppe og ringe, og klokkerne bimler Montrachet-Montrachet... Endnu er vinen
nærmest kriminelt ung og domineret af frisk citrus og mild tropefrugt, men man fornemmer
dens fylde, dens charme og dens overrumplende friskhed og kan ikke undgå at beundre dens
formidable kombination af balletagtig ynde i stil og massive tyngde i kvalitet og selvsikkerhed denne kokette selvsikkerhed, som om den godt ved, at den er på allerhøjeste verdensplan.
Dens udfoldelse i glasset efter 15-20 min. giver et fingerpeg om, hvad man kan vente sig med
nogle års tålmodighed. Allerede nu er det en fantastisk vin, men giv den alligevel et par år også selv om den har skruekapsel. Jeg har ikke andet at udsætte, end at flasken godt måtte
have været en magnum. Og hvis det virkelig er gruset i jorden hos Leeuwin, der er så
enestående - som de selv hævder - burde man smide grus ud over alle australske
vindistrikter."
529,95 kr.
RØDVIN
18/20
Leeuwin Art Series Cabernet Sauvignon, 2001 (2006), Margaret River
"Mild, lækker bærnæse. Smagen er blød og potent, præget af mørk chokolade, sorte bær og
sveskesovs. Stilen er aristokratisk, afmålt, kølig, smagen udfordrende og kompakt. Med sin
klassiske profil og sine kødfulde kinder kombinerer den Bordeaux med oversøisk solskin og
moden frugt, men den er stram og konsekvent, og druesødmen er nok moden og vellykket,
men også forbeholden. Der er noget victoriansk over den: den er mægtig og dominerende, lidt
koket og sanselig - og alligevel holder den afstand, og den hverken omfavner eller kindkysser.
Men den smager godt."
289,95 kr.
19/20
"En rund og venlig - og senere tør og potent SAFTBOMBE - for det er den først og fremmest.
Slet ikke sød, men imponerende og velpolstret, med et brag af modne solbær, brombær,
hyldebær, engelsk lakrids og solvarmt læder. Typisk for Western Australias allerbedste
Cabernet'er er frugten lidt hård i begyndelsen, men den mildner i glasset, og vinen bør i øvrigt
gemmes så længe, som man ville gemme en stor, højt klassificeret Médocvin i en vellykket
årgang - for det er i det kvalitetslag, denne vin befinder sig. Den har storhed, den har race, den
har klasse - og den har skruelåg. Denne super-Cabernet fra Leeuwin er også - som sædvanligt et mønstereksempel på, at australsk Cabernet ikke skal måles efter fransk målestok. Den
sætter sine egne mål, der er lige så overbevisende."
289,95 kr.
17/20
"Det er utroligt, at de i den vestligste del af Australien kan skabe en rødvin med en næse, der i
den grad kalder på Médoc. Men det kan de, og de kan så meget andet. Det kan ikke siges tit
nok, at især de største rødvine fra Western Australien kan virke lukkede, hårde og afvisende i
begyndelsen, så de skal have luft, også denne. Mindst 20 min. Så begynder den trevent at
udfolde en massiv saftighed og en solid, ren og tæt solbærsmag med en markant medspillede
syre. Den markante syre er ukendt for mig og må skyldes årgangen. Desværre nøjes den ikke
med at modspille, den truer også med at overspille, og selv efter lang iltning holder vinen sig
tør, småbarsk og afvisende. Den er kun til mad."
375,00 kr.
18,5/20
"Næsen er imponerende - den peger direkte mod Médoc. Smagen forener diplomatisk og
dygtigt 2004'erens saftige charme med 2005'erens kontante, robuste syre og bliver dermed
mere logisk helstøbt. Koldklima, grus og mineraler, forenet med dygtighed, ambitioner - og råd
til at ha' dem - det må ende lykkeligt, og det gør det. Det er en meget ung, meget præcis,
meget konsekvent Cabernet, der holder sig bærmættet, tør og potent længe og langt ud i
eftersmagen. Efter timer i glasset har den udviklet sig som en stor Médoc. Det er den vej, den
peger. Ilt den 15-20 min. eller gem den i min. 3-5 år."
380,00 kr.
Viña LEYDA
Leyda Valley
CHILE
www.wine.dk
Årgang 2002 var Viña Leydas første, men da havde projektet været 5 år undervejs. Grunden
blev lagt i 1997 i San Antonio i den nordlige Leydadal, der først fik DO i netop 2002. Det var et
tidligere kornlandskab, der nu blev tilplantet med vinstokke, i første omgang (1998) 80 ha med
Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Noir.
I 2007 blev Leyda købt af Guillermo Luksic, ejeren af Viña Tabali i Limarí Valley. De to
huse markedsføres nu som "Viña Valles de Chile", vin fra Chiles dale, og de 80 ha er udvidet til
249 ha, nu fordelt på 8 druesorter.
Fra serien "Reserve" findes 3 enkeltdruevine i Danmark: Carmenère, Merlot og Cabernet
Sauvignon. De to første kommer fra Rapel Valley, den sidste fra Maipo Valley. Det er solide,
saftige vine med markant bærsmag. Leydas bedste vine sælges som "Single Vineyard".
Pinot Noir fra "Las Brisas Vineyard" (14 km fra Stillehavet) har ungdommens friske
kirsebærsmag og er et uhøjtideligt, fornøjeligt bekendtskab. Carmenère kommer fra "Talhuen
Vineyard" i den noget mere sydlige Colchagua Valley. Det er en mild, tør vin, der er indpakket i
Carmenères lidt for traditionelle uldne smag, men den er robust og solid.
Prestigevinen er afgjort Vintage Selection, der er en blanding af Cabernet Sauvignon +
Carmenère + Cabernet Franc. Druerne kommer fra Central Valley. Vinen har lagret på franske
fade og er ufiltreret. Det er en pæn, tør og frugtmættet med små vink fra mørk chokolade.
Stilmæssigt er den lige så robust, som Pinot Noir'en er skrøbelig.
HVIDVIN
15/20
Leyda Garuma Vineyard Sauvignon Blanc, 2009 (2010), DO Leyda Valley
"meget ung og meget frisk, med gennemtrængende smag af næsten modne stikkelsbær.
Forfriskende, ren og ukompliceret Sauvignon Blanc, der får spændende nuancer af let bitter
citrus i glasset."
89,00 kr.
14,5/20
Leyda Sauvignon Blanc Reserva, 2009 (2010), DO Leyda Valley
"Ung, frisk og frejdig, med markant smag af stikkelsbær, men de er modne, så den er ret venlig
og meget behagelig. Den frisker mere, end den udfordrer. Pæn koldklima Sauvignon, både
med og uden mad."
89,50 kr.
13/20
Leyda Chardonnay, 2007 (2009), Leyda Valley
"Ren og forfriskende smag af c-vitaminer, lidt moden ananas, fresken og et stænk citrus, der
holder langt ud i eftersmagen. Den smager træfrit og ret stramt trods tropefrugterne, og
friskheden forstærkes af den markante citrus. Dejlig, alsidig, madvin."
89,00 kr.
RØDVIN
14,5/20
Leyda Carmenère, 2006 (2010), Colchagua Valley
"Den begynder lid råt, formodentlig fordi vinstokkene er unge, men giv den 15 min. luft, så
tilbyder den en fin smagsprøve af Carmenères friske, rødmossede druesmag. Frugtfrisk og
syresvag og anvendelig både ude og inde."
89,00 kr.
14/20
Leyda Carmenère Reserva, 2008 (2010), Rapel Valley
"Frisk og frugtig moderne Carmenère med sunde røde kinder, lidt mokka og en venlig syre.
Rund, blød og velbalanceret."
89,50 kr.
13/20
Leyda Syrah, 2007 (2010), Canelo Vineyard, DO Leyda Valley
"Mild, saftig og meget venlig solskinsvin med et sent pift af syre - ellers løber den muntert ned
af sig selv. De angivne 12. mdr. på fad smages ikke."
79,50 kr.
15/20
Leyda Pinot Noir, 2008 (2010), Las Brisas Vineyard
"Overraskende tør, selv for en koldklimavin, og med pæn og let Pinotsmag. Mørk af sind, uden
generende syre, ret diskret, blød og drikkevenlig. En Pinot Noir for begyndere."
108,00 kr.
13,5/20
Leyda Vintage Selection, 2005, Central Valley
"Solid, saftig, tør og frodig - med pikant peberkrydring og med bare en knivspids sødme - ellers
er den stram, frugtig og saftig. Blød, lækker og ukompliceret rødvin, lige til at skænke op og
lige til at holde af."
118,00 kr.
The LIMESTONE COAST
AUSTRALIEN
The Limestone Coast er det korrekte navn for Coonawarra og Padthaway tilsammen. Det er
fladt land, hvor det er besværligt at kunstvande.
LINDEMANS
South Australia
AUSTRALIEN
Takket være mange års seje træk af Dansk Supermarked (Bilka, Føtex, Netto) sidst i 1900-tallet
er vinene fra Lindemans blandt de mest kendte oversøiske vine i Danmark, hvor omtrent hver
eneste vindrikker på et tidspunkt har haft Bin 65 Chardonnay, Bin 45 Cabernet Sauvignon eller
Bin 50 Shiraz i glasset.
Bin-serien af udmærkede dagligvine til en fornuftig pris har yderligere 5 medlemmer,
men de findes ikke i Danmark. Derimod ser man sporadisk flasker af serierne "Reserve
Collection" og "Coonawarra Trio". Sidstnævnte er i dag Lindemans fineste vine. Det er
Cabernet Sauvignon'en St.George Vineyard fra vinmarken af samme navn (tilplantet i
1890'erne), en Shiraz/Cabernet fra Limestone Ridge Vineyard og Bordeauxblandingen Pyrus på
Cabernet Sauvignon + Merlot + Cabernet Franc. Første Pyrus blev lavet i 1985. Den fik navn
efter den Pyrus Vineyard, der var tilplantet i 1890'erne.
Lindemans har historien med sig. Firmaet er grundlagt af dr. Henry John Lindeman, der i
1842 købte ejendommen Cawarra ved Paterson River og begyndte at plante vinstokke året
efter. Han blev en af australsk vins pionerer og indførte bl.a. en vis lagring af vin før salg. Hans
sønner førte firmaet videre og udvidede i 1912 ved købet af ejendommen Ben Ean i Pokolbin
(Hunter Valley). I 1923 ansattes Leo Buring som manager, men gode vinår kunne ikke opveje
dårlige økonomiår (depression, verdenskrig), og i 1953 blev Lindemans omdannet til A/S. I
1960'erne købtes med ny kapital Leo Buring Wine og Steven Vineyard, og den røde
"Burgundy" (100% Shiraz) blev en stor succes, dog overgået af Ben Ean, der omkring 1970
solgtes i 780.000 kasser årligt.
I 1971 købte cigaretproducenten Philip Morris aktiemajoriteten i Lindemans, men solgte
den igen til Penfolds i 1990, og Lindemans blev hermed en del af Southcorp, nu leveret videre
til FGL Wine Estates.
LINTON PARK WINES
Wellington
SYDAFRIKA
www.valuewine.dk
Historien er lang, men vinhistorien er kort. I 1699 overdrog guvernør van der Stel en ejendom
ved navn De Slangerivier (Slangefloden) til en immigreret huegenot ved navn Louis Foure, og
det skulle være begyndelsen til den nuværende farm, hvor Linton Park Wines har hjemsted.
Men vineventyret begyndte først i 1995, hvor der blev tilplantet ihærdigt, og der blev bygget
ny hovedbygning. Nu (2013) er ca. 100 ha ef ajendommesn i alt 294 ha tilplantet med vin.
De laver vin i flere rangklasser, for tiden i 5. Den fineste serie hedder ”Linton Park
Estates Reserve” og består af tre røde enkeltdruevine: Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot.
RØDVIN
15/20
Linton Park Shiraz, 2008 (2013), WO Wellington
"Sydafrikansk Shiraz - ja, hvorfor ikke? Det er en nydelig udgave, der både er blød, lidt
mineralsk og har en kontant syre. Sødmen er behersket, og den slutter tørt og med en hilsen
fra syren og fra den sydafrikanske muld og dens mineraler. Bortset fra sødmen virker den både
robust og kampklar."
99,00 kr.
16,5/20
Linton Park, Proprietor's Reserve Shiraz, 2007 (2013), WO Paarl
"Linton Park har nok adresse i Wellington, men de bedste druer kommer fra Paarl, og de
bedste bruges til denne Shiraz Reserve. Smagen er blød, krydret og spændende - stilen er lidt
forvirrende, for den ligner hverken fransk Syrah eller oversøisk (australsk) Shiraz. Denne fine
sydafrikanske fortolkning er mere jordbunden, som om den har suget mere fugtig muld og
jernspåner end sten og mineraler, og den er nærmest uden oversøisk sødme. Til gengæld er
den velbalanceret og lidt lakridset efter 20 min. i glasset. Deres winemaker mener, at den
smager af kokosnød, mokka og chokolade. Det gør den gudskelov ikke. Den smager som en
rigtig spændende kødvin. Anderledes og personlig."
169,00 kr.
LOAN WINES
BarossaValley
AUSTRALIEN
www.a-vinstouw.dk
Der er dynamik, og ikke mindst biodynamik, i vinene fra Loan Wines. Typisk australsk
præsenterer de Richard, Richard og mere Richard, så må man gætte sig til, hvad Richard
hedder til efternavn - men i hvert fald overtog han engang i 1980'erne den ejendom, hvor hans
bedsteforældre havde dyrket druer.
I løbet af 1990'erne plantede han en underlig kombination af Shiraz, Sémillon - og
Alicante Bouchet, pudsede sin filosofi af og fik i 1996 "A" certifikat som det umuligt
oversættelige "organic grower". I 2003 aftappede han sine første flasker under navnet "Loan
Wines" - det var Front Block Shiraz, 2001. Skal man tro deres hjemmeside, laver Richard vin på
grænsen mellem romantik og religion. Jeg må tilstå, at jeg aldrig har smagt nogen af de tre
vine: fadlagret Sémillon, fadlagret Shiraz og Raven's Rosé på Alicante Bouschet.
LONGRIDGE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Longridge er sammen med bl.a. Spier og Savanha del af "Winecorp" og står for de bedste vine.
Og de er faktisk pæne på en bred skala: fra friske Sauvignon Blanc og Chardonnay over solide
røde Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinotage til en udmærket mousserende Longridge Brut,
(tidligere MCC), der er lavet af Chardonnay + Pinot Noir. Longridge Chardonnay er delvis
fadgæret, og mere end halvdelen ligger på franske barriques i 12 mdr. Også Cabernet'en har
fået en kærlig træbehandling. Pæne, solide vine til normalt rimelige priser.
L'ORMARINS
Franschhoek
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
L'Ormarins er en af de smukkeste blandt Sydafrikas mange smukke vinejendomme, og så kan
man godt se lidt gennem fingre med, at arkitekturen i mange år har været mere imponerende
end vinene. Adressen er Franschhoek, og det vil sige, at vi er blandt de fordrevne franske
huguenotter, der flygtede til Sydafrika i 16- og 1700-tallet. Helt nøjagtigt var det den unge Jean
Roi, der var ejendommens første ejer og sikkert også dens bygherre. Iflg. l'Ormarins historie
havde han allerede plantet mere end 4000 vinstokke i år 1694.
Så er der et hul af ligegyldighed i historien, indtil 1969, hvor den driftige familie Rupert
overtager ejendommen og begynder at forbedre vinen, hvilket i første omgang vil sige, at de
omplanter og nyplanter og fjerner gamle spindelvæv og rådne planker og bygger et helt nyt
vineri.
L'Ormarins betragtes nu som en del af "Anthonij Rupert Wines", men det er afdøde
Anthonijs bror Johann, der er den daglige leder. De laver kun 4 vine med l'Ormarins' navn på
etiketten: Sauvignon Blanc, Sauvignon Blanc Reserve, Chardonnay og den røde Optima, der
også er deres topvin. Det er en Bordeauxblanding med hovedvægten på Cabernet Sauvignon
og Merlot - typisk 60% + 30% - og Cabernet Franc og Petit Verdot for resten. Vinen lagrer på
franske barriques i 20-24 mdr. og derefter 8-10 mdr. på flaske.
Château LOS BOLDOS
Requínoa
CHILE
Importør: INGEN
Huset er mest kendt for sine "franske fornemmelser". De smider om sig med franske gloser og
kalder deres bedste vine "Grand Cru". Det kan vinene desværre ikke leve op til, end ikke deres
topvin Château Los Boldos Grand Cru på Cabernet Sauvignon + Merlot.
Viña LOS VASCOS
Colchagua Valley
CHILE
www.skjold-burne.dk
Navnet betyder "baskerne" og henviser til de oprindelige indvandrere fra det spanske
baskerland. De plantede vinstokke i Colchagua midt i 1700-tallet, og familien Eyzaguirre med
det typiske baskernavn ejede Los Vascos alene indtil 1988, hvor familien indledte et tæt
samarbejde med Eric de Rothschild (Château Lafite) med Lafites tekniske direktør Gilbert
Rokvam som oversagkyndig - og i lang tid som temmelig skeptisk over for fade og vinifikation i
Chile, men ikke over for mulighederne.
Dette "joint venture" var Chiles første betydelige internationale vinsamarbejde. I 1996
blev Eyzaguirres aktier overtaget af Ricardo Claro (Viña Santa Rita). Med store investeringer og
teknisk bistand fra Lafite-folkene er der lavet bedre og bedre (røde) vine. Der laves en anelse
Chardonnay, men ca. 90% af Los Vascos' druer er Cabernet Sauvignon. De ordinære Cabernet
Sauvignon er glimrende, prestigevinen Grande Réserve (Cabernet Sauvignon med skiftende
lagring på nye barriques) er strålende, blandt Chiles mest europæiske i stil, og topvinen Le Dix
de Los Vascos er i sandhed en topvin, der ligesom Domaines Rothschilds topvin fra Château'et i
Pauillac lagrer på 100% nye franske barriques.
Lafitefolkene undersøgte flere muligheder i Chile, inden de valgte Los Vascos. Iflg.
Eyzaguirre faldt de især for beliggenheden tæt ved Stillehavet og det særlige mesoklima uden
frostrisiko. En ny vinmark på næsten 600 ha er stadig under tilplantning.
Topvinen Le Dix de Los Vascos blev lanceret i 1998 for at fejre de 10 år (les Dix) under
Domaines Rothschilds medejerskab. I de første årgange var det en 100% Cabernet Sauvignon,
men fra årgang 2006 er der dryppet lidt Syrah, Carmenère og Malbec i. Cabernet
Sauvignon-druerne kommer fra vinstokke fra 1940'erne i den lille parcel "Ele Fraile". Vinen
lagrer på nye fade i ca. 18 mdr. Le Dix laves kun i særligt gode årgange, og der blev f.eks. ikke
lavet nogen Le Dix i 1995 og 1998.
Også den næstbedste fortjener et par kærlige ord. Grande Reserve var indtil lanceringen
af Les Dix husets absolutte topvin, og det er stadig en statelig vin i stram, europæisk stil med
små chilenske smilehuller. Den laves af overvejende Cabernet Sauvignon (75-80%) og
Carmenère, Syrah og Malbec for resten. Den fadlagrer i ca. 12 mdr.
HVIDVIN
14/20
Los Vascos Chardonnay, 2011 (2012), Colchagua Valley
"Ung, pågående, frisk og tør med en anelse tropefrugt, lidt bittermandel og en kontant syre,
der giver en pæn balance. Frisk, ukompliceret og træfri."
99,75 kr.
RØDVIN
14/20
Los Vascos Cabernet Sauvignon, 2007 (2010), Colchagua
"Pæn og stilren lille Cabernet i stram Bordeauxstil. Tør og velstruktureret - den smager som en
lille net Cru Bourgeois."
89,75 kr.
16/20
Los Vascos Cabernet Sauvignon, 2010 (2012), Colchagua
"Det er Lafite-familien, der står bag denne bløde, milde og drikkeklare Cabernet, der udfolder
sig raffineret i glasset. Den er afgjort franskvenlig i sin pænt stramme stil, saftig og veloplagt og
med en velplaceret syre, der gør den dejligt madegnet. Ilt den 10 min."
99,75 kr.
14/20
Los Vascos, Grande Reserve, 2005 (2008), Colchagua
"Det er måske lidt billigt at mene, at den til forveksling minder om Médoc, men det gør den
altså - tør og karakterfuld, bærfrugtig og stram. Især den stramme, præcise bærsmag gør den
anderledes end så mange andre Chilevine. Spændende og holdbar."
129,75 kr.
15/20
Los Vascos, Grande Reserve, 2007 (2010), Colchagua
"Tør og stram, udpræget fransk i sin knappe, præcise stil, helt uden sødme og uden anden
charme end glæden ved strenghed og konsekvens i stilen. Den er blevet mere sikker og
kompakt i struktur i de seneste årgange og er en rigtig nydelig bordeauxagtig Chilevin, lige til
at sætte på bordet."
129,75 kr.
17,5/20
Le Dix de Los Vascos, 2001 (2007), Colchagua
"Blød, tæt og saftig, med smag af cigarkasse, brombær og egetræ. Næsten massiv i glasset,
saftkoncentreret og veloplagt. Den modne frugt tilfører en anelse druesødme, men ellers er
stilen stram og håndfast, meget fransk - naturligt nok, når man kender producenten - men den
fortæller også, hvor fremragende et resultat, man kan få ved at kombinere sunde, modne
druer med traditionelt know-how. Flot vin, der har både personlighed, kvaliteter og karakter.
Ilt den 5 min. eller gem den i 3-5 år, måske mere."
295,00 kr.
18/20
"Intens næse med fugtig skovbund, engelsk lakrids og cigarkasse. Mørk og dyster, med sorte
bær væltende ud af glasset, med mængder af lakrids og brombær og med en kontant syre, der
får alle nuancer til at holde balancen. Stram og vellykket. Den stramme stil og den strenge
tørhed i eftersmagen peger direkte mod Médoc, mens den modne, sunde frugt og anelsen af
druesødme er meget chilenske træk. Tilsammen lykkes de fremragende."
295,00 kr.
18/20
"Blød, tør og med et mildt væsen - trods den tørre indledning med vranten cigarkasse og tør
engelsk lakrids. Velbalanceret og nøgtern stil, hvor (brom)bærsmag og druekarakter får lov til
at udfolde sig frit. Garvesyren markerer, men overdøver ikke, og vinen samler sig sindigt, men
effektivt i glasset. Den har ynde, og den har potens, men den vigter sig ikke med nogen af
delene. Stilfuld og vellykket og i struktur og smag mere fransk end chilensk - selv om den fine,
modne bærfrugt bestemt ikke trækker fra."
295,00 kr.
18/20
"Også i denne nye årgang er Le Dix en af de virkelig markante franskorienterede Chilevine,
Blød, målrettet, konsekvent - og med en forrygende kombination af mildhed og lakrids-saftig
charme på den ene side - og stram frugt og præcis garvesyre på den anden. Velstruktureret,
vellavet, velsmagende - og det har ikke skadet myten, at Cabernet har fået noget dygtige
medspillere. Kompleks og udfordrende vin, dejlig nu, bedre om 3-5 år.
295,00 kr.
LOURENSFORD
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.hjhansen-vin.dk
Philip Costandius, det står for vinene hos Lourensford, er et kendt ansigt i den sydafrikanske
vinverden, især for sin tid hos Spatz Sperling på Delheim. Nu har han brug for al sin kunnen for
at få dette ret nye projekt til at lykkes. Han laver hvid, rød, rosé og sågar likør - men de hvide
er klart de mest eftertragtede. I den farve finder vi også tre af de fire vine, der kaldes
"Winemakers Selection", som er toppen af toppen her. Det er Sauvignon Blanc, Viognier,
Chardonnay og Syrah. De øvrige vine markedsføres enten som Lourensford, som "River
Garden" eller som "Eden Crest". Vinene fra Lourensford er nye på det danske marked i 2010.
LUCA WINERY
Mendoza
ARGENTINA
Luca er Laura Catenas første barn - det andet hedder Dante, så de lægger navn til vinene. Beso
de Dante (Dantes kys) er en blanding af Malbec + Cabernet Sauvignon. Manden bag vinene er
Luis Reginato - det andet tør jeg ikke udtale mig om. Nico by Luca er tilegnet Laura Catenas
oldefar og drømmen om at få en datter, der så også skulle hedde Nico.
HVIDVIN
13,5/20
Luca Chardonnay, 2007 (2010), Uco Valley
"Værs'go: et glas friskpresset og velsmagende ananas/melon/fersken - tilsat alkohol. Vinen
strutter af c-vitaminer og sommerlig hygge, mildhed og elskværdighed og er med sin
overvenlige syre tvivlsom til mad. Men det er en dejlig hygge-damevin for damer, der
foretrækker hyggevin. Jeg har smagt på den tre gange - og jeg forstår den ikke. Men den har
bekræftet, at jeg foretrækker damer frem for den slags hygge."
149,95 kr.
RØDVIN
15/20
Luca Laborde Double Select Syrah, 2008 (2010), Uco Valley
"Vinen er tilegnet Luis Laborde, der iflg. bagetiketten midt i 1900-tallet hentede vinstokke fra
Rhône og plantede i Uco Valley. Den smager nu mere rundt, svulmende og massivt end
Syrah'erne fra Rhône, og den er mere pompøs end elegant. Men det er et solidt og robust glas
vin, der både har saft, struktur og charme."
99,95 kr.
13,5/20
Luca Pinot Noir, 2005 (2008), Altos de Mendoza
"Fint ristet sødme, kort diskret mellemstykke, markant afsluttende garvesyre. Typisk, solvarm,
oversøisk Pinot Noir, med pæne toner af kaffe og brød. Pæn og ukompliceret."
149,95 kr.
14/20
Luca Pinot Noir, 2007 (2010), Uco Valley
"Den smager meget oversøisk, lidt for meget efter klassisk Pinotsmag, men den er blød, røget
og venlig, og ristet kaffe og solens sødme mødes hjerteligt i glasset og generes ikke af nogen
syre. Den bør drikkes afkølet."
149,95 kr.
14/20
Luca Malbec, 2004 (2008), Altos de Mendoza
"Tør og solid frugt, robust stil, sikker struktur. Bærsmagen er moden og pæn, garvesyren kort
og præcis. Bundsolid Malbec, der spiller mere på tørstof og potens end på charme og solskin og derfor en alsidig og udmærket madvin, der er lige til at gå til."
169,95 kr.
15/20
Luca Malbec, 2007 (2010), Uco Valley
"Koldklima Malbec med blød, venlig frugt, men uden påfaldende sødme og med en krop, der
nærmest er medium. Den er venlig af natur og efter 15-20 min. luft er den mere end venlig,
nemlig elskværdig, men stadig uden påfaldende sødme. Pæn, solid madvin, der leder efter sin
personlighed."
169,95 kr.
16,5/20
Luca Malbec, 2009 (2012), Mendoza
"Det er en Malbec med kød på kroppen, saft i musklerne og farve i kinderne. Men balancen er
nydelig, stilen er ganske stram, og syren har et solidt tag på druesødmen. Den forlanger 15-20
min. for at få vejret - og den skal altså iltes - men så kvitterer den også gerne med saft, kraft,
stødt peber og masser af potens, der vil glæde et godt stykke kød."
149,95 kr. v/12 fl.
17/20
Nico by Luca Malbec, 2006 (2010), Mendoza
"Laura Catenas hyldest til oldefaderen er tæt, kompakt og mokkadomineret. Den strutter af
sundhed, saft, umiddelbar charme - og foruden mokka af bløde fristelser, sveske og cedertræ.
Det er virkelig et koncentrat af gode viljer, ambitioner og professionel dygtighed. Den smager
godt, den er imponerende - og den er tegnet efter perfektionismens vedtagne skabelon. Det
gør den ret forudsigelig, men det skader jo ikke smagen."
599,95 kr.
14,5/20
Luca Syrah, 2003 (2007), Altos de Mendoza
"Saftig og pågående Syrah med frisk, veloplagt frugt og markant syre. Den virker næsten
asketisk med sin stramme talje og sin kontante syre, men den udfolder sig betydeligt i glasset
og viser så forskellige nuancer som chokolade og ribs. Giv den tid: ilt den i 10-15 min. eller gem
den i 3-5 år og lad den vokse sig drikkemoden. Strukturen er lovende, den har personlighed og
karakter."
149,95 kr.
14,5/20
Luca Beso de Dante, 2002 (2007), Altos de Mendoza
"Meget speciel stil, der er både imponerende bærfrugtig og tæt saftig - og meget udfordrende,
stramtandet og næsten bevidst uvenlig. Syren har bid, frugten har smag, syren vinder. Den er
aristokratisk afvisende, så jeg ville gemme den langt væk i 5-10 år og se, hvad der sker. Lige nu
er den uharmonisk og ikke drikkevenlig, men måske er det bare tid, den kræver."
249,95 kr.
LUIS FELIPE EDWARDS
Colchagua Valley
CHILE
www.viniportugal.dk
Navnet er måske ikke så kendt, men de producerer mere end 1 mio kasser vin om året og
eksporterer til mere end fyrre lande - selv om det hele første startede i 1976, da Luis Felipe
Edwards købte sin første stump vinmark og begyndte at plante nye franske kloner af gamle
franske druesorter.
I dag består vinarealet af mere end 200 ha, hvoraf 85% er Cabernet Sauvignon, 10% er
Chardonnay og 5% er Merlot og lidt småting, hvoraf noget går til topvinen Doña Bernarda, der
er en Bordeauxblanding af 50% Cabernet Sauvignon + 30% Carmenère + 15% Petit Verdot + 5%
Cabernet Franc. Den har lagret 16-18 mdr. på franske barriques og er ambitiøst håndarbejde.
LUJÁN DE CUYO
Mendoza
ARGENTINA
Luján de Cuyo er et underdistrikt af Mendoza, på i alt 4847 km2, beliggende ca. 18 km syd for
Mendoza by. Luján de Cuyo fik i 1993 Argentinas første DOC (AOC), dog kun for Malbec.
Vinmarkerne ligger i 800-1000 meters højde. Her er varmt og tørt. Sommertemperaturen
ligger på +22 grader i snit, vintertemperaturen på +6 grader. Der falder kun 197 mm regn om
året, så kunstvanding er nødvendig.
Se: Mendoza.
MAIN DIVIDE
Canterbury
NEW ZEALAND
www.newworldwine.dk
Navnet henviser til den højderyg, der er sydøens "rygrad". Indtil 1997 solgte familien
Donaldson druer til andre producenter, men så besluttede de, som så mange andre, at
begynde at aftappe under eget navn. Det har udviklet sig til, at de i dag laver både Riesling,
Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot/Cabernet samt Pinor Noir i flere udgaver, der glimrende
udtrykker sydøens kølige friskhed.
Udover den "almindelige" Pinot Noir laver familien to prestigevine, som er værd at lede
efter, hvis man er på de kanter: Tipinui og Tehau, begge mad tydelige maoriske navne. Tipinui
er lavet af druer fra Marlborough og er den mest solide og mest robuste. Den har fået 18 mdr.
på franske barriques. Tehau er af lokale druer fra Waipara Valley. Den er køligere i stil, mere
kontant og stram, men lavet som Tipinui. Vinene ses sjældent i Danmark, ærgerligt nok.
RØDVIN
15/20
Main Divide Pinot Noir, 2002 (2006), Canterbury
"Maskulin, mørk og pebret. Frugten er tør og kontant, syren mærkbar, stilen kølig og lidt
afvisende. Robust Pinot, uden umiddelbar charme, men med fornem udvikling i glasset. Tæt på
Bourgogne i sin konsekvente, solide, tørre stil med stødt peber og mineraler, men med
brudsikkert oversøisk skelet og med lidt tålmodighed det lille pift af druesødme. Glimrende
madvin."
149,00 kr.
MAIPO VALLEY/VALLE DEL MAIPO
Central Valley
CHILE
Da Chilevinene fik deres internationale gennembrud med Santa Ritas sejr ved Vinolympiaden i
1987, var det med en rødvin fra Maipo Valley, og to af Chiles absolutte røde topvine laves
stadig af druer fra Maipo Valley: Santa Ritas Casa Real og Errázuriz' Viñedo Chadwick. Kort og
godt er dalen perfekt til modning af især Cabernet Sauvignon, Merlot og Carmenère. Det er
ikke uden grund, at den i mange år har været betragtet som en chilensk pendant til Napa
Valley: en grøn og frodig vindal med læ, solskin og varme.
Dalen følger til dels Maipo River, men den er noget mere end et par flodbredder i
udstrækning. Den rundede allerede ved årtusindskiftet 10.000 ha med vinstokke og var i 2004
nået op på 10.461 ha vinmarker. Og der bliver ikke færre, tværtimod.
Vinmæssigt og administrativt er dalen delt i tre dele: Upper Maipo (Valle del Maipo
Alto), Middle Maipo (Valle del Maipo Medio) og Lower Maipo (Valle del Maipo Bajo). Den
nordlige del (Upper Maipo) begynder allerede ved Macul i udkanten af hovedstaden Santiago
og herfra breder vinområdet sig mod syd.
Maipo Valley er det eneste vindistrikt i Chile, der har Middelhavsklima. Højdeforskelle
fra V mod Ø giver forskellige slags mesoklima, og der er stor klimatisk forskel på, om
vinstokkene vokser i selve dalens læ mellem beskyttende bakker og småbjerge eller
ubeskyttede og tættere på det kølige hav eller den kolde Andeskæde, hvor der er evig sne på
toppen.
Januar er årets varmeste måned i Maipo Valley med en gennemsnitstemperatur på 22,1
grader, mens juli med 7,7 grader er den koldeste. Gennemsnitstemperaturen på årsbasis er
13,9 grader. Der kan også være store forskelle på jordbunden på vejen fra hav til bjerge. De
bedste marker ligger på nogenlunde flade stræk, hvor havet i sin tid har opskyllet forskellige
næringsstoffer. Der er god dræning, takket være grus og sten fra Andesbjergene, så der er ikke
stående vand - til gengæld er der vand nok fra naturens hånd.
Allerede indianerne opdagede, at floderne kunne skaffe frugtbarhed, og slår det ikke til,
falder der i gennemsnit 400 mm regn årligt, især om vinteren. Kolde vinde fra Andes giver
kølighed i den varmeste sommertid, Stillehavet sørger for nedkøling om natten, og da der i
dette paradis aldrig har levet vinlus eller hærget vinsygdomme, så er det netop - et paradis!
Der dyrkes stadig en del grønne druer i Maipo Valley, selv om der er mere perfekte
forhold for moderne koldklimavine andre steder i landet. Men det er de blå druer til de røde
vine, der dominerer, ikke mindst Cabernet Sauvignon, Merlot og Carmenère, der har optimale
modningsforhold her - og det kan ikke siges tit nok. De tre druer optager da også tæt ved 80%
af det samlede vinareal i Maipo Valley.
Ved den omtalte store optælling i 2004 var de 10.462 ha vinmarker fordelt mellem flg.
druesorter:
Cabernet Sauvignon
Merlot
Chardonnay
Carmenère
Sauvignon Blanc
Syrah/Shiraz
Tintoreras
Pinot Noir
Cabernet Franc
Sémillon
Riesling
6202 ha
1155 ha
953 ha
527 ha
397 ha
281 ha
217 ha
127 ha
120 ha
55 ha
44 ha
- samt en rest af alt muligt mellem hinanden, herunder vinmarker tilplantet efter
"hulter-til-bulter-systemet".
MAJELLA WINES
Coonawarra
AUSTRALIEN
www.theis-vine.dk
Brødrene Lynn hos Majella har i en snes år været nogle af dem, "man talte om" i Coonawarra.
Først fordi de kom sent og sindigt i gang, sidenhen fordi de fik succes så hurtigt - og stadig har
det. Der hviskes også i de lydhøre kroge om, at de sælger nogle af deres bedste druer til andre
producenters topvine - så har jeg ikke sagt for meget. De råder selv over imponerende 61 ha
og køber også druer hos andre, som det har været tradition i mange år i Coonawarra.
De lavede deres første vin (Shiraz) i 1991 og den første Cabernet Sauvignon tre år
senere. I 1996 lancerede de topvinen Malleea, der salomonisk er en Cabernet/Shiraz og en
forrygende kombination af frisk frugt, mineraler, egetræ og tannin. Bruce Gregory har stået for
vinen siden 1999. Det er spændende og karakterfulde rødvine, han laver.
RØDVIN
16,5/20
Majella Shiraz, 2006 (2009), Coonawarra
"Tørt saftig, medfremtrædende mineraler og lige så fremtrædende syre. Stram og
udfordrende Shiraz, bestemt ingen solskinsvin, den er egentlig meget mere rhônsk end
australsk i sin raffinerede stramhed. Den er til mad, kød, grill."
199,95 kr.
MAN VINTNERS
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.lago.dk
Formålet var sympatisk: Marie, Anette og Nicky ville lave nogle vine, de selv havde råd til at
købe og ved hjælp af Fairviews distribution blev resultatet en eksportserie af easy-drinking og
easy-paying vine, der også er nået til Danmark. De laver 6 i alt, alle enkeltdruevine: Sauvignon
Blanc, Chenin Blanc, Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Shiraz og Pinotage. Enkelt og forståeligt
- ligesom vinene og deres priser.
HVIDVIN
13/20
MAN Vintners Chenin Blanc, 2008 (2010), Coastal Region
"Fris, tør, aromatisk - og ukompliceret. Den viser glimrende Chenin Blancs evne til at behage
på rimelige vilkår. Pæn, uhøjtidelig madvin - og hyggelig hyggevin."
65,00 kr.
RØDVIN
14/20
MAN Vintners Cabernet Sauvignon Réserve, 2007 (2010), WO Paarl
"Solid og saftig Cabernet med mineralske antydninger. Tør, pæn og enkel, en gave til bøffen og
grillen."
99,00 kr.
13,5/20
MAN Vintners Shiraz, 2008 (2010), WO Coastal Region
"Let røget, blød og pæn, middel af krop med let druesødme og mild og venlig saft. Artig og helt
uden udfordringer. En nydelig Shiraz for begyndere."
