_Lemvig.pdf;Lemvig (40 medlemmer) - Nordvestjysk Erhvervsråd

_Lemvig.pdf;Lemvig (40 medlemmer) - Nordvestjysk Erhvervsråd

Resultatdokumentation
Katalog med måleredskaber til
det specialiserede socialområde
RESULTATDOKUMENTATION
Katalog med måleredskaber til det specialiserede socialområde
Konsulent Mette Jessen Kristoffersen
[email protected]
Specialkonsulent Simon Østergaard Møller
[email protected]
METODECENTRET
Center for Innovation & Metodeudvikling
Olof Palmes Allé 17
8200 Aarhus N
Telefon 7841 4034
Indhold
FORORD ..................................................................................................................................... 1
INDLEDNING............................................................................................................................... 2
MÅLEREDSKABER TIL INDSATSEN FOR BØRN OG UNGE.............................................................. 3
ACHENBACH SYSTEM OF EMPIRICALLY BASED ASSESSMENT (ASEBA)....................................................... 3
HONOSCA - RESULTATSKALAER FOR FOLKESUNDHEDEN FOR BØRN OG UNGE ............................................. 5
YLS/CMI - YOUTH LEVEL SERVICE/CASE MANAGEMENT INVENTORY ....................................................... 7
SDQ – STRENGTHS AND DIFFICULTIES QUESTIONNAIRE......................................................................... 9
FACES IV - FAMILY ADAPTABILITY AND COHESION EVALUATION SCALE .................................................. 11
FIT - FEEDBACK INFORMED TREATMENT.......................................................................................... 13
MÅLEREDSKABER TIL INDSATSEN FOR UDSATTE OG SINDSLIDENDE......................................... 15
CAN - CAMBERWELL ASSESMENT OF NEED ...................................................................................... 15
GAS – GOAL ATTAINMENT SCALING .............................................................................................. 17
COPM – THE CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE ..................................................... 19
CLSS – COMMUNITY LIVING SKILLS SCALE ....................................................................................... 21
EMPOWERMENT ....................................................................................................................... 23
WSAS – WORK AND SOCIAL ADJUSTMENT SCALE ............................................................................. 25
MÅLEREDSKABER TIL INDSATSEN FOR VOKSNE MED HANDICAP.............................................. 27
WHOQOL - WHO QUALITY OF LIFE SCALE ..................................................................................... 27
BARTHEL INDEKS ....................................................................................................................... 30
QUALITY OF LIFE PROFILE ............................................................................................................ 32
ADL-TAXONOMIEN.................................................................................................................... 34
1
Forord
I Metodecentret har vi et ønske om at sætte fokus på det arbejde, som foregår i mange
kommuner og regioner med at måle resultaterne af indsatsen på det specialiserede socialområde. Et af grundvilkårene for det specialiserede socialområde er, at der er tale
om indsatser, som mange gange er individuelt sammensatte og som skal kunne rumme
forskellige og komplekse problemstillinger. Sådanne forhold betyder, at det umiddelbart
kan synes som en vanskelig og tidskrævende opgave at måle resultaterne af den sociale
indsats på en pålidelig måde.
Formålet med dette katalog er at give ledere og medarbejdere i regionale og kommunale forvaltninger og tilbud på det specialiserede socialområde et indblik i nogle af de redskaber, der i dag er tilgængelige, når man ønsker at dokumentere udviklingen hos de
borgere, som modtager sociale og socialpædagogiske indsatser. Det er samtidig hensigten at vise, at der trods området kompleksitet faktisk findes gode muligheder for at implementere pålidelige måleredskaber på dette område.
Vi vil gerne takke seniorkonsulent Knud Ramian fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling for input, vejledning og kommentarer undervejs. Metodecentret har dog alene
ansvaret for kataloget.
Metodecentret
April 2013
Læs mere om os på
metodecentret.dk
2
Indledning
Der er flere grunde til, at man bør følge med i og dokumentere, hvordan det går de borgere, som modtager sociale og socialpædagogiske indsatser. For det første og ud fra et
borgerhensyn er viden om og indsigt i, hvordan det går borgerne overordentligt central
for løbende at kunne give dem den rette indsats, så deres behov for omsorg, støtte og
behandling imødekommes. For det andet er det også ud fra et ressourceperspektiv vigtigt, at borgerne modtager en så virkningsfuld indsats som muligt, så deres problemer
ikke vokser sig større – og på sigt nødvendiggør en mere intensiv og omkostningskrævende indsats. For det tredje og sidste kan viden om borgerens udvikling også omsættes
i en generel vurdering af den indsats, som leveres og indgå i planlægningsgrundlaget for
det fremadrettede arbejde. Pålidelige måleredskaber kan således spille en vigtig rolle i
de sociale tilbuds kvalitetssikringsarbejde.
Kataloget indeholder i alt 16 forskellige redskaber velegnet til at opnå viden om den
enkelte borgers udvikling. Redskaberne er målgruppeinddelt og udvalgt ud fra to primære kriterier: Om der findes en dansk oversættelse og om redskabet tidligere er anvendt i
dansk sammenhæng. Samtidig har vi så vidt muligt valgt måleredskaber, som er relativt
bredt dækkende, frem for mere specialiserede instrumenter.
Hvert redskab præsenteres med beskrivelse af, hvilke dimensioner redskabet måler
samt en kort redegørelse for, hvordan det bruges. Vi har også valgt at inddrage et eksempel på, hvor det enkelte redskab er anvendt i en dansk sammenhæng samt en kort
beskrivelse af i hvilken sammenhæng, det er blevet brugt. Der findes også henvisninger
til, hvor det enkelte redskab kan rekvireres samt hvorvidt instrumentet forudsætter
træning eller uddannelse forud for anvendelse.
3
Måleredskaber til indsatsen for børn og unge
Achenbach System of Empirically Based Assessment (ASEBA)
Om redskabet
Det amerikanske måleredskab ASEBA er udviklet af Thomas M. Achenbach, og bruges til
at vurdere, hvordan børn og unge har det i sammenligning med andre på samme alder
indenfor en række adfærdsmæssige, emotionelle og sociale problemområder.1 Der er
tale om et anerkendt og udbredt måleredskab, som i dag er oversat til mere end 90 forskellige sprog. ASEBA er et såkaldt multi-informantsystem, hvor barnet selv, barnets
forældre (eller stedfortrædere som fx personalet på en døgninstitution), lærer eller dagtilbudspædagog udfylder en checkliste om barnets adfærd. ASEBA består af spørgeskemaerne CBCL (Child Behavior Checklist), YSR (Youth Self-Report), TRF (Teacher Report
Form) og C-TRF (Caregiver-Teacher Report Form). Redskabet kan anvendes til børn og
unge i aldersgruppen 1 ½ - 18 år2 inden for eksempelvis børne- og ungdomspsykiatrien,
skoler, daginstitutioner, sociale tilbud og døgninstitutioner, børne- og familierådgivning
eller til forskningsbrug.
Eksempel på anvendelse
ASEBA er blandt andet blevet brugt i den landsdækkende evaluering af resultaterne af Multisystemisk Terapi (MST) i Danmark, som er et familie- og netværksterapeutisk behandlingsprogram møntet på 12-17-årige med alvorlig udadrettet
problemadfærd. Evalueringen har som hovedformål at vurdere, hvorvidt unge
henvist til en MST indsats, ændrer adfærd på forskellige områder, fx skoleforhold,
kriminalitet, misbrug, generelt adfærd og psykisk befindende og familiefunktion. I
evalueringen anvendes TRF spørgeskemaet som et redskab til at måle udviklingen
i den unges generelle adfærd og psykiske befindende. Du kan læse nærmere om
evalueringen i ”Resultatevaluering Multisystemisk Terapi i Danmark 2004 – 2007,
delrapport 2”, fra april 2008, som er udarbejdet af Morten Greve og Mikael
Thastum i et samarbejde mellem CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, JYFE
og Servicestyrelsen (www.cfk.rm.fk).
1
Til sammenligningen anvendes danske normer udviklet af Niels Bilenberg (1999).
