Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013
Transcription
Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013
Kultur H vis aberne tager magten, bliver det ikke som i ‘Abernes planet: Oprindelsen’. SIDE 17 Viden Tag med på rund tur i hjørner af videnska ben, som de færreste har fantasi til at forestille sig. Side 14-15 Sikkerhed Rapport fra Arbejdstilsynet fører til ny kritik af tilsynsregler for rutsjebaner. Side 4-5 32 Siden 1892 12. august 2011 ing.dk Mercedes-boss: Innovation får os til at strutte af sundhed Et radarsystem fra Daimler ser 150 meter frem og standser bilen, inden den brager op i en anden. Teknologi gør Mercedesbiler voldsomt populære. side 6 Illustration: Daimler Milliardaftale om ny dansk energiteknologi kan skabe 1.000 job Et nyt dansk forretnings eventyr er under opsejling. Den lille udviklingsvirksom hed TK Energi i Køge har indgået en licensaftale for milliarder med Shell om levering af en komponent til forgasningsanlæg. Forgasning Af Sanne Wittrup [email protected] En nyudviklet, dansk forgasningsteknologi fik i fredags det blå stempel og sit kommercielle gennembrud i form af en licensaftale i milliardklas- 135 NYE JOB KARRIERE SIDE 24 sen mellem udvikleren TK Energi i Køge og energigiganten Shell. Kontrakten omfatter dels en betaling fra Shell for, at TK ikke indgår eksklusivaftaler med andre selskaber om den banebrydende teknologi, der sender kulstøv ind i en forgasser. Og dels en aftale om leverance af de nye indfødere til Shells fremtidige byggerier af kul-forgasningsanlæg. En glad Thomas Koch, direktør i og stifter af TK Energi, forventer, at kontrakten vil gøre TK Energi til en milliardforretning inden for 5-10 år. »De milliardbeløb er jo så svimlende, at man lige må knibe sig selv i armen. Men for Shell er der ingen tvivl om, at teknologien er pengene værd,« siger han. Thomas Koch går nu så småt i gang med at etablere en produktion af indfødere i Køge. Virksomheden, der i dag beskæftiger 15 medarbejdere, forventes derfor at vokse til 1.000 i Danmark i løbet af ti år og mindst det tidobbelte ude i verden: »Produktion af indfødere er intelligent præcisions-maskinarbejde, som vi er gode til her i Danmark – og ifølge mine markedskalkuler for produktet vil det kunne give arbejde til mellem 10.000 og 50.000 personer på verdensplan,« siger han. Forgasning af kul – og til en vis grad biomasse – anses for et helt centralt element i fremtidens kulkraftværker, hvor begrænsning af CO2 udslippet bliver et must. Og fordelen ved TK Energis indføder er et markant lavere energiforbrug end de eksisterende indføder-metoder, der sluger 3-5 pct. af energiproduktionen på hele kraftværket. Hos Vækstfonden, som har investeret i TK Energi, er man meget tilfreds med, at virksomheden har udviklet en nøglekomponent, der med aftalen med Shell nu får en stærk placering i et marked i buldrende vækst: »Markedet for kulkraftværker med kulforgasning vurderes på globalt plan til at udgøre et trecifret milliardbeløb, så det at have et virkelig stærkt bud på en af nøgleteknologierne og en aftale med en af de store virksomheder i markedet kan gøre TK Energi til en at de førende niche-spillere i ver- Teknologi Gigantisk fartøj så stort som seks hangarskibe skal producere flydende na turgas direkte på fjerne felter. Side 8 den,« siger partner i Vækstfonden Bjarne Henning Jensen. Underdirektør for Shells forgasnings-aktiviteter Michiel Mak siger: »Samarbejdet med TK Energi om den nye innovative teknologi har potentiale til at reducere omkostningerne på Shells fremtidige forgasningskraftværker.« Lektor i innovation og entrepreneurship ved CBS Henrik Herlau siger ’dejligt at høre’ om den nye aftale: »TK Energis succes kan skyldes, at virksomheden har eksisteret i mange år og derfor har en organisation, der kan drive det gode produkt frem.« j Læs side 12-13 2 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 Ingeniøren Stop angsten: Lad være med at spørge, hvad vi skal leve af Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør [email protected] flere unge er blevet optaget på en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse, end det har været tilfældet de senere år. I alt er der optaget lidt flere end 2.000, som vil læse til diplomingeniør, over 2.200 er kommet ind på universitære it-uddannelser – heraf over 400 som it-civilingeniør, knap 4.500 vil studere naturvidenskab,og endelig har næsten 1.800 givet sig i kast med læse til civilingeniør (inklusive it) . Der er umiddelbart grund til at glæde sig over fremgangen. Overgøre resultatet behøver man dog ikke. Kigger man på andelen af disse unge i forhold til hele optaget på universiteterne, er markedsandelen meget svagt stigende til nu cirka en fjerdedel. Det er i særdeleshed stadig samfundsfag efterfulgt lidt nølende af humaniora, der er ungdommens absolutte favoritter. Man kan vælge at gøre det til et pro- blem, at en massiv indsats for at gøre teknik og teknologifagene mere sexede endnu ikke for alvor har rykket ved de unges studievalg. Eller man kan dvæle ved, at det er pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, der oplever den suverænt største fremgang blandt de mellemlange uddannelser. Det er imidlertid et helt tredje ærinde, der ligger os på sinde: tumultariske begivenheder og forandringens vinde bliver ved med at storme omkring os. Vi har talt om globalisering og finanskrise så længe, at vi tøver med at tage ordene i munden af frygt for at kede andre. Også selv om vi ved, at vi bliver nødt at forholde os til dem og finde en vej igennem til en ny virkelighed, hvor betingelserne for at klare sig er anderledes. De unge, der bliver rådet til at tage bestemte uddannelser, som de voksne tror, der er en fremtid i, læser også nyhederne om, at det nu er videnjob, der bliver outsourcet. Lundbeck er blot seneste eksempel og bliver ikke det sidste. Vi kan mene, at vi skal piske de studerende til at være dygtigere end kineserne og lære deres sprog, og vi kan mene, at vi skal uddanne endnu flere akademikere i et uddannelsessystem, hvor vi hellere taler om tilbud til de svageste og de stærkeste end om dem i midten, der er flest af. Et system, hvor læresteder har incitament til at markedsføre myriader af uddannelser, som var de et mekka af lækkert modetøj – eksempelvis er Bevidner vi en proletarisering, når akademikerne rundt om skubber HK’ere ud af kontorfunktioner? der over 25 retninger for diplominge niører. Endelig indrettes undervisningen til et gelinde niveau, så de studerende hurtigt kan sluses ud på et presset arbejdsmarked, der nok kan bruge dem, men ofte i andre funktioner end planlagt. Bevidner vi en proletarisering, når akademikerne rundt om skubber HK’ere ud af kontorfunktioner? Er der monstro brug for en stærkere og rigtigere faglighed, der er mere i øjenhøjde med udlandet i en benhård international konkurrence? ugens satire: Kanonføde Politikere opretter forskningsfonde og rådgivende organer, fordi vi som land uden naturressourcer skal bruge en del brain power. Vi håber at kunne tænke os til fremtidens vindere, og holder kloge konferencer om temaet: Hvad skal Danmark (dog) leve af? Men det er et helt igennem angstfremkaldende og forkert spørgsmål. Det har aldrig haft et simpelt svar, for Danmark A/S findes ikke og har aldrig eksisteret. dansk velstand er baseret på et patchwork af vævet brokade på tværs af brancher, originaler og engageret tilpasning – samt naturligvis hårdt arbejde. Vi skal som samfund interessere os for at skabe et boblende og levende land. Spørgsmålet, vi sammen skal finde svaret på, må være: Hvordan åbner vi horisonten for det enkelte menneske? Det begynder med at respektere de studerendes valg. j SPØRG SCIENTARIET ? Hvordan navigerer man i rummet? Arne O. Henriksen spørger: »Hvordan navigerer man i rummet?« hastighed langs sigtelinjen, kaldet range-rate. Andreas Mogensen, astronaut ved den europæiske rumfartsorganisation og adjungeret lektor på DTU Space, svarer: For at beregne r umfartøjets posi »Der findes ikke et instrument, der hurtigt og præcist kan beregne et rumfartøjs position. For at navigere kræver det, at man kender position og hastighed. De to faktorer bestemmer rumfartøjets bane gennem rummet, der vil forblive uændret, hvis ikke man foretager sig noget. Navigationen sker fortrinsvis ved hjælp af Nasas Deep Space Network (DSN), der er et radionetværk bestående af flere store antenner. Antennerne kan kommunikere med selv de fjerneste rumfartøjer. DSN bruges ved at måle den tid, det tager en radiobølge at blive sendt fra Jorden til rumfartøjet og tilbage igen. Samtidig kan man måle doppler-forskydningen af den radiobølge, man modtager. Ud fra disse to målinger kan man beregne distancen til rumfar tøjet, kaldet range, og rumfartøjets tion og hastighed ud fra range- og range-rate-målingerne, anvender man et statistisk estimeringsfilter, baseret på f.eks. weighted least-squares eller minimum variance. I dette navigationsfilter indgår både en matematisk model af rumfartøjets teoretiske bane og en matematisk model af DSN og radiobølgernes bevægelse. Ud fra de matematiske modeller kan man beregne de teoretiske værdier af range og range-rate og sammenligne dem med de målte værdier. DSN-data indsamles typisk over timer eller dage. fartøjets bane kan nu ændres ved at affyre raketten i en bestemt retning og periode. For at kunne affyre raketten i den nødvendige retning kræver det, at man kender rumfartøjets attitude. Dette beregnes i en særskilt proces ved hjælp at instrumenter såsom stjernekameraer på fartøjet. j >> Forkortet – læs hele svaret og stil spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Rettelse Lars Løkke opfandt regionerne for at sikre lokal forankring omkring placeringen af landets nye sygehuse – og samtidig slap han for selv at tage tæskene fra sure vestjyder og sjællændere. Nu er han klar til at give regionerne aktiv dødshjælp. >> se flere på ing.dk/satire I Ingeniøren nr. 26/31 1. juli bragte vi i et diagram på opslaget om elpriser beklageligvis nogle forkerte tal. Det øverste søjlediagram på side 13 er rigtigt optegnet, men tallene på de otte mindste søjler er forkerte. De rigtige tal for de otte mindste søjler er: Odense Elforsyning: 1.351,20 kr. – Energi Midt: 1.291,20 kr. – HEF Net: 1.190 kr. – Energi Fyn: 1.127,60 kr. – NRGI Net: 1.125,40 kr. – Syd Energi: 1.041,60 kr. – AKE Net: 983 kr. – TreFor: 600 kr. j Red. Telefon +45 33 26 53 00 [email protected] / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Dødshjælp salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, [email protected] Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: [email protected] Abonnement og adresseændringer: Telefon +45 70 26 53 75 [email protected] www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør 4 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 FOKUS Sikkerhed Ulykkesrapport rejser ny kritik af tilsynsregler for rutsjebaner En rutsjebane på Bakken var i så dårlig stand, at man burde have forudset den ulykke, der i 2009 kvæstede tre drenge, lyder konklusionen i en rapport fra Arbejdstilsynet. Siden er reglerne for tilsyn blevet ændret, men de kan ikke forhindre, at det sker igen, siger kritikere. rutsjebaner Af Mette Mandrup [email protected] I sommeren 2009 fik fem drenge af brudt deres tur på Dyrehavsbakken i Klampenborg, da de prøvede vandrut sjebanen, hvor man bliver transporte ret rundt i vogne udformet som træ stammer. En skinne rev sig løs og gik op igennem fronten af den vogn, hvor de fem drenge opholdt sig. Tre blev kvæstet som følge af hændelsen. Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at undersøge ulykken, og Ingeniøren har fået aktindsigt i den rapport, til synet efterfølgende udarbejdede. Heraf fremgår det, at rutsjebanen var i så dårlig stand, at en ulykke nær mest var uundgåelig. ‘Det vurderes, at skinnesystemet i vandrutsjebanen er så nedslidt og dårligt vedligeholdt, at den opståede skade måtte anses for at være forven telig. Arbejdstilsynet har ved sin un dersøgelse fundet flere steder på fal dets skinner, hvor en tilsvarende ska de vil kunne ske. Det vurderes også, at en betydelig del af bristerne har fandtes i lang tid – også før sæson start’, fremgår det af rapporten. Det er lokalpolitiet, der har ansva ret for tilsyn med forlystelser i både faste og rejsende tivolier, og det skul le dels gøres ved sæsonstart og dels ved et besøg i løbet af sæsonen. Af rapporten fremgår det, at Teknolo gisk Institut de seneste to år inden ulykken har foretaget inspektionen for politiet, og at forlystelsen blev ‘gennemgået og fundet i orden’. Ulykken på Dyrehavsbakken var blot en af mange i landets forlystel sesparker i løbet af sommersæsoner ne 2008 og 2009, og som resultat af de mange ulykker, der blandt andet forårsagede en rygskade, en brækket ryg og et åbent benbrud, blev regler ne for tilsyn med forlystelserne strammet op i 2010. Blandt andet kan politiet nu beslut te at have skærpet tilsyn ved nogle forlystelser, og der skal både foreta ges et tilsyn før sæsonstart og et uan meldt tilsyn i løbet af sæsonen. Politi et skal også lave tilsynet sammen med enten Teknologisk Institut eller Force Technology, der er certificeret i at udføre tilsyn. Frivillige opstramninger Siden har der været stille om rutsjeba nerne. Djurs Sommerland har her i sommer godt nok evakueret passage rer fra sin store rutsjebane, Piraten, men der er ikke meldt om ulykker. Det er dog ikke de nye reglers fortjeneste, mener Kjeld Christensen, der er for mand for Danmarks Tivoli Forening: »Reglerne indeholder selvfølgelig nogle opstramninger i tilsynene, men det er ikke det, der fanger et uheld. Det gør de mennesker, der normalt har med materiellet at gøre,« siger han til Ingeniøren. Det vurderes, at skinnesystemet i vandrutsjebanen er så nedslidt og dårligt vedligeholdt, at den opståede skade måtte anses for at være forventelig. (...) Det vurderes også, at en betydelig del af bristerne har fandtes i lang tid – også før sæsonstart . Arbejdstilsynets rapport om ulykken på Dyrehavsbakkens vandrutsjebane i 2009 Han mener i stedet, at det er de en kelte operatører af forlystelserne, som er blevet mere opmærksomme på risiciene for fejl, og at det er derfor, der ikke er sket nogen ulykker, siden reglerne blev ændret. Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark er enig i, at forlystelsesparkerne selv har gjort meget for at øge sikkerheden: »Forlystelsesparkerne har gjort me get og strammet rigtig meget op. Vi investerer løbende i mere sikkerhed,« fortæller Søren Kragelund, der er for mand for Foreningen af Forlystelses parker i Danmark og direktør i Fårup Sommerland, og sender ros videre : »Det har været helt klart, at Force Technology og Teknologisk Institut har strammet meget, meget op,« si ger han om tilsynsinstitutterne. Socialdemokraten Bjarne Laust sen, der er medlem af Folketinget, har været meget engageret i debatten om tilsyn med forlystelser, og han mener, at det er et rent held, at der ik ke er sket flere uheld, efter at de nye regler er blevet gennemført. »Jeg tror, det bygger mere på tilfæl digheder. Der sker hver dag større el ler mindre uheld, men jeg tror, at den debat, der har været, har øget fokus på området, så jeg tror også, at bran chen selv har indset, at de er nødt til at løfte det her område,« siger han. dette foto fra Arbejdstilsynets rapport om ulykken på Bakkens vandrutsjebane i 2009 viser den skinne, der knækkede af og flækkede. Ingeniøren har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets rapport om ulykken, og den viser, at rutsjebanen var i så dårlig stand, at en ulykke nærmest var uundgåelig. Foto: Arbejdstilsynet Ulykker prægede forlystelser i 2008 og 2009 008: Fire unge blev kvæstet i Tivo2 li Frihedens Cobra-rutsjebane, da fem vogne faldt ned fra rutsjebanen. Ifølge en pressemeddelelse fra Tivoli Friheden var der tale om en teknisk og mekanisk fejl – ikke en menneskelig fejl. 2008: En otteårig dreng blev slynget ud af forlystelsen Tekopperne i Fårup Sommerland. Der var tvivl om, hvorvidt han selv havde sparket døren til tønden op. Nye regler på vej Justitsministeriet arbejder i øjeblik ket på en ny bekendtgørelse på områ det , men oplyser, at det er for tidligt i processen at oplyse, hvad den kom mer til at indeholde. Søren Kragelund har i sin egen skab af formand for forlystelsespar kernes brancheforening holdt nogle møder med Justitsministeriet om den kommende bekendtgørelse, og han har et bud på, hvordan den kom mer til at se ud: 2008: En kvinde brækkede ryggen i en rutsjebane i Sommerland Syd, da hun gled ned under den sikkerhedsbøjle, der skulle holde hende fastspændt. 2008: En 12-årig dreng måtte på skadestuen med piskesmældslignende skader efter en tur i en rutsjebane i Tivoli i København. Han sad i den bageste vogn, og den blev koblet af på grund af en brist i en bolt. 2008: En kvinde blev ramt af et kraftigt elektrisk stød fra gelænderet på en karrusel på Ørbæk Marked. Ad frivillighedens vej Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark har lavet en stribe tiltag i alle forlystelsesparker efter de to ka tastrofeår 2008 og 2009, da op mod 10 ulykker fandt sted i danske forly stelsesparker. Et af tiltagene er, at der er blevet strammet op på uddannel sen af det personale, der håndterer forlystelserne. »Vi har trænet operatørerne, så de får et kørekort til de forlystelser, de skal passe. Vi gør det alle sammen så dan, at nye operatører får en mentor, der lærer dem op. Når de har været igennem det og har læst teorien, la ver vi en skriftlig prøve, hvor operatø ren skal svare rigtigt på samtlige 20 spørgsmål, der blandt andet handler om, hvad man gør ved strømudfald, eller hvis forlystelsen stopper på et bestemt sted,« forklarer Søren Krage lund. Det næste skridt i forlystelsespar kernes fælles arbejde for mere sikker hed bliver at sikre, at vedligeholdel sen bliver udført efter producenter nes anbefalinger. Desuden arbejder man på at få et centralt register for til synet med rutsjebanerne. afspærringen omkring forlystelsen for at skyde genvej. Foto: Fårup sommerland 2008: To piger blev fanget under vandet, da deres båd kæntrede i forlystelsen Fårup Rafting i Nordjylland. Det var en defekt fotocelle, der var skyld i ulykken. De to piger kom dog ikke noget til, men slap med skrækken. 2008: En femårig dreng fik åbent benbrud, da han enten hoppede eller faldt af i farten i Sommerland Syds små biler. 009: En 15-årig pige kom til skade 2 med ryggen i Fårup Sommerland, da en bagvedkørende, defekt vogn bumpede ind i den vogn, hun befandt sig i. 2008: En 21-årig kvinde blev livsfarligt kvæstet, da hun blev ramt af et Flyvende Tæppe på Herlufsholm Stadion. Ulykken skete, fordi hun krydsede 2009: Tre drenge kom på hospitalet, efter en jernstang rev sig løs i Vand rutsjebanen på Dyrehavsbakken. Jernstangen borede sig op i den ’træstamme’, som drengene blev transporteret rundt i. »Jeg tror, den kommer til at inde holde lidt mere af det, vi gør nu, hvor det bliver skrevet ned, at det er det, man gør. Lige nu gør vi en masse ting frivilligt, fordi sikkerhed er altafgø rende for os, og jeg tror, bekendtgø relsen kommer til at gøre de ting til krav,« fortæller han. Bjarne Laustsen har også nogle øn sker til, hvordan de kommende regler skal udformes. Han har tidligere ind sendt et lovforslag til stramning af reglerne og holder fast i indholdet: »Vi havde lavet vores eget B-forslag, hvor opstramningerne var mere kraf tige. En af stramningerne var på kon trollen af forlystelserne. Hvis man ser den rutsjebane oppe på Dyrehavs bakken, så var den godkendt efter al le forskrifter. Hvis sådan noget skal forhindres, skal man ind og se på de bærende konstruktioner, og det har man helt tydeligt ikke været her,« si ger han og fortsætter: »Det ville også være ønskeligt, hvis vi kan få noget mere uddannelse til medarbejderne. Jeg ville gerne have haft, at de har et slags AMU-kursus, hvor de både har et forløb, hvor de læ rer, hvad man skal være opmærksom på, noget førstehjælp og noget krise håndtering.« Bjarne Laustsen synes også, at ju stitsminister Lars Barfoed (K) burde indkalde Folketingets partier til en forhandling om at få ændret i lovtek sten i stedet for blot at udsende en bekendtgørelse, som kun ministe ren skal godkende. Hos Foreningen af Forlystelses parker i Danmark håber man bare på at få bekendtgørelsen – eller en revision af lovteksten – i god tid, in den parkerne næste forår bliver fyldt med glade mennesker, der vil prøve Falken i Fårup Sommerland, Tivolis Dæmonen eller Dyrehavsbakkens Tornado. j Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 5 Forlystelsesparkerne har gjort meget og strammet rigtig meget op. Vi investerer løbende i mere sikkerhed. Søren Kragelund, formand, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark Smartphones skal bidrage til centralt register over forlystelser Papirbøger med vedligeholdelsesoplysninger om forlystelser skal erstattes af en fælles elektronisk database, mener forlystelsesparkerne. rutsjebaner Af Mette Mandrup [email protected] Som en del af en større indsats for at øge sikkerheden i forlystelser som rutsjebaner, radiobiler og karruseller vil Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark indføre et centralt register for vedligeholdelse af forlystelserne. Hver enkelt forlystelse har lige nu en bog liggende, hvor det fremgår, hvornår der sidst har været vedlige holdelse, og hvad der er blevet lavet. Fremover skal inspektørerne i ste det kunne indberette deres tilsyn via en smartphone eller en tavle-pc, så resultatet kommer til at fremgå af en elektronisk database. »Vi prøver at lave databasen elek tronisk for at sikre, at vedligeholdel sen har været hele vejen rundt ifølge producentens angivelser. Hvis der er noget elektronik, man kan købe, kan vi lige så godt gøre det i fællesskab, og vi vil også udvikle det i fællesskab i stedet for, at hver enkelt skal opfinde et eller andet,« siger Søren Krage lund, der er formand for Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark og direktør i Fårup Sommerland. I øjeblikket ligger projektet hos Rigspolitiet og Justitsministeriet, for di brancheforeningen har opfordret til, at der samtidig bliver et fælles re gister for samtlige forlystelser, så man kan følge deres udvikling. j Denne vandrutsjebane på Dyrehavsbakken i Klampenborg var i sommeren 2009 årsag til, at tre drenge blev kvæstet, da en skinne rev sig løs og gik igennem fronten på en vogn, der rummede fem drenge. Arkivfoto: Scanpix 6 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 Interview Tæt på Bharat Balasubramanian, professor og forskningschef hos bilproducenten Daimler forskningschef for tysk bilgigant: »Ingen kan måle sig med Daimlers opfindergejst« Bilproducenten Daimlers produkter er så populære, at tyskerne har svært ved at følge med efterspørgslen. Nye markeder higer efter den luksuriøse og højteknologiske Mercedes. Det giver svimlende salgstal og nye udfordringer for koncernens forskere. innovation Af Michael Reiter [email protected] Tysklands bilindustri kører i højeste gear. Eksporten til de nye vækstmar keder boomer, euroerne ruller ind, og for tyskerne virker finanskrisen efterhånden som et fjernt fatamor gana. Mercedesstjernen lyser særlig kraf tigt for tiden. Daimlers ordrebøger bugner i en sådan grad, at værkerne for længst er begyndt at køre i døgn drift for at spytte så mange biler ud som muligt. Ved udgangen af 2011 vil koncernen have solgt mere end 1,3 mio. personbiler på blot et år – en re kord, som forventes at katapultere Daimlers omsætning op på over 100 mia. euro. »Vores virksomhed strutter af sundhed, ikke mindst takket være vo res innovationskraft. Og så har vi nye teknologier på vej, som får os til at se optimistisk på fremtiden,« siger pro fessor Bharat Balasubramanian, en meget tilfreds forskningschef hos Daimler, i et interview med Ingeniø ren. At Daimler kom velbeholdent ud af finanskrisen og står så stærkt i dag, skyldes ifølge Balasubramanian vel lykkede strategier, ikke mindst på hans eget område: »Frem for alt undlod vi at reducere budgetmidlerne, mens krisen stod på. For det, vi investerer i forskning i dag, sikrer vores indtægtsmulighe der i fremtiden. Kortfristede bespa relser hjælper ikke, så derfor holdt vi fast i vores høje investeringsniveau. Og så er vi blevet bedre til at forvand le forskning til resultater. I krisen lykkedes det faktisk Daimler at over gå sig selv.« Hvordan er Daimlers forskning struktureret? »Vi er to forskningschefer. Min kollega er ansvarlig for koncepter, powertrain og alternativ fremdrift. Jeg står for materialer, grundkon struktion, chassis, elektriske og elektroniske anlæg, assistancesyste mer, sikkerhed og it-processer. På basis af disse to søjler servicerer vi såvel Mercedes-Benz Cars som vare vogns- og lastbilsektorerne. Samti dig sørger vi for, at overgangen mel lem for- og serieproduktion funge rer optimalt. Vi vil gerne have, at det, vi udtænker, også ender i biler ne. Derfor driver vi godt 30 pct. grundforskning, 50 pct. for- og 20 pct. serieproduktion. Vi er fast inte greret i Mercedes Car Group, låner forskere ud til serieproduktionen og fremmer udveksling. På den måde føres projekter altid til ende i fælles skab. Det er opskriften på vores suc ces – og nok en af grundene til, at Mercedes-Benz-biler traditionelt er i top, hvad angår realiseringen af in novationer.« Hvordan ser udviklingen af nye Daimler-teknologier typisk ud – fra idé til produktion? »Hvert år screener vi teknologier for, om de kan integreres i vores far tøjer. Tager vi radarerne i vores fører assistancesystem Distronic Plus, så lærte vi allerede i 90’erne, hvorledes teknologi fra flykonstruktion og -kon trol kan bruges i biler. Vi overvejede nøje, hvad der ville blive muligt i kommende generationer. I 1998 implementerede vi langdi stanceradarer i S-klassen. Nu kunne biler med cruise control for første gang registrere forankørende og automatisk holde afstand. I 2005 ud videde vi med kortdistanceradarer, som gjorde det muligt at reagere på nye scenarier i trafikken. Aktuelt arbejder vi på tredje gene ration, hvor radarerne kombineres med kameraer og muliggør delvis autonom kørsel. Nu har systemet ik ke kun indvirkning på farten, men også på styringen. Vi har altså haft en klar vision om, hvad vi ville opnå med teknologien. Målet er nået i det øjeblik, vi kan ga rantere skadefri kørsel.