Introducing a New Product

Transcription

Introducing a New Product
Svenska
Foder
på vej
mod nord
N r. 1 - 1 8 . å r g a n g
Kortet viser placeringen
af Svenska Foders nye
Region Mälerdalen under luppen.
Region Nord ligger
ovenfor luppen.
Dille Foder
ved Östersund
og Storsjön >>
<< Mälardalen
Illustration fra Svenska Foder.
Svenska Foder, der er DLG
koncernens nordligste bastion,
er nu i gang med at udvide
aktiviteterne mod nord.
Mälardalen og Nord bliver
de to nye regioner, der skal supplere selskabets regioner Syd,
Øst og Vest, som dækker de
mest landbrugsprægede egne af
Sverige i landets sydlige del.
Men der er gode muligheder
for udvidelser i Mälardalen
under den store lup og mod nord.
Svenska Foder overtog 2.
december samarbejdspartneren
Dille Foder ved Östersund.
Den by ligger ved Storsjön,
som ses midt på kortet.
Dermed er der taget hul på
at udvide Svenska Foder mod
nord.
Læs mere side 5 og 6.
80 pct. af pesticidresterne
i maden er importerede
Grovvarenyts skøn:
Hver dansker indtog i gennemsnit 82 mikrogram = milliontedele gram af pesticidrester med
fødevarer hver dag i 2010.
Langt det meste er importeret med frugt og grønt - især
frugt.
Grovvarenyt har søgt at analysere, hvor stor en del af det
daglige indtag, der er af udenlandsk oprindelse. Analysen er
et skøn på grundlag af Fødevarestyrelsens rapport om pesticidrester i fødevarer i 2010.
Grovvarenyts skøn viser, at
mindst 80 procent af danskeres
indtag af pesticidrester er leveret med importerede varer.
Læs mere herom på side 11.
Læs også synspunktet om
emnet på side 4.
Ny proteinfabrik i Hornsyld
Agro Korn og Hornsyld Købmandsgaard
etablerer en ny sojaproteinfabrik i Hornsyld.
Fabrikken, der skal stå klar om et år, skal levere
proteinprodukter til fødevareindustrien.
TripleA a/s er navnet på det
nye selskab, som Agro Korn
og Hornsyld Købmandsgaard
har stiftet til produktion af
sojaproteinprodukter.
Læs herom side 8.
6. januar 2012
Læs også:
Jørgen Lund
Christiansen fylder 70..... 2
Ny salgschef hos Scagro... 2
Salgsdirektør
i Hedegaard Agro............. 4
Vestjyllands Andel:
Vores halvårsresultat
meget tilfredsstillende..... 4
Heftig debat
om pesticider.................... 4
Tæt på at omsætte
for fire milliarder
svenske kroner.................. 6
Muligheder langt
mod nord.......................... 7
Nøgletal
for Svenska Foder............ 7
225 forhandlere
18 egne butikker
23 Franchise..................... 7
DLG investerer
i innovation....................... 8
Landmændene forventer
øget produktion
og indtjening..................... 9
Landmændene
regnermed
at investere mindre i år.... 9
Ny FAO-chef
vil afskaffe sult................. 10
Fakta om ny FAO-chef.... 10
Jørgen Lund Christiansen fylder 70
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 2
En ildsjæl, idémager og inspirator fylder rundt. Det er direktør,
journalist og fundraiser Jørgen
Lund Christiansen, Alléen 52,
Skanderborg, der fylder 70 år
lørdag 21. januar.
Jørgen Lund Christiansen
blev selvstændig og stiftede JLC
Kommunikation ApS efter, at
han forlod posten som daglig
leder af Den Lokale Andel i
november 1998. Det skete efter
27 års arbejde for de lokale
andelsgrovvareforretninger.
Jørgen Lund Christiansen har
de seneste 13 år fungeret som
projektmager på mange vidt forskellige informationsopgaver.
Han har produceret blade om
mælkeproduktion, produceret en
bog om GMO samt jubilæumsbøger for DLF og Karup Andel.
Han har desuden arrangeret
studieture for landmænd og
andre til Sverige, England og
Irland, Australien og New Zealand samt til Sydamerika og til
USA. En tur til Canada gennemføres til efteråret.
I nogle år varetog Jørgen
Lund Christiansen landbrugets
samfundskontakt for Ribe Amt.
Han brugte samtidig nogle år
på at få genrejst dyrskuet i Varde.
Han var desuden inspirator til
en række programmer under den
fælles titel Mad med Mere på
TV Syd.
100 års dagen for danske
landbrugsjournalisters organisation i 2005 fik Jørgen Lund Christiansen gjort til en international
begivenhed med topledere fra
FAO, WTO, EU og USA som
indledere på jubilæumskonferencen.
Total renovering af Vestermølle øst for Skanderborg Sø,
der blev åbnet i 2010, har gennem de senere år været hovedprojekt for Jørgen Lund Christiansen.
Han er gået i spidsen for projektet som idémager, fundraiser
og garant for projektet – fra
Uafhængigt ugebrev med
nyheder og viden om grovvarer
- branchen og virksomheder og om handel, korn, foderstoffer,
gødning, planteværn, såsæd, frø,
energi mm.
Jørgen Lund Christiansen
planlægning og renovering til
driften af mølle og museum.
Fonde, firmaer, foreninger og
Skanderborg Kommune har
bidraget til renoveringen af
Vestermølle med i alt 33 millioner kroner. Pengene er brugt til
den totale renovering af såvel
møllen som øvrige bygninger på
Vestermølle, der er aktivitetscenter for mange forskellige foreninger i Skanderborg.
Mølledam, møllebygning og
vandmøllen, der er en turbinemølle, er totalt renoveret, og der
produceres mel på møllen.
Der er indrettet museum og
restaurant. Det virtuelle museum
på møllen handler blandt andet
om Anders Nielsen, Svejstrup
Østergaard, der fik enorm betydning som igangsætter i dansk
andelsbevægelse fra 1890erne
til 1926.
Museet handler også om
landbrugets fremtid, og det er
derfor velegnet til besøg af grupper, der ønsker at debattere fremtiden.
Temaer for fremtidsdebat på
museet er også temaer for en
international pris for Landbrugsog Fødevarejournalister i organisationen IFAJ. Prisen er sponsoreret af verdens førende producent af handelsgødning, norske Yara.
Redaktion:
Helge Lynggaard, ansvarshavende
e-mail: [email protected]
tlf. 86 19 37 11, mobil 20 47 16 11
Gunner Buck
e-mail: [email protected]
tlf. 98 57 40 55, mobil 21 26 42 20
Adresse: Elmevej 1, Postboks 117,
9560 Hadsund.
Jørgen Lund Christiansen er
idémand på denne pris, som han
fik forhandlet på plads for IFAJ
for et år siden.
Jørgen Lund Christiansen er
opvokset på en gård ved Mjesing ved Skanderborg.
