Takster

Transcription

Takster

Stevns Kommuneplan 09
INDHOLD
Den samlede kommuneplan består af 5 hæfter og 5 bilag:
Hæfte
Hæfte
Hæfte
Hæfte
Hæfte
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1:
2:
3:
4:
5:
1:
2:
3:
4:
5:
Hovedstruktur Kerneområder Retningslinjer Rammer Projektkatalog side 3-54
side 55-96
side 97-212
side 213-300
side 301-328
Bekendtgørelse LINK
Sammenfattende redegørelse LINK
Miljøvurdering LINK
Analyse af detailhandel LINK
Hvidbog LINK
Forsidefoto: Tryggevælde Ådal en forårsmorgen
Hæfte 1
Hovedstruktur
Indhold
Indhold
Forord
1 Indledning
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Visionerne og overordnede mål
Planstrategien
Forudsætninger for kommuneplanen
Eksisterende politikker
Planproces og årshjul
4
6
8
10
11
12
18
19
2 Den ”grå” struktur
22
2.1 Bymønster
2.2 Infrastruktur
23
26
3 Den ”grønne” struktur
30
3.1
3.2
3.3
3.4
31
32
35
38
Det stevnske landskab
Beskyttede områder
Stevns Klint og Tryggevælde ådal
Kystnærhedszonen
4 Bæredygtig udvikling
44
4.1 Lokal Agenda 21 strategi
4.2 Klimastrategi
4.3 Resumé af miljøvurdering
46
48
50
4 Stevns Kommuneplan 09
Forsidefoto: Tryggevælde Ådal en forårsmorgen
Stevns Kommuneplan 09 5
Forord
Forord
Hermed foreligger den endeligt
vedtagne Stevns Kommuneplan
2009 - den første kommuneplan
efter sammenlægningen af de
gamle Stevns og Vallø kommuner.
mende 12 år. Planen er således
en del af den praktiske iværksættelse af visionen og tager
desuden sit udgangspunkt i den
planstrategi, som blev vedtaget i
december 2007.
Stevns Kommune vil være kendt
som et stærkt lokalsamfund i
Øresundsregionen - i storslået
natur, en alsidig kultur, og med
god plads til både at bo og leve i.
Da amterne blev nedlagt i forbindelse med strukturreformen,
overtog kommunerne en del af
amternes opgaver, herunder varetagelse af eksempelvis beskyttelsesinteresserne i det åbne
land.
Den første samlede kommuneplan i den nye Stevns Kommune
har derfor fået et markant anderledes udseende og indhold end de
kommuneplaner, som vi kendte i
de tidligere kommuner.
Som noget nyt i forbindelse med
kommuneplanen er der blandt
andet indført begrebet retningslinjer. Retningslinjerne er regler
og principper for, hvordan kom-
Med denne overordnede vision
som pejlemærke har vi siden
den tidlige sammenlægningsproces mellem de to gamle kommuner arbejdet hen mod ét samlet
plangrundlag for den nye Stevns
Kommune.
Kommuneplanen er helt konkret
en plan for, hvordan Stevns Kommunes byer, landskaber, service
og tilbud skal forvaltes i de kom-
muneplanens emner skal administreres i den daglige forvaltning.
Forslaget til kommuneplanen blev
fremlagt i offentlig høring i perioden 14. september - 9. november 2009, og Stevns Kommuneplan 09 blev endeligt vedtaget
af Kommunalbestyrelsen den 17.
december 2009.
I Bilag 1 findes en sammenfatning
af de ændringer, der er foretaget i
planen fra forslag til endelig kommuneplan.
Jeg håber, Stevns Kommuneplan
09 vil blive læst og anvendt som
det inspirerende overordnede
administrationsgrundlag, den er
tænkt som - til gavn for Stevns
Kommunes fremtid.
Poul Arne Nielsen
Borgmester
1 Indledning
1 Indledning
Kommuneplanen er den plan,
hvor borgere og virksomheder
blandt andet kan orientere sig om
hvordan kommunens areal forvaltes, og med hvilken hensigt. For
en periode på 12 år fastlægger
kommuneplanen nemlig de overordnede mål og retningslinjer for
kommunens udvikling, særligt
den fysiske, såvel i byerne som i
det åbne land.
Planen udarbejdes på baggrund
af planloven.
Formålet med planloven er at
sikre, at den sammenfattende
planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at
værne landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på
et bæredygtigt grundlag i respekt
for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Efter amterne blev nedlagt i forbindelse med strukturreformen i
2007, har kommunerne overtaget
en del af amternes beslutningskompetence.
Kommuneplanen
skal derfor, ud over de hidtidige
kommuneplanemner, nu også behandle emner, der tidligere har
været planlagt for i regionplanerne samt redegøre for sammenhængen til sektorplanlægningen.
Kommuneplanen er inddelt i 5
hæfter; Hovedstruktur, Kerneområder, Retningslinjer, Rammer og
Projektkatalog. I forbindelse med
kommuneplanarbejdet er der udarbejdet en analyse af detailhandelen i kommunen samt en miljøvurdering af planforslaget. Disse
undersøgelser vil være at finde
som bilag i form af selvstændige
rapporter. De tre øvrige bilag er
kommet til efter høringsperioden,
og samler op på de ændringer der
er sket fra forslag til endelig plan.
Hvidbogen indeholder en samling
af alle høringssvar og de ændringer de har givet anledning til, den
offentlige bekendtgørelse omhandler de væsentligste ændringer der er sket efter høringsperioden, og den sammenfattende
redegørelse handler om miljøvurderingen.
Hovedstruktur
Hovedstrukturen er en beskrivelse af visioner samt overordnede
mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Derudover indeholder hæftet forudsætningerne for planen, herunder
sammenhængen til anden planlægning, f.eks. statslige planer,
planlægningen i nabokommuner,
mv.
Hovedstrukturhæftet er inddelt
i indledning, den ”grå” struktur,
den ”grønne” struktur og bæredygtige udvikling.
Kerneområder
I forbindelse med kommuneplanarbejdet har Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune besluttet
at tage udgangspunkt i tre kerneområder, hvor kommunen har
styrker, der kan arbejdes videre
på. De tre områder er Bosætning,
Turisme samt Aktivitet og Sundhed. Herudover har kommunalbestyrelsen peget på emnerne
Borgerdeltagelse og Infrastruktur, som forudsætninger for kerneområdernes udvikling.
Hæftet kerneområder indeholder
langsigtede visioner og mål, samt
redegørelser for de 3 kerneområder, samt for de to emner Borgerdeltagelse og Infrastruktur.
De konkrete retningslinjer i relation til kerneområderne findes i
hæftet Retningslinjer, fordelt på
de øvrige emner.
Retningslinjer
Planloven indeholder en liste over
de emner, som kommuneplanen
skal indeholde retningslinjer for;
det såkaldte kommuneplankatalog. Retningslinjerne er regler og
principper for administration og
varetagelse af de forskellige em-
ner, kommuneplanen omhandler.
Det drejer sig om emner i relation
til byområder, det åbne land, infrastruktur, forsyning og tekniske
anlæg, ferie og fritid, kulturarv
samt natur og miljø.
Rammer
Hæftet Rammer indeholder rammer for lokalplanlægningen for så
vidt angår et områdes
anvendelse, grundstørrelser, bebyggelsesforhold, m.m. Hvert
afsnit indledes med en kort beskrivelse af de træk, der gør det
pågældende byområde til noget
særligt, og som danner grundlag
for de tilhørende rammer.
Projektkatalog
Projektkataloget er en samling af
ønsker til projekter i kommunen.
Det kan være ønsker til specifikke
anlæg, undersøgelser eller planer. Ideer og ønsker er samlet i
forbindelse med kommuneplanarbejdet, og kan f.eks. stamme fra
hvidbogen.
1.1 Visionerne og overordnede mål
1.1 Visionerne og overordnede mål
Meget tidligt i sammenlægningsprocessen mellem de to gamle
kommuner, Vallø og Stevns, blev
visionen for den nye Stevns Kommune vedtaget. Hermed var pejlemærkerne for den fremtidige
Stevns Kommune sat.
Kommunens vision er:
som et stærkt lokalsamfund i
Øresundsregionen - i storslået
natur, en alsidig kultur, og med
god plads til både at bo og leve i.
for at have lokalområder, der byder på store naturværdier, varierede boligområder, det stærke
lokale foreningsliv og en god trafikal tilgængelighed.
I Stevns Kommune vil byområdernes forskellighed være den
største kvalitet. Hvert lokalområde har sit kendetegn; købstaden,
stationsbyen, boligbyen, kystbyen, havnebyen, landsbyen og
sommerhusområdet.
Hvert område skal udvikles med
udgangspunkt i det, der er lokalområdets særlige kvalitet og styrke, og hvor det lokale forenings-,
kulturog idrætsliv giver lokalområderne identitet.
I egnede og planlagte områder,
hvor den nødvendige offentlige
og private service er tilgængelig,
vil nye boligområder opstå, for at
give plads til en voksende befolkning. Vi vil sikre kvalitet og variation i den offentlige service, og
der lægges vægt på, at borgerne
bliver involveret aktivt. Kommunen vil være særligt attraktiv for
pendlere, idet den trafikale tilgængelighed skal være en rød
tråd i udviklingen.
Stevns Kommune skal være kendt
som et oplevelsesrigt naturområde med store rekreative muligheder for både den lokale befolkning
og turister.
I Stevns Kommune arbejdes til
stadighed for at fremme samspillet mellem naturen og befolkningens behov, ønsker og eget ansvar i forhold til omgivelserne.
Ved at gøre naturen tilgængelig
fremmes viden og forståelse for
de værdier som skal beskyttes og
bevares.
Stevns skal være kendt for et aktivt kulturmiljø – hvor lokalt og
kommunalt engagement, initiativ
og ansvar er de bærende elementer.
Stevns
Kommune
skal
være
kendt for at rumme et varieret
erhvervsliv, hvor turisme, de eksisterende virksomheder og aktiv
støtte til nye initiativer, er fundamentet.
I Stevns Kommune skal turismen
på et bæredygtigt grundlag markedsføres og baseres på egnens
attraktive kulturog naturværdier. Også kommunens forhold til
omverdenen er af stor betydning.
Vi vil til stadighed være opmærksomme på nye udviklingstendenser og sætte fokus på mulighederne for at deltage i nye initiativer.
Dette er et sammendrag af visionen – se den i sin fulde ordlyd på
www.stevns.dk LINK
1.2 Planstrategien
1.2 Planstrategien
Efter en række temadrøftelser
i det daværende Sammenlægningsudvalg (SLU) i løbet af 2006
blev det på baggrund af den udarbejdede vision for den kommende Stevns Kommune besluttet, at strategien for kommuneplanlægningen skulle baseres på
en model, hvor et antal konkrete
temaer (uddraget fra visionen)
blev fremlagt til debat som udgangspunkt for den første dialog
med offentligheden i en foroffentlighedsperiode.
Temaerne Bosætning, Turisme
og Aktivitet og sundhed, blev
udpeget til kerneområder i kommuneplanlægningens indledende
proces med udarbejdelse af en
kommuneplanstrategi, og disse
områder var emnerne for et foroffentlighedsmøde den 8. februar
2007, som igangsatte den proces,
som har ført til kommuneplanens
virkeliggørelse.
Et andet vigtigt resultat fra mødet
var, at der blev sat fokus på, at en
forbedring af infrastrukturen, altså blandt andet veje, toge mv., på
Stevns er en forudsætning for at
kunne udvikle kerneområderne,
ligesom den måde, der samarbejdes mellem kommune og borgere
er det. Vi må og skal kunne komme lettere til og fra samt rundt
på Stevns. Og så skal der være
en god og konstruktiv dialog mellem borgere, lokalsamfund, foreninger osv.. På den baggrund
blev det besluttet, at der skulle
arbejdes videre med yderligere to
emner: Infrastruktur og Borgerdeltagelse
Den endelige planstrategi blev
godkendt af Kommunalbestyrelsen i december 2007. Planstrategien danner det overordnede politiske grundlag for Kommuneplan
09.
LINK
Kerneområderne kunne derfor
opsættes i et skema som nedenstående
På mødet blev deltagerne bedt
om i første omgang at nævne alle
de negative forhold, som forhindrede en god udvikling på det
pågældende område, inden de
kunne komme med alle de positive idéer, som kunne skabe mulighederne for en virkeliggørelse
af hele eller i det mindste en del
af visionen for Stevns Kommune.
1.3 Forudsætninger for kommuneplanen
1.3 Forudsætninger for kommuneplanen
Hvor de ”gamle” kommuneplaner
primært skulle indeholde bestemmelser og retningslinjer for hovedstrukturer og rammebestemmelser for byområderne, skal
den nye kommuneplan, Kommuneplan 09, koble disse byområdebestemmelser sammen med
regionplanernes retningslinjer for
det åbne land, således at planen
kommer til at omfattet hele den
geografiske kommune.
Kommuneplanen er udarbejdet
på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen.
Det drejer sig f.eks. om tilflytning, naturens tilstand, klimaudviklingen og meget, meget andet.
Samtidig er der en mængde forhold der er givet, i kraft af anden
lovgivning og andre planer. Sammen med de to tidligere kommuneplaner og regionplaner udgør
alle disse forhold forudsætningerne for kommuneplanen.
I 2006 udgav miljøministeriet
”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen –
2009”. Oversigten er et katalog
over de i 2006 eksisterende overordnede interesser og krav, som
de nye kommuneplaner skal være
i overensstemmelse med. Desuden indeholder hæftet en be-
skrivelse af de overordnede forudsætninger i form af vedtagne
statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammen med.
Kommuneplanen er overordnet
set i overensstemmelse med de
statslige interesser for kommuneplanlægning.
En del af de lovbundne og planmæssige forudsætninger, der
også er omtalt i ”Oversigt over
statslige interesser i kommuneplanlægning”, vil blive beskrevet
i dette afsnit. Herudover afspejler
mål og retningslinjer for alle emner i kommuneplanen den hidtidige udvikling og status for emnet
her og nu. En beskrivelse af disse
forhold vil være at finde i hæftet
Retningslinjer som en del af redegørelsen for de enkelte emner.
Planloven
Planloven udgør kommuneplanens helt overordnede lovgrundlag. Det er ifølge planloven, at der
for hver kommune skal foreligge
en kommuneplan. Planloven har
desuden mere eller mindre detaljerede bestemmelser om, hvad
kommuneplanen skal indeholde.
