Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt

Transcription

Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
Selvom friværdierne samlet set igen stiger i de danske
ejerboliger på grund af stigende ejerboligpriser, er tre ud
af ti ejerboliger fortsat overbelånt. Seneste opgørelse viser, at belåningsgraderne for ejerboliger for hovedparten
af Sjælland og ørerne, ekskl. Hovedstadsområdet, har en
realkreditbelåning på over den lovmæssige grænse på
80 procent. Disse husejere vil altså ved en fornyelse af
realkreditlånet ikke kunne opnå samme beløb i belåning.
Ifølge Nykredits seneste Factbook er 37 procent af
udlånet til ejerboliger relateret til overbelåning, hvilket
svarer til udlån for ca. 260 mia. kr. ud af det samlede
ejerboligudlån på 697 mia. kr. Andelen af udlånet over
belåningsgrænsen udgør dog kun 42 mia. kr., hvilket er 3
mia. kr. mere end ved årsskiftet. For Realkredit Danmarks
vedkommende er den egentlige ”overbelåning” til ejerboliger steget fra 23 mia. kr. til 25 mia. kr. på tre måneder. Til gengæld gælder for begge de store institutter,
at overbelåningen til erhverv og boligejendomme er
faldet en smule.
Udviklingen afspejler, at det danske boligmarked udvikler sig stadig mere skævt. Friværdierne er langt størst
– og stigende – i Hovedstaden, mens der i gennemsnit
stort set ikke er friværdier på det øvrige Sjælland og
Øerne. Her er markedspriserne tilsyneladende fortsat
vigende. Hovedparten af Jylland har en gennemsnitlig
belåning på 70-75 procent, mens Vest- og Nordjylland
har endnu mere luft. Billedet er her, at ejerboligpriserne
op til finanskrisen aldrig nåede at gå amok, hvorved der
heller ikke efterfølgende har været de helt store prisfald.
De seneste statistikker for prisudviklingen på ejerboliger viser et meget mudret billede. Danmarks Statistiks
tal for hele landet viser fremgang. Men det afspejler efter
alt at dømme kun fortsat prisfremgang i Hovedstaden
og Århus. Til gengæld viser de seneste belåningstal fra
Realkreditrådet, at omfanget af nettonyudlån til ejerboliger er gået helt i stå i første kvartal. Faktisk var nettonyudlånet minus 4 mia. kr., hvilket er første gang med
et minus i flere år. Bag det negative nettotal ligger et
bruttoudlån på 34 mia. kr., indfrielser på 32 mia. kr. (det
vil sige et nyudlån på 2 mia. kr.) og afdrag på 6 mia. kr.
Ifølge RD’s analyse af friværdier har ”belåningsgraderne i de danske parcelhuse generelt været hastig
stigende siden boligkrisen satte ind. Siden belåningsgraderne bundede, har de mindste stigninger været på i
omegnen af 20 procentpoint, mens de største stigninger
har været på cirka 40 procentpoint – altså mellem 2 til
4 mursten ud af 10 mursten er blevet yderligere belånt
i perioden. Det har betydet, at den gennemsnitlige belåningsgrad i de danske parcelhuse er gået fra små 45
procent i sommeren 2006 til nu små 72 procent.”
Fortsættes næste side...
LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 22/2014
NYHEDSANALYSER
Side 3 SMV-virksomheder ude af havsnød
Side 4 Øget politisk fokus på langtidsholdbare banker
Side 6 Forretningsejendomme ud af flere års dvale
Side 7 DFDS bedst til at presse leverandører
Side 9 Mid- og Smallcap forbedrer deres governance
Side10 Facebook bør betale for dine oplysninger
OVERBLIK
Side 16 Her er de største værdiskabere
Side 17 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Side 18 Internationale nyhedspluk fra ugen
Side 19 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR
Side 11 Skal pensionsmilliarderne have mere frihed?
Side 13 Smiley-ordning vil øge tilliden til pensionsbranchen
Side 14 Brug for, at Finanstilsynet bliver mere proaktivt?
MARKEDSANALYSER
Side 20 Bankernes renter stiger på nye lån
Side 21 OECD: Dansk økonomi bremser op igen
Side 22 Magtkampen i midten af Europa
Side 23 Hurtigere amerikansk rente-stramning?
Side 24 Tovtrækning om de europæiske lange renter
Side 25 GBP på stærkeste niveau i halvandet år
Side 26 Finanskalender & boligrenter
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: HVER TREDJE EJERBOLIG ER FORTSAT OVERBELÅNT
Side 2
...fortsat fra forrige side
Forøgelsen af belåningsgraden er sket dels i form af
faktisk øget låntagning, og dels i form af faldende huspriser. Konsekvensen er dog, at danskerne ejerboliger i
dag er meget højt belånt, og derfor vil det også ramme
danskerne hårdt på pengepungen med stigende korte
lånerenter. Indtil videre tyder intet dog på stigende
korte renter, snarere tværtimod, da de lange obligationsrenter fortsat er faldende, baseret på stigende frygt
for deflation og rotation ud af aktier og over i mere sikre
obligationer. Stigende renter ligger således antageligt
et godt stykke ude i fremtiden, selvom hjemlige økonomer fra banker og realkredit fortsat over en bred kam
venter stigende obligationsrenter.
Indtil videre tyder meget på, at de rekordlave lånerenter på realkredit har reduceret omfanget af sene betalinger fra realkreditlånere. Tal fra Nykredit indikerer, at
andelen af sene betalere (defineret som ikke-betaler 75
dag efter betalingsfrist) er faldet i store dele af landet.
Hele det midtjyske område samt Nordjylland ligger nu
i bedste betalingskategori, mens betalingsevnen også
synes at være forbedret på Lolland-Falster og på dele af
Vestsjælland. Til gengæld går det den forkerte vej med
at holde betalingsfristerne i Helsingør og nogle kommuner i Sydøstsjælland.
Nykredit oplyser i sin Q1-rapport, at et prisfald på
ejerboligmarkedet vil øget krav til egne sikkerheder med
14 mia. kr. ”At end-Q1/2014, the supplementary collateral requirement was DKK 47.0bn. If property prices were
to decline by an additional 5%, the requirement would
rise to a total of DKK 61.5bn,” hedder det.
Ved årsskiftet oplyste Nykredit, at JCB-obligationer
til supplerende sikkerheder sidste år kostede ekstra
knap en halv mia. kr. i renteudgifter, jævnfør Økonomisk
Ugebrevs tidligere dækning af, om det er lovligt at vælte
meromkostninger fra SDO-lån over på låntagerne: ”Nykredit’s junior covered bond issues totalled DKK 44.3bn
at end-2013 against DKK 43.3bn at the beginning of the
year, leading to net interest expenses of DKK 484m. Net
interest expenses came to DKK 436m in 2012. Junior covered bonds are used to fund supplementary collateral for
covered bonds (SDOs).” Kravet til supplerende sikkerheder er med andre ord steget ca. 3 mia. kr. i første kvartal.
RD har formået at reducere SDO-sikkerhedsstillelsen
en smule i kvartalet: ”Under Danish law, it must provide
supplementary collateral to the bondholders when the
LTV ratio exceeds the predefined limits, which are 80%
for residential property and 60% for commercial property. At the end of March 2014, the requirement for
supplementary collateral for mortgage-covered bonds
was DKK 41.4 billion. At the end of 2013, the requirement
was DKK 42.2 billion.”
MWL
Lånebeløb ud over lovens belåningsgrænse
Realkredit Danmark
LTV %
0-40
40-60
Private
60
21
Rental residential
63
18
Commercial
69
22
Agriculture
71
20
Nykredit
LTV %
0-40
40-60
Private residential property
56
23
Private residential rental
61
22
Industry and trades
75
19
Office and retail
75
21
Agriculture
71
19
Kilde: Realkredit Danmark og Nykredit
Note: I procent af samlet udlån
Gennemsnitlige belåningsgrader i de danske parcelhuse
60-80
13
10
6
8
80>
6
9
4
2
Total
100
100
100
100
60-80
15
13
5
3
7
80>
5
3
1
1
2
100
100
100
100
100
Langt hovedparten af danskernes parcelhuse er belånt
80
Andel af husets værdi, %
Belåningsgrad i gennemsnitligt parcelhus, %
0,85-
0,8-0,85 0,75-0,8 0,7-0,75 0,65-0,7
Gæld
70
-0,65
60
50
40
Friværdi
30
20
1.kvt.1998
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkreditforeningen og egne beregninger
1.kvt.2001
1.kvt.2004
1.kvt.2007
1.kvt.2010
1. kvt. 2013
Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, Realkreditforeningen og egne beregninger
NYHEDSANALYSE: HVER TREDJE EJERBOLIG ER FORTSAT OVERBELÅNT - side 2
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: SMV-VIRKSOMHEDER UDE AF HAVSNØD
Side 3
SMV-virksomheder ude af havsnød
Meget tyder på, at landets mindre og mellemstore industrivirksomheder nu har kæmpet sig ud af krisen ved
egen hjælp – eller alternativt, har drejet nøglen om. I
dag – fem år efter finanskrisen kulminerede – er hovedparten af de svageste mindre og mellemstore virksomheder enten afviklet eller har været gennem en proces,
hvor de har fået genskabt lønsomheden. En analyse af
de netop aflagte 2013-regnskaber fra 162 virksomheder
inden for fremstillingsindustri med et bruttoresultat
mellem 50 og 100 mio. kr. viser, at driftsoverskuddet
blev øget i 96 af dem, svarende til 60 procent, mens
der tilbagegang i andre 66 virksomheder. Den vigtigste
positive nyhed er dog, at fremstillingsvirksomhederne
nu har lagt de tidligere overlevelsesproblemer bag sig:
Kun 14 af de undersøgte virksomheder – eller under
10 procent – gav sidste år underskud på driften. Det er
markant færre end tidligere år.
Den markant bedre sundhedstilstand i SMV-virksomhederne kommer tillige til udtryk i udviklingen i antal konkursramte virksomheder. Selvom antallet af konkurser
steg en smule i maj, har der de seneste måneder været en
klart faldende tendens. Antal beskæftigede i de konkursramte virksomheder ligger på det laveste niveau i flere år,
og bankernes faldende nedskrivninger på erhverv afspejler
også, at oprydningen er tæt på at være tilendebragt.
Modsat tidligere blev fremgangen i de enkelte virksomheder sidste år ikke kun opnået ved at effektivisere,
sælge fra og reducere antallet af medarbejdere. Af de
96 virksomheder, som præsterede fremgang i driftsresultatet, var der mere end 10 procents vækst i bruttoresultatet i 84 af selskaberne. Bruttoresultatet anvendes
her som en proxy for omsætningen, som ikke oplyses
af mange af de mindre og mellemstore virksomheder.
Fra brancheforeningen Fremstillingsindustrien under DI siger chefkonsulent Christian Eskelund-Hansen,
at fremgangen hovedsageligt har været trukket af øget
eksport. ”Vores tal viser meget klart, at fremgangen
stort set alene har været drevet af eksport, mens hjemmemarkedet langt ind i 2014 har ligget underdrejet .”
Christian Eskelund-Hansen forklarer også den brede
fremgang i de mindre fremstillingsvirksomheder med,
at en langt større andel end tidligere har orienteret sig
mod eksport: ”Det er klart, at virksomhederne kigger
uden for landets grænser, når de kan se, at afsætningsmulighederne på hjemmemarkedet fortsætter med at
være mættede.”
Seneste data fra Danmarks Statistik indikerer dog,
at industriens afsætning også er ved at komme i gang
på hjemmemarkedet. Trækket på hjemmemarkedet har
især vist sig inden for drikkevareindustri, betonindustri
og maskinindustri. Nogle af de virksomheder, som præsterede størst fremgang sidste år i analysegruppen, vil
vi gennemgå i det følgende:
Wärtsilä Danmark A/S forbedrede driftsresultat fra
minus 42 mio. kr. sidste år til plus 2 mio. kr. i år. Bruttofortjenesten gik fra 69 mio. kr. til 72 mio. kr., så resultatet
blev forbedret med stort set samme aktivitetsniveau.
Omsætningen gik tilbage 272 mio. kr. til 249 mio. kr.
Den finske børsnoterede koncern bag det danske datterselskab leverer energiløsninger i 70 lande og omsætter for ca. 30 mia. kr. årligt. I Danmark leverer selskabet
især reservedele og service til skibsindustrien. Effektiviseringer er gennemført, blandt andet ved at nedlæge
et kontor i Hirtshals, og selskabets ansatte er nu samlet
i Nørresundby. Årets resultat er opnået på trods af restrukturerings omkostninger på 5 mio. kr.
Plum A/S i Assens gik fra et driftsplus på 5 mio. kr. til
12 mio. kr. Bruttoresultatet steg fra 42 mio. kr. til 52 mio.
kr. Selskabet, der fremstiller håndhygiejne og førstehjælpsartikler, øgede medarbejderstaben fra 72 til 76. I
regnskabet oplyses det, at der i 2014 er fokus på vækst
i eksportsalget, og det oplyses videre, at det tyske datterselskab viser en positiv udvikling i kundegrundlag,
salg og indtjening.
Sintex i Hobro øgede sidste år driftsoverskuddet
til 39 mio. kr., mod 18 mio. kr. året før. Bruttoresultatet
steg fra 43 mio. kr. til 80 mio. kr. Selskabet, der er ejet
af Grundfos, beskæftiger sig med produktion og salg af
komponenter fremstillet ved hjælp af pulverteknologi.
Selskabet har salg til ejeren Grundfos, men oplyser, at
strategien er øget salg til eksterne kunder.
Moderselskabet Hmf Group i Højbjerg øgede sidste
år driftsresultatet til 13 mio. kr., fra minus 2 mio. kr. året
før. Bruttoresultatet dykkede dog fra 130 mio. kr. til 52
mio. kr., efter 230 mio. kr. i 2011. Selskabet, der er tysk/
engelsk ejet, beskæftiger sig med lastbilmonterede kraner. Det oplyses, at selskabet skal fortsætte sin ”optimeringsstrategi”, mens der også satses på vækst i et ellers
svagt marked. I 2013 overtog selskabet selv distribution
af kraner og reservedele på det norske marked, ved at
etablere en salgsafdeling i Oslo.
MWL
NYHEDSANALYSE: SMV-VIRKSOMHEDER UDE AF HAVSNØD - side 3
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: ØGET POLITISK FOKUS PÅ LANGTIDSHOLDBARE BANKER
Side 4
Øget politisk fokus på langtidsholdbare banker
Politisk er der tilsyneladende meget stor fokus på, at
den danske banksektor skal gøres meget mere lønsom
og robust, og at de mindre og mellemstore pengeinstitutter bankes på plads og retter sig ind med mere
fremtidssikrede forretningsmodeller. Ifølge den resultatkontrakt, som Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard har indgået med sin arbejdsgiver, ved Erhvervsog Vækstministeriets departementschef Michael Dithmer, vægter det næstmest, at tilsynsdirektøren har ”øget
fokus på holdbare forretningsmodeller.”
Lektor Johannes Raaballe har for nylig fremlagt analyser, der viser, at banksektoren under ét har for høje
omkostninger, for lav lønsomhed og en overnormal
