Print en matematik kryds og tværs

Transcription

Print en matematik kryds og tværs
Kandidat til skolebestyrelsen på Kirstinebjergskolen
Carsten G. Johansen
Gefionsvej 7, 7000 Fredericia
[email protected]
M +45 2342 4254
Min relation til skolen
Jeg er 45 år gammel og har to børn på Indre Ringvej, hvor de går i 3. klasse (Dagmar) og 5. klasse (Karl). Gift med Berit
Hagenau Johansen, der er jordemoder på Sygehus Lillebælt.
Mine erfaringer med skolebestyrelsesarbejde
Før skolesammenlægningen gik mine børn på Treldevejens skole, hvor jeg blev valgt ind i skolebestyrelsen i 2010.
I 2013 fungerede jeg som Treldevejens repræsentant i Skolebestyrelsesformændenes Fællesråd og Kirstinebjergskolens
overgangsråd, selvom jeg formelt ikke var formand for skolebestyrelsen. Jeg fulgt hele processen omkring den ændrede
skolestruktur fra de første møder og har hen ad vejen deltaget i debatten.
I 2013 blev jeg valgt ind i Kirstinebjergsskolens første skolebestyrelse, og jeg blev valgt som formand for Afdelingsrådet
på afdeling Indre Ringvej.
Min holdning til arbejdet i skolebestyrelsen
Jeg vil først og fremmest arbejde for, at Kirstinebjergskolen bliver et sted, hvor børnene har lyst til at komme hver dag,
fordi de kan mærke at de får et udbytte af det, og hvor de respekterer både hinanden og deres lærere.
Det kan vi bl.a. sikre ved at læne os op ad skolens ambitiøse vision om Læring – Lyst – Fællesskab – Ansvar.
Desuden mener jeg, skolebestyrelsen har en vigtig rolle i at understøtte og inspirere det forældresamarbejde, der får
stadig større betydning for en velfungerende folkeskole. I Kirstinebjergskolen bør det komme til udtryk i et engageret og
konstruktivt samarbejde mellem bestyrelsen, afdelingsrådene og klasserådene.
Det første år med ny skolestruktur i Fredericia har efter min vurdering afsløret en stor udfordring i dialogen mellem
bestyrelse og afdelingsråd. Det vil jeg have særlig fokus på at styrke i den kommende valgperiode.
Min faglige baggrund
Tekstforfatter og udgivelsesredaktør hos Mediegruppen i Vejle.
Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole (1999) og bachelor i fransk fra Aarhus Universitet (1995).