Produktblad LC70UD20EN

Transcription

Om tests for ordblindhed
Undersøgelser af 530 voksne personer
med læse- og stavevanskeligheder
Del I:
Rationaler-, administration-, scoring- og resultatfordelinger
for interviewspørgsmål og tests.
Michael Jepsen
Konsulent, mag.art.psych.
INFOSAFE Consult
Karise Allé 5 DK-2650 Hvidovre
[email protected]
ISBN 87-990033-0-9
med læse- og stavevanskeligheder
Del I:
Rationaler-, administration-, scoring- og resultatfordelinger
for interviewspørgsmål og tests.
Michael Jepsen
ψ
INFOSAFE
Consult
Karise Allé 5
DK-2650 Hvidovre
Tlf. & Fax: 3678 2266
email: [email protected]
Om tests for ordblindhed.
med læse- og stavevanskeligheder. Del I.
1. udgave.
(Med små korrektioner i 2006)
©2004 Michael Jepsen/Infosafe Consult
Eftertryk, kopiering eller anden eftergørelse, -også i uddrag,
er forbudt ifølge loven om ophavsret.
Kortere citater er tilladt med udtrykkelig kildeangivelse.
Eget forlag 2004
ISBN 87-990033-0-9
INDHOLD
1. Introduktion................................................................................................................................3
Undersøgelsens baggrund og formål ............................................................................................3
2. Datagrundlag, metoder og forbehold .......................................................................................5
Deltagergruppe .............................................................................................................................5
Interviewer....................................................................................................................................5
Generelle metoder og forbehold...................................................................................................6
3. Oplysninger fra interview..........................................................................................................7
Resultatoptællinger og -fordelinger..............................................................................................8
Kvantitative/kategorielle oplysninger ......................................................................................9
Køn- og Aldersfordelinger ...................................................................................................9
Henvendelse efter 'Henvisning' ............................................................................................9
Skolegang/teoretisk uddannelse .........................................................................................10
Ekstra- eller specialundervisning i skoletiden....................................................................11
Praktisk/faglige uddannelses og -kursusforløb...................................................................12
Højre/venstre håndethed.....................................................................................................12
To-sprogedes ophold i Danmark ........................................................................................13
Rent selvrapporterede oplysninger .........................................................................................14
Familiær disposition ...........................................................................................................14
Tidlige øre/høreproblemer..................................................................................................14
Tidlige taleproblemer .........................................................................................................15
Nuværende omfang af læsning...........................................................................................16
Nuværende omfang af skrivning ........................................................................................16
Kendskab/rutine i tekstbehandling .....................................................................................16
Kendskab til anden brug af IT ............................................................................................17
Nuværende synsproblemer .................................................................................................17
Nuværende høreproblemer .................................................................................................18
Problemer med simpel hovedregning.................................................................................19
Problemer med motorisk koordination/rytmesans..............................................................19
Observerede/selvrapporterede oplysninger ............................................................................20
Nuværende udtaleproblemer ..............................................................................................20
Nuværende formuleringsproblemer ...................................................................................21
Andre, ikke systematisk optalte oplysninger fra interviewet .................................................21
Sammenfatning og kommentarer til resultaterne fra interviews ................................................22
Kvantitative/kategorielle oplysninger ................................................................................23
Rent selvrapporterede oplysninger .....................................................................................23
Observerede/selvrapporterede oplysninger ........................................................................24
Andre resultater ..................................................................................................................24
Diskussion ..........................................................................................................................24
© 2004 MJ/Infosafe Consult
1
4. Tests og -resultater .................................................................................................................. 25
Anvendte tests............................................................................................................................ 25
Højtlæsning........................................................................................................................ 25
Stillelæsning....................................................................................................................... 25
Stavning ............................................................................................................................. 25
Udtale................................................................................................................................. 25
Hukommelse ...................................................................................................................... 26
Kognition/problemløsning ................................................................................................. 26
Testrækkefølge........................................................................................................................... 26
Om scoring og databehandling .................................................................................................. 26
Specielt for T-, O, ST- og A1-A2 prøverne........................................................................... 26
Testresultater.............................................................................................................................. 28
Om visning af resultater......................................................................................................... 28
Højtlæsning............................................................................................................................ 28
Tekst: T-prøverne .............................................................................................................. 28
Ord: O-prøverne................................................................................................................. 32
Sammenligning af scores på T-prøver og O-prøver .......................................................... 34
Ord og nonord: Elbros matchede ord- og nonordslister .................................................... 35
Stillelæsning og læseforståelse .............................................................................................. 39
Helordsgenkendelse: DiaVok ............................................................................................ 39
Pseudohomofoner: DiaVok................................................................................................ 42
Tekstudfyldning: VPG II ................................................................................................... 46
Stavning ................................................................................................................................. 49
Visuel-mundtlig stavning: RT3 og S&A ........................................................................... 49
Auditiv-mundtlig stavning: A1 ord og A2 nonord ............................................................ 51
Auditiv-skriftlig stavning: ST-prøverne ............................................................................ 53
Udtale..................................................................................................................................... 55
Eftersigelse/udtale: THI's 22 ord ....................................................................................... 55
Auditiv/fonologisk korttids-/arbejdshukommelse ................................................................. 56
Talspændvidde: Wais ciffergentagelse .............................................................................. 56
Sætningsspændvidde: THI's sætninger på 11-28 stavelser................................................ 59
Sammenligning af tal- og sætningsspændvidde................................................................. 60
Kognition/problemløsning..................................................................................................... 62
Begrebskendskab og -mobilisering: Wais Lighedsprøve .................................................. 62
Ikke-sproglig problemløsning: Raven SPM ...................................................................... 63
Sammenfatning og konklusion af testresultater......................................................................... 69
Tabeloversigt ..................................................................................................................... 69
Grafiske oversigter............................................................................................................. 71
Korrelationer med 'Omfang af læsning'............................................................................. 75
5. Litteraturhenvisninger ............................................................................................................ 77
2
1. Introduktion
Undersøgelsens baggrund og formål
I starten af 1998 begyndte jeg som konsulent for Hovedstadens Ordblindeskole (HO) at udføre
diagnosticerende undersøgelser af voksne personer med læse- og stavevanskeligheder, som på
eget initiativ- eller efter henvisning, henvendte sig til skolen.
Dette specielle arbejdsområde var relativt nyt for mig, men med en del teoretisk opfriskning og
hjælp fra mere erfarne kolleger, fik jeg efterhånden rimeligt styr på opgaverne. Jeg overtog i vidt
omfang det udvalg af tests, metoder og normer for rapportering og vejledning som oftest
anvendtes på HO, men har dog med erfaringen selv tilpasset disse en del.
Udover de generelle problemer med præcis definition- og afgrænsning af 'ordblindhed' i forhold
til andre lidelser eller svagheder (som læseren formodes at være bekendt med), blev jeg hurtigt
opmærksom på en række mere praktiske problemer:
Der findes et stort udvalg af tests, men de er næsten alle behæftede med een eller flere svagheder:
- Nogle (fx visse tekst- og ordlæseprøver) er rimeligt standardiserede, -men på skolebørn i 1977,
og de snart 50 år gamle tekster er ikke helt tidsvarende i indhold, syntaks og ordvalg. En del
nyere prøver findes, og produceres løbende, men de mangler ofte klare kriterier for scoring, og er
næsten altid uden standardiserede normer.
- For en del prøver findes kun sammenligningsreferencer til små, eller mindre relevante
persongrupper, og selv gamle og velkendte kognitive prøver (fx Raven SPM) synes helt at
mangle tidsvarende danske normer.
- Eksisterende normer for forskellige tests anvender vidt forskellige (svært sammenlignelige)
skalaer, fx percentiler for givne klassetrin i folkeskolen; 'C-skalaen'-, 'A til E'-, 'A til F'-, '1 til 3'-,
eller 'I til V'- kategoriskalaer; eller eventuelt percentiler i forhold til atypiske- eller mindre
veldefinerede referencegrupper.
- I nogle tilfælde angives hastighed og korrekthed i prøverne separat; i andre kombineres de
direkte til en samlet score, og i nogle er der en indirekte sammenhæng mellem dem.
- Alle referencenormer findes i vidt forskelligt udformede tabeller i forskellige hæfter og
løsbladsopdateringer. Forskelligheden medfører betydelig risiko for fejlopslag.
Det er i praksis nødvendigt at anvende adskillige tests, både med- og uden pålidelige normer, og i
det omfang kvalitative observationer udgør en væsentlig del af grundlaget for konklusionerne, er
det også forsvarligt. Referencer til normer kan dog ikke helt undværes i diagnostisk arbejde.
Som erfaren psykolog har man ofte en mere eller mindre velunderbygget 'fornemmelse' af hvad
der omtrent må være normen, og den bruger man intuitivt som sammenligningsgrundlag i mangel
af bedre. Vi ved imidlertid også, at den ensidige eksponering til en bestemt referencegruppe (her:
personer med læse- og stavevanskeligheder) næppe kan undgå gradvist at påvirke sådanne
intuitive normer, såfremt de ikke gøres eksplicitte ved nedskrivning eller på anden vis.
Selvom der tegner sig en vis enighed om relevansen af visse specialtests (især vedrørende
fonologisk afkodning), er der langt fra enighed om hvilke- og hvor mange tests, og hvilke
niveauer- og kombinationer af testresultater, som er nødvendige og tilstrækkelige for at
diagnosticere en person som ordblind. -Eller tilstrækkelige for at belyse personens stærke og
svage sider, som udgangspunkt for undervisning og andre kompenserende foranstaltninger.
Sidst, men ikke mindst savnede jeg et 'værktøj' til indtastning af råscores, automatisering af
tabelopslag, 'normalisering' og overskuelig præsentation af testresultaterne fra den enkelte person,
3
og til systematisk opsamling af data fra de mange personer som årligt undersøges på HO, i en
elektronisk form som også er egnet til statistiske analyser.
Dette værktøj kunne dels direkte lette arbejdet, reducere fejl, og forbedre grundlaget for
konklusionerne; og ved simple optællinger desuden producere en slags 'normer for voksne
personer med læse- og stavevanskeligheder'. Et sådant relativt, men dog fikseret
sammenligningsgrundlag kunne måske også være til gavn for andre psykologer eller
specialpædagoger som tester personer med læse- og stavevanskeligheder, især hvor referencer for
gennemsnitspopulationen mangler. Det var på længere sigt desuden mit håb, at uddybende
analyser kan hjælpe til en mere rationel og effektiv udvælgelse af de mest relevante tests, og
måske også til en bedre forståelse af ordblindhedens natur.
Siden foråret 2001 har jeg arbejdet med at udvikle og afprøve sådan et værktøj, og programmet
'TestAnalyse' (pt. version 4.2) opfylder nu ovenstående formål tilfredsstillende.
Jeg har afprøvet- og anvendt det i mit arbejde på HO i over 2 år, og har desuden indtastet data for
samtlige de personer som jeg har undersøgt siden starten af år 2000.
Der er tale om ret store mængder af data, som nu er systematisk registreret, men endnu kun
begrænset analyserede. Der synes at være en hel del interaktioner mellem såvel deltagervariable
og testresultater, som en række af testresultaterne indbyrdes, og mere avancerede statistiske
analyser vil være nødvendige for at uddrage mere information af disse forhold.
Denne første rapports formål er at præsentere de umiddelbare resultater af undersøgelserne:
- Præsentation af deltagergrupper, datagrundlag og metoder; rationaler for de indsamlede
baggrundsoplysninger; de anvendte tests, deres administration og scoringsmetoder.
- Deltagergruppernes resultater og -fordelinger på samtlige baggrundsoplysninger og tests,
dvs. et referencegrundlag for 'Voksne personer med selverkendte læse- og stavevanskeligheder',
til brug i egne- og andres diagnostiske undersøgelser af enkeltpersoner.
- Nogle få hypoteser og konklusioner som synes rimelige udfra de foreløbige analyser.
Resultaterne er kun sparsomt kommenterede, og læseren skal ikke forvente dybere teoretiske
analyser eller diskussioner, ligesom der kun gives et begrænset antal referencer til litteraturen.
Mere detaljerede statistiske analyser af datamaterialet er under planlægning, og resultaterne heraf
vil senere blive rapporteret som Del II af undersøgelsen.
Som målgrupper af læsere forestiller jeg mig (udover personer med almen interesse i emnet) især
forskere, psykologer og specialpædagoger som anvender -eller ønsker at anvende en eller flere af
de beskrevne undersøgelsesmetoder og tests i deres arbejde.
Rapporten kan anvendes som opslagsværk mht. vejledende (supplerende) information om
administration af de enkelte tests, og i resultattabellerne kan enkeltpersoners resultater (groft)
sammenlignes med fordelingerne blandt deltagerne i nærværende undersøgelse.
Af pladshensyn har detaljeringsgraden i de mange tabeller dog måttet begrænses, men ved
henvendelse til forfatteren kan professionelt interesserede eventuelt erhverve programmet
'TestAnalyse', som udover at lette testarbejdet med scoring, dataopsamling og arkivering, også
giver de helt præcise sammenligninger for hver enkelt person i tabel- og grafiske formater.
For god ordens skyld skal det nævnes at mit arbejde med undersøgelse, diagnosticering og
rapportering vedrørende de enkelte deltagere er blevet formidlet og betalt på timeakkord af HO.
Alt arbejde med programudvikling, opsamling-, systematisering- og analyse af resultater, samt
med denne rapport, er imidlertid iværksat og udført helt på eget initiativ og helt for egen regning.
En særlig tak dog til min hustru Anne, for hjælp med dataindtastning og kærlig tålmodighed.
4
2. Datagrundlag, metoder og forbehold
Deltagergruppe
Udgangspunktet er ialt 530 personer i alderen 15-62 år, som i perioden primo 2000 til efteråret
2003 på eget initiativ- eller efter henvisning, henvendte sig til HO for at blive undersøgt og få
hjælp vedrørende deres læse- og staveproblemer. De udgør et rent tilfældigt udsnit af alle (med
undtagelse af nogle få børn), som i perioden søgte hjælp på HO. Ca. 95% havde bopæl i
Københavns kommune, de fleste andre i nabo- eller andre sjællandske kommuner.
På baggrund af oplysninger fra interviewet karakteriseredes 83 af deltagerne (15,7%) som
værende 'helt- eller delvist to-sprogede' (de nærmere kriterier beskrives senere).
Denne gruppe er såvel teoretisk- som i praksis forskellig fra den 'rent' dansk-sprogede gruppe, og
den behandles helt separat. (Samlede forskelle i testresultater illustreres senere i Diagram 60).
Den primære gruppe er således 447 rent dansk-sprogede personer.
De udgør en meget homogen gruppe mht. at have erkendte læse- og stavevanskeligheder, og
næsten alle diagnosticeredes da også at have en 'specifik dyslektisk funktionsnedsættelse'
(ordblindhed) i varierende grad, og henvistes til specialundervisning og/eller andre
kompenserende foranstaltninger.
Antallet af deltagere er stort nok til at resultaterne med rimelighed kan betragtes repræsentative
for 'voksne med selverkendte læse-/stavevanskeligheder, som henvises/henvender sig om hjælp'.
Om de også korrekt repræsenterer personer der har tilsvarende problemer, men som ikke erkender
dem, og/eller ikke søger hjælp; eller eventuelt personer fra andre landsdele, er dog ikke helt givet.
De to-sprogede deltagere (83) er også ret ensartede mht. at have erkendte læse- og
stavevanskeligheder og de efterfølgende diagnoser og foranstaltninger, men gruppen er generelt
mere blandet, og ikke så stor, og i nogle tests er antallet af deltagerne alt for lille til at resultaterne
blot tilnærmelsesvist kan betragtes som repræsentative for gruppen.
Særskilte data for de to-sprogede er imidlertid ofte en mangelvare i diagnostisk arbejde, og jeg
har derfor valgt alligevel at præsentere de fleste af deres resultater. Det er så op til læseren at
vurdere anvendeligheden i forhold til de konkret angivne, ofte ret lave deltagerantal.
Der er imidlertid ikke undersøgt nogen kontrol- eller 'normalgruppe' til sammenligning med de
herværende deltagere, og de (få) direkte henvisninger til en 'gennemsnitspopulation' som anføres
senere, må med enkelte eksplicitte undtagelser betragtes som mere eller mindre hypotetiske!
Manglen på en direkte sammenlignelig normalgruppe medfører alvorlige begrænsninger i de
videregående konklusioner som umiddelbart kan drages af datamaterialet i denne rapport!
Fx mht. hvilke tests- eller kombinationer af tests som bedst differentierer ordblinde fra normale,
eller hvorvidt de ordblinde blot er 'de ringeste' i en normalgruppe, eller om de er 'noget specielt'.
Interviewer
Deltagerne er alle individuelt interviewet og testet af samme psykolog (forfatteren), som
inden de her rapporterede undersøgelser havde undersøgt over 100 personer, og efterhånden
tilpasset og fastlagt de fleste metoder og procedurer som efterfølgende er søgt systematisk
fastholdt.
Herved minimeres variationen i den såkaldte 'interviewer-effekt', hvilket er optimalt for
sammenligninger mellem- og indenfor udvalgte grupper af deltagere (fx fordelinger- og analyse
af korrelationer mellem testresultater), men til gengæld øges risikoen for at andre interviewere
ville opnå lidt afvigende resultater.
Af denne grund har jeg valgt at beskrive administrationsprocedurer og scoringskriterier for de
enkelte tests relativt udførligt, -især i tilfælde hvor de afviger fra testkonstruktørernes
vejledninger.
5
Der er dels tale om egentlige forskelle, som kan vanskeliggøre direkte sammenligning af
testresultaterne med eventuelt eksisterende normer, dels præciseringer af hvordan jeg har valgt at
løse de problemer af praktisk- eller mere kosmetisk art, som andre interviewere også må møde
ved deres administration og scoring af testene.
De originale testsmaterialer, vejledninger og eventuelle referencetabeller skal under alle
omstændigheder anskaffes hos de respektive rettighedshavere.
Generelle metoder og forbehold
Alle undersøgelser blev foretaget i dagtimerne, i samme behagelige, lyse og luftige lokale.
De havde normalt en varighed på mellem 2½ og 3½ time, med en kort kaffe/te/tobak/strække-ben
pause ca. midtvejs.
Efter lidt indledende social/afslappende konversation og en kort introduktion til undersøgelsens
formål blev deltageren interviewet (ca. ½ time) om sin baggrund og egen oplevelse af
problemerne. Herefter administreredes et individuelt udvalg på som regel mellem 10 og 15
forskellige tests med (begrænset) feedback mellem testene. Afslutningsvis orienteredes
deltageren generelt om testresultaterne, og mulighederne for fremtidige tiltag diskuteredes og
aftaltes.
Under hele forløbet tilstræbtes en afslappet (om muligt gerne lidt humoristisk-) stemning.
Mange deltagere er naturligvis stærkt berørte af deres problemer, og det er ofte en let sag for en
erfaren psykolog at fremkalde åbenlyse følelsesmæssige reaktioner. Dette blev imidlertid bevidst
(og næsten altid med held) forsøgt undgået.
(Opgaven var primært at undersøge læse- og staveproblemerne, ikke at 'åbne' for deres psykiske
følgevirkninger, uden de tidsmæssige rammer til at kunne afhjælpe- eller 'lukke' dem forsvarligt!)
Det er desuden vigtigt at bemærke, at nærværende undersøgelser ikke er designet- og udført som
et egentligt 'eksperiment'.
Deltagerne har af forskellige årsager (se nærmere under 'Henvist' i næste kapitel) henvendt sig for
at blive undersøgt og få hjælp, og undersøgelsernes formål har primært været at stille individuelle
diagnoser som grundlag for anbefaling af videre foranstaltninger. Selvom god 'videnskabelig
praksis' for objektiv dataindsamling er søgt overholdt, har det medført betydelige variationer i
hvilke- og hvor mange spørgsmål og tests der er anvendt til forskellige deltagere. Hvor dette i
væsentlig grad anses at påvirke de enkelte resultaters sikkerhed eller repræsentativitet, er det
specielt kommenteret.
Dataindsamlingen er heller ikke foretaget med henblik på at afprøve eksplicitte hypoteser, og
i flere tilfælde er det da heller ikke muligt at drage entydige konklusioner af ellers ret klare data.
Dette forhold, samt det store antal af potentielt sammenlignelige datasæt, gør det også vanskeligt
at fastsætte relevante generelle 'signifikansgrænser' for eventuelt fundne forskelle, ligheder eller
korrelationer. En mindre 'tendens' kan desuden godt være reel, selvom den også kunne være
opstået ved en tilfældighed i fx 20% af tilfældene, ligesom det 'usandsynlige' også kan
forekomme ved en tilfældighed, -især når der foretages så mange sammenligninger som her.
(Det er under alle omstændigheder også en fejlslutning hvis man specifikt konkluderer at der
'ingen forskel' er på to grupper, fordi forskellen ikke helt når et givet signifikansniveau!)
Signifikansniveauer (sandsynligheden for at fundne forskelle er tilfældige) kan imidlertid være
informative for at vurdere troværdigheden af konstateringer og/eller enkelte ad hoc opstillede
hypoteser, og de angives derfor konsekvent i de fleste resultattabeller.
Det er de færreste af resultaterne som helt opfylder de krav til måleskala og normalfordeling som
forudsættes for korrekt brug af parametriske signifikanstests, og derfor er der i de fleste tilfælde
anvendt en mere konservativ, nonparametrisk test: Mann-Whitney U-test (Siegel 1956), som kun
forudsætter simpel rangordning af data. (Den tager heller ikke hensyn til eventuelle forskelle i
fordelingernes form eller -spredning).
6
Da der ikke er tale om afprøvninger af retningsbestemte hypoteser, angives alle sandsynligheder
desuden '2-sidede'. Af pladshensyn er meget små værdier oprundet til minimum 0,0001.
I kommentarerne til de enkelte resultater fraviges et i videnskabelige publikationer ofte anvendt
princip om kun at kommentere signifikante resultater: Observerede-, men ikke signifikante
forskelle kommenteres fx som 'ubetydelige', 'små', 'mindre-, men fælles for (grupper)', etc.
Det er så op til læseren selv at vurdere relevansen, udfra de angivne signifikansniveauer.
Af hensyn til overskueligheden vises og kommenteres de simple resultater (optællinger og
scorefordelinger) i umiddelbar sammenhæng med præsentationen af hver enkelt oplysning eller
test. Alle tabeller og diagrammer er fortløbende nummereret, og hvor en tabel omfatter flere
sammenhængende deltabeller (ved de senere testresultater) refereres de implicit a, b, c, -.
3. Oplysninger fra interview
Udover registrering af tid, sted og person-id indsamledes og registreredes en lang række
selvrapporterede eller observerede oplysninger om deltageren. En del af disse er imidlertid først
medinddraget i løbet af undersøgelsesperioden, og ikke alle er indsamlet helt systematisk fra alle
deltagere. Nedenstående nævnes de fleste, men de (kursiverede) anses endnu ikke at opfylde
minimumskrav til antal eller repræsentativitet, og de behandles ikke yderligere her.
For de mange af de 'selvrapporterede' oplysninger gælder naturligvis yderligere forbehold med
hensyn til deltagernes viden, hukommelse og motivation.
Nogle oplysninger er direkte kvantitative eller kategorielle, fx:
Alder; antal års skolegang og teoretisk uddannelse; antal års faglig uddannelse; køn; henvendelse
på eget initiativ eller efter henvisning; højre/venstrehåndethed.
Andre er søgt kvantificeret på en 'gradskala' fra 0-6, fx:
Familiær disposition; tidlige øre/høreproblemer; tidlige taleproblemer; modtaget ekstraeller
specialundervisning i skoletiden; nuværende omfang af læsning og -skrivning; kendskab til
tekstbehandling, og anden IT-brug; problemer med: syn, hørelse, udtale, mundtlig formulering,
simpel hovedregning, motorisk koordination/rytmesans;
(andre tidlige udviklingsproblemer; tidligere diagnose for dysleksi; nuværende problemer med:
læsning, forståelse, skriftlig formulering, fremmede sprog, almen hukommelse, 'coping'; psykiskeog fysiske traumer; medicin-, og misbrugspåvirkning; almen fremtræden).
Den anvendte gradskala (fra 0 = ingen-, til 6 = meget store problemer eller -omfang) kræver
desværre ret subjektive skøn (og reference til en 'implicit normalgruppe'), som næppe har kunnet
udøves helt konsekvent. Stikprøveanalyser tyder dog ikke på systematiske 'skred' over tid i
anvendelsen indenfor hvert vurderet emne eller mellem deltagergrupperne, men viser til gengæld
en del niveau-forskelle mellem emnerne.
Skalaen anvendes også til supplerende oplysninger i forbindelse med nogle af testene.
Resultater som hidrører fra 'gradskalaen' gives-, og bør modtages med største forbehold. De kan
betragtes som relativt pålidelige ved sammenligninger af deltagergrupper indenfor hvert emne,
men ikke på tværs af emner, og deres anvendelighed som referencegrundlag for andre
intervieweres tests af enkeltpersoner er begrænset.
På baggrund af oplysninger om forældre (modersmål), barndom og opvækst klassificeredes alle
der ikke havde dansk moders- (og faders-)mål, samt primær opvækst og skolegang i Danmark,
som værende helt eller delvist to-sprogede. De udgør som nævnt en gruppe på 83 personer
(15,7%), hvoraf langt størsteparten (75%) er 1. generations-, og de fleste andre er 2. generations
indvandrere, men gruppen omfatter også enkelte med blandede forældre, -eller med rent danske
forældre, men primær opvækst og skolegang i udlandet.
7
For denne gruppe registreredes også oplysninger om: Antal års ophold i Danmark;
(antal års danskundervisning, 'grad' af fremmedsproget baggrund, tilsvarende
læse/skrivevanskeligheder på modersmålet, omfang af nuværende brug af modersmålet.)
Der indsamledes også (dels individuelt, dels systematisk) en række kvalitative oplysninger, som
ikke er systematisk optalt eller databehandlet, men som dog kan give anledning til enkelte
kommentarer.
Fx efterspurgtes næsten altid problemer med: Brug af opslagsværker; læsning af tv-undertekster;
fremmedsprog (engelsk); og eksempler på: 'Noget du synes du er rimeligt god til/stærke sider?';
'Noget du synes du er mindre god til/svage sider?'; 'Hobby eller fritidsinteresse?';
'Fremtidsplaner/-drømme?'.
Resultatoptællinger og -fordelinger
I de fleste tabeller vises resultaterne separat for grupperne: dansk-sprogede kvinder, -mænd og
-samlet; samt for to-sprogede kvinder, -mænd og -samlet.
Der angives de respektive antal personer som indgår i resultatet (N), disses procentdel af alle i
gruppen (N%), og hvor det er relevant: Gennemsnitsværdien (Gns.), standardafvigelsen (SD),
samt fordelingen af resultaterne i 5, 25, 50, 75, 95 percentiler indenfor hver af grupperne.
Bemærk at percentilværdierne er 'udjævnede' for at øge muligheden for mere præcise
sammenligninger i tilfælde af ophobninger af scores på samme værdier:
På en heltalsskala betragtes fx scoren 3 som repræsenterende intervallet mellem 2,5 og 3,5, og en
percentilgrænse som falder i starten af en hob af scores på 3, kan fx blive vist som 2,6.
Det betyder imidlertid også at scoren 0 repræsenterer intervallet mellem -0,5 og +0,5, hvorved
der nogle steder lidt kunstigt kan blive vist små negative værdier ved større ophobninger af
0-scores. Tilsvarende forekommer (senere) også værdier lidt over 100 på procentskalaer ved
ophobninger af scores på 100%.
Bemærk også at 'gradskalaen' med få eksplicitte undtagelser måler 'problemgrad', således at
percentilskalaen går fra den mindste (0)- til den største (6) grad af problemer (dvs. er 'negativ').
Hvor gradskalaen anvendes, angives efterfølgende i teksten også hvor stor procentdel af de
faktiske deltagere (N) som ikke scorer rent 0, dvs. som udviser problemet i en eller anden grad.
I bunden af hver tabel vises testtype og beregnet signifikans af udvalgte forskelle.
Af pladshensyn bruges forkortelser: Ds for Dansk-sprogede, 2s for to-sprogede, K for Kvinder,
M for mænd. Hvor det er relevant (i senere tabeller) angives også et bogstav for variablen, fx H
for Hastighed eller S for Sikkerhed.
Eksempel: I følgende Tabel 1 ses at den gennemsnitlige alder for dansk-sprogede kvinder og
mænd er henholdsvis 28,32 og 29,25 år, dvs en forskel på ca. 0,9 år. Forskellen ved 50
percentilen (medianen) er lidt større: ca. 1,7 år. Nederst i tabellen ses:
Alder: U-tests:
p(DsK=DsM) < 0,3641
hvilket læses som:
Sandsynligheden for at de dansk-sprogede kvinders og -mænds alder er ens ('nul-hypotesen'), er
kun mindre end 0,3641, dvs relativt høj.
Den observerede forskel er altså langtfra signifikant efter almindelige konventioner (fx <0,05).
I nærværende sammenhæng (baggrundsoplysningerne) er det dog værd at bemærke, at uanset om
en observeret forskel er insignifikant, så er den et præcist faktum, som er med til at karakterisere
netop de deltagere som 'tilfældigvis' indgår i denne undersøgelse! I alle tests hvor fx alder er en
væsentlig parameter, kan denne forskel påvirke resultaternes sammenlignelighed.
8
Kvantitative/kategorielle oplysninger
Køn- og Aldersfordelinger
Alderen på test-tidspunktet beregnes automatisk til nærmeste måned.
I Tabel 1 vises deltagernes køns- og aldersfordeling.
Alder & Køn
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
Alder: U-tests:
Køn: Binomialtests:
Tabel 1
N
232
215
447
N%
100,00
100,00
100,00
Alder (år)
Gns.
SD
28,32
9,66
29,25 10,28
28,77
9,96
5%
17,17
16,66
16,88
(Percentiler)
25%
50%
75%
21,25 26,05 33,32
20,82 27,71 35,97
21,07 26,59 34,25
95%
46,93
48,44
47,96
44
39
83
100,00
100,00
100,00
28,30
27,28
27,82
18,00
18,18
18,12
21,64
22,15
22,04
44,56
39,91
43,42
8,78
7,49
8,16
25,69
26,23
25,88
34,93
31,19
32,54
p(DsK=DsM) < 0,3641
p(2sK=2sM) < 0,8019
p(Ds=2s) < 0,7648
p(nDsK=nDsM) < 0,2246
p(n2sK=n2sM) < 0,3304
p(nK=nM) < 0,1808
Fordelingen er skæv, med en ret skarp nedre grænse på 15,1 år, fordi elever i folkeskolen normalt
undersøges i andet regi, og den ældste deltager var 62,5 år.
De dansk-sprogede kvinder er i gennemsnit kun en smule yngre end -mænd, medens det
omvendte ses for de to-sprogede. Forskellene er dog ikke helt systematiske, og insignifikante, og
bortset fra en ganske svag tendens til lidt færre helt unge og -ældre to-sprogede deltagere, er der
også kun helt ubetydelig forskel på de dansk-sprogedes og de to-sprogedes aldersfordeling.
Der er en smule flere kvinder end mænd blandt både dansk- og to-sprogede deltagere.
Forskellene er små og insignifikante, men de er ret konstante gennem hele
undersøgelsesperioden. Dette kan umiddelbart virke lidt overraskende, eftersom en del
undersøgelser (fx: Critchley 1970 (ref. i Dalby m.fl. 1992); Miles 1998) tyder på at 3-4 gange
flere drenge end piger er ordblinde. Der er dog ikke fuldstændig enighed om dette. Nogle
undersøgelser (fx: Shaywitz 1990) antyder at det måske i et vist omfang snarere er skolesystemets
(lærernes) reaktioner på piger og drenge med problemer, der er forskellig.
Hypotese: Når vi ikke ser et klart flertal af mænd blandt deltagerne her, kan det måske skyldes at
mænd er mindre tilbøjelige til at erkende- og søge hjælp til deres problemer? Et tilsvarende
fænomen kendes også fra deres forhold til somatiske sygdomme og lægebesøg.
Nærværende undersøgelser tyder da også på at de mandlige deltageres formelle sprogfærdigheder
generelt er lidt ringere end kvindernes (illustreres senere i Diagram 61).
I det omfang ovenstående hypotese er korrekt, kan det imidlertid ikke umiddelbart afgøres i hvor
høj grad dette afspejler egentlige kønsforskelle, eller blot at mænd kun henvender sig og søger
hjælp, hvis deres problemer faktisk er mere alvorlige!
Henvendelse efter 'Henvisning'
Næsten alle deltagere blev spurgt om den umiddelbare baggrund for henvendelsen til HO, og
svarene kategoriseredes som 'på eget initiativ' eller 'efter henvisning'. Til den sidste kategori
henregnedes dels direkte henviste fra andre myndigheder og institutioner, dels hvor henvendelse
var sket via fx moder eller fader; men også tilfælde hvor deltageren selv nævnte opfordringer
eller pres fra fx lærere, familie eller venner som direkte medvirkende årsag. Tanken er senere at
sammenligne resultater for deltagere som kommer på eget initiativ med de som er 'Henvist'.
I Tabel 2 vises andelene af deltagere som er 'Henvist' til undersøgelsen.
9
Henvisning
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
Chi2 tests:
Tabel 2
N
230
210
440
N%
99,14
97,67
98,43
44
39
83
100,00
100,00
100,00
p(DsK=DsM) < 0,9929
'Henvist'
n
91
83
174
16
16
32
n%
39,57
39,52
39,55
36,36
41,03
38,55
p(2sK=2sM) < 0,6632
p(Ds=2s) < 0,8654
Andelen af 'Henviste' kvinder og mænd, og dansk- versus to-sprogede deltagere er meget ens.
Fra ovenstående 'hypotese' (at mænd er mindre tilbøjelige til at søge hjælp), kunne det måske
forventes at flere mænd end kvinder først henvender sig efter et vist 'pres' fra omgivelserne, men
det understøttes altså ikke af disse tal.
Hvis vi skal fastholde den i øvrigt plausible hypotese, er det selvfølgelig muligt, dels at mænd
ikke så let lader sig presse af omgivelserne, dels at de er mindre tilbøjelige til at 'indrømme' dette
under interviewet (?).
Supplerende iagttagelser
Skønsmæssigt ca. halvdelen af samtlige deltagere var- eller skulle i gang med et eller andet
uddannelsesforløb, og for skønsmæssigt ca. 10-20% var opnåelse af dispensationer ved prøver og
eksamener, eller bevilling af hjælpeforanstaltninger (herunder 'Specialpædagogisk Studiestøtte'),
en væsentligt medvirkende motivation for deres henvendelse.
