Beskeden stigning

Rapportering fra workshoppen ’Norden i Arktis’, 7. maj 2013 af Justyn Salamon (ekstern projektleder ved NMR) Nordisk Ministerråd afholdt et netværksmøde ’Norden i Arktis’ med fokus på Nordens igangværende og kommende samarbejde om Arktis tirsdag den 7. maj 2013. Mødet var resultatet af og afslutningen på kortlægningen af nordiske aktiviteter i Arktis i perioden 1996-­‐
2013. Relevante interessenter i Nordens arktiske samarbejde blev inddraget i kortlægningen og inviteret til mødet. Workshoppen blev opdelt i to dele. Den første del omfattede præsentationer om Nordens aktuelle aktiviteter i Arktis inden for en række sektorer og institutioner. Workshoppens anden del var et gruppearbejde, hvor 3 grupper diskuterede centrale spørgsmål i forhold til Nordens samarbejde i Arktis. Under gruppearbejdet blev der også skitseret forslag til nogle eventuelle aktiviteter i Arktis, som kunne inddrages under den nordiske paraply fremover. Workshoppens del 1. Dagfinn Høybråten, Nordisk Ministerråds Generelsekretær, opsummerede i sin åbningstale nordiske bidrag og støtte til arktiske aktiviteter. Der blev nævnt forskning, bæredygtig næringsudvikling, kortlevende klimadrivere, samarbejdsprogrammer og miljøhandlingsprogrammer. Generelsekretæren henviste også til den arktiske dimension under NMRs strategi for Corporate Social Responsibility (CSR) og etableringen af en nordisk platform for bæredygtig udvikling af mineprojekter under det svenske formandskab i 2013. Seniorrådgiver i NMR, Marianne Neraal, introducerede synergier og omfattende regionalt samarbejde under Nordisk Ministerråds organisation, fagsektorer og finansieringsstrukturer. Efterfølgende præsenterede projektleder Justyn Salamon kortlægningen under projektet ’Norden i Arktis’ og formålet med dagens møde. Hvad angår Nordisk Råds (NR) perspektiv, har seniorrådgiver i NR, Torkil Sørensen, udtrykt at det arktiske er kommet højere på agendaen, og at tiden er kommet til at have en fælles nordisk strategi samt engagement i Arktis. Der har fx været fokus på Arktis under Nordisk Råds temasession i 2012. Det blev samtidigt nævnt, at opmærksomheden over for Arktis ofte er genstand for diskussion og delte meninger. Tryggvi Felixson har på vegne af NRs Miljøudvalg tilføjet, at udvalget særligt fokuserer på sikkerhedsrisici under sejlads i 1 forbindelse med gas-­‐ og olievirksomheden, og at certificering af turisme i Arktis også bliver diskuteret. Efterfølgende præsenterede repræsentanter for nordiske fagsektorer, arbejdsgrupper og samarbejdsinstitutioner deres initiativer og perspektiver på eventuelle samarbejdsmuligheder om Arktis. Præsentationerne bliver tilgængelige via norden.org. Der var tale om samarbejde samt finansieringsmuligheder i Arktis inden for forskning (Nordregio, NordForsk), bioøkonomi, produktion og bæredygtig naturforvaltning, som også inddrager den menneskelige dimension (Nordregio, NordGen, NKJ). Blandt andet bioøkonomi og produktion i Arktis blev nøgleord for efterfølgende gruppearbejde. Perspektiver på samarbejdet omkring miljøspørgsmål og finansiering af miljøprojekter kom fra KOL og NEFCO, som i samarbejde med andre klimarepræsentanter efterfølgende har skitseret nogle konkrete forslag til Nordens indsats på miljøplanen fremover. AG-­‐Fisk og NAMMCO har berørt vigtige problemstillinger inden for bæredygtig udnyttelse af marineressourcer i Arktis, herunder havpattedyr og perspektiver på samarbejdet omkring havfiskeri og havbrug i Nordatlanten og Arktis. Hvad angår arktiske projekter og muligheder omkring Vestnorden og Nordatlanten, har NORA præsenteret sine tværfaglige initiativer, ekspertise og samarbejdspotentialet. En af NORAs centrale kompetencer er kontakt til lokalaktører i Arktis. Perspektiver omkring samfundsmæssige