Formålet med planloven er at
sikre at den sammenfattende
planlægning forener de samfundsmæssige interesser i area-
lanvendelsen og medvirker til at
værne landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på
et bæredygtigt grundlag i respekt
for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter særlig at:
•
•
•
•
•
der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk
helhedsvurdering sker en
hensigtsmæssig udvikling i
hele landet og i de enkelte
regioner og kommuner,
der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
de åbne kyster fortsat skal
udgøre en væsentlig naturog landskabsressource,
forurening af luft, vand og
jord samt støjulemper forebygges, og
at offentligheden i videst
muligt omfang inddrages i
planlægningsarbejdet
Kommuneplanen opfylder planlovens krav til kommuneplanlægning og er i overensstemmelse
med lovens bestemmelser. LINK
til oversigt over statens interesser i kommuneplanlægningen
Landsplanredegørelse
I 2006 udarbejdede staten landsplanredegørelsen: ”Det nye Danmarkskort – planlægning under
nye vilkår”. Landsplanredegørelsen er regeringens overordnede
politiske udmelding om målene
for den fremtidige fysiske og
funktionelle udvikling af Dan-
mark. Kommuneplanen skal afspejle de overordnede interesser,
som fremføres i landsplanredegørelsen.
Redegørelsen peger på følgende
fem pejlemærker for den fysiske
planlægning i hele landet:
•
•
•
•
•
Fastholdelse af adskillelsen
og forskellen mellem land
og by.
Udviklingen skal komme
hele landet til gode.
Planlægningen skal basere
sig på respekt for naturen,
miljøet og landskabet.
Den fysiske planlægning
og den overordnede transportstruktur skal spille tæt
sammen.
Den fysiske planlægning
skal være helhedsorienteret – bl.a. sikre dynamik
mellem by og land og funktionaliteten i den enkelte
by.
Kvaliteterne i de rekreative områder, strande, skove, søer, fritidsområder og attraktive bymiljøer skal understøttes og udvikles. Kvaliteterne i landskaberne
skal udvikles og understøttes, så
de hænger sammen på tværs af
kommunegrænserne. Den fysiske
planlægning skal bidrage til en
hensigtsmæssig byudvikling og
sikre, at der fortsat
i byområdernes nærhed findes et
åbent, varieret landskab og en
robust natur.
Kommuneplanen for Stevns Kommune er i god overensstemmelse
med de overordnede landspolitiske mål og temaer, som kommer
til udtryk i landsplanredegørelsen. Kommuneplanen fastholder
den hidtil restriktive praksis for
byggeri i landzonen og udvikler hovedbyerne Hårlev og Store
Heddinge, der begge ligger hensigtsmæssigt placeret i forhold
til infrastruktur samt beskyttede
områder.
fastlægger de overordnede principper for byudvikling, byomdannelse, trafikal infrastruktur og
betjening, grønne kiler, m.v. i hovedstadsområdet.
I Fingerplan 2007 er hovedstadsområdet opdelt i de 4 delområder
Det indre storbyområde ”håndfladen”, Det ydre storbyområde
”byfingrene”, De grønne kiler og
Det øvrige hovedstadsområde.
Stevns Kommune er beliggende i
det øvrige hovedstadsområde.
Naturen, landskaberne og miljøet
i kommunen har stor betydning,
også ud over kommunens grænser, som rekreative områder,
vandindvindingsområder,
m.v.
Derfor fastholder kommuneplanen fokus på, at naturen både
skal beskyttes og kunne benyttes,
og har desuden igangsat arbejdet omkring flere helhedsplaner
for sammenhængende områder i
kommunen, samt en overordnet
landskabsanalyse for hele kommunen. Disse planer og analyser
skal være med til at kvalificere
det fremtidige arbejde med en
helhedsorienteret arealanvendelsen i kommunen.
LINK til Landsplanredegørelsen.
Som del af det øvrige hovedstadsområde omfattet af Fingerplan 2007, gælder det for Stevns
Kommune, at der ikke kan ske
regional udvikling. Der kan dog
tillades en vis lokal udvikling ved
kommunecentre og ved afrunding
af andre byer. Med lokal udvikling
forstås udvikling med erhverv
og byfunktioner, som maksimalt
betjener et opland, der omfatter
kommunen og nabokommuner.
Tilsvarende skal boligudbygning
begrundes i lokale behov.
Fingerplan 2007
Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets
planlægning. Fingerplan 2007
Kommunecentrene skal udpeges
som en del af kommunens bymønster, og der skal fastlægges
en rækkefølge for byudviklingen,
så det sikres at der skabes sammenhæng med de eksisterende
byområder, og at byudviklingen
bidrager til at fastholde en skarp
grænse mellem by og land.
Det gælder desuden bl.a., at eksisterende
sommerhusområder
skal fastholdes som rekreative
områder til ferieformål, at bymæssige fritidsanlæg skal placeres i byzone, og at der ikke må
udlægges jordbrugsparceller.
Kommuneplanen er i overensstemmelse med Fingerplan 2007.
LINK til Fingerplanen.
Landsplandirektiv om detailhandel
Den 15. november 2008 trådte
”Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre
og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet”
i kraft. Direktivet skal ses i sammenhæng med Fingerplan 2007.
Stevns i hovedstaden, kort fra Fingerplan 2007
Landsplandirektivet udgør det
overordnede grundlag for kommunernes planlægning for detailhandel i hovedstadsområdet.
Udgangspunktet for landsplandirektivets udpegning af bymidter,
bydelscentre og aflastningsområder er et ønske om i videst muligt
omfang at omsætte de generelle
bestemmelser for planlægning til
butiksformål, der gælder i resten
af landet, til de særlige forhold,
der gør sig gældende i det sammenhængende byområde i hovedstadsområdet.
Som del af det øvrige hovedstadsområde er Stevns Kommune
således ikke omfattet af direktivets hovedformål, og det gælder
da også at: ”I det øvrige hovedstadsområde fastlægges beliggenheden af bymidter i kommuneplanlægningen efter reglerne i
planlovens §5 m, stk. 3.”.
ges på en række visioner og målsætninger.
Kommuneplanens detailhandelsstruktur er i overensstemmelse
med landsplandirektivets bestemmelser om detailhandel.
Stevns Kommuneplan må ikke
stride mod beskrivelsen af den
ønskelige fremtidige udvikling i
den regionale udviklingsplan, jf.
planlovens § 11 stk. 4, men kommunen har ikke pligt til at virke
for planens gennemførelse.
Stevns Kommuneplan 09 indeholder ikke elementer, der strider
mod Den Regionale Udviklingsstrategi for Region Sjælland.
LINK til landsplandirektivet.
LINK til RUS.
Den Regionale Udviklingsplan
Kommuneplanen skal ledsages af
en redegørelse for hvordan kommuneplanen forholder sig til den
regionale udviklingsplan.
Regionplan 2005
Stevns Kommune er sammenlagt på tværs af grænserne mellem det tidligere Roskilde Amt,
en del af hovedstadsregionen,
og det tidligere Storstrøms Amt.
Indtil den endelige vedtagelse af
Stevns Kommuneplan 2009 gjaldt
der således forskellige retningslinjer for eksempelvis placering
af fritidsanlæg, alt efter om man
befandt sig i den tidligere Vallø
Kommune, hvor retningslinjerne
skulle findes i HUR’s Regionplan
2005, eller i den tidligere Stevns
Kommune, hvor det var i Storstrøms Amts Regionplan 2005,
man skulle lede.
Region Sjælland har valgt at
kalde sin udviklingsplan for en
udviklingsstrategi. På den måde
understreger regionen, at mange
ting endnu er åbne og ikke planlagt i detaljen.
I Den Regionale Udviklingsstrategi er der lagt mest vægt på hovedtemaerne:
Den Tilgængelige Region, Den
Lærende Region, Den Innovative
Region, Den Sunde Region og
Den Bæredygtige Region. Der pe-
Der har i de to amter været forskel
på eksempelvis udformningen af
retningslinjer, udpegningsgrundlag, struktureringen af emnerne
og visualisering af forskellige lokaliseringer. En harmonisering
af administrationsgrundlaget har
således i høj grad været formålet med udarbejdelsen af forslag
til Kommuneplan 2009 og vil fortsat være det i det administrative
arbejde i den kommende planperiode.
Arealreservationer
Arealreservationer i regionplanerne er overført uændrede til Kommuneplan 09 for Stevns Kommune. Der er således opretholdt
reservation af et areal syd for
Strøby Egede til vejanlæg over
Tryggevælde Ådal. Se i øvrigt afsnit ”2.2 Infrastruktur” samt
afsnit ”12.1 Det overordnede
vejnet”.
Kommuneplanen opretholder alle
Natura 2000-områder, se afsnit
”16.2 Natura 2000 områder”.
Kommunen forholder sig gennem
kommuneplantillæg til ændringer
i statens Natura 2000-planer og
vandplaner, når de er offentliggjort, og handlingsplaner er udarbejdet/under udarbejdelse.
Nabokommunerne
Kommunerne forventes at bidra-
ge til oprettelsen af og deltagelsen i forpligtende samarbejder
med de myndigheder herunder
nabokommuner, der har fælles
interesser omkring det åbne land,
byudvikling, centerstruktur, overordnet trafik, m.v.. Stevns Kommune deler kommunegrænse
med Faxe og Køge kommuner.
Kommunerne har i forbindelse
med udarbejdelsen af forslag til
kommuneplanerne
koordineret
udpegningen af beskyttede områder, eventuel placering af nye
vindmøller, rekreative stier samt
øvrige emner der går på tværs af
kommunegrænserne.
Stevns Kommune deltager desuden i forskellige mellemkommunale fora, både på administrativt
og politisk plan, hvor der udveksles erfaringer og foregår dialog.
Her kan nævnes København Syd
samarbejdet og Sjællandsprojektet.
Kommunesamarbejdet
København Syd er et erhvervssamarbejde mellem Greve, Solrød,
Køge og Stevns kommuner. Formålet med samarbejdet er blandt
andet at styrke erhvervspolitiske
initiativer og service inden for erhverv og turisme i området. Kommunesamarbejdet er et udtryk for
erkendelsen af sammenhængene
mellem de fire kommuner på om-
råderne for arbejde, turisme, bosætning og kultur.
Sjællandsprojektet er et dialogprojekt, hvis kommissorium blev
til i august 2008 i enighed mellem Miljøministeren, de 17 borgmestre i Region Sjælland og regionrådsformanden. Målet med
Sjællandsprojektet er at fremme
en bæredygtig region med høj
tilgængelighed, gode vækstbetingelser og levende byer. Dette skal
gøres gennem et samarbejde om
den fysiske planlægning og den
trafikale infrastruktur. Konkret vil
projektet på baggrund af 2 scenarier for udviklingen af Region
Sjælland opstille et strukturbillede af regionen i år 2030.
De ”gamle” kommuneplaner
Begge de tidligere kommuner,
Vallø og Stevns, der i dag udgør Stevns Kommune, havde før
sammenlægningen vedtaget relativt nye, men opbygningsmæssigt ret forskellige, kommuneplaner - Vallø den 16. juni 2005 og
Stevns den 15. december 2005.
Begge planer blev dog udarbejdet med blikket rettet mod den
kommende nye kommunestruktur, for dermed at lette sammenlægningsprocessen. De tidligere
kommunalbestyrelser satte således med de sidste kommuneplaner inden kommunalreformen,
hver især fokus på de værdier og
udviklingstendenser de ønskede
at viderebringe til den nye Stevns
Kommune.
Kommuneplan 2016 for Vallø
Kommune er bygget op omkring
visionen for kommunen, en beskrivelse af de på daværende tidspunkt gældende politikker, samt
de 4 fokusområder Byudvikling,
Boliger og trafik, Det åbne land
og landsbyerne, Miljø og sundhed
for alle samt De unge. For hvert
fokusområde er der opstillet politikker, hovedmål, delmål og
handlingsplaner.
Visionerne for Vallø Kommune var,
at kommunen skulle være en attraktiv grøn bosætningskommune med en kontrolleret vækst og
byudvikling, og en god placering
i forhold til hovedstaden og Øresundsregionen. Kommunen skulle
have et godt handelsliv med attraktive byog handelsmiljøer,
samt et aktivt og rigt foreningsliv.
Kommunen skulle desuden være
et godt sted at arbejde med mange mindre og mellemstore virksomheder og være et sundt og
trygt sted at vokse op, stifte familie og blive gammel. Udviklingen
skulle være bæredygtig, i samarbejde med borgere, erhvervsliv og foreninger, i en kommune,
hvor alle ville tage deres ansvar.
Kommuneplanen for den tidligere
Stevns Kommune, PLAN 21 06, er
bygget op om et system med en
basis- og udviklingsplan. PLAN 21
06 gav således både et retvisende
billede af kommunen og målrettede planen mod den nye struktur. Udviklingsplanen var den
samlende og dynamisk platform
for kommunens udviklingstiltag,
hvor hvert politikområde blev
opbygget med strukturen: Politik, Indsatsområder og Projekter/
Handlingsplaner. Lokal Agenda 21
strategien er et selvstændigt element i planen.
og lokalt demokrati” skulle fastlægges i planen.
De tidligere kommuner Vallø og
Stevns, har haft nogenlunde de
samme overordnede udfordringer og målsætninger, og på trods
af, at de var beliggende i hver sit
amt, er planstrategien for den nye
sammenlagte Stevns Kommune,
en naturlig opfølgning på begge
de tidligere kommuneplaner.
Der blev søgt en sammenhæng
mellem de overordnede politikker
og mål og samtlige institutioner
i kommunen, gennem arbejdet
med virksomhedsplaner, der tog
udgangspunkt i netop kommuneplanen og en løbende opdatering
på baggrund af politiske/administrative initiativer (årshjulet). Det
var således målet med kommuneplanen, at den skulle fungere
som en overordnet virksomhedsplan for kommunen.
Det overordnede politiske mål for
den tidligere Stevns Kommune
var, ligesom for Vallø Kommune,
at fremme bosætningen og at
være klar til at tackle Øresundsregionens udfordringer og muligheder. Mål for ”Borgerinddragelse
1.4 Eksisterende politikker
1.4 Eksisterende politikker
Nedenstående er et øjebliksbillede af eksisterende formulerede
politikker, der er at finde på www.
stevns.dk, Stevns Kommunes
hjemmeside LINK. Her bliver listen løbende opdateret, efterhånden som nye politikker bliver formuleret og godkendte.