Skolegang/teoretisk uddannelse
Alle vore tests måler færdigheder, og eftersom disse er afhængige af såvel evner som indlæring,
er det relevant at have et mål for sidstnævnte. Varigheden af ophold i skoler og på
uddannelsessteder kan give et vist indtryk heraf, men er generelt-, og specielt for de herværende
deltagere, et ret usikkert mål for indlæring. Deres skolegang og teoretiske uddannelsesforløb er
ofte præget af hyppige skole- og klasseskift, kortere ophold på efterskoler, højskoler, og afbrudte
kurser eller uddannelser. Disse er søgt vurderet/omregnet og adderet til et samlet mål for
varigheden af teoretisk uddannelse, men en betydelig usikkerhed må påregnes.
I Tabel 3 vises omfanget af skolegang/teoretisk uddannelse.
Skolegang/teoretisk udd.
Antal år
(Percentiler)
N
N%
Gns.
SD
5%
Kvinder:
227
97,84
10,83
2,18
7,88
Mænd:
212
98,60
10,50
2,33
Ds samlet:
439
98,21
10,67
Kvinder:
44
100,00
Mænd:
39
2s samlet:
83
Dansk-sprogede
25%
50%
75%
95%
9,39
10,34
12,12
15,13
7,53
9,03
9,96
11,32
15,34
2,26
7,67
9,19
10,15
11,81
15,29
10,45
2,85
5,72
9,15
10,40
12,32
14,91
100,00
10,13
2,68
5,55
8,75
10,15
11,83
14,36
100,00
10,30
2,76
5,57
8,94
10,28
12,00
14,77
2-sprogede
Antal år: U-tests:
Tabel 3
p(DsK=DsM) < 0,0206
p(2sK=2sM) < 0,5552
p(Ds=2s) < 0,8017
Kvinderne har en smule større omfang af teoretisk uddannelse end mænd, men der er ikke
væsentlig forskel på dansk- og to-sprogede. (Enkelte to-sprogede har dog haft ret kort skolegang i
hjemlandet, og de mange 1. generations indvandrere har haft ret begrænset dansk skolegang).
10
Det samlede omfang er en smule lavere end gennemsnittet for 18-67 årige i Danmark på 11,6 år
(Elbro, Møller & Nielsen 1991), men tæt på niveauet (10,8 år) for en gruppe 24-56 årige med
læse- og stavevanskeligheder (Elbro, Nielsen & Petersen 1994).
Ekstra- eller specialundervisning i skoletiden
Basale (evt. arveligt betingede) sproglige vanskeligheder vil formodentlig ofte vise sig tidligt i
institutions- og skoletiden, og blive forsøgt kompenseret af pædagoger og lærere. De fleste
deltagere blev spurgt om de havde modtaget en form for ekstraeller specialundervisning i
skoletiden eller senere. Enkelte af de lidt ældre dansk-sprogede, og mange 1. generations tosprogede gav udtryk for at 'det kendte man ikke i deres skole', og de er ikke medtaget her.
I Tabel 4 vises 'omfangsgraden' af modtaget ekstra/specialundervisning.
Ekstra-/specialundervisning
Omfangsgrad: 0-6
N
N%
SD
5%
Kvinder:
185
79,74
2,62
1,39
0,11
1,73
Mænd:
178
82,79
2,96
1,32
0,57
Ds samlet:
363
81,21
2,79
1,37
Kvinder:
20
45,45
2,30
Mænd:
24
61,54
2s samlet:
44
53,01
Dansk-sprogede
Gns.
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
2,65
3,50
4,97
2,09
2,92
3,81
5,32
0,24
1,91
2,79
3,66
5,22
1,78
-0,21
0,85
2,30
3,45
5,07
1,92
1,56
-0,26
0,39
2,00
3,05
4,30
2,09
1,65
-0,28
0,45
2,14
3,25
4,72
2-sprogede
Grad: U-tests:
p(DsK=DsM) < 0,0228
p(2sK=2sM) < 0,5068
p(Ds=2s) < 0,0061
Tabel 4
Blandt de dansk-sprogede har 91,4% af kvinderne, 94,9% af mændene og 93,1% af alle,
modtaget ekstraeller specialundervisning i et eller andet omfang.
De dansk-sprogede mænd har således i lidt større omfang modtaget ekstraeller
specialundervisning end kvinderne. En mulig årsag til dette kan dog være, at drenge med
vanskeligheder tit 'giver problemer i klassen', og derfor oftere henvises til specialundervisning af
læreren, medens pigerne lidt hyppigere blot 'gemmer sig'. (Jvf. evt. også Shaywitz, 1990).
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal kvinder: 75,0%, mænd: 70,8% og alle: 72,7%, men
selvom dette er signifikant forskelligt fra de dansk-sprogede, er direkte sammenligning usikker
pga. forskelle i deres baggrund.
I en større undersøgelse af 18-67 årige danskeres læsefærdigheder (Elbro m.fl. 1991) fandtes ca.
12% at have vanskeligheder med læsning af dagligdags tekster. Af disse havde kun ca. 11%
modtaget egentlig specialundervisning i skoletiden. Selvom undersøgelsen kun medregner
egentlig specialundervisning, og omfanget af specialundervisning måske er steget lidt siden,
medens den nærværende opgørelse (93,1%) inkluderer alle former for modtaget special- og
ekstraundervisning, så er forskellen markant.
Andre undersøgelser (Arnbak & Elbro 1999) finder tal på 12% for gymnasieelever, 34% for
elever på teknisk skole, 61% for voksne elever på læsekursus; og Holders m.fl. (1995) finder 70%
for voksne elever på kursus for ordblinde.
I det omfang tidligere iværksatte hjælpeforanstaltninger indikerer vanskeligheder, er det en
nærliggende tolkning af forskellene, at de herværende deltagere faktisk repræsenterer nogle af de
svageste læsere i befolkningen.
I nogle tilfælde har de særlige foranstaltninger været iværksat fra skolestart, men ofte først fra
omkring 3. klasse, når det blev klart at der ikke 'bare var tale om lidt forsinket udvikling'; og i en
del tilfælde først efter 7.-8. klasse, når egentlige prøvekrav 'afslørede' vanskelighederne.
11
Nogle deltagere har dog 'selv klaret sig' igennem folkeskolen, og henvender sig først når de
oplever problemer med kravene på en højere uddannelse.
Som oftest har de dog selv-/eller skolesystemet opdaget vanskelighederne relativt tidligt, og
iværksat hjælpeforanstaltninger i et eller andet omfang. Arten og effektiviteten af disse
foranstaltninger har dog været oplevet meget blandet af deltagerne.
Praktisk/faglige uddannelses og -kursusforløb
Analogt med deres teoretiske uddannelser, er deltagernes praktiske og faglige uddannelsesforløb
ofte kortere praktikperioder, kurser med delvist praktisk indhold, eller afbrudte uddannelser.
Disse er søgt vurderet/omregnet og adderet til et samlet mål for varigheden af praktisk
uddannelse. De inkluderer altså også ikke-gennemførte uddannelser, og en betydelig usikkerhed
må påregnes. Oplysningerne blev i starten af undersøgelsesperioden ikke tilstrækkeligt
systematisk registreret (de er udeladt), og derfor er deltagerantallet noget lavt, men dog rimelig
tilfældigt ('non-biased') udvalgt.
I Tabel 5 vises omfanget af praktisk/faglig uddannelse og -kurser.
Praktisk/faglig udd. og -kurser
Antal år
N
N%
75%
95%
Kvinder:
147
63,36
1,78
1,47
-0,29
0,50
1,52
3,02
4,28
Mænd:
128
59,53
2,08
1,82
-0,15
0,20
1,76
3,70
4,70
Ds samlet:
275
61,52
1,92
1,65
-0,15
0,22
1,62
3,40
4,41
Kvinder:
15
34,09
1,07
1,03
-0,26
0,30
0,92
1,58
2,90
Mænd:
22
56,41
1,41
1,40
-0,33
0,14
1,42
2,38
3,74
2s samlet:
37
44,58
1,27
1,26
-0,34
0,18
1,06
2,19
3,48
Dansk-sprogede
Gns.
(Percentiler)
SD
5%
25%
50%
2-sprogede
Antal år: U-tests:
Tabel 5
p(DsK=DsM) < 0,2876
p(2sK=2sM) < 0,5733
p(Ds=2s) < 0,028
Generelt synes kvinderne at have haft ubetydeligt kortere praktisk/faglige uddannelsesforløb end
mændene, og de to-sprogede en del kortere- end de dansk-sprogede.
26,9% af de dansk-sprogede, og 37,8% af de to-sprogede har ingen-, eller under 1 års
praktisk/faglige uddannelsesforløb ialt.
Tallene inkluderer også helt unge deltagere, som endnu ikke kan have nået at forsøge en praktisk
uddannelse Hvis deltagere under 21 år udelades, er de tilsvarende tal 11,6% for de dansksprogede, og 27,0% for de to-sprogede.
Højre/venstre håndethed
Der er i tidens løb lavet utallige undersøgelser af mulige sammenhænge mellem forskelle i
hjernens symmetri, højre/venstrehåndethed, immundefekter, kreativitet, dysleksi og meget andet
(se fx Galaburda m.fl. 1989). Konklusionerne varierer imidlertid en del, og der antages normalt
ikke at være en udpræget sammenhæng mellem håndethed og ordblindhed (fx Høien & Lundberg
1998).
Under arbejdet med testning fik jeg dog efterhånden en 'fornemmelse' af at venstrehåndethed
forekom relativt ofte, og et stykke tid inde i undersøgelsesperioden begyndte jeg systematisk at
registrere denne oplysning.
Deltagerne blev spurgt om de foretrak at bruge højre eller venstre hånd. I tilfælde af 'blandet'svar, (skønsmæssigt ca. 2-3%) kategoriseredes de efter den foretrukne skrivehånd.
I Tabel 6 vises andelene af venstrehåndede deltagere.
12
Håndethed
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
Chi2 tests:
Tabel 6
N
183
172
355
N%
78,88
80,00
79,42
36
34
70
81,82
87,18
84,34
p(DsK=DsM) < 0,0740
'Venstrehåndet'
n
n%
35
19,13
21
12,21
56
15,77
1
2
3
2,78
5,88
4,29
p(2sK=2sM) < 0,5215
p(Ds=2s) < 0,0111
Blandt de dansk-sprogede er der en tendens til lidt flere venstrehåndede kvinder end mænd, og
det samlede antal synes ret højt. Generelt (internationalt) antages omkring 10-11% at være
venstrehåndede, og mænd hyppigere end kvinder (Dalby m.fl. 1992), men antallet synes at have
varieret lidt gennem tiderne, og jeg har ikke fundet nyere danske normer til sammenligning.
En eventuel generelt forøget forekomst af venstrehåndethed blandt deltagerne kan naturligvis
indikere en dybereliggende funktionel sammenhæng med deres læse- og stavevanskeligheder,
men det er også sandsynligt at venstrehåndethed i sig selv er et handicap, som bidrager til
problemer med- og ulyst til skrivning (og andet skolearbejde) i barndommen, og deraf følgende
nedsat indlæring af formelle sprogfærdigheder.
Der er imidlertid helt uventet meget færre af de to-sprogede som er venstrehåndede.
Undersøgelsesmaterialet er ret lille, og en rent tilfældig forskel er naturligvis mulig, men ikke
overvældende sandsynlig (p<.011), og jeg har ikke kendskab til undersøgelser som tyder på
genetiske forhold som kan forklare forskellen.
En mulig forklaring kan måske findes i kulturbestemte forhold: I Danmark har det i de senere
mange år været hævdvunden pædagogisk skik at man 'ikke må tvinge barnet' (til at bruge højre
hånd). Samme skik er måske i mindre grad slået an i andre kulturer (hvoraf nogle måske endog
betragter venstre hånd som 'uren'?).
Denne hypotese kunne måske også forklare en forholdsmæssigt høj generel forekomst af
venstrehåndede blandt dansk-sprogede, men næppe at dette specielt skulle gælde kvinderne.
To-sprogedes ophold i Danmark
25% af de to-sprogede er født- og har boet det meste af livet i Danmark.
I Tabel 7 vises opholdstiden for de øvrige 75% (mest 1. generations indvandrere).
Ophold i Danmark
Antal år
(Percentiler)
N
N%
Gns.
SD
5%
Kvinder:
33
76,74
12,76
7,58
3,65
Mænd:
29
78,38
11,62
7,43
2s samlet:
62
77,50
12,23
7,47
1. gen. 2-sprogede
25%
50%
75%
95%
7,32
10,21
15,64
28,12
2,51
6,72
10,00
15,28
26,04
2,64
7,02
10,24
15,34
28,32
Tabel 7
Der er næppe væsentlig forskel på andelen af 1. generations indvandrere blandt kvinder og mænd,
og på hvor længe de har opholdt sig i Danmark på tidspunktet for testningen.
13
Rent selvrapporterede oplysninger
Familiær disposition
Det er almindeligt accepteret (Dalby m.fl., 1992; Olson m.fl., 1996) at der er en betydelig arvelig
komponent i årsagerne til ordblindhed.
Næsten alle deltagere blev spurgt 'om de kendte til andre personer med læse- eller
stavevanskeligheder i familien'. De få manglende registreringer er altså primært en 'ved ikke'
kategori, for deltagere som helt manglede viden herom, ikke kendte deres (biologiske) familie,
eller hvis forældre fx slet ikke havde gået i skole.
Svarene vurderedes på en gradskala fra 0-6, fx 'en fætter' = 1, 'een af forældrene' = 3, 'alle i
familien' = 6.
I Tabel 8 vises 'graden' af familiær disposition.
Familiær disposition
Dansk-sprogede
Problemgrad: 0-6
Gns.
SD
5%
(Percentiler)
25%
50%
75%
N
N%
95%
Kvinder:
221
95,26
2,33
1,36
-0,14
1,59
2,38
3,24
4,59
Mænd:
202
93,95
2,00
1,33
-0,26
1,02
2,14
2,95
4,18
Ds samlet:
423
94,63
2,17
1,35
-0,22
1,44
2,26
3,11
4,42
Kvinder:
34
77,27
1,79
1,41
-0,29
0,38
1,70
2,54
3,72
Mænd:
36
92,31
1,31
1,31
-0,36
0,08
1,40
2,38
3,32
2s samlet:
70
84,34
1,54
1,37
-0,35
0,18
1,78
2,47
3,47
2-sprogede
Grad: U-tests:
p(DsK=DsM) < 0,0193
p(2sK=2sM) < 0,1923
p(Ds=2s) < 0,0004
Tabel 8
For de dansk-sprogede mener 85,5% af kvinderne, 78,2% af mændene og 82,0% af alle at der
findes een eller flere personer i familien med vanskeligheder, medens de tilsvarende tal for de tosprogede er henholdsvis 70,6%, 55,6%, og 62,9%.
Ikke uventet er der altså generelt en meget stor hyppighed af læse-stavevanskeligheder i
deltagernes familier. Til sammenligning besvarede 24% af gymnasieelever-, og 49% af deltagere
på et læsekursus et lignende (skriftligt) spørgsmål bekræftende (Arnbak & Elbro, 2000).
Der er imidlertid også mindre, men ret klare forskelle mellem udsagnene fra kvinder og mænd,
og især mellem dansk- og to-sprogede deltagere.
Om end muligt-, er det næppe sandsynligt at dette afspejler reelle forskelle i familiær disposition.
Mht. kvinde/mand forskellen er forklaringen muligvis at kvinder er mere observante- og vidende
om interne familieforhold.
Mht. dansk-/to-sprogs forskellen er forklaringen muligvis, at den slags problemer i mange
kulturer dels sjældnere diagnosticeres, dels oftere holdes hemmelige, end det har været tilfældet i
Danmark i de senere år.
Tidlige øre/høreproblemer
Deltagerne blev spurgt om de havde kendskab til problemer med ørerne/hørelsen (fx hyppige
betændelser, dræn i ørerne etc.) i den helt tidlige barndom.
Selv lettere øre/høreproblemer kan hæmme indlæringen af korrekt og distinkt artikulation i den
periode hvor barnet er mest modtagelig herfor, hvilket måske også kan have mere varige
følgevirkninger. (Det er først i de senere år blevet teknisk muligt-, og i øvrigt nyligt besluttet
rutinemæssigt at kontrollere hørelsen hos spædbørn.)
Spørgsmålet er først introduceret ca. 1/3 inde i undersøgelsesperioden, men derefter givet til
næsten alle.
I Tabel 9 vises 'graden' af tidlige øre/høreproblemer.
14
Tidlige øre/høreproblemer
Problemgrad: 0-6
N
N%
5%
25%
Kvinder:
161
69,40
0,63
1,15
-0,43
-0,16
Mænd:
156
72,56
0,61
1,23
-0,43
Ds samlet:
317
70,92
0,62
1,19
Kvinder:
21
47,73
0,10
Mænd:
26
66,67
2s samlet:
47
56,63
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
50%
75%
95%
0,18
0,92
3,19
-0,17
0,15
0,46
3,48
-0,43
-0,17
0,16
0,63
3,35
0,44
-0,43
-0,22
0,02
0,27
1,05
0,15
0,46
-0,42
-0,21
0,07
0,34
1,13
0,13
0,45
-0,43
-0,22
0,05
0,31
1,10
2-sprogede
Grad: U-tests:
p(DsK=DsM) < 0,5172
p(2sK=2sM) < 0,4391
p(Ds=2s) < 0,0086
Tabel 9
Blandt de dansk-sprogede angiver 26,7% af kvinderne, 22,4% af mændene og 24,6% af alle at de
havde øre/høreproblemer i et eller andet omfang i tidlig barndom.
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 4,8%, 11,5% og 8,5%.
Umiddelbart synes tallene for de dansk-sprogede noget høje, men sammenlignelige tal for en
normalgruppe kendes ikke. Der er ikke nævneværdig forskel på tallene for kvinder og mænd.
Tallene for de to-sprogede er betydeligt lavere, men det er usikkert om dette afspejler reelle
forskelle i fysisk konstitution, eller (måske mere sandsynligt) et samspil af kulturbestemte
forskelle og viden/opmærksomhed om problemet i den tidlige barndom.
Tidlige taleproblemer
En del undersøgelser (fx: Elbro 1998, Petersen 2001) tyder på at visse former for indistinkt udtale
af ord i den tidlige barndom er en relativt god indikator på senere læse- og stavevanskeligheder.
Spørgsmålet her vedrørte imidlertid alle former for 'helt tidlige problemer med at lære at tale
rent'. Som det måtte forventes har mange deltagere begrænset viden/hukommelse om dette, men
omvendt er der også relativt mange som husker det, og som måske også har gået til talepædagog i
børnehaven- eller i den første skoletid.
I Tabel 10 vises 'graden' af tidlige taleproblemer.
Tidlige taleproblemer
Problemgrad: 0-6
N
N%
5%
25%
Kvinder:
186
80,17
0,95
1,30
-0,41
-0,08
Mænd:
175
81,40
0,80
1,25
-0,42
Ds samlet:
361
80,76
0,88
1,28
Kvinder:
30
68,18
0,63
Mænd:
32
82,05
2s samlet:
62
74,70
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
50%
75%
95%
0,35
1,94
3,64
-0,12
0,25
1,74
3,32
-0,42
-0,10
0,30
1,85
3,53
1,30
-0,42
-0,16
0,15
0,48
3,53
0,66
1,21
-0,41
-0,14
0,20
0,88
3,34
0,65
1,24
-0,42
-0,16
0,17
0,65
3,40
2-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 10
p(DsK=DsM) < 0,1895
p(2sK=2sM) < 0,7554
p(Ds=2s) < 0,1073
havde taleproblemer i et eller andet omfang i tidlig barndom.
Umiddelbart synes tallene meget høje, men sammenlignelige tal for en normalgruppe kendes
ikke. Problemerne rapporteres (igen) en smule hyppigere af de dansk-sprogede kvinder end
-mænd; og lidt sjældnere af de to-sprogede.
15
Nuværende omfang af læsning
Oplysning om omfanget af læsning giver dels et udtryk for det nuværende niveau af deltagerens
øvelse/rutine med læsning, og dels indirekte en indikation på omfanget af læseproblemer. Disse
to forhold er dog nært sammenknyttet, hvilket kan begrænse anvendeligheden af denne
oplysning.
Deltagerne blev spurgt om 'hvor meget de læste i det daglige' (evt. lektier/fagligt; avis/ugeblade;
skønlitterære bøger), og omfanget søgtes vurderet på en 'gradskala' fra 0 = intet til 6 = mange
timer hver dag.
Resultaterne er kun systematisk registreret i den sidste 1/3 af undersøgelsesperioden, og skalaen
er meget subjektiv, men der er næppe grund til at antage at den er anvendt forskelligt overfor
mænd og kvinder. (Antallet af registreringer for to-sprogede er så lille, at de ikke vises her).
I Tabel 11 vises 'omfangsgraden' af nuværende læsning.
Omfang af Læsning
Omfangsgrad: 0-6
N
N%
Kvinder:
85
36,64
Mænd:
71
156
Dansk-sprogede
Ds samlet:
Grad: U-tests:
Tabel 11
Gns.
(Percentiler)
SD
5%
25%
2,65
0,86
1,09
2,04
33,02
2,04
0,93
0,61
34,90
2,37
0,94
0,73
50%
75%
95%
2,72
3,21
4,11
1,34
2,02
2,72
3,57
1,69
2,42
3,07
3,93
p(DsK=DsM) < 0,0001
Ingen af kvinderne-, men enkelte (2,8%) af mændene oplyser at de absolut aldrig læser noget.
Generelt læser kvinderne klart oftere/mere end mændene.
Nuværende omfang af skrivning
Oplysning om omfanget af skrivning ønskes med samme begrundelse og -forbehold som nævnt
under omfang af læsning ovenfor.
Deltagerne blev spurgt om 'hvor meget de skrev i det daglige' (evt. lektier/opgaver; breve; emails,
dagbog/kalender; huskesedler; SMS'er), og omfanget søgtes vurderet på en 'gradskala' fra 0 =
intet til 6 = mange timer hver dag.
I Tabel 12 vises 'omfangsgraden' af nuværende skrivning.
Omfang af Skrivning
Omfangsgrad: 0-6
N
N%
Kvinder:
85
36,64
Mænd:
71
Ds samlet:
156
Dansk-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 12
Gns.
(Percentiler)
SD
5%
25%
1,92
0,79
0,62
1,35
33,02
1,30
0,83
-0,14
34,90
1,63
0,87
0,13
50%
75%
95%
1,93
2,44
3,29
0,71
1,22
1,90
2,83
0,96
1,63
2,27
3,20
p(DsK=DsM) < 0,0001
2,4% af kvinderne-, og 15,5% af mændene oplyser at de absolut aldrig skriver noget.
Generelt skriver kvinderne klart oftere/mere end mændene.
Kendskab/rutine i tekstbehandling
Deltagerne blev spurgt om deres kendskab til- og eventuelle rutine i brugen af tekstbehandling og
stavekontrol på pc, og omfanget søgtes vurderet på en 'gradskala' fra 0 = intet til 6 = bruger det
mange timer hver dag. Denne oplysning er især relevant med henblik på at vurdere mulighederne
for kompenserende foranstaltninger, fx brug af mere avancerede IT-hjælpemidler.
16
I Tabel 13 vises 'omfangsgraden' af kendskab til tekstbehandling.
Kendskab til Tekstbehandling
Omfangsgrad: 0-6
N
N%
Kvinder:
87
37,50
Mænd:
71
Ds samlet:
158
Dansk-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 13
Gns.
(Percentiler)
SD
5%
25%
1,95
1,12
0,03
1,09
33,02
1,55
1,14
-0,23
35,35
1,77
1,14
-0,15
50%
75%
95%
1,96
2,82
3,81
0,64
1,48
2,39
3,44
0,87
1,76
2,65
3,67
p(DsK=DsM) < 0,0285
10,3% af kvinderne-, og 21,1% af mændene oplyser at de absolut ingen erfaring har med
tekstbehandling på pc.
Generelt har kvinderne oftere/mere erfaring med tekstbehandling end mændene.
Kendskab til anden brug af IT
Deltagerens samlede kendskab til- og erfaring med brug af computer til forskellige andre formål
søgtes vurderet på en skala fra 0 = intet, til 6 = meget omfattende og avanceret. Denne oplysning
er især relevant med henblik på at vurdere mulighederne for kompenserende foranstaltninger, fx
brug af mere avancerede IT-hjælpemidler. Resultaterne er kun systematisk registreret i den sidste
1/3 af undersøgelsesperioden, og skalaen er meget subjektiv, men der er næppe grund til at antage
at den er anvendt forskelligt overfor mænd og kvinder. (Antallet af registreringer for to-sprogede
er så lille, at de ikke vises her).
I Tabel 14 vises 'omfangsgraden' af kendskab til anden brug af IT.
Kendskab til anden brug af IT
Omfangsgrad: 0-6
N
N%
Kvinder:
75
32,33
1,47
1,03
-0,15
0,72
Mænd:
68
31,63
1,85
1,28
-0,12
Ds samlet:
143
31,99
1,65
1,17
-0,15
Dansk-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 14
Gns.
SD
(Percentiler)
5%
25%
50%
75%
95%
1,30
2,21
3,32
0,90
1,77
2,57
4,29
0,78
1,49
2,40
3,75
p(DsK=DsM) < 0,0734
16,0% af kvinderne-, og 14,7% af mændene oplyser at de absolut ingen erfaring har med anden
brug af pc/IT.
Generelt har mændene måske lidt oftere/mere erfaring med anden brug af pc/IT end kvinderne.
(Der er ofte forskellige spil, internet, billedprogrammer, program- og hardwareinstallation, etc.)
Nuværende synsproblemer
Et rimeligt normalt syn er naturligvis en forudsætning for normal læsning. Uden en egentlig
synsprøve (som lå uden for de tidsmæssige rammer af undersøgelsen) er det imidlertid nogle
gange lidt usikkert at vurdere dette. Bortset fra de fleste ret klare 'ok'- eller 'korrigeret ok'-svar,
forekom et udvalg af : 'ved ikke', 'burde have-', 'har, men bruger ikke briller', 'læsebriller ikke
medbragt', 'utilstrækkeligt korrigerede bygningsfejl', osv. Vurderingen er derfor noget usikker.
I tvivlstilfælde var jeg ekstra opmærksom på synsproblemer, men har kun i enkeltstående tilfælde
fundet at de var en væsentligt medvirkende årsag til deltagerens vanskeligheder under testningen.
I Tabel 15 vises 'graden' af nuværende synsproblemer.
17
Nuværende synsproblemer
Problemgrad: 0-6
N
N%
5%
25%
Kvinder:
212
91,38
0,33
0,76
-0,44
-0,19
Mænd:
198
92,09
0,21
0,61
-0,44
Ds samlet:
410
91,72
0,27
0,69
Kvinder:
36
81,82
0,19
Mænd:
33
84,62
2s samlet:
69
83,13
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
50%
75%
95%
0,12
0,43
2,21
-0,21
0,08
0,36
1,62
-0,44
-0,20
0,10
0,40
2,00
0,52
-0,43
-0,20
0,08
0,36
1,44
0,21
0,55
-0,43
-0,20
0,09
0,38
1,50
0,20
0,53
-0,43
-0,20
0,08
0,37
1,55
2-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 15
p(DsK=DsM) < 0,0789
p(2sK=2sM) < 0,8829
p(Ds=2s) < 0,651
har utilstrækkeligt korrigerede synsproblemer i et eller andet omfang.
Synsproblemer rapporteres lidt hyppigere af de dansk-sprogede kvinder end -mænd, men kun
ubetydeligt hyppigere af dansk-sprogede end af to-sprogede.
Nuværende høreproblemer
En rimeligt normal hørelse er en forudsætning for præcis opfattelse af mundtligt præsenterede
ord, og for dannelsen af præcise fonologiske repræsentationer og distinkt udtale, samt indirekte
også for lydret stavning af ukendte ord.
Ingen af deltagerne brugte høreapparat, og ingen var udpræget tunghøre. I ganske få tilfælde
udførtes en automatiseret test (med frekvensaudiogram), som afslørede enkelte (men ikke stærkt
invaliderende-) skader.
Overfor deltagere med let nedsat hørelse kompenseredes med lidt hævet stemmeføring, og under
de kritiske tests var jeg ekstra opmærksom på at udelukke muligheden for mundaflæsning.
(I praksis gøres dette bedst ved at bede deltageren rette blikket andetsteds, fx ned mod bordet,
-ikke til siden. Afskærmning af munden med papiret (enkeltark), -ikke med hånden, kan også
benyttes, men det opleves ubekvemt/unaturligt.)
I Tabel 16 vises 'graden' af nuværende høreproblemer.
Nuværende høreproblemer
Problemgrad: 0-6
N
N%
5%
25%
Kvinder:
211
90,95
0,15
0,62
-0,44
-0,23
Mænd:
198
92,09
0,28
0,79
-0,44
Ds samlet:
409
91,50
0,21
0,71
Kvinder:
36
81,82
0,25
Mænd:
33
84,62
2s samlet:
69
83,13
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
50%
75%
95%
0,04
0,31
1,07
-0,21
0,09
0,38
2,09
-0,44
-0,22
0,06
0,34
1,82
0,60
-0,43
-0,19
0,10
0,39
1,75
0,21
0,60
-0,43
-0,21
0,07
0,34
1,80
0,23
0,60
-0,43
-0,20
0,08
0,37
1,85
2-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 16
p(DsK=DsM) < 0,0146
p(2sK=2sM) < 0,6374
p(Ds=2s) < 0,3922
har høreproblemer i et eller andet omfang.
18
I modsætning til flere af de andre selvrapporterede 'svagheder' forekommer hørenedsættelse lidt
hyppigere hos (de dansk-sprogede) mænd end -kvinder.
Det er muligt at mænd lidt oftere end kvinder udsættes for skadelig støj (fx skud, fyrværkeri,
musik, maskiner). Blandt de to-sprogede ses dog en ubetydelig modsat rettet tendens.
Problemer med simpel hovedregning
Deltagerne spurgtes om de havde- eller havde haft 'problemer med helt simpel hovedregning' (fx
addition og subtraktion af små 1 og 2 cifrede tal). Formålet med dette spørgsmål er delvist
intuitivt: Det antages at sådanne opgaver stiller krav til såvel den auditive- som den visuelle
(forestillingsmæssige) arbejdshukommelse, og at især førstnævnte kan være svækket hos
ordblinde.
Spørgsmålet er først introduceret ca. 1/3 inde i undersøgelsesperioden, men derefter stillet til
næsten alle.
I Tabel 17 vises 'graden' af problemer med simpel hovedregning.
Probl. med simpel hovedregning
Problemgrad: 0-6
N
N%
5%
25%
Kvinder:
151
65,09
1,26
1,49
-0,40
-0,04
Mænd:
150
69,77
0,69
1,25
-0,43
Ds samlet:
301
67,34
0,97
1,40
Kvinder:
22
50,00
1,32
Mænd:
27
69,23
2s samlet:
49
59,04
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
50%
75%
95%
0,42
2,76
3,83
-0,15
0,19
0,89
3,30
-0,42
-0,10
0,29
2,30
3,65
1,64
-0,38
-0,06
0,34
2,94
4,12
1,37
1,82
-0,39
-0,06
0,34
3,17
4,34
1,35
1,73
-0,40
-0,07
0,34
3,05
4,23
2-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 17
p(DsK=DsM) < 0,0005
p(2sK=2sM) < 0,829
p(Ds=2s) < 0,2044
Blandt de dansk-sprogede angiver 45,7% af kvinderne, 28% af mændene og 36,9% af alle at de
har problemer med simpel hovedregning i et eller andet omfang.
Klart flere af de dansk-sprogede kvinder end mænd mener at have sådanne problemer.
Bortset fra den tidligere nævnte mulighed: At kvinder er mere villige til at 'indrømme'
problemer, er det vist også 'almen viden' at drenge er lidt bedre til regning end piger (?).
(De nyeste statistikker tyder dog på at kvinderne er ved at udkonkurrere mændene på de højere
læreanstalter, -også i de matematiske og naturvidenskabelige fag; men det har nok også andre
sociale og motivationelle årsager (Se fx Niemi m.fl., 1998)).
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 40%, 40,7% og 40,8%, og der er næsten ingen forskel
på kvinder og mænd. De har i gennemsnit problemet en smule oftere end de dansk-sprogede, men
antallet af svar er for lille til konklusioner.
Problemer med motorisk koordination/rytmesans
Spørgsmålet uddybes/eksemplificeres eventuelt: 'er du god til at danse?'; 'ville du have svært ved
at lære at spille trommer/holde forskellig takt med hænder og fødder?'; 'har du været lidt 'klodset'
som barn?' Anledningen til dette spørgsmål er dels inspireret af en hyppig folkelig/pædagogisk
antagelse om en sammenhæng mellem motorisk udvikling (fx kravlen) i barndommen og senere
forskelligartede vanskeligheder, og dels af undersøgelser (fx Nicolson og Fawcett, 2000) som
tyder på funktionel sammenhæng mellem centre for styring af balance- og automatisering af
sekventielle bevægelsesmønstre.
Funktionen af sidstnævnte kan tænkes at være relateret til funktionen af den 'auditiv-fonologiske
løkke', som er væsentlig for sprogfærdighed og muligvis også nedsat hos ordblinde.
I Tabel 18 vises 'graden' af problemer med motorisk koordination/rytmesans.
19
Probl. motorisk koordination/rytme
Problemgrad: 0-6
N
N%
5%
25%
Kvinder:
168
72,41
0,74
1,13
-0,42
-0,11
Mænd:
157
73,02
0,70
1,12
-0,42
Ds samlet:
325
72,71
0,72
1,13
Kvinder:
27
61,36
0,41
Mænd:
29
74,36
2s samlet:
56
67,47
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
50%
75%
95%
0,27
1,52
3,15
-0,13
0,24
1,49
3,11
-0,42
-0,12
0,26
1,52
3,15
0,93
-0,42
-0,18
0,11
0,41
2,60
0,41
0,91
-0,42
-0,17
0,13
0,43
2,55
0,41
0,91
-0,43
-0,18
0,12
0,43
2,69
2-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 18
p(DsK=DsM) < 0,6778
p(2sK=2sM) < 0,8778
p(Ds=2s) < 0,0395
har haft problemer med motorisk koordination/rytmesans i et eller andet omfang.
Der er næppe forskel på kvinder og mænd, men lidt færre af de to-sprogede mener at have
sådanne problemer. (Denne forskel kan dog måske også skyldes at spørgsmålet er lidt vanskeligt
at forklare til-, at forstå præcist-, eller at 'indrømme' for en del af de to-sprogede.)
Umiddelbart synes tallene noget høje, men et sammenligningsgrundlag for 'normale' mangler.
