Nytårsbobler på tilbud

Transcription

Nytårsbobler på tilbud
Medlemsorientering den 2. september 2014
Af: Jesper Andersen (formand) og Thomas Rovsing Lauritzen (golfmanager)
Som et led i bestyrelsens plan for kommunikation med medlemmerne sender vi hermed en
opdatering over emner, vi har arbejdet med i år samt status på nogle kendte
problemstillinger. Samtidig er der en orientering fra junior- og eliteafdelingen om udvalgte
sportslige resultater, som Søllerød Golfklubs medlemmer har opnået hidtil i sæsonen.
Kontraktforlængelse med Christian Post
Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi er enige om rammerne for en ny 3-årig kontrakt
med Christian Post. Kontrakten er sendt til gennemlæsning hos Christians (PGA’s) advokat,
og vi forventer, at den er på plads i løbet af de næste par uger.
Klubben og Christian Post har forsøgt har sammensætte en aftale som giver den bedste
synergi mellem klub og trænerteamet samt det bedste produkt til medlemmerne. Aftalen
indebærer, at Christian Post fortsat driver pro shoppen, mens driften af driving range
overtages af klubben. På bagrund af det lange forhandlingsforløb hen over sommerferieperioden, som bestyrelsen tager det fulde ansvar for, har Christian Post efter aftale med
bestyrelsen været nødsaget til at begrænse sine indkøb i shoppen i år, hvilket har medført
et begrænset udvalg af varer til medlemmerne. Fra 2015 vil I igen møde en shop med et flot
sortiment.
Christian har været head pro i Søllerød i 12 år, og i den tid har han haft en meget væsentlig
betydning for Søllerød Golfklubs succes på junior- og eliteområdet. Samtidig har Christian
også beriget alle os ”almindelige” klubgolfere med sin faglige viden fra mange år i
golfverdenen og sin altid venlige og positive natur.
Greenkeepergård
Vi har indgået en aftale med Rune Barfred fra Højbjerghus om at bygge en koldhal på 450
kvm. til opbevaring af vores maskiner. Hallen vil blive placeret i umiddelbar tilknytning til de
eksisterende greenkeeperfaciliteter tæt ved hul 5. Inkluderet i aftalen er en 15-årig
forlængelse af lejeaftalen for de nuværende faciliteter.
Byggeriet af hallen og forbedring af omklædningsfaciliteter i de eksisterende faciliteter
forventes at løbe op i ca. 1,4 mio. kr. Vi vil derfor afholde en ekstraordinær generalforsamling
torsdag den 9. oktober kl. 20.00, for at bede om medlemmernes godkendelse af denne
investering.
Forudsætningen for projektets gennemførelse er desuden de relevante myndigheders
godkendelse. Denne proces er vi i gang med.
Byggeriet af koldhallen skal ses som en afløser for et alternativt projekt med at bygge en
helt ny greenkeepergård inkl. mandskabsfaciliteter tæt på P-pladsen. Ifølge det første
overslag vil dette projekt løbe op i ca. 5,5 mio. kr.
Samarbejde med golfbanearkitekt
Vores tidligere samarbejdspartner på dette område, Anders Sørensen, er flyttet til udlandet.
Da vi med fredningsafgørelsen nu kan påbegynde arbejdet med en ændring af par-3 banen,
har vi derfor været på udkig efter at få tilknyttet en ny golfbanearkitekt til et langsigtet
samarbejde med Søllerød Golfklub.
Et udvalg bestående af baneudvalgsformand Torben Just Madsen, Jesper Andersen og
Thomas Rovsing Lauritzen har holdt møder med 3 golfbanearkitekter. På baggrund af disse
møder samt referencer fra tidligere og nuværende projekter var vi enige om, at forhandle
videre med Philip Spogárd fra Spogárd & Vandervaart. Philip Spogárd er i Danmark mest
kendt for at sit arbejde med at re-designe Himmerlands Backtee New Course, der netop har
lagt bane til Europa Touren, men han har også en lang række succesfulde internationale
projekter på sit CV.
Vi vender tilbage med nyt om dette emne, når vi har afsluttet forhandlingerne med Philip
Spogárd. I mellemtiden kan interesserede få yderlige information om Philip og hans firmas
arbejde på: http://www.spogardvandervaart.com/.
Nye vedtægter
Vi arbejder på et udkast til nye vedtægter. De nuværende vedtægter passer ikke helt med
den virkelighed, vi opererer i p.t. I de nye vedtægter vil der desuden indgå, at vi fremadrettet
overgår til et regnskabsår, der løber fra 1. oktober til 30. september. Dette vil fra 2015 give
mulighed for afholdelse af den ordinære generalforsamling ultimo november. Dermed vil
man i højere grad opnå, at fremlagte budgetter (inkl. kontingentsatser) er reelle beslutninger
frem for godkendelse af allerede effektuerede handlinger.