Der kan herudover på hjemmesiden blandt andet ses Grundlag for
ledelse, og Principper for økonomistyring.
Alkoholpolitik
Demenspolitik
Frivillighedspolitik
Handicappolitik
IT-sikkerhedspolitik
Kostpolitik, daginstitutioner
Reklame- og
sponsorpolitik
Sammenhængende
børnepolitik
Servicestrategi
Sundhedspolitik
1.5 Planproces og årshjul
1.5 Planproces og årshjul
De overordnede mål mv. gengivet
i kommuneplanens hovedstruktur
gælder som udgangspunkt i 12 år.
Det skal dog vurderes hvert fjerde år, om kommuneplanen skal
revideres. Det gøres i forbindelse
med udarbejdelsen af en strategi
for kommuneplanarbejdet. Kommunen kan vælge en fuldstændig revision, revision af enkelte
temaer eller en genvedtagelse af
den gældende kommuneplan.
Stevns Kommune ønsker, at der
er en sammenhæng mellem de
overordnede mål, der kommer til
udtryk i kommuneplanen, og de
helt konkrete projekter og tiltag
der, debatteres i forbindelse med
budgetforhandlinger.
Derfor er processen vedrørende
udvælgelse af projekter fra Projektkataloget tilpasset budgetprocessen.
r
embe
Dec
1.
Janua
r
1.
St
ra
te
g
af
pr
1.
ts
Bud
get
,e
va
lue
rin
forb
ere
g
og
de
lse
af
u
Udv
æl
ge
lse
Mar
Oktob
er
Fe
br
sen
sfa
g
nin
yld
f
ter
op
jek
l
o
å
pr
m
te
g
al
dv
ling
and
n
orh
se
il f
ifa
rt
te
ek
oj
1.
r
be
r
ua
No
ve
m
1.
1.
vælges
en
r ud
as
å
f
t
ge
gs
ud
in
b
l
d
e
st
æ
n
i
B
u
dg
De endelige
et
proj
f
e
o
k
te
rh
r
til
an
ud
f
ør
se
l
r
us
en
r
as
else
sf
riv
sk
se
be
el
kt
je
ro
fp
Au
g
Juli
Juni
Årshjul
1.
M
aj
1.
1.
April
1.
Bu
d
g
et
event
fo
uel
r
b
b
e
er
a
rb
ed
ejd
n
i
ng
a
er
temb
p
e
S
1.
1.
Stevns Kommunes ”grå struktur”
består af kommunens bymønster og overordnede infrastruktur.
Man kan beskrive den grå struktur som værende fællesmængden
af større byområder og vejanlæg,
der tilsammen udgør et sammenhængende net af anlæg, huse,
belægning mv. der af mennesker
gennem tiden er tilføjet som ekstra lag til det stevnske landskab.
Fastlæggelsen af kommunens bymønster er måske det allervigtigste element i en kommuneplans
hovedstruktur. Fordelingen af
kommunens arealudlæg til byudvikling, nybyggeri, nyanlæg
og servicefunktioner samt rekreative og kulturelle funktioner
på kommunecentre, øvrige byer,
landsbyer og sommerhusområder giver et godt indtryk af, hvor
Kommunalbestyrelsen ønsker en
fremtidig udvikling, respektive
hvor i kommunen, der er arealer,
der ønskes friholdt for nyanlæg
m.v.
I forbindelse med kommunalreformen er Stevns Kommune blevet en del af hovedstadsområdet
for så vidt angår planlægning,
byudvikling mv., og dermed af
Fingerplan 2007 (se i øvrigt afsnit ”1.3 Forudsætninger for
kommuneplanen”). Beliggende
i det, der i Fingerplan 2007 betegnes ”Det øvrige hovedstadsområde”, gælder der for Stevns
Kommune bl.a., at byudvikling
skal være af lokal karakter og
skal ske i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af
andre bysamfund.
2.1 Bymønster
2.1 Bymønster
Da det i de kommende planperioder vil være begrænset, hvor
store arealer, der kan udlægges
til byudvikling, er det af stor betydning, at bymønstret nøje overvejes, d.v.s. hvor i kommunen
udviklingen ønskes, og hvordan
rækkefølgen skal være. Se i øvrigt afsnit ”10.1 Byudvikling og
arealudlæg”.
Det overordnede mål for udpe-
gelsen af Stevns Kommunes bymønster er en helhedsorienteret
udvikling og vækst i kommunens
byer, primært i de to hovedbyer,
kommunecentrene
Hårlev
og
Store Heddinge, hvor der kan opnås en god sammenhæng mellem
nye borgere/virksomheder og infrastruktur, et aktivt kulturliv og
diverse service funktioner samt
en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af de bynære
landskaber. Det fastlagte bymøn-
ster ses på kort 2.1a Den ”grå”
Hovedstruktur.
Store Heddinge og Hårlev er udpeget som kommunens to kommunecentre, hvor en kommende
byudvikling primært kan foregå,
medens Rødvig og Strøby Egede
udpeges som øvrige byudviklingsbyer, og Klippinge, Strøby,
Hellested og Valløby udpeges som
øvrige byer.
Kommunecentre
Byudviklingsbyer
Øvrige byer
Afgrænsede landsbyer
Motorveje
Hovedveje
Øvrige landeveje
Jernbane (Østbanen)
Stop
Kort 2.1a Den ”grå” hovedstruktur.
Bymønstret er udpeget på baggrund af de bymønstre, der
fandtes i de ”gamle” kommuner,
Stevns og Vallø. Samtlige byer i
bymønstret ligger i dag helt eller
delvist i byzone, som de eneste
byer i Stevns Kommune.
Hårlev og Store Heddinge var tidligere hovedbyer i hver sin kommune og er derfor hjemsteder for
kommunens to rådhuse, et bredt
udbud af offentlig og privat ser-
vice samt et varieret boligudbud.
Strukturerne i de to byer er meget forskellige. Hvor Hårlev er en
tidligere landsby, der har udviklet sig – først til stationsby - og
i dag hovedsageligt fremstår som
boligby, er Store Heddinge en
købstad med et torv og en tydelig
bymidte. Begge byer er i dag forsynet med togtrafik via lokalbanen Østbanen og ligger desuden
hensigtsmæssigt nær gennemfartsvej.
Efter sin størrelse har Hårlev et
meget udstrakt areal til centerformål. Byens butikker og servicefunktioner ligger da også meget spredt i byområdet, men dog
med en vis koncentration i området omkring stationen.
Krydsningen mellem banen og
Hovedgaden betragtes som tyngdepunktet i Hårlev. Hver dag står
ca. 600 mennesker på og af toget, og med nærheden til kro,
rådhus og diverse butikker sat-
Kommunecentre
Byudviklingsbyer
Øvrige byer
Beskyttede naturog geologiske interesseområder
Kort 2.1b Bymønster og beskyttede områder.
ses der på at udvikle nye og koncentrere eksisterende funktioner
i netop dette område. Med en
planlagt styrkelse af den kollektive trafik i form af flere afgange
har stationen og dens nærmeste
omgivelser de rette forudsætninger for at være det sted i byen,
hvor aktiviteter koncentreres, og
hvor der gøres en særlig indsat
for bymiljøets kvalitet.
råder. Det betyder, at begge byer
i en vis grad kan udvikles, uden at
man skal gå på kompromis med
overordnede beskyttelsesinteresser.
Det er kommuneplanens målsætning, at Store Heddinge skal fungere som overordnet center for
offentlig og privat service, andre
erhverv og kulturelle aktiviteter i
kommunen. Med tiden er det her,
man skal finde Stevns Kommunes
rådhus.
De to øvrige byudviklingsbyer
Rødvig og Strøby Egede er begge
beliggende ved kysten, som er et
af Stevns Kommunes største aktiver.
For bymidten i Store Heddinge er
hovedmålene dels at skabe gode
rammer for bycentrets vækst
og fornyelse, samt at forbedre
trafik- og parkeringsforholdene
men ikke mindst at bevare og
udvikle et attraktivt bymiljø. Ved
den gennemførte registrering af
bevaringsværdige ejendomme i
Stevns Kommuneatlas 2002 er
der tilvejebragt grundlag for en
byfornyelsesplanlægning i Store
Heddinge.
Begge kommunecentre er beliggende inde i landet, med en vis
afstand til større beskyttede om-
Syd og øst for Hårlev løber Tryggevælde- og Stevns Å dog, hvilket betyder, at den fremtidige udvikling i Hårlev i hovedtræk skal
foregå mod nord og vest.
Strøby Egede er i høj grad præget af den stærkt trafikerede
Stevnsvej. Omdrejningspunktet
for udviklingen af Strøby Egede
er en omlægning af store dele af
den gennemkørende trafik ad en
omfartsvej syd og vest om byen
samt en koncentration og udvikling af byens centerområde. Nærheden til vandet og Tryggevælde
Ådal sætter naturlige begrænsninger for byens udvikling, men
skal samtidig, i højere grad end i
dag, understreges som områdets
værdifulde attraktioner.
Rødvig, trods fiskeriets tilbagegang, en af Sjællands største fiskerihavne. Men havnebyen har
mistet en del af sit oprindelige
præg, bl. a. er pakhusene væk.
Til gengæld er der en del turisme,
hvilket præger den kystnære del
af byen. Det er nær havnen, man
fornemmer den ældste bebyggelse med stationen, kroen og ‘Harmonien’. Bygningerne ligger tæt
ved vejen og udgør et sammenhængende miljø.
Rødvigs udvikling skal styrkes
ved en vis varieret boligtilvækst
og ved at sikre betingelserne for
erhvervene, specielt fiskerierhvervet. Samtidig bør der gives
mulighed for en moderat udvikling som ferie- og fritidsområde.
Der er blandt andet åbnet mulighed for en udvidelse af lystbådehavnen mod øst.
Rødvig er oprindeligt en fiske- og
ladeplads, der senere er tilført
både havn og station, hvor den
herefter er udviklet fra. I dag er
2.2 Infrastruktur
2.2 Infrastruktur
Lokalbanen Østbanen forbinder
via Hårlev en række byområder
i kommunens centrale del med
Køge i nord og Store Heddinge/
Rødvig og Fakse mod syd. Stevns
Kommune er således relativt velforsynet med kollektiv trafik, der
har en høj prioritet for kommunen, ikke mindst som led i opfyldelsen af ønsket om, at forbruget
af de fossile brændsler i kommunen mindskes. (se afsnit ”4.2
Klimastrategi”)
gøres gennem et samarbejde om
den fysiske planlægning og den
trafikale infrastruktur.
Stevns Kommune deltager i det
regionale dialogprojekt Sjællandsprojektet. Målet med Sjællandsprojektet er at fremme en
bæredygtig region med høj tilgængelighed, gode vækstbetingelser og levende byer. Dette skal
Lokalt samarbejder Stevns Kommune med Regionstog A/S, blandt
andet i form af dialog omkring
fremtidens stationer i kommunen
og deres roller. Desuden søger
Stevns Kommune og Regionstog
A/S i fællesskab regeringens tra-
Kommunecentre
Byudviklingsbyer
Øvrige byer
Gennemfartsveje
Øvrigt overordnet vejnet
Rekreative- og trafikstier
Planlagte stier
Jernbane (Østbanen)
Stop
Kort 2.2a Bymønster og infrastruktur
fikpuljemidler til en opgradering
af et antal trinbrætter/stationer i
kommunen. Således er det et ønske at kunne tilbyde attraktive og
trygge standsningssteder og en
god forbindelse mellem tog- og
bustrafik samt cykel- og biltrafik.
Kommunen har som mål at styrke
den kollektive trafik og gøre stationerne i kommunen til et vigtigt udgangspunkt for udviklingen
af de enkelte bysamfund. Især i
Hårlev udgør stationsområdet et
uudviklet potentiale i kraft af den
relativt lave udnyttelsesgrad set i
sammenhæng med, at byen generelt mangler en centrumdannelse, der naturligt kunne udgå
fra stationen.
Der findes ingen statsveje i Stevns
Kommune, således er alle større
veje i kommunen kommuneveje.
Vejnettet skal i den kommende
planperiode formelt opdeles i følgende tre vejklasser: gennemfartsvej i åbent land, fordelingsvej i åbent land og trafikvej i by.
Inddeling i vejklasser fastlægger
de enkelte vejes trafikale funktion
og er et redskab for kommunens
Kort 2.2b Bymønster og mindre veje og stier i Stevns
Kommune i 1960.
strategier og prioritering af virkemidler på vejområdet.
Gennemfartsvejene i kommunen
leder trafikken fra henholdsvis
Hårlev og Rødvig via Store Heddinge mod nord til Køge og København og betjener dermed det
store antal pendlere i kommunen.
Kommunecentrene, øvrige byudviklingsbyer og byzonebyerne er
alle beliggende i meget tæt forbindelse med gennemfartsvejene.
Så godt som al vejtrafik øst for
Tryggevælde Ådal ledes mod nord
Kort 2.2c Bymønster og mindre veje og stier i Stevns
Kommune 2004.
gennem Strøby Egede. Byen er
derfor i høj grad præget af gennemfartsvejen, der i et vist omfang deler byområdet i to dele og
derved besværliggør adgangen til
den attraktive kyststrækning for
en del af borgerne.
Der er i kommuneplanen reserveret et areal syd og vest for Strøby
Egede til anlæg af en omfartsvej
over Tryggevælde Ådal.
Fordelingsvejene i det åbne land
udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og de lokale veje.
De gør det muligt at komme rundt
i kommunen til landsbyer og attraktioner.
Vejene snor sig idyllisk gennem
det stevnske landskab og er typisk 3-6 meter brede, med smalle
eller ingen rabatter. Fordelingsvejene er således i høj grad et billede på det stevnske vejnet, som
det har set ud de sidste 50-100
år.
I modsætning hertil er det siden
1960’erne gået tilbage for kommunens helt små veje og stier.
Især er der i kraft af landbrugets
generelle strukturændringer nedlagt mange markveje. Det har
stor betydning for tilgængeligheden til det åbne land og til de
naturområder, der ifølge naturbeskyttelsesloven er offentligt til-
gængelige. Befolkningen er således ofte henvist til at benytte fordelingsvejene til rekreativt brug.
Stevns Kommune har netop i
sommeren 2009 taget hul på det
såkaldte stiprojekt, der har som
mål at øge befolkningens færdselsmuligheder, især i det åbne land.