høj rentemarginal, hvilket skriger på forandring og effektiviseringer. Efter det oplyste arbejder han fortsat
på analysen, som vil blive fremlagt efter sommerferien.
Men man skal blot kaste et blik på de foreløbige data
fra Finanstilsynet for bankernes 2013-regnskaber for at
spotte billedet: Eksempelvis de 51 gruppe 3-pengeinstitutter præsterede sidste år et underskud på ca. 100 mio.
kr. ekskl. aktieudbytter, kursreguleringer og resultat af
kapitalandele. Der var nettorente- og gebyrindtægter
på ca. 8,3 mia. kr. og udgifter til personale og administration på 5,3 mia. kr. samt et overskud på 3 mia. kr.
Hvis nedskrivningerne på dårlige udlån halveres fra
det aktuelle niveau omkring 2 procent til 1 procent af
udlånet, vil det betyde, at det årlige overskud nærmer
sig 1 mia. kr.
Dette skal sammenholdes med for det første, at der
er store forskelle mellem bankernes lønsomhed, og for
det andet, at et fald i rentemarginalen – på grund af
skærpet konkurrence – fra de rekordhøje ca. 6 procent
til 4 procent, vil skære 2 mia. kr. af det normaliserede
overskud, som så vil lande på minus 1 mia. kr. De mellemstore banker står med andre ord i en ekstremt sårbar
situation, hvor – hvis der ikke sker noget – vi kan komme
ud i endnu en alvorlig bankkrise, hvor de mindre og mellemstore banker risikere at blive nødlidende.
Finanstilsynets nøgletal for indtjening pr. omkostningskrone viser, at hver fjerde bank stadig har større
omkostninger end indtægter. Nøgletallet er blevet forbedret de seneste år på grund af lavere nedskrivninger
på dårlige udlån. Nøgletallet, der mudres af at indeholde
både kursreguleringer og nedskrivninger, viser for første
halvår 2013, at 25 banker havde højere omkostninger
end indtægter.
Senest har to af de mellemstore banker vist, hvor vanskeligt der kan være at tjene penge, også hvis man ser
bort fra meget høje udlånsnedskrivninger. Alm. Brand
Banks regnskab for første kvartal 2014 viser, at der af
den fortsættende forretning i realiteten kun er to mindre overskudsgivende aktiviteter tilbage: ”Finansielle
markeder” bestående af Markets og Asset management
gav i første kvartal et driftsoverskud på 13 mio. kr. Og
leasing-forretningen gav før afskrivninger på 17 mio.
kr. et driftsoverskud på 19 mio. kr. Endelig gav den fortsættende bankforretning i kvartalet et underskud på 9
mio. kr. før nedskrivninger. Afviklingsforretningen, især
pantebreve og landbrugsudlån, består af udlån for 4,6
mia. kr. og gav et underskud på 85 mio. kr.
Billedet er næsten det samme i FIH Erhvervsbank,
som senest har meddelt, at man afvikler alle forretninger undtaget FIH Parters. FIH’s bankaktivitet gav i første
halvår et overskud på 34 mio. kr. Men som bekendt er
hovedparten af låneporteføljen nu solgt til Spar Nord.
FIH’s handelsaktiviteter er under afvikling, og corporate finance-aktiviteten i FIH Partners ser ud til at blive
eneste fortsættende forretning. Aktiviteten gav sidste
år et overskud på 31 mio. kr.
FIH Erhvervsbank er også tidligere blevet pålagt at
genoverveje sin forretningsmodel: ”Banken fik en risikooplysning om, at skønt bankens forretningsmodel og
strategi var mere afklaret end ved inspektionen i marts
2012, var det fortsat uklart, om banken kan gennemføre
strategien fuldt ud, og om bankens forretningsmodel
kan sikre en passende rentabilitet,” hedder det i en tilsynsredegørelse.
Både FIH og Alm. Brand kunne på sigt udvikle sig til
forretninger, som alene er relateret til kapitalmarked og
finansielle markeder, herunder investering. Der vil altså
være tale om en nichestrategi, som flere og flere banker
antageligt vil vælge, med mindre de vælger konsolideringsvejen.
MWL
Indtjening pr. omkostningskrone 1992-2013
Indtjening pr. omkostningskrone
Omkostningsprocent
2,5
0,40
2
0,5
1,5
0,67
1
1
0,5
2
0
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
25%
10%
Median
75%
Kilde: Danmarks statistik
2008 2010 2012 2013
90%
gennemsnit
NYHEDSANALYSE: ØGET POLITISK FOKUS PÅ LANGTIDSHOLDBARE BANKER - side 4
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
ANNONCE
Side 5
“DET ER JO
MEDARBEJDERNES
PENGE OG FREMTID
“
Brian Höyer
CFO, Illums Bolighus
”Pensionspakken er økonomisk attraktiv,
fordi afkastet er i den høje ende og
stordriftsfordele holder omkostningerne
nede. Samtidig har personlig rådgivning
til hver eneste medarbejder gjort det
hele forståeligt og menneskeligt.”
Læs hele Brians historie på pfa.dk
ANNONCE - side 5
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: FORRETNINGSEJENDOMME UD AF FLERE ÅRS DVALE
Side 6
Forretningsejendomme ud af flere års dvale
For første gang efter finanskrisen viser finansielle investorerne nu øget interesse for forretnings- og kontorejendomme, efter stort set kun at have interesseret sig
for de mere sikre investeringer i boligudlejningsejendomme. Efter en længere årrække med næsten ingen
nyudlån inden for forretnings- og kontorejenddomme
gennem realkreditten, var der i første kvartal 2014 en
mangedobling af de tidligere kvartalers nyudlån. Kilder
oplyser dog til Økonomisk Ugebrev, at en stor del af
væksten kan skyldes realkreditinstitutternes finansiering af Dansk Supermarkeds ejendomme, i forlængelse
af Sallings køb af A.P. Møller Mærsks halvpart.
Partner og adm. direktør Peter Winther fra Sadolin &
Albæk vurderer dog også, at der reelt er ved at komme
gang i investeringsmarkedet for forretning og kontor. ”De
seneste 6-12 måneder har vi set en fornuftig udvikling,
hvor kontor og forretning er kommet igen. Da det kun
drejede som om boligudlejningsejendomme i 2011-12,
var der i høj grad tale om, at investorerne købte cash-flow.
Nu, hvor de begynder at tro mere på, at den økonomiske
udvikling er vendt, bevæger de sig over i et mere konjunkturafhængigt segment,” siger Peter Winther.
Som eksempel på, at investorerne nu er villige til at
tage større risici, har Sadolin & Albæk for nylig formidlet
salg at to større uudlejede erhvervsejendomme i Hovedstadsområdet. Nemlig dels en tom ejendom på 16.500
kvadratmeter beliggende på Amager, som Finansiel
Stabilitet har solgt til et dansk investeringsselskab for 95
mio. kr. Dels Pihl & Søns tidligere hovedsæde i Lyngby,
som er en ejendom på 10.000 kvadratmeter. Den er
solgt til den svenske investeringsfond Niam for 90 mio.
kr. Der er i begge tilfælde tale om kontanthandler. Niam
har derudover også købt den store nybyggede kontorejendom Fairway House, der ligger i Ørestaden. Samlet
har Niam ifølge Red Property Advisors i 2014 foreløbig
foretaget ejendomsinvesteringer i Danmark for mere end
725 mio. kr. Når det gælder kontorejendomme er netop
Ørestaden et område, hvor ejendomsværdierne nu er
stigende. Ifølge Red Propertys prisbarometer er afkast
sat et nøk ned siden årsskiftet – fra 6,00 procent til 5,75
procent – hvilket afspejler en højere markedsværdi.
Den mere positive tendens bekræftes af managing
partner Nicholas Thurø fra Red Property Advisors. ”Fra
2009-12 havde vi rigtig mange transkaktioner inden for
boligudlejning. Det var i den periode bl.a. pengeinstitutterne skulle have solgt ud af de porteføljer, de havde
overtaget fra nødlidende kunder,” siger Nicholas Thurø.
Han vurderer, at det ikke er fordi der mangler investorinteresse for boligudlejning. ”Der er ikke særligt meget
ledigt på markedet, når det gælder boligudlejning. Det
betyder, at der skal bygges nyt, og det er en helt anden
form for risiko. Resultatet er, at vi nu ser investorerne i
højere grad bevæge sig mod kontorområdet, og det
er ikke kun de institutionelle investorer. Også på retailmarkedet har vi set stor investorinteresse, hvor det i stor
stil har været udenlandske investorer, der har investeret – navnlig i strøgejendomme,” siger Nicholas Thurø.
Her har investorinteressen presset priserne op, så
ejendommene nu handles til afkast på 4,50 procent i
første kvartal 2014 mod 4,75 procent i fjerde kvartal
2013. Det gælder for prime-ejendomme. Ifølge Nicholas Thurø er det netop stadig prime-markedet, investorerne går efter, men altså nu risikomæssigt et trin op
ad stigen. Det vil dog næppe vare ved. ”Jeg tror, det vil
brede sig som ringe i vandet. På et tidspunkt vil nogle
investorer bevæge sig ud i den næste ring. Men det vil
være investorer, der selv kan finansiere, for der er ikke
finansiering med endnu. Når finansieringskilderne ser,
at der begynder at være handler i den næste ring, så vil
de følge efter. Jeg forventer, at det er en proces, vi vil se
over de kommende tre-fire år,” siger Nicholas Thurø.
Flere kilder i branchen peger som nævnt på, at en
del af stigningen kan forklares med, at Salling har belånt Dansk Supermarkeds ejendomme. Handlen er på
25 mia. kr., og Henrik Kirketerp fra Dansk Supermarked
Ejendomme bekræfter, at en af finansieringskilderne er
realkreditbelåning. Der er tale om en så stor realkreditbelåning, at hele fire realkreditinstitutter er gået sammen for at løfte opgaven, nemlig Realkredit Danmark,
Nykredit, BRFkredit og Nordea Kredit. Ejendomsporteføljen i hele Dansk Supermarked-koncernen omfatter
flere end 1200 butikker.
Ejlif Thomasen
Markant stigende udlån til forretning og kontor
Realkredit udlån
Mia. kr. 10
8
6
4
2
0
Q1 - 12
Q2 - 12
Q3- 12
Q4 - 12
29%
Q1 - 13
Q2 - 13
Q3 - 13
Q4 - 13
Q1 - 14
-2
Kilde: Realkreditrådet
NYHEDSANALYSE: FORRETNINGSEJENDOMME UD AF FLERE ÅRS DVALE - side 6
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER
Side 7
Danmarks Bedste Finansfunktion:
DFDS bedst til at presse leverandører
Som bekendt er det efter finanskrisen, hvor der er kommet ekstra fokus på likviditet, blevet en disciplin at få
leverandører til at finansiere mest muligt af arbejdskapitalen. Rederiet DFDS har i perioden 2010 til 2013 været bedst til at øge sin leverandørgæld. Selskabet har
formået at øge antallet af kreditordage fra 19,2 i 2010
til 43,6 i 2013. Dermed er DFDS også ret typisk for de
store ikke-finansielle virksomheder, viser Økonomisk
Ugebrevs opgørelse, der indgår i artikelserien Danmarks
Bedste Finansfunktion. Blandt de 82 af Danmarks 100
største virksomheder, der til dato har aflagt 2013-regnskab og derfor er med i denne undersøgelse, er kreditordagene steget i de 45 selskaber.
Kreditordage er et mål, der viser, hvor mange dage
en virksomhed i gennemsnit er om at betale sine leverandører. Det er leverandørgælden divideret med salg
i perioden ganget med antallet af dage i perioden. Jo
længere en virksomhed kan vente med at betale sine
regninger, des bedre er det – alt andet lige – for dens
økonomi, da likviditeten alternativt skulle hentes i banker med lånerente.
DFDS, Nets, Siemens Wind Power og Pandora er således eksempler på virksomheder, der har haft succes med
at øge leverandørgælden forholdsvist meget i perioden.
Mens de fleste af disse store virksomheder har øget deres kreditordage, er den samlede leverandørgæld i disse
virksomheder set under et imidlertid blevet reduceret
i forhold til omsætningen. Dette er umiddelbart overraskende, idet det almindelige indtryk har været, at de
store virksomheder i stigende grad kræver at få bedre
tid til at betale.
Den faldende leverandørgæld i forhold til omsætningen i disse virksomheder set under et kan dog alene
forklares med, at A.P. Møller-Mærsk, som står for cirka 30
procent af disse 82 selskabers samlede leverandørgæld,
er gået mod strømmen og har nedbragt sin leverandørgæld i forhold til omsætningen, og dermed sine kreditordage, ganske betydeligt – fra 47,8 i 2010 til 39,9 i 2013.
Dermed står landets største virksomhed i modsætning til en række andre store virksomheder, der som
følge af et intenst arbejde med arbejdskapitalen har øget
antallet af kreditordage, og som nu er kommet op på et
betragteligt antal i de seneste år: Auriga med 74,6 i 2013
(mod 58,8 i 2010), Carlsberg med 70,9 (mod 57,0) og TDC
med 63,4 kreditordage (mod 56,0). Novo Nordisk er, set
fra leverandørernes synspunkt, uforandret ganske flink
til at betale hurtigt – med kreditordage, der i perioden
har holdt sig omtrent konstant i niveauet 17-18.
Når man ser på, hvem der har udvist størst dynamik
på dette punkt, altså forøget antallet af kreditordage
Synlige resultater
Vi har hverken flest kontorer eller den største
organisation. Vi gør som vores kunder.
Vi konkurrerer på det, der skaber synlige
resultater: Kompromisløs kvalitet, integritet
og service – samt et stærkt globalt netværk.
Det er sådan, vi skaber værdi for kunderne.
Velkommen til KPMG 2014
– en nytænkende revisionsog rådgivningsvirksomhed.
Besøg os på kpmg.com/kpmg2014
DET NYE KPMG
© 2014 KPMG 2014 PS, a Danish limited partnership company and a member firm of the KPMG network of independent
member firms affiliated with KPMG International Cooperative (“KPMG International”), a Swiss entity. All rights reserved.
NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER - side 7
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER
Side 8
DFDS bedst til at presse leverandører
...fortsat fra forsiden
mest, kommer DFDS imidlertid i top. Det er resultatet
af et målrettet arbejde, forestået af CFO Torben Carlsen,
der kom til DFDS i 2009 med en baggrund fra blandt andet flere kapitalfonde. I marts 2012 har DFDS yderligere
intensiveret arbejdet med arbejdskapitalen i projekt
Light Capital, der i 2013 skulle reducere pengebindingen med 300 mio. kr. Et mål, der blev overtruffet, idet
arbejdskapitalen blev nedbragt med 362 mio. kr., især
takket være forøgelsen af leverandørgælden.
Forøgelse af leverandørgælden har siden finanskrisen været et flittigt anvendt redskab i de store virksomheders indsats for at få arbejdskapitalen (hvor
leverandørgælden udgør en vigtig komponent) ned,
og dermed få forbedret likviditeten og formindsket den
rentebærende gæld. Store virksomheder benytter sig
således ofte af deres stærke stilling over for samhandelspartnerne til i højere grad at få leverandørerne til at
