docK. B. Elefant År 2014
download 
Report Transcription
K. B. Elefant År 2014
November 2014 . nummer 205 FJORDSHOPPEN.DK Bokstavle kr. strikhue 75,- kr. 99,- CoolerDÆkken kr. 399,- Dynevest kr. 399,- Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport Formand Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev Tlf. 5042 0125.................................................................. [email protected] Kontingent 01.01. 2015 - 31.12. 2015 Annoncepriser i Fjordhesten Familiemedlemskab ............................ 650,- kr. 1/1 side: ................. 4000,- kr. Personligt medlemskab ....................... 550,- kr. ½ side: ................... 2000,- kr. Næstformand Tina Dalsgaard, Hovedvejen 30, Mastrup, 8586 Ørum Djurs Tlf. 2537 0834........................................................................... [email protected] Juniormedlemskab (under 25 år) ........ 350,- kr. 1/3 side: ................. 1700,- kr. Seniormedlemskab (over 65 år) .......... 350,- kr. ¼ side: ................... 1200,- kr. Udlandsmedlem (Europa) ................... 300,- kr. 1/8 side: ................... 650,- kr. Sekretær Kasper Glibstrup, Hjorthøjgård, Dalsmøllevej 1, 5750 Ringe Tlf. 5164 1872................................................................... [email protected] Udlandsmedlem (uden for Europa) ..... 350,- kr. 1/16 side:.................. 400,- kr. Rabat 25,- kr. ved tilmelding til PBS Kasserer Gert Skov Henriksen, Skraldhedevej 13, Velling, 6950 Ringkøbing Tlf. 9732 3661 eller 2022 1661.................................................gert@fjordhest.dk Fjordhesten: Dato for udgivelse af næste nummer forventes at være marts 2015. Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren i hænde en måned før udgivelsesdato. Øvrige bestyrelse Lone Kaptain, Halagervej 25, Støvring, 8930 Randers NØ Tlf. 8640 3260 eller 2516 1902................................................ [email protected] Redaktionsgruppen Ansvarshavende redaktør (iht. presseloven): Formanden Lisbet Becker-Christensen, Kirkebakken 24, 7120 Vejle Øst Tlf. 7572 2210 eller 2872 2212.....................................lisbetbecker@fjordhest.dk Delredaktører Dinna Mouritzen, Lodbrogvej 51, 8660 Skanderborg Tlf. 2043 2136........................................................................ [email protected] Delredaktør for foreningsstoffet Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev Tlf. 5042 0125.................................................................. [email protected] Sportsudvalget Tina Dalsgaard Christensen, Lisbet Becker-Christensen og Alice Brüning Wigh, Stjerneparken 31, 6300 Gråsten Tlf. 2577 6737.......................................................................... [email protected] Delredaktør for avlsstoffet Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten Tlf. 2052 0328.......................................................................lisbeth@fjordhest.dk Delredaktører for sportsstoffet Louise Mandrup Andersen, Falstergade 8a, 1.tv, 9000 Aalborg Tlf. 4219 1346........................................................................ [email protected] Charlotte Mouridsen, Søvej 17, 9500 Hobro Tlf. 2218 0773................................................................... [email protected] Nana Thomsen, Møllebo Allé 38,1th., 7000 Fredericia Tlf. 4095 2446......................................................................... [email protected] Delredaktør for Indsigtstoffet Mette Kofoed, Rudolf Steiner Alle 41, 7000 Fredericia Tlf. 2821 3609........................................................................mette@fjordhest.dk Avlsudvalget Lone Kaptain, Dinna Mouritzen og Søren Juellund, Stenstrupvej 27, 9500 Hobro Tlf. 9833 1440 eller 6111 4988 Delredaktør for udlandsstoffet Birgit Mortensen, Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S Tlf. 2163 2903.........................................................................birgit@fjordhest.dk Bjarne Hansen, Frølundevej 52, 4420 Korsør Tlf. 2757 1257....................................................................... [email protected] Øvrige redaktion Julie Marie Erlang Hjemdrupvej 104, 6070 Christiansfeld Tlf. 2035 3782...........................................................................julie@fjordhest.dk Hjemmeside: www.fjordhest.dk Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send et brev med din indmeldelse til: Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev Videncentret for Landbrug | Heste Agro Food Park 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 2 Leder Af Flemming Strange-Hansen Indhold Leder...................................................... 3 Nyt fra bestyrelsen.................................. 4 Ung-Camp 2014..................................... 5 Ung Camp - set fra en deltagers vinkel...................... 7 PR-pris for at være uselvisk, utrættelig og uerstattelig............ 8 Plageskuerne i 2014............................... 8 Regionalkåring med to kåringspladser........................... 10 Lidt statistik over regionalkåringen......... 12 Fem nye medaljehopper og tre medaljevallakker.............................. 14 Årets Hoppe......................................... 17 Ny Guldmedaljehoppe: Tippe Halsnæs...................................... 18 Avlshingste, der sætter aftryk................. 19 Dyrskuedage er dejlige dage................. 20 Lægge tal sammen eller ej .................... 22 Flotte opvisninger på dyrskuerne........... 22 Hingstekåringen 2014........................... 23 Fotocollage: Fjordhesten 2014.............. 24 Årets hingst........................................... 27 Når farver bliver til formler.................... 28 Nyt om farvenedarvning....................... 31 Indavlsprocenter for nye hingste............ 32 Digital konkurrenceregistrering.............. 32 Nye vaccinationsregler.......................... 32 Succesfuldt dressurchampionat............. 33 Fjordheste med stor kapacitet............... 34 Landsfinalerne og DM i TREC............... 35 Stævne Syd i 16 år – hvad nu med de næste?.................... 36 Hvad må en fjordhest bære?................. 37 Oldboys på Birken................................ 39 Jubilæum i Vejleegnens Fjordheste........ 40 De gamle hingsteholderforeninger........ 41 En dressurdronning er gået bort............ 42 Avl og sport går hånd i hånd hos Peder, Trille og Stine....................... 44 Unghesteskue og hingstekåringen i Norge................................................. 46 Omslag Forside: Fotograf: Mette Kofoed Bagside: Fotograf: Judith Kofoed Sats og tryk: Tlf. 70 22 70 26 [email protected] www.freka-grafisk.dk www.shopfreka.dk I lederen for netop et år siden skrev jeg: ”Vi har i redaktionen og bestyrelsen haft drøftelser om vort blad og vore sider i Hest & Rytter ……”. Jeg kunne såmænd starte på samme måde i år. Som bekendt blev løsningen mht. Hest & Rytter sidste år, at vi i 2014 har haft sider i halvdelen af bladene. I skrivende stund har Birgit desværre meddelt, at hun ikke ønsker at fortsætte som H&R redaktør og vi kender pt. ikke løsningen. Bestyrelsen har efterlyst en ny redaktør på Kort Nyt og på Facebook. Forhåbentlig lykkes det at finde en, ellers kan resultatet blive, at vi bliver nødt til at ”skippe” siderne i Hest & Rytter helt, eller nøjes med endnu færre sider i løbet af året. Det vil være særdeles beklageligt, hvis vi må opgive siderne. Der er ingen tvivl om, at artiklerne er god PR for fjordhesten, og så er det specielt vigtige sider, for de få af vore medlemmer, der ikke er på nettet. Det betyder dog ikke, at medlemmerne går glip af Hest & Rytter. Det vil stadig blive udsendt. Netop med hensyn til bladet Fjordhesten, har vi besluttet i 2015 at følge modellen fra i år. Vi føler at den, i modsætning til udsendelserne i 2013, blev godt modtaget af medlemmerne. Det betyder, at der udkommer blad i marts, med indkaldelse til generalforsamling og sammen med Hingsteguiden. I maj/juni kommer så årets andet nummer bl.a. med fokus på sommeren og efterårets arrangementer, og sidste nummer udsendes til november. Når I får bladet i hånden er årets aktiviteter i Fjordhesten Danmark slut. I skrivende stund mangler vi dog mødet med lokalforeningerne, der finder sted 15. november i Vejle. På avlsområdet havde regionalkåringen en rimelig tilslutning med 66 bedømte hopper og vallakker, mod 72 året før. Kvaliteten var på samme niveau som sidste år med 7,42 i gennemsnitlig helhedskarakter mod 7,49 sidste år. I år blev kåringspladsen på Sjælland ”aflyst” grundet for få tilmeldinger og der blev ingen kåring på Bornholm af samme årsag. Det vil være oplagt også i 2015 at nøjes med to kåringspladser. Følges den normale turnus, og så vidt jeg kan se, er der ikke noget, der taler for at ændre den, skal årets medaljekåring finde sted på Sjælland, og det vil så være geografisk mest korrekt at den anden kåringsplads ligger i Aarhus- / Randersområdet. Det er en opgave, som avlsudvalget vil tage sig af. Hingstekåringen havde i år en overraskende pæn tilmelding af 2½ års hingste med hele 21 oprindeligt tilmeldte. To afmeldtes dog inden kåringen og ifm. kåringen udgik en enkelt grundet halthed. I år var der intet 3 tilmeldingsgebyr ved tilmelding af de unge hingste, og det er da interessant at vide om det har været medvirkende til den store tilmelding. Det var i hvert fald hensigten med det. Tilbage var 18 plage og af disse godkendtes 4. Der har på facebook og andre steder været en del polemik omkring det lave antal, der blev godkendt. Man kan selvfølgelig altid diskutere om en eller flere skulle have haft den et-årige avlsgodkendelse, men antallet af godkendte hingste skal på ingen måde stå i relation til antallet af tilmeldte. Det er ene og alene kvaliteten, der afgør hvor mange der skal have avlsgodkendelse. Røster har også påpeget, at når så få blev godkendt, så vil det betyde at færre vil udstille unghingste fremover. Jeg kan kun opfordre til at udstille de unge hingste, for er kvaliteten i orden, så vil man sagtens kunne forestille sig at fx 7 ud af 12 ville blive godkendt (det er selvfølgelig helt tilfældige tal jeg har nævnt). Efterfølgende er den ”halte” unghingst godkendt ved en ekstraordinær hingstekåring. Efter generalforsamlingsvedtagelse skulle vi i år se de ældre hingste fremstillet efter 8. bedækningssæson. Det drejede sig om fem hingste, men Mykletind døde i sommerens løb og ejerne af Valiant Fjordlyst valgte ikke at fremstille. Tilbage var tre, der alle fik kåringen forlænget. De var måske ikke alle i optimal udstillingskondition og man kunne vel sætte spørgsmålstegn ved hvilken værdi det havde at gense dem. I hvert fald har mange, nok med rette, sat spørgsmålstegn ved formålet med at udstille de hingste, der kunne være blevet afkomsbedømt efter de gamle regler. At de sidstnævnte også skulle udstilles, bunder i en konklusion fra dommermødet i 2013, som ligger til grund for det forslag bestyrelsen stillede til generalforsamlingen. Som noget nyt arrangerede Fjordhesten Danmark i år en ”Ung Camp” for de unge fjordhesteryttere. Det blev holdt på Birken og var en stor succes med 29 deltagere. De frivillige omkring projektet gjorde en ekstraordinær indsats for at få skudt dette nye initiativ igang. I kan læse mere om campen i dette blad På sportssiden er det også gået rigtig godt landet over i 2014. Der er godt gang i fjordhestestævnerne rundt omkring i lokalforeningerne og klubberne, og flere er endda begyndt at holde mere end et stævne. Er man rytter der samler FJ tour point er sæsonen lang, og mange kilometer skal tilbagelægges, hvis man vil være med. Terrænprøverne er der kommet gang i igen i 2014. Fjordhesten Danmark har været vært for to prøver i år. Vi startede i maj måned i Fussingø skov ved Randers og sluttede med holdmesterskabet og individuelle prøver i Gråsten, sidst i september. Bestyrelsen og sportsudvalget har planer om endnu to prøver i 2015, hvor vi håber at også middel disciplinen kan blive gennemført. FJ touren er der som sædvanligt godt gang i og jeg har en fornemmelse af at rigtig mange ryttere og kuske er glade for systemet. Dog er den nyopstartede DRF rangliste for fjordheste ikke kommet så godt i gang som forventet. Ranglisten startede som et forsøg primo 2014 og skal køre på forsøgsbasis også i hele 2015. Det betyder at flere ryttere skal blive ”en del af denne liste”, hvis det skal fortsætte og blive en konkurrence på lige fod med FJ touren. Sidst men bestemt ikke mindst var DM for fjordheste på Birken i august, et særdeles vellykket stævne. Endnu engang tak til Birken, også fordi de flyttede stævnet til august. Årets bedækningstal ser ud til at blive ca 240 og dermed på samme niveau som i 2013. Det skal vi være glade for, tiderne taget i betragtning. Så vidt jeg kan bedømme, vil en række avlsforbund også have faldende bedækningstal i 2014, og oplysninger fra Norge viser, at der kun er indberettet 140 bedækninger, mod knap 200 i 2013. Imidlertid plejer der at være en vis træghed med indberetningerne i Norge, så vi kan håbe, at tallet vil stige. Vi har i 2014 fået mange nye medlemmer. Ca. 100 betalte ikke kontingent og blev dermed slettet. Medlemstilgangen har dog været på samme niveau, heraf særdeles mange juniormedlemmer. Det skulle love godt for fremtiden og med et ønske om en god nær fremtid, 2015, for alle medlemmerne ønskes I også en god jul 2014. Nyt fra bestyrelsen Rokader, planlægning af DM og ikke mindst et 75 års jubilæum - det er nogle af de ting, bestyrelsen har på dagsordenen. Af Flemming Strange-Hansen og Tina Dalsgaard Ændring af bestyrelsen Som det sikkert er de fleste bekendt, i hvert fald de medlemmer, der er på nettet, trådte Thomas Lorentz-Petersen ud af bestyrelsen efter hingstekåringen og Henriette Ellegård trådte ud af Avlsudvalget. I stedet trådte førstesuppleanten Dinna Mouritzen ind i bestyrelsen og Bjarne Hansen er blevet medlem af avlsudvalget. Bestyrelsen beklager, at Thomas og Henriette valgte at forlade bestyrelse og avlsudvalg og at man ikke fik mulighed for at drøfte uoverensstemmelserne først. Vi takker Thomas og Henriette for deres store arbejde og byder Dinna og Bjarne velkommen. Jubilæum I 2016 fejrer vi 75 års stambogsjubilæum. Det bør ikke gå stille af, men om vi kan leve op til de forrygende jubilæer vi havde i 1991 og i 2006, og som mange sikkert husker, er vel en anden sag. Vi bør i hvert fald forsøge. Det vil finde sted på Vilhelmsborg 19.-21. august. Birgit Mortensen har lovet at være med til at organisere det, og det ved vi fra tidligere, at hun er dygtig til. Men der skal bruges mange hjælpere og vi er bestemt også modtagelige for gode idéer, så meld endelig tilbage. var at holde DM på Sjælland, men Fjordhesten Øst har desværre måtte takke nej til opgaven. Det er sportsudvalgets håb, at vi til lokalforeningsmødet den 15. november er kommet noget tættere på en afgørelse. Det vil i så fald betyde, at stedet kendes når bladet udkommer. Sportsudvalget har gennemgået reglementerne og er i gang med at forberede en række ændringer som skal til afstemning på generalforsamlingen i 2015. Herunder også DM reglementet. Nordisk mesterskab 2015 bliver afholdt i Sverige i uge 30. Bestyrelsen og sportsudvalget håber snart at få mere info fra arrangørerne om dette arrangement, så vi kan melde noget ud til medlemmerne. I skrivende stund er det dog småt med informationer. Generalforsamlingen 2015 Vil finde sted 28. marts. Det bliver samme sted som i år, Hansenberg ved Kolding. Avlen Næste års hingstekåring finder sted på Vilhelmsborg 23.-24. august, og det er planen at regionalkåringen og medaljekåringen finder sted 10.-12. juli. I 2014 var der kun behov for to kåringspladser og det bliver sikkert også tilfældet i 2015. Den ene sikkert på Sjælland med medaljekåring og to-års finale. Sporten I skrivende stund har sportsudvalget endnu ikke klarhed over hvor og hvornår DM 2015 vil finde sted. Sportsudvalget arbejder på sagen og har flere muligheder i spil. Håbet 4 PBS På generalforsamlingen i marts blev det vedtaget at de medlemmer der tilmeldte sig betalingsservice ville få en administrationsrabat på 25 kr. Det viser sig imidlertid at være vanskeligt at praktisere. Vi kan ikke fra Nets få oplyst, hvem der i årets løb har tilmeldt sig, dvs vi ved kun hvem der ved sidste indbetaling brugte betalingsservice. Hvordan det løses, ved vi i skrivende stund ikke, men det kan være at rabatten bliver et år forsinket, således at man skal have betalt en gang via betalingsservice, inden man ved næste betaling får rabatten. Vi håber medlemmerne har forståelse herfor. Husk i alle tilfælde at tilmelde jer PBS. Hvordan man gør, er senest forklaret i novembernummeret 2013 og for de medlemmer der er kommet til i årets løb, står det i ”velkomstbrevet”. Ung-Camp 2014 Fjordhesten Danmark holdt i juli 2014 sin første Ung-Camp på Birken v. Skringstrup. Det var en forlænget weekend, hvor de unge fjordhesteryttere både kunne lære hinanden at kende og lære en masse om de heste, der samler dem – fjordhesten. Af: Mette Kofoed & Jane Thomasberg Foto:Jane Thomasberg Fredag morgen stod de spændte arrangører klar til at byde de unge ryttere velkomne til camp. Da alle var ankommet, og sidste hest var på plads i stalden, blev der budt officielt velkommen af Kasper Hansen. Han fortalte kort om, hvorfor netop Birken var valgt som rammen for campen. Hvis vi f.eks. tager en radius af 30 km omkring Birken, så er det faktisk her, der er flest medlemmer i Fjordhesten Danmark. På Birken har der været fjordheste i 40 år - de fleste under Jens Høghs kyndige vejledning. En af arrangørerne, Jane Thomasberg, siger at ”allerede her kunne vi fornemme en fantastisk stemning”. Efter første måltid, hvor snakken gik ud i ét, var der foredrag med Mentalcoach Annette Klausen. Hun holdt et fantastisk levende foredrag med små indlagte mentalopgaver, som deltagerne kunne kommentere på, hvis de havde lyst. Det var der heldigvis mange, der gjorde så der var noget at snakke om. Imponeret over pigernes indsats fortæller Jane: ”Til trods for en enorm varme i et totalt stillestående lokale, holdt alle ud til sidste ord”. Efter foredraget var der tiltrængte forfriskninger samt Pias hjemmebagte hindbærsnitter og lidt frugt – og snakken gik på fuld tryk igen. Kasper Hansen byder velkommen til Ung Camp 2014 Efter tre timers stillesidning skulle der aktivitet til, og der blev dømt rundbold på campingpladsen og en til vejret passende vandkamp. Herefter blev der hygget i telte og campingvogne med musik og kortspil. Kasper holdte et foredrag om Fjordhestens udvikling fra arbejdshest, og til den ridehest den er nu, da dagens sidste måltid var indtaget. Derefter trængte både piger (der var desværre ingen drenge der havde mod på ung campen i år) og heste til at blive rørt, så alle hoppede i sadlen og red hhv. på bane og på tur. Tre ryttere kunne ikke finde hjem, så Camilla Thomasberg ringede og bad om at få HP (Hans Peter Staugaard red.), da de ikke vidste, hvor de var. ”Der er nogle huse, og det er nr. 10, 12 og 14, og der er lige kørt en sort bil forbi - sådan en Lamborghini-agtig en” oplyste Camilla. De fik besked på at ride i samme retning, for den var lige kørt forbi Birken. Tre minutter senere kom tre trætte ryttere hjem, og Camilla fik tildelt en uofficiel blondinepris. Snakken gik på campingpladsen Første camp-dag blev afsluttet med hyggesnak ved ridebanerne og rundt i teltene, men omkring kl. 24.00 var der ro ovenpå en indtryks- og lærerig dag. Lørdag med rideundervisning, pilates og terræn Pigerne mødte ind til morgenmad, efter hestene var fodret. Der var træthed at spore mange steder - ganske forståeligt ovenpå den første dag. Varmen fortsatte i samme stil, og formiddagen var afsat til undervisning i dressur og spring, alt efter hvad rytterne kunne tænke sig. Pigerne blev efter eget ønske inddelt efter niveau. Mange ryttere fik flyttet HP fortæller om hestens bygning og bevægelse 5 nogle grænser både i undervisningen og i løbet af weekenden generelt, og alle fik uden tvivl noget med sig, som de kunne arbejde videre med hjemme. Efter endnu en ivrigt snakkende frokost, holdt HP et oplæg omkring hvordan han ser et dressurprogram som dommer. Varmen trykkede og stoffet var tungt og teoretisk, så en hurtig ændring i programmet blev en opsadlet hest på ridebanen til demonstration. Der blev på den måde vist forskellige gangarter og forklaret, hvad der var korrekt og forkert. Næste indslag var pilates for ryttere, som fysioterapeut Mette Thomasberg var instruktør i. Det var noget, som mange af pigerne ikke kendte i forvejen, men de der kunne holde koncentrationen i det varme lokale, fik bestemt noget ud af det. Starten af undervisningen gik ud på at lave nogle tests, der viser, hvor lige (eller ikke lige) man sidder på hesten. Hele kantinen var tømt for borde og stole, og liggeunderlag og håndklæder var bredt ud overalt. Ro og koncentration er et krav til optimal pilates-træning, så de nysgerrige måtte lure lidt gennem vinduerne. Der blev fnist og svedt efterhånden som pigerne fik lært nogle nye værktøjer til at arbejde med rytterkroppen og dennes skavanker. Mette Thomasberg underviste i Pilates for ryttere Lørdag aften var sat af til terrænprøveridning ved Mette Kofoed. Der var sat flere forhindringer op, og det var for mange en lidt grænseoverskridende disciplin at skulle deltage i. ”Det var med en vis skepsis at mange af pigerne sadlede hestene op ” siger Jane Thomasberg om stemningen, inden de skulle i terrænet. Næsten alle deltog, og de forskellige forhindringer blev forklaret undervejs. Der blev bl.a. øvet fremmedelementer, galop, parade, slalom, tæt skov og bakke op og ned. Det var fortrinsvis øvelserne fra terræn let, der blev trænet, men enkelte fra terræn middel indgik også. Vandgraven var en af de øvelser, som mange havde frygtet, men med lidt hjælp fra de erfarne vandheste, kom alle vist igennem til sidst. ”Pigerne var stolte – mange grænser var blevet flyttet!”, fortæller Jane. Der var terrænprøve undervisning med Mette Kofoed lørdag aften. Her øver rytterne sig på vandgraven. Søndag bød på mere undervisning i valgfri discipliner Søndagens hede lignede fredag og lørdag til forveksling, og de røde skuldre og nakker havde ikke tabt kulør natten over. Kasper Glibstrup kom og hjalp med det praktiske, og rytterne kunne melde sig til eneundervisning i enten dressur eller spring og kørsel eller mønstring. Trods det, at det var sidste dag, og det meste gas nok var gået af ballonerne, knoklede pigerne stadig på i undervisningen. Søndag underviste HP i dressur inde i ridehallen, hvor der var køligst var fedt at se så mange unge med en fælles interesse og de hjalp hinanden på alle områder og var tændte på at lære”. HP underviste i ridehallen, hvor der var mest køligt, mens Jens Høgh og hans hjælper viste pigerne, hvordan man lægger seletøj på og spænder for vogn. Derefter fik pigerne selv lov til at være kusk med Jens som instruktør. Campen sluttede med aftensmad og evaluering. Derefter var det tid til at tage hjem, og den første Fjordheste Ung-Camp var ovre. Kasper Hansen underviste i mønstring. Nogle af deltagerne ville gerne lære det, fordi de havde ungheste hjemme, som skulle til kåring, mens andre ønskede at deltage i mønstringskonkurrencer. Arrangørerne, Kasper Hansen, HP Staugaard og Jane Thomasberg, siger først og fremmest stor tak til Charlotte Mouritsen, Jens Høgh, Mette Marie og hendes mand (de stod for maden), Mette Thomasberg, Mette Kofoed og Kasper Glibstrup. Selvfølgelig også stor tak til de 29 piger, som positivt mødte op til sådan et førstegangsprojekt. Weekenden var en succes, og HP har meddelt, at han fremadrettet vil være en del af arbejdsgruppen omkring Ung-Camp i samarbejde med Fjordhesten Danmark. Charlotte Mouridsen underviste i spring på alle niveauer. Der var både ekvipager, der aldrig havde sprunget før, og nogle enkelte stykker, der var kvalificeret til DM, som blev holdt nogle uger efter. En enkelt rytter kom uheldigt afsted med et styrt på springbanen, og der blev tilkaldt ambulance. Heldigvis viste det sig ikke at være noget alvorligt – hverken for rytteren eller hesten, som blev indfanget og nusset om af de andre camp-deltagere. Charlotte siger om campen: ”Det Det er helt og aldeles de frivillige kræfter, der bærer et arrangement som dette, og her var opbakningen helt fantastisk. Mange kom langvejs fra - med og uden heste - for at sørge for at campen blev en succes, og det lykkedes til fulde. 6 Ung Camp - set fra en deltagers vinkel Sjovt, lærerigt, hyggeligt og spændende, er nok ordene der bedst beskriver sommerdagene på Birken til Ung Camp 2014. Af: Julie Marie Erlang Foto:Camilla Bisgaard For lige kort at præsentere mig selv, var jeg en af de 29 deltagere ved Fjordhesten Danmarks Ung Camp 2014. Jeg havde en ung 4 års vallak med, som vi selv har avlet: Lamhaves Confetti. Han blev valgt i sidste øjeblik, da der var mangel på bokspladser, fordi flere af hestene ikke kunne stå bundet i spiltov inklusiv min egen hoppe Freja, som jeg egentlig havde meldt til med. Men da de efterlyste nogle, der ville flytte fra boks til spiltov, valgte jeg at tage Confetti med i stedet, for det kan han nemlig. Derved fik jeg også muligheden for at se, hvordan han reagerer overfor et nyt sted og nye heste. Der hersker ingen tvivl om, at alle os Ung Camp deltagere mener, at weekenden på Birken var et af sommerferiens helt store højdepunkter. Der opstod et sammenhold lige fra første sekund, et sammenhold der stadig holder ved og som vil være med til at danne rammen om en ny generation af et “fjordheste-fællesskab” i fremtiden. Der var planlagt en masse spændende aktiviteter i løbet at weekenden, men samtidig var der også plads til at hygge og komme på spontane ideer. Pludselig var der vandkamp efter en dyst i rundbold og flere gange var der en flok afsted efter proviant i form af sodavand, chips, slik mm. fra det nærliggende supermarked. Noget man som deltager hurtigt bed mærke i var, at alle kunne snakke med alle. Eftersom vi alle har fjordhesten som fælles interesse var det oftest det samtalerne drejede sig om - men mange udenomsting blev også bragt på banen. Samtalerne kørte ud i et, og der var næsten ikke et stille øjeblik når alle 29 deltagere skulle spise den lækre hjemmelavede mad vi fik serveret. Jeg tvivler meget på, at der var nogle der ikke fik noget ud af dagene på Birken, for der var lidt for enhver smag. Alle aktiviteterne kunne drejes, så det passede til weekendens omdrejningspunkter: Fjordheste, ridning og sammenhold. Det var ikke kun alle os unge der fik noget ud af dagene. Nogle der fik mindst lige så meget ud af det var vores fjordheste. Der blev brudt mange grænser hos flere - både for hestenes vedkommende, men også for rytternes. Specielt terrændelen var der en del nervøsitet i luften over, men de fleste gennemførte med bravour og bagefter stod både heste og ryttere stærkere end før. Der blev diskuteret flere gange i løbet af weekenden, hvordan vi mon kunne sikre os en plads på den næste camp, for vi håber så inderligt at der bliver afholdt et lignende arrangement i fremtiden. Der blev opdateret lidt på facebook omkring Ung Campen undervejs om hvad vi nu havde gang i, i løbet af dagene. Flere af kommentarerne til opslaget lød: “Årh, hvor jeg glæder mig til næste år, der vil jeg også med!”