All inklusive
Transcription
All inklusive
Jul I Kongernes Nordsjælland Lys i mørket, stemningsfulde julekoncerter, duften af gran og søde lækkerier, lokale gourmetvarer lige til at lægge under juletræet. Fra 1. søndag i advent bliver Nordsjælland omdannet til ét stort lysende julemarked. Slotte, klostre, havnemiljøer – ja, en hel by! danner ramme om julemarkeder med de skønneste varer og oplevelser. Find inspiration her på siden til dejlige juleoplevelser i Kongernes Nordsjælland sammen med dem, du holder af. Jul på Kronborg Slot, Helsingør Kronborg Slot er berømt for sin dejlige julestemning – og i år fejres julen fra sidst i november helt til Hellig 3 Konger. Dette kan du glæde dig til: 26. november kl. 11 i Dansesalen tændes det store juletræ, pyntet med lys og pynt fra Kronborgs egne magasiner 26.-27. november kl. 11 – 17 afholdes for 5. år i træk Kronborgs fantastiske kunsthåndværkermarked. Find den unikke ke julegave blandt Kronborg Galleriernes og de andre kunstneres spændende udvalg alg af kunsthåndværk, design og billedkunst. 26.-27. november kl. 11 – 16. Strandvejsristeriet på Kronborg sælger lækker nyristet kaffe og chokolade – kom forbi og få en snak om kaffe og køb julekaffe med hjem. 26. november kl. 15 opføres ”Eventyret Eventyret om julerosen” julerosen af Selma Lagerlöf i Slotskirken. En magisk fortælling i skæret fra levende lys, akkompagneret af cellist. Arrangør: HamletScenen. 4. og 18. december kl. 15 ”Syng julen en ind i slotskirken” slotskirken med det lokale kor. En rigtig familieoplevelse, med alle de kendte julesange. 11. december kl. 16 afholdes det store julebal på Kronborg, hvor julemanden sørger for den helt rigtige stemning, med sang, musik, dans og masser af sjov for børn og voksne. 24. december julegudstjeneste med levende lys i slotskirken kl. 15. Juleklip af fineste slags i Toldkammeret, Helsingør Klip den fineste julepynt med Julie Kyhl og Serine Yde - landets mest fingernemme og finurlige juleklipskunstnere! Når de to går i værkstedet betyder det silkepapir, crepepapir, guld og glimmer i alverdens farver samt en masse snilde og sjove påhit. Nu får børn og og deres voksne lejlighed til at lure kunstnerne erne efter og kreere de fineste danserinder, engle, kræmmerhuse og silkepapirsblomster, så selv H.C. Andersen ville ønske, at han ha var med. Lørdag d. 3. december og lørdag d. 10. december 2011 kl. 10.30 - 14.00. Åbent værksted med Julie Kyhl og Serine Sinding Yde. 50 kr. for børn og voksne i følge med børn. www.toldkammeret.dk Julemanden kommer ad søvejen til Helsingør Søndag d. 27. november 2011. Som det er skik i Helsingør ankommer julemanden pr. skib og bliver budt velkommen på kajen af glade børn og voksne, hvorefter han kører i hestevogn gennem byen til Axeltorv. Her tænder han byens gigantiske juletræ fra toppen, ved hjælp af en brandstige – og så er det jul i Helsingør! Læs mere om Jul i Helsingør http://www.helsingorby.dk/julihelsingor.htm Julemarked på Axeltorv i Helsingør På Axeltorv, Helsingørs centrale torv, er rejst en kæmpe iglo som danner ramme om et festligt 1-dags julemarked søndag d. 27. november 2011. Her finder du alt hvad hjertet kan begære af julerier: Gaveideer, kunsthåndværk, lædervarer, jægerte og julevin, juleknas, kranse, dekorationer – og meget mere. Der er også