Børnekulturnat

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Indhold
REDSKAB TIL TIDLIG IDENTIFIKATION AF
KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE
1.
Indledning ............................................................................................... 2
UDKAST
Version november 2011
Projekt Tidlig Identifikation
......................................................................
2
2.
Formål og målgruppe ............................................................................... 3
Formålet med redskabet .......................................................................... 3
Afgrænsning af målgruppe ...................................................................... 4
3.
Beskrivelse af redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn
og unge .................................................................................................... 6
Overblik over det udarbejdede redskab .................................................... 6
Et redskab i dansk kontekst ..................................................................... 6
Den organisatoriske ramme for redskabets anvendelse ............................. 8
Ressource- og risikoskemaets opbygning ................................................ 11
Det elektroniske skema ......................................................................... 14
4.
Anvendelse af ressource- og risikoskemaet .......................................... 18
Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i SSP- og SSD-samarbejdet .... 18
Anvendelse af ressource- og risikoskemaet ved underretninger fra
politiet ..................................................................................... 21
5.
§ 50 støtteredskab ................................................................................. 23
Oversigt over § 50 støtteredskab .................................................................... 23
Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i forbindelse med en § 50undersøgelse ........................................................................................ 23
Anvendelse af SDQ-undersøgelse ................................................................... 24
Introduktion til SDQ-undersøgelse.......................................................... 25
Guide til brug af SDQ-undersøgelse ........................................................ 26
Anvendelse af andre redskaber end SDQ ........................................................ 28
6.
Det forskningsmæssige grundlag for redskabet ................................... 30
Forskningsmæssigt grundlag for ressource- og risikoskemaet ........................... 30
Forskningsmæssigt grundlag for SDQ ............................................................. 31
7.
Bilag ....................................................................................................... 32
1
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
1. Indledning
Projekt Tidlig Identifikation
Ved satspuljeaftalen for 2010 blev det aftalt, at der skal udvikles et redskab til tidlige
identifikation af kriminalitetstruede børn og unge samt et katalog over relevante handlemuligheder. Derfor har Servicestyrelsen iværksat ”Projekt Tidlig Identifikation”.
Baggrunden for initiativet er, at Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet i sin betænkning (betænkning nr. 1508) pegede på behovet for at få identificeret kriminalitetstruede børn og unge og få afhjulpet de faktorer, der betyder, at de har en forholdsvis høj
risiko for at udvikle kriminel adfærd. Det er centralt, at kommunerne så tidligt som muligt
bliver opmærksomme på børn og unge, som er i risiko for at udvikle kriminel adfærd, så
der i højere grad kan sættes ind med forebyggende tiltag, før barnet eller den unges
problemer har vokset sig store.
Det samlede projekt består af:
•
•
•
•
•
•
•
En forskningsbaseret identifikation af og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer
En forskningsoversigt over validerede redskaber, der anvendes til identifikation af
kriminalitetstruede børn og unge (fx psykometriske test)
Udarbejdelse af et redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn på baggrund af de forskningsmæssigt identificerede og vægtede risikofaktorer
Afprøvning af redskabet i 4-6 kommuner med løbende tilpasning af redskabet
Evaluering af afprøvningsforløbet
Videnindsamling om handlemuligheder i forhold til de identificerede og vægtede
risikofaktorer
Udarbejdelse af katalog over handlemuligheder i forhold til risikofaktorer.
Den forskningsmæssige del af projektet samt evalueringen af redskabet i forbindelse med
afprøvningen varetages af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
På baggrund af SFI’s forskningsmæssige afdækning og vægtning af beskyttelses- og
risikofaktorer har Servicestyrelsen i samarbejde med eksterne fagpersoner udarbejdet
ressource- og risikoskemaet, som er et væsentligt element i det samlede redskab, samt
principper for, i hvilke sammenhænge redskabet skal anvendes. Servicestyrelsen står
ligeledes for indsamling af viden om indsatser til afhjælpning af risikofaktorer og styrkelse
af beskyttende faktorer blandt børnene og de unge.
Et konsulentteam fra Oxford Research og Socialt og Pædagogisk Udviklings- og
Kursuscenter (SPUK) vil yde processtøtte under afprøvningsforløbet og vil endvidere
stå for udarbejdelse af kataloget med indsatser og handlemuligheder.
Dette dokument beskriver det udviklede redskab og mulighederne for anvendelse af redskabet i kommunerne. Dokumentet afsluttes med en kort redegørelse for det forskningsmæssige grundlag for redskabet.
2
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
2. Formål og målgruppe
Formålet med redskabet
Redskabet har til formål at understøtte og systematisere fagpersoners muligheder for at:
o
o
o
identificere børn og unge, der har mange og/eller væsentlige risikofaktorer, der øger sandsynligheden for senere kriminel adfærd
vurdere det enkelte barns risiko- og beskyttelsesfaktorer og på baggrund
heraf
bedømme og fastsætte en støttende og kriminalpræventiv indsats i forhold til det enkelte barn/unge.
Som tidligere nævnt udarbejder Servicestyrelsen i samarbejde med Oxford Research og
SPUK et katalog over indsatser og handlemuligheder, der kan afhjælpe de risikofaktorer,
der er identificeret og vægtet i den forskningsmæssige del. Hermed er der en tæt sammenhæng mellem redskabet til tidlig identifikation af børn og unge med mange og/eller
væsentlige risikofaktorer og kataloget over indsatser og handlemuligheder.
Figur 1 Sammenhæng mellem redskab og handlekatalog
REDSKAB
KATALOG
til tidlig identifikation
af risikofaktorer hos
kriminalitetstruede
børn og unge.
Indsatser og handlemuligheder til afhjælpning af risikofaktorer
Forskningen viser, at de fleste børn og unge, der er belastet med de risikofaktorer, der
væsentligt øger deres risiko for at begå kriminalitet, rent faktisk aldrig begår kriminalitet.
Redskabet kan således ikke anvendes til at forudsige, hvilke børn og unge, der bliver
kriminelle, men alene hvorvidt et barn eller en ung har risikofaktorer, som øger risikoen
3
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
for senere kriminel adfærd. Redskabet sætter samtidig fokus på, hvilke ressourcer hos
barnet der kan reducere risikoen for kriminalitet.
Danske undersøgelser viser endvidere, at en meget stor del af de danske unge i 15-16
års alderen har begået en straffelovsovertrædelse. For langt den største del af disse unge
drejer det sig imidlertid kun om en enkelt og mindre alvorlig overtrædelse. Med andre
ord – de har begået én ulovlig handling, men gør det ikke igen. Derimod er der en mindre del af de unge på ca. 6 pct., der begår gentagen og/eller alvorlig kriminalitet.1
Projektet og dermed det udarbejdede redskab og katalog over indsatser og handlemuligheder er primært fokuseret mod de børn og unge, der er i særlig risiko for at begå gentagen og/eller alvorlig kriminalitet, således at kriminaliteten i sig selv bliver en risiko for
børnene og de unges fremtidsmuligheder.
Afgrænsning af målgruppe
De risikofaktorer, som forskningen har afdækket, øger risikoen for, at børn og unge udvikler kriminel adfærd, opstår på forskellige tidspunkter i barnets udviklingsforløb. Nogle
er til stede allerede inden barnet fødes, andre indtræder i perioden efter fødslen, mens
endnu andre først begynder at gøre sig gældende, efter at barnet er startet i skole.
Baggrunden herfor er, at der er et stort sammenfald mellem de risikofaktorer, der gør et
barn eller en ung socialt udsat, og de risikofaktorer, der øger sandsynligheden for kriminel adfærd.
Det vil således være muligt, hvis børn screenes eksempelvis ved skolestart, hos en del
børn at identificere en række af de risikofaktorer, der øger risikoen for kriminalitet. Men
det betyder langt fra, at disse børn senere vil begå kriminalitet. Den største del vil komme til at leve et liv uden væsentlige problemer. Nogle vil få problemer i form af psykiske
problemer eller misbrugsproblemer. Endnu andre – en mindre del – vil udvise kriminel
adfærd. Indsatser, der gives f.eks. i den tidlige barndom til afhjælpning af risikofaktorer,
vil dermed primært være en indsats mod social udsathed, men vil samtidig forebygge, at
barnet eller den unge får misbrugsproblemer eller begår kriminalitet.
1
Kilde: Balvig, Flemming (2011); Lovlydig ungdom, Det Kriminalpræventive Råd.
4
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Figur 2: Risikofaktorer i barnets udviklingsforløb
Identifikation og indsats - social
udsathed
Problematiske
familieforhold
Identifikation og indsats – kriminalitetstruet
Ingen væsentlige sociale eller psykiske problemer
Problematiske
forældreroller og
-evne
▪ Manglende
kompetencer
▪ Identitetsproblemer
▪ Adfærdsproblemer
Graviditet
Fødsel
Spædbarns- og
småbarns-alder
De
første
skoleår
”Betweens”
Andre væsentlige psykiske eller sociale problemer
Kriminel adfærd
Teenager
Voksen
Da nærværende projekt har til formål at identificere risikofaktorer hos kriminalitetstruede
børn og unge, er det med henblik på at sondre mellem generel udsathed, og det at være
kriminalitetstruet, valgt, at redskabet skal anvendes på børn, der er i en alder, hvor en
kriminel adfærd kan være relativ nært forestående. Servicestyrelsen har således valgt, at
redskabet skal kunne anvendes i relation til børn og unge fra 10-årsalderen.