. Og med et begrænset antal deltagere, er flere af os naturligvis nervøse for ikke at få en plads til næste arrangement. Det er jo bestemt et tegn på, at det har været en fantastisk weekend med nye bekendtskaber, og jeg vil mene at alle vendte næsen hjemad med en masse nyt i bagagen. Julie og Confetti fik nogle udbytterige dage til Ung Camp 7 PR-pris for at være uselvisk, utrættelig og uerstattelig I Fjordhesten Danmark gives PR-prisen til en person, der har gjort en særlig indsats for at fremme viden om fjordhesten. I år gik prisen til Jørgen Konge. PR-prisen blev overrakt af Annette Ruhoff ved Kristi Himmelfartsstævnet på Birken. med Birkens Kørekvadrille, og vi er glade for at bekendtskabet fortsatte og blev udvidet. Annette sagde bl.a: "I Fjordhesten Danmark har vi et begreb, der hedder en PR-pris. Det er en pris, vi ikke nødvendigvis uddeler hvert år, men som gives til en person, som i særlig grad har ydet en indsats for at gøre god reklame for Fjordhestene og deres virke". Vores kandidat er at finde ved mange af vore fjordhestestævner, og også ved alle mulige andre hestebegivenheder i ind- og udland og er altid parat til at fremhæve Fjordhestenes mange muligheder, og de gode resultater. Den uddeles normalt på generalforsamlingen i marts, men da årets kandidat ikke var til stede, blev bestyrelsen enige om at uddele den her i aften - og selvom jeg ikke længere er en del af foreningens bestyrelse, fik jeg lov til at forestå uddelingen. Vores kandidat er velkendt i hesteverdenen, og beskæftiger sig både med ridning, kørsel og andre sider af hesteholdet. Vedkommende er meget dedikeret, og bruger størstedelen af sin tid på hestene, og netværket er stort. Her på Birken stiftede vi første gang bekendtskab med vedkommende i forbindelse af at sætte lys i vinduerne - og især den 4. maj - derfor fik han en helt speciel ting at sætte i sit vindue. Vores kandidat har rigtig godt fat i medierne, og er slet ikke bange for at bringe stort og småt - og hvis vi ikke selv kan få vore budskaber ud, så går vi aldrig forgæves efter hjælp Skal jeg hæfte nogle ord på vores kandidat, så må det være: Utrættelig Uselvisk Uerstattelig" Da Jørgen Konge havde fået sin gave, og folk (næsten) var holdt op med at klappe, sagde Annette, at det havde været svært at finde på noget rigtig godt, for når man køber noget til Jørgen, så er det næsten altid tøj, og det passer bare ikke ret godt til en PR-pris. Nu ved jeg tilfældigvis, at Jørgen holder meget Jørgen har i mange år været en uvurderlig PR mand for foreningen til alle typer af arrangementer. Her er han på vej fra A til B ved jubilæumsarrangementet på Vilhelmsborg i 2006. Foto: Mette Kofoed Plageskuerne i 2014 Både antallet af plage og de givne karakterer ligner det vi har set de forrige år – dog kunne man ønske, at flere deltog i to-årsfinalen. Af: Flemming Strange-Hansen Foto:Mette Kofoed Ved Vejleegnens plageskue fik disse to 2 års hopper 9 i helhed. Fløjen, Rævehøjs Qlaire, blev BIS vinder på tværs af racerne og siden hen nr. tre i 2-års finalen på Fyn” Alle bedømmelser er medtaget i skemaerne. Det betyder, at ved plage bedømt ved flere skuer, er begge bedømmelser med. Det drejer sig i alt om 8 plage. Der er således i alt bedømt 72 plage, mod 70 i 2013 og den gennemsnitlige helhedskarakter på 7,49 er helt på linje med skuerne i 2012 og 2013, hvor tallet blev hhv. 7,53 og 7,47 samt med regionalkåringens 7,42. I 2013 havde 1-års hopperne det højeste gennemsnit. De er nu blevet to år og har også det højeste gennemsnit i år. Det kunne tyde på en særdeles god årgang, og derfor synd, at så få fandt vej til 2-årsfinalen. To af 2-års hingstene mødte op til hingstekåringen i Herning. Thor 208333FJ1202487 fik ved plageskuet i Vodskov 7686 7 og ved hingstekåringen 7 i alle karakterer, mens Glibings Kamp 208333FJ1201240 i Egtved fik 7778 7 og ved hingstekåringen 7666 67 677 6. 8 dog bemærkes, at hun fik samme helhedskarakter begge steder, mens Kaja Højmark i Thorsø bedømtes med 8787 8 og i Hjørring med 7675 6. For Salina Møldrup gik det ”den modsatte vej”. Hun fik 7777 7 på Birken og 8888 8 i Bække. Hertil skal bemærkes, at plageskuerne på Birken og i Thorsø var i april og i Bække og Hjørring hhv ultimo august og først ultimo september, så udstillingskonditionen mm kan være væsensforskellig. Birken 9 8 7 6 Ialt 1‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hopper Egtved 1‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste Thorsø 1‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste Dorthealyst 2‐års hopper Viby Viby 1‐års hopper 1‐års hopper Viby 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste Vodskov Vodskov 1‐års hopper 1‐års hopper Vodskov 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hingst 2‐års hingst 2‐års hopper 2‐års hingst Bække Bække 2‐års hopper 2‐års hopper Bække 2‐års hopper Hjørring Hjørring 1‐års hopper 1‐års hopper Hjørring 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 1‐års hingste Bornholm ** Bornholm ** 1‐års hopper 1‐års hopper Bornholm ** 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hopper 2‐års hopper Ialt Ialt 1‐års hopper 1‐års hopper Ialt 1‐års hingste 1‐års hingste 1‐års hopper 2‐års hopper 2‐års hopper 1‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hingste 2‐års hopper 2‐års hingste 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 4 4 4 4 4 4 2 2 4 1 2 2 5 6 2 8 3 3 3 3 2 2 1 1 2 2 2 1 2 5 5 5 3 3 3 3 3 3 6 6 6 1 1 1 2 2 2 2 2 2 1 1 1 35 35 15 15 35 5 5 15 15 15 5 15 4 1 5 10 2 3 1 6 4 4 1 1 10 1 1 1 1 1 1 1 1 3 3 1 3 1 1 1 1 1 3 3 1 1 1 3 6 6 1 6 1 1 1 1 1 1 1 1 1 37 37 12 12 37 7 7 12 14 14 7 4 4 14 4 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 4 4 2 2 4 1 1 2 1 1 1 1 4 4 7 15 3 2 8 1 14 10 4 4 1 19 3 3 3 3 3 3 1 1 3 4 4 1 1 1 4 9 9 1 9 4 4 1 1 4 6 6 1 1 1 6 12 12 1 12 1 1 1 4 4 1 1 4 5 5 1 5 1 1 1 1 1 1 80 80 29 29 80 13 13 29 34 34 13 4 4 34 4 Hingst Hingst Hingst Trollfin Trollfin Trollfin 2013 Trollfin 2013 Antal Antal døtre/ døtre/ sønner Antal sønner 4/0 døtre/ 4/0 sønner 4/2 4/2 Bedøm‐ Bedøm‐ Gns Gns melser melser type type Bedøm‐ Gns 5 7,8 melser type 5 7,8 5 10 10 10 3 3 4 4 3 4 4 4 4 4 4 4 7,17 7,17 7,8 7,9 7,9 7,17 8,4 8,4 7,9 8,67 8,67 8,4 8 8 8,67 8 7,25 7,25 7,6 7,6 7,25 7,75 7,75 7,6 7,75 Gns Gns rammer rammer Gns 7,6 rammer 7,6 7,17 7,17 7,6 7,5 7,5 7,17 7,8 7,8 7,5 7,33 7,33 7,8 7,5 7,5 7,33 7,5 7,5 7,5 7,6 7,6 7,5 7,5 7,5 7,6 7,5 Gns Gns fundament fundament Gns 7,8 fundament 7,8 7,33 7,33 7,8 7,6 7,6 7,33 7,6 7,6 7,6 7,67 7,67 7,6 7 7 7,67 7 8 8 8 8 8 7,75 7,75 8 7,75 Gns. helhedsk. 7 7,25 7,29 7,2 7,33 8 7.63 7 7,57 7,6 7 8 7 7,53 8 8 8 8 7,67 7,67 8 8 7,67 8 8 8 7 7 8 7,78 7,78 7 7,78 7,75 7,75 7 7 7,75 7,5 7,5 7 7 7 7,5 7,5 7,5 7 7,5 8 8 8 7 7 7 7 7 7 7 7 7 8 8 7 7 8 7 7,49 7,49 7,45 7,45 7,49 7,31 7,31 7,45 7,65 7,65 7,31 7 7 7,65 7 Gns Gns bevægelse bevægelse Gns 8 bevægelse 8 7,33 7,33 8 8 8 7,33 8,2 8,2 8 7 7 8,2 7,5 7,5 7 7,5 7,25 7,25 6,6 6,6 7,25 7 7 6,6 7 Som nævnt er 8 plage bedømt to gange og for de fems vedkommende uden de store afvigelser. 1-års hoppen Melvejs Gabbi var fløj på Birken blandt fire plage, men stod sidst i Thorsø blandt 10 plage. Det skal dog bemærkes, at hun fik samme helhedskarakter begge steder, mens Kaja Højmark i Thorsø bedømtes med 8787 8 og i Hjørring med 7675 6. For Salina Møldrup gik det ”den modsatte vej”. Hun fik 7777 7 på Birken og 8888 8 i Bække. Hertil skal bemærkes, at plageskuerne på Birken og i Thorsø var i april og i Bække og Hjørring hhv. ultimo august og ultimo september, så udstillingskonditionen mm. kan være væsensforskellig. Gns Gns helhed helhed Gns 8 helhed 8 7,17 7,17 8 7,9 7,9 7,17 8,40 8,40 7,9 7,67 7,67 8,40 7,5 7,5 7,67 7,5 7,5 7,5 7,6 7,6 7,5 7,5 7,5 7,6 7,5 Mødres Mødres Gns. Gns. helhed Mødres helhed 7,8 Gns. 7,8 helhed 7,83 7,83 Difference Difference Difference +0,2 +0,2 ‐0,66 ‐0,66 +0,2 0 * 0 * ‐0,66 +0,80 +0,80 0 * +0,34 +0,34 +0,80 +0,25 +0,25 +0,34 +0,25 0 0 ‐0,4 ‐0,4 0 ‐0,5 ‐0,5 ‐0,4 ‐0,5 Trollfin 4/0 7,8 Orkan Skovå 10/0 8 Orkan Skovå 10/0 8 Trollfin 2013 4/2 7,83 Orkan 2013 5/0 7,6 Orkan 2013 5/0 7,6 Orkan Skovå 10/0 8 Dalargut 2/1 7,33 Dalargut 2/1 7,33 Orkan 2013 7,6 Fjordbækkens 4/0 7,25 Fjordbækkens 5/0 4/0 7,25 Dalargut 2/1 7,33 Sidan Sidan Fjordbækkens 4/0 7,25 Rånn 3/0 7,5 Rånn 3/0 7,5 Sidan Rånn 2013 4/1 8 Rånn 2013 4/1 8 Rånn 3/0 7,5 Njord 2/1 8 Njord 2/1 8 Rånn 2013 4/1 8 Njord 2/1 8 Halsnæs Laustfin 2/1 4 6,75 7 7,5 7 7,25 8,25 ‐1,0 Skellerød Laustfin 2013 3/1 7,75 7,75 7,5 7,5 7,75 8 ‐0,25 Finfin 6/5 13 7,54 7,15 7,46 6,77 7,23 7,5 ‐0,2 * Finfin 2013 2/4 7,33 7,17 7 7,17 7,17 8 ‐0,83 Ingolf 3/1 5 7,6 7,2 7,2 7,4 7,2 7,8 ‐0,6 Kjærgård Fjordens 3/3 6 7,33 6,67 6,83 6,67 6,83 7,8 ‐1,0 * Marcus Tulstruplunds 4/0 3 7 6,5 6,75 7 6,75 6,75 0 Hudini *betyder at en eller flere af mødrene ikke har været fremstillet. Derfor er differencen ikke lig gns helhed minus Mødres gns. helhed. Ved mødrene er det regionalkåringens helhedskarakter der er anvendt, ikke en 9 evt. forbedring ved medaljekåring. **betyder at plagene er bedømt af Martin Bloch, der ikke er med i Fjordhestens dommerkollegie. *betyder at en eller flere af mødrene ikke har været fremstillet. Derfor er differencen ikke lig gns helhed minus Mødres gns. helhed. Ved mødrene er det regionalkåringens helhedskarakter der er anvendt, ikke en evt. forbedring ved medaljekåring. **betyder at plagene er bedømt af Martin Bloch, der ikke er med i Fjordhestens dommerkollegie. Som det ses har Trollfin opnået et væsentligt bedre resultat i år end sidste år, mens Rånn’s og Finfin’s resultater i 2013 og 2014 er på samme niveau. Orkan Skovå markerer sig, lige som sidste år, positivt. Dog ikke så markant som i 2013. Regionalkåring med to kåringspladser Sommeren 2014 har været varm. Dette var også gældende i kåringsugen. Trods varmen blev det en god uge, med god stemning og gode heste. Af: Kasper Hansen Foto:Flemming Strange-Hansen Grundet få tilmeldte heste på Sjælland valgte bestyrelsen at invitere de sjællandske udstillere til kåringspladsen på Fyn. Således blev der to kåringspladser i stedet for tre. Årets dommerhold bestod af Søren Juellund, Kasper Hansen og Leif Grimbühler. Ved inhabilitet trådte Lisbeth Pedersen ind. Aalestrup I år valgte foreningen at rykke den nordlige kåringsplads lidt længere sydpå. Aalestrup Rideklub havde alle de faciliteter, som skulle bruges. Det var et meget behageligt sted, med flotte omgivelser. 3-års hopperne Også heste var gode, særligt i det unge hold. Her blev fløjen, og eneste 3-års hoppe med 9 i helhed, Hæstrups Marie (Rånn/ Orion Halsnæs) fra Børge Jensen, Hjørring. En tiltalende hoppe af særdeles god type med godt kønspræg. Passende dybde og bredde. Udtryksfuldt hoved. Middellang, velformet hals. God skulder. Lidt afrundet manke. Muskuløs overlinie. Velformet kryds. Lemmerne passende føre med gode koder. Velformede hove. I bevægelsesforløbet imponerede hun med en smidig og taktfast skridt, en god trav og galop. Sidst på dagen satte Marie trumf på og tog titlen: "Dagens hest". Som nummer to kom Højvanggaards Senta (Fjordens Marcus/Citrus Klattrup) fra Lykke Greve, Skals. Vi mødte hende sidste år, hvor hun vandt 2-års finalen. Typen har hun bevaret, særdeles feminin med en velrejst forpart. Hæstrups Marie og Højvanggaards Salina var eneste hopper ved regionalkåringen, der fik 9 i type. Visning på fast bund i Aalestrup 5-års og ældre hopper I de seneste år har de største kåringshold været at finde hos de ældre hold. Dette var også tilfældet i år, endda på begge kåringspladser. Lad os ikke håbe, at de få fremstillede 3-års hopper er et udtryk for, at medlemmerne ikke vil stille deres heste til kåring, men blot at årgange bliver mindre, og at nogen venter til de evt. også vil kunne fremstille deres hoppe til medaljekåring, såfremt den opnår 8 i helhed eller derover. Ni hopper mødte til kåring i det ældre hold. Fire af dem opnåede 8 i helhed og fem fik 7 i helhed. Fløjen gik til Birkemosegårds Vanilla (Glibings Ajs/Ali Halsnæs) fra Morten Steen, Randers. Hun er en hoppe af god type. PasHæstrups Marie blev ”Dagens Hest” i Aalestrup. Herefter fulgte en med 8 i helhed og to med 7 i helhed. 4-års hopperne En enkelt hoppe fik 8 i helhed, fire fik 7 i helhed og en enkelt hoppe fik 6 i helhed. På fløjen satte dommerne Svalegårdens Dahlia (Kneist Skovå/Plutonikk) fra Stutteri Svalegården v/ Helle Tagmose og Gert Henriksen, Ringkøbing. En lidt lavstillet hoppe, men med et godt udtryk. Det der bragte hende på fløjen var bevægelsesforløbet, der er særdeles fremgribende og taktfast. Som det kan læses ud af statistikken nedenfor, har afkommene efter Kneist det højeste gennemsnit for travbevægelsen på 8,3. 10 sende dybde og bredde. Typisk hoved med godt udtryk. Velansat hals. Ret god skulder. God manke. Lidt muskelfattig overlinie. Lidt stram lænd. Velformet kryds. Lemmerne passende føre med lidt korte koder, knapt tørre nok bag. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Ret god i trav og galop. Herefter fulgte Tjørnegårdens Isadora(Citrus Klattrup/Siljar) fra Maria Kristine Albrektsen, Spentrup, ligeledes med 8 i helhed. Isadora mødte vi igen sidst på ugen, hvor hun blev tildelt medalje . Hanne Wulff Jensen, Randers havde valgt at genfremstille den 10-årige Tea (Citrus Klattrup/Svejk). I 2007 blev hun kåret med et 7 tal. Dette resultat blev forhøjet til en kåring med 8, ikke mindst pga. en særdeles smidigt og taktfast skridt -og travforløb. Sidste hoppe med 8 i helhed var Elisa Hedevang(Ørjar/ Sondre) fra Heidi Volmer, Dronninglund. En måske knapt så feminin hoppe, men racetypisk, vellinieret med en god skridt og galop. Vallakholdet Gennem de sidste par år har vi ved regionalkåringen set flere gode vallakker. Det er glædeligt, at vi har så mange gode brugsdyr. Også i år så vi flotte fjordvallakker med godt eksteriør. Fløjen hos vallakkerne blev Svalegårdens Balder (Glibings Ajs/Citrus Klattrup) fra Stutteri Svalegården v/ Helle Tagmose & Gert Henriksen. Balder har tidligere haft tildelt avlsgodkendelse, men fik ikke sin avlsgodkendelse forlænget som 3-års. Han er en harmonisk, lidt dyb vallak af god type. Passende bredde. Typisk hoved. Middellang hals. God skulder. Markeret, middellang manke. Særdeles god, muskuløs overlinie. Velformet, muskuløst kryds. Lemmerne passende føre med kun middellange koder. Lave dragter. Bevægelsen særdeles god og taktfast i skridt og trav. Rummelig i galop. Balder blev tildelt 9 i helhed. Han mødte med en sportskarakter på 7,5. Balder blev tilmeldt medaljekåringen, hvor han til sin helhedskarakter på 9 kunne tilføje en medalje som nummer to i holdet. Herefter fulgte endnu en vallak med 8 i helhed. Det var Bygvraa’s Asterix(Athos/ Ørjar) fra Fam. Ruhoff, Møldrup. Vallak af god type. Passende dybde og bredde. Typisk hoved. Middellang, lidt lavt ansat hals. Lang skulder. Velmarkeret manke. Lidt muskelfattig overlinie. Velformet, lidt kort kryds. Lemmerne passende føre, lidt rette med kun middellange koder. Lidt smalle haser. Lidt smalle forhove. Særligt han bevægelsesforløb gjorde, at han fik denne kåring, men god og taktfast i skridt og trav, og en Rummelig i galop med stor kraft. De sidste to vallakker fik 7 i helhed. Hjorthøj´s Quiz blev fløj i 4-årsholdet på Fyn. Yderligere to hopper fik 8 i helhed og to fik 7 i helhed. De to hopper med 8 var Vestergårdens Astrid (Trollfin/Fjordens Marcus) fra Maibrit Sørensen og Mathias W. Busk, Mørke og Linkehøjs Gaya (Golf Gudenå/ Citrus Klattrup) fra Niels Frovin, Rudkøbing. 4-års hopperne 4-års hopperne bestod af et stort hold på 13 hopper. Syv af de 12 hopper blev kåret med 8 i helhed, hvilket må siges at være flot. Fløjen gik til Hjorthøj’s Quiz (Kneist Skovå/ Admiral Halsnæs) fra Rikke og Flemming Hjorthøj, Rønnede. En typefast hoppe med en særdeles god forpart. Ellers har hun en god skulder. Kort manke. God overlinie. Middellangt, lidt hældende kryds. Lemmerne passende føre med lidt bløde koder. Bevægelsen ret god, men snæver i skridt. God og taktfast i trav. Rummelig i galop. Hjorthøjs Quiz forbedrede flere af sine delkarakterer ved medaljekåringen og blev tildelt 9 i helhed som nummer to i holdet. Som nummer to fulgte Nikoline Skellerød (Kneist Skovå/Dukat Halsnæs) fra Lise og Ole Skellerød. Hun er ikke den mest harmoniske, men en noget sluttet hoppe af ret god type, men med en prima travbevægelse, hvilket udløste eneste 10-tal ved hoppekåringen, placerede hun sig i top. Nummer tre blev Ditte Frølunde (Laust Halsnæs/Husar Halsnæs) fra Irene og Bjarne Hansen, Korsør. En hoppe af god type, med en særdeles god forpart. Hun har et udtryksfuldt hoved, velformet hals og en god skridt og galop. Ditte Frølunde mødte dagen efter i medaljeaspirantholdet, hvor hun blev tildelt medalje som nummer fire i holdet. Vikkelsøes Rav (Knægt Halsnæs/Knast Halsnæs) fra Rikke og Jens Hasring, Vejle, blev placeret som nummer fire. Særligt en særdels god trav og galop placerede hende i den gode ende af holdet. Femte placeret blev Felia Kvistgaard (Kneist Skovå/Ali Halsnæs) fra Lilli Kvistgaard. En dyb hoppe, men med et korrekt og stærkt fundament og en god skridt og galop. Herefter fulgte også med 8 i helhed Fjordbækken’s Filuka (Højgaards Findus/Fjordens Markus) fra Sara Bøttcher, Slagelse. En hoppe af god type med en god og taktfast bevægelse. Sidste hoppe kåret med 8 blev Kaliah (Trollfin/ Højgaards Barcardi) fra Toftegården 4H v/ Ole Damsgaard Olsen, Albertslund. Kaliah Rocco Vårby blev ”Dagens Hest” på Fyn”. Allerupgaard Den fynske regionalkåringsplads blev også årets største. Meget naturligt, da de sjællandske udstillere kom til Fyn og også meget naturligt, eftersom det var her medaljekåring, 2-års finale og mønstringsfinale skulle afvikles. 3-års hopperne En velskridtende Ellegaards Ticca (Model Skovå/Citat Halsnæs) fra Henriette Ellegaard & Carsten Hinsgaul, Årslev besatte fløjen med 8 i helhed. En hoppe af god type. Passende dybde og bredde. Typisk hoved. Middellang, lavt ansat hals. Passende lang, lidt stejl skulder. Lidt afrundet manke. God overlinie. Velformet kryds. Lemmerne lidt fine med god kodelængde, indfodet venstre for. Bevægelsen særdeles god og taktfast i skridt og trav. Middel i galop. 11 fulgte Vænget’s Filippa(Citat Halsnæs/Joe Pilegaard) fra Eva Andersen, Broby. En ret god type med en god og velafbalanceret galop. Sidste hoppe med 8 i helhed blev Hasrings Amanda (Glibings Ajs/Pikant Halsnæs) fra Rikke og Jens Hasring, Vejle. En god type og forpart, samt et ret godt bevægelsesforløb. Otte hopper fulgte efter med 7 i helhed, mens en fik 6 og en fik 5 i helhed. Vallakholdet Det ældre hoppehold på Fyn. Forrest Toftegårdens Nova. er af god type med en god og taktfast skridt. Herefter fulgte fem hopper med 7 i helhed og en med 6 i helhed. 5-årge og ældre hopper Holdet med 5 årige og ældre var kåringsugens absolut største med hele 16 hopper. 6 hopper blev kåret med 8 i helhed Fløjen blev Toftegården’s Nova (Kneist Skovå/Golf Gudenå) fra Allan Iversen, Videbæk. Hun er nok lidt dyb, men af god type. Passende bredde. Typisk hoved. Velrejst, middellang hals. Lidt stejl skulder. Markeret manke. God overlinie. Velformet kryds. Lemmerne passende føre, lidt bløde bagkoder. Bevægelsen særdeles god og taktfast i skridt og trav. Rummelig i galop. Særligt hendes bevægelse bragte hende helt til tops, både ved regionalkåringen og ved medaljekåringen. Som nummer to stod hoppen Mosegårdens Frøken F (Trollfin/Golf Gudenå) fra Liselotte Hansen, Skårup Fyn. En tiltalende hoppe med en særdeles god trav. Hun tildeltes også medalje om lørdagen som femte placerede. Tredje i holdet var Stald Kiels Olympia (Athos/Trossen) fra Stald Kiel, Christiansfeld. Et afkom efter Guldmedaljehoppen Tippe Halsnæs, der er beskrevet efter denne artikel. Olympia er harmonisk med et godt skulder- og mankeparti og en ret god bevægelse. Nummer fire i holdet blev Jasmin Kjærgaard (Frederik Skovå/Kvik Halsnæs) fra Helle Prinsholm & Kasper Hansen, Kværndrup. En elegant hoppe med en god forpart og en særdeles god travbevægelse. Herefter Også på Fyn var kvaliteten af vallakker i top. Kåringspladsen bedste hest blev fløjen i vallakholdet, Rocco Vårby (Glibings Ajs/ Orion Halsnæs) fra Helle Prinsholm & Kasper Hansen, Kværndrup. En udtryksfuld og meget velgående vallak. Beskrivelsen lød: Vallak af god type. Passende dybde og bredde. Typisk, udtryksfuldt hoved, god nakke. Velrejst hals. God skulder og manke. God overlinie. Muskuløst, kun middellangt, noget afrundet kryds. Lemmerne passende føre, lidt rette bag. Gode hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Særdeles god og taktfast i trav. Rummelig i galop. Rocco blev ved medaljekåringen dagen efter udnævnt til Årets Vallak 2014. Herefter fulgte to vallakker med 8 i helhed, nemlig Mosegårdens Ditlev (Tornhøjs Canut/ Golf Gudenå) fra Mathilde Liv Petersen, Sandved. En god brugstype med et godt og taktfast bevægelsesforløb i alle tre gangarter. Han blev også tildelt medaljen og lørdagen som nummer tre. Sidst med 8 i helhed kom Fønix Herkules(Mosegårdens Splint/Kvik Halsnæs). Lidt statistik over regionalkåringen Side 12. Lidt statistik over Regionalkåringen. Tabel 1 mangler i bladet: Igennem de seneste år er der sket en forbedring, når man ser på den gennemsnitlige helhedskarakter. Også de ældre hopper er væsentligt bedre. Af Flemming Strange-Hansen Den første tabel viser antal heste bedømt på kåringspladserne, opdelt i de enkelte udstillingshold. Det ses, at kvaliteten, målt ud fra de gennemsnitlige helhedskarakterer, har været næsten ens i Ålestrup og på Allerupgård. Betragtes de enkelte hold ser man, som det har været tilfældet næsten hvert år, at kvaliteten i 3-års holdet er bedre end i de andre hoppehold og at de ældre hopper har den laveste gennemsnitlige helhedskarakter. Men som det var tilfældet sidste år, er kvaliteten af de ældre hopper væsentligt bedre end de forrige år. F. eks var den gennemsnitlige helhedskarakter for disse hopper i 2011 og 2012 begge år under 7. Betragtes tabel 2 ses det, at de laveste karakterer gives for fundament og skulder/manke. Det kan selvfølgelig diskuteres, om vi er for hårde ved fundamentet, erfaringerne viser jo at vor race, i forhold til mange andre, har relativt få fundamentsproblemer. Tabel 1: Fordeling af helhedskarakterer på de enkelte hold og årgange, samt gennemsnitlige helhedskarakterer Tabel 1: Fordeling af helhedskarakterer på de enkelte hold og årgange, samt gennemsnitlige helhedskarakterer. Aalestrup 3‐års 4‐års Ældre Vallakker Ialt Aalestrup Allerupgård 3‐års 4‐års Ældre Vallakker Ialt Allerupg. Vilhelmsborg Vallakker Ialt Ialt 3‐års Ialt 4‐års Ialt ældre 9 1 1 2 1 1 3 1 8 2 1 4 1 8 3 7 6 2 18 1 27 5 8 10 12 7 2 4 5 2 13 2 5 8 1 16 3 32 4 9 13 6 1 1 1 1 2 3 2 1 5 1 1 1 1 ialt 5 6 9 4 24 5 13 16 4 38 4 66 10 19 25 Gns. Helhedskarakter 7,80 7,00 7,44 7,75 7,46 7,60 7,46 7,19 8,00 7,42 7,25 7,42 7,70 7,32 7,28 Trav 1,5% 2013 6 30 8,3% 41,7% 25 2012 7 7,1% 25,5% 2011 5 27 6,3% 34,2% 38 5 2010 4,7% 35,8% 26 29 7 0 40,3% 9,7% 43 22 1 43,9% 22,4% 1,0% 31 15 39,2% 19,0% 1,3% 42 17 39,6% 16,0% 3,8% 34 20 Helhed Skridt 4,5% 40,9% 48,5% 4,5% Type Galop Baglemmer Forlemmer Overlinie/ bagpart Skulder/ manke Hoved/ hals Side 12‐13: Tabel 2 er det der hedder Tabel1 og Tabel 2 i bladet: Side 12. Lidt statistik over Regionalkåringen. Tabel 2: Gennemsnitlige karakterer for de enkelte hold og samlet. Med fed vises gennemsnittet for alle de Tabel 1 mangler i bladet: bedømte heste og de højeste gennemsnit ved de enkelte årgange/vallakker Tabel 3 viser, at i år fik godt 45% af de udstillede heste Tabel 1: Fordeling af helhedskarakterer på de enkelte hold og årgange, samt gennemsnitlige de eftertragtede helhedskarakterer 8 eller 9, mod 50% helhedskarakterer sidste år. Men ser man historisk på tallene, er det stadig højt og tyder på virkelig god kvalitet. I årene 2006 til Aalestrup 9 8 7 6 5 ialt Gns. Helhedskarakter 2009 lå tallet på 32-33% og i 2010-11 på ca 40%. Ålestrup 3‐års 1 2 5 Som det fremgår af tabel 4 har Glibings Ajs afkom klaret 3‐års 8,2 7,6 6,8 2 7,4 7 7 7,6 7,4 7,80 6,8 7,8 sig virkelig godt. Dette skyldes specielt de to vallakker 4‐års 7 1 4 6 4‐års 7,5 6,83 7 1 6,5 7 7,17 7,5 7,00 7 7,0 Ældre 7,44 7,67 4 5 9 Rocco Vårby og Svalegårdens Balder, der begge opnåÆldre 7,33 6,89 6,89 7 7,67 6,897,44 7,44 7,44 Vallakker 1 1 2 4 ede 9 i helhed. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Vallakker 7,5 6,75 7,75 7,75 7 7,25 8,25 8 7,75 7,25 7,75 Ialt Aalestrup 8 13 7,17 1 6,83 7,04 7,63 24 7,337,46 Ialt Ålestrup 2 7,5 7,46 7,17 7,17 7,46 Kneist Skovås 7 afkom har opnået 8,3 i gennemsnitlig travkarakter Allerupgård Allerupgård 3‐års 7,2 7 3 5 3‐års 7,2 2 7,4 7,2 7,2 7,6 7,4 7,60 6,8 7,6 4‐års 7,38 7,31 7 5 13 7,777,46 4‐års 6,85 7,15 1 7 7,31 7,23 7 7,46 Ældre 7,31 7,19 6 8 1 6,5 1 7 16 7,447,19 Ældre 6,75 7,31 7,25 6,75 7,19 Vallakker 1 2 1 4 7,75 7,75 8,25 7,5 7,75 7,5 7,75 8 8,00 7,75 8 Vallakker Ialt Allerupg. 18 7 16 7,29 2 6,89 1 7,18 38 7,617,42 fed vises gennemsnittet for alle de Tabel 2: Gennemsnitlige karakterer for de enkelte hold og samlet. Med Ialt Allerupg. 