Han blev uddannet ved landbruget og var elev på Rødding
Højskole samt elev og blandt
andet idrætslærer på Kalø
Landboskole. Derpå arbejdede
han med landbrug i Ægypten
og Canada og rejste tillige i
USA og Mexico.
Jørgen Lund Christiansen
blev journalist i 1971 - uddannet
ved Vejle Amts Folkeblad og på
Journalisthøjskolen.
Herefter blev han redaktør på
Uddelerbladet, hvorfra grovvarestoffet blev udskilt i et selvstændigt blad, Grovvarelederen.
Det blad blev optakt til og talerør
for Landsforeningen den lokale
andel.
Jørgen Lund Christiansen var
i 1975 primus motor ved stiftelsen af DLA, Landsforeningen
den lokale andel. Han blev fra
starten leder af denne brancheforening, der senere blev udvidet
med fælles indkøb til medlemsvirksomhederne af blandt andet
foderråvarer, gødning, planteværn og forsikringer.
Brancheforeningen blev forgænger for DLA Agro, der nu
har aktiviteter i en række lande.
Jørgen Lund Christiansen er
nu formand for Vestermølle
Møllelaug. Han har tidligere haft
en række tillidsposter, blandt
andet som bestyrelsesmedlem
for Skolerne på Kalø og Bioteknisk Institut samt i de datterselskaber, som Landsforeningen
den lokale andel opbyggede
under hans ledelse.
Jørgen Lund Christiansen fejrer sin fødselsdag med åbent hus
på Vestermølle, Oddervej 80,
Skanderborg, fra 12.30 på
dagen, 21. januar.
Kilde: Pressemeddelelse
om fødselsdagen.
Bemærk venligst følgende
om brug af Grovvarenyt:
Modtagere kan udskrive og
arkivere Grovvarenyt til eget brug.
Kopiering / videresendelse
af Grovvarenyt er kun tilladt inden
for abonnementet - eller efter
skriftlig aftale med udgiverne.
Abonnementet dækker alene
Ivan Pedersen
Ny salgschef
hos Scagro
Ivan Pedersen er pr. 1. december 2011 tiltrådt som salgschef
i Scagro A/S i Gesten, nord for
Vejen.
Ivan Pedersen kommer fra
en stilling som indkøbschef i
Lantmännen Cerealia, hvor han
i de seneste fem år har varetaget
råvareindkøbet af korn.
Ivan Pedersen er uddannet
landmand og landbrugstekniker - Landbrugsdiplom Nordisk Landboskole 1985.
Siden da har han været,
salgskonsulent, salgsfuldmægtig, produktchef, forretningsfører og souchef i fem DLGafdelinger i alle landsdele samt
produktchef i FAF. I knap 7 år
var han ejer af Agroscan på Fyn
ind til ansættelsen hos Cerealia.
Scagro A/S opererer inden
for fødevare- og foderstofindustrien. Scagro har haft en
væsentlig omsætningsforøgelse over de seneste år og sætter
nu øget nu fokus på afsætning.
Øget leverancedel til konfektureindustrien af lakrids og
ingredienser er hovedmålet, ligesom eksportandelen af agrorelaterede produkter skal øges,
så vækstraten fortsættes fremadrettet.
Ivan Pedersen er 50 år. Han
bor med sin hustru Jane på deres
fritidslandbrug syd for Odense.
medarbejdere i den abonnerende
forretning, afdeling eller fabrik.
Grovvarenyt bliver udgivet
af Grovvarenyt I/S,
der ejes af Helge Lynggaard
og Gunner Buck.
Web: grovvarenyt.dk
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 3
BESØG
G
NUTRIFAIR
NUTRIF
RIFAIR 2012
12
Danmarks
marks ny
nye
e fagmesse
fagmes
esse for
for indendørs
indendør
ørs mekanisering
ng
Kom og
g mød mere
mere end
d 140 leverandører
leverandørrer og producenter,
producenter
t ,
Kom
der står
står klar til at
at vise
se de nyeste
nyeste og bedste
bedste løsninger
er
til den animalske
animalsk
lske landbrugsproduktion.
landbrugsprroduktion.
Masser
Mas
serr af foredrag
foredr
e ag
og seminar
seminarer
minarerom blandtt andet
QSPCMFNBUJLLFO
QSPCMFNBUJLLFO t FSGBSJOHFS
FSGBSJOHFS GSB
GSB WWFSEFOT
FSEFO
OT CFET
CFETUF
UF LW
LWHTUBME
HTUBME
LPOGMJLUIµOEUFSJOH
F
wMBOENBOETWSOTMPWFOw
t LPOGMJLUIµOEUFSJOH
t wMBOENBOETWSOTMPWFOw
F GMFSF
GMFSF TQOEFOEF FN
NOFS
4F NBOHF
FNOFS
Qµ XXX
XXXOVUSJGBJSEL
X
OVUSJGBJSSEL
L
Send en SMS
med tteksten
eksten nutrif
nutrifair
air til
t
nutrifair
til
1919
1919
19 og ffåå lløbende
øbende nyhederr
om mes
sen på din mobil - det
messen
koster
k
osterr kun almindelig sms takst.
taksst.
Scan
Sc
can QR-koden
QR-koden
med din
n smartphone og ffå
å adgang
ng
til nyheder
heder og inf
ormationer på
å
informationer
N
NutriF
air’s mobilsit
e.
NutriFair’s
mobilsite.
7FTUSF
7
FTUSF 3JOHW
3JOHWFK
FK t %, '
'SFEFSJDJB
SFEFSJDJB t 5MG
5MG t '
'BY
BY t XXX
XXXNFTTFDEL
NFTTFDEL t NFT
NFTTFD!NFTTFDEL
TFD!
!NFTTFDEL
Salgsdirektør
i Hedegaard Agro
Henrik BendtOpgaverne
sen (46), er
i det fremtidiudnævnt til
ge job bliver
salgsdirektør i
fortsat ledelHedegaard
sesopgaver i
Agro.
Hedegaard
Henrik
Agro med
Bendtsen er
fokus
ansvarlig for
på salgsorHedegaard
ganisationen,
Agros
samt salgsstysalgsstyring
ring af virkaf kvæg‐ og
somhedens
svinefoder.
handel med
Han har et
kvæg- og svivæsentligt
nefoder.
personaleHenrik
ansvar i HedeBendtsen er
gaard Agros
gift med MetHenrik Bendtsen.
detailafdelinte og de har 3
ger.
drenge.
Henrik Bendtsen er oprindeI fritiden fylder sport en hel
lig uddannet fra Vejlby Lands- del, hvor specielt fodbold og
brugsskole, hvorefter han star- løb har den store interesse.
tede i grovvarebranchen.
Den ledelsesmæssige interHenrik Bendtsen kom til esse bliver ligeledes i fritiden
Hedegaard i 2005, som salgs- udfoldet ved deltagelse i talentchef.
udviklingen for en af SuperligSideløbende med jobbet har aens førende fodboldklubber.
han gennemført en lederuddannelse på Ledelsesakademiet i Kilde: Pressemeddelelse
fra Hedegaard Agro.
