Danske Erhvervsskoler – Lederne Udspil til en reform af

Transcription

Danske Erhvervsskoler – Lederne Udspil til en reform af
Velkommen til Skolen ved Bülowsvej - indskoling
Skolen ved Bülowsvej har eksisteret siden 1989, hvor Skolen på Fuglevangsvej fra 1885 og Thorvaldsenskolen fra 1920 blev lagt
sammen.
Skolen er i dag en 4-sporet skole med ca. 850 elever fra 0. – 9. klasse, SFO for 0. – 3. klasse samt et modtageklassespor MK0 –
MK3.
Skolen er organiseret i årgange (et klassetrin) og afdelinger: indskoling 0.-3. klasse, mellemtrin 4. – 6. klasse og udskoling 7. – 9.
klasse. Både i årgange og i afdelinger arbejder klasser og personale sammen om faglige og sociale læringsmål.
I skole og SFO beskæftiges ca. 100 ansatte: lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger.
Skolens ledelse består af skoleleder Claus Grubak, pædagogisk leder/souschef Annette Sylvest, administrativ leder
Mikkel Lunding Smidt, SFO-leder Liselotte Olesen og SFO-souschef Ane Ekberg.
Til skolen er der knyttet: skolepsykolog, talepædagog, UU-vejleder, 2 skolesundhedsplejersker samt 1 socialrådgiver. Der er
desuden en tandlægeklinik.
I sommeren 2010 blev en større ombygning påbegyndt. Det omfatter en ny skolebygning, der i dag rummer indskoling og SFO
samt renovering af eksisterende bygninger til hhv. mellemtrin og udskolingen. Hele ombygningsprocessen forventes færdig i
foråret 2013.
Skolen råder over et stort grønt område, der både fungerer som legeplads for de mindre elever og som sportsplads.
Skolen er praktikskole for lærerstuderende ved Professionshøjskolen Metropol.
Indskolingen
Indskoling 0. – 3. klasse
Indskolingen holder til i skolens nye bygning, hvor hvert klassetrin har sin egen etage, der er udgangspunkt for både
undervisning og fritid.
Indskolingshuset rummer flere værksteder, der både benyttes til undervisningsforløb og eftermiddagsaktiviteter - gerne på
tværs af klassetrin.
I indskolingen arbejder lærere og pædagoger sammen om at give børn og forældre den bedst mulige start på 10 års
skolegang.
Målsætningen er et velfungerende socialt og fagligt fællesskab - samt at hvert enkelt barn får mulighed for at udvikle sig ud
fra egne personlige ressourcer. Det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen er en værdifuld måde at
sikre helhedssynet på det enkelte barn og på grupper af børn.
Når de nye skolestartere begynder på Skolen ved Bülowsvej får de en venskabsklasse. Vores 3. klasser, der er venskabsklasser
med de nye børnehaveklasser, tager opgaven som ’de store’ meget seriøst. Venskabet bruges i skolegården, når der skal
trøstes eller leges – og i undervisningen omkring forskellige forløb, som højtlæsning, spilletime eller på ture ud af huset.
Mange børn vil i løbet af 0. klasse have lært at læse små tekster – og have færdigheder i matematik.
Vi følger nøje børnenes udvikling for at kunne foregribe evt. vanskeligheder.
På 1. årgang tilbyder vi tidlig læsehjælp til elever, der har brug for et intensivt forløb for at knække læsekoden – og på 2.
årgang tilbydes tidlig matematikhjælp til elever med behov for særlig indsats.
Kendetegnende for elevgruppen:
-
De er videbegærlige, nysgerrige, umiddelbare, forventningsfulde, kreative og
diskussionslystne
De er motiverede og stolte af at være skolebarn
De er rummelige, omsorgsfulde og de ønsker fællesskabet
De er legeglade, energiske og fysisk aktive
De har behov for trygge rammer og faste rutiner
De har behov for at lære konflikthåndtering og sociale spilleregler
Mål for læringskompetencer
-
De skal kunne samarbejde og arbejde individuelt
De skal kunne navigere i forskellige læringsrum
De skal kunne modtage kollektive beskeder
De skal individuelt kunne modtage og bearbejde information
De skal kunne udvikle egne læringsstrategier
De skal kunne påbegynde og afslutte en opgave selvstændigt
Mål for sociale kompetencer
-
De er omsorgsfuld, empatisk og taler pænt til andre
De tager medansvar for fællesskabet og er i stand til at udsætte egne behov
De er rummelige og accepterer fællesskabet
De kan på klassemøder udtrykke følelser og behov
De er i stand til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde