Se info om priser etc.

Transcription

Se info om priser etc.
Elektronik Oscilloskopkøberne er loyale
– men producenterne
konkurrerer hårdt.
Tema SIDE 19-27
Miljø Skrot og jern med
radioaktivt materiale
dukker op tre gange så
ofte som for ti år siden.
Side 4-5
Karriere Et job i
Norge pustede liv
i karrieren for
Thomas Quiel.
DSE Messe-tillæg
14
Siden 1892
8. april 2011
ing.dk
Ingeniøren har på en weekend
produceret hele 9. klasses
matematikpensum i 37 videoer.
Danske Skoleelever og Ingeniøren serverer hele pensum
på mobilen. Sammen kæmper vi for dygtigere elever.
SIDE 8-9 OG LEDEREN
Arne Steinmark
Chefredaktør
Vera Rosenbeck
Formand for
Danske Skoleelever
Genveje til videoerne
Send sms til 1272 med teksten ‘mat’
eller brug QR-koden til venstre.
137
NYE JOB KARRIERE SIDE 32
Foto: Das Büro
Regn den lynhurtigt ud
Få et hurtigt overblik over energibesparelse og tilbagebetalingstid ved
forskellige lysstyringsløsninger med vores gratis online PayBack Beregner.
Prøv den på:
www.servodan.dk/payback
2
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
Ingeniøren
Bestå eksamen 2011 – mens vi venter på strategien for 2020
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
[email protected]
vi har utraditionelt ryddet ugens
forside med to vigtige budskaber.
Det første markerer kulminationen
på Ingeniørens kampagne for at supplere matematikundervisning i folkeskolen med lettilgængelig e-learning. Konkret tilbyder vi en digital
håndsrækning til alle 9. klasses elever, der har brug for at få genopfrisket alt, hvad man skal lære i faget
det niende skoleår, så de kan overraske de voksne med at klare sig endnu
bedre til afgangsprøven i maj. Undervisningen, i form af 37 korte videoer
udarbejdet af to af landets mest gar-
vede undervisere, er frit tilgængelig
på mobiltelefon og net.
Det andet budskab er, at hand-
lekraftige voksne på tinge med det
samme bør træffe beslutning om at
tilbyde alt fagligt indhold i alle fag
på alle klassetrin på tilsvarende vis.
I forhold til 2020-planer og de årlige
udgifter til folkeskolen på 52 milliarder kroner vil det være forsvindende
billigt at hjælpe den generation, der
går i skole nu. Det indhold, man i dag
finder på portalen emu.dk, er ufuldstændigt og uoverskueligt at manøvrere inden for.
Skulder ved skulder står vi med
danske skolelever i forventningen
om, at det burde være en nem beslutning og helt i tråd med de fleste politiske holdninger om øget digitalisering og et løft af folkeskolen. Et fuldstændigt repertoire med videounder-
visning til mobil og net kan hjælpe
den helt almindelige elev, der gerne vil lære, men måske ikke kan høre læreren eller forstå vikaren. Det er
undervisningsdifferentiering, så det
batter – hurtigt at producere og dermed billigt, hvis vi skal tage Ingeniørens erfaringer i betragtning.
Når Ingeniøren går i alliance med
tidens unge, som er dem, der skal
sikre fremtidens velstand og velfærd,
er det fordi, det har været vanskeligt at trænge igennem hos de voksne, der bestemmer og har indflydelse. Uden at sige for meget har Ingeniøren oplevet mange forhindringer
med projektet, der er stærkt inspireret af det Bill Gates-støttede initiativ;
non-profitorganisationen khanacademy.org, som gratis tilbyder webundervisning til alle engelsktalende
børn i verden. Man får let det indtryk,
at selv om børnene er i fokus, når fol-
Ingeniøren går i alliance
med tidens unge, som er
dem, der skal sikre
fremtidens velstand
og velfærd.
keskolen drøftes, skygger indimellem andre og voksne hensyn.
Måske er hjælpen dog endelig på vej.
Ingeniør og formand for KL, Jan Trøjborg skrev i Politiken i sidste uge, at
digital adgang til læringsmål og læringsmidler blandt andet skal være
tilgængelige for eleverne alene. Og at
lærernes totale undervisningsmonopol er til debat: »Lærerne vil fortsat
være den allervigtigste faktor for elevernes læring. Men der er ingen tvivl
ugens satire: atomskrot
om, at en fuldt digitaliseret folkeskole vil udfordre det nuværende skoleparadigme med <....> klasseundervisning og læreren som den mest vidende.«
Statsminister Lars Løkke Rasmus-
sen henvendte sig i nytårstalen 2010
direkte til børnene om de boglige
værdier, ligesom regeringen i december lovede at sætte 500 millioner kroner af til it-baserede læremidler i folkeskolen. Anvendelsen vil blive beskrevet i sammenhæng med udarbejdelsen af en national strategi, der
skal fremlægges senest i begyndelsen af maj måned og skal være indfaset i 2020.
Danske skoleelever og Ingeniøren sender et budskab om, at det er
dumt ikke at handle samtidig: Må en
ung nær dig få glæde af vores tilbud
i dag. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Kan vi udvinde energi fra atomaffald?
Jeppe Sørensen spørger: »Kan radioaktiv stråling fra atomaffaldsdepoter
bruges nyttigt, f.eks. til energi?«
dog på det problem, at der næppe er
ret mange naboer til et slutdepot til at
aftage varmen.
Kurt Lauridsen, Chef for Projektstyringssektionen i Dansk Dekommissionering, Risø, svarer:
Man kunne forestille sig genbrug af
metaller, efter at de ved henfald har
nået et radioaktivitetsniveau under
frigivelsesgrænserne. I meget af det
metalskrot, som fremkommer ved
dekommissionering af reaktoranlæg, er koboltisotopen 60 Co en dominerende strålingskilde; den har en
halveringstid på 5,3 år, så hvis ikke
udgangsaktiviteten er meget høj, vil
man efter en overskuelig tid nå ned
under den fastsatte grænse for aktivitetskoncentrationen, hvorefter materialet kan betragtes som ikke-radioaktivt. Men hvis man ønsker at gå
den vej, skal man nok ikke lægge de
pågældende emner i et egentligt depot men snarere i et ‘henfaldslager’.
»Affaldsdepoter for radioaktivt
affald kan – i denne sammenhæng
– opdeles i to typer: depoter for lavog mellemaktivt affald og depoter
for højaktivt affald. Det er den førstnævnte type, som er aktuel i Danmark. I denne type depot vil varmeudviklingen være så lav, at der ikke er
behov for nogen form for køling af affaldet; den smule varme, der afgives,
vil ledes bort til omgivelserne af sig
selv, og det vil næppe være muligt at
udnytte den til noget fornuftigt.
Så kunne man spørge sig, om strålingen kunne udnyttes til andet; men
affaldet i depotet vil være anbragt i
forskellige beholdere, og de forskellige affaldsemner vil have forskelligt aktivitetsindhold, som henfalder
med forskellige halveringstider. Så
det vil ikke være praktisk muligt
at udnytte strålingen.
I det højaktive affald er der en bety-
Atomdetektiver i USA, Frankrig og Tyskland finder radioaktive materialer i alt fra køkkenudstyr til elevatorknapper. Hidtil har
man dog ikke fundet en fornuftig genanvendelse for de radioaktive metaller.
>> se flere på ing.dk/satire
delig energiudvikling, og specielt i de
tilfælde, hvor man deponerer brugt
brændsel fra kernekraftværker uden
oparbejdning, kunne man vel forestille sig, at varmen kunne udnyttes
til opvarmningsformål. Dette støder
Telefon +45 33 26 53 00
[email protected] / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.
Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Curie-wurst
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef
Michael Christensen, [email protected] Telefon +45 33
26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
[email protected]
Abonnement og adresse­ændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 [email protected]
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
Strålingen fra radioaktive stof-
fer har i mange år været udnyttet til
energiproduktion i mindre skala,
for eksempel i isotopbatterier, hvor
strontiumisotopen 90Sr med en halveringstid på 28 år via et termoelement producerer strøm. Sådanne batterier kan drive radiosendere i satellitter, vejrstationer og lignende. Men
her er der ikke tale om radioaktivt affald, men radioaktive stoffer, der er
frembragt med dette formål for øje. j
>> Læs flere svar og stil dine egne
spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
JEG HAR STYR PÅ I MORGEN
– ALLEREDE I DAG.
JEG HAR CLOUD POWER.
Få en gratis
tag reader app
til din mobil på
http://gettag.mobi
Kun Microsoft kan tilbyde dig velkendte værktøjer, der er fælles
for både den private og public cloud. Du kan bygge din private
cloud med Windows Server Hyper-V i dag – og hurtigt skalere
til public cloud, når tiden er til det. Så har du styr på fremtiden.
Dét er Cloud Power.
Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/privatecloud
4
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
FOKUS atomaffald
Fund af
radioaktivt
skrot og jern
tredoblet
Skrot og jern med rester af
radioaktivt materiale dukker
op tre gange så ofte som for
ti år siden. Virksomheder,
der importerer jern, skal sørge for, at leverandøren scanner det, mener Statens Institut for Strålebeskyttelse.
stråleskrot
Af Daniel Rasmussen [email protected]
Ansatte på genbrugsstationer, havne
og i virksomheder finder radioaktivt
skrot og andre metalgenstande tre
gange så ofte som for ti år siden. Det
viser en ny opgørelse fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Tilbage i år 2000 blev der registreret
26 tilfælde, hvor man fandt radioaktivt skrot eller radioaktive jerngenstande, som var fremstillet af radioaktivt skrot. I 2009 var tallet steget til
96 fund. Tallene stammer fra agenturets database over ulovlig handel med
radioaktivt materiale.
De europæiske myndigheder på
området, Institute for Transuranium
Elements, som hører under EU-Kommissionen og har hjemme i Eggenstein-Leopoldshafen lidt nord for
Karlsruhe i Tyskland, bekræfter tendensen over for Ingeniøren.
»Vi har i de seneste år haft markant
flere fund af radioaktivt forurenet
metal i europæiske havne, på skrotpladser og på genbrugsstationer,« siger professor Klaus Mayer, der leder
instituttet.
De tyske forskere er bekymrede for,
at materialet kan anvendes til såkaldte dirty bombs, hvor terrorister spreder det radioaktive materiale i en almindelig bombe over et stort område
for at skabe panik.
De fleste større europæiske skrotpladser har geigertællere ved indgangen til pladsen og på skovlene på kranerne, der flytter rundt på metallet,
og på den måde bliver radioaktivt
skrot ofte fundet. Men jern fra skrot,
der er smeltet om, kan også indeholde rester af radioaktivt materiale,
hvis smelteværket ikke er godt nok til
at finde det strålende jern.
I 2008 dukkede et parti radioaktive
elevatorknapper for eksempel op i
Frankrig. Strålende metalvarer fra
genbrugsjern kommer hovedsageligt
fra smelterier i Kina, Indien eller
Rusland.
Antallet af fund stiger, fordi de, der
håndterer skrot og importerer jern,
er blevet bedre til at finde det, vurderer Kresten Breddam, der er chefkon-
sulent i Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS).
Risikoen for, at de metalgenstande,
vi omgiver os med, indeholder rester
af radioaktivt stof, er meget lille, og
indtil nu har man kun fundet rester
af radioaktivt stof i hverdagsgenstande i mængder, der ikke er sundhedsskadelige. Derfor mener Kresten
Breddam ikke, at danskerne behøver
være nervøse.
I Danmark har man kun fundet radioaktivt materiale i skrot, ikke i færdigvarer. Han erkender dog, at der er
mulighed for at finde noget:
»Det bør ikke kunne forekomme,
men principielt kan vi ikke være sikre på, at for eksempel vores kloakdæksler ikke indeholder rester af radioaktivt materiale,« siger han.
I dag er der ingen krav til, at skrot
bliver tjekket for stråling. I Danmark
anbefaler SIS, at lossepladser og genbrugsstationer installerer en geigertæller ved indgangen til pladsen,
samt at der sidder en geigertæller på
maskinen, der flytter på jernet.
Med de foranstaltninger mener
Kresten Breddam, at vi kan være ret
sikre på, at dansk genbrugsmetal ikke er radioaktivt.
Problemet er såkaldt genbrugs­
metal, der kommer udefra og bliver
importeret til os. Der stilles heller ingen krav om at importerede metalvarer skal scannes.
»Med de mængder af materiale,
der importeres til EU og andre vestlige lande, vil det være fuldstændig
umuligt at stille strålingsmonitorer
op og måle på hver eneste metalgenstand,« siger Kresten Breddam.
Han opfordrer i stedet de virksomheder, der indkøber omsmeltet jern,
til at stille krav til producenterne.
»Den bedste måde at håndtere det
her på er at håndtere det fra kilden,
det vil sige at sørge for, at der ikke
kommer noget ud fra de store metalproducenter og smelteværker. Hvis vi
kan stoppe det der, så vil problemet
være håndteret mest effektivt,« siger
Kresten Breddam, og fortsætter:
»Måden at gøre det på er at lægge
pres på fra modtagerens side – de
skal bevise, at virksomheden er certificeret på en eller anden facon og på
den måde sørge for, at virksomheden
lever op til nogle krav, herunder at det
ikke er radioaktivt.«
Dansk Industri har ikke fået nogen
henvendelser om problemet, men afviser ikke, at det findes.
»Jeg er sikker på, at hvis det her er
et reelt problem, så vil virksomhederne stille krav til deres leverandører
om det her,« siger chefkonsulent
Svend Erik Jepsen. j
EU’s atomdetektiver kan følge
I 90’erne jagtede de smuglere med kufferterne fulde af
uran. I dag opsporer EU’s nuklearforensikere stigende
mængder radioaktivt forurenede skrotmetaller. Og det
er bekymringsvækkende
både i forhold til sundhed og
sikkerhed, siger eksperterne.
affald
Af Michael Reiter [email protected]
Containeren er én blandt titusinder,
som dagligt omlades i Hamborgs
havn. Ifølge fragtbrevet rummer den
stålstænger til genbrug. Oprindelse:
Indien – destination: Rusland. Intet
usædvanligt, indtil toldere tager en
stikprøve. Det viser sig, at indholdet
er forurenet med kobolt-60, som stråler med 71 mikrosievert i timen – en
usædvanligt høj dosis, der efter 24 timer vil overskride grænsen for, hvad
et menneske må udsættes for på et år.
Andetsteds i Tyskland: Et godstog
med 11.000 ton skrot ruller ind på et
stålværk i udkanten af Berlin. En
strålingsmonitor ved indgangen slår
alarm. I ladningen befinder sig et rør,
hvis indre er belagt med en strålende
skorpe. Analyser viser, at der er tale
om 47,5 gram højt beriget uran-235
fra en forskningsreaktor i Rusland.
Der er tale om det stof, man kan bygge atomvåben af.
Radioaktivt skrot dukker stadigt
oftere op på steder, hvor det ikke hører hjemme. På ti år er fund som de
ovenstående tredoblet. Og det er bekymrende, siger professor Klaus
Mayer fra EU-Kommissionens Joint
Research Centre.
Mayer er nuklearforensiker – aviserne kalder ham ‘atomdetektiv’. Han
leder Instituttet for Transurane Elementer (ITU), som bekæmper radioaktivt materiale i ulovligt omløb. Når
myndigheder i EU-staterne melder
om fund, rykker hans hold ud for at
analysere materialet og opspore dets
afsender – som ved fundet i Berlin.
»I 1990’erne fandt vi hovedsageligt
spaltbart materiale, som blev smuglet med henblik på videresalg. Det fænomen er stort set forsvundet,« fortæller Klaus Mayer.
»I stedet har vi de seneste år haft
markant flere fund af radioaktivt forurenet metal i europæiske havne, på
skrotpladser og genbrugsstationer.«
Svagt, men stadig farligt
Og det er et problem, både i forhold til
sundhedsfaren og til materialernes
mulige anvendelse som våben. At
skrottet i reglen kun er moderat eller
svagt strålende, gør det ikke mindre
interessant for terrorister. For i modsætning til stærkt strålende kilder,
dræber det ikke straks ‘gør det selv’bombebyggere. Det er dog stadig velegnet til såkaldte dirty bombs, skriver atommyndigheden IAEA i en intern vejledning.
»Selv om strålingen er begrænset,
og de radioaktive mængder er små,
kan man med dirty bombs sprede
dem over et stort område. Da folk er
bange for stråling, vil det uvægerligt
skabe panik. Og det er præcis, hvad
terroristerne er ude på,« bekræfter
Klaus Mayer.
At det radioaktive materiale dukker
op flere steder, skyldes ikke mindst
en stadigt mere indbringende handel
med skrot.
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
RAdioaktivt affald
kan dukke op i alle led
af skrotkæden: Som
brugte støbeskeer, ventilhuse eller brugt hospitalsudstyr.
Strålende skrotfund, der
skabte overskrifter
1987 – Brasilien: Skrottyve stjæler cæsium-137-kilde fra et forladt hospital. 4 mennesker dør og 245
udsættes for radioaktiv stråling som følge af åbning
og videresalg af kilden.
Billedet til venstre
stammer fra Istanbul,
hvor en losseplads i januar 1999 måtte lukkes, mens eksperter
søgte efter en kobolt60-kilde, der var havnet på pladsen efter
skrotning af brugt medicinsk udstyr. To skrothandlere var blevet bestrålet og indlagt på hospitalet, og seks mennesker arresteret i forbindelse med hændelsen. Foto: Scanpix
og arkivfoto
1994 – Estland: Myndighederne opdager cæsium137-kilde i en skibsladning skrot og lagrer den på et
deponi. Skrottyve bryder ind og stjæler kilden. En
af tyvene dør kort tid efter. Inden da når han at udsætte sin kone, barn og hund for massiv stråling.
1998 – Spanien: Stålværk overser cæsium-137-kilde i en skrotladning. Kilden smeltes, radioaktivitet slipper ud og spreder sig til bl.a. Frankrig, Italien,
Tyskland og Schweiz. To fabrikker aftager affald fra
værket og kontamineres derved. En af fabrikkerne dumper affaldet i en marsk, som ligeledes kontamineres.
1998 – Tyrkiet: To brugte kobolt-60-kilder bliver
glemt i en virksomhed, som får nye ejere. Kilderne sælges som skrot, hvorved køberne og 16 andre
mennesker udsættes for massiv stråling. Myndighederne finder den ene kilde, før den smeltes om. Den
anden er stadig forsvundet.
RADIOAKTIVE MATERIALER I ULOVLIGT OMLØB
Radioaktivt skrot er den helt store kilde til den mængde
radioaktivt materiale, der opspores i ulovligt omløb.
Kilde: IAEA – Illicit Trafficking Database, 2010 · Grafik: LGJ
Andre uautoriserede
aktiviteter og forekomster,
hovedsageligt fund af
radioaktivt skrot.
150
140
130
120
110
100
Tyverier og tab, muligvis
med videresalg til følge,
herunder især smugling
og ulovligt salg af
spaltbart materiale.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1993
1994
1995
5
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Uautoriseret besiddelse
og relaterede kriminelle
aktiviteter, herunder især
smugling og ulovligt salg
af spaltbart materiale.
2000 – Thailand: Skrothandler åbner kobolt-60-kilde, hvorefter 10 mennesker tager alvorligt skade og
3 af dem dør. 1.870 indbyggere i skrotpladsens omkreds udsættes for stråling.
2008 – Ukraine: Sikkerhedspoliti arresterer skrottyve, der har fjernet godt 15 ton skrot fra den forbudte zone omkring atomkraftværket Tjernobyl. En
del af materialet er allerede solgt.
2009 – Tyskland: Efter tip fra hollandsk toldvæsen
opsøger tyske myndigheder en ventilproducent, der
uforvarende har købt 50 ton kobolt-60-kontaminerede ventilhuse.
2009 – Tyskland: Skrothandler køber 300 kilo brugte støbeskeer, hvorefter en strålingsmonitor slår
alarm. Atomdetektiver fastslår, at skeerne er belagt
med godt 3 kilo delvist berigede uran-235-aflejringer – formodentlig fra produktion i DDR.
atomskrottet tilbage til kilden
Mange virksomheder i Vesteuropa
tager skrotmetaller med i deres produktion. De stammer typisk fra Østeuropa, de tidligere Sovjetstater og
Asien. Og her er sikkerhedsstandarderne for radioaktivt materiale ikke
altid i top. Når atomkraftværker, industrianlæg, hospitaler og laboratorier afvikles, sker det, at f.eks. uran-,
cæsium- og kobolt-kilder – eller materiale de har været i kontakt med –
kommer i omløb.
»Det kan skyldes sløsethed i affaldsbehandlingen. Normalt undersøges delene på oprindelsesstedet, og
med mindre strålingen ligger over
grænseværdierne, ryger de ud til
skrot. Hvis materialet stråler ude på
skrotpladserne, fungerer kontrol­
mekanismen tydeligvis ikke,« fastslår atomdetektiven.
Dertil kommer, at bureaukrati og
omkostninger forbundet med en korrekt behandling af radioaktivt affald,
får sorte får til at se stort på sikkerheden. Ifølge IAEA hænder det desuden, at skrottyve stjæler radioaktive
metaller fra dårligt sikrede anlæg og
deponier og bringer dem i omløb –
uden at vide, hvad de har med at gøre.
Med vores analysemetoder
kan vi beregne dato for
fremstillingen. Kombinerer
vi de data med materialets
geometri, kan vi genkende, i
hvilken reaktortype det
blev brugt, og hvor det blev
fremstillet. Med de rette referencedata kan vi spore
materialet tilbage til ét decideret anlæg.
Klaus Mayer, professor,
EU-Kommissionens
Joint Research Centre
Og er materialet først landet på oprindelseslandenes skrotpladser, er
der ikke langt til den internationale
handel. Dukker skrottet op i Europa,
ender det typisk i ITU’s laboratorium
i Tyskland.
»Hvis nogen afvikler et anlæg og
smider en komponent til skrot – et
rør eller en tragt, hvor der er løbet
uranoxid igennem – så findes der aflejringer på metallet. Med vores analysemetoder kan vi beregne dato for
fremstillingen. Kombinerer vi de data med materialets geometri, kan vi
genkende, i hvilken reaktortype det
blev brugt, og hvor det blev fremstillet. Med de rette referencedata kan vi
spore materialet tilbage til ét decideret anlæg.«
»Herefter kan internationale myndigheder henstille til de ansvarlige at
forbedre deres omgang med radioaktivt materiale – f.eks. i form af bedre
sortering, dekontaminering eller
sænkning af grænseværdier,« siger
Klaus Mayer.
Radioaktivt skrot bliver særligt problematisk, hvis det allerede er smeltet om, når det når vores breddegrader. I 2007 afviste toldvæsenet i
USA’s havne 64 ladninger radioaktivt
gods – heriblandt køkkenvaske, værktøjer, bestik og andre brugsgenstande. Året efter dukkede et stort parti
strålende elevatorknapper op i Frankrig. Indhold: Kobolt-60.
»Efter omsmeltning forsvinder
mange af de signaturer, vi leder efter,
eller også er de struktureret anderledes. På den måde bliver det meget
svært at bestemme materialets oprindelse,« indrømmer Klaus Mayer.
Atomdetektiven opfordrer således
til, at jagten på radioaktivt skrot intensiveres – frem for alt i oprindelseslandene:
»Amerikanerne finansierer allere-
de strålingsdetektorer i mange lande
– som en del af deres såkaldte ’second
line of defense’. EU hjælper tidligere
sovjetstater med detektion ved grænserne, og vi træner lokale myndigheder. Men vi har brug for en endnu
bedre udveksling af referencedata og
informationer om, hvordan man bekæmper fænomenet.« j
Sådan arbejder atomdetektiverne
1.Kategorisering – første vurdering på
åstedet. Har lokale myndigheder ingen
egne eksperter, tilkaldes atomdetektiverne. De vurderer, om det radioaktive
fund udgør en fare for mennesker og
miljø, om det har en kriminel dimension
og eventuelt udgør en fare for national
sikkerhed.
2.Karakterisering – i laboratoriet foretages en komplet elementanalyse af
fundets indeholdte eller aflejrede radioaktive bestanddele, herunder f.eks.
isotopisk og molekylær sammensætning. Desuden undersøges materialets fysiske form. Gammaspektrome-
tri giver første vigtige informationer
om isotoper og nuklider. Derefter deles
materialet, så én del analyseres i elektron- og optisk mikroskop og den anden kemisk ved hjælp af forskellige typer massespektrometri.
3.Nuklearforensisk fortolkning – på
baggrund af karakteriseringen bestemmes produktionsmetode, -tidspunkt og
-formål. På baggrund af referencedata
kan atomdetektiverne herefter deter­
minere materialets oprindelse. Første
vurdering kommer efter ca. en uge
– endelig rapportering efter maksimalt
to måneder.
6
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
Interview
Siemens buldrer frem med ny strategi inden for industriprodukter:
Tæt på salgsdirektør Frank Faurholt, Siemens Danmark
Siemens på Hannover Messe:
Vi satser 1,8 mia. euro på virtuelt design
Siemens sætter alle sejl ind
på at udvikle software til
industrien. I fremtiden bliver
det mindre vigtigt, hvilken
hardware man har i sine fabrikker, spår Frank Faurholt,
der er salgsdirektør for
Siemens i Danmark.
produktion
Af Mette Mandrup [email protected]
Hannover
På den årlige industrimesse i Hannover er Siemens blandt de største udstillere, og et af årets største trækplastre er et nyt stykke software, der er
blevet døbt TIA Portalen. TIA står for
Total Integrated Automation, og det
er et værktøj, hvor hele planlægningsfasen af en ny produktion er integreret i en portal. Med en investering på omtrent 1 mia. euro og planlagte opfølgninger for 800 mio. euro
er det en stor satsning for Siemens.
Mange gange i løbet af dagen breder hårdt pumpet musik sig over Siemens-standen, så ingen går glip af
præsentationen af den nye portal.
Den er en central del af den store
industrikoncerns satsning på soft-
ware til fabrikker, fortæller Frank
Faurholt, som er salgsdirektør i Siemens Danmark.
»Vi har stort fokus på softwaredelen. Der er investeret meget med
blandt andet køb af virksomheder og
også internt, hvor vi har udviklet meget software. Vi tror, at software er
fremtiden. Selvfølgelig skal man stadig have noget hardware, men trenden går imod, at det bliver mindre
vigtigt, hvad for noget hardware man
egentlig kører på. Det er mere sammenhængene, som betyder noget, så
vi har helt klart tænkt os at give den
gas på det område.«
Hvad er det for nogen sammenhæn­
ge, som er vigtige?
»I dag udvikler man forskellige
produkter til fabrikkerne, som for eksempel PLC’er eller trådløs kommunikation. Der er selvfølgelig en hel
historik i, at tingene bliver hurtigere
og smartere, men fremover vil man
se øget integration, som for eksempel
i TIA Portalen, hvor man prøver at se
det hele i en større sammenhæng. I
stedet for at fokusere på et produkt,
der kan løse en given opgave, ser man
på, hvad det er for en livscyklus, et
projekt egentlig gennemløber, fra
man får ideen, til det er oppe at køre.«
Hvad kan man bruge den anskuelse
til?
»Man følger hele produktet fra
markedskrav over idé til design og
produktion af produktet, hvor man
kan vende tilbage til tidligere trin i
processen og se, om det var det produkt, kunden ville have. Når vi snakker om strategi inden for automation,
tager vi i Siemens udgangspunkt i
både produktet og produktionsapparatets livscyklus. Hvis man har en idé
til at producere en saltbøsse, ville
man i gamle dage sende designideen
ud til nogen, som ville begynde at lave prototyper, men i dag kan man lave en virtuel prototype. Der kan man
spare en hel masse tid og kræfter og
lynhurtigt få feedback til udviklerne.
Så kan man for eksempel se, hvis
man ikke kan få fingrene ind og åbne
låget.«
at lave et helt produktionsapparat virtuelt, men hvis man forestiller sig en
produktionsenhed på en bilfabrik,
hvor der blandt andet er en hel masse
robotter og transportbånd, kan det
være en god idé.«
TIA Portalen, der blev vist frem på
messen i Hannover, skal bruges i
produktionens livscyklus. I planlægningsfasen skal den bruges til simulering af produktionsprocesserne,
men den kan også bruges løbende.
Det er et eksempel på, hvordan software bliver vigtig for udviklingen af
fabrikker, mener Frank Faurholt.
»Når man har et anlæg, som man
tror kører, går det løs med at fejlfinde.
Man kan tage en enhed og undersø-
Virtuelt produktionsapparat
Det er dog ikke kun i designfasen, at
man skal kunne lave virtuelle test.
Siemens arbejder også med software
til produktionsapparatet, fortæller
Frank Faurholt.
»Man kan begynde at lave et virtuelt produktionsapparat. Så kan man
finde ud af, hvordan det kan lade sig
gøre at producere produktet, så der
ikke pludselig er et rør, hvor man havde tænkt, at der skulle sidde et transportbånd. Det lyder måske voldsomt
Frank Faurholt, salgsdirektør i Siemens Danmark, viste stolt TIA Portalen
frem på Hannover industrimesse 2011.
Hos tyske Rehau AG, bliver hele produktionsprocessen overvåget af et
softwaresystem hos Siemens. Der bliver sendt en række data gennem systemet, som skal sikre effektiv produktion
på hele fabrikken. Foto: Siemens
ge, hvad den har kostet i materialer,
energi, produktionsspil, mandetimer
og meget andet. Hvis man eksempelvis synes, at den har kostet meget i
energi, kan man gå tilbage i processen og se, om man har glemt en energisparemotor, en frekvensomformer
eller en anden ting.«
Der er jo mange andre virksomheder,
som også beskæftiger sig med automa­
tion. Hvad er det, Siemens kan tilbyde,
som adskiller sig fra de andre virksom­
heder?
»Vi har jo i princippet det hele. Der
er ikke noget nyt og epokegørende i,
at der er noget, der hedder Product Lifecycle Management. Det epokegørende er, at én virksomhed – nemlig
Siemens – kan tilbyde en løsning hele
vejen rundt og ikke bare byde ind
med et enkelt produkt. Vi har meget
fokus på at have et produkt, som hænger bredt sammen, og der synes jeg i
al beskedenhed, at vi har noget, som
er svært at matche i markedet.« j
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
7
Der burde have været foretaget en grundig vurdering af
forudsætningerne for regneøvelsen: Jeg er overbevist
om, at det ville have ført til en anden konklusion.
Debat Useriøse tal bag rapport om landbrugets skadelige virkninger
miljø
Af Niels Henrik
Spliid
Seniorforsker ved
Institut for
Plantebeskyttelse
og skadedyr,
Aarhus Universitet
I en ny rapport fra Centre for Ener-
gy, Environment and Health/DMU,
der er finansieret af Det Strategiske
Forskningsråd, er man på baggrund
af modelberegninger nået frem til, at
de helbredsrelaterede omkostninger i
Europa fra danske luftforureningskilder udgør 37 mia. DKK/år, heraf skyldes 42,8 pct. landbrugets udledninger af ammoniak. Rapporten har ført
til politiske diskussioner og faglige og
fagpolitiske kommentarer, blandt andet at der er tale om forældede tal, at
en stor del af ammoniak­afsætningen i
Danmark stammer fra udlandet og at
der er potentiale for yderligere ammoniakreduktion i Danmark.
Jeg blev meget overrasket over rap-
portens tal. Jeg har derfor rekvireret
og læst rapporten samt gået tilbage i et
udpluk af rapportens referencer og må
konkludere, at rapportens konklusio-
ner hviler på en række forudsætninger, der efter min overbevisning ikke
er videnskabeligt belæg for:
De sektorer, sulfaten stammer fra,
1) Beregningen forudsætter, at al
den fordampede ammoniak fra landbruget i atmosfæren omdannes fuldstændigt til PM2.5, altså partikler på
under 2,5 mikrometer, ved at reagere med sulfat og nitrat. 2) Det forudsættes ligeledes, at de dannede partikler har samme skadelige effekter
som dieselrøg, tungmetaller, og andre kendte skadelige stoffer, der normalt indgår ved vurderingen af de
små partiklers skadevirkninger.
Ad 1) Ammoniak er en vandopløselig
gas og vil i atmosfæren opløses i vanddråber, som regn og tåge og vil let udvaskes. I det omfang, der dannes partikler ved ammoniaks reaktion med
sulfat eller nitrat, vil disse vandopløselige stoffer ligeledes let kunne udvaskes. De partikler, der dannes, vil formentlig have en bred partikelstørrelsesfordeling og ikke alle være under
2,5 mikrometer, som det forudsættes.
Sulfationen indgår desuden med en
langt større vægt (vejer 3 gange så meget som ammoniumdelen) ved dannelse af ammoniumsulfat.
som f.eks. trafik, burde vægte tilsvarende i regnestykket, der opgør skader fordelt på sektorer. Sulfationen
er i forvejen til stede i atmosfæren
blandt andet som svovlsyre, og kunne
man politisk beslutte at stoppe udledningen af ammoniak fra landbruget,
ville der i stedet for ammoniumsulfat
være svovlsyrepartikler til stede, og
syrevirkningen fra svovlsyren tilskrives i en række undersøgelser toxikologiske effekter. En total omdannelse
af ammoniak til partikler burde i øvrigt få indflydelse på de beregninger,
der foretages i andre sammenhænge
af ammoniakdepositionen, da langtransportmekanismerne for små
partikler er anderledes end for vandopløselige gasser som ammoniak.
Ad 2) Der, hvor regneøvelsen for alvor
går galt i byen, er, når det forudsættes, at alle PM2.5 partikler har samme
sundhedsskadelige virkninger. Der
skelnes således ikke mellem diesel-,
tungmetalpartikler, tobaksrøg, brændeovnsrøg, og hvad der ellers måtte forekomme af skadelige stoffer og
mere uskadelige forbindelser. Jørgen
Brandt skriver selv på side 9 i rapporten: ‘Several studies have shown that
videnskabelige undersøgelser at bekræfte denne hypotese.
the effects of fine PM depend upon
the source of the PM’ og specifikt om
ammoniumforbindelser på side 21:
‘When studied experimentally, pure
ammonium nitrate and ammonium
sulfate do not appear to cause adverse health effects even at concentra­
tions well above those commonly encountered within cities’. Der er ikke
refereret undersøgelser i rapporten,
der påviser, at PM2.5 baseret på ammoniumnitrat eller -sulfat skulle have sundhedsskadelige effekter.
En ny artikel fra Air Quality, Atmosphere & Health (DOI 10.1007/
s11869-010-0077-4) konkluderer:
‘Assuming equal toxicity for particulate matter could therefore result in
emission reduction costs being focussed on sectors, such as agriculture, which are not in practice contributing significantly to adverse health
impacts’.
Da ammoniumsulfat og -nitrat er
Projektet, der har ført frem til den-
vandopløseligt, vil eventuelle partikler, der inhaleres, blive opløst på vej
ned i luftvejene og optaget/transporteret op og ud af systemet. Ammoniak, ammoniumsulfat og ammoniumnitrat er ikke i sig selv skadeligt ved indtagelse i de mængder, der
kunne være tale om. I en af de artikler, Jørgen Brandt henviser til (Inhalation Toxicology, 19:811–832, 2007),
fremhæves eventuelle skadelige virkninger fra svovlsyrepartikler. Faktisk
kunne der være tale om forebyggelse
mod skadelige virkninger fra svovlsyren, hvis ammoniak neutraliserer syrevirkningen og danner ammoniumsulfat, men det vil selvfølgelig kræve
ne rapport med så dramatiske konklusioner, har uden tvivl været en
spændende regneøvelse, men inden
man publicerer en rapport, der overraskende konkluderer, at landbrugssektoren i Danmark koster det danske samfund omkring 15 mia. kroner i helbredsbaserede omkostninger
om året og 1.600 for tidlige dødsfald,
burde der have været foretaget en
grundig vurdering af forudsætningerne for regneøvelsen: Jeg er overbevist om, at det ville have ført til en anden konklusion. j
>> Deltag i debatten på ing.dk/#8wxn
Tør du arbejde sammen
med it-folk, der dagligt
gør visioner til løsninger?
Vi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af
Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser.
Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job
Meget mere end en arbejdsplads
8
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
matematik
eksamenshjælp til
danmarks folkeskoleelever
Find videoerne på YouTube –
brug QR-koden på din smartphone.
Matematik for
9. klasse forklaret
i 37 videoer
Ingeniøren har med hjælp
fra to af Danmarks mest erfarne matematikundervisere
og -forfattere produceret 37
videoer, der dækker 9. klasses pensum i matematik.
Videoerne stilles nu til rådighed kvit og frit for alle landets skoleelever på ing.dk,
YouTube og Facebook.
matematik
Af Rolf Ask Clausen [email protected]
Hvordan ganger og dividerer man
brøker? Hvordan går man fra brøkdel
til procent? Hvordan regner man
med bogstaver og løser ligninger?
Hvordan beregner man sandsynlig­
hederne ved kast med en terning? Og
hvordan beregner man vinkler i en
trekant?
Matematikken i alt det og mange
flere emner kan danske skolelever nu
finde helt enkle og letforståelige for­
klaringer på. Svarene er formidlet på
videoer, som kan hentes ned på pc el­
ler mobil, fordi de er skåret til og for­
klaret i korte, konkrete klip.
Videoerne er produceret af Inge­
niøren med hjælp fra to af Danmarks
allermest erfarne matematikformid­
lere og -forfattere: Svend Hessing og
Niels Jacob Hansen.
Hver enkelt video viser en grøn tav­
le, hvorpå underviseren tegner, mens
lydsiden forklarer, hvad der foregår.
Det er visuelt så enkelt, at det uden
problemer kan vises på en iPhone el­
ler på Android mobiltelefoner. Rent
teknisk er videoerne er optaget på en
iPad suppleret med professionelt lyd­
udstyr.
Videoerne kan selvfølgelig findes
på ing.dk, men også på YouTube og
Facebook, hvorfra det er nemt for bå­
de skoleeleverne og andre interesse­
rede at dele dem med deres
netværk.j
Find videoerne på
>> ing.dk/artikel/117744
>> youtube.com/matematikkanalen
>> Facebook – via ing.dk/k#8x4k
Videoerne viser alle
en grøn tavle, hvorpå
underviseren tegner.
Samtidig forklarer lyd­
siden, hvad der foregår.
Læs også lederen på side 2
De to undervisere bag ingeniørens matematikvideoer
Niels Jacob Hansen
er formand for opgavekommissionen i matematik under Undervisningsministeriet, hvor
han blandt andet er
med til at udarbejde afgangsprøverne i matematik til 9. og 10. klassetrin i folkeskolen. Til
daglig arbejder han som seminarie­lærer på
UCSJ (University College Sjælland) under Campus Roskilde, hvor han underviser kommende
matematiklærere på læreruddannelsen i Holbæk og deltager i efteruddannelsen af lærere.
Tidligere har han i 29 år undervist i folkeskolen, særligt i matematik, fysik og samfundsfag.
Ved siden af sine job i folkeskolen og på seminariet har han i 25 år været med til at efteruddanne matematiklærere og i knap 20 år skrevet matematikbøger. Blandt andet har han været medforfatter på ‘Matematik i ...’-serien. I
alt har han skrevet eller været medforfatter
på ca. 20 matematikbøger, lærervejledninger
med mere.
Fleksible rørforbindelser
Indkaldelse af forslag
til medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse og faglige råd
Det Frie Forskningsråds bestyrelse:
Forsknings- og Innovationsstyrelsen indkalder hermed forslag til
medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse.
Forslag skal være Forsknings- og Innovationsstyrelsen i hænde
elektronisk senest torsdag den 28. april 2011 kl. 12.00.
Det Frie Forskningsråds faglige råd:
Forsknings- og Innovationsstyrelsen indkalder endvidere forslag
til medlemmer af Det Frie Forskningsråd:
•
•
•
•
•
DetFrieForskningsråd|KulturogKommunikation
DetFrieForskningsråd|NaturogUnivers
DetFrieForskningsråd|SamfundogErhverv
DetFrieForskningsråd|SundhedogSygdom
DetFrieForskningsråd|TeknologiogProduktion
Forslag skal være Forsknings- og Innovationsstyrelsen i hænde
elektronisk senestonsdagden25.maj2011kl.12.00.
Svend Hessing har i knap 39 år undervist i matematik, geografi og fysik på Busses Skole i Gentofte. Sideløbende har han i
syv år undervist kommende matematiklærere på Holbæk Seminarium og afholdt flere hundrede matematikkurser for lærere
overalt i landet. Han har skrevet cirka 35
matematikbøger. Den væsentlige del hører
til lærebogssystemet Faktor, som er meget udbredt. Endelig har han været beskikket censor i skriftlig og mundtlig matematik i over 30 år.
For begge opslag gælder
Det Frie Forskningsråd støtter dansk forskning baseret på
forskernes egne initiativer og yder forskningsfaglig rådgivning
til regeringen og Folketinget. Samtlige medlemmer af Det Frie
Forskningsråd skal være anerkendte forskere.
For at kunne opfylde ligestillingslovens intentioner om ligelig
kønsfordeling i råd og nævn anmoder Forsknings- og Innovationsstyrelsen om, at der foreslås kandidater af begge køn inden
for de enkelte fagområder.
Der er flere informationer om indkaldelsen, kontaktoplysninger, lov
om forskningsrådgivning mv. og kriterier for sammensætningen
af de faglige råd på www.fi.dk/dff
Forsknings-ogInnovationsstyrelsen
Bredgade40,1260KøbenhavnK
Ekspansions-,
vibrations-,
støjproblemer?
www.hnccomponent.dk
ADVOKATBISTAND
Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret
Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer
Søg uvildig, personlig rådgivning inden
underskrift på købsaftalen
Du kan læse mere om Forsknings- og Innovationsstyrelsen på www.fi.dk
og om Videnskabsministeriet på www.vtu.dk
Advokat Lone Refshammer (H)
Rømersgade 9, Postboks 1179, København K
Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
9
STUDERENDE?
Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest
30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en iPad.
Elevformand til minister:
»Tag videoerne seriøst,
vi har brug for dem«
TIL
SPAR OP
undervisning
Af Sara Rosendal [email protected]
er er jo hverken dyre eller besværlige
at producere. Det er bare at komme i
gang.«
Hun så gerne, at det offentlige fi­
nansierede lignende videoer inden
for andre fagområder såsom fysik og
kemi. Elevernes engagement i egen
læring er stor, mener hun – og derfor
ville den form for undervisning kun­
ne højne elevernes interesse og kom­
petencer inden for naturvidenskab
betragteligt.
»Vi vil fra Danske Skoleelevers side
holde fast i ministeren for at sikre, at
det her initiativ er noget der bygges
videre på. Det er på tide, at der bliver
lyttet mere til elevernes behov – og
her er altså et klart behov,« siger Vera
Rosenbeck, der til dagligt går i 8.
klasse på Trekronerskolen i Roskilde.
Den 14-årige pige blev valgt til for­
mand for Danske Skoleelever for godt
en uge siden og afløste dermed den
tidligere formand Troels Boldt Rø­
mer, der begynder på gymnasiet efter
sommerferien. j
30 %
Vera Rosenbeck,
formand for Danske Skoleelever.
Foto: Das Büro
Danmarks nok mest
seværdige forsikringer
KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER
Blog Putin tester i Top Gear-stil
Produktion
Af Anders
Skærlund
Petersen
Produktions­
ingeniør i Rusland,
blogger på ing.dk
For næsten et halvt år siden beret­
tede jeg på bloggen, at premiermini­
ster Vladimir Putin havde taget en
angiveligt 2.000 km lang bilrejse i en
Lada Kalina. 1. april i år kom turen så
til test af Yo-Mobiles prototype. Sam­
men med Yo-Mobiles direktør An­
drei Biryukov trillede bilen med Pu­
tin ved rattet de 10 km fra Putins bo­
lig til præsident Dmitrij Medvedevs
residens. I forhold til den tidligere tur
adskilte denne tur sig ved, at Yo-Mo­
bile kommer fra et nyt selskab, der ik­
ke har sat en eneste bil i massepro­
duktion, samt at deres biler endvide­
re bliver hybridbiler.
tes angiveligt hen mod slutningen af
2012, og bilerne kommer ikke til at
koste mere end 450.000 rubler eller
lidt under 85.000 danske kroner.
Herunder et udpluk af de tekni­
ske data:
Motorydelse: 45 kW (forbræn­
dingsmotor)
Transmission: Elektrisk
0-100 km/h: 7 sekunder (sport-mode)
Brændstof: 92 oktan/methan-gas
Benzintank: 20 l
Naturgasbeholder: 20 l CNG
Brændstofforbrug: 3,5 l pr. 100
km
Maksimalhastighed: 130 km/h
Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer
30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring.
Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst
dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed
uden alt det med småt.
GRATIS MEDLEMSKAB
Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener
mange medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man
adgang til bl.a. relevant rådgivning, faglige og
sociale netværk, arrangementer, rabataftaler og
Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag.
Ifølge siden Yo-Car.net vil den første
crash-test af bilen blive udført i maj/
juni 2011 – om Putin også her vil væ­
re ved rattet, melder historien ikke. j
Beregn din pris på
idaforsikring.dk – og find din
besparelse på få minutter
NÅR GODE RÅD ER BILLIGE
Produktionen af Yo kommer til
at foregå i St. Petersborg – Ruslands
svar på Detroit. Produktionen star­
HVOR MEGET KAN DU SPARE?
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#8x4w
www.shc.dk
Der er ingen tvivl at spore hos Vera
Rosenbeck, formand for Danske Sko­
leelever: Skal interessen for matema­
tik styrkes blandt unge, kræver det en
bred palette af undervisningsformer.
Tavleundervisning er langt fra nok.
»Matematik-videoer på nettet er et
fantastisk initiativ. Det er let, inten­
sivt og tilgængeligt, når eleven har
brug for det. Det er næsten skam­
fuldt at det ikke er blevet gjort før.«
Hun henviser til, at unge i dag er så
fortrolige med it, at det er helt natur­
ligt for dem at lære via digital under­
visning. For mange vil det være et
rigtig godt supplement til klasseun­
dervisningen, hvor læreren ofte ikke
har tid til at hjælpe eleverne med en­
keltstående problemer på grund af
for mange elever i klassen. Derfor op­
fordrer hun undervisningsminister
Troels Lund Poulsen (V) til at tage vi­
deo-initiativet seriøst.
»Det burde være en offentlig for­
pligtelse at finansiere en differentie­
ret matematik-undervisning og der­
til hører helt naturligt digitale under­
visningsformer. Den form for video­
IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.
Den nyvalgte formand for
Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck, kalder det ‘næsten
skamfuldt’, at ingen tidligere
har taget initiativ til matematik-undervisning på nettet. Hun vil have undervisningsministeren på banen.
10
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
teknologi
Post Danmark om ny topteknologi:
Nu bliver vi en halv time hurtigere
Post Danmark investerer
125 mio. kr. i ny teknologi til
postsortering. Anlæggene er
de første i verden, som kan
klare breve i alle størrelser
– og processen bliver skåret
ned med en halv time.
Postteknolog
ne sig rundt i en stor tromle, der mest
af alt ligner en tørretumbler. Her gen­
nemgår brevene den første sortering
for derefter at blive rejst op og vendt,
så det er muligt for næste led i proces­
sen at scanne alle forsiderne.
Nu skal det tjekkes, om brevene
skal stemples, hvilket i dag sker med
en lynhurtig printer, i modsætning
til tidligere, hvor det var et traditio­
nelt stempel med sværte.
Af Bjørn Godske [email protected]
Grafik: Martin Kirchgässner [email protected]
Super hurtig magnetvægt
Post Danmark vil over de næste par
år få installeret syv nye sorterings­
systemer på de centrale postcentre i
København, Fredericia og Aarhus.
De nye systemer, som Post Danmark
er først med på verdensplan, skal af­
løse 15 år gamle enheder, og som no­
get nyt kan de også klare storbreve.
De eksisterende maskiner kan kla­
re op til 23.000 breve i timen, men al­
le storbreve skal sorteres fra og hånd­
teres manuelt. De nye maskiner kla­
rer mindst 30.000 breve i timen,
hvoraf 20 procent kan være storbreve
– altså breve, hvis mål overstiger,
hvad der svarer til et A5-ark.
»Normalt kalder vi det bare for ‘op­
vasken’,« forklarer projektleder Jørgen
Frederiksen om første del af det nye
system. Det korrekte navn er en ‘cul­
ler’, og inden i culleren bevæger breve­
Ved vejningen bliver brevene sendt
ind til tre vejeceller for igen at blive
samlet i en strøm i den korrekte
række­følge.
Nu er de klar til at blive sorteret ef­
ter, hvor de skal hen i verden. Storbre­
vene går ud i 12 bakker, som repræ­
senterer de danske postcentre og ud­
landet. De almindelige breve bliver
med det samme sorteret ud i 238 bak­
ker, som repræsenterer de enkelte
postdistrikter helt ned på ruteniveau.
Her blive brevene stillet op i den ræk­
kefølge, som postbuddene skal bru­
ge, når de lægger posten i tasken og
cykler ud til modtagerne.
Men hvad med alt det, som går galt?
»Det er klart, at vi stadig bliver nødt
til at sortere en del i hånden. Det kan
være breve med mønter og nøgler i,
breve som er over 8 mm tykke eller
breve, som scannerne ikke har kun­
net aflæse,« forklarer Jørgen Frede­
riksen.
Men ud over den ekstra halve time,
så er de økonomiske besparelser til at
få øje på, fortæller afdelingschef for
Post Danmarks Teknologicenter
Michael Faltum:
»Siden 1999 har vi reduceret antal­
let af medarbejdere, som håndterer de
breve, maskinerne ikke kan klare, fra
400 til 140. De nye systemer vil bety­
de, at vi kan undvære nogle flere folk.«
Alle dele af de nye sorteringsmaski­
ner er testet af i Aarhus. Så selv om
Post Danmark som de første i verden
får den nye teknologi installeret, så er
det altså ‘proven technology’, der kom­
mer til at stå på de tre centre. Tyske
Siemens skal levere alt udstyr. j
1 Primær brevføder:
Uhåndterbar
brevmasse fra
postkasser i
tidsrummet 17-22
CFC 3004
2
Foto af
tromlen med
tilhørende
rejectbakke
til maxibreve.
Tromlediameter:
1m
Rejectbakke
Tromlesortering:
I ’culleren’ bliver
brevene sorteret i
en tromle med
lameller, der
sidder med 8
millimeters åbning.
Alle maxibreve
over 8 mm bliver
sorteret fra og
opsamlet i en
rejectbakke.
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses repræsentantskab
valgt i marts 2011
Valget i 2011 blev afviklet som fredsvalg i alle 8 regioner.
Det nye repræsentantskab holder sit første møde tirsdag 7. juni 2011.
Repræsentanter
Region: København
Marc Fussinger
Bettina Osmark
Jakob Nørremark
Frida Frost
Sara Grex
Trine Tindborg
Jørn Guldberg
Malene Matthison-Hansen
Flemming Halberg
John Christensen
Peter Weilby
Steen Joensen
Kai Kongsfelt
Ole Schultz
Esben Søltoft
Jørgen Olsen
Region: Nordsjælland
Dan D. Christensen
Flemming Raun-Petersen
Torben Schmidt
Vilhjalmur Nielsen
Benny Koza
Region: Syd- og Vestsjælland
Niels Erik Bjergaarde
Lisbeth Dahl Jørgensen
Kjeld Grønbech
Ivan Lilleng
Bent Michael Nielsen
Suppleanter
Region: Fyn
Tina Johnsen
Carl Per Sørensen
Ewa P. Nielsen
Region: Sydjylland
Michael Herold
Jan Timmermann
Jette Bork
Maria Lundstrøm Holm
Susanne Damgaard
Region: Østjylland
Michael Vaag
Jørgen Fauerholdt Jensen
Mette Fisker
Karin Sletskov Henriksen
Tim Petteri Ahtola Nielsen
Lasse Grønbech
Region: Vestjylland
Trine Schultz
Signe Bjerre Sørensen
Carsten Marcussen
Region: Nordjylland
Morten Brok Gentsch
Mette Mosgaard
Bent Marlo Larsen
Thorkil Olesen
Region: København
Dana Østergaard
Lisbeth Ritter
Ben B. Sommer
Thomas Damkjær Petersen
Region: Nordsjælland
Carsten Wolff
Lars Holger Lycke Gad
Region: Syd- og Vestsjælland
Henrik Paaske Kjer
Region: Fyn
Maria Rønhave
Per Diget
Jens Erik Blumensaadt Jensen
Bolette Mohr Silassen
Region: Sydjylland
Puk Nielsen
Region: Østjylland
Flemming Therkildsen
Uffe Rasmussen
Line Busk
Benny Knudsen
Finn Rosendahl Larsen
Region: Vestjylland
Hans Knudsen
Jens Andresen
Martin Huus Bjerge
Thorkild Vestergaard
Steen Phister Rasmussen
Region: Nordjylland
Lene Rubæk
Martin Riisgaard-Jensen
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
4
Vejning
Afstempling
af frimærker
Sorteringssektion, almindelige breve: 238 bakker
3
4
Sorteringssektion,
storbreve: 12 bakker
2
Sekundær brevføder:
Ordnet brevmasse i
tidsrummet 23-06
Vejecelle
Super hurtig magnetvægt: Ved vejningen bliver brevene sendt ind til tre
vejeceller, hvor de passerer et magnetfelt. Brevene vil få magnetfeltet til
at ændre sig, og den variation kan omregnes til en vægt for selve brevet.
Følsomheden for selve vægten er ±1 gram.
Vejecelle
Ordstyrer
Velkomst og intro
Steen Bosebjerg, indehaver af Bosebjerg Insights
Har gennem 15 år arbejdet med branding, identitet
og virksomhedskultur. Udgav i 2010 bogen ’Oplevelsesregnskabet – fra målfikseret til middelfokuseret
ledelse’, om branding som en ledelsesfilosofi.
17. maj 2011 kl. 9­
16
IDA Mødecenter
Kalvebod Br ygge 31
-33
1780 København V
Indlægsholdere
Virksomhedens omdømme og de nye medarbejdere
Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør, Lead Agency
Hvordan rekrutterer og motiverer du nye medarbejdere
gennem kommunikation og branding?
Hvordan kan man håndtere den negative pressedækning
af faldende aktiekurser, negativ omtale af ledelsen,
fyringer osv. i forhold til virksomhedens image?
Fravælger potentielle medarbejdere virksomheder
med negativ omtale, når de søger nye job?
Employer Branding seminar
Fra ingeniørvirksomhed til samfundsrådgiver
Morten Peick, kommunikationschef, Rambøll
En virksomhedscase fra Rambøll om deres nye succesfulde image-kampagne.
– og resultatet af Ingeniørens profilanalyse af ingeniørvirksomheder
Få indblik i, hvad succesfulde danske virksomheder gør for at skille sig ud og tilpasse
personale- og rekrutteringsprocessen til fremtiden. Det handler om den levende forandring, der er i gang omkring kommunikation og måden, vi profilerer os på. Stærke sociale
og globale medier åbner nye muligheder, der på godt og ondt får de bedste talenter til at
rykke på tværs af grænser – med store udfordringer for virksomhederne.
Som afslutning på dagen kårer vi vinderne af Ingeniørens store profilanalyse 2011.
Prisen for at deltage i seminaret er 1.495 kr. inkl. morgenmad, frokost og netværksreception. Ved tilmelding af flere fra samme virksomhed er prisen efterfølgende
995 kr. pr. person.
Læs mere om seminaret og tilmeld dig på profilseminar.dk
Arrangør:
Involverende branding
Jacob Bøtter, partner, Wemind
Jacob Bøtter har rådgivet danske statsministre og erhvervsledere om anvendelsen af de nye sociale medier
til inddragelse af kunder og vælgere. Hvad er værdien
af branding igennem sociale medier? Kan vi styrke
virksomhedens profil gennem sociale medier, internt
som eksternt og med medarbejderne som ambassadører
og kommunikatører?
Capax Recruitment
Hvordan gennemføres internationale rekrutteringer
i praksis? Hvad er faldgruberne?
Christina Just, direktør, Capax Recruitment
Som arbejdsløsheden blandt ingeniører falder, er behovet for at kunne tiltrække udenlandske specialister højt.
Rekrutteringsansvarlige er nødt til at arbejde med rekrutteringsprocesser i flere lande samtidig for at kunne
sammensætte nødvendige internationale kandidatfelter.
Employer Branding i krisetider
Karina Boldsen, Director, Talent Attraction, Vestas
En virksomhedscase om håndtering af Vestas’ image i
krisetider.
Gennemgang af resultatet fra Ingeniørens profil­
analyse blandt de 111 største ingeniørvirksomheder
Mogens Storgaard, bestyrelsesformand, Epinion
Ved gennemgangen af Ingeniørens profilanalyse får du
indsigt i, hvad der skal til for at have et stærkt image
som arbejdsplads og hvilke parametre, der er vigtige i
fremtiden.
11
12
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
teknologi
Kort nyt
Kina løsner eksportskruen
Åbning for grønne projekter
produktion Kinas Land- og Ressourceministerium har via det statslige nyhedsorgan China
Daily offentliggjort, at eksporten af de såkaldt
sjældne jordarter i år må øges med 5,16 procent
i forhold til 2010, hvor der blev trukket voldsomt i håndbremsen, hvorefter priserne på flere
af stofferne blev mangedoblet, fordi Kina sidder
på 97 procent af verdensproduktionen. Ifølge
erklæringen må der i år eksporteres 80.400 ton
af de lette og sjældne jordarter og 13.400 ton af
de tunge og kostbare. »Når Kina øger kvoten, så
vurderer jeg, at det er af kommercielle interesser. Det er ikke for at komme de internationale
samfund i møde, for det ville i så fald være første gang. Kina ønsker at styre prisudviklingen,«
siger brancheorganisationen Dansk Industris Kina-rådgiver, Nis Høyrup Christensen. j kk
energi Energistyrelsen vil nu sænke den omstridte kalkulationsrente fra 6 til 5 procent – efter at finansministeren har sagt o.k. for de 5 procent i Folketingssalen. Ifølge kontorchef Claus
Andersen vil det ske i løbet af få dage. »Vi har aldrig tidligere fået nogen officiel melding om en
nedsættelse af diskonteringsrenten, og derfor
har vi heller ikke ment, at vi kunne ændre på beregningsvejledningen, som er fra 1999. Med finansministerens udtalelser i Folketingssalen om
de 5 procent mener vi, at der foreligger en officiel udmelding,« siger Claus Andersen til ing.dk.
Rentesatsens størrelse har afgørende betydning
for, om grønne energiprojekter har en positiv
samfundsøkonomi eller ej – og dermed afgørende betydning for, om naturgasselskaber kan blokere projektet. j sw
Sådan set: branson vil nedFoto
i dybet
Lingpat
v/Ole Jagtboe, Patentagent, B.Sc.
Danske patentansøgninger
(elektronik og mekanik) udarbejdes.
Patentbeskrivelse på op til 10 sider samt
tegning Indledende nyhedsundersøgelse
Konsulentbesøg i hele landet uden beregning
Pris alt inkl.: kr. 20.000
Jeg har mere end 25 års erfaring i patentsagsbehandling fra offentlig, industriel og privat
virksomhed.
CV fremsendes gerne via mail.
Tlf.: 40 41 06 93
Mail.: [email protected]
Indkaldelse til generalforsamling
Ingeniørhuset Holding A/S afholder ordinær generalforsamling
tirsdag 3. maj, kl. 17.00
i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V, med følgende
dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse og beslutning om overskuddets fordeling
3. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Forslag fra aktionærerne til den årlige generalforsamlings dagsorden skal
være bestyrelsen i hænde mindst 8 dage forud for generalforsamlingens
afholdelse. Der er ikke indkommet forslag fra aktionærerne ultimo
marts 2011.