Århus.
Vestjyllands Andel:
Vores halvårsresultat
meget tilfredsstillende
- Vores halvårsregnskab er nu
afsluttet med et meget tilfredsstillende resultat.
- Det har været en spændende og travl periode.
- Forretningsmæssigt er
både Vestjyllands Andel og de
selskaber, vi har ejerandel i, i
god gænge.
- Der leveres generelt tilfredsstillende resultater, og vi
har levet op til budgettet både i
kvantitet og indtjening.
- Overordnet set har vi god
grund til at være tilfreds med
indsatsen og de opnåede resultater, hedder det i den halvårsmeddelelse, som forretningsfører Carsten Lauridsen netop
har fremsendt fra Vestjyllands
Andel.
Vestjyllands Andel er godt
på vej mod de økonomiske mål
for 2011/2012, idet regnskabet
generelt er bedre end budgettet.
Omsætningen blev på kr.
746 mill. imod kr. 614 sidste år.
Nettoresultatet blev på kr.
31,4 mill. imod kr. 23,7 sidste
år. Vores budget var på kr. 15,6
mill.
Vores samlede omkostninger er faldet med 1%.
Tallene er incl. resultatet fra
associerede selskaber, hedder
det fra Vestjyllands Andel.
Kilde: Pressemeddelelse
fra Vestjyllands Andel.
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 4
Fødevarestyrelsen
bør levere tallene
Synspunkt:
Fødevarestyrelsens årlige rapporter om
Pesticidrester i Fødevarer bør rumme en
klar opgørelse over, hvor stor en del af vores
daglige indtag af pesticidrester, der skyldes
importen af fødevarer.
Det er helt oplagt, at risikoen for at få pesticidrester i dansk produceret frugt, grønt og korn er langt mindre, end når man spiser
fødevarer af udenlandsk oprindelse.
Det fremgår af Fødevarestyrelsens årlige rapporter om pesticidrester i fødevarer.
Disse rapporter rummer blandt andet en opgørselse over, hvor
store mængder, vi danskere får med vore fødevarer. I 2010 var der
tale om 82 mikrogram = milliontedele gram hver dag for en gennemsnitsdansker. I 2009 var det 68 mikrogram og året før 83
mikrogram.
Fødevarestyrelsens rapport for 2010 viser de 20 afgrøder /
fødevarer, der det år tegnede sig for 81 af de 82 mikrogram.
Men, den tabel har en meget stor mangel.
Den mangler en fordeling af mængderne af rester af henholdsvis dansk og udenlandsk oprindelse.
Det er jo fint nok at skrive, at æbler er årsag til 16 mikrogram
og tomater er kilde til 9 mikrogram af det daglige indtag.
Men, når der slet ikke er gjort fund af rester i dansk producerede tomater, må vi gå ud fra, at de 9 mikrogram udelukkende leveres med udenlandske tomater.
I mangel på en klar opgørelse fra Fødevarestyrelsen, har Grovvarenyt gennemgået pesticidrapportens grundige opgørelser over
fund for hver af de 20 afgrøder / fødevarer, der er anført som kilde til vores indtag af pesticidrester.
Den analyse findes i artiklen på side 11. Den tyder på, at mindst
80 procent af de pesticidrester, vi danskere indtager, skyldes
importerede varer.
Det kan være, at det skøn er forkert. Men det er bedre end
ingenting. Og det understreger, at Fødevarestyrelsen hvert år bør
levere en beregning, der viser, hvor stor en del af pesticidresterne,
der er af dansk opridelse og hvor meget, der er udenlansk.
En sådan beregning er mindst lige så værdifuld som Fødevarestyrelsens årlige forsikring om, at der ikke er grund til at frygte
sundhendsmæssige konsekvenser af indtaget af pesticidrester.
Det er langt vigtigere at få spist mindst 600 gram fugt og grønt
hver dag, påpeger styrelsen år efter år.
Gunner Buck
Heftig debat om pesticider
Ingeniørens Nyhedsbrev tegner sig straks i det nye år for
flere artikler og en heftig debat
om landbrugets forbrug af pesticider.
Det er er udløst af et par
nyheder, hvor Miljøstyrelsen
kort før jul offentliggjorde rapporter om forbruget af pesticider i det offentlige og om det
private forbrug i haver mm.
Senest oplyses, at nogle pesticider vil blive rigtig, rigtig
dyre efter, at Miljøstyrelsen har
offentliggjort, at kun hver tredje landmænd vil ændre adfærd
ved en tredobling af afgiften.
Se artiklen + debat på Ingeniørens Nyhedsbrev her. Siden
rummer henvisninger til tidligere artikler om emnet.
Se Miljøstyrelsens nyheder.
Svenska Foder udvider i to nye
områder mod nordøst og nord
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 5
Svenska Foder, DLGs selskab i Sverige, udbygger nu selskabets
aktiviteter i to nye regioner, Mälardalen og Nord.
Svenska Foder har hidtil satset mest på tre regioner i Mellem- og
Sydsverige, hvor hovedparten af svensk landbrug hører hjemme.
Det siger adm. direktør
Carsten Klausen, Svenska Foder, til Grovvarenyt.
- Der er desuden en hel del
agerjord i Mälardalen - måske
15 - 20 procent af det samlede
landbrugsareal i Sverige
- Hidtil har vi især haft fokus
på hele området her fra Mellemsverige til syd, forklarer
Carsten Klausen fra Svenska
Foders hovedkontor, der ligger
i Lidköping lige syd for søen
Vänern.
- Nu skal vi så længere mod
nord, tilføjer han.
Svenska Foder overtog en af
sine samarbejdspartnere Dille
Foder med afdelinger i Östersund og Sundsvall den 2. december.
Det blev omtalt i Grovvarenyt nr. 49 den 9. december
2011.
Overtagelsen af Dille Foder
skete i henhold til Svenska
Foders strategi for vækst, der
omfatter følgende fem punkter:
★ Eget salg
★ Samarbejde og alliancer
★ Køb af selskaber
★ Nye produktområder
★ Nye markedsområder
Tre regioner bliver
udvidet med to nye
Nu ligger Östersund og Sundsvall ganske langt nord for de
områder af Sverige, som man
normalt forbinder med landbrug,
og de to afdelinger er de nordligste i Svenska Foder.
De nyerhvervede afdelinger
kommer til at indgå i Region
Nord, der sammen med Region
Mälerdalen er nye regioner, hvor
selskabet nu vil øge indsatsen.
Indtil nu er Svenska Foder
delt op i regionerne, Syd, Øst
og Vest.
Svenska Foder har
hovedkontor i Lidköping
lige syd for søen Vänern.
Kontoret er også hjemsted
for selskabets Region Vest.
Hovedkontoret ligger
rimeligt centralt i forhold til
den nye region Mälardalen,
der ligger indenfor 150 - 350
km nordøst for Lidköping.
Foto: Svenska Foder.
Carsten Klausen, der kom til
Svenska Foder i 2004, er
adm. dirktør for selskabet.