Der er nedsat en arbejdsgruppe,
og første initiativ er kortlægning
af eksisterende stier og ruter. Det
drejer sig både om mindre veje
og stier i både byerne og i det
åbne land. Med baggrund i eksisterende stier, er det målet at udpege dels attraktive ruter, der kan
formidles til borgerne, og dels nye
strækninger der bør prioriteres i
forhold til eventuelle nyanlæg. Se
i øvrigt afsnit ”12.3 Rekreative
stier”.
Landskabet er en af vore vigtigste
ressourcer, både når det gælder
landbrug, men også som levested
for dyr og planter, vidnesbyrd om
vores samfund og historie, mulighed for aktivitet og rekreation
og ikke mindst som attraktion for
besøgende og lokale borgere.
En undersøgelse fra 2008 foretaget på vegne af By- og Landskabsstyrelsen viser, at de yderområder, der de sidste 10 år har
oplevet en økonomisk vækst, ofte
har været gode til – f.eks. i samarbejde med det lokale foreningsog erhvervsliv - at sætte lokale
ressourcer som f.eks. naturog
kulturmiljøer i spil og derved omsætte dem til produkter og oplevelser.
Hvor den grå struktur kan beskrives som et sammenhængende
net, der af mennesker er tilføjet
landskabet, er den grønne struktur i højere grad selve landskabet
som et samspil mellem naturlige
processer og menneskelig aktivitet. Det er dyrkningsflader, skove,
ådale og kysten. Det er et oprindeligt grundlag formet af geologiske processer, der har virket gennem de sidste mange tusinde år,
gennem istider, mellemistider og i
tiden efter istiderne, og herefter i
højere eller mindre grad formet af
mennesket.
Landskabet er grundlag for mange, ofte modsatrettede interesser, hvilke gør det åbne land til en
vigtig ”planlægningszone”. Den
grønne struktur er derfor også en
beskrivelse af de større sammenhængende interesseområder.
Udpegningerne af beskyttede områder i Stevns Kommune er for en
stor dels vedkommende overført
fra de tidligere regionplaner. Med
nye opgaver, ansvarsområder og
en ny kommune sammenlagt på
tværs af tidligere amtsgrænser,
er det ved at være tid til at få opdateret datagrundlaget.
I løbet af den kommende planperiode vil Stevns Kommune derfor
gennemføre en kortlægning og
analyse af det stevnske landskab,
med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. Udviklingen af
Landskabskaraktermetoden
er
initieret af Miljøministeriet til brug
i kommunernes planlægning. Metoden er detaljeret beskrevet i
Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen. LINK
Landskabsanalysen vil blandt andet danne grundlag for en udpegning af potentielle naturområder
og potentielle biologiske spredningskorridorer, som det foreskrives i planloven, samt vigtige udsigtskiler. Desuden kan analysen
hjælpe med til at pege på, hvor
kommunens udviklende indsats
skal fokuseres, eksempelvis hvor
der findes et uudnyttet rekreativt
potentiale, og hvilke områder der
skal udpeges til særligt egnede
som genstand for borgeres og
besøgendes friluftsliv. Herudover
konkretiseres og vurderes de områder, der i sin tid er udpeget af
amterne, så beskyttelsesinteresserne kan præciseres ud fra landskabelige, naturmæssige eller
kulturhistoriske værdier, og forvaltningen of områderne kvalificeres dermed yderligere.
Det overordnede mål for en gennemførsel af landskabsanalysen
er at få udarbejdet et ensartet datagrundlag, der kan sikre en velbegrundet og helhedsorienteret
planlægning af det stevnske landskab, med et attraktivt, naturrigt
landbrugslandskab til følge.
Landskabsanalysen
forventes
færdig i sidste halvdel af 2010
eller første halvdel af 2011. Resultaterne vil indgå i næste planstrategi.
3.1 Det stevnske landskab
3.1 Det stevnske landskab
Landskabet i Stevns Kommune er
et studie i grønne nuancer, hvad
end det er de dyrkede marker,
skovene, strandene, engene eller
villahaverne man ser på.
turhistorie, men hvor landskaber,
natur og geologi som det ses i
ådalen kan findes andre steder
i landet, er Stevns Klint enestående. (se evt mere om Stevns
Klint LINK)
Landskabet hører til blandt Danmarks største moræneflader. Under istiden er landskabet blevet
planeret af isens bevægelse med
den flade, let bølgende overflade
som resultat.
Den frugtbare jord og det milde
klima på grund af den kystnære
placering har medvirket til, at
landbrugsjorden i dag stort set
dækker hele Stevns Kommune.
Der findes samtidig kun få skove
i kommunen. Nogle af de største skove ligger som perler på en
snor, på tværs af landbrugsfladen. Ifølge Danmarks Statistik,
Statistikbanken er omkring 75 %
af Stevns Kommunes areal i dag
opdyrket, mod landsgennemsnittet på 62 %.
Tryggevælde Ådal fremstår som
et af kommunens mest markante
landskabstræk, og dalen deler
groft sagt Stevns Kommune op
i en nordvestlig og en sydøstlig
del. Længst mod nordvest er terrænet blødt kruset, med et antal
mindre bakker og lavninger, mens
den største og sydøstligste del er
et typisk morænelandskab, overvejende fladt, med få markante
landskabselementer. Denne enorme moræneflade skyder sig ud i
Østersøen, hvor den, 41 meter
over havet på det højeste sted,
bliver til Stevns Klint.
Stevns Klint og Tryggevælde Ådal
er kommunens mest markante
landskabelige træk, og Stevns
Klint er samtidig kommunens
største attraktion. De har begge
international betydning i kraft af
både deres natur, geologi og kul-
Landbruget har i høj grad været
med til at forme det stevnske
landskab og er en del af kommunens identitet. Det er denne landbrugsflade med sit grovmaskede
net af diger og levende hegn, der
kendetegner det stevnske ”hverdagslandskab”.
Den store landbrugsflade, Tryggevælde Ådal og Stevns Klint tegner tilsammen et unikt landskab.
3.2 Beskyttede områder
3.2 Beskyttede områder
Det overordnede mål for den
samlede udpegning af beskyttede områder er, dels at bevare
eksisterende værdier men også
at skabe en højere grad af sammenhængende natur.
En sund og robust natur, der kan
tilpasse sig forandringer, hvad enten de er pludselige eller længerevarende, globale eller helt loka-
le, kræver spredningsmuligheder.
Udpegede områder vist på kortet
er derfor ikke et udtryk for den
eksisterende fysiske afgrænsning
af eksempelvis skov, men for en
ønsket beskyttelse, der rækker
ud over det eksakte naturareal og
dermed muliggøre en fremtidig
sammenhæng områderne imellem samt en udvikling af det enkelte naturområde.
Herudover er biologiske spredningskorridorer udpeget, så de
forbinder de større beskyttede
områder og sikrer dermed en
spredningsmulighed mellem de
udpegede naturområder i kommunen samt en mulighed for
spredning mellem kystog indlandsområder.
Forbindelserne følger som udgangspunkt eksisterende små-
SVL - Særlig værdifuld
landbrugsjord
Samlede beskyttede
naturområder
Spredningskorridorer
Kort 3.2a Den grønne hovedstruktur - Landbrug og natur
biotoper som vandløb, moser,
beskyttede hegn mv. I de økologiske forbindelser er det derfor
særligt betydningsfuldt, at det
eksisterende mønster af grøfter,
levende hegn og diger bevares
og udbygges. Tilsvarende har udlæg af ekstensivt drevne arealer,
sprøjtefri randzoner, brakarealer
m.v. betydning.
Landbrugets generelle struktur-
udvikling siden efterkrigstiden
har dog sat sine klare spor i landskabet – også på Stevns. Mange
af disse småbiotoper er forsvundet som følge af effektivisering i
land- og skovbrug med dræning,
sammenlægning af marker mv.
Således har man I Stevns Kommune siden 1960’erne kunnet
konstatere en samlet tilbagegang
på knap 43 % af de linjeformede
småbiotoper diger, hegn, grøfter
og vandløb. Nettet af linjeformede småbiotoper fremstår således
langt mere opbrudt i dag end for
50 år siden.
Gennem de seneste årtier er udviklingen glædeligvis ændret, og
der anlægges i stigende grad nye
små naturområder i form af f.eks.
læhegn, vildtplantninger/remiser
og vandhuller.
Landskabs- og kulturhistoriske interesseområder
Skovrejsningsområder
Skovminus-områder
Kirkeomgivelser
Særlige landsbyer
Kort 2.1b Bymønster og beskyttede områder.
Ud over at tilbagegangen af landskabselementerne har haft fatal
betydning for flere plante- og
dyrearter, har det også haft betydning for oplevelsen af landskabet. Fra at have været rigt på
lave produktionsrelaterede strukturer som markveje, diger og
grøfter, er landskabet nu relativt
elementfattigt. De hegn og beplantede diger, der er tilbage, og
som bliver etableret, er samtidig
blevet højere og bredere. Dette
gør overordnet set landskabet
mere ensartet og grovkornet, og
Stevns kan på langt sigt risikere
at miste en del af sin karakter
som åbent landbrugsland, hvor
udsigten til fjerntliggende skove,
kirker og kyst er den særegne
landskabsværdi.
Ved udpegningen af særlige udsigter, skovminusområder mv.,
blandt andet i forbindelse med en
overordnet landskabsanalyse, vil
Stevns Kommune fortsat arbejde
for at sikre landskabskarakteren i
kommunen og understrege samt,
i højere grad end i dag, udnytte
den som en værdifuld attraktion
for borgere og besøgende.
3.3 Stevns Klint og Tryggevælde ådal
3.3 Stevns Klint og Tryggevælde ådal
Som kommunens mest markante
landskabstræk og attraktioner, er
Stevns Klint og Tryggevælde ådal
udgangspunkt for en særlig opmærksomhed i balancen mellem
at beskytte og benytte. Vi skal
passe på de værdier der gør disse
områder til noget særligt, men
samtidig være mere bevidste om
det rekreative og oplevelsesrige
potentiale de begge har, og blive
bedre til at formidle og udnytte
det, uden dog at gå på kompromis med beskyttelseshensyn.
Stevns Klint
Stevns og Stevns Klint hører uløseligt sammen. Klinten udgør et
helt særligt og storslået element
i Stevns Kommune. Den strækker
sig fra Rødvig i syd og til Bøgeskov havn 20 km mod nord, og er
oplevelsesmæssigt,
naturmæssigt, geologisk og kulturhistorisk
af enorm betydning.
Kyst- og klintstrækningen udgør
et særdeles attraktivt landskab,
med en høj grad af variation, både
i kraft af vandet og bevoksningen,
men også på grund af forekomsterne af flint, kridt og kalk.
Også de kortvarige aspekter som
farver og lys er noget, der konstant skifter i spillet mellem solen, havet og klinten. Naturen
langs klinten byder blandt andet
på vandrefalk og sjælden overdrevsflora samt et internationalt
naturbeskyttelsesområde.
Det
faktum, at dele af klinten af og
til styrter i havet, er blot med til
at give stedet et uregerligt præg,
der sammen med de resterende
forhold skaber en helt særlig ånd
på stedet.
Ud over den oplevelsesmæssige
værdi har klinten haft stor kulturhistorisk betydning. Mennesket
har formodentlig altid benyttet
sig af klintens materialer flint,
kridt og kalk til forskellige formål.
Resurserne er først og fremmest
kommet magthaverne til gode,
men dette har lokalt skabt mulighed for nicheproduktioner. I Stenalderen fandt en betydelig udvinding og eksport af flint sted. Arkæologiske udgravninger afslører
nogle overraskende importfund,
der tyder på rige stevnske stammesamfund i slutningen af Bondestenalderen: Den der havde
flint havde også magt.
I Middelalderen begyndte det store borg- og kirkebyggeri, og her
udvandt man byggematerialer fra
klinten, først i form af rå, tilhugne sten, som for eksempel blev
anvendt til ringmuren omkring
Absalons borg i København, senere også som kalk til mørtel, da
teglstenen vandt indpas. I ukendt
omfang har klintens materialer
også været brugt som kasteskyts
ved fx Vendertogter.
I 1700-tallet blev flinten igen en
attraktiv vare, da fremstillingen
af bøsseflint til skydevåbens flintelås tog til.
Kridtstenen sætter sit tydelige
præg på den stevnske arkitektur; den blev anvendt i de fleste
typer bygninger opført mellem
1860 og 1930, og den erstattede
stort set den almindelige teglsten
i 1800-tallets bondehusbyggeri.
Man kan mange steder i klinten
stadig se de terrasseformede
stenbrud, med tydelige lodrette
spor af kridtborene. I dag udvindes der først og fremmest kridt til
papir.
Klintens tilbagerykning er et
grundvilkår. Derfor er det ikke
muligt at danne et endeligt overblik over forhistoriske bopladser.
Klintens natur som et forbjerg
i Østersøen har dannet en selvskreven forsvarslinje. Højt på
klinten har man kunnet danne sig
et vidt overblik over fremmede
fartøjer, og ved Holtug og Rødvig
fandtes skanser, der har været i
brug under Svenskekrigene og
Napoleonskrigene.
Under Den Kolde Krig blev det
stevnske forbjerg en frontzone
mellem Øst og Vest. Klinten dannede også nu udgangspunkt for
den geostrategiske betydning.
Foruden Stevnsfort findes der affyringsramper for missiler i Højerup og Sigerslev og Mandehoved
samt den nuværende Kystudkigsstation ved Stevns Fyr. I Højerup
og ved Sigerslev ligger desuden
tjenesteboliger, opført af Flyvevåbnet.
Alle disse anlæg ligger med få kilometers afstand og udgør således samlet nogle lettilgængelige
kulturspor i et kompakt militærhistorisk kulturmiljø.
Men det er især på grund af den
naturmæssige, geologiske betydning, at Stevns Klint i 2009 er
kommet med på tentativlisten, og
dermed indstillet til optagelse på
UNESCO’s verdensarvs-liste.
Det pludselige materialeskift, fiskeleret i Stevns Klint udgør, vidner om en markant ændring i naturforholdene, da det blev aflejret. Kalken i Stevns Klint skildrer
en periode af jordens historie,
præget af store globale, klimatiske forandringer og ændringer
i atmosfæren og kan være med
til at kaste lys over mysteriet om
blandt andet dinosaurussernes
forsvinden.