I Danmark er instrumenterne endnu kun valideret for aldersgruppen 4-16-årige. Selvom det ikke kan siges
med sikkerhed, er det dog Ifølge SFI en rimelig sikker antagelse, at instrumenterne også vil kunne anvendes
på unge op til 18 år (SFI, Hestbæk 2011: 59-60).
2
4
Hvordan bruges det?
Instrumentet måler, hvor belastet barnet eller den unge er på følgende udvalgte skalaer:
Angst/depression, kriminel adfærd, opmærksomhedsproblemer, tilbagetrukkethed,
somatisering, tankeforstyrrelser, aggression og sociale problemer.
De fire spørgeskemaer i ASEBA udfyldes af forskellige parter: CBCL udfyldes af forældre,
nære slægtninge eller af det personale på anbringelsesstedet i anbringelsessager, som
kender barnet eller den unge bedst,3 YSR skemaet udfyldes af barnet eller den unge selv,
TRF udfyldes af barnets/den unges primære lærer eller pædagog og C-TRF skemaet udfyldes af en pædagog eller dagplejer. Efter udfyldelse kan resultaterne indtastes i et
tilhørende softwareprogram (Assessment Data Manager (ADM)). Administrationstiden
er relativt kort og det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende redskabet. Der
findes en dansk manual (”Achenbachs Child Behavior Checklist CBCL og relaterede instrumenter”) til at guide brugen.
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: CBCL: 118 spørgsmål, YSR: 110 spørgsmål, TRF: 118 spørgsmål, C-TRF:
99 spørgsmål.
Tidsforbrug: CBCL og TRF: 15-20 minutter, YSR og C-TRF: 10-20 minutter.
Oversættelse: ASEBA er oversat til dansk af Niels Bilenberg, Professor i Børne- og Ungdomspsykiatri og er valideret i Danmark for 4-16-årige.
Rettigheder og rekvirering: T. M Achenbach er rettighedsindehaver af den originale
version. Spørgeskemaet er valideret til dansk brug af Niels Bilenberg, Odense Universitetshospital. Der er copyright på instrumentet og det kræver derfor både tilladelse og
licens at anvende det. ASEBA kan rekvireres her:
http://www.aseba.org/ordering/distributors.html
3
Hvis institutioner anvender CBCL, skiftes betegnelsen ”hjemmet” ud med ”institutionen”.
5
HoNOSCA - Resultatskalaer for folkesundheden for børn og unge
Om redskabet
HoNOSCA er et internationalt valideret scoringssystem, udviklet af Simon G. Gowers
m.fl, ved blandt andet University of Liverpool, til måling af forandringer i børn og unges
adfærdsproblemer, sociale problemer, funktionsevne og psykiske symptomer. HoNOSCA
er en børne- og unge udgave af HoNOS (”Health of the Nation Outcome Scale”) fra Storbritannien, som måler udviklingen i funktionsniveau hos psykisk syge borgere, både socialt og sundhedsmæssigt.
Redskabet anvendes til klinisk vurdering og beskrivelse af symptom- og problembaseret
adfærd hos børn og unge, der er henvist til et børne- og ungdomspsykiatrisk tilbud, sikrede eller åbne døgninstitutioner eller opholdsteder for unge med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Redskabet kan blandt andet bruges til at måle ændringer i den
unges udvikling over tid og/eller ved indskrivning for at sikre bedst mulig match mellem
indsats og den unges behov.
Eksempel på anvendelse
HoNOSCA er et integreret redskab i De Sociale Indikatorprogrammer (SIP), som
retter sig imod unge anbragt på institution. SIP undersøger, hvordan unge opnår
bedre handlemuligheder i deres liv og måler den unges udvikling i løbet af en anbringelsesperiode. Programmerne administreres af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Du kan læse mere på www.sip.dk
Derudover afprøves HoNOSCA lige nu af Socialstyrelsen i samarbejde med syv
anbringelsessteder og et myndighedsteam, som et redskab til dokumentation af
resultater af anbringelsesforløbet for unge med kriminel adfærd. Afprøvningen er
en del af dokumentationsprojektet ”Dokumentation af resultater: anbringelser af
kriminelle unge” som gennemføres i perioden 2010-2013. Et af de tilbud som afprøver redskabet er opholdstedet Skarbyvej. Du kan læse mere her:
http://www.skarbyvej.dk/.
Hvordan bruges det?
Med HoNOSCA vurderes den unges fysiske og psykiske trivsel inden for 13 problem/symptomområder. Der scores fra 0-4 alt efter hvor stort den unges problem er på
det givne område. De 13 områder er opdelt i fire hovedtemaer:
6
Adfærd:
1. Destruktiv, antisocial eller aggressiv
adfærd
2. Overaktivitet, opmærksomhed og
koncentration
3. Selvpåført skade, som skyldes
uheld/eller ulykke
4. Misbrug af alkohol, opløsningsmidler eller stoffer
Funktion:
5. Boglige eller sproglige færdigheder
6. Fysisk sygdom, eller nedsat funktionsevne
Symptom:
7. Hallucinationer og vrangforestillinger
8. Ikke-organiske somatiske symptomer
9. Emotionelle og relaterede problemer
Relation:
10. Relationer til jævnaldrende
11. At tage vare på sig selv og selvstændighed
12. Familieliv og relationer
13. Mangelfuldt fremmøde i skolen
HoNOSCA bør udelukkende anvendes af fagpersonale, som har gennemført et kort kursus i, hvordan ratingen foretages korrekt. Vurderingen beskrives også nærmere i den
danske oversættelse. Har man købt sig adgang til De Sociale Indikatorprogrammer (SIP),
som anvendes til dokumentation, læring og kvalitetssikring på specialiserede sociale
tilbud, kan analyse og databehandling også ske herigennem.4
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: Der er i alt 13 områder som skal vurderes.
Tidsforbrug: ca. 15 minutter
Oversættelse: Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Center i Nordsjælland har udarbejdet en dansk oversættelse, som også inkluderer en bedømmelsesvejledning.
Rettigheder & rekvirering: De udenlandske rettigheder haves af University of Liverpool.5 I Danmark kan HoNOSCA enten rekvireres gennem SIP, CFK - Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland, eller gennem Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Center Nordsjælland,6 som i gennem mange år har anvendt
redskabet til løbende kvalitetskontrol.
4
Læs mere på www.sip.dk
Læs mere her: http://www.liv.ac.uk/honosca/
6
http://www.psykforskhil.dk/
5
7
YLS/CMI - Youth Level Service/Case Management Inventory
Om redskabet
YLS/CMI er et screeningsredskab udviklet på Charleton University af R.D. Hodge og D.A.
Andrews til at måle risiko for tilbagefald til kriminalitet og til identifikation af behov hos
unge i aldersgruppen 12 – 17 år, som enten har en strafferetlig dom, er i risiko for at
udøve kriminalitet eller på anden vis har haft kontakt med politiet. Instrumentet kan
anvendes af fx anbringelses– og opholdssteder, i fængsler og i SSP-arbejde.
YLS/CMI afdækker en række risikofaktorer hos den unge, som kan få betydning for den
indsats som iværksættes og som kan være vigtige for det fokus, man vælger i indsatsen.
YLS/CMI kan på den måde hjælpe til at sikre sammenhæng mellem indsats og behov.
YLS/CMI er en videreudvikling af Youth Level of Service Inventory (YLSI) og betragtes som
et af de mest anerkendte redskaber til vurdering af risiko for recidiv. Instrumentet kan
også anvendes til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, hvortil der
findes en reduceret udgave af skemaet kaldet YLS/CMI-Screening Version (YLS/CMI-SV).
Eksempel på anvendelse
Instrumentet bruges i dag til screening af unge, som skal visiteres til behandlingsprogrammet MultifunC – ”Multifunktionel behandling i institution og nærmiljø”,
der retter sig imod meget udsatte unge med svære adfærdsvanskeligheder og
deres familier. Det danske forskningsstudie, som gennemføres af Socialstyrelsen
og som skal evaluere og dokumentere effekten af MultifunC i Danmark, forløber i
perioden 2012-2016 og er altså endnu ikke afsluttet. i Socialstyrelsens tidsskrift
Socialt Fokus fra juni 2012 kan man dog få et foreløbigt indblik i de erfaringer, som
man indtil videre har gjort sig hos personalet hos MultifunC i København.