Foto: Svenska Foder.
- Logikken i vore tre hidtidige områder er, at 75 - 80 procent af agerjorden i Sverige ligger i Skåne samt i Østergötland
og Västergötland.
- Det svarer groft sagt til
vore tre regioner Syd, Øst og
Vest.
Mälardalen
- Vi har haft sælgere, der kørte i
Mälardalen, men vi har ikke
tidligere været fysisk til stede
med faste anlæg.
- Vi har også kørt korn fra
området til udskibning i Oxelösund, der ligger cirka 100
km syd for Stockholm.
- Det vil vi selvfølgelig
fortsætte med, hvis det giver
den bedste kalkule.
- Men vi vil gerne have nogle fysiske anlæg i Mälardalen,
hvor vi køber eller lejer os ind.
- Strategien i Svenska Foder
er ligesom strategien i hele DLG
koncernen med Land&Fritid i
Danmark.
- Strategien er at være stærke lokale, så der er noget liv i
landsbygden, som det hedder
på svensk.
- Her skal landmanden kunne aflevere korn og få suppleret
udlevering af gødning, såsæd
og planteværn. Planteavl er
meget lokalt præget.
- Det er konceptet, og med et
fysisk anlæg dækker vi de fire
koncernområder, korn, planteavl, foder og service.
- Når vi har en butik i et
område, kan vi jo dække korn
og planteavl for lave omkostninger.
- På disse lokale anlæg har vi
altid to medarbejdere. Den ene
tager sig af alt om at modtage
korn og udlevere produkter til
planteavl. Han er desuden hjælperen i butikken, der ledes af en
butikschef.
- Det er den måde, hvorpå vi
etablere os i de nye områder,
forklarer Carsten Klausen.
- Bygger I mere op omkring
butikkerne, end vi kender i
Danmark?
- Ja, det kan man godt sige,
fordi vi starter næsten fra nul,
når vi etablerer os i nye områder, lyder svaret.
Butikkerne under Svenska
Foder hedder Djur&Natur.
Læs mere om Djur&Natur.
Gunner Buck
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 6
Nøgletal for
Svenska Foder
Netto- Resultat Antal
omsætning før skat ansatte
------- mio. SK------
2010
2009
Tæt på at omsætte for fire
milliarder svenske kroner
Svenska Foders kontor ved anlægget i Knästorp lige syd for Lund i Skåne er også kontor for
selskabets Region Syd, der omfatter Skåne, Halland og Blekinge samt Kronoberg og Kalmar.
Foto: Svenska Foder.
Omsætningen var ca. 1,6 mia. SEK
og resultatet negativt, inden Svenska Foder fik
rationaliseret driften og vendt udviklingen.
Adm. direktør Carsten Klausen, Svenska Foder, indrømmer, at selve det svenske landbrug ikke er et marked i vækst.
Men han føler, at Svenska
Foder er blevet meget stærkere
i konkurrencen.
Selskabet var ejet af finske
Cultor, indtil KFK købte i 1996.
DLG og Lantmännen overtog
primo 2003, og DLG blev eneejer i februar 2008.
Fra 2003 var der hårdt brug
for rationalisering. Men dette
meget store arbejde er selskabet kommet godt igennem.
- 1999 til 2003 var år med
underskud og en omsætning
ned til 1,6 mia. SEK. Nu er vi
tæt på 4 mia. SEK i omsætning.
- Fra 2006 havde vi styr på
omkostningerne og konkurrencekraft i markedet. Vores resultat var i 2010 på 76 mio. SEK,
siger Carsten Klausen.
- Vi har i øvrigt lært meget
om effektivitet på fabrikker og
anlæg ved at blive sammenlig-
- Når vi etablerer os i et nyt
område, sker det typisk efter, at
vi har fået nogle landmænd
som kunder i området, og efter
at vi har fået opfordringer til at
etablere os.
- Når vi opretter en ny afdeling med butik er vi jo også klar
til at servicere en ny kundegruppe i området - nemlig hobbylandmænd, husejere, hesteejere og alle andre med hobbydyr og haver, siger adm. direktør Carsten Klausen, Svenska
Foder, til Grovvarenyt.
- I har måske også lidt mere
flydende grænser mellem hobbylandmænd og større fuldtidslandmænd, end vi har i Danmark?
- Det kan man nok godt sige,
fordi alle gennemsnit er meget
mindre her end i dansk landbrug.
- Det gælder både for planteavl, kvægbug og svinebesætninger, lyder svaret.
net med andre i DLG, tilføjer
Carsten Klausen.
Han fortæller, at selskabet har
stærk vækst i antallet af såvel
forhandlere som egne butikker
og ikke mindst på Franchise,
hvor der bliver oprettet fem nye
butikker alene her i januar.
Lav frekvens af salmonella
Svenska Foder ejer bl.a. Nomus,
der bekæmper skadedyr.
Nomus er med til at sikre, at
Svenska Foders foderfabrikker
har en meget lav frekvens af
salmonella, oplyser Carsten
Klausen.
Se mere om Svenska Foder.
Gunner Buck
Muligheder langt mod nord
Kæmpemæssige muligheder
Svenska Foders nye region Mälardalen ligger omkring søerne
Mälaren og Hjälmaren og afgrænsens af byerne:
Stockholm, Uppsala, Enköping, Köping, Arboga, Ørebro,
Kumla og på sydsiden af Mälaren: Eskilstuna, Strängnäs og
Södertälje.
- Det område rummer kæmpemæssige muligheder for vores
butikskæde Djur&Natur, med
alle de mennesker, der bor i
området, fastslår Carsten Klausen.
Om Svenska Foders nye
Region Nord, der bl.a. omfatter
nylig købte Dille Foder ved
Östersund og i Sundsvall, siger
Carsten Klausen:
- På vejen nord på er der jo
også en del landbrug, for eksempel i Dalarne.
- Hvor langt mod nord, vil I
op?
- Der er ingen ting, der begrænser mulighederne, svarer
Carsten Klausen.
Han bekræfter, at der er en del
landbrug helt mod nord langs
med og nord for Den Bottninske
Bugt, hvor der er kort vækstsæson med lys til afgrøderne
døgnet rundt.
Både byg og havre kan nå at
blive moden i det område.
Gunner Buck
2008
2007
2006
2005
2004
2003
3400
2900
3350
2580
1900
76
62
27
52
18
1640
12
1870
-22
1580
3
258
247
236
210
219
216
231
244
Antal ansatte er inkl. datterselskaber og beregnet på
1.800 arbejdstimer årligt.
225 forhandlere
18 egne butikker
23 Franchise
Som andre grovvareforretninger var Svenska Foder oprindelig en privat engrosforretning.
Det afspejler sig i dag i, at
forretningen har et meget stort
net af forhandlere.
Svenska Foder har således
225 forhandlere, der er lokale
forretninger, der handler med
varer for Svenska Foder.
Dertil kommer 18 egne butikker og 23 Franchise butikker.