Vil forventer, at godkendelsen af de nye vedtægter kan ske på den ekstraordinære
generalforsamling den 9. oktober 2014.
Forecast for årets resultat
Resultatopgørelsen pr. 31. juli viser, at indtægterne på to områder har svigtet.
Det drejer sig om:
-
Prøvemedlemmer (øvede golfspillere)
Greenfee
Vi forventer, at indtægterne på disse to poster tilsammen vil blive ca. 350.000 kr. lavere end
budgetteret for hele 2014. Til gengæld forventer vi en mindre besparelse på 50.000 kr. på
omkostningssiden. Med et oprindeligt budgetteret årsresultat på 47.000 kr. forventes der
derfor nu et underskud på ca. 250.000 kr.
Medlemsstatus pr. 31. august
I vedtægternes § 2.3 står der, at der maksimalt må være 1.100 fuldt aktive medlemmer i
aldersgruppen 25 – 80 år.
Medlemsstatus pr. 31. august for disse grupper er:
Voksne (mellem 25 og 66 år)
Seniorer (mellem 67 og 80 år)
Ugedagsmedlemmer
Voksne uden indskud
622
267
10
63
I alt
962
Til orientering ville vi med yderligere 138 voksne medlemmer til et gennemsnitskontingent
på 7.500 kr. forbedre årsresultatet med godt 1 mio. kr. Det vil derfor være et af bestyrelsens
vigtigste indsatspunkter, at tiltrække nye aktive medlemmer.
På positivsiden har vi haft en stor tilgang af nye (ikke øvede) prøvemedlemmer, som
begynderudvalget har gjort et fortræffeligt arbejde for at indføre i golfspillet og integrere i
klubben.
Husudvalget: v/Arni Fridriksson
Størstedelen af ressourcerne er gået til vedligeholdelse og mindre ændringer af køkkenet
for tilpasning til ny restauratør.
Der er lavet ny flisekant rundt om putting greenen.
Vi afholdt i april en arbejdsdag, hvor møbler og terrassen blev gjort klar til sæsonen. En stor
tak til alle de frivillige, der deltog i arbejdsdagen. Vores vicevært, Kurt, gør desuden et godt
arbejde med at vedligeholde områderne omkring klubhuset.
I løbet af efteråret forventer vi at afholde 2 arbejdsdage, hvor fokus bliver på at reparere og
male klubhusets udvendige facader. Vi håber, at der igen er medlemmer, der vil deltage i
dette arbejde.
Golfspilleren i Centrum
En stor del af klubmedlemmerne har modtaget et elektronisk spørgeskema, hvor de har
kunnet give deres vurdering af de enkelte serviceområder (bane, sekretariat, restaurant,
m.v.) i Søllerød Golfklub.
Vi er meget glade for, at over 50% af medlemmerne har taget sig tid til at udfylde dette
spørgeskema. Resultaterne fra undersøgelsen giver os et rigtigt godt billede af, hvad
medlemmerne vægter højest, og hvilke indsatsområder vi skal fokusere på.
Når alle medlemmer til oktober har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet, vil vi
offentliggøre resultaterne.
Vision og strategi for Søllerød Golfklub
Vi arbejder sammen med brandstrategen Sandor Neumann på at lave en ny vision og
brandingplatform for Søllerød Golfklub. Sandor har i over 20 år udviklet strategier og visioner
for mange store danske og internationale virksomheder. Inden for golfverdenen har Sandor
stået bag udviklingen af hele PGA of Denmarks strategi.
Brandingplatformen vil sammen med resultaterne fra medlemsundersøgelsen danne
grundlag for udarbejdelsen af strategi, handlingsplaner og budgetter for de kommende år.
Vi planlægger, at dette arbejde er færdiggjort inden årets udgang, hvorefter vi vil holde et
orienteringsmøde for klubbens medlemmer.
Status på det sportslige område
Eliten: v/Christian Korsø
Sæsonen er så småt ved at klinge af, men heldigvis er der stadig et par vigtige turneringer
/ matcher tilbage for vores elitespillere.
På det holdmæssige plan er den ordinære del af Danmarksturneringen for hold færdigspillet.
