141001 referat - Skolen på Islands brygge
Transcription
141001 referat - Skolen på Islands brygge
Yachtskipper I - Projektopgave April 2010 af Per Henning Sejlads med ”Mira” fra Tenerife til St. Thomas Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund ............................................................................................................................. 4 1.1 Scenarium................................................................................................................... 4 1.2 Skibet.......................................................................................................................... 5 1.2.1 Apteringsplan ......................................................................................................... 6 1.2.2 Måling, registrering, klassificering & forsikring ................................................... 6 2 Sejladsplanlægning.............................................................................................................. 7 2.1 Informations kilder, herunder bøger & søkort ........................................................... 7 2.2 Vejrrute - klimatologisk ............................................................................................. 7 2.3 Tidevands- og strømforhold....................................................................................... 7 2.3.1 Tidevand................................................................................................................. 7 2.3.2 Strøm ...................................................................................................................... 8 2.4 Pirat-risiko.................................................................................................................. 8 2.5 Waypoint fastlæggelse ............................................................................................... 9 2.5.1 Kystnær sejlads ...................................................................................................... 9 2.5.2 Storcirkel sejlads .................................................................................................... 9 2.5.3 Nødhavnsliste....................................................................................................... 10 2.6 Farvandsafmærkning................................................................................................ 10 2.7 Forhold til myndigheder........................................................................................... 10 2.8 Besætning................................................................................................................. 11 2.8.1 Kvalifikationer ..................................................................................................... 11 2.8.2 Sundhed................................................................................................................ 12 2.9 Vagtplan ................................................................................................................... 13 3 Sejladsforberedelse............................................................................................................ 14 3.1 Sejladsens varighed.................................................................................................. 14 3.2 Proviantering ............................................................................................................ 14 3.3 Affaldsplan............................................................................................................... 15 3.4 Brændstof ................................................................................................................. 15 3.5 Dybgang & trim ....................................................................................................... 16 3.5.1 Lastning & stuvning............................................................................................. 16 3.6 Stabilitetsforhold ...................................................................................................... 17 3.7 Stabilitetsændringer.................................................................................................. 17 3.7.1 Motorflytnings betydning for stabiliteten ............................................................ 18 3.7.2 Ekstra dieseltankes betydning for stabiliteten...................................................... 18 3.8 Udrustningskontrol................................................................................................... 19 3.8.1 Nød- & redningsudstyr samt øvrigt sikkerhedsudstyr ......................................... 19 3.8.2 Førstehjælpsudstyr & lægemidler ........................................................................ 19 3.8.3 Navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr.............. 20 3.8.4 Brandbekæmpelsesmidler .................................................................................... 20 3.8.5 Reservedele .......................................................................................................... 20 3.8.6 Personligt udstyr................................................................................................... 20 3.9 Afgangs- & ankomstprocedurer............................................................................... 21 3.10 Vagtskifteinstruks .................................................................................................... 21 3.11 Vejrudsigt, synoptisk vejrruteplanlægning .............................................................. 22 3.12 Skippers instruks ...................................................................................................... 22 3.13 Udarbejdelse og kontrol af deviationstabel.............................................................. 23 4 Sejladsen og dens overvågning ......................................................................................... 24 4.1 Daglige observationer .............................................................................................. 24 4.2 Daglig inspektion ..................................................................................................... 24 4.3 Vejr- og farvandsudsigter......................................................................................... 24 Side 2 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 4.4 Skibsdagbog ............................................................................................................. 24 4.5 Maskindagbog .......................................................................................................... 25 4.6 Positionsbestemmelse .............................................................................................. 25 4.6.1 Positionsbestemmelse vha. terrestrisk navigation................................................ 25 4.6.2 Astronomisk positionsbestemmelse vha. to ikke samtidige solhøjder................. 25 4.6.3 Kontrol af deviationstabel .................................................................................... 28 4.7 Kollisionsrisikovurdering vha. radarplot ................................................................. 28 4.8 Førstehjælpssituation - Sygehistorie ........................................................................ 29 5 Bilag A - Afgangshavn - Santa Cruz de Tenerife............................................................ 31 6 Bilag B - Ankomst Havn - Charlotte Amalie på St. Thomas .......................................... 32 7 Bilag C - Linietegning (uddrag) ...................................................................................... 33 8 Bilag D - Sejlplan ............................................................................................................ 34 9 Bilag E - Litteratur- og Søkortliste.................................................................................. 35 10 Bilag F - November Routing Chart ................................................................................. 37 11 Bilag G - Tidevandsforhold............................................................................................. 37 12 Bilag H - Strømforhold.................................................................................................... 38 13 Bilag I - Waypoint Plan................................................................................................... 40 14 Bilag J - Storcirkel Sejlads .............................................................................................. 41 15 Bilag K - Mulige Nødhavne ............................................................................................ 42 16 Bilag L - Checkliste for førstehjælpsudstyr & lægemidler ............................................. 44 17 Bilag M - Checkliste for nød- og redningsudstyr............................................................ 45 18 Bilag N - Checkliste for navigationsmidler..................................................................... 47 19 Bilag O - Checkliste for kommunikationsudstyr............................................................. 48 20 Bilag P - Checkliste for meteorologisk udstyr ................................................................ 49 21 Bilag Q - Checkliste for brandbekæmpelsesmidler......................................................... 50 22 Bilag R - Checklister for Afgangs- & Ankomstprocedurer............................................. 51 23 Bilag S - Fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning ..................................... 52 24 Bilag T - Checkliste for daglig inspektion ...................................................................... 53 25 Bilag U - Beregning af Azimut og højde hb ud fra formel ............................................. 54 26 Bilag V - Udsætning af stedliner i Funders Stedliniekort ............................................... 55 27 Bilag W - Radarplot......................................................................................................... 56 Side 3 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 1 Version 1.0 Baggrund 1.1 Scenarium Opgaven tager udgangspunkt i en tænkt fritidssejlads fra de kanariske Øer - nærmere bestemt Santa Cruz de Tenerife (bilag A) - til Charlotte Amalie på St. Thomas (bilag B) med skonnerten Mira med start i november måned. Uanset at det faktiske skib Mira måtte være godkendt til sejlads med passagerer, så er denne opgave lavet under den forudsætning, at Mira alene er et fritidsfartøj. Der gives ingen garanti for rigtigheden af oplysninger om skibet Mira. Nogle oplysninger er indhentet fra forskellige kilder, mens andre er opdigtede af hensyn til at kunne færdiggøre opgaven. I forbindelse med mit arbejde med opgaven har jeg bestræbt mig på at udarbejde checklister og beregningsprogrammer, som jeg ved senere lejligheder kan benytte og evt. udbygge. Side 4 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 1.2 Version 1.0 Skibet Type: Tomastet jagtrigget skonnert Hjemhavn: København Kaldesignal: OXEY Rig Slettoppet Fjernkending Jagtbygget Bruttoregistertons: 39,29 brt* Deplacement: 60,00 tons Skroglængde: 18,50 m Længde overalt: 27,50 m Bredde: 5,05 m Dybgang, midtskibs: 1,68 m Dybgang, for: 1,49 m Dybgang, agter: 1,87 m Sejlareal: 270 kvm. Mastehøjde over vandlinien: 20,00 m Hastighed for sejl: op til 10 knob Hovedmotor: 180 HK Detroit Diesel Marchhastighed: 7,50 knob Hjælpemaskine: 25 HK ISUZU Byggeår 1898 Byggested Rasmus Møller, Fåborg Uddrag af linietegning samt en sejlplan findes henholdsvis i bilag C og bilag D. Side 5 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 1.2.1 Apteringsplan 1.2.2 Måling, registrering, klassificering & forsikring Mira er et dansk skib med en dansk ejerkreds (danske statsborgere). Da Mira er bygget længe før 18. juli 1994 hvor den nye lov om skibsmåling trådte i kraft er skibet målt efter den gamle lov om skibsmåling. Målingsresultatet var 39,29 BRT. Da bruttomålet overstiger 20 og Mira’s længde er mellem 15 og 24 meter er Mira optaget og registreret i skibsregisteret og tildelt kendingsbogstaverne OXEY. Et dansk nationalitetsbevis er udstedt. Skibet er forsikret i ”Dansk Træskibs-Assurance” [tænkt selskab]. Side 6 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 2 Version 1.0 Sejladsplanlægning 2.1 Informations kilder, herunder bøger & søkort Til brug under sejladsen er der udvalgt en passende samling af litteratur og søkort. Litteraturen dækker fortrinsvis lovkrav, navigation, meteorologi, sømandskab og førstehjælp. De udvalgte søkort dækker sejladsområdet samt nærtliggende områder, som evt. måtte finde anvendelse som nødhavn eller ændret destination. Litteraturlisten og listen over søkort findes i bilag E. 2.2 Vejrrute - klimatologisk Routing Chart benyttes til at fastlægge den planlagte rute på basis af statistiske metrologiske forhold (se bilag F). Sejladsen planlægges til sidste del af november måned for at undgå orkan sæsonen, og derfor benyttes det kort som dækker november måned. På distancen fra Tenerife til St. Thomas ønskes det at benytte det forholdsvise retningsstabile passatvindssystem nord for ækvator. For at nå ind i dette system, må det planlægges at starte sejladsen med sydvestlige kurser for at nå området nordvest for Kap Verde ud for Afrikas kyst. Som det ses af bilag F kan man - ud fra de statistiske data med en sandsynlighed på ca. 75 % forvente vindretninger fra øst til nordøst på store dele af ruten, svarende til sejlads agten for tværs til læns på styrbord halse. Statistisk kan vindhastighederne med disse vindretninger forventes at ligge i området 0-3 Beaufort (0-5 m/s) i 1/3 af tiden, i området 4 Beaufort (5-8 m/s) i 1/3 af tiden samt i området 5-6 Beaufort (8-14 m/s) ligeledes i 1/3 af tiden. 2.3 2.3.1 Tidevands- og strømforhold Tidevand Tidevandsforhold undersøges som forberedelse på anløb af havne, samt passage af snævre løb. Det skal undersøges for såvel vandstand ved ebbe og flod (tide), som for forekomster af tidevandsstrøm (tidal stream). Som eksempel på en undersøgelse er tidevandsforholdene for destinationen Charlotte Amalie gengivet i bilag G for december 2010. I tabellen er tidevandshøjden opgivet i fod med Mean Lower Low Water, som referencehøjde. Det ses af tabellen, at flodhøjden er relativ beskeden - i størrelsesordenen omkring en fod - hvorfor vi ikke planlægger særlige forholdsregler. Side 7 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 2.3.2 Version 1.0 Strøm De fremherskende strømforhold under rejsen er - som statistisk information - gengivet i Routing Chart (se bilag F). Her er tale om to sammenhængende strømsystemer: Den kanariske Havstrøm og Den Nordlige Ækvatoriale Havstrøm. Disse havstrømme er mere indgående beskrevet i bilag H. Sejladsen er planlagt til at drage nytte af den medstrøm, som havstrømmene giver. For årstiden forventes en medstrøm af størrelsesordenen en ½ knob. 2.4 Pirat-risiko Risiko for overfald af pirater under rejsen er vurderet ud fra udenrigsministeriets oversigt over rejseforholdsregler. Nedenstående lande og områder er undersøgt: Land/område Pirat risiko Marokko Ikke særligt anført Vest Sahara Ingen tilgængelig information. - Mauretanien Ikke særligt anført, men en vis risiko kan nok påregnes. Ingen tilgængelig information. Ingen tilgængelig information. Høj risiko for terror og bortførelser. - Kap Verde Vest Indien Anden terror & kriminalitet En begrænset terror risiko i landet, ikke generelt voldeligt, tasketyveri mv. forekommer. - Øvrig information Marokko er et moderat og tolerant muslimsk land. Man bør dog alligevel overveje, om ens påklædning kan virke stødende, ligesom offentlig indtagelse af alkohol bør undgås. Pga. ustabilitet i landet kunne jeg forestille mig en vis risiko. Alle rejser til Mauretanien, der ikke er nødvendige, frarådes. Pirat risiko omtales i sejlerkredse, men jeg har ikke fundet tilfælde i 2009. For at reducere risikoen for angreb fra pirater, er ruten lagt med stor afstand til Afrikas vestkyst. Kun i yderste nødstilfælde må Afrikas Mauretanske vestkyst benyttes som nødhavn. Side 8 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 2.5 Version 1.0 Waypoint fastlæggelse Med udgangspunkt i afsnittene om vejrrute og strømforhold er sejladsens planlagte waypoints fastlagt fra afgangshavn til ankomsthavn (se bilag I). Der er dog også taget hensyn til sejladsens kystnære områder samt til muligheden for at opnå reduktion i distancen ved at følge storcirkler. 2.5.1 Kystnær sejlads Under kystnær sejlads er det typisk passage af pynter, områder med grundt vand eller eventuelle trafikforhold, som afgør placeringen af de enkelte waypoints. For denne sejlads er det primært de to førstnævnte, som er bestemmende, da den overordnede rute ikke kræver passage af nogen stærkt trafikerede områder. Den kystnære sejlads vil foregår langs Tenerifes østkyst samt ved De Vestindiske Øer. 2.5.2 Storcirkel sejlads For at begrænse den forventede sejlede distance planlægges det at følge en storcirkel fra waypoint 5 (19° 12'0 N, 30° 00'0 W – Nordvest for Kap Verde) til waypoint 12 (18° 21'0 N, 62° 55'0 W – Nord for Anguilla). Hertil benyttes Storcirkel Kort - Nordlige Atlanterhav, hvor begge disse waypoints afsættes og forbindes med en kurslinie (bilag J). For hver 5° længdeændring aflæses nu et nyt waypoint, der hvor meridianerne skærer kurslinien. Herved fremkommer de mellemliggende waypoints 6 – 11 (se bilag I) Ved hjælp af konstruktion drejes det markerede storcirkelstykke ud til 17° 55'0 W –meridianen og distancen opmåles til 33° 10' svarende til 1870 sm. (se bilag J). Ved beregning med trigonometriske funktioner fås tilsvarende 1868 sm., hvilket vil sige at brugen af opmålingsmetoden i storcirkelkortet har været meget præcis i dette tilfælde. Hvis man i stedet vælger at sejle distancen mellem waypoint 5 og waypoint 12 efter en fast kompaskurs fastlagt ved hjælp af et merkator kort, fås distancen 1882 sm. Ved valget af den tillempede storcirkel, som indeholder alle waypoints 5-6-7-8-9-10-11-12, fås den tilsvarende distance til 1879 sm. Her ses, at det er en relativt begrænset reduktion i distance der opnås ved at følge en storcirkel eller en tillempet storcirkel i forhold til sejlads efter en fast kurs udsat i et merkator kort; når sejladsen foregår stort set parallelt med ækvator og på forholdsvis små breddegrader. Side 9 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 2.5.3 Version 1.0 Nødhavnsliste Følgende mulige nødhavne og nødankerpladser kan om nødvendigt benyttes: • • • • • • Øen Hierro vestsydvest for Tenerife, færgehavn ifm. byen Puerto de la Estaca Kap Verde (ankerpladser) Kap Verde, havn ifm. byen Mindelo på øen São Vicente Antigua, ankerplads ved Island Harbour Antigua, ankerplads/anløbsbro nord for South Hill Village British Virgin Islands, anløbsbro ved Bitter End Yacht Club For yderligere detaljer, se bilag K. 2.6 Farvandsafmærkning Sejladsen vil både forløbe i afmærkningssystemerne IALA-A og i IALA-B. På Tenerife vil det være system A som midt i Atlanten vil skifte til system B, som også anvendes i Vestindien. I system B anvendes rød sideafmærkning om styrbord, når skibet er for indadgående. Man skal dog nok ikke forvente en så detaljeret afmærkning i Vestindien, som man ser i eksempelvis danske farvande. Skillelinie mellem IALA-A og IALA-B afmærkningssystem. 