AARHUS UNIVERSITET

GRÅZONER
OG LYSPUNKTER
Evaluering af Gråzoneprojektet
www.albertslund.dk
Albertslund Kommune
Gråzoner og
lyspunkter
Evaluering af Gråzoneprojektet
Stense Vestergaard, Albertslund Kommune 2014
Resume
I Gråzoneprojektet er der arbejdet med samarbejdsdrevet innovation i fire idegenereringsforløb.
Fokus har været på hhv. sårbare med kronisk sygdom, voksne med psykiatriske diagnoser, unge med
psykiske lidelser og afdækning af erfaring og behov for en socialsygeplejersker eller
sundhedskonsulentfunktion. I forløbene deltog professionelle fra flere afdelinger i Albertslund
Kommune, Glostrup Hospital og Psykiatrisk Center Glostrup, samt alment praktiserende læger og
personale fra uddannelse institutioner. Samtidig deltog patienter, borgere, psykiatri-brugere og
pårørende. Der blev afhold workshops med feedback-sessioner, brainstorm, prioriteringsøvelser og
prototypeudvikling. Leverancerne i form af ideoplæg stækker fra eksempelvis mindre justringer i
hverdagspraksis for tildeling af støtte-kontaktpersoner til oprettelse af et 24 timers åbent
rådgivnings og værested for sårbare unge.
Samarbejdet har udfordret vanetænkning og har ud over de konkrete ideoplæg medvirket til at
skabe kendskab mellem fagpersoner i forskellige professioner, organisation og sektorer samt skabt
en gensidig forståelse mellem professionelle og patienter, borgere, bruger og pårørende ud over de
konkrete situationer i hverdagen. Udfordringerne har dels været at skabe et fælles fundament for
projektet, da kulturforskelle og forskellige opfattelser er lige så fremtrædende mellem
udviklingsmedarbejdere som mellem fagprofessionelle og dels at motiverer og engagerer alle
relevante aktører.
2
Indhold
Intro......................................................................................................................................................... 6
Gråzoneprojektet ................................................................................................................................ 6
Formål med evaluering af Gråzoneprojektet.......................................................................................... 8
Metode................................................................................................................................................ 9
Samarbejdsdrevet innovation ............................................................................................................... 11
Samarbejdet ...................................................................................................................................... 11
Drivkræfter og barrier ....................................................................................................................... 12
Organisering og arbejdsformer i Gråzoneprojektet ............................................................................. 13
Optakt til Gråzoneprojektet .............................................................................................................. 13
Projektorganisering og forankring .................................................................................................... 13
Kommissorierne for delleverancer ................................................................................................... 13
Arbejdsform i projekt- og styregruppe ............................................................................................. 14
Workshop om samarbejdsdrevet innovation ................................................................................... 15
Opsamling ......................................................................................................................................... 15
Idegenerering –udvikling og processer ................................................................................................. 16
Kortlægning og vurdering i delleverance 4 ....................................................................................... 16
Idegenereringsforløb i delleverance 1, 2 og 3 .................................................................................. 17
Erfaringsopsamling og deltagerevaluering ....................................................................................... 18
Opsamling ......................................................................................................................................... 19
Resultat af programteorien i Gråzoneprojektet ................................................................................... 20
Implementering ................................................................................................................................ 20
Leverancer......................................................................................................................................... 22
Konklusion............................................................................................................................................. 27
Diskussion ............................................................................................................................................. 28
Erfaringspunkter ................................................................................................................................... 30
Litteratur ............................................................................................................................................... 31
Bilag ....................................................................................................................................................... 32
Bilag 1: Socialsygeplejersker og Sundhedskonsulenter. En afdækning af erfaringer og behov.
Arbejdspapir. ..................................................................................................................................... 32
Bilag 2: Udvikling af digital videndeling. ........................................................................................... 62
Bilag 3: Tværfaglige møder om tilbud til sårbare kronisk syge ......................................................... 65
Bilag 4: Startpakke ............................................................................................................................ 68
4
Bilag 5: faglige møder ....................................................................................................................... 71
Bilag 6: Se giraffen ............................................................................................................................ 74
Bilag 7: Værested for unge................................................................................................................ 77
Bilag 8: Sundhedskonsulent for sårbare og udsatte borgere ........................................................... 80
Bilag 9: Fælles fokus på sundhed for sårbare ................................................................................... 84
Bilag 10: Ideoplæg der videreføres af mødedeltagere. Delleverance 2 ........................................... 89
Bilag: 11: Ideoplag der videreføres af mødedeltagere. Delleverance 3 ........................................... 90
5
Gråzoner og lyspunkter
Intro
Albertslund Kommune er med sin befolkningssammensætning en af de kommuner i Region
Hovedstaden, der oplever særligt store udfordringer i relation til borgernes sundheds og trivsel.
Sundhedsprofilen fra 2010 viste, at sundhedstilstanden i Albertslund Kommune på mange punkter
var ringere end regionsgennemsnittet. Dette var med til at sætte gang i drøftelser, om hvordan der
kan arbejdes med at forbedre sundheden for borgerne i Albertslund kommune og hvordan
udfordringerne i relation til den sociale ulighed i sundhed kan gribes an. Det blev fastsat som mål at
bringe sundhedstilstanden for borgerene i Albertslund Kommune på niveau med
regionsgennemsnittet og det blev vurderet, at dette ikke var mulig med de eksisterende tilbud.
Albertslund Kommune arbejdede på samme tidspunkt med politik for borgerinddragelse (1) og
havde samtidig været en del af Vestegnsprojektet (2) om mennesker med kronisk sygdom. Med
udgangspunkt i erfaringer med inddragelse af borgere i kommunale udviklingsopgaver og fra
samarbejdet på tværs af sektorer i sundhedstrekanten blev fundamentet støbt for et samarbejde
med direktionen i Region Hovedstaden. Fokus var på udvikling af nye tiltag for sårbare grupper i
gråzonen mellem regional og kommunal opgaveløsning i sundhedsvæsnet Samtidig blev ideen om
etablering af et sundhedshus i Albertslunds bymidte en realitet og dette kom til at danne rammen
for det tværsektorielle ideudviklingssamarbejde.
Gråzoneprojektet
Gråzoneprojektet blev en realitet i 2012 som et toårigt samarbejdsprojekt mellem Albertslund
Kommune og Region Hovedstaden herunder Glostrup Hospital. Projektet blev finansieret dels af
midler fra Forebyggelsespuljen og dels af Albertslund Kommune. Projektet blev beskrevet som et
modningsprojekt, hvor der skulle udvikles nye metoder og samarbejdsformer med et særligt fokus
på udvikling af opgaveløsning, der kan medvirke til at mindske den sociale ulighed i sundhed og
udvikle relevante sundhedstilbud til sårbare grupper. Målet med projektet var generere ideer til at
fremme borgernes sundhed og sikre høj målrettet kvalitet i både forebyggelses-, behandlings- og
rehabiliteringsindsatsen i det nære sundhedsvæsen med særligt fokus på sårbare grupper. Projektet
omfattede seks delmål:
• At udvikle indsatser særligt målrettet sårbare borgere med kronisk sygdom
• At udvikle indsatser særligt målrettet sårbare mennesker med psykisk sygdom
• At udvikle indsatser målrettet ældre medicinske patienter
• At samarbejdet med praksissektoren beskrives og udvikles
• At der udvikles modeller for inddragelse af sekundære regionale sundhedsydelser i
sundhedshuset
• At der udarbejdes en analyse af erfaringerne med etablering af sundhedskonsulent/
socialsygeplejerskefunktion i sundhedshuset
6
De udviklede indsatser skulle efterfølgende afprøves og der blev lagt op til, at midlerne til dette
ligeledes kunne søges i Forebyggelsespuljen. Organiseringen af projektet bestod af en styregruppe
med medlemmer fra direktionen i Albertslund Kommune og Region Hovedstaden. De samme to
organisationer udgjorde sammen med Glostrup Hospital medlemmer i projektgruppen. Som del af
projektet skulle der sammensættes en arbejdsgruppe for hver delleverance og i disse grupper skulle
almen praksis deltage sammen med yderligere relevante aktører og patienter/borgere. En
projektleder skulle sikre sammenhæng, fremdrift og kvalitetssikring af projektet. Arbejdsgrupperne
skulle udvikle ideforslag, der efter styregruppens godkendelse kunne arbejdes videre med test og
implementering af efter projektets afslutning. Grundlaget for idegenereringsarbejdet var
samskabelse med deltagelse af aktører fra alle tre sektorer i sundhedsvæsnet samt
borgere/patienter. Der var fokus på at inddrage aktører med konkret erfaring fra praksis og
hverdagen for målgrupperne. Det blev beskrevet, at projektets proces og resultater evalueres internt
efter opstillede kriterier fra projektgruppen. Dette er evalueringsrapporten.
Rapporten er bygget op af følgende afsnit:
•
Formål med evalueringsrapporten: Beskrivelse af evaluerings formål, evalueringsmodellen og
metoderne der er anvendt i evalueringen
•
Samarbejdsdrevet innovation: Beskrivelse af tilgangen samarbejdsdrevet innovation der danner
projektets metodiske fundament
•
Organisering og arbejdsformer: Beskrivelse af projektets forløb med vægt på fremstilling af
processerne for samarbejde og møder
•
Idegenerering – udvikling og proces: Beskrivelser af idegenereringsforløbene for de fire
delleverancer
•
Resultat af programteorien i Gråzoneprojektet
•
Konklusion
•
Diskussion
•
Erfaringspunkter. En kort liste med opsummering af relevante erfaringer for fremtidigt arbejde
med samarbejdsdrevet innovation i et tværsektorielt regi
7
Formål med evaluering af Gråzoneprojektet
I kommissoriet for Gråzoneprojektet er det er beskrevet, at der skal gennemføres en evaluering dels af processen og dels af resultater. En egentlig evaluering af det konkrete overordnede mål for
Albertslund Kommune - at sundhedsprofilen kommer op på regionsgennemsnittet, kan ikke
gennemføres på baggrund af aktiviteterne i Gråzoneprojektet og vil derfor indgå som en del af
evalueringen af de indsatser, der bliver implementeret som følge af udviklingsprojektet.
Formålet med evalueringen er at sikre kvalitet og målretning i projektforløbet, sikre kvalitet af
leverancerne i projektet og opsamle erfaring fra projektet til brug i fremtidige projekter.
Procesevaluering skal dels gøre det muligt at udnytte erfaringerne fra det tværsektorielle
samarbejde i andre projekter og dels fungerer som dokumentation for processen og fremdriften i
projektet. Evaluering af ideoplæggene, skal bidrage til at sikre kvaliteten– herunder med fokus på
målgruppen for indsatserne, tværsektorielt samarbejde, hensyntagen til eksisterende viden og
behov. Da evalueringen ikke har form som forskningsbaseret evaluering, er der tale om en art
”hverdagsevaluering” – hvor der søges en forståelse for årsagerne til projektets effekter og hvor
anvendelse af en evalueringsmodel understøtter systematisk indsamling og analyse af data.
Modellen for evaluering af Gråzoneprojektet følger skabelonen for virkningsevaluering.
Virkningsevaluering forudsætter udvikling af en program- eller interventionsteori med en beskrivelse
af teorier eller antagelser om indsatsens og aktiviteters effekt med fokus på processen og dennes
sammenhæng med effekterne. Valget af denne evalueringsmodel er begrundet i modellens styrke til
at rette fokus på sammenhæng og brobygning mellem proces og effekt samt mellem teori og
praksis. Og i den forbindelse at rette fokus mod en differentiering mellem teori- og implementerings
fejl. Dermed kan virkningsevaluering bidrage til at målrette og justerer projektet undervejs og danne
rammen for evaluering af både projektets leverancer og proces midtvejs og afslutningsvis(3).
Evalueringen gennemføres af intern evaluator, der ligeledes er projektleder. Selvevaluerings fordele
og ulemper skal holdes for øje. Selvevaluering kan dels bidrage med skærpet indsigt og forståelse for
detaljer og nuancer i processer og dels bevirke forsigtighed i udmeldingerne fra deltagerne og
dermed skævvride billedet oftest i en positiv retning. Det er evaluators opgave at tage højde for
dette i metodevalg og analyse.
Program- eller interventionsteorien fungerer som fundament og retningsviser i
virkningsevalueringen. I programteorien opstilles elementerne i interventionen samt de ønskede og
forventede effekter. Den bagvedliggende teori og antagelse om sammenhæng mellem indsats og
effekt ekspliciteres. Evalueringen fungerer som en test af holdbarhed af programteori og om
implementering har fundet sted i overensstemmelse med det forskrevne.
I Gråzoneprojektet kan forventninger og antagelser om sammenhæng mellem indsats og effekt
læses i dokumenterne, der danner fundament for projektet – Projektaftalen, Kommissorier for
delleverancer, Ansøgning til Forebyggelsespuljen og sagsbehandlingen i politisk regi. Af disse
dokumenter fremgår, at den overordnede antagelse, der danner ramme for det tværsektorielle
samarbejdet i projektet, er en antagelse om at det med udgangspunkt i samarbejde er muligt at
udvikle hensigtsmæssige indsatser, aktiviteter og teknologier for sårbare borgere/patienter og at
udviklingen af disse kan bidrage til at skabe mindre ulighed i sundhed.
8
I Gråzoneprojektets begyndelse blev der i projektgruppe-regi udviklet en evalueringsmodel. Som
udgangspunkt for evalueringen ligger evalueringsspørgsmålene. Spørgsmålene indeholder en
undersøgelse af antagelserne om sammenhæng mellem indsats og effekt – mellem samarbejde og
udvikling af ideer til hensigtsmæssige indsatser, aktiviteter og teknologier der bidrager til at
mindske ulighed i sundhed. Evalueringen foregår parallelt med projektet og kan derfor hele tiden
bidrage til at sikre både retning og kvalitet. Evalueringsspørgsmålene lyder:
°
°
°
°
°
Har/hvordan har gråzoneprojektet medført udvikling af samtænkte og nytænkende indsats- og
aktivitetsforslag – godkendt af styregruppen
Har/hvordan har de enkelte arbejdsgrupper leveret implementerbare og realistisk
indsat/aktivitetsforslag og/eller kortlægninger der er fyldestgørende som beslutningsgrundlag i
den videre proces
Har/hvordan har den koordinerende projektgruppe leveret sparring og retningsanvisninger der
har understøttet og fremmet projektets fremdrift og udvikling?
Har/hvordan har styregruppens rammesætning fungeret fordrende for projektets udvikling og
fremdrift
Har/hvordan har Gråzoneprojektets forløb og styring fungeret understøttende for udvikling af
samtænkte og implementerbare ideoplæg
Som en del af evalueringsmodellen blev der udviklet succeskriterier for de ideoplæg der udarbejdes i
projektet. For at leve op til succeskriterierne skulle der i ideoplæggene tydeligt indgå:
•
•
•
•
•
Målbarhed – Overvejelser om hvilke effekter implementering af indsatsen leder til og
hvordan disse kan måles
Evidens – Er der evidens for indsatsens effekt eller for lignende tiltag
Implementering – Grundig beskrivelse af lokal implementeringsplan
Salgbarhed – En aktuel udfordring der løses og kan den formidles til politisk niveau
Sammenhæng – Beskrivelse af hvordan indsatsen forventes at lede til de tilsigtede effekter
Metode
På baggrund af projektets formål og evalueringsspørgsmålenes karakter anvendes der kvalitative
metoder til datagenerering. Projektets formål er ikke kvantificerbare, da kvaliteten vurderes ud fra
processernes og de udviklede indsatsers aktualitet og anvendelighed. Det er ikke et mål i sig selv at
udvikle mange, få eller et bestemt antal indsatser og heller ikke at afholde mange, få eller et
bestemt antal møde osv. Det er et mål, at organiserer og facilitere processer, der danner grundlag
for udvikling af ideoplæg, der styrker samarbejdet mellem sektorer om sårbare patienter/borgere.
Kvalitative metoder bidrager med individuelle beskrivelser og perspektiver. De giver mulighed for at
inddrage tanker, følelser og vurderinger, der opstår i processen og fungerer derfor godt til at skabe
overblik og forståelser i komplekse situationer og processer, der involvere flere individers forskellige
oplevelser, som det er tilfældet i Gråzoneprojektet.
Gennem metodetriangulering søges det at minimere eventuelle bias, da fundene fra de enkelte
metoder kan fungerer validerende for hinanden. I et projekt som dette, hvor der indgår mange
forskellige aktører i mange forskellige funktioner og med varierende tilknytning til projektet har
metodevariation ligeledes et praktisk aspekt, idet ressourceforbruget kan tilpasses de forskellige
situationer.
9
Metoderne der anvendes i evaluering af Gråzoneprojektet er:
•
•
•
•
•
Observation: gennem deltagelse og efterfølgende registrering af oplevelserne af aktiviteter og
proces
Evalueringsøvelser: øvelser der fremmer dialog, vurdering og formidling af oplevelser ved
møder og i projektforløbet
Opsamling: tilbageblik i fællesskab på proces og resultater
Interview med nøglepersoner
Spørgeskema til kortlægning af tilfredshed
Det indsamlede materiale blev midtvejs og afslutningsvis analyseret med udgangspunkt i deltagernes
ytringer og interaktioner. Dermed dannes forståelse for de forskellige perspektiver og erfaringer som
sammenfattes til meningsgivende enheder, der kan give retning til det videre arbejde i projektet
samt afslutningsvis danne grundlag for konklusionen vedrørende programteorien og
implementering. Evalueringen vil blive formidlet i indeværende rapport og yderligere gennem oplæg
i relevante regi.
Det er håbet at erfaringerne fra Gråzoneprojektet kan give inspiration til andre, der ønsker at
arbejde med udvikling af det danske sundhedsvæsen på tværs af sektorer, som arbejder med
inddragelse af sårbare patienter og borgere og som samtidig har interesse for udvikling af et
sundhedsvæsen med stadig mindre social ulighed.
10
Samarbejdsdrevet innovation
Det var indskrevet i kommissorierne for delleverancerne, at ideudviklingen skulle foregå tæt på
hverdagspraksis og blandt aktører med relevans for udviklingsområderne. Samskabelse var nævnt
som et overordnede begreb for denne tilgang. I projektets første tid blev der arbejdet med at
konkretiserer projektet og i denne proces blev det klart, at der var behov for at italesætte dette
grundlag og være eksplicit om, hvordan det skulle udmønter sig i praksis. I den forbindelse blev det
besluttet at tage udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation, da denne tilgang favner begge
idealer om samarbejde på tværs af funktioner, faggrænser og organisationer samt deltagelse af
borgere/patienter.
Samarbejdsdrevet innovation er blandt andet beskrevet i CLIPS projektet (4) og har fokus på
innovation gennem brugerdeltagelse og samarbejde på tværs af sektorer med særligt fokus på den
offentlige sektor. Interessen for innovation opstår som svar på udfordringer i den offentlige sektor
med generelle træk om komplekse problematikker der ikke kan løses med standart løsninger eller
flere ressourcer, et krydspres mellem høje forventninger til ydelser og leverancer samtidig med
begrænsede ressourcer.
Begrebet innovation dækker i denne sammenhæng over tilstræbte forandringer, der er
implementeret og dermed har virkning. Innovation handler om forandringer af form, indhold eller
forståelsesrammer. Dermed er det innovation at danne nye forståelser for processer og at ændre
arbejdsgange, praksis, rutiner og roller. Ændringerne behøver ikke i sig selv at være nye, de kan være
adopteret, tilpasset eller inspireret af andre dele af organisationen, fra lignende organisationer eller
fra andre sammenhæng (5). Et grundlæggende præmis for innovation er modet til at igangsætte
processer, hvor ingen hverken ledere eller deltagere ved præcist, hvor de bærer hen og som ikke
kan eller skal kontrolleres fuldstændigt (6).
Når innovation bliver samarbejdsdrevet, handler det om, at selve processen for den tilstræbte
forandring herunder ideudvikling, ideudvælgelse, implementering og spredning af innovationen
udføres i samarbejde mellem de berørte og relevante samarbejdsparter på området. I
samarbejdsdrevet innovation lægges vægt på diversitet i interessevinkler og viden og at aktørerne er
gensidigt afhængige i opgaveløsningen. I samarbejdsdrevet innovation forgår mødet mellem
aktørerne ansigt til ansigt i et herredømmefrit rum uden skjulte dagsordner (7).
Samarbejdet
Samarbejdet er forpligtigende for alle parter og bygger på åbenhed og ærlighed om udfordringernes
kompleksitet –og deraf erkendelse af at en person eller position ikke er i stand til at overskue hele
forløbet. Alle er afhængige af de andre aktører i forløbet, uanset om de besidder andre funktioner,
sidder i andre organisationer eller som i tilfældet med sundhedsvæsenet er patient og borger, der
bevæger sig igennem hele systemet . Dermed sidestilles borgere/brugere/patienter som relevante
aktører på lige vilkår med de professionelle aktører og kan bidrage med vigtige elementer af
fortællingen om den praksis der belyses. Samarbejdet om innovation skaber en dybere forståelse af
udfordringerne og dermed mulighed for anderledes og nye ideer. Det skaber bredt ejerskab til ideer
og flere ambassadører til at arbejde for spredning og forankring. Det er en forudsætning for en
ligeværdig deltagelse, at der skabes rammer, hvor den enkelte oplever sin ekspertise som relevant
og værdig og dermed motiveres til at bidrage dels i italesættelse af udfordringen/området og dels i
skabelsen af ideerne. Hvis der skal tænkes nyskabende, er det nødvendigt, at der skabes rammer for
11
samarbejdet, hvor både den enkelte og fællesskabet oplever tillid og tryghed til at løbe risiko (8, 9).
En udfordring i forhold til deltagelse af borger og patienter i Gråzoneprojektet er, at målgruppen er
sårbare og mindre ressourcestærke patienter/borger der ikke i det daglige agerer og navigerer, som
det er hensigten i sundhedsvæsnet. Der blev derfor fokuseret meget på at tilrettelægge et forløb,
der satte rammerne for ligeværdig deltagelse.
Drivkræfter og barrier
Udfordringerne i samarbejdsdrevet innovation kan være faglig, kulturel og organisatorisk
grænsesætning og forskellige kommunikationsvaner og forståelser for opgaven. Desuden kan den
klassiske projekt forståelse hvor opgave og mål er fastlag fra start modarbejde innovationen og
manglende fokus på implementering og spredning kan hindre at ideerne får effekt og bliver til reel
innovation.
Fagprofessionelle uanset deres placering i organisationen oplever både barrier og drivkræfter for at
indgå i samarbejdsdrevet innovation. I organisationer er der opdelinger i siloer, sektorer, specialer
mv. desuden er der faglig og funktionsmæssige opdeling – kulturer og loyalitetsforhold. Disse kan
medvirke til begrænsninger og barrier for innovationen, hvor nogle deltagere ”holder på viden”
”holder på ret” eller ”holder på ret til at definerer”. Når viden tilbageholdes mindskes muligheden
for succesfuld innovation. Samtidig medfører organiseringen af sundhedsvæsnet også drivkræfter til
samarbejdet. Kompleksiteten i opgaverne foldes ud gennem forskellige perspektiver, den gensidige
afhængighed i og det fælles mål om god behandling og raske borgere lægger grund for samarbejdet
(10).
At arbejde med udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation, sætter nogle krav til ledelse og
facilitering af processer. Dels er det vigtig, at emnet der arbejdes med er relevant og aktuelt, derfor
er timing af innovationsprocessen i en bred samfundskontekst betydende. Samtidig kræver det klar
og tydelig kommunikation af ledelsen, at igangsætte og støtte op om innovationen. Konkret i
faciliteringen af samarbejdet, er det vigtig at proceslederen formår at styre processerne uden at
fylde for meget, men ved at inspirere gennem fortælling og italesættelse samt at skabe ligeværdigt
samarbejde med og mellem alle deltagere.
Samarbejdsdrevet innovation tager altså udgangspunkt i skabelse og implementering af nye ideer
eller tiltag i et fælleskab af interessenter. Gråzoneprojektet tager afsæt i samarbejdsdrevet
innovation, men det ligger ikke i projektrammen at implementerer og sikre spredning af de nye tiltag
og der er derfor ikke tale om en hel innovationsproces. Dette må formodes at medfører en del
skrøbelighed i forhold til forankring og anvendelse af de udviklede ideer.
12
Organisering og arbejdsformer i Gråzoneprojektet
I dette afsnit vil forløb af og erfaringer med Gråzoneprojektet blive beskrevet. Gennemgangen er
baseret på analyse af kommissorier, mødereferater og evalueringsmateriale. Først er der fokuseret
på projektorganisering og de ændringer der er sket gennem forløbet herunder tilpasning i
kommissorierne for delleverancerne og forankringen af projektet. Derefter beskrives arbejdsform
og erfaringer for projekt- og styregruppe, fælles workshop om samarbejdsdrevet innovation samt
for forløbene i de fire delleverancer.
Optakt til Gråzoneprojektet
Projektejer var Albertslund Kommune og fra starten var Gråzoneprojektet tænkt i synergi med det
planlagte sundhedshus. De udviklede ideforslag var tænkt som en del af sundhedshusets tilbud med
særligt fokus på placering af opgaveløsning centralt og nær ved borgeren. Målsætningerne for
sundhedshuset og Gråzoneprojektet var derfor vævet tæt sammen og dermed var målet for
sundhedshuset også med til at definerer mål og målgrupper for Gråzoneprojektet.
Gråzoneprojektets særlige fokus var på snitflader og samarbejde mellem region og kommune. Der
opstod forsinkelser i godkendelsesprocessen for sundhedshuset og det var derfor allerede ved
Gråzoneprojektets opstart i november 2012 klart, at det ventede parallel udviklingsforløb med
sundhedshuset ikke ville blive en realitet
Projektorganisering og forankring
Den oprindelig organisering af projektet bestod af en smal styregruppe med deltagelse fra
direktionen i hhv. Region Hovedstaden og Albertslund Kommune og en koordinerende
projektgruppe med deltagere fra Albertslund Kommune, administrationen i Region Hovedstaden og
Glostrup Hospital. Sekretærfunktionen for begge grupper og den daglige projektstyring skulle
varetages af projektleder. Der skulle nedsættes arbejdsgrupper i forbindelse med delleverancerne
og det var i disse grupper den egentlige idegenerering skulle finde sted.
De første ændringer indtrådt umiddelbart efter projektets opstart i første kvartal af 2013. Grundet
omorganiseringer og andet kom der nye deltagere fra Region H i både styregruppe og
projektgruppe. Derefter blev det besluttet at opdele projektgruppen i en koordinerende
projektgruppe – der inddrages og skal høre i forbindelse med væsentlige beslutninger og en
”arbejdende” projektgruppe – der fungerer som samarbejds- og sparringspart for projektleder. Efter
sommeren 2013 var organisationsændringer i Albertslund kommune årsag til udskiftning af
deltagerne i styregruppen.
I efteråret 2013 blev det, efter længere tids drøftelser af projektets rammer, besluttet at ændre
forankringen af projektet. Administrationen i Region Hovedstaden trådte ud af både styregruppe og
projektgrupper. I stedet indgik direktionen fra Glostrup Hospital fra begyndelsen af 2014 i
styregruppen, ligesom der forsat var deltagelse fra Glostrup Hospital i projektgruppen. Samtidig blev
de to niveauer af projektgrupper igen reduceret til ét.
