Redegørelse om folkeregistrenes registrering af medlemskab af

Transcription

DFDS Årsrapport
Header
DFDS er Nordeuropas største kombinerede rederiog logistikvirksomhed.
DFDS Seaways driver et netværk af 30 ruter med
50 fragt- og passagerskibe, mens DFDS Logistics
tilbyder transportløsninger i Europa med trailere,
containere og jernbane.
DFDS har 5.900 medarbejdere i 20 lande med en
omsætning på 12 mia. kr. Selskabet blev grundlagt
i 1866, har hovedkvarter i København og er
noteret på NASDAQ OMX København.
2
DFDS ÅRSRAPPORT 2012
Header
OMSÆTNING
(DKK MIA.)
AFKAST AF INVESTERET KAPITAL (ROIC)
FØR SÆRLIGE POSTER
(%)
RESULTAT FØR SKAT OG
SÆRLIGE POSTER
(DKK MIO.)
12
10
700
11
9
600
10
9
8
500
8
7
7
6
400
5
6
5
4
3
300
4
200
3
2
100
1
1
2012
2011
2010
2011
2010
2009
2008
2012
2011
2010
2009
2008
2012
4
5
6
8
10
16
20
28
35
38
40
62
2009
0
0
0
2008
2
Ledelsesberetning
Koncernens hovedtal
Forord
Connecting Europe
Vision, strategi og mål
Ledelsens beretning
CFI
Shipping Division
Logistics Division
Risikofaktorer
Aktionærforhold
CR beretning
Regnskabsberetning
68
69
70
72
76
78
128
129
Regnskab
Resultatopgørelse
Totalindkomstopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter
Selskabsoversigt
Påtegninger
130
132
136
138
Øvrig Ledelsesberetning
Flådeoversigt
Ledelseshverv
Koncernledelse
Definitioner og ordliste
3
Koncernens Hovedtal
HOVEDTAL
2012
EUR mio.1
2012
2011
2010
2009
2008
1.568
1.074
571
-77
-
11.700
8.015
4.259
-574
-
11.625
7.798
4.330
-503
-
9.867
6.921
3.353
-407
-
6.555
4.805
1.970
-220
-
8.194
-668
3.799
1.636
1.779
647
963
38
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster 2
• Shipping Division
• Logistics Division
• Ikke-fordelte poster
• Ro-Ro Shipping
• Container Shipping
• Passenger Shipping
• Terminal Services
• Trailer Services
• Tramp
146
133
19
-6
-
1.092
992
140
-40
-
1.495
1.416
171
-92
-
1.273
1.221
74
-22
-
804
822
42
-60
-
1.011
-56
784
81
194
-31
31
8
Avance ved salg af langfristede aktiver, netto
Driftsresultat (EBIT) før særlige poster
Særlige poster, netto
Driftsresultat (EBIT)
Finansielle poster, netto
Resultat før skat
Årets resultat
Årets resultat efter minoriteter
1
57
-17
40
-20
20
20
20
6
422
-124
298
-146
152
148
148
26
835
91
925
-183
742
735
731
5
580
102
682
-135
547
522
509
18
245
-71
174
-154
20
89
86
45
467
n.a.
467
-246
221
253
247
1.649
927
934
259
1.199
1.239
12.300
6.914
6.969
1.929
8.942
9.246
12.795
6.906
6.964
2.555
9.564
9.691
13.849
6.339
6.396
3.887
10.341
9.061
9.298
3.641
3.688
4.067
7.997
7.762
8.610
3.414
3.484
3.425
7.168
7.663
-
5.239
5.096
4.862
3.924
4.301
121
32
-1
33
153
905
239
-9
248
1.144
1.419
219
-8
227
1.638
929
-1.521
-1.417
-104
-592
836
-1.265
-39
-1.226
-429
983
-345
-40
-305
638
49
0,6
9,3
3,6
1,27
3,4
2,1
49
17,8
12,9
7,2
1,20
9,0
11,0
57
50,5
12,9
5,9
1,09
7,2
10,2
51
-20,0
12,3
3,7
0,84
2,1
2,4
60
-1,4
12,3
5,7
1,07
5,8
7,1
56,7
1,77
10
14,0
14.856
255,5
3.796
54,4
1,71
50
14,0
14.856
355
5.274
46,2
3,05
47
8,0
14.856
418
6.210
39,7
5,06
11
0,0
8.000
358
2.864
40,5
3,39
32
0,0
8.000
399
3.192
DKK MIO.
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 2
• Shipping Division
• Logistics Division
• Ikke-fordelte poster og elimineringer
• Ro-Ro Shipping
• Container Shipping
• Passenger Shipping
• Terminal Services
• Trailer Services
• Tramp
Kapital
Aktiver i alt
DFDS A/S’ andel af egenkapitalen
Egenkapital
Nettorentebærende gæld
Investeret kapital, ultimo
Investeret kapital, gennemsnit
Antal medarbejdere, gennemsnit
Pengestrømme
Pengestrøm fra driften, før finansiering og efter skat
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
Køb af virksomheder, aktiviteter og minoriteter
Øvrige investeringer, netto
Fri pengestrøm fra driften
Nøgletal for drift og afkast
Antal skibe
Omsætningsvækst, %
EBITDA-margin, %
Driftsmarginal, %
Omsætningshastighed, investeret kapital gns., (antal gange)
Afkast af investeret kapital (ROIC), %
Egenkapitalforrentning, %
Nøgletal for kapital og pr. aktie
Egenkapitalandel, %
Nettorentebærende gæld/EBITDA, antal gange
Resultat pr. aktie (EPS), DKK
Udbytte pr. aktie, DKK
Antal aktier ultimo, ’000
Aktiekurs ultimo, DKK
Markedsværdi, DKK mio.
1
2
3
4
Anvendt eurokurs pr. 31. december 2012: 7,4604
I 2010 er indført ny forretningsstruktur og sammenligningstal pr. segment er kun tilgængelige fra og med 2009.
Heraf 37% vedrørende overtagelsen af Norfolkline-koncernen.
3
Forord
Ekspansion
trods modvind
Trods udfordringer ekspanderede DFDS
Som forudset blev 2012 et udfordrende
år. EU var præget af recession med aftagende efterspørgsel på flere markeder.
Tilmed blev konkurrencen skærpet
markant på visse markeder på grund
af overkapacitet.
På trods af modvinden, tabte vi ikke
pusten i 2012. Tværtimod fortsatte vi
den strategiske udvidelse af netværket.
Vi åbnede en ny rute mellem Dover og
Calais samt investerede i en havneterminal i Gøteborg og tre ruter fra det franske
rederi LD Lines, heraf én i Middelhavet.
Nye muligheder
Lavere økonomisk aktivitet lægger pres
på indtjeningen i en konjunkturfølsom
virksomhed som DFDS. Men nedgangstider byder også på muligheder for at
investere i fremtiden for en finansielt
stærk virksomhed, og det er DFDS. Vi
forudser muligheder for at styrke DFDS’
langsigtede markedsposition gennem
virksomhedskøb i de kommende år. Derfor er vores højeste prioritet at fortsætte
vækststrategien.
Kunden i centrum
Vi opdaterede vores vision for DFDS i
2012 og satte kunden i centrum. Vi vil
vokse med vores kunder og videreudvikle
netværket for at skabe flere muligheder
for kunderne. Fra omfattende analyser
gennemført i 2012, ved vi, at kunderne
efterspørger pålidelighed, høj frekvens
i netværket, hurtig information om ændringer i transporter samt enkle og nemt
tilgængelige processer. For at måle vores
evne til at indfri kundernes forventninger
indfører vi fra og med 2013 rapportering
om kundetilfredshed i årsrapporten.
Indtjeningen skal forbedres
DFDS’ indtjening skal forbedres, så vi
kan investere i bedre kundeservice,
vores medarbejdere, effektivisering af
netværket og ny miljøteknologi. Samt
ikke mindst levere et tilfredsstillende
afkast til selskabets aktionærer. En højere
forrentning af den investerede kapital
kræver imidlertid strukturelle løsninger
i forretningsområderne Channel og North
Sea. Vi arbejder på at realisere løsninger,
men forudser, at de tidligst realiseres i
2014. Derfor vil indtjeningsniveauet i
2013 fortsat være for lavt, om end flere
forretningsområder forventes at levere
tilfredsstillende resultater.
BENT ØSTERGAARD
Bestyrelsesformand
Udbytte fastholdes uændret
Selv om årets resultat blev væsentlig
lavere end i rekordåret 2011, styrkedes
den finansielle stilling som følge af en
positiv pengestrøm fra driften. Udbyttet
foreslås derfor fastholdt på DKK 14 pr.
aktie svarende til en udbetaling på
DKK 203 mio.
Ansvarlighed
Opmærksomheden om vores miljømæssige og sociale ansvar over for stakeholders er stigende. I 2012 medvirkede DFDS
blandt andet til at oprette en social fond
for uarbejdsdygtige medarbejdere i samarbejde med DMMA (Dansk Metals Maritime Afdeling). Fonden er en nyskabelse
på det danske arbejdsmarked og desuden
støttet af Lauritzen Fonden. Vores arbejde
med at reducere emissioner passerede en
milepæl i 2012, idet vi nåede målet om
10 % lavere emissioner opstillet i 2007.
NIELS SMEDEGAARD
President & CEO
Vi vil gerne takke medarbejdere, aktionærer og kunder for et krævende, men også
spændende år.
5
Header
CONNECTING EUROPE
5.900 ansatte, der leverer
pålidelig og fremragende
service … uanset hvad vi
transporterer
Shipping af fragt
Alle ruter i DFDS’ netværk transporterer fragt. Hovedaktiviteten er
shipping af uledsagede og ledsagede trailere for speditionsvirksomheder og vognmænd. For produktionsvirksomheder transporteres
tungt gods som biler, stål, papir og skovprodukter samt kemikalier.
I netværket transporteres også containere og projektlast. Derudover
drives havneterminaler i strategiske lokationer for at understøtte
kundeservice og effektivitet.
Vej- og jernbanetransport
Hovedaktiviteten er salg af transportløsninger til kunder med helog partlæs, herunder temperaturkontrolleret transport. Desuden
tilbydes løsninger med jernbanetransport og oplagring. En stor
del af aktiviteterne er målrettet transporter, som anvender DFDS’
rutenetværk.
GREENOCK
LARKH
BELFAST
DUBLIN
LIMERICK
WATERFORD
CORK
LIVERPOOL
P
AVONMOUTH
DAVENTRY
PORTSMOUTH
Kontraktlogistik
Logistikløsninger, der indgår som en integreret del af kundens
forsyningskæde, primært rettet mod detailsektoren og producenter
af kølevarer.
BILBAO
VALENCIA
6
T
NEWH
LE
Passagerrejser
Mange ruter i DFDS’ rutenetværk transporterer passagerer, både
med og uden overnatning. De fleste passagerer rejser i egen bil.
På to ruter tilbydes en cruise-oplevelse mellem storbyer,
hvilket tiltrækker en bred vifte af kundesegmenter, herunder
konferencegæster.
Fakta
• 80 % af omsætningen kommer fra fragt og 20 % fra passagerer
• DFDS transporterede 25 millioner lanemeter fragt i 2012
• DFDS transporterede 5 millioner passagerer i 2012
• De største fragtskibe rummer 370 trailere pr. afgang
• De største passagerskibe har plads til 2.000 passagerer pr. afgang
GRAN
Header
BODØ
TRONDHEIM
ÅLESUND
FLORØ
BERGEN
ST. PETERSBORG
UST-LUGA
KAPELLSKÄR
STAVANGER
BREVIK
MOSS
HALDEN
PALDISKI
VASTERAS
STOCKHOLM
KRISTIANSSAND
GRANGEMOUTH
ROSYTH
GÖTEBORG
LARKHALL
NEWCASTLE
RIGA
AARHUS
ESBJERG
IMMINGHAM
TAULOV
RPOOL
ENTRY
IPSWICH
KLAIPEDA
MALMÖ
MOSKVA
ALMA-ATA 
LÜBECK
SASSNITZ
MINSK
HAMBORG
FELIXSTOWE
AMSTERDAM (IJMUIDEN)
ROTTERDAM (VLAARDINGEN)
DOVER
CALAIS
KARLSHAMN
KØBENHAVN
FREDERICIA
CUXHAVEN
HARWICH
TILBURY
NEWHAVEN
HELSINGBORG
KIEL
PETERBOROUGH
ONMOUTH
TH
HAMINA
OSLO
HAUGESUND
ZEEBRUGGE
ANTWERP
DUNKIRK
GENT
BRUGGE
BOULOGNE SUR MER
DIEPPE
LE HAVRE
PARIS
ILYTCHOVSK
BUSTO
FAGNANO (VA)
NOVARA
VERONA
MARSEILLE
BARI
anløbshavne & SalgsagentureR
Logistikkontorer
jernbanetransport
TUNIS
7
Vores strategiske mål
Vision
Vi leverer pålidelig og fremragende service – uanset
hvad vi transporterer.
Vores ansatte forstår dine
behov og arbejder målrettet
for din succes.
Vi opdaterede visionen i 2012 og satte kunden
i centrum. Vi vil vokse med vores kunder og
videreudvikle vores netværk for at skabe
flere muligheder. Samtidig vil vi prioritere
pålidelighed, høj frekvens i netværket, hurtig
information samt enkle og nemt tilgængelige
processer, som vores kunder efterspørger. Vores
indtjening skal forbedres, så vi kan investere i
vores medarbejdere, netværkets effektivitet og
miljøforbedrende tiltag. Samt ikke mindst levere
et tilfredsstillende afkast til vores aktionærer.
Strategiprincipper
DFDS’ strategi bygger på fire principper:
1.Et europæisk shipping- og landtransportnetværk
2.Integrerede, værdiskabende løsninger for fragtkunder og passagerer
3.Sikring af fragtmængder gennem egen transport- og logistikvirksomhed
samt strategisk havneadgang
4.Konstant fokus på kvalitet og effektivitet i driften.
DFDS’ kernemarked er Nordeuorpa, hvor rutenetværket og transport- og logistikvirksomhed
understøtter hinanden. Fordelingen af
omsætningen mellem fragt og passagerer
er omkring 80/20.
Prioriteter 2013
Opfølgning på prioriteter for 2012
1.Fasthold kunder og erhverv nye kunder
2.Forøget lønsomhed gennem effektivisering af driften
3.Gennemfør akkvistioner for at styrke og udvide netværket
Effektivisering og beredskab: Customer Focus,
Headlight 2 og Light Capital gennemført som
planlagt. Målopfyldelse for Light Crossing forsinket
på grund af åbningen af en ny rute på Kanalen.
Prioriteterne for 2013 afspejler en forventning om et fortsat højt konkurrencepres afledt af lav markedsvækst, herunder tilbagegang på nogle markeder.
Fokus er derfor på fortsat tilpasning af driften til markedsvilkårene og
udnyttelse af muligheder for konsolidering.
8
Eksekvering af vækststrategi: Netværket blev
udvidet med Dover-Calais-ruten, en havneterminal
i Gøteborg og tre ruter fra LD Lines. Succesfuld
udvikling af rute mellem Estland og Sverige. Rute
mellem Rusland og Tyskland under fortsat udvikling
Vores økonomiske mål
Afkast af investeret kapital
Udbytte
Kapitalstruktur
Ambitionen er en forrentning af den
investerede kapital på omkring 10 %.
Under hensyntagen til fremtidige investeringsbehov og en tilfredsstillende
kapitalstruktur udbetales omkring 30 %
af årets resultat efter skat som udbytte
Egenkapitalandelen skal som minimum
være 40 %.
Nye investeringer skal således levere
afkast på mindst 10 %. Ambitionen
kan sammenholdes med Koncernens
kapitalomkostning, som primo 2013 er
beregnet til 6,0 %. Afkastet blev i 2012
reduceret af opstarten af en ny rute
mellem Dover og Calais samt en konkurrents opstart af en rute mellem Sverige
og England. Dertil kom generelt lavere
efterspørgsel efter transportydelser
som følge af lavere økonomisk vækst
i Nordeuropa.
AFKAST AF INVESTERET KAPITAL (ROIC)
FØR SÆRLIGE POSTER OG KAPITALOMKOSTNING (WACC)
(%)
9
DFDS’ fortsat solide kapitalstruktur
medfører, at udbyttet for 2012 foreslås
fastholdt på niveau med 2011, hvor udbyttet var DKK 14 pr. aktie. Dette svarer
til 140 % af årets resultat efter skat.
UDBYTTE OG PAYOUT RATIO
(DKK)
(%)
Egenkapitalandelen var 57 % ved udgangen af 2012. Koncernens gearing
var 1,8 målt som forholdet mellem
nettorentebærende gæld og EBITDA
før særlige poster.
EGENKAPITALANDEL
(%)
15
150
60
12,5
125
50
10
100
40
7,5
75
30
5,0
50
20
2,5
25
10
0,0
0
0
8
7
6
5
4
3
WACC
ROIC
2012
2011
2010
2009
2008
2012
2011
2010
2012
2011
2010
2009
2008
0
2009
1
2008
2
UDBYTTE PR. AKTIE
PAYOUT RATIO, %
9
Ledelsens beretning
Ledelsens beretning
Resultat påvirket af recession i Europa, øget
konkurrence og opstart af nye aktiviteter
Resultatudvikling
Årets resultat før skat og særlige poster
blev DKK 276 mio., en nedgang på 57,6 %
i forhold til 2011.
Resultatnedgangen afspejler udbredt
recession i Europa i 2012, øget konkurrence og omkostningen forbundet med
åbningen af en ny rute på Kanalen.
Fragt- og passagermængderne var igennem året aftagende i regionerne omkring
Nordsøen, mens der fortsat var vækst
i flere regioner i Østersøområdet.
Svækkelsen af efterspørgslen reducerede
omsætningen i flere forretningsområder,
hvilket i højere grad påvirkede indtjeningen i Shipping Division end i Logistics Division som følge af førstnævnte divisions
lavere tilpasningsevne afledt af højere
kapitalintensitet.
Årets omsætning blev DKK 11,7 mia., en
stigning på 0,6 % i forhold til 2011, idet
effekten fra tilgangen af nye aktiviteter
blev delvist balanceret af lavere mængder og omstrukturering af aktiviteter.
Den realiserede omsætningsvækst var
på niveau med den senest udmeldte
forventning herom.
Koncernens driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster blev
DKK 1.092 mio., en nedgang på 27,0 %
i forhold til 2011. Shipping Divisions
EBITDA før særlige poster blev reduceret med 29,9 % til DKK 992 mio. som
følge af tilbagegang i alle forretningsområder, særligt i North Sea og
Channel. Logistics Divisions EBITDA
før særlige poster blev reduceret med
18,1 % til DKK 140 mio., især drevet
af et lavere resultat i Nordic Contract.
Omkostningen til ikke-allokerede
poster blev reduceret med 56,5 % til
DKK -40 mio.
Årets resultat før skat og særlige poster
på DKK 276 mio. var lavere end den
senest meddelte resultatforventning,
som var et resultat før skat og særlige
poster i den lave ende af et interval på
10
HOVEDTAL for DFDS Koncernen
DKK MIO.
Omsætning
EBITDA*
Resultat før skat*
Fri pengestrøm fra driften
Investeret kapital, ultimo
Nettorentebærende gæld/EBITDA*,
antal gange
Afkast af investeret kapital*, %
Antal medarbejdere, gennemsnit
2012
2011
2010
2009
2008
11.700
1.092
276
1.144
8.942
11.625
1.495
651
1.638
9.564
9.867
1.273
445
-592
10.341
6.555
804
91
-429
7.997
8.194
1.011
221
638
7.168
1,8
4,5
5.239
1,7
8,1
5.096
3,1
6,1
4.862
5,1
3,0
3.924
3,4
5,8
4.301
* Før særlige poster
DKK 300-350 mio. Afvigelsen skyldes
en generelt svagere markedsudvikling
i 4. kvartal end forventet og afholdelse
af flere mindre engangsomkostninger i
Logistics Division. Dertil kom en negativ
resultatpåvirkning fra tilgangen af LD
Lines, der var dækket af en tabsgaranti.
Tabsgarantien indgår imidlertid ikke
i resultatopgørelsen, da den indgår
i købsvederlaget for LD Lines.
Særlige poster udgjorde i 2012 en nettoomkostning på DKK 124 mio., hvoraf
DKK 75 mio. vedrørte nedskrivning af tre
sideportsskibe og DKK 27 mio. vedrørte
nedskrivning af to passagerskibe.
Koncernens frie pengestrøm fra driften
var positiv med DKK 1.144 mio. i 2012
drevet af et lavt investeringsniveau og
tilbagebetalingen af forudbetalinger fra
tidligere år på grund af ophævelsen af
to nybygningskontrakter. Dette medvirkede til at reducere den investerede
kapital med 6,5 % til DKK 8.942 mio.
i 2012.
På trods af det lavere resultat blev DFDS’
finansielle beredskab fastholdt i 2012, således var forholdet mellem rentebærende
netto-gæld og driftsresultatet (EBITDA)
før særlige poster på 1,8 på niveau med
2011. Egenkapitalandelen steg til 56,7 %
fra 54,4 % i 2011.
Det gennemsnitlige antal medarbejdere
steg med 2,8 % til 5.239 i 2012, primært
som følge af åbningen af en ny rute på Kanalen og tilgangen af LD Lines. Ultimo året
var antallet af medarbejdere ca. 5.900.
Væsentlige begivenheder i 2012
Årets væsentligste begivenheder fremgår
af tabellen på side 11 fordelt på: Forretningsudvikling og konkurrence, drift
og økonomi samt mennesker og miljø.
Forretningsudvikling og
konkurrence
Rutenetværk udvidet
Rutenetværket blev udvidet ved åbningen
af en ny rute mellem Dover og Calais samt
ved overtagelsen af det franske rederi
LD Lines med ruterne Dieppe-Newhaven,
Le Havre-Portsmouth og Marseille-Tunis.
I forlængelse af strategien om sikring af
havneadgang blev en havneterminal i
Gøteborg, Älvsborg Ro/ro AB, overtaget
i samarbejde med C.Ports SA. DFDS’
ejerandel af havneterminalen er 65 %.
Havneterminalen er indregnet som en
associeret virksomhed.
Konkurrence skaber overkapacitet
De i forvejen vanskelige markeds- og
konkurrenceforhold i 2012 blev fra årets
begyndelse yderligere forværret ved en
Ledelsens beretning
Forretningsudvikling
og konkurrence
Drift og økonomi
Mennesker og miljø
Januar
• Ny konkurrerende fragtrute åbnes
mellem Sverige og England
• Nye, bunkerbesparende propeller på
tre skibe på Kanalen
Februar
• Ny rute, Dover-Calais, åbnet
med ét skib
• Medarbejderundersøgelse, Bearing
• Ny MD DFDS Seaways Sweden
Marts
• Overtagelse af Campbell McLean Transport i Belfast (tank-vejtransport)
• Aftale indgået om joint venture med
LD Lines
April
• Yderligere ét skib indsat på Dover-Calais • Virksomhedsobligation på NOK
• Køb af 65% af Älvsborg Ro/ro AB,
500 mio. udstedt
Gøteborg godkendt (havneterminal• Udbytte på DKK 14 pr. aktie udbetalt,
virksomhed)
i alt DKK 208 mio.
Maj
Juni
• Ændring i sejlplan for København-Oslo
• Opstart projekt One Finance: Standardi- • Ny MD Älvsborg Ro/ro AB
sering af finansfunktioner og strategi for • S
trategi for scrubbers vedtaget
shared services
• CFI: Kundeinterviews afsluttet
• Eurotunnel køber aktiver fra SeaFrance,
herunder tre skibe
Juli
• Sammenlægning af DFDS’ og Norfolk
lines datacentre afsluttet
• CFI: Første pilotprojekt starter ud af
i alt 10 i 2012
• Social fond for uarbejdsdygtige medarbejdere etableret sammen med Dansk
Metals Maritime Afdeling, med støtte
fra Lauritzen Fonden
• Nye, flerårige aftaler indgået med Volvo
Group Logistics Services og Volvo Car
Corporation
August
• Drift af Mercatordok Terminal,
Ghent, overtaget
• MyFerryLink (Eurotunnel)
indsætter to skibe mellem
Dover og Calais
September
• Transaktion med LD Lines gennemført
• Nyt forretningsområde, France &
Mediterranean, etableret inden for
Shipping Division
• To nybygningskontrakter med tysk
værft ophævet (ARK)
Oktober
• Forbedring af serviceniveau på DoverCalais ved udskiftning af et skib
• Office of Fair Trading (OFT) videregiver
undersøgelse af Eurotunnels køb af
aktiver fra SeaFrance til Competition
Commission, hvorfra en afgørelse
forventes 14. april 2013
November
• Konkurrent lukker fragtrute mellem
Holland og England
• Ny forretningsområdestruktur i DFDS
Logistics pr. 1. januar 2013
December
• Opstart projekt Light Capital: Reduktion
af pengebinding i arbejdskapital
• Start af Customer Focus Initiative (CFI)
• Resultatet for hele året nedjusteres som
følge af øget konkurrence og faldende
mængder på grund af recession i Europa
• Projekt igangsat til analyse af brug
af landstrøm i tre havne: Immingham,
Gøteborg, Gent
• Implementering af DFDS’ operationelle
it-systemer på Kanalen (Seabook/
Phoenix)
• Pris fra High Five for socialt bidrag
• Ny MD DFDS Seaways Russia
• Ny MD DFDS Logistics Sweden
• Afprøvning af første version af it-system • Julefrokost for hjemløse, København
(Velocity) for transport- og logistikaktiog Oslo
viteter begynder
• Femårigt mål for 10% reduktion
af emissioner nået i 2012
11
Ledelsens beretning
forøgelse af skibskapaciteten på fragtmarkedet mellem Sverige og England
som følge af åbningen af en konkurrerende rute i januar. På grund af faldende
mængder i dette marked i 2012 medførte
kapacitetsudvidelsen en markant nedgang i indtjeningen på DFDS’ rute mellem
Gøteborg og Immingham.
Ny rute Dover-Calais
DFDS’ åbning af en rute mellem Dover
og Calais i februar skete i kølvandet
på SeaFrances konkurs i slutningen af
2011. Skibskapaciteten på Kanalen
blev imidlertid øget mere end forudset
i 2012, idet Eurotunnel i juni erhvervede
visse aktiver fra boet efter SeaFrance,
herunder tre skibe. To af disse skibe blev
i august indsat mellem Dover og Calais
under navnet MyFerryLink. Dette skabte
overkapacitet og usikkerhed blandt fragtkunderne i færgemarkedet på Kanalen og
den forudsete stabilisering af markedet
udeblev således i 2012.
mellem Dover og Calais i februar 2012.
I alt skønnes en fjerdedel af det økonomiske mål på DKK 75 mio. opnået.
SHIPPING DIVISION: LANEMETER
FRAGT PR. FORRETNINGSOMRÅDE
• Projekt Headlight 2: Projektet blev
udvidet til at omfatte de resterende
11 lokationer i Logistics Division og
indfriede lige over 60 % af forventningen om en forbedring af indtjeningen
på DKK 40 mio.
• P
rojekt Customer Focus: Projektets
formål er at styrke DFDS’ kunderelationer baseret på en bedre forståelse
af baggrunden for købsbeslutninger og
tilfredshed med DFDS’ kundeservice.
Aktiviteter og resultater er nærmere
beskrevet på side 16-17
• P
rojekt Light Capital: Projektet har til
formål at reducere pengebindingen i
arbejdskapital. Efter en analysefase
i andet halvår 2012 begyndte implementeringen i 2013. Projektet forventes at reducere pengebindingen med
mere end DKK 300 mio. i 2013
NORTH SEA (43%)
BALTIC SEA (14%)
CHANNEL (43%)
SHIPPING DIVISION: PASSAGERER
PR. FORRETNINGSOMRÅDE
Drift og økonomi
Markedsudvikling
Efterspørgslen på både fragt- og passagermarkeder var faldende i det meste af
Nordeuropa i 2012. Dette øgede konkurrencen, som desuden blev intensiveret på
to markeder ved konkurrenters kapacitetsudvidelser.
DFDS transporterede imidlertid 12,5 %
flere lanemeter fragt i 2012, primært som
følge af åbningen af en rute mellem Dover
og Calais i februar. Justeret for denne og
andre ikke-sammenlignelige begivenheder var væksten i fragtmængderne
omkring nul i 2012. Udviklingen var
ujævnt fordelt med en fremgang på 4,6 %
mellem Skandinavien og Østeuropa og
flade eller faldende mængder i de øvrige
markedsområder.
Fælles it-systemer
Implementeringen af it-strategien om
fælles systemer fortsatte i 2012. I juni
blev sammenlægningen af DFDS’ og
Norfolklines datacentre afsluttet. Det
nye fælles passagersystem, Seabook,
blev implementeret på Kanalen i oktober
2012 og i 2013/2014 fortsættes udrulningen til de baltiske ruter og de to resterende passagerruter. Afprøvningen af
den første version af et fælles it-logistiksystem, Velocity, begyndte i december
2012. Systemet forventes at være fuldt
implementeret i Logistics Division ved
udgangen af 2015. Shipping Divisions
fælles fragtsystem, Phoenix, var fuldt ud
implementeret ved udgangen af 2012.
Medarbejdere
Det gennemsnitlige antal ansatte steg
med 2,8 % i 2012 til 5.239, primært som
følge af åbningen af Dover-Calais-ruten og
tilgangen af LD Lines. Antallet af medarbejdere i Älvsborg Ro/ro AB, som var 274
ved udgangen af 2012, er ikke indregnet
i det samlede antal medarbejdere, da
selskabet er et associeret selskab.
Effektiviseringsprojekter
I 2012 var der fortsat fokus på effektivi
sering og forbedring af driften:
DFDS’ seneste undersøgelse af medarbejderes trivsel viste en høj grad af motivation og loyalitet blandt medarbejderne.
Undersøgelsen pegede også på forbedringsmuligheder inden for områder som
personlig udvikling og karriereplanlægning
samt for specifikke afdelinger/selskaber.
12
BALTIC SEA (4%)
CHANNEL (68%)
LOGISTICS DIVISION: FRAGTENHEDER
PR. OMRÅDE
Mennesker og miljø
Antal passagerer steg 15,9 %, ligeledes
primært som følge af åbningen af en rute
mellem Dover og Calais i 2012. Justeret for
denne og andre ikke-sammenlignelige begivenheder var antal passagerer i alt 0,6 %
lavere end i 2011. Væksten i antal passagerer var ulige fordelt med en nedgang på
1,4 % for ruterne i Kattegat og Nordsøen og
en stigning på 5,5 % i Østersøen.
• P
rojekt Light Crossing: De oprindelige
forudsætninger for projektet blev ændret på grund af åbningen af en ny rute
PASSENGER (28%)
NORDEN (13 %)
KONTINENTET (31 %)
LOGISTIK, STORBRITANNIEN (27%)
JERNBANE (8 %)
CONTAINER (21%)
Ledelsens beretning
Afkast af investeret kapital (ROIC) 2012
Investeret
kapital,
DKK mio.
ROIC 1
2012, %
Resultat
forskel vs
ambition 2,
DKK mio.
DFDS Group
8.942
4,5
-492
Shipping Division i alt
8.269
4,9
-422
North Sea
Baltic Sea
Channel
Passenger
4.538
1.312
1.257
1.082
4,1
17,0
-10,8
10,3
-268
92
-261
3
Logistics Division i alt
746
7,2
-21
Nordic Transport
Continental Transport
European Transport
Intermodal
Nordic Contract
170
147
157
187
132
8,0
7,5
15,1
3,7
1,1
-3
-4
8
-12
-12
Ikke-allokerede koncernposter
-73
n.a.
-50
1
2
ROIC beregnet eksklusive særlige poster
DFDS’ ambition er en forrentning på 10%
Mere information om DFDS HR-arbejde
findes på side 52-54 i CR-beretningen.
2014. Skibene vil erstatte to indchartrede
skibe på Nordsøen, som tilbageleveres.
Nyskabende overenskomst
I samarbejde med Dansk Metals Maritime
Afdeling (DMMA) frembragte DFDS en
nyskabelse i den danske overenskomstmodel ved indførelsen af en social fond
for uarbejdsdygtige medarbejdere. Oprettelsen af fonden blev desuden støttet af
Lauritzen Fonden.
Den britiske konkurrencemyndighed,
Competition Commission, offentliggjorde den 19. februar 2013 en foreløbig
afgørelse om Eurotunnels køb af aktiver
fra SeaFrances konkursbo. Afgørelsens
konklusion er, at Eurotunnel skal ophøre
med at drive færgeruten Dover-Calais og
afhænde eller udchartre de erhvervede
aktiver. Efter en høringsperiode offentliggøres konkurrencemyndighedens endelige
afgørelse den 14. april 2013.
Miljømål nået
DFDS arbejder målrettet på at mindske
miljøpåvirkningen fra skibenes emissioner. Målet om en sænkning af emission af
CO2 over fem år med i alt 10 %, opstillet
i 2007, blev nået i 2012 på grundlag af
et omfattende program for bunkerbesparelser. Det nye mål er en reduktion på
yderligere 5 % over de næste fem år. Mere
information om DFDS’ indsats for miljøet
findes på side 54-57 i CR-beretningen.
Væsentlige begivenheder
efter 2012
I februar 2013 indgik DFDS to nybygningskontrakter for to fragtskibe med
et tysk værft som led i en udvidelse af
DFDS’ samarbejde med det danske og
tyske forsvar. Samarbejdet vedrører levering af skibskapacitet til forsvarets transportopgaver (ARK-projektet). Nybygningerne (ro-ro) har hver en fragtkapacitet
på 3.000 lanemeter og forventes leveret i
henholdsvis 4. kvartal 2013 og 1. kvartal
Beredskab for tilpasninger
DFDS har udviklet beredskabsplaner for
tilpasning af aktiviteter i tilfælde af væsentlig nedgang i efterspørgslen i 2013.
Planerne omfatter blandt andet anvendelse af tonnage, herunder salg af tonnage,
lukning af ruter, tilpasning af organisationen og omkostningsbesparelser.
Økonomiske mål
Forrentningen af den investerede kapital
(ROIC), inklusive særlige poster, var 3,4 %
i 2012 mod 9,0 % i 2011. Beregnet eksklusive særlige poster var forrentningen
4,5 % i 2012 mod 8,1 % i 2011.
DFDS’ ambition er en forrentning på minimum 10 % på nye investeringer og den
samlede kapital. DFDS’ kapitalomkostning blev primo 2013 beregnet til 6,0 %.
Forrentningen før særlige poster i Logistics Division var højere end kapitalomkostningen, men lavere end ambitionen,
i 2012. Shipping Divisions forrentning
blev reduceret af kapacitetsforøgelsen i
fragtmarkedet mellem Sverige og England
samt af åbningen af en ny rute mellem
Dover og Calais. For at nå en forrentning
på niveau med ambitionen er det således
først og fremmest Shipping Divisions forrentning, der skal forbedres.
Inden for Shipping Division er forrentningen ikke tilfredsstillende i forretningsområderne North Sea og Channel, der
begge er negativt påvirket af strukturel
overkapacitet. Opnåelse af et tilfredsstillende forrentningsniveau forudsætter dels
strukturelle ændringer, dels markedsvækst.
Forretningsmodel, aktiver
og kapitalintensitet
Forretningsmodel spænder over
høj og lav kapitalintensitet
DFDS’ forretningsmodel kombinerer
shipping, spedition og logistik, hvilket
indebærer forskellig kapitalintensitet
i forretningsområderne, højest i shipping
og lavest i spedition/logistik. Omsætningshastigheden af den investerede kapital
var således 0,9 gange i Shipping Division
i 2012 og 5,0 gange i Logistics Division.
Forskellen i kapitalintensitet mellem
divisionerne skyldes blandt andet en høj
13
Ledelsens beretning
Flådeoversigt og nøgletal 2012
Containerog sideportsskibe
Ejerandel af
skibe, %
Gennemsnitsalder af ejet
tonnage, år
Skibe i alt
Ro-ro-skibe
Ro-pax-skibe
Passagerskibe
DFDS Koncernen
51
25
16
5
5
-
-
Shipping Division 1
North Sea
Baltic Sea
Channel
Passenger
France & Mediterranean
41
19
9
8
5
1
21
19
2
1
16
1
7
8
1
-
4
4
-
-
68
63
78
50
100
0
9
15
5
19
-
Logistics Division
Intermodal
Nordic Contract
5
1
4
-
-
-
5
1
4
60
0
75
12
Udchartrede skibe
Nybygninger 2
3
2
2
2
-
13
-
-
100
100
18
-
1
2
3
I sammentællingen er ét ro-pax-skib, delt mellem North Sea og Passenger, elimineret
Til levering i 2013/14
Udchartret på finance lease
Resultatforventning 2013 pr. division
Division
Omsætningsvækst
Driftsresultat (EBITDA) før
særlige poster, DKK mio.
Shipping Division
Ca. 8%
1.000 -1.200
Omsætningsvækst primært drevet af helårseffekt af åbningen
af Dover-Calais og tilgangen af LD Lines i 2012
Logistics Division
Ca. 0%
150
Omsætningsvækst i speditions- og logistikaktiviteter forventes
at opveje lavere omsætning fra papirlogistik
Ikke-fordelte poster
n.a.
-100
DFDS Koncernen i alt
Ca. 5%
Ca. 1.050-1.250
Kommentar
ejerandel af aktiver i Shipping Division,
primært skibe og havneterminaler, betinget af specialiseringen af disse aktiver og
en lang levetid. Levetiden for ro-ro-baseret
fragt- og passagertonnage er således 2535 år og løbetiden for havneterminalers
lejeaftaler er typisk omkring 25-30 år.
Ro-ro-baseret tonnage, og særligt passagerskibe, målrettes i forhold til specifikke krav vedrørende fordeling mellem
passager- og fragtkapacitet, konfiguration
af passagerområder, lasteevne til særlig
tung last, hængedæk til biler, sejlhastighed
og ramper, herunder krav til hastighed
af lastning/losning. Spedition og logistik
er mindre kapitalintensivt end shipping,
idet der anvendes mere standardiserede
aktiver som containere og trailere.
På grund af den varierende kapitalintensitet er der forskel i kravene til EBIT-margin
blandt forretningsområderne for at nå
ambitionen om en forrentning af den investerede kapital på 10 %. I Shipping Division overstiger kravene til EBIT-margin for
det meste 10 %, mens kravene i Logistics
Division er minimum omkring to procent.
14
Sammensætning af investeret kapital
Den investerede kapital blev reduceret
med 6,5 % i 2012, idet afskrivninger og
salg af aktiver oversteg investeringerne.
Kapitalen blev derudover reduceret af
en tilbagebetaling på DKK 560 mio. af
forudbetalinger som følge af ophævelsen
af to nybygningskontrakter.
Ved udgangen af 2012 udgjorde DFDS’
samlede investerede kapital DKK 8.942
mio., hvoraf 81 % bestod af skibe.
Havneterminaler, grunde og bygninger
udgjorde 8 %. Fordelt på divisioner
udgjorde Shipping Divisions kapital
DKK 8.269 mio., svarende til 92 % af
Koncernens samlede kapital, og Logistics Divisions kapital udgjorde DKK
746 mio. eller 8 %.
Investeringer i 2012 og fremadrettede
investeringsbehov
De samlede investeringer udgjorde DKK
320 mio. i 2012 opgjort eksklusive ovennævnte tilbagebetaling. Inklusive tilbagebetalingen udgjorde investeringerne en
positiv pengestrøm på på DKK 239 mio.
Ledelsens beretning
INVESTERET KAPITAL (NETTO-AKTIVER)
2012, DKK MIO.
(%)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
• L ovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse: http://www.dfdsgroup.
com/about/governance
• DFDS’ vedtægter, http://www.dfdsgroup.
com/about/governance/articles
• Materialer fra DFDS’ seneste generalforsamling, http://www.dfdsgroup.com/
investors/annualgeneralmeeting/
previousagm
• Aflønningspolitik, http://www.dfdsgroup.com/about/governance/
remunerationpolicy/
• Ligestillingspolitik, http://www.dfdsgroup.com/about/governance/
0
ØVRIGE AKTIVER
SKIBE
LASTBÆRENDE MATERIEL
TERMINALER, GRUNDE OG BYGNINGER
ANDRE IMMATERIALLE AKTIVER
GOODWILL
Samfundsansvar (CR: Corporate
Responsibility)
DFDS’ arbejde med samfundsansvar skal
medvirke til at skabe værdi for vores interessenter og bidrage til, at DFDS er deres
foretrukne samarbejdspartner.
NETTO-ARBEJDSKAPITAL
I februar 2013 blev der indgået to nybygningskontrakter med en samlet kontraktsum på DKK 670 mio., hvoraf DKK 559
mio. forventes afholdt i 2013 og den
resterende del i 2014. Som en del af afprøvningen af ny teknologi til anvendelse
for overgangen til brug af bunkerolie med
et svovlindhold på højst 0,1 % i 2015
investeres DKK 100 mio. i scrubbers til
tre fragtskibe. Herudover forventes investeringer på DKK 275 mio. vedrørende
vedligeholdelse af skibe, fornyelse af lastbærende materiel og IT-systemudvikling.
Således forventes investeringer i 2013
på omkring DKK 950 mio.
I årene 2014-2015 planlægges vedligeholdelsesinvesteringer på omkring DKK
200 mio. pr. år. Herudover overvejes på
nuværende tidspunkt yderligere investeringer i scrubbere og udvidelse af
skibskapaciteten.
Selskabsledelse – Corporate
Governance
DFDS A/S er underlagt dansk lov og
noteret på NASDAQ OMX København.
Virksomhedsledelse i DFDS er baseret
på dansk lovgivning og regulativer, herunder den danske selskabslov, reglerne
for noterede selskaber på NASDAQ OMX
København, de danske anbefalinger for
god selskabsledelse samt selskabets
vedtægter og andre relevante regler.
Information om selskabsledelse i DFDS
er tilgængelig på www.dfdsgroup.com:
Arbejdet med samfundsansvar er forankret
i virksomheden gennem Komitéen for samfundsansvar (CR Committee), der udstikker
rammerne for arbejdet med samfundsansvar med reference til koncernledelsen.
DFDS CR-beretning findes på side 42-61
i denne årsrapport. Beretningen er endvidere tilgængelig som et separat dokument på http://www.dfdsgroup.com/about/
crreport/. Beretningen omfatter politikker,
programmer og resultater af arbejdet med
samfundsansvar.
Resultatet for 2013 forventes at blive på
niveau med eller lidt bedre end i 2012.
Resultatet vil fortsat være tynget af strukturel overkapacitet, dels på fragtmarkedet
mellem Sverige og Storbritannien, dels på
Kanalen.
I Shipping Division forventes en stigning
på omkring 10 % i driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster.
Fremgangen er bredt funderet og i højere
grad baseret på mere effektiv drift og akti
vitetsændringer end på markedsvækst.
Som følge af den fortsat hårde konkurrence
situation på Kanalen forventes DoverCalais-ruten også i 2013 at generere et
betydeligt underskud.
I Logistics Division forventes en fremgang
på omkring 7 % i driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster,
inklusive forventede omkostninger til
oplægning af et sideportsskib.
Den økonomiske situation i EU-området
blev stabiliseret i løbet af 2012, men det
skønnes, at der fortsat er risiko for fornyet
ustabilitet, hvilket udgør en risiko for den
økonomiske vækst og dermed efterspørgselsniveauet. Herudover udgør stigninger
i olieprisen og valutakursændringer
risici – på side 36-37 er redegjort nærmere for finansielle risici.
På denne baggrund forventes udviklingen
i Koncernens hovedtal i 2013 at blive
som følger:
Sikkerhed
Sikkerhed for passagerer, besætningsmedlemmer og gods samt sikring af skibe og
havneanlæg har højeste prioritet for DFDS.
• O
msætning: Forventes at stige med
omkring 5 % drevet af helårseffekten
af tilgangen af LD Lines og opstarten
af Dover-Calais-ruten i 2012
Sikkerhedsarbejdet reguleres af internationale og nationale regelsæt samt af de
målsætninger og krav, som DFDS derudover opstiller. I henhold til ISM (International Safety Management) rapporteres
samtlige sikkerhedstiltag og -forhold
løbende til samtlige skibe, ligesom alle
skibe indrapporterer hændelser om bord.
• EBITDA
før særlige poster: Forventes
at blive DKK 1.050-1.250 mio. (2012:
DKK 1.092 mio.). Den forventede
udvikling pr. division er vist på side 14
Der var ingen væsentlige sikkerheds
hændelser i 2012.
• S
ærlige poster: Som udgangspunkt
forventes ingen særlige poster (2012:
Netto-omkostning på DKK 124 mio.)
I beretningen om samfundsansvar rede
gøres på side 47-50 for DFDS’ sikkerhedsog sikringsarbejde.
Resultatforventning 2013
Som helhed forventes ingen eller begrænset vækst i efterspørgslen efter transport
af fragt og passagerer samt logistikydelser i 2013.
• O
rdinære af- og nedskrivninger samt
netto-omkostningen til finansiering
forventes at blive på niveau med 2012
• Investeringer: De samlede investeringer forventes at udgøre omkring DKK
950 mio. i 2013. Heraf udgør DKK 560
mio. investering i to nybygninger (roro-fragtskibe). Investering i scrubbers
for tre skibe forventes at udgøre DKK
100 mio. Dertil kommer en investering på DKK 275 mio. i vedligehold af
aktiver, herunder dokning af skibe og
fornyelse af lastbærende materiel.
15
Customer focus initiative
Customer focus initiative (CFI)
Kundetilfredshed og stigende toplinje går
hånd i hånd
Igennem de sidste år har DFDS med succes
gennemført en række projekter, der har
fokuseret på at forbedre effektiviteten og
reducere omkostninger i forretningsområder. Der har derfor ikke været samme fokus
på forbedring af kundetilfredsheden og
toplinjen, særligt inden for fragtområdet.
I dag er en stor del af den bedste
kundeservice i DFDS baseret på stærke
lokale relationer og initiativer. Vi vil nu
kopiere de mest overbevisende lokale
initiativer og styrker og brede dem ud
på tværs af virksomheden for at sikre en
mere ensartet og struktureret tilgang til
kundeservice. Vi ønsker også at opnå en
mere ensartet kundeoplevelse.
DFDS’ Customer Focus Initiative (CFI)
blev søsat i marts 2012, hvor vi lagde
ud med at spørge vores kunder direkte:
• Hvad ser de på, når de vælger
leverandør?
• Hvad er deres behov, og hvordan
opfylder vi disse behov?
• Hvad betinger deres tilfredshed
og loyalitet?
Vi gennemførte 50 personinterviews i
15 lande og sendte et online-spørgeskema til mere end 3.000 kunder pr. e-mail.
Resultaterne af kundeundersøgelsen
viste, at DFDS leverer service på et højt
niveau. Vi bliver opfattet som en stærk
kvalitetsvirksomhed, der leverer pålidelige serviceydelser og har effektive key
account managers med et godt forhold
til kunderne. Der er enkelte områder,
hvor vi skal gøre mere for at indfri
kundernes forventninger: vi skal være
bedre til at orientere om ændringer,
organisationen bag de kundeansvarlige
medarbejdere skal være mere gennemsigtig for kunden, vores ekspertise skal
bruges til at levere løsninger, der rækker
ud over status quo, og vi skal fortsætte
med at fokusere på pålidelighed. Kundernes svar blev sammenfattet i DFDS
Guiding Star, der består af fem centrale
elementer, som vi stræber efter.
1. Bedste pålidelighed og fartplan:
a. Levering til tiden er afgørende for
vores logistik- og shippingkunder,
uanset om det drejer sig om afhentning af varer på en fabrik, transport
af varer til søs eller levering til det
endelige bestemmelsessted
b. Hyppige afgange og fleksibilitet
har ligeledes stor betydning for
kunderne
2. Nem at arbejde med:
a. Gennemsigtige kontaktflader i organisationen for kunder for at forenkle
kommunikation
b. Klare holdstrukturer og holdindsats
for at støtte kunder
c. Enkle og præcise kundeprocesser,
f.eks. i forbindelse med booking
3. Hurtig kommunikation, når det
er vigtigt:
a. Hurtig besked, f.eks. om forsinkelser,
til kunder er vigtigt. Klarlæg, hvad
der er vigtigt for kunderne og hvilke
kommunikationsmidler, der bedst
dækker deres behov
4. Beslutningsdygtige ansatte med
en “det-klarer-vi” holdning:
a. Kundeservice udført af velinformerede, beslutningsdygtige og motiverede medarbejdere
b. Service- og handlingsorienteret mentalitet skal altid være tilstede i DFDS
5. Vi leverer løsninger til dig:
a. Aktiv levering af serviceydelser
baseret på en grundig forståelse af
kundens behov
b. Tilbyde kunder nye løsninger lige
fra daglige operationelle justeringer
til udnyttelse af hele viften af DFDS’
tjenesteydelser og netværk til at
optimere en kundes aktiviteter.
Afprøvningen af elementerne i DFDS
Guiding Star begyndte i juni 2012 i fire
centrale lokationer i begge divisioner.
Med aktiv deltagelse af medarbejdere
og kunder, blev CFI-programmet videreudviklet og udbredt til yderligere seks
lokationer i løbet af året. Vi er stadig i
en tidlig fase af kundefokusprojektet,
men det forventes, at CFI vil være på
plads i mere end 80 % af fragtorganisationen ved udgangen af 2013.
Initiativet er målrettet til at opnå en væsentlig forbedring af kundetilfredsheden
og forventes at generere langsigtede økonomiske fordele i form af lavere afgang af
kunder, øget salg til eksisterende kunder
og større mulighed for at tiltrække nye
kunder. Opnåelse af mærkbare økonomiske fordele kræver dog, at vi klart skiller
os ud fra vores konkurrenter. Vi forventer
at opleve en vis økonomisk effekt af
forbedret kundeservice i 2013.
Selv om en stor del af CFI fokuserer på
fragt, så er fokus på kundetilfredshed
i passageraktiviteterne også blevet
skærpet for at gå fra ’rigtig god’ til
’fremragende’.
For at følge op på udviklingen vil DFDS
begynde at rapportere nøgletal om
kundetilfredshed i 2013. Vi vil bruge to
værktøjer til at måle den løbende indsats
og forbedringer: Customer Satisfaction
(CSAT)1 og Net Promoter Score (NPS)2.
Begge er udbredte måleværktøjer, der
anvendes på tværs af mange brancher til
at måle kundetilfredshed, hvilket tillige
gør benchmarking nemmere.
Det er vores mål at give kunderne den
bedste oplevelse og service med DFDS.
For os er kundefokus en langsigtet, kontinuerlig proces uden slutdato. Dag for dag
vil vi gøre vort bedste for at blive bedre
til at tilfredsstille vores kunder og blive
deres foretrukne leverandør.
CSAT spørger kunderne: “Hvordan er din overordnede bedømmelse af DFDS’ resultater, produkter og serviceydelser?” Bedømmes på en 10-punktsskala
(1-Slet ikke tilfreds; 10-Fuldkommen tilfreds).
2
NPS spørger kunderne “Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale DFDS til forretningspartnere/-forbindelser eller bekendte?”. Bedømmes på en 10-punktsskala
(1-Slet ikke sandsynligt; 10-Ekstremt sandsynligt). NPS er en samlet score, der trækker andelen af de utilfredse (dem, der gav fra 1 til 6 point) fra procentdelen
af de meget tilfredse (dem, der gav fra 9 til 10 point). Net Promoter Score er et registreret varemærke, som tilhører Fred Reichheld, Satmetrix, og Bain & Co.
1
16
Customer focus initiative
DFDS GUIDING STAR
Superior reliability
and schedule
We bring
you solutions
Empowered people with
“can-do” attitude
Easy to
work with
Fast communication
when it matters
CFI udrulningsplan
• Et firemåneders program, styres af den lokale ledelse, til at skræddersy
det overordnede CFI program til lokale kundeforhold og resultater
• Tværgående teams under hver af Guiding Star-initiativerne
• Åbne stormøder og træning i indlevelse i kundens mentalitet, roller og
ansvarsområder; kundemøder for at få feedback og opbygge relationer;
og deling af bedste praksis med andre lokaliteter
• Detaljeret kunde-feedback undersøgelse holdes op mod bundlinjeresultater.
17
We care We
customers w
We listen be
decisions W
we say we’
see a proble
We learn, de
improve e
18
e serve our
with passion
efore making
We do what
’ll do If we
em, we fix it
evelop, and
every day
19
Shipping Division
Shipping Division
2012 var præget af lavere efterspørgsel
og øget konkurrence i North Sea og Channel
– udsigten for 2013 er stabil, men udfordrende
FORRETNINGSOMRÅDEr
North Sea
Baltic Sea
Channel
Passenger
France &
Mediterranean
Andel af
Shipping
Divisions
omsætning
2012
41 %
18 %
17 %
22 %
1 %
Ruter
• Gøteborg-Brevik/
Immingham
• Gøteborg-Tilbury
• Gøteborg-Brevik/Gent
• Esbjerg-Immingham
• Esbjerg-Harwich
• Cuxhaven-Immingham
• Vlaardingen-Felixstowe
• Vlaardingen-Immingham
• Rosyth-Zeebrugge
• Fredericia-Aarhus/
København/Klaipeda
• Kiel-Klaipeda
• Karlshamn-Klaipeda
• Sassnitz-Klaipeda
• Kiel-Karlshamn/
Sankt Petersborg
• Kapellskär-Paldiski
• Ust-Luga-Kiel
• Dover-Dunkerque
• København-Oslo
• Marseille-Tunis*
• Dover-Calais
• Amsterdam-Newcastle
• Portsmouth-Le Havre* • Esbjerg-Harwich
• Dieppe-Newhaven*
Skibe
• 19 ro-ro
• 1 ro-pax
• 2 ro-ro
• 7 ro-pax
• 3 short-sea færger
• 5 ro-pax
• 1 ro-pax
• 4 passagerskibe
• 1 ro-ro
Havneterminaler
• Gøteborg
• Esbjerg
• Vlaardingen
• Immingham
• n.a.
• Dunkerque
• København
• n.a.
Kundesegmenter
• Speditionsvirksomheder
• Vognmænd
• Producenter af tungt
industrigods (motorkøretøjer, papir, stål,
kemikalier)
• Vognmænd
• Producenter af tungt
industrigods (motor
køretøjer, skovprodukter,
metaller)
• Vognmænd
• Bilpassagerer
• Busselskaber
• Mini Cruise
• Bilpassagerer
• Konferencer
• Vognmænd
• Vognmænd
Primære
markedsområder
• Danmark
• Sverige
• Norge
• Tyskland
• Beneluxlandene
• Storbritannien
• Rusland
• Tyskland
• Sverige
• Danmark
• Beneluxlandene
• De baltiske lande
• Storbritannien
• Kontinentet
• Danmark
• Sverige
• Norge
• Storbritannien
• Beneluxlandene
• Tyskland
• Oversøiske markeder
• Tunesien
• Frankrig
Hovedkonkurrenter
• Cobelfret
• P&O Ferries
• Stena Line
• North Sea RoRo
• Road and rail transport
• Stena Line
• Tallink
• TransRussiaExpress
• Transfennica
• Road and rail transport
• Eurotunnel
• P&O Ferries
• Brittany Ferries
• Color Line
• P&O Ferries
• Stena Line
• Airlines
• IGM Container Lines
* Fra 25. september 2012
22
Shipping Division
Shipping Division driver DFDS’ rute
netværk fordelt på fem forretnings
områder: North Sea, Baltic Sea, Channel,
Passenger og France & Mediterranean.
Divisionsledelse
Divisionsansvarlig:
• Peder Gellert Pedersen, Executive Vice
President, Shipping Division
Forretningsområdeansvarlige:
• Kell Robdrup, North Sea
• Anders Refsgaard, Baltic Sea
• Carsten Jensen, Channel
• Brian Thorsted Hansen, Passenger
• Peder Gellert Pedersen, France &
Mediterranean (midlertidig)
Markedsoversigt
Det nordeuropæiske transportmarked
var i 2012 påvirket af den økonomiske
afmatning i de fleste regioner og i mange
industrisektorer.
Efter en langsom start på året steg
fragtmængderne i det baltiske område i
2. og 3. kvartal. I Nordsø-regionen forblev
mængderne under niveauet i 2011
gennem hele året på de fleste områder.
Fragtmængderne på Channel (Dover
Strait) steg med 1,7 %, men var lavere i
færgemarkedet, idet en del af mængderne
fra SeaFrance blev overtaget af Kanaltunnelen.