2.7 Forhold til myndigheder Skipper (skibsføreren) er overfor myndigheder ansvarlig for at skibet er sødygtigt. Skibets stand, udrustning, proviantering, besætningens antal og færdigheder skal være i orden. Ligeledes skal godt sømandskab udvises i forbinde med sejladsen. Side 10 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 For at kunne dokumentere forhold vedrørende skibet overfor de myndigheder, hvis virkefelter skibet måtte befinde sig i, medbringes ”skibspapirer". Til skibspapirerne hører: • • • • • • • • • • • • • målerbrev nationalitetsbevis stabilitetsbog forsikringspolice skibsdagbog skibets kaldebevis besætningsliste evt. hyringskontrakter besætningens gyldige pas besætningens yachtskipper sønæringsbeviser besætningens duelighedsbeviser i sejlads for fritidssejlere besætningens duelighedsbeviser motorpasning besætningens radiocertifikater Det er skippers ansvar, at de fornødne dokumenter forefindes. 2.8 Besætning Besætningen til den planlagte sejlads består af 10 personer med varierende kvalifikationer og erfaringsgrundlag. Skipper sikrer at: • besætningsmedlemmernes gyldige pas dækker hele sejladsperioden med mindst en ekstra måned som buffer • kopi af relevante kvalifikationsdokumenter per besætningsmedlem forefindes 2.8.1 Kvalifikationer Mindstekrav til kvalifikationer i forbindelse med den planlagte sejlads er: • • • 1 person med yachtskipper 1 sønæringsbevis 1 person med yachtskipper 3 sønæringsbevis 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning Dette honoreres med følgende besætning, som sikrer at vagthavende navigatører har mindst yachtskipper 3 sønæringsbevis: Navn Rolle Dokumenteret kvalifikation Erfaring Arne Arnesen Skipper Bent Bentsen Navigatør Yachtskipper 1 sønæringsbevis Yachtskipper 1 sønæringsbevis Erfaren ocean sejler og detaljeret kendskab til skibet Erfaren ocean sejler og kendskab til skibet Side 11 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 2.8.2 Version 1.0 Navn Rolle Dokumenteret kvalifikation Erfaring Carl Carlsen Navigatør Dorte Ditlev Navigatør Egon Egelund Motormand Frederik Frandsen Gustav Gravesen Medhjælpende motormand Hovmester Erfaren sejler i kystnære områder Erfaren sejler i kystnære områder Erfaren ocean sejler og detaljeret kendskab til skibet Erfaren sejler i kystnære områder Erfaren sejler i kystnære områder Hans Henriksen Sejlmager Inge Ingmarsson Altmuligmand Jens Jensen Altmuligmand Yachtskipper 3 sønæringsbevis Yachtskipper 3 sønæringsbevis Duelighedsbevis i motorpasning Duelighedsbevis i motorpasning Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere - Sejlmager af profession og Erfaren sejler i kystnære områder Erfaren sejler i kystnære områder Erfaren sejler i kystnære områder Sundhed Inden sejladsens start er alle besætningsmedlemmer blevet pålagt at få foretaget en grundig lægeundersøgelse, samt om fornødent at få opdateret deres vaccinationer vedrørende: • stivkrampe • difteri • hepatitis-A Alle fremlægger lægens erklæring for skipper, som har gennemlæst disse og konstateret, at der ikke er konstateret sygdomme eller andre helbredsforhold, som kan være til fare for skib, den samlede besætning eller det enkelte besætningsmedlem. Det er vigtigt at have kendskab til helbredsforhold hos besætningen, som kan udgøre en fare, hvis de holdes skjulte. Eksempler herpå kunne være: • • • epilepsi, som er behandlet vha. regelmæssig medicinering allergier, herunder også penicillinallergi natteblindhed Alle besætningsmedlemmer bekræfter, at de følger regelmæssig tandpleje, og at de ikke har nuværende problemer med tænder. Til behandling af eventuel sygdom, uheld eller ulykker er skibet udstyret med en medicinkasse, som skipper holder opdateret. En checkliste for skibs beholdning af førstehjælpsudstyr og lægemidler findes i bilag L. Side 12 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 2.9 Version 1.0 Vagtplan Der etableret 3 vagthold, som arbejder i 4 timers vagter: 1. vagthold: AA, EE & JJ 2. vagthold: BB, FF & II 3. vagthold: CC, DD & HH GG er ikke på et fast vagthold, men indgår efter aftale med skipper. Vagterne er inddelt, så de følger et cykliske mønster: Lokal tid 24:00 – 04:00 04:00 – 08:00 08:00 – 12:00 12:00 – 16:00 16:00 – 20:00 20.00 – 24:00 1. døgn 2. døgn 3. døgn 4. døgn … 1. vagthold 2. vagthold 3. vagthold 1. vagthold 2. vagthold 3. vagthold 2. vagthold 3. vagthold 1. vagthold 2. vagthold 3. vagthold 1. vagthold 3. vagthold 1. vagthold 2. vagthold 3. vagthold 1. vagthold 2. vagthold 1. vagthold osv. osv. osv. osv. osv. Ifm. tidszoneskift kan enkelte vagters varighed afvige med en time. Side 13 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 3 Version 1.0 Sejladsforberedelse 3.1 Sejladsens varighed Med viden om de statistiske metrologiske forhold samt sejladsen forventede udsejlede distance, kan antal døgn i søen estimeres. Af waypoint listen (bilag I) forventes en distance på ca. 3000 sømil. Ved en gennemsnitligt beholden fart på 7,5 knob få antal døgn: 3000 sm / (7,5 sm/t x 24 t) = 16½ døgn Ved en mere beskeden gennemsnitlig beholden fart på 6,0 knob fås 21 døgn. Det besluttes at provianteringen mindst skal kunne række til 21 døgn. 3.2 Proviantering Provianteringen gennemføres ud fra nedenstående estimerede forbrugstal: Drikkevand Mængde per besætningsmedle m per døgn i søen 3 liter Fødevarer 2,5 Kg Ferskvand 5 liter Gas til madlavning 0,1 Kg Bemærkning Minimum halvdelen af dette medtages på flasker som sikkerhed mod evt. problemer med vandkvaliteten i drikkevandstanken. Tabletter til at desinficere tankens vandindhold anvendes. Da sejladsen gennemføres i område med høje dag- og nat-temperaturer, er det vigtig også at fokusere på holdbarheden af provianten. Det er hensigtsmæssigt først at bruge af de lettest fordærvelige fødevarer. Til andre formål end drikkevand. Tabletter til at desinficere tankens vandindhold anvendes. Dertil skal lægge en sikkerhedsmargin, til at imødegå forlængelser af sejladsen og fordærvet proviant. Jævnfør afsnit 3.1 forventes sejladsen at tage 16½ døgn. Hvis der regnes men 22 dages sejlads (margin) for 10 besætningsmedlemmer fås: Drikkevand: 22 x 3 x 10 = Fødevarer: 22 x 2,5 x 10 = Ferskvand: 22 x 5 x 10 = Flaskegas: 22 x 0,1 x 10 = 660 liter 550 Kg 1100 liter 22 Kg Side 14 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Det er i øvrigt væsentligt at notere udviklingen i forbruget ved at pejle ferskvandstankene og opgøre restbeholdningen af proviant dagligt. I forbindelse med lastning af proviant bortskaffes alt unødig emballage inden ombordtagning (i jolle eller på land), emballageaffaldet bortskaffes herefter på land. Dette har to formål, dels at reducere risikoen for at få skadedyr ombord (fx kakerlakker), delt for at undgå at sejle med større mængder af affald. 3.3 Affaldsplan Bortskaffelse af affald skal planlægges så havmiljøet ikke belastes unødigt og miljølovgivningen overholdes: Sejladsområde Affaldsinstruks Alle områder • Olieaffald (maskinolier mv.) Alt opsamles og afleveres til bortskafning i land • Plastaffald Alt mases fladt og lægges i medbragte gennemsigtige kraftige plastsække, som - når de er fyldte - suges så flade som muligt vha. støvsuger, og stuves til senere bortskafning i land. • Træ og andet ikke plastic indpakningsmateriale kan om fornødent smides udenbords, men opsamles fortrinsvis som plastmaterialerne. • Nedbrydeligt levnedsmiddel affald kan hældes overbord Mindst 25 sømil fra kysten Særlige områder Caribien og mindst 12 sømil fra kysten Almindelige områder og mindst 12 sømil fra kysten Sættere end 12 sømil. • Nedbrydeligt levnedsmiddel affald kan hældes overbord • Toilet opsamling kan udtømmes i dette område Ingen udtømning Dette skema placeres som opslag i kahytten, da dette er et krav for skibe over 12 m jf. Lov om beskyttelse af havmiljøet. 