Kommissorierne for delleverancer
Da Gråzoneprojekt blev sat i gang, var en gennemgang og revidering af kommissorierne en af de
første opgaver. Revisionen førte i første omgang til en reduktion fra seks til fem delleverancer. Da
det allerede inden projektets opstart var meldt ud fra Region H, at man ikke ønskede at flytte
enheder (eksempelvis jordemoderklinik, dialyse ol) til sundhedshuset. derfor blev indholdet i
delleverance fem om inddragelse af sekundære regionale ydelser i sundhedshuset ændret til at
13
handle om muligheden for udvikling af telemedicinske og digitale kommunikations løsninger. Dette
udviklingspotentiale blev nu i stedet for at være en selvstændig leverance indskrevet i de enkelte
delleverancer. Det blev ligeledes besluttet at undlade delleverancen om inddragelse af praksisydere i
sundhedshuset, da tidsplanen for sundhedshuset var udskudt og det derfor ikke ville være afgjort
indenfor projektperioden, hvilke praksisydere skulle flytte ind i huset. Den ældre medicinske patient
udgik som målgruppe, da det blev vurderet, der var mange andre initiativer i gang til denne
målgruppe. Endeligt blev det besluttet at opdele delleverancen om psykiatriske patienter i to. Én
målrettet voksne og en anden målrettet unge 14-18 årige.
De endelige kommissorier for delleverancer i Gråzoneprojektet som blev udgangspunktet for
idegenerering blev derfor:
1.
2.
3.
4.
Sårbare med kronisk syge – forebyggelse, behandling og rehabilitering
Voksne med psykisk sygdom – forebyggelse, behandling og rehabilitering
Unge med psykisk sygdom – forebyggelse, behandling og rehabilitering
Analyse af erfaringer med etablering af sundhedskonsulent/socialsygeplejerskefunktion i
sundhedshuset
Der blev ligeledes besluttet at projektleder skulle varetage afdækningen af erfaringer og behov i
forbindelse med delleverance sundhedskonsulent/socialsygeplejerskefunktionen.
Arbejdsform i projekt- og styregruppe
Møder i både projekt- og styregruppe fulgte fra start en klassik form med dagsordner og referater.
Det blev udbedt, at dokumenter til styregruppens møder fulgte en skabelon, der lignede regionens
og kommunens med orientering- og beslutningspunkter, sagsfremstilling, beslutninger mv.. I
projektgrupperegi var udgangspunktet det samme, men der blev arbejdet med faciliterede processer
og workshoplignende tilgang under nogle af dagsordenspunkterne. Disse tilgange blev blandt andet
anvendt i udarbejdelsen af evalueringsstrategien, som præsentationsøvelser med nye deltagere og i
den fælles workshop om samarbejdsdrevet innovation.
Formen for styregruppens møder var aldrig til forhandling men i projektgrupperegi foregik der
mange drøftelser om forventninger til arbejdsform og deltagernes bidrag. Eksempelvis blev der i
flere omgange drøftet på møder, via mail og i telefonsamtaler detaljeringsgraden af bilagene -om
deltagerne skulle bidrage gennem sparring i de første faser af beskrivelse af eksempelvis deltagerne i
arbejdsgruppernes kompetencer eller om de skulle kommentere på færdige oplæg. Efter den fælles
workshop om samarbejdsdrevet innovation blev det beslutte at reducerer antal og omfang af bilag
og i stedet at arbejde med klare udmeldinger i dagsordenen, om hvilke emner det forventes, at
mødedeltagerne gør overvejelser om og eventuelt har reflekteret over med kollegaer. Det indgik
derefter som et tilbagevendende punkt at forventningsafstemning og evaluere dokumenters
udformning og informationsniveauet i den arbejdende projektgruppe.
Det blev drøftet af flere omgange i hvilken udstrækning projektleder skulle varetage udarbejdelsen
af projektbeskrivelser for de enkelte delleverancer eller om arbejdsgrupperne i delleverancerne selv
skulle forestå denne opgave. Argumenterne for at projektleder skulle udføre opgaven handlede
blandt andet om at projektbeskrivelserne kunne fungerer som et udgangspunkt for
arbejdsgruppernes sammensætning. En konkret problemstilling ville gøre det lettere at rekrutterer
det kliniske personale og bidrage til sikring af kvalitet. Argumenterne for at arbejdsgrupperne skulle
14
udarbejde egne projektbeskrivelser handlede om, at den endelige udvælgelse og konkretisering af
udfordringerne skulle ske så tæt på praksis som muligt og at dette ville bidrage til at skabe ejerskab i
den efterfølgende idegenererings proces og efterfølgende i implementering og forankring. Der blev
søgt en middelvej, hvor Albertslund Kommunes projektskabelon dannede grundlag for
projektbeskrivelserne, men denne model blev vurderet til ikke at indeholde tilstrækkelig metode- og
litteraturgennemgang. Drøftelserne tydeliggjorde et behov for yderligere forventningsafstemning
om arbejdsmetoder og tilgang i projektet. Dette var medvirkede til beslutningen om at afholde en
fælles metodeworkshop, hvor samarbejdsdrevet innovation blev præsenteret og diskuteret konkret i
forhold til gråzoneprojektet.
Workshop om samarbejdsdrevet innovation
Workshoppen bestod af en præsentation af tilgangen fra en ekspert på området og konkrete
refleksioner om arbejdet med tilgangen i Gråzoneprojektet. Som den afsluttende aktivitet på
workshoppen blev der gennemført en skriftlig evalueringsøvelse. Besvarelserne viste at en del af
deltagerne var overrasket over hvor forskellige og uafklarede oplevelserne af projektet var. Omvendt
var enkelte overrasket over, hvor stor den fælles forståelse var. Workshoppen blev vurderet til at
have bidraget til fælles billeder og forståelser for mål og midler i innovations processen samt gode
råd og fokus på vigtigheden af at arbejde med realisering og spredning af innovation under hele
forløbet. Samtidig kom der fokus på hvilke punkter, der stadig mangler at blive afklaret i
Gråzoneprojektet. I forhold til selve workshoppens afvikling var der ønsker om mere tid til både
input og drøftelser og at nå dybere ind i det konkrete.
Opsamling
Gråzoneprojektets forløb bærer præg af at være placeret i krydsfeltet mellem mange interesser og i
en foranderlig virkelighed. De ændrede rammer for synergi i udviklingen med sundhedshuset i
Albertslund fik betydning for ambitioner og forventninger til delleverancer. Samtidig har de
organisatoriske forandringer og udskiftning af deltagerer i både styregruppe og projektgruppe haft
markant betydning for projektets kontinuitet og forløb – dels for organisering af projektet og dels for
retning og metodevalg - og dermed ultimativt for arbejdsbetingelser og resultatet. Gråzoneprojektet
har været organiseret med en klassik projektorganisering, samtidig med det har været ønsket at
benytte en anden tilgang til idegenerering. Kombinationen af de to organiseringsmodeller har
dannet grundlag for mange drøftelser, der dels har skærpet kvaliteten i projektet men også har
bremset forløbet. Justering i indhold og omfang af delleverancer har bidrag til at styrke kvaliteten i
projektet ved at reducere kompleksitet og fokuseret projektets ressourcer på færre områder. Den
fælles introduktion til tilgangen Samarbejdesdrevet innovation skærpede den fælles forståelse og
var med til at skabe et fundament for det fremtidige arbejde.
15
Idegenerering –udvikling og processer
I dette afsnit beskrives idegenereringsforløbene for de fire delleverancer i Gråzoneprojektet. I
beskrivelserne indgår forløbenes processer og de erfaringer der er opsamlet undervejs og
afslutningsvis i forløbet.
Kortlægning og vurdering i delleverance 4
Efter beslutningen om at lade projektleder gennemføre kortlægningen af erfaringer og behov for en
sundhedskonsulent/socialsygeplejerskefunktion gik denne proces i gang og forløb uforstyrret
parallelt med drøftelserne om metode og forankring.
En litteratursøgning og gennemgang blev gennemført. Formålet med litteraturgennemgang var at
opnå grundlæggende kendskab til feltet og specifikke erfaringer. Litteraturen der indgår rapporten,
er en blanding af artikler, undersøgelser og evalueringer både interne og publicerede herunder både
peer review og andet. Der er i rapporten primært anvendt litteratur baseret på danske studier, da
forholdene der undersøges, i stor udstrækning er specifikke for den danske organisering af
sundhedsvæsnet. Litteraturen er indsamlet gennem søgning i PubMed, Sundhedsstyrelsens og
KORAs publikationer. Desuden har fagpersoner, der indgår i undersøgelsens kvalitative del, bidraget
med kendskab til relevant litteratur. Ligesom gennemgang af referencelister for yderligere relevant
litteratur er foretaget.
I den kvalitative del af kortlægningen indgik interview med fagpersoner individuelt, i par eller
fokusgrupper fra sundhedshuse og –centre, boligsociale medarbejdere, gadeplansmedarbejdere og
støtte-kontaktpersoner,
socialsygeplejersker,
forebyggelseskonsulent,
hjemmesygeplejen,
koordinerende sygeplejerske og ansatte i jobcenter. Desuden indgik der interview med borgere fra
forskellige sårbare og udsatte grupper. Disse foregik ligeledes individuelt, i fokusgrupper eller som
etnoraid1 Borgerne var rekrutteret og interviewet på Netværkshuset, VVC, i Fredagsklubben og
markedsdag i Albertslund Nord.
Analysen blev samlet i et arbejdspapir; Socialsygeplejersker og sundhedskonsulenter – en afdækning
af erfaringer og behov (se bilag)der indeholdt syv overskrifterne; Sundhedshuse og –centre,
Telemedicin, Almen praksis, Socialt udsattes sundhed, sektorovergange, samarbejde og sygepleje,
Sundhed i boligområder og Etnicitet og social ulighed i sundhed. Arbejdspapiret dannede grundlag
for processen til den endelige vurdering af behovet og en eventuel udformning af funktionen. Til
denne proces blev der inviteret professionelle fra Glostrup Hospital (socialsygeplejerske og
samordningskonsulent), Albertslund kommune (Jobcenter, hjemmesygepleje og socialpsykiatri) og
det boligsociale område i Albertslund. På mødet blev fundene fra kortlægningen præsenteret.
Derefter skulle mødedeltagerne i grupper konstruerer stereotype forløb for sårbare
patienter/borgere med udgangspunkt i udfordringer fra kortlægningen og deres egne erfaringer.
Efterfølgende skulle de i fælleskab reflekterer over, om nogle af disse udfordringer kunne løses af en
sundhedskonsulent eller socialsygeplejerske.
Der var inviteret 10 deltager og 6 mødte op. Antallet af deltagere betød at opdeling i grupper ikke
blev vurderet hensigtsmæssigt og derfor foregik arbejdet i plenum. Arbejdet med at konstruerer et
stereotypt forløb gav ikke mening for deltagerne. Løsningen blev, at fokuserer mere på enkelte
udfordringer end på et helt forløb. Interessen centrerede sig primært om udsatte og psykisk ustabile
1
http://innovationsguiden.dk/brugere/fokuser/etnoraid
16
borgeres behov for støtte på tværs af både sundhedsvæsen og det sociale og beskæftigelsesrettede
system.
Drøftelserne fra mødet resulterede i en række fokuspunkter for det videre arbejde med at udvikle en
sundhedskonsulent- eller socialsygeplejerskefunktion. Projektleder formulerede på denne baggrund
seks forslag til tiltag med forskellige vinkler og målgrupper. Deltagerne fra vurderingsmødet fik
mulighed for at kommenterer forslagene, inden de blev drøftet af projektgruppen i
Gråzoneprojektet. På baggrund af disse forslag udviklede projektgruppen to projektbeskrivelse. Én
med fokus på tværfagligt samarbejde, kompetenceudvikling og netværksdannelse blandt
professionelle med kontakt til udsatte og sårbare borgere med ringe eller ustabil kontakt til
sundhedsvæsnet og en anden om udvikling af en socialsygeplejerskefunktion med base i det
kommunale regi.
Idegenereringsforløb i delleverance 1, 2 og 3
I den oprindelige tidsramme var der afsat et år til idegenereringsforløb i arbejdsgrupperne. På den
baggrund blev de oprindelige forløb planlagt til at bestå af fem møder i hver gruppe. Efter en
længere opstartsfase end ventet, der kulminerede i den nye forankring af Gråzoneprojektet, var
tidsrammen for idegenerering en anden og det aftalte forløb for idegenereringen blev to møder for
hver delleverance. Det var fra start tanken, at arbejdsgrupperne skulle arbejde i parallel forløb, hvor
de fulgte samme skabelon men forskudt i tid, så erfaringerne fra de første forløb kunne anvendes i
de efterfølgende. Dette blev fastholdt i planlægningen af forløbene under den nye forankring og
derfor blev der planlagt evaluerende møder i projektgruppen dagen efter de første
idegenereringsmøder. De professionelle deltagere i idegenereringsprocessen blev inviteret på
baggrund af projektgruppens afdækning af interessenter. Der blev søgt personlig kontakt til en eller
flere i hver afdeling eller organisation. Nogle enkelte aktører vurderede ikke deltagelse relevant eller
ressourcemæssigt muligt. Rekruttering af de professionelle resulterede i en bred deltagerskare med
repræsentanter fra alle sektorer og relevante organisationer. Patienter, borgere, brugere og
pårørende blev rekrutteret lokalt gennem boligsociale medarbejdere, uddannelses institutioner og
social psykiatrien i Albertslund.
Idegenereringsforløbenes to møder blev planlagt, så det første møde handlede om at afgrænse de
relevante udfordringer, opleves på tværs af faggrupper, sektorer og patienter/borgere. På det andet
møde foregik den egentlige idegenrering og udvælgelse. Hvert møde var planlagt til tre timer.
Deltagerne på møderne var patienter/borgere, pårørende, ansatte i behandlings- og socialpsykiatri,
ansatte på somatiske afdelinger på Glostrup Hospital, alment praktiserende læger, ansatte fra
uddannelses institutioner, hjemmesygeplejen, Genoptræningen, PPR og Familie afsnit. Der var 7 – 15
deltagere på hvert møde. På trods af interessetilkendegivelser i en bred skare af professionelle var
der ikke fremmøde fra alle sektorer og afdelinger på møderne. De samme personer både
professionelle og civile blev inviteret til begge møder. Med undtagelse af to kvinder med andet
etnisk baggrund end dansk, der ikke blev inviteret til andet møde, da det blev vurderet, at deres
sprogfærdigheder var utilstrækkelige til at indgå i egentlige diskussioner. Møderne blev faciliteret af
projektleder og en medfacilitator.
Formen for det første møde var inspireret af metoden direkte patientfeedback (11), der blandt
andet er brugt af hospitalsafdelinger for at få indblik patienternes oplevelse af en behandling eller et
forløb. Forud for valg af metoderne til idegenereringsforløbene drøftede projektgruppen balancen
17
mellem en åben tilgang, hvor deltagerne definerer, hvilke udfordringer der arbejdes med og den
konkrete tilgang, hvor et specifikt problem er defineret på forhånd. Ved at vælge feedback-metoden
var hensigten, at skabe en tilstrækkelig konkret kontekst til at motivere klinikeren fra hospitalet men
samtidig at skabe åbenhed i processen.
Fem til otte patienter, borgere, psykiatribrugere og pårørende var inviteret til hvert møde. De
fortalte om deres oplevelse af behandlingssystemet, de tilbud de havde fået og samarbejdet
sektorerne imellem og med andre aktører. I facilieringen af feedback-sessionerne var fokus rettet
mod at få alles historier i spil og få uddybet de problematiske eller utilfredsstillende oplevelser samt
eksempler på positive forløb og tiltag. Efterfølgende havde de professionelle mulighed for at stille
opklarende spørgsmål. Afslutningsvis blev det drøftet mellem de professionelle hvilke af
udfordringerne, de kunne genkendte og oplevede som relevante at arbejde videre med.
Imellem første og andet møde tematiserede projektleder udfordringerne og sammen med referatet
fra første møde blev der sendt en opfordring til at drøfte indholdet af møderne og temaerne for
udfordringerne med baglandet i organisationerne. Dels for at sikre, at udfordringerne var
genkendelige ikke kun for de professionelle der deltog i møderne men også mere generelt i deres
organisation. Og dels for at kollegaerne kunne byde ind med løsningsforslag, som kunne blive
præsenteret på det andet møde.
Det andet af de to møder forløb med en faciliteret proces, hvor temaerne fra første møde blev
gennemgået, efterfølgende blev der i en parvis brainstormingsøvelse genereret ideer til nye tiltag og
tilpasning af eksisterende. Til sidst blev ideoplæggene konkretiseret gennem udarbejdelse af
prototyper i grupper og fremlagt i plenum. Hvis deltagerne ønskede det, kunne de arbejde
selvstændigt videre med realisering af ideerne hvis ikke, blev ideoplæggende renskrevet af
projektleder og fremlagt for projekt- og styregruppe i Gråzoneprojektet.
Erfaringsopsamling og deltagerevaluering
Som beskrevet tidligere blev der planlagt møder i projektgruppen til evaluering af idegenereringens
forløb. Da tiden kom, havde virkeligheden overhalet intentionerne og evalueringen af det første
møde foregik efter selv mødet og udmøntede sig som en kort drøftelse af dagens forløb. Grundet
sygdom blev der ikke afholdt møde efter det første af møde to, men stilen fra det første møde blev
videreført og det blev en tilbagevenden rutine at mødes til en kort refleksion og mundtlig evaluering
efter hvert møde.
Refleksionerne mundede ud i tilfredshed med form og facilitering samt opmærksomhed på
udfordringer i de forskellige delleverance. I delleverancen om kronisk sygdom havde det været en
udfordring at få patienterne/borgerne til at ytre sig kritisk og problematiserer deres forløb.
Refleksionerne gik på, om det var forsaget af en kulturel barrier, da hovedparten af
patienterne/borgerne havde andet etnisk baggrund end dansk. I delleverancen om voksne med
psykiatrisk sygdom, havde det været en udfordring i en af grupperne, hvor de skulle konkretiserer
ideoplægget, at holde drøftelserne på sporet og holde fokus på løsninger. Dette kunne dog
håndteres af facilitator, der ikke havde aktier i diskussion.
Efter det andet møde i hver af de tre idegenereringsforløb, blev der lavet en skriftlig
evalueringsøvelse. Mødedeltagerne blev bedt om at skrive kommentarer om mødeforløbet. Hvad de
havde oplevet som overraskende og positivt og det der skal gøres anderledes en anden gang for at
18
forbedre et lignende forløb. Generelt var tilbagemeldingerne meget positive. Der var særligt fokus
på, at det havde været spændende at møde hinanden på tværs af professioner og sektorer og også
at patienterne og borgernes perspektiv havde bidraget til indsigt og forståelse hos de professionelle.
Deltagerne havde ligeledes oplevet det spændene at arbejde sammen på nye måder. Borgere og
patienter havde oplevet ligeværdighed og et rum, hvor der blev lyttet til alle. Enkelte havde savnet
mere information på forhånd om mødeform og forløb. I delleverance 2 om voksne med psykiatriske
diagnoser var der i evalueringen kritik af den manglende deltagelse fra jobcenteret og det blev
påpeget, at det afspejlede sig i ideoplæggene.
Opsamling
Afdækning af erfaringer og behov for sundhedskonsulen eller socialsygeplejerske gennem
litteraturgennemgang og kvalitative metoder resulterede i mange forskellige perspektiver på
udfordringen en sådan funktion kan være med til at løfte. Præmissen om at de der møder op til
idegenerering har retten til at definere retningen, betød at udsatte og psykisk sygeblev genstand for
udvikling af forslag til funktionen. Samtidig kom der fokus for behov for mere samarbejdet på tværs
af psykiatri og somatik og der blev derfor også udviklet ideer til dette. Metoderne til vurderingen
blev justeret og tilpasset dels på baggrunds af deltagerantal og dels på baggrund af deltagernes
præferencer for arbejdsmetoder. For idegenerering i delleverance 1, 2 og 3 betød den korte
tidsramme at mødefrekvensen blev reduceret og dette kan have haft betydning for den grad af tillid,
der blev skabt mellem deltagerne. Efter motiveringsarbejdet var der bred opbakning til deltagelse
fra de forskellige organisationer dog var det en udfordring at trække det kliniske personale fra
Glostrup Hospital. Deltagernes oplevelser var positive både i forhold til samarbejdets form og
samarbejdet på tværs af fag og organisationer samt samarbejdet mellem professionelle og
patienter/bruger/borger og pårørende. De evaluerende kommentarer vidner om ligeværdig
deltagelse og gensidig lydhørhed men også om behov for styrkelse af informationen forud for
forløbet.
19
Resultat af programteorien i Gråzoneprojektet
I dette afsnit fremstilles resultaterne af den løbende og den afsluttende evaluering af proces og
resultater i Gråzoneprojektet. Afsnittet er inddelt i én del der belyser implementeringsdelen i
virkningsevalueringen - Er der blevet gjort det man ville? Én del der belyser leverancedelen – Lever
ideoplæggene op til succeskriterierne? Og én del der belyser teoridelen af programteorien - Er der
belæg for antagelsen af sammenhæng mellem inddragelse af borgere og patienter samt ansigt til
ansigt samarbejde på tværs af sektorer kan bidrage til innovation på området social ulighed i
sundhed?
Implementering
Organiseringens og fælles forståelse
Organiseringen og forankring af Gråzoneprojektet har haft betydning for implementeringsdelen af
interventionsteorien. Det har været en udfordring i projektet at sikre kontinuitet i den fælles
forståelse for projektet, da der har været relativt høj udskiftning af deltagerne i både projekt- og
styregruppe. Den fælles forståelse af tilgang og metode i projektet, som lå til grund for
fondsansøgningen og de oprindelige kommissorier for delleverancer, har ikke været ekspliciteret i
det skriftlige materiale i en udstrækning, der sikrede kontinuitet ved udskiftning i projektets
deltagere. Den oprindelige ide var at skabe udvikling i fællesskab i stedet for, ”at nogen sidder ved et
skrivebord og tænker store tanker” og at styregruppe og projektgruppen ikke skulle sidde og styre,
hvordan det konkret skulle ske. Det var set som et prædefineret metodevalg eller en præmis for
samarbejdet. Det blev ikke overvejet, at det var nødvendigt at sætte den forståelse på papir. De
mange drøftelser undervejs i styregruppe, projektgrupper og på tværs samt gennem den fælles
workshop har alle været forsøg på at få en fælles forståelse etableret. Meget værdifuld tid er gået
med disse drøftelser. Det er lykkes at aftale og etablere en bæredygtig forankring af projektet og da
det fælles fodslag endelig var på plads, har det dannet ramme for fremdrift i projektet. Styregruppe
og projektgrupper har fungeret efter en klassisk projektmodel. Selv idegenereringen er sket med
udgangspunkt i tilgangen samarbejdsdrevet innovation, som bygger på principper om
brugerdeltagelse, møder i et magtfrit rum mellem gensidigt afhængige aktører med forskellige
perspektiver og under forudsætning af gensidig tillid. På den måde er samarbejdsdrevet innovation
blevet ekspliciteringen af den implicitte forståelse, som var til stede mellem de, der oprindelige
formulerede projektet. Det har været et langt og sejt træk, at nå frem til denne ramme og finde
fælles forståelse for, hvad denne rammesætning rent faktisk betyder for samarbejde og metoder i
idegenereringsforløb.
Idegenrering
I hver delleverance er der arbejdet med idegenerering i tværsektorielle grupper med inddragelse af
patient-, borger- og pårørendeperspektiverne. I delleverance 1-3 har borgere, patienter og
pårørende indgået i et direkte samarbejde med de professionelle. I delleverance 4 er borger, patient
og pårørendeperspektiverne inddraget gennem kvalitative metoder. Samarbejdsdrevet innovation i
idegenereringsforløbene har fungeret som metode til at realiserer den ønskede tilgang i projektet
med fokus på bruger/patientinddragelse og samarbejde på tværs af aktørperspektiver og
organisatoriske tilhørsforhold.
20
Oplevelserne af idegenreringsforløben har været overvejende positive for alle deltagere i forløberne.
Professionelle og civile har udtrykt glæde over muligheden for at arbejde sammen på et ligeværdigt
grundlag. Projektgruppens evaluering af forløbene understøttede denne oplevelse og det er
vurderingen, at forløbet har bidraget til at skabe kendskab på tværs af sektorer og funktioner, der
har betydning for det fremtidige samarbejde om sårbare patienter og borgere men har også bidraget
til at skabe forståelse mellem borger/patient perspektivet og det professionelle perspektiv. En
udfordring for arbejdet med samarbejdsdrevet innovation har været motivering af det kliniske
personale og i nogen udstrækning alment praktiserende læger. Blandt projektgruppens medlemmer
er det en vigtig erfaring, at inddragelsen af deltagere i projekter af denne karakter, skal sikres fra
projektets start. Det vurderes, at almen praksis og det kliniske personale ville havde haft større
motivation til at indgå i projektet, hvis de selv havde været med til at sætte rammen. Dette ville
bidrage til en endnu bredere forankring af og ejerskab til de udviklede ideer.
Der er gennemgående tilfredshed med inddragelsen af patienter, brugere og pårørende både direkte
i idegenerering og indirekte gennem kvalitative metoder. Det kan diskuteres, om det er lykkes at
ramme målgrupperne. Var patienterne og brugerne der deltog, reelt en del af de sårbare grupper
der var målgrupperne. Rekruttering af borgere og patienter har været en balancegang mellem på
den ene side at skabe et rum, hvor professionelle er lydhøre overfor sårbare og mindre
ressourcestærke patienter og borgere og på den anden side at sikre, at deltagerene var en del af
målgrupperne og samtidig kunne ytre sig i et fora med mange professionelle. Det var et bevidst valg
ikke at rekrutterer gennem patientforeninger, da det ofte er tilnærmelsesvis ”professionelle”
patienter, der repræsenterer disse. Samtidig har der også været fokus på ikke kun at inviterer
Tordenskjolds soldater . Særligt i psykiatrien har der også i andre sammenhænge været arbejdet en
del med inddragelse af brugere og det har været et opmærksomhedspunkt i Gråzoneprojektet ikke
kun at inviterer de, hvis stemme allerede er hørt flere gange.
Virkningsevaluering som en del af implementeringen
At arbejde med virkningsevaluering har været et bevidst valg for at kunne udnytte evalueringen til
styring og kvalitetssikring af projektet. Dermed får den løbende evaluering betydning når
implementeringsdelen skal evalueres Evalueringen er ikke blevet gennemført fuldstændig, som
beskrevet i evalueringsmodellen. Påvirkningen med den største betydning for dette har været
udskiftninger i projektdeltagerne. At deltagere har forladt projektet på et tidspunkt, hvor der ikke
var planlagt evaluering og at deltagere, der har forladt et projekter har ringe motivation til at bruge
tid på evaluering af noget, der ikke er aktuelt for dem. Samtidig har evaluering ikke været prioriteret
højt. Andelen der har besvaret evaluerende spørgsmål udsendt på mail har været meget lav og når
der er opstået tidsnød på møder, er det ofte gået ud over de evaluerende øvelser og diskussioner.
De mange ændringer af arbejdsform og forankring har ligeledes kompliceret udnyttelsen af
erfaringer fra den ene del af projektet til den næste.
Den del af evalueringen der er gennemført, har bidraget til at styre og kvalitetssikre projektet. Dels
har formen for projektgruppemøderne været under konstant udvikling. Denne udvikling har været
understøttet af evalueringen undervejs i forhold til både arbejdsform og skriftlige dokumenter.
Samtidig har evaluering undervejs i idegenereringsforløbene fungeret som vejviser for tilpasning af
forløbene. Det primære udbytte af evalueringen har dog været den afsluttende del. Herfra kan der
uddrages erfaringer som kan styrke fremtidige projekter dels i de deltagende organisationer men
også i andre regi.
21
Leverancer
I alle fire delleverancer blev der skab ideer til forbedring af samarbejdet og tilbud til patienter og
borgere. Efter idegenereringsprocessen blev det klart, at det mest hensigtsmæssige ville være at
forankre ideoplæggene i de dele af organisationerne, hvor det var naturligt at igangsætte
initiativerne. Så proceduren blev ændret. Styregruppemedlemmerne fra hver organisation gav deres
afdelingsleder og projektgruppemedlem mandat til at arbejde videre med forankring af ideoplæg.