Aldersgrænsen på 10 år er valgt bl.a. ud fra følgende to forhold:
•
•
Servicestyrelsen er sideløbende med dette projekt ansvarlig for projektet ”Opkvalificering af den tidlige indsats”, hvor der udvikles og afprøves metoder til opsporing af socialt udsatte børn i alderen 0-10 år.
Politiets registrering af børnekriminalitet starter ved det 10. år.
Det primære formål med redskabet er at understøtte og systematisere identifikationen af
risikofaktorer, der øger risikoen for senere kriminalitet. Derfor er det endvidere valgt
yderligere at afgrænse gruppen af børn og unge, som redskabet skal anvendes i forhold
til, til børn og unge, hvor der er en bekymring for deres udvikling og trivsel. Afgrænsningen af denne gruppe sker bl.a. ved de sammenhænge, i hvilke redskabet skal anvendes.
5
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
3. Beskrivelse af redskab til identifikation
af kriminalitetstruede børn og unge
Overblik over det udarbejdede redskab
Det samlede redskab består af følgende delelementer:
•
•
•
Ressource- og risikoskema
- Et ressource- og risikoskema med angivelse af beskyttelses- og risikofaktorer for udvikling af kriminalitet. Beskyttelses- og risikofaktorer har forskellige tyngde og er grupperet inden for de seks temaer, som også indgår i en § 50-undersøgelse (udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre forhold).
§ 50-støtteredskab
- Ressource- og risikoskemaet
- SDQ (Strengths & Difficulties Questionnaire)
- Oversigter over øvrige redskaber og test, der afdækker risiko- og beskyttelsesfaktorer
Procesbeskrivelse
- Beskrivelse af delelementerne i det samlede redskab samt vejledende retningslinjer for anvendelse af ressource- og risikoskema og § 50støtteredskabet.
Ressource- og risikoskemaet er grundelementet i redskabet. Servicestyrelsen lægger op
til, at redskabet anvendes i følgende fire sammenhænge:
•
•
•
•
I SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi,
I SSD samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og dagtilbud
I forbindelse med den kommunale myndigheds behandling af underretninger fra
politi, samt evt. efterfølgende udarbejdelse af kriminalitetshandleplan og /eller
indstilling til retten eller ungesamråd.
I forbindelse med udarbejdelse eller opdatering af den børnefaglige § 50undersøgelse.
Et redskab i dansk kontekst
Der findes internationalt en række redskaber, der har til formål primært at afdække forhold hos børn og unge, der øger risikoen for, at de udvikler kriminel adfærd. SFI har
foretaget en forskningsmæssig gennemgang af disse redskaber.
Servicestyrelsen har valgt ikke at oversætte og implementere et redskab, der er udarbejdet i en anden national kontekst, men i stedet på baggrund af SFI’s forskning at udarbejde et ressource- og risikoskema, der dels indeholder de afdækkede risiko- og beskyttelsesfaktorer, dels inddeler risikofaktorerne efter deres tyngde.
6
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Baggrunden for dette valg er, at der er lagt vægt på:
•
•
•
•
•
at redskabet skal være tilpasset en dansk kontekst, herunder den systematik, der
anvendes i børnesager
at det åbner mulighed for at kunne blive revideret og tilpasset behovene i de
danske kommuner
at det kan anvendes af fagpersoner som ssp-medarbejdere og sagsbehandlere
at redskabet ikke kræver udgifter til licens
at det er enkelt og ikke kræver særlig oplæring i dets anvendelse.
Samtidig er ressource- og risikoskemaet forskningsbaseret og indeholder i højere grad
beskyttelsesfaktorer end det er tilfældet i de afdækkede validerede redskaber.
Fælles for de afdækkede redskaber er, at de især har fokus på forhold knyttet til barnets
og den unges udvikling og adfærd samt sociale relationer. Da forskningen samtidig viser,
at en meget stor del af de unge, der begår kriminalitet har væsentlige adfærdsmæssige
og psykiske problemstillinger, kan det være vigtigt, at der hos kriminalitetstruede børn og
unge, sker en screening for disse problemstillinger. Screeningen skal anvendes til at afklare, om der er behov for yderligere undersøgelser.
Servicestyrelsen lægger derfor op til, at ressource- og risikoskemaet, når det anvendes i
forbindelse med en § 50 undersøgelse skal suppleres med et instrument, der netop er
velegnet til at indfange indikatorer på psykiske problemstillinger og adfærdsvanskeligheder. Anvendelsen af ressource- og risikoskemaet sammen med et instrument, der særligt
sætter fokus på afdækning af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger, i den børnefaglige § 50 undersøgelse, vil sikre, at der sker en afdækning af, hvorvidt et barn eller
en ung har væsentlige risikofaktorer, der skal afhjælpes.
Flere instrumenter vil kunne opfylde formålet med afdækning af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger. Servicestyrelsen har dog valgt, at der i forbindelse med afprøvningen af det samlede redskab vil blive ydet processtøtte til anvendelse af instrumentet Strengths & Difficulties Questionnaire (SDQ). SDQ er udviklet med det formål at
kunne screene for psykopatologi (psykiske lidelser) hos børn og unge i alderen 3-16 år,
og beskrives nærmere i kapitel 5.
I forhold til anvendelse i en dansk kontekst er SDQ-instrumentet allerede oversat til
dansk; redskabet har gennem det seneste årti været anvendt i adskillige undersøgelser
herhjemme og er i øvrigt gratis at anvende. I forhold til identifikation af risikofaktorer hos
kriminalitetstruede børn og unge har instrumentet netop fokus på nogle af de tungtvejende risikofaktorer, men inddrager samtidig væsentlige beskyttelsesfaktorer. Selv om
SDQ-instrumentet er meget enkelt har studier vist, at instrumentet har en sensitivitet og
specificitet i forhold til psykopatologiske tilstande, der er på højde med bl.a. det mere
omfattende CBCL(Child Behaviour Checklist)-instrument.2
Servicestyrelsen er opmærksom på, at der allerede i dag i kommunerne anvendes en
række forskellige andre instrumenter til screening af børn og unge for psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger. Servicestyrelsen vil understøtte, at kommuner, i stedet
for SDQ, kan supplere ressource- og risikoskemaet med et instrument, de allerede anvender. Dette vil ske ved udarbejdelse af oversigter over, hvilke risikofaktorer, der afdækkes ved anvendelse af forskellige instrumenter, der er oversat til dansk, og som alle-
2
Kilde: Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Hanne-Pernille Stax & Niels Bilenberg (2003); Spørgeskema om barnets
styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan). Ugeskrift for læger, 27. januar. 2003 samt ”www.sdqinfo.com.
7
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
rede anvendes i dansk kontekst. Formålet hermed er at klargøre sammenhængen mellem
ressource- og risikoskemaet og de forskellige instrumenter.
Den organisatoriske ramme for redskabets anvendelse
Med henblik på at understøtte og systematisere fagpersoners identifikation af omfanget
og karakteren af risikofaktorer hos børn og unge anses det for relevant at anvende redskabet i følgende sammenhænge:
•
I SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi
•
I SSD-samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og dagtilbud
•
I forbindelse med den kommunale myndigheds behandling af underretninger fra
politi, samt evt. efterfølgende udarbejdelse af kriminalitetshandleplan og /eller
indstilling til retten eller ungesamråd
•
I forbindelse med udarbejdelse eller opdatering af den børnefaglige § 50undersøgelse.
Figur 3: Illustration af fora for redskabets anvendelse
Bekymring for barnet eller den unge
Underretning fra politiet
SSP- samarbejde (§ 115)
Ressource- og
risikoskema
Underretning
Sociale myndigheder/
sagsbehandler
Børnesag/oprettelse
børnesag
Ressource- og
risikoskema
af
SSD – samarbejde
Ressource- og
risikoskema
Indsats
§ 50-undersøgelse/
supplement
§ 50 støtteredskab
I det følgende beskrives de organisatoriske rammer for de tværfaglige fora nærmere.
8
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Organisering af SSP-samarbejdet i kommunerne
Samtlige landets kommuner har et SSP-samarbejde, dvs. et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn og unge med særlige behov, skole og politi. Fælles for SSPsamarbejdet er, at det har til formål at skabe rammer for en lokal samordnet forebyggelse til at imødegå eller nedbringe kriminalitetsfænomener blandt og mod børn og unge.
Den egentlige målsætning for SSP-samarbejdet er at opbygge, anvende og vedligeholde
lokale netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag.3
Organiseringsform og arbejdsmetoder varierer imidlertid fra kommune til kommune.
I nogle kommuner koordineres rammer og målsætninger for SSP-samarbejdet i lokalråd,
som er etableret af politiet og består af repræsentanter fra kommunen, politi og det øvrige lokalsamfund. I andre kommuner koordineres rammer og målsætninger i et SSPudvalg/styregruppe, som er etableret af kommunen og består af ledende repræsentanter
for relevante udvalg og/eller forvaltninger for området for udsatte børn og unge og skoleområdet samt politiet. I cirka halvdelen af landets kommuner sker koordineringen af
SSP-samarbejdets rammer og målsætninger både i lokalrådet og i et SSPudvalg/styregruppe, og endelig har enkelte kommuner organiseret sig på anden vis.