låne dem penge. Med en leverandørgæld på 12,9 mia. kr.
skaffer for eksempel Carlsberg sig en betydelig finansieTop 10 virksomheder der har forøget kreditordage mest
Omsætning
2013
2012
2011
2010
DFDS
12.097
11.700
11.625
9.867
Nets
6.727
5.962
5.562
5.110
Siemens Wind Power
25.299
21.246
19.569
17.513
Pandora
9.010
6.652
6.658
6.666
H. Lundbeck
15.258
14.802
16.007
14.765
Energinet.dk
9.774
9.805
7.369
8.480
Aller
4.183
4.038
4.030
3.916
Royal Greenland
5.312
4.976
4.724
4.249
NKT
15.809
15.253
15.604
14.451
Cowi
5.280
5.126
4.689
4.462
Samlet for disse 10
108.749
99.559
95.836
89.479
Samlet
1.745.808 1.719.689 1.573.918 1.445.973
Median
Kilde: Selskabernes årsrapporter
Bund 10 virksomheder der har forøget kreditordage mest
Omsætning
2013
2012
2011
2010
Energi Danmark
10.239
8.983
8.556
7.845
Nordjysk Elhandel
5.870
4.636
4.475
3.145
Danske Commodities 14.409
9.325
6.094
2.962
Scandinavian Tobacco 5.925
5.978
5.472
5.419
F. Uhrenholt
3.623
4.156
4.105
3.735
Post Danmark
8.146
8.784
9.637
10.485
Bestseller
18.109
17.162
16.361
13.645
Coloplast
11.635
11.023
10.172
9.537
Torm
5.573
6.500
6.999
4.816
Uno-X Energi
5.075
5.725
5.489
3.679
Samlet for disse 10
88.605
82.271
77.359
65.268
Samlet
1.745.808 1.719.689 1.573.918 1.445.973
Median
Kilde: Selskabernes årsrapporter
ring – svarende til 19 procent af omsætningen – hos sine
leverandører. Men denne tendens betyder samtidig, at
mange mindre leverandører får deres likviditet presset
af de store kunders krav om længere kredit. Det er et
problem, der hos mange leverandører er mindst lige så
plagsomt som den meget omtalte kreditklemme.
Senest har Dansk Supermarked været kritiseret, fordi
selskabet i februar har forlangt 90 dages gennemsnitlig
kredit hos leverandørerne. I realiteten viser en simpel
benchmarking dog, at Dansk Supermarked har et lavere
antal kreditordage – 31,8– og dermed låner forholdsvist
mindre hos sine leverandører end konkurrenterne Rema
1000 (med 55,4 kreditordage) og Coop Danmark (42,2).
Det er tal, der i sig selv kan forklare Dansk Supermarkeds
initiativ.
Morten A. Sørensen
Research: Christoffer Pretzmann
2013
1.445
605
3.708
539
1.967
371
313
445
2.384
266
12.042
156.371
2013
62
121
804
360
215
331
1.061
418
238
394
4.004
156.371
Leverandørgæld
2012
2011
2010
1.068
483
518
425
260
248
2.183
1.644
1.403
219
288
245
1.599
1.526
1.237
368
239
210
237
229
197
423
424
256
2.140
1.988
1.590
254
215
167
8.915
7.296
6.071
157.324 156.273 134.524
Leverandørgæld
2012
2011
272
288
125
167
544
328
353
419
293
325
470
490
1.123
1.194
478
420
474
664
243
378
4.374
4.673
157.324 156.273
2010
515
202
255
485
324
594
1.096
455
269
366
4.561
134.524
2013
2,2
7,5
20,4
22,2
21,6
14,8
21,4
13,1
15,6
28,3
16,5
32,7
2013
43,6
32,8
53.5
21,8
47,1
13,9
27,3
30,6
55,0
18,4
40,4
32,7
Kreditordage
2012
2011
33,3
15,2
26,0
17,1
37.5
30.7
12,0
15,8
39,4
34,8
13,7
11,8
21,5
20,7
31,0
32,8
51,2
46,5
18,1
16,8
32,7
27,8
33,4
36,2
Kreditordage
2012
2011
11,0
12,3
9,8
13,6
21,3
19,6
21,5
27,9
25,7
28,9
19,5
18,6
23,9
26,6
15,8
15,1
26,6
34,6
15,5
25,2
19,4
22,0
33,4
36,2
Gns. stigning
2010
19,2
17,7
29.2
13,4
30,6
9,0
18,3
22,0
40,2
13,7
24,8
34,0
22,8%
16,7%
16.3%
13,0%
11,4%
11,3%
10,5%
8,6%
8,2%
7,6%
13,0%
-0,9%
-0,8%
Gns. stigning
2010
23,9
23,5
31,4
32,6
31,7
20,7
29,3
17,4
20,4
36,3
25,5
34,0
-44,8%
-24,7%
-10,2%
-9,2%
-9,1%
-8,0%
-7,6%
-6,8%
-6,6%
-6,0%
-10,3%
-0,9%
-0,8%
NYHEDSANALYSE: DFDS BEDST TIL AT PRESSE LEVERANDØRER - side 8
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: MID- OG SMALLCAP FORBEDRER DERES GOVERNANCE
Side 9
Mid- og Smallcap forbedrer deres governance
Mens de store børsnoterede C20-selskaber de seneste
mange år har haft en markant bedre rapportering om
god selskabsledelse, er de mindre mid- og smallcapselskaber nu ved at komme godt efter det. Økonomisk
Ugebrev Ledelses årlige Rating af Corporate Governance
i 100 børsnoterede selskaber, offentliggjort i fredagens
udgave, viser, at de mellemstore selskaber nu begynder
at nærme sig en meget høj kvalitetsrapportering.
Dette års rating er baseret på ti udvalgte oplysningsforhold, relaterede til fondsbørsens anbefalinger, som
tidligere har vist sig at være problematiske for mange
selskaber. De ti målepunkter i ratingen kan kun anvendes som en grov indikator for det enkelte selskabs
governance-kvalitet. Men det er påfaldende, at én del
store børsnoterede selskaber fortsat dumper på simple
oplysningskrav som individuel direktørløn, oplysning
om de enkelte bestyrelsesmedlemmers private aktier,
og oplysning om systematisk proces for bestyrelsens
selvevaluering.
Debatten om god selskabsledelse har de seneste
år bevæget sig i en sund retning med fokus på de processer omkring bestyrelsesarbejdet, som kan have stor
betydning for værdiskabelsen. Økonomisk Ugebrev Ledelses Governance Rating søger derfor at sætte fokus
på nogle få udvalgte målepunkter, som ofte har stor
betydning for aktionærernes bedømmelse af selskabets
bestyrelse og dens kompetencer, professionalisme og
arbejdsindsats.
I relation hertil er det overraskende, at der af de 100
undersøgte selskaber fortsat er 42 selskaber, der ikke
oplyser om individuel direktørløn. EU-kommissionen
har for nylig fremlagt et direktivforslag, så den type
oplysninger bliver et lovkrav. Ikke overraskende slår de
store erhvervsorganisationer sig i tøjret. Når de fleste
mellemstore og mindre selskaber scorer pluspoint på
denne disciplin, er det fordi selskaberne typisk kun har
én registreret direktør, og derfor ikke kan undslå sig.
Kun 36 procent af selskaberne oplyser om metode
ved den årlige selvevaluering i bestyrelsen, og dette
må anses for bekymrende, da netop fokus på de rettede funktionelle kompetencer anses for afgørende for
selskabets værdiskabelse og udvikling.
Til gengæld er der en positiv udvikling omkring lidt
mere konkrete oplysninger om de lønkomponenter, som
danner grundlag for direktørens variable aflønning. Der
er også en positiv udvikling omkring offentliggørelse af
kommissorium (eller arbejdsbeskrivelser) for revisionsudvalget. Langt de fleste selskaber oplyser i dag også
om bestyrelsesmedlemmernes særlige kompetencer,
alder, stilling og antal private aktier.
Ratingopgørelsen viser, at blandt andet landets største industrigruppe, A. P. Møller-Mærsk, fortsat halter
bagefter de fleste andre C20-selskaber, når det gælder
kvalitet af ”god selskabsledelse”. APM har ellers de seneste år taget et kvantespring fremad, når det gælder
kvalitet af investor relations, som det fremgik af Top 100
rating af Investor relations i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse. A.P. Møller ligger med kun fem
point ud af ti mulige blandt de ti laveste placerede
selskaber i dette års rating. Koncernen dumper blandt
andet på, at der ikke oplyses om individuel aflønning
til hver enkelt direktør, og forklaringen, der gives for at
afvige anbefalingen, er, at den ikke er saglig.
Flere andre store selskaber oplyser dog heller ikke
om individuel direktørløn, blandt andet Vestas, FLSmidth, NKT, TDC, Lundbeck, Novo Nordisk, Topdanmark, ALKabello og Royal Unibrew. Ingen af selskaberne
formår at give gode forklaringer på afvigelsen, og ofte
henvises der til, at den type lønoplysninger hører til
privatlivets fred, hvorved det altså ikke er noget, ejerne
behøver at vide noget om.
A.P. Møller dumper også på andre målepunkter, som
det vil være meget let at gøre noget ved. Eksempelvis
offentliggør selskabet ikke et kommissorium for arbejdet i revisionsudvalget. Der offentliggøres ikke private
aktieposter for selskabets direktører og enkelte bestyrelsesmedlemmer. Det oplyses, at oplysningerne om de
årlige køb og salg findes i de løbende transaktionsmeddelelser om insiderhandel. Men det ændrer ikke ved, at
der ikke findes oplysninger om de enkelte ledelsesmedlemmers aktuelle private aktiebeholdning. En oplysning,
der ofte tillægges stor vægt, fordi det indikerer noget
om direktørernes og bestyrelsens lyst til selv at have
hånden på kogepladen, og altså egne private penge i
klemme.
Omkring bestyrelsens selvevaluering oplyser APM i
redegørelsen om selskabsledelse, at der ikke gennemføres en årlig systematisk evaluering, men at formanden
løbende evaluerer bestyrelsesarbejdet. Der oplyses dog
intet om, hvordan dette løbende evalueringsarbejde
foregår, og hvorfor det anses for bedre end en årlig mere
systematisk evaluering. Hovedparten af selskaberne oplyser dog meget summarisk om evalueringsprocessen.
Læs hele temaet om Top 100 Governance Rating i fredagens udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse.
MWL
NYHEDSANALYSE: MID- OG SMALLCAP FORBEDRER DERES GOVERNANCE - side 9
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
NYHEDSANALYSE: FACEBOOK BØR BETALE FOR DINE OPLYSNINGER
Side 10
Boganmeldelse:
Facebook bør betale for dine oplysninger
Hvilken funktion får middelklassen, når fag og funktioner bliver automatiserede og styret af globale megaservere? Jaron Lanier har udgivet bogen ”Who Owns the
Future”, hvor han stiller skarpt på dette spørgsmål. Han
er insidermanden, der i 1980’erne var med til at forme
internettets arkitektur, og siden har han arbejdet for alle
de store i Silicon Valley. I dag arbejder han for Microsoft
Research. På trods af, at han selv har været med til at
forme internettet, stiller han sig i dag kritisk over for
den udvikling, som internettets struktur fører med sig.
I hans bog ”Who Owns the Future” bliver analysen
bag kritikken fremlagt. Godt et år efter udgivelsen i USA
har bogen vundet øget popularitet, også uden for Silicon Valleys nærområde. Blandt andet har Tyskland taget
bogen til sig, og ganske stille og roligt er bogen gået
hen og blevet en bestseller. I år fik den The Goldsmith
Award fra Harvard Kennedy School of Goverment.
Grunden til, at bogen synes at have et længere liv end
mange andre bøger, er, at den udstiller en problematik,
som for tiden forsøges besvaret fra mange kanter. Thomas Piketty har med sin ’Kapital i det 21. Århundrede’
sat en dagorden om middelklassens tilstand og økonomisk ulighed. Pikettys ærinde står i forlængelse af den
debat, som Lanier åbnede. Men Lanier er ikke økonom
eller politiker. Som han selv står fast på, er han ’technologist’, og det former hans verdenssyn. Så meget mere
interessant bliver det, at hans analyse basalt når frem til
samme konklusioner som Pikettys. Internettets netværk
fører til større ulighed og en middelklasse, der synes at
blive presset ud i periferien.
Men hvor Piketty beskæftiger sig med kapitalkoncentration i en forståelse om penge, nuancerer Lanier
det en grad yderligere, idet han ganske vist taler om kapitalkoncentration, men kalder kapital for et udtryk for
computerkraft: Dem, der har den stærkeste computer
– det være sig i inden for it, detailhandel eller finans – er
dem, der har mest kapital. Og i både Pikettys og Laniers
optik er slutresultatet øget ulighed.
Lanier peger på, at verdens megaservere (og de er i
tjeneste ved regeringer, google, facebook, læger, forsikringsselskaber, butikskæder og så videre) samler viden,
som vi kvit og giver til dem, og så bundter de det sammen og gør det til deres valuta. Et eksempel er google
translate, der leverer middelmådige oversættelser gratis.
De er baseret på tusinder af andres oversættelser, men
bliver til Googles eget produkt.
Pointen er, at almindelige mennesker deler, mens
megeserverne lukrerer på denne deling de samler. Prisen er, at det, der ved første øjekast virker gratis, faktisk
har reelle omkostninger for både enkeltindivider, faggrupper og slutteligt for vores samfund. No such thing
as a free lunch, er Laniers budskab.
De servere og tjenester, der lokker med billige eller
gratis tilbud, kalder Lanier for Siren Servers, opkaldt
efter illiadens sirener, der med deres sang lokkede sømænd til. Under en paneldebat i New York for nylig
lagde han ikke skjul på, at de store ”sirene” servere tenderer lyssky operationer. ”Det bærende princip i den nye
økonomi er, at informationssamfundet prøver at skjule
den rigtige værdi, af de oplysninger, som man fisker hos
os,” sagde han, blandt andet med henvisning til de spor,
vi sætter i Facebook, LinkedIn og andre sociale netværk.
Jaron Lanier opremser områder, der allerede er blevet udtømt af netværkssamfundet (journalistisk, fotografi og musikindustrien) og fortsætter nådesløst med
at opremse de områder, der står som de næste i rækken
(transport og logistik, sundhed, service og sågar uddannelse). Scenarierne, hvor hvert område systematisk tømmes for arbejdspladser, virker faktisk ikke urealistiske.
Nu kan det måske lyde som om, at Jaron Lanier er en
2014-version af 1800-tallets britiske ludditter, der ødelagde tekstilmaskiner, som de gav skylden for arbejdsløshed og social nød. Men faktisk er Laniers pointe her
også lig Pikettys. Begge beskæftiger de sig med sammenhængen mellem afkast og vækst. Hvis der ingen
vækst er, vil udviklingen gå i stå, fordi alle blot vil kæmpe
om de samme ressourcer.
I Laniers optik er den nuværende udvikling på vej i
den retning. Stadig flere grupper bliver holdt udenfor i
netværkssamfundet. Men samtidig er det ultimativt dem,
som skal være kunder i den butik, som netværkssamfundet
repræsenterer. Og Laniers pointe er derfor, at hvis der ikke
sker et skifte, vil den nuværende udvikling være uholdbar,
ikke bare for de 99 procent, men også den ene procent.
”Efterhånden som flere og flere samfundsgrupper
bliver flyttet ud af det økonomiske kredsløb, vil markedet for selv de store computere blive mindre. Min konklusion er, at mere af netværksøkonomien bliver nødt
til at blive monitariseret. Kapitalismen virker kun, hvis
folk bliver så succesfulde, at de blive kunder,” siger Jaron
Lanier, der foreslår en mere uklar form for mikrobetaling
af alle ydelser og informationer.