3.4 Brændstof Uanset at sejladsen er planlagt til at gennemføres for sejl indgår det i forberedelsen at alle dieseltanke fyldes op inden afgang. Ud fra maskinens forbrugstal for diesel beregnes antal timer, hvor skibet kan anvende brændstof til fremdrift. Mulige antal timer med maskinel fremdrift beregnes ved at dividere timeforbruget af diesel ved marchhastighed (målt i liter per time) op i den samlede beholdning af diesel (målt i liter). Der skal tillige tages hensyn til, at skibets elforsyning er afhængig af anvendelse af maskinen, så derfor må periodisk anvendelse af maskinen påregnes. Side 15 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 3.5 Version 1.0 Dybgang & trim Da der ikke kendes nogen ladeskala for skibet, bestemmes i stedet nedtrykningsvægten T ud fra den omtrentlige formel herfor. T angiver det antal tons som vil nedtrykke skibets middeldybgang én centimeter: T= L ∗ B 18,5 ∗ 5,05 = = 0,78 t/cm 120 120 Til vurdering af ændringer i skibets trim beregnes skibets tilnærmede trim-moment ud fra formlen: S= L ∗ L ∗ B 18,5 ∗ 18,5 ∗ 5,05 = tm / cm = 0,91 tm/cm 1900 1900 3.5.1 Lastning & stuvning Det overvejes at installere to ekstra 800 l dieseltanke i skibet og konsekvenserne her af belyses. Tankenes egenvægt med fittings etc. anslås til 100 kg pr. stk. og diesels massefylde sættes til 0,83 t/m3. Den anslåede vægt q for de to tanke bliver da: q = 2 ∗ (0,10t + 0,83t / m3 ∗ 0,800m3) = 1,53t Skibet forøgede dybgang Δd med disse to fyldte tanke beregnes til: Δd = q 1,53t = = 2,0cm T 0,78t / cm Da de to tanke tænkes placeret, så deres fælles massemidtpunkt ligger 5,85 m agten for skibets opdriftcenter (svarende til distancen d = 5,85 m), beregnes skibets forventede trimændring ud fra formlen: Ændring i forskellen mellem dybgang for og agter: s = d ∗ q 5,85m ∗ 1,53t = = 9,8 cm 0,91tm / cm S Sammenfattende kan de siges, at fra den oprindelige situation hvor skibet dybgang var: 1,68 m Tmiddel = 1,49 m Tfor = 1,87 m Tagt = vil skibet med de tænkte tanke nu ændre dybgang til: 1,68 m + 0,02m = 1,70 m Tmiddel = 1,49 m + 0,02 m – 0,05 m = 1,46 m Tfor = 1,87 m + 0,02 m + 0,05 m = 1,94 m Tagt = Side 16 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 3.6 Version 1.0 Stabilitetsforhold Der gennemføres en eksperimentel bestemmelse af metacenterhøjden GMt. Bestemmelsen udføres ved at krænge skibet til en lille krængningsvinkel mens skibet ligger ved kaj i stille vejr med løse fortøjninger, så skibet kan krænge frit. På forreste mast tapes en lineal fast i horisontal position. Der fastgøres en lodline 3,21 meter over linealens skala, ligeledes på masten. Tre personer deltager i forsøget, en ”måler” og to ”flytbare vægte”. Med alle 3 personer anbragt i skibets centerline afmærkes lodlinens position på linealen med en fin tusch. De to personer, som anvendes til flytbare vægte vejes nu på en badevægt og den samlede vægt udgør 171 kg. For at tilvejebringe et tilstrækkeligt krængende moment klatrer de 2 personer ud i bomnokken på forreste masts bom, mens de holder fast i bomdirken. Bommen svinges ud over skibssiden mens afstanden til skibets centerlinie måles med en let line som holdes vinkelret på skibets centerlinie og hvis tamp de to personer holder, hvor deres fælles tyngdepunkt må formodes at være. Herefter sætter måleren et mærke på denne line, hvor den skærer skibets centerlinie. Ligeledes måler måleren distancen fra bommens midtpunkt og ind til centerlinien. Herefter sætter måleren et nyt mærke ved lodlinens nye position på linealen. Det samlede krængende moment kan nu bestemmes som summen af det moment de to personer har bidraget med og det moment, som bommens egenvægt på 100 Kg har bidraget med. Ved hjælp af linen opmåles de to personers moment-arm d1 til: d1 = 402 cm mens afstanden bommens midtpunkt d2 fås til d2 = 216 cm Det krængende moment M bliver da: M = 216cm ∗ 100 Kg + 402cm ∗ 171Kg = 90342 Kgcm Ved den relativt beskedne krængning, hvor udsvinget på linealen måles til 49 mm, kan den tværskibs metacenterhøjden omtrentlig bestemmes ud fra formlen: GMt = M b 90342 Kgcm 3210mm ∗ = ∗ = 99cm Δ c 60000 Kg 49mm Skibet tværskibs metacenterhøjde ved små krængninger overstiger altså væsentligt det lovgivningsmæssige krav om GMt på minimum 15 cm. Dette er da også forventeligt, da Mira er et sejlskib. 3.7 Stabilitetsændringer Side 17 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 3.7.1 Motorflytnings betydning for stabiliteten I forbindelse med overvejelse om totalrenovering af motoren, beregnes hvordan en midlertidig flytning af motoren fra den normale placering til en placering på dæk, vil få indflydelse på skibets stabilitet. Motoren vejer 720 Kg og dens tyngdepunkt er beliggende 1,70 m over kølens underkant. Ved en midlertidig flytning af motoren til dækket vil motorens tyngdepunkt ændre beliggenhed til 3,15 m over kølens underkant. Forskydningen GG1 af det samlede tyngdepunkt for skib og motor kan nu beregnes ud fra formlen: GG1 = q • d 0,72t • (3,15m − 1,70m) = ~ 0,02 m Δ 60t Det samlede tyngdepunkt forskydes altså ca. 2 cm opad, hvorfor metacenterhøjden reduceres tilsvarende fra 99 cm til 97 cm. Der er altså tale om en meget lille stabilitetsreduktion, som følge af den midlertidige motorflytning. 3.7.2 Ekstra dieseltankes betydning for stabiliteten I dette afsnit belyses hvilke stabilitetsændringer, som den i afsnit 3.5.1 beskrevne etablering af 2 ekstra dieseltanke, vil give anledning til. Jænvfør Mira’s stabilitetsbog er skibets tyngdepunkt beliggende 2.14 m over kølens underkant i afgangslastekonditionen, svarende til et deplacement på 60,0 tons: KG = 2,14 m Den samlede vægt af de 2 tanke, som overvejes var 1,53 t Den placering af tankene som overvejes, er 2,35 over kølen. Det nye tyngdepunkts placering kan nu beregnes ud fra vertikal momentberegning: Skib i afgangskondition Vægt af overvejede tanke Sum Deplacement og vægte [t] 60.00 1.53 61.53 Side 18 af 56 Tyngdepunkt ift underkant af køl [m] 2.14 2.35 Vertikalt moment [tm] 128.40 3.60 132.00 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Det nye tyngdepunkts vertikale placering KG 1: KG 1 = 132,00tm = 2,145m ~ 2,15m 61,53m Herefter bestemmes nu den nye tværskibs metacenterhøjde: GMt 1 = KG + GMt - KG 1 = 2,14m + 0,99m – 2,15m = 0,98m Altså må man påregne en reduktion af den tværskibs metacenterhøjde på ca. 1 cm svarende til en ny metacenterhøjde på GMt 1 = 0,98m ved helt fyldte dieseltanke. Det er dog væsentlig at gøre opmærksom på, at de tænkte tanke i halvfuld tilstand vil give anledning til frie væskeoverflader og dermed reduktion i stabiliteten. For at formindske denne reduktion i stabiliteten er de tanke, der overvejes installeret, smalle i tværskibs retning. Samtidig skal man i anvendelsen af tankene sikre sig, at en tank tømmes ad gangen, så kun den ene af tankene vil have fri væskeoverflade. 3.8 Udrustningskontrol 3.8.1 Nød- & redningsudstyr samt øvrigt sikkerhedsudstyr Inden sejlads gennemgås skibets beholdning af nød- og redningsudstyr samt andet sikkerhedsudstyr. Alle besætningens vagthavende navigatører deltager i gennemgangen, som udføres med støtte af checklister. En checkliste findes i bilag M. Manglende udstyr indkøbes inden sejladsen påbegyndes. 3.8.2 Førstehjælpsudstyr & lægemidler For at sikre at der på skibet findes et velvalgt niveau af både førstehjælpsudstyr og lægemidler, vedligeholdes en checkliste. Den opdateres under hensyntagen til: • • • • • Besætningens størrelse (herunder fordeling mht. køn og alder) Særlige behov for enkelte besætningsmedlemmer Sejladsen forventede varighed Hvor og på hvilken årstid sejladsen forventes at foregå Særlige restriktioner mht. lægemidler hos de myndigheder, som skibet kan forventes at komme i forbindelse med, fx om beholdning af nogle lægemidler kan betragtes for forsøg på indsmugling af narkotika Et eksempel på en checkliste findes i bilag L. Side 19 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 3.8.3 Navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr Til den planlagte sejlads skal skipper sikre, at der på skibet forefindes nødvendigt udstyr til navigation, kommunikation samt til at overvåge udviklingen i vejrforhold. Udstyrets omfang afhænger blandt andet af skibets størrelse og det område, som sejladsen er planlagt til. Det er vigtigt at overveje dublering af udstyr, eller et vist ”overlap” mellem det valgte udstyrs funktionalitet, så skibet sikkerhed ikke bringes i fare, hvis blot en enkelt komponent måtte svigte. Checklister for nødvendige navigationsmidler, kommunikationsudstyr samt meteorologisk udstyr til denne planlagte sejlads findes i bilagene N, O og P. 3.8.4 Brandbekæmpelsesmidler Til brandbekæmpelse er skibets udstyr baseret på anvendelse af vand, CO2 og pulver. Herudover er skibet også forsynet med brandtæpper. • • • Vand anvendes primært til brand i skibets træværk og til køling ifm. brand. CO2 til brand i lukkede rum, herunder maskinrum og el-tavle. Pulver slukning med ABC pulver kan anvendes til de fleste brande, men vil kræve en stor efterfølgende rengøringsindsats. En checkliste for skibets brandslukningsudstyr findes i bilag Q. 3.8.5 Reservedele Et udvalg af reservedele medtages på sejladsen. Sådanne reservedele omfatter dele til maskine (ekstra impeller, brændstoffilter, supplerende smøreolie, leverandørens foreslåede reservedele mv.), dele til brug for navigationen (ekstra pærer til lanterner, reserve horn, ekstra kortbordsgrej mv.), dele til rig og sejl (blokke, sjækler, tovværk, sygrej mv.). Foruden reservedel medtages også et bredt udvalg af værktøj til at løse de opståede reparationsopgaver. 