- De mange forhandlere, vi
har, er også et resultat af de
enorme afstande i Sverige.
- Alene vore regioner Øst,
Vest og Syd dækker et areal,
der er tre gange større end
Danmark, forklarer adm. direktør Carsten Klausen, Svenska Foder, til Grovvarenyt.
- Selv om konkurrence er
fint, så er der ikke plads til flere konkurrerende virksomheder i mange af de områder,
hvor vi har afdelinger eller forhandlere.
- Man skal for øvrigt ikke
glemme, at der er meget skov i
Sverige, hvor det meste ejes af
landmænd. Skovejere er blandt
vore kunder til diesel, olie og
telefoni, påpeger direktøren.
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 7
Nye sorter af foderroer med 10 pct.
højere udbytte fremmer udviklingen
DLF-Trifolium:
Udbytte og karakterer for roer i landsforsøg
DLF-Trifolium introducerer nye
roesorter i 2012.
Det drejer sig om Enermax,
Energarci og Bangor, der netop
er blevet optaget på den danske
sortsliste efter to års afprøvning.
De tre sorter udmærker sig
ved et højt tørstofudbytte og et
lavt jordvedhæng.
- Vi tror på roernes oplagte
egenskaber som foder til malkekøer og som substrat i biogas
anlæg.
- I virkeligheden stiller disse
to anvendelser det samme krav
til roerne: Et højt tørstofudbytte pr. ha og mindst muligt jord,
der kommer med ind fra marken, siger Ole Grønbæk fra
DLF-Trifolium.
- Det bedste kompromis
mellem disse to krav finder
man i foderroer med højt tørstofindhold, som sidder højt i
jorden og har lille vedhæng af
jord.
De nye sorter opfylder disse
behov.
Tørstofudbyttet er på niveau
med energiroer af sukkerroetypen og de rigtige sukkerroer,
men samtidigt har de nye sorter
et lavere jordvedhæng, lille forgrening og glathed som en
foderroe.
Netop forædling af roer med
en lav tendens til grenethed og
Roer til foder
Magnum + 10 pct.
I de seneste sortsforsøg er der
høstet over 20.000 foderenheder pr. ha alene i roden.
Dertil kommer omkring
5.000 FE i toppen, så der er
ingen tvivl om, at roer er den
afgrøde, der yder mest pr. ha
under danske forhold.
I praksis berettes ofte om 15
– 18.000 FE pr. ha.
Mange kvægbrugere har
roer med som en fast del af
foderplanen - enten opbevaret
traditionelt eller samensileret
med majs.
Til begge formål ønskes
glatte roer med lille andel jord,
så her er de nye sorter meget
velegnede.
Da Enermax, Energarci og
Bangor samtidig yder ca. 10
pct. højere udbytte end den velkendte sort Magnum, er det
oplagt at prøve de nye sorter på
en del af roearealet.
DLG-koncernen indbyder nu til
VækstForum for fjerde gang og
håber således på at gentage succesen fra de sidste år.
Arrangementet løber af stablen hos Kongskilde i Sorø den
18. og 19. januar. Begge dage tilbydes et fagligt spækket program
for den moderne planteavler.
Der vil desuden være mulighed for at møde repræsentanter
fra knap 20 virksomheder i
udstillingen, heraf otte med tilknytning til DLG.
Arrangementet afvikles som
de øvrige år med en kombination af seminar og messe.
Den første dag er der indlæg
fra DuPont og Monsanto om
plantebeskyttelse i raps og majs.
Cheminova sætter fokus på
vandkvaliteten i sprøjten, og
Bayer CropScience går tæt på
svampebekæmpelsen.
Makhteshim Agan fortæller
om oversete svampesydomme,
mens BASF kigger nærmere på
formulering og aktivstoffernes
betydning for at bekæmpe
svampene.
Maskinkonsulent Christian
Rabølle fra Gefion kommer med
råd om at få høsten i hus i tide,
mens danske Martin Rosenme-
jer fra godset SkaberNäs i Sverige fortæller om rammevilkårene
i svensk landbrug.
Dagens sidste indlæg er ved
forfatter og foredragsholder
Søren Holmgren, der er dobbelt
guldvinder ved OL.
Søren er blind og fokuserer i
indlægget på livsglæde og vil
ud fra egne erfaringer fortælle,
hvad det betyder for at opnå
succes selv i en tid med økonomisk krise. Han når sine mål.
Den anden dag lægger DLG
ud med råd til at sparke afgrøderne i gang, og K+S Kali fremlægger betydningen af K og Mg
Sort/type
Tørstof
i rod
pct.
Enermax, foder- og energiroe, hvid 19,6
Karakter for
Grenethed1)
7,2
Energarci, foderroe, hvid
17,7
7,2
Magnum, foderroe, hvid
19,2
7,2
Bangor, foderroe, gul
Rosalinda, sukkerroe
1) Karakter
17,7
22,7
Glathed2)
3,0
Jord
vedhæng
pct.
3,7
Højde
Udbytte
over jord af tørstof
mm
ton/ha
75
21,0
3,0
3,8
75
20,4
2,8
3,7
76
19,2
7,2
3,0
6,3
2,4
3,3
4,5
80
50
20,7
21,5
1-9, 9 = ingen eller få grene. 2) Karakter 1-4, 4 = meget glat. Landsforsøg 2010-11, 3 forsøg/år.
høj karakter for glathed er en af
grundstenene i DLF-Trifoliums
roeforædling, og Enermax,
Energarci og Bangor er et
resultat heraf.
Samtidig er en udbyttefremgang på op til 10 pct. selvsagt
velkommen i foderplanen –
uanset om man skal fodre køer
eller biogasanlæg!
DLG gentager Vækst-Forum
I 2012 er der begrænsede
mængder frø til rådighed af de
nye sorter.
Roer er også
fremragende til biogas
Der er tæt sammenhæng mellem udbyttet af tørstof og gasproduktionen pr. ha, og da roer
har et tørstofudbytte, som mange steder overgår majs, er roer
oplagt til produktion af biogas.
Roer er meget lette at omsætte i gas-reaktoren og udgør
et fremragende supplement til
f.eks. gylle.
Tekst: Pressemeddelelse
fra DLF-Trifolium A/S 4. januar.
for afgrøderne. Yara vil påpege
betydningen af gødningens kvalitet og spredbarhed, mens Kongskilde fortæller om produktudvikling af landbrugsmaskiner.
DLF-Trifolium byder ind
med muligheder for brug af
græs og roer til bioenergi, mens
Syngenta og Dow AgroSciences fokuserer på græsukrudt.
Sejet Planteforædling giver bud
på, om planteforædling kan
løse problemerne med at skaffe
mad til 10 mia. mennesker.
Dagens sidste indlæg er det,
vi alle taler om: Vejret – ved
Peter Tanev, TV2. Skal vi fortsat forvente mere ekstreme vejrlig over Danmark?