« Hvordan er Daimlers forskning fordelt på verdensplan? »Vi beskæftiger godt 1.300 forske re, flest i Tyskland. Men vi har også folk i udlandet, der forsker på særlige områder. I Palo Alto, USA er det f.eks. it, connectivity og telematics, fordi den relevante forskningsinfra struktur er særlig god. Vi har også folk i Bangalore, Indien og Beijing, Kina.« Bharat Balasubramaniam, prof. dr. ing., har arbejdet for Daimler AG siden 1977. I dag er han forskningschef (Head of Group Research and Advanced Engineering) og har ansvaret for godt 1.300 internationale forskere. Fotos: Daimler Hvilken rolle spiller eksterne forskningspartnere, f.eks. fra læreanstalter? »De er vigtige, især når det drejer sig om erhvervelsen af nye ideer. Ved hjælp af ph.d.- og kandidatafhandlin ger prøver vi meget tidligt at afstikke veje ind i et givent forskningspro gram. Derfor har vi nære kontakter til universiteter i ind- og udland. Vi har løbende op mod 700 studerende tilknyttet vores forskning. Sammen med Karlsruhe Institute of Technology har vi f.eks. grundlagt ‘Projekthaus e-drive’, hvor vi etable rer professorat og kurser om elektro motorer, power electronics og batteri teknologi. I Ulm har vi gang i noget lignende omkring førerassistance, specifikt billedgenkendelse. Og ved Universität Stuttgart starter vi snart et ph.d.-program, der fokuserer på hybridteknologier.« Du nævnte inspirationen fra flyindustrien. I hvor høj grad finder der en vi- Fakta om daimler Hovedsæde: Stuttgart, Tyskland Omsætning: 730 mia. kr. (2010) Overskud: 35 mia. kr. Antal ansatte: 260.100 Antal ansatte (forskning): 1.300 Produktområder: Personbiler, varevogne, busser og lastbiler (herunder mærkerne Mercedes-Benz, Smart, Maybach, Setra, Freightliner) denudveksling sted mellem Daimler og virksomheder, I har andele i, f.eks. EADS? »Den finder sted, og vi prøver spe cifikt at forcere udveksling af know how på områder, hvor begge parter profiterer mest muligt. Vi har en in tensiv udveksling med tyske Airbus og dets datterselskaber om materia ler til letvægtskonstruktion, f.eks. kulfiberforstærket kunststof (CFK). Vi er bl.a. fælles om projekter og fremtidsstrategier.« På hvilke teknologiområder ser I de bedste muligheder for at profilere jer i umiddelbar fremtid? »Vi vil udbygge vores førerposi tion og blive de første til at opnå en emissions- og skadefri kørsel. Du kan allerede se mange af Daimlers nye teknologiske milesten ude på ve jene, men du kommer også til at se flere spændende tiltag i de kommen de år. Allerede nu har vi forskellige elek trofartøjer på markedet: Vores Elek tro-Smart, A-klasse E-CELL, B-klasse F-CELL og Vito E-CELL. Hvad sikker heden angår, præsenterede vi sidste år vores Experimental Safety Vehicle, der rummer 26 nye sikkerheds- og assistancefunktioner.« Ser I en umiddelbar fremtid for elektromobilitet, eller kommer vi til at se konventionelle biler i mange år endnu? »Elbiler rummer mange fordele, men vi har stadig en hel del hjemme opgaver, vi skal løse. Batterierne har fortsat begrænset rækkevidde og lan ge opladetider. Elbiler med brænd selsceller lover godt for fremtiden. Men vi er overbeviste om, at forbræn dingsmotoren fortsat vil danne grundlaget i kommende årtiers mo bilitet. Og her er der potentiale for optime ringer. Daimler har f.eks. udviklet DiesOtto – en fusion af diesel- og benzinmotorteknologi, hvor benzin motoren opnår et lige så lavt forbrug som en diesel. Samtidig sørger vores BlueTec-teknologi for, at dieselmoto ren bliver lige så emissionsfattig som en benziner. Parallelt udvikler vi hybrid-versio ner af vores biler og tilbyder løsnin ger, der er tilpasset forskellige mar kedsbehov. Og så arbejder vi fortsat på at fremme lokal emissionsfri kør sel.« Med hvilke nye teknologier vil I opnå skadefri mobilitet? »Vi er førende med alt, der handler om billedgenkendelse og situations analyse. Det samme gælder for fusio nen af stereokamerasignaler og kortog langdistanceradarer. Vi forsker intensivt i at lære bilerne at ‘se’ endnu bedre end mennesket. De vil snart genkende situationer, ad vare føreren og gribe ind, hvis beho vet opstår. Desuden kommer de til at kunne køre selvstændigt, f.eks. i kø situationer. Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 Vi har haft en klar vision om, hvad vi ville opnå med teknologien. Målet er nået i det øjeblik, vi kan garantere skadefri kørsel. > > > Åben kanal flowmåling Meld dit produkt til Produktprisen 2011 senest på mandag og vær med i lodtrækningen om lokkemaden. >> ing.dk/ produktprisen 45 56 06 56 Nordane Shipping A/S CHARTERING • MANAGEMENT • AGENCY AGENTS • SALE & PURCHASE YOUR RELIABLE PARTNER AT SEA 45 YEARS OF EXPERIENCE DAimler satser på at blive den første bilproducent, der kan tilbyde emissions- og skadefri kørsel. Øverst test af Distronic Plus-systemet, der ved hjælp af radar er i stand til at holde en fast afstand til forankørende. Systemet virker fra 0-200 km/h og kan automatisk nedbremse til 0 og accelerere tilbage til den indstillede hastighed, hvis trafikken tillader det. T.v. langdistance-testkørsel af en Mercedes-Benz-lastbil. Lille foto herover: Ladeindikator i Mercedes-Benz AClass E-CELL. Alt i alt er det kun et spørgsmål om tid, før vi kan tilbyde 360 graders sik kerhed i form af stadigt flere senso rer.« Hvor skal morgendagens emissionsog skadefri biler så køre – hvilke markeder rummer flest perspektiver? »Tyskland vil forblive et af vores vigtigste markeder. Derudover vil to store markeder vokse yderligere: USA og Kina. Og så fokuserer vi på en række små markeder med store vækstrater: Rusland, Brasilien og Indien.« Hvilke udfordringer rummer de nye markeder for forskningen? Kommer vi til at se opadstræbende konkurrenter true Daimler? »Konkurrence er jo godt for udvik lingen. Vi stiler mod at opbygge regionstypiske kompetencer. I Indi en har vi f.eks. kompetencer inden for engineering, CAD og embedded software, og dem bygger vi videre på. I Kina udvikler vi innovationer, som er optimeret til det asiatiske mar keds specifikke trafiksituationer. Vi etablerer altså også lokale forsker hold.« Aktuelt ser vi jer netop investere meget i udenlandske fabrikker og forskningscentre. Hvordan vil I sørge for, at medarbejdere i Tyskland fortsat er konkurrencedygtige med deres kolleger og konkurrenter i vækstlandene? »En Mercedes har en fordel, som adskiller den fra mange konkurren ter: den er et tysk produkt. Og vi er sikre på, at du ingen andre steder i verden finder en opfindergejst, der kan måle sig med vores. En Mercedes vil altid være tysk, uanset hvor den produceres – uanset om det er i Indien, Kina eller USA. Ganske vist drager vi nytte af de en kelte landes kompetencer. Men den samlede integration vil altid udgå fra Tyskland.« Lad mig spørge på en anden måde: hvor nødvendigt er det at rekruttere globalt for at bevare Daimlers topkompetencer? »Det er et væsentligt punkt. Nogle vil sikkert frygte tab af knowhow og arbejdspladser i hjemlandet. Men vi understreger over for den tyske med arbejderstab, at det er nødvendigt at tiltrække talenter fra andre lande. Til syvende og sidst understøtter de os jo med innovationer, som bl.a. gør det muligt for os at tilbyde den helt rigti ge Mercedes i deres hjemlande. Efter hånden er stadigt flere medarbejdere villige til at følge udviklingen med os.« Hvilke er de tre vigtigste kompetencer, hvis Daimlers forskningsstrategi fortsat skal gå op? »Vi skal bibeholde vores uformind sket store innovationskraft, færdig heden til at implementere teknologi i førsteklasses produkter – og viljen til i fællesskab at kæmpe for de bedste løsninger!« j SERIE >>> DEN TYSKE SUCCES Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen. Næste gang: HENKEL Tidligere artikler i serien: Adidas: • TUGBOATS • CREWBOATS • BARGES • WORKBOATS • FLOATING CRANES • TOWAGE KULLINGGADE 31C. 2ND FLOOR, 5700 SVENDBORG, DENMARK PH: +45 62 22 27 77 – FX: +45 62 22 25 51 MAIL: [email protected] - HOMEPAGE: WWW.NORDANE.DK D. 24. SEPTEMBER 2011 I FESTSALEN NIELS BOHRS ALLÉ 1 ODENSE networkING ALUMNEARRANGEMENT D. 24. SEPTEMBER! FOR ALUMNER FRA INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ SDU / INGENIØRHØJSKOLEN I ODENSE KL. 10.30 Registrering KL. 11.00 Velkomsttale og særligt tillykke til jubilarerne ved dekan Per Michael Johansen KL. 11.30 ”Hvordan udvikler vi det fossiltfrie samfund?” - ved konsulent Flemming Nissen, Institut for Teknologi og Innovation KL. 12.30 Frokost i Kantine I KL. 13.45 ”Viljen til sejr – harmoni i job, familie og fritid”ved 10 x verdensmester i ener og toer kano, coach og forfatter Arne Nielsson Vi udnytter Asiens styrker Nr. 3 – 21. januar 2011 KL. 15.00 Rundvisning i Brobygningscenteret og networking i fredagsbaren / Reciprokken Siemens: KL. 18.00 På gensyn i 2012 Vi mestrer 40 opfindelser om dagen Nr. 1 – 7. januar 2011 Tilmeld dig på www.sdu.dk/tek/networkING eller [email protected]. Vi glæder os til at se dig igen! Vores støvle skød flest mål ved VM 2010 Nr. 25 – 24. juni 2011 BASF: Det ville koste fordele at skære i Tyskland Nr. 21 – 27. maj 2011 Bosch: Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre sikrer vi tyske job Nr. 13 – 1. april 2011 Bayer: 7 8 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 teknologi Shell bygger gigantfartøj til gasproduktion Gasproduktion Af Erik Holm [email protected] Grafik: Lasse Gorm Jensen [email protected] Jagten på skjulte naturgasreserver får snart hjælp af et nyt redskab i monsterklassen. Det hollandsk-britiske olieselskab Shell er i fuld gang med at designe et flydende anlæg til produktion af flydende naturgas, der vil sætte nye standarder for menneskeskabte ting til havs. Konceptet kaldes FLNG, Floating Liquefied Natural Gas, og går ud på at producere og behandle naturgas og kondensater direkte ved udvindingsstedet. Ved at konvertere naturgas til flydende form formindskes volumen 600 gange. Til gengæld kræver det nedkøling til -162° celcius – en proces, der indtil nu kun har været mulig efter transport til land gennem rørledninger. Med al den nødvendige teknologi og produktionskapacitet til rådighed på stedet kan der udvindes gas fra felter, der er for små til at kunne bære massive investeringer i rørledningsnet og produktionsanlæg på Fartøjet vil årligt kunne producere 5,3 millioner ton flydende kulbrinter fordelt på 3,6 millioner ton LNG, 0,4 millioner ton LPG og 1,3 millioner ton kondensater. Det overføres til store tankskibe, der lægger til på siden af FLNG-fartøjet og sejler gassen ud til forbrugscentrene. FLNG-anlægget kan ikke sejle selv. Det skal bugseres til sin destination, hvor det bliver fastholdt med 24 ankre. For at kunne bevæge sig optimalt i forhold til vind er anlægget udstyret med tre motorer på hver 6.700 hk. Fartøjet er cirka fire gange mindre end produktionsanlæg på land. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi land – eller blot ligger for langt væk. »Det her fartøj har potentialet til fuldstændigt at ændre den måde, vi producerer naturgas på,« siger Wouter Mering, Shells chef for LNG-udvikling, til The Engineer. Ingeniører fra en lang række lande har allerede brugt 1,6 millioner timer på at udvikle fartøjet, som skal bygges af Samsung Heavy Industries i Sydkorea. Når fartøjet er færdigt, vil det være 488 meter langt, 74 meter bredt og veje 600.000 ton. Det er seks gange så meget som de amerikanske hangarskibe i Nimitz-klassen og mere end tre gange Maersks nye Triple-E-klasse. Fartøjet er designet til uafbrudt drift i 25 år fra sin position ca. 475 km nordøst for Broome, Australien. Fartøjet bygges til at kunne modstå de kraftige tropiske cykloner i det Indiske Ocean. Tankskibe, specielt designet til fragt af LNG, transporterer den flydende gas fra gasfeltet til land. Shell har opfundet en teknologi, der anvender koldt havvand som køling til produktionsanlæggene om bord. Shell forventer, at hver enhed bliver forankret ved et gasfelt og forbliver der, til feltet er tømt for værdier. Derefter kan hele anlægget med borerigge, forbehandlingsanlæg, køleanlæg, lagerfaciliteter og udstyr til lastning af tankskibe, bugseres til nye felter. j Browse Basin AUSTRALIEN Airbus A380: 73 m Maersk Tripe-E Class-containerskib: 400 m Verdens største flydende offshore-konstruktion: Shell Prelude FLNG, flydende LNG-fabrik: 468 m SHELL PRELUDE FLOATING LNG PROJECT Type Flydende LNG-fabrik (gasudvinding og -forarbejdning) Værft Samsung Heavy Industries, Sydkorea Placering Prelude-gasfeltet, Browse Basin, Australien Produktion/år mindst 5,3 mio. ton flydende naturgas Længde, bredde 488 m/74 m Operationel vanddybde 250 m Total vægt, fuldt lastet 600.000 ton Besætning 120 mand Pris (anslået) 10-12 mia. dollars LNG opbevares i fartøjet i store tanke ved -162° C. Gassen nedkøles til -162° C og fortættes derved. Gassens volumen svinder herved ca. 600 gange. Vanddybden ved Prelude-feltet er 200-250 m 24 ankerkæder fastholder Shell Prelude på sin position over gasfeltet. Infrastrukturen på havbunden over gasfeltet dækker et område på 7.700 m2 med rørledninger, ankerkæder, borehoveder osv. Kilde: Shell Et nyt fartøj fra Shell skal producere flydende naturgas på felter langt fra land. . n e d n å h d e v d i t l A s i m o r p m o k å p g i Aldr re enhed op i en høje r å g t e it v ti ek vans og eff site går rele il b o m 2 n te Versio ion2mobilsi På det nye topogVers sk e d 2 n o rs dholdpåVe ltsammein e h r å f u D • en emobil, atviamobil ssertilbåd b a e p d b ld a o k h d s g n i tero ngighed:Alt • Kommen ormsuafhæ tf la p te g giverdigæ • Version2 k/beta mputer version2.d å tabletogco p g in n e in m d os høre d .dk – og la 2 n io rs e v e Test det ny it for profess ionelle ob Debat • J Nyheder • 10 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 Visionen er, at renseanlæg ikke skal betragtes som affaldsbehandlingsanlæg, men som kraftværker. Ole Fritz Adeler, General Manager, Krüger teknologi Ny teknologi fra danske Krüger bringer renseanlæg verden over et skridt nærmere at blive energiproducerende frem for energiforbrugende. Hillerød Centralrenseanlæg har prøvet metoden. miljø Af Anne-Marie Mosbech [email protected] Grafik: Martin Kirchgässner [email protected] Som det første renseanlæg i verden har Hillerød Centralrenseanlæg si den oktober 2010 afprøvet et demon strationsanlæg for Krügers nyudvik lede teknologi, Exelys. Exelys er en termisk slamhydrolyse proces, der både reducerer mængden af slam og øger produktionen af ener gi med 30-40 procent sammenlignet med eksisterende løsninger. »Vi har ikke de helt eksakte tal end nu, men vores gasmålere indikerer, at vi har forøget vores biogasproduk tion med 30-40 procent. Jeg kender ikke andre løsninger, der producerer så store mængder biogas og samtidig reducerer mængden af slam,« siger spildevandschef Peter Underlin fra Hillerød Forsyning. Exelys-teknologien adskiller sig fra kendte slamhydrolyse-processer ved at være en kontinuerlig proces og ik ke en batch-proces. »Den kontinuerlige proces giver bl.a. den fordel, at genvindingen af varme er optimeret, og at processen kan køre på slam med et højt indhold af tørstof. Det øger energieffektivite ten og giver en bedre driftsøkonomi. Samtidig er anlægget enklere, min dre og billigere at investere i end an dre teknologier,« siger Ole Fritz Ade ler fra Krüger, og tilføjer, at tilbage betalingstiden er på under fem år. CO2-neutral Krüger har arbejdet på Exelys-tekno logien i tre år, og drivkraften bag ud Foto: Martin Kirchgässner Fremtidens renseanlæg bliver rene kraftværker viklingen er vandbranchens fokus på at blive CO2 -neutral. F.eks. som det er tilfældet på Hillerød Centralrense anlæg. »Vi har været interesserede i at gå ind i det her projekt, fordi det er en teknologi, vi tror på vil være med til at nedbringe CO2 -udledningen. Derfor er den nye teknologi et vigtigt skridt på vejen mod vores målsætning om at nedbringe vores CO2 -udledning og blive helt energineutrale inden ud gangen af 2020,« forklarer Peter Un derlin. »Måske kan vi i fremtiden også lige frem komme til at producere el og var me til Hillerøds borgere,« siger han. Dette ønske underbygges af Krü gers undersøgelser, der viser, at et anlæg gennem en gradvis udvikling over 10-15 år vil kunne fortrænge 1.000 ton CO2 om året frem for at belaste med 1.300 ton. »Visionen er, at renseanlæg ikke skal betragtes som affaldsbehand lingsanlæg, men som kraftværker, hvor vi omdanner spildevand til energi,« siger General Manager Ole Fritz Adeler. Hillerød Centralrensningsanlæg har været foregangsanlæg, men mange andre har besøgt anlægget og er interesserede i den ny teknologi. »Der er et kæmpe marked i udlan det. Siden vi gik kommercielt ud med det her i januar i år, har vi haft rigtig mange forespørgsler, og nu begynder vi at afgive tilbud,« siger Ole Fritz Adeler, der regner med at have de før ste ordrer fra udlandet i hus inden årets udgang. j Fra slam til gas TERMISK HYDROLYSE Damp 1 Slammet behandles først i en rådnetank, hvor det omsættelige materiale omdannes til biogas. Mængden af slam reduceres med cirka 1/3. Dampgenerator M Varmeveksler Reaktor Varmeveksler Rådnetank 1 Slam Varmeveksler 5 I den efterfølgende varmeveksler genindvindes energi, som kan bruges til dampproduktion, forvarmning af slamkage, opvarmning af den første Vand rådnetank eller til fjernvarme. Slammet afkøles her til en passende temperatur, der opretholder den ønskede procestemperatur i den anden rådnetank. 4 Slammet føres gennem reaktoren, hvor nedbrydDampmikser/ ning giver adgang til dets kondenser letomsættelige materiale. M Biogas CHP Termisk hydrolyse er en proces, hvor slam bliver behandlet ved høj temperatur og under tryk. Formålet er at omdanne det svært nedbrydelige biologiske materiale til let omsættelige forbindelser, så man kan producere mere biogas fra den samme mængde slam. Exelys-anlægget giver de største miljømæssige og driftsøkonomiske gevinster, når det er placeret mellem to rådnetanke, som på Hillerød Centralrenseanlæg. Konfigurationen hedder DLD (Digester, Lysis, Digester) og producerer både biogas før og efter, at slammet kommer igennem den termiske hydrolyse. Grøn elektricitet Biogas Afvander 2 Det behandlede slam afvandes for yderligere at reducere den mængde, der skal behandles i Exelys-anlægget. 3 I Exelys-anlægget behandles det afvandede slam i en kontinuerlig termisk hydrolyse, hvor det blandes med damp, indtil temperaturen kommer op på cirka 165° C. Rådnetank 2 Vand Fortyndingsvand 6 Behandlingen i den anden rådnetank kan betragtes som en ‘turboudrådning’, der giver et stort udbytte af biogas med en relativt lille volumen på rådnetanken. Kilde: Krüger Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 11 Kort nyt Debat Miljømål for landbruget kan realiseres FORSURET GYLLE REDUCERER METHANUDLEDNING Foreløbige resultater fra et aktuelt lagringsforsøg med ubehandlet og forsuret svinegylle viser en dramatisk reduktion af methanudledningen. Årsagen til den lave methanudledning fra den ubehandlede gylle på Gård 2 er, at der var tale om frisk gylle – methanproduktionen forudsætter opvækst af methandannende mikroorganismer, som er tilpasset dette miljø. 160 MILJØ 140 Sidst i juni fremsatte S-SF et krav om, at al gylle i 2020 skal forarbejdes. Hensigten er at reducere landbrugets udledninger af kvælstof og drivhusgasser, men også at skabe grobund for en ny industri, som kan levere de nødvendige miljøteknologi er. Forslaget overtrumfer beslutningen i Grøn Vækst-aftalen fra 2009 om, at 50 pct. af gyllemængden i 2020 skal udnyttes til energi (især biogas). Selv dette mål er dog langt borte pga. ugunstige vilkår for etab lering af nye anlæg. Blandt alternativerne t il biogas behandling er gylleforsuring, som også ser ud til at kunne reducere kvælstoftab og udledning af drivhusgasser. Tænke tanken Concito foreslog i sin seneste års rapport, at 50 pct. af den samlede gylle mængde behandles med forsuring – det kunne så passende være den halvdel, som ikke afgasses! Biogasbehandling og forsu ring af gylle repræsenterer tilsammen et realistisk bud på at nå målet om at forar bejde al gylle inden for en 10-års periode. Selvom dokumentationen endnu er man gelfuld, ser det ud til at kunne nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser med mellem 5 og 10 pct., hvortil kommer produktionen af biogas. Det kan give et væsentligt bidrag til at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser. Danmark har unikke muligheder for at udnytte forarbejdning af gylle til gavn for både erhvervsliv og miljø. Men der er og så barrierer, som kan bremse udbredel sen af miljøteknologier i landbruget. Bar rierer, som skal nedbrydes hurtigst muligt, hvis vi vil undgå at miste et betydeligt erhvervspotentiale. Forarbejdning af gylle forventes at gi ve en bedre udnyttelse af gyllens plante næringsstoffer, især kvælstof. Biogasbe handling øger andelen af kvælstof på plan tetilgængelig form, men vil også øge risi koen for ammoniaktab. En analyse doku menterede tidligere i år, at ammoniaktab fra landbruget på europæisk plan er både en sundhedsrisiko og en væsentlig årsag til skader på natur og vandressourcer. Hel digvis har Danmark allerede gennemført lovgivning omkring overdækning af gylle lagre og udbringningsmetoder, som har mindsket ammoniaktabet væsentligt. Teknologier til g ylleforsuring er net op udviklet for at mindske ammoniak tab, som giver større fleksibilitet mht. opbevarings- og udbringningsbetingel ser. Nitratudvaskning er en vigtig post i landbrugets kvælstofregnskab, men det te tab påvirkes kun i ringe grad af gylle behandlingsteknologier. Det kvælstof, som udvaskes, frigives især fra afgrøde rester efter høst. Her er der brug for at se på afgrødesammensætningen og ikke mindst andelen af ‘grønne marker’ i vinterhalvåret. Methanudledning g CH4 pr. ton gylle pr. dag Af Søren O. Petersen og Jørgen E. Olesen Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi Forsuring i stalden Gård 1 160 140 120 120 100 100 80 80 60 ubehandlet 40 20 20 forsuret ubehandlet forsuret 0 Forsøgsperiode 16. maj-11. juli 2011. Kilde: Søren O. Petersen, Aarhus Universitet. Grafik: LGJ Landbrugets udledning af drivhusgas ser omfatter methan (fra husdyr og hus dyrgødning) og lattergas (fra handelsog husdyrgødning), ligesom der udledes CO2 via energiforbrug, kalkning og dyrk ning af organiske jorder. Derudover er ammoniaktab, nitratudvaskning og ned brydning af planterester i jorden også kil der til lattergas. Landbrugserhvervet står samlet set for 16 pct. af Danmarks udled ninger, heraf 6 pct. fra methan og 9,5 pct. fra lattergas. Biogasbehandling af gylle fremhæ ves generelt som det enkelttiltag, der har den største samlede effekt på landbrugets drivhusgasbalance. Det skyldes til dels, at Danmark forudsætter en reduktion i ud ledningen af methan under lagring og i udledningen af lattergas efter udbring ning af gylle på marken. Men det sker med en forsimplet metode på grundlag af data fra modelberegninger, og effek terne er kun sparsomt belyst i forsøg. Det er uholdbart, og eksempelvis FN kræve de efter et in-country review i 2010, at den indregnede lattergasreduktion bliver bed re dokumenteret. er helt afgørende for økonomi og klima regnskab, så det er langtfra alle bedrifter, der vil have mulighed for biogasbehand ling. Ved gylleforsuring i stalden eller an dre tiltag på bedriften er der ingen proble mer med transportafstand, men til gen gæld vil omkostningerne være relativt sto re for en lille bedrift. Der er næppe tvivl om, at der skal økonomiske incitamenter til at fremskynde udbredelsen af miljø teknologi i landbruget. For biogasanlæg er el-afregningsprisen helt afgørende for økonomien. Ligeledes vil især mindre husdyrbedrifter have brug for støtte til investeringer i tiltag på bedriften. Ved at mindske ammoniakfordamp ningen kan gylleforsuring reducere en indirekte kilde til lattergas til gavn for landbrugets klimabalance. Men forsøg med gylle forsuret i stald eller lager har nu også vist en markant reduktion af methanudledningen på 60-90 pct. Fore løbige beregninger viser, at hvis halvde len af den samlede gødningsproduktion i Danmark forsures før lagring, så vil effekterne på lattergas og methan redu cere landbrugets drivhusgasudledninger med 4 pct. Den geografiske placering af en husdyr bedrift i forhold til et biogasfællesanlæg miljø Alt imens lande som Grækenland, Ungarn, USA, Australien og Brasilien har skiftet til en teknologi, hvor tungmetallerne i spildevandsslammet fra deres aluminiumsproduktion kan deponeres sikkert på land, så fortsætter Frankrig med at lede mellem 140.000 og 200.000 ton slam i Middelhavet hvert år. Udledningen af slam fra værket i Gardanne sker hovedsageligt i den såkaldte Cassidaigne-grav syv kilometer fra kysten nær Marseille, hvor der i forvejen er dumpet omkring 40 millioner ton spildevandsslam. Værket var nemlig det første i verden til at producere aluminium og har været i gang siden 1893. I dag er udledningen af spildevandsslam til havet forbudt af EU, men Frankrig har en særtilladelse til at udlede slammet i havet frem til 2015 trods modstand fra lokale og miljøorganisationer. Slammet indeholder en lang række tungmetaller og sjældne metaller som vanadium, gallium og titanium, og dets spredning på havbunden har vist sig skadelig for bunddyr, fremgår det af miljøundersøgelser. j thd Det nyopdagede bælte af antistof befinder sig i den inderste del af Jordens magnetosfære inden for området markeret med rødt. Illustration: Aaron Kaase/Nasa/ Goddard Samfundsmæssigt k an det give god me ning at investere i udbredelsen af miljø teknologier i landbruget, idet der er ta le om meget omkostningseffektive til tag. Fødevareøkonomisk Institut har be regnet en samfundsmæssig gevinst i for hold til klimaregnskabet for både biogas behandling og forsuring af gylle. Des uden står der danske virksomheder bag begge teknologier, så der er betydelige muligheder for eksport ved opbygning af en hjemlig industri. EU-kommissionen har selv foreslået et Danmark har unikke mulig heder for at udnytte forarbejd ning af gylle til gavn for både erhvervsliv og miljø. miljø Rester af udtjente gipsplader er skyld i, at danske affaldsforbrændinger gentagne gange overskrider grænseværdierne for svovl i røgen fra deres skorstene. Der kommer nemlig stadig mere gips ind i ovnene, og det fører til mere svovl i røgen, så reglerne bliver overtrådt. Det vurderer organisationen Renosam, der organiserer hovedparten af de danske affaldsforbrændinger. Gipsen burde egentlig blive sendt til genbrug, men prisen er høj. Ifølge direktør Jacob Hartvig Simonsen, Renosam, kan det koste entreprenører 500 til 1.000 kroner mere pr. ton at sende brugte gipsplader