Observerede/selvrapporterede oplysninger
Nuværende udtaleproblemer
Fejlagtig eller indistinkt udtale af nogle ord synes at være et relativt hyppigt symptom hos
ordblinde. (Jvf. også omtalen under 'Tidlige taleproblemer'). Det kan dels skyldes en direkte
sammenhæng med den defekt (funktionsnedsættelse) som også giver læse-/stavevanskeligheder,
og dels indirekte skyldes at ordblinde pga. deres læsevanskeligheder har haft ringere muligheder
for at korrigere deres udtale ved fx opslag og nærlæsning af lidt vanskeligere ord.
Under interviewet vurderedes korrekthed og distinkthed af udtalen (subjektivt/erfaringsmæssigt, i
forhold til 'implicit norm'), og deltageren spurgtes også om eventuelle særlige problemer med at
udtale bestemte- eller længere fremmedord. Begge mål indgår i en samlet vurdering af 'graden' af
problemer med udtale: Fra 0 = (observeret) korrekt og tydelig artikulation, og
(adspurgt/selvrapporteret) ingen specielle problemer; til 6 = meget utydelig, næsten helt
uforståelig udtale.
(Udtalen vurderes også i forbindelse med visse tests, og afprøves desuden direkte, men denne
score vedrører altså kun interviewet, hvor deltagerne selv vælger de ord de anvender.)
I Tabel 19 vises 'graden' af nuværende udtaleproblemer.
Nuværende udtaleproblemer
Problemgrad: 0-6
N
N%
Kvinder:
228
98,28
0,87
0,96
-0,38
0,06
Mænd:
212
98,60
0,94
1,04
-0,38
Ds samlet:
440
98,43
0,91
1,00
Kvinder:
43
97,73
2,16
Mænd:
39
100,00
2s samlet:
82
98,80
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
5%
25%
50%
75%
95%
0,67
1,56
2,55
0,05
0,69
1,72
2,88
-0,39
0,05
0,68
1,64
2,71
1,31
0,02
1,25
2,15
3,05
4,37
2,44
1,43
0,29
1,57
2,20
3,33
5,02
2,29
1,37
0,07
1,41
2,18
3,16
4,85
2-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 19
p(DsK=DsM) < 0,6185
p(2sK=2sM) < 0,5005
20
p(Ds=2s) < 0,0001
Blandt de dansk-sprogede vurderes og/eller angiver 54,8% af kvinderne, 54,7% af mændene og
54,8% af alle at have udtaleproblemer i et eller andet omfang.
Der ses kun meget lille forskel på kvinder og mænd, men ikke uventet har de to-sprogede
betydeligt større- og oftere udtaleproblemer end de dansk-sprogede. Det er dog vanskeligt at
anvende helt de samme kriterier i vurderingen af de to grupper (grænsen mellem en let
fremmedsprogs-accent og egentlige udtalefejl er fx flydende), så en præcis sammenligning er
noget usikker.
Generelt synes tallene at være ret høje (også for de dansk-sprogede), men egentligt
sammenligningsgrundlag for en normalgruppe mangler. Det er muligt at vurderingen er noget
'hård' med hensyn til mindre udtaleproblemer (som intervieweren med øvelsen bliver dygtig til at
opdage). Antallet af deltagere med påfaldende udtaleproblemer er ikke nær så stort, men andelen
af deltagere som (evt. adspurgt) selv nævner specifikke problemer, er også stort.
Nuværende formuleringsproblemer
Ligesom ordblinde kan have vanskeligheder med at fastholde- og forstå længere eller mere
komplicerede skrevne sætninger, kan de også have svært ved selv at formulere disse skriftligt og
mundtligt. Under interviewet søgtes (subjektivt, 'implicit norm') vurderet hvor korrekt-, flydendeog varieret deltageren selv formulerede sig mundtligt, nogle gange suppleret med spørgsmål
herom. (Under interviewet vælger deltageren dog selv 'niveauet' for sine mundtlige udsagn.)
I Tabel 20 vises 'graden' af nuværende formuleringsproblemer.
Nuværende formuleringsproblemer
Problemgrad: 0-6
N
N%
5%
25%
Kvinder:
221
95,26
0,31
0,68
-0,43
-0,18
Mænd:
204
94,88
0,47
0,79
-0,43
Ds samlet:
425
95,08
0,39
0,74
Kvinder:
42
95,45
1,64
Mænd:
38
97,44
2s samlet:
80
96,39
Dansk-sprogede
Gns.
SD
(Percentiler)
50%
75%
95%
0,15
0,47
1,73
-0,14
0,22
0,84
2,24
-0,43
-0,16
0,18
0,58
2,10
1,39
-0,32
0,27
1,77
2,75
3,86
2,16
1,50
-0,21
1,31
2,14
3,11
4,72
1,89
1,46
-0,30
0,42
1,98
2,92
4,32
2-sprogede
Grad: U-tests:
Tabel 20
p(DsK=DsM) < 0,036
p(2sK=2sM) < 0,1656
p(Ds=2s) < 0,0001
Blandt de dansk-sprogede vurderes og/eller angiver 22,6% af kvinderne, 30,4% af mændene og
26,4% af alle at have formuleringsproblemer i et eller andet omfang.
Mænd har lidt oftere/større formuleringsproblemer end kvinder.
Ikke uventet har de to-sprogede betydeligt større formuleringsproblemer end de dansk-sprogede,
men det er vanskeligt at anvende helt de samme kriterier i vurderingen, så direkte sammenligning
er noget usikker. Her gælder i øvrigt samme forbehold som nævnt for udtaleproblemer.
Andre, ikke systematisk optalte oplysninger fra interviewet
(Meget skønsmæssige procentangivelser).
- 50% synes de har ret svært ved at bruge opslagsværker uden skriftligt forlæg.
- 60% har svært ved at nå at følge længere (eller 'svære') tv-undertekster i film. Mange har i
praksis opgivet det, og siger at 'de lytter mest'. De ser sjældent ikke-engelsksprogede udenlandske
film.
21
- 80% angiver lejlighedsvist at læse/skimme lidt avis/ugeblade eller tekst-tv, de studerende
'forsøger- men kan sjældent helt nå' at læse faglitteraturen. Kun ca. 30% læser enkelte
skønlitterære bøger.
- 20% mener ikke at læsning giver dem de helt store problemer, og at det kun er
stavning/skrivning som er svært (men testene viser ofte noget andet).
- 50% mener (adspurgt) at de bedre kan forstå- og huske en tekst de får læst højt, end en de selv
læser (især hvis der er en smule tidspres).
- Bortset fra elever, studerende, og erhvervsaktive, som er presset til at skrive studieopgaver eller
lidt arbejdsnotater, oplyser de fleste at de 'undgår at skrive', og meget sjældent skriver noget.
En undtagelse er dog SMS-beskeder, som over halvdelen benytter en gang i mellem eller ofte. En
del giver udtryk for at dette, i forbindelse med mobilens indbyggede ordbog/stavekontrol, faktisk
har gjort dem bedre til at stave.
- Næsten alle nævner problemer med stavning. Som typiske staveproblemer nævnes oftest
endelser, 'stumme' bogstaver, dobbeltkonsonanter, ombytning af bogstaver, lange-, 'svære-' eller
fremmede ord, og ofte at 'høre' ordene rigtigt, eller at de 'staver som det siges'.
- Mange forstår noget mundtligt engelsk (også pga. deres afhængighed af lytning i film), men de
fleste har svært ved at læse- og især at skrive det.
- Som 'noget du er rimeligt god til' eller 'lidt stærkere sider' nævnes hyppigt: 'arbejde med
hænderne' (kvinderne ofte 'kreativt arbejde', fx tegne/male); forskellig sport; det eventuelle
praktiske erhvervsarbejde; mindre læsekrævende fag, fx regning, fysik; og personlige egenskaber
som fx at lytte til-, forstå- eller hjælpe andre; at snakke/være social; være flittig/stædig.
- Som 'noget du er mindre god til' eller 'lidt svagere sider' nævnes hyppigst stavning, skriftlig
formulering og læsning (og ofte at koncentrere sig om at læse); boglige fag; regning og
matematik; tale i forsamlinger; og forskelligartede udsagn vedrørende manglende selvtillid.
- Som 'hobby eller fritidsbeskæftigelse' angiver omkring 30% intet specielt, og en del refererer til
tidligere interesser 'som de ikke har tid til nu'. Positive angivelser er oftest forskellige former for
sport eller anden fysisk aktivitet, og almindeligt socialt samvær. Mænd lidt oftere: Mekanik,
computer (-spil og -net), rollespil. Kvinder lidt oftere: Børn, familie, heste.
Boglige- og læsekrævende hobbies/interesser nævnes meget sjældent, og aktiv musikudøvelse
samt egentlig dans nævnes kun i helt enkeltstående tilfælde.
- De fleste har fået ekstraeller specialundervisning i skoletiden; en del er tidligere testet og nogle
få er diagnosticerede som ordblinde. Selvom enkelte udtrykker tvivl om hvorvidt de er
'ordblinde', er næsten alle godt klar over at de ikke 'bare' har lidt problemer med at læse og stave.
De føler- og har erfaret at deres vanskeligheder er specielle på en eller anden måde, og nogle er
blot ikke sikre på om det er netop dette 'specielle' som kaldes for ordblindhed.
Sammenfatning og kommentarer til resultaterne fra interviews
Der er registreret en række baggrundsoplysninger om deltagerne.
Det var forventet at de to-sprogede adskilte sig på væsentlige punkter fra de Dansk-sprogede, og
derfor opgjordes de særskilt. Der var ikke tilsvarende forventninger om væsentlige forskelle på
kvinder og mænd, men for at undersøge dette, og eventuelt underbygge rimeligheden af senere at
kombinere deres testresultater til samlede mål, gennemførtes også særskilte opgørelser for disse.
Der fandtes som forventet både fællestræk og væsentlige forskelle mellem dansk- og to-sprogede
deltagere, men også adskillige uventede forskelle på kvinder og mænd.
Alle deltagerne har som nævnt 'selverkendte problemer med læsning og/eller stavning'.
22
Kvantitative/kategorielle oplysninger
Der er en smule flere kvinder (52,1%) end mænd (47,9%) blandt deltagerne, og gennemsnitligt er
de dansksprogede kvinder (28,3 år) en smule yngre end mændene (29,3 år), medens de
tilsvarende tal for de to-sprogede er 28,3 år og 27,3 år. Der er ikke væsentlige forskelle i køn- og
aldersfordelingerne for dansk- og to-sprogede deltagere.
Andelene af deltagere som er 'henvist' til testningen er meget ens (ca. 39%) for alle grupper.
Kvinderne har i gennemsnit haft en smule (0,3 år) længere skolegang/teoretisk uddannelse end
mændene, og samlet er tallene 10,7 år for de dansk-sprogede, og 10,3 år for de to-sprogede.
Ca. 91% af de dansk-sprogede kvinder og 95% af -mænd har modtaget et vist omfang af 'ekstraeller specialundervisning', medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 75% og 71%.
Kvinderne har i gennemsnit haft en smule (0,3 år) kortere praktisk/faglig uddannelse end
mændene, (men det kan delvist skyldes aldersforskellen), og samlet er tallene 1,9 år for de dansksprogede, og 1,3 år for de to-sprogede.
Blandt de dansk-sprogede kvinder var en ret stor andel venstrehåndede (19,1%), og blandt
mændene 12,2%. Der var derimod uventet få venstrehåndede blandt de to-sprogede (2,8% af
kvinderne og 5,9% af mændene).
Rent selvrapporterede oplysninger
For adskillige af de rent selvrapporterede oplysninger om forskellige 'problemer' fandtes et
bestemt mønster af forskelle: De rapporteres oftere og mere omfattende af de dansk-sprogede
kvinder end mænd, og oftere af dansk- end af to-sprogede. Det gælder især:
'Familiær disposition', som ca. 86% af de dansk-sprogede kvinderog 78% af mænd har
kendskab til, medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 71% og 56%.
'Øre/høreproblemer i tidlig barndom' som ca. 27% af de dansk-sprogede kvinderog 22% af
mænd har kendskab til, medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 5% og 12%.
'Taleproblemer i tidlig barndom' som ca. 41% af de dansk-sprogede kvinderog 34% af mænd
har kendskab til, medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 23% og 28%.
'Nuværende synsproblemer' som ca. 19% af de dansk-sprogede kvinderog 13% af mænd mener
at have i et vist omfang, medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 14% og 15%.
'Problemer med motorisk koordination/rytmesans' som ca. 35% af de dansk-sprogede kvinderog
33% af mænd mener at have haft, medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 19% og 21%.
'Problemer med simpel hovedregning' som ca. 46% af de dansk-sprogede kvinderog 28% af
mænd mener at have, medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 41% og 41%.
Som en mulig forklaring på dette 'mønster' af forskelle, anførtes at kvinder måske dels er mere
observante og vidende om familiemæssige- og barndomsforhold end mænd, og dels at de måske
er mere villige til at 'indrømme' disse 'problemer'. -Og at dette i mindre grad gælder for de tosprogede.
Der er dog også enkelte delvist modsatrettede forskelle:
'Nuværende høreproblemer' som ca. 7% af de dansk-sprogede kvinderog 15% af mænd mener at
have, medens de tilsvarende tal for de to-sprogede dog er modsat rettede, ca. 17% og 12%.
Det anføres som en mulighed, at mænd lidt oftere er udsat for høreskader end kvinder.
Nogle selvrapporterede oplysninger er kun registreret i tilstrækkeligt omfang for de dansksprogede:
'Omfang af læsning': Kvinderne læser oftere/mere end mændene.
23
'Omfang af skrivning': Kvinderne skriver oftere/mere end mændene.
'Kendskab til pc-tekstbehandling': Kvinderne har oftere/mere kendskab til tekstbehandling end
mændene.
'Kendskab til anden brug af pc/IT': Mændene har en smule oftere/mere kendskab til anden brug af
pc/IT end kvinderne.
Observerede/selvrapporterede oplysninger
'Nuværende udtaleproblemer' observeres- og/eller mener ca. 55% af de dansk-sprogede kvinderog 55% af mænd at have, medens de tilsvarende tal for to-sprogede er ca. 88% og 92%.
'Nuværende formuleringsproblemer' observeres- og/eller mener ca. 23% af de dansk-sprogede
kvinderog 30% af mænd at have i et eller andet omfang, medens de tilsvarende tal for tosprogede er ca. 67% og 79%.
Andre resultater
Der er (endnu) ikke foretaget variansanalyser af resultaterne, men simple sammenligninger viser
ikke udprægede forskelle på standardafvigelserne i de dansk-sprogede kvinders- og mænds
resultater. I 12 af 18 tilfælde er mændenes standardafvigelser dog en smule større end
kvindernes, men for de to-sprogede er der ingen systematisk forskel.
Diskussion
Da det er et af formålene med nærværende undersøgelser at producere en slags 'normer for
voksne personer med selverkendte læse- og stavevanskeligheder', kan det umiddelbart synes at
være en fordel at der er omtrent lige mange kvinder og mænd blandt deltagerne.
Hvis det er korrekt at der findes flere ordblinde mænd end kvinder, giver det imidlertid et
forklaringsproblem: Hvorfor er der ikke flere mænd som har henvendt sig? -og (afhængigt af
svaret herpå) måske et mere alvorligt fortolkningsproblem: Hvordan skal vi fortolke de forskelle
vi her (og senere) finder i resultaterne for de kvindelige og mandlige deltagere?
Det blev foreslået som en mulig forklaring på førstnævnte problem, at: 'Mænd er mindre
tilbøjelige til at erkende-, og/eller at søge hjælp til deres problemer, og henvender sig kun hvis
disse er mere graverende!' En afledt hypotese om at de i så fald oftere skulle være 'henvist' til
testningen kunne imidlertid ret klart afvises, men (de senere) testresultater viser dog at mændene
faktisk er svagere på de fleste tests af formelle sproglige færdigheder.
Er de herværende mandlige deltagere blot den sværest ramte del af en (langt) større gruppe af
ordblinde mænd, og/eller er der tale om andre kønsspecifikke forskelle?
Under hensyn til de allerede fundne forskelle i baggrundsoplysningerne samt de stikprøvevist
konstaterede forskelle i de følgende testresultater; og i håbet om at det måske kunne belyse
ovenstående problemstillinger nærmere, besluttede jeg at fortsætte den systematiske adskillelse af
kvinder og mænd i præsentationen af testresultaterne.
24
4. Tests og -resultater
Læse- og skrivevanskeligheder kan have såvel specifikke- som mangeartede årsager og
fremtrædelsesformer. Det er i praksis ikke muligt at belyse dem tilstrækkeligt udtømmende med
en enkelt- eller få tests. Hver enkelt test stiller krav til flere forskellige funktioner og evner hos
deltageren, og eventuelle dårlige resultater kan ikke entydigt henføres til blot een af disse.
Testene måler altid færdigheder, og færdigheder afhænger af såvel evner som øvelse, hvilket i
særlig grad er vigtigt at holde sig for øje når man tester voksne personer.
At stille en diagnose kræver fortolkning af de samlede resultater, og det er desuden nødvendigt at
sammenholde de kvantitative testresultater med baggrundsoplysninger fra interviewet, og
psykologens kvalitative observationer i testforløbet.
'Ordblindhed' henføres ofte til svagheder i funktioner vedrørende auditive og fonologiske
sekventielle repræsentationer, og tests af disse er naturligvis væsentlige.
Det er imidlertid nødvendigt at gennemføre en række tests:
- For at identificere og måle disse svagheder,
- for at fastslå i hvor høj grad deltagerens forskellige færdigheder er påvirket heraf,
- for at udelukke- eller tilføje andre mulige svagheder,
- for at identificere relativt stærkere områder, som kan være udgangspunkt eller støtte for
eventuelle kompenserende foranstaltninger.
Valget af de konkrete tests og testniveauer må desuden tilpasses individuelt, efter deltagerens
præstationer i løbet af undersøgelsen.
Anvendte tests
Der er anvendt et ret stort udvalg af forskellige tests. En del af disse er imidlertid kun anvendt
sporadisk, eller i dele af undersøgelsesperioden, og nogle er kun givet til (fx særligt svage-)
undergrupper af deltagerne. Det samme gælder en del supplerende observationer af fx udtale og
fejltyper i enkelte tests. Nedenstående nævnes de fleste af de normalt anvendte tests, men de
(kursiverede) anses ikke at opfylde minimumskrav til antal- eller repræsentativitet af deltagere,
og resultaterne er ikke medtaget her i rapporten.
Nærmere beskrivelser og referencer gives under præsentationen af de enkelte tests.
Højtlæsning
T-prøverne; O-prøverne; Elbro's lister af matchede ord og nonord.
(RT3's Bogstav- og Tallæsning)
Stillelæsning
DiaVok's Ordgenkendelse; DiaVok's Pseudohomofoner; VPG's Læsetekst II.
(OS64, OS120 (Søegård, A., m.fl., 1989); SL40, SL60 (Nielsen, J.C., m.fl., 1986); THI's Cifferog Bogstavgenkendelse)
Stavning
Visuel-mundtlig stavning: RT3's Ord; S&A's Ord; (S&A's Kunstord)
Auditiv-mundtlig stavning: A1 ord; A2 nonord
Auditiv-skriftlig stavning: ST-prøverne
(Skriftlig stavning af de indsatte ord i VPG's Læsetekst II.)
Udtale
THI's eftersigelse af ord; (Vurdering af udtale i T-prøven.)
25
Hukommelse
Fonologisk korttids/arbejdshukommelse: WAIS' Talspændvidde; THI's Sætningsspændvidde.
(Tekstforståelse- og 'en-times'-hukommelse: Vurdering af referat af T-prøve.)
(OrdKendskabstestens Billedbenævnelse og Billedudpegning.)
Kognition/problemløsning
Sproglig problemløsning/begrebskendskab og -mobilisering: WAIS' Lighedsprøve.
Ikke-sproglig visuel-analytisk problemløsning: Raven SPM.
(Computeriserede tests af forskellige senso-motoriske og kognitive færdigheder.)
Testrækkefølge
Selve testforløbet introduceredes omtrent således:
"Nu har jeg selvfølgelig en masse ting du skal læse, skrive og gøre. Noget af det er egentlig lavet
til skolebørn, men her handler det altså ikke om at få så 'god karakter' som muligt. Jeg skal helst
vælge noget der er så svært at du faktisk laver nogle fejl; så jeg kan se hvad det er for en slags fejl
du laver! Noget af det skal jeg også tage tid på, men det er altså ikke nogen sportspræstation, så
det skal du helst bare glemme!"
Med ganske få undtagelser indledtes testningen altid med højtlæsningsprøverne i ovenstående
rækkefølge, efterfulgt af DiaVoks ordgenkendelse og -pseudohomofoner.
Rækkefølgen af de øvrige tests varierede lidt tilfældigt efter omstændighederne, dog med visse
begrænsninger:
- Referat af T-prøvens tekst efterspurgtes ca. 45-60 minutter efter oplæsningen, og altid inden
andre prøver med sammenhængende meningsbærende tekst (fx Læsetekst II).
- Raven SPM blev næsten altid givet umiddelbart efter den indlagte korte pause i forløbet.
Om scoring og databehandling
I de fleste tests vises råscores (ofte løsningstider og fejlprocenter) omregnet til samme mål:
Hastighed: Antal passerede ord eller -opgaver per minut, og
Sikkerhed: Procentdelen af de passerede ord eller opgaver som er læst- eller løst korrekt.
For tests hvor der er præcedens for at anvende en anden opgørelse eller en 'Score' som
kombinerer de to mål, beregnes og vises denne også.
Specielt for T-, O, ST- og A1-A2 prøverne
T-, O- og ST-prøverne (Dansk Psykologisk Forlag) består hver af flere prøver med forskellige
niveauer, og visning af de samlede resultater på ovenstående skalaer giver ikke mening.
T-prøverne består af 7 tekster á 75 til 200 ord, i stigende sværhedsgrad fra T1 til T7, passende til
brug 'sidst på skoleåret' i 1. til 7. klasse.
De tilsvarende O-prøver består af lister á 40 til 100 ord i stigende sværhedsgrad fra O1 til O7,
passende til brug 'sidst på skoleåret' i 1. til 7. klasse.
I 1977-referencetabellerne (Dansk Psykologisk Forlag, 1987) vises normer for hver prøve både
på det tilsvarende klassetrin, og for klassetrinnet over- og under prøveniveauet. (T1&O1 dog kun
for 2. klasse, T2&O2 for 2. og 3. klasse, og T7&O7 for 6. og 7. klasse).
Hastigheden (ord per 10 sek) vises som percentiler i forhold til hele det givne klassetrin, men
percentiler for sikkerheden vises separat for de langsomste-, mellemste- og hurtigste læsere.
(I referencetabellerne er udgangspunktet egentlig 'fejlprocenter', men i hele nærværende rapport
anvendes systematisk begrebet 'sikkerhed' (positivt), fremfor de mere test-specifikke forskellige
opgørelsesmetoder; underforstået fx %sikkerhed = 100 - %fejl).
26
Opdelingen af sikkerhed i forhold til-/afhængigt af forskellige hastighedsgrupper kan
formodentlig have relevans i nogle situationer (i skoleklasser), hvor en gruppe elever nær samme
præstationsniveau skal sammenlignes/differentieres med een og samme prøve.
I nærværende sammenhæng ønsker vi imidlertid separate mål for både hastighed og sikkerhed:
Sikkerheden i hver deltagers præstation omregnedes derfor først til percentiler i forhold til alle
elever (uafhængigt af hastighedsgruppe) på hvert af de tabellagte klassetrin for den givne prøve.
Vi ønsker også direkte at kunne sammenligne præstationer på meget forskelligt niveau, og på
tværs af flere forskellige prøveniveauer. Der er altså behov for kontinuerte skalaer til
sammenligning af resultaterne på de forskellige prøveniveauer:
Referencefordelinger for flere klassetrin på samme prøve muliggør ret sikker interpolation af
scores mellem de tabellagte værdier, og da disse 'overlapper' for de forskellige prøveniveauer,
også en forholdsvis sikker begrænset ekstrapolation op til 1 eller 2 klassetrin over- eller under de
viste.
Dette sidste har været nødvendigt i en del tilfælde, fordi prøveniveauet ofte søgtes valgt noget
højt i forhold til deltagerens færdighed, for at sikre et rimeligt antal fejl til mere kvalitativ
analyse.
Rådata for hastighed og sikkerhed i T- og O-prøverne transformeredes derefter (automatisk i
programmet 'TestAnalyse') til det antal skoleår ('Skoletrin') i referencegruppen, efter hvilket
deltagerens præstationer beregnedes at svare til 50 percentilen.
Bemærk forskellen på 'klassetrin' og de her anvendte antal skoleår eller 'Skoletrin': Et resultat
som fx benævnes '3,1 skoleår' svarer til 50 percentilen for eleverne i begyndelsen af 4. klasse.
Ved vurdering af de herværende deltageres 'absolutte niveau' bør desuden bemærkes at
referencenormerne gælder (1977-) skolebørn, som må formodes at være vante til- og i øvelse med
at løse disse- og lignende opgaver, hvorimod mange af deltagerne havde læst eller skrevet meget
lidt i årevis inden testningen. På den anden side er deltagerne betydeligt ældre, og må formodes at
have opsamlet større- og bredere generel viden end skolebørnene.
ST-prøverne består af 7 orddiktater á 50-70 ord, i stigende sværhedsgrad fra ST3 til ST9,
passende til prøver i ca. 3. til 9. klasse.
I referencetabellerne (Dansk Psykologisk Forlag) vises normer for hver prøve både på det
tilsvarende klassetrin, og for de 2 nærmeste klassetrin under prøveniveauet. (ST3 dog kun for 2.
og 3. klasse, ST8 for 7. og 8. klasse, og ST9 for 8. og 9. klasse).
Der er ikke normer for hastighed (måles ikke), men sikkerheden (antal fejl) angives som
percentilgruppe (C-skalaen, fra 1 til 9, hvor C5 er middel) for hvert klassetrin.
Helt analogt med fremgangsmåden ved T- og O-prøverne transformeredes rådata (antal givne
ord, og antal fejlstavede ord) til det antal skoleår ('Skoletrin') i referencegruppen, efter hvilke
deltagerens præstationer beregnes at svare til 50 percentilen (dvs. 'midt' i C5-gruppen).
A1 og A2 prøverne indeholder henholdsvis 30 ord og 20 nonord, og der er kun 1 sæt af hver, dvs.
alle resultaterne hidrører fra samme ordlister, og kan meningsfuldt angives som 'procent korrekt
stavede ord'. (Hastigheden måles ikke).
De er imidlertid også standardiserede på 2. til 5. klasserne i samme referencegruppe som T- og Oprøverne, og resultaterne beregnes- og vises også som det tilsvarende 'Skoletrin'.
At standardiseringen kun går til 5. klasse, kan give anledning til en vis loftseffekt (ophobninger af
maximumscores), men det var sjældent et problem med herværende deltagergruppe.
I ret få tilfælde (ca. 6% i A1 og 4% i A2) er der dog foretaget ekstrapoleringer udover 8 skoleår.
Sådanne ekstrapolerede høje scoringer må betegnes som meget usikre, men er dog konsistente og
indbyrdes sammenlignelige.
27
Testresultater
Om visning af resultater
Alle de viste resultater inkluderer samtlige deltagere i testen. Ekstreme scores fra nogle deltagere
er (ekstra-) kontrollerede for eventuelle fejl, men der er ikke foretaget nogen frasortering.
Enkelte ekstreme resultater kan derfor nogle gange påvirke gennemsnitsværdien
uforholdsmæssigt meget, og større forskel på gennemsnittet og medianen (50-percentilen) kan
også indikere en 'skæv' (ikke-normal) fordeling af resultaterne.
Ved 'skæve' fordelinger er gennemsnitsværdi (og standardafvigelse) ofte lidt misvisende
beskrivelser, og specielt hvor rådata (løsningstider) er transformeret til hastighedsmål, kan man fx
ikke direkte omregne den resulterende gennemsnits-hastighed tilbage til den oprindelige
gennemsnits-løsningstid!
Det kan anbefales at sammenligne med medianen, som er langt mindre påvirkelig af ekstreme
scores, og som også tillader ovenstående omregning. Hvis læseren anvender tabellerne som
reference for evaluering af enkeltpersoners testresultater, bør disse af samme grund altid kun
sammenlignes med percentilværdierne.
I de fleste kommentarer til tabellerne refereres dog for overskuelighedens skyld kun til
gennemsnitsværdierne, og ved enkelte sammenligninger med eksterne data findes kun
gennemsnit og standardafvigelser tilgængelige.
Bemærk at der visse steder under percentil-værdierne i tabellerne (fx for 'procent korrekte') kan
forekomme procenttal over 100. Det skyldes den tidligere omtalte 'udglatning' af værdierne,
kombineret med en diskret skala og eventuel loftseffekt i testen, som forårsager ophobninger af
scores på maximumværdien. Analogt med de små negative værdier som fx forekommer ved
'grad-skalaen' vises det på denne måde for at muliggøre mere præcise sammenligninger mellem
deltagergrupperne.
Højtlæsning
Højtlæsning giver et mål for hastighed og præcision i oplæsning og udtale.
Ved oplæsning af sammenhængende tekst kan deltageren anvende både stavning, visuel
genkendelse ('ordbilleder') af hele ord eller morfemer, og meningssammenhæng til gæt af ord og
-endelser.
Ved oplæsning af almindelige enkeltord kan stavning og genkendelse af ordbilleder anvendes,
men ikke meningssammenhæng til gæt af ord og -endelser. Det antages at mange ordblinde er
ekstra afhængige af meningssammenhæng og ordbilleder, og at de derfor udviser flere-, og ofte
endelsesfejl ved enkeltord.
Ved oplæsning af non-ord hjælper genkendelse af ordbilleder heller ikke; de er tværtimod en
fejlkilde, som deltageren skal forsøge at undertrykke. Deltageren skal 'oversætte' grafemer
(bogstaver) til fonemer (lyde), og sammensætte dem til (nye) ordlyde. Dette anses at være et
kerneproblem for ordblinde.
Tekst: T-prøverne
T-prøverne (Dansk Psykologisk Forlag) består af 7 tekster á 75 til 200 ord, i stigende
sværhedsgrad fra T1 til T7, passende til prøver i ca. 1. til 7. klasse. De fleste af teksterne er
udarbejdet i begyndelsen af 1950'erne og en del af indholdet, formuleringerne og ordvalget er da
også lidt 'gammeldags' for nutidige læsere.
Administration og scoring
På baggrund af oplysninger fra interviewet valgtes en tekst med passende sværhedsgrad, som
introduceredes: "Prøv om du kan læse denne historie højt for mig".
I (sjældne) tilfælde hvor teksten viste sig at være næsten ulæselig for deltageren blev testen
afbrudt, og en lettere tekst valgtes.
28
I (meget sjældne) tilfælde hvor teksten viste sig alt for let, fuldendtes oplæsningen (også af
hensyn til den senere afprøvning af forståelse/hukommelse af teksten), men senere i
prøveforløbet blev så enkelte gange givet en sværere tekst.
Ved brug af flere T-tests (helt eller delvist) beregnedes præstationen automatisk som et
gennemsnit af de beregnede 'Skoletrin', vægtet i forhold til antallet af læste ord i hver prøve.
Af hensyn til ensartede vilkår for- og sammenlignelighed af det senere referat, gennemførtes
(med ganske få undtagelser) altid oplæsning af hele teksten, selvom den i prøvematerialet
anbefalede læsetid herved nogle gange blev overskredet.
Det bør bemærkes at referencenormen er baseret på prøver hvor læsetiden er overholdt.
Stikprøver tyder ikke på generelle forskelle i sværhedsgraden af første og sidste dele af teksterne,
men dette er ikke systematisk undersøgt, og afvigelsen kan ikke helt udelukkes som en mulig
fejlkilde i forhold til den eksterne reference.
Tidtagning fra deltageren var instrueret, klar, modtog teksten og rettede opmærksomheden mod
første ord, til sidste ord var oplæst.
Fejl vurderedes og optaltes generelt efter vejledningen til prøvematerialet.
Fordeling af de anvendte T-prøver
De enkelte T-prøver er anvendt i meget forskelligt omfang (Tabel 21).
Anvendte T-prøver: Fordeling
N
Dansk-sprogede
Kvinder:
232
Mænd:
215
Ds samlet:
447
2-sprogede
Kvinder:
44
Mænd:
39
2s samlet:
83
Tabel 21
nT1
2
5
7
nT2
3
3
6
1
1
2
4
5
9
Antal anvendelser
nT3
nT4
8
14
34
22
42
36
7
11
18
10
8
18
nT5
32
41
73
nT6
72
45
117
nT7
108
76
184
nSum
239
226
465
Vægtet
T-Gns.
6,01
5,35
5,69
9
6
15
8
7
15
10
5
15
49
43
92
4,76
4,26
4,52
Af det samlede antal anvendte prøver (nSum) fremgår at der til enkelte deltagere er givet mere
end een prøve.
Ved sammenligning af det gennemsnitlige prøveniveau (T-Gns.) med resultaterne i følgende
Tabel 22, ses at prøveniveauet for de dansk-sprogede deltagere gennemsnitligt har været valgt ca.
0,8 klassetrin over niveauet for kvindernes hastighed, og 0,4 klassetrin over niveauet for
mændenes hastighed; og nær samme niveau for kvindernes-, og 0,3 klassetrin over niveauet for
mændenes sikkerhed.
For de to-sprogede er prøveniveauet valgt 0,9 klassetrin over niveauet for kvindernes hastighed,
og 1,4 klassetrin over niveauet for mændenes hastighed; og 0,5 klassetrin over niveauet for
kvindernes-, og 1,2 klassetrin over niveauet for mændenes sikkerhed.
Disse resultater tyder på at det oftest er lykkedes at vælge prøverne 'lidt svære' for deltagerne (for
at undgå loftseffekt og for at sikre et rimeligt antal fejl til mere kvalitativ analyse), og forskellene
for grupperne er næppe så store at de invaliderer sammenligninger.
29
Resultatfordelinger
I Tabel 22 vises resultaterne af T-prøverne.
T-prøver: Hastighed
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
U-tests:
T-prøver: Sikkerhed
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
U-tests:
N
230
215
445
N%
99,14
100,00
99,55
43
38
81
97,73
97,44
97,59
'Skoletrin' (antal år)
Gns.
SD
5,17
1,85
4,97
2,40
5,07
2,13
3,91
2,87
3,42
p(DsK=DsM) < 0,1568
N
232
215
447
N%
100,00
100,00
100,00
44
39
83
100,00
100,00
100,00
p(DsK=DsM) < 0,0001
t-tests af Hastighed vs. Sikkerhed
p(DsKH=DsKS) < 0,0001
Ds: t-tests:
p(2sKH=2sKS) < 0,0805
2s: t-tests:
Tabel 22
1,78
1,25
1,63
5%
2,34
1,51
2,02
1,57
0,86
1,18
(Percentiler)
25%
50%
3,90
5,18
3,09
4,76
3,37
5,05
2,97
2,26
2,54
p(2sK=2sM) < 0,0012
Gns.