Det er også forskelligt fra kommune til kommune, på hvilke og hvor mange niveauer
samarbejdet er forankret. Nogle kommuner har således et centralt SSPudvalg/styregruppe, mens andre har lokale udvalg/styregrupper og andre igen organiserer SSP-samarbejdet i udvalg, netværk eller arbejdsgrupper på det udførende medarbejderniveau. Ligeledes er der forskel på, hvor SSP-samarbejdet er organiseret eller forankret – det kan eksempelvis være på det sociale område, i folkeskolen, ungdomsskolen
eller som en selvstændig afdeling eller flere forskellige steder.
Endelig er det meget forskelligt, hvordan man i forskellige kommuner definerer SSPmedarbejdere: I nogle kommuner anser man alle eller størstedelen af kommunens lærere
og pædagoger som en del af SSP-samarbejdet, mens andre kommuner anser SSPmedarbejdere for at være de, der har SSP-samarbejdet som deres primære arbejdsområde. Ligeledes varierer stillingsbetegnelserne; der kan fx være tale om SSPkontaktpersoner, SSP-konsulenter, SSP-koordinatorer eller personer, der har andre stillingsbetegnelser, men som også arbejder med SSP – eksempelvis AKT-lærere, gadeplansmedarbejdere eller klubmedarbejdere.
Det vil således være op til den enkelte kommune at tage stilling til, hvilke medarbejdere
der skal involveres i anvendelsen af ressource- og risikoskemaet og hvordan indsatsen
skal forankres. Det vil dog være væsentligt at have opmærksom på, at redskabet i Projekt Tidlig Identifikation bruges i de SSP-regier, som er omfattet af Retsplejelovens §115b, hvilket beskrives nærmere i afsnittet om ”Udveksling af oplysninger i SSPog SSD-samarbejdet”.
Organisering af SSD-samarbejdet i kommunerne
SSD-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Eksempler på repræsentanter for socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud er nævnt i næste afsnit.
Ligesom SSP-samarbejdet er også SSD-samarbejdet tilrettelagt forskelligt i kommunerne.
I nogle kommuner har man nedsat tværfaglige teams med faste mødestrukturer; i andre
3
Definitionen er hentet fra Det Kriminalpræventive Råd. Øvrige oplysninger om tilrettelæggelsen af SSPsamarbejdet stammer fra publikationen ”Kortlægning af kommunernes SSP-samarbejde”, Servicestyrelsen 2008.
9
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
kommuner har kommunalbestyrelsen valgt at ansætte socialrådgivere på skolerne og i
daginstitutionerne.
Den konkrete anvendelse af ressource- og risikoskemaet i forbindelse med SSDsamarbejdet vil således afhænge af, hvordan man i den enkelte kommune har valgt at
organisere det tværfaglige samarbejde.
Udveksling af oplysninger i SSP- og SSD-samarbejdet
For både SSP- og SSD-samarbejdet gælder det, at forældrene så vidt muligt bør
inddrages i afklaringen og løsningen af et eventuelt problem, herunder overvejelserne
om at problemet tages op i en tværfaglig gruppe. Forældrene skal som udgangspunkt
også inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår, ligesom der så vidt muligt bør
indhentes samtykke fra forældrene til udveksling af oplysninger. Hvis der er tale om en
ung, som er fyldt 15 år, bør den unge selv også inddrages i overvejelserne. Udgangspunktet for anvendelse af ressource- og risikoskemaet i de tværsektorielle fora er således, at dette sker på baggrund af et samtykke fra forældrene.
SSP-samarbejdet er imidlertid omfattet af Retsplejelovens § 115b, som giver mulighed
for, at politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde, ligesom en myndighed kan videregive oplysninger om
enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Ressource- og risikoskemaet kan på denne baggrund anvendes i SSPregi, også hvis det ikke er muligt at opnå forældrenes samtykke til drøftelserne.
Fra 1. januar 2011 er der ligeledes indført en ny bestemmelse i form af Servicelovens §
49a, som – inspireret af SSP-samarbejdet – giver mulighed for at udveksle oplysninger
om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige
forhold mellem de myndigheder og fagpersoner, som indgår i SSD-samarbejdet. Følgende
har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet:
•
•
•
•
•
En kommunal forvaltning, der løser opgaver inden for området for udsatte børn
og unge, eksempelvis socialforvaltningen og PPR
En skole eller en skolefritidsordning
Den kommunale sundhedstjeneste som sundhedsplejerske eller læge
Et kommunalt dagtilbud (dagpleje, vuggestue/dagsinstitution, fritidshjem)
En selvejende eller en privat institution eller friskole, som løser opgaver for en
kommune inden for social- og undervisningsområdet.
Det er som følge af § 49a muligt at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet uden samtykke fra forældre, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige
eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det er således også muligt at
anvende ressource- og risikoskemaet i forbindelse med et SSD-møde uden forældrenes
samtykke, såfremt man som fagperson har en konkret bekymring for barnets eller den
unges trivsel, udvikling eller sundhed.4
Det er vigtigt at bemærke, at bestemmelsen i § 49a er en undtagelsesbestemmelse:
Den giver således kun mulighed for, at en konkret bekymring eller problemstilling kan
4
Rammerne for udveksling af oplysninger i SSD-samarbejdet er nærmere beskrevet i pjecen ”Dialog om tidlig
indsats – Udveksling af oplysninger i det tværfaglige i SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt”,
Servicestyrelsen 2011.
10
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
drøftes én gang uden forældrenes samtykke samt i særlige tilfælde ved et opfølgende
møde – fx hvis der er behov for at inddrage yderligere fagpersoner inden for SSDsamarbejdet eller behov for at indhente yderligere faktuelle oplysninger, før det er muligt
at afklare, hvilken løsning der vil være hensigtsmæssig.
Det bemærkes, at fx klubtilbud, spejderklubber og sportsforeninger ikke er omfattet af §
49 a. Det samme gælder tandlæger, tandplejere og privatpraktiserende læger.
Forslag til proces for anvendelse af redskabet i de forskellige sammenhænge er beskrevet
nærmere i kapitel 4 og 5. Først beskrives selve redskabets indhold og opbygning i de
følgende afsnit.
Ressource- og risikoskemaets opbygning
Ressource- og risikoskemaet er grundelementet i redskabet. Det indeholder de beskyttelsesfaktorer (ressourcer) og risikofaktorer, som forskningen har vist henholdsvis reducerer
eller øger børn og unges risiko for at udvikle kriminel adfærd. Risikofaktorerne er endvidere inddelt efter i hvilken grad de øger risikoen for at ende i kriminalitet.
Med henblik på, at redskabet på bedst mulig måde kan lægge sig op af de relevante fagpersoners nuværende arbejde med udsatte børn og unge, er det valgt at gruppere ressourcer og risikofaktorer ind i de seks områder, som der i dag arbejdes efter i børnesager. De seks områder er:
o
o
o
o
o
o
Udvikling og adfærd
Familieforhold
Skoleforhold
Sundhedsforhold
Fritidsforhold og venskaber
Andre forhold.
For hver faktor i skemaet er det, som det fremgår nedenfor, muligt at angive, om fagpersonerne vurderer, at den pågældende beskyttelses- eller risikofaktor er til stede eller ikke
til stede, om der ikke er kendskab til den pågældende faktor, eller faktoren ikke er relevant.
Ud over at være struktureret efter områder, er de forskellige faktorer i skemaet markeret
med forskellige farver, som viser deres relative tyngde eller alvorsgrad:
Faktorerne er inddelt efter fire kategorier:
•
•
•
•
Risikofaktorer med rødt kan betegnes som tungtvejende, idet de giver en væsentligt forhøjet risiko
Risikofaktorer med orange giver en forhøjet risiko og kan betegnes som middel
Risikofaktorer med gult giver en let forhøjet risiko og kan betegnes som lette
Beskyttelsesfaktorer er markeret med grønt og er vigtige at medtage i en samlet
vurdering, idet disse faktorer kan modvirke betydningen af risikofaktorerne.
Figuren nedenfor viser den foreløbige udgave af ressource- og risikoskemaet. Skemaet er
endvidere vedlagt i bilag 1 med definitioner af de enkelte risiko- og beskyttelsesfaktorer.
Definitionerne er baseret på forskningen og er derfor ikke nødvendigvis de samme termer, som fagfolk der møder børnene/de unge, gør brug af.
11
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Figur 4: Ressource- og risikoskemaet (indsæt aktuel udgave) *
Beskyttelses- og risikofaktorer
Vurderes forholdet at være Bemærknintil stede i barnets/den unges ger
liv?