Kort sagt: Folk bør forlange at blive kompenseret for
at dele ud af viden om dem selv på Facebook.
Stephan Alsman
Who Owns the Future. Jaron Lanier, 2013. 396 sider.
Simon & Schuster.
NYHEDSANALYSE: FACEBOOK BØR BETALE FOR DINE OPLYSNINGER - side 10
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
TEMA
Side 11
Skal pensionsmilliarderne have mere frihed?
Den nye pensionskommission, anført af professor og
tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen, bør se på, om danskerne
kan spare mere fleksibelt op til pension, til gavn for
både danskernes privatøkonomi og samfundsøkonomien som helhed. I dag er danskerne fanget i en karrusel, hvor de på en gang optager lån til køb af bolig, og
betaler tusindvis af kroner ind til deres pensioner. Det er
en af årsagerne til, at danskerne er de mest forgældede
i verden, hvilkert der er stort fokus på, når udlandet investerer i Danmark.
Men i virkeligheden er karrusellen på flere måder
uhensigtsmæssig. Den betyder nemlig, at danskernes
penge i dag arbejder i cirkler: De obligationer, der udstedes i vores huslån via et realkreditinstitut, bliver nemlig
i stort omfang købt tilbage af vores eget pensionsselskab. Danskernes egne pensionskroner ender dermed
i høj grad med at være de samme, som de køber hus
for. ”Isoleret set er det jo fjollet at optage lån samtidig
med, at man sparer op til pension, og at det ikke er muligt at bruge pensionen til at betale af på sin gæld. Det
gælder for rigtigt mange, at man måske har 1 mio. kroner i pensionsopsparing, men at man samtidig skylder
samtidig 1 mio. kr. i huset. Det ville være meningsfyldt
at undersøge, om det kunne gøres mere fleksibelt, og
det er oplagt, at den kommende pensionskommission
kunne se på at forbedre systemet,” siger professor og
overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
”Det er jo en god gammel problemstilling der ikke
har nogen nemme løsninger. I teorien er det rigtigt, at
det ikke er hensigtsmæssigt at optage boliggæld med
den ene hånd og spare op med den anden. Problemet
med at udskyde opsparingen, til boliggælden er betalt,
er, at der ikke er nogen garanti for, at folk faktisk vil sætte
turbo på opsparingen, når gælden er betalt. Jeg har
ingen konkrete forslag til løsninger. Måske burde den
nye pensionskommission vil tage problemet op,” siger
professor Tom Engsted fra Århus Universitet.
Problemer og løsninger
Karrusellen er en stor privatøkonomisk ulempe for danskerne, der blot ender med at betale gebyrer til både
lån og pensionsopsparing. Det gavner blot de finansielle
supermarkeder, der får gang i begge ender af butikken,
når danskerne låner i banken og samtidig betaler ind i
pensionsselskabet.
Og de finansielle supermarkeder består ofte både af
bank, pension og investering, der hver især optimerer
indtjeningen – uden skelen til danskernes samlede pri-
vatøkonomi. Det mærker privatøkonomiske rådgivere
som Anders Valdemar Juel, når han rådgiver private
mennesker om deres samlede økonomi.
”Der har gennem længere tid været mange eksempler, hvor bankerne har rådgivet deres kunder til at optage lån i ejendommens friværdi og betale ind på en
pensionsordning. Jeg kan på ingen måde anbefale at
lånefinansiere opsparingen. Flere af disse kunder har
efterfølgende oplevet, at deres boligværdi er faldet
mellem 20 og 25 procent, hvilket har betydet, at deres friværdi er væk eller kraftigt reduceret. Til gengæld
bliver disse senere straffet med en højere skat af den
sidste pensionskrone ved pensionering i form af den
velkendte udligningsskat,” siger Anders Valdemar Juel,
og fortsætter:
”Mange har låst en pæn del af deres løn på 12-18
procent i obligatorisk bidrag til pensionsopsparing via
deres arbejde. I stedet ville det kunne være mere fleksibelt, såfremt disse medarbejdere kunne disponere over
flere af disse penge nu, hvor der skal købes bolig med
videre. På denne måde vil mange have større chance for
at købe deres drømmehus her og nu, frem for at pengene
sættes af til først at være tilgængelige om typisk 30 år.
Samtidig vil der også for manges vedkommende være
mere råderum til at betale af på de store gældsposter i
en forholdsvis ung alder, i stedet for som i dag, hvor flere
vælger afdragsfrie lån og først afvikler gæld i en senere
alder, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Det ville give
en langt større økonomisk frihed, hvis ikke disse midler
var låst i pension. En model kunne være at forhøje pensionsbidraget via lønnen med alderen, således at alle
relevante forsikringsdækninger ved sygdom/død og
invaliditet opnås med det samme, og så opsparingen til
alderdommen forhøjes i takt med alderen,” siger Anders
Valdemar Juel.
Sådan er der flere løsninger, som pensionskommissionen kunne se på. En mulighed er at give danskerne
mulighed for at starte opsparingen til pension på et senere tidspunkt i livet end lige, når de rammer arbejdsmarkedet, og slet ikke har investeret i den første bolig.
Til gengæld kunne de så spare så meget desto mere op
senere i livet.
En anden mulighed kunne være, at det blev muligt
at skrue på de 12-18 procent i løbet af livet. Folk stifter
familie og køber bolig på forskellige tidspunkter i livet,
hvor privatøkonomien belastes ekstra. Muligheden for
at skrue ned for pensionen i den dyre periode kunne
TEMA: GUIDE: FREMTIDENS PENSIONSSEKTOR - side 11
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
TEMA
Side 12
Skal pensionsmilliarderne have mere frihed?
ville være en stor privatøkonomisk gevinst for mange.
”Hvis vi nu tog udgangspunkt i et ægtepar, som havde
en samlet husstandsindkomst på 650.000 kr., ville der
med et lavere pensionsbidrag på gennemsnitlig 8 procent frem for nuværende 16 procent være et råderum
på ca. 52.000 kr. mere om året til at betale af på gælden.
På den måde sparer parret rigtig mange penge i renter.
De kan derved hurtigere få skabt sig et større økonomisk
råderum i den samlede formue i form af voksende friværdi og derved en mere fleksibel økonomi,” siger Anders Valdemar Juel, der dog understreger at Danmark
har et unikt pensionssystem, og det er ikke nogen god
idé at ændre markant på dette.
”Efter min overbevisning vil det dog være en langt
mere attraktiv løsning, hvis pensionsbidraget (det obligatoriske) gøres mere fleksibelt, således flere får råd til
at købe deres drømmebolig og samtidig har råderum
til at afvikle på gælden. Det har i mange tilfælde vist sig
at være en mindst ligeså god, og nogen gange bedre,
forretning at investere og spare op i fast ejendom, frem
for kun at spare op på en pensionsordning,” siger han.
Ingen lette løsninger
Det kunne også være en fordel for dansk økonomi, hvis
pensionssystemet blev indrettet mere fleksibelt – uden
at blive ødelagt. En ting er, at Danmark har verdensrekord i gældsætning via af boligerne – noget som også
har tiltrukket sig en del opmærksomhed fra de udenlandske investorer, der køber danske obligationer. Men
der er måske også en fordel i, at forbruget ikke falder
så meget i krisetider, hvis pensionen kan være med til
at afbøde faldet, når økonomien med jævne mellemrum går i sort. Lige som under finanskrisen, hvor det
lave forbrug har været et kæmpe problem for væksten.
”Det er klart, at boliggæld og pensionsopsparing er
forbundet med transaktionsomkostninger, som giver
højere indtjening i den finansielle sektor. Og i teorien er
det nok også et klart internationalt problem for Danmarks
troværdighed, at vi har stor bruttogæld. Men det med at
gøre pensionsopsparing helt fleksibel, tror jeg bare ikke
på. Det er selvfølgelig aldrig optimalt på kort sigt, når
du begrænser folks handlefrihed, fordi de så ikke kan
optimere, som de vil. Men der er jo en grund til, at man
indfører obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Nemlig
at folk tenderer at handle kortsigtet og ikke få sparet nok
op,” siger professor Nina Smith fra Århus Universitet.
Det handler således ikke bare om ren økonomisk optimering, hvis man vil røre ved et dansk pensionssystem,
som ikke hører til de værste i verden. Der er masser af
psykologi involveret, for hvem vil egentlig spare op til
pension, hvis man fik valget? Den bekymring deler professor Michael Møller fra Copenhagen Business School:
”Jeg er enig i paradokset omkring boliglån og samtidig pensionsopsparing. Men jeg tror snarere på diskussionen om, hvor stor den obligatoriske pension skal
være, og hvor tidligt man skal begynde at spare op til
pension. Djævlen ligger i detaljen. Skal det kun være
realkreditlån, man skal kunne undvære ved at bruge
pensionsformuen? Det største renteproblem er jo på det
yderste lån, banklånet. Det er her, det gør ondt at betale
8 procent og få 2 procent i rente af sine penge. Men hvis
det yderste lån finansieres på den måde, er der jo risiko
for, at pengene ved pension ikke er der, på grund af fald
i huspriserne. Det vil sige, at personen kan stå uden pensionsformue. Fleksibilitet omkring pensionsopsparing er
umådelig vanskeligt at realisere i praksis, for det kræver
megen kontrol. Hvordan forhindrer vi, at jeg sælger mit
hus og bruger pensionsopsparingen? Skal der tinglyses
særligt pensionstilgodehavende i ejendommen?”
I pensionssektoren er man heller ikke meget for at
ændre på pensionssystemet; væk fra som det ser ud i
dag. Særligt påstanden om, at pensionsopsparingens
størrelse har skylden for, at Danmark er et af de mest
gældsatte lande i verden, er man meget uenig i.
Carsten Vitoft
Ugebrevet retter:
Ugebrevet beskrev i sidste uge, hvordan detaljerne i den
kommende vækstplan II betyder, at investorer, der vil benytte sig af vækstplanens skatterabat, i stedet kan se frem
til et skattesmæk.
I artiklen citererede vi fra en pressemeddelelse fra DVCA
– den danske forening for venture- og kapitalfonde – hvor
det fremgik, at DVCA angiveligt ’jublede’ over udsigten til
den nye vækstpakke. Imidlertid fik Ugebrevet citeret fra en
forkert, ældre pressemeddelelse.
I den rigtige pressemeddelelse er ordlyden fra DVCA, at
Vækstpakken er et ”stort skridt i den rigtige retning”. DVCAs
direktør Jannick Nytoft præciserer, at det også gælder på
trods af mekanismen med, at investorer kan få skattesmæk:
”Det er rigtigt beskrevet, at hvis man prøver at investere fra
selskab, som mange business angels gør, så vil det føre til et
skattesmæk. Men samtidig er der jo folk med høje indtægter fra jobs, som vil være i stand til at benytte vækstplanens
skattefradrag. Derfor ser vi det sådan, at vækstplanen er et
skridt i den rigtige retning. Perfekt? Nej, et stort 8-tal, der
kunne være et gammeldags 13-tal, hvis mekanismen ændres, så også selskaber, der investerer, kan drage nytte af
skattefradraget,” lyder det fra DVCAs Jannick Nytoft.
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
TEMA
Side 13
Smiley-ordning vil øge tilliden til pensionsbranchen
En række eksperter i strategisk kommunikation og formidling opfordrer nu politikerne til at skabe en smileyordning i pensionsbranchen, som det også er kendt fra
restauranter og hospitaler, og som det er på vej til folkeskolerne. Det er den direkte vej til at øge tilliden til
pensionssystemet, og i øvrigt at få danskerne til fortsat
at spare op i pension, hvilket også er opgaven for den
nye pensionskommission, skatteministeren har nedsat.
Det vil ikke bare forbedre danskernes muligheder
for at forstå og gå op i deres pensioner. Det vil også
få store fordele for pensionsbranchen selv, lyder det.
Pensionsbranchen opfylder nemlig præcis de samme
kriterier som eksempelvis hospitaler og folkeskoler: Det
er kompliceret for danskerne at gennemskue kvaliteten
af produkterne. Det er nærmest umuligt at se hvilke selskaber, der gør det godt. Det er ikke noget danskerne
har berøring med særligt ofte, og konsekvenserne af
forkerte valg kan være overordentligt store.
”Selvom det danske pensionssystem er kåret til verdens
bedste, er der stadig mange udfordringer at tage fat på. En
af de helt store – måske den største – er, at pension er svært
at forstå og uoverskueligt, men det er desværre samtidig
den udfordring, der bliver taget mindst alvorligt. Der er brug
for en måling og vurdering, der kunne bygges op som en
smiley-ordning, og den kunne placeres i Finanstilsynet og
gennemføres af Penge- og Pensionspanelet, der i forvejen
beskæftiger sig med oplysninger til forbrugerne om finansielle emner. På den måde vil der blive en slags forståelsestilsyn i Finanstilsynet,” siger Karen Kofoed, der i øjeblikket
arbejder på en ph.d.-afhandling for pensionsselskabet
Skandia om branchens kommunikation med kunderne.
Er investeringsprodukterne af bedste kvalitet, eller er
det – billedligt talt – hestekød forklædt som oksekød?
Den slags ganske banale betragtninger kan det i dag
være meget svært at få et objektivt svar på i en branche, hvor alle pensionsselskaberne hævder at have de
bedste varer på hylderne.
”For mig at se kan man vanskeligt være imod at indføre en mærkningsordning i en branche, der er så kompleks. Jeg kan kun se argumentet om, at det bliver for
stor en forenkling. Men det er altså betingelserne, hvis
man vil gøre pension forståeligt for almindelige danskere. Og det er i øvrigt ikke et godt argument, for det er
kunderne, der bestemmer, hvor enkelt det skal være. Jeg
ser det som lige så stor en fordel for pensionsbranchen
selv. Så opstår der, hvad jeg kalder ansvarsreglen. Så
kan kunderne ikke komme rendende bagefter og sige,
de ikke forstod tingene,” siger lektor i sprogvidenskab
Klaus Kjøller fra Københavns Universitet.
Smil – du er på!
Hvorfor skulle danskerne ikke kunne se, hvis deres pensioner kun bliver halvt så store i et selskab frem for et
andet, når de i dag eksempelvis kan se, at dødeligheden
for kvinder med brystkræft er højere på et hospital frem
for et andet, kunne man spørge. Særligt i betragtning af,
at pensionsselskaberne forvalter hundrede af milliarder