65,00 kr.
MARGARET RIVER
Western Australia
AUSTRALIEN
Familien Cullen havde allerede i 1966 plantet et par rækker vinstokke af ren nysgerrighed, men
det regnes for en vinhistorisk dag, da hjertelægen Tom Cullity i 1967 plantede de første
vinstokke med Cabernet Sauvignon på sin ejendom Vasse Felix ved Margaret River. Det var
nemlig første gang i vinens lange historie, at et betydeligt vindistrikt var anlagt som følge af
logik og videnskabelige udregninger og ikke bare på grund af et overvældende antal
solskinstimer, rindende vand og gode tilkørselsforhold.
Forud var gået 12 års overvejelser og diskussioner, siden delstaten Western Australias
regering i 1955 havde bedt den californiske viticulturist prof. Harold Olmo udpege nye
områder, der ville egne sig til vindyrkning, for nok blev der dyrket ihærdigt ved Swan River,
men resultaterne var sjældent bemærkelsesværdige.
Olmo pegede især på Frankland River og Mount Barker, hvor klimaet kunne give den
nødvendige langsomme modning. Et forsøg blev også gjort i 1965-66 med Riesling og Cabernet
Sauvignon, men ingen havde lyst til at gå helhjertet ind i projektet, så det gik i sig selv.
Samtidig mente en anden kapacitet, dr. John Gladstone fra Universitetet i Perth, at der
var endnu gunstigere muligheder ved Margaret River længere mod syd. I 1965 offentliggjorde
han sin rapport, der bl.a. fremhævede, at der ved Margaret River var 1540 graddage årligt, den
nødvendige langsomme modning og mulighed for at lave glimrende vine på populære
australske druesorter som Sémillon og Shiraz.
Men det var altså Cabernet Sauvignon, Tom Cullity plantede i 1967, og få år senere fik
han følgeskab af en anden vininteresseret mediciner, dr. Bill Pannell, der i 19780 begyndte at
tilplante sin ejendom Moss Wood. I det hele taget blev vinlandskabet ved Margaret River en
tumleplads for entusiastiske akademikere inde fra Perth, hvor de kunne passe deres faste job,
de fleste som læger, og så køre ud og være vindyrkere i weekend'erne. De opfindsomme læger
fandt også på at sælge deres vin direkte fra vingården, for når de selv kunne tage turen fra
Perth til Margaret River for at passe vinstokke, kunne almindelige mennesker jo også gøre det
- som en søndagsudflugt. Sådan opstod de første "boutique-wineries" netop på Vasse Felix og
Moss Wood.
Efter Cullity og Pannell kom en tredje markant læge til ved Margaret River, nemlig Kevin
Cullen, der sammen med sin utrættelige hustru Diana plantede de første vinstokke ved
Willyabrup i 1971 og lavede den første Cabernet Sauvignon i 1975. Det blev startskuddet til en
større invasion af det tidligere så fredelige flodlandskab, og nu kom der andre til end læger.
Leeuwin Estate blev grundlagt som omnibus-vinejendom i 1974 efter californisk forbillede,
bogstaveligt talt, for Robert Mondavi havde været konsulent på opgaven. Samtidig
begyndte et mindre projekt lidt længere mod N ved Margaret River at udvikle sig til det senere
Cape Mentelle, der sendte sin første vin på markedet i 1976 og i de følgende år kom til at
overgå de andre i international berømmelse.
Fra første dag i 1967 har Margaret River været en vinøs solstrålehistorie og er det
stadig. Blandt alle vindistrikter på den sydlige halvkugle har Margaret River stadig en
særstilling som et grundigt udtænkt koldklimaområde, der producerer vine af høj kvalitet (ikke
mindst Chardonnay og Cabernet Sauvignon). Ikke mange, men år efter år.
MARIFLOR VINEYARDS
Valle de Uco
ARGENTINA
Mariflor Vineyards ejes af ægteparret Dany og Michel Rolland. Navnet dækker over ca. 60 ha
vinmarker i den højtbeliggende Valle de Uco og er en del af projektet Clos de la Siète. Her er
plantet blå druer, der bl.a. bruges til prestigevinen Clos de la Siète samt 2 ha Sauvignon Blanc,
der blev plantet i 2003.
HVIDVIN
14/20
Mariflor Sauvignon Blanc, 2007 (2010), Mendoza
"Argentinsk Sauvignon Blanc er som regel et fredeligt bekendtskab, og selv om denne er lavet
af kyndige Bordeauxhænder, er den ingen undtagelse. Syren er svag, aromaen er svag, der er
ingen særlige finesser, egentlig kunne den være så meget andet end Sauvignon Blanc, for den
smager pænt og artigt af - ikke så meget."
129,95 kr.
RØDVIN
15/20
Mariflor Pinot Noir, 2006 (2010), Mendoza
"Venlig smag, der også er både blød og peberkrydret. Saftig, solid og tæt struktur, og så er den
fri for aggressiv syre. Den er vellavet, og stilen er et velgørende mix af mildhed og kølighed.
Efterhånden bliver druesødmen mere markant end Pinotkarakteren, men vinen holder sig blød
og nydelig. Den skal åbnes - og drikkes, hverken iltes eller gemmes!"
169,95 kr.
17,5/20
Val de Flores, 2005 (2010), Mendoza
"Tæt og koncentreret, med lige dele mørk chokolade og sorte bær. Blød, lækker og indtagende
smag - og mere tør end sød. Rigtig nydelig Malbec - for bagetiketten fortæller kun, at Malbec
dominerer familien Rollands vinmark - og en vin som denne viser tydeligt druens (og måske
Rollands) talent for at udvikle chokoladesmag af meget høj kvalitet."
349,95 kr.
MARLBOROUGH
Sydøen
NEW ZEALAND
Marlborough er superlativernes vindistrikt i New Zealand. Det er suverænt landets største
vindistrikt, det mest berømte, og her laves de bedste hvide vine, der kan måle sig med verdens
hvide topvine.
Marlboroughs forrygende gennembrud er omtalt historisk andetsteds (se New Zealand).
Den første vinstok blev plantet af Montana så sent som i 1973, og gennembruddet kan dateres
til marts 1985, hvor Kevin Judd lavede den første flaske Sauvignon Blanc hos Cloudy Bay. Siden
den brød gennem den internationale vinmur, blandt andet af den banale årsag at den både
kunne distribueres og eksporteres, har succesen været tilsyneladende endeløs.
Der er andre forklaringer på Marlboroughs succes end menneskelig dygtighed og
fantasi. Den vigtigste er klimaet. De 1127-1218 årlige graddage fortæller ikke så meget, men
solen skinner så ideelt, at dagene i vækstsæsonen er pålideligt varme, mens havet giver
betydelig kølighed om natten. Der er varmt i sommertiden, men ikke hedt. Den daglige
gennemsnitstemperatur ligger på max. 24 , men selv i januar kan der forekomme nattefrost,
og det er de kølige, klare nætter, der sikrer den langsomme omsætning i druerne og
garanterer for syreindholdet, selv om også sukkerindholdet stiger.
Yderligere sørger briser fra havet for kølighed i dagtimerne, og så gør det ikke så meget,
at der under tiden falder så lidt regn i vækstperioden, at der kan forekomme tørke. Som
modvægt og som bevis på Marlboroughs klimatiske udsving kan der altså også forekomme
frost i de kølige sommernætter, og både i 1990 og i 2000 blev høsten reduceret på grund af
nattefrost i november-december!
Indtil i begyndelsen af 1970'erne var Marlboroughs hjerte Wairau en slumrende
landidyl, men så kom Montana til og ødelagde idyllen. De var på det tidspunkt New Zealands
største vinproducent og ustandselig på udkig efter nye lokaliteter, hvor de kunne udvide. En
ung viticulturist ved navn Wayne Thomas foreslog Marlborough, og da Montanas sagkyndige
havde regnet på tallene, var de klar til give ham ret. Men Montana var ejet af spiritusgiganten
Seagram, og Seagram ville først have eksperter fra Davis University of California til at bekræfte
fornemmelsen for Marlborough. Det gjorde de, og i 1973 begyndte Montana at plante
vinstokke, i første omgang 400 ha. Men der kunne ikke kunstvandes, og den første sommer
døde så mange vinstokke, at de 300 af de 400 ha måtte plantes om.
Men så lykkedes det, og i 1976 kunne Montana lave den første "moderne" vin fra
Marlborough. Otte år senere blev distriktet invaderet af vinlusen phylloxera, så der var ingen
vej udenom: vinstokkene måtte rives op, podes på resistente grundstammer og plantes igen. I
dag er omkring 98% af distriktets vinstokke podede, hvilket som så meget andet, der gælder
vindistriktet Marlborough, er national rekord.
Cloudy Bays succes midt i 1980'erne førte både til en eksplosiv udvidelse af vinarealet og
til gavnlige investeringer fra udlandet. Risikovillig kapital fra Tyskland, USA, Frankrig, Schweiz
og Australien satte skub i den lokale vinkultur, og fremmede navne som Fromm, Georges
Michel, Veuve Clicquot, BRL Hardy, Yalumba, Allied Domecq og Beringer Blass blev lige så
dagligdags som Montana, Cloudy Bay og Hunter's.
Godt 42% af New Zealands vinmarker ligger i Marlborough, hvor de fortrinsvis er
beplantet med succesdruerne Sauvignon Blanc, Pinot Noir og Chardonnay. Sauvignon Blanc er
blevet Marlboroughs signaturdrue, og den fylder godt halvdelen af vinarealet. Intet andet sted
i verden får den samme kombination af sprød friskhed og behagelig syre, mineraler og
karakter. Også andre druer, der foretrækker behersket varme og regulerende kølighed, som
Riesling, Chardonnay og Pinot Noir, stortrives her, mens blå "Bordeauxdruer" som de to
Cabernet'er og Merlot ikke lykkes så godt.
Marlborough inddeles i subregionerne Wairau Valley (Cloudy Bay), Awatere Valley,
Fairhill, Hawkesbury og Waihopai. De tre sidste er blevet aktuelle, fordi der ikke var mere jord
at købe i de to første. Sådan kan Marlboroughs succes også bevises. Risikoen, udover frost og
phylloxera, er overproduktion, ikke mindst af Sauvignon Blanc som i 2009 - eller vandmangel
som i 2005, hvor Wairaufloden tørrede ud, og det lokale vandværk også havde
vandproblemer, så vinfolkene ikke fik vand til deres vinstokke.
MARTINBOROUGH (WAIRARAPA)
Nordøen
NEW ZEALAND
Martinborough, der af praktiske grunde også kendes under sit gamle navn Wairarapa, er
Nordøens sydligste vindistrikt og hermed "genbo" til berømte Marlborough på nordspidsen af
Sydøen, men med færre solskinstimer og mere regn end Marlborough. I modsætning til
Marlborough har Wairarapa heller ikke varme dage og kølige nætter, men en varm sommer og
et køligt efterår med aggressiv blæst. Pinot Noir er den mest beplantede og mest berømte
drue - den udgør imponerende 42% af Martinboroughs vinareal - men hele distriktet udgør
kun 3,6% af landets samlede vinareal.
Den moderne vindyrkning er ung her, men der blev faktisk plantet vinstokke allerede i
1883 (Pinot Meunier og Hermitage!). Ved lovændring i 1908 blev der imidlertid indført
alkoholforbud, så de få vindyrkere måtte rive deres vinstokke op og finde noget andet at leve
af. Anden vinbølge begyndte i 1978, hvor der igen blev plantet vinstokke i Wairarapa (ved
nuværende Ta Kairanga).
I 1986 fik Martinborough efter interne diskussioner blandt producenterne vedtaget et
særligt AOC-område - sådan kaldes det: Martinborough Terrace Wines. Det tildeles topvine
med særlige klimatiske og mineralske forudsætninger, men ikke afhængigt af druesort. 8
producenter tilsluttede sig AOC'en, der stadig deler distriktet i fnis og stolthed. Diskussionen
var en udløber af en ældre debat om Martinboroughs egenart. Nogle producenter mente,
Bourgogne og Pinot Noir var forbilledet, mens andre sigtede mod Bordeaux og Cabernet og
Merlot.
MARTINBOROUGH VINEYARD
Martinborough
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
Videnskaben var hovedvidne, da Martinborough Vineyard blev anlagt i 1980. To år tidligere
havde new zealandske videnskabsfolk lavet en rapport, der skulle konkludere, hvor de mest
perfekte steder var til at dyrke de klassiske, europæiske druesorter. Med alle den tids
klimatiske data som udgangspunkt, konkluderede rapporten, at det nærmeste New Zealand
kom Côte d'Or i Bourgogne klimatisk, var i et tørt bælte i det sydlige Wairapa (Martinborough),
så dér købte dr. Derek Milne, en af rapportens forfattere, 6½ ha jord sammen med 5 andre
ligesindede og begyndte at plante (fortrinsvis) Pinot Noir i 1980. Tredive år senere er de 5 af
de 6 stadig partnere.
Foruden Pinot Noir plantede de også lidt Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc og
Gewürztraminer, men Pinot Noir var - og er stadig - guleroden i foretagendet. Det er også den,
der har voldt mest besvær, for som viticulturisten Russell Schultz sagde det, da han havde lært
resultatet af de første stokke, han plantede: "Problemet er, at jo mere, man lærer - jo mindre
ved man!"
Efter den første kommercielle årgang i 1984 er det dog gået ganske godt, og da årgang
2008 blev høstet i foråret 2008, kunne team'et bag glæde sig over, at vinstokkene nu havde 28
års alder - og det er meget i New Zealand! Larry McKenna har taget over som ansvarlig
winemaker fra Claire Mulholland. Han følger stilen med ret strenge, elegante Pinot'er, der ikke
spiller med musklerne, men på charmen, og de er altid pålidelige. Prestigeudgaven "Reserve"
laves ikke mere (siden årgang 1998), nu hedder topvinen Te Tera Pinot Noir.
HVIDVIN
19/20
Martinborough Vineyard Chardonnay, 2009 (2013), Martinborough
"Stram, mineralsk og gennemført vellykket Chardonnay med eksemplarisk balance mellem
druesmag, frisk syre og mineraler - og med en medfødt elegance, der bekræfter
Martinboroughs fortræffeligheder. Det er en lækker madvin, der er en personlighed, men
alligevel gerne samarbejder. Men den overgiver sig ikke."
340,00 kr. 255,00 kr. v/12 fl.
RØDVIN
16/20
Martinborough Vineyard Pinot Noir, 2002 (2009), Martinborough
"Mild, halvfed næse og smag af nyristet kaffe og mørk chokolade. En delikat druesødme giver
karakter og balance og holder til langt ud i eftersmagen. En mild og venlig solskinsvin, der er
ekstremt oversøisk og ekstremt drikkevenlig, blød og behagelig - men sødmen gør den lidt
besværlig til mad."
MASSENA
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.propperiet.dk
Dette samarbejde mellem de to skolekammerater Jaysen Collins og Dan Standish (se også:
Standish Wine Company) begyndte i 1999, hvor de købte de første druer og lavede den første
vin sammen. De vil lave Barossavin af Barossadruer, men eksperimenterer også med Barbera,
Dolcetto, Roussanne og Tannat. Deres mest bemærkelsesværdige vin er Massena The looting
Duke på 89% Shiraz + 11% Petite Shiraz (årgang 2007). Pris ved kælderdøren: ca. 350 kroner.
Massena producerer en klat af 20.000 flasker om året - og de sælger dem!
RØDVIN
15,5/20
Massena The Moonlight Run Shiraz, 2008 (2011), Barossa Valley
"Massena laver konsekvent ret stramme Shirazvine, selv om der er plads til både druesødme
og bløde former. Her er et godt eksempel, en tør og saftstruttende vin med aftryk af mineraler
og eucalyptus. Den har krop, og den har former, og den holder en vellykket balance mellem
venlig druesødme og en kort, tør afslutning."
220,00 kr.
15,5/20
Massena The eleventh Hour Shiraz, 2006 (2010), Barossa Valley
"Tør og ret svesket, blød og saftfuld. Disciplineret Barossavin, der nok har en anelse
druesødme, men stilen er ellers stram og kontant. Den udvikler sig blødt og nydeligt i glasset,
hvor smagen af koncentrerede svesker suppleres med engelsk lakrids. Saftpotent og delikat
stil. Giv den 10 min. luft."
300,00 kr.
16/20
Massena The eleventh Hour Shiraz, 2008 (2011), Barossa Valley
"Den er endnu mere svesket og lækker end 2006'eren, med en velplaceret druesødme og en
lang og tør afslutning og eftersmag, hvor garvesyren kun får lov til at markere. Den udfolder
sig nydeligt i glasset og tilbyder en bred vifte af bærnuancer. Kompleks, buttet og vellavet
Shiraz med pæne dimensioner og en masse, svesket charme."
320,00 kr.
MATETIC VINEYARDS
San António Valley
CHILE
Endnu et af de meget nye vineventyr i Chile, for det var først i 1999, familien Matetic valgte at
gå ind i den fristende vinindustri. De købte jord og tilplantede 120 ha (efter økologisk filosofi) i
Rosario Valley, der er en mindre dal i San António Valley, der ligger ca. 120 km syd for Santiago
og så tæt på Stillehavet, at der er væsentlig forskel på dag- og nattemperaturerne, men ikke
mere end 26 grader på en sommerdag.
Udvalget er ikke så stort, men det er alligevel imponerende, at familien Matetic kan
reklamere med, at alle deres "nuværende vine" har fået min. 90 points hos Robert Parker.
Nuværende var i 2009, hvor familiefirmaet kunne fejre sin 10-års fødselsdag.
Der er kvindelig Chief Winemaker: Paula Cárdenas, der især kæler for Syrah, der er
familiens øjesten. Matetic Syrah med sort etiket er deres top-topvin. Druerne kommer fra en
mindre parcel med granitjord. De modner langsommere, men bliver mere intense og
komplekse. Corralillo er opkaldt efter det gamle og stadig eksisterende vineri, hvor fortidens
Missiondruer blev til en slags vin.
Matetics Syrah’er er netop Syrah’er og ikke Shiraz’er – de er tørre og stramme og af
enestående høj kvalitet for sydamerikansk Syrah.
HVIDVIN
15/20
Matetic Coralillo Sauvignon Blanc, 2009 (2010), D.O. San Antonio
"Lys, let, enkel - og vellykket. Ung græssmag, let stikkelsbær, mild syre. Det er en blid
Sauvignon, helt uden aggressioner. Nydelig og meget anvendelig,
99,95 kr.
16/20
Matetic EQ Chardonnay, 2008 (2010). D.O. San Antonio
"Spændende kompromis: Fyldig uden at være fed, lidt tropisk uden at gå over gevind, præget
af syre, men slet ikke domineret - faktisk er den tættere på en sydlig Bourgogne med et skvæt
citrus end på mange oversøiske. Den har små mineralske tilløb, men friskheden, citrus og den
veloplagte stil og smag overbeviser.
129,95 kr.
RØDVIN
15,5/20
Matetic Corralillo Pinot Noir, 2009 (2010), D.O. San Antonio
"Adressen i San Antonio Valley ligger lidt sydligere end den mere kendte Casablanca Valley, så
det er en koldklimavin i nøgtern stil og med et så kort ophold på egetræ, at det ikke smages.
Den er tør og solid, med en smag, der er mere pebret end bærfrugtig. En knivspids druesødme
- ikke mere - giver en fin balance, og det er en Pinot Noir, der smager rigtig dejligt og stramt og
peger mere mod europæisk Pinot Noir end mod oversøisk."
129,95 kr.
16,5/20
Matetic Corralillo Syrah, 2008 (2010), D.O. San Antonio
"Mørk og saftig, med markant gennemslag af modne sorte bær og lidt formildende egetræ. I
glasset trænger engelsk lakrids og sveskesovs igennem bærlaget og giver både karakter og en
fin maskulin finesse. Nydelig udvikling i glasset. Tør, stram og saftig Syrah - en enestående
kombination i Chile."
129,95 kr.
16/20
Matetic Corralillo Syrah, 2010 (2013), D.O. San Antonio
"Også 2010'eren er tro mod stilen: saftigt udtræk af sorte bær tilsat veloplagt egetræ og
hermed også vanille og garvesyre. Det er en muskuløs og djærv Syrah, tør og stram, men også
fyldig og ødsel - langt fra Rhônedalens Syrah, men den er også født i Chile. Nogle vil finde den
overfrugtig i forhold til kød og vildt, men den er i hvert fald robust nok."
139,95 kr.
17,5/20
Matetic EQ Syrah, 2008 (2011), D.O. San Antonio
"En rigdom vælder ud af glasset: blommer, brombær, engelsk lakrids - og saften er endnu
mere koncentreret end i Corralillo. Blommerne dominerer mere og mere, men den tørre
lakridssmag holder godt ud. Det er en potent og koncentreret Syrah, tør og elegant, en
milepæl for chilensk Syrah. EQ er en forkortelse for Equilibrium = balance, og den lever smukt
op til sit navn."
179,95 kr.
18,5/20
Matetic Black Label, 2007 (2011), D.O. San Antonio
"Denne topvin blev lavet første gang i årgang 2005. 2007'eren er domineret af blomme og
sveske - og sveske og blomme. Saften er tør og intens, og det er indlysende Matetics flagskib i
trioen af Syrah'er, ikke mere koncentreret end EQ, men mere raffineret og kompleks end de to
andre. I glasset bliver den lidt mineralsk, men også silkeblød og saftigt smygende som
piskefløde forklædt som rødvin. Den holder sin tørre, ret stramme stil og sigter afgjort mod
Rhônedalen og Syrah, slet ikke mod Australien og Shiraz. Det er ikke alene en stor Syrah, men
en pompøs Syrah. Og så er den endda fra Chile."
399,95 kr.
Viña MAYU
Elqui Valley
CHILE
Først i 1997 begyndte Viña Falernia at dyrke druer til bordvin i Elqui Valley, der er Chiles
nordligste vindistrikt og et af de tørreste. I 2005 dannedes Viña Mayu som en selvstændig del
af Viña Falernia, og efter at have produceret druer til den lokale drik pisco i mange år, er der
siden 2005 fokuseret på druer til vin. Det kan lade sig gøre med moderne teknik og fordi de
bedste marker ligger ca. 2000 meter over havets overflade og køligt hævet over den
ørkenagtige varme.
Luften er ren og klar, så klar at man tydeligt kan se stjernebilledet Mælkevejen - der på
det gamle incasprog hed Mayu. Den rene luft og de manglende plantesygdomme giver sunde
druer og rene vine, så kunsten er at undgå, at varmen i dagtimerne overstiger køligheden om
natten.
Med de få års historie laver Viña Mayu endnu et begrænset antal vine: hvidvine på
sherrydruen Pedro Ximenez og på Sauvignon Blanc, en rosé af Carmenère og Syrah og de to
bedste vine: Carmenère Reserva og Syrah Reserva.
HVIDVIN
14/20
Mayu Sauvignon Blanc, 2009 (2010), Elqui Valley
"Både næsen og smagen melder om stikkelsbær og rabarber. Stilen er frisk, tør og sprød, lidt
overfladisk, men det er en pæn, ukompliceret Sauvignon Blanc, der har et forsigtigt dryp citrus
til sidst. Den er ikke til store ord, den er til kolde glas i skyggen."
69,95 kr.
15/20
Mayu Pedro Ximenez, 2009 (2010), Elqui Valley
"Mon de mener det alvorligt med en sherrydrue i Nordchile, tænker man - og det gør de.
Vinen er aromatisk, frisk og lidt mineralsk, og så balancerer den fint mellem at være helt tør og
alligevel have et pift af druesødme. En spændende og dejligt anderledes hvidvin, ikke mindst
til krydret mad."
69,95 kr.
RØDVIN
15/20
Mayu Carmenère Reserva, 2007 (2010), Elqui Valley
"Vinen på Chiles nationaldrue har fået 8 mdr. på egetræ, og om ikke det har bidraget med
træsmag, så har det i hvert fald givet balance. Frugten er ung og frisk, smagen er domineret af
stødt peber og mild venlighed. Vinen er ukompliceret, men også ren, dejlig og alsidig - også
uden mad."
69,95 kr.
15,5/20
Mayu Syrah Reserva, 2006 (2010), Elqui Valley
"Mayus topvin er lavet af druer, der dyrkes i 2000 meters højde. Det er imponerende, at man
kan lave en så drikkelig og dejlig vin så højt og så højt mod nord, hvor der er så varmt! Men
resultatet er en vellykket vin, frisk og bærfrugtig, med en lige så ren og poleret smag, som de
selv påstår. Bortset fra en umiskendelig hilsen fra stødt peber - der egentlig bare forfrisker smager den mere af den rene luft, druerne soler sig i end af den jordbund, rødderne vokser i.
Stilen er ret let for en Syrah, smagen er mild og forbrugervenlig."
79,95 kr.
McGUIGAN BROTHERS
Hunter Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
At komme ind i Brians og Fays allerhelligste i de glade dage i 90'erne var som at komme på et
persisk marked, for det allerhelligste var en garage, der var lavet om til pokalarkiv. Og de vandt
tilsyneladende næsten hver gang.
Jeg havde allerede mødt Brian McGuigan hos Wyndham's i 1990, hvor han hilste
velkommen med en bemærkning, jeg aldrig glemmer: "Jeg er Brian McGuigan, Hunter Valley.
Det er os, der laver 16% af al australsk vin, men 50% af larmen!"
Sammen med brødrene Ross og Neil grundlagde han i 1991 "McGuigan Brothers", efter
at de i en årrække havde arbejdet hos deres far og hos Wyndham's. Modsat alle andre - for
sådan er han - valgte han i 1993 at satse voldsomt på det amerikanske marked og rejste derfor
rundt i USA i flere måneder. Lige så selvfølgeligt var det for nogle år siden Kina, han kastede sin
kærlighed på.
Måske er det af hensyn til de fremmede markeder, at de har udskiftet navnene på
deres vine, så de er korte og lette at udtale. Der findes 5 serier: Black Label, Bin, Discover,
Shortlist og Handmade. Det er da til at forstå - og udtale.
Topvinen er Handmade Shiraz af druer fra Hunter Valley.
McLAREN VALE
South Australia
AUSTRALIEN
McLaren Vale 40 km S for Adelaide Centrum blev i midten af 1800-tallet populært som
vinområde, fordi det ikke var generet af storbyen. Det er det i dag, men ingen politiker med
ønske om genvalg kunne drømme om at genere McLaren Vale, der er for South Australias
Shiraz, hvad Barossa er for Cabernet Sauvignon og Shiraz og Clare og Eden Valley for Riesling.
John Reynella har æren af at have plantet de første vinstokke i 1838, og da der ikke er
eller har været phylloxera her, findes der mange rigtig gamle vinstokke især af Shiraz og
Grenache.
Dalen ligger smukt ud til havet (St.Vincent Gulf) og har nærmest Middelhavsklima og
med markant forskellige slags jordbund, fra hvidt ler og sand til rødt ler og limsten. Sommeren
er tør og varm. Der falder "kun" 550 mm regn årligt, og det er nødvendigt at kunstvande.
Milde strømme i havet beskytter mod frost, men luften fra havet kan bide hele året, foruden
at den giver kølighed til druerne.
McLaren Vale oplevede en ny storhedstid i 1960'erne og 70'erne, hvor der kom nyt liv
på de gamle vinmarker. Takket være dygtighed, klima og gamle vinstokke laves noget af
Australiens bedste Shiraz her, ikke mindst af producenter som d'Arenberg, de Lisio, Fox Creek,
Hewitson, Kay Brothers, Kilikanoon, Mitolo, Rockbare, Rosemount (Balmoral) og Two Hands.
McWILLIAMS
Riverina
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Adressen er i Riverina, New South Wales, men deres bedste vine kommer fra andre
destinationer, fra Western Australia i vest til Coonawarra i syd. På deres hjemmeside
præsenterer de sig optimistisk som "det mest anerkendte og præmiere vinhus i australsk vins
historie", og det er i hvert fald at tage munden godt og vel fuld. Firmaet er grundlagt i 1932 og
var i mange år mest kendt for den populære mærkevare Mount Pleasant og for de britisk
inspirerede Elizabeth (100% Sémillon fra Lower Hunter Valley) og den røde Philip Shiraz. Den
bedste nyere vin, jeg har smagt, er Cabernet Sauvignon fra ejendommen Brands i Coonawarra.
MEADOWBANK ESTATE VINEYARD
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Meadowbank er Tasmanias fornemste eksempel på en kulturel vinvirksomhed, idet der
foruden vinproduktionen er en mere end glimrende restaurant, et kunstgalleri og en
delikatesseforretning med mange lokale spidsfindigheder.
Det første Meadowbank var en kvægfarm fra 1850, men først i 1974 blev der plantet
vinstokke, og det gør Meadowbank til en af de ældste vinejendomme i Tasmania. Gerald og
Sue Ellis var kun 24 år hver og nygifte, da de købte ejendommen i 1976 og ville fortsætte med
kvægdrift. De henvendte sig til nogle gode venner for at spørge, hvad de skulle stille op med
den halve hektar med vinstokke, der fulgte med (Riesling og Shiraz).
De fik mange gode råd, mest markant blev de opfordret til at dyrke lucerne, for jorden
egnede sig ikke til - og ikke desto mindre var der 25 år senere 25 ha vinmarker og 10 ha mere
på vej. Deres første årgang var 1980, hvor især deres nye Riesling blev populær.
Fra denne ejendom i Derwent Valley spredte Meadowbank sig omkring årtusindskiftet
til Coal Valley, hvor der nu er vincenter og restaurant. Denne ejendom blev bygget så sent som
i 2000, anlagt på Universitetets jorder som nabo til Wellington Winery. Det er denne
tilknytning, der gør, at Mary Donaldsons universitetsfar og "andre fra hans familie" har besøgt
Meadowbank af og til - så har ingen vist talt over sig.
Stedet er fuldt af charme, og det er de fleste af vinene også. Den mousserende Mardi
(40% Chardonnay, 40% Pinot Noir + 20% Meunier) er lavet efter Champagnemetoden og er en
frisk og frugtig vin med fint brus og lidt mandelsmag. Det er de 40% Chardonnay, der
dominerer. Ligesom naboen blander Meadowbank ofte druer og vin fra forskellige marker og
lokaliteter, også til de to hvidvine Riesling og Sauvignon Blanc. Det er begge let tilgængelige
vine i slank stil og med markant syre, mens Pinot Gris har anelsen af sødme og hermed lidt
mere karakter.
Deres Chardonnay er frisk, enkel og pæn, også den har en anelse sødme. Chardonnay'en
laves i gode år også i prestigeudgaven under navnet Grace Elizabeth, og den er et par
hestehoveder foran den almindelige i karakter, fylde og charme.
Pinot Noir laves også i to udgaver. Den almindelige er lys og ret let med pæn bærsmag,
træfri og enkel, mens prestigeudgaven Henry James i årgang har videre dimensioner, mere
fylde og mere karakter. Dens pebersmag er raffineret. Den har ligget 8 mdr. på franske fade og
har været lavet i årgang 1994, 1998 og derefter hvert år siden.
Nogle af Meadowbanks ældste druer stammer især fra én bestemt klon, der vistnok
oprindeligt kommer fra Yarra Valley og i hvert fald giver små druer med saft og koncentration.
MEERLUST ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.fioniavin.dk
Det var nye tider på den gamle ejendom Meerlust, da Giorgio dalla Cia ved årtusindskiftet
sagde farvel og tak for at begynde for sig selv. Han havde haft ansvaret for vinen siden 1978.
Han eksperimenterede i 13 år med Chardonnay, før han lancerede den første årgang (1995) og
er i det hele taget både tålmodig og dygtig. Han opfandt topvinen Rubicon, som altid var/er en
Bordeauxblanding med overvejende Cabernet Sauvignon og med 18-24 mdr. lagring på
barriques. Den er stadig blandt Sydafrikas røde ikoner.
Dalla Cia var en af de første i Cape til at påpege arbejdet i vinmarken som en vigtig
forudsætning for en vellykket vin, mens mange af hans kolleger stadig mente, at vinen skulle
laves i kælderen, marken var bare gartnerarbejde. Dalla Cias synspunkter er ført videre af den
nuværende winemaker Chris Williams, der kom til Meerlust og var dalla Cias assistent, indtil
han i 2004 overtog ansvaret. Meerlusts ejer Hannes Myburg er også anderledes end mange
andre estateejere, for han har forstand på vin. Han er ikke alene 8. generation, der ejer
Meerlust, han er også uddannet ønolog fra Universitetet i Stellenbosch og han har arbejdet
med vin så forskellige steder som i Geisenheim og på Château Lafite.
Det er helt i dalla Cias ånd, at det er rødvinene, der spiller første violin. De laver Merlot,
Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og altså Rubicon, mens der kun laves én hvid: Chardonnay.
Den også ret populære Red er en slags andenvin til Rubicon.
RØDVIN
18,5/20
Meerlust Rubicon, 2000 (2008), WO Stellenbosch
"Blød og poleret, med diskrete mineralske nuancer, ellers især saftig og velbygget, med fin
druesødme og let garvesyre. Den kræver tid i glasset, for at den kan udfolde sine talenter, og
de er værd at vente på. Den er mere international end sydafrikansk i stil og smag, mere blød
og indsmigrende, og mineralerne holder sig diskret i baggrunden. Ilt den i 15-20 min. eller gem
den 3-5 år."
225,00 kr.
MEINERT WINES
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Den tidligere journalist Martin Meinert var Chief Winemaker hos Vergelegen indtil 1998, hvor
han sagde farvel og tak for at begynde for sig selv. Han lagde ud med at plante 13 ha med
Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinotage og Cabernet Franc, altså lutter røde vine i sigte. Ikke
meget har ændret sig i 2010, men der er dog kommet en Meinert La Barry Sauvignon Blanc på
programmet - foruden de røde. Topvinen er Meinert Synchronity, der er en blanding af de
druesorter, han har til rådighed: 67% Cabernet Sauvignon + 19% Merlot + 14% Pinotage
(årgang 2005). Jeg har ikke smagt den, men Meinert var dygtig hos Vergelegen, så hvorfor
skulle han ikke også være dygtig for sig selv.
Bodega MELIPAL
Luján de Cuyo
ARGENTINA
Vinene fra dette gamle familiefirma er et nyt bekendtskab for mig, for jeg smagte dem først i
2007 og blev straks imponeret. Her var det lykkedes at få Malbecs medfødte saft og charme til
at udfolde sig for fuld udblæsning, uden at syre, egetræ eller bamsesaft ødelagde balancen.
Og det er Malbec, familien koncentrerer sig om. Udvalget af vine består af Malbec Rosé,
en blød og saftig Malbec med sund frugt og røde kinder samt topvinen Melipal Malbec
Reserve. De to røde vine stammer fra 80-år gamle vinstokke i vingården Las Nazarenas State.
Navnet Melipal betyder iflg. familien Sydkorset på mapuchesprog, og prestigevinen er
virkelig også noget at sigte efter. Winemaker er den italienskfødte Alberto Antonini. Der er to
røde vine i en anden serie: Ikella Cabernet Sauvignon og Ikella Malbec.
MENDEL WINES
Mendoza
ARGENTINA
Mendel Wines er et overskueligt projekt, der er bygget op omkring Roberto de la Mota, en af
Argentinas mest anerkendte winemakers. De laver kun 3 vine, hvoraf de to er rene Malbecvine
og den tredje en blanding af Malbec og Cabernet Sauvignon. De råder over nogle ældre
vinstokke i parceller i Luján de Cuyo og en meget speciel parcel "langt borte".
Fra sidstnævnte kommer deres bedste Malbec, fra en vingård, der meget rammende
hedder Finca Remota, og det er også vinens navn. Remota betyder "fjern" eller "afsides", og
det er den, målt fra Luján de Cuyo. Den ligger i Altamira, i 1100 meters højde, og forskellen
mellem ret lune dage og ret kølige nætter gør, at druerne modner tre uger senere end i Luján
de Cuyo. Vinstokkene er plantet omkring 1950. Malbecdruerne macererer i godt tre uger og
lagrer på franske barriques i 16 mdr. hvorefter halvdelen lagrer yderligere 6 mdr. på helt nye
barriques og den anden halvdel 6 mdr. på de oprindelige barriques.
Mendels eneste blandingsvin hedder Mendel Unus. I årgang 2007 var den lavet af 70%
Malbec + 30% Cabernet Sauvignon af druer fra vinstokke, der blev plantet i 1928. Marken
ligger i ca. 1000 meters højde, og vinen får 16 mdr. på nye franske barriques.
Tre vine, det er alt fra Mendel Wines, men det er særdeles lovende vine.
RØDVIN
16/20
Mendel Malbec, 2007 (2010), Mendoza
"Blød, tør og saftig, med markant bærpotens og tørstof. Det er bestemt ingen behagevin, det
er en udfordrer, der viser, hvor elegant egetræ, lakrids og cigarkasse kan forenes i et godt glas
Malbec. Den holder sig konsekvent tør, helt uden sødme, bare nøgtern kølig og saftig. Kød på
bordet."
129,95 kr.
16/20
Mendel Malbec, 2009 (2012), Mendoza
"Lakridset og saftig, også markant mineralsk og med et sympatisk aftryk af egetræ. En venlig
Malbec, der vil noget mere end bare være venlig. Den holder sig saftig og velbalanceret og får
en delikat smag af udblødte svesker, der efter mange timer i glasset bliver til modne blommer.
Men ellers er den ikke det fjerneste modsat, tværtimod venlig, behagelig, alsidig."
129,95 kr. v/12 fl.
18/20
Mendel Malbec, 2006 (2010), Finca Remota, Uco Valley
"Solbær og egetræ - og hvad der er karakteristisk for Mendels fine Malbec'er er den knastørre
stil, helt eller næsten uden druesødme. Catena og andre laver mere charmerende og
sødmeprægede Malbec'er, men Mendels er virkelig imponerende, det er, som om solskinnet
er trukket ud af druerne, så der kun er tørstof og druekarakter tilbage. Flot, velstruktureret
kødvin, der endnu er meget ung. Ilt den i 20-30 min. eller gem den. Det er virkelig Malbec for
Feinschmeckere."