1 7,37 7,26 7,34 6,95 7,42 ker. bedømte heste og de højeste gennemsnit ved de enkelte årgange/vallak Vilhelmsborg Vilhelmsborg Vallakker 7,25 7,25 1 3 7 7,1 7 4 7,6 7,25 7,25 6,8 7,25 Vallakker 6,75 7 7,4 7 7,1 7,70 7,4 7,5 7 7,3 7,7 I alt 3‐års Ialt 3 27 32 3 1 66 7,42 7,41 7,33 7,05 7,23 6,88 7,12 7,14 7,49 7,05 7,42 Ialt alle heste 7,24 I alt 4‐års Ialt 3‐års 1 5 4 7,21 10 7,21 7,69 7,70 7,25 6,84 7,10 6,84 7 7,32 7,28 7 7,24 7,16 6,96 7,36 7,36 I alt ældre Ialt 4‐års 7,7 7,3 8 9 2 7,1 6,64 7,1 7 7,6 19 7,4 7,4 7,32 Ialt 3‐års 7 7,4 6,8 7,70 7,67 7,25 7,25 7,67 7,75 7,5 7,42 7,58 7,25 7,5 I alt vallakker Ialt ældre 10 13 1 1 25 7,28 7,24 7,25 6,84 7,10 6,84 7,21 7,21 7,69 7 7,32 Tabel 2: Gennemsnitlige karakterer for de enkelte hold og samlet. Ialt 4‐års 7,36 7,36 6,96 7,16 6,64 7 7,4 7,24 7 7,28 Ialt ældre Med fed vises gennemsnittet for alle de bedømte heste og de højeste I alt vallakker 7,5 7,25 7,58 7,42 7,25 7,25 7,67 7,75 7,5 7,67 gennemsnit ved de enkelte årgange/vallakker. dskarakter de enkelte år. Tabel 3: Antal bedømte dyr, procent af alle udstillede, opdelt efter helhe Ialt Gns. 5 6 7 8 9 Helhedskarakter Tabel 3: Nogle streger er tykkere end andre. Det må kunne rettes ? helhedsk. Styk og procent 66 7,42 1 3 32 27 3 2014 1 72 7,49 98 7,15 79 7,25 106 7,22 4 87 4 7,11 2009 3 2006 2008 3,4% 29,9% 39,1% 23,0% 4,6% 8 26 47 15 10 106 7,07 118 7,05 11 18 50 32 7 7,5% 24,5% 44,3% 14,2% 9,4% 5,9% 27,1% 42,4% 15,3% 9.3% 2007 6 109 6,88 17 19 39 28 Difference Mødres gns helhed Gns. helhed Galop Trav Skridt Bag‐ lemmer For‐ lemmer Overlinie/ bagpart Skulder/ manke Hoved/ hals Type Antal Tabel 4: Gennemsnitlige karakterer for hingste med mindst 3 stk afkom bedømt. Ved den gennemsnitlige g) og differencen mellem afkoms og helhedskarakter vises desuden mødrenes gennemsnit (ved regionalkårin Glibings 5 8 8 7,6 7,6 7,2 7,6 7,8 7,8 7,4 8,20 7,60 +0,6 mødres gennemsnitlige helhedskarakter Ajs Trollfin 4 7,5 7 7 7,8 7 7 8 7,8 7 7,75 8,33 ‐0,58 Citrus 3 7,3 7,3 7,3 7 7 7 7,7 7,7 7,7 7,67 7,33 +0,34 Klattrup Kneist 7 7,3 7,4 6,7 7,6 7,3 7,3 7,7 8,3 7,3 7,57 7,86 ‐0,29 Skovå Frederik 3 7,7 7.7 7 7,3 6,3 7 7,3 8 6,3 7,33 8,33 ‐1,00 Skovå Glibings 7,8 7,8 7,4 8,20 7,60 +0,6 7,6 7,2 7,6 7,6 8 8 5 Højgårds Ajs 3 7,3 7,3 6,7 7,3 6,3 7 7 7,3 6,7 7,00 7,33 ‐0,33 Bacardi 4 7,5 8 7,8 7 7,75 8,33 ‐0,58 7 7 7,8 7 7 Trollfin Citrus 7,33 +0,34 7,7 7,7 7,7 7,67 13 7 7 7 7,3 7,3 3 7,3 Klattrup Kneist 7,7 8,3 7,3 7,57 7,86 ‐0,29 7,3 7,3 7,6 6,7 7,4 7 7,3 Skovå Frederik Hingst Tabel 3: Antal bedømte dyr, procent af alle udstillede, opdelt efter helhedskarakter de enkelte år. Difference Mødres gns helhed Galop Trav Skridt Bag‐ lemmer For‐ lemmer Overlinie/ bagpart Skulder/ manke Hoved/ hals Type Antal Hingst Gns. helhed 5,5% 25,7% 35,8% 17,4% 15,6% 106 7,07 10 15 47 26 8 2006 Tabel 4: Gennemsnitlige karakterer for hingste med mindst 3 stk afkom bedømt. Ved den gennemsnitlige 7,5% 24,5% 44,3% 14,2% 9,4% helhedskarakter vises desuden mødrenes gennemsnit (ved regionalkåring) og differencen mellem afkoms og mødres gennemsnitlige helhedskarakter Tabel 4: Gennemsnitlige karakterer for hingste med mindst 3 stk afkom bedømt. Ved den gennemsnitlige helhedskarakter vises desuden mødrenes gennemsnit (ved regionalkåring) og differencen mellem afkoms og mødres gennemsnitlige helhedskarakter Fem nye medaljehopper og tre medaljevallakker Medaljekåringen fandt sted på Allerupgaard i om søndagen i kåringsugen. I kataloget var der tilmeldt to hopper til medaljekåringen og det må vist være det laveste antal nogensinde. Heldigvis var der 10 udstillere fra Regionalkåringen, som fik mod på at deltage, så vi landede på 12 medaljeaspiranter, ganske pænt i disse tider med mindre årgange. Af: Lisbeth Pedersen & Mette Kofoed Foto:Mette Kofoed Toftegårdens Nova Dommerholdet ved medaljekåringen kom til at se lidt anderledes ud pga vore inhabilitetsregler, så det bestod af Leif Grimbühler, Niels Mortensen og Lisbeth Pedersen. Hopperne Medaljeaspiranterne var som helhed betragtet af god kvalitet, om end hoppen med den helt store X-factor ikke viste sig. Fem opnåede medalje, den højeste kåring for hopper (og vallakker). 12 kandidater, heraf fik 5 medalje. Nr 1 og 2 kom begge med et 8-tal i helhed og det blev for dem begge ændret til et flot 9-tal. Årets medaljefløj gik til 5-årige Toftegårdens Nova, FJ 12016, ejet af Allan Iversen, Videbæk og opdrættet af Toftegården v/ Ole Damsgaard Olsen, Albertslund. Nova er efter Kneist Skovå FJH 745 og med Golf Gudenå EFJH-S 710 som morfar. Beskrivelsen lyder: Hoppe af god type. Passende dybde og bredde. Typisk, udtryksfuldt hoved. Velansat hals. God skulder. Ret god manke. God overlinie. Velformet kryds. Lemmerne passende føre og velstillede med middellange koder. Bevægelsen særdeles god og taktfast i skridt. Energisk, fremgribende og taktfast i trav. Rummelig i galop. 8988 88 998 9 + m. Hjorthøjs Quiz Nr. 2 var 4-årige Hjortshøj´s Quiz FJ 12004 (Kneist Skovå FJH 745/ Admiral Halsnæs FJH 700) fra Stutteri Hjorthøj v/Rikke og Flemming Hjorthøj, Rønnede. Hoppe af god type. Passende dybde og bredde. Udtryksfuldt hoved. Velansat, middellang hals. Ret god skulder og manke. Muskuløs overlinie. Muskuløst, men lidt toppet kryds. Lemmerne passende føre og velstillede. Gode hove. Bevægelsen god og taktfast, men snæver i skridt og trav. Rummelig i galop. 8978 98 888 9 + m. Seks-årige Tjørnegårdens Isadora FJ 11094 (Citrus Klattrup EFJH-S 695/Siljar 9109196) fulgte efter som nr 3, ejet af Maria Kristine Albrektsen, Spentrup og opdrættet af Annette og Bjarne Nielsen, Ringsted. Betydelig hoppe af god type. Passende dybde og bredde. Typisk hoved. Velansat, passende lang hals. God skulder. Middellang, markeret manke. Ret god overlinie. Muskuløst, lidt fladt kryds. God muskulatur i underarm. Lemmerne passende føre med god ledmarkering og god kodelængde. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Ret god i trav. Rummelig i galop. 8887 98 878 8 + m. Tjørnegårdens Isadora Nr 4 blev 4-årige Ditte Frølunde FJ 12006 (Laust Halsnæs FJH-S 754/ Husar Halsnæs FJH 618) fra Irene og Bjarne Hansen, Korsør. Hoppe af god type. Passende dybde og bredde. Udtryksfuldt hoved. Velformet hals. Lang skulder. Velmarkeret manke. Lidt muskelfattig overlinie. Lang lænd. Passende langt, men fladt kryds. Lemmerne jævnt føre med gode koder, men lidt rette for. Smalle hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Ret god i trav. Rummelig i galop. 8987 78 878 8 + m. Mosegårdens Frøken F. FJ 12017 (Trollfin FJH-S 740/Golf Gudenå EFJH-S 710) blev placeret som nr 5, hoppen er 6 år og er ejet af 14 Liselotte Hansen, Skårup og er opdrættet af Stutteri Mosegården v/ Peder Lindberg, Sandved. Hoppe af god type. Passende dybde og bredde. Typisk hoved. Kort, men velansat hals. God skulder og manke. Muskuløs overlinie. Velformet kryds. Lidt korte lår. Lemmerne passende føre med kun middellange koder, lidt indfodet for. Lidt smalle hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Særdeles god og taktfast i trav. Rummelig i galop. 8788 77 898 8 + m. Ditte Frølunde Mosegårdens Frøken F Medaljevallakker Rocco Vårby Hos vallakkerne var der fire medaljeaspiranter, de tre fik medalje og alle tre endda med 9 i helhed. Kvaliteten var således helt i top og det var en fornøjelse at se hvor gode vore sportsheste kan være. Ser man nærmere på afstamningen, viser det sig endnu engang, at avl ikke er tilfældigheder, idet der ved næsten alle er tilføjet det fornemme ”E” til stambogsnummeret, det synlige bevis for optagelse i Elitestambogen. Fløjen gik til BIS-vinderen fra dagen før, nemlig 5-årige Rocco Vårby FJV 14005 (Glibings Ajs EFJH 736/Orion Halsnæs EFJH 667). Rocco var ejet af Helle Prinsholm og Kasper Hansen, Kværndrup og er opdrættet af Helene Lund Frederiksen, Vemmelev. Vallak af god type. Passende dybde og bredde. Typisk, udtryksfuldt hoved, god nakke. Velrejst hals. God skulder og manke. God overlinie. Muskuløst, kun middellangt, noget afrundet kryds. Lemmerne passende føre, lidt rette bag. Gode hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt. Særdeles god og taktfast i trav. Rummelig i galop. 8788 88 997 9 + m. Sportskarakteren 7 er baseret på LC2 med 66,087% ved Birkens Kr. Himmelfartsstævne 2014.10.29 Svalegårdens Balder Seksårige Svalegårdens Balder FJV 14001 (Glibings Ajs EFJH 736/ Citrus Klattrup EFJH-S 695) stod nr 2 og er fra Stutteri Svalegården v/ Helle Tagmose og Gert Henriksen, Ringkøbing. Lidt dyb vallak af god type. Passende bredde. Typisk hoved. Velansat, kun middellang hals. Passende lang, lidt stejl skulder. Velmarkeret manke. Muskuløs overlinie. Velformet, muskuløst kryds. Lemmerne passende føre og velstillede. Lidt flade hove. Bevægelsen særdeles god og taktfast i skridt og trav. Ret god i galop. 8789 88 997 9 + m. Sportskarakteren 7,5 er baseret på LA1 med 64,8% ved Birkens Kr. Himmelfartsstævne 2014. Mosegårdens Ditlev Som nr 3 stod Mosegårdens Ditlev (Tornhøjs Canut FJH 730/Golf Gudenå EFJH-S 710), ejet af Matilde Liv Petersen, Sandved og opdrættet af Stutteri Mosegården v/ Peder Lindberg, Sandved. Ditlev er 8 år og dermed alderspræsident af medaljetagerne. Harmonisk vallak af god type. Passende dybde og bredde. Typisk hoved. Velansat hals. Særdeles god skulder og manke. God overlinie. Velformet, kun middellangt kryds. Lemmerne passende føre. Gode hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt og trav. Rummelig i galop. 8898 88 888 9 + m. Sportskarakteren 8.5 er baseret på LA1-B med 71,03% ved stævne hos MBRK januar 2014. 15 Årets vallak Tilbage stod så at udnævne Årets Vallak og det kom nok ikke bag på nogen, at valget faldt på Rocco Vårby. 2 års finalen Til 2 års finalen havde kun et beskedent antal hopper fundet vej til Allerupgaard. Dommere var Søren Juellund, Leif Grimbühler og Kasper Hansen. 2014 er det tredje år, hvor deltagerne i 2 års finalen bedømmes med ni delkarakterer og en helhedskarakter, ligesom de kårede hopper får. Fem unghopper mødte frem, og der var hopper af rigtig god kvalitet, som bliver spændende at følge fremadrettet. Ikke mindre end 3 af de fremmødte fik 9 i helhed. Dorella Fjordlyst På fløjen satte dommerne Dorella Fjordlyst (Model Skovå/Tornhøjs Canut) fra Jens Kristensen, med karaktererne 9988 78 888 9. På andenpladsen kom Gershøjs Ingvild (Orkan Skovå/Pikant Halsnæs) fra Thomas Lorentz-Petersen, med tallene 8799 97 897 9. Rævehøjs Qlaire (Orkan Skovå/Citrus Klattrup) fra Birthe Therkelsen blev placeret på tredjepladsen med karaktererne 8878 88 987 9. Herefter fulgte en hoppe med 8 i heldhed og en med 7 i helhed. - Gershøjs Ingvild 16 Rævehøjs Qlaire Årets Hoppe 2 års hoppen Dorella Fjordlyst blev årets hoppe, her sammen med opdrætteren Jens Kristensen og mønstreren Carina. Foto: Mette Kofoed Når årets hoppe skal udpeges, er det en konkurrence mellem medaljefløjen og fløjen i 2 års finalen. I år var det den 2-årige hoppe Dorella Fjordlyst 208333FJ1200741 (Model Skovå/Tornhøjs Canut), der trak sig sejrrigt ud af denne dyst, dygtigt mønstret af Carina. Dorella er opdrættet af Jens Kristensen, Varde, der naturligvis også er med på billedet. Det er ikke første gang, Jens Kristensen har opnået en topplacering med sit opdræt, men glæden er utvivlsomt lige stor hver gang. Medaljefløjen Toftegården's Nova FJ 12016 (Kneist Skovå/Golf Gudenå) er opdrættet på 4H-gården i Albertslund, hvor Ole Damsgaard Olsen er daglig leder. I dag ejes hun af Allan Iversen fra Herborg. Kigger vi på delkaraktererne, så var Novas nok en anelse bedre end Dorellas. Når hun alligevel fik sejren, så skal det formentlig tages som et udtryk for, at dommerne lod Dorellas bedre typekarakter afgøre sagen. Et stort tillykke er der til både opdrættere og ejere af de to dejlige hopper. 17 Ny Guldmedaljehoppe: Tippe Halsnæs Ved medaljekåringen blev der fremstillet en flot samling efter Tippe Halsnæs (EFJ 9376) i håb om at opnå guldmedalje for afkom. Tippe havde allerede tidligere opnået bronzemedaljen tilbage i 2006 og sølvmedaljen i 2007. Af: Mette Kofoed Foto:Mette Kofoed sige, hvem der var stammoderen i flokken. Dommerne beskrev samlingen som en samling af betydelige, lidt kraftige fjordheste med godt præg. Gennemgående typiske hoveder med godt udtryk. Overvejende velrejst, kraftig hals og god skulder. Muskuløse kropspartier med god længde og harmoni. Der var passende føre lemmer med lidt korte koder. Bevægelsen er energisk og overvejende god. Stammoderen er vist i særdeles god udstillingsform. Mange afkom har givet gode præstationsresultater. Dommere var Leif Grimbühler, Lisbeth Pedersen og Niels Mortensen. Efter tildeling af guldmedaljen, blev Tippe kørt til Vejle Sygehus med sin medalje, til stor glæde og opsigt, da Annette på det tidspunkt var indlagt der. Afkommene bestod af 1 hingst, 2 hopper og 2 vallakker, hvoraf den ene, nemlig Stald Kiels Galaxe (FJV-S 06003) ikke kunne være til stede, da han er solgt til Norge. Den anden vallak, Stald Kiels Eventyr (FJV-S 06004) var flot fremstillet, bundet sammen på traditionel vis med sine 2 søstre, Stald Kiels Drøm (FJ 10496) og Stald Kiels Krønike (FJ 10871) og deres mor, Tippe. Hingsten Stald Kiels Jargon (FJH-S 748), gik af praktiske årsager for sig selv. Det kræver mange folk og meget træning at fremvise en samling på denne måde, men flot så det ud, og Tippe fik da også sin guldmedalje for afkom. Hoppen var ejet af Annette Schmidt, men selve fremvisningen blev udført af Stutteri Vikkelsøe m.fl. Tippe så, trods sine 21 år og mange føl på bagen, fantastisk ud på dagen, og hvis man ikke vidste det, var det som tilskuer svært at Tippe Halsnæs med sin velfortjente guldmedalje Collagen som Annette fik. Det vakte stor glæde 18 Efterfølgende fik hun det her viste billede af Tippe i en ramme, og en kæmpecollage med billeder fra guldmedaljesamlingen, som jeg havde lavet til hende. Den skulle hænge på værelset på hospice. For at vise hvordan det havde været at stå og se samlingen ”live”, havde jeg også lavet en video fra den flotte fremvisning. Med en collagebredde på over en meter, kunne ingen gæster være i tvivl om, at her boede en meget stolt og taknemmelig guldmedaljehoppeejer. Tippe er den 13. hoppe der opnår denne ypperste udmærkelse for afkom, indenfor Fjordhesten Danmark. ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 205‐Avl‐Følskuer 344 ord ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Samlingen var på flotteste vis bundet sammen Føllene efter Trollfin, Orkan Skovå og Fjo Sidan klarede sig godt ved årets følskuer Avlshingste, der sætter aftryk Af Flemming Strange‐Hansen 49 føl blev bedømt, 25 hoppe‐ og 24 hingsteføl, idet et af hoppeføllene, M to følskuer. Det ses, at de udstillede hoppe‐ og hingsteføl er af samme kva Føllene efter "gamle" Ørjar klarede sig bedst, men også afkom eftergennemsnitlige helhedskarakter på 7,62 er i tråd med bedømmelserne ved Trollfin, Orkan Skovå og Fjordbækkens artikel herom). Bemærkelsesværdigt er det dog, at kun et føl opnåede 9 i h Sidan gjorde sig særlig bemærket ved årets følskuer. kun var helhedskaraktererne 8 og 7, der blev benyttet ved bedømmelsern Som ved plageskuerne klarede afkommet efter Trollfin, Orkan Skovå og Fjo Af: Flemming Strange-Hansen også fint ved følskuerne. Foto: Mette Kofoed 49 føl blev bedømt, 25 hoppe- og 24 hingsteføl, idet et af hoppeføllene, Minfin, Thorsø 9 8 7 6 ialt Gns blev bedømt ved to følskuer. Det ses, at de udstillede hoppe- og hingsteføl er af samme kvalitet og den gennemsnitlige helhedskarakter på 7,62 er i tråd med bedømmelserne ved plageskuerne (se artikel herom). Bemærkelsesværdigt er det dog, at kun et føl opnåede 9 i helhed, så det næsten kun var helhedskaraktererne 8 og 7, der blev benyttet ved bedømmelserne. Som ved plageskuerne klarede afkommet efter Trollfin, Orkan Skovå og Fjordbækkens Sidan sig også fint ved følskuerne. Hoppeføl Hingsteføl Vejle Hoppeføl Hingsteføl Ågerupgård Hoppeføl Hingsteføl Hjørring Hoppeføl Hingsteføl Bornholm** Hoppeføl Hingsteføl Ialt Procent Hoppeføl ialt Hingsteføl ialt 1 1 2 1 5 5 10 3 4 7 3 2 5 2 2 4 1 2 29 58 14 15 6 5 11 1 2 3 1 1 2 2 1 3 1 20 40 11 9 11 10 21 4 6 10 4 3 7 4 3 7 3 2 50 26 24 7,45 7,5 7,48 7,75 7,67 7,7 7,75 7,67 7,71 7,5 7,67 7,57 8 8 7,62 7,62 7,63 jubilæumsskuet” Følskuet i Vejleegnens Fjordheste blev holdt sammen med Gns type Gns rammer Gns fundament Gns bevægelse Gns helhed Mødres gns. helhed Difference Ørjar** Fjordbækkens Sidan Trollfin Orkan Skovå Finfin Dahls Oiken Antal hoppeføl/ hingsteføl Antal bedøm‐ melser Hingst 3/2 1/4 4 5 7,6 8 8,4 7,6 7,8 7,2 7,8 7,8 8 7,8 7,6 8 +0,4 ‐0,2 3/1 7/6 3/3 2/1 4 13 7 3 7,5 7,61 7,43 7,67 7,5 7,46 7,29 7,33 8 7,31 7,43 6,33 8 7,62 6,86 7,67 7,75 7,62 7,43 7,33 8 8.08 7,83 8 ‐0,25 ‐0,46 ‐0,5 * ‐0,67 *betyder at en eller flere af mødrene ikke har været fremstillet. Derfor er differencen ikke lig Gns helhed minus Mødres gns. helhed. Ved mødrene er det regionalkåringens helhedskarakter der er anvendt, ikke en evt. forbedring ved medaljekåring. **betyder at plagene er bedømt af Martin Bloch. Han er ikke en af Fjordhestens dommere. 19 Dyrskuedage er dejlige dage Den gode tradition med dyrskuer er noget, som vi alle bør gøre en indsats for at bevare. Dyrskuerne er nemlig et mødested mellem land og by og et vigtigt udstillingsvindue, hvor vi kan vise vores dejlige fjordheste frem til mennesker uden for vor egen kreds. Og så er det til stor fornøjelse for os selv, hvad enten vi kommer som udstillere eller som gæster. Af Lisbeth Pedersen Privatfotos Lemvig den 1. juni Heldigvis har der været pæn tilslutning til årets dyrskuer, så mange fjordhesteejere har fulgt opfordringen til at udstille. Forhåbentlig kommer 2015 også til at byde på rigtig mange fjordheste på dyrskuerne. Turen går nu landet rundt, med en kort beskrivelse af, hvordan det gik for fjordhestene. Samtlige resultater kan ses på www.fjordhest. dk/Fjordhorse/Oprangering. Der deltog to fjordheste, og de blev begge fløj i hver deres hold med point, der svarede til en fløjplads. Følhoppen Engkjær’s Zalika fik 24 point og ærespræmie og siden blev hun udpeget til skuets bedste hest. 2-års hoppen Cheri fik 23 point. Horsens den 13. juni Gl. Estrup den 24. maj Her var der tilmeldt seks fjordheste og en enkelt følhoppe, Vikkelsøe´s Klarabell, fik 23 p. Samme point gik til fløjen i goldhoppeholdet, Højgaards Helia. 2-årige Rævehøj´s Qlaire fik 23 p. + ærespræmie og Qlaire fik senere en flot placering som BIS-reserve i fælleskonkurrencerne. Model Skovå vandt sølv i hingstenes fælleskonkurrence på Gl. Estrup Alphas Aura (efter Dahl's Oiken og Vikkelsøe's Klarabell) blev Skuets Bedste Føl i Horsens Her var der 104 heste fordelt på 16 racer i kataloget. De 22 af dem er fjordheste, og dermed topper vi listen over de racer, der har flest heste med. To af vore avlshingste blev udstillet, dertil en 2-årig hingst. Der er tre følhopper, seks goldhopper, to 3 års, en enkelt 2 års og endelig syv vallakker. Det eneste fjord-føl på pladsen, Alphas Aura (efter Dahl's Oiken og Vikkelsøe's Klarabell) gjorde det endnu bedre, idet det blev udpeget som BIS. Model Skovå fik 24 p og Orkan Skovå fik 23 p. Følhoppefløjen var Siv Basland med 23 p. Hos goldhopperne var der 23 p. til Tone Basland og Dortea Halsnæs. 2-års hoppen Irma fik ligeledes 23 p. Alle udstillede fjordheste, der fik 24 eller 23 point modtog en ærespræmie. I BIS-konkurrencerne blev Svalegårdens Balder udpeget til bedste vallak og fik dermed den gyldne roset og fløjhingsten Model Skovå fik sølv i hingstenes fælleskonkurrence. Odense den 13. juni Der var mødt ni hopper og otte vallakker: Følhopperne Hashagens Gina og Lærke Rud fik begge 23 p. + ærespræmie. Hos de fire goldhopper gik fløjen og 23 p. + ærespræmie til Jasmin Kjærgaard. Den 5-årige goldhoppe Jasmin Kjærgaard blev bedste goldhoppe af samtlige racers fløje i Odense Fjerritslev den 24. maj Her var der 29 heste og de otte af dem var fjordheste: to følhopper, tre goldhopper, en 3-årig og to 2-årige hopper. Følhoppen Hæstrups Dina modtog de maksimale 24 p. og ærespræmie. Holdets anden følhoppe, Mørkgårds Jasmin, fik 23 p. Der var også 23 p og ærespræmie til fløjen hos goldhopperne Clara Frølunde og 23 p. til holdets nr. 2, Kirstine Vårby. 3-års hoppen Landlyst's Silke fik 23 p. + ærespræmie. Hurup den 31. maj Fem fjordheste mødte til bedømmelse. Følhoppefløjen gik til Mørkgårds Jasmin og nr. to var Landevejens Flora, begge fik 23 p. og ærespræmie. Hos goldhopperne gik fløjen til Clara Frølunde med 23 p. + ærespræmie. 20 Goldhoppeholdet bestod af tre, og bedst var Josefin Kaptain, som fik 23 p. Tre års-holdet bestod af to hopper og der var 23 point til fløjen, Hæstrups Marie. Hos 2-års hopperne gik fløjen til Dorella Fjordlyst med flotte 24 p. + ærespræmie. Det er ikke mange 2-årshopper beskåret at få de maksimale point. Der var også flotte resultater til de næste fem unge hopper, Ågerupgårds Cirkeline, Lyngholms Isa, Tundra Skovå, Gerhøj´s Ingvild og Tornhøjs Gauda, som alle fik 23 p. Hos de otte vallakker var der 23 p til de første tre, nemlig Svalegårdens Balder, Romeos Frodo og Nemo Hovborg. I fælleskonkurrencerne blev Glibings Siv nr. 3 i føllhoppernes BIS-konkurrence. Brahetrolleborg den 19. juli Hoppeføllet Amira efter Laust Halsnæs vandt fælleskonkurrencen om skuet bedste føl i Odense 3-årige Ellegaards Ticca fik flotte 24 p. + ærespræmie og vallakken Pelle fik 23 p. + ærespræmie. I fælleskonkurrencerne gik det særdeles godt for den 5-årige goldhoppe Jasmin Kjærgaard, som blev bedste goldhoppe af samtlige racers fløje. Hun var på sit livs første udstilling, så det må siges at være en flot debut. Ellegaards Ticca blev reserve-BIS i konkurrencen om skuets bedste 3-års hoppe. Hoppeføllet Amira efter Laust Halsnæs vandt fælleskonkurrencen om skuets bedste føl. Optimist Halsnæs blev BIS-vinder i konkurrence med 17 andre racer på Hesteskuet på Brahetrolleborg. Seks fjordheste havde fundet vej til Brahetrolleborg og der var 24 p. + ærespræmie til hingsten Optimist Halsnæs. Senere triumferede Optimist ved at blive Best in Show i konkurrence med repræsentanter for samtlige de racer, der var udstillet på Hesteskuet på Brahetrolleborg, og der var 17 i alt. Endnu to fik ærespræmie, begge med 23 point, nemlig følhoppen Hashagens Gina og goldhoppen Vikkelsøe's Rav. Hjørring den 20. juni De 15 tilmeldte fjordheste blev reduceret til 9, til gengæld var kvaliteten god blandt de, der mødte frem. Følhoppen Ll. Lundegårds Ofelia fik 23 p. + ærespræmie, det samme fik fløjen hos goldhopperne, Samanta. 3-årige Hæstrups Marie var ene i sit hold og fik 23 p. De to 2-års hopper, Tundra Skovå og Johanne Højmark fik begge 23 p. Vallakken Nemo opnåede også 23 p. I fælleskonkurrencerne blev Tundra Skovå først skuets bedste 2-årige hoppe og derefter gik hun helt til tops og blev Skuets Bedste Hest. Hobro den 26. juli Her var der ca 70 tilmeldte heste, 13 af dem var fjordheste, heriblandt fem følhopper. Tre af følhopperne fik 23 p., heraf de to første med ærespræmie: Søndergårds Stjerne, Sitka og Halskovs Anni. Goldhoppen Samanta fik ligeledes 23 p. I holdet for 3-årige hopper fik Rånna Halsnæs fløjen med 23 p. + ærespræmie. Nr to i holdet, Højvanggårds Salina fik ligeledes 23 p. Samme point fik skuets eneste vallak, Lukas Hovborg. Søndergårds Stjerne havde sit føl, Birkens Pilsner (efter Gershøj's Eid) med og Pilsner blev udpeget som skuets bedste føl. Roskilde den 30. juni Der er 335 dyr i hestekataloget. De forventede 23 fjordheste til bedømmelse blev pga. afmeldinger reduceret til 20. Der var gode point til de deltagende avlshingste, men flest til Trollfin, der fik 24 point og ærespræmie. I dyst med vist 20 avlshingste blev han BIS-reserve, kun et point efter vinderen. Granit Halsnæs stod nr to med 23 p. + ærespræmie og der var ligeledes 23 p. til Højgaards Bacardi. Storm Skovå var eneste 3-årige fjordhingst, han opnåede 23 point og ærespræmie. Glibings Femine blev fløj i holdet af følhopper med 23 point og ærespræmie, det sendte hende videre til følhoppernes BIS-konkurrence, hvor hun fik en 3. plads. Der var ligeledes 23 p. + ærespræmie til Gedsøes Abricos og Mosegårdens Delfia. Ågerupgårds Cirkeline blev fløj hos de 2-årige hopper, ligeledes med 23 point og ærespræmie. Også hun fik en 3. plads i årgangens BIS-konkurrence. Nr. to i holdet var Orkidé Stanstorp med 23 p. Aulum den 9. august Syv fjordheste mødte til bedømmelse og hingsten Gershøj´s Eid fik 23 p. + ærespræmie. Følhoppen Birkely's Feline fik 24 point og ærespræmie, begge var ene i deres hold. Hos de to goldhopper gik fløjen til Svalegårdens Dahlia med 23 p. To-årige Svalegårdens Erantis fik fløjen med 23 p . + ærespræmie. Hos de to vallakker gik fløjen og 23 p. til Birkely´s Cocio. Aars den 4. oktober Otte fjordheste var til bedømmelse. Søndergårds Stjerne FJ 10360 blev følhoppefløj med 23 point og ærespræmiemodtager. Hendes føl (Birkens Pilsner efter Gershøj's Eid) blev udpeget som skuets bedste. Holdets anden hoppe, Sitka, fik ligeledes 23 p. Fløj i goldhoppeholdet var Thessa, som også fik 23 p. 2-årige Birkens Nivea var ene i sit hold og fik 23 p. Herning den 3. juli I alt 29 fjordheste blev udstillet i Herning og kvaliteten var overordentligt god, to fjordheste fik 24 p. og 14 fik 23 p. Blandt de otte følhopper gik fløjen til Glibings Siv med 24 p. + ærespræmie. De næste fire fik 23 p.: Ågerupgårds Vips, Sitka, Vikkelsøe´s Mystik og Dafne Tidseslbjerg. De næste tre fik 22 point. - Samtlige resultater kan ses på Fjordhorse - 21 Flotte opvisninger på dyrskuerne Privatfotos Dyrskuer er andet og mere end udstilling af dyr. Bl.a. er der mange steder hesteshows og her har Fjordhestens Venner Kronjylland været ekstra flittige i år. Lokalforeningen har haft to kvadriller at byde på, en kørekvadrille med fem to-spand og en dressurkvadrille med 12-18 deltagere. Kvadrillerne var med både på Gl. Estrup, i Hjørring og på Landsskuet i Herning. Temaet for rytterne var ”1864” i anledning af 150-året for den krig, der kostede os en pæn bid af kongeriget. Kostumerne var flotte soldateruniformer, som det ses på billedet. Kvadrillerne høstede stort bifald og indslagene var god PR for fjordhestene. Lægge tal sammen eller ej ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 205‐Avl‐Lægge tal sammen eller ej 523 ord ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Lægge tal sammen eller ej Efter hingstekåringen har der på Facebook været en del diskussion om oprangeringen af de to sidste 2 ½ - års hingste med avlsgodkendelse. Af: Flemming Strange‐Hansen Af: Flemming Strange-Hansen Efter hingstekåringen har der på Facebook været en del diskussion om oprangeringen af de to sidste 2½‐års hingste med avlsgodkendelse. Diskussionen har gået på, hvorfor nummer 4 ikke stod Diskussionen har gået på, hvorfor nummer 4 ikke stod før nummer 3, eftersom førstnævnte før nummer 3, eftersom førstnævnte ved en sammentælling har flere points, nemlig 68, end ved en sammentælling har flere points, nemlig 