Se det samlede program på
www.dlg.dk/vækstforum
Nr. 1 - 2012 - side 8
Agro Korn og Hornsyld
Købmandsgaard etablerer
ny sojaproteinfabrik
De to grovvarevirksomheder bygger ny fabrik
i Hornsyld, hvor der
skal produceres nye
sojaproteinprodukter
til fødevareindustrien
Af Helge Lynggaard
I løbet af foråret begynder byggeriet af en ny fabrik, hvor
Agro Korn a/s og Hornsyld
Købmandsgaard A/S sammen
vil producere nye sojaproteinprodukter.
Det er et helt nyt samarbejde,
de to jyske grovvarevirksomheder hermed indleder, og til
formålet har de stiftet selskabet
TripleA a/s.
Agro Korn har i omkring fem
år arbejdet på at udvikle et nyt
sojaproteinprodukt i tæt samarbejde med forskere fra Københavns Universitet.
- Nu har vi fundet den rette
produktionsmetode til det nye
produkt. Derfor skulle vi etablere en fabrik til produktionen,
men fabrikken har et omfang både økonomisk og pladsmæssigt,
som vi havde vanskeligt ved at
løfte alene, siger direktør Anton
Aarup, Agro Korn til Grovvarenyt.
Hornsyld Købmandsgaard
har netop overtaget en tidligere
møbelfabrik, hvor det er besluttet at etablere den nye fabrik.
Når fabriksanlægget er udbygget, forventes det at lægge beslag på cirka 4.000 kvadratmeter.
- Vi vil udnytte de kompetencer, der er i de to virksomheder.
Det betyder, at Agro Korn står
for forædling, udvikling og salg
af de nye sojaproteinprodukter.
Hornsyld Købmandsgaard vil
have ansvaret for indkøb, produktion og ledelse af den nye
fabrik, siger direktør Lars Christensen, Hornsyld Købmandsgaard.
Begge parter glæder sig over
det nye samarbejde, der medvirker til at sikre en fortsat udvikling af begge forretninger.
Til fødevareindustrien
De nye sojaproteinprodukter
forventes primært at skulle afsættes til fødevareindustrien på
eksportmarkederne.
- Den nye produktion ændrer
ikke på, at vi fortsat vil producere og sælge de allerede kendte
AlphaSoy produkter til dyr, siger Anton Aarup, Agro Korn.
Det nye fabriksanlæg, som
bliver fødevaregodkendt, ventes at stå færdigt i begyndelsen
af 2013.
- Når vi går i gang med dette
projekt, er det fordi, der er et stigende behov for protein – ikke
bare i Danmark men over alt i
verden. Vi mener, at vi kan være
med til at dække dette behov, for
vi får en miljøvenlig produktion,
som er meget konkurrencedygtig. Det skyldes den nyudviklede
metode, som er patentanmeldt
og meget skånsom overfor proteinet. Konceptet for fabrikken
betyder, at der også vil kunne
anvendes andre råvarer i produktionen, siger Anton Aarup.
Skal køre i døgndrift
En af forskerne bag den nye produktionsmetode, biolog Mari-
anne Madsen, er i dag ansat hos
Agro Korn.
- Det er en meget videntung
produktion, vi går ind i. Selve
produktionsanlægget skal køre
i døgndrift og kan passes af en
enkelt medarbejder, så fabrikken
vil på sigt give arbejde til otteti medarbejdere, skønner Lars
Christensen.
Projektgruppe
Til at forestå etableringen af
det nye fabriksanlæg har de to
virksomheder nedsat en projektgruppe, der har Agro Korns
bestyrelsesformand Gert Kristiansen som formand. De øvrige deltagere er Niels Jørgen
Madsen og Anton Aarup, Agro
Korn og Benny Mortensen og
Lars Christensen, Hornsyld
Købmandsgaard.
DLG investerer i innovation
DLG køber sig ind i udviklingsselskabet Webstech ApS, der er
én af virksomhederne i Agro
Business Park i Foulum.
Virksomheden har udviklet
nye trådløse sensorer, der kan
anvendes inden for landbrug og
fødevarer.
– Der er ingen tvivl om, at
sensorprodukterne fra Webstech
er fremtidsrettede, og vi synes,
det er en spændende virksomhed, der tilfører DLG-koncernen
ny viden og værdi, siger adm. direktør, Asbjørn Børsting, DLG.
Også Webstech ser nye muligheder med det nye setup, der
blev indledt ved årets start.
– Som en udviklingsorienteret iværksættervirksomhed er
det en stor opgave at opbygge
et internationalt forhandlernet.
Ved at indgå en aftale med DLG/
Kongskilde får vi en stor og
stærk samarbejdspartner med et
internationalt forhandlernet og
stor viden om markedet, hvilket
skaber nogle fantastiske muligheder for Webstech, siger adm.
direktør Ole Green, Webstech. DLG går nu ind i Webstech
med en ejerandel på 15 pct.,
fremgår det af en pressemeddelelse..
De øvrige ejere er Agro
Business Innovation, Østjysk
Innovation samt Ole Green,
opfinder og forsker ved Aarhus
Universitet.
Nr. 1 - 2012 - side 9
Landmandsbarometeret:
Landmændene forventer
øget produktion og indtjening
Det er især svineproducenter, der venter fremgang. Hver tredje slagtesvineproducent forudser en fremgang på
mere end 250.000 kr.
Hver fjerde landmand forventer,
at indkomsten i 2012 stiger med
mere end 250.000 kr. Kun en ud
af tyve landmænd forventer en
tilsvarende tilbagegang.
Årsagen til den ventede fremgang er forventninger om, at
produktionen vil stige samtidig
med at der forventes stigende
priser på landbrugsvarer. Derudover er renterne lave, og store
dele af landbruget er kommet ud
på den anden side af krisen med
et trimmet produktionsapparat.
Det viser Landmandsbarometeret, der er en halvårlig undersøgelse, som Videncentret for
Landbrug har gennemført.
Undersøgelsen er foretaget
i november 2011 blandt cirka
1.200 danske landbrugsvirksomheder.
- Landmandsbarometeret viser, at der er en stigende optimisme med hensyn til indkomsten i landbruget. Selv om landmændene har oplevet fremgang
de seneste par år, forventer de
yderligere fremgang næste år.
Det er positivt, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på
Videncentret for Landbrug.
Det er især svineproducenter, der venter fremgang. Hver
tredje slagtesvineproducent forudser en fremgang på mere end
250.000 kr.
Blandt smågriseproducenter
forventer hele 57 procent en
fremgang på mere end 250.000
og 13 procent forventer endda en
fremgang på mere end 750.000
kr. Videncentret gør opmærksom på, at svineproducenternes
forventning om fremgang skal
ses i lyset af et ganske ringe bytteforhold i de seneste år.
Mens svineproducenterne
forventer en markant forbedring,
er kvæg ikke så optimistiske
som tidligere. Blandt kvægproducenterne forventer netto 14,7
procent stadig fremgang i indtje-
periode fremover, fremgår det af
Landmandsbarometeret.