499,95 kr.
16,5/20
Mendel Unus, 2007 (2010), Mendoza
"Blød, saftig og intens, med en vellykket kombination af Malbecs frodige, joviale frugt og
Cabernets mere snerpede aristokrati. Sådan forenes alkohol med garvesyre, og det giver både
rundhed, struktur og udfordring. Efter 20-25 min. har den bredt sig tørt, men venligt i glasset
og bekræftet, at det er dejlig, potent kødvin."
199,95 kr.
MENDOZA
ARGENTINA
Har man bare én gang stået i Mendoza og lyttet til en begejstret guide, glemmer man det ikke
- og har man stået der mere end én gang, kan man lektien udenad: Mendoza er verdens
grønneste by med flest træer pr. indbygger. Og eftersætningen var, at hvis der ikke kunne
kunstvandes, var her ørken! Der falder kun 200 mm regn årligt i snit, men heldigvis for
vinstokkene er der gratis smeltevand i Andesbjergene, dog ikke mere end at det må rationeres
via et sindrigt kanalsystem.
Mendoza by er hovedbyen i vindistriktet Mendoza, der er det største
sammenhængende vinområde på den sydlige halvkugle. Alene pga. størrelsen er det meget
uensartet, og det giver ingen mening at tale om "klimaet i Mendoza". Der er et sted mellem
140.000 og 150.000 ha beplantet med vinstokke. Omkring 75% af Argentinas samlede
vinproduktion stammer herfra - men tæt ved 95% af eksporten - og markerne ligger lige fra
fladt land (men ikke lavt land!) på en højde fra knap 500 meter til næsten 1500 meter over
havet. Pga. Andesbjergene spiller havet ingen rolle her, men der kan optræde både
hedebølger, vandmangel og frost - og i modsætning til Chile lider Mendoza af både
plantesygdomme og phylloxera.
De bedste vinområder ligger omkring Mendoza by og lidt mod syd til "forstaden" Luján
de Cuyo 15 km SV for Mendoza - samt i koldklimaområdet Uco Valley (se: UCO Valley).
Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Malbec giver de bedste vine i Mendoza. Især Malbec
markerer sig, fordi den regnes for at være Argentinas "nationaldrue" og stort set ikke findes
hos de konkurrerende naboer i Chile. De første vinstokke med Malbec blev plantet allerede i
1860, og det er ikke mindst Malbec, der lokker mange udenlandske vinfolk til Mendoza. Det
skader heller ikke interessen, at en kendt fransk vinmand som Jacques Lurton offentligt
erklærer, at "Mendoza er det mest lovende vinområde på den sydlige halvkugle".
I mange år var der tradition for, at vinene fra Mendoza endte på bøfrestauranterne i
Buenos Aires 1000 km mod Ø. Men nye tider har givet nye skikke, og bedre transport, bedre
veje og bedre forhold til naboerne i Chile gør det nu muligt at køre vinen fra Mendoza til langt
hurtigere udskibning i Santiagos havneby Valparaíso i stedet.
MIGUEL TORRES
Central Valley
CHILE
www.hjhansen-vin.dk
Pioneren Miguel Torres købte jord i Curicó Valley allerede i 1979, samme år som han vandt
Gault-Millaus Vinolympiade i Paris med sin sorte Gran Coronas. Torres var altså sat på
Chilekortet, da Santa Rita vandt Vinolympiaden i 1987, og Torres var foregangsmand på to
vigtige områder - udover at det var eventyrligt for chilenerne, at en så stor vinpersonlighed
turde tro på fremtiden for deres vine.
Han indførte druenavne på etiketten i stedet for franskklingende fantasinavne - og han
indførte rustfri ståltanke i stedet for de traditionelle store, uhygiejniske fade/kar af bøgesorten
raulí. Efter at den chilenske vinrevolution er braget igennem fra 1990'er, har der været mere
stille omkring Torres' Chilevine.
Topvinen er ubetinget den røde Manso de Velasco Cabernet Sauvignon. Det er en 16 ha
enkeltmark, tilplantet med Cabernet Sauvignon i 1902. Vinstokkene er upodede, så det er med
grund, de kaldes "Viejas Viñas". Manso de Velasco har navn efter den guvernør, der i 1743
grundlagde Curicó. En nyhed er Cordillera Chardonnay fra Curicó, en ung frisk koldklimavin på
100% Chardonnay.
MITCHELTON
Goulburn Valley
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Pagodetårnet hos Mitchelton er et af de vigtigste pejlemærker i vinlandskabet langs
Goulbourn River, og det blev da også bygget for at lokke turister til. I de fede år i 1960'erne var
der nemlig en opfindsom forretningsmand, Ross Shelmerdine, der fik den lyse idé bygge et
vineri ved floden, lave vin, åbne restaurant og lave et udendørs tivolilandskab, der hver
weekend ville tiltrække gæster fra nær og fjern, kørende, sejlende, ridende eller måske
gående.
Der var penge i kassen, så Shelmerdine hyrede i 1967 en lokalkendt vinmand Colin
Preece til at finde det helt rigtigt sted til vinen, og det fandt Preece: 200 ha klargjort jord ved
byen Mitchellstown og med godt 5 km egen flodbred. Landinspektør Thomas Mitchel havde
allerede i 1936 været sendt en lignende opgave og havde udpeget samme lokalitet, dog ikke til
vin, men til beboelse, deraf navnet Mitchellstown. Byen blev dog kun en spøgelsesby, for man
fandt en anden overgang over floden, men nu fik den nyt liv.
I 1969 begyndte tilplantningen, og første årgang blev aftappet i 1973 under opsyn af
Colin Preece. Året efter ansattes Don Lewis som winemaker, og han markerede sig hurtigt som
en af Australiens store vinprofiler. Han har lavet årgang efter årgang, indtil han i 2004 lod sig
pensionere, fordi han havde fået nok af vin - hvorefter han sammen med en tidligere kollega
begyndte at lave vin i Priorat i Spanien!
Efter en bodeling i 1980 og svære år med oversvømmelser og phylloxera, blev
forlystelsesparken opgivet, og vinen blev bedre og bedre - og det samme gjorde den glimrende
restaurant oppe i pagodetårnet. I 1994 blev Mitchelton overtaget af Petaluma, der selv i 2001
blev købt af det new zealandske bryggeri Lion Nathan.
Som så mange andre australske vinhuse har Mitchelton lavet om på navne og serier i de
seneste år, som om det hjalp på kvaliteten. Topvinen hedder nu Print Shiraz. I andet geled
følger serien "Cursive Range" med 3 vine, der står i gæld til Rhône, bl.a. en blanding af
Marsanne og Roussanne. Så følger Heathcote Shiraz og endelig "Victorian Range" med
Riesling, Viognier og Shiraz.
Jeg har desværre kun smagt Mitcheltons vine sporadisk i de seneste år. Det er mit
indtryk, at noget af deres sjæl forsvandt med Don Lewis.
MITOLO WINES
South Australia
AUSTRALIEN
www.wine.dk
Familiefirmaet blev grundlagt i 1999 af ægteparret Frank og Simone Mitolo, men det er nok
samarbejdet med Ben Glaetzer, der forklarer rækken af muskuløse, saftspændte vine, gedigne
"saftbamser", der dog alle holder sig på den civiliserede side af marmeladen.
Bortset fra Jester Sangiovese Rosé, der er en hyldest til det gamle fædreland Italien, står
der kun rødvine på menuen, to i serien "Jester" (Cabernet Sauvignon og Shiraz) og 4 der
markedsføres som Mitolovine. Fælles for dem er den sunde, potente frugt og den
imponerende saftighed, og sådan har det været siden Mitolos første årgang i 2000. Står der
Mitolo på etiketten, er det muskuløse, saftspændte vine med ung, sund, svulmende frugt.
Følgende notater er gjort om årgang 2004, inden vinene kom på det danske marked,
derfor er der ingen priser:
G.A.M. Shiraz var familiens første vin (årgang 2000). Druerne kommer fra Willunga i McLaren
Vale fra godt tyve år gamle vinstokke.
G.A.M. Shiraz, 2004 er et muskelbundt af saft og charme. Den er lidt bamset, men den holder
balancen. Smagen er rig og ødsel, fyldig og lige så imponerende, som det sikkert er formålet at
gøre den. Druerne plukkes sent, gærer en halv snes dage på drueskindet og lagrer i ca. 18
måneder på dels franske barriques, dels større amerikanske fade. Navnet skyldes ægteparrets
tre børn Gemma, Alexander og Marco.
Reiver Shiraz er en Barossavin lavet af druer, der vokser i 550 meters højde. Årgang 2004 er
fyldig og tør, saftmættet og lakridset så raffineret, at det bamsede i dens stil bliver næsten
koket i munden. Der er hyldebær og engelsk lakrids, et enormt potentiale - og alligevel er den
allerede en nydelse, der nærmest skal skovles ind. Shiraz og Barossa Valley - det er australsk
vin i højeste potens. De mere end 60-år gamle vinstokke vokser højt, udbyttet er begrænset,
og der kunstvandes ikke. Mosten gærer i en halv snes dage på drueskindet i åbne kar,
gennemgår malolaktisk gæring og lagrer på franske fade i ca. 18 måneder.
Savitar Shiraz laves af druer med samme adresse som druerne til G.A.M. 2004'eren har en
intens og mættende blommesmag, lige på grænsen til marmelade, men den er også raffineret i
sin halvfede stil, og den er udfordrende, ekstremt fyldig og saftig og med flot udvikling i
glasset. Den har nærmest et overskud af potens. De mineralske nuancer skyldes
klippegrunden. Druerne plukkes meget sent, og stilen lever op til navnet: Savitar er et
gådefuldt, mystisk dragelignende uhyre. Også den lagrer i ca. 18 måneder på franske fade.
Serpico Cabernet Sauvignon er lavet af druer fra McLaren Vale. Druerne "tørres" i 7-8 uger
efter Amarone-modellen, hvorved vand fordamper og smagen koncentreres. 2004'eren har
fuldmoden Cabernets intense smag af solbær, foruden kaffe og stødt peber, men den har også
rygrad og struktur, selv om den er næsten voldtagende saftig. Dens styrke er - udover den
opulente stil, at den er så vellykket kompleks. Også udviklingen i glasset er imponerende.
Navnet skyldes en amerikansk politimand, der ikke var bange for at gå mod flertallet. Det er
vinen heller ikke. Den har gæret på drueskindet i 2 uger og er herefter macereret i 3 uger og
lagret i 9 måneder på 100% nye franske barriques.
En Jester var en hofnar ved Elizabeth I's hof. 20% af druerne til Jester Shiraz er lufttørret i indtil
8 uger før presningen.
RØDVIN
18,5/20
Mitolo G.A.M. Shiraz, 2006 (2009), McLaren Vale
"Mørk og massiv i glasset, men allerede næsen åbner for mildere nuancer, og smagen er nok
tør og intens, men den har også smilehuller, der udvikler sig charmerende i løbet af 10-15 min.
Det er især hyldebær og solbær, der serveres, blødt, mildt og saftkoncentreret. Garvesyren
aftager og bliver venligere, og efter 30-40 min. anes både fuldmodne blommer og lidt pirrende
sveske. Efter et par timer får den lidt chokolade, derefter sveske, den forandrer sig hele tiden.
Dagen derpå er den mere fattet og afklaret, fremragende og sikker, blød og saftig. Den er
Dejlig med stort D. Den er imponerende nu, men den fortjener at holdes på langs i min. 5-10
år."
295,00 kr.
16/20
Mitolo Jester Shiraz, 2006 (2008), McLaren Vale
"Saftig hyldebærnæse. Smagen har foruden hyldebær også lidt mokka, chokolade og
sveskeblomme. Vinen er endnu et ubestemmeligt spædbarn, men dens gener er i orden: den
vil opføre sig artigt og dannet, den bliver raffineret, blød og underfundig. Den er allerede mild
og charmerende, ganske stram og med McLaren Vales forkærlighed for moden blomme og
elegante nuancer. Dejlig nu, endnu dejligere om 2-3-5 år."
145,00 kr.
19/20
Mitolo Savitar Shiraz, 2006 (2008), McLaren Vale
"Den er ikke alene lukket, men barrikaderet, at aflure den hemmeligheder er som at trænge
ubevæbnet ind i et Fort Knox. Først efter 45 min. i glasset kan tungen som en varm kniv skære
en luns sandhed ud af saftkoncentratet - der viser sig at være intens sveske tilsat fuldmodne
solbær og svøbt i flere lag silke. Saft, saft og mere saft. Blød, mild og imponerende, og alle de
saftspændte muskler er holdt i stram hånd. Kærlige kys af solen har tilført en dosis delikat
druesødme, og det er druer og solskin, den smager af, hverken af mineraler, jordbund eller
egetræ. Dagen efter har den stadig sin blommesjæl intakt, den er smægtende og smelter som
rødvins-nougat på tungen. Fremragende repræsentant for australsk Shiraz. Den bør gemmes
min. 7-8 år."
365,00 kr.
16/20
Mitolo Jester Cabernet Sauvignon, 2008 (2009), McLaren Vale
"Intens solbær, både i næse og mund. Blød, rund og tør, med mildhed uden sødme og en tør
afsked uden særlig syre. Den holder sig mild og blød, stadig ret tør og nærmest uden sødme selv om der er masser af solskin i glasset. Indsmigrende og udfordrende så samme tid.
Glimrende madvin, der har brug for 10-15 min. luft."
149,00 kr.
18/20
Mitolo Serpio Cabernet Sauvignon, 2007 (2009), McLaren Vale
"Tæt, fyldig og mættet, med koncentreret solbær og brombær. Velourblød og smægtende,
men uden anden sødme end solens og med en afslutning, der er en anelse tør og mut og som
kontant lukker for den fyldige, saftigt opulente overdådighed og gør vinen til en mere end
fortræffelig og også udfordrende madvin. Eller på godt dansk: den smager fremragende og har
de oversøiske dyder, men er holdt i stram hånd. Ilt den i 10-15 min."
365,00 kr.
MOLLYDOOKER WINES
McLaren Vale
AUSTRALIEN
Mollydooker er australsk for kejthåndet, og det er begge de to winemakers her: Sarah &
Sparky Marquis, der lagde de to ventrehænder sammen i 1995 og grundlagde det kejtede
vinfirma. Parker har givet dem skyhøje points i kategorien "value for money".
RØDVIN
14/20
Mollydooker, The Boxer Shiraz, 2006 (2010), South Australia
"Dyb chokonæse, mild chokosmag. Blød og saftig stil, ret parfumeret og umiddelbart
tiltalende. Den overgiver sig betingelsesløst i munden, gør ikke modstand, men spreder glæde,
mildhed - og mørk chokolade. Jeg ville bruge den til hygge og til chokodesserter snarere end til
kød og ost."
119,00 kr.
MONTANA WINES
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Da Montana i 2000 opkøbte sin konkurrent Corbans, stod det nye forbund i tørre tal for lige
godt halvdelen af New Zealands vinproduktion og knap halvdelen af eksporten. Ti år senere er
Montana stadig suverænt New Zealands største vinproducent, men desværre har
ambitionerne i mange år rakt mod at blive større i stedet for at blive bedre, og det smitter af
på vinene.
Der har været kolossale op- og nedture, siden kroaten Ivan Yukich som 15-årig kom til
New Zealand, fik hjemve og rejste tilbage til Kroatien, men så fik hjemve mod New Zealand og
gik i land igen i 1934, købte 0,2 ha jord vest for Auckland, allerlængst mod nord, måske fordi
det også var tættest på færgen til Australien.
Yukich lavede sin første vin i krigsåret 1944, og så gik det ellers stærkt. Med støtte fra
sine sønner susede Yukich gennem 50'erne og 60'erne, gik ind i spiritusproduktion for at lave
flere penge og købte sammen med skiftende partnere mere og mere jord.
Produktionen af spiritus var vokset så meget, at det canadiske spiritusfirma Seagram i
1973 købte 40% af aktierne og satte sig tungt på Montana. Pengene gav mulighed for at købe
jord i det endnu upåagtede Marlborough, hvor Montana kunne høste de første druer og lave
de første vine i 1976: Müller-Thurgau! Og et par år senere Cabernet Sauvignon.
Endnu i nogle år væltede det ud med vine af ret spredt kvalitet, bl.a. nogle med mystiske
tyske navne, og først et stykke ind i 80'erne begyndte de at lave hæderlige hvidvine fra
Marlborough. Men så blev Montana solgt til et investeringsfirma i 1985. Aktiekapitalen blev
udvidet for skaffe penge til at lave mere volumen - hele tiden volumen frem for kvalitet - og i
2001 blev Montana så opkøbt af en anden spiritusgigant, britiske Allied Domecq. I dag er
Montana del af Pernod-Ricard gruppen.
I en årrække har Montana været en af verdens største producenter af Sauvignon Blanc,
måske endda den største. De sprøjter også så meget bag-in-box vin ud, at de må importere
bulkvin fra Chile (!), men det er meget sjældent, man hører Montana nævne, når der
diskuteres kvalitet.
Retfærdigvis skal det siges, at der dog også laves udmærkede vine i serierne "Montana
Classics", "Montana Reserves", "Montana Terroir" og "Montana Letter Series". De bedste er
Sauvignon Blanc, og der er som sagt nogle flasker at vælge imellem.
MONT DU TOIT WINES
Wellington
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Projektet er nyt, men historien er gammel. Familien du Toit nedstammer fra indvandrede
franske huguenotter, der slog sig ned som landmænd ved Wellington i 1691. Så er der et
spring, til vore dages Stephan og Carolina du Toit, der overtog farmen Mont du Toit i 1996 og
de 28 ha vinmarker. Stephan du Toits far havde været hobbyvindyrker - foruden at være
advokat - men Stephan søgte hjælp langt udefra, da han skulle i gang, nemlig fra to rutinerede
tyske vinfolk Bernhard Breuer og Bernd Philippi.
Første årgang var 1998, hvor de kunne præsentere to rødvine, der var overraskende
vellykkede i forhold til, at de kom fra upåagtede Wellington: en struttende, opulent Mont du
Toit Le Sommet (15% alkohol!) og en Mont du Toit (14% alkohol). I dag lægger den enkle
"Mont du Toit Range" bunden, mens de to topvine stadig hedder som i 1998. Mont du Toit er
en blanding, som regel af C S + Merlot + Syrah + Cabernet Franc. Den lagrer indtil 24 mdr. på
nye og ældre fade.
Toppen af vinbjerget er afgjort Mont du Toit Le Sommet, der også er en blanding, men
lidt komisk vil familien ikke afsløre, hvad den består af, ikke engang hvilke druer der er brugt!
Den er lavet i fællesskab af tyske Bernd Philippi og sydafrikanske Pieter-Niel Roussow, der
trådte til, da Bernhard Breuer døde. Assemblagen laves efter 12 mdr. lagring på separerede
fade. Derefter får den færdige blanding 12 mdr. på fad - og derefter 12 mdr. på flaske, så det
er ganske træhærdet, når den aftappes.
Stephane du Toit er også mand bag det sociale vineksperiment "Blouflei", hvor de
ansatte på Mont du Toit får lov til at udfolde sig frit, og resultatet er seks hverdagsvine.
RØDVIN
15/20
Mont du Toit, 2002 (2006), WO Coastal Region
"Rund og blød, med tæt saft og markant smag af frisk kokos. Solid og let mineralsk, præget af
sund frugt og nyt egetræ. Den smager af Bordeaux, men tilsat en god håndfuld sydafrikanske
mineraler. Blid, venlig, rund og nydelig, så nydelig at den også går til nydelig hygge."
175,00 kr.
17/20
Mont du Toit, Le Sommet, 2002 (2008), WO Paarl
"Et koncentrat af sorte bær, blidt omsat til tyk, tæt væske, med småfedme, stor fylde og
endeløs, blid charme. Den er overartig, overvenlig og overdejlig, begavet med intens bærsmag
og rund og fyldig charme. Den er meget lidt mineralsk og kunne godt være en bodybuilder fra
Chile, Argentina eller Australien, men dens imødekommende væsen og manglende
udfordringer vil blive bifaldet af mange. Den er let at forelske sig i - lidt sværere at sætte mad
til."
499,00 kr.
MONTES Premium Wines
Curicó Valley
CHILE
www.bichel.dk
Da jeg mødte Aurelio Montes første gang i 1988, var han ansat som winemaker hos Viña San
Pedro, men han gik med en endnu hemmeligholdt plan i maven. I november samme år blev
planen til virkelighed. Sammen med 3 partnere: Douglas Murray, Pedro Grand og Alfredo
Vidaurre stiftede Montes "Discover Wine" med base i Curicó Valley, og han havde i smug øvet
sig ved at lave en Cabernet Sauvignon 1987 af druer fra sin egen lille vinmark i Micaela.
Som navnet "Discover Wine" antyder, var sigtet at få engelske og amerikanske
vindrikkere til at opdage (discover), hvor gode, moderne Chilevine kunne blive - og det
lykkedes. Kvartetten havde fremgang og vinene bed sig ind på de store markeder pga. dygtig
markedsføring - og selvfølgelig især pga. vinenes kvalitet.
I længden blev det populære navn dog upopulært, og i 1998 blev det ændret til det
mere personlige Viña Montes - med engelsk underrubrik: Montes Premium Wines. Men
samarbejdet levede videre og gør det stadig, med den ene undtagelse, at medstifter Vidaurre
døde i 2008 og Murray året efter.
Fra den spæde start i 1988 var planen at kombinere et "boutique-winery" efter
amerikansk forbillede med eksport til USA og Europa. Derfor blev vinviften bred: Sauvignon
Blanc, to slags Chardonnay og flere røde serier, hvoraf Montes Alpha Cabernet Sauvignon var
prestigevinen med 1988 som første årgang. Druerne kom hovedsageligt - og det gjorde de lige
til årgang 1998 - fra Aurelio Montes' 100-år gamle vinstokke i Micaela.
Den nye prestigevin havde en morsom forhistorie, der fortæller meget om Chilevinenes
hurtige fremmarch i de første år efter Santa Ritas sejr ved Vinolympiaden i 1987. Det var
hverken Montes selv eller hans tre kompagnoner, der fik ideen til den nye top-Cabernet, men
deres eneste to importører, den ene i England, den anden i USA. De efterlyste med én stemme
en Cabernet, der smagte mere af egetræ, og den lavede Montes så. Hans nye Montes Alpha fik
6 mdr. mere på fad end den "almindelige" Cabernet, og den blev straks en eksportsucces.
Fra årgang 1994 blev der også lavet en Montes Alpha Merlot, fra årgang 1995 en Montes
Alpha Chardonnay og fra årgang 1999 en Montes Alpha Syrah. Samme år kom den første
"Limited Selection" Pinot Noir. I dag er Montes' top-topvin dog Montes Alpha "M", der i mange
år kun eksisterede i de impliceredes hoveder som "Projekt X". Men kom man tæt på de fire
hoveder, kunne man høre en hviskende drøm om at skabe en absolut enestående rødvin af
druer fra Aurelio Montes' ejendom i Apalta Valley i Santa Cruz.
Hans "La Finca Estate" ligger i et granitlandskab med fattig jord, men mineraler. Der må
drypvandes, der pløjes med heste, og alt er i øvrigt håndarbejde. Montes påpeger også
vigtigheden af, at Stillehavet ligger "bare" 80 km væk, og de kølige briser er ideelle til at
modspille varmen i dagtimerne.
Montes Alpha "M" kom første gang i årgang 1996 i en bagatel af 10.200 flasker.
Opskriften har holdt sig nogenlunde uændret siden: 80% Cabernet Sauvignon + 10% Cabernet
Franc + 10% Merlot. Fra årgang 1998 kom der lidt Petit Verdot med for at gøre vinen mere
kompleks, og til sammenligning var nyeste årgang på markedet (2006) lavet af 80% Cabernet
Sauvignon + 10% Merlot + 5% Cabernet Franc + 5% Petit Verdot.
Siden er nye prestigevine kommet til: Montes Folly er en 100% Syrah, og Montes Purple
Angel en blanding af 92% Carmenère + 8% Petit Verdot (årgang 2007). "Folly" betyder
tåbelighed og henviser til, at det på forhånd skulle være sådan en at rydde de øverste og
stejleste stykker af vinmarken i Apalta for at plante Syrah, men resultatet blev alt andet end
tåbelighed. Vinstokkene blev plantet i 1998, og allerede i 2000 var Montes overtilfreds med
druerne, så overtilfreds at han valgte at lade Syrah'en være alenedrue i en ny topvin.
Med Carmenère er sagen mere ulden. Montes er en af de få chilenske vinproducenter,
der er virkelig skeptisk over for Carmenère, og han ville i hvert fald kun bruge den i blandinger.
Sandt at sige er Purple Angel, som jeg smagte i årgang 2007 hos Montes i efteråret 2010, også
en af hans svageste rødvine.
Nu som for 10 og 20 år siden laver Montes udmærkede hvide vine - og fremragende
røde. Montes Alpha "M" er blandt Chiles aller-allerbedste røde vine - hvilket vil sige, at den
også gør sig fint på verdensplan. Det nye byggeri på vinmarken i Apalta er en rund bygning
med imponerende lysindfald og fade, der ligger skulder ved skulder hele cirklen rundt. Aurelio
Montes kom, så og har sejret. Men han har også slidt for at blive en af Chiles absolutte
vinspidser, og man får ikke hans solide ben til at forlade den trygge jord. Gudskelov.
HVIDVINE
15,5/20
Montes Alpha Chardonnay, 2006 (2009), Valle de Casablanca
"Fristende, mild ferskennæse. Fyldig og bred Chardonnay, der glimrende kombinerer en
småbuttet krop med umiddelbar friskhed og renhed i frugt og smag. Det er en koldklimavin
med varme følelser og en udstråling af charme og citrus. Balancen holdes, friskheden er sikret.
Dejlig madvin, men kokken skal tænke sig godt om, så vinen ikke kommer til at overdøve, men
ledsage. Giv den 10 min. luft."
125,75 kr.
16,5/20
Montes Chardonnay, 2009 (2012), Special Cuvée, DO Valle de Casablanca
"Hvor Montes' Chardonnay Reserva er nydelig og solid, er denne topvin mere end nydelig og
især raffineret. Den kommer fra den kølige Casablanca Valley og forener elegant den nøgterne
kølighed i stil med små tropiske nuancer af ananas, mango, moden fersken - og frisk citrus.
Den smager træfrit og forfriskende, den er hverken slank eller buttet - eller måske lidt af hvert
- og den går rent hjem til den danske smag, fordi den er både ukompliceret og lidt
aristokratisk. Citrus'en kan være en drøm - eller et mareridt - for kokken. Ilt den 5 min. og nyd
livet."
129,75 kr.
15/20
Montes Chardonnay Reserva, 2010 (2012), D.O. Valle de Curicó
"Ung, ren og frisk, bare et par gram buttet, det giver fylde - og det modsvares af en lang,
behagelig syre, der giver en nydelig balance. Druerne kommer fra Curicó, der ligger indlands og
ikke er et direkte koldklima-område, men kan give venlige, solide Chardonnay'er som denne
med både ananas og citrus og altså den lille delle, der giver karakter. Giv den 5 min. luft - og
den vil passe til næsten hvad som helst."
79,75 kr.
16,5/20
Montes Chardonnay, 2009 (2012), Special Cuvée, DO Valle de Casablanca
"Hvor Montes' Chardonnay Reserva er nydelig og solid, er denne topvin mere end nydelig og
især raffineret. Den kommer fra den kølige Casablanca Valley og forener elegant den nøgterne
kølighed i stil med små tropiske nuancer af ananas, mango, moden fersken - og frisk citrus.
Den smager træfrit og forfriskende, den er hverken slank eller buttet - eller måske lidt af hvert
- og den går rent hjem til den danske smag, fordi den er både ukompliceret og lidt
aristokratisk. Citrus'en kan være en drøm - eller et mareridt - for kokken. Ilt den 5 min. og nyd
livet."
129,75 kr.
RØDVIN
14,5/20
Montes Pinot Noir, 2003 (2007), Casablanca Valley
"Pikant pebernæse. Smagen begynder fløjlsblødt og har et langt, nydeligt og elskværdigt
mellemstykke, inden der lukkes tørt og med en præcis, velbalanceret syre. Druekarakteren er
nydelig, stilen stram og kølig, og egetræ anes kun i baggrunden. Nydelig og let tilgængelig
Pinot, der er lige til at sætte på bordet."
75,00 kr.
15,5/20
Montes Pinot Noir, Limited Selection, 2009 (2010), Casablanca Valley
"Pæn, ren og bærfrisk Pinot med stødt peber og lang, delikat jordbærsmag, der hverken er sød
eller overmoden. Nydelig vin, ren, pæn og tiltalende og lidt end bare slank. Den udvikler en fin
ristet smag i munden. Lovende stil."
16/20
Montes Malbec, Classic Series, 2009 (2010), Colchagua Valley
"Solid, kødfuld Malbec med tør bærsmag og nydelige dimensioner. Den har argentinske
kvaliteter, og det er sjældent for en chilensk Malbec. Den er lige til en dansk sommeraften ved
grillen."
15/20
Montes Cabernet/Carmenère, 2008 (2010), Colchagua Valley/Apalta
"Rund og venlig, kanelkrydret og robust. Stilen er tør, frugtig - og urokkelig. Alligevel virker den
lidt kvabset, som en kæmpe i boxershorts og mere muskuløs end elegant. Den udvikler en pæn
druesødme i glasset, men beholder sin mystiske identitet."
15/20
Montes Alpha Cabernet Sauvignon, 2006 (2008), Valle de Colchagua
"Saftig og sikker Cabernet, der både er blød, mild og ret stram. Den smager mere af Cabernet
end af Chile - og det er positivt ment. Druesødmen er markant, men under kontrol, og smagen
er lang, bærfrugtig og stilren. Det er ingen gemmevin, men den smager godt og ukompliceret
nu og i de næste 3-5 år."
99,75 kr.
17,5/20
Montes Alpha Pinot Noir, 2008 (2010), Casablanca Valley
"Montes har forsøgt sig frem for at finde det bedste sted til denne koldklimavin og er fra Leyda
flyttet til Casablanca. Resultatet er en vin med mild og lækker Pinotnæse og en tæt, let røget
smag, der udfolder sig raffineret i glasset. Den får lidt venlig druesødme og en lang, poleret og
meget venlig smag. Den er koket i sine attituder, lovende - og venlig."
17/20
Montes Alpha Syrah, 2008 (2010), Colchagua Valley
"Halvfed, frugtfrisk og næsten svulmende Syrah med masser af kød og muskler. Fadsødmen er
markant, og det samme er smagen af nyristede mokkabønner. Muskuløs, behagelig,
drikkevenlig - og ikke i Montes' sædvanlige, disciplinerede stil. Men den smager godt..."
18/20
Montes Folly Syrah, 2006 (2010), Santa Cruz/Apalta
"Det er en 100% Syrah, der opfører sig silkeblødt og imponerende, et fremragende bevis på, at
Syrah i Chile har udviklet sig utroligt i kvalitet, frugt og krop. Men den har også sarte
mineralske toner og er ikke engang buttet, bare velbygget. En spændende vin, endnu purung,
men her lurer nogle af Rhônedalens mineralske udfordringer."
19/20
Montes Alpha "M", 2003 (2008), DO Santa Cruz
"Stram og kontant, med meget præcis bærfrugt, veldoseret garvesyre og fine mineralske
nuancer. Smagen er aristokratisk, afmålt, pertentlig - med en udfordring, der er europæisk i sin
raffinerede strenghed. Her er nærmest ingen druesødme, ingen overdreven venlighed, ingen
umiddelbar charme, for det er en vin, der kræver sin mand, men til gengæld kvitterer for
tålmodigheden med udsøgt karakter og personlighed. Den udfolder sig overbevisende, tørt og
fornemt i glasset og viser efter nogle timer både behersket bid og lidt saftig kærlighed. Dejlig
madvin."
375,00 kr.
19/20
Montes Alpha "M", 2005 (2010), Curicó & Colchagua
"Tæt, blød mokkanæse - tør og raffineret smag af mokka og sødmefrie solbær, der nærmest
slynges fra glasset ud i munden. Det er en vin, der begynder flot, udvikler sig flot - og slutter
mere end flot. Den opfører sig afmålt distingveret og småsnobbet aristokratisk som ægte
lord'er - og store Bordeauxvine, måske snarere i retning af Saint-Émilion end af Médoc, men
uden helt at fornægte Chiles rene frugt og kåde, umiddelbare charme. Den kan gemmes, men
den kan også drikkes nu, endda med udsøgt fornøjelse."
375,75 kr.
18,5/20
Montes Alpha "M", 2007 (2010), Santa Cruz/Apalta
"Tæt, allerede overbevisende, men tilknappet og bare lovende, meget lovende. Den er tør, tør,
tør, men lidt druesødme lurer i baggrunden. Frugten er massiv, garvesyren er pågående, det er
en gemmevin med store løfter. Desværre måtte den smages og beskrives på 10 min., hvilket
ikke yder den retfærdighed..."
Viña MONTGRAS
Colchagua Valley
CHILE
Brødrene Montgras - Hernán med en fortid som winemaker i Canada og Eduardo som den
praktiske - slog sig sammen med forretningsmanden og vinmageren Cristián Hartwig om Viña
Montgras i 1992-93. Chile havde netop fået sit internationale gennembrud, og målet for det
nye firma var at ride med på bølgen.
Det er det stadig. Fra godt 600 ha vinmarker laver de moderne, pæne og udmærkede,
som regel også ret artige vine, der taler frisk og saftigt til det populære mellemlag. Lidt
forvirrende har der været navneskift på deres vinserier, og topvinen Ninquén (Først 100%
Cabernet Sauvignon i årgang 2000, derefter Cabernet Sauvignon + Malbec) er tilsyneladende
sluset ud i sit eget "selskab".
Lige nu (2010) laver de under winemaker Santiago Margozzini vine i 5 serier, der
markedsføres som "Montgras" og har det fællestræk, at det er milde, bløde og let drikkelige
(rød)vine. Næstøverste lag sælges som "Reserva", mens topvinen laves af 4 druer og derfor er
døbt Quattro.
I årgang 2009 bestod den af 50% Cabernet Sauvignon + 20% Malbec + 15% Carmenère +
15% Syrah. Den er lagret 11 mdr. på franske og amerikanske fade og er trods sin alder
påfaldende venlig og drikkelig. Sådan er deres husstil for de røde vine simpelthen.
Fra en nyindkøbt vinmark i Leyda Valley laver de sprøde, friske hvidvine på Sauvignon
Blanc og Chardonnay.
MOORILLA ESTATE
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Moorilla Estate er en institution i tasmansk vinindustri, så man kunne frygte, at winemaker
Michael Glover legede med den lokale ild, når han så åbenlyst går omkring i en sydafrikansk
rugbytrøje. Men han undskylder det med, at han stammer fra New Zealand og i øvrigt har
håndteret druer i Hunter Valley i adskillige år, foruden i Frankrig og Syditalien, og så er han
forresten så stor og firkantet, at der næppe er nogen, der tør røre ham.
Han kan sit kram, det mærker man fra første dråbe, men som ansvarlig her har han også
noget at leve op til. Moorilla Estate er nemlig ikke en årsunge som så mange andre, men
grundlagt "allerede" for et halvt århundrede siden, da tekstilmanden Claudio Alcorso byggede
stort her i 1957 og i juli året efter kunne plante de første 30 stiklinger af en Riesling, han havde
fået tilsendt fra en ven i South Australia. Det blev begyndelsen til Moorilla Estate og til
moderne tasmansk vinindustri.
Michael Glover er sympatisk småtosset og mener for eksempel, at man kun kan smage
Cabernet optimalt, hvis man samtidig hører Wagner, mens Riesling passer bedre til Bach og
Pinot Noir kræver noget mere poetisk. Hans vine er faktisk også musiske, med store udsving i
takt med de forskellige druers karakter. I forhold til så mange andre tasmanske og australske
vinmagere er han derimod mindre optimistisk på øens vegne og tror, det bliver meget
vanskeligt at lave en tasmansk eller new zealandsk Pinot Noir, der kan hamle op med en
klassificeret Bourgogne. Men han forsøger alligevel...
Når det gælder Riesling, er hans sigtekorn stift rettet mod Tyskland. "Som tysk Riesling
er, burde tasmansk Riesling være," siger han. Det tasmanske klima er perfekt til den drue, der
måske er den eneste, tasmanerne kan lave så godt, som de kan på fastlandet, mener han. Han
elsker også Chablis, men hans stil er snarere i retning af Meursault. Han undlader malolaktisk
gæring for at gøre vinen mere kontant, slank og elegant, og den medfødte citrus tilføjer ekstra
friskhed. Den bedste Chardonnay kommer fra St.Matthias Vineyard og har i 12 måneder hvilt
sig på træfade produceret af en bødker i Nuits-St-Georges og er både meget kompleks og
meget ung.
Chardonnay og Chardonnay Reserve er vidt forskellige, skønt de kommer fra samme
vinmark. Det gør Pinot Noir og Pinor Noir Reserve ikke, så her er forskellen endnu mere
mærkbar. Glovers prestigevine er virkelig markante. Claudio's Reserve Pinot Noir er en poleret,
elegant, blank og saftfuld vin med sarte og smukke dimensioner og flot udvikling i glasset.
Pinot Noir Reserve, 2001: er blød, aromatisk, raffineret, med rig næse og lang, poleret smag,
der ender tørt og fortsætter i lang, bærdomineret eftersmag.
Claudio er identisk med grundlæggeren Claudio Alcorso, der døde i 2000 og nu er
hædret med denne charmevin. Glover laver forresten også en tør og udmærket Cabernet
Sauvignon Reserve og en Sauvignon Blanc botrytis, som er pæn og anvendelig, men jeg er helt
enig med ham, når han siger, at han ville håbe, det havde været Riesling. Det er hans første og
eneste dessertvin, skabt af naturen, fordi solen "tog overhånd". Så overrumplende er det
tasmanske klima.