68, end nummer 3, der har 65. Flere har nummer 3, der har 65. Flere har svaret, at det nok skyldtes at typekarakteren er den væsentligste svaret, at det nok skyldtes at typekarakteren er den væsentligste og her har hingsten med og her har hingsten med 65 fået 8, mens hingsten med 68 har fået 7. Der bliver også spurgt til, 65 fået 8, mens hingsten med 68 har fået 7. Der bliver også spurgt til, hvorfor nummer tre såhvorfor nummer tre så ikke stod nummer to, for nummer to har jo også kun fået 7 i typekarakter. ikke stod nummer to, for nummer to har jo også kun fået 7 i typekarakter. Det er en Det er en diskussion, vi havde oppe på det netop afsluttede dommermøde den 11. oktober og den diskussion, vi havde oppe på det netop afsluttede dommermøde den 11. oktober og den fortæller nok, at mange medlemmer har svært ved at forstå, hvorfor tallene ikke lægges sammen. fortæller nok, at mange medlemmer har svært ved at forstå, hvorfor tallene ikke lægges Det er da også rigtigt, at det er nemmere at forstå en oprangering, hvis tallene lægges sammen sammen. Det er da også rigtigt, at det er nemmere at forstå en oprangering, hvis tallene som de blev det for nogle år siden. Men jeg er overbevist om, at det rent fagligt ‐ og det er for mig lægges sammen som de blev det for nogle år siden. Men jeg er overbevist om, at det rent det væsentlige ‐ er mere korrekt med det system vi har nu. Vigtigst fordi ikke alle karakterer er lige fagligt - og det er for mig det væsentlige - er mere korrekt med det system vi har nu. Vigtigst vigtige. Man kan, som jeg har hørt Jørgen Finderup sige: ”Ikke lægge æbler og pærer sammen”. fordi ikke alle karakterer er lige vigtige. Man kan, som jeg har hørt Jørgen Finderup sige: ”Ikke lægge æbler og pærer sammen”. En anden side af det er, at den måde man har opdelt hesten på ved en eksteriørbedømmelse, ikke En anden side af det er, at den måde man har opdelt hesten på ved en eksteriørbedømnødvendigvis er egnet til en sammenlægning. Det vil jeg prøve at illustrere ved et eksempel. melse, ikke nødvendigvis er egnet til en sammenlægning. Det vil jeg prøve at illustrere ved etI dag benytter vi 9 enkeltkarakterer for type, hoved/hals, skulder/manke, overlinie/bagpart, eksempel. benytter vi 9 enkeltkarakterer for type, hoved/hals, skulder/manke, overlinie/bagpart, I dag forlemmer, baglemmer, skridt, trav, galop. forlemmer, baglemmer, skridt, trav, galop. galop ”sum” 9 8 8 6 7 7 7 8 Hoved Hals Skulder Manke Overl. Bagpart 9 8 8 8 8 8 6 7 7 7 7 7 7 8 trav 7 8 7 8 baglem mer skridt forlemm Overlini e/bagpa rt Hoved/ hals Hest1 Hest2 Hest1 Hest2 type Skulder/ manke Lad os eksempelvis betragte to heste med følgende karakterer: 7 8 7 8 7 7 7 7 7 7 7 7 65 67 89 88 22 6 8 6 8 I de to øverste rækker er de bedømt efter vort nuværende system med 9 delkarakterer og summerne 65 og 67 viser, at Hest2 skal oprangeres foran Hest1. Imidlertid er flere af vore karakterer en bedømmelse af flere egenskaber, fx hoved/hals. Forestiller vi os, at de samme to I de to øverste rækker er to heste bedømt efter vort nuværende system med 9 delkarakterer og summerne 65 og 67 viser, at Hest2 skal oprangeres foran Hest1. Imidlertid er flere af vore karakterer en bedømmelse af flere egenskaber, fx hoved/hals. Forestiller vi os, at de samme to heste bedømmes, hvor der gives selvstændige karakterer for hoved, hals, skulder, manke osv. er det meget sandsynligt, at de ville få karaktererne i de to sidste rækker. Lægger vi igen sammen, så skal Hest1 oprangeres forrest. Det giver ikke mening, for det er de samme to heste. Så eksemplet illustrerer, at det bestemt ikke er brugbart ”bare” at lægge tal sammen, når hestene skal oprangeres. Ønsker man en ”korrekt” oprangering ved at lægge karakterer sammen, så kræver det efter min mening, at man vægter de enkelte karakterer. Det vil dog være særdeles tungt at arbejde med i forbindelse med bedømmelserne, da de enkelte karakterer så skal ganges med forskellige tal inden sammenlægningen, og det kræver, som eksemplet viser, også nøje overvejelser omkring hvilke egenskaber man i det hele taget skal give karakterer for. Hingstekåringen 2014 Ved årets hingstekåring var det positivt at der var fremgang i antallet af udstillede 2 årige hingste. 19 hingste var mødt, 18 af dem blev bedømt og en måtte udgå p.gr.a. halthed. Vurderet som mulige avlsemner, må det siges at kvaliteten af de unge hingste kun var ret god. Af: Ole Damsgård Olsen & Mette Kofoed Foto:Mette Kofoed Vilhelmsborg dannede, som vanligt, rammen om årets hingstekåring og championat. Det var som noget helt nyt i år blevet indført, at 2års hingstenes deltagelse var gratis, i håb om at flere ville komme til bedømmelse med deres unghingste. Der var således tilmeldt 21 2års hingste, og heraf mødte 18 op. To 3 års hingste, var meldt til, mens der var fire 4 års hingste til færdigkåring og to i 5 års og ældre. Det gav et resultat på ialt 8 godkendte hingste. En enkelt unghingst måtte til ekstraordinær hingstekåring nogle uger senere, for at få sin rosette. Fjordbutikken var til stede begge dage, og der blev shoppet og summet på livet løs, mens hingstene viste sig frem med det bedste testosteronet kunne mønstre. og Velmarkeret manke, lidt stram overlinie, men velformet kryds, lemmerne passende føre, men med lidt rette koder bag, velformede hove. Bevægelsen ret god, lidt stram bag i skridt, god i trav og ret god i galop. Nr. 2 blev Torden Skovå efter Trollfin og Cille Halsnæs (mf: Ørjar). Ejet og opdrættet af Preben Olesen, Dronninglund. Torden Skovå En hingst af ret god type, rigelig dybde, passende bredde, typisk hoved, godt forenet med kun middellang hals, god skulder og Velmarkeret manke, lidt lang lænd. Lemmerne passende føre, med kun middellange koder, små hove. Bevægelsen god og taktfast i skridt og trav, smidig og velafbalanceret i galop. Der blev luget grundigt ud i de fremmødte 2 års hingste” Nr. 3 blev Lau Tidselbjerg efter Finfin og Dixi Tidselbjerg (mf: Frederik Skovå), ejet og opdrættet af Claus Brokholm, Thorsø Fire unge hingste opnåede 1-års avlsgodkendelse. Fløj blev Oliver Vårby efter Glibings Ajs og Rigmor Vårby (mf: Orion Halsnæs). Oliver er ejet Leif Grimbuhler, Gislinge og Pernille Balcer, Præstø og opdrætter er Helene Lund Frederiksen, Vemmelev Oliver Vårby er en harmonisk hingst af god type, passende dybde og bredde, typisk hoved, velansat og velformet hals , god skulder Lau Tidselbjerg Oliver Vårby Lau er en velrejst hingst af god type, typisk hoved, lidt kraftig hals, stejl skulder og tilrundet manke, lidt stram overlinie, middellangt kryds, Lemmerne passende føre, bløde koder og flade hove, udfyldte haser. Bevægelsen god og energisk, men svingende for i trav, smidig med God balance i galop. 23 Nr.4 blev Picasso Kaptain efter Finfin og Marbella Hovborg (mf: Mosegårdens Splint), ejet og opdrættet af Lone og Arne Kaptain, Randers. Mosegårdens Hauge Picasso Kaptain Smidig overlinie, muskuløst kryds, lemmerne passende føre med god ledmarkering, fransk venstre for, bevægelsen god i skridt, men svingende for, taktfast med god haseaktion i trav, på forparten i galop. Nr.3 blev Wupti efter Rusk og Manilla (mf. Ørjar) Ejet og opdrættet af Knud Bjerre, Spøttrup. Wupti En hingst af ret god type, passende dybde og bredde, stort, knap typisk hoved, velformet hals, lang skrå skulder og markeret manke, Kun middellangt kryds, mere lårfylde kunne ønskes, lemmerne passende føre, men knap tørre og rene bag, bevægelsen god i skridt, god og taktfast i trav og galop. 4-årige hingste Tre hingste, som havde opnået to års avlsgodkendelse i 2012, blev udstillet for at opnå endelig kåring. Rubin Skovå Hingst af god type, rigelig dyb med passende bredde, udtryksfuldt hoved, middellang hals, lang lidt stejl skulder tilrundet manke, Muskuløs overlinie, velformet kryds og god lårmuskulatur, lemmerne passende føre, velstillede med god ledmarkering, men korte koder, Bevægelsen god i skridt, ret god og mere elasticitet ønskes trav og galop. 5-årig hingst Ninjar er født i Norge hos Jan Even Myklebust, Ørsta og er kåret og præmieret med 1. pr. i Norge. Her udstillet af Stine og Leif Grimbuhler, Gislinge. Ninjar er efter Heros og Løkling Ninrosa (mf: Bjørktind) En hingst af særdeles god type, med godt præg og udtryk, passende dybde og bredde, typisk og udtryksfuldt hoved, godt forenet med Middellang velformet hals, god skulder og manke, god overlinie og muskuløst kryds, lemmerne passende føre og tørre med muskuløse underarme, Bevægelsen ret god i skridt, god i trav, ret god men på forparten i galop. Fløj blev materialeprøvevinderen fra 2013, den ulsblakke Rubin Skovå. Rubin Skovå er efter Finfin og Lilje Skovå (mf: Granit Halsnæs). Ejet af Nanna Hyllested og Magnus Høgh, Kongerslev og opdrættet af Preben Olesen, Dronninglund. Rubin er en velrejst hingst af god type, lidt smal, men med passende dybde, typisk og udtryksfuldt hoved godt forenet med velformet hals, Lidt stejl skulder, lang lænd og middellangt kryds, mere lårmuskulatur kunne ønskes, lemmerne føre og tørre, fransk for Bevægelsen knap taktfast i skridt, god og smidig i trav og rummelig i galop. Ninjar Nr.2 blev Mosegårdens Hauge efter Kneist Skovå og Mosegårdens Cirkeline (mf: Mosegårdens Splint) Ejet af Lone og Jes Boesen, Horsens og opdrættet af Peder Lindberg, Sandved. En lidt dyb hingst af god type med godt fjordhestepræg, udtryksfuldt hoved, middellang hals, god skulder kort men markeret manke, 26 2 årige hingste Oliver Vårby Torden Skovå Lau Tidselbjerg Picasso Kaptain Faust Frølunde 8887 87 787 8 7887 77 888 8 8777 76 878 8 7787 87 888 8 Kåringshingste Rubin Skovå 8977 78 788 8 Mosegårdens Hauge 8878 78 887 8 8878 87 877 8 Wupti 5 årig hingst til kåring Ninjar 9988 99 787 9 Som et nyt tiltag blev der fremstillet tre hingste efter deres 8. bedækningssæson. Det er en eksteriørbedømmelse, men der tages også hensyn til hingstens avls- og sportsresultater, og naturligvis til hingstens alder. Hingstene blev ikke talbedømt, men kunne opnå bevaring af deres kåring. De udstillede var Ågerupgårds Pascal, født 2004, Stald Kiels Jargon, født 2004 og Rånn, født 1996. Alle tre hingste beholdt deres godkendelse. og bredde, typisk hoved, velforenet med velrejst hals, god skulder og manke. Lang lænd, passende ført fundament, lidt rette baglemmer, bevægelsen lidt kort og uelastisk i skridt, god i trav, kun ret god i galop. Faust blev godkendt med 8 i helhedskarakter (der gives ikke delkarakterer ved ekstraordinær bedømmelse). Kåringen afsluttedes med udvælgelsen af årets hingst blandt fløjene: 2-årige Oliver Vårby, 4-årige Rubin Skovå og 5-årige Ninjar. Beskeden tilslutning til vallakkåringen Faust Frølunde, som måtte udgå af hingstekåringen pga halthed, opnåede avlsgodkendelse ved en ekstraordinær bedømmelse på Ågerupgård ved Vipperød. Vallakkerne var ikke talrige til vallakkåringen på Vilhelmsborg, da kun fire mødte frem til bedømmelse. Den tidligere avlshingst Merkur Skovå (Florian Skovå/Ørjar), blev sat på fløjen med 8 i helhed. De tre øvrige vallakker blev kåret med 7 i helhed. Det drejede sig om: Svalegårdens Charmør (Frederik Skovå/Citrus Klattrup), Mosegårdens Dante (Mosegårdens Kejser/Orion Halsnæs) og Idol Fuglsang (Citrus Klattrup/Hovdaren). Faust Frølunde er efter Laust Halsnæs og Primola Fjordlyst (mf: Citrus Klattrup) og er ejet og opdrættet af Irene og Bjarne Hansen, Korsør. Beskrivelsen lød: En vellinieret hingst af god type, passende dybde Vallakker der møder til kåring skal have en sportskarakter med sig på mindst 7. På www.fjordhest.dk kan under avl findes en tabel, hvor man kan se hvad der kræves, for at få en adgangsgivende sportskarakter. Ninjar, udstillet af Stine og Leif Grimbühler, blev en sikker vinder af den ærefulde titel som Årets Hingst. Ekstraordinær bedømmelse Årets hingst Norske Ninjar, her med mønstreren Jakob Grimbühler, blev årets hingst 27 ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ individer kan de hvide hår mangle eller være pigmentproduktionen. Kropsfarven er derfor derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og afkom. Men det er mange år siden vi har individer kan de hvide hår mangle eller være ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ for mere uddybende artikler i ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ grundlag meget sparsomme. Det ses meget sjældent i nærmest hvid eller gulhvid, midtstol, ål og ”halefjer” er ofte lidt mørkere end fortalt om teorien bag farvenedarvning. ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ meget sparsomme. Det ses meget sjældent i fremtidige blade. I må derfor vældig gerne 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord dag. ”halefjer” sort eller grå. kropsfarven, men pandelok, man og hale kan Jeg vil her gøre et forsøg på det. Jeg kunne maile mig spørgsmål mm. 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord dag. ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Rødgul er den næstmest udbredte. Her er Gulblak er den sjældneste farve Her og er forestille mig, at denne artikel vil afføde en Rødgul ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ er den næstmest udbredte. er en være hvide og ålen meget utydelig. Det kan ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kropsfarven afbleget rødgul farve, og forekommer variant af afbleget den rødgule forårsaget af være særdeles svært at skelne gulblakke række spørgsmål hos læserne og forestiller Her ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kropsfarven rødgul og forekommer indsættes billedet ”5 fjordheste farver”. også i lysere og mørkere nuancer. Her er samme gen som ved ulsblak. Kropsfarven mig, at disse spørgsmål vil kunne danne også i lysere og mørkere nuancer. Her er er individer fra helt lyse rødgule. Fotograf: Line Schøn Nielsen midtstol, ål og ”halefjer” rød eller rødbrun, derfor ål hvid til gulhvid, midtstol, ål og grundlag for mere uddybende artikler i Tekst: midtstol, og ”halefjer” eller rødbrun, Fjordhestens fem rød farver (fra hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog ”halefjer” er ofte lidt mørkere end Som nævnt er over 90 % af hestene i dag fremtidige blade. I må derfor vældig gerne venstre):Rødgul, hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog gulblak, grå, har gul og ulsblak. være helt hvide. Rødgule desuden ofte kropsfarven, men pandelok, man og hale kan gule, men sådan har det ikke altid været. maile mig spørgsmål mm. helt hvide. Rødgule har desuden ofte være lyse hove eller lyse striber i hovene. være hvide og ålen meget utydelig. Det kan Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐ lyse hove eller lyse striber i hovene. I Fjordhesteavlen findes som bekendt fem I en årrække har vi analyseret farveanlæg hos de enkelte Det 28) gøres ved at se på afstamning og Grå har en kropsfarve der avlshingste. varierer fra lys særdeles svært skelne fra gulblakke var 68,1 % gule, 18,3 % ulsblak, 3,7 % Her indsættes billedet ”5 fjordheste farver”. godkendte farver: Grå være har en kropsfarve der at varierer lys sølvgrå til helt mørk nærmest skifergrå. individer fra helt lyse rødgule. afkom. Men grundlæggende kan farvenedarving forklares helt teoretisk rødgule, 4,5 % grå og 5,4 % ”andre farver”. Fotograf: Line Schøn Nielsen sølvgrå helt mørk nærmest Gul er den til klart mest udbredte (over skifergrå. 90 %). Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Af Tekst: Fjordhestens Flemming Strange‐Hansen Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) fem farver (fra Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Kropsfarven er afbleget gulbrun og individer kan Af Af Flemming Flemming Strange‐Hansen er altid mørkt og hos de 90 mørkeste Strange-Hansen Som mørkt nævnt og er hos over % af hestene i dag eller individer uden vildhestefarve. venstre):Rødgul, gulblak, grå, gul og ulsblak. er altid de mørkeste individer variere fra cremefarvet til lysebrun. Midtstol kan man og hale også være meget mørke. gule, men sådan har det ikke altid været. Vi har nu i en årrække i novemberbladet kan man og hale også være meget mørke. (mørke hår er, i manen), ål forklares (mørk stribe på i Vi har nu i en årrække i novemberbladet Ulsblak som det senere Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐ prøvet at analysere de enkelte hingstes Teori I Fjordhesteavlen som bekendt Ulsblak er, som (mørke det forklares senere og ”halefjer” hår i halen) er i prøvet at analysere findes de enkelte hingstes fem ryggen) artiklen, en variant af den gule farve, 28) var en 68,1 % gule, 18,3 % gule ulsblak, 3,7 % Alle egenskaber, der overføres ved arv arveanlæg, når det drejer sig om farver. Det godkendte farver: artiklen, variant af den farve, sort eller mørkebrun. I dag har næsten alle cellekernernes cellekernernes kromosomer, kromosomer, således således også også arveanlæg, når det drejer sig om farver. Det forårsaget af % et grå gen som reducerer rødgule, 4,5 og 5,4 % ”andre farver”. bestemmes af gener der findes i gøres både ved at se på deres afstamning og Gul er den klart mest udbredte (over 90 %). hvid forårsaget af men et gen som reducerer ”sideman”, hos meget mørke hestens hestens farve. farve. Kromosomer Kromosomer og og dermed dermed gøres både ved at se på deres afstamning og pigmentproduktionen. Kropsfarven er derfor Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) afkom. Men det er afbleget mange år siden vi og har Kropsfarven Kropsfarven er derfor generne optræder optræder parvis parvis og og når når æg‐ æg‐ og og afkom. Men det er er mange år gulbrun siden vi har kan pigmentproduktionen. cellekernernes kromosomer, således også nærmest hvid eller gulhvid, midtstol, ål og generne eller individer uden vildhestefarve. fortalt om teorien bag farvenedarvning. variere fra cremefarvet til lysebrun. Midtstol nærmest hvid eller gulhvid, midtstol, ål og sædceller sædceller dannes dannes ”spaltes” ”spaltes” kromosomerne kromosomerne fortalt om teorien bag farvenedarvning. hestens farve. Kromosomer og dermed ”halefjer” sort eller grå. Jeg vil her gøre et manen), forsøg på det. Jeg kunne på ”halefjer” sort eller grå. hår i et ål det. (mørk og ved ved befrugtningen befrugtningen smelter smelter generne generne fra Jeg (mørke vil her gøre forsøg på Jeg stribe kunne generne optræder parvis og når æg‐ fra og Gulblak er den sjældneste farve og er en og Teori er forestille mig, at denne artikel vil afføde en ryggen) og at ”halefjer” (mørke vil hår i halen) den sjældneste farve og er en æg‐ og sædcellen sammen. æg‐ og sædcellen sammen. forestille mig, denne artikel afføde en er Gulblak sædceller dannes ”spaltes” kromosomerne variant af den rødgule farve, forårsaget af arv Alle af egenskaber, der overføres ved af række spørgsmål hos læserne og forestiller sort spørgsmål eller mørkebrun. I dag og har forestiller næsten alle variant den rødgule farve, forårsaget ved befrugtningen smelter generne fra række hos læserne samme gen som ved ulsblak. Kropsfarven er i og bestemmes af gener der findes mig, at disse spørgsmål vil kunne danne hvid ”sideman”, men vil hos meget mørke samme gen som ved ulsblak. Kropsfarven er æg‐ og sædcellen sammen. mig, at disse spørgsmål kunne danne derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og grundlag for mere uddybende artikler i individer kan de hvide hår mangle eller være derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og individer kan de hvide hår mangle eller være grundlag for mere uddybende artikler i ”halefjer” er ofte lidt mørkere end fremtidige blade. I må derfor vældig gerne meget sparsomme. Det ses meget sjældent i ”halefjer” er ofte lidt mørkere end Det kan illustreres således meget sparsomme. Det ses meget sjældent i fremtidige blade. I må derfor vældig gerne Det kan illustreres således kropsfarven, men pandelok, man og hale kan maile mig spørgsmål mm. dag. kropsfarven, men pandelok, man og hale kan dag. AA maile mig spørgsmål mm. A A være hvide og ålen meget utydelig. Det kan Hingst Hingst Hoppe Hoppe Rødgul er den næstmest udbredte. Her er være og ålen meget utydelig. Det kan er den næstmest udbredte. Her er være hvide a a a a Rødgul Det kan illustreres således særdeles svært at skelne gulblakke Her kropsfarven indsættes billedet ”5 fjordheste farver”. afbleget rødgul og forekommer forekommer være særdeles svært at skelne gulblakke A afbleget og A Her kropsfarven indsættes billedet ”5 rødgul fjordheste farver”. individer fra helt lyse rødgule. Fotograf: Line Schøn Nielsen Hingst Hoppe også i lysere og mørkere nuancer. Her er individer fra helt lyse rødgule. også i lysere og mørkere nuancer. Her er a Fotograf: Line Schøn Nielsen a Tekst: Fjordhestens fem farver (fra midtstol, ål og og ”halefjer” ”halefjer” rød eller rødbrun, rødbrun, midtstol, ål eller AA aa aa Tekst: Fjordhestens fem rød farver (fra A A Som nævnt er over 90 % af hestene i dag følføl venstre):Rødgul, gulblak, grå, gul og ulsblak. hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog Som nævnt er over 90 % af hestene i dag hos de lyseste kan pandelok, man og hale dog venstre):Rødgul, gulblak, grå, gul og ulsblak. aa AA aa A A gule, men sådan har det ikke altid været. være helt hvide. Rødgule har desuden ofte gule, men sådan har det ikke altid været. A være helt hvide. Rødgule har desuden ofte Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐ A a a I Fjordhesteavlen findes som bekendt fem føl lyse hove eller lyse striber i hovene. Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐ lyse hove eller lyse striber i hovene. Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i I Fjordhesteavlen findes som bekendt fem A a A a 28) var 68,1 % gule, 18,3 % ulsblak, 3,7 % godkendte farver: Grå har en kropsfarve der varierer fra lys 28) var 68,1 % gule, 18,3 % ulsblak, 3,7 % Grå har en kropsfarve der varierer fra lys rødgule, 4,5 % grå og 5,4 % ”andre farver”. teorien får 25% 25% af af føllene føllene genparret genparret godkendte farver: teorien får Gul sølvgrå er den klart mest mørk udbredte (over 90 %). til helt helt nærmest skifergrå. rødgule, 4,5 % grå og 5,4 % ”andre farver”. til nærmest skifergrå. AA AA aa Gul sølvgrå er den klart mest mørk udbredte (over 90 %). Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) Vi 5050 %%fårfår ogog2525 %%fårfår . . Vi Kropsfarven er afbleget gulbrun og kan Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) Midtstol, ål og ”halefjer” er sort. Mulepartiet Kropsfarven er afbleget gulbrun og kan AA a a af føllene agenparret a teorien får 25% eller individer uden vildhestefarve. variere fra cremefarvet til lysebrun. Midtstol er altid altid mørkt og og hos hos de mørkeste individer eller individer uden vildhestefarve. er mørkt mørkeste individer vender tilbage til dette senere. vender tilbage til dette senere. variere fra cremefarvet til de lysebrun. Midtstol A A a (mørke hår i manen), ål (mørk stribe på 50% får og 25% får . Vi kan man og hale også være meget mørke. kan man og hale også være meget mørke. A (mørke hår i manen), ål (mørk stribe på a a Teori ryggen) og ”halefjer” (mørke hår i halen) er Ulsblak er, som som (mørke det forklares forklares senere Ulsblak er, det senere Indsæt billede billede ”Fram ”Fram Døseland” Døseland” Indsæt ryggen) og ”halefjer” hår i halen) er i i Teori vender tilbage til dette senere. Alle egenskaber, der overføres ved arv sort artiklen, eller mørkebrun. I dag har næsten alle en variant variant af har den gule alle farve, Alle egenskaber, der overføres ved arv (privatfoto) en af den gule farve, (privatfoto) sort artiklen, eller mørkebrun. I dag næsten bestemmes af gener der findes i hvid ”sideman”, hos meget mørke gulblak, bestemmes Fjordhestens fem farver (fra venstre):Rødgul, grå, gul og ulsblak. forårsaget af men et hos gen som mørke reducerer af gener der findes i Tekst: forårsaget af et gen som reducerer Tekst: Fram Fram Døseland Døseland –Hingst uden uden hvid ”sideman”, meget Indsæt billede ”Fram –Hingst Døseland” Foto: Line Schønmen Nielsen pigmentproduktionen. Kropsfarven Kropsfarven er er derfor derfor pigmentproduktionen. ”blakgen” ”blakgen” (privatfoto) nærmest hvid hvid eller eller gulhvid, gulhvid, midtstol, midtstol, ål ål og og nærmest Tekst: Fram Døseland –Hingst uden ”halefjer” sort eller grå. ”halefjer” sort eller grå. I ”blakgen” I dag dag er er alle alle fjordheste fjordheste ”blakkede” ”blakkede” eller eller Gulblak er er den den sjældneste sjældneste farve farve og og er er en en Gulblak vildhestefarvede, dvs med med ål, ål, midtstol midtstol og og vildhestefarvede, dvs variant af af den den rødgule rødgule farve, farve, forårsaget forårsaget af af variant ”halefjer”. Det har har bestemt bestemt ikke ikke altid altid været været I ”halefjer”. dag er Det alle fjordheste ”blakkede” eller samme gen gen som som ved ved ulsblak. ulsblak. Kropsfarven Kropsfarven er er samme tilfældet. tilfældet. Betragter Betragter man man gamle gamle billeder billeder og af af vildhestefarvede, dvs med ål, midtstol derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og derfor hvid til gulhvid, midtstol, ål og fjordhesten, også fra før man krydsede med fjordhesten, også fra før man krydsede med ”halefjer”. Det har bestemt ikke altid været ”halefjer” er er ofte ofte lidt lidt mørkere mørkere end end ”halefjer” døleheste døleheste (ca. (ca. 1860 1860 – man – ca. ca. 1910), 1910), finder finder man man tilfældet. Betragter gamle billeder af kropsfarven, men pandelok, man og hale kan kropsfarven, men pandelok, man og hale kan dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et fjordhesten, også fra før man krydsede med være hvide hvide og og ålen ålen meget meget utydelig. utydelig. Det Det kan kan være arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige døleheste (ca. 1860 – ca. 1910), finder man være særdeles særdeles svært svært at at skelne skelne gulblakke gulblakke være farve. farve. Feks Feks bliver bliver blak blak + + brunt brunt til til gul gul dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et individer fra helt lyse rødgule. individer fra helt lyse rødgule. (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige rødgul rødgul (rødblakk), (rødblakk), blak + + borket til til ulsblak farve. Feks bliver blak blak + borket brunt til ulsblak gul Som nævnt nævnt er er over over 90 90 % % af af hestene hestene i i dag dag Som (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til altid været. været. gule, men men sådan sådan har har det det ikke ikke altid gule, Her Her er er de de norske norske betegnelser betegnelser skrevet skrevet i i rødgul (rødblakk), blak + borket til ulsblak Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐ Tager vi fx den norske stambog bind 5 (1919‐ parentes. Som det fremgår er de fagligt mere parentes. Som det fremgår er de fagligt mere (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). 