aspekter inden for Nordens støtte i Arktis blev præsenteret af Nordens arktiske informationskontorer fra Alta i Nordnorge og Nuuk i Grønland samt Arktis Råds Oprindelige Folks Sekretariat i København. Mens kontoret i Norge er en vigtig formidler i Barentsregionen med bl.a. stærkt journalistnetværk, understregede kontoret fra Nuuk sin centrale placering i brobygning mellem Norden og Vestarktis og forståelse af lokalbefolkningen. Workshoppens del 2. Workshoppens anden del havde til formål at give repræsentanter for en række nordiske organer mulighed for netværk og diskussion omkring centrale spørgsmål vedrørende Nordens potentiale i Arktis. Denne del har omfattet gruppearbejde bestående af to dele: -­‐
Del 1. – Besvarelse og diskussion af spørgsmål -­‐
Del 2. – Forslag til Nordens potentiale projekter/initiativer i Arktis 2 Nedenunder følger gruppernes temaer, repræsentanter samt en opsummering af resultater fra de to gruppeøvelser. Gruppearbejde 1. Gruppe A: Forskning og naturressourcer Gruppeleder: Niels Gøtke Gruppedeltagere: Árni Bragasson / NordGen Christina Lockyer / NAMMCO Helge Poulsen / AG-­‐Fisk Klaus Nygaard / Grønlands Naturinstitut Niels Gøtke / NKJ Geir Oddsson / EK-­‐FJLS 1. Hvilke områder og regioner ser I som vigtige i Nordens samarbejde om Arktis? Nøgleord for denne gruppe er bioøkonomi. Alle naturressourceområder burde anses som vigtige i Nordens arktiske indsats. Der er behov for tværfaglig forskning og tværgående samarbejde, hvor samfundsvidenskab og kulturelle fag også bliver inddraget. Økosystemernes funktioner, modeller og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i forhold til mad er også centrale nøgleord. Som vigtige regioner ses Arktis’ naboområder: Nordvest-­‐ og Nordrusland, Østcanada og det øvrige Canada. 2. Hvordan kan det nordiske samarbejde gøre en forskel i Arktis? Norden er det største politiske netværk i Nordeuropa, og som Nordens styrke ses netop traditionen for samarbejde. De arktiske regioner har brug for at blive en større del af det nordiske netværk. En åbning over for Europa samt en inddragelse af de arktiske samfund i de eksisterende netværk vil være vigtigt for at styrke Nordens indsats i Arktis. Norden skal samtidigt være opmærksom på, at der er udfordringer i Arktis, blandt andet hvad angår begrænsede menneskelige ressourcer. 3 3. Hvilke initiativer og hvilke områder bør prioriteres fremover i det arktiske samarbejde? Bioøkonomi – ikke kun i det bioteknologiske perspektiv, men også i det samfundsmæssige. 4. Det arktiske samarbejde – på tværs af hvilke områder? Godt potentiale for tværfagligt samarbejde ses på følgende områder: -­‐ fiskeri, havbrug og marineressourcer -­‐ genetiske ressourcer kan skabe grundlag for samarbejde om madproduktionen -­‐ bioøkonomi som drivkraft for regional udvikling -­‐ FJLS-­‐Miljø-­‐NER og nabosamarbejde mellem øst og vest (også ved grænseregioner) Gruppe B: Forskning og menneske Gruppeleder: Rasmus Ole Rasmussen (del 1.) og Katja Vahl (del 2.) Gruppedeltagere: Anne Riiser / NordForsk Erik Gant / AC IPS Geir Helgesen / NIAS Guri Hanssen / Informationskontor Nordnorge Helle Margrete Meltzer / Nationalt Folkehelseinstitut Norge Katja Vahl / NAPA Lars Thostrup / NORA Maja Kadenic / AU Herning Rasmus Ole Rasmussen / Nordregio 1. Hvilke områder og regioner ser I som vigtige i Nordens samarbejde om Arktis? 2. Hvordan kan det nordiske samarbejde gøre en forskel i Arktis? (Besvarelse af både spørgsmål 1 og 2) Der burde være tale om en generel åbenhed i forhold til Nordens indsats i Arktis. Prioriteterne vil afhænge af, hvilke problemstillinger der kommer til at vise sig at være centrale fra det nordiske perspektiv. Det kan fx være spørgsmål om påvirkning fra de 4 forandringer, som Arktis er præget af. Det vigtigste er, at aktiviteter i forhold til Arktis er evidensbaserede. Der er behov for evidensbaserede diskussioner om udviklingen i Arktis, fx i forbindelse med Kinas kommende interesser eller Ruslands indflydelse på regionen. Norden har brug for faglige diskussioner om, hvad de reelle problemstillinger i Arktis er. Evidensbaseret tilgang hører med i den nordiske tradition. 