Kommentar
Grøn = modvirker risiko
Gul = let forhøjet risiko
Orange = forhøjet risiko
Rød = stærkt forhøjet risiko
Udvikling og adfærd
Ja
Nej
Ved
ikke
Ikke
vant
rele-
Kan kontrollere egne impulser
Er fleksibel
Positiv selvopfattelse
Gode problemløsningsevner
Besidder gode verbale færdigheder
Opmærksomhed fra forældre i forhold til udvikling og adfærd (fk
= forældrekompetence)
Aggressiv
Lav grad af indlevelsesevne
Har forsøgt at begå selvmord
ADHD symptomer
Høj impulsivitet
Tidligere begået kriminalitet
Familieforhold
God relation/positivt forhold mellem forældre og barn
Positive rollemodeller i familien
Struktur og regler i hjemmet
At være den førstefødte
Lille familiestørrelse
Omsorg og støtte fra søskende eller bedsteforældre
Et hjem med stor fysisk plads
Mor har født det første barn som teenager
Far ingen uddannelse
Mor ingen uddannelse
Forældre med misbrug
Dårlig økonomisk stillet
Lejebolig
12
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Udsat boligområde
Ringe relation mellem forældre og barn
Uhensigtsmæssig opdragelsesstil
Forældre skilt
Vold i hjemmet
Far straffet
Arbejdsløse forældre
Ikke dansk baggrund
Konflikter forældrene imellem
Psykologisk mishandling
Fysisk mishandling
Lægehjælp som følge af vold og/eller omsorgssvigt
Mor straffet
Skoleforhold
Motiveret for at gå i skole
Gennemsnitlig intelligens eller derover
Støtte fra lærer
Arbejde der understøtter skolen
Opmærksomhed fra forældre i forhold til skole og læring (fk)
Manglende trivsel i skolen
Manglende skoletilbud/skolefravær
Mange skoleskift
Sundhedsforhold
Er fysisk aktiv
Opmærksomhed fra forældre i forhold til den unges sundhed (fk)
Lav IQ
Misbrug
Fritidsforhold og venskaber
Andre omsorgspersoner end moderen, fx venner og naboer
Er velfungerende i sociale sammenhænge
Positive rollemodeller
Nære, ikke kriminelle venner
Opmærksomhed fra forældre i forhold til fritid og venskaber(fk)
Anti-sociale venner
Manglende sociale relationer
Andre forhold
Børnesag
13
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Dreng
* skemaet er fortsat under justering i samarbejde med SFI.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at eksempelvis mange lette (gule) risikofaktorer
kan forstærke hinanden, således at den samlede risiko er stærkt forhøjet, selvom de
enkelte risikofaktorer hver for sig ikke er så alvorlige. Det er imidlertid svært at give en
entydig fortolkning af, hvor tungtvejende de forskellige risikofaktorer, alt efter hvor mange der er, og hvordan de optræder. Det udfyldte skema kan således ikke stå alene, men
har derimod til formål at danne et systematisk overblik og dermed et solidt grundlag for
en faglig vurdering af det samlede billede.
Det elektroniske skema
Servicestyrelsens Dataenhed er i gang med at udarbejde en elektronisk version af Ressource- og risikoskemaet. Formålet med den elektroniske version, er, at der herved skabes mulighed for et overblik over omfanget af valgte beskyttelses- og risikofaktorer, og
hvilken vægt de valgte risikofaktorer har.
Den optimale anvendelse af skemaet i de tværsektorielle fora – SSP og SSD – forudsætter således, at mindst en af mødedeltagerne har adgang til en PC. I afprøvningsfasen,
hvor der skal indsamles data til evalueringen vil det endvidere være hensigtsmæssigt
med internetadgang, så der kan ske direkte webindberetning. Der arbejdes dog også på,
at udarbejde en offline løsning.
Anvendelse af Ressource- og risikoskemaet i de tværsektorielle fora, i de situationer, hvor
der hidtil har været praksis for, at der har været drøftelse af et barns eller en ungs forhold uden, at der er blevet oprettet en sag, rejser en række spørgsmål i forhold til persondataloven. Servicestyrelsen arbejder på, at anvendelsen af ressource- og risikoskemaet i de tværsektorielle fora ikke skal ændre på den hidtidige praksis for, hvornår der foreligger skriftlig dokumentation af drøftelser på et møde, der identificerer et barn/en ung
og vedkommendes familie.
Servicestyrelsen er i gang med at afklare, hvorledes den elektroniske løsning skal udformes så der ikke skal ændres ved den hidtidige praksis. Den specifikke elektroniske løsning vil blive tilpasset i forhold til denne afklaring. Foreløbig arbejdes der dog ud fra nedenstående model, der i øvrigt vil blive anvendt under afprøvningen, idet der i forbindelse
hermed foretages en evaluering, hvori data fra de udfyldte Ressource- og risikoskemaer
skal indgå.
Foreløbig model for det elektroniske ressource- og risikoskema
Ressource- og risikoskemaet vil elektronisk blive opbygget ud fra det princip, at det i
første omgang ikke er muligt at indskrive navn eller anden identifikation på barnet eller
den unge. Afkrydsningen i skemaet har således en anonym form, men skemaet giver
mulighed for, at der kan ske en opsummering af de ressourcer og risikofaktorer, der er
valgt.
14
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Fra det anonyme skema kan det aktivt vælges, at der skal tilføjes felter, der identificerer
barnet eller den unge. Hermed bliver skemaet et skriftligt dokument, der skal indgå i en
sag, og persondatalovens regler om registrering, opbevaring og underretning af borgeren
skal iagttages. Det kan eksempelvis være relevant at Ressource- og risikoskemaet har
status som et skriftligt dokument, hvor der foretages en underretning fra de tværsektorielle fora, eller hvor skemaet indgår som en del af § 50 undersøgelsen.
I de tilfælde hvor skemaet udfyldes uden, at det knyttes til et identificeret barn, vil de
indtastede valg forsvinde, når programmet lukkes ned.5
Figur 5 og 6 illustrerer hvorledes der dels inden for hver af de seks områder skabes et
overblik over valgte faktorer, dels hvorledes der er mulighed for at skabe et samlet overblik.
5
Under afprøvningen vil der med henblik på evalueringen ske en opsamling af anonymiserede data i en database hos Servicestyrelsen.
15
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Figur 5: Eksempel på overblik over valgte ressourcer og risikofaktorer under
området: Udvikling og adfærd.
Beskyttelses- og risikofaktorer
Grøn = modvirker risiko
Gul = let forhøjet risiko
Rød = stærkt forhøjet risiko
Vurderes forholdet at være
til stede i barnets eller dens
unges liv?
Udvikling og adfærd
Ja
Udviser hengivenhed
x
Orange = forhøjet risiko
Nej
Ved Ikke
ikke relevant
Gennemsnitlig intelligens eller derover
Positiv selvopfattelse
28%
29%
x
Kan kontrollere egne impulser
Er fleksibel
Ja
X
x
14%
Er målrettet
5%
Besidder gode verbale færdigheder
Er realistisk omkring egne evner
x
0%
x
Har evnent til at planlægge ud i fremtiden
x
Formår at løse problemer
Er velfungerende i sociale sammenhænge
x
Aggressiv
Lav IQ
x
Selvmordstanker
x
Uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder
Hyperaktivitet
X
Impulsivitet
Adfærdsforstyrrelse
X
x
Tidligere begået kriminalitet
Lav selvkontrol
x
Manglende empati
x
16
24%
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Figur 6: Eksempel på grafisk fremstilling af det samlede antal valgte beskyttelses- og risikofaktorer.
Udvikling og adfærd
Ressourcer
Risici
Familieforhold
Ressourcer
Risici
Skoleforhold
Ressourcer
Risici
Sundhedsforhold
Ressourcer
Risici
Fritidsforhold
vendskaber
Beskyttelses- og risikofaktorer
og
Ressourcer
Grøn = modvirker risiko
Risici
Gul = let forhøjet risiko
Orange = forhøjet risiko
Andre forhold
Ressourcer
Rød = stærkt forhøjet risiko
Risici
Ikke udfyldt
17
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
4. Anvendelse af ressource- og risikoskemaet
Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i SSP- og SSDsamarbejdet
Som udgangspunkt kan ressource- og risikoskemaet anvendes som redskab til dialog
mellem fagfolk i forbindelse med SSP- eller SSD-møder, som afholdes med udgangspunkt i en konkret bekymring for et barn eller en ung.
Som tidligere nævnt bør forældrene så vidt muligt inddrages i den indsats, der skal hjælpe barnet eller den unge, og de bør således også så vidt muligt inddrages i overvejelserne om, at problemet tages op i en tværsektoriel gruppe. Ligeledes bør der så vidt muligt
indhentes samtykke fra forældrene og evt. den unge selv, såfremt vedkommende er fyldt
15 år, forud for mødet.
På mødet vil de enkelte fagpersoners vurdering af de forskellige faktorers tilstedeværelse
og betydning i barnets liv danne udgangspunkt for en fælles og systematisk drøftelse af
situationen på baggrund af skemaet. Drøftelserne danner grundlag for en samlet faglig
vurdering af, hvorvidt der er grund til at handle, samt hvordan og hvem der skal handle.
Principielt set kan den faglige vurdering munde ud i en af tre forskellige konklusioner:
1) At der kun er mindre eller ingen problemer og dermed ikke behov for at
iværksætte en indsats.
2) At der er problemer, men at de er af en sådan karakter og begrænset omfang, at videre handling kan finde sted i ”eget” regi – det kan eksempelvis
være en indsats fra skolens side eller det kan være en bekymringssamtale
mellem politi og forældre. I så fald tager mødet stilling til:
•
•
•
Hvad ønsker vi, at der skal ske?
Hvem skal involveres?
Hvordan og hvornår følger vi op?
3) At problemerne er så alvorlige og har et sådant omfang, at der skal ske en
underretning til de sociale myndigheder. Her kan redskabet ses som en kvalificering af de underretninger, som sagsbehandlerne modtager.
18
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Det er vigtigt at understrege, at risiko- og ressourceskemaet skal udfyldes så grundigt
som muligt – også selvom det relativt tidligt på mødet står klart, at der skal udarbejdes
en underretning. Dermed kan redskabet kvalificere sagsbehandlerens videre arbejde.
Forslag til proces for dialog i de tværfaglige fora
I projektkommunerne fastlægges og afprøves en eller flere modeller for anvendelse af
ressource- og risikoskemaet, der matcher de enkelte kommuners organisatoriske set-up
for SSP- og SSD samarbejde. Samtidig arbejder mange kommuner også med forskellige
eksisterende redskaber og tilgange til faglig dialog i det sociale arbejde mellem fagfolk og
med børn og unge og deres familier, fx LP-modellen, Signs of Safety og lignende tilgange.
Projektkommunerne skal i forbindelse med afprøvningen af redskabet udvikle konkrete
trin-for-trin guides, som beskriver anvendelse af redskabet i praksis.
Nedenfor er beskrevet en række foreløbige forslag til elementer inden for de enkelte trin.
19
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Før mødet
Som udgangspunkt er der i SSP og SSD-regi ikke skriftlige dagsordener eller referater fra
møder, hvor oplysninger kan henføres til konkrete børn/unge. Ifølge Ankestyrelsen må
der ikke foreligge skriftligt materiale, som kan identificere konkrete børn/unge med mindre en drøftelse i SSP eller SSD-regi giver anledning til, at der skal foretages en underretning af de sociale myndigheder.
Forud for et møde om et barn/en ung, som giver anledning til bekymringer, bør de tværfaglige fora derfor sikre sig på anden vis, at få de rette de fagpersoner til stede på mødet, dvs. fagpersoner som vil være i stand til at udtale sig om (nogle af) de faktorer, som
indgår i ressource- og risikoskemaet. Det kan fx være gennem en personlig mundtlig
samtale forud for mødet.
Under mødet
Det kan overvejes, at der vælges en mødeleder, som bliver ansvarlig for at konkludere
på de input, som mødedeltagerne bidrager med. Når mødedeltagerne har opnået en vis
erfaring med brug af ressource- og risikoskemaet kan det også overvejes, at sætte tid
på de enkelte punkter, som fremgår nedenfor. Tidsforbruget vil imidlertid afhænge af
mødedeltagernes antal, erfaring med brug af skemaet og ikke mindst de identificerede
risiko- og beskyttelsesfaktorer hos det barn, som det tværfaglige fora er bekymret for.
Dialogen på mødet kan tilrettelægges i følgende fire trin:
Trin 1) Forberedelse
Hver deltager på mødet har først en individuel refleksion ud fra ressource- og risikoskemaet på baggrund af deres viden om barnet/den unge. Det giver mulighed for, at hver
enkelt kan bidrage med sin konkrete viden til at afdække de relevante risiko- og beskyttelsesfaktorer før man hører dem, der først får ordet i den efterfølgende fælles dialog.
Trin 2) Konkretisering
Mødedeltagerne gennemgår i fællesskab de enkelte risiko- og beskyttelsesfaktorer i skemaet. Man kan fx vælge at prioritere risikofaktorer med størst tyngde først, frem
for at tage dem enkeltvis inden for de seks temaer.
På de områder, hvor der er deltagere, der ønsker en ”ja”-markering til at forholdet er til
stede, uddyber mødedeltageren sin ja-markering ved at begrunde:
•
•
•
Hvordan kommer en risiko- eller beskyttelsesfaktor til udtryk?
Hvor og hvornår kommer det udtryk?
Hvor ved vi det fra?
Dermed bliver præmisserne for den viden, der bliver delt, tydeliggjort. Samtidig får deltagerne forholdt sig til karakteren og omfanget af de enkelte risiko- eller beskyttelsesfaktorer i barnets/den unges liv for efterfølgende at kunne vurdere det samlede risikobillede.
For at undgå, at den fælles dialog udvikler sig til en meget lang snak kan man holde sig
til en form, hvor der ikke kommenteres frit, når en mødedeltager fremlægger sin beskri20
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
velse og begrundelse for en ’ja’-markering. I stedet kan der gøres brug af en form, hvor
de øvrige mødedeltagere udformer deres eventuelle kommentarer som uddybende
spørgsmål til den, der fremlægger.
Det er mødelederen, som i sidste ende er ansvarlig for at samle op og konkludere på,
hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer, der skal markeres i det elektroniske skema.
Trin 3) Overblik
I fællesskab skaber deltagerne et overblik over de valgte ressource- og risiko faktorer,
som også vil fremgå grafisk i en IT-baseret løsning. Dette overblik kan understøtte den
efterfølgende samlede faglige vurdering.
Trin 4) Konklusion
Mødedeltagerne skal på baggrund af deres faglige vurdering af barnet/den unge ud fra
ressource- og risikoskemaet tage stilling til en samlet konklusion og hvilke eventuelle
handlinger, der skal sættes i værk på baggrund af konklusionen. Som førnævnt er der tre
principielle udfaldsmuligheder:
1) Mindre eller ingen problemer og dermed ikke behov for iværksættelse af en indsats.
2) Problemer af en sådan karakter og begrænset omfang, at videre handling kan
finde sted i ”eget” regi.
3) At problemerne er så alvorlige og har et sådant omfang, at der skal ske en underretning til de sociale myndigheder.
Mødelederen er ansvarlig for, at der konkluders på mødet, og at der er klare aftaler for
det videre forløb.
Efter mødet
Det vil være naturligt, at der på et af de følgende møder i de tværfaglige fora følges op
på konklusioner og aftaler for de børn og unge, hvor der er aftalt handlinger i eget regi.
Det anbefales også, at der aftales procedurer for evaluering af det tværfaglige foras anvendelse af ressource- og risikoskemaet med henblik på, at finde frem til de mest hensigtsmæssige måder at benytte skemaet på.
Anvendelse af ressource- og risikoskemaet ved underretninger fra
politiet
Har et barn eller ung begået en overtrædelse af straffeloven, eller overtrådt anden lovgivning, hvor overtrædelse kan medføre frihedsstraf, skal politiet underrette de sociale
myndigheder.
Netop i disse situationer kan det være vigtigt, at de sociale myndigheder danner sig et
billede af barnets eller den unges forhold og er opmærksom på, hvorvidt barnet eller den
21
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
unge har væsentlige risikofaktorer, som skal afhjælpes for at forebygge, at barnet eller
den unge falder ind på en kriminel løbebane.
Her kan ressource- og risikoskemaet bidrage til at få opmærksomhed på centrale faktorer
i forbindelse med en bekymringssamtale. Her kan ressource- og risikoskemaet anvendes af sagsbehandleren som opmærksomhedspunkter til samtalen.
Drejer det sig om voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet kan Ressource- og
risikoskemaet sammen med kataloget over indsatser og handlemuligheder understøtte
udarbejdelse af kriminalitetshandleplanen (jf. Servicelovens § 57 b). På tilsvarende
vis kan skemaet og kataloget anvendes ved indstilling til ungesamråd eller retten, hvis
der rejses en strafferetlig sag mod den unge.
Endelig kan ressource- og risikoskemaet anvendes til at understøtte sagsbehandlerens
vurdering af, om barnets eller den unges problemer er så omfattende og alvorlige, at der
bør rejses en børnesag med en børnefaglig § 50 undersøgelse.
22
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
5. § 50 støtteredskab
Oversigt over § 50 støtteredskab
Udover ressource- og risikoskemaet, som kan anvendes af fagfolk i de tværfaglige fora
og i forbindelse med underretninger fra politiet, indeholder Projekt Tidlig Identifikation
også et § 50 støtteredskabet, som består af:
•
•
•
Ressource- og risikoskemaet
SDQ-undersøgelse (Strengths & Difficulties Questionnaire)
Oversigter over øvrige redskaber og test, der afdækker risiko- og beskyttelsesfaktorer
Formålet med § 50 støtteredskabet er at bidrage til kvalificering af arbejdet med at
udarbejde eller revidere en børnefaglig § 50 undersøgelse på et barn/en ung,
hvor der er bekymring for kriminalitet ved at:
•
Indhente oplysninger om vigtige risiko- og beskyttelsesfaktorer
•
Få en dybdegående vurdering af graden af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger hos barnet/den unge.
I det følgende beskrives elementerne i § 50 støtteredskabet og anvendelsen heraf. Afsnittet indeholder ikke generelle beskrivelser eller vejledninger i forhold til § 50undersøgelsen, men fokuserer specifikt på anvendelse af redskabet i relation til § 50undersøgelsesarbejdet.