DFDS’ aktiviteter var desuden påvirket
af kapacitetsforøgelser på to vigtige
markedsområder i 2012. En konkurrent åbnede en rute mellem Sverige og
Storbritannien i januar, hvilket medførte
en kapacitetsstigning på omkring 30 % på
dette marked. På Kanalen øgede Eurotunnel, via et datterselskab, færgekapaciteten fra august måned ved indsættelse af
to skibe i august og yderligere et skib i
november.
Passagermængden var generelt stabil i
Østersøområdet og på de skandinaviske
markeder, mens mængderne mellem
Storbritannien og Kontinentet svækkedes
af recession på disse markeder.
Fragtmængderne i Østersøområdet
forventes i 2013 at forblive på niveau
med 2012. Der forventes beskeden vækst
i fragtmængderne i Nordsøregionen og
på Kanalen. Endvidere forventes det,
at fragtmarkederne generelt vil være
meget konkurrenceprægede i 2013, da
fragtkapaciteten til stadighed overstiger
efterspørgslen. Passagermarkederne
forventes at være rimeligt stabile i 2013,
dog med stigende pres på billetpriser og
priser på salg om bord.
Netværk udvidet i 2012
DFDS’ netværk forbinder Europa via kombinationen af shipping og logistikydelser
i henholdsvis DFDS Seaways og DFDS
Logistics. Divisionerne samarbejder om at
skaffe kunderne omkostningseffektive og
innovative forsyningskædeløsninger.
Netværket blev udvidet i 2012 med
den endelige erhvervelse af 65 % af en
havneterminal i Gøteborg, Älvsborg Ro/
ro AB. Terminalen leverer serviceydelser
til DFDS’ tre ruter ud af Gøteborg og til
tredjepartskunder.
Yderligere ekspansion blev opnået
gennem erhvervelsen af LD Lines i et
joint venture med LDA, hvor DFDS har
en kontrollerende aktiepost på 82 %. To
ruter blev tilføjet på den vestlige del af
Kanalen, Dieppe-Newhaven og Le HavrePortsmouth, og én rute i Middelhavet,
Marseille-Tunis.
Alt i alt omfatter netværket mere end
500 ugentlige skibsafgange, strategisk
placerede havneterminaler, et integreret
jernbanenet, der forbinder shipping og
logistiknetværkene, og it-løsninger, der
understøtter netværksoptimering og effektivitet. Netværket dækker 20 lande.
Strategiske prioriteter og opfølgning
De vigtigste strategiske prioriteter for
2012 har været:
• F
orretningsudvikling Baltic Sea: Driften
af to nye ruter, der blev indviet i 2011,
blev konsolideret i 2012 og PaldiskiKapellskär oversteg forventningerne.
Resultaterne for Ust-Luga-Kiel har
været længere om at udvikle sig, og
muligheden for fælles drift med den
anden rute mellem Rusland og Tyskland overvejes. Den øgede kapacitet på
andre ruter blev udnyttet i tilfredsstillende omfang i 2012.
• Tilpasning til markedsnedgang på
North Sea: Udfordringen i 2012 var,
udover generelt lavere mængder, den
øgede fragtkapacitet mellem Sverige
og Storbritannien. På denne korridor lykkedes det DFDS at bibeholde
hovedparten af kunderne på grund af
blandt andet højere frekvens og kundeservice. Kapacitet og omkostninger
blev reduceret via en omrokering af
tonnage mellem Gøteborg-Immingham
og Gøteborg-Gent, og ved at skifte flag
på flere skibe.
• P
roject Light Crossing, Channel: Implementeringen og forudsætningerne for
dette forbedringsprojekt, der oprindelig
var rettet mod Dover-Dunkerque-ruten,
blev ændret af åbningen af ruten mellem Dover og Calais i februar. Omkring
25 % af indtjeningsmålet på DKK 75
mio. blev opnået i 2012.
• Ejerskabsandel af fragtskibe: Ejerskabsandelen forblev på omkring
60 % i 2012.
De vigtigste strategiske prioriteter for
2013 er at:
• O
pnå konkrete fordele af Costumer
Focus Initiative (CFI), se side 16 for
en præsentation af projektet
• Gennemføre beredskabsinitiativer som
nødvendigt i forhold til udviklingen
i markedsforholdene
• Analysere og vurdere Channels forretningsstruktur på baggrund af den
britiske konkurrencemyndigheds
endelige afgørelse den 14. april 2013
om konkurrenceforholdene på Kanalen
• Integrere LD Lines’ ruter og drift
• Vurdere flådestrategien, inklusive
fremtidige investeringer.
Aktivitetsudvikling pr.
forretningsområde
North Sea
Væsentlige begivenheder i 2012:
• Markedskapacitet Sverige-Storbritannien øget 30 % af ny konkurrent i januar
• Recession reducerede efterspørgsel
Storbritannien-Kontinentet
• EBIT reduceret med 57 %
Driftsresultatet (EBIT) blev kraftigt påvirket af lavere mængder på centrale ruter
som følge af recessionen på vigtige markeder og en kapacitetsforøgelse på 30 %
på Sverige-Storbritannien-korridoren som
følge af en konkurrents indsættelse af
to nye skibe i januar. Kombinationen af
generelt lavere efterspørgsel på SverigeStorbritannien-markedet og en reduceret
markedsandel afledt af øget kapacitet
resulterede i et fald i EBIT svarende til ca.
40 % af den samlede nedgang i forretningsenhedens EBIT for 2012.
Mængderne på Gøteborg-Gent steg svagt
understøttet af et øget aktivitetsniveau
hos bilproducenter, selv om ruteresultatet
blev påvirket af højere bunkeromkostninger som følge af en tonnage-omrokering.
Lavere aktivitetsniveauer i papirindustrien betød en nedgang i mængder på
Gøteborg-Tilbury.
23
Shipping Division
Shipping Division
2012
DKK mio.
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
1.735
2.042
2.232
2.006
93
253
472
0
0
-140
-47
-2,7
0
-47
8.821
0
2
-146
109
5,3
-4
105
8.780
-2,6
5.912
819
5,2
5.945
1.334
Nettoomsætning
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA)
og særlige poster
Resultatandele i associerede
virksomheder
Avance ved salg af langfristede aktiver
Af- og nedskrivninger
Driftsmarginal (EBIT), %
Driftsresultat efter særlige poster (EBIT)
Afkast af investeret kapital efter
special items (ROIC) p.a., %
Lanemeter, '000
Passagerer, '000
De fire ruter mellem Kontinentet og
Storbritannien blev negativt påvirket af
kombinationen af lavere mængder og pres
på raterne, herunder forandringer i fragtmikset. Tabet af en betydelig automobillogistikkontrakt på Cuxhaven-Immingham
i 2011 havde også en negativ indvirkning
i 2012 på trods af en reduktion på 35 %
af rutens kapacitet.
Derudover blev resultaterne for havneterminalerne i Immingham og Vlaardingen
påvirket af ruternes lavere mængder,
da terminalerne hovedsaglig betjener
egne ruter.
Mængderne forventes i 2013 at være på
niveau med 2012, om end mængderne
mellem Danmark og Storbritannien
påvirkes af lavere industriproduktion i
Danmark og øget konkurrence fra østeuropæiske vognmænd. Der er allerede
gennemført tiltag til at imødegå det
lavere mængdeniveau. Der er fjernet et
skib fra Gøteborg - Tilbury, og en omstruktureringsplan for Cuxhaven-Immingham
er udviklet. Der forventes også driftsforbedringer på de andre kontinentale ruter,
herunder genforhandling af eksterne
havneaftaler.
Baltic Sea
Væsentlige begivenheder 2012:
• Russiske vognmænd flyttede fragtmængder fra søs til lands
• Efterspørgsel understøttet af russisk
og svensk økonomi
• EBIT på niveau med 2011
Mængdevæksten fortsatte på de centrale
ruter i 2012, særligt mellem Sverige og
Litauen, understøttet af høj efterspørgsel fra
den russiske økonomi og fra Sverige. Væksten var mere afdæmpet mellem Tyskland
24
2011
4. KVT. HELE ÅRET
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
8.015
1.704
2.025
2.160
1.909
7.798
174
992
150
429
533
304
1.416
2
-1
-143
330
14,8
-2
328
8.569
2
0
-152
24
1,2
-37
-13
8.360
4
1
-581
416
5,2
-43
373
8.629
0
0
-146
4
0,2
54
58
9.231
0
1
-145
285
14,2
69
354
8.881
0
9
-138
404
18,9
-11
393
8.881
0
5
-155
154
7,9
20
174
8.904
0
15
-584
847
10,9
133
980
9.018
15,3
6.194
1.866
-0,6
6.573
1.113
4,3
24.624
5.132
-1,0
5.358
718
12,3
5.350
1.153
16,8
5.360
1.613
14,8
5.828
943
10,2
21.896
4.427
og Litauen, da restriktionerne på vognmandslicenser til russiske vognmænd blev
lettet i løbet af året. Det medførte flytning
af fragtmængder fra sø til land. Rateniveauet var for det meste robust gennem året.
Der var en mindre negativ påvirkning fra
helårseffekten af ruteændringer foretaget
i 2011, idet de nye ruter Ust-Luga-Kiel og
Paldiski-Kapellskär ikke fuldt ud opvejede effekten af udløbet af charteraftalen
på Ystad-Swinoujscie i oktober 2011.
Der var en betydelig negativ helårseffekt af udløbet af jernbanekontrakten
på Sassnitz-Klaipeda.
Fragtmængderne forventes at være
på samme niveau i 2013 som i 2012.
Mængderne kan påvirkes af ændringer i russiske vognmænds fordeling af
mængder mellem land og sø afhængig af
udbuddet af polske vognmandslicenser.
Mens udviklingen af Paldiski-Kapellskärruten er tilfredsstillende, går udviklingen
af Ust-Luga-Kiel-ruten langsommere end
forventet. Mulighederne for en mere effektiv driftsmodel for de to ruter mellem
Tyskland og Rusland overvejes derfor.
Channel
• Negativ effekt af åbning af ny
Dover-Calais-rute
• Tilgang af to ruter på vestlig
del af Kanalen
• EBIT reduceret med DKK 141 mio.
Driftsresultatet blev betydeligt påvirket
af indvielsen af en ny rute mellem Dover
og Calais i februar, men også af tilgangen af to nye ruter, Dieppe-Newhaven
og Le Havre-Portsmouth, i slutningen af
september 2012. De sidste to ruter var
tidligere en del af LD Lines.
4. KVT. HELE ÅRET
Dover-Calais-ruten blev åbnet i februar
som erstatning for den kapacitet, der blev
taget ud af markedet i november 2011,
da SeaFrance ophørte al sejlads, efter
virksomheden var blevet erklæret konkurs. Ruten blev åbnet med ét skib. Yderligere ét skib blev sat ind på ruten i april,
men blev erstattet af et andet i november
på grund af tekniske problemer.
I mellemtiden fik Eurotunnel uventet
lov til at overtage SeaFrances tidligere
aktiver, herunder tre skibe. Gennem et
nyt datterselskab under Eurotunnel,
MyFerryLink, blev to af disse skibe taget
i brug mellem Dover og Calais i august,
og et tredje skib blev indsat i november.
Den britiske konkurrencemyndighed,
Competition Commission, forventes at
offentliggøre en endelig afgørelse om
Eurotunnels handel den 14. april 2013.
En foreløbig afgørelse offentliggjort
den 19. februar 2013 konkluderer, at
Eurotunnel skulle ophøre med at drive
færgeruten Dover-Calais og sælge eller
udchartre de erhvervede aktiver.
Resultatforventningerne til Dover-Calaisruten blev ikke indfriet i 2012. Det var
vanskeligere end forventet at trænge
ind på fragtmarkedet med kun ét skib
i begyndelsen, da rutens frekvens ikke
var konkurrencedygtig. Endvidere blev
rutens pålidelighed ikke tilfredsstillende
før november, hvor et mere pålideligt skib
blev indsat. Den forestående afgørelse om
lovligheden af Eurotunnels entré på færgemarkedet medførte desuden usikkerhed
blandt fragtkunder i forhold til indgåelse
af længere kontrakter. Dertil kom effekten
af tilgangen af yderligere kapacitet i
færgemarkedet.
25
Shipping Division
Shipping Division
2012
DKK mio.
2011
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
North Sea
Omsætning
EBIT før særlige poster
Investeret kapital
ROIC før særlige poster p.a., %
Lanemeter fragt, '000
843
58
4.646
5,0
2.482
828
41
4.425
3,7
2.411
797
37
4.561
3,2
2.428
807
49
4.538
4,4
2.474
Baltic Sea
Omsætning
Investeret kapital
Passagerer, '000
321
31
1.348
9,2
808
66
373
56
1.349
16,6
884
87
395
93
1.340
27,8
897
104
Irish Sea
Omsætning
Investeret kapital
0
0
-18
n.a.
0
0
-3
n.a.
Channel
Omsætning
Investeret kapital
Passagerer, '000
237
-39
1.146
-13,6
2.480
501
Omsætning
Investeret kapital
Passenger
Omsætning
Investeret kapital
Passagerer, '000
Omsætning
1
4. KVT. HELE ÅRET
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
3.275
185
4.559
4,1
9.795
878
95
4.688
8,1
2.650
910
132
4.447
10,7
2.637
854
109
4.732
8,4
2.631
873
96
4.622
7,8
2.589
3.515
432
4.697
8,6
10.507
333
48
1.312
14,6
845
69
1.422
228
1.343
17,0
3.434
326
299
39
1.203
13,0
840
87
344
66
1.434
16,7
832
122
374
87
1.521
20,9
859
151
348
33
1.364
9,1
908
89
1.365
225
1.334
15,8
3.439
449
0
0
-3
n.a.
0
4
-1
n.a.
0
4
-1
n.a.
21
-23
196
-46,9
0
7
265
9,6
0
0
58
0,0
0
18
-17
-35,3
21
2
231
1,0
321
-45
1.123
-16,0
2.500
879
442
49
1.338
14,6
2.716
1.334
386
-97
1.257
-30,9
3.039
735
1.386
-132
1.223
-10,8
10.735
3.449
181
-23
1.278
-7,2
1.716
383
240
7
1.239
2,0
1.750
647
301
45
1.259
13,1
1.739
1.029
239
-20
1.185
-6,3
2.184
543
961
9
1.245
0,7
7.389
2.602
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
1
-1
5,0
n.a.
3
31
-2
-16,0
n.a.
50
32
-3
-8,0
n.a.
53
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
296
-106
1.049
-40,4
142
252
474
58
1.082
21,1
150
368
567
147
1.032
57,0
152
427
397
13
1.082
5,2
163
310
1.734
112
1.077
10,3
607
1.357
284
-84
1.140
-29,5
133
247
476
70
1.146
22,1
150
383
579
143
1.190
43,9
132
432
383
8
1.140
2,6
148
314
1.722
137
1.172
11,0
563
1.376
67
9
79
-1
63
5
81
9
290
22
46
0
65
3
52
20
215
19
378
42
1
1
1
4. KVT. HELE ÅRET
ROIC er ikke beregnet, idet forretningsområdet er indregnet siden 25. september 2012.
Pr. 1. januar 2012 fordeles divisionens administrationsomkostninger fuldt ud til forretningsområderne. Sammenligningstal for 2011 er tilpasset ændringen. Den investerede kapital er opgjort ultimo perioden i kvartalerne og beregnet som et gennemsnit for hele året. Afkast af investeret kapital er beregnet før særlige poster for forretningsområderne.
26
Shipping Division
På denne baggrund udviste driften på
Dover-Calais-ruten det første år et betydeligt tab. Resultatet på Dover-Dunkerque
var positivt og på niveau med forventningerne i 2012.
Resultatudviklingen blev yderligere
negativt påvirket af tilgangen af LD
Lines’ aktiviteter. Driftsresultatet (EBIT)
for disse aktiviteter var DKK -15 mio.
i 4. kvartal (lavsæson) 2012. Dette
tab er likviditetsmæssigt dækket af en
tabsgaranti, der imidlertid ikke indgår
i resultatopgørelsen, men i købsvederlaget for LD Lines.
De totale færge- og tunnelfragtmængder på Dover Strait steg med 1,7 % i
2012. Mængderne på færgemarkedet
var 6,9 % lavere, da en del af SeaFrances mængder blev overtaget af Eurotunnel. I slutningen af 2012 var DFDS’
markedsandel på Dover Strait steget til
20 % fra 15 % i 2011. Markedsandelen
af færgemarkedet var ca. en tredjedel
i 2012. Fragtraterne var som helhed
på linje med 2011 i 2012.
Det totale antal passagerer på Dover
Strait var 0,8 % lavere i 2012. Mængderne på færgemarkedet faldt med 6,5 %
da en del af SeaFrances mængder blev
overtaget af Eurotunnel. I slutningen af
2012, var DFDS’ markedsandel på Dover
Strait steget til 16 % fra 12 % i 2011.
Markedsandelen af færgemarkedet var
ca. 30 % i 2012. Der blev opnået en vis
stigning i den gennemsnitlige indtjening
pr. passager og i salget om bord.
Channels driftsresultat i 2013 forventes
at blive forbedret i takt med at driften integreres og stabiliseres. Når den endelige
afgørelse om Eurotunnels køb af aktiver
fra SeaFrances konkursbo foreligger i
april 2013, vil Channels forretningsstruktur blive analyseret og vurderet.
Passenger
• Olympiske Lege i London reducerede
mængden af ferierejser
• EBIT reduceret med 18 %
Efterspørgslen på de skandinaviske
passagermarkeder forblev i 2012 på
niveau med 2011. På det britiske marked var efterspørgslen efter ferierejser
lavere på grund af De Olympiske Lege,
da navnlig briterne blev hjemme for at
følge med i Legene. Holland var i recession i 2012, og det havde ligeledes en
negativ effekt på rejseefterspørgslen.
Passagermængderne faldt således
4,7 % på Amsterdam-Newcastle i 2012,
mens mængderne steg med 1,5 % på
København-Oslo.
Driftsresultatet (EBIT) blev reduceret med
18,2 % eller DKK 25 mio., navnlig drevet
af en højere bunkeromkostning og en
lavere gennemsnitsbilletpris pr. passager.
Sidstnævnte skyldtes også ændringer i
passagermikset og et fortsat stort konkurrencepres på rejsemarkedet.
• Nyt forretningsområde fra
september 2012
• Primære aktivitet er Marseille-Tunis
Det nye forretningsområdes primære aktivitet er driften af ruten Marseille-Tunis,
der drives gennem en Vessel Sharing Agreement (VSA) med CMA/CGM, hvor hver
part indsætter ét skib. Salgsagenturydelser i Frankrig, Spanien og Portugal, såvel
som driften af franske havneterminaler
leveres til Channel. Forretningsområdet er
derudover ansvarlig for forretningsudviklingen af aktiviteterne i Middelhavet.
Resultatudvikling
Omsætningen steg med 2,8 % til DKK
8.015 mio. i 2012 drevet af den øgede
aktivitet i Channel og tilgangen af tre
ruter fra LD Lines. Modsat reduceredes
North Seas omsætning i 2012, hvoraf
omkring halvdelen skyldtes lavere omsætning på fragtruterne mellem Sverige
og Storbritannien. Hovedparten af den
øvrige nedgang skyldes helårseffekten
af bortfaldet af en logistikkontrakt for en
bilproducent på ruten mellemTyskland og
England i 2011 samt lavere omsætning
mellem Holland og England.
Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA)
og særlige poster blev reduceret med
29,9 % til DKK 992 mio. i 2012. EBITDAmargin blev forringet til 12,4 % fra 18,2 %
i 2011 drevet af opstarten af DoverCalais-ruten og tilbagegangen
i North Sea.
Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster
blev DKK 416 mio., en nedgang på 50,9 %.
Særlige poster udgjorde en omkostning på
DKK 43 mio., hvoraf den største post var
nedskrivningen af to passagerskibe med
DKK 27 mio. Se også note 7 og note 38 for
yderligere oplysninger om særlige poster.
Den investerede kapital udgjorde i 2012
i gennemsnit DKK 8.558 mio., hvilket var
5,0 % lavere end i 2011, blandt andet på
grund af ophævelsen af nybygningskontrakterne. Afkastet af den investerede kapital før særlige poster var 4,9 % i 2012.
27
Logistics Division
Logistics Division
Trods vanskelige markedsforhold fortsatte
forbedringen af resultaterne for kerneaktiviteterne inden for vej, jernbane og
containertransport i 2012
FORRETNINGSOMRÅDEr
Nordic Transport
Continental
Transport
European Contract
Intermodal
Nordic Contract
Andel af Logistics
Divisions omsætning, 2012
18%
32%
23%
23%
8%
Hovedaktiviteter
Spedition, primært
hellæs og partlæs:
• Sverige-Stor
britannien
• Danmark-Stor
britannien
• Norge-Storbritannien
• Lagervirksomhed
Storbritannien
• Sverige-Baltikum/
Rusland
Spedition, primært
hellæs og partlæs:
• Holland-Stor
britannien/Irland
• Tyskland-Stor
britannien
• Belgien-Stor
britannien
• Belgien-Skandinavien
• Frankrig-Skandinavien
• 4PL-kontrakter
Kontraktlogistik:
• Storbritannien/Irland
indenrigs
• StorbritannienKontinentet
• Nordirland, detail
distribution
• Akvakultur distribution
• Lagervirksomhed
Dør-til-dør intermodal
containertransport.
Hel- og partlæs:
• Norge-Storbritannien
• Norge-Kontinentet
• Irland-Kontinentet
• Irland/StorbritannienSpanien
Papirlogistik,
inkl. containere:
• Norge-HamborgImmingham-Norge
• Norge-ZeebrüggeImmingham-Norge
Udstyr
Fælles trailerpool for Nordic Transport
og Continental Transport
Dør-til-dør intermodal
jernbanetransport
• Norden-Italien
• Storbritannien-Italien
• Italien-Tyskland,
Benelux
• Lagervirksomhed Italien
• 4PL-kontrakter
• 750 trailere
• 55 trækkeenheder
• 1 containerskib
• 3 sideportsskibe
• Produktionssamarbej der om skibskapacitet
• 3.750 containere
• 850 swap-trailere
• 2.350 trailere
• 75 trækkeenheder
Lagerbygninger
• 15.000 m²
• Immingham
• Gøteborg
• 2.750 m²
• Vlaardingen
• Immingham
• 18.600 m²
• Peterborough
• Larkhall
• 8.000 m²
• Milano
• Rotterdam
• 26.000 m²
• Moss
• Immingham
Salgskontorer
• Oslo
• Göteborg
• København
• Immingham
• Dublin
• Hamina
• Hamina
• Kristiansand
• Hamborg
• Vlaardingen
• Gent
• Brügge
• Immingham
• Ipswich
• Aberdeen
• Peterborough
• Larkhall
• Belfast
• Limerick
• Boulogne Sur Mer
• Oslo
• Moss
• Brevik
• Kristiansand
• Fredericia
• København
• Dublin
• Immingham
• Rotterdam
• Milano
• Helsingborg
• Ipswich
• Oslo
• Immingham
Kundesegmenter
• Industriprodukter
• Bilproducenter
• Forbrugsvarer
• Tredje- og fjerdepartslogistik
• Højværdisektor
• Temperaturkontrolleret
• Temperatur-kontrolleret
og kølevarer for detailsektor og producenter
• Akvakultur
• Detailhandel
• Kontraktlogistik
• Papirindustri
• Papirindustri
Primære
konkurrenter
• NTEX
• DSV
• Schenker
• LKW Walther
• Blue Water
• Lo-Lo-rederier
• Cobelfret
• P&O Ferrymasters
• LKW Walter
• Lo-Lo-rederier
• McBurney Transport
• Montgomery Transport
• STEF-TFE Tradimar
• BG Freight
• Cobelfret Containers
• Eucon (Irish
Continental Group)
• MacAndrews
• Samskip
• Tschudi Lines
• Lo-lo-rederier
• Containerrederier
• Sideportrederier
30
Logistics Division
Logistics Division driver DFDS’ landtransport og logistikaktiviteter opdelt på fem
forretningsområder: Nordic Transport,
Continental Transport, European Contract,
Intermodal og Nordic Contract
Divisionsledelse
Divisionsansvarlig:
• Eddie Green, Executive Vice President,
Logistics Division
Forretningsområdeansvarlige:
• Jens Antonsen, Nordic Transport
• Jens Antonsen, Continental Transport
• Steve Macaulay, European Contract
• Ole Sehested, Intermodal
• Vidar Karlsen, Nordic Contract
Markedsoversigt
Den til stadighed svage makroøkonomi i
Europa resulterede i en hårdere konkurrence inden for de fleste aktiviteter og
et konstant prispres fra kunder. På trods
af tilgangen af nye væsentlige kontrakter blev mængdevæksten som helhed
begrænset af en markant tilbagegang for
Nordic Contract på grund af tab af to kunder gennem henholdsvis en konkurs og en
fabrikslukning. Den fortsatte fokus på forretningsenheden Intermodals rentabilitet
resulterede i, at kontrakter, som ikke gav
det ønskede afkast, blev ophævet.
Trods de vanskelige markedsforhold
fortsatte DFDS Logistics med at forbedre
resultaterne for de kerneaktiviteter inden
for vej, jernbane og container i 2012.
Imidlertid fik de strukturelle ændringer i
den norske papirindustri stor indflydelse
på Nordic Contracts rentabilitet, hvilket
medførte, at divisionens resultat var
lavere end i 2011.
Til trods for de vanskelige økonomiske
forhold var der adskillige positive resultater, som kompenserede tilbagegangen.
Den positive udvikling var drevet af et
program for løbende forbedring i DFDS
Logistics, der nu er mere konkurrencedygtig og kundefokuseret. Udviklingsprojekter med eksisterende kunder, særligt
i Tyskland, England, Italien og Danmark
medførte mængdevækst på niveau med
vores mål.
initiativer blev udrullet på tværs af virksomheden og vel modtaget. Hjørnestenen
i Headlight-projektet var etableringen af
et fælles ledelsessystem, der skal sikre,
at DFDS ledes “The DFDS Way”. Foruden
fokus på kulturel forandring, så har de
vigtigste områder knyttet til styringen
af omkostninger og forretningsudvikling
været køb af kørselsydelser, styring af
lastbærende materiel, salgsprocesser og
back office-produktivitet.
Omkostningsstyring
Ledelsessystemer implementeret i tidligere år har sikret et vedvarende fokus på
omkostninger. Forretningsmodellen er
uændret, at DFDS Logistics’ benytter små
og mellemstore speditionsfirmaer som
underlevandører til speditionsopgaver.
Dette tillader justering af omkostningerne
efter markedsforholdene, øget fleksibilitet og muligheder for at købe ydelser
fra operatører med lave omkostninger
i forskellige lande.
Forretningsområdernes samlede årlige
resultatforbedring under Headlight-projektet udgjorde DKK 25 mio. på årsbasis.
Forbedringerne har været afgørende for at
bevare resultater og fremtidssikre aktiviteter. Nye initiativer tages og iværksættes
løbende i forlængelse af den indstilling
om løbende forbedring, som nu er forankret i organisationen.
Styringen af lastbærende materiel er
koncentreret i fællesenheder (pools),
som servicerer alle områder i DFDS
Logistics, hvilket skaber stordriftsfordele,
der er vanskelige at opnå for mindre
konkurrenter.
Forretningsmodellen for containertrafikken mellem Holland og Irland blev ændret
med henblik på at sænke de faste omkostninger og forbedre fleksibiliteten for
at gøre området overskudsgivende igen.
I løbet af 2012 blev de chartrede skibe
returneret og i stedet for tilvejebringes
kapacitet gennem produktionssamarbejder med andre rederier. Dette minimerer
de faste omkostninger og øger fokus på
kunderne frem for styring af aktiver.
Storbritannien er centralt for hovedparten
af divisionens trafikker og konkurrencen
om eksportmængder er fortsat betydelig.
Det hurtigst voksende eksportsegment
affald til brug for brændstof, der købes
af energiselskaber i Kontinentaleuropa.
DFDS Logistics fragtede væsentlige
mængder fra Storbritannien, Holland,
Danmark og Norge.
Administrationsomkostningerne består
overvejende af udgifter til personale, it
og kontor. Der er fokus på at optimere
berøringsfladen til kunderne for at gøre
det lettere at booke hos DFDS Logistics
på forskellige måder. I løbet af året steg
online- og elektroniske (EDI) reservationer til 10 % af totalen. Dette effektiviserer tillige administrationen.
Der skete et balanceskift i handelen mellem Irland og Storbritannien således, at
den irske eksport oversteg importen. Som
en konsekvens heraf sænkedes priserne
fra Storbritannien. Det var imidlertid
vanskeligt at opnå stigninger fra irske
kunder, hvilket påvirkede rentabiliteten.
De sidste måneder af 2012 viste dog tegn
på bedring.
Projekter og investeringer
Headlight-projektet, igangsat i starten af
2011, blev i 2012 udvidet til at omfatte
de sidste 11 logistiklokationer. På de
lokationer, hvor projektet allerede var
implementeret, fortsatte arbejdet med
at cementere og forbedre de allerede
opnåede resultater. Nøgleprocesser,
forbedrings- og omkostningsbesparende
Investeringsprogrammet fortsatte i
2012 med investering i 229 tørlast- og
køletrailere for i alt DKK 52 mio. Investeringen forbedrer trailerflådens kvalitet
og aldersprofil, hvilket øger konkurrencedygtigheden, herunder kapaciteten til at
levere de rigtige trailere til rette sted.
Fremtidige markedstendenser
Den underliggende vækst forventes at
blive lav i 2013, hovedsageligt på grund af
den fortsatte svage europæiske makroøkonomi. Den vigtigste region er Storbritannien, der er midtpunkt for mange af divisionens aktiviteter, og hvor der forventes
en afdæmpet efterspørgsel i 2013.
Strategiske prioriteringer
DFDS Logistics’ viste resultatnedgang
i 2012, hovedsageligt på grund af de
ændrede markedsforhold i den norske
papirindustri og effekten på Nordic Contract. Imidlertid opnåede de fire øvrige
forretningsenheder acceptable resultater.
En hovedprioritet er en ændring af forretningsstrukturen. Således implementeredes
i januar 2013 en landestruktureret organisation inddelt i tre forretningsområder:
1.Nordic
2.Continental
3.UK & Ireland
Den nye struktur vil facilitere en bedre
koordinering af aktiviteter og understøtte
leveringen af flere typer af transportløsninger til kunder gennem en enkelt kontaktperson. Samtidig styrkes konkurrenceevne gennem forenklet administration.
31
Logistics Division
Logistics Division
2012
DKK mio.
Nettoomsætning
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA)
og særlige poster
virksomheder
Driftsresultat efter særlige poster (EBIT)
Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., %
Tons, '000
Enheder, '000
2011
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
4. KVT. HELE ÅRET
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
1.083
1.066
1.082
1.028
36
43
32
0
1
-16
21
1,9
0
21
915
11,3
241
82
0
3
-18
28
2,6
-79
-51
880
-21,9
182
83
0
1
-16
17
1,6
-1
16
831
5,8
176
83
4.259
1.116
1.149
1.064
1.001
4.330
29
140
33
42
40
56
171
0
1
-18
12
1,2
0
12
806
4,5
185
82
0
6
-68
78
1,8
-80
-2
856
-0,1
784
330
-1
1
-18
15
1,3
-6
9
953
3,4
378
89
1
0
-17
26
2,3
-2
24
927
9,0
259
90
2
4
-18
28
2,6
-3
25
896
10,6
243
85
-2
5
-19
40
4,0
-3
37
894
18,1
251
81
0
10
-72
109
2,5
-14
95
921
9,7
1.131
345
Strategiske prioriteringer for 2012
Strategiske prioriteringer
Resultat
Sikre at Intermodal igen bliver
overskudsgivende.
• Intermodal fortsatte med at forbedre driften og blev
igen overskudsgivende i 2012. Ændringer i forretningsmodellen for containeraktiviteterne førte til et mindre
overskud for første gang i flere år.
• Jernbaneaktiviteterne opnåede en markant forbedring
i 2012 med gode resultater for transporter mellem
Danmark og Italien.
Fortsat styrke forbedringskulturen,
• Projekt Headlight fortsatte med at levere forbedrinsom blev udviklet i forbindelse med
ger til alle enheder i hele 2012. Hovedfordelen er et
Headlight-projektet, gennem udvidelse
standardiseret ledelsessystem
af projektet til de resterende dele af
DFDS Logistics.
Fortsætte udviklingen af aktiviteterne
inden for kølevare- og højværdisektoren og sondere muligheder for opkøb,
der kan øge produktudbuddet til
kunderne.
• Kølevare- og højværdisektorerne genererer fortsat en
øget rentabilitet, men er dog påvirket af prispresset,
som præger det generelle marked.
• Der blev lanceret en ny aktivitet i Belfast for tank
transport mellem Irland og Europa. Aktiviteten er
hurtigt blevet en rentabel nicheaktivitet.
Pilotteste det nye transportstyringssystem, Velocity.
• Systemudviklingen af Velocity blev færdiggjort
i slutningen af 2012. Testfasen forventes at blive
længere end først antaget således, at implementeringen i første lokation vil ske i andet kvartal af 2013.
4. KVT. HELE ÅRET
Derudover er følgende prioriteringer
for 2013:
• Udvide den geografiske dækning
og øge trafikken til Østeuropa
• Påbegynde implementeringen af det
nye transportstyringssystem, Velocity
• Fortsat forbedre fastholdelsen og
forøgelsen af kunder ved hjælp af
Customer Focus-initiativet.
Nordic Transport
Trafikken mellem Sverige og Storbritannien var påvirket af øget konkurrence, men
det lykkedes at øge mængderne og vinde
markedsandele i et vigende marked. Også
trafikken mellem Danmark og Storbritannien opnåede en positiv mængdeudvikling. Alle trafikker fastholdt acceptable
marginer, med undtagelse af trafikkerne mellem Sverige og Storbritannien,
hvor konkurrencesituationen var mere
udfordrende. Trafikken mellem Norge og
Storbritannien leverede fortsat de højeste
marginer i forretningsområdet.
Trafikken til Rusland og Litauen, inklusive
transittrafik fra Litauen til Storbritannien
via Danmark, fortsatte den gode udvikling
og opfyldte, ved anvendelse af to DFDS-ruter, vores strategi om integrerede løsninger.
Fra, for blot tre år siden, ikke at have nogle
mængder på disse markeder, er der skabt
betydelige mængder på DFDS Seaways’ ruter i Østersøen – en udvikling, der forventes
at fortsætte i de kommende år.
Forretningsområdet forventes at fortsætte
den positive mængdeudvikling i 2013
og der er iværksat tiltag for at forbedre
rentabiliteten.
Continental Transport fortsatte den
positive udvikling i 2012. Der var skarp
32
Logistics Division
Logistics Division
DKK mio.
2012
2011
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
4. KVT. HELE ÅRET
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
Nordic Transport
Omsætning
Investeret kapital
ROIC, %
Enheder, '000
193
5
119
19,2
10,6
200
6
132
10,8
10,9
217
3
126
8,4
11,0
172
1
170
0,7
11,4
Omsætning
Investeret kapital
ROIC, %
Enheder, '000
344
3
154
6,9
25,7
344
6
166
11,5
25,6
333
3
136
6,8
25,2
European Contract
Omsætning
Investeret kapital
ROIC, %
Enheder, '000
223
10
195
20,3
20,7
237
12
192
19,0
21,2
Intermodal
Omsætning
Investeret kapital
ROIC, %
Enheder, '000
263
0
180
0,2
25,0
Nordic Contract
Omsætning
Investeret kapital
ROIC, %
Tons, '000
Omsætning
4. KVT. HELE ÅRET
782
15
134
8,0
43,8
173
5
79
25,3
10,1
179
5
80
25,0
9,3
163
3
70
22,9
9,5
147
10
124
32,3
10,1
662
23
73
27,3
39,0
331
3
147
6,5
25,1
1.352
15
153
7,5
101,5
377
-1
281
-1,4
30,1
366
3
227
5,3
29,2
346
2
240
3,3
26,1
314
3
161
7,5
25,2
1.403
7
253
3,5
110,6
244
7
206
10,8
21,9
259
8
157
16,6
23,9
963
37
186
15,1
87,7
212
8
157
20,4
19,0
225
10
152
26,3
20,3
221
13
159
32,7
20,4
235
15
177
33,9
21,2
893
46
159
27,3
80,9
248
8
176
14,4
25,0
246
4
172
6,8
24,7
235
-3
187
-5,6
22,4
992
9
180
3,7
97,1
270
-3
164
-7,3
29,7
310
0
219
0,0
31,3
269
-2
193
-4,1
29,2
262
1
184
2,2
24,7
1.111
-4
193
-2,1
114,9
96
3
224
5,4
241
83
-4
129
-9,3
182
74
0
133
-0,7
176
76
4
132
7,3
185
329
3
167
1,1
783
114
6
259
9,3
378
113
8
241
13,3
259
110
12
223
21,5
243
102
11
219
20,1
251
439
37
241
15,7
1.131
31
0
32
0
33
0
28
0
124
0
23
0
22
0
23
0
19
0
87
0
Pr. 1. januar 2012 fordeles divisionens administrationsomkostninger fuldt ud til forretningsområderne. Sammenligningstal for 2011 er tilpasset ændringen. Den investerede kapital er opgjort ultimo perioden i kvartalerne og beregnet som et gennemsnit for hele året. Afkast af investeret kapital er beregnet før særlige poster for forretningsområderne.
konkurrence på hellæsmarkedet mellem
Kontinentet og Storbritannien, og det var
vanskeligt at opnå et acceptabelt afkast.
Trafikkerne tilfører imidlertid kritisk
masse til DFDS Logistics og væsentlige
mængder til DFDS Seaways’ rutenetværk,
hvilket gør dem værdifulde for koncernen. Forretningsområdet omfatter også
køletrafikker og partlæs samt driftskontrakter for virksomheders outsourcing
af transport- og logistikopgaver, hvilket
giver højere afkast.
var mængderne faldende, hvilket også var
gældende for trafikken fra Belgien/Frankrig til Skandinavien.
Selskabet i Hamburg er primært aktiv
i trafikker mellem Nordtyskland og
Storbritannien og skabte høj vækst i
segmentet med forbrugsvarer (FMCG).
Samtidig etableredes en ny trafik mellem
Nordtyskland og Italien. Trafikken mellem
Belgien og Storbritannien opnåede ligeledes vækst. For det største trafikområde
mellem Holland/Ruhr og Storbritannien
European Contract
I Skotland var akvakulturmængderne
større end forventet og over niveauet i
2011. Vejrforholdene i højsæsonen under
vinteren var mere favorable sammenlignet med tidligere år. Omsætningen og indtjeningen afspejlede den øgede mængde.
Forventningen til 2013 og fremover er
fortsat positiv.
Der er iværksat en række salgsinitiativer
for at øge væksten inden for alle områder
i 2013. Marginerne på hellæs forventes
imidlertid ikke at blive forbedret væsentligt. Forretningsområdet er generelt en stor
kunde på DFDS Seaways’ ruter i regionen,
og der er yderligere potentiale til at levere
vigtige fragtmængder til disse ruter.
33
Logistics Division
Driftsresultatet for de nordirske aktiviteter var på linje med forventningerne i
første halvår af 2012, men blev i sidste
halvdel af året påvirket af en markant
tilbagegang i importen til Irland. Konkurrenceniveauet på køle- og tørlastmarkederne forblev højt gennem hele året.
I starten af 2012 var der tilgang af en
ny aktivitet, tanktransporter, gennem en
mindre akkvisition, og der blev i løbet af
året gjort gode fremskridt i udviklingen af
aktiviteten.
til trods herfor blev rentabiliteten yderligere stabiliseret i 2012. Der forventes
en fortsat vækst i 2013.
Aktiviteterne i Peterborough opnåede
igen en væsentlig mængdevækst fra
kernekunder gennem hele året. Resultatudviklingen oversteg den oprindelige
forventning og der blev opretholdt et højt
serviceniveau over for alle kernekunder.
Nordic Contract
Forretningsområdet stod over for
alvorlige udfordringer i 2012, idet sideportskibsfarten blev ramt af væsentlige
ændringer i markedet. En af de papirfabrikker, der stod for en stor del af mængderne, blev lukket i løbet af året, og en
nøglekunde blev begæret konkurs. Begge
dele reducerede kapacitetsudnyttelsen af
tonnagen og dermed rentabiliteten.
Intermodal
Intermodals jenbaneaktiviteter, som forbinder Skandinavien, Benelux, Tyskland
og Storbritannien med Italien, gjorde
fortsat gode fremskridt, hvad angår omsætning og marginer. Den sydgående trafik i Norge blev ramt af den største kunde
Peterson Paper’s konkurs. Der forventes
yderligere vækst inden for alle Intermodals jernbanetrafikområder i 2013.
2013 forventes også at blive udfordrende,
men tiltag er iværksat for at reducere kapaciteten og sikre en rentabel drift i løbet
af året. Der opereres nu tre sideportsskibe, sammenlignet med tidligere fem
skibe, og et mindre lo-lo-skib.
De norske containeraktiviteter, som
forbinder Oslo Fjord og vestkysten med
kontinentet og Storbritannien, opnåede
forbedringer i både mængder og indtjening. Oslo Fjord-ruten vil fortsat operere
under et produktionssamarbejde med
Samskip og Unifeeder.
Resultatudvikling
Omsætningen blev reduceret med
1,6 % til DKK 4.259 mio. i 2012, idet
lavere mængder i Continental Transport,
Intermodal og Nordic Contract oversteg
højere omsætning i Nordic Transport og
European Contract.
For første gang i flere år lykkedes det dørtil-dør containertransporten Kontinentet/
Irland, at opnå et positivt driftsresultat.
Genopretningen af rentabiliteten blev
opnået gennem et selektivt fokus på
kundeporteføljen kombineret med en generel reduktion af driftsomkostningerne.
Shippingaktiviteterne er baseret på et
produktionssamarbejde (VSA) med Samskip. Markedet er stadig påvirket af en vis
overkapacitet, som præger fragtrater og
rentabilitet. Der forventes en yderligere
forbedring af resultatet i 2013.
18,1 % til DKK 140 mio. i 2012 som følge
af den betydelige resultatpåvirkning på
Nordic Contract af de strukturelle markedsændringer.
DFDS’ Suardiaz Line (DSL), som ejes
50/50 af DFDS og Valpores Suardiaz
Logistica, Spanien, opererer dør-til-dør
containertransport mellem Irland, Storbritannien og Spanien baseret på et produktionssamarbejde med Mac Andrews.
De irske og spanske markeder var stadig
hårdt ramt af den økonomiske krise, men
34
DFDS Contract Logistics Ireland indgik en
ny treårig 4PL-kontrakt med Irish Dairy
Board, som sammen med den treårige
forlængelse af Wellman-kontrakten sikrede fremtidig vækst i logistikaktiviteter
i Irland. Det irske resultat blev påvirket
i negativ retning af betalingen af en
fordring fra tidligere år.
blev DKK 78 mio., en nedgang på 28,4 %.
Nedgangen indeholder flere engangsomkostninger i 4. kvartal 2012 på ialt
DKK 13 mio. relateret til Irland, Norge
og Sverige. Særlige poster udgjorde en
omkostning på DKK 80 mio., inklusive
en nedskrivning på DKK 75 mio. af tre
sideportsskibe.
Den gennemsnitlige investerede kapital
udgjorde DKK 856 mio. i 2012, en
reduktion på 7,1 %. I 2012 var afkastet
af den investerede kapital -0,1 % og
7,2 % eksklusive særlige poster.
Risikofaktorer
Risikofaktorer
Risikostyring indgår som en integreret del af
ledelsen af DFDS gennem en løbende afvejning
af risici og muligheder, ligesom bestyrelsen
løbende informeres om væsentlige risici.
Konjunktur- og markedsrisiko
Risici for større udsving i indtjeningen
afledt af ændringer i markeds- og konjunkturforhold er højst for koncernens
shippingaktiviteter og lavest for koncernens transport- og speditionsaktiviteter.
Forskellen skyldes en høj andel af faste
omkostninger i shippingaktiviteterne
og en lav andel af faste omkostninger
i logistik- og speditionsaktiviteterne.
Markedet for shipping af fragt og passagerer påvirkes af den generelle efterspørgsels- og konjunkturudvikling. Væsentlige
nedgange i efterspørgslen vil i mange
tilfælde medføre overkapacitet, idet kapacitet kun kan reduceres ved erstatning af
større skibe med mindre skibe eller ved
at fjerne et skib fra en rute. Sidstnævnte
kan medføre en væsentlig forringelse af
kundeservice som følge af færre afgange.
Herudover medvirker overkapacitet til at
øge prispresset i et marked.
For blandt andet at imødegå sådanne
konjunkturrisici er en andel af fragtflåden indchartret. Det tilstræbes at
indchartre en vis andel af den indchartrede tonnage for perioder på mindre
end ét år med mulighed for forlængelse,
hvilket giver mulighed for at tilbagelevere tonnage med kort varsel. Alle
passagerskibe er ejet, hvilket begrænser
mulighederne for at tilpasse passagerskibskapaciteten på kort sigt. For
containeraktiviteterne sikres kapaciteten primært ved produktionssamarbejder med andre rederier, hvilket øger
fleksibiliteten. Logistikaktiviteterne
anvender i vid udstrækning vognmænd som underleverandører og lejet
materiel, hvilket medfører en høj andel
af variable omkostninger og dermed
lavere konjunkturrisici.
DFDS’ geografiske diversifikation på
tværs af Nordeuropa, herunder aktiviteter
rettet mod Rusland og de omkringlig-
gende lande, reducerer afhængigheden af
udviklingen i enkelte regioner. Derudover
medvirker antallet af ruter og øvrige
aktiviteter til at balancere kommercielle
risici, inklusive muligheder for rokering af
tonnage mellem ruter.
Markedet for shipping af fragt og passagerer påvirkes desuden af industrispecifikke forhold. Dette omfatter ændringer
i betingelserne for konkurrerende transportformer som vej- og jernbanetransport
samt luftfart. Sidstnævnte har primært
betydning for passagerområdet. Hertil
kommer ændringer i lokale og regionale
konkurrenceforhold, herunder åbning af
konkurrerende ruter og kapacitetsudvidelser på eksisterende ruter.
Inden for fragtområdet kan væsentlige andele af mængderne på enkelte ruter være
afhængige af et begrænset antal kunder.
Risici knyttet til sådanne kundeforhold
afdækkes blandt andet ved indgåelse af
længerevarende samarbejdskontrakter.
Risici knyttet til forretningsudvikling
og investeringer
Sådanne risici er afledt af DFDS’ vækststrategi, som omfatter organisk vækst,
herunder køb og salg af tonnage, og
vækst gennem virksomheds- og aktivitetskøb. De væsentligste risici knyttet til
organisk vækst vedrører udvidelser af kapaciteten i det eksisterende rutenetværk
ved indsættelse af yderligere eller større
tonnage. Virksomheds- og aktivitetskøb
kan indebære betydelige risici afhængig
af blandt andet investeringens størrelse
og kompleksiteten af den efterfølgende
integrationsproces.
Risici knyttet til alle former for forretningsudvikling styres gennem grundige
planlægnings- og beslutningsprocesser med afsæt i interne politikker og
retningslinier for investeringer, herunder
afkastkrav.
Markedet for tonnage
DFDS indchartrer fortrinsvis fragttonnage,
hvilket indebærer risici knyttet til dels
udviklingen i charter-rater, dels tilgængelighed af tonnage, der opfylder DFDS’
behov. I forbindelse med udchartring af
overskydende tonnage er tilsvarende
risici relevante samt modpartsrisici.
Hertil kommer risici knyttet til prisudviklingen og ordretider for nybygninger samt
modpartsrisici.
I forbindelse med udskiftning og fornyelse
af flåden kan der ved salg af tonnage,
eller ophævelse af kontrakter, opstå
regnskabsmæssige avancer og tab samt
omkostninger, der som udgangspunkt
ikke indgår i årets resultatforventning.
Driftsrisici, sikkerhedsog miljørisici
De væsentligste driftsrisici er knyttet til
driften af skibe og havneterminaler. Tekniske problemer kan medføre uplanlagte
dokophold og forstyrrelser i rutedriften,
hvilket kan medføre tab af omsætning.
Erstatningstonnage kan som regel indsættes med kort varsel gennem indchartring.
For at minimere driftsrisici driver DFDS
et systematisk og omfattende vedligeholdelsesprogram for alle skibe, som
omfatter dokophold med jævne mellemrum. Herudover kan ekstreme vejrforhold
forårsage forsinkelser og aflysninger af
afgange, ligesom strejker i havne kan
medføre driftsforstyrrelser.
I DFDS’ aktiviteter indgår anvendelse
af blandt andet fragt- og passagerskibe,
havneterminaler, pakhuse og lastbærende
udstyr, hvilket indebærer sædvanlige
sikkerhedsrisici knyttet til sådanne driftsmidler. Disse risici styres og minimeres
gennem dels overholdelse af sikkerhedskrav og -rutiner samt forebyggende
arbejde, dels forsikring af risici.
Miljø- og sikkerhedsarbejdet tager
udgangspunkt i DFDS’ miljø- og sikker-
35
Risikofaktorer
Risici
Politikker
Afdækning 2012
Bunker
• Stigning i oliepris
• Forventet årligt bunker forbrug
2013: 477.100 tons
• Samlet bunkeromkostning
i 2012: DKK 2.051 mio.
• Afdækning af udsving i oliepris på 60-90 % af
forventet olieforbrug for de næste fire kvartaler
• Afdækning af olieprisrisiko sker gennem pristillæg
(klausuler i fragtaftaler, BAF: Bunker adjustment
factor, og oliepristillæg for passagerer) og finansielle
instrumenter
• En olieprisændring på 1% i forhold
til prisniveauet ultimo december
2012 skønnes at ville medføre en
resultatpåvirkning på ca. DKK 6,4 mio.
• Samlet afdækning af olieforbrug: 62%
–Kommerciel afdækningsgrad udgør
omkring 48%
– Finansiel afdækning udgør 14%
Rente
• Renteændringer, primært stigninger
• Ved opgørelse af fastrenteandel
indgår langsigtede charteraftaler
som fastforrentede lån
• Renteudgifter udgjorde
DKK 134 mio. i 2012
• Varighed 9-36 måneder
• Fastrenteandel 40-70 %
• Omfatter implicit fast rente for
langsigtede charteraftaler
• Risikomål opgøres som netto
position (netto af indestående)
• Varighed ultimo 2013: 17 måneder
• Fastrenteandel: 76% (andel af fast
forrentede lån, inklusive renteswaps
og charteraftaler)
• En rentestigning på 1%-point i forhold
til niveauet ultimo december 2012
skønnes at ville medføre en negativ
resultatpåvirkning på ca. DKK 8 mio.
Valuta
• Translationsrisici vedrører
ændringer i valutakurser, der
påvirker resultatopgørelsen som
følge af ændringer i værdien af
monetære aktiver og forpligtelser i
fremmed valuta
• Positioner afdækkes gennem matching af
valutaer for aktiver og forpligtelser
• Netto-positioner, som overstiger SEK 200 mio.,
NOK 100 mio. og GBP 20 mio., afdækkes ved
brug finansielle sikringstransaktioner
• Primære netto-valutabalancepositioner
primo 2013 er som følger:
–SEK: DKK 1 mio.
–GBP: DKK 0 mio.
–NOK: DKK 70 mio.
• Transaktionsrisici vedrører
ændringer i valutakurser, som
påvirker indtjeningen, når
omsætning og omkostninger
ikke afholdes i samme valuta
• På gruppeniveau aggregeres datterselskabers
eksponering så indbyrdes afdækninger udnyttes
• Derudover begrænses risici gennem tilpasning
af priser og omkostningsstrukturer i valuta
• Finansiel afdækning anvendes efter behov
• Ca. 84% af omsætningen faktureres
i fremmed valuta
• Primære netto-valuta pengestrømme i
2013 skønnes at være som følger:
–SEK (indtægt): 380 mio.
–GBP (indtægt): 10 mio.
–NOK (indtægt): 150 mio.
–USD (udgift): 175 mio.
• Der er på nuværende tidspunkt ikke
foretaget afdækning af transaktionsrisici,
bortset fra afdækning af bunkerudgifter i
USD
• Tilstrækkelig likviditet sikres ved at fastholde
et minimum af likviditetsreserver og
trækningsrettigheder på DKK 400 mio.
• Derudover tilstræbes en øget diversificering af
låneporteføljen i form af virksomhedsobligationer
eller lignende
• Likviditetsrisici kan ikke kvantificeres
• Det totale likviditetsberedskab udgør
DKK 1.523 mio. Likviditetsberedskabet
består af likvide netto-beholdninger
på DKK 1.197 mio. ultimo 2012 og
trækningsrettigheder på DKK 326 mio.
• Modpartsrisici med finansielle
institutioner
• Grænser for placering af likviditet hos banker
fastlægges ud fra kreditvurderinger af banker
• Modpartsrisici afdækkes gennem
overholdelse af fastsatte grænser
• Risici forbundet med høj
finansiel gearing
• Målsætning om egenkapitalandel, der udgør
minimum 40 %
• Ultimo december 2012 udgjorde
egenkapitalandelen 57%
Likviditet • Likviditetsrisici vedrørende
betalinger
Solvens
36
Risikofaktorer
hedspolitik og påvirkes desuden af krav
fra offentlige myndigheder og kunder. En
løbende skærpelse af sådanne krav kan
medføre et øget omkostningsniveau. I det
omfang, det er muligt, forsikres miljørisici. DFDS deltager i forberedende lovarbejder gennem brancheorganisationer.
I beretningen om samfundsansvar (CR)
på side 42-61 redegøres nærmere for sikkerhedsog miljørisici samt DFDS’ styring
heraf og forebyggende indsats.
Politiske og legale risici
DFDS’ aktiviteter påvirkes af lov- og regelændringer vedrørende rederiog transportsektoren samt rammebetingelser
for infrastruktur i Nordeuropa. Foruden
politiske institutioner er DFDS underlagt søfartskonventioner udstedt af IMO
(International Maritime Organisation), der
inden for FN varetager søfartsspørgsmål,
hovedsageligt relateret til sikkerhedsog
miljøforhold.
Ændringer i love og regler angående
DFDS’ rammebetingelser kan medføre
negative konsekvenser, blandt andet et
øget omkostningsniveau og ændringer i
trafikstrømme, eksempelvis mellem sø og
land. Sådanne risici er blandt andet knyttet til kravet om sænkning af svovlindholdet i bunker til 0,1 % i 2015 i Østersøen
og Nordsøen.
I miljødelen af beretningen om samfundsansvar (CR) på side 54-57 redegøres
nærmere herom.
oliepriser, valutakurser og rentesatser.
Endvidere er DFDS eksponeret for likviditetsrisici i forbindelse med betalinger og
modpartsrisici. Styring af de finansielle
risici foregår på grundlag af en vedtagen
politik om finansiel risikostyring med
retningslinjer for de respektive risikoområder. Styringen af risici sker centralt
i overensstemmelse med den vedtagne
politik. Finansielle risici drøftes løbende
i koncernledelsen, ligesom bestyrelsen
løbende informeres om risici og afdækningen heraf.
I 2012 har et fokusområde været
diversificering af låneporteføljen. I den
forbindelse solgte DFDS i april 2012
fireårige usikrede virksomhedsobligationer på Oslo Børs til en værdi af NOK
500 mio. til en række institutionelle
investorer i Norge, Sverige og Danmark.
Udstedelsen er sket som et supplement
til, og delvis erstatning af, den eksisterende bankgæld. For at understøtte
låneporteføljens løbende diversificering
forventer DFDS at udstede virksomhedsobligationer jævnligt, og markedet
for virksomhedsobligationer vil derfor
blive overvåget fremadrettet. Derudover
er der i forbindelse med udløbet af de
treårige trækningsrettigheder, som blev
etableret i 2010, forhandlet nye trækningsrettigheder til sikring af tilstrækkelig likviditet.
DFDS følger aktivt udviklingen på disse
områder, blandt andet gennem deltagelse
i brancheorganisationer.
DFDS’ shippingaktiviteter indebærer
en forholdsvis høj grad af kapitalintensitet. Samtidig er efterspørgslen efter
transportydelser i nogen grad cyklisk.
Dette medfører en risiko for væsentlige
udsving i indtjeningen og derfor søges
finansiel fleksibilitet opretholdt gennem
en solid kapitalstruktur. I lyset af den
fortsatte usikkerhed om den fremtidige
konjunkturudvikling, og DFDS’ vækststrategi, skønnes kapitalstrukturen at
være tilfredsstillende. DFDS ejer desuden
flere ubelånte skibe og risici vedrørende
refinansiering anses derfor for at være
begrænsede.