3.8.6 Personligt udstyr Det er pålagt det enkelte besætningsmedlem at medtage personligt udstyr. Herunder hører: • • • • • Beklædning til hele turen Søtøj Solcremer og skygge-hatte Håndklæde(r) Mobiltelefon Side 20 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 • Version 1.0 Evt. dykkerudstyr (aftales nærmere med skipper) Service, viskestykker, vaskepulver, håndsæbe, wc-papir findes på skibet. 3.9 Afgangs- & ankomstprocedurer Checklister for afgang og ankomst er forberedt. De opdateres om fornødent baseret på nye erfaringer og eventuelt nyt udstyr. Checklisterne findes i bilag R. 3.10 Vagtskifteinstruks Tilkommende vagthold møder klar 10 minutter før holdet overtager vagten. Afgående vagthavende navigatør briefer det tilkommende vagthold mht.: • • • • • • • bestikket styret kurs devierende, beholden kurs og fart Vejrsituation, vejrets udvikling gennem vagten, seneste vejrmeldinger og vejrkort Sejlføringen Seneste observationer Batterikapacitet Evt. skader på materiel eller besætningsmedlemmer Afgående vagthavende navigatør underskriver skibsdagboden. Tilkomne vagthavende navigatør gennemlæser afgående vagtholds optegnelser i skibsdagbogen og underskriver at vagten overtages. Herefter påhviler det tilkomne vagthavende navigatør at opdatere skibsdagbogen med nedenstående oplysninger inklusiv tidsangivelse: • • • • • • • • • • • • • vagtholdets besætningsmedlemmer vindretning, vindstyrke og sø skydække, nedbør og sigtbarhed barometerstand og lufttemperatur gisset sted (fornyet bestemmelse) styret kurs, devierende, misvisende og retvisende beholden kurs ifølge GPS kompas logvisning (distance og fart) fremdrift (sejl eller motor) motortimevisning sejlføring lanterneføring andre forhold, som skønnes relevante Side 21 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 3.11 Vejrudsigt, synoptisk vejrruteplanlægning Den planlagte rute i denne opgave er fastlagt ud fra statistisk information om vejr- og strømforhold i det område, som skal gennemsejles. Men under selve sejladsen vurderer skipper og navigatører løbende vejret, og skipper kan med baggrund i udviklingen i vejrholdene vælge at afvige fra den planlagte rute, som den er defineret af waypointplanen (bilag I). Inden afgang samt løbende under oceansejladsen indhentes synoptisk vejrinformation fra: • egne visuelle observationer • skibets måleudstyr: barometer/barograf og termometre (luft- og havtemperaturer) • vejrmeldinger via navtex (samt radio og vhf når dette er muligt) • synoptiske vejrkort via faksimile • synoptiske bølgekort med angivelse af signifikant bølgehøjde Hvis der er risiko for tropiske cykloner inspiceres barografen ofte og barometerstanden noteres i skibsdagbogen hver hele time. Dette sker for at kunne vurdere hvor skibet befinder sig i forhold til cyklonen. Under den kystnære sejlads skal de lokale vejrmelding og udsigter tillægges en stor vægt, da disse (i modsætning til vejrkort) vil medtage informationer om lokale vejrforhold (sø- og landbriser, føhnvinde, etc.). Bølgekort er interessante for at kunne vurdere med hvilken fart sejladsen kan forventes at foregå i det pågældende område. I passatvindsbæltet vil disse kort med stor sandsynlighed vise at bølgeudbredelsen med til at forøge skibets fart på den valgte kurs. 3.12 Skippers instruks Vagthavende navigatør har ansvaret for skibets navigation og sikkerhed under sin vagt. Instruks til vagthavende navigatør: • • • • • har til stadighed viden om skibets øjeblikke position (gisset sted) ved oceansejlads, foretager positionsbestemmelse minimum hver 4. time (indføres umiddelbart i søkort og noteres i dagbogskladde) ved kystnær sejlads, fortages positionsbestemmelse ved terrestrisk navigation minimum hver ½ time (indføres umiddelbart i søkort og noteres i dagbogskladde) indhenter og analyserer vejrkort samt indhenter vejrudsigt mindst hver 4. time indfører oplysninger fra dagbogskladden i skibsdagsbogen umiddelbart efter end vagt Under følgende forhold orienteres skipper øjeblikkeligt: • • • • hvis der opstår tvivl om skibets position hvis der sker afvigelse fra planlagt rute hvis der opstår risiko for kollision hvis der sker alvorlige uheld med skib eller besætning Side 22 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 • • • Version 1.0 hvis der modtages nødsignal fra andre fartøjer hvis der sker uventede omslag i vejret hvor vagthavende navigatør i øvrigt finder det nødvendigt 3.13 Udarbejdelse og kontrol af deviationstabel Inden sejladsen påbegyndes, men med al udrustning i den placering som forventes under sejlads, gennemføres en fuldstændig deviationsundersøgelse. Mira fortøjes til en duc d’albe, så skibet kan forhales hele vejen rundt om duc d’alben og dermed hele kompasrosen rundt. Dette skal ske i ryk af ca. 10° på kompasset, det vil naturligvis ikke være muligt præcist at ramme 10°, 20°… osv. som den styrede kurs devierende; men det betyder mindre, når blot den styrede kurs devierende præcist aflæses og noteres i tabel (se bilag S). Samtidig findes et tydelig mærke på land, som kan pejles fra skibet og findes i søkortet. Mærket skal være i en god afstand, så små ændringer i mærkets retvisende pejlinger under skibet omsvajning bliver ubetydelige. Til denne deviationsundersøgelse vælges et mærke, som af søkortet aflæses til en pejlevinkel på 5° misvisende. For hver ca. 10° forhaling pejles mærket over skibets hovedkompas og aflæsningerne noteres i skemaet i bilag S. To kurver for skibet deviation som funktion af henholdsvis styret kurs misvisende og styret kurs devierende kan nu let fremstilles på millimeterpapir ved at lade en blød kurve følge (ikke nødvendigvis passerer gennem alle) de noterede punkter i bilag S. Side 23 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 4 Version 1.0 Sejladsen og dens overvågning 4.1 Daglige observationer Løbende gennem sejladsen udføres daglige observationer mht. positionsbestemmelse, vejrforhold samt skibets sødygtighed. Observationerne er mere indgående beskrevet under vagtskifteinstruks (afsnit 3.10) samt i dette kapitels afsnit. 4.2 Daglig inspektion Der gennemføres en daglig inspektion af skibet for at identificere muliges trusler mod skibets sødygtighed. En checkliste er udarbejdet hertil (se bilag T) og den udbygges løbende. Gennemførte inspektioner noteres i skibsdagsbogen og ikke-ubetydelige trusler beskrives heri. 4.3 Vejr- og farvandsudsigter Under sejladsen skal den vagthavende navigatør løbende holde sig orienter om vejret. Egne observationer suppleres med information fra følgende kilder: Kystnære områder (havområde A1) Øvrige områder (havområderne A2, A3 dog ikke A4) • Udsigter og varsler via almindelig radio • Udsigter og varsler via VHF • Evt. vejrkort via internet samt også • Navtex med printer (til skrevne informationer) • Facsimile, til modtagelse af vejrkort • Navtex med printer (til skrevne informationer) • Facsimile, til modtagelse af vejrkort Specielt er vejrkortene værdifulde, da de blandt andet giver mulighed for kursomlægninger for at undgå eller i det mindste komme i den bedst mulige position i forhold til eventuelle tropiske cykloner (sejladsen ligger dog i en periode, hvor sandsynligheden for cykloner er ringe). 4.4 Skibsdagbog Skibet er pligtigt til at føre skibsdagbog, da sejladsen foregår udenfor undtagelsesområdet. Skibsdagbogen skrives på basis af en kladde, og den opdateres mindst i forbindelse med vagtskiftet her fjerde time. Side 24 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 I skibsdagbogen indføres oplysning med tidsangivelse (skibsuret) om: • • • • • • • 4.5 afsejlingstidspunkt, destination, besætning og vejrforhold position, kurs (rv., mv. og dv.), loggens distancevisning og fart; under ocean sejlads mindste hver 4 time; under kystnær sejlads hver ½ time vejrforhold: vindretning og styrke, skydække, sø og barometerstand mindste hver 4 time vagtskifter passage af sø-afmærkninger observation af andre skibe (evt. aspekt og CPA hvor det er relevant) andre observationer, som skønnes relevante Maskindagbog Da skibets fremdrivningsmaskineris effekt er mindre end 749 kW stilles der ikke noget krav om at der føres maskindagbog. Men for hurtigt at kunne skabe sig et overblik over maskinens stand er det valgt at føre en dagbog, som med klokkestelsangivelse efter skibsuret indeholder oplysninger om: • • • • • • • 4.6 maskinens start tidspunkt maskinens stop tidspunkt og antal anvendelsestimer maskin-inspektioner (fx brændstoffilter checket, smøreolietemperatur, omdrejningstal) udskiftning af sliddele vedligeholdelseseftersyn reparationer andet som skyndes relevant Positionsbestemmelse 4.6.1 Positionsbestemmelse vha. terrestrisk navigation Under den kystnære sejlads benyttes den terrestriske navigation til stedbestemmelse. Her benyttes mærker og pejlinger af genstande som kan identificeres i søkort, fyrlinier, afstandsmåling og vinkelmåling vha. radar, samt endelig kontrol vha. lodskud. Positionsbestemmelser med tidsangivelser indføres i skibsdagbogen. 