Instrumentet afprøves også sammen med HoNOSCA i Socialstyrelsens dokumentationsprojekt ”Dokumentation af resultater: anbringelser af kriminelle unge”,
som gennemføres i perioden 2010-2013. Formålet med projektet er at bidrage til
udviklingen af et dokumentationssystem, som skal muliggøre sammenligning af
resultater fra anbringelsessteder for kriminelle unge.
Hvordan bruges det?
Ved anvendelse af YLS/CMI udarbejdes en risikovurdering af den unge, som placerer
vedkommende i én af i alt 4 risikokategorier, alt efter hvilken problemtyngde, der er tale
om. Risikokategorierne rangerer fra lav til moderat, høj og meget høj. Instrumentet tager hensyn til den enkeltes responsniveau, dvs. den behandlingsmulighed der er til stede
hos den unge, når man tager motivation, modenhed, prosocialitet og tilstedeværelse af
en støttende voksen i betragtning.
8
Spørgsmålene er fordelt på 8 underskalaer, hvorpå man enten kan score 0 eller 1:
•
•
Tidligere kriminalitet
Familieforhold,
•
•
Misbrug/brug af rusmidler
Fritidsaktiviteter
•
Udannelse og beskæftigelse
•
Adfærd
•
Sociale relationer
•
Holdninger
Skemaet udfyldes gennem et semi-struktureret interview med den unge, som suppleres
med informationer fra tilgængelige journaler. Interviewet kan fx afvikles af personale på
anbringelsessteder, af fængselspersonale, terapeuter, psykologer og andre som arbejder
med unge i kriminalitet eller med dom. Til registrering af data og databehandling findes
både et software program og en papirversion til manuel behandling. Der findes også en
tilhørende manual, som guider brugen. Oplæring er en nødvendig forudsætning for anvendelse, hvis man ikke i forvejen har erfaring med statistik og brugen af psykometriske
tests.
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: 42
Tidsforbrug: 20-30 minutter
Oversættelse: Socialstyrelsen står for den danske oversættelse, som blev lavet i forbindelse med dokumentationsprojektet ”Dokumentation af resultater: anbringelser af
kriminelle unge (2010-2013) og behandlingsprogrammet MultifunC.
Rettigheder og rekvirering: De udenlandske rettigheder haves af Multi-Health Systems
(MHS). Socialstyrelsen har købt sig rettigheder til at bruge redskabet i bestemte sammenhænge.
9
SDQ – Strengths and Difficulties Questionnaire
Om redskabet
SDQ indeholder spørgsmål om styrker og vanskeligheder hos et barn eller en ung og
måler børn og unges sociale og psykiske trivsel indenfor udvalgte områder. Den samlede
SDQ-score giver et helhedsbillede af barnets/den unges generelle trivsel. Redskabet kan
anvendes i alle sammenhænge, hvor der arbejdes med udsatte børn og unge i alderen 416 år. Det kan både bruges som redskab til adfærdsscreening og til evaluering af indsats.
Instrumentet kan dog ikke alene danne grundlag for diagnosticering. SDQ er udviklet af
psykolog Robert Goodman i 1999 og er et internationalt anerkendt og veldokumenteret
spørgeskema, som i dag er oversat til mere end 40 forskellige sprog.
Eksempel på anvendelse:
SDQ anvendes i SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995, som følger en årgangs
levevilkår, opvækst og hverdagsliv. Her bruges redskabet til systematisk måling af
børnenes/de unges psykiske og sociale situation og til at følge udviklingen i denne
over tid (www.sfi.dk).
Redskabet anvendes også i en evaluering af et nyt dagbehandlingstilbud i Herning
Kommune, som skal fungere som et alternativ til døgninstitutionsanbringelser.
Her bruges SDQ til at undersøge, hvordan indsatsen påvirker børnenes sociale
adfærd og psykiske trivsel. Evalueringen foretages af Metodecentret i perioden
2012-2014 (www.metodecentret.dk).
Hvordan bruges det?
Barnets eller den unges styrker, vanskeligheder og generelle trivsel måles gennem en
række udsagn fordelt på fem dimensioner, som alle vejer lige tungt i den samlede vurdering. Af disse er fire problemområder og et er et styrkeområde:
•
Hyperaktivitet/uopmærksomhed
•
Emotionelle problemer
•
•
Adfærdsproblemer
Problemer i forhold til jævnaldrende
•
Sociale styrker
For hvert udsagn der vurderes, scores der 0 point hvis udsagnet ”ikke passer”, 1 point
hvis udsagnet ”passer delvist” på barnet og 2 point hvis udsagnet ”passer godt”. Pointene summeres indenfor hver af de fem dimensioner og barnet opnår et pointtal, som
10
fortæller, hvorvidt barnet på det enkelte dimension falder inden for normalområdet,
befinder sig på kanten eller falder uden for. Barnet opnår også én samlet score som
summerer alle dimensioner, og som giver et helhedsbillede af barnets trivsel. Skemaet
består desuden af et mindre modul, som afdækker i hvilken grad de eventuelle problemer belaster barnet i hverdagssituationer og relationer.
For at sikre et fyldestgørende vidensgrundlag om barnets eller den unges adfærd, er der
mulighed for at inddrage vurderinger og viden om barnet/den unge fra flere forskellige
sider. SDQ-skemaet findes derfor i forskellige versioner: Et som udfyldes af barnets/den
unges forældre, et som udfyldes af fagprofessionelle i kontakt med barnet/den unge
(pædagog eller lærer), og et skema for de 11-16-årige, som udfyldes af den unge selv.
SDQ er et simpelt redskab, som ikke kræver nogen særlige forudsætninger at anvende.
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: 25 udsagn
Tidsforbrug: 5-10 minutter.
Oversættelse: Den danske oversættelse er lavet af Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Hanne-Pernille Stax og Niels Bilenberg.
Rettigheder og rekvirering: Skemaet er gratis og kan hentes på adressen
www.sdqinfo.com.
11
FACES IV - Family Adaptability and Cohesion Evaluation Scale
Om redskabet
The Family Adaptability and Cohesion Scale (FACES IV) er udviklet til at måle familiemedlemmernes oplevelse og vurdering af familiens funktionsmåde. Redskabet fokuserer på
at belyse en families grad af fleksibilitet og sammenhængskraft samt hvordan familiemedlemmerne interagerer og kommunikerer med hinanden.
Spørgeskemaet udfyldes af familiemedlemmerne selv og alle over 12 år kan deltage.
Besvarelserne kan bruges til at vurdere familiedynamikken, planlægge behandling og
måle behandlingsresultaterne med det udgangspunkt, at et balanceret niveau af sammenhængskraft og fleksibilitet i familien er mest befordrende for en sund familiefunktion.
Eksempel på anvendelse
FACES IV er særdeles udbredt internationalt. I Danmark anvendes redskabet i
døgninstitutionsbehandlingen MultifunC, og har tidligere blandt andet været anvendt i en evaluering af Multisystemisk Terapi (MST) fra 2008 af Morten Greve og
Michael Thastum (www.cfk.rm.dk). MST er en familiebehandlingsindsats rettet
mod unge mellem 12 og 17 år, der er i alvorlige adfærdsproblemer. I evalueringen
blev FACES IV brugt til at vurdere udviklingen af familiefunktionen hos de familier,
som modtog MST-behandling. Her viste det sig blandt andet, at behandlingen
primært forbedrede familiens evne til at kommunikere om og overskue egne forhold samt en øget tilfredshed med familiens funktion. Redskabet gjorde det således muligt i evalueringen at udpege, hvilke aspekter af familiefunktion som behandlingen var effektiv i forhold til.
Hvordan bruges det?
Instrumentet omfatter 42 spørgsmål og er opdelt i seks subskalaer med sigte på forskellige dimensioner af familiefunktionen. To af skalaerne udtrykker balance i familiens
funktionsmåde med hensyn til sammenhængskraft og fleksibilitet, mens de fire øvrige
udtrykker ubalance. Derudover findes der tillæg til skalaen, som indeholder vurderinger
af familiens kommunikation og tilfredshed, hvilket bringer det samlede antal spørgsmål
op på 62.