Finansielle risici
DFDS er eksponeret for en række
finansielle risici, som er sædvanlige for
internationale virksomheder, herunder
for shippingvirksomhed. De primære
finansielle risici vedrører ændringer i
I tabellen på side 36 redegøres nærmere
for de finansielle risici, som er gældende
for DFDS. Derudover henvises til note
28 for uddybning af de finansielle risici.
For de respektive risikoområder kan
fremhæves:
Andre væsentlige politiske risici vedrører
ændring af beskatningsordninger for
medarbejdere til søs, bortfald af det
toldfri salg i Norge ved tilslutning til EU,
bortfald af momsfritagelse på billetter og
ombordsalg samt ændring af tonnagebeskatningsordninger.
• Bunker: Fragtområdet er kendetegnet
ved en høj afdækning af risici forbundet
med ændringer i olieprisen. Afdækningsgraden påvirkes desuden af kapacitetsudnyttelsen således, at en højere
kapacitetsudnyttelse alt andet lige fører
til en stigning i afdækningsgraden. En
prisændring på 1 % i forhold til prisniveauet ultimo december 2012, som var
på ca. USD 595 pr. ton, forventes at ville
medføre en negativ resultatpåvirkning
på ca. DKK 6,4 mio.
• Rente: Ultimo december 2012 udgjorde
andelen af netto-fastforrentede lån
76 %, hvilket er højere end målet om en
afdækningsgrad på 40-70 %. Fastrenteandelen forventes nedbragt i 2013 ved
gældsoptagelse relateret til investering
i to nybygninger. Ved vurdering af renterisici opgøres langsigtede charteraftaler
som fastforrentede lån. En rentestigning
på 1 %-point i forhold til niveauet ultimo
december 2012 ville medføre en negativ
resultatpåvirkning på ca. DKK 8 mio.
• Valuta: Der er på nuværende tidspunkt
ikke foretaget afdækning af transaktionsrisici, som primært vedrører SEK,
NOK, GBP og USD. På grund af ustabilitet
inden for eurozonen overvåges EURrisici løbende, men afdækkes ikke.
I forbindelse med afdækning af olieprisrisici afdækkes dog USD.
• Likviditet: DFDS udarbejder systematisk
og løbende interne kreditvurderinger for
alle finansielle modparter. Den interne
kreditvurdering er baseret på ratings fra
internationale kreditbureauer, og bestyrelsen har på denne baggrund godkendt
generelle grænser for indeståender m.v.
hos finansielle modparter. Risici skønnes på nuværende tidspunkt at være
begrænsede.
• Solvens: Ultimo 2012 var DFDS’ egen
kapitalandel 57 %.
37
Aktionærforhold
Aktionærforhold
Kurs, markedsværdi og omsætning
Ved udgangen af 2012 var DFDS-aktiens
kurs 255,5, en nedgang på 28,0 % i
forhold til 2011. Til sammenligning steg
et indeks bestående af sammenlignelige
virksomheder med 21,5 % i 2012 og totalindekset for NASDAQ OMX København
(OMXC) steg med 24,7 % i 2012.
Indekset af sammenlignelige selskaber
omfatter: DSV (DK), Finnlines (SF), Irish
Continental Group (IE), Tallink (ES), og
Viking Line (SF).
DFDS’ markedsværdi var DKK 3.796 mio.
ved udgangen af 2012. Der blev handlet
i alt 1,8 mio. DFDS-aktier i 2012 svarende til en værdi på DKK 544 mio.,
hvilket var 41,1 % lavere end i 2011.
Udbytte
DFDS’ udbyttepolitik tager sigte på
udlodning af et årligt udbytte på ca. 30 %
af årets resultat. Det årlige udbytte fastsættes under hensyntagen til fremtidige
investeringsbehov og en tilfredsstillende
kapitalstruktur.
På baggrund af DFDS’ fortsat solide
kapitalstruktur foreslår bestyrelsen,
at der udbetales et udbytte for 2012
på DKK 14 pr. aktie.
Aktiekapital
DFDS A/S’ aktiekapital var DKK 1.486
mio. i 2012. Aktiekapitalen bestod ved
udgangen af 2012 af én aktieklasse
fordelt på 14.856.081 aktier à nominelt
DKK 100 pr. aktie. DFDS-aktien er noteret
på NASDAQ OMX København.
Aktionærsammensætning
Ved udgangen af 2012 var antallet
af navnenoterede aktionærer 15.627
med en ejerandel af aktiekapitalen på
93,8 %. Lauritzen Fonden var den største
aktionær ved udgangen af 2012 med en
ejerandel på 36,3 % af den samlede aktiekapital. Udenlandske aktionærer ejede
3,1 % af aktiekapitalen ved udgangen
af 2012 sammenlignet med 3,4 % ved
udgangen af 2011.
38
AKTIERELATEREDE NØGLETAL
2012
2011
2010
2009
2008
Resultat pr. aktie (EPS), DKK
Udbytte pr. aktie, DKK
Udbytte payout ratio, %
Direkte afkast, %
P/E ratio
Indre værdi pr. aktie, DKK
Kurs/Indre værdi (K/I)
10
14
140
5,4
26
465
0,55
50
14
28
3,9
7
469
0,76
47
8
17
1,9
9
427
0,98
11
0
0
0,0
33
455
0,79
32
0
0
0,0
12
427
0,93
Aktiekurs, DKK:
Kurs ultimo året
Kurs høj
Kurs lav
Markedsværdi, DKK mio.
Antal aktier ultimo året, mio.
256
386
258
3.796
14,9
355
480
353
5.274
14,9
418
423
309
6.210
14,9
358
416
250
2.864
8,0
399
785
290
3.192
8,0
Investor relations
Søren Brøndholt Nielsen, Director,
IR and Corporate Planning
Tlf.: +45 33 42 33 59
E-mail: [email protected]
Aktionærsekretariat
Helle Hvidtfeldt Jensen, Secretary
Tlf.: +45 33 42 32 71
Finanskalender
Ordinær generalforsamling
22. marts 2013 kl. 14.00
Radisson SAS Falconer Center
Falkoner Allé 9
2000 Frederiksberg
Udsendelse af regnskabsmeddelelser i 2013
1. kvartal: 22. maj
1. halvår: 22. august
3. kvartal: 20. november
Analytikere, der følger DFDS-aktien
CARNEGIE BANK
Stig Frederiksen
Tlf.: +45 3288 0258
DANSKE BANK MARKETS
Erik Bergöö
Tlf.: +45 4512 8036
HANDELSBANKEN CAPITAL MARKETS
Dan Togo Jensen
Tlf.: +45 4679 1246
NORDEA MARKETS
Finn Bjarke Petersen
Tlf.: +45 3333 5723
SEB ENSKILDA
Nikolaj Kamedula
Tlf.: +45 3328 3314
Aktionærforhold
Selskabsmeddelelser 2012
Ejerfordeling, ultimo 2012
Dato
Lauritzen Fonden A.P. Møller – Mærsk 1
Andre institutionelle og finansielle investorer
Andre navnenoterede aktionærer
Egne aktier
Ikke navnenoterede aktionærer
Meddelelse
13-12-2012 Finanskalender 2013
15-11-2012 Kvartalsresultat som forventet i svækket marked
07-11-2012 Invitation til tele-konference om kvartalsrapport
15. november 2012
24-10-2012 Konkurrencedygtighed på Kanalen styrkes
26-09-2012 Joint venture med Louis Dreyfus Armateurs
gennemført
Andel af aktiekapital, %
1
I alt
1
36,3
31,4
16,9
6,8
2,4
6,2
100,0
Hjemsted i København
19-09-2012 Højere fragtmængder mellem Storbritannien
og Kontinentet
13-09-2012 Nybygningskontrakter ophævet
29-08-2012 Værft i betalingsstandsning
23-08-2012 Indberetning af ledende medarbejderes og disses
nærtståendes transaktioner med DFDS A/S’ aktier
og tilknyttede værdipapirer
21-08-2012 Resultat påvirket af vanskelig opstart på Kanalen
og recession i Storbritannien
03-08-2012 Invitation til tele-konference om halvårsrapport
21. august 2012
06-07-2012 DFDS underskriver ny aftale med volvo
11-06-2012 Beslutning om salg af Seafrances aktiver
INDEKSERET KURSUDVIKLING FOR DFDS-AKTIEN OG INDEKS, 2012
(INDEKS)
130
120
110
100
90
22-05-2012 Udfordrende første kvartal som ventet for DFDS
80
14-05-2012 Invitation til telekonference om kvartalsrapport
22. maj 2012
70
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
2012
2012
18-04-2012 DFDS har med succes udstedt virksomhedsobligation
03-04-2012 Køb af havneterminal i Gøteborg godkendt
DFDS
29-03-2012 DFDS A/S – forløb af ordinær generalforsamling
den 29. marts 2012
INDEKS SAMMENLIGNELIGE VIRKSOMHEDER
TOTALINDEKS OMX COPENHAGEN (OMXCPI)
27-03-2012 Rutenetværk udvides gennem joint venture med
Louis Dreyfus Armateurs
23-03-2012 Frekvens fordobles på Calais-Dover
13-03-2012 Indberetning af ledende medarbejderes og disses
nærtståendes transaktioner med DFDS A/S’ aktier
og tilknyttede værdipapirer
05-03-2012 Tildeling af aktieoptioner
05-03-2012 Indkaldelse til DFDS A/S ordinære generalforsamling 2012
01-03-2012 Rekordresultat i 2011 bringer DFDS styrket ind
i udfordrende 2012
17-02-2012 Invitation til tele-konference om årsrapport 2011
03-02-2012 DFDS og Louis Dreyfus Armateurs åbner 17. februar
ny rute mellem Dover og Calais
DFDS-AKTIEN: KURSUDVIKLING OG HANDELSVOLUMEN, 2012
(AKTIEKURS, DKK)
(ANTAL STYK, 1.000)
2.0
400
375
1.5
350
1.0
325
300
0.5
275
18-01-2012 Øget konkurrence mellem Sverige og England
10-01-2012 DFDS og Louis Dreyfus Armateurs planlægger
ny rute på Dover – Calais
250
0
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
2012
2012
DFDS
VOLUMEN, ANTAL STYK
39
CR Beretning
CR Beretning
Samfundsansvar (CR) I DFDS
Samfundsansvar inspirerer til værdiskabelse
for vores stakeholders og vores virksomhed
DFDS’ CR-arbejde tager form
2012 var det første fulde driftsår for vores CR Komité. Arbejdet
har især været rettet mod udvikling og indkøring af en model for
styring af CR-arbejdet, herunder at forene samfundsansvar og
værdiskabelsen i forretningen.
Vi har besluttet at decentralisere det daglige CR-arbejde, i
modsætning til etablering af en CR-koncernfunktion, for at
integrere CR-arbejdet i forretningsområdernes dagligdag.
Vores rapportering om samfundsansvar er under stadig udvikling.
Men allerede nu oplever vi, at CR-rapporteringens krav om måling
af resultater inspirerer til udvikling. Inden for skadesforebyggelse
af fragt har CR-perspektivet således været katalysator for at
intensivere måling og deling af best practice på tværs af regioner.
Vi oplever også i stigende grad kunder, der anvender
information om DFDS’ engagement i CR som en del af deres
beslutningsgrundlag. For eksempel ønskede en virksomhed at høre
om DFDS’ CR-arbejde forud for bookingen af en stor konference på
et af vores passagerskibe.
Blandt andet derfor er vi heller ikke i tvivl om, at DFDS bliver
mere konkurrencedygtig ved at integrere samfundsansvaret
i forretningen.
Vores rapportering i 2012 omfatter ikke alle elementer, som kan
rummes under CR-paraplyen. På de områder som er mest centrale
for DFDS, eksempelvis udledning af emissioner samt sundhed og
sikkerhed for passagerer og medarbejdere, er vores rapportering
dog langt fremme. Der, hvor vi skal blive bedre til at indfange
samfundsgavnlige aktiviteter i rapporteringen, vedrører HR, kunder
og leverandører. Dette forudsætter dog i nogen grad indførsel af
bedre IT-systemer til indsamling af data.
or 2013 er vores vigtigeste mål at fortsætte forankringen af CRF
arbejdet i forretningsområdernes daglige arbejde. Ad denne vej,
tror vi, de største fordele kan opnås for alle stakeholders.
Niels Smedegaard
president & ceo
42
Vores tilgang til samfundsansvar
DFDS er ansvarlig for mange medarbejdere, deres arbejdsforhold, sikkerhed
og sundhed på arbejdspladsen. Vi er
med til drive Nordeuropas infrastruktur
og vareforsyning. Vi er ansvarlige for
passagerers sikkerhed, for kunders fragt
og miljømæssig forsvarlig drift af vores
virksomhed. Vi er også ansvarlige for at
skabe et afkast på investeringer i DFDS
– og meget mere.
Dette ansvar har vi afspejlet i en række
politikker og standarder for områder
knyttet til samfundsansvar. På flere
områder er der også opstillet konkrete
mål for CR-arbejdet, for eksempel
vedrørende reduktionen af emissioner og fra 2013 introduceres mål om
kundetilfredshed.
Foruden politikker har DFDS indført en
etisk code of conduct, som er et tillæg til
de adfærdsnormer vi stræber efter som
defineret i The DFDS Way, se side 18-19.
Vores CR-strategi
DFDS’ CR-strategi tager sigte på at skabe
og beskytte værdi for stakeholders og
derved understøtte DFDS’ position som
foretrukken leverandør og arbejdsgiver.
Identifikation af stakeholders og
forståelse af deres ønsker og krav
til DFDS udgør en vigtig platform for
strategien. En oversigt af stakeholders
og deres forventningen findes på side
44-45. CR-perspektiver skal forankres
i organisationen gennem interne tiltag
og handlingsplaner, men også gennem
en aktiv inddragelse af stakeholders i
relevante arbejdsprocesser.
Herudover forudsætter strategien en
betydelig kommunikationsindsats over
for stakeholders, der hviler på fortsat
udvikling af vores evne til at berette om
og måle forhold med relevans for CR.
CR Beretning
Styring af arbejdet med samfundsansvar
CR-strategien samt overordnede mål og
politikker fastlægges af DFDS’ CR Komité
med reference til koncernledelsen. Komiteen er sammensat af de ansvarlige
for CR-arbejdet i forretningsområder og
koncernfunktioner. Niels Smedegaard,
administrerende direktør, har det overordnede ansvar for komiteen.
Komiteen mødes mindst en gang i
kvartalet, og på to møder er det hensigten
at invitere eksterne stakeholders til at
deltage. Formanden for komiteen rapporterer to gange årligt til koncernledelsen og en gang årligt til bestyrelsen. En
vigtig opgave for komiteen er at fremme
decentraliseringen af CR-arbejdet til forretningsområderne og koncernfunktioner.
Én gang årligt målrettes et koncernledelsesmøde til CR-arbejdet.
CR Komiteen er ansvarlig for omfanget
og udarbejdelsen af DFDS’ CR-beretning,
herunder vurdere om DFDS skal tilsluttes
eksempelvis UN Global Compact og om
beretningen skal auditeres af uafhængige
eksterne parter. DFDS’ processer for måling og indsamling af data med relevans
for CR er under stadig udvikling. På den
baggrund vurderes det, at en forøgelse af
omfanget af rapporteringen, herunder ekstern auditering, vil være mest hensigtsmæssig om nogle år.
Samarbejde med interessenter
Værdiskabelse ved CR forudsætter inddragelse af stakeholders. En stakeholder
er en person eller organisation, som DFDS
påvirker, eller som kan påvirke DFDS, herunder stakeholders uden “stemme”, f.eks.
miljøet og fremtidige generationer.
På side 44-45 er DFDS’ stakeholders,
processer for dialog og samarbejde,
forventninger til os samt handlinger
og planer opstillet.
Bestyrelse
koncernledelse
CR KOmité
Sustainability &
public affairs
HR
Marine
standards
Sales
Procurement
Investor
relations
communications
43
CR Beretning
Tabellen viser vores interessenter, hvordan vi samarbejder med dem, og vores opfattelse af fremskridt med relevans for CR.
Interessent
Hvem er de?
Hvordan samarbejder vi?
• Fragtkunder
• Passagerer
• Speditions- og kørselsvirksomheder
• Producenter af tunge industrivarer
• Detailvirksomheder og fødevareproducenter
• Enkeltpersoner, familier og grupper
• Busselskaber og rejsebureauer
• Kundetilfredshedsundersøgelser, herunder online
for passagerer
• Serviceopkald og kontakt via post før afrejse
• Løbende relation, herunder møder og opfølgning med kunder
• Via fragt- og billetreservationsagenter
• Medarbejdere
• Fagforeninger
• 5.900 medarbejdere i 20 lande (ult. 2012)
• Fagforeninger
• Sømandsforeninger
• Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)
• Daglig ledelse
• Årlig medarbejdersamtale
• Ugentligt nyhedsbrev til medarbejdere
• Medarbejderundersøgelse hvert andet år
• Løbende møder og kurser
• Lederudviklingsprogram, Zoom
Offentlige og statslige myndigheder
(på land og til søs)
• Den Internationale Søfartsorganisation (IMO)
• European Maritime Safety Agency (EMSA)
• Organisationer til efterforskning af ulykker til søs
• Arbejdsmiljøagenturer
• Hav- og kystvagtagenturer
• Miljøagenturer
• Lokale myndigheder
• Skat, immigrationsafd.
• Diverse havnemyndigheder
• Vejdirektorater
• Nationale turismeorganer
• Møder via brancheforeninger
• Kommunikation om opfyldelse af regler
• Kampagnearbejde
• Undersøgelse af opståede hændelser
• Møder med nationale regeringer og ministre
• Fremme af turisme i regioner/lande
Finans
• Aktionærer, herunder hovedaktionær Lauritzen Fonden
• Investorer
• Finansielle institutioner
• Forsikringsselskaber og mæglere
• Kvartalsrapporter
• Selskabsmeddelelser
• Offentlige telekonferencer
• Investormøder
• Internationale “roadshows”
• Løbende dialog med analytikere
• Opdateringer på internettet
• Løbende dialog med forsikringsmæglere/ selskaber,
virksomhedsbesøg
Branche-organisationer
• PSS – Ports Skills & Safety
• PSA – Passenger Shipping Association
• Det Europæiske Fællesskabs Rederisammenslutning
(ECSA)
• INTERFERRY
• Lokale rederiforeninger
• Klassifikationssammenslutninger
• PSS-møder og ledelsesinvolvering
• Møder i PSA’s færgesektion
• PSA-møder vedrørende sikkerhed, sundhed,
hygiejne, miljø og velfærd
• Andre uformelle og formelle møder med
konkurrenter og brancheforeninger
• Lobbyvirksomhed/kampagner
Leverandører
• Cateringleverandører
• Bunkerleverandører
• Vognmænd
• Leverandører af reservedele og installationer til skibe
• Skibsværfter
• Producenter af transportudstyr
• Andre leverandører
• Løbende dialog
• Audit af større vognmandsforretninger
• Mentorprogram for mindre vognmandsforretninger
• Interne undervisningslokaler stillet til rådighed for
forretningspartnere
Lokalsamfund vi opererer i
• Naboer til havne, terminaler og ruter, lagre,
kontorer og andre faciliteter
• Kontakt gennem lokale medarbejdere
• Nyhedsbreve og orientering ved ændringer
• Velgørenhed, sponsorering
Medier, ngo’er m.fl.
• Medier
• Ngo’er (nationale/internationale)
• Internationale organisationer
• Lauritzen Fonden
• Kommunikationsafdeling
• Medlemskaber af organisationer
• Samarbejde med specialorganisationer, f.eks. Carbon Trust
• Forskellige publikationer og engagementer
44
CR Beretning
Hvad forventer de af os?
Fremskridt i 2012
Planer for 2013/2014
• Pålidelighed og sikkerhed
• Høj frekvens og kapacitet
• Nemme at samarbejde med og rejse med
• Hurtig kommunikation om ændringer
• Informerede medarbejdere, der løser problemer
• Forslag til forbedringer
• Integrerede transportløsninger
• Løbende tilpasning af faciliteter ombord
til kunders behov
• Forståelse af kundebehov ved undersøgelser
• Customer Focus Initiative påbegyndt
• Kundetilfredshedsundersøgelse gennemført
• Fase 1 opgradering af InfoBridge
• Ny key account organisation implementeret
• Nyt bookingsystem for passagerer taget
i brug på Kanalen
• Løbende forbedringer af brugervenlighed
af web til booking af rejser
• Videreførelse af Customer Focus Initiative
• Fase 2 opgradering af InfoBridge, fragtbooking og informationssystem
• Opgradering af passagerområder på passagerskibe under dokning
• Salgstræning
• Cargo Care, videreudvikling af skadesforebyggelse
• Nyt CRM system
• Videre udrulning af nyt bookingsystem
for passagerer
• Et sundt og sikkert arbejdsmiljø
• Rimelige ansættelsesforhold
• Belønning af ekstra indsats
• Karriereudvikling
• Mulighed for læring i jobbet
• Etisk og konsistent ledelse og arbejdsforhold
• Diversitet
• Code of conduct indført
• Udvikling af HR-system for hele koncernen
• Nyt udviklingsprogram for specialister
• Boot Camps for managers
• Fremme sikkerhedskultur gennem
løbende uddannelse
• Indførelse af HR-system for hele koncernen
• Diversitetsprogram
• Fokus på Talent Management
• Overholdelse og risikoreduktion
• Løbende test efter indførelse af svovlscrubber
• Information om sikkerhed og immigrationskontrol
på FICARIA SEAWAYS
• Tilgængelighed
• Udvikling af system til systematisk styring
• Høj kvalitet på arbejdsmiljøområdet
af sikkerhedsrelaterede processer
• Løbende reduktion af miljøpåvirkninger, herunder
af emissioner, indførelse af brændstoffer med lavt
svovlindhold for skibe, forbedring af bundmaling,
ansvarlig ophugning og affaldsbehandling
• Iværksættelse af undersøgelse om scrubber
• Implementering af system til styring af
sikkerhedsrelaterede processer
• Transparent, konsistent og korrekt rapportering
• Adgang til ledelsen
• Ansvarlighed og pålidelighed
• Sikkerhed og aktiv risikostyring
• Investormøder afholdt i Danmark og udlandet
• Øge frekvens af internationale roadshows
• Reduktion af emissioner, herunder indførelse af
brændstoffer med lavt svovlindhold for skibe
• Løbende forbedring af arbejde med sundhed
og sikkerhed
• Nye propeller på skibe på Kanalen
• Opfyldelse af nyt mål for sænkning af
brændstofforbrug
• Udvide dataregistreringssystem til at omfatte
CO2-emissioner i DFDS Logistics
• Yderligere EURO 5-lastbiler
• Investering i elforsyning fra land
• Tilgængelighed og ansvarlighed
• Sikkerhedsstyringssystemer
• Risikovurderinger
• Reduktion af emissioner
• Optimal værdi, herunder ikkefinansielle faktorer
• Udvikling af scrubber-teknologi
med leverandører
• Udvikling og implementering af nyt “globalt”
forsyningskædesystem
• Leverandørdatabase
• Ansættelsesrmuligheder
• Ansvarlig drift/godt naboskab
• Støjreduktionstiltag
• Beslutningsgrundlag for investering
i elforsyning fra land udarbejdet
• Tilgængelighed
• Transparent, konsistent og korrekt information
• Miljøledelse og resultater, herunder emissioner
og ansvarlig ophugning af skibe
• Løbende mediedialog
• Miljøtiltag (se ovenfor)
• Udvikling af strategi for sociale medier
• Miljøtiltag (se ovenfor)
45
CR Beretning
• Forretningsetik
• Donationer til lokalsamfund
• CR ledelse
• Medarbejder- og karriereudvikling
• Lokale emissioner
• Havforurening
• Ressourceeffektivitet (affald,
energi, vand m.v.)
• Ansvarlig lobbyvirksomhed
• Ansvarlig indkøb
• Ophugning af skibe
• Tilgængelighed for interessenter
• Intern og ekstern kommunikation
• Skibsregister (GRI LT1)
• Biodiversitet
• Smugling (mennesker og varer)
MIDDEL
• Støj
• Økonomiske resultater
• Globale emissioner
• Økonomisk rapportering
• Diversitet, medarbejdere
• Samarbejde med kunder om CR
• Effektiv infrastruktur
LAV
Vigtighed for interessent
HØJ
• Medarbejdervelfærd (sundhed,
sikkerhed og sikring)
• Kundevelfærd (sundhed,
sikkerhed og sikring)
• Fair ansættelsesvilkår
• Udledning af drivhusgasser
• Overholdelse af regler og lovgivning
• Reaktion på ulykker
LAV
MIDDEL
HØJ
Vigtighed for DFDS
Væsentlighed af CR-forhold
Gennem egne seminarer og sammenligning med andre (benchmarking) er der
identificeret en række forhold som påvirker medarbejderes, kunders og andre
stakeholders velfærd. Væsentligheden
er opgjort ud fra interne og eksterne
stakeholders perspektiv og sammenfattet i figuren ovenfor.
I figurens øverste højre hjørne er der et
sammenfald af forhold med høj vigtighed for eksterne og interne stakeholders. For DFDS er disse forhold medarbejdervelfærd, kundevelfærd, udledning
af drivhusgasser, fair ansættelsesvilkår
og, helt grundlæggende, overholdelse af
regler og lovgivning.
46
Prioriteringen af forholds væsentlighed
er en dynamisk proces, der bygger på
en løbende dialog med stakeholders
og indsamling af viden.
Om denne rapport
Oplysninger og data i denne beretning
om samfundsansvar omhandler DFDS’
aktiviteter i Nordeuropa, herunder skibe,
havneterminaler og kontorer, herunder
et hovedkontor i København. CO2-data
bygger på dokumentation om bunkerforbrug og omfatter ikke på nuværende
tidspunkt energi- eller CO2-data fra
logistikvirksomhed og kontorer. Beretningen omfatter ikke joint ventureaktiviteter eller partnerorganisationers
aktiviteter. Oplysninger i beretningen
opfylder de ændrede krav i årsregnskabsloven fra 2009 og er underlagt
interne datahåndteringssystemer og
audit. Data dækker regnskabsåret fra januar til december 2012. Der er ikke indhentet en ekstern uafhængig vurdering
af beretningens indhold. Udarbejdelsen
af beretningen er vejledt af principperne
for rapportindhold og kvalitet i Global
Reporting Initiative (GRI) Sustainable
Development Reporting Guidelines
(GRI’s retningslinjer for redegørelse om
bæredygtighed) (version 3.1).
CR Beretning
Sikkerhed
SIKKERHEDEN FOR PASSAGERER OG MEDARBEJDERE
HAR HØJESTE PRIORITET FOR DFDS
Sikkerhedsmål og krav for DFDS bestemmes af nationale og internationale
regelsæt. I henhold til den internationale
sikkerhedskode ISM (International Safety
Management) og ISPS-koden (International Ship & Port Facility Security) skal alle
maritime sikkerhedstiltag og sikringsforhold løbende rapporteres for alle
skibe, ligesom alle skibe skal indberette
alle hændelser om bord. Dette kan ske
anonymt i henhold til en “no blame”politik i overensstemmelse med interne
procedurer og internationale sikkerhedsretningslinjer. For logistikaktiviteter
følges som standard regelsæt på industri
og vejområdet.
ISM-koden har til formål at sikre, at
alle relevante standarder overholdes,
og at sikkerhedsberedskabet fungerer.
Det gælder sikkerhedsmidler om bord,
sikkerhedskrav til skibskonstruktioner,
sikkerhedsuddannelse af besætningen,
øvelser, dokumentation samt evaluering
og struktureret auditering af sikkerheden
fra myndighedernes og ledelsens side.
Endvidere kræver ISM-koden, at et
rederi skal have en medarbejder på land
DFDS’ sikkerhedspræstation på driftsområdet er et væsentligt element i “THE
DFDS WAY”, hvor implementeringen og
udrulningen af globale systemer understøtter DFDS’ driftsmodel i indsatsen
for at opnå løbende forbedringer og
anvende bedste praksis, uanset hvilket
flag der sejles under. Et af kerneprincipperne for styring af skibe, der sejler under
forskellige flag, er at sikre, at de højeste
standarder under ét flag udbredes til
resten af flåden via DFDS’ sikkerheds
styringssystem (SMS).
DFDS’ sikringsplaner følger ISPS-koden,
som har til formål at sikre mod terrorangreb og andre driftsafbrydelser. Der
gennemføres løbende sikringsinspektioner i både shipping- og logistikaktiviteter. Audit afholdes i forbindelse
med sikkerhedsaudit. Flåden deltager
regelmæssigt i øvelser med forskellige landes beredskabstjenester for at
træne besætningen, udveksle erfaringer
og sikre, at skibene er forberedt på
enhver eventualitet.
Der føres kontrol med skibenes
præstation i eksterne undersøgelser
med hensyn til ulykker, hændelser og
10
8
6
4
2
2012
0
2011
DFDS’ sikkerheds-, sundhedsog miljøpolitik, som årligt revideres af ledelsen,
tilstræber at skabe forbedringer gennem
udvisning af aktivt engagement og lederskab på alle niveauer inden for shipping
og logistik. For at leve op til dette skal
alle ledere udvise en adfærd, som demonstrerer sikkerhed og ansvarlighed.
12
2010
Vores tilgang
En del af DFDS’ kundeservice består i
systematisk implementering og overvågning af sikkerhedsstandarder. Arbejdet
med sikkerhed bygger på løbende forbedringer og deling af bedste praksis.
De vigtigste interessenter i relation til
styring af sundhed og sikkerhed er med
arbejdere, passagerer, fragtkunder og
tilsynsmyndigheder.
LTIF PÅ DFDS PASSAGER- OG FRAGTSKIBE
(LOST TIME INJURY FREQUENCY)
2009
Hovedpunkter
• Der blev ikke registreret alvorlige
hændelser i 2012
• Væsentligt forbedret rapportering
om sikkerhedshændelser
• Udformning og implementering af
en global platform til fremme af
driftssikkerheden i flåden
med ansvar for sikker drift, der tillige
fungerer som forbindelsesled mellem
ledelsen på land og kaptajn og besætning
om bord. Sikkerheds- og sikringsaudit
afholdes mindst én gang årligt på alle
skibe i flåden. Resultaterne præciseres,
analyseres, måles og deles med henblik
på at udbrede bedste praksis og løbende
fremme en stærk sikkerhedskultur om
bord. Desuden gennemføres der i årets
løb særskilte inspektioner.
2008
SIKKERHED – TIL SØS
tæt på-hændelser (near-miss) til søs,
og månedligt gennemgås resultaterne
af audit, der afholdes løbende. Denne
tilgang omfatter klare mål for skibssikkerheden på forretningsenhedsniveau.
Vores eksperter i søfartsstandarder,
koncerndirektøren i DFDS’ koncernfunktion People & Ships og den administrerende direktør mødes månedligt for at
gennemgå skibenes sikkerhedsrelaterede præstationer. Et centralt element
i denne proces er gennemgang af alle
sikkerhedsog driftsrelaterede data fra
skibe, så de er forberedt til inspektioner fra de maritime myndigheders side.
Disse data udsendes til alle skibe og
ledelsen på land.
Vi samarbejder med relevante nationale og internationale interessenter om
sundhed og sikkerhed, bl.a. de nationale
søfarts- og havnemyndigheder, Danmarks Rederiforening, British Chamber of
Shipping, Nautical Institute, UK Passenger Shipping Association, International
Chamber of Shipping’s Passenger Ship
Panel og Nordisk Komité for Passagerskibssikkerhed (“Nordkompass”). DFDS-
47
CR Beretning
Rapporterede hændelser shipping *
Tæt-på hændelser (gennemsnit pr. skib)
Frekvens af arbejdsulykker med fravær (LTIF)
Dødsfald
2012
2011
2010
2009
2008
38,5
3,3
0
31,7
2,9
0
13,4
6,6
0
4,8
8,0
0
4,2
10,2
0
* Data omfatter ikke de lokale selskaber AB DFDS SEAWAYS (Litauen) og DFDS Logistics AS (Norge)
medarbejdere deltager i samarbejdsudvalgsmøder om sundhed og sikkerhed og
samarbejder endvidere med leverandører om at identificere muligheder for at
forbedre sikkerheden.
Undervisning og øvelser om situationer,
hvor der er brug for førstehjælp, gennemføres ligeledes. Eksempelvis trænes hvert
år hundredvis af officerer og alle besætningsmedlemmer i forskellige niveauer af
redningsarbejde og grundlæggende eller
avanceret førstehjælp. På alle passager- og fragtskibe gennemføres desuden
ugentlige øvelser i omkring 15 forskellige
scenarier, f.eks. evakuering til søs.
i Sverige, indtil mangler var udbedret,
bl.a. udskiftning af evakueringsstiger,
der var for korte.
Fremtidige skridt/Forpligtelser
indtil 2015
• Udrulning af en global platform
med henblik på at fremme sikker
hedspræstationen på driftsområdet
i hele flåden.
• Fastholdelse af udviklingen hen
mod nul ulykker med fravær
• Rapportering af sikkerhedsdata for
hele koncernen i 2014
På følgende skibe blev der ikke regi
streret ulykker med fravær i 365 dage
eller derover pr. 31. december 2012
Britannia Seaways
Primula Seaways
Ficaria Seaways
Anglia Seaways
Flandria Seaways
Dunkerque Seaways
Begonia Seaways
Freesia Seaways
Magnolia Seaways
Selandia Seaways
Suecia Seaways
1.275
1.163
972
681
645
556
484
483
482
481
421
Sundhed og sikkerhed – på land
Væsentlige begivenheder i 2012
Alle skibe inspiceres og certificeres
i henhold til international, EU og national lovgivning, herunder interne audit
og sikkerhedsog sikringsinspektioner
i overensstemmelse med forordninger
og interne procedurer.
I 2012 var frekvensen af arbejdsulykker med fravær (LTIF) 1 3,3, hvilket var
en stigning fra 2,9 i 2011. Der blev
registreret 38,5 tæt på-hændelser pr.
skib, en stigning fra 31,7 i 2011. Stigningen afspejler en øget bevidsthed om
sikkerhed, og antallet af rapporterede
tæt på-hændelser forventes at stige i
de kommende år på grundlag af øget
fokus på forbedringer. Der var ingen
dødsfald til søs i 2012.
ILO’s konvention om søfarendes arbejdsstandarder, der finder anvendelse på alle
DFDS-styrede skibe, træder i kraft i august
2013. Dette nye regelsæt fastlægger
internationale minimumsstandarder for
besætningens trivsel, fødevare- og hygiejnesikkerhed samt sikkerhedsrelaterede
forhold, som vil blive styret, certificeret
og auditeret på samme niveau som sikkerhedsstyringssystemet.
I begyndelsen af 2012 blev LIVERPOOL
SEAWAYS tilbageholdt i Karlshamn
Hovedpunkter
• Der blev ikke registreret dødsfald eller
alvorlige hændelser i 2012
• Netværk af indsamlere af sikkerhedsdata i koncernen udviklet til månedlig
rapportering af overordnede nøgletal
for sikkerhedspræstation
• Trendanalyse af ulykker med personskade i 2012 udarbejdet til støtte
for handlingsplaner om sikkerhed på
arbejdspladsen i 2013
• Løbende samarbejde med brancheorganisationer i Storbritannien (Passenger
Shipping Association og Port Skills &
Safety Ltd.2) opretholdt
DFDS’ sikkerhedsstyringssystem
Ledelsen i de enkelte lokale driftsenheder står for sikkerhedsstyringen med
henblik på at sikre den rette fleksibilitet
og indsats i forhold til risikoniveauet.
Sikkerhedskontrollen øges således for
aktiviteter, der frembyder højere risici
(havneterminaler), i forhold til aktiviteter, der frembyder lavere risici (kontorer), f.eks. formaliserede inspektioner,
der kun foretages på arbejdspladser
med højere risici.
Den nationale og internationale sikkerhedslovgivning, som omfatter hele
DFDS-koncernen, bygger på EU-lovgiv-
ning, der giver mulighed for at udarbejde en intern sikkerhedsstyringsstandard
for DFDS-koncernens aktiviteter på land
på grundlag af en britisk sikkerhedsstyringsmodel. Systemet er beskrevet
nærmere i et sikkerhedsrammedokument, et vejledningsdokument, der
opstiller en model for sikkerhedsstyring
af aktiviteter på land (havneterminaler
[fragt- og passagerdrift], lagerbygninger og kontorer). Der er gennemført
en risikoprioriteret audit i henhold
til et sikkerhedsrammedokument til
overholdelsesvurdering. Auditprogrammet videreføres i 2013 – igen på et
risikoprioriteret grundlag.
Rapportering
I 2012 er der udviklet et netværk bestående af 43 individuelle “dataindsamlere”,
som dækker 59 driftssteder. Koncernens
sikkerhedspræstationsdata kan derved
indsamles centralt på månedsbasis og
danne grundlaget for en månedlig rapport
til ledelsen.
På grund af de store forskelle på
tværs af driftsenheder og -steder er
rapporteringssystemet både enkelt
(så det ikke overbelaster små lavrisikoenheder), og alligevel avanceret
nok til at sikre, at rapporteringen af
Frekvens af arbejdsulykker med fravær (LTIF) er frekvensen af tabte arbejdsdage pr. en million eksponeringstimer. En tabt arbejdsdag er tid tabt på grund af en ulykke,
der betyder, at et individ ikke er i stand til at udføre nogen af sine opgaver eller vende tilbage på arbejde som planlagt som følge af ulykken.
2
PSSL er de britiske havnes brancheorganisation for sundhed, sikkerhed, kvalifikationer og standarder. Alistair Campbell, driftsdirektør i DFDS, er medlem af PSSL’s
bestyrelse som repræsentant for uafhængige britiske havne
1
48
CR Beretning
857
1578
2821
1.727.712
3.181.248
5.687.136
9,84
6,92
6,86
* Frekvens af ulykker med personskade og fravær (Lost-Time Injury Accident Frequency Rate)
ULYKKES-FREKVENS, GENNEMSNIT
(AFR)
14
12
10
8
6
4
2
0
AUG
2012
SEPT
2012
DFDS GROUP
OKT
2012
SHIPPING DIVISION
NOV
2012
DEC
2012
LOGISTICS DIVISION
Skadesgrad (tabte arbejdsdage)
Område
Logistics Division
Shipping Division
DFDS-koncernen
LTA
Faktisk
antal tabte
arbejdsdage
2012
Gennemsnitligt
antal tabte
arbejdsdage
pr. LTA
Justeret* antal tabte
arbejdsdage pr. LTA
17
22
39
344
528
872
20
24
22
13
19
17
* Inkluderingen af enkeltstående ekstreme hændelser kan skævvride dataene for det gennemsnitlige antal
tabte arbejdsdage pr. hændelse, hvilket resulterer i for stort sygefravær for den enkelte. Der har været
to sådanne hændelser i 2012 med fravær på henholdsvis 134 dage og 123 dage (se diagrammet over
fordelingen af tabte arbejdsdage). Udeladelse af disse to ekstreme hændelser giver et mere repræsentativt
antal tabte arbejdsdage pr. LTA.
FORDELING AF TABTE ARBEJDSDAGE
(HÆNDELSER)
12
10
8
6
4
2
SHIPPING DIVISION
91-100
81-90
71-80
61-70
LOGISTICS DIVISION
>100- <150
DFDS GROUP
51-60
0
41-50
Sikkerhedspræstationsdata for 2012
anses for at repræsentere den “gennemsnitlige” sikkerhedspræstation og vil
17
22
39
Logistics Division
Shipping Division
DFDS-koncernen
31-40
Data om mindre ulykker med personskade indsamles også centralt, mens
data om ulykkespotentiale (hændelser
uden personskade, dvs. tæt på-hændelser og farlige observationer) indsamles
i de enkelte driftsenheder og ikke på
koncernniveau.
Mande-timer
(anslået)
Ulykkes-frekvens
(AFR) på årsbasis
Så lav som muligt
(Nul er det ideelle)
21-30
Den vigtigste præstationsindikator, der
anvendes, er “Frekvens af ulykker med
personskade og fravær” 3, som giver et
overordnet statistisk mål, der muliggør
direkte sammenligning af sikkerhedspræstationen (i) på tværs af alle DFDS’
aktiviteter på land, (ii) mellem DFDS’
aktiviteter til søs og på land og (iii)
med eksterne organisationer (benchmarking).
Antal
medarbejdere
på land
(årligt gns.)
11-20
Sikkerhedspræstation
Sikkerhedspræstationen var generelt
tilfredsstillende i 2012, idet DFDS ikke
blev pålagt bøder eller lignende af
tilsynsmyndighederne, ligesom 72 %
af driftsenhederne rapporterede “ingen
personskader”.
Område
2012
Faktisk LTA
(Jan-Dec)
3-10
Manuel håndtering samt situationer,
hvor en person glider eller snubler,
er identificeret som de væsentligste
årsager til ulykker med personskade
(både ulykker med fravær og mindre
ulykker) i 2012. Da begge disse
årsager i høj grad er noget, hver
enkelt må være opmærksom på,
tager indsatsen for at forbedre sikkerhedspræstationen i 2013 først og
fremmest sigte på at skabe en generel sikkerhedskultur, hvor medarbejderne i højere grad tager personligt
ansvar for sikkerheden. Skabelsen af
en sikkerhedskultur komplementerer
den generelle kultur i The DFDS Way
(løbende forbedring i retning af at
gøre DFDS til en organisation, der
bygger på læring).
Overordnet sikkerhedspræstation LTA1 2012 *
0-3
ulykker med personskade er tilstrækkeligt detaljeret til, at der kan foretages en årsagsanalyse. Årsagsanalyse
anvendes til at informere ledelsen
om handlingstendenser og indgår
i ledelsens handlingsplaner på sikkerhedsområdet for at sikre proaktiv
sikkerhedsstyring.
Definition: Frekvens af ulykker med personskade og fravær (LTA-AFR) er frekvensen af tabte arbejdsdage pr. en million mandetimer (eksponeringstimer). En tabt arbejdsdag er
tid tabt på grund af en ulykke, der betyder, at en person ikke er i stand til at vende tilbage på arbejde som planlagt som følge af ulykken.
3
49
CR Beretning
således udgøre basislinjen for fremtidig
præstationssammenligning og opstilling
af forbedringsmål.
Kombineret årsagsanalyse for ulykker (LTA og mindre ulykker)
Personskade
Kode
Årsag
Diagrammet over ulykkesfrekvensen
(AFR) viser i perioden august-december
2012 en generelt faldende tendens,
som forhåbentlig vil fortsætte i 2013.
8
3
9
35
37
2
1
3
1
7
9
12
‘B’
‘C’
‘D’
‘E’
‘F’
‘G’
‘H’
‘J’
‘M’
‘N’
‘O’
‘T’
Nedstyrtende genstand
Ramt af køretøj i fart
Stødt ind i nagelfast genstand
Manuel håndtering
Gledet/snublet
Personnedstyrtning
Fanget under sammenstyrtet last
Forbrændt (værksted)
Skadet af dyr
Håndværktøj
‘Andet’
Bugsering
De væsentligste årsager til ulykker
med personskade er situationer, hvor
en person glider eller snubler, samt
manuel håndtering, der tilsammen
tegner sig for 57 % af alle ulykker
med personskade. Personskade
forårsaget af, at en person glider eller
snubler, og af manuel håndtering
(samt brug af håndværktøj og bugsering) kan primært tilskrives menneskelige fejl begået af medarbejdere
med et stort personligt ansvar for
sikkerheden.
Årsagsanalysen viser, at det er nødvendigt at forbedre sikkerhedskulturen for at reducere antallet ulykker
med personskade. Der kræves altså
en generel forbedring af medarbejdernes holdning til personlig sikkerhed
og af deres personlige sikkerhedsadfærd snarere end en forbedring af
eksisterende sikkerhedsstyringssystemer og praksis. Der vil blive sat
ind på dette område i 2013, idet der
tilbydes specialuddannelse inden for
sikkerhed.
Sikkerhedsuddannelse i 2013
I begyndelsen af 2013 (den 6. marts)
afholdes der i Immingham Terminal i
Storbritannien et sikkerhedsseminar for
netværket af sikkerhedsdataindsamlere med henblik på at udvikle et mere
ensartet sikkerhedsstyringssystem på
tværs af koncernen. Seminaret har også
til formål at styrke dataindsamlernes
rolle som “ambassadører for sikkerhed
på arbejdspladsen” som led i den overordnede udvikling af sikkerhedskulturen
i DFDS-koncernen.
DFDS har nu to kvalificerede undervisere til specialuddannelsen inden for
sikkerhed – én i Immingham og én i
Dover. De skal stå for undervisningen i
sikker ledelse (IOSH (Institution of Occupational Safety & Health) Managing
Safely), som er en eksternt godkendt
sikkerhedsuddannelse af høj kvalitet
for ledere og driftsledere). Der tilbydes
også interne specialkurser i IMDGkoden (den internationale kode for
søtransport af farligt gods).
50
127
Procent af det samlede
antal arbejdsulykker
I alt
6%
2%
7%
28%
29%
2%
1%
2%
1%
6%
7%
9%
100%
Udvikling af sikkerhedskultur som led i The DFDS Way
The DFDS Way
Sikkerhedskultur
Kundedrevet
Kunderne ønsker at bruge velrenommerede virksomheder,
hvilket kræver gode sundheds-, sikkerhedsog miljømæssige forhold
Bedste praksis
Præstationssammenligning identificerer god praksis
med henblik på udbredelse blandt koncernens forretningsenheder
Udnyttelse af koncernnetværk
Sikkerhedsstyringssystem for hele koncernen skaber
et netværk af sikkerhedsrådgivere, der erstatter enkeltpersoner
Præstationskultur
Sikkerhedskulturen kræver, at den enkelte ændrer
holdninger og adfærd. DFDS skal være en organisation,
der bygger på læring.
Grunduddannelsen inden for sikkerhed
skal i 2013 udbredes yderligere blandt
medarbejderne. Det skal ske via en
e-læringspakke bestående af onlinemoduler, der allerede er testet på flere
lokationer i 2012. Denne metode sikrer
en meget fleksibel og ressourceeffektiv
tilgang til sikkerhedsuddannelse. Uddannelsen suppleres med korte interne
kurser i en række forskellige sikkerhedsemner, f.eks. risikovurdering og
undersøgelse af hændelser, der tilbydes
medarbejderne som led i en mentorordning til udvikling af færdigheder i
at anvende koncernens sikkerhedsstyringssystem.
Koncernens sikkerhedschef deltog i
januar 2012 i et 18001-auditkursus
med henblik på eventuel anvendelse
af denne internationale standard i DFDSkoncernen.
Næste skridt/Forpligtelser indtil 2015
• Øget brug af online undervisnings
værktøj
• Yderligere undersøgelse af anvende
ligheden af 18001-standarden
om arbejdsmiljøledelsessystemer
• Risikoprioriteret auditprogram
skal fortsætte
• Tilbagemeldinger fra seminarer skal
danne grundlaget for specifikke tiltag
• Støtte til forbedringstiltag på indivviduelle arbejdspladser på basis af
årsagsanalyse
CR Beretning
Medarbejdere og
lokalsamfund
Vores mål er at være en foretrukken arbejds
giver, at være værdsat af vores medarbejdere
og at nyde tillid i de lokalsamfund, vi opererer i
Hovedpunkter
• 5.900 medarbejdere i 20 lande
• Internt lederudviklingsprogram Zoom
med 400 deltagere siden 2009
• Nyt Shipping & Logistik Trainee program
• Internt udviklingsprogram for special
ister, FOCUS
VORES TILGANG
DFDS’ personaleledelse tager udgangspunkt i The DFDS Way, som beskriver
de principper, DFDS drives efter, og den
måde, vi ønsker, at medarbejdere skal
agere på i DFDS.
I vores arbejde med de menneskelige
ressourcer (HR) og samfundsansvar (CR)
har vi især fokus på medarbejdernes
sundhed, sikkerhed, tryghed, uddannelse
og karriereudvikling samt diversitet og
arbejdsforhold.
HR-POLITIKKER
DFDS har udviklet en række fælles politikker på områder som international ledelse,
evaluering, uddannelse og udvikling af
medarbejdere, løn og bonus, arbejdstid,
medarbejdertrivsel, rekruttering, arbejdsstandarder, etik, klager samt firmabiler.
Der er udarbejdet politikker for brug af
alkohol/stoffer, medarbejderudvikling og
erstatning af officerer, og der arbejdes
målrettet hen imod fælles politikker for
diversitet og fastholdelse af medarbejdere.
Mange af disse politikker fremgår af
DFDS’ etiske retningslinier, en såkaldt
Code of Conduct, der giver rammer for,
hvordan man bør agere som medarbejder i DFDS. Dette gælder i forhold til
samarbejdet med kunder og leverandører
samt omverdenen generelt, herunder
miljø, arbejdsforhold, sikkerhed, sundhed,
økonomiske transaktioner.
Som et næste skridt forventes en
whistleblower-ordning etableret til brug
for anonyme henvendelser om alvorlige
brud på retningslinierne.
Diversitet
Mangfoldighed vil spille en afgørende
rolle i DFDS’ fremtidige vækst. Vi mener,
at forskellige kompetencer og måder at
se verden og møde udfordringer på, vil
styrke mulighederne for at opfylde vores
strategi og vision. Arbejdsstyrken i DFDS
bør være multikulturel og mangfoldig
for at afspejle det samfund, vi lever og
arbejder i.
Mangfoldighed blandt medarbejdere og
ledere er vigtig for os, og vi ønsker flere
kvinder i seniorlederstillinger. Dette
ligger i god forlængelse af et lovforslag
fra det danske Ligestillings- og Kirkeministerie, der pålægger de ca. 1.100
største virksomheder, herunder DFDS,
at fastlægge mål for antallet af kvinder
i bestyrelser. I dag består ca. 27 % af
DFDS’ bestyrelse af kvinder, og det er
vores ambition at øge andelen af kvinder til mindst 33 % inden for de næste
fire år og til mindst 40 % i 2020.
På basis af DFDS’ politik er der udarbejdet en handlingsplan, som indeholder
konkrete kort- og langsigtede initiativer.
Hvert år vil vi rapportere om vores mål og
fremskridt på disse områder.
Ny i DFDS
Vi har introduceret en omfattende Group
Induction Policy, for at hjælpe nye medarbejderes introduktion til deres funktion og
virksomhedskulturen samt arbejdsmiljøet.
Politikken medfører, at alle ledere får en
vejledning til at sikre, at de nye medlemmer af deres team modtager en systematisk indføring, som er i overensstemmelse
med vores kerneværdier, The DFDS Way og
vores præstationsdrevne kultur.
Test i DFDS
Som led i rekrutteringsprocessen i DFDS
anvendes tests som et dialogværktøj,
men ikke til test af kandidater. Med købet
af Norfolkline opstod et behov for tilpasning af brugen af sådanne tests til én
fælles testudbyder. I løbet af sommeren
2012 har vi analyseret flere internationale udbydere og besluttet at bruge Thomas
International som det fremtidige testværktøj. Certificering og implementering
foregår i perioden 4. kvartal 2012 og 1.
kvartal 2013. Sammen med beslutningen
om det nye testværktøj er der defineret
en gruppepolitik om test generelt, som
beskriver anvendelsen af test i DFDS,
herunder vores etik ved brug af test.
HR ORGANISATION: PEOPLE & SHIPS
Ansvaret for HR ligger i koncernfunktionen People & Ships. Funktionen er
ansvarlig for personalet og personaleudvikling i såvel vores to divisioner,
Shipping og Logistik, som i de centrale
funktioner, herunder teknisk organisation
og drift af skibe.
Medarbejdere til søs og på land arbejder
under en række kollektive overenskomster, som er forskellige alt efter besætningsmedlemmers anciennitet og rang/
lønklasse samt det flag, der sejles under.
HR- og CR-indsatsen koordineres af DFDS’
Director, Environment & Sustainability,
som er formand for DFDS’ CR Komite
og med reference til koncerndirektøren
(Executive Vice President) for People &
Ships. På denne måde sikres sundhedsog sikkerhedsledelse af høj kvalitet til
søs og på land i overensstemmelse med
The DFDS Way.
Samarbejde og lokale forhold
Tre HR-direktører refererer til koncerndirektøren for People & Ships og
51
CR Beretning
MEDARBEJDERE FORDELT PÅ LAND OG SØ
(ANTAL MEDARBEJDERE)
MEDARBEJDERE PR. LAND ULTIMO ÅRET, 2012
(ANTAL)
6.000
7.000
6.000
5.000
5.000
4.000
4.000
3.000
3.000
2.000
2.000
1.000
0
1.000
TYSKLAND / FRANKRIG / ITALIEN
2012
2011
2010
0
BALTISKE LANDE / RUSLAND / FINLAND
STORBRITANNIEN / IRLAND
HOLLAND / BELGIEN
LAND
SVERIGE / NORGE
SØ
DANMARK
DFDS og DMMA introducerer nyskabelse
i overenskomst
DFDS og Dansk Metals Maritime Afdeling (DMMA)
udviklede i 2012 i fællesskab en nyskabende aftale
i Danmark om etablering af en social fond. DMMAs
medlemmer i servicefunktioner på en række danske passagerskibe får via udbetalinger fra fonden
mulighed for at reducere deres arbejdstid med
lønkompensation, hvis de på grund af sygdom eller
af andre årsager ikke længere kan magte et fuldtidsjob. Derved får de mulighed for at bevare deres
sociale tilknytning til arbejdspladsen.
samarbejder med lokale chefer, så der
sikres forståelse og respekt for lokale
forhold. Det gælder bl.a. samarbejdet
med medarbejdere i sundhedsog sikkerhedsudvalg, i samarbejdsudvalget
og i fagforeninger.
DFDS lægger vægt på en åben og tillidsfuld dialog med fagforeninger og
medarbejdere, som desuden opfordres til
at drøfte eventuelle spørgsmål med den
relevante HR-direktør.
Der blev i 2012 ikke registreret bøder,
sagsanlæg eller regelbrud på HR-området.
INDSATSOMRÅDER I 2012
Fonden, der er oprettet med støtte på en million
kroner fra Lauritzen Fonden, samt støtte fra DFDS’
Jubilæumsfond, finansieres via indbetalinger fra
DMMAs medlemmer og DFDS. Disse indbetalinger
er en del af overenskomstaftalen mellem DFDS og
DMMA. Udbetalingerne besluttes af en fondsbestyrelse bestående af medlemmer fra DFDS og DMMA.
Formandsposten, der går på skift mellem DFDS og
DMMA, indehaves i øjeblikket af koncerndirektøren
for People & Ships. DFDS ser gerne sådanne aftaler
udbredt til flere områder.
52
Forbedringer efter
medarbejderundersøgelsen
Vores medarbejderundersøgelse blev
sidst gennemført i 2011. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år
og dækker alle medarbejdere i DFDS.
Undersøgelsen indikerede et behov for
yderligere tiltag inden for ‘Personlig &
professionel udvikling’. Som et resultat
heraf, er der introduceret et nyt træningsprogram, FOCUS, for specialister
og nøglemedarbejdere. Vi gennemførte
to programmer i 2012 med stor succes og planlægger at gennemføre tre
programmer i 2013.
CR Beretning
Træning for kundeprojekt
I forbindelse med DFDS’ kundeprojekt,
Customer Focus Initiative (se side 16-17
for en introduktion til dette projekt),
er der opstået et behov for træning
i kundefokus. HR har derfor indledt
udvikling og tilrettelæggelse af et sådant
træningsprogram, som bl.a. vil bestå af
salgstræning, kundeservice, kompetenceudvikling m.m.
Ledelsestræning
DFDS driver et internt program for ledelsestræning (ZOOM). Siden 2009 har 400
ledere deltaget i programmet. I 2012 blev
der afholdt en koncentreret version af
ZOOM for topledelsen.
Integration af CR i HR
For at styrke fokus på CR og integrationen
i DFDS’ HR-arbejde blev der i 2012 oprettet en arbejdsgruppe med repræsentanter
fra forskellige dele af organisationen.
Inden for CR-området People & Community er der især fokus på inklusion, social
indvirkning og DFDS som arbejdsplads.
En del af arbejdet består i at definere
KPI’er for disse områder.
Trainees
Sammen med Danmarks Rederiforening
er der udviklet et nyt uddannelsesprogram, som har betydet, at vi har
rekrutteret seks internationale trainees
fra september 2012. Disse har påbegyndt
en to-årig uddannelsesperiode, der består
af grundig uddannelse i vores forretningsområder kombineret med teoretisk
træning i skole. Rekruttering af yderligere
seks praktikanter i 2013 er allerede
påbegyndt.
Efteruddannelse
I forbindelse med fornyelsen af overenskomster i 2012 opnåede DFDS, og
skibsredere i øvrigt, enighed om en
række punkter med Dansk Metals Maritime Afdeling (DMMA). Det er nu muligt
for søfarende medarbejdere, der er medlemmer af fagforeningen, at påbegynde
en uddannelse, hvis vedkommende ikke
har en uddannelse eller kun en kort
uddannelse.
