doc§ 12 godkendelse af Idagård og Nylukkegård Nylukkevej 2
download 
Report Transcription
§ 12 godkendelse af Idagård og Nylukkegård Nylukkevej 2
Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælke mælkep produktion 360.000 kor i 5,700 besætninger 2011 Gennemsnitlig besætningsstørelse 63 køer Gennemsnitlig G i li årsydelse å d l 9,468 9 468 k kg EkM Årsydelse >300 køer 9,982 kg EkM Christer Bergsten 42 % SRB, 51 % SH, 0,7 % Jersey, Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar 5,8 % krydsning 87 % af køerne i ydelsekontrollen HVORDAN SER KLOVSUNDHEDEN UD I SVERIGE ?? 1996 1 Klovsygdomme i Kofodsstudiet Miljø/smitte Dermatitis Digital Vorte Balleforrådnelse 27 % 2% 41 % Relateret til Såleblødning forfangenhed Blødning hvid linie Sålesår Hul væg Dobbelt sål 30 % 14 % 9% 9% 3% Øvrige 21 % 2% Afvigende klovform Nydannelse Registrering af klovskade Papirmodel siden 1998 Registrerede klovbeskæringer 35000 30000 2008 25000 20000 Typisk symptom Typisk sted Graduering: mild el svært 2010 2005 15000 2006 10000 2007 5000 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec UDVIKLING • Grundlaget for systemet fra KOFOT 2000 • Betydelig modstand mod registrering af 55 + • Yngre klovbeskærer positive Registreringer Kontrolåret 2009 256 199 166 2 456 2 050 71 Køer klovbeskåret og registreret Klovbeskærer har sendt rapport ind Besætninger har registreret Kontrolbesættninger Køer igennemsnit per besætning • Samme protokol i 10 år • Nu klar til elektronisk registrering • Kvalitetssikring Uddannelse Certificering Opfølgning 2 SPÖRGSMÅL Nytten af klovregistrering til forbedring af klovsundheden Avel Verkningsintervall Rådgivning Besättningsutredning Problemstilling • Stigende problem med klovsygdomme og halte køer internationalt og i Norden • Stigende Sti d b besætningsstørrelse t i t l med d mindre i d • muligheder for at overvåge dyrenes klovsundhed Stigende forbrugerinteresse for dyrevelfærd og økologi Riskofaktorer klovlidelser Pasningstider • Norge/Finland ca 60 timer per ko pr år • Sverige ca 40 timer per ko pr år • Danmark ca 20 time / ko / år Avl Miljø Management Udfodring Med reduceret pasningstid kræves bedre metoder til at opdage og behandle sygelighed i tide 3 Formål med klovbeskæring Opdage og rette klovskader Sammenligning mellem Klovbeskæring 1 eller 2 gange Korrigere klovformen Klovregistrering Klovskader & halthed FORÅR EFTERÅR Beskåret 1X Halthed 3% Sålesår 5% Blødninger sålen/hvid l 25% Hulvæg/dobbeltsål Dermatit/balleråd 3% 5% ** 7% 11% *** 29% 32% 9% 44% Ej bekåret * 9% 11% 51% * Køer som beskæres 1 gang havde dobbelt så stor risko for at skulle akutbehandles som de der beskæres 2 gange 51% Klovskader & halthed Helbredt Halthed 87% Ny skade 3% Kvalitetssikret klovpleje – Beskære kloven funktionel for at gendanne den korrekte belastningsforhold – Stille den rigtige klovsygdomsdiagnose og udføre korrekt behandling og give god rådgivning om miljö og tiltag for at forbedre klovsundheden – Registrere klovskader, afvigende klovform, bevægelse og behandlinger på et så præcist som muligt i klovsundhedsrapporten og sikre at denne k kommer på å kkvægdatabasen d b Sålesår 80% 6% – Blødninger sålen/hvid l. 61% 25% Arbejde i henhold til etablerede smittebeskyttelsesanbefalinger for ikke at risikere spredning af smitsomme sygdomme – Hulvæg/dobbeltsål 80% 8% Sikker håndtering af dyr for at forhindre skader på dyrene eller at påvirke deres velfærd, før, under og efter klovbeskæringen Digital D/balleråd – 29% 35% Sikkert arbejdsmiljø med anvendelse af mulige sikkerhedsforanstaltninger for ikke at risikere at skade sig selv eller andre. – Sørge for at efteruddanne sig ved hjælp af tilgængelige litteratur, eller ved mindst hvert andet år at deltage på efteruddannelse 4 Nytte af klovregistrering • KLOBESKÆRER – større viden, opfølgning • KVÆGBRUGER - overvågning dyresundhed • DYRLÆGE - besætningsgennemgang • RÅDGIVERE - sammenhæng til fodring mm. • FORSKERE - opdage riskofaktorer,forebygge • AVLSLEDERE - forbedre genetisk udvalg Hvor en er klovbeskærerne i deres registreringar? Studie • 50 beskårede slagteklove med forskellig type og grad af skader bedømt • Bedømmelser sammenlignet med referencepersoner: Manske/Bergsten Resultat • Variationen størst for balleforrådnelse • Mest undervurderede skader var dermatitis og såleblødning • God sammenhæng for sålesår Konklusion • De fleste klovbeskærer var konsistente og det var nemmere at vurdere på levende kvæg Motivation for at registrere • Kunden vil ha registreret klovsundheden • Vise resultatet og store nytte af forebyggelse • Rådgivningen vil have registreret • Tidlig opdage skader • Viking dækker administrative omkostninger • Korrekt diagnose • Registrering giver feed back på arbejdet • Hurtig indsat, indsat, korrekt behandling • Konkurrencefordel • Giver certificering, videreuddannelse • Økonomisk gevinst for kvægbrugeren • Helbredelse efter behandling • God håndtering og pleje • Anden motivation? Formidling af viden til kvægbrugeren Klovsmitteprojekt 2008 – 2009, Svensk Mjölk Klovsundhed og race % balleråd 1. kalvs 2. kalvs 3. kalvs 4. Kalvs og ældre Metode: Uddannelse: Materiale: Resultat Tilskud til besætningsbesøg (1 time) Landmandsmøder Fokuskurser Klovbeskærer/veterinærmøder Regionalt Diskussionsgrundlag Manual, Klovtjek 2028 besætningsbesøg Ökat medvetande om klövvård SRB HOL 17,4 20,0 22,3 24,1 16,3 21,2 23,9 26,4 20,9 16,9 18,5 21,3 24,7 22,7 26,2 32,8 20% 3,3 2,5 3,3 4,8 4,4 4,7 7,2 9,4 30% % såleblødning 1. kalvs 2. kalvs 3. kalvs 4. kalvs og ældre 50% % sålesår 1. kalvs 2. kalvs 3. kalvs 4. Kalvs og ældre 100% 5 Muligheder Stort antal registreringer Stor variation klovegenskaber Svensk klovavlsværdi er baseret på de fire almindeligste l i d li t kl klovsygdomme d • Nationale kvægdatabaser med registrering • Raceforskel SRB og Holstein Lav sammenhæng benstilling og klovsundhed Sammenhæng klovsundhed og holdbarhed • af sundheds- og produktionsegenskaper O Organisererede i d kl klovbeskærer b k med d viden id og interesse for klovsygdomme Nordiskt samarbejde og udnyttelse inden for avl Højere arvbarhed med bedre registreringer Ja Ja, tårna kanske må beskæres SPÖRGSMÅL 6