Derved blev der skabt grundlag for at udpege tovholderer for den videre udvikling og
implementering af ideoplæggene efter projektperiodens afslutning.
I delleverance 1 om sårbare med kronisk sygdom blev der beskrevet to ideoplæg. Det ene med fokus
på udvikling af digitalvidendeling om tilbud og aktiviteter ikke kun i det offentlige men også fra
foreninger, frivillige organisationer og lokale initiativer. Det andet ideoplæg beskriver tværfaglige og
tværsektorielle temamøder om sårbare med kronisk sygdom
I delleverance 2 om voksne med psykiatriske diagnoser og beskæftigelsestilknytning blev der
beskrevet to ideoplæg: Det ene beskriver en startpakke til nye brugere i psykiatrien og det andet er
en række forskellige tiltag til udbredelse af kendskabet til psykiatrikoordinatorens funktioner.
I delleverance 3 om unge med psykiske lidelser og uddannelsesudfordringer blev der udviklet tre
ideoplæg. Det ene beskriver en åben psykologrådgivning for unge placeret på ungecenteret, det
andet et døgnåbent værested for psykisk sårbare unge med frivilligt og professionelt personale. Det
tredje ideoplæg beskriver en ny procedure for mødet mellem og matching af psykisk sårbare unge
og støtte-kontaktpersoner.
I delleverance 4 om sundhedskonsulent/socialsygeplejerske-funktionen bliv der beskrevet to
ideoplæg. Ét med fokus på samarbejde, kompetenceudvikling og netværk for de professionelle i de
tre sektorer og ét om oprettelsen af en socialsygeplejerskefunktion. (se bilag for alle ideoplæg)
Ideoplæggene blev drøftet med relevante ledere og ressourcepersoner i Albertslund Kommune og
på Glostrup Hospital. Ved evalueringens afslutning er denne proces endnu ikke afsluttet.
En gennemgang af beskrivelserne af ideoplæggene med fokus på succeskriterierne; Målbarhed,
Evidens, Implementering, Salgbarhed og Sammenhæng viser, at der i de fleste ideoplæg indgår
overvejelser, beskrivelser eller forslag til metoder for målbarhed. Der indgår ingen reel evidens i
nogle af ideoplæggene, men i en del af beskrivelserne henvises til nationale anbefalinger og
evalueringer af enkeltstående projekter. Næsten alle ideoplæg er beskrevet som en løsning på en
aktuel udfordring. I enkelte tilfælde er der ikke tale om en akut eller presserende udfordring men
tale om optimering af eksisterende praksis. Det vurderes derfor at samtlige ideoplæg er salgbare. I
langt de fleste ideoplæg indgår der ikke beskrivelser af antagelserne om sammenhæng mellem
indsatsen og de forventede effekter. Den ændrede tidsramme for projektet har betydning for den
proces, der danner ramme for udvikling af ideoplæggene og har derfor også haft betydning for
detaljeringsgraden i ideoplæggene. Implementeringsaspektet har i flere tilfælde ikke været muligt at
afgøre i idegenereringsforløbene, da der ikke altid har været den nødvendige
beslutningskompetence tilstede og der ikke var tid til rådighed til at afklare dette før efter
ideoplæggene var formuleret. Efter den endelige formulering af ideoplæggene og styregruppens
beslutning om at give mandat til de relevante afdelingsledere til at afgøre det videre forløb, er
ideoplæggenes implementering blevet drøftet. Nedenfor vises skemaer med en gennemgang af de
22
fem succeskriterier for hver enkelt ideoplæg. I denne gennemgang indgår kun de ideoplæg, der er
udarbejdet beskrivelser til i projektregi.
Se Giraffen
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
Der indgår
beskrivelse af
forventede
effekter og
forslag til måling
af effekt
Der indgår ingen
evidens om den
konkrete indsats
– men der er er
beskrevet
erfaringer og
inspiration fra
danske forhold
I proces. Der
drøftes fordele og
ulemper og
arbejdes videre
med tilpasning i
Familie og Social,
Albertslund
Kommune
Ideoplægget er
beskrevet som en
forbedring af
praksis ikke
løsning på en
akut udfordring
Der indgår
beskrivelse af
antagelser om
sammenhæng
mellem indsatsen
og tiltaget
Faglige møder med nyheder (psykiatri)
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
Der indgår
overvejelser om
effekter og
overordnede
forslag til
evalueringsmetoder
Der indgår
eksempler på
nationale
anbefalinger og
evalueringen
fra danske
projekter med
sammen sigte.
Det er besluttet at
psykiatrikoordinatoren
fra Albertslund
kommune er
tovholder for
implementering og
videreførelse af dette
oplæg
Ideoplægget er
målrettet en
aktuel
udfordring om
samarbejde og
kendskab på
tværs af
sektorer
Der fremstilles
overvejelser om
antagelser af
sammenhæng
mellem indsats
og effekt
Fælles fokus på sundhed for sårbare
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
Der indgår overvejelser om
effekter og overordnede
forslag til
evalueringsmetoder samt
særlige opmærksomhedspunkter
Der indgår
eksempler på
nationale
anbefalinger og
tilgrundliggende
analyser og
opgørelser men
der henvises ikke
til evidens
Der undersøges
muligheder for
at inddrage
ideoplægget i en
større
fondsansøgning i
tværsektorielt
regi
Ideoplægget
er målrettet
en aktuel
udfordring
om
samarbejde
og kendskab
på tværs af
sektorer
Der indgår
overvejelser
om
indsatsernes
sammenhæng
med de
forventede
virkninger
23
Værested for unge med psykiske vanskeligheder og psykiatriske lidelse
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
Der beskrives ingen
overvejelser om
målbarhed – kun at
de endelige kriterier
bør fastlægges i
projektudviklingen
Der indgår
ingen evidens
om den
konkrete
indsats – men
der er er
beskrevet
erfaringer og
inspiration fra
danske forhold
Der er ikke
opbakning til at
arbejde videre
med ideoplægget.
Holdningen er at
der allerede
eksisterer tilbud
til unge voksne og
unge i kommunen
Ideoplægget er
målrettet en aktuel
udfordring om åben
og let adgang til
hjælp og støtte på
et tidligt tidspunkt.
Der er ikke
kendskab til
omfanget af
behovet
Der indgår ikke
overvejelser
om
indsatsernes
sammenhæng
med de
forventede
virkninger
Startpakke
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
Der indgår
beskrives af
overvejelser om
måling af effekt
Der indgår ingen
evidens om den
konkrete indsats
Der er ikke
opbakning til at
arbejde videre med
ideoplægget.
Holdningen er at
brugerne skal lære
at anvende de
eksisterende
muligheder og de
professionelle skal
sikre opdatering og
henvisning til disse.
Ideoplægget er
beskrevet som en
forbedring af
praksis ikke
løsning på en
akut udfordring
Der indgår ikke
overvejelser om
indsatsens
sammenhæng
med de
forventede
virkninger
24
Sundhedskonsulent for udsatte og psykisk sårbare borgere
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
I beskrivelsen
indgår
overvejelser om
udvikling
succeskriterier i
projektudviklings
periode
Der indgår ingen
evidens om den
konkrete indsats
Der arbejdes på at
søge fonde til
fanatisering af et
toårigt projekt
Ideoplægget er
beskrevet løsning
på et aktuelt
behov for
borgere og
professionelle fra
både psykiatri,
sundhed og pleje
Der ikke
beskrevet
overvejelser om
indsatsens
sammenhæng
med de
forventede
virkninger
Udvikling af digital videndeling - internetportal
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
Der indgår
ikke
overvejelser
om konkrete
mål for effekt
Der indgår
ingen
evidens om
den
konkrete
indsats
Det er besluttet ikke at
arbejde videre med
ideoplægget, da det
vurderes for omstændeligt
at gennemføre i dette regi
I ideoplægget er
beskrevet løsning på
et aktuelt behov for
borgere og
professionelle
Der ikke
beskrevet
overvejelser om
indsatsens
sammenhæng
med de
forventede
virkninger
Tværfaglige møder om tilbud til sårbare kronisk syge
Målbarhed
Evidens
Implementering
Salgbarhed
Sammenhæng
Der indgår
overvejelser om
konkrete
metoder til at
måle effekt
Der indgår ingen
evidens om den
konkrete indsats
Det er besluttet at
der arbejdes videre
med ideen i et
bredere
samarbejde med
Glostrup hospitals
optagerområde
I ideoplægget er
beskrevet løsning
på et aktuelt
behov for
professionelle
Der ikke konkret
beskrevet
overvejelser om
indsatsens
sammenhæng
med de
forventede
virkninger
En kort rundspørge til status på de ideoplæg mødedeltagerne selv tog ansvar for at videreføre,
afslører, at den åbne rådgivning for unge var planlagt med start i september. Opslagene på skærme
25
har mødt udfordringer på GCP, da det kunne er tilladt, at vise regionens egne aktiviteter. I
kommunalt regi har tovholder vurderet, at målgruppen kun i meget lille udstrækning passerer forbi
skærmene på rådhuset og at det derfor ikke er meningsfuldt at sætte informationen på skærmen.
26
Konklusion
I dette afsnit konkluderes der på undersøgelses spørgsmålene fra evalueringsmodellen. Spørgsmål
tager udgangspunkt i antagelserne fra programteorien og handler om, om projektet har ført til
ideoplæg udviklet gennem samskabelse og om forløbene for idegenrering, projekt- og styregruppes
samt projektstyringens betydning for projektets forløb og fremdrift.
Ideoplæg og forløb for idegenerering
Programteorien der ligger til grund for arbejdet i Gråzoneprojektet består af antagelser om, at
gennem inddragelse af patienter, brugere og pårørende i en fælles proces med professionelle kan
der skabes ideer til nye tiltag og tilpasning af eksisterende, som kan komme sårbare patienter og
borgere til gode i deres færden i sundhedsvæsnet. Det antages at samskabelsen dels vil bidrage til
kvaliteten af de udviklede ideer og dels vil understøtte et bredt ejerskab og dermed sikre forankring
og dels vil skabe kendskab og forståelse på tværs af professioner, organisationer og professionelle og
patienter/borgere imellem.
Der er udviklet ideoplæg, som er godkendt af efter de ændrede procedure, hvor ressourcepersoner
med beslutningskompetence i relevante afdelinger i Albertslund Kommune og på Glostrup Hospital
har vurderet implementeringsperspektivet af ideoplæggene. Ideoplæggene er udviklet gennem
samarbejdsdrevet innovation. Samarbejdsdrevet innovation er den metodiske tilgang, som er valgt
til projektet for at sikre brugerinddragelse og tværsektorielt samarbejde i idegenereringsprocessen.
Ideoplæggene udgør flere former for innovation både nye ideer og ideer baseret på erfaring i andre
kontekst. Der er blevet taget stilling til samtlige ideoplægs fremtid. Der har i nogle tilfælde været
efterspurgt flere detaljer og oplysninger om eksempelvis omfanget af målgruppen og udbredelse af
udfordringen.
Organisering og styring af projektet
Projektgruppen har haft mange former og det har skabt udfordringer for kontinuiteten men
drøftelserne om projektorganisering og arbejdsform har også bidraget til udvikling af kvaliteten i
projektet. I den sidste del af projektforløbet efter den nye forankring af projektet, har
projektgruppen fungeret som sparingspart for projektleder og har samtidig bidraget til
kvalitetssikring af ideoplæggene. Deltagerne i projektgruppen har også bidraget med forslag til
konkret metoder i idegenereringsforløbene samt rekruttering af deltagere til forløbene.
Styregruppen i Gråzoneprojektet har haft betydning for beslutninger om de overordnede rammer. I
den sidste del af forløbet har styregruppen været langt fra aktiviteterne, men har understøttet
forankring i de to organisationer.
Samarbejdsdrevet innovation har fungeret som rammen for idegenereringsforløbene og
implementeringsdelen er gennemført med de nødvendige tilpasninger til tidsramme og aftaler om
samarbejdet. Der er udviklet ideoplæg der i stor udstrækning lever op til succeskriterierne og
dermed lægger op til initiativer, der er både aktuelle og er delvist funderet på erfaringer. Samtidig er
der skabt kendskab blandt de professionelle på tværs af sektorer og professioner og forståelsen
mellem patienter/borger og professionelle er udbygget gennem samarbejdet i en ligeværdig rum.
Det er en stor udfordring i relation til valget af tilgangen samarbejdsdrevet innovation, at
Gråzoneprojektet kun inkludere de første to faser af innovation (idegenrering og ideudvælgelse).
Dermed er det ikke muligt at konkludere på om antagelsen af at det brede tværsektorielle ejerskab
til ideoplæggene styrker implementering og spredning.
27
Diskussion
Vanetænkningen er blevet udfordret. Som oftest har tværsektorielle projekter en konkret
problemstilling og selvom man også er bevidst om, at det at sidde sammen, at mødes og atlære
hinanden at kende, er vigtigt, er det ikke en del af præmissen, nærmere en form for sidegevinst.
Spørgsmålet er om det er muligt at motiverer det kliniske personale til at deltage i processer, hvor
definition af problemstillingerne er en del af processen - og i så fald hvordan det skal gøres.
Flere af ideoplæggene basere sig på allerede kendte og afprøvede ideer. Og flere af ideoplæggene er
blevet afvist af ressourcepersonerne som gode forslag af netop af samme årsag. Udfordringen er, at
der ikke er tiltro til at ideerne skaber forandring. Spørgsmålet er, hvorfor ideerne er blevet udviklet
og udvalgt. Hvis ideoplæggenes forslag til løsninger på udfordringerne er mere af de vi allerede gør,
men som ikke virker. Har det tilstrækkelige grundlag for samarbejdet været til stede i
idegenereringsforløbene. På trods af de positive tilbagemeldinger om forløbene, er det muligt at
forløbene ikke har kunne understøtte en tilstrækkelig tillid eller forståelse til, at deltagerne har turde
og formå at arbejde ud over det kendte. Kunne mere tid og eventuelt andre processer i
idegenereringsforløbene have understøttet dette? Kunne det være en mulighed at benytte en mere
kreativ tilgang, der bryder endnu mere med de kendte mødeformer? En mulighed er også, at mere
tid ville have skabt større tillid og kendskab mellem deltagerne i idegenereringsforløbene og at
denne gensidige tillid, kunne have dannet ramme for mere vovede forslag. Det er værd at huske på,
at innovation ikke behøver at opfinde en nye ideer og former for aktivitet men at inkrementiel
innovation, hvor ideer overføres på tværs af organisationer eller faglige felter sagtens kan være
værdiskabende. Ved at lade afdelingsleder og ressourcepersoner i de enkelte felter tage
beslutningerne om fremtiden for de endelige ideoplæg, bringes ideoplæggene i spil i en aktuel
kontekst. Ulempen kan være, at de endelige beslutninger placeres hos en enkelt person og at
dennes præferencer derfor kan blive afgørende for ideoplæggenes fremtid.
I et projekt med fokus på sårbare og social ulighed i sundhed er det en særlig udfordring at arbejde
med inddragelse og deltagelse af borger og patienter. Balancen mellem at samarbejde med
patienter/borgere der kan være formidler af perspektivet for sårbare i sundhedsvæsnet og samtidig
kan indgå i processer og samarbejde med professionelle kræver forberedelse af begge parter.
Idegenreringsforløben har fungeret, men det er værd at reflekterer over, om målgruppernes
perspektiver er blevet præsentere bedst mulig og hvilken betydning det har haft for
idegenereringsprocesserne. Er der andre metoder, der kunne have fungeret bedre og hvordan får
man de mest sårbares perspektiv italesat. Kan vi møde dem mere på deres hjemmebane.
I delleverance 2 om voksne med psykiatriske diagnoser var der i evalueringen kritik af den
manglende deltagelse fra aktører med beskæftigelsesperspektivet. Det blev påpeget, at det
afspejlede sig i ideoplæggene. Dette viser en del af skrøbeligheden ved en proces som denne. Det er
de, der er til stede, der sætter dagsordenen og når enkelte aktører ikke møder op, forsvinder dette
perspektiv. Kan perspektivet sikres på andre måder eller bør man afbryde udviklingsarbejdet til der
er opbakning fra alle centrale aktører?
Gråzoneprojektets udfordringer i forbindelse med organisering og arbejdsform kan anskues som et
billede på præcis de udfordringer projektet søger at løse. Forskellige kulturer og forståelser er ikke
kun gældende blandt personalet i praksis. De slår lige så tydeligt igennem på det administrative og
udviklingsrettede niveau. Forskellige kulturer mellem kommune og region, forskellige kulturer i
28
forvaltninger. At disse betragtninger ikke har været i spil i den planlæggende fase har gjort projektet
sårbart for deres påvirkning. Dels har det betydet, at der har været mange forhandlinger undervejs
og dels har det betydet, at man har valgt at gennemfører en form for tilgang (samarbejdsdrevet
innovation) under præmisserne for en anden form for tilgang (projekttankegang). Ved at vælge
samarbejdsdrevet innovation som tilgang kan man argumenterer for at hele organiseringen burde
have været mere ovre i et kreativt felt og ikke i styrings- og managementfelt .
29
Erfaringspunkter
•
Inddrag alle relevante parter i beslutningsprocesserne, når forløbet for innovation planlægges.
Dermed sikres forankring og ejeskab i alle organisationer, hvilket vil lette motivationsarbejdet til
deltagelse i udviklingsforløbene
•
Planlæg innovation så alle faser inddrages. Det har medført en særlig sårbarhed for
innovationen, at processen har været opdelt og implementering og spredning ligger udenfor
projektets regi
•
Mødet mellem professionelle, patienter, brugere og pårørende har været en succes. Dette kan
kun lade sig gøre, fordi deltagerne er mødt op med nysgerrighed, respekt og ydmyghed i forhold
til hvad mødet mellem mennesker kan føre til. Derfor er det vigtig at rammesætte dette og
skabe et rum hvor dette er præmissen for samarbejdet.
•
Processen med feedback-sessioner kan anvendes i det tværsektorielle samarbejde fremover.
Metoden kan eksempelvis tænkes som en del af det tværfaglige samarbejde i det kommende
sundhedshus i Albertslund.
•
Overveje om organisering af et projekt skal følge den klassiske form med styregruppe,
projektgruppe, arbejdsgruppe og møder med dagsordner og referater eller en anden model som
eksempelvis samarbejdsdrevet innovation. Der skal tages højde for en potentiel konflikt mellem
de forskellige tilgange, hvis der arbejdes med flere tilgange samtidig
•
Når der arbejdes med metoder som samarbejdsdrevet innovation er det nødvendigt at, de
deltagende organisationer er risikovillige og tør udfordre vanetænkning og systemer. I den
forbindelse skal der fokuseres på at disse processer tager tid og ressourcer.
•
Det fælles arbejdsgrundlag skal sikres. Det er nødvendigt at være meget eksplicit om
samarbejdsformen allerede når samarbejde indgås. Samtidig skal alle relevante aktører deltage i
denne proces fra begyndelsen. Afsæt tid til grundig forståelsesafstemning når der sker
udskiftning af projektdeltagere.
•
Gråzoneprojektet kaster lys på et kendt dilemma. På den ene side var det en udfordrende og
ikke altid succesfuld opgave at motiverer de professionelle til at deltage i projektets
idegenererings forløb. På den anden side handler en stor del af de udviklede ideoplæg om at
skabe flere fora, hvor professionelle mødes på tværs af sektorer og faglighed. En forklaring på
dette kan være at de der møder op, er de der værdsætter at mødes. En anden forklaring kan
være, at selvom der var god stemning og fri debat på møderne i idegenereringsforløbene, at
tidsfaktoren og metode setuppet har haft betydning for i hvor stor udstrækning, rammen har
været til stede for nytænkning.
30
Litteratur
1. Politik for Borgerinddragelse. Albertslund kommune:
http://albertslund.dk/media/147891/Politik-for-borgerinddragelse.pdf
2. Vestegnsprojektet:
http://www.glostruphospital.dk/Vestegnsprojektet/Menu/Vestegnsprojektet+kanal/
3. Dahler-Larsen, P. & Krogstrup H.K. 2009. Nye Veje i Evaluering. Academinca
4. CLIPS: http://www.ruc.dk/CLIPS
5. Sørensen & Torfing 2011. Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. I: Sørensen &
Torfing (red) Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets
forlag.
6. Kolin & Sørensen 2011. Når offentlige ledere skal lede samarbejdsdrevet innovation. I: Sørensen
& Torfing (red) Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor. Jurist- og
Økonomforbundets forlag.
7. Kristensen 2011. Samarbejde og innovation i fysiskplanlægningsteori. I: Sørensen & Torfing (red)
Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets forlag.
8. Lund & Jensen 2011. Hvordan skabes kreative samarbejdsprocesser. I: Sørensen & Torfing (red)
Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets forlag.
9. Agger & Lund 2011. Borgerne og brugerne i samarbejdsdrevet innovationsprocesser. I: Sørensen
& Torfing (red) Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor. Jurist- og
Økonomforbundets forlag.
10.Pedersen 2011. Frivillige organisationers rolle i samarbejdsdrevet innovationsprocesser inden for
den forebyggende sundhedsindsats. I: Sørensen & Torfing (red) Samarbejdsdrevet innovation – i
den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets forlag.
11.Direkte Patient feedback 2013. Enhed for evaluering og brugerinddragelse. Region Hovedstaden.
31
Bilag
Bilag 1: Socialsygeplejersker og Sundhedskonsulenter. En afdækning af erfaringer og
behov. Arbejdspapir.
Socialsygeplejersker og
sundhedskonsulenter
En afdækning af erfaringer og behov
Gråzoneprojektet, delleverance 4
Arbejdspapir 2013
32
Indhold
Resume ..................................................................................................................... 35
Indledning................................................................................................................ 36
Baggrund ............................................................................................................................................... 36
Begrebsafklaring ................................................................................................................................... 37
Metode ...................................................................................................................... 38
Litteraturgennemgang .......................................................................................................................... 38
Kvalitative data ..................................................................................................................................... 38
Analyse .................................................................................................................................................. 40
Læsevejledning ...................................................................................................... 41
1. Sundhedshuse og -centre ............................................................................. 41
Sundhedskonsulentens rolle ................................................................................................................. 42
Den fysiske placerings betydning.......................................................................................................... 43
Udgående aktiviteter ............................................................................................................................ 43
2. Telemedicin ...................................................................................................... 43
Diabetes og telemedicin ....................................................................................................................... 44
Bekymring over digitalisering ............................................................................................................... 44
Fælles kommunikationssystemer ......................................................................................................... 44
Ideer til brug af eksisterende teknologi ................................................................................................ 44
3. Alment praktiserende læger ...................................................................... 45
Sårbare patienter i almen praksis ......................................................................................................... 45
Samarbejde på tværs ............................................................................................................................ 45
Borgernes perspektiv på almen praksis ................................................................................................ 46
4. Socialt udsattes sundhed ............................................................................. 46
Socialsygeplejersker på hospitalerne.................................................................................................... 47
Sygepleje af socialt udsatte i kommunalt regi ...................................................................................... 48
Socialpsykiatriens oplevelse af det øvrige sundhedsvæsen ................................................................. 48
33
Socialt udsattes oplevelser af sundhedsvæsnet ................................................................................... 48
Forslag og ønsker til fremme af sundhed hos socialt udsatte .............................................................. 48
5. Sektorovergange, samarbejde og sygepleje .......................................... 49
Forløbsprogrammer og sårbare patienter ............................................................................................ 49
Det eksisterende fungerer, men er ikke altid nok ................................................................................ 50
Kontakt mellem sektorer ...................................................................................................................... 50
Medicin er en udfordring ...................................................................................................................... 50
6. Sundhed i boligsociale områder................................................................ 51
Erfaringer fra lokale initiativer .............................................................................................................. 51
Efterspørgsel på sundheds aktiviteter i lokalområder ......................................................................... 52
7. Etnicitet, social ulighed og sundhed ........................................................ 52
Indvandremedicinsk klinik .................................................................................................................... 53
Andre erfaringer med sundhed i et etnisk perspektiv .......................................................................... 54
Borgenes fokus på etnicitet og sundhed .............................................................................................. 54
Opsummering og oplæg til det videre arbejde............................................ 54
Erfaringer med sundhedskonsulent og socialsygeplejersker................................................................ 55
Oplevede behov .................................................................................................................................... 56
Sundhedskonsulent og socialsygeplejerske ...................................................................................... 56
Yderligere behov og ideer ................................................................................................................. 57
Litteraturliste ......................................................................................................... 59
34
Resume
Dette er et arbejdspapir til delleverance 4 i Gråzoneprojektet. I Gråzoneprojektet er der fokus på
reduktion af social ulighed i sundhed gennem tværsektorielt samarbejde. Arbejdspapiret beskriver
en afdækning af erfaringer og behov i forbindelse med funktionerne sundhedskonsulent og
socialsygeplejersker. Afdækningen bygger på litteraturgennemgang og kvalitativt materiale. Det
kvalitative materiale består af interview med relevante aktører, der har erfaring med de to
funktioner, samt aktører der er eller kunne være berørt af funktionerne herunder borgere og
brugere af sundhedsvæsnet.
Afdækningen viser, at socialsygeplejerskefunktionen på hospitalerne har givet gode resultater i
arbejdet med forbedring af udsatte patienters behandlingsforløb og udskrivelser. Erfaringerne med
sundhedskonsulentfunktionen er mere blandet. Det har været en udfordring, at etablere
samarbejdet på tværs af faggrupper og opgaven med at skabe den nødvendige tillid og de
nødvendige relationer kræver tid og en fokuseret indsats. Et sted har sundhedskonsulentfunktionen
har haft særlig succes i arbejdet med etniske minoriteter, da konsulenten har samme sprog- og
kulturbaggrund. Et andet sted er der gode erfaringer med at opsøge udsatte og sårbare borgere med
sundhedstilbud i de miljøer, hvor borgerene færdes og opholder sig. Begge disse tiltag vurderes at
skabe kontakt til borgere, der ellers ikke ville udnytte sundhedstilbuddene.
En generel udfordring er det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Der udtrykkes behov for
mere formaliserede samarbejder og bedre kommunikation fra alle professionelle faggrupper. De
eksisterende samarbejder bygger i stor udstrækning på individuelle relationer.
Hverken de professionelle eller borgerne oplever en sundhedskonsulentfunktion, der skal fungerer
som tovholder og go-between mellem eksisterende funktioner, som hensigtsmæssig. Efterspørgsel
efter en sundhedskonsulent er forankret i det lokale og knyttet til boligområder eller mødesteder for
særlige grupper. Der er ønske om at få rådgivning, vejledning og aktiviteter ud, der hvor borgerne
færdes og en forventning om, at dette ville kunne medvirke til at gøre tilbuddene tilgængelige for
sårbare og udsatte borgere.
35
Indledning
Denne rapport er en del af Gråzoneprojektet. Et tværsektorielt idegenereringsprojekt hvor
omdrejningspunktet er udvikling af ideer, med henblik på at fremme sundhed og sundhedsadfærd
for borgene i Albertslund. Fokus er rettet mod reduktion af social ulighed i sundhed og
konsekvenserne heraf. Projektet er inddelt i fire delleverancer der omhandler hhv. 1) Mennesker
med kronisk sygdom 2) Voksne med psykisk sygdom 3) Børn og unge med psykiske lidelser og 4)
Sundhedskonsulent/socialsygeplejerske funktion. Indeværende rapport er en erfaringsopsamling og
behovsafdækning i forbindelse med Gråzoneprojektets delleverance 4.
Formålet med rapporten er at dokumentere den erfaringsopsamling og behovsafdækning, som skal
ligge til grund for vurderingen af, om der er basis for at oprette en
sundhedskonsulent/socialsygeplejerske funktion i Albertslund kommune. Hvis det besluttes at
arbejde videre med udvikling af funktionen, danner rapporten ligeledes grundlag for det videre
arbejde.