af offentlige kroner.
Indtil videre er branchens egne forsøg endt med en
række initiativer om åbenhed. Pensionsinfo, Fakta om
Pension, Ankenævnet for Forsikring, og sådan kunne
man blive ved. Problemet er bare, at det netop er blevet
uoverskueligt for kunderne at skulle skabe overblikket.
Og det er branchen selv, der bestemmer hvad der skal
offentliggøres – til store interne sværdslag.
Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet, er ikke imponeret over
pensionsbranchens evne til at skabe den form for tillid
hos kunderne:
”Budskabet har altid gået på to ældre mennesker,
der nyder en solnedgang, og at pension er vigtigt.
Men det handler grundlæggende om at skabe en tillid og en vished hos danskerne om, at deres pensioner
behandles ansvarligt og fornuftigt. Det er til gengæld
ikke lykkes særligt godt for pensionsbranchen, og her
kan en smiley-ordning måske være med til at skabe en
tillid, der får folk til at gå mere op i deres pension. Men
det kræver strikse retningslinjer, og at det er offentlige
myndigheder, der skaber et objektivt og forståeligt
indhold. Folk reagerer, når de føler et ejerskab, og at de
har en chance for at overskue og påvirke af deres egen
situation. Den del synes heller ikke lykkes særligt godt
i pensionsbranchen,” siger Vincent F. Hendricks.
Ekspert og adjungeret professor i strategisk kommunikation Jesper Højberg Christensen, der bl.a. er stifter
af Advice, der har arbejdet for pensionsbranchen, men
som også har været med til at udvikle smiley-ordninger
i hospitalsvæsenet, siger:
”Det er en spændende idé. I sidste ende tror jeg, det
vil være en fordel for pensionsbranchen selv, hvorfor
den også selv kan gå forrest. Den er blevet mere transparent, men stadig kan slutkunden få en fornemmelse
af junglevandring. Kvalitetssystemer hæver niveauet i
en branche, viser erfaringerne. Det får de dårlige til at
oppe sig, for man skammer sig simpelthen over for kollegaerne.”
Carsten Vitoft
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
TEMA
Side 14
Brug for, at Finanstilsynet bliver mere proaktivt?
Flere af de helt store sager, der har skabt mistillid til pensionsbranchen i offentligheden og blandt politikerne,
kunne efter alt at dømme være undgået, hvis Finanstilsynet havde været hurtigere på aftrækkeren. I en række
tilfælde har Finanstilsynet beviseligt i god tid fået oplysninger fra pensionsbranchen, uden at reagere proaktivt,
før sagerne ramte medierne. Spørger man eksperter, lyder det forenklede svar, at tilsynet formentligt blot har
lagt anmeldelser om pensionsselskabernes forretningspraksis ud på internettet, uden at tjekke indholdet af dem.
”Det er pensionsselskabernes ansvar at overholde lovgivningen. Men man kan godt komme i tvivl, om tilsynet
overhovedet læser anmeldelserne. Jeg tror ikke, det er det,
de bruger mest tid på i tilsynet. Man kan roligt sige, at der
er flere sager, hvor tilsynet kunne have opført sig mere
proaktivt,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.
Første eksempel er hele overgangen fra gamle garanterede pensionsprodukter til nye moderne markedsrenteprodukter. Flere år efter, at pensionsbranchen havde
anmeldt regnemetoderne til tilsynet, eksploderede sagen i medierne – og Finanstilsynet reagerer i medierne
ved at sige, at regnemetoderne ”virker urimelige”.
Andet eksempel kører lige nu. Finanstilsynet undersøger de prognoser, pensionsbranchen stiller kunderne i
udsigt for deres fremtidige pensioner. Mistanken går på,
at selskaberne har regnet for positivt for at skaffe flere
kunder, som det fremgik af seneste udgave af Økonomisk
Ugebrev. Tilsynet siger, at ”der ikke har været myndighedskrav på området” og ”at der derfor ikke har været
ført løbende tilsyn med beregningen af prognoserne”.
Sagen er dog, at pensionsbranchen hvert eneste år
har indsendt tal og forudsætningerne bag prognoserne
til tilsynet, men at ingen tilsyneladende har læst på dem.
”Det kan se ud som om, at tilsynet forsøger at gardere sig, fordi de ikke har fået gjort noget ved det her
tidligere. De finansielle beregningsforudsætninger,
som pensionsforsikringsselskaberne skal overholde,
bliver hvert år meddelt Finanstilsynet fra pensionsselskaberne. Så må selskaberne antage, at disse ikke har
været urealistiske eller urimelige,” siger tilsynets egen
tidligere chefaktuar Klaus Grünbaum.
Jurister og aktuarer
Forklaringen på den manglende fokus på prognoseforudsætninger kan være, at overvågningen af prognoser
i 2005 skiftede til en nyt juridisk kontor i Finanstilsynet,
kontoret for god skik. Væk fra aktuarer, der kunne
forstå de komplicerede beregninger, over til jurister,
der alene tog sig af paragrafferne. Derfor kunne onde
E f t Er u d d a n n El s E
Hd 2.del
finansiel rådgivning
Finansiel rådgivning er målrettet medarbejdere og
potentielle ledere inden for den finansielle sektor.
❚ Studiestart den 1. september.
❚ Ansøgningsfrist den 1. august.
Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af
fremmøde undervisning og e-læringsaktiviteter. Undervisningen tilbydes i Roskilde, Næstved og Kolding.
Få mere at vide på
➜ sdu.dk/hd/finansiel
f ors k ni ng s b asE rEt
EftE r uddan n ElsE
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
TEMA
Side 15
Brug for, at Finanstilsynet bliver mere proaktivt?
tunger måske påstå, at tilsynet nu er blevet klar over, at
de selv har ”glemt” at kigge selskabernes beregningsforudsætninger for prognoserne efter i sømmene i de
seneste otte år.
Tilbage til den første sag om omvalg, hvor pensionskunder blev tilbudt at skifte deres traditionelle gennemsnitsrente ud med markedsrente – og derfor stod til at
få en bonus. Flere hundrede tusinde kroner havde været
fordelt på en måske forkert måde mellem kunderne, lød
det i bl.a. Dagbladet Børsen. Det fik tilsynet på banen
og sige, at det virkede urimeligt. Begrundelsen for at
man ikke havde reageret tidligere lød: ”Vi har kigget på
mange af dem, og der har vi vurderet, at det var rimeligt.
Men hvis det ender op i, at beløbene er så store, så må
vi overveje en ekstra gang, om det er rimeligt,” sagde
Per Plougmand Bærtelsen, der understregede, at det er
selskabernes ansvar, at fordelingen er rimelig.
Det fik Kim Andersen fra Venstre til at reagere, da
tilsynet ville have indført en ny lov, som nu er vedtaget.
I erhvervsudvalget spurgte han ministeren: ”Var Finanstilsynet ikke bekendt med de metoder, selskaberne
beregnede omvalgsbonus på før efteråret 2013?” Ministeren svarede det samme som tilsynet: ”Finanstilsynet
har oplyst, at anmeldelserne er blevet behandlet ud fra
de gældende regler, men at Finanstilsynet ikke har været bekendt med den nærmere beløbsmæssige effekt
af disse beregningsmetoder og til hvilke kundegrupper,
omvalget har været tilbudt”.
De største pensionsselskaber har også undret sig
over tilsynets rolle i sagen. Blandt andet at det kun var
de selskaber, der blev nævnt i medierne, som pludselig skulle redegøre for, at deres gamle anmeldelser, der
allerede var indsendt til tilsynet og lå på tilsynet hjemmeside, var i overensstemmelse med loven. Et af landets
største pensionsselskaber havde en lang brevveksling
med tilsynet, hvor man slog på, at tilsynet jo allerede
havde fået al informationen – uden at reagere.
Vurderingen er, at samspillet mellem Finanstilsynet
og pensionssektoren på flere måder har lidt skade for
begge parter, oftest med pensionsselskaberne som
synderne. Følelsen flere steder i pensionssektoren har
været, at tilsynet nogle gange er med til at så mistillid
til branchen og dermed gør mere skade end gavn for
tilliden til at spare op til pension.
Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få et interview
med Finanstilsynet om den gråzone, der tilsyneladende
er opstået. Blandt andet om tilsynet har tænkt sig at ændre sine procedurer fremover. Tilsynet har ikke ønsket
at svare på spørgsmålene eller stille op til interview.
Økonomisk Ugebrev vil i den kommende udgave søge
at præsentere tilsynets syn på sagen.
Carsten Vitoft
Styrk
din værdi
som bestyrelsesmedlem
Deltag på et grundlæggende kursus i bestyrelsesarbejde, der giver dig indsigt i
relevante juridiske, økonomiske og regnskabsmæssige aspekter af bestyrelsesarbejdet.
Lær at agere professionelt som en del af virksomhedens øverste ledelse, og lev op til
dit ansvar i bestyrelseslokalet.
Læs mere og tilmeld dig på:
www.mannaz.com/245
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
OVERBLIK: HER ER DE STØRSTE VÆRDISKABERE
Side 16
Nytænkning
Her er de største værdiskabere
Værdiskaberne består af korte spots, hvor vi beskriver
begivenheder, actions, beslutninger og andre tiltag, vi
ser som mulige og sandsynlige værdiskabere. Formålet er at inspirere til nytænkning og udvikling, der kan
skabe merværdi for virksomheden. Vi vil søge at identificere den chef i virksomheden, som antages at være
den idégenererende kraft.
Ulrik Trolle, adm. direktør, Founders
Idé: Store virksomheder skal låne penge til små
Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi, tøjmilliardæren Anders Holch Povlsen samt William Demant Invest
vil gennem deres selskab Founders udbyde lån på 10100 mio. kr. til små og mellemstore virksomheder fra
efteråret 2014. Ifølge dagbladet Børsen skal lånene finansieres med børsnoterede erhvervsobligationer, som
pensionskasser kan investere i.
Michael Rasmussen, koncernchef for Nykredit
Idé: Sats på Nordea-chef
Den hidtidige direktør for Nordea Danmark bliver ny
direktør for Retail i Nykredit. Han skal styrke Nykredits
tiltrækningskraft over for både privatkunder og erhvervskunder, fremhæver Michael Rasmussen. Retailområdet hører sammen med et øget samarbejde med
partnerbankerne i totalkredit til de højest prioriterede
indsatser i Nykredit.
Lennart Jacobsen, chef for Retail Banking i Nordea
Idé: Sats på embedsmand
Lennart Jacobsen har valgt den hidtidige departementschef i Finansministeriet til stillingen som ny chef
for Nordea i Danmark. David Hellemann skal håndtere
de grundlæggende ændringer i finanssektoren og udvikle Nordea med ”sine stærke lederkompetencer og sin
solide erfaring med at lede store organisationer med
en bred vifte af interessenter,” siger Lennart Jacobsen.
Samtidig er Mads G. Jakobsen, deputy for Nordeas Retail Banking, udnævnt til nyt medlem af Nordeas koncernledelse.
Torben Carlsen, CFO i DFDS
Idé: Udsted obligation i danske kroner
For at udnytte en stigende interesse blandt danske institutionelle investorer for erhvervsobligationer udstedt i
danske kroner har DFDS udstedt et femårig obligationslån på 500 mio. kr. I 2012 og 2013 har DFDS udstedt obligationer denomineret i norske kroner på i alt 1,2 mia. kr.
Pär Boman, koncernchef for Handelsbanken
Idé: Sats på intern rekruttering i Danmark
Lars Moesgaard er udnævnt til ny CEO for Handelsbanken i Danmark, hvor han tidligere har været Regional
Area Manager.
Kim Fuglsang Kristoffersen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank
Idé: Betal med mobiltelefon
Danske Bank og Dansk Supermarked vil samarbejde om
at gøre det muligt for kunderne i Netto, Føtex og Bilka
at betale med deres mobiltelefoner ved hjælp af Danske Banks MobilePlay-løsning. Løsningen skal rulles ud
i Dansk Supermarked inden for et til to år, og det bliver
første gang, at Mobileplay kan benyttes hos en af de
store dagligvarekæder.
Christian Venderby, ny chef for Vestas’ servicedivision
Idé: Opbyg mere selvkørende serviceforretning
Christian Venderby er ny chef for Vestas servicedivision,
hvor han inden for et par måneder skal have en ny organisation parat, så Vestas endnu bedre kan udnytte
potentialet i serviceopgaverne. På en kapitalmarkedsdag fastholdt Vestas målet om, at serviceforretningen
skal vokse 30 procent på tre til fem år. Nogle analytikere
tror, at divisionen kan vokse hurtigere.
Mark Arnold, europachef i Sberbank
Idé: Ekspander i Tyskland
Ruslands største pengeinstitut, Sberbank, vil trænge
ind på det tyske detailmarked og vil således i sommer
oprette en onlinebank på Europas største bankmarked.
Ifølge Handelsblatt er initiativet udtryk for endnu en
krigserklæring over for de etablerede tyske institutter,
der i disse år presses af mange udenlandske banker, som
åbner i Tyskland og med høje indlånsrenter samler indskud ind fra tyske privatkunder.
Lars Liebst, adm. direktør, Tivoli
Idé: Brug varemærke til internationalt online-kasino
Tivoli har modtaget godkendelse til at drive et internationalt online-kasino på Malta, som er det eneste land
i Europa, der udbyder internationale spil-licencer. Dermed kan Tivoli ifølge Lars Liebst udnytte sit varemærke
og give kasinospillere uden for Danmark mulighed for
at spille på TivoliCasino.com
Morten Sørensen
OVERBLIK: HER ER DE STØRSTE VÆRDISKABERE - side 16
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER
Side 17
Myndighedsnyt
Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Stramning af virksomhedsordningen
Mens små virksomheder tørster efter finansiering, ønsker skatteministeren med et nyt forslag at begrænse
deres muligheder for at anvende virksomhedsordningen. ”Formålet med lovforslaget er at sikre, at selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, ikke kan
udnytte ordningen utilsigtet i strid med den oprindelige
hensigt. Lovforslaget sikrer, at selvstændige ikke kan
indskyde privat gæld med henblik på at afdrage herpå
med lavt beskattede midler, hvis indskudskontoen er
negativ. Det vil desuden heller ikke være muligt at stille
aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for bl.a. privat gæld. Ydermere sker der en forhøjelse af rentesatsen
til beregning af rentekorrektionen for at sikre rentekorrektionens effektivitet,” hedder det i høringsbrevet.
Finanstilsynet tilpasser markedsføringsregler
til en verden uden filialer