noget for børnene: En fin, gammeldags svingkarrusel skaber stemning på det julepyntede torv. Julekoncert med Rosa og rødderne fra Rouladegade, Kulturværftet Helsingør Kom og lad børnene være med til at bage en kage med Rosa, når hun og rødderne spiller kagekoncert med sangene fra det populære børne tv-program på DR1 "Rosa fra Rouladegade". Rosa Marie Gjerluff Nyholm - vokal mm. Sille Grønberg - vokal og guitar Palle Windfeldt - vokal og guitar Koncerten er stående, men der vil også være mulighed for at sidde på gulvet, hvor der i øvrigt også vil være rigelig plads til at danse, hoppe, trille og hvad man ellers får lyst til. Kulturværftet, lørdag d. 10. december 2011 kl. 14.00 Billetter: www.billetten.dk Helsingør Domkirke Adventskransen tændes 1. søndag i advent 27. november kl. 16.30 Når julemanden har tændt alle lysene på det store juletræ på Axeltorv 1. søndag i advent, er det børnenes tur til at hjælpe sognepræst Detlef von Holst med at tænde det første lys i Domkirkens store adventskrans, under familiegudstjenesten kl. 16.30. Kom og syng de kendte julesalmer og kom i julestemning. Velkommen! Se andre arrangementer i Helsingør Domkirke her: www.helsingoerdomkirke.dk Julenisser på Helsingør Bymuseum 15. november 2011 – 5. januar 2012 Tirsdag til fredag: 12-16. Lørdag: 10-14. Søndag: 12-16. Museet er åbent for institutioner alle hverdage fra kl. 9.00 frem til jul. Besøg af klasser og grupper kan bookes på telefon 49281800. Helsingør Bymuseum åbner julegaverne lidt tidligt i år. Vi byder alle børn indenfor til en særlig juleoplevelse. ”Den røde hue” er Helsingør Bymuseums særudstilling om julenissen, den lille mand med skæg og rød hue, der lever af en noget utraditionel kost – risengrød året rundt. Ham man aldrig ser, men som man ved er der. Særlig når det er juletid. Julenissen kender alle: Men historien om, hvordan han egentlig blev til, rummer overraskelser og forundring. På udstillingen kan ses mere end 300 nisser, foruden de drillenisser som spøger i museet! www.museerne.helsingor.dk/bymuseet Helsingør Teater – for børn Eventyret fra julemandens sæk Teatret på hjul Tror du på julemanden og hans overraskende gaver? Når julemandens sæk åbnes, folder eventyret sig ud… Et juleeventyr fortalt for de mindste med humor og glæde. Varighed: 35 min. Alder: 1½ - 4 år. Spillesteder: Hornbæk Skole, d. 6. december kl. 9.30 Espergærde Bibliotek, d. 7. december kl. 9.30 Kulturværftets bibliotek, d. 9. december kl. 9.30 Jul i kufferten Louise Schouw Teater Julemanden har sendt to nisser til Fru Madsen i den gamle købmandsgård, fordi hun er godt julestresset. En sjov og interaktiv julehistorie proppet med både kendte og nye julesange – og julemanden kigger også forbi. Varighed: 40 min. Alder: 3 – 6 år Kulturværftet Lille Scene, d. 12. december kl. 9.30 Den store nisseprøve Louise Schouw Teater Nis og Nisselise skal i skole, og for hvert 100 år skal alle nisser til nisseprøve, for at beholde deres røde nissehuer. Oh skræk, hvis de dumper og ender som havenisser… Interaktiv juleforestilling med skønne sange, rim og remser - en rigtig opvarmer til julen. Varighed: 40 min. Alder: 4 – 10 år Borupgårdteatret, d. 13. december kl. 9.30 Kaptajn Bimses Jul Louise Schouw Teater Kaptajn Bimse og hans snøvlede andenpilot Goggeletten dukker op i deres