SD
5,98
2,13
5,05
2,45
5,53
2,33
4,27
3,05
3,69
2,51
1,73
2,25
5%
2,80
1,53
1,86
0,99
0,93
0,93
3,50
2,71
3,03
75%
6,32
6,61
6,47
95%
8,45
9,32
8,88
4,85
3,22
4,15
6,97
5,05
6,51
p(Ds=2s) < 0,0001
(Percentiler)
25%
50%
4,36
6,10
3,19
4,63
3,67
5,61
2,72
1,94
2,10
3,88
2,87
3,13
75%
7,57
6,65
7,33
95%
9,49
9,51
9,45
5,58
3,34
4,74
9,22
6,43
8,01
p(2sK=2sM) < 0,0121
p(Ds=2s) < 0,0001
p(DsMH=DsMS) < 0,4138
p(DsH=DsS) < 0,0001
p(2sMH=2sMS) < 0,4957
p(2sH=2sS) < 0,0606
De dansk-sprogede kvinder er i gennemsnit kun en smule (ca. 0,2 skoletrin) hurtigere til
højtlæsning af tekst end mændene, men deres sikkerhed er ca. 0,9 skoletrin over mændenes.
De to-sprogede kvinder er lidt mere end 1 skoletrin over mændene både i hastighed og sikkerhed.
De to-sprogede ligger samlet omkring 1,6 skoletrin under de dansk-sprogede i hastighed og 1,8
skoletrin under i sikkerhed.
Da både hastighed og sikkerhed måles på samme skala og i forhold til samme referencegruppe
(1977-skolebørn), er det muligt at sammenligne dem direkte:
De dansk-sprogede kvinder scorer ca. 0,8 skoletrin højere på sikkerhed end på hastighed, medens
mændene tilsvarende kun scorer ubetydeligt (ca. 0,1 skoletrin) højere.
For de to-sprogede ses tilsvarende: Kvinder scorer ca. 0,6 og mænd 0,2 skoletrin højere på
sikkerhed end på hastighed.
Deltagernes svaghed afspejles altså umiddelbart stærkest i hastigheden, men det er også
sandsynligt at de ofte kompenserer for deres erfaringsmæssige svaghed i sikkerhed, ved at
nedsætte hastigheden.
Udtale
Under oplæsningen vurderedes deltagerens eventuelle udtaleproblemer på en skala fra
0 = helt problemfri, god og distinkt udtale, til 6 = ekstremt dårlig, næsten uforståelig udtale.
I Tabel 23 vises 'graden' af problemer med udtale under oplæsningen.
30
T-prøver: Udtaleproblemer
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
223
96,12
Mænd:
211
98,14
Ds samlet:
434
97,09
2-sprogede
Kvinder:
42
95,45
Mænd:
37
94,87
2s samlet:
79
95,18
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Tabel 23
Problemgrad: 0-6
Gns.
SD
0,74
0,90
1,26
1,04
0,99
1,00
1,90
2,43
2,15
1,43
1,32
1,40
5%
-0,40
-0,34
-0,38
-0,25
0,08
-0,19
(Percentiler)
25%
50%
-0,02)
0,45
0,28
1,37
0,09
0,82
0,63
1,64
1,10
p(2sK=2sM) < 0,0982
1,95
2,45
2,20
75%
1,36
2,08
1,83
95%
2,48
3,00
2,76
2,97
3,45
3,22
4,19
4,34
4,32
p(Ds=2s) < 0,0001
Blandt de dansk-sprogede vurderes 47,5% af kvinderne, 67,8% af mændene og 57,4% af alle at
have udtaleproblemer i et eller andet omfang (dvs. udtaleproblemerne scoredes ikke rent 0).
Mændene har oftere- og større problemer med udtalen end kvinderne, og (ikke overraskende) har
de to-sprogede betydeligt større problemer end de dansk-sprogede, men jvf. dog tidligere
kommentarer om usikkerhed i sammenligningen.
Pauseringsproblemer
Observation af pausering i forhold til tekstens meningsindhold og tegnsætning kan give et indtryk
dels af den umiddelbare forståelse af sætningerne, dels af opmærksomheden på de faktisk
anvendte tegn.
Under oplæsningen vurderedes deltagerens eventuelle problemer med korrekt pausering i forhold
til tekstens mening og tegnsætning på en skala fra:
0 = problemfri, relevant og tydelig, til 6 = helt manglende, ekstremt usystematisk eller -irrelevant.
I Tabel 24 vises 'graden' af problemer med korrekt pausering i oplæsningen.
T-prøver: Pauseringsproblemer
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
202
87,07
Mænd:
180
83,72
Ds samlet:
382
85,46
2-sprogede
Kvinder:
36
81,82
Mænd:
27
69,23
2s samlet:
63
75,90
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Tabel 24
Problemgrad: 0-6
Gns.
SD
0,88
1,03
1,44
1,23
1,14
1,16
1,75
2,30
1,98
1,32
1,20
1,29
5%
(0,40)
(0,34)
(0,38)
(0,28)
0,10
(0,22)
p(2sK=2sM) < 0,1195
(Percentiler)
25%
50%
(0,02)
0,46
0,27
1,57
0,08
0,97
0,43
1,70
1,10
1,92
2,35
2,11
75%
1,78
2,36
2,08
95%
2,67
3,42
3,24
2,72
3,06
2,91
3,76
4,10
3,98
p(Ds=2s) < 0,0001
have pauseringsproblemer i et eller andet omfang.
Mændene har oftere- og større problemer med korrekt pausering end kvinderne, og (ikke
overraskende) har de to-sprogede større problemer end de dansk-sprogede.
Senere referat
Negativ feedback fra omgivelserne har 'presset' nogle deltagere til at lære sig at sætte alle
ressourcer ind på korrekt oplæsning, men delvist på bekostning af forståelse og indkodning i
hukommelsen af det læste. Resultatet bør derfor vægtes i forhold til en test heraf.
31
Efter ca. 45-60 min med fortsat testning (dog aldrig tests med et sammenhængende handlingseller meningsforløb) blev deltageren spurgt om hun 'kunne huske den historie hun startede med at
læse op', og bedt om at 'fortælle så meget hun kunne huske af den'. (Denne opgave var ikke
varslet inden oplæsningen).
Ved længere pauser, manglende- eller helt utilstrækkelig genfortælling, blev givet stikord i form
af konkrete ord- eller udsagn fra teksten, og nogle gange uddybende spørgsmål om detaljer.
Et umiddelbart referat ville give information om 'forståelse minus 2-5 minutters glemsel'; ved at
udskyde det fås information om 'forståelse minus 45-60 minutters glemsel'.
Dette er valgt, fordi det i sig selv synes relevant at vide hvor meget af forståelsen som overføres
og lagres lidt mere permanent i hukommelsen. Den mere umiddelbare tekstforståelse og (måske
3-60 sek) hukommelse undersøges desuden implicit ved andre tests (fx VPG's Læsetekst II)
Problemer med referatet vurderedes på en skala fra 0 = ret godt, dækkende og detaljeret, til
6 = helt manglende genfortælling og genkaldelse, og næsten ingen genkendelse af stikord.
I Tabel 25 vises 'graden' af problemer med senere at referere den læste tekst.
T-prøver: (senere) Referatproblemer
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
210
90,52
Mænd:
191
88,84
Ds samlet:
401
89,71
2-sprogede
Kvinder:
34
77,27
Mænd:
34
87,18
2s samlet:
68
81,93
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Tabel 25
Problemgrad: 0-6
Gns.
SD
3,05
1,22
2,55
1,25
2,81
1,26
3,88
3,18
3,53
1,04
1,27
1,20
5%
0,83
0,27
0,53
2,44
0,74
1,55
p(2sK=2sM) < 0,0382
(Percentiler)
25%
50%
2,28
3,09
1,71
2,65
1,96
2,89
3,11
2,57
2,83
3,81
3,32
3,58
75%
3,92
3,42
3,70
95%
5,08
4,42
4,84
4,44
4,07
4,28
5,78
4,96
5,42
p(Ds=2s) < 0,0001
have et eller andet omfang af problemer med senere at referere den læste tekst.
Kvinderne har klart oftere- og større problemer med at give referat end mændene, og (ikke
overraskende) har de to-sprogede større problemer end de dansk-sprogede.
Dette resultat er måske mest bemærkelsesværdigt, fordi det er den eneste præstation i forbindelse
med T-prøverne hvor mændene synes at være lidt bedre end kvinderne
.
Resultatet er imidlertid behæftet med en betydelig usikkerhed: Dels ved anvendelsen af den
subjektive 'gradskala' generelt (erfaringer med en tilsvarende 'normalgruppe' mangler), men her
specielt fordi mændene (pga. deres ofte lidt svagere læsefærdigheder) lidt hyppigere er blevet
givet T-prøver med lidt lavere sværhedsgrad, som måske også er relativt lettere at genfortælle
korrekt. Selvom intervieweren havde megen øvelse, var det måske svært at fastholde helt de
samme kriterier for vurderingen efter de forskellige T-prøver.
Ord: O-prøverne
O-prøverne (Dansk Psykologisk Forlag) består af 7 lister á 40 til 100 ord i stigende sværhedsgrad
fra O1 til O7, passende til prøver i 1. til 7. klasse. Normalt valgtes O-prøven på samme niveau
som T-prøven.
Bortset fra i O1 (40 ord) som meget sjældent anvendtes, blev oplæsningen med få undtagelser
afbrudt efter læsning af de første 50 ord.
32
Ved brug af ord fra flere O-tests beregnedes præstationen automatisk som et gennemsnit af de
beregnede skoletrin, vægtet i forhold til antallet af læste ord i hver prøve.
Det bør bemærkes at næsten alle resultater således er baseret på ca. første halvdel af ordene i hver
prøve, medens referencenormen er baseret på alle ordene. Stikprøver tyder ikke på væsentlige
forskelle i sværhedsgraden af første og sidste halvdele, men dette er ikke systematisk undersøgt,
og kan ikke helt udelukkes som en mulig fejlkilde.
Tidtagning fra deltageren var instrueret, klar, modtog listen og rettede opmærksomheden mod
første ord, til sidste ord var læst.
Fordeling af de anvendte O-prøver
I Tabel 26 ses at de enkelte O-prøver er anvendt i meget forskelligt omfang.
Anvendte O-prøver: Fordeling
N
Dansk-sprogede
Kvinder:
232
Mænd:
213
Ds samlet:
445
2-sprogede
Kvinder:
43
Mænd:
36
2s samlet:
79
Tabel 26
nO1
1
3
4
0
1
1
Antal anvendelser
nO2
nO3
nO4
3
12
8
7
30
18
10
42
26
3
3
6
7
10
17
7
7
14
nO5
36
46
82
nO6
70
40
110
nO7
107
74
181
9
6
15
8
6
14
10
5
15
Vægtet
nSum O-Gns.
237
6,01
218
5,35
455
5,69
44
38
82
4,95
4,37
4,68
Af det samlede antal anvendte prøver (nSum) fremgår at der til enkelte deltagere er givet mere
end een prøve. Der er næsten altid givet O-prøve på samme niveau som T-prøven.
Ved sammenligning af det gennemsnitlige prøveniveau (O-Gns.) med resultaterne i
følgendeTabel 27, ses at prøveniveauet for de dansk-sprogede deltagere gennemsnitligt har været
valgt ca. 1,7 klassetrin over niveauet for kvindernes-, og 1,4 klassetrin over niveauet for
mændenes hastighed; og 0,8 klassetrin over niveauet for kvindernes-, og 0,8 klassetrin over
niveauet for mændenes sikkerhed. For de to-sprogede er prøveniveauet valgt 1,2 klassetrin over
niveauet for kvindernes hastighed, og 1,3 klassetrin over niveauet for mændenes hastighed; og
0,3 klassetrin over niveauet for kvindernes-, og 1,1 klassetrin over niveauet for mændenes
sikkerhed.
at undgå 'loftseffekt' og sikre et rimeligt antal fejl til mere kvalitativ analyse), og forskellene for
grupperne er næppe så store at de invaliderer sammenligninger.
33
Resultatfordelinger
I Tabel 27 vises resultaterne af O-prøverne.
O-prøver: Hastighed
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
U-tests:
O-prøver: Sikkerhed
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
U-tests:
N
229
210
439
N%
98,71
97,67
98,21
42
36
78
95,45
92,31
93,98
Gns.
SD
4,34
1,75
3,95
1,88
4,16
1,82
3,79
3,04
3,44
p(DsK=DsM) < 0,0113
N
232
213
445
N%
100,00
99,07
99,55
43
36
79
97,73
92,31
95,18
p(DsK=DsM) < 0,0004
t-tests af Hastighed vs. Sikkerhed
p(DsKH=DsKS) < 0,0001
Ds: t-tests:
p(2sKH=2sKS) < 0,002
2s: t-tests:
Tabel 27
1,55
1,07
1,39
5%
1,81
1,46
1,66
1,75
1,39
1,50
(Percentiler)
25%
50%
3,25
4,16
2,51
3,77
2,83
4,06
2,78
2,44
2,58
p(2sK=2sM) < 0,0198
Gns.
SD
5,23
2,16
4,55
2,44
4,90
2,32
4,65
3,23
4,00
2,66
1,60
2,34
5%
2,22
1,35
1,61
1,00
1,14
0,98
3,56
2,87
3,13
75%
5,20
4,94
5,10
95%
7,91
7,62
7,75
4,55
3,62
4,04
6,64
4,97
6,09
p(Ds=2s) < 0,0007
(Percentiler)
25%
50%
3,67
5,16
2,70
4,00
3,17
4,73
3,07
2,41
2,56
3,76
2,80
3,34
75%
6,44
6,08
6,27
95%
9,61
9,57
9,60
6,63
3,79
5,36
9,56
6,25
9,04
p(2sK=2sM) < 0,0057
p(Ds=2s) < 0,0004
p(DsMH=DsMS) < 0,0001
p(DsH=DsS) < 0,0001
p(2sMH=2sMS) < 0,7139
p(2sH=2sS) < 0,004
Dansk-sprogede kvinder er i gennemsnit lidt hurtigere (ca. 0,4 skoletrin) til højtlæsning af ord
end mændene, og deres sikkerhed er ca. 0,7 skoletrin over mændenes.
De to-sprogede kvinder er ca. 0,8 skoletrin over mændene i hastighed og ca. 1,4 skoletrin over i
sikkerhed. De to-sprogede ligger samlet omkring 0,7 skoletrin under de dansk-sprogede i
hastighed og 0,9 skoletrin under i sikkerhed.
Da både hastighed og sikkerhed måles på samme skala og i forhold til samme referencegruppe
(1977-normen), er det muligt at sammenligne dem direkte:
De dansk-sprogede kvinder scorer ca. 0,9 skoletrin højere på sikkerhed end på hastighed, medens
mændene tilsvarende scorer ca. 0,6 skoletrin højere.
For de to-sprogede ses tilsvarende: Kvinder scorer ca. 0,9 og mænd 0,2 skoletrin højere på
sikkerhed end på hastighed.
Deltagernes svaghed afspejles altså stærkest i hastigheden, men det er også muligt at de bevidst
kompenserer for deres erfaringsmæssige svaghed i sikkerheden, ved at nedsætte hastigheden.
Sammenligning af scores på T-prøver og O-prøver
Det antages at ordblindes læsefærdighed er ekstra afhængig af ordbilleder og
meningssammenhæng som hjælp til gætning af ord og -endelser.
Da både T-prøver og O-prøver måles på samme skala og i forhold til samme referencegruppe
(1977-normen), er det muligt at sammenligne dem direkte:
34
t-tests af T-prøver vs. O-prøver (Skoletrin)
p(DsKT=DsKO) < 0,0001
Hastighed Ds: t-tests:
p(2sKT=2sKO) < 0,1966
Hastighed 2s: t-tests:
p(DsKT=DsKO) < 0,0001
Sikkerhed Ds: t-tests:
p(2sKT=2sKO) < 0,1498
Sikkerhed 2s: t-tests:
Tabel 28
p(DsMT=DsMO) < 0,0001
p(DsT=DsO) < 0,0001
p(2sMT=2sMO) < 0,8768
p(2sT=2sO) < 0,2968
p(DsMT=DsMO) < 0,0001
p(DsT=DsO) < 0,0001
p(2sMT=2sMO) < 0,9539
p(2sT=2sO) < 0,1752
For de dansk-sprogede er der klart signifikante forskelle på resultaterne for både hastighed og
sikkerhed i T- og O-prøverne: Dansk-sprogede kvinder er i gennemsnit ca. 0,8 skoletrin
hurtigere- og ca. 0,8 skoletrin sikrere ved højtlæsning af tekst end af ord. For mændene, er de
tilsvarende tal ca. 1,0 og 0,5 skoletrin.
For de to-sprogede kvinder er der lidt mindre (ikke signifikante) forskelle i samme retning,
medens forskellene for mænd er meget små.
De to-sprogede kvinder er i gennemsnit ca. 0,1 skoletrin hurtigere- og ca. 0,4 skoletrin sikrere
ved højtlæsning af tekst end af ord. For mændene, er de tilsvarende tal ca. 0,2 og 0,2 skoletrin.
De dansk-sprogede deltagere synes således at drage ekstra fordel- (eller at være mere afhængige-)
af tekstens meningsindhold, i forhold til referencegruppen, (og dette er måske en anelse mere
udpræget for kvinderne).
Det kan imidlertid ikke med sikkerhed afgøres om denne forskel er specifik for personer med
læsevanskeligheder, eller om den blot afspejler at de herværende (voksne) deltagere har en større
generel baggrundsviden og sproglig erfaring end referencegruppen (børn), og dermed en bedre
forståelse af teksten, som en forudsætning for at udnytte meningsindholdet ved oplæsningen.
De to-sprogede har sjældent en tilsvarende (dansk) baggrundsviden og sproglig erfaring, og kan
derfor kun i begrænset omfang drage nytte af meningsindholdet. I den henseende 'ligner' de
måske referencegruppens børn mere (?).
Den begrænsede forskel i tekst- og ordlæsning hos de to-sprogede kan imidlertid også have en
anden- eller supplerende årsag: I forhold til O-prøverne indeholder T-prøverne enkelte længereog lidt sjældnere ord, som kan være ekstra vanskelige for de to-sprogede, og der ses da også
betydeligt større forskelle mellem dansk- og to-sprogede i T-prøverne end i O-prøverne.
Ord og nonord: Elbros matchede ord- og nonordslister
Materialet (Elbro, 1990) består af 2 lister med henholdsvis 20 ord, og 20 nonord.
Ordene er almindelige ord på 1 til 3 stavelser, og nonordene er 'matchede' mht. længde og
konsonant-vokal struktur, og kan alle relativt let udtales af normallæsere.
Tanken er bl. a. at deltagerne kan trække på sine 'ordbilleder' ved læsning af Ordene, men ikke
ved Nonordene, og at afkodning sidstnævnte skulle være ekstra vanskelige for ordblinde.
Prøverne blev altid givet i rækkefølgen ordliste, nonordsliste.
Tidtagning fra deltageren var instrueret, klar, modtog listen og rettede opmærksomheden mod
første ord, til sidste ord var læst. Fejllæsninger markeredes, og antal ord med fejl optaltes.
(I starten optoges oplæsningen på bånd for at sikre korrekt tidtagning og identificering af fejl i
tvivlstilfælde, men med øvelsen fandtes dette ikke længere nødvendigt.)
Elbros 20 ord
I Tabel 29 angives hastighed og sikkerhed på sædvanlig vis, samt (konventionelt) en 'Score', som
er antal korrekt læste ord per minut.
35
Elbros 20 ord: Hastighed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
225
96,98
Mænd:
205
95,35
Ds samlet:
430
96,20
2-sprogede
Kvinder:
39
88,64
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
74
89,16
p(DsK=DsM) < 0,0033
U-tests:
Læste ord/min
Gns.
SD
72,48 25,08
64,88 25,98
68,85 25,77
5%
32,00
22,62
26,08
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
54,36 74,13 91,25 114,08
45,18 66,90 80,71 110,03
49,03 70,47 85,69 112,47
63,95
49,94
57,32
28,48
17,51
21,97
48,69
36,70
41,62
Elbros 20 ord: Sikkerhed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
226
97,41
Mænd:
206
95,81
Ds samlet:
432
96,64
2-sprogede
Kvinder:
40
90,91
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
75
90,36
p(DsK=DsM)
< 0,0001
U-tests:
Korrekt læste (%)
Gns.
SD
92,26 10,89
88,22 12,48
90,33 11,83
Elbros 20 ord: 'Score'
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
225
96,98
Mænd:
205
95,35
Ds samlet:
430
96,20
2-sprogede
Kvinder:
39
88,64
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
74
89,16
p(DsK=DsM) < 0,0007
U-tests:
Tabel 29
Korrekte ord/min
Gns.
SD
68,22 26,61
59,15 27,27
63,90 27,28
24,90
21,20
24,12
p(2sK=2sM) < 0,012
86,25
78,00
82,40
16,04
16,55
16,69
28,34
20,88
26,34
76,29 102,13
62,61 82,75
72,29 96,43
p(Ds=2s) < 0,0002
5%
68,92
62,53
64,80
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
89,42 95,26 99,76 100,94
81,96 91,49 98,19 101,60
84,66 93,76 99,50 100,89
55,18
51,90
52,27
83,19
65,00
72,35
p(2sK=2sM) < 0,0173
57,57
40,63
49,56
63,25
47,83
55,60
89,17
81,25
86,54
98,23 101,48
91,50 99,75
95,63 101,19
p(Ds=2s) < 0,0001
5%
23,85
15,50
19,10
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
49,80 67,75 87,49 112,58
38,21 60,36 77,81 108,41
43,47 64,63 82,28 111,35
14,25
10,51
11,81
42,19
26,32
31,35
p(2sK=2sM) < 0,0052
56,75
38,79
45,87
71,63 101,12
55,23 75,70
64,95 90,03
p(Ds=2s) < 0,0001
Blandt de dansk-sprogede begår 58% af kvinderne, 70,9% af mændene og 64,1% af alle een eller
flere fejl i oplæsning af de 20 ord.
Kvinderne læser i gennemsnit ordene hurtigere og sikrere end mændene, og de dansk-sprogede
betydeligt hurtigere og sikrere end de to-sprogede. Disse forskelle bliver naturligvis endnu
tydeligere i den kombinerede score.
Sammenligning med eksterne data
Ordlisten er konstrueret og anvendt af Elbro 1990, på et ret lille antal personer (børn), men en
tilsvarende udvidet liste (40 ord) er også anvendt på en lidt større gruppe voksne (49 kvinder og
53 mænd, gennemsnitsalder 35,7 år) med læse- og stavevanskeligheder, og på en sammenlignelig
gruppe af 56 normallæsere (Elbro, Nielsen & Petersen, 1994).
I Tabel 30 vises deres gennemsnitsresultater med ordlisten, sammenlignet med de herværende
dansk-sprogede deltageres.
Elbros ord:
1994 Læsev. (N=102):
Tabel 29 (N=430):
1994 Normale (N=56):
Hastighed
66,9 ord/min, SD 19,6
68,9 ord/min, SD 25,8
90,5 ord/min, SD 23,6
Sikkerhed
92,8%, SD 7,9
90,3%, SD 11,8
99,5%, SD 1,3
Score
62,7 ret/min, SD 20,5
63,9 ret/min, SD 27,3
90,0 ret/min, SD 23,5
Tabel 30
36
1994-gruppen med læsevanskeligheder ligger ret tæt på gennemsnittene for de dansk-sprogede i
Tabel 29.
De herværende deltagere læser kun ubetydeligt hurtigere, og en smule mindre sikkert end 1994gruppen med læsevanskeligheder, men standardafvigelserne er dog en del større.
Resultaterne er betydeligt under 1994-normalgruppen.
Med hensyn til denne prøve adskiller de herværende deltagere sig således (gennemsnitligt) kun
ubetydeligt fra de personer som i 1994-undersøgelsen ud fra andre objektive kriterier fandtes at
have specifikke læse- og stavevanskeligheder.
Elbro m.fl., 1994 argumenterer for anvendelsen af den kombinerede score: "-at det er den der
korrelerer bedst med de selvrapporterede vanskeligheder", og det er da også klart at både
hastighed og sikkerhed er relevante, og at et samlet mål er praktisk.
Den bedste vægtning af de to mål er imidlertid ikke givet a priori, og ved den betydelige
loftseffekt (adskillige scorer 100% korrekt) i denne test, giver den simple omregning til 'Scoren'
også en uforholdsmæssigt stor vægt til hastigheden.
Helt ekstremt ses dette fx for 1994-gruppen af normallæsere i Tabel 30.
Elbros 20 nonord
I Tabel 31 vises resultaterne fra oplæsning af Elbros nonord.
Elbros 20 nonord: Hastighed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
225
96,98
Mænd:
204
94,88
Ds samlet:
429
95,97
2-sprogede
Kvinder:
40
90,91
Mænd:
33
84,62
2s samlet:
73
87,95
p(DsK=DsM) < 0,7157
U-tests:
Læste ord/min
Gns.
SD
33,50 13,58
34,28 15,33
33,87 14,43
37,77
31,66
35,01
Elbros 20 nonord: Sikkerhed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
225
96,98
Mænd:
205
95,35
Ds samlet:
430
96,20
2-sprogede
Kvinder:
40
90,91
Mænd:
33
84,62
2s samlet:
73
87,95
p(DsK=DsM) < 0,0033
U-tests:
Korrekt læste (%)
Gns.
SD
73,20 19,77
67,44 20,63
70,45 20,37
Elbros 20 nonord: 'Score'
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
225
96,98
Mænd:
204
94,88
Ds samlet:
429
95,97
2-sprogede
Kvinder:
40
90,91
Mænd:
33
84,62
2s samlet:
73
87,95
p(DsK=DsM) < 0,2532
U-tests:
Tabel 31
Korrekte ord/min
Gns.
SD
25,86 14,34
24,77 15,56
25,34 14,93
13,76
11,32
12,99
5%
14,11
11,62
12,66
(Percentiler)
25%
50%
75%
23,49 32,77 41,57
22,86 33,41 44,53
23,07 33,12 42,52
95%
55,23
59,34
57,97
17,86
15,27
15,18
28,80
23,37
26,63
61,89
49,35
58,72
p(2sK=2sM) < 0,0579
70,38
65,30
68,08
23,73
21,14
22,59
16,65
12,27
15,10
5%
37,25
29,75
33,19
(Percentiler)
25%
50%
75%
60,91 75,88 90,07
53,68 69,21 83,82
55,96 72,38 87,28
95%
99,92
97,43
99,54
23,35
27,25
24,23
59,58
53,33
55,63
99,44
92,75
98,38
72,88
66,88
71,25
89,79
80,03
86,00
p(Ds=2s) < 0,5387
5%
5,83
4,57
5,08
(Percentiler)
25%
50%
75%
15,39 24,13 33,50
12,39 22,04 34,71
14,26 23,28 34,21
95%
52,41
54,50
52,99
4,73
4,15
4,14
18,77
14,70
16,14
57,71
43,27
53,48
p(2sK=2sM) < 0,0753
37
46,51
37,60
41,57
p(Ds=2s) < 0,4671
p(2sK=2sM) < 0,2111
28,72
22,14
25,75
35,84
31,80
32,77
25,98
20,99
23,55
40,10
27,76
34,13
p(Ds=2s) < 0,7781
Blandt de dansk-sprogede begår 90,2% af kvinderne, 95,1% af mændene og 92,6% af alle een
eller flere fejl i oplæsning af de 20 nonord.
Der er kun ubetydelig forskel på de dansk-sprogede kvinders og mænds hastighed, men
kvinderne læser noget sikrere end mændene.
De to-sprogede kvinder læser nonordene som de hurtigste af alle, og kun en smule mindre sikkert
end de dansk-sprogede kvinder, og deres 'Score' er faktisk også den højeste af alle.
De to-sprogede mænd læser kun lidt langsommere og -mindre sikkert end de dansk-sprogede
mænd.
I den kombinerede 'Score' skjules forskellen i sikkerhed mellem de dansk-sprogede kvinder og
mænd en del (fordi mændene er ubetydeligt hurtigere), medens den stadig ses (omend knapt
signifikant) mellem de to-sprogede. Uanset målemetoden er der dog kun ret små forskelle på de
dansk- og de to-sprogede, og samlet er forskellen mellem mænd og kvinder, samt mellem de
dansk- og to-sprogede langt mindre for Elbros nonord, end den var for Elbros ord.
Nonordlisten (udvidet til 40 ord) er også anvendt på samme grupper som ordlisten (Elbro m.fl.,
1994). I Tabel 32 vises deres resultater med nonordslisten, sammenlignet med de herværende
dansk-sprogede deltageres.
Elbros nonord:
1994 Læsev. (N=102):
Tabel 31 (N=429):
Hastighed
34,9 ord/min, SD 14,4
33,9 ord/min, SD 14,4
63,7 ord/min, SD 16,9
Sikkerhed
67,5%, SD 21,9
70,5%, SD 20,4
95,9%, SD 6,4
Score
24,0 ret/min, SD 12,7
25,3 ret/min, SD 14,9
61,1 ret/min, SD 16,7
Tabel 32
1994-gruppen med læsevanskeligheder ligger ret tæt på gennemsnit for de dansk-sprogede i
Tabel 31.
De herværende deltagere læser kun ubetydeligt langsommere, en smule mere sikkert, og scorer
kun en smule højere end 1994-gruppen med læsevanskeligheder, og standardafvigelserne er ret
ens. Resultaterne er betydeligt under 1994-normalgruppen.
Dette bekræfter igen ligheden mellem de herværende deltagere, og de læsesvage deltagere i 1994undersøgelsen.
For de læsesvage deltagere er der kun en begrænset loftseffekt i denne prøve, men de tidligere
kommentarer vedrørende brug af den kombinerede score gælder også her.
I tabel 31 ses fx. at de dansk-sprogede mænd kun læser ubetydeligt hurtigere end kvinderne
(p<.716), men klart mindre sikkert (p<.003). Denne forskel sløres i 'Scoren' som kun bliver en
smule lavere end kvindernes (p<.253).
De konkrete fejllæsninger i Elbros ord og nonord er optalt og kommenteret under rapporteringen
vedrørende hver enkelt deltager, men de er ikke systematisk registrerede. De er meget blandede,
ofte udeladelser af konsonanter (fx -r-) og endelsesvokaler (-e), gæt (fx triste/tiste), ombytninger
('reversaleringer'), (fx brik/birk) eller mere afvigende 'bogstavsalat'.
Som et lille kuriosum kan nævnes at det sidste, længste og i princippet måske sværeste ord i
ordlisten: 'kærlighed' næsten aldrig fejllæses, selv ikke af de to-sprogede! (Det 'billede' har trods
alt bidt sig fast!)
Enkelte fejl har dog undret mig lidt ved deres relativt store hyppighed, fx skæm/sæm.
Inspektion af nonordslisten viser imidlertid at nonordet 'sæm' står umiddelbart over nonordet
'køm' på listen således:
38
pit
sæm
køm
og jeg har overvejet om der måske er tale om visuel 'intrusion' af k'et fra det nedenstående ord?
Uanset rigtigheden af denne mulighed er det måske på sin plads at benytte lejligheden til at
fremhæve vigtigheden af at bruge et ensartet materiale i alle tests!
I de her anvendte testmaterialer var ord- og nonordslisterne skrevet ca. midt på hver sit i øvrigt
tomme A4 ark, med Times New Roman 16 punkts skrift, og tilsvarende enkelt linieafstand.
Stillelæsning og læseforståelse
Helordsgenkendelse: DiaVok
Ordblinde antages at være meget afhængige af direkte visuel genkendelse af hele ord og
morfemer (betydningsbærende dele af ord) for korrekt læsning. Indlæring og vedligeholdelse af
sådanne 'ordbilleder' kræver imidlertid megen læsning, hvilket jo netop sjældent kendetegner
ordblinde.
DiaVoks ordgenkendelsestest (Nielsen og Petersen 1992) består af 38 linier med hver 1 korrektog 3 forkert stavede versioner af et ord. Deltageren skal markere så mange af de korrekt stavede
ord som muligt på 1 minut. Der instrueredes om 'ikke at gå helt i stå hvis du ikke kan finde ordet
på en linie, men bare gå videre til den næste linie'.
Der findes i prøvematerialet et ark med 1 eksempel og 2 'øveopgaver', som kan gives inden selve
prøven påbegyndes. Disse er især velegnede som demonstration ved gruppeprøvning, for at sikre
forståelsen hos alle, men dette fandtes unødvendigt (og lidt tidkrævende) ved nærværende
individuelle prøvning, og de blev ikke anvendt!
Det sikredes at det korrekte ord ('lys') fandtes og markeredes i første linie (næsten altid helt uden
problemer), og samtidig hermed startedes tidtagningen, og der blev ikke givet yderligere hjælp.
Antal passerede opgaver (inclusive den første, og indtil linien under overvejelse ved tidens
udløb), antal korrekte, og antal eksplicitte fejl optaltes separat, og heraf beregnedes også antal
oversprungne. I enkelte tilfælde blev tidsgrænsen lidt overskredet, men resultaterne korrigeredes
automatisk til 1 minut.
Anvendelsen af første (og letteste) opgave til instruktion medfører imidlertid en let 'inflation' (i
praksis ca. 1-3 sekunder) af den givne løsningstid, i forhold til normen på 1 minut. Dvs. at den
beregnede og angivne hastighed (antal passerede pr. minut) for deltagerne må forventes at være
2-5% 'for høj'. Til gengæld fik deltagerne ikke den (omend begrænsede) indlæring i form af
øveopgaverne (hvoraf nogle er en del vanskeligere end 'lys'), hvilket måske har trukket en anelse
i modsat retning (?). Eftersom ingen lavede fejl i den første opgave, påvirkes sikkerheden
(% korrekte af antal passerede) næsten ikke af denne afvigelse i administrationsproceduren.
Det er naturligvis uheldigt at afvigelsen medfører en lille usikkerhed ved sammenligning med
data fra andre undersøgelser, men den har ingen betydning for sammenligninger internt mellem
de herværende deltagergrupper.
I vejledningen til DiaVoks prøver gives ikke egentlige normer, men en "fortolkningsramme" som
opdeler resultaterne i 5 kategorier (A til E) i forhold til afprøvning på en gruppe bestående af
"85 ordblinde, og 40 normallæsere". Placeringen i disse kategorier er også beregnet og registreret
for hver af de herværende deltagere, men skalaen anvendes ikke i opgørelserne her.
Resultatfordelinger
I Tabel 33 angives hastighed som passerede opgaver/min, og sikkerhed som korrekte opgaver i
procent af de passerede, samt (konventionelt) en 'Score' som antal korrekte opgaver per minut.