Parterne har diskuteret, hvordan ovenstående skal finansieres og er blevet
enige om at søge forskellige fonde
om støtte. Desuden kan den enkelte
søfarende, der indgår en aftale med
DFDS om en sådan uddannelse, være
med til at finansiere uddannelsen via
en lavere løn i uddannelsesperioden.
Overenskomster med DMMA omfatter
de fleste medarbejdere i catering og ca.
halvdelen af de øvrige medarbejdere
(dæk/maskine).
Lærepladsordning for skibe
under UK-flag
På grund af den demografiske profil på
vores søfartsmedarbejdere på skibe
under UK-flag forudses det, at en stor
del af vores helbefarne matroser går på
pension i løbet af de næste 2-5 år. Derfor har vi i samarbejde med Merchant
Navy Training Board og British Chamber
of Shipping sikret midler til lancering af
en lærepladsordning for lokale unge i
Dover-området. Der er indledt et samarbejde med lokale skoler for at tiltrække
de rigtige kandidater. Lærepladser
kombineres med Seasonal Car Deck
Marshall-stillingen, som betyder, at kandidaterne i lavsæsonen går i skole for at
få en maritim uddannelse. I højsæsonen
vender de tilbage på skibene som Car
Deck Marshalls og får således praktisk
arbejde til søs. Programmet blev sat i
gang i november 2012 og efter 18/24
måneder uddannes de første ‘lokalt
opvoksede’ helbefarne matroser, lige
i rette tid til at tage over, når de første
går på pension.
tbus og Frelsens Hær. I København blev
julefrokosten holdt på PEARL SEAWAYS
i samarbejde med Mission for Hjemløse.
Besætningen arbejdede på frivillig og
ulønnet basis.
Adfærd – The DFDS Way
Gennem hele 2012 har der været
organiseret og afholdt programmer med
træningssessioner for ‘Performance
Management – The DFDS Way’ rettet
mod ledere og supervisors i hele DFDS
Seaways, inklusive skibe fra Sverige,
Norge, Holland, Belgien, Tyskland og
UK, samt DFDS Logistics.. Formålet
med programmet var at give lederne
et sæt værktøjer til effektiv måling og
styring af præstationer samt fremme en
præstationsdrevet kultur.
Fremtidige skridt/forpligtelser 2016
• Udvikle og implementere et HRledelsesinformationssystem på
tværs af koncernen
• Etablere træningsprogram for
Customer Focus Initiative
• Implementere politik for mangfoldighed
• Rapportere om mål og udvikling
vedrørende mangfoldighed
• Skabe karriereveje for medarbejdere
Samfundsrelevant støttearbejde
Relationer til lokalsamfund er hovedsageligt lokalt forankret, og DFDS informerer
løbende medarbejdere om lokale tiltag
som frivilligt arbejde og indsamlingsprojekter initieret af medarbejdere. Herigennem demonstreres DFDS’ værdier og
inspirerer andre til lignende initiativer.
Dette suppleres af initiativer på tværs
af koncernen, herunder med støtte
fra Lauritzen Fonden. Et eksempel
er DFDS’ løbende samarbejde med
den delvist offentligt finansierede
virksomhed High Five (highfive.net),
der formidler job til unge dømt for
kriminalitet. Formålet er at give deltagerne mulighed for at vende tilbage
til en normal tilværelse. DFDS har i
øjeblikket fem unge ansat som led i
samarbejdet og indtil videre har ca. 30
unge været ansat, hvoraf 60 % har fået
fast job.
Et andet eksempel er julefrokoster for
hjemløse, der blev afholdt i december
i Oslo og København med deltagelse
af ca. 200 hjemløse i begge byer. I Oslo
blev arrangementet holdt på CROWN OF
SCANDINAVIA i samarbejde med Net-
53
CR Beretning
Miljø
Det primære mål er at reducere emissioner og
I partnerskab med interessenter at medvirke
til en effektiv og velovervejet udvikling af
reglerne på miljøområdet
Hovedpunkter
• Bunkerforbrug reduceret med 10 %
over fem år
• Over de næste fem år skal bunkerforbruget sænkes med yderligere 5 %
• DFDS’ miljøarbejde bygger på effektiv
vidensdeling med afsæt i lokale og
centrale initiativer
• Strategi og planer for overgang til
lavere svovlindhold i 2015 på plads
Vores tilgang
DFDS indsats på miljøområdet er styret
af vores miljøpolitikker, som er udarbejdet af selskabets ledelse og godkendt af
selskabets bestyrelse.
Rammerne for miljøindsatsen og rapporteringen fastlægges af DFDS’ CR-komite,
der har selskabets Director of Sustainability & Public Affairs som formand. Den
daglige miljøindsats drives primært af
teknisk organisation samt af afdelingen
Sustainability & Public Affairs. Begge
afdelinger er en del af People & Shipsorganisationen.
Især drives indsatsen kraftigt fremad af
lokale initiativer og enkelte afdelinger
og medarbejdere i henhold til The DFDS
Ways målsætninger om konstant udvikling og effektiv deling af ’Best Practices’.
DFDS miljøberetning beskæftiger sig
såvel med initiativer til søs som til lands.
Til søs
Arbejdet med at reducere brændstofforbruget og dermed CO2-emissionerne til
søs består af tre hovedindsatsområder:
A: Grænsefladen mellem skib og land
Det drejer sig bl.a. om sejlplaner,
ankomst- og afgangstider, koordinering
mellem skib og land ved ankomst og
afgang, lasteplanlægning og lastning mv.
Målet er at sikre skibet kortest muligt
havneophold med henblik på at få mest
mulig tid på havet, således at farten
54
kan nedsættes og brændstofforbruget
reduceres.
B: Teknisk optimering
Teknisk optimering omfatter bl.a. enavigation, herunder it-programmer, der
kan planlægge optimale sejladser på
basis af detaljerede informationer om skibet og ruten samt løbende informationer
om strøm, vanddybde, bølgeretning og
–højde, vind, optimering af skibets trim
mv. Endvidere indgår optimering af maskiner, brug af til mere energioptimerede
propellere og ror, rengøring af skibsbunde
og besparelser i energiforbruget om bord,
hvilket omfatter hundredvis af tiltag til
pumper, opvarmning, belysning mv.
C: Adfærd ombord
De enkelte medarbejdere og teams kan
med deres adfærd påvirke udviklingen i
energiforbruget markant. Der er allerede
sket en betydelig holdningsudvikling,
således at hver enkelt i højere grad har
et mål om at bidrage til en reduktion af
energiforbruget. For at understøtte denne
udvikling har DFDS valgt at uddele en
særlig Oliepris, som hvert kvartal gives
til det skib i flåden, der er bedst til at
udveksle erfaringer om initiativer til
bunkersoptimering, som er opnået via
indsatsen om bord. Idet alle skibe deltager i afstemningen om en vinder, sikres
det, at alle skibe får oplysninger om de
øvrige skibes tiltag, så ideer og erfaringer
udveksles effektivt. Det betyder, at der
helt i henhold til The DFDS Way udvikles
’best practices’ på miljøområdet.
Love og reguleringer
Søfartens miljøindsats er endvidere
styret af de internationale og regionale
konventioner og miljølove, der løbende
vedtages og implementeres på søfartsområdet. For DFDS’ vedkommende drejer
det sig især om konventioner og love,
der besluttes af FN’s søfartsorganisation
IMO (International Maritime Organisation)
samt EU og de enkelte landes regeringer.
Hovedparten af de regelsæt, der har
betydning for søfartens indsats for at
begrænse forurening fra skibe, er en del
af den såkaldte MARPOL-konvention.
MARPOL-konventionen regulerer således
anvendelsen af miljøfarlige stoffer,
håndteringen og udledning til havmiljøet
af potentielt miljøskadelige stoffer (f.eks.
almindeligt spildevand, olieholdigt vand
eller ballastvand) samt udledning til
atmosfæren af potentielt miljøskadelige
stoffer som CO2, Nox, og svovl fra skibets
maskiner.
Endvidere er den såkaldte AFS-konvention styrende for anvendelsen af bundmalinger på skibe.
De rutiner og processer, som overholdelsen af disse regelsæt kræver, er beskrevet
og dokumenteret i rederiets sikkerhedsstyringssystem ISM (International Safety
Management), som findes i en komplet,
opdateret udgave på alle skibe og ved
ligeholdes og opdateres af afdelingen
Marine Standards.
Rederiet og de enkelte skibe bliver
løbende auditeret, både af myndigheder og
internt, for at sikre, at regelsættene og de
nødvendige rutiner er kendt og overholdes.
På land
På land følges den normale lovgivning
i EU og i de enkelte lande.
Miljøindsatsen på land er dels initieret af
en afdeling for ”health, safety and the environment”, som hører under afdelingen
Sustainability & Public Affairs i People
& Ships-divisonen. Hertil kommer tiltag
iværksat af de lokale ledelser.
På land er vi f.eks. forpligtet til at overholde lovgivning vedrørende klimaforandring, f.eks. Carbon Reduction Commitment (CRC) i Storbritannien – en statslig
ordning, der skal fremme mellemstore og
CR Beretning
store energiforbrugeres energieffektivitet.
I havne og terminaler arbejdes målrettet på at forbedre energieffektiviteten i
bygninger, anlæg og udstyr.
af ny scrubberteknologi på fragtskibet
Ficaria Seaways og blev dermed pioner
for anvendelse af svovlscrubber på et
skibs hovedmaskine. Scrubberen renser
skibes udstødningsrøg for svovldioxid
og til dels partikler. Lloyds har deltaget i afprøvningen og auditeringen af
resultaterne for udstyret. Udover teknisk
udvikling af det marine scrubbersystem
har DFDS desuden deltaget i udviklingen
af det regelværk, som ligger til grund for
anvendelsen af scrubbere.
Som et led i vores kundeservice er virksomhedens logistikenhederne i Belfast,
Brügge, Gent, Göteborg og Helsingborg
ISO 14001 EMS-certificeret.
Miljørisici
De vigtigste kommercielle risikofaktorer er ændringer i miljøregulering samt
stigninger i energipriser. Miljøpolitikken
indeholder retningslinjer for analyse
af omkostninger forbundet med nye
regelsæt og deres implementering samt
omkostninger til eventuelle løsninger.
Trods de gode resultater på FICARIA
SEAWAYS, sætter en række faktorer dog
grænser for anvendelsen af scrubbere,
bl.a. scrubbernes størrelse og vægt,
installationens kompleksitet samt skibets
stabilitet og alder. Der søges derfor
fortsat dialog med EU om støtte til denne
miljøinvestering.
Lovgivning om svovlindhold i bunker
En særlig risiko udgøres af introduktionen i 2015 af IMO-regler om ikke at
anvende brændstof med mere end 0,1
procent svovl i brændstoffet i et særligt
kontrolområde, der udgøres af Østersøen,
Nordsøen og Den Engelske Kanal. Der
er en risiko for, at de stærkt forhøjede
brændstofpriser for den svovlfattige olie
og dermed generelt forhøjede omkostninger for søtransport, i visse transportkorridorer vil kunne føre til et såkaldt modalt
skifte, hvor en større del af fragtkunderne
i stedet vil vælge landbaserede transportløsninger, hvilket vil medføre utilsigtede
miljøproblemer på land.
Alternative brændstoffer er også under
overvejelse. Flydende naturgas (LNG) kan
være egnet på visse nye skibe, men forsyningskæden, prisen og implementering
i praksis kræver yderligere undersøgelse
og udvikling. Selv om skibsfarten er klar
til at investere, frygter vi og vores konkurrenter, at det vil tage længere tid at skifte
til alternative løsninger for skibe, end
tidsfristen i EU-direktivet tillader.
Krav om rensning af ballastvand
Ligeledes vil et kommende regelsæt for
rensning af ballastvand, som skal sikre
imod spredning af invasive arter via
ballastvand, være en stor udfordring for
rederierne, idet det vil kræve investeringer i renseanlæg om bord, forhøjet
tankkapacitet mv.
DFDS følger en innovativ kurs for at møde
denne udfordring og undersøger løsninger
med anvendelse af ny teknologi. DFDS
indledte i 2008 et samarbejde med Alfa
Laval og MAN Diesel om afprøvning
BUNKERFORBRUG FOR DFDS' FLÅDE 2007-2012
(GENNEMSNITLIGT BUNKERFORBRUG, G/BT/NM)
7,0
Design Index for skibe (EEDI)
Der er i regi af IMO og EU vedtaget et
såkaldt Energy Efficiency Design Index
(EEDI), der stiller krav til energieffektiviteten i skibes design med henblik på at
reducere emissioner af CO2 fra skibe.
Der er dog endnu ikke fastlagt et EEDI for
ro-ro og ro-pax skibe, idet der endnu ikke
er fundet en beregningsmetode, der vil
være retvisende og anvendelig for denne
type skibe. DFDS deltager i dialogen og
arbejdet med at finde en retvisende og
anvendelig beregningsmetode, der tager
hensyn til de særlige forhold, der gør sig
gældende for denne type skibe.
Fremskridt i 2012
CO2-intensitet
Hovedkilden til udledning af CO2 er skibenes forbrug af brændstof (bunkersolie).
Det samlede absolutte forbrug ændres
over tid i takt med ændringer i flåden.
For at kunne følge udviklingen på et
transparent og objektivt grundlag, måles
forbruget derfor i gram pr. bruttoton (GT)
pr. nautisk mil (g/GT/nm).
Mål for reduktion af CO2-udledning
med 10 % blev nået i 2012
Der er dog sket en væsentlig ændring af
DFDS’ flåde i den periode, hvor bunkersforbruget er blevet systematisk målt og
fulgt op på. Med overtagelsen af Norfolkline, fik DFDS et betydeligt forretningsområde i Den Engelske Kanal, således at
forholdet mellem ro-ro- og ro-paxskibe
og blev ændret. Ro-pax-skibe, og især
skibene på de korte ruter på Den Engelske
Kanal, er mere brændstofkrævende, og
dette påvirker niveauet for besparelser på
energiforbruget. Endvidere har det betydning, at DFDS i de første fem år har kunnet udnytte en række lettere tilgængelige
muligheder for at opnå besparelser.
På trods heraf har vi nu opstillet et mål
om at reducere brændstofforbruget pr.
nautisk mil pr. grt. med yderligere fem
procent inden 2017.
6,5
6,0
I 2012 var det gennemsnitlige forbrug i g/
BT/Nm 1,9 % lavere end i 2011 for hele
flåden.
5,5
5,0
1. KVT.
2007
1. KVT.
2008
1. KVT.
2009
1. KVT.
2010
FLÅDE EKSKLUSIVE TIDLIGERE NORFOLKLINE
HELE FLÅDEN
TIDLIGERE NORFOLKLINE-SKIBE
1. KVT.
2011
1. KVT.
2012
4. KVT.
2012
Som det fremgår af figuren, er der som
følge af en ændret flådeprofil efter overtagelsen af Norfolkline forskel på udviklingen for brændstofforbruget på tidligere
Norfolkline-skibe og tidligere DFDS-skibe.
Der ses dog for alle typer skibe den
samme udviklingstrend i retning af et støt
faldende bunkersforbrug.
55
CR Beretning
Flåde inkl. Norfolkline-skibe fra 2010 [g/GT/Nm]
Bunkerforbrug, g/GT/Nm
Reduktion fra 2007, %
Reduktion p.a., %
2007
2008
2009
2010
2011
2012
5,95
n.a.
5,84
1,85
1,85
5,68
4,52
2,72
5,75
3,27
-1,31
5,39
9,33
6,26
5,38
9,50
0,19
Flåde eks. Norfolkline-skibe [g/GT/Nm]
Bunkerforbrug, g/GT/Nm
Reduktion fra 2007, %
Reduktion p.a., %
2007
2008
2009
2010
2011
2012
5,95
n.a.
5,84
1,85
1,85
5,68
4,52
2,72
5,51
7,38
2,99
5,27
11,39
4,33
5,28
11,18
-0,23
Sparer energi med LED-pærer
Et eksempel på de mange små initiativer, der
tages om bord, ses bl.a. på de tre Dover-Dunkerqueskibe, hvor belysningen i høj grad lever op til DFDS’
mål om at sænke energiforbruget og reducere
udledningen af CO2. Over det seneste år er næsten
90 % af pærerne i passagerområdet udskiftet med
LED-pærer. I alt er der skiftet 2.346 pærer, hvilket
giver en besparelse på 94.376 watt i timen for alle
tre skibe. De store 800 og 400 watt floodlight-pærer
på dækket udskiftes med 86 eller 56 watt LEDpærer, hvilket giver en besparelse på yderligere
på 29.754 watt i timen.
Som det fremgår af tabellerne er målet
om en reduktion på 10 % fra 2007 til
2012 nået (11,18 %), hvis Norfolklineskibene ikke medregnes. Hvis disse
medregnes, er reduktionen i perioden 9,5 %. Hvis hverken de tidligere
Norfolkline-skibe eller øvrige skibe
indsat på Kanalen i 2012 medtages, var
reduktionen 18,4 %.
Ship Energy Efficiency Management
Plan (SEEMP)
Den 1. januar trådte en ny regel i kraft.
Alle skibe over 400 GT skal have en
såkaldt Ship Energy Efficiency Management Plan (SEEMP). SEEMP er et IMOinitiativ, der har som mål at forbedre
energieffektiviteten på skibe. DFDS var
godt forberedt til at implementere planen,
idet vi allerede har en veldokumenteret
56
og struktureret indsats for at planlægge
og iværksætte energieffektiviseringstiltag, herunder måling og opfølgning.
SEEMP kan uden videre integreres
i DFDS vedligeholdssystem Sertica,
som medarbejdere på skibene er
uddannet i at anvende.
Forbedringer for logistikaktiviteter
På land bliver havne- og terminalfaciliteter og distributionsknudepunkter
ligeledes mere energieffektive, bl.a.
gennem etableringen af energistyringsteam (Energy Management Teams
– EMT). I Larkhall og Belfast er der
f.eks. installeret ny og mere effektiv
køleteknik, der forventes at give en årlig elbesparelse på 30 %. Der anvendes
stadigt mere miljøeffektive trailere og
kølevogne, herunder i samarbejde med
kunder som f.eks. supermarkedskæden ASDA i Storbritannien om brug af
dobbeltdækkertrailere for at reducere
udledningen af drivhusgasser pr. transporteret palle. Endvidere deltager DFDS
i et offentligt forsøg i UK og Nordirland
om at teste særligt lange trailere, der
vil nedsætte energiforbruget pr. transporteret enhed.
Der foregår et løbende samarbejde med
leverandører om brug af mere brændstoføkonomiske lastbiler, ligesom vi løbende
investerer i en udskiftning af lastbilflåden med de mere energiøkonomiske og
miljøvenlige EURO 5-lastbiler. I løbet af
året er DFDS nået op på en andel af EURO
5-lastbiler på 50 % af selskabets 150
lastbiler. I Peterborough er hele flåden
nu udskiftet med EURO 5-lastbiler.
En række lokale initiativer er i årets løb
blevet gennemført for at reducere antallet
af kørte kilometer uden last, således at
energiforbruget kan nedsættes. Der er
særlig fokus på planlægning og brug af ITværktøjer. I dette arbejde er det en særlig
fordel, at trailere og containere er samlet
i større pools, så der kan planlægges
mere effektivt.
Miljøsamarbejde og partnerskaber
Der kan opnås betydelige miljøfordele
ved at skabe fælles løsninger i samarbejde med leverandører, kunder, myndigheder og andre partnere.
Ud over det omfattende samarbejde med
Alfa Laval, MAN og de danske miljømyndigheder om udviklingen af en svovlscrubber (omtalt ovenfor), har DFDS i
2012 samarbejdet med flere samarbejdspartnere om miljøinitiativer. Hertil hører
bl.a. følgende projekter:
Cr Beretning
Højeffektivt vand-rensesystem
DFDS har indbygget og testet et nyt
system til rensning af olieholdigt lænsevand på PEARL SEAWAYS, som er
mere effektivt og pålideligt, hurtigere
og billigere i drift end eksisterende anlæg samt certificeret i henhold til IMO’s
regler. Anlægget har en rensevirkning,
der langt overstiger kravet om max
15 ppm (parts per million) olierester
i lænsevandet. Med det nye system er
der mindre end 5 ppm i lænsevandet.
Katalytisk reaktor på PETUNIA
SEAWAYS
Producenten og leverandøren MAN har
udviklet en ny effektiv katalytisk reaktor,
der effektivt kan rense røg fra skibe for
Nox’er. En pilotmodel er i 2012 blevet
indbygget i maskinrummet og skorstenssystemet på PETUNIA SEAWAYS og testes
nu i almindelig daglig drift på Nordsøen.
Landstrøm
Som et led i bekæmpelsen af udledninger til luften i havneområder, har
DFDS siden 2010 i henhold til reglerne
anvendt brændselsolie med et svovlindhold på mindre end 0,1 % under
havneophold. Det har lokalt medført en
reduktion af luftforureningen med svovl
på 90 %. I nogle havne fjernes ligeledes kvælstofoxider (NOx) ved hjælp af
katalysatorer. Endvidere arbejder DFDS
løbende på at reducere eventuelle støjgener fra skibenes elproduktion, ventilationssystemer og havneoperationer ved
hjælp af lokale foranstaltninger.
Et yderligere effektivt redskab til forbedring af miljøet i havneområder er etableringen af landstrømsanlæg på land og
på skibe, så skibene kan forsynes med
strøm fra det almindelige elnet på land
under havneophold. DFDS har indledt et
samarbejde med havnen i Gent, Volvo
Group samt EU, som vil støtte projektet med EUR 1 mio., om udvikling af
landstrøm i havnene i Gent, Immingham
og Gøteborg samt på de seks skibe, der
anløber disse havne. DFDS’ investering
i projektet er på ca. DKK 50 mio., og det
forventes, at disse anlæg kan startes
som en test af landstrøm allerede i
2014. De pågældende havne og skibe er
valgt, da betingelserne for etablering af
landstrøm er bedst opfyldt her. Det vedrører bl.a. skibenes liggetid i havnene,
forventning om skibenes langsigtede
forbliven på ruterne, forholdene
i havnene og ombord på skibene.
Dialog med naboer
Både på vores terminaler, for eksempel
havneterminalen i Rotterdam, og skibe,
Nye sejltider sparer brændstof
Den 2. april 2012 blev afgangstiderne for de to
passagerskibe på ruten København-Oslo ændret for at
reducere olieforbruget. Med afgang et kvarter tidligere
og ankomst et kvarter senere fik skibene en halv time
mere til søs hver dag. Det medfører en reduktion i
olieforbruget på over to tons pr. skib om dagen, eller
en reduktion i emissionerne af CO2 på over 6,4 tons pr.
skib om dagen.
for eksempel mellem Oslo og København,
har og ønsker DFDS fortsat at udvikle en
god dialog med naboerne om eventuelle
gener, som skibstrafikken kan medføre, og
om hvordan vi i fællesskab kan mindske
generne og skabe forståelse parterne
imellem via møder, nabobesøg og andre
initiativer.
Affaldsbehandling, genanvendelse
af skibe
Affald produceres i forbindelse med de
fleste aktiviteter om bord på skibe og i
logistikcentre. Olie, kemikalier og vand til
rengøringsformål skal behandles i overensstemmelse med miljølovgivningen (se
afsnit om rensning af lænsevand ovenfor).
På passagerskibene på Osloruten har
rederiet i samarbejde med et eksternt
firma og i overensstemmelse med de
regelsæt, der gælder i de lande, hvor skibene anløber, udviklet en særlig effektiv
og miljøvenlig totalplan for håndtering af
og bortskaffelse af affald fra driften af skibene, bl.a. køkken, passagerafdeling mv.
Ophugning af skibe sker i henhold til IMO’s
forslag til Hong Kong-konventionen af
2009, og vil fremover ske i henhold til
de regelsæt, der diskuteres og forventes
vedtaget af EU i nærmeste fremtid. DFDS
havde ingen ophugningsaktiviteter i 2012.
indtil 2015
• Videreudvikling af plan for reduktion
af bunkerforbruget med fem procent
over de næste fem
• Fortsat fokus på reduktion af energi
forbruget om bord på skibe ved lokale
og centrale initiativer
• Øge antal af EURO 5-lastbiler
• Fortsat test af katalytisk reaktor
til fjernelse af NOx-emissioner
• Investering i teknologisk udstyr
til rensning af røg for svovl
57
CR Beretning
Kunder
Vores mål er at skabe og beskytte værdi for
fragtkunder og passagerer og være deres
foretrukne leverandør
Vores tilgang
DFDS’ tilgang til alle kunder bygger på
de fem elementer i DFDS Guiding Stars
retningslinjer for kundeservice. Vi anser
disse for at være de vigtigste byggesten
til kundeservice, uanset om det drejer
sig om en restaurant på et af vores skibe
eller fragtkunder, der forventer deres produkter leveret til tiden og i god stand.
Vi er bevidste om, at kunder i stigende
grad ønsker indblik i virksomheders
politikker og praksis for samfundsansvar
(CR), og det er vores mål at informere
klart om DFDS’ CR-politikker og praksis
i denne rapport. Af særlig relevans for
DFDS’ kunder er sikkerhed, sikring og
transportydelsernes indvirkning på miljøet. Disse emner er behandlet andetsteds
i denne rapport.
Vores fragtkunder (B2B)
DFDS Seaways’ rutenetværk består af
30 ruter, og der tilbydes fragtydelser på
alle ruter. Hovedaktiviteten er transport
af uledsagede og ledsagede trailere for
vores største kundesegment, som er
speditører og vognmænd. For produktionsvirksomheder transporteres tungt
gods såsom biler, stål, papir- og skovprodukter samt kemikalier. Der transporteres
ligeledes containere og projektlast til
offshoreindustrien og industrien for vedvarende energi.
Fragtkunderne spænder således fra
chauffører, der ledsager deres køretøjer,
til speditions- og vognmandsfirmaer
samt store produktionsvirksomheder. For
sidstnævnte kunder er DFDS’ ydelser en
integreret del af virksomhedens forsyningskæde baseret på flerårige kontrakter,
som ofte omfatter betydelige investeringer i lastbærende materiel og it-systemer.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at
indsætte større skibe for at skaffe plads
til fragtmængderne eller at indsætte skibe
med hængedæk til biltransport.
DFDS Logistics tilbyder kunderne dør-tildør-transport af helog partlæs, som kan
omfatte både temperaturkontrollerede
58
varer og kølevarer. DFDS tilbyder ligeledes kunderne jernbane og lagerydelser.
Endvidere tilbydes mere komplekse
logistikydelser, der er en integreret del af
kundens forsyningskæde, fortrinsvis til
detailsektoren og producenter af temperaturkontrollerede varer.
Alt i alt leverede DFDS transport og logistikydelser til flere tusinde kunder i 2012.
På fragtruterne blev der i alt transporteret
25 mio. lanemeter gods. Dør-til-dør- og logistikydelserne tegnede sig for transport
af 330.000 fragtenheder.
DFDS er forpligtiget over for kunderne
gennem løbende investeringer i skibe,
havneterminaler, lastbærende materiel,
lagerbygninger, it-systemer og uddannelse.
Forbedring af kundernes resultater
Det er en del af vores ansvar at være med
til at forbedre kundernes konkurrenceevne
ved at levere effektiv kundeservice. Det
kræver løbende forbedringer i alle dele af
driften og en struktur, der fremmer innovation og sikrer udbredelse af bedste praksis.
DFDS’ kompetencecentre for flåde, terminaler, jernbane, spedition og materiel
bidrager til øget effektivitet og omkostningsreduktioner. Dette arbejde understøttes af vores teams af industri- og
storkundekonsulenter, som i samarbejde
med de lokale kontorer er drivkraften bag
forbedringer i kundeservice, salgsresultater og produktudbud.
Tiltag i 2012:
Godsbehandling og klagebehandling: Når
kunderne overlader deres gods i vores
varetægt, forventer de med rette, at vi
behandler det omhyggeligt hele vejen
fra afhentning til endelig levering. DFDS
arbejder intenst med skadeforebyggelse
baseret på resultatmålinger, driftsgennemgange, udveksling af bedste praksis
samt uddannelse og opmærksomhed.
Det sker i tæt samarbejde med vores
driftskompetencecentre, dvs. terminalkompetencecentret, lokale kontorer og
klagebehandlingsteamet. Statistik og erfaringer udveksles for at øge effektiviteten
og minimere skader på kundernes gods.
Vi informerer kunderne om resultaterne af
dette arbejde, da det ofte giver kunderne
mulighed for at forbedre driften og det
materiel, de anvender.
På grund af de betydelige mængder, som
transporteres, kan der dog opstå skader.
Når det sker, er det vores mål at håndtere
klageprocessen på en hurtig, effektiv og
fair måde, som sikrer, at alle klagesager
behandles hurtigt og korrekt.
Behandlingen foregår i overensstemmelse
med DFDS’ vilkår, der bygger på internationale konventioner som Haag-Visby
og CRM. Kunderne informeres altid klart
og koncist om dette i tilbudsprocessen,
så de har mulighed for at sætte sig ind i
reglerne, inden de afgiver en ordre.
Online fragtbooking (InfoBridge): For
yderligere at forenkle bookingprocessen og
udvekslingen af information er fragtbookingsystemet InfoBridge opgraderet med
nye kundevenlige funktioner, bl.a. et nyt
skærmlayout, som gør det lettere for kunderne at bruge InfoBridge. Systemet opgraderes yderligere i 2013 med det formål at
blive brancheførende inden for e-business.
Forbedret terminaldrift: DFDS arbejder
løbende på at forbedre driften og reducere vores CO2-fodaftryk ved at forbedre
gennemløbstiderne for vores skibe på en
sikker måde. Nettoeffekten har været en
nedbringelse af brændstofforbruget samt
bedre kundeservice.
POD-service: Som led i indsatsen for at
forbedre DFDS’ kundeservice og konkurrenceevne introducerer DFDS Logistics en
mobiltelefonbaseret POD-service i 2013.
Materielfornyelse: Flåden af Supercubetrailere med en kapacitet på op til 52
paller er udvidet for at mindske DFDS’
miljøpåvirkning. I tæt samarbejde med
store detailvirksomheder er det med
CR Beretning
DFDS Guiding Star
Superior reliability
and schedule
We bring
you solutions
1. Superior reliability and schedule:
a.Rettidighed
b. Høj frekvens og fleksibilitet
Easy to
work with
2.Easy to work with:
a.Transparente kundekontaktpunkter,
enkel kommunikation
b.Klare holdstrukturer, holdindsats
til støtte for kunderne
c.Enkle og præcise kundeprocesser
3. Fast communication when it matters:
a.Information om ændringer på
grundlag af, hvad der er vigtigt
for kunderne, og ved hjælp af
de kommunikationsmetoder, der
bedst opfylder kundernes behov
4.Empowered people with
“can-do” attitude:
a.Kundeservice, der ydes af vel
informerede, handlekraftige og
motiverede medarbejdere
b.Service og handlekraft altid
i højsædet i DFDS
Empowered people with
“can-do” attitude
Fast communication
when it matters
dette projekt lykkedes at nedbringe
antallet af lastbiler og sikre en betydelig
CO2-reduktion pr. transporteret palle.
våge serviceniveauet og en del af deres
egne driftsomkostninger
• Kundernes betalingsmønstre
DFDS deltager også i det britiske transportministeriums forsøg med brug af længere
trailere i Storbritannien. Det britiske transportministerium indledte forsøgene med
1.800 trailere i januar 2012. Forsøgene
omfatter trailere, der er henholdsvis 14,6
m lange (1 m længere end den nuværende
maksimale længde) og 15,65 m lange (2,05
m længere). Dermed kommer det leddelte
køretøjs maksimale længde op på 17.5 m
i den første forsøgskategori og 18,55 m i
den anden forsøgskategori. Forsøgene giver
mulighed for at fastslå miljø- og sikkerhedspåvirkningerne for hver længde.
Vores passagerer (B2C)
DFDS’ rutenetværk omfatter 13 passageruter. DFDS havde i 2012 i alt 5,0 mio.
passagerer på disse ruter. De korte ruter i
på Kanalen mellem Frankrig og Storbritannien tegnede sig for det største passagertal med 3,4 mio. passagerer. I lighed
med ruterne i på Kanalen dækker DFDS’
passagerruter i Østersøen fortrinsvis
behovet for passagertransport med 0,3
mio. passagerer i 2012. Desuden benyttede 1,4 mio. passagerer de tre skibsruter
med overnatning, som forbinder Holland,
Storbritannien, Danmark og Norge.
Næste skridt/Forpligtelser indtil 2015
• InfoBridge – implementering af fase
2-opgraderinger
• Opstilling af nøgleindikatorer (KPI’er),
som kunderne kan bruge til at over-
Det er et væsentligt mål for DFDS at
kunne tilbyde kunder på tværs af Europa
en oplevelse, der opfylder eller overstiger
deres forventninger. En sikker rejse for
alle passagerer er helt afgørende for at
5.We bring you solutions:
a.Levering af løsninger på basis af
indsigt i kundernes behov
b.Levering af nye kundeløsninger,
lige fra justeringer i den daglige drift
til udnyttelse af hele DFDS’ service
udbud og netværk med henblik på
optimering af kundens drift.
59
CR Beretning
indfri det mål. Sikkerheden om bord på
skibene har højeste prioritet, og regler og
initiativer er beskrevet nærmere i afsnittet “Sikkerhed” i denne CR-beretning, se
side 47-50. Ud over ansvaret for passagerernes sikkerhed er forståelse af kundernes behov grundpillen i DFDS’ tilgang til
at indfri kundernes forventninger.
Et særligt passagerkompetencecenter
(Passenger Competence Center – PCC)
er oprettet med henblik på at udvikle
og fremme en kundeorienteret tilgang
i DFDS’ organisation. Formålet er at
sikre større konsistens i passageraktiviteterne og at skabe et ensartet image
over for kunderne. PCC’s mål og opgaver
omfatter et samlet kundeserviceniveau,
overensstemmelse mellem DFDS’ aktiviteter og ydelser og DFDS’ standarder,
ensartet markedsføringsmateriale og en
rejseoplevelse af høj standard på alle
DFDS’ ruter.
Kundeundersøgelser og
kundeserviceprojekter
DFDS har i årenes løb udviklet en stærk
fornemmelse for kundernes forventninger på baggrund af løbende og omfattende kundetilfredshedsundersøgelser.
Undersøgelserne sikrer bedre indsigt i
kundernes behov og gør det muligt at
indarbejde resultaterne i DFDS’ daglige
drift og kundeservice om bord. Kundetilfredshedsundersøgelserne giver
kunderne mulighed for at komme med
individuelle tilbagemeldinger til DFDS
og derved bidrage til den løbende tilpasning af ombordoplevelsen til passagerernes forventninger.
Databeskyttelse
I arbejdet med ovennævnte løbende
og projektbaserede forbedringstiltag
forholder DFDS sig til kundernes
specifikke behov på baggrund af
analyser af kundedata. I forbindelse
med disse analyser overholder DFDS
til enhver tid reglerne om beskyttelse
af personoplysninger i henhold til EU’s
databeskyttelsesdirektiv (95/46/EF) og
den nationale databeskyttelseslovgivning i de lande, vi opererer i. Markedsføringsmateriale fremsendes således
kun, hvis modtageren udtrykkeligt
har givet tilladelse hertil. DFDS følger
endvidere processen til vedtagelse af
EU’s forslag til en generel forordning
om databeskyttelse for at sikre, at den
nye forordning overholdes.
Passagerrettigheder
DFDS følger forordning (EU) nr.
1177/2010 om passagerers rettigheder
ved sørejser og rejser på indre vandveje,
som trådte i kraft i december 2012.
DFDS tilbyder i overensstemmelse med
forordningen assistance til personer
med handicap og bevægelseshæmmede
personer. DFDS sikrer, at passagerer med
særlige behov får assistance og relevant
information i forbindelse med billetreservation, havnefaciliteter og rejser om bord
på DFDS’ skibe. I henhold til forordningen
sikrer DFDS desuden gennemsigtige priser på tværs af lande samt passagerernes
rettigheder i forbindelse med eventuelle
forsinkelser eller aflysninger.
Customer Focus Initiative (CFI), som
dækker hele koncernen, bliver et vigtigt
initiativ for DFDS i 2013. Projektet
omfatter yderligere undersøgelse af
de kundeværdier, der er centrale for at
fastholde og forbedre det nuværende
høje tilfredshedsniveau. De forskellige arbejdsforløb under CFI omfatter
faciliteter og serviceområder om bord,
bl.a. restauranter, rekreative faciliteter
og underholdning om bord. Se også
omtalen af CFI på s. 16.
Kommunikation med passagererne
DFDS lægger stor vægt på at informere
alle passagerer om vigtige spørgsmål
i forbindelse med deres rejse. Meget
af denne kommunikation finder sted
direkte ved indtjekning og om bord på
skibene. Oplysninger formidles dog i stigende grad gennem andre kanaler, f.eks.
via internettet. De nye tiltag spænder
fra servicemeddelelser inden afgang til
øget tilstedeværelse på sociale medier,
hvorved DFDS lettere kan opfylde kravet
om, at passagererne skal informeres om
alle væsentlige spørgsmål. Tilgangen
til sociale medier er decentraliseret og
landespecifik og bygger på DFDS’ generelle retningslinjer for brug af sociale
medier, som sikrer ensartethed på tværs
af markeder.
Endvidere fokuserer Compax-initiativet på
DFDS’ passagerdrift i Østersøen. Projektteamets mål er at øge kundetilfredsheden
på østersøruterne ved at identificere
muligheder for forbedring af DFDS’ passagerservice under hele rejsen, fra billetten
købes, til passageren går i land.
Anerkendelser
DFDS har i 2012 modtaget flere priser
for arbejdet med at indfri kundernes forventninger. Priserne for mere avanceret
kundeservice afspejler især indsatsen for
at sikre, at vores kundeservice opfylder
eller overstiger kundernes forventninger.
Der blev i 2012 igangsat to vigtige
tiltag med henblik på at sikre fortsatte
forbedringer.
60
• ‘Europe’s Leading Ferry Operator’
og World’s Leading Ferry Operator’
DFDS føjede endnu et kapitel til
sin succeshistorie ved den årlige
uddeling af priser fra World Travel
Awards. DFDS vandt priserne som
både Europas og verdens førende
færgerederi – et resultat af DFDS’
stærke fokus på enestående kundeservice og oplevelser om bord. For
sjette år i træk lykkedes det DFDS
at vinde en af de prestigefyldte
priser fra World Travel Awards, der
betegnes som den internationale
rejsebranches Oscar. Og for andet år
i træk løb DFDS endda med priserne
for både Europa og verden.
• ‘Best passenger shipping company’
Ud over de ærefulde priser fra World
Travel Awards blev DFDS også hædret
med Danish Travel Award som bedste
passagerrederi med trafik mellem
udlandet og Danmark. Det er sjette
gang, DFDS vinder prisen, hvilket
understreger vores fokus på kundetilfredshed og villighed til at lytte til
forbrugeren.
• Norwegian Customer Service Prize
DFDS vandt den norske kundeservicepris i kategorien skibsrejser for
tredje år i træk. Prisen blev tildelt på
grundlag af en omfattende undersøgelse blandt 90 af Norges største
kundeservicecentre. Juryen roste
specielt DFDS’s arbejde med at skabe
kundevenlige løsninger for at sikre en
god kundeoplevelse.
• ‘Good Hospitality’ og ‘Premier
Collection’
David Urquhart Travel, DFDS’ største
rejsearrangørpartner i Storbritannien,
modtog priserne for ‘Good Hospitality’
og ‘Premier Collection’ på færgeruten
Amsterdam-Newcastle. DFDS scorede
toppoint i den generelle rejsevurdering, herunder for vigtige serviceaspekter som restauranternes service og
personalets effektivitet.
indtil 2015
• Videreførelse af Customer Focus Initiative (CFI) i 2013. Flere arbejdsgrupper
kører pilotprojekter, og resultaterne
vil blive brugt til at opnå forbedringer
på kort og mellemlangt sigt.
• De muligheder for serviceforbedringer om bord, som blev identificeret
i forbindelse med Compax-initiativet,
vil blive integreret i den daglige drift
fra begyndelsen af 2013.
CR Beretning
Leverandører
SIKRING AF ANSVARLIGE OG ENGAGEREDE LEVERAN
DØRER VED GENNEMSKUELIG UDVÆLGELSE OG
FORPLIGTENDE RELATIONER
Hovedpunkter
• DFDS leverer varer og tjenesteydelser
for mere end 50 skibe – svarende til
ca. 5.000 ordrer om måneden
• 20 logistik-kontorer administrerer
3.100 trailere
• Ny organisering af koncernindkøb på vej
• Alle leveringsaftaler indeholder vores
etiske regler for leverandører
Ansvarligt indkøb
Ansvarligt indkøb er en del af DFDS’ CRstategi og har betydning for vores navn,
omdømme, arbejdsrelationer og kunders
ordrer. Group Procurement har et tæt
dagligt samarbejde med leverandører og
disses tilbagemeldinger og nyskabelser
værdsættes af DFDS.
For at indgå i et samarbejde med DFDS
skal en leverandør følge DFDS’ etiske regler for leverandører og dermed overholde
alle internationale konventioner samt
den nationale lovgivning i det land, hvor
arbejdet eller ydelsen udføres og særligt
respektere følgende:
• L ove omkring børnearbejde, tvangs
arbejde eller ufrivilligt arbejde
• Regler vedrørende sikkerhed på
arbejdspladsen
• Den Internationale Arbejdsorganisation
ILO’s deklaration om fundamentale
rettigheder og principper ved arbejde
• Regler vedrørende medarbejder
diskrimination på grund af etnicitet,
religion, alder, nationalitet, seksuel
orientering eller køn
• Regler vedrørende bekæmpelse af
korruption og bestikkelse, herunder
for alle underlevandører og samarbejdspartnere
• De gældende miljøregler i det land hvor
varen fremstilles, eller hvor ydelsen
finder sted.
Leverandøren skal, på foranledning af DFDS,
deltage aktivt i DFDS’ opfølgning på, om
DFDS’ etiske regler overholdes gennem
dialog, spørgeskemaer, systematisk rappor-
tering, besøg på leverandørens adresse(r)
eller ved anden form for verifikation eller
kontrol, som DFDS måtte ønske at anvende.
skitserer DFDS’ forpligtelse til at anvende
forretningsprincipper og respektere menneskerettigheder.
Vores tilgang
Group Procurement dækker mere end 1.000
leverandører i mere end 13 lande. I samarbejdet med vores leverandører, tilstræber vi
at skabe og beskytte kommercielle værdier,
som påvirkes af forhold, der vedrører
sikkerhed, produktsikkerhed, kvalitet,
miljøbeskyttelse og samfundsansvar. DFDS’
medarbejdere forsøger at hjælpe med at
minimere risici og øge sikkerheden i leverandørnetværket samt at reducere indkøbsog administrations omkostninger gennem
samarbejder på tværs af DFDS-koncernen.
Vejen frem
Skiftet til et integreret indkøbssystem
blev i løbet af 2012 udsat på grund af
ledelsesændringer i indkøbsorganisationen. Der vil være fokus på udviklingen
af integrerede værktøjer og processer i
2013, når den nye ledelse er på plads.
Derudover kunne Group Procurement i
2012 byde velkommen til en række nye
medarbejdere som følge af joint ventureaftalen mellem DFDS og LD Lines. Group
Procurement opererer nu fra Danmark,
Frankrig, Storbritannien og Litauen.
Group Procurement er placeret i DFDS’
Finance Division. I indkøbsprocessen fokuseres der på at udvælge de leverandører,
der bedst opfylder DFDS’ behov og efterspørgsel. Derfor går en analyse af vores
egne behov, efterspørgsel og krav forud
for ethvert valg af leverandør. Vi vurderer
leveringsgrundlagets effektivitet, forsyningssikkerhed, sikkerhed og overholdelse
af lovmæssige krav gennem en tæt dialog
med en bred vifte af leverandører.
Samarbejde og engagement er centrale
elementer i ansvarligt indkøb, sådan som
det fordres i ‘The DFDS Way’. Et vigtigt
fokusområder i 2013 vil være integration
og samarbejde på tværs af DFDS-koncernen for at sikre løbende forbedringer
og indarbejde bedste praksis-standarder.
Group Procurement vil i 2013 få ekstern
support til at udvikle den optimale
organisation.
DFDS kræver, at leverandørers drift og
adfærd er anstændig og respektfuld på land
såvel som til søs. I shippingbranchen er det
eksempelvis en del af auditeringsprogrammet at kontrollere, om en leverandør er registreret i den pågældende søfartsstyrelses
database, som det er påkrævet i henhold
til EU-direktiv af 1996 om udstyr på skibe.
En leverandør får et certifikat og registreres
i databasen, såfremt kriterierne er opfyldt.
DFDS anvender GSMS til at kontrollere, om
en leverandør overholder sikkerhedsog
miljøkrav, og har opnået “Wheelmark”.
DFDS etiske regler for leverandører har
siden 2009 indgået i alle DFDS’ indkøbs- og samarbejdsaftaler. Når en aftale
underskrives med en leverandør i vores
shipping- eller logistik-afdelinger vedhæftes DFDS’ etiske regler. De etiske regler
I 2011 blev der oprettet en ny “effektiv
trailer-arbejdsgruppe” på logistikområdet.
I 2012 havde koncernen fokus på at sikre,
at politikker, procedurer, investeringer,
effektivitet og omkostninger i forbindelse
med vores 3.100 trailere er ensartede og
hensigtsmæssige i forhold til DFDS’ behov.
Evalueringspolitikker er blevet implementeret og omfatter indkøb og afhændelse,
trailersammensætning, standardisering af
udstyr samt vedligeholdelse. Lanceringen
af SERTICA i løbet af 2013 vil understøtte
dette arbejde yderligere.
Fremtidige skridt/Forpligtelser indtil 2015
• Fortsat implementering af ny leverandørdatabase i 2013
• Fortsat udvikling af centraliseret
kontraktstyring
• Implementering af indkøbspolitik
for interne aftaler
61
Regnskabsberetning
Regnskabsberetning
Indledning
DFDS’ aktiviteter er organiseret i to
divisioner med fem forretningsområder i
Shipping Division og fem forretningsområder i Logistics Division. Hertil kommer
ikke-fordelte poster, der er centralt afholdte omkostninger, som ikke allokeres
til divisionerne.
For at understøtte sammenlignelighed
vises væsentlige engangsposter i en
separat linie, Særlige poster, i resultatopgørelsen.
Omsætningsudvikling
Omsætningen steg med 0,6 % til DKK
11.700 mio. i 2012 drevet af en stigning
i omsætningen i Shipping Division, mens
omsætningen i Logistics Division var
lavere end i 2011.
Shipping Divisions omsætning steg med
2,8 % til DKK 8.015 mio. drevet af en stigning i Channels omsætning på DKK 425
mio. Opstarten af en ny rute, Dover-Calais,
øgede omsætningen med DKK 287 mio.
og tilgangen af to ruter fra LD Lines øgede
omsætningen med DKK 128 mio. Modsat
reduceredes North Seas omsætning med
DKK 239 mio. i 2012, hvoraf omkring halvdelen skyldtes lavere omsætning på fragtruterne mellem Sverige og Storbritannien.
Hovedparten af den øvrige nedgang kan
henføres til helårseffekten af bortfaldet af
en logistikkontrakt for en bilproducent på
ruten mellemTyskland og Storbritannien i
2011, herunder reduktion af rutens kapacitet. Dertil kom lavere omsætning mellem
Holland og Storbritannien.
Logistics Divisions omsætning blev
reduceret med 1,6 % til DKK 4.259 mio.
i 2012 drevet af forretningsområderne
Nordic Contract og Intermodal. Nordic
Contracts omsætning var 25,0 % lavere
som følge af en større papirkundes konkurs og udløb af en papirlogistikkontrakt.
Nedgangen i Intermodals omsætning var
62
10,7 %, primært som følge af omlægninger i trafikken mellem Irland og
Kontinentet. Modsat blev omsætningen
i Nordic Transport øget med 18,1 % på
baggrund af organisk vækst, opstart af
nye aktiviteter og valutakurseffekter.
EBITDA før særlige poster
27,0 % til DKK 1.092 mio. på baggrund af
lavere resultater i begge divisioner.
Shipping Divisions EBITDA blev reduceret
med 30,0 % til DKK 992 mio., hovedsageligt
drevet af lavere resultater i North Sea og
Channel. North Seas resultat blev mere end
halveret som følge af bortfald af volumener
afledt af en konkurrents udvidelse af skibskapaciteten i fragtmarkedet mellem Sverige
og Storbritannien samt lavere efterspørgsel
mellem Storbritannien og Kontinentet.
Channels resultat blev påvirket af opstarten
af en ny rute mellem Dover og Calais samt
tilgangen af to ruter fra LD Lines ultimo
september 2012. Resultatpåvirkningen fra
sidstnævnte ruter var DKK -15 mio. i 2012.
Dette tab er likviditetsmæssigt dækket af
en tabsgaranti, som imidlertid ikke indgår
i resultatopgørelsen, men i købsvederlaget
for LD Lines. Baltic Sea fastholdt resultatet
på niveau med 2011.
Logistics Divisions EBITDA blev reduceret
med 18,1 % til DKK 140 mio. drevet af et
markant lavere resultat i Nordic Contract.
Dele af forretningsområdets aktiviteter
blev afviklet på grund af en større kundes
konkurs og udløbet af en større papirlogistikkontrakt. Resultatet for de fire
øvrige forretningsområder var på niveau
med 2011. Genopretningen af indtjeningen fortsatte i Continental Transport
og Intermodal, mens Nordic Transports
indtjening blev negativt påvirket af
øget konkurrence. European Contracts
resultat var ligeledes lavere end i 2011
på grund af vanskelige markedsforhold
for transportaktiviteterne mellem Irland
og England, mens forretningsområdets
to øvrige aktiviteter opnåede en mindre
resultatfremgang. I 4. kvartal blev der
desuden afholdt DKK 13 mio. i engangsomkostninger vedrørende forhold i Irland,
Norge og Sverige.
Ikke-fordelte poster udgjorde en omkostning på DKK 40 mio. mod en omkostning på DKK 91 mio. i 2011. Det lavere
omkostningsniveau kan henføres til
tilbageførsel af en hensættelse til jubilæumsforpligtelser og lavere omkostninger
til bonusordninger samt projekter og
rådgivning. Derudover blev forsikringstilgodehavender relateret til Norfolkline
nedskrevet i 2011.
Avance ved salg af aktiver
udgjorde en indtægt på DKK 6 mio.,
primært fra salg af lastbærende materiel,
mod en indtægt på DKK 26 mio. i 2011.
Af- og nedskrivninger og EBIT
De samlede af- og nedskrivninger blev
reduceret med 1,0 % til DKK 679 mio.,
blandt andet som følge af salg af aktiver
i 2011. Afskrivninger af skibe udgjorde
DKK 538 mio. i 2012.
blev herefter DKK 422 mio., en nedgang
på 49,5 %.
Særlige poster
Særlige poster udgjorde i 2012 en
netto-omkostning på DKK 124 mio., heraf
nedskrivning af skibe med DKK 102 mio.
De enkelte poster er vist på side 63. Se
også note 7 og note 38 for yderligere
oplysninger.
Driftsresultatet (EBIT) efter særlige poster
blev herefter DKK 298 mio., en nedgang
på 67,8 %.
Regnskabsberetning
Finansiering
Netto-omkostningen til finansiering
blev reduceret med 20,2 % til DKK 146
mio., primært som følge af lavere nettorenteomkostning, der var DKK 23 mio.
lavere på baggrund af en nedgang i den
netto-rentebærende gæld med 24,5 %.
Øvrige finansomkostninger var DKK
14 mio. lavere i 2012, blandt andet på
grund af omkostninger til låneomlægninger i 2011.
Skat og årets resultat
Resultatet før skat blev herefter DKK
152 mio. Rederiaktiviteterne i DFDS
Koncernen er omfattet af tonnageskatteordninger i Danmark, Norge, Holland,
Litauen og Frankrig. Årets skat udgjorde DKK 4 mio., hvoraf aktuel skat
var DKK 27 mio. og udskudt skat var
en indtægt på DKK 22 mio. Regulering
af tidligere års skatter udgjorde en
indtægt på DKK 25 mio. og ændring
af selskabsskattesatsen medførte en
indtægt på DKK 18 mio. Udskudte skatteaktiver blev nedskrevet med DKK 42
mio. i 2012.
Årets resultat blev herefter DKK 148 mio.
mod et resultat på DKK 735 mio. i 2011.
Investeringer
Netto-investeringer udgjorde i 2012 en
indtægt på DKK 239 mio.
Investeringer i aktiver udgjorde DKK
320 mio., hvoraf DKK 175 mio. vedrørte
dokning og vedligehold af skibe. Øvrige
brutto-investeringer i aktiver udgjorde
DKK 147 mio., fortrinsvis lastbærende
materiel og udvikling af IT-systemer.
Salg af aktiver udgjorde en indtægt på
DKK 8 mio. og tilbagebetaling af forudbetalinger m.v. vedrørende ophævelsen
af to nybygningskontrakter udgjorde
DKK 560 mio.
Nettoomsætning
DKK mio.
2012
2011
∆%
∆
Shipping Division
Logistics Division
Elimineringer mv.
8.015
4.259
-574
7.798
4.330
-503
2,8
-1,6
n.a.
217
-71
-71
DFDS Koncernen
11.700
11.625
0,6
75
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster
DKK mio.
Shipping Division
Logistics Division
DFDS Koncernen
EBITDA-margin, %
2012
2011
∆%
∆
992
140
-40
1.416
171
-91
-29,9
-18,1
n.a.
-424
-31
51
1.092
1.496
-27,0
-404
9,3
12,9
n.a.
3,5
Særlige poster
DKK mio.
2012
Nedskrivning af tre sideportskibe
Nedskrivning af to passagerskibe
Earn-out vedrørende købet af ruten Kapellskär-Paldiski
Tilbageførsel af hensættelse vedrørende engelske offentlige afgifter
Omkostninger vedrørende ophævelsen af to nybygningskontrakter
Regulering af avance vedrørende LISCO GLORIA
Omkostninger til strukturering og effektivisering af processer,
Customer Focus Initiative
Nedskrivning af goodwill
Særlige poster i alt
-75
-27
-11
23
-29
16
-18
-3
-124
63
Regnskabsberetning
DFDS Koncernen
2012
DKK mio.
Nettoomsætning
Driftsresultat før afskrivninger
(EBITDA) og særlige poster
virksomheder
Resultat før skat
Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., %
2011
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
4. KVT. HELE ÅRET
1. KVT.
2. KVT.
3. KVT.
2.674
2.971
3.169
2.886
109
293
503
-2
2
-163
-54
-2,0
0
-54
-97
9.488
-2,8
0
3
-171
125
4,2
-67
58
23
9.393
3,5
3
1
-167
340
10,7
-30
310
272
9.156
13,7
11.700
2.698
3.071
3.110
2.746
11.625
187
1.092
171
458
561
305
1.495
2
0
-178
11
0,4
-27
-16
-46
8.939
-0,7
3
6
-679
422
3,6
-124
298
152
9.246
3,4
-1
1
-171
0
0,0
46
46
7
9.937
1,7
1
2
-169
292
9,5
66
358
301
9.490
13,3
2
12
-162
413
13,3
-14
399
332
9.508
15,9
-2
11
-184
130
4,7
-7
123
102
9.567
5,6
0
26
-686
835
7,2
91
925
742
9.691
9,0
KAPITALSTRUKTUR
(%-ANDEL AF KAPITAL)
4. KVT. HELE ÅRET
OMSÆTNING & INVESTERET KAPITAL
(DKK MIA.)
(ANTAL GANGE)
100
12
1,2
10
1,0
8
0,8
6
0,6
4
0,4
2
0,2
0
0
75
50
NETTO-RENTEBÆRENDE
GÆLD
2012
2011
2010
2008
2011
2010
2009
2008
2007
0
2009
25
OMSÆTNING
GENNEMSNITLIG
INVESTERET KAPITAL
EGENKAPITAL OG
UDSKUDT SKAT
OMSÆTNINGSHASTIGHED,
INVESTERET KAPITAL
DFDS KONCERNEN – EBITDA FØR
SÆRLIGE POSTER PR. KVARTAL
(DKK MIO.)
FRI PENGESTRØM
(DKK MIO.)
600
2.000
500
1.500
400
1.000
300
500
200
0
100
64
2011
2012
2012
2011
2010
2009
4. KVT.
3. KVT.
2. KVT.
1. KVT.
2010
2008
-500
0
Regnskabsberetning
Køb af virksomheder udgjorde en omkostning på DKK 5 mio. knyttet til overtagelsen af LD Lines. Se note 32 for yderligere
oplysninger herom.