Stevns Kommune har valgt at
udpege hele klinten samt den
resterende kyst til værende særligt værdifuldt naturområde (se
i øvrigt afsnit ”16.1 Natur- og
særligt værdifulde naturområder”). Udgangspunktet i dette
område er, at der ikke må etableres bygninger, forekomme aktiviteter eller ske ændringer uden
vidtgående hensyn til klintens geologi og natur samt de landskabelige værdier. Kommunen ønsker hermed at bevare ikke kun
klinten, men også de flotte kyststrækninger mellem Strøby Ladeplads og Bøgeskoven og mellem
Rødvig og grænsen til Faxe Kommune.
Klintens optagelse på tentativlisten og mulige optagelse på listen
over verdens arv forventes at øge
kendskabet til klinten og de værdier, der knytter sig hertil, og dermed samtidig øge antallet af besøgende. På trods af den særlige
beskyttelse af kysten og klinten,
skal Stevns Kommune kunne tage
imod disse besøgende, og de skal
ligesom borgerne i kommunen
kunne opleve klinten på nærmeste hold og fra forskellige vinkler.
Formidlingen af de særlige værdier skal være flersidet.
Der er områder langs klinten,
hvor der allerede i dag er anlæg
eller aktiviteter, der har en spe-
cifik tilknytning til Klinten. Disse
anlæg og aktiviteter skal fortsat
kunne virke som støttepunkter
for Stevns Klint Oplevelsen.
En nærmere beskrivelse af de enkelte områder og anlæg kan ses
i efterfølgende afsnit, ”3.4 Kystnærhedszonen”.
Stevns Kommune har i foråret
2009 vedtaget en handleplan for
markfirben, der er en art, som
Stevns Kommune har en særlig
forpligtelse til at beskytte. Vedtagelse af planen medfører bl.a. at
kommunen i 2010 ændrer driften
af kommunalt ejede områder ved
klinten, så der fremover tages
øget hensyn til den særlige natur
der findes her.
Tryggevælde Ådal
Tryggevælde Ådal skærer sig
gennem kommunen, fra Hellested
hvor Tryggevælde Å og Stevns Å
har deres sammenløb til Strøby
Egede, hvor åen løber ud i Køge
Bugt. Ådalen fremstår som et af
kommunens mest markante landskabstræk, og deler Stevns op i
en nordvestlig og en sydøstlig del.
Området er meget rigt på kulturhistoriske elementer, og har
dannet grundlag for betydningsfulde samfund både i stenalderen, bronzealderen og i jernalde-
ren hvor fund i områdets mange
gravhøje viser tegn på at Ådalen
husede et nordeuropæisk magtcentrum.
kortlægges i forbindelse med en
analyse af landskabet, så ådalens
helt specielle rolle i kommunen
bibeholdes.
Ådalen er i dag karakteriseret ved
en bred, flad dalbund, med blødt
skrånende sider. Dalens bund er
hovedsageligt dækket af afgræssede enge. Ådalens bredde varierer, men er bredest omkring Strøby, og når flere steder en bredde
på op til omkring 500m. Åen har
skiftende et slynget og ret forløb.
Stevns Kommune har i 2009
igangsat et projekt, der har til formål at udarbejde en helhedsplan
for Tryggevælde Ådal. Helhedsplanen indebærer en kortlægning
af de forskellige interesser og
værdier, der findes i ådalen, såsom kulturhistoriske, naturmæssige, landbrugsrelaterede og rekreative værdier.
Målet med helhedsplanen er at
opnå grundlag for at kunne opstille retningslinjer for hvor og
hvordan, ådalen bør henholdsvis
udvikles og bevares. Helhedsplanen forventes færdig i løbet af
2010.
Jordbunden
danner
grundlag
for plante- og dyresamfund som
ikke findes i samme omfang andre steder i Kommunen, hvilket
er baggrunden for ådalen status
som Natura 2000 område. Se i
øvrigt afsnit ”16.2 Natura 2000
områder”.
Tryggevælde Ådal sætter sit tydelige præg på sine omgivelser i
kraft af det svagt skånende terræn. Det betyder at man fra gennemfartsvejene på begge sider af
Ådalen har en storslået udsigt til
den modsatte side. Vejene danner således en naturlig oplevelsesmæssig grænse for ådalens
sammenhængende landskab.
Både helt særlige udsigter og
grænsen mellem ådalen og det
omkringliggende landskab skal
3.4 Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en planlægningszone, for hvilken planlovens § 5b fastsætter en række
krav til kommunernes planlægning, og hvor udgangspunktet
er, at landets kystområder søges
friholdt for bebyggelse og anlæg,
der ikke er afhængig af en kystnær placering.
Det stevnske landskab er i høj
grad præget af nærheden til kysten og Stevns Klint. Det er derfor
vigtigt at fastholde fokus på den
betydning, oplevelsen af kystområderne har for både beboere og
besøgende.
Byudviklingsbyerne Strøby Egede
og Rødvig er beliggende i hver sin
ende af den stevnske kystlinje,
der overordnet set kan inddeles
i 6 områder med hver sin karak-
ter og med hvert sit overordnede
mål. Fra nord udgøres områderne
af Strøby Egede, sommerhusområdet ved Strøby Ladeplads, Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov,
Stevns Klint, Rødvig og længst
mod syd det åbne kystområde
ved Højstrup og Lund.
Strøby Egede
Strøby Egede er i høj grad præget af den stærkt trafikerede
Byer og landsbyer
Sommerhusområde
Skov
Div. service og handel
Campingplads
Rekreativt område
Teknisk anlæg
Uudviklede turismerelaterede lokaliteter
Støjende fritidsanlæg
Kort 3.4a Eksisterende anlæg og arealanvendelse i den stevnske kystnærhedszone
Stevnsvej. Omdrejningspunktet
for udviklingen af Strøby Egede
er en omlægning af store dele af
den gennemkørende trafik ad en
omfartsvej syd og vest om byen,
samt en koncentration og udvikling af byens centerområde.
Der bør desuden skabes bedre
kontakt omkring bymidten mellem byen og vandet både visuelt
og funktionelt, eksempelvis ved
hjælp af stisystemer, beplantning
og eventuelt en lille offentlig marina/bådebro.
omfang offentlig og privat service.
Sommerhusområdet v. Strøby
Ladeplads
Det nordlige sommerhusområde
langs kystvejen er med ca. 1000
sommerhuse, hvoraf en del anvendes som helårsboliger af pensionister mv.. Det udgør et stort
boligområde i kommunen. Området indeholder kun i begrænset
Langs Kystvejen opleves stor interesse for at bygge huse, som i
deres form og materialevalg opfylder krav til helårshuse. Sommerhusområdet opfattes som et
potentiel helårsområde, uanset at
det i henhold til gældende lovgivning ikke kan ændre status til helårsområde. Det er dog et politisk
Byer og landsbyer
Sommerhusområde
Skov
Stevns Klint
Sammenhængende
område
Kort 3.4b Sammenhængende områder i umiddelbar tilknytning til kysten
ønske at forsøge - med tiden - at
få området overført til byzone.
Målet for området er en højere
grad af offentlig tilgængelighed,
både grundlæggende eksempelvis ved etablering af stisystemer
og med en indsats imod ulovlige
skiltning der forbyder offentlig
adgang, samt punktvis eksempelvis ved etableringen af en offentlig lystbådehavn eller udviklingen
af et rekreativt område.
Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov
Skovene er en del af det storslåede herregårdslandskab i tilknytning til Gjorslev Gods. Ved
skovens begyndelse mod syd er
beliggende en fiskeri- og lystbådehavn samt et traktørsted. Tilsammen har skovene, havnen og
traktørstedet en lang historie og
bibringer den besøgende en helt
særlig stemning. Denne særlige
stemning bør bibeholdes. Stedet
indgår i den samlede indsats for
at øge værdierne langs kysten og
kendskabet hertil.
Stevns Klint
Selve Stevns Klint strækker sig
fra Rødvig i syd til Gjorslev Bøgeskov i nord. Klinten er en naturlig
barriere mellem landet og vandet, med intensivt dyrket landbrugsjord helt ud til kanten, og
det har i mange år været noget
nær umuligt at komme til kysten
på denne strækning. Gennem de
sidste årtier er der takket været
en ihærdig indsats sket flere forbedringer i relation til tilgængeligheden i området.
opført langs klinten på grund af
dens særlige beliggenhed.
Et af de vigtigste resultater af
dette arbejde er den såkaldte Trampesti, der blev indviet i
2004. Trampestien gør det i dag
muligt at færdes langs hele klinten, på toppen eller på den smalle
strand neden for klinten. Stien er
baseret på frivillige aftaler mellem kommunen og 52 lodsejere.
Kulsti Rende, Boesdal Kalkbrud
og Holtug Kridtbrud er i dag naturog/eller rekreative områder,
hvorfra der er adgang til vandet.
Områderne indeholder i dag ingen
eller kun få, mindre faciliteter for
besøgende. Områderne fastholdes i den nuværende tilstand. For
Boesdal Kalkbrud er der udarbejdet en lokalplan. Holtug Kridtbrud
er udpeget som Natura 2000 område med særlige forpligtelser.
Målet for Stevns Klint er overordnet at fortsætte arbejdet for et
øget kendskab til klinten og dens
værdier, blandt andet gennem en
mulig optagelse på Unescos verdens arv liste, og som del i dette
arbejde fortsat søge at forbedre
adgangsmuligheder og tilgængelighed til klinten. Desuden skal
eksisterende anlæg, der indgår
i formidlingen af klinten og dens
historie bibeholdes og fortsat udvikles til offentlig, rekreativ brug.
Det drejer sig især om de tidligere militære anlæg, områder, hvor
kridt/kalk bliver eller er blevet
udvundet til industriel brug samt
Stevns Fyr. Altså en fortsat og
eventuel ny og bedre udnyttelse
af anlæg, der i gennem tiden er
Disse anlæg og adgangsmuligheder langs klinten er vigtige støttepunkter for Stevns Klint Oplevelsen.
Højerup og Mandehoved indeholder i dag faciliteter, der understøtter turisme og friluftsliv, i
kraft af Stevns Museum, Højerup
Kirke, Højeruplund og Stevns Natur Center med Flagbanken. Områderne vil også fremover udgøre
centrale punkter for de faciliteter,
der skal findes langs klinten. Ved
Mandehoved findes desuden en
tidligere kaserne, der i dag bruges som asylcenter. I den kommende planperiode, vil Stevns
Kommune arbejde for, at der kan
åbnes for muligheden for, at bebyggelsen i fremtiden kan anvendes til eksempelvis kursuscenter,
feriecenter eller lignende ferie- og
fritidsformål.
Koldkrigsmuseet Stevnsfort formidler historien om Danmark
under den kolde krig. Området
fremstår i dag med sine karakteristiske voldanlæg. Der er udarbejdet en lokalplan for området.
Stevns Kommune har, med leje af
Stevns Fyr og fyrmesterboligen af
Skov- og Naturstyrelsen og med
erhvervelse af et areal nord for
adgangsvejen til fyret, sikret offentlighedens adgang til kultur-
og naturoplevelser fra det højeste
punkt på Stevns.
Der er igangsat et arbejde vedrørende udvikliingen af Stevns Fyrområdet med et markant udsigtspunkt, et fyrcenter og let adgang
til Stevns Klint Trampesti. Fyrets
historie vil blive formidlet gennem et samarbejde med Østsjællands Museum.
Derved vil området komme til
at udgøre endnu et støttepunkt
langs Stevns Klint.
Der er udarbejdet en lokalplan,
der fastsætter bestemmelser for
anvendelsen af området.
Rødvig
Rødvig er oprindeligt en fiske- og
ladeplads, som har udviklet sig
omkring havn og jernbanestation.
Nær havnen findes den ældste
bebyggelse med stationen, kroen og ”Harmonien”. Bygningerne
ligger tæt ved vejen og udgør et
sammenhængende miljø. Rødvig Havn er i dag en af Sjællands
største fiskerihavne, og er desuden udgangspunkt for en stor
del af turismen i Stevns Kommune, ikke mindst i kraft af beliggenheden ved vandet og nærheden og udsigten til Stevns Klint.
Byer og landsbyer
Byer og landsbyer
Sommerhusområde
Sommerhusområde
Natura 2000, geologiske interesseområder, natur og særligt værdifulde naturområder
Spredningskorridorer
Skov
Centrum for bymæssig udvikling i kystnærhedszonen
Nye anlæg og bebyggelser
skal ske bagved eksisterende bebyggelse, i tilknytning
til eksisterende byzone
Støttepunkter for formidling
og rekreativ brug af kysten
og klinten, herunder Stevns
Klint Oplevelsen
Kort 3.4c Beskyttede områder i kystnærhedszonen.
Kort 3.4d Overordnede principper for planlægning i
kystnærhedszonen.
Her er overnatningsmuligheder i
form af kro, feriehuse, sommerhuse, campingplads og flere bed
& breakfast steder.
Kysten ved Højstrup og Lund
Kysten ved Højstrup og Lund er
åben, med blandt andet tre interessante småskove, Lund Hestehave, Kobbelskov og Fællesskov.
Naturen i området udgøres ud
over selve kysten, stranden og
skovene af enge, moser og overdrev. Stranden består flere steder
af kugleflint.
Fiskerlandsbyen Lund er en del af
dette landskab, beliggende i en
lille smeltevandsdal i det svagt
kuperede terræn. Landsbyens
smukke landskabelige placering,
havneområdet, bebyggelsen og
de specielle kig op ad indkørslerne til de større gårde giver denne
landsby en helt særlig karakter.
Denne karakter ønskes bibeholdt.
Stevns Kommune fortsætter i
samme spor som det tidligere
Storstrøms Amt, der i sin tid udpegede området til ”regionalt naturområde” og ønsker dermed,
under den nye overskrift ”særligt
værdifuldt naturområde”, at bevare den lave, åbne og dermed
forholdsvis tilgængelige kyststrækning og friholde den for
yderligere bebyggelse.
Overordnede principper for
placering i kystnærhedszonen
Stevns Kommunes overordnede
mål for kystnærhedszonen er at
bevare kommunens kystområder
som markante og typisk stevnske landskabselementer uden
nye bebyggelser og anlæg udenfor byerne, som ikke understøtter
rekreative formål, samt at forbedre offentlighedens adgang til
kystområderne, både fra land- og
vandsiden.
Kystens attraktion skal bygge på
naturgivne og landskabelige værdier, der skal formidles og udvikles, med udgangspunkt i eksisterende anlæg og publikumsorienterede områder. Rødvig og Strøby
Egede skal, efterhånden som
behovet opstår, på baggrund af
hver deres særegenhed, løbende
udvikles til at kunne optage en
eventuel fremtidig stigning i turismen.