12
På de såkaldt balancerede skalaer er en høj score udtryk for en sund familiefunktion.
Skalaerne er:
• Cohesion (familiens sammenhængskraft)
•
Flexibility (familiens fleksibilitet)
På de ubalancerede skalaer er en høj score derimod udtryk for en problematisk familiefunktion. De ubalancerede skalaer er:
• Disengaged (manglende involvering og deltagelse i øvrige familiemedlemmers liv)
• Enmeshed (usundt sammenvævede samlivsformer)
•
•
Chaotic (oplevelse af kaos, manglende evne til organisering)
Rigid (stivhed i samlivsformer)
Dertil kommer de to tillægsskalaer, som er:
• Familiy Communication (familiens kommunikationsformer)
• Familiy Satisfaction (overordnet tilfredshed med familiens omgangsformer)
På baggrund af scoren på hver af skalaerne kan familiens funktion beskrives og der kan
relativt enkelt beregnes et udtryk for balancen i familien med hensyn til sammenhængskraft og fleksibilitet. Scoren og beregningerne kan efterfølgende indgå i behandlingsplanlægning og til måling af udvikling i familiefunktionen i løbet af behandlingen.
Spørgeskemaerne udfyldes som nævnt af familiemedlemmerne selv og redskabet kræver derfor ingen særlige forudsætninger for anvendelse.
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: 42-62
Tidsforbrug: ca. 15 min.
Oversættelse: Kan rekvireres hos rettighedshaverne.
Rettigheder og rekvirering: Rettigheder til at anvende redskabet skal købes hos Life
Innovations, Inc., gennem hjemmesiden www.facesiv.com.
13
FIT - Feedback Informed Treatment
Om redskabet
Feedback Informed Treatment (FIT) sætter fokus på borgerens oplevelse af, hvordan en
terapeutisk indsats virker. Redskabet giver løbende feedback og resultatdokumentation
af den behandling, der gennemføres, og kan på den måde bidrage til at sikre større effekt og kvalitet i indsatsen. FIT er udviklet af psykologerne Scott Miller og Barry Duncan.
Redskabet er oprindeligt målrettet til brug i psykoterapi, men har i Danmark også været
anvendt og vist sig brugbart inden for det socialpædagogiske og socialpsykiatriske felt.
Feedbacken skal bidrage til at sikre, at borgeren får det udbytte af behandlingen, som
vedkommende ønsker. Derudover fungerer feedbacken som en måde terapeuten hele
tiden kan kvalitetssikre sit arbejde på.
Eksempel på anvendelse
FIT anvendes i række danske kommuner i bl.a. familiebehandling og rehabiliteringstilbud. I Norge har tilgangen også været anvendt i mange år under betegnelsen Klient- og resultatstyrt praksis (KOR). Her oplevede et ungdomspsykiatrisk
behandlingstilbud, Hagen behandlingshjem, en effektivitetsstigning på 300 %
uden brug af flere ressourcer efter implementering af deres version af FIT (læs
mere herom i Tidsskrift for Norsk Psykologforening, vol. 47, nummer 4, 2010, side
334-337).
Hvordan bruges det?
FIT fokuserer på borgerens oplevelse af effekten af behandlingen og oplevelsen af samarbejdet med behandleren eller terapeuten. Dette sker gennem to korte spørgeskemaer: Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS). Med ORS måler man effekten af behandlingen fra behandlingssession til behandlingssession og med SRS måler
man løbende den terapeutiske alliance.
Begge skemaer består af 4 spørgsmål og udfyldelse af borgerne. Skemaerne er testede
og validerede gennem flere studier, hvor de har vist solid pålidelighed og validitet. Der
er udviklet en hjemmeside, som mod betaling kan anvendes til at indtaste skemabesvarelserne. Svarerne bliver efterfølgende grafisk illustreret, så den enkelte borgers svar
over tid bliver synliggjort.7 Der tilbydes endvidere kurser i Danmark i at anvende FIT.
7
Læs mere på http://scottdmiller.com/
14
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: 2 gange 4
Tidsforbrug: Få minutter
Oversættelse: Der findes en dansk oversættelse
Rettigheder og rekvirering: Skemaer og manualer kan rekvireres gennem hjemmesiden
http://www.centerforclinicalexcellence.com
15
Måleredskaber til indsatsen for udsatte og sindslidende
CAN - Camberwell Assesment of Need
Baggrund
CAN er en metode til at måle behovet for støtte i hverdagen hos mennesker med sindslidelser og det kan bruges i det daglige arbejde i psykiatrien både på sundhedsområdet
og på det sociale område. Redskabet er udviklet af PRISM-gruppen (Psychiatric Research
in Service Measurement) ved Institute of Psychiatry i London, som har specialiseret sig i
udvikling af arbejdet med sindslidende. CAN har forskellige anvendelsesmuligheder og
kan bl.a. bruges til kortlægning og måling af behov i hverdagen (behovsundersøgelser),
handleplansarbejde, kontrol med målopfyldelse, vurdering af udvikling over tid, som
redskab til dialog og til dokumentation af indsats og resultater.
CAN er udformet i to versioner, en klinisk version og en forskningsversion, og er oversat
til mange forskellige sprog. Der findes også en kortere version af CAN som betegnes
CANSAS – Camberwell Assessment of Need Short Appraisal Schedule, som kan anvendes
til lettere forskning.
Eksempel på anvendelse:
Redskabet er anvendt i en undersøgelse i Odder Kommune, som kortlægger
kommunes andel af registrerede sindslidende. Undersøgelsen giver et billede af
de sindslidendes problemer og indeholder en vurdering af deres behov. Læs mere
her: http://knudramian.pbworks.com/f/canodder.pdf.
Hvordan bruges det?
Skemaet dækker i alt 26 forskellige områder, hvor mennesker med sindslidelser potentielt set kan have behov for støtte, som skal vurderes:
16
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Bolig
Kost
Pasning af hjemmet
Personlig hygiejne
Aktiviteter i dagligdagen
Fysisk helbred
Psykotiske symptomer
Information om tilstand og behandling
Psykisk uligevægt
10. Selvdestruktive tendenser
11. Til fare for andre
12. Alkohol
13. Stofmisbrug
14. Social kontakt
15. Parforhold
16. Seksuel adfærd
17. Børnepasning
18. Grunduddannelse
19. Telefon
20. Transport
21. Økonomi
22. Økonomiske rettigheder
23. Til gene for andre
24. Døgnrytme
25. Skiftende støttepersoner
26. Ydelsernes koordination og sammenhæng
CAN udfyldes af behandler eller personale sammen med borgeren. Det omfatter både
borgerens og fagfolks vurdering af behovet for støtte. Der er to scoringsrubrikker, én til
borgerens egen vurdering og én til personalets. Et alvorligt problem udgør scoringen 2,
mindskes eller forsvinder problematikken pga. iværksat støtte, scores der 1 point. Er der
ikke tale om et problem, som kræver støtte, scores der 0 point. Scorerne opsummeres i
et scoringsark, som giver et samlet billede af borgerens problematikker og behov. Resultatet er en ”her og nu” vurdering, som tegner et billede af borgerens situation indenfor
den sidste måned.
Det kræver oplæring at anvende instrumentet. CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
i Region Midtjylland udbyder et 2 dages kursus.8 Der findes også en dansk manual, udarbejdet i 2001 af det daværende Center for Evaluering, Psykiatrien i Aarhus Amt, som
guider brugen.
Tekniske forhold
Antal spørgsmål: Hvert af de 26 problemområder, består af 4 underafsnit: 1. Registrering af problemet, 2. hjælp fra netværket, 3. hjælp/behov fra behandlere og 4. handleplan (klinisk version) eller scoring (forskningsversion).
Tidsforbrug: 30-45 minutter. Som nybegynder skal man regne med op til 5 kvarter.
Oversættelse: Redskabet er oversat til dansk og valideret i Danmark.
Rettigheder og rekvirering: Rettighederne til den danske version haves af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk). Skemaet kan rekvireres gratis her.