vidunderlige flyvemaskine, da det ser sortest ud for Annas julehumør. Bjarne Reuters fantasifulde univers i en skøn dramatisering. Varighed: 55 min. Alder: 4 – 9 år Kulturværftets Store Scene, d. 15. december kl. 15.00 www.helsingor-teater.dk Helsingør Teater – for voksne Sugar – Ingen er fuldkommen Folketeatret.dk Folketatret.dk’s store musicalkomedie, bygget på Billy Wilders film ”Some like it hot” med Tony Curtis, Jack Lemmon og Marilyn Monroe i hovedrollerne. Instruktion: Kenneth Kreutzmann Medvirkende: Kristian Boland, Karsten Jansfort, Maria Lucia Rosenberg Heiberg, Birgitte Raaberg, Troels II Munk, Bjarne Antonisen – 7 showdansere + 5 mands orkester. Kulturværftets Store Scene, d. 5. december kl. 20.00 www.helsingor-teater.dk Færge-jul hos Scandlines Fredag-lørdag d. 2.-3. dec., 9.-10. dec., 16.-17. dec. Scandlines sørger for at sejlende gæster får en rigtig julet modtagelse, når de 3 weekends i december laver ”Jul Hallen” i færgeterminalen i Helsingør. Der bliver tale om en sand julemarkedsplads med juleunderholdning ved HamletScenen, konkurrencer, rejsetilbud og boder med lækre varer fra byens handlende såsom vine, oste, juledekorationer, smykker, julepynt og mange andre overraskelser. Om bord på færgerne tager julemanden godt imod børnene om lørdagen. www.scandlines.dk/jul-helsingor Julekoncerter i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør Messiaskoncert Tirsdag den 29. november 2011 kl. 19.30 Georg Friedrich Händels oratorium Messias 1. og 3. del samt slutkoret fra 2. del opføres af Henriksholms Kirkes Kor og Barokorkestret: ”Originalerne”. Dirigent: Karin Schmidt Andersen. Solister: Pernille Wested Madsen, sopran. Ulla Munch, alt.Adam Riis, tenor.Rasmus Kure Thomsen, Bas. Entré: 150 kr. Billetsalg ved indgangen fra kl. 18.30 Helsingør Kvindekor Torsdag den 8. december kl. 19.00 En af december måneds koncerttraditioner i Sct. Mariæ Kirke er julekoncerten med Helsingør Kvindekor. Kom og hør korene synge advent og julen ind. Gratis adgang. Julekoncert Søndag den 11. december kl. 15.00 Julekoncert med Sct. Mariæ Kirkes pigekor og spirekor samt Vestervangs pigekor. Dirigenter: Christa Baadsgaard og Anne-Katrine Kirst. Orgel og klaver: Søren Gleerup Hansen. Gratis adgang. www.sctmariæ.dk Julekoncert i Sthens Kirke Helsingør Søndag d. 11. december kl. 19.30 Sthens Kirkes julekor opfører værker af J.S.Bach, G. Fauré, Christmas Carols m.m. Gratis adgang. www.sthenskirke.dk Sthens Kirke, Egevænget 2,3000 Helsingør, tlf. 4922 2951, [email protected] Jul i Helsingør Bycenter Mød julemanden i Helsingør Bycenter: Søndag d. 4. december kl. 12 – 15 Søndag d. 11. december kl. 12 – 15 Søndag d. 18. december kl. 13 – 17 Fredag d. 23. december kl. 14 – 19 Snemandudstilling: Oplev de søde mekaniske snemænd i fin udstilling på torvet fra d. 25. november – 23. december Ønsketræet: D. 26. november til d. 23. december på Store Torv, 1. sal Tænk hvis julemanden opfylder dit største ønske! Besøg Ønsketræet, hvor alle børn kan hænge deres helt egen ønskeseddel til julemanden. D. 23. dec. kl. 16 opfylder julemanden 5 heldige børns ønsker. Smølfeshow: 18. december kl. 15 Gammelsmølf, Smølfine og de andre smølfer laver stort juleshow og du kan få taget billeder sammen med dem. Honninghjerte værksted: Søndag d. 4. december kl. 11 – 