Finanstilsynet vil med en nye version af bekendtgørelsen om information og priser i pengeinstitutter tage
højde for, at mange i dag foretager endog komplicerede
bankforretninger uden nogensinde at sætte sine ben i
en filial. ”Bekendtgørelsen har gennemgået en redaktionel gennemskrivning med henblik på at gøre bekendtgørelsen mere læsevenlig til gavn for brugerne. Der er
sket en opdeling, der betyder, at reglerne der vedrører
oplysninger og markedsføring for så vidt angår henholdsvis indlån og kreditaftaler, nu findes samlet. (…) I
lyset af den teknologiske udvikling og øgede tilgang til
internettet for forbrugere er der indført en øget adgang
for pengeinstitutter til at give oplysninger på hjemmesiden, som tidligere skulle ske i pengeinstituttets
forretningslokale. I det omfang et pengeinstitut yder organiseret rabat, skal dette, jf.§ 9 oplyses på samme måde
som det er gældende for forsikringsselskaber der yder
denne form for rabat til kunder. Det vil sige at såfremt
et pengeinstitut yder organiseret rabat til en bestemt
persongruppe skal det tydeligt oplyses på selskabets
hjemmeside at en sådan organiseret rabat ydes samt
størrelsen heraf,” forklares det i høringsmaterialet.
Ingen kære Vestager om statistik-indberetninger
Kan en virksomhed søge om at blive fri, hvis den er blevet udvalgt til at indsende de engang imellem ganske
omfattende oplysninger til Danmarks Statistik? Nej,
lyder det kontante svar fra økonomi- og indenrigsministeren, på et spørgsmål fra Anni Matthiesen (V). ”Det
er ikke muligt at søge om fritagelse for indberetning.
Danmarks Statistik arbejder med relativt små stikprøver,
hvor de enkelte virksomheder i stikprøven repræsenterer mange tilsvarende virksomheder. Det er derfor en
forudsætning, at alle virksomheder svarer. Danmarks
Statistik sikrer dog, at der løbende sker en udskiftning
af de virksomheder, der skal indberette. Muligheder for
fritagelse af enkeltvirksomheder ville indebære, at andre virksomheder skulle inddrages, at stikprøven ikke
ville være repræsentativ og at statistikken dermed ikke
ville give et revisende udtryk for samfundsudviklingen,”
skriver Margrethe Vestager, der i et andet svar afviser,
at det er muligt at begrænse omfanget af tvungne indberetninger.
Aktionærer skal aktiveres
Et direktivforslag fra EU lægger op til, at aktionærer ikke
blot skal have bedre muligheder for at øve indflydelse
på selskabet – de skal også tilskyndes til at bruge muligheden. Det vil i givet fald betyde en række ændringer i
dansk lov. Bl.a. vil formidlere af aktier få nye opgaver, forklares det i et grund- og nærhedsnotat: ”Formidleren
skal således enten gøre det muligt for aktionæren selv
at udnytte aktionærrettighederne eller varetage opgaven på vegne af aktionæren og efter instruks fra denne.
Det skal dokumenteres i forholdet mellem selskab og
aktionær, hvordan der måtte være afgivet stemmer på
aktionærens vegne. I henhold til forslaget bemyndiges Kommissionen til ved en gennemførelsesretsakt
at fastsætte de nærmere krav, der påhviler formidleren
i forhold til fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder. Gennemførelsesretsakterne vedtages i henhold til
undersøgelsesproceduren. Formidlerne vil i henhold til
forslaget være berettiget til at kræve betaling for den
forslåede formidlingsservice.”
Kritik af konkurrencemyndigheder
Global Competition Review (GCR) har ikke høje tanker
om de danske konkurrencemyndigheder, kan man forstå af en ny rating. Men denne bedømmelse er gensidig,
fremgår det af en pressemeddelelse fra Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, der bl.a mener, at GCR har misforstået rollefordelingen mellem styrelsen og politiet:
”Modsat de fleste andre EU-lande kan vi ikke selv udstede bøder, men er afhængige af, at politiet forfølger
vores sager strafferetligt. Det betyder, at de større alvorlige sager ofte er meget længe undervejs. Et andet
centralt rammevilkår for os er, at vi har væsentligt færre
ressourcer end vores søstermyndigheder i for eksempel
Norge og Sverige,” udtaler direktør Agnete Gersing.
STK
OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 17
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
GLOBALT OVERBLIK
Side 18
Globalt overblik
Internationale nyhedspluk fra ugen
Stort rejsebureau accepterer Bitcoin
Rygterne om Bitcoins nært forestående død er tilsyneladende stærkt overdrevne. I hvert fald fik den digitale
valuta et stort rygstød i sidste uge, da det store onlinerejesbureau Expedia i USA kom med på vognen. ”The firm
will initially accept the virtual currency for hotel bookings
only, and is currently restricting the trial to its US site. But
one Bitcoin watcher told the BBC this was ”a big move” for
the currency. Expedia’s announcement comes after a turbulent few months for Bitcoin, which has been plagued
by security concerns. A number of smaller online travel
sites already accept virtual currencies, including Travel
Keys and CheapAir, but Emily Spaven, managing editor
of Bitcoin news site CoinDesk, told the BBC the move was
”brilliant news” and it ”brings digital currency further
into the consciousness of the mainstream”,” skriver BBC.
Kinesisk ledelse efterspørger kapital hos befolkningen
Mens der er alvorlig bekymring om gældsætningen i forskellige sektorer i den kinesiske økonomi, prøver regeringen
nu at booste økonomien ved at appellere til befolkningen
om sætte deres sparepenge i infrastrukturprojekter og
lignende, rapporterer Global Times: ”Speaking at a news
conference, Huang Min, head of the fixed-assets investment department at the National Development and Reform Commission (NDRC), said more non-public capital
is welcome in areas that could stabilize the economy. ”To
get things done, we still need investment in many areas,”
Huang said, noting huge investment opportunities in the
economy. He said the current economic slowdown is still
within expectations and government investment activities
will continue for quite a long time. The NDRC, China’s top
economic planner, has invited social capital to invest in a
list of 80 projects in construction and operation of railways,
roads, harbors, wind power stations and oil pipelines in its
latest move to bring private funds to infrastructure investment. Most of the industries used to be dominated by State
capital and were off-limits to private and foreign investors.”
Tysk forsvarsminister: “Vi husker vores naboer”
Tysklands forsvarsminister Ursula von der Leyen afviser i et
interview i Der Spiegel, at krisen i Ukraine trækker Europa
tilbage til kold krig. Men samtidig er det netop koldkrigsparalleller, hun bruger til at forklare Tysklands standpunkt:
”The primary thing we have to do is provide security for
our Eastern partners. We Germans know what it meant to
live on the border of the Warsaw Pact countries. The Allies
provided us with security so that a prosperous West Germany could be created. We haven’t forgotten that. (…) The
situation is serious. Russia has destroyed a massive amount
of trust. At the same time, there are many crises that cannot
be solved without Russia in a globally networked world.
That’s why we need to do everything we can to help Russia find its way back to a policy of dialogue.”
Amerikanske CEO-lønninger flader ud
Efter nogle år med meget store lønstigninger for amerikanske topchefer, var der kun en moderat lønstigning til
dem sidste år. Det konkluderer Economic Policy Institute i
en rapport: “Average CEO compensation was $15.2 million
in 2013, using a comprehensive measure of CEO pay that
covers CEOs of the top 350 U.S. firms and includes the value
of stock options exercised in a given year, up 2.8 percent
since 2012 and 21.7 percent since 2010. (…) From 1978 to
2013, CEO compensation, inflation-adjusted, increased 937
percent, a rise more than double stock market growth and
substantially greater than the painfully slow 10.2 percent
growth in a typical worker’s compensation over the same
period. (…) The CEO-to-worker compensation ratio was 20to-1 in 1965 and 29.9-to-1 in 1978, grew to 122.6-to-1 in 1995,
peaked at 383.4-to-1 in 2000, and was 295.9-to-1 in 2013,
far higher than it was in the 1960s, 1970s, 1980s, or 1990s.”
Wall Street mister en god ven
Det var højst overrasksende, da menige republikanere ved
et primærvalg i sidste uge fratog Eric Cantor, der ellers var
partiets leder i Repræsentanternes Hus, sin opstillingskreds. Wall Street vil komme til at savne den magtfulde
politiker, konstaterer Huffington Post: “An anonymous
Wall Streeter told Politico that Cantor was “one of the few
remaining House Republicans who understood the complicated and nuanced issues facing the financial services
community,” which is PR-speak for champion water-carrying. And he was well-paid for that water-carrying, raking
in more than $1 million in 2013-2014 from the finance, insurance and real estate industries, according to OpenSecrets.org. Goldman Sachs alone accounted for $26,600 of
that. OpenSecrets doesn’t have similar data for Dave Brat,
who barely raised any money anyway. Cantor reportedly
spent more money on fancy steaks than Brat spent campaigning. As evidence of the depth of Cantor’s loyalty, he
was deeply concerned about the ”mobs” of Occupy Wall
Street. He was ”incensed” by a proposal earlier this year by
Rep. Dave Camp (R-Mich.) that the biggest banks should
be taxed on their assets, to help curb their ”too big to fail”
advantages. Who could possibly get ”incensed” by such a
thing, except for bankers or their mouthpieces?”
STK
GLOBALT OVERBLIK - side 18
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER
Side 19
Rapportindeks
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Titel og link
Tema
Udgiver
Type
Udgivet
Seneste nyt - finansiel regulering (ny)
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Jun 2014
Plesners IP/TMT Update - maj 2014 (ny)
IP/TMT update
Plesner
Nyhedsbrev
Maj 2014
10.000 m² kontor i hjertet af København omdannes til liebhaverboliger (ny)
Investering –
ejendomme
DTZ
Nyhedsbrev
Jun 2014
Grønland indfører skærpede regler om fusionskontrol (ny)
Konkurrencelov
Moalem Weitemeyer
Bendtsen
Nyhedsbrev
Jun 2014
Ny lov om erhvervsdrivende fonde (ny)
Fondslovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Jun 2014
Afskrivninger på kontorbygninger (ny)
Skatter og afgifter
Bech-Bruun
Artikel
Jun 2014
Sådan sikrer finansielle virksomheder tavshedspligten ved
outsourcing af it-driften (ny)
Tavshedspligt
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2014
Nye forbrugerregler giver anledning til eftersyn af betingelser af handler på nettet (ny)
Online Handel
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2014
Moms på underleverandørers arbejdeudført på skibe (ny)
Moms
Beierholm
Nyhedsbrev
Maj 2014
Seneste nyt - Finansiel regulering
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Jun 2014
Forbedret økonomi gør Europas perifere markeder mere attraktive
Investering –
ejendomme
DTZ
Nyhedsbrev
Jun 2014
Udlånsmæssigt overskud på kernemarkederne ventes at
kunne dække hullerne på de mindre markeder
Investering –
ejendomme
DTZ
Nyhedsbrev
Jun 2014
Ny retspraksis vedrørende insovlensret
M&A
Nyhedsbrev
Jun 2014
Nyhedsbrev|nye ydelsesbeskrivelser for byggeherrerådgivning
Byggerådgivning
Nyhedsbrev
Jun 2014
Ny erhvervsfondslov vedtaget
Fondslovgivning
Bech-Bruun
Nyhedsbrev
Jun 2014
Endnu en sag om evalueringsmodeller og begrundelsespligt
Udbudsret
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2014
Ny bekendtgørelse om overtagelsestilbud
M&A
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jun 2014
Nyhedsbreve
Moms
Beierholm
Nyhedsbrev
Maj 2014
Denne side er sponseret af:
NR
Advokatpartnerselskab
Klik på logo og få adgang til flere ressourcer...
OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 19
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
FINANSIEL STATISTIK: BANKERNES RENTER STIGER PÅ NYE LÅN
Side 20
Finansieringsrenter
Bankernes renter stiger på nye lån
Nationalbankens rentestatistik for den finansielle sektor
viser stigende renter på en lang række nye lån fra bankerne. Derimod er renterne på realkreditlån faldende.
Dette blandede billede fremgår af data fra Nationalbankens rentestatistik for april.
Når det gælder nye lån i pengeinstitutterne samlet
for alle ikke-finansielle selskaber og renset for repoforretninger, var renten i april på 2,98 procent. Tallet omfatter alle lånestørrelser, og til sammenligning var renten
tilbage i januar helt nede på 2,56 procent. Nationalbanken oplyser, at den store bevægelse kan dække over,
at der er genforhandlet nogle store lån tilbage ved årsskiftet, men omvendt omfatter dette samlede tal alle
de banker, der indberetter, og alle virksomheder. Tager
man repoforretninger med, er der naturligvis tale om et
lavere renteniveau og endnu større udsving. Renset for
repoforretninger har der været tale om stigende rente
på nye lån gennem både februar, marts og april. Alene
fra marts til april er stigningen fra 2,84 procent til 2,98
procent. Udover helt nye lån omfatter tallene ifølge Nationalbanken også lån, hvor kunden aktivt tager initiativ
til en genforhandling, mens det ikke omfatter lån, hvor
renten følger en referencerente, og af den grund ændres.
I den seneste opgørelse skal man være forsigtig med
sammenligninger af renten på lån opdelt efter lånestørrelse, fordi den seneste statistik indeholder eksempler
på, at nogle lån er placeret forkert. Derimod kan man
godt sammenligne udviklingen for de personligt ejede
virksomheder, men her er statistikken ikke renset for
repoforretninger. De kan derfor påvirke tallene, og der
ser da også ud til at være forholdsvis store bevægelser
i renten fra måned til måned. I januar var renten for de
personligt ejede virksomheders nye lån på 4,14 procent,
og i april var den efter et fald i mellemtiden oppe på 5,20
