Resultatlisten
Transcription
Resultatlisten
2013 Information om eksamen Offentliggørelse af eksamen Eksamener, der afholdes før den 30.5., offentliggøres via Lectio onsdag d. 15.5. kl. 00.01. Hele eksamensplanen offentliggøres i studieområdet for 3.g onsdag d. 23.5. kl. 13.00 og på Lectio for alle kl. 13.15. Dine årskarakterer frigives samme dag kl. 13.15 på Lectio. Udtrækningsfag 1.g og 2.g skal op til 3 prøver ved sommereksamen. For 1.g’s vedkommende er der mulighed for at de skal op til 1 officiel eksamen. De skal desuden op i AT3 (dansk/historieopgaven), der tæller som en mundtlig prøve. 1a,b,c,d og f får en skriftlig årsprøve i engelsk og 1u,x,y,z en skriftlig årsprøve i matematik. Hvis 1.g’erne ikke skal op til en officiel prøve, vil de få en årsprøve mere. 2.g kan komme op til 2 officielle eksamener. De skal desuden op i AT5, der tæller som en mundtlig prøve. Hvis de ikke skal op til officielle prøver, vil de få årsprøver – mundtlige eller skriftlige. 3.g skal efter 3 år samlet have været til 10 eksamener + srp. Heraf skal mindst 3 være mundtlige og 3 skal være skriftlige. 1.hf og 2.hf skal op i alle fag undtagen obligatorisk idræt. Mundtlig eksamen Tidspunkterne for de enkelte prøver skal overholdes. Alle ændringer og evt. bytninger skal meddeles til kontoret. Ved de enkelte mundtlige prøver skal du møde i god tid inden dit mødetidspunkt. Der skal være absolut ro ved eksamenslokalerne, så derfor må du kun opholde dig der, mens du venter på at komme ind. Familie og venner må kun opholde sig i kantinen. Mundtlig eksamen ligger i perioden torsdag d. 23.5. – onsdag d. 26.6. Skriftlig eksamen De skriftlige fag er også med i eksamensudtrækket. Prøverne begynder kl. 9.00 (undtagen musik – se Lectio). Du skal selv medbringe computer og printer og er selv ansvarlig for, at udstyret virker. Husk at medbringe ekstra printerpatroner. Lokalerne åbnes kl. 8.00. Opstillingen skal være afsluttet og afprøvet inden kl. 8.45. Udstyret må tidligst afhentes 15 minutter efter prøven. Du må først gå, når opgaven er afleveret, og vagten har kvitteret for modtagelse. De sidste 15 min. af prøven må du ikke forlade din plads. Du bør udprinte opgaven løbende under eksamen. Sidste udprint skal ske senest 15 minutter, før prøven afslutter. 1 af 3 Sygdom/udeblivelse fra prøver Sygdom: Hvis du bliver syg til en eksamen, skal du inden prøvens start give kontoret besked, tlf. 54 84 90 00. Du skal søge læge samme dag og få en lægeattest, der skal afleveres på skolens kontor. Overholder du ikke disse regler, har du mistet din ret til sygeeksamen og må vente et år. Ved sygdom under de mundtlige prøver, kan du, hvis det er muligt, få flyttet prøven til et senere tidspunkt i eksamensterminen. Ellers vil sygeeksamen finde sted i august. Hvis du går til sygeeksamen, får du først eksamensbeviset efter aflæggelse af de(n) sidste prøve(r). Du vil da få et kladdebevis ved translokationen, og du kan søge optagelse på en videregående uddannelse på det grundlag. Karakter for skriftlig eksamen Karakterer for den skriftlige eksamen kan hentes via Lectio fra kl. 12.00 torsdag den 20.6. Klage Hvis du vil klage over eksamensforhold, skal du henvende dig til kontoret. Klager skal indgives med en skriftlig begrundelse til rektor senest 14 dage efter, at karakteren er givet. Du kan få yderligere oplysninger om regler og rettigheder på kontoret. Generelt Eksamen skal være bestået med mindst 2,0. Der beregnes et gennemsnit på grundlag af de samlede års- og eksamenskarakterer. A-niveau vægtes 2, B-niveau 1.5 og C-niveau 1. For fag, der ikke udtrækkes til eksamen, gives der kun årskarakterer. Grundlaget for eksamen er læreplaner, studieplaner og undervisningsbeskrivelser i de fag, der udtrækkes til eksamen. Dine lærere vil gennemgå eksamensproceduren i deres fag og anbefale, hvordan du mest hensigtsmæssigt kan forberede dig på eksamen, udnytte forberedelsestiden bedst muligt og anvende hjælpemidler fornuftigt. Hjælpemidler: Du skal selv medbringe de hjælpemidler, du skal bruge, både ved skriftlig og mundtlig eksamen, f.eks. pc, ordbøger og lommeregner. Det er tilladt at bruge elektroniske ordbøger ved eksamener, hvor ordbøger er tilladt. Du vil få adgang til ordbogen.com og ordbog.gyldendal.dk. Brug af kommunikationsmidler (fx mobiltelefon eller opkobling til nettet via computer) er i øvrigt ikke tilladt under eksamen. Hvis du uretmæssigt bruger hjælpemidler, betragtes det som eksamenssnyd. Det medfører bortvisning Hvis en eksamen har et eller flere døgn til forberedelse, er der naturligvis ingen begrænsninger. Listen over tilladte hjælpemidler findes på ministeriets hjemmeside (se link nedenfor). Ur Husk at medbringe et andet ur end det der sidder i din mobiltelefon. 2 af 3 Links til relevante bekendtgørelser og oversigter STX-bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132647 HF-bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132649 Bekendtgørelse om valgfag https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132670 Bekendtgørelse om karakterskala https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308 Eksamensbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133219 Oversigt over tilladte hjælpemidler: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Proever-ogeksamen/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF12/120312%20Hjaelpemiddeloversigt%20stx%202012.ashx Du kan også finde disse links På Fronter/administrationen elever/Arkiv/Eksamen/Sommereksamen 2013 Og på skolens hjemmeside. Translokation: fredag d. 28. juni kl. 10.00 i Nykøbing F. Hallen God eksamen! Venlig hilsen Kirsten Danving 3 af 3