4. Valg af bestyrelse
5. Valg af revisor
6. Eventuelt
Adgangskort til generalforsamlingen skal afhentes eller rekvireres på selskabets kontor senest 3 arbejdsdage forud for generalforsamlingens afholdelse.
Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig
og kan møde med en rådgiver.
Senest 8 dage før generalforsamlingen fremlægges på selskabets kontor til
eftersyn for aktionærerne dagsorden og de fuldstændige forslag, årsregnskab
med påtegning af revisorerne og underskrevet af
selskabets direktion og bestyrelse samt årsberetning.
Bestyrelsen for Ingeniørhuset Holding A/S
Den britiske eventyrer og erhvervsmand Richard Branson præsenterede i denne uge Virgin
Oceanic. Det er sidste skud på stammen i Virginimperiet, der allerede rummer bl.a. Virgin Atlantic Airways og Virgin Galactic, som skal udbyde
kommercielle rumflyvninger. Oceanic-projektet
går den stik modsatte vej: Fem piloter skal i en
specialdesignet en-personers ubåd over en pe­
riode på to år dykke til det dybeste punkt i hvert
af klodens fem oceaner. Den første pilot bliver
eventyreren Chris Welsh, der senere i år skal nå
bunden af Marianergraven – den 10.911 m dybe
kløft i havbunden mellem Papua Ny Guinea og Japan. Senere skal Richard Branson selv dykke til
bunden af Puerto Rico-graven, der med 9.219 m
er det dybeste punkt i Atlanterhavet. Oceanic-
Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste
debat inden for teknologi og naturvidenskab
Læs på ing.dk
Maersk bestiller dybhavsboreskibe for 6,8 mia. kroner
Samsung Heavy Industries i Sydkorea
skal bygge to dybhavs boreskibe til
Maersk Drilling. Skibene leveres i slutningen af 2013 og skal operere i Brasilien,
Vestafrika og Den Mexicanske Golf.
Læs historien og se grafik på
ing.dk/k#8x3m
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
13
Kort nyt
Bus, S-tog og metro samles
transport Fremover skal københavnerne ikke
belemres med navne som Movia, DSB S-tog og
Metroselskabet, når de bevæger sig ud i den
kollektive trafik. Det står klart efter et åbent
samråd i Folketingets trafikudvalg tirsdag eftermiddag. Politikerne var enige om, at samarbejdet mellem busser, S-tog og metro fungerer for
dårligt. De er klar til at tvinge selskaberne ind
under en fælles paraply. Det betyder, at den kollektive trafik vil arbejde sammen om ét fælles
navn med ét billetsystem, fælles markedsføring
og koordinerede køreplaner. Hvad navnet skal
være, er endnu ikke fastlagt. En anden, endnu
mere radikal løsning er helt at nedlægge de nuværende trafikselskaber og lægge dem sammen
i ét fælles selskab. j mbr
175 Boeing-fly til eftersyn
transport En Boeing 737-300 fra Southwest
Airlines i USA blev fredag tvunget til at nødlande, fordi der pludselig gik hul i taget. Selskabet
har nu valgt at stille sine øvrige Boeing 737300-fly på jorden, indtil de er blevet inspiceret.
Samtidig forlanger de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, en ekspresundersøgelse af i
alt 80 Boeing-fly af typen Boeing 737-300, -400
og -500. Southwest Airlines ejer 78 af disse fly,
mens Alaska Airlines ejer yderligere to. På verdensplan findes der yderligere cirka 95. j ula
Boringer dræner vandløb
miljø Der løber for lidt vand i hver femte kilometer vandløb i Danmark, viser en gennemgang, som Ingeniøren har lavet af vandplanerne,
der netop nu er i offentlig høring. Årsagen er, at
vandboringer nær vandløbene suger vandet til
sig, hvilket kan være altødelæggende for dyreog plantelivet i vandløbene. Ingeniørens optælling viser, at der er ‘behov for at begrænse
vandindvindingen’ i omkring 4.850 km vandløb
ud af de 27.200 km vandløb, der er med i planerne. Dermed skal der ifølge planerne skrues
ned for vandindvindingen i omkring 18 procent
af de danske vandløb. j dar
Ifølge de vandplaner, der
netop nu er i offentlig høring,
skal der skrues ned for vandindvindingen i omkring 18 pct. af
de danske vandløb. Arkivfoto
PENSIONSKASSEN FOR TEKNIKUM- OG DIPLOMINGENIØRER
Kalvebod Brygge 31-33 • 1780 København V • CVR nr. 12 17 32 10 • Telefon 33 13 04 11
www.isp.dk • [email protected]
Til pensionskassens medlemmer
København den 8. april 2011
Foto: Scanpix
fartøjet er konstrueret af 3,6 ton kulfiber og titanium med en kuppel af quartz, der alene skal modstå et tryk på næsten 5.900 ton.
U-båden er designet af Graham Hawkes og er ifølge Virgin Oceanic det eneste eksisterende bemandede fartøj, der er i stand til at
operere på bunden af oceanerne. Den kan være neddykket i 24 timer og bevæger sig med et topfart af 3 knob. Virgin Oceanic kan
dykke 107 m i minuttet, så et dyk til bunden af Marianergraven og
retur er anslået til at vare omkring fem timer. j cab
>
>
>
>
>
Version2
inviterer til
konference om
app-udvikling til
mobile enheder.
Tilmeld dig på
ing.dk/k#8vfn
Magnetiske
flowmålere
Pensionskassen indkalder hermed til ordinær generalforsamling den 27. april 2011 kl. 19.00 på
Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus, med følgende dagsorden:
1.
Valg af dirigent
2.
Forslag til forretningsorden for generalforsamlingens afvikling
3.
Bestyrelsens beretning for 2010
4.
Godkendelse af resultatopgørelse for 2010 og balance den 31. december 2010
5.
5.1
Forslag
Forslag fra bestyrelsen
Forslag om et nyt Regulativ 4 samt konsekvensrettelse af §§ 1,8 og 9 i Regulativ 1, §§ 1,9 og 10 i Regulativ 2 og §§ 1,4
og 12 i Regulativ 3.
Bestyrelsen stiller forslag om et nyt Regulativ 4, der forventes at gælde for alle medlemmer, der optages i pensionskassen fra den 1. juli 2011. Der indføres mere fleksibilitet og nye produkter. Regulativ 4 fastsætter de ydre rammer for
de pensionsordninger, pensionskassen kan tilbyde. Udmøntningen af Regulativ 4 sker ved, at bestyrelsen udarbejder
supplerende forsikringsbetingelser. Bestyrelsen ønsker, at alle medlemmer får glæde af de nye muligheder; enten ved
at blive omfattet af Regulativ 4 eller ved at supplere deres pensionsordning med et eller flere af de nye pensionsprodukter.
Forslag fra medlemmerne
Brian Linde Poulsen stiller forslag om, at pensionskassen afholder informationsmøder for de unge medlemmer af
pensionskassen.
H.C. Sørensen stiller følgende forslag: ’Det foreslås, at formanden giver en nærmere redegørelse for pensionskassens
beslutning om at omgå den nye Pensionsafkastbeskatningslovs bestemmelse i § 21, ved at medtage medlemmernes
henlæggelser fra 2005, som pensionskassens fælles egenkapital og opgøre denne på institutniveau på trods af, at
henlæggelserne er bogført, som henlæggelser til udlodning ved pensionering og ejet af medlemmerne, hvilket tidligere
er bekræftet af bestyrelsen. Det foreslås, at formanden trækker bestyrelsens beslutning tilbage og bekræfter, at bestyrelsen i stedet vil opgøre PAL skatten for henlæggelserne fra 1985 på individniveau, samt tilrette årsregnskabet, således
at henlæggelserne fremstår under en selvstændig betegnelse i årsregnskabet.’
Bestyrelsen stiller forslag om at holde generalforsamlingen i København 2012
5.2
5.2.1
5.2.2
5.3
45 56 06 56
Spørg specialisten - det er det sikreste
6.
6.1
6.2
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Valg af et bestyrelsesmedlem for perioden 2011 - 2014. Bestyrelsen opstiller Lars Kehlet Nørskov
Valg af et uafhængigt regnskabs- og revisionskyndigt medlem for perioden 2011 -2012.
Bestyrelsen opstiller Jesper Schiøler, bankdirektør i Lån & Spar Bank
7.
Valg af revision for 2011 - 2012
Valg af statsautoriseret revision. Bestyrelsen foreslår valg af Deloitte ved statsautoriseret revisor Kasper Udam og
statsautoriseret revisor Brian Rønne Nielsen
Valg af medlemsrevisor. Den nuværende medlemsrevisor Just Benner Knudsen er villig til genvalg
SIKRINGER
www.sikringer.dk
- et
selskab
T: +45 86 82 81 75
8.
Eventuelt
14
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
Analyse
Volvo og ­Saab var aldrig et samarbejde eller
et parløb. Det var to adskilte verdner, hvor
ejerne tog vidt forskellige beslutninger.
SVensk bilindustri
står ved en skillevej
STOREBROR OG LILLEBROR
Volvos og Saabs produktion af biler på
verdensplan siden 2000.
409.059
456.224
458.323
443.947
412.390
427.747
415.046
406.695
400.000
374.297
373.525
334.808
Kilder: wikipedia.org, dr.dk · Grafik: LGJ
300.000
200.000
Ukendt
126.058
120.800
131.706
131.641
127.527
133.167
125.397
100.000
89.086
20.905
32.048
0
2000
1999: Volvo Car
Division sælges
til Ford Motor
Company for
6,45 mia. dollar.
2001
2002
2003
2004
2005
2006
AUGUST 2000: GM
overtager Saab.
2007
2008
2009
2010
FEBRUAR 2009:
Saab går i betalingsstandsning.
JANUAR 2010: Saab opkøbes af Spyker
Cars, en hollandsk sportsvognsproducent
AUGUST 2010:
Volvo sælges igen,
nu til kinesiske
Zhejiang Geely
Holding Group for
1,8 mia. dollar.
Derfor går det godt for Volvo og skidt for Saab
Vi synes, de er så svenske
som köttbullar og Dalar­
heste, men forskellen mellem
Volvo og Saab er langt større
end lighederne. Nu er den
ene godt på vej ud af krisen,
mens den anden styrer
direkte mod afgrunden.
USA og til dels Belgien. Hos Saab
brugte udviklerne deres viden fra fly­
produktion til at udvikle nogle mini­
malistiske modeller. Det var først i
midten af 1970’erne med Saab 99
Turbo, at man teknologisk kom helt i
front. I modsætning til Volvo, der
havde anden produktion at falde til­
bage på, når verdenskonjunkturerne
fik bilsalget til at svinge op og ned, så
var Saab altid i bekneb for penge.
bilproduktion
Fra problemer til katastrofe
Af Bjørn Godske [email protected]
Volvo vil hyre 900 ingeniører, og Saab
kan ikke betale regningerne. De to
hæderkronede svenske personbilpro­
ducenter har trukket overskrifter,
som for den ene er et signal om mu­
lig overlevelse, mens det for den an­
den temmelig sikkert er en grav­
skrift.
Men hvordan har de to virksom­
heder været i stand til at udvikle sig
så forskelligt? For selv om ejerskabet
for længst er gledet af svenske hæn­
der, så har Volvo og Saab stadig rod i
den svenske industrikultur – blot på
to meget forskellige måder.
For hele det teknologiske udgangs­
punkt var forskelligt. Volvo blev
grundlagt af SKF i 1930’erne, og ud
af det voksede et industriforetagende
med alt inden for skibsmotorer, en­
treprenørmaskiner, flyindustri og
lastvogne. Det gjorde Volvo til en glo­
bal spiller med afsætning på alle de
store markeder. Først i 1999 blev per­
sonvognsdelen solgt fra til Ford.
Helt anderledes har det været for
Saabs personvognsdel, som blev
grundlagt efter 2. verdenskrig med
den markante Wallenberg-familie
som hovedejere. Markedet har pri­
mært været Skandinavien, England,
Men selv om det historiske og tekno­
logiske grundlag har betydning for
den nuværende situation, så er ud­
viklingen i de to virksomheders ejer­
skab den virkelige årsag til proble­
merne i dag.
For hvor Fords overtagelse af Volvo
i 1999 gav en del problemer, så blev
GM’s fuldstændige overtagelse af
­Saab i 2000 en katastrofe. Siden 1990,
hvor GM først gik ind med 50 pro­
cents ejerskab, har Saab-modellerne
været baseret på GM-platforme – en
erfaring, som Saab tidligere havde
smagt i et samarbejde med Fiat. Det
kunne måske være gået godt, hvis det
bare var blevet ved det. Men GM hav­
de langt mere brug for ‘brandet’ Saab
end for den teknologi, Saab stod for.
GM anerkendte simpelthen ikke
­Saabs teknologiske kompetencer og
derfor blev ejerskabet en lang liste af
mislykkede modellanceringer, hvor
GM-modeller blev iklædt Saab-over­
tøj.
De mest grelle eksempler var lan­
ceringen af en Saab SUV kaldet 9-7x,
som i virkeligheden var en Chevolet
Trailblazer, og Saab 9-2x, der var en
ombygget Subaru Impreza. I dag er
det den nyeste Saab 9-5, som er byg­
get over en Opel Insigna. Det er langt
fra første gang, GM har valgt den
strategi. Tænk bare på britiske
Vauxhall som godt nok stadig eksi­
sterer, men kun som en Opel med ny
kølergrill. Lidt omvendt teknologi­
overførsel har der dog også været, da
Cadillac BLS i virkeligheden er en
­Saab 9-3.
I modsætning til GM, så valgte
Ford efter overtagelsen af Volvo en
noget anden strategi. Der skulle hol­
des fast i nogle af Volvos spidskompe­
tencer. Ford lagde derfor tre globale
kompetencecentre hos Volvo i Gøte­
borg, det ene inden for sikkerhed.
Men generelt blev det ikke et lykke­
ligt forhold, for resten af udviklingen
blev lagt ud til andre kompetence­
centre, og Volvo mistede mere og
mere identitet. En Volvo blev mindre
og mindre Volvo-agtig.
Fra katastrofe til ruin
Da finanskrisen satte ind, var de to
svenske producenter brændemærket
som uddøende navne, godt på vej
mod glemslens store bilkirkegård.
Men så skete der alligevel noget.
Efter lange forhandlinger i 2010 lan­
dede ejerskabet af Volvo hos den ki­
nesiske bilkoncern Zhejiang Geely
Holding Group, mens Saab blev over­
taget af den lille hollandske sports­
vognsproducent Spyker Cars. Meget
tyder på, at dette kapitel bliver red­
ningen for Volvo og et endeligt punk­
tum på historien for Saab.
For nu at tage det positive først: De
kinesiske ejere har penge og ikke nok
med det, så vil de gerne investere i
Volvo i Sverige. Der skal naturligvis
også bygges Volvoer i Kina, men Sve­
rige er hovedsædet og der, hvor Volvoånden bor.
Det ser ud til, at Geely ønsker at løf­
te Volvo op i det såkaldte ‘premium
car’-segment, hvor tyske Mercedes og
Og hvad så med Saab? Tja, det går
kun nedad. Spyker Cars har absolut
ingen penge til at foretage de massi­
ve investeringer, der skal til for at
udvikle nye modeller. I forrige uge
stod produktionen allerede stille i
Trollhättan, angiveligt på grund af
ubetalte regninger til underleveran­
dører.
Den svenske topchef har sagt op og
den hollandske bestyrelsesformand
bliver fyrsteligt betalt samtidig med,
at virksomheden fattes kontanter. Nu
lurer en russisk rigmand i kulissen
med lovning om 1,7 mia. svenske
kroner til udvikling af en ny model
9-2, hvis han får kontrol over Saab.
Det, der skulle have været en ny start
for Saab, er blevet en farce med en
tragisk slutning.
I 2003 skrev Christer Karlsson, der
er professor på CBS i København og
ekspert i den svenske bilindustri, bo­
gen ‘Finns svensk bilindustri?’ Den­
gang kunne han konkludere, at det
gjorde den – alt efter hvordan man
definerede en industri. For Volvo og
­Saab var aldrig et samarbejde eller et
parløb. Det var to adskilte verdner,
hvor ejerne tog vidt forskellige beslut­
ninger.
Så selv om Christer Karlsson havde
håbet, at Saab var blevet solgt til et
bilmærke, som kunne lancere det
som et luksusbrand på linje med To­
yotas Lexus, så må han og resten af
den svenske befolkning i dag overvæ­
re en lang og trist dødskamp for den
karakteristiske lille nicheproducent.
Samtidig kan de så glæde sig over, at
Volvo og svensk bilindustri trods alt
stadig findes. j
Saab automobiler ab
Volvo personvagnar AB
Grundlagt i Trollhättan, Sverige 1937
som Svenska Aeroplan Aktiebolaget
Produkt: Personbiler
Hovedkvarter: Trollhättan, Sverige
Formand for bestyrelsen: Victor Muller
Konstitueret administrerende direktør: Victor Muller
Antal ansatte: 3.355 (pr. 31.12.2009)
Omsætning: 6 mia. SEK (et fald fra 15
mia. i 2008)
Ejer: Spyker Cars N.V., Holland
Grundlagt 1927 af SKF, Assar Garbielsson og Gustav Larson
Produkt: Personbiler
Hovedkvarter: Gøteborg, Sverige
Formand for bestyrelsen: Li Shufu
Administrerende direktør: Stefan
Jacoby
Antal ansatte: 19.650 (pr. 31.12.2009)
Omsætning: 78 mia. SEK
Ejer: Zhejiang Geely Holding
Group, Kina
BMW har regeret i årtier. Dertil skal
der udvikles endnu mere luksuriøse
modeller, og rygterne om en Volvo
S100 er allerede sat i gang. I sidste
uge annoncerede Volvo, at der skulle
ansættes 900 nye ingeniører i Gøte­
borg. Mere klart kan et signal om
vækst vel ikke slås op?
Findes svensk bilindustri?
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
15
Blog Opfinderånden spirer blandt danske 5. klasser
tænkt over målgrupper for frembrin­
gelserne. Fuldstændig som en vok­
sen opfinder går til det opfindsomme
arbejde, så det kan sættes ind i en vir­
kelig kontekst.
sig med blandt andet innovation. Og
under den dramatiske votering med
kaffe og frisk kage i et af rådhusets
tilstødende lokaler stod de over for
svære overvejelser.
Ebbe Kromann konstaterede: »Uan­
Hvis gåpåmod var en energikilde,
ville man kunne have tappet mange
tønder på Frederiksberg Rådhus, da
finalebørn fra 5. klasser i kommunen
dystede om fire vinderpladser ud fra
det overordnede tema: Min vildeste
idé. Hittepåsomheden og et skarpt
blik for, hvad der kan afhjælpe pro­
blemer og skabe nytteværdi i hverda­
gen, var i top blandt deltagerne i Sko­
ledyst 2011 for 5. klasser i Frederiks­
berg Kommune denne første fredag
i april.
For eksempel havde drengeholdet
fra Skolen ved Bülowsvej, kaldet The
Trashers, lavet en kørende skralde­
spand, der henvender sig til ‘menne­
sker med dårlige ben og dovne teen­
agere’, som en af eleverne sagde til
dommerne: En skraldespand som og­
så havde den fordel, at hvis den lugte­
de, kunne man jo køre den længere
væk med sin remote, nævnte en af de
andre drenge fra gruppen. Trods stor
charme og masser af opmærksom­
hed, som den kørte rundt der i Råd­
hushallen på en fastgjort racerbil,
lykkedes det ikke at komme blandt de
fire vindere. Men vi kan så her røbe,
at den var rigtig tæt på.
Med en vis hang t il solenergi som
Tre dommere havde fået den hårde
Opfindelser
Af Anders
Jørgensen
Konsulent hos
Teknologisk
Institut, Center for
Idé & Vækst
førende energiform udviste de
10-11-årige børn en fin tæft for opfin­
deriets svære disciplin. Der var sto­
re overvejelser om opfindelsens for­
mål, der var lavet brugsanvisninger
og beskrivelser, bygget farverige pro­
totyper, prøvet af på testpersoner og
set hvad, er vi vidner til et stort gå­
påmod i dag!«. Det kunne de andre
dommere kun være enige i.
En del af skolebørnenes opfindelser
havde den akilleshæl, at de nok alle­
rede er opfundet. Det er sådan no­
get, opfinderrådgiver Peter Cordsen
har et stort overblik over efter at ha­
ve hjulpet opfindere på vej i over 30
år i samfundets tjeneste. Han men­
te nu, at det lover godt for danske op­
findelsers fremtid, hvad der var på
bordet denne formiddag på Frede­
riksberg.
Han havde dog aldrig før set en tyg­
gegummi-opsamler som den, et hold
fra Søndermarkskolen havde fundet
på: En ‘Gum Remover’, der fryser tyg­
gegummiet ned til minus 40 grader
og derefter fjerner det, så strøg, for­
tove og skolegårde kan holdes pæne.
Et ædelt formål i sig selv og anerken­
delse fra dommerne for at have tænkt
tjans at sortere i de unge menneskers
opfindelser: Rådgiver Peter Cordsen
fra Opfinderrådgivningen ved Tek­
nologisk Institut, tv-vært og iværk­
sætter Kuno Bonne samt Ebbe Kro­
mann, der er lektor på Frederiksberg
Seminarium, hvor han beskæftiger
i nedfrysnings-teknikken. Men ikke
nok til at vinde en præmie.
Vinderne i Skoledyst 2011 blev:
Miljølorten: En biologisk nedbrydelig
hundelortepose lavet af majs.
Discobøjlen: En bøjle, tøjet ikke kan
falde af med lang snor til at trække i,
når det skal af.
Mælkeskummer: Enkel men effektiv
– og den virkede!
Well Bag: En overskuelig skoleta­
ske opbygget af moduler i forskelli­
ge farver.
Karruselkraftværket, mobiltol­
ken, skorenseren, den energiprodu­
cerende cykel og mikroovnen, du kan
ringe til og sætte i gang på vej hjem
fra arbejde, og de mange andre opfin­
delser viste tilsammen en stor fanta­
sikraft og forståelse for hverdagsli­
vets udfordringer.
At en lille kammersjuk fra en af
skolerne mente, at der var gået X Fac­
tor-stemning i den under præmie­
overrækkelsen i en rådhussal fyldt
med skolebørn, var vidst ikke ramt
helt skævt.
For børnene er der meget god lær­
dom at hente i den uge, de har brugt
på at være opfindere ude på skolerne.
Elsebeth Secher Kristensen er lærer
på Skolen ved Bülowsvej. Hun havde
The Trashers samt et hold piger, som
deltog med en maskine til at udret­
te ledning.
»Børnene har for eksempel skul­
let samarbejde på det enkelte hold,
og det er ikke sket uden knubs. De
har været rigtig glade for at tænke ud
af boksen, da vi satte forløbet i gang.
Jeg er deres dansklærer og har bedt
dem tænke over det med brugsanvis­
ningen. Det har været en svær øvelse
for børnene at skulle beskrive hver­
dagens gøremål helt ned i detaljen.
De der ting, vi bare gør. Vi øvede os
blandt andet med opgaven: Hvordan
forklarer du en marsmand, at han
skal børste tænder?«, siger Elsebeth
Secher Kristensen.
På den måde har børnene fået et tæt­
tere blik for detaljen. Sådan noget
voksne nok ville kalde for nærvær. j
>> Forkortet – læs hele indlægget
og deltag i debatten på ing.dk/#8wy6
Åbningstaler
Søren Pind (V)
Integrations­ og
udviklingsminister
12. maj 2011 kl. 917
Dansk Design Cent
er
H.C. Andersens Bo
ulevard 27
1553 København V
Konference om international projektledelse
Managing Projects Across Boundaries
Hvordan imødegår vi nye globale krav, konkurrence og vilkår?
Hvordan sikrer projektlederen samarbejde, tillid og
forståelse – tværfagligt og tværkulturelt?
Hvilke særlige kompetencer har den danske projektleder
– og hvordan bruges de i globale projekter?
Igen i år samler vi nogle af de allerdygtigste projektledere, der med cases
fra komplekse opgaver belyser og giver svar på disse spørgsmål. Benyt også
dagen til at netværke med andre projektledere og projektchefer.
Tilmeld dig konferencen på projektlederdag.dk
Pris for deltagelse kr. 3.995 ekskl. moms – inkl. forplejning og materiale.
Medlemmer af Dansk Projektledelse og IDA Lederforum får
10% rabat.
Samarbejdspartnere:
Arrangører:
Indlægsholdere
Globale standarder – ensartet produktion?
Novo Nordisk har erkendt, at vejen til ensartet højteknologisk pro­
duktion går gennem globale standarder – lige fra Kina til Brasilien,
Danmark og USA. Men hvordan implementerer man dem i datter­
selskaber, der plejer at gøre tingene på deres egen måde? Hvad er
udfordringerne, når en europæer skal fortælle en amerikaner, hvor
skabet skal stå?
Hans Harild, Project Director
At etablere og drive projekter i Rusland og Indien
– praktiske erfaringer
Tjeklisten er lang: Sitevalg, myndighedssamarbejde, lokalt netværk,
forhandlinger, toldbarrierer, kulturforskelle, sprogbarrierer og
virksomhedens værdier – alt dette spiller ind, når en virksomhed
vil drive forretning i udlandet. Rockwool fortæller her historien om
sin etablering i Rusland og Indien – og deler erfaringer om global
projekteksekvering.
Per Palludan, Vice President
Sten G. Nielsen, Senior Project Manager
Down under, over there and here
I 2009 opkøber LEO Pharma en australsk­amerikansk virksomhed
med et nyt produkt i udvikling – og med dét fulgte et vidt forgrenet
produktionsnetværk med produktionssteder og partnere fra hele
verden. Hvordan integrerer og opgraderer man en supply chain fra
lille udviklingsprojekt til stor kommerciel produktion – når tiden er
knap, arbejdsmængden enorm og enhederne er spredt over flere
kontinenter, tidszoner og kulturer?
Simone Frandsen, Project Director
Samarbejde om bekæmpelse af kræft, diabetes og
hjertesygdomme i Uganda
Sygdommene spreder sig dramatisk i Afrika. De kan forebygges med
de samme metoder – men der er ikke ressourcer til, at NGO’ere går
enegang. Samarbejde er nødvendigt – og oplægget her fortæller
historien om et fælles projekt i Danmark og Uganda om at udvikle
fælles forebyggelse og om styrkerne og udfordringerne ved dansk
foreningskultur i en vidt fremmed kontekst.
Susanne Volqvartz, Director of Development,
The Danish NCD Alliance. Partnere: Kræftens Bekæmpelse,
Hjerteforeningen, Diabetesforeningen
Er der sult i paradis?
Hvis vi er tilfredse og mætte, hvad kan vi danskere så byde ind
med på den globale projekt­scene, hvor konkurrencen fra flittige,
højtuddannede og lavtlønnede indere og kinesere tilsyneladende
truer vores velstand? Oplægget belyser vores medbragte kulturelle
udfordringer – men viser også, hvor vi har nogle fortrin, der kan
være brug for i internationalt samspil!
Tune Hein, International rådgiver
16
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
viden & erkendelse
Jordens tyngdefelt opmålt med få
Nye data fra satellitten GOCE
stiller skarpt på små varia­
tioner i tyngdekraften og har
produceret det hidtil mest
præcise billede af Jordens
tyngdefelt. Nu kan man gå
i gang med at kalibrere globale klima- og satellitdata.
Geofysik
Af Robin Engelhardt [email protected]
Den ser ud som en bulet kartoffel. Eller som en knoldselleri. Glat er den i
hvert fald ikke. Den kaldes en geoide,
og er en slags højdekort over verdenshavene, som de ville se ud, hvis der
kun var tyngdekraft på Jorden og
hverken kontinenter, rotation om
egen akse eller vandcirkulation af
nogen art.
Forskere fra det europæiske rum­
agentur ESA, og deriblandt fra DTU
Space, har efter sidste års problemer
med satellitten GOCE (Gravity Field
and Steady-State Ocean Circulation
Explorer) nu fået samlet over 70 millioner observationer og produceret en
model af Jordens tyngdefelt med hidtil uset præcision. Geoidens opløsning er nede på 1-2 centimeter pr.
100 kilometer. De blå områder repræsenterer et lavt tyngdefelt og de gule
et højt tyngdefelt. Figuren er en stor
overdrivelse af de reelle forskelle, der
i virkeligheden ikke er mere end +/100 meter, men den giver alligevel et
godt billede af de irregulære massefordelinger i Jordens indre og af,
hvordan vandcirkulationen foregår i
verdenshavene.
Hvor vandet løber nedad
Det er vigtigt at kende til Jordens
geoide, fordi den definerer gennemsnitsoverfladen af et konstant tyngdepotentiale, og dermed fortæller,
hvor vand løber nedad, og hvad de
faktiske højdeforskelle mellem objekter er, hvis man ville måle dem
ud fra en fælles standard som f.eks.
Jordens tyngdecentrum. I sådanne
absolutte termer vil Mount Kiliman-
jaro f.eks. være en del højere end
Mount Everest. En fælles referenceramme for højdemålinger har også
stor betydning for måling af klimabetingede ændringer af vandhøjder
og af ismasser over Grønland og
Antarktis, ligesom den kan bruges
til at finde eventuelle gas- og oliefelter eller mineralforekomster. Ifølge
geofysikere er den også brugbar til
at se vulkansk aktivitet, pladetektoniske forskydninger og resultaterne
af jordskælv.