8
www.cfk.rm.dk
17
GAS – Goal Attainment Scaling
Om redskabet
GAS er et redskab, som bruges til individuel målfastsættelse med udgangspunkt i borgerens behov og muligheder og til måling af, hvorvidt disse mål opnås. Redskabet er velegnet til at måle, om der sker (små) fremskridt hos brugeren over tid. GAS er udviklet i
USA i 1968 af Kiresuk og Sherman til anvendelse i psykoterapi, og har været anvendt i
Danmark i en længere årrække. Redskabet kan i udgangspunktet bruges til alle brugergrupper, hvor det giver mening at opstille individuelle mål og lave målopfølgninger, men
det anvendes i særlig grad inden for social- og behandlingspsykiatrien og på hjerneskadeområdet.
Eksempel på anvendelse:
GAS er bl.a. blevet anvendt og afprøvet på ungeinstitutioner i Århus amt, som et
pædagogisk redskab i behandlingen og som redskab til systematisk dokumentation af den pædagogiske indsats i de individuelle behandlingsforløb. Der er udarbejdet et arbejdspapir i 2003 om erfaringerne herfra (Arbejdspapir vedr. afprøvning af metoden Goal Attainment Scaling på ungeinstitutioner i Århus Amt, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt). Du kan læse mere her:
www.kvalitetsdatabasen.dk/files/projects/fetch.php?file=13_amuarbpa.pdf
Hvordan bruges det?
GAS metoden er bygget op af individuelle skalaer, der er tilpasset den enkelte borgers
oplevede behov, for eksempel i forhold til forbedring af økonomi, rygeophør eller forbedret fysisk form. GAS-skemaerne udfyldes af en medarbejder sammen med borgeren.
Der tilknyttes en sparringspartner (fx en kollega eller den daglige leder), som skal sikre,
at det valgte mål er relevant og at den afsatte tidsramme er realistisk. Udfyldelsen sker i
samarbejde mellem borger og medarbejder og forløber således:
1. Fastlæggelse af målområder: Borgeren fastlægger med støtte fra medarbejderen 2-5
overordnede behov/målområder, som bliver fokus for indsatsen i en fastlagt periode.
Eksempler på sådanne målområder kan være personlig hygiejne, praktiske gøremål eller
kontakt med netværk/pårørende.
2. Prioritering af målområderne: De valgte målområder prioriteres efter vigtighed. Prioriteringen sker ved at lave en vægtning, hvor 100 point fordels på de enkelte målområder. Det vigtigste område får f.eks. 60 point og de resterende to får 20 points hver.
18
3. Konstruktion af skalaer: Medarbejderen afdækker de konkrete handlemuligheder i
forhold til at kunne opfylde det valgte målområde og målsætningsarbejdet skematiseres
og skaleres. Der anvendes et nyt skema for hver målområde. Først formuleres det forventede mål og så fastlægges de øvrige skalaer. Der skal være mindst et og gerne to
udfald på hver side af det forventede resultat, som det eksempelvis ses her:
Meget bedre
end forventet
(+2)
Noget bedre
end forventet
(+1)
Forventet mål
(0)
Noget værre
end forventet
(-1)
Meget værre
end forventet
(-2).
4. Første registrering og opfølgning: Når skemaerne for de enkelte målområder er udarbejdet, markerer man, med udgangspunkt i de valgte skalaer, status ved første udfyldelse. Efter endt behandling/indsats (eller hvornår evaluering er aftalt) vurderes det i
hvilken grad målene så er nået. Her gives der point mellem – 2 og +2 i forhold til hvor
godt målene er opfyldt9.
Tekniske forhold:
Tidsforbrug: Meget individuelt.
Antal spørgsmål: 3-5 målområder som fastsættes og vurderes.
Oversættelse: Instrumentet er oversat til dansk.
Rettigheder og rekvirering: GAS er ikke beskyttet af nogen rettigheder. Instrumentet
kræver dog oplæring for optimal anvendelse. Man kan rekvirere redskabet hos CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk), som også har
udarbejdet en GAS materialemappe ”GAS Danmark - Metode, Kompetence, Kontekst”
(2005), med al nødvendig information. Denne kan enten købes eller downloades uden
beregning.
9
Yderligere information om anvendelsen fås her: http://knudramian.pbworks.com/f/gaserfa.pdf.
19
COPM – The Canadian Occupational Performance Measure
Om redskabet
COPM er et gennemtestet arbejdsredskab udviklet af canadiske ergoterapeuter i 1991,
til måling af borgerens oplevelse af tilfredshed med udøvelsen af vigtige dagligdagsaktiviteter og ændringer i borgerens oplevelse af dette over tid. COPM er en individualiseret
målemetode med en klientcentreret tilgang. Det anvendes hovedsageligt til resultatmålinger, men kan også bruges til evaluering af indsats og som screeningsredskab til vurdering af behov for ergoterapeutisk indsats.
COPM kan anvendes til børn over 3 år, unge, voksne og ældre. Diagnoser eller årsager til
funktionsbegrænsning har ingen betydning for muligheden for at anvende redskabet.
Dog tages der forbehold for borgere, som er svært maniske eller svært deprimerede
samt borgere med kognitive funktionsforstyrrelser. Redskabet har brede anvendelsesmuligheder og bruges til alle, som har behov for afklaring af aktivitetsproblemer. Det
kan anvendes i behandlings– og socialpsykiatrien og på handicapområdet, som en del af
en ergoterapeutisk intervention.
Eksempel på anvendelse:
COPM anvendes bl.a. i et ergoterapeutisk projekt, som ser nærmere på, hvordan
redskabet kan bruges som arbejdsredskab i Viborg kommune. COPM anvendes
her som et undersøgelses- og evalueringsredskab til afdækning af væsentlige aktivitetsproblemer hos brugeren og til undersøgelse af brugerens egen vurdering og
tilfredshed med udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Læs mere i rapporten her:
www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/PP_2-04-2_Fuld_rapport.pdf
Hvordan bruges det?
Redskabet afdækker de mest væsentlige aktivitetsproblematikker og ønsker hos den
enkelte borger inden for områderne egenomsorg, arbejde og fritid. Skemaet udfyldes
gennem et semistruktureret interview med borgeren og vurderingen kan foretages ved
opstart, under og ved afslutningen af et forløb. Redskabet kan fx anvendes som optakt
og input til hvert handleplansmøde.
Interviewet gennemføres med udgangspunkt i et to-siders undersøgelsesskema og de
tre tilhørende vurderingskort: ”Betydning”, ”Udførelse” og ”Tilfredshed”. Med udgangspunkt i en pointskala fra 1-10, hvor 10 betegner stor vigtighed og 1 det mindst vigtige,
indkredses de aktiviteter, som betyder mest for brugeren og som skal prioriteres i indsatsen. De udvalgte aktivitetsområder vurderes dernæst ud fra de resterende to vurde-
20
ringskort ”Udførelse” og ”Tilfredshed” og der tages igen udgangspunkt i pointskalaen. Jo
højere score, desto bedre udførelse og tilfredshed med udførelsen. Til sidst udregnes
den gennemsnitlige score i forhold til både udførelse og tilfredshed og tallene noteres i
skemaet. Senere foretages der en revurdering, hvor de samme problemfelter igen vurderes og den samlede score udregnes på ny, noteres i skemaet og sammenlignes med
den forrige score.
Redskabet kræver oplæring for bedst mulig anvendelse. Der findes forskellige kursusudbydere i Danmark, bl.a. Ergoterapeutforeningen. Andre hjælpemidler (træningsmanual
og træningsvideo) kan fås på den canadiske COPM hjemmeside: www.etf.dk/copm/
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: 1-5 selvvalgte aktivitetsproblematikker
Tidsforbrug: Interviewet tager 30-40 minutter.
Oversættelse: Den tredje udgave af COPM manualen er oversat til dansk og udgivet af
Ergoterapeutforeningen i 2000 og revideret i 2007.
Rettigheder og rekvirering: Både manual og skema kan downloades gratis på Ergoterapeutforeningens hjemmeside: www.etf.dk/copm/. Der er copyright, så materialet må
ikke kopieres eller ændres.