til genbrug frem for at brække dem i småstykker og kyle dem i containeren med det brændbare byggeaffald. »Vi får væsentlig større mængder gips nu, end vi gjorde for nogle år siden,« siger Jacob Hartvig Simonsen. Hans udtalelser kommer, efter Ingeniøren tidligere på sommeren afslørede, at de værste danske affaldsforbrændinger overtræder grænseværdien for giftige stoffer i røgen hver tredje dag. j mbr Fransk aluværk hælder slam i havet 60 40 0 Forsuring i lageret Gård 2 Svovl i forbrændingsrøg skyldes gips økonomisk incitament i form af en æn dret landbrugsstøtte, som delvist kobles sammen med miljøtiltag. Dansk landbrug, de tilknyttede erhverv og danske myndigheder kan med fordel tage tyren ved hornene og sætte turbo på en udvikling, som allerede er undervejs. Den faglige viden om klimaeffekter af gylleforarbejdning er fortsat mangelfuld. Den bygger i vidt omfang på enkeltståen de forsøg og afledte modeller, og der er et stort behov for at verificere effekterne i hele håndteringskæden. Hvis drivhusgas reduktioner inden for landbrugssektoren skal udnyttes til gavn for det nationale kli maregnskab, må der rettes op på dette i de kommende år. j >> Forkortet – læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#9a7z Bælte af antistof opdaget om Jorden rumfart Forskere har fundet et bælte af antistof omkring Jorden. Bæltet består af antiprotoner, der er indfanget af Jordens magnetfelt i flere hundrede kilometers højde. Antistofbæltet kan på længere sigt være en fordel for astronauter, da det kan være nøglen til en fremtidig brændstofforsyning på rejser videre ud i rummet. Bag opdagelsen står forskere fra Italien, Tyskland, Rusland og Sverige, bl.a. Alessandro Bruno fra universitetet i Bari, som har fundet bæltet ved hjælp af Pamela-satellitten. Antiprotoner er partikler med samme masse som protoner, men modsat ladede. Tidligere teorier har forudsagt, at antistof kunne indfanges af Jordens magnetfelt, men det er aldrig tidligere blevet observeret. Ifølge forskerne befinder der sig antiprotoner i Van Allen-bæltet mellem de andre indfangede normale partikler såsom protoner og atomkerner fra helium. j taea Greenpeace: Begrav a-skrot ved Risø energi Det danske atomskrot skal ikke ud på lastbiler og skibe til den endelige gravplads, men derimod stedes til hvile ved Risø, hvor det var i funktion. Sådan lyder det fra miljøorganisationen Greenpeace. Den protesterer i et brev til Folketinget over, at Risø ikke er med i de seks placeringer, som er i spil til at huse det danske slutdepot for radioaktivt affald. Først og fremmest er Greenpeace utilfreds med, at udvælgelsen af de seks placeringer, alle uden for Sjælland, ikke tager højde for den øgede risiko for ulykker ved lang transport af atomskrottet. Greenpeace fremhæver, at Sundhedsstyrelsen i sin rapport om placeringen af slutdepotet har vurderet risiciene ved de modellerede ulykkesscenarier til at være ‘små og dermed acceptable’. Men ifølge miljøorganisationen indeholder selve rapporten ingen beregninger af ulykkesrisikoen som funktion af den afstand, som atomskrottet skal transporteres. Greenpeace finder det uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen ikke refererer til et arbejdspapir fra Statens Institut for Strålehygiejne. Det henviste i 2005 til en norsk rapport om atomaffald, som konkluderede, at ‘transporten var det mest kritiske’. j mbr 12 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 perspektiv Køge-firma knækkede hård nød for energi-giganten shell Dansk firma udvikler nøgleteknologi til kæmpemarked Forgasserspecialisten TK Energi i Køge blev udfordret af nye krav fra en potentiel kunde og udviklede på rekordtid en indføder til kulforgassere. Indføderen har nu givet virksomheden et kommercielt gemmebrud i form af en milliardaftale med Shell. energi Af Sanne Wittrup [email protected] Forgasning af kul bliver en central teknologi i fremtidens kulkraftværker, der vil undgå CO2 -udslip til atmosfæren. Og kul bliver der fortsat brug for i fremtidens energimiks, mener både Shell i deres fremtids visioner og direktør Thomas Koch fra TK Energi, som har arbejdet med forgasning af biomasse i mange år. Tryksat forgasning af kul har bare den ulempe, at den eksisterende indføderteknologi til kulstøvet, kaldet en kammersluse, sluger 3-5 procent af kraftværkets samlede energiproduktion. Derfor har Shell og andre energiselskaber længe været på udkig efter en anden indføderteknologi. Og den har Shell nu fundet hos TK Energi i Køge, der udviklede den til Shells specifikationer og på baggrund af mange års erfaring med forgasningsteknologi. Den nye indføder har nu givet TK Energi sit kommercielle gennembrud via en licens-aftale med Shell på adskillige milliarder kroner. Og aftalen betyder samtidig, at TK Energi så at sige bliver løftet op i 1. division inden for den globale forgasnings-branche – som Thomas Koch selv udtrykker det: »Helt konkret bestiller Shell en række indfødere til fremtidige kulforgasningsprojekter til en fastsat pris. Samtidig har de givet os en pose penge for, at vi ikke skal indgå en eksklusiv-aftale med andre koncerner om teknologien,« siger han. Ifølge Thomas Kochs egne beregninger vil hans indføder årligt kunne øge elproduktionen på et kulkraftværk på 500 MW baseret på forgasning med 120 GWh – med den samme mængde kul. Det alene har en værdi af 50 mio. kroner årligt. Samtidig reduceres CO2 -emissionen, hvilket også har en værdi – især hvis der indføres en form for CO2 -skat i fremtiden. Endelig er investeringen i maskinudstyr væsentligt lavere end ved den traditionelle kammersluse. Indføderen kan også anvendes til bio- masse og affald, hvis man måtte ønske det. Doseringsenhed Sikkerhedsventil Indføder Shell kom til Køge Men historien om samarbejdet med Shell startede helt tilbage i 2008. Her kontaktede Shell nemlig Thomas Koch vedrørende hans biomasse forgasser og indføderen hertil. Det afstedkom straks en invitation til et par Shell-folk om at komme til Køge og se TK Energis indføder i aktion. »Den var de så begejstrede for, at de med det samme bestilte en afprøvning af teknologien på deres eget kul, hvilket jo i virkeligheden var det, de hele tiden havde været interesseret i,« forklarer Thomas Koch. Men det viste sig at være umuligt at få den oprindelige indføder, der var designet til biomasse, til også at kunne virke med fint kulstøv. Og alle blev meget skuffede. Det lykkedes dog Thomas Koch at få et møde i stand med Shell, hvor han fik udleveret kravspecifikationerne til sådan en kulindføder. Det var ved samme lejlighed, han fandt ud af, at Shell de sidste 25 år havde brugt rigtig mange penge og ingeniørtimer på at udvikle og lede efter en bedre metode til at sluse kullene ind i en tryksat forgasser. Og i lufthavnen på vej hjem fra besøget hos Shell fik Thomas Koch og hans medarbejder Peter Friehling så ideen til et nyt indføderkoncept, som i hast blev kradset ned på en serviet på cafeen i afgangsterminalen. Testet med rockmusik Indføderen bygger på en speciel kombination af hydraulisk drevne stempler og kamre og den rækkefølge, disse aktiveres i. Og straks ved hjemkomsten byggede de den op i praksis på virksomheden – og det virkede! Det nye koncept blev efterfølgende demonstreret til fuld tilfredshed for Shell-folkene på en prototype i virksomhedens rummelige lokaler i den gamle spånpladefabrik i Køge. Prototypen – der på det tidspunkt kun blev omtalt som ‘the MBB’, the Magic Black Box – var selvfølgelig tildækket med presenninger, og lyden sløret med rockmusik – for patent-ansøgningen var ikke behandlet færdig. »Shell-folk tager ingen chancer, så de medbragte noget farvet kulstøv til testen, som de så kunne holde øje med før og efter. De ville være helt sikre på, at vi ikke snød med processen inde under presenningen« fortæller Thomas Koch. Hvorfor kunne I finde en løsning på et problem, som en hel afdeling hos Shell havde arbejdet med i årevis? Tryktank PILOTANLÆG PÅ VEJ TIL KØGE HAVN Et 15-18 meter højt pilotanlæg skal i nærmeste fremtid bygges op hos TK Energi i Køge som testbænk for virksomhedens nye kulindføder. Anlægget bliver dimensioneret til at kunne indføde 10 m³ kulstøv i timen, hvilket svarer til det, der skal til at drive et 50 MW kraftværk baseret på forgasningsgas. Pilotanlægget producerer dog ikke noget energi, idet kulstøvet presses ind i en tryktank, der illuderer en reaktor. Når tanken er fuld, tømmes den og man begynder forfra. »Det handler både om, at vi er lidt kvikkere og åbenbart bedre til at tænke ud af boksen end man typisk er i en stor organisation som for eksempel Shell. Og så er Peter Friehling og jeg et rigtigt godt makkerpar, der er gode at til at udfordre hinandens ideer og spille bold op ad hinanden. Det er meget vigtigt, når man skal tænke nyt,« forklarer Thomas Koch. 1.000 timers kontinuerlig drift Siden da er tiden gået med patentering af teknologien, med markeds- analyser og komplicerede kontraktforhandlinger med energimastodonten, og med at bygge en laboratorieindføder til en 50 MW forgasser på virksomheden, der holder til i en meget rummelig hal på Køge Havn. Næste skridt i kontrakten med Shell er at demonstrere 1.000 timers kontinuerlig drift med forsøgsanlægget så hurtigt som muligt. Derefter skal teknologien afprøves på et større kraftværk, som Shell har andel i, og derefter være komponent i de kulkraftværker, som Shell får ordre på. Ifølge Thomas Koch forventes fremtidens kulforgasningsanlæg at blive på op til 10 GW i effekt – hvilket svarer effekten af samtlige danske kraftværker i dag – og et sådant værk skal bruge ca. 50 indfødere. »Lige nu vil vi gerne have så mange testerfaringer som muligt og et kraftværk i drift er jo også et fint udstillingsvindue for vores teknologi,« siger Thomas Koch. Han har i øvrigt lige været i USA for at starte en demonstration af indfødningsteknologien på NCCC, Na Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 13 Shell-folk tager ingen chancer, så de medbragte noget farvet kulstøv til testen, som de så kunne holde øje med før og efter. De ville være helt sikre på, at vi ikke snød med processen. Thomas Koch, direktør, TK Energi TK ENERGIS INDFØDER REDUCERER ENERGIFORBRUGET MED 95 PCT. TK Energis indføder til tryksatte forgasningsanlæg bygger på en speciel kombination af hydraulisk drevne stempler og kamre og den rækkefølge, som de aktiveres – og kulstøvet dermed sluses ind – i. Det bevirker, at opgaven klares uden det markante energiforbrug, som ellers er den store ulempe ved det traditionelle indføder-princip – såkaldte kammersluser, som man mellem hver cyklus er nødt til at tømme for inaktiv gas, der derved går til spilde. Stempel 1 Stempel 3 Reaktor Stempel 2 Indfødningsåbning for kul Indføde-kammer Stempel 2 trækkes tilbage og trykket falder i indfødekammeret. Indfødningsanlægget består af tre stempler, der sluser kulstøvet ind i reaktoren. 1 5 Kulstøv 2 Stempel 1 går ned og spærrer kullet af for atmosfæren. 6 Det lodrette stempel 1 går i åbningsposition og åbner for indfødning. 3 Reaktorstemplet (stempel 3) trækkes tilbage. 7 4 Fødekammeret fyldes med kul. Stempel 2 føres fremad og skubber kullet ind i reaktoren. 100 m3/h Volumenflow gennem indføderen 30 bar Tryk, der indfødes imod 900 mm Stempeldiameter 40 sekunder Cyklustid 20 t Indføderens vægt Teoretisk gennemsnitlig 200 kW hydraulisk effekt (ved indfødning mod 30 bar) Estimeret gennemsnitlig hydraulisk effekt 350 kW Teoretisk maksimum hydraulisk effekt Installeret hydraulisk effekt 670 kW 800 kW Stemplet går ned, presser kulstøvet ind i reaktoren, og lukker kammeret ind til det tryksatte område. 8 Foto af TKE’s indføder i værkstedet i Køge. tional Carbon Capture Center i Alabama, hvor der udvikles teknologi til at fjerne CO2 og for at demonstrere teknologien for et andet firma, der er i gang med at bygge et kulforgasningsanlæg på 630 MW i Mississippi. Banken holdt modet oppe Hvordan holder man som en relativt lille virksomhed modet oppe og skindet på næsen rent økonomisk i så lang en periode, mens alle disse forhandlinger foregår? »Jeg havde ikke klaret det uden vores bank, Danske Bank, der fra starten har set det forretningsmæssige potentiale i teknologien og har forstrakt firmaet med penge hver gang, det var nødvendigt. De har været enestående,« siger Thomas Koch. Nu gælder det etablering af en produktion af indfødere, som – mener Thomas Koch – egner sig fortrinligt til danske kompetencer inden for præcisionsmaskinarbejde. Virksomheden har ansat en cand.merc. til at starte en produktion, som Thomas Koch mener vil kunne være oppe på at beskæftige 1.000 mand om ti års tid. Resten af produktionen vil nok blive udlagt til andre lande. Husk den røde skjorte Thomas Koch, der har arbejdet i forgasningsmiljøet på DTU i 1980’erne, etablerede i 1990 sit eget firma, hvor han siden da har udviklet og solgt indfødnings- og forgasningsteknologi baseret på biomasse og affald til hele verden. Hvis han skal give et godt råd til andre udviklings- virksomheder, der drømmer om det store kommercielle gennembrud for deres teknologi, så handler det om at have en god idé til noget, nogen har brug for og som de vil betale for. Så skal man holde fast i ideen, men være åben over for kritik og for folk med andre vinkler på ens arbejde. Og så skal man hele tiden huske, at teknikken kun er 33 pct. af det, der skal til for at få succes: »Og man skal sørge for at være fagligt troværdig og være kendt i de rigtige faglige sammenhænge. For ek- Kilde: TK Energi A/S · Grafik: Martin Kirchgässner DATA OM INDFØDEREN sempel bærer jeg altid en rød skjorte til konferencer, så folk husker mig. Hvis vi ikke var synlige, ville Shell jo aldrig have kunnet finde og kontakte os,« siger Thomas Koch. TK Energis domicil i Køge er i dag på mere end 30.000 kvadratmeter, heraf hovedkontor og produktions faciliteter på 6.000 kvadratmeter. Virksomheden beskæftiger p.t. 15 medarbejdere. I december sidste år indskød Vækstfonden 15 mio. kr. i selskabet, der i 2010 havde en omsætning på 3 mio. kr. j 14 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 viden & erkendelse Fra videnskabens overdrev: Hvor mange liter maling skal man bruge til en elefant? Og hvem har egentlig brug for at kende svaret på det spørgsmål eller mange andre, som man kan finde behandlet i den videnskabelige litteraturs mere spidsfindige afkroge? Døm selv ... Forskning Af Lars Thomas [email protected] Den amerikanske forfatter og humo rist Mark Twain definerede engang en videnskabsmand som en person, der ved mere og mere om mindre og min dre, indtil vedkommende til sidst ved alting om ingenting. Modsætningen var i øvrigt en journalist, der ved min dre og mindre om mere og mere, ind til vedkommende til sidst ikke ved no get om noget. Nu var Twain jo berømt for at overdrive på det groveste, men i dette tilfælde har han nu ikke ramt ret langt fra sandheden. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde en afhandling eller en bog, der ikke handler om noget – selvom der rent faktisk ved flere lejligheder er udgivet bøger med blanke sider, i ét tilfælde endda med sider, der kunne rives ud og bruges som toiletpapir – men går man den videnskabelige litteratur igennem, specielt den, der er skrevet af videnskabens mere snirklede og ukendte hjerner, er det slet ikke noget problem at finde bøger og afhandlinger, der er så mærkelige, at man har svært ved at tro sine egne øjne. Der er afhandlinger om dafni ers hovedfacon, antallet og fordelin gen af hår på mosskorpioners krops led, udformningen og antallet af fu rer på sommerfugles vingeskæl og sågar hele bøger om, hvordan man tegner streger. Det sidste kan man lære af den vel ærværdige Sir Alfred Bray Kempe, der skrev ‘How to Draw a Straight Li ne’ (MacMillan, 1877). Forfatteren sagde selv, at han havde skrevet bo gen for at vise, at der stadig var man ge områder, som videnskaben ikke havde udforsket til bunds. Den ind stilling er naturligvis al ære værd, om end man også skal passe på ikke at gå for vidt. Jeg har for eksempel svært ved at forestille mig, hvorfor det skul le være nødvendigt at skrive en hel af handling i Scientific Monthly i 1934, der forsøgte at besvare spørgsmålet: ‘Do snakes have legs?’. Som artiklens forfatter Bert Cunningham ret hur tigt kunne meddele, var svaret gan ske enkelt: ‘Nej!’. Sidenhen er der dog ved udgravninger i bl.a. Israel fundet fossiler af fortidige slanger med bag ben, men det er trods alt en helt an den historie. Også i vore dage er der heldigvis mennesker, der ikke føler sig for fine til at beskæftige sig med den slags indlysende ting. De kan faktisk skrive hele bøger om noget, der skulle være til at se uden problemer. Det gæl der for eksempel Ben Green, der i 1983 var ansvarlig for det banebrydende værk ‘The Colour of Horses’ (Northland Press). Green var det sidste eksempel på en lang og stolt videnskabelig tradition, der tog sin begyndelse i 1903 med Walter Kidds store afhand ling om, hvilken vej hårene ven der på dyr og mennesker (‘The Direction of Hair in Animals and Man’, Adam & Charles Black). Man kan også få svaret på et spørgs mål, der må have optaget menneske sindet i årtusinder hvis man læser Katherine Whitcomes, Liza Shapiros og Daniel Liebermans afhandling ‘Fetal Load and the Evolution of Lum bar Lordosis in Bipedal Hominins’ i Nature nr. 450 fra 2007. Jeg taler natur ligvis om svaret på, hvorfor gravide kvinder ikke tipper forover. Når jeg før i tiden forsøgte at forklare min mormor, hvad det egentlig var, jeg studere de på universitetet (zoolo gi!), endte samtalen ofte i hendes let klagende ‘Ja men hvad skal det bru ges til?’ Som regel blev jeg hende svar skyldig, for det er ikke altid sær ligt indlysende hvad forskning – og da slet ikke zoologisk eller an den naturvidenskabe lig grundforskning – skal bruges til. Se nu for eksempel K.P. Sree kumar & G. Nirma lan, der i Veterina ry Research Communica tions i 1990 of fentliggjorde en 13 sider lang afhandling med titlen ‘Estimation of the Total Surface Area of Indian Elephants’. Det kan sikkert være godt at vide, hvis man skal vurdere, hvor meget maling der skal til at male en elefant, eller shampoo til at vaske den. Sandheden i vasketøjet Nogle mener, at man ikke behø ver at forske af nogen bestemt årsag. Forskning er såvel grund som belønning nok i sig selv. Man må gå ud fra, at englænderen James Bolton havde den samme mening, for ellers havde han formentlig ikke Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 15 meta science skrevet sit store værk ‘Arresting Dis closures of the Strange Findings in Undergarments Washed with Soap and Water, and Popularly Supposed to be Clean, Fresh and Wholesome’ (J & J.H.Vice, 1924). Man tør næsten ik ke tænke på, hvordan Bolton har ud ført sine undersøgelser. Dybest set er det naturligvis et skrift om hygiejne, men når man læ ster titlen, ved man ikke helt, hvad man skal tro. Det gør man heller ik ke, når man læser den titel, der i 1978 vandt førstepræmien i det engelske tidsskrift The Booksellers årlige kon kurrence om den mest besynderlige titel. Den ærefulde pris gik til ‘Pro ceedings of the Second In ternational Work shop on Nude Mi ce’ (University of Tokyo Press, 1978). I parentes bemær ket er nøgne mus præ cis det – altså mus uden pels. De er specielt avlet til brug i medi cinske forsøg. Selvom titlen er mærkelig, kan der naturligvis godt være alvor bag forsk ningen. Indimellem kan man til gen gæld også falde over afhandlinger, hvis titler sådan set er klare nok, men hvis emner er af en sådan beskaffen hed, at man har svært ved at forestille sig, hvordan nogen overhovedet er kommet på ideen om, at dette her skulle være noget, der var værd at ud forske nærmere. I det højt ansete amerikanske tidsskrift Behaviour kunne man således i årgang 127, nummer 3-4 fra 1994 læse resultaterne af et projekt, Geoffrey Gerstner og L.J. Goldberg havde arbejdet på et par år. Med fuld videnskabelig opbakning og statslig forskningsstøtte havde de to herrer sat sig for at undersøge forskellen på forskellige pattedyrs tyggebevægel ser. Bevægede underkæben sig for eksempel kun lige op og ned, eller i cirkler, og var cirklerne i så fald for skudt til siderne, eller var de i virke ligheden skæve ovaler? Læs selv de spændende resultater i ‘Species-spe cific Morphology of Masticatory Jaw Movements’ og lær, hvordan man ser forskel på en tyggende zebra og et gumlende får. Strengt taget bør jeg ikke råbe alt for højt i denne forbindelse. I som meren 1984 tilbragte jeg nemlig ad skillige uger på den vestgrønlandske ø Disko, hvor jeg blandt andet under søgte, hvor hurtigt gråmåger og hvid vingede måger slog med vingerne, når de fløj. Resultatet – ‘Wingbeat ra tes of Glacous and Iceland Gulls’ – kan læses i januarnummeret fra 1986 af det engelske tidsskrift British Birds. ‘Jamen hvad kan det bruges til?’. Ikke så forfærdeligt meget, fak tisk. Før turen til Grønland havde min forskningspartner og jeg læst i flere fuglebøger, at man kunne kende de to meget ens mågearter fra hinan den alene på deres vingeslagsfre kvens. Ingen lod imidlertid til at vide, om det passede. Det gjorde det ikke! Nogle forskningsprojekter er også af en sådan karakter, at man undrer sig noget over, hvordan forskerne har overtalt forsøgspersonerne til at med virke. I British Medical Journal fra 1999 kunne man således læse en af handling skrevet af fire hollandske læger med titlen ‘Magnetic Resonan ce Imaging of Male and Female Ge Af Theresa Schilhab Ph.d., lektor, Forskningscenter GNOSIS, Aarhus Universitet [email protected] Om at sejre sig til døde nitals During Coitus and Female Sexual Arousal’. Bag den flotte titel gemmer sig det faktum, at det lykke des de fire læger at overtale et par til at dyrke sex inde i en MRI-scanner. Ultralyd i cheddarosten Som man måske vil have fundet ud af på nuværende tidspunkt, holder jeg meget af at gå på opdagelse langs den videnskabelige litteraturs mere stø vede reoler, hvor hylderne er fyldt med misforståede genier, glemte tan ker og godt gammeldags vrøvl, og hvor ens første reaktion som regel er noget i retning af: ‘Hva’?’. Man kan godt have nogle af disse forskere og forfattere mistænkt for at lave deres forsøg og skrive deres af handlinger bare for at se, om det kan lade sig gøre at få resultaterne offent liggjort. Tag nu for eksempel dyrlæ gen Hamilton A. Baxter, der i 1954 havde en artikel i Annals of Surgery med titlen ‘Blood Histamine Level in Swine following Total Body X-radia tion and a Flash Burn’. Hvad interes se har nogen dog i at vide, om hista minniveauet i et svins blod stiger, når det får en dosis røntgenstråler og får hårene svedet af? Et højt histamin niveau tyder på, at det pågældende dyr føler sig alt andet end afslappet og veltilpas. Det tror jeg godt, jeg kunne have regnet ud på egen hånd. Eller hvad med de spanske forske re, der i Journal of Food Science i 1999 publicerede resultaterne af en undersøgelse, der viste, hvordan tem peraturen påvirkede den hastighed, hvormed ultralyd bevægede sig gen nem cheddarost? Nogle af videnskabens mere ob skure værker kan godt være temme lig vildledende. Hvis man bare læser titlen på ‘Enjoy Your Chameleon’, kan man godt forledes til at tro, at det må dreje sig om en eksotisk kogebog. I virkeligheden er det nu bare en lille bog fra 1975 (The Pet Library) der for tæller, hvordan man holder kamæle oner i fangenskab. Et lignende værk er Dennis Nolans ‘The Joy of Chick ens’. Den handler hverken om tvivl somme seksuelle præferencer eller grinende høns. Det er tværtimod et gravalvorligt værk om fjerkræavl. Man kan godt have nogle af disse forskere og forfattere mistænkt for at lave deres forsøg og skrive deres afhandlinger bare for at se, om det kan lade sig gøre at få resultaterne offentliggjort. To af mine personlige favoritter in den for dette overflødighedshorn af videnskabelige mærkværdigheder udkom i henholdsvis 1923 og 1937. Det gælder J. A. Detlefsens forsøg med rundtossede rotter – ‘Are the Ef fects of Long-continued Rotation in Rats Inherited?’ (American Philoso phical Society, Proceedings, 1923) og Yuri Frolovs ‘Fish Who Answers the Telephone’ (Kegan Paul, 1937), der i øvrigt må være en god kandidat til prisen for den mærkeligste titel no gensinde. Fiskebogen handler om præcis det, titlen angiver. Det kan åbenbart lade sig gøre at dressere fisk til at reagere, når de hører en telefon ringe. Bogen er fyldt med flotte tegninger og detal jerede diagrammer, hvor man ser den ene mere forvirrede elritse eller skalle efter den anden svømme rundt i bittesmå akvarier omgivet af lam per, ledninger og summende appara ter. Økologiske telefonsvarere? Na turligvis kan de ikke sige ret meget, og de er heller ikke særlige gode til at tage mod besked, men … Tilbage står så min mormors spørgsmål: ‘Hvad skal det bruges til?’. Måske er det hele spild af tid, måske rummer det spiren til noget stort? Går man med en forsker i ma ven, kan det være en trøst at vide, at selvom Nobelprisen måske er uden for rækkevidde, så findes der altid den såkaldte Ignobel Prize, der udde les til forskning ‘som først får folk til at grine, og derefter til at tænke’, eller som der stod i den oprindelige fun dats for Ignobel Prisen ‘som ikke kan eller bør gentages’. Videnskab kan være mange ting – men den kan hel digvis også være sjov. j Lars Thomas er forfatter, og har blandt andet skrevet bøgerne ‘Kan fisk drukne?’ fra 2007 og ‘Det mystiske Danmark’. Han er uddannet cand.scient. i zoologi med speciale i otolither hos ulkefisk. Ifølge wikipedia er Lars Thomas Danmarks eneste kryptozoolog – altså en zoolog, der udforsker mytologiske eller uddøde dyr, der antages at eksistere, selvom der ikke findes pålidelige beviser for dette. Vi er klogere end andre dyr. Vi har avancerede kognitve evner, hvis produkter omfatter sprog, redskabsbrug og forskellige kulturer. Med dem har vi f.eks. besejret neandertaleren, der boede i Europa sammen med os, men bukkede under, mens vi blev flere og flere. Viden skabelige forklaringer på, hvorfor og hvordan vi er kom met så vidt, støder på store problemer. Hjernen fossilerer meget dårligt, og eneste kilde til den fortidige hjernes ud seende er de såkaldte endocasts, som er afstøbninger af indersiden af kraniet, der viser overfladeprofilen af den hjerne, der engang har ligget i det. Derved kan palæonto logerne få et vist indtryk af, hvornår vores forfædre havde hjerner, der på overfladen mindede om vores. Oplysnin gerne er dog sparsomme. Dels er konturerne svære at læse. F.eks. er det kun de allergroveste opdelinger, som centralfuren og størrelsen på de to hemisfærer, der pro blemfrit kan ses. En anden fure – den, der adskiller isse lappen fra nakkelappen – er f.eks. svær at genfinde fra endocast til endocast. Og metoden siger intet om, hvilke hjernedele der fandtes under overfladen. Desuden kan man ikke vide, om et område, der anatomisk ligner f.eks. taleområdet ‘Brocas område’ i den moderne hjerne, så også havde samme funktion. En anden metode er at undersøge ændringer i hjernestør relse som mål for den evolutionære udvikling af kogniti on. Rationalet er, at en større hjerne indeholder flere ner veceller med flere indbyrdes forbindelser og derfor tilsyne ladende er mere kompleks. Problemet er dog, om man di rekte kan omregne fra hjernestørrelse til kompleks kogni tion. Kaskelothvalens hjerne ve jer ca. 7,8 kg. Til sammenligning vejer en nutidig homo-standard hjerne ca. 1,35 kg. Men gør det Videnskabelige kaskelothvalen ca. fem gange klo forklaringer på, gere end et menneske? Hos hvir veldyr er hjernestørrelsen be hvorfor og stemt af kropsstørrelsen, fordi hvordan vi er større dyr har større krops- og kommet så vidt, organoverflader, som kræver mange perifere og centrale ner støder på store ver. Det betyder, at målet for hjer problemer. nestørrelsen også skal sættes i forhold til kropsstørrelse. Men det er desværre ikke et præcist nok mål for kognitionsevne. For sammenligner vi hjer nens volumen i forhold til kroppen hos mennesket og spidsmusen, er den 2 procent hos mennesket, men hele 10 procent hos spidsmusen. Ifølge den beregning er spids musen nu fem gange mere intelligent end mennesket. Problemet er, at selvom hjernestørrelse og kropsstørrel se følges ad, så gør de det ikke med samme rate. Årsagen er, at opretholdelsen af konstant temperatur hos ensvarme dyr kræver meget energi og mange nerveforbindelser. Hos mindre dyr er overfladearealet forholdsmæssigt større med et deraf følgende relativt større varmetab. Imødegåel sen af det problem sker ved relativt større innervering. Kognitive palæontologer er derfor henvist til indirekte metoder som f.eks. undersøgelser af stenøkser. Disse op træder første gang ca. 2,6 millioner år tilbage og er simple instrumenter præget af forholdsvis primitive stenafslag. Senere stenredskaber, der f.eks. forbindes med Homo erectus, er såkaldt bifaciale, og deres symmetri bærer præg af decideret håndværk. Bl.a. på den baggrund har pa læontologer tolket en mentalitetsændring hos vores for fædre. En sidste kilde til forståelsen af den evolutionære udvikling af vores kognitive evner stammer fra sammen ligninger med vores nærmeste nulevende slægtninge: de store menneskeaber. Ved at undersøge deres problem håndtering, symbolbrug, sociale adfærd og modtagelig hed for vores undervisning har vi et naturligt laboratori um for hypoteser om udviklingen af menneskelignende tænkning. Engang var det neandertaleren, der røg i svin get. Nu er det gorillaen og chimpansen. Hvis de også ud dør, lukker et afgørende vindue til vores fortid for altid. j 16 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 Kultur En unaturligt god bog om unaturlige mennesker En af de bedste formidlere af ny forskning har skrevet en kultur- og idéhistorie om vores ubehag ved at lave mennesker – altså på den unaturlige, kunstige måde. boganmeldelse Af Robin Engelhardt [email protected] Blot et enkelt år efter at Philip Ball udgav sin bog ’The Music Instinct’, er der kommet en ny bog af den engelske journalist og forfatter, der i mange år har udmærket sig ved at kunne kombinere formidlingen af den nyeste naturvidenskab (i blandt andet fagbladet Nature) med en pragmatisk og midtsøgende humanisme. Philip Ball er ikke fundamentalist, og det er efterhånden en sjældenhed at finde videnskabsskribenter, som ikke blot mestrer ny naturvidenskabelig viden, men også sætter den i en bredere kulturel og filosofisk ramme. Hans nyeste bog undersøger de mange historier, fortællinger og videnskabelige forsøg med at lave kunstige personer – altså ’unaturlige’ skabninger, der igennem idéhistorien har antaget mytologiske former som enten græske Prometheus og Daedalus, den middelalderlige homunculus, den jødiske Golem, Frankensteins monster eller de totalitære rugekasser i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’. Ball viser, at fornemmelsen af væmmelse og uhygge ved at skabe ’unaturlige’ mennesker faktisk er et nyt fænomen. Først efter Darwin blev ‘spontan kreation’ uden æg eller sæd anset som umulig. Før oplysningstiden var det alment accepteret, at man kunne skabe liv ud af ikke-liv, f.eks. ved at lade en kompost stå, eller at bruge kadaveret af en okse til at kreere bier. Det eneste tvivlsspørgsmål man havde, var, hvorvidt det kunstigt skabte liv var af lige så høj kvalitet som det naturligt skabte. I første del af bogen gør Ball sig umage med at vise, hvordan kulturelle og religiøse strømninger har defineret noget som naturligt og noget andet som unaturligt. Alene det faktum, at man fremstiller menneskeskabt liv som ’unaturligt’ og ikke bare som ’kunstigt’, peger på, at man tillægger det en vis u-hygge, u-behag, ja alle mulige u-kristelige ting. Præfikset ’u-’ er ikke bare en neutral negation, men en moralsk dom, der har til formål at stemple fænomenet som noget, der ikke er godt – ja, unatur- ligt. Den simple ligning: naturligt = godt og unaturligt = ondt stammer primært fra den kristne tradition, hvor hovedproblemet bestod i at finde ud af, hvad sjælen er, og hvorfor den kun findes hos mennesket, og ikke hos de ’lavere skabninger’. Fantasi og virkelighed Denne negative naturalistiske fejlslutning om, at alt unaturligt er skidt, er blevet båret ind i vores moderne verden, hvor moralfilosoffer og etisk bekymrede debattører fortsat har forsøgt at afsløre den uhellige alliance mellem teknologi og intellekt. Hele anden del af bogen diskuterer, hvordan de nye reproduktive teknologier på en måde har realiseret de gamle drømme om at skabe mennesker ’unaturligt’, nemlig via kunstig befrugtning og præimplantationsdiagnostik, samt hvordan vi har forholdt os til sammenstødet mellem de gamle fortællinger, og hvordan den begejstrede forbruger af forplantningsteknologier anno 2011 har udfoldet sig. I den dystopiske optik har videnskaben, ligesom Daedalus, Faust og Dr. Frankenstein, købt billet til glidebanen, og det vil uvægerligt resultere i utænkelige monstrøsiteter, totalitarisme og en eventuel ufrugtbarhed. I virkeligheden er der dog intet tegn på en sådan udvikling. De fleste lande har eksplicitte forbud mod kloning af mennesker, mod skabelse af hybrider, mod ektogenese, kimlinjeterapi og mod arvehygiejniske eksperimenter, som kunne føre til udvælgelse af genetisk designede individer. De gamle mytologier om homun culi og kimærer, der alle indeholder en stor portion fantasi og overtro, har altså farvet nutidens debatter på en så forskruet, men også gennemgribende måde, at det tydeligvis gør det svært for Ball at have tiltro til en etisk funderet diskussion om det 21. århundredes forplantningsteknologier. Derfor advokerer Ball for kasuistisk ret, dvs. en case-by-case vurdering af fordele og ulemper ved brugen af en given teknologi på et givent problem. Vi ved alle sammen, at enhver teknologi indeholder muligheden for misbrug, men vi ved også, at dette altid må afvejes mod dens evne til at gøre godt. Vi skal derfor diskutere sagen omhyggeligt, inkludere alle følelser af væmmelse og mistro, men ultimativt lovgive på en måde, der giver kontrolleret tilladelse til brugen af forplantningsteknologierne, så længe de terapeutiske fordele er åbenlyse. Dette kan lyde, som om Philip Ball Er dEt tid til at støvE karriErEn af? Det sker typisk nogle få gange i løbet af livet: Jobskiftet. Det er en stor beslutning med konsekvenser. Vi har specialiseret os i at samle de job, der matcher din baggrund som ingeniør. Så har du det bedste fundament at starte en ny karriere ud fra. Jobfinder.dk – genvejen til din fremtid. Beslut dig her. må klassificeres som en laissez faire glidebanearkitet. Det er dog ikke tilfældet. Han påpeger gentagne gange, at videnskaben end ikke er kommet i nærheden af at have løst livets gåde, og at den største fare i dag ikke er en realisering af Huxleys ‘Fagre nye verden’, men det bombastiske praleri i medierne (hvem sagde Craig Venter?) om alt det, vi snart vil kunne gøre ved os selv. Ball er en fornuftens stemme, der hverken falder for et scientistisk eller religiøst perspektiv på vores evne til at manipulere med livet. Han er meget påpasselig med at bruge for nemme metaforer, men der er masser af humor til stede for dem, der elsker det subtile, og der er masser af klogskab og intellektuel power for dem, som ikke er bange for det komplekse, og som vil oplyses for alvor. j Unnatural – The Heretical Idea of Making People. Af Philip Ball. 378 sider, ISBN 978-1847-92152-9, The Bodley Head, London, 2011. Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 17 På den måde bliver Jorden næppe abernes Fortællingen om, hvordan aberne i en ikke al for fjern fremtid overtager Jorden, har væsentlige svagheder, men enkelte elementer virker troværdige, vurderer evolutionsekspert. filmanmeldelse Af Jakob Møllerhøj [email protected] Flere er nok bekendte med den oprindelige version af filmen ‘Abernes planet’ fra 1968, der viser en verden overtaget af aber. Denne verden viser sig hen mod filmens slutning at være Jorden. For tiden går filmen ‘Abernes planet: Oprindelsen’ i biografen. Den fortæller – løst baseret på en film fra 1972 – historien om, hvordan aberne fik herredømmet over vores planet. Og det gør den med ringe troværdighed, i hvert fald set med naturvidenskabelige briller. Ingeniøren har været en tur i biografen med professor emeritus ved Zoologisk Museum under Københavns Universitet Claus Nielsen. Han er netop ved at lægge sidste hånd på 3. udgave af bogen ‘Animal Evolution’, som han forventer udkommer til december. Netop ekspertisen inden for dyreevolution betyder, at der er flere elementer i filmen, Claus Nielsen vurderer som ganske urealistiske. Og her er det måske et godt sted at indskyde, at de læsere, som ikke har set filmen, og som ønsker at se den uden at få alt for meget af handlingen afsløret på forhånd, nok bør stoppe med at læse nu. Abe-eksperimenter En af filmens hovedfigurer er den computeranimerede chimpanse og senere revolutionsleder Caesar. Abens afdøde mor har været udsat for eksperimenter med stoffet Alz-112, som er et forsøg på at skabe en kur mod demenssygdommen Alzheimers. Forklaringen på, hvordan stoffet virker, lyder noget i retning af, at det regenererer ødelagte dele af hjernen. Og da aberne ikke har ødelagte hjerneområder i forvejen, så bevirker stoffet, at dyrene bliver voldsomt begavede. Den forklaring kan man købe eller lade være, men hvad der straks er svæ- Selvom man forestillede sig, at man havde sådan et stof, så ville det tage måneder at danne nye strukturer i hjernen. Claus Nielsen, professor emeritus, Zoologisk Museum, Københavns Universitet rere at acceptere, er den hastighed, hvormed stoffet virker. Filmens anden hovedperson, forskeren bag Alz112, Will Rodman, giver på et tidspunkt sin demente far en ganske uautoriseret dosis Alz-112, og dagen efter er faderen i markant bedring. Også abernes intelligens ser ud til at ryge i vejret, når de bliver udsat for Alz-112, senere Alz-113, næsten umiddelbart efter de bliver udsat for stoffet. »Sådan fungerer den slags ikke. Selvom man forestillede sig, at man havde sådan et stof, så ville det tage måneder at danne nye strukturer i hjernen,« forklarer Claus Nielsen, der også finder det utroværdigt, at chimpanser overhovedet bliver brugt som forsøgsdyr, som det bliver vist i filmen. »Det er utroligt sjældent, at man eksperimenterer på aber i dag. Dels af etiske årsager, dels fordi der har været nogle episoder, hvor virksomheder i USA, der har gjort det, simpelthen er blevet angrebet af aktivister – så virksomhederne tør ikke rigtig længere,« siger Claus Nielsen. Talende aber Men ikke desto mindre pumper forskerne aberne fulde af den eksperimentelle Alzheimers-kur, hvilket ikke alene gør aberne klogere, de – eller i hvert fald en af dem – ender også med at kunne tale. Og den fremstilling er heller ikke lige Claus Nielsens kop te. Lige inden turen gik ind i biografsalen, udtrykte han bekymring for, om aberne nu også ville tale, hvilket de blandt andet gør i den oprindelige ‘Abernes planet’. »Det kan de ikke, lige meget hvor kloge de bliver. Deres strube er anatomisk anderledes end vores på en må- de, der gør, at de ikke kan tale,« sagde han. Der går da også lang tid, hvor aberne ikke siger andet end abelyde. Og da Caesar så endelig ytrer sig første gang, er det med et ‘No’, der med lidt god vilje godt kan lyde som et modificeret abebrøl mere end egentligt menneskesprog. Hen mod slutningen knækker filmen dog helt, da Caesar siger en hel sætning på fejlfrit engelsk. I filmen gør stoffet Alz-112 en gruppe aber intelligente, så de til sidst overtager magten over Jorden. Forandringen sker næsten omgående, men selv hvis man havde et sådant stof, ville det tage måneder at danne nye strukturer i hjernen, siger Claus Nielsen, professor emeritus ved Zoologisk Museum under Københavns Universitet. Foto: Twentieth Century Fox Troværdige elementer ‘Abernes planet: Oprindelsen’ er dog ikke udelukkende det pure opspind fra ende til anden. Der er faktisk enkelte elementer af historien, som minder om noget fra den virkelige verden. Således er mirakelstoffet Alz113, en vidererudvikling af Alz-112, i virkeligheden en virus. Ud over at manuskriptforfatterne på den måde kan forklare, hvordan stoffet kan sprede sig til aber verden over, så de bliver superkloge og til sidst overtager vores klode, så giver det også god mening at bruge netop en virus i forbindelse med genmanipulation, fortæller Claus Nielsen. »Man kan ikke bare sprøjte et stof ind i kroppen og så forvente, at der sker noget. Man bruger typisk en virus som det transportmiddel, der sender genkuren ind i kroppens celler,« siger han. Derudover bruger aberne i filmen redskaber, hvilket også er tilfældet for ikke-genmodificerede aber i den virkelige verden, og filmen demon- strerer også, hvordan aberne er mennesker fysisk overlegne, hvilket harmonerer med, hvordan virkeligheden ser ud, forklarer Claus Nielsen. Ud over de teknologiske huller i plottet er der mere principielle spørgsmål, der melder sig. Eksempelvis hvordan et par mindre grupper af aber pludselig ser ud til at være blevet til tusindvis af kamplystne primater, der hærger San Francisco. Efter at have set ‘Abernes planet: Oprindelsen’ er Claus Nielsen da heller ikke decideret utryg ved tanken om, at aber skulle overtage Jorden inden for den nærmeste fremtid. »Ha, ha, nej, det kommer næppe til at ske lige foreløbig,« siger han. j ‘Abernes planet: Oprindelsen’, 105 min., instr.: Rupert Wyatt, biografer over hele landet. 18 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 Sådan set tsunamibølge knækker Antarktis Tsunamien, der blev udløst af det store japanske jordskælv 11. marts, kunne mærkes så langt væk som Antarktis. I en artikel i Journal of Glaciology beretter Kelly Brunt fra Nasa Goddard Space Flight Center, hvordan tsunamien tilbagelagde de omkring 13.000 km hen over Stillehavet i løbet af 18 timer. Den havde skønsmæssigt en højde på 30 centimeter, da den nåede den flydende gletsjer Sulzberger Ice Shelf. Trykket på isfronten resulterede i kalvning af i alt 125 kvadratkilometer isbjerge, hvoraf det største isbjerg havde en overflade på 6,5x9,5 kilometer og en tykkelse på 80 meter. Den pågældende sektion af isfronten havde været stabil i mindst 46 år før denne hændelse. Foto: European Space Agency/Envisat Blog Russiskkyndige eksportingeniører nu! UDDANNELSE Af Anders Skærlund Petersen Produktionsingeniør, Rusland da jeg gik i folkeskolen, var jeg ligeglad med sprog og i gymnasiet nærmest sprog-ignorant, da jeg bare skulle noget med fysik og teknik. Karaktererne dalede i de sproglige fag, og i stil med Dansk Folkeparti havde jeg svært ved at forstå, at der var en verden uden for Danmark. Sådan var mit liv i halvfemserne i Esbjerg godt beskyttet mod andre påvirkninger udefra end fiskelugt og borerigge. Midtvejs gennem ingeniørstudiet åbenbarede verden sig, mulighederne syntes trivielle i Danmark, når der var en hel verden udenfor med masser af spændende mennesker, ideer og ikke mindst muligheder. Mit første rigtige udlandsophold gik til en gammel mineby i Polen i 2002. I al provinsiel snæversynethed gik turen med tog og ikke fly til Gliwice beliggende i det støvede industriområde tæt på Tjekkiets grænse i syd. De første dage talte jeg en, formentlig grim, blanding af tysk og engelsk, hvilket ikke var særlig fornøjeligt for en perfektionist. I dag har jeg boet mere end fem år i udlandet, heraf størsteparten i Rusland. I min dagligdag og i mit arbejde taler jeg primært engelsk, suppleret med russisk og dansk alt afhængig af, hvem jeg taler med. Næsten al korrespondance forgår på engelsk. Sådan kan jeg lide det og trækker kun på smilebåndet, når jeg tænker tilbage på gymnasiets fransktimer – et sprog, jeg aldrig lærte. Et godt argument gøres meget mere levende og vedkommende, når det kan baseres på personlige erfaringer. Argumentet er ikke mit, men videnskabsminister Charlotte SahlMadsens, som nu siger, at ‘ingeniører skal lære kinesisk’ – som kort sagt gerne ser et større fokus på sprog. Det heppekor vil jeg gerne deltage i, men kun hvis det ikke gøres ved hjælp af tvang. Som en læser rigtigt nok kommenterede til ministerens melding, er der ikke mere plads i ingeniørstudiernes skemaer. Endvidere er der mange ingeniørstuderende, som ikke ønsker at studere sprog, da de hellere vil nørde med dioder og kode. Det skal de uforstyrret have lov til. Derimod skal de studerende i langt højere grad have tilbuddet om supplerende sprogkurser, der kan tages og som giver ECTS-point på lige fod med andre og måske lidt hårdere fag. Dette skal selvfølgelig gøres sådan, at fagligheden ikke bliver udvandet. En ingeniør skal stadig være en ingeniør. Universiteterne, der uddanner ingeniører, har en stor opgave foran sig. For det første skal de tilbyde langt mere eksotiske sprog såsom kinesisk, portugisisk (Brasilien!), russisk m.v., og for det andet skal de gøre det attraktivt at lære disse sprog. For nu at tage russisk, som jeg Universiteterne, der uddanner ingeniører, har en stor opgave foran sig. For det første skal de tilbyde langt mere eksotiske sprog (...) og for det andet skal de gøre det attraktivt at lære disse sprog. Jovist, jeg er godt klar over, at IHK og Vitus Bering Danmark længe har uddannet eksportingeniører. De uddanner i sprog, som om Danmark stadig kun skal eksportere svinekød og smør til gamle kolonimagter. Tysk, fransk eller spansk er bare ikke godt nok. Selvom disse sprog stadig er vigtige, vil deres proportionale betydning være for nedadgående; til Rusland og Kina blev der i 2011 henholdsvis eksporteret for 9 milliarder og 13 milliarder danske kroner. kender mest til, så er der skam masser, specielt nydanskere, der kan tale sproget. Desværre er der meget få af disse, der har de ingeniørkundskaber, der i forening med sprog er så eftertragtede for danske virksomheder, der opererer i det tidligere Sovjet. Der er en stor efterspørgsel på disse sprogligt og teknisk funderede ingeniører – de bliver bare ikke udklækket fra danske ingeniørskoler. Her har uddannelsesinstitutionerne sovet i timen. Det skal laves om, og det kommer til at koste penge, da kurser i eksotiske sprog er dyre at holde i drift med få studerende pr. kursus. Jeg ønsker videnskabsministeren held og lykke med initiativet og med at finde pengene – og håber, at diskussionen vil sparke ingeniørskolerne ud af deres ignorance. Og her bør Vitus Bering og IHK være bannerførere; russiskkyndige eksportinge niører nu! j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#9adb Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 19 KARRIERE Flere og flere af de ingeniørstuderende vælger den lange civilingeniøruddannelse eller kaster sig over forskningen, mens antallet af diplomingeniører daler stille. Studieoptag Af Marc Prosser [email protected] og Trine Reitz Bjerregaard [email protected] Mens det i de sidste tre år har været diplomingeniøruddannelserne, der har stået for de største stigninger iinge niøroptaget, er det i år de femårige civilingeniøruddannelser, der trækker mest. Hele 1.767 unge er kommet ind på en civilingeniøruddannelse i år, og det er en rekordstor stigning på 14 pct. Diplomuddannelserne siger derimod kun velkommen til 5 pct. flere unge i år i forhold til sidste år. Årets optag bidrager til en udvikling mod højere uddannede ingeniører på det danske arbejdsmarked. En ny analyse, som Ingeniørforeningen IDA har foretaget ud fra tal fra Danmarks Statistik, viser en stor vækst i antallet af forskere med ingeniørbaggrund og civilingeniører i perioden 2001-2009. I samme periode er antallet af diplomingeniører på arbejdsmarkedet faldet en smule. Det er overvejende civilingeniører, vi mærker en efterspørgsel på. Firmaerne vil gerne have flere ud med en længere uddannelse. Eskild Holm Nielsen, dekan, Aalborg Universitet En af årsagerne skal findes i virksomhederne, mener Eskild Holm Nielsen, dekan ved det Tekniske og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet: »Når vi taler med firmaer som for eksempel Danfoss eller Grundfos, virker det helt klart som om, at der venter job til de unge, når de er færdiguddannede. Og det er overvejende civilingeniører, vi mærker en efterspørgsel på. Firmaerne vil gerne have flere ud med en længere uddannelse, der kan indgå i forsknings- og udviklingsprojekter,« siger han. På grund af den store søgning i år, har fakultetet nu valgt at åbne op for mindst 50 flere unge på civilinge niøruddannelsen ud over de 683, man allerede har optaget – det største optag i fakultetets historie. Hos Siemens Danmark er det netop de dygtige specialister, man går efter: »I Danmark har man nogle helt specifikke specialer som for eksempel vindenergien. Samtidig er ingeniørerne herhjemme gode til at arbejde med nye teknologier, at være innovative og til udviklings- og projektledelse. Det er alle kvaliteter, der gør dem attraktive for et firma som vores,« siger administrerende direktør Jukka Pertola. Også hos en anden af årets populære ingeniøruddannelser, DTU Byg, oplever man størst interesse for civilingeniørerne. »Når det drejer sig om første job, kan vi se, at det er nemmere for de unge med en civilingeniøruddannelse. De kommer hurtigere i beskæftigelse,« fortæller studieleder Per Goltermann. Krisen giver kandidater Krisen i byggebranchen skræmmer ikke de unge fra at søge ind på byggeuddannelsen, der trods udvidelse med en helt ny uddannelsesretning har måttet afvise mange unge i år. Til gengæld får krisen flere diplomingeniører til at gå videre på kandidatuddannelsen og ad den vej opnå civil ingeniørstatus. Hvor DTU Byg i 2008 kun optog 80 diplomingeniører på kandidatuddannelsen, har 201 diplomingeniører i år valgt at læse videre på kandidatniveau. »Mange af de dygtige diplomingeniører vil hellere bruge tiden på at dygtiggøre sig end at risikere at gå ledige og miste deres kunnen,« siger Per Goltermann. Og krisen er en af forklaringerne på, at andelen af civilingeniører vokser i forhold til diplomingeniørerne, mener Flemming Krogh, formand for IDAs Uddannelsesudvalg: »En anden forklaring er, at der i dag udbydes civilingeniøruddannelser flere steder i landet og at flere ingeniør højskoler er lagt sammen med universiteterne, hvilket har styrket civilingeniøruddannelserne,« siger han. Flemming Krogh glæder sig over udviklingen. »Det hæver niveauet hos de danske ingeniører, og det styrker os i den globale konkurrence,« siger han. Danmark har set en kraftig stigning i antallet af forskeruddannede ingeniører (med en ph.d. eller doktorgrad). Fra 2001 til 2009 er tallet steget med 50 procent. Antallet af civilingeniører er i samme periode steget med 25 procent, mens antallet af diplomingeniører er svagt faldende. 