3. Hvilke initiativer og hvilke områder bør prioriteres fremover i det arktiske samarbejde? 4. Det arktiske samarbejde – på tværs af hvilke områder? (Samlet spørgsmål 3 og 4) Man burde styrke den nordiske tradition for accept og åbenhed over for forskellige perspektiver og synspunkter på, hvordan verden er konstrueret. Derfor er det vigtigt at inddrage forskningsperspektiver og de lokale samfunds syn på Arktis. Det er også centralt at følge med i udviklingen og forandringerne på arbejdsmarked, sundhed, helse, impact assessment og miljøkonsekvenser. Det er også vigtigt at fokusere på, hvem der er aktører, hvem der er beslutningstagere, og hvem der har den bedste praksis. Man kan prøve at finde inspiration i Norden og uden for de nordiske lande for at kunne udvikle økonomier og samfundsperspektiver i den arktiske region. Gruppen vægter evnen til at acceptere forskellige kulturelle baggrunde i Norden og i Arktis højt. Man er nødt til at indse, at der er forskellige interesser og at ’accept’ hører til blandt Nordens kompetencer. Gruppe C: Klima og miljø Gruppeleder: Anna Gran Gruppedeltagere: Amund Beitnes / NEFCO Anna Gran / KOL Ann-­‐Sofi Israelson / Swedish Environmental Protection Agency Irene Bauer / Norske miljødepartementet Reino Abrahamsson / KOL 5 1. Hvilke områder og regioner ser I som vigtige i Nordens samarbejde om Arktis? Blandt vigtige emner hører udvalgte kemikalier: bromerede flammehæmmere (BRF), PBDE (polybromerede diphenylethere), fenoler. Vigtige regioner i det arktiske samarbejde: Nordvestrusland og vest for Ural (NMR), øst for Ural (Arktisk Råd) og Nordatlanten. 2. Hvordan kan det nordiske samarbejde gøre en forskel i Arktis? Nordens finansiering og prioriteter skal blive synlige. Norden burde bistå forandringsprocesser i Arktis samt kemikalie-­‐, klima-­‐ og luftforureningsområder. Finansiering af projekter med politisk prioritering er også vigtig. Nordiske miljøgrupper kunne bidrage til følgende områder: affald og miljøgifte, nordisk kemikaliesamarbejde og screening. TEGs bidrag til CAFF samt biodiversitet er også relevante. Norden kunne også komme med udspil eller støtte til internationalt klimasamarbejde og grundlag for politisk diskussion i internationale fora. Det kunne være muligt at danne fælles front i klimaspørgsmål, som ikke er alt for politiske. 3. Hvilke initiativer og hvilke områder bør prioriteres fremover i det arktiske samarbejde? Små nordiske projekter kunne bidrage til udviklingen af globale aftaler. Et godt eksempel er nordisk samarbejde på kviksølvområdet. Norden kunne også prioritere samarbejdet om klima og luftforurening, som det aktuelt ses i forbindelse med AMAP og ACAP. Prioriteten i det kommende samarbejde kunne også være miljøgifte i forhold til helse, langdistancetransport af forurenede luftmasser, kemikalier samt vedvarende gifte. 