Men også rent praktiske ingeniøropgaver vil nyde godt af de nye data
fra GOCE-satellitten. Da Øresundsbroen blev bygget, skulle ingeniørerne bruge mange kræfter på at tilpasse de danske og svenske højde­
angivelser, da der endnu ikke fandtes nogen fælles standard. Det samme var tilfældet med tunnelen under den engelske kanal, hvor man
på trods af meget nøjagtige lasermålinger fandt en forskel på 50 centimeter, netop fordi de franske og engelske lasere ikke var kalibreret ens,
men var linket til forskellige reference-overflader.
Fremtidens GPS-modtagere vil således helt sikkert indeholde en model
af GOCE-geoiden for at kunne måle
den helt nøjagtige højde og position.
GOCE vil dermed også få stor betydning for det globale navigationssatellitsystem (GNSS), også kaldt Galileo,
som lige nu er ved at blive bygget af
ESA og EU.
Hvis Jorden var en perfekt ikke-roterende kugle, ville man have en ganske kedelig geoide med en gravita­
tionskonstant på 9,8072467 m/s2 alle
steder. Rotationen om egen akse gør,
at Jorden flader ud ved polerne, hvilket giver en forskel i diameter målt
ved ækvator og ved polerne på cirka
42 kilometer. Det betyder også, at
tyngdekraften varierer i anden decimal fra ca. 9,83 ved polerne til ca.
9,78 ved ækvator. Med andre ord vil
en person, der ved ækvator vejer 100
kilo, ved polerne veje 100,5 kilo. Det
skyldes centrifugalkræfterne, der får
ækvator-regionen til at bule ud. Ville
Jorden for eksempel rotere med en
døgnvarighed på lidt under 1,5 time,
ville en person ved ækvator veje nul
kilo og kunne svæve i luften.
Store bjerge og bjergkæder påvirker
tyngdekraften lidt mindre end rotationen (se grafik). Hvis man for eksempel ville skære Himalaya fra, ville
tyngdefeltet ændres i tredje decimal.
Irregulær massefordeling i Jordens
indre vil kunne forskyde tyngdefeltet i
fjerde decimal. Hydrologiske cirkulationer vil kunne ses på den femte decimal og byer og store huse på sjette og
syvende decimal osv.
GEOIDE KORTLÆGGER JORDENS TYNGDEFELT
ESA’s GOCE-satellit har indsamlet 70 millioner
observationer, og produceret en model af Jordens
tyngdefelt. De blå områder repræsenterer et lavt
tyngdefelt og de gule et højt tyngdefelt.
Høj opløsning
Det bemærkelsesværdige ved GOCEdata er deres høje opløsning, som
gør, at man kan måle nøjagtigheden
af geoiden ned til sjette decimal. Kobler man desuden GOCE-data med de
to GRACE-satellitters data, vil man
kunne få et nøjagtigt og samtidig
dynamisk billede af de langsomme
omfordelinger af masse inde i Jorden
og på overfladen. GRACE-satellitterne er to identiske satellitter, som flyver i en polar bane 220 kilometer fra
hinanden i en højde på 500 kilometer
over Jorden. De er så følsomme, at de
kan måle ændringer i deres indbyrdes afstand på 10 mikrometer, hvilket svarer til en tiendedel af bredden
af et menneskehår.
Ved hjælp af GRACE har man for
eksempel fundet ud af, at Grønland
taber hurtigere is end Antarktis, og at
den samlede havvandsstigning associeret med dette istab for 2010 er 1,3
millimeter (+/- 0,4); et tal, der helt
sikkert vil stige, efterhånden som afsmeltningen tager til i styrke. Kombinationen af GOCE og GRACE vil også give en bedre forståelse af havstrømme, udtømningen af vandbassiner og af ørkendannelse.
ESA forventer, at solcellerne og den
40 kilo tunge xenon-tank, der holder
GOCE i sin omløbsbane omkring
Jorden ved at skyde små mængder af
xenon-atomer ud, vil kunne holde et
par år længere end forventet, dvs. til
2014. Det skyldes den usædvanligt lave solaktivitet, der har gjort den øvre
atmosfære mere rolig end normalt,
hvilket har krævet mindre energi til
at holde satellitten oppe. j
Homogen
klode
Jordens
fladhed og
rotation
10 0
10 -2
9 ,8
0
g=9,8072467...m/s2
TYNGDEFELT I DETALJER
Hvis Jorden ikke roterede og havde
en homogen massefordeling, ville
tyngdekraften være 9,8072467
m/s2 overalt
på dens overflade.
Men en masse inhomogene faktorer
giver lokale afvigelser
i decimalerne. Her ses nogle af de
vigtigste så som rotation om egen
akse, bjergkæder, vandcirkulation,
og tunge strukturer.
3D-modeller af fortidslevn kan blive palæontologernes nye
CT-scanninger af museumsgenstande kan revolutionere
palæontologi og arkæologi.
visualisering
Af Jesper Gormsen [email protected]
Hvorfor rejse Jorden rundt efter
sjældne museumsgenstande og få
svedige håndflader, når man omsider
får adgang til dem – når detaljerede
CT-scanninger i stedet kan forvandle
de skrøbelige og unikke fund til virtuelle tredimensionelle genstande,
der kan studeres fra enhver tænkelig
vinkel hjemme fra computerskærmen?
Fordelene er til at få øje på. Teknologien gør det let at visualisere og formidle naturvidenskab. Data kan de-
les og analyseres, konklusioner kan
efterprøves og modbevises, uden at
enestående genstande lider skade.
Et af det bedst kendte eksempler er
et fossilt elefantfugleæg fundet på
Madagaskar i 1967. Indtil 2000 havde
man kun set rester af den voksne
fugl, der mindede om vore dages
struds og kunne veje op mod et halvt
ton. Efter en scanning af ægget i 1999
og et års analysearbejde, hvor hver
knogle blev isoleret, kunne man
printe en kopi af et næsten intakt elefantfuglefoster på en 3D-printer.
Elefantfugleægget er en af 750 virtuelle udstillingsgenstande på DigiMorph-projektets hjemmeside. DigiMorph støttes af den amerikanske
nationale forskningsfond NSF og har
til huse på University of Texas at
Austin. DigiMorph råder over tre
industrielle scannere, der er kraftigere og kan levere langt højere opløsning end hospitalsscannere. Det gør
det muligt at kigge ind i både fossiler,
meteoritter og metaller, men teknologien kan også digitalt åbne og læse
bøger og skriftruller.
En af de få europæiske forskere, der
har bidraget til DigiMorph, er professor ved Evolutionsbiologiskt Centrum på Uppsala Universitet Per Ahlberg. 3D-modellering har været centralt i hans studier af fossile fisk.
»Der er gemt en hel masse intern
anatomi. Der er huller, hvor nerverne
gik, hvor hjernen sad. Du kan få et
indtryk af fiskens sanseapparat og
sammenligne med andre fisk,« forklarer den svenske palæontolog.
I 2005 blev Per Ahlberg bedt om at
analysere et 320 mio. år gammelt fos-
sil af Eusthenopteron foordi, en fisk,
der minder mere om landlevende
hvirveldyr end nogen nulevende fisk.
På Naturhistoriska Riksmuseet i
Stockholm havde man allerede i
1950’erne lavet en model af et sådant
fossil. Modelleringen skete ved at slibe sig vej gennem et af de få intakte
fossiler. For hver brøkdel af en millimeter man sleb sig nedad, tegnede og
fotograferede man de indre konturer.
Ved så at placere papirtynde voksskiver svarende til knoglekonturerne på
billederne kunne man lave meget nøjagtige tredimensionelle kopier af fossilets indre. Arbejdet tog ti år – og ødelagde i sagens natur fossilet.
Med den nye fremgangsmåde blev
et canadisk fossil af Eusthenopteron
foordi scannet i Texas og sendt til
Ahlbergs team i Uppsala. Da sven-
skerne arbejdede i et virtuelt og vægtløst univers og ikke skulle jonglere
tunge voksmodeller og metalstativer,
kunne de lave en mere livagtig digital
kopi af Eusthenopteron foordi, men
hvad angik opløsningen i scanningen, så var den gamle svenske model
stadig bedre.
Siden har Ahlberg arbejdet med
partikelacceleratoren ESRF i Grenoble. I modsætning til de konventionelle scannere tilknyttet DigiMorph,
så er røntgenkilden ved ESRF elektroner, der er accelereret op til noget
nær lyshastighed. Her kan man derfor scanne med en opløsning på helt
ned til 1/3 μm, og så behøver man
hverken bore eller skære mere, forklarer Per Ahlberg.
»Når knogler forstener, erstattes
vævet som regel ikke af andre mine-
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
17
meta science
centimeters nøjagtighed
Decimal 6: Effekter
af tidevand og
tidejord.
Decimal 4: Irregulære
massefordelinger i
Jordens indre.
Decimal 2:
Rotation om egen
akse trykker
Jorden flad i
polerne.
Af Theresa Schilhab
Ph.d., lektor,
Forskningscenter GNOSIS,
Aarhus Universitet
[email protected]
Videnskabens problem
Er det ubetinget klogt at basere vores samfund på viden-
skabelig viden? Den rutineprægede og middelmådige
præstation er at svare: ’Ja, der findes ingen alternativer’.
Mens den begavede og selvstændige præstation er at tage
handsken op og overveje omfanget af spørgsmålet, der er
højaktuelt i kølvandet på såvel tsunami som den efterfølgende atomkraftkrise i Japan.
For katastrofen afslører centrale problemer for vi-
denskabelig viden. Det er formentlig også grunden til, at
den japanske tsunami overgår den primært thailandske
i 2004. Slet ikke i dødstal, men i chokvirkning i Vesten.
For vi taler om en katastrofe i et teknologisk set højtudviklet land, som både har givet verden robothunde, Shinkansen, Nintendo og Honda. Et land, der videnskabeligt
ligner os. Og vi spørger os selv om, hvordan det dog kunne ske.
Bjergkæder
Indre massefordelinger
10 -3
10 -4
7
2
Hydrologisk
cirkulation
Tidevand og
tidejord
Bebyggelse
10 -5
10 -6
10 -7
4
6
7
Mens i bogstaveligste forstand selvopofrende arbejdere
på atomkraftværket i Fukushima forsøger at dæmpe virkningerne af den af oversvømmelsen igangsatte lækage, er
det kommet frem, at værket godt nok er bygget til at modstå en 5,7 m høj tsunami. Men da bølgen 11. marts mødte land ved Fukushima efter jordskælvet ud for Japans kyst,
var den hele 14 m. Man kan vel godt spørge, hvorfor lejderen var sat så lavt? Et rimeligt svar er vel, at statistiske beregninger må have ligget til grund for, hvor højt et værn,
det var hensigtsmæssigt at sigte efter. Problemet er så bare, at probabilistiske argumenter
netop ikke udelukker ekstreme
hændelser, men kun udtaler sig
om, at bølgehøjder på over 5,7 m
Måske er det var temmelig usandsynlige.
ikke naturvidenskaben, der er
begrænset, men
derimod de
menneskelige
eksperter.
GOCE-satelittens
præcision:
10-5 m/s2 = 1 mGal
Decimal 5: Variationer
i vandcirkulationen i
verdenshavene.
Decimal 3: Store bjergkæder
og oceangrave skaber
variationer i 3. decimal.
Decimal 7: Store bygninger
og byer.
Dertil kommer den videnskabelige paralyse i forbindelse med
muligheder for forudsigelse af
jordskælv. De giver ikke meget
forvarsling om deres forehavende. Opbygningen af spændingen mellem to jordskorper følger ganske givet naturlove, men
vi (dvs. geologerne) har desværre endnu ikke fundet en pålidelig metode til at forudsige, hvornår spændingen er så
stor, at den udløser et skælv. Så det bedste videnskaben i
den sammenhæng har kunnet bidrage til, er udvikling af
avancerede varslingssystemer, der på kortest mulig tid kan
sprede information om, at et jordskælv er indtruffet.
Tsunamiens ilandgåen og medfølgende hærgen af
studieobjekter
raler – den oprindelige mineralsammensætning vil typisk stadig være
der. Det gør det muligt f.eks. at undersøge vækstlinjer i knogler, siger
den svenske professor. Det kan
blandt andet bruges til aldersbestemmelse. Da nulevende dyr vokser hurtigst, før de bliver kønsmodne, kan
vækstlinjer måske også give et indblik f.eks. dinosaurers sexliv.«
Udviklingen inden for scanningsteknologi gør det muligt
at undersøge og dele sjældne og måske skrøbelige udstillingsgenstande. Her er det
en 3D-scanning af et fossil af
Eusthenopteron foordi, som
kan findes og ses i alle tænkelige vinkler på digimorph.org.
Tunge data
Teknologien står imidlertid over for
én stor udfordring. Når opløsningen
nærmer sig 1 μm, kan scanninger af
selv små objekter give filer på flere
gigabyte, og det stiller store krav til
den digitale infrastruktur.
Lederen af DigiMorph Timothy
Rowe har ved flere konferencer advaret om, at 3D-revolutionen kan ude-
blive, hvis ikke myndigheder, fonde,
forlag og forskermiljøer tænker lagring ind i finansieringen af området.
Ligeledes skal der udarbejdes standarder for komprimering, arkivering
og deling af videnskabelige 3D-data,
hvis man skal have det fulde udbytte
af teknologien. Per Ahlberg er dog
mere positiv:
»I forbindelse med kortlægningen
af det menneskelige genom var dataplads også et problem, men det fik
man løst. Det vil også ske med 3Dscanninger,« siger han. j
Fukushima-værket har også genoplivet den polariserede
debat om a-kraft. Tilhængerne fremfører bl.a., at a-kraft,
skaderne til trods, stadig er den mest rentable metode til
at opretholde ilandenes høje energiforbrug. I deres beregninger indgår også oprydningen efter uheld i stil med
det, Japan kæmper med.
Men har man i disse beregninger mon ikke gjort regning
uden vært? Forlader de sig ikke her på, at vi faktisk kan
gennemskue og dermed også prissætte konsekvenserne
af den radioaktive stråling, der netop i dette sekund grådigt spiser af fremtiden? Hvor længe fremover vil havet
omkring værket f.eks. bære præg af den forhøjede stråling? Hvilke konsekvenser vil det have for f.eks. fødekæder, at flertallet af de overlevende organismer bliver sterile? Og hvad med evakueringszonen rundt om værket?
Hvor længe fremover vil den være ubeboelig? Og hvad vil
det koste at ’normalisere’ området?
Måske er det ikke naturvidenskaben, der er begrænset,
men derimod de menneskelige eksperter. De skal nemlig
forstå, at økosystemer har den for naturvidenskaben kedelige egenskab at udvise synergieffekter, ikke-linearitet
og emergens – systemegenskaber, der udfordrer naturvidenskaben i det omfang, den først og fremmest beskriver, og forstår verden som et mono-kausalt system. j
Her er din nye Version2 App
Hent den i dag og få it-nyheder og blogs
til din iPhone eller Android-mobil
Version2 App kan hentes gratis i
App Store og Android Market.
It-nyheder for dig, som kræver lidt
mere. Holder dig up-to-date hele
dagen.
Blogs fra Danmarks bedste
it-eksperter.
Læs mere om Cloudløsninger i Partnerzonen.
Hent din Version2 App
her eller send teksten
”version2” til 1272
(alm. sms-takst)
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
19
teMA: Elektronik |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Test- og måleudstyr
Hård infight på
oscilloskoper
De vigtigste våben i kampen
om oscilloskopmarkedet er
pris og produktnyheder.
Måleinstrumenter
Af Jens Ramskov [email protected]
Konkurrencen er intens på markedet
for oscilloskoper.
Det er til fordel for køberne, som
tilbydes kampagnepriser og kan vælge mellem en række nye produkter.
Men de mange tilbud gør det ikke altid lettere at vælge – og derfor holder
mange kunder sig til det sikre og velkendte.
De danske leverandører af oscilloskoper erkender da også alle, at loyalitet spiller en stor rolle på markedet.
Har en bruger været tilfreds med et
oscilloskop fra producent X, er der
stor sandsynlighed for, at kunden også næste gang vælger et oscilloskop
fra producent X.
Så der skal arbejdes hårdt for at flytte markedsandele, erkender sælgere
samstemmende over for Ingeniøren.
Ifølge Prathima Bommakanti, som
er analysevirksomheden Frost & Sullivans ekspert på oscilloskopmarkedet, er introduktion af nye produkter
en nøglestrategi til vækst i det meget
konkurrenceprægede marked.
Det er præcis det, som Agilent nu
foretager sig med introduktion af 26
nye prisbillige kvalitetsoscilloskoper
i to produktserier, der er et direkte
angreb på Tektronix.
Agilents erklærede mål er på verdensplan at erobre positionenen som
den største på markedet.
Priserne begynder ved 8.000 kr. for
et 70 MHz oscilloskop i 2000-serien.
For godt og vel den dobbelte pris kan
man komme i 3000-serien og få et
100 MHz oscilloskop, der kan opdatere en million waveforms i sekundet.
Topmodellen har en båndbredde på
500 MHz.
En specialudviklet ASIC, der samler alle de vigtigste funktioner i oscilloskopet i en system-on-chip, er en
nøglekomponent i de nye oscilloskoper.
Geir Gåsland fra Altoo, der er forhandler for Agilent i Danmark, fortæller, at Agilent positionerer oscilloskoperne direkte over for navngivne
produkter fra Tektronix
Hos Nortelco Electronics, der forhandler Tektronix-oscilloskoper i
Danmark, har man naturligvis bemærket Agilents angreb. Men salgschef Tommi Sørensen er slet ikke
enig i, at Tektronix og Agilents oscilloskoper kan matches direkte over for
hinanden, som Agilent lægger op til.
Men han erkender, at konkurrencen er hård, og at kunderne både forventer høj kvalitet og lav pris.
»Kampagner er en del af vores markedsføring,« siger Tommi Sørensen.
Kampen om båndbredde
Tektronix er ikke den eneste virksomhed, som Agilent er i direkte infight med.
Når det gælder topmodellerne
kæmper Agilent en kamp på båndbredde med LeCroy.
LeCroys topmodel har en båndbredde på 45 GHz. Agilent kan levere
32 GHz – men til gengæld som ’sand’
båndbredde.
Om 32 GHz ’sand’ båndbredde er
bedre end 45 GHz båndbredde, baseret på LeCroys Digital Bandwidth Interleave-teknik til at booste båndbredden, afhænger helt af de målinger,
man skal udføre.
Endelig vil frekvensdomæne­
specialisten Rohde & Schwarz nu
også have sin bid af oscilloskopmarkedet.
Sidste år lancerede Rohde &
Schwarz de første oscilloskoper under eget navn med det erklærede mål
i første omgang at blive nummer tre
på markedet efter Tektronix og Agi-
Introduktion af nye produkter
er en nøglestrategi til vækst på
det konkurrenceprægede marked for oscilloskoper. Agilents
introduk­tion af 2000- og 3000serierne, som f.eks. InfiniiVision
MSO-3054X (øverst), er således et
direkte angreb på Tektronix, her
repræsenteret af DPO/MSO5204
(i midten). Nederst GW Instek DSO
GDS-3354.
lent, men foran bl.a. LeCroy og Yokogawa.
Skal det opnås, skal Rohde &
Schwarz dog nok også tage markedsandele fra Tektronix og Agilent.
I den prisbillige ende har Rohde &
Schwarz oscilloskoper fra Hameg,
som man overtog for seks år siden.
Oscilloskoperne, som Rohde &
Schwarz selv har udviklet og markedsfører under eget navn placerer
sig i den højere ende med båndbredder fra 500 MHz til 2 GHz.
De øvrige producenter venter
spændt på de næste tiltag fra den tyske producent.
Herudover har køberne en lang
række andre producenter at vælge
i mellem – især når det gælder billigere oscilloskoper.
Svag vækst i fremtiden
På verdensplan har markedet for
oscilloskoper ifølge analysevirksomheden Frost & Sullivan en værdi på
ca. 6,1 mia. kr. i 2010. Det skønnes at
stige med 20 pct. over en periode på
fire år.
Ifølge en anden analysevirksomhed, Prime Data, har der været en negativ årlig vækst på en halv procent i
perioden 2002-2009, som hænger
sammen med en forholdsvis stor
nedgang i slutningen af perioden,
hvor den økonomiske krise har lagt
en alvorlig dæmper på købelysten. j
Læs side 20
Westerberg Komponenter, specialister i
Batterier med over 20 års levetid
Temperaturer:
-55°C til +130°C
Kapaciteter:
0,4 - 35 Ah
Spænding:
3,6 V
Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger,
der viser den nøjagtige levetid i dit produkt.
Westerberg Komponenter A/S
Westerberg Komponenty Sp. z o.o.
Telefon: +45 70 205 106
E-mail: [email protected]
Web:
www.westerberg.dk
+48 32 752 2204
[email protected]
www.westerberg.pl
20
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
TEMA / elektronik / test- og måleudstyr
Agilent InfiniiVision
MSO-3054X. 2000- og
3000-serierne henvender sig til den brede del af
markedet med båndbredder fra 70-500 MHz. General purpose oscilloskoper med 8,5’’ display, der
også er velegnet til uddannelsesformål. Op til
en million opdateringer i
sekundet baseret på custom ASIC (3000-serien).
Pris fra 8.000 kr. Forhandler: Altoo.
ASIC er nøglekomponenten i nyt lavprisoscilloskop
Indbygget memory giver
mulighed for opdatering
af en million waveforms i
sekundet.
ASIC
Af Jens Ramskov [email protected]
Med de nye InfiniiVision 2000 og
3000 oscilloskoper angriber Agilent
nu for alvor low-end markedet, hvor
virksomheden tidligere har haft svært
ved at få fodfæste. Direktør Geir Gåsland fra Altoo, der forhandler Agilent i
Danmark, glæder sig over, at han nu
kan tilbyde kunderne et Agilent kvalitetsoscilloskop til en pris, der begynder ved 8.000 kr. – et prisniveau, man
ikke tidligere har været forvænt med
fra virksomheden.
»Responsen har været god. De to
første dage solgte vi 15 styk,« siger en
tilfreds Geir Gåsland.
Han forklarer, at nøglekomponenten til at opnå en opdateringshastighed på en million waveforms i sekun-
det er en helt ny specialudviklet
ASIC, som er indbygget i alle de 26
nye oscilloskoper.
Den nye ASIC, MegaZoom IV, inkluderer en logikanalysator, funk­
tionsgenerator og protokolanalysator
(3000-serien) og gør dermed oscilloskoperne til general purpose instrumenter.
Teknologikonsulenten Steve Leibson noterer på sin blog EDA360 Insider, at chippen også indeholder 40
Mbit embedded on-chip DRAM, da
Agilents digitale storage oscilloskoper kræver højhastigheds-access til
opsamlingshukommelse.
»I disse situationer vil man gerne
have et usædvanligt bredt interface
for at holde klokhastigheden på memory-overførslen på et fornuftigt niveau. Den bedste måde til at opnå
dette er at placere DRAM på samme
stykke silicium, som opsamlingskredsløbet, så al memory I/O er på
chippen. Det er præcis, hvad Agilents
ingeniører har gjort«, skriver Steve
Leibson. j
LeCroy WaveMaster 8Zi-A
eCroy oscilloskoper henvenL
der sig til test- og udviklingsingeniører, fieldtest f.eks. til
vindmøller og pumper samt
universiteter. Wavemaster 8ZiA har den højeste båndbredde
på real time oscilloskoper – op
til 45 GHz med en helt åben arkitektur. Brugeren kan lave sin
egen proceskæde (script) i VisualBasic, MathCad og MathLab, som kan ‘køre’ på oscilloskopet. Pris: millionklassen. Forhandler: Metric Industrial A/S
30 GHz, 32 GHz, 45 GHz
– ingen højere
Agilent og LeCroy kæmper
om at være bedst på båndbredde.
Båndbredde
Af Jens Ramskov [email protected]
Hvem har verdens hurtigste oscilloskop? Det kæmper Agilent og LeCroy
for tiden en kamp om.
For et år siden havde LeCroy rekorden med 30 GHz med WaveMaster 8
Zi, som blev lanceret i begyndelsen af
2009.
I april 2010 lancerede Agilent så
90000X med en båndbredde på 32
GHz under fanfaren ‘Agilent Technologies Introduces World’s Fastest
Oscilloscope’.
I september 2010 slog LeCroy tilbage med budskabet: ‘LeCroy launches
the World’s Fastest Oscilloscope’ i
form af WaveMaster 8 Zi-A med en
båndbredde på 45 GHz.
Hvor Agilent fremhæver, at de 32
GHz er sand båndbredde på en enkelt kanal, baserer LeCroy sig på sin
særlige teknik kaldet Digital Band-
width Interleaving (DBI) til at opnå
de 45 GHz.
Med DBI anvender man en særlig
diplexer i form af et mikrobølgefilter,
der splitter det indkommende signal
i to eller flere frekvensbånd, som processeres hver for sig.
Når det gælder højhastighedsoscilloskoper, kan man ikke på forhånd sige, om 32 GHz sand båndbredde er
bedre end 45 GHz båndbredde, der er
opnået med DBI eller andre teknikker. Det må helt afhænge af de måleopgaver, en bruger står over for.
Ifølge Moores lov fordobles tætheden af transistorer hver 18. måned.
Da transistorhastigheden tilnærmet
er proportional med den lineære dimension betyder det, at man kan forvente, at båndbredden vil fordobles
ca. hvert tredje år. Den magiske
grænse på 100 GHz synes således
ikke så langt væk.
Både 90000X og WaveMaster 8 ZiA er blandt finalisterne i oscilloskopkategorien i konkurrencen Best in
Test 2011, hvor tidsskriftet Test &
Measurement World kårer vinderen i
næste måned. j
THE ORIGINAL PUSH-PULL CONNECTORS
!
vej
å
p
er
t
ååre bilen ogs d r
o
F
in
ke
E MO
PXI er et
alternativ til
stand-alone
En modulær løsning kan
f.eks. være oplagt i et
produktionsmiljø.
Instrumenter
Af Jens Ramskov [email protected]
Flere og flere oscilloskoper får indbygget funktionsgeneratorer og andre finesser, der gør dem til general
purpose instrumenter.
I takt med denne udvikling er der
ikke langt til at overveje en fuldstændig modulær løsning, hvor alle de ønskede funktioner samles i et enkelt
rack.
Helt oplagt er en sådan løsning i et
produktionsmiljø. Det er en løsning,
som direktør Gert Nilsson fra National Instruments Danmark (NI) argumenterer for generelt kan være et fornuftigt alternativ.
»Flere og flere ingeniører følger et
produkt hele vejen fra udvikling til
produktion, og så vil det være en fordel at bruge samme udstyr både i udviklingsfasen og testfasen,« siger
han.
Han peger på, at traditionelle busser til sammenkobling af stand-alone
udstyr er langsomme, hvorimod
PXI-standarden giver mulighed for
at sammenkoble moduler fra en lang
række producenter til et effektivt måleudstyr.
PXI er oprindeligt udviklet af Na­
tional Instruments i 1997, som i dag
har et omfattende program af moduler, der også inkluderer digitizere
som et alternativ til et traditionelt
oscilloskop
Da 54 virksomheder i dag bakker
op om PXI, har brugerne dog også
mulighed for at vælge andre leverandører, heriblandt også nogle af producenterne af stand-alone oscilloskoper
Desuden giver en modulær løsning adgang til helt andre leverandører som eksempelvis ZTEC Instruments, som har to modulære digitizere med blandt finalisterne i kampen om Best in Test 2011 i kategorien
for oscilloskoper. j
y!
k
nb
er L ligt ki
l di
i
t
t
e
r
D
RO
me
Ká
kom
Du
O
LE M
når
More than 50'000
connector combinations
• High and low voltage
• Coaxial and triaxial
• Quadrax
• Thermocouple
• Fibre optic
• Fluidic and pneumatic
• Hybrid
• Custom solutions
LEMO Denmark A/S
Tel: (+45) 45 20 44 00
Fax: (+45) 45 20 44 01
[email protected]
www.lemo.com
- det er os med de gode forbindelser......
National Instruments NI PXI-5154
GHz, 2 GSa/s digitizer/oscilloskop, der
1
bl.a. er velegnet til karakterisering af
halvlederchips, ultrasoniske ikke-destruktive test, applikationer inden for
biomedicin og kommunikation. Optimeret til automatiseret test, synkronisering og integration med andre instrumenter via PXI. Pris fra 75.000 kr. Forhandler: National Instruments Danmark
MS2690 Signal Analyzer
Anritsu tilbyder alle de nødvendige værktøjer og ekspertisen til at supportere
udvikling, produktion og service af jeres trådløse LTE produkter eller netværk, så
opgaven løses når behovet er der.
MG3700 Signal Generator
Anritsus test- og måleinstrumenter som er på teknologiforkanten viser den
dedikerede indsats for at supportere den danske elektronikbranche i
udfordringerne ved LTE udvikling, udrulning og service.
INSTRUMENTS A/S er som Anritsus distributør ligeledes klar til at hjælpe jer med
MT8212E Cell Master
at finde den helt rette løsning til jeres behov og derved sikre at I er klædt på til LTE
nu og i fremtiden.
Kontakt INSTRUMENTS A/S på [email protected] eller på telefon 75646500.
Yderligere info findes på vores hjemmesider www.instruments.dk eller
www.anritsu.com
MT8222B BTS Master
22
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
TEMA / elektronik / test- og måleudstyr
Virksomheder kræver præcisionsIndustrivirksomheder efterspørger mere præcise måleinstrumenter til produktion i
høj kvalitet. Det kan betyde
en gylden fremtid for danske instrumentvirksomheder
som Foss og Brüel & Kjær.
måleudstyr
Af Eskil Mann Sørensen [email protected]
Fødevarevirksomheder i verdens
fremstormende økonomier som
Kina, Argentina og Tyrkiet rykker
et skridt opad i kvalitet.
»Nu vil virksomhederne ikke bare
måle de parametre, der handler om,
om der er noget galt med fødevarerne. De interesserer sig for, om der er
det rigtige ernæringsindhold i fødevaren. Her kommer vi ind i billedet,«
siger produktions- og udviklings­
direktør Kim Vejlby Hansen, Foss.
Foss med hovedkvarter i Hillerød
eksporterer sine elektroniske måleinstrumenter, der måler indholdsstoffer i fødevarer for eksempel ved
hjælp af infrarød stråling, til stort set
hele verden, og især til vækstlande
som Kina og Brasilien.
»Virksomhederne interesserer sig
blandt andet for henholdsvis mættede og umættede fedtsyrer. Analyseudstyret skal i det hele taget kunne
måle stadig flere parametre og med
Mikroflow – en anden verden
Store flow med hundredvis af liter i minuttet er
til at forholde sig til, og de store mængder kan
måske også skjule eventuelle usikkerheder ved
en måling. Forhold som inerti, tyngdekraft og
massefylde er centrale.
Men når det handler om mikroflow, strømme
under fem liter i timen, så er det andre fysiske love, som træder i forgrunden. For eksempel fordampning af de meget små mængder væske,
luftbobler, som klistrer til de små rørs overflade,
vandabsorbtion i polymerrør og kapilarkræfter.
»Virksomheder, som selv kaster sig ud i at
måle et mikroflow, kan komme ud i en række
problemer. Man kommer let til at begå nogle
fejl, hvis man tænker i de samme baner som
med de store flow,« siger Claus Melvad, inge­
niør og projektleder for Teknologisk Instituts
mikroflowmålinger.
Claus Melvad har i et konkret eksempel beregnet usikkerheden i bedste fald til 2,7 procent i et tilfælde med flow på 10 ml i timen,
hvor brugeren har fulgt de gængse retningslinjer. Ved et flow på kun 1 ml i timen øges usikkerheden til 24 procent eller mere. Det er let at
forestille sig, at hvis gængse retningslinjer ikke
følges, vil usikkerheden være meget større.
Det kan være problematisk, hvis flowmålingen ikke gennemføres længe nok, eller måleudstyret ikke er blevet tilstrækkeligt primet før
målingen. j ems
en stadigt voksende nøjagtighed og
hastighed,« siger Kim Vejlby Hansen.
Han ser på baggrund af den voksende efterspørgsel en lys fremtid for
Foss.
Villige til at betale
Forespørgslerne efter stadigt mere
nøjagtige og detaljerede målinger
strømmer også ind hos Brüel & Kjær
Sound and Vibration. Virksomheden
producerer udstyr og systemer til lydog vibrationsmåling blandt andet til
bil- og flyindustrien.
Brüel & Kjær er netop nu i gang
med at opstille sin hidtil største måleopstilling med 108 mikrofoner til
lokalisering af støjkilder fra vindmøller for en meget stor vindmølleproducent. Den ny løsning kan måle
støjen med hidtil uset detaljeringsgrad.
»Vindmøllevirksomheden har øn-
Her udfører de Europas
måling af mikroflow
Selv den fortrængte luftmængde er der taget hensyn
til i Teknologisk Instituts måleopstilling for væskeflow.
Det er Europas mest nøjagtige akkrediterede måleopstilling.
flowmåling
Af Eskil Mann Sørensen [email protected]
Danmarks største
udvalg i udviklingsværktøjer til ARM
- fra verdens førende leverandører
O
Compilere
O
Debuggere
O
RTOS
O
TCP/IP
O
Eval-boards
- og meget mere
nohau danmark a/s | tlf.: 44 52 16 50 | ww.nohau.dk
For et par år siden fik de danske metrologiinstitutter øjnene op for behovet for at kunne måle væskeflow, altså
strømme helt ned til én milliliter i timen, som især er relevant i medikoindustrien og den farmaceutiske industri, blandt andet når patienter løbende skal tilføres bittesmå mængder af medicin.
Nu står Teknologisk Institut i Aarhus med Europas mest nøjagtige akkrediterede måleopstilling til de små
væskeflow med en måleusikkerhed
på blot 0,05 procent. Opstillingen har
allerede testet og kalibreret adskillige
flowmålere og flowpumper, blandt
andet fra farma- og medikovirksomheder.
Ingeniør Claus Melvad viser laboratoriet frem i et kælderrum i instituttets Bygning 14. Opstillingen er
placeret på et 300 kg tungt granitbord
for at sikre vægte og andre apparater
mod svingninger. Claus Melvad og
hans kolleger har arbejdet møjsommeligt med at gennemregne flowet i
opstillingen og vurdere alle de fejlkilder, der kan komme på tale.
Løbende vejning
Tilsyneladende skulle det være enkelt at måle, hvor meget væske, der løber igennem nogle slanger. Vandet
bevæger sig fra opstillingen over i en
glaskolbe, som står på en vægt. Her
vejes væsken løbende.
Men der er en række usikkerheder.
Som metrologisk institut med ansvar
for vandflow, så har Teknologisk Institut søgt at tage hensyn til alle tænkelige og utænkelige usikkerheder.
Allerede i kalibreringen af vægten
med et messinglod bliver der taget
hensyn til, hvilken luftmængde messingloddet fortrænger, og hvor stor
en vægt det repræsenterer. I størrelser er der tale om dele af promiller,
men det er vigtigt for den samlede
præcision.
Flowet løber ud gennem et lille
stålrør og over i glaskolben. Røret
skaber nogle kapillærkræfter omkring sig, som der også korrigeres
for, forklarer Claus Melvad.
Han fortæller, at døren til laboratoriet skal holdes lukket under målingerne. Som demonstration åbner han
kortvarigt døren. De følsomme vægte slår øjeblikkeligt ud. Der er ingen
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
23
målinger direkte i produktionen
sket at få vist støjen i super høj opløsning. De har ønsket ‘state of the art’
og de er villige til at betale for det,«
siger Claus Blaabjerg, leder af innovationsgruppen hos Brüel & Kjær
Sound and Vibration.
Fælles for en række industrier er, at
de ved hjælp af nøjagtige målinger
kan konfirmere, hvad deres designmodeller har forudsagt, eller kan korrigere modellerne. Det gør strækningen fra den første udvikling til den
færdige model kortere og kan spare
mange penge.
»Korrektionen af modellerne kræver præcise målinger. Det drejer sig
om at skulle bygge så få prototyper
undervejs som muligt,« siger udviklingsingeniør Jørgen Hald, Brüel &
Kjær.
I vindmølletilfældet var det vindmøllevirksomheden, som kom til
Brüel & Kjær med ønsker til en ny og
mere detaljeret måleopstilling. I an-
mest præcise
dre tilfælde er det Brüel & Kjær, som
udvikler nye teknologier og tilbyder
dem til kunderne.
Kan se mulighederne
Foss oplever ligeledes, at der både er
et træk fra kunderne og også et skub
fra virksomhedens interne udvikling
frem mod mere forfinede måleinstrumenter.
»I dag har langt flere virksomheder
rundt om i verden kendskab til avan-
cerede måleinstrumenter. Så de er
langt bedre i stand til at se mulighederne i nyt måleudstyr, og deres forventninger til nyt udstyr vokser,« siger Kim Vejlby Hansen, Foss.
Måleudstyr ud i produktionen
En anden tendens er, at virksom­
hederne i Europa, Nordamerika og
Fjernøsten i stigende grad vil have
måleudstyr placeret direkte i produktionen og ikke bare i laboratorier.
»Virksomhederne flytter målingerne fra laboratorierne ud i produktionen, og man vil helst have, at målingerne med det samme er online.
Det giver virksomhederne hurtigere
reaktionstid, hvis noget går galt i produktionen.«
For at imødekomme de stadigt voksende ønsker fra industrien har Foss
øget innovationsindsatsen i Danmark og også etableret udvikling og
produktion i Suzhou i Kina. j
Navn
Peter Simonsen
Stillingsbetegnelse
Designingeniør,
Embedded Software
tvivl om, at selv små skift i lufttryk
kan påvirke resultaterne.
Der korrigeres også for, at stålrøret
har en negativ opdrift i forhold til
vandet, og at denne faktor er stigende
jo mere kolben fyldes med vand.
Andre faktorer, som målefolkene
har taget hensyn til, er vandets saltindhold samt tryk og temperatur.
Med alle de faktorer indregnet har
Center for Installation og Kalibrering
ved Teknologisk Institut opnået en
forsøgsopstilling med stor præcision.
Usikkerheden er helt nede på 0,05
procent. Ingen andre europæiske
metrologiinstitutter har nået så lav
en måleusikkerhed inden for mikro­
flow. Teknologisk Institut fik bevis på
opstillingens duelighed sidste sommer, da Danak akkrediterede den.
Ekspertiseområde
Vedvarende energi
LabVIEW hjalp mig
med at udføre real-world
simuleringer med fuldstændig kontrol over
applikationen
Seneste Projekt
Udvikling af en test
arkitektur til verificering af
vindturbine kontrolsystemer
NI LabVIEW
Præcis måling sparer aktivstoffer
Måleopstillingen til
mikroflow består af et kar
(nederst), hvor vandet bliver afgasset ved hjælp af
ultralyd. Derefter en opstilling med to pumper og
en vægt, der vejer vandet.
Vægten er placeret på et
300 kilo tungt granitbord,
og en tynd oliefilm sørger
for, at mindst muligt vand
fordamper undervejs.
Den farmaceutiske industri har ofte
under udvikling af ny produkter
brug for at producere en stor mængde batches, og et rigtigt kalibreret
måleudstyr kan betyde, at der doseres de rigtige mængder første gang,
også når der bliver skaleret op. Det
sparer virksomhederne for spild af
aktivstoffer.
Teknologisk Institut udfører dynamisk måling frem for statisk måling.
En statisk måling måler udelukkende
på startpunktet og slutpunktet. Den
dynamiske måling derimod måler
også hele forløbet undervejs. Det kan
gøre stor forskel, når det for eksempel
drejer sig om infusionspumper, der
bliver brugt på sygehuse, fordi flowet
kan variere meget undervejs.
En af de oplagte kilder til fejl i flowmåling er fordampning af væsken fra
den kolbe, hvor den samles op. Her
har Teknologisk Institut fundet en
innovativ løsning med et olielag, som
spærrer meget effektivt for fordampning.
»Vi har ledt længe efter den rigtige
olie, og vi har fundet en olietype, som
fungerer godt,« siger Claus Melvad
hemmelighedsfuldt.
Opstillingen kan – afhængig af,
hvordan man sætter den op – bruges
til at kalibrere flowmålere eller til at
kalibrere pumper, som er normeret
til at give et bestemt flow. Teknologisk Institut laver helst måleserier på
minimum 20 minutter, fordi det giver den mindste usikkerhed. j
LabVIEW er en del af min success fordi jeg kan
SIMULERE
real-world systemer
>>
Find ud af, hvordan LabVIEW kan blive en
del af din success på ni.com/labview/better
National Instruments Danmark (Filial af National Instruments Scandinavia Corporation, Texas, USA) ■ Agern Allé 11 ■ DK -2970 Hørsholm
CVR.nr.: 15 06 87 01 ■ Telefon: (+45) 45 76 26 00 ■ Telefax: (+45) 45 76 26 02
©2011 National Instruments. All rights reserved. LabVIEW, National Instruments, NI, and ni.com are trademarks of National Instruments.
Other product and company names listed are trademarks or trade names of their respective companies. 3060
45 76 26 00
24
OrCAD og Allegro
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
TEMA / elektronik / test-
PCB bureauernes foretrukne valg
Markedets bedste support team
Support, uddannelse og rådgivning on-line
Effektiv PCB udvikling - med sikkerhed!
Er du Cadence bruger, så deltag i release 16.5
seminar / workshop den 8.- 9. juni i Kolding
Se mere på www.nordcad.dk
100 mikrofoner finder ud
Selv om vingerne er i høj
fart, kan Brüel & Kjær ved
hjælp af avanceret beregning måle præcis, hvorfra
støjen fra vindmøllevinger
kommer.
96 31 56 90
nordcad.dk
støjmåling
Af Eskil Mann Sørensen [email protected]
NEW
WT1800
New 12-channel (6-phase) Power Analyser with advanced features.
YOKOGAWA, The world’s largest manufacturer of Energy and PowerPower Analysers and Meters.
PH JAKOBSEN Tel: 55 77 77 90
Smart kamera
eller Vision systemer
Find - Inspicere - Klassificere
2011 Engineers’ Choice Award
www.parameter.se/boa
[email protected]
6 forskellige kort, 2 lag 1,6mm
Inkl. el-test og fragt. Fra UL-godkendt leverandør
3 dage
Type
A
B
C
D
E
F
Sum
137 x 86 mm
77 x 53 mm
200 x 76 mm
42 x 42 mm
78 x 38 mm
78 x 20 mm
5 dage
1.938,2.510,1.753,2.151,2.000,2.633,1.631,1.922,1.703,2.058,1.602,1.869,13.143,- 10.627,-
6 Mix panel A - F
4.725,-
3.263,-
Besparelser
8.418,-
7.364,-
Når 50 meter lange vindmøllevinger
suser rundt med 225 km/h ved vinge­
spidsen, støjer det. Men hvor kom­
mer støjen fra – forkanten af vingen
eller bagkanten? Det har hidtil været
svært at registrere for vindmøllefabri­
kanterne, men nu er firmaet Brüel &
Kjær Sound and Vibration Measure­
ment på vej med en løsning.
Den består af en usædvanligt stor
mikrofonopstilling med 108 mikro­
foner placeret i et mønster neden for
møllen. Samtidig gør lydforskerne
hos Brüel & Kjær brug af meget avan­
cerede matematiske algoritmer. De
bruger blandt andet deconvolution
– eller affoldningsteknik – til at be­
handle data for at skabe et klarere bil­
lede af støjkilderne.
Vindmølleindustrien har øget be­
hov for at vide, hvor støjen kommer
fra, fortæller ingeniør Claus Blaa­
bjerg, leder af innovationsgruppen
hos Brüel & Kjær:
»Behovene for målinger kunne ik­
ke dækkes af eksisterende løsninger,
og vi blev kontaktet af en stor vind­
møllevirksomhed, som bad om et bil­
lede af støjen med meget høj opløs­
ning.«
Det svære ved at udføre målinger­
ne er, at vingerne er så langt fra jor­
den og har så høj hastighed. Brüel &
Kjærs hidtidige udendørs opstillin­
ger har haft en diameter på 3 meter
og indeholdt 30 mikrofoner. De 108
mikrofoner i den ny opstilling på 10
gange 16 meter skal sikre, at man får
en mere præcis lokalisering af støj­
kilderne.
Brüel & Kjær deler vingen op i et
net af punkter, som man følger for at
give et billede af støjkilderne. Man
kunne forestille sig, at man brugte
retningsbestemte mikrofoner eller
paraboler til at fokusere på støjen fra
et valgt punkt, men det giver ikke
mening, når vingen bevæger sig hur­
tigt rundt.
I stedet benytter Brüel & Kjær sig
af ‘delay and sum’-princippet, hvor
man blot måler den rå støj først.
Når man skal bestemme støjen fra
et bestemt punkt på vingerne, bereg­
ner man sig frem til, hvornår lyden
fra punktet rammer hver enkelt af de
108 mikrofoner. Man forsinker så ly­
den fra de nærmest beliggende mi­
krofoner mest, og fra de fjernest be­
liggende mindre. Og så lægger man
signalerne sammen.
Når lyden fra de forskellige punk­
ter således er synkroniseret i tid, vil
lyden fra det valgte fokuspunkt plud­
selig stå klart, fordi den er forstærket
af samtidigheden.
»Resultatet er et meget stort out­
putsignal fra det ønskede punkt, for­
di signaler fra alle andre punkter ik­
ke er synkroniseret i tid, og derfor vil
give meget lavere amplitude,« forkla­
rer Jørgen Hald, der er udviklings­
ingeniør hos Brüel & Kjær.
Brüel & Kjær arbejder med forsin­
kelser helt ned til omkring 30 mikro­
sekunder i systemet. Firmaet anven­
der også ‘delay and sum’ i forsøg med
biler i vindtunnel.
Deconvolution
Men den rene ‘delay and sum’-analy­
se er ikke nok, for den giver, hvad Jør­
gen Hald kalder et ‘udtværet billede’.
»Metoden har specielt ved lave fre­
kvenser en begrænset opløsning og
kan ikke skelne kilder tæt på hinan­
den,« siger han.
Udtværingen kan beskrives som en
foldning, eller ‘convolution’, af støj­
kildens fordeling i rotorplanet med et
todimensionelt rumligt lavpasfilter.
Det lavpasfilter kender man med me­
get god tilnærmelse, fordi det er be­
stemt af mikrofonernes positioner i
forhold til kildeplanet, hvor ‘delay and
sum’-beregningerne foretages.
»Det vil sige, at det todimensionelle
filter og dets output er kendte. Man
kan så finde input, altså den virkelige
støjfordeling, gennem deconvolution,
eller affoldning, med et inverst fil­
ter,« fortæller han.
Validering
Lydmålingerne vil ifølge Brüel &
Kjær kunne bruges til at validere og
Sikrere, enklere, hurtigere og billigere!
Med Macaos Enterprise Pro kan du
bygge dine egne Mix-paneler og
opnå store besparelser
Kontakt os for yderligere information
Telf. 44360400
www.elprint.dk - www.macaos.com
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
og måleudstyr
af, hvor på vindmøllen støjen kommer fra
Måling af støj fra vindmølle fra en
af Brüel & Kjærs tidligere målinger. Billedet her viser er ubearbejdet måling
af støjen ved 1.000 Hz. Brüel & Kjærs
nye måleopstilling med 108 mikrofoner kan give langt mere detaljerede oplysninger om støjen, idet måleopstillingen kan følge et bestemt punkt på en
vinge på dens vandring rundt i rotorplanet. Grafikker: Brüel & Kjær
Vindmøllevirksomheden kan tilpasse
sin model, og det kan betyde, at den
næste gang kan udvikle en lydmæssigt
bedre vinge i sit første designforsøg.
Jørgen Hald, udviklings­ingeniør,
Brüel & Kjær
Vi byggede et
skop med den mest
støjsvage front end
og hurtigste
opdateringshastighed
så du kan måle
signalet – og ikke
dit instrument.
korrigere vindmøllevirksomheder­
nes støjmodeller. Faktisk er det den
eneste måde at validere modellerne
på.
»Vindmøllevirksomheden kan til­
passe sin model, og det kan betyde, at
den næste gang kan udvikle en lyd­
mæssigt bedre vinge i sit første
design­forsøg,« siger Jørgen Hald.
De første praktiske test af vindmøl­
lerne med den ny opstilling vil finde
sted inden for et par måneder. j
Billedet her viser
støjen ved 1.000 Hz
efter såkaldt deconvolution. Den ny opstilling
vil blandt andet kunne
adskille støj fra vingens
forkant og bagkant.
I Medicotransformere I
Tel.: +45 43 28 00 11
I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com
Prøv det selv
www.scope-of-the-art.com
Tel. 4343 6699
Kåret til
årets produkt 2011
af det tyske fagblad,
Elektronik.
25
26
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
TEMA / elektronik / produktnyt
MOBILSTYRING AF EL-NETTET
Schneider Electric er klar med en IHCapplikation, LK IHCRemote, til
smartphones med styresystemet Android. Med LK IHCRemote installeret
på en smartphone kan man overvåge
og fjernstyre funktioner i boligens
IHC-installation. F.eks. kan man tænde, slukke og dæmpe lys, styre stikkontakter og koble alarm til og fra.
Har man også varmestyring indbygget i IHC-installationen, kan man se
temperaturen i boligens rum. LK IHC­
Remote virker, uanset om telefonen
har forbindelse til et trådløst netværk
eller det mobile 3G-datanetværk.
Tlf. 44 20 70 00
www.schneider-electric.dk
EMBEDDED BOX PC
Kontron har annonceret to nye blæserløse Embedded Box pc’er, som har
en række industrielle grænseflader.
Kontron Embedded Box PC CB511 er
udviklet specielt til at fungere under
barske miljøforhold, og er udstyret
gives en 45-minutters demonstration
af løsninger og features, så både
grossister og installatører får lejlighed
til at stifte bekendtskab med produkterne og stille spørgsmål til Schneider
Electrics eksperter.
Tlf. 27 88 15 51
www.schneider-electric.dk
med en Intel Atom N270 og designet
til et udvidet temperaturområde på
-15 °C til +60 °C. CB Kontron Embedded Box PC 753 med Intel Core 2
Duo-processor giver en kompakt konstruktion og er udstyret med to PCI
slots og et PCI Express Mini Card slot
for fleksibel konfiguration, til en vifte
af OEM-applikationer, som kun kunne
løses ved tidligere 2U-servere.
Tlf. +49 (8165) 77-777
www.kontron.com
MOBILADGANG
TIL KUNDEMANAGEMENT
Den globale ICT-udbyder Verizon og
SAP går nu sammen om at udbyde
SAP Customer Relationship Management som en cloud-løsning. SAP-brugere vil dermed kunne få adgang til
SAP CRM via deres desktop eller en
anden mobil enhed. Ved at få adgang
til SAP CRM og efterfølgende applikationer i Cloud, skulle virksomheder
kunne drage fordel af en nemmere og
hurtigere implementering. Løsningen
tilbyder virksomheder en klar-til-brug
kombination af software, definerede
ydelser og præ-konfigureret indhold.
Derudover kan virksomheder nu integrere deres SAP-applikationer med
Verizons Managed Mobility platform
ved at udnytte Sybase Unwired platform.
Tlf. 41 62 44 30
www.verizonbusiness.com
UDSTILLINGSBUS
OM INSTALLATIONSKANALER
Schneider Electric er på ’kanalrundfart’ fra 28. marts til 12. maj med i alt
25 stop undervejs. Formålet er at give grossister og installatører inspiration og faglig opdatering på alt inden
for føringsveje. Kanalrundfarten sker
via en udstillingsbus, der er opbygget
som et kontormiljø med føringsveje
og kanaler, så man kan se og afprøve
produkterne, fra installationskanaler
og gulvbokse til gitterbakker og minikanaler. Kanalrundfarten er opdelt i
formiddags- og eftermiddagsarrangementer for henholdsvis grossisternes
interne medarbejdere og udvalgte installatører. På begge arrangementer
Nye AgileNT X-SerieS
OScillOSkOper
Ny tekNologi giver mere skop for
peNgeNe
• 2000X fra kr. 7.856
3000X fra kr. 17.950
• 100k til 4Mpts
hukommelse, 8,5”
WVGA skærm,
hurtigste respons
• MSO, funktionsgenerator og - helt
nyt - båndbredder
kan opgraderes
• Seriel trigger/dekode
for I2C/SPI/CAN/RS232
og andre
lån et skop
grATiS
i en uge
Stimulus
t
Your DUT
t
Analysis
Altoo ApS
Venlighedsvej 1
2970 Hørsholm
E-mail: [email protected]
Telefon: 4580 1215 · www.altoo.dk
NETVÆRKS-TESTSYSTEM
Agilent Technologies har styrket sin
N5971A CDMA Interactive Functional
Test (IFT) software, med indførelse af
N5973A IFT automatisering for LTE til
CDMA Inter-RAT compliance test. Denne løsning gør det muligt for udviklere og operatører at generere gentagne målingsrapporter i overensstemmelse med operatørers LTE-CDMA
testplaner.
Tlf. 70 13 15 15
www.altoo.dk
POWER-KONNEKToR
Hirose har introduceret EM High Power-konnektor-serien til industrielt
udstyr, som er beregnet for op til
3x50 A belastning. Det nye konnek-
tor-design består af tre 50 A powerkontakter og en stel/jord-kontakt.
Kontakterne er desuden arrangeret
således, at stel/jord-kontakten forbindes før de øvrige power-kontakter.
En speciel fjeder i kontakten forbinder stel/jord-kontakten med konnektorens ydre skærm for at opnå en pålidelig chassis-forbindelse. EM-serien
er IP 67 tæt og modstår vandindtrængning ved neddykning til 1,8 m
dybde i 48 timer.
Tlf. 76 25 18 18
www.eltechcomp.dk
UPS-MODUL
Maxwell Technologies introducerer et
56V UPS ultracapacitor-modul, som er
designet specielt til at løse de kortsigtede ride-through og bridge-krav til
strømforbrug i nødstrømsforsynings
systemer (UPS) til mission-critical installationer såsom datacentre, hospitaler, fabrikker og teleudstyr. De fås i
størrelserne 52F, 65F, 87F og 130 F
hos distributoren Rutronik. Maxwell
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
relser. Den samlede ydeevne af iX Developer og runtime skulle være blevet
betydeligt forbedret ved at tilføje nye
og ændre eksisterende funktioner såsom database-eksport, Touch-Scroll
funktion og Alarm-Viewer.
Tlf. 46 74 08 93
www.beijer.dk
56V UPS-modulet kan virke i op til 15
år i et datacenter uden vedligeholdelse eller conditioning. De ikke-giftige
ultracapacitor-moduler kan udskifte
batterier, og derfor giver de UPS-systeminstallatører et alternativ til blysyre-batterier.
Tlf. +49 7231 801-0
www.rutronik.com
BUS-KONVERTER
Vicor annoncerer en højeffektiv ikke
reguleret MIL-COTS BCM bus-konverter, MBCM270F450M270A00, til familien af V•I Chip power-komponenter til
luft-, vand- og landbaserede applika­
tioner. Den nye konverter udnytter
SAC-topologi (Sine Amplitude Converter) fra en typisk 270VDC MIL-STD704E/F power-rail, til at levere isoleret
power til en nominel 45 V rail, med en
effektivitet på over 96% og en densitet
på over 800 W/in3, i en profil der er
under 7 mm høj og vejer 14,5 g.
Tlf. +44 1276 678222
www.vicoreurope.com
STIK-KONFIGURATIONER
FCI har udvidet sin produktportefølje
med nye stik-konfigurationer til industrielle og instrumenterings-applika­
tioner. Det nye produktsortiment omfatter forskellige nye konfigurationer,
herunder 45° vinklede gennemføringssokler og tilbehør såsom polariseringsnøgler. Alle konfigurationer fås
med eller uden skrue-låse-side-flangefunktion. Standardversionen er i grønfarvet plastic, men kan også valgfrit
fås i sort, blå eller grå farve. Produkterne er tilgængelige hos distributøren Rutronik.
Tlf. +49 7231 801-0
www.rutronik.com
HMI-løsning
Den seneste version af Beijer Electronics’ HMI-løsning iX V1.30 har en række nye nyttige funktioner. IX Developer fungerer, som et programmeringsværktøj til alle produkter i iX panelserien. Udvalget omfatter touch og tastaturenheder fra 4,3” til 19” skærmstør-
Temperaturtransducere
Phoenix Contacts nye universelle
temperaturtransducere fra produktprogrammet MACX Analog indeholder
et signal input til modstandsføler, termoføler, potentiometer, millivolt-kilder samt kundespecifikke egenskaber.
De leveres i to versioner, en 17,5 mm
version, som har ét grænseværdioutput, samt en 35 mm version, som har
tre grænseværdirelæer, der kan forbindes som sikkerhedsrelaterede
alarmudgange. Alle MACX Analog moduler kan programmeres ved hjælp af
FDT/DTM-konfigurationssoftware, og
er certificeret i henhold til gældende
ATEX- og IECEx-standarder.
Tlf. 36 39 40 35
www.phoenixcontact.dk
Højvolt-forsyning
Emco lancerer en ny serie af højvoltforsyninger gennem Craftec, Qserien,
der giver op til 5.000 volt fra en DC/
HVDC-konverter. Til printmontage leveres Q-serien med kubiske ydre mål
på 12,7 mm og en vægt på 4,25 gram.
Serien leveres i henholdsvis en 0,5 W
og en 1,25 W version. Målgruppen for
Q-serien skulle være produkter som
lavine-fotodioder, fotomultiplier-rør,
lyskilder, piezokomponenter, ionpumper, elektroforeseanlæg, printere,
tændinger og kondensatoropladere.
Tlf. 45 93 42 00
www.craftec.info
Waveform-generatorer
Agilent Technologies har tilføjet 8- og
12-GSA/s modulsystemer, M8190A, til
sin portefølje af arbitrære waveformgeneratorer. De nye M8190A-generatorer skulle være i stand til at levere
høj opløsning og stor båndbredde
sammen med meget lav harmonisk
forvrængning. Denne funktionalitet
skulle give designere af enheder til
radar, satellit og elektronisk krigsførelse mulighed for at foretage pålidelige og repeterbare målinger og skabe
meget realistiske signal-scenarier for
at teste deres produkter.
Tlf. +358 10 855 2111
www.agilent.com
Embedded motherboards
Kontron har introduceret to nye embedded motherboards, der er baseret
på 2. generation Intel Core i3/i5/i7
processorer: Kontron Flex-ATX embedded motherboardet KTQ67/Flex
og Kontron Mini-ITX embedded motherboardet KTQM67/mITX. De nye
motherboards kan leveres med en
processorkraft og en memorykapacitet, der spænder over et bredt performanceområde med op til en 3,8
GHz processor og en maksimal memory på 32 GB DDR3 RAM. Tilslutninger
til video omfatter 2x DisplayPort, 1x
VGA og LVDS.
Tlf. 45 76 10 16
www.kontron.com
Spektrometre
Ibsen Photonics har annonceret en udvidelse af deres ROCK spektrometerserie med ROCK VIS-NIR og XNIR OEM
spektrometer-moduler til henholdsvis
550-1.050 nm og 1.175–2.185 nm bølgelængdeområdet. ROCK spektrometrene skulle give lavere optisk tab end
traditionelle spektrometre på grund af
et lavt f-tal på f/2.2 og højeffektive
transmissiongitre, som fremstilles ved
en højvolumenfremstillingsproces.
ROCK VIS-NIR leveres med mange typer detektorer, hvilket skulle gøre det
muligt at tilpasse spektrometret kundens specifikke behov.