Rapporten bygger på gennemgang af litteratur og kvalitativt datamateriale indsamlet blandt aktører
med berøring og interesse for området i kommune, region og lokalsamfund.
Baggrund
Sundhedsprofilen 2 2010, der dokumenterer sundhedstilstanden i Region Hovedstaden, viser, at
Albertslund kommune på flere områder adskiller sig fra regionsgennemsnittet. Generelt er
tendensen, at kommunens borgere er mere syge og lever mindre sundt. Sundhedsprofilen viser
også, hvad der efterhånden er almindeligt kendt, at social ulighed afspejler sig i sundheds- og
helbredstilstanden i befolkningen. Og at Albertslund kommune derfor i kraft af
befolkningssammensætningen med en høj andel af borgere med kort eller ingen uddannelse, ringe
tilknytning til arbejdsmarkedet og enlige forsørgere har udfordringer på sundhedsområdet.
I den forbindelse er det defineret som et mål og pejlemærke i Albertslund Kommune, at arbejde for,
at Sundhedsprofilen for kommunen bringes på niveau med regionsgennemsnittet (Albertslund
Kommune 2012). Der er særligt fokus på social ulighed i sundhed, da forskningen viser social ulighed
i sundhed både hvad angår livsstil, sygdomsforekomst, behandlingssøgende adfærd og effekt af
behandling og rehabilitering (Diderichen et al. 2011). På den baggrund og ud fra et ønske om at
reducere social ulighed i sundhed har Albertslund Kommune indgået et samarbejde med Region
Hovedstaden og herunder Glostup Hospital. Samarbejdet er Gråzoneprojektet, der med
udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation 3fokusere på tværsektoriel ideudvikling indenfor
sundhedsvæsnet.
Sundhedsvæsenet kan på mange måder siges at være indrettet til idealpatienten, der forstår hvor de
rette indgange er, forstår henvisningssystemet og ved hvilke krav systemet stiller. Det samme gør sig
i stor udstrækning gældende for sundhedsfremmende og forebyggelsesinitiativer. Derfor kan
sårbare borgere opleve usikkerhed i mødet med sundhedsvæsnet og fremmedgørelse i sygdoms
forebyggelse og sundhedsfremme. Usikkerhed og fremmedgørelse kan medvirke til at øge den
2
En sundhedsprofil er en kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsvaner. En sundhedsprofil fungerer som et
planlægningsredskab for kommuner og regioner og danner grundlag for kommunernes generelle sundhedspolitik. Mere info
http://www.regionh.dk/sundhedsfremme/Menu/
3
Samarbejdsdrevet innovation er en særlig tilgang til idegenerering, ideudvælgelse og forankring baseret på samskabning. Læs
mere i Samarbejdsdrevet innovation – i den offentlige sektor. Sørensen & Torfing (red) 2011
36
sociale ulighed i sundhed, hvis den bevirker mindre udnyttelse af tilgængelig information,
behandling og øvrige tilbud. Reduktion af fremmedgørelse og usikkerhed gennem tilpasning af
tilbud til sårbare borgere er i fokus for sundhedskonsulenter og socialsygeplejersker i hhv.
kommuner og på hospitaler. Som en del af Gråzoneprojektet er det derfor et ønske at afdække
erfaringer med og behov for oprettelsen en lignende funktion og dens eventuelt indarbejdelse i det
kommende sundhedshus i Albertslund.
Begrebsafklaring
Social ulighed i sundhed
Der eksisterer to fremherskende perspektiver på social ulighed i sundhed. Fra det ene perspektiv
anskues ulighed i sundhed ud fra en opdeling af befolkningen, hvor den store majoritetsgruppe med
ressourcer har god sundhed og hvor en mindre gruppe af ressourcesvage har dårlig sundhed. Det
andet perspektiv anskuer social ulighed i sundhed som et konsortium, hvor der er tale om en
uligheds gradient. Det vil sige sundheden aftager i takt med faldende socioøkonomisk status
(Vallgårda 2011).
I denne rapport anvendes begge perspektiver, da det ikke er en del af oplægget at fastlægge
perspektivet og fordi litteraturen og det kvalitative materiale, rapporten bygger på, tager
udgangspunkt i begge perspektiver.
Perspektiverne har betydning for udformning af tiltag og indsatser til reduktion af social ulighed i
sundhed og det er derfor essentielt, hvis det besluttes at arbejde videre med udviklingen af
sundhedskonsulentfunktionen, at det diskuteres og klarlægges, hvilket perspektiv der arbejdes på
baggrund af.
Sårbar
I rapporten anvendes begrebet sårbarhed eller sårbare borgere/patienter. Begrebet rummer flere
dimensioner både helbredsmæssige, sociale og sproglige og er et udtryk for konsekvenser af social
ulighed og ulighed i sundhed. Begrebet anvendes bredt i litteraturen og er blandt andet blevet valgt
som det mest dækkende begreb til beskrivelse af målgruppen i en fokusgruppeundersøgelse blandt
læger (Lindberg et al. 2011)
Udsat
Begrebet udsat benyttes til at beskrive en gruppe borgere, der adskiller sig markant i forhold til både
den generelle befolkning og de forskellige grupper af sårbare i befolkningen. I rapporten dækker
betegnelsen over en gruppe mennesker med stofmisbrug, sindslidelser, hjemløshed eller andre
alvorlige sociale problemer og som derfor lever under andre omstændigheder end dem samfundet
almindeligvis opfatter som det gode liv (Pedersen et al. 2012)
Borger vs. patient
37
Ofte anvendes begrebet borger i kommunalt regi og patient i relation til andre dele af
sundhedsvæsnet - eksempelvis hos læger og på hospitaler. I rapporten er det søgt at bibeholde
denne tilgang. Hvor der har været tvivl, er begrebet borger anvendt.
Sundhedskonsulent og Socialsygeplejerske
Begrebet Sundhedskonsulent anvendes bredt og beskriver blandt andet funktioner i forbindelse med
sundhedshuse- og centre (Due et al. 2008). I oplægget til delleverance 4 henviser begrebet til
funktioner med særligt fokus på kontakt med sårbare borgere i kommunalt forebyggelses- og
sundhedsregi. Socialsygeplejersker er betegnelsen for en funktion i hospitalsregi med særligt fokus
på udsattes indlæggelses- og udskrivningsforløb (Brünés 2007). I rapporten anvendes betegnelsen
sundhedskonsulent, med mindre der konkret er tale om socialsygeplejersker på hospitalerne.
Etniske minoriteter
I denne rapport dækker betegnelsen over gruppen af personer, der opholder sig i Danmark, der er
født eller hvis forældre er født i et ikke-vestligt land. Andre definitioner kan være gældende i
litteraturen der henvises til.
Metode
I denne afdækning af erfaringer med sundhedskonsulenter og socialsygeplejersker og af behov for
en lignende funktion i Albertslund er der foretaget dels en litteratur gennemgang og dels en
kvalitativ dataindsamling og analyse.
Litteraturgennemgang
Formålet med litteraturgennemgang har været at opnå et grundlæggende kendskab til feltet og
specifikke erfaringer. Litteraturen der indgår i denne rapport, er en blanding af artikler,
undersøgelser og evalueringer både interne og publicerede herunder både peer review og andet.
Der er i rapporten primært anvendt litteratur baseret på danske studier, da forholdene der
undersøges, i stor udstrækning er specifikke for den danske organisering af sundhedsvæsnet.
Litteraturen er indsamlet gennem søgning i PubMed, Sundhedsstyrelsens og KORAs publikationer.
Desuden har fagpersoner, der indgår i undersøgelsens kvalitative del, bidraget med kendskab til
relevant litteratur. Ligesom gennemgang af referencelister for yderligere relevant litteratur er
foretaget.
Kvalitative data
For at opnå kendskab til konkrete aktørers erfaringer og oplevede behov, er der anvendt en blanding
af kvalitative metoder. Valgene er baseret på metodiske overvejelser om sammenhæng mellem
formål, kontekst og metode.
38
I undersøgelsen indgår 12 individuelle eller par interview, hvoraf to er foretaget telefonisk, fem
fokusgruppeinterview og et etnorarid 4.
Til interviewene er anvendt semistruktureret interviewguide for på den ene side at sikre retning og
samtalens fokus og på den anden side at skabe rum for dialog og fortælling. Grundlaget for udvikling
af interviewguiden er undersøgelsen to formål 1) at afdække erfaringer med sundhedskonsulent
funktioner og 2) behov for en lignende funktion som det opleves af fagprofessionelle og borgere.
Udvælgelsen af informanter er baseret på en interessentanalyse. Det har ikke været muligt at opnå
kontakt til eller aftaler med alle relevante aktører i undersøgelses forløb. Blandt andet indgår
hverken alment praktiserende læger i Albertslund eller personalet på den nyoprettede
indvandremedicinske klinik på Hvidovre Hospital som informanter.
Hovedparten af interviewene er optaget digitalt og efterfølgende transskriberet. Hvor dette ikke har
været hensigtsmæssigt, er der taget noter undervejs.
Interviewformen er inspireret af en narrativ tiltag, hvor fokus har været på informanternes
fortælling om deres møde med sundhedsvæsnet eller om deres arbejde med sårbare borgere og
samarbejdet med andre aktører i sundhedsvæsenet. Herunder er der specifikt spurgt ind til særlige
positive og negative oplevelser. I forbindelse med fortællingerne om negative oplevelser er
informanterne blevet bedt om at sætte ord på refleksioner om, hvad der kunne have hjulpet dem og
gjort oplevelsen mere positiv. Desuden er der konkret spurgt ind til refleksioner om betydningen af
en sundhedskonsulent.
Her følger en kort gennemgang af design og metode for henholdsvis borgere og fagprofessionelle.
Borgere:
Borgernes perspektiv er sat i fokus i undersøgelsen. Princippet har været at møde borgerne, hvor de
opholder sig og tilpasse dialogformen til situationen. Udvælgelsen af borgere har ikke været
systematisk men været båret af frivillighed og engagement. Borgerne og deres historier kan derfor
ikke forventes at være repræsentative.
•
I netværkshuset hvor kvinder med anden etnisk oprindelse kommer for socialt samvær og
aktiviteter, har formen været semistrukturerede fokusgruppeinterview. Interviewene blev
gennemført over to gange a´ ca. én times varighed. De tilstedeværende kvinder kunne frit
deltage og der var en del til-og-fra gang.
•
Blandt sygemeldte borgere der deltager på kurser i VVC 5regi var formen ligeledes
semistrukturerede fokusgruppeinterview. Kursisterne på to forskellige kursusforløb blev
tilbudt at deltage. Fra det ene kursus valgte to kursister at deltage og fra det andet valgte
alle fire kursister at deltage. Fokusgruppeinterviewene varede hhv. en time og 50 minutter.
4
Etnoraid foregår ved at bruge nogle timer på et sted hvor brugerne normalt færdes og komme i dialog med dem der har
tid og lyst. http://innovationsguiden.dk/brugere/fokuser/etnoraid 19.09.13
5
Kursus og KompetenceCenter i Albertslund. Fokus på virksomhedspraktik, jobsøgning og kompetenceafklaring
www.vvc.dk
39
•
I fredagsklubben som er et tilbud til udsatte borgere i Albertslund, hvor der er socialt
samvær og madlavning på programmet, deltog interviewer i dagens aktiviteter og havde
løbende samtaler med borgerne. Der var fire borgere til stede på dagen, hvoraf de tre (en
kvinde, to mænd) indgik i samtalen, der strakte sig over tre timer.
•
Til markedsdag i Albertslund Nord opstillede interviewer en mindre bod med postkort og en
forslags/kommentarkasse, hvor borgere kunne skrive deres bidrag på. Samtidig opsøgte
interviewer de forbipasserende, præsenterede projektet kort og bad om deres refleksioner
og forslag. Ingen benyttede sig af forslagskassen, men 10 borgere ønskede at indgå i
samtalen og deres kommentarer og forslag blev efter samtalen i samarbejde med borgeren
nedskrevet på postkortene.
Fagpersoner
•
Personalet fra tre sundhedshuse eller - centre indgår i undersøgelsen. Alle tre interview er
gennemført efter en semistrukturet spørgeguide. Sundhedskonsulenten fra det ene center
er interviewet over telefon. Fra det andet sundhedshus deltog to sundhedskonsulenter i et
interview i deres sundhedscenter. Fra det tredje sundhedshus deltog lederen i interview i
sundhedshuset. Interviewene varede fra 20-80 minutter
•
Boligsociale medarbejdere fra ABC deltog i et fokusgruppeinterview. Interviewet lå i
forlængelse af deres fælles møde. Der var 10 deltagere og varigheden var 60 min.
•
Bo-støtte, opsøgende gadeplansmedarbejder og SKP deltog i individuelle interview. Et enkelt
via telefon og en andet på interviewers kontor og inden interviewer mødte borgerne på
fredagsklubben, havde interviewer mulighed for at gennemføre semistrukturerede interview
med de to tilstedeværende personale, der fungerer også som hhv. gadeplansmedarbejder
og SKP.
•
De sociale sygeplejersker mødte interviewer på hospitalerne. I det ene indgik hospitalets
samordningskonsulent også. Varighed hhv. 40 og 50 min.
•
Interview med forebyggelseskonsulenten foregik på hospitalet i patientcafeen.
•
Ansatte i team sygedagpenge deltog i semistruktureret fokusgruppeinterview a´50 minutters
varighed. Interviewet var lagt i forbindelse med teammøde og tilstede var lederen og 7
sagsbehandlere.
•
Lederne af de to afdelinger af hjemmesygepleje deltog i et semistruktureret
fokusgruppeinterview af 45 minutters varighed. Interviewet foregik i et mødelokale i den
ene afdeling.
•
Interviewet med den koordinerende sygeplejerske foregik på hendes kontor med en
varighed på 45 min.
Analyse
Analysen af de kvalitative data følger principperne for meningskondensering (Kvale 2004). Efter
grundig gennemlæsning er der identificeret centrale temaer. Efterfølgende er temaerne koblet til
40
undersøgelsens spørgsmål om erfaringer med og behov for en sundhedskonsulent funktion.
Udtalelserne indgår i kondenseret form og som citater i afsnittene.
Læsevejledning
I de følgende afsnit præsenteres fundene fra litteraturgennemgangen og den kvalitative afdækning.
Præsentationen er inddelt i syv afsnit. Inddelingen har udgangspunkt i de centrale temaer fra
afdækningen og repræsenterer fokus på særlige målgrupper, fagområder og indsatsområder.
Første afsnit Sundhedshuse og –centre opridser erfaringer med sundhedskonsulentfunktioner
forankret i sundhedshuse og -centre. Samt fokuserer på yderligere erfaringer med tiltag målrettet
sårbare og udsatte grupper i samme regi.
I andet afsnit Telemedicin opridses baggrund for fokus på telemedicin og digital
kommunikationsteknologi og efterfølgende belyses aktørernes perspektiver.
Tredje afsnit omhandler Alment praktiserende læger. Der fokuseres på sårbare og udsattes brug af
egen læge, lægernes oplevelser af arbejdet med sårbare patienter og på samarbejde mellem læge og
borger, samt læge og professionelle.
Fjerde afsnits fokus er Socialt udsatte og sundhed og i særdeleshed erfaringer fra
socialsygeplejerske funktionen.
I femte afsnit Sektorovergange, samarbejde og sygepleje beskrives tiltag til håndtering af
udfordringerne i forbindelse med sektorovergange for sårbare borgere/patienter og i hvilken
udstrækning en sundhedskonsulent funktion ville kunne forventes at bidrage til dette.
Sjette afsnit handler om det Boligsociale områdes og aktiviteters betydning for sundheden. Og ser
på boligområdet som mulig arena for en sundhedskonsulentfunktion.
Etnicitet, social ulighed og sundhed er fokus for det syvende og sidste afsnit. I afsnittet belyses
forskelle i sundhed fra et etnisk minoritets perspektiv og der ræsonneres over, hvorfor det kan give
mening at anlægge et etnicitet perspektiv i en eventuel sundhedskonsulentfunktion.
Afslutningsvis opsummeres den indsamlede erfaring og afdækning af behov i Opsummering og
oplæg til videre arbejde
1. Sundhedshuse og -centre
Sundhedshuse eller -centre findes efterhånden i mange kommuner landet over. Særligt siden puljen
under Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse i 2005 gav støtte til 18 kommunale sundhedscentre,
er der sket en udvikling. Udformning, indhold og aktiviteter er forskellig. Nogle har lægeklinikker og
fokus på behandling og den patientrettede tilgang. Andre huser kommunale tilbud med
genoptrænings og eller forebyggelse aktiviteter og fokuserer på borgerrettet tilgang (Due et al.
41
2008). Fælles er ønsket om at skabe synergi effekt ved at samle forskellige tilbud og skabe et centralt
(sundheds)samlingssted for borgere tæt på borgerne.
En del af sundhedshusenes aktiviteter er rettet mod at skabe mere lighed i sundhed. Dette er grebet
an på flere forskellige måder. I dette afsnit gennemgås nogle erfaringer fra dette arbejde. I tråd med
Gråzoneprojektets og delleverance fires formål er fokus på erfaringerne med
sundhedskonsulentfunktioner og tilbud målrettet sårbare og udsatte borgere.
Da mangfoldigheden i udformning og drift af sundhedshuset, som sagt er stor, er der udvalgt et antal
eksempler fra kommuner, der har organiseret tilbuddene forskelligt og hvor kommunernes
befolkningssammensætning har fællestræk med Albertslund.
Litteraturen om sundhedshuse og - centres aktiviteter med fokus på sundhedskonsulentfunktionen
og social ulighed i sundhed er sparsom og derfor bygger dette afsnit på interne evalueringer,
undersøgelser og artikler samt sundhedshusenes eget materiale om tilbud. Dertil interview med
ansatte i tre sundhedshuse samt interview med sygemeldte borgere, hjemmesygeplejersker og
sygedagpengeteam.
Sundhedskonsulentens rolle
Ishøj sundhedscenter, der åbnede i 2009, havde to sundhedskonsulenter. Intentionen med en del af
deres opgaver var at styrke indsatsen for sårbare borgere herunder borgere med anden etnisk
oprindelse end dansk. Erfaringerne viser, at det fælles sprog- og kultur grundlag som den ene af
sundhedskonsulenterne delte med en stor etnisk minoritetsgruppe i kommune var en force. Dette
fælles udgangspunkt dannede grundlag for kontakt og støtte til sårbare borgere, der oplever
udfordringer i mødet med både sundheds- og socialvæsen. Ud over de generelle opgaver står
sundhedskonsulenten for undervisning på tyrkisk i diabetesskolen og fungere som tolk og bisidder
(Evaluering af Sundhedscentret i Ishøj). Supplerende fortæller de ansatte i sundhedscentret, at
denne del af funktionen er meget vellykket, men at det til gengæld er meget få fra de andre etniske
minoritetsgrupper, der kommer i sundhedscentret og at det er en udfordring.
Sundhedskonsulenternes rolle som bindeled mellem almen praksis, kommunale og regionale
sundhedstilbud har fungeret delvist. Dog er det oplevelsen, at det ikke er nok at placere forskellige
funktioner under samme tag. Det kræver meget arbejde at opbygge relationer, kendskab til
hinandens praksis og en respektfuld dialog, som samarbejdets fundament. Den samme erfaring
deles af ansatte fra de andre sundhedshuse. Det relationelle arbejde er grundlæggende for et
velfungerende samarbejde mellem forvaltninger, almen praksis og hospitalerne. Og det er et
krævende stykke arbejde, der skal vedligeholdes.
Blandt de sygemeldte borgere, de ansatte i team sygedagpenge og hjemmesygeplejen udtrykkes der
bekymring for at tilføje endnu en funktion, endnu et lag i hierarkiet, endnu én oplysningerne skal
deles med ”.. men jeg synes bare, det bliver bureaukrati ud over alle grænser og det er jeg faktisk
også helt vildt træt af, fordi der er rigtig meget kommunikation, der går tabt, ved man skal henvende
sig til sin læge og til sit jobcenter og sagsbehandler og så skal man sørme også ned i et sundhedshus”
(sygemeldt kursist). Informanter blandt borgerne og de fagprofessionelle vurderer, at enkelte
borgere ville anvende tilbuddet om en sundhedskonsulent forankret i Albertslund sundhedshus, men
at det er mere relevant at indarbejde nogle af funktionens opgaver i det eksisterende system. ”For
nogen tror jeg, det godt ville kunne lade sig gøre (At opsøge sundhedskonsulent i sundhedshuset) Ja
42
for nogle, men jeg tror også, der er nogle der ville sive ud” (sagsbehandler dagpenge team). ”For de
dårligste oplever jeg, det ville være det nemmeste, hurtigste, hvis jeg selv gjorde det (kontaktede
andre aktører i sundhedsvæsnet), men jeg har jo ikke tid til det. Men det kunne være rigtig dejligt
med sådan en person. For nogle ville kunne bruge det” (sagsbehandler dagpenge team).
Den fysiske placerings betydning
De ansatte fra sundhedscentrene, der indgår i denne afdækning vurderer, at sundhedscentrenes
centrale fysiske placering er vigtig for borgernes udnyttelse af tilbud og aktiviteter. Denne erfaring
genfindes i den første opsamlende vurdering af sundhedscentre støttet af Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse (Due et al. 2008). Erfaringerne med sårbare borgers brug af åben rådgivning
vurderes forskelligt af de ansatte. Et sted opleves den åbne rådgivning om eksempelvis vægttab, at
skabe adgang for borgere, der samtidig har andre behov. Et andet sted er erfaringen, at også mere
sårbare borgere kommer i huset. Dette formodes, at være på baggrund af de mange aktiviteter
huset tilbyde og at eksempelvis sundhedsplejen holder til i sundhedshuset. Det vurderes derved, at
huset bliver et samlingssted, hvor man er vant til at komme. Generelt vurderes der dog stadig at
være sårbare borgere, der ikke kommer i sundhedscentrene og det vurderes, at være nødvendigt
med opsøgende arbejde for at skabe kontakt.
Udgående aktiviteter
Ét sundhedshus arbejder med at indarbejde sundhedsformidlers 6 aktiviteter i sprogskolen. I et andet
sundhedshus er der arbejdet med udgående team til de svageste KOL og diabets patienter. I
kommunen har opsøgende sygeplejersker kontakt til socialt udsatte, der ikke ellers ville benytte
sundhedsvæsnets tilbud. I samarbejde med gadeplansmedarbejdere og støtte-kontakt-person (SKP)
arbejdes der på at forbedre helbredstilstanden hos disse gennem kontakt, der hvor borgerne
opholder sig. Tilbuddene vurderes af de ansatte informanter, at skabe kontakt med borgere, som
ellers ikke ville komme i ambulatorierne. Det lange seje træk med at skabe relation til sårbare og
udsatte borgene fremhæves som noget af det vigtigste for succes med sundhedsindsatserne.
2. Telemedicin
Telemedicin og fælles digitale kommunikationsværktøjer er gennem de senere år italesat som et
potentiale, der skal udvikles i sundhedsvæsnet. På nuværende tidspunkt er erfaringerne specielt
med storskala projekter begrænset. På udviklings, ide og afprøvningsstadiet blomstrer feltet, godt
hjulpet på vej af nationale handlingsplaner og strategier for digitalisering af sundhedsvæsnet
(Regeringen mfl. 2013, Danske Regioner mfl. 2012).
Ønsket om at inddrage telemedicinske løsninger som et muligt udviklingsfelt i Gråzoneprojektet, kan
ses i lyset af det udbredte fokus på områdets udviklingspotentiale. Fordelene forventes at være
reducerede omkostninger i sundhedsvæsnet dels gennem øget egenomsorg, forbedret monitorering
og behandling, samt mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer og en lettere kommunikation
mellem sektorerne i sundhedsvæsnet(Regeringen mfl. 2013).
6
Sundhed på dit sprog. Et uddannet korps af tosprogede sundhedsformidlere. Skaber dialog, inspirerer og
formidler viden om sundhed
43
I dette afsnit belyses kort området og udviklingen i Danmark. Der fokuseres på de eksisterende
forsøg med udbredelse af telemedicin i storskala og der inddrages udsagn fra samtaler og interview
med både borgere og fagprofessionelle. På trods af konkrete spørgsmål om telemedicin i
interviewene, var det ikke et emne, der fyldte meget i informanternes udtalelser.
Projekter der har vist gode resultater i større skala og som nu implementeres på nationalt eller
regionsniveau, omfatter Danmarks første landdækkende telemedicin projekt Telemedicinsk
sårvurdering, og klinisk hjemmemonitorering af KOL, diabetes eller inflammatoriske tarmsygdomme
og gravide (Danske Regioner mfl. 2012). Albertslund kommune arbejder i øjeblikket på
implementering af telemedicinsk sårvurdering og har yderligere fokus på at indtænke både
telemedicin og velfærdsteknologier i forbindelse med det nye sundhedshus og plejecenter.
Diabetes og telemedicin
Diabetes kræver løbende kontrol og regulering. Denne løbende kontakt mellem patient og
sundhedsvæsen samt uddannelsen af patienterne til at varetage egenomsorg i forbindelse med
deres diabetes, udgør områder hvor telemedicin er udviklet og afprøvet i forskellige konstellationer.
Resultaterne er sjældent entydige, men et blik på et meta-meta 7 studie af telemedicin til mennesker
med diabetes, viser overordnet, at telemedicin giver lige så gode resultater som andre
kommunikationsformer (Larsen 2010).
Bekymring over digitalisering
I Danmark viser en undersøgelse blandt praktiserende læger om deres arbejde med sårbare
patienter, at der er en del bekymringer for det øget brug af teknologi i kommunikationen mellem
sundhedsvæsen og borger. Bekymringer der handler om tab af den personlige relation og kontakt.
Lægerne vurderer, at der er en risiko for, at sårbare borgere og særligt borgere med
sprogvanskeligheder, kan opleve det som en yderligere udfordring med digitalisering af
kommunikationen og at det derved kan bidrage til øget ulighed (Lindberg et al. 2011). Dette er en
bekymring, der kan genfindes hos nogle borgere på markedsdagen. Der blev udtrykt usikkerhed for
den fremtidige kontakt til systemet, efter Albertslunds kommunes overgang til digital borgerservice.
Fælles kommunikationssystemer
Blandt de professionelle synes der at være en tendens til at opleve informationsniveauet i de
elektroniske systemer, der skal sikre kommunikation mellem sektorer, som utilstrækkeligt. De små
nuancer og detaljer i forståelsen mangler og der er ofte behov for at foretage yderligere
informationsindhentning gennem telefon.
Ideer til brug af eksisterende teknologi
På enkelte områder var der interesse for anvendelse af eksisterende digitale kommunikations
teknologier. Der er forslag fra flere borgere både i netværkshuset og på markedsdagen om, at
tolkebistand arrangeres, så aftalerne kan indgås via sms mellem borgeren og tolken. I kontakten
mellem SKP og borger omtales flere gange mobiltelefon og sms, som en indbygget del af
kommunikationen. I denne sammenhæng bliver der omtalt både af professionelle og udsatte
7
Et metastudie er et studie, der sammenfatter resultaterne fra flere undersøgelser inden for et afgrænset felt. Et meta-
meta studie er således et studie der sammenfatter resultaterne fra flere metastudier.
44
borgere, at en udbredelse af denne kommunikationsform kan tænkes at omfatte sms fra
ambulatorier, klinikker og læger med påmindelser om tider.
3. Alment praktiserende læger
Litteraturen i dette afsnit omhandler sårbare borgeres brug af alment praktiserende læge,
samarbejde mellem læger og andre sundhedsprofessionelle samt undersøgelser af hhv. lægers og
borgeres holdninger og forståelser af sundhed, sygdom og samarbejde. Litteraturen suppleres med
viden indsamlet via interview og fokusgruppeinterview, med fagprofessionelle og borgerene om
deres oplevelse af samarbejde og kommunikation med almen praksis.