21
CLSS – Community Living Skills Scale
Om redskabet
Spørgeskemaet CLSS måler borgerens oplevede funktionsevne i forhold til at mestre
hverdagens opgaver. Skemaet er udviklet af brugerne på rehabiliteringscentret Hill
House i Cleveland i USA og baserer sig på en antagelse om, at borgeren selv er en pålidelig kilde til egen situation. Redskabet kan bruges til at måle betydningen af en given indsats for borgerens udvikling over tid. Der spørges ind til, hvad borgeren rent faktisk gør
og ikke til, hvad han/hun tror eller tænker. Alle spørgsmål er derfor formuleret som konkrete aktiviteter og observerbar adfærd. Redskabet er velegnet til voksne med sindslidelse og det kan anvendes bredt inden for psykosocial rehabilitering.
Eksempel på anvendelse:
Redskabet er anvendt i en evaluering af et recoveryprojekt for mennesker med
svære sindslidelser i psykiatrien i det daværende Århus Amt. CLSS blev brugt til at
måle udviklingen i udførelsen af dagligdagsfunktioner hos deltagerne i projektet.
Spørgeskemaet blev anvendt både ved projektopstart og igen ved afslutning. Evalueringen er foretaget af det forhenværende Center for Evaluering, Psykiatrien i
Århus Amt. Du kan læse mere om evalueringen her:
http://knudramian.pbworks.com/f/recoveryrapport.pdf.
Hvordan bruges det?
Spørgeskemaet kan udfyldes af borgeren selv eller anvendes som interviewform. Det
består af 46 spørgsmål fordelt på fire underskalaer/områder, som beskriver forskellige
aspekter af daglige livsfunktioner:
1.
2.
3.
4.
Personlig pleje
Sociale kontakter og relationer
Aktivitet og fritid
Erhvervsevne
Svarene angives på en 4-punkts skala med værdierne 1-4. Jo højere score desto bedre er
den oplevede funktionsevne. Ratingen foretages som en total gennemsnitsscore (alle
spørgsmål) og separat for hver af de fire underskalaer. Der kan sammenlignes før og
efter og eventuelt også senere efter endt forløb som en opfølgningsmåling.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende CLSS.
22
Tekniske forhold:
Tidsforbrug: ca. 15 minutter
Antal spørgsmål: 46
Oversættelse: Instrumentet er oversat til dansk og senere tilpasset af det forhenværende Center for Evaluering, Psykiatrien Aarhus Amt, som også har udarbejdet en dansk
vejledning.
Rettigheder og rekvirering: Den danske version af spørgeskemaet er ikke underlagt
nogen særlige rettigheder. Det kan rekvireres hos CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk).
23
Empowerment
Om redskabet
Empowerment-skemaet måler en borgers oplevelse af magt over egen situation. Det er
udviklet i 1997 af Rogers, Chamberlin, Ellison og Crean, Center for Psychiatric Rehabilitation ved Boston University, med udgangspunkt i psykiatriske brugeres egne perspektiver
og erfaringer. Redskabet er velegnet til voksne med sindslidelse og kan anvendes bredt
inden for en socialpsykiatrisk kontekst.
Det kan bruges til effektmålinger i forbindelse med behandling for sindslidelser og kan
anvendes til at måle forandring over tid. Instrumentet er også egnet til evaluering af
recoveryforløb.
Eksempel på anvendelse:
Redskabet er anvendt i en evaluering af et recoveryprojekt for mennesker med
svære sindslidelser i Psykiatrien i det daværende Århus Amt. Empowermentskemaet blev brugt til at måle udviklingen hos deltagerne i projektet, i forhold til
oplevelsen af at have magt over egen situation. Spørgeskemaet blev anvendt både ved projektopstart og igen ved afslutning. Evalueringen er foretaget af det
forhenværende Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Du kan læse mere
her: http://knudramian.pbworks.com/f/recoveryrapport.pdf.
Hvordan bruges det?
Empowerment-skemaet udfyldes af borgeren selv eller anvendes som interviewskema.
Der foretages både en samlet vurdering af alle spørgsmål, som resulterer i en samlet
empowerment-score, og særskilte vurderinger for hver af de syv underskalaer, som alle
dækker forskellige aspekter af begrebet empowerment.
De syv underskalaer er:
1.
2.
3.
4.
5.
Selvsikkerhed
Magtesløshed
Selvværd
Forandringsmuligheder
Optimisme og kontrol over fremtiden
6. Retten til at blive vred
7. Muligheden for at skabe forandringer, når man indgår som en del af et
fællesskab.
24
Spørgsmålene rates ud fra en 4-punkts skala. Jo højere score, desto højere grad af empowerment. Der kan sammenlignes før og efter indsats og eventuelt også senere som en
opfølgningsmåling.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende empowerment-skemaet.
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: 28
Tidsforbrug: 5-10 minutter
Oversættelse: Der findes en dansk oversættelse.
Rettigheder og rekvirering: Redskabet kan rekvireres ved henvendelse til CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk)
25
WSAS – Work and Social Adjustment Scale
Om redskabet
WSAS er en funktionstest til måling af forandringer i sygdommes indvirkning på en række hverdagsfunktioner. Instrumentet er følsomt overfor forandringer og er derfor velegnet til at måle udvikling/ændringer over tid og til at måle effekten af social- eller behandlingsmæssig indsats.
WSAS er et simpelt og internationalt anerkendt redskab udviklet af Issac M. Marks i
1986. Redskabet har været anvendt til at måle selvrapporteret funktionsnedsættelse
hos personer med depression, angst eller alkoholmisbrug. Det er velegnet til personer
med psykisk sårbarhed og kan anvendes på fx botilbud, psykiatriske hospitaler, behandlingssteder m.m.
Eksempel på anvendelse:
Redskabet er anvendt i evalueringen “Evaluering af det psykiatriske mobilteam
ved Regionspsykiatrien Horsens – Et subakut tilbud til voksne med depression, der
bor i Horsens, Hedensted eller Odder kommuner” (2010), hvor det blev brugt til at
vurdere tilstandsændringer hos patienter, der modtog ydelser fra mobilteamet.
Evalueringen er foretaget af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region
Midtjylland. Læs mere på www.cfk.rm.dk.
Hvordan bruges det?
Skemaet måler vanskeligheder og kompetencer inden for fem hverdagsområder:
1.
2.
3.
4.
5.
Arbejde
Husholdning
Fritidsaktiviteter (sammen med andre)
Fritidsaktiviteter (alene)
Familieliv/nære relationer
De fem områder vurderes på en skala fra 0-8, hvor 0 indikerer ”ingen forringelse overhovedet”, mens 8 indikerer ”en meget alvorlig forringelse”.
Skemaet kan både udfyldes af borgeren selv og af fagpersoner. Det kræver ingen særlige
forudsætninger at anvende redskabet. Erfaringer viser, at der er god overensstemmelse
mellem hvordan borgeren rater sig selv og den måde, som fagperson eller behandler
rater vedkommende.
26
Tekniske forhold
Tidsforbrug: Begrænset.
Antal spørgsmål: 5 områder/spørgsmål
Oversættelse: WSAS er oversat til dansk af det daværende Center for Evaluering.
Rettigheder og rekvirering: Instrumentet kan rekvireres hos CFK - Folkesundhed og
Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, som er rettighedsindehavere (www.cfk.rm.dk).
27
Måleredskaber til indsatsen for voksne med handicap
WHOQOL - WHO Quality of Life Scale
Om redskabet
WHOQOL er et internationalt helbredsrelateret redskab til måling af livskvalitet, udviklet
af verdenssundhedsorganisationen WHO med det formål at kunne sammenligne livskvalitet på tværs af lande. Redskabet findes både i en mere omfattende udgave WHOQOL100 fra 1995 til livskvalitetsmålinger, en forkortet version WHOQOL-BREF fra 1998 med
samme formål, og en endnu mindre version WHO-5, som er et mere simpelt redskab til
måling af trivsel. Alle skemaer tager udgangspunkt i borgerens egen opfattelse af livskvalitet/trivsel inden for de seneste 2 uger.