15 Dekorer dine egne honninghjerter i nissens bageri Juleballon Workshop Lørdag d. 17. december kl. 11 - 15 Lær at forme julemænd og juletræer af balloner. J.S. Bach - H-mol Messen i Helsingør domkirke Mandag d. 12. december kl. 19.30 opfører Copenhagen Soloists Johan Sebastian Bachs H-mol Messe i Helsingør Domkirke Sct. Olai. Copenhagen Soloists er et solistisk vokal og instrumental ensemble som specialiserer sig i barok musik. Siden stiftelsen i 2006 har ensemblet opført en række af de allerstørste barok vokalværker som Händels Messias og Bachs Juleoratorium. I år opføres værket, der af mange betragtes som musikhistoriens største værk - J.S. Bachs Hmol Messe, som komponisten aldrig selv nåede at høre i sin helhed. Billetter á kr. 175 på Billetnet og på stedet 1 time før koncerten. Jul I Den Gamle Skurby på Hornbæk Havn Det autentiske havnemiljø på Hornbæk Havn består bl.a. af 25 små røde træskure, også kaldet Skurbyen. Normalt rummer skurene garn og ruser – men d. 3.-4. december fra 12 - 18 bliver området forvandlet til et hyggeligt og stemningsfuldt julemarked under overskriften ”Jul i Den Gamle Skurby”. De festligt pyntede skure bliver salgsboder for spændende julegaveideer, primært håndlavet brugskunst og beklædning. Duften fra røgeovnen bidrager til stemningen og der bliver ristet æbler over åben ild og flettet julehjerter i Ole Båds bådebyggeri. Salg af gløgg og æbleskiver. HamletScenens juleforestilling: ”Eventyret om juleroserne” af Selma Lagerlöf En smuk, enkel og nærværende forestilling om at tro på mirakler. En skuespiller, en cellist, én magisk fortælling, tonerne fra Bachs cellosuiter og levende lys. Forestillingen opføres i stemningsfulde rammer på Esrum Kloster og i Kronborg slotskirke. Anbefales fra 11 år. Esrum Kloster & Møllegård søndag d. 13. november 15 Kronborg Slotskirke lørdag d. 26. november. kl.15. Billetter og information www.hamletscenen.dk Rosendal Julemarked, Ålsgårde 19. november – 23. december 2011 Tag familie og venner med til Rosendals hyggelige julemarked, der emmer af illusionen om, hvordan det var engang. Gården Rosendal ved Ålsgårde lige uden for Helsingør er fra 1826, og skaber den perfekte ramme omkring et autentisk julemarked www.rosendal-gaard.dk Jul på Havreholm Slot, Hornbæk Havreholm Slot åbner døren for julens store fester og byder velkommen til julefrokost i husets skønne stuer og sale som er smukt pyntet til jul. Hold også en skøn juleaften eller en festlig nytårsaften på Havreholm. www.havreholm.dk Tisvilde Juleby Den kendte badeby Tisvilde forvandles til Nissevilde når der går totalt jul i den to weekends i december. D. 3.-4. og 10.-11. december bliver byen omdannet til ét stort julemarked med boder i gaderne, nisser på hvert et gadehjørne, julemandskonvent, julebal, juleloppemarked og meget, meget mere. Et juleveterantog med afgang fra Hellerup bringer de forventningsfulde gæster til Nissevilde i den rette stemning. www.tisvildejuleby.dk Jul i Hillerød Jul i Hillerød – juleløjer for både store og små Når juletræet bliver tændt på torvet, bliver nisserne så skræmte at de stikker af og gemmer sig rundt omkring i byens mange butikker. Derfor må nissefar komme frem fra møllen og hver dag kl. 17 (og kl. 11 i weekenderne) gå ud for at finde nisserne og følge dem hjem til møllen. Og