De alment praktiserende læger i Albertslund blev inviteret til at bidrage til denne afdækning af
erfaringer og behov for sundhedskonsulenter og/eller socialsygeplejersker. På baggrund af de, på
det tidspunkt, uafklarede overenskomst situation kunne de ikke afse tid til at deltage i
undersøgelsen. Der er aftalt et møde på et senere tidspunkt og håbet er derfor, at lægernes bidrag
og deltagelse vil være på plads til den endelige vurdering og eventuelle udvikling.
Sårbare patienter i almen praksis
Almen praksis fungerer som gatekeeper til sundhedsvæsenet og spiller derfor en betydelig rolle for
adgang til sundhedsvæsnet. Sårbare borgeres brug af egen læge adskiller sig ikke markant fra den
øvrige befolkning (Diderichen et al. 2011). Ser vi specifikt på udsatte borgere, bruger de
praktiserende læge meget lidt (Pedersen et al. 2012). En fokusgruppeundersøgelse blandt alment
praktiserende læger viser, at lægerne oplever, at sårbare patienter i deres praksis enten kommer
meget ofte eller meget sjældent (Lindberg et al. 2011)
Undersøgelser af praktiserende lægers arbejde med sårbare patienter viser, at lægerne er bevidste
om at behandle alle lige, men at der alligevel sker ubevidste kategoriseringer, der har betydning for
kommunikation. Lægerne oplever kommunikationen med mindre ressourcestærke patienter mere
krævende, idet denne patientgruppe ofte har komplekse sundhedsmæssige problemstillinger i
kombination med eksempelvis sociale og/eller økonomiske udfordringer (Wiuff & Grøn 2009).
Lægerne oplever derfor, at de kan blive udfordret og dette kan skabe nervøsitet og irritation. De
oplever behov for mere tid og fokus på kommunikation, forenkling af budskaber og omsorg i
konsultationer med sårbare patienter (Lindberg et al. 2011, Wiuff & Grøn 2009).
Samarbejde på tværs
Almen praksis har en central rolle ikke kun for adgang til sundhedsvæsnet, men også som tovholder
for den enkelte patient blandt andet i forbindelse med forløbsprogrammer, i kommunikation med
hospital, socialforvaltning, hjemmesygepleje og hjemmepleje. Dermed bliver samarbejde på tværs af
faggrænser og sektorer et vigtigt element for både professionelle og borgere i denne undersøgelse.
I en fokusgruppeundersøgelse af lægers arbejde med sårbare patienter ses, at praktiserende læger
oplever et behov for et forbedre samarbejde med andre faggrupper i social- og sundhedsvæsnet,
gerne som formaliserede forløb og med mulighed for tværfaglige møder og faste kontaktpersoner.
Det fremgår af undersøgelsen, at de oplever at være alene med helhedsoverblikket og at den
relevante information fra samarbejdsparter ikke altid er til stede. Samtidig oplever nogle, at de
tværgående funktioner eksempelvis demenskonsulenter er forstyrrende. (Lindberg et al. 2011).
45
Problematikkerne ser ud til at opleves ensartet af flere informanter i indeværende afdækning. Her er
det er vigtig at holde for øje, at udsagnene fra lægerne ikke er fra lægerne i Albertslund. Det er til
gengæld udtalelserne fra de interviewede sygeplejersker og sagsbehandlere, der fremhæver det
som en generel udfordring at samarbejdet med lægerne er meget personafhængigt og derfor meget
varierende. Som en sagsbehandler sagde: ”vi kender vores lus på gangen og ved hvad vi kan forvente
af hver enkelt”(Sagsbehandler)
Borgernes perspektiv på almen praksis
I interviewene med sygemeldte borgere, i netværkshuset, i fredagsklubben og på markedsdagen er
relationen til egen læge et centralt emne for kontakten til sundhedsvæsnet.
Udmeldingerne er meget forskellige. En del oplever god kontakt og kommunikation med egen læge.
Dette kommer til udtryk dels i generel tilfredshed og dels i konkrete eksempler, hvor lægen har taget
sig tid til at skrive dokumenter i forbindelse med sagsbehandling, har udvist empati og omsorg eller
har været en gennemgående person, der har haft kendskab til personen gennem længere
sygdomsforløb.
I den mere problematiske afdeling beskrives lægen som en person, der er svær at komme i kontakt
med - blandt andet fordi borgerne føler sig afvist af sekretæren, der er lang ventetid i telefonen og
til næste ledige konsultation. Dette nævnes som medvirkende årsag til, at lægen slet ikke kontaktes.
Enkelte af de udsatte borgere ved slet ikke, om de har en læge eller stiller spørgsmål til, hvorfor de
ikke har fået en ny, siden den tidligere gik på pension.
Den mest udbredte utilfredshed blandt borgerne, handler om ikke at føle sig hørt og ikke at opleve
at blive undersøgt ordenligt. Et træk, der gør sig gældende for fleres vedkommende, er, at de først er
blevet diagnosticeret eller henvist, efter de selv er kommet med forslag til specifikke diagnoser eller
behandlinger, som de tilfældigt havde hørt om i andre sammenhæng. Lægens kompetencer
beskrives som utilstrækkelige og særligt er der behov for og stor værdsættelse af, når lægen melder
klart ud, at de ikke har viden eller kendskab nok til et specifikt område, men at de vil opsøge den
eller sende patienten videre til nogle, der har den efterspurgte viden. Flere af de sygemeldte borgere
efterlyser mere information fra deres læge om tilbud og aktiviteter i kommunen eller hos
patientforeninger.
Der er ligeledes stor fokus på lægernes begrænsning i forhold til at håndtere den psykiske del af
helbredet. Det opleves problematisk af flere borgere at de ”kun” bliver tilbud medicinsk behandling i
forbindelse med psykisk sygdom eller lidelse og i enkelte tilfælde føler sig presset til at tage
lykkepiller ”.. og så tvang han mig faktisk til at købe lykkepiller. Jeg sagde, jeg vil ikke have nogen.
Jamen det skal du”(Sygemeldt). Mange oplever lægen, som den der begrænser adgangen til anden
hjælp. Også i relation til psykisk helbred er der ønske om, at lægen har kendskab til tilbud udenfor
offentligt behandlingsregi eksempelvis hos frivillige- og patientforeninger.
4. Socialt udsattes sundhed
I dette afsnit er fokus rettet mod socialt udsattes sundhed. Først præsenteres resultater fra
undersøgelser af socialt udsattes sundhed og helbred i Danmark. Dernæst præsenteres projekt
Socialsygeplejerske en indsats til fremme af behandlingen af socialt udsatte i Region Hovedstaden.
De konkrete erfaringer og behov i den lokale kontekst belyses gennem interviewmaterialet fra
46
samtaler med socialsygeplejersker på to hospitaler i Region Hovedstaden, støtte-kontakt-personer
(SKP) og bo-støtte medarbejdere i Albertslund Kommune samt borgere fra Fredagsklubben et cafeog aktivitetstilbud til udsatte i Albertslund. Baggrunden for at inddrage disse hospitaler er, at det ene
hospital står for en stor del af behandlingerne af patienter fra Albertslund, men har en relativt
nyoprettet socialsygeplejerskefunktion. Hvorimod det andet hospital har flere års erfaring med
funktionen.
Socialt udsatte skiller sig ud ved at have en markant anderledes sundhedstilstand, livsstil og
sundhedsadfærd. En undersøgelse af udsattes sundhed i sammenligning med den generelle
befolkning viser, at udsatte har dårligere selvvurderet helbred, har markant højere sygelighed, har
en sundhedsadfærd, der karakteriseres ved mere rygning, mere brug af stoffer og alkohol, sjældnere
motion og mindre indtag af frugt og grønt end den generelle befolkning (Pedersen et al. 2012,
Pedersen 2009). Samtidig er erfaringerne med kontakt til sundhedsvæsnet ofte præget af konflikter
og afbrudte forløb samt en tendens til udsætte kontakten til det sidste (Brünés 2007)
Socialsygeplejersker på hospitalerne
Gennem de senere år har der kørt et projekt i Region Hovedstaden med fokus på udsatte borgere i
hospitalsvæsenet. Projektet Socialsygeplejerske er nu udbredt på alle hospitaler i regionen.
Intentionen med socialsygeplejersken er, at oprette en funktion indenfor det etablerede
sundhedsvæsen, der er i stand til at håndtere nogle af de anderledes, skæve og til tider mere
krævende patientgrupper inden for systemet. Socialsygeplejerskernes funktion og opgaver er dels i
forhold til de ansatte på afdelingerne, at formidle viden om misbrugsområdet og socialpsykiatri,
introducere den skadesreducerende tilgang 8 og støtte kontakten mellem patient og ansat. Der ud
over er der fokus på dialog med patienten, tid til at tale og støtte til at afklare forløb og skabe
rammer og aftaler der sikre en vellykket udskrivning og tilbagevenden til hverdagen (Brünés 2007).
Socialsygeplejerskerne på de to hospitaler, der indgår i denne afdækning, har forskellige oplevelser
af dagligdag og kontakt til samarbejdsparter. Dette begrundes med deres forskellige situationer. Den
ene har fungeret i flere år og den anden er nyansat i en nystartet funktion. Det er erfaringen, at det
er den personlige kontakt til samarbejdsparterne i kommuner og hos andre aktører, der er
fundamentet for det gode samarbejde og kendskab til muligheder. Samtidig gør det sig også
gældende, at det ene hospital primært har samarbejde med en enkelt kommune, hvor det andet har
flere forskellige kommuner at arbejde sammen med. Begges fortællinger vidner om, at der ikke
eksisterer faste rutiner, kommunikationsveje eller kontaktpersoner og at arbejdsvilkårene derfor
afhænger af personlige relationer. I en nystartet funktion er der behov for kontaktpersoner i
kommunalt regi, da det kan tage lang tid at finde frem til den rette person i hver enkelt sag.
Samarbejdet med den koordinerende sygeplejerske i Albertslund fungerer godt. Der er behov for at
udbygge samarbejdet, hvor både kommune, hospital, patient og eventuelt pårørende er tilstede.
Socialsygeplejerskerne oplever ikke at blive kontaktet af kommunalt ansatte, hverken i forbindelse
med konkrete borgere eller med henblik på rådgivning. Der har ikke været afholdt
informationsmøder eller andre formidlende aktiviteter for samarbejdsparter. Udfordringer der
fremhæves, er særligt varetagelse af alkoholdemente, der er for unge til plejehjem og den ene
8
Pragmatisk tilgang med udgangspunkt i den udsattes evner og kompetence. En praksis der tager
udgangspunkt i at minimere mindre skader ved stofmisbrug og gøre det der er muligt, hvilket kan betyde
kompromis med faglighed
47
socialsygeplejerske oplever et behov for akut sagsbehandling i forhold til borgere, der ikke allerede
er kendt i det kommunale system.
Sygepleje af socialt udsatte i kommunalt regi
I forhold til misbrugere og psykisk syge, der ikke er tilknyttet behandling i hospitalsregi, er der behov
for en anderledes og specialiseret indsats i den kommunale hjemmesygepleje. Borgernes
problematikker opleves som mere komplekse end den almindelige indsats kan rumme.
Sygeplejerskerne udtrykker, at der er behov for mere specialiseret viden og en særligt indrettet
indsats, der er mere fleksibel og med et socialt fokus eventuelt en særlig gruppe af sygeplejersker.
Der er ingen kontakt mellem hjemmesygeplejen og hhv. psykiatrien og social psykiatri, men et ønske
om mere viden og kontakt til ressourcepersoner, der kan vejlede i behandlingen. Der er ikke
kendskab til socialsygeplejerskerne hos det interviewede personale fra den kommunale
hjemmesygepleje.
Socialpsykiatriens oplevelse af det øvrige sundhedsvæsen
Blandt SKP og bo-støttemedarbejdere er det særligt kontakten til praktiserende læge og psykiatrien,
der opleves som problematisk. Ingen af de interviewede har erfaring med eller kendskab til
socialsygeplejerskerne. Da der er fokus på voksne og psykiatri i delleverance 2 i Gråzoneprojektet,
behandles dette emne ikke yderligere i denne rapport. I forhold til almen praksis er oplevelsen, at
nogle læger er mistænksomme specielt i forbindelse med udskrivning af medicin. At de ikke har
forståelse for udsatte borgeres situation og formåen, samt at de taler nedsættende til borgeren. Et
eksempel, der nævnes i den forbindelse, er uforudset ventetid ved konsultation hos lægen. Da den
udsatte borger ofte er nervøs i forbindelse med besøg hos lægen, tolkes ventetiden ind imellem som
forskelsbehandling og ubehag ved venteværelser og hele situationen kan få borgeren til at forlade
stedet og dermed miste konsultationen. Løsningen har i nogle situationer været, at SKP venter i
venteværelset og sender en sms til borgeren, når der er tid. Det ses som en mulighed for nogle
borgere, at lægeklinikken overtager denne metode.
Socialt udsattes oplevelser af sundhedsvæsnet
De udsatte borgere fortæller om gode forløb på hospitaler, hvor de føler sig godt behandlet. Flere
har ikke kendskab til deres egen læge. Det samme bemærker en af socialsygeplejerskerne, der
oplever dette som en udfordring i forhold til sammenhæng i behandling. Borgernes primære
udfordringer opleves i forhold til det kommunale system, hvor procedurer for ansøgning til støtte til
eksempelvis indlæg til sko eller tandlægeregninger er uforståelige og komplicerede.
Forslag og ønsker til fremme af sundhed hos socialt udsatte
Både ansatte og brugere af Fredagsklubben udtrykker ønske om at få en sygeplejerske tilknyttet. Der
har tidligere været en sygeplejerske i forbindelse med et projekt og det opleves om en god mulighed
for at stille spørgsmål og blive ledt på rette vej i sundhedsvæsnet, samt til råd og vejledning til en
sund hverdag med udgangspunkt i borgernes situation. Der bliver også talt om tandpleje, som et
stort behov hos de udsatte borgere og at det ligeledes kunne være en mulighed, at tandplejen kunne
komme ud i de eksisterende tilbud for udsatte borgere.
48
5. Sektorovergange, samarbejde og sygepleje
I dette afsnit beskrives kort på baggrund af litteraturen tiltag med fokus på at imødekomme
udfordringerne i forbindelse med sektorovergange for sårbare patienter dels i international og dels i
dansk kontekst. Derefter fokuseres der på de professionelles udsagn om samarbejdet om og med
sårbare patienter og borgeres oplevelser af forløb og behov. I dette afsnit indgår kvalitativt materiale
fra interview med ledende hjemmesygeplejersker, koordinerede sygeplejerske i Albertslund,
samordningskonsulent og Forebyggelseskonsulenten.
I både nationale og internationale sammenhænge har der været arbejdet med at skabe
sammenhængende forløb. I Danmark har der været fokus på udvikling af blandt andet
forløbsprogrammer for specifikke kroniske diagnoser og koordinerende indsatser.
Litteratursøgningen på området gave et hint om at Case management 9 tilgangen rummer visse
fællestræk med både socialsygeplejerske- og sundhedskonsulentfunktionen, idet der er fokus på
individuelle behov hos patienten eller borgeren i overgangen fra hospital til hjemmet. Specielt i USA
er tilgangen undersøgt, også som en strategi til at varetage sårbare patienters behov. I Danmark her
der været enkelte forsøg med forløbskoordination (Region H)
Eksemplet: Diabetes
Diabetes er en af de sygdomme ,case management er undersøgt i forbindelse med. Et systematisk
review viser, at tilgangen effektivt fremmer glykæmisk kontrol hos mennesker med diabetes (Norris
et al. 2002). Andre studier viser, at interventionen ikke er kosteffektivt hos den almindelige
befolkning, men at der er indikationer på, at tilgangen kan anvendes til særlige sårbare
patientgrupper/individer (Latour et al. 2005). Andre studier viser, at selv ikke i grupper af patienter
med dårligt kontrolleret diabetes og mange komplikationer har interventionsmetoden effekt på
glykæmisk og lipid kontrol, men at case management giver større patienttilfredshed (Krein et al.
2004). I samme studie anbefaler de at undersøge interventioner, hvor der er mere direkte kontakt
(ansigt til ansigt) mellem case-manager og læge. Der er altså ingen entydige resultater, men en del
erfaringer at hente til en eventuel udformning af forskellige elementer af en
sundhedskonsulentfunktion. Dog med det in mente, at sundhedssystemerne i hhv. USA og Danmark
er meget forskelligt indrettet.
Forløbsprogrammer og sårbare patienter
I den danske kontekst er der i udviklingen af forløbsprogrammerne søgt at tage højde for de
forskellige behov patienterne har gennem en gradueret indsat. Stratificeringsmodellen tager
udgangspunkt i sygdomsgraden og risiko for forværring (Region H. 2011). Udfordringen kan være, at
hvor standardiserede forløb kan medvirke til sikre kvalitet og klarhed for mange patienter, er der
også patienter, der af forskellige årsager ikke får det fulde udbytte af forløbene. Undersøgelser viser,
at ikke alle patienter deltager i tilbuddene. I forbindelse med patientuddannelse, der indgår som en
del af forløbsprogrammerne, viser undersøgelser, at en del patienter aldrig får tilbuddet og at en del
vælger ikke at deltage. I begge grupper indgår både patienter, der vurderes eller selv vurderer sig
”for gode” eller ”for dårlige” til at deltage (Region H. 2013, Johansen 2012, Due 2011). En del af
disse patienter kan betegnes som sårbare og hører under målgruppen i Gråzoneprojektet. En
undersøgelse viser, at KOL patienter og særligt de multisyge oplever, det kan være svært at holde
9
Case management er en flertrins proces til at sikre rettidig adgang til og koordinering af behandling og rehabilitering. Forløbet
varetages af en koordinator (case manager).
49
styr på aftaler, indkaldelser og andet fordi de specialiserede forløb ikke er koordineret. Patienterne
ønsker selv at bevare overblikket og tovholderfunktionen, hvor de pårørende efterspørger en
støtteperson, der kan koordinere, sikre fremdrift og bidrage med viden om patientrettigheder og
muligheder (Martin & Borst 2013.) Der er som en del af Kronikerprogrammet i Region Hovedstaden
udviklet og afprøvet forløbskoordinatorfunktioner målrettet særligt udsatte patienter. Erfaringerne
herfra viser, at patienter og pårørende oplever, at funktionen bidrager til oplevelsen af
sammenhæng og tryghed. Samtidig er de professionelles holdning positiv og en del oplever
aflastning i deres arbejde (Region H). Der er ligeledes gennem de senere år udviklet forskellige
koordinerende funktioner og tilbud som koordinerende sygeplejersker, samordningskonsulenter,
opfølgende hjemmebesøg, følge hjem, følge op og ringe hjem mf. til at understøtte sårbare
patienters forløb i sundhedsvæsnet.
Det eksisterende fungerer, men er ikke altid nok
Hos hjemmesygeplejerskerne er erfaringerne med de etablerede samarbejdsfunktioner mellem
hospital og kommune om sygepleje umiddelbart positive. Når den kordinerende sygeplejerske
deltager i udskrivningssamtaler og- konferencer på hospitalet, resulterer det i tilfredsstillende forløb.
Dog vurderer sygeplejerskerne, at dette med fordel kunne gennemføres oftere. Tilfredsheden
genspejles hos koordinerende sygeplejerske og samordningskonsulenten. Vurderingen er, at de
eksisterende ordninger (følge op/følge hjem mv.) også fungerer tilfredsstillende i de situationer,
hvor de implementeres. Hjemmesygeplejerskerne udtrykker dog behov for mere fleksible ordninger,
så patienterne eksempelvis ikke kun kan benytte tilbuddet, hvis de er færdigbehandlet på et bestemt
tidspunkt af dagen. Der er samtidig et udtrykt behov for, at koordinerende sygeplejerskes område
udvides til også at omfatte hjemmesygeplejersker og deres arbejdsområder eller, at én fra
hjemmesygeplejegruppen deltager i udskrivningssamtale. Koordinerende sygeplejerske giver besked
om sår, medicindosering mv. men der er behov for flere detaljer og mulighed for at stille spørgsmål.
Oplevelsen er på nuværende tidspunkt, at funktionen primært fokusere på at varetager
koordinering i regi af hjemmepleje. I de tilfælde hvor den koordinerende sygeplejerske ikke er
involveret, mangler den kommunale del af sygeplejen en plan fra hospitalet eller eventuelt et
opfølgende besøg i hjemmet.
Kontakt mellem sektorer
Det pointeres i interviewene med hjemmesygeplejerskerne, hvor vigtigt det er at kunne komme i
kontakt med samarbejdsparterne og der er en del frustration forbundet med opkald eller mails til
eksempelvis praktiserende læger og hospitalsafdelinger, der aldrig bliver besvaret. Oplevelsen er, at
elektroniske kommunikationssystemer gør, at mange informationer glipper og der derfor ofte skal
bruges meget tid på at ringe til hospitalet for at få den nødvendige information i forbindelse med
udskrivelser. Desuden efterspørges overlevering fra hospitalerne som direkte (ikke digitaliserede)
kommunikation. De sårbare borgerer har ofte ikke forstået informationen, de har modtaget i
forbindelse med udskrivning, herunder om de eksempelvis skal til ambulant kontrol på hospitalet.
Medicin er en udfordring
Medicinering opleves til tider problematisk af både koordinerende og hjemmesygeplejen. Der er
behov for nye systemer. Det er svært at finde ud af hvilken medicin borgen får. Borgeren ved eller
husker ikke, at de selv skal sørge for medicin efter udskrivning og der er stor variation i om/eller hvor
mange dage hospitalerne udleverer medicin til. Når der opstår tvivl om medicinering, er det en
50
udfordring at få fat i den relevante information og egen læge vil ikke altid tage stilling ”Jamen så
ringer man fra Herodes til Pilatus. Så ringer man til hospitalet igen og prøver at finde ud af, hvorfor
er det lige præcis, de har ændret det der”(hjemmesygeplejerske)
6. Sundhed i boligsociale områder
I takt med det øgede fokus på forebyggelse og et sundhedsvæsen tæt på borgeren har det
boligsociale område fået en central rolle for arbejdet med sundhed. Når viden skal formidles og
adfærd påvirkes bliver borgernes hverdag og daglige færden central. I takt med det øgede fokus på
social ulighed i sundhed har socialt belastede boligområder gennem de senere år dannet ramme om
mange initiativer med et sundhedsmæssigt sigte. Dette afsnit omhandler disse aktiviteter. Der vil
efter en kort gennemgang af central litteratur på området med fokus på danske forhold blive
suppleret med centrale temaer fra fokusgruppeinterview med boligsociale medarbejdere i ABC
Albertslund Boligsociale Center samt samtaler med brugerne i netværkshuset og borgerne til
markedsdag i Albertslund Nord.
Anbefalingerne til udformning af interventioner i lokalområdet går på at bygge på eksisterende
ressourcer og udvikling af relationer mellem områdets beboere og familierelationer, at give støtte til
organisationer, der arbejder ud fra et inddragelsesperspektiv med fokus på blandt andet
fritidsaktiviteter (NICE 2007).
Sundhedsstyrelsen har uddelt satspuljemidler til det formål at styrke trivsel og sundhed generelt
blandt mindre ressourcestærke borgere, hvor målgruppen er et nærmiljø, hvor der bor eller opholder
sig særligt mange mindre ressourcestærke borgere 10. Projekterne er endnu ikke afsluttede og
evalueret, men projekterne må formodes at udvikle brugbare erfaringer til eventuelle tiltag i
Albertslund.
Undersøgelser viser, at netværk og social kapital har betydning for sundhedsadfærd, blandt andet
fordi der gennem sociale relationer skabes adgang til information og personlig støtte. Selve den
fysiske udformning af et område og de deraf afledte aktiviteter, har betydning for
sundhedsadfærden. Udformningen af boligområderne kan bidrage til både øget fysisk aktivitet og til
dannelse af netværk og sociale relationer (Troelsen et al. 2008). Et er selve områdets udformning, et
andet er de aktiviteter, der understøttes og tilbydes i nærmiljøet. I en evaluering af projekt Sundhed
i almene boligområder lyder erfaringerne og anbefalingerne på, at tage udgangspunkt i borgernes
forestillinger om sundhed og aktiviteter, understøtte foreningsdannelse og koordinere tiltagene, så
de supplerer hinanden og udnytter de eksisterende relationer mellem boligsociale medarbejdere,
sundhedspersonale samt andre fagpersoner, der et tilstede i områderne og beboerne. Der bliver
desuden lagt vægt på fastholdelse og udbygning af samarbejdet mellem de professionelle herunder
almen praksis (Nygaard et al. 2012)
Erfaringer fra lokale initiativer
At sundhed og trivsel handler om mere end fysisk aktivitet og grønsagsspisning, afspejles i
aktiviteterne i ABC. Her er der lagt vægt på netværksdannelse og sociale relationer blandt andet i
10
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Social%20ulighed%20i%20sundhed/Forebyggelsesindsats
er%20i%20naermiljoeet.aspx
51
Netværkshuset og i det daglige fokus på at skabe tryghed for den enkelte og fælleskabet i hverdagen
uanset, om det handler om genhusning, støtte til at navigere i familie/børnesager netværksdannelse
eller håndholdt kontakt til en borger, der føler sig truet. Generelt lyder det fra ABCs medarbejdere,
at det virker at udnytte medarbejdernes eksisterende relationer, styrke netværk gennem fælles
aktiviteter og lade aktiviteterne være springbræt for yderligere netværksdannelse (ABC 2013). Helt
tråd med anbefalingerne fra projekt Sundhed i almene boligområder. En medarbejder udtaler : ”Jeg
tænker at en sundhedsindsats for de svagere grupper skal være på mange måder – og netop som der
blev sagt tidligere, måske tage udgangspunkt i lokalområdet. Det er noget, der er mindre farlig og
noget der er tilgængeligt” (medarbejder ABC).
Medarbejderne i ABC pointerede, at det er vigtigt at bygge på de eksisterende relationer og der var
diskussion frem og tilbage, om det er hensigtsmæssigt at lægge eksempelvis oplæg om sund mad i
forbindelse med fællesspisning i beboerhuse. På den ene side kunne det skabe god synergi. På den
anden side må borgen ikke føle, at tilbuddet bliver presset ned over dem ” Jeg tænker eksempelvis til
fællesspisning, hvis der kom en sygeplejerske eller sådan en konsulent. Hvordan ville det blive
opfattet. For det tror jeg egentlig ikke, jeg ville synes var særlig fedt, hvis nu jeg sad og skulle spise
med min familie og så kom der pludselig en ind og hmm.. hvad er det du spiser… men det er jo et
sted, der er mange beboere” (medarbejder ABC). Desuden blev der lagt vægt på, at det er vigtig at
være specifik i forhold til målgruppe både med hensyn til valg af mål og metoder.
Efterspørgsel på sundheds aktiviteter i lokalområder
Borgerne til markedsdagen og i netværkshuset havde mange forslag til en sundhedskonsulent
funktion i boligområdet og i netværkshuset. Gerne i form af en mobilklinik. Der blev efterspurgt en
sygeplejerske, som kunne hjælpe med småskavanker, lave sundhedstjek, være vejviser rundt i
sundhedsvæsnet og generelt give rådgivning og vejledning, samt afholde informations- og
temaarrangementer om eksempelvis diabetes samt være med til at igangsætte aktiviteter herunder
madlavning og fysisk aktivitet.