150 Forskere 140 Index 100 = 2001 Ingeniørerne vælger flere år på skolebænken FLERE INGENIØRER MED LANG UDDANNELSE 130 Civilingeniører 120 110 Diplomingeniører 100 90 80 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 DE BLØDE FAG VINDER FREM bløde retninger inden for miljø, sundhed og arkitektur har de største procentvise fremgange i optagerantallet. Antalsmæssigt er det de traditionelle fag, byggeri og elektro, der trækker den største stigning. Men de mere Andet 194 Arkitektur og design 120 232 155 Bygning og anlæg 737 658 Data og it 564 543 Design og innovation 153 172 Eksport (inkl. Business Development) 293 281 Elektro 530 451 Fysik inkl. nano 87 92 Maskin 332 330 299 297 Medicin og sundhedsteknologi Miljø og planlægning 171 Produktion 73 2011 (i alt 3.864 optaget) 206 2010 (i alt 3.548 optaget) 97 Uden betegnelse 179 166 0 100 200 300 400 500 600 700 800 AALBORG UNIVERSITET VINDER TERRÆN Der er stort set fremgang i antallet af optagne på alle uddannelsesinstitutionerne. Men Aalborg Universitet har den største procentvise fremgang, både når det gælder civil- og diplomingeniørstudierne. CIVILINGENIØR 2011 (1.767) 2010 (1.552) Danmarks Tekniske Universitet 330 Syddansk Universitet 189 161 Aalborg Universitet 555 Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet 2011 (2.097) Ingeniørhøjskolen i København 2010 (1.996) Ingeniørhøjskolen i Århus 200 400 600 260 265 Aarhus Universitet 486 522 Syddansk Universitet Alt i alt er optaget på de tekniske uddannelser steget med 15 pct. i år i forhold til 2010. Det er en større stigning end både humaniora og samfundsfag, som har stigninger på hhv. 10 pct. og 8 pct. i år. Den flotte stigning kan ifølge Eskild Holm Nielsen blive et fremtidigt trumfkort for dansk industri. »Der er underskud i antallet af ingeniører, som kommer gennem uddannelsesinstitutionerne i mange andre europæiske lande. Man kan groft sige, at en række af dem uddanner omkring otte nye ingeniører for hver ti, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Sådan en situation 1.000 325 326 Professionshøjskolen VIA Aalborg Universitet 800 440 259 275 Ingeniørboom som triumfkort 670 54 60 0 DIPLOMINGENIØR 323 573 80 63 114 105 0 100 200 300 400 500 600 Kilder: IDA/Danmarks Statistik · Grafik: LGJ har vi ikke i Danmark og det kan på sigt være med til at trække udenlandske firmaer til landet,« siger han. Det er dog ikke sikkert, at der bliver danske ingeniører nok – stigning eller ej. Ifølge en ny fremskrivning fra Ingeniørforeningen, der baserer sig på udviklingen fra 2001 til 2009, stiger tilgangen af ingeniører på arbejdsmarkedet godt nok med omkring 2 pct. årligt frem til 2020. Men efterspørgslen stiger endnu mere. I 2015 vil der ifølge fremskrivningen mangle godt 7.000 ingeniører, og det tal fordobles næsten i 2020. Fremskrivningen er foretaget i februar, før det rekordstore optag på ingeniøruddannelserne. Men selv hvis optagelsestallene skulle være lige så store de kommende år, er det langt fra nok til at forhindre en mangelsituation. Ifølge beregninger fra IDA vil det nemlig kræve en årlig tilgang på hen- holdsvis 32,5 pct. diplomingeniører og 18,5 pct. civilingeniører frem til år 2020. Alligevel er Flemming Krogh godt tilfreds med årets optag på ingeniøruddannelserne: »Vi kan ikke andet end at glædes over, at de unge ser ingeniøruddannelserne som attraktive i den usikre tid, vi har lige nu. Her har ingeniørfaget et godt ry som en god vej til arbejdsmarkedet,« siger han. j 20 Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 KARRIERE Ingeniørstuderende Vil du udbygge din specialistviden med en Executive MBA, hvorfor så ikke vælge Nordeuropas stærkeste? Financial Times har kåret os bedst i Nordeuropa blandt verdens 100 bedste Executive MBA programmer. Vores særligt høje akademiske niveau og internationalt anerkendte professorer medfører massive karrierestigninger for vores deltagere. Dette, kombineret med vores akkrediteringer, er især grund til den flotte ranking. Samtidig udvælger vi nøje deltagere og fakultet for at sikre et stærkt netværk med høj international faglighed til gavn for deltagerne. CBS Flexible Executive MBA tilbyder, at du kan holde pause mellem modulerne – og samtidig bevare det komplette resultat. STUDIESTART SEPTEMBER 2011 Ring på 38 15 60 21 og læs mere på www.cbs.dk/flexemba Ingeniørstuderende ligger helt i bund, når det gælder lysten til at tage en hel uddannelse på et udenlandsk universitet. Det beklager DI, for ansatte med internationale kontakter er guld værd. uddannelse Af Sara Rosendal [email protected] Unge med ingeniørdrømme fore trækker Danmark, når de skal vælge uddannelse. Tal fra Uddannelses Vi anbefaler at læse her og kombinere med et kort ophold på vores partneruniversiteter. Elizabeth Tromer, DTU »Jeg skulle bare væk« Med en middelmådig studentereksamen i bagagen havnede danske Jens Nyby Christensen nærmest ved en tilfældighed i England for at studere til ingeniør. Han endte med topkarakterer og strøg direkte fra bachelor til ph.d. i Cambridge. I dag kunne han ikke forestille sig at vende hjem til Danmark. uddannelse Af Sara Rosendal [email protected] Mens de danske ingeniørstuderende i disse dage er ved at gøre sig klar til endnu et år på skolebænken, går dan ske Jens Nyby Christensen rundt i de historiske bygninger på Cambridge og funderer over, hvilket land han skal søge job i, når han om et års tid er færdig med sin engelske ph.d. i statistisk signalbehandling af audio. Som en af meget få danske unge har han valgt at læse hele sin ingeniør uddannelse i udlandet. Og det har gi vet ham både faglige og kulturelle er faringer, som han mener ruster ham langt bedre til en international karrie re, end hvis han havde læst i Dan mark. »Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at med et eksamensbevis fra et af ver dens allerbedste universiteter, er jeg rigtig godt stillet. Det mærker jeg al lerede nu. Når jeg møder forskere fra udlandet, er de altid er imponerede over, at jeg er ved at tage en ph.d. fra Cambridge,« siger Jens Nyby Chri stensen. En slags flugt til England CBS Flexible Executive Master in Business Administration Råvarebygningen, Porcelænshaven 22 · DK-2000 Frederiksberg · Tel. + 45 38 15 60 00 · [email protected] styrelsen viser, at kun ganske få unge tager hele deres ingeniøruddannelse uden for landets grænser. Og det ærgrer Sarah Gade Hansen, konsu lent i DI. »Det er uheldigt, at så få ingeniører tager deres uddannelse i udlandet. Danske virksomheder har brug for medarbejdere med kulturelle kom petencer og kontakter til udenland ske videnmiljøer, hvis vi vil sikre os en plads i den globale konkurrence,« siger hun. Kun 4 procent af de unge, der tager en bachelor eller kandidatgrad i ud landet, læser til ingeniør, mens om At han som 26-årig skulle spankule re hjemmevant rundt på det verdens kendte engelske universitet, lå ellers ikke umiddelbart i kortene, da han med en gennemsnitlig dansk studen tereksamen og en forkærlighed for at spille guitar søgte ind på det rytmi ske konservatorium som lydtekniker. »Jeg søgte til England mest som en flugt, fordi jeg fik afslag fra konserva toriet og trængte til at føle, at jeg hav de kontrol over mit eget liv. Jeg tænk te ikke så meget over det. Jeg skulle bare væk,« fortæller han. Jens Nyby Christensen googlede sig frem til, at universitetet i South ampton havde et af verdens bedste institutter for akustik. Herfra tog han de første skridt mod Cambridge og gjorde sig samtidig sine første er faringer med det engelske uddannel sessystem. Et system, der er kendt for sin konservative tilgang, men som al ligevel overraskede ham. For selv om der ikke var noget, der hed gruppe arbejde, og selv om der var langt min dre fleksibilitet end på danske uni versiteter, var de studerendes velbe findende i højsædet fra første dag. Jens Nyby Christensen sprang direkte fra bachelor til ph.d. i Cambridge, som han betegner som Englands svar på Silicon Valley – en smeltedigel af forskere og iværksættere fra hele verden. Privatfoto Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011 135 nye job BASF Kemiingeniør Dansk Teknologi Udviklingsingeniør Dong Energy Senior Contract Manager Skatteministeriet SAP-medarbejder DTU Professor Statens Byggeforskningsinstitut Byggeforskere Vejdirektoratet Anlægskoordinator Aarhus Universitet Akademiker Vordingborg Kommune Vej- og Trafikchef 21 FLERE JOB PÅ SIDE 24, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK er hjemmefødninge kring 20 procent studerer økonomi. Og selv om tallene ikke er korrigeret for, hvor mange unge der generelt er interesseret i at læse til ingeniør, er det kendt viden, at ingeniørstuderen de generelt er mindre tilbøjelige til at søge mod udlandet end andre unge, fortæller kontorchef i Styrelsen for International Uddannelse, Lia Leff land. »Når vi ser på de kortere udlands ophold ved vi, at ingeniørstuderende rejser mindre ud end andre grupper. Det er ærgerligt, når man tager i be tragtning, at netop de tekniske og na turvidenskabelige fagområder er in ternationale i deres substans. Natur lovene varierer jo ikke fra land til land, hvilket gør en international ingeniøruddannelse yderst brugbar på tværs af grænserne,« siger Lia Leffland. Hun peger desuden på, at ingeniø rer ofte finder beskæftigelse i virk somheder med væsentlige interna tionale kontakter. Derfor ville de ingeniørstuderende få relevante kompetencer ved at rejse ud. De nyeste tal opgjort specifikt på ingeniører stammer fra 2008-09, og da var 117 unge i gang med at tage en hel ingeniøruddannelse i udlandet. Tendensen har dog ikke ændret sig mærkbart de senere år, også selv om det er blevet muligt at få offentligt til skud til studieafgifter i udlandet gen nem et udlandsstipendium, påpeger Lia Leffland. Fagligheden i højsædet Ifølge Elizabeth Tromer, chef for In ternationalt Samarbejde ved DTU, hænger de ingeniørstuderendes be grænsede mobilitet sammen med, at de ikke søger mod udlandet bare for den kulturelle oplevelses skyld. De har fagligheden i højsædet. »DTU ligger højt på den internatio nale ranking-liste, og vi anbefaler de studerende at læse her og kombinere med et kort ophold på vores partner universiteter, hvor vi ved, at faglighe den er i orden. Derfor er vi ikke sær lig aktive i at sende dem af sted på en hel uddannelse. Også fordi vi mang ler dokumentation og kan være be kymrede for, om de kan få job, når de kommer hjem – eller om det er for uoverskueligt for de danske virksom heder at sætte sig ind i de udenland ske uddannelsesretninger,« forklarer hun. Men det afviser Sarah Gade Han sen fra DI, der peger på, at der i de se Jeg kunne nemt se mig selv som forsker i en stor amerikansk virksomhed eller måske i Kina. Danmark bliver det nok ikke. Jens Nyby Christensen melse for kulturelle forskelle, der vil være guld værd i min senere karrie re,« siger Jens Nyby Christensen. Lever i en boble I modsætning til Danmark begynder de studerende i England på universi tetet allerede som 17-18-årige. De sø ger mod de mest anerkendte univer siteter, og det betyder, at de ofte flyt ter langt væk hjemmefra og begyn der et helt nyt liv. »Der er en udpræget højskolestem ning på et engelsk universitet. Det er som at leve i en boble, hvor man i princippet ikke behøver forlade cam pus, da der er alt fra tandlæger til fri sører. Det er en dejlig overskuelig verden, når man kommer som uden landsk studerende.« Allerede i løbet af sin bachelor blev Jens Nyby Christensen opfordret til at gå forskningsvejen. Professorerne havde spottet et spirende talent, og nere år er blevet større åbenhed i er hvervslivet over for at rekruttere fra udlandet, og navnlig de store danske virksomheder har et godt kendskab til udenlandske uddannelser. »Som studerende i udlandet er kontakten til danske arbejdspladser ofte begrænset. De studerende kan kompensere for det ved at få studie job i danske virksomheder i udlandet og ad den vej opbygge et netværk, de kan trække på i jobsammenhæng,« siger Sarah Gade Hansen. j han blev forskningsassistent og ud gav sin første videnskabelige publika tion. I England er det stadig muligt for særligt talentfulde at gå direkte fra bachelor til ph.d.-studerende, og Jens Nyby Christensen blev tilbudt en ph.d. på universitetet i Southamp ton. Han besluttede sig dog for at sø ge en ph.d. på Cambridge og blev til sin store overraskelse optaget. »Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle ende her, men det er et fan tastisk sted som forsker. Det er Eng lands svar på Silicon Valley med en masse inspirerende opstartsvirk somheder,« fortæller han. Selv har han to patenter undervejs og har sammen med kolleger fra uni versitetet etableret en mindre virk somhed. I forsommeren modtog han første pladsen i en konkurrence udskrevet af EPCRS (Engineering and Physical Sciences Research Council), der er Englands største offentlige forsk ningsråd for ingeniør og fysiske vi denskaber. Og i løbet af næste år ven ter han at lægge sidste hånd på ph.d.en. Derefter venter verden. »Jeg kunne nemt se mig selv som forsker i en stor amerikansk virk somhed eller måske i Kina. Danmark bliver det nok ikke, nu hvor jeg efter hånden føler mig mere hjemme, når jeg er ude,« siger Jens Nyby Christen sen. j Kurser for Yngre Kandidater Alle nye studerende blev tildelt en personlig tutor, som ikke bare var en faglig, men også personlig sparrings partner. Og deres dør stod altid åben, husker Jens Nyby Christensen. »Tutorerne interesserer sig for alt. Lige fra om man er generet af larm på kollegiet til, om man har penge nok eller hjemve. Jeg talte endda med min tutor, da en god ven blev dræbt i Danmark. Det var meget trygt og gjorde, at jeg hurtigt fandt mig godt til rette,« forklarer han. Akustik som passion På grund af Jens Nyby Christensens middelmådige studentereksamen vurderede professorerne på South ampton University, at han skulle tage et foundation-år for blandt andet at få den matematiske terminologi på plads. Da de selvsamme professorer få år efter overrakte ham bachelor beviset, var det med den højeste ka rakter på instituttet. På trods af sprog forskelle og et højt fagligt niveau har han ikke haft svært ved at klare sig i det engelske system. Tværtimod. »Fra første semester koncentrerede vi os udelukkende om det, der altid har været min store passion – aku stik. Og det afspejlede sig i karak tererne. Jeg beskæftigede mig ude lukkende med det, jeg brændte for, og på et højt fagligt niveau. En så målrettet uddannelse kunne jeg ikke have fået i Danmark,« siger Jens Nyby Christensen. Samtidig tilbød det engelske uni versitet et internationalt studenter miljø, der hurtigt lærte den danske studerende at begå sig på en flerkul turel scene. Med flere asiatiske med studerende fik han mulighed for at stifte bekendtskab med en kultur, hvor det at få andre til at tabe ansigt er den største synd af alle. »Selv om en kineser ved, at han er dine faglige overmand, vil han tøve med at bruge det i en diskussion. Den form for kulturel viden kan man ikke læse sig til, den skal erfares. Ef ter så mange år mellem andre natio naliteter har jeg fået en god fornem Kurserne er for kandidater, som er dimitteret siden januar 2004. Kurserne holdes over hele landet. Kursustitlerne er Det konstruktive møde, Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010, Flow – Engagementet og det gode livs psykologi, Forretningsforståelse, Grundlæggende Projektstyring, Gør tiderne bedre, Har du en leder i maven, Intro til coaching, Intro til forhandling, Kommunikation mennesker imellem, Kreativ tænkning og idéudvikling, Nytænkning på ”Den Kreative Platform”, Personlig formidling, Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! Projektlederen, Projektstyring med Microsoft Project 2010, Præsentationsteknik med Power og Pointe, Salgsingeniør – er det noget for mig, Skriv klart med journalistiske værktøjer samt Test, type og talent. Læse mere om de enkelte kurser og tilmeld dig på www.ief.dk 22 Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 · Annonce Frivilligt fagligt arbejde styrker jobmuligheder Unge ingeniører har det sjovt – og ruster sig til arbejdsmarkedet – og som bestyrelsesmedlemmer i IDAs fagtekniske selskab YFF der, der er vores fremtidige arbejds pladser,” forklarer Marie Louise Olin om baggrunden for arrangementets tilblivelse. Og selv om arrangementet ikke skulle give Marie Louise Olin et job efter endt studietid, har hun og de andre bestyrelsesmedlemmer i YFF fat i den rigtige ende i forhold til konkurrencen om at lande det første job. Af Karen Witt Olsen KOLOFON: IDAvisen er medlemsinforma tion fra Ingeniør foreningen, IDA, og siderne redige res af IDAs kom munikationsafde ling. Holdninger og synspunkter teg ner foreningens politik og har ingen sammen hæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup [email protected] Kalvebod Brygge 3133, 1780 Kbh. V Marie Louise Olin er 32 år, teksam studerende på RUC og nyslået ar rangør og mødeleder af et succes fuldt fagligt arrangement i IDA. Som bestyrelsesmedlem i Yngre Fagligt Forum (YFF) stod hun 7. juni for gåhjemarrangementet ’Et bud på fremtidens arbejdspladser inden for energiområdet’. Oplægholderne var hentet fra bl.a. Energistyrelsen, vindmølleindustrien, fjernvarmesel skaberne og rådgiverne. 45 ud af 50 pladser var besat af primært stude rende, og alt forløb efter planen. ”Jeg bød velkommen, startede po werpoint via min computer, sørgede for at holde talernes og spørgernes tid – også selv om det betød, at jeg måtte afbryde en vicedirektør – og rundede af til sidst. Jeg havde været så nervøs inden, tænk hvis der ville være dårlig stemning og ingen spørgsmål til oplægsholderne. Jeg havde sågar forberedt nogle nød spørgsmål, men det var slet ikke nødvendigt. Stemningen var rigtig god og afslappet – RUCagtig – og der blev snakket og hygget i pau sen,” fortæller Marie Louise Olin. Jobmuligheder Yngre Fagligt Forum (YFF) er Ingeni ørforeningens ’yngste’ fagtekniske selskab – bare et halvt år gammelt og med 10 bestyrelsesmedlemmer, der alle er studerende eller nyud dannede. YFF har foreløbig arrange ret bl.a. ph.d.slam og gåhjemmø det om jobmuligheder i energisekto ren. ”Jeg er selv snart færdig med at læse og ville dels gerne vide, hvad der rører sig ude i felten og samtidig måske skabe kontakt til nogle af de offentlige institutioner og virksomhe Sat i spil COWI A/S er en af landets store afta gere af nyuddannede ingeniører. En opslået stilling hos rådgiveren kan sagtens tiltrække flere hundrede an søgere, og så ser arbejdsgiveren på, hvad en ung ansøger også kan, for tæller HRchef for COWI i Danmark. ”Selvfølgelig ser vi allerførst på, om en jobansøger har den relevante fag lighed. Men dernæst handler det om, om ansøgeren har vist, at han eller hun har nogle personlige kvalifikatio ner. I COWI er vi kritisk afhængige af, at medarbejderne kan kommunikere og samarbejde – i afdelingen, på tværs af faggrænser og med kunder. Og vi har ikke ’råd til’ at lære folk op i det. De ansøgere, der har lavet fx frivilligt fagligt arbejde eller andet, hvor de har sat sig selv i spil taget initiativ og ansvar – har en fordel, for vi kan se, at det kan de allerede,” si ger HRchef i COWI Helle Rasmussen Marie Louise Olin havde lidt kriller i maven første gang, hun skulle være mødeleder ved et arrangement i YFF. (Foto: Sif Meincke) SYNSPUNKT Af Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen Alle kan glæde sig over, at der i år starter flere unge på ingeniøruddannelserne og de øvrige tekniske, naturvidenskabelig uddannelser end de seneste 20 år – i alt næsten 9.000 unge. Det en stigning på 50 pct. på 5 år. Det er godt, men endnu ikke godt nok. Og det er virkningen af, at et stigende antal unge går efter en spændende karriere med gode udsigter til job på et globaliseret arbejdsmarked. Det er godt, men der er behov for, at endnu flere unge vælger den vej. Samtidig er det virkningen af, at uddannelsesinstitutionerne har fundet plads til at optage flere studerende. Det er naturligvis i sig selv godt, men igen: Der er behov for endnu flere pladser. Det er en meget vigtig forudsætning for fremtidens vækst og velfærd i Danmark, Godt uden at være nok at vi har tilstrækkeligt mange højtuddannede indenfor de tekniske og naturvidenskabelige fag. Virksomhederne og dermed hele samfundet har stigende behov for at udvikle nye løsninger på vore mange udfordringer. Hvis virksomhederne ikke her i landet kan få tilstrækkeligt mange medarbejdere med tilstrækkelig gode uddannelser, finder de naturligvis andre lande til innovation og produktion. Universiteterne har på opfordring fra Videnskabsministeren oprettet flere pladser i de tekniske, naturvidenskabelige fag. Men der skal endnu mere til, hvis vi for alvor skal forebygge den mangel på arbejdskraft inden for ingeniørfaget, som venter forude. Ingeniørforeningens egne fremskrivninger viser, at Danmark i 2020 vil mangle 13.500 ingeniører. Det tal kan vi formentlig justere en anelse ned – men heller ikke mere end en anelse. Der er behov for, at uddannelserne bliver styrket, så vi fortsat her i landet kan konkurrere med fx Indien og Kina om ingeniørers evne til innovation og fornyelse på et tilstrækkeligt højt teknisk, naturvidenskabeligt niveau. For selv om vi på mange måder anstrenger os for at tiltrække højtuddannede fra hele verden med de eftertragtede uddannelser, skal vi jo huske på, at vi som ingeniører og cand. scient.’er allerede har hele verden som arbejdsplads. Den tendens vil være stigende, så vore uddannelsestilbud skal hele tiden være helt i top. Vi har ingen laurbær at hvile på. Kriller i maven Som en opfølgning på mødet mel lem energisektoren og de studeren de, vil Marie Louise Olin arrangere en ’Tour de Jylland’ med busbesøg hos forskellige energivirksomheder til efteråret. ”Som studerende sidder man ofte enten til forelæsning eller timevis alene foran computeren. At få lov til at lave arrangementer helt efter eget hoved sammen med andre unge er virkelig sjovt. Selvfølgelig har man kriller i maven første gang, man skal lave budget, organisere lokaler, boo ke oplægsholdere osv. Og endnu mere kriller når man så står deroppe som mødeleder foran et lokale fyldt med kollegaer og chefer og direktø rer ’fra virkeligheden’. Men samtidig fantastisk og for mig en gulerod, der hjælper mig igennem sure tider på studiet,” siger Marie Louise Olin. j Marie Louise Olin j 32 år j Studerende på RUC, teknologisk samfundsvi denskabelig linje, 9. semester j Bestyrelsesmedlem i Yngre Fagligt Forum (YFF) siden februar 2011 j Arrangør af og mødeleder på ’Et bud på frem tidens arbejdspladser indenfor energiområdet’ i juni j Drømmer om et job i energisektoren j YFF j Yngre Fagligt Forum j IDAs fagtekniske netværk for studerende og nyuddannede j Planlægger bl.a. faldskærmsudspring og geo catching til efteråret Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 · Annonce SERIE Afsted for at hjælpe Organisationen Ingeniører Uden Grænser (IUG) sender ingeniører og andet teknisk personale til udlandet for at hjæl- NOTER pe efter naturkatastrofer og krige - eller hvis en fattig landsby ikke selv kan lægge fx vand og el ind i en nye skole. Arbejdet er frivilligt og ulønnet. IDAvisen præsenterer en serie portrætter med de, der har været af sted og de, der er ude Tag over hovedet Susanne Andersen bruger ferier og afspadsering på at bygge bl.a. nødhuse i Haiti. Det frivillige arbejde for IUG giver bygningsingeniøren unikke oplevelser med hjem - og hun er klar til at tage afsted igen Af Karen Witt Olsen Da Susanne Andersen sidste år landede i Haiti for at bygge nødhuse til de overlevende efter jordskælvet, troede hun, at hun var forberedt på de voldsomme ødelæggelser. ”Der havde jo været vist mange billeder i tv, men virkeligheden i Carrefour den forstad til Port Au Prince vi skulle arbejde i var meget værre, end jeg havde troet. Overalt kunne man se smadrede bygninger, biler, køleskabe, møbler og tv - tidligere hjem fuldstændigt maste. Alt var styrtet sammen. De døde var fjernet, men der var mur- og betonbrokker i store bjerge op i mandshøjde. Det var voldsomt - total ødelæggelse og i starten svært at abstrahere fra,” fortæller hun. Fart på byggeriet Susanne Andersens job i Haiti var at assistere Dansk Folkehjælp med at organisere byggeriet af nødhuse – såkaldte temporary shelters. Da bygningsingeniøren ankom i maj 2010 blev der bygget 6 huse om ugen. Da hun tog retur til Danmark 6 uger senere, var frekvensen oppe på 40 om ugen. ”Vi oprettede 12 team. Det var lidt som at organisere en byggeplads i Danmark – få struktur på indkøb af materialer, hvor 23 de skulle hen, hvem der skulle bygge og i hvilken rækkefølge. Der var ikke andre NGO’er i området, men i samarbejde med en lokal ansat ingeniør fik vi lavet arbejdsplaner og ugearbejdssedler på A4ark og slået dem op på væggen, så alle vidste, hvad de skulle.” Bygningsingeniøren fortæller, at de lokale indbyggere i Carrefour, var begyndt at rydde op og skovle mur- og betonbrokker up på vejen. Selv om 30 mand en dag ryddede en vej og kørte væk med murbrokkerne, var den allerede fyldt igen næste dag, så der var nok at tage fat på. ”Dansk Folkehjælp havde omkring 60 ansatte, som alle havde haft job og hjem før jordskælvet, men nu havde mistet alt. Det var en stor glæde at se deres stolthed over nu at kunne hjælpe deres naboer lidt nærmere en normal hverdag,” siger Susanne Andersen. Arbejdstiden i Haiti var fra tidlig morgen til mørkets frembrud hver dag i bagende varme. Bygningsingeniøren kan ikke huske temperaturen – blot at hun var gemmeblødt af sved fra morgen til aften. Aktiv fritid Susanne Andersen har været medlem af IUG siden 2008. Oprindeligt for Susanne Andersen 31 år Bor i Odense Udd. diplomingeniør (byg) fra IHA 2003 Tekniske uddannelser populære som aldrig før Årets optag på de videregående uddannelser viser, at de unge ønsker en spændende karriere med gode jobudsigter inden for tekniske, naturvidenskabelige uddannelser. På civilingeniøruddannelserne er der i år optaget 1.767 unge, og det er 14 pct. flere end for et år siden. På diplomingeniøruddannelserne er der i år optaget 2.097 unge, det er en stigning på 5 pct. På de teknisk, naturvidenskabelige scient.-uddannelser er der i år op taget 4.902 unge, og det er en stigning på 16 pct. Til sammenligning blev der i år optaget i 57.487 på de videregående uddannelser, og det er en stigning på 9 pct. i forhold til 2010. På de korte videregående uddannelser er der optaget 9.156 unge, på de mellemlange 22.208 unge og på de lange 26.123 unge. Blandt alle 57.487 optagne er 3,1 pct. er optaget til civilingeniør, 3,6 pct. optaget til diplomingeniør og 8,5 pct. optaget som stud. scient. Sammenlagt bliver det til lidt over 15 pct. optaget på de teknisk, naturvidenskabelige uddannelser. Udd. civilingeniør (byg) fra DTU 2005 Broingeniør i afdelingen Operati- on Management and Systems, COWI Tidl. ingeniør i Grontmij Medlem af IUG siden 2008 Udsendt til Liberia 2009 samt Haiti og Liberia 2010 at støtte en god sag, men så kom der et jobopslag på reparation af broer og veje i Liberia i Vestafrika i 2009, og bygningsingeniøren tænkte – det er lige mig. ”Projektet var i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og gik ud på at assistere med at reparere og genetablere grusveje og broer ude i bushen. Uden dem kan folk jo ikke komme af med deres varer eller få medicin ind.” I alt har Susanne Andersen været afsted for IUG 3 gange. I sin fritid. ”Jeg har brugt ferie, afspadseret, flekset og holdt orlov uden løn. De mennesker, man møder, og de oplevelser, man får med hjem, er det hele værd. Når man fx har givet 100 familier tag over hovedet, er det et meget synligt bevis på, at man har udrettet noget ,” siger hun. Kulturnat i Ingeniørhuset Byens største modeljernbane og universets grundlove er blot 2 af tilbuddene i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København, når der er kulturnat fredag 14. oktober. Universets grundlov forklares af professor i højenergifysik Holger Bech Nielsen. På kulturnatten i Ingeniørhuset kommer dertil bl.a. Danfoss Universe, prøvetur på Segway, måling af dit golfslag, klimavenlig madlavning og en vaskeægte humanoid og dens alter ego. Det er muligt at starte kulturnatten IDAs restaurant. Hele programmet, der bliver løbende opdateret, kan ses på ida.dk/kulturnat. Årets Agnes og Betzy-pris Hvilken ingeniør skal hædres med Agnes og Betzy-prisen for 2011? Prisen er opkaldt efter Danmarks første kvindelige ingeniører, Agnes Nielsen og Betzy Meyer, der dimitterede fra Polyteknisk Læreanstalt i januar 1897. Formålet med prisen er at hædre en ingeniør, der har gjort sig bemærket inden for mindst et af føl- gende områder: Synliggørelse af kvinder i ingeniørfaget, fremme ligestillingen inden for ingeniørfaget eller en kvinde, der har gjort noget bemærkelsesværdigt i eller for ingeniørfaget. Prisen forventes uddelt i uge 47, og med prisen følger et rejselegat på 25.000 kroner. Man kan ikke søge prisen, men alle kan komme med indstil- linger til, hvem der skal hædres på denne måde. Indstillingerne skal være Ingeniørforeningen i hænde seneste onsdag 31. august 2011 kl. 12 – gerne på mail til lf@ida. dk. Se mere om prisen på ida.dk > Om IDA > Politisk Opbygning > Agnes og Betzy-prisen. Er byens bedste leder medlem af IDA? Susanne Andersens var i Haiti for at assistere byggeriet af nødhuse. Byens bedste ledere skal igen i år findes inden for tre kategorier. Og hver af vinderne kan se frem til en præmie på 50.000 kroner. Center for Offentlige Kompetenceudvikling (COK) står for Den Kommunale Lederpris i samarbejde med Ingeniørforeningen, DJØF og de øvrige faglige organisationer, der har medlemmer ansat i den kommunale sektor. De tre kategorier, hvor der skal findes en leder i hver, er bedste kommunale topchef, bedste kommunale fagchef/afdelingsleder og bedste leder af en kommunal institution. På lederprisen.dk kan man indstille sin leder. Hvis man foretrækker at blive ringet op, kan man sende en sms med teksten ”COK lederpris” til 1272, hvorefter man bli- ver ringet. Har man en god chef, man synes bør med i udvælgelsen, skal indstillingen ske inde 26. august 2011. 