28) var var 68,1 68,1 % % gule, gule, 18,3 18,3 % % ulsblak, ulsblak, 3,7 3,7 % % 28) Her er de norske betegnelser skrevet i rødgule, 4,5 4,5 % % grå grå og og 5,4 5,4 % % ”andre ”andre farver”. farver”. rødgule, parentes. Som det fremgår er de fagligt mere Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) Det kunne fx være hvide (se senere i artiklen) eller individer uden vildhestefarve. eller individer uden vildhestefarve. Teori Teori Alle egenskaber, egenskaber, der der overføres overføres ved ved arv arv Alle bestemmes af af gener gener der der findes findes i i bestemmes Når farver bliver til formler Farvenedarvning – – Farvenedarvning teori teori ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐ – ladet ladet gstes gstes Det . . Det ng og ng og har i i har unne unne de en de en stiller stiller anne anne ler i i ler gerne gerne ver”. ver”. (fra (fra blak. blak. fem fem 0 %). %). 0 kan kan dtstol dtstol e på på e n) er er n) n alle alle n mørke mørke 28 korre kor hedd hed ”bork ”bo korre norsk nor hedd at ma at m ”bork virkel virk norsk Rosen Ros at ma hings hing virke Men Me Rose blakg blak hings blakk blak Men fjordh fjor blakg skal skal blakk fjordh fjor fjord skal Dete Det fjord mulig mul farv farve Det bet beteg mulig farve A = A = Fo beteg forde ford B = B = an A = F dvs dvs rø forde C = C B = a Forty For dvs r C = Dvs Dvs Forty A A A , , Dvs AAa Det ADetAe , brugt Abrua Arvea Arv Det såled såle brugt bogst bog Arvea såled hest f hes bogst ligeso lige hest med med ligeso med også rmed ‐ og merne e fra l Dvs i arret Vi Vi skulle så være klar til at forklare, hvad de farve enkelte genpar betyder for fjordhestens grå o farver. rødgu A cellekernernes kromosomer, således også korrekte end de danske, dog burde grå så bestemmer om hesten bliver grå eller ej. ulsbla a hestens farve. Kromosomer og dermed hedde sortblakk. Mht. farvebetegnelsen A A C generne optræder parvis og når æg‐ og ”borket”, som man finder i mange gamle Har den A enten som eller betyder det Cr A a C sædceller dannes ”spaltes” kromosomerne norske stambøger, er der dog ingen tvivl om, at den sorte farve fordeles væk fra kroppen forty og ved befrugtningen smelter generne fra at mange af hestene med denne betegnelse i og så bliver hesten ikke grå, hvorimod en fa æg‐ og sædcellen sammen. virkeligheden har været ulsblak (fx a såled Rosendalsborken som er afbilledet på betyder at den sorte farve, hvis den har a hopp hingsteguiden) sort, ikke fordeles væk fra kroppen og så så er Men da fjordheste dag grå besidder cellekernernes kromosomer, således også korrekte end alle de danske, dog i burde så bliver den grå. Har den derimod ikke anlæg hvide Det kan illustreres således blakgenet uden mulighed for at få ”ikke ‐ hestens farve. Kromosomer og dermed hedde sortblakk. Mht. farvebetegnelsen b A blakket” som afkom ved parring med en anden for sort, dvs , kan den selvfølgelig ikke generne optræder parvis og Anår æg‐ og ”borket”, man finder i mange gamle Hingst Hoppe b fjordhest, er dette gen uinteressant, når vi a a sædceller dannes ”spaltes” kromosomerne norske stambøger, er der dog ingen tvivl om, blive grå (jeg vender tilbage til det senere) skal beskæftige os med nedarvning af og ved befrugtningen smelter generne fra at mange af hestene med denne betegnelse i a fjordhestens farver. æg‐ og sædcellen sammen. virkeligheden har været ulsblak (fx selv om den har genparret . Det er jo a A a a A Rosendalsborken som er afbilledet på føl ligegyldigt om en farve, som ikke eksisterer C Det er i stedet tre genpar, med følgende a A a A hingsteguiden) Cr på hesten, ”fordeles” eller ej. C mulige der bestemmer Men da gener, alle fjordheste i dag fjordhestens besidder B bestemmer om hesten, hvis den har et A farve (bogstaverne er for de at internationale Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i Det kan illustreres således blakgenet uden mulighed få ”ikke ‐ b betegnelser): A teorien får 25% af Aføllene genparret blakket” afkom ved parring med en anden (se ovenfor), bliver gul eller rødgul. Den Hingst Hoppe C fjordhest, er dette gen uinteressant, når vi a A 50% får A og 25 a % får a . Vi (g bliver gul hvis den har anlæg for sort, dvs B, C A = Fordelingsfaktor for sort og a = Mangel på skal beskæftige os med nedarvning af A a a og da det er dominerende overfor rødt, b, vil fordelingsfaktor for sort fjordhestens farver. vender tilbage til dette senere. det sige at hesten bliver gul hvis den har B = anlæg for sort og b = ikke anlæg for sort, A A a a B B føl Gule eller og således rødgul hvis den genpar dvs rødgul Indsæt billede ”Fram Døseland” Det er i stedet tre genpar, med følgende A a A a B b Cr kan s C = Grundfaktor for farve og C = (privatfoto) mulige gener, der bestemmer fjordhestens b AB Fortyndingsfaktor Tekst: Fram Døseland –Hingst uden farve (bogstaverne er de internationale har . Figuren viser alle mulige kombinationer. Dvs i b AB Fram Døseland – Hingst uden ”blakgen” ”blakgen” betegnelser): teorien får 25% af føllene genparret C afkom Dvs følgende genpar kan forekomme Cr bestemmer om hesten bliver gul, A A a 50% får og 25% får . Vi C 50% I dag er alle a fjordheste ”blakkede” eller A = Fordelingsfaktor for sort og a = Mangel på A A a B B b C C C Cr A a rødgul, grå eller ulsblak, gulblak eller , , , , , , , Cr og Cr 2014 vildhestefarvede, dvs med ål, midtstol og fordelingsfaktor for sort vender tilbage til dette senere. A a a B b b C C C ”lysegrå”. Det skyldes at CCr, som ovenfor disse B = anlæg for sort og b = ikke anlæg for sort, ”halefjer”. Det har bestemt ikke altid været Det er ingen tilfældighed, at der både er nævnt er en ”fortyndingsfaktor” og den AB tilfældet. billede Betragter ”Fram man gamle Døseland” billeder af dvs rødgul Indsæt brugt store og små bogstaver (A, B og a,b). bevirker at den gule hest bliver ulsblak, den Cr Ab fjordhesten, også fra før man krydsede med C Arveanlæg beskrevet med et stort bogstav er = Grundfaktor for farve og C = (privatfoto) rødgule gulblak og den grå ”lysegrå”. Det ”har døleheste (ca. Døseland 1860 – ca. 1910), man Fortyndingsfaktor Tekst: Fram –Hingst finder uden således dominerende overfor anlæg med lille gåseøjne sidste er skrevet i parentes for det er umuligt CCr” e dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et bogstav, eller sagt på en anden måde har en ”blakgen” at skelne en grå hest fra en grå med artike Dvs følgende genpar arveanlæg, der forandrer dyrets egentlige B kan forekomme fortyndingsfaktoren og farvebetegnelsen hest feks genparret vil den have ”farven B” disse Cr farve. Feks bliver blak + brunt til gul I dag er alle fjordheste ”blakkede” eller A A a B B b C bC C ”lysegrå” eksisterer ikke. Jeg benytter den , , , , , , , Cr og Cr (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til vildhestefarvede, dvs med ål, midtstol og BC A ligesom a a Ben bmed b genparret C C blot klar i til at denne der , Vi og skulle kun heste så være forklare, artikel hvad de fordi farvearvemæssigt e rødgul (rødblakk), blak + ikke borket ulsblak ”halefjer”. Det har bestemt altid til været Det er ingen tilfældighed, at Bder både er Vi skulle så være klar til at forklare, hvad de farvearvemæssigt er en væsentlig forskel på Vi skulle så være klar til at forklare, hvad de farvearvemæssigt er en væsentlig forskel på enkelte genpar betyder for fjordhestens grå og ”lysegrå”. D (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). tilfældet. Betragter man gamle billeder af b og små bogstaver (A, B og a,b). brugt store med får ”farven b”. genpar betyder grå og ”lysegrå”. Det vil således sige at gule, enkelte genpar betyder for for fjordhestens fjordhestens grå og ”lysegrå”. Det vil således sige at gule, farver. Her er de norske skrevet fjordhesten, også fra før betegnelser man krydsede med i enkelte Arveanlæg beskrevet med et stort bogstav er b rødgule og grå h C farver. C A farver. parentes. Som det fremgår er de fagligt mere døleheste (ca. 1860 – ca. 1910), finder man rødgule , , mens således dominerende overfor anlæg med lille rødgule og og grå grå har har genparret genparret mens bestemmer om hesten bliver grå eller ej. C C ulsblak, gulblak og a korrekte end de danske, dog burde grå så AA bestemmer om hesten bliver grå eller ej. dem i mange farvevarianter. Blakfarven er et bogstav, eller sagt på en anden måde har en bestemmer om hesten bliver grå eller ej. ulsblak, og A A ”lysegrå” ulsblak, gulblak gulblak og ”lysegrå” har har genparret genparret C hedde sortblakk. Mht. dyrets farvebetegnelsen arveanlæg, der forandrer egentlige aa B Har den A enten som eller betyder det . Fjordheste m Cr Cr Cr hest feks genparret AA vil den have ”farven B” AA A a C C C C ”borket”, man finder i mange C farve. Feks som bliver blak + brunt til gamle gul Har betyder det det Har den den A enten A enten som som beller eller betyder . Fjordheste med , dvs ”dobbelt” . Fjordheste med , dvs ”dobbelt” at den sorte farve AA aa fortyndingsfaktor b C C norske stambøger, er der dog ingen tvivl om, CCrCr CCrCr fordeles væk fra kroppen (brunblakk), blak + sort til grå, blak + rødt til B ligesom en med genparret , og kun heste at den sorte farve fordeles væk fra kroppen at den sorte farve fordeles væk fra kroppen og så bliver hesten ikke grå, hvorimod fortyndingsfaktor bliver hvide med glasøjne, fortyndingsfaktor bliver hvide med glasøjne, en farve der ikke at mange af hestene med denne betegnelse i rødgul (rødblakk), blak + borket til ulsblak B a og så så bliver bliver hesten hesten ikke ikke grå, grå, hvorimod hvorimod farve ikke er anerkendt. skal en farve der ikke hvis er den anerkendt. Man skal således aldrig lade virkeligheden har været ulsblak (fx og (ulsblakk) og blak + gult til gulblak (gulblakk). b betyder at en den sorte der farve, har Man med får ”farven b”. a a a således aldrig lade en ulsblak/gulblak/lysegrå således aldrig lade en ulsblak/gulblak/lysegrå hoppe bedække ve Rosendalsborken som er afbilledet på Her er de norske betegnelser skrevet i betyder betyder at den den sorte sorte farve, farve, hvis hvis den den har har b at sort, ikke fordeles væk fra kroppen og så aa hoppe bedække ved en tilsvarende hingst for hoppe bedække ved en tilsvarende hingst for så er der 25% risiko hingsteguiden) parentes. Som det fremgår er de fagligt mere og sort, ikke ikke fordeles fordeles væk væk fra fra kroppen kroppen bliver og så så den grå. Har den derimod ikke anlæg så er der 25% risiko for at føllet bliver denne så er der 25% risiko for at føllet bliver denne hvide: Men da alle fjordheste i dag besidder sort, b bliver den den grå. grå. Har Har den den derimod derimod ikke ikke anlæg anlæg hvide: blakgenet uden mulighed for at få ”ikke ‐ bliver for sort, dvs hvide: , kan den selvfølgelig ikke b b b blakket” afkom ved parring med en anden for for sort, sort, dvs dvs , , kan kan den den selvfølgelig selvfølgelig ikke ikke blive grå (jeg vender tilbage til det senere) bb fjordhest, er dette gen uinteressant, når vi a blive grå grå (jeg (jeg vender vender tilbage tilbage til til det det senere) senere) skal beskæftige os med nedarvning af blive selv om den har genparret . Det er jo aa a fjordhestens farver. selv Det er er jo jo selv om om den den har har genparret genparret . . Det ligegyldigt om aa en farve, som ikke eksisterer C Cr ligegyldigt om om en en farve, farve, som som ikke ikke eksisterer eksisterer på hesten, ”fordeles” eller ej. C C C C Det er i stedet tre genpar, med følgende ligegyldigt C Cr Cr Cr Cr på hesten, ”fordeles” eller ej. B C C mulige gener, der bestemmer fjordhestens på hesten, ”fordeles” eller ej. C C bestemmer om hesten, hvis den har et A b farve (bogstaverne er de internationale BB bestemmer om hesten, hvis den har et A bestemmer om hesten, hvis den har et A (se ovenfor), bliver gul eller rødgul. Den bb betegnelser): C ( gul , rød , grå) (se Den (se ovenfor), ovenfor), bliver bliver gul gul eller eller rødgul. rødgul. Den bliver gul hvis den har anlæg for sort, dvs B, C C C C C CCrCr C ( gul , rød , grå ) ( uls , gulblak , lysegrå ) gul rød grå ( , , ) ( uls , gulblak , lysegrå ) dvs B, bliver gul hvis den har anlæg for sort, og da det er dominerende overfor rødt, b, vil dvs B, A = Fordelingsfaktor for sort og a = Mangel på bliver gul hvis den har anlæg for sort, C C C C C CCrCr 29 og da det er dominerende overfor rødt, b, vil og da det er dominerende overfor rødt, b, vil det sige at hesten bliver gul hvis den har fordelingsfaktor for sort det sige sige at at hesten hesten bliver bliver gul gul hvis hvis den den har har B B = anlæg for sort og b = ikke anlæg for sort, det B og således rødgul hvis den Gule Fjordheste genpar eller BB BB B b dvs rødgul Er ”rødgule” Billed Gulblak Bille Er ”rødgule” heste heste med med fortyndingsfaktoren. fortyndingsfaktoren. gulblak eller for ”lysegrå” gult afkom hvis den ”har Cr a b Ca B C Billed Dvs de kan have følgende genotyper: . ikke Den mulighederne skrift ”Lysegrå” har genotyperne eller C C Dvs de kan have følgende genotyper: Cr C Cr Cr skrift Cr Er ”rødgule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs de kan have følgende genotyper: Billed ( gul , rød , grå ) ( uls , gulblak , lysegrå ) rødgult hvis partneren ”har b” og gulblak ”, ”b og C ” eller ”a og C . I artiklen har C alle få (se dog undtagelsen skrift a B C A b C A b C a b C Cr dvs B, A C ,A b C og a b C . De kan derfor C C C skrift Ab hvis den ”har b og CCr”. Det er ”Grå med Dvs de kan have følgende genotyper: med anlæg for rødt , A b CCr og a b CCr . De kan derfor ordheste) a Bog Cgråt” disse A bb CCCr , b, vil ”Gule Cr , a b C Cr og a b C Cr . De kan derfor og kan få samme afkom som de grå A b a b a b C C C Cr Cr Cr A b C A b C a b C Cr A b a b a b C C C anlæg for rødt” genpar. abC få samme som men også , afkom og de rødgule, . De kan derfor en har Cr Cr som de rødgule, Cr få samme afkom men også Cr A b a b a b C C C få samme afkom som de rødgule, men også Bemærk at jeg skriver ”kan men også ulsblak og gulblak da de ”har C få” og ikke ”får” ste ”. ulsblak, gulblak og ”lysegrå” selvom Gule Fjordheste ulsblak, og ”lysegrå” selvom vis den få samme gulblak afkom som rødgule, men også ulsblak, gulblak og de ”lysegrå” selvom aB C for gult feks ulsblak eller gulblak perne og jeg nævner ikke mulighederne Får en grå hoppe partneren ikke ”har CCr Cr”. Bemærk, som kan således have følgende genotyper: ”Lysegrå” har genotyperne eller Cr”lysegrå” ”. Bemærk, som partneren ikke ”har C Cr ulsblak, gulblak og selvom som partneren ikke ”har C ”. Bemærk, afkom. Det kan alle få (se afkom dog undtagelsen aBC med en gul eller rødgul partner kan tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække Cr A Bhis C partneren ødgult afkom tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække Cr partneren ikke ”har C ”. Bemærk, som Sådanne fjordheste får kun gule tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække under Rødgule fjordheste) a B C ” og derfor man være sikker på at den ”har C ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. og kan få samme afkom som de grå ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. ABC Cr tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. og ulsblak afkom ult afkom er ”lysegrå”og er en af aforældrene ulsblak bC afkom men hvis partneren ”har CCr” bliver ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. Cr r gul, ”. Vi men også ulsblak og gulblak da de ”har C om hvis Rødgule Fjordheste partneren ”har CCr” eller gulblak (eller lysegrå) er der 50% kunne slutte af med et eksempel. En gul 50% dog ulsblak. I artiklen Farvenedarvning Vi slutte af et En kunne Vi kunne slutte af med med et eksempel. eksempel. En gul gul Kan have genotyperne Får en grå hoppe feks ulsblak eller gulblak hoppe I eller artiklen har ”Rødgule der sandsynlighed for at det grå afkom faktisk er med anlæg for rødt parres med en 2014 har ”Gule hingste med kun gult anlæg” hoppe med anlæg for rødt parres med en Vi kunne slutte af med et eksempel. En gul hoppe med anlæg for rødt parres med en A b C afkom med en gul eller rødgul partner kan or gråt” disse genpar. ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, ulsblak hingst med anlæg for gråt: venfor kan få rødgult afkom his partneren disse genpar. ulsblak hingst med anlæg for gråt: Cr hoppe med anlæg for rødt parres med en ulsblak hingst med anlæg for gråt: man være sikker på at den ”har C ” og derfor Gulblak A b C havde anlæg for gråt og derfor vil, i teorien, Billeder: g den ABC fkom som ovenfor men også ulsblak hingst med anlæg for gråt: A B C kan få rødgule afkom hvis partneren b” ellers gult afkom 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. og ulsblak afkom er ”lysegrå”og er en af forældrene ulsblak Er ”rødgule” heste med fortyndingsfaktoren. ABilleder – se placering og billedtekst m B C k, den ”har A A bB CC C A B C hingst Det ses at Cr Grå gulblak (eller A AB B C hoppe Askrift i teksten B eller gulblak afkom hvis partneren ”har C ” eller lysegrå) er der 50% Dvs de kan have følgende genotyper: hingst Det ses at hoppe eren ”har a” eller ”lysegråt” ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kan få grå afkom hvis partneren ”har A C b a b CCCr Cr hingst Det ses at ”. Det hoppe ”har b” og ulsblak eller gulblak hvis den ”har A C b a b C Cr Kan have genotyperne Cr a B C A B C A B CCr individer kan de hvide hår man A C b a b C og b”. I artiklen har ”Rødgule der eller ”C sandsynlighed for at det grå afkom faktisk er A b C A b C a b C og C ”. I artiklen drejer det Ulsblak ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Cr Cr det giver følgende 12 forskellige mulige Det ses at hingst individer kan de hvide h hoppe muligt CA” Beller C ”b og C ”. I den ovenfor omtalte Cr” , og . De kan derfor Grå det følgende forskellige mulige aBC a” og ulsblak eller ”lysegrå” hvis den ”har C Cr A b giver C a 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord b 12 C Cr meget sparsomme. Det ses me det giver følgende 12 forskellige mulige kan få grå afkom hvis partneren ”har ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs med anlæg for gråt”. A b C Cr‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ a bC a b C Cr ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ meget sparsomme. Det kan få gråt afkom hvis partneren ”har genotyper for afkommet: med ikke har anlæg for gråt” disse genpar. Cr artikel har ”Gule hingste med anlæg for rødt” Kan have genotyperne a BC genotyper for afkommet: eller ”a og C ”. I artiklen har ”Gule med a Banlæg C det giver følgende 12 forskellige genotyper for afkommet: A b C havde for gråt og derfor vil, i teorien, de kan have følgende genotyper: få samme afkom som de rødgule, men ABC også ABC ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord 205‐Avl‐ Farvenedarvning 1815 ord ABC ABC dag. dag. mulige Cr nelsen individ Cr kan få afkom som ovenfor men også disse genpar. a Bog C ”lysegråt” hvis ” a” og ulsblak eller ”lysegrå” hvis den ”har C ådant ikke har anlæg ABC Afkommet bliver , ABC , ABC , ABC a” den ”har a og og C”lysegrå” anlæg for gråt” disse genpar. ”. I genotyper for afkommet: ABC ABC ABC ABC kan få gråt afkom hvis partneren ”har 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. bliver A B C A B C A B C A B C ulsblak, gulblak selvom , , , a b C ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Rødgul er den er næstmest den næstme udb ABC , AbC , aBC , ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ abC Rødgul r den Afkommet Afkommet bliver eller ”a og CCr”. I artiklen har , ”Gule med , . a Bog C hvis vi AbC aBC abC A B C artiklen, Cr ville ABC Cr Cr Cr Cr havde sådanne hingste, ABC ABC ABC ABC ABC AbC aBC abC gråt hvis partneren ”har a” eller ”lysegråt” ”. Bemærk, som partneren ikke ”har C A B A b a B a b C C C C ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kropsfarven kropsfarven afbleget afbleget rødgul og rø gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for kan få rødgule eller grå afkom hvis Cr Afkommet bliver , , , der anlæg for gråt” disse genpar. a” og ”lysegråt” hvis den ”har a og C ”. I gen betydning for dens farve gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for der stå ”Grå uden anlæg for rødt”. b C”har a og CCr”. I artiklen ABC(b), AbC aBC gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for hvis aden drejer det Ulsblak tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække De kan derfor få samme afkom som de gule, i (a) lysere også i og lysere mørkere og mørke nua abCfor også rødt med anlæg gråt og med ABC artiklen, vi havde sådanne hingste, ville rødt (b), gråt og a B C hvis ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. partneren ”har b” eller men ”a”, grå eller ulsblak, ulsblak, gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for rødt (b), med med anlæg anlæg for for midtstol, gråt (a) (a) og og med med kan få rødgule eller afkom hvis gulblak sig om ”Rødgule med anlæg for gråt”. Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs også og kan få afkom som ovenfor, men også ”lysegrå” r den rødgul. Kan få afkom midtstol, ål ”halefjer” ål og ”halefje rød anlæg for rødt og gråt (a og b ). der stå ”Grå uden anlæg for rødt”. a b C anlæg for rødt og gråt (a og b ). gulblak eller ”lysegrå” afkom hvis den ”har Crb C a rødt (b), med anlæg for gråt (a) og med anlæg for rødt og gråt (a og b ). a bog C de kan have følgende genotyper: selvom partneren ikke ”har C ”, for det har nt ovenfor vil også være hos de lyseste kan pandelok, ma hos de lyseste kan pand ABC ABC ABC ABC Cr . Da et ”har Cr ikke anlæg a B C hvis partneren ”har b” og gulblak anlæg for rødt og gråt (a og b ). partneren b” individ eller ”a”, ulsblak, ABC Afkommet , ABC rødgult ”b hest og Csådant ” eller ”a de jo selv. og CCr. eller I har artiklen har Cr Afkommet ABCCR ABCCr ,, ABC ABCCr ,, ABC ABC AB C kan få afkom som ovenfor, men også A B Vi C kunne A Bslutte C af med A B et C eksempel. En , gul a bC C”, En nlæg for gråt”. med være være hvide. helt Rødgule hvide. Rødgu har ABC CR , AbC Cr , aBC Cr , abC Cr helt Afkommet , ”har Crb , og CCr”. CrDet og er ”Grå Cr med . gulblak med eller anlæg ”lysegrå” afkom hvis den disse ”har a bCrC ABC AbC abC aBC CR Cr Cr Cr hvis den ”Gule for rødt og gråt” ABC ABCgrundet ABC CCr ABC ABC AbC abC aBC a Cr hoppe amed rødt parres med en Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin ABC AbC B C anlæg afor bC g vil aldrig Crkunne få gult lyse hove eller lyse striber i hove lyse hove eller lyse strib , hhv uden anlæg bliver ulsblak, Cr Afkommet Cr , , , for sort, får CR Crgrundet Cr C Cr, hhv Cr uden anlæg C ”, ”b og ingen betydning for dens farve C ” eller ”a og C . I artiklen har rødgult hvis partneren ”har b” og gulblak bliver ulsblak, anlæg for rødt” genpar. ABC AbC aBC , hhv uden anlæg ulsblak, grundet C abC ulsblak hingst med anlæg for gråt: bliver Skovå) vil således have De kan derfor få samme afkom som de gule, følgende genotype parres med en grå eller a en Grå har Grå en har kropsfarve en kropsfarve der va rødt og gråt, med anlæg for rødt, med Cr ”Gule med anlæg for ”kan rødt få” og og gråt” disse hvis den ”har b og CCr”. Det er ”Grå med for for rødt og gråt, med anlæg for rødt, med Bemærk at jeg skriver ikke ”får” bliver ulsblak, grundet C , hhv anlæg for rødt og gråt, med anlæg for uden rødt, med men også ulsblak, gulblak og ”lysegrå” anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. og den derfor bliver den rødgul. A BKan C få afkom notype som selv, da der sølvgrå sølvgrå til helt til mørk helt nærm mørk Af Flemming Strange‐Hanse anlæg for rødt” genpar. for gult CC har anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. og jeg nævner ikke mulighederne for rødt og gråt, med anlæg for Midtstol, ål og ”halefjer rødt, med anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. selvom partneren ”har CCrAf ”, afor A ikke B C Af ABFlemming Strange‐Hansen Bdet netop nævnt ovenfor og b vil d for A ”. som Midtstol, ål og ”halefjer” er sor A C Crogså være AbC AbC ”Lysegrå” har genotyperne eller Flemming Strange‐Hansen Det ses at hoppe a B C CrCr hingst Bemærk at jeg ”kan få” og ikke ”får” AbC bliver rødgult hhv afkom. Det kan skriver alle undtagelsen anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. AbC ,, AbC AbC Afkommet de jo selv. ”Rødgul med anlæg for få gråt”. En hest med Afkommet bliver hhv (se dog A b C a bC er altid er mørkt altid og mørkt hos og de hos mørkd AbC abC Vi har nu i rødgult en årrække i novembe Afkommet bliver rødgult hhv , a B C og jeg nævner ikke mulighederne for gult AbC abC under Rødgule fjordheste) a B C AbC AbC ”Lysegrå” har genotyperne eller AbC mulige abC for Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin disse arveanlæg vil aldrig kunne få gult det giver følgende 12 forskellige kan man og hale også være meg kan man og hale også væ uden anlæg gråt og med anlæg for gråt og kan få samme afkom som de grå Cr Afkommet bliver rødgult hhv , Vi har Vi nu har nu årrække i en årrække i novemberbladet i novemberbladet prøvet at anlæg analysere de enkelte h Cr Det kan alle få (se dog undtagelsen ai Ben C uden for gråt afkom. abC AbC anlæg abC for uden anlæg for gråt gråt og og med med anlæg for som gråt Skovå) vil således have følgende genotype afkom, hvis den parres med en grå eller en genotyper for afkommet: Ulsblak Ulsblak er, er, det som forkla det Crde (a) prøvet prøvet at analysere at analysere enkelte de enkelte hingstes hingstes arveanlæg, når det drejer sig om farv under Rødgule fjordheste) aB C (a) Rødgule Fjordheste ”. men også ulsblak og gulblak da de ”har C uden anlæg for gråt og med anlæg for variant gråt (a) A B C Cr og kan få samme afkom som de grå med samme genotype som den selv, da der ABC arveanlæg, ABC ABC ABC artiklen, artiklen, en en variant af den AbC AbC arveanlæg, når det når drejer det sig drejer om sig farver. om Det farver. Det gøres både ved at se på deres afstam Afkommet bliver ,feks ulsblak , , eller gulblak a b C AbC AbC Kan have genotyperne (a) AbCCr ,, abC AbCCr Afkommet bliver gulblak hhv ikke er ”mulighed for A ”. Afkommet bliver gulblak hhv A Får b C Cren