procent. Dermed er der også her et billede af, at renten
er strammet på det seneste.
Denne konklusion gælder dog ikke for lån til boligformål. Her er pengeinstitutrenten for de personligt
ejede virksomheder faldet fra 4,72 procent i januar til
4,17 procent i april. Det betyder så omvendt, at nye lån
til andre formål har oplevet en markant stigning, nemlig
fra 4,08 procent i januar til 5,37 procent i april.
Den faldende rente på bankernes boligudlån hænger
formodentligt sammen med, at der i samme periode har
været tale om faldende renter på realkreditlån. Ifølge
Nationalbankens opgørelse var den samlede rente for
hele realkreditområdet inkl. bidrag på 2,81 procent i
april. Korrigeres der for bidrag, var den gennemsnitlige rente på 2,04 procent, mod 2,14 procent tilbage i
oktober 2013. Det, der ifølge Nationalbanken især har
trukket gennemsnitsrenten nedad i perioden, er et ret
markant rentefald på fastforrentede lån, og herunder
også lån med en rentebinding på mere end fem år. Her
har der siden oktober været tale om et rentefald fra 4,22
procent til 3,75 procent inkl. administrationsbidrag.
For husholdningerne er renten inkl. bidrag det seneste halve år faldet fra 2,84 procent til 2,74 procent.
Bidrag stiger fortsat
Mens billedet for renteudviklingen er blandet, er der fortsat tale om stigende administrationsbidrag på realkreditlånene. Ganske vist kan de enkelte månedstal nogle gange
vise et lille fald, men tendensen er ganske klar. Når det
gælder bidrag for husholdninger under et, og altså herunder de personligt ejede virksomheder, var der tilbage fra
november til december tale om et markant hop opad fra
0,777 procent til 0,790 procent, hvorefter januar og februar
viste et lille fald. Men siden er dette bidrag igen steget, og
med april-målingen er vi nu oppe på 0,795 procent for den
samlede mængde udestående lån til denne sektor.
En opdeling i den del, der vedrører de personligt ejede
virksomheder og de rene husholdninger, viser, at det er de
personligt ejede virksomheder, der både betaler det højeste bidrag og også den del af sektoren, der siden november
er blevet udsat for de største stigninger i bidragskravet. For
de personligt ejede virksomheder var den gennemsnitlige
bidragssats for alle udestående realkreditlån i november
på 0,878 procent. Den er efter nogle bevægelser op og
ned ved den seneste måling i april endt på et foreløbigt
rekordniveau på 0,910 procent. Til sammenligning er de
rene husholdninger sluppet billigere med en stigning i
samme periode fra 0,751 procent til 0,764 procent.
Ejlif Thomasen
Gennemsnitlige renter på udestående realkreditlån til husholdninger
4
3,5
3
2,5
2
1,5
2011
2012
rente inkl. bidrag - husholdninger
rente inkl. bidrag - privatpersoner
rente inkl. bidrag - pers. ejede virksomheder
2013
rente eksl. bidrag - husholdninger
rente eksl. bidrag - privatpersoner
rente eksl. bidrag - pers. ejede virksomheder
Kilde: Nationalbanken
FINANSIEL STATISTIK: BANKERNES RENTER STIGER PÅ NYE LÅN - side 20
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
MARKEDSANALYSE: OECD: DANSK ØKONOMI BREMSER OP IGEN
Side 21
Dansk KonjunkturBarometer
OECD: Dansk økonomi bremser op igen
Som vi skrev i en analyse for to uger siden, tyder meget
på, at udviklingen i dansk økonomi nu igen vil bremse
op, drevet af opbremsning i europæisk og især tysk
økonomi. Dermed er det også sandsynligt, at regeringens Økonomiske Redegørelse om forventningen til
dansk økonomi er ekstremt optimistisk. I denne opdatering af Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer
for dansk Økonomi bekræftes, at billedet nu ser ud til
at skifte fra solskin gennem tågedis til en himmel med
mere mørke skyer. Efter at have oppe at runde 0,0, falder den samlede score i denne opdatering til minus 0,1.
De fleste signaler vender nu faretruende nedad. Mest
bekymrende er udviklingen i OECD’s ledende indikator
for dansk økonomi, som nu efter mere end ét år stigning igen falder tilbage. I den seneste opdatering af
OECD’s landebarometer er det særligt bekymrende,
at Danmark blandt de 22 europæiske lande ligger i en
lille gruppe på fem lande med tilbagegang. Andre lande
i denne gruppe er Tyskland, Polen, Schweiz og Estland.
Eksempelvis Irland, Italien, Portugal, Spanien og Sverige viser fortsat fremgang i OECD’ ledende indikator.
Regeringens optimisme er dog ikke taget helt ud af
en blå luft: Foråret har vist god fremgang, især i industriproduktionen, og de seneste data for april bekræfter denne tendens. Senest tal fra Danmarks Statistik
viser både fremgang på eksportmarkederne og på
hjemmemarkedet. Til gengæld tyder meget også på, at
opbremsningen i tysk økonomi allerede er ved at sætte
sig i industriens forventninger, viser seneste Konjunkturbarometer fra DS. Forårets fremgang har givet solid
fremgang i beskæftigelsen, hvor væksten dog især er
trukket af flere ansatte inden for byggeri og anlæg.
Forårets fremgang inden for byggeri og anlæg ser
ud til at være et afsluttet kapital nu, da den har været
afledt af ekstraordinære forhold. De seneste data fra
DS’ Konjunkturbarometer for byggeri og anlæg viser en dramatisk opbremsning, hvor den sammensatte
indikator er dykket til det laveste niveau i mere end seks
måneder. Ordrebeholdningen har været på en stille
glidebane, mens beskæftigelsesforventningerne siden
februar er faldet fra plus 8 til minus 11.
Flere af de øvrige signaler begynder også at pege
nedad: For det første er ejerboligpriserne ifølge Home
prisindeks kun meget svagt stigende. På 12 måneders
sigt er huspriserne steget 2,1 procent, og i forhold til
de markant større prisstigninger fra DS synes forskellene alene at afhænge af, hvordan prisfaldene i Jylland
og Sjælland uden for Hovedstaden vægtes i forhold til
prisstigningerne i Hovedstaden. For det andet er bankernes udlån til erhvervslivet igen faldende, og det er
en klar bekymring, når det sammenholdes med realkredittens svage nyudlånsudvikling. For det tredje ser
det ud til, at danskernes privatforbrug kun bevæger sig
meget moderat fremad, hvilket indikeres af de seneste
dankortomsætningstal fra Nets.
MWL
Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige Data for
Score Ændring
OECDs Ledende indikator for Danmark
100,7
100,7
april
-1
-1
Est. privatf. 2mdr.14/2mdr.13 (korr. %-vækst) 2
2
april
1
0
Lastbiltransp. (%-vækst 2 mdr. gns.)
5
12
april
2
0
DS Konjunkturbarometer Byggeri
-13
-7
maj
-1
-1
DS Konjunkturbarometer Industri
2
9
maj
1
0
Beskæftigelse(1000)-ændring seneste 3 mdr 9
10
marts
1
1
DS Konjunkturbarometer service
5
1
maj
1
0
Annonceoms., alle medier(% ændring)
1
-1
1. kvartal
-1
0
Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr)
2,1
1,2
maj
0
1
Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm) 1,25
1,28
1. kvartal
-2
0
Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.)
352
356
april
-2
-1
Samlet konjunkturbarometer
-0,1
-0,1
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
Udvikling i Dansk
KonjunkturBarometer
KonjunkturBarometer
1,0 Score for samlet konjunkturbarometer
0,5
0,3
0,0
-0,5
-0,8
-1,0
-0,6
-1,5
-2,0
Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014 2014 2014
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research
Link
Forklaring
http://www.oecd.org
OECD leading indicator
http://www.nets.eu
PBS Dankortomsætning
http://www.storebaelt.dk
http://www.statistikbanken.dk
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
http://www.dst.dk
DS Arbejdskraftundersøgelse
http://www.kreativitetogkommunikation.dk/
http://home.dk/
http://www.de.dk
Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr.
http://www.nationalbanken.dk Nationalbankens Balancestatistik
MARKEDSANALYSE: OECD: DANSK ØKONOMI BREMSER OP IGEN - side 21
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
MARKEDSANALYSE: MAGTKAMPEN I MIDTEN AF EUROPA
Side 22
Makrokommentar
Magtkampen i midten af Europa
De fleste iagttagere af valget til EU-parlamentet har bidt
mærke i fremgangen til de mere populistiske og nationalistiske partier rundt om i Europa. Ganske som Dansk
Folkeparti fik de en række gode valgresultater i blandt
andet Frankrig og Storbritanien. Den politiske realitet i
Strassbourg er nu, at de to store etablerede partiblokke –
centrum-højres EPP og centrum-venstres S&D – igen har
flertal i parlamentet og følgeligt kan holde de nye ankomne
uden for reel indflydelse, skriver Jacob Funk Kirkegaard fra
Peter G. Peterson Institute For International Economics i
denne analyse af EU-valget.
Den største direkte politiske følge af EU-parlamentsvalget er, at EPP gik tilbage, så det nu kun er en anelse
større end det social-demokratiske S&D. Følgeligt må
man derfor forvente, at parlamentet i de kommende
år vil fokusere en anelse mere på politikområder på
centrum-venstres dagsorden. Men altså at status quo i
det store hele opretholdes. Alle udsagn om et historisk
og skelsættende valgresultat er således ikke meget andet end populisternes egne forsøg på at inflatere deres
nyfundne indflydelse, som imidlertid vedbliver at være
marginal.
Langt mere interessant er det derfor at følge udviklingen vedrørende processen for udpegning af den næste
formand for EU-kommissionen. Denne gang skal jobbet
for første gang besættes under Lissabon-traktaten, som
tilsiger, at en kandidat blot behøver kvalificeret flertal i
det Europæiske Råd (ingen enkelt leder kan derfor nedlægge veto), samt at Rådet skal tage hensyn til udfaldet
af parlamentsvalget ved udpegning af deres kandidat,
idet denne også skal kunne samle flertal i parlamentet.
Parlamentarikerne gennemførte op til valget lidt af
et politisk kup, da de overbeviste de europæiske ledere
om at indføre såkaldte ”spitzenkandidaten”, hvor hver
af de politiske grupperinger i parlamentet opstiller en
spidskandidat til posten som kommissionsformand, og
den vindende gruppering får posten. Dermed fratages
medlemsstaterne magten til at udpege kommissionsformanden. Denne gives i stedet i princippet til de europæiske vælgere, som derfor for første gang får mulighed
for at pege direkte på en kandidat til en toppost i EU.
Det er åbenlyst, at parlamentet har set denne proces som et led i sine bestræbelser på at øge opmærksomheden om selve valget. Medierne elsker jo altid at
personificere den politiske kamp om magten. Dette
lykkedes dog kun delvist, da valgdeltagelsen i EU som
helhed godt nok for første gang siden 1979 ikke faldt
yderligere, men på den anden side blot steg fra pauvre
43 procent i 2009 til 43,1 procent nu i 2014. Derved er
valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalget stadigt mindre end to tredjedele af den tilsvarende vælgertilstrømning til nationale valghandlinger.
Derudover vil en kommissionsformand udpeget af
den sejrende gruppe i parlamentet stærkt forøge den
politiske indflydelse for parlamentarikerne her, idet de jo
per definition deler politisk ståsted med denne ny leder,
og derved givet vil have en ganske stor indflydelse på
dennes kommende program og prioriteter for kommissionen. Derved vil parlamentet indirekte kunne tiltuske
sig en del af den ”initiativret” for nye europæiske regler
og regulativer, som ellers historisk har været kommissionens monopol. Derved forøges deres politiske magt
ud over den co-decision-right, man har fået tildelt på
mange politikområder i Lissabon-traktaten.
Luxembourg’s tidligere statsminister gennem 17
år, Jean-Claude Juncker, er som spidskandidat for det
stadigt største EPP derfor i dag af mange anset for det
naturlige valg til ny kommissionsformand. Nogle går
endog så vidt som til at kalde ham ”folkets kandidat”.
Det er imidlertid groft misvisende, idet hans navn ikke
var på en eneste stemmeseddel og – ifølge exit polls –
blot 8 procent af vælgerne i EU kunne genkende hans
navn. Jean-Claude Juncker har således ikke noget folkeligt mandat. Han er i stedet en politisk murbrækker
som – i pseudo-demokratiseringen af EU’s navn – skal
sikre parlamentet mere politisk indflydelse i EU – på bekostning både af medlemslandene og kommissionen.
Hvorvidt EU’s ledere til slut vil acceptere en sådan
svækkelse af deres egen magt i EU, vil formentlig blive
afsløret på det kommende rådsmøde i slutningen af
juni. Der er i princippet ikke noget galt med, at EUborgere direkte vælger lederne af de mest magtfulde
europæiske institutioner. Men man skal være klar over,
hvilket politisk jordskælv det vil være, såfremt en kommissionsformand vælges med et direkte demokratisk
pan-europæisk mandat.
Derved ændres kommissionen fra at være en bureaukratisk, legalistisk håndhæver af EU-traktaten til at
være en selvstændig politisk organisation med sin egen
pan-europæiske demokratiske legitimitet. Det vil kunne
sætte en uforudsigelig politisk process igang, hvor man
kan forestille sig, at en kommissionsformand bliver valgt
på et politisk program om at modarbejde den frie bevægelighed inden for EU og gøre op med dele af EU’s
indre marked. Eller kort sagt have et politisk mandat til
at bryde de regler, som det ellers er kommissionens rolle
at sikre, at alle overholder.
MARKEDSANALYSE: MAGTKAMPEN I MIDTEN AF EUROPA - side 22
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
FINANSIEL STATISTIK: HURTIGERE AMERIKANSK RENTE-STRAMNING?
Side 23
Kort rente
Hurtigere amerikansk rente-stramning?
Over de seneste uger har der bredt sig forventning
om, at den første renteforhøjelse fra Fed’s side måske
kommer tidligere end hidtil forventet, og måske også
tidligere end centralbanken selv forventer. Hos Handelsbanken forventer man, at den første renteforhøjelse kan
komme allerede omkring årsskiftet, og at renten om 12
måneder er hævet til 0,75 procent.
Også chefanalytiker Johnny Bo Jakobsen fra Nordea
Markets er i en kommentar inden næste uges Fed-møde
inde på overvejelser om en tidligere rentestramning fra
