FOR KONTORFOLK - Tech College Aalborg
Transcription
FOR KONTORFOLK - Tech College Aalborg
ARTIKELSAMLING UDGIVET AF Økonomisk Ugebrev 2013 Guide til Pensionsopsparing 2013 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 2 Kære Læser, Denne artikelsamling er baseret på artikler fra Økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser, som har været bragt indenfor det seneste halve år. Vi mener, at det både for den enkelte dansker og samfundet er afgørende vigtigt at følge med i, hvad der sker i pensionsbranchen og i de enkelte selskaber. Vi mener også, at de fleste danskere med pensionsopsparing slet ikke interesserer sig nok for deres pensionsopsparing - og for, om de har de bedst mulige pensionsopsparing og de bedst mulige vilkår. Groft sagt er de enkelte pensionsselskabers håndtering af pensionsopsparingen afgørende for den enkelte danskers fremtidige pension, hvor pension og eventuelt ejerboligkøb er vigtigste økonomiske beslutninger i livet for de allerfleste danskere. Situationen er i dag, at der er kæmpe forskelle i pensionsselskabernes investeringsafkast og administrations omkostninger. Forskellene kan for den enkelte betyde om alderdommen kan forsødes af villa, rødvin og tre årlige udlandsrejser – eller en 2-værelses, letmælk og en billig dansk campingferie. Pensionssektoren forvalter værdier for danskernes på 3000 mia. kr. Milliarderne kan gøre stor samfundsnytte – og øge den samlede velfærd i samfundet, bl.a. ved at formidle risikovillig kapital til danske virksomheder, udøvelse af aktivt ejerskab og store infrastrukturinvesteringer. Derfor er det også vigtigt, hvordan kapitalen forvaltes. Når Økonomisk Ugebrev og Nyhedsbrev for Bestyrelser gør meget ud af at dække pensionsbranchen skyldes det også, at der er masser af brudflader og ”gode historier”. Det er en samfundsvigtig branche – ligesom bankerne, hvor vi forventer ledelser opfører sig ordentligt, med en god forretnings etik og fokus på kundernes behov. Pensionsbranchen står midt i en brydningstid, hvor der på en lang række punkter er brug for nytækning, større gennemsigtighed og mere hensyntagen til kunderne. Internationale undersøgelser kårer den danske pensionssektor som verdens bedste. Men samtidig placerer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en undersøgelse pensionssektoren på niveau med brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere, når det gælder gennemsigtighed og tillid. Branchen er således præget af en stribe problematiske forhold og brudflader, som bør påkalde sig opmærksomhed hos myndigheder og de enkelte pensionsopsparere. Netop disse problemstillinger sættes der fokus på i denne artikelsamling. God Læselyst Med venlig hilsen Morten W. Langer, Chefredaktør og Carsten Vitoft, fagredaktør Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 2 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 3 Indholdsfortegnelse 4 Danicas ”salgsbrev” om omvalg i strid med afgørelse 27Mens vi venter på endnu et pensionsindgreb 6 AP Pension skoleret for tilsyn om mistede pensioner 28AM-pensioner er fuldt ud konkurrencedygtige 8 Små pensionsfirmaer fravælger store partnere 29Mæglere: AM-pensioner ikke klar til konkurrence 10Pensionssektorens udfordring med kommunikation 30Eksperter: Få arbejdsmarkedspensionerne på banen 11 Advokater skjulte mio. honorar fra Sampension 31Billige og bedre pensionskasser boykottes 12Forsker: Sampension bryder god skik i brev 33Skattetilbud efterlader pensionskunder som tabere 13Forbrugerombudsmand afviser Sampension-kritik 34Pensionsbranchen største vinder på skatterabat? 15Unipension viser vejen med aktivt ejerskab 35Pensionsbranchen er sin egen værste modstander 16Forsker: Ringe forlig for Sampension-kunder 36Pensionsselskaber dropper nu ringe fonde 18Historisk høje forskelle i pensionsfirmaers afkast 37Danske Bank er ved at sælge Danica-aktiviteter 19Selvtilliden fejler intet i pensionsbranchen 38SEB Pension udfordrer Finanstilsynets god skik regler 20Dårlig rådgivning kan koste AP Pension dyrt 39Virksomheder beholder ansattes pensionsbonus 21Flere tusinder får skåret 20 pct. af pensionen 40Skattejagt rammer pensionsbranche hårdt 22Pensionssektor styrker reserver via konkurrencesvigt 4115 pensionsselskaber risikerer tvangsfusioner 24Store pensionsselskaber aktive projektudviklere 42Tvivl om pensionskassers motiver 25AMP-kasser stærkest på omkostninger i Mærsk-opgør 26Mærsk lægger bombe under private pensionsselskaber Økonomisk Ugebrev Udgives af: Økonomisk Ugebrev A/S Slagtehusgade 4-6, 1715 København V CVR-nr: 31760623 Redaktionens tlf. 70 23 40 10 Hjemmeside: www.ugebrev.dk E-mail: [email protected] Abonnement: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms Bente Lind, [email protected] 70 23 40 10 Redaktion: Ejlif Thomasen, Joachim Kattrup, Stephan Wedel Alsman, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild Redigering og layout: Rikke Birn og Gebet ApS Grafik og Research: Benjamin Bertelsen, Kia Marie Jerichau, Benjamin Kjærgaard Hansen, Christoffer Pretzmann, Anne Hald, Thomas Jacobsen, Bente Lind DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk ISSN 1903-8666 ANNONCERING: Ricardo Gomez, [email protected] 70 23 40 10, Jesper Møller Rasmussen, [email protected] 70 23 40 10 Bogholderi: Jørgen Olsen, [email protected] Ansvh. chefredaktør og Direktør: Morten W. Langer Kopiering eller videresendelse ikke tilladt Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 3 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 4 Danicas ”salgsbrev” om omvalg i strid med afgørelse Tusinder af kunder i Danmarks andet største pensionsselskab Danica går i øjeblikket rundt og drømmer store pensionsdrømme. Kort før de skal på pension har de nemlig fået et brev ind af døren, hvor Danica lover enkelte kunder op mod en million kroner i gave, hvis de vil skifte deres gamle garanterede pensionsprodukt ud med det mere risikable markedsrente produkt. Få din pensionsopsparing forhøjet med 817.000 kroner – skift til Danica Balance, lyder det blandt andet til kunderne. Problemet er bare, at Danica risikerer en storm af klager, hvis kunderne siger ja tak til tilbuddet. Det fremgår af en flere årig gammel kendelse fra Ankenævnet for Forsikring, hvor en kunde i pensionsselskabet SEB Pension netop blev flyttet til markedsrente kort før sin pensionering – men efterfølgende klagede og vandt sagen. Her lød det i Ankenævnets kendelse: ”Nævnet finder, at selskabets rådgivning – såfremt selskabets udlægning heraf lægges til grund – i en situation som den foreliggende, hvor klageren var 59 år på overførselstidspunktet og overførte over to mio. kr. til selskabet, ikke har været tilstrækkelig. Det er nævnets opfattelse, at selskabet bærer ansvaret for, at klageren i en sådan situation forstår betydningen af at overføre så store pensionsmidler til et markedsrenteprodukt,” Det kan tolkes derhen, at med kunder meget tæt på pensionsalderen skal pensionsselskaberne være ekstra forsigtige med at anbefale kunderne det mere usikre markedsrenteprodukt – og være opmærksomme på, at kunden forstår, hvad man siger ja til. En 61-årig dame er af Danica Pension blevet tilbudt 817.000 kroner oven i hendes pensionsopsparing på 1,7 mio. kr. Men damen tvivler på tilbuddet, henvender sig direkte til selskabet og får at vide: ”Danica mener, det er en fordel at tage imod tilbuddet, såfremt hun vælger at gå på pension som 62-årig. På den måde vil hun få hele det hensatte beløb her og nu og ikke først over årene frem til 67. Der er dog ikke et entydigt svar på spørgsmålet, men dette er den bedste rettesnor vi kan give,” lød svaret fra selskabet. Andre selskaber mener dog ikke, det er ansvarligt at gøre pensionerne alt for usikre tæt på pensionsalderen. PFA flytter ikke kunder aktivt efter 60 år. Nordea Pension og SEB Pension oplyser noget tilsvarende. Når det kommer til vælge det mere usikre markedsrente er et ja ikke nødvendigvis godt nok. Det handler om at få det rigtige ja. ”Vores tilbud kan ikke sidestilles med den gamle ankenævnssag. Det skyldes, at det alternativ som vi giver kunden er med en garanti mod negativt afkast. Netop det negative afkast var omdrejningspunkt i den gamle ankenævnssag. Og vi mener, at det er almindelig god skik at informere kun- derne om deres muligheder uanset alder. Samlet set har vi i vores materiale lagt vægt på, at informere om muligheden. Vi elsker at give gode råd, men i netop dette tilfælde handler det alene om kundernes mavefornemmelse,” sige pressechef Mikkel Bro Petersen fra Danica. Kunden skal have forstået de nye risici, og det er pensionsselskabet, som bærer bevisbyrden. Og uanset om Danicas intentioner med brevet, kan det nemt opfattes anderledes hos kunderne. Det mener en række kommunikationseksperter: ”For den almindelige dansker vil det her blive opfattet som personlig rådgivning. Man kan ikke andet end at få opfattelsen af at være udvalgt personligt. Når jeg læser brevet får jeg dog straks følelsen af at noget stikker under. Der er jo ingen pensionsselskaber, som forærer noget væk gratis, det er bare ikke klart for kunden, hvad der ligger bag, og det er godt kamufleret,” siger Morten Fabricius, der er strategisk direktør i kommunikationsbureauet Mccann. Sune Bang adm. direktør i Kommunikationsbureauet København mener, at der nærmest er tale om spam: ”Det er lidt gevinstagtigt. Nærmest et brev, hvor man har vundet en million, hvis man bare udfylder nogle felter. Ingen der læser det her brev kan være i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre, når man helt gratis får en million kroner. Retorikken minder mig om de gode tider, hvor det overhovedet ikke gav mening ikke at have et afdragsfrit lån. Der var fokus på gevinsten, mens risiko ikke var noget man talte om. Så er der ikke langt til handling for kunderne, når de får stillet så stor en gevinst i udsigt. Ikke noget med en snak om rådgivning, men bare at skrive under på side to,” siger han. Line Pedersen fra Ordkløveren, der bl.a. hjælper finansielle virksomheder med sproglig hensigtsmæssighed siger: ”Det er i hvert fald ikke noget helt typisk brev fra den branche. Overskriften er opfordrende, som et typisk salgsbrev. Selvom kundens opsparede beløb er flettet ind, er teksten helt standardiseret, og kunden opfordres til selv at læse sig ind på konsekvenser og ændrede vilkår på selskabets hjemmeside samt i den medfølgende folder. Så reel rådgivning er der ikke tale om,” siger Line Pedersen. ”Jeg kan næsten ikke tro, at vi kigger på det samme materiale. Vi lister klokkeklart de fordele og ulemper op, som der er ved at skifte. Vi skriver f.eks., at den garanterede udbetaling bliver lavere. Hvordan det kan tolkes som en gave, en gevinst eller uklar kommunikation kan jeg overhovedet ikke få til at hænge sammen. Det undrer det mig, at kommunikationsfolk slår på tromme for, at vi ikke skal informere vores kunder. Vi har i mine øjne udsendt et meget balanceret brev og folder,” slutter Mikkel Bro Petersen. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 4 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 5 VI LEVER IKKE AF VORES KUNDERS PENGE VI LEVER AF DERES TILLID JAN SEVERIN SØLBÆK DIREKTØR BRIAN KUDSK ADM. DIREKTØR PIA FRANK UNDERDIREKTØR Vi kan vores håndværk, kan fremvise dokumenterbare track-records og overbevisende resultater, men vi havde ingen forretning uden vores kunders tillid. At skabe og gøre os fortjent til din tillid vægter vi højt. Derfor ønsker vi, at være i tæt dialog med vores kunder, at arbejde med en gennemsigtighed, der gør, at du altid kan se og følge med i alle dispositioner og alle omkostninger. Også vores uafhængighed er afgørende, da du har sikkerhed for, at vi altid handler frit på markedet. Vi har ingen særlige præferencer, men er frie til at vælge blandt de bedste leverandører og produkter. På vores hjemmeside kan du finde og læse uddybende information om alt fra vores værdier, bestyrelse, aktionærer og ansatte - til vores Artha-modeller, investeringsstrategier og vores investeringer i Artha Selection. Men vi vil aller helst mødes med dig og selv fortælle om alle facetter af vores arbejde. Du er altid velkommen til at lægge vejen forbi vores kontor, og hvis det passer dig bedre, kommer vi gerne hjem til dig eller i din virksomhed. Tror du, lige som os, på værdien af tillid? Kontakt os på tlf. 70 25 00 25. KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KONGEVEJEN 495C ARTHA KAPITALFORVALTNING FONDSMÆGLERSELSKAB A/S DK-2840 HOLTE TELEFON +45 70 25 00 05 WWW.ARTHAKAPITALFORVALTNING.DK Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 5 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 6 AP Pension skoleret for tilsyn om mistede pensioner Finanstilsynet lægger nu et hårdt pres på AP Pension og kræver en forklaring på, hvordan tusindvis af danskere kunne få skåret i deres pensionsprognoser med op til 30 procent. Det sker efter Økonomisk Ugebrev for få uger siden afslørede, at tidligere medlemmer i Finanssektorens Pensionskasse (FSP), der nu er overtaget af AP Pension, er blevet lokket over i et markedsrente produkt, der endte med at koste dem dyrt. Fra Finanstilsynet lyder det nu: ”På baggrund af de nye informationer, Finanstilsynet har fået om omvalget i FSP i 2011, vil vi nu tage sagen op. Det sker med henblik på at vurdere, om de kunder, der foretog omvalg til markedsrente, traf deres valg på et fyldestgørende grundlag. Finanstilsynet vil således bede AP Pension, som det fortsættende selskab efter fusionen med FSP, om en redegørelse for forløbet,” siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet til Økonomisk Ugebrev. Årsagen var, at FSP regnede med meget kortere levetider, som pludselig blev ændret, da AP Pension overtog pensionskassen sidste år. Det ramte særligt de medlemmer i FSP, der kort forinden i et omvalg havde sagt ja tak til at udskifte deres sikre garanterede pensionsprodukt med et mere usikkert markedsrente produkt. Medlemmerne, der sagde nej tak og beholdt garantien, er i dag ikke blevet skåret i pensionen. Men det er til gengæld de medlemmer som takkede ja til markedsrente, og de rejser i dag spørgsmålet, om de er blevet rådgivet ordentligt af FSP. Det er det, Finanstilsynet nu skal se på og vurdere om informationsmaterialet indeholdt tilstrækkelig advarsel om en stigning i levetiden. Finanstilsynets engagement glæder den tidligere skatteminister Frode Sørensen, der står i spidsen som talsmand for mere end 1200 utilfredse FSP medlemmer: ”Det materiale, der har været udsendt omkring omvalget, indeholder i hvert fald intet om, at der var en risiko for at længere levetider kunne være et problem, og medlemmerne i FSP har ikke haft en chance for at træffe et informeret valg på det grundlag. Det har vi slået fast. Jeg bliver meget overrasket, hvis AP Pension hævder det modsatte. Måske handler det om, at AP pension udmærket ved, at de har en dårlig sag og at deres arbejde under fusionen ikke var grunddigt nok. Derfor glæder det mig meget, at Finanstilsynet nu vil træffe en afgørelse,” siger Frode Sørensen. Adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen hænger i dag på ansvaret efter at have overtaget FSP, og han mener, at FSP informerede meget grundigt om de forskellige risici for medlemmer under omvalget. Også omkring risikoen for at længere levetider pludselig kunne blive et problem, hvis medlemmer sagde ja til markedsrente: ”Vi har oplyst om effekterne på afkast, omkostninger og levetider. Det kan godt være, at det ikke står direkte i de ting, vi udsendte ved omvalget i 2011, men risikoen for at levetider kunne spille ind er nævnt i brochurerne og i vores nyhedsbreve. Så det er ikke min oplevelse, at der er sket noget ansvarspådragende i forbindelse med omvalget, og vi har heller ikke hørt noget fra Finanstilsynet,” siger Søren Dal Thomsen. Direkte adspurgt om AP Pension i dag sidder tilbage med ansvaret for den rådgivning, der blev ydet i FSP, kalder han et hypotetisk spørgsmål. En pensionsekspert mener dog, at kunderne bør kompenseres, hvis Finanstilsynet lig som medlemmerne i FSP, når frem til, at der ikke blev oplyst noget om risikoen ved levetiderne. ”Det kan umuligt være i overensstemmelse med god skik, hvis man laver et omvalg uden at informere medlemmerne om, at de mister deres garanti på levetiden ved at sige ja til markedsrente. Det er dårlig rådgivning, og det har jo efterfølgende vist sig, at de ændrede levetider havde meget store konsekvenser for medlemmerne, der sagde ja til omvalget, mens dem der sagde nej ikke har fået lavere pensioner. Efter min mening vil det være helt naturligt, at de medlemmer der nu sidder tilbage med lavere pensioner bliver kompenseret for at have opgivet nogle rettigheder, som de ikke var informeret om, at de ville miste,” siger partner i BEDSTpension Gert Nielsen. I ”Pensionsvalg 2011 – supplement til brochurer” nævnes levetider ikke med et eneste ord. Det sker først fem måneder efter omvalget, hvor FSP udsender et generelt materiale på en side omkring dækninger og reguleringer. Her står der nederst i dokumentet: ”Dine udbetalinger vil i fremtiden tillige blive påvirket af stigende levetider, som betyder, at dine udbetalinger kan nedsættes, hvis vi forventer, at medlemmerne generelt lever længere og skal have udbetalt alderspension i flere år,” lyder det. Det får medlemmet Niels Wamsler til at reagere. Han vil nu høre FSP, om det kan være rigtigt, at der ikke var nogle oplysninger om den risiko ved selve omvalget, og hvad det betyder. Hertil svarer FSP’s rådgiver Lone Pedersen: ”Ja, det er korrekt. Hovedbudskabet ved Pensionsvalg 2011 var et valg mellem gennemsnitsrente og markedsrente. Og på spørgsmålet om konsekvenserne svarer hun: Der er kun medlemmerne selv til at betale for udgiften til længere levetider – og det gælder uanset om man er i markedsrente eller i gennemsnitsrente. Dog forventer pensionskassen faktisk, at de stigende levetider bliver billigere for markedsrentekunder, da man i markedsrente ikke er underlagt samme krav til hensættelser som i gennemsnitsrente. Godt et år senere blev de medlemmer, der valgte markedsrente nedsat i pension, mens dem i gennemsnitrente slap fri. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 6 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 7 NetDania Den top-ratede finansielle app: Nu med danske aktier OMXS30 - OMXC20 - OMXO20 - OMXH25 - DAX30 - CAC40- EURONEXT - NYSE - NASDAQ - NASDAQ100 - DOW JONES SP500 - CHI-X - BATS - FTSE500 - FTSE100 - FTSE MIB40 - ATX - BEL20 - CNX NIFTY - NSE - ISEQ20 - AEX - PSI-20 - IBEX 35 - SMI 20 - Den danske finansapp NetDania leverer de højest ratede finansielle apps til mobiler og tablets. Vores brugerskare er global, men nu introducerer vi alle danske aktier i vores app, med realtidskurser på Large Cap papirerne. Byg din egen portefølje, og opret kursalarmer via netdania.com eller på mobilen. Først med de internationale nyheder Modtag breaking news fra ind- og udland med NetDanias realtidsnyheder fra Aktiefokus og Market News International. Med mere end 20,000 papirer og globale indeks, samt 1500+ valutakryds med de skarpeste interbankkurser, kan du holde dig orienteret uanset hvor du er. netdania.com Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 7 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 8 Små pensionsfirmaer fravælger store partnere Hellere lille og vågen end stor og doven. Det muntre lille ordsprog giver i disse dage genlyd på direktionsgangene i landets største pensionsselskaber PFA og Danica, der for få måneder siden blæste til kamp om at overtage de mindre pensionskasser herhjemme. De små døjer med vækstproblemer, for høje omkostninger og for lave afkast. De spås en stille og tidlig død af de store pensionskasser og en lang række eksperter. Netop derfor gik Danicas adm. direktør Per Klitgaard i dagspressen og tilbød at hjælpe pensionskasserne med både vækst, omkostninger og afkast. Et administrationsfællesskab er vejen til overlevelse, og at gøre de små pensionskasser mere effektive, lød det. PFA’s adm. direktør Henrik Heideby var ikke sen til at komme med en lignede opfordring til de ”nødlidende” pensionskasser: Administrationsfællesskaber har potentiale, men kom hellere helt ind i PFA-familien, lød hans tilbud. Men meget tyder på, at de mindre og mellemstore pensionsselskaber ikke ønsker at ”gå i seng” med de to store pensionsselskaber, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning. Kun fire måneder efter udmeldingerne var den første aftale på bordet. Men det var hverken Danica eller PFA, der løb med sejren, da Pensionskassen for Teknikum- og Diplomingeniører (ISP) besluttede sig for at tage imod sådan et tilbud. I stedet løb det mindre pensionsselskab AP Pension med de 11.500 medlemmer fra ISP. Hvilket de i øvrigt også gjorde, da Finanssektorens Pensionskasse (FSP) kastede håndklædet i ringen for et år siden. Hverken Danica eller PFA var på ISP’s ønskeliste. Når de små pensionskasser er blevet for små, er det måske relevant at stille spørgsmålet, om de store også er blevet for store. Bestyrelsesformand i ISP Lars Bytoft er i hvert fald ikke i tvivl om, at der kan være noget om snakken: ”Jeg har været offentligt ude med, at vi gjorde os tanker om vores fremtid. Så er det da sjovt, at jeg ikke har hørt direkte fra adm. direktør Per Klitgaard fra Danica. Hvis jeg havde et ønske om at samarbejde med andre, ville jeg da i det mindste have ringet. PFA har henvendt sig, men det tog tre måneder, før de havde tid til en frokost med os. Det er da tankevækkende,” siger Lars Bytoft til Økonomisk Ugebrev. Han lægger dog ikke skjul på, at hverken Danica eller PFA var på ISP’s ”shortlist” over samarbejdspartnerne. Derimod blev mindre pensionskasser som SEB Pension og Ingeniørernes Pensionskasse (DIP) inviteret til at byde. Så selv om de store pensionsselskaber har hver deres model for at sluge de små, så er det måske ikke de rigtige modeller for små pensionskasser, der gerne vil bevare noget selvstændighed og beslutningskraft. Modellen med AP Pension giver ISP en selvstændig bestyrelse, en adm. direktør og egen aktuar. ”Afkast og omkostninger var selvfølgelig meget vigtigt i valg af partner, men det var også vigtigt at bevare noget af selvstædigheden. Vi vil simpelthen være sikre på, at vi bliver behandlet godt, og det kan man være bange for i det store pensionskasser,” fortæller Lars Bytoft om hans overvejelser. Selvstændigheden var også vigtigt, da Funktionærpension for år tilbage gik i samarbejde med PFA. Blandt andet med en selvstændig adm. direktør. Men i dag er direktøren ansat af PFA, og Funktionærpension er helt opslugt af PFA. Eller som Henrik Heideby udtrykker det ”en del af familien”. Pensionskassen Jernet er efterfølgende også blevet fuldgyldigt medlem af PFA familien. Man kan så undre sig over, hvorfor Danica ikke fremstår mere attraktive for små pensionskasser, hvis de ellers kom ud af starthullerne. Men her spøger det gamle spøgelse med aktionærer, der skal have en for stor del af kundernes afkast. ”Som jeg forstår Danske Bank, så skal Danica levere pengene. Jeg vil hellere give de ti procent i årligt afkast til min medlemmer end at aflevere det til Danske Banks aktionærer. I vores valg har det været et klart plus, at AP Pension var ejet af kunderne,” siger Lars Bytoft. Et spøgelse, der også blev nævnt, da Funktionærpension i sin tid valgte PFA. Tilbage står om hans valg var rigtigt, fremtidssikret og det bedste for medlemmerne. Umiddelbart kan svaret synes nej. Medlemmer bør have det højeste mulige afkast til de lavest mulige omkostninger, og her ligger AP Pension i den forkerte ende på begge områder. Samtidig har den nylige fusion med FSP ikke vist sig som den største succes indtil videre. AP Pension er udsat for voldsom kritik af de nye medlemmer (se andetsteds i dette Ugebrev). Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, om det er til medlemmernes fordel med masser af dobbeltfunktioner såsom flere direktører, aktuarer og bestyrelser. Det koster bare medlemmer ekstra omkostninger. ”Jeg vil ikke afvise, at AP Pension i virkeligheden gerne vil fusionere med os, men det er ikke noget vi har talt om overhovedet. Vi har fået billigere priser end medlemmerne i AP Pension, for de ydelser vi køber til vores medlemmer er anderledes. Vi køber ikke afkastet i AP Pension, da vi selv bestemmer over investeringerne, så jeg mener, det er en konkurrencedygtig aftale vi har opnået. Men vi får selvfølgelig del i stordriftsfordelene,” siger Lars Bytoft, der i øvrigt understreger, at aftalen med AP Pension kan opsiges, hvis AP Pension ikke lever op til sine løfter. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 8 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 9 Vend op og ned på din viden om investeringsog pensionsomkostninger! Aktiv indeksforvaltning - billigt, simpelt og sikkert. Pensionsopsparing, Virksomhedsskatteordningen, frie midler, virksomheder og fonde. Læs mere her optimalinvest.dk optimalpension.dk Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 9 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 10 Pensionssektorens udfordring med kommunikation Hvorfor er erhvervsmedierne generelt kritiske overfor pensionsbranchen, når pensionsselskaberne selv mener, at de ligger i top med verdens bedste pensionssystem? Sådan lød opgaven, da Økonomisk Ugebrevs chefredaktør Morten W. Langer torsdag i denne uge holdt indlæg på den årlige Pensionskonference med deltagelse af ca. 50 topfolk fra branchen på Forsikringsakademiet i Rungsted. Han sagde også, at Økonomisk Ugebrev det seneste år har arbejdet med redaktionens tilgang til pensionsstoffet på den måde, at der ofte har været for meget ensidig kritik af relevante problemer, men at der har manglet anvisning af løsninger på problemerne, altså en lidt mere konstruktiv tilgang. ”Dette arbejder vi fortsat med, og derfor er denne konference også en god mulighed for os at indgå i en tættere dialog med branchen om, hvordan vi kan forbedre dialogen. Vi ønsker i højere grad at være en konstruktiv, men fortsat kritisk sparringspartner.” Men hvorfor skriver Økonomisk Ugebrev meget om pensionsbranchen: For det første forvalter pensionsselskaberne opsparing for over 3000 mia. kr. for danskerne, hvor afkast og omkostninger kan udgøre forskellen mellem en økonomisk gavmild alderdom og det modsatte. For det andet kan milliarderne gøre stor samfundsnytte – og øge den samlede velfærd i i samfundet, bl.a. ved at formidle risikovillig kapital til danske virksomheder, udøvelse af aktivt ejerskab og store infrastrukturinvesteringer. For det tredje er det svært tilgængeligt stof, men der er masser af brudflader og ”gode historier”, som også er vigtige for erhvervslivet med firmapensioner. Men branchen har en meget stor udfordring med den eksterne kommunikation, sagde Morten W. Langer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelser viser, at pensionsbranchen rangerer lige over brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere. Gennemsigtigheden omkring valg af billige/ringe og dyre/dårlige produkter ligger helt i bund. Branchen lægger naturligvis meget vægt på den nyvundne første plads globalt i oktober sidste år i Mercer Global Pension Index. Morten W. Langer vurderer, at undersøgelsen viser at vi har et rigtigt godt system, men der i undersøgelsen ikke lægges tilstrækkelig vægt på lokale problemstillinger, eksempelvis omkring store forskelle i investeringsafkast og omkostninger. Men hvorfor udsættes branchen for vedvarende kritik i erhvervsmedierne? Morten W. Langer gav eksempler på dette. Blandt andet, at der faktisk havde været rigtig mange problemstillinger, hvor der ofte ikke skabes reelle fælles løsninger til gavn for kunderne – eller også tager det rigtig mange år. Af problemstillinger blev blandt andet nævnt skift til alderspension med forskellige vilkår, opgørelse af sammenlignelige reelle omkostninger, opgørelse af sammenlignelige investeringsafkast, omvalg fra garantirente til markedsrente, tvivl om kapitalstyrke, solvens, solvency II, kunstig rentekurve, selskabsledelse – bestyrelses sammensætninger og aktivt ejerskab – og mangel på samme til ugunst for afkast. Morten W. Langer pegede på fire forhold, hvor branchen gjorde det unødigt vanskeligt for sig selv i forhold til erhvervsmedierne og offentligheden. For det første vedvarende problemsager, som ikke løses ordentligt. For det andet splittelse i F&P på grund af interessemodsætninger. For det tredje en problematisk kommunikationspolitik i mange selskaber, hvor topchefen går i flyverskjul ved problemsager. Endelig deltager branchens kommunikationsfolk med særdeles aktiv ”Inspiration” om ”de andres” fodfejl. Noget der i branchen mere klart benævnes som ”problemet med bagtaleri”. ”Udefra set virker det som om, at de daglige ledelser har deres egne dagsordener, som ofte ikke er i deres kunders interesse. Vanskelig erkendelse af høje omkostninger, lave investeringsafkast – eller behov for at indgå i konsolidering for at skabe stordrift i udsatte enkeltselskaber. Hvor er bestyrelserne? Ofte er bestyrelserne ikke klædt på fagligt til at give den daglige ledelse kvalificeret med- og modspil,” sagde Morten W. Langer. Han påpegede også, at det virker som om brancheorganisationen F&P rummer en masse indre interessemodsætninger. Det betyder, at F&P har vanskeligt ved at optræde slagkraftigt udad til. Ved politisk fokus på problemstillinger siger brancheorganisationen, at ”det skal vi nok selv klare”. Men ofte er det ikke en farbar vej på grund af interessemodsætninger, lød Morten W. Langers vurdering. En vigtig problemstilling er også selskabernes mediehåndtering: ” Ved problemsager vælger branchens topchefer ofte tavshed. Det virker ikke særligt tillidsvækkende, og kan opfattes som et svaghedstegn. Ofte bliver det til korte svar pr. mail, som ikke giver mulighed for dialog og meningsfuld forståelse. Den defensive tilgang gør, at selskaberne/ branchen taber styringen og lader tilfældighederne råde og lader andre særinteresser sætte dagsorden. ”Det er et paradoks, at branchen faktisk er tæt pakket med højt betalte spindoktorer / kommunikationsrådgivere. Den aktuelle pressehåndtering er hverken godt for branchen, pensionsselskaberne eller for kvaliteten af journalistikken,” sagde Morten W. Langer. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 10 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 11 Advokater skjulte mio. honorar fra Sampension En række eksperter kritiserer nu advokatfirmaet Lund Elmer og Sandager i skarpe vendinger for, under dække af slørede formuleringer, at have modtaget millionhonorar fra Sampension, samtidig med at advokatfirmaet rådgav utilfredse pensionskunder i Sampension. De utilfredse Sampension-kunder har stiftet Ydelsesgarantiforeningen og hyret advokaterne med det formål at lægge sag an mod Sampension for at have fjernet kundernes pensionsgarantier. For Sampension handler sagen om pensionsordninger for flere hundrede tusinde danskere og om milliardbeløb. Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at der foreligger en økonomisk aftale, hvor Sampension betaler et ukendt millionbeløb til advokaterne, som ingen af partner dog vil afsløre beløbsstørrelsen af. Alt tyder på, at medlemmerne af Ydelsesgarantiforeningen, som advokatfirmaet var rådgiver for, ikke har fået oplyst detaljerne i advokatfirmates honoraraftale med Sampension. I et skriftligt mødereferat fra foreningen, hvor advokaterne anbefaler medlemmerne at sige ja til forliget med Sampension, nævnes intet om, at Sampension betaler advokaternes honorar. Aftalen mellem advokaterne ved partner Carsten Brink og Sampension kom i stand den 2. maj 2013. Derefter afholdt advokaterne generalformsaling for de utilfredse medlemmer i Ydelsesgarantiforeningen den 22. maj 2013, hvor de skulle sige ja til aftalen. Økonomisk Ugebrev har fået indsigt i mødereferatet, hvor det eneste, der nævnes om honoraraftalen er følgende: ”Endelig nævnte Carsten Brink Ydelsesgarantiforeningens aftale med Sampension om dækning af udgifter, hvilket åbnede mulighed for i hvert fald en delvis tilbagebetaling af de indbetalte kontingenter,” lyder det i referatet. Det drejer sig om cirka tusind kroner per medlem, og advokaten nævner med andre ord intet om, at hans eget firma antageligt står til at få betalt en millionregning af modparten i Sampension. Advokatfirmaets fremgangsmåde møder nu skarp kritik og der sås tvivl om, hvorvidt advokatfirmaet har levet op til de advokat etiske regler ved have bevæget sig ind i et minefelt omkring en mulig interessekonflikt: ”Det er forkert, hvis en advokat får dækket sine omkostninger fra modparten uden at oplyse det til sine klienter. Det siger noget om, hvilken side advokaten står på, og det er en vigtig information for, at klienten kan vurdere vægten af advokatens anbefaling,” siger Lars Økjær fra Advokatsamfundet. ”I sådan et tilfælde mener jeg, der er tale om dårlig rådgivning, og så må medlemmerne omfatte det sådan, at advokaten har en interessekonflikt, hvis de ikke får noget at vide om økonomien i forliget. Jeg ville i hvert fald blive stærkt bekymret, hvis min advokat modtog penge fra modparten uden jeg vidste det og kendte detaljerne,” siger professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet. Professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School mener også, at advokaterne burde have oplyst sine klienter om sin egen økonomi i aftalen med Sampension: ”Af referatet er det i hvert fald ikke klart for mig, hvad de nærmere økonomiske konsekvenser er, når man hentyder til ”aftale med Sampension om dækning af udgifter, hvilket åbnede mulighed for i hvert fald en delvis tilbagebetaling af de indbetalte kontingenter”. Naturligvis vil medlemmerne være positive over for at modtage et beløb. Men hvis man som advokat har en væsentlig økonomiske interesser heri, f.eks. at få dækket sine omkostninger, burde dette være oplyst. Jeg mener ikke det fremgår tilstrækkeligt klart, at advokaten får dækket sine egne omkostninger,” siger professor Caspar Rose. Carsten Brink fra Lund Elmer og Sandager mener, at han har lagt hele økonomien frem for medlemmerne . Sampension mener, at ”det er almindelig procedure for den type aftale at kompensere de involverede advokater for deres medgåede timeforbrug efter gængs takst,” siger kommunikationschef Marie Scott Poulsen. Omkring advokatfirmaets rolle i sagen gøres denne ikke mindre belastende af, at Ydelsesgarantiforeningen efter forligsaftalen med Sampension faktisk har fået ydet fri proces ved en eventuel retssag. Dette har medlemmerne af foreningen efter det oplyste fået information om indenfor de seneste dage, selvom den fri proces har ligger der i flere uger. Fordi Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen, fik advokatfirmaet i første omgang afslag på den fri proces, selv om man allerede har brugt hundrede af advokattimer på sagen og at udarbejde stævningen mod Sampension. Økonomien blev derfor ganske usikker for advokatfirmaet, der ikke kunne hente alle pengene hos de utilfredse medlemmer af Sampension. Som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev blev i stedet indgået et forlig. Kun to dage efter advokaterne har fået medlemmernes opbakning til aftalen den 22. maj sker der det overraskende, at Civilstyrelsen pludselig giver frie proces til Ydelsesforeningens medlemmer. Men af uforklarlige årsager bliver medlemmerne aldrig informeret af advokaterne. ”Bestyrelsen har fået særskilt besked. Jeg kan ikke huske om det er blevet lagt på hjemmesiden. Medlemmerne har ikke fået individuel underretning. Og det skal de ikke nødvendigvis. Anbefalingen af aftalen er sket ud fra en vurdering af hvad det sandsynlige udfald af en retssag ville være, Fortsættes næste side... Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 11 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 12 Advokater skjulte mio. honorar fra Sampension ...fortsat fra forrige side sammenholdt med aftalens indhold og det forhold, at alle også dem der var gået over til et markedsrenteprodukt vil få kompensationen,” siger Carsten Brink fra Lund Elmer og Sandager. Det rejser spørgsmålet om advokatens økonomi kunne være bedre i aftalen med Sampension. ”Jeg mener, man efterfølgende burde have oplyst, at man har fået fri proces, til trods for at man aftalemæssigt har afskåret sig fra at anlægge sagen. Det er en relevant oplysning, som også kan få betydning i andre fremtidige sager og som er relevant for medlemmerne, der jo i sagens natur har fulgt sagen tæt,” siger professor Caspar Rose. ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at medlemmerne skal have den information. Jeg kan ikke se nogle gode begrundelser for ikke at informere medlemmerne om, at der er opnået fri proces,” siger professor Lars Bo Langsted. Lars Økjær deler den opfattelse: ”Det er en vigtig oplysning, at medlemmerne nu kan føre deres sag med hjælp fra det offentlige. Man får den tanke, at hvis tilbuddet om fri proces ikke nævnes, så glider det måske nemmere ned hos medlemmerne,” siger han. Forsker: Sampension bryder god skik i brev Nu på fredag er sidste deadline for hundrede tusinder af medlemmerne i pensionsselskabet Sampension omkring en helt central beslutning for deres fremtidige pension. De er tvunget til at tage stilling til, om de vil accepterer det forlig, Forbrugerombudsmanden har indgået med Sampension, og som i realiteten kan fjerne deres pensionsgarantier for altid. Men det informationsmateriale de har fået fra Sampension er mangelfuldt og giver ikke kunderne de informationer, de har brug for og er derfor i strid med Finanstilsynet regler for god skik i den finansielle sektor. Sådan lyder konklusionen fra en af Danmark førende eksperter i pensionsret, lektor, ph.d. Lisbeth Faurdal fra juridisk institut på Syddansk Universitet. Økonomisk Ugebrev har forelagt hende det brev, som Sampension har sendt ud til sine medlemmer og som indeholder de eneste informationer, som kunderne kan bruge for at træffe det vigtige valg om deres pensioner. Forskerens konklusion er, at brevet er fyldt med uheldige formuleringer, og at det ikke giver medlemmerne et tilstrækkeligt oplyst grundlag at træffe beslutninger på. Hun finder brevet stærkt kritisabelt og i strid med Finanstilsynets regler: ”Kunderne i Sampension har i den konkrete situation, hvor der er tale om en beslutning af væsentlig betydning for den enkelte kunde, et helt åbenlyst behov for at få tilstrækkelig information og rådgivning, så de kan træffe deres valg på et velinformeret grundlag. Dette er bl.a. en følge af reglerne om god skik i lov om finansiel virksomhed,” siger Lisbeth Faurdal til Økonomisk Ugebrev. Videre siger hun, at ”brevet fra Sampension giver efter min opfattelse kunderne et helt utilstrækkeligt grundlag til at træffe dette valg. Samtidig er brevet til kunderne formuleret og opbygget på en måde, så mange kunder formentlig slet ikke opdager, at der er tale om, at de har en valgmulighed. Det er efter min opfattelse stærkt kritisabelt. Brevet op- fylder efter min vurdering bl.a. derfor ikke god skik reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder reglerne i god skik bekendtgørelsen.” Hvad er mere konkret problemet? ”Hele første side af det tre sider lange brev indeholder ikke en eneste oplysning til kunden om, at kunden har mulighed for at frasige sig aftalen, og at kunden i stedet kan vælge at få sin ydelsesgaranti tilbage, for de pensionsindtalinger som er indbetalt før den 1. januar 2011. At det er tilfældet, er efter min opfattelse meget kritisabelt. Muligheden for at vælge ydelsesgarantien fremgår først midt på side to under overskriften ”Frasigelse”, hvor det anføres, at såfremt kunden ikke ønsker at blive omfattet af aftalen, skal kunden give besked senest inden fire uger. I så fald opnår kunden ikke ret til den særlige bonushensættelse, og kunden vil i stedet blive stillet som om, at ydelsesgarantien ikke var blevet afskaffet i 2011. At kunden har mulighed for at få sin ydelsesgaranti tilbage, bør selvfølgelig stå på en fremtrædende plads i brevet, da der er tale om en helt central og væsentlig oplysning af stor betydning for den enkelte kunde. At det ikke er tilfældet må kritiseres,” siger Lisbeth Faurdal. Hvad mangler i brevet? ”Brevet som Sampension har sendt til deres kunder, som følge af forliget med Forbrugerombudsmanden, burde have taget udgangspunkt i det som hele sagen og forliget handler om; nemlig baggrunden for forliget, der er, at Sampension har afskaffet ydelsesgarantierne uden at spørge den enkelte kunde, at Forbrugerombudsmanden og Kammeradvokaten er af den opfattelse, at dette ikke var lovligt, og at Sampension fastholder, at ændringen var fuldt berettiget. Dette nævnes i brevet nederst side et og øverst side to. Men det, der kan kritiseres er bl.a., at der ikke tages udgangspunkt i sagens omstændigheder, og at det ikke gøres helt klart for kunderne, at de faktisk har Fortsættes næste side... Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 12 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 13 Forsker: Sampension bryder god skik i brev ...fortsat fra forrige side en mulighed for at vælge mellem ”hensigtserklæringen” og ”ydelsesgarantien”,” siger Lisbeth Faurdal. Får medlemmerne ikke de nødvendige oplysninger? ”Brevet giver ikke kunden de nødvendige informationer, så kunden kan træffe et oplyst valg. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at den enkelte kunde ikke tidligere har haft noget valg, og ikke tidligere har fået informationer og rådgivning om spørgsmålet. Brevet burde derfor efter min opfattelse indeholde en oplistning af generelle fordele og ulemper ved henholdsvis en ordning med en ”ydelsesgaranti” og en ordning med ”hensigtserklæringen”. Det eneste som Sampension oplyser om fordele og ulemper er, at hvis en kunde fravælger forligsaftalen og vælger ydelsesgarantien, så vil pensionsordningen blive tilskrevet en lavere depotrente, end hvis kunden vælger at blive under hensigtserklæringen, da kundens ”depot vil blive belastet med risikoforrentning. Det kan medføre en lavere pensionsudbetaling.” Denne oplysning i brevet er efter min vurdering ikke formuleret på en forståelig og objektiv måde for den almindelige kunde. Den lyder mest af alt som en trussel, hvilket typisk vil få en kunde til at fravælge garantien,” siger hun. Hvad burde Sampension have oplyst? ”Den enkelte kunde skal ud over de mere generelle fordele og ulemper modtage individuelle oplysninger fra Sampension, bl.a. om kundens tidligere aftalte ydelsesgarantirenter sammenholdt med kundens opsparing på de enkelte grundlagsrenter, ligesom kunden bl.a. bør informeres om, at kundens alder og pensionstidspunkt bør indgå i overvejelserne,” siger Lisbeth Faurdal. Forbrugerombudsmand afviser Sampension-kritik Forbrugerombudsmand Henrik Øe mener, at kritikken af Sampension-forliget, fremsat i Økonomisk Ugebrev nummer 20/2013 af lektor og ph.d. Lisbeth Faurdal, bygger på misforståelser. Økonomisk Ugebrev havde interviewet Forbrugerombudsmanden om sagen til den nævnte artikel, men hans vurderinger kom desværre ikke med i den endelige artikelversion, og det beklager Økonomisk Ugebrev. Vi bringer derfor her Henrik Øes indsigelser og efterfølgende Lisbeth Faurdals gensvar, idet hun fastholder kritikken. Henrik Øe skriver: ”Aftalen mellem Sampension, Ydelsesgarantiforeningen og mig udspringer af, at Sampension afskaffede ydelsesgarantien pr. 1. januar 2011, hvorefter pensionskunderne ikke længere kunne være sikre på at få det beløb, som de var garanteret at få udbetalt. Sampension ændrede vilkårene både fremadrettet og med tilbagevirkende kraft. Efter min opfattelse var Sampension ikke berettiget til at afskaffe ydelsesgarantierne med tilbagevirkende kraft uden samtykke fra den enkelte kunde. Kunderne havde ikke samtykket, og derfor gik jeg ind i sagen. Aftalen giver kunderne mulighed for selv at vælge, om de vil have en garanteret pensionsydelse for indbetalinger frem til 2011, eller om de hellere vil have en bonus på 5 pct. af deres opsparing. De 5 pct. svarer til den del af egenkapitalen, som lå til sikkerhed for garantierne. Den samlede bonus udgør i alt ca. 4 mia. kr. Det er en misforståelse, når man i artiklen sammenligner den individuelle særlige bonushensættelse på 5 pct. med den omtegningsbonus, som man kan få ved at ændre sin pensionsordning til et markedsrenteprodukt. Det er to forskellige bonustyper, som ikke har noget med hinanden at gøre. Man får en omtegningsbonus, når man vælger om til et såkaldt markedsrenteprodukt, som er et mere risikofyldt produkt, end det man havde. Derfor tilbydes kunderne at medtage de reserver, som er stillet til sikkerhed for pensionen i den hidtidige gennemsnitsrenteordning. Den bonus, der følger af aftalen, er en kompensation for, at man ikke længere har en garanteret ydelse. Men man bliver ikke flyttet over på en markedsrenteordning ved at tage imod de 5 pct. Man har fortsat en gennemsnitsrenteordning, og man får derfor heller ikke den omtegningsbonus, som er knyttet til et fravalg af gennemsnitsrenteordningen. Sampensions kunder kan frit vælge at gå over på et markedsrenteprodukt og på den måde få den høje omtegningsbonus, som ifølge Sampensions oplysninger er på op til 50 pct., oveni. Det bliver kritiseret, at Sampensions kunder selv skal reagere, hvis de ønsker at få deres garanti tilbage. Det er en del af aftalen, at den enkelte kunde skal give besked til Sampension inden en frist, hvis kunden vil have sin ydelsesgaranti tilbage. Det samme ville gælde, hvis jeg havde anlagt en retssag. Her skulle hver pensionskunde aktivt tilmelde sig gruppesøgsmålet for at være omfattet.” Lisbeth Faurdal svarer følgende på Henriks Øes bemærkninger: Forbrugerombudsmanden anfører, at der er tale om en misforståelse, når man foretager en sammenligning. Forbrugerombudsmanden begrunder det bl.a. med, at de kunder i Sampension som får de 5 pct. i kompensation, netop får kompensationen fordi kunden ikke længere har en garanteret ydelse. Forbrugerombudsmanden tilføjer, at kunden ikke Fortsættes næste side... Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 13 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 14 Forbrugerombudsmand afviser Sampension-kritik...fortsat fra forrige side bliver ”flyttet over på en markedsrenteordning ved at tage imod de 5 pct. Man har fortsat en gennemsnitsrenteordning, og man får derfor heller ikke den omtegningsbonus, som er knyttet til et fravalg af gennemsnitsrenteordningen”. Forbrugerombudsmanden omtaler desuden markedsrenteprodukter som ”et mere risikofyldt produkt”, og anfører, at det er derfor, at kunderne tilbydes ”at medtage de reserver, som er stillet til sikkerhed for pensionen i den hidtidige gennemsnitsrenteordning”, når kunden vælger om til et markedsrenteprodukt. Hertil skal bemærkes, at det ikke er rigtigt, som Forbrugerombudsmanden anfører, at kunden ikke får en markedsrenteordning ved at tage imod de 5 pct. Det er derimod rigtig, som Forbrugerombudsmanden anfører, at kunden fortsat har en gennemsnitsrenteordning. At det hænger sådan sammen skyldes, at Sampensions gennemsnitsrenteprodukt med hensigtserklæring og uden ydelsesgaranti er et markedsrenteprodukt, der opfylder de karakteristika, der anvendes i teorien om markedsrenteprodukter. Der er efter min opfattelse ikke tvivl om, at der er tale om et markedsrenteprodukt, hvor kunderne bærer investeringsrisikoen, og hvor pensionskundernes indbetalinger/ pensionsmidler forrentes med den markedsrente, som der opnås ved, at Sampension investerer pensionsmidlerne på investeringsmarkedet (heraf navnet markedsrenteprodukt). Kunderne i Sampension med gennemsnitsrenteproduktet med hensigtserklæring har derfor, foruden det afkast som allerede er tilskrevet kundens pensionsdepot, også en andel i det opsparede fælles afkast i gruppen fra tidligere år, som endnu ikke er tilskrevet kundens depot. Afkast som kunden vil få tilskrevet på pensionsdepotet over de kommende år. Når kunderne i Sampension ved afskaffelsen af ydelsesgarantien fortsat er placeret i et pensionsprodukt med gennemsnitsrente, er det derfor rigtigt, som anført af Forbrugerombudsmanden, at kunderne ikke skal have overført kundens andel af den fælles opsparing (reserve) i forbindelse med opgivelse af ydelsesgarantien. Kunden skal derimod fortsat have en kompensation for at miste ydelsesgarantien, som svarer til hvad ydelsesgarantien er værd. Hvis man sammenligner de 5 pct. med hvad andre har fået for at gå fra en ydelsesgaranti til en ordning uden ydelsesgaranti, er det derfor naturligvis nødvendigt, at størrelsen af kompensationen bl.a. vurderes ud fra, om kunden flytter fra en pensionsordning, hvor afkastet udjævnes over en årrække, til en pensionsordning hvor afkastet tilskrives løbende, eller om kunden forbliver i en ordning med fælles ufordelt opsparet markedsafkast, hvor afkastet tilskrives pensionsordningen ved en udjævningsmetode over en årrække. Hvad skal indgå i en vurdering af hvad en mistet ydelsesgaranti er værd? Det, der skal vurderes af den enkelte kunde er, om kompensationen som parterne i forliget er blevet enige om på de 5 pct. står i rimeligt forhold til, hvad ydelsesgarantien er værd for den enkelte kunde. Først er det væsentligt at gøre sig klart, at værdien ikke alene kan gøres op i kroner og øre. At have en garanti for minimumsstørrelsen af den pensionsydelse, som man vil få udbetalt, har i over 100 år været en af de helt centrale grunde i Danmark til, at kunder har tegnet pensionsordninger i forsikringsselskaber, i stedet for at have investeringsrisikoen selv og f.eks. anbringe opsparingen i en bank for så selv at investere opsparingen, eller at få banken til at investere opsparingen. I denne sag bør det derfor bl.a. også indgå i vurderingen af kompensationen, at der foreligger en meget klar melding fra Forbrugerombudsmanden om, at hans og Kammeradvokatens vurdering er, at det var ulovligt at fjerne kundernes garantier for allerede indbetalte pensionsindbetalinger. Den økonomiske værdi af en ydelsesgaranti hænger sammen med, om kunden bærer hele investeringsrisikoen eller kun en mindre del. I Sampensions gennemsnitsrenteprodukt med hensigtserklæring er det alene kunderne, der bærer risikoen for Sampensions investeringer. At afkastet udjævnes over en årrække efter et gennemsnitsprincip, før det tilskrives den enkelte kundes depot, hvor f.eks. negativt afsnit modregnes i positivt afkast, gør ingen forskel. Det er kunderne alene der bærer risikoen. At det er tilfældet fremgår bl.a. af Sampensions tekniske grundlag. Det indebærer, at der er risiko for, at kundernes pensionsydelser nedsættes, set i forhold til de tidligere til kunderne udstedte (aftalte) og nu ophævede ydelsesgarantier. Dette vil ske, hvis Sampensions investeringsstrategi medfører tab over en årrække, der ikke kan udlignes (udjævnes) ved hjælp af gruppens opsparede/ opsamlede afkast fra tidligere år, der endnu ikke er endelig fordelt til de enkelte kunders pensionsdepoter efter udjævningsmetoden i gennemsnitsrenteproduktet. I vurderingen af ydelsesgarantiens værdi, vil det desuden bl.a. skulle indgå, at de 5 % gives som særlige bonushensættelser, der er ansvarlig kapital, hvilke grundlagsrenter som den enkelte kundes ydelsesgaranti er beregnet ud fra, ligesom kundens alder, risikovillighed, pensionsformue, øvrige formue m.v. bør indgå. Den enkelte kunde bør efter min opfattelse få foretaget en individuel vurdering af, om kompensationen er rimelig i forhold til den enkeltes forhold. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 14 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 15 Unipension viser vejen med aktivt ejerskab Unipension har de seneste år vist vejen for den øvrige pensionsbranche omkring aktivt ejerskab, som fortsat er en mangelvare hos de fleste institutionelle investorer. I dette interview fortæller direktør for Unipension Fondsmæglerselskab, Niels Erik Petersen, hvordan pensionskassen har indrettet sig med organisering af aktivt ejerskab, uden at det er en stor ressourcebelastning. Blandt andet har Unipension en offentlig eksklusionsliste, en oversigt over hvordan der er stemt på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger og en rapport fra Hermes over fokuspunkter i det udøvede ejerskab. Unipension er mere aktive ejere end de fleste andre danske institutioner – hvorfor? De fleste pensionskasser har jo meget ensidig fokus på ansvarlige investeringer og ikke den mere hårde selskabsledelse? ”Vi mener, at vi som institutionel investor har et ansvar for at udøve ejerskab og have en mening om det. Vores udgangspunkt er, at hvis vi som ejere ikke interesserer os for selskabets overordnede ledelse, hvem skal så gøre det. Vi har fokus på, at bestyrelsen er kompetent og uafhængig, og at der sikres interessesammenfald mellem aktionærer og den daglig ledelse, især ud fra de forretningsmæssige mål og ledelsens aflønning.” Komitéen for god selskabsledelse skriver i de revidere anbefalinger at det er hensigtsmæssigt, hvis aktionærerne agerer som aktive ejere, men komitéen ønsker ikke at udstede anbefalinger for investorer? ”Komiteen skriver jo direkte, at det er hensigtsmæssigt, hvis aktionærerne giver deres mening til kende på generalforsamlingerne. Og også EU har anbefalet det. I England har man Stewartship Code for, hvordan de institutionelle investorer bør agere i deres medlemmers interesse. I sidste ende handler det om at reducere risikoen på vores investeringer, og ikke bare stemme med fødderne, altså sælge aktier, når der går galt og aktierne falder i værdi.” I offentliggør stemmelister, som oplyser hvordan I har stem på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Hvorfor gør I det? ”Vi ønsker at være transparente overfor vores medlemmer, så de kan se, hvordan vi faktisk har stemt på generalforsamlingerne, og hvordan vi forvalter en aktiv ejerpolitik.” I har Hermes til at rådgive jer og varetage jeres aktive ejerskab globalt og også nogle få danske. Og de udøver også engagement på jeres vegne, fremgår det af deres rapport om Unipensions investeringer. Du sidder i bestyrelsen for UNPRI, FNs organisation for ansvarlige investeringer, hvor fokus er ESG, altså miljø, sociale hensyn og governance. Hvordan er vægtningen i deres fokus mellem de tre dele? ”Ifølge rapporten fra Hermes udøvede de engagement for os i forhold til otte selskaber, og tre fjerdedele af sagerne handlede om governance forhold, mens fem procent handlede om menneskerettigheder og andre fem procent om miljøforhold. Typisk fokus punkter omkring governance er bestyrelses sammensætning, ledelsesaflønning og strategi. Vi stemte på 43 danske generalforsamlinger ved i alt 551 afstemningspunkter, og på 44 procent af generalforsamlingerne stemte vi imod på mindst et af forsalgene.” I har en eksklusionslister over selskaber I under ingen omstændigheder vil investere i? ”Ja, vi ønsker at signalere til vores medlemmer og omgivelserne hvilke konkrete typer af selskaber vi holder os helt fra. Som investor kan man snakke meget om, at man vil agere ansvarligt. Men vi sætter konkrete navne på de selskaber, vi ikke vil investere i, fordi vi ikke anser det for at være ansvarlige investeringer. Blandt andet er på eksklusionslisten selskaber med produktion af atomvåben og klyngevåben, blandt andet Daimler i Tyskland og Boing i USA.” Hvor villige er jeres medlemmer betaler for dette fravalg i form af lavere afkast? ”Vi har for nogle måneder siden gennemført en medlemsundersøgelse, hvor vi konkret spørger til, hvor meget man er villig til at få i mindre månedlig pensionsudbetaling for at sikre ansvarlige investeringer. Selvom vi sætter kroner og øre på, er det kun 12 procent, der slet ikke er villige til at acceptere lavere pension på den konto. 21 procent vil acceptere op til 100 kroner mindre om måneden, svarende til et lavere afkast på 0,03 procent årligt. I den modsatte ende af skalaen vil 23 procent acceptere 1000 kr. mindre om måneden, hvilket er overraskende mange. Vi tolket dette, som at betalingsvilligheden for at investere ansvarligt er ganske stor.” Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 15 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 16 Forsker: Ringe forlig for Sampension-kunder Danmarks mest fremtrædende forskere i pensionsret sender nu en skarp kritik mod det forhandlingsresultat, som forbrugerombudsmand Henrik Øe netop har indgået med Sampension. Aftalen handler om de hundrede tusinde danskere, der har fået fjernet deres pensionsgarantier for et helt livs pensionsopsparing. Lektor og ph.d. Lisbeth Faurdal fra juridisk institut på Syddansk Universitet har behandlet Sampension-sagen i sin ph.d. afhandling og skrevet bogen ”Aktuelle temaer i Pensionsretten”. Hun kritiserer nu forbrugerombudsmanden for at have indgået et rystende dårligt forlig for de mange kunder, der fik frataget deres pensionsgarantier ved udgangen af 2010. For kunderne er den økonomiske kompensation pauvert, lyder kritikken, og juridisk hviler aftalen på et meget tyndt grundlag: ”Økonomisk set synes det at være et endog meget utilfredsstillende forlig for den enkelte pensionskunde. Især ud fra den meget klare melding fra forbrugerombudsmanden, at hans og kammeradvokatens vurdering er, at det var ulovligt at fjerne kundernes garantier for allerede indbetalte penge. I Kammeradvokatens konklusion er udgangspunktet altså, at Sampension ulovligt har fjernet kundernes garantier for allerede indbetalte pensionsbidrag. Derfor synes jeg også det er meget ærgerligt, at Ydelsesgarantiforeningen har sagt ja til forliget, da jeg ikke synes det er et forlig, som tilgodeser kunderne tilstrækkeligt,” siger Lisbeth Faurdal til Økonomisk Ugebrev. En lang række af de utilfredse medlemmer i Sampension har samlet sig i Ydelsesgaranti-foreningen, som via advokatfirmaet Lund Elmer Sandager har truet med at hive Sampension i retten. Men advokatfirmaet har også støttet op om forbrugerombudsmandens aftale. Det resulterede for godt en uge siden i en generalforsamling, hvor de utilfredse medlemmer bakkede op om aftalen. Forbrugerombudsmandens forhandlinger med Sampension førte til, at kunderne nu kan vælge at få genetableret deres gamle ordning garanteret frem til udgangen af 2010. Eller de kan få en kompensation på godt fem procent oven i pensionen, hvilket forøger deres pensionsdepoter med næsten fire mia. kr. ”Økonomisk lever kompensationen på de fem procent slet ikke lever op til, hvad kunder i andre pensionsselskaber, er blevet tilbudt for at acceptere et tilbud om at gå fra garanti til markedsrente, hvor kunden bærer hele risikoen for investeringsresultatet. Selv om Sampension kalder det en hensigtserklæring, er der, som jeg opfatter det tale om markedsrente, da kunderne bærer hele risikoen. Med andre ord får medlemmerne kun det garanterede af- kast, hvis der er råd til det. Dertil kommer, at tilbuddet ikke indebærer, at de fem procent bliver endelig tilskrevet den enkelte kundes depot. De fem procent bliver individualiseret, men som en såkaldt særlig bonushensættelse, dvs. at beløbet er en del af Sampensions ansvarlige kapital, som skal holde for, hvis Sampension har underskud.” Fortæller Lisbeth Faurdal. Et rundspørge foretaget af Økonomisk Ugebrev viser, at andre kunder i pensionsbranchen typisk bliver kompenseret med betydeligt end fem procent, hvis de opgiver deres garanterede pensionsprodukt til fordel for markedsrente. PFA giver otte til 35 procent oven i pensionen afhængig af garantiens størrelse. Danica giver mellem ni til 48 procent. Og endelig giver Nordea Liv og Pension ud fra konkrete regneeksempler mellem seks til 82 procent til kunder, der frivilligt opgiver deres pensionsgaranti. I Sampension mener man, at den sammenligning er helt misforstået, da der stadig er tale om et garanteret produkt for Sampensions kunder (se boks). Det er Lisbeth Faurdal uenig i, da der ikke længere ikke er nogen garanti for fremtidigt afkast. ”I forligsteksten lyder det som et attraktivt tilbud med de fem procent set i forhold til langvarige retssager. Men man bør stadig se på udgangspunktet, at Forbrugerombudsmanden og kammeradvokaten har vurderet, at det var ulovligt af fjerne garantierne, og at en ydelsesgaranti er en af de helt centrale vilkår i en pensionsordning. Realiteten er derfor, at Sampension i stedet for at fjerne garantierne uden at spørge kunderne, burde have givet kunderne et omvalgstilbud lige som de fleste andre pensionsselskaber har gjort, hvor tilbuddet til kunderne burde have været langt bedre end de fem procent, og hvor betalingen for at fraskrive sig garantien ikke blev givet i form af individuelle særlige bonushensættelser, men i form af reelle endelige tilskrivninger til den enkelte kundes depot,” siger Lisbeth Faurdal. Også måden, som aftalen er skruet sammen, får forskeren op af stolen. Sampensions medlemmer skal nemlig selv reagere hvis de ønsker at få deres garanti tilbage. Metoden kaldes i juraen ”passiv accept”. ”Da der er tale om en væsentlig ændring til ugunst for kunderne, kræver det ifølge retspraksis den enkeltes kundes aktive tilsagn. En sådan ændring kan et pensionsselskab efter retspraksis ikke foretage ved passiv accept. Og det er det, som Forbrugerombudsmanden har accepteret i forliget, hvilket efter min opfattelse ikke synes at være et acceptabelt forligsresultat,” siger Lisbeth Faurdal. Fortsættes næste side... Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 16 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 17 Forsker: Ringe forlig for Sampension-kunder ...fortsat fra forrige side ”Selv om kunderne teoretisk set ifølge forligsteksten får muligheden for at beholde deres ydelsesgaranti, viser erfaringen i praksis, at valget af passiv accept som metode er uacceptabel ved væsentlige ændringer af en aftale og til ugunst for kunder, da den enkelte kundes rettigheder over aftalen ikke respekteres i tilstrækkelig grad. Det er årsag til, at retspraksis normalt ikke accepterer passiv accept ved sådanne ændringer. Hun vurderer, at resultatet af hele sagen er, at Sampension har afskaffet garantierne, hvilket de stort set slipper af sted med at gøre, da det formentlig kun vil være forholdsvis få kunder, der aktivt vælger at bevare deres garantier på grund af valget af metoden passiv accept . At Sampension skal tilskrive fem procent som særlige bonushensættelser har i praksis ingen betydning for Sampension, og kun begrænset betydning for kunderne. Sampension svarer På basis af kritikken fra Lisbeth Faurdal har Ugebrevet stillet spørgsmål til Sampension. Sidder kunderne reelt ikke tilbage med et markedsrente produkt? ”Nej, der er tale om et gennemsnitsrenteprodukt. Vores ordninger med hensigtserklæring bliver behandlet fuldstændig som da de var med ydelsesgarantier. Policerne har stadig samme andel i de ufordelte reserver. Hvis kunderne skifter fra gennemsnitsrente til markedsrenteproduktet får de en omvalgsbonus, som er langt større, fx 50 pct.” Hvorfor får de ”kun” fem procent for at tage imod et markedsrente produkt? ”I Sampension får man pt. over 50 pct. i omvalgsbonus. Dette modsvarer de 25-50 pct. du nævner andre steder. Sampension giver altså mere og var i øvrigt de første til at indføre denne form for omvalgsbonus. Men dette har intet med de 5 pct. at gøre. De 5 pct. er en særlig udlodning af egenkapital, som gives til kunderne her ud over.” Der er kritik af metoden passiv accept. Hvad er jeres reaktion på det? ”Den aftale vi nu har indgået med Forbrugerombudsmanden indeholder udelukkende positive tiltag for kunderne. Dels tilførsel af penge fra egenkapitalen, dels en valgmulighed for dem, som ikke ønsker at deltage. Det vil være vanskeligt at sikre de kunder, som måske aldrig får åbnet kuverten, imod at miste de fordele aftalen indebærer. Forbrugerombudsmanden, Ydelsesgarantiforeningen og Sampension er enige om at dette er den rigtige metode og at vi er nået frem til en god aftale.” Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 17 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 18 Historisk høje forskelle i pensionsfirmaers afkast De mest forkælede pensionister er de lavst lønnede. Det kan godt være, at de ikke får de største pensioner, men det er de danskere, der i øjeblikket får mest ud af deres pensionskroner, konkluderer Økonomisk Ugebrevet i den årlige Pensionsanalyse af årlige afkast i pensionssektoren. Lidt firkantet sagt er det i industrien, byggeriet og transportsektoren, hvor medlemskabet af en bestemt pensionskasse har haft den største positive effekt på medarbejdernes privatøkonomi i alderdommen. Over de seneste fem år har deres pensionskasser - Industriens Pension og Pensiondanmark - nemlig tilskrevet kundernes pensioner en forretning, der er flere hestehoveder foran resten af pensionsbranchen. Aldrig før har der været så store forskelle for danske pensionsopsparere, når det gælder afhængighed af, hvem der forvalter deres pensionsopsparing. I løbet af de seneste fem år er afstanden mellem, hvad kunderne har fået ud af deres markedsrente produkt seks gange højere hos de bedste pensionsselskaber end de ringeste pensionsselskaber, viser Økonomisk Ugebrevs årlige analyse. Den suveræne vinder er Industriens Pension, der har forrentet medlemmernes pensionsordninger med 60 procent på fem år. I bunden har Topdanmarks kunder kun fået lidt over 12 procent på fem års sigt. Med andre ord er en pensionsordning på en million kroner vokset hele 400.000 kr. mere i Industriens Pension end Topdanmark. Det svarer til, at Industriarbejderen har fået 80.000 kr. mere oven i pensionen hver eneste år. Markedsrente og risiko Afkastmæssigt er der dog knap så stor forskel på pensionsselskabernes evner. For der er forbehold i opgørelsen: Medlemmerne i Industriens Pension og PensionDanmark her nemlig været gennem omvalg fra garanti til markedsrente, og timingen har været så heldig, at de dermed slap mere nådigt gennem finanskrisen, hvor den lavere risiko i garanti var at foretrække. Og A Suveræne afkast i arbejdsmarkedets pensionskasser Markedsrente produkter (Middel risiko, 15 år til pens.), pct. 2008 Industriens Pension 6,5% PensionDanmark – Basispulje -10,2% PFA DitValg – Mellem horisont -18,2% SAMPENSION – 3 i 1 Livspension, medlem på 50 år -22,1% Danica Balance – Middel aktieandel, 15 år til udløb -17,6% SEB Markedspension – Op til 50 år -18,8% Nordea Vækstpension, mellem risiko, > 15 år til udløb -19,9% AP Pension – 15 år til udløb -24,4% TopDanmark Profilpension – 15 år til pension -20,3% Kilde: Fakta om Pension, samt Økonomisk Ugebrevs beregninger 2009 2,5% 17,3% 22,2% 26,7% 20,1% 19,7% 19,3% 18,4% 16,4% det er den forskel, der gør at netop de medlemmer har fået så høj en forrentning af deres pensioner. Ganske vist har Industriens Pension ikke haft markedsrente i hele periode, og det er også den største del af forklaringen på de ekstremt høje afkast. Men det ændrer ikke ved, at medlemmernes pensionsdepoter er vokset markant mere her end andre steder. I PensionDanmark har der været markedsrente i hele perioden, og også her har overgangen til markedsrente hjulpet medlemmerne godt gennem finanskrisen. Netop den diskussion skiller lige nu vandene i pensionssektoren, og det afspejler også meget godt, hvorfor de enkelte pensionskasser ofte har tendens til at fremstå bedst, når de selv foretager sammenligningerne eller hjælper medierne med det. Er det konjunkturerne og tilfældig timing af omvalg, der skal afgøre pensionskasserne performance? Det mener de kommercielle pensionsselskaber bestemt ikke. Arbejdsmarkedspensionerne vil derimod slå på, hvad kunderne reelt har fået tilskrevet deres depoter. Uanset holdning, så kommer man ikke bort fra penge på pensionsdepotet umiddelbart lyder mest tiltalende. Men spørgsmålet er også, om Industriens Pension og PensionDanmark kan fastholde kadencen, efter de har fået lige så mange aktier, som de kommercielle selskaber. Ikke meget tyder på at de er specielt bedre, hvis man ser på seneste år, hvor alle selskaber havde en sammenlignelig risiko. Sådan har vi gjort Stort set alle pensionsselskaber anbefaler i dag kunderne at investere i markedsrente, og vi har derfor lavet vores årlige analyse af afkast på dette produkt. Vi har set på afkastene i produkter med lang løbetid på 15 år til pension. Afkastene er taget fra branchens egen hjemmeside Fakta om Pension. 2010 6,0% 11,9% 11,5% 10,8% 11,6% 10,7% 12,9% 13,2% 10,3% 2011 28,3% 9,6% 0,6% 3,6% -1,5% -2,0% -1,4% 0,1% -3,3% 2012 13,0% 10,5% 14,0% 10,7% 11,9% 12,3% 9,8% 11,5% 13,4% Seneste fem år 100 kr er vokset til Gns afkast 67,8% 168 10,9% 42,8% 143 7,4% 27,8% 128 5,0% 25,4% 125 4,6% 21,7% 122 4,0% 18,4% 118 3,4% 16,8% 117 3,2% 13,1% 113 2,5% 12,2% 112 2,3% Risiko 10,3% 10,5% 15,6% 17,8% 14,8% 15,1% 15,4% 17,1% 15,2% Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 18 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 19 Selvtilliden fejler intet i pensionsbranchen De kloge er ofte de mest kreative, og måske er det en af årsagerne til at de relativt højtlønnede chefer i pensionsselskaberne altid har været gode til at få deres eget pensionsselskab til at fremstå som det bedste. Når pensionsselskaberne deltager i udbud af firmapensioner, præsenterer afkastdata på deres hjemmesider eller i øvrigt rådgiver privatkunder kan hvert eneste pensionsselskab altid vise tal og argumentation for, hvorfor netop deres selskab giver de bedste muligheder for fremtidigt afkast. Men alle kan ikke være den bedste, og den problematik har også været kritiseret tidligere af Novo Nordisk og A. P. Møller Maersk her i ugebrevet. Maersk er endda gået så langt, det har udviklet deres egne sammenligninger af pensionsselskaberne i mistillid til branchens tal. Årets analyse af afkastene i de største pensionsselskaber er ingen undtagelse. Vi har bedt pensionsselskaberne kommentere deres afkast og deres gode eller dårlige placering. Ikke overraskende har de alle gjort det rigtigt godt - ifølge dem selv. Årets vinder er Industriens Pension, som ellers bliver kritiseret af resten af branchen for at have haft gennemsnitsrente i en del af perioden. Det mener investeringsdirektør Jan Østergaard dog ikke er et problem: ”Det afkast, medlemmerne har fået, er det afkast, vi har opnået. Om det bliver tilskrevet med det samme gennem en markedsrente, eller det tilskrives som en gennemsnitsrente, ændrer ikke ved, at vi har skabt de investeringsresultater, som tallene viser. De primære faktorer for det pæne afkast er for det første vores aktive allokeringspolitik, hvor vi f.eks. har justeret meget op og ned på andelen af aktier i porteføljen i løbet af perioden. For det andet har rentefølsomheden på obligationer og finansielle instrumenter bidraget positivt. Endelig har vores aktive forvaltning af aktie- og obligationsporteføljer samt en stigende andel af unoterede aktiver også bidraget positivt til afkastet,” siger Jan Østergaard. Som analysens nummer to siger investeringsdirektør Claus Stampe fra PensionDanmark: ”Årsagen til at vi set over de seneste år har leveret det bedste afkast blandt markedsrenteprodukterne er, at vi havde en forsigtig tilgang til aktier henover finanskrisen, og derfor kom væsentligt bedre igennem 2008 end de øvrige markedsrenteprodukter. Samtidig har vi haft en høj rentefølsomhed i vores obligationsporteføljer, og har derfor tjent ganske betydeligt på de seneste års rentefald. Endelig har vores investeringer i danske ejendomme og vindmølleparker også bidraget til at løfte afkastet,” siger han til Økonomisk Ugebrev. I bunden går det godt? Dagsordenen skifter lidt karakter, når det gælder de helt store pensionsselskaber, der har leveret de næstbedste afkast. Selvom ambitionerne er intakte, så er konkurrencen mellem PFA og Danica så intens, at det mest af alt handler om blot at slå hinanden. De har heller ikke så mange andre konkurrenter på de helt store firmapensioner, som de primært lever af. Public Affairs direktør Thomas Torp forklarer om koncernens afkast: ”Af de selskaber, der er har haft markedsrente i hele den femårige periode er PFA det selskab, der har haft det bedste afkast. Det er vi naturligvis tilfredse med, og vores gode resultater er en af årsagerne til, at vi vinder markedsandele i disse år,” Siger han - med slet skjult hentydning til konkurrenterne i Danica, som ellers også er ganske tilfredse med afkastet. ”Vi er tilfredse med, at vi lever op til vores målsætning om at ligge i den bedste del af markedet målt på afkast. Samtidig noterer vi os, at livscyklusprodukterne har bestået prøven her i kriseårene. På trods af svære markedsforhold i både 2008 og 2011 er livscyklusprodukterne kommet igennem med et solidt afkast over perioden,” lyder det fra pressechef Mikkel Bro Pedersen fra Danica. Er det svært at forklare en dårlig performance kan en anden taktik være at skyde på konkurrenterne i stedet for at forklare, hvad der gik galt. ”I 2012 leverer Topdanmark et konkurrencedygtigt afkast, og vi mener ikke den valgte periode er anvendelig til at give et fingerpeg om Topdanmarks fremtidige afkast eller investeringsmæssige risiko de kommende år. I opgørelsen er vores konkurrenters afkast for den valgte periode højere. Men vi må også konstatere, at ikke alle produkterne kan sammenlignes og at nogle af konkurrenterne i den valgte periode har lavet væsentlige ændringer i produkterne. For eksempel har kunderne i Industriens Pension i perioden fra 2008 til 2011 haft et produkt med en garanteret rente, mens de fra 2011 tvinges over i et markedsrentemiljø uden garantier. Fjernelsen af garantierne har frigivet akkumulerede reserver til kunderne,” siger kommunikationschef Jens Langergaard fra Topdanmark, der indtager sidstepladsen i Økonomisk Ugebrevs analyse. Risikoen varierer i de samme pensionsprodukter Så mange aktier mener selskaberne er "middel" risiko Markedsrente produkter (middel risiko, 15 år til pens.), pct. Aktieandel Nordea Vækstpension, mellem risiko, > 15 år til udløb 75% AP Pension – 15 år til udløb 68% SEB Markedspension – Op til 50 år 50% PFA Plus profil C, 15 år til pension 49% Danica Balance – Middel aktieandel, 15 år til udløb 49% SAMPENSION – 3 i 1 Livspension, medlem på 50 år 43% Industriens Pension 40% Kilde: Økonomisk Ugebrev samt selskaberne Note: Vi har forsøgt at tjekke tallene med selskaberne. Ikke alle har bekræftet tal. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 19 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 20 Dårlig rådgivning kan koste AP Pension dyrt Finanstilsynet skal nu undersøge om tusindvis af medlemmer i Finanssektorens Pensionskasse (FSP) er blevet rådgivet ordentligt i forbindelse med et omvalg, som nu koster dem tyve procent af deres pensioner. Omvalget fra garantirente til markedsrente skete i 2011, hvor en enig bestyrelse i pensionskassen anbefalede medlemmerne at skifte deres sikre garanterede pensionsprodukt ud med et nyt markedsrente produkt. Men det materiale, som dannede grundlag for omvalget, oplyste intet om risikoen for at længere levetider kunne barbere i medlemmernes fremtidige pensionsudbetalinger. Det viser Økonomisk Ugebrev gennemgang af omvalgsmaterialet, efter Ugebrevet i den seneste udgave har omtalt konsekvenserne for tusindvis af pensionsopsparere. ”Vi vil have undersøgt, om pensionskassen har overholdt Finanstilsynets regler for god skik. Det må være naturligt, at Finanstilsynet, der var så meget inde over omvalget nu tilkendegiver, om de informationer vi har fået fra pensionskassen overholder loven. Materialet som tilsynet i sidste ende godkendte, gav efter min overbevisning ikke et godt beslutningsgrundlag,” siger tidligere skatteminister Frode Sørensen, talsmand for initiativgruppen af utilfredse FSP medlemmer. Pensionseksperter vurderer, at Frode Sørensen har en rigtigt god sag og store muligheder for, at medlemmerne kan blive kompenseret for deres tab. Og det kan blive dyrt for AP Pension, som efterfølgende har overtaget FSP: ”AP Pension har købt FSP. AP Pension kommer dermed til at hænge på det økonomiske ansvar, hvis FSP medlemmerne vinder rådgiversagen. AP Pensions ansvarshavende aktuar burde have tjekket det tekniske grundlag ved købet af FSP, herunder at livrente grundlaget var forældet. Det er en fejl aktuariatet først opdager det nu. Det kan komme til at koste AP Pension ca. en milliard kroner,” vurderer aktuar og pensionsmægler Jørgen Svendsen. En god sag? Konsekvensen er, at Finanstilsynet nu igen skal kigge hele omvalgsmaterialet igennem for at vurdere om kunderne i 2011 blev godt nok oplyst om, at de udover at skifte fra garanti til markedsrente også påtog sig gevaldige risici om deres levealder. Det viste sig nemlig efterfølgende at FSP havde regnet helt ved siden af. Økonomisk Ugebrev har gennemgået hele det skriftlige omvalgsmateriale, som kun taler om risici omkring investeringer, men ikke noget om levetider. Ikke med et ord er levetider nævnt i materialet, og det får også forbrugerrådet til at reagere på sagen: ”Det er meget nedslående og meget problematisk, når medlemmerne efterfølgende bliver låst fast i produktet. Når man rådgiver om noget så vigtigt, så er man forpligtet til at bringe alle væsentlige informationer frem for medlemmerne, og det sår tvivl om god skik reglerne er overholdt. Jeg mener ikke de har fået en tilstrækkelig rådgivning, og derfor vil jeg anbefale kunderne at få sagen indbragt for ankenævnet for forsikring og finanstilsynet og klage over rådgivningen. Havde kunderne vidst det her, så havde de nok ikke truffet valget om at skifte pensionsprodukt,” siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra forbrugerrådet, som også mener det er værd at undersøge om AP Pension er forpligtet over for medlemmerne i det tidligere FSP. Spørgsmålet bliver nemlig om medlemmerne havde handlet anderledes, hvis de var bekendt med risikoen for, at levetiderne ville udhule deres pensioner. Det mener direktør og partner i den finansielle rådgivningsvirksomhed Miranova: ”Et af de mest centrale ting ved pensionsopsparing er, hvor lang tid pengene skal holde, så jeg står helt uforstående over for, at de oplysninger først kommer nu. Det er ikke god rådgivning, og jeg ville som medlem overveje, om jeg kunne få sådan et omvalg rullet tilbage. Alt tyder på, at medlemmerne ville have handlet anderledes, hvis de havde kendt til sådan en risiko,” siger han. Men heller ikke finanstilsynet fangede den pointe, da de i første omgang underkendte informationsmaterialet. ”FSP’s oprindelige omvalgsmateriale var mangelfulgt, og det betød, at Finanstilsynet krævede en fornyet rådgiver kampagne. Materialet indeholdte oprindelig ikke de øgede investeringsrisici, der er ved at skifte til markedsrente. Hvis materialet samtidig ikke indeholdt oplysning om, at kunderne mistede værdien af de billigere garanterede livrenter er det en fejl og mangel i rådgivermaterialet. Særligt hvis kunderne, som tilkendegivet af AP Pension, mister 20 procent af deres pensionsudbetalinger. Det er en stor informationsfejl, og dermed vildleder direktionen FSP-medlemmerne,” siger Jørgen Svendsen, og fortsætter: ”Hvis kunderne får medhold i at dette er en fejl, kan det i den sidst ende betyde, at AP Pensions egenkapital skal finansiere det kunderne har mistet, og det skønnes umiddelbar at blive en uoverskuelig udgift for det mindre pensionsselskab, der i forvejen kører med en egenkapital tæt på minimums solvenskravet,” slutter Jørgen Svendsen Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 20 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 21 Flere tusinder får skåret 20 pct. af pensionen Drømmen om den søde pensionsalder krydret med rødvin og rejser er gået op i røg for tusindvis af danskere med en pensionsordning i Finanssektorens Pensionskasse (FSP), der nu er en del af det kundeejede AP Pension, erfarer Økonomisk Ugebrev. Over de seneste måneder er de en efter en blevet oplyst, at en stor del af de penge, de var stillet i udsigt i pensionsalderen slet ikke findes. Det sker efter AP Pension har afsløret kæmpe huller grundlaget for de pensionsprognoser, som FSP har sendt til deres kunder over årene. Det regnestykke om levealder holder slet ikke vand - viser det sig i dag. ”Det er forfærdeligt for medlemmerne. Der er skabt nogle forkerte forventninger, og vi har nok undervurderet, hvor meget prognoserne betød ved fusionen med FSP. Jeg har ikke selv set tallene for, hvor mange der bliver berørt af det her. Men der kan være tale om flere tusinde medlemmer,” siger adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen til Økonomisk Ugebrev. Pensionsprognoserne er de eneste tal, hvor medlemmerne kan forholde sig til, hvor mange penge de har at gøre godt med i alderdommen. Tidligere skatteminister Frode Sørensen er en af de berørte FSP-kunder, og han er chokeret: ”Vi har aldrig været klar over, at det med levealderen var et akut problem, og det bliver vi faktisk først opmærksomme på i starten af 2013. Det er en problemstilling, som også kan være aktuel andre steder i pensionsbranchen, det kan vi jo ikke vide. Den tidligere ledelse i FSP har aldrig nævnt et eneste ord om den risiko. Det her kommer på en eller anden måde til at ramme op mod 10.000 medlemmer i pensionskassen, der kan få nedskrevet deres pension med 20 procent eller mere. Det er utilstedeligt, at vi bringer vores pensionister i den her situation,” siger han. Frode Sørensen er talsmand for en initiativgruppe af 1125 FSP medlemmer, der generelt er utilfredse med informationsniveauet i FSP. Han giver eksemplet på et af hans medlemmer, der nu står i den situation, at hun var stillet 310.000 kroner i udsigt i årligt pension, men at det nu med et pennestrøg er reduceret til 208.000 kroner. Hun har med andre ord mistet en tredjedel af sine pensionsudbetalinger kun ét år før, hun skal på pension. Kan koste huset Rådgiver i privatøkonomi og direktør i Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin siger, at det kan få endog store konsekvenser for medlemmerne i pensionskassen: ”For mange kan det her betyde, at de ikke kan blive boende, hvor de bor i dag. Og er man først kommet tæt på pensionsalderen, er der ikke meget, de her mennesker kan gøre. Man kan ikke bare tage et arbejde igen. Jeg må sige, jeg er rystet over, at man bare kan give folk sådan en besked. Med de beløb der her angives, så er der jo tale om 5.000 kroner mindre om måneden efter skat. Det må i den grad skabe utryghed hos alle pensionskunder,” siger Kim Valentin. Når det overhovedet er kommet så langt ud handler det om, at danskerne lever længere og længere. Finanstilsynet har i årevis presset pensionsselskaberne til at tage højde for, at der dermed skal udbetales pension i flere år. Nogle pensionskasser har været hurtigere end andre til at regne det ind i deres pensionsprognoser - og i øvrigt sætte en masse penge til side til det imødegå det. Det er her miseren ligger begravet. FSP har været presset på flere økonomiske fronter. Alt for mange kunder med dyre garantier og store tab på finanskrisen med investering i dårlige danske banker. Det økonomiske pres kan være årsagen til, at FSP kun har regnet med, at Et kritisabelt omvalg Et af de store problemer i FSP har været, at alt for mange medlemmer havde garanterede pensionsprodukter med de højeste garantier. Derfor gennemførte FSP i sommeren 2011 et omvalg, hvor medlemmerne skulle vælge det mere usikre markedsrente produkt i stedet for garantierne og dermed forbedre pensionskassens økonomi. Informationsmaterialet til medlemmerne blev dog underkendt i Finanstilsynet for at tegne et for rosenrødt billede af markedsrente produkter. Tilsynet mente ikke, at FSP gav et balanceret billede af fordele og ulemper ved det nye produkt. Inden da havde næsten 10.000 medlemmer sagt ja, men tilsynet krævede at hele omvalget skulle gå om. Godt 325 medlemmer fortrød deres valg. Det kan de være glade for i dag. For netop de medlemmer, der dengang sagde ja til markedsrente er havnet i suppedasen i dag. Det er deres pensioner, som står til en reel nedskrivning, mens loven siger, at kunderne der blev på garantien ikke kan sættes ned i pension. Ugebrevet har spurgt Finanstilsynet, hvorfor man ikke også gjorde opmærksom på problemerne med levetiderne i FSP, da man studerede informationsmaterialet ved omvalget. Vi stillede to spørgsmål: 1. Efter åbenbart at have gennemgået omvalgsmaterialet så grundigt, opdagede tilsynet så ikke det problem med levetiderne? 2. Har tilsynet tjekket om kunderne dengang blev oplyst, at de ud over nye og mere usikre markedsrente produkter også fik en stor usikkerhed på levetiden - og en risiko for at få nedskrevet pensionen? Finanstilsynet er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Fortsættes næste side... Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 21 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 22 Flere tusinder får skåret 20 pct. af pensionen ...fortsat fra forrige side danskerne lever 16-19 år længere efter de går på pension. I AP Pension regner man med at det tal er 23,5 år. Så skal den samme pension med andre ord strækkes mere end 4,5 år længere. ”Den længere levealder er jo ikke noget, der er kommet som en tyv om natten. Derfor er det dybt angribeligt, at den tidligere ledelse i FSP ikke har gjort opmærksom på problemet eller foretaget sig noget. Nu har vi henvendt os til Finanstilsynet. For hvordan kan det være, at de på en gang godkender 19 år ekstra levetid i FSP og 23,5 i AP Pension. Det siger sig selv, at med sådanne forskelle, så vil det få konsekvenser for den pension, som medlemmerne får eller den de kan se frem til. Og reaktioner fra medlemmer som fortsat er i arbejde har også været voldsomme. Vi har spurgt Finanstilsynet om det er rimeligt, at pensionskasser som er omfattet af samme lovgivning kan have så store forskelle i deres beregning af medlemmernes restlevetid,” siger Frode Sørensen. Indtil videre er det altså kun folk i arbejde, der har fået den dystre besked fra AP Pension, hvoraf flere er tæt på pensionsalderen. Men værre endnu ser det ud til at folk, der er på pension også bliver ramt: ”Det er vigtigt for mig, at understrege at der ikke er nogle, der har fået nedskrevet deres pensioner endnu. Afkastene og levetiderne har ændret på forventningerne til vores bedste bud i dag, og det er lavere end, hvad vi har stillet medlemmerne i udsigt. Men det er selvfølgelig meget uheldigt at få sådan en besked tæt på pensionsalderen, hvor man planlægger sin økonomi. Derfor er det endnu mere trist, at vi tror, at det bliver nødvendigt også at sætte pensionisterne ned med to til fem procent. Det tror jeg kommer til at ske efter vores bestyrelsesmøde i efteråret,” slutter Søren Dal Thomsen fra AP Pension. Frode Sørensen frygter, at nedskrivninger af pensionisternes pensioner vil ske hvert eneste år fremover. En pensionskasse i god stand? ”Jeg har nu afleveret FSP Pension i god stand i AP Pension og føler, at det er en milepæl både for AP Pension og mig personligt, som er opnået. Nu er tiden inde til at sætte nye mål og igangsætte nye aktiviteter,” sagde Steen B. Jørgensen for nylig til Dagbladet Børsen i forbindelse med at han stoppede som adm. direktør i AP Pension. Han har været øverste direktør i FSP i 21 år før fusionen med AP Pension og satser nu på at bestyrelsesarbejde. Frode Sørensen er ikke imponeret over hans resultater: ”Nej, det er ikke en pensionskasse, der er afleveret i god stand. Jeg forstår til fulde, at Steen Jørgensen søger nye udfordringer. Havde jeg præsteret det samme gennem mange år, ville jeg også se at komme af sted i en fart,” siger Frode Sørensen. En anden afskedssalut lød på AP Pensions hjemmeside: ”Det er endnu ikke offentliggjort, om Steen Jørgensen bliver belønnet med et gyldent håndtryk, men skulle det være tilfældet, så synes jeg, at han skal sige pænt nej tak. Så vil han dog vise omverdenen og de pensionsopsparere, der sidder tilbage med følgerne af hans fejlslagne måde at drive pensionskasse på, en smule respekt og moral,” skriver Poul Erik Andreasen. Pensionssektor styrker reserver via konkurrencesvigt Garantirenteprodukter, som pensionssektoren de seneste år med næsten alle midler har forsøgt at få udskiftet med markedsrenteprodukter, er langt bedre end deres ry og rygte. Danskerne med markedsrenteprodukter har på papiret fået langt større afkast, som pensionsselskaberne lovede ved skift til markedsrente. Men i virkeligheden har garantirenteprodukterne klaret sig langt bedre end hvad der fremgår af de udmeldte depotrenter. Da depotrenterne holdes kunstigt nede, er kunderne med garantiprodukter i virkeligheden ved at opbygge ”skjulte” tocifrede milliardreserver til fremtidige rentetilskrivninger, men de ser ikke tilskrivningen på deres pensionsopsparing. Situationen med kunstigt lave depotrenter - og opbygning af reserver - skyldes regeringens hjælpepakke til pensionssektoren, der altså skævvrider og lægger et kunstigt pres nedad på udmeldte depotrenter på garantirenteprodukter. Sidste år realiserede pensionssektoren faktisk det højeste afkast i syv år. Hele 8,9 procent i gennemsnit blandt de syv store pensionsselskaber er ikke set siden 2005. Men kunder med garantiprodukter fik kun tilskrevet et afkast på lidt mere end to procent på deres opsparing. At pensionsselskaberne ikke har sat depotrenterne op skyldes regeringens aftale med pensionsbranchen om at holde tilskrivningen til kunderne (kontorenten) helt i bund. Faktisk er kontorenten faldet i takt med at selskabernes afkast er steget. Det møder nu kritik fra eksperter, blandt andet fordi konkurrencen mellem selskaberne også er blevet sat ud af kraft: ”Bortset fra AP Pension, som stadig har en depotrente på 3,25 procent for 2013, har alle kommercielle selskaber Fortsættes næste side... Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 22 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 23 Pensionssektor styrker reserver via konkurrencesvigt ...fortsat fra forrige side nu rettet ind til højre efter aftalen med staten, og de har en depotrente på højst to procent. Da alle selskaber i store træk har samme depotrente, har man jo i praksis elimineret konkurrencen. Det er jo en besynderlig måde, man behandler pensionsselskaberne og deres kunder på i kølvandet af finanskrisen. I banksektoren er vi jo ikke i tvivl om det, når en bank har solvensproblemer. I pensionssektoren har man så i 2012 lavet et indgreb, der direkte har konsekvenser for kundernes forrentning af deres pensioner,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. Pengene går i stedet til at bygge pensionsselskabernes reserver op efter finanskrisen. Men faktum er, at der i dag kun er to pensionsselskaber, der umiddelbart er i knibe oven på finanskrisen. Men det er altså også grunden til, at konkurrencen er sat på hold i hele pensionsbranchen. Topdanmark og Danica er i dag de eneste selskaber med kursværn, mens selskaber som PFA og SEB Pension kunne øge kontorenten til kunderne markant over niveauet i dag. Men ftalen med erhvervs- og vækstministeren er i vejen: ”SEB Pension har siden aftalen mellem F&P og Erhvervsministeriet styrket bonusgraden til nu over 10 procent, hvilket vi er meget tilfredse med. Vi er således væsentligt stærkere i dag end da aftalen blev indgået. Men vi respekterer jo aftalen, hvorfor vi p.t. ikke har forøget depotrenterne udover de to procent, der er loftet i aftalen,” siger direktør Kim Johansen fra SEB Pension. Også i Skandia kan man i dag konstaterer, at der er plads til konkurrence til fordel for kunderne: ”Jeg vil ikke udelukke, at der findes selskaber, der på den korte bane har råd til at hæve depotrenten til det dobbelte. Men spørgsmålet er så, om de har råd til det på længere sigt med de kommende solvenskrav,” siger adm. direktør Carsten Christensen fra pensionsselskabet Skandia. I AP Pension siger adm. direktør Søren Dal Thomsen lige ud, at man godt kan klare sig uden regeringens hjælpepakke. AP Pension er de eneste selskab, der forsøger at få lidt gang i konkurrencen ved at bryde loftet for kontorenterne. Frivillig tvang Det er de store tals lov, når pensionsselskaberne fordeler pengene mellem kunder og reserver. Tag for eksempel PFA: Sidste år lød afkastet på 10,2 procent af hensættelserne på 234 mia. kr. Groft sagt giver det 24 mia. kr. at lege med. Men med en depotrente på 2,3 procent fik kunderne kun lidt mere end fem mia. kr. ind på deres pensionskonti. Resten gik til reserver. Argumentet er, at kunderne ikke mister pengene, men de gemmes til senere. Sådan er det dog ikke for kunder, der går på pensionen nu, og skifter til andre pensionsselskaber eller til markeds- Selskaber tjener mere - men giver mindre og mindre 10 % 8% Afkast Depotrente 8,8 8,9 8,4 6,4 6,5 6% 2,9 4% 3,4 3,4 2,3 2% 0% -2 % -4 % -6 % -5,5 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Selskaber og Økonomisk Ugebrev Research rente. De mister pengene. Måske indeholder skiftet til markedsrente nøglen til at forstå, hvorfor pensionssektoren og ministeren er så opsatte på at opretholde hjælp til en hel branchen, der kan klare ganske fint uden: Pensionsbranchen vil gerne have kunderne over på markedsrente, men det har vist sig sværere end de troede. Måske er det nemmere at lokke kunderne over på markedsrente, hvis deres garanterede produktet i årevis kun giver to procent i kontorente, selv om afkastet i realiteten er langt højere. Så virker det måske mere tillokkende med højere afkast i markedsrente. Spørgsmålet er så om pensionsbranchen husker at fortælle kunderne, at afkastet i garanti rent faktisk har været meget bedre end markedsrente over de sidste mange år. Og spørgsmålet er, hvorfor pensionsbranchen skal have regeringens hjælp til at overbevise folk om det tillokkende ved deres nye produkter? Direkte adspurgt om pensionsbranchen ikke kan stå på egne ben og snart begynde at konkurrere igen til fordel for kunderne, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen: ”Som bekendt udløber aftalen om rentekurven ved udgangen af 2013, og jeg vil derfor efter sommerferien indkalde til møde med Forsikring & Pension. Her vil vi se nærmere på aftalen og dens delelementer og drøfte, hvorvidt der er behov for en forlængelse,” lyder det. Brancheforeningen Forsikring & Pension giver også udtryk for at man nok skal nå en forlængelse af aftalen til efteråret. ”Nu står kunderne altså i den situation, hvor der er bygget store reserver op i ordningen, især i de gode selskaber, som man jo helst ikke vil forlade. Samtidig kan nye kunder tegnes ind i selskabets gennemsnitsrenteprodukt, og glæde sig over de kollektive bonusreserver, som andre kunder har sparet op. Hele den regulering, som er resultatet af indgrebet medio 2012 er noget roderi, og det er ganske tydeligt at det er ikke pensionskundens situation, man har bekymret sig om. Der er ikke taget hånd om deres interesser, slet ikke når man forlader det garanterede gennemsnitsrentemiljø,” slutter Gert Nielsen fra BEDSTpension. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 23 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 24 Store pensionsselskaber aktive projektudviklere De store danske pensionsselskaber står foran at kaste et tocifret milliardbeløb i ejendomsinvesteringer de næste år, og det vil i stigende grad ske gennem egenudviklede projekter, viser Økonomisk Ugebrev kortlægning af de større pensionsinstitutters syn på markedet for investeringsejendomme. En vigtig drivkraft bag de øgede ejendomsinvesteringer er, at denne aktivtype det seneste år er blevet relativt mere og mere attraktivt – i forhold til blandt andet obligationer og aktier. Pensionskasserne søger andre veje end eksempelvis obligationer, hvor de ekstremt lave renteniveauer har født udtrykket af obligationsinvesteringer ikke svarer til et ”risikofrit afkast”, men til gengæld ”afkastfri risiko”. Pensionsselskaberne PFA, Danica, ATP og Sampension har i dag samlet ejendomsinvesteringer for over 70 mia. kr. – heraf langt hovedparten i Danmark. Og budskabet herfra lyder, at investeringen i ejendomme vil stige markant de kommende år. Alene hos PFA Ejendomme kan der blive tale om en fordobling af porteføljen fra de nuværende 16 mia. kr. Både Danica og PFA er også klar til at øge investeringerne i ejendomme, især med boligudlejning. ”Af to grunde vil vi mere ind i ejendomme. Dels er der konsensus om, at vi har set det værste på ejendomsmarkedet, og dels er afkastet på andre aktivtyper lavt. Vi har en ejendomsportefølje på 16 mia. kr. Det svarer til fem procent af aktiverne, og vi har et mål at komme nærmere de ti procent. Det betyder, at vi har et stort investeringsprogram for de kommende år,” siger direktør Michael Bruhn fra PFA Ejendomme. Ifølge Michael Bruhn både ske ved traditionelt køb af eksisterende ejendomme, men også ved at få ind i nye projekter tidligt i forløbet. ”Det kan være ved at gå ind i nye projekter alene eller sammen med andre,” siger han. I 2013 har PFA Ejendomme foreløbig købt en grund i Nordhavnen, hvor der skal opføres 55.000 kvm. primært erhverv, men også boliger. Derudover er der mange investeringer i pipelinen. ”Vi er meget langt fremme med en håndfuld investeringer her i Danmark. Foreløbig har vi kun erhverv, men det behøver ikke kun være kontorer vi køber. Vi vil være meget selektive i vores investeringer med hensyn til beliggenheden. Vi vil samtidig gerne købe ejendomme, hvor der er mange lejere,” siger Michael Bruhn. Danica vil have flere boliger Også Danica Ejendomme vil øge porteføljen, der i øjeblikket er på 23 mia. kr. ”Vi er lidt underallokerede i ejendomme, og de skal fylde mere. Vi har en betydelig pipeline, men foreløbig har vi ikke afsluttet køb af eksisterende ejendomme her i 2013,” siger direktør Peter Mering. Til gengæld er Danica Ejendomme inde i et nyt projekt ved Lyngby, hvor der skal bygges 40.000 kvm. i Lyngby, der bl.a. skal huse Microsofts nye hovedsæde og boliger. Det er et projekt til 1,25 mia. kr. ”Herudover er vi i gang med at bygge 300 boliger på Amager Strandvej, og der er en række butikscentre, der skal udvikles,” siger Peter Mering. Danica Ejendommes portefølje består hovedsageligt i butikscentre – 50 procent og kontorer med 41 procent. Boliger udgør ni procent. ”Fremadrettet vil vi geare ned på kontorer og op på boliger. Der kan meget vel blive tale om køb af eksisterende ejendomme. Men vi vil hellere lave det selv. Det betyder også, at vi vil have den risikoaflønning, der tidligere gik til developere. Når vi selv bygger, vil vi nok i højere grad tænke langsigtet, og have tendens til hellere at vælge mellemløsningen end den billige løsning, fordi det på lang sigt giver den bedste driftsøkonomi,” siger Peter Mering. Også Sampension vil øge porteføljen. ”Vi har ejendomme for 9,5 mia. kr. og de vejer omkring syv procent af investeringsaktiverne. Den andel vil vi gerne have op i takt med at det kan lade sig gøre,” siger direktør Henrik Olejasz Larsen. Der er dog grænser for hvor hurtigt det kan gå, for det kræver at kunderne flytter fra gennemsnitsrente til markedsrente, men der er ingen tilgang af kunder til gennemsnitsrente, så bevægelsen vil være i den retning. ”Vi er aktivt på udkig efter investeringsejendomme, og det er primært boligudlejningsejendomme, hvor der kan udlejes uden vanskeligheder, og det betyder at vi vægter sikkerheden højt, selvom det koster lidt på afkastet,” siger Henrik Olejasz Larsen. Endnu har Sampension ikke afsluttet noget køb i 2013. I modsætning til PFA Ejendomme og Danica Ejendomme er Sampension ikke inde i nybyggeri for egen regning. ”Det er længe siden vi har gjort det. Men det kan godt komme på tale igen, selvom der ikke er konkrete projekter. Konkret peger Henrik Olejasz Larsen på, at der er overvejelser om køb af en boligejendom. ”Det eneste vi foreløbig har afsluttet i år er at vi er gået ind i to amerikanske fonde,” siger han. På et område er der nye signaler fra ATP Ejendomme. Det gælder nye byggeprojekter. ”Her er vi klar til at gå ind tidligere, så vi leverer finansieringen, men det forudsætter at projektet er bundet sammen, og at det er os der er slutejere. Så det er ikke fordi vi gerne vil lege bank, men vi kan se, at developerne ikke selv kan finansiere, og derfor er vi villige til at gå ind,” siger Michael Nielsen. Udover FN-byen har ATP Ejendomme via en tysk investor fået medejerskab af Rosengårdcentret i Odense. Det er dog ifølge Michael Nielsen som passiv investor. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 24 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 25 AMP-kasser stærkest på omkostninger i Mærsk-opgør Medarbejderne i en lang række danske virksomheder kan få barberet omkostningerne på deres pensionsordninger ned til en tredjedel af prisen i dag, hvis det lykkes PensionDanmark og Sampension at få bedre fodfæste på markedet for firmapensioner, viser Økonomisk Ugebrevs analyse af omkostningsstrukturen i de større danske pensionsinstitutter. I øjeblikket kæmper de to AM-pensionskasser med nogle af de største kommercielle pensionsselskaber om at vinde hele eller dele af pensionerne i Mærsk-koncernen, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. Meget tyder på, at AMP-kasserne har særdeles gode kort på hånden i den skønhedskonkurrence, der netop er sat i gang om den milliardstore firmapension for de Mærskansatte, hvor de er oppe mod de største pensionsselskaber som PFA, Nordea Liv og Pension samt det koncernforbundne Danica. Og allerede nu står det klart, at arbejdsmarkedets pensionsselskaber er et hestehoved foran, hvis man blot ser på omkostningerne. Økonomisk Ugebrevs analyse viser nemlig, at uanset hvilke medarbejdere, der er tale om, så kan de spare mange tusinde af kroner hver eneste år ved at være medlem i en arbejdsmarkedspension frem for et kommercielt pensionsselskab. Hver medarbejder i Mærsk-koncernen kan spare op til 5.000 kroner årligt ved at flytte fra de nuværende priser i Danica til eksempelvis PensionDanmark. Det viser pensionsbranchens egne regnemodeller i Fakta og Pension. Eksempelvis kan en 60-årig Mærsk-ansat med en pensionsordning på en million kroner og en årlig opsparing på 50.000 kroner spare godt 5.200 kroner årligt. En 50-årig med en pensionsordning på en halv million kroner og årlig opsparing på 50.000 kroner står til en årlig gevinst på godt 2.800 kroner. Og sidst vil en 35-årig spare godt 1.500 kroner årligt ved en pensionsordning på en kvart million kroner og årlige indbetalinger på 30.000 kroner. Det lægger ikke mindst et gevaldigt pres på Danica, der i øjeblikket sidder på firmapensionerne i Mærsk. Forskellige dagsordener? Ganske vist er der god grund til at formode, at Mærsk allerede i dag har forhandlet sig frem til meget gunstige firmarabatter hos Danica. Men der er ingen grund til at tro, at de andre pensionsselskaber ikke vil strække sig lige så langt. Om ikke andet for at genere Danica, der tidligere har vundet pensionsudbuddene fra Mærsk i konkurrence de andre kommercielle pensionsselskaber. I Sampension og PensionDanmark gør man sig næppe illusion om at vinde hele udbuddet. Men kan selskaberne vinde dele af udbuddet for enkelte medarbejdergrupper er det en kæmpe sejr for hele ambitionen om at komme ind på markedet for firmapensioner. Signalet til andre virksomheder vil være med til at sikre deltagelse i langt flere pensionsudbud fremover. Derfor vil de komme med de bedste tilbud og rabatter, de nogensinde har givet. I Nordea Liv og Pension og PFA er dagsordenen en anden. De har før deltaget i udbuddene fra Mærsk, men aldrig vundet. Mærsk vil næppe flytte hele firmapensionen til så klare konkurrenter til deres eget datterselskab Danica, så blot chancen for at drille konkurrenterne i Danica vil være uimodståelig for Nordea Liv & Pension og PFA. Her er dagordenen derfor en anden: At give et nærmest urealistisk lavt tilbud, der alligevel aldrig skal honoreres, men til gengæld vil få det til at gøre meget ondt på Danica at slå det. Dermed kan det i gangværende Mærsk-udbud blive banebrydende for hele markedet for firmapensioner. Den ultimative ydmygelser lurer om hjørnet for Danica, hvis det lykkes bare et af de andre pensionsselskaber at få foden inden for i Mærsk. Det ultimative gennembrud lurer for Sampension og PensionDanmark. Den ultimative sejr lurer for PFA, hvis Mærsk meget overraskende skulle vælge dem. PFA har allerede snuppet en række store virksomheder fra Danica i det seneste år - herunder DONG Energy. Alene derfor er den løsning utænkelig. Men sikkert er det, at det denne gang bliver særdeles dyrt for Danica at fastholde milliardopgaven for Mærsk. Og måske - kun måske - kan en af arbejdsmarkedets pensioner få en lille bid af kagen. Arbejdsmarkedspensionerne er langt billigere Så meget koster markedsrente produktet i de enkelte selskaber Bidrag/depot 30.000/250.000 50.000/500.000 50.000/1.000.000 Alder 35 50 60 Administrationsomkostninger PensionDanmark 396 396 396 Sampension 514 514 514 PFA 821 1220 1220 Danica 708 917 917 Nordea Liv og Pension 759 1265 1265 Investeringsomkostninger PensionDanmark 1345 2222 3445 Sampension 1984 2766 3845 PFA 1955 3173 5343 Danica 2582 4410 8109 Nordea Liv og Pension 2492 4903 8283 I alt PensionDanmark 1741 2618 3841 Sampension 2498 3280 4359 PFA 2777 4393 6563 Danica 3290 5328 9026 Nordea Liv og Pension 3251 6168 9548 Kilde: "Fakta om Pension" fra brancheforeningens hjemmeside Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 25 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 26 Mærsk lægger bombe under private pensionsselskaber Danmarks bedste arbejdsmarkedspensionskasser kan stå foran et afgørende gennembrud på det danske milliardmarked for kommercielle firmapensioner. De får nu muligheden for at komme ind i varmen hos en af Danmarks største virksomheder. A.P. Møller Mærsk har for ganske nylig taget det usædvanlige skridt at invitere flere af arbejdsmarkedspensionerne til at byde på koncernens pensionsordninger for medarbejderne, erfarer Økonomisk Ugebrev fra kilder tæt på processen. Gennembruddet for AM-pensionskasserne kommer efter, at Økonomisk Ugebrev i en række artikler har sat fokus på, at de største pensionsmæglere herhjemme groft sagt holder arbejdsmarkedets pensionsordninger ude af konkurrencen, når der gennemføres udbud for erhvervsvirksomheder. Flere af topdirektørerne i arbejdsmarkedspensionerne har af den årsag efterlyst mere konkurrence på pensionsmarkedet. Og nu går landets største industrigruppe altså foran ved at lade nogle af de store arbejdsmarkedspensionskasser med lave omkostninger og relativt høje investeringsafkast byde ind. For kun to uger siden blev hele pensionsordningen i Mærsk sendt i udbud til de største kommercielle pensionsselskaberne herhjemme, og for første gang er både PensionDanmark og Sampension også blevet inviteret inden for i Mærsk-koncernen: ”Vi kan bekræfte, at PensionDanmark er blevet kontaktet af mægler for at give bud på pensionsordningen i Mærsk,” lyder det fra pensionskassens presseafdeling. Det drejer sig om en af de mest medarbejdertunge pensionsordninger i Danmark, som alene pga. af prestigen har den allerstørste bevågenhed i pensionsbranchen. Dermed tyder meget på, at konkurrencen mellem de kommercielle private pensionsinstitutter og AM-pensionskasserne nu for alvor skærpes på markedet for firmapensioner, hvor der allerede er en voldsom priskrig. Iagttagere vurderer, at dette kan være startskuddet til store omvæltninger på det danske pensionsmarked, hvor pensions-opsparerne – altså danskerne - i sidste ende kan komme til at stå som de helt store vindere. Meget positivt Hos A.P. Møller Maersk ønsker de relevante personer ikke at udtale sig om sagen. Det kan skyldes, at koncernens medarbejderpensioner i dag er placeret i det koncernforbundne pensionsselskab, Danske Bank-ejede Danica, som nu blot kommer under yderligere pres for at sænke priserne. På afkastsiden har både Sampension og PensionDanmark nemlig gjort det helt fortræffeligt i de senere år. Det bekræftes også i en nylig analyse fra analyseselskabet Kirstein, der har set på hele pensionsbranchens afkast. I den analyse ligger AM-pensionskasserne generelt bedre end de kommercielle pensionsselskaber. AM-pensionskasserne er ikke i tvivl om, at gennembruddet handler om et forsøg på at skaffe endnu bedre pensioner til virksomhedernes medarbejdere. At lægge pres de kommercielle selskaber i udbuddene.”Det er kun positivt, at arbejdsmarkedspensionerne kommer med på bud – det giver virksomhederne og deres medarbejdere flere varer at vælge mellem på pensionshylden. Det skærper konkurrencen, og det må alt andet lige også føre til bedre pensioner til medarbejderne. Det er meget positivt, at en af Danmarks største virksomheder har vist vejen,” siger administrerende direktør for Unipension, Cristina Lage, til Økonomisk Ugebrev. Hun er en af de direktører, der har efterlyst mere konkurrence til fordel for virksomhederne og deres medarbejdere. En anden kritikker er DIP - Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse: ”Det er en meget interessant udvikling, at arbejdsmarkedspensionerne nu får mulighed for at komme på banen. Arbejdsmarkedspensionerne har særlige karakteristika, som kan være attraktive for virksomhederne og deres medarbejdere. De har enkle produkter, fair priser og lave omkostninger - det bør samlet set give bedre afkast og pension til medarbejderne. Det bliver spændende at følge, om flere store virksomheder følger eksemplet fra Mærsk,” slutter adm. direktør Søren Kolbye Sørensen fra DIP. Konkurrencestyrelsen: Uheldig situation Det er uheldigt, hvis forbrugerne ikke får de bedste pensionsprodukter på markedet, lyder reaktionen fra kontorchef i konkurrencestyrelsen Martin Nyvang omkring pensionsmæglernes frasortering af arbejdsmarkedets pensioner. Men ifølge kontorchefen ligger problemet i så fald hos pensionsmæglerne, som er reguleret af Finanstilsynet. "Problemet må løses ved, at der kommer nogle nye pensionsmæglere på markedet, som bedre er i stand til at rådgive virksomheder og medarbejdere, hvis de eksisterende mæglere ikke har øjnene op for de bedste pensionsløsninger. Det her er ikke noget, vi kan løse med konkurrenceloven i hånden," siger Martin Nyvang. Mindst tre nye pensionsmæglere har slået sig op over de seneste år - og flere med stor succes. De står kun for at vælge de bedste pensionsselskaber på markedet og byder ikke ind på rådgivning af medarbejderne efterfølgende. En af dem er pensionsrådgivere for A.P. Møller Maersk. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 26 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 27 Mens vi venter på endnu et pensionsindgreb ”Mæglere mistænkes for at pleje egne interesser.” ”Skjulte bonusordninger koster danske pensionsopsparere dyrt.” ”Pensionskunder sendes til højst provisionsbetalende pensionsselskaber.” Sådan lød nogle af overskrifterne i 2004 i Økonomisk Ugebrev og andre medier, dengang krigen mellem den kommercielle pensionsbranche og pensionsmæglerne var på sit højeste. Men overskrifterne kunne lige så godt være skrevet i dag. I løbet af de sidste par uger har en række højtstående direktører i arbejdsmarkedets pensionskasser kritiseret mæglerne for at holde dem ude af pensionsmarkedet til stor ugunst for de medarbejderne, der sparer op til pension i firmaordninger. En række eksperter har argumenteret for, at netop arbejdsmarkedets ukomplicerede pensionsprodukter ellers er bedst for masser af lønmodtagergrupper. Også erhvervsvirksomheder fremhæver AM-pensionskasserne. Og alle tre parter har peget på, at mæglernes egne økonomiske interesser er til hinder for et velfungerende marked for firmapensioner. I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev tilbageviste mæglerne alle beskyldninger. Også det kunne man læse om i 2004. Alligevel valgte den daværende økonomi- og erhvervsminister sammen med finanstilsynet at foretage et indgreb. Skjulte provisioner skulle frem i lyset. Alle betalinger mellem pensionsselskaberne og mæglerne skulle stoppes. Og der skulle udarbejdes fælles retningslinjer for gennemførsel af udbud af firmapensioner. Loven trådte i kraft i 2006. Men den har tilsyneladende ikke løst nogle af problemerne. En enig pensionsbranche både kommercielle og arbejdsmarkedskasser - mener i dag, at mæglerne fortsat har problemer med uvildigheden, som loven ellers kræver. Betalingerne strømmer fortsat mellem pensionsselskaber og mæglere - dog med kunden som mellemmand. Pensionsudbuddene er mere uigennemsigtige nu end dengang. Første smuthul - gratis udbud Det centrale problem er og har været, hvem der skal aflønne pensionsmæglerne. Hensigten var dengang, at det skulle være forbudt for pensionsselskaberne at betale mæglerne for at skaffe dem nye kunder. Det bedste pensionsselskab skulle vinde udbuddene - og ikke det rigeste. De skjulte provisioner og bonusser fra pensionsselskaberne til mæglerne blev da også afskaffet med loven i 2006. Men nu er et andet sindrigt system dukket op til overfladen og har spredt sig: Gratis pensionsudbud betalt af pensionsselskabet. Med andre ord kan virksomheder få lavet udbud, som det vindende pensionsselskab betaler. Smuthullet er, at pensionsselskabet nu betaler kunden pengene i stedet for mægleren, der så kan tilbyde sig gratis. Men spørgsmålet er, om det overholder hensigten med loven. Tilsynet skrev den gang: ”Finanstilsynet finder, at det er afgørende for forsikringsmæglerens rolle som kundens rådgiver, at der ikke kan rejses kritik om forholdene omkring udbuddets gennemførelse. Derfor giver det anledning til betænkeligheder, at udbuddet kritiseres for at være uigennemsigtigt og ikke bidrager til at give kunden et relevant grund lag for at vurdere de indkomne tilbud. Det skal tilstræbes, at forholdene omkring udbuddet sikrer transparens og gennemsigtighed, således at der kan skabes tillid til, at udbudsrunder foregår redeligt og loyalt for alle involverede parter,” lød det i et notat. En løftet pegefinger blev også givet til branchen: ”Finanstilsynet foreslår derfor, at der i lov om forsikringsformidling tildeles Finanstilsynet en adgang til at udstede regler om udbuddet. Hjemmelsbestemmelsen skal udformes således, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for udbuddet, hvis der skønnes at være behov herfor, hvilket kun vil være tilfældet, hvis der ikke i fællesskab kan fastsættes retningslinjer,” lød det videre i notatet. Efterfølgende har Finanstilsynet i årevis forsøgt at komme til enighed med pensionsbranchen og mæglerne om sådanne retningslinjer - uden held. Opgaven er nu opgivet, og tilsynet har heller ikke fastsat nogen regler for udbuddene. I sidste udgave af Økonomisk Ugebrev var tilsynets reaktion på at mæglerne ser bort fra arbejdsmarkedspensionerne i deres udbud, at virksomhederne selv må gennemskue, hvis deres rådgiver har egen-økonomiske interesser. Andet smuthul - dobbeltrollen Selve hensigten med 2006-loven var at sikre mæglernes troværdighed, som uvildige rådgivere af virksomhederne og deres medarbejdere. Men kan man være uvildig, når man rådgiver om sig selv? Et andet problem, der er opstået i udbuddene, er nemlig at mæglerne oftere og oftere selv byder ind på pensionsopgaverne. I første del af et udbud finder man det billigste og bedste pensionsselskab, men når medarbejderne efterfølgende skal rådgives vil mæglerne gerne stå for rådgivningen, og det er efterhånden her mæglerne tjener de fleste penge. Men også det mener arbejdsmarkedets pensionsselskaber er med til at holde dem ude af konkurrencen. Den problemstilling kan måske sammenlignes med de up-front provisioner, der blev helt forbudt i 2006-loven. Kritikken var, at kunderne ikke røg til de bedste pensionsselskaber, men dem som betalte mest. Spørger man pensionsbranchen ryger kunderne i dag til de pensionsselskaber, som vil afgive den største del af rådgivningen til mæglerne. Carsten Vitoft Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 27 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 28 AM-pensioner er fuldt ud konkurrencedygtige Det er en myte, at arbejdsmarkedets pensionskasser ikke er konkurrencedygtige og kan tilbyde de pensionsprodukter, som man finder i den kommercielle pensionssektor. Det er ellers argumentationen fra landets førende pensionsmæglere, som angiveligt holder pensionskasserne ude af markedet for firmapension, når de laver udbudsrunder. (Se indlæg fra mæglerne i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev). Konsekvensen er, at det fører til dyrere og dårligere pensioner for medarbejdere i danske virksomheder, vurderer en række eksperter. Men spørger man flere af de erhvervsvirksomheder og institutioner, altså kunderne, der de seneste år selv har gennemført pensionsudbud uden om pensionsmæglerne, er arbejdsmarkedskasserne mere konkurrencedygtige end de kommercielle pensionsselskaber. I en lang række tilfælde har arbejdsmarkedskasserne det seneste år stjålet virksomhedskunder fra de allerstørste kommercielle pensionsselskaber herhjemme. Et eksempel er en af de største ingeniørvirksomheder herhjemme - det tidligere Carl Bro - der nu hedder Grontmij. Selskabet har netop sendt medarbejdernes pensioner i udbud, og det endte med at både pensionsmæglerne i Willis samt det kommercielle pensionsselskab Danica tabte opgaven, der pludselig åbnede dørene for bl.a. ingeniørernes pensionskasse DIP. ”Vi har haft den samme pensionsmægler og det samme pensionsselskab i mere end ti år, så vi besluttede at se, om der var bedre løsninger på markedet. Medarbejderne ønskede, at DIP skulle indgå som en mulighed i den samlede fremtidige pensionsløsning. Udbuddet af den fremtidige pensionsordning blev opdelt i to. Det ene udbud på forvaltningen af pensionsopsparingerne og forsikringspakken og det andet udbud på pensionsrådgivningen til medarbejderne. Det var kun pensionsselskaberne, som ønskede at give tilbud på vores to udbud, selv om pensionsmæglerne også fik udbuddet om medarbejderrådgivning tilsendt,” siger Ulrik Langermann fra Grontmij. Men da mæglerne ikke selv kunne stå for både udbud og efterfølgende rådgivning af medarbejderne, ønskede ingen af de tre største pensionsmæglere Willis, AON og Mercer at afgive et tilbud. ”Vores løsning blev, at vi både har PFA og DIP som pensionsleverandører, og at de også rådgiver medarbejderne om pensionsforhold ud fra et rådgiverkodeks, som vi har lavet. Samlet set har medarbejderne og Grontmij fået en væsentlig mere attraktiv og bedre pensionsløsning,” siger Ulrik Langermann. Bedre tilbud Det er ikke bare DIP som har haft bedre held med at komme ind på markedet for firmapension, når pensionsmæglernes dobbeltrolle bliver begrænset til at stå enten for selve udbuddet eller rådgivningen af medarbejderne. I Sampension og Unipension, der hver især har mere end hundredetusinde medemmer, oplever man også, at virksomhederne først får øjnene op for kvaliteterne, når virksomhederne selv kører pensionsudbuddene uden om de største pensionsmæglere. Pensionsmæglerne er nemlig blevet kritiseret for at have egen-økonomiske interesser i at anbefale de dyreste og mest komplicerede pensionsprodukter, som udbydes af de kommercielle selskaber. Det giver mere rådgivning og højere aflønning til mæglerne selv. ”Vi har deltaget i cirka 15 udbud, hvor processen har været den, at virksomheden er blevet kontaktet af en mægler, som har sagt, at deres nuværende ordning var dårlig. Det har virksomheden reageret på, og har insisteret på, at vi skulle være med i en sammenligning. Og dem har vi vundet hver gang. Og faktisk siger flere af virksomhederne, at det er det nuværende fokus på arbejdsmarkedspensioners styrker, der har gjort, at de er blevet opmærksomme på, at få os med i udbuddene,” siger medlemschef Kenneth Petersen fra Unipension. Arbejdsmarkedspensionerne har ofte mere standardiserede pensionsprodukter på hylderne, og det tiltrækker også kunder. Helle Hartung, Psykolog, direktør Center for ADHD mener netop det gør arbejdsmarkedets pensionskasser attraktive: ”Vores medarbejdere skal ikke have dyre, komplicerede pensionsløsninger, som ingen forstår. De skal have gode pensionsprodukter, som er til at forstå og til at betale,” siger hun. Her slog Unipension blandt andet Nordea Liv og Pension i udbuddet. I et andet tilfælde blev PFA samt Lån og Spar Bank overgået af arbejdsmarkedspensionen i Sampension i et udbud fra de offentlige ansattes organisationer OAO. ”Vi valgte Sampension, fordi selskabet har lave omkostninger og med en stærk ordning stod sig bedst i vores tilbudsrunde. Vi fik tre tilbud, og Sampension var bedst på både afkast og omkostninger, og vi var ikke i tvivl om, at det var klart det bedste tilbud. Men vi ser os hele tiden omkring på pensionsmarkedet, så vi kan forsvare, at vi har de bedste pensionsordninger til vores medlemmerne,” slutter Flemming Vinther, formand for det statslige forhandlingsudvalg i De offentlige ansattes organisationer (OAO). Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 28 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 29 Mæglere: AM-pensioner ikke klar til konkurrence Medarbejdere i danske virksomheder går glip af de bedste tilbud på pensionsmarkedet, fordi pensionsmæglerne holder de billige arbejdsmarkedspensioner ude af markedet. Sådan har kritikken lydt i de seneste udgaver af Økonomisk Ugebrev fra både eksperter og pensionskasserne selv. Direktør Flemming Kosakewitsch fra Forsikringsmæglerforeningen svarer her på kritikken og giver sit bud på, hvorfor arbejdsmarkedspensionskasserne har svært ved at trænge ind på det kommercielle pensionsmarked. AMP’erne hævder, at I holder dem ude af markedet. Hvad er din kommentar til det? ”Det er ikke mindst til glæde for kunderne, at der skabes større konkurrence, og derfor er arbejdsmarkedspensionsselskaberne og pensionskasserne naturligvis mere end velkomne på markedet for firmapensionsordninger. Der er absolut ingen, der holder dem ude af markedet – måske på nær dem selv. Et godt råd er derfor, at de i højere grad lytter til og tager ønskerne fra kunderne alvorligt. Virksomheder og medarbejdere ønsker fleksibilitet og optimale forhold på alle områder, så derfor er det vigtigt, at selskaberne kigger både indad i egen organisation og dernæst forsøger at tilpasse sig de ønsker og behov, der er på det frie marked. Selskaberne skal have nedbrudt interne barrierer vedrørende vedtægter, holdninger, produktvilkår og investeringsmuligheder. De skal have fleksibilitet i produkterne for at gøre sig gældende”. Hvad skal der konkret til, før I mere aktivt anbefaler dem til de virksomheder, I rådgiver? ”Det er som nævnt et spørgsmål om, at selskaberne er i stand til at imødekomme de primære ønsker til produktvilkår og fleksibilitet, som lige præcis kunderne efterspørger. Der er ikke tale om det såkaldte one size fits all-koncept, idet der meget ofte er individuelle hensyn og særlige ønsker fra virksomhederne. Det er ligeledes væsentligt at forholde sig til det faktum, at en virksomheds pensionsordning skal imødekomme behov hos alle medarbejdergrupper, det vil sige både de unge og lidt ældre overenskomstgrupper, funktionærgrupper og ledelsesgrupperne. Flere AMPere har haft høje afkast og lave omkostninger. Er du enig i, at de er blandt de bedste på pensionsmarkedet og fuldt ud konkurrencedygtige på de parametre? ”Vi er absolut enige i, at flere arbejdsmarkedspensionsselskaber og pensionskasser faktisk har formået at give deres kunder/medlemmer ganske attraktive afkast, og derfor vil det forhåbentlig kunne komme kunderne til gode, hvis disse selskaber tog en mere imødekommende approach til det kommercielle marked. Det er dog vigtigt at huske på, at ligesom omkostninger ikke kan stå alene, så kan afkastet heller ikke. Det er ofte den samlede økonomiske betragtning, der er udslagsgivende for virksomhedernes valg af pensionsleverandør”. Ville mange lønmodtagere ikke være bedre tjent med de billige ukomplicerede pensionsprodukter fra AMPerne, som en professor sagde i sidste udgave af Ugebrevet? ”Det er på mange områder en god idé at søge mod det ukomplicerede og de lette og overskuelige løsninger. Billigt er dog ikke udtryk for at noget er optimalt – og slet ikke på forsikringsområdet eller ved investering af pensionsopsparinger. Som uvildige pensionsrådgivere får vi til opgave at varetage både virksomhedernes ønsker og de ønsker, der – afhængigt af virksomheden – kan ligge hos de enkelte medarbejdergrupper. Så det er ofte optimal fleksibilitet i valg af opsparing og afkastmuligheder kombineret med optimale vilkår på forsikringsdækninger til lavest mulig pris, der skal være til stede.” Det hævdes, at mæglerne tjener flere penge ved at bruge de kommercielle selskaber, bl.a. ved betalte udbud og efterfølgende servicering. Hvordan ser du på det? ”Det er et meget enkelt at besvare. Forsikringsmægleres vederlag kan udelukkende ske efter aftale med virksomheden og ifølge lovgivningen trækkes som en andel af omkostningerne på pensionsordningen. Så mæglerne kan ikke tjene flere penge, hverken ved et kommercielt selskab eller ved et arbejdsmarkedspensionsselskab. De kommercielle selskaber må ikke betale for udbudsomkostninger eller rådgivningsomkostninger direkte til mægler. Eventuelle tilskud fra et pensionsselskab skal gå til de enkelte medarbejdere. Arbejdsmarkedspensionsselskaberne kan således deltage på lige fod med de kommercielle selskaber. Har en kunde valgt den uvildige rådgivning som et gode til medarbejderne, skal arbejdsmarkedspensionsselskaberne således blot kunne indeholde det aftale vederlag i omkostningerne på helt samme vis, som de indeholder deres egne serviceomkostninger i omkostningerne.” Hvornår kan AMP’erne efter din vurdering være klar til at deltage i konkurrencen på lige fod med de kommercielle selskaber? ”Det er jo ret interessant, at AMP-selskaberne faktisk en gang imellem deltager i konkurrence med de kommercielle selskaber. Men qua deres vedtægter, holdninger, produktvilkår, investeringsmuligheder, fleksibilitet og i nogle tilfælde virksomhedens ønsker om at give medarbejderen uvildig rådgivning, er de ikke konkurrencedygtige på den samlede økonomiske og vilkårsmæssige betragtning. Mæglerne vil hilse det med tilfredshed, såfremt selskaberne moderniserede deres holdninger og produktsortiment således, at kunderne kunne drage fordel af en øget konkurrence.” Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 29 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 30 Eksperter: Få arbejdsmarkedspensionerne på banen Meget tyder på, at der har udviklet sig en praksis på det danske pensionsmarked, hvor pensionsmæglerne ofte ikke efter bedste evne bistår virksomhedskunderne med at skaffe deres medarbejdere de bedste pensioner. Flere eksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at danskerne ville få langt større pensioner, hvis der blev skabt bedre gennemsigtighed om pensionsudbuddene, så mæglerne ikke kan undgå at spørge om priser og vilkår hos de bedste pensionsudbydere, hvilet ofte er arbejdsmarkedspensionskasser. Forbrugerrådet foreslår endda lovgivning på området, så mæglerne tvinges til at sikre de bedste priser og vilkår. I seneste udgave kunne Økonomisk Ugebrev således berette om, hvordan pensionsmæglerne ofte går uden om nogle af Danmarks bedste pensionskasser, angiveligt for at pleje egne økonomiske interesser. En udvikling, der nu møder skarp kritik: ”Et system af den her type med provisioner, fagforeningsinteresser, mæglerinteresser, medlemsinteresser og virksomhedens interesser er simpelthen dømt til at mislykkes. Det kan ikke lade sig gøre at skrue et ordentligt system sammen, hvor interesserne ikke bliver blandet sammen,” siger professor Carsten Tanggaard fra Århus Universitet, og fortsætter: ”Arbejdsmarkedets pensionskasser (AMP) har færre problemer med interessekonflikter og spilder ikke penge på komplicerede produkter med masser af valgfrihed. En valgfrihed medarbejderne helst er foruden. Derfor er der gode argumenter for, at AMP skal have en større markedsandel,” siger Carsten Tanggaard, der er professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Kritikken kommer efter direktører i fem af landets største AMP’ere i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev beskrev, hvordan pensionsmæglerne systematisk holder deres pensionskasser ude af pensionsudbuddene, selv om de har nogle af landets laveste omkostninger for kunderne og de højeste afkast. Forbrugerrådet er også kritisk overfor denne praksis, og det får nu rådet til at efterlyse ny lovgivning: ”Jeg synes, det er et problem, hvis pensionsmæglerne ikke gør kunderne opmærksomme på, at det kun er en del af pensionsmarkedet, man rådgiver om. Det vil føre til, at medarbejderne får dårligere pensioner, når en stor del af pensionsselskaberne ikke indgår i rådgivernes analyser. Dybest set burde mægleren have den funktion at gøre markedet mere tilgængeligt for virksomheder og medarbejdere, men når de så viser sig at have den modsatte effekt, så har vi et problem,” siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet. Han mener, at problemet kan løses ved lovgivning og peger på at der i andre lande - eksempelvis Australien - findes lovgivning for at forhindre den slags ved at rådgiveren skal oplyse kunden, hvis man kun rådgiver om egne produkter eller dele af markedet. Regulering? Pensionsmæglerne har sat sig så hårdt på rådgivning om danskernes firmapensionsopsparing, at de både kan afholde udbuddene og selv byde ind på opgaverne. Det svarer til, at staten sender bygningen af den nye metro i udbud og selv vinder hele eller dele af opgaven bagefter, og det møder kritik. Når mæglerne samtidig kan få pensionsselskaber til at betale for udbuddene, kan den praksis gennemføres jævnligt, når virksomhederne ikke skal betale noget. Men det skal virksomhedens medarbejdere - i form af ringere pensionsordninger, og det møder kritik. ”Det er en uhensigtsmæssig interessekonflikt, og det er en betydelig indtægtskilde for pensionsmæglerne. Det kan betyde, at gode pensionsselskaber vælges fra, og det giver bestemt en risiko for dårligere pensionsordninger til medarbejderne. Jeg tror, at rigtig mange lønmodtagergrupper ville have fordel af de godt nok standardiserede, men billige og gode pensionsordninger, som arbejdsmarkedets pensionskasser tilbyder. Det var nok værd, at finanstilsynet eller lovgiverne kiggede nærmere på den måde, det fungerer på i dag,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. ”En løsning kunne være mere regulering og kontrol. Men grundlæggende kan man ikke komme ud af interessekonflikterne. Jeg tror på en model med et simpelt standardiseret pensionsprodukt uden behov for mæglere og med nogle simple tilvalg som de enkelte medarbejder selv kan foretage. Så er der ikke behov for mæglere. Man kan så bare vælge løsningen med de laveste omkostninger og det vil nok i praksis være en af arbejdsmarkedets pensionskasser,” siger professor Carsten Tanggard. De vigtige pensionsudbud reguleres i finanstilsynet, og her har man flere gange set på problemstillingen, som er ny for arbejdsmarkedets pensionskasser, men den kommercielle pensionssektor har i årevis peget på mæglernes interessekonflikter. Kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet forklarer: ”Forsikringsmæglerne er virksomhedernes rådgivere i forbindelse med valg af pensionsleverandør. Derfor skal mæglere rådgive virksomhederne loyalt om, hvilke pensionsselskaber, der skal inviteres til at deltage i et udbud. I den forbindelse skal mæglerne også vurdere, hvilke pensionsselskaber, der er i stand til at levere den ønskede kombination af pension, forsikring, rådgivning mv. Men i sidste ende er det virksomhederne selv, der beslutter, hvilke pensionsselskaber, der skal med i udbuddet,” slutter hun. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 30 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 31 Billige og bedre pensionskasser boykottes Danskere med pensionsopsparing gennem firmaordninger kunne få langt bedre pensionsordninger, hvis det ikke var fordi, der bliver lagt store hindringer i vejen for, at de bedste og billigste arbejdsmarkedspensionskasser får reel adgang til det kommercielle pensionsmarked. Sagen er nemlig den, at flere af de store arbejdsmarkedspensionskasser gerne vil ind på dette marked – og faktisk også forsøger på det: Men der laves benspænd fra flere sider for at dette kan ske. Flere af de store arbejdsmarkedspensionskasser er kendetegnet ved at have meget lave administrationsomkostninger, og samtidig være dygtige at sikre høje investeringsafkast på pensionsopsparingen. Meget tyder dermed på, at tusindvis af danskere faktisk kunne få adgang til bedre pensionsordninger – med både markant lavere administrationsomkostninger og højere investeringsafkast. En række fremtrædende direktører i pensionssektoren retter på det grundlag nu en skarp kritik mod landets pensionsmæglere for at pleje egne økonomisk interesse i stedet for at levere en uvildig pensionsrådgivning, hvor også arbejdsmarkedspensionskasserne tages med ind i de afholdte udbud. Meget tyder på, at pensionsmæglerne effektivt har sat konkurrencen ud af kraft - ved at fravælge nogle af Danmarks bedste og billigste pensionskasser - når de rådgiver erhvervsvirksomheder om forvaltning af medarbejdernes pensioner. Meget tyder på, at mæglerne slet ikke indhenter tilbud hos arbejdsmarkedspensionskasserne, fordi det ikke er økonomisk attraktivt for mæglerne selv. Fra arbejdsmarkedspensionskassen Unipension siger direktør Christina Lage til Økonomisk Ugebrev. ”Vi har aldrig deltaget i et mæglerudbud, men vi har deltaget i flere udbud uden om mæglerne. I alle tilfælde valgte kunden os, fordi vi havde de produkter og gode mulighed for personlig og virtuel rådgivning, som kunden ville have. Derfor synes vi da også, det er ærgerligt for kunderne, hvis mæglerne træffer det forkerte valg, når de vælger de selskaber, som skal deltage i udbuddet.” Videre siger hun: ”Vi og andre arbejdsmarkedspensioner leverer nogle af branchens højeste afkast, og vi har lave omkostninger. Desuden har mange af os fleksible pensionsdækninger, så vi burde være interessante for mæglernes kunder. Derfor spørger vi da også os selv om, hvis interesser mæglerne egentlig plejer - deres egne eller kundernes,” siger Christina Lage fra Unipension, der er et samarbejde mellem tre pensionskasser med en samlet forvaltning af pensionsmidler på 100 mia. kr. i pension for hundredetusinde medlemmer. I det endnu større Sampension med 180 mia. kr. under forvaltning og tre hundredetusinde medlemmer frygter man også, at pensionsopsparerne går glip attraktive tilbud: ”I Sampension har vi nogle af landets laveste omkostninger og samtidig et af de mest fleksible pensionsprodukter overhovedet. Derfor kan Sampension også levere nogle attraktive tilbud, som fuldt ud matcher det bedste i markedet. Men det kræver selvfølgelig - som det første, at vi bliver inviteret med indenfor i udbuddet,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension og peger på, at mæglerne ofte tænker for kortsigtet, når de vælger ny leverandør til en kunde. Pensionsmæglerne vurderes i dag at formidle pensioner for otte ud af de ti største virksomheder, og hos Danmarks største mæglervirksomhed, Willis, lyder det at arbejdsmarkedspensionerne indgår i analyserne af pensionsselskabernes evner på lige vilkår med de øvrige deltagere i udbuddene. Men Willis kan ikke nævne eksempler på, at et arbejdsmarkedsselskab nogensinde har vundet et udbud. Skinudbud? Det er primært privatansatte danskere, som går glip af billige - og ofte bedre - muligheder for at spare op til pension. Arbejdsmarkedspensioner dækker i dag langt hoveddelen af de offentlige ansatte. Men når det kommer til udbud af privatansattes pensioner bliver arbejdsmarkedskasserne sat uden for døren. ”Vi vil gerne øge vores forretning med de relevante faggrupper, og vi har været i udbud, men vi har aldrig vundet. Når vi overhovedet er kommet i betragtning i nogle udbud har det altid været medarbejderne i virksomhederne som har presset på for at få vores tilbud, det har aldrig været mæglernes ønske. Vi har nok ikke de samme tætte relationer til mæglerne, som visse andre pensionsselskaber på markedet,” siger adm. direktør Søren Kolbye Sørensen fra Danske civil- og akademiingeniørers pensionskasse DIP. Den situation kender man godt i Pensiondanmark: ”De få gange vi har været inviteret med til et udbud, har det altid været efter et eksplicit ønske fra selve virksomheden eller medarbejderne. Når pensionsmæglerne spørger til vores produkter og nøgletal stiller vi altid op,” siger direktør Jens Christian Stougaard. ”Det er et område, der har vores bevågenhed. Vi er selvfølgelig meget interesserede i at få flere kunder i Fortsættes næste side... Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 31 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 32 Billige og bedre pensionskasser boykottes ...fortsat fra forrige side de faggrupper, som vi allerede laver pensionsordninger for. Som arbejdsmarkedspension har vi ikke et stort salgskorps. Derfor er muligheden for at kunne deltage i udbud af pensionsordninger attraktiv for os. Vi er dog ikke blevet inviteret til at deltage, når pensionsmæglerne laver udbud,” siger adm. direktør Helen Kobæk fra Pensam. ”Det kan da undre, hvis det forholder sig sådan, at der ikke er en eneste arbejdsmarkedspension, som har vundet et udbud siden 2008. I Unipension har vi deltaget i udbud uden om pensionsmæglerne mod blandt andet Nordea, Danica og PFA. Her konkurrerede de nøgne facts uden et fortolkende mæglerlag, og det må så gøre en forskel, for kunderne har valgt os i alle tilfælde,” siger Cristina Lage fra Unipension. Følg pengene? Der kan være flere forklaringer på, hvorfor pensionsmæglerne antageligt ser bort fra en hel branche i deres udbud. Kritiske røster peger på, at danske virksomheder ville undre sig gevaldigt, hvis de pludselig så, hvor billigt det kan være at spare op til pension, hvis den kommercielle pensionssektor pludselig skulle stå på mål for en sammenligning med de billige selskaber. Der er dog også forklaringen, at arbejdsmarkedsselskaberne ofte kun tilbyder få produkter. Fagforeningen HK er dog ikke i tvivl om, at det hænger sammen med, hvor pensionsmæglerne tjener deres penge. ”Der er flere arbejdsmarkedspensioner som er blandt de bedste på pensionsmarkedet, og derfor undrer det os, at vores pensionskasser aldrig kommer i betragtning, når pensionsmæglerne afholder udbud af pensionsordninger. Helt tilbage i 2008 skrev vi i nogle overenskomster, at mæglerne skal invitere mindst et arbejdsmarkedsselskab, når de holder udbud. Men når de endelig bliver inviteret med i et udbud er det deres opfattelse, at tilbuddet ikke bliver taget alvorligt fra mæglerens side. Måske har det noget at gør med, at mæglerne altid vælger et kommercielt selskab, hvor de selv tjener mere. Man får den mistanke, at det handler om mæglerens økonomi i stedet for at finde det bedste og billigste pensionsselskab. Hvis det er tilfældet, så er mæglerne ikke uvildige, som de skal være ifølge loven, og det er et problem,” siger politisk og økonomisk konsulent Morten Skov fra HK. Sagen er, at pensionsmæglerne tjener penge ad to kanaler: Dels ved at afholde selve udbuddet, og dels ved at få adgang til at rådgive medarbejderne efterfølgende, som er den absolut største del. Her er det lykkes pensionsmæglerne at snuppe en større bid af kagen i de senere år. Dels ved at få de kommercielle pensionsselskaber til at betale for udbuddene, hvis de vinder - og dermed kan udbuddene køres oftere uden kunden skal have penge op ad lommen. Dels ved at de kommercielle selskaber er blevet mere villige til at lade pensionsmæglerne rådgive medarbejdere om deres pensioner efterfølgende. De betalinger ville arbejdsmarkedskasserne aldrig gå med til: ”Det kan vi simpelthen ikke. Vi kan ikke lade pengene gå tilbage til pensionsmæglerne, de tilhører vores kunder,” siger Søren Kolbye Sørensen fra DIP. Pensionsmæglerne ser manglende fleksibilitet som rod til problemer: ”Faktuelt er det sådan, at en høj pris for forsikringspakken, dårligere vilkår, betingelser og manglende fleksibilitet i det tilbudte produkt gør, at kunderne fravælger tilbuddet fra AMP selskaberne. Hvad angår vores aflønning, så har det ingen betydning i forhold til vores analyser af indkomne tilbud. Det er korrekt at hverken PensionDanmark eller FunktionærPension ønsker at formidle det aftalte vederlag. Dette punkt vil fremgå af vores analyse, således at kunden kan forholde sig til det. Dette medfører at AMP selskaberne på administrationsomkostningerne fremstår billigst, men selvfølgelig gør vi også – i analysen – opmærksomme på, at der i tilbuddet fra AMP selskaberne heller ikke er mulighed for personlig rådgivning,” siger underdirektør Erik Kongsted fra Willis. HK vil gerne fjerne al mistanke om, at mæglerne lader sig lede af pengene: ”Vi ønsker, at mæglerne må vælge. Enten står de for selve udbuddet eller den løbende rådgivning af medarbejderne. Begge dele er en sammenblanding af interesser. Og så ønsker vi en opstramning af de regler, der gælder for betaling af selve udbuddet, så det er bestilleren af udbuddet, der kommer til at betale”, slutter Morten Skov fra HK. Arbejdsmarkedspensioner vinder på afkast Så meget er 100 kr. vokset på 10 år ATP Industriens pension Pensiondanmark Jurister og Økonomer (JØP) PKA (sygeplejersker) Sampension PFA Pension Nordea Liv og Pension Danica Pension Kilde: Selskabernes årsrapporter - Nøgletallet N1 301 248 236 230 211 209 200 185 178 Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 32 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 33 Skattetilbud efterlader pensionskunder som tabere Store dele af pensionsbranchen arbejder i al stilhed på at kaste grus i regeringens planer om at forære danskerne en skatterabat, hvis de lader deres kapitalpensioner beskatte før tid. Tilbuddet giver danskerne en skatterabat på 2,7 procent, hvilket kan give store skattebesparelser for danskerne, og samtidig fylde statskassen med milliarder. Men alt tyder nu på, at pensionsbranchen vil stille kunderne hindringer i vejen for at gøre brug af statens tilbud. ”Det kan ikke være andet end en klar fordel for pensionskunderne at gøre brug af tilbuddet, og derfor undrer det os, at der kommer så mange forskellige råd fra de enkelte pensionsselskaber. Man kan ikke andet end få en fornemmelse af, at selskaberne rådgiver deres kunder ud fra, hvad der er bedst for de enkelte selskaber frem for kundens pension, og at de dermed følger deres egen dagsorden. Pension er svært at gennemskue for kunderne. Og det skaber blot endnu mere forvirring, når pensionsbranchen ikke kan blive enig om deres anbefalinger til kunderne, og det er kritisabelt,” siger økonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen. Regeringen, uvildige pensionsrådgivere og alle større banker siger ellers enstemmigt, at det vil være en klar fordel for kunderne at betale 37,3 procent i skat lige nu frem for 40 procent på et senere tidspunkt – og dermed spare de 2,7 procent i skat. Men i pensionsbranchen strækker anbefalingerne sig lige fra enighed med de uvildige eksperter – over til forsøg på at fratage kundernes garantier eller forhindre dem i at bruge det nye skattefrie produkt aldersopsparing. Fire modeller Både firmapensioner og private kapitalpensioner står for skud. Faren er, at kunderne risikerer at få et helt nyt pensionsprodukt lempet med ind af bagdøren, hvis de gør brug af regeringens tilbud. I Industriens Pension mener man, at tilbuddet er så fordelagtigt for alle selskabets kunder, at man benytter sig af en tidligere meget kritiseret model: Passiv accept. I februar skrev selskabet til sine kunder: ”Vi mener, at det er en fordel for dig, at afgiften betales i 2013, også selv om din samlede alderssum vil se mindre ud på dit næste pensionsoverblik. Vi vil derfor automatisk betale afgiften på 37,3 procent af din alderssum i 2013 og trække den fra din opsparing. Du behøver ikke selv gøre noget for at få denne fordel. Ønsker du derimod ikke, at vi skal betale afgiften af din alderssum i 2013, skal du give os besked inden den 22. marts 2013,” lød det til kunderne. I Nordea Liv og Pension samt PFA kan kunderne godt gøre brug af tilbuddet, men selskaberne har åbent sagt, at de i så fald vil fjerne kundernes garantier. Begge selskaber vil i øvrigt fremadrettet tilbyde mulighed for at spare op på aldersopsparing, men kun på private ordninger. I Skandia og AP Pension kan kunder med garanti som hovedregel ikke gøre brug af tilbuddet, men her vil man ikke oprette alderspension, så kunderne kan spare skattefrit op i fremtiden. Tolkningen hos nogle af Danmarks største pensionsrådgivere er ellers: ”Det gør faktisk, at aldersforsikringen rent skattemæssigt er bedre end kapitalpensionen. Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at så mange pensionsselskaber ikke tilbyder aldersforsikring via firmapensionsordningen, og vi ser det som en klar forringelse af fleksibiliteten i pensionsopsparingen,” lyder det AON’s seneste nyhedsbrev til kunderne. I Danica, SEB Pension, og Topdanmark tilslutter man sig helt regeringens hensigter. Her anbefales det at gøre brug af skatterabatten, og kunderne kan vælge at spare skattefrit op i fremtiden. Danica har lavet beregninger, der viser, at pensionskunderne risikerer brandbeskatning, hvis de ikke får muligheden for at spare skattefrit op i aldersopsparing. Beregningerne viser, at det går hårdest ud over de lavest lønnede danskere. Økonom i Danica Lars Kjeldgaard, der står bag analysen, mener kunderne risikerer at blive taget som gidsler: ”Branchen gør det svært for kunderne, når der er så mange forskellige tolkninger af kundernes fordele ved at benytte sig af regeringens tilbud om skatterabat. Man risikerer, at nogle kunder træffer en forkert beslutning, og at andre reelt slet ikke får mulighed for at opnå gevinsten. Hos os har vi forsøgt at formidle tilbuddet så gunstigt som muligt til vores kunder,” siger han. Men hvordan kan pensionsselskaberne være så uenige? Djævlens advokat ville måske fremføre to argumenter for, at der er flere dagsordener i spil, og at motiverne er forskellige i de enkelte pensionsselskaber. Første motiv kunne være, at et selskab ser sit snit til at tvinge flere kunder væk fra garantierne, der længe har været en torn i øjet på branchen. Når statens tilbud kædes sammen med en mistet garanti og automatisk overflytning til markedsrente kommer pensionsselskabet af med an dårlig kunde. Både Nordea Liv og Pension samt PFA har længe haltet efter udviklingen med at få kunderne til at vælge markedsrente frem for deres eksisterende garantier, og det er også de selskaber, som ikke vil lade kunderne beholde deres garantier, hvis de vælger skatterabatten. Andet motiv kunne findes i de mindre selskaber Skandia og AP Pension, som længe har kæmpet en brav kamp for nye kunder og vækst. De tilbyder ikke det nye alderspension, som i realiteten er meget ubehageligt for hele pensionsbranchen. Det betyder nemlig, at størrelsen af de pensionsformuer, som selskaberne forvalter vil falde dramatisk, når skattekronerne forsvinder ud af regnestykket. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 33 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 34 Pensionsbranchen største vinder på skatterabat? Mens flere pensionsselskaber er godt i gang med at lægge et røgslør ud over regeringens tilbud til pensionssparerne om at spare skattekroner på ved omlægning af deres pensionsopsparing, ser det ud til at myndighederne snork sover. Fire måneder er gået siden danske pensionskunder kunne gøre brug af tilbuddet om at spare tusindvis af skattekroner. Men endnu er ikke en eneste kunde blevet kontaktet af sit pensionsselskab. Pensionsselskaberne har haft mere travlt med at sende prøveballoner op hos myndigheder og i offentligheden for at tjekke, hvor langt de kunne trække situationen til egen fordel, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning af forløbet. Idéen bag regeringens planer huer ikke pensionsbranchen, som vil opleve at pensionsformuerne under forvaltning vil falde ganske dramatisk. Der bliver med andre ord færre penge at lege med og lavere forvaltningsindtægter til selskaberne. Men konsekvensen for kunderne, altså danskere med private ordninger eller firmaordninger, er endnu ukendte: Der er advarsler om dobbeltbeskatning. Fjernelse af kundernes garantier. Boykot af den nye alderspension. Det er konkrete eksempler på, hvad der kan ske, og som testes af de enkelte institutter. Her et par eksempler: ”PFA varetager kundernes interesser og kan ikke acceptere at kunderne udsættes for dobbeltbeskatning. PFA antager, at der er langt færre kunder end oprindelig antaget, der vil få fordel af at afgiftberigtige i 2013,” lyder det på selskabets hjemmeside. ”Det betyder, at det ikke er sikkert, at det er attraktivt for kunderne at betale den lave skat. De risikerer at komme til at betale mere i skat, end de får ud af det. Derfor arbejder vi med vores revisorer på at finde ud af, hvad vi skal anbefale vores kunder. Man har gennemført en ekstremt kompliceret lov ultimo december, som skal træde i kraft første januar. Det er utilstedeligt,” sagde adm. direktør Søren Dal Thomsen til Finanswatch. Pensionsbranchens brancheorganisation har sågar advaret om store aktiefald, der kan udhule danskernes pensionsformuer: ”Hvis det bliver det maksimale beløb, der bliver hævet, vil man formentlig kunne se en påvirkning af værdipapirmarkedet, for der skal realiseres værdipapirer for et trecifret milliardbeløb. Det bliver det jo, hvis kunderne over en bred kam siger ja til det, ” lød det til Berlingske fra underdirektør Anne Seiersen fra Forsikring og Pension. Men hvad er konsekvenserne af branchens dommedagsprofetier? Kunderne risikerer at få stærkt forringede pensionsvilkår, hvis deres garantier ryger sammen med skattefordelen. Staten risikerer, at kunderne lytter til anbefalingerne fra deres pensionsselskab, og siger nej tak af frygt for en dobbeltbeskatning, som skatteministeriet i øvrigt offentligt har nægtet eksistensen af. Derfor må man spørge sig selv, hvorfor myndighederne er så passive i debatten. Hvorfor skatteministeriet ikke straks slog fast, at der ikke var en fare for dobbeltbeskatning. Hvorfor Forsikring og Pension ikke har sikret fælles fodslag i branchen omkring anbefalinger, rådgivning og kundekontakt. Hvorfor Finanstilsynet ikke har givet nogle klare retningslinjer for, hvad de enkelte pensionsselskaber kan tillade sig at tilbyde og fratage kunderne, hvis de ønsker at spare penge i skat. I skatteministeriet oplyses det, at: ”det er ikke en opgave for Skatteministeriet at komme med anbefalinger til, om pensionsopsparerne skal tage imod tilbuddet om at fremrykke afgiftsbetalingen af kapitalpensioner til en reduceret afgiftssats. Det må pensionsopsparerne drøfte med deres pensionsselskab eller andre private rådgivere,” lyder det fra presseafdelingen. Men mens kunderne altså må kigge et andet sted kan pensionsselskaberne dog godt få hjælp: ”Hvis pensionsbranchen eller –selskaberne har generelle spørgsmål om fortolkningen af de nye regler, vil Skatteministeriet naturligvis hjælpe med afklaringen. Hvis selskaberne har spørgsmål om den konkrete anvendelse af reglerne, er SKAT det rette sted af spørge. Hos SKAT kan selskaberne også bede om bindende svar,” lyder ministeriets kommentar. I Forsikring og Pension er der heller ikke meget hjælp at hente for pensionskunderne. ”Vi er enige i, at opfindelsen af en ny pensionsform alene med det formål at fremrykke et skatteprovenu på 5 mia. kr. ikke har gjort det nemmere at overskue pensionssystemet. Der er ingen tvivl om, at det kan være svært for kunderne at forholde sig til de nye valgmuligheder. Vores bedste råd til forbrugerne er at lytte til den konkrete rådgivning og de konkrete anbefalinger, deres eget pensionsselskab kommer med. For hvad der er en fordel for kunden i det ene selskab, er ikke nødvendigvis en fordel for kunden i et andet selskab,” siger underdirektør Anne Seiersen. Hun oplyser, at Forsikring & Pension på nuværende tidspunkt ikke har planer om at opstille krav og retningslinjer for, hvad selskaberne kan og må gøre. At det allerede er reguleret i Finanstilsynets regler for god skik. I Finanstilsynet er man helt enig. Kontorchef Annette Bjaaland Andersen oplyser: ”Der er allerede regler på god skik området, der dækker disse situationer. Efter reglerne skal en finansiel virksomhed rådgive kunderne om sådanne spørgsmål og den finansielle virksomhed skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at for at træffe sine beslutninger,” siger hun. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 34 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 35 Pensionsbranchen er sin egen værste modstander De danske pensionsselskaber er godt i gang med at forpurre chancerne for at få løst deres absolut største problem i nyere tid. Overgangen fra garanti til markedsrente, der er helt livsnødvendig for flere pensionsselskaber, er ved at ende i en kamp mellem selskaberne på den ene side og kunder og Finanstilsynet på den anden. Selv om skiftet til markedsrente i flere år har været øverst på pensionsselskabernes dagsorden – for at lempe de fremtidige pensionsforpligtelser – vurderes det i branchen, at kun hver femte kunde siger ja tak til markedsrente, mens de resterende holder fast i garantien. Måske skyldes det, at eksemplerne efterhånden er mange på de kreative metoder, som pensionsbranchen bruger for at flytte kunderne med vold og magt. Og måske skyldes det også, at der efterhånden er mange eksempler på, at Finanstilsynet må gribe ind over for metoderne: Sampension har blot fjernet medlemmernes garantier uden at spørge dem, da selskabet ikke har råd til honorere dem. Tilsynet har undersøgt lovligheden, men konkluderede at det ikke var i strid med god-skik reglerne. Det har skabt grundlaget for Ydelsesgaranti Foreningen, bestående af utilfredse kunder, der nu søger fri proces for at lægge sag an mod Sampension. Forbrugerombudsmanden undersøger i øjeblikket også lovligheden af modellen. Finanssektorens Pensionskasse (FSP) kørte forrige år et omvalg, hvor op mod titusinde kunder skulle vælge markedsrente og opgive deres garantier. Finanstilsynet underkendte dog hele omvalget efter at have studeret markedsføringsmaterialet. I et omvalg fortrød over tusinde kunder deres første valg og holdt fast i deres garanti. FSP er i dag blevet slugt af AP Pension. Danica har netop fået et rap over fingrene fra Finanstilsynet i deres omvalg. Tilsynet har slået fast, at kunderne skal have alle deres reserver med i omvalg, men Danica gav kun kunderne tilbud på en del af reserverne. Det sparede selskabet op mod en milliard kroner: ”Helt generelt er der ingen gråzone, men der er en bagatelgrænse. Rammerne er klare, og det håber jeg selskaberne forstår,” sagde kontorchef i Finanstilsynet Per Plougmand Bærtelsen i Økonomisk Ugebrev nr. 3, 2013. PFA og de andre store pensionsselskaber undersøges lige nu af tilsynet for at bryde god-skik reglerne. PFA er eksempelvis de mest rundhåndede, hvor danskere har fået betaling på op til 40 til 50 pct. af formuen for at opgive deres garantier. Men de skal vælge et andet PFA produkt – og efterfølgende blive i selskabet i mindst tre år, hvilket er det samme i Danica og Nordea Liv og Pension. Det går stik mod en mangeårig udvikling, hvor der har været arbejdet for mere frihed og mobilitet på pensionsmarkedet. Den sidste kreative metode om stavnsbinding vil næppe pynte på pensionsbranchens CV i fremtiden. I april tørner Finanstilsynet sammen med pensionsranchen for at diskutere lovligheden: ”Jeg kan bekræfte, at vi har meddelt pensionsselskaberne, at vi vil tale om det rimelige i at betinge udbetalingen af, at kunden bibeholder sin ordning i selskabet i en bindingsperiode,” siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet. Andre steder i pensionsbranchen arbejdes der på andre kreative metoder til fremtidigt brug.. Enkelte selskaber arbejder på at tilbyde markedsrente produkter, der ligner garanti produkterne så meget – dog uden selve garantien – at de vil have tilsynets velsignelse til slet ikke at spørge kunderne om lov, Det skal selskaberne nok ikke vente sig så meget af. Finanstilsynet virker til at have kørt en ekstremt hård linje overfor selskabernes omvalg til trods for at politikerne har opfordret til at markedsrente er fremtiden i Danmark. FSP måtte køre hele omvalget en gang mere. Danica fik en åbenlys påtale. Og tilsynet er nu gået i kødet på en udbredt praksis om stavnsbinding. Det er en svær dobbeltrolle Finanstilsynet har fået. Dels at forfølge ministerens politiske opfordring til omstilling mod markedsrente, og dels at beskytte pensionskunderne mod alt for kreative metoder og forringelse af deres vilkår. Tilsynet ønsker ikke at gøre overgangen sværere end nødvendigt for selskaberne, men har også klart sagt, at kunderne skal træffe valget på et oplyst grundlag. Ovenstående giver næppe indtrykket af, at det er sket i mange tilfælde. Og det er næppe med til at skabe tillid hos kunderne, når de præsenteres for de gentagne omvalg, som alle pensionsselskaberne lige nu forbereder i 2013 og kommende år. Og det kan måske undre, når argumenterne for at vælge markedsrente virker ganske gode. Dels har pensionsbranchen fået politikernes og tilsynets klare tilsagn om at depotrenterne i de garanterede produkter skal holde til et absolut minimum i de kommende år. Med andre ord skal kunder med et garantiprodukt ikke vente et særligt højt afkast. Dels ser afkastet på et markedsrente produkt noget mere tillokkende ud, hvis man ikke står lige foran pensionsalderen. Når pensionsbranchen bruger metoder på kanten af loven for at lokke kunder over på markedsrente, må det skyldes, at deres argumenter preller af på kunderne. Det ligner til forveksling pensionsbranchens store overgang til mere gennemsigtighed og åbenhed, . Pensionsbranchen har det med at blive sine egen værste modstander, når alt for meget overlades til de enkelte selskabers dagsorden. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 35 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 36 Pensionsselskaber dropper nu ringe fonde Den massive satsning på at flytte pensionskunderne væk fra de garanterede pensionsprodukter til markedsrente har udløst et større oprydningsarbejde i pensionsselskaberne. Hvor kunderne tidligere blev fodret med pensionsselskaberne egne interne fonde næsten uanset kvaliteten, vælger stadig flere pensionsselskaber nu kun de bedste eksterne fonde i markedet. Det viser en gennemgang af pensionsbranchens markedsrente produkter foretaget af Økonomisk Ugebrev. Egne ”interne” fonde, der tidligere har fået kritik for at klare sig dårligt, er blevet udskiftet i stort omfang de seneste år. Alene det sidste år har flere af de bankejede pensionsselskaber valgt direkte at droppe egne fonde fra moderbankerne, når de klarer sig dårligt. Og flere ”fyringer” er på vej. ”Det er en god og nødvendig udvikling, at selskaberne vælger de bedste fonde til kunderne, så man får det højest mulige afkast på pensionen. Særligt når det kommer til dyre og aktivt forvaltede fonde, må der også være et krav at kunderne får et ordentligt afkast på den opsparede pensionskapital. Men der er desværre stadig for mange eksempler på, at dårlige fonde bliver solgt til kunderne, fordi pensionsselskaberne får penge for at sælge dem,” siger direktør Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova Fondsmægler, der rådgiver private og virksomheder om investering (se artikel om SEB Pension). PFA, Skandia og AP Pension har næsten ryddet helt op i de interne fonde. Det er kun de bankejede selskaber som Nordea Liv og Pension samt Danica, der stadig har masser af interne fonde fra deres moderbanker. Men også her er der en bevægelse i gang, hvor selskaberne er på vej til at rydde op i de fonde, der klarer sig dårligst. Perspektivet er højere afkast til kunderne. Men det er en bumpet vej, og der har været flere hindringer for, at pensionskunderne bliver tilbudt de fonde, der klarer sig bedst. Dels kan der være et pres fra moderbanken for at få solgt bankens egne investeringsfonde til kunderne. Det giver aktivitet i banken og højere indtjening. Dels giver fondene ofte et markedsføringsbidrag tilbage til pensionsselskaberne. Men det koster på afkastet. I en nylig analyse af afkastet i markedsrente fra Morningstar er det da også de bankejede pensionsselskaber, som har flest af de interne fonde, der klarer sig dårligst. Det kan skyldes, at pensionsselskaber som Danica og Nordea Liv og Pension føler sig presset til at tilbyde fonde fra moderbanken selv om de klarer sig elendigt. Det er der flere eksempler på. Nordea Liv og Pension tilbyder eksempelvis fonden Nordea Invest Fjernøsten, som udbydes af det koncernforbundne Nordea Invest. Fonden får kun to stjerner af Morningstar og har hvert eneste år de sidste fem år haft et afkast, der var dår- ligere end sit benchmark. Afkastet har været 150 procent på benchmark, mens den konkrete fond har givet 110 procent. ”Udvælgelse af kapitalforvaltere er som bekendt ikke en eksakt videnskab, og vi er meget fokuserede på de to langsigtede værdi drivere People and Processes frem for blot Performance.” Med ca. 60 fonde i vores fondsunivers vil der statistisk set altid være svipsere i selv den bedste udvælgelsesproces. Derfor er overvågning selvfølgelig nødvendig. Men vi er også tålmodige, når vi overvåger qua vores fokus på People og Processer mere end bare performance. Når det er sagt, så er vi bevidst om at performance i Nordea Fjernøsten ikke har været tilfredsstillende gennem nogen tid. Derfor har vi også taget aktion og indenfor et par uger lancerer vi T. Rowe Price Asia Ex-Japan, som vil erstatte Nordea Fjernøsten,” siger Casper Green Hansen, der er ansvarlig for Unit Link i Nordea Liv & Pension. Hos Danica finder man også hurtigt fonde, der klarer sig ganske skidt. Her kommer de fra det koncernforbundne Danske Invest. Fonden Danske Invest USA valutasikret får kun en stjerne fra Morningstar og har underpræsteret siden 2004. Den ligger i dag i indeks 111, mens benchmark ligger i 121. Og det er endda en information man skal finde hos Danske Invest, da Danica ikke oplyser det. ”Vi er meget opmærksomme på udviklingen i de fonde, der klarer sig dårligt. Vi baserer vores beslutning om at udskifte en fond på, om vi tror på, at fonden vil gøre det godt fremadrettet. Det handler om at se på de beslutninger, som managers tager i fonden. Ser vi, at der overordnet træffes gode beslutninger, og kan en dårligere performance end benchmark forklares ved fravalget af en enkelt topaktie eller et bestemt investeringsområde, så kan vi godt fortsat have tillid til fonden,” siger pressechef Mikkel Bro Petersen fra Danica. I 2012 har Danica også fyret en afdeling fra Danske Invest. Det samme er sket i SEB Invest. Nordea Liv og Pension har fyret to interne fonde. Omvendt ser det ud for pensionsselskaber, der ikke har en moderbank. Hverken PFA, Topdanmark eller Skandia har fyret nogle fonde sidste år, og de ligger da også noget højere i afkastsammenligningerne fra Morningstar. Pensionsselskaberne dropper interne fonde 50 Mia. kr. 40 Eksterne fonde Interne fonde 30 20 10 0 PFA Plus Danica Link Nordea Link AP Netlink SEB Link Kilde: Selskaberne hjemmesider Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 36 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 37 Danske Bank er ved at sælge Danica-aktiviteter Selv om Danske Bank officielt har fjernet til-salg-skiltet fra vinduet i Danica, arbejder banken i al stilhed på at sælge Danicas pensionsforretninger i Norge og Sverige, erfarer Økonomisk Ugebrev via kilder på det svenske pensionsmarked. Dermed gør ordførende direktør Eivind Kolding i Danske Bank alligevel alvor af sine udtalelser ved præsentationen af det seneste halvårsregnskab, hvor han luftede muligheden for at sælge hele Danica – for at Danske Bank igen kunne få fodfæste oven på finanskrisen. Her sagde direktøren: ”Selv om der er klar synergi ved, at Danica og Danske Bank er i samme koncern, så ser vi på et eventuelt frasalg af Danica. Men vi har ikke konkluderet på det endnu.” Men resultatet er blevet, at Danica nu vil skille sig af med pensionsaktiviteterne i Sverige og Norge. Salgsprocessen er ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger så langt fremme, at Danske Bank har modtaget tilbud fra i hvert fald én svensk køber. Danica oplyser til Økonomisk Ugebrev, at man ikke kommenterer på rygter om køb og salg. Oplysningerne om et snarligt frasalg vurderes som positive af danske pensionseksperter. ”Det giver god mening for Danica at holde sig til det, de er gode til. Når man er i krise er det normalt at vende tilbage til core-business, som vi også har set, da der blev lukket ned i Irland. I regnskabet tyder det på, at der tjenes penge i Sverige og Norge. Men næppe nok til at berettige fortsat at investere i de selskaber,” siger partner i BEDSTpension, Gert Nielsen, der laver analyser af den danske pensionsbranche. Tidspunktet for salget er det ikke det bedste, lyder vurderingen. I koncernens netop aflagte årsrapport tyder alt på, at de svenske og norske pensionsaktiviteter er i stærk tilbagegang. Problembørn? I en pressemeddelelse for godt en måned siden lød det fra Danica, at pensionsindbetalingerne nåede 24,7 mia. kroner i 2012, og de løbende indbetalinger voksede med blot to procent. Pensionsselskabet står dermed til at miste godt en tredjedel af præmierne ved et frasalg. Men det er måske ikke så skidt for både i Sverige og Norge styrtdykker præmierne. På koncernniveau faldt indbetalingerne med ti procent. I Sverige faldt pensionsindbetalingerne med 22 procent. Det skyldes, ifølge Danica, at de svenske banker har introduceret et produkt, der svarer til det, som gav Danica Pension stor vækst i 2011. Faldet i Norge var næsten lige så stort med 21 procent. Forklaringen lød: ”I 2011 var indbetalingerne rekordhøje i Danica Pension. Vi overtog flere store firmapensionsaftaler i både Danmark og Norge. Samme massive engangsindbetalinger har vi ikke haft i 2012. Derfor oplevede vi en mindre nedgang i de samlede pensionsindbetalinger i Danmark på fire procent i 2012,” sagde adm. direktør i Danica Per Klitgård i pressemeddelelsen. Ellers er der meget sparsomme offentligt tilgængelige oplysninger om, hvad det egentlig er, at Danske bank er ved at sælge. Går man lidt længere ned i tallene og kigger på koncernregnskabet i forhold til det danske moderselskab, så syner de svenske og norske aktiviteter ikke af meget. Der findes dog oplysninger i Danica Pensions årsrapport for koncernen, og i moderselskabet Danica Forsikrings årsregnskab. Her fremgår det, at det norske selskab skulle være størst med 80 medarbejdere og 69 mio. norske kroner i overskud. Det svenske selskab har 58 medarbejdere og et overskud på 15 mio. svenske kroner. Dermed vil et frasalg ikke syne af meget i Danicas samlede overskud på 2,4 mia. kr. ”Umiddelbart ud fra disse oplysninger ser det ud som om, at selskaberne er ubetydelige i forhold til Danica i Danmark,” slutter Gert Nielsen fra BEDSTpension Carsten Vitoft Danske Bank om Danica: Danica har haft et turbulent efterår, hvor rygterne har svirret om et totalt frasalg af pensionsselskabet. De tanker blev luftet i august ved halvåret af adm. direktør i Danske Bank Eivind Kolding. Få måneder senere afviste han dog et salg og sagde, at Danske Bank vil holde fast i Danica: "Det gør vi, og det gør vi med glæde. Danica er en god forretning i sig selv, den giver gode synergier til banken, og det er også naturligt for kunderne, at vi kan tilbyde pension- og livsforsikring sammen med de øvrige finansielle produkter. Men alligevel har vi forsikret os om, om der var en anden mulighed under et andet ejerskab. Men det er klart, at for banken er det mest værdiskabende at fastholde og udvikle ejerskabet af Danica," sagde Eivind Kolding i et interview med Ritzau Finans. I Danske Banks strategiplan hedder det om Danica: "Danica giver Danske Bank-koncernen et godt afkast set over et helt konjunkturforløb, og der er en målbar synergieffekt mellem Danica og resten af koncernen". Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 37 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 38 SEB Pension udfordrer Finanstilsynets god skik regler Investeringseksperter beskylder nu pensionsselskabet SEB Pension for at manipulere med de investeringsafkast, de oplyser deres kunder. Det drejer sig om afkastet på de meget solgte markedsrente produkter, som ifølge eksperterne er sminkede, så dårlige afkast pludselig fremstår som de bedste i pensionsbranchen. Et forhold, som dokumenteres direkte ved forskellige afkastoplysninger på det samme investeringsprodukt, afhængigt af, hvor man læser om det. Sagen handler om, at SEB Pension sælger investeringsfonde fra det koncernforbundne SEB Invest. Men afkastet på en lang række af fondene bliver forskønnet, når det sælges via pensionsselskabet. Det sker ved at SEB pension ændrer ved de sammenligningsindeks, som bruges til at afgøre, hvor godt fondene har klaret sig i forhold til markedet. ”Efter min mening er det ren sminke, når man sammenligner med et benchmark i SEB Invest og et andet i SEB Pension. Det er misvisende, at fonde som klarer sig meget dårligt bliver fremstillet meget bedre, end de i virkeligheden er ved blot at ændre sammenligningsgrundlaget. Når SEB Invest oplyser, at en fond ikke kan slå sit benchmark og den selv samme fond pyntes til noget af det bedste i markedet hos SEB Pension, så er det vildledende efter min mening,” siger direktør Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova Fondsmægler, der rådgiver private og virksomheder om investering. Direktør i Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin mener slet ikke man kan stole på tal fra pensionsselskaberne, hvis afkastene kan manipuleres: ”Det er rigtigt ærgerligt, at vi er nået til tilstande, hvor pensionsselskaberne bruger benchmark som genstand for diskussion. Kunderne i SEB Pension må få et stærkt indtryk af, at vægten her ikke viser rigtigt, og så kan man ikke stole på de oplysninger, som selskabet giver sine kunder. Kunderne bliver forledt til at tro, de har et godt produkt, men virkeligheden viser noget andet. Det her grænser til sminke af afkastene, og jeg vil opfordre Finanstilsynet til at undersøge, om det her overholder reglerne for god skik,” siger Kim Valentin. Den skarpe kritik kommer efter, at Økonomisk Ugebrev har undersøgt pensionsselskabernes markedsrente produkter og de investeringsfonde, som selskaberne tilbyder deres kunder. Her viser det sig, at de fonde som SEB Invest sælger via SEB Pension bliver målt op mod to forskellige benchmark. Fondene i SEB Invest har det benchmark, som står i prospektet. Men når SEB Pension markedsfører fondene til kunderne, så laver man en ny sammenligning med et helt andet indeks, som kaldes kategori. ”Der er ikke på nogen måde tale om, at vi misinformerer. Det relevante for kunden er, hvordan fonden klarer sig i forhold til lignende fonde i markedet, og det er det, SEB Pension forsøger at vise. Vi har konsekvent benyttet samme indeks til sammenligning på danske fonde, og vi læner os op ad praksis hos Investeringsforeningsrådet,” siger Kim Johansen, direktør i SEB Pension. I en række tilfælde betyder det, at fonde som er meget langt fra deres benchmark i SEB Invest – og decideret har klaret sig dårligt – pludselig fremstår som det rene guld i SEB Pension. Det gælder bl.a. de fonde, der hedder investeringspleje kort, mellem og lang. Ifølge SEB Invest er alle fondene blevet slået ganske markant af deres benchmark. Men på SEB Pensions hjemmeside er sagen lige omvendt: Med de nye sammenligninger fremstår fondene som om de slår deres indeks: I tilfældet med SEB Invest Investeringspleje Lang ligger fonden ifølge SEB Invest i indeks 121, mens benchmark har gjort det noget bedre med indeks 126 på tre års sigt. Men når fonden sælges i SEB Pension vender det billede fuldstændig: Nu har fonden slået sit benchmark med indeks 117 mod et benchmark på indeks 113 i samme periode. Der er op til udbydere og distributører selv at vælge, hvilken portefølje de vil benchmarke afkastet for en investeringsforening op imod, så længe valget af benchmark er redeligt og loyalt. Det betyder, at for selvsamme investeringsforeningsafdeling kan eksempelvis SEB Pension godt kan vælge at anvende et andet benchmark i deres markedsføringsmateriale end SEB Invest, så længe de gør det redeligt. ”Men hvis der er tale om, at en udbyder for en hel række investeringsprodukter på en systematisk og konsekvent måde vælger dårligere performende benchmark for at sminke investeringsprodukterne bedre end de reelt er, vil denne adfærd ikke være redelig, og derfor være i strid med reglerne om god skik,” siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet til Økonomisk Ugebrev. Kunderne har ikke nogen chance for at gennemskue, at SEB Pension laver deres egne sammenligninger. På hjemmesiden er angivet de samme benchmark, som bruges i SEB Invest. Underlige omkostninger i SEB Pension Det er ikke kun på afkastene, at SEB Pension får sminket deres fonde. Ser man på omkostningerne i SEB's investeringspleje produkterne, så er der også fejl at finde. Eksempelvis koster den korte fond mere end den lange fond i årlige omkostninger i procent (ÅOP). Den korte fond er angivet til 1,21 i ÅOP, mens den lang koster 0,69 i ÅOP. Det kan virke underligt, da de lange fonde ofte har flere af de dyrere aktier. SEB Pension oplyser, at der er tale om en beklagelig fejl, idet de korrekte priser ikke er opdaterede, og at det bliver rettet snarest. De rigtige tal er hhv. 1,68 for den korte og 1,73 for den lange. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 38 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 39 Virksomheder beholder ansattes pensionsbonus Selv om Finanstilsynet for flere år siden har afgjort, at erhvervsvirksomheder ikke må få del i medarbejdernes pensionskroner, ligger der stadig store millionbeløb i virksomhederne, som aldrig er blevet betalt tilbage til medarbejderne. Det drejer sig om penge, som medarbejderne har sparet op til forsikringer mod død, invaliditet og kritisk sygdom, hvor pensionsselskaber har udbetalt overskuddet fra forsikringerne til virksomhederne – i stedet for til medarbejderne. Finanstilsynet har for længst slået fast, at det er ulovligt for virksomhederne at beholde pengene. Allerede i 2010 traf Finanstilsynet en afgørelse om, at den praksis var ulovlig. Men en række nye sager er nu dukket op til overfladen. I denne uge måtte Skanska krybe til korset og erkende, at entreprenørselskabet ligger inde med millioner af medarbejdernes pensionskroner. Nu efterlyser Skanska af egen drift i en række annoncer i medierne op mod tusinde tidligere medarbejder for at tilbagebetale millionerne til deres pensionsordninger: ”Undervejs har der været tvivl om, hvis penge det er, og den usikkerhed skal komme medarbejderne til gode. Når det har taget så lang tid skyldes det, at vi skulle have svar på en række spørgsmål, og det har været et stort arbejde. Jeg kan godt forestille mig, at andre virksomheder er i samme situation, da vi har haft en helt almindelig firmapension i Danica,” siger Skanska Danmarks økonomidirektør Hans Hogrebe. Han vil dog ikke oplyse, hvor mange penge, der er tale om. De store pensionsselskaber vil ikke oplyse, hvor store beløb, de direkte har tilbagebetalt til virksomhedskunderne – og altså uden om virksomhedernes ansatte. Politisk og økonomisk konsulent Morten Skov fra HK Privat frygter, at der en lang række lignende sager i andre virksomheder for større millionbeløb, som endnu ikke er dukket op til overfladen – og måske aldrig gør det: ”Finanstilsynet trækker kun en streg i sandet og siger, at det er op til de pågældende medarbejdere selv at skaffe pengene hjem. Men de ansatte har jo sjældent en jordisk chance for at kende til tilbageførslerne, der er aftalt mellem deres arbejdsgiver og et pensionsselskab i aftaler, som de ikke har adgang til. Der er grund til at rose Skanska for selv at rette op på fejlen. Men nu skriver vi ud til tillidsrepræsentanter og vores arbejdsgivermodparter for at gøre opmærksom på mulige tilfælde, hvor vi vil opfordre til tilbagebetaling iht. afgørelsen fra finanstilsynet,” siger Morten Skov. Frivilligt Når pengene overhovedet kunne finde vej til de forkerte lommer, skyldes det, at kampen om medarbejderpensio- ner er benhård mellem pensionsselskaberne. Derfor har det særligt på de helt store firmapensioner været en ekstra gulerod, som pensionsselskaberne kunne tilbyde virksomhederne, hvis de blev kunder. Nemlig at de fik ”overskuddet” til virksomhedens pengekasse. Andre eksempler på ekstra ”belønninger” er såkaldte klient konti, hvor det har været overskud fra rådgivning af medarbejdere, der ulovligt har fundet vej til virksomhederne. Den praksis har Finanstilsynet også kendt ulovlig. Ifølge pensionsbranchen er aftalerne i dag fuldstændig afskaffet efter tilsynets reaktion i 2010. Men flere virksomheder har stadig ikke betalt pengene tilbage. HK Privat kender til voldgiftssager, hvor virksomhederne efterfølgende har måttet betale pengene tilbage til medarbejderne i al diskretion. Men de kunne nemt have beholdt pengene. Pensionsselskaberne har kæmpet imod, at skulle sidde tilbage med aben og forklare deres egne kunder, hvorfor en praksis de selv har foreslået er blevet kendt ulovlig af Finanstilsynet. I en afgørelse fra Finanstilsynet vurderer SEB Pension, at det tidligere var helt almindelig praksis i hele pensionsbranchen, og at reglerne ikke har været klare nok. Derfor har det angiveligt været svært at rette op på med tilbagevirkende kraft. Men tilsynet mener til gengæld heller ikke, at man kan kræve det af virksomhederne eller pensionsselskaberne. ”Vi har i afgørelsen fra 2010 gjort det klart, at medarbejdernes bonus ikke må udbetales til de firmaer, der har tegnet ordningerne. Vi forventer naturligvis, at pensionsselskaberne følger reglerne. Eventuelle økonomiske tvister om konkrete pensionsaftaler mellem medarbejderne og deres arbejdsgivere må løses i det civilretlige system,” siger Per Plougmand Bærtelsen kontorchef i Finanstilsynet. Det skal ifølge eksperterne tolkes derhen, at tilsynet ikke har nogle sanktionsmuligheder over for virksomhederne, som sidder tilbage med medarbejdernes penge. Men at tilsynet samtidig siger, at pengene tilhører medarbejderne. ”Ved at give bonus til arbejdsgiver kan der jo opstå en mistanke om at arbejdsgiver vælger pensionsselskab efter forventet bonus og ikke efter den bedste ordning for medarbejderen. Denne praksis er så stoppet fremover med Finanstilsynets afgørelse, men tilsynet har ikke krævet at man retter op på dette forhold tilbage i tid. Selvstændige risikoregnskaber vil man kun finde i større virksomheder, og repræsentanterne for medarbejderne her bør nok spørge deres arbejdsgiver om denne har fået udbetalt risikobonus fra medarbejdernes pensionsordninger. Man skal nok ikke regne med, at virksomheden af sig selv giver disse oplysninger,” slutter pensionsekspert og partner i BEDSTpension Gert Nielsen. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 39 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 40 Skattejagt rammer pensionsbranche hårdt Flere af landets store pensionsselskaber er blevet gidsler i regeringens jagt på at få multinationale selskaber til at betale mere i selskabsskat i Danmark. Fra og med i år skal de nemlig betale betydeligt mere i selskabsskat, fordi nye skatteregler vil begrænse deres evne til at modregne tidligere års underskud i selskabsskatten. Selskaberne fastholder dog hårdnakket, at de øgede skattebetalinger ikke kommer til at betyde noget for kunderne, og at det alene går ud over ejerne og eventuelle aktionærer. Hårdest ramt er PFA, som i dag har opbygget et skattemæssigt underskud på otte mia. kr., fremgår det af årsrapportens note 12 på side 38. Ifølge de nye skattelister betød det, at PFA i 2011 fuldt ud kunne udnytte 700 mio. kr. til at trække fra i selskabets overskud, så skattebetalingen landede lige under ti mio. kr. Men regeringens nye skatteregler betyder, at der fremover skal der betales skat af minimum 40 procent af årets indkomst uanset om virksomheden har haft underskud i tidligere år. Det vil sige, at intet selskab kan betale mindre end ti procent i skat af overskuddet fra 2013, som er selskabsskatten gange minimummet på 40 procent. Havde de nye regler været gældende i 2011 skulle PFA altså minimum have betalt 70 mio. kr. i skat i stedet for ti mio. kr. Sådan vil det være fremadrettet. ”Ændringen betyder, at det kommer til at tage længere tid for PFA at udnytte skattefradraget, og at vi i den nærmeste tid kommer til at betale mere i skat. Det er dog ikke noget, der vil påvirke PFA’s kunder,” siger koncerndirektør Anne Broeng fra PFA. Skandia og AP Pension rammes også Andre eksempler er Skandia og AP Pension, der - ligesom PFA - har udnyttet tidligere års underskud til at begrænse selskabsskatten - og derfor er sluppet billigt på skattebilletten. Men fra 2013 er det slut med at udnytte de akkumulerede tidligere års underskud fuldt ud, og det rammer hele pensionsbranchen - og i øvrigt resten af erhvervslivet. ”Den her stramning af skattereglerne var jo først og fremmest tiltænkt at komme de multinationale underskudsselskaber til livs. Derfor er det urimeligt, at det nu rammer en række selskaber i den kommercielle pensionssektor, hvor nogle bliver ramt rigtigt hårdt. De kommer fra i år til at betale meget mere i skat. Der kommer til at gå mange år, før de kan udnytte deres skattemæssige underskud. Det kan undre mig lidt, at der ikke har været mere kritik fra de selskaber, der bliver ramt,” siger partner Peter Rose Bjare fra KPMG’s skatteafdeling. I Skandias seneste regnskab fremgår det, at selskabet stadig bærer på en række underskud fra tidligere år, som kunne trækkes fra de kommende års overskud, men den regning sendes nu til selskabets ejere: ”Skandia har indtil videre haft et skattemæssigt underskud, fordi vi har investeret i at opbygge vores virksomhed, vores distribution og vores kundebestand. Vi leverer gode resultater til vores kunder. Det ses i vores resultat, at Skandia er vokset så meget, som vi er. Men vi har altså fremført et, helt naturligt, skattemæssigt underskud. De nye regler får betydning for vores regnskab, i form af en nedskrivning af det skattemæssige underskud. Men det er vores ejere og ikke vores kunder som kommer til at mærke det,” siger adm. direktør Carsten Christensen. Højere skatter fremover Skandia har opsparet et skattemæssigt underskud på 672 mio. kr. fremgår det af regnskaberne fra Skandias tre pensionsselskaber. AP Pension har også udnyttet tidligere års underskud så selskabsskatten er blevet lavere. Af skattelisterne kan det ses, at selskabet trak 113 mio. kr. fra i den skattepligtige indkomst i 2011, så selskabsskatten blev ti mio. kr. ud af et overskud på 189 mio. kr. Derimod er det sværere at afgøre om de andre store pensionsselskaber som Danica samt Nordea Liv og Pension bliver berørt af de nye regler. De er nemlig sambeskattet med deres bankejere, og derfor bliver selve pensionsselskabernes skat umulig at gennemskue. Topdanmark samt SEB Pension ser ikke ud til at have større skattemæssige underskud, ifølge hjemmesiden for skattelisterne. I brancheorganisationen Forsikring og Pension erkender man, at flere medlemmerne bliver berørt, men her har man ikke ønsket at kæmpe en kamp mod regeringens nye skatteregler fordi, reglerne rammer alle - og ikke bare pensionsbranchen. ”Forsikring & Pension valgte ikke at afgive bemærkninger til reglerne. Baggrunden var, at reglerne rammer alle selskabsskattepligtige virksomheder og ikke i særlig grad Forsikring og Pensions medlemmer. De nye regler medfører ikke mistet underskud, men langsommere underskudsanvendelse, og den økonomiske virkning for de selskaber er en rente og likviditetsbelastning, men ikke en varig udvidelse af skattegrundlaget. Vi har ikke kendskab til, hvor mange af vores medlemmer, der aktuelt underskudsbegrænses efter de nye regler,” slutter chefkonsulent Torsten Schiøler fra brancheorganisationen Forsikring og Pension. Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 40 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 41 15 pensionsselskaber risikerer tvangsfusioner En lang række pensions- og forsikringsselskaber risikerer at falde for nye skrappere solvensregler, som Finanstilsynet indfører allerede i år. Stramningen betyder, at op mod 15 selskaber allerede er dumpet de nye krav, som det så ud ved den senere test. Ifølge Finanstilsynet kan de enkelte selskaber gøre flere ting for at imødegå manglende overholdelse af solvenskravene, blandt andet ændre deres risikoprofil ved at sælge ud af værdipapirer, få kapitalindskud eller fusionere med andre selskaber. Stramningen sker fordi tilsynet vil sikre en bedre beskyttelse af kunderne, og de nye regler vil medføre mere entydige kapitalkrav til hele branchen, ”Som det er nu, er der metodefrihed for selskaberne, når de skal opgøre deres individuelle solvensbehov. Det betyder, at nogle selskaber kan se relativt stærkere ud end de i virkeligheden er, mens andre selskaber kan se relativt svagere ud, hvis de har valgt et højere sikkerhedsniveau. Vi vil derfor indføre en metode, der er ens for alle selskaber, og selv om vi ikke har lagt os helt fast på den endelig metode, kan jeg godt afsløre, at nogle selskaber kommer til at øge sikkerhedsniveauet i forhold til deres nuværende udgangspunkt” siger kontorchef Per Plougmand Bærtelsen fra Finanstilsynet. Skalaen lyder i øjeblikket på mindst fem forskellige metoder med de QIS 5-beregninger, som skal danne grundlaget for de udskudte Solvens II-regler som det skrappeste. Ifølge kontorchefen er det foreløbigt planen, at de danske kapitalkrav skal gælde fra 2014 og at sikkerhedsniveauet vil komme på niveau med det, der forventes at komme til at gælde under de kommende Solvens II-regler. Men tilsynets seneste måling af branchens evne til at klare de krav, havde syv skadesselskaber og otte pensionsselskaber ikke penge nok. ”Vi har skitseret, hvad de selskaber kan gøre, og vi ved, at de aktivt arbejder på det. Der er mange ting selskaberne kan gøre f.eks tilvejebringe ny kapital eller indgå i fusioner med andre selskaber. Derudover kan de omlægge aktiver eller imødegå risici ved afdækning og genforsikring. Pensionsselskaber kan endvidere gennemføre omvalg med henblik på at reducere kapitalkrævende garantier. Vi er først ved at starte processen nu, og det skal ende med at kunderne får ensartet beskyttelse i hele branchen,” siger Per Plougmand Bærtelsen. I dag er det kun 36 procent af den danske forsikrings- og pensionssektor, som følger QIS 5-reglerne i opgørelsen af deres kapitalkrav. Resten har valgt lavere sikkerhed for kunderne. I dag kan selskaberne både opgøre efter rødt lys, gult lys eller to udgaver af QIS-beregningerne. Og både eksperter samt branchen selv erkender, at det er en god ting, at tilsy- net nu rydder op i metoderne - ikke mindst efter Solvens II-reglerne er blevet udskudt på europæisk plan - igen. ”Situationen er uholdbar, når selskaberne selv kan bestemme, hvilke solvensregler, de vil følge. I øjeblikket er det helt umuligt at sammenligne, hvor stærke selskaberne i virkeligheden er. Men det er også problematisk, at vi endnu ikke ved, hvilke solvensregler, der skal gælde fremadrettet. Af hensyn til selskaberne bør tilsynet melde hurtigst muligt ud, da det kan få store konsekvenser for selskaberne hvor skrap en model, tilsynet vil bruge. Risikoen er, at nogle skal tvangssælge værdipapirer for at kunne klare kravene. Det er den en eneste måde, de kan mindske deres risiko. De kan ikke være tjent med, at flere pludselig skal sælge ud på en gang. Det kan give store tab for kunderne,” siger partner Jesper Jespersen fra KMPG. Ingen kunder ved i dag om deres selskab kan ende i problemer. De 15 selskaber, der dumpede de seneste QIS 5- beregninger, er anonymiseret. Tilsynet vil heller ikke sige noget om, hvordan situationen er i de 15 selskaber i dag. De pensionsselskaber, Økonomisk Ugebrev har talt med, frygter dog ikke skærpelsen af kravene så meget som faren for at skulle gentage hele overgangen en gang til, når Solvens II-reglerne igen er på bordet i 2016. ”Det er kompliceret stof, som ikke er ligetil at få ind i systemerne, ligesom vi skal have tid til investeringsmæssigt at positionere os til ændrede regler. Det er et tveægget sværd, for på den ene side vil vi gerne have de præcise rammer fastlagt så hurtigt som muligt, så vi ved, hvad vi har at forholde os til. På den anden side er det afgørende, at vi ikke risikerer at skulle ud i en nye stor implementeringsrunde, når de nye Solvens II-regler falder på plads. Det kan hverken vi eller vores kunder være tjent med,” siger Helen Kobæk, som er direktør i PenSam. ”På den ene side er det jo rart at vide, hvilke kapitalkrav, der gælder. På den anden side synes jeg, det er vigtigt at tilsynet grundigt overvejer, hvor ambitiøse, vi skal være,” siger adm. direktør Leif Brask Rasmussen fra PBU. Carsten Vitoft Branchen følger vidt forskellige regler Pct. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Rødt lys Gult lys QIS 5 QIS 4 Andre regler Kilde: Finanstilsynet Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 41 ARTIKELERNE I KOMPENDIET ER FRA 1. HALVÅR 2013 Side 42 Tvivl om pensionskassers motiver De danske pensionsselskaber arbejder i al stilhed på en række benspænd for de kunder, som ønsker at gøre brug af regeringens tilbud om at beskatte deres kapitalpensioner med rabat i 2013 i stedet for på pensionstidspunktet, viser økonomisk Ugebrevs kortlægning af pensionsselskabernes udmeldinger. Det sker selv om økonomiske rådgivere over en bred kam er enige om, at det i næsten alle tilfælde er en klar fordel for danskerne at gøre brug af tilbuddet. En af dem er privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank, der siger: ”Det her er en fordel for langt de fleste. Der er meget få saglige argumenter for at lade være, og vores anbefaling er med meget få undtagelser at sige ja tak til straks beskatningen, hvor man slipper med at betale 37,3 procent i skat i stedet for 40 procent senere. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis kunderne eksempelvis mister deres pensionsgaranti ved at tage i mod tilbuddet,” siger Las Olsen. Men det er præcis, hvad pensionsselskabet Nordea Liv og Pension eksempelvis har tænkt sig at gøre. Hvis selskabets kunder med et garanteret pensionsprodukt ønsker at spare de 2,7 procent i skat, så mister de det garanterede produkt og får i stedet et helt nyt og mere usikkert markedsrente produkt stukket i hånden, selv om de ikke ønsker det. ”Straksbeskatningen på kapitalpensioner er en skattefordel for alle. At nogle pensionsselskaber ikke kan administrere det er ikke optimalt for kunderne. Man skal passe på med om der er indtægtstænkning i det fra banker og pensionsselskaber frem for kundernes interesser og fordele. Og for den sags skyld risikerer staten også at miste indtægter, hvis pensionsbranchen modarbejder kundernes muligheder,” siger aktuar og pensionsmægler Jørgen Svendsen. Alligevel arbejder flere pensionsselskaber i øjeblikket i kulissen på at forhindre kunderne i at gøre brug af den økonomisk attraktive ordning, erfarer Ugebrevet. Når pensionsselskaberne overhovedet kan mistænkes for at være sig selv nærmest i denne skattesag, skyldes det de enorme formuer, der er på spil, og hvem der skal passe på kundernes og statens penge. I dag menes der at være op mod 475 mia. kr. gemt på kapitalpensioner, og hvis alle danskere i år vælger skatterabatten på 2,7 procent, og lader sig straksbeskatte, så står pensionsbranchen til at miste op mod 175 mia. kr. under forvaltning, som beskrevet i Ugebrev nr. 32, 2012. Det er penge, som branchen normalt tjener omkring en procent på at håndtere. Regeringens tilbud til pensionskunderne kan dermed gøre et stort indhug i pensionsbranchens indtjening. I det lys er der måske ikke så meget at sige til, at pensionsbranchen har en anden og skjult dagsorden. ”Efter min mening er det fuldstændigt urimeligt, at pen- sionsselskaberne udnytter situationen til gavn for sig selv i stedet for at sætte kundernes behov i første række. Hvad der er godt for kunderne bør være godt for selskaberne, men sådan kan det ikke være, hvis selskaberne bruger straksbeskatningen til at presse flere kunder over på markedsrente, selv om de ikke ønsker det. Min anbefaling til kunderne vil så være at de i stedet finder et pensionsselskab med bedre motiver,” siger direktør Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg. Et andet benspænd er også ved at vokse sig frem i PFA Pension. Her er situationen på forunderlig vis lidt den samme som i Nordea Liv og Pension. Også her oplever man særlige problemer for med garanterede pensionskunder, der risikerer ikke at få anbefalet at tage imod skatterabatten. ”Da skattereformen blev vedtaget i september sidste år, så det gunstigt ud for de fleste at fremrykke skattebetalingen. Men næppe havde sektoren givet den anbefaling over en bred kam, førend reglerne blev strammet. Nu skal ikke blot kapitalpensionsdepotet beskattes, nu skal også en tilsvarende andel af de såkaldte ufordelte reserver beskattes. Det nedsætter selvsagt fordelen betragteligt. I det garanterede miljø er pengene ejet kollektivt af kunderne, men ikke individuelt. Derfor kan man ikke på forhånd sige, hvem præcis der skal have pengene på sigt,” siger privatøkonom Carsten Holdum fra PFA Pension. Hvad der ikke fremgår er at PFA’s basiskapital også rammes af straksbeskatningen. Og sket det går det ud over både selskabets solvens, aktiver under forvaltning og dermed indtjeningen. I løbet af de sidste par uger har de mindre selskaber AP Pension og Skandia også opfundet et benspænd. De vil ikke tilbyde kunderne det nye alderspensionsprodukt, der skal afløse kapitalpensionen. Et produkt, hvor skatten er betalt på forhånd og størrelsen af kundernes opsparing dermed kun er halvdelen end i andre produkter. Dermed også et produkt, der tjenes mindre på i pensionsbranchen. ”Underliggende er den nye kapital pension mindre attraktiv for pensionsselskaberne fordi de straks skal aflevere cirka 50 procent af indskuddet til staten. På rate og livrenterne kan de beholde statens udskudte beskatning frem til udbetalingerne og dermed fradrage omkostninger og tjene penge på statens del også. Måske hænger det sammen med at nogle selskaber boykotter de nye alderspensioner,” siger Jørgen Svendsen. Danica er det eneste selskab, der både udvikler alderspension og anbefaler alle kunderne at drage fordel af skatterabatten, ligesom selskabet også har meldt ud, at kunderne beholder pensionsgarantien i forbindelse med straks-beskatning. CarstenVitoft Guide til Pensionsopsparing 2013 - SIDE 42 Økonomisk Ugebrev A/S Slagtehusgade 4-6 1715 København V CVR-nr: 31760623