Det overordnede princip for udvikling af kyststrækningen har
som udgangspunkt, at kyststrækningen i dag både har en stor
attraktionsværdi,
interessante
varierede og forskelligartede områder samt et stort potentiale for
yderligere rekreativ udnyttelse.
Der skal således ikke ske fundamentale ændringer eller store tilføjelser, men en kvalitativ udnyt-
telse og udvikling af eksisterende
værdier og anlæg, samt i fremtiden eventuelt tilføjes enkelte nye
støttepunkter som supplement til
eksisterende – efter en udpegning i kommuneplanen.
Strøby Egede og Rødvig udgør i
hver sin ende af kyststrækningen
bycentrene for den bymæssige
udvikling. Det er hovedsagelig
her, besøgende til Stevns Klint og
kommunens øvrige kyststrækningen skal kunne proviantere, overnatte og i det hele taget finde et
samlet udbud af service. Udviklingen skal ske med udgangspunkt i
bymidterne og ellers så vidt muligt ske på landsiden af eksisterende bebyggelse.
Bæredygtig, klimavenlig og miljørigtig er alle begreb der for tiden
jævnligt anvendes i den offentlige
debat, til tider nærmest som synonymer. For at holde målet for
øje, er det dog nødvendigt at adskille begreberne.
Bæredygtig udvikling blev i 1987
af Brundtland-kommissionen defineret som:
”en udvikling, som opfylder de
nuværende generationers behov
uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde
deres behov i fare”.
Denne definition er fortsat grundlaget for regeringens syn på bæredygtig udvikling og indebærer,
at vi skal tage hånd om de økonomiske, miljømæssige, sociale og
sundhedsmæssige udfordringer
samtidigt. Begrebet bæredygtighed dækker således over et utal
af emner, og i høj grad over, at
der er en fin balance mellem udvikling inden for forskellige sektorer. Bæredygtighed kan altså
opfattes som en sammenhæng
hvori blandt andet klima og miljø
indgår. Det er dog oftest i relation
til miljømæssige forhold bæredygtighed bliver brugt.
Regeringens strategi for bære-
dygtig udvikling ”vækst med omtanke”, udgør en samlet ramme
for nationale og internationale
indsatser for især en miljømæssig
bæredygtig udvikling. Strategien
tager udgangspunkt i 3 overordnede principper: forpligt og motiver alle aktører til at tage et
ansvar for en bæredygtig udvikling, skab innovative og miljøvenlige løsninger samt tag hensyn til
langsigtede globale konsekvenser.
kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv.
Som aktør ønsker Stevns Kommune at tage del i ansvaret for en
bæredygtig udvikling. Arbejdet
kommer overordnet set til udtryk
i Stevns Kommunes Lokal Agenda
21 Strategi, samt i nærværende
kommuneplan.
Som man kan læse i regeringens
strategi for klimatilpasning fra
2008, tilbageholder vores atmosfære, i kraft af de såkaldte drivhusgasser - heriblandt CO2, en
del af den varmeenergi, der udstråles fra jorden, og er dermed
med til at opretholde en temperatur der betyder at mennesker,
dyr og planter kan leve her. Ved
afbrænding af fossile brændstoffer medvirker menneskene dog
til at der skabes et unaturligt højt
indhold af drivhusgasser i atmosfæren, og den gennemsnitlige
temperatur på jorden er derfor
begyndt at stige.
For at sikre at der i kommuneplanen er integreret miljøhensyn
og at den samlede kommuneplan
som sådan er bæredygtig, set fra
et bredt miljømæssigt perspektiv,
er planen blevet miljøvurderet efter ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”.
Loven opererer med et meget
bredt miljøbegreb. Det omfatter
alt lige fra biologisk mangfoldighed over befolkning, menneskers
sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab,
Især debatten om de klimatiske
forhold er blevet særlig aktuel
i de sidste år, da man er blevet
opmærksom på, at den måde,
hvorpå vi mennesker forvalter
jordens ressourcer, ikke er bæredygtig men skaber ændringer i
det klima, vi har tilpasset vores
samfund til.
Vores klima bestemmes af en
række grundvilkår, hvoraf varmetabet til rummet er ét. Den menneskeskabte drivhuseffekt har
altså stor betydning for vores klima, og vi kan forvente i fremtiden
at opleve flere tilfælde af ekstrem
varme, ekstreme storme, ekstreme tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser og ekstrem nedbør.
Der er behov for en indsats på to
fronter: Dels initiativer, der medvirker til at reducere drivhusgasudledningen, dels initiativer, der
medvirker til, at samfundet tilpasser sig fremtidens klima.
Stevns Kommunes Klimastrategi
tager afsæt i et ønske om, i første
omgang at reducere energiforbruget i offentlige bygninger, da
energien i langt de fleste tilfælde
i dag fås ved forbrug af fossile
brændsler.
Hensynet til energiforbruget samt
tilpasningen til klimaændringerne
ligger til grund for flere retningslinjer i denne kommuneplan, og
er som sådan indarbejdet i planen.
På et topmøde i Rio de Janeiro i
1992 blev ca. 140 verdensledere
enige om at skabe en dagsorden
for bæredygtighed i det 21. århundrede, en Agenda 21.
Ifølge aftalen skal hvert eneste
land, hver eneste region, hver
eneste kommune have en Agenda
21 politik - en politik for, hvordan
vi lokalt og dermed også globalt
skaber et mere bæredygtigt samfund.
Dermed trækkes en klar linje fra
1987, hvor Brundtlandrapporten
satte bæredygtig udvikling på
den globale dagsorden under det
berømte slogan ”Tænk globalt –
handl lokalt”, over topmødet i Rio,
til det vi i dag kender som Lokal
Agenda 21.
Lokal Agenda 21 er altså udtryk
for en lokal indsats for en global
dagsorden, og et udtryk for at vi
hver især må påtage os et ansvar
for verdens problemer ved at
tage fat, dér hvor vi bor, arbejder
og lever. Ikke fordi loven pålægger os det, men fordi vi hver især
føler os personligt og moralsk
ansvarlige for, at vores vaner og
livsstil ikke ødelægger den verden, som vi giver videre til kommende generationer.
Daværende miljøminister Connie
Hedegård skrev i foråret 2007
bl.a. disse ord til Danmarks kommuner:
”Denne opfordring (red.: til selv
at gøre noget – lokalt) er ikke
blevet mindre aktuel, tværtimod.
Ikke mindst klimaforandringerne
har udløst en øget bevidsthed
om, at hele kloden og kommende
generationers sundhed og velbefindende er afhængig af, at vi
handler nu. Der skal handles nu
– og alle har et ansvar.”
Ifølge planloven skal landets kommunalbestyrelser inden udgangen
af den første halvdel af valgperioden offentliggøre en redegørelse
for deres strategi for kommunens
bidrag til en bæredygtig udvikling
i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan
befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil
blive inddraget i arbejdet (lokal
Agenda 21).
Den 20. december 2007 godkendte
Stevns
Kommunalbestyrelse Redegørelse for Stevns
Kommunes LA 21-strategi.
Der er tale om Stevns Kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, og
den samlende overskrift for dette
arbejde er: Vi har ikke råd til at
spare på miljø-, energi- og klimainvesteringer.
Redegørelse er et udtryk for
Stevns Kommunes overordnede
og langsigtede visioner og mål for
de fem indsatsområder:
•
•
•
•
•
Mindskelse af miljøbelastningen
Fremme af en bæredygtig
byudvikling og byomdannelse
Fremme af biologisk mangfoldighed
Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det
lokale Agenda 21-arbejde
Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige,
sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
For hvert af de fem indsatsområder er der angivet:
•
•
•
Hvor står vi i dag; hvad gør
vi?
Visioner og mål
Hvordan skal der arbejdes
Redegørelsens
udmøntningsdel
betragtes som en eksempelsamling og er som sådan et udtryk
for, hvordan der mere konkret
og kortsigtet skal arbejdes. Mange af de emner, der er omtalt i
LA 21-redegørelsen, er således
behandlet andre steder i denne
kommuneplan, er medtaget i projektkataloget, eller er allerede
igangsat i sideløbende projekter,
eksempelvis projektet ENERGI i
”Bæredygtigt Stevns”, der kommer til udtryk i Stevns Kommunes
klimastrategi.
Hele Stevns Kommunes Lokal
Agenda 21 strategi kan læses på
www.stevns.dk LINK
4.2 Klimastrategi
4.2 Klimastrategi
Stevns Kommune har et særlig ansvar i forhold til indsatsen
omkring klimaændringerne. En
indsats der ikke alene skal sætte
fokus på at håndtere ændringer,
så som håndtering af en øget
mængde overfladevand, sikring
af veje, ændret sygdomsmønster
mv. Men en indsats der også skal
sættes fokus på at reducere drivhusgasudledningen som er med
til at skabe klimaforandringen.
Dette vil i første omgang primært
ske ved at fokusere på reduktion
af energiforbruget, men senere
i planperioden fokusere mere
bredt. Dette kan bl.a. ske ved en
øget fokus på vedvarende energiformer, udlægning af lavbundsområder samt etablering af skov
til binding af kuldioxid (CO2).
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetvedtagelsen
for 2009, under punktet for gennemførsel af projekt - ” et (økonomisk) bæredygtigt Stevns” på
sit møde den 26. februar 2009
godkendt projektet Energi, der
kommer til udtryk i Stevns Kommunes klimastrategi. Projekt er
et af de initiativer, der skal sikre
besparelser eller merindtægter til
kommunen, såvel som det er målet at spare energi, blandt andet
ved energi-effektiviseringer og
samtidig mindske CO2 udslippet.
brændsler. De samme bygninger
skal jævnligt vedligeholdes og renoveres, hvilket åbner mulighed
for indpasning af flere energirigtige løsninger heriblandt eksempelvis øget isolering. Det samme
gælder ved nybyggeri.
Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at
forbruget af de fossile brændsler
mindskes bl.a. ved at undersøge mulighederne for anvendelse
af vedvarende energi (f.eks. fra
vindmøller og biogasanlæg) og
således medvirke til at der generelt kan produceres mere ”ren”
energi, samt at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger.
Som beskrevet i Klimastrategien,
er energiforbruget i den offentlige
sektor stort og stiger stadig. I de
seneste år er elforbruget i kommunerne samlet set steget med
ca. 1 % om året. Stevns Kommune råder over en stor bygningsmasse, der skal opvarmes, oplyses og ventileres. Dette sker i de
fleste tilfælde ved hjælp af fossile
Som led i den igangværende
energimærkning af de kommunale bygninger, er det muligt at
få et overblik over kommunens
energiforbrug, samt at udarbejde
forslag, der kan reducere energiforbruget. Energibesparelserne
går på el, naturgas og olie, mens
rammerne for projektet i første
omgang er den samlede kommunale bygningsmasse.
Kommunernes
Landsforening
har indgået en aftale med transport- og energiministeren om
realisering af energibesparelser i
kommunerne. Kommunerne skal
gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af
kommunens bygninger, og som
har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år.
Ifølge aftalen forpligter kommunerne sig til at implementere
•
•
•
Energieffektiv adfærd
Energieffektive bygninger
Energieffektive indkøb
Stevns kommune sigter desuden,
som andre kommuner, på at blive
CO2 neutral kommune i fremtiden. For at nå dette mål, kræver
det at alle områder i kommunen
er inddraget for at sikre, at bevidstheden om energi og klima er
med som en del af de overvejelser kommunen gør sig i enhver
henseende.
Stevns Kommune har følgende
overordnede mål for energibesparelse i kommunens ejendomme og institutioner:
•
•
•
•
•
CO2 udledningen skal reduceres med 2 % årligt frem
til udgangen af 2011. Herefter skal kommunen opstille et mere langsigtet og
ambitiøst mål for reduktionen.
Forebygge eller håndtere
konsekvenserne af kommende klimaændringer på
relevante områder såsom
kloak mv.
Grundlag for identifikation og gennemførelse af
energibesparelser
bl.a.
ved gennemførelse af EMO
mærkningen (EnergiMærkeOrdningen)
Med den igangsatte energimærkning skal egne bygninger energioptimeres
For at fremme energieffektivitet skal der indføres
energiledelse, så energibesparelser kan høstes igennem centralt ansvar og beslutninger - og de enkelte
institutioner skal have en
del af ansvaret for at gen-
•
•
•
•
nemføre besparelserne.
Sikre energieffektiv drift og
vedligehold af kommunens
ejendomme
Sikre størst muligt udbytte
af investeringerne af energibesparende foranstaltninger
At begrænse kommunens
energi- og vandforbrug ved
at fremme energieffektive
indkøb og energirigtig adfærd i institutioner og ejendomme
Sikre at medarbejderne bidrager til at nå målet
Synliggørelse af kommunens Klimastrategi skal bl.a. ske ved at
tiltræde Danmarks Naturfredningsforenings kampagne, ”Klimakommuner”. Med kampagnen
vil Danmarks Naturfredningsforening hjælpe med at profilere
kommunens klimaindsats frem
mod det internationale klimatopmøde, som Danmark er vært for
i december 2009, og videre frem.
Desuden vil kommunen tiltræde
Elsparefondens ”kurveknækkeraftale”, der tilbyder rådgivning,
sparring og kampagne materiale.
fremover at indarbejde hensynet
til energiforbrug i alle planer og
anlæg, samt arbejde for en tilpasning til de ændrede forhold
den nye klimatiske situation kan
medføre.
For en stor dels vedkommende er
virkemidlerne for indsatsområdet
klima indarbejdet i kommuneplanen. Det drejer sig blandt andet
om at skabe sammenhængende
natur, byudvikling der minimerer
transportbehovet, fremme lavenergistandarder i rammerne for
lokalplanlægning mv..
Hele Stevns Kommunes klimastrategi kan læses på www.
stevns.dk LINK.
Klimastrategien
udpeger
fire
overordnede
indsatsområder:
klima, energieffektivisering, adfærd og energirigtige indkøb. For
hvert indsatsområde er et eller
flere underemner, med hver deres opremsning af virkemidler der
kan tages i brug for at nå målene.
Eksempelvis ønsker kommunen
Forudsætninger og 0-alternativet
Udvikling betyder øget aktivitet,
som vil medføre øget miljøbelastning i Stevns Kommune såvel som
alle andre steder. Det betyder, at
en øget boligudbygning samlet
set vil øge kommunens belastning af miljøet - uanset hvor udbygningen sker.