Tlf. 44 34 70 19
www.ibsenphotonics.com
Rådgivnings- & testcenter
Part of Coromatic Group
Hurtig og økonomisk vej til
og internationale typegodkendelser
Vi rådgiver, tester og dokumenterer elektriske produkter
EMC test og EMC test-selv
Medico direktiv inkl. kvalitetssystem
El-sikkerhedstest
efter ISO 13485
Maskinsikkerhed
Stand-by forbrug efter EU direktiv
Miljøtest
(kulde, varme, fugt, vibration)
Samt meget mere ... se
Tlf. 4818 3566
[email protected]
www.bolls.dk
Bolls Rådgivning
Ved Gadekæret 11F
3660 Stenløse
27
28
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
Vi vidste jo ikke, hvad der ville ske dagen efter,
så vi blev enige om, at det var bedst at få alle
folk ud med det samme. Henrik Surrow Larsen
KARRIERE
Pludselig blev det for farligt i Bahrain
Haldor Topsøes ingeniører
måtte forlade deres hjem i
Bahrain fra den ene dag til
den anden, da demonstrationer for demokrati eskalerede til borgerkrigslignende
tilstande.
udstationering
Af Andreas Lang Hedegaard [email protected]
Onsdag den 16. marts blev det nok
for Henrik Surrow Larsen, hans familie og to kolleger. Demonstrationerne var taget til i styrke, og Bahrain
var pludselig blevet et farligt sted at
opholde sig for de tre udstationerede
på Haldor Topsøes Mellemøstenkontor og deres familier. Derfor blev
de enige med selskabets hovedkontor
om, at det var på tide at komme ud af
Bahrain, før det hele for alvor brændte på.
Efter at have fået grønt lys fra sikkerhedsfirmaet forlod Henrik Surrow Larsen og hans familie den lille
uroplagede ø. Med sig havde de seks
kufferter. Resten måtte de efterlade i
det hus, der havde været deres hjem
igennem fire år.
»Det var i midten af marts, at situationen blev rigtig hed. Så vi valgte at
tage ud, mens det meste stadig fungerede. Vi vidste jo ikke, hvad der ville ske dagen efter, så vi blev enige om,
at det var bedst at få alle folk ud med
det samme,« fortæller Henrik Surrow Larsen.
Indtil da havde han kunnet undgå
urolighederne ved at arbejde hjemmefra, og hans børn havde uden risiko kunnet lege på legepladsen tæt ved
deres hjem 15 km uden for Bahrains
hovedstad, Manama.
Freden var pludselig forbi
Den lille ø ligger centralt i Den Persiske Golf, og netop de fredelige og velfungerende forhold var en af grundene til, at Bahrain i sin tid blev valgt
som det optimale sted for Haldor
Topsøes mellemøstlige kontor, som
Henrik Surrow Larsen er direktør
for. Men det ændrede sig i februar,
hvor befolkningen, som er overvejende shiamuslimer, begyndte demon-
strationerne for demokrati og lige
rettigheder mod Bahrains kongefamilie, som er sunnimuslimer.
18. marts stormede militæret Perlepladsen, hvor demonstranterne
havde slået lejr. Resultatet var borgerkrigslignende tilstande med døde og
sårede, hvilket fik internationale fordømmelser til at hagle ned over kongehuset for den brutale måde, der var
slået ned på demonstranterne.
De sidste dage i Bahrain var ubehagelige for Henrik Surrow Larsen og
hans familie på grund af de spredte
kampe mellem demonstranter og politi, men især det at forlade hjemmet
så pludseligt har været en svær oplevelse for familien.
»Det var en ubehagelig oplevelse,
og det har vi det selvfølgelig ikke specielt godt med, det er jo vores hjem.
Det eneste vi har med til Danmark er
seks kufferter. Resten står dernede.
Så det er klart, at det giver et chok og
nogle dårlige oplevelser,« forklarede
Henrik Surrow Larsen til Ingeniøren, dagen efter at han var kommet til
Danmark.
En sikker flugtrute
De fleste danske firmaer med medarbejdere i uroplagede områder følger
nøje Udenrigsministeriet rejsevejledning, og under urolighederne fik
Henrik Surrow Larsen løbende opdateringer fra det danske konsulat i
Bahrain. Men for at kunne garantere
medarbejdernes sikkerhed betjener
mange danske virksomheder sig også af private sikkerhedsfirmaer, som
blandt andet leverer dag-til-dag-efterretninger fra de brændpunkter, den
pågældende virksomhed måtte befinde sig i.
Soldater fra Saudi-Arabien og Qatar skulle have dæmpet befolkningen, men mod al forventning kogte
demonstrationerne over, og så begyndte tingene at ske hurtigt for Henrik Surrow Larsen og hans kolleger.
»Det gik jo lidt stærkt, for vi troede
faktisk, at det gik den rigtige vej, og
der var ikke så meget fokus på Bahrain, da det druknede i Japan og Libyen alt sammen. Så sikkerhedsfirmaet
nåede ikke ind over så meget denne
gang, fordi vi selv valgte at tage af
sted, inden tingene blev rigtig slemme,« fortæller han.
Med sine informationer og ekspertise kunne sikkerhedsfirmaet til gengæld guide Henrik Surrow Larsen,
kollegerne og deres familier til den
Efter en måneds protester mod
monarkiet i Bahrain blev tropper fra
politi og militær midt i marts sat ind
mod demonstranterne, og da valgte
Haldor Topsøes udstationerede inge­
niører at komme ud i en fart. Polfoto
s­ ikreste vej til lufthavnen, hvor det
stadig var muligt at få billetter ud af
landet.
Han er i dag tilbage i Bahrain, hvor
kontoret er åbent, og alle medarbejdere igen arbejder på fuld tryk. For
selv om det var en ubehagelig oplevelse, har Henrik Sullow Larsen et
job, der skal passes.
»Det er da et irritationsmoment, og
det er et praktisk problem at skulle
forlade Bahrain. Men jeg forventer
ikke, at det vil have nogen stor effekt
på vores forretning,« vurderer han. j
Eksjægere hjælper ingeniørvirksomheder i fareområder
Guardian er et dansk sikkerhedsfirma, som mange danske rådgivende ingeniørfirmaer gør brug af, når de skal
ind på nye markeder.
krisehåndtering
Af Andreas Lang Hedegaard [email protected]
Guardians to partnere er trænet til at
klare lidt af hvert. Men i deres arbejde
som rådgivere i sikkerhed, bruger de
hverken lommeregner eller lineal.
Og ikke et ord om gul hjelm og sikkerhedssko.
Til gengæld leverer Guardian, der
har base i Aalborg, personbeskyttelse
og rådgivning i forbindelse med kid-
napning. Men firmaet benyttes også
af danske rådgivende ingeniørfirmaer, der vil sikre sine medarbejdere i
udlandet.
En vigtig del af Guardians virksomhedsgrundlag er nemlig at hjælpe firmaer med at komme ind på
markedet i uroplagede regioner. Og
som mange af de firmaer, det betjener, består en stor del af Guardians
arbejde i at vurdere og beregne. Her
er det bare de ansattes sikkerhed, der
regnes på.
Bag firmaet står Mikkel Chr. Runberg og Norman Kristiansen, som
begge kommer fra jægerkorpset,
hvor de blandt andet har stået for sikkerheden på den danske ambassade i
Baghdad. Her blev det tydeligt for de
to, at sikkerhedsbranchen var i vækst,
og at der var brug for et firma til at
hjælpe danske virksomheder.
Fortrop beskytter hovedstyrken
Her viderefører de to Guardian-partnere i virkeligheden en disciplin,
som de arbejdede med i Forsvaret,
nemlig ‘force protection’ af de egent­
lige udsendte bataljoner. Force protection handler om at beskytte hovedstyrken. Som en fortrop blev de sendt
ud for at forberede hovedstyrkens ankomst og undersøge, hvor det for eksempel er sikrest at lægge en lejr.
Netop sådan en ydelse mente partnerne i Guardian, at danske virksomheder havde brug for, når de skulle
sikre sig kontrakter i områder, der
havde været hærget af konflikter.
Når Guardian får en opgave, analy-
serer de, hvilke sikkerhedsmæssige
udfordringer, der kan være ved opgaven, og hvad man skal gøre for at imødekomme dem, og selvfølgelig lige så
vigtigt: hvad det i sidste ende kommer til at koste.
Mikkel Chr. Runberg forklarer, at
man ved en rådgivende opgave typisk
vil forsøge at tegne det store billede
af, hvordan der ser ud i det pågældende land, og hvilke risici det frembyder. Hvis det for eksempel handler
om et dansk firma, der skal have opført en fabrik i Østafrika, vil det næste spørgsmål være, hvor fabrikken
skal ligge:
»I det her tilfælde lå fabrikken midt
ude i en flad ørken, og der var ingenting i miles omkreds. Samtidigt var
det et rimelig fredeligt område, hvor
der ikke har været demonstrationer,
protester eller terror de sidste 20 år.
Risikoen for uroligheder vurderede
vi til ikke at være ret stor. Men alligevel har vi folk i et land langt, langt
væk, så vi sikrede os selvfølgelig, at
det hele var i orden.«
Det er også vigtigt at se på hvilke
sikkerhedsforanstaltninger, der er
nødvendige. Skal der f.eks. være
hegn, videoovervågning eller bevæbnede vagter, og hvordan skal en katastrofe eller uroligheder håndteres?
Hvordan kan man nemmest få medarbejderne i sikkerhed? Hvis de skal
flyves ud, kræver det en landingsbane, og hvilke fly kan så lande på den
landingsbane? Alle disse overvejelser
er med, når Guardian udarbejder sine anbefalinger. j
Ingeniøren · 1. sektion · 8. april 2011
Cowi Specialist structural designer m.fl.
DNV Structure Engineer m.fl.
DTU Associate professor
Hold snuden for dig selv
Stik ikke næsen for langt
frem, og brug din sunde fornuft. Det er de vigtigste råd
fra virksomheder, der har
medarbejdere i verdens
brændpunkter.
krisehåndtering
Af Andreas Lang Hedegaard [email protected]
Brug din sunde fornuft. Sådan lyder
det vigtigste råd fra Dansk Industri
(DI) og Politiets Efterretningstjeneste til medarbejdere, der er udsendt
til urolige områder.
Mange danske ingeniørfirmaer arbejder i Mellemøsten og Nordafrika,
og flere af dem er direkte eller indirekte påvirket af den nuværende situation. Derfor er det vigtigt at være forberedt på det værste.
Rambøll er en af de virksomheder,
der har specifikke rejseregler og også
lejlighedsvis arbejder sammen med
et sikkerhedsfirma. Og medarbejdere, som arbejder i urolige egne, rådes
til at forholde sig forsvarligt til situa­
tionen, fortæller Lars Ostenfeld Riemann, direktør for byggeri og design
i Rambøll:
»Det kan være sådan noget, som at
lade være med at gå på gaden, hvis der
er optøjer. Det er vigtigt at holde lav
profil og ikke stikke næsen for langt
frem.«
Krige og katastrofer er altid svære
at forudse. Derfor er det vigtigt at forberede sig grundigt på det værste.
Men det handler også om at gøre det
så nemt for sig selv som muligt.
I Cowi har man eksempelvis gjort
meget ud af at ændre på kontortider
og give mulighed for at arbejde hjem-
me for at undgå at trække medarbejderne ud i problemer ved at tvinge
dem på arbejde, hvis der er optøjer.
»Det handler om at sikre, at vores
medarbejdere ikke bliver fanget i optøjer. At vi ikke tvinger dem til at møde på nogle tidspunkter eller steder,
hvor de kan komme i klemme. Det
svarer sådan lidt til snusfornuft herhjemme. Hvis der er demonstrationer på Rådhuspladsen, tager man jo
heller ikke derind,« forklarer Cowis
kommunikationschef, Bo Øksnebjerg.
Sådan!
Hos DI understreger konsulent Christine Jøker Lohmann vigtigheden af,
at de medarbejdere, der bliver sendt
af sted, er godt nok trænet til opgaven.
»Det er vigtigt, at det er de rigtige
folk, der bliver sendt af sted. Det allervigtigste aktiv for en virksomhed
er medarbejderen, derfor er det også
vigtigt, at de ansatte er godt klædt på
til at håndtere de situationer, som de
kan blive udsat for. Det gør man gennem træning, information og briefing, og ved at virksomheden løbende
holder sig orienteret om det pågældende område,« siger hun. j
Det handler om
at sikre, at vores
medarbejdere
ikke bliver fanget
i optøjer.
Bo Øksnebjerg,
Cowi
Hvis storrumskontoret skal
give plads til både videndeling og koncentration, skal
det indrettes, så to kollegers
faglige snak ikke føles som
forstyrrende støj for de
øvrige medarbejdere. Pia
Dreyer giver fem råd om,
hvordan I indretter storrumskontoret, så I sikrer
et sundt arbejdsmiljø.
Medbring relevante kommunikationsmidler samt telefonbog med
numre på relevante lokale myndigheder, vagter og virksomhedens
sikkerhedschef, så medarbejderen hurtigt kan få assistance, hvis
der er behov for det.
Samarbejd tæt med lokale partnere – også om sikkerhed. Ofte fås
de bedste råd af folk med et godt lokalkendskab. Og så skal man hu­
ske at lytte til advarsler.
Bed udsendte medarbejdere efterlade en forseglet ‘proof of life’kuvert inden afrejse med spørgsmål/svar, som kun den udsend­
te kender. Under en kidnapning kan den bruges til at verificere, at
medarbejderen er i live og i kidnappernes varetægt.
lyt og lær af medarbejderne
Hvis ikke medarbejderne inddrages i
beslutningen om storrum, så sørg for
at informere dem meget grundigt om
beslutningen. Gør klart, hvad der er til
Sæt folk rigtigt sammen
Kolleger, der arbejder meget sammen,
skal så vidt muligt sidde i samme
bordgruppe, så der bliver mindst mulig
trafik og færrest mulige forstyrrelser,
når de skal tale sammen. Samtidig er
det vigtigt at placere medarbejdere,
som har kontakt til mange forskellige,
så de er nemme at komme til.
FormulÉr leveregler
Skal man altid gå ud for at tale i telefon? Må man tysse på hinanden? Sæt
Må man tysse på hinanden?
Sæt et par timer af, så medarbejderne kan formulere
levereglerne for deres
storrumskontor.
et par timer af, så medarbejderne kan
formulere levereglerne for deres storrumskontor.
Undgå faldgruberne
Der er især fire faldgruber i forbindelse med storrumskontorer. 1: Ledelsen
er så fokuseret på de nye muligheder,
at den glemmer at tage individuelle
hensyn. 2: Flytningen til storrumskontorer går pludselig så stærkt, at man
glemmer at inddrage medarbejderne.
3: Økonomien betyder, at man går på
kompromis med akustik, plads og indretning. 4: Efter en tid glemmer man at
drøfte løbende, hvordan kontoret anvendes optimalt. j lw
Pia dreyer
Cand.mag. og arbejdspsykologisk
konsulent hos
­Cowi med speciale i psykisk arbejdsmiljø. Hun
har deltaget i
forskningsprojekt
‘Generende støj i storrumskontorer’ og
været med til at udarbejde ‘Storrumsguiden’, som kan downloades fra www.
cowi.dk/arbejdsmiljoe
Masteruddannelsen for dig der
arbejder med miljø og arbejdsmiljø
På DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og arbejdsmiljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber
fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår
kompetence til at lede, koordinere og rådgive om
miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige
virksomheder.
lse
Å be n U d d a n n e l s e
Under udsendelsen:
Almen fornuft og agtpågivenhed er det bedste råd mod ubehage­
ligheder.
Få først Rammerne på plads
Sørg som udgangspunkt for, at lys, inventar og indeklima er på plads, og at
de akustiske grundforhold, herunder
efterklangstid, afstandsdæmpning og
taletydelighed er i orden. Husk rigeligt
med stillerum, mødelokaler og uformelle mødesteder. Tænk over, hvor I
lægger ganglinjerne. Det forstyrrer,
når folk hele tiden går forbi ens plads.
diskussion, og hvad der er grundvilkår.
Fortæl hver enkelt, hvad det betyder
for netop dem. Overvej, om storrumskontorer er den rigtige løsning for alle
grupper. Medarbejdere med behov for
at koncentrere sig og mindre behov for
videndeling oplever storrumskontoret
som forstyrrende.
Teknisk Miljøledelse
Udform en vejledning for udsendte med gode råd om adfærd og
kulturelle normer på destinationen. Det kan også handle om at træ­
ne udsendte i at tænke i sikker adfærd i forbindelse med påklæd­
ning, brug af visse symboler, hævning/veksling af penge, transport
mellem hjem og arbejde mv.
Udfærdig en kriseberedskabsplan og træn de ansatte, så de er klar
over, hvem der gør hvad, hvornår, hvordan og hvorfor i en aktuel
krisesituation.
FLERE JOB PÅ SIDE 32,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse
Før udstationeringen:
Udvælg robuste og sikkerhedsbevidste medarbejdere.
Etabléren stab, der til hver en tid kan stå for en krisehåndtering.
Staben skal bl.a. have mandat til hurtigt at træffe væsentlige og må­
ske omkostningstunge beslutninger.
Beredskabsstyrelsen Brandtekniker
Cowi Trafikplanlægger
FLSmidth Head of laboratory
får I det optimale storrumskontor
Vigtigt at være trænet til opgaven
otte sikkerhedsråd fra PET
Kilde: PET og DI’s pjece ‘Undgå kidnapning’
Aarhus Universitet Technical manager
Aarsleff Projektleder
ABB Sælger
Målgruppe:
Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller
arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter
og ansatte i arbejdstilsynet.
Adgangskrav:
Minimum bachelorniveau og tre års relevant
Du lærer:
erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse
• at vurdere krav til forbedringer af miljø og
suppleret med særlig erfaring.
arbejdsmiljø
• at forstå og benytte teorier og metoder til at
analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage).
• at lede og koordinere forandringsprocesser
Undervisningen er tilrettelagt så interesserede
•
at
integrere
miljøog
arbejdsmiljøarbejdet
i
Målgruppe:
På DTU’s masteruddannelse i Teknisk
fra hele landet kan deltage.
ledelse og strategi
Medarbejdere,somarbejdermedmiljøog/
miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man
• at forbedre samspil og regulering mellem myndigskaberheder
fremdrift
i miljø- og arbejdsmiljøPris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer.
og virksomheder
ellerarbejdsmiljø.F.eks.arbejdsmiljørådgivere,
sikkerhedsledere,undervisere,organisationsarbejdet.
Du
opnår
kompetence
til
at
lede,
Ansøgningsfrist: 30. april 2011
Studiestart: 25. august 2011
Uddannelsen
giver
dig
et
fagligt
netværk,
som
konsulenterogansatteiarbejdstilsynet.
koordinere
og
rådgive
om
miljøog
arbejdsmil
nu
består
af
over
300
miljøog
arbejdsmiljøjøarbejde i private
virksomheder.
og
offentlige
Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk
professionelle, der alle er tidligere og nuværende
Adgangskrav:
studerende fra Master i Miljø- og ArbejdsmiljøMinimumbachelorniveauogtreårsrelevant
Du lærer:
ledelse.
Masteruddannelsen for dig der
arbejder med miljø og arbejdsmiljø
erhvervserfaringellermellemtekniker
• atvurderekravtilforbedringerafmiljøog
arbejdsmiljø
uddannelsesuppleretmedsærligerfaring.
• atidentificereforandringsmuligheder
Varighed:Toårsdeltidsstudiummed16
• ativærksætteforandringsprocesser
Velkommen til informationsmøde
København: 13.
april
kl.
17
på
DTU
i
bygning
424,
stuen,
Produktionstorvet, Kgs. Lyngby
undervisningsdagepr.semester(heraffire
• atintegreremiljø-ogarbejdsmiljøarbejdeti
Tilmelding venligst til [email protected]
lørdage).Undervisningenertilrettelagtså
ledelseogstrategi
• atforbedresamspilogreguleringmellem
interesseredefrahelelandetkandeltage.
.dk
137
nye
job
29
30
Ingeniøren · Karriere · 8. april 2011 · Annonce
Foredrag,
netværk og
bøger
Ingeniørhuset summede af lyden fra flere end 500 medlem­
mer, der deltog i årets arrangement om ledelse, der styrker
Vandrehallen i Ingeniørhuset mindede meget om en kæmpestor boghandel, hvor man kunne orientere sig om de nyeste bøger og blive mindet om alle de gode gamle.
KOLOFON:
IDAvisen er
medlemsinforma­
tion fra Ingeniør­
foreningen, IDA,
og siderne redige­
res af IDAs kom­
munikationsafde­
ling.
Holdninger og
synspunkter teg­
ner foreningens
politik og har
ingen sammen­
hæng med bladet
Ingeniøren i øvrigt.
Ingeniøren er
meningsmæssigt
uafhængigt af IDA.
Trængslen var stor i Ingeniørhusets Kongressal, når der var foredrag om ledelse, sociale medier eller
personlig gennemslagskraft.
Redaktør:
Johs Krarup
[email protected]
Kalvebod
Brygge 31­33,
1780 Kbh. V
De over 500 tilmeldte havde rig mulighed for at udvide netværket eller at holde de gamle netværk
vedlige.
Foredrag om ledelse, personlig ud­
vikling og sociale medier. Masser af
muligheder for at pleje netværk. Der­
til kommer præsentation af de nye­
ste bøger – og gensyn med de mere
velkendte bøger og muligheder for at
købe dem med hjem.
Det var stikordene, da over 500
medlemmer mødte op til arrange­
mentet ”Ledelse der styrker”, der var
blevet til i et samarbejde mellem IDA
Lederforum og bl.a. 14 af IDAs fag­
tekniske netværk.
Direktør og civilingeniør Lars
Goldschmidt gav sit bud på udfor­
dringerne ved at være leder med en
ingeniørfaglig baggrund. Han gav sit
bud på udfordringer og muligheder
ved ledelse i en global virksomhede
– og ledelse af medarbejdere i en vi­
dentung virksomhed. Dertil kom
hans bud på, hvad Danmark skal
leve af i fremtiden – og hvad ingeniø­
rens rolle er.
Mikael Trolle, der er cand. scient. i
idræt og biologi og elitechef i Dansk
Volleyball Forbund, gav sine anbefa­
linger til, hvordan den enkelte kan
skabe mere værdi og bedre resulta­
ter.
Kommunikationskonsulent Jesper
Klit gav tilhørerne gode råd til øget
personlig gennemslagskraft.
Dertil kom foredrag om konfliktløs­
ning, nye sociale medier, stresshånd­
tering, kreativitetskommunkation,
projektledelse og selvledelse. Inden
arrangementet sluttede med, at
stand­up komikeren Jan Gintberg
opfordrede til at lade arbejdsglæden
vokse ved at give hverdagens udfor­
dringer én på motivationen. Han op­
fordrede til at bruge humor og krea­
tivitet aktivt for at øge trivslen på ar­
bejdspladsen.
Lars Goldschmidt tog udgangspunkt i ingeniøren som leder.
Jesper Klit gav deltagerne smagsprøver
på, hvordan de kan øge deres personlige
gennemslagskraft.
SYNSPUNKT
Af Per Højbjerre,
formand for IDAs
teknologiudvalg
Alle ved, at vi i Danmark og i hele Europa
står over for store udfordringer: Hvordan
skal vi konkurrere med de voksende økonomier i især Asien? Udover velfærdsteknologi hører cleantech til de potentielt
bedste satsningsområder.
Men udviklingen går slet ikke stærkt
nok. Den seneste opgørelse fra DI og
Eurostat, som rækker til og med første
halvår 2010 og som sammenligner Danmark med EU-15-landene, viser, at danske virksomheder sætter en kedelig rekord, når det fx gælder eksport af energiteknologi. Hvor de øvrige EU-lande, her
på den anden side af finanskrisen, har fået
rettet op på den nedadgående kurve, styrter dansk eksport på dette område stadig
mod jorden.
Grønne tal
på bundlinjen
Vi ser i disse måneder Kina og Sydkorea
annoncere kæmpesatsninger på grøn teknologi. Det vil derfor kræve et helt anderledes højt gear, hvis vi skal fastholde og
udbygge de positioner, som danske cleantech-produkter har på verdensmarkedet.
Vi skal øge støtten til forskning, udvikling
og demonstration, men det er ikke nok.
Vi skal også skabe en dansk efterspørgsel
efter den grønne teknologi.
Og dele af erhvervslivet er med på vognen. De efterlyser klare og ambitiøse klima-, miljø- og energimål for Danmark.
Men det er ikke en entydig stemme. Hver
gang der fx tales om at gøre det dyrere at
bruge fossile energikilder og dyrere at
overforbruge energi – kommer der protester fra energitunge virksomheder. Nogle
af dem kan også have et reelt problem,
hvis de konkurrerer med lande med lave
energiskatter. Men så må vi løse problemerne for disse specifikke virksomheder
– og hjælpe dem til at sænke deres energiforbrug. Så disse få virksomheder ikke
bliver brugt som undskyldning for, at erhvervene generelt skal have billig fossil
energi.
Hvis vi vil satse på cleantech-eksport,
så er en vigtig forudsætning, at Danmark
selv er villig til at bruge de grønne teknologier. Også i erhvervslivet. Faktisk er det
en forudsætning for, at vi på en samfundsøkonomisk fornuftig måde kan nå
regeringens mål om at blive fri af fossile
brændsler. Så lad os komme i gang med at
skabe grønne tal på bundlinjen!
Mulighederne for at blive stress-løs blev
studeret.
Ingeniørforeningens konsulent i spørgsmål om stress og arbejdsmiljø, Marianne
Boje Andersen.
Ingeniøren · Karriere · 8. april 2011 · Annonce
Nye
formænd i
Syd og Vest
Ny formand i 2 af IDAs 8 regioner. IDA Syd har valgt Birgit
Kjærside Storm som afløser for Jan Wojtczak. IDA Vestjylland har
valgt Ib Kongstad som afløser for Flemming Wennike. De øvrige
6 formænd for IDAs regioner fortsætter.
Birgit Kjærside Storm
blev valgt som ny formand på IDA Syds generalforsamling 17. marts.
Den 61-årige akademiingeniør bor i Bramming,
og hun arbejder som lektor ved Aalborg Universitet i Esbjerg. Hun har i
mange år været aktiv i Ingeniørforeningen, hvor
hun er kendt som en engageret og energisk drivende kraft i mange sammenhænge. Hun er således valgt til IDAs hovedbestyrelse, og hun er med
i styregruppen for temaåret ”Sundhedsteknologi
2020”.
Det ligger hende meget
på sinde, at ingeniørerne
og ingeniørvirksomhederne har en nøglerolle at
spille i forbindelse med
udviklingen af den sydjyske region.
”Vi er i færd med at afdække, hvad der kendetegner ingeniørerne og ingeniørarbejdspladserne i
Syddanmark. Vi vil kortlægge, hvilke kompetencer, arbejdsområder og
uddannelsesmuligheder,
ingeniørerne i regionen
har. Det er ambitionen, at
IDA Syd herefter kan give
et kompetent bud på,
hvordan vi kan tiltrække
dygtige og udviklingsorienterede.”
”Vi vil udpege de ingeniørkompetencer, virksomhederne får brug for,
og hvad der skal til for at
tiltrække disse ingeniører
til regionen. Lige fra attraktive muligheder for
uddannelse og kompetenceudvikling til ægtefællens mulighed for at få
job i regionen,” forklarer
Birgit Kjærside Storm.
Ib Kongstad skal fremover stå i spisen for de
vestjyske ingeniører. Han
blev valgt som ny formand på IDA Vestjyllands
generalforsamling 30.
marts. Den 62-årige Ib
Kongstad er kemiingeniør,
og har i 28 år arbejdet for
B&O i Struer, hvor han
også bor. Han har i mange år været aktiv i Ingeni-
31
NOTER
60 år
med
fingerplanen
Gennem mere end 60 år
har fingerplanen påvirket
udviklingen i hovedstadsområdet – eller Storkøbenhavn, som området
kaldes på forsiden af
”skitseforslag til egnsplan”. Onsdag 13. april
2011 er der mulighed for
at høre adjungeret pro-
fessor Jens Rørbech redegøre for fingerplanens
enorme betydning for udviklingen i hovedstaden.
Ved samme lejlighed
beskriver professor Otto
Anker Nielsen dagens
trafiksituation og opridser
de store linjer i trafikplanlægningen i hoved-
stadsregionen. Et af
spørgsmålene, der bliver
taget fat på, er, om der er
brug for en Ring 5.
Bag arrangementet står
Byplan, Vej og Trafik,
BVT. Se mere på ida.dk >
Arrangementer > Arr. nr.
122868.
NYT FRA IDA NORDSJÆLLAND
Generalforsamlingen
Birgit Kjærside Storm er ny formand for IDA Syd.
ørforeningen, hvor han er
kendt som en engageret
og kompetent medspiller
i IDAs arbejde.
Den nyvalgte formand
ønsker, at IDA Vestjylland
bidrager til at bringe regionen i front med innovation og udvikling af arbejdspladser for højtuddannede.
”Kodeordet er samarbejde. Vi skal samarbejde
mere og bedre med Erhvervsrådene og andre
aktører i Vestjylland. Fx
kan vi gå sammen om
kurser og faglige og sociale aktiviteter, der kan
samle alle grupper af
højtuddannede i regionen. Sammen skal vi skabe faglige netværk, hvor
de højtuddannede kan
dele deres viden og ideer.
Det kan give grobund for
et bedre klima for erhvervsudviklingen og muligheder for at skabe nye
arbejdspladser for de
højtuddannede i regionen,” siger Ib Kongstad.
Årets generalforsamling i
regionen holdt vi 10.
marts med besøg af Ingeniørforeningens formand,
Frida Frost, som orienterede om foreningen set
fra hendes side. Det var
ikke kedeligt, og Frida var
heller ikke bleg for at gribe en pen og skitsere forskellige planer og sammenhænge, som endnu
er undervejs i beslutningsprocesserne.
Generalforsamlingen
blev en aften med fredsvalg og besættelse af de
ledige poster.