4.6.2 Astronomisk positionsbestemmelse vha. to ikke samtidige solhøjder Som supplement til den terrestriske navigation benyttes den astronomiske navigation til positionsbestemmelse. Dette sker primært ud fra bestemmelse af stedlinier, som tangenter til ligehøjdecirkler, samt evt. også som breddebestemmelse ved meridianpassage. Et eksempel på førstnævnte er beskrevet i det efterfølgende. Til at bestemme skibets position ved passagen at waypoint 5 den 24. november benyttes to ikke samtidige stedlinier baseret på måling af solhøjder vha. sekstant. De to højdeaflæsninger sker til Side 25 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 tidspunkterne henholdsvis 11:05:00 GMT og 15:20 GMT. Ved at vælge at observere med denne tidsforskel fås stedliner, som indbyrdes skærer hinanden – om ikke vinkelret – så med et tydeligt skæringspunkt. Som gisset sted benyttes waypoint 5 (bilag I) direkte: 19º 12’0 N, 30º 00’0 V (Af hensyn opgaven er 1992 almanak benyttet som eksempel. Det skulle naturligvis have været en almanak gældende for det pågældende år, hvor sejladsen finder sted). Ved første observation 11:05:00 UT af solens underkant: O Obs. højde idk (index korrektion) kimingdaling (øjenhøjde 2,5m) O Apparant højde rettelse (halvdiameter, lower limp) central højde, ho1 33º 33’0 - 0’2 - 2’8 ----------33º 30’0 14’8 ----------33º 44’8 Side 65 i almanakken for den 24. november giver: GHA 11:00 UT: 348º 18’0 Rettelse for 5m 00s minutter: 1º 15’0 d-korrektion fra tabel: Gisset længde LHA ------------349º 33’0 30º 0’0 319º 33’0 dkl (d = 0,5 regnet med fortegn) S 20º 38’8 (fra minuttabellens ”increments & corrections”) 0’0 --------------S 20º 38’8 Azimut Zn og højden Hb beregnes ved hjælp af trigonometrisk formel lagt ind i et excel regneark (se bilag U) idet den gissede bredde er N 19º 12’0. Herved fås for første observation: Zn1 = 133º 3’1 Hb1 = 33º 49’0 Det ses, at da den beregnede højde hb1 er større end den målte ho1, ligger skibets stedlinie (som er vinkelret på azimut-retningen og tangent til ligehøjdecirklen) længere væk fra solens nedlægningspunkt end beregningspunktet (a1), nemlig med en afstand til beregningspunktet svarende til forskellen i højderne mål i bueminutter, som svarende til sømil - altså ca. 4 sømil. Dette indsættes i Funders Stedliniekort, se bilag V). Side 26 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Ved anden observation 15:20:00 UT af solens underkant, hvor gisset sted er 19º 12’ N br, 30º 32’0 V lgd. Den gissede position er opmålt i søkortet, da skibet gennem 4 timer og 15 minutter - på beholden kurs 270º retvisende - har sejlet med en fart gennem vandet på 6,6 knob og med en strømsætning på ca. 0,5 knob vestlig, afstedkommet af den nordlige ækvatoriale havstrøm. De 6,6 + 0,5 = 7,1 knob, svarer derfor til en udsejlet distance på 30,2 sømil. Ved måling af solhøjden fås: O Obs. højde idk (index korrektion) kimingdaling (øjenhøjde 2,5m) O Apparant højde rettelse (halvdiameter, lower limp) central højde, ho2 44º 3’0 - 0’2 - 2’8 ----------44º 00’0 +15’3 ----------44º 15’3 Side 65 i almanakken for den 24. november giver: 15:20:00 UT: Rettelse for 20m 00s: GHA 48º 17’3 5º 00’0 d-korrektion fra tabel: Gisset længde LHA ------------53º 17’3 30º 32’0 22º 45’3 (d = 0,5 regnet med fortegn) S 20º 40’8 (fra minuttabellens ”increments & corrections”) 0’2 --------------S 20º 41’0 Azimut Zn og højden Hb beregnes ved hjælp af trigonometrisk formel lagt ind i et excel regneark (se bilag U) idet den gissede bredde N 19º 12’0. Herved fås for det andet tidspunkt: Zn2 = 210º 22’8 Hb2 = 44º 18’8 Igen ses det, at den beregnede højde hb2 er større end den målte ho2 og dermed ligger skibets stedlinie (som er vinkelret på azimut-retningen) længere væk fra solens nedlægningspunkt end beregningspunktet (a2), nemlig med en afstand til beregningspunktet svarende til forskellen i højderne målt i buemålsminutter som svarende til sømil; altså ca. 3,5 sømil. Dette indsættes i Funders Stedliniekort, se bilag V). I Funders Stedliniekort forskydes stedlinien fra første observation (stiplet linie) med den udsejlede distance. Den anden stedline optegnes, og positionen bestemmes hermed af skæringen mellem de to med blåt markerede stedlinier til 19º 16’ N, 30º 33’ V. Side 27 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 4.6.3 Kontrol af deviationstabel I forbindelse med terrestriske og astronomiske pejlinger kontrolleres skibets deviationstabel med løbende intervaller. En sådan kontrol gennemføres ifm. den første astronomiske observation omtalt i afsnit 4.6.2, hvor skibet med styret kurs retvisende på 270° pejler solens nedlægningspunkt over skibets hovedkompas. Pejlingen sammenholdes med solens azimut således: Solens nedlægningspunkts pejling devierende: Rettelse for deviation (med fortegn): Rettelse for vestlig misvisning (med fortegn): Pejlet nedlægningspunkt retvisende: pejl. dv. Deviationen bestemmes nu let: 134° + x -1 = 133° => 134° +x° +(-1)° 133° x =0° eller dv. = 0° Dette sammenholdes med deviationstabellen i bilag S, som for styret kurs rv. 270 giver 0°. Altså viser denne kontrol, at deviationstabellen er valid på denne sejlede kurs. 4.7 Kollisionsrisikovurdering vha. radarplot Under en del af sejladsen, som gennemføres for motor med en konstant fart på 6.4 knob og en fast kurs på 271° retvisende, samt med skibets radar indstillet til ”relativ motion” observeres et andet fortøj, herefter benævnt P. Da fartøjerne ærmer sig hinanden og da P’s aspekt vurderes til at være rødt og med lille vinkel, er der risiko for kollision. Ved den indbydes placering er det samtidig ”Mira”s pligt at gå af vejen for fartøjet P, hvis situationen kræver det. For at vurdere risikoen for kollision udføres nu et radarplot, se bilag W. P’s position P1 plottes i et plottediagram, hvor skalaen 1 cm = 1 sm benyttes. Præcis 5 minutter efter plottes P igen hvorved positionen P2 indtegnes i diagrammet. Endelig gennemføres et kontrolplot P3 præcist 2 minutter og 30 sekunder efter det andet plot, for at undersøge om P har holdt en fast kurs og en konstant fart. Af plottet ses at de tre punkter P1, P2 og P3 ligger på en ret linie, hvilket indikerer at fartøjet P har holdt en fast kurs, såfremt det har sejlet med en kontant fart. Da afstandene mellem P1, P2 og P3 i plottet forholdstalsmæssigt svarer til de forløbne tider 5 og 2,5 minutter, har P’s fart være ret kontant (1,6 sm svarer til 5 minutter som 0,8 sm svarer til 2,5 minutter). Af plottet ses nu at ”Mira” går foran fartøjet P og at den forventede tætteste afstand mellem fartøjerne - CPA - vil være 1,0 sm. Ved forholdstalsregning er tidspunktet for dette - TCPA – beregnet til klokken 11:30. Det giver umiddelbart ikke nogen mening at tale om Bow Crossing Time - BCT – men ved hjælp af forholdstal kan det beregnes, at P forventes at krydse ”Mira”s kølvand 11:36:30 og det i en afstand af ca. 2,1 sm. Ved at afsætte ”Mira”s udsejlede distance i tidsrummet mellem observationerne P1 og P3, ud fra punktet P1 og modsat ”Mira”s kurs fås punktet Q. Retningen fra Q til P3 angiver nu P’s faktiske kurs retvisende, som aflæses til 130° r.v. Side 28 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Det vurderes på dette tidspunkt, at en afstand - CPA - på 1 sømil er fuldt tilstrækkeligt for at undgå kollision. Men vagthavende navigatør beslutter dog også over VHF at kontakte P for at redegøre for ”Mira” hensigter på basis af plottet. P bekræfter, at ”Mira” kan holde på med kurs og fart. ”Mira”s vagthavende navigatør overvåger herefter om situationen udvikler som forventet, for evt. at kunne gribe ind hvis noget uforudset skulle indtræffe. 