Instrumenterne kan både anvendes til generelle befolkningsundersøgelser blandt raske
borgere og til forskellige patientgrupper, personer ramt af en hjerneskade, psykisk sårbare personer eller personer med sindslidelse. I øjeblikket arbejder WHO på at lave et
tilsvarende instrument til voksne med handicap (WHOQOL disabilities module). WHO-5
kan anvendes i forbindelse med evaluering af indsatser (før- og eftermålinger), der helt
eller delvist har til hensigt at forbedre den enkeltes generelle trivsel/mentale sundhed.
Instrumentet viser i den sammenhæng, hvorvidt indsatsen har haft en positiv effekt på
den enkelte brugers trivsel.
Eksempel på anvendelse:
WHO-BREF er anvendt undersøgelsen ”Hvordan gik det efter hjerneskaden”, som
redskab til at måle livskvaliteten hos personer ramt af en hjerneskade. Undersøgelsen er foretaget af Hjerneskadecentret i Aarhus kommune. Du kan læse mere i
artiklen her: http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/14470.pdf eller
få adgang til den fulde follow-up undersøgelse på hjerneskadecentrets hjemmeside: www.hjerneskadecentret.dk.
Hvordan bruges det?
Spørgeskemaerne er alle udviklet til selvudfyldelse, men kan også udfyldes af relevant
fagpersonale sammen med brugeren. Det kræver ingen særlige forudsætninger at anvende skemaerne.
28
WHOQOL – 100 består af 100 spørgsmål fordelt på seks livskvalitetsområder:
• Fysisk
• Psykologisk
• Sociale relationer
• Uafhængighed
• Miljø og
• Spiritualitet
Dertil kommer fire spørgsmål om generel livskvalitet og mental sundhed. Hvert område
er inddelt i et antal underskalaer, som betegnes facetter. Der er i alt 24 facetter, som
hver især udgøres af 4 items. Hvert spørgsmål vurderes på en 5–punktsskala. Hovedparten af spørgsmålene er skaleret positivt, hvor en høj score indikerer en høj livskvalitet og
omvendt. Der udledes i alt seks område-scorer, 24 facet-scorer og én generel score, som
giver et billede af den generelle livskvalitet og mentale sundhed. Eftersom det ikke er
alle spørgsmål, der er skaleret ens, udregnes den generelle score for livskvalitet og
sundhed ikke ved at summere alle scorerne på alle items, men gøres derimod ved at
summere scorerne fra de fire særskilte items, som netop handler om generel livskvalitet
og mental sundhed.
I WHOQOL–BREF er de første 24 spørgsmål fordelt på de fire områder:
• Fysisk
• Psykologisk
• Sociale relationer og
• Miljø
I BREF-udgaven er der udover de fire ovenstående områder, også to spørgsmål som
handler om den generelle opfattelse af livskvalitet og mental sundhed. Spørgsmålene
vurderes på en 5–punktsskala. Der udledes en score for hvert af de fire områder og en
vurdering af den samlede helbredsopfattelse med udgangspunkt i de to dertilhørende
spørgsmål, men ingen facet-scorer som i 100-versionen.10
WHO-5 er et simpelt trivselsindeks bestående af 5 spørgsmål, som måler graden af positive oplevelser og som giver et billede af personens samlede velbefindende eller trivsel.
Resultatet af WHO-5 udregnes ved at lægge tallene i de afkrydsede felter sammen. Der
kan skaleres i procent eller i scoring fra 0-25 og fra 0-100. Jo højere pointscore, jo bedre.
Jo lavere pointscore, jo større risiko for depression eller stressbelastning. Læs mere om
redskabet i sundhedsstyrelsens guide til anvendelsen af WHO-5.11
10
Læs mere her: http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/77932/1/WHO_HIS_HSI_Rev.2012.03_eng.pdf
http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Social%20ulighed%20i%20sundhed/socialt%
20udsatte%204/Guide%20WHO-5.ashx
11
29
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: WHOQOL–100 består af 100 spørgsmål, WHOQOL–BREF indeholder
26 spørgsmål og WHO5 består af 5 spørgsmål.
Tidsforbrug: Varierer i de tre versioner alt efter antallet af spørgsmål.
Oversættelse: Per Bech, Professor i Psykiatri på Hillerød Sygehus, har været med til at
lave de danske oversættelser af WHOQOL-100 og WHOQOL-BREF12, og har udviklet
WHO-5 redskabet for WHO13.
Rettigheder og rekvirering: Den originale udgave kan rekvireres hos WHO på hjemmesiden: www.who.int/en/. Der kan rettes henvendelse om den danske udgave til Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus i Hillerød, (http://www.ccmh.dk/).
12
http://www.who.int/mental_health/media/68.pdf
http://www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Social%20ulighed%20i%20sundhed/socialt%
20udsatte%204/Guide%20WHO-5.ashx
13
30
Barthel Indeks
Om redskabet
Barthel Indeks er et redskab til vurdering af funktionsevne udviklet i USA i 1965 af Mahoney og Barthel. Der findes i dag flere forskellige versioner af Barthel Indeks, men de
mest anvendte i Danmark er Barthel-20 og Barthel-100. Redskabet er oprindeligt udviklet til mennesker med neuromuskulære og muskuloskeletale lidelser og deraf nedsat
funktionsevne, men anvendes i dag bredt til mange diagnoser og generelt til vurdering
af funktionsnedsættelse. Redskabet har brede anvendelsesmuligheder og er ofte anvendt til vurdering af funktionsevne hos ældre og kronisk syge. Redskabet egner sig dog
ikke til vurdering af borgere med demens.
Barthel Indeks er et redskab til at evaluere behandlingseffekt og/eller forudsige et rehabiliteringsforløb. Indekset er udviklet til vurdering af basale ADL-funktioner, fysisk funktionsniveau og plejeniveau. Barthel-20 giver en hurtig screenings-præget vurdering af
funktionsniveau, hvorimod Barthel-100 giver en mere detaljeret vurdering, hvilket kan
være relevant, hvis man ønsker at følge nøje med i selv små ændringer i funktionsniveauet (fx ved genoptræning og rehabilitering).
Eksempel på anvendelse:
Barthel-20 er bl.a. blevet anvendt i en undersøgelse fra SFI om, hvilken betydning
pleje og omsorg i plejeboligen har for beboernes livskvalitet. Her blev indekset
anvendt til at undersøge beboernes afhængighed af hjælp gennem en beskrivelse
af deres funktionsevne baseret på både beboernes egne besvarelser og personalets. Rapporten findes her:
http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=3342&PID=9422.
Hvordan bruges det?
Barthel-20 og Barthel-100 belyser de samme 10 basale funktionsområder, som vurderes
at være nødvendige for at klare sig i hverdagen:
1.
2.
3.
4.
5.
Spisning
Forflytning
Personlig hygiejne
Toiletbesøg
Bad
6.
7.
8.
9.
10.
Mobilitet (Fx kørestol)
Trappegang
Påklædning
Tarmkontrol
Blærekontrol
31
Testen foretages af fagpersonale med godt kendskab til borgeren, men kræver derudover ikke nogen særlige forudsætninger. Redskabet findes også i en udgave, som besvares af borgeren selv. De ti aktiviteter vurderes og tildeles en score ud fra hvor, meget
hjælp borgeren har brug for, i forhold til at kunne gennemføre de enkelte aktiviteter.
Scoringen af Barthel-20 går fra 0-20 point, mens Barthel-100 scores fra 0-100 point. Aktiviteterne er vægtet forskelligt, således, at den højeste score er forskellig fra aktivitet til
aktivitet. Scorerne for hver enkelt aktivitet lægges sammen til én totalscore. En høj score
(tæt på 20 eller 100) er udtryk for høj selvhjulpenhed, hvorimod en lav score (tættere på
0) er udtryk for afhængighed.
Tekniske forhold:
Tidsforbrug: 5-20 minutter.
Antal spørgsmål: 10 spørgsmål/områder
Oversættelse: Barthel-20 er oversat til dansk af Jens Lauritsen og Thomas Maribo. En af
Barthel-100 versionerne er oversat af Eva Wæhrens og Lene Korsholm og en anden af
Dansk Selskab for Geriatri og Dansk Selskab for Intern Medicin.