MOOROODUC ESTATE
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Her handler det om klassiske franske druesorter, især Chardonnay. Ejendommen er grundlagt
af ægteparret Richard og Jill McIntyre i 1981 og har med årene udviklet sig til at blive et yndet
udflugtsmål for de travle bymennesker i Melbourne. Mornington Peninsula er det australske
fastlands sydligste vindistrikt og derfor særligt egnet til koldklimavine.
Serien "Davil Bend Creek" er netop to klassiske koldklimavine: en Chardonnay og en
Pinot Noir, der begge vinificeres i en blanding af rustfrit stål og egetræ. Pinot Noir'eren får dog
til sidst 8-10 mdr. på franske barriques.
"Single Vineyard Wines" er mere Chardonnay og Pinot Noir, men også en kølig Shiraz.
Under etiketten "Moorooduc Estate" sælger de en Chardonnay og en Pinot Noir, der er
ejendommens topvine og som kun laves i de bedste år.
Vinene fra Moorooduc Estate er bestemt ikke blandt Victorias mest synlige, men de er
værd at lede lidt efter.
MORAMBRO CREEK WINES
Padthaway
AUSTRALIEN
Især navnet på datterhuset "Jip Jip Rocks" swinger af musikalsk ungdommelighed, men
allerede i 1851 var den første i familien Bryson i fuld gang med at bearbejde den sydaustralske
jordbund. Hans moderne efterkommere har det sunde mål at lave "de bedst mulige vine fra
den enestående vinmark", der mere præcist ligger i Padthaway, omtrent på grænsen mellem
South Australia og Victoria, hvor de begyndte at plante vinstokke på 125 ha i begyndelsen af
1990'erne.
De koncentrerer kræfterne om tre druesorter: Chardonnay, Cabernet Sauvignon og
Shiraz, men de laver dog også lidt Sauvignon Blanc. Helt nøjagtigt bliver det til 5 vine i alt, for
udover de fire enkeltdruevine laver de også en "Sparkling Shiraz" (under navnet "Jip Jip").
Samme familie laver samme tre slags vine under mærket "Mount Monster", også med adresse
i Padthaway.
Viña MORANDÉ
Maipo/Casablanca Valley
CHILE
www.slagelsevinkompagni.dk
I 1996 forlod Pablo Morandé - manden der opdagede mulighederne i Casablanca Valley Chiles største vinfirma Viña Concha y Toro, hvor han havde været øverste winemaker i 20 år og
bl.a. havde ansvaret for den røde topvin Don Melchor.
Han blev "lokket" til at lave vin til et ny, ambitiøs restaurant mod at kunne sætte sit eget
navn på etiketten - men tingene udviklede sig hurtigt og gunstigt, vinproduktionen steg, og
restaurant og vin blev overtaget af den chilenske investeringsgruppe Empresas Juan Yarur.
Morandé er stadig ansvarlig for vinene, og med frisk kapital har han kunnet købe 50 ha.
vinmarker i Maipo - foruden at han stadig laver fremragende Sauvignon Blanc fra parcellen "El
Ensueño" i Casablanca Valley, mens hans bedste Cabernet Sauvignon kommer fra vinmarken
"Chena" i Maipo Valley.
Vinenes navne og titler har skiftet noget siden 1996, men der står stadig Morandé på de
bedste, og det navn kan man trygt gå efter.
MORGENHOF ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Anne Cointreau købte Morgenhof i 1993, foruden et par nabogårde, så der kunne komme en
ordentlig farm ud af det. De laver pæne hvide vine - Sauvignon Blanc og Chardonnay - men
glimrende røde enkeltdruevine og en fremragende Bordeauxblanding: Morgenhof Estate
Première Selection, der mixes af ca. 60% Cabernet Sauvignon, ca. 25% Merlot og Cabernet
Franc og Malbec for resten. Det er ret unge vinstokke - plantet i 1990'erne, men resultatet er
overbevisende. Vinen får 18 mdr. på franske barriques - alt er nemlig fransk på Morgenhof,
inklusive ejeren. Spændende, solide rødvine.
MORGENSTER ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
Ejendommen er gammel, men projektet er nyt. Den var del af den store farm Vergelegen, der
var ejet af den hidsige guvernør Adriaan van der Stel, der i begyndelsen af 1700-tallet blev
tvunget i landflygtighed (se: Sydafrika). Få år senere blev Vergelegen delt i fire dele, og det
senere Morgenster blev købt af familien Malan, så der er rødder til vore dages Simonsig.
Efter et spring på godt tre hundrede år uden særlig vinbetydning blev Morgenster i 1992
købt af den italienske arkitekt Giulio Bertrand, der satte bygningerne i stand og gjorde klar til
første kapitel i den nye vinhistorie. Som hjælpere tilknyttede han winemaker Henry Kotze og
Bordeauxmanden Pierre Lurton.
Udvalget af vine er ikke så kompliceret, men til gengæld er kvaliteten høj. De laver helt
nøjagtigt kun to (røde) vine, begge Bordeauxinspirerede. Topvinen er Morgenster, der er lavet
af Cabernet Sauvignon. Den lagrer 15 mdr. på franske fade.
Den anden vin, der ikke er nogen andenvin, hedder Lourens River Valley. Det er en
Bordeauxblanding af Merlot + Cabernet Franc + Cabernet Sauvignon + Petit Verdot. Den lagrer
ca. 14 mdr. på franske fade og er i stil lettere tilgængelig end Morgenster. Selv om første
årgang fra den restaurerede ejendom var 1998, har Morgenster Estate allerede slået sit navn
fast med store Bordeauxbogstaver. Og de bliver måske suppleret med nogle italienske i de
kommende år, for Giulio Bertrand vil også satse på Nebbiolo og Sangiovese.
MORNINGTON PENINSULA
Victoria
AUSTRALIEN
Mornington Peninsula ligger 50-60 km syd for Melbourne og er det sydligste vindistrikt på det
australske fastland. Der blev dyrket vin allerede i 1860'erne, men vinmarkerne døde ud, og
den moderne bølge begyndte med en håndfuld hobby-vindyrkere sidst i 1980'erne.
Landskabet er bakket, lidt køligere end Bordeaux, lidt lunere end Bourgogne, med vinmarker
fra havoverfladen til godt 300 meter over havet. Jagten på koldklimavine har gjort området
eftertragtet i de senere år.
MOSS WOOD
Margaret River
AUSTRALIEN
www.barrique.dk
Vinene fra Moss Wood er ikke så kendte i Europa, men fortjente at være det. Det er pålidelige,
solide vine, der ligesom så mange andre vellykkede vine i Western Australia er til den tørre,
kontante side.
Da dr. Bill Pannell købte jorden og plantede vinstokke ved Margaret River i 1969, var
han kun distriktets anden vinmand - efter Vasse Felix. Han var læge som så mange andre af
Western Australias vinpionerer og ville egentlig lave vin for at have en fornuftig hobby. Men
hobbyen tog til. Den første årgang i 1973 var vellykket, og i løbet af 80'erne og 90'erne slog
især Moss Woods Cabernet Sauvignon sit navn solidt fast. Da havde Pannell solgt herligheden
til Keith & Clare Mugford, der dygtigt har værnet om vinene og forbedret, hvor de kunne.
Bedste vin er stadigvæk Moss Wood Cabernet Sauvignon, der har fået tilført 4%
Cabernet Franc "for at give kirsebæraroma" og 4% Petit Verdot "for at give bæraroma og fast
struktur". Moss Wood Pinot Noir var et andet af dr. Pannells hjertebørn, og den smager faktisk
også rigtig godt og har noget af Bourgognes lidt mutte garvesyre. Også Moss Wood
Chardonnay er stram (af en australsk Chardonnay) og vellykket.
I 2002 købte ægteparret Mugford Ribbon Vale Estate, der nu også lækker druer og navn
til en lille serie til lidt lavere priser.
MOUNT DIFFICULTY
Central Otago
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
Bjerget med det svære navn ligger som en fornem kulisse bag de sunde vinmarker. Mount
Difficulty kan takke sin opvækst for, at man ikke behøver købe druer udefra. Eventyret
begyndte nemlig med, at fire drueavlere med egne marker slog sig sammen og engagerede en
winemaker, da de opdagede, at Central Otagos Pinot Noir'er var ved at manifestere sig på
verdenskortet. I dag råder de over godt 40 ha, og der nyplantes ivrigt.
Meget varme somre og meget kolde vintre leverer råstoffet til winemaker Matt Dicey,
der herefter laver nogle af de mest raffinerede og umiddelbart charmerende Pinot Noir'er,
man kan forestille sig. Det er på samme tid Pinot Noir for begyndere - og Pinot Noir for meget
øvede. De laver både Chardonnay og Pinot Noir i to udgaver.
RØDVIN
18/20
Mt.Difficulty Pinot Noir, 2003 (2007), Central Otago
"Let røget saft, delikat druesødme, stødt peber og betydelig charme. Silkeblød, blank og
yndefuld stil, en imponerende kombination af røg, bærfrugt og disciplineret sødme. Den
udvikler og udfolder sig overbevisende i glasset, feminint selvsikkert og graciøst. Lækker og
personlig fortolkning af Pinot Noir. Formidabel hyggevin, spændende madvin."
237,00 kr.
17,5/20
Mount Difficulty Pinot Noir, 2006 (2009), Central Otago
"Let røget, tør, mild og charmerende. Stilen er lidt skrøbelig, slank og raffineret, med stødt
peber, lang bærsmag og kort, tør afslutning. Den har en flygtig druesødme og en sen, markant
syre. Streng og alsidig som madvin."
269,00 kr.
MOUNT EDWARD
Central Otago
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
Det går hurtigt i Central Otago. Alan Brady solgte i 1992 Gibbston Valley og købte fem år
senere Mount Edward for pengene. Allerede året efter var den første flaske Pinot Noir
aftappet, og siden er det gået strygende. Han laver en udmærket Riesling, en pæn
Chardonnay, en lige så pæn Pinot Gris - resten er Pinot Noir, tre forskellige og alle af høj
kvalitet.
Den "almindelige" sælges som Mount Edward Pinot Noir. Den er nerven, ligesom Non
Vintage i de store Champagnehuse, og altid pålidelig. De to topvine kommer fra forskellige
vinmarker. Morrison Vineyard Pinot Noir er lavet af druer fra Lowburn. Der er lavet 80 kasser
af den, og den er rationeret for kunderne. Det er den tredje Pinot Noir også: Muirkirk Vineyard
Pinot Noir, lavet af druer fra deres mark tæt ved Felton Road i Bannockburn. 2008 er første
årgang, og efterspørgslen er allerede massiv.
Brady er noget af en personlighed i Central Otago, hvor han spøgefuldt kaldes Pinot
Noir'ens "Godfather". Han kom som ung journalist fra sin fødeø Irland og plantede som den
første Pinot Noir i Gibbston "allerede" i 1981. Der var mange torne i de første år - i dag er det
nærmest en dans på roser.
RØDVIN
18/20
Mount Edward Pinot Noir, 2006 (2009), Central Otago
"Tør, pebret næse med både potens og lidt røg. Smagen er tør og tæt, med intens bærfrugt og
en adræt og veloplagt saftighed, der lægger sig som en pude over alle tilløb til syre. Ekstremt
vellykket, koncentreret Pinot Noir i kompromisløs, stram stil. Den udvikler sig blødt, bredt og
selvsikkert i glasset og imponerer ved sin lange saftige pebersmag. Potent og dejlig. Den spiser
kirsebær med de store - dem fra Côte d'Or - på lidt andre præmisser, men lige så personligt og
med større, umiddelbar charme. Den udvikler sig også tiltalende i glasset og bliver både mere
muskuløs og mere raffineret."
284,00 kr.
MOUNT LANGI GHIRAN
Victoria
AUSTRALIEN
www.laudrup.dk
Schweiziske kloner af en fransk drue plantet af italienere i Australien - det var begyndelsen til
Mount Langi Ghiran, da brødrene Fratin kom fra Italien og i 1963 slog sig ned her 180 km vest
for Melbourne. Brødrene ansatte i 1978 Trevor Mast som winemaker, og han overtog
ejendommen i 1987. I 2002 blev den solgt videre til familien Rathbone, der også ejer Yering
Station og Parker Coonawarra Estate.
Vinmarkerne ligger i 540 meters højde, mellem to højderygge, så der er masser af
kølighed og risikabelt få solskinstimer. Det giver markante koldklimavine, som man sjældent
ser fra Australien, der er altid syre nok, druerne bliver aldrig overmodne, og der er for køligt til,
at de værste skadedyr kan overleve.
Vinene laves i fire serier. Lavest ligger Riesling og Pinot Gris - resten er rødvine. Billi Billi
er - ligesom Langi Ghiran - aboriginal. Han var en lokal konge, der har lagt navn til en knastør,
røget og robust Shiraz/Cabernet.
Næsthøjest rangerer "Cliff Edge" Shiraz, og toppen består af Langi Merlot og Langi
Shiraz, der begge er så kølige i stil, som man kunne forvente, og dertil både tørre, saftige og
pebrede.
HVIDVIN
13/20
Billi Billi Pinot Grigio, 2008 (2010), South Eastern Australia
"Kort og aromatisk, med let vanillesmag, lidt venlig frugtsalat og en kort, afsluttende syre.
Enkel stil, langt fra Alsace og Italien."
143,00 kr.
14/20
Mount Langi Ghiran Riesling, 2006 (2010), Grampians/Henty
"Venlig og egentlig også syrevenlig, selv om syren varer længe i munden - og hermed ligner
den glimrende mange andre australske Riesling'er. Ren, fin druesmag, små mineralske
undertoner, tør, frisk stil. Nydelig mellemvægter, net og frisk."
154,00 kr.
RØDVIN
15/20
Billi Billi Shiraz, 2005 (2010), Victoria
"Den har en tiltalende kombination af mild og saftig venlighed i begyndelsen - og en lang
finish, hvor frugten får et spray peber og bliver mere tør, og saften får noget syre som
modstand. Den har også lidt venlig druesødme - og stort set er den venlig. Den er også pæn og
nydelig og let at gå til. Og så skader det jo ikke, at smagen går lige i de danske smagsløg."
143,00 kr.
15,5/2
Billi Billi Shiraz, 2008 (2012), Victoria
"Mere end blød - silkeblød - mild og venlig, med udfordrende solkrydret bærsmag, men holdt i
stram hånd og derfor velbalanceret og alsidig som madvin. Den virker træfri, den er saftfuld og
veloplagt, og syren forfrisker og supplerer. Men det er en madvin, og den er parat til lidt af
hvert, fra forret over kød til ost."
117,50 kr. v/12 fl.
18/20
Langi Shiraz, 2004 (2010), Victoria
"Blød og saftfuld, med tæt struktur, masser af stødt peber og saftig engelsk lakrids. Det er en
potent Shiraz, der får mere forfinet druekarakter efter 15-20 min. i glasset, der kommer
mineralske nuancer og efter 30-40 min. også en fint udfoldende druesødme. Muskelvinen
ender med at blive charmevin. Den samler sig fint i glasset og bliver næsten harmonisk - selv
om den er så ung og potent. Den er nok meget australsk, men den er også, trods den spæde
druesødme, ret stram af en australsk Shiraz."
375,00 kr.
MOUNT MARY VINEYARD
Yarra Valley
AUSTRALIEN
www.laudrup.dk
At berømmelse kan vokse produktionen over hovedet er Mount Mary et godt eksempel på.
Deres vine er hurtigt udsolgt og efterspurgt overalt, men de laver en bagatel af 3000 kasser
årligt i gennemsnit, så det er kun få flasker, der i det hele taget kommer ud af Australien.
Ægteparret Marli og John Middleton grundlagde vineventyret i 1971. John var læge i det
australske luftvåben og havde gået og hygget sig men nogle vinstokke i sin baghave. Dem
havde han plantet i 1958, og resultatet på flasker var så lovende, at Seppelts berømte
winemaker Colin Preece opfordrede ham til at lære noget mere om vin. Det fik John og hans
hustru Marli til at købe en ejendom ved Lilydale i Yarra Valley i 1971, og året efter plantede de
4,8 ha med vinstokke.
Allerede de første vine i 1975 vakte opsigt, og i 1982 måtte de plante yderligere godt 3
ha for at følge med efterspørgslen. John Middleton lagde stetoskopet i tasken i 1982 og blev
full-time vinbonde. Hans søn David, der også er uddannet læge, har for længst taget over, og
der er yderligere tre Middleton'er i den daglige ledelse, så det er et gedigent familiefirma.
Marli og John havde rejst i Frankrig i 1960'erne og havde forelsket sig i fransk vin, så fra
første dråbe har Frankrig været den store inspiration. Pudsigt nok i betragtning af den
nærmest eksplosive udvikling for australsk vin siden 1970'erne er det stort set samme slags
vin, de laver i dag som dengang: 2 hvide og 2 røde, to enkeltdruevine og to blandinger.
Mount Mary Triolet er en blanding af Sauvignon Blanc, Sémillon og Muscadelle, sådan cirka i
forholdet 75/20/5. Vinen har været lavet siden 1987 og med Graves som forbillede. Vinen
fadlagres i ca. 10 mdr.
Mount Mary Chardonnay er også en "lagringsvin". Den får også ca. 10 mdr. på fade, men fade
af forskellige størrelser. Vinen får ikke malolaktisk gæring, idet den iflg. winemaker Rob Hall
har en fin naturlig syrebalance.
Mount Mary Pinot Noir er blevet lovprist og nærmest skamrost gennem så mange år, at det
må være svært at leve op til renommeet, men den er fremragende, kan jeg bevidne. Det
morsomme er, at vinstokkene stammer fra Victoria, men blev plantet i 1971 - før
klonvidenskaben tog rigtig fat - så det er flere forskellige kloner, der vokser i parcellerne. Iflg.
en gæstende fransk ampelograf var der mere end 30 forskellige kloner af Pinot Noir hos
Mount Mary. Men de blandes til én vin, der gærer i en uges tid og lagrer 22 mdr. på fad, dog
ikke på barriques, men på en blanding af 1500-liters og 225-liters fade. Vinen er næsten
uopdrivelig, selv i Victoria.
Mount Mary Quintet er, som navnet antyder, lavet af 5 druer, nemlig de gode Bordeauxdruer
Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot. Cabernet Sauvignon står
for 45-50% og Merlot for 25-30% af blandingen, men den skifter efter årgangen. Druerne
plukkes af flere gange, gærer i 8-10 dage, assembleres og lagrer i ca. 22 mdr. efter samme
fadfilosofi som Pinot Noir. Også den er en ikonvin og derfor også nærmest uopdrivelig.
MOUNT RILEY
Marlborough
NEW ZEALAND
www.amka.dk
Vingården blev anlagt af John Buchanan i 1992 og opkaldt efter en bjergtop i nærheden.
Allerede i første årgang (1996) fik deres Sauvignon Blanc et gennembrud, og også deres
Chardonnay hentede flere medaljer. Men 90'erne blev også en turbulent periode med
skiftende partnere, indtil der kom ro i butikken i 1998. Det er stadig familien Buchanan, der
ejer Mount Riley, nu med John Buchanans yngste datter Amy som manager og hendes mand
Matt Murphy som Chief Winemaker.
Der hører flere vinmarker til, spredt rundt i Marlborough, og de forsyner tilsammen
Mount Riley med ca. 80% af de nødvendige druer. Det giver mulighed for at lave vine i 3 serier:
"Estate Range" med 5 enkeltdruevine: Sauvignon Blanc, Chardonnay, Riesling, Merlot og Pinot
Noir samt en mousserende Sauvignon Blanc.
"Block" (siden årgang 2006) fås kun i New Zealand.
"Seventeenth Valley", opkaldt efter en af familiens vinmarker, er flagskibene. Der er 4 af dem:
enkeltdruevine på Sauvignon Blanc, Chardonnay, Riesling og Pinot Noir.
Seventeenth Valley Sauvignon Blanc kombinerer Marlboroughs sprøde friskhed med lidt
tropefrugt og ristede og lidt buttede af gæring og lagring på egetræ.
Seventeenth Valley Chardonnay har ligget på bundfaldet i et års tid, og det smages i den
fyldige, småfede, ristede nøddesmag.
Seventeenth Valley Pinot Noir har lagret 13-15 mdr. på (hovedsageligt) franske barriques og
har en pæn kombination af frisk frugt og ristet træ.
Udviklingen har været mærkbar hos Mount Riley, der i dag (2010) er blandt de største ejere af
vinmarker i Marlborough og på Top-20 listen over new zealandske vinproducenter i disciplinen
"samlet salg".
MOUNT TRIO WINES
Western Australia
AUSTRALIEN
www.vesterstroemvine.dk
Det er et solidt familiefirma, bygget op og omkring ægteparret Gill Graham og winemaker
Gavin Berry i 1989 og senere suppleret med børnene Oliver og Bridget. De 40 ha ligger i Great
Southern, der er Western Australias sydligste vindistrikt - og hermed det køligste. De har 8 ha
med vin, og Gavin kender betingelserne, for han har efterhånden lavet vin i Great Southern i
mere end en snes år, dels hos Plantagenet og dels hos sig selv.
De første vine med Mount Trios navn på etiketten kom i 1995. I dag består viften af 3
hvide og 4 røde: Sauvignon Blanc, Riesling og Chardonnay - og Pinot Noir, Shiraz,
Cabernet/Merlot og Tempranillo. Iflg. priserne ved stalddøren er Riesling, Pinot Noir og Shiraz
de bedste.
MULDERBOSCH
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Mulderbosch med den let genkendelige smalle etiket på langs laver efter min smag nogle af de
bedste moderne hvidvine i Sydafrika. Deres Sauvignon Blanc er landskendt for sin sprøde
elegance, og Chardonnay, både som fadgæret/fadlagret og som træfri er blandt Cape's mest
efterspurgte. De laver også mere end hæderlig Chenin Blanc og glimrende rødvine - kort fortalt
er de gode til det hele. Og lad mig huske at nævne den dygtige og sympatiske winemaker Mike
Dobrovic - samt ejerne: Hydro Holdings, der trods det ildevarslende navn har bidraget til at
fremme Mulderboschs gode omdømme. En del nødvendige fornyelser var dog allerede gjort
under Larry Jacobs, der havde købt Mulderbosch i 1989.
Den berømte 100% Sauvignon Blanc laves af druer fra "bush vines" og kan svinge meget
fra år til år. Barrel Fermented Chardonnay har fået et års tid på egetræ og kan virke ret tropisk
og træpræget. Rødvinen Faithful Hound er en Bordeauxblanding af 50% Cabernet Sauvignon +
35% Merlot + 8% Petit Verdot + 6% Malbec + 1% Cabernet Franc (årgang 2002), men forholdet
svinger lidt fra år til år. Den er opkaldt efter en trofast hund, der efter at være smidt ud af sin
ejer, slog sig ned uden for ejendommen, hvor den blev, til den døde af sorg.
HVIDVIN
16/20
Mulderbosch Sauvignon Blanc, 2004 (2008), WO Stellenbosch
"Superfrisk og udfordrende, med modne stikkelsbær og rabarber, med aroma og med kontant
syre. Helhjertet koldklimavin, tør og streng, med fremtrædende syre og uden egetræ. Dejlig,
alsidig madvin, ikke mindst til fisk."
115,00 kr.
18/20
Mulderbosch Sauvignon Blanc, 2008 (2009), WO Western Cape
"Frisk og pirrende stikkelsbærnæse. Smagen har flere stikkelsbær, næsten og helt modne
stikkelsbær, der giver struktur, syre, aroma og karakter. Den er ren, flot og lige så præcis så
aggressiv, at der skal mad på bordet. Den måler sig med de bedste udfordrende Sauvignon'er
fra Loire. Herlig madvin, men kokken skal have forstand på stikkelsbær!"
129,95 kr.
16,5/20
Mulderbosch Sauvignon Blanc, 2011 (2013), WO Western Cape
"Ren, klar og overbevisende Sauvignon, der har en markant smag af modne stikkelsbær,
friskhed, ynde, velfungerende syre og en lang, sprød smag. En venlig og velsmagende udgave
af vellykket Sancerre. Dejlig madvin."
139,95 kr.
15/20
Mulderbosch Chardonnay, 2003 (2007), WO Stellenbosch
"Blød, aromatisk Chardonnay med markante eksotiske nuancer, hvor især ananas og mango
overdøver den umiddelbare friskhed og aroma. Halvfed, fyldig og med behersket syre. Meget
personlig stil og en meget anvendelig madvin."
135,00 kr.
17/20
Mulderbosch Chardonnay, 2008 (2013), WO Stellenbosch
"Let fadbuttet, mild og venlig, med aftryk af smeltet smør og ristede nødder - men også med
en velplaceret syre. Mulderbosch kombinerer det elegante fra Meursault med det fyldige fra
Californien, uden at være hverken stram eller fed. Den er elegant, harmonisk, konsekvent og
en dejlig madvin."
159,95 kr.
RØDVIN
16/20
Mulderbosch Faithful Hound, 2002 (2007), WO Stellenbosch
"Inspirerende kombination af kontant, tør frugt med terroir og personlighed - og sødmerige,
mineralske finesser. Kampen i glasset ender uafgjort, heldigvis, for det sikrer balancen og
spillet mellem udfordring og kæleri. Harmonien er dens styrke. Den smager dejligt, og den er
bestemt og logisk i stil og præcis i sine udtryk. I glasset vågner en syre, der giver endnu mere
karakter. Spændende madvin."
135,00 kr.
16/20
Mulderbosch Faithful Hound, 2003 (2008), WO Stellenbosch
"Blød, mild solid og saftig, med spændende kombination af diskrete mineraler og
fremtrædende druesødme. Et glas let metallisk velsmag med delikat sødme og et flygtigt kys af
venlig garvesyre. Konsekvent dejlig og ukompliceret."
135,00 kr.
MUNARI WINES
Heathcote
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Adrian Munari kom til Heathcote i 1993 og lavede sine første vine kort før årtusindskiftet. Han
kalder selv sine Shirazvine for "flagskibene", men han laver også pæne rødvine på andre
franske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Topvinen er Lady's Pass Shiraz. Den
lokalt populære Schoolhouse Red er lavet af Shiraz + Viognier.
RØDVIN
15/20
Munari The Beauregard Shiraz, 2006 (2010), Heathcote
"Tæt, mørk og saftig, med koncentreret bærsmag og sen, markant syre. Den får lidt mokka i
glasset og er en let tilgængelig, frugtig mellemvægter. "
155,00 kr.
15/20
Munari Schoolhouse Red Shiraz, 2006 (2009), Heathcote
"Spændstig og kompleks, med sorte bær og eukalyptus. Pæn, personlig, frisk og ukompliceret
madvin, der får lidt fin druesødme i glasset."
149,00 kr.
MURATIE ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.suenson.dk
Muratie Estate er en af Sydafrikas allerældste privatejede vinejendomme, med en historie
tilbage til 1685. Den nuværende familie Melck har dog "kun" ejet Muratie siden 1763, og de
væsentlige forandringer med vinen er sket, siden Ronnie Melck overtog den i 1987 og straks
satte et genplantningsprogram i gang.
Muratie var tidligere kendt for sine hedvine - dengang kaldet "Port" - men nu har
bordvinene heldigvis taget over. Det er de røde, der er stærkest til, selv om der også laves en
udmærket Isabella Chardonnay. Enkeltdruevinene på Shiraz og Cabernet Sauvignon er
glimrende, men topvinen er dog Bordeauxblandingen Ansela van de Caab (Cabernet Sauvignon
+ Merlot + Cabernet Franc). Det er råfrugt, tobak og egetræ på flaske. Muratie var første
ejendom i Sydafrika, der plantede Pinot Noir (i 1927), men det har de opgivet igen.
NAUTILUS ESTATE
Marlborough
NEW ZEALAND
www.jmk.dk
Typisk for Marlborough fokuseres der især på Sauvignon Blanc, så meget at de laver 6
forskellige vine, en mousserende, en Chardonnay, en Pinot Gris, en Pinot Noir - og to
Sauvignon Blanc: en Estate og en Winemakers Selection. De er begge sprøde og friske, og det
samme er egentlig deres Pinot Noir. Pæne og nydelige vine.
RØDVIN
16,5/20
Nautilus Pinot Noir, 2002 (2006), Marlborough
"Kontant, tørt saftig, robust og med lang, præcis bærsmag. Stilen er kølig, nøgtern, meget
mere Bourgogne end oversøisk, den er helt uden sødme, den er pikant peberkrydret og har
nydelige dimensioner. Vellykket Pinot med rigtig nydelig druekarakter og diskret aftryk af nyt
egetræ. Selv om syren er uden aggressioner, er det en fortræffelig madvin."
159,00 kr.
NEDERBURG WINES
Paarl
SYDAFRIKA
www.amka.dk
Indtil der blev vendt op og ned på så meget i Sydafrika med apartheids afskaffelse og
sanktionernes fald i 1992-93, var Nederburg suverænt landets mest kendte vinproducent med
de bredest distribuerede vine, der endda var pålidelige. Det var ukomplicerede hverdagsvine
som Edelrood (siden årgang 1976), Prelude, Kap Sekt, Baronne, den friske mousserende
Blanquette (100% Chardonnay) og måske også de lidt dyrere Reservevine på Cabernet
Sauvignon og Chardonnay.
Læg hertil, at den søde Edelkeur (af botrytisangrebne Chenin Blanc druer) var Capes
mest berømte og berømmede søde vin sammen med Constantiavinen. Edelkeur blev endda
kun handlet på den årlige Nederburg Wine Auction, hvortil Nederburg også producerede nogle
særlige "auktionsvine" med Private Bin-numre, alt sammen for at holde den nationale vingryde
i kog. Så blev sanktionerne ophævet, der kunne igen eksporteres, og Nederburg blev sammen
med sine ejere Stellenbosch Farmers' Winery del af "Distell".
Nederburg har en præsentabel bygning ("Manor House") på hovedadressen i Paarl, men
er ikke noget Estate, for produktionen er så stor, at der aldrig kunne skaffes egne druer nok.
Ejendommen kan føre sin historie tilbage til 1791, men vinhistorien begynder i 1937, hvor
Nederburg blev overtaget af Johann Graue. Hans søn Arnold Graue fulgte efter, men omkom
ved et flystyrt i 1953, og så kom den mand til, der mere end nogen anden har tegnet
Nederburgs vinnavn: Günter Brözel. Han kom til Nederburg i 1956 og blev her til sin
pensionering i 1989. Han nåede hermed også at opleve, at Nederburg i 1966 var blevet
overtaget af Stellenbocsh Farmers' Winery, der kunne supplere Nederburgs vinviden og
historie med moderne teknik og markedsføring.
Nederburg er stadig Sydafrikas største navn på hjemmemarkedet. Rumænskfødte
Razvan Macici har afløst Newald Marais som Chief Winemaker, og der laves stadig mange - og
mange udmærkede - vine med Nederburgs navn på etiketten, men topvinene laves kun som
Bin-vine til den årlige auktion. Heldigvis har Nederburgs danske importør i mange år sørget for,
at disse auktionsvine også kom til Danmark.
NEETHLINGSHOF ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
Importør: INGEN
De er store i kvantitet, og der har været brugt mange gode kræfter og mange penge, foruden
en hel del god vilje, men jeg synes, de har problemer med at få kvaliteten til at følge mængden
af flasker, der spyttes ud. De var i mange år bedst kendt for to glimrende hvide vine, den tørre
Sémillon Réserve og den søde Noble Late Harvest Weisser Riesling, og ikke mindst for den
stadig eksisterende Bordeauxblanding Lord Neethling Laurentius. Der er både restauranter,
børnelegeplads, smagerum, guidede rundture og anden turisme, så nu mangler der "bare", at
vinene får et løft.
NEIL ELLIS WINES
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
Neil Ellis er af årgang 1953. Han fik sin vinstart hos overbureaukraterne i KWV, udstationeret
på Groot Constantia, hvortil han blev headhuntet som 23-årig i 1976. Det havde vinene godt
af, men det havde han ikke. "Historien var meget bedre end vinene," har han selv sagt, og træt
af evindelige diskussioner om selv de mindste småting valgte han at prøve lykken hos
Zevenwacht, hvor han var i 4 år (1982-86), inden han havde erkendt, at han var nødt til at
være sig selv. Da han hverken havde kapital, jord eller druer, måtte han gøre en dyd af
nødvendigheden og nedsatte sig i 1986 som selvstændig vinproducent med kontrakter til
pålidelige drueavlere, men uden jord og uden kælder.
I 1991 blev han dog medejer af 104 ha ved Jonkershoek, og det har siden været hans
base, også med bemærkelsesværdige vine. Året efter blev kvotesystemet ophævet, og snart
faldt sanktionerne, så det igen kunne betale sig at lave kvalitetsvine til eksport. I 1993 fik han
Hans Peter Schröder som partner.
Jeg synes, Neil er dygtig til rødvine - og fremragende til hvidvine. Især hans Sauvignon
Blanc er på internationalt topplan, men man kan smage på dem allesammen, at han ikke er en
mand, der går på kompromis eller forsøger at fedte sig ind hos smagsløgene. Der er godt i hans
vine, robust frugt og altid solide udfordringer. Han var i 1990 den første, der lavede seriøse
vine i Elgin, og han har givet Groenekloofs navn aura for kølige, stramme hvidvine.
Han inddeler sine vine i to serier: "Premium Range" og "Vineyard Selection Range, og
begge har vine af høj klasse. "Vineyard Selection Range" består af 3 enkeltdruevine: Sauvignon
Blanc, Cabernet Sauvignon og Syrah. Sauvignon'en har ligget "sur lie" i 8 mdr. efter koldgæring
i hhv. rustfrit stål og egetræ. Cabernet'en har fået 20 mdr. på franske barriques og er ultratør
og kontant - og Syrah'en har fået 18 mdr. på delvis nye fade. Også den er tør og bundsolid.
Der er også glimrende røde vine. "Premium Range", men de 3 hvide er mere end
glimrende. Groenekloof Sauvignon Blanc er en syresikker og meget præcis vin, der så dygtigt
kombinerer udfordringer med renhed i frugten. Den har ligget "sur lie" i 3 mdr. og er en
fremragende koldklima-Sauvignon. Elgin Sauvignon Blanc har mere krop og er lidt mere buttet,
men har ikke Groenekloofs ubetalelige friskhed. De to vine er vinificeret stort set ens. Endelig
Chardonnay'en, der også er fra Elgin. Den har fået 9 mdr. på fad, men har stadig et pænt
syreindhold og er en glimrende madvin.
The Graduate og Rodanos er lavet til auktionen for "Cape Winemakers Guild" i oktober
2009 og var/er på det danske marked.
HVIDVIN
17,5/20
Neil Ellis Sauvignon Blanc, 2008 (2010), WO Groenekloof
"Det er Sauvignon Blanc for alle pengene: stikkelsbær, rabarber, hyld, æbler, vanillebolcher og
et syrebid som af en kat, der bare vil lege. Træfri, mineralsk og dejlig vin, en oplagt og meget
aromatisk madvin, der minder mest om en vellykket Sancerre med fylde."
119,00 kr.
17,5/20
Neil Ellis Vineyard Selection Sauvignon Blanc, 2008 (2010), WO Jonkershoek Valley
"Blød og kvartfed, med distingveret smag af modne stikkelsbær og betydelig fylde af en
sydafrikansk Sauvignon Blanc. Syren er markant, men venligtsindet, frugten ren og frisk, stilen
meget personlig. Den er fyldigere og venligere end Neil Ellis' traditionelle Sauvignon og viser
hans talent for denne drue. Kombinationen af suveræn frugt, håndelag, fylde og velbalanceret
syre burde være et pejlemærke. Fremragende madvin."
119,00 kr.
RØDVIN
14,5/20
Neil Ellis Shiraz, 2003 (2007), WO Stellenbosch
"Tør, kontant frugt, markant og velgørende druesødme - og nuancer, der både er mineralske
og lidt metalliske og som tilsammen giver karakter. Det er ikke en vin, der dvæler, den
strømmer, og den strømmer længe, for eftersmagen er både mineralsk og udholdende.
Glimrende, robust kødvin."
119,00 kr.
17/20
Neil Ellis Grenache, 2007 (2010), Vineyard Selection, WO Piekenierskloof
"Blød, saftig, intens og svesket. Stilen er muskuløs og koncentreret, det er frugtpower uden
egetræ - træet smages i hvert fald ikke - og vinen er endnu så ung, at det er råkraft uden
mange nuancer. Men der er muligheder i den, den safter af potens, den strutter, den krydrer
smagsløgene med stødt peber og komprimeret sveske, og den er meget ung og meget
lovende. Hvis det er Neil Ellis' første Grenache, så siger jeg hurra!"
16/20
Neil Ellis "The Graduate", 2006 (2010), WO Jonkershoek Valley
"Også drøndygtige Neil Ellis har forelsket sig i kombinationen af Cabernet og Shiraz. Denne
består af 66% Shiraz og 34% Cabernet Sauvignon, lagret 17 mdr. på små fade. Den er dyb og
saftig, med Shiraz' krydderi og Cabernets struktur og bærsmag. Det er bestemt ikke solmættet,
australsk Shiraz, men stram og let mineralsk Shiraz, der bidrager fint til at give vinen fasthed.
Nyt egetræ lurer i baggrunden. Den er robust og bør gemmes 3-5 år."
550,00 kr.
15/20
Neil Ellis, "Rodanos", 2007 (2010), WO Jonkershoek Valley/Piekenierskloof
"Her har Neil Ellis eksperimenteret endnu mere fantasifuldt og skabt en vin af 61% Shiraz +
39% Grenache. Den er omstukket på helt nye barriques og har lagret 17 mdr. på barriques. Det
er som at få en hel spand friskmalet mokka lige op i næsen. Smagen har saftig charme og pænt
integreret egetræ - og mokkaen danser videre. Lidt syre giver den personlighed, men
blandingen virker ikke helt så heldig som i "The Graduate". Der er meget mokka og chokolade i
glasset, men måske kan tiden polere på den."