39
DiaVoks Ordgenkendelse: Hastighed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
Mænd:
214
99,53
Ds samlet:
445
99,55
2-sprogede
Kvinder:
43
97,73
Mænd:
37
94,87
2s samlet:
80
96,39
p(DsK=DsM) < 0,0006
U-tests:
Passerede opgaver/min
Gns.
SD
5%
23,40
7,07
11,98
20,85
7,38
9,19
22,17
7,32
10,44
21,03
16,01
18,71
8,04
6,60
7,78
7,94
5,43
6,09
95%
35,97
33,16
35,00
17,13
11,68
13,41
34,06
25,55
32,73
p(2sK=2sM) < 0,0057
Korrekt løste opgaver (%)
DiaVoks Ordgendkendelse: Sikkerhed
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
88,15 13,63
61,24
Mænd:
214
99,53
83,62 16,26
48,90
Ds samlet:
445
99,55
85,97 15,11
53,48
2-sprogede
Kvinder:
43
97,73
78,55 18,94
45,92
Mænd:
37
94,87
68,28 20,14
31,86
2s samlet:
80
96,39
73,80 20,05
35,10
p(DsK=DsM)
<
0,0024
p(2sK=2sM)
<
0,0192
U-tests:
DiaVoks Ordgenkendelse: 'Score'
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
Mænd:
214
99,53
Ds samlet:
445
99,55
2-sprogede
Kvinder:
43
97,73
Mænd:
37
94,87
2s samlet:
80
96,39
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Tabel 33
(Percentiler)
25%
50%
75%
19,10 22,71 28,61
15,79 21,01 25,58
17,42 21,89 27,17
Korrekte opgaver/min
Gns.
SD
20,96
7,58
17,98
7,92
19,52
7,88
17,10
11,41
14,47
8,62
6,36
8,13
5%
8,20
4,94
6,09
4,68
2,20
3,25
p(2sK=2sM) < 0,0039
20,35
16,04
18,96
25,60
20,40
22,99
p(Ds=2s) < 0,0003
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
84,89 91,57 96,76 100,67
76,21 88,34 95,63 100,67
80,04 90,54 96,35 100,65
66,57
57,46
59,97
82,09
68,24
76,94
95,42 100,24
82,29 97,47
91,35 99,80
p(Ds=2s) < 0,0001
(Percentiler)
25%
50%
75%
15,82 21,07 25,84
11,78 18,65 22,65
14,10 19,95 24,60
9,78
6,17
8,09
16,26
11,33
13,28
22,28
15,72
20,55
95%
33,75
31,21
32,47
32,48
23,11
29,94
p(Ds=2s) < 0,0001
Blandt de dansk-sprogede har 78,8% af kvinderne, 80,8% af mændene og 79,8% af alle een eller
flere eksplicitte fejl eller oversprungne opgaver.
Kvinderne læser i gennemsnit klart hurtigere (passerer flere opgaver), og klart mere korrekt end
mændene, og de dansk-sprogede klart hurtigere og mere korrekt end de to-sprogede. Dette
afspejles naturligvis endnu tydeligere i den kombinerede score.
(Det kan her nævnes at i DiaVoks "fortolkningsramme" er percentilgrænserne for 'Scoren':
12,5% = 5,5
25% = 10,5
50% = 13,5
75% = 16,5
Disse tal synes at være meget lave- og fordelingen også noget 'skæv' i forhold til de herværende
deltageres resultater (Tabel 33c). Nærmeste sammenlignelige undergruppe er nok de to-sprogede
samlet, men også her afviger de højeste værdier en del. Uanset om det var DiaVoks
referencepersoner som scorede meget lavt, eller de herværende deltagere som scorer meget højt,
synes det ikke hensigtsmæssigt at anvende denne skala som 'norm' ved evaluering af vore
deltagere.)
Fejlfordelinger
Både 'eksplicitte fejl' og 'oversprungne' repræsenterer fejl i betydningen 'opgaver som deltageren
ikke har løst korrekt', men nærmere analyser af fejlfordelingen i denne opgave viser også nogle
mere subtile forskelle: Kvindernes fejl er procentvis lidt oftere 'oversprungne' end mændenes,
som procentvis har lidt større andel af 'eksplicitte' fejl.
40
Sådanne forskelle kan svække pålideligheden af scoringen, især ved individuelle evalueringer:
I Tabel 34 vises andelen af oversprungne som procentdel af de samlede 'fejl' (ikke-korrekt løste
opgaver).
DiaVoks Ordgenk.: Fejlfordeling
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
182
78,45
Mænd:
173
80,47
Ds samlet:
355
79,42
2-sprogede
Kvinder:
37
84,09
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
72
86,75
p(DsK=DsM) < 0,0816
U-tests:
Tabel 34
Oversprungne (% af 'fejl')
Gns.
SD
5%
38,20 39,58
(3,43)
30,09 33,46
(3,86)
34,25 36,90
(3,50)
28,74
29,73
29,22
31,73
33,85
32,55
(3,56)
(4,42)
(3,69)
p(2sK=2sM) < 0,9298
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
0,79 31,83 73,72 101,68
0,44 21,81 51,43 97,13
0,58 25,42 65,02 100,72
0,94
1,25
0,89
17,08
17,40
17,40
58,91
51,67
55,18
81,94
92,21
88,37
p(Ds=2s) < 0,4618
Generelt er de fleste (ca. 2/3) af fejlene 'eksplicitte fejl', men de dansk-sprogede kvinder har en
smule større andel af oversprungne end mændene. For de to-sprogede er forskellen dog minimal,
og samlet er deres andel af oversprungne nær de dansk-sprogede mænds.
Det er muligt at de dansk-sprogede kvinder er lidt mere forsigtige, og oftere vælger at springe
over, frem for at risikere at gætte forkert når de er i tvivl.
(Dette er vist også i overensstemmelse med mere generelle fund i kønsforskningen (?)).
Korrigerede resultater
(Pga. den relativt lave fejlhyppighed har nedenstående analyser lidt mindre betydning her i
ordgenkendelsestesten, men principperne gælder også for den efterfølgende pseudohomofontest.)
Testens konstruktion med 4 valgmuligheder gør det muligt at 'gætte' korrekt i 1/4 af opgaverne,
og som ekstreme eksempler kan sammenlignes:
- En deltager som på 1 minut helt tilfældigt markerer et ord i hver af de 38 opgaver, og herved
opnår 10 korrekte og 28 eksplicitte fejl. Det giver en meget høj score på hastighed, en meget lav
score på sikkerhed, og en kombineret 'score' på 10 korrekte/min. Men reelt er der jo faktisk ikke
løst nogen opgaver! (Ved individuel testning forekommer dette heldigvis ikke i praksis).
- En deltager som på 1 minut netop passerer 38 opgaver, med 10 korrekte og 28 oversprungne ind
imellem. Det giver (helt tilsvarende) en meget høj score på hastighed, en meget lav score på
sikkerhed, og en kombineret 'score' på 10 korrekte/min. Men det er rimeligt at antage at de 10
opgaver faktisk er løst korrekt. (Dette kan forekomme i praksis).
- En deltager som på 1 minut netop når at løse de første 10 opgaver korrekt. Det giver en meget
lav score på hastighed, en meget høj score på sikkerhed, og som i de øvrige eksempler en
kombineret 'score' på 10 korrekte/min. Men her er det også rimeligt at antage at de 10 opgaver
faktisk er løst korrekt. (Dette kan også forekomme i praksis).
Det hyppigste er naturligvis variationer mellem disse yderpunkter, men generelt kan det antages
at jo flere eksplicitte fejl, desto større er sandsynligheden for at nogle af de korrekte også er
heldige gæt, og jo flere oversprungne, desto (væsentligt) mindre er sandsynligheden for at
deltageren faktisk har gættet, i tvivlstilfælde.
Den mest rimelige vægtning af disse forhold kan diskuteres, men en simpel formel udformedes:
KorrigeretScore = Score – (ExplicitteFejl^2) / (4*(ExplicitteFejl + 2*OverSprungne))
Den således korrigerede score beregnedes for hver deltager, og heraf beregnedes efterfølgende
også den 'korrigerede Sikkerhed'.
I Tabel 35 vises de således korrigerede resultater.
41
DiaVoks Ordgendk.: Korrig. Sikkerhed
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
86,88 14,78
58,46
Mænd:
214
99,53
81,76 17,82
44,78
Ds samlet:
445
99,55
84,42 16,50
50,19
2-sprogede
Kvinder:
43
97,73
76,14 20,58
40,55
Mænd:
37
94,87
64,45 21,65
25,62
2s samlet:
80
96,39
70,73 21,75
32,79
p(DsK=DsM) < 0,0015
p(2sK=2sM) < 0,0205
U-tests:
DiaVoks Ordgenk.: Korrig. 'Score'
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
Mænd:
214
99,53
Ds samlet:
445
99,55
2-sprogede
Kvinder:
43
97,73
Mænd:
37
94,87
2s samlet:
80
96,39
p(DsK=DsM)
< 0,0001
U-tests:
Tabel 35
Korrekte opgaver/min
Gns.
SD
20,70
7,66
17,66
8,00
19,24
7,96
16,71
10,90
14,02
8,79
6,33
8,24
5%
7,78
4,60
5,66
4,07
1,63
2,90
p(2sK=2sM) < 0,0047
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
82,41 90,39 96,51 100,67
74,36 86,92 94,74 100,84
77,98 89,03 95,93 100,65
63,42
51,68
54,50
80,69
64,26
72,41
94,42 100,30
80,09 97,21
89,70 99,79
p(Ds=2s) < 0,0001
(Percentiler)
25%
50%
75%
15,60 20,97 25,67
11,43 18,50 22,54
13,78 19,50 24,38
9,08
5,54
7,69
15,72
10,57
12,65
22,18
15,13
20,04
95%
33,50
31,07
32,36
32,50
22,36
29,79
p(Ds=2s) < 0,0001
Sammenligninger med de ukorrigerede resultater i Tabel 34 viser at korrektionen generelt blot
medfører en let nedsættelse af korrekthedsprocenten og Scoren. Dette gælder måske i lidt mindre
grad for de dansk-sprogede kvinder, som har flest oversprungne, men forholdene mellem
grupperne ændres ellers kun ubetydeligt.
For enkelt-deltagere kan korrektionen imidlertid medføre betydeligt større forskelle og en mere
præcis evaluering, men der er (endnu) ikke foretaget analyser, som kan afgøre om de korrigerede
resultater er mere eller mindre relevante end de 'simple', til at karakterisere deltagernes
færdigheder. (Ved senere diskussion og kommentarer refereres til de ukorrigerede resultater).
Pseudohomofoner: DiaVok
I pseudohomofontesten kan 'ordbilledlæsning' ikke benyttes; den er snarere en hindring som skal
overvindes. Deltageren skal 'afkode' grafemer (bogstaver) til fonemer (lyde), sammensætte dem
til ordlyde, og sammenligne disse med kendte ord i langtidshukommelsen.
Dette antages at være specielt vanskeligt for ordblinde.
DiaVoks pseudohomofontest (Nielsen og Petersen 1992) består af 38 linier med hver 4 'ord'
skrevet med en slags 'lydsgræft', således at kun eet af dem 'lyder som et rigtigt ord', hvis det
udtales efter almindelig dansk-sproget konvention. Deltageren skal markere så mange af disse
som muligt på 5 minutter. Opgaverne introduceredes omtrent: 'Her er der slet ikke nogen ord der
er stavet rigtigt, men hvis du prøver at sige dem, er der et af dem der lyder som om det er et
rigtigt ord!' Og: 'Det kan nogle gange hjælpe dig at sige ordet højt for dig selv, så du kan høre om
det lyder rigtigt! Og: 'Du skal ikke at gå helt i stå hvis du ikke kan finde ordet på en linie, men
bare gå videre til den næste linie!'
Til denne prøve findes også et eksempel og øveord, som imidlertid ikke anvendtes. Dels fordi de
(som ved ordgenkendelsestesten) fandtes unødvendige og lidt tidkrævende, dels fordi nogle af
dem faktisk er for svære for mange af de herværende deltagere.
Hvis det korrekte ord i første linie ('di' = de) ikke straks fandtes (i ca. 5-10% af tilfældene), blev
linien brugt til instruktion: 'Prøv at sige ordene højt' (peger på første ord), og der blev eventuelt
givet gradvis hjælp indtil det korrekte svar. Samtidigt hermed startedes tidtagningen, og der blev
ikke givet yderligere hjælp.
42
Antal passerede opgaver (inclusive den første, og indtil linien under overvejelse ved tidens
udløb), antal korrekte, og antal eksplicitte fejl optaltes separat, og heraf beregnedes også antal
oversprungne. I enkelte tilfælde blev tidsgrænsen lidt overskredet, men resultaterne korrigeredes
automatisk til 5 minutter.
(Afvigelsen i administrationsproceduren medfører principielt samme problemer og forbehold som
tidligere beskrevet for ordgenkendelsestesten; jvf. denne.)
I vejledningen til DiaVoks prøver gives ikke egentlige normer, men en "fortolkningsramme" som
opdeler resultaterne i 5 kategorier (A til E) i forhold til en afprøvning på en gruppe bestående af
"85 ordblinde, og 40 normallæsere". Placeringen i disse kategorier er beregnet og registreret for
hver af de herværende deltagere, men skalaen anvendes ikke i opgørelserne her.
Resultatfordelinger
I tabel 36 angives hastighed som passerede opgaver/min, og sikkerhed som korrekte opgaver i
procent af de passerede, samt (konventionelt) en 'Score' som er antal korrekte opgaver/5 minutter.
DiaVoks Pseudo-ord: Hastighed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
227
97,84
Mænd:
210
97,67
Ds samlet:
437
97,76
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
34
87,18
2s samlet:
75
90,36
p(DsK=DsM) < 0,0227
U-tests:
Gns.
SD
5,16
1,81
4,75
1,63
4,97
1,74
5,60
4,92
5,29
1,71
1,57
1,67
5%
2,61
2,31
2,42
3,31
2,21
2,52
4,17
3,78
4,05
p(2sK=2sM) < 0,1583
DiaVoks Pseudo-ord: Sikkerhed
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
227
97,84
50,26 21,39
17,06
Mænd:
210
97,67
51,96 21,91
21,23
Ds samlet:
437
97,76
51,07 21,63
18,83
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
47,61 20,45
17,94
Mænd:
34
87,18
45,71 16,69
20,17
2s samlet:
75
90,36
46,75 18,74
17,65
p(DsK=DsM) < 0,4994
p(2sK=2sM) < 0,8732
U-tests:
DiaVoks Pseudo-ord: 'Score'
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
227
97,84
Mænd:
210
97,67
Ds samlet:
437
97,76
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
34
87,18
2s samlet:
75
90,36
p(DsK=DsM)
< 0,1924
U-tests:
Tabel 36
(Percentiler)
25%
50%
3,98
5,01
3,51
4,76
3,77
4,96
Korrekte opgaver/5 min
Gns.
SD
5%
12,56
6,55
3,97
11,79
6,08
4,15
12,19
6,33
4,01
13,18
10,66
12,04
7,07
4,71
6,20
4,56
5,44
5,05
p(2sK=2sM) < 0,0825
5,49
5,18
5,40
75%
6,33
5,94
6,15
95%
7,78
7,55
7,71
6,68
6,22
6,37
8,48
6,92
7,97
p(Ds=2s) < 0,0966
(Percentiler)
25%
50%
75%
33,12 48,75 65,78
33,54 50,40 70,85
33,37 49,81 68,47
95%
87,02
86,69
87,00
34,97
34,94
34,77
84,02
70,85
76,40
42,38
44,68
42,91
59,86
58,85
59,65
p(Ds=2s) < 0,1288
(Percentiler)
25%
50%
75%
7,89 11,26 16,09
7,97 10,63 13,92
7,98 10,99 15,09
8,43
7,33
7,96
11,56
9,99
10,82
16,68
11,96
14,83
95%
24,44
23,96
24,35
26,78
20,67
23,34
p(Ds=2s) < 0,7353
flere eksplicitte fejl eller oversprungne opgaver. Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 100%
De dansk-sprogede kvinder er lidt hurtigere, men ubetydeligt mindre sikre end -mænd.
De to-sprogede kvinder er lidt hurtigere, og en anelse mere sikre end -mænd.
Samlet er de dansk-sprogede lidt langsommere, men en smule mere sikre end de to-sprogede.
43
Kvindernes 'score' generelt lidt højere end mændenes, men der er næsten ingen forskel på de
dansk- og de to-sprogede.
(I DiaVoks "fortolkningsramme" er percentilgrænserne for 'Scoren' sat til:
12,5% = 4,5
25% = 6,5
50% = 10,5
75% = 15,5
Her synes der at være noget bedre overensstemmelse med resultaterne for de herværende
deltagere (Tabel 36c), end der var i ordsgenkendelsestesten.)
Pseudohomofontesten betragtes ofte som en kritisk test af "-fonologisk kodning i læsning, som
ikke kræver udtale" (Elbro m.fl., 1994), eller mere generelt som en test af
"afkodningsfærdighed", med henblik på "at vurdere i hvilket omfang (deltagerne) havde
ordblindevanskeligheder." (Arnbak og Elbro, 2002).
I Tabel 37 vises resultaterne for samme grupper som vist for Elbros ord og nonord (Elbro m.fl.,
1994), og for senere undersøgte grupper af voksne personer i henholdsvis Ordblindeundervisning,
i Læseundervisning, samt for Gymnasieelever (Arnbak og Elbro, 2002). (Resultater for personer
på Almen Voksen Undervisning og på Teknisk skole fordeler sig mellem de to sidstnævnte).
Til sammenligning vises nederst resultaterne for de dansk-sprogede (fra Tabel 36).
Pseudohomofoner:
1994 Læsev. (N=102):
2002 OB-uv. (N=46):
2002 Læsekurs.(N=167):
2002 Gymnas. (N=197):
Hastighed
4,53 opg./min., SD 1,38
6,49 opg./min., SD 1,13
3,99 opg./min., SD 1,62
4,50 opg./min., SD 1,67
6,38 opg./min., SD 1,57
Sikkerhed
70,4%, SD 22,1
92,3%, SD 9,4
(ikke oplyst)
(ikke oplyst)
(ikke oplyst)
Score: Ret/5min.
11,8 ret, SD 5,5
25,5 ret, SD 6,9
8,8 ret, SD 5,0
11,7 ret, SD 6,3
26,6 ret, SD 7,9
Tabel 36 (N=437):
4,97 opg./min., SD 1,74
51,1%, SD 21,6
12,2 ret, SD 6,3
Tabel 37
Det ses at 1994-gruppen med læsevanskeligheder og 2002-læsekursisterne er meget ens mht.
hastighed og Score.
De herværende deltagere passerer en smule flere opgaver, og opnår en ubetydeligt højere Score,
men under hensyn til de tidligere beskrevne mindre forskelle i de anvendte administrations- og
scoringsprocedurer, svarer deres resultater også ret nøje til niveauet i disse to grupper.
Den ret store afvigelse i Sikkerhed mellem 1994-gruppen med læsevanskeligheder (70,4%) og de
herværende deltagere (51,1%) kan muligvis skyldes en forskel i opgørelsesmetoder:
Måske har førstnævnte anvendt:
100*antal korrekte/(antal korrekte + antal eksplicitte fejl),
frem for den her anvendte:
100*antal korrekte/antal passerede (?).
Fejlfordelinger
Analogt med opgørelsen i ordgenkendelsestesten vises andelen af oversprungne som procentdel
af de samlede 'fejl' (ikke-korrekt løste opgaver) i Tabel 38.
DiaVoks Pseudo-ord: Fejlfordeling
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
226
97,41
Mænd:
208
96,74
Ds samlet:
434
97,09
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
34
87,18
2s samlet:
75
90,36
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Tabel 38
Gns.
SD
5%
58,17 27,28
4,83
46,74 29,90
0,17
52,69 29,10
0,86
40,98
40,07
40,57
29,61
24,91
27,40
0,99
6,37
0,11
p(2sK=2sM) < 0,9237
44
(Percentiler)
25%
50%
75%
38,94 61,94 79,90
19,68 49,05 70,44
32,12 55,08 76,43
95%
99,47
98,28
99,40
15,53
20,93
17,98
84,20
81,64
83,93
44,22
35,69
39,67
66,72
58,46
62,74
p(Ds=2s) < 0,0011
Generelt er omkring halvdelen af fejlene 'eksplicitte fejl', men de dansk-sprogede kvinder har
systematisk en betydeligt større andel af oversprungne end mændene. For de to-sprogede er
kønsforskellen ikke så systematisk (skifter retning mellem 25- og 50 percentilen), og bliver
gennemsnitligt helt minimal. Samlet er de to-sprogedes andel af oversprungne en hel del under
de dansk-sprogedes.
I forhold til ordgenkendelsesprøven har alle deltagerne betydeligt flere fejl-, og en større andel af
disse er oversprungne.
Det er måske ikke uventet at den stigende sværhedsgrad (fra ordgenkendelses- til pseudo-ord
testen) medfører en større tendens til at opgive/overspringe opgaver, og det er (også her) muligt at
(de dansk-sprogede) kvinder er lidt mere forsigtige, og oftere vælger at springe over, frem for at
risikere at gætte forkert når de er i tvivl (?).
Korrigerede resultater
I Tabel 39 vises resultaterne korrigeret efter samme metode som i ordgenkendelsesprøven.
DiaVoks Pseudo-ord: Korrig. Sikkerhed
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
227
97,84
47,95 22,33
13,88
Mænd:
210
97,67
48,01 24,33
11,81
Ds samlet:
437
97,76
47,98 23,29
12,46
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
42,96 22,97
11,23
Mænd:
34
87,18
41,01 18,58
11,85
2s samlet:
75
90,36
42,07 20,98
11,21
p(DsK=DsM)
<
0,9759
p(2sK=2sM)
<
0,7496
U-tests:
DiaVoks Pseudo-ord: Korrig. 'Score'
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
227
97,84
Mænd:
210
97,67
Ds samlet:
437
97,76
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
34
87,18
2s samlet:
75
90,36
p(DsK=DsM) < 0,0363
U-tests:
Tabel 39
Korrekte opgaver/5 min
Gns.
SD
5%
11,96
6,71
3,16
10,77
6,48
2,68
11,39
6,62
3,03
11,72
9,49
10,71
7,38
5,05
6,48
3,51
3,02
3,18
p(2sK=2sM) < 0,187
(Percentiler)
25%
50%
75%
30,40 46,53 63,97
26,51 47,14 69,23
29,08 47,03 66,15
95%
86,37
86,18
86,44
27,10
27,72
27,11
81,54
69,42
74,13
38,70
40,08
38,95
58,77
56,99
57,96
p(Ds=2s) < 0,0529
(Percentiler)
25%
50%
75%
6,96 10,60 15,64
6,45
9,52 13,38
6,66 10,07 14,59
7,20
6,39
6,75
10,35
8,04
9,14
14,52
11,02
12,56
95%
24,23
23,44
24,05
25,97
20,77
22,53
p(Ds=2s) < 0,3297
Sammenligninger med de ukorrigerede resultater (Tabel 36) viser at korrektionen generelt blot
medfører en let nedsættelse af korrekthedsprocenten og Scoren (måske i lidt mindre grad for de
dansk-sprogede kvinder), men forholdene mellem grupperne ændres ellers kun ubetydeligt.
For enkelt-deltagere kan korrektionen imidlertid medføre betydeligt større forskelle og en mere
præcis evaluering, men der er (endnu) ikke foretaget analyser som kan afgøre om de korrigerede
resultater er mere eller mindre relevante til at karakterisere deltagernes færdigheder. (Ved senere
diskussion og kommentarer refereres til de ukorrigerede resultater).
Samlet er forskellen mellem mænd og kvinder, samt mellem de dansk- og to-sprogede langt
mindre i pseudohomofontesten, end den var i ordgenkendelsestesten.
I pseudohomofontesten står 4 'ord' på hver linie, og i en del tilfælde er de alle varianter af det ord
som skal gættes, fx: tiskprag
pratis
pratisk
pragtisg
(her vil en del som er meget afhængige af deres 'ordbilleder' ofte gætte på 'pratisk').
45
Jeg har i enkelte tilfælde observeret at nogle personer scorer uventet højt i denne prøve (i forhold
til deres præstationer i de øvrige sproglige tests), men at disse så ofte også scorede ret højt på den
mere generelle kognitive, ikke-sproglige Ravenprøve.
Det er muligt, at nogle er i stand til at udnytte fællestrækkene ved de 4 pseudo-ord til først at
gætte det ønskede ord, og derefter 'arbejde sig baglæns' fra dettes 'lydbillede' til det korrekte valg.
Som en ret læse- og stavehæmmet, men meget velbegavet matematikstuderende forklarede mig:
"Man finder jo en slags algoritme til at løse dem!"
Tekstudfyldning: VPG II
I VPG's Læsetekst II (Christensen og Hovgesen 1996) skal deltageren kunne læse og forstå en
sammenhængende tekst detaljeret, og fastholde sætningerne tilstrækkeligt flydende i
arbejdshukommelsen til at kunne associere- og indsætte enkelte (i alt 27) meningsbærende ord
som mangler i teksten. Testen stiller krav til både impressive- og ekspressive færdigheder
(genkendelse- og genkaldelse/produktion af ord), korttids/arbejdshukommelse og søgning i
semantisk (betydningsmæssig) langtidshukommelse. Den kan siges at være en samlet test af flere
af de færdigheder som afprøves mere isoleret i de øvrige tests.
Prøven blev først gradvist indført og afprøvet i løbet af første halvdel af undersøgelsesperioden,
men er herefter givet ret systematisk til alle, på nær de svageste deltagere (omkring 6-8%, heraf
en del to-sprogede, men også lidt flere mænd end kvinder.) De blev nogle gange alternativt givet
en af OS- eller SL-prøverne. Med disse forbehold kan resultaterne trods det let begrænsede
deltagerantal betragtes som rimeligt repræsentative for de fleste dansk-sprogede deltagere.
Teksten præsenteredes omtrent: "Her er en lille historie hvor der mangler et ord hist og her. Der
er ikke kun eet bestemt ord der er rigtigt, det gælder bare om at finde et ord som du synes passer
godt i teksten. Hvis du slet ikke kan finde på et ord, skal du ikke gå helt i stå, men bare fortsætte".
Det understregedes også at det var meningsforståelsen, og ikke stavningen som var vigtig. Ved
evt. senere spørgsmål om der måtte bruges mere end et ord, svaredes: "Hvis du synes det passer
og giver god mening i teksten". Ellers blev der ikke givet hjælp.
I vejledningen til prøven (Christensen og Hovgesen, 1984) anbefales at "Læsningen bør ikke
overstige 10 minutter." Denne tid blev dog her overskredet for mange af deltagerne, og kun i få
tilfælde (ved læsetider over 18-20 minutter) blev prøven afbrudt inden færdiggørelse.
Besvarelsernes meningsmæssige korrekthed vurderedes og scoredes med 0 til 3 points, omtrent
som anbefalet i vejledningen til prøven, dog med en meget væsentlig forskel: Stavefejl, herunder
også manglende- eller forkerte endelser ignoreredes helt i pointgivningen, men optaltes til
gengæld separat. Herudover opgjordes antal helt korrekte (dvs. 3 points-) svar, antal hele- eller
delvise eksplicitte fejl, og antal oversprungne særskilt. En speciel afvigelse forekommer også i
opgave 15, hvor en noget kompliceret (og lidet anbefalelsesværdig) sætningskonstruktion
grammatisk lægger op til anvendelsen af formen (fx) 'læsende', men hvor formen 'læser'
umiddelbart forekommer relativt mundret. Her anbefaler vejledningen 2 points for sidstnævnte,
men her er givet 3 points. (Under ca. 1% af deltagerne anvendte den helt korrekte form).
Denne scoringsmetode har den fordel at den vægter den basale (impressive) sætningsforståelse og
associationsfærdighed uafhængigt af (den ekspressive) stavefærdighed, som forventes at være
specifikt nedsat i nærværende deltagergruppe, og at den samtidig giver et separat supplement til
de egentlige skriftlige staveprøver.
Ulempen er dels at resultaterne ikke er direkte sammenlignelige med prøver hvor de anbefalede
scoringsmetoder er søgt strengt anvendte, og dels at pointfordelingen inflateres og viser sig at
blive meget 'skæv', med tegn på en lettere loftseffekt: Ca. 50% af de dansk-sprogede scorer
mindst 69 af de 81 mulige points, men meget få scorer dog 80 eller 81.
46
Der findes ikke egentlige referencefordelinger i vejledningen til prøven, men angives blot at: "En
læsetid på ca. 8 minutter tyder på ret store vanskeligheder og må betegnes som langsom læsning."
(Til sammenligning med tallene i Tabel 40a, svarer det til ca. 3,38 opgaver/min). For point-scoren
angives: "Et samlet pointtal lavere end ca. 60 i denne prøve vil ofte kunne tages som tegn på
sprog- og forståelsesproblemer." (Udfra oplysninger vedrørende andre opgaver i prøvesættet, er
det sandsynligt at angivelserne refererer til ca. 10-percentilen i referencegrupperne.)
I vejledningen vedrørende: "Samlet vurdering af læsefærdigheden" anbefales en simpel opdeling
i 4 kategorier, afgrænset af ovenstående tal, fx 'langsom og usikker' (= over 8 minutter, og under
60 points), eller 'hurtig og sikker' (= under 8 minutter, og over 60 points).
Hvor førstnævnte sproglige karakteristik kan synes berettiget, synes det at være både misvisende
og uhensigtsmæssigt at karakterisere alle som blot scorer over en 10-percentil grænse som
'hurtige og sikre'.
Resultatfordelinger
I Tabel 40 vises resultaterne af Læsetekst II.
VPG's Læsetekst II: Hastighed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
164
70,69
Mænd:
128
59,53
Ds samlet:
292
65,32
2-sprogede
Kvinder:
18
40,91
Mænd:
11
28,21
2s samlet:
29
34,94
p(DsK=DsM) < 0,0105
U-tests:
Gns.
SD
2,92
0,85
2,69
0,94
2,82
0,90
VPG's Læsetekst II: Sikkerhed
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
165
71,12
Mænd:
130
60,47
Ds samlet:
295
66,00
2-sprogede
Kvinder:
18
40,91
Mænd:
11
28,21
2s samlet:
29
34,94
p(DsK=DsM) < 0,8985
U-tests:
Gns.
SD
5%
79,22 14,91
48,52
79,02 16,12
47,42
79,13 15,43
48,53
VPG's Læsetekst II: Points
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
165
71,12
Mænd:
130
60,47
Ds samlet:
295
66,00
2-sprogede
Kvinder:
18
40,91
Mænd:
11
28,21
2s samlet:
29
34,94
p(DsK=DsM)
< 0,7838
U-tests:
Tabel 40
Antal Points (max. 81)
Gns.
SD
5%
65,38 13,02
37,56
65,10 14,17
37,01
65,26 13,52
37,01
2,45
2,06
2,30
0,52
0,72
0,62
5%
1,68
1,38
1,51
1,79
1,02
1,25
(Percentiler)
25%
50%
2,27
2,84
2,04
2,52
2,12
2,70
2,08
1,54
1,87
p(2sK=2sM) < 0,1981
63,79
66,53
64,83
15,79
14,59
15,14
35,31
52,69
39,07
12,85
19,99
15,75
31,84
20,00
24,65
p(2sK=2sM) < 0,5894
95%
4,48
4,61
4,52
2,78
2,58
2,71
3,33
3,01
3,28
p(Ds=2s) < 0,0035
(Percentiler)
25%
50%
75%
70,60 82,33 90,13
70,58 83,60 90,62
70,54 84,13 90,35
95%
96,97
98,36
97,66
56,48
56,85
56,88
86,33
91,20
89,44
p(2sK=2sM) < 0,8746
54,83
50,27
53,10
2,37
2,19
2,30
75%
3,52
3,19
3,37
63,89
59,26
62,73
73,38
75,09
75,00
p(Ds=2s) < 0,0001
(Percentiler)
25%
50%
75%
59,08 69,08 74,50
57,66 69,75 75,43
58,50 69,36 74,97
95%
79,76
80,44
80,02
48,25
36,38
44,43
70,51
75,13
73,20
56,63
53,88
55,25
64,25
65,25
65,00
p(Ds=2s) < 0,0001
76% af de dansk-sprogede bruger mere end de 8 minutter som iflg. vejledningen er tegn på "ret
store vanskeligheder". For de to-sprogede er tallet 96,5%.
29% af de dansk-sprogede, og 62% af de to-sprogede scorer under de 60 points, som ifølge
vejledningen er tegn på "sprog- og forståelsesvanskeligheder". (Men pointscoren er som
beskrevet lidt 'inflateret', kan ikke sammenlignes direkte med vejledningens).
47
Kvinderne arbejder i gennemsnit lidt hurtigere end mændene, og de dansk-sprogede lidt hurtigere
end de to-sprogede.
flere (hele- eller delvise-) eksplicitte fejl eller oversprungne opgaver, og der er næsten ingen
forskel på deres sikkerhed i procent- eller i pointscore. (Denne tilsyneladende 'lighed' kan dog
måske tilskrives at relativt flere mænd forlods skønnedes for 'svage' til at gennemføre denne test!)
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 100%, og de er klart mindre sikre end de dansksprogede.
Fejlfordelinger
I Tabel 41 vises analogt med opgørelsen i ordgenkendelses- og pseudohomofontesten andelen af
oversprungne som procentdel af de samlede 'fejl' (ikke-korrekt løste opgaver).
VPG's Læsetekst II: Fejlfordeling
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
163
70,26
Mænd:
123
57,21
Ds samlet:
286
63,98
2-sprogede
Kvinder:
18
40,91
Mænd:
11
28,21
2s samlet:
29
34,94
p(DsK=DsM) < 0,0307
U-tests:
Tabel 41
Gns.
SD
5%
48,05 36,82
(3,00)
38,79 31,68
(3,19)
44,07 34,95
(3,01)
48,75
48,47
48,64
25,62
32,77
27,97
11,48
1,33
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
4,69 51,52 80,47 100,73
8,91 33,81 59,13 99,09
6,20 41,59 73,23 100,35
32,07
29,85
31,51
p(2sK=2sM) < 0,9641
51,77
46,75
46,83
67,73
71,37
68,98
84,63
94,07
88,50
p(Ds=2s) < 0,4591
Generelt er lidt over halvdelen af fejlene 'eksplicitte fejl', men de dansk-sprogede kvinder har en
større andel af oversprungne end mændene. For de (få) to-sprogede er kønsforskellen dog
minimal, men samlet adskiller deres andel af oversprungne sig næppe fra de dansk-sprogedes.
Det er (også her) muligt at de dansk-sprogede kvinder er lidt mere forsigtige, og oftere vælger at
springe over, frem for at risikere at gætte forkert når de er i tvivl (?).