4.8 Førstehjælpssituation - Sygehistorie Under en stagvending rammes et af besætningsmedlemmerne i hovedet af bommen med skade til følge. Personen falder om på dækket og tilsyneladende taber personen kortvarigt bevidstheden. For at standse ulykken gøres følgende: • vagthavende navigatør sikre sig at der ikke længere er risiko for at blive ramt af bommen (da der er vind i sejlene på den ny halse) og løber så frem til den tilskadekomne • vagthavende navigatør giver ordre om at rorgængeren skal falde af til halvvind for at sikre stabile og rolige bevægelser ombord med begrænset krængning • da der løber tovværk over dækket ønsker vagthavende at få tilskadekomne i sikkerhed under dæk, men tør ikke iværksætte dette før der er rimelig vished for at der ikke er tale om kraniebrud eller brud på hvirvler i nakke eller ryg • derfor gennemføres en hurtig undersøgelse af tilskadekomne: - bevidsthedstrin: Tilskadekomne begynder at reagere på tale (bevidsthedstrin 2) - vejrtræning: Der er åndedræt gennem frie luftveje - intakte nervebaner: Kan føle hænder og føder • den tilskadekomne gør mine til at forsøge at komme på benene, men dette forhindres med held gennem rolig overtalelse, da det er vigtigt at sikre sig at dette ikke vil føre til yderligere skader • kraftig blødning kan nu konstateres i regionen omkring øje og tinding, vagthavende undersøger nu med fingrene om der kan konstateres brud på kranie og hvirvler samtidig med at der spørges til om tilskadekomne føler smerte i de områder der undersøges • først da der ikke kan konstateres brud og med hjælp fra flere besætningsmedlemmer, bringes den tilskadekomne i sikkerhed under dæk, og det vurderes at ulykken er standset Tilskadekomne anbringes i delvis siddende stilling. Blod fra ansigtet tørres bort og det konstateres, at der stadig er kraftig blødning fra venstre øjenbryn. Tilskadekomne virker forvirret og lettere konfus. Blødning forsøges standset med kompression af våd og kølig klud (køkkenrulle), som holdes mod såret. Tindingen - og hovedet i øvrigt - undersøges endnu en gang for brud, lykkeligvis kan der ikke konstateres brud. Førstehjælpskassen finder frem (se indhold i bilag L). Efter nogen tids kompression med sterilt gazekompressor kan det meste blod tørres bort omkring såret med rent vand og gase. Selve såret og dets umiddelbare omgivelser renses med desinficerende chlorhexadin 2% . Såret fremtræder i øvrigt rent og sårkanterne lukkes sammen ved anvendelse af et antal suturtapestrips. Side 29 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Dato og tidspunkt for uheldet noteres i skibsdagbogen og det noteres at bevidsthedstabet har været under 10 sekunder, samt at tilskadekomne ikke kan huske selve slaget, men kan resonere, at bommen må have ramt. Det næste han husker er, at andre stod over ham og ruskede i ham. Det konstateres og noteres, at vejrtrækning er normal og at pulsen er lettere forhøjet, ca. 95 slag pr. minut. Skipper vurderer, at der ikke er akut behov for at afbryde rejsen eller for at kalde assistance fra den øvrige skibsfart, så signalflag W og VHF radioen forbliver urørte. Tilskadekomne holdes under observation det næste døgn. Det noteres, at personen klager over kvalme, som dog senere fortager sig mens smerten fra selve slaget opleves som mere udtalt. Tilskadekomne tilkendegiver, at han ser sig i stand til at fortsætte rejsen. Skipper vurderer endeligt, at rejsen fortsættes frem mod den planlagte destination, såfremt der ikke indtræffer forværringer. Side 30 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 5 Version 1.0 Bilag A - Afgangshavn - Santa Cruz de Tenerife Side 31 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 6 Version 1.0 Bilag B - Ankomst Havn - Charlotte Amalie på St. Thomas Side 32 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 7 Version 1.0 Bilag C - Linietegning (uddrag) Side 33 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 8 Version 1.0 Bilag D - Sejlplan Side 34 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 9 Version 1.0 Bilag E - Litteratur- og Søkortliste Litteraturliste Titel Nr. Lov og Regler Søvejsregler Søfartsstyrelsen/ Weilbach Weilbach Søret for fritidssejlere Navigation Kort 1 – INT1 Navigation 1-10 Navigatørens Guide til sejladsplanlægning 5011 Symbols & Abbreviations The Nautical Almanac 2010 Sight Reduction Tables H.O. 249, Vol. 1-3 Admirality Sailing Directions Africa Pilot vol. 1 West Indies Pilot Vol 1 West Indies Pilot Vol 2 Pilot Books Atlantic Islands (Azores, Canaries, Madeira and Cape Verdes) Cruising Guide to Virgin Islands Virgin Anchorages Meteorologi Meteorologi og Oceanografi for Skibsofficerer Sømandskab mv. Sømandskab og kommunikations for Yachtskippere Lærebog i GMDSS Skibets Elektronik International Code of Signals Førstehjælp Førstehjælp for sejlere Udgiver Kort & Matrikelstyrelsen Weilbach Gudmundsson & Sørensen Admirality NP314 Datering Udgave 2007 9. udgave 2007 5. udgave 2007 4. udgave 4. udgave 4. edition 2009 National Imagery and Mapping Agency NP1 NP70 NP71 Admirality Admirality Admirality 2009 2004 2008 Imray 2004 14 3 15 Imray Imray Weilbach 2003 1. udgave Weilbach 2008 2. udgave Fiskericirklen & Skagen Skipperskole Fiskericirklen 2006 1. udgave 2006 2007 1. udgave 1998 1. udgave Weilbach Side 35 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Søkortliste Titel Santa Cruz de Tenerife Apps. to S. Cruz de Tenerife, Puerto de S. Sebastian de la Gomera, S. Cruz de la Palma and apps. Gran Canaria to Hierro Islas Canarias to Nouakchott Arguipelago dos Acores to the Arguipelago de Capo Verde Lisboa to Freetown Arquipelago de Cabo Verde Ports in Arquipelago de Cabo Verde Recife to Dakar Trinidad to the Mid-Atlantic Ridge Caribbean Sea Anguilla to Puerto Rico showing the Approaches to the Virgin Islands Approaches to Anguilla Nr. Int. Nr. Skala BA 1847 BA 1858 1:12.500 1:10.000 – 1:75.000 BA 1869 BA 3134 BA 4115 1:300.000 1:1.250.000 1:3.500.000 12-okt-2006 12-okt-2006 16-okt-2003 1:3.500.000 1:500.000 1:12.500 – 1:150.000 1:3.500.000 1:3.500.000 1:2.750.000 1:282.600 07-aug-2003 21-jul-1989 02-maj-2002 1:15.0001:50.000 1:100.000 1:12.500 1:12.500 29-sep-1995 27-jun-2002 17-sep-1998 03-nov-1995 1:60.000 1:300.000 16-dec-1994 27-jul-2007 BA 4104 BA 366 BA 367 INT. 104 BA 4215 BA 4407 BA 4402 BA 130 INT. 215 INT. 402 BA 2047 Anegada to Saint Thomas Saint Thomas Harbor Harbours and Anchorages in the British Virgin Islands Saint Croix Anguilla to Guadeloupe BA 485 BA 1025 Funders Stedliniekort Br. 5º - 62º BA 2006 BA 2183 BA 2020 INT. 4182 Storcirkelkort Nordlige Altanterhav Routing Chart North Atlantic Ocean November Seneste opdatering 24-dec-2009 26-jun-2008 5124(11) 1:50.000.000 Side 36 af 56 29-maj-2003 23-okt-2003 05-jun-2003 01-feb-1974 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 10 Bilag F - November Routing Chart De røde kurslinier danner baggrund for sejladsens planlagte waypoints . Kilde: Udsnit af Routing Chart North Atlantic Ocean November 5124(11) 11 Bilag G - Tidevandsforhold Kilde: NOAA – Tides & Currents Link: http://tidesandcurrents.noaa.gov Side 37 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 12 Bilag H - Strømforhold Den Kanariske Havstrøm Strømmens sætning ses af nedenstående figur, som viser gennemsnit for oktober, november og december måned. Strømmens fart er i størrelsesordenen 0,2 – 0,6 knob. Kilde: ”The Canary Current” Joanna Gyory, Arthur J. Mariano, Edward H. Ryan http://oceancurrents.rsmas.miami.edu/atlantic/canary.html Visning af ”upwelling” i forbindelse med den kanariske havstrøm. Side 38 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Den Nordlige Ækvatoriale Havstrøm – North Equatorial Current Strømmens sætning ses af nedenstående figur, som viser gennemsnit for oktober, november og december måned. Strømmens fart er i denne periode i størrelsesordenen ¼ knob. Kilde: ” The North Equatorial Current” Barbie Bischof, Elizabeth Rowe, Arthur J. Mariano, Edward H. Ryan http://oceancurrents.rsmas.miami.edu/atlantic/north-equatorial.html Side 39 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 13 Bilag I - Waypoint Plan WayPoint Plan Chart Way Point Number BA 1847 Nr. 1 Latitude 28° 27'3 N Longitude 16° 14'9 W BA 1869 2 28° 09'0 N 16° 25'4 W BA 1869 3 28° 01'0 N 16° 32'0 W BA 4104 4 23° 12'0 N 21° 10'0 W BA 4104 5 19° 12'0 N 30° 00'0 W C BA 4115 6 19° 25'0 N 35° 00'0 W C BA 4115 7 19° 32'0 N 40° 00'0 W C BA 4107 8 19° 36'0 N 45° 00'0 W C BA 4107 9 19° 26'0 N 50° 00'0 W C BA 4107 10 19° 09'0 N 55° 00'0 W C BA 4402 11 18° 46'0 N 60° 00'0 W C BA 2047 12 18° 21'0 N 62° 55'0 W C BA 2006 13 18° 17'0 N 64° 48'5 W BA 2006 14 18° 17'5 N 64° 53'0 W BA 2183 15 18° 19'0 N 64° 55'5 W Indsejling til Charl. Am. BA 2183 16 18° 19'9 N 64° 55'7 W Charlotte Amalie Havn Position Storcirkel Waypoint description WP del af storcirkel Cource rv Leg Distance Distance Accumulated between WPs between WPs [Nautic Miles] Santa Cruz indsejling 207° 20.5 20.5 216° 9.9 30.4 221° 383 413 244° 552 965 273° 285 1250 271° 285 1535 271° 284 1819 268° 285 2104 267° 285 2389 265° 286 2675 261° 169 2844 268° 108 2952 277° 4.3 2957 302° 2.8 2960 348° 0.9 2961 Forlader Tenerife's kyst Nordvest for Kap Verde Nord for Anguilla Side 40 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 14 Bilag J - Storcirkel Sejlads Waypoint 5 og 13 afsættes og forbindes med kurslinie (røde linie) Ved drejning/flytning af storcirkelbuen bestemmes distancen ved aflæsning af buemålet: Side 41 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 15 Bilag K - Mulige Nødhavne Øen Hierro vestsydvest for Tenerife, færgehavn ifm. byen Puerto de la Estaca: 27° 46' 42" N, 17° 54' 04" W Kap Verde: byen Mindelo på øen São Vicente: 16° 53' 11" N, 24° 59' 60" W Antigua, ankerplads ved Island Harbour: 18° 15' 30" N, 63° 0' 6" W - undersøg dybdeforhold! Side 42 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Antigua, ankerplads/anløbsbro nord for South Hill Village 18° 11' 54" N, 63° 5' 40" W - undersøg dybdeforhold! British Virgin Islands, anløbsbro ved Bitter End Yacht Club: 18° 29' 55" N, 64° 21' 30" W - undersøg dybdeforhold! Side 43 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 16 Bilag L - Checkliste for førstehjælpsudstyr & lægemidler Forslag baseret på Søfartsstyrelsens ”Førstehjælp for sejlere” (1998). Førstehjælpsudstyr Checkliste for Førstehjælpsudstyr Antal 2 1 1 2 1 1 1 30 2-3 1 2 ds 1 Beskrivelse Saks pincet, flad pincet, spids