Aktiver, investeret kapital og forrentning
De samlede aktiver blev reduceret med
3,9 % til DKK 12.300 mio. svarende til en
nedgang på DKK 495 mio. Langfristede
aktiver blev nedbragt med DKK 837 mio.,
hvoraf DKK 571 mio. vedrørte nedbringelse af aktiver under udførelse som følge af
ophævelsen af to nybygningskontrakter.
Herudover oversteg af- og nedskrivning af
skibe tilgangen af skibe.
Kortfristede aktiver steg med DKK 342
mio., primært som følge af en forøgelse af
likvide beholdninger, hvilket blandt andet
skyldes tilbagebetaling af forudbetalinger
afledt af ovennævnte ophævelse af to
nybygningskontrakter.
Ved udgangen af 2012 udgjorde den
investerede kapital DKK 8.942 mio.,
hvilket var en reduktion på 6,5 % i forhold
til udgangen af 2011. Beregnet som et
gennemsnit var kapitalen DKK 9.246 mio.
i 2012, hvilket var en nedgang på 4,6 %
i forhold til 2011. Den gennemsnitlige
investerede kapital blev forrentet med
3,4 % i 2012 og justeret for særlige poster
var forrentningen 4,5 %.
Finansiering og kapitalstruktur
Rentebærende gældsforpligtelser blev
nedbragt med 9,7 % til DKK 3.233 mio.
ved udgangen af 2012 svarende til en
reduktion på DKK 349 mio. Den nettorentebærende gæld blev reduceret med
24,5 % til DKK 1.929 mio.
Ultimo 2012 var forholdet mellem nettorentebærende gæld og driftsresultatet
(EBITDA) før særlige poster 1,8.
Den frie pengestrøm fra driften var positiv
med DKK 1.144 mio.
Den positive frie pengestrøm blev
anvendt til nedbringelse af kort og lang
gæld med netto DKK 1.449 mio. og
betaling af en netto-omkostning til finansiering på DKK 79 mio. samt betaling af
udbytte med DKK 203 mio. Dermed var
pengestrømmen fra finansieringsaktivitet
negativ med i alt DKK 785 mio. i 2012.
Værdiforringelsestest
Ved indikation af værdiforringelse udarbejdes værdiforringelsestest af Koncernens skibe og andre aktiver på grundlag
af forventede fremtidige netto-pengestrømme og eksterne mæglervurderinger.
I 2012 medførte testene nedskrivning af
skibe med DKK 102 mio. og goodwill vedrørende en tidligere associeret virksomhed med DKK 3 mio. Nedskrivningerne
er indregnet i resultatopgørelsen under
særlige poster. De foretagne nedskrivningstest er nærmere beskrevet i note 38.
Egenkapitalens udvikling
DFDS’ andel af egenkapitalen var DKK
6.914 mio. ultimo 2012, hvilket var på
niveau med 2011, idet tilgangen af årets
resultat og reguleringer blev balanceret af
udbetaling af udbytte. Inklusive minoritetsinteresser på DKK 54 mio. udgjorde egenkapitalen DKK 6.969 mio. ultimo 2012.
Egenkapitalandelen var ultimo året
56,7 %, en stigning på 2,3 procentpoint
i forhold til 2011.
Moderselskabets resultatudvikling
Årets resultat for moderselskabet, DFDS
A/S, blev DKK 39 mio. De samlede aktiver
udgjorde ultimo året DKK 11.196 mio. og
DFDS A/S’ andel af egenkapitalen var DKK
5.130 mio.
Pengestrømme
Pengestrømmen fra driftsaktivitet, brutto
blev reduceret med 35,9 % til DKK 926
mio. på baggrund af den lavere indtjening
fra driften og en større pengebinding
i arbejdskapital. Pengestrømmen fra
investeringsaktivitet var positiv med DKK
239 mio. I investeringerne indgår en tilbagebetaling på DKK 560 mio. som følge af
ophævelsen af to nybygningskontrakter.
65
Regnskab 2012
Resultatopgørelse
1. januar – 31. december
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note
2012
2011
6.524.331
6.467.155
1,2
Nettoomsætning
11.699.925
11.624.577
-3.394.116
-1.055.722
-617.153
-622.672
-3.530.305
-1.030.614
-627.399
-564.029
3
Omkostninger
Driftsomkostninger
Charterhyre
Personaleomkostninger
Omkostninger ved salg og administration
-7.502.138
-602.416
-1.957.670
-545.776
-7.040.500
-623.625
-1.915.463
-549.605
-5.689.663
-5.752.347
-10.608.000
-10.129.193
834.668
714.808
1.091.925
1.495.384
-
-
14
Resultatandele i associerede virksomheder
2.861
-75
10.149
1.139
6
6.471
25.736
-248.420
-55.086
-995
-243.784
-61.801
0
Afskrivninger, skibe
Afskrivninger, øvrige langfristede aktiver
Nedskrivning af skibe og øvrige langfristede aktiver
-537.886
-140.541
-1.031
-542.799
-130.949
-12.484
-304.501
-305.585
Af- og nedskrivninger i alt
-679.458
-686.232
540.316
410.362
421.799
834.813
89.385
-487.158
-123.521
90.669
629.701
-76.796
298.278
925.482
311.381
-216.195
267.007
-139.150
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
23.781
-170.093
32.218
-215.578
724.887
51.061
Resultat før skat
151.966
742.122
6.522
-12.406
-3.668
-7.566
731.409
38.655
Årets resultat
148.298
734.556
731.409
-
38.655
-
Årets resultat fordeles således:
Aktionærerne i DFDS A/S
Minoritetsinteresser
148.338
-40
730.986
3.570
731.409
38.655
Årets resultat
148.298
734.556
10,23
10,23
49,96
49,93
4
5
Omkostninger i alt
11,12
7
8
8
9
10
68
207.985
523.424
207.985
-169.330
731.409
38.655
Skat af årets resultat
Resultat pr. aktie
Resultat pr. aktie (EPS) á DKK 100 i DKK
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) á DKK 100 i DKK
Forslag til resultatdisponering
Foreslået udbytte DKK 14,00 pr. aktie (2011: DKK 14,00 pr. aktie)
Overført resultat
Totalindkomstopgørelse
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note
2012
2011
731.409
38.655
Årets resultat
148.298
734.556
-8.906
-2.090
14.058
Anden totalindkomst
Værdiregulering af sikringsinstrumenter:
Årets værdiregulering
Værdiregulering overført til driftsomkostninger
Værdiregulering overført til finansielle omkostninger
-32.624
6.466
23.944
-8.906
-2.090
14.058
-32.607
6.466
24.667
507
6.900
-7.520
2.621
-1.089
1.491
Valutakursreguleringer, udenlandske selskaber
Urealiseret værdiregulering af værdipapirer
Realiseret værdiregulering af værdipapirer overført til resultatopgørelsen
57.471
-1.089
1.491
-2.818
6.900
-7.520
-2.327
6.085
Anden totalindkomst efter skat
60.935
-4.912
729.082
44.740
Totalindkomst i alt
209.233
729.644
729.082
-
44.740
-
Årets totalindkomst fordeles således:
Aktionærerne i DFDS A/S
208.532
701
726.194
3.450
729.082
44.740
Totalindkomst i alt
209.233
729.644
Hovedparten af beløb indregnet i Anden totalindkomst vedrører selskaber under tonnagebeskatning, hvorfor der ikke er skat herpå.
69
Balance 31. december
Aktiver
Moderselskab
DKK 1.000
70
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
92.019
1.591
63.999
21.997
94.640
795
48.510
55.640
179.606
199.585
5.825
21.945
2.990.836
145.989
574.725
5.032
20.739
2.732.364
138.644
36.877
3.739.320
2.933.656
1.341.039
223
1.878.731
21.486
0
4.032.725
0
1.034.856
20.668
488
3.241.479
Note
2012
2011
Goodwill
Andre langfristede immaterielle aktiver
Software
Igangværende udviklingsprojekter
369.862
2.403
49.721
55.823
362.697
3
64.765
22.558
Langfristede immaterielle aktiver
477.809
450.023
Grunde og bygninger
Terminaler
Skibe
Driftsmidler m.v.
Aktiver under udførelse og forudbetalinger
105.822
603.695
7.227.716
376.576
42.860
104.404
623.839
7.510.702
359.920
583.237
12
Langfristede materielle aktiver
8.356.669
9.182.102
13
14
15
16
19
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder
Tilgodehavender
Værdipapirer
Udskudte skatteaktiver
6.847
112.533
20.668
82.386
6.120
110.613
22.750
122.150
5.088.737
Andre langfristede aktiver
222.434
261.633
7.160.405
8.221.978
Langfristede aktiver i alt
9.056.912
9.893.758
106.523
3.766.846
42.891
33.698
591.559
107.000
2.000.929
29.200
15.795
820.959
Varebeholdninger
Tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Værdipapirer
Likvide beholdninger
152.266
1.766.830
85.700
15.795
1.196.994
147.208
1.700.128
97.209
33.698
897.364
4.541.517
2.973.883
Kortfristede aktiver
3.217.585
2.875.607
0
0
25.365
25.276
4.541.517
2.973.883
3.242.950
2.900.883
11.701.922
11.195.861
12.299.862
12.794.641
11
17
15
16
34 Aktiver bestemt for salg
Kortfristede aktiver i alt
Aktiver
Balance 31. december
passiver
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note
2012
2011
1.485.608
-94.255
3.767.104
207.985
1.485.608
-90.791
3.526.983
207.985
18
Aktiekapital
Reserver
Overført resultat
Foreslået udbytte
1.485.608
-70.310
5.291.141
207.985
1.485.608
-130.504
5.342.817
207.985
5.366.442
5.129.785
Egenkapital tilhørende aktionærerne i DFDS A/S
6.914.424
6.905.906
-
-
54.306
57.675
5.366.442
5.129.785
Egenkapital i alt
6.968.730
6.963.581
2.789.312
0
13.951
25.803
2.106.088
0
8.076
39.335
Rentebærende gældsforpligtelser
Udskudt skat
Pensions- og jubilæumsforpligtelser
Andre hensatte forpligtelser
2.406.291
126.823
231.508
40.894
3.050.813
168.389
245.856
29.963
2.829.066
2.153.499
Langfristede forpligtelser i alt
2.805.516
3.495.021
2.787.773
317.686
0
15.526
327.765
57.664
3.361.997
247.610
3.441
15.461
246.301
37.767
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Selskabsskat
Anden gæld
826.893
1.067.555
49.422
22.979
448.361
110.406
531.616
1.086.243
63.725
39.583
514.001
100.871
3.506.414
3.912.577
Kortfristede forpligtelser i alt
2.525.616
2.336.039
6.335.480
6.066.076
Forpligtelser i alt
5.331.132
5.831.060
11.701.922
11.195.861
12.299.862
12.794.641
23
19
21
22
23
22
26
24
25
Passiver
71
Koncern 1. januar – 31. december
Reserver
Aktie
kapital
DKK 1.000
Egenkapital 1. januar 2012
1.485.608
Valutakursreguleringer
-35.281
Sikringstransaktioner
-59.330
Værdiregulering
værdi
papirer Egne aktier
-622
-35.271
Årets totalindkomst
Årets resultat
Overført
resultat
5.342.817
Egenkapital
tilhørende
Foreslået aktionærerne Minoritetsudbytte
i DFDS A/S interesser
207.985
148.338
I alt
6.905.906
57.675
6.963.581
148.338
-40
148.298
Anden totalindkomst
-8.906
-8.906
-8.906
Værdiregulering overført til
driftsomkostninger
-2.090
-2.090
-2.090
finansielle omkostninger
14.058
14.058
14.058
vedrørende udenlandske
virksomheder
56.730
56.730
741
57.471
Urealiseret værdiregulering
af værdipapirer
-1.089
-1.089
-1.089
Realiseret værdiregulering
af værdipapirer overført til
resultatopgørelsen
1.491
1.491
1.491
0
56.730
3.062
402
0
0
0
60.194
741
60.935
Totalindkomst i alt
0
56.730
3.062
402
0
148.338
0
208.532
701
209.233
848
-4.070
-3.222
Transaktioner med ejere
Afgang minoritetsinteresser
848
Foreslået udbytte
-207.985
Betalt udbytte
Udbytte til egne aktier
4.938
207.985
0
0
-203.047
-203.047
-203.047
-4.938
0
0
Optjent vedr. aktiebaseret
vederlæggelse
4.736
4.736
4.736
Øvrige reguleringer
-2.551
-2.551
-2.551
i 2012 i alt
Egenkapital pr. 31.
december 2012
0
0
0
0
0
-200.014
-0
-200.014
-4.070
-204.084
1.485.608
21.449
-56.268
-220
-35.271
5.291.141
207.985
6.914.424
54.306
6.968.730
Aktiekapitalen, der ikke er opdelt i forskellige aktieklasser, er fordelt med 14.856.081 stk. á DKK 100.
Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder og alle udstedte aktier er fuldt indbetalte.
72
Koncern 1. januar – 31. december
Reserver
DKK 1.000
Aktie
kapital
1.485.608
-32.610
Sikringstransaktioner
-57.829
Værdiregulering
værdi
papirer Egne aktier
-2
-21.761
Årets resultat
Overført
resultat
4.846.640
Egenkapital
tilhørende
Foreslået aktionærerne Minoritetsudbytte
i DFDS A/S interesser
118.849
730.986
Anden totalindkomst
I alt
6.338.895
57.525
6.396.420
730.986
3.570
734.556
-32.607
-32.607
-32.607
driftsomkostninger
6.466
6.466
6.466
finansielle omkostninger
24.640
24.640
27
24.667
-2.671
-147
-2.818
vedrørende udenlandske
virksomheder
-2.671
Urealiseret værdiregulering
af værdipapirer
6.900
6.900
6.900
Realiseret værdiregulering
af værdipapirer overført til
resultatopgørelsen
-7.520
-7.520
-7.520
0
-2.671
-1.501
-620
0
0
0
-4.792
-120
-4.912
Totalindkomst i alt
0
-2.671
-1.501
-620
0
730.986
0
726.194
3.450
729.644
Kapitalforhøjelse
Afgang minoritetsinteresser
2.382
Foreslået udbytte
-207.985
Betalt udbytte
1.741
Optjent vedr. aktiebaseret
vederlæggelse
Køb af egne aktier
-13.510
i 2011 i alt
Egenkapital pr. 31.
december 2011
0
11
11
2.382
-3.292
-910
207.985
0
0
-117.108
-117.108
-117.108
-1.741
0
0
2.403
2.403
2.403
-31.839
-45.349
-45.349
-1.511
-1.511
-19
-1.530
0
0
0
0
-13.510
-234.809
89.136
-159.183
-3.300
-162.483
1.485.608
-35.281
-59.330
-622
-35.271
5.342.817
207.985
6.905.906
57.675
6.963.581
73
Moderselskab 1. januar – 31. december
Reserver
Aktiekapital
DKK 1.000
1.485.608
VærdireguSikrings- lering værditransaktioner
papirer
-59.302
318
Egne aktier
-35.271
Årets resultat
Overført
resultat
3.767.104
Foreslået
udbytte
207.985
I alt
5.366.442
38.655
38.655
Anden totalindkomst
-8.906
-2.090
-2.090
14.058
14.058
-8.906
Valutareguleringer, goodwill
2.621
2.621
-1.089
-1.089
Realiseret værdiregulering af værdipapirer
overført til resultatopgørelsen
1.491
1.491
0
3.062
402
0
2.621
0
6.085
Totalindkomst i alt
0
3.062
402
0
41.276
0
44.740
Foreslået udbytte
-207.985
Betalt udbytte
4.938
Optjent vedr. aktiebaseret vederlæggelse
Koncerninternt køb af selskab 1
Transaktioner med ejere i 2012 i alt
Egenkapital 31. december 2012
1
-4.938
0
4.736
-80.551
-2.535
0
0
0
0
-281.397
0
-281.397
1.485.608
-56.240
720
-35.271
3.526.983
207.985
5.129.785
Hovedparten af beløb indregnet i Anden totalindkomst vedrører indkomst under tonnagebeskatning, hvorfor der ikke er skat herpå.
0
-203.047
4.736
-80.551
-2.535
Vedrører køb af DFDS Logistics Intermodal A/S fra DFDS Holding B.V.
74
207.985
-203.047
Moderselskab 1. januar – 31. december
Reserver
DKK 1.000
Aktiekapital
1.485.608
VærdiSikringsregulering
transaktioner værdipapirer
-57.088
938
Egne aktier
-21.761
Årets resultat
Overført
resultat
3.934.290
Foreslået
udbytte
118.849
-32.624
-32.624
5.460.836
731.409
731.409
Anden totalindkomst
I alt
6.466
6.466
23.944
23.944
Valutareguleringer, goodwill
507
507
6.900
6.900
Realiseret værdiregulering af værdipapirer
overført til resultatopgørelsen
-7.520
-7.520
0
-2.214
-620
0
507
0
-2.327
Totalindkomst i alt
0
-2.214
-620
0
731.916
0
729.082
Foreslået udbytte
-207.985
Betalt udbytte
207.985
0
-117.108
-117.108
1.741
Optjent vedr. aktiebaseret vederlæggelse
2.403
2.403
-13.510
-31.839
-661.667
-1.755
-45.349
-661.667
-1.755
Køb af egne aktier
Koncerninterne køb af fragt- og passagerruter 1
Transaktioner med ejere i 2011 i alt
Egenkapital 31. december 2011
1
-1.741
0
0
0
0
-13.510
-899.102
89.136
-823.476
1.485.608
-59.302
318
-35.271
3.767.104
207.985
5.366.442
Vedrører køb af fragt- og passagerruter fra DFDS Seaways B.V.
Hovedparten af beløb indregnet i Anden totalindkomst vedrører indkomst under tonnagebeskatning, hvorfor der ikke er skat herpå.
75
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
834.668
714.808
0
31.022
115.500
-18.213
6.578
13.018
-1.452
-2.260
979.738
713.931
281.778
-239.595
2.677
Note
2012
2011
1.091.925
1.495.384
-18.213
-50.238
-51.520
-72.178
-38.281
101.929
-45.626
-38.334
Pengestrøm fra driftsaktivitet, brutto
926.328
1.448.520
318.304
-245.443
-12.959
Renteindbetalinger o.l.
Renteudbetalinger o.l.
Afregnede skatter
195.527
-274.906
-21.416
77.912
-251.915
-29.138
1.024.598
773.833
Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto
825.533
1.245.379
-710.151
0
0
-79.248
7.783
-50.937
-47.735
0
559.685
-23.758
2.104
-43.883
-175.241
0
559.685
-103.188
7.561
-43.920
-585.101
179.263
0
-166.918
93.149
-52.216
233.090
0
-7.432
-661.667
-6.213
0
42.215
0
0
0
0
-118.000
-3.056.192
86.976
0
0
Køb af skibe, herunder skibe under opførelse
Salg af skibe
Modtagne likvider fra ophævelse af nybygningskontrakter
Køb af andre langfristede materielle aktiver
Salg af andre langfristede materielle aktiver
Køb af langfristede immaterielle aktiver
Likviditetseffekt fra særlige poster vedr. salg af virksomheder og
aktiviteter
Erstatning for totalskadet skib
Køb af tilknyttede virksomheder og aktiviteter
Koncerninternt køb af aktiviteter/selskaber
Kapitalforhøjelser
Salg af tilknyttede og associerede virksomheder samt aktiviteter
Udbytte fra tilknyttede virksomheder
Udbytte fra associerede virksomheder
0
0
-5.446
0
0
233.090
525.000
-7.432
0
612
-1.232.560
-2.640.803
Pengestrøm til/fra investeringsaktivitet i alt
239.451
219.447
429.348
-1.408.214
16.924
2.725
-5.035
0
1.323.700
0
0
-910
-45.349
-117.018
0
-991.603
8.526
-745
-5.221
-8.394
2.838.843
-49.408
488.837
-344
0
-203.047
0
-1.034.273
8.526
43.219
-16.372
-21.969
-46.610
488.837
-3.222
0
-203.047
429.348
-1.523.856
16.924
-8.365
-15.528
-354.253
0
0
-910
-45.349
-117.018
196.171
2.077.444
Pengestrøm til/fra finansieringsaktivitet i alt
-784.911
-1.619.007
-11.791
210.474
Årets pengestrøm
280.073
-154.181
630.063
6.985
625.257
1.023
Likvide beholdninger og værdipapirer primo året
Kursreguleringer af likvide beholdninger
931.062
1.654
1.084.025
1.218
625.257
836.754
Likvide beholdninger og værdipapirer ultimo året
1.212.789
931.062
29
30
32
13
14
31
33
Likviditetseffekt fra særlige poster vedr. driftsaktivitet
Regulering for ikke-likvide driftsposter m.v.
Ændring i driftskapital
Betaling af ydelsesbaserede pensionsforpligtelser og andre hensatte
forpligtelser
Optagelse af lån med pant i skibe
Afdrag og indfrielse af lån med pant i skibe
Ændring i andre langfristede finansielle aktiver
Ændring i andre finansielle lån, netto
Betalt leasingydelse vedrørende finansielt leasede aktiver
Forskydning i driftskreditter
Ændring i koncernintern finansiering
Ændring i lån til associerede virksomheder
Provenue fra udstedelse af virksomhedsobligationer
Køb af minoritetsinteresser
Køb af egne aktier
Betalt udbytte
Af likvide beholdninger pr. 31. december 2012 udgør danske børsnoterede
obligationer DKK 15,8 mio. (2011: DKK 33,7 mio), i såvel Moderselskab
som Koncern.
76
Ovennævnte kan ikke udledes direkte af resultatopgørelse og balance.
Noter
78
80
80
80
81
81
82
83
84
85
86
88
91
92
93
95
95
95
96
97
99
102
102
103
103
103
104
105
Noter til Resultatopgørelsen
1 Segmentoplysninger
2 Omsætning
3 Vareforbrug
4 Personaleomkostninger
5 Omkostninger ved salg og administration
6 Avance ved salg af langfristede aktiver, netto
7 Særlige poster, netto
8 Finansielle poster, netto
9 Skat
10 Resultat pr. aktie
Noter til Balance
11 Langfristede immaterielle aktiver
12 Langfristede materielle aktiver
13 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
14 Kapitalandele i associerede virksomheder
15 Tilgodehavender
16 Værdipapirer
17 Varebeholdninger
18 Beholdning af egne aktier
19 Udskudt skat
20 Aktiebaseret vederlæggelse
21 Pensions- og jubilæumsforpligtelser
22 Andre hensatte forpligtelser
23 Rentebærende gældsforpligtelser
24 Anden gæld
25 Periodeafgrænsningsposter
26 Selskabsskat
27 Information om finansielle instrumenter
28 Finansielle risici samt anvendelse af
afledte finansielle instrumenter
110
110
110
111
113
Noter – Pengestrømsopgørelse
29 Ikke-likvide driftsposter
30 Ændring i driftskapital
31 Ændring i andre finansielle lån, netto
32 Køb og salg af virksomheder og aktiviteter
33 Køb af minoritetsinteresser
Noter – Supplerende oplysninger
34 Aktiver bestemt for salg
35 Garantier og eventualforpligtelser m.v.
36 Kontraktlige forpligtelser
37 Nærtstående parter
38 Værdiforringelsestest
39 Begivenheder efter balancedagen
40 Væsentlige regnskabsmæssige
skøn og vurderinger
120 41 Anvendt regnskabspraksis
128 42 Virksomhedsoversigt
113
113
114
116
117
118
119
Note 1
Segmentoplysninger
Segmenterne samt allokering af driftsresultat, aktiver og forpligtelser m.v. er
identisk med den interne rapporteringsstruktur i Koncernen. Omkostningerne i
segmenterne er de direkte registrerede omkostninger med tillæg af få systematisk fordelte indirekte omkostninger, der primært vedrører centrale servicefunktioner.
Den anvendte regnskabspraksis for opgørelsen af det enkelte segment, herunder
transaktioner mellem segmenterne, er i overensstemmelse med Koncernens
anvendte regnskabspraksis. Ikke-fordelte omkostninger er derfor udtryk for
de fælles funktioner, der ikke med rimelighed kan fordeles til segmenterne
og består primært af omkostninger til direktion og bestyrelse samt Corporate
funktioner såsom Treasury, Investor relation, Legal, Communication, Financial
Control samt afskrivninger på koncern IT-systemer. Herudover indgår eliminering
af transaktioner mellem segmenterne. Transaktioner mellem segmenterne gennemføres på markedsmæssige vilkår.
Segmentaktiverne omfatter aktiver, som er direkte tilknyttet segmentet, herunder
langfristede immaterielle, langfristede materielle og andre langfristede aktiver,
varebeholdninger, tilgodehavender, periodeafgrænsningsposter, de tilknyttede
virksomheders likvide beholdninger samt indestående hos moderselskabet.
Segmentforpligtelser omfatter lang- og kortfristede forpligtelser.
Shipping Division driver DFDS’ rutenetværk fordelt på fem forretningsområder:
North Sea, Baltic Sea, Channel, Passenger og France & Mediterranean. Forretningsområdet France & Mediterranean indgik i forretningen pr. 25. september
2012, i forbindelse med en ny fragtrute mellem Marseille og Tunis.
Shipping Divisionens aktivitet er drift af ro-ro og ro-pax tonnage samt drift af
passagerskibe. Herudover indgår drift af havneterminaler på nogle af Koncernens
centrale ruter. For ro-ro og ro-pax tonnagen er de vigtigste kundegrupper transport- og speditionsvirksomheder samt producenter af tungt industrigods, hvis
logistikbehov omfatter et væsentligt element af søtransport. For passagerskibe
er de vigtigste kundegrupper passagerer i egen bil, Mini Cruise rejser, konferencer
og turoperatører.
Logistics Division driver DFDS’ logistikaktiviteter fordelt på fem forretningsområder: Nordic Transport, Continental Transport, European Contract, Intermodal og
Nordic Contract.
Logistics Divisionens aktivitet er full og part load transportløsninger med trailers,
samt warehousing og logistikløsninger for større kunder. Herudover drives lo-lo
tonnage og transport på jernbane af primært containere o.l., hvor de vigtigste
kundegrupper er im- og eksportører samt producenter af tungt industrigods, hvis
logistikbehov omfatter et væsentligt element af søtransport eller transport på
jernbane.
DKK 1.000
Shipping
Division
Logistics
Division
Ikke fordelt
Total
2012
Nettoomsætning
Intern omsætning
7.481.930
533.041
4.190.098
68.701
27.897
275.450
11.699.925
877.192
Bruttoomsætning
8.014.971
4.258.799
303.347
12.577.117
Driftsomkostninger, eksterne
Driftsomkostninger, interne
-6.746.936
-276.300
-3.552.974
-565.632
-308.090
-35.260
-10.608.000
-877.192
Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder
Avance ved salg af materielle aktiver, netto
Afskrivninger af skibe og øvrige langfristede aktiver
991.735
3.598
841
-580.929
93
140.193
402
5.630
-66.423
-1.169
-40.003
-1.139
0
-31.030
0
1.091.925
2.861
6.471
-678.382
-1.076
415.338
-42.738
78.633
-80.199
-72.172
-584
421.799
-123.521
372.600
-1.566
-72.756
298.278
-146.312
Resultat før skat
151.966
-3.668
Årets resultat
148.298
Aktiver eksklusive aktiver bestemt for salg
Ikke-likvide driftsposter
Årets anlægsinvesteringer
Aktiver bestemt for salg, se note 34
Forpligtelser
78
9.370.128
-14.600
315.701
0
1.380.897
1.680.585
13.337
69.446
0
1.108.816
1.223.784
-48.975
53.255
25.365
2.841.419
12.274.497
-50.238
438.402
25.365
5.331.132
Note 1
Segmentoplysninger (fortsat)
DKK 1.000
Shipping
Division
Logistics
Division
Ikke fordelt
Total
2011
Nettoomsætning
Intern omsætning
7.274.263
523.971
4.305.646
24.488
44.668
272.295
11.624.577
820.754
Bruttoomsætning
7.798.234
4.330.134
316.963
12.445.331
Driftsomkostninger, eksterne
Driftsomkostninger, interne
-6.154.338
-227.932
-3.596.549
-562.513
-378.306
-30.309
-10.129.193
-820.754
Afskrivninger af skibe og øvrige langfristede aktiver
1.415.964
-8
15.192
-575.753
-8.690
171.072
-67
9.951
-71.859
0
-91.652
0
593
-26.136
-3.794
1.495.384
-75
25.736
-673.748
-12.484
846.705
132.624
109.097
-14.125
-120.989
-27.830
834.813
90.669
979.329
94.972
-148.819
925.482
-183.360
Resultat før skat
742.122
-7.566
Årets resultat
734.556
Aktiver eksklusive aktiver bestemt for salg
Årets anlægsinvesteringer
Aktiver bestemt for salg, se note 34
Forpligtelser
10.023.206
-27.562
715.689
0
2.363.972
Geografiske områder m.v.
Koncernen har ikke en naturlig opdeling i geografiske lande, da flere dele af
koncernens aktiviteter i primært Shipping Division har et tæt sammenhængende
rutenetværk i Nordeuropa, hvor ruterne understøtter hinanden, ligesom salg og
kundekontakt ofte er i et land, mens den indtægtsskabende ydelse leveres i et
eller flere andre lande. På baggrund heraf kan DFDS ikke udarbejde en meningsfuld landeopdeling af omsætning og langfristede aktiver, idet hovedparten af
aktiviteten foregår mellem lande.
1.727.187
-3.008
62.747
0
1.076.310
1.018.973
-7.711
62.546
25.276
2.390.778
12.769.365
-38.281
840.982
25.276
5.831.060
Det er i stedet valgt at vise fordelingen på de farvande og geografiske områder,
hvori Koncernen har aktiviteter i. En tilpasset opdeling medfører syv geografiske områder i form af Nordsøen, Østersøen, Den Engelske Kanal, Kontinentet,
Norden, UK og Irland samt Middelhavet. Koncernens forretningsmodel medfører
endvidere, at skibsruterne ikke direkte er ejer af skibene, men alene lejer skibene
af de såkaldte vesselpools. Skibene flyttes jævnligt rundt indenfor Koncernens
rutenet. Det betyder, at det ikke er muligt at opgøre det eksakte omfang af
langfristede aktiver pr. geografisk område. Der er i stedet anvendt en tilpasset
allokering af de langfristede aktiver.
DKK 1.000
Nordsøen
Østersøen
Den Engelske Kanal
Kontinentet
Norden
UK/Irland
Middelhavet 1
Total
2012
Nettoomsætning
Langfristede aktiver
4.699.397
5.379.865
1.405.248
1.656.935
1.364.015
1.367.927
1.708.910
207.332
1.468.482
280.742
1.021.120
162.291
32.753
1.820
11.699.925
9.056.912
2011
Nettoomsætning
Langfristede aktiver
4.988.846
6.222.895
1.353.800
1.723.275
943.509
1.208.734
1.865.502
234.861
1.502.292
357.079
970.628
146.914
0
0
11.624.577
9.893.758
Det geografiske område Middelhavet er tilgået d. 25. september 2012 i forbindelse med opstart af ny fragtrute mellem Marseille og Tunis.
1
Oplysning om væsentlige kunder
Hverken Koncernen eller moderselskabet har enkeltstående eller forbundne kunder, der individuelt eller set som gruppe udgør mere end 10% af nettoomsætningen.
79
Moderselskab
DKK 1.000
1
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
859.959
5.180.637
327.913
155.822
860.680
5.015.386
433.868
157.221
6.524.331
6.467.155
Note 2
Omsætning
2012
2011
Salg af varer ombord på skibe
Salg af tjenesteydelser
Lejeindtægter ved timecharter og bareboat af skibe samt driftsmateriel
Andre driftsindtægter 1
1.114.754
10.358.616
226.555
0
951.996
10.447.373
225.208
0
Omsætning i alt
11.699.925
11.624.577
Vedrører primært udfakturering af corporate funktioner.
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
1.732.886
143
1.907.027
1.954
1.733.029
1.908.981
Note 3
Vareforbrug
2012
2011
Vareforbrug indeholdt i driftsomkostninger
Årets forskydning i nedskrivning af varebeholdninger
2.641.929
1.954
2.280.057
-279
Vareforbrug i alt
2.643.883
2.279.778
Vareforbruget består af bunkers samt vareforbrug knyttet til salg af varer og tjenesteydelser ombord.
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
531.293
35.293
1.710
27.937
2.403
18.517
537.477
37.561
-669
25.627
4.736
22.667
617.153
627.399
9.896
7.916
989
1.505
561
9.896
0
989
2.354
554
20.867
13.793
750
950
2.467
750
950
2.550
4.167
1.508
Note 4
2012
2011
Gager og lønninger
Bidragsbaserede pensionsordninger
Ydelsesbaserede pensionsordninger, jf. note 21
Omkostninger til social sikring m.v.
Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 20
Øvrige personaleomkostninger
1.583.008
68.714
6.424
166.285
4.736
128.503
1.535.806
77.572
10.638
170.890
2.403
118.154
Personaleomkostninger i alt
1.957.670
1.915.463
9.896
0
989
2.354
554
9.896
7.916
989
1.505
561
13.793
20.867
Vederlag til moderselskabets bestyrelse og revisionsudvalg
Formand
Næstformænd
Øvrige bestyrelsesmedlemmer
750
950
2.550
750
950
2.467
4.250
Vederlag i alt
4.250
4.167
1.587
Gennemsnitligt antal ansatte
5.239
5.096
Heraf udgør aflønning til direktion
Gager
Bonus
Bidragsbaserede pensionsordninger
Aktiebaseret vederlæggelse
Øvrige personaleomkostninger
Aflønning i alt
Vederlag til formand for revisionsudvalget udgør tDKK 100 (2011: tDKK 100) og
vederlag pr. medlem af revisionsudvalget udgør tDKK 50 (2011: tDKK 50). Der
udbetales ikke vederlag til medlemmer af øvrige udvalg.
80
Såfremt medlemmer af direktionen fratræder i forbindelse med en overtagelse af
Koncernen, betales ordinær fratrædelsesaftale med tillæg af en særlig godtgørelse
svarende til et års gage. Herudover er der ikke indgået usædvanlige aftaler med
direktionen vedrørende pensionsog fratrædelsesvilkår.
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note 5
2012
2011
142.152
218.930
261.590
134.215
220.862
208.952
Salgsomkostninger, eksterne
Salgsomkostninger, interne
Andre omkostninger
224.237
321.539
205.349
344.256
622.672
564.029
Omkostninger ved salg og administration i alt
545.776
549.605
1.675
60
1.911
798
1.698
80
1.649
140
Heraf udgør honorar til generalforsamlingsvalgt revisor, KPMG:
Lovpligtig revision
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed
Skatte- og momsmæssig rådgivning
Andre ydelser
7.255
229
2.673
1.089
6.544
76
2.639
843
4.444
3.567
Samlet honorar til KPMG
11.246
10.102
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note 6
9.111
614
445
0
0
0
1.382
0
10.170
1.382
-21
-243
-21
-243
10.149
1.139
2012
2011
Gevinst ved salg af langfristede aktiver
Skibe
Bygninger
Driftsmidler, etc.
Øvrige
0
0
4.894
1.840
9.111
1.237
15.556
0
Gevinst ved salg af langfristede aktiver
6.734
25.904
Tab ved salg af langfristede aktiver
Driftsmidler, etc.
-263
-168
Tab ved salg af langfristede aktiver
-263
-168
6.471
25.736
81
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
0
0
Note 7
Tilbageførsel af hensættelse vedrørende krav om betaling af offentlige
afgifter med tilbagevirkende kraft, som blev fremsat af de engelske
myndigheder i 2008, men som i 2012 er frafaldet
2012
2011
23.509
0
Regulering til avance vedrørende skibet LISCO GLORIA som følge af
afklaring af yderligere forsikringsforhold
15.635
17.531
Nedskrivning af tre sideportskibe i business unit Nordic Contract, jf. note 38
-75.000
0
0
15.635
0
0
0
-27.000
Nedskrivning af to passagerskibe i business unit Passenger, jf. note 38
-27.000
0
-28.967
Omkostninger (netto) relateret til ophævelse af nybygningskontrakter
vedrørende to fragtskibe (ro-ro), som følge af værftets misligholdelse af
en række forhold i kontrakterne
-28.967
0
-17.897
Omkostninger til strukturering og effektivisering af processer (2012:
Customer Focus Initiative, 2011: Projekt Headlight og Light Crossing)
-17.897
-21.533
-10.540
Forhøjelse af forventet earn out til sælger vedrørende den i 2011 købte
rute Kapellskär-Paldiski
-10.540
0
0
0
0
0
Nedskrivning af kapitalandele/goodwill vedrørende associeret
virksomhed, jf. note 38
-3.261
-25.220
0
Regnskabsmæssig avance ved salg af DFDS Canal Tours A/S
0
82.728
0
Regnskabsmæssig avance ved salg af terminalselskabet DFDS Seaways
Maasvlakte B.V., som pr. 31. december 2010 indgik under Aktiver
bestemt for salg
0
47.754
0
0
Regnskabsmæssig avance ved salg af kontorbygning i Litauen
0
23.689
0
0
Regnskabsmæssig avance ved salg af skibet DUBLIN SEAWAYS
0
16.710
0
Regnskabsmæssig avance ved frasalg af de nordlige ruter i det
Irske hav efter fradrag af relaterede fratrædelsesgodtgørelser m.v., inkl.
regulering som følge af ‘Completion Statements’
0
-345
0
Omkostninger relateret til nedlukning af de sydlige ruter i det Irske hav primært fratrædelsesgodtgørelser
0
-29.831
Integrationsomkostninger vedrørende overtagelsen af Norfolklinekoncernen, herunder fratrædelsesgodtgørelser, betaling for førtidig
opsigelse af havneaftale, branding, konsulenthonorarer m.v.
0
-20.814
-
-
-123.521
90.669
23.509
0
-17.897
-196
-35.486
-41.544
5.612
-13.332
-115.801
-77.226
193.115
-25.220
-123.521
90.669
0
80.361
26.310
0
0
82
2012
0
0
-17.286
-418.389
Nedskrivning (netto) af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, jf. note 38
89.385
-487.158
0
0
-6.079
0
0
-17.897
-6.079
112.750
-17.286
-17.897
-13.332
-455.929
89.385
-487.158
Havde særlige poster været indregnet i resultat af primær drift før
særlige poster, ville de have indgået i følgende regnskabsposter:
Driftsomkostninger
Avance ved salg af langfristede aktiver og aktiviteter
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
24.965
234.755
9.398
42.215
48
18.054
193.361
53.229
0
2.363
311.381
267.007
-148.159
-37.868
0
-7.520
-120.550
-4.740
0
-1.491
-139
0
-30.267
7.758
-247
0
-20.306
8.184
-216.195
-139.150
95.186
127.857
Note 8
2012
2011
Finansielle indtægter
Renter fra likvide beholdninger m.v.
Renter fra tilknyttede virksomheder
Valutakursgevinster, netto 1
Udbytte fra tilknyttede virksomheder
Øvrige udbytter
21.418
0
2.363
32.170
0
48
Finansielle indtægter i alt
23.781
32.218
-134.027
-7.498
-1.491
-168.495
-7.089
-7.520
0
-9.110
0
-26.151
8.184
0
-6.265
5.000
-38.967
7.758
Finansielle omkostninger i alt
-170.093
-215.578
-146.312
-183.360
Finansielle omkostninger
Renter til kreditinstitutter m.v.
Renter til tilknyttede virksomheder
Valutakurstab, netto 1
Realiserede kursavancer på værdipapirer
Tab ved salg af tilknyttede og associerede virksomheder
samt aktiviteter
Ydelsesbaserede pensionsordninger, jf. note 21
Tilbageførsel af nedskrivning af langfristede finansielle tilgodehavender
Øvrige finansielle omkostninger
Renter overført til aktiver under opførelse 2
For Koncernen udgør valutakursgevinster i 2012 DKK 180 mio. (2011: DKK 153 mio.) og valutakurstab DKK 187 mio. (2011: DKK 160 mio.). For Moderselskabet udgør valutakursgevinster
i 2012 DKK 215 mio. (2011: DKK 136 mio.) og valutakurstab DKK 162 mio. (2011: DKK 127 mio.).
2
Renter aktiveret frem til og med ophævelse af nybygningskontrakterne på to ro-ro skibe.
1
I DFDS A/S indeholder valutakursgevinster og -tab bl.a. selskabets bruttoforretRenteindtægter og -omkostninger relaterer sig til finansielle instrumenter målt til
ninger, idet DFDS A/S indgår valutaterminsforretninger m.v. for alle Koncernens
amortiseret kostpris.
selskaber. Forretninger, der indgås for tilknyttede virksomheder, overføres på backto-back vilkår til de tilknyttede virksomheder.
I øvrige finansielle omkostninger indgår bankgebyrer vedrørende låneomlægning
af koncernens låneportefølje, herunder amortisering af kapitaliserede bankgebyrer
relateret til optagelse af lån.
83
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note 9
Skat
2012
2011
0
-12.475
0
18.997
0
0
0
0
-12.894
1.613
0
-1.125
0
0
Aktuel skat
Aktuelt sambeskatningsbidrag
Årets regulering af udskudt skat
Regulering af tidligere års selskabsskat
Regulering af tidligere års udskudte skat
Ændring af selskabsskattesats
Nedskrivning af udskudte skatteaktiver
-14.090
-12.894
22.290
17.276
6.957
18.440
-41.647
-16.209
-12.475
6.010
16.752
3.146
-4.790
0
6.522
-12.406
Årets skat i alt
-3.668
-7.566
6.522
-12.406
Årets skat kan forklares således:
Skat i resultatopgørelsen
-3.668
-7.566
6.522
-12.406
Årets skat i alt
-3.668
-7.566
724.887
-547.019
51.061
-436.045
Skat af årets resultat kan forklares således:
Resultat før skat
Heraf under tonnageskat
151.966
-176.912
742.122
-566.519
177.868
-384.984
Resultat før skat (til selskabsbeskatning)
-24.946
175.603
-44.467
96.246
6.237
-43.901
-
-
-253
4.907
33.890
0
0
18.997
-105.625
0
0
-1.125
11.471
-21.712
2.651
1.026
23.064
-5.574
2.044
15.108
8.420
-1.898
-10.504
-1.902
Selskabsskat af almindelig beskattet indkomst
Tonnageskat
-580
-3.088
-4.352
-3.214
6.522
-12.406
Skat i resultatopgørelsen
-3.668
-7.566
-0,9
1,7
24,3
22,1
2,4
3,1
1,0
3,1
25% skat af resultat før skat
Regulering af beregnet skat i udenlandske dattervirksomheder i forhold
til 25%
Skatteeffekt af:
Ikke skattepligtige poster
Skatteaktiv for året, som ikke indregnes
Udnyttelse af ikke aktiveret skatteaktiv
Regulering af skat og udskudt skat vedrørende tidligere år
Effektiv skatteprocent
Effektiv skatteprocent før regulering af tidligere års skat
I moderselskabet er der i 2012 netto afregnet DKK -13,0 mio. (2011: DKK 2,7
mio.) som sambeskatningsbidrag vedrørende tidligere år.
Moderselskabet og dets danske tilknyttede virksomheder er omfattet af de danske
regler om obligatorisk sambeskatning med LF Investment ApS og J. Lauritzen A/S
og disse to selskabers danske tilknyttede virksomheder. DFDS A/S hæfter for skatten af selskabets egen skattepligtige indkomst. LF Investment ApS er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af
selskabsskat med skattemyndighederne.
Shipping aktiviteterne udøvet i danske, litauiske, hollandske, norske, franske og
engelske virksomheder i koncernen indgår i tonnageskatteordninger, hvor den
skattepligtige indkomst relateret til transport af passagerer og gods opgøres på
baggrund af den i året anvendte tonnage. Indkomst relateret til øvrige aktiviteter
beskattes efter almindelige skatteregler.
84
Regulering af tidligere års skat i 2012 for Koncernen vedrører primært den
endelige afregning og udnyttelse af underskud mellem Koncernens selskaber i
Storbritannien.
Regulering af tidligere års skat i 2011 vedrører primært den endelige tolkning af
den afsagte dom fra Landsskatteretten i skattesagen overfor DFDS A/S, hvorefter
der for årene 2002-2009 er indtægtsført i alt DKK 19 mio., hvilket er indregnet i
2011.
Koncern
DKK 1.000
Note 10
Resultat pr. aktie
2012
2011
Årets resultat
Minoritetsinteressers andel af koncernresultatet
148.298
40
734.556
-3.570
DFDS-koncernens andel af årets resultat
148.338
730.986
Gennemsnitligt vægtet antal aktier
Gennemsnitligt vægtet antal egne aktier
14.856.081
-352.714
14.856.081
-223.536
Gennemsnitligt vægtet antal aktier i omløb
Udestående aktieoptioners gennemsnitlige vægtede udvandingseffekt
14.503.367
0
14.632.545
6.377
Udvandet gennemsnitligt vægtet antal aktier i omløb
14.503.367
14.638.922
Resultat pr. aktie (EPS) á DKK 100 i DKK
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) á DKK 100 i DKK
10,23
10,23
49,96
49,93
85
Note 11
Langfristede immaterielle aktiver
Koncern
Goodwill
Andre lang
fristede imma
terielle aktiver
Saldo 1. januar 2012
Valutakursregulering
Overført til/fra andre poster
Tilgang ved køb af virksomheder
Årets tilgang
Årets afgang
483.678
7.161
0
2.188
0
0
Kostpris 31. december 2012
Software
Igangværende
udviklings
projekter
I alt
60.957
76
0
2.791
0
-156
186.486
-4
9.946
45
37
0
22.558
13
-10.636
0
43.888
0
753.679
7.246
-690
5.024
43.925
-156
493.027
63.668
195.510
55.823
809.028
Årets afskrivninger
120.981
2.184
0
60.954
72
239
121.721
-21
25.089
0
0
0
303.656
2.235
25.328
Af- og nedskrivninger 31. december 2012
123.165
61.265
146.789
0
331.219
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2012
369.862
2.403
49.721
55.823
477.809
Goodwill
Andre lang
fristede imma
terielle aktiver
Software
Igangværende
udviklings
projekter
I alt
Årets tilgang
Årets afgang
464.596
-122
0
33.506
-14.302
60.963
-6
0
0
0
174.837
44
33.276
738
-22.409
4.336
20
-33.276
51.478
0
704.732
-64
0
85.722
-36.711
483.678
60.957
186.486
22.558
753.679
Årets nedskrivninger indregnet i særlige poster
Årets afgang
121.256
-70
0
0
-205
60.798
-6
162
0
0
122.011
17
21.107
995
-22.409
0
0
0
0
0
304.065
-59
21.269
995
-22.614
120.981
60.954
121.721
0
303.656
362.697
3
64.765
22.558
450.023
DKK mio.
2012
2011
Shipping:
North Sea og Baltic Sea
Channel
203,6
2,2
200,5
0
Logistics:
Continent inkl. containeraktiviteter
UK & Ireland
155,7
8,4
153,8
8,4
I alt
369,9
362,7
DKK 1.000
1
Overført til/fra andre poster vedrører reklassificering fra immaterielle aktiver til materielle aktiver.
DKK 1.000
2
3
2
3
Tilgang af goodwill i 2011 vedrører primært køb af ruten Kapellskär-Paldiski.
Afgang vedrører primært salget af DFDS Canal Tours A/S.
Koncernens regnskabsmæssige værdi af goodwill er allokeret til de pengestrømsfrembringende enheder, som følger:
Vedrørende foretagne værdiforringelsestest og nedskrivninger af goodwill
henvises til note 38.
86
Den regnskabsmæssige værdi af indregnet færdiggjort software og igangværende
udviklingsprojekter vedrører væsentligst software til Passenger Shippings on-line
booking, nyt fragt- og planning system til Logistics Division, samt økonomi- og
ledelsesrapporteringssystemer.
1
Note 11
Langfristede immaterielle aktiver (fortsat)
Moderselskab
Goodwill
Andre lang
fristede imma
terielle aktiver
Årets tilgang
92.019
2.621
0
0
Software
Igangværende
udviklings
projekter
I alt
56.440
0
0
0
185.698
0
9.555
0
21.997
0
-10.245
43.888
356.154
2.621
-690
43.888
94.640
56.440
195.253
55.640
401.973
0
0
54.849
796
121.699
25.044
0
0
176.548
25.840
0
55.645
146.743
0
202.388
94.640
795
48.510
55.640
199.585
Goodwill
Andre lang
fristede imma
terielle aktiver
Software
Igangværende
udviklings
projekter
I alt
Årets tilgang
Årets afgang
58.264
507
0
33.248
0
56.440
0
0
0
0
167.060
0
33.276
0
-14.638
4.336
0
-33.276
50.937
0
286.100
507
0
84.185
-14.638
92.019
56.440
185.698
21.997
356.154
Årets nedskrivninger
Årets afgang
0
0
0
0
54.056
793
0
0
114.235
21.107
995
-14.638
0
0
0
0
168.291
21.908
995
-14.638
0
54.849
121.699
0
176.548
92.019
1.591
63.999
21.997
179.606
DKK 1.000
1
1
DKK 1.000
Moderselskabets regnskabsmæssige værdi af goodwill DKK 94,6 mio. (2011:
DKK 92,0 mio.) vedrører køb af én fragt- og passagerute i 2011 henholdsvis én
fragtrute i 2005.
Den regnskabsmæssige værdi af indregnet færdiggjort software og igangværende
udviklingsprojekter vedrører væsentligst software til Passenger Shippings
on-line booking, nyt fragt- og planning system til Logistics Division, samt
økonomi- og ledelsesrapporteringssystemer.
87
Note 12
Langfristede materielle aktiver
Koncern
Skibe
Driftsmidler
m.v.
Aktiver under
udførelse og
forudbetalinger
I alt
826.238
8.537
516
0
7.223
-16.060
11.397.728
151.245
66.522
117.159
72.892
-42.992
864.887
12.678
12.417
3.536
80.630
-21.655
583.237
185
-78.765
0
108.856
-570.653
13.793.610
175.311
690
120.695
273.352
-651.360
127.937
826.454
11.762.554
952.493
42.860
13.712.298
Tilbageførsel af tidligere års nedskrivninger
Årets afgang
17.116
358
4.641
0
0
0
202.399
3.436
33.673
0
-689
-16.060
3.887.026
50.918
537.886
102.000
0
-42.992
504.967
8.917
77.575
1.720
0
-17.262
0
0
0
0
0
0
4.611.508
63.629
653.775
103.720
-689
-76.314
22.115
222.759
4.534.838
575.917
0
5.355.629
105.822
603.695
7.227.716
376.576
42.860
8.356.669
Heraf finansielt leasede aktiver
0
0
0
60.797
0
60.797
Renter indregnet i kostpris i året
0
0
0
0
8.184
Grunde og
bygninger
Terminaler
Tilgang ved køb af virksomheder
Årets tilgang
Årets afgang
121.520
2.666
0
0
3.751
0
DKK 1.000
Afgang vedrører ophævelse af nybygningskontrakter på to ro-ro skibe.
3
1 2
88
2
3
8.184
1
Note 12
Langfristede materielle aktiver (fortsat)
Koncern
Grunde og
bygninger
Terminaler
Årets tilgang
Årets afgang
181.845
1.109
-34.972
4.684
-31.146
737.371
5.551
40.999
42.317
0
121.520
826.238
DKK 1.000
Årets afgang
Aktiver under
udførelse og
forudbetalinger
I alt
12.054.888
8.602
189.357
20.034
-875.153 5
781.836
5.303
5.141
115.516
-42.909
210.902
151
-200.525
572.709
0
13.966.842
20.716
0
755.260
-949.208
11.397.728
864.887
583.237
13.793.610
Skibe
153.256
3.470
6.932
30.051
8.690 4
0
3.912.484
5.476
0
543.476
0
-574.410 5
462.366
2.944
0
74.682
0
-35.025
0
0
0
0
0
0
4.563.785
11.910
0
653.156
8.690
-626.033
17.116
202.399
3.887.026
504.967
0
4.611.508
104.404
623.839
7.510.702
359.920
583.237
9.182.102
0
0
0
74.516
0
74.516
0
0
0
0
7.758
7.758
4
5
35.679
20
-6.932
4.947
0
-16.598
Driftsmidler
m.v.
Nedskrivning vedrører indretning af lejet terminalområde, hvor den indtægtsskabende aftale med den eksterne kunde er ophørt.
Skibet QUEEN OF SCANDINAVIA er overført til finansiel leasing. Herudover er skibet DUBLIN SEAWAYS og bådene i DFDS Canal Tours A/S solgt.
I den regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK 1.089 mio.
(2011: DKK 1.250 mio.), hvoraf DKK 235 mio. (2011: DKK 319 mio.) vedrører
bestanddele med stor værdiforringelse, mens DKK 854 mio. (2011: DKK 931 mio.)
vedrører bestanddele med lille værdiforringelse.
I resultatopgørelsen indgår afskrivninger på øvrige langfristede aktiver med DKK
-140,5 mio. (2011: DKK -130,9 mio.). Heri er modregnet amortisering af gevinst/
tab ved sale and lease back transaktioner med DKK 0,7 mio. (2011: DKK 0,7
mio.).
Årets renter indregnet i kostprisen i Koncernen er beregnet ved anvendelse
af en specifik lånerente i niveauet 1,6-3,2% p.a. (2011: 2,9-3,2% p.a.)
På baggrund af foretagne værdiforringelsestest er der i 2012 foretaget nedskrivning af to passagerskibe med DKK 27 mio. og nedskrivning af tre sideport skibe
med DKK 75 mio., i alt DKK 102 mio. (2011: Der er ikke foretaget nedskrivning
af skibe).
Under “Aktiver under udførelse og forudbetalinger” vedrører afgang på DKK 571
mio. ophævelse af kontrakter på to ro-ro skibe (2011: indgik tilgang på DKK 558
mio. i forudbetaling m.v. for to ro-ro nybygninger til levering i 2012).
For yderligere oplysninger om værdiforringelsestest henvises til note 38.
89
Note 12
Langfristede materielle aktiver (fortsat)
Moderselskab
Skibe
Driftsmidler
m.v.
Aktiver under
udførelse og
forudbetalinger
I alt
73.143
516
188
0
5.190.676
12.312
0
0
317.120
8.019
18.859
-1.636
574.725
-20.157
52.962
-570.653
6.166.613
690
72.009
-572.289
10.949
73.847
5.202.988
342.362
36.877
5.667.023
Årets afgang
5.124
793
0
0
51.198
1.910
0
0
2.199.840
243.784
27.000
0
171.131
33.258
0
-671
0
0
0
0
2.427.293
279.745
27.000
-671
5.917
53.108
2.470.624
203.718
0
2.733.367
5.032
20.739
2.732.364
138.644
36.877
2.933.656
0
0
0
23.764
0
23.764
0
0
0
0
8.184
Grunde og
bygninger
Terminaler
Årets tilgang
Årets afgang
10.949
0
0
0
DKK 1.000
2
1
8.184
3
Afgang vedrører ophævelse af nybygningskontrakter på to ro-ro skibe.
3
1
2
Driftsmidler
m.v.
Aktiver under
udførelse og
forudbetalinger
I alt
5.482.539
160.796
176.402
-629.061 4
245.277
5.141
75.717
-9.015
203.385
-165.937
537.277
0
6.024.924
0
789.807
-648.118
73.143
5.190.676
317.120
574.725
6.166.613
11.189
795
-6.860
49.392
1.806
0
2.470.491
248.420
-519.071 4
145.999
30.585
-5.453
0
0
0
2.677.071
281.606
-531.384
5.124
51.198
2.199.840
171.131
0
2.427.293
5.825
21.945
2.990.836
145.989
574.725
3.739.320
0
0
0
28.729
0
28.729
0
0
0
0
7.758
7.758
Grunde og
bygninger
Terminaler
Årets tilgang
Årets afgang
20.753
0
238
-10.042
72.970
0
173
0
10.949
Årets afgang
DKK 1.000
4
Skibe
Skibet QUEEN OF SCANDINAVIA er overført til finansiel leasing.
I den regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK 1.089 mio.
(2011: DKK 1.250 mio.), hvoraf DKK 235 mio. (2011: DKK 319 mio.) vedrører
bestanddele med stor værdiforringelse, mens DKK 854 mio. (2011: DKK 931 mio.)
vedrører bestanddele med lille værdiforringelse.
Årets renter indregnet i kostprisen i moderselskabet er beregnet ved anvendelse
af en specifik lånerente i niveauet 1,6 - 3,2% p.a. (2011: 2,9 - 3,2% p.a.).