grå hoppe forårsaget af mange et af gen som ge ABC gøres både ved at se på deres afstamning og AbC aBC abC Cr Cr , Cr Afkommet bliver gulblak hhv gøres både ved at se på deres afstamning og afkom. forårsaget Men det er år et siden Rødgule Fjordheste men også ulsblak og gulblak da de ”har C ”. AbC AbC Cr abC A b C afkom med en gul eller rødgul partner kan AbC AbCCr AbC abC gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for pigmentproduktionen. pigmentproduktionen. Kropsfar K kan få rødgult afkom his partneren uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. Afkommet bliver gulblak hhv , år vi Crdet afkom. afkom. Men eller Men er det mange er mange år Crsiden har fortalt om teorien bag farvenedarvning vi har Kan have genotyperne Crsiden Får en grå hoppe feks ulsblak gulblak uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. man være sikker på at den ”har C ” og derfor AbC AbC abC uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. rødt (b), med anlæg for gråt (a) og med nærmest nærmest hvid eller hvid gulhvid, eller gul m Disse 12 kombinationsmuligheder fortalt om teorien bag farvenedarvning. fortalt om teorien bag farvenedarvning. Jeg vil her gøre et forsøg på det. Jeg A b Cb” ellers gult afkom og ulsblak afkom afkom med en er gul en eller rødgul partner kan Disse Gulblak 12 kombinationsmuligheder Billeder: ”har er ”lysegrå”og af forældrene ulsblak uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. kan få rødgult afkom his partneren Disse 12 ikke kombinationsmuligheder anlæg for rødt og gråt (a og b ). ”halefjer” sort eller grå. ”halefjer” sort eller grå. fremkommer med stor artikel vil aff Cr her Cr Jeg vil her Jeg gøre vil et gøre forsøg et på forsøg det. på Jeg det. kunne Jeg kunne forestille mig, lige at denne man være sikker på at den ”har C ” og derfor A b C Er ”rødgule” heste med fortyndingsfaktoren. fremkommer ikke med lige stor eller gulblak afkom hvis partneren ”har C ” eller gulblak ABC (eller lysegrå) er der ABC 50% fremkommer Billeder – se placering og billedtekst med rød Disse 12 ikke kombinationsmuligheder med lige stor ABC ABC Gulblak Gulblak er den er sjældneste den sjældn fa sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 Cr forestille forestille mig, at mig, denne at artikel denne vil artikel afføde vil en afføde en række spørgsmål hos læserne og fo Afkommet ”har ”C b” ellers gult afkom har og ulsblak afkom , , , er ”lysegrå”og er en af forældrene ulsblak Dvs de kan have følgende genotyper: sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 eller og b”. I artiklen ”Rødgule der sandsynlighed for at det grå afkom faktisk er skrift i teksten CR Cr Cr Cr sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 fremkommer ikke med lige variant variant af den stor af rødgule den rødgule farve, ABC række AbC spørgsmål abC læserne aBCspørgsmål Cr %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, række hos hos læserne og forestiller og forestiller mig, at disse spørgsmål vil kunne eller gulblak afkom hvis partneren ”har C ” er der 50% %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, A ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, beller C gulblak A b C (eller a blysegrå) C ikke har anlæg for gråt” disse genpar. anlæg sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, , og ulsblak, bliver grundet CCr, hhv uden gen som gen ved som ulsblak. ved ar ulK Cr 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. at . De kan derfor mig, disse at spørgsmål disse spørgsmål vil kunne vil kunne danne grundlag danne samme for samme mere uddybende eller A havde bsandsynlighed for at det grå afkom faktisk er a b C Crfor gråt amig, bog 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. C Cr anlæg C Crderfor A b C”C og b”. I artiklen har ”Rødgule der vil, i teorien, %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. for rødt og gråt, med anlæg for rødt, med derfor derfor hvid til hvid gulhvid, til gulhv mid kan få afkom som ovenfor men også uddybende grundlag for mere for uddybende mere artikler artikler i fremtidige i blade. I må derfor vældig ikke har anlæg for gråt” disse genpar. ”lysegråt”. Hingsten Monolitt, der var ulsblak, få 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. samme afkom som grundlag de rødgule, men også 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. a bC anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. ”halefjer” ”halefjer” er ofte er lidt ofte m fremtidige fremtidige blade. I blade. må derfor I må vældig derfor vældig gerne gerne maile mig spørgsmål mm. A b C havde anlæg for gråt og derfor vil, i teorien, ulsblak, gulblak og ”lysegrå” selvom gråt hvis partneren ”har a” eller ”lysegråt” kan få afkom som ovenfor men også AbC AbC kropsfarven, men pandelok, ma kropsfarven, men pande Cr maile mig spørgsmål mm. 50% af hans grå afkom være ”lysegrå”. bliver rødgult hhv a b den C ”har a og CCr”. I artiklen drejer det partneren ikke ”har , maile mig spørgsmål mm. C ”. Afkommet Bemærk, som Ulsblak hvis være hvide være og hvide ålen meget ålen uty me AbC abC Her indsættes billedet ”5 og fjordheste gråt hvis partneren ”har a” eller ”lysegråt” tidligere skrevet, at man aldrig skal bedække Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs sig om ”Rødgule med anlæg for gråt”. uden anlæg for gråt og med billedet anlæg for gråt være særdeles være særdeles svært at svært ske Cr Her indsættes Her indsættes billedet ”5 fjordheste ”5 fjordheste farver”. farver”. Fotograf: Line Schøn Nielsen Ulsblak hvis ulsblak, gulblak og ”lysegrå” med hinanden. a b Cden ”har a og C ”. I artiklen drejer det de kan have følgende genotyper: (a) Fotograf: Line Schøn Nielsen individer fra helt lyse rød . Da et sådant individ ikke har anlæg Tekst: individer fra helt lyse rødgule. Fjordhestens fem farver sig om ”Rødgule med anlæg for gråt”. Er ”gule” heste med fortyndingsfaktoren. Dvs AB C A BAbC C AAbC B Fotograf: Line Schøn Nielsen C AB C abC gulblak, grå, gul og , , og . Tekst: Tekst: Fjordhestens Fjordhestens fem farver fem farver (fra (fra venstre):Rødgul, Cr Cr Cr Cr abC de kan have følgende genotyper: , et Vi kunne a sådant individ ikke har anlæg A B C slutte A baf a Beksempel. aEn bgul Cmed C Afkommet bliver gulblak hhv C Cr Cr . Da et Som nævnt Som er nævnt over er 90 over % af 90h AbC abC for sort, får ingen betydning for dens farve venstre):Rødgul, grå, gul grå, og ulsblak. gul og ulsblak. A B med C anlæg A B Cfor venstre):Rødgul, A B parres C Agulblak, B en C gulblak, abC hoppe rødt med De kan derfor få samme afkom som de gule, a , , og . men sådan men har sådan det har ikke gule, gule, uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. Cr I Fjordhesteavlen findes som bekend a ulsblak hingst med anlæg for gråt: A B Cogså Aulsblak, b C Cr gulblak a B C Cr og ”lysegrå” a b C Cr men og derfor bliver den rødgul. Kan få afkom for sort, får ingen betydning for dens farve Tager vi fx den norske s Disse I Fjordhesteavlen 12 I Fjordhesteavlen kombinationsmuligheder findes findes bekendt som bekendt fem godkendte farver: fem Tager vi fx den norske stambog De kan derfor få samme afkom som de gule, selvom a partneren ikke ”har CCrikke ”, for det har som som netop nævnt ovenfor og vil også være 28) var 28) 68,1 var % 68,1 gule, % 18,3 gule, % 1u fremkommer med lige stor godkendte farver: Gul er den klart mest udbredte (over men og ”lysegrå” og derfor bliver den for rødgul. få afkom A de jo selv. B C også ulsblak, A B godkendte farver: C gulblak ”Rødgul med anlæg gråt”. Kan En hest med hingst hoppe sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 rødgule, rødgule, 4,5 % grå 4,5 og % 5,4 grå % og ”a 5o Cr Det ses at Cr er den Gul Gul klart er den mest klart udbredte mest udbredte (over 90 (over %). 90 %). Kropsfarven er afbleget gulbrun selvom partneren som netop nævnt vil ovenfor vil også A Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin bC a bikke C ”har C ”, for det har disse arveanlæg aldrig og kunne få være gult Det kunne fx være hvide (se sen Det kunne fx være hvide %) af føllene bliver gule, 3/8 (37,5 %) ulsblak, Kropsfarven Kropsfarven er afbleget er afbleget gulbrun gulbrun og kan og kan variere fra cremefarvet til lysebrun. M de jo selv. ”Rødgul hvis med anlæg for med gråt”. hest med det Skovå) giver vil følgende 12 forskellige således have følgende mulige genotype afkom, den parres en En grå eller en 1/8 (12,5 %) rødgule og 1/8 (12,5 %) gulblak. variere variere fra cremefarvet fra cremefarvet til lysebrun. til lysebrun. Midtstol Midtstol (mørke eller individer uden vildhestefar hår i eller individer uden vildh manen), ål (mørk str Ulsblak hingst med anlæg for rødt (eks. Rubin disse samme arveanlæg vil aldrig kunne genotyper for afkommet: AB C med genotype som den selv, få da gult der (mørke (mørke hår i manen), hår i manen), ål (mørk ål stribe (mørk på stribe på ryggen) og ”halefjer” (mørke hår i ha Cr Skovå) vil således have følgende genotype afkom, hvis den parres med en grå eller en ABC ikke er ”mulighed for A ”. A b, ABC C , ABC , ABC Afkommet bliver Teori Teori I dag har næst ryggen) ryggen) og ”halefjer” og ”halefjer” (mørke (mørke hår i halen) hår i er halen) er sort eller mørkebrun. A B C med samme genotype som den selv, da der ABC AbC aBC abC Alle egenskaber, Alle men egenskaber, der meget overfø der sort eller sort mørkebrun. eller mørkebrun. I dag har I dag næsten har næsten alle hvid alle ”sideman”, hos ikke er ”mulighed for A ”. A b C Cr gult hhv kun med gult anlæg, med anlæg for bestemmes bestemmes af gener af gen de hvid ”sideman”, hvid ”sideman”, men hos men meget hos meget mørke mørke (b), med anlæg for gråt (a) og med rødt anlæg for rødt og gråt (a og b ). Grå ABC ABC ABC ABC ”har Afkommet , , , Kan have genotyperne ABC CR AbC Cr aBC Cr abC Cr Cr Cr aBC r C ” kan få gråt afkom hvis partneren ”har bliver ulsblak, grundet C , hhv uden anlæg med aBC for rødt og gråt, med anlæg for rødt, med a” og ”lysegråt” hvis den ”har a og CCr”. I anlæg for gråt og med anlæg for rødt og gråt. artiklen, hvis vi havde sådanne hingste, ville AbC AbC hvis Afkommet bliver rødgult hhv , der stå ”Grå uden anlæg for rødt”. AbC abC aBC sblak, uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt kan få afkom som ovenfor, men også ”har abC (a) n har rødgult hvis partneren ”har b” og gulblak AbC AbC Afkommet bliver gulblak hhv , disse hvis den ”har b og CCr”. Det er ”Grå med AbC Cr abC Cr anlæg for rødt” uden anlæg for gråt og med anlæg for gråt. ”får” Disse 12 kombinationsmuligheder 30 aB C gult fremkommer ikke med lige stor ”Lysegrå” har genotyperne eller elsen a B C Cr sandsynlighed. Det kan beregnes at 3/8 ( 37,5 Farvenedarvning Farvenedarvning Farvenedarvning – – teori teori teori Nyt om farvenedarvning Der kommer hele tiden nye føl til verden, så vi løbende bliver klogere på hvilke hingste, der har anlæg for hvilke farver. Af Flemming Strange-Hansen Privatfotos Blandt 2014-føllene er et rødgult hoppeføl, Kjærgaards Bella efter Wupti og rødgule Orkidé Møldrup. Det betyder, at Wupti har anlæg for rødt. Der er nu registreret 50 afkom efter Orkan Skovå og de er alle gule, så det er rimeligt usandsynligt at han har anlæg for rødt eller gråt. Glibings Ajs har nu 109 afkom, heraf ingen grå, så det er helt usandsynligt at han har anlæg for gråt. Finfin har nu 58 registrerede afkom, heraf ingen grå, så det er ikke sandsynligt at han har gråt anlæg. Efter Rubin Skovå er der registreret et gulblak hoppeføl, Mosegårdens Lilje. Hendes mor, Mosegårdens Delfia, er rødgul. Det betyder, at Rubin Skovå har anlæg for rødt. Dette anlæg stammer sandsynligvis fra morfaderen Granit Halsnæs. Efter Optimist Halsnæs er der registreret et rødgult føl, Østerskovs Hoptimist, så han har anlæg for rødt. Det er tidligere omtalt, at der i 2013 fødtes et rødgult hoppeføl efter Fjordbækkens Sidan og at dette var meget overraskende, da sandsynligheden for rødt anlæg hos Sidan er meget lille. Det viser sig da også, at hoppeplagen er gul, så det er stadig overvejende sandsynligt at Sidan kun har anlæg for gult. Dette eksempel viser, at det ofte kan være svært at bestemme føllets farve og det gælder vel specielt at gule føl fejlagtigt antages for at være rødgule, for mange af disse kan have røde hår i man og hale og alligevel vise sig at være gule. Man skal undersøge farven ved hårrødderne i halen. Er de sorte eller mørke er føllet gult, selvom det umiddelbart ser ud til at være rødgul. De grå føl har mørk mule og grå ringe omkring øjnene, - måske ikke allerede ved fødslen, men så i hvert fald efter nogle uger, så de er ofte nemme at kende. Ulsblak- og gulblakføl er lysere end tilsvarende gule og rødgule og er ofte nemme at kende, dog kan det være svært at adskille rødgule og gulbakke føl fra hinanden. Man skal dog her være klar over at er føllet ulsblak eller gulblak så kræver det at en af forældrene også er det. Det skal dog nævnes at enkelte grå heste, uden at det kan ses, kan have det samme afblegningsgen som ulsblak og gulblak og derfor også kan give sådanne føl. De nye hingste Oliver Vårbys far Glibings Ajs er rødgul, så det er sikkert at Oliver har anlæg for rødt. Der er imidlertid intet der tyder på anlæg for gråt. Torden Skovå har fra sin far Trollfin 50% sandsynlighed for gråt farveanlæg og da mormoderen Sissel Halsnæs har rødt anlæg, har han teoretisk set 25% sandsynlighed for rødt. Imidlertid har moderen Cille Halsnæs ingen rødgule afkom blandt 11, så det tyder på at der ikke er anlæg for rødt. Lau Tidselbjergs MF, Frederik Skovå og MMF, Topas Halsnæs har anlæg for rødt. Det betyder at Lau’s mor, Dixi Tidselbjerg har knap 60% sandsynlighed for rødt anlæg og Lau dermed knap 30%, idet Laus far, Finfin sandsynligvis ikke har anlæg for rødt. Picasso Kaptain er ulsblak og MF, Mosegårdens Splint samt MMF, Pikant Halsnæs har begge anlæg for rødt, så Picasso har, som Lau Tidselbjerg, knap 30% anlæg for rødt. For begge hingstes vedkommende er sandsynligheden for gråt lille. Faderen Finfin har i teorien 50% sandsynlighed for gråt anlæg, men som nævnt ovenfor har han nu blandt 58 afkom ingen grå. Faust Frølundes mor Primola Fjordlyst er selv gul, men har rødgult afkom, så hun har anlæg for rødt og dermed har Faust mindst 50% sandsynlighed for rødt anlæg. Ninjar har 26 registrerede afkom i Norge, faderen Heros 22 og moderen Løkling Ninrosa 6. Ingen af disse er rødgule eller grå, så selv om FF Frederik Skovå har anlæg for rødt, er det næsten sikkert at Ninjar ikke har arvet det. Nedenfor vises de sandsynlige arveanlæg for hingste der forventes at optræde på hingstelisten for 2015. Gule hingste med kun gult anlæg Abel Stanstorp, Cadeau Halsnæs, Kneist Skovå, Ninjar, Orion Halsnæs, Orkan Skovå og Ørjar. Gule hingste der sandsynligvis kun har anlæg for gult Fjordbækkens Sidan, Højgårds Lasco, Lau Tidselbjerg, Laust Halsnæs. Gule hingste med anlæg for rødt Admiral Halsnæs, Citat Halsnæs, Fjordens Marcus, Golf Gudenå, Granit Halsnæs, Ingolf Kjærgaard, Model Skovå, Mosegårdens Splint, Mosegårdens Kejser, Oliver Vårby, Optimist Halsnæs, Rusk, Rånn, Stald Kiels Jargon, Valdar Halsnæs, Wupti. 31 Føllet her er gråt – bemærk den mørke mule, øjenrande, ørespidser og den lodrette streg over øjnene Gule hingste med mindst 50% sandsynlighed for rødt Dahl´s Oiken, Ecko Frølunde, Faust Frølunde, Leico Skellerød, Mosegårdens Hauge, Mosegårdens Ivanhoe, Storm Skovå, Ågerupgårds Pascal. Gule hingste med anlæg for gråt Trollfin Gule hingste med mindst 50% sandsynlighed for gråt Gershøjs Eid, Torden Skovå Rødgule hingste der ikke har anlæg for gråt Glibings Ajs Rødgule hingste med anlæg for gråt Højgårds Bacardi, Knop Halsnæs Ulsblak hingste der sandsynligvis ikke har anlæg for gråt eller rødt Finfin Picasso Kaptain Ulsblak hingst med anlæg for rødt Rubin Skovå Nyfødt ulsblak føl. Bemærk de hvide øjenvipper Indavlsprocenter for nye hingste ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ 205‐Avl‐Indavlsprocenter 398 ord ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ Definitionen på indavl er avl på dyr, der er tættere beslægtet end racens gennemsnit. Indavlsprocenter for de nye hingste Indavlsprocenten for det enkelte dyr er sandsynligheden for, at det bærer identiske gener fra sin far og mor. Af:Af: Flemming Strange‐Hansen Flemming Strange-Hansen Ninjar hvor der mangler 25 forfædre/mødre i sjette generation). For alle hingste mangler der oplysninger i syvende generation. Det Oliver Vårby drejer sig om 2 for Oliver Vårby, 38 for Torden Skovå Picasso Kaptain Torden Skovå, 48 for Picasso Kaptain, 55 Lau Tidselbjerg for Lau Tidselbjerg, 7 for Faust Frølunde, 54 Faust Frølunde for Rubin Skovå, 6 for Mosegårdens Hauge, Rubin Skovå 10 for Wupti og 78 for Ninjar. Det betyder Mosegårdens Hauge selvfølgelig at tallene i syvende generation Wupti kan være for lave for nogle af hingstene og Ninjar derfor ikke er sammenlignelige. Det skal bemærkes, at det ikke er et udtryk for at Hos Oliver Vårby optræder Knast Halsnæs to gange i tredje generation og betragter vi fem generationer optræder oplysningerne om disse forfædre/mødre ikke Hos Oliver Vårby optræder Knast Halsnæs to optræder i fjerde og femte og at Wupti er Baron Halsnæs tre gange. For Faust Frølundes vedkommende er det Pikant Halsnæs vi finder to gange i tredje eksisterer, men blot at de ikke er tilgængelige gange i tredje generation og betragter vi fem resultatet af en halvsøskendeparring, idet generation og ved fem generationer optræder Knast Halsnæs (far til Pikant) fire gange og Plutonikk tre gange. i Hestedata. generationer optræder Baron Halsnæs tre Synnøve Halsnæs er både FM og MM. Der gange. For Faust Frølundes vedkommende till kommer at Julie Halsnæs i alt optræder Kåringsholdet, dvs Rubin, Hauge og Wupti, er omtalt i Fjordhesten 200, men det kan oplyses at for Mosegårdens Som nævnt i Fjordhesten 202 betyder indavlsprocenten sandsynligheden for at hesten er Hauge’s vedkommende optræder Orion Halsnæs i anden og tredje generation og Ørjar optræder i fjerde og femte og det Pikant Halsnæs vi finder to gange i fem gange og Plutonikk tre gange i de første tredje generation og ved fem generationer fem generationer. at Wupti er resultatet af en halvsøskendeparring, idet Synnøve Halsnæs er både FM og MM. Dertill kommer at Julie nedarver det samme genetiske materiale fra begge forældre. Det betyder, at selv om man optræder Knast Halsnæs (far til Pikant) fire Halsnæs i alt optræder fem gange og Plutonikk tre gange i de første fem generationer. feks benytter en hingst med en høj indavls gange og Plutonikk tre gange. Som nævnt i Fjordhesten 200 findes Som nævnt i Fjordhesten 200 findes beregninger af indavlsprocenterne i Landsudvalgets ”Hestedata”. Det er procent, så vil afkommets indavlsprocent beregninger af indavlsprocenterne i Landsselvfølgelig væsentligt for beregningerne hvor mange afstamningsoplysninger der ligger i databasen. For de viste være 0 hvis den bedækker en hoppe med Kåringsholdet, dvs Rubin, Hauge og Wupti, udvalgets ”Hestedata”. Det er selvfølgelig helt andre aner. er hingste ligger alle oplysninger til og med seks generationer (bortset fra hos Ninjar hvor der mangler 25 omtalt i Fjordhesten 200, men det væsentligt for beregningerne hvor mange afVil du vide mere om indavl, kan du finde kanforfædre/mødre i sjette generation). For alle hingste mangler der oplysninger i syvende generation. Det drejer sig om oplyses at for Mosegårdens Hauge’s stamningsoplysninger der ligger i databasen. 2 for Oliver Vårby, 38 for Torden Skovå, 48 for Picasso Kaptain, 55 for Lau Tidselbjerg, 7 for Faust Frølunde, 54 for artikel under www.landbrugsinfo.dk vedkommende optræder Orion Halsnæs For de viste hingste ligger alle oplysninger Rubin Skovå, 6 for Mosegårdens Hauge, 10 for Wupti og 78 for Ninjar. Det betyder selvfølgelig at tallene i syvende Vælg Heste og derefter Avl. i anden og tredje generation og Ørjar til og med seks generationer (bortset fra hos Hingst Procent ved 3 generationer 3,13 0 0 0 3,13 0 6,25 12,5 0 Procent ved 5 generationer 7,42 0,59 0 0 8,98 0 10,16 14,75 0 Procent ved 7 generationer 8,51 1,62 0,22 0,10 11,25 0,68 12,35 16,16 0,12 generation kan være for lave for nogle af hingstene og derfor ikke er sammenlignelige. Det skal bemærkes, at det ikke er et udtryk for at oplysningerne om disse forfædre/mødre ikke eksisterer, men blot at de ikke er tilgængelige i Hestedata. Som nævnt i Fjordhesten 202 betyder indavlsprocenten sandsynligheden for at hesten nedarver det samme genetiske materiale fra begge forældre. Det betyder, at selv om man feks benytter en hingst med en høj indavlsprocent, så vil afkommets indavlsprocent være 0 hvis den bedækker en hoppe med helt andre aner. Vil du vide mere om indavl, kan du finde artikel under www.landbrugsinfo.dk . Vælg Heste og derefter Avl. Nye Digital konkurrenceregistrering vaccinationsregler Klistermærkerne er afskaffet, så fremover skal man slå konkurrenceregistreringer op online. En mindre ændring i vaccinationsreglerne gør det lettere for stævnehesten at deltage i konkurrencer. Nu er det slut med klistermærker i hestepasset, der viser, at din hest er konkurrenceregistreret. I DRF’s bestemmelser står der, at din hest skal være vaccineret for at deltage i danske stævner. Det vil sige, at den skal have fået to vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dage imellem. Det er den, vi kalder basisvaccinationen. For de heste, der har påbegyndt vaccinationsprogrammet før 31/12-2012, er dette basis nok til stævner. De, der starter programmet efter 1/1-2013, skal udover denne basis også have en ”booster” vaccination tidligst 5 måneder efter vaccination nr 2, og senest 6 måneder og 21 dage efter. Disse 3 vaccinationer giver altså tilsammen den fulde basisvaccination, som er et krav til stævnestart. Før i tiden var det ikke tilladt at starte stævne, før man også havde fået boosteren. Det er der fra 1. juli 2014 lavet om på, så det er tilladt at deltage i stævner efter de to første basisvaccinationer og indtil boosteren gives. Dog må ingen vaccination være foretaget senere end syv dage før ankomsten til stævnepladsen. Derudover skal hesten være revaccineret en gang årligt - altså senest 367 dage efter foregående vaccination. Overskrides de 367 dage, skal der basisvaccineres forfra igen, inden man må deltage i stævner. Der kan være mindre forskelle i vaccinationsprogrammet, alt efter hvilken specifik vaccine, der bruges. Hvis man skal starte internationale stævner under FEI, må sidste revaccination ikke være givet mere en 6 måneder og 21 dage inden det pågældende stævne. Hvis du er i tvivl om, hvordan din hest skal vaccineres, så rådfør dig med din dyrlæge. Af Louise Mandrup 1. juli 2014 ændrede man nemlig den ordning hos DRF og afskaffede klistermærkerne. I stedet skal man fremover gå ind på DRF Go! via Dansk Ride Forbunds hjemmeside og slå sin konkurrenceregistrering op. Ændringen har dog ingen betydning, hverken for vores Fjordhestestævner eller for vores Championat. De ryttere og hesteejere, der skal tage notits af ændringen er dem, der rider A-,B og C-stævner. Det vil sige distrikt- og landsstævner samt internationale stævner. Privatfoto Af Louise Mandrup 32 Succesfuldt dressurchampionat Både heste, ryttere og arrangører satte en høj standard ved dette års championat, hvor det var tydeligt at se, at man havde taget ved lære af sidste års udfordringer Af Lisbet Becker Dressurchampionaterne 2014, som blev afholdt lørdag d. 23. august på Vilhelmsborg, bød på særdeles flot dressurridning og fremvisning af championatsheste af prima kvalitet. Ikke mindre end 26 heste var tilmeldt dette års championater fordelt med otte heste i 4-års klassen, otte i 5-års klasse, syv i 6-års klassen og tre heste i 7-års og ældre. Springchampionatet blev desværre aflyst, da der ikke var tilstrækkelig antal tilmeldinger. Lærte af sidste års udfordringer Sidste års championater løb ind i gevaldige udfordringer, da det var uhyre vanskeligt at skaffe dommer officials grundet det store EM-event i Herning. Yderligere postyr opstod på dagen, da den planlagte testrytter pludselig blev syg. Planlægningen af dette års dressurchampionater var derfor gjort med de største bestræbelser og forhåbninger om, at man i år ikke skulle løbe ind i uventede vanskeligheder på dagen. Der var af den grund bestilt ikke mindre end to testryttere, nemlig berider Karina Kristiansen og rytter og træner Gitte Mors Burgaard, der delte klasserne imellem sig. Placeringer 4-års klassen blev vundet af avlshingsten Rubin Skovå FJH 770, og opdrætterpræmien gik til Preben Olesen, fra Stutteri Skovå. Rubin Skovå fik et vindende gennemsnit på 8,18 - flot fremvist af Helle Prinsholm, som blev efterfulgt af Bettina Laisbo på Stald Kiels Panorama 208333FJ1002847. De opnåede et gennemsnit på 8,07. 3. pladsen gik til Josefin Kaptain FJ 11066, fremvist af Lena Trab med et gennemsnit på 7,20. Vinderekvipagerne i de 4 klasser Privatfoto To dommere ved dressur Som en del af forberedelserne til afholdelse af Fjordhesten Danmarks Avls Championater, skal propositionerne godkendes af DRF, og såfremt man ønsker at benytte DRF officials, søges der dispensation fra DRF herom. Blandt deltagerne sidste år var der ytret ønske om, at både en dressur- samt en gangartsdommer burde være repræsenteret til dette års championater. Sportsudvalget undersøgte forskellige muligheder herfor, og valget faldt på de følgende dommere. En dommer fra Dansk Rideforbund, C-dommer Hanne Jørgensen, samt gangarts- og eksteriørdommer for fjordhestene, Pernille Balcer. Som formiddagen skred frem med et godt dommerpanel på plads, to dygtige testryttere på sidelinjen og en tidsplan, der blev overholdt, så det unægtelig ud til, at dressurchampionaterne 2014 forløb som håbet. 33 Vinder af 5-års klassen blev avlshingsten Optimist Halsnæs FJH 768 med et flot gennemsnit på 8,38, ligeledes fremvist af Helle Prinsholm. Oprætterpræmien gik her til Søren & Vibeke Juellund. 