575,00 kr.
NELSON
Sydøen
NEW ZEALAND
Nelson er nabo til Marlborough på den nordlige spids af Sydøen af New Zealand, men der er
stor forskel på de klimatiske betingelser. Mens de to distrikter har nogenlunde samme antal
graddage: 1129-1175 i Nelson mod 1127-1218 i Marlborough, er der himmelvid forskel på
regnmængden i de vigtige måneder oktober-april, hvor der falder 535-562 mm regn i Nelson,
men kun 357-398 mm i Marlborough. Nelson har også markant større forskel på varme somre
og kølige efterår og en tungere og dårligere drænet jordbund. Med 357 ha vinmarker udgør
Nelson ca. 2,8 af landets samlede vinareal. Chardonnay og Sauvignon Blanc er de mest
udbredte druer, og Neudorf så afgjort distriktets vinøse lyspunkt.
Nelson er et af New Zealands ældste vindistrikter, hvis det står til troende, at to skibe
med tyske vindyrkere så tidligt som 1843 og 44 lagde til i Tasman Bay og gik i land og plantede
vinstokke. Samme historie fortæller dog, at tyskerne forlod Nelson allerede et par år senere,
og det var først naboen Marlboroughs succes, der begyndte at smitte af på Nelson: I tiåret
1991-2001 steg antallet af producenter fra 7 til 28.
NEUDORF
Nelson
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
Neudorf, der bør udtales på tysk, men lokalt kaldes Njudorf, er distriktet Nelsons enlige svale
med Pinot Noir af høj kvalitet. Området er varmt, om sommeren ofte over 30 , og jordbunden
med ler og grus er ideel til Chardonnay og Pinot Noir, men ikke særligt egnet til Cabernet og
Merlot, mener den dygtige ejer og winemaker Tim Finn, en af New Zealands "grand old men",
for hans første årgang her var allerede i 1981.
Druerne til Pinot Noir plukkes om dagen og køles natten over, inden gæringen sættes i
gang. Det er den ene vigtige faktor. Andre er skindkontakten og udviklingen af de bløde
tanniner. Neudorf SB og CH er meget præcise, stilsikre vine med velbalanceret frugt/syre.
Tim Finn laver Pinot Noir (og Riesling og Chardonnay) i to udgaver, den gode og den fine,
der hedder Moutere - samt rariteten Home Vineyard (der kun laves som Pinot Noir).
Sidstnævnte er en lille parcel (med særligt gode betingelser) på selve ejendommen, mens
Moutere kommer fra nogle parceller et stykke herfra. Der laves kun 90 kasser af Home
Vineyard Pinot Noir, der er tilplantet med den gådefulde "Klon 5", modsat Moutere.
Vinstokkene er 12-13 år til Home Vineyard, 18-20 år til Moutere. De to Pinot Noir'er vinificeret
ens, jordbunden er stort set den samme, men Moutere er tættere på havet.
RØDVIN
15/20
Neudorf Pinot Noir, 2006 (2009), Tom's Block, Nelson
"Ristet mokkanæse - solid, saftig bærsmag. Tør og kølig stil, med bløde kurver, men uden
sødme. Smagen er tør og konsekvent, eftersmagen lang og mere indbydende. Drikkemoden og
overbevisende, meget oversøisk og meget lækker - selv om den også er ret stram.”
194,00 kr.
18,5/20
Neudorf Moutere Pinot Noir, 2005 (2009), Nelson
"Næsten sort og tæt og potent i glasset. Næsen er tjæret og svesket, smagen massiv, tør og
potent, med engelsk lakrids og mere sveske og med viol og moden blomme liggende på lur.
Først efter 15-20 min. i glasset åbner den for godteposen af mineraler, parfumerede nuancer
og lakridset ynde. Flot og kompleks Pinot Noir, frugtkoncentreret og saftspændt, med
personlighed og druekarakter og med en sen garvesyre, der er helt emballeret af frugt, tørstof
og saft. Den er tør, helt uden sødme, men alligevel drikkevenlig efter 10-15 min. luft. Jeg ville
dog gemme den i min. 2-3 år, for den har både muskler og potentiale."
299,00 kr.
NEVIS BLUFF
Central Otago
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Navnet hentyder ikke til fupnumre, men bluff betyder også skrænt, og det er en sådan, der
hentydes til. Ejerne er et selskab, der har investeret i de godt 8 ha vinmark med Pinot (én Gris
og to Noir), ikke andet, tre vine i alt. Deres Pinot Noir er afgjort de mest interessante, bløde og
kontante, med levende pebret frugt, let træsmag og masser af saft. Topvinen hedder Pinot
Noir Reserve, der første gang blev sendt på markedet i årgang 1997. Det er en lille producent
med store ambitioner, og deres Pinot Noir er værd at holde godt øje med.
NEWTON JOHNSON
Hemel-en-Aarde
SYDAFRIKA
Man forstår godt, at familien Newton Johnson faldt for dette sted i 1996, for vinmarkerne
ligger så smukt kuperet og højt hævet over havet, at man kun har lidt ondt af dem, der skal
passe jorden og lukke druerne. De er stærkest til franske druer, og lige som ”naboerne”
Bouchard Finlayson og Hamilton Russel især til Chardonnay og Pinot Noir.
Familiens overhoved Dave Newton Johnson har lavet vin i de sydafrikanske vinmarker
siden 1970’erne, og sønnen og winemakeren Gordon er blandt de unge, lokale talenter.
RØDVINE
16,5/20
Newton Johnson Pinot Noir, 2010 (2012), WO Upper Hemel en Aarde Valley
"Sikken adresse! Den er ikke alene fra "himmel og jord", men fra "øvre himmel og jord". Den
er ung, men overraskende drikkemoden, let røget, mineralsk og med en mild, charmerende
druesødme. Frugten er solid, syren velbalanceret. Newton Johnsons Pinot er traditionelt
blødere og lettere i stil end de mere berømte naboer Hamilton Russel og Bouchard Finlayson,
og det er denne årgang også. Hvad den mangler i potens og frugt, har den i charme og røget
venlighed."
219,95 kr. v/12 fl.
NEW ZEALAND
Af de 5 markante vinlande på den sydlige halvkugle er New Zealand det mindste, det nyeste,
det sydligste - og det, der marcherer hurtigst fremad. Landet består af to "store" øer, Nordøen
og Sydøen, og det er i Central Otago på Sydøen, verdens sydligste vindistrikt, vinarealet
nærmest eksploderer.
Årsagen hedder Pinot Noir. I løbet af forbløffende få år er det lykkedes at lave så
fremragende Pinot Noir vine i Central Otago, at vinhusene i Bourgogne har fået dybere rynker i
panden, end de havde fra naturens hånd. Samtidig har vinhusene på Nordøen specialiseret sig
i hvidvine i den grad, at Marlborough efter Cloudy Bays internationale gennembrud i 1985 har
sat New Zealands navn på alle vinkort verden over.
Landets vinhistorie er bemærkelsesværdig ny. Der blev ganske vist plantet vinstokke af
de første franske og engelske missionærer efter 1814, men først i 1860'erne blev der ligefrem
handlet med new zealandsk vin (Charles Levet & Son), og først i 1980'erne fik denne vin nogen
som helst betydning internationalt.
Den vågnende interesse for vin måtte i mange år i 1900-tallet dækkes af vin importeret
fra Australien, og selv om der med ansættelsen af Romeo Bragato som statsønolog i 1895 var
gjort spæde forsøg på at sætte vindyrkningen i system, gik der 90 år, før man kunne begynde
at høste resultaterne af hans gode råd, nemlig da Cloudy Bay begyndte at profilere sig
internationalt.
De største forhindringer mod en tidligere vinkultur var Afholdsbevægelsen og de
uambitiøse vindyrkere, der længe sværgede til nemme, kønsløse amerikanske hybrider.
Vinene var ringe, tilsat sukker med rund hånd og fortyndet med vand for at strække den (for)
lille produktion. Langt hen i 1800-tallet skelnede man mellem "wine" og "genuine grape wine"
- den første var nemlig lavet af bær. Først i 1980 blev det forbudt at fortynde new zealandsk
vin.
Cloudy Bays gennembrud
I det orwellske forår 1984 fik jeg tilfældigt fingre i et tyndt hæfte med den inspirerende titel
"New Zealand Wine Annual 1983". Det var morsom læsning om et fjernt vinland, der hidtil ikke
havde gjort sig særligt bemærket, måske bortset fra at "kiwierne" tre år tidligere havde
forbudt tilsætningen af indtil 25% vand til hver flaske bordvin!. Müller-Thurgau var suverænt
den mest beplantede druesort - foran Palomino og Chenin Blanc - og vindistrikter som
Martinborough og Central Otago eksisterede simpelthen ikke.
Verden var en anden i 1984, og omsider vovede den new zealandske vinindustri at virre
forsigtigt med hovedet, efter i årevis at være holdt stramt i det ene øre af emsige politikere og
i det andet af ihærdige afholdsfolk.
Året efter - i marts 1985 - skabte Kevin Judd den første flaske Sauvignon Blanc hos
Cloudy Bay i Marlborough, lavet af indkøbte druer i et lånt vineri. Den blev New Zealands
internationale gennembrud, ikke alene fordi vinen var fremragende, men også, og måske især,
fordi den kunne distribueres ud over de to nationale øer.
Cloudy Bay var ejet af det vestaustralske vinhus Cape Mentelle, så de første flasker
fandt også vej til det tørstige australske marked. Ganske vist måtte hver flaske sendes gratis
som introduktion til vinhandlere og vinskribenter, ombundet med søde forklaringer, en
fustage grønne muslinger fra Marlborough Sound og en god proptrækker. Det var prisen for at
få den nye vin omtalt i Australien. Men det var prisen værd.
Kirkevin og spisedruer
Der havde ellers været tid nok til at øve sig, for de første (omkring hundrede) vinstokke i New
Zealand blev plantet så tidligt som i 1819 af den anglikanske præst Samuel Marsden på
missionsstationen i Kerikeri, næsten helt ude på nordspidsen af Nordøen. Om vinen, der skulle
bruges til kirkelige handlinger, ved vi intet, men Charles Darwin spiste med velbehag af
druerne på sin berømte jordomrejse med "Beagle" i 1835 og nævner det i sin dagbog.
Da var der allerede kommet "professionel" konkurrence, af lægen og vindyrkeren James
Busby, der i 1833 tog turen over Tasman Bay fra sin vingård i Australien og plantede vinstokke
på Nordøen. Han beskrev på tryk glæden ved at producere sin egen vin af egne druer og havde
allerede i 1830 udgivet en lærebog i vindyrkning i Australien (udgivet i New Zealand i 1862).
Hans begejstring deltes af en ligesindet, George Sutter, der også var brite og som i 1835
plantede sin første vinmark ved Paramatta, også på Nordøen. Hans entusiasme og tro på New
Zealand som vinland blev også udtrykt i bogform, og hans "The Culture of the Grape-vine and
the Orange in Australia and New Zealand" (1843) blev endda udgivet i London.
Sutters profetier er lige så imponerende som Busbys pionerånd: Vinen vil en dag blive
New Zealands nationaldrik og vil, ligesom i forbilledet Frankrig, medvirke til at kultivere
befolkningens fornemmelse for sundhed og ædruelighed - en ikke uvæsentlig glose i den tids
debatter.
Brug for hjælp udefra
Men bedst som det så ud til at gå, gik det i stå. De britiske kolonister, der ved den historiske
Waitangi-traktat i 1840, pompøst underskrevet den 6. februar foran James Busbys hus, havde
narret maorierne til at overgive "deres" land til dronning Victoria, viste sig at have betydeligt
mere energi og nybyggermod end forstand på vindyrkning. Resultatet blev derefter.
En fremsynet kolonist, Henry William Petry, kom ned fra Australien, plantede vinstokke
og konkluderede i en pamflet, der måtte optrykkes i fire oplag, at man måtte have hjælp af
professionelle vinfolk fra Tyskland og Frankrig, hvis vinen også skulle kunne drikkes. Der
ankom da også "to skibsladninger af tyske vinbønder" til Nelson i 1843 og 44, men de gyldne
løfter, der havde lokket de 340 eventyrlystne den lange vej fra Rhinen og Mosel til verdens
ende, svarede dårligt til virkeligheden.
Udlandet undrede sig over, at det i det hele taget var muligt at producere druer til
vin så langt mod syd, og det var det da også kun delvis. Dårlig pleje, plantesygdomme,
ukyndighed og klimatiske problemer gjorde arbejdet surt, og bedre blev det ikke, da maorierne
genoptog deres indbyrdes slagsmål og andre kolonister viste ringe forståelse for vindyrkerne.
"Mine vinstokke bliver ødelagt af heste, får, køer og grise. Bladene bliver bidt af, så snart
de vokser frem," skrev James Busby resigneret til sin svoger i 1842, og det blev værre endnu,
da britiske tropper, der var udstationeret ved Waitangi, gjorde Busbys vinmarker til slagmark i
en fejde med maorierne i 1845.
Andre måtte slås med det undertiden ret barske klima, med ødemarkens vildnis og med
grådige fugle, der åd de fristende druer, hvis de endelig kom frem. Og de, der trods alt
bevarede optimismen, havde endnu det værste til gode. Først kom den lumske meldug
(oïdium) fra Amerika via Europa, og som om det ikke var nok, fulgte den altødelæggende
vinlus phylloxera i begyndelsen af 1890'erne.
Første fuldtids vinmand
Ærgerligt nok kom disse fortrædeligheder på et tidspunkt, hvor vindyrkningen omsider var ved
at blive seriøs. Kobbersmeden Charles Levet var efter en ihærdig indsats med at fælde massive
kauritræer i 1860'erne blevet New Zealands første full-time vindyrker - han plantede sammen
med sin søn William 2,8 ha ved Kaipara i 1863 - og da en lovændring i 1881 tillod salg af vin fra
vindyrkere til private og salg af vin i visse butikker, anedes lidt nødvendig morgenluft.
Israel Wendel, der var kommet til New Zealand fra Alsace, åbnede den første vinbar
(åben kl. 6-24!), med familien Levet som leverandører af de gode dråber. Men den lillefinger,
Fanden i følge afholdsfolkene havde rakt ud, blev hurtigt halet ind igen. Det blev forbudt for en
vindyrker at sælge vin til private i en mængde under 9 liter ad gangen, og vinen måtte ikke
nydes på selve ejendommen.
Hvad formålet var med denne besynderlige indskrænkning var svært at gennemskue.
Den var afholdsfolkets værk, efter at vinfolket ellers havde været fredet i en årrække på grund
af intet mindre end en pavelig intervention.
Pave Gregor XVI havde nemlig i 1836 erklæret Australien og New Zealand for
"missionsmarker" og havde beordret den franske Maristorden til at tage sig af den sag. I de
følgende år (1838-43) ankom 36 franske lægbrødre til New Zealand medbringende friske
franske vinstokke, fordi der skulle bruges vin til sakramenterne.
Da brødrene udover den religiøse nødvendighed også selv havde smag for vinens mere
verdslige egenskaber, plantede de flittigt i adskillige bugter på Nordøen, blandt andet i
Hawke's Bay, og det var svært for de religiøse afholdsfolk at afvise den pavelige befaling.
Vinfolk og afholdsfolk
Nu begyndte en duel mellem vinens folk og afholdenhedens, der skulle vare i et århundrede,
ja, i kroge og korridorer stadig varer ved den dag i dag.
Mens grimme gloser som "forbud" og "udvisning" svirrede i den rene new zealandske
luft, fik vinkulturen ny og gavnlig næring. I 1866 ankom den spanske vindyrker José Solé fra
Tarragona og plantede vinstokke ved Wanganui på vestsiden af Nordøen. Han kom først, så og
vurderede og rejste så til Victoria i Australien for at købe vinstokke. Han er den første kendte
new zealandske vindyrker, der nøjagtigt har udset sig det "ideelle" sted til vindyrkning og
derefter har plantet.
Da Joseph Soler, som han praktisk omdøbte sig til, så vinstokkene vokse op, opdagede
han imidlertid, at de ikke artede sig som hjemme på den spanske klippegrund. Han byggede
hegn omkring vinmarken for at beskytte planterne, og han begyndte at binde dem op, som
han havde gjort i Spanien.
Solers vine vandt anerkendelse, og da hans flasker tog seks priser på Melbournes
internationale vinudstilling i 1880, og hans bedste vin vandt en fornem tredjeplads blandt vine
fra alle de britiske kolonier på "The London Colonial and Indian Exhibition" i 1886, fik new
zealandsk vin en kærkommen opmuntring.
Det passede bestemt ikke storebror i Australien. Da Solers Wanganuivine i 1906
erobrede 3 af 5 guldmedaljer på "The Christchurch International Exhibition", protesterede
fremtrædende australske vinproducenter og forlangte omsmagning af en nyt smagepanel, der
var godkendt af australierne. Det fik de - og denne gang vandt Solers vine alle 5 guldmedaljer.
Til gengæld døde han samme år, og hans sønner slog sig på fåreavl.
Mirakelmanden Bragato
Der kom flere farverige vinfolk til New Zealand i årene før phylloxera - for eksempel
libaneseren Assid Abraham Corban, der gik i land i 1892 og sluttede sig til det brogede kor af
dalmatiske gummiarbejdere, der fra 1896 valgte vinen i stedet for gummi - og allerede i
1870'erne havde 288 tyske immigranter slået sig ned i Canterbury, nogle af dem med det
ambitiøse forsæt at "lave vin så god som den ved Rhinen".
Betingelserne var stadig svære, også selv om hjælpemidlerne blev bedre. Afholdsfolkene
stred imod vinfolkene med den kompromisløse, religiøse aggression, som kun afholdsfolk kan
beåndes af, og politikerne var ikke meget bedre. Mens de australske vindyrkere fik en
statsstøtte på 2 dollars pr. acre (0,4 ha) og økonomisk hjælp til at bygge vinerier, fik de new
zealandske en kold skulder, så da meldug og vinlus kom oveni, sprang mange fra.
Der kom dog hjælp i nøden. Da det så sortest ud, hidkaldtes Romeo Bragato fra
Australien, en dalmatisk/italiensk kombination af mirakelmager og videnskabsmand
(planteforsker), der ankom i 1895, udlånt af staten Victoria, for at få et overblik over skaderne
i New Zealand og for at vurdere fremtidsmulighederne.
Stik mod tradition og hermed mod sund fornuft begyndte han "bagfra", nemlig på den
goldere Sydø, og efter at have smagt de første glas new zealandsk vin i guldgraverbyen
Arrowtown, fastslog han til alles undren (og de flestes mistro), at Central Otago kunne blive et
fremragende ("pre-eminent") område for vindyrkning. Der skulle gå hundrede år, inden nogen
tog det profeti alvorligt.
I det hele taget talte Bragato mange kloge ord for absolut døve øren. Han konkluderede,
at New Zealand "hvis jorden bliver bearbejdet ordentligt, vil kunne give et meget stort antal
druer pr. acre, hvoraf man vil kunne producere "den allerfineste vin, både rød og hvid og
champagne."
Men det krævede disciplin, kræsenhed med vinstokkene, omhyggelighed og soberhed
under vinifikationen og kontrol med beplantning og afsætning. Og så krævede det
tålmodighed, og var der noget, de new zealandske nybyggere ikke havde, var det tålmodighed.
De nemme løsninger
Da vinlusen havde ædt sig igennem alle new zealandske vinmarker omkring århundredeskiftet,
skulle der genplantes hos dem, der havde råd. Staten betalte destruktionen af ødelagte
vinstokke, men gav hverken erstatning eller hjælp til genplantning.
Bragato havde ellers understreget, at det var nødvendigt, at Staten gik ind og betalte for
nye, podede vinstokke på amerikanske rødder, der var resistente over for vinlusen. Men
Staten strakte sig så langt som til at tilbyde en begrænset tildeling af nye stiklinger, men ikke
podede, så de var en ny invitation til phylloxera. Og da vindyrkerne selv skulle betale for nye
vinstokke med resistente rødder, var det billigere - og nemmere - for dem at vælge en hel
amerikansk vinstok i stedet for en podet, eller i bedste fald en billig podet hybrid.
Bragato blev inviteret tilbage til New Zealand i 1901. Han glædede sig over, at så mange
vinstokke nu trods alt havde amerikanske rødder - alt andet ville ødelægge vinmarkerne én
gang for alle - men han var bekymret over at se de mange amerikanske hybrider over jorden.
Det giver vine af lav kvalitet, spåede han, og det gjorde det. I 1909 sagde han farvel uden
særlig tak, og hans kyndige råd blev fra nu af overdøvet af nemme løsninger og mere
afholdenhedssnak, ja sågar trusler om forbud, der allerede i 1905 var effektueret for fem
områder på Sydøen og ét på Nordøen.
I 1908 bredte forbuddet sig til de to etablerede vindistrikter Masterton og Eden. Da
vindyrkeren W.G. Lamb trodsede forbuddet, blev hans 7000 vinstokke på en dommers
anmodning revet op af politiet. Fronterne var ganske skarpe, og vinen sød, plasket til med
sukker. Over halvdelen af produktionen rapporteredes (1912) at være sød hedvin.
Verdenskrigen afbrød for en stund på fire år de lokale trakasserier, og da de mange
tørstige soldater kom hjem fra krigen, var New Zealands vinproduktion i realiteten reddet,
trods depression og nye politiske chikanerier, ikke mindst en tvangsafgift i 1932 på 5% af hver
solgt flaske vin.
Mange gav op, men lige så mange blev ved. Statens forsøgsejendom Te Kauwhata, som
Bragato havde taget initiativ til, gik fallit. I 1933 blev den sat på offentlig auktion. Der var ingen
købere.
Afgifter og optimisme
På kanten af Anden Verdenskrig, hvor New Zealand også deltog på britisk side, bedredes
forholdene lidt. Labourregeringen gav i 1935 tilskud til, at Te Kauwhata kunne genetableres
som forsøgsejendom, og mens politikerne med den ene side af munden forsikrede om, at en
udvidelse af vinarealet og af produktionen ville være gavnlig for eksporten, spyede de nye
afgifter og forhindringer ud med den anden. I 1940 blev afgiften på new zealandsk vin forhøjet
til 40% - og først reduceret til 20% i 1949, da krigen for længst var forbi.
Intet under at mange vindyrkere forfaldt til nye (gamle) og især nemme løsninger, som
tilsætning af rørsukker og mix med andre frugter end druer. Ambitionerne var lige så små som
indtægterne.
I 1955 blev der produceret 22.500 hl vin i New Zealand. Vinindustrien havde det skidt,
indtægterne var små, kvaliteten lav, humøret dårligt. Endelig, endelig, var der så nogle
politikere, der gjorde noget for at opmuntre vinfolket. I 1957 fabrikeredes en rapport, der for
første gang officielt anerkendte vinindustriens betydning og gjorde det mere attraktivt at være
vindyrker og -sælger. Det blev muligt for vinproducenterne at sælge vin flaskevis til
forbrugerne og ikke kun i 9 liters portioner, og i de følgende år blomstrede vinen igen på de
new zealandske vinmarker.
I 1962-63 nåede salget af new zealandsk vin for første gang over 1 million gallons (4,5
millioner liter), og det steg til godt 6 millioner liter i 1963. Optimismen steg også, og så gør det
mindre, at vor tids new zealandske vindyrkere næppe ville kunne nyde et glas af den tids Baco
22A eller Seibel 5455, som nogle af de fantasifulde hybrider hed.
Penfolds kom fra Australien og begyndte at plante vinstokke ved Henderson i 1963,
Montana og andre voksede og voksede, som om der ikke ville blive ende på vokseværket, men
det var dog McWilliams og McDonalds, der efter fusionen i 1961 var New Zealands største
vinproducent. Samme år fik restauranter og taverner bevilling til at sælge vin.
Tilfældighedernes tid
Tiden mellem denne første, målelige fremgang og gennembruddet i 1985 var præget af
tilfældigheder. Produktionen steg fra 4 mio liter i 1960 til næsten 60 mio liter i begyndelsen af
1980'erne, men forbruget fulgte ikke med, og vinen kunne ikke eksporteres. Den new
zealandske regering aftalte i 1981 en frihandelsaftale md Australien, men den virkede som en
komisk boomerang, da australierne nok ville eksportere, men bestemt ikke importere.
Kulminationen på manglende planlægning kom med rekordhøsten i 1985, hvor der blev
plukket 78.000 tons druer, men kun brugt 55.000 tons, så priserne dykkede katastrofalt i de
følgende år, indtil regeringen i februar 1986 greb ind og belønnede de vindyrkere, der frivilligt
lagde deres vinmarker brak. Med 6175 new zealandske dollars pr. hektar som lokkemad skulle
mere end 25% af landets samlede vinareal destrueres hurtigst muligt, og det lykkedes virkelig.
De 5409 ha vinmarker i 1981 blev reduceret til 3568 ha i 1989, så der omkring 1990 igen burde
være balance mellem produktion og salg.
Da var Cloudy Bays første Sauvignon Blanc (årgang 1985) imidlertid brudt gennem den
vinøse lydmur, så balancen svigtede igen, denne gang til den modsatte side. Der blev mangel
på vin. Importerede vine (især fra Australien) udgjorde i 1987 kun 5% af forbruget, men var i
1991 vokset til 21%.
Selv politikerne kunne se, at det var en uholdbar situation. Oven i købet var nogle new
zealandske vinhuse også begyndt at sælge vin ud af landet, så der kom til at mangle endnu
mere lokal vin på hjemmemarkedet.
Eksplosionen i Marlborough
Det var Cloudy Bays skyld. Forudsætningen for det nye gennembrud var ganske vist, at
Montana den historiske dato den 24. august 1973 havde plantet de første vinstokke ved
Marlborough i Sydøens nordøstligste hjørne. Den første årgang i 1976 efterlod dog ingen
dønninger, men antydede Marlboroughs potentiale og fik andre til at prøve lykken i det nye
landskab, hvor man endda fik lokal støtte til at plante vinstokke.
Beviset på potentialet blev skaffet fra Australien. På ejendommen Cape Mentelle i
Western Australia havde David Hohnen to år i træk (1983 og 84) vundet det eftertragtede "The
Jimmy Watson Trophy" for årets bedste unge australske rødvin, og nu ville han også lave en
hvidvin af høj klasse. Da han havde smagt nogle new zealandske Sauvignon Blanc fra
Marlborough (produceret af australske Penfolds), besluttede han at forsøge dér, selv om det
ikke skortede på advarsler.
Han ansatte Kevin Judd som winemaker, og den første årgang - 1985 - blev lavet på
indkøbte druer og lånt udstyr. Men miraklet skete altså. Takket være Cape Mentelles
australske rødder kunne vinen introduceres på det mere kræsne australske marked, og her
slog den igennem.
Da champagnegiganten Veuve Clicquot i april 1990 købte aktiemajoriteten af Cape
Mentelle og hermed også kom til at eje Cloudy Bay, var eksportlykken gjort, og ny kapital var
sikret. Det vinløse landskab ved Marlborough voksede herefter på 30 år (1973-2003) fra
ingenting til næsten 7000 ha.
Farvel til Müller-Thurgau
Resten er lutter lykke. Sauvignon Blanc og Chardonnay fortrængte i de kommende år
Müller-Thurgau som den mest beplantede grønne drue, og der blev trukket Pinotage (!),
Gamay og hybrider op og plantet Merlot, Cabernet Sauvignon og især Pinot Noir.
Drueskiftet kom samtidig med det internationale smagsskifte. Alverden og dens
vinskribenter var begyndt at foretrække sprøde hvide koldklimavine og rødvine med mere
stram frugt end ødsel varme. Den vare kunne New Zealand levere, og tyngden af vinmarker
flyttede længere og længere mod syd, til varme dage med kølige nætter og lang modning.
Samtidig blev de traditionelle vinbønder fortrængt af unge akademiske ønologer fra
Davis, Geisenheim, Bordeaux og Roseworthy, og landbruget ændrede karakter og blev
fødevareproduktion og derefter kult.
Yderligere var New Zealand - modsat Australien - begunstiget ved, at politikerne havde
ladet vinbranchen være i fred i en årrække. Der var ingen generende vinlove og restriktioner,
ingen appellationer, der skulle tilgodeses og ingen begrænsninger for, hvad man måtte plante
hvor og hvornår. Da new zealandsk vin oven i købet begyndte at give eksportdollars i kassen,
havde politikerne slet ingen årsag til at gribe ind.
Udsolgt i Marlborough
Det kørte bare ud over fårebakkerne. Marlborough, der var en bar plet på landkortet, da
Montana plantede de første vinstokke med lokal belønning i 1973 (!), er snart fyldt op,
forklarede pioneren Kevin Judd mig i januar 2003. "Da vi begyndte at plante til på Cloudy Bay i
1985, kunne vi købe 1 acre (= 0,4 ha) til 2-3000 dollars. I dag koster en acre i Marlborough
30-40.000 dollars - hvis man kan overhovedet kan finde én!" Kort efter årtusindskiftet var der
overhovedet ikke mere jord til salg i Marlborough.
New Zealands Sauvignon Blanc revolution har mere end matchet australiernes
gennembrud med koldklima Chardonnay, og enden er slet ikke nået. Morgendagens
udfordring kommer fra Pinot Noir, ikke mindst fra Central Otago.
Efter oplevelserne med de friske, kølige new zealandske Sauvignon'er i 80'erne og
90'erne dalede nyhedens interesse noget, og nogle fik for meget af de græsgrønne vine med
deres skarpe rabarber og stikkelsbær og med deres "flavour" - flavour er new zealændernes
nationale løsen - og med Chardonnay ligger det, som en af de "nye" udfordrere Strat Canning
(Stratford) så djærvt udtrykker det: "Alle, overalt i verden, kan lave Chardonnay, det kan vi
også. Vores er sikkert hverken værre eller bedre end så mange andre. Men Pinot Noir, det er
en anden sag.
Martinborough, hvor vi bor, er ideel til Pinot Noir. Vi har klimaet og vi har den perfekte
dræning. Hvad terroir angår, forstår jeg ikke Bourgognes hysteri. Jeg har været med til at høste
i Bourgogne, og det er ikke så meget anderledes end her, bortset fra deres dårligere vejr. Her
har vi lige tilpas regn, og den falder om vinteren. Martinborough ligger kun 2 breddegrader syd
for Hawke's Bay, men de to grader gør forskellen. De har gode forhold til Cabernet og Merlot,
vi har til Pinot Noir."
Verdens sydligste vin
Mange talentfulde flasker giver ham ret, men Pinot Noirs store landvinding sker dog endnu
længere mod syd, så langt at kun fantasten Romeo Bragato troede, det var muligt at lave vin
dér: i Central Otago, verdens sydligste vindistrikt.
I fire subzoner, ved Lake Wanaka, ved Alexandra og især ved Gibbston og Cromwell
Basin, skyder nye vinmarker op, og det med en hast, så halvdelen af de vinstokke, man skuer
ud over, endnu er så unge, at de aldrig har givet druer til vin.
"Der blev lavet 20.000 flasker her i 1990. Det var det første, store skridt," erindrer Rudy
Bauer (Quartz Reef). Dengang kunne vinstokkene tælles med et godt øjemål. 15 år senere var
der uofficielt mere end 500 ha beplantet, i følge Nigel Greening (ejer af Felton Road) snarere
1000 ha med vinstokke, langt de fleste med Pinot Noir. Og tallet stiger. Der er jord nok, man
kan bare flytte nogle tusinde får.
"Vi havde rustfrit stål, det gav de hvide kiwivine deres friskhed og frugt. Vi har også det
kølige klima og egetræet til Pinot Noir," påpeger Strat Canning (Stratford). Han og andre
Pinotelskere venter sig meget af "Klon 5", kaldet "Pommard", hvis oprindelse ingen kender for
sikkert, og så erindrer Rudy Bauer om, at man langt fra har set de bedste Pinot Noir fra Central
Otago endnu, for "først i 2012-2013 er vinstokkene blevet så gamle, at de kan sikre den
ønskede sukkermængde i druerne. Indtil videre er det kun gode tilløb, vi laver."
Hvad kan det så ikke blive til.
Central Otago udfordrer
Det er i hvert fald lovende tilløb. New Zealands Sauvignon Blanc er ubestridt verdens mest
beundrede, deres Chardonnay'er er så gode som så mange andre, deres Cabernet og Merlot
(især fra Hawke's Bay) er stramme og fødte madvine, og deres Pinot Noir (Martinborough og
Central Otago) er de mest lovende, der laves noget sted i verden i dag.
Priserne galoperer allerede. Hver eneste flaske kan ikke alene sælges, men også
eksporters, og det behager forståeligt new zealænderne at påpege, at ingen anden nations
vine får så høje gennemsnitspriser på det engelske marked som netop deres. Heller ikke
australiernes, franskmændenes, italienernes eller amerikanernes.
Jeg har gemt et gammelt udklip fra "Politiken" lørdag 25. april 1992, hvor jeg i min
ugentlige vinrubrik noterer, at de første new zealandske vine nu er kommet til Danmark,
importeret af DZ Wine og Carl Wandel & Søn. De danske importører eksisterer ikke mere, men
det gør de new zealandske vine så afgjort.
Central Otago sigter mod Chambertin, Musigny og Romanée, men holder benene på
jorden i Gibbston og Cromwell. "Klassisk Bourgogne får konkurrence fra os og andre i den nye
verden i de kommende år, og så får de sikkert også snart konkurrence fra nogle af de
fremsynede producenter i Bourgogne, der er begyndt at tænke mere moderne," mener Nigel
Greening.
Klimaet går til ekstremer. Central Otago har både varme- og kulderekorden i New
Zealand, og der kan blive 8-10 graders frost hvert år. "I 1999 faldt der 30 cm sne, før druerne
var plukket," erindrer Greening. Selv det noget mildere Marlborough mærker ofte naturens
kolde pust, fortæller Kevin Judd (Cloudy Bay): "Druerne kan blive længe på vinstokkene, men
de skal nok modne pænt pga. det tørre klima, så der kommer ingen råd. Den langsomme
modning er hemmeligheden. Vi har haft frost i år, måske op til 50% tab på visse parceller, og vi
havde 5 frost i april 2002, da vi plukkede Sauvignon Blanc. Det var så koldt, at bladene faldt
af. Men vinen blev god nok." Det er "koldklimavine" i ordets sandeste betydning.
Phylloxera og overproduktion
Slangen i New Zealands vinparadis hedder phylloxera. Gammel dumhed er ved at hævne sig,
og nogle pander rynkedes slemt i 2002, da der blev konstateret vinlus i Alexandra (Central
Otago). Ingen betydelige vinmarker blev berørt, men konsekvenserne er ikke behagelige at
tænke på, og det er meget få, der som Cloudy Bay har haft økonomi og forudseenhed til at
plante alle deres vinstokke på podede rødder.
Skidt med det - foreløbigt i hvert fald. En vinlus eller to spolerer ikke euforien, og som en
ekstra fjer i kiwihatten satte høsten 1992 ny rekord med 50% flere druer end den næststørste
høst nogensinde, og den rekord er slået siden. Ikke underligt at man svæver hen over
fårebakkerne, som dengang man kunne samle guld op med de bare næver.
I 2004-05 steg eksporten voldsomt. Det var især darling-druen Sauvignon Blanc, der
eksploderede og noterede en fremgang på 76,9%, men også det nye håb Pinot Noir gik frem
med 57%. Den umiddelbare glæde var forståelig, men man skulle ikke engang rundt om
hjørnet for at øjne de medfølgende problemer, for der var overproduktion over hele verden.
Da den store årgang 2009 skulle markedsføres i efteråret 2009, var der endnu engang
produceret mere, end new zealænderne kunne forvente at sælge. Hjemmemarkedet tog fra,
men new zealænderne selv er stadig mådeholdne, så første portion af overproduktionen
sejlede mod nord og oversvømmede Australien. Det var især Sauvignon Blanc, der spøgte, for
de vine udgør stadig mere end 80% af den new zealandske vineksport.
Rekordhøsten i 2009 kom efter en rekordhøst i 2008, og halvdelen af den samlede
eksport, svarende til godt 3 mio liter sprød Sauvignon Blanc, havnede i Australien - der selv
havde overproduktion. Problemet er ikke mere, at de new zealandske vine ikke er gode nok,
men at de er for mange.
I 2010-2011 begyndte flere og flere producenter af alle størrelser at få ondt i
økonomien, og Matakana Estate, Awatere Vineyard, Cape Cambell Wines, Gravitas Wines og
Stoney Range måtte give op.
NEYEN WINES
Colchagua Valley
CHILE
www.lago.dk
Producenten er tilsyneladende pakket ind i mystik, men de laver i hvert fald én
bemærkelsesværdig vin: Espiritu de Apalta, der er mixet af ca. 70% Carmenère + ca. 30%
Cabernet Sauvignon. Ejeren Raoul Rojas købte ejendommen som "Viña Apalta", men omdøbte
den til Neyen, fordi Lapostolle havde "sat sig" på navnet Apalto.
RØDVIN
17/20
Neyen Carmenère/Cabernet Sauvignon, 2005 (2010), Colchagua Valley
"Kompakt, sund frugt, rund og blød smag, indbydende og drikkevenlig stil. Den kombinerer
Carmenères bløde koketteri med Cabernets mere kontante udfordringer og diskrete
garvesyre, men det er venligheden og de milde indtryk, der dominerer. Den smager næsten for
godt, for sundt og godt, af solskin og moden frugt. Det er et glas C-vitaminer, der glider ned
uden modstand og uden udfordringer. Den er vellavet, den smager dejligt, den er bare så
irriterende artig, og det ændrer sig ikke i glasset. Kød på bordet - og hurra for Carmenères
saftige hjerteknuseri."
425,00 kr.
NGATARAWA
Hawke's Bay
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
Inden tungen går af led: g'et skal ikke udtales, og trykket ligger på ta. Det svære ord er maori
for "mellem bakkerne" og ejendommen er i den grad et gammelt stutteri, at det nye vineri er
bygget på ruinerne af de gamle stalde. "Stables" bruges stadig på etiketten.