Anvendelse af ressource- og risikoskemaet i forbindelse
med en § 50-undersøgelse
Ressource- og risikoskemaet kan anvendes til at understøtte sagsbehandlerens arbejde i
forbindelse med udarbejdelse af en børnefaglig § 50 undersøgelse eller revidering af en
allerede udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Inddelingen af risiko- og beskyttelsesfaktorerne i de velkendte seks områder samt gradueringen af risikofaktorernes tyngde kan
hjælpe sagsbehandleren med at vurdere, hvilke forhold, det er særligt væsentligt at få
afklaret eller opdateret.
Påbegyndelse af en børnefaglig sag kan eksempelvis være forårsaget af en underretning
fra SSP-samarbejdet, som muligvis allerede har udfyldt dele af skemaet, og hvor der er
behov for, at sagsbehandleren, med henblik på den rette indsats, afklarer yderligere faktorer. Et andet tilfælde kan være, hvor der i forvejen er en børnesag på et barn, som
myndighederne modtager underretning om, har været involveret i et strafbart forhold.
Her kan det være hensigtsmæssigt at overveje, om der med udgangspunkt i ressource23
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
og risikoskemaet skal foretages en opdatering af den tidligere udarbejdede § 50 undersøgelse.
Ressource- og risikoskemaet kan principielt indgå i sagsbehandlerens arbejde med udarbejdelse eller opdatering af en § 50 undersøgelse på to måder:
1. Helt eller delvist udfyldt skema
Sagsbehandleren kan i forbindelse med en underretning fra SSP- eller SSD-samarbejdet
modtage et helt eller delvist udfyldt ressource- og risikoskema. Dermed er der allerede
eksisterende oplysninger til udarbejdelse af § 50 undersøgelsen, og sagsbehandleren kan
benytte skemaet til at interessere sig for, hvilke øvrige oplysninger hun skal være opmærksom på at indsamle. Det kan fx handle om risikofaktorer vedrørende forældrenes
baggrund under Familieforhold, som fagfolk i de tværfaglige fora ikke har haft mulighed
for at svare på.
2. Ikke udfyldt skema
Sagsbehandleren kan også være i den situation, at der intet er udfyldt i ressource- og
risikoskemaet. I givet fald viser ressource- og risikoskemaet, hvilke forhold hun særligt
skal interesserer sig for at få belyst i forbindelse med bekymring for kriminalitet.
Sagsbehandleren kan fx indkalde til et professionelt netværksmøde med de relevante
fagfolk, som har kendskab til barnet. Det kan fx være en lærer, klubmedarbejder eller
gadeplansmedarbejder. Her kan ressource- og risikoskemaet evt. sendes ud på forhånd,
så deltagerne har mulighed for at forberede sig inden mødet.
Er der ikke tidligere udarbejdet en screening eller undersøgelse, der afdækker hvorvidt
barnet eller den unge har psykiske problemer, bør ressource- og risikoskemaet suppleres
med enten en SDQ eller anvendelsen af et andet instrument, der kan afdække eventuelle
psykiske problemstillinger. Såfremt der skal udarbejdes en SDQ-undersøgelse kan det
være en fordel, at indhente de supplerende oplysninger i skoleregi af én omgang.
Anvendelse af SDQ-undersøgelse
SDQ står for ”Strenghts & Difficulties Questionnaire” (SDQ), på dansk: ”Spørgeskema om
barnets styrker og vanskeligheder”. SDQ er udviklet i England i 1999 og er siden oversat
til en lang række sprog, heriblandt dansk. Formålet med spørgeskemaet er at screene
barnet eller den unge for psykopatologi – og kan dermed belyse, om der er tale om
alvorlige trivselsproblemer hos barnet/den unge.
Det skal understreges, at der ikke er tale om et diagnostisk værktøj. SDQ kan derimod
anvendes til at gå i dybden med at undersøge, hvor alvorlige de individuelle risikofaktorer
er hos barnet/den unge. SDQ´en skal bidrage til sagsbehandlerens vurdering af i hvilken grad, der er tale om psykiske problemer hos barnet/den unge og afklaring
af, om der er brug for yderligere vurderinger af barnet af fx en psykolog. Den ekstra
viden om barnet, som SDQ bidrager med, kan således medvirke til, at man ikke overser
eller fejlfortolker væsentlige vanskeligheder i sagens videre forløb.
Sidst men ikke mindst er det en stor styrke, at man med en sådan psykometrisk måling
får et udgangspunkt for at følge op med endnu en måling på et senere tidspunkt og dermed få et billede af barnets/den unges udvikling over tid. Det giver samtidig en
målestok for, at vurdere effekterne af de indsatser, der evt. iværksættes.
24
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
I det følgende beskrives først SDQ-undersøgelsen generelt og derefter brugen heraf i
forbindelse med Projekt Tidlig Identifikation.
Introduktion til SDQ-undersøgelse
SDQ-skemaet er et standardiseret spørgeskema med 25 spørgsmål opdelt på fem kategorier, der hver især afdækkes gennem fem spørgsmål. De fem kategorier er:
1.
2.
3.
4.
5.
Følelsesmæssige vanskeligheder
Adfærdsproblemer
Hyperaktivitet/opmærksomhedsproblemer
Vanskeligheder i forhold til jævnaldrende
Sociale styrkesider.
Spørgsmålene er enkle og har tre svarkategorier: ’passer ikke’, ’passer delvist’ eller ’passer godt’.
Derudover er der fem spørgsmål, der fokuserer på om mulige vanskeligheders sværhedsgrad, varighed og betydning for barnet og omgivelserne. Der spørges ind til,
hvorvidt barnet samlet set er bebyrdet af de målte vanskeligheder, og hvorvidt vanskelighederne har en indflydelse på barnets daglige liv i hjemmet, i skolen, i forhold til kammeraterne og i forhold til fritidsaktiviteter.
Afhængig af besvarelserne på de enkelte spørgsmål opnår barnet, der vurderes, et pointtal, der indikerer, om barnet falder inden for normalområdet, befinder sig i midtergruppen eller falder uden for normalområdet inden for hver delkategori. Desuden opnår hvert
barn et samlet pointtal, der bygger på delkategorierne med undtagelse af de sociale styrkesider.
Der findes tre forskellige typer spørgeskemaer målrettet:
•
Lærere/pædagoger
•
Forældre
•
Børn/unge der er fyldt 11 år
I forbindelse med Projekt Tidlig Identifikation lægges op til, at det er lærerskemaet,
der anvendes. En SDQ-undersøgelse baseret på svar afgivet af en lærer, der kender barnet/den unge godt, vil have en tilstrækkelig validitet, når den benyttes på gruppen af
børn/unge, som der allerede er en bekymring for. Dette i modsætning til en bred, repræsentativt sammensat gruppe af børn, hvor det vil være en styrke, at sammenholde vurderinger fra lærere/pædagoger, forældre og evt. barnet/den unge selv6.
Figuren nedenfor viser for- og bagsiden af SDQ-skemaet til lærere/pædagoger. Skemaet
er også vedlagt i bilag 2.
6
SDQ´ens egnethed og anvendelse i projektet er baseret på vurderinger af socialoverlæge Jon Arnfred, der
gennem mange år har arbejdet med udsatte børn og unge. Aktuelt er han tilknyttet Århus Kommunes Basisteam, se http://www.basisteam.dk/
25
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Figur 7. SDQ-lærerskema
Guide til brug af SDQ-undersøgelse
I forbindelse med Projekt Tidlig Identifikation lægges som nævnt op til, at sagsbehandleren gør brug af lærerskemaet i forbindelse med udarbejdelse eller opdatering af § 50
undersøgelsen.
Det vil således være sagsbehandleren, der sender en anmodning til barnets skole om
udfyldelse af SDQ-skemaet og afgivelse af evt. øvrige udtalelser/oplysninger om barnet/den unge. Afhængig af den enkelte kommunes aktuelle praksis for formidling af oplysninger sker det elektronisk eller i papirformat.
Den autoriserede oversættelse af skemaet kan downloades fra www.sdqinfo.org. Vælg
Danish og vælg den dobbeltsidede version af spørgeskemaet”SDQ and impact supple-
ment for the teachers of 4-16 year olds”.
Læreren på skolen, der kender barnet/den unge bedst, udfylder skemaet og sender
det retur til sagsbehandleren – enten elektronisk eller i papirformat.
Indtastning og scoring af SDQ-besvarelse
For at udregne den summariske scorer for barnet/den unge skal sagsbehandleren indtaste svarene elektronisk. I projektperioden sker det via Servicstyrelsens IT-baserede løsning, fordi SFI skal gøre brug af disse data i forbindelse med evalueringen af projektet.
26
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Øvrige kommuner kan gøre brug af det elektroniske scoringsværktøj på SDQhjemmesiden. Her foretages den summariske scoring ved at taste svarene ind online på
www.sdqscore.org, hvorefter man kan generere og udskrive en resultatrapport. Det er
muligt at indtaste svarene anonymt, idet man blot kan undlade at indtaste persondata.