2. pladsen blev tildelt Opal Halsnæs 208333FJ0903003 med Anja Hansen i sadlen. De sluttede med et gennemsnit på 7,78. Og på 3. pladsen blev det avlshingsten Ninjar FJH 773, der sammen med sin rytter Stine Grimbühler opnåede 7.50. For de 6-årige heste var det hoppen Mosegårdens Frøken F, FJ 12017, der løb af med sejren. Mosegårdens Frøken F. er opdrættet af Peder Lindberg v/ Stutteri Mosegården. Hun blev fremvist af sin dygtige rytter Anja Hansen, og sammen opnåede de et gennemsnit på 7,72. På en 2. plads befandt sig Stald Kiels Novelle 208333FJ0801771 med sin ejer Pernille B. Hilker, som fik et gennemsnit på 7,56. Og 3. pladsen gik til Ricko Fjordvang 208333FJ0700504 med Charlotte Mouridsen som rytter. De opnåede sammen 7,47. Klassen for 7-års og ældre blev vundet af vallakken (tidligere avlshingst) Mosegårdens Elegant FJH-S 760, som er opdrættet af Peder Lindberg v/ Stutteri Mosegården. Mosegårdens Elegant opnåede med sin rytter og ejer, Stine Wirenfeldt Meyer, et gennemsnit på 7,73. Stort tillykke ønskes til de dygtige championatsvindere, deres opdrættere samt ejere. Pernille Hilker og Stald Kiels Novelle blev nr. 2 i 6 års klassen. Foto: Mette Kofoed Fjordheste med stor kapacitet De små gule imponerede fremmedrytteren ved dressurchampionatet, men bedre forberedelse af hestene kunne ønskes Af Louise Mandrup Foto:Mette Kofoed Nok er fjordhesten ikke i kaliber med de klassiske varmblods-dressurheste som Gitte Mors Burgaard rider til daglig, når hun uddanner heste ved GB Dressage i Hedensted. Men alligevel var hun meget imponeret over den kapacitet, hun oplevede, da hun som fremmedrytter ved dette års championat på Vilhelmsborg i august for første gang prøvede at ride fjordhest. ”Jeg havde måske forventet at det var en gang ponyridning, men jeg blev positivt overrasket. Der var masser af bæring, sving, smidighed og haseaktion i hestene, og jeg havde slet ikke troet, at en af dem skulle have 9,5 i ridelighed”, siger Gitte Mors Burgaard. Sammenligning med sportspony Igennem arbejde med sportsudvalgets Lisbet Becker, hendes datter og fjordhest, har Gitte set, hvor stor sportskapacitet racen har i dag. Men hun blev alligevel overrasket over, at se, at den store kapacitet gik igen hos samtlige fjordheste ved championatet. ”Der er virkelig sket en udvikling hos racen, og det er efterhånden blevet en smart hest. Man kan begynde at sammenligne fjordhesten med sportsponyen – selvom de dog ikke er på samme niveau”, siger hun, men understreger at hun ikke mener, at fjordhesten skal være en sportspony. ”Jeg kan lide fjordhestens alsidighed. Det er charmerende, at man har bibeholdt typen, men stadig har gjort den lidt smartere og gjort den til en konkurrencehest. Hvis man fortsætter den udvikling, ender man med at få nogle små gule Ferrarier”, griner hun. Nogle manglede forberedelse Gitte Mors Burgaard blev også imponeret over, hvor godt opdragne fjordhestene var – på det punkt var de blevet godt forberedt på championatet. Men hun peger også på områder, hvor de var knap så godt forberedt. ”Flere af hestene bar præg af, at de ikke var helt klargjorte – de manglede noget grunduddannelse. De var simpelthen ikke godt nok forberedt i forhold til det niveau, der blev forlangt ved championatet”. 34 Karina Kristiansen var en af fremmedrytterne ved årets dressurchampionat Landsfinalerne og DM i TREC I foråret deltog Mette Kofoed for første gang i TREC - en disciplin, der er ideel for fjordhesten Af Mette Kofoed Jeg havde hørt om det før og set det ud af øjenkrogen til Stævne Syd, men det var ikke noget, jeg havde skænket en tanke. Da jeg blev tilbudt plads på et hold til TREC i foråret, spurgte jeg, hvad det egentlig gik ud på. ”Det er lige noget for dig, du kan jo terræn og den slags, så kan du også sagtens det her”, lød svaret. En måned senere kom jeg hjem fra klubstævne med to medaljer om halsen - en 1. plads til holdet og en individuel 2. plads til min 5-årige vallak Ibanez og jeg. Så var vi kvalificeret til landsfinalerne. Jørgen Konge har tidligere skrevet i Fjordhesten om breddesport, og hvordan fjordhestene passer godt ind i mange discipliner her. Og de var skam også repræsenteret de fleste steder til landsfinalerne. Ibanez og jeg startede i TREC, som er en holdsport, til landsfinalerne på Vilhelmsborg. Disciplinen er opdelt i tre dele: Et orienteringsridt på tid, forhindringer og en gangartsprøve. Hver del vægter lige meget. Miljøtræningen giver pote Vi ankom til Vilhelmsborg fredag aften og indlogerede hestene. Med så mange heste og forskellige discipliner, som landsfinalerne byder på, er det klart, at der var en rigtig stævne-summen overalt, men på en hyggelig og næsten grillfest-agtig-facon. Ibanez (Knægt Halsnæs/Citat Halsnæs) blev installeret i sin boks og stod ganske roligt og kiggede lidt rundt, inden han gav sig i kast med sit aftenhø. Ingen grund til stress eller panik hos ham, trods heste der kom ud og ind og folk overalt. Jeg har altid gjort meget ud af at have ham med i byen fra han var ganske ung, og det lønner sig med den miljøtræning, når hesten står ganske roligt og slapper af til sådan et stort stævne. Orienteringsridt Næste dag var der tilbud om morgenridetur for alle, der havde lyst, for at få en god start på dagen. Det gjaldt uanset, hvad man skulle konkurrere i senere. Vi skulle ride orienteringsridt, så jeg valgte morgenturen fra for at spare på unghestekræfterne. Holdene bestod af tre ryttere, og vi red den lange tur på 15 km (man kan også starte en TREC-klasse, hvor der rides en kortere tur). De der kan huske de terrænprøver, der blev holdt i forbindelse med stationsafprøvning af hingste på Vilhelmsborg før i tiden, kan også huske det dejlige kuperede terræn området byder på, og hele holdet nød turen i fulde drag. Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan jeg får mit event-ur til IKKE at bippe som besat hvert minut, men når man lærer at fase den lyd ud, fungerer det jo fantastisk, for vi kom i mål indenfor idealtiden, og så var lørdagsgeden barberet. Trekløveret rundt om tønderne giver højeste point hvis man tager dem i galop. Foto: Line Wollesen Det sjoveste - forhindringerne Søndag var udfordringen at gennemføre 14 spændende forhindringer ud af de 30+ mulige, som TREC-reglementet byder på. Vi startede på jorden og skulle bl.a. føre hesten gennem en labyrint af bomme på jorden og trække gennem en smal passage - ligesom i vores agilityforhindringer. En af de store udfordringer i TREC er at stille hesten i en cirkel, gå fra den i ti sekunder og krydse fingre for, at den stadig står der, når de ti sekunder er gået. Denne øvelse lavede man også under rytter, hvor tøjlerne blev sluppet og stilstand forventet. Det blev besværliggjort lidt, da der var frodigt sommergræs i knæhøjde. Men det skal dog siges, at netop på grund af græsset gik de færreste heste nogen steder - de stak bare hovedet i jorden. Snæver slalom mellem pinde, trekløver rundt om tønder, spring, overgange og kunsten at åbne og lukke en låge fra hesteryg (svært!) var også eksempler på øvelser, vi udførte, så vi læner os lidt op ad nogle af de øvelser, vi kender fra terrænprøverne i Fjordhesten Danmark. I TREC opnås højeste point (10) kun, hvis man udfører rideøvelserne i galop (hvis det er muligt), mens der gives lidt lavere point, hvis øvelsen er udført i trav. Gangartsprøven Den sidste del, gangartstesten, går ud på, at man galoperer 100 meter ligeud ned mod en dommer og skal skridte tilbage igen, helt lige. Der dømmes efter om hesten går rigtigt frem, ikke slingrer og ikke protesterer eller falder i trav. Med en relativt ung hest som Ibanez var der lidt slinger i begge gangarter, men i det store hele klarede han weekenden flot. Både han og jeg var dog lidt brugte søndag aften. Holdet endte i den pæne ende af feltet, og jeg kunne ikke være andet end tilfreds med hestens indsats hele weekenden igennem. TREC er en genial sport til fjordhestene. Vi har også tidligere bragt en artikel om det 35 at ride TREC i Fjordhesten nr. 200. Deres alsidighed og gode sind, samt størrelsen (for det ER bare lettere at vende en 1’er pony rundt i de forhindringer, frem for en kæmpe Hannoveraner) passer godt til disciplinerne, og turen i terrænet er skøn for både hest og rytter, uanset hvad man plejer at ride. Jeg så gerne, at der kom nogle flere rene fjordhestehold med til landsfinalerne i TREC. Selv var jeg på et mix-hold, men kunne vi nu endnu en gang vise, at fjordhestene kan andet end at springe ud af dressurbanerne deroppe, så ville det måske give lidt mere efterspørgsel på de gode fjordheste? Glad hest og rytter, netop hjemvendt fra orienteringsridtet. Foto: Tine Poulsen Stævne Syd i 16 år – hvad nu med de næste? Årets Stævne Syd bar igen lidt præg af at ligge i slutningen af en lang sæson med fjordhestestævner over hele landet. Af Mette Kofoed Stævne Syds logo er rentegnet efter en akvarel der blev malet af Linda Kjærsgård Det er skønt at der er flere og flere muligheder for at starte fjordhestestævner, men det engang kæmpestore Stævne Syd synes at skrumpe lidt. Hvordan skal fremtiden se ud? træde til med opgavefordelingen i år, og stævnet blev afviklet uden større problemer. Hvordan ser Stævne Syds fremtid så ud nu? Selvom vi har mistet en meget værdifuld arbejdskraft, er begge foreninger stærkt opsat på at køre Stævne Syd videre, men sandsynligvis med nogle organisatoriske ændringer. Der vil blive nedsat et stævneudvalg, som alle, der gerne vil være med til at køre dette stævne videre, er velkomne til at melde sig til. Kontakt enten Vejleegnens Fjordheste eller Sønderjyllands Fjordhesteforening, hvis du har lyst til at være en del af teamet. Det er håbet, at vi kan samarbejde med andre relevante organer, så arbejdet bliver mere ligeligt fordelt, fremadrettet. Til årets Stævne Syd var den største klasse en gangartsklasse med lidt over 10 deltagere. Hertil kommer at kørslen i flere år har været meget overskuelig, med få tilmeldinger. Den er dog blevet bibeholdt, så der stadig er nogle fjordhestestævner, hvor kørsel er en mulighed. Allround disciplinen, som har vundet lidt popularitet, hjælper også på antallet af kuske, men Stævne Syd har de sidste par år ikke fyldt det, som det gjorde engang. Stævne Syd arrangeres fast af Vejleegnens Fjordheste og Sønderjyllands Fjordhesteforening, i samarbejde med nogle af de nærmeste forbindelser til foreningerne. Problemet med at have et stævne så sent på sæsonen, kunne måske afhjælpes ved at flytte weekend, men omvendt er der, som nævnt i indledningen, ikke ret mange weekender at give af længere. Stævne Syd var et af de første fjordhestestævner, og forhåbentligt kan det fortsætte i mange år endnu. Det organisatoriske er nu uden tvivl påvirket af at primus motor gennem alle år, Annette Schmidt Kristensen, ikke længere er her. Derfor måtte nye (men erfarne) kræfter fra de to arrangerende foreninger Stævne Syd er et af de få fjordhestestævner, hvor man stadig kan deltage i kørsel. Foto: Judith Kofoed 36 Hvad må en fjordhest bære? Siden facebook-gruppen ”Fjordhesten Danmark” blev oprettet, har der her været en ivrig debat om, hvad en fjordhest egentlig må bære. Selvom racen er stærk, kan alle vægtklasser ikke sætte sig i sadlen – fjordhesten har en grænse. Tekst og foto: Mette Thomasberg, ridefysioterapeut og stud. cant. scient. i fysioterapi. Jeg bevæger mig ud på usikker grund. Det er ikke noget let spørgsmål at besvare, så mon der hviler for meget vægt på mine skuldre ved at forsøge. Om jeg kan bære det eller falder i gennem – det vil tiden vise. Nogle debatter om emnet er måske affødt ud af billeder af mindre harmoniske ekvipager eller beretninger om gentagne belastningsrelaterede skader i hestens bevægeapparat, der ellers ikke er noget som kendetegner vores race. Min opfattelse er, at fjordhesten gennem tiden er blevet til alles hest, og det er der som sådan ikke noget galt i. Racens alsidige brugsegenskaber gør at den udmærker sig til børn og unge, til ambitiøse konkurrenceudøvere, som hobby-hest og som arbejdsredskab, fx i ridefysioterapien. Spørgsmålet er bare, om man måske i nogen tilfælde belaster dem over evne? Hvad siger tidligere forskning på området? Duebjerggårds Cito (Citrus Klattrup / Hilder) arbejder som terapihest. Han går her med 23 % af sin kropsvægt, og særligt bagrytteren belaster lænden. Han arbejder derfor kun kort tid og man er særligt opmærksom på, om han viser tegn på smerte Den uskrevne regel har længe været, at en hest må bære 20 % af dens kropsvægt, men dette har været baseret på erfaringer og ikke forskning. Det er vigtigt at understrege, at det ikke har været muligt at finde forskning på fjordhestes bæreevne, og at man derfor må læse dette, uden med sikkerhed at kunne vide om resultaterne gør sig gældende for fjordhesten. Amerikanske forskere lavede i 2008 en undersøgelse, hvor man belastede de, i undersøgelsen, inkluderede heste med hhv 15 % og 30 % af deres kropsvægt. Man målte på hestene før, under og efter belastningen og fandt at de heste der var belastet med 30 % havde højere puls, belastet vejrtrækning og ophobning af mælkesyre i musklerne efter arbejdet, samt havde ømme muskler op til 24 timer efter arbejdet. Forskerne fandt endvidere at de heste der havde en bred lænd og større omfang af lårbensknoglen blev mindre ømme efter arbejdet, end de resterende. Dette betyder ikke at vi kan belaste vores heste med 30 % af deres kropsvægt uden at tænke os grundigt om, men det kunne Mastrup Elo (Mastrup Zola / Alf Tyler) arbejder som terapihest. Han går her med 17 % af sin kropsvægt, og der er ingen grund til bekymring om han bliver belastet for hårdt. indikere at fjordheste med en stærk lænd og et godt fundament, kunne være egnet til at bære over 15 % af dens egen vægt. 37 Nyere forskning skaber postyr I 2013 lavede engelske forskere så en undersøgelse, som skabte en del debat omkring hestens bæreevne og rytterens vægt. Man fandt at en rytter der vejer 10 % af hestens vægt var ideelt, hvis hesten skal præstere optimalt. De mener at 15 % er acceptabelt, men hvis rytterens vægt nærmer sig 20 % af hestens vægt vil det udgøre en sundhedsmæssig risiko for hesten. Flere stiller dog spørgsmål ved den metode, hvorpå man er kommet frem til de resultater, og det fremgår heller ikke tydeligt, hvordan man har belastet hestene og hvilken type heste der har været inkluderet i undersøgelsen. En anden undersøgelse, som fik væsentlig mindre opmærksomhed i 2013, er lavet af Japanske forskere. De har undersøgt bæreevnen på en japansk race, der typemæssigt minder lidt om fjordhesten. Forskerne lavede ganganalyser med accelerometermålinger, og fandt ud af at hestene ikke længe kunne bevæge sig symmetrisk i skridt og trav, når de blev belastet med 100 kg, svarende til 29 % af deres kropsvægt. Mine erfaringer fra praksis I mit arbejde som ridefysioterapeut anvender vi gerne fjordheste i terapien, de er særdeles velegnede grundet deres venlige temperament, anvendelige størrelse og gode skridtbevægelse. Flere af vores patienter er immobile, og som følge af den manglende fysiske aktivitet vejer de for meget. Vores heste går med patienter, der vejer op til 100 kg. Her arbejder hesten i skridt i ca. 40 min. Enkelte gange kan det være nødvendigt at være to personer på hestene, i så fald tilstræbes at den samlede vægt ikke overstiger 120 kg. og behandlingstiden halveres til 20 min for at tage hensyn til hesten. Når man sidder to på en hest, kan det ikke undgås at den bagerste rytter sidder for langt ude på hestens lænd, i forhold til hvad der er optimalt, og det skal man være meget opmærksom på at begrænse. Konklusionen blev altså Kilder: Man kan drage den konklusion, at den gamle uskrevne regel med at hesten kan bære omkring 20 % af sin kropsvægt, måske er meget passende for en fjordhest. Altså en fjordhest, der vejer 425 kg kan bære en rytter på omkring 85 kg. Jeg vil mene at sådan en ekvipage kan være harmonisk, og hesten i trivsel, såfremt dens muskelstyrke og kondition, er trænet til opgaven. Det betyder ikke at en tungere rytter aldrig må ride en fjordhest, men at man i så fald skal tænke sig grundigt om, og minimere belastningen af hesten. Det kan gøres gennem alsidig træning hvor man minimerer varigheden, hvor hesten går med stor belastning, samt sikre at hesten bærer byrden så korrekt som muligt. Amerikansk undersøgelse: Evaluation of Indicators of Weight-Carrying Ability of Light Riding Horses. Debra M. Powell, MS, PhD, Karen Bennett-Wimbush, MS, PhD, Amy Peeples, AAS, BS, and Maria Duthie, BS. 2008. Der findes intet arbejdstilsyn, der varetager hestenes interesser. Hestene er dog vores vigtigste kollega, for uden glade og tilfredse heste – ingen terapi. Derfor er vi meget opmærksomme på de signaler den enkelte hest sender, i forhold til dens trivsel. Vi tilstræber at de virker tilpasse, når vi finder udstyret frem og trækker dem frem til rampen, hvor patienterne kommer på. Terapihestene er ikke belastet af skader, og det tror jeg skyldes, at vi er opmærksomme på, at de i løbet af ugen går med både lette og tunge ryttere, samt arbejder i forskellige gangarter og ikke arbejder for mange timer. "Men nåede dens blik dit hjerte, bare en eneste gang, du mere om livet lærte end af tusind digteres sang" (Hulda Garborg) Foto: Mette Thomasberg 38 Engelsk undersøgelse: The horse and rider bodyweight relationship within the UK horse riding population. E. Halliday, H. Randle. 2013. Japansk undersøgelse: Method for estimating maximum permissible load weight for Japanese native horses using accelerometer-based gait analysis. A Matsuura et al.2013. Oldboys på Birken Til Birkens årlige Kristi Himmelfartsstævne var der i år en ny showklasse med, nemlig LC for oldboys. Til stor underholdning for de mange tilskuere, red nogle af vores absolutte ”oldies but goldies” en LC dressur lørdag aften. Tekst og foto: Mette Kofoed Det var ikke småting der blev set og hørt under denne showklasse. Der blev brugt alle tricks fra bestikkelse af dommer, til vejvisningshjælp fra publikum. Deltagerne var årets PR pristager Jørgen Konge, dressurdommer H.P. Staugaard, Birkens egen Jens Høgh, sadelmageren fra Skals, Niels Christian Simonsen og vistnok Linse Kessler. jakke, så han var til at finde, - skulle hesten nu tabe ham. Den kære dommer HP havde svært ved at huske hvilken vej man egentlig Klassen blev vundet af sadelmageren der viste at sikkerhed er vigtigt – også i dressur, og havde derfor iført sig sikkerhedsvest og rød 39 skulle rundt i programmet, når man nu ikke sad ved C, og måtte have lidt gps-hjælp udefra. Jens Høgh medbragte både slik og Gl. Dansk til dommeren i håb om at score lidt point der, og Jørgen Konge fik, som en af de eneste, sin hest i galop på det rigtige tidspunkt. Linse havde lidt problemer med at få samlet håret under hjelmen, men hun var til gengæld ene om (næsten) at være reglementeret påklædt. Publikum var underholdt og der blev heppet og klappet til den helt store gevinst. Jubilæum i Vejleegnens Fjordheste Vejleegnens Fjordheste - tidligere Vejleegnens Norske Hesteavlsforening, har i år eksisteret i 70 år. Foreningen startede som en hingsteholderforening i 1944, og har gennem tiderne ændret sig fra udelukkende at omhandle avl, til også at vise fjordhestene som brugsdyr. Af Mette Kofoed Jubilæet blev fejret d. 30. august på stutteri Vikkelsøe med et stort jubilæumsskue. Skuet omfattede mange klasser med bedømmelse af føl, følhopper, goldhopper, unghopper, brugsvallakker, gangartsklasser og mønstringsklasser. Foreningens kvadrille viste årets show i det stiveste puds og silende regn, og om aftenen var der pyntet op til fest på stutteriet med mad og musik. at få bedømt de unge dyr, og allerede her, begynde at være selektive i forhold til at avle de bedst mulige fjordheste frem. Da foreningen blev stiftet i november 1944, var det som nævnt for at købe en hingst. Der blev lånt og samlet penge sammen, og foreningens første hingst var Thorbjørn FJH 111, købt i 1945. I mange år var foreningen hovedsageligt en hingsteholderforening, med naturligt stort fokus på avl, men i 1970’erne begyndte man at afholde rævehalejagter. Denne tradition er endnu ikke brudt, og rævehalejagten blev sidst holdt i september 2014 i Skærup. I 1998 startede Stævne Syd op, og Vejleegnens Fjordheste har alle årene været medarrangør. Sammen med Fjordhesten Danmark har foreningen også været med til at arrangere regional- og medaljekåring gennem tiderne. Plageskuet i Vejleegnens Fjordheste har de sidste år omfattet andre småheste og ponyracer også, og fjordhestene er hver gang endt i toppen af fælleskonkurrencen. Foreningen fortsatte som hingsteholderforening frem til 2012, hvor hingsteholdet blev taget ud af vedtægterne. Grunden hertil var at bedækningerne faldt støt i hele landet, og efter foreningens hingst uheldigvis døde i 2010, blev det vurderet at der ikke længere var megen ide i at købe eller leje en ny. Foreningen holder dog stadig fast i de avlsarrangementer der har været med gennem tiderne. Følskuerne og plageskuerne startede tidligt. Det var en mulighed for I anledning af jubilæet, havde forening lavet de specielle deltagerrosetter i fjordhestens farver. Foto: Mette Kofoed Foreningens logo er tegnet af Inge Mandrup Thomsen, inspireret af Pikant Halsnæs Foreningskvadrillen var vejrmæssigt udfordret – her igang med møllen. Foto: Judith Kofoed 40 De gamle hingsteholderforeninger Hingsteholderforeninger var en god ide dengang, både avlsmæssigt og økonomisk. Nu er de en uddøende race. Oprindeligt var der mange af dem, men nu er der kun Fjordhesten Bornholm og Nordbaggen tilbage. Af Mette Kofoed For nogle år siden, nærmere bestemt i 2012, stoppede Vejleegnens Fjordheste som hingsteholderforening, og efterlod kun to fjordhest-rettede hingsteholderforeninger tilbage i Danmark: nemlig Fjordhesten Bornholm, der i skrivende stund søger efter en hingst, og Nordbaggen, der heller ikke har en hingst. Går vi tilbage til 1960 var der 23 hesteavlsforeninger i fjordhesteregi med i alt 33 hingste. Dengang var netop Nordbaggen klart den største med seks hingste, der bedækkede i alt 233 hopper, - næsten svarende til det antal som der i 2014 blev bedækket i hele landet. En af foreningens hingste i Nordbaggen, Eid Bøjholm FJH 342 bedækkede alene 110 hopper og Fjordhesten Bornholm havde Thy Øyvind FJH 355, der bedækkede 20 hopper. Den oprindelige ide med at lave en hingsteholderforening var, at man var flere om at købe en god avlshingst i fællesskab. Disse var jo dyre i indkøb, og derfor var det oplagt at man kunne købe en sammen. I 1940’ene kostede en god hingst gerne 4750kr + 3000kr i vilkårspenge, hvilket oversat til nutids værdi har været over 150.000 kr, - så der var god grund til at være flere om det! Dertil kom at man i disse foreninger var meget tro mod foreningshingstene og brugte dem. Det var for avlen en fordel, da hingstene ofte blev udskiftet og derfor holdt det hele tiden gang i ”nyt” blod til de lokale hoppestammer. Dengang havde alle ikke mulighed for at køre hoppen til den anden ende af landet, for at få den bedækket. Hold og brug af fælles hingst på den måde, krævede regler og vedtægter, som krævede en bestyrelse, og sådan gik det til at der opstod mange hingsteholderforeninger rundt omkring i landet, til fjordhesteavlens fremme. I vedtægterne for Fjordhesten Bornholm, kan læses at medlemmerne er forpligtiget til at stille afkom efter foreningshingsten hvis bestyrelsen forlanger det. Denne vedtægt viser at man som medlem af en hingsteholderforening er fælles om projektet med at fremme racen. Bornholms fjordhesteforening blev stiftet i 1954 og fungerer stadig i dag. I vedtægterne står at foreningens formål er at fremskaffe gode avlshingste og afholde arrangementer til racens fremme. Den sidste avlshingst på øen var Ørjar EFJH 690, som blev solgt i 2013. Der bedækkede han 5 hopper, som resulterede i fem føl der alle var udstillet på årets føl- og plageskue på Bornholm. Foreningen tæller kun 35 medlemmer, og ikke alle har selv hest. Dog er foreningen meget aktiv med at arrangere ture, og Travselskabet på Bornholm arrangerer flere stævner. Nordbaggen blev som den ældste hingsteholderforening stiftet i 1930’erne og sidste hingst de havde her, var Linus Solbakke FJH 661 tilbage før årtusindskiftet, som var lejet. Som tidligere nævnt i artiklen, var det før hen en meget stor forening med flittige hingste. Foreningen Nordbaggen er nu både en avls- og sportsforening, der skal samles. Der afholdes både føl- og plageskue, samt stævner, og Nordbaggen har som avlsforening også haft en stand på Hjørring dyrskue. Nu er tiderne skiftet, og mange hingsteholdere er større stutterier og de privatpersoner der bruger hingsten til både konkurrencer og avl. Det er blevet meget almindeligt at have en brugs-avlshingst, og ser man på fjordhestestævnerne, kommer man ikke udenom at mange af vores avlshingste tager topplaceringerne i dressurklasserne. Det giver ikke samme fornyelse i avlen, som hvis der blev skiftet hingst ud med jævne mellemrum, men til gengæld er Danmark også blevet meget mindre, og de fleste kører gerne langt efter den helt rigtige hingst til deres hoppe. Mon tiderne kommer til at skifte tilbage til at der er store fordele i at være en hingsteholderforening som opvejer den uøkonomiske del af det? Med de faldende bedækningstal virker det ikke til at der er nogen oplagt grund til at stifte nye hingsteholderforeninger – ikke hvis man tror man får bedækket 233 hopper i foreningen hvert år, ligesom i deres storhedstid. 