Vineventyret begynder i 1981, hvor Alwyn Corban af den kendte Corbanfamilie går
sammen med familien Glazebrook om at lave vin fra Glazebrook'ernes ejendom. De laver
deres første årgang allerede i 1982 - på indkøbte druer - og den første på egne druer året
efter. I 1999 sælger Glazebrook'erne deres andel til familien Corban, men lever stadig videre
på etiketterne på de næstbedste vine.
De 22 ha vinmarker ligger i "The Hastings dry Belt", hvor de må ty til kunstvanding, men
til gengæld bedre kan styre druernes kvalitet. Mere end halvdelen af de nødvendige druer må
dog købes hos små drueavlere i nærheden.
Da jeg besøgte dem for en halv snes år siden, fortalte winemaker Peter Gough, hvordan
de eksperimenterede med Sauvignon Blanc, fordi det særlige klima gav dem druer, der var
"perfekte" i en ganske lang periode, men gav meget forskellige vintyper. Plukkede de tidligt,
blev vinen sprød, grøn, syreholdig og præget af asparges - plukkede de sent, var det modne
stikkelsbær, der dominerede, og syren var blødgjort, måske var der endda kommet lidt
druesødme til.
Med adresse i Hawke's Bay har Alwyn Corban mulighed for at lave flere slags vine af høj
kvalitet - og det gør han. Jeg har vist aldrig smagt en flaske uinteressant vin fra Ngatarawa, og
jeg har smagt en hel del både på stedet og i Danmark. Nogle af dem er endda af høj, høj klasse,
ikke mindst deres Alwyn Chardonnay, der blev lavet første gang i årgang 1998. Den er gæret
på franske barriques og har lagret "sur lie" i samme barriques i 12 mdr.
Der laves to andre vine i serien Alwyn Winemakers Reserve: en Merlot/Cabernet (ca.
70% Merlot + ca. 30% Cabernet Sauvignon, 12-14 mdr. på franske barriques) og en Noble
Harvest Riesling. Næstfineste serie hedder Glazebrook, opkaldt efter den oprindelige medejer.
Den består af 8 vine af druer fra Marlborough, Martinborough og Hawke's Bay. Alwyns øvrige
serier hedder Silks og Stables.
HVIDVIN
17,5/20
Ngatarawa Alwyn Chardonnay, 2006 (2010), Hawke's Bay
"Lækker og kompleks, med udlæg i vanille og moden fersken - og indlæg i citrus og saften af
friske østers. Egetræet har gjort den lidt buttet, men former skader ikke, og der er lutter idyl
mellem frugt og syre. Den er småkælen og koket, men siger også dydigt nej tak til omfavnelser.
Den er bare gennemført lækker."
234,00 kr.
RØDVIN
17/20
Ngatarawa Alwyn Merlot/Cabernet, 2006 (2010), Hawke's Bay
"Saftig, tør og mere lækker end umiddelbart udfordrende. Sorte bær, især brombær, lakrids og
egetræ. Den udfolder sig venligt og frugtigt i glasset, og stilen er langt mere i retning af
nøgtern Bordeaux end i retning af saftfuld Barossa. Den får endda en lille mineralsk tone i
glasset og hermed endnu mere karakter. Selv om den er ung og har garvesyre i baggrunden,
ville jeg ikke gemme den mere end et par år. Og hvorfor skulle man? Det er en dejlig kødvin
nu, og den bliver kortere og kortere i glasset."
292,00 kr.
NGA WAKA VINEYARD
Martinborough
NEW ZEALAND
www.pedersborgvin.dk
Eventyret bag dette lille familiefirma begynder så langt væk som i Paris. Året er 1974.
Diplomaten Gordon Parkinson ansættes ved den new zealandske ambassade i den franske
hovedstad, bliver betaget af de franske hvidvine og oplever samtidig, at de første moderne
new zealandske hvidvine kommer til Europa. Diplomaten pakker pas, penge, papirer, kone og
børn og rejser hjem til New Zealand, fast besluttet på at være i den nye bølge af unge,
ukyndige(!) vinproducenter, der vil lægge hele verden for deres fødder.
Han finder en klat jord på 4 ha ved Martinborough i 1986 og køber den, efter eget
udsagn netop dér, fordi man jo skal starte et sted. Men det går godt. Hans søn Roger hjælper
mere og mere til, og i 1988 har de plantet vinstokke, så de i 1993 kan tappe deres første flaske
med lokaliteten Nga Waka på etiketten. Navnet er maori for "Nga Waka A Kupe", Kupes
kanoer, fordi tre bjerge omkring vinmarken minder om tre opretstående kanoer.
Nga Waka er stadig ejet af familien, nu med Roger Parkinson som winemaker og daglig
leder. Han er udlært fra Roseworthy i Adelaide og manden bag ideen om, at der skal
produceres fornuftige vine til fornuftige priser. Især deres Home Block Chardonnay smager
lovende. De laver yderligere Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Noir.
NIETO & SENETINER
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
I 1969 enedes Nicanor Nieto og Adriano Senetiner om at købe en ejendom i Luján de Cuyo. I
de følgende år købte de mere jord, men så solgte de pludselig hele herligheden i 1998. Da var
det allerede storproduktion, for de spyttede 9-10 mio flasker ud om året, næsten alle i
lavprisområdet. Mest kendt er den friske, ligefremme eksportserie Santa Isabel. En særlig
prestigevin er Fine red Wine på 80% Malbec + Cabernet Sauvignon/Merlot. Fra 110 ha i
Tupungato Valley får de druer til blandinger og lovende koldklimavine.
NINTH ISLAND
Tasmania
AUSTRALIEN
Ninth Island var og er egentlig et mærke under Pipers Brook, lanceret i 1989, men betragtes nu
af ejerne (Kreglinger Wine Estates) som et selvstændigt "brand". De er mest kendt for deres to
pæne hvidvine Sauvignon Blanc og Chardonnay, der begge (2005) er friske, ret venlige og
træfri. Det er let drikkelige vine med små tropiske tilløb. Pinot Noir (2005) er ikke tropisk, men
lige så let.
Se også: Pipers Brook.
NOBILO WINE GROUP
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Nobilo er grundlagt i 1940'erne af den kroatiske immigrant Nikola Nobilo. Han plantede de
første vinstokke ved Huapai (Auckland), men siden har firmaet spredt sig på flere andre
distrikter. I mange år var Nobilo New Zealands største familiefirma inden for vin, men i 1995
blev der solgt ud af aktierne. Det nye selskab købte i 1998 Selaks, men blev selv i 2000 del af
det australske vinfirma BRL Hardy. Nobilo lægger stadig navn til vine fra Huapai, men er mere
kendt for sine vine fra Marlborough.
Ujævnheden i ejerforhold har også givet ujævnhed i kvalitet og stabilitet. Druerne
kommer fra forskellige distrikter, nu også fra Central Otago, og vinene markedsføres under
flere forskellige navne. Topvinene hedder Icon. De bedste, jeg har smagt, er Icon Sauvignon
Blanc fra Marlborough, en nydelig træfri koldklimavin, samt Icon Pinot Noir. Sidstnævnte
findes i to udgaver, én fra Marlborough, én fra Central Otago. De har begge lagret ca. et år på
franske barriques og er begge vellykkede.
Bodega NOEMÍA
Patagonia
ARGENTINA
www.amka.dk
Hvis det virkelig ligger i generne, er det jo ikke så mærkeligt, at Hans har succes med at lave vin
i Patagonia, for hans far er Peter Vinding-Diers (på Sicilien) og hans fætter er Pingus i det
nordspanske. Ydermere laver hans lillebror spændende vine i Sydspanien, så familien er godt
spredt ud - og de taler da også engelsk indbyrdes af samme grund.
Hans Vinding-Diers arbejdede for Humberto Canale og kom i den forbindelse så tæt på
nogle gamle Malbecvine og på en vinmark ved Rio Negro, som han ikke kunne få øjnene fra.
Den var beplantet med Malbec engang i 1930'erne, og den måtte han ha'. Heldigvis fik han sin
kone med i projektet, og da hun har det gode vermouthnavn Cinzano, var der midler til
rådighed.
Da Hans i 2009 var på gæstevisit i Danmark, forklarede han, at det ikke alene var den
gamle mark med de gamle vinstokke, der betog ham, men også visheden om, at der kunne
kunstvandes ved hjælp af kanaler fra to mindre floder, Nequen og Limay, der var blevet
opdaget allerede i 1820'erne af nogle af de første britiske bosættere, der også forsøgte sig
med vindyrkning.
Vinmarken er kun ca. 1.5 ha, men det er alligevel anstrengende at høste. Alt gøres ved
håndkraft. Druerne plukkes tidligt om morgenen og bringes hurtigst muligt til vineriet. Her
bliver de håndsorteret, virkelig drue for drue, så kun de bedste får lov til at komme med i
flasken. Så kommer gæringen (med naturligt gær) og uden svovl. Den varer ca. 3 uger ved
naturens hjælp - der bruges ikke pumper! Efter den alkoholiske gæring fyldes vinen på nye og
delvis nye franske fade og ligger og venter. Efter lagringen aftappes vinen - uden brug af
maskiner, alt er håndarbejde. Første årgang var 2001.
Lidt firkantet laver Hans Vinding-Diers en første-, en anden- og en tredjevin, alle af
Malbec. Den sidste hedder A Lisa og er opkaldt efter hans bedstemor. Den midterste hedder
J.Alberto og er rigtig pæn og tiltalende, men topvinen har bare, som det hedder på vinsproget
"lidt mere af det hele". Den hedder Bodega Noemía og er en flaske perfektionisme. Det er
Malbec på et så suverænt plan, at man bliver stolt af at være dansker...
RØDVIN
14/20
A Lisa Malbec, 2005 (2008), Bodega Noemía, Rio Negro Valley
"Saftig og lakridset, tør og disciplineret, med mild og nydelig smag, der har aftryk af mineraler og noget mere af engelsk lakrids. Stilen er afklaret og harmonisk, helt uden fedme og med
bare et glimt af druesødme. Malbec'en er holdt med kærlig hånd, men i virkelig stram snor."
195,00 kr.
16/20
A Lisa Malbec, 2010 (2012), Bodega Noemía, Alto Valle del Rio Negro
"Solid, tør og pebret Malbec, der åbner sig langsomt og spændende i glasset. Den er blød, den
er saftig, den får en ren og pæn pebret mildhed i glasset, og den holder sig stramt og nøgternt.
Det er en præcis Malbec uden svinkeærinder."
199,00 kr.
17,5/20
J. Alberto Malbec, 2005 (2008), Bodega Noemía, Rio Negro Valley
"Dyb, raffineret næse. Smagen er lige så raffineret, velbalanceret og med fine nuancer - endda
sjældent raffineret af en Malbec - og vinen er vellavet og strengt opdraget! Den udfolder sig
elegant i glasset, den begynder at danse ballet på tungen, den smiler koket i glasset, og den
opfører sig lækkert og mere yndefuldt end pompøst. Den er mere artistisk end argentinsk og
har overbevisende dimensioner. Den er værd at gemme på - mindst 3-5 år - men den smager
allerede lige ad et godt stykke kød til..."
285,00 kr.
17,5/20
J.Alberto Malbec, 2010 (2012), Bodega Noemía, Alto Valle del Rio Negro,
"Den har en solid, mild og dejlig bærsmag, der udfolder sig raffineret i glasset. Den begynder
lidt vrantent, men åbner sig rent og bredt, potent og saftigt, med brombær og solbær. Senere
får den en lidt listig smørsmag og hermed lidt sødme, men den bliver også mere harmonisk og
efter et døgns tid (ja!) samler den sig blødt og venligt i glasset og viser, at den både er frugtigt
potent og har en dejlig, medfødt charme. Ilt den min. 20-30 min."
299,00 kr.
18,5/20
Bodega Noemía Malbec, 2002 (2008), Rio Negro Valley
"Intens bærsmag, der er suppleret af lige så intens syre. Men den er også silkeblød, kompleks
og udfordrende, enormt saftig og muskuløs, og med meget markant aftryk af modne solbær.
Den udvikler sig og udfolder sig imponerende i glasset og viser Malbecs mangesidede evner,
både som potent kraftkarl og som koket charmør. Endnu er den ung - den bør gemmes i min.
3-5 år - men den når allerede at vise store løfter. Flot, flot, og både umiddelbart imponerende
og lidt gådefuld. Den har stil, og den har karakter."
499,95 kr.
19/20
Bodega Noemía Malbec, 2004 (2009), Rio Negro Valley
"Tæt, raffineret næse. Smagen er blød og poleret, saftkoncentreret og fyldig, med engelsk
lakrids og bøttevis af fuldmodne blommer. Forrygende vin, der på samme tid er koket og
feminin - og muskuløs og meget mandig. Mere elegant kan man næppe gøre en Malbec. Her
får druen lov til at vise sine charmerende nuancer af viol og blomme uden at blive voldtaget af
Malbecs medfødte potens. Den er simpelthen bare dejlig, vellavet, vellykket, velsmagende....."
599,00 kr.
NOON WINERY
McLaren Vale
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Drew Noon vendte i 1996 tilbage til den "fædrene gård" efter en årrække som konsulent for
andre producenter i Victoria, og siden er det gået forrygende godt. Han får Grenache og
Graciano fra egne beskedne 4,2 ha. - og han supplerer med at købe Shiraz og Cabernet
Sauvignon fra familien Borrett i Langhorne Creek.
Topvinen er ubetinget Noon Eclipse. Indtil årgang 2008 bestod den af ca. 65% Grenache
+ ca. 35% Shiraz, men siden da har den ændret stil og indhold, og iflg. Noon hedder opskriften
nu 30-50% Grenache + 30-50% Shiraz + 10-20% Cabernet Sauvignon + lidt Graciano.
Vinens karakter leveres især af Grenachen fra gamle "bush vines", der er plantet dels i
1934 ("The Home Block"), dels i 1943 (BJ's Block). Den indkøbte Shiraz kommer fra vinstokke,
der er plantet i 1962 ("20 Rows"), mens Graciano er plantet i 1999. Eclipse lagrer på
300-liters fade af fransk egetræ i ca. 18 mdr.
Bodega NORTON
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Den nødvendige historie er meget overskuelig: Den engelske ingeniør Edmund James Palmer
Norton kom til Mendoza for at bygge jernbanelinie, men forelskede sig også i vin og byggede
sit vineri i 1895. I 1989 blev det overtaget af den østrigske forretningsmand
Gernot Langes-Swarovski, der med hjælp fra Michael Halstrick satte betydelige investeringer i
gang i begyndelsen af 90'erne.
Den velplejede og veldrevne Bodega Norton råder nu over godt 680 ha vinmarker, højt
placeret i Mendoza River Valley, 1100 meter over havet. Allerede siden 90'erne har det
resulteret i atypisk stramme og potente vine (Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Malbec og
Merlot).
Topvinen har i adskillige år heddet Privada, hvis navn henviser til, at de er så gode, at de
egentlig var reserveret til familiens kælder, men så forbarmer de sig alligevel...Den laves af
Cabernet Sauvignon + Merlot + Malbec). Den får ca. 12-16 mdr. på barriques, med årgang
1993 som den første i ny, moderne stil. Druerne kommer fra 50-80 år gamle vinstokke i de
bedste parceller: Finca Perdriel og Finca Lunlunta, hvor jorden er præget af grus og mineraler.
Der laves nu også en Privada Malbec.
Næste serier efter Privada hedder Reserva og består af 5 100% enkeltdruevine på
Chardonnay, Malbec, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. De lagrer 10-12 mdr. på franske
fade og er altid pæne og pålidelige vine. Det er Nortons vine i øvrigt, det er min erfaring fra 3
besøg og efterhånden mange smagsprøver.
RØDVIN
16/20
Norton Privada, 2003 (2008), Luján de Cuyo
"Ren, tiltalende og supersaftig - og så er harmonien usædvanligt vellykket for en
Malbecdomineret vin. Denne har fylde, frisk og dejlig bærfrugt, blød og umiddelbar charme og
rigtig nydelig frugtkarakter. Glimrende madvin - og forresten også en glimrende hyggevin."
110,00 kr.
NUGAN ESTATE
Riverina
AUSTRALIEN
www.gobivin.dk
Det er gået hurtigt for familien Nugan i South Eastern Australia, og det er gået hurtigt for deres
vine i Danmark, hvor de har markeret sig solidt i supermarkeder med ”value for money”. Deres
fineste vine sælges under navnet ”Estate Single Vineyard”. Der er p.t. 9 af dem.
RØDVIN
15,5/20
Nugan Estate Vision Shiraz, 2009 (2012), South Eastern Australia
"Blød, tør og venlig Shiraz med fremtrædende mokka og lang, velfungerende syre. Stilen er
blød og mild, bærsmagen ung og frisk, der er glæde i glasset, sol og sommer og en splint af
egetræ, og det hele er holdt i ganske stram hånd. Ukompliceret, alsidig og behagelig. Ilt den 5
min."
99,95 kr.
OLIVERHILL WINERY
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.atomwine.dk
Linda og Stuart Miller købte den nedslidte ejendom i McLaren Vale i 1993 og har siden både
fået styr på vinene og på filosofien, så de i dag kan skilte med at lave "veganske" vine, hvilket
måske ikke er så underligt, da vin pr. definition kommer af druer fra planteriget. Robert
Parkers "The Wine Advocate" har været så venlig at synes om familiens vine, og det skader
ikke efterspørgslen. Jimmy Section Shiraz har scoret 96 points i årgang 2005 (17 mdr. på
franske barriques), og Oliverhill Petite Sirah 2007 fik 93 points (17 mdr. på store amerikanske
fade). Andre sællerter er Clarendon Shiraz og Mount Benson Premium Estate Shiraz.
Bodegas José ORFILA
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Skulle nogen få lyst til lidt royal eftersmag, så tag et glas Orfila Cabernet de las Reinas, for
druerne er pr. tradition fodpresset af årets vinkonge i Mendoza. Havde det så bare været
vindronningen, og hende kan man såmænd også møde i Orfilas periferi, for de har
specialiseret sig i kulørte vinoplevelser, fest, farver, festival'er og skønhedskonkurrencer,
hesteopdræt og kødfulde og til tider udmærkede rødvine til det røde kød. Firmet er grundlagt i
1905 og spiller en fremtrædende rolle i Mendozas vinlandskab - dog ikke altid af seriøse
årsager, som man vil forstå.
ORLANDO WINES
Barossa Valley
AUSTRALIEN
Importør: Pernod-Ricard
En etiket med "Jacob's Creek" kan man finde overalt i denne verden, hvor der drikkes og
sælges vin - men selve ophavet er en sølle bæk, man på de smalleste steder kan stå og skræve
over, og det har jeg bevidnet med egne ben - og tørre fødder!
Til denne bæk ankom en udholdende bayersk bonde, Johann Gramp, i 1847 og
plantede den første vinstok - en Riesling, som han kendte hjemmefra. Da den havde vokset sig
stor nok til at få druer, og druerne var presset til vin og hældt på flaske, var Johann Gramp
blevet Barossa Valleys første "kommercielle" vindyrker, hvilket vil sige, at han både havde
dyrket vin og solgt den.
Hans første årgang var 1850, og han blev ved, til han døde som 84-årig, hvor hans søn
Gustav overtog. Ja, han mere end overtog, han udvidede voldsomt og flyttede i 1877 det lille
familiefirma G. Gramp & Sons til den nærliggende Rowland's Flat - "Orlandos slette".
Efterhånden døde navnet Gramp ud, og Orlando tog over som firmanavn. I 1956 lavede
Orlando den første mousserende vin Pearl og i 1976 lanceredes Jacob's Creek Claret, en 1973
Shiraz/Cabernet Sauvignon/Malbec, og i løbet af få år blev den Australiens mest solgte vin og nok så belejligt - også den mest solgte bordvin på det vigtige britiske marked.
I 1989 blev Orlando overtaget af det franske spiritusfirma Pernod-Ricard, der med Robin
Day som Chief Winemaker og direktør i de følgende år udvidede både produktion og eksport
og investerede i vinmarker i Sydafrika ("Long Mountain"), og ikke mindst købte Pernod-Ricard
den historiske australske vinejendom Wyndham Estate (se: Wyndham).
Nogle af 80'ernes og 90'ernes bedste vine er tilsyneladende gået ind, eller druerne
bruges til noget andet. Man leder forgæves efter St.Hilary Chardonnay fra Padthaway og ikke
mindst efter den tørre, raffinerede Jacaranda Ridge Cabernet Sauvignon fra Coonawarra. I
stedet fokuserer Orlando nu på bestsellerne Jacob's Creek (Shiraz/Cabernet, Chardonnay,
Shiraz Rosé og den mousserende Chardonnay/Pinot Noir - og der er kommet en ny topserie til:
"The Jacob's Creek Heritage Range, der (2010) består af 5 vine:
Steingarten Riesling af druer fra en ydmyg halv hektar, plantet i 1962, tæt ved Johann Gramps
første vinmark. Stilen er mineralsk med et dryp citrus. Hvis man absolut skal lave tør Riesling i
Australien, kan det næppe gøres meget bedre.
St.Hugo Cabernet Sauvignon blev første gang lanceret i 1983 til minde om Johann Gramps
barnebarn Hugo Gramp, der omkom ved en flyulykke i 1938. Druerne (100% Cabernet
Sauvignon) kommer fra en stribe "terra rossa" i Coonawarra og lagrer 18-20 mdr. på fad og
derefter 15-16 mdr. på flaske. Stilen er streng, mineralsk og tørt saftig, helt uden druesødme.
Det er en udfordrende flaske "Vi skal vise dem, vi kan lave tørre rødvine i Australien".
Reeves Point Chardonnay Reeves Point ligger på Kangaroo Island, hvor den unge Johann
Gramp mellemlandede på sin rejse til Australien i 1837. Druerne kommer fra Adelaide Hills,
Padthaway og Langhorne Creek, og vinen får 10-12 mdr. på fade, fortrinsvis lidt ældre, så
egetræet ikke skal overdøve. Alligevel kan den ikke løbe fra sine tropiske egenskaber.
Centenary Hill Shiraz er lavet af druer fra Barossa Valley og er en
velbalanceret, saftig og bærdomineret Shiraz, med mærkbar syre og udfordring og helt uden
fedme. Den har fået 24 mdr. på små fade.
Johann Shiraz/Cabernet er (naturligvis) tilegnet Johann Gramp og regnes i dag for firmaets
top-topvin. Basis er næsten 100-år gamle stokke af Shiraz. Vinen lagrer ca. 24 mdr. på
barriques og har en frisk og frugtig, tør og karakterfuld smag. Stilen er solid og nøgtern, helt
uden sødme.
OSTLER VINEYARDS
Waitaki Valley
NEW ZEALAND
www.primewine.dk
Waitaki Valley ligger ved Waitaki River i den nordlige del af Otago (på New Zealands Sydø). Det
er ægte koldklima, og det ses på udvalget af vine - husk vi er et sted mellem Marlborough og
Central Otago. Meget almindeligt for New Zealand er det en familievirksomhed. Jim Jerram
havde opereret som læge i 29 år, inden han tog det store spring ind i vinens verden i 2004,
hvor han og hans hustru Annie høstede deres første druer. Det er Jeff Sinnott, der laver vinen,
Jims gode ven, Annies bror.
De har 8 ha, der giver Riesling, Pinot Gris og ikke mindst Pinot Noir. Deres topvine er
netop Audrey's Pinot Gris og Caroline's Pinot Noir, som de selv kalder deres flagskib. Alting er
så nyt her. Deres boutique winery med smagefaciliteter åbnede først i december 2009 og
ældste årgang er altså 2004.
OVERGAAUW WINE ESTATE
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.tedeum.dk
For den ældre generation af sydafrikanske vindrikkere er Overgaauw identisk med varme
hedvine, der i de mange embargoår roligt kunne kalde sig "portvin", men under Braam van
Veldens ledelse og med Chris Joubert som winemaker siden 1991 er der satset mere og mere
på bordvine, og især de røde lykkes godt.
Braam er tredje generation van Velden i nyere tid efter Abraham og David. Det var hans
bedstefar Abraham, der omdøbte ejendommen "By-den-Weg" til Overgaauw efter en fjern
forfaders ungpigenavn. Det var samme Abraham, der i 1909 begyndte at dyrke vin på
ejendommen, der stammer fra 1783. Abraham byggede også en vinkælder, hvor han lavede
bulkvin til de større producenter - og det fortsatte de med, efter at David var kommet til i
1945.
Først i 1970 begyndte de at lave vin under eget navn, og ved den nye lov i 1973 fik
Overgaauw lov til at kalde sig estate. Det var samme år, Braam kom med i den daglige drift,
efter at han var færdiguddannet i Geisenheim. Braam kastede sig over rødvinen. Han lavede
sin første Bordeauxblanding Tria Cordia i 1979 - ganske vist med en anelse Cinsaut indblandet og Sydafrikas første rene Merlot i 1982. I 2007 afløste Braams søn David Chris Joubert som
winemaker efter have været hans assistent i 5 år, så der er smuk kontinuitet.
Overgaauws druer vokser i de sydlige strøg af Stellenbosch Valley, hvor briser fra havet
giver kølighed, og granitten giver karakter. Det mærkes i deres udmærkede Chardonnay og
især i de røde vine. Topvinen er stadig Tria Corda, der altid er en Bordeauxblanding, men
indholdet af Cabernet Franc og Malbec kan svinge efter årgangen. I den seneste årgang (2005)
bestod den af 60% Cabernet Sauvignon + 20% Merlot + 20% Cabernet Franc. Vinen har lagret
18 mdr. på franske barriques. Også den rene Cabernet Sauvignon lagrer 16-18 mdr. på franske
barriques.
Den historiske "portvin" hedder nu Overgaauw Cape Vintage og er stadig et lokalt hit,
man ikke skal undervurdere. Brams far plantede de 5 portvinsdruer så langt tilbage som i
1949, men resultatet blev kun drukket af familie, venner og bekendte. Rygtet spredtes dog, og
den blev sat i produktion. Den laves stadig på "portugisiske" druesorter, sådan omtrent lige
meget Touriga Nacional, Tinta Barocca, Tinta Francesa, Souzão, Tinta Roriz og den sjældne
Cornifesto. I 1992 lavede van Velden en "port" på 100% Touriga Nacional for at fejre
ophævelsen af apartheid, de åbnede grænser - så det var sidste chance for at kalde deres
hedvin for "port".
RØDVIN
17/20
Overgaauw Tria Cordia, 2001 (2006), WO Stellenbosch
"Ret stram og bestemt, men også med en lille, finurlig druesødme. Cabernet'en er så
mineralsk, at det kun kunne være Sydafrika, men den Merlot, man aner i baggrunden, er blød
og mild nok til at pege mod Bordeaux. Dejlig vin, der begynder at vise lidt modenhed, men
stadig har mange gode år i sig. Den bliver blødere og rigere i glasset og får en endnu længere
og mere delikat smag."
PAARL
SYDAFRIKA
Paarl ligger umiddelbart øst for Stellenbosch og er næst efter Stellenbocsh Sydafrikas vigtigste
distrikt for rødvine. Området blev opdaget i 1658 og i løbet af et par årtier havde hvide
farmere overtaget landet fra de lokale hottentotter. Stedet var ideelt til vindyrkning: der var
varme, der var plads, der var vand. Først mange år senere begyndte man at analysere
voksestederne nøjere og tage hensyn til varierende slags terroir. Det specielle ved Paarl i
forhold til f.eks. Stellenbosch er, at de bedste vinmarker er omkranset af bjergkæder som
Simonsberg, Groot Drakenstein Mountains, Franschhoek Mountains og Klein Drakenstein
Mountains. Mellem disse bjerge findes nogle af Paarls allerbedste vinproducenter.
PADTHAWAY
South Australia
AUSTRALIEN
Padthaway ligger godt 60 km syd for Coonawarra og har nogenlunde samme undergrund af
terra rossa over limsten. De første vinstokke blev plantet så sent som i 1964, men
gennembruddet kom i 1980'erne, hvor de store i australsk vin fik øjnene op for mulighederne i
det nye distrikt. I løbet få år havde Orlando, Penfolds og Mildara plantet flere vinstokke, end
der var i forvejen, og især Lindemans var dygtige til at udnytte Padthaways særlige
egenskaber. Der er nemlig én stor forskel fra Coonawarra. Mens Coonawarra er skabt til røde
vine, er Padthaway tilsyneladende skabt til hvide. Især Chardonnay og Riesling lykkes godt i
dette koldklimaområde.
PALLISER ESTATE
Martinborough
NEW ZEALAND
www.laudrup.dk
De første vinstokke blev plantet i 1984, da nogle investorer gik sammen for at prøve lykken i
vinbranchen. I dag er Palliser privatejet og råder over 85 ha land i Martinborough. På trods af
havets nærhed er klimaet nærmest tempereret fastlandsklima, og det har fristet både Palliser
og andre producenter til at plante Chardonnay og Pinot Noir som i Bourgogne. De laver dog
også både Sauvignon Blanc, Riesling og Pinot Gris, foruden lidt frisk og udmærket
mousserende.
Winemaker Allan Johnson er efter min smag bedst til Pinot Noir. Den og de andre
enkeltdruevine laves i to serier. Bedst er "Palliser Estate", næstbedst "Pencarrow".
HVIDVIN
15,5/20
Palliser Sauvignon Blanc, 2007 (2010), Martinborough
"Det er som at drikke vellykket Sancerre: nyslået græs, modne stikkelsbær, tæmmet rabarber slet ikke aggressivt, men udfordrende. Den er virkelig aromatisk i næsen og kompleks i
smagen. Og så er den frisk, frisk, frisk - og ukompliceret."
154,00 kr.
15/20
Palliser Estate Pencarrow Sauvignon Blanc, 2011 (2012), Martinborough
"Ung, lys og let, med kontant syre og friske hilsener fra stikkelsbær og hyld. Den er lige så
brugbar som ukompliceret, nydelig, frisk, moden trods sin ungdom, lige til at skænke op og
drikke."
96,00 kr.
16/20
Pencarrow Chardonnay, 2012 (2013), Martinborough
"Pencarrow er Palliser Estates næstbedste Chardonnay, og den ligner storebror til omtrent
forveksling, også med smeltet smør, nødder og citrus, men den er mærkbart tre år yngre, og
selv om den er velbalanceret, har den ikke storebrors fornemme harmoni. Men en rigtig
nydelig Chardonnay er det, og med sin solide stil og sin fine syre en glimrende madvin."
129,00 kr. 97,00 kr. v/12 fl.
18/20
Palliser Estate Chardonnay, 2009 (2013), Martinborough
"Delikat, velbalanceret, med let ristet mildhed og stram, lidt mineralsk smag. Den har smeltet
smør i munden, nødder, citrus, en fornem syrebalance og en let røget kant. Gennemført
harmonisk og vellykket Chardonnay, der viser, hvorfor Martinborough er i samme rangklasse
som Meursault."
209,00 kr. 157,00 kr. v/12 fl.
RØDVIN
16/20
Palliser Pinot Noir, 2006 (2009), Martinborough
"Tør og kontant, med Martinboroughs lidt hårde, robuste frugt - og uden druesødme og
træsmag - det er bærfrugten alene, der profilerer. Den fortæller om mokka og mørk
chokolade, der ender med bitterstoffer. Stilen er altså mere kontant end indsmigrende, og
med sin tørre, konsekvent frugt er det en gedigen kødvin, der både har kød og blod. À propos
er det en dejlig kødvin."
179,00 kr.
17,5/20
Pencarrow Pinot Noir, 2009 (2012), Palliser Estate, Martinborough
"Det er sådan en som den her, der forklarer, hvorfor hudløse elskere af Pinot Noir foretrækker
Martinborough for Marlborough og Central Otago, og hvis man lukker øjnene og har lidt
fantasi, er det noget af det nærmeste, man kan komme klassisk Côte d'Or. Den har sikkerhed i
frugten, strenghed i strukturen og de mineralske underfundigheder, der er så karakteristiske
for Martinborough. Den udfolder en fint doseret druesødme i glasset, men ellers er stilen
stram og nøgtern. Det er en Pinot Noir med frugt, fylde og ikke mindst karakter. Og så er det
endda kun Allan Johnsons næstbedste Pinot fra Palliser Estate!"
231,00 kr.
Viña PARGUA
Maipo Valley
CHILE
www.propperiet.dk
Man kan se det på etiketterne, og de særligt kyndige kan måske også smage: Pargua er i
familie med Domus Aurea (se: Clos QUEBRADA DE MACUL). Og ganske rigtigt: det er samme
winemaker: Jean Pascal Lacaze, for han er partner i Pargua sammen med familien Peña, der
ejer Clos Quebrada de Macul, samt den chilenske miljøforkæmper Francisco Santa Cruz.
Ejendommen råder over 23 ha midt i Maipo Valley. Dygtige Álvaro Espinoza har også haft en
finger med her, og de sigter stadig mod økologisk og biodynanisk vindyrkning. De laver 6 vine,
men det er de to rødvine Pargua og Anka Pargua, der trækker smagsløg til.
Det er to blandingsvine, men de har bestemt ikke fast recept. Pargua 2006 bestod af
80% Cabernet Sauvignon + 8% Syrah + 6% Merlot + 4% Carmenère + 2% Cabernet Franc, mens
årgang 2007 bestod af 39% Carmenère + 30% Cabernet Sauvignon + 20% Cabernet Franc + 6%
Merlot + 5% Syrah. Anka Pargua er lige så vildledende. Den bestod i årgang 2006 af 50%
Cabernet Sauvignon + 15% Carmenère + 15% Syrah + 10% Merlot + 8% Cabernet Franc + 2%
Petit Verdot. I årgang 2007 var det lavet om til 30% Cabernet Franc + 27% Cabernet Sauvignon
+ 24% Merlot + 11% Syrah + 6% Petit Verdot + 2% Carmenère. Det er utroligt, at det kan gå
godt, men det gør det...
À propos hangen til økologi og biodynamik betyder Pargua fuldmåne på det lokale
indianersprog.
RØDVIN
16/20
Pargua, 2006 (2009), Viña Pargua, Maipo Valley
"Tørt saftig, med markant smag af cedertræ og vranten sveske - helt uden sødme. Stilen er i
det hele taget tør, tør og kontant, og først efter 20-25 min. i glasset vågner der en lille,
forsigtig druesødme, der dog kun er en dråbe i den store flaske. Cabernetsmagen bliver
tydeligere i glasset, nogle af kanterne slibes også af, og vinen bløder lidt op, men den holder
sig tør og reserveret. Den har både sund frugt og potent garvesyre, så det er en mere end
glimrende kødvin."
250,00 kr.
PARINGA ESTATE
AUSTRALIEN
www.smv.dk
Mornington Peninsula ligger SØ for Melbourne (Victoria) og er det sydligste vindistrikt på det
australske fastland - og hermed et af de køligste. Her slog Lindsay McCall sig ned i 1985, og det
er stadig ham, der ejer stedet og laver vinen. Der er beskedne 4,2 ha med Chardonnay, Pinot
Gris og - vigtigst af alt: Pinot Noir og Shiraz. Det er de to druer, der har skabt Paringas navn, og
for at få vin nok må McCall købe druer udefra.
Han er oprindeligt skolelærer, og han måtte slide længe, før drømmen om en
vinproduktion blev til virkelighed. Først i 1996 lagde han kridt og pegepind fra sig, og siden har
han været så dygtig og heldig at vinde en masse priser og bliver udnævnt til "Australian Winery
of the Year" af James Halliday (i 2007), og det er noget, der tæller "down under".
McCall laver sine 11 vine i tre serier. Basis er serien "Peninsula", der er lavet af egne og
indkøbte druer. Her er der tre vine: Chardonnay, Pinot Noir og Shiraz. Næste trin er "Estate",
hvor der er 5 enkeltdruevine, alle lavet af druer fra ejendommen: Riesling, Viognier,
Chardonnay - Pinot Noir og Shiraz. Endelig toppen "Single Vineyard", der er lavet af druer fra
ejendommens egne vinstokke og kun i de bedste år: Chardonnay - Pinot Noir og Shiraz. De to
sidstnævnte er toppen af Paringas top, og de har hidtil kun været lavet i 6 årgange. 2008 er
første årgang af Single Vineyard Reserve Chardonnay.
Single Vineyard Reserve Pinot Noir laves af de bedste druer fra de bedste parceller. Den
er markant fadlagret og forholdsvis holdbar af en australsk Pinot Noir med skruekapsel. Single
Vineyard Reserve Shiraz har fået et lille skud Viognier og 15 mdr. på nye franske barriques.
RØDVIN
16/20
Paringa Estate, Peninsula Pinot Noir, 2008 (2010)
"Kontant, tør og konsekvent stil. Frugten er sikker, syren dæmpet, vinen meget ung - men
meget lovende. Nu er den især robust, lidt pebret og ret venlig. Der er ingen sødme eller
solskin i glasset, men nydelig druekarakter. Den skal gemmes et par år."
130,00 kr.
PARKER COONAWARRA ESTATE
Coonawarra
AUSTRALIEN
www.laudrup.dk
Ejendommen med det forpligtende vinnavn har - i hvert fald så vidt jeg ved - ingen forbindelse
med den hurtigtsmagende amerikanske advokat, men har navn efter sin grundlægger John P.
Parker, der købte jorden her i 1985.
Parker Estate blev senere et "joint venture" mellem Parker og investorer udefra og ejes
nu af familien Rathbone, der også ejer Mount Langhi Giran og Yering Station. Ansvaret for
vinene lå i flere år hos Andrew Pirie, men han er tilbage på Tasmania.
Den ekstremt sanselige, mineralske og bærstruttende Terra Rossa First Growth er
flagskibet, der pynter sig med lånte fjer fra den klassifikation, der aldrig er blevet til noget.
Men retfærdigvis ville Parker Estate bestemt være placeret i 1. cru, hvis der havde været en.
Første årgang var 1988, der blev sendt på markedet i 1991.
Seneste årgang på markedet er 2005, der er blandet af 91% Cabernet Sauvignon + 9%
Merlot. Druerne er varmgæret (!) i 7 dage og macereret i 4-6 uger, hvorefter vinen har lagret
på små franske fade i 18 måneder før assemblage.