det bliver først jul når alle 24 nisser er sikkert hjemme igen. I forbindelse med nissejagten læser nissefar dagens kapitel fra juleeventyret "Slotssøens Hemmelighed", som er specialskrevet til Hillerød. Traditionen tro vil den smukke julebelysning i gaderne sammen med julemøllen på Torvet skabe rammen om hyggelige juleoplevelser i Hillerød. Jul på Frederiksborg Slot, Hillerød Søndag d. 27. november – 31. december 2011 kl. 11 - 15 4 søndage i november og december er der omvisning i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, med fokus på gode historier om jul og alverdens juletraditioner for hele familien. Julestemning, fantasifuld sporleg og klippe-hygge-jule- værksted. www.dnm.dk Julekoncert i Hillerød Kirke Søndag 11. december kl. 16 Det store Hillerødkor Cantus og Hillerød Kirkes kor synger julen ind sammen med Hillerød Kirkes kor. Over 80 medvirkende. Martin Petersen sidder ved orglet, Annie Munch dirigerer. Hillerød Kirke, Østergade 12, 3400 Hillerød Opera direkte fra Barcelona, Hillerød Tirsdag d. 27. december 2011 kl. 18 Live transmission fra Gran Teatre del Liceu i Barcelona og caféen byder på italiensk nytårsbuffet Café Slotsbio, Frederiksværksgade 1C, 3400 Hillerød www.slotsbio.dk Stig Rossen julekoncert med gæstesolist Anna David, Hillerød Scenografien danner en flot ramme om koncerten som byder på et bredt repertorie fra ind- og udland – mest fra Danmark, men passende krydret med de bedste fra udlandet. Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød www.frederiksborgcentret.dk Julekoncert i Frederiksborg Slotskirke Lørdag 3. december 2011 kl. 15 Hillerød Musikskole giver koncert i slotskirken. På programmet er bl.a. Luciaoptog, kor, solister og orkester. Frederiksborg Slotskirke, 3400 Hillerød www.hillerodmusikskole.dk Julekoncert med vocalkvintetten 2+3 Søndag 4. december kl. 16Frederiksborg Slotskirke, Frederiksværksgade 2B, 3400 Hillerød www.frederikborg-slotskirke.dk Esrum Kloster: Feinschmeckernes Jul, Gribskov I det julepyntede Esrum Kloster kan du tre weekends i træk møde ildsjæle med passion for julens lækkerier: 26.-27. november viser Jette Fröhlich florlet, klassisk juledesign 3.-4. december præsenterer Peter Beier sin kompromisløse chokolade 10.-11. december giver Danske Ølentusiaster smagsprøver på julebryg fra landets bedste brygmestre juleworkshops for børn og voksne, fristende klosterprodukter lige til at lægge under juletræet og god gammeldags julemad med et twist i den hyggelige kælderrestaurant. Og rygtet går at julemanden gør stop i Esrum på sin færd gennem landet… Nordsjællands Juleveterantog En tur med Nordsjællands Veterantog ud i det nordsjællandske vinterlandskab for at finde årets juletræ, er blevet en fast juletradition i mange familier. Også i år arrangeres flere ture med det hyggelige veterantog – en nyhed særligt for de mindste er turen fra Hillerød til Rosendal v. Skibstrup, hvor selveste Pyrus vil underholde børn og voksne, og man kan opleve et ægte nostalgisk julemarked. Eller tag toget fra Hellerup til Tisvilde Juleby og Nissevilde, og oplev en hel by i julens og nissernes tegn. Læs om datoer, tider og priser på www.veterantoget.dk Jul på Fuglebjerggaard, Gribskov På Fuglebjerggaard i Nordsjælland har Camilla Plum og Per Kølster åbent den 3.,10. og 17. december. Hele gården er pyntet til julen, og der er masser af skøn julepynt og alt til den økologiske jul i butikken. Der bages og brases, så gæsterne også kan få en bid mad og varme drikke, samt tage nybagt brød og kager med hjem. www.fuglebjerggaard.dk Aarstidernes økologiske Julemarked, Humlebæk I weekenden 3.