Stevns Kommune er omfattet af
landsplandirektivet Fingerplanen
2007 og ligger uden for fingerbystrukturen i det øvrige hovedstadsområde (landområde). Fingerplan 2007 bestemmer, at der i
den kommunale planlægning kan
udlægges ny byzone i det øvrige
hovedstadsområde, når de overordnede interesser respekteres,
herunder at byudviklingen er af
lokal karakter og sker i tilknytning
til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.
Indtil den endelige vedtagelse af
Stevns Kommuneplan 09 havde
regionplanretningslinjerne
fra
Regionplan 2005 for Storstrøms
Amt og Hovedstadens Udviklingsråd retsvirkning som landsplandirektiv.
I 2008 var der 21.885 indbyggere
i Stevns Kommune. Der er i perioden 2003 til 2008 sket en befolk-
ningstilvækst på 276 indbyggere,
og befolkningsprognosen forudser en yderligere tilvækst på 446
indbyggere frem til 2015.
Den fremtidige boligudbygning
vil ske som afrunding og i forbindelse med eksisterende byer,
hvor der er gode kollektive transportmuligheder. Udbygningen er
beskeden og sikrer, at både offentlige og private servicetilbud
kan opretholdes.
Udvikling af
erhverv sker som en udvidelses
af anvendelsesmulighederne i et
allerede udlagt erhvervsområde
syd for Hårlev, således der kan
etableres detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper
(området er endnu ikke er taget
i anvendelse).
I forbindelse med kommunalreformen har Stevns Kommune
overtaget
regionplantillægget
vedrørende omfartsvejen syd for
Strøby Egede. Tillægget er indarbejdet i kommuneplanen uden
ændringer.
I forhold til 0-alternativet er de
ændringer, kommuneplanen giver
mulighed for begrænset og har til
formål at kunne opretholde kommunes servicetilbud med hensyn til skoler, daginstitutioner og
lignende samt at give mulighed
for arbejdspladser i Stevns Kom-
mune. 0-alternativet vil kunne
betyde længere transport til arbejdspladser og offentlige servicefunktioner for indbyggerne i
Stevns Kommune. Et 0-alternativ vurderes ikke at betyde færre
miljøproblemer, men vil blot flytte
dem til andre steder i regionen.
Boligudbygning
Udbygning i antallet af boliger
i kommunen vil generelt føre til
en stigning i kommunens samlede energi- og ressourceforbrug.
Nye borgere vil bidrage til at øge
påvirkningen af miljøet samt øge
trafikmængden.
Den planlagte boligudbygning understøtter kommuneplanens bymønster og infrastruktur, herunder den kollektive trafikbetjening.
Der er udlagt 18ha nye arealer
til boligformål, og samtidig er et
tilsvarende areal enten taget ud
af kommuneplanen, udskudt til
efter planperioden, eller udlagt til
rekreative formål i stedet.
Der er ved udlægget af nye arealer lagt vægt på at minimere påvirkningen af natur og landskabsværdierne samt at friholde det
åbne land for bebyggelse. Boligområderne er udlagt på arealer,
der ikke er omfattet af naturog
landskabsinteresser. Dog ligger
boligområderne inden for særlige drikkevandsinteresser, og der
skal derfor ske en overvågning af
drikkevandets kvalitet.
Nye boligområder i Hårlev og Store Heddinge vil påvirke områdernes kvaliteter som bynær natur,
og der skal foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger for
at hindre en negativ påvirkning af
grundvandet og de nærliggende
vandløb.
Detailhandel
En udvidet mulighed for etablering af butikker, der forhandler
pladskrævende varegrupper i erhvervsområdet kan give en øget
støjpåvirkning og øget trafikmængde til og fra området. Støjen vil både være i form af trafikstøj fra personbiler og varetilkørsel med tunge køretøjer samt støj
fra ventilationsanlæg og lignende.
Muligheden for detailhandlen vurderes ikke at påvirke området
væsentligt udover 0-alternativet.
Vejkapaciteten kan om nødvendigt udvides, såfremt der skulle
opstå væsentlige trængselsproblemer til området.
Mandehoved
Kommunalbestyrelsen har med
kommuneplanen beskrevet den
konkrete hensigt, at i kommende
planperiode at arbejde for at det
skal blive muligt at ændre anvendelse af den tidligere kaserne, nu
asylcenter ved Mandehoved.
Mulighed for en ny anvendelse
af bygninger på det tidligere kaserneområde ved Mandehoved
vil primært forårsage øget trafik
på vejene til stedet med støj og
i mindre grad øget luftforurening som følge. Slid på naturen
langs klinten vil øges, men negative effekter kan afværges. En
ny anvendelse af Mandehoved vil
betyde nye arbejdspladser i kommunen.
Omfartsvej ved Strøby Egede
Omfartsvejen vil betyde mindre
trafik i byen og dermed faldende
støj og luft-forurening her. Yderligere vil omfartsvejen også bedre
trafiksikkerheden i byen.
Omfartsvejen løber gennem et
Natura 2000-område, hvilket vil
give negative effekter for dette
område. Tryggevælde Å og Ådal
er omfattet af en række beskyttelsesinteresser samt rekreative
og kulturhistoriske interesser, der
vil blive påvirket negativt.
Overvågning
Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste evt. påvirkede parametre. Der vil således ske
en overvågning via sektoradministration og ved udarbejdelse af
kommunens grønne regnskaber.
Desuden vil der i forbindelse med
udarbejdelse af lokalplaner af eksempelvis byudvikling eller ved
detailplanlægning for infrastruktur som minimum blive gennemført en miljøscreening i henhold
til loven om miljøvurdering af
planer og programmer. Dette vil
sikre, at miljøkonsekvenserne af
samtlige lokalplanforslag m.m.
vil blive belyst på en systematisk
måde, og at eventuelt væsentlige
eller kritiske miljøforhold vil blive
afdækket på et tidligt tidspunkt i
planprocessen. I forbindelse med
evt. miljøvurdering af konkrete
projekter, vil der blive udarbejdet et mere detaljerede overvågningsprogram, end miljøvurderingen af kommuneplanen giver
mulighed for.
I forbindelse med større byggeog anlægsarbejder, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsen
(Bekendtgørelse nr. 1335 af 6.
december 2006 om vurdering af
visse offentlige og private anlægs
virkning på miljøet (VVM)) vil der
som minimum blive gennemført
en VVM-screening. I de tilfælde,
hvor screeningen fører til et krav
om miljøvurdering, vil der i for-
bindelse med denne blive stillet
krav om overvågning af projektets indvirkninger på miljøet.
Overvågning af trafikmængde,
-støj og -sikkerhed sker efter
gældende regler på området.
Ved næste kommuneplanrevision
vil kommunen beskrive den samlede gennemførte overvågning af
miljøet i Stevns Kommune. Der
vil blive fulgt op på, om udviklingen har været som forventet, og
om der eventuelt vil være behov
for tiltag til at modvirke uønskede
miljømæssige virkninger af planlægningen.
Hæfte 2
Kerneområder
Indhold
Indhold
Kerneområder
5 Bosætning
56
58
60
5.1 Visioner og mål
5.2 Strategi
5.3 Arbejdet med landsbyerne i de tidligere kommuner
61
63
67
6 Turisme
70
6.1 Vision
6.2 Strategi
6.3 Turistpolitik
71
72
73
7 Aktivitet og sundhed
78
7.1 Vision og mål
7.2 Strategi
7.3 Sundhedspolitik
79
80
81
8 Infrastruktur
84
8.1 Vision
8.2 Strategi
8.3 Eksempler på igangværende arbejde
85
86
88
9 Borgerinddragelse
90
9.2 Strategi
9.3 LAG-Stevns
91
92
93
Kerneområder
Kerneområder
På baggrund af den offentlige debat i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplanstrategien
(nærmere omtalt i hæftet Hovedstruktur, ”1.2 Planstrategien”),
blev der udvalgt 3 kerneområder,
hvor Stevns Kommune har styrker, der kan arbejdes videre på,
nemlig Bosætning, Turisme og
Aktivitet og Sundhed.
Det blev også klart, bl.a. ud fra de
kommentarer, der blev samlet op
på borgermødet i februar 2007,
at en forbedring af infrastrukturen, altså blandt andet veje, toge
mv., på Stevns er en forudsætning for at kunne udvikle kerneområderne, ligesom den måde,
der samarbejdes mellem kommune og borgere er det.
Vi må og skal kunne komme lettere til og fra samt rundt på Stevns.
Og så skal der være en god og
konstruktiv dialog mellem borgere, lokalsamfund, foreninger osv.
På den baggrund
tet, at der skulle
på yderligere to
Infrastruktur og
se.
blev det beslutarbejdes videre
fronter, nemlig
Borgerdeltagel-
Kerneområderne kunne derfor
opsættes i et skema som nedenstående
I dette hæfte præsenteres visioner, mål og strategier for kerneområderne. Strategierne blev første gang fremsat i planstrategien.
Herudover vil eventuelle politikker, indsatsområder eller igangværende arbejde omhandlende
kerneområderne blive præsenteret. De egentlige retningslinjer
for emnerne vil være at finde i
hæftet Retningslinjer.
5 Bosætning
5 Bosætning
På borgermødet i forbindelse med
udarbejdelse af planstrategien
blev borgerne blandt andet stillet spørgsmålet: ”Hvad skal der
til for at gøre Stevns Kommune til
en særlig attraktiv bosætningskommune for dem, der vælger at
pendle i Øresundsregionen?”.
Ser man på borgernes svar synes det oplagt, at de fremherskende elementer er alt det, der
er ”udenom” boligbebyggelserne
og de enkelte huse – det er det,
vi kan kalde rammebetingelserne
for bosætning. Det er altså opfyldelsen af rammebetingelserne,
der udgør en god bosætningspolitik.
Bosætning er et bredt og komplekst tema, der indeholder utallige emner. I planstrategien fokuseres der på emnerne Landsbyerne, Nybyggeri og områdernes
forskellighed – herunder arkitekturpolitik, Adgang til naturen og
Mere plads til byudvikling – nye
områder.
Kommunalbestyrelsen vision for
Stevns Kommune omhandler i
stort omfang bosætning, det at
være en attraktiv bosætningskommune:
” Stevns Kommune vil være kendt
for at have lokalområder, der byder på store naturværdier, varierede boligområder, det stærke
lokale foreningsliv og en god trafikal tilgængelighed.
største kvalitet. Hvert lokalområde har sit kendetegn; købstaden,
stationsbyen, boligbyen, kystbyen, havnebyen, landsbyen og
sommerhusområdet. Hvert område skal udvikles med udgangspunkt i det, der er lokalområdets
særlige kvalitet og styrke, og
hvor det lokale forenings-, kulturog idrætsliv giver lokalområderne
identitet.
Stevns Kommune skal være en
særlig attraktiv bosætningskommune for dem, som vælger at
pendle i Øresundsregionens attraktive og varierede arbejdsmarked.”
Ud over visionen, har kommunalbestyrelsen en række mål for bosætningen, både overordnet set,
og for de enkelte delemner.
Overordnet set vil Kommunalbestyrelsen:
•
•
Profilere Stevns Kommune
som en attraktiv bosætningskommune i forhold til
Hovedstadsområdet og de
større bycentre
Sikre, at de forskelligheder, der er karakteristiske
for kommunens områder,
fastholdes og understreges
gennem planlægning og
administrative tilladelser til
byggeri og anlæg
I forhold til landsbyerne vil Kommunalbestyrelsen:
•
•
•
•
•
62 ved afgrænsning og planlægning af landsbyerne og
ved administration af planog byggelovgivningen sikre
og udvikle fysiske rammer,
forbedre adgangen til naturen og nærrekreative områder, forstærke infrastrukturen mv. for på den måde
at sikre gode levevilkår for
såvel indbyggere og virksomheder, herunder
sikre de værdifulde naturværdier og de bevaringsværdige bebyggelser,
strukturer og kulturmiljøer,
sikre et godt bymiljø og sikker færdsel for gående og
cyklister,
sikre mulighed for udvikling
i harmoni med det eksisterende bymiljø,
arbejde for at udviklingen
sker under hensyn til landbrugets og andre erhvervs
eksistens,
•
medvirke til, at arbejdet
foregår i tæt dialog og samarbejde med landsbyernes
indbyggere.
I forhold til nybyggeri og områdernes forskellighed vil Kommunalbestyrelsen:
•
•
•
ved udlæg og planlægning
af nye byudviklingsområder
og ved planlægning af eksisterende områder gøre områdernes forskellighed til en
attraktiv kvalitet,
søge forskelligheden sikret
gennem sagsbehandling og
planlægning af enkeltprojekter eller gennem bevarende lokalplanlægning,
afhængig af efterspørgslen undersøge, om der skal
satses på at bygge tættere
og højere i visse dele af
kommunen.
Herudover vil kommunalbestyrelsen:
•
•
sætte fokus på arkitektur (i
bred forstand) som en rammebetingelse for en øget
bosætning og derfor
udarbejde en arkitekturpolitik, som understøtter
et ønske om at bevare de
værdifulde byog landsbymiljøer, samtidig med at
der gives plads til nytænkning ved planlægning og
opførelse af nye bebyggelser.
Sidste fokusområde i forhold til
bosætning er adgang til naturen,
nærrekreative områder. I denne
forbindelse vil Kommunalbestyrelsen:
•
•
•
•
sikre befolkningen adgang
til rekreativ udfoldelse under hensyn til de naturgivne betingelser,
sikre
gode
forbindelser
mellem naturområder og
særlige friluftsområder, til
gavn for både lokalbefolkningen og turismen, uden
at naturog landskabsinteresser tilsidesættes.
sikre adgang til et bredt
udvalg af friluftsområder
såvel bynært, lokalt som
områder af regional betydning,
etablere
nærrekreative
områder, der har fokus på
sundheds- og naturmæssige værdier.
5.2 Strategi
5.2 Strategi
Vi skal være flere på Stevns - derfor får vi brug for nye boligområder. I planlægningen skal vi tage
hensyn til områdernes særlige
kendetegn, så vi kan bevare den
spændende variation, vi har i byog boligområderne i dag og væksten skal primært ske i egnede
og planlagte områder, hvor den
nødvendige offentlige og private
service er tilgængelig.
største kvalitet, idet hvert lokalområde har sit kendetegn; købstaden, stationsbyen, boligbyen,
kystbyen, havnebyen, landsbyen
og sommerhusområdet.
Stevns Kommune er beriget med
en række forskellige bysamfund
og varierede boliger.