24 Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. Kontakt: Thomas E. Hansen Stefan Djokic Gyrithe Hasbak Byggeforskere til Hørsholm Statens Byggeforskningsinstitut i Hørsholm søger forskere inden for byggeri og sundhed: – – – – Annoncecentret: Karin Pagh Janne Lærkedahl 3326 5358 3326 5391 3326 5383 3326 5387 3326 5319 Lars Schiøtt Sørensen Seniorforsker, civ.ing., ph.d. Speciale: Brandsikkerhed i bygninger. Ansat hos SBi fra 2011. Sideløbende tilknyttet Danish Fire Laboratories. Tidligere ansat hos Det Norske Veritas, Danmarks Tekniske Universitet, Birk & Boe A/S, Frandsen og Søndergaard A/S samt Studstrup og Østgaard K/S. Konstruktion og sikkerhed Bygningsfysik Bygningsakustik Indeklima og luftkvalitet Du har formentlig en uddannelse som bygningsingeniør og en ph.d.-grad eller andre kvalifikationer på tilsvarende niveau inden for et eller flere af de nævnte forskningsområder. Stillingerne indebærer betydelige muligheder for at påvirke forholdene i byggesektoren, bl.a. gennem forskningsbaseret rådgivning af myndighederne, formidling samt erhvervssamarbejder om innovation. Der vil endvidere være mulighed for at undervise på universitetsniveau, bl.a. ved vejledning af ph.d.-studerende, forelæsninger mm. Vi sørger for hjemkaldelse af materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a. Fax: 3326 5303 E-mail: [email protected] Internet: www.ing.dk/annoncer Læs mere på od ense.dk/job Projektchef til letbanen i Odense Har du pionerånd? Vil du gøre en synlig forskel? Kan du lede med naturlig autoritet? Vi søger en projektchef til etablering af letbanen i Odense som: • kan styre projektet fra analyse til etablering • kan opbygge netværk til en bred målgruppe • er helhedsorienteret fra tekniske løsninger til byudvikling Har du mod og evner? -Så hører vi gerne fra dig! Læs mere på www.odense.dk/job eller kontakt chef for Bystrategisk Stab Anne Velling Christiansen telefon 63 75 05 90 Læs mere om stillingerne på sbi.dk/job. Du er også velkommen til at kontakte forskningschef Niels-Jørgen Aagaard for yderligere oplysninger ([email protected] eller telefon 9940 2385). Vi skal modtage din ansøgning senest 29. august 2011 gennem ansøgningsformularen på stillinger.aau.dk. Maskiningeniør til spændende udviklingsprojekter inden for procesautomation Drømmer du om at udvikle avancerede elektromekaniske komponenter i verdensklasse? Så har PROCES-DATA A/S brug for dig og dine evner som maskiningeniør til udvikling, optimering og effektivisering af nye og eksisterende produkter. Vi er i øjeblikket i gang med adskillige spændende projekter, der kombinerer elektronik, mekanik og software. Derfor har vi behov for en kreativt tænkende person, der kan skabe problemløsning ud fra innovative løsningsmetoder. Dine arbejdsopgaver: Nuværende tværfaglige projekter, hvor du kan bidrage med dine kompetencer: Sanitære pakningsløsning til flowmåler. Udvikle nye former for sandblæsningsudstyr. Optimering af flowmålere. Ny modulserie til industrien. Din profil: Du har en uddannelse som maskiningeniør og har erfaring inden for flere af følgende områder: 3D CAD / CAM systemer og gerne SolidWorks / CAMWorks. Design/konstruktion af emner til sprøjtestøbning. Erfaring inden for FEM-analyse, styrke/flowberegning. Gerne SolidWorks Simulation. Kan udarbejde specifikationer og detailtegninger. Kan udføre egen dokumentation på projekter. Kan begå dig på et værksted. Desuden er det også vigtigt at du: Kan udtrykke dig på engelsk i tale og skrift. Er selvkørende, men samtidig fungerer i et team. Er energisk, engageret og har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde. Kan lide at have travlt og kan bevare overblikket i pressede situationer. Vi tilbyder: Et udfordrende job blandt kompetente og motiverede kollegaer. Arbejde i et højteknologisk og velfunderet firma med attraktiv løn. Godt arbejdsklima og uformel omgangstone. God frokostordning, motionsklub og mange sociale arrangementer. PROCES-DATA A/S: PROCES-DATA A/S udvikler og producerer komplekse elektroniske komponenter og er førende inden for processtyring, flowmåling og fieldbusteknologi. Virksomheden er etableret for over 30 år siden og er bredt repræsenteret i adskillige industrier såsom: Marine og offshoreindustri, mejerier / bryggerier, landbrug, dambrug, betonproduktion og detailhandel. PROCES-DATA A/S udgør 55 specialiserede medarbejdere, der med en gennemsnitlig anciennitet på 12 år har opbygget en stor erfaring og er i besiddelse af en høj faglig viden. Vores ressourcestærke kompetencer er opbygget ud fra en stærk forankret kvalitetsbevidsthed og innovation i virksomheden. Kontakt os: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Irene Christoffersen på telefon 87 200 310. Stillingen kan tiltrædes 1. september 2011, men vi er fleksible i forhold til opstart. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk til vores HR-afdeling: Irene Christoffersen [email protected] senest 01.08.2011. Mærk din ansøgning: ”Maskiningeniør”. Se mere om PROCES-DATA A/S på www.proces-data.com Navervej 8-10 - 8600 Silkeborg - 87 200 300 - www.proces-data.com success loves personality Udforsk de forskellige karrieremuligheder hos verdens førende kemivirksomhed www.basf.dk BASF A/S Production Site Ballerup, har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiseret i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, flerumættede fedtsyrer, aroma- og farve-stoffer. Vore produkter anvendes hovedsagelig til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere i Ballerup. Kemiingeniør til Udviklingsafdelingen Jobbet Med reference til lederen af vores udviklingsafdeling vil dine primære ansvarsområder være: Din profil Du er uddannet kemiingeniør eller tilsvarende, og har en god teknisk forståelse. Du har erfaring fra et lignende job og kendskab til emul-gerings-, spray-, tørre- og pulver-fremstillingsprocesser. Kendskab til GMP vil være en fordel. • Ansvarlig for procesdelen i tværorganisatoriske projekter • Planlægning og gennemførelse af forsøg i laboratorie- og pilotskala • Deltagelse i indkøring og validering af nye produkter i produktionsskala • Troubleshooting af processer og produkter • Bidrage til fornyelse og vedligeholdelse af vores viden inden for mikroindkapsling Du er god til engelsk, da jobbet indeholder nogen kontakt til udlandet. Vores dagligdag er præget af et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor arbejdsopgaverne gennemføres i mindre teams med en høj grad af uddelegering. Vi tilbyder En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder i en global koncern. Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med engagerede kolleger, gode arbejdsvilkår, pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og meget mere. Vi ligger lige ved S-togsstationen Malmparken og tæt på motorvej. Adresse: Malmparken 5, Ballerup Start: Snarest mulig Kontrakt type: Fuld tid, fast stilling • Afrapportering og dokumentation Ansøgning Send din ansøgning med baggrund og kvalifikationer senest den 19. september 2011 til [email protected] eller søg online via vores hjemmeside www.basf.dk Om BASF BASF er verdens førende kemiske virksomhed: The Chemical Company. Vores portefølje spænder fra kemikalier, plast, performance-produkter og landbrugsprodukter til olie og gas. Som en pålidelig partner skaber BASF kemi til at hjælpe vore kunder i stort set alle brancher til at være mere vellykket. Med højværdiprodukter og intelligente løsninger, spiller BASF en vigtig rolle i at finde svar på globale udfordringer såsom klimabeskyttelse, energieffektivitet, ernæring og mobilitet. BASF koncernen havde en omsætning på mere end € 63 milliarder i 2010 og havde cirka 109.000 medarbejdere ved udgangen af året. Yderligere information om BASF kan findes på internettet på www.basf.com Udviklingsingeniør til banebrydende miljøteknologiske systemer BLUNOX SCR Systemer – Røggas rensning for et rent miljø DANSK TEKNOLOGI og BLUNOX SCR Systemer DANSK TEKNOLOGI er en ledende produktudviklingspartner for mange af verdens førende virksomheder. Mere end 850 projekter er gennemført med stor succes siden start i 1982. Ud af dette udviklingsmiljø er vokset vores eget produkt, de patenterede BLUNOX SCR systemer. Baseret på innovativ doserings- og katalysatorteknologi renser BLUNOX SCR motorers udstødning for giftige NOx gasser. Vores nuværende markedsfokus er på store motorer til skibe og stationære kraftværker. Vi har allerede en anseelig installeret base og forudser stor efterspørgsel i takt med øget lovgivning for NOx emissioner. Dine primære opgaver • • • Udvikling af vores BLUNOX produktportefølje og dets relaterede systemer. Etablere produktionsgrundlag i forbindelse med afvikling af løbende projekter. Sparringspartner for dine service- og installationskolleger - sikre optimal drift. Dinekvalifikationerogpersonligeegenskaber • • • Du er uddannet maskiningeniør og har gerne 3-10 års erfaring. Du har erfaring og kompetence indenfor konstruktion af industriprodukter gerne med anvendelse af Pro/Engineer. Duharudprægetflairforteknik,erpraktiskanlagtogharteorieniorden.Du arbejder systematisk og veksler mellem sund fornuft og avancerede metoder. Detfascinererdigatfindeenkleløsningerpåkompliceredeproblemer. DANSK TEKNOLOGI kan tilbyde dig Enestående muligheder for arbejdsglæde og personlig udvikling gennem spændende videreudvikling af vores SCR systemer, gennem teamwork med yderst kompetente kolleger og gennem samspil med spændende kunder og leverandører. Du tilbydes en attraktiv løn, en velfungerende arbejdsplads, et dynamisk samarbejdsklima i en virksomhed i vækst og naturskønne omgivelser. Mener du, at vi passer sammen, og har du lyst til at tage udfordringen op, vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning til DANSK TEKNOLOGI via email eller post. DANSK TEKNOLOGI Østre Teglværksvej 24 3450 Allerød +45 4813 5000 [email protected] www.dansk-teknologi.dk 26 Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 ANLÆGSKOORDINATOR >>> til Vejdirektoratets store motorvejsentrepriser på Sjælland Entreprenørafdelingen Leder af entreprenørafdelingen Har du lyst og engagement til at skabe udvikling og resultater i en afdeling med ca. 90 medarbejdere? Der søges en leder, der kan udvikle Entreprenørafdelingen, så den også fremover kan levere konkurrencedygtige ydelser af høj kvalitet inden for blandt andet: • Drift af grønne områder, parker, pladser, kommunale skove og strande, • Drift og vedligeholdelse af cykelstier, fortove, pladser, grøfter og rabatter, • Reparation af belægninger samt vintertjeneste. Entreprenørafdelingen er inde i en spændende udvikling, hvor der fremover vil være et Bestiller og Udførerforhold mellem Entreprenørafdelingen og resten af Skanderborg Kommune. Læs mere på www.skanderborg.dk Frist: 29. august. Vejdirektoratet har for øjeblikket den mest omfattende anlægsprojektportefølje i virksomhedens historie med en omsætning på ca. kr. 3,5 mia. årligt og arbejder på nogle af Danmarks største og mest spændende infrastrukturprojekter. Derfor søger vi en fagligt velfunderet ingeniør til den løbende styring og ledelse i marken på et af tidens mest udfordrende anlægsprojekter.” Afdelingsleder til Projekteringsafdelingen 12 engagerede medarbejdere søger en dygtig afdelingsleder. Afdelingen arbejder med projektering og udbud af veje, pladser, grønne områder og byrum samt byggemodninger. Desuden løser afdelingen en række administrative opgaver. I By- og Udviklingsforvaltningen er vores afdelingsledere nøgle– personer i at sikre, at forvaltningen leverer en god og professionel service til borgerne, optimal opgaveløsning og medarbejdertrivsel. Vi tilbyder derfor en spændende og udfordrende lederstilling. Ansøgningsfrist den 18. august 2011. Hele stillingsopslaget kan ses på www.kolding.dk/job Læs mere på www.vejdirektoratet.dk. Ansøgningsfrist 18. august 2011. By- og Udviklingsforvaltningen Vejdirektoratet.dk - Dit nye job Adelgade 44 . 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Jakob Schwartz Afdelingschef Vi søger de bedste Transportation & Mobility i Grontmij – en af Europas største rådgivende ingeniørvirksomheder – skaber løsninger i tæt samarbejde med interessenter inden for alle områder af moderne transportsystemer og infrastruktur. Bæredygtig mobilitet er fællesnævneren. Vi går forrest, når det gælder om at sikre vores kunder de mest effektive og innovative løsninger. Sammen med førende eksperter inden for området kommer du til at skabe unikke løsninger og opretholde det faglige og internationale niveau, vi er kendt for. Vi søger bredt Har du kompetencerne til at komme med på et af Europas førende teams inden for havne, veje, broer, tunneler, jernbaner, GIS & IT, så søger erfarne vi projektledere med mod til at bringe vores kunder videre på vej. Læs mere om at arbejde hos os på grontmij.dk Vil du også bane vej for bæredygtig mobilitet? Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 The Norwegian University of Science and Technology (NTNU) in Trondheim represents academic eminence in technology and the natural sciences as well as in other academic disciplines ranging from the social sciences, the arts, medicine, architecture to fine art. Cross-disciplinary cooperation results in innovative breakthroughs and creative solutions with far-reaching social and economic impact. Faculty of Natural Sciences and Technology NTNU NanoLab Post doctor position within nanoimprinting SAP-medarbejdere til Skatteministeriet For further information, please contact: • Division Director of NTNU NanoLab, Kay Gastinger ([email protected]) • Coordinator Hanna Gautun ([email protected], phone: +47-735-94544) Please see the full advertisements on www.jobbnorge.no, or visit NTNUs homepage http://nettopp.ntnu.no/?kat=N_JOBB Jobbnnorge.no Applications are to be sent electronically via www.jobbnorge.no. Reference no NT-48/11. Closing date is 2011-09-15. SKATs IT funktion er ansvarlig for en af Danmarks største it-installationer med over 150 større og mindre systemer, som tilsammen udgør motoren i statens opkrævning af over 850 mia. kr. pr. år i skatter og afgifter. Vi servicerer vores godt 8000 kollegaer over hele landet, og er dybt involveret i videreudvikling og digitalisering med alle landets skatteborgere, virksomheder og organisationer som brugere. Om de ledige stillinger SKAT er ved at implementere flere store SAP-systemer, der skal varetage opkrævningen og inddrivelsen af skatteprovenuet. SKAT vil derfor samle og udbygge sine SAPkompetencer i et nyt kontor, der skal have ansvar for at drive, vedligeholde og videreudvikle den samlede SAPportefølje. Kontorets opgaver bliver: • At etablere en samlet styring og understøttelse af de forretningsprocesser, der afvikles på SKATs SAP Platforme • At varetage drift, vedligeholdelse og udvikling af SAPløsningerne, herunder indgå i forretningsdrevne udviklings-projekter • At forestå kontakten med SAP og SKATs øvrige SAP leverandører (både drifts- og udviklingsleverandører), idet såvel drift som udvikling pt. er outsourcet. Vejplanlægger med 130 i timen I Silkeborg Kommune sker der rigtig meget: Ny motorvej, nyt bycenter, nye erhvervsområder der tilsammen skaber rigtig mange spændende udfordringer som vejplanlægger. Har du drive og initiativ og masser af gode erfaringer med trafikplanlægning, så er du den kollega vi mangler i Vej- og Trafiksektionen i Silkeborg Kommune. Ansøgningsfrist fredag den 26. august 2011. Er det noget for dig, så læs mere på www.silkeborgkommune.dk (job nr. 305-O/2011) www.silkeborgkommune.dk VEJFAGLIG VELFUNDERET KUNDEKONSULENT >>> til Vejdirektoratet i Fløng SKAT har p.t. behov for at tilføre teamet et antal medarbejdere. Fokus for kontoret vil i den første tid være at støtte udviklingsprojekterne i at implementere løsningerne. Første idriftsættelse vil ske i 4. kvartal i år. Herefter vil kontoret få ansvaret for den fremadrettede drift, vedligeholdelse og udvikling. Fokus vil derfor efterfølgende blive på at etablere sikker drift og effektive processer til håndtering af SLAopfølgning, incidents, releases mv. På lidt længere sigt vil kontoret skulle fokusere at understøtte nye forretningsområder med SAP, ligesom kontoret skal bidrage til den videre sourcing-strategi. Dine kvalifikationer Du har flere års erfaring fra IT branchen. Du har arbejdet med SAP, og gerne indenfor et eller flere af områderne SAP Basis, SAP Infrastruktur, autorisationer, roller, FI/CO, HR, PSCD, herunder har kendskab til interfaces. Du har allerede deltaget i nogle SAP projekter og har omkostningsvurderet ændringsønsker, kravspecificeret forretningskrav, styret leverandører og releases, så det ønskede resultat blev leveret, gennemført tests og godkendt dokumentation samt øvrige centrale udviklingsprocesser. Som person er du handlings- og fremdriftsorienteret, og kan arbejde selvstændigt og i team. Du er analytisk, struktureret og metodisk, og du kan håndtere mange opgaver på en gang. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver og baggrunde. Det at opbygge og pleje personlige relationer falder dig naturligt, da du i dit arbejde vil have kontaktflader på tværs af hele SKATs organisation. Vi tilbyder Du bliver en del af SAP teamet med alsidige og spændende arbejdsopgaver i samarbejde med engagerede kollegaer, der brænder for opgaven. Et spændende arbejde, der gør en reel forskel for både SKAT og det danske samfund. SKAT satser aktivt på at skabe et solidt fagligt miljø på SAP-området, hvor du får mulighed for at lære af andre og lære fra dig. Du kompetenceudvikles i form af nabotræning og kurser, ligesom du vil få mulighed for at arbejde sammen med dygtige eksterne konsulenter.. Endeligt vil du få mulighed for fleksibelt at tilrettelægge din arbejdstid med mulighed for hjemmearbejdsplads. IT i SKAT IT arbejder målrettet på at sikre en optimal IT-mæssig understøttelse af SKATs forretningsprocesser og løfter en af Danmarks største IT-opgaveporteføljer. Vi er godt 200 kollegaer i IT, fordelt på 8 kontorer. 130 af os sidder i Østbanegade og omkring 70 i de 3 IT centre i Haderslev, Aalborg og Høje-Tåstrup. Det kræver et godt samarbejde og mange forskellige kompetencer at drive og udvikle IT i en så omfattende forretning som SKAT. Arbejdssted: Østbanegade 123, 2100 København Ø. Ansøgning: Du bedes udfærdige en kortfattet ansøgning med angivelse af dine personlige og faglige kompetencer, dine tidligere arbejdsopgaver samt din motivation for din ansøgning. Ansøgningen bedes fremsendt senest den 19/8-2011 kl. 16.00 via vores hjemmeside www.skat.dk. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til kontorchef Klaus Ø. Jensen, [email protected], telefon 72 37 44 06 Alternativt eller supplerende har du arbejdet med drift af en SAP-platform, hvor du har deltaget i udarbejdelsen og eksekvering af en driftsplan, styret patchninger, fulgt op på SLA’er, styret incidents samt andre centrale driftsopgaver. Mød dine kunder på ing.dk 143.000 brugere Vejdirektoratet søger en serviceminded og ansvarsbevidst kundekonsulent til kundepleje og rådgivning af de danske kommuner, samt udførelse af tekniske udviklings- og rådgivningsopgaver for hele den danske vejsektor. Få dit budskab ud til en købestærk målgruppe, hvor hver fjerde har indkøbsindflydelse på arbejdet. Ring på 3326 5300 og book en målrettet kampagne på ing.dk. Læs mere på www.vejdirektoratet.dk. Ansøgningsfrist 25. august 2011. Vejdirektoratet.dk - Dit nye job Kilde: FDIM månedstal, maj 2011 og Pop-up analyse af brugerne 27 Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 BRØNDBY KOMMUNE Vejle Spildevand A/S søger anlægsingeniør VEJINGENIØR / TRAFIKPLANLÆGGER Planafdelingen søger en engageret vejingeniør/ trafikplanlægger til en nyoprettet stilling i en kommune i udvikling. Vi søger en ny kollega, der har lyst til at arbejde med byggemodninger, projektering af pumpestationer, regnvandsbassiner og større saneringsopgaver i forbindelse med nye og eksisterende forsyningsområder. Du vil komme til at arbejde med trafikplanlægning, myndighedsbehandling og projektering fx trafiksikkerhed, kollektiv trafik samt planlægning af veje og stier. Yderligere oplysninger Læs mere om stillingen på www.brondby.dk/job Ansøgningsfristen er den 17. august 2011. AAKJAERS.DK · 11922 28 Vi forVenter, du • har erfaring med projektering og projektledelse af afløbsprojekter, projektering af hovedpumpestationer, Sro og energioptimering samt projektering og renovering af betonbygværker • har erfaring med byggeledelse og tilsyn • har erfaring med IT/GIS, gerne DANDASGRAF og Microstation • aktivt deltager i dialog med Vejle Kommune og andre myndigheder Vi tilbyder • et spændende job i en enkel organisation, der fokuserer på faglighed og konstant udvikling af vores medarbejdere, arbejdsprocesser og løsninger • løn efter kvalifikationer YDeRlIGeRe oplYSNINGeR du kan læse mere om stillingen og Vejle Spildevand på www.vejlespildevand.dk. ansøgningsfrist er 18. august 2011. Vejle SpildeVand a/S | toldbodVej 15 | 7100 Vejle | www.vejlespildevand.dk Projektleder til anlægsområdet - der kan få 2 + 2 til at gi’ 5 Silkeborg Spildevand A/S søger en samarbejdsorienteret projektleder til kloakerings- og anlægsområdet. Kan det overhovedet lade sig gøre at få 2 + 2 til at gi’ 5? Måske kun i overført betydning, men det handler om i vores virksomhed at gøre sig umage og ikke nøjes. Vi er ambitiøse på holdets vegne, og bliver motiveret af at skabe resultater sammen. Det handler om at udnytte egne, interne og eksterne samarbejdspartneres potentiale bedst muligt – at skabe synergi. Vi skal indimellem turde udfordre måden hvorpå vi når i mål. Vi skal huske at lytte – også til alt det der ikke bliver sagt. En vigtig forudsætning for at du kan opleve faglig og personlig succes og arbejdsglæde er dog, at rammerne er på plads. At virksomheden og stillingen matcher dine ønsker og behov for videre udvikling. Hos Silkeborg Spildevand er banen kridtet klart op, og vores aktiviteter tager udgangspunkt i holdbare og visionære strategier. Vi er med til at sætte dagsordenen for fremtidens byudvikling med brug af bæredygtige og integrerede afløbsløsninger. Vi er langt med separering af fælleskloaksystemer og rensning af regnvand. Vi benytter de nyeste teknologier, og vores mål understøttes af en høj faglig profil blandt medarbejderne. Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og som del af et team gør en synlig forskel i relation til fremtidens afløbssystemer: • Du får ansvar for projektering og udførelse af kloakfornyelsesarbejder, afskærende transportsystemer med pumpestationer, bassinanlæg m.m. • Du får i rollen som projektleder ansvar og be føjelser til at gennemføre komplicerede og udfordrende anlægsarbejder, herunder i partneringsamarbejde med entreprenør og rådgiver. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten anlægs- eller miljøingeniør – gerne med erfaring fra entrepre-nør- eller rådgiverbranchen. Du er stærk i projektlederrollen, og vant til at kommunikere og samarbejde med myndigheder og andre aktører. Du har gode IT kundskaber og erfaring med GIS og hydraulisk modellering. Du har skarpe analytiske evner og kommunikerer sikkert i skrift og tale. • Du arbejder struktureret, er god til at prioritere dine opgaver, og bevarer et godt overblik uden at miste fokus på væsentlige detaljer. • Du er lyttende, og har samtidig en konstruktiv gennemslagskraft, der skaber en naturlig respekt hos kolleger og samarbejdspartnere. • Du har god humor – det er selvfølgelig et must! Kan du se mulighederne? Silkeborg Spildevand A/S er ét ud af fem datterselskaber i Silkeborg Forsyning koncernen. Vi er i dag 34 medarbejdere, men forventer vækst i takt med vores ambitioner om i højere grad selv at projektere og udføre hovedparten af vores investeringsbudget. Vores økonomiske fundament er solidt, og vi honorerer talentfulde medarbejdere med attraktive løn- og pensionsforhold. Vi vægter gode sociale relationer, og ser gerne udfordringer frem for forhindringer. Vores motto er ”vi gør hinanden gode!”. Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte spildevandschef Jan Pedersen på tlf. 8920 6471. www.silkeborgforsyning.dk Rekrutteringsprocessen gennemføres i samarbejde med Midtjysk Rekruttering – med fokus på at finde det helt rigtige match. Send hurtigst muligt ansøgning og udførligt cv som word/pdf mrk. Projektleder Silkeborg Forsyning til [email protected]. Du giver med din henvendelse samtidig Midtjysk Rekruttering tilladelse til at videresende din ansøgning og cv til Silkeborg Forsyning. Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. processen/samtaler rettes venligst til rekrutteringskonsulent Gustav Wenneberg på tlf. 2764 2727. Ambitiøs Vej- og Trafikchef søges til Vordingborg Kommune se yderligere information på kommunens hjemmeside www.vordingborg.dk under ledige stillinger. Jobtræf AALBORG Gigantium 12.-13. oktober 2011 Teknisk arrangør: DSE Kom godt i stand på jobmesse i Aalborg Kom forrest i de studerende og nydimitteredes bevidsthed. Har du råd til at lade være? Kontakt Simon Bjerremann Thomas Ellekjær Hansen Gyrithe Hasbak 3326 5390 3326 5358 3326 5383 Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 29 Job Senior Contract Manager, Large Scale Project/Capex Procurement Afløbsingeniør/anlægsingeniør Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/ anlægsingeniør til spildevandssektionen Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive Kommune. Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger 8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og bygværker fra renseanlægget i Skive. Du vil primært komme til at arbejde med ● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter fra detailprojektering til idriftsættelse ● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter ● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet ● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører ● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner ● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver Vi ønsker, at du ● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse med kendskab til afløbsområdet ● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske opgaver ● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med fornyelsesplanlægning ● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf ● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor ledningsarbejder ● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet ● er god til at samarbejde og skabe tillid ● er god til skriftlig og mundtlig formulering ● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde ● har kørekort Vi kan tilbyde ● et spændende og krævende job i et hold af aktive og engagerede medarbejdere ● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til projektering og MapInfo som GIS værktøj ● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning ● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse ● motions- og sundhedsordning ● løn efter forhandling ● tiltrædelse snarest muligt Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller Jan Falk, tlf. 9915 3675. Ansøgning sendes til Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til [email protected] We are looking for ambitious colleagues to take on the procurement responsibilities, and to act as lead procurement manager in large national and international renewables and power plant projects with high complexity. Capex Procurement is a department which is responsible for supplier management and strategic sourcing in early phases as well as procurement and contract management during execution phase. The projects are construction of very large scale wind farms and modification of power plants in Northern Europe. Key responsibilities and tasks As Senior Contract Manager you will lead start to end procurement in large scale projects. You are responsible for the strategic procurement work, tendering, negotiation, contracting and management of project contracts during execution. Your main tasks will include: • Plan and implement procurement in cooperation with other functions. • Developing procurement strategies for the renewable and power development projects • Producing tender packages and managing tender activities from early project phases through to commissioning and hand over to operations • Negotiations with international contractors • Ensuring that the contents of contracts correspond to EU Directives and to DONG requirements with regards to legal matters, insurance, health and safety • Handling complex claims in the execution phase and contract management tasks like: Follow up, variation and claims handling, reporting and coordination • Participate in strategic supplier management activities • Represent Dong Energy externally The job is located at the HQ of Dong Energy in Gentofte. Your Profile • Master or bachelor degree within engineering or commercial • Relevant experience with procurement and contract management – preferably both in the contracting and the execution phase - within energy, process or construction projects • Solid experience as procurement lead for engineering projects • Strong interpersonal skills and the ability to connect with all levels of an organization • A proactive approach to problem solving in a cross divisional role • Strong Danish and English language skills, written and spoken • Knowledge of procurement law including EU Directives or willingness to lean through dedicated training On a personal level you thrive within a technical complicated area. You have a positive and structured working style and a strong distinct business acumen supported by strong analytical skills and power of penetration. We offer A position in a company with extremely interesting and large scale energy projects. A rapidly growing and dynamic organization which gives substantial freedom with responsibility to each individual. DONG Energy offers an attractive benefits package which will match your profile. Please note that Dong Energy also seeks Senior Contract Managers to Opex Procurement for the succeeding operational phase. Application Dahl & Kjærgaard Human Resources is responsible for the recruiting process and therefore we would like you to send your application and CV by mail to: [email protected] You are very welcome to contact consultant Jesper Dahl Hede or Randi Næslund at Dahl & Kjærgaard for further information about the position and Dong Energy. Telephone: +45 7020 4480. Ansøgningsfrist Ansøgningen skal være os i hænde senest den 29. august 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. september 2011. Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca. 85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk. www.skivevand.dk Love IT! Hent din Version2 App til iPhone og Android her Din Version2 App venter på dig IT FOR PROFESSIONELLE 30 Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 Aarsleff søger projektledere til havnebygningsarbejder og offshore vindmølleprojekter Want to see results? PROFESSOR Software Engineering Aarsleff har stigende aktivitet inden for havnebygning samt etablering af havmøllefundamenter. For tiden arbejder vi i Danmark på 10 forskellige havnebygningskontrakter. I udlandet arbejder vi på et færre antal projekter, hvoraf enkelte til gengæld er meget store. I øjeblikket er det største internationale projekt en havn med tilhørende dækmoler i Swinoujscie til cirka 1,3 mia. kroner. Inden for etablering af havmøllefundamenter har vi to store igangværende kontrakter i England og Tyskland, og der forventes flere nye tilsvarende projekter i fremtiden. Til disse projekter søger vi to seniorprojektledere. Vi ønsker ansøgninger fra kandidater, som er indstillet på at være udstationerede på de pågældende arbejdspladser. Vi forudsætter erfaringer fra de relevante aktiviteter og ønsker gerne erfaringer fra international projektledelse. Interesserede kandidater kan få nærmere oplysninger hos følgende: Offshore vindmøllefundamenter: Afdelingsdirektør Jesper Jacobsen på 4044 2311. Havnebygningsprojekter: Afdelingsdirektør Ole Steen Christensen på 2026 3325 Send venligst din ansøgning mærket ”Seniorprojektleder” til [email protected] eller til Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff. Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 8. september 2011. www.aarsleff.com Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre DTU Informatics. Applications are invited for a professorship in Software Engineering. Applicants should demonstrate the ability to combine theoretical knowledge with development of computational solutions within one of the following (or closely related) areas: Software Engineering for mobile and distributed computing (e.g., Internet-of-Things) and Software Engineering for high performance computing. Application deadline: 15 September 2011 PROFESSOR DTU Food invites applications for a position as Professor with special assignments (MSA) in public sector consultancy and in Molecular Toxicology with special emphasis on Chemical Food Safety. The main focus of the Professor will be on molecular toxicological effects of chemicals like endocrine disruptors and on their mode and mechanism of actions. Application deadline: 9 September 2011 PROFESSOR DTU Food invites applications for a position as Professor with special assignments (MSA) in public sector consultancy and in Reproductive Toxicity and Combination Effects of Endocrine Disrupters. The main focus of the Professor will be on reproductive toxicity in experimental animals exposed to combinations of endocrine disrupters and special attention is given to research addressing mixture effects at low doses. Application deadline: 9 September 2011 Sales Engineer and Process Engineer For an international Danish based Company Sales Engineer Sales & Marketing Support reporting to Sales & marketing Director. Responsibility: Assist in Project sales, Preparation of quotations both technical and commercial, Product Management for new products within After Sales. Eventually for New Products. Management of specific sales & marketing projects. The position will require travelling approx. 90 days per years Background Bsc. Mech./Chemical Engineering with strong interest for sales & marketing plus strong will to interact with international customers and business environment in general. Export Engineer is also a possibility however, with strong interest in technical aspects. Experience Experience in project sales of complex process systems or plants including international contracting aspects. A newly graduated person can be considered based on outstanding academic background and personality. Full command of English (tech. & commercially) preferably supplemented with other mayor languages. Personal qualifications Full disposition for travelling. Professional and trust worthy attitude. Teamwork oriented with disposition and capability to perform multi-discipline tasks within the organization We offer A competitive compensation package within a dynamic and international company. www.oreco.com Process Engineer Project management reporting to Production Manager. Responsibility: Project management in the construction phase, 3D design in Inventor, Process optimisation both technical and economical, support to Sales and Field Service. Background Bsc. Mech. Engineering with interest for all the phases in constructing modular containerised units meeting the strictest regulation in the Oil Industry. Experience Experience in construction and project management. Full command of English (tech. & commercially). Process knowledge in unit operations. Personal qualifications Ready to control and supervise the production partly in Jutland and partly in Canada with an expected load of travelling on 60 - 80 days per year. Able to select and negotiate with suppliers of technical equipment. A structured approach to fulfil time schedules. We offer A positive and inspiring working environment with dedicated people within a dynamic and international company. Questions regarding the positions: For Sales please contact Carlos Legorreta, for Process please contact Steffen Vestergaard on phone 4332 0200. Application and CV to Oreco A/S, Lejrvej 25, 3500 Vaerloese before September 1st. Automated tank cleaning and oil recovery solutions Oreco A/S er en danskejet virksomhed, der er verdensførende inden for udvikling og produktion af højteknologisk udstyr til automatiseret rensning af store tanke i olieindustrien. Anlæggene, der sætter nye standarder for miljøvenlig og arbejdsmiljøvenlig tankrensning og oliegenvinding, er i dag i drift på raffinaderier og tankfarme over hele verden. Virksomheden ligger i Værløse. For yderligere information besøg www.oreco.com. DTU is a leading technical university rooted in Denmark but international in scope and standard. Our total staff of 5,000 is dedicated to create value and to promote welfare for the benefit of society through science and technology; and our 7,000 students are being trained to address the technological challenges of the future. While safeguarding academic freedom and scientific independence we collaborate with business, industry, government, public agencies as well as other universities around the world. Further details: dtu.dk/career Nyheder, blogs og debatter Til mobile ingeniører SMS ing til 1272* * Alm. SMS-takst ** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 Propulsion Dynamics søger ingeniører med interesse for skibshydrodynamik Propulsion Dynamics er i stadig vækst og søger derfor ingeniører til analysearbejde og produktudvikling. AkAdeMIkeR til måling af luftforurening - 37551 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet i Roskilde søger en akademisk medarbejder til udvikling, bygning og vedligeholdelse af instrumenter til måling af luftforurening samt til dimensionering, drift og vedligeholdelse af såvel permanente som midlertidige målestationer i både Danmark og Grønland. Arbejdsopgaver I tæt samarbejde med otte teknikere er du sammen med forskere og akademiske medarbejdere ansvarlig for udvikling, opbygning og vedligeholdelse af måle- og opsamlingsudstyr. Du skal derfor være i stand til at give teknisk og teoretisk sparring til både teknikere og forskere. Du bliver tillige ansvarlig for at målinger og instrumenter konstant lever op til internationale standarder og at kvaliteten er i overensstemmelse med vores akkreditering (ISO17025), herunder udarbejdelse af den nødvendige dokumentation. Der må påregnes mindre rejseaktivitet i forbindelse med fx internationale test af udstyr og tilsyn af vores danske og eventuelt grønlandske måleaktiviteter. Kvalifikationer Du skal have en relevant uddannelse som kemi-, maskin-, elektronikingeniør eller tilsvarende og gerne have erfaring fra forsknings- eller udviklingsmiljøer. Vi lægger vægt på grundlæggende viden om målemetoder og gerne erfaring inden for fejlfinding, reparation og kalibrering af instrumenter. Viden om måleprincipper, dimensionering af strømforsyning, pumper og flow vil være en nødvendighed, mens viden om meteorologiske målinger vil være en fordel. Endvidere er det en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde med akkrediterede målinger. Indgående kendskab til hydrodynamik og Microsoft’s Officepakke samt nogen viden om søfart er en forudsætning, ligesom det er vigtigt at kunne arbejde selvstændigt. Til gengæld tilbydes attraktive ansættelsesforhold, herunder gode karrieremuligheder, god løn og fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde hjemmefra. Spørgsmål kan rettes til dir. Christian Hammershøy, Tel. 3114 4236 Ansøgning med CV sendes inden 25. august til: [email protected] Propulsion Dynamics Europe, Stockholmsgade 43, 2100 København Ø. www.propulsiondynamics.com Propulsion Dynamics Europe er en filial af Propulsion Dynamics Inc. i USA. Propulsion Dynamics udfører fart/forbrugsanalyser for skibe og rådgiver vedrørende fueloliebesparelser. Virksomheden blev grundlagt i 2001 og servicerer i dag store og små rederier over hele verden. Du skal kunne samarbejde bredt med kolleger med forskellig faglig baggrund. Det er vigtigt, at du har initiativ, er selvstændig, ansvarsbevidst og er god til at tilrettelægge arbejdet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningschef Lise Marie Frohn på 8715 8454. Ansøgning Du kan kun søge stillingen via DMU´s hjemmeside http://www.dmu.dk/job/ Ansøgningsfrist 28. august 2011. Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk Legater TIDLIGERE ANSATTE KAN SØGE STØTTE Som tidligere medarbejder i det kooperative byggefirma J&B Entreprise A/S kan du eller dine børn søge økonomisk støtte fra J&B Entreprise A/S’ Understøttelsesfond. Også afdøde medarbejderes ægtefæller og deres børn kan opnå støtte. Findes der job, som er bedre end dit? Hvis du tør se efter. Medarbejderne i det konkursramte firma og JME A/S oprettede to fonde, der siden hen er slået sammen. Fonden administreres af en fondsbestyrelse. Ansøgningsskema, der kan rekvireres i 3F’s afdelinger eller udskrives fra www.3f.dk/Byggegruppen, sendes til Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, att. gruppeformand Peter Hougård Nielsen, 1790 København V. Sidste frist for at søge støtte er 15. oktober 2011. 31 32 Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 269 ingeniør- og maskinmesterjob Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Stilling Virksomhed Kviknr. Associate Professor Århus Universitet 329430276 Ambitiøs Vej- og Trafikchef Vordingborg Kommune 329438583 Konstruktions-ingeniør Ai-gruppen as 329436404 System Ingeniør Air Greenland 329436351 Erfarne konstruktionsing. Alectia A/S 329437108 Technical Manager Alfa Laval 329430338 Senior Process Engineer Alfa Laval 329430653 Senior Project Manager Alfa Laval 329430654 Ingeniør / Projektleder Alfa Laval 329438036 Class Responsible Engineer Alfa Laval 329437130 Sales Engineer Alfa Laval 329437138 Project Engineer Andritz Feed & Biofuel A/S 329438681 MES Expert Arla Foods 329437303 Kemiingeniør BASF A/S 329438763 Safety Engineer Bombardier 329438554 General Manager Sales BWSC 329437403 Senior Piping Engineer BWSC 329437183 Mechanical Service Engineer BWSC A/S 329437193 General Manager Sales BWSC A/S 329437403 Maskinmester Centralkommun. Transmis.selskab 329428390 Department Manager Chr. Hansen A/S 329437446 Programme Manager Chr. Hansen A/S 329438539 Project Manager, mechanical Chr. Hansen A/S 329438532 Wonderware Supporter Chr. Hansen A/S 329438723 Projektleder og bygningsing. Chr. Hansen A/S 329437236 Teamleder til produktudviklingCook Medical 329430693 Afløbsingeniører Cowi A/S 329430008 Application Engineer Danfoss A/S 329437356 Senior Consultant Danfoss A/S 329437607 P / M Engineer Danfoss A/S 329437599 Technischer Energieberater Danfoss A/S 329437423 Engineer Danfoss A/S 329438698 Customer Claims Manager Danfoss A/S 329437381 Technical Energy Advisor Danfoss A/S 329437384 Postdoc Danmarks Tekniske Universitet 329437595 Vicedirektør Danmarks Tekniske Universitet 329433712 Adjunkt/lektor Professionshøjskolen Metropol søger ingeniør med bygningskendskab til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Få indflydelse på en ny uddannelse, gør en forskel for de studerende og bliv en del af et engageret team af kollegaer Stilling Virksomhed Udviklingsingeniør Dansk Teknologi CFD/Design ingeniør Dinex A/S Senior Contract Manager Kviknr. Stilling Virksomhed 329438812 MT Højgaard MT Højgaard A/S 329437919 Tender Manager MT Højgaard A/S 329429138 DONG Energy 329438892 Design Manager MT Højgaard A/S 329435886 Specialist for wind turbine DONG Energy 329436358 Assistant Design Manager MT Højgaard A/S 329435962 Konstruktionsingeniør Drias Rådgivende Ingeniører 329431816 Miljørådgiver MT Højgaard A/S 329436498 El-tekniker / El-ingeniør Elfac 329437324 Development & Applic. Eng. Multi-Wing A/S 329428461 Projektleder Envikraft 329436383 Senior HSE consultant NNE Pharmaplan A/S Scientists and engineers Eropean Patent Office 329438566 Studentermedhjælp-IT supp. NNIT A/S 329429133 329438624 Newbuilding Project Manager Esvagt A/S 329430779 Retail Manager Novozymes A/S 329437320 FLSmidth 329438517 Projektingeniør NRGI 329438562 Travel-minded Field EngineersFLSmidth 329435998 Teamleder Grøndlands Energiforsyning 329438500 Field Engineer 329436718 Ingeniør til QA Team Oticon 329438883 FLSmidth Student med interesse for HR FLSmidth 329437199 WPF Design/Expression Blend Oticon 329437139 Ingeniører Forsvarets Materieltjeneste 329437594 Projektledere til Anlæg Per Aarsleff A/S 329431896 Ingeniører Forsvarets Materieltjeneste 329437594 Teknisk chef Plus Bolig 329437196 Test Manager FOSS 329430666 Maskiningeniør Proces-Data A/S 329428073 C# Developer FOSS 329430752 Adjunkt/Lektor Professionshøjskolen Metropol 329437166 Software Test Engineer FRONTPEOPLE A/S 329429476 Erfaren maskiningeniør R & D A/S .NET Software Developer FRONTPEOPLE A/S 329429475 Senior RF Electronical Engine. Radiocomp ApS 329428847 Mechanical Engineer FRONTPEOPLE A/S 329430259 PhD position Risø - DTU 329436849 R&D Hardware Architect FRONTPEOPLE A/S 329430265 Maskiningeniør Semco Maritime 329438693 R&D Software Architect FRONTPEOPLE A/S 329430272 Embedded software udvikler Sennheiser Communications A/S DSP & Control Engineer FRONTPEOPLE A/S 329430699 Applikationsingeniør Produktionstekniker GEA Process Engineering A/S 329436818 Maintenance Concept Devel. Siemens Wind Power A/S 329435963 Project Coordinator Greenland Contractors 329438515 Siemens A/S 329429791 329436361 329437722 Leder til entreprenørafd. Skanderborg Kommune 329438829 El- og Automations Projektle. Grontmij A/S 329437121 Program Manager Sonion 329437613 MES Specialist (6713) Grundfos A/S 329437735 Kvalitets- og testingeniør Sonion 329437610 Project Manager Grundfos A/S 329438678 Product Development Engine. Sonion 329429688 Elektroingeniør Grundfos A/S 329437259 Ingeniør, cand. scient. el. lign. Teknologisk Institut 329437996 Engineering Developm. Mana. Gaarn Thomsen & Partners A/S 329437181 VVS-ingeniør Terkel Pedersen Rådg. Ingeniører 329428062 QA Manager Hagens Fjedre A/S 329430077 Stærkstrømsingeniør Tre-For 329437263 Contract Manager Hempel A/S 329438788 Projektleder Tre-For 329437302 Leder af affald Holbæk Forsyning 329428053 Procesingeniør Unomedical a/s 329429706 Vejingeniør eller lignende Ikast-Brande Kommune 329434444 QA/RA Ingeniører Unomedical a/s Konstruktionsingeniør Ingholt Consult, Rådg.Ing. ApS 329437455 Procesingeniør til renseanlæg.VandCentret Syd Ingeniør Krüger A/S 329428953 Anlægsingeniør Vejle Spildevand A/S 329430247 Centerchef Københavns Kommune 329438760 Electronic Engineer Vestas Control Systems A/S 329437598 Technical Support Engineer LumaSense Technology A/S 329435967 Automation Engineer, Vestas Control Systems A/S 329437597 Purchaser MAN Diesel & Turbo 329438050 Hardware Designer Vestas Control Systems A/S 329437596 329428710 329437720 Superintendent Engineer MAN Diesel & Turbo 329430281 SCADA Technician Vestas Northern Europe A/S 329437760 Manager MAN Diesel & Turbo 329438565 Trafikkoordinator Vestegnssamarb./Ishøj Kommune 329429796 Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329437169 Projektleder Movia 329438755 Projektleder til udvikling og strategisk planlægning af kollektiv trafik Jobbasen for it-professionelle Som projektleder vil du komme til at arbejde med fremme af højklasset kollektiv trafik, der kan give kunderne kortere rejsetid, bedre pålidelighed og høj komfort. Desuden skal du repræsentere Movia i fælles terminalprojekter for den kollektive trafik. Endelig skal du være med til at lave en ny, 4-årig trafikplan for Movia. Ansøgningsfrist 31. august 2011 www.phmetropol.dk www.jobfinder.dk Kviknr. 329437166 www.jobfinder.dk Kviknr.329438755 Projektingeniør AFDELINGSLEDER Til vores kedelafdeling i Aalborg søger vi en engageret projektingeniør til konstruktion og koordinering. Med ansvar for kedeldelen indgår du i projektgruppen for det komplette kedelanlæg, og er med til at sikre projektering og fremstilling af kedeldelen sker i overensstemmelse med projektets krav. 329437980 Safety and Health Advisor Læs mere om stillingen på www.moviatrafik.dk/job Aalborg Engineering er i vækst Kviknr. TIL VVS AFDELINGEN Vi søger en VVS-ingeniør med bred faglig viden inden for vvs, ventilation og indeklima. Du får det faglige ansvar for afdelingens videre udvikling, dels ansvar for at, motivere og udvikle afdelingens dygtige ingeniørstab som består af 6 ingeniører. Du medvirker selv som rådgiver over for bygherrer, arkitekter og entreprenører. I forlængelse heraf bemander du projekterne med de nødvendige kompetencer til at projektere, dimensionere og beregne løsninger på højt kvalificeret niveau. Oluf Jørgensen A/S Roskilde rådgivende ingeniørfirma www.aalborg-engineering.com www.ojas.dk www.jobfinder.dk Kviknr. 329431564 www.jobfinder.dk Kviknr. 329433353 version2.dk/it-job STILLING VIRKSOMHED Application developer SimCorp Afdelingsleder BEC Konsulent til salg Capgemini SOA Arkitekt Capgemini Senior Managing Consultant IBM Business Sales/Delivery Exec.IBM Studentermedarbejder - GBSIBM Solution Representative IBM Account Sales Executive IBM NEECM Tiger Team sales Spe.IBM Systemudvikler til BPO KMD Erfaren .Net og PL/1 udvik. KMD Forretningskonsulent KMD To erfarne it-arkitekter KMD Systemudvikler til BPO KMD Erfaren .Net og PL/1 udviklerKMD To erfarne it-arkitekter KMD Forretningskonsulent KMD Key Account Managers KMD Erfarne SAP udviklere KMD Erfaren SAP BW KMD Senior Business Controller KMD Medarbejder til IT-projekter Københavns Kommune Digitaliseringskonsulent Københavns Kommune Project Manager Nordea Systemansvarlig Nykredit E-handelskonsulent Sanistål SAS® konsulent SAS KVIK NR. 30139 30092 30158 30157 29433 30030 30029 30087 30141 30197 30076 30075 30070 30069 30135 30136 30137 30138 30191 30168 30167 30165 29821 30077 30169 30090 30073 30082 KOmmENDE ARRANgEmENTER · FRA 2. SEpTEmBER 2011 FYN Arr. nr. 03.09 05.09 06.09 08.09 14.09 16.09 19.09 22.09 22.09 22.09 28.09 01.10 03.10 04.10 Ø-hop til Avernakø 123748 Konference om fremtidens arbejdsmarked 123841 Se byens gader, gyder og gårde! 123805 Udflugt til Nordjylland 121681 • Hurtig og effektiv læsning 123758 Stand up på TEK! 123909 Besøg hos Fiberline Composites A/S 123660 • Dansk Betondag 2011 123392 Hvad er en fodlænke? 121684 Forhandlingsteknik 123234 Teater "Hjemløs! – spis brød i dit ansigts sved" 123806 Mindmapping – Noter bliver aldrig nemmere! 123907 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061 Trivsel i travlhed 123672 KØBENHAVN 02.09 05.09 05.09 06.09 06.09 06.09 06.09 08.09 08.09 12.09 12.09 12.09 13.09 13.09 13.09 14.09 14.09 14.09 15.09 15.09 16.09 16.09 19.09 19.09 19.09 20.09 20.09 20.09 20.09 21.09 21.09 21.09 21.09 22.09 22.09 22.09 23.09 26.09 26.09 26.09 27.09 27.09 27.09 27.09 28.09 28.09 29.09 Arr. nr. Besøg Turning Torso i Malmø 123365 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123590 Temadag om arbejdsmiljøfaglighed 123622 • 3-dages udflugt til Malmø og Lund 123324 Københavns Metro – Virksomhedsbesøg 123325 Arbejde i udlandet 123583 Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! 121955 Introduktion til meditation 123587 Bæredygtige forsyningskæder 123718 Fra skibsophugning til genbrug 123827 Mad og musik med Tom McEwan 123326 Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet? 121832 Estimering af projekter 123129 Din stemme er dit værktøj 123609 Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge 123327 Indlejrede systemer 123706 Flow – engagement og det gode livs psykologi 123596 Besøg og frokost i Naverhulen 123329 Mellem lean og ledelse 123096 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330 • Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner 122882 BAT-arbejdet 123921 Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? 