-4. december 2011 kl. 10-15 er der økologisk julemarked på Krogerup Avlsgård i Humlebæk. Det store juletræ er rejst på gårdspladsen og lysene er tændt. Aarstidernes kogekoner og køkkenkarle sørger for dejlig julemad og varme drikke, der bliver smagsprøver på økologiske julegodter i butikken, julekager i cafeen og snobrød med kanel og kandiserede æbler over bål. Børnene kan få en ridetur, hoppe i halmborgen og gå på opdagelse i gårdens NisseLand. KageSkole, JuleVærksted, rensdyret Rudolf og meget mere…Køb et bæredygtigt, FSC-mærket juletræ med hjem. http://www.aarstiderne.com/Om-aarstiderne/kalender/Julemarked.aspx Louisiana Børnehus, Humlebæk Julepynt med mystiske masker 1. – 30. december kl. 11-17 hver dag. Louisiana Børnehus tager denne jul udgangspunkt i udstillingen Klee & Cobra. Både Paul Klee og Cobrakunstnerne var inspireret af børns umiddelbare måde at tegne på, så udstillingen er fuld af farverige malerier af dyr, akrobater og mystiske masker. I Børnehuset kan man tegne sin egen maske og forvandle den til julepynt. Tag pynten med hjem, eller hæng den på Louisianas juletræ. Form også figurer og dyr i lerværkstedet. Juleferie med sjove honningkager og familieomvisninger 17. – 30. december kl. 12, 13.30 og 15.30 Duften af honningkager breder sig fra børnehuset ud i resten af museet, når børnene går i gang med at forme dyr i honningkagedej. Inspirationen er den aktuelle Klee-udstilling: Måske har dyret farlige tænder, mange øjne og skøre mønstre? www.louisiana.dk Munkeruphus Vintermarked, Gribskov 25. november – 11. december 2011 Udvalgte kunsthåndværkere sælger spændende og anderledes jakker, kjortler, trøjer, tørklæder, puder, forklæder, plaider, smykker, keramik, skulpturer, knive, spil, pileflet, søde, sure og "hotte" delikatesser samt meget mere. Lidt julepynt og julekort, bøger og dejlige kunstværker er der også blevet plads til. www.munkeruphus.dk Jagt- og Skovbrugsmuseet, Hørsholm Adventskranse for hele familien, lørdag den 19. og søndag den 20. november kl. 11 - 15 Juleværkstedet er stoppet med gran, kogler og bånd for enhver smag. Ved hjælp af halmkranse og tråd kan man selv binde den smukkeste krans til julen. Der serveres gløgg og ”redningskranse” til at skylle det hele ned med. N.B. Der skal betales 40,- kr. pr. krans. Jagten på nisserne og julemanden, søndag den 4. og søndag d. 11. december kl. 13 - 15 Sjov og hyggelig familietur i skoven. Vi skal finde det helt rigtige ”juletræ”, undersøge nissespor og møde julemanden! Der bliver mulighed for at samle gran, kogler, mos og anden julepynt. Vi slutter turen af med en kop gløgg og julesmåkager. Turen er ca. 3 km., og velegnet for barnevogne. Bemærk der er afgang fra museet præcis kl. 13. www.jagtskov.dk Adventskoncert med Kammerkoret Camerata, Kokkedal Egedal Kirke, Kokkedal søndag den 20. november 2011 kl. 20.00 Blandet program med kirkelig musik og populær julemusik. www.karlebosogn.dk Julekoncert i Humlebæk Kirke Onsdag d. 14. december 2011 kl. 20.00 Årets