RULLEKORK TRINLYDSDÆMPER naturligt støjdæmpende underlag

Transcription

RULLEKORK TRINLYDSDÆMPER naturligt støjdæmpende underlag
Årshjul
2014 -2015
Børnehaven Tangloppen
Fregatvej 4
9900 Frederikshavn
www.frederikshavnnord.frederikshavn.dk
Telefon: 98438444
2
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Baggrund for årshjulet:
Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede
planlægning af årets aktiviteter, begivenheder mv. Hvor læreplanen er den beskrivende del af,
hvordan arbejdet udføres i praksis. Dagtilbudsloven beskriver målet for arbejdet med læreplanen:
Pædagogisk læreplan
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i
aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den
pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved
udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens
sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring
inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og
aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske
metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige
behov.
Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med
et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal
inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
3
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Forudsætninger for arbejdet med årshjulet:
Værdier:
I Tangloppen har vi et værdiggrundlag, der er baseret på 4 nøgleord. Disse nøgleord danner
grundlaget for det pædagogiske og det personalemæssige arbejde i børnehaven:
NÆRVÆR - ANERKENDELSE - STRUKTUR - ANSVARLIGHED
Ud fra disse 4 værdier planlægges, gennemføres og evalueres det pædagogiske arbejde i
institutionen. Værdierne defineres i det følgende:
NÆRVÆR:
At de voksne er nærværende i forhold til det enkelte barn, mener vi har stor betydning for barnets
trivsel i børnehaven. Det er vigtigt for os, at vise engagement og involvere os i barnets egen
”verden”. Det gør vi ved at være lyttende, spørgende og interesseret i, hvad barnet udtrykker. Når
barnet føler sig set, hørt og forstået, skabes der et nært tillidsforhold til den voksne, hvilket betyder
tryghed for barnet og forældre.
For os er det vigtigt at barnet bliver mødt af imødekommenhed og at det får svar, information,
støttes og guides i hverdagen.
Vi er opmærksomme på, at et barn har behov for ekstra omsorg og opmærksomhed en dag eller i en
periode. Vi skaber mulighed for at tage individuelle hensyn, således at barnet for eksempel ikke
nødvendigvis skal følge den aktuelle dagsrytme.
ANERKENDELSE:
Målet er at skabe et trygt miljø, hvor børnene trives og føler sig ligeværdige i gruppen. Vi forventer
at alle taler ordentligt til og med hinanden. Vi inddrager børnene og lytter til og respekterer
børnenes følelser i en given situation. Ved at anerkende barnets følelser, mener vi, at vi er
medvirkende til at styrke barnets selvværd og selvtillid samt skabe tryghed for barnet.
Vi er opmærksomme på, at dialogformen bygger på positive budskaber i stedet for negative. Et
eksempel kan være, at sige, hvad barnet må, i stedet for, hvad det ikke må. Et andet er, at have
fokus på barnets ressourcer i stedet for ”fejl”, ved ikke at være bebrejdende og skælde ud, men i
stedet snakke om, hvorledes de kan handle anderledes.
At blive mødt med anerkendelse og en holdning til, at det er tilladt at snakke om, hvordan vi har det
med hinanden, for eksempel hvis nogle driller, er medvirkende til at holde drilleri og mobning nede.
(selv små børn kan mobbe)
4
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
STRUKTUR:
Vi mener at børn trives bedst og får et anderledes overskud til at lære og fordybe sig, når de færdes i
forudsigelige og trygge rammer. Hverdagen i Tangloppen følger derfor et fast mønster og en fast
dagsrytme, som er genkendelig og som indeholder information om, hvilke af dagens aktiviteter
børnene skal deltage i.
Vi ønsker, at børnehaven skal fremstå som velpasset, ryddelig og overskuelig. Derfor er legekasser
for eksempel tydeligt markeret med billeder af indhold.
Vi udnytter hele huset til leg og aktiviteter (ingen steder er forbudt for børn). Dette giver god
mulighed for at holde støjniveauet nede. Vi har skabt små kroge rundt omkring, hvor børnene har
mulighed for at lege uforstyrret, hvilket giver ro til fordybelse.
ANSVARLIGHED:
Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, da vi mener, at vi har et stort medansvar for børnenes
opdragelse og inddragelse i hverdagen. Derfor arbejder personalegruppen meget bevidst med at
være synlige og tydelige rollemodeller for børnene.
Gennem dialog inddrager vi børnene til at tage medansvar for, at alle trives i fællesskabet. Vi er
opmærksomme på, at alle får skabt nogle gode relationer og venskaber.
Vi ønsker, at skabe et åbent og imødekommende miljø for forældrene. Vi udveksler erfaringer og
oplevelser for derigennem at bygge bro mellem hjem og børnehave.
Vore fælles mål er at skabe en institution som kendetegnes ved at være:




Et trygt sted at være for alle
Et tæt og åbent forældresamarbejde
En institution som vægter høj faglighed
En institution med rig mulighed for læring og udvikling
5
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Planlægning i praksis:
I henhold til dagtilbudsloven, skal der i institutionerne arbejdes med 6 læreplanstemaer (Den
alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og
naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier). Vi har i Tangloppen valgt, at lave 4
overordnede temaer fordelt på året, hvor under alle de 6 læreplanstemaer vil blive berørt. De
overordnede temaer er blevet valgt ud fra personalegruppens erfaringer og børnegruppens
sammensætning. Der er naturligvis også taget højde for resultatet af børne- og miljøvurderingen.
Vi har valgt at gøre brug af de kompetencer den enkelte medarbejder har, sådan at den enkelte gør
det han/hun er bedst til. Personalets samlede kompetencer dækker naturligt alle 6 læreplanstemaer.
Vi udnytter den enkeltes ressourcer og interesser, hvilket skaber et målrettet arbejde og samtidig
øger arbejdsglæden. Det skaber energi og sikrer at vi kommer alle seks læreplanstemaer omkring i
forhold til det enkelte barn. Aktiviteterne planlægges en gang i kvartalet.
I Tangloppen har vi valgt, at have to tovholdere for hvert overordnet tema. Der gøres nogle fælles
tanker og refleksioner omkring hvad der skal laves af aktiviteter, hvordan de skal udføres, hvem
skal deltage – og hvorfor, hvordan det udføres, om der skal købes nogle ting ind ift. temaerne mv.
Når man lige er startet i Tangloppen, er der mange ting, som skal læres og indtryk der skal
bearbejdes. Denne gruppe af børn har behov for at koncentrere sig om de små og nære ting i
hverdagen. De skal finde sig til rette og finde ud af, hvordan vi er her hos os. De yngste vil derfor
ikke være med i alle de planlagte aktiviteter. Det samme gør sig gældende for de kommende
skolebørn, som danner gruppen: Springlopperne.
6
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Læring:
Vi ønsker at skabe et inspirerende, udfordrende og trygt miljø, som kan danne basis for gode
læringsmuligheder for børnene. Læringsprocesserne sker på flere forskellige måder i dagligdagen.