Som en nyhed uddelte
IDA Nord en pris til årets
bedste vært for et fagteknisk arrangement i regionen. Regionsrådet har
indstiftet denne pris for
at anerkende vært og arrangør af særligt gode arrangementer af fagteknisk art for medlemmerne. Vi håber, at det vil øge
interessen for fagtekniske
arrangementer hos både
arrangører og virksomheder.
Prisen gik til firmaet
Danish Yachts i Skagen
på baggrund af en indstilling fra Skibs- og Maskintekniskgruppe. Danish Yachts er et firma,
der viderefører den højteknologiske værftstradition i Nordjylland og medvirker til at fastholde regionens høje know-how niveau.
Formand Niels Pedersen overrækker her prisen til John Riis, som stedfortræder for Danish Yachts.
Ib Kongstad er ny formand for IDA Vestjylland.
IDA-NORDJYLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding
Spørgsmål til regionernes arrangementer: Helle Ekstrøm, telefon 3318 9702, [email protected]
32
Ingeniøren · Karriere · 8. april 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
3326 5358
Michael Christensen 3326 5378
Stefan Djokic
3326 5391
Annoncecentret:
Karin Pagh
Janne Lærkedahl
Suzette Rose
3326 5387
3326 5319
3326 5379
Vi sørger for hjemkaldelse af
materi­aler, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a.
Projektleder til havneprojekt i Polen
TECHNICAL MANAGER –
CLEANROOM
Vi søger en projektleder til et større havneprojekt i Swinoujscie, Polen
I forbindelse med bygningen af en ny LNG-gasterminal skal der udføres 3,3 kilometer mole og
anlægsplads til skibe. Kontrakten har en værdi af cirka 1,3 milliarder danske kroner og omfatter
uddybningsarbejder, molebyggeri, pæle- og spunsvægskonstruktioner samt betonarbejder. Den
aktuelle stilling vedrører beton- og rammearbejderne.
Aarsleff har en meget lang tradition for at arbejde med internationale projekter i store dele af
verden. Vi er kendt for at agere professionelt, have et højt fagligt niveau og er meget velrenommerede blandt vores samarbejdspartnere. Ofte indgår vi i joint ventures med andre internationale entreprenører.
I Anlæg Udland udfører vi infrastrukturopgaver såsom havne, lufthavne, veje, broer og
vandbehandlingsanlæg. Vi arbejder over hele verden herunder blandt andet Tanzania, Sri Lanka,
Sverige, Polen og Grønland.
The Deptartment of Physics and Astronomy seeks a Technical
Manager for a permanent position at Aarhus University’s
newly established cleanroom facility.
Read the full job description and apply online at
science.au.dk/positions
Application deadline: 30/4/2011
Aarhus University offers an inspiring education and research
environment for 40,000 students and 11,000 members of staff,
ensuring results of a high international standard. The budgeted
turnover for 2011 amounts to DKK 5.9 billion. The university’s
strategy and development contract are available at www.au.dk/en/
Jobbet
Arbejdet udføres i et konsortium med tyske Hochtief, hollandske Boskalis og polske Doraco.
Beton- og rammearbejderne udføres i joint venture mellem Hochtief og Aarsleff. Kommunikationen på arbejdspladsen foregår primært på engelsk, og din titel bliver Deputy Project Manager.
Dine opgaver bliver blandt andet:
• at lede projektet sammen med Hochtiefs projektleder
• at være Aarsleffs repræsentant på byggepladsen
• at varetage udførelsen af betonarbejderne
• ledelse af øvrige medarbejdere på projektet
• planlægning af tid og ressourcer
• budgetlægning og budgetopfølgning
• kontakt til kunde, underleverandører og eksterne samarbejdspartnere.
Udførelsesperioden er frem til udgangen af 2012.
Vi forventer, at du
• er ingeniør med projektledererfaring fra større anlægsarbejder, gerne fra internationale projekter
• har erfaring med egenproduktion af beton og er vant til at styre underentreprenører
ASSOCIATE PROFESSOR
Systems Biology of Mammalian and
Fungal Cell Factories
• er dygtig til at samarbejde
• har gennemslagskraft
• kan kommunikere på engelsk både mundtligt og skriftligt
• taler og forstår tysk.
Vi tilbyder
• halvandet års udstationering på projektet i Swinoujscie, hvorefter du vil indgå i
den faste stab i Aarsleff, enten på ét af hjemmekontorerne eller i udlandet
• et spændende og udfordrende job i en international koncern
• gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• en uformel organisation med stor frihed under ansvar
• muligheder for udstationering til andre projekter i udlandet efter dette projekt.
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Hans K. Havbro på 8744 2331 for yderligere
oplysninger.
DTU Systems Biology. Applications are invited for a
position as Associate Professor at the Center for
Microbial Biotechnology (CMB). Potential candidates are
expected to teach according to the needs of the
department, currently within industrial mammalian cell
culture, industrial mycology, and metabolic engineering.
The right candidate will be asked to perform research
according to own initiatives and in collaborations within
the application of systems biology methodologies to
mammalian and fungal cell factories.
Application deadline: 18 April 2011
Send venligst din ansøgning mærket ”Projektleder, Polen” til [email protected] eller til Per Aarsleff
A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff.
Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 26. april 2011.
www.aarsleff.com
Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og
anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og
etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder
pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske datterselskaber og udfører enkeltstående projekter
verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere.
Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre
DTU is a leading technical university
rooted in Denmark but international in
scope and standard. Our total staff of
4,500 is dedicated to create value and
to promote welfare for the benefit of
society through science and technology;
and our 6,000 students are being
trained to address the technological
challenges of the future. While safeguarding academic freedom and scientific independence we collaborate with
business, industry, government, public
agencies as well as other universities
around the world.
Further details: dtu.dk/vacancy
Fax: 3326 5303
E-mail: [email protected]
Internet: www.ing.dk/annoncer
Det Norske Veritas, Danmark A/S
(DNV) is looking for:
Surveyors and Engineers
We are looking for surveyors and engineers
within the following disciplines to support
our expanding services provided to the
oil and gas industry in Denmark and
internationally:
Structure Engineer, Copenhagen
Pipeline Engineer, Copenhagen
The goal for the verification is to provide
independent evidence that the object
satisfies the specified requirements, being
national legislation, international standards,
operator’s specifications etc. We depend on
everyone to cooperate, take independent
decisions and deliver the agreed tasks with
highest quality.
Structure/Pipeline Surveyor, Esbjerg
Process Engineer, Esbjerg
Surveyor Components, Esbjerg
Engineer for Pressure Equipment,
Esbjerg
El & Instrumentation Surveyor, Esbjerg
Please visit our homepage to find further
information on the individual positions.
General Qualifications
We expect you to be a dedicated, flexible
and humored colleague who enjoys
teamwork, but you are also able to
workcompletely independent, if needed.
You are self-motivated and customer result
and quality oriented. You must possess good
communication skills, be proactive and able
to communicate fluently in Danish and
English.
You can work under pressure, manage
several ongoing projects and be able to
combine analytical/theoretical knowledge
and practical skills to obtain business and
customer goals.
You will be interested in travelling offshore
and abroad in line with personal preference
and private circumstances. Years of experience is an advantage.
What we do
DNV Energy Denmark serves Oil & Gas
companies,
s
e
i
t
i
n
u
t
r
po
op
r
e
e
r
a
c
ew
n
r
o
f
g
n
operators, contractors and manufacturers
Looki
with independent 3rd party verification
services and certification.
Further information
Please contact Country Manager Lars Præst Ørsted, tel +45
79 12 86 35 or HR & Administration Manager Judy Husen,
tel +45 23 23 10 48. You are also welcome to visit our
website: www.dnv.com/industry/energy
How to apply
Please apply online on www.dnv.com -> Careers -> Vacant
positions -> choose Denmark in the country field and press
search. Enter the job advert and apply from there.
Deadline for application: 15 May 2011, but recruiting
will start immediately. Please mark your application with
above specified job title. Your application will be handled
confidentially.
The verification work comprises design
evaluation of components and facilities,
manufacturing survey and offshore survey
during project development and in-service
operation.
We offer
You will be working in an international,
multi-cultural and highly technical diverse
organization. The mentioned positions
will be challenging and demanding, and
you will be able to form your development
both professionally as well as personally. We
ensure that our employees are up-dated on
latest technical and legislative development.
You will be involved in a variety of projects
covering a wide range of safety aspects and
different technologies. At the same time
you will experience a different approach to
process and topside safety design due to the
nature of DNV’s role as an independent 3rd
party.
We have an informal and humorous tone
among us combined with a professional and
international working environment. Added
to this, we have an attractive salary package
based on qualifications and experience.
We offer extensive personal development
plans for technical as well as managerial
career tracks.
DNV
DNV is one of the worlds’ leading
independent verification companies. DNV
works with safety and risk evaluation,
verification, classification and certification
within the maritime industry, oil and gas
industry, process industry, wind industry
and also within the rail sector.
DNV has 300 offices in 100 countries and
8,500 employees worldwide.
DNV is an independent foundation with
the purpose of safe-guarding life, property,
and the environment. Our vision is to have
a global impact for a safe and sustainable
future.
If you want to be a part of making a
difference and join our team, we would like
to hear from you.
www.dnv.com/industry/energy
Working with bridge, tunnel and marine
structures worldwide
The Constantine viaduct cable stayed bridge in Constantine, Algeria
is currently being designed by COWI for the Brazilian Contractor
Andrade Gutierrez.
By courtesy of ATI Impregilo S.p.A
Dehumidification of the main cables for the High Coast Bridge in
Sweden.
COWI is carrying out detailed design of the 3,300 m main span Messina Strait Crossing in
Italy for the consortium Eurolink.
Our office in Vancouver has recently been awarded the design
of the deck replacement for the Angus L. Macdonald Bridge in
Halifax, Canada.
COWI has grown rapidly within bridge, tunnel and marine structures over the recent
years. Today we have over 700 employees based in permanent offices in Lyngby,
Beijing, Seoul, Delhi, Doha, London, Vancouver, San Francisco and Connecticut.
We expect our growth to continue in the coming years.
Please forward your application to COWI A/S,
Att.: Bente Trier Olsen, Parallelvej 2, DK-2800
Kongens Lyngby, Denmark, [email protected].
We would like to hear from highly qualified engineers interested in exciting bridge
opportunities, with the following experience:
• Specialiststructuraldesignerofmarinebridgefoundations
• Seniorprojectmanagerswithastrongbridgeengineeringbackground
• SeismicspecialistwithaPhDinearthquakeengineering
• Riskanalysisspecialistwithastructuralengineeringbackground
• Specialistinmaintenanceandrehabilitationofmajorcablesupportedbridges
• Specialistinmaintenanceandrehabilitationofmajorconcretebridges
• Specialistinstructuralassessmentofmajorbridgesandcomplexoffshorestructures
• Specialistsinconstructionmanagementandsupervisionofconstructionworksin
connection with major bridge, tunnel and marine infrastructure.
For further info, please contact: Henrik
Andersen, Vice President, Major Bridges,
tel. +45 45 97 27 89, [email protected] or
Jens Sandager Jensen, Vice President,
Maintenance and Rehabiliation of Bridge,
Tunnel and Marine Structures,
tel. +45 45 97 26 18, [email protected].
COWI is a world leading consultant within
bridge, tunnel and marine structures. We
provide state-of-the-art services within the
fields of engineering, environmental science
and economics with due consideration for the
environment and society. COWI is a leader
within its fields because COWI’s 6,000
employees are leaders within theirs.
You will find the detailed job description on www.cowi.com.
www.cowi.com
Ingeniøren · Karriere · 8. april 2011
227 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Mechanics developer
3Shape A/S
329404510
Sælger - instrumentering
ABB
329403214
Svagstrømsingeniør
Advalight
329403649
Project Manager
Alfa Laval i Danmark
329403263
Senior project managers
Alfa Laval i Danmark
329404093
Planner Babcock og Wilcox Vølund A/S
329404519
C/C++ software udvikler Bloom ApS
329403608
Regional Sales Manger
C. F. Nielsen A/S
329404796
Develop. and Applic. Manager Chr. Hansen A/S
329403577
Fjernvarmeleder, Aarhus COWI A/S
329403178
Trafikplanlægger COWI A/S
329404761
Key Account Manager Danfoss A/S
329404117
Reliability Test Engineer
Danfoss A/S
329404572
Miljøkoordinator
DONG Energy A/S
329403307
Arbejdsmiljø koordinator
DONG Energy A/S
329403294
Stilling
Virksomhed
Elingeniør
DONG Energy A/S
HV Cable Engineers
Ingeniør - Trykregulatorer
Kviknr.
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
329404138
Superintendents
MAN Diesel & Turbo
329403257
DONG Energy A/S
329404134
Business Development Manag.MAN Diesel & Turbo
329403554
Erwin Andersen a/s
329403564
CAD developer and supporter MAN Diesel & Turbo
329404110
Head of Laboratory
FLSmidth A/S
329403664
Udviklingsingeniør Martin Professional A/S
329404861
Sales Manager, Electrical
FLSmidth A/S
329404020
Field Service Engineer
Sakura Finetek Group
329403986
Area Sales Manager
FLSmidth A/S
329404014
Senior Structural Engineer
MT Højgaard A/S
329404552
Sales Manager FLSmidth A/S
329404151
Regulatory Affairs Officer Novo Nordisk A/S
329403289
Process Specialist FOSS
329403189
Corporate Business Controller NovvoZymes
329404501
Logistic assistant
FOSS
329403177
Projektchef
Grønlands Energiforsyning
329403994
Project Manager
FOSS
329404895
Leder af mekanikgruppe
Oticon
329403293
Project Manager, Business FOSS
329404897
Maskinkyndig ingeniør
Per Aarsleff A/S
Instrument.and Electrical Eng. GEA Process Engineering A/S
329404762
Senior Director Global Logist. Secop
329404523
Stærkstrømsingeniør
Greenland Contractors
329403707
329404073
Undervisning/Tekn. Gymnas. Svendborg Erhvervsskole
329404500
Projektchef - produktudviklingHansen Toft A/S
329403199
Divisionschef/afdelingsleder - Danmon Danmark A/S
329404595
Projektleder-Systemløsninger Hansen Toft A/S / Kamstrup A/S
329404030
Specialkonsulent
Vejdirektoratet
329403742
Produktionsleder JORTON A/S
329404680
Undervisere til Vejle Vejle Tekniske Gymnasium
329404245
Kompetente projektledere
Københavns Kommune
329403997
Undervisere
Vejle Tekniske Gymnasium
329404235
To akademiske medarbejdere Københavns Kommune
329403996
Director
Vestas Wind Systems A/S
329404490
Projektchef
329404795
Manager
Vestas Wind Systems A/S
329404489
Lars Rüger HR
Specialist/Miljø-&Arb.miljøafd.LEO Pharma A/S
329403192
Director, Product Quality
Vestas Wind Systems A/S
329404491
Udviklingsdirektør
Lundgaard Konsulenterne
329404767
VVS ingeniør Wessberg A/S
329404157
PTA chef
Løgstrup-Steel
329403656
Head of Laboratory
Technical Superintendent – LNG
FLSmidth R&D Centre Dania
As Head of Laboratory you will have responsibility for
approximately 30 employees with a wide variation of educational backgrounds. It will be your task to secure the wellfunctioning teamwork within the employee group across
the various sections. The laboratory is fairly new and under
constant development, and therefore an important challenge ahead is to ensure competency development for employees at all levels and to develop the tests and analytical
methods programme of the laboratory to match increasing
requirements.
Can you undertake the technical management of a
number of our modern Liquified Natural Gas (LNG)
carriers? If the answer is yes, you could be our new
Superintendent to join Maersk LNG – Technical
Operations in Lyngby, Denmark. You will have four
highly skilled Marine Engineer colleagues in a tightly
knitted department that has the management’s full
attention. We operate in close interaction with Marine
Operations and Commercial Operations and benefit
from this liaison on a daily basis.
www.flsmidth.com
www.maersk-lng.com
www.cowi.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329403664
www.jobfinder.dk Kviknr. 329402961
www.jobfinder.dk Kviknr. 329404761
Instrumentation and
Electrical Engineer
PROJEKTCHEF
Sælger – instrumentering, analyseog automationssystemer
We are looking for an instrumentation and electrical
engineer for the Process Control Department (PCO) of
GEA Niro. The primary task of PCO is to project and
deliver engineering documentation solutions for spray
and fluid bed plants.
Som projektchef får du med reference til selskabets
COO ansvaret for en projektorganisation, som styrer
leverancer i størrelsen DKK 10 -150 mio. til kunder
over det meste af verden. Gennem ledelse og coaching skal du udvikle dine medarbejdere. Et job der
forener rollerne som people manager, projektleder og
udvikler af forretningsgange – i en ledelsesmæssig
nøglepost i organisationen.
Har du kendskab til instrumentering og analyse,
og har du hvad det kræver for at sælge de bedste
løsninger og produkter på markedet? Er svaret ja,
har du nu mulighed for at blive en del af et succesrigt team, hvor vi giver hinanden super opbakning og
support. Du indgår i afdelingen Process Automation,
Industri i Skovlunde og Odense. Vi står for salg og
levering af automationssystemer og services til industrien.
www.niro.com
www.lrhr.dk
www.abb.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329404762
www.jobfinder.dk Kviknr.329404795
www.jobfinder.dk Kviknr. 329403214
Globale projektleverancer – cleantech
Fyn
Trafikplanlægger til modellering
Til vores afdeling for Plan, udvikling og trafik i Lyngby
søger vi en trafikplanlægger til projektledelse og
projektarbejde inden for trafikmodeller.
Du får mulighed for at udvikle både dine og COWIs
kompetencer inden for trafikplanlægning.
Læs mere, hvis projektledelse, kunderelationer og
projektarbejde i Danmark og internationalt er noget
for dig.
To brandteknikere søges
Jobbasen for it-professionelle
- til Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse
version2.dk/it-job
STILLING
VIRKSOMHED
Analytiker Nykredit
Devel. Eng., Medical Devices Radiometer Medical ApS
Dygtig IT medarbejder Amminex A/S
Dygtig Software Testing. Bloom ApS
Embedded SW-udviklere Grundfos A/S
Engageret databaseadm. Statens Serum Institut
Erf. projektled./Lovbaser. SWKMD
Erfaren C++ SW-udv.
Bloom ApS
Erfaren Test Manager KMD
ERP Project Manager
Maersk Drilling
Forretningsanalytiker KMD
Hardwareingeniør
PR Electronincs A/S
HW Ingeniører Grundfos A/S
KVIK NR.
329397049
329403216
329402629
329401235
329402230
329401227
329404038
329400302
329404791
329400596
329404089
329402631
329401631
35
Brænder du for brandforebyggelse, og har du lyst til
at arbejde med sagsbehandling af brandfarlige virksomheder? Så kan vi tilbyde dig et udfordrende job
med rig mulighed for at udvikle dine kompetencer.
I begge stillinger er de primære opgaver:
• Sagsbehandling på brandområdet i store
byggeprojekter
• Rådgivning om forebyggende
regelsæt.
www.brs.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329398992
ARRANGEMENTER
➜ Se mere på ida.dk
KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 6. MAJ 2011
KØBENHAVN
Arr. nr.
06.05 Sjællands Symphoniorkester i Konservatoriets Koncertsal 120495
07.05 Kommunikationsformer, Stress– og Konflikthåndtering 122426
hos dyr vs. mennesker
07.05
08.05
08.05
08.05
08.05
09.05
09.05
09.05
10.05
10.05
10.05
10.05
10.05
10.05
11.05
11.05
11.05
11.05
11.05
12.05
Ølsmagning med IDA–K´s Yngre Forum
• Flodkrydstogt på Duoro floden i Portugal
• Le Comte Ory
Dans med IDA – Chachacha
• Offenbach’s Hoffmanns Eventyr på Malmö Opera
Robotteknologi i fødevareindustrien
Mad – Energi og sang på Bryggen med Anders Eldrup
• Storebæltstunnellen (1)
Materialedagen – Spring ud i nye materialer
Det velfærdsteknologiske marked
Nyd arbejdsdagen
Hvordan kan vi undgå worst–case?
Vinderkultur
Storebæltstunnellen (2)
Det velfærdsteknologiske marked
Nanoteknologi
Samspillet mellem arbejdsmiljø og HRM
Fra mainframe til .net
Heltens Rejse – om at blive helt i sit eget livs fortælling
• J.F. Willumsens Museum, særudstilling, Rundvisning
og frokost på ”Toldboden“
122425
110010
121827
122423
122525
122020
122872
122440
122008
122985
120598
123040
121968
122771
122987
122202
121860
122091
120597
121617
12.05
12.05
12.05
15.05
16.05
16.05
16.05
16.05
17.05
17.05
17.05
17.05
18.05
18.05
Fabriksbesøg – Forandringsledelse og Lean på Haldor Topsøe
Besøg hos Årstiderne i Humlebæk
Et passioneret parforhold
Bakken – Med Allan Mylius Thomsen
Projektledelse – metoder
Ageing and Cancer – major medical challenges
Personligt lederskab – kunsten at holde fokus!
• Forretningsforståelse
• Ledreborg Slot. Rundvisning og frokost i Herthadalen.
Sådan bliver du attraktiv på nettet
• Ørkenens Sønner /Varm luft i Canal Grande
{EGR] Fra Ørsted til Swarm
Thermal Analysis and Energy Materials
• Hold af hverdagen – vejen til bedre sammenhæng
mellem arbejds– og familieliv
122992
122174
120599
122874
122414
122701
121900
121967
121618
121989
110002
123047
122823
122129
18.05
18.05
19.05
22.05
• Projektlederen
121946
SitaWare Frontline – Den digitale soldat fra koncept til kapacitet 123033
Pirates of the Caribbian
123016
Capriccio, Opera Bio – Oplev operastjerner fra The
122173
Metropolitan Opera
23.05
23.05
23.05
24.05
24.05
24.05
24.05
25.05
26.05
26.05
26.05
26.05
26.05
27.05
28.05
29.05
30.05
Frederiksborg Slot og Slotshave, Sejltur, rundvisning og frokost 121619
Intro til forhandling
121870
• Brænd igennem med dit budskab
121888
Jobsøgningscamp i København
123036
Psykologi i projekter
122045
Kursus i FDA/regulatoriske forhold
121832
• Job i udlandet
122115
GIS – bedre datagrundlag
122092
Synthetic Biology and Cell Factories
122209
Spildevandsslam – en ressource, men er det farligt?
122203
PowerPoint version 2007
121893
• Test, type og talent
121951
• Cirkusrevyen 2011
121318
• Paintball i Europas største indendørs paintballcenter 122597
Gocart – Le mans for hele familien
123015
• Opera Bio i Imperial – Il Trovator
121411
GPS AIDA/TOSCA – interfaceanalyse og
122284
tolerancekædeberegning
Kosttilskud: Tendenser og udfordringer!
122790
Det ukendte Kronborg. Rundvisning og frokost
121620
• Jægerspris Slot og Slotshave. Rundvisning og frokost 121622
Koldkrigsmuseet Stevnsfortet. Rundvisning og frokost 121627
31.05
31.05
01.06
06.06
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk
KØBENHAVN (fortsat)
06.06
06.06
06.06
07.06
07.06
07.06
08.06
08.06
Arr. nr.
Informationsmøde om GPS
Android Workshop – hvordan udvikler man til smartphones?
• Cirkusrevyen med middag på Bakken
GPS Grundkursus – Grundlæggende regler og værktøjer
SSC12
• Karriereplan – 3 år efter dimission – uden partner
Problematikker ved store projekteringsopgaver
Præstationsfremmende kost
NoRdJYLLANd
122290
122093
121628
122291
110000
122141
121861
122021
Arr. nr.
07.05
07.05
09.05
09.05
10.05
11.05
12.05
12.05
• Fisketur med M/S Fyrholm–M/S Mille
• Indendørs fodboldturnering
Snart på pension? Hør om mulighederne fra ISP & IAK
Snart på pension? Hør mulighederne fra DIP & IAK
TIME – Amerikanske lifte udviklet i Danmark
Gennemslagskraft som projektleder
Vinderkultur – Aalborg
• Vinoplevelser i særklasse fra et næsten ukendt
område i Italien
121168
122474
122995
123009
122854
122011
121976
122889
13.05
19.05
19.05
22.05
23.05
24.05
24.05
26.05
26.05
26.05
08.06
Don Ranudo
Mindfulness – 1 dags workshop
Hurtig og effektiv læsning
Opera Bio: "Trubaduren"
Mindfulness – 1 dags workshop
Test, type og talent – Aalborg
Ølsmagning og haandbryggerhistorier
SCRUM konference
Kunsten at lede med lys – Aalborg
Svanemærkede huse – mini–kursus
Søvnkuren
122152
122988
122579
122534
123008
121953
122943
122982
121923
123014
122049
ØSTJYLLANd
07.05
10.05
11.05
11.05
11.05
12.05
14.05
14.05
17.05
19.05
25.05
26.05
29.05
30.05
30.05
02.06
06.06
07.06
Arr. nr.
Pay and Play Golf tur til Hedensted Golf Klub
123038
PowerPoint version 2007 – Århus
121894
MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek – Århus 122177
NetWeaving – får det bedste frem i dag
122241
Rundvisning på Besættelsesmuseet i Århus
122834
MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek – Århus 122179
Weekend med Bølgeenergi og B&O
122815
Lerdue skydning med IDA
122705
Gør tiderne bedre – Århus
121948
Torsdagsmøde – Fra plovfuren til Folketingets formandsstol 122892
Forretningsforståelse – Århus
121972
• Århus Revyen – Tilbage til Friheden
122799
Familiedag på Mols – Mest for børn og legesyge forældre! 122983
Professionel projektledelse 1 – Silkeborg
122042
Test, type og talent
122055
• Rejse – Oplev en spændende tur i Zarens kølvand
120458
Sådan bliver du attrakiv på nettet
122242
Gennemslagskraft som projektleder
122012
SJÆLLANd
07.05
07.05
10.05
11.05
12.05
Besøg på Energiakademiet på Samsø
Besøg på Geomuseum Faxe og fossiljagt i Faxe Kalkbrud
Havvindmøllefundamenter
Tur til Svanholm i Hornsherred ved Skibby.
• Hvem bærer risikoen ved uforudsete hændelser
i bygge– og anlægsprojekter
122855
121702
122876
122563
122667
12.05
13.05
14.05
15.05
15.05
16.05
17.05
19.05
19.05
25.05
26.05
28.05
28.05
28.05
03.06
05.06
06.06
08.06
Kunsten at lede med lys – Roskilde
• En byggeteknisk tur op i Storebæltsbroens pyloner.
Skjoldungestien og Gudernes Stræde ved Gammel Lejre.
• Studie– og oplevelsestur til Flensborg og Sydslesvig
Gavnø slot og park.
TEMAMØDE Ansættelsesregler – en gennemgang
Vinderkultur – Roskilde
InDesign workshop
Spiritussmagning med spisning
Spis med IDA
Energioptimering af fjernvarmesystemer
Tur til Geocenter Møns Klint
København; Vandretur på Slotsholmen
Rundvisning på Roskilde Kloster og Klosterkirken.
Aftenbesøg i Zen–garden, Vedde
Tina Dickow i Koncerthuset
Dyrehavsbakken gennem 400 år
Oplev det intelligente hus, Ringsted – Sjælland
121917
122881
122673
122267
122724
122029
121970
122601
123023
122600
122864
122565
122917
122625
122772
122934
122937
122875
NoRdSJÆLLANd
07.05
07.05
07.05
08.05
10.05
18.05 • Jubilæumskoncert – i Musik & Teaterhuset
Sønderjyllandshallen
20.05
24.05
24.05
29.05
30.05
09.06
Arr. nr.
122104
Bike & Run stafetten
122530
• PERSONLIG LEDELSE– Luk lederskabet op
122858
Styrk dit image – Kan din fremtræden sælge idéen og dig selv? 122691
• Helgoland Safari
122383
Kemiteknologi anno 2011 – Esbjerg
122259
HVOR MÅGERNE VENDER
123005
Arr. nr.
Tilbage til romantikken – Frederiksberg Have
Falkonergården i Fredensborg
Ringsted Radiomuseum
Anna Ancher på Arken
Røntgenstråling og stråling fra radioaktive kilder
– hvor farligt er det
122215
122703
122972
122702
122970
12.05 Holger Bech Nielsen: Jagten på de grundlæggende naturlove 122271
13.05 Tekstildesign på Sophienholm
122829
21.05 CAPRICCIO – Opera af Strauss optaget originalt på
122723
Metropolitan Operaen
07.06 Cirkusrevyen
08.06 Vi besøger Horserød Museum
VESTJYLLANd
07.05
11.05
19.05
19.05
28.05
07.06
FYN
10.05
10.05
11.05
13.05
18.05
19.05
24.05
24.05
26.05
26.05
121230
122830
Arr. nr.
Ta’ familien med i Jyllands Park Zoo
Besøg Danmarks ”Vilde Vesten”, brunkulslejrene
• Rødvin for begyndere
TEATER ”Asylshopping” – kulsort humor og bidende satire
Svæveflyvning, få luft under vingerne!
Søvnkuren
122941
122515
122709
122276
122517
122062
Arr. nr.
09.05 Bro mellem Als og Fyn – hvilken betydning kan den
få for udkantsdanmark?
SYdJYLLANd
Arr. nr.
122916
Spar tid i Excel 2007–2010 – brug 10 fantastiske funktioner 121966
Lær at lave sushi
122382
Fra studie til job – det frie valg eller det frie fald?
122595
• Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner (internat) 122006
Flow – Engagement og det gode livs psykologi
122059
IDA – Ølsmagning
122594
Søvnkuren
122061
HVDC (High Voltage Direct Current)
123025
Udflugt til Slesvig
121675
Chile – Danmarks vinland nr. 1
122310
nordjylland
nEtVærKsmØdEr 2011
Derfor bør du komme:
nanotEKnologi
anna ancHEr på arKEn mEd froKost
Betalingsarrangement. Læs mere under arr.nr.