Det er også muligt for sagsbehandleren, at gennemføre en manuel scoring af lærerens
besvarelse ved brug af oversigten i bilag 3. Det er imidlertid vigtigt, at det ikke er samme
person, der udarbejder besvarelsen og gennemføre den manuelle scoring. Det skyldes, at
det kan risikere at påvirke besvarelsen, hvis man kender til det bagvedliggende pointsystem.
Tolkning og handling på baggrund af SDQ-besvarelse
Det overordnede princip for den summariske scoring af SDQ-skemaet er, at besvarelsen
”Passer delvist” altid giver 1 point, mens besvarelserne ”Passer ikke” eller ”Passer godt”
kan give enten 0 eller 2 point, alt efter hvilket spørgsmål der er tale om. Der kan således
udregnes en score for hvert af de fire problemområder samt en samlet score for de fire
områder – en såkaldt samlet vanskelighedsscore. Hvert område kan give mellem 0 og
10 point, hvis alle spørgsmål er besvaret. Den maksimale samlede vanskelighedsscore er
40 point. Det er som regel lettest at score de forskellige områder hver for sig, før den
samlede vanskelighedsscore udregnes. På www.sdqinfo.org findes en oversigt over, hvor
mange point svarene på de forskellige spørgsmål giver.
På baggrund af den udregnede score kan det herefter vurderes, om barnet befinder sig
inden for, på kanten af eller uden for normalområdet, både i forhold til de enkelte områder og samlet set. Grænseværdierne varierer en smule, alt efter hvilket skema der er tale
om. Grænseværdierne for lærerskemaet fremgår af tabellen nedenfor.7
Grænseværdier for lærerskema
Inden for
normalområdet
På kanten til
normalområdet
Uden for
normalområdet
Samlet vanskelighedsscore
0-11
12-15
16-40
Følelsesmæssige
vanskeligheder
0-4
5
6-10
Adfærdsproblemer
0-2
3
4-10
Hyperaktivitet/
opmærksomhedsproblemer
0-5
6
7-10
Vanskeligheder i forhold til
jævnaldrende
0-3
4
5-10
Sociale styrkesider
6-10
5
0-4
Når det gælder impact scoren (spørgsmålene på bagsiden af skemaet), giver de forskellige spørgsmål ligeledes 0, 1 eller 2 point – hhv. 0 point for ”slet ikke” eller ”kun lidt”, 1
point for ”ret meget” og 2 point for ”virkelig meget”. På forældreskemaet kan der således
opnås en samlet score mellem 0 og 10, da der er fem spørgsmål med de ovennævnte
7
Se ”Scoring the SDQ”: http://www.sdqinfo.org/py/doc/c0.py
27
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
svarmuligheder, mens der på lærerskemaet kan opnås en samlet score på mellem 0 og 6,
da der her er tre spørgsmål.8 En impact score på 2 eller mere betragtes som uden for
normalområdet, mens en score på 1 er på kanten til normalområdet, og en score på 0 er
inden for normalområdet.
I forbindelse med scoringen er det vigtigt at være opmærksom på, at mange oplysninger
kan fås alene ved at nærlæse svarene og evt. sammenligne dem, hvis der er indhentet
besvarelser fra forskellige kilder (eksempelvis både lærer og forældre og/eller barnet
selv). Det er vigtigt, at man gennemgår svarene grundigt og ikke springer direkte til den
summariske scoring, ligesom det er væsentligt at lægge mærke til, i hvor høj grad evt.
vanskeligheder ses i de i forskellige miljøer barnet er i, jf. spørgsmålene på bagsiden af
skemaet.9
Anvendelse af andre redskaber end SDQ
SDQ er et af flere redskaber, som kan anvendes til screening af psykiske og adfærdsmæssige problemstillinger. Såfremt en kommune allerede anvender et lignende redskab, kan kommunen således vælge fortsat at anvende dette i stedet for SDQ.
Her bør man dog være opmærksom på, at der er forskel på, hvilke beskyttelses- og risikofaktorer de forskellige redskaber omfatter. Som nævnt ovenfor er en del af begrundelsen for at vælge SDQ, at der her primært fokuseres på individuelle faktorer, ligesom
SDQ omfatter beskyttelsesfaktorer (sociale styrkesider) såvel som risikofaktorer.
Ved anvendelse af SDQ vil det således være væsentligt også at fokusere på familie-,
skole- og sundhedsforhold samt fritid og venskaber og øvrige relevante forhold i den
samlede § 50-undersøgelse. Ligeledes er det, såfremt der anvendes et andet testredskab
end SDQ, vigtigt at have blik for, hvilke områder/faktorer der ikke er omfattet af testredskabet.
I bilag 4 findes en oversigt over en række forskellige redskaber, og hvilke beskyttelsesog risikofaktorer de omfatter. Det drejer sig om følgende redskaber, der er oversat til
dansk:
•
5-15 (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd
•
Child Behavior Checklist (CBCL)
•
Development and Well-Being Assessment (DAWBA)
•
Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI)
•
Behaviour Rating Inventory of Executive Function (Brief)
•
Youth Level of Service – Case Management Inventory (YLS-CMI)
Oversigten er delvist baseret på en gennemgang af screeningsredskaber, som SFI har
foretaget i forbindelse med forskningsprojektet om tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. SFI har her identificeret en række validerede psykometriske redskaber
eller instrumenter ud fra følgende kriterier:
8
De to første spørgsmål på skemaernes bagside, som omhandler vanskelighedernes indvirkning på andre samt
deres varighed, indgår ikke i beregningen af den samlede impact score.
9
www.basisteam.dk/SDQ.htm
28
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
•
•
•
•
•
Instrumentet/redskabet skal kunne anvendes til børn og unge på 14 år eller derunder
Instrumentet skal kunne anvendes til at inddele børn og unge i risikogrupper
med henblik på at skelne mellem de, der er kriminalitetstruede og de, der ikke er
Instrumentet skal have høj validitet og reliabilitet
Grundet definitionen af kriminalitetstruede børn og unge udelades redskaber,
hvor det er en betingelse, at den unge tidligere har begået kriminalitet
Instrumentet skal være testet på longitudinelle data (forløbsundersøgelser)
Fælles for instrumenterne er, at de bygger på en række spørgsmål, der søger at indfange
en specifik dimension eller faktor for børn og unges adfærd. Ofte kan man ikke spørge
direkte ind til en bestemt adfærd, da der ofte er tale om et abstrakt begreb, der måles – i
dette tilfælde risikoen for, at et barn eller en ung senere vil begå kriminalitet. De redskaber, som SFI har identificeret, og som gennemgås detaljeret i rapporten ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge” (SFI, 2011), er alle blevet testet med henblik på
at undersøge deres reliabilitet, stabilitet og validitet. At et redskab er valideret vil kort
fortalt sige, at det er blevet testet grundigt, at instrumentet faktisk er i stand til at skelne
mellem risikogruppen og grupper, som ikke er i risiko.
En række af redskaberne stammer fra udviklingspsykologien og fokuserer på børns og
unges udvikling. Det vil sige, at instrumenterne lægger vægt på vurderingen af adfærd
og sociale kompetencer samt kognitive og adfærdsmæssige problemer. Andre af instrumenterne relaterer sig til de unges kontakt med retsvæsen og system og anvendes på
unge, som fx har haft kontakt med politiet, men ikke er blevet dømt. Disse instrumenter
indeholder typisk også oplysninger om den unges skolegang, familierelationer og brug af
rusmidler. Det gælder fx redskabet YLS-CMI.
29
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
6. Det forskningsmæssige grundlag for
redskabet
Forskningsmæssigt grundlag for ressource- og risikoskemaet
De opstillede risiko- og beskyttelsesfaktorer er udvalgt på baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, som er gennemført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Forskningsprojektet består dels af et litteraturstudie af dansk og international forskning i
risiko- og beskyttelsesfaktorer, dels en helt ny undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer i en dansk kontekst. Den nye undersøgelse er baseret på registerdata samt en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt unge født i 1984.
I forskningen fokuseres som regel på en opdeling i fire forskellige typer risikofaktorer, når
kriminel adfærd skal forklares:
•
•
•
•
Individuelle faktorer (individets ressourcer eller mangel på samme)
Familiefaktorer (familieforhold og ressourcer i hjemmet eller mangel på samme)
Miljøfaktorer (boligområde, omgangskreds eller miljø)
Strukturelle faktorer (faktorer som den enkelte ikke er herre over)
Inddelingen i hhv. individuelle, familie-, miljø- eller strukturelle faktorer peger samtidig
på, hvilken handling eller indsats der skal iværksættes i forhold til at forebygge kriminel
adfærd, alt efter om der er tale om individuelle forhold, forhold i familien, forhold i miljøet eller forhold af strukturel karakter.
Herudover er de forskellige faktorer blevet inddelt, alt efter om de giver anledning til hhv.
en stærkt forhøjet risiko, en forhøjet risiko, en let forhøjet risiko eller en formindsket
risiko. Opdelingen er sket på baggrund af ovennævnte forskningsprojekt og er baseret på
risikofaktorer fra tre forskellige kilder, som alle har givet signifikante resultater.10
Det er vigtigt at bemærke, at den samlede risiko ikke kan udledes som en sum af de
enkelte risikofaktorer, som er til stede i et barns liv. Der er dog ingen tvivl om, at de forskellige risikofaktorer kan virke forstærkende ind på hinanden, således at tilstedeværelsen af flere ”lette” risikofaktorer i et barns eller en ungs liv kan betyde, at barnet/den
unge samlet set har en lige så høj eller højere risiko for at havne i kriminalitet, som et
barn eller en ung, hvor en af de tungtvejende risikofaktorer er til stede.
Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at lave en præcis vægtning af forskellige kombinationer af risikofaktorer. Den endelige vurdering af det samlede risikobillede må derfor
bero på en faglig vurdering. Det udarbejdede ressource- og risikoskema kan imidlertid
bidrage til at sikre, at den faglige vurdering finder sted på grundlag af en systematisk
10
Mogens Nygaard Christoffersen, Peter Skov Olsen, Katrine Schjødt Vammen, Sarah Sander Nielsen og Mette
Laustsen: ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og
unge”, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2011. De statistiske valg i forbindelse med vægtningen af de forskellige risikofaktorer er beskrevet i rapportens kapitel 6.
30
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
gennemgang af risiko- og beskyttelsesfaktorer, som er opstillet på baggrund af forskningsbaseret viden.
Forskningsmæssigt grundlag for SDQ
SDQ er udviklet i 1999 af Robert Goodman, som er professor ved Institut for Psykiatri,
Kings College, London. SDQ tager udgangspunkt i et andet meget anvendt, men ældre
spørgeskema og er tilpasset hhv. Verdenssundhedsorganisationen WHO’s klassificering af
psykiske og adfærdsmæssige lidelser (ICD-10) og American Psychiatric Associations diagnosticeringsmanual over psykiske lidelser (DSM-IV).11
De fem skalaer i skemaet er konstrueret på basis af en kombination af klinik- og faktoranalyse. SDQ har en sensitivitet og specificitet i relation til psykopatologiske tilstande,
som er på højde med det ældre og meget anvendte ”Rutter”-spørgeskema, som har udgjort grundlaget for SDQ, samt den amerikanske ”Child Behaviour Checklist” (CBCL), som
globalt set er det hidtil mest anvendte screeningsinstrument på området. Mens SDQ som
nævnt består af 25 spørgsmål, består CBCL til sammenligning af 118 spørgsmål vedr.
problemadfærd blandt børn mellem 4-16 år.
Den danske oversættelse af SDQ er foretaget af Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Hanne-Pernille Stax & Niels Bilenberg.12 De fire oversættere har uafhængigt af hinanden
udarbejdet hver deres forslag til en oversættelse af den originale engelske version, som
herefter er blevet sammenholdt og diskuteret. Det psykopatologiske og sproglige grundlag for en række udsagn er desuden blevet diskuteret direkte med Robert Goodman, som
også har kommenteret på tilbage-oversættelser fra den danske version til engelsk. Efter
tre oversættelsesforslag med tilbage-oversættelser af tre forskellige oversættere, blev
der opnået konsensus om den danske version af SDQ.
I oversættelsen er sprogbrugen forsøgt tilpasset dansk kultur. Eksempelvis er udsagnet ”Generally obedient, usually does what adults request” oversat til ”Gør for det meste,
hvad der bliver sagt”, da begreberne ”lydig” eller ”velopdragen” ikke blev fundet tidssvarende. Ligeledes er udsagnet ”Considerate of other peoples feelings” oversat til ”Er hensynsfuld og betænksom over for andre”, da ordet ”følelser” sjældnere anvendes i dagligdags tale på dansk, end ”feelings” gør på engelsk.
11
“The ICD-10 classification of mental and behavioral disorders: clinical description and diagnostic guidelines”,
World Health Organisation, 1992; “Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV)”, American
Psychiatric Association, 1994
12
Carsten Obel, Søren Dalsgaard, Hanne-Pernille Stax & Niels Bilenberg: ”Spørgeskema om barnets styrker og
vanskeligheder (SDQ-Dan) – Et nyt instrument til screening for psykopatologi i alderen 4-16 år”, Ugeskrift for
Læger 165/5, 27. januar 2003
31
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
7. Bilag
Bilag 1: Ressource- og risikoskema med definitioner
Bilag 2: SDQ-lærerskema
Bilag 3: Manuel scoring af SDQ-besvarelse
Bilag 4: Oversigt over psykometriske redskaber
32
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Bilag 3: Manuel scoring af SDQ-lærerskema
Lærerskemaet om barnets styrker og vanskeligheder består af 25 spørgsmål inddelt i 5
kategorier med 5 spørgsmål under hver kategori. Det er oftest hensigtsmæssigt, at udfylde alle spørgsmål inden den samlede vanskelighedsscore udregnes. Der er 3 svarmuligheder til hvert spørgsmål – passer ikke, passer delvist eller passer godt. Hvert svar
tildeles 0-2 point, og der kan udregnes en score for hver kategori for sig og en samlet
vanskelighedsscore for kategori 1-4. Den samlede score for hver af de 5 skalaer kan rangere fra 0 til 10, hvis alle spørgsmål er besvaret. For at gennemføre SDQ skemaet skal
mindst 3 spørgsmål besvares i hver af de 5 kategorier.
På bagsiden af skemaet stilles en række spørgsmål om mulige vanskeligheders sværhedsgrad, varighed og betydning for barnet og omgivelserne. Her kan ligeledes udregnes
en simpel ”impact” eller indvirknings score, hvis det findes hensigtsmæssigt.
Følelsesmæssige vanskeligheder
Passer ikke
Passer delvist
Passer godt
Klager ofte over hovedpine, ondt i maven
eller kvalme
0
1
2
Bekymrer sig om mange ting, virker ofte
bekymret
0
1
2
Er ofte ked af det, trist eller har let til
gråd
0
1
2
Er utryg og klæbende i nye situationer,
bliver nemt usikker på sig selv
0
1
2
Er bange for mange ting, er nem at
skræmme
0
1
2
Adfærdsproblemer
Passer ikke
Passer delvist
Passer godt
Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig
0
1
2
Gør for det meste hvad der bliver sagt
2
1
0
Kommer ofte i slagsmål eller mobber
andre børn
0
1
2
Lyver eller snyder ofte
0
1
2
Stjæler fra hjemmet, skolen eller andre
steder
0
1
2
Passer ikke
Passer delvist
Passer godt
0
1
2
Hyperaktivitetsproblemer
Er rastløs, overaktiv og kan ikke være
33
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
stille i længere tid
Sidder konstant uroligt på stolen, har
svært ved at holde arme og ben i ro
0
1
2
Er nem at distrahere, mister let koncentrationen
0
1
2
Tænker sig om før han/hun handler
2
1
0
Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig
2
1
0
Vanskeligheder i forhold til jævn-aldrene
Passer ikke
Passer delvist
Passer godt
Er lidt af en enspænder, leger mest alene
0
1
2
Har mindst én god ven
2
1
0
Er generelt vellidt af andre børn
2
1
0
Bliver mobbet eller drillet af andre børn
0
1
2
Kommer bedre ud af det med voksne end
med andre børn
0
1
2
34
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Sociale styrkesider
Passer ikke
Passer delvist
Passer godt
Er hensynsfuld og betænksom overfor
andre
0
1
2
Er god til at dele med andre børn (slik,
legetøj, blyanter)
0
1
2
Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er
kede af det eller skidt tilpas
0
1
2
Er god mod mindre børn
0
1
2
Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre
(forældre, lærere, andre børn)
0
1
2
Fortolkning af SDQ score
Den samlede vanskelighedsscore udregnes ved at lægge alle besvarelserne sammen
bortset fra den sidste kategori om sociale styrkesider. Den samlede score kan variere
mellem 0 og 40. Scorerne er inddelt i 3 klassifikationer normal, borderline og abnormal.
Nedenstående skema viser inddelingen af scorerne samt fortolkningen heraf.
Fortolkning af SDQ score
Inden for
normalområdet
Samlet vanskelighedsscore
På kanten til
normalområdet
Uden for
normalområdet
0-11
12-15
16-40
Følelsesmæssige
vanskeligheder
0-4
5
6-10
Adfærdsproblemer
0-2
3
4-10
Hyperaktivitet/
opmærksomhedsproblemer
0-5
6
7-10
0-3
4
5-10
6-10
5
0-4
Vanskeligheder
jævnaldrende
Sociale styrkesider
i
forhold
til
Når det gælder ”impact-scoren” (dvs. spørgsmålene på bagsiden af skemaet), giver de
forskellige spørgsmål ligeledes 0, 1 eller 2 point – hhv. 0 point for ”slet ikke” eller ”kun
lidt”, 1 point for ”ret meget” og 2 point for ”virkelig meget”. Der kan opnås en samlet
score på mellem 0 og 6. En impact score på 2 eller mere betragtes som uden for normalområdet, mens en score på 1 er på kanten til normalområdet, og en score på 0 er inden
for normalområdet.
35
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
Kilde
Den autoriserede oversættelse af lærerskemaet kan downloades fra www.sdqinfo.org.
Vælg Danish og vælg den dobbeltsidede version af spørgeskemaet ”SDQ and impact
supplement for the teachers of 4-16 year olds”.
36
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
37
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – beskrivelse af redskab
og anvendelse november 2011
38