41 En dressurdronning er gået bort Den 25. juli 2014 var en trist dag. Annette Schmidt tabte kampen mod kræften tidligt om morgenen. Det var uforståeligt, det var uretfærdigt. Annette var slet ikke færdig med livet, men sygdommen ville det anderledes. Af Birgit Mortensen For Annette begyndte hesteinteressen i en ung alder. Revsø og Omegns Rideklub blev hun medlem af som barn og medlemskabet fortsatte til det sidste. Dannebrogsfanen fra klubben var med ved bisættelsen. Det var Dannebrogsfanen fra Fjordhesten Danmark også sammen med vore to gule faner. Kirken var mere end fuld på den smukke sommerdag, hvor Annette blev bisat. Familie og folk fra nærområdet var der naturligvis, men også mange venner fra hesteverdenen havde sat kursen mod Revsø for at sige et sidste farvel. Under det meste af bisættelsen fløj en sommerfugl omkring i kirken. Mange af os kunne ikke lade være med at tænke, om det mon var Annette, der ville sikre sig, at det hele foregik med den perfektion, der var så karakteristisk for hende, da hun var i blandt os. Fanevagter fra venstre: Dorthe Hilker (Sdr.jylland), Mogens Ruhoff (kørsel), Henriette Ellegaard (avl), Lene Fobian (Sdr. Jylland), Lena Friis Kissow og Helle Prinsholm (ridning). Annette kunne det hele Det var heldigt for os, at Annette (en gang i 80’erne) blev spurgt om hun ville ride en fjordhest, der skulle aflægge rideprøve til en kåring. Annette blev nemlig så begejstret for racen, at hun gjorde den til sin. Hun udforskede den i alle krinkelkroge. Hun blev opdrætter, hun blev rytter og hun blev kusk. Hun har været bestyrelsesmedlem og medlem af sportsudvalg/sportskomite, og sporten var, hvad hun brændte for. Men da avl og sport jo hører sammen, så opdrættede hun også heste. I en artikel, som hun skrev for ca. 5 år siden (Fjordhesten nr. 195, side 16) siger hun bl.a.: ”Når man avler sportsheste som jeg, gør man naturligvis som alle andre avlere, man kigger på fordele og ulemper ved de hopper man avler på og tænker over, hvordan man kan få et endnu bedre produkt end det man har i forvejen. Når jeg er til stævne, render jeg altid rundt med et katalog i baglommen, så jeg altid kan slå en afstamning op, hvis jeg lige ser en lækker hest. Men det kunne selvfølgelig også være det modsatte, at jeg lige møder en med en dårlig skridt eller andre ting, som jeg ikke ville bryde mig om at få ind i min avl. For mig har kåringer ikke den store betydning, og jeg avler ikke nødvendigvis efter en fløjplads. Jeg avler derimod efter at mine heste skal blive DM, Nordisk og EM vindere. Derfor skal mine heste have hjerte, de skal ville kæmpe for mig. De skal have et temperament, der gør, at de altid er klar, uanset om der er 10 graders frost eller 35 graders varme. Et godt eksempel på dette er Athos FJH-S 684, han er altid klar, når det gælder, og jeg kan altid regne med, at han vil gøre sit yderste, uanset hvor og hvornår. Jeg tror på, at viljen til at ville arbejde (vinde) i høj grad er arvelig og bruger derfor så vidt muligt altid heste i avl, der selv har præstationer i sport”. Underviser var Annette i øvrigt også. Både børn, unge og voksne lagde vejen forbi Revsø for at få stilen pudset af, og hun fulgte sine elever. Når de på Facebook fortalte om et godt resultat, så hun det og klikkede på ’synes om’. Flere har fortalt mig, at det betød utrolig meget for de unge elever. Stald Kiel hestene Det første Stald Kiel føl blev født i 1995, det fik et A-navn, og så arbejdede Annette sig i øvrigt gennem alfabetet. I FjordHorse har vi i dag knapt 50 heste, der bærer stutterinavnet Stald Kiel, 2014-føllet fik et navn, der begynder med U. Annette tog sine heste til kåring, når hun syntes, at det var nødvendigt, f.eks. for at få dem optaget i Sportsstambogen. Fædrene er med ganske få undtagelser hingste, som Annette har haft i egen stald og/eller med resultater i sporten, dvs. Athos FJH-S 684, Mastrup Zola FJH-S 715 og Stald Kiels Jargon FJH-S 748 samt Max FJH-S 691. Annettes opdræt er kommet vidt omkring. Vor bedst kårede vallak nogensinde Stald Kiels Galaxe FJV-S 09003 er i Norge, det samme er i øvrigt Stald Kiels Makker. Andre bl.a. Stald Kiels Horisont FJV-S 11005 er kommet til Tyskland. Sygdommen Annette fik sin diagnose i foråret 2013. Canceren var af den aggressive slags og Annette kom staks i kemobehandling. Der var DM og Nordisk i Danmark i begyndelsen af august, og det VILLE hun med til, så kemobehandlingerne blev planlagt sådan, at de gode dage faldt sammen med stævnet. Annette var langt fra på toppen, men hun 42 havde en vilje af stål og den hjalp hende til en sølvmedalje i dressur og en sølvmedalje i allround, i kørsel fik hun en 4. plads. Så fulgte operation, tilbagefald, ny kemobehandling og nyt tilbagefald. I juni 2014 sagde Annette nej tak til yderligere behandling og herefter gik det stærkt, selv om Annette håbede til det sidste og bare ikke ville give op. Mindefonden og om at dø tre gange Med en uddannelse inden for Sundhedsvæsenet delte jeg ikke Annettes optimisme, men gik i stedet for i gang med at tænke over, hvordan vi bedst kunne ære Annettes liv og virke, når hun ikke mere var i blandt os. Nogle få af os snakkede sammen og da meddelelsen om Annettes død kom den 25. juli tog vi straks kontakt til familien og spurgte, hvad de mente om ideen med en mindefond. Det viste sig, at de selv havde tænkt på at bede om, at der i stedet for blomster blev sendt et pengebeløb til alternative behandlingssteder. Mindefonden blev en realitet og i dag er der indbetalt næsten 28.000 kr. Det er et flot beløb, specielt når det tages i betragtning, at buketter fyldte kirken. Det er i øvrigt ikke for sent at sende et beløb til fonden, som nås på reg.nr. 5960, konto 0008067209. Pengene skal naturligvis bruges i Sporten, altså i Annettes ånd. Det bliver somme tider sagt, at vi dør tre gange: det øjeblik, hvor hjertet stopper, på det tidspunkt, hvor begravelsen finder sted og når ingen længere taler om dig. ’Annette Schmidts Mindefond’ vil udsætte hendes tredje død i mange år. 43 Avl og sport går hånd i hånd hos Peder, Trille og Stine Det er med fjordheste som med peanuts, en er ikke nok. Sådan siger de i USA, og sådan går det ofte rundt omkring i verden. Når der først er kommet en fjordhest i stalden, så kommer den næste snart. Det var i hvert fald, hvad der skete på Stutteri Mosegården, som vi fortæller om i denne ’Hjemme hos’ artikel. Af Birgit Mortensen Det begyndte tilbage i 1999, hvor familiens datter Stine var på Bindernæs Efterskole. Her var der heste, og Stine tabte sit hjerte til en af dem. Da hendes skoleår var slut og hun skulle hentes hjem, så var der en hestetrailer efter bilen. Dybdals Kasmir 8602488 blev læsset. I dag er han 28 år og han er stadig på Mosegaarden. Når Stine skulle have hest, så måtte Peder da også have en. Som gammel Gardehusar skulle han have en ’stor hest’ og valget faldt på en Frederiksborg hoppe. Stines mor Trille shoppede også hest, men det skulle være en fjordhest, der kunne rides og bære føl. Fjordhestene kendte hun fra sin barndoms besøg hos morforældrene i Rubjerg (Eleonora og Aksel Andersen, Granly). Trille ringede til foreningen for at rekvirere en salgsliste. Sådan en fik hun, og derudover spørgsmålet: skal I ikke være medlem af foreningen? Jo selvfølgelig skulle de det. Baronessen FJ 8494 (Baron Halsnæs/Fender) blev hentet ’langt oppe i Jylland’ sammen med sit 1999-føl Jente (efter Nikk Halsnæs). I år 2000 havde Peder Jente på plageskue, men han var helt ny i ’den gule verden’ og vidste knapt nok, hvad han skulle. Jente fik 6 i helhed og gik sidst i et hold på syv. Det syntes Peder ikke var særlig sjovt. I 2000 blev Baronessen bedækket med Golf Gudenå, hun fik et hingsteføl, men han er for længst ude af historien. Baronessen var en ’bombesikker’ og meget sød hest, fortæller Peder, men ikke den avlshoppe, han havde håbet på. Tre medaljehopper flytter ind Allerede i år 2000 havde Peder besluttet sig for at kigge efter bedre avlshopper. Medaljehoppen Kamilla EFJ 9059 (Rei Halsnæs/Friaren) var den første, der flyttede ind. Hendes første føl på stutteriet er Mosegårdens Ask FJV 04001, han er der stadig, nu ejet af Stine Meyer. Han har også været Trilles kørehest, men tiden er knap, og han er derfor nu med vemod sat til salg. Året efter fik Kamilla endnu et hingsteføl, ham kender vi som Mosegårdens Splint FJH 729. I 2005 vandt han materialprøven, så blev han kåret og til allersidst blev han ’Årets hingst’. Han er stadig avlshingst (har været i Jylland i mange år), men vi møder ham også på stævnepladserne. Hoppeføllet fra 2002 Mosegårdens Lupin er kåret med 8 i helhed, og hun er i øvrigt mor til to hingste, der er Peder Lindberg lytter til karakteristikken af Mosegårdens Lupin FJ 10780, medaljehoppe i 2009 og mor til tre føl. Mosegårdens Hauge, som blev kåret på Vilhelmsborg i august, Mosegårdens Ikaros, der til familiens skuffelse ikke opnåede avlsgodkendelse ved samme lejlighed og nu får en fremtid som brugshest, samt hoppeføllet Mosegårdens Lucia fra 2014. Privatfoto blevet godkendt til avl (Mosegårdens Elegant FJH-S 760 og Mosegårdens Ivanhoe). Medaljehoppen Lyngrose FJ 9347 (Orion Halsnæs/Fender) var den næste, der flyttede ind. I 2002 fik hun et hingsteføl, der fik navnet Mosegårdens Kejser FJH 739, han fik avlsgodkendelse i 2004 og er som FJH-nummeret fortæller siden blevet kåret. I 2004 og 2005 fik Lyngrose hoppeføl, begge er kåret med 8 i helhed og den ene derudover med medalje. Et senere føl Mosegårdens Ivanhoe har i dag avlsgodkendelse. Den tredje medaljehoppe EFJ 9348 Tea Halsnæs (Orion Halsnæs/Plutonikk) fik sit første Mosegården-føl i 2003. Senere kom fire hoppeføl, hvoraf de to er kåret med 9 i helhed og medalje og en med 8 i helhed. På Mosegården har hun ikke fået føl, der er blevet avlshingste, men hendes føl fra 1997 er den dag i dag en af vore avlshingste, Cadeau Halsnæs EFJH 713. Det er med fjordheste som med peanuts, man kan slet ikke nøjes med en. Kigger vi i FjordHorse, så finder vi over 50 føl opdrættet af Stutteri Mosegården, blandt dem fem godkendte hingste: de ovennævnte Mosegårdens Splint og Mosegårdens Kejser (begge efter Golf Gudenå), Mosegårdens Elegant 44 FJH-S 760 (nu vallak), Mosegårdens Hauge FJH 771 og sidste skud på stammen Mosegårdens Ivanhoe, der har avlsgodkendelse. Kejser og Elegant er stadig på Mosegården og begge møder vi også på stævnepladserne. Avlshingstene I dag er stutteri Mosegårdens avlshingste primært til brug på egne hopper. Sådan var det ikke i stutteriets første år, da bedækkede hingstene ’revl og krat’. Nu er Peder meget bevidst om, at den bedækningspris, der er sædvanlig i fjordhestemiljøet, er alt for lav, når den sættes i relation til det arbejde der er med at få de fremmede hopper opstaldet og bedækket. Det er Peder Lindbergs drøm, at hingsteholderne i Danmark kunne blive enige om at stille krav til de hopper, de lader deres hingste bedække, sådan at forstå, at der ikke avles på hopper med halvdårlige (eller slet ingen) stamtavle. Endvidere at hoppeejerne også ville tænke sig lidt om og erkende, at der er hopper, der af den ene eller anden grund ikke skal sættes i avl. Det kan være stamtavlen eller mangel på samme, det kan være et dårligt kåringsresultat eller det kan være noget andet. Championaterne Det er ikke sådan, at fremmede hopper ikke kan tages ind til bedækning, men nu stiller Peder krav til kvaliteten af disse hopper og i øvrigt også til ejerne. Peder er ikke meget for at lægge hingste til det, han kalder ’sentimentalitetsføl’, hvor en hoppeejer ’bare vil have et føl’ på den højtelskede ’Musse’ (ofte med halvdårlig eller ingen stamtavle) for at få ’en ny Musse’. Der er også for mange, der kun vil have hoppeføl, og som - hvis de får et hingsteføl - annoncerer det til salg for 1500 kr., dvs. billigere end hvad det koster at få bedækket, fodre hoppen i drægtighedsperioden og siden få lavet papirer på føllet. Det dumper i den grad markedet og det får de seriøse opdrættere til at holde igen med ifolinger. På sigt vil det være til skade for avlsarbejdet og dermed for racen. Hingsteføl er ikke et affaldsprodukt. Godt nok bliver kun et fåtal avlshingste, men de kan blive fremragende brugsvallakker. På stutteriet lægges der vægt på det brand, der er forbundet med at være en ’Mosegården-hest’, og de vil ikke ødelægge dette brand ved at være med til at producere afkom efter stutteriets hingste, der dumper markedet. Glæderne skal være større end frustrationerne Succesoplevelser er vigtige for alle, der udstiller heste, siger Peder. Frustrationer kan ikke undgås, men bliver de større end fornøjelserne, så stopper folk. Peder savner ikke helt sjældent en rød tråd i bedømmelserne. Han nævner som eksempel en hoppe, der i 2013 fik 22 point på dyrskuet i Roskilde og en måned senere blev kåret med 9 i helhed. Avlsmålet tolkes ikke ens og det er ikke altid nemt at forstå/få information om, hvorfor det er sådan den ene dag og ganske anderledes den næste. Derfor tager Peder kåringstallene med et Endnu et 2014-føl: Mosegårdens Lektor. Her har man hentet ’lidt blod’ udefra, idet faderen er ulsblakke Rubin Skovå. Moderen er rødgule Pilegårdens Ballarina efter Mosegårdens Splint. Hoppen er endnu ikke kåret og Lektor er hendes første føl. Han er endnu ikke besigtiget, men Stine fortæller at der vil komme til at stå gul i hans pas. Privatfoto Det er vigtigt for familien på Mosegården, at deres opdræt sælges til folk, der vil noget med deres sport ligesom det er vigtigt for dem, at hest og rytter er et godt match. Championaterne på Vilhelmsborg i forbindelse med hingstekåringen er et af de steder, hvor Peder meget gerne vil have ’sine’ heste med. I 2013 vandt stutteriets opdræt to af fire klasser. 5 års dressur championatet blev vundet af Anja Anita Hansen på Mosegårdens Frøken F. Dressur championatet for de 6-årige og ældre blev vundet af Stine Meyer på Mosegårdens Elegant. 7-årige Mosegårdens Elegant FJH-S 760 og Stine Meyer fik bronzemedalje ved Nordisk 2013 i dressur for seniorer. Som det fremgår af hans kåringsnummer er han optaget i Sportsstambogen. Foto: Mette Kofoed gran salt og ser dem ikke nødvendigvis som sammenhængende med hestens kvaliteter. Familien stoler mere på deres egen vurdering af hestene, baseret på hvad de ser i dagligdagen. Når det drejer sig om salg, så beslutter de sig for en pris som de synes er fair og rimelig, og bliver føl og plage ikke solgt som helt unge, fordi køberen synes, at prisen er for høj, så har stutteriet pladsen til at beholde dem, til de er blevet kåret og redet til. Kåringen er, trods Peders lidt ambivalente forhold til bedømmelserne, noget han gerne ser Mosegårdens heste deltage i, og i øvrigt er en kåring også forudsætningen for at hestene kan blive optaget i Sportsstambogen. Den rideglade datter Det er nok Stine, der er skyld i, at Stutteri Mosegården stadig er aktivt. Hun har været bidt af en gal hest siden hun var ganske lille. Da hun var seks forsøgte Trille at få hende på rideskole, men de ville ikke have hende, før hun var otte. Da hun imidlertid plagede og plagede, fik hun lov til at begynde som 7-årig. At Stine holder af sine heste, det fremgår af, at både hesten hun mødte på efterskolen (Dybdals Kasmir) og Mosegårdens Ask stadig er på gården. Men det var nok Mosegårdens Kejser, der satte tingene i et nyt perspektiv og fik kursen lagt. Målsætningen blev at avle brugsheste, og først og fremmest rideheste, men kåringerne forsømmes som nævnt ikke. Der er netop nu 12 heste fra Mosegården på foreningens startret-liste, og de 11 af dem er kåret. To er avlshingste, førnævnte Splint og Kejser, derudover Kejsers søn Mosegårdens Elegant. En anden vallak – Mosegårdens Ditlev FJV 14006 – starter både DM og distriktsstævner med Matilde i sadlen og hoppen FJ 12017 Mosegårdens Frøken F redet af Anja (der fik guld i junior dressur i 2006 ved både DM og EM på en anden hest) skal vi nok høre mere til. 45 I år gik det lige så godt for de samme to ekvipager, men nu i 6 og 7 års championaterne. I klassen for de 6-årige og ældre var tre af de syv deltagere i øvrigt opdrættet af stutteri Mosegården. På Mosegården er de stolte af deres fjordheste De føl, der i 2015 fødes på Mosegården har medaljehopperne Kamilla og Lyngrose i 3.-4. led, dvs. hurtige generationsskifter. Det ene af de ventede føl har i sine første tre generationer syv ud af 14 heste, der er født på Mosegården. Et andet føl får en stamtavle, hvor fem ud af de seks heste i de første to generationer er født på Mosegården. Så er det rigtig sjovt at være avler, synes hele den hesteinteresserede familie. På Mosegården satses der ikke på at opdrætte mange heste. Målet er at lave kvalitetsheste og familien tager hellere et år uden føl end de sælger ud for billigt. Deres ønske-købere er ambitiøse brugere, der (også) vil vise Mosegården-hestene frem på stævnepladserne. Familien er stolte af at opdrætte fjordheste og satser på at producere heste, der kan bruges både i avl og sport. 12-årige Mosegårdens Lupin FJ 10415 og hendes føl fra 2014 Mosegårdens Lancelot. Hun er mor til fem føl, hvoraf to har været eller er godkendt til avl. Mosegårdens Elegant FJH-S 760 og Mosegårdens Ivanhoe. Selv er hun kåret med 8 i helhed i 2005. Privatfoto Unghesteskue og hingstekåringen i Norge Traditionen tro var en række danskere draget til Nordfjordeid i begyndelsen af maj måned for at overvære unghesteskue og hingstekåringen. I år besøgtes bl.a Måløy, der ligger yderst i Nordfjorden og Briksdalsbræen. Af Flemming Strange-Hansen Unghesteskuet Skuet var i år flyttet fra Breim til Nordfjordeid. Der var udstillet fem 2-års hingste, tre 1-års hingste, to 3-års hopper, fire 2-års hopper og fire 1-års hopper, hvoraf alle på nær en 2-års hingst fik sløjfe eller ekstrasløjfe, dvs. 17 ud af 18. Vi følte nok, at flere af plagene med sløjfe havde fået rigeligt med point og dermed ’fået sløjfen foræret’. Det devaluerer jo dens værdi. Hingsteplagene Blandt 2-års hingstene blev to Torsetblakken-sønner sat i kvalitet (det er kun individer af ”bedste” kvalitet der oprangeres, dvs ”stilles i kvalitet”). Fløj blev Hugo (MF: Ljosprins), velformet med velansat hals, god skulder og skridt. Man kunne måske ønske lidt mere undergreb i travbevægelsen, men han fik flotte 997½8 8½, så det bliver spændende at gense ham i 2015 (karaktererne er for type, bygning, fundament, bevægelse og helhed - i Norge bruges, som det fremgår også halve karakterer). Von Tor (MF: Felix) havde et typisk hoved, men virkede lidt stram i lænden. Han fik også fine point: 8988 8. De to andre 2-års hingste med sløjfe fik hnholdsvis 7887 7½ og 7777½ 7 og begge virkede rigeligt udviklede. Blandt 1-års hingstene blev Glød (Fjelltor/Ljosprins) sat i kvalitet med 8988 8. Typisk, men rigelig udviklet. I dette hold fik danskfødte Schelhase’s Gajs (Ågerupgårds Pascal/Kvite Birk) sløjfe med karaktererne 777½8 7½. Ved følskuet på Sjælland 2013 stod han nummer to blandt hingsteføllene med 8887 8, men hans udvikling havde ikke levet op til disse tal. Briksdalsbræen har 300.000 besøgende hvert år. Der bliver mindre og mindre af den, idet bræfronten i årene 1996-2004 har trukket sig mere end 200 meter tilbage (var der nogle, der sagde klimaændringer …. ), men der er stadig imponerende flot. Foto: Birgit Mortensen Hoppeplagene Kun to 3-års hopper kæmpede om en eftertragtet vandrepokal til områdets bedste 3-års hoppe. Den gik til Fjordbækken Sidan-datteren Hjelle Silja (MF: Dragmann, en Hovdaren-søn) med karaktererne 88½88 8. Hun fik desuden ekstrasløjfe. Blandt 2-års hopperne var der høje points til Bjellands Liva (Torsetblakken/Hildmann) der fik ekstrasløjfe med 98½8½8½ 8½ og 1-års fløjen Letuns Natalie efter Fløgstad Odin. Odin virkede i Danmark i 2012, men blev kasseret ved vor hingstekåring grundet drejet testikel. Natalie fik 8888 8. godkendt med karaktererne 786½8 7. Smedsmo Sivert (Hermanto/Pera Gut) er den anden Hermanto-søn der har været godkendt. Han fik 2 pr. i 2009, men kasseredes i 2013 (se artiklen i Fjordhesten 202, side 41-43 ). I år blev han trukket under bedømmelsen. Hingstekåringen De 4- og 5-års hingste Det ældste hold Fem fremstilledes til materialprøve og præmiering og alle opnåede præmiegrad, heraf tre i kvalitet med 2. pr. og de to sidste med 3. pr. I 2013 fik tre hingste 1.pr. Danskopdrættede Frederik Skovå, dennes søn Kornvin Freidig samt sønnesøn Ninjar, der nu er i Danmark på lejebasis. I år fandtes med rette ingen af de fremstillede hingste berettiget til 1. pr. I den ældste klasse fik ulsblakke Hermanto (Herman/Keisar) fornyet sin 2. pr. I 2006 ved vort jubilæum på Vilhelmsborg, hvor flere udenlandske hingste fremstilledes, kåredes han med følgende karakterer 8888 66 778 8 og i år opnåede han 8888½ 8. Han var vel knapt nok i udstillingskondition, virkede rigeligt tung, men viste særdeles god trav. Han har gode sportspræstationer både i Tyskland, hvor han var udstationeret i 6 år, og i Norge, bla. som seniorsølvvinder ved de Norske mesterskaber for fjordheste 2013, hvor han vandt dressur og kørsel. Han har i Norge i alt 33 afkom heriblandt en 1. pr. og fire 2. pr. hopper. Tre sønner har været godkendt, heriblandt Svoras Isak, far til to af årets præmierede hingste. Isak var fløj i 2009, men opnåede ikke præmiering året efter. Yderligere to ældre hingste fremstilledes, svenskfødte Emil (Kim Hero/Furubäcks Seger) kåret i Sverige med 88888. Han virkede ubetydelig med knapt tilstrækkeligt racepræg og blev ikke Severin (Uno/Fjølestaen) aflagde den bedste brugsprøve og sattes først i kvalitet med 9878 8½ . Han er af særdeles god type med et udtryksfuldt hoved, der sjældent ses bedre. Som hos faderen er bagbenene med rette haser hans svaghed. Det bevirker også at der mangler undergreb i trav, men det er som nævnt en hingst med et herligt udtryk og dertil kommer et godt hingstepræg. Han havde helt afgjort udviklet sig positivt siden kåringen i 2013. Kamillas Tord (Heros/Stas Råden) var den eneste 5-års hingst i holdet. I 2013 måtte han sammen med Fløgstad Odin, der som tidligere nævnt bedækkede i Danmark i 2012, afbryde stationsafprøvningen grundet halthed. Begge fik ”avlsgodkendelse” for 2013 og skulle så aflægge materialprøve i 2014. Odins skade kunne ikke kureres, så ham genså vi ikke, men Kamillas Tord klarede årets brugsprøve flot med en samlet andenplads og det bedste rideprøve resultat. Faderen Heros er også far til årets hingst i Danmark Ninjar 46 Severin, fløj i klasse II. Forfatteren til denne artikel ses lige bag ved Severin. Foto: Thomas Lorentz-Petersen. Lauprinsen, fløj i klasse III. Foto: Thomas Lorentz-Petersen. og er søn af Frederik Skovå FJH 721. Kamillas Tord fik 8888 8 og er knapt så charmerende som fløjen, men ellers korrekt. Som 3-års i 2012 blev han ikke stillet i kvalitet, her fik han 8½87½7½ 8, dvs. point tæt på resultatet i 2014. var en klar fløj og det virkede korrekt, at dommerne kun satte ham i kvalitet. Det er en helt igennem korrekt hingst, højtstillet og med gode bevægelser. Faderen Perakrossen var selv fløj som treårs og fik 1. pr. som seks års med de flotte karakterer 10988 9. Han har i alt 40 registreret afkom og med kun seks døtre med 3.præmie og Lauvprinsen som den eneste godkendte søn kan man vel ikke sige, at han helt har levet op til forventningerne. Vi har også en Perakrossen-søn i Danmark, Højgårds Lasco, der fik avlsgodkendelse i 2013. Rønning Gubben (Svoras Isak/Åsedølen) stod som nummer to i kvalitet i 2013 med 8877½ 8. I år fik han 887½7 8 og blev oprangeret som nummer tre. Det var en hingst der ”vandt ved nærmere bekendtskab”. Han opnåede tredjebedste brugsprøve. Han er af god type, med godt hingstepræg og et typisk hoved, dog lidt trangt forenet med en lidt kraftig hals. De øvrige godkendte hingste var ulsblakke Major (Elvar/Haukmann) med 8877 7½, velformet og med velformet kryds, Reita Balder (Fjelltor/Hågvard) med 87½7½7 7½, typisk hoved, men rigelig kraftig hals, gulblakke Lille Ulrik (Elvar/Nyvolls Triger) med 7788½ 7½ og Svoras Iver (Fjelltor/Kim Hero) med 9978 8½. To hingste oprangeredes ikke og blev som nævnt tildelt 3. pr. Det drejer sig om fløjen fra 2013 Volls Birk (Svoras Isak/Myklestaden), der opnåede 8777 7 mod 98½7½7 8½ i 2013. Som det fremgår af tallene er det specielt type og krop, der er bedømt væsentligt lavere i 2014. Han havde den dårligste af de fem brugsprøver, men bestod. Han har et udtryksfuldt hoved, men foreningen mellem hoved og den kraftige hals er trang, dertil kommer at han manglede takt i skridt men havde en god trav. Det er ikke sjældent at treårs fløjen klarer sig væsentligt ringere året efter. Det samme gjaldt f.eks., som tidligere nævnt, hans far Svoras Isak. Det er et forhold vi selvfølgelig også kender til i Danmark og illustrerer vel blot, at hingstene er i stadig udvikling. De to sidstnævnte synes jeg skal være glade for deres præmiering. Lille Ulrik virkede på os for kompakt og uharmonisk med toppet kryds, kort kraftig hals og manglende hingstepræg. En god bevægelse i skridt og trav følte vi ikke kunne ”opveje” det. Svoras Iver var nok den hingst i holdet, der havde det bedste udtryk, med særdeles typisk hoved og i det hele taget velformet, dog med en lidt kraftig hals. At han med de høje point ikke stilledes i kvalitet skyldes nok, at han havde en dårlig brugsprøve. Hans store problem er, at han har ”hanetrit”, dvs. et uhensigtsmæssig højt løft af bagbenene. Dette betragter vi som så uønsket, at det bør sætte spørgsmålstegn ved en kåring, til trods for hingstens øvrige dyder. Men vælger man at kåre ham, så forekommer det underligt at han tildeles 8 i bevægelse med så alvorlig en fejl. At han får 8 for bevægelse indikerer også, at det ikke er ”hanetrittet” der er årsag til at han ikke stilles i kvalitet. Det var i øvrigt 1. pr. hingsten Fjelltors første årgang, der mødte til kåring, og han fik således to sønner kåret ud af tre fremstillede. Opdals Ask (Merinas Emil/Fredrik Skovå) fik 8878 8 og 3 præmie mod 8877 7½ i 2013. Han er den eneste af Merinas Emils sønner, der er godkendt. Vi husker Emil fra Nordfjordeid, specielt i 2009, hvor han fik 1. pr. med 10989 9. Selv om vi nok syntes, at bevægelseskarakteren var lidt høj, så var typen, racepræget og kønspræget, som karakteren 10 også indikerer, helt i top. Emil har 15 sønner registreret i de årgange, der kunne have været fremme ved hingstekåringen, kun to er fremstillet, og som nævnt kun Opdals Ask godkendt. Asks mormor Litlabørinda er også mor til Skogheims Brimen (Viljar Brim/Merkur) der kåredes på Nordfjordeid i 2003 og blev solgt til Danmark, hvor han kasseredes ved kåringen på Vilhelmsborg. Navnet Litlabørinda indikerer, at hun stammer fra Lars Litlabø, hvis hoppestammer har givet flere hingste eksporteret til Danmark. Mest kendt er Hilder, men også Friaren, Stordalars og Prins Litlabø er hans opdræt. Opdals Ask havde fjerdebedste brugsprøve, men viste ringe samarbejdsvilje under rideprøven. I årets beskrivelse står: ”Viser til tider negativ opførsel” og det er vel et spørgsmål, hingstekåringen på Vilhelmsborg 2014 in mente, om vi ikke også i Danmark burde overveje at tilføje eksteriørbeskrivelsen oplysninger om afvigende temperament. Svoras Iver. Hingstepræg og holdets bedste udtryk, men ’hanetrit’ og en ikke alt for god brugsprøve. Foto: Thomas Lorentz-Petersen 3-års hingstene 13 hingste fremstilledes, hvoraf fem kåredes (svarer til dansk avlsgodkendelse) og af disse sattes kun en i kvalitet, Lauvprinsen (Perakrossen/Rams Lindemann) med høje point 9988½ 9. Lauvprinsen 47 Afsender: Fjordhesten Danmark m Flemming Strange-Hansen Tissøvej 23 4490 Jerslev Hvem der vandt medaljerne ved dette års DM kunne du straks efter stævnet læse på vor hjemmeside. Vi fortæller også om DM i december-nummeret af Hest&Rytter. Her præsenterer vi to af bronzeekvipagerne. Fra venstre Natasha Becker / Håkon FJV-S 13012 (junior-dressur) og Stephanie Cornaby Elster / Merkur Skovå FJV 14009 (senior-spring). Foto: Lisbet Becker