Rettigheder og rekvirering: Barthel Indeks blev oprindeligt publiceret i Maryland State
Medical Journal og rettighederne tilhører Maryland State Medical Society. Redskaberne
kan dog anvendes frit til ikke-kommercielle formål. Barthel-20 og Barthel-100 kan
downloades på Danske Fysioterapeuters hjemmeside.14
14
http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Barthel-Indeks-/
32
Quality of Life Profile
Om redskabet
Quality of Life Profile er et redskab til måling af livskvalitet, udviklet af Quality of Life
Research Unit, University of Toronto i Canada. Den version, som beskrives her, er den
danske version, der er oversat og tilpasset til en dansk kontekst af De Sociale Indikatorprogrammer (SIP). Redskabet hviler på en grundlæggende antagelse om, at livskvalitet
er en individuel størrelse, som afhænger af, hvem vi er som mennesker, hvordan vi fungerer i samspil med vores omgivelser og hvad vi gør for at realisere vores personlige
ønsker og mål.
Quality of Life Profile kan anvendes til voksne med handicaps såsom erhvervet hjerneskade, autismespektrumforstyrrelser og psykisk udviklingshæmning, men er også velegnet til borgere med sindslidelser. Redskabet måler udviklingen i borgerens livskvalitet,
set både fra borgerens eget synspunkt og fra medarbejderens.
SIPs danske version af redskabet er tilpasset, så den er særlig anvendelig på botilbud på
området for voksne med handicap eller sindslidelse.
Eksempel på anvendelse:
Quality of Life Profile anvendes i De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) på botilbudsområdet, hvor det bruges til at vurdere beboernes udvikling på en række
livsområder. Gennem statistiske analyser af data undersøges det, hvad der har
indflydelse på udviklingen i borgernes livskvalitet. Her lægges der særlig vægt på,
hvordan borgernes livskvalitet udvikler sig i forhold til, hvad der karakteriserer
borgerne og hvorvidt der har været arbejdet med mål og indsatser rettet mod
særlige områder af borgerens liv. Læs mere i rapporten Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud. SIP-socialpsykiatri, Målgrupperapport 2013
(www.sip.dk).
Hvordan bruges det?
Redskabet måler livskvaliteten ud fra 31 spørgsmål, hvoraf de 25 rummer to dimensioner: Vigtighed og tilfredshed. Når der ikke spørges til vigtighedsaspektet i de seks resterende spørgsmål, skyldes det, at de som udgangspunkt antages at være af stor vigtighed
for alle mennesker. Der spørges til i alt syv overordnede områder:
33
1.
2.
3.
4.
Psykisk velbefindende
Relationer
Fysisk velbefindende
Selvbestemmelse
5. Aktiviteter
6. Materielle forhold
7. Deltagelse i samfundet
Quality of Life Profile udfyldes både af personale og borger på baggrund af et interview.
I tilfælde af, at borgeren ikke er i stand til at udtrykke sig, kan skemaet i stedet udfyldes
af en repræsentant for borgeren. Skemaerne udfyldes fx ved ind - og udflytning på et
botilbud og ellers én gang årligt.
Adgangen til skemaerne sker enten via botilbuddets fagsystem, eller som elektroniske
excelfiler. Her indtastes svarene fra spørgeskemaerne, som automatisk videregives til
SIP-sekretariatet. Herefter modtager man resultaterne i en grafisk fremstilling, som viser
borgerens udvikling sammenlignet med tidligere indtastninger. En gang årligt afholder
SIP en læringsdag for de deltagende botilbud, hvor man diskuterer de enkelte botilbuds
og/eller hele målgruppens SIP-resultater med henblik på at skabe de forhold på botilbuddet, der bedst kan understøtte borgernes mulighed for at opleve en forbedret livskvalitet. Alt dette kræver, at man har købt sig adgang til et af SIP programmerne.
Tekniske forhold:
Tidsforbrug: Det tager alt i mellem 10 minutter og 2 timer at udfylde skemaet.
Antal spørgsmål: 31 spørgsmål fordelt på 7 livsområder.
Oversættelse: Redskabet er oversat og tilpasset dansk kontekst af CFK - Folkesundhed
og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.cfk.rm.dk).
Rettigheder og rekvirering: Redskabet kan rekvireres gennem De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) mod betaling af et årligt beløb og som en del af en samlet pakkeløsning,
særlig målrettet til den målgruppe, der arbejdes med på det pågældende tilbud.15
15
Læs mere på www.sip.dk
34
ADL-Taxonomien
Om redskabet
ADL-Taxonomien er et dokumentationsredskab udviklet til at vurdere og beskrive personers funktionsevne og aktivitetsformåen i hverdagen i forhold til både fysiske, kognitive
og sociale færdigheder. Det kan bruges som screeningsværktøj til afklaring af, hvilken
indsats, der skal iværksættes eller som redskab til at måle ændringer i funktionsniveau
over tid. Redskabet er oprindeligt udviklet i Sverige af Kristina Törnquist og Ulla Sonn,
men har været anvendt i Danmark i flere år. Det anvendes særligt inden for ergoterapien, men har brede anvendelsesmuligheder og kan gennemføres på alle med funktionsnedsættelse uanset omfang.
Eksempel på anvendelse
I det forhenværende Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade anvendte man
ADL-Taxonomien til at kortlægge brugernes funktionsniveau og aktivitetsproblemer både ved opholdets start og igen ved udskrivning. Den indledende kortlægning fungerede som grundlag for den rehabiliteringsplan, som blev iværksat til
den enkelte, og den afsluttende måling skabte et sammenligningsgrundlag og
gjorde det muligt at følge udviklingen i brugerens funktionsniveau før og efter
endt rehabiliteringsforløb. Læs mere om centrets erfaringer med brugen af ADL i
rapporten: ”Vel kan det lade sig gøre 1. - Koncept, Klienter og Pårørende”(2003),
af Peter Kofoed og Agnes Pilgaard, Nordjysk Center for Erhvervet Hjerneskade.
Hvordan bruges det?
ADL-Taxonomien består af 12 faste basisaktiviteter, som anses for at være generelle og
basale for de fleste mennesker i dagligdagen. Hver basisaktivitet består yderligere af et
antal delaktiviteter, som graduerer basisaktiviteten i forskellige handlinger. Antallet af
delaktiviteter under hver basisaktivitet varierer fra 3 til 6. Der er i alt 47 delaktiviteter.
Delaktiviteterne præsenteres i en udviklingsmæssig rækkefølge, som går fra lettere til
sværere delaktiviteter. Udover de 12 basisaktiviteter giver ADL mulighed for at tilføje
andre aktiviteter, som måtte have relevans for den enkelte borger. Afdækningen af aktivitetsformåen eller -problemer kan foregå som interview eller gennem observationer.
Man kan enten anvende et undersøgelsesskema eller en ADL cirkel.
Resultaterne fortolkes ud fra en antagelse om, at fuld aktivitetsevne indenfor en basisaktivitet opnås, hvis samtlige eller for personen aktuelle delaktiviteter kan udføres.
Modsat er der tale om nedsat aktivitetsevne, hvis der er en eller flere delaktiviteter, som
35
ikke kan udføres. Der findes en dansk manual som guider brugen af ADL.16 Det kræver
ingen uddannelsesmæssige forudsætninger at anvende ADL-Taxonomien, men en introduktion til redskabet er nødvendig.
Tekniske forhold:
Antal spørgsmål: 12 basisaktiviteter med 47 underaktiviteter.
Tidsforbrug: Varierer alt efter, om der anvendes interview eller om informationerne
indsamles gennem observationer.
Oversættelse: Manual og ADL cirkel er oversat til dansk. Undersøgelsesskemaet findes
ikke i en dansk udgave.
Rettigheder og rekvirering: ADL-Taxonomien kan enten købes som hæfte eller downloades gratis i en pdf-udgave gennem ergoterapeutforeningens e-butik.17
16
Download manualen på Ergoterapeutfoereningens hjemmeside:
http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/Redskaber/Manual_ADLtaxonomien.pdf
17
http://www.etf.dk/adl/