Stavning
Uafhængigt af den meningsmæssige korrekthed af de faktisk skrevne ord, optaltes antal ord med
stavefejl. I Tabel 42 vises antal korrekt stavede ord som en procentdel af de faktisk skrevne.
VPG's Læsetekst II: Stavning
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
164
70,69
Mænd:
130
60,47
Ds samlet:
294
65,77
2-sprogede
Kvinder:
18
40,91
Mænd:
11
28,21
2s samlet:
29
34,94
p(DsK=DsM)
< 0,0011
U-tests:
Tabel 42
Korrekt stavede ord (%)
Gns.
SD
5%
84,71 13,32
57,43
79,11 15,69
48,77
82,23 14,66
50,90
75,46
71,99
74,15
17,96
18,72
18,00
41,83
43,85
41,66
p(2sK=2sM) < 0,5291
(Percentiler)
25%
50%
75%
79,34 87,85 93,59
70,26 84,43 92,00
75,38 86,50 92,57
95%
99,72
97,33
99,18
68,04
58,68
64,60
95,49
93,75
95,63
80,66
77,70
80,22
87,86
84,98
87,09
p(Ds=2s) < 0,0089
Blandt de dansk-sprogede har 90,9% af kvinderne, 95,4% af mændene og 92,9% af alle stavefejl i
eet eller flere af de indsatte ord.
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 94,4%, 100% og 96,6%
Generelt har kvinderne færre stavefejl end mændene, og de dansk-sprogede har færre fejl end de
to-sprogede. (Foreløbige sammenligninger viser som forventet også en ret høj korrelation med
deltagernes præstationer i ST-staveprøverne.)
48
Stavning
Visuel-mundtlig stavning: RT3 og S&A
Visuel-mundtlig stavning af lidt længere ord kræver detaljeret visuel-motorisk styring af
opmærksomheden under analysen (nogle deltagere har behov for at pege med fingeren), og
eventuelt sta-vel-ses-deling til støtte for korttids/arbejdshukommelsen i den efterfølgende syntese
til ord.
Ved kendte ord fremmes- eller erstattes en egentlig synteseproces dog i praksis ofte af
ordgenkendelse (deltageren synes tit at betragte analysen og syntesen som to ret adskilte
opgaver), men dette kan modvirkes ved at anvende fremmede eller kunstige ord, som kræver
grafem-fonem 'oversættelse' og stiller krav om nyproduktion af tale-motoriske sekvenser.
Prøverne i visuel-mundtlig analyse og syntese blev brugt en del i begyndelsen af
undersøgelsesperioden, men er senere kun sjældnere anvendt. Det skyldes dels generel tidnød og
prioritering af andre prøver, dels at den visuelle stavning indirekte indgår som et væsentligt led i
flere af læseprøverne. Selvom disse specialprøver i enkelte tilfælde gav supplerende information
om deltagerens eventuelle problemer med bogstavperception, og nogle gange hjalp til at belyse
arbejdsprocessen i stavning og syntese, valgte jeg altså at nedprioritere dem.
Medvirkende årsager var også at prøverne er så forskellige i sværhedsgrad, at de vanskeligt kan
bruges til alle deltagere, og at der ikke synes at findes referencenormer til evaluering af
resultaterne, eller til at muliggøre sammenligning på tværs af prøverne.
RT3's 25 ord (Dansk Psykologisk Forlag) er relativt lette, og er sjældent givet til 'stærkere'
deltagere, og S&A's 25 ord og 25 kunstord (Skovlund & Andersen) er relativt svære, og er
sjældent givet til 'svagere' deltagere. Resultaterne er således ikke repræsentative for alle
deltagerne. Da der ydermere er tale om ret begrænsede antal deltagere, har jeg været i tvivl om
resultaterne burde medtages her, men nu gives de alligevel til orientering, med ovenstående
udtrykkelige forbehold!
(Resultaterne for S&A's Ord vises kun for de dansk-sprogede, og S&A's kunstord er anvendt
mindre systematisk, og med så få deltagere at resultaterne ikke vises her).
Deltageren blev bedt om at "stave ordet højt, -altså sige bogstaverne, og derefter sige ordet".
Stavefejl og syntesefejl noteredes, og antal ord med stavefejl, samt antal ord med syntesefejl
optaltes. (Tidtagning og observationer af problemer med stavelsesdeling og udtale er ikke
tilstrækkeligt systematisk registreret.)
RT3's 25 ord
I Tabel 43 vises resultaterne for RT3's ord.
49
Korrekt bogstaverede ord (%)
RT3's Visuel stavning: Analyse
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
41
17,67
96,68
4,72
86,60
Mænd:
51
23,72
94,62
6,97
83,13
Ds samlet:
92
20,58
95,54
6,13
84,24
2-sprogede
Kvinder:
8
18,18
96,50
3,34
91,70
Mænd:
7
17,95
93,14
6,41
85,05
2s samlet:
15
18,07
94,93
5,12
86,10
p(DsK=DsM) < 0,1193
p(2sK=2sM) < 0,3358
U-tests:
RT3's Visuel stavning: Syntese
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
48
20,69
Mænd:
60
27,91
Ds samlet:
108
24,16
2-sprogede
Kvinder:
12
27,27
Mænd:
10
25,64
2s samlet:
22
26,51
p(DsK=DsM) < 0,0554
U-tests:
Tabel 43
Korrekt oplæste ord (%)
Gns.
SD
5%
82,13 15,93
50,97
76,03 18,82
46,03
78,74 17,77
48,18
73,33
72,66
73,03
14,90
19,40
16,67
45,75
47,15
43,16
p(2sK=2sM) < 0,8948
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
94,67 98,43 100,17 101,57
92,00 96,50 99,52 101,43
92,93 97,62 99,89 101,54
94,25
89,00
92,00
96,67
93,50
96,00
99,00 100,87
97,75 100,40
98,80 101,04
p(Ds=2s) < 0,4178
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
76,43 85,43 92,78 100,10
66,71 76,00 89,29 100,47
69,30 83,52 90,28 100,44
69,75
57,00
63,50
77,58
73,46
77,52
81,75
90,16
84,98
86,35
94,65
92,98
p(Ds=2s) < 0,0907
Blandt de dansk-sprogede har 43,9% af kvinderne, 58,8% af mændene og 52,2% af alle fejl i
analysen (bogstaveringen) af eet eller flere ord.
Blandt de (få) to-sprogede er de tilsvarende tal 62,5%, 71,4% og 66,7%.
syntesen (oplæsningen) af eet eller flere ord.
Blandt de (få) to-sprogede er alle de tilsvarende tal 100%.
Gennemsnitligt synes kvinderne at være en smule bedre end mændene til både analysen og
syntesen, og de dansk-sprogede en smule bedre til syntesen end de to-sprogede, men tallene er ret
små, og som nævnt næppe helt repræsentative for alle deltagerne.
S&A's 25 ord
I Tabel 44 vises resultaterne for S&A's ord.
Korrekt bogstaverede ord (%)
S&A's Visuel stavning (ord): Analyse
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
61
26,29
97,06
3,59
90,72
Mænd:
28
13,02
98,37
2,29
94,35
Ds samlet:
89
19,91
97,47
3,28
91,22
p(DsK=DsM) < 0,1293
U-test:
S&A's Visuel stavning (ord): Syntese
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
66
28,45
Mænd:
34
15,81
Ds samlet:
100
22,37
p(DsK=DsM) < 0,1779
U-test:
Tabel 44
Korrekt oplæste ord (%)
Gns.
SD
5%
80,66 16,16
51,30
85,51 13,26
58,04
82,31 15,34
52,74
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
95,34 98,06 100,00 101,55
96,85 98,89 100,39 101,59
95,77 98,37 100,16 101,60
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
72,52 84,89 92,98 99,00
82,20 87,31 93,90 100,28
76,53 85,64 93,57 99,82
49,2% af de dansk-sprogede kvinder, 35,7% af mændene og 44,9% af alle har fejl i analysen
(bogstaveringen) af eet eller flere ord.
50
92,4% af de dansk-sprogede kvinder, 85,3% af mændene og 90% af alle har fejl i syntesen
(oplæsningen) af eet eller flere ord.
Gennemsnitligt synes mændene her at være en smule bedre til både analysen og syntesen, men
tallene er ret små, og som nævnt næppe repræsentative for alle deltagerne.
Auditiv-mundtlig stavning: A1 ord og A2 nonord
Korrekt analyse og mundtlig stavning af et auditivt præsenteret ord stiller krav til den auditiveog fonologisk/motoriske korttidshukommelse, samt til fonem-bogstav afkodning. Ved kendte ord
kan vanskeligheder hermed i et vist omfang undgås ved produktion- og 'aflæsning' af visuelle
(ord-)forestillingsbilleder. Dette er imidlertid vanskeligt ved fremmede ord eller nonord.
Prøverne blev altid givet i rækkefølgen A1, A2: 'Jeg siger et ord, og du skal gentage det, så jeg
kan høre at du har hørt det korrekt. Bagefter skal du stave det." Hvert ord præsenteredes med
tydelig artikulation. Fejlagtigt gentagne ord gentoges indtil en acceptabel udtale hørtes, dog
højest 3 gange. Prøverne blev iøvrigt administreret- og scoret efter anbefalingerne i
prøvevejledningen, dog med to mindre undtagelser:
- I instruktionsvejledningen tilføjes: "Der er ikke andre bogstaver i ordene end dem, du kan høre."
Denne tilføjelse blev (ved en fejl) først givet inden A2-prøven.
- Opgaverne stiger ret jævnt i sværhedsgrad, og i følge vejledningen skal prøven standses efter 8
fortløbende fejl, og resten regnes som fejl.
Her blev deltageren dog yderligere bedt om blot at gentage og udtale resten af ordene (med
henblik på supplerende vurdering af udtaleproblemer). Disse ord regnedes dog under alle
omstændigheder som fejlstavede.
(For en del af de senest tagne prøver er også registreret en simpel kvalitativ vurdering af
fejltyperne, men antallet er endnu for lille til at det er relevant at vise her).
A1's 30 ord
I Tabel 45 vises resultaterne for A1-ord; dels som procent korrekt stavede ord (af 30); dels som
det beregnede skoletrin (antal års skolegang), efter hvilket resultatet svarer til 50-percentilen.
Auditiv-mundtlig stavning: A1 Ord
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
222
95,69
Mænd:
204
94,88
Ds samlet:
426
95,30
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
76
91,57
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Auditiv-mundtlig stavning: A1 Ord
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
222
95,69
Mænd:
204
94,88
Ds samlet:
426
95,30
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
76
91,57
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Tabel 45
Korrekt Stavede ord (%)
Gns.
SD
5%
79,79 17,33
41,54
69,44 22,58
25,54
74,84 20,65
31,25
65,04
49,14
57,72
23,22
19,51
22,88
22,50
19,24
20,78
(Percentiler)
25%
50%
75%
71,61 84,78 92,31
55,01 73,57 88,12
63,26 80,56 90,92
95%
99,10
97,65
98,59
49,89
37,92
42,71
95,75
81,72
93,61
p(2sK=2sM) < 0,0015
Gns.
SD
4,28
2,01
3,45
2,00
3,88
2,05
2,98
1,96
2,51
1,80
1,13
1,61
5%
1,52
0,93
1,20
0,78
0,61
0,69
p(2sK=2sM) < 0,0015
51
72,00
48,75
56,67
83,33
62,08
75,00
p(Ds=2s) < 0,0001
(Percentiler)
25%
50%
2,81
3,73
2,08
2,89
2,50
3,27
1,82
1,41
1,53
2,82
1,75
2,17
75%
5,71
4,46
5,28
95%
8,15
7,60
7,95
3,55
2,44
2,95
6,90
3,87
6,14
p(Ds=2s) < 0,0001
Blandt de dansk-sprogede har 93,2% af kvinderne, 96,1% af mændene og 94,6% af alle fejl i den
mundtlige stavning af eet eller flere ord.
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 97,6%, 100% og 98,7%.
Generelt staver kvinderne ord betydeligt mere sikkert end mændene, og de dansk-sprogede
betydeligt mere sikkert end de to-sprogede.
De dansk-sprogede kvinders mundtlige stavning af ord er i gennemsnit ca. 0,8 skoleår over
mændenes, og det samlede gennemsnitsniveau svarer til middel omkring slutningen af 4. klasse.
De to-sprogede kvinders mundtlige stavning af ord er ca. 1 skoleår over mændenes, og det
samlede gennemsnitsniveau svarer til middel omkring midten af 3. klasse.
Som tidligere nævnt bør man dog være opmærksom på at der (især for de dansk-sprogede) er en
vis lofts-effekt (en del har kun 1 eller 0 fejl) som har nødvendiggjort ekstrapolation af
Skoletrinnet lidt udover grænsen for rimelig sikkerhed (værdier ved 95-percentilen er måske lidt
for høje?). Dette hæver fordelingernes gennemsnit i forhold til medianen (50-percentilen).
A2's 20 nonord
Nonordene (A2) administreredes og scoredes som angivet i vejledningen, dog som ved Ordene
(A2) med simpel gentagelse/udtale af de sværeste, ellers opgivne ord.
I Tabel 46 vises resultaterne for A2-nonord; dels som procent korrekt stavede ord (af 20); dels
som det beregnede skoletrin (antal års skolegang), efter hvilket resultatet svarer til 50-percentilen.
Korrekt Stavede Nonord (%)
Auditiv-mundtlig stavning: A2 Nonord
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
222
95,69
67,73 21,81
26,16
Mænd:
203
94,42
60,63 24,59
17,95
Ds samlet:
425
95,08
64,34 23,42
21,13
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
55,98 21,66
20,00
Mænd:
35
89,74
44,29 21,18
12,30
2s samlet:
76
91,57
50,59 22,09
15,31
p(DsK=DsM) < 0,0036
p(2sK=2sM) < 0,0222
U-tests:
Auditiv-mundtlig stavning: A2 Nonord
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
222
95,69
Mænd:
203
94,42
Ds samlet:
425
95,08
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
76
91,57
p(DsK=DsM) < 0,0036
U-tests:
Tabel 46
Gns.
SD
3,93
2,06
3,39
2,06
3,67
2,07
2,82
2,06
2,47
1,54
1,36
1,50
5%
1,06
0,73
0,87
0,83
0,47
0,61
p(2sK=2sM) < 0,0222
(Percentiler)
25%
50%
75%
54,92 70,92 84,77
41,68 62,69 81,50
48,91 67,58 83,56
95%
97,42
94,98
96,70
39,92
31,50
34,11
86,81
79,85
85,78
58,75
41,88
52,41
72,17
57,72
68,75
p(Ds=2s) < 0,0001
(Percentiler)
25%
50%
2,39
3,49
1,76
2,87
2,13
3,16
1,65
1,27
1,37
2,61
1,77
2,25
75%
5,52
4,96
5,31
95%
7,74
7,16
7,56
3,62
2,54
3,28
5,84
4,79
5,70
p(Ds=2s) < 0,0001
Blandt de dansk-sprogede har 95,0% af kvinderne, 97,0% af mændene og 96,0% af alle fejl i den
mundtlige stavning af eet eller flere Nonord.
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 100%.
Generelt staver kvinderne Nonord en del mere sikkert end mændene, og de dansk-sprogede
betydeligt mere sikkert end de to-sprogede.
De dansk-sprogede kvinders mundtlige stavning af Nonord er i gennemsnit ca. 0,5 skoleår over
mændenes, og det samlede gennemsnitsniveau svarer til middel lidt over midtvejs i 4. klasse.
De to-sprogede kvinders mundtlige stavning af Nonord er ca. 0,8 skoleår over mændenes, og det
samlede gennemsnitsniveau svarer til middel omkring midtvejs i 3. klasse.
52
Man bør dog også her være opmærksom på at der (især for de dansk-sprogede) er en mindre
lofts-effekt som til tider har nødvendiggjort ekstrapolation af Skoletrinnet lidt udover grænsen for
rimelig sikkerhed (værdier ved 95-percentilen er måske en smule for høje?). Dette hæver
fordelingernes gennemsnit i forhold til medianen (50-percentilen).
Sammenligning af scores på A1-ord og A2-nonord
Da både A1-prøven og A2-prøven måles på samme skala og i forhold til samme referencegruppe
(1977-normen), er det muligt at sammenligne dem direkte.
I Tabel 47 vises signifikansniveauer for de fundne forskelle (Tabel 45b versus 46b).
t-tests af Ord versus Nonord (Skoletrin)
p(DsKO=DsKN) < 0,0024
Ds: t-tests:
p(2sKO=2sKN) < 0,1919
2s: t-tests:
Tabel 47
p(DsMO=DsMN) < 0,4973
p(DsO=DsN) < 0,0054
p(2sMO=2sMN) < 0,3485
p(2sO=2sN) < 0,6311
Ud fra en generel antagelse om at ordblinde har ekstra store vanskeligheder med nonordene
kunne forventes en klar forskel på resultaterne i A1 og A2.
Ved sammenligning af Tabel 45 og 46 ses da også at både de dansk- og de to-sprogede kvinder i
gennemsnit scorer en smule (henholdsvis ca. 0,4 og 0,2 skoleår) lavere ved stavning af nonord
end af ord, men for de dansk- og to-sprogede mænd er forskellene ubetydelige: Henholdsvis 0,1
skoleår lavere- og 0,1 skoleår højere ved nonord end ord.
De konkrete fejllæsninger i A1-ord og A2-nonord er optalt og kommenteret under rapporteringen
vedrørende den enkelte deltager, men de er ikke systematisk registrerede. De er meget blandede,
ofte udeladelser af konsonanter (fx -r-, -j-, -l-), endelsesforvekslinger (fx -sk/-st, -st/-sk,
-nsk/-ngst), vokaludeladelser (fx krns/krans), -forvekslinger (fx fremp/framp),
overkompenseringer (fx skjuldt/skjult), ordgæt (fx drik/drak) og ret hyppigt ombytninger
('reversaleringer') (fx starmt/stramt, trævs/tværs).
Auditiv-skriftlig stavning: ST-prøverne
Korrekt analyse og skriftlig stavning af et auditivt præsenteret ord stiller krav til den auditiveog
fonologisk/motoriske korttidshukommelse, samt til fonem-bogstav afkodning.
Ved kendte ord kan vanskeligheder hermed i et vist omfang kompenseres ved produktion- og
'aflæsning' af visuelle (ord-)forestillingsbilleder, og processen kan understøttes af manuelmotorisk hukommelse (håndskrift), og -efter nedskrivning- eventuelt kontrolleres ved
genkendelse af ordbilledet.
Skriftlig stavning er nok det enkeltstående område hvor de fleste ordblinde føler- og erkender at
de har størst vanskeligheder. Årsagen hertil er formodentlig (mindst) tredelt:
- De har generelt problemer med stavning.
- Ved skriftlig stavning 'dokumenteres' problemerne for- og medfører ofte negativ feedback fra
omgivelserne.
- Den negative feedback medfører ulyst til skrivning, og deraf følgende begrænset øvelse.
På baggrund af deltagerens tidligere resultater valgtes en orddiktat med passende (høj)
sværhedsgrad, som introduceredes: "Jeg siger nogle korte sætninger, og gentager eet af ordene,
og det er kun det ord du skal skrive!". Opgaverne i den valgte ST-prøve blev altid givet i
rækkefølgen forfra, og efter ca. 15-20 opgaver kontrolleredes fejlniveauet omtrentligt. Hvis det
vurderedes 'passende' (ca. 25-50% fejl) fortsattes til halvdelen (eller lidt flere-) af prøvens ord var
givet; ellers fortsattes om muligt forfra med en prøve et niveau over eller under, op til mellem 20og halvdelen af denne prøves ord.
53
Ved brug af ord fra flere ST-prøver beregnedes præstationen automatisk som gennemsnit af de
beregnede 'Skoletrin', vægtet efter de respektive antal givne ord.
Det bør bemærkes at næsten alle resultater således er baseret på ca. første halvdel af ordene i hver
prøve, medens referencenormen er baseret på alle ordene. Stikprøver tyder ikke på væsentlige
forskelle i sværhedsgraden af første og sidste halvdele, men dette er ikke undersøgt systematisk,
og kan ikke helt udelukkes som en mindre fejlkilde ved sammenligning med eksterne referencer.
Tidsmæssige hensyn har nødvendiggjort begrænsningen i de givne antal ord, og et argument for
at anvende ord fra flere prøver, er at ST-prøverne er konstrueret under hensyn til (især) at afprøve
de færdigheder, som efter de daværende undervisningsplaner specielt forventedes indlært på de
pågældende klassetrin. I nogle prøver optræder fx hyppigt ord med 'stumme' bogstaver, i andre
hyppigt dobbeltkonsonanter eller variation af tids- og tal-endelser. Denne specialisering er ikke
hensigtsmæssigt i nærværende testning af voksnes mere generelle stavefærdigheder, og efter at
tabelopslag og gennemsnitsberegninger er lettet ved automatisering, har jeg i stigende grad
foretrukket at benytte fx 20 ord fra hver af to prøver, frem for 40 ord fra een prøve.
Fordelingen af de anvendte ST-prøver
I Tabel 48 ses at de enkelte ST-prøver er anvendt i meget forskelligt omfang.
Anvendte ST-prøver: Fordeling
N
nST3
Dansk-sprogede
Kvinder:
229
19
Mænd:
208
56
Ds samlet:
437
75
2-sprogede
Kvinder:
42
13
Mænd:
35
20
2s samlet:
77
33
Tabel 48
Antal anvendelser
nST4 nST5 nST6
38
57
68
47
57
45
85
114
113
7
13
20
13
5
18
7
5
12
nST7
55
28
83
nST8
44
25
69
nST9
23
8
31
3
2
5
4
0
4
2
0
2
Vægtet
nSum ST-Gns.
304
6,07
266
5,18
570
5,66
49
45
94
5,00
4,02
4,53
Af det samlede antal anvendte ST-prøver (nSum) fremgår at der til adskillige deltagere er givet
ord fra mere end een prøve.
Ved sammenligning af det gennemsnitlige prøveniveau (ST-Gns.) med gennemsnitsresultaterne i
følgende Tabel 49, ses at prøveniveauet for de dansk-sprogede har været valgt ca. 1,5 klassetrin
over kvindernes-, og ca. 1,8 klassetrin over mændenes færdighedsniveau. For de to-sprogede har
prøveniveauet været valgt ca. 1,5 klassetrin over kvindernes-, og ca. 1,9 klassetrin over
mændenes færdighedsniveau.
at undgå 'loftseffekt' og sikre et rimeligt antal fejl til mere kvalitativ analyse), og forskellene for
grupperne er næppe så store at de invaliderer direkte sammenligninger.
Resultatfordelinger
I Tabel 49 vises resultater af ST-prøverne.
54
ST-prøver: Auditiv-skriftlig stavning
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
229
98,71
Mænd:
208
96,74
Ds samlet:
437
97,76
2-sprogede
Kvinder:
42
95,45
Mænd:
35
89,74
2s samlet:
77
92,77
p(DsK=DsM) < 0,0001
U-tests:
Tabel 49
Gns.
SD
4,61
1,99
3,62
2,09
4,14
2,10
3,52
2,11
2,88
2,17
1,53
2,02
5%
1,86
0,99
1,19
1,00
0,50
0,70
(Percentiler)
25%
50%
3,14
4,33
2,19
3,16
2,59
3,75
2,03
1,18
1,45
p(2sK=2sM) < 0,0005
3,10
1,51
2,50
75%
5,86
4,55
5,39
95%
8,35
7,52
7,95
4,07
2,58
3,49
7,76
5,44
6,92
p(Ds=2s) < 0,0001
De dansk-sprogede kvinders skriftlige stavning er gennemsnitligt ca. 1 skoleår over mændenes,
og det samlede niveau svarer til middel omkring starten af 5. klasse.
De to-sprogede kvinders skriftlige stavning er gennemsnitligt ca. 1,4 skoleår over mændenes, og
det samlede niveau svarer til middel omkring slutningen af 3. klasse.
Under optælling af fejl gennemførtes altid en vis kvalitativ analyse, men fejltyperne er ikke
systematisk registreret. De hyppigste fejltyper var dog skønsmæssigt (omtrent lige hyppigt)
manglende eller fejlagtige dobbeltkonsonanter, -tal- og tidsendelser, -stumme og tryksvage
bogstaver; samt delvist lydbevarende vokal- og konsonantforvekslinger. Lidt sjældnere: Ikkelydbevarende bogstavforvekslinger, -ombytninger og stærkt afvigende eller opgivne stavninger.
Udtale
Eftersigelse/udtale: THI's 22 ord
Ordblindhed er ofte ledsaget af lidt mangelfuld- eller usikker repræsentation af fonemer og deres
rækkefølge i udtalen af lidt længere- eller fremmedartede ord. Udtalen observeres og registreres
på den subjektive 'gradskala' dels under interviewet, og dels i forbindelse med flere af testene,
men lidt over midtvejs i undersøgelsesperioden begyndte jeg systematisk at anvende en egentlig
test.
THI's prøve (Tale- og Høre Instituttet, 2000) er en liste på 22 ord som hver oplæses tydeligt,
hvorefter deltageren skal gentage dem. "Prøv om du kan gentage disse ord så tydeligt som
muligt". Deciderede fejl, samt klart utilstrækkelige/indistinkte betoninger noteredes, og det
samlede antal ord med fejl optaltes. THI angiver ingen normer for testresultatet.
I Tabel 50 vises resultaterne af THI's ord-eftersigelse.
THI's eftersigelse/udtale af 22 ord:
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
109
46,98
Mænd:
87
40,47
Ds samlet:
196
43,85
2-sprogede
Kvinder:
16
36,36
Mænd:
17
43,59
2s samlet:
33
39,76
p(DsK=DsM)
< 0,4164
U-tests:
Tabel 50
Korrekt udtalte ord (%)
Gns.
SD
90,35 11,07
89,21 11,35
89,84 11,18
80,97
82,22
81,61
18,14
15,50
16,58
5%
70,90
66,70
68,30
(Percentiler)
25%
50%
75%
95%
86,04 94,39 98,87 100,66
84,52 91,88 98,16 100,53
85,52 92,95 98,56 100,63
47,87
55,45
51,14
71,31
72,73
71,82
p(2sK=2sM) < 0,9423
55
84,85
86,36
86,65
93,89 100,38
94,80 99,66
94,80 100,18
p(Ds=2s) < 0,0045
gentagelsen/udtalen af eet eller flere af de 22 ord.
Der er kun ubetydelige forskelle på kvinders og mænds gentagelse/udtale af ordene, men de tosprogede har som ventet en del flere fejl end de dansk-sprogede.
Under optælling af fejl foretoges altid en vis kvalitativ analyse, men fejltyperne er ikke
systematisk registreret. Skønsmæssigt var den enkeltstående mest hyppige fejl:
'teori og praktisk'/'teori og praksis', og herefter kom usikkerhed og ombytningstendenser i:
kvalifikation, hypnotisere, fotografiapparat, og lidt sjældnere i trafikregulering. Dernæst kom (i
tilfældig orden) e/a forvekslinger i fx elestikker og begagebærer, folografi-/fotografi-, og
usikkerhed eller manglende betoning i ud(en)rig(s)minister. Vurdering af disse (og andre)
udtalesvagheder som fejl var ofte et gradspørgsmål, og i en del tilfælde er der givet halve
fejlpoints.
Auditiv/fonologisk korttids-/arbejdshukommelse
Sprogets (og andre) lyde er flygtige, og for at kunne analysere- eller lære dem korrekt, er det
nødvendigt at kunne fastholde- og genkalde dem lydret en vis tid. En nedsat auditiv/fonologisk
spændvidde og problemer med rækkefølge af lydsekvenser ses ofte hos ordblinde, og kan afspejle
specifikke vanskeligheder med at fastholde og reproducere længere lydsekvenser i den auditive
korttids-/arbejdshukommelse. Dette kan hæmme korrekt behandling af længere ord og sætninger,
og begrænser dermed generelt kompleksiteten og informationsmængden i de sproglige budskaber
personen umiddelbart kan modtage og afsende.
Talspændvidde: Wais ciffergentagelse
I Wais' prøve af talspændvidden skal deltageren memorere og gentage mundtligt præsenterede
rækker af cifre. Rækkerne gives i stigende længde, indtil der laves fejl to gange i træk på rækker
med samme antal cifre. Scoren er længden af den sidste korrekt givne række. I første delprøve
skal cifrene gentages i samme rækkefølge som de siges, i anden delprøve skal de gengives i
modsat rækkefølge. Resultaterne adderes af praktiske grunde til en samlet score.
Det antages ofte at den forlæns prøve afspejler den 'rene spændvidde' eller kapacitet af
korttids-/arbejdshukommelsen, medens den baglæns prøve også kræver manipulation af
elementerne, og derfor også afspejler funktionaliteten af arbejdshukommelsen.
Prøven indgår i Wais-testbatteriet og benyttes ofte, bl.a. fordi den umiddelbart synes nem at
administrere og score. Den har imidlertid også været kritiseret af forskellige årsager:
- Hver af delprøverne har begrænsede variationsområder, og hvis den forlæns- og baglæns score
måler noget forskelligt, er det uheldigt at addere dem, blot for at opnå en bedre differentiering.
- Den kan ganske vist udskille stærkt defekte (fx demente) personer med ekstremt lave scores,
men indenfor normalområdet korrelerer den ikke overvældende godt med de andre Wais-prøver,
dvs. den har en ret begrænset 'g-faktor'.
Det er naturligvis uhensigtsmæssigt at addere usammenlignelige størrelser, om end det må tilføjes
at den baglæns delprøve formodentlig måler både den simple spændvidde og evner til at
bearbejde elementerne i hukommelsen. Det sidste må antages at være en ret basal kognitiv
funktion, og den baglæns prøve korrelerer formodentlig også lidt bedre med andre intelligensmål,
selvom det kan være svært at fastslå pga. prøvens meget begrænsede variationsområde (oftest
mellem 3 og 5 cifre).
At talspændviddeprøven ikke generelt korrelerer med andre præstationer i Wais-batteriet er
imidlertid ikke ensbetydende med at den ikke kan afspejle mere specifikke funktionsnedsættelser!
56
I de fleste undersøgelser hvor prøven har været anvendt på ordblinde, ses en vis begrænsning af
kapaciteten i forhold til normale, selvom forskellen ofte ikke er særligt signifikant i hver enkelt
undersøgelse.
Udfra almene overvejelser synes det rimeligt at antage at en nedsat funktion af den
auditive/fonologiske arbejdshukommelse kan medføre vanskeligheder med såvel stavning af
længere ord, som forståelse- og formulering af længere sætninger; svagheder som ofte
kendetegner ordblinde. Baddeley m. fl. (1998) argumenterer desuden meget omfattende og
overbevisende for at funktionen af den auditiv-fonologiske løkke er fundamental for indlæring af
sproglige færdigheder generelt.
At deltagernes sproglige vanskeligheder har sammenhæng med en nedsat funktion af den
auditiv/fonologiske spændvidde, er da også en af de få hypoteser jeg har dannet ud fra mine
erfaringer i løbet af undersøgelsesperioden
Der er imidlertid yderligere nogle praktiske problemer med- og mulige årsager til
talspændviddetestens lidt plettede ry.
Jeg nævnte at testen umiddelbart synes nem at administrere og score, men det er en sandhed med
modifikationer: I prøvevejledningen anbefales at "-cifrene oplæses med et tempo på 1 pr. sekund
(evt. lidt hurtigere).", og at de "ikke må grupperes under oplæsningen".
Et tempo på et ciffer i sekundet opleves af de fleste interviewere som meget langsomt (prøv
selv!), og jeg har med megen øvelse og gentagne kontroller lært mig at oplæse dem i et ret
konstant "lidt hurtigere" tempo på 1 ciffer pr. ca. 0,8 sekund. (Dette tempo er søgt anvendt i hele
undersøgelsesperioden).
Eftersom arbejdshukommelsens spændvidde måske snarere er begrænset af tid end af antal
elementer (Baddeley 1986), har tempoet større betydning for resultatet end mange interviewere
måske er sig bevidst. Under en del indledende uformelle eksperimenter konstaterede jeg med ret
stor sandsynlighed at højere tempo i oplæsningen gav lidt højere score, og jeg mener også senere
at have konstateret, at deltagere som gentog cifrene hurtigere, ofte scorede lidt højere.
Jeg finder det ret sandsynligt at forskellige interviewere, afhængigt af rutinen, systematisk eller
usystematisk har anvendt lidt forskelligt tempo, og at dette kan være en medvirkende årsag til en
generelt øget varians og usikkerhed ved sammenligning af resultater af denne prøve.
Som en sidste kilde til usikkerhed skal nævnes vanskeligheder med præcist at afgøre hvornår
prøven skal afbrydes. Det defineres ellers ret præcist: "-i tilfælde af at begge talrækker med
samme antal cifre reproduceres forkert." I prøvematerialet findes imidlertid en tredje række i
parentes, til anvendelse i tilfælde af oplagte 'smuttere' (oplæsningsfejl, host, støjforurening,
undskyldelig uopmærksomhed, etc.).
Dels er det generelt ikke altid helt let at afgøre hvornår deltageren skal 'gives en chance til', og
dels har jeg selv måttet erkende at være lidt mere tilbøjelig hertil, hvis deltageren ellers skulle
slutte med en ekstremt lav score! Det er jo et menneske jeg eventuelt skal karakterisere med en
score som indikerer en betydelig 'defekt', og i givet fald vil jeg gerne være helt sikker i min sag!
(Det er bl.a. derfor at jeg senere har tilføjet sætningsspændvidde-prøven som en ekstra kontrol.)
I enkelte tilfælde har jeg givet det ekstra forsøg, (straks eller først lidt senere), og ved et positivt
resultat korrigeret scoren opad med ½ point! Generelt må det dog frarådes at 'checke en ekstra
gang', idet der også kan konstateres en vis indlæringseffekt ved flere forsøg.
Resultatfordelinger
I Tabel 51 vises dels de 'rå' resultater af talspændviddeprøven, og de sammenlignes desuden med
et beregnet gennemsnit af normerne for 20-26 og 29-35 årige danskere (Mortensen, 1993)
57
Wais' Talspændvidde Forlæns
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
232 100,00
Mænd:
215 100,00
Ds samlet:
447 100,00
2-sprogede
Kvinder:
44 100,00
Mænd:
39 100,00
2s samlet:
83 100,00
p(DsK=DsM) < 0,3396
U-tests:
Max. antal cifre forlæns
Gns.
SD
5%
5,24
0,90
3,67
5,17
0,87
3,86
5,21
0,88
3,85
Wais' Talspændvidde Baglæns
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
232 100,00
Mænd:
215 100,00
Ds samlet:
447 100,00
2-sprogede
Kvinder:
44 100,00
Mænd:
39 100,00
2s samlet:
83 100,00
p(DsK=DsM)
< 0,4314
U-tests:
Max. antal cifre baglæns
Gns.