Landmændene forventer
fortsat prisstigninger
Når landmændene kigger fremad, forventer et markant flertal
på netto 20 procent, at priserne
på salgsprodukterne stiger i løbet af de næste 12 måneder.
Landmændene forventer øget
fremgang i indkomsten i 2012,
siger Klaus Kaiser.
ningen i 2012 mod 29,8 procent
i juni-undersøgelsen.
Afgørende for indtjeningen i
2012 bliver især produktpriser
og renter, hvor følsomheden
er stor. Usikkerheden er særlig
stor i disse år på grund af den
europæiske gældskrise, som
kan medføre risiko for store bevægelser i efterspørgslen efter
fødevarer og dermed produktpriserne. Derimod forventes
renterne at forblive lave i en lang
Positiv forventning
til produktionen
Vægtet i forhold til virksomhedernes størrelse forventer netto
en tredjedel af virksomhederne
at øge produktionen i 2012. Næsten hver tiende virksomhed forventer at øge produktionen med
mere end 10 procent i 2012.
Målt på driftsgrene er smågriseproducenterne de mest optimistiske, idet netto fire ud af
ti forventer stigende produktion
i 2012. Næsten lige så optimistiske er mælkeproducenterne,
hvor 36 procent forventer øget
produktion. I bund ligger planteproducenterne med netto 16,6,
der forventer at øge produktionen.
Landmændene regner
med at investere mindre i år
Ifølge Landmandsbarometeret er det kun
svineproducenter, der
forventer at øge deres
investeringer i 2012
Landbrugets investeringer falder
i år, og det på trods af, at investeringerne i landbruget er faldet
kraftigt siden 2008-2009 og har
ligget på et lavt niveau siden.
Men selv om renten er lav og
der ventes stigende indtjening,
følger investeringerne ikke med.
Det fremgår af Landmandsbarometeret fra Videncentret for
Landbrug.
I den tilsvarende undersøgelsen fra juni 2011 forventede
netto 13 procent at øge investeringerne, men i december-undersøgensen var der netto 4,3
procent, der forventer et fald i
investeringerne, fremgår det af
en pressemeddelelse fra Videncentret for Landbrug.
- Hvis faldet i forventningerne til investeringerne skyldes et
ønske om at konsolidere sig, kan
det være positivt. Men undersøgelsen viser også, at faldet kan
skyldes manglende mulighed for
at finde finansiering. I så fald
er det meget uheldigt, da der er
stor fare for, at det også bremser
sunde og rentable investeirnger i
landbruget og samtidig rammer
de tilknyttede erhverv som byggeri fremstilling og forhandlere
af maskiner og inventar, siger
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Videncentret for
Landbrug.
Svineproducenterne
Opdelt på driftsgrene er det kun
svineproducenterne, som forventer en stigning i investeringerne. Det hænger formentlig
sammen med 2013-kravene til
løsgårende drægtige søer, hvor
25-30 procent af virksomhedern
endnu ikke er klar, fremgår det
af Landmandsbarometeret.
Nr. 1 - 2012 - side 10
Ny FAO-chef vil afskaffe sult
Brasilianeren José Granziano de Silva er
ny chef for FAO, og det forventes at han vil
indtage en mere åben holdning til bioteknologiske løsninger på fødevareforsyningsproblemer, skriver Søren Skafte fra Rom
Af Helge Lynggaard
Brasilianeren José Graziano da
Silva har pr. 1. januar formelt
overtaget ledelsen af FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO.
- På sin første pressekonference i tirsdags som generaldirektør tilkendegav Graziano, at
hans ambition er mere end blot
at halvere antallet af sultne – sulten skal helt udryddes. Kampen
for at udrydde sult skal koordineres med indsatsen mod andre
globale udfordringer såsom styrkelse af de nationale økonomier,
beskyttelse af naturressourcer,
drivhusgasreduktion og klimatilpasning, skriver statskonsulent Søren Skafte, Rom i en
indberetning til Fødevareministeriet.
- Generaldirektøren understregede vigtigheden af et fornyet globalt fokus på at sikre
fødevaresikkerheden, og han
Nyt
om
navne
og
virksomheder
Runde fødselsdage,
jubilæer, udnævnelser,
tiltrædelser og fratrædelser
fortjener at blive omtalt.
Det samme gælder for
nyheder om virksomheder
og nye produkter.
Kontakt Grovvarenyt på:
E-mail: [email protected]
ønsker at øge den støtte, FAO
yder til lavindkomstlande og
lande med fødevareunderskud,
især dem, der kæmper med langvarige kriser. Især skal bistanden
til Afrika øges, skriver Søren
Skafte og fortsætter:
- Mens forgængeren Jacques
Diouf var nærmest konfliktsky
virker Graziano opsat på at give
FAO en mere markant profil. Det
må således forventes, at FAO vil
indtage en mere åben holdning
til bioteknologiske løsninger på
fødevareforsyningsproblemer
og en mindre kritisk holdning
til biofuel under den nye brasilianske generaldirektør José
Graziano da Silva.
-Graziano da Silva har i interviews i forsigtige vendinger
tilkendegivet en fordomsfri
holdning til genmodificerede
organismer, GMO.
-FAO’s Vicegeneraldirektør,
Ann Tutwiler, fra USA, har ved
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 9
flere lejligheder tilkendegivet, at
holdningen i FAO er, at udfordringerne med fødevareforsyningen af en stigende verdensbefolkning er så store, at bidrag
til løsninger ikke kan ignoreres
alene af ideologiske grunde.
Det er ingenlunde sådan,
at bioteknologi og andre nye
teknologier ikke debatteres i
FAO, men i medlemskredsen
og blandt observatører er alle
synspunkter repræsenteret, og
derfor har FAO ikke hidtil haft
en klar profil på det kontroversielle spørgsmål, skriver Søren
Skafte.
FAO tilbyder
som her i
Burundi studerende undervisning
i planetesygdomme og deres
bekæmpelse.
Foto: FAO/Giulio Napolitanu
Fakta om ny FAO-chef
I Brasilien var Graziano da
Silva ansvarlig for udviklingen
og gennemførelsen af det succesfulde program ”Zero Hunger” i 2003. Før han blev valgt
til FAO’s øverste position, var
han assisterende generaldirektør
for FAO og regional direktør for
Sydamerika og Caribien 20062011.
FAO var en af de første FNorganisationer, der blev oprettet
efter Anden Verdenskrig, blandt
andet med det formål at skabe en
verden uden sult.
I dag er der stadig 925 millioner mennesker, der lider af
kronisk sult og mange lande er
langt fra at nå målet om at halvere andelen, der lever i sult og
ekstrem fattigdom.
Graziano da Silva bliver den
ottende generaldirektør for FAO
og er valgt for perioden frem til
2015. Han efterfølger Jacques
Diouf fra Senegal, som sad på
posten fra 1994 til 2011.
Graziano da Silva er født i
1949 og har både brasiliansk og
italiensk statsborgerskab. Han
har en bachelorgrad i agronomi,
en kandidatuddannelse i landbrugsøkonomi og sociologi fra
universitetet i Sao Paulo samt en
ph.d. i økonomi fra University of
Campinas.