120351 Grundlæggende Management – Virtuel Classroom 123840 Professionel projektledelse 1 110011 Dansk lægemiddelindustri, forudsætning, opstart og udvikl. 123255 LEAN 1 123708 IDA EVENT: NLP (Neuro Linguistic Programming) 123936 Effektiv brug af funktioner og makroer i Excel 123588 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514 Gør tiderne bedre 123087 Amerikansk mad og vin, Den amerikanske Ambassade 123331 Samarbejde og leverandørstyring i større projekter 123710 Når ledelse er kommunikation 123214 Øl, vin og jazzmusik 123937 Metabolism and Cancer – major medical challenges 123431 Bliv kompetent projektleder 123364 Brugerinddragelse ved design og optimering af produktion 123824 Effektivitet 123852 Equation-Based Modeling with COMSOL 123836 Hvordan anvendes IT og modellering ifm. jernbanedriften? 123711 Mediation = 1 konflikt – 2 vindere 123617 Introduktion til Microsoft Project 2010 123657 IT Arkitektur under forandring 123716 IDA DTU: LaTeX – for begyndere 123940 LeanDagen 2011 123847 • Betyder at arrangementet er overtegnet. Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk KØBENHAVN/FORTSAT 29.09 29.09 29.09 29.09 29.09 29.09 30.09 03.10 04.10 05.10 05.10 05.10 05.10 • Brede Værk – Rundvisning og frokost 123332 Christian VII’s Palæ eller Moltkes Palæ 123333 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin 123334 • Hurtig og effektiv læsning 123619 Nyt lys over universets mørke side 123651 Fedtskat – hvilke udfordringer giver det? 123743 IDA EVENT: iPod Battle 123939 Forhandlingsteknik – Situationsbestemt forhandlingsteknik 123615 Introduktion til Microsoft Project Server 2010 123656 Enterprice Architecture 123721 Pak dine talegaver ud! 123610 Poker i Lån & Spar bank 123866 IDA EVENT & Lån og Spar Bank – Pokeraften 123941 NORDJYLLAND 02.09 03.09 03.09 05.09 06.09 07.09 08.09 08.09 17.09 20.09 20.09 20.09 21.09 24.09 24.09 27.09 29.09 03.10 04.10 05.10 05.10 Arr. nr. Simon Talbot 123606 • Cirkusrevyen 2011 122635 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia 123448 En tur i Vejlerne 123727 Mindfulness – Ro, fokus og nærvær 123755 Hurtig og effektiv læsning 123380 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale 123574 Medarbejder anno 2025 – krav, muligheder og arbejdsvilkår 123573 Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub 123449 Mellem lean og ledelse 123099 • Luk munden og let røven! 123404 ”Stuepigerne” – Teater 123763 Mr. Memory kommer til byen 123529 • Små historier – familieforestilling på Nordkraft 123678 • Ørkenens Sønner 122133 Test, Type & Talent 123575 • Glatførekursus 123690 James Blunt 123726 Mindfulness – Ro, fokus og nærvær 123756 For meget af det gode – Stress og trivsel 123754 Winemakers dinner på Scheelsminde 123674 NORDSJÆLLAND 04.09 04.09 04.09 06.09 09.09 10.09 17.09 22.09 25.09 26.09 28.09 30.09 01.10 03.10 04.10 04.10 05.10 Arr. nr. Barresøgård Besøgsbondegård Smuk Kvindeløb i Hillerød • Damernes dag på Galopbanen Besøg på Slagteriskolen i Roskilde Gillelejerevyen – for fulde sardiner Rundvisning på Assistens Kirkegård for børn og voksne Natur – Historie – Kultur (exploration) Networking – en professionel disciplin • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne Besøg på Nordisk Film i Valby Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli Efterårskoncert med lille MUKO Fisketur efter sild og torsk Nyd arbejdsdagen Sig hvad du mener – også nej! (Niveau 2) "Stuepigerne" – Teater og drink NetWeaving – får det bedste frem i dig SJÆLLAND 04.09 Mænd med stor motorinteresse 04.09 Brobyggeri, ingeniørånd og samarbejde Arr. nr. 123473 123863 123372 123376 123570 123669 123321 123616 123105 123667 123304 123707 123515 123638 123640 123705 123641 Arr. nr. 123800 123733 SJÆLLAND/FORTSAT 12.09 12.09 14.09 15.09 15.09 16.09 16.09 17.09 18.09 21.09 21.09 22.09 22.09 24.09 25.09 29.09 01.10 Intro til Medtech Besøg NKT Flexibles TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter • Teaterforestillingen "Stuepigerne" Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde Status for Femern Bælt tunnelen og jernbaneforbindelsen IDA til Årsfest Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord Den historiske have på Løvenborg Gods Roskilde Domkirke Mental produktivitet Mangelgennemgang og aflevering af bygge/anlægsproj. For meget af det gode Gokart i Holbæk Sejltur til Flakfortet – efterår 2011 Rundvisning på Pometet Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! SYDJYLLAND 05.09 06.09 17.09 20.09 24.09 28.09 29.09 30.09 04.10 05.10 05.10 05.10 03.09 06.09 08.09 12.09 14.09 15.09 15.09 22.09 22.09 24.09 27.09 05.10 05.10 123843 123698 123883 123798 122612 123813 123881 123700 123561 123729 123508 123885 Arr. nr. Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale Grill og vandski ved Sunds sø Se og prøv Danmarks første rigtige brintbiler – Tucson IX35l Bøf & Bio Teater "Mogens & Mahmoud" Selvtillid /Selvværd Lerdueskydning Danske spidskompetencer til sundhedssektoren Fotografering Stand-up på heart Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører Marmor Beton - Lahema Marmorkunst og Betonvarer ØSTJYLLAND Tur til Cirkusrevyen i Aalborg Fornyelse af sporskifter på Fredericia Banegård Torsdagsmøde – Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika Netværksteknik og Performance LEAN – Ledelse af projekter 1 • Omvisning på AROS Aarhus Kunstmuseum Velsmagens navn Frekvensomformere, EMC korrekt installation Mellem lean og ledelse Leg med smag i Karolines Køkken Fabriksbesøg på Nordisk Wavin Science for the environment - Environment for society LEAN - Ledelse af projekter 2 123605 123630 123869 123782 123416 123511 123894 123409 123739 123820 123293 123522 123777 123802 123637 123878 123412 Arr. nr. Konference om fremtidens arbejdsmarked Virksomhedsbesøg til Linak og Solcelleparken BlastOff Sundhedscamp i Region Syd og Fyn Sensommerfest i Sønderborg 2011 • Hjuldamper safari på Kielerkanalen LED lys – Fremtidens lyskilde Tur til Berlin med IDA Bygningsteknisk, Sydjysk Region Markarbejdet Multi-component Injection Moulding technology Trivsel i travlhed IDA’S GOT TASTE – BEER VESTJYLLAND 06.09 09.09 10.09 15.09 19.09 22.09 24.09 27.09 27.09 30.09 04.10 05.10 Arr. nr. 123271 123401 123689 123671 123765 123272 123691 123778 123693 123694 123790 123278 Arr. nr. 122631 123771 123486 123631 123658 123719 123639 123818 123098 123821 123932 122828 123661 østjylland mænd med stor motorinteresse Fornyelse aF sporskiFter på Fredericia Banegård Der bliver lejlighed til at se resultatet af et af Banedanmarks fornyelsesprojekter, hvor der er udskiftet adskillige sporskifter som er forbindelsesled til sporene 1 til 10 fra indkørsel fra København og Kolding. Fuld togdrift på stationen har medvirket til mange udfordringer omfattende godkendelse, udbud til entreprenørens planlægning. Fornyelsesopgaven bliver præsenteret af bygherren Banedanmark, bygherrerådgiver Rambøll og sporentreprenøren. Rødvig Skibsmotormuseum dækker hele spektret – fra motorer med en fortid i fragtskibe til påhængsmotorer, og omfatter omkring 200 motorer. Museet er også spækket med mange andre, maritime indslag. Deltagerprisen dækker entré til museet og guidet rundvisning samt søndagsfrokost ekskl. drikkevarer på Rødvig Kro og Badehotel, som ligger i utroligt smukke omgivelser med udsigt over vandet og Stevns Klint. Pris for IDA-medlemmer 150 kr. Første ledsager 150 kr. Øvrige deltagere 200 kr. Tilmelding er bindende efter 28. august. n Arr.nr.: 123800 n 4. september kl. 10.30 - 14.30 Rødvig Skibsmotormuseum, Havnevej 7, Rødvig n Tilmelding på ida.dk senest 22. august n Maskin- & Produktionsteknisk Gruppe, Sjællands Region Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123771 n 6. september kl. 17 - 19 Fredericia Banegård, Jernbanegade 2B, Fredericia n Tilmelding på ida.dk senest 28. august n Selskabet for Jernbanetransport Fyn Besøg nkt FlexiBles Kom og besøg NKT Flexibles, hvor du kan høre om produktionen af avancerede fleksible rørsystemer, som bl.a. anvendes til transport af olie og gas fra havbunden til skibe og platforme. Der vil være rundvisning i produktionen. Deltagelse er gratis. se Byens gader, gyder og gårde! Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123805 n 6. september kl. 18.30 - 20.15 Møntergården, Overgade 48, Odense C n Tilmelding på ida.dk senest 28. august n IDA Fyn - Kulturudvalget nordsjælland Hør om Brede Værk Maskinteknisk gruppe i Nordsjælland invitere til sommer rundvisning: Brede Værk – inde og ude. Få fortalt historien om Brede Værk på en rundtur, hvor både museets udstillinger og fabriksbygningerne udendørs bliver inddraget. Mølleåens vandkraft har helt tilbage til middelalderen været anvendt til masseproduktion af mel, kobbertøj, jernvarer, krudt og klæde. Efterfølgende bydes på en let frokost og mulighed for networking. Deltagelse gratis for IDA-medlemmer. Øvrige 50 kr. n Arr.nr.: 123774 n 21. august kl. 10.50 - 14 Brede Værk, I.C. Modewegsvej, Kongens Lyngby n Tilmelding på ida.dk senest 15. august n Maskinteknisk Gruppe, Nordsjællands Region Besøg og se Vor kulturarV FrederiksBorg slot med nye Briller Se fuldt program og beskrivelse på ida.dk. Se mere på ida.dk. n Arr.nr.: 123630 n 12. september kl. 18 - 21 NKT Flexibles I/S, Sydhavnen 5 A, Kalundborg n Tilmelding på ida.dk senest 11. september n Maskin- & Produktionsteknisk Gruppe, Sjællands Region Pris 140 kr. tag med ida Fyn til tyrolerFest n Arr.nr.: 123174 n 25. august kl. 10 - 15 Frederiksborg Slot, Ydre Slotsgård v/Springvandet (ved dårligt vejr i forhallen), Hillerød n Tilmelding på ida.dk senest 6. august n Furesø-Egedal Afdeling Læs mere på ida.dk. Pris kr. 245,- pr. person. Historie og kultur rundt om roskilde Fjord n Arr.nr.: 123445 n 8. oktober kl. 17 - 02 Marienlystcentret, Windelsvej 138, Odense C n Tilmelding på ida.dk senest 2. september n IDA Fyn Kl. 10 med bus fra Gustav Wieds Plads, Byvolden, Roskilde. Lotte Fang-Borup vil guide os, gennem det historiske landskab på Roskilde Fjords østside til J.F.Willumsens museum, videre til Jægerspris Slot og endelig tilbage langs fjordens vestside, hvor landskabet er, om muligt, endnu mere historisk og interessant med gravhøje, stensætninger, slotsruiner mm. end formiddagens køretur var. sjælland Foredrag aF simone aaBerg kærn Simone Aaberg Kærn er privat-pilot og en grænsesøgende kunstner som har en personlig strategi i en verden i krig. Startskuddet til den 5.700 km lange rejse i et bedstemorand-fly lavet af metalrør og malet stof... er en morgenavis! Oplev en forrygende og humoristisk fortælling om kvindeligt heltemod, søsterskab og storpolitik. Deltagelse er gratis for IDA-medlemmer. 150 kr. for eksterne. n Arr.nr.: 123929 n 30. august kl. 19.30 - 22 Falck Stationen, Klosterparks Allé 30, Ringsted n Tilmelding på ida.dk senest 28. august n Flyveteknisk Selskab FLY Rundvisning med kaffe/kage. Pris: 50 kr. Læs mere på ida.dk. n Arr.nr.: 123669 n 10. september kl. 13 - 15.30 Assistens Kirkegård, Kapelvej 2, København N n Bindende tilmelding på ida.dk senest 1. september n Furesø-Egedal Afdeling Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123409 n 17. september kl. 10 - 16 Gustav Wieds Plads, Byvolden, Roskilde n Tilmelding på ida.dk senest 7. september n Roskilde-Køge Afdeling natur - Historie - kultur (exploration) Rundvisning i Jørlund, Nr. Herlev og Birkerød kirke. Pris inkl. frokost 145 kr. Læs mere på ida.dk. n Arr.nr.: 123321 n 17. september kl. 10 - 14 Jørlunde Kirke (krak kort 93) over Nr. Herlev og til Birkerød n Tilmelding på ida.dk senest 2. september n Furesø-Egedal Afdeling En stemningsrapport af Carsten Jensen fra det amerikansk kontrollerede Kabul i Afghanistan. I artiklen optræder den 16-årige Farial. Hendes drøm er at flyve. Simone falder pladask for historien. Simone drikker kaffen op og køber straks et fly, fast besluttet på at flyve ned til pigen i Kabul (Filmen ”Smiling in a Warzone”). rundVisning på assistens kirkegård For Børn og Voksne samt kaFFe/kage styrk dit netVærk klik ind på: ida.dk/netVaerk eFterårskoncert med lille muko Koncert med efterfølgende middag. Pris: 150 kr. Læs mere på ida.dk. n Arr.nr.: 123707 n 30. september kl. 17.20 - 21 Rundetårn, Købmagergade 52A, København K n Tilmelding på ida.dk senest 23. september n Furesø-Egedal Afdeling nordSjælland/fortSat nyd arbejdSdagen Læs mere på ida.dk. Medlem 175 kr., ledsager 350 kr., ledigt medlem gratis. n Arr.nr.: 123638 n 3. oktober kl. 17 - 21 FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød n Tilmelding på ida.dk senest 13. september n IDA Nordsjælland - Arbejdsudvalget networking - en profeSSionel diSciplin Networking – en professionel disciplin Arr. nr. 123616 Torsdag d. 22. september kl. 17. Nyd arbejdsdagen: Arr. nr. 123638 Mandag d. 3. oktober kl. 17. Sig hvad du mener – også nej (niveau 2): Arr. nr. 123640 Tirsdag d. 4. oktober kl. 17. NetWeaving – får det bedste frem i dig: Arr. nr. 123641 Onsdag d. 5. oktober kl. 17. temadiSkuSSion om produkt- og Serviceinnovation Alle taler om innovation som muligheden for at vi i Danmark kan overleve priskonkurrencen i fremtiden. Det er med innovation vi skal skabe enestående produkter målrettet fremtidens forbrugere, men hvordan skabes innovation egentlig? Og hvordan inddrages den base af viden der allerede er virksomhedernes største aktiv i et så fragmenteret netværk? Kom og bliv klogere på hvordan man skaber et praktisk orienteret innovationsnetværk og hvordan du kan påvirke dine egne jobmuligheder i fremtiden. Hvad synes du konkret vi skal gøre som ingeniører og som forening for at komme i førersædet i fremtiden? Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123828 n 25. august kl. 15 - 17 ReD Associates, Kronprinsessegade 20, København K n Tilmelding på ida.dk senest 15. august n IDA Produktion & Logistik Kurserne tilrettelægges i forlængelse af hinanden og kan følges både enkeltvis og som kursusrække. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123616 n 22. september kl. 17 - 19 FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, Hillerød - Festsal A n Tilmelding på ida.dk senest 30. august n IDA Nordsjælland - Arbejdsudvalget fiSketur efter Sild og torSk Fine præmier. Husk fisketegn. Pris: 200 kr./medlem. 250 kr./gæst. n Arr.nr.: 123515 n 1. oktober kl. 7 - 12 Skibet Skjold fra Vedbæk Havn, Nordre Mole n Tilmelding på ida.dk senest 26. september n Øresund Afdeling ”Stuepigerne” - teater og drink Læs mere ida.dk. Pris: 150 kr. medlem. 250 kr. ledsager (maks. 3). n Arr.nr.: 123705 n 4. oktober kl. 20 - 23 Kulturværftet, Allégade 2, Helsingør n Bindende tilmelding på ida.dk senest 4. september n Øresund Afdeling københavn Sygelig Sundhed - hvornår bliver Sundhed Sygelig? De senere år er der kommet mere og mere fokus på sundhed. Begreber som mættet fedt, raffineret sukker, kostfibre og kvalitetsproteiner er ikke længere ualmindelige begreber - blandt en voksende gruppe danskere er sundhed blevet den nye religion. Flere læger og ernæringseksperter advarer nu mod en overdreven og sygelig fokusering på sundhed blandt danskerne. Men er det overhovedet et problem? Og hvornår kammer det over i jagten på den sunde krop? LEVS sætter fokus på sundhed og hvornår denne fokus ikke længere er sund. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123737 n 30. august kl. 19 - 21.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 29. august n Levnedsmiddelselskabet opera på tværS – en introduktion til operaSæSonen 2011-12 Kulturforum giver de mange operainteresserede medlemmer mulighed for at komme godt i gang med operasæsonen! Vi har formået at få Mogens Wenzel Andreasen, som er en af landets største autoriteter på klassisk musik og opera, til i løbet af 1½ time at gennemgå fire af de operaer, som kommer på Holmen. Det drejer om Boris Gudonov, Nabucco, Madame Butterfly samt Romeo & Julie. Der fortælles om operaerne samt gives prøver på musikken. Efter foredraget byder vi på sandwich og øl/vand. Foredragsholderen vil være tilstede og vi håber på en god debat. Prisen vil for IDA-medlemmer og 1 ledsager være 230 kr. pr. deltager. n Arr.nr.: 123697 n 31. august kl. 17.30 - 19.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Bindende tilmelding på ida.dk senest 22. august n KulturForum bæredygtige forSyningSkæder Bæredygtighed er mantraet for dette årtusinde, og indsatsområderne er mange. Et af de områder virksomheder kan arbejde med er ”Closed Loop Supply Chains”(CLSC), dvs. forsyningskæder, hvor produktet ”recirkulerer”, og producenterne tager hånd om produktet efter endt liv hos forbrugeren. På seminaret vil professor Dan Guide sætte fokus på, hvordan en virksomhed kommer i gang med at lukke materialecyklussen, samt hvilke gevinster der kan forventes. Derudover præsenterer en række virksomheder deres læringer fra arbejdet med CLSC samt de konkrete udfordringer, de står overfor. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123718 n 12. september kl. 11.30 - 15.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 9. september n IDA Produktion & Logistik fra SkibSophugning til genbrug Billeder fra strandene i Bangladesh og Indien hvor udtjente skibe hugges op fik sat fokus på de miljø- og sikkerhedsmæssige forhold ved skibsophugning. Dette var i slutningen af 1990’erne, og siden da er der heldigvis sket en række ting. Hong Kong Konventionen om en sikker og miljøvenlig ophugning af skibe blev vedtaget af IMO i 2009, og mange rederier er begyndt at følge konventionens regler. Efter en orientering om den seneste udvikling på regel området og en fortælling om en ophugning i Kina, vil blikket blive rettet mod fremtiden og hvordan en høj grad af genanvendelse sikres i biler og skibe. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123827 n 12. september kl. 16.30 - 19.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 12. september n Maritimt Selskab p. S. krøyerS jubilæumSudStilling - extra arrangement m. frokoSt på aamannS Extra arrangement, frokost på Aamanns. robotteknologi i fødevareinduStrien Skal robotteknologi og automation være med til at bevare danske produktionsarbejdspladser i Danmark? Hvordan står det egentlig til med robotteknologi og automation i fødevareindustrien? Kom og få et indblik i anvendelsen af robotter i den danske fødevareindustri, eksempler på de udfordringer, der opstår ved implementering af robotteknologi og automatisering i fødevare produktion, samt inspiration til fremtidens muligheder. Se mere om programmet på ida.dk. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 122020 n 5. september kl. 16 - 20 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 2. september n Levnedsmiddelselskabet Styrk dit netværk Pris for deltagelse 300 kr. n Arr.nr.: 123665 n 30. november kl. 12.15 - 15.30 Stockholmsgade 20, København Ø n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. november n Københavns Region - Seniorudvalget vidSte du at ida har 40 fagtekniSke SelSkaber, der laver over 500 arrangementer hvert år. klik ind på ida.dk/netvaerk LYNCH Der findes ingen fremmede lande. Det er kun den rejsende, som er fremmed. Robert Louis Stevenson Ingeniørens bagside postboks 373, 1503 kbh. v. [email protected] 32 Ingeniøren 12. august 2011 ing.dk Broen er hverken smuk eller helt formålsløs Den smukke, formålsløse bro over vejen ud til kirkegården i Nuuk, som vi omtalte i sidste nummer af Bagsiden før sommerlukningen – og som jeg mente kunne være et eksamensprojekt til et 12-tal – er hverken specielt smuk eller helt formålsløs, viser det sig: Hej Lynch, Den smukke og mærkelige bro i Nuuk blev opført omkring 1994-1996. Jeg var da ansat i Grønlands Byggevæsens Nuuk-kontor og fulgte sammen med mange andre byggeriet med nogen undren. Pro- jektet var udtænkt af en daværende arkitekt i kommunens byplanafdeling. Jeg havde qua mit job ofte kontakt med den pågældende arkitekt, så jeg kan oplyse nærmere om grundlaget for projektet. Hver vinter etableredes en langrendsløjpe fra Nuuk adskillige kilometer ud i fjeldet. Det var (er) skam en meget fin to-sporet løjpe, som etableres og vedligeholdes af et drabeligt bæltekøretøj. Problemet var så, at den fine løjpe over en 7-8 meter ville blive kørt i stykker af en lang række biler ved hver begravelse. Det kunne man jo ikke have. Så kommunen fandt det NUUK har verdens eneste buebro med fire (overflødige) understøtninger ... nødvendigt at investere nogle hundrede tusinder i den fine bro. Sådan! I øvrigt ville projektet aldrig kunne føre til et 12-tal for en B’er. Tværtimod. Der er med garanti tale om verdens eneste buebro med fire lodrette understøtninger! Da jeg spurgte til formålet med disse under- Muffins med bulgur og cupcakes Ugens interne mails Det ene af vore fire håbefulde børnebørn, Andreas på 16, har (efter en passende rekreationsperiode oven på Roskilde Festival) fået job i Føtex. Da han kom hjem fra sit livs første jobsamtale, kunne han dog ikke forklare, hvad jobbet – på foreløbig kun tre timer om ugen – egentlig går ud på. Andreas skal bare gøre det, der bliver sagt, og det tager han næppe skade af at prøve ... I skrivende stund har han endnu ikke haft sine første arbejdstimer, og jeg glæder mig til at få en rapport herom. Indtil da kan vi forlyste os med en beretning om en anden Føtex-medarbejders første arbejdsdag, som en af mine journalistkolleger fik indblik i forleden. Her er hans mail til kollegerne i redaktionen: Emne: Fødselsdags-muffins i redaktionssekretariatet – nu med bulgur. Det er ikke hjemmebag. Til gengæld er det vist heller ikke med bulgur. Tjek det her uddrag af min samtale med den nyansatte bagerjomfru i Føtex: Mig: ”Jeg vil gerne bede om 20 stk. blandede muffins. De ser lækre ud. Hvad er der i dem?” Ekspedienten: ”Tror, det er sådan noget bær-noget og så chokolade. Og så nogle med gulerødder … eller ligesom gulerødder, men noget andet … meget sundere.” Mig: ”Ligesom gulerødder, men meget sundere?” Ekspedienten: ”Ja, sådan noget sundere. Tror, det er bulgur ... ja, bulgur.” Mig: ”Wow. Bulgur-muffins, det har jeg aldrig hørt om.” En ekspedient fra den anden ende af lokalet bryder ind: ”Ikke bulgur, fuldkorn.” … Hvorefter min ekspedient kommer til at slå alle muffins ind på kasseapparatet som formbrød og må have hjælp til at lave en ny indtastning. Det bliver en lang første dag, fornemmer jeg. Kh. Thomas Djursing ––– Som I nok har gættet, har medarbejderne i nærværende mediehus (der den 2. juli i år i øvrigt kunne fejre sin 119 års fødselsdag) gennem årene etableret den skik, at fødselsdagene (altså medarbejdernes) gerne festligholdes med servering af hjemmebagte kager efter princippet: jo sødere og federe, jo bedre! En nødløsning er f.eks. købe-muffins eller flødeboller. Der behøver dog ikke altid at være en anledning til servering af kaloriebomber. En vis Susanne L. fra vores salgsafdeling demonstrerer således et veludviklet omsorgsgen ved forleden at udsende følgende budskab på den interne mail: ”Kære Alle. Jeg fandt en skøn opskrift på jordbærcupcakes med jordbær-frosting. Den blev jeg simpelthen nødt til at afprøve. Hvis du har lyst til at være forsøgsperson, som kom forbi …” Hun turde tydeligvis ikke servere kagen for sin forkælede ægtemand, Henrik L., før den var testet på det erfarne hjemmebagssmagsdommerpanel af Ingeniøren-medarbejdere. Heldigvis var jeg ikke på arbejde den dag, så min tyndslidte karakterstyrke over for sådanne fristelser blev ikke sat på prøve … j Lynch Dyreklinke i augus på Skovbrynet Station ... Ugens stavefejl davinci.dk - 7650 2850 Dyreklinken må gerne besøges. Hej Lynch. Efter vi har læst, at der nu helst skal forekomme mindst én trykfejl om ugen på Bagsiden, vil vi her benytte lejligheden til at sende et par eksempler på, hvordan det danske sprog fortolkes i statsligt regi. På det ene skilt er opfundet et nyt slangord for dyreklinikken, og vi er sikre på, at der på det andet skilt er tale om en stavefejl – og ikke en ny måned. Begge skilte var ude fra Skovbrynet Station på den kø- benhavnske S-bane, hvor man var i gang med at udskifte en motorvejsbro sidste år. Med venlig hilsen Lars Laugesen ––– Tak for eksemplerne. Det er vanskeligt at vurdere, om stavefejlene på Vejdirektoratets og DSB S-togs skilte afspejler det generelle niveau for kvaliteten af skolernes danskundervisning i vore dage. Eller om direktoraterne bevidst giver de stavekyndige blandt publikum noget at brokke sig over, ganske som det er tilfældet her på siden. støtninger, lød svaret, at de skulle sikre broens tværstabilitet. Det gør de sikkert også, for understøtningerne er forsynet med vindkryds. Men et vandretliggende vindgitter mellem buerne er altså den rigtige løsning – og meget mere elegant! I lokale fagkredse blev der gjort en del for at få fjernet dette misfoster af en bro, men det er åbenbart endnu ikke lykkedes. Det er måske også meget godt. Når man henter gæster i lufthavnen, får man jo noget at tale om på bilturen. Mange hilsener Ove Henning Nielsen ––– Tak for forklaringen. Det mest konstruktive er nok at betragte broen som et kunstværk, en abstrakt skulptur, hvis formål jo heller ikke altid er indlysende for beskueren. j Lynch Vi er på stand M9640 og K8236 BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk Spørg specialisten - det er det sikreste SIKRING www.sikringer.dk - et se T: +45 86 82 81 75 SYNKER DIT GULV ELLER FUNDAMENT? - Så kontakt Uretek. Vi stabiliserer og løfter hurtigt dit gulv eller fundament uden opgravning og fraflytning. Vi har den hensyns- Tlf. 70 20 33 01 fulde løsning. Fax 70 20 33 06 [email protected] www.uretek.dk Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser Augus måned er ny for vor læser. Eller måske er skiltekontrollens korrekturlæsning bare blevet sparet væk til fordel for grænsekontrollen under regeringens seneste finanskriseforhandlinger? j Lynch DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, [email protected] Udstilling i Herning i uge 36... L- Sta 90 nd 00 Ugens arkitekturkritik Så er det igen ved at være tid at åbne dørene til Skandinaviens største og førende Industrimesse. Igen i år vil vi være at finde på vores 30 m2 store stand, hvor vi vil præsentere de sidste nye produkter fra bl.a. Moxa. Kom forbi en af dagene og få en introduktion i alle de nye spændende produkter. Fortæl os om dine projekter, vi hjælper med at løse dem. Teknisk bistand er vores speciale... Læs mere på dette direkte link... www.thiim.com/moxa/hi-11 Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000 Moxa Distributør