digitaltermometre blodtryksmåler evt. stetoskop Pocket Mask indblæsningsmaske folio varmetæppe evt. oppustelig frakturskinne (Urias® bandage), til ben evt. oppustelig frakturskinne (Urias® bandage), til arm Sikkerhedsnåle nåle til splintudtagning Propil-pencil (lygte) Sæbe, hudneutral & uparfumeret til rengøring af sår (evt. sæbespåner) tandfyldningsnødsæt Check Forbinding Checkliste for forbindingsudstyr Antal 3 pk 2 5 4 3 ca. 50 2 ruller 1 5 par Beskrivelse 5 stk susurtape / steristrips til sårrande elastikbind (10 cm x 2m og 6cm x 2m) sterile gazekompressor sterile absorberende forbindinger sterile kompresforbindinger hæfteplaster i varierende størrelser englehud fikseringstape trekantet tørklæde ”Mitella” engangshandsker, latex Side 44 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 17 Bilag M - Checkliste for nød- og redningsudstyr Checkliste for Nød- og Redningsudstyr Antal 2 2 1 16 16 5 2 2 sæt 1 1 Beskrivelse Redningeflåder, 12 pers. Incl. Proviant og SART Sidste inspektionsdato for redningsflåder, ok? EPIRB med GPS EPIRB data korrekthed kontrol Redningsveste, oppustelige incl. fløjte og blink og tilhørende livline Sidste inspektionsdato for redningsveste, ok? Ekstra gaspatroner til redningsveste Hestesko redningskrans med lysbøje Pyrotekniske nødsignaler: Nødraketter, hånd- og røgblus Håndholdt VHF Radar reflektor Check Checkliste for andet sikkerhedsudstyr Antal 1 1 1 2 2 1 1 1 2 Beskrivelse Fastmonteret elektrisk lænsepumpe Hovedanker med kæde (min 100 m) Reserveanker med kæde (min 75 m) Manuelle lænsepumper Drivankre Nedstryger Stor boltsaks Lille boltsaks Knive (ved nedgang) Side 45 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 Lægemidler mv. Checkliste for lægemidler mv. Antal 300 100 ml 200 ml 10 3 2 1 1 fl 1 fl 10 1 1 pk 1 fl 1 pk Beskrivelse Pamol chlorhexadin 2% (sårrensning) chlorhexadin sprit (decinficering) søsygetabletter, fx cyclizin Penicillin behandlinger (fx feroxymethyl) Zitromax behandliger (fx til personer med penicillin allergi) Sulfapræparat behandling Chloramphenicol næsespray, fx xylometazolin 1mg/ml mod infektioner i næse mv. stesolid metoclopramid stikpiller á 20 mg mod kvalme og opkastning, fx maveinfektioner loperamid tabletter á 2 mg mod diaré (og kun til diaréen er stoppet) lactulose mikstur 667 mg/ml mod forstoppelse Antihistaminer mod allergi Receptpligtig Check ja ja ja ja ja ja ? ? ja Det kan alternativt overvejes at anskaffe en forud sammenstykket førstehjælpskasse med medicinlister. Det kan blandt andet ske gennem Bluewatersupplies (http://www.bluewatersupplies.com/seamedic.htm) , hvor man under Seamedic kan tilkøbe flere moduler. Her er det anbefalede mindste kit til sejlads over Atlanten modul 1 + 2/3 + 4 (ca. 620 £), men man skal selv tilkøbe selve medicinen. Også organisationer som Maritime and Coastguard Agency har tilgængelige lister over anbefalet medicinsk udstyr og medicin for handelsskibe og fiskerfartøjer (Merchant Shipping Notice MSN 1768 (M+F)). Side 46 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 18 Bilag N - Checkliste for navigationsmidler Checkliste for Navigationsmidler Antal 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 Beskrivelse Hovedkompas, magnetisk Satellitkompas Pejlekompas Kortplotter med ekkolod og indbygget AIS (Automatic Identification System) Håndholdt kortplottet Håndholdt GPS (kun længder og bredder) Radar Furuno (3 cm) Søur, elektronisk Søur, elektronisk, reserve Log, elektronisk Ekkolod Håndlod, minimum 8m Sekstant Kikkerter – vandtætte Kikkert med pejlekompas Side 47 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 19 Bilag O - Checkliste for kommunikationsudstyr Checkliste for Kommunikationsudstyr Antal 1 1 1 1 1 sæt 2 - Beskrivelse VHF radio, stationær VHF håndholdt (batteristørrelse AA) Kortbølgeradio Satellit-telefon Signalflag Gæsteflag for lande som kan forventes anløbet Håndlygter med morseafbryder (batteristørrelse A) ekstra batterier Side 48 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 20 Bilag P - Checkliste for meteorologisk udstyr Checkliste for Meteorologisk Udstyr Antal 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 Beskrivelse Skibsbarometer Barograf Navtex med printer Facsimile, furuno FAX-30 (til modtagelse af bla. vejrkort) Stationær vindmåler (fart og retning) Håndholdt vindmåler Termometre (luft) Termograf Havvandstermometer Luftfugtighedsmåler Side 49 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 21 Bilag Q - Checkliste for brandbekæmpelsesmidler Checkliste for Brandbekæmpelsesmidler Antal 2 1 1 2 2 Beskrivelse 5 kg bærbare CO2 nær maskinrummet 5 kg bærbar CO2 nær kabys Elektrisk Brandpumpe med slange og dyse 6 kg bærbare pulverslukkere Brandtæpper Side 50 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 22 Bilag R - Checklister for Afgangs- & Ankomstprocedurer Afgangs-checkliste Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Beskrivelse Opdateret vejr og farvandsudsigt modtaget? Opdateret vejrkort modtaget? barometer aflæst? Sø-ur ok? Skib er gjort sø-klart (surringer og placering af løse genstande)? Havnemyndigheder er adviseret om afrejse og planlagt destination? Told- og immigrationspapirer ok? Ferskvandsbeholdning ok? Noteret i skibsdagbog? Proviantbeholdning ok? Brændstofbeholdning ok? Beholdning noteret i skibsdagbog? Spænding på batterier ok? Noteret i skibsdagbog? Oliestand på motor ok? Motor kører, gear ok? Ankerspil fungerer ok? Hovedkompas og GPS kompas kontrolleret og sammenlignet, ok? Lanterne kontrolleret, ok? VHF radio kontrolleret, ok? GPS og kortplotter kontrolleret, ok? Ekkolod kontrolleret, ok? Radar kontrolleret, ok? Nationalitetsflag ok? Gæsteflag til mulige anløbshavne ok? Besætning, alle ombord? Besætning briefet af vagthavende navigatør om planlagte manøvre? 25 26 Ifm. afgangen er manøvrelydsignal afprøvet (korrekt signal!!!). Ok? Ifm. afgangen checkes log. Ok? Check Ankomst-checkliste Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Beskrivelse Havneforhold kontrolleret (søkort, andovningkort, havnelods) Told- og immigrationspapirer klar? Gæsteflag sat? Signalflag Q sat? Havnemyndigheder kontaktet? Sejl surret behørigt? Motor, gear og skrue ok? Anker, kæde og ankerspil ok? Fortøjningstrosser klar på dæk? Fendere klar? Ekkolod aktivt og ok? Besætning briefet af vagthavende navigatør om planlagte manøvre og deres opgaver? Side 51 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 23 Bilag S - Fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning Denne ”undersøgelse” tjener kun til illustration og indeholder ikke virkelige data! Skibets kurs under aflæsningen Pejling over hovedkompasset Pejling målt fra søkortet Beregnet deviation Beregnet Styret Kurs Misvisende Fra kompas til kort: Pejling dv = 7 dv (med fortegn)= +x Pejling mv = 5 altså: pejling dv + dv = pejling mv dvs: dv = pejling mv - pejling dv St. k. dv. [°] 1 11 20 32 39 49 62 71 82 89 99 110 121 131 138 151 160 172 182 191 201 211 219 229 241 552 259 271 278 291 299 311 322 328 341 351 Pejling dv. [°] 8 7 6 5 4 3 2 1 1 3 2 3 4 4 5 6 7 7 8 9 8 7 7 6 6 6 6 5 5 4 4 5 6 6 7 8 Pejling mv. [°] 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 dv. beregnet [°] -3 -2 -1 0 1 2 3 4 4 2 3 2 1 1 0 -1 -2 -2 -3 -4 -3 -2 -2 -1 -1 -1 -1 0 0 1 1 0 -1 -1 -2 -3 Side 52 af 56 Fra kompas til kort: St. kurs dv = 1 dv (med fortegn) = +(-2) St. kurs dv = -1 St. k. mv. [°] -2 9 19 32 40 51 65 75 86 91 102 112 122 132 138 150 158 170 179 187 198 209 217 228 240 551 258 271 278 292 300 311 321 327 339 348 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 24 Bilag T - Checkliste for daglig inspektion En gennemgang alene ud fra checklisten vil ikke være tilstrækkelig. Det vil også være behov for en visuelt inspektion af hele skibets tilstand. Checkliste for daglig inspektion af skibet Område Rig & tovværk Beskrivelse Stag og vanter intakte – fri for ”lus”? Intet skamfilet tovværk? Flossede/skadede syninger i sejl? Knob intakte? Opkvejlet og rydeligt? Skrog mv. Bundvand ved kølsvin? Er alt surret og rydeligt? Fungerer lænsepumpe? Nogle skader på skrog? Nogle skader på dæk og ruf? Ror, unormalt slør? Motor Smøreoliestand ok? Kølevæskestand ok? Ingen tegn på udskivende olie? Salt kølevand cirkulerer, se udløb? (checkes ved hver start) El Spænding ok? (behov for ladning) Sikringspanel ok? Skibselektronik fungerer? Tankindhold Pejling af brændstoftanke? Beholdning af ferskvand? Beholdning i holdingtank? Proviant Tørt? Mængde tilstrækkelig til resten af sejladsen? Fri for skadedyr? Besætning Fuldtallig og ved godt mod? Sygdomme? Side 53 af 56 Check Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 25 Bilag U - Beregning af Azimut og højde hb ud fra formel En lille Excel model er opbygget ud fra formlerne i Navigation 5 – Astronomisk Navigation, afsnit 9.6: Beregning til stedlinie 1 ved waypoint 5: Beregning til stedlinie 2 ved waypoint 5: Side 54 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 26 Bilag V - Udsætning af stedliner i Funders Stedliniekort Side 55 af 56 Y1 projektopgave / Per Henning, april 2010 Version 1.0 27 Bilag W - Radarplot Side 56 af 56