Det kan være den voksne, som på forhånd har bestemt indhold og form og som derigennem
ønsker, at formidle et bestemt indhold eller lære barnet bestemte færdigheder.
Det kan være gennem voksenstøttet læring og forevisning, hvor det er barnets initiativ og
handlinger, der danner udgangspunkt for dialog mellem barn og voksen og hvorigennem
barnet tilegner sig ny læring.
Eller det kan være børnenes egen læring, hvor barnet på egen initiativ skaber ny læring
gennem spontane oplevelser i legen.
I det daglige skaber vi gode læringsmuligheder ved at holde støjniveauet nede og dele børnene op
(nogle ude, andre inde, på tur, i lejligheden). Når børnene er delt op i mindre grupper, giver det den
voksne mulighed for at lære det enkelte barn godt at kende og det giver mulighed for at tage
individuelle hensyn.
Vi mener også at det er vigtigt med fysiske overskuelige og ordentlige rammer. Derfor tilstræber vi
os på at lære og inddrage børnene i at passe på vores ting og rydde op efter sig hver gang de går i
gang med noget nyt – dette gøres også med hjælp fra forældrene i hente situationerne. De fysiske
rammer med de små værelser og rum-opdeling på stuen, giver børnene mulighed for fordybelse og
uforstyrret leg. Vi beskytter børn, som har gang i en god leg, ved at afskærme dem fra andre børn,
så de ikke bliver forstyrret.
Vi fortæller også børnene, at det er i orden at sige til og fra overfor hinanden, men at vi ikke
tolererer mobning og drilleri. Vi er iagttagende overfor børnenes sociale samspil og støtter de børn,
som har svært ved at skabe venskaber, til at komme med i fællesskabet, hvor de kan opleve
anerkendelse fra andre.
Dokumentation:
Måder vi har valgt at synliggøre vores pædagogiske arbejde i forhold til årshjulet er:



Dels i det daglige at orientere forældrene om hverdagen gennem den daglige dialog.
I børnenes egne mapper samles flere forskellige ting, som omhandler børnenes oplevelser i
børnehaven. Tegninger, billeder, små fortællinger mv. Når barnet stopper i børnehaven, får
de mappen med hjem.
På hjemmesiden: www.frederikshavnnord.frederikshavn.dk, Tangloppen – vil der være logs
med billeder, nyheder, beskrivelser af arrangementer og meget mere. Faktisk vil stort set al
information til forældre og dokumentation af det, der er foregået i børnehaven bliver lagt ind
her.
7
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Børn med særlige behov:
I børnehaven Tangloppen er der tilknyttet en obs- og behandlingsgruppe. Denne gruppe er fuldt
inkluderet med den øvrige børnegruppe. For at understøtte en positiv udvikling hos obs- og
behandlingsgruppen samt andre børn med særlige behov, er det vigtigt at børnene oplever
forudsigelighed og faste rammer i hverdagen. Forudsigeligheden betyder, at børnene får bedre
mulighed for at kunne overskue deres hverdag. De børn, der har brug for yderligere struktur for at
fastholde opmærksomheden, hjælper vi for eksempel ved at bruge piktogrammer, sociale historier,
sætte tid på en aktivitet ved hjælp af timetimere, afgrænsning af legeområde mv.
De børn, der er impulsive og reagerer på alle udefrakommende stimuli, støtter vi op omkring ved at
lade dem indgå i små gruppesammenhæng. For at undgå for mange forstyrrelser er det vigtigt at
børnene afskærmes og får ro til legen eller aktiviteten. Det får de ved at lege i de små rum, leg inde
med få andre børn, på ture i smågrupper mv. Afskærmning kan for eksempel også være at spille på
Ipad, leg med lego eller andet på personalestuen, hvor der er fred og ro.
De børn, der er impulsive og udadreagerende har brug for voksne omkring sig til at støtte og guide
dem i sociale relationer. Den voksne må ofte være forudseende og foregribe situationen, som vi på
forhånd ved, at barnet har svært ved at styre og som oftest vil ende i konflikt.
Som voksne har vi normer for omgangsform og tone. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse
mellem det vi siger, og det vi gør. Vi er tydelige i ord og kropssprog, vi bruger korte og konkrete
sætninger og viser tydeligt, hvor vores grænser er. Vi anerkender børnenes følelser i situationen og
sætter ord på. Vi viser at vi kan rumme deres vrede og frustrationer ved at bibeholde egen ro og
være der for dem. Dette skaber tillid og nærvær.
Til børn med kommunikative udfordringer anvender vi forskellige redskaber, der tilpasses det
enkelte barns behov og vanskeligheder. Vi arbejder eksempelvis med billedkommunikation på
forskellige måder: mapper med legetøj så barnet kan vise den voksne, hvad det har lyst til at lege
med, vi anvender piktogrammer (visualisering af rækkefølger af forskellige situationer, der kan
være vanskeligt for barnet) samt PECS.
Børn med sociale udfordringer tilgodeses i de overvejelser, der gøres i forhold til
gruppesammensætninger når børnene skal på tur ud af huset, når der laves bordplaner og aktiviteter.
Samtidig guides børnene af de voksne, når relationerne er svære i forhold til de andre børn. Her
bruger vi ligeledes også piktogrammer, dette for at skabe forudsigelighed og en struktureret hverdag
for de børn som har svært ved at finde ro i relationerne med de andre børn. Vi arbejder også med
metoder som Social Story, som er en lille historie, der har barnet i fokus. Denne lille historie læses
sammen i positivt samspil med barnet og beskriver det sociale i en svær situation og giver barnet
nye handlemuligheder.
8
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Evaluering:
Evalueringsgrundlaget består i:


Der bliver bl.a. skrevet nyhedsbreve i løbet af året, hvor der bliver skrevet om de ting vi har
lavet.
I forhold til de 6 læreplanstemaer er der udformet helt konkrete mål.
Ud fra ovenstående, vil vi en gang om året på en pædagogisk dag, personalegruppen i fællesskab
evaluere på målene i forhold til læreplanstemaerne samt generelt i forhold til udførelsen i praksis.
9
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Børne- og miljø vurdering:
Til at vurdere og beskrive børnemiljøet, anvender vi 1) et refleksionsskema over hele børnegruppen
og 2) et spørgeskema i henhold til de 4 – 6 årige. Skemaerne er udviklet af dcum – dansk center for
undervisningsmiljø. Vurdering vedlagt som bilag.
Refleksionsskema over hele børnegruppen:
Generet ligger vurderingen højt, hvilket er yderst tilfredsstillende. Enkelte spørgsmål, der ligger
middel eller derunder, er uddybet i det følgende:

Psykisk børnemiljø:
Spørgsmål 4 vedr. børnenes medindflydelse, er vurderet middel, hvilket vi anser for
værende helt naturligt. Det er de voksne, der er ansvarlige for at børnene inspireres på
forskellig vis og det er dem der har overblikket over, hvordan rammerne kan indrettes bedst
muligt, så de understøtter gode legemuligheder. De voksne i Tangloppen er gode til i deres
planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteter at inddrage børnenes synspunkter og følge
deres spor.
Spørgsmål 9 vedr. børnenes konflikthåndtering, er vurderet middel. Børnegruppen forandrer
sig hele tiden, idet der kommer nye børn til og andre sendes i skole. Gruppen af børn i
Tangloppen består lige nu af mange små børn, som skal have hjælp til at løse konflikter. Det
betyder, at vi i det kommende årshjul vil tage dette emne op som et arbejdspunkt.

Æstetisk børnemiljø:
Spørgsmål 20 vedr. om indretningen guider børnenes adfærd. De fysiske rammer er meget
små set i forhold til det antal børn der er i Tangloppen, men der gøres det absolut bedste
med de muligheder der er.

Fysisk børnemiljø:
Spørgsmål 25 vedr. afgrænsede legeområder, spørgsmål 29 vedr. privatliv ved bleskifte,
spørgsmål 34 vedr. om lyset er tilpasset rummenes funktioner og spørgsmål 36 vedr. om
temperaturen er tilpasset de enkelte rum, kan der ligeledes henledes til de fysiske rammer i
Tangloppen. Selve huset er meget lille set i forhold til det antal børn, der skal være i huset
og installationerne er tilpasset kravene fra arbejdstilsynet. Vi har lysdæmpning i
fællesrummet.
10
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Spørgeskemaerne for de 4 – 6 årige:
Børnene har vurderet, at børnemiljøet i Tangloppen er rigtig godt, hvilet er yderst tilfredstillende.
Enkelte spørgsmål, som som har givet anledning til undren, er uddybet i det følgende:
Psykisk børnemiljø:

På spørgsmål 4 vedr. om børnene savner nogle at lege med, svarer 45 % at det gør de. Nogle
af børnene giver udtryk for, da der spørges ind til dette, at nogle af deres venner ikke har
været i børnehaven den pågældende dag, eller at nogle er startet i skole. Dette skal også ses i
relation til det spørgsmål, der er stillet umiddelbart inden, om barnet har nogle gode venner i
børnehaven - det svarer alle, at det har de.
På spørgsmål 5 vedr. om børnene har oplevet at blive drillet, svarer 64 % at det gør de. Dette
passer godt til det, som personalegruppen selv har set jf. ovenstående refleksionsskema
spørgsmål 9: Børnegruppen forandrer sig hele tiden, idet der kommer nye børn til og andre
sendes i skole. Gruppen af børn i Tangloppen består lige nu af mange små børn, som skal
have hjælp til at løse konflikter. Det betyder, at vi i det kommende årshjul vil tage dette
emne op som et arbejdspunkt.
Ligeledes ses det under spørgsmål 6 vedr. om børnene hurtigt bliver gode venner igen, at 36
% svarer at det gør de ikke. Personalet vil i det nye årshjul have fokus på drillerier og
venskaber.
På spørgsmål 14 vedr. skæld ud, svarer børnene bredt: 18% oplever tit at få skæld ud, 55 %
oplever det ikke og 27 % ved ikke. Personalet har drøftet, hvad børn forstår ved: Skæld ud?
Børnene er meget forskellige og nogle kan opleve at blive skældt ud, hvis de får et nej.
Andre oplever måske at savne nogen kan være skæld ud. Og andre igen, ved måske ikke
hvad det betyder. Vi vil i det kommende årshjul, have mere fokus på at tale med børnene
om, hvad det vil sige at få skæld ud.
På spørgsmål 18 vedr. om der er for varmt i børnehaven, svarer 55 % ja. Det skal ses i lyset
af, at det var meget varmt i vejret den pågældende dag, hvor vi lavede vurderingen - børnene
svarer i henhold til konteksten.
På spørgsmål 19 vedr. larm i børnehaven, svarer 36 % at det er der. Et flot resultat ses i
forhold til de fysiske rammer Tangloppen har.
På spørgsmål 23 vedr. om børnene er trætte, svarer 36 % at det er de. I Tangloppen har vi
mange sovebørn og alle har mulighed for at få en pause.
11
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Mål og handling ift. læreplanen:
Personlig alsidig udvikling
Overordnede mål:
 at styrke den følelsesmæssige udvikling, herunder selvværd og selvtillid.
 at kunne genkende og sætte ord på egne og andres følelser.
 at kunne drage omsorg for andre.
 at være en del af fællesskabet.
 at udvikle selvstændighed.
 at udvikle samarbejdsevne
 at tage ansvar for egen handling.
Handling:
I hverdagen arbejdes der med at skabe tryghed og nærvær og der gives rum for, plads til og støtte
omkring den personlige alsidige udvikling. Der holdes jævnligt ”Rundkreds”, hvor der bliver
arbejdet målrettet med emnet.
Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med at styrke den
alsidige udvikling, dog er projekterne: ”Mig og mine venner” samt "Fri for mobberi" særligt rettet
hertil.
Sociale kompetencer
Overordnede mål:




at udvikle samarbejdsevne.
at kunne håndtere små konflikter, bl.a. ved hjælp af dialog.
at tage hensyn til, respektere og aflæse andre.
at skabe venskaber.
Handling:
I hverdagen støttes børnene i at løse forskellige konflikter, til at finde ud af de sociale spilleregler
og hvordan man er sammen med andre mennesker. Der bliver holdt nøje øje med, om alle har nogle
relationer til andre børn og der bliver handlet, så alle får muligheden for at finde en god ven. Der
bliver skærmet, så børnene ikke bliver forstyrret i en god leg, der gøres nogle overvejelser over,
hvem der er med på hvilke tur og med hvem og ”Rundkredsen” anvendes til at snakke med børnene
om forskellige problemstillinger.
Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med den sociale
udvikling, dog er projekterne: ”Mig og mine venner”, "Fri for mobberi" og "Springlopperne" særligt
rettet hertil.
12
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Sproglig udvikling
Overordnede mål:






at understøtte det verbale sprog.
at have opmærksomhed på kropssproget, opmærksomheden, ordforrådet og begreber.
at udvikle nysgerrighed for skriftsproget.
at skabe kendskab til tal.
at eksperimentere med forskellige udtryksformer.
at have fokus på alternative kommunikationsformer.
Handling:
I hverdagen bliver der nogle gange læst højt for børnene i ”Rundkredsen”, hvor der anvendes Big
Books. Læsningen kan også foregå dialogisk. Der synges, leges forskellige sanglege og der tales om
forskellige emner, eksempelvis lege hvor begreber indgår. Der tales også om, hvilken dag det er i
dag, hvilken dato det er og hvilken årstid det er. Denne kalender hænger fremme så børnene kan se
både tal og bogstaver. I dagligdagen arbejdes der med forskellige elementer fra "Sprogpakken".
Vi bruger skriftsproget i forbindelse med navneskilte, kalenderen, social stories mv.
Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med at styrke den
sproglige udvikling, dog er projekterne: ”Mig og mine venner”, "Mig og min krop" og
”Springlopperne” særligt rettet hertil.
Krop og bevægelse
Overordnede mål:
.
 at udvikle balance og bevægelse, herunder rytme.
 at udvikle koordination.
 at udvikle grov- og finmotorikken.
 at udvikle sanserne: smage, dufte, lytte, føle.
 at have fokus på kropsbevidsthed.
Handling:
Der er ture ud af huset til skov, strand eller andre steder. Disse ture støtter helt naturligt op omkring
den motoriske udvikling. Legepladsen er ligeledes et unikt og naturligt sted for børene at udfordre
sig selv motorisk. Der er gynger, cykler, rutsjebane og meget mere. Sanglege og andre
bevægelseslege i ”Rundkredsen”, styrker ligeledes denne udvikling. I Miniloppen anvendes
redskaber til at træne forskelligt. Det er endvidere en fast tradition, at børnehaven holder en årlig
motionsdag.
13
Årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 -2015
Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med at styrke den
motoriske udvikling, dog er projekterne: ”Mig og min krop” og ”Sjov med naturen” særligt rettet
hertil.
Natur og naturfænomener
Overordnede mål:




at udfordret i læren om og arbejdet med dyr, planter, mv.
at få indblik i årstidernes gang.
at få respekt for natur og dyr.
at udforske, eksperimentere og blive nysgerrig.
Handling:
Der arbejdes med natur i hverdagen både i ”Rundkredsen”, hvor der tales om vejr og årstider, men
også på ture ud af huset og på legepladsen. Der er i det hele taget i Tangloppen en helt naturlig og
nysgerrig tilgang til arbejdet med naturen.
Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med natur og
naturfænomener, dog er projekterne: ”Sjov med naturen” og "Mig og min krop" særligt rettet hertil.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Overordnede mål:




at udfordres i at skabe og eksperimentere via musik/sang, drama og værkstedsaktiviteter.
at få kendskab til forskellige medier bl.a. Ipads.
at få indblik i dansk kultur og traditioner.
at arbejde ud fra æstetiske læreprocesser: indtryk, udtryk, aftryk.
Handling:
I hverdagen inspireres børnene til gode lege af de voksne, i ”Rundkredsen” og af hinanden. Der
synges sange og leges sanglege. Der er mulighed for at klippe, klistre, tegne og male. Dagligt
anvendes Ipads som pædagogisk redskab ift. fordybelse, samarbejde mv. Der er i Tangloppen
forskellige faste traditioner, som der snakkes om i ”Rundkredsen”. Der bliver lavet julegaver,
gækkebreve og fastelavnsris. Og vi lader fantasien få frit spil når vi hører fortællinger om bl.a.
nissen.
Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med kulturelle
udtryksformer og værdier, dog er projektet: ”Barndommens gade 2014” særligt rettet hertil.