Jeg kan se af mine smagenotater af de ældste årgange - smagt på stedet - at stilen er
mindre stejl end i mange andre Coonawarravine. "First Growth" laves kun i særligt
fremragende årgange - der blev ikke lavet nogen i 1992, 1995, 1997, 2002 og 2003 - og er
noget af det nærmeste, man i Australien kommer "terroir-vine". Også de "almindelige" Terra
Rossa Merlot og Cabernet Sauvignon er glimrende vine med personlighed.
RØDVIN
18,5/20
Parker Terra Rossa First Growth, 2005 (2010), Coonawarra
"Allerede næsen er raffineret, med løfter om kamfer, jern og varme krydderurter. Smagen er
tør, stram og fyldig, med en saft der er overrumplende massiv, blød og balsamisk i første slurk
- og så allerede i anden klapper i og giver en knastør, metallisk mavepuster, der ender med bid
og flere jernholdige mineraler langt ude i eftersmagen. Smagen er kompleks, lang og
udfordrende, helt uden sødme - og først efter en time i glasset formildes den lidt. Det er ikke
en bordbombe, det er et mortérangreb på smagsløgene. Men for en gangs skyld er det en
nydelse at blive ramt. Det er virkelig en vin med karakter."
454,00 kr.
PATRICK'S VINEYARD
Macedon Ranges
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Macedon Ranges ligger i et gammelt guldgraverlandskab et par hundrede km N for
Melbourne. Her plantede ægteparret Noell og John Mcnamara i 1996-97 sølle 2 ha med Pinot
Noir i godt 600 meters højde, og højden og køligheden giver en lang vækstsæson og hermed
mulighed for veludviklede druer. Resultatet er en Pinot Noir med en spændende kombination
af bærfrugt, stødt peber og ristet egetræ.
PAUL CLUVER ESTATE
Elgin Valley
SYDAFRIKA
www.valuewine.dk
Paul Cluver laver sine vine - "Paul Cluver Wines" - på sit "De Rust Estate" i Elgin Valley, men
hans navn er mere kendt end ejendommens, så det beholder han til vinene. Han er egentlig
hjernekirurg, men efter at have lavet sin første årgang (1991) i 1993, blev han mere og mere
bidt af vineriet.
Elgin Valley ligger uden for det sædvanlige vinkort, en snes km SØ for Cape Towns
forstad Somerset West, hvor klimaet er omtrent som i Bourgogne, ganske vist lidt varmere,
men det opvejes af, at vinstokkene vokser i 400 meters højde. Cluver begyndte sit eventyr i
"joint venture" med Nederburg Wines, men er nu helt for sig selv.
Han er varm på "organic" vindyrkning og har mere held med sine hvide vine end med de
røde efter smag - selv om han både laver pæn Pinot Noir og har lavet Cabernet Sauvignon.
Chardonnay og noget så sjældent som sydafrikansk Gewürztraminer tæller på de hvide front,
ligesom både tør og sød Riesling. Sidstnævnte Weisser Riesling Noble Late Harvest er en meget
populær dessertvin.
Cluver begyndte sin vinkarriere i et "joint venture" ned Nederburg i 1987, men mærkede
ret hurtigt, at han nødt til at være sig selv
HVIDVIN
13,5/20
Paul Cluver Sauvignon Blanc, 2007 (2009), WO Elgin
"Lidt stikkelsbær, lidt hyldebær, lidt venlig syre, små mineralske nuancer - og især, ren, mild
druesmag. En frisk og nydelig Sauvignon Blanc uden aggressioner, bare med en forsigtig
antydning af udfordring. Glimrende madvin, efter min smag bedre til kødretter (og
smørrebrød!) end til fisk/skaldyr."
69,00 kr.
15/20
Paul Cluver Sauvignon Blanc, 2012 (2013), WO Elgin
"Næsen er mere hidsig end smagen, for den er mild og venlig, lige til der kommer en kort,
syrlig hilsen på grænsen mellem finish og eftersmag. Det gør den til en glimrende madvin,
frisk, træfri og tør."
99,00 kr.
16/20
Paul Cluver Chardonnay, 2011 (2013), WO Elgin
"Nervelægen Paul Cluver har den (forhåbentlig) beroligende bibeskæftigelse, at han også er
ansvarlig for familiens vine. Deres Chardonnay er i hvert fald ren nydelse - uden stress. Den har
ristet egetræ i næsen, frisk frugt i smagen, grape i eftersmagen. Den er markant oversøisk,
fjernt fra Bourgogne i stil og smag, men vellykket i forhold til sin egen recept. Egetræet kan
virke voldsomt, det samme kan grapens syre, men begge aftager med 10-15 min. luft og
senere i glasset. Den er kun til mad og pga. sin personlighed bedre til så meget andet end til
fisk."
129,00 kr.
PEGASUS BAY
Waipara/Canterbury
NEW ZEALAND
www.newworldwine.dk
Pegasus Bay er et familieforetagende, ejet og drevet af "The Donaldson Family" og med
Matthew Donaldson som winemaker. De understreger, at jorden er vigtig for vinenes stil: løss i
topjorden og 100 meter grus under den. Det giver strenghed og god dræning, men
strengheden må endelig ikke resultere i asketiske rødvine, mener Matt Donaldson.
De har lavet Pinot Noir siden 1991 og prestigeudgaven "Prima Donna" siden 1996. Den
laves kun i særligt vellykkede årgange, begyndende med 1996, 1999 og 2001. Som så mange
andre producenter på Sydøen er Pinot Noir flagskibet, men Pegasus Bay har andre gode
fartøjer i Reserve-serien, en glimrende Virtuoso Chardonnay med naturligt gær og 18 mdr.
fadlagring, en Maestro Merlot/Malbec og en botrytiseret Chardonnay, der fadlagrer i 24 mdr.
RØDVIN
17/20
Pegasus Bay Pinot Noir, 2002 (2006), Waipara
"Herlig næse med let og fin druesødme. Smagen bæres blødt og yndefuldt videre,
smagsløgene bekræfter, hvad næsen har opfanget, harmonien udvides og forlænges. Flot
oversøisk Pinot, der forener kølig strenghed i stil og momenter af tør frugt med en munter
druesødme og en lang, blød elskværdighed i glasset. Syren er neddæmpet, frugten dominerer,
den umiddelbare charme overmander. Prægtig madvin med druekarakter og solglimt."
225,00 kr.
Bodegas PEÑAFLOR
Mendoza
ARGENTINA
www.grupopenaflor.com.ar
Peñaflor har i mange år været giganten i argentinsk vin. Da det gik vildest til, bearbejdede de
årligt 200.000 tons druer - hvoraf dog kun 10% blev brugt til bedre vine.
Det var en enorm udvikling, siden Angelo António Polenta var emigreret fra Italien med
sin unge hustru i 1902 og straks skiftede navn til det mere spanskklingende Pulenta. Han købte
en klat jord på 5 ha i provinsen San Juan i 1914 og plantede vinstokke. Hans unge hustru døde
imidlertid i barselsseng i 1923, han selv året efter, da han blev knust af en druepresser.
Men der var 9 sønner, der stod klar til tage over, og selv om den ældste kun var 23, gik
de på med krum hals. I 1941 blev de børsnoteret, og i 1951 byggede de Argentinas største
vineri i Mendoza. Det fortsatte fremad og opad. I 1965 begyndte de at eksportere vin, og i
1970 købte brødrene Pulenta "Bodegas Trapiche" for at have et godt navn til de bedre vine.
Trapiche slog an, og i 1988 skiftede de familienavnet Pulenta ud med Peñaflor S.A. Men i
1997 solgte de aktiemajoriteten og gik langsomt ud af Peñaflor og tilbage til rødderne, for
brødrene Eduardo og Hugo Pulenta lavede i 2001 deres eget vinfirma og kaldte det "Pulenta
Estates".
Som en konsekvens af disse omvæltninger skiftene Peñaflor i 2002 navn til "Grupo
Peñaflor" med en amerikansk investeringsbank som ny hovedaktionær og fik helt ny ledelse og
organisationsform.
Se: Pulenta Estate Winery
Se: Trapiche.
PENFOLDS
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.hjhansen-vin.dk
Penfolds står for superlativerne i australsk vin. De var blandt de første, i mange år har de
været de største, vinene er altid mellem de bedste og pålideligste, deres Grange (Hermitage)
er nærmes pr. definition Australiens dyreste, og druerne vokser i det tørreste vinlandskab på
det tørreste kontinent. For at slå en værdig knude på alle disse superlativer er Penfolds ganske
enkelt det berømteste vinhus på den sydlige halvkugle.
Navnet stammer fra den unge læge Christopher Rawson Penfold, der sammen med sin
unge hustru i 1844 købte ejendommen Mackgill (nu kendt som Magill) med tilhørende 200 ha
land for den svimlende sum af 1200 engelske pund.
Som flere af sine samtidige kolleger var Penfold sikker på, at vinen kunne bruges i
sundhedens tjeneste. Han havde bragt stiklinger med fra Frankrig, og mens han satte sin
hustru til at plante dem, indrettede han konsultation i ejendommens solide stenhus, kaldet
"the Grange". Lidet kunne de ane, at dette sted og dette navn skulle gøre australsk vin
verdensberømt (se: GRANGE).
Da dr. Penfold døde i 1870, var der plantet 24 ha med vinstokke. De fleste druer blev
brugt til de populære hedvinstyper, men lidt efter lidt slog også bordvine igennem, og ved
århundredeskiftet havde Mary Penfold og hendes to kompagnon'er, svigersønnen Thomas
Hyland og kældermesteren Joseph Gillard sat sig på omkring 35% af al den vin, der blev lavet i
South Australia.
Efter Mary Penfolds død i 1896 kom Penfolds gennem nogle vellykkede
generationsskifter, og et halvt århundrede senere havde de udviklet vinarealet væsentlig i
Barossa Valley, foruden at de havde købt vinmarker i Eden Valley, MacLaren Vale, Auldana,
Griffith, Hunter Valley og Mincinbury.
Efter Anden Verdenskrig kom soldaterne hjem, og de blev fulgt af en strøm af nye
immigranter fra Europa, og hermed af mange potentielle nye kunder, der var vant til at drikke
bordvine og ikke hedvine. Også den unge Max Schubert kom hjem fra krigen, og da han i 1948
blev udnævnt til Chief Winemaker hos Penfolds, begyndte de "nye" tider, ikke mindst med
opfindelsen af Grange Hermitage (se: GRANGE).
Efter mange år med lutter fremgang gik det med Penfolds som med andre balloner, der
pustes for hårdt op, og til superlativerne kan føjes, at de i 1980'erne havde de største
økonomiske problemer af alle australske vinhuse. I december 1990 kom der omsider en køber,
da "South Australian Brewing Holdings" lagde 375 mio dollars for hele herligheden. Ejerskabet
varede dog ikke længe. Southcorp overtog ølaktierne i 1994 som et led i de mange
fusioneringer i 1990'erne, men i maj 2005 gik aktierne tilbage til øllet, da bryggeriet "Fosters"
erhvervede 50,9% af aktierne i Southcorp og dannede FGL Wine Estates.
Heldigvis ser den økonomiske turbulens i 80'erne og 90'erne ikke ud til at have haft
indvirkning på vinene. Penfolds laver stadig det største udvalgt af højkvalitetsvine i Australien,
og bortset fra Yattarna Chardonnay er de allesammen røde. Selv de mest ydmyge vine har lidt
karakter, og det er uhyre sjældent at finde en vin med Penfolds på etiketten - og skuffelse i
glasset.
Her er nogle af højdepunkterne:
Grange (Hermitage): se GRANGE.
Yattarna Chardonnay blev projekteret i 1992 med kodenavnet "Den hvide Grange", men det er
kun i ambitioner, de kan sammenlignes. Den har været på vej i mange år som en naturlig
hvidvin af høj kvalitet og har derfor logisk nok fået det lokale navn for "lidt efter lidt": Yattarna.
Den hedder også Bin 144, fordi der gik 144 interne smagninger og diskussioner, før team'et var
enige om vinen. Første årgang var 1995. Druerne kommer især fra Adelaide Hills, men der er
også bidrag fra kølige områder i Snowy Mountains (Tumbarumba) og fra Henty i Victoria. Den
er 100% fadgæret og lagres 18 mdr. på franske barriques.
St.Henri Shiraz blev lavet første gang i 1953, men første kommercielle årgang var 1957, så den
er samtidig med Grange. Den laves af Shiraz med et lille skud Cabernet Sauvignon og af Shiraz
fra mange lokaliteter og Cabernet Sauvignon fra Coonawarra og Barossa. Den lagres 18 mdr.
på store ældre (!) fade.
Magill Estate Shiraz er i modsætning til de fleste andre af Penfolds' topvine en single vineyard
wine, nemlig fra det historiske Magill Estate. Det er en 100% Shirazvin, der lagres 12-14 mdr.
på franske og amerikanske fade.
RWT Shiraz laves af druer fra Barossa Valley og er 100% Shiraz. Navnet betyder "Red
Winemaking Trial" og første årgang under dette navn var 1997. Druerne kommer fra
vinstokke, der er indtil 100 år gamle. Vinen lagres 12-15 mdr. på nye og delvis nye 300-liters
franske fade.
Bin 707 Cabernet Sauvignon er en enkeltdruevin af druer fra flere lokaliteter i South Australia.
Den lagres 18 mdr. på nye 300-liters amerikanske fade og har siden sin første årgang i 1964
været blandt Penfolds bedste rene Cabernetvine. Den laves ikke i alle årgange, f.eks. var der
ingen Bin 707 i 1995, 2000 og 2003. Bin-nummeret er kreeret af en marketingsmand fra
flyselskabet Quantas, fordi vinen skulle bruges på et Boeing 707!
Kalimna Block 42 Cabernet Sauvignon har været lavet siden 1948 af så gode druer (plantet i
1880'erne!), at de fristede Max Schubert til at lave en Grange Cabernet (se: GRANGE). Druerne
komme fra den berømte Block 42 i Kalimna Vineyard. Vinen lagres 18 mdr. på 300-liters
amerikanske fade.
Bin 60A, Bin 90A og Bin 920 er alle blandinger af Cabernet Sauvignon + Shiraz fra skiftende
lokaliteter. Især Bin 60A har nostalgisk betydning for australske vindrikkere - og for Penfolds.
Koonunga Hill er en populær blanding af Shiraz og Cabernet Sauvignon (ca. 70/30). Den blev
lavet første gang i 1976 og kaldes derfor også "Seventy Six".
HVIDVIN
14,5/20
Penfolds Private Release Chardonnay, 2009 (2011), South Eastern Australia
"Ren og frisk Chardonnay med tør, kontant smag, uden egetræ, uden dikkedarer, uden
tropiske ideer, bare frisk og ligefrem. Nydelig, diskret madvin."
65,00 kr.
15/20
Penfolds Thomas Hyland Chardonnay, 2007 (2010), Adelaide Hills
"Rund, fyldig og rigtig pæn Chardonnay, der har små tropiske tilløb i retning af ananas og
mango, men ellers er i ret stram og træfri Meursaultstil. Glimrende og let tilgængelig madvin,
der opfører sig diskret i glasset."
129,95 kr.
RØDVIN
16,5/20
Penfold's Thomas Hyland Cabernet Sauvignon, 2009 (2013), South Australia
"Det er et stykke familiehistorie, for Thomas Hyland var en ung officer, der ægtede den endnu
yngre frk. Georgina Penfold i 1862. Den er lavet i det, der kaldes "house style", hvortil der pr.
intern definition bruges vellykkede Cabernetdruer fra South Australia, i de senere år mere og
mere centreret omkring Adelaide. Stilen er også tør, nøgtern og kølig, med frisk, ren bærsmag
og behersket aftryk af egetræ. Den er så solid som navnet Penfold, altid pålidelig og ærlig, også
i denne årgang. Den er lige til kødet, saftig, tør og ukompliceret."
135,00 kr.
14/20
Penfolds Thomas Hyland Shiraz, 2003 (2007), South Australia
"Solskin, druesødme, sliksmag med hævet pegefinger, koncentreret solbær, godt camoufleret
egetræ - og 400 meter let tilgængelig, saftig velsmag for resten. Ekstremt oversøisk og alligevel
med en lille tør kant - og balancen i orden. Hyggevin lige såvel som madvin."
119,00 kr.
16,5/20
Penfolds Thomas Hyland Shiraz, 2010 (2012), Adelaide
"Supersaftig, solbærmættet, charmerende og fyldig - og overraskende tør og stram i
betrækket, selv om den har et venligt gemyt. Den har også garvesyre, der kommer sent og
hænger længe, og de 10-12 mdr. på fad har også givet karakter. Thomas Hyland har været
lavet siden 2000, egentlig som en kompleks samling af druer fra Barossa, Coonawarra,
McLaren Vale og Padthaway. Siden årgang 2006 har den haft Adelaide som oprindelse. Den er
stadig kompleks - og dejlig - og stadig Penfolds' bedste svar på en højt kvalificeret og tidligt
drikkelig hverdagsvin, dog vurderet ud fra australske priser."
135,00 kr.
15,5/20
Penfolds Bin 28 Kalimna Shiraz, 2001 (2006), South Australia
"Dybde, charme, stofrigdom. Ganske enkelt et glas koncentreret solskin, tilsat koncentreret
solbær, badet i koncentreret egetræ. Intens og fyldig som en liter olivenolie, frisk som
nyplukket frugt, vellavet, disciplineret - og dejlig. Den er næsten irriterende vellykket, så
ufransk og overstadig, uden terroir og klamme efterårsnætter, men dog med et lille mineralsk
mellemspil. Resten er ukompliceret, saftig og blød velsmag."
149,00 kr.
16/20
Penfolds Bin 28 Kalimna Shiraz, 2007 (2011), South Australia
"Den ligner sig selv - og det er jo heldigt nok at være genkendelig, når stilen er vellykket og
anerkendt. Solbær, solskin og egetræ. En håndfuld af hver - og ikke for meget af noget. Saftig
og med solens egen sødme og charme, tilsat et forsigtigt drys stødt peber og lidt mild kokos.
Den smager som en sommeraften ved grillen - efter en lang solskinsdag. Der er glæde i glasset,
foruden solbær og solskin."
169,95 kr.
16/20
Penfolds Bin 128 Shiraz, 2002 (2007) South Australia
"Blød, saftig, tør og blødt charmerende, med mere mild og venlig frugt end mineralske aftryk.
Stødt peber, svesker, engelsk lakrids - og med en bærfrugt, der overdøver anelsen af ungt
egetræ. Robust og alsidig, blød og saftfuld og med australsk Shiraz' evne til at formidle solskin
ned i glasset, så solen varmer uden at svide."
149,00 kr.
18/20
Penfolds Magill Estate Shiraz, 1999 (2006), South Australia
"Tæt og gådefuld næse, der indeholder både blomme og eucalyptus. Smagen har mere
blomme, raffineret blomme, der slutter med kort og bestemt garvesyre. Den har muskler og
potens, men så sandelig også sovende, feminine træk, der vågner og udfoldes yndefuldt i
glasset efter 20-30 min. - i skarp konkurrence med udblødt engelsk lakrids og sveskesovs. Som
andre feminine kræver den tålmodighed."
429,00 kr.
18,5/20
Penfolds St.Henri Shiraz, 1998 (2006), South Australia
"Stor, flot næse med sorte bær, tjære og lakrids. Smagen er blød og delikat, med flere sorte
bær, mere tjære og især mere engelsk lakrids. Uden at være moden er den afklaret,
drikkevenlig og imponerende i alle sine dimensioner. Udover sig selv ligner den ædel Pauillac
af meget høj kvalitet, med samme bærdominans, samme massive saft og samme raffinerede,
maskuline selvsikkerhed.
429,00 kr.
19,5/20
Penfolds St.Henri Shiraz, 2007 (2012), South Australia
"I 1980'erne markedsførte Penfold's St.Henri under slogan'et "den australske rødvin, der gør
franskmændene grønne i hovedet af misundelse," og der er noget om det. Den er simpelthen
suveræn. Den første kommercielle årgang var 1957, så årgang 2007 fejrer 50-året, og den er
ikke alene født samtidig med topvinen Grange, den minder også om den. Tidligere var der lidt
Cabernet i, men nu laves den 100% af Shiraz, og resultatet er overdådigt: Den er blød, blød,
blød, blødere end silke, mild og smygende, sikker og selvsikker. Efter 20-25 min. i glasset
forekommer den at være ud over det menneskelige og ind i det guddommelige.
Dimensionerne er imponerende. Den har længde, den har dybde, den har bredde, og frem for
alt er den aristokratisk. Den spiller ikke med musklerne, selv om den har dem, den kæler ikke
bare for at være kælen, den markerer sig uden neonlys og høje råb. Det er en stor vin med en
stor fremtid og alligevel allerede drikkelig nu."
505,00 kr.
PENNYFIELD WINES
Riverland
AUSTRALIEN
www.primewine.dk
Adressen er Riverland, Australiens flade vinørken ved Murray River (se: Riverland). Hertil
ankom i 1912 to brødre, Bill og Len Pennyfield, og købte sig en klat land i det relativt nye "Berri
Irrigation Area", hvor der altså kunne kunstvandes - og uden kunstvanding kan der ikke gro
noget i Riverland.
Brødrene sled og slæbte, plantede Sultandruer og frugttræer, giftede sig og fik børn - og
delte til sidst "ejendommen" i to dele. I dag er det, så vidt jeg ved, direkte efterkommere af
brødrene Pennyfield, der driver firmaet. I 2000 kunne de tage et nyt vineri i brug.
Der findes to serier: "Pennyfield" og "Cragg's Creek". Det er franske druer og
ukomplicerede vine, som de ofte er i Riverland. Til gengæld er de heller ikke så dyre...
PEOS ESTATE
Western Australia
AUSTRALIEN
www.hallervine.dk
Den makedonske familie Peos har dyrket vin mellem One Tree Bridge og Manjimup langt mod
syd i Western Australia i mere end et halvt århundrede, men først i 1996 valgte de fire brødre
Vic, John, Kon og Chris at gå sammen og købe en vingård for at lave lidt bedre vin.
Deres topvin er Peos Estate Four Aces Shiraz.
RØDVIN
15,5/20
Peos Estate Four Aces Shiraz, 2004 (2008), Manjimup
"Blød, lækker og harmonisk Shiraz, domineret af mokka, stødt peber og mørk chokolade. Stor
fylde, mild syre, men luft gør underværker, og vinen udfolder sig nydeligt og disciplineret i
glasset efter 10-15 min. Robust og udholdende. Den kan drikkes nu - husk iltning - men den
kan med fordel gemmes min. 3-5 år."
175,00 kr.
PEREGRINE
Central Otago
NEW ZEALAND
Importør: INGEN
Varemærket er en vandrefalk - a peregrine falcon - for de trives i de øde bakker i Gibbston
Valley. Der er flere ejere, flere parceller og flere kontraktforhold, men det vigtigste er, at vinen
er god, og det er den. Første årgang Pinot Noir var 1998 (!), og år efter år er det lykkedes dem
at lave fint peberkrydrede vine indpakket i lækker saft. Moden, sund frugt og franske egetræ
går godt i spænd her.
De laver både Riesling, Pinot Gris og Gewüztraminer, men vægten er på de røde, og det
vil sige Pinot Noir. Deres topvin hedder Peregrine Karearea Pinot Noir, der laves af de bedste
druer fra flere forskellige parceller på ejendommen. Produktionen er begrænset, kvaliteten
lovende.
PETALUMA
Adelaide Hills
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Endnu i nogen tid bliver man nødt til at tale om "Petaluma med Brian Croser" og "Petaluma
efter Brian Croser", for han er en markant personlighed, og det var ham, der grundlagde
Petaluma i 1976 - og han solgte sit livsværk til det new zealandske bryggeri Lion Nathan i 2001
og trak sig derefter langsomt tilbage til andre gøremål, se f.eks. Tapanappa.
Croser er af årgang 1948, født og opvokset i South Australia. Han blev udlært på
Roseworthy i Adelaide og straks ansat hos Thomas Hardy. Han var lovende og blev sendt på
"dannelsesrejse" til det fjerne vinland Californien, hvor hans tunge slog knuder, da han
oplevede en lille, søvnig by, der var centrum for den lokale kyllingeproduktion. Petaluma hed
den. Han tog navnet med sig baghovedet, for det kunne bruges, når han en dag ville begynde
at lave vin for sig selv.
Han nåede at lave nogle ret omtalte hvidvine hos Hardy, inden han midt i 70'erne
begyndte at se sig om efter et godt sted at købe jord. Efter omhyggelig research valgte han en
plet i Picadilly Valley øst for Adelaide. Her var ca. 5 køligere end i Adelaide, og der var især
køligere i længere tid af dagen. Jorden var opskyllet havbund, så der var naturlige mineraler,
der var et ret højt indhold af jern, og der var rent vand, så det eneste problem var risikoen for
frost.
Hans nye vineri stod færdigt i 1979, med hjælp fra bl.a. Len Evans og Dennis Horgan
(Leeuwin). Croser ville satse på druer, der ville egne sig til mousserende vin i det kølige klima,
og som i Champagne blev det naturligt nok Chardonnay og Pinot Noir - og herudover Riesling
og Merlot. Men altså hverken Cabernet Sauvignon eller Shiraz, og det var meget u-australsk.
Han vidste, hvad han ville - og han gjorde det: lavede en australsk "Champagne" så tæt
på den ægte vare, at hans vin vandt mange blindsmagninger, og den vandt i hvert fald mange
hjerter. Han var så økologisk, som man kunne være dengang, streng og kompromisløs. Jeg
besøgte ham et par gange i 1990'erne, mens han forresten var præsident for alle australske
vinproducenter.
Da vi sad og smagte på hans fremragende mousserende vin, spurgte jeg efter forholdet
mellem de to klassiske druer, og blev noget overrasket over, hvordan det kunne svinge fra år
til år. Med Chardonnay nævnt først lød det i årgang 1985 på 90-10, i årgang 1991 på 50-50 og i
årgang 1992 på 35-65. Altså langt større udsving end i Champagne.
Croser fik hurtigt tilnavnet "Kongen af Adelaide Hills", og den ene glimrende
koldklimavin efter den anden strøg ud på verdens bedste middagsborde. I 1992 købte han
"Tim Knappstein Vineyards" og i 1995 Mitchelton - foruden en masse jord rundt omkring.
Kapitalen kom især fra Champagnehuset Bollinger, der blev medejer, da Croser sendte
Petaluma på Børsen. Croser havde allerede i 1985 købt et lille stykke jord i Oregon (USA) til sig
selv for at lave Pinot Noir, så man havde fået at varsel om, at han en skønne dag ville opsøge
nye eventyr. Alligevel var det en overraskende nyhed, at han i 2001 solgte sin aktiemajoritet til
new zealandsk øl.
Nu står Andrew Hardy for vinene hos Petaluma. De to kølige Chardonnay'er Picadilly
Valley og Tiers er stadig markante og elegante. Sidstnævnte blev lanceret i 1996 som hvid
topvin og har markeret sig som en af Australiens mest pålidelige top-Chardonnay'er - og en af
de dyreste.
Druerne kommer fra vinstokke, der blev plantet i 1978, og den er 100% Chardonnay og
sig selv. Nu laves der også Shiraz i Adelaide Hills og rødvin i Coonawarra, men det er stadig de
mousserende vine, der spreder navnet Petaluma og Croser, for det hed den fineste af dem,
den med den lille kantede etiket.
PETER LEHMANN
Barossa Valley
AUSTRALIEN
www.kogs.dk
Det er skæbnens ironi, at det ifølge lægerne ikke var den foruroligende mængde af cigaretter,
der i juni 2013 fik bugt med Peter Lehmann, men nyresvigt. Det var en af Barossa Valleys
allerstørste personligheder, der ikke kunne mere, og ikke alene en personlighed, men et
festligt og frodigt menneske.
Der har altid været format over ham, både fysisk og menneskeligt. Han har i årtier været
en af dem, man altid lyttede til, og han har siden 1980, hvor han begyndte for sig selv, været
en af den berømte dals bedste producenter.
Han havde noget af det i bagagen hjemmefra. Han er Barossamand i 5. generation, søn
af en lutheransk præst, og kom i 1947 som 17-årig i lære hos Yalumba, for hvad skulle man
lave i Barossa Valley, hvis man ikke lavede vin. I 1960 kom han til Saltram, hvor han
avancerede til at blive Manager og have ansvaret for aftaler med de mange små drueavlere.
Det gik godt indtil 1977, da Saltrams britiske ejere forlangte, at aftalerne skulle være på
skrift og bindende, men det var der ikke tradition for, og Lehmann mente, det ville stille
drueavlerne i en urimeligt vanskelig situation, da meget tegnede på overproduktion i 1978.
Første forhindring blev passeret, men så kom den næste: Saltram blev i 1979 købt af
spiritusfirmaet Seagram, og så skulle alt køre efter strammecanadiske retningslinier.
Det gav Lehmann inspiration til at lave en social revolution i Barossas vinlandskab. Han
havde ingen penge, men med økonomisk støtte fra ligesindede lykkedes det ham i 1980 at
grundlægge en vinproduktion uden at have en vinstok eller så meget som en skefuld jord. Han
havde ikke andet end gejsten, aftaler med et par hundrede små drueavlere om at aftage deres
druer og sin egen rutine.
Men det lykkedes. I 1986 vovede han at lægge navn til, men knap var "Peter Lehmann
Wines" kommet på brevpapir, for nye farer lurede. Nogle af de oprindelige investorer havde
solgt deres andele til et investeringsselskab, der pludselig havde brug for likvid kapital og satte
andelene til salg. Ad omveje - fordi der ved en fejltagelse blev sendt en fax, som Lehmann
opsnappede - erfarede han, at giganten Orlando Wines ville købe ham ud. Men igen gik han til
modstand og fik skrabet midler sammen, så Orlando kunne holdes væk, og efter nogle
turbulente år kunne firmaet så børsnoteres i 1993.
Han markerede de nye tider med at købe det første stykke jord året efter - selv om det
var mod hans principper at eje jord på bekostning af at købe druer fra de små avlere. Men han
lod sig friste af den 18 ha store Stonewell Vineyard, som han tidligere havde købt druer fra.
En ny økonomisk nedtur førte "Peter Lehmann Wines" i armene på Allied Domecq, men
i efteråret 2003 slap de ud af deres favntag og har siden været del af den
schweizisk/californiske Hess Family Estate sammen med Hess Winery i Napa Valley, Glen
Carlou i Sydafrika og Bodega Colomé i Argentina.
Topvinene sælges i dag under navnet "Ambassador Range". Der er to hvidvine og 4
røde:
Margaret Barossa Sémillon er opkaldt efter Peter Lehmanns hustru og er noget så sjældent
som en fadlagret Sémillon.
Wigan Eden Valley Riesling er stadig en af Australiens fineste Rieslingvine. I modsætning til
Sémillon'en modner den på flaske.
Stonewell Shiraz er iflg. Peter Lehmann selv hans optimale Shiraz fra Barossa. Druerne kommer
fra ret tør jord i Greenock, Stonewell. Den er fadgæret og fadlagret og frigives først efter 5 år.
Eight Songs Shiraz har navn efter 8 malerier. Druerne kommer fra forskellige parceller i
Barossa.
Mentor er en "Bordeauxblanding" med overvejende Cabernet Sauvignon (ca. 70%) og Merlot,
Malbec og Shiraz for resten. Den får ca. 18 mdr. på franske barriques. Den er opkaldt efter
Peter Lehmann, de små drueavleres "mentor" (vejleder).
The Futures Shiraz laves uden "fast opskrift", den skal afspejle årgang, fantasi - og Barossa. Den
fadlagrer typisk i 18 mdr.
MOUSSERENDE
17/20
Peter Lehmann Black Queen, Sparkling Shiraz, 2000 (2008), Barossa
"Moden, frugtkoncentreret, tung og meget personlig - lige præcis med smagen af solid
Barossa-Shiraz suppleret med et bredt, velfungerende skum. Den har krop, den har endda
mere end krop, nemlig pondus - den har bærfrugt, friskhed og format. Syren er diskret som
ofte i Barossa Shiraz, men vinen er en virkelig "hitter" for elskere af saftpotens, Shiraz - og
noget helt anderledes. Den solide bærfrugt kombineret med bruset og lidt syre gør den også
spændende som madvin, især til kød, næppe til fisk."
189,75 kr.
17,5/20
Peter Lehmann Black Queen, Sparkling Shiraz, 2001 (2010), Barossa
"Jeg må tilstå ligeud, at dette er en af de festligste rødvine, jeg kender. Den er lavet af druer
fra 40 år gamle vinstokke - 100% Shiraz - og har lagret på flaske i 6 år, før den blev degorgeret i
juli 2008. Det er ikke en mousserende rosévin, men en kompakt rødvin med bobler, og sådan
skal den behandles og bruges: store glas, kød på bordet. Jeg overraskes hver gang over, hvor
tør den er, tør og potent, med vellykket syre og solid bærfrugt. Den har bid, så den skal ha'
mad. Dejlig, dejlig."
189,75 kr.
RØDVIN
16/20
Peter Lehmann Lyers, 2010 (2013), Barossa
"Der er næppe nogen anden vin i verden, der er blandet af Shiraz, Tempranillo, Mourvèdre og
Grenache. Det er afgjort Shiraz, der har kommandoen i glasset, men den charmerende, tørt
pebrede smag med lidt formildende solskin suppleres fint med især Tempranillos krydrede
bidrag. Den har en robust, solkrydret sødme og er en meget personlig og hyggelig vin, der med
alle sine forskellige kvaliteter vil få et lykkeligt parløb med vildtet. Peter Lehmann, der så
længe jeg kan huske har haft udmattede lunger pga. (alt) for mange cigaretter, døde af en
nyresygdom i juni i år - det er endnu en god grund til at tage hans Layers med til bords."
125,00 kr.
16,5/20
Peter Lehmann Cabernet Sauvignon, 2008 (2013), Barossa
"Det er den almindelige Cabernet fra en producent, der er kendt for aldrig at lave almindelige
vine. Den er tæt, saftig, tør og let mineralsk, og så er den ikke mindst født i Barossas varme af
fuldmodne druer, nænsomt dyppet i mørk chokolade, men uden aftryk af egetræ og med en
blød og venlig garvesyre. Vellavet, velsmagende, vellykket. Den kalder på kød, men den er så
venlig og saftig, at den slet ikke behøver kød."
135,00 kr.
18/20
Peter Lehmann Mentor, 2000 (2007), Barossa
"Harmonisk, dyb og mangedimensional, med saft og struktur, sorte bær og et stænk mokka i
baggrunden. Den er tæt, vellavet og veloplagt, saftig og mild, ret stram og med fint, afstemt
syre. Den solmodne frugt er helhjertet Barossa, men den sikre, stramme stil peger mod
Bordeaux. Prægtig madvin, der kan nydes nu eller gemmes i min. 3-5 år."
319,75 kr.
18/20
"Tæt, solid solbærnæse. Smagen er blød og smygende, saftkoncentreret og med en enorm
udfoldelse i munden, hvor modne solbær, brombær og mokka vælder ud over smagsløgene.
Bærfrugten er så intens og overbevisende, at fornemmelsen af nyt egetræ kun bliver en
fornemmelse - men træet giver dog balance og karakter. Flot, opulent Cabernet, der spiller
med musklerne, men uden at misbruge dem. Den bør iltes 15-20 min. eller gemmes 3-5 år."
310,00 kr.
18,5/20
"Solbær og sundhed. Den emmer af solskin, koncentrerede druer og modne sorte bær.
Balancen er vellykket. Den kåde og veloplagte Cabernet får lige præcis lov til at lege lidt med
smagsløgene, men ikke mere, så bliver den kaldt til ro og orden, og velsmag og harmoni
strømmer ud af glasset. Oversaftig, overdejlig, tør og så potent, at der er både egetræ i
baggrunden og tørstof i forgrunden. Mentor holder sin position som en af Barossas - og
hermed Australiens - ypperste og mest stramme og disciplinerede Cabernetvine. 6 år gammel
kan 2004'eren drikkes nu med 10-15 min. iltning eller gemmes i 3-5 år. Ærgerligt at man ikke
kan gøre begge dele..."
310,00 kr.
18/20
Peter Lehmann Mentor, 2006 (2013), Barossa Valley
"Årgang efter årgang holder Mentor stædigt og sikkert sin position som en af Australiens mest
kompromisløse og stilsikre Cabernet'er - i årgang 2006 lavet af 100% Cabernet Sauvignon.
Druerne kommer fra klassiske adresser i Barossa Valley, og 18 mdr. på franske barriques har
suppleret den friske bærfrugt med røg, nænsom træsmag og garvesyre. Det gør vinen robust,
tør og urokkelig - og bag den stålsatte facade med et glimt af mild druesødme. Den bliver mere
venligt saftig efter en time eller to og skal enten gemmes 3-5-10 år eller iltes godt."
279,00 kr.
15,5/20
Peter Lehmann Barossa Shiraz, 2009 (2012), Barossa
"Det er ganske enkelt en af de mest fuldblods Barossa Shiraz'er, der laves: bærmættet, sund,
struttende, halvfed, blød og med en sammensmeltning af sødme og røg fra egetræet.
Simpelthen en klassisk Shiraz, der lever op til de tre store S'er i Barossa Valley: Solskin, Solbær
og Charme..."
125,00 kr.
15/20
Peter Lehmann Weighbridge Shiraz, 2010 (2012), South Australia
"Weighbridge har navn efter den vejerbod, hvor Peter Lehmann i de grønne dage stod og
vejede de små drueavleres druer, så der kunne afregnes med dem. Vinen er lige så
ukompliceret og jovial som mesteren selv, blød, veloplagt, solkrydret, usnobbet. Det er Shiraz
som charmevin, saftig, pebret, træfri og lige til at skænke op - også som et glas hygge uden
mad."
91,00 kr.