7. Etnicitet, social ulighed og sundhed
Albertslund kommune har en relativ høj andel indbyggere med anden etnisk herkomst. At have en
anden etnisk oprindelse end dansk nævnes ofte i forbindelse med ulighed i sundhed. Undersøgelser
af etniske minoriteters sundhed viser ringere selvvurderet helbred, højere sygdomsforekomst og
sygdomsbelastning end baggrundsbefolkningen (Singhammer 2008). Undersøgelser viser ligeledes,
at livsstil og sundhedsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark adskiller sig fra etniske danske
referencegrupper (Sodeman et al. 2013, Singhammer 2008). Hvorvidt der skal fokuseres på etnicitet,
som udgangspunkt for ulighed i sundhed debatteres til stadighed. I Albertslund kommune er det
kutyme at arbejde for generelle tilbud, der kan rumme alle. Når det alligevel er valgt at fokusere på
etniske minoriteter i denne rapport, er det dels fordi der i litteraturen er mange henvisninger til
emnet og dels fordi emnet er dukket op i flere sammenhænge i den kvalitative del af undersøgelsen.
I dette afsnit beskrives kort resultater fra undersøgelser, der fokuserer på ulighed i sundhed
forbundet med etnicitet. Derefter fokuseres der på tiltag rettet mod etniske minoriteter i
sundhedsvæsnet i Danmark. Til sidst inddrages det kvalitative materiale fra undersøgelsen, for
herigennem at skabe overblik over de konkrete erfaringer og behov i relation til Albertslund
Kommune. I den kvalitative del indgår interview fra netværkshuset i Albertslund, hvor kvinder med
52
anden etnisk herkomst end dansk deltager i cafe og aktiviteter (hovedsageligt tyrkiske og
pakistanske kvinder) samt dele af samtalerne med de boligsociale medarbejdere, sundhedshus- og
centre medarbejdere og borgere fra markedsdagen i den udstrækning det er relevant for emnet.
Etniske minoriteter i Danmark har set som gruppe en anderledes sundhedsadfærd og
sygdomsmønster end etniske danskere. Når grupper af etniske minoriteter sammenlignes med
etniske danske referencegrupper, viser undersøgelser dels højere dagligt indtag af sukker, dels
lavere fysisk aktivitetsniveau og en højere andel af overvægtige. For indtagelse af alkohol og rygning
er tendensen modsat (Singhammer 2008). Det er vigtigt at bemærke, at der er forskelle mellem
forskelige etniske minoritetsgrupper og at eksempelvis kønsforskelle med hensyn til alkohol og
rygning er større end i den danske sammenligningsgruppe. Desuden indikerer undersøgelser af
blandt andet dødelighed for etniske minoriteter, at når der justeres for socialøkonomisk faktorer, er
dødeligheden blandt indvandregrupper fra ikke-vestlige lande i Danmark lavere end
baggrundsbefolkningen (Diderichsen et al. 2011). Dette indikerer, at der er tale om social ulighed i
sundhed og ikke nødvendigvis etnisk ulighed i sundhed. Når det alligevel kan give mening, at
betragte sundhed i et etnisk minoritets perspektiv, er det på baggrund af at personer med anden
etnisk oprindelse end dansk kan have særlige forudsætninger herunder sprog, der fordrer en særlig
tilpasning af sundheds- og forebyggelsestilbud (Sundhedsstyrelsen 2010). Undersøgelser viser, at
brug af sundhedsvæsen, indstilling til egenomsorg og troen på selv at kunne gøre en forskel for egen
sundhed, kan være forskellig på baggrund af etnisk oprindelse (Sodermann 2013, Hansen et al. 2008,
Sundhedsstyrelsen 2006).
Indvandremedicinsk klinik
På Odense Universitets Hospital har der gennem de seneste fem år eksisteret en
indvandremedicinsk klinik. Den herskende holdning til, at alt skal klares i normalsystemet og at alle
har adgang til den nødvendige behandling, bliver udfordret i stor stil. I en erfaringsopsamling fra
forløbet, er fokus på om behandling på sygehuse bidrager til uligheden i sundhed for etniske
minoritets patienter og om det derfor giver mening at tale om indvandrer medicin (Sodemann 2013)
Og konklusionen er klar. Der ydes forskelsbehandling både bevidst og ubevidst af det
sundhedsfaglige personale. Der mangler viden og forståelse på begge sider af konsultationsbordet
og manglende erkendelse hos personalet af de udfordringer sprogbarrierer medfører. Der opstår et
parallel system med særlige indvandrediagnoser og forringelse af patientsikkerhed med mulighed
for bivirkninger og komplikationer som følge. Fordomme hos de professionelle påvirker
undersøgelse, information, behandling og kontrol. Mangel på brug af tolke anses som en særlig
udfordring, idet manglende forståelse og sprogbarrierer kan medføre, at patienten ikke stiller
uddybende spørgsmål eller beder om gentagelse af information, der ikke er forstået. Desuden søger
denne gruppe patienter sjældnere information på egen hånd (Sodemann 2013)
Specialisering og stramme opdelinger i fagområder både i sundheds – og socialsystemet komplicerer
behandling af patienter med komplekse problemstillinger og besværliggør en helhedsvurdering.
Incitamentstrukturen i systemet besværliggør ligeledes engagement i patienter, der ikke passer i
opdelingerne og da sundhedsvæsnet ikke har en kollektiv erfaringsopsamling besværliggøres
helhedsperspektivet yderligere. Vurderingerne lyder derfor i rapporten, at der er tale om nødvendig
ekstra indsats for at undgå forskelsbehandling (Sodemann 2013).
53
Anbefalingerne lyder på at oprette en indvandremedicinsk klinik i hver region, der kan varetage
særlige komplicerede forløb, kompetenceudvikling af social- og sundhedsfagligt personale samt
dokumentere og være med til at udvikle hensigtsmæssige patientforløb. En lignende klinik er
opstartet på Hvidovre Hospital i foråret 2013. Afdelingen har vist interesse i at bidrage til projektet
og ser umiddelbart potentiale i at samarbejde med en sundhedskonsulent, men det har desværre
endnu ikke været muligt at aftale et møde.
Et projekt i Region Midt har vist, at håndtering af borgere med anden etnisk oprindelse og med
komplekse problemer på et fundament af inddragelse kræver en stor indsats og at den tværgående
indsats og kommunikation internt i systemet og på tværs af sektorer er en udfordring men også et
must for en indsats, der tager udgangspunkt i disse borgeres behov (Terkildsen & Wittrup 2013)
Denne gennemgang af litteraturen viser mange indikatorer for, at det giver mening at arbejde med
et etnisk minoritetsperspektiv i forhold til sårbare borgere og sundhed. Gennemgangen viser
ligeledes, at der er mange hensyn at tage, når der skal arbejdes med sundhed specifikt i forhold til
etniske minoritetsgrupper og ulighed. Selvom gennemgangen viser, at fokus på sprog og
kulturforskelle kan have direkte betydning for deltagelsen, er det ingen garanti for, at tilbuddet når
de svageste.
Andre erfaringer med sundhed i et etnisk perspektiv
Fra sundhedscentrene og -husene i de andre kommuner er erfaringerne, at etnicitet, kultur og
sprogforståelse har en betydning for deltagelse i forebyggelsestiltag eller patientuddannelse. Der
fokuseres på at tilrettelægge gerelle tilbud, hvor alle kan deltage men informanterne fra alle tre
sundhedshuse – og centre har erfaringer med særlige tilbud til etniske minoriteter. Enten i form af
særlige aktiviteter, kurser, rådgivning eller indsatser i særlige regi som sprogskoler.
Borgenes fokus på etnicitet og sundhed
Borgerne efterspørger tilbud, der er tilpasset den hverdag, kvinderne fra de etniske minoriteter har.
Det bemærkes både af borgere og ABCs medarbejdere, at kvinderne ikke kommer meget ud, at de
har meget at se til og at deres netværk er begrænset. Derfor efterspørges tilbud til denne gruppe så
tæt på hjemmet som muligt - i eksempelvis boligområdet eller netværkshuset, hvor den lidt ældre
del af de etniske minoritets kvinder kommer. De etniske kvinders behov nævnes ofte i forbindelse
med forslag om den mobile sundhedsklinik i boligområderne. Borgene på markedsdagen forslog
organisering af fysiske aktiviteter for familier i boligområdet, rådgivning og læringsforløb om
eksempelvis kost og diabetes ligeledes i nærområdet. Samtidig havde de ønske om at kunne booke
tolk til lægekonsultationer - gerne over mobilen.
Opsummering og oplæg til det videre arbejde
Formålet med indeværende undersøgelse har været, dels at afdække erfaringerne med
sundhedskonsulent og socialsygeplejerske funktionerne og dels at afdække behov hos relevante
aktører på hospitalerne, i kommunalt regi og blandt borgere. Afdækningen skal danne grundlag for
en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at oprette en lignende funktion i Albertslund Kommune.
Hvis dette besluttes, danner undersøgelsen ligeledes grundlaget for en videre diskussion af
udformning af funktionen.
54
Afslutningsvis bliver fundene i relation til undersøgelsens to hovedformål opsummeret – 1.
afdækning af erfaring med sundhedskonsulent og socialsygeplejerske funktion og 2.afdækning af
behov for sundhedskonsulent og socialsygeplejerske. Der bliver fokuseret på de konkrete erfaringer
med de to funktioner. Behov og ønsker i forbindelse med de to funktioner og eventuelle barrierer.
Til sidst er der opsummeret andre behov eller konkrete forslag, der eventuelt kan tænkes ind.
Erfaringer med sundhedskonsulent og socialsygeplejersker
•
Konkret er erfaringerne med sundhedskonsulenter i sundhedshuse og -centre, at det er svært at
etablerer samarbejde på tværs af fag og sektorer. Det kræver meget arbejde at opbygge de
relationer, der er nødvendige for samarbejdet og meget fokus på kommunikation og
vidensdeling. Samtidig er det er ikke altid, alle samarbejdsparter er indstillet på at ændre rutiner
og arbejdsgange og dermed bliver sundhedskonsulentfunktionen ikke udnyttet optimalt.
•
Der hvor der her været succes med funktionen, har været i mødet med etniske minoriteter med
samme sprog- og kulturbaggrund som sundhedskonsulenten. Erfaringerne er her, at der skabes
kontakt til sårbare borgere med anden etnisk baggrund, der ellers ikke ville deltage i
kommunens eller sundhedshusets tilbud. Ulempen er, at der med denne metode kun målrettes
én specifik sproggruppe.
•
Erfaringen fra sundhedscentre – og huse viser, at en central fysiske placering opleves som en
force for borgenernes udnyttelse af tilbud og aktiviteter. På samme måde som også placering i
tilknytning til andre kommunale sundhedstilbud eksempelvis sundhedspleje understøtter
borgenes udnyttelse af tilbud herunder sundhedskonsulentens tilbud. Det er dog stadig en
udfordring at skabe rammer, der understøtter de sårbare borgeres deltagelse.
•
I sundhedscentre – og huse arbejdes der ligeledes med udgående aktiviteter. Sårbare og udsatte
borgere opsøges, hvor de opholder sig – dels på gaden og i deres hjem. Erfaringen er, at der
gennem disse aktiviteter skabes kontakt til yderligere en gruppe borgere, der ikke ellers ville
være i kontakt med sundhedsvæsnet.
•
Erfaringer fra litteraturen med socialsygeplejerske funktionen viser, at implementering af en
funktion, der har særlig fokus på udsatte patienter i hospitalsregi, giver mening for både
personale og patienter.
•
Socialsygeplejerskerne i denne undersøgelse fortæller, at de oplever succes i deres arbejde. Men
her opleves det også i praksis, at det tværsektorielle samarbejdet i stor udstrækning er baseret
på individuelle relationer, opstået gennem konkrete sager og behov. Socialsygeplejerskerne
opsøger kontakt til relevante parter i kommune, behandlingsinstitutioner mv., når det er
55
nødvendigt eller giver mening for en patients forløb. Der er ikke yderligere kontakt eller
informations- og vidensdeling.
•
Dette bekræftes af hjemmesygeplejersker, SKP og bo-støtte medarbejdere, der ikke har
kendskab til funktionen. Ingen af de fagprofessionelle fra kommunalt regi har kendskab til eller
erfaring med samarbejde med socialsygeplejerskerne på hospitalerne. Det skal i den
sammenhæng påpeges, at funktionen først for nyligt er oprettet på det hospital, der
samarbejdes mest med.
•
En del udsatte har ikke kendskab til egen læge, dette oplever socialsygeplejerskerne som en
udfordring i forbindelse med sammenhængende forløb og udskrivelser.
Oplevede behov
Sundhedskonsulent og socialsygeplejerske
•
Generelt oplever borgerne ikke et behov for en sundhedskonsulent placeret i det kommende
sundhedshus og fra både fagpersoner og borgere lyder der bekymring i forhold til, at skulle være
i kontakt med og dele information med endnu en funktion i form af en sundhedskonsulent. Man
ser langt hellere, at opgaver som viden om forebyggelse, aktivitets- og kursustilbud samt
generel hjælp til kontakt i sundhedsvæsnet indarbejdes i det eksisterende system hos læge,
sagsbehandler mv. Holdningen blandt de professionelle er, at sundhedskonsulenten i
sundhedshuset kunne være et godt tilbud til nogle borgere, men at det ikke nødvendigvis, er de
svageste, der vil benytte det.
•
Det anses generelt som en god ide blandt borgene at oprette en sundhedskonsulentfunktion i
boligkvartererne. Gerne en mobil funktion med det samme personale, der kommer forbi på
bestemte tidspunkter. Der er behov for både rådgivning og vejledning om sygdom og sundhed,
til at navigere i sundhedssystemet og konkrete aktiviteter som fysisk aktivitet for kvinder og
undervisning i sund madlavning eventuelt hjemme hos beboerne. I tilknytning til denne funktion
er der ofte fokus på kvinder med anden etnisk oprindelse, der anses som en gruppe med særlige
behov, idet de ofte ikke kommer meget uden for hjemmet eller boligområdet og har et lille
socialt netværk at hente information, støtte og vejledning fra. Medarbejderne i boligsocialt regi
ser potentiale i en sådan funktion og forankring i det eksisterende, men påpeger at det er vigtig
med klare mål og målgrupper.
56
•
Der er et samstemmigt behov fra udsatte borgere og de kommunalt ansatte omkring dem, at
sundhedstilbud skal tættere på og møde borgeren på deres præmisser. Konkret er der ønske om
regelmæssigt besøg af sygeplejerske i eksempelvis Fredagsklubben. Opgaven kan være en del af
sundhedskonsulent funktionen, så længe der er tale om en person med kompetencer til at
samarbejde med målgruppen.
•
På trods af det øgede fokus på telemedicin i samfundet generelt, bliver der ikke udtrykt behov
fra hverken borgere eller professionelle om at udvikle eller afprøve nye telemedicinske
teknologier.
•
Formen i de tværsektorielle elektroniske kommunikationssystemer opleves af de professionelle
ikke som tilstrækkelig til formidling af den nødvendige kommunikation og der er derfor behov
for at udvikle form og indhold.
•
Med hensyn til digital kommunikation mellem system og borger er der to forslag. En tættere
kommunikation mellem sundhedsvæsen og udsatte borgere eksempelvis i forbindelse med
konsultationer er mulig gennem brug af sms. Der eksisterer et ønske blandt borgere med anden
etnisk oprindelse end dansk om, at kunne bestille tolkebistand til lægekonsultationer via sms.
Yderligere behov og ideer
•
I relation til udsatte borgere oplever hjemmesygeplejerskerne et særligt behov for dels viden og
dels tilpassede tilbud. Der er konkret et forslag om at oprette en særlig gruppe
hjemmesygeplejersker med fokus på udsatte borgere.
•
Der er et stort behov for at udvikle samarbejdet mellem sektorer. Kommunikationen mellem
almen praktiserende læger, sagsbehandlere, hjemmesygeplejersker og ansatte i sundhedshuse
er udfordret. Fra alle sider lyder det, at kommunikationen er meget personafhængig, men alle
parter har et ønske om mere formaliserende og strukturerede kommunikationsveje. Deltagelse i
fælles møde som eksempelvis udskrivningskonferencer beskrives som positive for samarbejdet
om sårbare patienter og der er behov for yderligere udbredelse og organisering af dette.
•
Der er behov for udnyttelse af de eksisterende tilbud fra hospitalerne til borgere med særlige
behov. Ordningerne fungerer, men opleves som ufleksible og bliver ikke anvendt tilstrækkeligt.
57
•
Der er ligeledes behov for udvikling af nye systemer til samarbejde om medicinering. Det er
kompliceret både for borger og fagprofessionelle, at finde rundt i hvilken medicin eller
ændringer der er aktuelle og hvorfor.
•
Borgerne udtrykker behov for en lettere adgang til behandling hos egen læge gennem reduktion
af ventetid og med fokus på oplevelsen af at blive taget alvorligt. Desuden efterspørger borgene
et kompetenceløft hos lægerne, dels i forbindelse med diagnosticering, så borgeren ikke selv
skal foreslå diagnoser og dels i forbindelse med generel viden om kommunale og
patientforeningers tilbud.
•
Desuden er der blandt borgerne stor efterspørgsel på psykologhjælp. De nuværende
adgangskrav til henvisning via sygesikring er der ikke forståelse for - Når lægen fortæller dem, at
de er psykisk syge eller sårbare, hvorfor er eneste behandlingstilbud så medicin? Spørger de.
58
Litteraturliste
ABC. Udenfor kategori. Albertslund Boligsociale Center. 2013
Albertslund Kommune. Forstad på Forkant – Strategi for Albertslund 2012-15. Albertslund 2012
Brünés N. Projekt Socialsygeplejerske – fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient. Projekt
UDENFOR. København 2007
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og
integrationsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi – og Indenrigsministeriet &
Finansministeriet. National Handlingsplan for udbredelse af telemedicin. Fonden for
Velfærdsteknologi 2012
Diderichen F, Andersen A & Manuel C. Ulighed I sundhed – årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen.
København 2011
Due DT. Hvem falder fra rehabiliteringen? En litteraturgennemgang af, hvad der kendetegner de
deltagere, der falder fra rehabilitering inden for diabetes-, KOL- og hjertesygdom. Kronikerenheden i
Region Nordjylland og Statens Institut for Folkesundhed. København 2011
Due TD, Waldorff SB, Aarestrup AK, Laursen B & Curtis T. Sundhedscentre i Danmark – organisering
og samarbejdsrelationer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2008
Evaluering af Sundhedscentret i Ishøj. Region Hovedstaden og Ishøj Kommune
Krein SL, Klamerus ML, Vijan S, Lee JL, Fitzgerald JT, Pawlow A, Reevs P & Hayward RA.case
Management for Patients with Poorly Controlled Diabetes: A Randomized Trial. Am J Med.
2004;116:732-739
Kvale S. Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag.
København 2004
Larsen SB 2010 Diabetes and telemedicine. Ugeskr Læger 2010;172(27):2034-2040
Latour CHM, Bosmans JE, Tulder MWv, Vos Rd, Huyse FJ, Jong Pd, Gemert AMv & Stalman WAB.
Cost-effectivness of nurse-led case management intervention i general medical outpatients
compared with usual care: An economic evaluation alongside a randomized controlled trial. Journal
of Psychosomatic Research. 2010;62:363-370
Lindberg L, Thorsen T & Reventlow S. Arbejdet med sårbare patienter og perspektiver på ulighed I
almen praksis. En fokusgruppe undersøgelse med alment praktiserende læger i Købehavn, Odense og
Århus. Forskningsenheden for almen praksis. København 2011
Martin HM &Borst L. Sammenhæng i tværsektorielle KOL-forløb. En undersøgelse af patienter og
pårørendes oplevelser. KORA. København 2013
NICE public health guidance 6 Behaviour change. National Institute for Health and Clinical
Excellence. 2007
59
Norris SL, Nicols PJ, Caspersen CJ, Glasgow RE, Engelgau MM, Jr LJ, Isham G, Snyder SR, Carande-Kilis
VG, Garfield S, Briss P, McCulloch D & the Task Force on Community Preventive Service. The
Effectiveness of Diseas and Case mangement for People with Diabetes. Am J Prev Med
2002;22(4s):15-38
Nygaard e, Bak L & Diderichsen. Afsluttende evaluering af Projekt SUNDHED i almene boligområder.
Institut fro Folkesundhedsvidenskab. København 2012
Pedersen V. Dårligt liv – dårligt helbred. Social udsattes oplevelse af eget liv og sundhed. Rådet for
socialt udsatte. København 2009
Pedersen PV, Holst M, Davidsen M & Juel K. SUSY UDSAT 2012 Sundhedsprofil for socialt udsatte i
Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Og Rådet for Socialt Udsatte. København, december 2012
Regeringen, KL & Danske Regioner. Digitalisering med effekt National strategi for digitalisering af
sundhedsvæsnet 2013-17. København 2013
Region Hovedstaden. Vestegnsprojektet Evalueringsrapport. 2013
Region Hovedstaden. Udvikling af Forløbskoordination. Kronikerprogrammets projekt 10
Region Hovedstaden. Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Hospitalerne,
kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden 2011
Sundhedsstyrelsen ETNISKE MINORITETER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN – en antologi.
Sundhedsstyrelsen. København. 2010
Sundhedsstyrelsen ETNISKE MINORITETER sygdom og brug af sundhedsvæsnet Et register studie.
Sundhedsstyrelsen. København. 2006
Sodermann M, Kristensen TR, Nielsen D, Svabo A, Korsholm SBKM, Hermansen MM, Andersen D,
Rasmussen D & Zeraiq L. Tak fordi i lavede en bedre version af mig. Erfaringerne fra
Invandremedicinsk klinik 2008-2013 Videnskaben og de praktiske erfaringer: etniske
minoritetspatienter på sygehus. Odense Universitets hospital 2013
60
Terkildsen MD, Wittrup I. Interkulturel sundhedsfremme og Rehabilitering – en guide til praksis. CFK
–Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Region Midt 2013
Troelsen J, Roessler KK, Nielsen G & Toftager M. De bolignære områders betydning for sundhed.
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Odense 2008
Vallgårda S. Social ulighed i sundhed som politisk problem. I Lighed i sundhed s. 14-17. Sund By
netværket. København 2011
61
Bilag 2: Udvikling af digital videndeling.
Udvikling af digital videndeling - internetportal
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 1 sårbare borgere med kronisk sygdom. Gennem de seneste år er der udviklet og
implementeret mange forskellige tiltag for mennesker med kronisk sygdom. Desværre viser det sig i
flere undersøgelser, at disse indsatser og tilbud ikke formår at inkludere alle patienter med kronisk
sygdom. Formålet med delleverance 1 i Gråzoneprojektet har derfor været at generer ideer til tiltag,
der sikr,e at også sårbare borgere oplever dem relevante og tilgængelige.
I Gråzoneprojektet arbejdes med udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation. Det betyder, at der i
idegenereringsforløbene lægges vægt på diversitet i interesser og viden, gensidig afhængighed,
ansigt til ansigt møder i et tilstræbt magtfrit rum og med dialog baseret på et sprog der respekterer
alle parter. Idegenereringsforløbet bestod af to møder. Deltagerne var borgere/patienter og
professionelle. De professionelle kom fra Almen praksis, Hjemmepleje, Visitationen, Genoptræning
og Medicinsk afdeling Glostrup Hospital. Borgerne var rekrutteret gennem det boligsociale område
og fra Netværkshuset i Albertslund.
På første møde blev der fokuseret på fælles udfordringer og prioriteret hvilke udfordringer, der
skulle arbejdes videre med løsninger til. På andet møde blev der udviklet ideer til håndtering af
udfordringerne og ideerne blev yderligere konkretiseret. Dette er beskrivelsen af et af disse
ideoplæg - et ideoplæg til udvikling af digital videndeling om tilbud og aktiviteter på tværs af
sektorer - både professionelle og frivillige.
Baggrund
Sundhedsprofilen 2013 for Albertslund viser, at borgerne ønsker at ændre deres adfærd i relation til
både kost, fysisk aktivitet og rygning. Vi ved at sårbare med kronisk sygdom i mindre udstrækning
end andre opsøger tilbud og aktiviteter, der kan støtte dem i livsstilsændringer og egenomsorg.
Derfor er det nødvendigt at støtte denne gruppe borgere i at få kendskab til tilbud.
I idegenereringsforløbet blev det klart, at en af de store udfordringer for de professionelles arbejde
med at støtte sårbare borgere til at deltage i aktiviteter og tilbud, er mangler viden om eksisterende
tilbud og aktiviteter, særligt de tilbud der forgår i frivilligt regi.
62
Der eksisterer et ønske om at kunne formidle viden om disse tilbud, men da det ikke er sandsynligt
at hverken almen praktiserende læge, sygeplejersker på hospitalsafdelinger eller i hjemmesygepleje
sidder og søger nettet igennem for tilbud, ville det være hensigtsmæssigt, hvis de eksisterende
tilbud var en del af de digitale portal, der allerede anvendes.
Formål
Formålet er at gøre viden om tilbud og aktiviteter – også i frivilligt regi tilgængelig for fagfolk i de tre
sektorer i sundhedsvæsnet. For derved at gøre det muligt at videregive information til sårbare
patienter eller borgerer og derved hjælpe dem til en bedre livskvalitet igennem eksempelvis øget
egenomsorg eller udvidelse af socialt netværk.
Beskrivelse
Forskellige professioner i sundhedsvæsnet anvender forskellige digitale portaler til at orienterer sig
om tilbud til patienter og borgere. Der er derfor behov for at få kortlagt hvilke portaler eller
databaser, det er mest hensigtsmæssigt at udvikle med henblik på at gøre information om aktuelle
tilbud og aktiviteter tilgængelige. På mødet var både SOFT-portalen på sundhed.dk og Kommunens
hjemmeside på tale. Der er behov for en fælles indgang til informationer. Samtidig skal der etableres
rutiner, der sikre at oplysningerne er opdaterede. Det vil sige at aktiviteterne i frivilligt regi og at
eksempelvis tidbegrænsede og projektbaserede tilbud i kommunalt regi stadig er aktuelle. Ideelt set
har både professionelle og borgere adgang til samme information.
Mest hensigtsmæssigt ville det være, hvis portalen fungerede på regionalt og måske nationalt plan.
Da både almen praksis og hospitalerne har patienter fra flere kommuner og udfordringen med at
skabe overblik derfor er større. Samtidig eksisterer der forskellige tilbud i forskellige kommuner og
en borger fra eksempelvis Albertslund kommune kunne med fordel benytte frivillige tilbud i de
omkringliggende kommuner.
Målgruppe
Målgruppen for udviklingen af digital videndeling er i første omgang de fagprofessionelle i
sundhedsvæsnet – alment praktiserende læger, ansatte på hospitalerne, ansatte i hjemmepleje,
genoptræning og andre relevante afdelinger i kommuner. Den egentlige målgruppe for
informationerne er sårbare borgere og patienter med kronisk sygdom, der har svært ved selv at
opsøge viden om tilbud og aktiviteter med relevans for deres sundhed og trivsel.
63
Erfaringer
På sundhed.dk er der adgang for både borgere og professionelle, denne kombination vil sikre at
professionelle og borgere har adgang til samme information. SOFT-portalen fungere som database
for nogle fagfolk og en udbredelse af kendskabet til alle fagfolk – og grupper, kunne sikre én adgang
til samlet information om tilbud til sårbare med kronisk sygdom for alle.
Implementering og evaluering
Beslutningen om at udvikle de eksisterende videnportaler på nationalt, regionalt eller mere lokalt
plan er afhængig af ambitionerne for udbredelsen og i hvilken udstrækning der er opbakning til
ideen.
Uanset hvilket niveau der arbejdes videre med ideen på, er det nødvendigt at afse midler til
indsamling af informationer om tilbud og opdatering af portalen. En evalueringsstrategi udvikles i
forbindelse med beslutning om projektets omfang og finansiering.