4. Det arktiske samarbejde -­ på tværs af hvilke områder? Tværfagligt arktisk samarbejde kunne inddrage følgende områder og problemstillinger: -­‐ påvirkninger af klimaforurening på havet, fiskeri og marineressourcer -­‐ miljødimension i CSR i forhold til Arktis -­‐ miljøgifte i forhold til helse -­‐ grøn økonomi, CSR, BAT -­‐ beskyttelse af ferskvand og havvand -­‐ formulering af fælles nordiske prioriteter inden internationale møder -­‐ præsentation af Nordens arktiske strategier over for fagsektorer -­‐ miljø kan bidrage til andre områder, og miljø kan også få bidrag fra andre sektorer 6 Gruppearbejde 2. Der blev foreslået følgende initiativer, som eventuelt vil kunne blive inddraget i Nordens fremtidige samarbejde om Arktis: 1. Evaluering af turismeudviklingen (Gruppe A) ”Det er interessant at beskæftige sig med turisme af hensyn til den stigende turistinfrastruktur i Arktis (bl.a. krydstogttrafikken). Det er vigtigt at se på, hvilke konsekvenser og risici denne udvikling kan medføre for lokalbefolkning, natur og kultur. Dette initiativ vil også indeholde en evaluering af turistforvaltningen i Arktis.” 2. Produktion som værdiskabelse for kystbefolkninger i Arktis (Gruppe A) ”Der mangler produktionsaspekter i den arktiske sammenhæng, og netop forvaltningen af bioressourcer og fødevareproduktionen bliver vigtig fremover.” 3. Havpattedyr i perspektivet af fødevareindustri (Gruppe A) ”Udnyttelse af havpattedyr som en del af fødevareindustrien bliver et af de centrale områder inden for arktisk samarbejde fremover.” 4. CSR som værktøj i forbindelse med følgende emner (Gruppe B): -­‐
erhvervsvækst -­‐
uddannelse og udvikling af lokale kompetencer i forhold til den udefrakommende industri i Arktis for at sikre de lokale samfunds udbytte -­‐
udvikling af systemer som sikrer den lokale befolknings rettigheder -­‐
arbejde på at bryde kulturelle barrierer 5. Miljø og helse – et initiativ som involverer et bredt spektrum i forhold til klimaforandringer og deres effekter i Arktis (Gruppe C) 6. Initiativer i forhold til miljø og teknologi samt miljøbevogtning (Gruppe C) 7. Klima og turismen i Arktis (Gruppe C) 7 8. Klima og næringsspørgsmål i Arktis (Gruppe C) Følgende sektorer og institutioner var repræsenteret: Nordisk Ministerråds Generel Sekretærens Kontor (GSK) -­‐
Dagfinn Høybråten (Generelsekretær, åbning af workshoppen) -­‐
Kenneth Broman (Kontorchef med særligt ansvar) -­‐
Marianne Neraal (Seniorrådgiver) -­‐
Frøydis Johannessen (Kommunikationsafdeling, Seniorrådgiver) Nordisk Råds Sekretariat -­‐
Torkil Sørensen (Seniorrådgiver) -­‐
Tryggvi Felixson (Seniorrådgiver) Nordisk Ministerråd for Miljø (NMR-­M) -­‐
Anna Gran (Klima og Luftgruppen, Koordinator) -­‐
Ann-­‐Sofi Israelson (Styregruppen for Nordisk Embedsmandskomité for Miljø, Medlem) -­‐
Heiðrún Guðmundsdóttir (Nordisk Kemikaliegruppe, Koordinator) -­‐
Irene Bauer (Arbejdsudvalget under Nordisk Embedsmandskomité for Miljø, Medlem) -­‐
Reino Abrahamsson (Klima og Luftgruppen, Ordfører) Miljøstyrelsen -­‐
Frank Sonne (International Miljøstøtte, Specialkonsulent) Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-­FJLS) -­‐
Geir Oddsson (Seniorrådgiver) Nordisk Komité for Jordbrugs-­ og Madforskning (NKJ) -­‐
Niels Gøtke (Ordfører) 8 Nordisk Ministerråds Arbejdsgruppe for Fiskerisamarbejdet (AG-­Fisk) -­‐
Helge Paulsen (Koordinator) Nordregio -­‐
Rasmus Ole Rasmussen (Seniorrådgiver) Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) -­‐
Lars Thostrup (Direktør) Nordisk Genressourcecenter (NordGen) -­‐
Árni Bragasson (Direktør) NordForsk -­‐
Anne Riiser (Kommunikationschef) Nordisk Institut for Asienstudier -­‐
Geir Helgesen (Direktør) Nordisk Miljø Finansieringsbureau (NEFCO) -­‐
Amund Beitnes (Investment Manager) Informationskontor i Nordnorge -­‐
Guri Hanssen (Leder) Nordens Institut i Grønland -­‐
Katja Vahl (Kommunikationsrepræsentant) Grønlands Naturinstitut -­‐
Klaus Nygaard (Direktør) Nationalt Folkehelseinstitut Norge -­‐
Helle Margrete Meltzer (Afdelingsdirektør) 9 Landsbygdsdepartement (Regeringskansliet, Sverige) -­‐
Stefan Källman Arctic Council Indigenous Peoples’ Secretariat -­‐
Erik Gant (Executive Secretary) The North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO) -­‐
Christina Lockyer (General Secretary) Aarhus Universitet Herning -­‐
Maja Kadenic (ph.d.) 10