15/20
Peter Lehmann, The Futures Shiraz, 2003 (2008), Barossa
"Crèmet næse, der oser langt væk af intens bærsaft og egetræ. Det samme gør smagen, men
der er rygrad i marmeladekrukken, og den er slet, slet ikke vulgær - tværtimod går fedmen på
kur i glasset og taber mange tomme kalorier, mens moden frugt og mild garvesyre spænder
livremmen nogle huller ind. Efter 15-20 min. i glasset virker kuren: den modne, saftige og efter
australsk målestok ganske stramme smag overtager profilen, og herefter venter et glas herlig,
afklaret, frugtig og let elskelig Barossa Shiraz. Den er ung af sind og kan gemmes i 5-10 år ellers skal den iltes."
149,75 kr.
14/20
Peter Lehmann, The Futures Shiraz, 2006 (2010), Barossa
"Tør, djærv og saftig, med solid druesmag og fint medspillede aftryk af egetræ. Blød og
behagelig vin, der er lige så vellavet og konsekvent som ukompliceret. En let druesødme
dukker op efter 10-15 min. i glasset og giver lidt venlig charme. Alsidig og let forståelig
madvin."
149,75 kr.
16/20
Peter Lehmann The Futures Shiraz, 2008 (2012), Barossa
"Serien The Futures er ret ny - og ret gammel, for da Peter Lehmann i 1980 følte sig presset til
at begynde for sig selv, kaldte han sine første vine The Futures, fordi køberne betalte på stedet
og fik vinen to år senere. Han havde ganske enkelt ikke likvide midler. Derfor er vinene i serien
også typiske, klassiske, fuldblods Barossa vine, lavet af særligt udvalgte druer og i dette
tilfælde med 18 mdr. på fad. Trods egetræ og fuldmodne druer er vinen i nydelig balance,
holdt i stram hånd, og uden påtrængende sødme. Dejlig, robust madvin og et markant
visitkort."
155,00 kr.
19/20
Peter Lehmann, Eight Songs Shiraz, 2002 (2007), Barossa
"Saft, kraft, bærfrugt og råstyrke, cigarkasse og sveskesovs. Potent og vellavet Barossa Shiraz,
der med sin konsekvente, sveskede smag og sine fine mineralske nuancer går lige i hjertet på
en Shirazelsker. Tør, koncentreret, karakterfuld og med bare en dråbe, disciplineret sødme,
der fortæller, hvor den kommer fra. Fremragende kødvin, der vil elske en udfordring nu og
kæle mere nuanceret om 3-5 år."
329,75 kr.
18,5/20
Peter Lehmann, Eight Songs Shiraz, 2004 (2010), Barossa
"Tæt, kompakt solbærnæse, tæt solid solbærsaft. Koncentreret og opulent Shiraz, der dog
trods sine massive dyder og sin saftpotens holder en glimrende balance, fordi bærsmagen er
tør, og der er solidt aftryk af let røget egetræ. I glasset udvikles brombær, mokka og
krydderurter (!), og vinens fløjlsbløde struktur giver både charme og karakter. Det er en
sværvægter, der endnu er alt for ung. Ilt den 15-20 min. eller gem den i 5-10 år - det sidste er
det mest retfærdige."
325,00 kr.
18,5/20
Peter Lehmann Eight Songs Shiraz, 2005 (2012), Barossa
"Titlen hentyder til 8 historiske tegninger, der hænger på Peter Lehmanns kontor. De betyder
noget for ham, og det gør vinen også. Den er lavet af særligt udsøgte druer fra Barossa, derfor
er den krystalklar i stil og smag, målrettet, intens, saftig, tør og potent. Sorte bær og frisk
mokka enes kammeratligt i glasset, og selv om den har rundet 7 år, er den stadig ung og
knøset. Den er også blød, fyldig og lidt lakridset i sin lange eftersmag, og den afviser blankt alle
tilløb til kælen sødme. Stoisk er den, et lille mesterværk som Rod Schuberts tegninger. Ilt den
15-20 min. eller gem den 3-5 år."
289,00 kr.
19/20
Peter Lehmann Stonewell Shiraz, 1999 (2005), Barossa
"Dyb, varm og tør næse. Smagen er intens og mættende, saftkoncentreret og ganske stram i
stil. Efter 20-25 min. i glasset åbner den for godteposen og viser sit væld af forskellige nuancer,
fra chokolade og svesker til solbær, røg, rosiner og mineraler. Den er rig, og rigdommen er
bygget logisk op. Den bryster sig først, så åbner den sig i vifteform, og den ender med at
servere en stor, saftig oplevelse til langt ud i eftersmagen. Den er anderledes og mere
kompakt end en stor Rhônevin, dens saft er mere koncentreret, dens frugt mere solmoden,
men den er lige så selvstændig og strengt opdraget. Noget nyristet egetræ har været
impliceret - uden at overdøve - så jeg ville trygt gemme den foreløbigt i 3-5 år. Og gå og glæde
mig..."
19/20
Peter Lehmann, Stonewell Shiraz, 2001 (2007), Barossa
"Blød, silkeblød, og sart peberkrydret. Mildt og lækkert saftig, svesket og frugtig - og endnu lidt
lukket. Først efter 15-20 min. i glasset udfolder den sin medfødte charme og sine særlige
evner, der rækker fra engelsk lakrids, mørk chokolade og natsorte svesker til ung cigarkasse og
metalliske finesser. Kompleks og overbevisende, saftkoncentreret, tør og konsekvent.
Fremragende og ret stram oversøisk Shiraz, der er et godt bevis på, at Rhône ikke er alene i
verden. Der er karakter i hver dråbe, velsmag i hvert sip. Flot madvin i dag og i de kommende
5-10 år."
339,75 kr.
19/20
Peter Lehmann, Stonewell Shiraz, 2002 (2010), Barossa
"Tør, stram, blød og potent. Det lyder sammensat, og det er den. Af natur er denne topvin
mere tør end en Barossa Shiraz plejer at være, men det er heller ikke en almindelig vin, det er
et koncentrat af kærlighed og kyndighed, gamle vinstokke og bærpotens på egetræ. Den virker
endnu mere kontant og tør end den fremragende 2001'er, den har ikke en dråbe sødme før
efter 20-30 min. i glasset, og selv da er den ret tør, efter smagen at måle mindst lige så tør som
Grange. Selv efter en time i glasset smager man tydeligst strenghed og cigarkasse - måske lidt
solbær ude i horisonten. Men den er ung, den bør iltes eller gemmes - selv om den er en
oplevelse nu. Hvad der tabes i potens vindes i elegance. Jeg ville gemme den 3-5 år."
339,75 kr.
19/20
Peter Lehmann Stonewell Shiraz, 2006 (2012), Barossa
"Stonewell Vineyard var den første klat jord, Peter Lehmann købte, så intet under, at vinen
betyder noget særligt for ham og er hans topvin. Den har også alt, hvad hjertet kan begære af
stram, potent Barossa Shiraz, lige fra intense sorte bær, tjære og engelsk lakrids - over smagen
af solskin og sødmefri modenhed til aftrykket af egetræ og fornemmelsen af garvesyre. Den
udfolder sig trevent og langsomt i glasset og viser en topproducents topvin, der tydeligst kan
beskrives i dens tre fremtrædende egenskaber: tør, stram, potent. Ikke et eneste dryp sødme
er der sluppet med i karret, så der skal mad på bordet, allerhelst kød. Efter 30-40 min.
begynder den at udfolde mineralske toner, så det kan den også. Den kan næsten alt."
339,00 kr.
PIRIE ESTATE
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Andrew Pirie er pioneren i tasmansk vin og skaberen af øens efterhånden meget værdsatte
koldklimavine. Han grundlagde "Pipers Brook" i 1974, og han gjorde Rosevears Vineyard
berømt, da han overtog arbejdet med deres vine i 2004. Da Tamar Ridge overtog Rosevears i
2006, "fulgte han med" og står nu for Tamar Ridges vine - foruden for sine egne få. Han har
sådan set ikke noget estate selv, men snarere "kælderplads", hvor han kan udvikle sine
mousserende og sine hvide koldklimavine.
Det var en stor dag for tasmansk vin, da han i 2005 kunne fejre 10-året for sin første
mousserende Pirie med en relancering. Også den nye udgave var lavet efter
"Champagnemetoden" og af Champagnedruer: Chardonnay + Pinot Noir. Men denne var hans
eget værk, den første i 1995 var lavet i samarbejde med teknikere fra Champagnehuset Louis
Roederer.
Da jeg besøgte ham hos Rosevears i 2005, kaldte han sig "en pensionist, der var begyndt
forfra". Han havde også været med i mange år. Han blev dr.phil. i viticulture i 1977 med
speciale i koldklimavine, og det har optaget ham siden. Han har ingen druer selv, men
kontrakter med flere små drueavlere, sådan som bl.a. Peter Lehmann startede i Barossa
Valley.
Allerede i 1974 var Pirie begyndt at plante vinstokke ved Pipers Brook, hvor han i de
følgende år lavede Tasmanias første koldklimavine, først bordvine, derefter mousserende.
Nu er der gået mere end en menneskealder, og pensionisten har stadig nok at se til. Han laver
egne bordvine i tre serier: jævne, let drikkelige under navnet "South", de mere sammensatte
som "Pirie Estate og de bedste under navnet "Pirie Reserve". Foruden den mousserende er det
Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Noir.
PIERRO
Margaret River
AUSTRALIEN
www.kbvin.dk
På et besøg i Western Australia omkring årtusindskiftet havde jeg besluttet, at jeg ville smage
Pierros Chardonnay, der allerede var blevet en lokal kultvin. For en sikkerheds skyld kørte vi ud
til ejendommen ved Margaret River, men forgæves. Den flinke dame i det lille boutique winery
så overbærende på os, men vi måtte da kunne vide, at den vin var udsolgt omtrent inden den
var lavet. Hun mente imidlertid, at der var en vinhandler inde i Perth, der måske havde nogle
flasker til overs - og i hvert fald var der en agent i Chicago...
Vi endte med at købe en flaske (til maden!) på en restaurant, og så mødte vi forresten
Pierros ejer dagen derpå, for han er gift med den ældste af familien Cullens piger. Og til
beroligelse var han også målløs over den succes, hans Chardonnay havde fået.
Michael Peterkin hed han, og han var som så mange andre af Western Australias
succesrige vinfolk egentlig læge. Men efter sin eksamen tog han en ny, denne gang som
ønolog ved det anerkendte fakultet Roseworthy i Adelaide i 1977, og tre år senere (1980)
etablerede han sig ved Margaret River.
Ejendomshandleren ville have solgt ham en helt anden ejendom, for den var velplejet og
der var græs og blød muld overalt, så det måtte være let at dyrke vin, men Peterkin var ikke
tilfreds med den, så han blev kørt ud til en anden, som ejendomshandleren nærmest
skammede sig over at vise frem, for det var lutter klippestykker og granitjord, og så var den så
ujævn, at den var svær at slå med en græsslåmaskine. Den jord ved Willyabrup købte Peterkin.
Han var påvirket af Richard Smarts ideer om nænsom kunstvanding og var sikker på, at i
stedet for at vinstokkene nærmest gik i stå 2-3 mdr. før høsten pga. vandmangel, ville det give
druerne og vinen mere aroma og smag, hvis stokkene bare fik en anelse vand. Han plantede
N-S modsat sine naboer, og han plantede sine vinstokke tættere for at tvinge dem til at slås
om pladsen og give mere indholdsrige druer.
Han blev ved med at være modsat. I 80'erne, hvor enkeltdruevine var højeste mode,
lavede han blandinger, for eksempel Australiens første hvidvin af Sauvignon Blanc + Sémillon,
og han kørte videre med Cabernet Sauvignon + Merlot, gerne tilsat lidt Malbec og Cabernet
Franc.
I 1998 købte Peterkin den historiske ejendom Fire Gully, der også ligger ved Margaret
River. Her laver han en serie med Chardonnay, Shiraz og Sauvignon Blanc/Sémillon. Men
toppen af toppen er dog stadig Pierros egen Chardonnay, der desværre er så lidt kendt, fordi
den er så pokkers svær at få fingre i. Og så var det endda ved et tilfælde, at han blev kultdyrker
af Chardonnay. Han havde egentlig bestilt Riesling i planteskolen, men de var brændt inde
med et parti Chardonnay vinstokke, som han fik til en så lav pris, at han sagde ja. 5000 stokke det var den direkte vej til succes.
Vejen var dog ikke så ligetil. Han var ikke tilfreds med de tre første årgange 1983-84-85,
så han valgte at starte forfra i vinmarken. En af hans hemmeligheder, siger han selv, er hans
Gin-Gin klone. En anden er, at han kun vander, når vinstokkene beder om det, han drypvander
for eksempel aldrig. I kælderen gennemgår vinen malolaktisk gæring, for at den kan få
struktur. Og det skulle faktisk være hele forklaringen på succesen.
I dag anses Pierros og Leeuwins Chardonnay'er for at være ikke alene Western
Australias bedste, men blandt de bedste i hele verden. Men selv om man kommer forbi, kan
man altså ikke være sikker på at kunne købe en flaske...
HVIDVIN
19/20
Pierro Chardonnay, 2006 (2010), Margaret River
"Formidabel næse med diskret pære og mindre diskret ananas. Og så den renhed i aromaen,
det pirrende, der kun lige pirrer og derefter forsvinder let og flagrende. Smagen er ren poleret,
vellykket Meursault, men uden mineralske toner. I stedet tilbyder den en næsten endeløs
symfoni af milde og slet ikke dominerende tropefrugter: især mango, mere ananas, moden
melon - og al denne overdådige modenhed dryppes nænsomt med små dråber frisk citrus, så
frugt og syre mødes i et langt, ømt favntag. Trods ødselhed i frugt og smag er stilen kølig og
nøgtern. Den præsenterer sig nærmest slank og helt fedmefri. Flot, flot vin, der pga. sin koket
feminine aroma ikke kun er til fisk."
293,00 kr.
RØDVIN
17,5/20
Pierro Pinot Noir, 2005 (2010), Margaret River
"Kølig og frugtsikker, helt uden oversøisk sødme og helt uden burgundisk syrepineri. Den
minder vel mest om Central Otago, men den har ingen røg, er bare stram i stil, den er
behagelig uden at ville behage, og så er den af natur venlig og dejlig. Fremragende
koldklima-Pinot Noir med charme, eksklusiv druekarakter og stor selvsikkerhed."
207,00 kr.
PINOTAGE: Blå drue, der regnes for Sydafrikas nationaldrue og giver meget personlige
rødvine. Pinotage er en af de få, kendte druesorter, der er konstrueret. Den blev skabt af
professor Abraham Izak Perold i 1925 som en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault, som
dengang også blev kaldt Hermitage - deraf navnet. Perolds spæde forsøg blev senere findyrket
af professor C.J. Theron, der hermed kunne præsentere den første (og hidtil eneste)
sydafrikanske druesort.
Perold håbede at kunne kombinere robusthed, struktur og frugt fra Cinsault med Pinot
Noirs elegance og ynde. Pinotage modner ret tidligt, den er hårdfør og har både medfødt
farve, sødme og syre. Den er ødsel og giver let et udbytte, der er for stort til kvalitetsvin, men
de bedste producenter er blevet dygtige til at beskære og selektere.
Duften og smagen af acetone er karakteristisk for ung Pinotage - som petroleum er det
for ung Riesling. Med fadlagring og god behandling kan Pinotage ældes med både ynde og
karakter, og acetonen forsvinder med årene.
Pinotagens internationale gennembrud kom med Kanonkops Pinotage 1989, der vandt
"The Robert Mondavi Trophy" i 1991 og gjorde Beyers Truter til "Winemaker of the Year".
Fra stiftelsen i november 1995 har "The Pinotage Association" fået betydning for de
sydafrikanske producenter for fælles research og markedsføring af den meget "nationale"
drue.
Se: Kanonkop
Se: Beyerskloof
PIPERS BROOK WINERY
Tasmania
AUSTRALIEN
Importør: INGEN
Pipers Brook, Ninth Island, Kreglinger og Norfolk Rise er de fire kapitler af familien Kreglingers
australske vineventyr. Firmaet blev grundlagt i 1973 af Andrew Pirie, der kom med en
videnskabelig uddannelse fra Universitetet i Sydney og var en af de første til at fremhæve de
to forudsætninger for at lave god vin: jorden og klimaet. Han blev en af Australiens førende
producenter af rigtige koldklimavine og regnes blandt de moderne pionerer. Han har lagt navn
til den mousserende Pirie, der i Tasmania regnes blandt ikke alene Tasmanias, men hele
Australiens bedste mousserende. Under mærket "Pipers Brook" laver familien en halv snes
vine, de fleste hvide, men Pinot Noir er deres dyreste og mest efterspurgte. De laver tre af
slagsen: Estate Pinot Noir, Reserve Pinot Noir og The Lyre Pinot Noir.
PLAISIR DE MERLE
WO Paarl
SYDAFRIKA
www.amka.dk
I de euforiske dage i begyndelsen af 1990'erne med apartheids ophævelse og farvel til
sanktionerne vedtog Stellenbosch Farmers' Winery (SFW) at slå et ordentligt slag i
stortrommen og lancere en helt ny farm med et helt nyt koncept beregnet på den eksport af
kvalitetsvin, der nu var blevet mulighed for. De fandt det egnede sted på en bakkekam ved
Simonsberg, hvor vinen vokser i 140-400 meters højde, de fandt den egnede winemaker (Niel
Bester) hos Nederburg, de fandt den ultimative konsulent (Paul Pontallier) hos Château
Margaux, de fandt de bedste planter i Nederburgs egen planteskole - og de fandt ikke mindst
pengene.
Hermed kunne succeshistorien Plaisir de Merle indvies og præsentere sin første årgang
(af druer fra de allerede eksisterende vinstokke) i 1993 - 300 år efter at Simon van der Stel
havde givet ejendommen som belønning til den franske huguenot Charles Marais. Efter at SFW
fusionerede i 2000, er Plaisir de Merle blevet del af Distell (se: Distell).
Bester lagde ud med Cabernet Sauvignon og Chardonnay. I dag består vinserien af 6
vine: Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot, Shiraz, Cabernet Sauvignon og Grand Plaisir.
Sidstnævnte er en Bordeauxblanding (evt. med lidt Shiraz), som Bester lavede første gang i
1997 som forsøg. I 2001 begyndte de at sælge af den, ikke mindst til det danske marked, hvor
importøren har medvirket til, at produktionen af den fortsatte, selv om det var imod
ejendommens koncept at lave andet end enkeldruevine. Chardonnay var fra første flaske
fadgæret og lagret på nyt egetræ, og også de røde vine har fået indkøbet af egetræ at føle,
men de har altid haft frugt og struktur til at holde en fin balance.
HVIDVIN
16/20
Plaisir de Merle Sauvignon Blanc, 2008 (2009), WO Western Cape
"Krystalklar smag, en vellykket kombination af friskhed, blomst, venlighed og mild syre.
Vellavet og helt uden aggressive tendenser, kun præget af let vanille og duften af bølgende
hyld. Den er så mild og venlig, at den kan nydes uden mad. Mere følsomt kan Sauvignon Blanc
næppe fortolkes.
119,95 kr.
RØDVIN
17/20
Plaisir de Merle, Grand Plaisir, 2002 (2008), WO Paarl
"Tæt, lakridset næse. Smagen er blød og poleret, stadig lakridset, saftig og tør, med mere
krydderi end mineraler og med en meget diskret druesødme. Stilen er ret stram, smagen
personlig og tiltalende, og den har både ødsel bærfrugt, mild saft og en afsluttende garvesyre
med både længde og bid, så den er kun til mad - i hvert fald endnu. Gem den trygt i min. 3-5
år."
PLANTAGENET WINES
Western Australia
AUSTRALIEN
www.laudrup.dk
De 3 løver i skjoldet på etiketten henviser til familien Plantagenets royale fortid på den
engelske trone (1154-1399), men Plantagenet er også en lokalitet omkring byen Mount Barker
i den SV del af Western Australia. Hertil kom den engelske emigrant Tony Smith i 1968 og
plantede Cabernet Sauvignon og Shiraz på ejendommen Bouverie. I 1974 lavede han sin første
vin, og året efter købte han et nedlagt æblelager og lavede vineri med boutique-winery og blev
hermed den første egentlige vinproducent i regionen Great Southern.
I 2000 trak Tony Smith sig tilbage til skrivebordet, da Plantagenet blev købt af vin- og
spiritusfirmaet Lionel Samson and Son. I 2007 ansatte de nye ejere den erfarne winemaker
John Durham, der havde 21 år hos Cape Mentelle med i bagagen. Han har kastet sin særlige
kærlighed på Riesling, en ualmindelig drue på de kanter, og på de mere traditionelle: Shiraz og
Cabernet Sauvignon.
Plantagenets vine laves i to serier: den let tilgængelige serie "Omrah", der har navn efter
dampskibet "Omrah", der fragtede mange emigranter til Australien - mens serien med
Plantagenets navn og løverne bruges til de bedste vine: Riesling, Chardonnay, Shiraz og
Cabernet Sauvignon. Dyrest på stedet er Plantagenet Mount Barker Shiraz, der er lavet af
druer fra 3-4 forskellige parceller og har ligget på barriques i 18 mdr.
RØDVIN
14/20
Plantagenet Omrah Cabernet Sauvignon, 2005 (2008), Great Western
"Frisk, robust bærfrugt domineret af solbær, brombær og druesødme. Egetræ smages ikke, det
er frugten og saften, der regerer. Derfor er den også på toppen nu, hvor den har sin potente
frugt og sin friske, drengede charme. Delikat og ukompliceret."
169,00 kr.
15/20
Plantagenet Cabernet Sauvignon, 2003 (2008), Great Western
"Munter, let parfumeret næse. Frisk, ungdommelig bærfrugt med bittesmå grønne nuancer,
en del druesødme med smag af mørk chokolade og mokka, og med en personlig, mineralsk og
bare en anelse tør afslutning. Den milde saft og den markante druesødme gør den venlig,
delikat og let drikkelig."
209,00 kr.
16,5/20
Plantagenet Cabernet Sauvignon, 2004 (2008), Great Western
"Spændende næse med solbær og eucalyptus. Smagen er lige så spændende og kompleks,
saftig og silkeblød og domineret af modne solbær og mere pikant eucalyptus. Den holder
længe i munden, fylder og crèmer og er både mild og buttet. Den delikate solbærsmag får
eftersmagen til at virke endeløs - og dejlig! Trods svulmende muskler og saft og sødme er
stilen præcis og mådeholden. Herlig, oversøisk kødvin."
209,00 kr.
13/20
Plantagenet Hazard Hill Shiraz, 2007 (2010), Great Western
"Pæn og ukompliceret, med stødt peber og markant sødme. Især moden blomme trænger
igennem og giver karakter - og druesødme. Træfri, mild og venlig."
97,00 kr.
16/20
Plantagenet Hazard Hill Shiraz, 2010 (2013) Western Australia
"Veloplagt, velkrydret og mættende - Hazard Hill er forbedret væsentligt i de seneste 6-7 år og kroppen er ganske solid. Den virker træfri og er superfrisk, bærfrugtig og har en fin,
personlig og robust charme. Den har også en ret markant druesødme, der ganske vist er
pakket pænt ind i frugt og saftige muskler, men alligevel stikker næsen frem. Vi drak den til
dyreryg med brombær, og det klarede den fint."
139,00 kr. 105,00 kr. v/12 fl.
15,5/20
Plantagenet Samson's Range Shiraz, 2008 (2013), Western Australia
"Frisk og lidt pågående australsk Shiraz, der er rund, saftig og pikant krydret, men den har også
en ret veludviklet druesødme, der nok er umiddelbart charmerende, men den matcher ikke
lykkeligt med surt og bær."
119,00 kr. 90,00 kr. v/12 fl.
15,5/20
Plantagenet Shiraz, 2003 (2008), Great Southern
"Blød, venlig og mild af sind. En dresseret Shiraz, helt uden vildskab, modstand og mærkbar
syre. Den bruger sin mildhed perfekt, skaber blød tilfredshed i munden og dypper
smagsløgene i en let smeltet chokoladefondue. Den er fjernt fra Rhônes mineraler og stramme
lattermuskler, tværtimod smiler den over hele femøren og er frodig, mild og vennesæl til
sidste dråbe. Formidabel hyggevin, mere besværlig til mad."
181,30 kr.
16/20
Plantagenet Omrah Shiraz, 2011 (2013), Western Australia
"Blød og pågående koldklima-Shiraz fra Australiens sydvestligste hjørne. Den begynder med
mildhed og ender med syre - efter et langt blødt og saftigt mellemstykke. Den har frugt, den
har krop, og den har krummer, den har saft, og den kan tåle lidt af hvert. Jeg ville ilte den
10-15 min. og roligt lade den gå i kødet på et godt stykke kød.”
180,00 kr. 135,00 kr. v/12 fl.
16/20
Plantagenet Mount Barker Shiraz, 1995 (2002), Great Western
"Metallisk næse. Smagen er blød, rund, saftig og robust, med mere metallisk og med tør,
massiv smag af chokolade og sorte bær. Ødsel og drøj, ekstremt blød og saftfuld, men efter
forholdene ganske stram og uden særlig druesødme. Den puster sig op i glasset, men
maveskindet kan holde. Imponerende og personlig og efter 10-15 min. iltning også en dejlig,
udfordrende madvin, der er meget oversøisk i stil, men egentlig ikke så meget australsk."
262,00 kr.
17/20
Plantagenet Mount Barker Shiraz, 2009 (2013), Western Australia
"Denne top-Shiraz fra det sydvestligste hjørne af Australien er forbedret utroligt meget i de
seneste 10-15 år. Nu er den blød og saftig, domineret af stødt peber og engelsk lakrids. Af
druens klassiske dyder er den kun fattig på mineralske aftryk, men den har så meget andet. Til
kød og vildt sidder den lige i øjet med sin krydrede, saftige charme og sin robuste stil."
286,00 kr. 215,00 kr. v/12 fl.
POONAWATTA
Eden Valley
AUSTRALIEN
www.atomwine.dk
Shiraz spiller førsteviolin og Riesling en forsigtig andenviolin i det lille familiefirma. Shiraz'en er
endda gammel, den ældste del er fra 1880, og prestigevinen bærer dette årstal på etiketten,
mens Riesling'en er plantet i 1970'erne og den yngre Shiraz på parcellen "The Cuttings" er fra
1980'erne. Men som navnet fortæller, er stokkene podet med stiklinger fra de gamle
vinstokke. Den nye og gamle Shirazparcel + parcellen til Riesling løber tilsammen op i 36 ha.
Topvinen er afgjort "The 1880" Shiraz, der giver koncentrerede, personlige vine.
PORTA WINERY
CHILE
www.vinmonopolet.dk
Porta Winery er både ret nyt og ikke så nyt. I 1954 ankom den spanske familien
Gutiérrez-Porta til Chile og købte en vinmark i Cachapoal Valley og etablerede et lille vinhus,
som de kaldte "Viña Porta". I mange år solgte de druer til de store vinhuse, men inspireret af
Chilevinenes eksportsucces indledte de i 1991 et samarbejde med ønologen Ignacio
Recabarren for at lave vine med egen etiket.
I 1997 solgte familien Viña Porta til "Viñedos y Bodegas Córpora", der er en
sammenslutning af mindre producenter og drueavlere. Det betyder også, at vinmarkerne er
spredt over hele Chile, fra Aconcagua i nord til Bío Bío i syd og at der laves mange vine i mange
serier.
De enkleste vine sælges som enkeltdruevine. Serien "Reserva" er også enkeltdruevine.
Carmenère er bedst. Et trin op ad rangstigen møder man 5 forskellige "Winemaker Reserva",
Pinot Noir fra Bío Bío og Syrah fra Aconcagua. Pinot'en beviser, at selv fra Chiles sydligste (og
hermed køligste) vinlandskab er det svært at modarbejde solens modnende indflydelse på
druerne. Den smager af sol og sødme og har små ristede toner. Syrah'en er modsat saftig, tør
og med en fint balancerende garvesyre.
Serien "Select Reserva" har en Sauvignon Blanc, en Chardonnay og tre røde: Pinot Noir,
Merlot og Cabernet Sauvignon. I samme prislag findes en Cabernet Sauvignon Boldo fra
Aconcagua, lavet på biodynamiske druer. Som mange andre vine af biodynamiske druer har
den en lidt skæv smag, der er domineret af sødme og landbrug.
Næstøverst findes 5 vine, der skiftevis kaldes "Gran Reserva" på spansk og "Grand
Reserve" på engelsk/amerikansk. Det er Chardonnay, Pinot Noir, Merlot, Syrah og Cabernet
Sauvignon. Toppen af vinpyramiden har kun én flaske: Cima Cabernet Sauvignon fra
enkeltvinmarken Santa Isabel i Aconcagua Valley. Den lagrer ca. 18 mdr. på nye franske fade
og er en af de nye, chilenske "gemmevine". Den har lakridsnæse og bærsjæl, er tør og saftig,
koncentreret - og dyster af sind.
HVIDVIN
15/20
Porta Chardonnay Reserva, 2009 (2012), Bío Bío Valley
"Ung, frisk og frejdig, med markant citrus mellem andre sydfrugter, hvor især mango og
ananas stikker næsen frem. Den virker træfri og derfor endnu mere frisk, kølig af natur, slank
med let fylde og rensende og forfriskende langt ud i eftersmagen. Ja, den er en forfriskning i
sig selv."
104,95 kr.
16/20
Porta Chardonnay Select Reserva, 2009 (2011), Bío Bío Valley
"Ren og præcis koldklima-Chardonnay med spinkel og diskret druesmag. Den er helt uden
tropiske tilløb, bortset fra et forsigtigt stænk citrus, tværtimod er den nærmest klinisk ren og
sart og med en velplaceret, supplerende syre. En pæn, ren, diskret, træfri og ret forsigtig
Chardonnay."
149,95 kr.
RØDVIN
16/20
Porta Pinot Noir, 2007 (2010), Select Reserva, Bío Bío Valley
"Mørk og tør, udfordrende - og bemærkelsesværdigt for en chilensk Pinot er den helt uden
sødme. Bærsmagen vokser i glasset, stilen holder sig kølig og nøgtern, og smagen er noget af
det mest burgundiske, man kan finde i Chile."
149,95 kr.
15,5/20
Porta Pinot Noir, 2009 (2011), Select Reserva, Bío Bío Valley
"Stilen og smagen minder meget om årgang 2007. Vinen er gennemført tør og kølig, pæn og
ærlig, men lidt kortere i smagen. Tanninerne er bløde, oplevelsen mild og venlig."
149,95 kr.
Viña PORTAL DEL ALTO
Central Valley
CHILE
Importør: INGEN
Der blev lagt mærke til det overalt i Chile, da Alejandro Hernández, professor i viticulture ved
det katolske Universitet i Santiago og en af Chiles betydeligste vinpædagoger, i 1968 valgte at
begynde for sig selv som drueavler og vindyrker. I 1970 blev drømmen gjort til virkelighed, da
han grundlagde "Portal del Alto" ved Buin. Den elskværdige professor har dog ikke haft samme
succes med praksis som med teori, og det har knebet med at give vinene tilstrækkelig kvalitet.
Underligt nok blev al hans vin eksporteret i de første år, og først i 1994 begyndte han at sælge
vin til hjemmemarkedet.
På hans vinmarker i Maipo og Maule (i alt 160 ha) er det nu som dengang de blå druer,
der dominerer. Han laver ikke mindre end 14 forskellige vine, fordelt på 5 vine med druenavn,
4 Reserva'er (Chardonnay, Merlot, Cabernet Sauvignon og Late Harvest) samt 5 Gran
Reserva'er, der er husets flagskibe: Chardonnay, Carmenère, Merlot, Cabernet Sauvignon og
topvinen Alejandro Hernández, der er en rød blandingsvin.
POSSUMS VINEYARD
McLaren Vale
AUSTRALIEN
www.oxholm-vin.dk
Navnet henviser ikke til det ilde lidte australske pungdyr, men er en sammentrækning af
grundlæggernes navne: John POSsingham og Carol SUMmers, der i 2000 slog sig sammen om
60 ha vinmarker i McLaren Vale. Druerne blev tidligere solgt til lokale vinproducenter, men nu
ville Possingham og Summers have eget navn på etiketten.
Posssingham havde som uddannet viticulturist set sig varm på McLaren Vale allerede i
1980'erne, og med Summmers til at stå for marketing, salg og eksport kom der hurtigt gang i
sagerne. Han ejede to vinmarker, som de nu er fælles om: Blewitt Springs på grænsen mellem
McLaren Vale og Adelaide Hills og Willunga Vineyard i McLaren Vale.
Parret lavet saftige, let mineralske rødvine, der får rigeligt fadlagring. Især den rene
Shiraz er spændende at følge.
RØDVIN
13/20
Possums Willunga Shiraz, 2006 (2008), McLaren Vale
"Solskin, druesødme, muntre rosiner - simpelthen sommersøndag på flaske! Ukompliceret og
uden modhager. Meget australsk - vellavet og tro mod sin stil."
95,00 kr.
14,5/20
Possums Vineyard Shiraz, 2004, McLaren Vale
"Blød og parfumeret, saftig og mild og på samme tid raffineret og muskuløs. Fløjl og violer, det
er en fuldblods australsk Shiraz, mild af væsen, uden aftryk af egetræ og uden mærkbar syre,
bare saft, modne bær og parfumeret mildhed. Den er både til hygge og til mad."
139,00 kr.
POST HOUSE CELLAR
Stellenbosch
SYDAFRIKA
www.valuewine.dk
De er bidt af frimærker, og det har den gode grund, at de laver vin, hvor der tidligere var
posthus – heraf navnet. Hermann Gebers købte ejendommen i 1981, men begyndte først at
plante vinstokke efter nogle år – og da han kunne holde sin første hjemmelavede vin i hånden i
1998, var apartheid’en ophævet, og Sydafrika kunne igen sælge vin til alle, der ville købe.
Familien Gebers vine er opkaldt efter nogle af verdens mest berømte frimærker. Det
formodet dyreste, en variant af det svenske gule ”Treskilling”, lægger også navn til hans mest
delikate vin: en gulgylden dessertvin på ren Chenin Blanc.
RØDVIN
16/20
Post House Penny Black, 2009 (2012), WO Stellenbosch
"Nick Gebers, ejer og winemaker, har opkaldt vinen efter verdens første frimærke: The Penny
Black og fået 5 ret forskellige druer med i købet: Shiraz, Merlot, Cabernet Sauvignon, Petit
Verdot og Chenin Blanc. Derfor er det naturligt nok, at vinen - udover at være blød og mild
med en ret mineralsk finish - også er både kompleks i smagen og noget konfus i karakteren.
Men karakter eller ej: den smager godt, og den udvikler sig nydeligt og lakridset i glasset, den
er saftfuld og tør, men får en lille fin druesødme. Bortset fra den mineralske tone er den også
ret international."
149,00 kr.
Finca & Bodega Carlos PULENTA
Mendoza
ARGENTINA
Importør: INGEN
Pulenta er ikke noget ualmindeligt navn i Argentina, heller ikke i den argentinske vinverden.
Det var en Pulenta, der grundlagde mastodonten Peñaflor og vinhuset Trapiche, og der findes
andre familiefirmaer under det navn i dag. Men Carlos Pulenta (Bodega Vistalba) er den mest
kendte.
Efter at have haft store jobs i vinindustrien vendte han i 2004 tilbage til Vistalba i
Luján de Cuyo, købte jord og byggede sin egen bodega midt i vinmarken. Den var ikke alene til
vin, men har også restaurant og hotel.
Hans bedste vine er lavet af druer fra vinstokke fra 1948. Det er Malbecvine og
Malbecdominerede vine: Gran Malbec og tre vine med fornavnet Corte ("afsnit"):
Corte A (Malbec + Cabernet Sauvignon + Bonarda), 18 mdr. på franske barriques
Corte B (Malbec + Cabernet Sauvignon + Bonardo + Merlot), 12 mdr. på franske barriques
Corte C (Malbec + Merlot), 12 mdr. på franske barriques + 6 mdr. flaskelagring.
PULENTA ESTATE WINERY
Mendoza
ARGENTINA
www.propperiet.dk
Familien Pulentas fantastiske historie er fortalt under Peñaflor. Den slutter dér med, at
brødrene Eduardo og Hugo i 2001 vender "tilbage til jorden" fra de store kontorer og i 2002
grundlægger "Pulenta Estate Winery", hvis formål ikke er at producere så mange flasker vin
som muligt - Peñaflors filosofi - men så gode vine som muligt. Foruden druenavne giver de
deres p.t. 10 vine romertal, og jeg må tilstå, at det er, hvad jeg ved om dem. Men projektet ser
ambitiøst ud, og de må vel også have en klat penge tilbage at gøre godt med.
RØDVIN
14/20
Pulenta La Flor Malbec, 2008 (2010), Mendoza
"Sådan smager en mild, blød og venlig Malbec, hvis eneste opgave er at smage godt og
uforpligtende. Ingen syre, ingen skarpe kanter, bare frugt, saft og venlighed. Den udfordrer
ikke, men den formilder."
89,00 kr.
15/20
Pulenta Estate Malbec, 2007 (2010), Mendoza
"Saftig og lakridset, i moderne stram stil, med ren og moden frugt og en lille fornemmelse af
druesødme. Bærfrugtig og veloplagt, med diskret garvesyre og lang, blød og delikat smag. Det
er en kultiveret Malbec - uden vildskab, men saftig, poleret og vellavet."
150,00 kr.
17/20
Pulenta Estate Gran Malbec, 2007 (2010), Mendoza
"Afgjort en Malbec for kendere, for her er hverken hvalpefedme eller chokoladesødme,
derimod en ret stram, velplejet frugt og en udholdende garvesyre, der vokser

Kursuskatalog 2014, Rawex

Transcription

Similar documents

Vinsmagning Monnelies 2013

Menukort

Kæmpesucces med sprogkuffert i dagplejen.pdf

Brancheanalyse: Top-30 Revisionsfirmaer

Verdens bedste pesto