Finansiering
Finansiering af udviklingsdelen kan forgå via fondsmidler eller anden fælles finansiering, det er dog
vigtigt at holde for øje, at der forsat vil være nogle driftsomkostninger til opdatering og
vedligeholdelse efter den egentlige udvikling og indsamling af viden om aktiviteter.
Mulige puljer:
Forebyggelsespuljen i Region H:
http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Tvaersektorielt+samarbejde/Foreby
ggelsespuljen+2015.htm
64
Bilag 3: Tværfaglige møder om tilbud til sårbare kronisk syge
Tværfaglige møder om tilbud til sårbare kronisk syge
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 1 sårbare borgere med kronisk sygdom. Gennem de seneste år er der udviklet og
implementeret mange forskellige tiltag for mennesker med kronisk sygdom. Desværre viser det sig i
flere undersøgelser, at disse indsatser og tilbud ikke formår at inkludere alle patienter med kronisk
sygdom. Formålet med delleverance 1 i Gråzoneprojektet har derfor været at generer ideer til tiltag,
der sikre at også sårbare borgere oplever relevante og tilgængelige tilbud.
I Gråzoneprojektet arbejdes med udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation. Det betyder, at der i
idegenereringsforløbene lægges vægt på diversitet i interesser og viden, gensidig afhængighed,
ansigt til ansigt møder i et tilstræbt magtfrit rum og dialog baseret på et sprog, der respekterer alle
parter.
Idegenereringsforløbet bestod af to møder. Deltagerne var borgere/patienter og professionelle. De
professionelle kom fra almen praksis, Hjemmepleje, Visitationen, Genoptræningen og Medicinsk
afdeling Glostrup Hospital, og borgerne var rekrutteret gennem det boligsociale område og fra
Netværkshuset i Albertslund.
På første møde blev der fokuseret på fælles udfordringer og prioriteret hvilke udfordringer, der
skulle arbejdes videre med løsninger til. På andet møde blev der udviklet ideer til håndtering af
udfordringerne og ideerne blev yderligere konkretiseret. Dette er beskrivelsen af et af disse
ideoplæg - et ideoplæg om tværfaglige og tværsektorielle møder.
Baggrund
Ulighed i sundhed er en udfordring ikke kun i Albertslund Kommune. Ulighed i sundhed handler
blandt andet om ulighed i sygdomsforekomst men også om ulighed i behandling og egenomsorg.
Sårbare borgere med kroniske sygdomme har flere udeblivelser fra kontrolbesøg, opsøger senere
behandling og bliver sjældnere henvist og deltager sjældnere i patientuddannelse og tilbud der
fremmer egenomsorgen.
I idegenereringsforløbet bliver det tydeligt, at en af barriere for borgernes deltagelse i
patientuddannelse og lign. tiltag, handler om det generelle kendskab til tilbud, aktiviteter og
funktioner hos de professionelle i de forskellige sektorer. Der blev derfor arbejdet med ideer til,
hvordan dette kenskab kan fremmes, så man derved kan sikre at sårbare med kronisk sygdom får de
tilbud, der er bedst tilpasset deres situation. Uanset hvor i systemet tilbuddet er forankret.
Formål
Det primære formål er at sikre at tilbuddene i sundhedsvæsnet når ud til patienterne. Centralt for
dette er, at de professionelle i de tre sektorer i sundhedsvæsnet har viden om hinandens aktiviteter
og tilbud. Derfor er det sekundære formål, at sikre at professionelle i alle tre sektorer kender
hinandens tilbud og aktiviteter og anvender denne viden i deres daglige omgang med patienter og
borgere.
65
Beskrivelse
For løbende at sikre kendskab til aktiviteter og tilbud på tværs af sektorer afholdes fælles faglige
temamøder for de tre parter i sundhedstrekanten. Deltagerne fra Glostrup hospitals optageområde
inviteres, da kendskab på tværs af kommune grænser kan medvirke til at skabe bedre sammenhæng.
Møderne afholdes årligt. De kan have forskellige temaer fra år til år, men fælles for dem er fokus på
tilbud for sårbare kroniske syge mennesker herunder gensidig information om praktisk organisering.
Mødernes form baseres på cases og åben dialog og der fokuseres på hvordan den nye viden kan
anvendes i praksis.
Målgruppe
Deltagere: Glostup Hospital: afdelings sygeplejersker, afdelings terapeuter og overlæger fra
relevante afdelinger – kan være varierende efter temaer. Kommuner: Koordinator for
forløbsprogrammer og sundhedskoordinator. Praktiserende læger: Praksiskonsulenter.
Erfaringer
Der er efterhånden mange erfaringer, der taler for, at fysiske møder på tværs af professioner og
sektorer er en hensigtsmæssig måde at skabe kendskab og samarbejde. Erfaringen fra
idegenereringsforløbene i Gråzoneprojektet viser ligeledes, at det skabe kendskab og nysgerrighed
og derfor giver god mening at mødes på tværs af sektorer.
IPLS Facilitatoruddannelse. Region Hovedstaden:
http://www.regionh.dk/cgibin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=115736&query=IPLS&hiword=IPLS%20
BRO Kompetenceudvikling. Region Hovedstaden:
http://www.regionh.dk/cgibin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=115902&query=BRO&hiword=BRO%20
Implementering
Aftales og planlægge i efteråret 2014 med start i 2015. Den praktiske organisering og evaluering
varetages af samordningskonsulenten på Glostrup Hospital, da denne i forvejen er i kontakt med
relevante afdelinger på hospitalet og de relevante kommunale aktører.
Målbarhed
Evalueringen af selve møderne kan forgå som et kort spørgeskema eller ved brug af
evalueringsøvelser. Med henblik på det konkrete formål, at udbrede kendskab til tilbud og
aktiviteter på tværs af sektorer er en simpel før og efter optælling eksempelvis ved et simpelt
spørgeskema mulig. Evaluering af i hvilken udstrækning viden fra møderne anvendes i praksis kan
gennemføres ved elektroniske spørgeskema til mødedeltagerne 3-6 mdr. efter mødet.
66
Finansiering og ressourcer
Der lægges op til, at de årlige møder afholdes inden for eksisterende driftsbudgetter. Det er
nødvendigt at afklar om eller i hvilken udstrækning der budgetteres med aflønning af
mødedeltagerne eg. praktiserende læger. Organisering og evaluering af mødernes effekt på
kendskab og betydning for hverdagspraksis gennemføres af samordningskonsulenten på Glostrup
Hospital.
67
Bilag 4: Startpakke
Startpakke
Ideoplæg delleverance 2. Gråzoneprojektet.
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 2, psykiatriske lidelsers betydning for sundhed, trivsel og tilknytning til
arbejdsmarkedet. Formålet er at udvikle ideer til at håndtere nogle af de udfordringer, der opleves
på tværs af sektorer og blandt både patienter, brugere og professionelle. I Gråzoneprojektet
arbejdes med udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation. Det betyder, at der i
idegenereringsforløbene lægges vægt på diversitet i interesser og viden, gensidig afhængighed,
ansigt til ansigt møder i et tilstræbt magtfrit rum og med dialog baseret på et sprog der respekterer
alle parter. Idegenereringsforløbet bestod af to møder. Deltagerne var bruger/patienter og
professionelle. De professionelle kom fra Almen praksis, Socialpsykiatrien, Distrikts psykiatrien,
Psykiatrisk Center Glostrup samt hjemmeplejen. Brugerne var rekrutteret gennem Socialpsykiatrien i
Albertslund Kommune og VVC 11. På første møde blev der med udgangspunkt i patient/bruger
feedback fokuseret på fælles udfordringer og prioriteret hvilke udfordringer, der skulle arbejdes
videre med løsninger til. På andet møde blev der udviklet ideer til håndtering af udfordringerne og
ideerne blev yderligere konkretiseret. Dette er beskrivelsen af et ideoplæg om en startpakke til
patienterne/brugerne i psykiatrien.
Baggrund
Som bruger af og patient i psykiatrien er det ofte vanskelig at danne sig et overbliv over hvilke
muligheder, der eksisterer, hvilke rettigheder den enkelte har og hvem man bør rette henvendelse
til med forskellige spørgsmål. Særligt nye patienter og brugere har svært ved at danne overblik og
navigerer. Samtidig er det ikke alle professionelle med kontakt til psykiatri patienter/brugere der har
det fulde overblik over tilbud, muligheder og rettigheder eller ved hvor de skal kan sende
patienten/brugeren videre til. Derfor efterspørges et fælles informationsmateriale med samlede
informationer, der er let tilgængeligt for både patienter/brugere og professionelle. Som ligeledes
kan fungerer som en slags opslagsværk til, hvor yderligere information kan findes herunder
hjemmesider og kontaktinformation til relevante aktører.
Formål
Formålet er at give nye brugere og patienter viden om tilbud, rettigheder og kontakt-muligheder i
behandlings- og socialpsykiatrien i en overskuelig og lettilgængelig form.
Samtidig er det hensigten at forskellige fagprofessioner eksempelvis hjemmepleje og praktiserende
læger, der møder patienter og borgere med psykiatriske lidelser har let adgang til generelle
11
Kursus og KompetenceCenter i Albertslund
68
information om tilbud og kontaktoplysninger til centrale funktioner i psykiatrien og ligeledes har
adgang til viden om, hvor de finder yderligere information på hjemmesider.
Beskrivelse
En lille pjece med oplysninger om psykiatrikoordinator, oplysninger om lokale tilbud i eksempelvis
klubber mv., oplysning om muligheder for støtte og vejledning herunder støtte-kontakt-person, et
overblik over ordninger og muligheder i forbindelse med beskæftigelse. Ligeledes en oversigt over
hvilke rettigheder den enkelte har. Alle informationer formidles kort og med klar henvisning til hvilke
hjemmesider, der er relevante og hvem der kan kontaktes for yderligere information. Det er vigtig at
sproget og den grafiske fremstilling understøtter de korte budskaber og letforståelige informationer.
Pjecen skal udvikles i et samarbejde mellem ansatte i Psykiatrisk Centre Glostrup, Socialpsykiatrien i
Albertslund Kommune, praktiserende læger i Albertslund og brugere af psykiatrien Der nedsættes
en udviklingsgruppe, der har ansvar for inddragelse af relevante aktører og med kompetence til
beslutning af design og indhold.
Målgruppe
Den primære målgruppe for pjecen og de informationer den indeholder er brugeren af psykiatrien.
Samtidig kan professionelle ligeledes benytte pjecen til at understøtte den vejledning og støtte de
giver brugere. Eksempelvis kan hjemmeplejen have pjecen, dels til at give de borgere de besøger og
dels som udgangspunkt for selv at søge information om tilbud og rettigheder for borgere med
psykiatriske lidelser. Pjecen udleveres til patienter i behandling på Psykiatrisk Center Glostrup og
brugere af socialpsykiatriske tilbud i Albertslund samt til patienter med psykiatriske lidelser i almen
praksis.
Erfaringer
Herfra kan hentes inspiration og erfaringer til samarbejdet og udformning af det konkrete produkt:
Shared care, informationsmateriale:
”Sundhed & psykiatri – tilbud til Vestegnens psykiatribrugere 2014”
Integration af behandling og social indsats over for personer med sindslidelser. Evaluering af seks
forsøg. SFI 2013
En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Regeringens udvalg
om psykiatri 2013
Implementering
Udarbejdelsen af startpakken forudsætter et samarbejde mellem sektorerne og en koordinering af
arbejdet. Et bud på forankringen af denne opgave kunne være i eksisterende samarbejde eller
projekter med fokus på samarbejdet eksempelvis Shared Care projektet på Glostrup Hospital, hvor
der allerede er udviklet informations materiale til brug i psykiatrien eller hos
samordningskonsulenten i psykiatrien.
69
I forlængelse af ideudviklingsarbejdet i Gråzoneprojektet arbejdes der med forskellige former for
bruger/borger/patient inddragelse i udvikling og udformning af det materiale.
Finansiering
En del af de nødvendige informationer er allerede samlet i Shared Care samarbejdets udgivelse
Sundheds & Psykiatri og det er derfor begrænsede ressourcer, der skal anvendes til indsamling af
information og redigering af tekst. Dertil skal lægges udgifter til materialer, der ligeledes må
forventes at være begrænsede.
Evaluering
Det er essentielt, at sikre at tiltag som dette har den forventede effekt. En evaluering af dels
psykiatri brugernes tilfredshed med materialet, - forme, sproget og indholdet kan gennemføres ved
simple interview eller spørgeskemaer der udfyldes under vejledning af professionelle. De
professionelles oplevelser af informationsmaterialet og om og hvordan det fungerer kan ligeledes
gennemføres ved spørgeskema eller interview.
70
Bilag 5: Faglige møder
Faglige møder med nyheder
Udbredelse af kendskab til psykiatrikoordinator
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 2 psykiatriske lidelsers betydning for sundhed, trivsel og tilknytning til
arbejdsmarkedet. Formålet er at udvikle ideer til at håndtere nogle af de udfordringer, der opleves
på tværs af sektorer og blandt både patienter, brugere og professionelle. I Gråzoneprojektet
arbejdes med udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation. Det betyder, at der i
idegenereringsforløbene lægges vægt på diversitet i interesser og viden, gensidig afhængighed,
ansigt til ansigt møder i et tilstræbt magtfrit rum og med dialog baseret på et sprog der respekterer
alle parter. Idegenereringsforløbet bestod af to møder. Deltagerne var bruger/patienter og
professionelle. De professionelle kom fra almen praksis, kommunal social psykiatri, regional distrikts
psykiatri og hjemmeplejen og brugerne var rekrutteret gennem social psykiatrien i Albertslund
kommune. På første møde blev der fokuseret på fælles udfordringer og prioriteret hvilke
udfordringer, der skulle arbejdes videre med løsninger til. På andet møde blev der udviklet ideer til
håndtering af udfordringerne og ideerne blev yderligere konkretiseret. Dette er beskrivelsen af et af
disse ideoplæg - et ideoplæg om tværfaglige og tværsektorielle møder.
Baggrund
Det er en udfordring for den enkelte bruger i psykiatrien at navigere i systemet på tværs af sektorer
og med mange forskellige kontakter – både når det handler om somatisk og mental sundhed men
også i relation til beskæftigelse. Fra både professionelle og brugere blev der efterspurgt en fælles
koordinerende instans – en psykiatrikoordinator, der dels kan vejlede andre professionelle og dels
kan fungerer som informationsressource for pårørende, borgere generelt og psykiatribrugere. Denne
funktion eksisterer i Albertslund Kommune og udfordringen blev derfor at sikre og udbrede
kendskab til psykiatrikoordinator funktionen.
Et konkret forslag til dette er at afholde tværsektorielle faglige møder, hvor der orienteres dels
generelt om psykiatrikoordinatorens funktion og dels om nyheder, tilbud mv. i psykiatrien.
Formål
Formålet er gennem tværfaglige møder at udbrede kendskabet til psykiatrikoordinatorens eksistens
og kompetencer blandt andre faggrupper – herunder Alment praktiserende læger, hjemmepleje,
jobcenter, privat praktiserende psykiatere, ansatte på Psykiatrisk Center Glostrup, viceværter og
boligsociale medarbejdere, samt at skabe netværksdannelse mellem disse faggrupper.
71
Ved at øge kendskabet til psykiatrikoordinatorens funktion, forventes det at brugere og patienter vil
kunne få mere optimal støtte og vejledning idet forskellige faggrupper der har kontakt til og møder
mennesker med psykiatriske lidelser, ved hvor de skal henvende sig for at få vejledning og viden om
muligheder og tilbud. Desuden forventes det, at et øget kendskab generelt fagprofessionerne
imellem vil bidrag til at øge kvaliteten og tilpasning til individuelle behov i vejledning og støtte til
patienter og brugere i psykiatrien.
Beskrivelse
Årlige fyraftensmøder med overskriften " Psykiatri i Albertslund". På møderne informeres om
psykiatrikoordinatoren - hvad koordinatoren kan bruges til og af hvem. Der informeres om
kommunens og regionens tilbud til psykisk syge - klubber, aktiviteter osv. samt hvis der er nye
projekter eller tilbud ( fx om motion, projekter til specifikke diagnoser eller lign). Der vil være indlæg
fra fagpersoner om nyheder i psykiatrien eg. nye behandlingsmetoder, diagnoser der er "oppe i
tiden", nyt i sociallovgivning eller i relation til beskæftigelsesindsatsen.
Der arbejdes bevidst med at skabe netværk ved at placere forskellige faggrupper ved samme bord og
sætte rammer for præsentation, dialog og refleksion som en del af mødet.
Målgruppe
En bred deltagerkreds herunder hjemmeplejen, støtte-kontakt-personer, Alment praktiserende
læger, Distrikts Psykiatrisk Center Glostrup, socialrådgivere fra social og beskæftigelses områderne i
Albertslund Kommune, uddannelses institutioner, sociale viceværter, ejendomsfunktionærer.
Erfaringer og inspiration
Der er gennem de senere år gennemført en del projekter med henblik på at styrke det
tværsektorielle samarbejde i psykiatrien til gavn for patienter og brugere.
Der kan hentes inspiration og erfaringer fra eksempelvis:
Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient. Frederiksberg Kommune
og Psykiatrisk Center Frederiksberg
Shared Care. Glostrup Hospital. Kursus i Sundhedspædagogik
Integration af behandling og social indsats over for personer med sindslidelser. Evaluering af seks
forsøg. SFI 2013
En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Regeringens udvalg
om psykiatri 2013
Implementering
For at sikre bred opbakning og deltagelse er det nødvendigt med en fælles tværsektoriel prioritering
af arrangementerne. Samordnings udvalget og samordningskonsulenten i psykiatrien kan være
centrale for at sikre den tværsektorielle opbakning. Inddragelse af det boligsociale område og sikring
af arrangementernes relevans for en bred skare af aktører, kan være en udfordring. Det er derfor
72
nødvendigt at prioritere tid og ressourcer til forberedelse og inddragelse af alle ønskede aktører fra
starten af planlægning og organisering.
Evaluering
Evalueringen af selve møderne kan forgå som et kort spørgeskema eller ved brug af
evalueringsøvelser. Med henblik på det konkrete formål, at udbrede kendskab til
psykiatrikoordinator er en simpel før og efter optælling eksempelvis ved et simpelt spørgeskema
mulig. Med hensyn til det lidt mere luftige formål at skabe kendskab og viden på tværs af sektorer og
faggrupper kan der anvendes mere bløde formuleringer som oplevelsen af tilstrækkelig viden om
funktioner, tilbud og henvendelsesmuligheder. Evalueringerne kan udformes som spørgeskema eller
gennemføres med mødedeltagerne som evalueringsøvelser.
Finansiering
Der skal afsættes ressourcer dels til beslutning og rammesætning på ledelsesniveau og dels til
planlægning og forberedelse. Om nødvendigt skal der sikres midler til honorar til udvalgte
faggrupper.
Dette bør ligge inden for rammerne af drift og der forventes ikke at skulle søges eksterne midler.
73
Bilag 6: Se giraffen
Se giraffen
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 3, forebyggelse, behandling og rehabilitering for unge med psykiatriske lidelser med et
særligt fokus på tilknytning til skole og uddannelse. Formålet er at udvikle ideer til at håndtere nogle
af de udfordringer, der opleves på tværs af sektorer og blandt både patienter, brugere og
professionelle.
I Gråzoneprojektet arbejdes med udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation. Det betyder, at der i
idegenereringsforløbene lægges vægt på diversitet i interesser og viden, gensidig afhængighed,
ansigt til ansigt møder i et tilstræbt magtfrit rum samt en dialog baseret på et sprog der respekterer
alle parter.
Idegenereringsforløbet bestod af to møder. Deltagerne var brugere/patienter og professionelle. De
professionelle kom fra almen praksis, PPR, Familie afsnittet, Familiehuset, Glostrup og Albertslund
produktionsskole, Ungecentret Albertslund, Børne og Unge Psykiatrisk Center Glostrup.
Brugere/patienter var unge med psykiatriske lidelser og deres pårørende. På første møde blev der
fokuseret på fælles udfordringer og prioriteret hvilke udfordringer, der skulle arbejdes videre med
løsninger til. På andet møde blev der udviklet ideer til håndtering af udfordringerne og ideerne blev
yderligere konkretiseret. Dette er beskrivelsen af et ideoplæg til en udvikling af den eksisterende
praksis i forhold til tildeling af støttekontaktpersoner (SKP) til unge med psykiatrisk sygdom i
Albertslund Kommune.
Baggrund
Mange unge med psykiatriske lidelser oplever, at hverdagsopgaver som at holde styr på aftaler og
møde op til aftaler, at lægge budget eller købe ind kan være uoverskuelig. Dette kan medvirke til
frustration og mistrivsel, isolation og frafald på uddannelser. Nogle unge oplever et konstant behov
for støtte. En person der kan fungerer som ”revisor” eller ”rejsefælle”. Andre unge oplever, at deres
behov varierer. At de i nogle perioder næsten eller helt kan klare sig selv og at de i andre, har behov
for støtte af forskellige karakter – praktisk eller følelsesmæssigt.
Støttekontaktpersoner (SKP) er et tilbud til bl.a. unge med psykiske vanskeligheder eller
psykiatriske lidelser. For mange af disse unge er det en stor hjælp i det daglige at have en SKP. Hvad
den enkelte unge får støtte til, varierer efter behov. Det kan være hjælp til at bo selv, at lægge
budget eller støtte af mere trivselsmæssig karakter. Det er ligeledes den unges behov, der er
afgørende for, hvor mange timer der tildeles.
74
For at bidrage mest muligt til den unges trivsel og få den bedste udnyttelse af ressourcerne er det
vigtigt, at den unge kan få den støtte, der er behov for, når behovet er der og at støtten fungerer i
praksis. Det vil sige, at relationen mellem SKP og den unge er baseret på tillid og forståelse.
Nogle unge oplever udfordringer i forhold til at få det mest optimale ud af et sådan forløb.
Udfordringer der handler om kemi mellem mennesker og variabel sygdomsintensitet og
støttebehov. Derfor er der behov for at udvikle dele af SKP-ordningen, for at få det optimale ud af
kontaktforløbene.
Formål
Formålet er at sikre, at flere unge med psykiatriske lidelser får den nødvendige støtte til at god
trivsel i hverdagen og dermed også mulighed for at deltage på skoler og i uddannelser. Det er
formålet, at opnå denne forbedring af gennem en ændring af praksis for tildeling af SKP til den
enkelte unge. Ved at give den unge mulighed for i højere grad selv at være med til at bestemme,
hvem der bliver deres SKP, søges det, at sikre det bedst mulige udgangspunkt for en relation baseret
på tillid og en god kemi mellem den unge og SKPén.
Beskrivelse
På nuværende tidspunkt tildeles en SKP til en unge af sagsbehandler og/eller Familiehuset.
Tildelingen sker på baggrund af matching af behov og hvilke SKPér, der er ledige.
Se giraffen er et åbent hus arrangement, hvor SKPér i Albertslund Kommune med kompetencer
inden for de psykiatriske område vil være til stede og de unge, der har fået bevilliget SKP, kan
komme og møde dem og tale med dem. På baggrund af disse møder deltager den unge selv i
beslutningen om, hvem der skal være deres SKP. Sagsbehandler skal formidle info om
arrangementet til den unge og ved behov, støtte den unge i at møder op. Information formidles
ligeledes til skoler og uddannelsessteder.
Inddragelse og deltagelse – og hermed indflydelse og medbestemmelse i forhold til egen behandling
er et fokuspunkt i indretningen af det moderne sundhedsvæsen og ligger i tråd med den
pædagogiske linie, der føres på det sociale område. Det kan derfor anses som naturligt, at denne
tilgang også benyttes i forbindelse med SKP forløbenes opstart.
Selve arrangementet er tilbagevendende én eftermiddag/aften om måneden. Arrangementerne skal
foregå på et sted, hvor de unge føler sig velkomne og trygge. Hvis ideen om et værested realiseres,
er det oplagt, at afholde arrangementerne der. I mellemtiden må det overvejes, om eksisterende
lokaler i Familiehuset eller evt. i det kommende sundhedshus i Albertslund kan danne ramme for
arrangementerne.
Målgruppe
Unge(13-25 år) med psykiatriske lidelser, der enten er i behandling eller har afsluttet behandling og
som oplever udfordringer i forbindelse med hverdagen og deltagelse i uddannelse og er blevet tildelt
SKP.
Erfaringer
Der arbejdes meget forskelligt med inddragelse af unge i deres egne forløb. Når en kommune vælge
at benytte en inddragende tilgang, forpligter det begge parter både ung og professionel til at arbejde
75
på at skabe rum for medbestemmelse, at sætte rammerne og forsat at have øje for at rammerne
anvendes efterhensigten.
Erfaringer og inspiration til arbejdet med inddragelse af unge i psykiatrien.
Se bl.a.:
Kortlægning af modelle for tværfaglig samarbejde – afsluttende rapport. Socialstyrelse 2012.
Lige muligheder – støtte til udsatte børn og unge. SFI 2009
En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Regeringens udvalg om psykiatri. 2013
Integration af behandling og social indsats over for personer med sindslidelser.
SFI. 2013
Målbarhed
Det er muligt, at foretage en gennemgang af SKP forløb for unge med psykiatriske lidelser gennem
de seneste år. For at afdække hvor mange af disse bevilliger der førte til reelle forløb og hvor mange
af disse forløb, der kan betegnes som succesfuld i forhold til at yde støtte den unge.
Efter en nærmere fastsat tidsperiode med den nye praksis kan der igen foretages en tilsvarende
gennemgang. Resultaterne kan sammenlignes for at estimerer effekten af ændringerne dels
ressourcemæssig og dels forløbsmæssigt.
I tillæg hertil kan der gennemføres interview med de unge og evt. SKPér , for at få en mere
nuanceret forståelse for de konkrete oplevelser.
Implementering
Da der er flere aktører i spil herunder flere afdelinger i Albertslund Kommune og Familiehuset i
Albertslund, betyder det, at der er behov for en fælles ledelsesmæssig beslutning om at
gennemfører ændringen af praksis og fælles beslutning om organisering og ansvarsfordeling.
Finansiering
Økonomien skal dække lønninger til de deltagende SKPér.
På nuværende tidspunkt har 50-60 unge i Albertslund en SKP. Størsteparten er i forløb, der strækker
sig over hele året . Der er ikke tilgængelig information om, hvor stor en andel af denne gruppe der
har psykiatriske lidelser og det er på den baggrund ikke umiddelbart muligt at estimerer omfanget af
udgifterne.
76
Bilag 7: Værested for unge
Værested for unge med psykiske vanskeligheder og psykiatriske
lidelser
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 3, forebyggelse, behandling og rehabilitering for unge med psykiatriske lidelser
herunder med særligt fokus på tilknytning til skole og uddannelse. Formålet er at udvikle ideer til at
håndtere nogle af de udfordringer, der opleves på tværs af sektorer og blandt både patienter,
brugere og professionelle.
I Gråzoneprojektet arbejdes med udgangspunkt i samarbejdsdrevet innovation. Det betyder, at der i
idegenereringsforløbene lægges vægt på diversitet i interesser og viden, gensidig afhængighed,
ansigt til ansigt møder i et tilstræbt magtfrit rum og en dialog baseret på et sprog der respekterer
alle parter.
Idegenereringsforløbet bestod af to møder. Deltagerne var brugere/patienter og professionelle. De
professionelle kom fra almen praksis, PPR, Familie afsnittet, Familiehuset, Glostrup og Albertslund
produktionsskole, Ungecentret Albertslund, Børne og unge psykiatrisk center Glostrup.
Brugere/patienterne var unge med psykiatriske lidelser og deres pårørende. På første møde blev
der fokuseret på fælles udfordringer og prioriteret hvilke udfordringer, der skulle arbejdes videre
med løsninger til. På andet møde blev der udviklet ideer til håndtering af udfordringerne og ideerne
blev yderligere konkretiseret. Dette er beskrivelse af et ideoplæg om et værested for unge med
psykiske vanskeligheder og psykiatriske lidelser.