Udfaldet for vores 5 hold blev meget forskelligt. Hvis vi starter med det knapt så positive så
sluttede damernes hold sidst i deres pulje, på trods af at de kæmpede bravt hele vejen. Det
betyder, at de rykker ned i 2. division. Vores veteran hold led desværre samme skæbne
trods en gæv fight for overlevelsen i 1. division for veteraner. På den positive side sluttede
vores seniorer på en delt 1. plads i deres pulje. Vores 1-2-3. hold for herrer vandt deres
respektive pulje. Stærkt gået!
1-2. holdet spiller oprykningsmatch i Frederikssund Golf Klub d. 6 september. Kom og støt
vores hold! De sætter stor pris på det. Forhåbentlig er det i år, at det lykkes at vende tilbage
til elite divisionen.
På det individuelle plan har det igen i år været et rigtig godt år med mange flotte resultater.
Vores spillere har været vidt omkring, og vi kan være stolte over at både Mads Langkilde og
Nicolai Tinning er tilknyttet DGU’s landsholdstrupper.
I kan følge eliten på https://www.facebook.com/SoelleroedElite samt klubbens hjemmeside.
Juniorafdelingen: v/Hanne Max
Søllerød juniorafdeling er en af de største i landet, vi har 171 juniorer, hvoraf 120 har bane
tilladelse.
I juniorafdelingen arbejdes der ud fra værdierne:
Respekt – Sammenhold – Glæde – Udvikling
Disse værdier arbejder vi på, at tænke ind i alle vore aktiviteter på alle niveau `er, både i
bredden hos dem der hygger sig med golfen, men også hos dem der gerne vil videre med
deres golf, og evt. komme på elite niveau.
Der kan læses mere om, hvem vi er i folderen, der ligger på hjemmesiden.
Vi har mange aktiviteter i løbet af sæsonen hvoraf kan nævnes:






130 juniorer træner hver uge + 24 miniputter (4-7 år), som træner hver lørdag.
Hver tirsdag hele sæsonen spilles der Søllerød Junior Tour på stor bane og Søllerød
Minitour på par 3 banen.
Der afholdes Sommercamp og Efterårscamp
Der spilles forskellige matches fx har vi Rydercup mod Furesø, hvor der spilles både
på stor bane og par 3 bane.
Vi har 7 hold, der spiller med i AON juniorhold turnering og 3 hold der spiller med i
Minitour
Og vi har en junior elite afdeling der spiller turneringer fra april til oktober, og disse
spillere spiller også med på vores divisionshold.
Der er skabt mange flotte resultater af juniorerne, det kan bl.a nævnes at:



3 af 7 hold, der spiller AON juniorhold turnering, er gået videre til Landsdelsfinalerne,
der spilles i september (U16C, pigeholdet og eliteholdet).
Mads Langkilde er en del af landsholdets udviklingstrup, og han har været udtaget til
at spille 2 turneringer i udlandet.
Josephine Hende er udtaget til at spille Evian Junior Masters for U14 i Frankring.
Alle aktiviteter i juniorafdelingen bliver gennemført ved hjælp af frivillige, og der er mange
der giver en hjælpende hånd – TAK til jer. Men der er brug for flere, for jo flere hænder jo
flere aktiviteter, så kontakt os endelig hvis du har lyst at hjælpe.
Individuelle resultater for elite- og juniorelitespillere:
Navn
Mads Langkilde
Kristoffer Max
Resultat
– Sejr i Søllerød Junior Cup (U16)
Bronzemedalje til DM for Juniorer
Sejr i AON Junior Tour 3
–
Sejr i Rungsted / Callaway Junior
Cup (U19)
Sejr i DJGA Junior Cup (U16)
2. plads I Søllerød Junior Cup (U16)
Sebastian Fynboe
– Delt 5. plads Barløseborg Elite Open
5. plads i Rungsted / Callaway
Junior Cup (U19)
Martin Løjstrup
Christensen
–
Josefine Hende
–
Sejr i Søllerød Junior Cup (U19)
Sejr i DJGA Junior Cup (U19)
3. plads i Pro Golf Scandinavia
Junior Open
2. plads i Søllerød Junior Cup
Sejr i AON Junior Cup (U13)
Sejr i DGU’s årgangsmesterskab
Christine Lindeblad
– 4. plads i Rosen Pokalen
Nicolai Tinning
– Sejr i KGC Masters
Delt 2. plads i DGU Elite Tour 1
Delt 22. plads til EM for herrer
Patrick Winther
– Delt 3. plads i DGU Elite Tour 2
Delt 2. plads i Vejle Matchen
Philip Ulveman JuelBerg
–
8. plads i Wyoming Cowboy Classic
Vi ser frem til den sidste del af sæsonen, og forhåbentlig kan vores spillere formå at skabe
yderligere flotte resultater.