julekoncert bliver Johan Sebastian Bachs Juleoratorium 1-3 med Koncertforeningens Kor og kammerorkester, dirigent Steen Lindholm. Bachs Juleoratorium hører til musikhistoriens absolutte mesterværker. Bachs Juleoratorium er sammen med Händels Messias verdens mest opførte julemusik. Dette pragtfulde musikstykke er en god måde at forberede sig til julen på. Gratis adgang. www.humlebaekkirke.dk Vinterlyd 2011 på Krogerup Højskole, Humlebæk 24 timers festival på Krogerup Højskole , Humlebæk d. 3-4. december 2011. Lørdag den 3. december kl. 12 åbner Krogerups elever dørene til højskolens festsal, og fylder de næste 24 timer med god musik og fest. Eleverne har allerede fået aftaler med en lang række gode bands: PATO, SLARAFFENLAND, LET ME PLAY YOUR GUITAR, SOULSYSTEMET, PLADEVENNERNE, RAS MONEY…og endnu flere navne er på vej. Billetsalget starter d. 4. november. Prisen for 24-timers festivalen er 80 kr. i forsalg, og 100 kr. ved køb i døren. www.krogerup.dk Musical Jul for hele familien, Nivå Fredag 9. december kl. 20 Julekoncert på Nivå Amatør Teater, fredag d. 9. – søndag d. 11. december 2011 På scenen Charlotte Withen og Thomas Hübertz. www.nivaateater.dk Schwanzens Juleshow, Nivå Nivå Amataør Teater, tirsdag d. 13. og onsdag d. 14. december 2011 kl. 20 I år tager Schwanzen dig endnu en gang med på en rejse i deres Bizarre Juleverden, hvor alt kommer op og vende. Når Schwanzen Sänger Knaben synger julen ind er det iført frække nisse- og englekostumer og løse håndled. Schwanzen-koret synger om alt det, vi andre ikke tør sige højt. www.nivaateater.dk Nivaagaards Malerisamling, Nivå Julefortællinger, lørdag d. 3. december 2011 kl. 15 - 17 Foredrag om Portinari-alteret, Uffizierne, Firenze ved museumsinspektør Birgitte Folsach, kl. 15. Eventyrkoncert med Claus Berthelsen, Andrea Pellegrini og Jesper Lützhøft, som formidler julens budskab på en spændende og anderledes måde, kl. 16. Cafeen serverer julebuffet fra kl. 13 – 15. www.nivaagaard.dk Jul med Sigurd og DR Lørdag 10. december 2011 kl. 16.30 – 18.30 Sigurd Barrett kommer til Hillerød med sin vidunderlige julekoncert for store og små. Julestemning og musikalske løjer er garanteret! Medvirkende DR Symfoniorkester og DR Pigekoret dirigeret af Michael Bojesen Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød www.frederiksborgcentret.dk Skovskolens julemarked, Nødebo Søndag 27. november + 11., 17. og 18. december 2011 kl. 10-16 Velkommen til julehygge på Nødebo Skovskole; skovskattejagt, nisser, lykkehjul, æbleskiver, råvildt og snaps. Salg af pyntegrønt og juletræer. Nødebo Skovskole, Nødebovej 77A, Nødebo, 3480 Fredensborg Facebook: skovskolens julemarked 2011 Kunstudstilling i Annaborg, Hillerød Fredag 2. – søndag 18. december 2011 15 medlemmer fra Grafisk Værksted, Havarthigården udstiller grafiske tryk efter såvel traditionelle grafiske teknikker som nye og eksperimenterede metoder. Torsdage kl. 15-18, lør.- og søndage kl. 12-16 Annaborg, Frederiksværksgade 2A, 3400 Hillerød www.hillerodkunstforening.dk Julemarked på Hillerød Bymuseum Lørdag – søndag d. 3.- 4. december 2011 kl. 11 - 16 Der er julestemning fra kælder til kvist i det gamle museum. Der arbejdes i Grafisk Værksted, du kan lave marcipangrise i den gamle marcipanform, dekorere et honninghjerte fremstillet af den dejligste nordsjællandske honning, du kan filte, tegne og meget mere. I cafeen er der kaffe, kringle og æbleskiver. Julehistorier for børn, lør.