Baggrund
En undersøgelse af forholdene omkring unge kontanthjælpsmodtagere i Albertslund viser, at
psykiske og sociale belastninger sammen med misbrug herunder særligt hash vurderes til at være de
største barrierer for uddannelse og job blandt kontanthjælpsmodtagere 12
Mange unge med psykiatriske lidelser eller andre psykiske vanskeligheder oplever isolation og
ensomhed. Oplevelsen af at være anderledes og skille sig ud betyder, at de ofte ikke deltager på lige
fod med deres i jævnaldrende i sociale aktiviteter og fritidstilbud. Samtidig oplever de et behov for
at kunne søge støtte og vejledning på anden vis end den egentlige behandling, de bliver til tilbudt.
På denne baggrund arbejdes med udvikling af et værested, hvor unge med psykiatriske lidelser og
psykiske vanskeligheder kan mødes med ligesindede og samtidig et sted, hvor der er adgang til hjælp
og støtte, når den unge oplever behovet og uden forudgående visitering.
12
18-29-årige kontakthjælpsmodtagere i Albertslund Kommune. 2014 COWI
77
Formål
Formålet er at skabe adgang til aktiviteter, socialt samvær og rådgivning for psykisk sårbare unge.
Dette gøres gennem oprettelse af et åbent værested. Den åbne tilgang betyder, at de unge kan søge
hjælp uden at skulle gennem det formelle system. Formålet med denne tilgang er at lette adgangen
for psykisk sårbare unge til hjælp og støtte i hverdagen og dermed medvirke til at fremme unges
trivsel og forebygge forværring af de unges psykiske tilstand og dermed bidrage til at den unge kan
gennemføre en relevant uddannelse.
Beskrivelse
En tidlig indsats er en del af regerings psykiatriudvalgs anbefalinger også når det gælder børn og
unge. Ved at samle flere faggrupper med kontakt til de unge med psykiatriske lidelser, skabes ikke
kun tryghed for den unge ved at opleve en adgang og et sted at henvende sig. Der etableres samtidig
basis for samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer. Et fysisk sted kan på denne måde
understøtter tværfaglighed og koordinering af forløb, og tilbud til den unge.
Værestedet eller huset har åbent alle døgnets 24 timer. På stedet tilbydes aktiviteter, socialt samvær
og rådgivning. Tilbud og aktiviteter målrettes forskellige grupper af unge herunder hhv. med og uden
misbrug samt forskellige aldersgrupper.
Værestedet er bemandet med frivillige og fagfolk. Der er adgang til åben anonym rådgivning og
mulighed for at deltage i gruppeforløb. Det er også muligt bare at hænge ud og få en kop kaffe og en
snak med andre unge. Der arbejdes med inddragelse af de unges pårørende og netværk.
Et særligt samarbejde mellem fagpersoner og frivillige sikre tilbud, aktiviteter og personale på
værestedet i alle døgnets 24 timer. Huset indrettes med fokus på at skabe en tryg og afslappet
atmosfære som ramme for aktiviteterne.
Målgruppe
Værestedet henvender sig til unge i alderen 13-35 år med psykiatriske lidelser og psykiske
vanskeligheder. Desuden tilbydes aktiviteter der henvender sig til de unges pårørende og netværk.
Aktører: Børne og unge Psykiatrisk Center Glostrup, PPR, Familiehuset, UU, Ungecentret Albertslund
og frivillige.
Erfaringer
Erfaringer og inspiration til organisering af den åbne rådgivning kan blandt andet hentes hos
organisationen Headspace der tilbyder støtte og vejledning til unge med psykiske problemer.
(http://www.headspace.dk/)
Den åbne tilgang hvor den unge selv henvender sig og selv definerer mål og metoder i deres forløb
anvendes med succes blandt andet i misbrugsbehandling. Der kan hentes erfaringer og inspiration
fra u-turn i Københavns kommune. (http://www.ungrus.dk/dokumentation.html)
Væresteder for sårbare og ensomme unge baseret på frivillig arbejdskræft eksisterer i mange
forskellige former. Erfaringer og inspiration kan hentes hos blandt andet:
Ungdommens røde kors – klubber (http://www.urk.dk/hvad-goer-vi/netvaerk-ogoplevelser/klubber/)
78
Ventilen: værested for ensomme unge (https://www.ventilen.dk/byer/kobenhavn/ )
En del erfaringer om tværfagligkoordinering, samarbejde med frivillige og en tidelig indsats indgår i
Regeringens Psykiatriudvalgs rapport (2013) En moderne, åben og inkluderende indsats for
mennesker med psykiske lidelser
Finansiering
Der søges fondsmidler til projektet eksempelvis fra:
Satspulje. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser
Trygfonden: Trivsel; En plads i fællesskabet:
Fokus: At flere børn og unge kan få kvalificeret rådgivning og hjælp til løsning af problemer i deres
liv.
Bikubenfonden. Sociale formål: Vi støtter projekter, der forbedrer livskvaliteten for socialt udsatte
børn og unge og andre sårbare personer
Implementering
Der nedsættes en tværfaglig og tværsektoriel planlægningsgruppe med bruger repræsentation, der
konkretiserer ideen og udarbejder en projektbeskrivelse til brug for fondssøgning. Alternativ
ansættes en projektleder til at varetage og koordinerer arbejdet, herunder afdækning af aktørernes
behov og ønsker samt erfaringsopsamling som grundlag for projektbeskrivelse og fonds ansøgninger.
79
Bilag 8: Sundhedskonsulent for sårbare og udsatte borgere
Sundhedskonsulent for udsatte og psykisk sårbare borgere
Oplæg til udvikling af sundhedskonsulentfunktion
Dette oplæg udspringer af arbejde udført i Gråzoneprojektet. Projekt- og styregruppen for
Gråzoneprojektet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre initiativet i et samarbejde
mellem flere kommuner og Glostrup Hospital. Derfor fremlægges ideen til drøftelse for
samordningsudvalget.
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 4, at vurdere, om der er behov for at udvikle og oprette en sundhedskonsulentfunktion
for at styrke sundhedsindsatsen for sårbare og udsatte borgere i Albertslund Kommune. Vurderingen
tager afsæt i en afdækning af erfaringer og behov på området nationalt og lokalt. En afdækning
baseret på litteraturgennemgang og kvalitative metoder. Efter udarbejdelsen af afdækningen
mødtes en række aktører fra Albertslund Kommune og Glostrup Hospital til en fælles vurdering. På
mødet blev der skitseret ideer til at fremme sundhed blandt udsatte og psykisk sårbare borgere dels
i form af en sundhedskonsulentfunktion, men også med fokus på at fremme viden om sundhed og
udvikle det eksisterende kendskab, samarbejde og videndeling. I dette oplæg skitseres initiativet til
oprettelse af en sundhedskonsulent funktion for sårbare og udsatte borgere herunder borgere med
psykiatriske lidelser.
Baggrund
Begreberne sårbare og socialt udsatte borgere dækker over mange grupperinger. I dette dokument
er der særligt fokus på borgere med psykiatriske – og misbrugsproblematikker samt socialt isolerede
borgere. Vi ved, at mange udsatte borgere kun kontakter sundhedsvæsnet i akutte situationer.
Derfor er der brug for andre tiltag, hvis vi ønsker at forebygge sygdom og tilbagefald samt fremme
sundheden for grupper af sårbare.
Det forebyggende sundhedsarbejde for udsatte og isolerede borgere kræver en indsatser i tæt
relation med borgere. Fra støtte-kontakt-personer (SKP) i social psykiatrien ved vi hvordan sådanne
kontakter kan etableres, men også hvor skrøbelige de kan være. Derfor er det vigtig med en stabil
indsats i nærmiljøet. Når patienter udskrives fra hospitaler, er der ofte stadig en del hensyn den
enkelte skal tage og ofte også særlige forventninger til egenomsorg, kontrolbesøg og
medicinhåndtering. Disse opgaver er det ikke alle, der er i stand til at varetage på egen hånd. Mange
af de patienter, der under deres indlæggelse er i kontakt med hospitalets socialsygeplejersker, har
forsat behov for støtte til at vedligeholde behandling og medicinering efter udskrivelsen. Derfor er
80
det vigtig at være tilstede i nærmiljøet og der hvor sårbare og udsatte borgere opholder sig. Der er
efterhånden konsensus om at differentierede tilbud kan medvirke til at reducere social ulighed i
sundhed og gennem de senere år er der kommet fokus på nærmiljøer og boligområder som et vigtigt
element i arbejdet med fremme af trivsel og sundhed. Ved at møde borgene der hvor de er, kan der
etables kontakt til sårbare og udsatte der i mindre udstrækning selv opsøger sundhedsvæsenet og i
særdeleshed forebyggelses tilbud og støtte til egenomsorg. Det at bringe forebyggelse og
sundhedsfremme helt tæt på borgerens hverdag er en del af både regionale og kommunale
strategier.
Formål
Det overordnede formål for Gråzoneprojektet er at bidrage med ideer til initiativer, der fremmer
sundheden for udsatte og sårbare borger og patienter og derved bidrager til at reducerer social
ulighed i sundhed.
Formålet med sundhedskonsulentfunktionen er at bidrage med sundhedsfremme, pleje, støtte og
vejledning
til psykisk sårbare og udsatte i deres nærmiljø. For derved at forebygge
sygdomsudvikling, tilbagefald, genindlæggelser og fremme sundheden generelt hos socialt udsatte
borgere gennem en individuelt tilrettelagt kontakt.
Målgruppe
- Psykisksyge, misbrugere og isolerede borgere med ringe eller ingen kontakt til
sundhedsvæsnet
- Socialt udsatte borgere der udskrives fra hospitaler
-
Borgere der vurderes i risiko for ikke at deltage i forløbsprogrammer og generelle tilbud om
egenomsorg og genoptræning
-
Borgere der af sagsbehandler (eg. jobcenter) vurderes at have særlige behov for individuel
rådgivning og støtte til sundhedsfremme og egenomsorg
Beskrivelse
Sundhedskonsulentens fokusområde er gennem nærhedsprincippet og ved relationsopbygning at
skabe grundlag for rådgivning og vejledning om sundhed og forebyggelse samt at fungerer som
vejviser og støtte for sårbare borgere i deres kontakt med sundhedsvæsnet. Sundhedskonsulenten
er en opsøgende funktion der arbejder i boligområder, på væresteder og ellers hvor psykisk syge,
misbruger og udsatte borgere færdes. En sundhedskonsulent har nær kontakt til
socialsygeplejerskerne på hospitalerne og kan tage over efter udskrivelsen og støtte og hjælpe den
socialt udsatte borger til at vedligeholde behandling, fremmøde ved kontrolbesøg og medicinindtag
mv. Sundhedskonsulenten besidder generel viden om sundhed, forebyggelse og sundhedsvæsnets
81
opbygning og har evt. kompetence til at håndtere mindre behandlinger (eg. sårrensning). Særligt
vigtig er det at funktionen besiddes af en person, der evner at opbygge og bevare kontakt til sårbare
borgere, herunder borgere med psykisk sygdom, misbrug og borgere med anden sprog og
kulturbaggrund. En sundhedskonsulent skal ligeledes bidrage til at sikre det gode samarbejde på
tværs af sektorer, herunder med særligt fokus på samarbejde med alment praktiserende læge.
Ligeledes kan sundhedskonsulenten kontaktes af SKP eller gadeplansmedarbejdere, hvis de oplever
sundhedsmæssige udfordringer, de ikke selv er i stand til at håndterer, hos de borgere de er i
kontakt med.
Praktisk kan ordningen forankres i Sundhedshuse eller organiseres med en mobilklinik i form af en
større bil/camper indrettet som klinik og samtale rum. Alternativ kan der indrettes kontor/lokale i
eksisterende bygninger evt. i tilknytning til beboerlokaler, boligsociale medarbejderes lokaler eller
ejendomsservice.
Implementering
Gennem en udviklingsfase bør der konkretiseres målgrupper, opgaveafgrænsning,
samarbejdsrelationer og afdækkes konkrete behov i lokalområderne. Et vigtig perspektiv at drøfte
som grundlag for udvikling og implementering af sundhedskonsulentfunktionen med fokus på
udsatte og sårbare borgere er i hvilken udstrækning formålet er at opnå forberedt sundhedstilstand
og/eller besparelser på andre områder (eg. akut indlæggelser/behandlinger).
Evaluering
Konkretiseringen af elementerne i funktionen der gennemføres i udviklingsfasen vil sammen med
formålet ligge til grund for de parametre, der evalueres på. Desuden evalueres det økonomiske
aspekt dels som udgift i relation til forbedring af sundheds – og trivselsniveau for målgruppen og
eventuelle besparelser på sundhedsudgifter i andre dele af sundhedsvæsnet.
Finansiering
Midler til udvikling og afprøvning af funktionen kan søges i puljer og fonde. Den efterfølgende drift
af funktionen vil skulle integreres i de deltagene organisationers drift. Den løbende driftsomkostning
vil konkret være lønmidler til sundhedskonsulenten.
De primære omkostninger i projektperioden vil være midler til løn herunder:
Udviklingsmedarbejder ca. 4-6 mdr.
Sundhedskonsulent 2 år (projektperiode)
82
Evalueringsmedarbejder 2- 6 mdr.
Mulige fonde og puljer:
Satspulje, psykiatri 2015-2018
Tværspuljen, Region Hovedstaden
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Partnerskabs (2. ansøgnings runde)
Erfaringer
Til udvikling af funktionen kan der bl.a. hentes inspiration og erfaringer fra:
•
•
•
•
•
Region Hovedstaden: Socialsygeplejersker
Ballerup Kommune: En håndholdt indsats
Hvidovre Kommune: Opsøgende sygepleje
Københavns Kommune, Brønshøj: Mobil sygeplejeklinik
Ishøj Kommune: Sundhedskonsulenter
Litteratur
• SUSY udsat 2012. Statens Institut for Folkesundhed & Rådet for Socialt Udsatte
•
Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre? 2011Sundhedsstyrelsen
•
Social udsattes brug af sundhedsvæsnet. Juel et. Al. 2010. Statens institut for Folkesundheds &
Rådet for Socialt Udsatte
•
Projekt Socialsygeplejerske – fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient. 2007. Brünés N. Projekt
UDENFOR
•
Nygaard E., Bak L. & Diderichsen F. Afsluttende evaluering af Projekt SUNDHED i almene
boligområder. Institut fro Folkesundhedsvidenskab. København 2012
•
Terkildsen MD, Wittrup I. Interkulturel sundhedsfremme og Rehabilitering – en guide til praksis.
CFK –Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Region Midt 2013
Struktur på sundheden – inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser.
Sundhedsstyrelsen 2014
•
83
Bilag 9: Fælles fokus på sundhed for sårbare
Fælles fokus på sundhed for sårbare
Initiativer til samarbejde, erfaringsdeling og kompetenceudvikling
Intro
I Gråzoneprojektet – et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Glostrup Hospital, er fokus for
delleverance 4, at vurdere, om der er behov for at udvikle og oprette en sundhedskonsulentfunktion
for at styrke sundhedsindsatsen for sårbare og udsatte borgere i Albertslund Kommune. Vurderingen
tager afsæt i en afdækning af erfaringer og behov på området nationalt og lokalt. En afdækning
baseret på litteraturgennemgang og kvalitative metoder. Efter udarbejdelsen af afdækningen
mødtes en række aktører Albertslund Kommune og Glostrup Hospital til en fælles vurdering. På
mødet blev der skitseret ideer til at fremme sundhed blandt udsatte og sårbare borgere dels i form
af sundhedskonsulentfunktion, men også med fokus på at fremme viden om sundhed og udvikle det
eksisterende kendskab, samarbejde og videndeling. Disse sidstnævnte ideer ligger til grund for
denne beskrivelse. Ideerne er drøftet i Gråzoneprojektets projektgruppe og yderligere kvalificeret af
deltagerne fra vurderingsmødet og deres kollegaer.
Baggrund
I forbindelse med sundhedsindsatser for sårbare og udsatte borger eksisterer der mange funktioner
og ressourcepersoner. Viden om eksistensen af disse funktioner og tilbud er ikke bredt tilgængelig.
Derfor oplever personale fra forskellige sektorer, organisationer og afdelinger, at de mangler
kendskab til hinandens eksistens og kompetencer. Dette er tydeligt i afdækningen og var ligeledes et
gennemgående tema på mødet. På den baggrund blev der formuleret et ønske om at øge
kendskabet til hinanden og styrke relationerne mellem aktører, der arbejder med sårbares og
udsattes sundhed - på tværs af sektorer, organisationer og fag. Ønsket om at danne relationer ligger
i tråd med Albertslund Kommunens fokus på relationel koordinering og netværksstrategi samt i
forlængelse af Region Hovedstadens fokus på tværfagligst samarbejde i eksempelvis IPLS
(Interprofessionel læring og samarbejde) og understøttetes yderligere af nationale strategier om at
skabe samarbejde på tværs af sektorer.
Vi ved at mange udsatte, sårbare og mindre ressourcestærke borgere opsøger sundhedsvæsnet
sjældnere end den generelle befolkning og ofte udsætter kontakten, til behovet bliver akut. Samtidig
ved vi, at det kan være en udfordring for denne gruppe borgere at huske og deltage i konsultationer
og at ændringer i sundhedsadfærd kan være svære at gennemføre, når hverdagen er præget af
andre udfordringer. Vi ved også, der er behov for en indsats, der bygger på personlige relationer,
hvis det skal være et reelt tilbud der kan understøtte udsatte og sårbare borgere i en sundere livsstil.
Disse relationer og ’naturlige’ møder er allerede en del af nogle medarbejderes hverdag og ved en
kompetenceudvikling blandt disse medarbejdere vil det sundhedsfaglige perspektiv kunne styrkes og
medarbejderne ville dermed i højere grad kunne bidrage til forebyggelse og sundhedsfremme for
sårbare og udsatte i Albertslund Kommune.
84
Formål
Det overordnede mål er at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsatsen, så den er
tilpasset sårbare og udsatte, der ikke benytter de eksisterende tilbud og derigennem bidrage til at
mindske ulighed i sundhed.
Formålene er at:
•
fremme relationsdannelse og kendskab på tværs af sektorer, afdelinger og organisationer for
derigennem at styrke samarbejdet om forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedsindsatser for
udsatte og sårbare borgere i Albertslund Kommune. Samt at skabe bedre samarbejde mellem
forskellige aktører med relevans for udsattes sundhed ved at skabe overblik over kompetencer,
ansvarsområder og kontaktoplysninger og derved fremme sundheden for udsatte borgere.
•
ruste personale, der i det daglige har kontakt med udsatte borgere i Albertslund, til at kunne
vejlede, rådgive og støtte de udsatte borgere i forbindelse med sundhed, helbred og kontakt til
sundhedsvæsnet.
•
fremme udveksling af viden og data om sårbare borgere – både sundhedsfagligt og andet, for
herigennem at sikre en mere sammenhængende indsats.
Beskrivelse
Nedenfor beskrives tre initiativer 1) et tværfagligt og tværsektorielt kompetence-udviklingsforløb for
medarbejdere med kontakt til udsatte og sårbare borgere, 2) et tværsektorielt netværk med fokus
på konkrete udfordringer og sager og 3) et forløb med besøg hos hinanden og introduktion til
hverdagen og praksis i de forskellige organisationer.
1) Fælles kompetenceudvikling
Et fælles kursusforløb for medarbejdere på tværs af sektorer og faglighed. Kurset skal sikre et fælles
grundniveau, der sætter medarbejderne i stand til at hjælpe borgere med at finde vej i
sundhedsvæsnet. Herunder basal viden om sundhed, forebyggelse og egenomsorg for udsatte
borgere samt overordnet kendskab til symptomer og behandlingsmuligheder. Undervisningen kan,
når det er relevant varetages af deltagerene internt.
Kurset kan indholdet moduler med fokus på
•
•
Basal sundhed og forebyggelse – KRAM, symptomer og medicin.
Sammenhæng mellem sundhedsadfærd og mental sundhed
85
•
•
•
•
Introduktion til sundhedsvæsnets opbygning – herunder konkret viden om lokale forhold og
kontakter
Motiverende samtale i et sundhedsperspektiv
Skadesreducerende tilgang
Sundhedspædagogik, medicinpædagogik og adfærdsændring
2) Netværk og rådslagning om konkrete sager
Fokus for netværket er sundhed for socialt udsatte borgere i Albertslund. Netværket mødes om
konkrete udfordringer med sundhedsmæssig relevans. Netværket består af deltagere fra alle tre
sektorer med betydning for den enkelte udfordring. Gennem en fælles løsningsorienteret indsats,
tilrettelægges tiltag i samarbejde med borgeren/patienten og i den udstrækning det er relevant
dennes pårørende. Netværket kan indkaldes efter behov og deltagerne er ligeledes bestemt af den
konkrete situation. Den professionelle indkalder i samarbejde med borgeren/patienten de relevante
deltagere.
3) Interprofessionelt kendskab og relationsdannelse
Der tilrettelægges en runde med besøg på relevante afdelinger og steder. Det enkelte sted står for i
samarbejde med borgerne/brugerne/patienterne at introducerer de besøgende til stedet. Herunder
til daglige rutiner, underliggende værdisæt og overordnede rammer(lovgivning) der arbejdes under.
Besøgsrunden afsluttes med fælles udvikling af vidensdelingsværktøj eksempelvis tovholder,
funktion eller portal.
Målgruppe
•
Socialpsykiatri i Albertslund Kommune (SKP, Opsøgende gadeplansmedarbejder, klubmedarbejdere)
•
Psykiatrisk Center Glostrup
•
Socialsygeplejerske, Glostrup Hospital
•
Jobcenter, Albertslund Kommune
•
Hjemmesygepleje, Albertslund Kommune
•
Samordningskonsulent ( Psykiatri Glostrup)
•
Koordinerende sygeplejerske, Albertslund Kommune
•
Alment praktiserende læger i Albertslund
•
Boligsociale medarbejdere
•
Ejendomsfunktionærer
86
Erfaringer
Inspiration og erfaringer kan hentes fra bl.a.
•
Tværsektorielt samarbejde i psykiatrien. Samarbejde mellem Frederiksbergs Kommune og
Psykiatrisk Center Frederiksberg
•
Shared Care i psykiatrien. Glostrup hospital
•
Sundhedsformidlere
•
Hjerneskade koordinatornetværk
•
IPLS – interprofessionel læring og samarbejde i sundhedssektoren
•
Sundhedsbussen – Herlev og Gentofte Hospital
•
BRO Kompetenceudvikling. Region Hovedstaden.
Implementering
Det er helt essentielt for implementering af initiativerne i dette oplæg, at der eksisterer
ledelsesmæssig opbakning i samtlige involverede organisationer. Udførelsen af initiativerne vil gribe
ind i de daglige rutiner – ikke som store driftsændringer men som lejlighedsvise forstyrrelser.
At placere deltagelse af brugere/borgere/patienter centralt i både udvikling og gennemførelse af
initiativerne betyder ligeledes, at det er vigtig med en fælles forståelse for at arbejde på baggrund af
denne metode og det vil kræve opmærksomhed i forberedelsesfasen.
Finansiering
Arbejdet med at tilrettelægge, organisere, gennemføre og evaluere initiativerne i dette oplæg
kræver en del ressourcer, samtidig er der relativt højt træk på medarbejder ressourcer i selve
initiativerne.
Med udgangspunkt i fælles ledelsesmæssig beslutning, kan midlerne evt. findes i driftsbudgetter
eller søges i puljer og fonde.
Eksempler på puljer:
Satspulje: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen
Forebyggelsespuljen. Region H
Evaluering
En oplagt evaluerings tilgang vil være virkningsevaluering. I initiativer som disse er effekt og proces
gensidige afhængigt og det ville give meget lidt anvendelig viden at fokuserer ensidigt på det ene
eller andet element. Derfor er det essentielt, at der i forbindelse med opstart og planlægning af
initiativerne afsættes ressourcer til at afklare delmål i fællesskab. Evalueringen bør fokusere på alle
87
tre formål : at skabe relationer og kendskab, at udvikle kompetencer i fællesskab og fremme
udveksling af information om borgere/patienter mellem sektorer og professioner.
Litteratur
•
Social udsattes brug af sundhedsvæsnet. Juel et. Al. 2010. Statens institut for Folkesundheds &
Rådet for Socialt Udsatte
•
Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre? 2011 Sundhedsstyrelsen
•
SUSY udsat 2012. Statens Institut for Folkesundhed & Rådet for Socialt Udsatte
•
En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. 2013 Rapport
fra regeringens udvalg om psykiatri
88
Bilag 10: Ideoplæg der videreføres af mødedeltagere. Delleverance 2
Beskrivelse af ideer fra idegenerering i delleverance 2 – voksne, psykiatri Gråzoneprojektet
Initiativer under overskriften Udbredelse af kendskab til psykiatrikoordinator - der videreføres af
mødedeltagerne
Beskrivelse
Information om
psykiatrikoordinator
på skærme i
Albertslund
Kommune herunder
arbejdsområder og
kontaktinformation
Formål
Informere bredt til
borgere og virksomheder
om eksistensen af
psykiatrikoordinatorfunktionen,
ansvarsområder og
kontaktmuligheder - så de
ved, hvor de skal
henvende sig for at få
vejledning om tilbud og
rettigheder
Information om
Informere om eksistensen
kommunal
af psykiatrikoordinatorpsykiatrikoordinator funktionen til patienter og
på skærme i
pårørende, så de ved hvor
Distrikts Psykiatrisk de skal henvende sig for
Center Glostrup
at få vejledning om tilbud
(DCP)
og rettigheder
Mundlig formidling: Øge udbredelsen af
Alle deltagere på
kendskabet til
mødet forpligter sig psykiatrikoordinator
til at viderebringe
gennem mundtlig
kendskabet til
formidling i relevante fora
psykiatrikoordinator
til deres egne
kollegaer og i egen
organisation
Deltagere/målgruppe
Borgere, virksomheder
og pårørende mv. der
kan have spørgsmål
eller behov for
vejledning om
muligheder
Tovholder
Berit Gerzymisch
Berrig
Psykiatrikoordinator,
Albertslund
Kommune
Patienter og
pårørende på DPC
Mie Engel Tekelioglu
Distriktspsykiatrisk
sygeplejerske,
DPC Glostrup
Alle deltagerne fra
Alle mødedeltagere
dette møde og særligt
de der har deltaget i
denne undergruppe,
har nu kendskab til
psykiatrikoordinatoren
både som funktion
men også person.
89
Bilag: 11: Ideoplag der videreføres af mødedeltagere. Delleverance 3
Initiativer under overskriften Åben anonym rådgivning - der videreføres af mødedeltagerne
Beskrivelse
Åben anonym
rådgivning for unge
med psykiske
problematikker eg.
angst, depression,
misbrug familie og
trivsels problematikker
på Ungecentret i
Albertslund. Faste
tidspunkter hver uge.
Et tilbud om
psykologsamtaler,
korte
behandlingsforløb
samt henvisninger
videre i systemet.
Personalet kan
varetage
kontaktpersonfunktion
til behandlings
psykiatri, almen
praksis, skole mv.
Formål
• let adgang til hjælp
for de unge
• bedre og tidlig
afklaring
• tidlig indsats
• indsats i ventetiden
fra henvisning til
behandling i
psykiatrien kan
igangsættes
Deltagere/målgruppe
Målgruppe:
Unge med psykiske,
sociale eller trivsels
vanskeligheder
Deltagere: Ungecenter
Albertslund, PPR, BUC
og Familiehuset
Albertslund
Tovholder
Charlotte Djursaa
Forsøges etableret
senest jan. 2015
16/7 2014
Der er udarbejdet
en beskrivelse og
pjece.
90