SD
5%
3,62
0,88
2,42
3,66
0,84
2,52
3,64
0,86
2,44
5,00
4,81
4,91
0,85
0,85
0,85
3,83
3,74
3,78
4,35
4,06
4,14
p(2sK=2sM) < 0,3062
3,57
3,51
3,54
0,85
0,79
0,82
2,50
2,48
2,52
Percentil for 20-35 årige
Gns.
SD
5%
33,43 23,56
3,69
33,18 22,58
3,96
33,31 23,07
3,78
29,04
25,37
27,32
23,05
21,05
22,07
p(2sK=2sM) < 0,43
2,86
2,61
2,49
4,96
4,93
4,92
75%
6,00
5,88
5,95
95%
6,94
6,84
6,91
5,22
5,40
5,21
6,65
6,30
6,50
p(Ds=2s) < 0,003
(Percentiler)
25%
50%
2,96
3,44
2,95
3,77
2,93
3,72
2,92
2,94
2,95
p(2sK=2sM) < 0,7718
Antal cifre forlæns + baglæns
Wais' Talspændvidde 'Score'
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
232 100,00
8,87
1,46
6,74
Mænd:
215 100,00
8,83
1,38
6,81
Ds samlet:
447 100,00
8,85
1,42
6,77
2-sprogede
Kvinder:
44 100,00
8,57
1,43
6,53
Mænd:
39 100,00
8,32
1,36
6,48
2s samlet:
83 100,00
8,45
1,39
6,45
p(DsK=DsM) < 0,9419
p(2sK=2sM) < 0,43
U-tests:
Wais' Talspændvidde (E.L.M.'s norm)
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
232 100,00
Mænd:
215 100,00
Ds samlet:
447 100,00
2-sprogede
Kvinder:
44 100,00
Mænd:
39 100,00
2s samlet:
83 100,00
p(DsK=DsM) < 0,9422
U-tests:
Tabel 51
(Percentiler)
25%
50%
4,80
5,10
4,77
5,05
4,78
5,07
3,41
3,23
3,22
75%
4,11
4,12
4,12
95%
5,33
5,13
5,14
4,13
4,15
4,19
5,17
4,83
5,13
p(Ds=2s) < 0,3147
(Percentiler)
25%
50%
7,90
8,77
7,90
8,85
7,89
8,82
7,73
7,13
7,30
8,38
8,16
8,17
75%
9,94
9,82
9,89
95%
11,36
11,20
11,17
9,58
9,28
9,42
11,09
10,52
11,01
p(Ds=2s) < 0,0185
(Percentiler)
25%
50%
75%
14,92 31,63 50,14
15,00 33,04 47,86
14,79 32,44 49,24
95%
77,51
76,03
75,75
12,57
6,19
7,71
73,48
62,56
72,38
24,36
19,15
19,31
44,90
39,86
42,20
p(Ds=2s) < 0,0185
Blandt de dansk-sprogede scorer 70,5% under- og kun 13,7% over de ca. 10 cifre
(forlæns+baglæns), som anses omtrent at være normen for yngre voksne danskere.
Blandt de to-sprogede er de tilsvarende tal 77,1% og 8,4%.
Der er kun helt marginale forskelle på de dansk-sprogede kvinders og mænds resultater.
Kvinderne har måske ubetydeligt større forlæns spændvidde end mændene, som til gengæld har
helt ubetydeligt større baglæns spændvidde. Blandt de to-sprogede er kvinderne en anelse bedre
til begge dele. Samlet klarer de dansk-sprogede sig lidt bedre end de to-sprogede.
Gennemsnitsniveauerne er også alle under de normer for 20-35 årige danskere som angives af
Mortensen (1993), men under introduktionen af testen anførte jeg imidlertid også muligheden af
en vis interviewer-effekt i de nærværende resultater.
58
I forbindelse med helt andre undersøgelser (ikke publiceret), har jeg i perioden 1999-2003 også
selv testet 39 danske og nordiske erhvervsaktive mænd med en lidt videregående teoretiskpraktisk uddannelse, og en gennemsnitsalder på 41 år. De blev testet efter samme procedurer som
anvendtes her. Deres gennemsnitsresultater var: Forlæns: 6,13 cifre; Baglæns: 4,31 cifre, dvs.
betydeligt højere end de herværende dansk-sprogede deltageres.
Selvom antallet af personer ikke var særligt stort i den undersøgelse, giver den ikke grund til at
antage at nærværende deltageres svage resultater væsentligst skyldes en metode- eller
interviewer-effekt.
Efter talspændviddeprøven vurderedes forekomsten af ombytninger i talrækkefølgen (rigtige
cifre, men i forkert rækkefølge) omtrentligt på en skala fra 0 = ingen, til 6 = mange. Grundlaget
(det faktiske antal af fejl) varierer en hel del, og vurderingen må betegnes som ret usikker.
Ombytningsfejl
I Tabel 52 vises 'graden' af ombytningsfejl.
Wais' Talspændvidde: Ombytningsfejl
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
175
75,43
Mænd:
177
82,33
Ds samlet:
352
78,75
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
27
69,23
2s samlet:
68
81,93
p(DsK=DsM) < 0,2266
U-tests:
Tabel 52
Grad: 0-6
Gns.
SD
2,39
1,33
2,21
1,34
2,30
1,34
2,41
2,26
2,35
1,48
1,23
1,38
5%
0,04
-0,14
-0,08
-0,08
0,10
-0,07
p(2sK=2sM) < 0,6707
(Percentiler)
25%
50%
1,57
2,22
1,56
2,10
1,56
2,16
1,59
1,70
1,64
2,22
2,13
2,18
75%
3,68
3,32
3,58
95%
4,38
4,38
4,38
3,79
2,83
3,61
4,50
4,30
4,47
p(Ds=2s) < 0,7528
have 'en vis grad af ombytningsfejl' i gentagelsen af cifferrækkerne.
Der ses måske ubetydeligt flere ombytningsfejl hos kvinderne, men i øvrigt næsten ingen
forskelle mellem grupperne.
Sætningsspændvidde: THI's sætninger på 11-28 stavelser
Nogle (få) personer kan have specielle vanskeligheder med repræsentation af tal; andre (få) kan
have lært sig specielle teknikker til dette.
Sætningsspændviddetesten (THI, 1998) undgår dette problem, men giver til gengæld en vis
mulighed for helt eller delvist at 'rekonstruere' sætninger ud fra en forståelse af meningsindholdet,
frem for en lydret gengivelse.
Testen er dermed også forholdsmæssigt 'hård' ved delvist fremmedsprogede.
Den er først indført i sidste halvdel af undersøgelsesperioden, men herefter givet systematisk til
alle, på nær de svageste to-sprogede.
Testen introduceredes omtrent: "Jeg siger nogle sætninger, og du skal prøve at gentage dem så
ordret som muligt" Sætningerne oplæstes klart og tydeligt, med passende pausering og betoning,
og i et tempo på ca. 0,19 sek per stavelse (fx sætningen på 26 stavelser = ca. 5 sek).
I THI's vejledning angives ikke om der altid skal startes med første sætning, og vedrørende
scoring angives blot: 'Antal korrekt gentagne sætninger noteres' og der gives eksempler på mere
kvalitative beskrivelser af fejltyper.
59
Afhængigt af resultatet i talspændviddeprøven startede jeg med en sætningslængde lidt under det
forventede niveau. Afhængigt af dette- og de umiddelbart følgende resultater, fortsattes med
sætningerne opefter eller nedefter, indtil der var etableret en 'baseline' på mindst 3 korrekt
gentagne fortløbende sætningslængder. Herefter fortsattes opefter, indtil i alt mindst 3
fejlsætninger over 'baseline' var noteret (eller til længste sætning).
Scoren opgjordes som sidst givne sætning minus antallet af fejlsætninger over 'baseline'.
Fejl registredes 'strengt', også meningsbevarende udeladelser af småord, fx '-små (og) sjove ting',
men mindre, deciderede udtalefejl, fx let afsnuppede ordendelser (sjældne, undtagen hos tosprogede) taltes dog ikke som fejl.
Resultatfordelinger
I Tabel 53 vises resultaterne af THI's test af sætningsspændvidde.
THI's Sætningsspændvidde 'Score'
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
136
58,62
Mænd:
118
54,88
Ds samlet:
254
56,82
2-sprogede
Kvinder:
20
45,45
Mænd:
18
46,15
2s samlet:
38
45,78
p(DsK=DsM) < 0,2767
U-tests:
Tabel 53
Max. antal stavelser
Gns.
SD
21,84
2,70
21,42
3,29
21,64
2,99
17,35
17,08
17,22
3,05
2,77
2,88
5%
17,36
15,82
16,38
(Percentiler)
25%
50%
75%
20,40 21,94 23,56
19,14 21,33 23,93
19,99 21,80 23,73
95%
26,01
26,62
26,29
12,21
13,18
12,61
15,58
14,88
15,05
21,39
21,05
21,28
p(2sK=2sM) < 0,6699
17,50
17,00
17,46
19,50
19,22
19,40
p(Ds=2s) < 0,0001
Kvinder er gennemsnitligt kun ubetydeligt bedre end mænd til disse opgaver, men som forventet
klarer de to-sprogede sig betydeligt ringere end de dansk-sprogede.
I THI's vejledning til prøven angives ikke egentlige normer eller referencer, men blot at:
"Normalt vil sætninger med op til 27-28 stavelser være uproblematiske".
Efter denne definition falder 96,1% af de dansk-sprogede i kategorien 'problematiske', idet de
ikke klarer sætninger over 26 stavelser. For de to-sprogede er tallet 100%
Sammenligning af tal- og sætningsspændvidde
Tal- og sætningsspændvidden udtrykkes i forskellige enheder (cifre og stavelser), og i
sidstnævnte er enhederne grupperet i ord, ligesom sætningens meningsindhold kan hjælpe
deltageren til at anvende rekonstruktion-, frem for en simpel reproduktion af sætningen. De kan
derfor ikke sammenlignes direkte. I det omfang arbejdshukommelsens spændvidde kan betragtes
som tidsbegrænset frem for enhedsbegrænset, er det dog muligt at sammenligne dem indirekte:
For cifre har jeg tidligere fastsat og kontrolleret en læsetid på 0,8 sek per ciffer, og for at finde et
tilsvarende mål for sætningslæsningen oplæste jeg nu hver af de 18 sætninger 7 gange i
varierende rækkefølge, med den normalt anvendte hastighed, artikulation og intonation, og under
præcis tidtagning. Heraf beregnedes en gennemsnitlig læsetid på 0,192 sek per stavelse.
I Tabel 54 vises de gennemsnitlige enheds-spændvidder (Tabel 51a og 53) omregnet til
'tids-spændvidder'.
Tids-Spændvidde:
Cifre (forlæns):
Sætningsstavelser:
Ds-Kvinder
4,19
4,19
Ds-Mænd
4,13
4,11
2s-Kvinder
4,00
3,33
2s-Mænd
3,85
(sekunder)
3,28
(sekunder)
Tabel 54
De dansk-sprogedes tidsmæssige tal- og sætningsspændvidde er næsten utroligt ens, men man bør
nok være varsom med vidtgående konklusioner heraf.
Eftersom sætningsspændvidden i et vist omfang tillader rekonstruktion udfra meningsforståelse
som supplement til ren lydlig reproduktion, burde den måske forventes at være lidt større end
60
talspændvidden (?). For de to-sprogede ses da også at deres mere begrænsede færdigheder i
(dansk) sprogforståelse og -udtale snarere giver dem et handicap i sætningsspændvidden. De er
trods alt mere sikre i forståelse og gentagelse af cifrene.
(Men det er nu alligevel lidt forbløffende at se selv de ganske små kønsforskelle afspejlet næsten
ens i de to prøver for alle 4 grupper.)
Sætningerne i spændviddetesten er ordnet efter stigende antal stavelser, og generelt afspejles
sværhedsgraden også heraf.
I nærværende undersøgelse er fejlene optalt, men fordelingerne er ikke systematisk registreret for
analyse. Efter mine subjektive, men hyppige erfaringer er det dog ret sikkert at der er afvigelser
fra denne sammenhæng. Efter omtrentlig sværhedsgrad burde de hyppigst anvendte sætninger
erfaringsmæssigt snarere ordnes i følgende rækkefølge:
-16-17-19-18-20-23-21-22-24-25-.
Den her anvendte scoringsmetode udjævner dog heldigvis disse forskelle en del.
Ved den ovenfor beskrevne bestemmelse af læsetiden per stavelse, fandtes også den
gennemsnitlige læsetid per sætning.
I Tabel 55 vises læsetiden og sætningslængden i stavelser, rangordnet efter den (subjektivt)
observerede sværhedsgrad for de hyppigst givne sætninger.
(De korteste og længste sætninger er anvendt mere sjældent, og jeg har ikke en klar fornemmelse
af eventuelle afvigelser af sværheden fra den normale rækkefølge).
Sammenhæng mellem sværhed, læsetid og antal stavelser
i THI's Sætningsspændviddetest
Subjektiv rang/sværhed
?
?
?
?
?
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
?
?
?
Læsetid i sek
2,30
2,31
2,48
2,80
2,81
2,95
2,95
3,34
3,77
3,80
4,27
4,43
4,59
4,32
4,75
4,83
5,46
5,21
Antal stavelser
11
12
13
14
15
16
17
19
18
20
23
21
22
24
25
26
27
28
Tabel 55
Det ses ret klart at den (subjektivt) observerede sværhedsgrad med en enkelt undtagelse følger
læsetiden, frem for antallet af stavelser.
Undtagelsen er sætningen med 24 stavelser, som efter læsetiden burde findes mellem nr. 21 og 22
i sværhedsgrad. Denne sætning indeholder imidlertid også en passus som særlig ofte giver
anledning til fejl. Sætningen slutter: '-om hun vil med ham i biografen.', og under oplæsningen
betones 'ham' ikke specielt, og dette ord udelades ofte i gentagelsen. Det har da heller ikke
betydning for meningsindholdet, men udeladelsen tælles alligevel som en fejl.
61
Kognition/problemløsning
Begrebskendskab og -mobilisering: Wais Lighedsprøve
At finde og udtrykke 'overbegreber' eller andre fællestræk ved to givne ord kræver et samspil af
adskillige kognitive funktioner, viden og færdigheder, og denne test indgår som et led i vurdering
af deltagerens mere generelle (danske) sproglige forståelse og -problemløsning, samt
begrebskendskab, og -mobilisering. Testen er umiddelbart ret uafhængig af deltagerens læse-,
stave- skrive- og udtalefærdigheder, og næppe heller voldsomt belastende for korttids/arbejdshukommelsen. Indirekte kan der dog være en vis sammenhæng mellem deltagerens
læseerfaringer og hendes generelle viden og kendskab til begreber. Testen kan derfor være ekstra
'hård' ved deltagere som har læst meget lidt (fx stærkt ordblinde), og især ved de to-sprogede.
Hver opgave består af 2 ord (i alt 13 opgaver), som læses op for deltageren, som så skal angive
'hvad der er fælles for dem'.
WAIS' Lighedsprøve er lidt af et 'smertensbarn' for mig:
På den ene side synes jeg der er behov for en afprøvning af deltagerens generelle sproglige
problemløsningsfærdigheder (som supplement til Ravens ikke-sproglige prøve), og jeg bruger
den næsten altid, og finder oftest resultaterne informative.
På den anden side finder jeg den lidt problematisk at administrere og score:
- Formuleringen 'Hvad er fælles for-' er lidt underlig 'upræcis' i forhold til nogle af opgaverne.
Den kan af nogle tolkes til at 'frie associationer' er acceptable svar, og jeg supplerer ofte med at
sige: "Det skal være noget du kan sige de begge to er, eller som gælder for dem begge to"!
- De første og fleste opgaver kræver et direkte overbegreb/kategori-svar (fx. æble-pære: frugt),
men denne indstilling er efterfølgende en hindring ved fx. luft-vand: livsnødvendige, -hvilket jo
strengt taget ikke er et direkte overbegreb, en -fællesbetegnelse, eller en -egenskab ved luft og
vand. Der er delvist tilsvarende problemer med fx. ros-straf: opdragelsesmidler.
(Det kan naturligvis med rimelighed argumenteres, at evnen til at 'skifte indstilling' og associere
mere indirekte sammenhænge er et led i de kognitive evner testen måler, men det fornemmes i
nogle tilfælde lidt 'unfair' i forhold til standardinstruktionen.)
- For mange af de herværende deltagere bidrager det yderligere til sværheden, at nogle af svarene
i sig selv kræver forholdsvis svære ord og -formuleringer, som deltageren ikke normalt ville
bruge, og som hun i hvert fald ikke kan stave, Fx. livsnødvendige, opdragelsesmidler, forstadier
til liv, etc.
- I prøvevejledningen angives at første opgave kan anvendes til eventuel nødvendig instruktion,
men at 'der gives ingen hjælp fra og med opgave 2', og der gives eksempler på hvornår svaret skal
gives 2, 1 eller 0 points. 'Intet svar' scores naturligvis som 0, men det oplyses ikke hvor længe der
i givet fald skal ventes på svar.
- Hvis instruktion og kriterierne for scoring skal følges helt strengt, må det konstateres at en hel
del af deltagerne har noget svært ved Lighedsprøven. Jeg har ikke fulgt dem helt:
I tilfælde af intet- eller forkert svar noterer jeg dette, og giver så en vis hjælp. Jeg noterer de
herved opnåede svar i parenteser, og giver eventuelt ½-points graduerede scores, fx.:
Æg-frø?: Mad!. 'Ja, men der er jo så meget man kan spise, er der ikke noget mere specielt de har
til fælles?': De bliver til kyllinger eller planter! De kan vokse! (Her giver jeg ½ -1 point).
Digt-statue?: Historie! 'Nej, man kan jo ikke sige at en statue er en historie?': Kunst!
(Her giver jeg 1 point).
Træ-benzin?: Energi! 'Ja, hvad for en slags energi?': De gir varme hvis man brænder dem!
(Her giver jeg 1½ point).
Jeg er måske også en smule 'large' med at godkende meningsrigtige, men mere ubehjælpsomt
formulerede svar som helt eller delvist korrekte.
62
Jeg fortsætter ofte med at hjælpe til et nær-korrekt svar er nået. Det giver mig et supplerende
kvalitativt indtryk af elevens begrebs- og sprogfærdighed; men efter meget hjælp giver jeg dog
altid 0 point.
Ved lang tids gentagen brug af denne metode, synes jeg at have opnået en rimelig konsistent
(internt sammenlignelig) scoring-, og indtryk af de enkelte deltageres begrebs- og sprogforråd,
men scoren er muligvis lidt inflateret i forhold til andre intervieweres.
Resultatfordelinger
I Tabel 56 vises de 'rå' pointscores af Lighedsprøven, og de sammenlignes desuden med et
beregnet gennemsnit af normerne for 20-26 og 29-35 årige danskere (Mortensen, 1993)
Wais' Lighedsprøve
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
U-tests:
N
225
210
435
N%
96,98
97,67
97,32
Points (max: 26)
Gns.
SD
18,92
3,71
18,93
3,92
18,92
3,81
32
22
54
72,73
56,41
65,06
17,88
15,86
17,06
p(DsK=DsM) < 0,9522
Wais' Lighedsprøve (E.L.M's Norm)
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
225
96,98
Mænd:
210
97,67
Ds samlet:
435
97,32
2-sprogede
Kvinder:
32
72,73
Mænd:
22
56,41
2s samlet:
54
65,06
p(DsK=DsM) < 0,9522
U-tests:
Tabel 56
3,26
4,93
4,10
5%
12,59
12,31
12,40
(Percentiler)
25%
50%
75%
15,95 19,63 21,78
16,01 19,35 22,10
15,97 19,49 21,93
95%
24,31
24,86
24,65
12,93
7,97
9,56
15,11
12,42
14,36
22,32
22,77
22,58
p(2sK=2sM) < 0,127
Percentil for 20-35 årige
Gns.
SD
5%
47,17 26,55
8,31
47,46 28,34
7,61
47,31 27,40
7,83
38,92
30,92
35,66
22,02
27,69
24,56
9,51
1,64
2,87
p(2sK=2sM) < 0,127
18,13
16,06
17,83
20,29
19,25
20,21
p(Ds=2s) < 0,0029
(Percentiler)
25%
50%
75%
22,10 47,27 69,52
22,44 45,31 71,95
22,19 46,29 70,65
95%
89,60
93,07
91,75
18,29
7,96
14,76
73,78
77,36
75,99
37,73
23,38
35,68
54,63
46,32
53,79
p(Ds=2s) < 0,0029
Der er næsten ingen forskel på de dansk-sprogede kvinder og mænd, men de to-sprogede kvinder
synes at være en smule bedre end -mænd. De dansk-sprogede klarer sig som forventet en hel del
bedre end de to-sprogede.
I forhold til normerne for 20-35 årige danskere (Mortensen, 1993) på ca. 20 points, er de dansksprogede kun ubetydeligt under-, og de to-sprogede lidt under middel.
(Men disse resultater er altså muligvis lidt inflaterede i forhold til standard administration og
-scoring af testen).
Ikke-sproglig problemløsning: Raven SPM
Andre- eller mere generelle kognitive svagheder kan naturligvis også give problemer på det
sproglige område, og eftersom de fleste definitioner af ordblindhed inddrager at læse- og
stavevanskelighederne skal være "overraskende store" (i forhold til baggrund og øvrige
færdigheder), er det vigtigt at forsøge at adskille disse fra en mere 'specifik' dyslektisk
funktionsnedsættelse. Nogle (fx Alm, 1998) mener endog det er meningsløst at forsøge at
diagnosticere dysleksi, uden også at foretage ret omfattende intelligenstests til sammenligning.
Der er dog også fremført forståelige argumenter/forklaringer på at dette ikke altid sker (fx
Bjaalid, 2002), eller at det ikke er strengt nødvendigt i praksis (Tønnesen, 2001). Disse
argumenter vedrører imidlertid primært ressourcemæssige- og praktiske/pædagogiske forhold.
63
Raven-prøven er ret sprog-uafhængig, kræver forholdsvis begrænsede ressourcer at administrere
(oftest mellem ca. 20 og 50 minutters lettere overvågning), og den er kendt for at korrelere ret
højt med andre tests af ikke-sproglig intellektuel kapacitet (Raven 1998).
Den egner sig derfor som grundlag for sammenligning mellem personens sproglige og ikkesproglige færdigheder.
Testen er givet individuelt, men efter principperne for "selv-administreret gruppeprøve" (Raven,
1998), med et separat, simpelt svarark med 5 søjler (A til E) á 12 felter. Opgavebogen og
svararket lagdes foran deltageren og første opgave introduceres omtrent:
"I de her opgaver behøver du ikke at være god til at læse og skrive, men du skal være god til at
tænke dig om! Forestil dig at der er klippet en brik ud af mønsteret her (peger); hvilken af
brikkerne er det?"
Det sikredes at deltageren forstod de første 2 opgaver og brugen af svararket. Derefter blev givet
omtrent følgende instruktioner:
"Opgaverne bliver ikke ved med at være ligeså lette! Nogle af de senere opgaver er meget svære,
og der er næsten ingen som klarer allesammen rigtige, så du kan godt blive nødt til at gætte på
nogle af dem. Men det gælder om at få så mange rigtige som muligt, og der er ikke nogen
tidsgrænse, så du må godt bruge tid til at tænke dig godt om når du når til de svære opgaver!
Du skal igennem alle opgaverne (pas på du ikke kommer til at springe nogen over), og de fleste
plejer at bruge omkring ½ time til hele bogen."
Herefter startedes tidtagningen, og der blev ikke givet yderligere hjælp. Eventuelle spørgsmål
besvaredes med vendinger fra instruktionen, eller højest: "Det gælder om at finde et eller andet
system i figurerne".
Det er ikke meningen at personen skal overspringe-, og/eller gå tilbage og rette opgaver, men
dette kan ikke altid kontrolleres ved en 'selv-administreret' prøve, og denne regel blev ikke søgt
håndhævet systematisk. Tidtagning er ikke en fast del af den officielle procedure (der er ingen
normer), men blev altid foretaget. Intervieweren beskæftigede sig med andet arbejde eller gik
afsides under prøven.
Samlet kan testadministrationen betegnes som 'strengt konservativ': Deltageren administrerer selv
opgaverne, hvilket (som ved gruppetestning) udelukker muligheden for at intervieweren bevidsteller ubevidst kommer til at give hjælp, og deltageren er både alene og overvåget, hvilket
udelukker enhver form for 'snyd' ved at kigge hos naboer eller få anden hjælp.
Det bør måske bemærkes, at inden Raven-prøven havde deltageren som regel været udsat for
omkring 1½ times interview og testning, og selvom prøven næsten altid blev givet umiddelbart
efter en kort pause, sporedes nogle gange en vis træthed.
Resultatfordelinger
I Tabel 57 vises resultaterne af Raven-prøven.
Bemærk at i Tabel 57 vises (konventionelt) samlet 'Løsningstid' og 'Antal korrekte af 60', og ikke
Hastighed og Korrekthedsprocent som i de tidligere tabeller.
64
Raven SPM: Løsningstid
N
N%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
Mænd:
212
98,60
Ds samlet:
443
99,11
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
Mænd:
38
97,44
2s samlet:
79
95,18
p(DsK=DsM) < 0,4963
U-tests:
Raven SPM: Sikkerhed
Dansk-sprogede
Kvinder:
Mænd:
Ds samlet:
2-sprogede
Kvinder:
Mænd:
2s samlet:
U-tests:
Tabel 57
N
231
212
443
N%
99,57
98,60
99,11
41
38
79
93,18
97,44
95,18
p(DsK=DsM) < 0,0497
Antal min/60 opgaver
Gns.
SD
29,79 10,09
30,55 10,97
30,15 10,51
33,87
33,21
33,55
12,37
12,33
12,28
5%
46,58
48,24
47,35
(Percentiler)
25%
50%
75%
35,02 28,50 22,66
37,19 29,17 23,02
35,98 28,92 22,82
95%
16,74
16,23
16,45
56,35
59,87
59,55
41,40
38,03
40,02
16,80
18,37
17,76
p(2sK=2sM) < 0,6981
Antal korrekte (af 60)
Gns.
SD
45,49
7,67
46,42
8,62
45,93
8,14
40,73
42,45
41,56
12,00
11,12
11,54
31,63
30,50
30,75
25,13
25,94
25,16
p(Ds=2s) < 0,0195
5%
33,84
28,24
30,81
(Percentiler)
25%
50%
75%
42,08 45,93 51,13
42,43 48,21 52,40
42,18 46,75 51,69
95%
55,83
57,11
56,55
18,05
19,24
17,79
33,90
37,82
35,57
53,75
54,50
53,57
p(2sK=2sM) < 0,6835
44,50
44,17
44,63
50,90
50,65
51,07
p(Ds=2s) < 0,0054
Der er kun ret små forskelle på kvinders og mænds løsningstid, men de to-sprogede bruger
gennemsnitligt godt 3 minutter længere tid end de dansk-sprogede.
De dansk-sprogede kvinder løser gennemsnitligt en smule færre (ca. 0,9) opgaver korrekt end
mændene. (Ved medianen er forskellen dog ca. 2,3 opgaver.)
Blandt de to-sprogede ses en tilsvarende tendens til lidt lavere gennemsnitligt antal korrekte for
kvinder end mænd, men ikke ved medianen, og fordelingerne har noget større standardafvigelser.
De to-sprogede har imidlertid gennemsnitligt en hel del færre korrekte end de dansk-sprogede.
I forbindelse med helt andre undersøgelser (ikke publiceret), har jeg i perioden 1995-2003 også
testet 83 danske og nordiske erhvervsaktive mænd med en lidt videregående teoretisk-praktisk
uddannelse, og en gennemsnitsalder på 41,3 år. De blev ligeledes testet individuelt og uden
hjælp, men med en pc-version af Raven prøven. Dette anses (Raven m.fl., 1998) dog ikke at give
væsensforskellige resultater hvis deltageren blot har en smule rutine i brug af computer og mus.
Jeg vil dog nævne 2 forbehold:
- Svaret angives ved med musen at klikke på en af svarmulighederne, hvorefter næste opgave
straks præsenteres på skærmen. Uformelle afprøvninger tyder på at der herved gennemsnitligt
spares ca. 3-5 sekunder per opgave (3-5 minutter per 60 opgaver) i forhold til 'papir og blyant'
versionen.
- Det er ikke muligt at skimme kommende opgaver, eller at gå tilbage og rette et svar; bordet
fanger! Det betyder at 'tanke-smuttere' eller (sjældne) fejl i håndteringen af musen ikke kan rettes,
og fordelen ved eventuelt at udnytte senere erkendelser til at gå tilbage og rette i tidligere svar
forsvinder. (Hvis denne mulighed benyttes i papirversionen koster det imidlertid også ekstra tid).
Det kan derfor nok samlet forventes at den gennemsnitlige løsningstid vil være en del kortere-,
men at der også registreres en smule færre korrekte ved anvendelsen af computerversionen.
Denne 'normalgruppe' var dog også i gennemsnit ca. 12 år ældre end de herværende deltagere
med læsevanskeligheder, og heraf skulle forventes en lidt længere løsningstid og lidt færre
korrekte løsninger.
65
I Tabel 58 vises deres resultater, sammenlignet med de herværende dansk-sprogede mænd.
Alder
Gns.
'Normale' mænd (N=83): 41,3 år
Tabel 57 mænd (N=212): 29,3 år
Raven-sammenligning
Løsningstid i min.
Gns.
SD
Median
26,84; 11,18; 25,40
30,55; 10,97; 29,17
Antal korrekte
Gns.
SD
47,13; 5,95;
46,42; 8,62;
Median
48,00
48,21
Tabel 58
De 'normale' mænd har gennemsnitligt knapt 4 minutter kortere løsningstid, og har i gennemsnit
kun ubetydeligt flere korrekte end de herværende mænd. Det er en lidt mere homogen gruppe
(ingen er udpræget meget 'svage'), og standardafvigelsen i antal korrekte er lidt mindre end for de
herværende deltagere.
I lyset af ovenstående forbehold er disse forskelle næppe ret langt fra hvad der kan forventes hvis
de to grupper i øvrigt antages at have næsten samme evner for løsning af Raven-prøven.
Dvs. at der for de herværende deltagere samlet, næppe er grund til at antage at deres læse- og
stavevanskeligheder primært skyldes en generelt begrænset (ikke-sproglig) intellektuel kapacitet.
Antallet af korrekte løsninger er dog for begge grupper lidt under niveauet i de fleste udenlandske
referencer!
Sammenligning med gamle-, og nye hypotetiske 'normer'
Der synes ikke at findes passende danske normer til sammenligning, og eksisterende udenlandske
normer (Raven m.fl. 1998) er ofte mindre velegnede.
De gamle amerikanske (sessions-)normer er fra 1938, og der er bred enighed om at de er
forældede, og alt for lave til nutidens personer.
Nyere amerikanske og engelske omhyggeligt planlagte og -stratificerede undersøgelser (Raven
m.fl. 1998) korrumperes desværre af en væsentlig metodesvaghed:
Af praktiske/tidsmæssige grunde blev prøvematerialet oftest efterladt hjemme hos den
omhyggeligt udvalgte person i familien til besvarelse 'at leisure', og først afhentet dagen efter.
Dvs. uden kontrol af tidsforbrug, eller af hvem/hvilke personer i familie eller vennekreds der
havde bidraget til løsningen! De resulterende normer synes da også at være meget høje.
Der findes også ret omfattende materialer fra mange andre og fjernere lande, men de er alle
indsamlet blandt forskellige grupper med lidt forskellige metoder, og resulterer også i lidt
forskellige normer. Alle er betydeligt højere end 1938-normerne; næsten alle er højere end
resultaterne for de herværende deltagere, og mange er også lidt højere end de få data for 'normale'
danskere som jeg har kendskab til.
Problemet forstærkes yderligere af at alle undersøgelser viser en klar effekt af alder: Præstationen
når maximum omkring 17-21 år, holder sig der en del år, aftager først langsomt- og så hurtigere
for høje alderstrin. Aldersvariationen er imidlertid også afhængig af miljø- og historisk/kulturelt
betingede forhold, og det kræver ret store datamængder at fastslå den præcise fordeling.
Fordelingen i forhold til alder varierer derfor også betydeligt i de forskellige undersøgelser.
Som tidligere nævnt kan en vis reference til 'det normale' imidlertid ikke helt undværes i det
daglige diagnostiske arbejde. Ved et større arbejde med gennemgang og sammenligning af
offentliggjorte (Raven m.fl. 1998) udenlandske referencer, og med skelen til enkeltresultaterne
for ovennævnte (Tabel 58) 'normale' mænd samt enkelte andre mere spredte undersøgelser, har
jeg derfor produceret en hypotetisk alderskorrigeret 'norm' for voksne danskere, som jeg selv
anvender til dagligt i mangel af bedre. (Både 1938-normen og denne 'MJ-norm' er integreret i
programmet TestAnalyse). Den er endnu ret hypotetisk og helt udokumenteret, men jeg 'vover
alligevel pelsen', og viser deltagernes resultater i forhold til den.
66
Resultater i forhold til 'normer'
I Tabel 59 vises resultaterne af Raven-prøven til sammenligning først a) i forhold til de gamle
1938-normer, og dernæst b) i forhold til mine hypotetiske 'MJ-normer'.
Alderskorrigeret 1938 percentil
Raven SPM: Sikkerhed (1938 norm)
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
64,86 24,04
20,45
Mænd:
212
98,60
68,87 26,25
14,53
Ds samlet:
443
99,11
66,78 25,17
18,28
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
53,15 31,69
3,65
Mænd:
38
97,44
55,39 30,59
4,21
2s samlet:
79
95,18
54,23 30,98
3,01
p(DsK=DsM) < 0,0208
p(2sK=2sM) < 0,9335
U-tests:
(Percentiler)
25%
50%
75%
48,29 69,05 84,00
51,00 77,10 89,08
49,62 74,42 86,83
95%
96,66
99,42
98,57
28,85
31,41
29,54
91,15
90,59
90,85
Alderskorrigeret 'MJ-percentil'
Raven SPM: Sikkerhed ('MJ norm')
N
N%
Gns.