Feds side. Nordea Markets forventer, at den første amerikanske renteforhøjelse kommer i første kvartal 2015 –
altså om godt et halvt år. Det er der flere grunde til. Fed
har et dobbelt-mandat, der både går på arbejdsløshed
og inflation. Her peger Johnny Bo Jakobsen på, at arbejdsløsheden siden Fed’s marts-møde er faldet fra 6,7
procent til 6,3 procent. Det hænger bl.a. sammen med, at
der er sket et markant skifte opad i, hvor mange flere der
kommer i beskæftigelse, hvor den gennemsnitlige månedlige fremgang nu er 234.000 personer mod 134.000
personer i månederne op til marts. Dermed har beskæftigelsen udviklet sig mere positivt, end Fed tidligere har
haft i prognoserne, og det kan meget vel få dem til at
revidere deres prognoser. Det betyder ifølge Nordea
Markets, at de kommende prognoser kan komme til at
vise en arbejdsløshed på 5,2-5,6 procent et godt stykke
tid inden udgangen af 2016, og det er et arbejdsløshedsniveau, der betragtes som fuld beskæftigelse.
Den anden væsentlige faktor er inflationen. Kerneinflationen er i løbet af de seneste tre måneder steget fra
1,1 procent til nu 1,4 procent, og det kan betyde at Fed
nu vil opjustere sit skøn for niveauet ved udgangen af i
år. Det officielle skøn er i øjeblikket på 1,4-1,6 procent.
Samlet giver det grobund for at forvente, at Fed på
det kommende møde vil signalere en tidligere rentestramning end hidtil. Det har da også været luftet af et
af medlemmerne af FOMC. Omvendt giver det nogen
usikkerhed, at der er flere medlemmer af FOMC, der er
skiftet ud, og hvor markedet ikke rigtig ved hvad meldingerne fra de nye er. Ifølge Danske Markets har markedet i øjeblikket indpriset den første renteforhøjelse til
at komme til oktober 2015, mens Danske Markets selv
forventer, at det bliver til juni 2015.
Ejlif Thomasen
Korte renter og forventninger
Rente 1,0 Rente i procent
i pct.
0,8
Enmånedsforwardrente
0,6
0,4
CIBOR
0,2
0,0
1. mdr.
2. mdr.
3. mdr.
4. mdr.
5. mdr.
Løbetid i mdr.
6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede
markedsforventninger til enmånedsrenten.
FRA-satser
Rentesats i procent
Start
3 mdr. frem
6 mdr. frem
jun-14
0,35/37
0,54/56
sep-14
0,33/36
0,50/52
dec-14
0,34/37
0,47/49
mar-15
0,36/39
0,51/53
Note: Ud for jun-14 3 mdr. står 0,35/37. Det betyder, at man i dag kan aftale at
placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på 0,35 pct. fra jun. 14 til
sep. 14. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders
CIBOR på 0,37 pct. fra jun. 14 til sep. 14.
Forecast på den korte rente
Løbetid 1 måned
Reporente
Løbetid 3 måneder
Løbetid 6 måneder
1,00
0,75
0,50
0,25
0,00
0,20
0,20
0,20
0,22
0,21
0,23
0,23
0,22
0,34
0,33
0,32
0,31
0,51
0,50
0,49
0,46
(0,00)
(0,00)
(0,00)
(0,00)
(0,00)
(0,02)
(0,02)
(0,02)
(0,00)
(0,02)
(0,01)
(0,01)
(0,00)
(0,03)
(0,03)
(0,02)
13-jun
14 dage
1 md.
3 mdr.
13-jun
14 dage
1 md.
3 mdr.
13-jun
14 dage
1 md.
3 mdr.
13-jun
14 dage
1 md.
3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver ændringen
fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
FINANSIEL STATISTIK: HURTIGERE AMERIKANSK RENTE-STRAMNING? - side 23
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
FINANSIEL STATISTIK: TOVTR ÆKNING OM DE EUROPÆISKE LANGE RENTER
Side 24
Lang rente
Tovtrækning om de europæiske lange renter
Der bliver med stor sandsynlighed trukket i de lange
europæiske renter fra to sider i den kommende periode.
Det vurderer chefanalytiker David Sommer Kacenelenbogen fra Alm. Brand Markets. ”Vi har en lidt atypisk
situation, hvor ECB signalerer lempelser og netop er
kommet med en række tiltag, mens vi på den anden
side ser den amerikanske centralbank stille og roligt
begynde at lægge op til stramninger,” siger han. Han
peger på, at markedet endnu ikke har prissat den første
amerikanske renteforhøjelse så tidligt, som der ellers er
signaler om, og at det betyder, at vi på et tidspunkt i de
kommende måneder vil se de lange amerikanske renter
trække opad. ”Vores modeller siger, at der er et gap på
30-40 basispoint, og vi tror, det bliver lukket ved, at den
tiårige amerikanske renter kommer op på 3,00 procent,
og herfra videre mod 3,20 procent på et halvt års sigt,”
vurderer David Sommer Kacenelenbogen.
Samtidig er der for de tyske og danske renters vedkommende ikke argumenter for, at de skulle stige, og her går
usikkerheden så på, i hvilken grad en amerikansk stigning
alligevel vil trække de europæiske renter opad. ”Vi tror, det
vil smitte af på de europæiske renter med halv styrke, og
det betyder derfor, at vi forventer, at rentespændet mellem USA og Europa vil stige yderligere, men altså også at
der kommer en mindre europæisk rentestigning det næste
halve år,” siger David Sommer Kacenelenbogen.
Teknisk analyse på statsrenter
Renten har kortvarigt været under 1,000 procent to
gange, men begge gange steg den igen øjeblikkeligt.
Nu rammer renten igen modstanden ved 1,050 procent,
og hvis det for fjerde gang resulterer i en afvisning, er
det tvivlsomt, om renten endnu engang stiger efter et
kort besøg lige under 1,000 procent. Omvendt vil en
stigning forbi 1,050 procent være indledningen til en
stigning op mod 1,140 procent. De nævnte renter er for
den niårige statsobligation. Til sammenligning er renten
omkring 30-40 basispoint højere på den toneangivende
tiårige obligation.
Ejlif Thomasen
Danske stat 3% 2021 - kort sigt
Danske stat 3% 2021 - lang sigt
3
1,6
1,5
1,4
2
1,3
1,2
1,1
1
1,0
01-2014
02-2014
03-2014
04-2014
01-2012
05-2014
07-2012
01-2013
07-2013
01-2014
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på den lange rente
3,00
Toårig statsobligation
Tiårig statsobligation
Femårig statsobligation
2,00
1,00
0,00
-1,00
0,03
0,06
0,08
0,13
0,25
0,24
0,26
0,35
1,46
1,20
1,25
1,57
(0,02)
(0,04)
-(0,02)
(0,00)
(0,04)
-(0,11)
-(0,12)
-(0,12)
(0,04)
(0,01)
-(0,02)
-(0,03)
13-jun
14 dage
3 mdr.
12 mdr.
13-jun
14 dage
3 mdr.
12 mdr.
13-jun
14 dage
3 mdr.
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 4 pct. 2015, 4 pct. 2017 og 1,5 pct. 2023. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra sidste
nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
FINANSIEL STATISTIK: TOVTR ÆKNING OM DE EUROPÆISKE LANGE RENTER - side 24
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
FINANSIEL STATISTIK: GBP PÅ STÆRKESTE NIVEAU I HALVANDET ÅR
Side 25
Valuta
GBP på stærkeste niveau i halvandet år
Den britiske centralbankchef Mark Carney har i den
forløbne uge luftet tanken om, at Bank of England kan
hæve renten på et tidligere tidspunkt, end markedet forventer. Det er formentlig medvirkende til den yderligere
styrkelse af GBP mod ugens slutning, og det betyder,
at i forhold til EUR er kursgrænsen på 0,80 EUR/GBP nu
brudt. Dermed ligger GBP nu på det stærkeste niveau
siden november 2012, og med en yderligere stigning
på bare 2-3 procent passerer vi toppunktet i sommeren
2012. Dermed vil GBP komme på det stærkeste niveau,
siden finanskrisen vendte rundt på det hele. Danske
Bank forventer i sin prognose, at styrkelsen fortsætter,
og at vi om godt et halvt år passerer toppen fra sommeren 2012, men at GBP-styrkelsen herefter fortsætter.
Der er i markedet udbredte forventninger om, at
Bank of England bliver blandt de første til at forhøje renten – muligvis sammen med Norge, og eventuelt også
USA, hvis Fed fremrykker sin første renteforhøjelse.
Baggrunden for, at Bank of England måske overrasker
med en tidlig renteforhøjelse, er overordnet, at det går
EUR/USD - kort sigt
rigtig godt med den britiske økonomi. Det har bl.a. fået
Danske Bank til at opjustere sine vækstforventninger fra
2,8 procent til 3,0 procent i år og fra 2,3 procent til 2,5
procent i 2015. I den forløbne uge viste den seneste arbejdsmarkedsrapport således en arbejdsløshed, der nu
er faldet til 6,6 procent – det laveste niveau de seneste
fem år. Den britiske centralbankchef fremhævede i en
tale torsdag, at der stadig er noget output-gap, og at
der derfor ikke er hårdt pres endnu, men at man ville
holde nøje øje med data, og at omfanget af den indenlandske gæld bekymrer noget.
EUR/USD tæt på teknisk støttepunkt
EUR/USD-forholdet faldt i denne uge til den laveste værdi
siden begyndelsen af februar, og samtidig testes nu den
stigende støttelinje, som har været et pejlemærke for
EUR/USD i ret nøjagtigt et år. Næste afgørende støtte
er 200-ugers glidende gennemsnit i 1,340, og hvis den
støtte også falder, ligger næste stop helt nede ved 1,305.
Ejlif Thomasen
EUR/USD - Langt sigt
1,50
1,38
1,45
1,36
1,35
1,40
1,30
1,34
01-2014
02-2014
03-2014
04-2014
05-2014
06-2014
1,25
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på de vigtigste valutaer
Kurs nu
06-06-2014
EUR
7,46
GBP
!!!
9,34
SEK
!!!
0,83
NOK
!!!
0,92
CHF
!!!
6,13
PLN
!
1,81
USD
!!!
5,51
JPY
(X100)
EUR/USD
!!
5,39
!!!
1,35
Forventninger til valutakurser om:
1 måned
3 måneder
6 måneder
7,46
7,46
7,46
(7,46-7,46)
(7,46-7,46)
(7,45-7,46)
8,93
8,95
9,09
(7,46-9,33)
(7,46-9,44)
(7,46-9,56)
(1,35-5,3)
2,48
(1,32-5,24)
2,20
(1,25-5,32)
2,24
(0,82-9,12)
(0,83-9,07)
(0,82-9,23)
0,90
0,91
0,91
(0,81-0,93)
(0,82-0,94)
(0,84-0,96)
5,06
5,21
5,12
(0,91-6,12)
(0,91-6,11)
(0,92-6,13)
1,82
1,83
1,84
(1,81-1,82)
(1,82-1,84)
(1,81-1,91)
5,63
5,63
5,79
(5,45-6,12)
(5,41-6,12)
(5,5-6,1)
5,40
5,32
5,48
(5,33-5,5)
(5,22-5,38)
(5,14-5,79)
2,14
1,99
1,97
(1,35-5,26)
(1,32-5,21)
(1,25-5,29)
Pris inkl. 6 mdr.
Inkl. termin
7,45
9,31
0,82
Note:
Udråbstegnene angiver graden af
usikkerhed. !!! udtrykker største
usikkerhed. Øverste kurs ved hver
valuta er gennemsnittet af panelets
forventninger. Tallene i parentes
angiver laveste og højeste forecast.
Terminstillægget i sidste kolonne er
gennemsnit for køb og salg.
0,91
6,13
1,81
5,50
Panelet består af:
Alm. Brand Markets,
Danske Markets,
Handelsbanken Markets,
Nordea Markets,
Nykredit Markets,
Saxo Bank og Sydbank
5,39
1,36
FINANSIEL STATISTIK: GBP PÅ STÆRKESTE NIVEAU I HALVANDET ÅR - side 25
Nr. 22 – 15. juni 2014. 20. årgang
MARKEDSANALYSE: FINANSKALENDER & BOLIGRENTER
Side 26
Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 16. juni - 22. juni
Land
Begivenhed
Forventning Dato
(seneste)
for offentligg.
Euroland
Forbrugerprisindeks
16. juni
(0,2 pct.)
USA
Empire State Fremstillingsindeks 15,00
16. juni
(19,01)
USA
Industriprodukion
0,5 pct.
16. juni
(-0,6 pct.)
USA
NAHB Husmarkedsindeks
47
16. juni
(45)
UK
Forbrugerprisindeks
17. juni
(0,4 pct.)
Tyskland
ZEW indikator
17. juni
(33,1)
Euroland
ZEW indikator
17. juni
(55,2)
USA
Forbrugerprisindeks
0,2 pct.
17. juni
(0,3 pct.)
USA
Byggetilladelser
1.070.000
17. juni
(1.059.000)
USA
Nye boligbyggerier
1.036.000
17. juni
(1.072.000)
USA
Handelsbalance
-$96,6 mia.
18. juni
(-$81,1 mia.)
USA
Fed Quantitative Easening
$35 mia.
18. juni
($45 mia.)
USA
FOMC rentebeslutning
0,25 pct.
18. juni
(0,25 pct.)
Japan
Aktivitetsindeks for hele industrien 19. juni
(1,5 pct.)
Schweiz
Schweiz national Bank rentebeslut. 19. juni
(0,00 pct.)
Norge
Norgesbank rentebeslutning
1,5 pct.
19. juni
(1,5 pct.)
USA
Initial jobless Claims
19. juni
(312.000)
USA
Philadelphia Fed Erhvervstillid
14,0
19, juni
(15,4)
USA
Conference Board, Ledende indeks 0,6 pct.
19. juni
(0,4 pct.)
Euroland
Forbrugertillid
20. juni
(-7,1)
Kilde: Alm. Brand
Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt
sæsonkorrigerede.
ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K
CVR-nr: 31760623
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
E-mail: [email protected]
30-årig realkreditobligation
4,00
3,50
3,00
2,50
2,00
3,11
(0,03)
13-jun
3,15
(0,00)
14 dage
3,16
-(0,04)
3 mdr.
3,28
-(0,07)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2014 og 3 pct. RD 2044.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Etårig flexlån
0,70
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
0,17
(0,00)
13-jun
0,26
(0,12)
14 dage
0,29
(0,06)
3 mdr.
0,27
(0,09)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2014 og 3 pct. RD 2044.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
REDAK TION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Stephan Wedel
Alsman, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen,
Lars Abild, Joachim Kattrup
REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative
GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen,
Alexander Borreskov, Andreas Langholz, Nadine Raida,
Christian Nielsen, Peder Birk, Bente Lind
ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms
Bente Lind, [email protected] 70 23 40 10
ANNONCERING: Søren Hansen, [email protected] 31 31 17 67
DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk
ISSN 1903-8666
ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer
ADM. DIREKTØR: Allan I. Norup
BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected]
KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
MARKEDSANALYSE: FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 26

Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt

Transcription

Similar documents

Dansk Selskab for Søvnmedicin

Økonomisk Ugebrev Finans CFO nr. 20 (14/06/2015)

Hent MMS registreringsskema

Fremtidens bankfilial – fra strøgbutik til ambassade

Finansmarkeder præget af et glidende krak

dashboardlinjer til beregning af debitor-, kreditor

OSLO VINTERPARK VED HOLMENKOLLEN

PASSAGER REKLAMATION

Brancheanalyse: Top-20 advokater

Kostpolitik på Ådalsskolen 2011

Passager reklamation - vejledning (.pdf)

Investeringsindsigter fra emerging markets

Læs her - Lænken

VHF-FD 1950

Hent den her - Rønde Skovbørnehave

BankInvest New Emerging Markets Aktier

Tilsynsrapport januar 2015 Stransboulevarden

uanmeldt kommunalt tilsyn ingeborggården troels-lunds vej 27

Tilsynsrapport Lykke Marie uanmeldt tilsyn d 6

Topchefskifte i Danmarks 1000 største virksomheder

Nyt bud på Mols-Linien fra Polaris stadig for lavt

Bofællesskab "Linde Allé"