- og søn. kl. 12, 14 og 15 Hillerød Bymuseum, Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød www.folkemuseet.dk Fæld-selv-dit-økologiske-juletræ, Eghjorten Hillerød Søndag 11. december kl. 10 - 15 Økologoiske juletræer som er dyrket helt uden pesticider og kunstgødning. Der er også åbent i juleværkstedet hvor man kan lave nisser, trolde og lignede julepynt til juletræet. Der sælges gløgg, kakao og æblekiver Naturlegepladsen Eghjorten, Jespervej 309, 3400 Hillerød http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Produkter/Gran/Nordsjaelland.htm Julematiné i Hillerød Kirke Lørdag 3. december kl. 11 Hillerød Kirkes ungdomskor synger advents- og julesange, dirigeret af Annie Munch. Hillerød Kirke, Østergade 12, 3400 Hillerød Julestue på Nødekro Kro Søndag 4. december kl. 11-16 Kroen vil dufte af gran og hygge og der vil være pyntet med lys og gran. Kom og få en stemningsfyld dag på kroen. Som noget er Hestelængen åbnet for at give byens erhvervsliv mulighed for at markere sig. Nødebo Kro, Nødebovej 26, Nødebo, 3480 Fredensborg www.noedebo-kro.dk Juletræsfest på Nødebo Kro Søndag 11. december kl. 14 – 16 Vi synger julen ind med de meste kendte og elskede julesange og julmanden kommer forbi med sækken fuld af overraskelser… Nødebo Kro, Nødebovej 26, Nødebo, 3480 Fredensborg www.noedebo-kro.dk Julekoncert med Frederiksborg Sognekor, Hillerød Søndag 11. december kl. 16 Frederiksborg Slotskirke, Frederiksværksgade 2B, 3400 Hillerød www.frederikborg-slotskirke.dk Jul i Slotsbio, Hillerød Søndag 18. december 2011 kl. 15 Tre lokale nisser: Svend Jørgensen, Kesser og Tom McEvan optræder på slap line i caféen med finurlige drillerier. Café Slotsbio, Frederiksværksgade 1C, 3400 Hillerød www.slotsbio.dk De ni læsninger, Hillerød Søndag 18. december kl. 16 Frederiksborg Slotskirkes kantori, organister og medlemmer af menigheden Frederiksborg Slotskirke, Frederiksværksgade 2B, 3400 Hillerød www.frederikborg-slotskirke.dk Jule- folk- koncert, Hillerød Fredag 30. december kl. 16:30 Traditionsrig jule-folk-koncert med irsk og nordisk musik m.m. Klaverfabrikken, Fredensvej 12A, 3400 Hillerød www.klaverfabrikken.dk Action og leg inden juleand og steg! Hillerød Fredag 2. – fredag 16. december 2011 Laserspil, kæmpe bordfodbold, mega-boksning og meget andet. www.adventurepark.dk Sinatra Syndicate, Nødebo Fredag 2. december 2011 kl. 21 Swingende big-band musik leveret af det 11 mand store Sinatra Syndicate med Henrik Egholm Petersen i front. Nødebo Kro, Nødebovej 26, Nødebo, 3480 Fredensborg www.noedebo-kro.dk Blå time på Nødebo Kro Søndag 18. december kl. 16 Vi mødes i mørkningen for at synge julens sange, drikke et glas glühwein og ønske hinanden en glædelig jul. Lisbet Løw spiller. Nødebo Kro, Nødebovej 26, Nødebo, 3480 Fredensborg www.noedebo-kro.dk Kolors, Hillerød Fredag 16. december kl. 16:30 Fire stærke sangskriverinder med Kolors som aftenens hovednavn Klaverfabrikken, Fredensvej 12A, 3400 Hillerød www.klaverfabrikken.dk Malabou Inn & Jamsession, Hillerød Fredag 9. december kl. 19:30 Spændende lokal jazz med efterfølgelse jam Klaverfabrikken, Fredensvej 12A, 3400 Hillerød www.klaverfabrikken.dk