Under “Aktiver under udførelse og forudbetalinger” vedrører afgang på DKK 571
mio. ophævelse af kontrakter på to ro-ro skibe (2011: indgik tilgang på DKK 558
mio. i forudbetaling m.v. for to ro-ro nybygninger til levering i 2012).
På baggrund af foretagne værdiforringelsestest er der i 2012 foretaget nedskivning
af to passagerskibe med DKK 27 mio. (2011 ikke foretaget nedskrivning af skibe).
90
Moderselskab
DKK 1.000
Note 13
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2012
2011
Saldo 1. januar
Årets tilgang
Årets afgang
1.732.599
3.200.015
-91.513
1.869.302
6.213
-142.916
Kostpris 31. december
4.841.101
1.732.599
Akkumulerede nedskrivninger 1. januar
Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger
Årets afgang
-391.560
-510.111
91.722
1.573
-383.288
-42.486
25.200
9.014
Akkumulerede nedskrivninger 31. december
-808.376
-391.560
4.032.725
1.341.039
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Der henvises til virksomhedsoversigten i note 42.
I 2012 er der foretaget gældskonvertering og ubetinget kapital tilskud ved
gældseftergivelse på mellemværende mellem moderselskabet og tilknyttede
virksomheder. Gældskonvertering udgør DKK 159,4 mio. og ubetinget kapital
tilskud ved gældseftergivelse udgør DKK 2.505,3 mio., i alt DKK 2.664,7 mio, som
primært udgør årets tilgang.
Derudover er der i 2012 foretaget kapitaltilskud på DKK 497,1 mio. i tilknyttede
virksomheder.
Der gennemføres værdiforringelsestest af den regnskabsmæssige værdi af
moderselskabets kapitalandele i tilknyttede virksomheder ved indikation på
værdiforringelse. Foretagne værdiforringelsestest har medført behov for nedskrivninger med DKK 510,1 mio. (2011: DKK 42,5 mio.).
Der er i 2012 foretaget tilbageførsel af nedskrivninger på DKK 91,7 mio. på
kapitalandele, som er foretaget i tidligere år (2011: DKK 25,2 mio.).
91
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note 14
Kapitalandele i associerede virksomheder
2012
2011
223
0
0
0
223
0
0
-223
29.448
95
28
-28.324
29.520
-72
0
0
223
0
Kostpris 31. december
1.247
29.448
-
-
-
-
Værdireguleringer 1. januar
Afgang
Andel af årets resultat efter skat
Nedskrivning
Modtagne udbytter
-23.328
149
29.179
2.861
-3.261
0
2.511
68
0
-75
-25.220
-612
-
-
Værdireguleringer 31. december
5.600
-23.328
223
0
Regnskabsmæssig værdi 31. december
6.847
6.120
Saldo 1. januar
Tilgang
Afgang
DKK 1.000
Koncernens andel
2012
Hjemsted
Suardiaz DFDS Autologistics NV
Oslo Containerterminal AS
DFDS Suardiaz Line Ltd.
KST Terminal AS
DailyFresh Logistics C.V.
Bohus Terminal Holding AB
Gent
Oslo
Immingham
Oslo
Maasdijk
Gøteborg
Ejerandel
0,0% 1
33,3%
50,0% 2
40,0%
1,0% 3
65,0% 4
Omsætning
Årets
resultat
Aktiver
Forpligtelser
Egenkapital
Årets
resultat
0
77.704
162.557
31.676
0
241.221
0
-939
-1.484
1.788
-3.418
5.535
0
17.067
21.062
6.253
0
70.088
0
10.476
72.947
3.853
0
64.408
0
2.195
-25.943
960
0
3.692
0
-313
-742
715
-1.139
3.598
-19.096
25.943
2.119
742
6.847
2.861
Heraf kapitalandele i associeret virksomhed med negativ egenkapital, hvor DFDS ikke er forpligtet til at dække den negative kapital
Ejet af moderselskabet indtil den 31. august 2012 hvor selskabet blev lukket.
Ejes direkte af moderselskabet.
3
DailyFresh Logistics C.V. var en associeret virksomhed indtil den 24. september 2012, hvor ejerandel blev reduceret til 1%. Herefter overført til Værdipapirer (Øvrige investeringer).
4
Ejerandel tilkøbt den 3. maj 2012. Grundet karakteren af minoritetsbeskyttelser indeholdt i aktionæroverenskomsten har DFDS A/S Koncernen ikke bestemmende
indflydelse trods ejerandelen på 65%.
1
2
DKK 1.000
Koncernens andel
2011
Hjemsted
Suardiaz DFDS Autologistics NV
Oslo Containerterminal AS
DFDS Suardiaz Line Ltd.
KST Terminal AS
DailyFresh Logistics C.V.
Gent
Oslo
Immingham
Oslo
Maasdijk
Ejerandel
50,0% 1
33,3%
50,0% 1
40,0%
33,3%
Omsætning
Årets
resultat
Aktiver
Forpligtelser
Egenkapital
Årets
resultat
0
79.118
153.864
22.459
525.506
-16
-809
-74
956
-537
372
19.394
28.922
4.506
60.544
8
12.277
79.144
2.948
51.712
182
2.371
-25.111
623
2.944
-8
-270
-37
382
-179
-18.991
25.111
-112
37
6.120
-75
Heraf kapitalandele i associeret virksomhed med negativ egenkapital, hvor DFDS ikke er forpligtet til at dække den negative kapital.
1
Ejes af moderselskabet.
92
Moderselskab
DKK 1.000
1
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
1.802.090
76.641
985.020
49.836
1.878.731
Note 15
Tilgodehavender
2012
2011
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Andre langfristede tilgodehavender
112.533
110.613
1.034.856
Langfristede tilgodehavender i alt
112.533
110.613
558.987
3.016.384
65.383
4.931
0
71.847
49.314
543.433
1.319.504
0
54.339
0
32.987
50.666
Tilgodehavender fra salg
Rentebærende tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 1
Øvrige tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Tilgodehavende selskabsskat og sambeskatningsbidrag
Dagsværdi af renteswaps, termins- og bunkerforretninger
Andre tilgodehavender og kortfristede aktiver
1.521.279
54.366
6.373
32.987
151.825
1.434.938
7.756
9.783
71.847
175.804
3.766.846
2.000.929
Kortfristede tilgodehavender i alt
1.766.830
1.700.128
5.645.577
3.035.785
Tilgodehavender i alt
1.879.363
1.810.741
Rentebærende tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder vedrører løbende kreditfaciliteter, der stilles til rådighed for de tilknyttede virksomheder.
Af tilgodehavender fra salg med sikkerhedsstillelser er ingen overforfaldne pr. 31. december 2012 (2011: Ingen). Sikkerhedsstillelserne består af bankgarantier.
Den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender svarer i al væsentlighed til dagsværdien.
Forfaldne tilgodehavender fra salg, ikke individuelt værdiforringede
79.949
10.904
2.534
4.996
4.687
119.980
23.409
5.550
621
15.006
Forfaldsperiode:
Op til 30 dage
31-60 dage
61-90 dage
91-120 dage
Over 120 dage
317.550
75.280
23.736
8.090
39.106
299.071
72.974
9.845
8.910
23.088
103.070
164.566
Forfaldne men ikke værdiforringende tilgodehavender fra salg
463.762
413.888
Nedskrivninger, der er indeholdt i ovenstående tilgodehavender,
har udviklet sig som følger:
6.255
3.019
-452
-4.081
4.741
3.510
-2.855
-542
Nedskrivninger 1. januar
Nedskrivninger i året
Realiserede tab i året
Tilbageførte nedskrivninger i året
40.764
918
14.379
-8.288
-1.100
60.879
-402
15.646
-24.578
-10.781
4.741
4.854
Nedskrivninger 31. december
46.673
40.764
Udvikling i individuelle nedskrivninger på tilgodehavender fra salg
0
68
42
0
4.631
871
0
282
0
3.701
Forfaldsperiode:
Op til 30 dage
31-60 dage
61-90 dage
91-120 dage
Over 120 dage
1.955
2.913
838
1.249
39.718
5.462
3.926
445
1.189
29.742
4.741
4.854
Nedskrivninger 31. december
46.673
40.764
Nedskrivninger og realiserede tab indregnes i resultatopgørelsen under driftsomkostninger.
Nedskrivningerne skyldes kundens konkurs, forventede konkurs eller i øvrigt usikkerhed om dennes betalingsevne og/eller betalingsvillighed.
93
Note 15
Tilgodehavender (fortsat)
Finansielle leasing tilgodehavender (leasinggiver)
Under Andre langfristede tilgodehavender samt Andre tilgodehavender og kortfristede aktiver (i moderselskabet og i Koncernen) er indeholdt
et tilgodehavende hidrørende fra en finansiel leasingkontrakt. Tilgodehavendet sammensætter sig som følger:
DKK 1.000
Minimums
leasingydelser
Renteelement
Regnskabsmæssig værdi
0-1 år
1 til 5 år
Over 5 år
31.722
54.296
0
-6.682
-4.460
0
25.040
49.836
0
I alt
86.018
-11.142
74.876
Minimums
leasingydelser
Renteelement
31.131
87.754
0
-9.136
-11.113
0
21.995
76.641
0
118.885
-20.249
98.636
2012
DKK 1.000
2011
0-1 år
1 til 5 år
Over 5 år
I alt
Det finansielle leasing tilgodehavende vedrører skibet QUEEN OF SCANDINAVIA, som er chartret ud på en bareboat kontrakt med købsoption.
Lejeren har i 2011 udnyttet købsoptionen, hvorefter ejerskabet vil overgå til lejeren i marts 2015.
94
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
33.698
2.973
17.782
731
15.795
2.155
17.782
731
55.184
Note 16
Værdipapirer
2012
2011
Børsnoterede obligationer
Børsnoterede aktier
Andre aktier og kapitalandele
Øvrige investeringer
15.795
2.155
17.782
731
33.698
2.973
19.046
731
36.463
Værdipapirer i alt
36.463
56.448
21.486
33.698
20.668
15.795
Præsenteret således:
Langfristede værdipapirer
Kortfristede værdipapirer
20.668
15.795
22.750
33.698
55.184
36.463
Værdipapirer i alt
36.463
56.448
Værdipapirer i såvel moderselskab som Koncern er aktiver, der alle er klassificeret
som ‘disponible for salg’.
til markedsværdi, idet denne ikke kan opgøres på et pålideligt grundlag. I stedet
anvendes kostpris med fradrag af eventuelle nedskrivninger.
Andre aktier og kapitalandele samt øvrige investeringer består af nogle mindre
unoterede virksomheder og beholdninger. Disse aktiver værdireguleres ikke
I 2011 er størstedelen af obligationsbeholdningen udtrukket.
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2012
2011
82.897
73.297
-3.928
89.265
60.117
-2.174
152.266
147.208
2012
2011
Beholdning 1. januar
Køb af egne aktier
352.714
0
217.614
135.100
Egne aktier i alt 31. december
352.714
352.714
90.118
125.213
Note 18
2011
2012
67.242
41.255
-1.974
65.009
45.919
-3.928
106.523
107.000
Note 17
Varebeholdninger
Bunkers
Varer til salg og råvarer i restauranter
Nedskrivning af varebeholdninger pr. 31. december
Varebeholdninger i alt
Beholdning af egne aktier (antal aktier)
Kursværdi af egne aktier 31. december, DKK 1.000
På generalforsamlingen i marts 2012 fik bestyrelsen bemyndigelse til - indtil
den 28. marts 2017 - at lade DFDS A/S erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi af i alt 20% af DFDS A/S’ aktiekapital.
DFDS A/S’ beholdning af egne aktier pr. 31. december 2012 udgør 352.714 stk.
(2011: 352.714 stk.) svarende til 2,37% (2011: 2,37%) af DFDS A/S’ aktiekapital.
Egne aktier er oprindeligt opkøbt bl.a. til afdækning af optionsordninger for
medarbejdere.
Der er i 2012 ikke købt egne aktier (2011: købt for en samlet betaling på
DKK 45,3 mio.).
95
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-1.613
0
1.125
0
0
Note 19
Udskudt skat
2012
2011
Saldo 1. januar
Ændring af selskabsskattesats
Til- / afgang ved virksomhedskøb / -salg
Årets udskudte skat indregnet i årets resultat
Udnyttelse af underskud mellem sambeskattede selskaber
Regulering vedrørende tidligere år i årets resultat
Nedskrivning af udskudte skatteaktiver
46.239
3.290
-18.440
0
-22.290
948
-6.957
41.647
54.678
-353
4.790
-4.519
-6.010
799
-3.146
0
-488
Udskudt skat 31. december, netto
44.437
46.239
0
0
488
0
Udskudt skat er indregnet i balancen med:
Udskudt skat (aktiv)
Udskudt skat (forpligtelse)
82.386
126.823
122.150
168.389
0
-488
Udskudt skat 31. december, netto
44.437
46.239
DFDS A/S har bundet sig til tonnageskatteordningen frem til og med 2021. DFDS
A/S forventer ikke at udtræde af ordningen, og der er som følge heraf ikke afsat
udskudt skat på tonnagebeskattede aktiver og forpligtelser. Såfremt DFDS A/S
udtræder af tonnageskatteordningen, kan der blive udløst en udskudt skat på
maksimalt DKK 252 mio. (2011: 252 mio.).
DFDS A/S har skattemæssigt fremførbare underskud på DKK 30 mio. (2011: DKK
30 mio.). Underskuddet stammer fra den nuværende sambeskatningskreds med
LF Investment ApS og J. Lauritzen A/S og disse to selskabers danske tilknyttede
virksomheder. Grundet usikkerhed om den fremtidige skattepligtige indkomst for
sambeskatningskredsen er værdien af det skattemæssigt fremførbare underskud
ikke aktiveret.
Koncern
DKK 1.000
Ændring af
selskabsskattesats
Indregnet
i årets
resultat
Udnyttelse
af underskud
mellem sambeskattede
selskaber
Regulering
vedrørende
tidligere år i
årets resultat
Nedskrivning
af udskudte
skatteaktiver
Balance
31. december
2012
Balance
1. januar
Skibe
Ejendomme, terminaler og driftsmidler
Hensatte forpligtelser
Fremførbare skattemæssige underskud
Andet
160.125
15.471
-49.140
-78.206
-2.011
7.070
187
-1.343
-2.522
-102
-25.946
46
6.195
1.650
-385
-22.334
9
-1.874
1.986
-77
0
0
0
948
0
272
-7.525
3.366
-2.898
-172
0
0
0
39.259
2.388
119.187
8.188
-42.796
-39.783
-359
46.239
3.290
-18.440
-22.290
948
-6.957
41.647
44.437
Til- / afgang ved
virksomhedskøb / -salg
Indregnet
i årets
resultat
Udnyttelse
af underskud
mellem sambeskattede
selskaber
Regulering
vedrørende
tidligere år i
årets resultat
Balance
31. december
Ændring af
Valutakurs- selskabsregulering skattesats
2011
Balance
1. januar
Skibe
Fremførbare skattemæssige underskud
Andet
168.438
14.619
-55.091
-65.687
-7.601
1.529
99
-1.190
-698
-93
0
-361
3.065
1.880
206
-4.588
69
0
0
0
-5.254
-1.499
3.880
-3.279
142
0
0
0
799
0
0
2.544
196
-11.221
5.335
160.125
15.471
-49.140
-78.206
-2.011
54.678
-353
4.790
-4.519
-6.010
799
-3.146
46.239
96
Note 19
Udskudt skat (fortsat)
Moderselskab
DKK 1.000
2012
Balance
1. januar
Indregnet
i årets
resultat
Regulering
vedrørende
tidligere år i
årets resultat
Balance
31. december
0
0
-457
-1.156
1.125
0
668
-1.156
0
-1.613
1.125
-488
2011
DFDS A/S har ingen udskudt skat.
Note 20
Beslutning om tildeling af aktieoptioner foretages af bestyrelsen. Der er tildelt
aktieoptioner til direktionen og en række ledende medarbejdere. Hver aktieoption
giver optionsindehaver ret til erhvervelse af én eksisterende aktie á nom. 100
kr. i selskabet. Aktieoptionsordningen svarer til en ret til erhvervelse af 1,7% af
aktiekapitalen (2011: 0,9%), såfremt de resterende aktieoptioner udnyttes.
Retserhvervelse sker lineært over 3 år fra tildelingstidspunktet for ordningerne
tildelt fra og med 2010. Optioner tildelt i 2008 og 2009 er fuldt retserhvervet
ved tildelingen. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende sygdom og død
samt ved ændringer i selskabets kapitalforhold m.v.
Optionerne kan udnyttes, når der er forløbet mindst 3 år og højst 5 år fra de
respektive tildelingstidspunkter. Optionerne kan alene udnyttes i en periode på 4
uger efter offentliggørelse af hel- eller delårsrapporter.
Optioner udstedt fra og med 2008 er udstedt til en udnyttelseskurs, der svarer til
den gennemsnitlige børskurs 20 dage før tildelingen med tillæg af 5%.
De tildelte optioner kan alene afregnes i aktier. En andel af selskabets beholdning af egne aktier er reserveret til afregning af udestående optioner.
Koncern
2012
Direktion
stk.
Andre
ledende
Fratrådte
medarbejdere medarbejdere
stk.
stk.
Antal i alt
stk.
Gns.
udnyttelses
pris pr.
option
DKK
Gns.
markeds
værdi pr.
option
DKK
Markedsværdi i alt
DKK 1.000
Udestående primo
Tildelt i året
Udløbet i året
75.750
70.572
-10.000
32.405
76.075
0
30.000
0
-20.000
138.155
146.647
-30.000
485,84
346,00
607,20
20,95
11,73
0,00
2.895
1.720
0
Udestående ultimo
136.322
108.480
10.000
254.802
391,07
7,90
2.013
20.000
0
10.000
30.000
546,19
0,53
16
Antal i alt
stk.
Gns.
udnyttelses
pris pr.
option
DKK
Gns.
markeds
værdi pr.
option
DKK
Markedsværdi i alt
DKK 1.000
Heraf optioner, der kan udnyttes
ved årets slutning
2011
Direktion
stk.
Andre
ledende
Fratrådte
medarbejdere medarbejdere
stk.
stk.
Udestående primo
Tildelt i året
55.750
20.000
0
32.405
30.000
0
85.750
52.405
503,93
456,22
83,63
27,15
7.171
1.423
Udestående ultimo
75.750
32.405
30.000
138.155
485,84
20,95
2.895
Heraf optioner, der kan udnyttes
ved årets slutning
20.000
0
30.000
50.000
620,58
0,16
8
97
Note 20
Aktiebaseret vederlæggelse (fortsat)
Der er ikke udnyttet optioner i 2012 (2011: ingen udnyttelser).
De teoretisk beregnede dagsværdier ved tildeling og ved efterfølgende opdaterede
dagsværdier er baseret på Black-Scholes formel for værdiansættelse af optioner.
Årets omkostning vedrørende aktiebaseret vederlæggelse er indregnet
i Koncernens og moderselskabets resultatopgørelse med DKK 4,7 mio.
(2011: DKK 2,4 mio.).
For udestående optioner pr. 31. december 2012 udgør den gennemsnitlige
forventede restløbetid 2,6 år (2011: 2,2 år).
Forudsætninger for beregning af dagsværdi på tildelingstidspunktet:
Koncern
Tildelingsår
Udnyttelseskurs
Gennemsnitlig børskurs
på tildelingstidspunkt
Forventet
volatilitet
346,00
465,00
442,00
334,40
357,28
640,64
326,0
435,0
445,0
334,8
334,4
618,6
27,95%
35,73%
30,33%
34,20%
31,28%
25,57%
2012
2011 (andre ledende medarbejdere)
2011 (direktion)
2010
2009
2008
Den forventede volatilitet for 2008-2010 tildelingerne er baseret på den historiske volatilitet for de seneste 5 år, mens den forventede volatilitet for 2011 tildelingen til Andre ledende medarbejdere og Direktion er baseret på den historiske
volatilitet for henholdsvis de seneste 3 år og de seneste 2 år. Den forventede volatilitet for 2012 tildelingen er baseret på den historiske volatilitet for de seneste 3
år. Den risikofrie rente er baseret på 5-årige danske statsobligationer.
98
Risikofri
rente
Forventet
udbytte pr.
aktie (DKK)
ved tildeling
Forventet
løbetid
Dagsværdi
pr. option
ved tildeling
0,74%
2,42%
2,06%
2,87%
2,86%
4,13%
12
12
10
10
10
15
4 år
4 år
4 år
5 år
5 år
5 år
42,51
99,61
99,88
103,34
85,60
158,34
Note 21
Pensions- og jubilæumsforpligtelser
Koncernen har såvel bidrags- som ydelsesbaserede pensionsordninger. Størstedelen af pensionsordningerne finansieres gennem årlige præmiebetalinger til
uafhængige forsikringsselskaber, som er ansvarlige for pensionsforpligtelserne
overfor medarbejderne (bidragsbaserede pensionsordninger). For disse ordninger
har Koncernen ingen retslig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag,
uanset finansieringen af disse forsikringsselskaber. Pensionsbidrag i forbindelse
med sådanne ordninger omkostningsføres løbende.
En del af pensionsordningerne i Sverige er pensionsordninger, der omfatter en
lang række virksomheder. Der er tale om kollektive ordninger, der afdækkes via
indbetalinger til Alecta. Det svenske regnskabsråd (Redovisningsrådet) har udtalt,
at ordningen er en ydelsesbaseret ordning med flere virksomheder. Der foreligger
ikke tilstrækkelige oplysninger fra Alecta til at opgøre og rapportere pensionsordningerne som ydelsesbaserede pensionsordninger. Pensionsordningerne er
derfor i lighed med tidligere år behandlet som bidragsbaserede pensionsordninger.
Indbetalte bidrag udgør DKK 5,6 mio. i 2012 (2011: DKK 5,8 mio.). Den kollektive
I primært Storbritannien og Holland har Koncernen pensionsordninger, der er ydel- konsolideringsgrad udgør pr. december 2012: 129% (december 2011: 113%). I
sesbaserede, og som indregnes i balancen jf. nedenfor. Herudover er der mindre
2013 forventes indbetalingerne at udgøre DKK 2,3 mio. DFDS’ andel af den ydelsesydelsesbaserede pensionsordninger i Norge, Belgien, Italien, Tyskland, Danmark
baserede ordning med flere virksomheder udgør omkring 0,0055% og forpligtelsen
og Sverige.
følger andelen af den totale ordning.
Nedenfor er angivet beregningen af de øvrige ydelsesbaserede ordninger opgjort
efter aktuarmæssige metoder.
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
2012
2011
0
0
0
0
Nutidsværdien af afdækkede ydelsesbaserede forpligtelser
Dagsværdi af ordningernes aktiver
1.000.604
-762.895
870.747
-628.420
0
0
Afdækkede ydelsesbaserede forpligtelser, netto
237.709
242.327
6.181
0
3.794
0
Nutidsværdien af uafdækkede ydelsesbaserede forpligtelser
Ikke indregnede aktuarmæssige gevinster(+)/tab (-)
23.125
-44.742
23.068
-34.809
6.181
3.794
Pensionsforpligtelser indregnet i balancen
216.092
230.586
7.770
4.282
Jubilæumshensættelser
15.416
15.270
13.951
8.076
Aktuarmæssige forpligtelser i alt
231.508
245.856
6.181
-669
0
0
-1.718
0
0
Udvikling i nutidsværdi af afdækkede og uafdækkede ydelsesbaserede forpligtelser
Saldo 1. januar
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelser
Aktuarmæssig gevinst(-)/tab(+), netto
Udbetalte pensioner
Medarbejderbidrag
Nedskæringer og indfrielser
5.124
1.710
0
0
-653
0
0
893.815
24.149
8.173
42.442
92.384
-30.663
-365
-6.206
872.166
17.888
11.653
43.747
-22.652
-27.945
-1.042
0
6.181
3.794
Forpligtelser 31. december
1.023.729
893.815
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Udvikling i dagsværdi af ordningernes aktiver
Saldo 1. januar
Forventet afkast på ordningernes aktiver
Aktuarmæssig gevinst(-)/tab(+), netto
Indbetalt af arbejdsgiver og arbejdstagere
Udbetalte pensioner
Nedskæringer og indfrielser
-628.420
-15.922
-33.332
-82.800
-30.921
24.175
4.325
-623.358
-11.088
-37.482
51.742
-28.950
20.716
0
0
0
Aktiver 31. december
-762.895
-628.420
99
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note 21
Pensions- og jubilæumsforpligtelser (fortsat)
2012
2011
0
0
0
0
0
0
0
0
Udvikling i ikke indregnede aktuarmæssige gevinster(+)/tab(-)
Saldo 1. januar
Aktuarmæssig gevinst(+)/tab(-), netto på forpligtelser
Aktuarmæssig gevinst(+)/tab(-), netto på aktiver
Aktuarmæssig gevinst(-)/tab(+), indregnet i resultatopgørelsen
-34.809
-2.210
-92.384
82.800
1.861
-3.278
-1.426
22.652
-51.742
-1.015
0
0
Ikke indregnede aktuarmæssige gevinster(+)/tab(-) 31. december
-44.742
-34.809
1.710
0
-669
0
Resultatført som personaleomkostninger:
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
Aktuarmæssig gevinst(-)/tab(+), netto (fra korridoren)
8.173
1.861
11.653
-1.015
1.710
0
0
-669
0
0
Betaling ved nedskæringer og indfrielser
Gevinst(-)/tab(+) ved nedskæringer og indfrielser
10.034
-1.729
-1.881
10.638
0
0
1.710
-669
I alt indregnet i personaleomkostninger for ydelsesbaserede ordninger
6.424
10.638
0
0
0
0
Resultatført som finansielle omkostninger:
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelser
Forventet afkast på ordningernes aktiver
42.442
-33.332
43.747
-37.482
0
0
I alt indregnet i finansielle omkostninger for ydelsesbaserede ordninger
9.110
6.265
1.710
-669
15.534
16.903
I alt resultatført for ydelsesbaserede ordninger
Det faktiske afkast på aktiverne i Koncernens ordninger udgjorde DKK 116,1 mio.
(2011: DKK -14,3 mio.). Der er ingen aktiver i moderselskabets pensionsordninger.
Koncernen forventer at indbetale DKK 35,0 mio. (forventet for 2012: DKK 34,0
mio.) til de ydelsesbaserede pensionsordninger i 2013. Tilsvarende forventer
moderselskabet at indbetale DKK 0,2 mio. (forventet for 2012: DKK 0,2 mio.kr.).
Den forventede afkastprocent på den enkelte ordnings aktiver er fastsat som et
vægtet gennemsnitligt afkast på ordningens aktiver fratrukket et spread til dækning af administrationsomkostninger betalt af ordningens aktiver.
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1,7%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
1,6%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
Ordningernes aktiver sammensætter sig således:
Børsnoterede aktier (ingen DFDS A/S aktier indgår)
Obligationer
Likvider
Ejendomme
Andre aktiver
Ydelsesbaserede ordninger – forudsætninger: 1
Diskonteringsfaktor
Forventet afkast på ordningens aktiver
Stigningstakt for sociale udgifter
Fremtidige lønstigninger
Fremtidige pensionsstigninger
Inflation
391.510
324.004
8.704
31.224
7.453
337.176
223.260
30.728
31.669
5.587
762.895
628.420
4,3%
4,7%
0,3%
0,7%
2,3%
2,2%
4,7%
5,3%
0,4%
0,7%
2,5%
2,7%
Alle faktorer er vægtet med den enkelte ordnings forholdsmæssige andel af den aktuarmæssige forpligtelse, dog er forventet afkast på ordningens aktiver vægtet med den enkelte ordnings
forholdsmæssige andel af aktiverne.
100
Note 21
Pensions- og jubilæumsforpligtelser (fortsat)
Beløb for Koncernens pensionsforpligtelser for de seneste fem år er som følger:
Nutidsværdi af opgjorte pensionsforpligtelser
Dagsværdi af ordningens aktiver
Over- / underdækning
Erfaringsændringer til forpligtelserne
Erfaringsændringer til pensionsaktiverne
Beløb for Moderselskabets pensionsforpligtelser for de seneste fem år er som følger:
Aktuarmæssigt opgjorte pensionsforpligtelser
2012
2011
2010
2009
2008
-1.023.729
762.895
-893.815
628.420
-872.166
623.358
-518.004
333.920
-390.329
254.044
-260.834
-265.395
-248.808
-184.084
-136.285
-6.141
-82.800
15.581
-37.532
-26.488
18.062
-24.553
33.937
11.893
-114.563
2012
2011
2010
2009
2008
-3.794
-6.181
-5.124
-5.196
-6.214
Det er ikke muligt at opgøre erfaringsændringer til moderselskabets pensionsforpligtelser.
DFDS’ fremtidige forpligtelser i ydelsesbaserede pensionsordninger kan påvirkes
betydeligt af ændringer i diskonteringsfaktoren, markedsværdien af ordningernes
aktiver samt det forventede afkast heraf, inflationsraten, stigningstakten for løn
og pensioner, demografiske ændringer såsom forventede levetider eller andre
ændringer.
101
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
0
0
25.803
0
0
25.803
0
16.973
0
0
25.803
Note 22
2012
2011
Saldo 1. januar
Tilgang ved virksomhedsovertagelser
Hensat i året
Anvendt i året
Ubenyttede hensatte forpligtelser tilbageført
93.688
30.408
25.482
-52.796
-6.466
136.979
0
53.258
-88.869
-7.680
42.776
Andre hensatte forpligtelser 31. december
90.316
93.688
0
25.803
3.441
39.335
Andre hensatte forpligtelser forventes at forfalde som følger:
0 - 1 år
1 - 5 år
49.422
40.894
63.725
29.963
25.803
42.776
Andre hensatte forpligtelser 31. december
90.316
93.688
Af Koncernens andre hensatte forpligtelser på DKK 90,3 mio. (2011: DKK 93,7 mio.)
vedrører DKK 29,8 mio. (2011: DKK 44,6 mio.) aftaler på indchartrede skibe, overtaget
koncessionsaftale og IT, DKK 14,9 mio. (2011: DKK 5,2 mio.) tilbageleveringsforpligtelser vedrørende leaset driftsmateriel,
DKK 38,2 mio. (2011: DKK 25,8 mio.) estimeret nutidsværdi af earn out aftale
vedrørende købet af ruten Paldiski-Kapellskär, samt DKK 7,4 mio. (2011: DKK
18,1 mio.) andre hensatte forpligtelser.
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
2.733.842
0
23.478
30.010
0
1.982
1.561.241
506.613
18.166
18.912
0
1.156
2.789.312
Note 23
2012
2011
Pantegæld i skibe
Udstedte virksomhedsobligationer
Finansielle leasingforpligtelser
Gæld til tilknyttede virksomheder
Bankgæld
Anden langfristet gæld
1.836.430
506.613
36.795
0
26.453
2.962.279
0
52.836
610
35.088
2.106.088
Langfristede rentebærende gældsforpligtelser i alt
2.406.291
3.050.813
407.722
5.208
2.374.099
0
744
628.382
5.386
2.727.397
0
832
Pantegæld i skibe
Bankgæld
Anden kortfristet gæld
693.543
16.151
53.623
63.576
449.907
16.278
54.699
10.732
2.787.773
3.361.997
Kortfristede rentebærende gældsforpligtelser i alt
826.893
531.616
5.577.085
5.468.085
Kort- og langfristede rentebærende gældsforpligtelser i alt
3.233.184
3.582.429
Koncernen har i 2012 udstedt en NOK 500 mio. fire-årig virksomhedsobligation,
som løber i perioden 2. maj 2012 - 2. maj 2016. Obligationen, der er noteret på
Oslo Børs, er udstedt i norske kroner med variabel rente baseret på 3-måneders
NIBOR + 3,5% margin, som DFDS har valgt at swappe til en fast dansk fire-årig
rente på ca. 4,3%.
Dagsværdien af de finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien
af forventede fremtidige afdrags- og rentebetalinger. Som diskonteringsrente er
anvendt Koncernens aktuelle lånerente for tilsvarende løbetider. For de udstedte
virksomhedsobligationer er dagsværdien beregnet på baggrund af børskursen ved
udgangen af 2012.
Dagsværdien af Koncernens rentebærende gældsforpligtelser udgør DKK 3.270
mio. (2011: DKK 3.641 mio.). Dagsværdien af moderselskabets rentebærende
gældsforpligtelser udgør DKK 5.504 mio. (2011: DKK 5.635 mio.).
Af Koncernens rentebærende gældsforpligtelser forfalder DKK 25 mio. efter fem
år (2011: DKK 172 mio.). Af moderselskabets rentebærende gældsforpligtelser
forfalder DKK 0 mio. efter fem år (2011: DKK 146 mio.). Der er ikke indgået
usædvanlige betingelser i forbindelse med låntagning.
Der henvises til note 28 vedrørende finansielle risici m.v.
102
2011
2012
1.588.114
2.665.710
292.185
42.920
191.554
796.575
27
1.991.247
2.273.883
229.676
598.238
374.931
0
110
5.577.085
5.468.085
Valutafordeling, nominel hovedstol
2012
2011
DKK
EUR
SEK
NOK
GBP
USD
LTL
1.628.017
767.410
202.787
581.347
53.623
0
0
1.224.107
1.146.724
270.449
89.875
54.699
796.575
0
Rentebærende gældsforpligtelser i alt
3.233.184
3.582.429
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
13.772
0
26.261
5.651
117.756
103.648
60.677
2.735
0
18.450
6.635
100.104
83.438
34.939
327.765
246.301
Note 24
Anden gæld
2012
2011
Gæld til associerede virksomheder
Periodiserede renter
Offentlige myndigheder (moms, afgifter, skatter mv.)
Feriepengeforpligtelser m.v.
Dagsværdi af renteswaps, termins- og bunkerforretninger
Øvrige skyldige omkostninger
398
19.636
53.038
204.906
83.438
86.945
0
28.071
102.392
189.724
103.648
90.166
Anden gæld i alt
448.361
514.001
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
57.664
0
37.767
0
57.664
37.767
Note 25
2012
2011
Forudbetalinger fra kunder
Andre periodeafgrænsningsposter
109.220
1.186
99.012
1.859
Periodeafgrænsningsposter i alt
110.406
100.871
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
0
-
15.526
-
19.371
12.475
-18.997
2.677
Note 26
Selskabsskat
2012
2011
29.800
335
25.626
116
0
12.894
0
-12.959
Saldo 1. januar
Regulering til primo vedr. klassificering af sambeskatningsbidrag
(overført fra anden gæld)
Tilgang ved virksomhedsopkøb / afgang ved virksomhedssalg
Årets aktuelle skat indregnet i resultatopgørelsen
Reguleringer vedrørende tidligere år indregnet i resultatopgørelsen
Betalt selskabsskat i året
-1.821
0
26.984
-17.276
-21.416
23.359
-1.424
28.013
-16.752
-29.138
15.526
15.461
Selskabsskat 31. december, netto
16.606
29.800
0
15.526
0
15.461
Selskabsskat er indregnet således i balancen:
Tilgodehavende selskabsskat (aktiv)
Skyldig selskabsskat (passiver)
6.373
22.979
9.783
39.583
15.526
15.461
Selskabsskat 31. december, netto
16.606
29.800
2012:
Reguleringer til tidligere års skat er omtalt i note 9, hvortil der henvises.
2011:
Reguleringer til tidligere års skat er omtalt i note 9, hvortil der henvises.
103
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
3.518
68.329
6.165.289
55.184
-63.491
-40.157
-5.995.481
14.912
18.075
3.823.757
36.463
-56.271
-27.167
-5.771.819
193.191
-1.962.050
Note 27
Information om finansielle instrumenter
2012
2011
Regnskabsmæssig værdi pr. kategori af finansielle instrumenter
Finansielle aktiver til regnskabsmæssig sikring
Afledte finansielle instrumenter (økonomisk sikring)
Lån og tilgodehavender (aktiver)
Finansielle aktiver disponible for salg
Finansielle forpligtelser til regnskabsmæssig sikring
Finansielle forpligtelser målt til amortiseret kostpris
14.912
18.075
3.043.370
36.463
-56.271
-27.167
-4.407.722
3.518
68.329
2.636.258
56.448
-63.491
-40.157
-4.786.909
Total
-1.378.340
-2.126.004
Kategorisering af finansielle instrumenter opgjort til dagsværdi
Tabellen nedenfor opdeler de finansielle instrumenter opgjort til dagsværdi efter
værdifastsættelsesmetode. De forskellige niveauer defineres som følger:
• Niveau 2: Noterede priser i et aktivt marked for lignende aktiver eller forpligtelser eller andre værdiansættelsesmetoder, hvor alle væsentlige input er
baseret på observerbare markedsdata.
• Niveau 1: Noterede priser i et aktivt marked for samme type instrument, dvs.
uden ændring i form eller sammensætning.
• Niveau 3: Værdiansættelsesmetoder, hvor eventuelle væsentlige input ikke er
baseret på observerbare markedsdata.
DKK 1.000
Moderselskab
2012
Niveau 1
Koncern
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
0
0
17.950
0
0
14.912
18.075
0
-56.271
-27.167
0
0
18.513
0
0
0
0
17.950
0
0
14.912
18.075
0
-56.271
-27.167
0
0
18.513
0
0
Total
17.950
-50.451
18.513
17.950
-50.451
18.513
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 2
Niveau 3
0
0
36.671
0
0
3.518
68.329
0
-63.491
-40.157
0
0
18.513
0
0
0
0
36.671
0
0
3.518
68.329
0
-63.491
-40.157
0
0
19.777
0
0
36.671
-31.801
18.513
36.671
-31.801
19.777
2011
Niveau 1
Finansielle aktiver og forpligtelser til regnskabsmæssig sikring er alle opgjort
efter niveau 2. Der henvises til note 28 for beskrivelse af værdiansættelsesmetoden. Finansielle aktiver disponible for salg opgjort efter niveau 1 er børsnoterede
aktier og obligationer, der værdiansættes efter den officielle børskurs.
104
Niveau 1
Finansielle aktiver disponible for salg opgjort efter niveau 3 består af andre
aktier og kapitalandele samt øvrige investeringer. Der er tale om nogle mindre
unoterede virksomheder og beholdninger. Disse værdiansættes til kostpris med
fradrag af eventuelle nedskrivninger.
Note 28
Finansielle risici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter
DFDS’ risikopolitik
De væsentligste finansielle risici for DFDS er olie-, rente-, valuta-, investerings- og
likviditetsrisici. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig således alene mod styring
af finansielle risici, der er en direkte følge af koncernens drift og finansiering.
Koncernen anvender terminskontrakter, valutaoptioner og valutaswaps til at kurssikre forventede transaktioner i fremmed valuta. Koncernen anvender derudover
renteswaps til at rentesikre forventede transaktioner, som relaterer til rentetransaktioner såvel som olieswaps til at sikre forventede olieomkostninger.
DFDS’ finansielle risikopolitik og strategi godkendes årligt af bestyrelsen. Se under
risikofaktorer i ledelsesberetningen.
Finansielle risici
Valutarisici
Finansielle valutarisici opstår ved omregning af nettoinvesteringer i datterselskaber (translationsrisiko) og fra andre investeringer eller forpligtelser i fremmed
valuta (transaktionsrisiko). Valutarisici vurderes løbende for at sikre overensstemmelse med den finansielle risikopolitik.
DFDS søger aktivt at reducere valutaeksponering ved at udligne valutapositioner, optage multicurrency lån samt rette alle valutapositioner mod moderselskabet DFDS A/S hvis dette er muligt (transaktionsrisikoen).
Transaktionsrisici
Koncernens og moderselskabets væsentligste valutabalancepositioner er i SEK,
GBP og NOK. En styrkelse af SEK, GBP og NOK som indikeret nedenfor mod DKK
den 31. december, ville have øget/formindsket egenkapitalen og resultatet med
beløbene vist nedenfor. Denne analyse er baseret på valutakursændringer som
koncernen indenfor rimelighedens grænser anser for at være sandsynlige ved
udgangen af regnskabsperioden. Analysen forudsætter at alle andre variabler,
specielt renter forbliver konstante. Moderselskabet er endvidere eksponeret i
forhold til udsving i EUR mod DKK. Denne risiko bliver på grund af den seneste
uro i EURO zonen observeret løbende.
Moderselskab
DKK mio.
1
Koncern
DKK mio.
2011
2012
Hypotetisk effekt af ændring overfor DKK indenfor
rimelighedens grænser
2012
2011
13,3
-2,6
10,6
5,0
-13,9
4,5
-25,0
13,5
SEK, effekt på egenkapital og resultatopg., 10% styrkelse 1
GBP, effekt på egenkapital og resultatopg., 10% styrkelse 1
NOK, effekt på egenkapital og resultatopg., 10% styrkelse 1
USD, effekt på egenkapital, 10% styrkelse 1
-13,9
4,5
-25,0
13,5
13,3
-2,6
10,6
5,0
Datterselskaberne arbejder i egne funktionelle valutaer, hvorfor der ingen egenkapitaleffekt opstår hos døtrene. Afdækning foretages alene af DFDS A/S.
Sensitivitetsanalysen på valutarisici er blevet udarbejdet ud fra forudsætningen
om, at effekten er beregnet på balanceposterne på balancedagen, samt at de inkluderede sikringsforhold er 100% effektive og baseret på den aktuelle markedssituation og forventninger til udviklingen i valutaerne.
Translationsrisici
Translationsrisici vedrører omregning af udenlandske tilknyttede virksomheders
resultater og egenkapitaler til DKK. Disse risici søges i nogen grad afdækket ved
låneoptagelse i de tilknyttede virksomheders lokale valuta. Der bruges i nogen
grad derivater til afdækning af translationsrisici.
Koncernens væsentligste translationsrisici er GBP, SEK og NOK. En stigning på
10% i forhold til gennemsnitskurserne for 2012 vil for GBP betyde en ændring i
resultatet for 2012 på DKK -2,7 mio. (2011: DKK 4,9 mio.), for SEK en resultatpåvirkning på DKK -4,1 mio. ( 2011: 5,3 mio.), samt for NOK en resultatpåvirkning
på DKK -9,6 mio. (2011: DKK 1,7 mio.).
Renterisici
DFDS er primært eksponeret for renterisici gennem låneporteføljen. DFDS’ formål
med styring af renterisikoen er at begrænse negative virkninger af renteudsving
på indtjeningen. Det er DFDS’ strategi at 40-70% af nettolåneporteføljen skal være
fastforrentet, når der tages hensyn til indgåede renteswaps samt langfristede
charteraftaler. Koncernens samlede nettorentebærende gæld (ekskl. renteswaps
m.v.) udgør ultimo 2012 DKK 2.036 mio. (2011: DKK 2.685 mio.), hvoraf den
fastforrentede gæld udgør DKK 1.233 mio. (2011: DKK 919 mio.).
Dette betyder, at den fastforrentede gæld ultimo 2012 udgør 61% (2011: 34%)
inkl. effekt af renteswaps m.v. Tages de langfristede charteraftaler med stiger
den fastforrentede gæld til 76% (2011: 58%). Fastrenteandelen forventes at
falde i 2013 i forbindelse med gældsoptagelse relateret til erhvervelsen af ARKskibene.
En rentestigning på 1%-point sammenlignet med den faktiske rente i 2012 ville,
alt andet lige, have ført til en meromkostning på omkring DKK 8 mio. for Koncernen i 2012 (2011: DKK 18 mio.). For moderselskabet ville effekten have været
DKK 7 mio. i 2012 (2011: DKK 26 mio.). Et rentefald ville have haft tilsvarende
positiv effekt.
Koncernens samlede rentebærende gæld undtagen kassekreditter havde en
gennemsnitlig restløbetid på 3,4 år (2011: 4,2 år), og består primært af variabelt
forrentede syndikerede banklån med sikkerhed i skibene og obligationslån. Finansieringen optages til markedsrente med tillæg af en rentemarginal, der afspejler
DFDS’ finansielle styrke. Som led i DFDS’ finansstrategi er indgået renteswaps med
en hovedstol på DKK 1.188 mio. (2011: DKK 876 mio.), som omlægger dele af de
variabelt forrentede banklån og obligationslån til fast rente. Varigheden på Koncernens gældsportefølje (inkl. charterforpligtelser) er 1,4 år (2011: 1,2 år).
En rentestigning på 1%-point i forhold til det faktiske renteniveau på balancedagen ville, alt andet lige, have haft en hypotetisk positiv effekt på den
regnskabsmæssige værdi på egenkapitalens reserve for sikringstransaktioner
for Koncernen på DKK 18 mio. (2011: DKK 16 mio.). Dette skyldes de indgåede
renteswaps til afdækning af variabelt forrentede lån. Et fald i renten ville have
haft en tilsvarende negativ effekt. Sensitivitetsanalysen er baseret på antagelsen
af, at effektiviteten af de inkluderede sikringsforhold vil forblive upåvirket af
ændringen i renten.
105
Note 28
Finansielle risici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter (fortsat)
Olierisici
Finansielle olierisici i koncernen skyldes olieswaps, som anvendes til at prissikre
olieomkostninger.
En stigning i bunkerprisen på 10%-point i forhold til niveauet på balancedagen ville, alt
andet lige, have haft en hyptotetisk positiv effekt på den bogførte værdi på egenkapitalens reserve for sikringstransaktioner for Koncernen på DKK 23 mio. (2011: DKK 6 mio.).
Dette skyldes afdækningskontrakter på fremtidige olieleveringer indgået til sikring af
olieomkostninger. Et fald i bunkerpriserne ville have haft en tilsvarende negativ effekt.
Likviditetsrisici
Koncernen tilstræber at opretholde et likviditetsberedskab på minimum DKK 400
mio., hvilket anses for tilstrækkeligt til den løbende drift. Likviditetsberedskabet
pr. 31. december 2012 er DKK 1.523 mio. (2011: DKK 1.362 mio.). Styring af
overskudslikviditet og likviditetsberedskab varetages af den centrale treasury
afdeling. Likvide beholdninger placeres primært i det korte pengemarked samt
korte obligationer og træk foretages primært på kassekreditter.
Det følgende er de kontraktsmæssige forfald af finansielle forpligtelser, inklusive
estimerede rentebetalinger og eksklusive indvirkningen af netting aftaler:
Sensitivitetsanalysen på bunker er baseret på antagelsen af, at effekten er beregnet på
de åbenstående bunkerkontrakter på balancedagen. Sikringen er 100% effektiv og baseret på den aktuelle markedssituation og forventningerne til udviklingen i bunkerpriserne.
Koncern
DKK 1.000
2012
0-1 år
1-3 år
3-5 år
Mere end
5 år
Ikke afledte finansielle aktiver
Obligationer
1.196.994
0
1.521.279
0
15.795
0
0
0
0
0
0
0
Ikke afledte finansielle forpligtelser
Pantegæld i skibe
Udstedte obligationer
Kassekredit
Anden rentebærende gæld
-751.308
-26.387
-53.623
-64.269
-18.287
-1.067.559
-1.701.820
-57.290
0
-1.223
-38.110
0
-210.868
-523.794
0
0
0
0
0
0
0
-25.301
0
0
Afledte finansielle aktiver
Terminskontrakter og valutaswaps
18.105
0
14.882
0
Afledte finansielle forpligtelser
Renteswaps
Terminskontrakter
Oliekontrakter
-29.506
-27.167
-9.406
-17.202
0
0
553
0
0
0
0
0
688.866
-1.799.850
-719.227
-25.301
1-3 år
3-5 år
Mere end
5 år
897.364
31.968
1.434.938
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-565.194
-21.577
-33.339
-10.591
-18.542
-483.102
-1.892.067
0
0
-10.598
-43.756
0
-1.135.853
0
0
-447
-12.660
0
-139.894
-610
0
-24.977
0
0
Terminskontrakter
Oliekontrakter
70.479
1.368
0
0
0
0
0
0
Renteswaps
Terminskontrakter
-27.003
-40.156
-36.915
0
-1.768
0
0
0
1.236.613
-1.983.336
-1.150.728
-165.481
2011
0-1 år
Obligationer
Pantegæld i skibe
Bankgæld
Kassekredit
106
Note 28
Moderselskab
DKK 1.000
0-1 år
1-3 år
3-5 år
Mere end
5 år
Obligationer
820.959
0
543.433
0
15.795
0
0
0
0
0
0
0
Pantegæld i skibe
Udstedte obligationer
Finansielle garantier
-686.209
-26.387
-946
-6.056
-247.610
-232.757
-1.512.143
-57.290
-1.223
-18.748
0
0
-118.636
-523.794
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Terminskontrakter og valutaswaps
18.105
0
14.882
0
Renteswaps
Terminskontrakter
Oliekontrakter
-29.506
-27.167
-9.406
-17.202
0
0
553
0
0
0
0
0
116.453
-1.590.811
-626.995
0
1-3 år
3-5 år
Mere end
5 år
2012
2011
0-1 år
Obligationer
591.559
31.968
558.987
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Pantegæld i skibe
Bankgæld
Finansielle leasing forpligtelser
Finansielle garantier
-515.571
-744
-6.339
-91.412
-270.614
-1.763.129
-1.543
-12.275
0
0
-1.024.692
-438
-12.660
0
0
-139.894
0
0
0
0
Terminskontrakter
Oliekontrakter
70.479
1.368
0
0
0
0
0
0
Renteswaps
Terminskontrakter
-27.003
-40.156
-36.915
0
-1.768
0
0
0
302.522
-1.813.862
-1.039.558
-139.894
Gæld til tilknyttede virksomheder fremgår af note 23, og tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder fremgår af note 15.
107
Note 28
Forudsætninger for forfaldstabellen:
Forfaldsanalysen er baseret på udiskonterede pengestrømme inklusive beregnede
rentebetalinger. Rentebetalinger er beregnet på basis af eksisterende markedsbetingelser.
DFDS udarbejder systematisk og løbende interne kredit vurderinger for alle finansielle modparter. Den interne kreditvurdering er baseret på ratings fra internationale kreditbureauer. På baggrund af den interne kredit vurdering har bestyrelsen
godkendt generelle grænser for indestående mv. hos finansielle modparter.
De udiskonterede pengestrømme som relaterer sig til afledte finansielle forpligtel- Kapitalstyring
ser bliver præsenteret som bruttotal medmindre parterne i henhold til kontrakten Koncernen vurderer løbende behovet for tilpasning af kapitalstrukturen for at
har ret eller forpligtelse til at opgøre mellemværendet til et nettobeløb.
afveje kravet om øget afkast på den investerede kapital, samt fleksibilitet til at
kunne realisere de strategiske mål over for den øgede usikkerhed, som er forbunKreditrisici
det med fremmedkapital. Tilpasning af kapitalstrukturen vurderes løbende ud fra
DFDS’ primære finansielle aktiver er tilgodehavender fra salg, andre tilgodehaven- den økonomiske situation, koncernens nettorentebærende gæld i forhold til indtjeder, likvide beholdninger samt afledte finansielle instrumenter.
ningsevnen (Nettorentebærende gæld/EBITDA) samt koncernens egenkapitalandel.
Kreditrisikoen kan primært henføres til tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender.
Koncernegenkapitalens andel af de samlede passiver udgjorde ved udgangen af
2012 57% (2011: 54%). Baseret på de nuværende usikre markedsforhold er det
målsætningen, at egenkapitalandelen som minimum skal udgøre 40%.
Beløbene i balancen er fratrukket hensættelse til imødegåelse af tab på dubiøse
tilgodehavender, der er opgjort på basis af en konkret vurdering af den nuværende Koncernens kapitalomkostning (WACC) var beregnet til 6,0% (2011: 6,5%) og
økonomiske situation for den specifikke kunde.
forrentningen af den investerede kapital (ROIC) var 3,4% (2011: 9,0%). DFDS’
ambition er en forrentning af den investerede kapital på omkring 10%.
DFDS’ risici vedrørende tilgodehavender fra salg anses ikke for usædvanlige, og der er
ikke væsentlige risici knyttet til en enkelt kunde eller samarbejdspartner. Koncernens
Koncernens udbyttepolitik er en udbyttebetaling på omkring 30% af årets resultat
politik for påtagelse af kreditrisici medfører, at alle større kunder og andre samarbejds- ekskl. minoriteters andel, dog under hensyntagen til fremtidige investeringsbehov
partnere løbende kreditvurderes. DFDS har modtaget sikkerhed for betaling i form af
og en tilfredsstillende kapitalstruktur. Koncernens fortsat solide kapitalstruktur
stillede bankgarantier fra enkelte kunder. Garantierne udgør i alt DKK 3 mio. i 2012
medfører, at udbyttet for 2012 forslås fastholdt på niveau med 2011, dvs. DKK
(2011: 548 mio.). Der er ikke andre nedskrivninger på tilgodehavender end de i note 15 14,00 pr. aktie svarende til 140% af resultat ekskl. minoriteters andel (2011: DKK
anførte, ligesom der ikke er tegnet forsikringer for nogen af tilgodehavenderne.
14,00 pr. aktie svarende til 28% af resultatet).
Koncern
DKK 1.000
2012
Forventet indregning på resultatopgørelsen
Forventede
fremtidige
transaktioner
Sikringsinstrument
Renter
Varekøb
Varekøb og salg
Renteswaps
Oliekontrakter, tons
Valutaterminskontrakter
Restløbetid
Beregningsmæssig
hovedstol
0-1 år
1-3 år
3-5 år
Over 5 år
Dagsværdi
0-4 år
0-9 måneder
0-9 måneder
1.188.445
66.501
187.383
-26.304
-9.406
30
-19.698
0
0
-862
0
0
0
0
0
-46.864
-9.406
30
-35.680
-19.698
-862
0
-56.240
Koncern
DKK 1.000
2011
Forventede
fremtidige
transaktioner
Sikringsinstrument
Renter
Varekøb
Varekøb og salg
Renteswaps
Restløbetid
Beregningsmæssig
hovedstol
0-1 år
1-3 år
3-5 år
Over 5 år
Dagsværdi
0-5 år
0-6 måneder
0-6 måneder
876.427
18.000
49.612
-26.084
1.368
-2.150
-35.145
0
0
-1.592
0
0
0
0
0
-63.492
1.368
-2.150
-26.866
-35.145
-1.592
0
-64.274
For 2012 er indregnet tab på DKK 0,0 mio. (2011: tab DKK 0,7 mio.) i resultatopgørelsen som følge af ineffektivitet ved sikring af forventede fremtidige
pengestrømme.
Dagsværdierne på renteswaps er opgjort ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige rentebetalinger. Diskonteringssatsen for den enkelte rentebetaling er fastsat ud
108
fra en swaprentekurve, der er beregnet ud fra en bredt sammensat vifte af markedsrenter. Dagsværdien på valutaterminer er baseret på rentekurveberegninger i
DFDS’ Treasury system. Beregninger er foretaget ud fra en vifte af sammensatte
markedsrenter i de forskellige valutaer. Oliekontrakter opgøres på baggrund af
Morgan Stanleys kvotering af forwardkurven.
Note 28
Moderselskab
DKK 1.000
2012
Forventede
fremtidige
transaktioner
Sikringsinstrument
Renter
Varekøb
Varekøb og salg
Renteswaps
Restløbetid
Beregningsmæssig
hovedstol
0-1 år
1-3 år
3-5 år
Over 5 år
Dagsværdi
0-4 år
0-9 måneder
0-9 måneder
1.188.445
66.501
187.383
-26.304
-9.406
30
-19.698
0
0
-862
0
0
0
0
0
-46.864
-9.406
30
-35.680
-19.698
-862
0
-56.240
Moderselskab
DKK 1.000
2011
Forventede
fremtidige
transaktioner
Sikringsinstrument
Renter
Varekøb
Varekøb og salg
Renteswaps
Restløbetid
Beregningsmæssig
hovedstol
0-1 år
1-3 år
3-5 år
Over 5 år
Dagsværdi
0-5 år
0-6 måneder
0-6 måneder
876.427
18.000
49.612
-26.084
1.368
-2.150
-35.145
0
0
-1.592
0
0
0
0
0
-63.492
1.368
-2.150
-26.866
-35.145
-1.592
0
-64.274
For 2012 er indregnet tab på DKK 0,0 mio. (2011: tab DKK 0,7 mio.) i resultatopgørelsen som følge af ineffektivitet ved sikring af forventede fremtidige
transaktioner.
Dagsværdierne på renteswaps er opgjort ved at tilbagediskontere de forventede
fremtidige rentebetalinger. Diskonteringssatsen for den enkelte rentebetaling
er fastsat ud fra en swaprentekurve, der er beregnet ud fra en bredt sammensat
vifte af markedsrenter. Dagsværdien på valutaterminer er baseret på rentekurveberegninger i DFDS’ Treasury system. Beregninger er foretaget ud fra en vifte af
sammensatte markedsrenter i de forskellige valutaer. Oliekontrakter opgøres på
baggrund af Morgan Stanleys kvotering af forwardkurven.
Operationelle risici
Operationelle risici opstår fra pengestrømstransaktioner. Størrelsen af transaktionerne udført gennem det finansielle år er påvirket af ændringer i forskellige
markedssatser såsom renter og valutakurser. Valutarisici vurderes løbende for at
sikre overensstemmelse med den finansielle risikopolitik.
Cash flow risici
Omkring 84 % af DFDS’ omsætning blev faktureret i usikret fremmed valuta
(2011: 84%) og de væsentligste nettoindtægtsvalutaer var SEK, GBP og NOK.
USD var væsentligste nettoudgiftsvaluta. EUR bliver normalt betragtet som en
ubetydelig risiko i betragtning af kronens faste bånd til EUR. Dog observeres
positionen løbende pga. den seneste uro i EURO zonen. For datterselskaberne er
den omsatte valuta primært deres funktionelle valutaer. Tabellen nedenfor viser
den usikrede valuta cash flow eksponering.
Moderselskab
DKK mio.
Koncern
DKK mio.
2011
2012
Hypotetisk effekt af ændring overfor DKK indenfor
rimelighedens grænser
2012
2011
-37,0
-11,1
7,6
-48,4
-32,2
-16,3
9,8
-35,4
SEK, effekt på resultatopg., 10% svækkelse
NOK, effekt på resultatopg., 10% svækkelse
GBP, effekt på resultatopg., 10% svækkelse
USD, effekt på resultatopg., 10% styrkelse
-33,5
-37,2
-0,7
-80,2
-37,6
-10,9
-12,0
-63,8
Olierisici
Omkostningen til bunker udgør en særskilt og væsentlig driftsmæssig risiko som
følge af betydelige udsving i bunkerprisen og en samlet årlig bunkeromkostning
på ca. DKK 2.051 mio. svarende til 18% af Koncernens omsætning (2011: DKK
1.742 mio. eller 15% af Koncernens omsætning).
Bunkeromkostninger for fragtområdet afdækkes primært gennem bunker
klausuler BAF og for passagerområdet indregnes bunkeromkostningen så
vidt muligt i billetprisen. Herudover afdækkes den resterende del af bunkeromkostningerne primært ved brug af olieswaps.
109
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
Note 29
27.052
-143
1.710
2.403
557
1.954
-669
4.736
31.022
6.578
2012
2011
Regulering af hensættelser m.v.
Årets forskydning i nedskrivning af varelager
Ydelsesbaserede pensionsordninger indregnet i resultatopgørelsen
Dagsværdi af tildelte aktieoptioner indregnet i resultatopgørelsen
-63.352
1.954
6.424
4.736
-51.043
-279
10.638
2.403
-50.238
-38.281
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
-27.217
113.467
29.250
-2.431
138.826
-123.377
115.500
13.018
Note 30
Ændring i varebeholdninger
Ændring i tilgodehavender
Ændring i leverandørgæld og anden gæld
2012
2011
4.290
99.751
-155.561
-20.536
221.719
-99.254
-51.520
101.929
Moderselskab
DKK 1.000
110
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
-1.263
3.988
-745
0
2.725
-745
Note 31
2012
2011
Afdrag samt indfrielse af lån
Optagelse af lån
-11.048
54.267
-12.353
3.988
43.219
-8.365
Note 32
Køb og salg af virksomheder og aktiviteter
Køb 2012
DFDS overtog den 25. september LD Lines’ tre fragt og passagerruter inklusive
relaterede aktiver og forpligtelser, som er indregnet i koncernregnskabet for
DFDS fra og med dette tidspunkt. De tre overtagne ruter er: Le Havre-Portsmouth, Dieppe-New Haven og Marseille-Tunis.
DFDS har modtaget en tabsgaranti fra sælger, hvorved tab udover EUR 1 mio. pr.
år dækkes fuldt ud af sælger i 2012 og i 2013, dog forholdsmæssigt i 2012, idet
overtagelsen først er gennemført den 25. september 2012. Værdien af tabsgarantien er foreløbigt skønnet til DKK 64,9 mio., som er indregnet som et tilgodehavende overfor sælger og reducerer dermed købsvederlaget.
De to førstnævnte ruter indgår efter overtagelsen i Business Unit Channel, Den
Engelsk kanal, mens den sidste rute indgår i den som følge af overtagelsen
etablerede Business Unit France & Mediterranean.
Som led i transaktionen har Louis Dreyfus Armateurs en ret til at sælge sin 18%
ejerandel i New Channel Holding A/S til DFDS A/S i perioden 1. januar 2015 til 31.
december 2018 (put option). I overensstemmelse med IFRS skal dagsværdien af
overdragelsessummen i put optionen indregnes som langfristet gældsforpligtelse,
Overtagelsen er foretaget 100% af datterselskabet New Channel Holding A/S.
som skal dagsværdireguleres løbende. Dette medfører samtidig, at der regnskabsI forbindelse med transaktionen er DFDS Koncernens eksisterende aktiviteter
mæssigt ikke udskilles minoriteters andel af årets resultat og af egenkapitalen.
mellem Dover-Dunkerque og Dover-Calais samlet under ejerskab af New Channel Dagsværdien af put optionen er pr. 31. december 2012 opgjort til DKK 0.
Holding A/S. Som led i overtagelsens gennemførelse overdrager DFDS A/S 18%
af ejerskabet i New Channel Holding A/S til Louis Dreyfus Armateurs (sælger af
Ovenstående transaktioner er alle forhandlet samtidig og betingede af hinanden,
de tre LD Lines ruter), hvorefter DFDS A/S har en ejerandel på 82%.
hvorved de regnskabsmæssigt behandles som én samlet transaktion, hvor DFDS
koncernen opnår 100% ejerskab til den overtagne virksomhed, som i samme
ombæring reduceres til 82%.
DKK mio.
Dagsværdi på overtagelsestidspunktet
Immaterielle aktiver
Materielle aktiver
1,5
121,6
Langfristede aktiver i alt
123,1
Andre kortfristede aktiver
37,0
81,6
97,0
Kortfristede aktiver i alt
215,6
Aktiver i alt
338,7
Hensættelser
Bankgæld
35,1
111,9
Langfristede forpligtelser i alt
147,0
Leverandørgæld
Øvrige kortfristede forpligtelser
60,4
88,6
Kortfristede forpligtelser i alt
149,0
Passiver ialt
296,0
Dagsværdi af overtagne nettoaktiver
42,7
Samlet købsvederlag
Kontant vederlag
Skyldig købesum
Dagsværdi af afstået ejerandel på 18%
Betinget købsvederlag (estimeret dagsværdi af tabsgaranti fra sælger, som er indregnet som et tilgodehavende)
102,3
7,5
0,0
-64,9
Dagsværdi af købsvederlag
44,9
Goodwill
Goodwillen henføres til Business Unit Channel.
Samlet har transaktionen likviditetsmæssigt for DFDS koncernen medført en
udbetaling med i alt DKK 5 mio., idet der i de overtagne nettoaktiver indgår
likvider med i alt DKK 97 mio., mens der er betalt DKK 102 mio. til Louis
Dreyfus Armateurs.
Parternes endelige gennemgang og godkendelse af den udarbejdede overtagelsesbalance pr. 25. september 2012 udestår fortsat, men forventes ikke at
medføre væsentlige ændringer.
Tilgodehavender fra salg er på overtagelsestidspunktet indregnet med en
dagsværdi på DKK 37 mio., som er identisk med bruttotilgodehavendet.
DFDS koncernen har afholdt transaktionsomkostninger med i alt DKK 4,9 mio.,
som er indregnet i resultatopgørelsen.
2,2
Af omsætningen for 2012 på DKK 11.699,9 mio., vedrører DKK 128,4 mio. den
overtagne virksomhed. Af årets resultat før skat på DKK 152,0 mio. vedrører
DKK -44,3 mio. den overtagne virksomhed.
Såfremt overtagelsen var sket ved regnskabsårets begyndelse, ville den samlede omsætning for året skønnet udgøre ca. DKK 12.096,4 mio. og resultat før
skat ville skønnet udgøre DKK 150,8 mio.
Älvsborg Ro/Ro AB
DFDS og C.Ports’ fælles køb af Älvsborg Ro/Ro AB behandles regnskabsmæssigt
som et ’joint venture’, som i koncernregnskabet for DFDS A/S indregnes i én linie
efter indre værdies metode fra og med 3. maj 2012.
Dette køb er derfor ikke omfattet af oplysningskravene i IFRS 3.
111
Note 32
Køb og salg af virksomheder og aktiviteter (fortsat)
2011
Køb af aktivitet (2011)
DFDS overtog den 14. september 2011 fragt- og passagerruten Paldiski
(Estland)-Kapellskär (Sverige) og tilhørende agenturaktivitet fra AS Baltic Scandinavian Lines, som er indregnet fra dette tidspunkt. Ruten er overtaget 100%
af DFDS A/S, mens der er etableret et agenturselskab, hvor sælger efterfølgende
har en nominel ejerandel på 33%, men med ret til 49% af indtjeningen. Ruten
udvider DFDS’ rutenetværk i Østersøen til regionen omkring Stockholm, og mod
øst giver ruten adgang til Tallin og Estland, samt ikke mindst Rusland og SNGlandene.
DFDS betaler DKK 7,5 mio. for overtagelsen af ruten og agenturet. I tillæg hertil er
indgået en earn-out aftale med sælger, hvorefter DFDS skal betale 50% af rutens
akkumulerede resultat for de kommende 5,5 år, dog kun den del som overstiger
den initiale betaling på DKK 7,5 mio.
På baggrund af indtjeningsforventningerne er den tilbagediskonterede værdi af
den indgåede earn-out aftale, opgjort til DKK 25,8 mio. Den samlede købspris
er derfor foreløbigt opgjort til DKK 33,3 mio. som er indregnet som goodwill.
Den indregnede goodwill er skattemæssigt fradragsberettiget men indgår i de
tonnagebeskattede aktiviteter, så der udløses ikke et fradrag i den skattepligtige
indkomst. Der er ikke overtaget aktiver eller forpligtelser ved købet.
Af omsætningen for 2011 på DKK 11.624,6 mio., vedrører DKK 23,1 mio. den
overtagne aktivitet. Af årets resultat før skat på DKK 742,1 mio. vedrører DKK -1,3
mio. den overtagne aktivitet.
Såfremt overtagelsen var sket ved regnskabsårets begyndelse, ville den samlede
omsætning for året skønnet udgøre ca. DKK 11.729,5 mio. og resultat før skat ca.
DKK 738,1 mio.
Salg af virksomheder og aktiviteter (2011)
Den 14. marts 2011 har koncernen solgt DFDS Canal Tours A/S. Den regnskabsmæssige avance ved salget er opgjort til DKK 82,7 mio. Selskabet indgik i Shipping segmentet indtil salgstidspunktet.
Den 22. juni 2011 har koncernen solgt terminalselskabet DFDS Seaways Maasvlakte B.V., Rotterdam. Den regnskabsmæssige avance ved salget er opgjort til
DKK 47,8 mio. Selskabets langfristede aktiver var indtil gennemførelsen af salget
klassificeret som aktiver bestemt for salg. Selskabet indgik i Shipping segmentet
indtil salgstidspunktet.
på salgstidspunktet
DKK mio.
Immaterielle aktiver
Materielle aktiver
Andre kortfristede aktiver
Kortfristede forpligtelser
14
155
16
-82
Regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver
Omkostninger relateret til transaktionerne
Avance ved salg af aktiviteterne
103
6
130
Faktisk kontant salgssum
239
Heraf betalte omkostninger relateret til transaktionerne
Likviditetseffekt, netto
233
Avancen ved salg er indregnet under ’Særlige poster’ i resultatopgørelsen, jf. note 7.
112
-6
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
-910
-
-344
-
-910
-344
Note 33
Køb af minoritetsinteresser
2012
2011
AB DFDS LISCO
North Sea Terminal AS
-344
-2.878
-910
0
Kontant købesum
-3.222
-910
I 2012 er der opkøbt aktier i AB DFDS Lisco for i alt DKK 0,3 mio. (2011: 0,9 mio.)
svarende til en ejerandel på 0,1% (2011: 0,2%), hvorefter selskabet ejes 96,5%
(2011: 96,4%). Negativ goodwill ved opkøbet udgør DKK 0,8 mio. (2011: DKK 2,4
mio.), som er indregnet direkte over egenkapitalen i linien ’afgang minoritetsinteresser’ under posten ’overført resultat’.
I 2012 er der opkøbt aktier i North Sea Terminal AS for i alt DKK 2,9 mio.
svarende til en ejerandel på 34%, hvorefter selskabet ejes 100% (2011: 66%).
Købsprisen svarer til den regnskabsmæssige værdi af de 34%, hvorfor der hverken opstår goodwill eller badwill.
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
0
0
0
0
Note 34
Aktiver bestemt for salg
2012
2011
Langfristede aktiver, tidligere Norfolkline domicil i Scheveningen
25.365
25.276
Aktiver bestemt for salg i alt
25.365
25.276
2012
DFDS er fortsat aktivt søgende efter en køber til det tidligere Norfolkline domicil i
Scheveningen, og domicilet forventes afhændet i løbet af 2013. Den globale finansielle krise, som blandt andet har medført øgede liggetider på ejendomsmarkedet,
er efter DFDS’ opfattelse en medvirkende årsag til, at ejendommen endnu ikke er
solgt. DFDS forventer ikke at inddrage ejendommen i selskabets fremtidige drift,
hvorfor ejendommens regnskabsmæssige værdi fortsat forventes genindvundet
gennem et salg. Domicilet er derfor bibeholdt som et aktiv bestemt for salg.
Note 35
2011
Pr. 22. juni 2011 er terminalaktiverne i Maasvlakte afhændet i forbindelse med
et salg af den samlede aktiekapital i DFDS Seaways Maasvlakte B.V. Salget har
medført en regnskabsmæssig avance på DKK 47,8 mio., som er indregnet under
Særlige poster. Der henvises til note 7.
Der er drøftelser med interesserede købere af det tidligere Norfolkline domicil
i Scheveningen, som forventes afhændet i løbet af 2012. Domicilet er derfor
bibeholdt som et aktiv bestemt for salg, og den regnskabsmæssige værdi er pr.
31. december 2011 nedskrevet med DKK 2,8 mio. til DKK 25,3 mio.
Garantier og eventualforpligtelser m.v.
Garantier udgør DKK 395,2 mio. (2011: 377,9 mio.) for Koncernen og DKK 609,9
mio. (2011: 631,5 mio.) for moderselskabet. Der er af DFDS A/S afgivet en
ubegrænset garanti vedrørende et datterselskab til dækning af eventuelle
forpligtelser i henhold til en betalingsserviceaftale for betalingskort.
Vedrørende den i 2005 konstaterede forureningsskade på en grund i et af Koncernens selskaber, har Koncernen på nuværende tidspunkt fortsat ikke en forpligtelse
til at rense grunden. Såfremt en sådan skulle opstå, har Koncernen mulighed for
at få omkostningen hertil reguleret i den oprindelige købesum for selskabet.
Koncernen og moderselskabet er både ultimo 2011 og 2012 part i forskellige
mindre tvister. Udfaldet af disse tvister forventes ikke at påvirke Koncernen
og moderselskabet væsentligt økonomisk ud over det i balancen indregnede.
Sælger har fortsat deponeret DKK 24,0 mio. på bankkonto i DFDS’ navn til
dækning heraf.
113
Moderselskab
DKK 1.000
Koncern
DKK 1.000
2011
2012
362.789
0
362.789
0
Note 36
Kontraktlige forpligtelser
2012
2011
Kontrahering af skibe og ombygninger, løbetid 0-1 år
0
362.893
Kontraktlige forpligtelser i alt
0
362.893
Kontraktlige forpligtelser i 2011 omfatter køb af to ro-ro skibe til levering i 2012. Kontrakten blev ophævet i september 2012, som følge af værftets misligholdelse af
en række forhold i kontrakten.
2011
2012
18.561
74.245
55.684
17.975
72.784
37.592
148.490
128.351
12.992
53.955
113.633
12.405
51.334
82.839
180.580
Operationelle leasingforpligtelser (leasingtager)
2012
2011
Minimum leasingydelser
0-1 år
1-5 år
Over 5 år
44.151
104.440
39.825
34.559
107.943
55.684
Ejendomme i alt
188.416
198.186
0-1 år
1-5 år
Over 5 år
113.763
419.354
1.169.745
89.697
352.474
1.186.186
146.578
Terminaler i alt
1.702.862
1.628.357
888.413
1.359.232
345.606
745.497
972.181
164.681
0-1 år
1-5 år
Over 5 år
330.650
789.451
164.681
345.420
881.074
345.606
2.593.251
1.882.359
1.284.782
1.572.100
40.967
32.633
0
27.081
18.940
0
0 -1 år
1-5 år
Over 5 år
89.055
64.171
0
61.697
103.588
4.239
73.600
46.021
Driftsmidler m.v. i alt
153.226
169.524
960.933
802.958
1.520.065
514.923
2.995.921
Skibe i alt
577.619
531.373
1.115.239
285.112
Samlede minimums leasingydelser forventes afviklet som følger:
0-1 år
1-5 år
Over 5 år
1.377.416
1.374.251
1.445.079
1.591.715
2.203.309
Minimum leasingydelser i alt
3.329.286
3.568.167
De opgjorte forpligtelser er ikke tilbagediskonterede.
Operationelle leasing- og lejeomkostninger indregnet i resultatopgørelsen
udgør i 2012 for Koncernen DKK 772 mio. (2011: DKK 709 mio.) og for moderselskabet DKK 1.095 mio. (2011: DKK 1.174 mio.).
Operationelle leasingkontrakter på skibe har en leasingperiode på mellem 1 og
7 år. De fleste leasingkontrakter vedrørende skibe har en option til forlængelse
af leasingperioden. Øvrige aftaler er almindelige lejeaftaler med en minimum
lejeperiode, hvor lejeaftalen herefter kan opsiges med et varsel på mellem 1 og
12 måneder.
114
Der er ikke indgået væsentlige aftaler som får virkning, ændres eller udløber,
hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud.
DFDS har en købsoption på det i 2011 og 2012 indchartrede skib REGINA
SEAWAYS.
Note 36
Kontraktlige forpligtelser (fortsat)
Moderselskab
DKK 1.000
2011
Koncern
DKK 1.000
2012
Operationelle leasingkontrakter som leasinggiver
254.887
668.113
301.197
235.824
246.634
0
Minimum leasingydelser(indtægter)
Skibe og driftsmateriel
0-1 år
1-5 år
Over 5 år
1.224.197
482.458
Skibe og driftsmateriel i alt
2012
2011
105.246
220.445
0
158.109
647.035
301.197
325.691
1.106.341
De opgjorte minimum leasingydelser er ikke tilbagediskonterede.
Faldet skyldes primært ophævelse af nybygningskontrakter på to ro-ro skibe i 2012, hvorved kontraktuelle indtægter ikke indgår pr. 31. december 2012.
Operationelle leasing- og lejeindtægter indregnet i resultatopgørelsen udgør i 2012 for Koncernen DKK 227 mio. (2011: DKK 225 mio.) og for moderselskabet
DKK 434 mio. (2011: DKK 328 mio.).
Aftalerne er indgået på almindelige vilkår.
2011
2012
6.056
24.807
6.056
18.748
30.863
-2.177
Finansielle leasingforpligtelser (leasingtager)
2012
2011
Minimum leasingydelser
0-1 år
1-5 år
18.287
38.110
19.304
56.302
24.804
-1.252
Minimum leasingydelser i alt
Heraf finansieringselement
56.397
-3.451
75.606
-6.492
28.686
23.552
I alt
52.946
69.114
5.208
23.478
5.386
18.166
Indregning i balancen
Kortfristede
Langfristede
16.151
36.795
16.278
52.836
28.686
23.552
I alt
52.946
69.114
I 2012 vedrører de finansielle leasingkontrakter indregnet i regnskabet alene leasing af fragtrelaterede driftsmidler. Aftalerne er indgået i 2009 og 2010 og løber
indtil henholdsvis 2014 og 2015.
115
Note 37
Nærtstående parter
Koncernens nærtstående parter med bestemmende indflydelse er Lauritzen
Fonden, København, der via aktionæroverenskomst kontrollerer mere end 50% af
stemmerne i DFDS A/S. Lauritzen Fondens bestyrelses- og direktionsmedlemmer
er ligeledes nærtstående parter.
Nærtstående parter omfatter herudover samtlige selskaber ejet af Lauritzen Fonden, DFDS’ tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder, jf. note 42 og
note 14, samt disse virksomheders bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere
og disse personers nærtstående familiemedlemmer.
Der har ikke i årets løb været gennemført transaktioner med nærtstående parter,
bortset fra koncerninterne transaktioner (primært charterhyre, handel med
skibe samt komissioner o.lign.), der er elimineret i koncernregnskabet, normale
bestyrelses- og direktionsvederlag (oplyst i note 5), aktiebaseret vederlæggelse
til direktionen og ledende medarbejdere (oplyst i note 21) samt de nedenfor
anførte transaktioner.
Koncern
DKK 1.000
Salg af
ydelser
2012
Associerede virksomheder
Køb af
ydelser
Tilgodehavender
Gæld
Modtagne
udbytter
22.681
139.633
54.366
398
0
25.386
12.659
7.756
0
612
Gæld
Modtagne
udbytter
2011
Moderselskab
DKK 1.000
2012
Salg af
ydelser
Køb af
ydelser
Køb af
aktiver
Tilgodehavender
og lånefaciliteter
Tilknyttede virksomheder
12.291
795.170
126.201
1.282.464
0
118.000
54.339
2.304.524
0
2.749.044
0
0
4.441
676.647
0
1.197.483
0
750.134
4.931
4.883.857
0
2.417.881
0
42.215
2011
Tilknyttede virksomheder
I 2012 er der foretaget gældskonvertering og ubetinget kapital tilskud ved gældseftergivelse af tilgodehavender fra tilknyttede virksomheder, som udgør henholdsvis
DKK 159,4 mio. og DKK 2.505,3 mio., samt kapitalindskud på DKK 497,1 mio. i tilknyttede virksomheder, hvorved tilgodehavende og lånefaciliteter reduceres markant
fra 2011 til 2012.
116
Note 38
Værdiforringelsestest
Indledning
Der foretages som minimum ved udgangen af hvert år værdiforringelsestest af
goodwill. Øvrige langfristede immaterielle, materielle og finansielle aktiver testes
for værdiforringelse, hvis der er indikation på værdiforringelse.
Definition af pengestrømsfrembringende enheder
I opdelingen på pengestrømsfrembringende enheder tages udgangspunkt i den
interne organisering i de to segmenter, Shipping og Logistics, og deres forretningsområder, herunder den strategiske, operationelle og salgsmæssige styring heraf individuelt og på tværs af forretningsområderne samt karakteren af de til kunderne
leverede ydelser. Med virkning fra 1. januar 2013 ændres forretningsstrukturen
i Logistics Division for at styrke kommunikationen med kunderne og salget af
DFDS’ samlede palette af transport- og logistikløsninger. Strukturen vil i højere
grad være landebaseret, således at transport- og logistikløsninger styres og ydes
baseret på geografiske områder snarere end transportformen, hvorved kunder har
ét kontaktsted uagtet den underliggende transport-/logistikydelses udførelse. Den
nye struktur medfører en ændring i opdelingen på pengestrømsfrembringende
enheder i Logistics Division.
Baseret på dette er følgende tretten pengestrømsfrembringende enheder
identificeret:
Shipping:
• Forretningsområderne North Sea og Baltic Sea
• Forretningsområdet Channel
• Ruten København - Oslo, som indgår i forretningsområdet Passenger
• Ruten Amsterdam - Newcastle, som indgår i forretningsområdet Passenger
• Forretningsområdet France & Mediterranean1
Logistics:
• Forretningsområdet Nordic - omfattende to sideport skibe i fast rutefart
• Forretningsområdet Nordic - omfattende et sideport skib som ikke
opererer i rutefart
• Forretningsområdet Nordic - omfattende terminaler, hvor hver terminal
er en separat penstrømsfrembringende enhed (3 enheder)
• Forretningsområdet Nordic - traditionelle transport- og logistikaktiviteter
i Norden
• Forretningsområdet Continent - traditionelle transport- og logistikaktiviteter
på det europæiske kontinent inkl. containeraktiviteter
• Forretningsområdet UK & Ireland - traditionelle logistikaktiviteter
i UK and Ireland
1
Ny som følge af overtagelsen af tre ruter ved overtagelsen af LD lines, jf. omtale i note 32.
Langfristede immaterielle og materielle aktiver henføres til ovenstående pengestrømsfrembringende enheder med mindre dette ikke er muligt med rimelig
sikkerhed. Software og andre aktiver, som ikke med rimelig sikkerhed kan henføres til én eller flere af ovenstående pengestrømsfrembringende enheder testes
for værdiforringelse som et ikke allokeret koncernaktiv, dvs. ud fra koncernens
indtjening.
Ved værdiforringelsestesten for de pengestrømsfrembringende enheder sammenholdes geninvindingsværdien med den regnskabsmæssige værdi af de
enkelte pengestrømsfrembringende enheder. Genindvindingsværdien er den
højeste værdi af nytteværdien og nettorealisationsværdien. Hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi foretages nedskrivning heraf
til denne lavere værdi.
Nytteværdien opgøres som den tilbagediskonterede værdi af fremtidige nettopengestrømme pr. pengestrømsfrembringende enhed. Nettorealisationsværdien
opgøres som dagsværdien af de langfristede aktiver med fradrag af skønnede
salgsomkostninger.
Nettorealisationsværdien for koncernens væsentligste aktiver, skibe, fastsættes
på baggrund af gennemsnittet af flere uvildige mæglervurderinger. Mæglernes
opdrag er at vurdere det enkelte skib i en “villig køber – villig sælger” situation.
De vurderinger, som er indhentet ved udgangen af 2012, er - grundet den økonomiske og finansielle situation i verdensøkonomien - fortsat foretaget i et ustabilt
og usikkert marked med få sammenlignelige transaktioner, hvorfor vurderingerne
fortsat er behæftet med større usikkerhed end i et normalt og stabilt marked.
Da der er indhentet vurderinger fra forskellige mæglere, anser ledelsen et gennemsnit af disse som det bedste og mest valide udtryk for skibenes nettorealisationsværdi.
Fastlæggelse af diskonteringsrente
Ledelsen fastsætter en diskonteringsrente for hver pengestrømsfrembringende
enhed (forretningsområde) med udgangspunkt i en risikofri rente med tillæg
af en risikopræmie tilknyttet det enkelte forretningsområde. Den risikofrie
rente er fastlagt til en 10-årig dansk risikofri rente ultimo året. Risikopræmien
beregnes som en generel aktiemarkedsrisikopræmie på 5% multipliceret med
den ugearede betaværdi for den enkelte pengestrømsfrembringende enhed.
Herudover tillægges eventuelt yderligere risikotillæg, hvis særlige forhold og/
eller usikkerheder tilsiger dette. Omvendt, såfremt risikoniveauet for den enkelte
pengestrømsfrembringende enheder vurderes som lavere end det generelle
risikoniveau, reduceres risikopræmien såfremt særlige forhold tilsiger dette.
De ugearede betaværdier er opgjort ved at indhente peer-group selskabers
ugearede betaværdier for hvert forretningsområde via Bloombergs database.
Validiteten af hvert enkelt peer-group selskabs ugearede betaværdi er vurderet,
således at dem med lavest validitet er sorteret fra. Der er generelt få peer-group
selskaber, da der kun findes værdier for børsnoterede selskaber.
Diskonteringsrenter før skat anvendt i de to segmenter er inden for følgende
intervaller:
Shipping
Logistics
2012
2011
6,6% - 8,0%
7,6%-12,1%
6,6% - 8,0%
7,1% - 12,1%
Fordeling af goodwill på pengestrømsfrembringende enheder findes i note 11.
Grundlag for værdiforringelsestest og beregning af genindvindingsværdi
Værdiforringelsestest foretages på baggrund af ledelsesgodkendte budgetter og
forretningsplaner. Væsentlige parametre er udviklingen i omsætning, EBIT margin,
fremtidige investeringer samt vækstforventninger i terminalperioden. Disse parametre fastsættes specifikt for den enkelte pengestrømsfrembringende enhed.
117
Note 38
Værdiforringelsestest (fortsat)
Følsomhedsanalyse
Ved udarbejdelse af værdiforringelsestests udarbejdes følsomhedsanalyser af
indtjeningsgrundlaget ud fra relevante risikofaktorer og scenarier, som ledelsen
kan opgøre med rimelig pålidelighed.
Der udarbejdes følsomhedsanalyser ved at ændre estimaterne indenfor sandsynlige udfald. Ingen af disse beregninger giver anledning til ændring af nedenstående
resultat af de foretagne værdiforringelsestest.
Nedskrivningsrækkefølge
Opstår der nedskrivningsbehov nedskrives først goodwill og derefter de primære
langfristede immaterielle og materielle aktiver i de enkelte pengestrømsfrembringende enheder. Nedskrivninger fordeles efter aktivernes regnskabsmæssige værdi
med mindre det medfører nedskrivning til en værdi lavere end nettorealisationsværdi, aktivets nytteværdi (såfremt den kan opgøres) eller nul.
Værdiforringelsestest for 2012
På baggrund af de foretagne værdiforringelsestest er der i 2012 fundet grundlag
for at foretage følgende nedskrivninger:
For de to passagerskibe på Amsterdam - Newcastle har der været indikation på
værdiforringelse og den foretagne værdiforringelsestest har medført behov for at
nedskrive det ene skib med DKK 19 mio. og det andet skib med DKK 8 mio., idet
de regnskabsmæssige værdier oversteg såvel nytteværdien som gennemsnittet af
de indhentede mæglervurderinger. Begge skibe er nedskrevet til nettorealisationsværdi, som er et gennemsnit af tre indhentede mæglervurderinger med fradrag af
skønnede salgsomkostninger.
For sideport-aktiviteterne har der i året været indikation af værdiforringelse, som
følge af at én af aktivitetens største kunder blev erklæret konkurs i april og en
anden større kunde har reduceret sine volumener fra primo 2013, hvilket fremadrettet medfører en betydelig nedgang i omfanget af papirlaster.
Årets foretagne nedskrivninger for koncernen udgør i alt DKK 105,3 mio. som er
indregnet under ’Særlige poster’.
2011:
På baggrund af de foretagne værdiforringelsestests er der ikke fundet grundlag
for at foretage nedskrivninger i de pengestrømsfrembringende enheder i 2011.
Koncernens investering i den associerede hollandske logistik virksomhed DailyFresh har vist stærkt reduceret indtjening i 2011 med negative resultater i 4.
kvartal. Denne negative udvikling forventes at fortsætte, hvorfor der er foretaget
nedskrivning af goodwill på DKK 25 mio. vedrørende investeringen, som herefter
er indregnet til Koncernens andel af den regnskabsmæssige indre værdi i DailyFresh. Nedskrivningen er indregnet under Særlige poster.
Værdiforringelsestest af kapitalandele i tilknyttede og associerede
virksomheder (Moderselskab)
Der foretages værdiforringelsestest for de enkelte tilknyttede og associerede
virksomheder i moderselskabet, hvis der er indikation på værdiforringelse.
Den enkelte virksomhed betragtes som den laveste pengestrømsfrembringende
enhed.
Den estimerede nytteværdi af pengestrømmene baseres på det ledelsesgodkendte budget for det kommende regnskabsår. Forventninger til pengestrømmene justeres for usikkerhed baseret på historiske resultater og tager højde for
forventninger til mulige udsving i de fremtidige pengestrømme.
Moderselskabet anvender en diskonteringsrente, der er fastlagt for den enkelte
tilknyttede og associerede virksomhed efter hvilket forretningsområde den
tilhører. De anvendte diskonteringsrenter for 2012 og 2011 fremgår af oven
stående tabel.
Den foretagne værdiforringelsestest af forretningsområdet ‘Nordic - omfattende
to sideport skibe i fast rutefart’, har medført et behov for at nedskrive hvert af de
to skibe med DKK 17,5 mio., i alt DKK 35 mio., idet de regnskabsmæssige værdier
oversteg såvel nytteværdien som gennemsnittet af de indhentede mæglervurderinger. Begge skibe er nedskrevet til deres nytteværdi. Nedskrivningen blev
foretaget i 2. kvartal 2012.
I 2012 er der foretaget nedskrivning af kapitalandele med i alt DKK 510,1 mio.
DFDS Seaways Plc. er nedskrevet med DKK 100,0 mio., New Channel Holding A/S
med DKK 408,1 mio. samt DFDS Russia ApS med DKK 2,0 mio., idet den beregnede
nytteværdi for den enkelte kapitalandel er lavere end dens regnskabsmæssige
værdi. I 2012 er der endvidere tilbageført tidligere foretagne nedskrivninger med
DKK 91,7 mio. vedrørende DFDS Logistics N.V., idet den beregnede nytteværdi
overstiger den regnskabsmæssige værdi. Samlet set er kapitalandelene nedskrevet
i 2012 med (netto) DKK 418,4 mio., som er indregnet under ’Særlige poster’.
Den foretagne værdiforringelsestest af forretningsområdet ‘Nordic - omfattende et sideport skib som ikke opererer i rutefart’, har medført et behov for at nedskrive skibet
med DKK 40 mio., idet de regnskabsmæssige værdi oversteg såvel nytteværdien som
gennemsnittet af de indhentede mæglervurderinger. Skibet er nedskrevet til nettorealisationsværdi, som er et gennemsnit af indhentede mæglervurderinger med fradrag
af skønnede salgsomkostninger. Nedskrivningen blev foretaget i 2. kvartal 2012.
2011
I 2011 er der foretaget nedskrivning af kapitalandele med i alt DKK 42,5 mio.
DFDS Logistics Contracts SARL er nedskrevet med DKK 1 mio., DFDS Logistics
Container Line med DKK 40 mio. samt DFDS Seaways GmbH med DKK 1,5 mio.,
idet den beregnede nytteværdi for den enkelte kapitalandel er lavere end dens
regnskabsmæssige værdi.
Koncernens investering i den associerede hollandske logistik virksomhed Daily
Fresh viste i lighed med 4. kvartal 2011 fortsat negativ indtjening i 2012, hvorfor
der i året er foretaget nedskrivning af investeringen med yderligere DKK 3,3 mio.,
hvorefter den regnskabsmæssig værdi udgør DKK 0 mio. Koncernen har i øvrigt
reduceret sin ejerandel i DailyFresh fra 33% til 1% i løbet af 2012.
I 2011 er der endvidere foretaget hel eller delvis tilbageførsel af tidligere
foretagne nedskrivninger med i alt DKK 25,2 mio. For DFDS Seaways NV er der
tilbageført DKK 0,2 mio. og for DFDS Seaways AS er der tilbageført DKK 25 mio.,
idet den beregnede nytteværdi overstiger den regnskabsmæssige værdi.
Note 39
Begivenheder efter balancedagen
2012:
Med virkning fra og med 1. januar 2013 er der i Logistics Division implementeret
ændret Business Unit struktur til en landebaseret struktur, hvorved der fra dette
tidspunkt er tre Business Units: Nordic; Continental; og UK & Ireland.
2011:
Den 24. januar 2012 åbnede en af DFDS’s kunder en ny ro-ro rute mellem
Göteborg og Killingholme. Ruten vil være i konkurrence med DFDS’s rute mellem
Göteborg og Immingham.
Den 15. februar 2013 indgik DFDS ny aftale om levering af to ro-ro nybygninger til
ARK samarbejdet, jf. særskilt fondsbørsmeddelse. Der er tale om en ny aftale for
de to nybygningskontrakter, som DFDS ophævede i september 2012 grundet det
tyske værfts misligholdelse af kontrakterne. Den 19. februar offentliggjorde The
UK Competition Commission (“CC”) en foreløbig rapport vedrørende Eurotunnel’s
køb af 3 SeaFrance skibe, hvori CC konkluderer, at købet har en negativ effekt for
konkurrencen på Den Engelske Kanal og lægger op til, at Eurotunnel skal sælge
skibene. Når den endelige beslutning fra CC offentliggøres den 14. april vil DFDS
vurdere betydningen af beslutningen for DFDS’ aktiviteter på Den Engelske Kanal.
Den 17. februar 2012 åbnede DFDS i samarbejde med Louis Dreyfus Armateurs
en ny rute mellem Dover og Calais. Ruten serviceres til at begynde med af ét
skib, NORMAN SPIRIT, men yderligere ét skib plan-lægges indsat på ruten.
Herudover er der ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter 31. december 2012.
118
Herudover er der ikke indtruffet væsentlige hændelser efter 31. december 2011
Note 40
Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger
Ved udarbejdelse af koncernregnskabet og moderselskabsregnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige skøn og vurderinger samt opstiller
forudsætninger, der danner grundlag for indregning og måling af Koncernens og
moderselskabets aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. De foretagne
skøn, vurderinger og forudsætninger er baseret på historiske erfaringer og andre
faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige under omstændighederne, men som
i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan
indtræffe, hvorfor de faktiske udfald kan afvige fra de anlagte skøn og vurderinger.
Koncernens regnskabspraksis er detaljeret beskrevet regnskabspraksis i note 41,
hvortil der henvises.
Ledelsen anser følgende regnskabsmæssige skøn og vurderinger for værende
væsentlige for udarbejdelsen af årsrapporten.
Uafsluttede transportydelser (hovedsageligt i Logistics Divisionen)
Nettoomsætningen omfatter årets leverede transportydelser samt forskydning i
værdien af uafsluttede transportydelser. Direkte omkostninger omfatter omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning.
I forbindelse med afslutning af perioder, herunder årsafslutning, foretages skøn
og vurdering vedrørende uafsluttede transportydelser, herunder periodisering af
disses omsætning og direkte omkostninger. Disse vurderinger baserer sig bl.a. på
historiske erfaringer.
Virksomhedssammenslutninger
Ved overtagelse af andre virksomheder skal den overtagne virksomheds aktiver,
forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes i henhold til overtagelsesmetoden i IFRS 3. Ved opgørelse af dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser,
eventualforpligtelser samt købsvederlaget foretager ledelsen en række skøn og
vurderinger.
Nedskrivning til imødegåelse af tab på dubiøse debitorer
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris med fra
imødegåelse af forventede tab. Der foretages nedskrivninger til tab på baggrund
af kundernes manglende betalingsevne og/eller betalingsvillighed. Såfremt betalingsevnen forværres i fremtiden, kan yderligere nedskrivninger blive nødvendige.
Behov for nedskrivning af tilgodehavender og tilstrækkeligheden heraf vurderer
ledelsen bl.a. på baggrund af historiske oplysninger om kundernes betalingsmønstre; aldersfordelinger; dubiøse tilgodehavender; kundekoncentrationer; kundernes kreditværdighed; eventuelle modtagne sikkerheder.
Pensioner og lignende forpligtelser
Koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger er opgjort på baggrund af en
række væsentlige aktuarmæssige forudsætninger, herunder diskonteringsrenter;
forventet afkast på ordningernes aktiver; forventet stigningstakt i løn og pension;
forventet dødelighed m.v. Selv moderate ændringer i forudsætningerne kan medføre væsentlige ændringer i pensionsforpligtelserne.
Værdien af Koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger baseres på beregninger fra eksterne aktuarer.
Udskudte skatteaktiver
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførbare skattemæssige
underskud, indregnes i det omfang ledelsen vurderer, at skatteaktivet kan udnyttes gennem positiv indkomst indenfor en overskuelig fremtid. Vurdering foretages
årligt og sker på baggrund af forecasts, forretningsmæssige tiltag og strukturelle
tilpasninger for de kommende år.
Leasingaftaler
Virksomheden har indgået leasing-/charteraftaler vedrørende skibe, bygninger
og andet materiel. Leasing-/charteraftalerne er indgået på sædvanlige leje-/chartervilkår. Ledelsen har på baggrund af særskilte vurderinger af de enkelte aftaler
Nogle virksomhedssammenslutninger såsom det i 2012 foretagne køb af LD Lines på aftaletidspunktet vurderet, hvorvidt den enkelte aftale skal betragtes som
finansiel eller operationel leasing.
tre ruter indeholder flere transaktioner, der anses for betingede af hinanden og
derfor regnskabsmæssigt behandles som én samlet transaktion. Dette indebærer
Afledte finansielle instrumenter
en række skøn og omvurderinger baseret på substansen af det overtagne. Der
Ved indgåelse af aftaler om afledte finansielle instrumenter vurderer ledelsen, om
henvises til note 32 for en nærmere beskrivelse.
instrumenterne opfylder betingelserne for og er en effektiv sikring, herunder om
Det ikke allokerede købsvederlag indregnes i balancen som goodwill, som forde- sikringen vedrører indregnede aktiver og forpligtelser, forventede fremtidige penles på koncernens pengestrømsfrembringende enheder, hvilket ligeledes baseres gestrømme eller finansielle investeringer. Der foretages månedlig effektivitetstest
og eventuel ineffektivitet indregnes i resultatopgørelsen.
på ledelsens skøn.
Værdiforringelsestest af goodwill og andre langfristede immaterielle aktiver
Værdiforringelsestests af goodwill og andre langfristede immaterielle aktiver, der
primært vedrører IT foretages mindst én gang årligt, og i øvrigt ved indikation på
værdiforringelse. Værdiforringelsestests er baseret på det forventede fremtidige frie cash flow for den pågældende pengestrømsfrembringende enhed. For
yderligere beskrivelse af værdiforringelsestests af goodwill og andre langfristede
immaterielle aktiver henvises til note 38.
Værdiforringelsestest af skibe, herunder vurdering af forventede brugstider
og scrapværdier
Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger vedrørende skibe omfatter
bl.a. dekomponering af skibets kostpris på bestanddele ud fra disses forventede
brugstider; skibets forventede maksimale brugstid i virksomheden; scrapværdi og
værdiforringelsestest. Skibenes forventede brugstider i virksomheden samt scrapværdier revurderes og estimeres mindst én gang årligt. Herudover gennemføres
værdiforringelsestests, når der foreligger indikation på værdiforringelse.
Særlige poster
Anvendelsen af særlige poster omfatter ledelsesmæssige skøn for at sikre
afgrænsning til resultatopgørelsens andre poster, jf. anvendt regnskabspraksis.
Særlige poster omfatter væsentlige poster, der ikke direkte kan henføres til
Koncernens driftsaktiviteter, og som består af restruktureringsomkostninger
ved grundlæggende struktur-, proces- og ledelsesmæssige omlægninger samt
eventuelle afhændelsesgevinster og -tab. Endvidere klassificeres væsentlige beløb
af engangskarakter under denne post. Der henvises til note 7 for en nærmere
specifikation og beskrivelse af særlige poster.
Hensatte forpligtelser og eventualposter
Ledelsen vurderer løbende hensatte forpligtelser og eventualposter samt det
sandsynlige udfald af verserende og mulige retssager m.v. Udfaldet afhænger
af fremtidige begivenheder, der i sagens natur er usikre. Ved vurderingen af det
sandsynlige udfald af væsentlige retssager, skatteforhold m.v., inddrager ledelsen
eksterne juridiske rådgivere samt udfald fra gældende retspraksis.
For yderligere beskrivelse af skøn og vurderinger vedrørende skibe henvises til
regnskabspraksis i note 41 samt note 38, værdiforringelsestest.
119
Note 41
Anvendt regnskabspraksis
Koncernregnskabet og årsregnskabet for DFDS A/S 2012 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
De nye ændringer har ikke effekt på indregning og måling i 2012. Øvrig regnskabspraksis for koncernregnskabet og årsregnskabet for 2012 er i øvrigt uændret i
forhold til sidste år.
Bestyrelse og direktion har 28. februar 2013 behandlet og godkendt årsrapporten for 2012 for DFDS A/S. Årsrapporten forelægges til DFDS A/S’ aktionærer til
godkendelse på den ordinære generalforsamling 22. marts 2013.
Effekten af vedtaget, ikke-ikrafttrådt regnskabsregulering
IASB har udstedt følgende nye standarder og fortolkningsbidrag, som endnu ikke er
obligatoriske ved udarbejdelsen af DFDS’ koncernregnskab og årsregnskab for 2012:
Grundlag for udarbejdelse
Koncernregnskabet og årsregnskabet præsenteres i danske kroner (DKK), der er
moderselskabets funktionelle valuta.
• Amendments
to IFRS 1 ‘First-time adoptions of IFRS – Government loans’
(1. januar 2013) *
• Amendments to IFRS 7 ’Financial instruments: Disclosures – Offsetting of
financial assets and financial liabilities’ (1. januar 2013)
• Amendments to IFRS 7 ’Financial instruments: Disclosures – Related to
disclosures on transition to IFRS 9’ (1. januar 2015) *
• IFRS 9 ’Financial instruments: Classification and measurement and
Derecognition’ (1. januar 2015) *
• IFRS 10 ’Consolidated financial statements’ (1. januar 2014)
• IFRS 11 ’Joint arrangements’ (1. januar 2014)
• IFRS 12 ’Disclosure of interest in other entities’ (1. januar 2014)
• Amendments to IFRS 10, IFRS 11 and IFRS 12 ‘Transitions Guidance’ (1. januar 2013) *
• Amendments to IFRS 10, IFRS 12 and IAS 27 ‘Investment Entities’ (1. januar 2014) *
• IFRS 13 ’Fair value measurement’ (1. januar 2013)
• Amendments to IAS 1 ’Presentation of Financial statements – Items of Other
Comprehensive Income’ [1. juli 2012]
• Amendments to IAS 19 ’Employee benefits’ (1. januar 2013)
• Revised IAS 27 ’Separate financial statements’ (1. januar 2014)
• Revised IAS 28 ’Investment in associates and joint ventures’ (1. januar 2014)
• Amendments to IAS 32 ’Financial instruments: Presentation – Offsetting of
financial assets and financial liabilities ’ (1. januar 2014)
• IFRIC 20 ’Stripping costs in the production phase of a surface mine’ (1. januar 2013)
• Annual Improvements to IFRSs (1. januar 2013) *
Koncernregnskabet og årsregnskabet er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip bortset fra, at derivater og finansielle instrumenter klassificeret som
disponible for salg måles til dagsværdi.
Langfristede aktiver og afhændelsesgrupper klassificeret som bestemt for salg
måles til den laveste værdi af regnskabsmæssig værdi før den ændrede klassifikation eller dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.
Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt konsistent
i regnskabsåret og for sammenligningstallene.
Tilretning i præsentation af balanceposter
DFDS har tilrettet sin præsentation i balancen således, at der reklassificeres mellem
regnskabsposterne Leverandører af varer og tjenesteydelser og Anden gæld, ligesom
der er foretaget reklassifikationer mellem linjerne i noten Anden gæld. Den primære
årsag til dette er, at skyldige omkostninger relateret til varer og services, hvor varen/
ydelsen er modtaget, men hvor fakturaen endnu ikke er modtaget, hidtil har været
præsenteret under regnskabsposten Anden gæld. Præsentationen er fremover ændret,
således at de nævnte skyldige omkostninger nu indregnes under Leverandører af varer
og tjenesteydelser, da de dermed vil blive præsenteret sammen med lignende forpligtelser, for hvilke fakturaen er modtaget. Tilretningen har påvirket tallene for koncernen
for 2011 og 2012 således, at regnskabsposten Leverandører af varer og tjenesteydelser er forøget med DKK 603 mio., henholdsvis DKK 386 mio., og regnskabsposten
Anden gæld er reduceret tilsvarende. Tilretningen har desuden påvirket tallene for
årsregnskabet for moderselskabet for 2011 og 2012 således, at regnskabsposten
Leverandører af varer og tjenesteydelser er forøget med DKK 226 mio., henholdsvis
DKK 105 mio., og regnskabsposten Anden gæld er reduceret tilsvarende.
Endvidere har DFDS tilrettet sin præsentation i noten til balanceposten Tilgodehavender,
således at tilgodehavender relateret til services/transporter, som er leveret til kunden,
men hvor fakturaen endnu ikke er udstedt, præsenteres i linjen Tilgodehavender fra
salg. Hidtil har sådanne tilgodehavender i visse tilfælde været præsenteret i linjen Andre
tilgodehavender og kortfristede aktiver. Præsentationen er fremover ændret, således at
de nævnte tilgodehavender indregnes i linjen Tilgodehavender fra salg, da de dermed
vil blive præsenteret sammen med lignende tilgodehavender, for hvilke fakturaen er
udstedt. Tilretningen har påvirket tallene for koncernen for 2011 og 2012 således, at
linjen Tilgodehavender fra salg er forøget med DKK 24 mio., henholdsvis DKK 80 mio.,
og linjen Andre tilgodehavender og kortfristede aktiver er reduceret tilsvarende. Tilretningen har desuden påvirket tallene for årsregnskabet for moderselskabet for 2011 og
2012 således, at linjen Tilgodehavender fra salg er forøget med DKK 0 mio., henholdsvis
DKK 12 mio., og linjen Andre tilgodehavender og kortfristede aktiver er reduceret tilsvarende. Ovennævnte tilretninger er indarbejdet i Koncernregnskabet og moderselskabets
årsregnskab for 2012 med tilpasning af sammenligningstal.
Nye International Financial Reporting Standards and Interpretations
Med effekt fra 1. januar 2012 har Koncernen implementeret følgende nye International Financial Reporting Standards and Interpretations:
• Amendments
to IFRS 1 ’First-time adoption of IFRS – Severe Hyperinflation
and Removal of Fixed Dates for First Time Adopters’
• ‘Amendments to IFRS 7 ’Financial instruments: Disclosures
– Transfers of Financial assets’
• Amendments to IAS 12 ’Income taxes – Deferred tax: Recovery
of Underlying Assets’
120
* = Ikke godkendt af EU
DFDS Koncernen forventer at implementere disse standarder og fortolkningsbidrag i takt med, at de træder i kraft.
Tillægget til IAS 19 ‘Personaleydelser’ medfører blandt andet, at muligheden for
at anvende korridormetoden fjernes. Herved vil det ikke længere være muligt,
at udskyde indregning af aktuarmæssige udsving vedrørende ydelsesbaserede
pensionsordninger. De aktuarmæssige reguleringer til værdien af nettopensionsforpligtelse eller -aktiv, skal indregnes i totalindkomsten på det tidspunkt, hvor
reguleringerne opstår. Ændringen til denne standard implementeres i 2013, og vil
potentielt få væsentlig indvirkning på årsrapporten for kommende regnskabsår.
Pr. 31. december 2012 ville ændringen, såfremt den var implementeret, have
reduceret egenkapitalen med DKK 33,4 mio. samt for 2012 have formindsket personaleomkostningerne med DKK 1,9 mio., forøget administrationsomkostningerne
med DKK 4,3 mio. og forøget renteomkostningerne med DKK 2,7 mio. således at
resultat før skat i alt ville have været reduceret med DKK 5,1 mio. Pensionsforpligtelsen ville have været forøget med DKK 46,4 mio. og det udskudte skatteaktiv
ville have været forøget med DKK 13,0 mio.
Det er ledelsens vurdering, at de øvrige nye standarder og fortolkningsbidrag ikke
vil få væsentlig indvirkning på årsrapporten for de kommende regnskabsår.
Kritisk regnskabspraksis
DFDS’ ledelse vurderer, at anvendt regnskabspraksis for koncernregnskab og virksomhedssammenslutninger, langfristede immaterielle aktiver, skibe, ydelsesbaserede pensionsordninger, operationel kontra finansiel leasing og afledte finansielle
instrumenter er de vigtigste for Koncernen. Nedenfor er de enkelte områder
beskrevet sammen med den øvrige anvendte regnskabspraksis.
Væsentlige skøn og vurderinger i forbindelse med anvendelsen af Koncernens
regnskabspraksis er omtalt i note 40.
Note 41
Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
BESKRIVELSE AF ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter DFDS A/S (moderselskabet) og dattervirksomheder,
hvori DFDS A/S har bestemmende indflydelse på virksomhedens finansielle og
driftsmæssige politikker. Bestemmende indflydelse opnås ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden
måde at kontrollere den pågældende virksomhed (tilknyttet virksomhed). DFDS
A/S og tilknyttede virksomheder benævnes samlet Koncernen.
Virksomheder, der ikke er tilknyttede virksomheder, men hvori Koncernen udøver
betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede
virksomheder. Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje
eller råde over mere end 20% af stemmerettighederne, men mindre end 50%, eller
ved aftalemæssigt at lede virksomheden i fællesskab med én eller flere andre
virksomheder (fælles ledede virksomheder).
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet
og de tilknyttede virksomheder ved sammenlægning af regnskabsposter med
ensartet indhold og med efterfølgende eliminering af interne transaktioner, interne
aktiebesiddelser og mellemværender samt urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis for Koncernen.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder udlignes med den forholdsmæssige
andel af de tilknyttede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi på anskaffelsestidspunktet.
Koncernens investeringer i associerede virksomheder indregnes til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi. Urealiserede koncerninterne
fortjenester og tab fra transaktioner med associerede virksomheder eller fælles
ledede virksomheder elimineres med Koncernens ejerandel i virksomhederne.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem på den ene side købsvederlaget,
værdien af minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed og dagsværdien af
eventuelle tidligere erhvervede kapitalinteresser, og på den anden side dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser
indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill afskrives ikke, men
testes minimum årligt for værdiforringelse. Første værdiforringelsestest udføres
inden udgangen af overtagelsesåret.
Ved overtagelsen henføres goodwill til de pengestrømsfrembringende enheder,
der efterfølgende danner grundlag for værdiforringelsestest. Fordelingen af goodwill på pengestrømsfrembringende enheder fremgår af note 11 og 38.
Goodwill og dagsværdireguleringer i forbindelse med overtagelse af en udenlandsk enhed med en anden funktionel valuta end DFDS-koncernens præsentationsvaluta behandles som aktiver og forpligtelser tilhørende den udenlandske
enhed og omregnes ved første indregning til den udenlandske enheds funktionelle
valuta med transaktionsdagens valutakurs. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) indregnes i resultatopgørelsen på overtagelsestidspunktet.
Købsvederlaget for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag
i form af overtagne aktiver, påtagne forpligtelser og udstedte egenkapitalinstrumenter. Hvis dele af købsvederlaget er betinget af fremtidige begivenheder
eller opfyldelse af aftalte betingelser, indregnes denne del af købsvederlaget
til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Omkostninger, der kan henføres til
virksomhedssammenslutninger, indregnes direkte i resultatopgørelsen ved
afholdelsen.
Positive og negative forskelsbeløb fra erhvervede virksomheder kan reguleres
indtil 12 måneder efter anskaffelsen, såfremt den oprindelige indregning var
foreløbig, eller der var fejl i indregningen. Alle andre reguleringer indregnes
i resultatopgørelsen under særlige poster, herunder ændringer i skøn over
betingede købsvederlag.
I koncernregnskabet indregnes de tilknyttede virksomheders regnskabsposter
100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af årets resultat og af
egenkapitalen i de tilknyttede virksomheder, der ikke ejes 100%, indgår som en
del af Koncernens resultat henholdsvis egenkapital, men opføres som særskilte
poster i disponering af årets resultat samt egenkapitalopgørelsen. Såfremt en
minoritetsinteresse har en put option på at sælge sin ejerandel til DFDS, indregnes
dagsværdien af put optionen som en rentebærende gældsforpligtelse, hvilket
samtidig betyder, at minoritetsinteressens andel af årets resultat og egenkapital
ikke opføres som særskilte poster i disponering af årets resultat samt egenkapitalopgørelsen.
Når en virksomhed overtages ved mere end én transaktion, anses de kapitalandele, som besiddes umiddelbart før den sidste transaktion, hvor bestemmende
indflydelse opnås, for solgt og umiddelbart købt igen til dagsværdien på overtagelsestidspunktet. En eventuel forskel mellem “salgsprisen” og den regnskabsmæssige værdi af disse kapitalandele resulterer i en regnskabsmæssig gevinst/
tab på den del, der allerede besiddes. Gevinst/tab indregnes i resultatopgørelsen
under finansielle poster.
Virksomhedssammenslutninger
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra
overtagelsestidspunktet. Afhændede eller afviklede virksomheder medtages indtil
afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for virksomheder tilgået
ved køb eller fusion eller for solgte virksomheder.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af tilknyttede virksomheder
og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller
afviklingssummen og den regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive resterende goodwill, akkumulerede valutakursgevinster og
-tab tidligere indregnet på egenkapitalen samt forventede omkostninger til salg
eller afvikling. Valutakursreguleringer, der kan henføres til koncernens ejerandel,
og som løbende er indregnet direkte i egenkapitalen, indgår i avanceopgørelsen.
Eventuelle bibeholdte kapitalandele måles til dagsværdi på tidspunktet, hvor den
bestemmende indflydelse mistes.
Erhvervelse af nye virksomheder, hvor moderselskabet opnår bestemmende
indflydelse, behandles regnskabsmæssigt efter overtagelsesmetoden. De tilkøbte
virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles
til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Identificerbare immaterielle aktiver indregnes, hvis de kan udskilles eller udspringer fra en kontraktlig ret. Der indregnes
udskudt skat af de foretagne omvurderinger.
Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor DFDS A/S faktisk opnår bestemmende indflydelse over den overtagne virksomhed.
Trinvis opkøb efter bestemmende indflydelse er opnået, dvs. køb af minoriteter,
indregnes direkte på egenkapitalen. Salg af minoritetsinteresser, hvor bestemmende indflydelse bibeholdes, indregnes direkte på egenkapitalen.
I moderselskabsregnskabet indregnes og måles koncerninterne køb (og salg) af
virksomheder og aktiviteter i henhold til “book value metoden”, hvorved eventuelle forskelle mellem købsvederlag og de handlede virksomheders/aktiviteters
regnskabsmæssige værdi indregnes direkte i egenkapitalen.
121
Note 41
Omregning af fremmed valuta
Funktionel valuta og præsentationsvaluta
Regnskabsposter for hver af Koncernens enheder måles ved anvendelse af den
funktionelle valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden
driver virksomhed. Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner (DKK), som er
moderselskabets funktionelle valuta og præsentationsvaluta.
Omregning af transaktioner og beløb
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta efter transaktionsdagenes valutakurser. Valutakursgevinster og -tab
ved afvikling af disse transaktioner samt ved omregning af monetære aktiver
og forpligtelser i fremmed valuta til balancedagens valutakurser indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller omkostninger, undtagen når
de udskydes over egenkapitalen, idet de opfylder betingelserne for sikring af
pengestrømme.
Valutakursgevinster og -tab på ikke-monetære poster indregnet til dagsværdi
såsom værdipapirer ‘disponible for salg’, indregnes på den samme linie som
dagsværdigevinsten eller -tabet.
Langfristede aktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til kursen på anskaffelsestidspunktet. Avancer og tab på regnskabsmæssige sikringstransaktioner
relateret til anskaffelsen af langfristede aktiver indregnes som en del af anlægsaktivets værdi ved første indregning heraf.
Omregning af tilknyttede virksomheder
Ved indregning i koncernregnskabet af virksomheder med en anden funktionel valuta end danske kroner omregnes resultatopgørelses posterne til den gennemsnitlige valutakurs, og balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser.
Kursforskelle, opstået ved omregning af disse virksomheders egenkapital ved
årets begyndelse til balancedagens valutakurser og ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes i anden
totalindkomst og henføres til en særskilt reserve for valutakursreguleringer under
egenkapitalen. Valutakursreguleringen fordeles mellem moderselskabets og
minoritetsaktionærernes andel af egenkapitalen.
Ved afståelse af 100%-ejede udenlandske enheder, reklassificeres de valutakursreguleringer, som er akkumuleret i egenkapitalen via anden totalindkomst, og som
kan henføres til enheden, fra ‘Reserve for valutakursregulering’ til resultatopgørelsen sammen med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.
Ved afståelse af delvist ejede udenlandske tilknyttede virksomheder, henføres
den del af valutakursreserven, der vedrører minoritetsinteresser, ikke til resultatopgørelsen.
Ved delvis afståelse af udenlandske dattervirksomheder, uden at kontrollen
afgives, overføres en forholdsmæssig andel af valutakursreguleringsreserven fra
moderselskabsaktionærernes til minoritetsaktionærernes andel af egenkapitalen.
Ved delvis afståelse af associerede virksomheder og joint ventures reklassificeres
den forholdsmæssig andel af akkumuleret valutakursreguleringsreserve, der er
indregnet på anden totalindkomst, til periodens resultat.
Tilbagebetaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen,
anses ikke i sig selv for delvis afståelse af dattervirksomheden.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen
til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter
indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld, og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention
om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata og anerkendte
værdiansættelsesmetoder.
122
Dagsværdisikring
Ændringer i dagsværdi på afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret
som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af indregnede aktiver og
forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af
det sikrede aktiv eller forpligtelse ud fra den sikrede andel. Sikring af fremtidige
pengestrømme i henhold til faste aftaler, bortset fra sikring af fremmed valuta,
behandles som sikring af dagsværdi af et indregnet aktiv og forpligtelse.
Sikring af fremtidige pengestrømme
Ændringer i den del af dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige betalingsstrømme,
og som effektivt sikrer ændringer i fremtidige pengestrømme, indregnes i anden
totalindkomst. Den effektive del af dagsværdiændringen præsenteres som en
separat reserve på egenkapitalen indtil de sikrede pengestrømme påvirker resultatopgørelsen. På dette tidspunkt overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne
sikringstransaktioner via anden totalindkomst fra egenkapitalen og indregnes i
samme regnskabspost som det sikrede.
Hvis sikringsinstrumentet ikke længere opfylder kriterierne for regnskabsmæssig
sikring, ophører sikringsforholdet fremadrettet. Den akkumulerede værdiændring
indregnet i egenkapitalen overføres til resultatopgørelsen via anden totalindkomst, når de sikrede pengestrømme påvirker resultatopgørelsen.
Forventes de sikrede pengestrømme ikke længere at blive realiseret, overføres
den akkumulerede værdiændring til resultatopgørelsen straks.
Sikring af nettoinvesteringer
Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring af
nettoinvesteringer i udenlandske tilknyttede- eller associerede virksomheder,
der effektivt sikrer mod valutakursændringer i disse virksomheder, indregnes
i koncernregnskabet i anden totalindkomst og henføres til en separat reserve i
egenkapitalen.
Øvrige afledte finansielle instrumenter
For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdien løbende i
resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger.
Offentlige tilskud
Offentlige tilskud til investeringer modregnes i anskaffelsessummen for det
pågældende aktiv og reducerer derved afskrivningerne på de aktiver, der ydes
tilskud til.
Leje- og leasingforhold
Leasingaftaler opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operationelle leasingaftaler.
En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed overfører
risici og fordele ved at eje det leasede aktiv. Andre leasingaftaler klassificeres
som operationelle.
For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktivernes
dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasingydelser. Ved
beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod eller
Koncernens alternative lånerente som diskonteringsfaktor. De finansielt leasede
aktiver af- og nedskrives i henhold til Koncernens regnskabspraksis for tilsvarende
egne langfristede aktiver eller over leasingperioden afhængigt af leasingbetingelserne. Den tilsvarende leasingforpligtelse på finansielt leasede aktiver indregnes
på balancen til en værdi svarende til den kapitaliserede restleasingforpligtelse,
målt til kostpris. Leasingydelsens rentedel for perioden indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger.
Note 41
Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i
resultatopgørelsen over leasingperioden, med mindre en anden systematik bedre
afspejler fordelen ved udnyttelsen af aktivet. Den resterende leje- og leasingforpligtelse vedrørende sådanne aftaler anføres i noterne.
Ved finansielle leasingaftaler om udlejning af aktiver indregnes et beløb svarende
til nettoinvesteringen i leasingaftalen som et tilgodehavende i balancen. Indregning af aktivet ophører, og gevinst eller tab i forbindelse med afgangen indregnes
i resultatopgørelsen.
Leasingindtægter vedrørende operationelle leasingaftaler om udlejning af aktiver
indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.
Salg og tilbageleasing
Gevinst eller tab ved ‘salg og tilbageleasing’ periodiseres og indregnes over
leasingperioden for finansiel leasing.
Gevinst ved en ‘salg og tilbageleasing transaktion’, som resulterer i en operationel leasingaftale, indregnes i resultatopgørelsen straks, såfremt transaktionen
er aftalt til dagsværdi, eller salgsprisen er under dagsværdi. Såfremt salgsprisen
overstiger dagsværdien, udskydes forskellen mellem salgspris og dagsværdi og
amortiseres proportionelt med leasingydelserne over leasingaftalens løbetid.
Tab ved en ‘salg og tilbageleasing transaktion’, som resulterer i en operationel
leasingaftale, indregnes i resultatopgørelsen på transaktionstidspunktet, undtagen
hvis tabet godtgøres ved fremtidige leasingydelser under dagsværdi. I så fald
skal tabet udskydes og amortiseres proportionelt med leasingydelserne over
leasingaftalens løbetid.
Koncernen har etableret egenkapitalafregnede aktiebaserede vederlæggelsesordninger. En del af beholdningen af egne aktier anvendes til Koncernens aktieoptionsprogram.
Værdien af serviceydelser modtaget som modydelse for tildelte optioner måles til
dagsværdien af optionerne.
For egenkapitalafregnede aktieoptioner måles dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger over den periode, hvor den endelige ret til optionerne optjenes (vesting-perioden). Modposten
hertil indregnes direkte på egenkapitalen som en ejertransaktion.
I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af
optioner medarbejderne forventes at erhverve ret til, jf. servicebetingelserne
beskrevet i note 20. Efterfølgende justeres for ændringer i skønnet over antallet
af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning er baseret på det
faktiske antal retserhvervede optioner.
Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af Black-Scholesoptionsprismodel. Ved beregningen tages hensyn til de betingelser og vilkår, der
knytter sig til de enkelte tildelinger.
Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ’Anbefalinger og Nøgletal 2010’. Nøgletallene i Koncernens hovedtalsoversigt er defineret på siden ’Definitioner og ordliste’.
RESULTATOPGØRELSE
Nettoomsætning
Nettoomsætning ved passagersejlads, søtransport, landtransport m.v. indregnes
på tidspunktet for levering af serviceydelsen til kunden, hvilket er tidspunktet for
risikoens overgang.
Nettoomsætning måles til dagsværdi eksklusive moms, afgifter og rabatter afgivet
i forbindelse med salget.
Omkostninger
På tidspunktet for indtægtsførsel af passagersejlads, søtransport og landtransport
m.v. omkostningsføres de hertil henførbare omkostninger.
Driftsomkostninger
Driftsomkostninger omfatter vareforbrug vedrørende catering, skibenes brændstofforbrug inklusive afdækning heraf samt omkostninger til vedligeholdelse af
skibene, der ikke aktiveres under langfristede materielle aktiver. Endvidere indgår
driftsomkostninger vedrørende landbaserede aktiviteter samt nedskrivninger og
realiserede tab på tilgodehavender fra salg.
Charterhyre
Charterhyre omfatter omkostninger til bareboat- og timecharteraftaler.
Lønninger, bidrag til social sikring, betalt fravær og sygefravær, bonusser og
ikke-monetære ydelser indregnes i det regnskabsår, hvor Koncernens ansatte
har udført den tilknyttede arbejdsydelse. Omkostninger vedrørende Koncernens
langfristede personaleydelser periodiseres, så de følger arbejdsydelserne udført af
de pågældende ansatte.
Posten indeholder omkostninger ved salg, markedsføring og administration.
Avance ved afhændelse af langfristede materielle aktiver opgøres som forskellen
mellem salgs- eller afviklingssummen og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver
på salgstidspunktet, inklusive afviklingsomkostninger knyttet til afhændelsen/
afviklingen.
I Koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultater efter skat og minoritetsinteresser og efter
eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab.
Særlige poster
Særlige poster omfatter generelt væsentlige indtægter og omkostninger, der ikke
direkte kan henføres til Koncernens driftsaktiviteter så som omfattende strukturering af processer og grundlæggende struktur- og ledelsesmæssige tilpasninger
samt eventuelle afhændelsesgevinster og -tab i tilknytning hertil, og som over
tid har væsentlig betydning. Endvidere klassificeres andre væsentlige beløb af
engangskarakter under denne post, herunder nedskrivning af goodwill og skibe,
transaktions-, rådgiver- og integrationsomkostninger ved større virksomhedssammenslutninger, ændringer i skøn over betingede købsvederlag relateret til virksomhedssammenslutninger, gevinster og tab ved frasalg af aktiviteter, væsentlige
gevinster og tab ved salg af langfristede materielle aktiver.
Posterne vises særskilt for at give et mere retvisende billede af koncernens
resultat af primær drift.
Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende gæld og transaktioner i fremmed valuta, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer samt amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder finansielle
leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen
m.v. Herudover indeholder posten realiserede og urealiserede gevinster og tab på
afledte finansielle instrumenter, der ikke klassificeres som sikringsaftaler.
Skat
Årets skat, der består af indkomstskat, tonnageskat, og årets sambeskatningsbidrag for danske tilknyttede virksomheder og forskydning i udskudt skat, indregnes
i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på
egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Endvidere indgår korrektioner vedrørende tidligere år.
123
Note 41
Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag
mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud
sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud
til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.
Årets beregnede indkomst- og tonnageskat indregnes i balancen som skyldig
eller tilgodehavende aktuel skat eller sambeskatningsbidrag for danske selskaber
under hensyntagen til acontobetalinger. Efter de danske sambeskatningsregler
afvikles tilknyttede virksomheders hæftelse overfor de danske skattemyndigheder for egne selskabsskatter i takt med betaling af sambeskatningsbidrag til
administrationsselskabet.
Udskudt skat opgøres af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt
skat af midlertidige forskelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill, der er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på
resultat eller skattepligtig indkomst.
For tonnagebeskattede aktiver og forpligtigelser indregnes udskudt skat i det
omfang, den forventes at blive aktuel.
Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive
anvendt. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.
Udskudt skat opgøres på baggrund af den forventede anvendelse og afvikling af
de enkelte aktiver og forpligtelser samt på grundlag af de skatteregler og med
den skattesats, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den
udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge
af ændring i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.
• V
ed ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen
for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Goodwill
Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris som beskrevet
under “Virksomhedssammenslutninger”. Efterfølgende måles goodwill til kostpris
med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der foretages ikke amortisering af
goodwill.
Goodwill testes mindst en gang årligt for værdiforringelse.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens pengestrømsfrembringende enheder på overtagelsestidspunktet. Fordelingen af goodwill på
pengestrømsfrembringende enheder fremgår af note 11 og 38.
Software
IT-software, der er købt eller udviklet til internt brug, måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Igangværende udviklingsprojekter
Igangværende udviklingsprojekter, der hovedsageligt vedrører udviklingen af
IT-software, indregnes som langfristede immaterielle aktiver, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
• P
rojekterne er klart definerede og identificerbare.
• Projekterne forventes anvendt i Koncernen.
• Den fremtidige indtjening forventes at dække udviklingsog administrationsomkostningerne.
• Kostprisen kan opgøres pålideligt.
Afskrivning af aktiverede udviklingsomkostninger påbegyndes efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet. Der afskrives lineært over den forventede brugstid, som
sædvanligvis er 3-5 år, dog i særlige tilfælde op til 10 år.
AKTIVER
Kortfristede aktiver defineres som:
• Aktiver,
der forventes realiseret eller besiddes med salg eller forbrug for øje i
løbet af DFDS’ normale driftscyklus, eller
• Aktiver, der primært besiddes med handel for øje eller forventes realiseret
inden for et år efter balancedagen eller
• Likvider, som ikke er begrænset i anvendelse.
Andre langfristede immaterielle aktiver
Andre langfristede immaterielle aktiver består af værdien af kunderelationer eller
lignende identificeret som en del af foretagne virksomhedsovertagelser, og har
definerbare brugstider. Andre langfristede immaterielle aktiver måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives lineært over den
forventede brugstid, som sædvanligvis er 3-5 år, dog i særlige tilfælde op til 10 år.
Skibe
Ombygning af skibe aktiveres, såfremt ombygningen kan henføres til enten:
Alle andre aktiver klassificeres som langfristede aktiver.
Langfristede immaterielle og materielle aktiver
Generelt gælder nedenstående, med mindre andet specifikt fremgår:
• L angfristede immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag
af akkumulerede af- og nedskrivninger samt amortiseringer.
• I kostpris for langfristede immaterielle og materielle aktiver indgår omkostninger til underleverandører, materialer og komponenter (kun langfristede
materielle aktiver) samt direkte lønninger.
• Renter afholdt fra tidspunktet for betaling og indtil ibrugtagning af det enkelte
aktiv indgår i kostprisen. I kostprisen indgår endvidere tab og gevinst ved sikringstransaktioner, der er indgået for at sikre værdien af et langfristet materielt aktiv.
• Amortiserings-/afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med
forventede scrapværdier.
• Langfristede immaterielle og materielle aktiver amortiseres/afskrives lineært
til forventede scrapværdier over den forventede brugstid hos DFDS.
• Forventede brugstider hos DFDS samt scrapværdier vurderes mindst en gang
årligt. Ved estimering af den forventede økonomiske levetid for skibe tages
højde for, at DFDS kontinuerligt anvender betydelige midler til løbende
vedligeholdelse.
124
•
•
•
•
ikkerhedsmæssige foranstaltninger.
S
Levetidsforlængende foranstaltninger af skibet.
Indtjeningsforbedrende foranstaltninger.
Dokning.
Omkostninger til vedligeholdelse af skibene omkostningsføres ved afholdelsen,
herunder de almindelige vedligeholdelsesarbejder, for så vidt at arbejdet kan
henføres til almindelig vedligeholdelse (dag til dag arbejde). Grundlæggende
aktiveres alle andre omkostninger.
Dokningsomkostninger aktiveres og afskrives lineært over perioden mellem to
dokninger. I de fleste tilfælde er dokningsintervallet to år for passagerskibe og 2½
år for fragtskibe og ro/pax skibe.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi
på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe indregnes når
væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten er overgået til køber,
Note 41
og det præsenteres i resultatopgørelsen i linjen ‘Avance ved salg af skibe, ejendomme og terminaler’ med mindre beløbet er væsentligt, hvorved det indregnes i
linjen ‘Særlige poster’.
Passager- og ro-pax skibe
Som følge af det varierende slid på bestanddelene i passager- og ro-pax skibene
opdeles kostprisen for disse skibe i bestanddele med lille værdiforringelse,
eksempelvis skrog og motorer, og bestanddele med stor værdiforringelse, eksempelvis dele af hotel- og cateringområdet.
Fragtskibe
Der foretages ingen opdeling af kostprisen for fragtskibe, da værdiforringelsen af
bestanddelene på disse skibe forløber jævnt over skibenes brugstid.
Afskrivninger, forventet brugstid og scrapværdi
Den gennemsnitlige afskrivningsperiode for bestanddele med lille værdiforringelse er 30 år for passagerskibe og 25 år for ro-pax skibe regnet fra skibets byggeår.
Afskrivningsperioden for fragtskibe er 25 år regnet fra skibets byggeår.
For passager- og ro-pax skibe afskrives bestanddele med stor værdiforringelse
over 10-15 år. For skibe er scrapværdien for bestanddele med stor værdiforringelse fastsat til DKK 0.
Øvrige langfristede materielle aktiver
Øvrige langfristede materielle aktiver består af ejendomme, terminaler samt
driftsmidler, inventar og indretning af lejede bygninger.
De forventede brugstider er:
Ejendomme
Terminaler m.v.
Driftsmidler m.v.
Indretning af lejede lokaler
25-50 år
10-40 år
4-10 år
maks. over lejemålets løbetid
Fortjeneste og tab ved afhændelse af ejendomme, terminaler driftsmidler, inventar og indretning af lejede lokaler opgøres som forskellen mellem salgsprisen
med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab ved afhændelse disse langfristede materielle aktiver
indregnes i resultatopgørelsen under ‘Avance ved salg af langfristede aktiver’ eller
‘Særlige poster’ såfremt avancen er væsentlig.
Kapitalandele i associerede virksomheder (Koncernen)
Kapitalandele i associerede virksomheder måles i koncernregnskabet efter den
indre værdis metode, hvorved kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter
Koncernens regnskabspraksis med tillæg af regnskabsmæssig værdi af goodwill
og med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne
fortjenester og tab.
Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes
til DKK 0. Såfremt Koncernen har en retslig eller faktisk forpligtelse til at dække
den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser.
Eventuelle tilgodehavender hos associerede virksomheder nedskrives såfremt
tilgodehavendet vurderes uerholdeligt.
Andre aktiver
Andre langfristede aktiver samt kortfristede aktiver måles ved første indregning
til kostpris. Efterfølgende måles disse aktiver som en af følgende kategorier:
• Handelsbeholdning: Aktivet måles til dagsværdi og værdireguleringen indregnes via resultatopgørelsen.
• D
isponibelt for salg: Aktivet måles til dagsværdi og værdireguleringen indregnes i anden totalindkomst og henføres til en separat reserve i egenkapitalen.
• Udlån og tilgodehavender: Aktivet måles til amortiseret kostpris og værdireguleringen indregnes via resultatopgørelsen.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder
(moderselskabet)
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder indregnes
til kostpris i balancen.
Udbytte fra tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder indregnes
i moderselskabets resultatopgørelse i det år, hvor udbyttet er deklareret. Kostprisen for kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder nedskrives i det omfang, udloddet udbytte anses for en tilbagebetaling af
investeringen.
Nedskrivning
Den regnskabsmæssige værdi af langfristede immaterielle, materielle og finansielle aktiver vurderes løbende, mindst en gang årligt, for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, vurderes aktivets
genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste værdi af aktivets
nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien beregnes som en tilbagediskontering af de forventede fremtidige nettopengestrømme aktivet forventes at generere
– enten fra sig selv eller fra den laveste pengestrømsfrembringende enhed aktivet
er tilknyttet.
Der foretages minimum en årlig nedskrivningstest (nytteværdi) af goodwill.
Nedskrivningstest af Koncernens aktiver foretages fast en gang årligt, typisk i
december måned. Såfremt der i perioden mellem de årlige tests er indikatorer på
værdiforringelse, tester DFDS for eventuelt nedskrivningsbehov. Der henvises til
note 38 for beskrivelse af metode.
Værdipapirer
Værdipapirer, der indgår i en investeringsbeholdning klassificeres som ‘disponible
for salg’, og måles ved første indregning til dagsværdi tillagt transaktionsomkostninger. Indregningen sker på handelsdagen.
Den efterfølgende måling foretages til dagsværdi, hvilket for børsnoterede
værdipapirer svarer til kursværdien på balancedagen. Værdipapirer, der ikke er
børsnoterede, indregnes til kostpris med fradrag af eventuelle nedskrivninger, når
det ikke er muligt pålideligt at estimere en skønnet dagsværdi.
Urealiserede værdireguleringer af værdipapirer indregnes i anden totalindkomst
og henføres til en særskilt reserve (værdiregulering af værdipapirer) i egenkapitalen bortset fra nedskrivninger som følge af værdiforringelse, som indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle poster. Når værdipapirer realiseres, overføres
den akkumulerede værdiregulering indregnet på egenkapitalen til finansielle
indtægter eller omkostninger i resultatopgørelsen via anden totalindkomst.
Varebeholdninger
Varebeholdninger, der omfatter cateringvarer, indregnes til kostpris opgjort på
baggrund af gennemsnitspriser eller nettorealisationsværdien, hvor denne er
lavere. Varebeholdninger, der omfatter bunkers, indregnes til kostpris opgjort på
grundlag af FIFO-princippet eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere.
Resterende varebeholdninger indregnes til kostpris opgjort på baggrund af gennemsnitspriser eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere.
Tilgodehavender
Tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris med nedskrivning til imødegåelse af tab, hvor der vurderes at være indtruffet en objektiv indikation på værdiforringelse. Vurderingen sker på individuelt niveau.
125
Note 41
Tilgodehavender omfatter blandt andet tilgodehavender fra salg, beregnede
tilgodehavender på sikringstransaktioner, forsikringstilgodehavender fra havarier/
skader, finansielle leasing tilgodehavender, mellemværender for chartrede skibe,
beregnede tilgodehavende renter m.v.
Posten indeholder omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som
vedrører de efterfølgende år, så som forudbetalt charterhyre, husleje m.v.
Aktiver bestemt for salg
Aktiver bestemt for salg omfatter aktiver og afhændelsesgrupper, som er bestemt
for salg. Afhændelsesgrupper er en gruppe af aktiver, som skal afhændes samlet
ved salg eller lignende i en enkelt transaktion. Forpligtelser vedrørende aktiver
bestemt for salg er forpligtelser direkte tilknyttet disse aktiver, som vil blive
overført ved transaktionen. Aktiver klassificeres som ‘bestemt for salg’, når deres
regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet gennem et salg indenfor
12 måneder i henhold til en formel plan frem for gennem fortsat anvendelse.
Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg, måles til den laveste
værdi af den regnskabsmæssige værdi på tidspunktet for klassifikationen som
‘bestemt for salg’ eller dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der
afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres
som ’bestemt for salg’.
Tab ved værdiforringelse, som opstår ved den første klassifikation som ‘bestemt for
salg’, og gevinster eller tab ved efterfølgende måling til laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi eller dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, indregnes i
resultatopgørelsen under de poster, de vedrører. Gevinster og tab oplyses i noterne.
Aktiver og dertil tilknyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen, og
hovedposterne specificeres i noterne. Sammenligningstal i balancen tilpasses ikke.
EGENKAPITAL
Udbytte
Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på
generalforsamlingen (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt
for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.
Egne aktier
Anskaffelses- og afståelsessummer fratrukket nominel værdi samt udbytte for
egne aktier indregnes direkte i overført resultat i egenkapitalen. Avance ved salg
af egne aktier indregnes således ikke i resultatopgørelsen, ligesom egne aktier
ikke indgår med værdi i balancen. Nominel værdi af egne aktier (kurs 100) indregnes direkte på egenkapitalen i en særskilt reserve (egne aktier).
Reserve for valutakursregulering
Reserve for valutakursregulering omfatter kursdifferencer, opstået ved omregning
af regnskaber for enheder med en anden funktionel valuta end danske kroner samt
kursreguleringer vedrørende aktiver og forpligtelser, der udgør en del af koncernens nettoinvestering i sådanne enheder.
Reserve for sikringstransaktioner
Reserve for sikringstransaktioner indeholder den akkumulerede nettoændring i
dagsværdien af sikringstransaktioner, der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er realiseret.
Reserve for værdiregulering af værdipapirer
Reserve for værdiregulering af værdipapirer omfatter akkumulerede ændringer af
dagsværdien for værdipapirer klassificeret som disponible for salg. Reserven, som
er en del af virksomhedens frie reserver, opløses og overføres til resultatopgørelsen via anden totalindkomst i takt med, at investeringen sælges eller nedskrives.
126
FORPLIGTELSER
Kortfristede forpligtelser defineres som:
• forpligtelser, der forventes indfriet i løbet af DFDS’ normale driftscyklus, eller
• skal indfries inden for et år efter balancedagen.
Alle andre forpligtelser klassificeres som langfristede forpligtelser.
Pensionsforpligtelser og lignende langfristede forpligtelser
Indbetalinger til bidragsbaserede pensionsordninger indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører, og eventuelle skyldige indbetalinger indregnes i
balancen under anden gæld.
For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning af
kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige
udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes
alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i Koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag af
markedsværdien af eventuelle aktiver knyttet til ordningen indregnes i balancen
under pensionsforpligtelser, jf. dog nedenfor.
Forskelle mellem den forventede udvikling i pensionsaktiver og -forpligtelser og
de realiserede værdier betegnes aktuarmæssige gevinster eller tab. Såfremt de
akkumulerede aktuarmæssige gevinster eller tab primo året overstiger den største
numeriske værdi af 10% af pensionsforpligtelserne eller 10% af markedsværdien
af pensionsaktiverne, indregnes det overskydende beløb i resultatopgørelsen over
de omfattede medarbejderes forventede resterende arbejdstid i virksomheden
indtil pensionsbetalinger påbegyndes. Aktuarmæssige gevinster/tab, der ikke
overstiger ovennævnte grænser, indregnes ikke i resultatopgørelsen.
Hvis der ved en ændring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i
virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssige beregnede kapitalværdi, betegnes denne som en historisk omkostning. Historiske omkostninger indregnes
i resultatopgørelsen i året, hvis de ansatte allerede har opnået ret til den ændrede
ydelse. I modsat fald bliver de historiske omkostninger indregnet i resultatopgørelsen over det tidsrum, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse.
Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene i det omfang, det modsvarer fremtidige tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til
reducerede fremtidige indbetalinger til ordningen.
Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter blandt andet jubilæumsgratialer og lignende.
Hensatte forpligtelser indregnes, når Koncernen som følge af tidligere begivenheder har en retslig eller faktisk forpligtelse, som vil medføre et sandsynligt træk på
Koncernens økonomiske ressourcer, hvis størrelsen kan skønnes pålideligt. Der
tages højde for den tidsmæssige værdi af penge, hvis dette har en væsentlig effekt
på målingen af forpligtelsen.
Gæld til realkreditinstitutter, kreditinstitutter m.v. samt udstedte obligationslån,
måles ved første indregning til dagsværdi (svarende til det modtagne provenu)
med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.
I efterfølgende perioder måles de rentebærende forpligtelser til amortiseret
kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive
rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i
resultatopgørelsen under ’finansielle omkostninger’ over låneperioden.
Note 41
I rentebærende forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Øvrige gældsforpligtelser måles til
amortiseret kostpris.
Anden gæld
Anden gæld omfatter gæld til personale, herunder skyldig løn og feriepenge, og
til det offentlige såsom ikke-afregnet kildeskat, merværdiafgift, punktafgifter,
ejendomsskatter og lignende samt skyldige omkostninger i forbindelse med køb/
salg af skibe, bygninger og terminaler, beregnede skyldige renteomkostninger,
dagsværdier af sikringstransaktioner samt skyldige havariomkostninger m.v.
Anden gæld omfatter ligeledes eventuelle skyldige omkostninger ved bidragsbaserede pensionsordninger.
Posten indeholder betalinger, der er indgået senest på balancedagen, og som
vedrører indtægter i de efterfølgende perioder.
Pengestrømsopgørelsen, der er udarbejdet efter den indirekte metode, viser Koncernens pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året
samt Koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet.
I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres med udgangspunkt i resultat før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster reguleret for likviditetseffekt fra særlige poster,
ikke-likvide driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle poster samt
betalt selskabsskat. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling
i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg
af langfristede immaterielle, materielle og finansielle aktiver. Pengestrømme
fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger afledt af ændringer i størrelse eller
sammensætning af Koncernens aktiekapital, betalt udbytte samt optagelse af og
afdrag på prioritetsgæld, anden langfristet gæld og kortfristet bankgæld. Likvider
omfatter likvide beholdninger.
Segmentoplysninger
Segmentoplysninger er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte
regnskabspraksis og følger den interne ledelsesrapportering.
127
Note 42
Virksomhedsoversigt
Selskab
Ejerandel 2012*
Operative – og holding selskaber:
DFDS Seaways NV
DFDS Logistics NV
DFDS Logistics Services NV
Aukse Multipurpose Shipping Ltd.
Lisco Optima Shipping Ltd.
Tor Finlandia Shipping Ltd.
Lisco Maxima Shipping Ltd.
Mare Blue Shipping Ltd.
DFDS A/S
DFDS Baltic Line A/S
DFDS Russia ApS
New Channel Holding A/S
New Channel Company A/S
DFDS Stevedoring A/S
DFDS Logistics Intermodal A/S
DFDS Seaways Newcastle Ltd.
DFDS Seaways Plc.
DFDS Logistics Partners Ltd.
DFDS Logistics Services Ltd.
DFDS Seaways Holding Ltd.
DFDS Logistics Contracts Ltd.
DFDS Logistics Ltd.
DFDS Seaways OÜ
DFDS Logistics OY
DFDS Logistics SARL
New Channel Company S.A.S.
LD Transmanche Ferries S.A.S.
DFDS Logistics BV
DFDS Seaways Terminals BV
DFDS Shipping BV
DFDS Holding BV
DFDS Seaways IJmuiden BV
DFDS Logistics Container Line BV
DFDS DailyFresh BV
DFDS Logistics Contracts Ltd.
DFDS Logistics Ltd.
DFDS Logistics S.p.A.
DFDS Seaways SIA
AB DFDS Lisco
UAB Laivyno Technikos Prieziuros Base
UAB Krantas Travel
DFDS Logistics AS
Moss Container Terminal AS
DFDS Logstics Rederi AS
DFDS Seaways AS
NorthSea Terminal AS
DFDS Seaways Ltd.
DFDS Seaways AB
DFDS Logistics AB
DFDS Seaways Holding AB
DFDS Seaways GmbH
DFDS (Deutschland) GmbH
DFDS Logistics GmbH
DFDS Seaways Baltic GmbH
20 inaktive selskaber
* Når ikke andet er nævnt er selskaberne 100% ejede
128
96,5
96,5
96,5
96,5
96,5
82,0
82,0
64,6
82,0
82,0
96,5
96,5
96,5
100,0
99,9
96,5
Land
By
Valuta
Aktiekapital
Belgien
Belgien
Belgien
Cypern
Cypern
Cypern
Cypern
Cypern
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
England
England
England
England
England
England
England
Estland
Finland
Frankrig
Frankrig
Frankrig
Holland
Holland
Holland
Holland
Holland
Holland
Holland
Irland
Irland
Italien
Letland
Litauen
Litauen
Litauen
Norge
Norge
Norge
Norge
Norge
Rusland
Sverige
Sverige
Sverige
Tyskland
Tyskland
Tyskland
Tyskland
Gent
Gent
Brugge
Limassol
Limassol
Limassol
Limassol
Limassol
København
København
København
København
København
Esbjerg
Taulov
Harwich
Immingham
Immingham
Immingham
Immingham
Ipswich
Belfast
Tallinn
Hamina
Boulogne sur Mer
Le Havre
Le Havre
Gravenhage
Gravenhage
Gravenhage
Gravenhage
IJmuiden
Rotterdam
Rotterdam
Dublin
Dublin
Fagnano
Riga
Klaipeda
Klaipeda
Klaipeda
Lilleaker
Moss
Oslo
Oslo
Oslo
St. Petersborg
Gøteborg
Gøteborg
Gøteborg
Cuxhaven
Hamborg
Hamborg
Kiel
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
DKK
GBP
GBP
GBP
GBP
GBP
GBP
GBP
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
EUR
LVL
LTL
LTL
LTL
NOK
NOK
NOK
NOK
NOK
RUR
SEK
SEK
SEK
EUR
EUR
EUR
EUR
62.000
297.472
1.996.503
1.709
1.709
1.000
1.000
1.000
1.485.608.100
503.000
128.000
500.000
500.000
502.000
10.000.000
8.050.000
25.500.000
150.000
100
250.000
2.571.495
165.210
3.800
58.866
30.000
1.000
37.000
453.780
72.000
18.400
40.000.000
18.000
18.151
15.882
200
3
140.400
70.000
332.547.434
1.500.000
400.000
1.538.000
1.000.000
49.980.000
12.000.000
1.000.000
6.134.121
25.000.000
500.000
100.000
25.000
102.300
525.000
25.565
Påtegninger
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 for DFDS A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver, finansielle
stilling pr. 31. december 2012 samt resultatet af Koncernens og moderselskabets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Koncernens og moderselskabets aktiviteter
og økonomiske forhold, årets resultat og af Koncernens og moderselskabets
finansielle stilling, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Koncernen og moderselskabet står over for.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 28. februar 2013
Direktion
Niels Smedegaard
Administrerende direktør
Torben Carlsen
Økonomidirektør
Bestyrelse
Bent Østergaard
Formand
Vagn Sørensen
Næstformand
Claus Hemmingsen
Næstformand
Annette Bjerre Bjerregaard
Jens Otto Knudsen
Jill Lauritzen Melby
Anders Moberg
Tony Tranekjer Smidt
Ingar Skaug
Lene Skole
Kent Vildbæk
Den uafhængige revisors Erklæringer
Til aktionærerne i DFDS A/S
Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for DFDS A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012. Koncernregnskabet og årsregnskabet
omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for
såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes
efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske
oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende,
om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation
af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet
som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab,
der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som
ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab
uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet
på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med
internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er
uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og i årsregnskabet. De valgte
revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici
for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og i årsregnskabet, uanset om
denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern
kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et
årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter
og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU
og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har
ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og
årsregnskabet.
København, den 28. februar 2013
KPMG
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Henrik Kronborg Iversen
statsaut. revisor
Torben Bender
statsaut. revisor
129
Flådeliste
Flådeliste
pr. 31.12.2012
Fragtskibe (ro-ro)
Ficaria Seaways
Freesia Seaways
Begonia Seaways
Primula Seaways
Petunia Seaways
Magnolia Seaways
Selandia Seaways
Suecia Seaways
Britannia Seaways
Ark Futura
Flandria Seaways
Anglia Seaways
Tor Botnia
Finlandia Seaways
Cragside 2
Humber Viking 2
Corona Seaways 2
Hafnia Seaways 2
Fionia Seaways 2
Jutlandia Seaways 2
Transpulp 2
Spaarneborg 2
Clipper Point 2
Byggeår
BT
Lanemeter
Beskæftigelse
2006/09
2005/09
2004/09
2004
2004
2003
1998
1999/11
2000/11
1996/00
2000
2000
2000
2000
2011
2009
2008
2008
2009
2010
2006
1999
2008
37,939
37,722
37,722
32,289
32,289
32,289
24,196
24,196
24,196
18,725
13,073
13,073
11,530
11,530
29,429
29,004
25,609
25,609
25,609
25,609
23,128
21,005
14,759
4,650
4,650
4,650
3,831
3,831
3,831
2,772
2,772
2,772
2,308
1,692
1,692
1,899
1,899
3,663
3,663
3,322
3,322
3,322
3,322
2,774
2,475
1,830
Göteborg-Brevik-Gent
Göteborg-Brevik-Immingham
Cuxhaven-Immingham
Vlaardingen-Felixstowe
Udchartret
Udchartret
Kiel-Karlshamn-St. Petersborg
Zeebrügge-Rosyth
Vlaardingen-Immingham
Fredericia-København-Klaipeda
Esbjerg-Immingham
Esbjerg-Immingham
Göteborg-Tilbury
Marseille-Tunis
Cuxhaven-Immingham
Byggeår
BT
Lanemeter
TEU 4
2013
2014
33,300
33,300
3,000
3,000
342
342
Byggeår
BT
Lanemeter
Passagerer
Beskæftigelse
2009
2010/11
1999
2002/03
1997
1991
1989/94
1987/93
2005
2006
2006
2002
1991/92/99
2008
2006
2006
25,518
25,518
25,206
22,382
21,856
18,332
25,606
22,341
35,923
35,923
35,923
30,551
28,833
26,904
18,425
18,425
2,496
2,496
2,300
2,056
2,200
1,710
1,539
1,700
2,000
2,000
2,000
1,891
1,850
2,250
1,270
1,270
515
515
328
610
335
250
250
132
944
944
944
1,200
1,222
762
600
600
Kiel-Klaipeda
Kiel-Klaipeda
Karlshamn-Klaipeda
Esbjerg-Harwich
Karlshamn-Klaipeda
Paldiski-Kapellskär
Sassnitz-Klaipeda
Kiel-Sassnitz-Ust-Luga
Dover-Dunkerque
Dover-Dunkerque
Dover-Dunkerque
Dover-Calais
Dover-Calais
Portsmouth-Le Havre
Newhaven-Dieppe
Newhaven-Dieppe
Fragtskibe (ro-ro) til overtagelse i 2013/14
Stralsund NB 500 (Ark Germania)
Stralsund NB 501 (Ark Dania)
Ro-pax-skibe 3
Victoria Seaways
Regina Seaways 1
Optima Seaways
Dana Sirena
Liverpool Seaways
Patria Seaways
Kaunas Seaways
Vilnius Seaways
Dunkerque Seaways 5
Delft Seaways 5
Dover Seaways 5
Dieppe Seaways 1
Norman Spirit
Norman Voyager 1
Côte d'Albâtre 1
Seven Sisters 1
130
Flådeliste
EJERANDEL AF FLÅDE 2012
(%)
FLÅDESAMMENSÆTNING, EJET OG
INDBEFRAGTET TONNAGE, ULTIMO 2012
(BRUTTO TONS)
EJET TONNAGE, GENNEMSNITLIG
ALDER ULTIMO 2012
(ANTAL ÅR)
100
25
90
80
20
70
60
15
50
40
RO-RO-SKIBE (49 %)
10
30
PASSAGERSKIBE (EX. QOS)
RO-RO-SKIBE
RO-PAX-SKIBE
0
CONTAINER- OG TRAMPSKIBE
0
SIDEPORTS- OG CONTAINERSKIBE
10
CONTAINER- 0G TRAMPSKIBE (1 %)
PASSAGERSKIBE
SIDEPORTS- OG CONTAINERSKIBE (2 %)
5
RO-RO-SKIBE
20
RO-PAX-SKIBE
RO-PAX-SKIBE (36 %)
PASSAGERSKIBE (12 %)
Passagerskibe
Pearl Seaways
Crown of Scandinavia
King Seaways
Princess Seaways
Princess Maria
(Queen of Scandinavia)
Byggeår
BT
Lanemeter
Passagerer
Beskæftigelse
1989/01/05
1994/05
1987/93/06
1986/93/06
40.039
35.498
31.788
31.356
1.482
1.370
1.410
1.410
1.870
1.790
1.325
1.250
København-Oslo
København-Oslo
Amsterdam-Newcastle
Amsterdam-Newcastle
1981/00
34.093
1.050
1.638
Udchartret på finance lease
Byggeår
BT
TEU 4
Beskæftigelse
1998/04
1999/04
2000/03
1996
7.409
7.409
7.409
4.464
160
160
160
129
Oslo Fjord-Kontinentet/UK
Oslo Fjord-Kontinentet/UK/Spanien/UK
Oslo Fjord-Kontinentet/UK/Spanien/UK
Vestnorge-UK/Kontinentet
Byggeår
BT
TEU 4
Beskæftigelse
2005
7.642
750
UK-Irland-Spanien
Sideportsskibe
Lysvik Seaways
Lysbris
Lysblink Seaways
Tistedal 2
Containerskibe
Endeavor 2
Indchartret tonnage (bareboat charter)
Indchartret tonnage (time charter)
3
Ro-pax: Kombineret ro-ro- og passagerskib
4
TEU: 20-fods containerenhed
5
Short-sea færger
1
2
131
LEDELSESHVERV
LEDELSESHVERV
Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv
pr. 28. februar 2013
Bestyrelsen
Bent Østergaard, Formand
• Fødselsdato: 5. oktober 1944
• Indtrådt i bestyrelsen: 1. april 2009
• Genvalgt: 2010-2012
• Udløb af valgperiode: 22. marts 2013
• Formand for nomineringsudvalget og
vederlæggelsesudvalget
• Bestyrelsesformand: Cantion A/S, Frederikshavn Maritime Erhvervspark A/S, J.
Lauritzen A/S, Kayxo A/S, NanoNord A/S
• Bestyrelsesmedlem: Comenxa A/S,
Intelligent Building System Ltd (Durisol
UK), With Fonden, Mama Mia Holding
A/S, Royal Arctic Line A/S, Meabco A/S,
Meabco Holding A/S, Desmi A/S
• Aktiebesiddelse: 2.833 stk. Bent
Østergaard købte 1.000 aktier i 2012.
Bestyrelsen vurderer, at Bent Østergaard
har følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring, bestyrelseserfaring fra internationale og børsnoterede
selskaber samt ekspertise inden for
shipping og finansiering. Som følge af
ledelseshverv for selskabets hovedaktionær, Lauritzen Fonden, kan Bent Østergaard
ikke betragtes som uafhængig jævnfør
anbefalingerne om Corporate Governance.
Vagn Sørensen, Næstformand
• Fødselsdato: 12. december 1959
• Genvalgt: 2007-2012
• Medlem af nomineringsudvalget,
revisionsudvalget og vederlæg
gelsesudvalget
• Direktionshverv: GFKJUS 611 ApS, VOS
Invest ApS
• Bestyrelsesformand: E-Force A/S, FLSmidth A/S, FLSmidth & co A/S, Scandic
Hotels AB, Select Service Partner Ltd.,
TDC A/S, UC4 Software GmbH
• Bestyrelsesmedlem: Air Canada Inc.,
Braganza A/S, CP Dyvig & Co A/S,
Koncertvirksomhedens Fond, Det
Rytmiske Musikhus Fond, Lufthansa
Cargo AG, Royal Carribbean Cruises Ltd.
• Aktiebesiddelse: 1.333 stk
132
Bestyrelsen vurderer, at Vagn Sørensen
luftfart og servicevirksomhed.
Claus Hemmingsen, Næstformand
• Fødselsdato: 15. september 1962
• Indtrådt i bestyrelsen: 29. marts 2012
• Genvalgt: n.a.
• Direktionshverv: CEO i Maersk
Drilling og medlem af direktionen,
A.P. Møller-Mærsk
• Bestyrelsesformand: Denmark
Hong Kong Trade Association
• Bestyrelsesnæstformand: Danmarks
Rederiforening
• Bestyrelsesmedlem: Egyptian Drilling
Company, International Association
of Drilling Contractors – IADC, Danish
Chinese Business Forum, EU Hong Kong
Business Co-operation Committee.
• Aktiebesiddelse: 26 stk
Bestyrelsen vurderer, at Claus Hemmingsen har følgende særlige kompetencer:
International ledelseserfaring samt
ekspertise inden for off-shore virksomhed
og shipping.
Anders Moberg, bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 21. marts 1950
• Genvalgt: 2003-2012
• Bestyrelsesformand: Biva A/S,
Clas Ohlson AB, OBH Nordica AB
• Bestyrelsesmedlem: Ahlstrom Corporation OY, Amor GmbH, BYGGmax AB,
HEMA BV, Husqvarna AB, ITAB AB,
Rezidor AB, ZetaDisplay AB
Bestyrelsen vurderer, at Anders Moberg
detailhandel.
Ingar Skaug, bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 28. september 1946
• Genvalgt: 1999-2012
• Bestyrelsesformand: Center for Creative
Leadership, Bery Maritime AS, Ragni
Invest AS
• Bestyrelsesnæstformand: J. Lauritzen A/S
• Bestyrelsesmedlem: Miros AS,
Berg-Hansen AS.
Bestyrelsen vurderer, at Ingar Skaug har
følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring, bestyrelseserfaring
fra internationale og børsnoterede selskaber samt ekspertise inden for shipping,
logistik, luftfart og servicevirksomhed.
Ingar Skaug har været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år og kan ifølge
anbefalingerne om Corporate Governance
ikke betragtes som uafhængig.
Jill Lauritzen Melby, bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 6. december 1958
• Genvalgt: 2002 - 2012
• Medlem af revisionsudvalget
• Stilling: Team Leader Finance, BASF A/S
Bestyrelsen vurderer, at Jill Lauritzen
Melby har følgende særlige kompetencer:
Ekspertise inden for økonomistyring.
Som følge af familiemæssige relationer
til selskabets hovedaktionær, Lauritzen
Fonden, kan Jill Lauritzen Melby ifølge
anbefalingerne om Corporate Governance
ikke betragtes som uafhængig.
Lene Skole, bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 28. april 1959
• Genvalgt: 2007-2012
• Formand for revisionsudvalget
• Direktionshverv: Executive Vice
President & CFO, Coloplast A/S
• Bestyrelsesmedlem: Coloplast Danmark
A/S, Coloplast Ejendomme A/S, Tryg A/S
LEDELSESHVERV
Bestyrelsen vurderer, at Lene Skole har
følgende særlige kompetencer: International ledelseserfaring, herunder fra
børsnoteret selskab, og ekspertise inden
for økonomi og regnskab.
Annette Bjerre Bjerregaard,
medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 16. august 1974
• Genvalgt: 2012
• Stilling: Speditør
Annette Bjerre Bjerregaard har ikke
ledelseseller bestyrelsesposter i andre
virksomheder.
Jens Otto Knudsen, medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 8. august 1958
• Genvalgt: 2012
• Stilling: Kaptajn
Direktionen
Niels Smedegaard, President & CEO
• Fødselsdato: 22. juni 1962
• Tiltrådt: 1. januar 2007
• Bestyrelsesmedlem: Danmark-Amerika Fondet, Danmarks Eksportråd,
Danmarks Rederiforening, Den Danske
Banks Repræsentantskab, Interferry
Europe og ECSA (European Community
Shipowners’ Association)
• Aktiebesiddelse: 1.506 stk
Torben Carlsen, Executive Vice President
& CFO
• Fødselsdato: 5. marts 1965
• Tiltrådt: 1. juni 2009
• Bestyrelsesformand: Crendo Fastighetsförvaltning AB, Envikraft A/S, Envikraft
Invest A/S, SEM Invest A/S, SEM Stålindustri A/S, Weiss A/S
• Aktiebesiddelse: 2.166 stk. Torben
Carlsen købte 1.000 aktier i 2012.
Jens Otto Knudsen har ikke ledelseseller
bestyrelsesposter i andre virksomheder.
Tony Tranekjer Smidt, medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 9. januar 1976
• Genvalgt: 2012
• Stilling: Overstyrmand
Tony Tranekjer Smidt har ikke ledelseseller bestyrelsesposter i andre virksomheder.
Kent Vildbæk, medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem
• Fødselsdato: 15. februar 1964
• Genvalgt: 2012
• Stilling: Commercial Head
Kent Vildbæk har ikke ledelseseller
bestyrelsesposter i andre virksomheder.
133
Bestyrelsen
Bent østergaard
Claus Hemmingsen
Anders Moberg
Jill Lauritzen Melby
Tony Tranekjer Smidt
ANNETTE BJERRE BJERReGAARD
Vagn Sørensen
Ingar Skaug
Kent Vildbæk
Lene skole
Jens otto knudsen
Header
Koncernledelse
Niels Smedegaard (1962)
• President & CEO
• Cand. merc
• Ansat i DFDS siden 2007
136
Eddie Green (1958)
• Executive Vice President,
Logistics Division
• BA (Hons) Økonomi
Henrik Holck (1961)
People & Ships
• Cand. psyk
Header
Peder Gellert Pedersen (1958)
Shipping Division
• Skibsmægler, HD (O)
Torben Carlsen (1965)
• Executive Vice President & CFO
• Cand. merc
137
Definitioner & Ordliste
Definitioner & Ordliste
Bareboat charter: Leje af et skib uden besætning for en
aftalt periode
Driftsresultat før
afskrivninger (EBITDA)
Resultat før af- og nedskrivning af langfristede aktiver
Resultat efter af- og nedskrivning af langfristede aktiver
Driftsmarginal
Driftsresultat (EBIT) før særlige poster x 100
Omsætning
Driftsresultat
efter skat (NOPAT)
Driftsresultat (EBIT) minus periodens betalbare skat justeret
for skatteeffekten af finansiering, netto
Investeret kapital
Langfristede immaterielle og materielle aktiver plus nettoarbejdskapital (ikke-rentebærende kortfristede aktiver minus
ikke-rentebærende kortfristede forpligtelser) minus pensionsog jubilæumsforpligtelser samt andre hensatte forpligtelser
Afkast af investeret
kapital (ROIC)
Driftsresultat efter skat (NOPAT) x 100
Gennemsnitlig investeret kapital
Beregnet kapital
omkostning (WACC)
Gennemsnitlig kapitalomkostningsprocent for egenkapital
og gæld vægtet i forhold til kapitalstrukturen
Lanemeter: En længdemeter i banebredden på
et skibsdæk. Anvendes til måling af fragtmængder,
eksempelvis trailere
Fri pengestrøm
Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto, eksklusive renteindog udbetalinger minus pengestrøm fra investeringsaktivitet
Logistik: Sø- og landtransport af gods, lagring og
distribution samt tilknyttet informationsbehandling
Egenkapital
forrentning
Årets resultat eksklusive minoriteter x 100
Gennemsnitlig egenkapital eksklusive minoriteter
Lo-lo: Lift on-Lift off: Skibstype hvor gods løftes på og af
Egenkapitalandel
Egenkapital x 100
Aktiver i alt
Rentebærende
netto-gæld
Rentebærende lang- og kortfristede forpligtelser minus
rentebærende lang- og kortfristede aktiver
Resultat pr. aktie
(EPS)
Årets resultat eksklusive minoriteter
Vægtet gennemsnitligt antal aktier
P/E-ratio
Aktiekurs ultimo året
Resultat pr. aktie (EPS)
Udbytte pr. aktie
Årets udbytte
Antal aktier ultimo året
Udbytte payout ratio
Årets udbytte
Årets resultat eksklusive minoriteter
Direkte afkast
Udbytte pr. aktie
Indre værdi pr. aktie
Egenkapital eksklusive minoriteter ultimo året
Antal aktier ultimo året
Stevedoring: Lastning og losning af et skib
Indre værdi pr. aktie
Time charter: Leje af et skib med besætning for en
aftalt periode
Bunker: Oliebaseret brændstof anvendt i skibsfart
Dør-til-dør-transport: Transport af gods fra start- til
slutdestination med én ansvarlig befragter, der typisk
anvender underleverandører, eksempelvis en vognmand
og et rederi, til udførelsen af transporten
Indchartring: Leje af et skib
Ikke-fordelte poster: Omkostninger som ikke fordeles
til de to divisioner
Intermodal: Transport med brug af flere transporttyper
(vej, jernbane og sø), typisk ved brug af containere
Nordeuropa: Norden, Benelux, Storbritannien, Irland,
Tyskland, Polen, de baltiske lande samt Rusland og de
øvrige SNG-lande
Produktionssamarbejde (Vessel Sharing Agreement):
Aftale mellem to eller flere parter om fordeling og
anvendelse af et skibs fragtkapacitet
Ro-Pax: Kombineret ro-ro-fragt- og passagerskib
Ro-ro: Roll on-Roll off: Skibstype hvor gods køres
om bord og fra borde
Short sea: Skibsfart mellem destinationer i et afgrænset
geografisk område. Modsætningen hertil er deep-sea
skibsfart mellem kontinenter
Sideportsskibe: Skibstype der lastes/losses via
skibets side
Space charter: Tredjeparts leje af plads på et skibsdæk
Kurs/Indre værdi (K/I)
Tonnageskat: Skat på skibe beregnet efter skibets vægt
Trailer: Anhænger til en trækkende forvogn til
opbevaring af gods
Udchartring: Udlejning af et skib
138
Header
DFDS’ Historie
DFDS blev grundlagt i 1866 ved en sammenslutning af datidens
tre største danske dampskibsrederier på initiativ af C. F. Tietgen.
DFDS var i begyndelsen engageret i både inden- og udenrigsfart
for fragt og passagerer. Udenrigsfarten omfattede Nordsøen og
Østersøen og senere også Middelhavet. I slutningen af 1800tallet etableredes ruter til USA og Sydamerika. Passagerruterne
til USA blev lukket i 1935.
I takt med væksten i landtransport blev speditions- og logistikaktiviteter en del af DFDS’ forretningsgrundlag. Fra midten
af 60’erne blev betydelige landtransportaktiviteter udviklet
i tilknytning til rutenetværket.
I 1982 blev der etableret en passagerrute i USA mellem New
York og Miami, men ruten indfriede ikke forventningerne og
blev afviklet i 1983 med store omkostninger. DFDS blev herefter
omstruktureret, hvorved aktiviteterne i Middelhavet samt
fragtruterne til USA og Sydamerika blev afhændet.
Speditions- og logistikaktiviteterne blev udvidet gennem egen
vækst og flere større virksomhedskøb. Efter købet af Dan
Transport i 1998 var forretningen vokset til at være en af de
største transportvirksomheder i Nordeuropa. For at fokusere
DFDS’ ressourcer og fremtidige udvikling blev en ny strategi
med vægten på shipping besluttet og som en konsekvens
heraf blev speditions- og logistikaktiviteterne, DFDS Dan
Transport, solgt i 2000.
DFDS’ rutenetværk for passager- og fragtskibsfart er løbende
blevet udviklet gennem egen vækst, herunder udvidelse
og tilpasning af kapaciteten på de enkelte ruter, samt en
række virksomhedskøb. Det seneste større virksomhedskøb
var DFDS’ overtagelse af Norfolkline i juli 2010, hvorved
DFDS blev Nordeuropas største kombinerede shipping- og
logistikvirksomhed.
RedAktion DFDS A/S
Design & Layout Kontrapunkt A/S
139
Header
DFDS A/S
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø
Tlf. 3342 3342
Fax. 3342 3311
www.dfds.com
CVR 14 19 47 11
Adresser på DFDS’ salgsselskaber, lokationer
og kontorer er tilgængelige på DFDS’ hjemmesider.
140

Redegørelse om folkeregistrenes registrering af medlemskab af

Transcription

Similar documents

Passager reklamation - vejledning (.pdf)

OSLO VINTERPARK VED HOLMENKOLLEN

Blad 37 hjemmesiden.pdf

Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt

Læs børsmeddelelse

SEAWAYS CLUB - DFDS Seaways

Kursusoversigt

Dansk incidentliste til WINTEX-CIMEX 83 øvelse