SD
5%
Dansk-sprogede
Kvinder:
231
99,57
43,88 26,79
6,19
Mænd:
212
98,60
50,16 29,88
2,91
Ds samlet:
443
99,11
46,89 28,45
4,13
2-sprogede
Kvinder:
41
93,18
36,00 30,21
0,70
Mænd:
38
97,44
37,43 28,77
0,93
2s samlet:
79
95,18
36,69 29,34
0,65
p(DsK=DsM) < 0,0283
p(2sK=2sM) < 0,7986
U-tests:
Tabel 59
(Percentiler)
25%
50%
75%
21,92 38,60 67,20
25,63 50,22 76,46
23,59 43,33 72,89
95%
91,23
95,34
93,78
8,66
11,56
9,26
79,21
83,27
80,65
55,00
58,75
55,00
83,58
82,75
83,37
p(Ds=2s) < 0,0013
29,37
30,28
29,54
69,54
61,09
65,70
p(Ds=2s) < 0,0022
Som det ses er 1938-normen alt for 'mild'. Der er næppe grund til at antage at gennemsnittet for
nærværende (dansk-sprogede) deltagere i gennemsnit skulle ligge på 66,8 percentilen (altså en
del over-) gennemsnitspopulationen i Danmark. (Ved medianen er det endog 74,4-percentilen).
MJ-normen viser derimod de dansk-sprogede mænd meget nær middel, både i gennemsnit og ved
medianen.
I begge opgørelser klarer kvinderne sig lidt dårligere end mændene, og ved sammenligning med
de 'rå' resultater i Tabel 57b ses at denne forskel accentueres lidt (og bliver mere signifikant) ved
de alderskorrigerede opgørelser i Tabel 59. (Kvinderne var i gennemsnit en smule -omend
'insignifikant'- yngre end mændene, jvf. Tabel 1). Det er imidlertid ofte konstateret at kvinder i
gennemsnit klarer sig lidt dårligere end mænd i opgaver der kræver analyse og
forestillingsmæssig manipulation af visuelt-rumlige relationer (se fx Dalby m.fl. 1992), og der er
derfor næppe grund til at antage at denne kønsforskel er specifik for de herværende deltagere.
De to-sprogede deltagere klarer sig generelt betydeligt dårligere end de dansk-sprogede. Selv om
der kan være flere mulige (også praktiske) forklaringer på dette, bliver de for hypotetiske at
fremføre her.
Diskussion af 'normer'
Eftersom deltagernes resultater som nævnt ligger noget under en del udenlandske referencer, er
det muligt at MJ-normen også er lidt for 'mild' (?).
Hvad skulle vi egentlig forvente af 'ikke-sproglig begavelse' hos nærværende deltagere?:
- De allersvageste er formodentlig sorteret fra/opfanget tidligere i skole- og andre systemer, og
kommer ikke først som voksne til en specifik test af 'ordblindhed'.
- En del lidt svagere kommer dog via deres kontakt med specialskoler og socialforvaltninger.
- En del af de allerstærkeste er måske allerede tidligt blevet diagnosticeret og har fået hjælp,
og/eller har selv lært at klare sig med deres handicap.
67
- På den anden side kan det også fremføres at det kræver- eller er tegn på et vist minimum af
generel intelligens at erkende- og søge hjælp til sine vanskeligheder.
- Selvom det stadig debatteres hvad der er årsager til den såkaldte 'Flynn-effekt' (det forhold at
befolkningens præstationer i mange forskellige 'intelligenstests' er vokset betydeligt i løbet af de
sidste 100 år) (Flynn, 1987), så er der næppe tvivl om (Dickens & Flynn, 2001) at en del af den er
kulturbestemt:
Børn, unge og voksne møder både i skolen, i blade, bøger og andre steder, stadig oftere
forskelligartede opgaver som ligner dem der bruges i testene. Populære bøger af typen: "Nøglen
til succes i alle IQ-tester", (Chantal de Séréville & Myers, 1994) som lover at du kan "blive mere
end 15 procent bedre" florerer. Man lærer sig oftere direkte modeller for løsning af specifikke
opgavetyper, og mere generelt at forholde sig til sådanne opgaver, end det var tilfældet
'i gamle dage'.
Dette gælder imidlertid i langt mindre grad for personer med læsevanskeligheder: De har generelt
mindre ud af deres skolegang, har svært ved at forstå kompliceret formulerede opgaver, og hvis
de overhovedet læser noget, så springer de over 'De kryptiske sider' eller 'Problemknuseren' i
bladene, og de føler sig meget sjældent fristede til at gå i lag med bøger af ovennævnte type.
Heraf kan det forventes at nærværende deltagere udviser lidt mindre af den (positive) Flynneffekt, og derfor vil ligge lidt under den nuværende norm for Raven- og lignende prøver.
Som samlet konklusion mener jeg det er muligt at 'MJ-normen' også er en anelse for 'mild', men
dog betydeligt tættere på dansk virkelighed end såvel de gamle 1938-normer, som de nyere fx.
engelske og amerikanske inflaterede normer. Dette forbliver dog hypotetisk, så længe der ikke
findes en ordentlig dansk standardisering.
Der er ikke foretaget egentlig registrering eller item-analyse af de konkrete fejl- og fordelinger i
Raven-prøven, men under scoringen optaltes antal korrekte dog separat for hver af prøvens 5
kolonner A-E, med henblik på sammenligning med givne normale fordelinger (Raven m.fl.,
1998). Heri fremgår det at der generelt forventes ret jævnt faldende antal korrekte fra A til E, men
for et normalområde mellem samlet ca. 35 og 55 korrekte scores er der dog i gennemsnit lidt
færre (ca. 0,5) korrekte i C- end i D-kolonnen.
Det er mit subjektive/erfaringsmæssige indtryk at denne forskel ofte er endnu større for de
herværende deltagere, dvs. at der muligvis er nogle opgaver i C-kolonnen som er 'ekstra svære'
for dem. Dette er imidlertid ikke systematisk registreret, og må foreløbig blot betragtes som en
hypotese.
I denne sammenhæng kan det måske være interessant at notere, at efter (Rasch model-) itemanalyser mener Van der Ven & Ellis (2000) udover en generel faktor: "Analog ræsonneren", at
identificere en sekundær faktor for opgaverne i C-kolonnen, som de vælger at kalde "Mangel på
modstand mod perceptuelle distraktorer". Dette kunne måske også relateres til deltagernes
vanskeligheder med at 'udelukke' opdukken af kendte ordbilleder under forsøg på at læse nonord
og pseudohomofoner (?).
68
Sammenfatning og konklusion af testresultater
Tabeloversigt
I Tabel 60 opsummeres gennemsnitsresultaterne for dansk-sprogede kvinder og mænd, samt tosprogede kvinder og mænd i en række af de væsentligste tests.
Gennemsnit for udvalgte tests
DsM
Hast Sikk.
5,0
5,1
4,0
4,6
2sK
Hast Sikk.
3,9
4,3
3,8
4,7
2sM
Hast Sikk.
2,9
3,1
3,0
3,2
4,6
4,3
3,9
-
3,6
3,5
3,4
-
3,5
3,0
2,8
-
2,1
2,0
2,1
Højtlæsning
Elbro ord
(ord/min & %): 72,5
Elbro nonord (ord/min & %): 33,5
92,3
73,2
64,9
34,3
88,2
67,4
64,0
37,8
86,2
70,4
49,9
31,7
78,0
65,3
Stillelæsning
Ordgenkend. (opg/min & %): 23,4
Pseudohom. (opg/min & %): 5,2
88,2
50,3
20,9
4,8
83,6
52,0
21,0
5,6
78,6
47,6
16,0
4,9
68,3
45,7
Læsetekst II (opg/min & pts):
Læsetekst II (Stavn. % korr.):
2,9
-
65,4
84,7
2,7
-
65,1
79,1
2,5
-
54,8
75,5
2,1
-
50,3
72,0
Udtale
THI's eftersigelse (% korr.):
-
90,4
-
89,2
-
80,1
-
82,2
Kognition
WAIS Lighedsprøve (points):
Sætn.spændvidde (stavelser):
Talspændvidde (forl.+bagl.):
-
18,9
21,8
8,8
-
18,9
21,4
8,8
-
17,9
17,4
8,6
-
15,9
17,1
8,3
Raven (opg/min & n.korr.):
2,2
45,5
2,2
46,4
2,0
40,7
2,0
42,4
Højtlæsning
T-tekst
O-ord
Stavning
ST-skriftlig
A1-mdtl. ord
A2-mdtl.nonord
(Skoleår):
(Skoleår):
(Skoleår):
(Skoleår):
(Skoleår):
DsK
Hast Sikk.
5,2
6,0
4,3
5,2
-
Tabel 60
Størsteparten af de anvendte decideret 'sproglige' tests har været udvalgt udfra en
antagelse/forventning om at de ville give vanskeligheder for personer med læse- og
stavevanskeligheder, og specielt for ordblinde. Selvom referencer til 'gennemsnitsbefolkningen' i
flere tilfælde er usikre, eller helt mangler, synes det sikkert at konkludere at resultaterne
bekræfter denne forventning.
I folkeskolens prøver (de første 5 i Tabel 60) ligger alle gruppegennemsnit mellem 2 og 6 år i
skole, dvs. mellem slutningen af 2. og slutningen af 6. klasse. Modsvarende resultater for den
voksne gennemsnitsbefolkning er som nævnt ikke kendt, men en del af prøverne er faktisk
relativt svære, og de vurderes ret 'strengt'. Helt uforpligtende anslår jeg at 'normen' ligger
omkring 8.-9. klasse.
For Elbro's ord og nonord så vi i Tabel 30 og 32 at deltagernes resultater lå betydeligt under
1994-normalgruppen, og det samme var tilfældet for DiaVoks pseudohomofoner i Tabel 37.
For DiaVoks ordgenkendelse er der ikke et tilsvarende sammenligningsgrundlag. Resultaterne
ligger højt i forhold til DiaVoks referencegruppe, men den synes også at have været meget svag,
og mine spredte erfaringer med test af (få) normallæsere og -stavere, tyder snarere på at
deltagernes resultater er en hel del under normen.
For Læsetekst II er deres hastighed også betydeligt under VPG's reference, men pga. forskelle i
scoringsmetoder kan sikkerheden ikke direkte sammenlignes med VPG's point-reference.
For THI's eftersigelse/udtale findes ingen referencer til sammenligning.
69
Blandt de kognitive prøver er resultaterne af de specifikke tests af auditiv/fonologisk
arbejdshukommelse (tal- og sætningsspændvidden) også ret klart under normerne, medens
resultaterne af de mere generelle prøver af sproglig begrebskendskab/problemløsning, og ikkesproglig visuel analyse og -problemløsning (i det mindste for de dansk-sprogede) kun synes at
ligge en smule under normerne.
(Der er desværre lidt tvivl om min scoringsmetode i Lighedsprøven giver lidt 'inflaterede'
resultater; - og om hvad der egentlig er den præcise norm i Ravenprøven).
Samlet synes der imidlertid næppe at være grund til at antage at deltagernes sproglige
vanskeligheder primært skyldes begrænsninger i deres mere generelle kognitive færdigheder.
(Det er dog ikke ensbetydende med at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to forhold!)
Hvis vi nærlæser Tabel 60 ses også betydelige- og systematiske forskelle grupperne imellem:
- I de fleste tests af almene sprogfærdigheder (læsning af tekst og ord samt stavning) reduceres
præstationerne i både hastighed og sikkerhed fra venstre mod højre. Dvs. de dansk-sprogede
kvinder arbejder hurtigere og mere sikkert end -mænd; de to-sprogede kvinder hurtigere og mere
sikkert end -mænd, og de dansk-sprogede generelt hurtigere og mere sikkert end de to-sprogede.
- En undtagelse er pointscoren (sikkerhed) i Læsetekst II, hvor de dansk-sprogede kvinder og
mænd scorer næsten ens, -hvilket dog som tidligere nævnt kan skyldes at relativt flere mænd end
kvinder på forhånd vurderedes for 'svage' til at deltage i denne test. Resultaterne er dog stadig
betydeligt over de to-sprogedes.
I specialprøverne med nonord indsnævres forskellene imidlertid betydeligt:
- I Elbros nonordsprøve er hastigheden for de dansksprogede næsten ens, og de to-sprogede
kvinder er faktisk lidt hurtigere. I sikkerhed er der stadig lidt forskel på kvinder og mænd, men
forskellen på de dansk- og to-sprogede er ikke så stor.
- I Pseudohomofonprøven arbejder kvinderne stadig en smule hurtigere end mændene, men de tosprogede er faktisk en smule hurtigere end de dansk-sprogede, og der er kun små forskelle på
sikkerheden for kvinder og mænd.
- Prøven i mundtlig stavning af nonord er dog en undtagelse. Her ses den 'sædvanlige' forskel på
kvinder-mænd og på dansk- og to-sprogede.
Det var også en antagelse/forventning at deltagerne ville klare sig relativt bedre i tekstlæsning
(hvor de kan udnytte meningssammenhæng til gætning) end i ordlæsning (hvor de dog kan
anvende 'ordbilleder'), og dårligst i nonordslæsning (hvor ingen af delene kan anvendes).
Det forventedes også at de ville klare sig relativt bedre i læsning (også i kraft af større øvelse) end
i stavning, og relativt bedre i skriftlig stavning (hvor en vis kontrol via 'ordbilledet' er mulig) end
i mundtlig stavning (hvor de er mere afhængige af den auditiv/fonologiske arbejdshukommelse).
For de dansk-sprogede bekræftes disse forventninger også i Tabel 60:
De læser T-tekst hurtigere og mere sikkert end O-ord, er mindre sikre i stavning, og staver STskriftligt mere sikkert end A1-mundtligt ord, som staves bedre end A2-mundtligt nonord. Mht.
stavning er forskellene dog mindre for mændene end for kvinderne.
Den relative forskel i Elbros ord versus nonord kan ikke direkte ses af tallene i Tabel 60, men
bekræftes ved sammenligning af Tabel 30 og 32, hvor det ses at deltagerne afviger mere fra
normalgruppen i læsning af nonord end i læsning af ord.
Den relative forskel i DiaVoks ordgenkendelse versus pseudohomofoner kan heller ikke ses
direkte her. Ordgenkendelsesprøven mangler som nævnt relevante normer, men for
pseudohomofonprøven er det dog tidligere fastslået (se fx Tabel 37) at personer med
læsevanskeligheder/ordblinde har ekstra store vanskeligheder i denne prøve.
70
For de to-sprogede er forskellene mindre klare:
De læser O-ord i næsten samme hast som T-tekst (og endog en smule mere sikkert), og mht.
stavning er det kun kvinderne som viser det forventede mønster, medens mændene (som er klart
de svageste) ikke viser særlig forskel i ST-, A1- og A2-prøverne.
Den relative forskel i Elbros ord versus nonord kan som nævnt ikke umiddelbart afgøres præcist
fra tallene i Tabel 60, men simple sammenligninger viser dog at 'faldet' i både hastighed og
sikkerhed (opgaver per minut og procent korrekte) fra ord til nonord synes mindre for de tosprogede kvinder og mænd, end for de respektive dansk-sprogede kvinder og mænd.
Omtrent det samme ses for den relative forskel i ordgenkendelse versus pseudohomofoner.
I begge tilfælde er udgangspunktet (præstationer med ord) lavere for de to-sprogede end for de
dansk-sprogede, men denne forskel reduceres i præstationerne med kunstord.
Grafiske oversigter
Til yderligere illustration af disse forhold vises testresultaterne også i grafisk form på de næste 2
sider.
(Den lidt specielle udformning af diagrammerne skyldes at de er produceret direkte som en let
revideret og reduceret standardudskrift fra programmet TestAnalyse.)
I Diagram 61 er median-råscores for en 'typisk' to-sproget deltager indtastet, med normerne for de
dansk-sprogede indlagt som reference (= 0-linien).
I Diagram 62 er median-råscores for en 'typisk' dansk-sproget mand indtastet, med normerne for
de dansk-sprogede kvinder indlagt som reference (= 0-linien).
Øverste skala viser forskellene i standardafvigelser (z), og nederste skala viser forskellene i
percentiler.
Under 'Sammenfatninger' nederst i diagrammerne vises (z-)gennemsnit af:
- Vurderinger af udtale-problemgrad under interview og i tests (her vist med modsat fortegn).
- Vurderinger af omfang af 'dyslektiske fejltyper' under tests (her vist med modsat fortegn).
- Resultater af alle prøver i læsning, plus evt. visuel-mundtlig stavning.
- Resultater af de auditiv-mundtlige og -skriftlige staveprøver.
- Et groft 'indeks' for forskellen i præstationer med nonord, ord og tekst (Negativ = stor forskel).
- Et (vægtet) samlet resultat af alle sproglige prøver og -vurderinger (uden Lighedsprøve og
Raven).
71
Resultater for en 'median' to-sproget deltager
versus normer for de dansk-sprogede deltagere
Udskrift: 2003-11-28 09:48
TestAnalyse v4.00
Resultater for Id: 031130-2S-7712k
Standardafvigelse z:
-3
-2
-1
0
1
2
HØJTLÆSNING
3
Sikkerhed
Tekst: T-prøver
Score/Samlet
Hastighed
Ord: O-Prøver
20 Ord: Elbro
20 NonOrd: Elbro
LÆSN. & -FORSTÅELSE
Ordgenkendelse: DIAVOK
Pseudohomofoner: DIAVOK
STAVNING
Auditiv-mundtlig: A1 Ord
Auditiv-mundtlig: A2 Nonord
Auditiv-skriftlig: ST-prøver
HUKOMM. & KOGNITION
Tekstreferat efter ca. 1 time
Udtale/Eftersigelse af ord: THI
Talspændvidde: Wais
Sætningsspændvidde: THI
Begreber/Lighedsprøve: Wais
Ikke-sprogligt: Raven SPM
SAMMENFATNINGER
Udtale distinkthed
Fejltyper 'gode'
Læsn. & visuel-mundtl. Stavning
Auditiv-mundtl. & -skriftl. Stavn.
Læsning af Nonord-Ord-Tekst
SPROGLIGT TOTAL
(Uden Lighedsprøve og Raven)
Percentil:
0
2
16
50
84
98
100
Medianen for de to-sprogede (N=ca. 30-83) vises i forhold til medianen (z = 0, percentil = 50) for de dansk-sprogede (N=ca. 196-445)
For nogle tests vises kun Sikkerhed; for nogle også Hastighed, og/eller i nogle tests en Score som kombinerer de to mål.
Nederst i diagrammet sammenfattes nogle resultater på tværs af testene. For alle resultater betragtes høje værdier som 'gode'.
Gruppestørrelser varierer i de forskellige tests, men generelt kan afvigelser over ca. 0.33 z-værdier anses som signifikante (p < 0.01).
Diagram 61
72
Resultater for en 'median' dansk-sproget mand
versus normer for de dansk-sprogede kvinder
Udskrift: 2003-11-28 09:50
TestAnalyse v4.00
Resultater for Id: 031131-DSM-7506m
Standardafvigelse z:
-3
-2
-1
0
1
2
HØJTLÆSNING
3
Sikkerhed
Tekst: T-prøver
Score/Samlet
Hastighed
Ord: O-Prøver
20 Ord: Elbro
20 NonOrd: Elbro
LÆSN. & -FORSTÅELSE
Ordgenkendelse: DIAVOK
Pseudohomofoner: DIAVOK
STAVNING
Auditiv-mundtlig: A1 Ord
Auditiv-mundtlig: A2 Nonord
Auditiv-skriftlig: ST-prøver
HUKOMM. & KOGNITION
Tekstreferat efter ca. 1 time
Udtale/Eftersigelse af ord: THI
Talspændvidde: Wais
Sætningsspændvidde: THI
Begreber/Lighedsprøve: Wais
Ikke-sprogligt: Raven SPM
SAMMENFATNINGER
Udtale distinkthed
Fejltyper 'gode'
Læsn. & visuel-mundtl. Stavning
Auditiv-mundtl. & -skriftl. Stavn.
Læsning af Nonord-Ord-Tekst
SPROGLIGT TOTAL
(Uden Lighedsprøve og Raven)
Percentil:
0
2
16
50
84
98
100
Medianen for de dansk-sprogede mænd (N=ca. 87-215) vises i forhold til medianen (z = 0, percentil = 50) for kvinderne (N=ca. 109230)
For nogle tests vises kun Sikkerhed; for nogle også Hastighed, og/eller i nogle tests en Score som kombinerer de to mål.
Nederst i diagrammet sammenfattes nogle resultater på tværs af testene. For alle resultater betragtes høje værdier som 'gode'.
Gruppestørrelser varierer i de forskellige tests, men generelt kan afvigelser over ca. 0.3 z-værdier anses som signifikante (p < 0.01).
Diagram 62
73
Diagram 62 viser at kvinderne klarer sig generelt bedst i de fleste sproglige tests, men især i de
'formelle' prøver af læse- og stavefærdigheder, hvor øvelse/rutine også kan spille en væsentlig
rolle.
I specialprøver med nonord er det som om de 'mister' en væsentlig del af deres forspring til
mændene, og i prøver af udtale, auditiv-fonologisk spændvidde og begrebsforståelse elimineres
forskellen næsten.
I (forsinket) tekstreferat, og i ikke-sproglig problemløsning (Raven) klarer mændene sig endog
lidt bedre.
Mændene viser også lidt mindre forskel (her vist som 'større lighed') i præstationerne med ord,
nonord og tekst.
De samme tendenser gælder stort set også forholdet mellem de dansk- og de to-sprogede i
Diagram 61, bortset fra at sidstnævnte også klarer sig dårligere i udtale, og i de kognitive prøver.
Der er også betydeligt 'større lighed' i deres præstationer med ord, nonord og tekst.
Vi har tidligere (i Tabel 11 og 12) set at de dansksprogede kvinder læser og skriver oftere/mere
end -mænd, og selvom tilsvarende oplysninger for de to-sprogede var for sparsomme til visning,
har de ofte mindre dansk skoling, og det er ret sandsynligt at de generelt har mindre øvelse i
(dansk) læsning og skrivning end de dansk-sprogede.
En simpel og nærliggende forklaring på kvindernes (og de dansk-sprogedes) overlegenhed i
almindelig læsning og stavning kan således være, at de blot har mere øvelse en mændene (og de
to-sprogede)!
Der kan naturligvis argumenteres for en omvendt årsagskæde: At fordi kvinderne har mindre
læse- og stavevanskeligheder (måske er mindre ordblinde?), er de oftere motiverede-, eller har
mindre afsmag for- og kan bedre klare læse- og skrivekrævende opgaver, og derfor læser og
skriver de oftere!
Da vanskeligheder som følge af ordblindhed ofte er led i en ond cirkel, kan dette ikke afvises som
en medvirkende faktor.
- Men hvis de herværende kvinder er mindre ordblinde end mændene, skulle vi forvente at de
klarede de (af mange anset som-) 'mest kritiske' specialprøver med nonord betydeligt bedre end
mændene. Der er antydningsvist forskelle i den retning (fx score i Elbros nonord: p< .2532; score
i pseudohomofoner: p< .1924; sikkerhed i mundtlig stavning af nonord: p< .0036), men ikke nær
af den størrelse som ses for fx ordlæsning, ordgenkendelse og stavning af ord (score i Elbros ord:
p< .0007; score i ordgenkendelse: p< .0001; sikkerhed i mundtlig stavning af ord: p< .0001).
De forskelle som trods alt ses i præstationerne med nonord, er næppe større end at de kan
tilskrives en 'transfer-effekt' fra mere øvelse med almindelige ord. Nonordene følger jo dansk
udtalekonvention, og er ikke kinesiske skrifttegn! En hypotetisk person som kun har generelt
kendskab til dansk grafem-fonem konvention for udtale, men ikke læseerfaring, skulle i
princippet læse ordene og nonordene lige godt/dårligt. (Nogle af de to-sprogede, og svageste
dansk-sprogede deltagere nærmer sig måske dette niveau(?)).
I de kognitive prøver er der bogstavelig talt ingen forskel i Lighedsprøven eller i
Talspændvidden, og i Sætningsspændvidden er forskellen ret lille. (De 2 sidstnævnte anser jeg
for at være ret kritiske som indikatorer på ordblindhed.) I Raven-prøven klarer mændene sig en
smule bedre end kvinderne, men forskellen svarer omtrent til den normale kønsforskel i
gennemsnitsbefolkningen, og er næppe specifik for de herværende deltagere.
74
Korrelationer med 'Omfang af læsning'
Hvis forskel i øvelse er den primære årsag til forskelle i deltagernes 'normale' læsning og stavning
af tekst og ord, medens den har mindre betydning for deres læsning og stavning af nonord, så bør
det også afspejles i de respektive korrelationer med 'Omfang af Læsning', og dette bør naturligvis
gælde både kvinder og mænd.
I tabel 63 vises Korrelationer mellem Omfang af Læsning, og hastighed og sikkerhed i en del
udvalgte tests, separat for de dansk-sprogede kvinder, mænd og -samlet.
Oplysninger om Omfang af Læsning (Tabel 11) er dels de grovmaskede og noget usikre 'grads'vurderinger, dels kun registreret for sidste tredjedel af deltagerne, og det er desuden ikke formelt
(statistisk) helt korrekt at korrelere dem direkte med de forskellige resultatfordelinger.
De viste korrelationskoefficienter må derfor kun betragtes som illustrative.
Simple korrelationer mellem Omfang af Læsning og udvalgte tests
(Kun dansk-sprogede deltagere)
N=85
N=71
Ds Kvinder
Ds Mænd
Højtlæsning
Hast
Sikk.
Hast
Sikk.
T-tekst
(Skoleår):
.40
.41
.62
.59
O-ord
(Skoleår):
.30
.30
.50
.51
Stavning
ST-skriftlig
(Skoleår):
.44
.43
A1-mdtl. ord
(Skoleår):
.37
.44
A2-mdtl.nonord (Skoleår):
.24
.27
N=156
Ds Samlet
Hast
Sikk
.53
.54
.41
.44
-
.49
.45
.28
Højtlæsning
Elbro ord
(ord/min & %):
Elbro nonord (ord/min & %):
.21
.17
.40
.33
.42
.37
.43
.33
.34
.24
.44
.34
Stillelæsning
Ordgenkend. (opg/min & %):
Pseudohom. (opg/min & %):
.48
.01
.33
.11
.54
.26
.30
.29
.53
.13
.33
.21
Tabel 63
Inspektion af resultaterne for den samlede gruppe i Tabel 63 viser ret klart at korrelationen med
Omfang af Læsning er:
- T-tekst > O-ord
- ST-skriftlig > A1&A2-mundtlig
- A1-ord > A2-nonord
- Elbro ord > Elbro nonord
- Ordgenkendelse > pseudohomofoner
og disse forhold gælder både for kvinder og mænd.
Samlet finder jeg det sandsynliggjort, at de i denne undersøgelse fundne forskelle mellem de
kvindelige og mandlige deltagere, primært skyldes almene køns- og deraf betingede forskelle i
miljø, -roller og øvelse i læsning og stavning, og at der følgelig ikke er grund til at antage, at der
er væsentlig forskel på graden af en eventuel dybereliggende ordblindhed i de to grupper!
At der er et næsten ligeligt antal kvinder og mænd som henvender sig om hjælp, er således også
netop hvad vi umiddelbart skulle forvente, uden at måtte ty til en 'hjælpehypotese' (at mænd
skulle være mindre tilbøjelige til at søge hjælp), hvoraf en forudsigelse (at de oftere skulle være
'henvist') absolut heller ikke kunne bekræftes.
75
De fundne forskelle har imidlertid konsekvenser for mere præcise vurderinger af sandsynligheden
for- eller graden af ordblindhed hos de enkelte deltagere. Fx:
- Jeg har hidtil betragtet simple forskelle (fald) i præstationer mellem tekst, ord og nonord som en
forholdsvis stærk indikator på ordblindhed, men størrelsen af dette 'indeks' varierer med-, og bør
altså afvejes i forhold til andre mål for deltagerens øvelsesgrad.
- I vurderingen af om læse-stavevanskelighederne er 'overraskende store' (en definitorisk
indikator for ordblindhed) bør tages hensyn til (korrigeres for) 'øvelsesgraden' ved vurdering af
deltagerens færdigheder i læsning og stavning af almindelig tekst og ord, og -til kønsforskellen
ved vurdering af deltagerens ikke-sproglige færdigheder (Raven-prøven).
-------------------Det primære formål med denne rapport var at præsentere de empiriske metoder og umiddelbare
resultater af undersøgelsen, og som tidligere nævnt forestår mere omfattende og detaljerede
statistiske analyser af datamaterialet.
De kan forhåbentlig underbygge- og gerne udvide ovenstående sparsomme konklusioner.
Analyseresultaterne er planlagt rapporteret som Del II af nærværende rapport.
-------------------Tilføjelse d. 20/5-2010:
Bortset fra enkelte specielle undersøgelser, har mere uddybende analyser afventet et større
datagrundlag. Dette er indtil nu forøget til ialt 1024 personer.
Med enkelte undtagelser har forøgelsen kun medført mindre ændringer i forhold til de her
rapporterede resultater for de første 530 personer.
Hele materialet er nu opdelt i: Dansk-/tosprogede; mænd/kvinder; med/uden længere uddannelse,
og indgår som referencegrundlag i programmet TestAnalyse, som kan erhverves af professionelt
interesserede fagfolk. (Kontakt eventuelt [email protected] for en gratis prøveversion.)
Datamaterialet er som nævnt kun sporadisk analyseret og publiceret (se fx "Cognitive tests and
norms in the diagnosis of developmental dyslexia in adults." på www.infosafe.dk) men det kan
eventuelt stilles til rådighed for seriøst interesserede efter nærmere aftale.
Kontakt [email protected]
76
5. Litteraturhenvisninger
Alm,J. (1998): Stor förvirring kring begreppet dyslexi. PsykologTidningen 4/98.
Arnbak, E., Elbro, C. (1999): Læsning, læsekurser og uddannelse.
Center for Læseforskning, Københavns Universitet.
Baddeley, A.D. (1986): Working Memory. Oxford University Press.
Baddeley, A., Cathercole, S., Papagano, C. (1998): The Phonological Loop as a Language
Learning Device. Psychological Review, Vol 105, 1.
Bjaalid, I.-K. (2002): Dysleksidiagnosen og dysleksidefinisjionen i pedagogisk praksis.
Høgskolen i Stavanger, WWW.his.no.
Chantal de Séréville, Myers, B. (1994): Nøglen til succes i alle IQ-tester.
Bonnier Specialmagasiner, DK.
Christensen, F., Hovgesen, G. (1996): VPG: Voksenpædagogiske Grundprøver.
Dansk Psykologisk Forlag.
Dalby, M.A., Elbro, C., Jansen, M., Krogh, T. (1992): Bogen om læsning, Bind III.
Danmarks Pædagogiske Institut, Munksgaard.
Dickens, W.T., Flynn, J.R. (2001): Heritability Estimates Versus Large Environmental Effects:
The IQ Paradox Resolved. Psychological Review, 108, 2. 346-369.
Elbro, C. (1990): Differences in Dyslexia: A Study of Reading Strategies and Deficits in a
Linguistic Perspective. Munksgaard, København.
Elbro, C., Møller, S. & Nielsen, E.M. (1991): Danskeres læsefærdigheder. En undersøgelse af
18-67 åriges læsning af dagligdags tekster.
København: Projekt Læsning og Undervisningsministeriet.
Elbro, C., Nielsen, I. & Petersen, D.K. (1994): Dyslexia in Adults: Evidence for Deficits in Nonword Reading and in the Phonological Representation of Lexical Items.
Annals of Dyslexia 44: 205-226.
Elbro, C. (1998): When reading is "readn" or somthn. Distinctness of phonological
representations of lexical items in normal and disabled readers. Scand. J. Psychol. Vol 39.
Flynn, J.R. (1987): Massive gains in 14 nations: What IQ tests really measure.
Psychological Bulletin, 101, 171-191.
Galaburda, A.M. (Ed.) (1989): From Reading to Neurons. Cambridge, MA MIT Press.
Holders, B., Petersen, D.K., Borstrøm, I., Elbro, C. (1995): Undervisning af voksne ordblinde. En
undersøgelse af undervisningseffekt og lærerkvalifikationer i ordblindeundervisningen i AOF.
København: Skolepsykologi.
Høien, T., Lundberg, I. (1998): Dysleksi: Fra teori til praksis. Ad Notam Gyldendal, Oslo.
Miles, T. R. (1998): Gender Ratio in Dyslexia. Annals of Dyslexia, Vol 48.
Mortensen, E.L. (1993): 20-35 årige danskeres resultater i WAIS. (Tabeller med baggrund i):
Reinisch,J.M., Mortensen, E.L., Sanders, S.A.: Prenatal development project.
Acta Psychiatrica Scandinavica, 87, Supplementum 37, 5461, 1993.
Nicolson,R.I., Fawcett, A. J. (2000): Long-term learning in dyslexic children.
Europ. J. Cogn. Psych., Vol. 12, 3.
77
Nielsen, I., Petersen, D.K. (1992): DIAVOK: En diagnostisk læse- og stavetest for voksne.
AOF's Landsforbund.
Nielsen, J.C., Kreiner, S., Poulsen, A., Søegård, A. (1986): SL40-SL60 Sætningslæseprøver.
Niemi, P., Poskiparta, E., Vauras, M., Mäki, H. (1998): Reading and writing difficulties do not
always occur as the researcher expects. Scand. J. Psychol, Vol 39.
Olson, R.K., Forsberg, H., Wise, B. (1996): Genes, Environment and the Development of
Ortographic Skills. I: Berninger, V.W. (ed.): The varieties of ortographic knowledge I:
Theoretical and Developmental Issues. Kluwer Academic Publ. Holland.
Petersen, D.K. (2001): Dyslexia and Language Abilities.
Doctoral Dissertation. Center for Reading Research, University of Copenhagen.
Raven, J., Raven, J.C., Court, J.H. (1998): Manual for Raven's Progressive Matrices and
Vocabulary Scales. Section 3.
Shaywitz (1990): Prevalence of Reading Disability in Boys and Girls. Results of the Connecticut
Longitudinal Study. JAMA, Vol. 264, 8.
Siegel, S. (1956): Nonparametric statistics for the behavioral sciences.
McGraw-Hill/Kogakusha, Tokyo.
Skovlund, D., Andersen, W. (1974): Visuel Staveprøve.
Søegård, A., Hesselholdt, S., Kreiner, S., Nielsen, J.C., Poulsen, A., (1989): OS64 og OS120
Ordstillelæsningsprøver. Dansk Psykologisk Forlag.
THI (1998): Vejledende læse-og retstavnings-undersøgelse. -Et diagnosticeringsmateriale til
voksne ordblinde. Tale- og Høreinstituttet. Ordblindeundervisningen.
Tønnesen, F.E. (2001): Lese- og skrivevansker. Hva er dysleksi?
Høgskolen i Stavanger, WWW.his.no.
Van der Ven, A.H.G.S., Ellis, J.L. (2000): A Rasch Analysis of Raven's Standard Progressive
Matrices. Personality and Individual differences, vol. 29.
78

Produktblad LC70UD20EN

Transcription

Similar documents

Udenpåliggende skydedør

Rusland / Mongoliet / Kina / Tibet

Klik på linket her eller nedenfor for at læse hele opgaven.

Både og, og hverken enten eller.pdf