Graziano da Silva er ny chef
for FAO, som blandt andet
har til formål af skabe en verden uden sult.
Langt det meste fra udland
Pesticidrester i danske fødevarer:
Grovvarenyts skøn viser, at
mindst 80 procent af pesticidresterne i danskernes kost
skyldes import af frugt og
grønt - især frugt.
Danskeres indtag
af pesticidrester 2010
Indtaget for de 20 afgrøder, der
bidrager mest til indtaget af
pesticider.
Indtaget er beregnet ud fra
restindhold fundet i 2010 for
danskere (4-75 år).
Afgrøder
Indtag
(µg/dag/person)
Æble
Rødvin
Tomater
Agurk
Hvedebrød
Pære
Salat
Kartofler
16
9
N r. 1 - 2 0 1 2 - s i d e 1 1
Fødevarestyrelsen har år
efter år påvist, at der er langt
større hyppighed af fund af pesticidrester i frugt, grønt og
korn af udenlandsk oprindelse,
Skøn over rester af
pesticider fra udland
Grovvarenyts vurdering af indtag af udenlandsk oprindelse.
Vurderingen er foretaget på
hver enkelt vare som beskrevet
i artiklen.
Afgrøder
Indtag fra
udland
Grovvarenyts skøn
(µg/dag/person)
Æble
12
Rødvin
9
Agurk
5
9
Tomater
7
Hvedebrød
5
Salat
3
8
9
6
Pære
4
Kartofler
2
Gulerod
1
4
5
Vindruer
3
Vindruer
Fersken/nektarin
4
Fersken/nektarin
4
2
Peberfrugt
2
1
Citron
1
Jordbær
Gulerod
2
Havregryn
2
Appelsin
2
Peberfrugt
Citron
Rugbrød
Jordbær
1
Bananer
Mandarin/clementin
Kiwi
<1
<1
<1
I alt for alle afgrøder
82
Sum for 20 afgrøder
81
Kilde: Pesticidrester i Fødevarer
2010. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen.
Havregryn
3
2
Appelsin
2
Rugbrød
-
Bananer
Mandarin/clementin
Kiwi
Grovvarenyts skøn
over pesticidrester
i varer af udenlandsk
oprindelse i alt
1
1
<1
<1
<1
66
Afgrøder, der ikke produceres i Danmark er vist i kursiv, og der er tallet direkte
overført fra spalte 1.
end i prøverne af dansk producerede varer.
Men rapporterne mangler en
beregning, der viser, hvor meget
af de 82 mikrogram pesticidrester, som hver dansker i gennemsnit fik hver dag i 2010, der også
var af udenlandsk oprindelse.
Bilag 7 i Fødevarestyrelsens
rapport: Pesticidrester i Fødevarer 2010 viser beregninger
af, hvordan 81 af de 82 mikrogram er fordelt på 20 afgrøder.
Opgørelsen, der er gengivet
i spalte 1, viser ikke hvor stor
en del af indtaget, der er af
udenlandsk oprindelse.
Grovvarenyt skønner
Grovvarenyt har fået oplyst, at
en opdeling af det daglige indtag af dansk versus udenlandsk
oprindelse ikke findes hos forfatterne til rapporten om pesticidrester.
Grovvarenyt har derfor søgt
at gennemføre en skønnet fordeling for hvert af de produkter,
der indgår i tabellen i spalte 1.
Det skøn er gennemført på
grundlag af Rapportens Bilag
2, der viser resultater for alle
undersøgte prøver.
Grovvarenyts skøn er alene
baseret på antallet af fund af
pesticidrester i prøver af danske og udenlandske varer.
Det faktum, at der som regel
er tale om rester af langt flere
forskellige pesticider i udenlandske varer, indgår ikke i
Grovvarenyts skøn.
Ofte er der desuden tale om
større mængder af det enkelte
middel i fund af udenlandsk
oprindelse.
Begge dele taler for, at Grovvarenyts skøn er til den sikre
side.
Det vil sige, at der er stor
sandsynlighed for, at der er
endnu større mængder pesticidrester af udenlandsk oprindelse
i vores kost, end det fremgår af
Grovvarenyts skøn i spalte 2.
Skønnet fordeling
på de enkelte varer
For varer som rødvin, fersken,
nektarin, appelsin og citron er
der ingen problemer med fordelingen, da de alle alene er af
udenlandsk oprindelse. De er
vist i kursiv i spalte 2.
Men for varer af både dansk
og udenlandsk oprindelse foretager Grovvarenyt følgende skøn
på fordelingen af antal fund - på
grundlag af bilag 2 i rapporten:
Æble. Der er 15 fund fordelt
på 4 pesticider i 26 prøver af
danske æbler, men 51 fund fordelt på 18 pesticider i 36 prøver
af udenlandske æbler.
Tomat. Der finden ingen
fund af pesticidrester i de 25
prøver af dansk oprindelse.
Agurk. Der er 18 fund af tre
pesticider i danske agurker, men
37 fund af 14 pesticider, heraf en
over grænseværdien på 28 prøver
af udenlandske agurker.
Hvedebrød. Der er 6 fund af
Chlormequat i 38 prøver af dansk
hvedemel, men 15 fund i 26
prøver af udenlandsk oprindelse.
Pære. Der er 13 fund af 4
pesticider i 21 prøver af danske
pærer, men 72 fund, fordelt på
13 pesticider, i 37 prøver af
udenlandsk oprindelse.
Salat. Der er tre fund af to
midler i 18 prøver af dansk
salat, men 25 fund fordelt på 14
midler i 30 prøver af salat af
udenlandsk oprindelse.
Kartofler. Der er tre fund af
af 4 midler i 41 prøver af danske kartofler, og tre fund, fordelt på to midler i 12 prøver af
udenlandske kartofler.
Gulerod. Der er 6 fund af 4
midler i 42 prøver af danske
gulerødder, men tre fund af tre
midler i 22 prøver af udenlandske gulerødder.
Havregryn. Der er ingen
fund af pesticidrester i 16 prøver af havregryn af dansk oprindelse, men 10 fund i 16 prøver af
udenlandsk oprindelse.
Peberfrugt. En prøve af
dansk peberfrugt er uden pesticidrester. Der er 39 fund af 22
forskellige midler i 52 prøver af
udenlandke peberfrugeter, heraf to overskridelser af grænseværdien.
Rugbrød. Der er et fund af
Chlormequat i 11 prøver af
dansk rug og et fund i 6 prøver
af udenlandsk oprindelse.
Jordbær. Der er 23 fund af
7 midler i 25 prøver af danske
jordbær, men 69 fund af 19
midler i 34 prøver af udenlandske. Heraf en overskridelse.
Med denne gennemgang
skønner Grovvarenyt, at mindst
66 mikrogram = 80 pct. af det
daglige indtag af pesticidrester
er af udenlandsk oprindelse.
Gunner Buck