Efter guidet tur i den interessante udstilling er der frokostplatte i Cafeen.
n Arr.nr.: 122202
n 11. maj kl. 10 - 17
Ingeniørhuset Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C
n Tilmelding på ida.dk senest 6. maj
n IDAmiljø
Pris: 135 kr. for entré, frokost men ekskl. drikkevarer. Se
mere på ida.dk
n Arr.nr.: 122980
n 1. maj kl. 10.15 - 14
Arken, Skovvej 100, Ishøj
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 28. april
n Øresund Afdeling
• Du møder dine VG-kolleger i branchen og andre privatansatte
• Du får de nyeste tal fra IDAs lønstatistik – med speciel
fokus på dit lokalområde
• Bliv klogere på klimaets betydning for din hverdag
sjælland
Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer denne gang
også din ledsager med til arrangementet samt den efterfølgende middag.
1048 m2 solcEllEr
anna ancHEr på arKEn
405 standard solcellepaneler på taget og 219 skræddersyede solcellepaneler indbygget som en del af facaderne,
udgør solcelleanlægget på Filadelfias nye bygning på
4.200 m2. Solcelleanlægget som er et af landets største,
er en del af de tiltag, der er gjort for at anvende mest
mulig vedvarende energi og gøre byggeriet CO2-neutralt.
Udover dette tiltag anvendes LED-belysning og en biobrændselsløsning.
Guidet rundvisning på Anna Ancher udstillingen på
Arken med frokostbuffet og kaffe på nærliggende restaurant.
Oplæg v/Metrolog Jesper Theilgaard
Klimaet og de erhvervsmæssige muligheder og udfordringer.
Program:
17.00 - 17.30 Sandwich og mulighed for smalltalk
17.30 - 17.40 Velkomst og orientering om VG/Akademikerklub v/ IDA Privat formand Morten
Brok Gentsch
17.40 - 18.30 Lønstatistik - de nyeste tal - hvordan
ser statistikken ud i dit lokalområde? v/
Carsten Wolff – Formand for IDAs lønstatistikudvalg samt 1 konsulent fra IDAs
administration
18.30 - 18.45 Pause
18.45 - 20.15 Oplæg om klimaet
20.15
Middag samt erfaringsudveksling
21.30
Afslutning
Ved tilmelding opgives arr.nr. og deltagerantal.
n Arr.nr.: 122478
n 10. maj kl. 17 - 21.30
Aalborg Kongres og Kulturcenter, Europa Plads 4, Aalborg
n Tilmelding på ida.dk eller send mail til [email protected]
senest 2. maj
n IDA privat
Østjylland
opstigEndE grundfugt i murVærK
Teknologisk Institut i Aarhus har igennem ca. 9 år gennemført forsøg med opstigende grundfugt i murværkskonstruktioner. Der er anvendt 6 forsøgsmure med ens
murstenstyper, men opmuret med forskellige mørtler.
Murene er placeret hos TI i Aarhus.
Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123012
n 27. april kl. 16 - 18
Teknologisk Institut Århus, Bygning 21,
Kongsvangs Allé 29, Aarhus C
n Tilmelding på ida.dk senest 25. april
n Selskabet for syns- og skønsmænd
Besøget omfatter en besigtigelse af solcelleanlægget med
efterfølgende foredrag med indlæg af leverandøren af solcelleanlægget, Gaia Solar A/S.
Arrangement gennemføres i samarbejde med IDA Elteknik.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122893
n 4. maj kl. 17 - 21
Filadelfia, Kolonivej 1, Dianalund
n Tilmelding på ida.dk senest 26. april
n Maskin-& Produktionsteknisk Gruppe,
Sjællands Region
Se mere om programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122956
n 2. maj kl. 10 - 19.30
Grundfos A/S, Poul Due Jensensvej 7, Bjerringbro
n Tilmelding på ida.dk senest 30. april
n Maritimt Selskab
n Arr.nr.: 122702
n 8. maj kl. 10.50 - 14
Arken, Skovvej 100, Ishøj
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 30. april
n Hillerød Afdeling
rØntgEnstråling og stråling fra
radioaKtiVE KildEr - HVor farligt Er dEt
Leif Sarholt, lektor, mag.scient., Niels Bohr Instituttet
orienterer os i dette spændende foredrag om de erfaringer,
som man på verdensplan gennem 70 år har gjort om den
stråling, vi mennesker udsættes for.
Pris 50 kr. pr. deltager. Læs mere på ida.dk.
Medlemsarrangement med sandwich og drikke.
nordsjælland
Medarrangør: Furesø-Egedal Afdeling
HVad står lEan for
n Arr.nr.: 122970
n 10. maj kl. 18 - 22
Gedevasevang Centret, Hestetangsvej 30 A, Farum
n Tilmelding på ida.dk senest 3. maj
n Elektroteknisk Gruppe, Nordsjællands Region
Se mere på ida.dk. Pris for deltagelse 60 kr.
n Arr.nr.: 122957
n 11. april kl. 17 - 19
IDA Center Hillerød, Helsingørgade 30, 1. sal,
Hillerød
n Tilmelding på ida.dk senest 11. april
n Produktionsteknisk Selskab
En modErnE mEstEr - prEBEn Hornung
Læs mere på ida.dk.
Pris: 140 kr. for entré, guide og frokost ekskl. drikkevarer.
n Arr.nr.: 122839
n 15. april kl. 12 - 16
Nivågårds Malerisamling, Gammel Strandvej 2, Nivå
n Tilmelding på ida.dk senest 8. april
n Furesø-Egedal
BEsØg Hos grundfos og fEjring af
HjEjlEns 150 år
Maritimt Selskab og Skibsteknisk Selskab inviterer til en
dag med fokus på Grundfos, samarbejdet mellem Grundfos og MAN Diesel & Turbo SE samt fejring af Hjejlens
150 års jubilæum.
Pris for IDA-medlemmer 125 kr. Maks 1 ledsager 250 kr.
Ekskl. drikkevarer. Læs mere ida.dk
KØBEnHaVn
sKiBsfartEns miljØudfordringEr dE
KommEndE år
Lars Robert Pedersen vil fortælle om arbejdet i FN’s
søfartsorganisation, hvor parterne intensivt søger at
udvikle de nødvendige mekanismer til regulering af CO2udledningen fra skibe i international fart. Foredraget vil
belyse dynamikken i IMO og give et par bud på mulige
scenarier som kan udspille sig i den kommende tid.
Troels Posborg vil fremvise Maersk’s seneste kontrahering, de såkaldte Triple-E 18000 TEU Containerskibe,
som skal leveres til Maersk Line fra DSME værftet fra
2013. Skibene er et led i Maersk Line’s strategi om konkurrencedygtig og miljøvenlig skibstransport.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til aftenens
foredragsholdere.
mEdlEmsKaB af fagtEKnisKE
nEtVærK Er gratis for
mEdlEmmEr af ida
Der er indlagt en pause med forfriskninger i løbet af
aftenen.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122910
n 11. april kl. 17 - 19.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 10. april
n Maritimt Selskab
KØBENHAVN/fortsAt
sådAN stArtEdE dtU
I 1829 åbnede den Polytekniske Læreanstalt, som i dag
hedder Danmarks Tekniske Universitet.
Kom og hør Laila Zwisler fra Teknologihistorie, DTU,
fortælle om DTU’s tidlige historie og oplev genstande fra
DTU’s historiske samling.
Efter foredraget er der en let servering og quiz om de
gamle ting fra DTU’s historiske samling. Alle deltagere
får DVD-albummet ”De byggede Danmark”.
Gratis arrangement i samarbejde med HITEK og IEEE DK
section.
Læs nærmere på ida.dk.
n Arr.nr.: 122905
n 12. april kl. 16.30 - 18.30
DTU Fysik, Bygning 309, Kongens Lyngby
n Tilmelding på ida.dk senest 12. april
n E-gruppen
pEd og dEt Ny mAsKiNdirEKtiV
frEmtidENs NAtUrgAsforsyNiNg
Har du styr på Arbejdstilsynets bekendtgørelser om trykbærende udstyr, Bek. nr. 743 om indretning af trykbærende udstyr, nr. 99 om indretning, ombygning og rep. og
nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr?
Siden november 2010 er der importeret store mængder
naturgas fra Tyskland. Gasinfrastrukturen udbygges pt.
i Europa og i fremtiden vil naturgassen til de danske forbrugere komme fra både Nordsøen, Tyskland, Rusland og
Norge, ligesom LNG og biogas kan forventes i gasrørene
inden for overskuelig fremtid.
Er du bekendt med det ny ”Maskindirektiv” i Arbejdstilsynets Bek. nr. 612 om indretning af tekniske hjælpemidler og dets relation til andre direktiver?
Kurset vil redegøre for disse problematikker, men lægger
størst vægt på Trykbærende anlæg. Maskindirektivets
regler om CE-mærkning af anlæg omfattet af andre regler
gennemgås.
Lars Tofte Johansen ansat på FORCE med PED som
arbejdsområde og Christian Hansen, som er førende på
sit felt og sekretær for ERFA grp. om maskinsikkerhed, er
undervisere på dette kursus.
Der er mulighed for undervisning i hvordan man finder
reglerne på nettet såfremt egen PC medbringes.
Power Point præsentationer udleveres.
Der er let servering under kurset.
Naturgasforbruget ventes at vokse både globalt og i
Europa og den danske infrastruktur for naturgas udbygges
lige nu, således at forsyningen med naturgas sikres langt
ud i fremtiden.
Hvorfor skal Danmark forsynes med naturgas fra nye
kilder og hvilke muligheder og udfordringer giver de nye
forsyningsveje?
På mødet orienteres om den fremtidige gasforsyning og
om helt aktuelle erfaringer samt om de aktiviteter der
gennemføres for at imødegå problemer med de nye naturgasser.
Rollerne på gasmarkedet er ændret markant de sidste år
og på mødet orienteres ligeledes om de forskellige aktører
og om arbejdet med fælles europæiske standarder på gasområdet.
Pris for deltagelse: IDA-medlemmer 475 kr. Øvrige 650 kr.
BÆrEdygtigHEd
- HoUsE of drEAms & idA Byg...
...inviterer til gå-hjem-møde.
Her vil vi først i ca. 1½ time blive informeret om husets
tilblivelse og udvikling, med særlig fokus på begrebet
bæredygtighed.
Emnerne vil være:
• Husets ide og udvikling
• Bæredygtige byggematerialer
• Energioptimering
• Solafskærmning
• Belysning
Præsentationen varetages af husets adm. Direktør Henrik Reenmers.
Efter foredrag og rundvisning vil der være spisning og tid
til netværk.
Pris for deltagelse inkl. spisning: 250 kr.
Læs mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 122890
n 14. april kl. 16.30 - 20
House of Dreams, Vallensbækvej 63, Vallensbæk
n Tilmelding på ida.dk senest 11. april
n IDA BYG
mEdlEmsKAB Af
fAgtEKNisKE
NEtVÆrK
Er grAtis
for mEdlEmmEr
Af idA
n Arr.nr.: 122918
n 14. april kl. 16.30 - 20
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 10. april
n DMS
tABlEt pc’Er
Siden Apple i januar 2009 lancerede den første iPad er
markedet for Tablet-PC’er vokset eksplosivt, og lanceringen af Apples iPad 2 er ligeledes blevet en verdensbegivenhed. Herhjemme venter IDC, at der i 2011 bliver
langet op imod 400.000 tablets over disken i Danmark,
hvilket er flere end antallet af solgte netbooks, da denne
produktkategori toppede.
Kom og hør bl.a. Nikolaj Sonne fra TV programmet ”So
ein Ding” som vil give sit syn på udviklingen. Deltagerpris 250 kr.
n Arr.nr.: 122391
n 3. maj kl. 16 - 18
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 2. maj
n Selskab for Informationsteknologi
VidstE dU At idA HAr
38 fAgtEKNisKE
sElsKABEr, dEr lAVEr
oVEr 500
ArrANgEmENtEr
HVErt år. KliK iNd på
idA.dK/NEtVAErK
Program:
• Velkommen - Jan Jensen, IDA Energi
• Shipper, gasbørs, transportselskab – hvordan virker
gasmarkedet - Christian Rutherford/Energinet.dk
• Fremtidens naturgasforsyning og gaskvalitet i Danmark - Jesper Bruun/Energinet.dk
• Praktiske erfaringer med gas fra Tyskland i Sønderjylland - Bjarne Koch/DONG Energy
• Europæisk harmonisering af krav til naturgas - Jean
Schweitzer/DGC
Ved mødet serveres kaffe, vand og sandwich. Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 122792
n 3. maj kl. 16 - 19
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 28. april
n IDA-Energi
ENgElsK ford: 100 år - BEsØg på
sommErs AUtomoBilE mUsEUm
Traditionen tro besøger AUTO den aktuelle særudstilling
på Sommers Automobile Museum i Nærum. Dette forår
er det et indblik i de biler, der er udgået fra Fords fabrikker i England siden etableringen af den første Ford-fabrik
i England for 100 år siden. Vi får en sagkyndig rundvisning på særudstillingen, og der er naturligvis også mulighed for at bese museets faste udstilling.
Gratis deltagelse, men begrænset deltagerantal.
n Arr.nr.: 122991
n 4. maj kl. 19 - 21
Sommers Automobil Museum, Nærum Hovedgade 3,
Nærum
n Tilmelding på ida.dk senest 2. maj
n Automobilteknisk Selskab
HUsK At dU Altid KAN HoldE dig
oriENtErEt om ArrANgEmENtEr
på idA.dK - også iNdEN dE
ANNoNcErEs i iNgENiØrEN
KØBENHAVN/fortsAt
fABriKsBEsØg - forANdriNgslEdElsE og
lEAN På HAldor toPsØE
tHErmAl ANAlysis ANd ENErgy mAtEriAls
- from fuEl cElls to coAtEd wiNdows
Et Nyt AmAgErforBræNdiNg
Kom til Haldor Topsøes fabrik i Frederikssund hvor ca.
650 ansatte arbejder med at forsyne hele verden med
effektive katalysatorer. Hør Niels Welling fortælle om
hvordan man implementerede Lean ud fra vindercasen
af Konsulentprisen 2010. Hør om de udfordringer, der
opstår, når Lean skal introduceres og implementeres i
et miljø, hvor forskere og operatører i samarbejde skal få
dagligdagen til at glide nemmere.
The symposium takes thermal analysis in a broader
sense and presents aspects of thermal analysis and energy-related materials: Testing new materials, electronic
devices, and construction elements at higher temperature or in thermal gradients. The aim may be to establish
the life time of wind turbine blades under extreme conditions or to prevent hazards like explosions in laptop batteries. Quantification of heat transmission through insulation materials and energy efficient windows is prerequisite to efficiently saving energy in buildings. Speakers
representing European Batteries, Rockwool International,
Velux, Teknologisk Institut, Risø DTU, and Netzsch and
TA Instruments.
Amagerforbrænding står overfor at skulle bygge et nyt
forbrændingsanlæg til erstatning for det gamle anlæg, og
har valgt at starte på en bar mark med et nyt anlæg. Visionen er at bygge Nordeuropas mest konkurrencedygtige
miljø- og energianlæg.
Dette arrangement giver et indblik i de indledende teknologiske beslutninger, som får konsekvenser for driften af
anlægget 20 – 30 år ude i fremtiden.
1. Velkomst
Velkomst ved teknisk chef Dan Fredskov.
2. Visionen
Visionen for anlægget og arkitektkonkurrencen. Projektchef Lars Juel Rasmussen.
3. En anderledes organisering
Hvad kan den nuværende organisation bidrage med af
god viden, og hvordan organiseres dette. Vedligeholdelseschef Sverre Elm.
4. Pause
5. Valg af røggasrensningsteknologi
Valg af teknologi ud fra driftsøkonomisk analyse,
livcyklusanalyse og en samfundsøkonomisk analyse.
Senior projektleder Niels Møller Pedersen.
6. Forbrændingsproces
Hvordan skal anlæggets dampparametre udlægges og
øvrige anlægs tekniske design. Ole Poulsen, Rambøll.
7. Generator og turbine
Baggrund for valg at generator og turbiner ud fra krav
om en høj fleksibilitet og regulerbarhed på fjernvarme,
damp og elproduktion. Specialkonsulent Henning
Maibøll.
8. Fællesanlæg eller blokanlæg
Hvordan opvejes fordele og ulemper ved fællesanlæg
kontra blokanlæg, når en høj driftstid er målet. Specialkonsulent Steen Larsen.
Der serveres forfriskninger og en let anretning i pausen.
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 122796
n 5. maj kl. 15 - 18
Amagerforbrænding I/S, Kraftværksvej 31, København S
n Tilmelding på ida.dk senest 29. april
n IDA-Energi
Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122992
n 12. maj kl. 14.30 - 17.30
Haldor Topsøe A/S, Linderupvej 2, Frederikssund
n Tilmelding på ida.dk senest 4. maj
n IDA Proces
KosttilsKud: tENdENsEr og
udfordriNgEr!
Kosttilskud indtages af mange mennesker, som supplement til den daglige kost for at opnå en given ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning.
Materials for the coming Energy Materials:
• Bio fuel production and Fuel Cells
• Thermal analysis for development of anode materials
for solid oxide fuel cells
• Thermal Analysis of high temperature fuel cell
materials
Hensigten med dagens program er at få belyst konkrete
tekniske og lovgivningsmæssige problemstillinger og
udfordringer i branchen - set fra myndighedernes side og
fra branchens side.
Registration before May 12th at ida.dk or phone: +45 33
18 48 18. Event number. 122823.
Deltagerafgifter: IDA-medlemmer 1.000 kr. LEVS medlemmer 800 kr. IDA-studiemedlemmer 200 kr. IDA
seniorer og ledige medlemmer samt eksterne studerende
400 kr. Øvrige 1.200 kr.
n Arr.nr.: 122790
n 31. maj kl. 9 - 16
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 30. maj
n Levnedsmiddelselskabet
frA mAiNfrAmE til .NEt
Kursus for projektledere, som ønsker at forberede sig til
en IPMA certificering på D- eller C-Niveau.
Mainframe-miljøet har været det solide grundlag for ITsystemerne i mange store virksomheder. Men flere og
flere vælger at flytte funktionaliteten fra mainframe til
en distribueret platform.
Undervisningsformen er interaktiv med teori, cases og
gruppearbejde. Hovedvægten ligger på læring af ledelse
via øvelse og sparring.
Kom og hør 3 indlæg, SDC, IEC og en fagforening, med
forskellige indfaldsvinkler til skiftet fra mainframe til en
distribueret arkitektur. Læs mere under arr. nr. på ida.dk.
Undervisning i styring og ledelse af leverance-, produktudviklings- og forandringsprojekter, herunder teambuilding, projektgruppens spilleregler og udvikling, motivation konflikthåndtering og adfærd.
n Arr.nr.: 122091
n 11. maj kl. 16 - 19.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 7. maj
n Selskab for Informationsteknologi
Energy materials:
• The potential for cellulose fibres and their composites
• Thermal Analysis materials testing
• Thermal properties of stone wool
• Energy efficient insulation windows
Som del af den danske fødevareindustri lever kosttilskudsbranchen med stigende krav om dokumentation
af de fremstillede produkter, de anvendte råvarer og den
anvendte emballage.
ProjEKtlEdElsE - styriNg og lEdElsE
Gratis for IDA-ITs og Dansk ITs medlemmer.
Øvrige 250 kr.
• Thermoelectric oxide ceramics, an environmentally
friendly source of electrical power
• Lithium-ion Batteries – Technology and Electrode
Materials
• Battery testing with isothermal calorimetry
Efter kurset tilbydes deltagerne en gratis konsultationstime med fokus på udviklingen.
Undervisningsmateriale: ”Power i projekter og porteføljer” og kompendiemappe.
Underviser: John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør,
QP Consult ApS.
How to find Risø DTU: http://risoe.dk/meet_us/Vejviser.
aspx.
The conference is organised by DaSTA/NoSTAC in collaboration with DaKS.
DASTA/NoSTAC: Danish/Nordic Society for Thermal
Analysis. DaKS: Dansk Keramisk Selskab.
Price for members of IDA Dkr. 800. Students for free.
n Arr.nr.: 122823
n 18. maj kl. 9 - 16.30
Risø, Hovedindgangen (portvagt), Frederiksborgvej 399,
Roskilde
n Tilmelding på ida.dk senest 12. maj
n Kemiingeniørgruppen
EliNA gArANcA - årEts fEstKoNcErt til
miNdE om droNNiNg iNgrid
Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid er den
danske debut for Elîna Garanca. Som også byder på
overrækkelsen af Dronning Ingrids hæderslegat til to
unge, dansk kunstnere, en danser og en musiker.
Læs mere under mødetilmelding. Arrangør KulturForum
v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.
n Arr.nr.: 122924
n 30. juni kl. 19.30 - 21.30
Tivolis Koncertsal, Hovedindgangen, Vesterbrogade 3,
København V
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 28. april
n KulturForum
Betalingsarrangement.
idA.dK
n Arr.nr.: 122415
n 14. juni kl. 9 til 16. juni kl. 17
Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre
n Tilmelding på ida.dk senest 9. maj
n IDA Proces
styrK dit NEtVærK
LYNCH
Ingeniørens bagside
postboks 373, 1503 kbh. v.
[email protected]
Vi må have respekt for de observerede data.
Derimod er det vigtigt ikke at frygte
autoriteter. Jens Martin Knudsen
14
Ingeniøren
8. april 2011
ing.dk
Når fuldmåneaftappet vand virker alligevel
I forrige uge ramlede jeg ind i
et groft tilfælde af ’déjà vu’, der
som bekendt er fransk og betyder ’allerede set’ (på dansk
skriver vi blot ’deja-vu’). Følelsen greb mig, da jeg på vort digitale søsterblad ‘ing.dk’ læste
en interessant artikel med
overskriften ’Uforklarlig vandteknologi mystificerer Topsøe
og Danisco’.
Artiklen handler om, at de
nævnte firmaer i deres kølesystemer bruger et østrigsk
vandbehandlingsudstyr, dvs.
en kapsel med noget specielt
’Grandervand’. Dimsen virker
åbenbart i praksis, bl.a. ved at
en tank, som ellers jævnligt
skal renses for slam, ikke længere slammer til, lige som
nogle rør, der plejer at stoppes
med okker, nu holder sig rene.
Problemet er bare, at virkningen ikke kan forklares, og
det frustrerer naturligvis fabrikschef, kemiingeniør Henrik Guldberg hos Haldor Topsøes katalysatorfabrik i Frederikssund. Men på den anden
side så er det rart at slippe for
al det slam, så han har anskaffet dimsen alligevel.
Hvor var det nu, jeg havde
læst den historie før?
Jo, det var vist engang i begyndelsen 70’erne, også i vores eget blad, som på daværende tidspunkt kun udkom i en
analog papirudgave. Den dengang ”uforklarlige vandteknologi” var en rørformet magnet,
der blev skruet på koldvandsledningen til en kaffemaskine. Til trods for videnskabens
forsikringer om, at det ikke
Vor læsers grafik med den alternative, men i disse P-tiders ganske troværdige forklaring på virkningen af ‘Grandervand’...
Ing.dk’s grafik bidrog ikke til at forklare virkningen
af det mystiske
‘Grandervand’
(Tegning Lasse
Gorm Jensen).
var muligt, kalkede kaffemaskinen ikke længere til.
Så vidt jeg husker, drejede
det sig om en kaffemaskine
på Tandlægehøjskolen, og det
var en skeptisk videnskabsmand derfra, der oplyste vore
læsere om virkningen. Det affødte en artikel fra en professor på DtH (nu DTU), som leverede et længere og meget videnskabeligt bevis på, at de
svage magnetiske kræfter,
som vandet blev udsat for ved
gennemstrømningen, umuligt kunne have indflydelse på
kalkdannelsen.
Men magneten virkede altså
alligevel, og nu indgår sådan
en magnetisk komponent i enhver vvs-grossist sortiment,
selv om videnskaben vist stadig ikke kan forklare det.
For øvrigt hørte jeg dengang
om en sag fra – vist nok – helt
tilbage omkring begyndelsen
af 60’erne, i hvert fald før min
tid på bladet, hvor et par forskere fra Risø havde protesteret i det daværende ‘Ingeniørens Ugeblad’ imod markedsføringen af samme vvs-magnet, som de omtalte som videnskabeligt fup og svindel.
Med det resultat, at de i byretten blev dømt til at betale erstatning til importøren
Det gav anledning til både
stor forargelse og til en pengeindsamling blandt læserne,
som naturligvis i stort tal holdt
med videnskabsfolkene (jeg
hører gerne, hvis ældre læsere
kan huske sagen).
Nå, den aktuelle artikel om
det mystiske ’Grandervand’
bevirkede naturligvis, at den
østrigske opfindelse blev nedgjort på det kraftigste i debatten ovre på ing.dk. En af vores
grafikere har til artiklen fremstillet en animeret grafik af
princippet, som mange interesserede læsere klikkede ind
på (se den her: ing.dk/artikel/117662).
Denne tegning affødte
imidlertid en alternativ grafik
fra vor læser i Sønderborg.
Han havde her udskiftet den
hemmelige dims med en sæsonaktuel flaske af Carlsbergs
‘Easter brew’ (fra Semper Ardens serien) og skrev:
”En tegning med Aquar’dor
eller Kildevæld ser ikke så godt
ud – og denne P-filter version
giver meget bedre associationer. Det er jo alment kendt
gennem millioner af år at ‘gæret vand gør klog’...!
med venlig hilsen
Andreas H. Fyhr”
–––
Tak for tegningen. Om sidstnævnte sentens ligefrem har
været alment kendt i millioner
af år er jo nok at stramme den
en anelse. Men din forklaring
er i hvert fald lige så ovebevisende som Granders egen,
hvilket bl.a. Bagsidens videnskabelige konsulent Niels Berg
Olsen (nbo) harmfuldt har
gjort mig opmærksom på.
Han har nemlig læst om
‘Methoden der sogenannten
Wasserbelebung’ på den tyske
wikipedia – søg på ‘Belebtes
Wasser’ (revitaliseret vand) –
og har læst firmaets egen varedeklaration. Bl.a. indgår der
en ret tvivlsom videnskabelige
proces kaldet ‘Fuldmåneaftap-
Vollmondabfüllung indgår i opskriften på ’Grandervand’,
men det virker åbenbart alligevel ...
Kan du
holde tæt?
Vi kan!
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
Underlige dimensioner i Sri Lanka
– 6800 ft til de danske bakker og 32
Kms til Udapussellawa.
Vi kommer vidt omkring her på siden, og det
samme gør vor læser ovre i Brønshøj, hvorfra
der er indløbet en mail vedr. et skilt på en
nedlagt Sri Lankansk teplantage:
Hej Lynch
Under en nylig rejse i Sri Lanka så jeg det
viste skilt. Jeg boede bl.a. på en gammel
tefabrik i højlandet, som er bygget om til
et spændende 4-stjernet hotel med navnet
‘The Tea Factory’ på det tidligere Hethersett Estate. Det var herfra den berømte
Cylon te ‘Green Leaf’ kom.
Naboteplantagen med navnet ‘Denmark Hills’ (fra 1880’erne) lå ikke så langt
væk, kun 6800 ft, men afstanden til Udapussellawa angivet i Kms er mere kryptisk for mig.
Teplantagen Denmark Hills blev drevet
af en vis MacAndrew, der i 1883 overtog
direktørposten i Hethersett Estate, som
derefter overtog forarbejdningen. Der fin-
www.klee.dk
Synker dit
Gulv eller
Fundament?
- Så kontakt Uretek.
Vi stabiliserer og
løfter hurtigt dit gulv
eller fundament uden opgravning
og fraflytning.
Afstande i Sri Lanka i Kms og ft
Ugens vejskilte
behandlingsmagneten for
fup, vil jeg af hensyn til bladets økonomi ikke gentage
nbo’s injurier. I hvert fald ikke
så længe, at Topsøe og Danisco
mener, at fuldmåneaftapningen virker. j Lynch
ning’ (Vollmondabfüllung),
og det bringer naturligvis nbo
helt op i det røde felt af velanbragt forargelse.
Men belært af retssagen
imod de to Risø-forskere, der
beskyldte importøren af vand-
davinci.dk - 7650 2850
Ugens uforklarligheder
Tlf. 70 20 33 01
Fax 70 20 33 06
[email protected]
www.uretek.dk
Vi har den hensynsfulde løsning.
Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyse
Control your Power
SGU - SMART GRID UNIT
Vores nye Smart Grid Unit (SGU) til overvågning
af el-distributionsnettet, er færdigudviklet, testet
af DONG og nu klar til salg, enten som standard
produkt eller som tilpasset OEM produkt.
des i øvrigt et område og en vej i det sydlige London, som hedder ‘Denmark Hill’,
og mon ikke han har taget navnet med sig
til Cylon i sin tid? Teproduktionen stoppede i 1972, og man har så indrettet det lækre hotel i fabrikken.
Hilsen
Bent Hall
–––
Tak for skiltet. Jeg gætter på at s’et i ’Kms’
angiver km i flertal. Men det er ganske
rigtigt ret forunderligt, at man tilsyneladende måler afstanden til Denmark Hills
i fod (6800 ft svarer til godt 2 km).
Jeg har ikke før set vejlængder angivet i
ft, og forklaringen kan måske være, at
skiltet i stedet angiver danskerbakkerne i
højde over havet? j Lynch
LIAB, en [‘li.ãb] flertal -er
Linux in a Box: lille smart embedded
computer baseret på Linux.
Fx “det kan en LIAB da klare”
www.liab.dk
Stand 2.13
12 til 14 april 2011
Kom og se den på Transmission & Distribution Smart Grids Europe 2011 i Bella Center.
Der er gratis adgang til udstillingen ved
forhåndsregistrering.
Mere info findes her...
www.thiim.com/new/SGU
CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - INSPEKTION UNDERVISNING - DOKUMENTATION
Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000