I Kommuneplan 09 er de nuværende boligområder suppleres
med nye. Det skal sikre, at der er
plads til flere boliger i fremtiden.
For at styrke bosætningen skal
boligtilbuddene samt de eksisterende byog boligmiljøer samtidig udvikles.
De 4 områder vi satser på er som
tidligere nævnt:
Landsbyerne
Nybyggeri og områdernes for-
skellighed – herunder arkitekturpolitik
Adgang til naturen
Mere plads til byudvikling – nye
områder – se afsnit ”10.1 Byudvikling og arealudlæg”.
Der kan opstilles følgende grove
målhierarki for kommuneplanlægningen:
1. Bedre service – bedre forhold –
for borgerne på Stevns.
2. Flere penge til dette formål.
3. Flere penge(= bedre udskrivningsgrundlag) i kraft af eksempelvis nettotilflytning, såfremt
der ikke er tale om tilflyttere med
lavere indkomster, og såfremt de
afledte omkostninger (driftsudgifter) ikke overstiger skatteprovenuet eller blot tilflytning af borgere/erhverv med bedre indkomster end eksisterende borgere/
erhverv – ikke nødvendigvis nettotilflytning.
4. Hvordan får man folk til at flytte til Stevns?
En strategi for øget bosætning
– og dermed en nettotilflytning/
forbedring af udskrivningsgrundlaget – er mere end blot at markedsføre de muligheder, der allerede eksisterer.
Det er vigtigt at fokusere på den
sociale og ikke mindst erhvervs-
mæssige dynamik og innovationskraft, som tilflyttere og nye
virksomheder medbringer med
det formål at udnytte de muligheder, som Hovedstadsregionen
giver, samtidig med, at Stevns
Kommune fastholdes som en
attraktiv bopælskommune for
stevnsboerne.
For at styrke bosætningen kræves
det overordnet set, at der sættes
ind på følgende områder: markedsføring, produktudvikling af
boligtilbud og byog boligmiljøer
og udvikling af rammebetingelser
for bosætning.
Markedsføring vil indgå som et
integreret element i det arbejde, der skal udføres for at gøre
Stevns attraktiv for nye virksomheder, nye borgere og turister.
Produktudvikling af boligtilbud
og byog boligmiljøer - der skal
være noget at ”sælge”! Og flere forskellige behov skal kunne
dækkes.
Udvikling af rammebetingelser for
bosætning - forudsætningerne for
bosætning er mangesidige.
Det drejer sig om hele spektret
af offentlig service og især daginstitutioner, skoler, offentlig trans-
port, infrastruktur og tilgængelighed (adgang til rekreative områder), kulturog fritidstilbud, naturpleje og miljø.
Landsbyerne
Landsbyerne er opstået over en
ca. 1.000 år lang periode. De
ældste er grundlagt omkring vores
tidsregnings
begyndelse,
de yngste fra tidlig middelalder,
samtidig med den periode, hvor
kirkebyggeriet tog fart. Først med
udskiftningen i tiden omkring
1800 undergik den ældste bebyggelsesstruktur en mere gennemgribende forandring.
Generelt er landsbyers placering
ofte sammenfaldende med de
ældste bopladser og placerer sig
i forhold til tilgængeligheden af
de lokale ressourcer. Ferskvand/
kildevand, god agerjord, græsningsarealer og enge, brændsel i
form af træ og tørv og ikke mindst
byggematerialer.
Stevns var før udskiftningen domineret af landsbyer med 20 gårde eller derover, undtaget det lille
sogn Højerup og Lyderslev Sogn.
De mange herregårde og deraf
fæstebønder betød naturligt nok,
at mængden af enkeltgårde var
begrænset til mellem 1-5 %.
Var landsbyen for stor, måtte
man ty til den anden metode med
blokudskiftning og at flytte går-
den ud til de nye marker. De udflyttede gårde beholdt ofte haverne og deres gamle byggegrunde i
landsbyen, mens den oprindelige
hovedbygning blev anvendt som
aftægtshus eller med lethed blev
lejet ud til landsbyens voksende
stand af håndværkere.
Strøby var i 1880’erne en af Danmarks største landsbyer med 58
gårde og to jordløse huse.
Til sammenligning kan nævnes,
at Store Heddinge i 1677 bestod
af i alt 32 gårde og 71 huse.
I kommuneplanstrategien er det
beskrevet, hvordan vi sammen
med landsbyernes beboere, lokale arbejdsgrupper m.fl. skal
se landsbyerne nærmere efter i
sømmene for at kunne finde metoder til at bevare og forbedre
deres kvaliteter, og for at vi kan
sikre adgangen til nærrekreative
områder.
Vi skal samtidig tage hensyn til,
at landbruget og andre erhverv
skal have mulighed for drift og
etablering.
Måske skal der suppleres med nye
områder i landsbyerne – i så fald
skal vi se på, hvordan de bedst
kan etableres.
Værdifulde naturområder og bevaringsværdige kulturmiljøer skal
sikres, så de fortsat vil være aktiver for landsbyen, men der skal
samtidig være plads til fornyelse
og nytænkning.
Ved at indføre en præmieringsordning for landsbyerne vil vi tilskynde indbyggerne til at gøre en
indsats for at landsbyerne fremtræder pæne og attraktive.
Gl. Stevns Kommune udarbejdede i 2001/2002 et kommuneatlas,
som bl.a. gennemgår landsbyerne
og registrerer de bevaringsværdige bygninger. Se i øvrigt afsnit
”15.1 Kulturmiljø og –værdier
samt bygningsbevaring”.
Vi bør kigge nærmere på disse
bygninger, som medvirker til at
gøre landsbyerne attraktive – til
fordel for både lokalområdet og
kommunen. Vi vil i den forbindelse overveje, om der kan gives
støtte til vedligeholdelsesarbejder.
Nybyggeri og områdernes forskellighed
Variationen af bysamfund og boligområder er med til at gøre
Stevns til en attraktiv kommune.
Vi skal holde os de forskellige byområders forskellighed for øje, og
de lokale kendetegn skal styrkes.
Geografi, fysiske forhold og fremherskende erhverv er blandt de
forhold, der kendetegner et områdes oprindelige bebyggelsesstruktur og i visse tilfælde særegne byggeskik.
I Stevns har vi købstaden, stationsbyen, boligbyen, kystbyen,
havnebyen, landsbyen, sommer-
husområderne, husene på landet
og det åbne landbrugsland med
oprindelige og nye bondegårde.
Der skal også i fremtiden være
forskel på, hvordan et hus eller
et boligområde ser ud f.eks. i en
stationsby og i et nyt villakvarter.
Udformning og planlægning af
nye boligområder og bydele skal
derfor ske under hensyntagen til
områdets særlige kendetegn og
stemning. Og planlægningen skal
sikre, at forskellighederne bevares.
Der skal udlægges nye områder med byggegrunde i forskellige størrelser og med mulighed
for forskellige hus- og boligtyper
afhængigt af, hvor i kommunen,
det sker.
Desuden skal vi se på, om det
skal være muligt at bygge tættere og i højden i udvalgte områder,
og eventuelt også i visse eksisterende byområder.
Hvert område i Stevns Kommune
skal udvikles med udgangspunkt i
det, der er lokalområdets særlige
kvalitet og styrke - Det er det, vi
kalder særkendeplanlægning.
Arkitekturpolitik
For at kunne forfølge det erklærede mål om at fastholde de forskellige lokaliteters og bebyggelsers
særlige kendetegn, skal det være
muligt for Kommunalbestyrelsen
og administrationen at have hånd
i hanke med planlægning og udvikling af nye boligområder og
med beskyttelsen af bevaringsværdige bygninger og sammenhænge. Der bliver derfor nu taget
hul på arbejdet med at udvikle en
egentlig stevnsk arkitekturpolitik.
For et par generationer siden var
byggeriet præget af traditioner
og stilskift over længere perioder.
Materialevalgene var meget begrænsede. I dag er mulighederne
for brug af forskellige materialer
enorm, hvorfor risikoen for både
teknisk og æstetisk uhensigtsmæssig håndtering ved sammensætningen af materialer i dag bliver meget stor.
Generelt har interessen i samfundet for ”de rigtige og forkerte
løsninger” aldrig været større end
nu.
Regeringen har i 2007 med stort
set alle ministerier involveret barslet med en dansk arkitekturpolitik, ”Arkitekturnation Danmark”.
Og flere kommuner har vedtaget
regelsæt for, hvordan der skal
sikres opnået kvalitet i byggeriet.
I ”Arkitekturnation Danmark” står
bl.a. følgende:
I kommunerne og regionerne
vil den nationale arkitekturpolitik tilsvarende kunne tjene som
inspiration for arbejdet med en
række centrale arkitekturpolitiske
aspekter. Det gælder ikke mindst
inden for den byog regionsudvikling, som i de kommende år
følger naturligt i forlængelse af
strukturreformen.
I Stevns Kommune er der udarbejdet vejledninger for byggeri og
vedligeholdelse i Store Heddinge
og i landsbyerne og det åbne
land, ligesom der findes retningslinjer for behandling af landzonesager. LINK
En kommune regulerer både det
offentlige og det private byggeri i
kommune- og lokalplaner og gennem byggetilladelser.
En arkitekturpolitik kan medvirke
til at skabe debat om en ny bebyggelse, som vi skal leve med i
mange generationer, og som et
fælles redskab kan en sådan politik være med til at udvikle Stevns
Kommune.
Adgang til naturen, nærrekreative områder
Stevns kan kendes på bl.a. Stevns
Klint med Trampestien, Tryggevælde Ådal, det store udsyn, lyset
og den høje himmel; et storslået
landskab, hvad enten det er det
åbne land, skoven eller den lange
kystlinje, man søger.
Derfor skal vi også forsøge at forbedre adgangen til naturområder
og nærrekreative områder, ligesom der skal skabes nære, rekreative områder i forbindelse med
både eksisterende og nye boligområder.
I forbindelse med at nye områder
inddrages i byudviklingen, skal
vi passe på ikke at ødelægge de
værdier, som gør Stevns attraktiv
som bosætningskommune.
Der skal derfor udpeges zoner,
som skal friholdes for ny bebyggelse, skovrejsning mv. for at
sikre den frie udsigt og for at bevare landskabsrummet, herunder
udsigten til Møn.
5.3 Arbejdet med landsbyerne i de tidligere kommuner
5.3 Arbejdet med landsbyerne
i de tidligere kommuner
I de tidligere kommuneplaner for
Vallø og Gl. Stevns kommuner
har landsbyernes udvikling og deres betydning for kommunernes
bosætningspotentiale været vigtige emner.
Kommuneplanen for tidligere
Vallø Kommune, Vallø 2016
I Vallø 2016 er landsbyerne afgrænset og der er opstiller rammer for lokalplanlægningen; det
drejer sig om:
Strøby (byzone, medtages ikke
i det følgende), Valløby (delvis i
byzone), Endeslev, Himlingøje,
Varpelev, Store Tårnby og Vråby.
Der er udarbejdet lokalplaner for
dele af Valløby og for Endeslev,
Varpelev og Himlingøje.
I Vallø 2016 er opstillet det mål at
fastlægge tidssvarende rammer
for udviklingen i alle landsbyerne,
idet revision af lokalplaner og nye
lokalplaner for landsbyerne skal
•
•
•
ske under hensyn til eksisterende bevaringsværdige
bebyggelser og strukturer,
sikre et godt bymiljø og sikker færdsel for gående og
cyklister, og
sikre mulighed for byudvikling i de landsbyer, hvor
dette kan ske i harmoni
med eksisterende bymiljø.
Der skal desuden udarbejdes lokalplaner for Store Tårnby og
Vråby.
Roskilde Amt har i sin oplistning
af Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt, i publikationen af samme navn fra
2000, medtaget Store Tårnby,
Lille Tårnby, Varpelev, Endeslev,
Poulstrup og Lystrup, idet disse
landsbyejerlav hver ”udgør en
helhed, der er prioriteret som
særligt bevaringsværdigt kulturmiljø”.
Roskilde Amt har i samme omgang udpeget landsbyejerlaugene
Aggerup, Vråby, Skrosbjerg, Lille
Linde, Ammerup og Himlingøje
som helheder, ”der er prioriteret
som bevaringsværdigt kulturmiljø”.
Landsbyejerlauget Valløby udgør
en helhed, ”der er prioriteret som
bevaringsværdigt
kulturmiljø.
Undtaget er den nordligste del og
nyeste tids udstykninger”.
I Roskilde Amts udpegning dækker begrebet landsby over hele
landsbyejerlauget og omfatter
således både landsbykernen og
ejerlavets jorder.
Kommuneplanen for tidligere
Stevns Kommune, PLAN 21 06
I PLAN 21 06 er følgende landsby-
er afgrænset, og der er opstillet
rammer for lokalplanlægningen:
Magleby, Sigerslev, Højerup, Lille
Heddinge, Lyderslev/Gevnø og
Lund.
Boestofte er senere blevet afgrænset i et kommuneplantillæg.
Der er udarbejdet lokalplaner for
Lille Heddinge og for dele af Magleby, Holtug og Lyderslev/Gevnø.
Landsbyerne Arnøje, Frøslev,
Havnelev og Tommestrup skal afgrænses i et kommende tillæg til
kommuneplanen.
I PLAN 21 06 er der opstillet disse
generelle retningslinjer for landsbyerne:
Bevaring:
Landsbyernes miljømæssige kvaliteter skal søges fastholdt, særligt i forbindelse med nybyggeri,
ombygning og vedligeholdelse.
Dog uden at forhindre, at der kan
ske en naturlig og nødvendig fornyelse. De kvaliteter, der skal bevares, drejer sig om det samlede
miljø, enkelthuse, beplantning,
vejforløb og gadejord.
Boliger og anden bebyggelse:
Der forudsættes et begrænset
boligbyggeri i landsbyerne som
afrunding eller udfyldning. For Sigerslevs og Lunds vedkommende
kan etablering af nye udstykninger til bebyggelse og anlæg kun
ske ved lokalplanlægning.
Erhverv:
Mindre erhverv skal have mulighed for etablering i landsbyerne.
Herudover er hver af de afgrænsede landsbyer beskrevet, og der
er opstillet mål og rammer for lokalplanlægningen.
De større landsbyer i Gl. Stevns
er medtaget i landbyregistreringen fra 1980/81 og er omtalt i
Forundersøgelsen 2001, Kommuneatlas Stevns, og i selve kommuneatlasset, Byer og Bygninger 2002, hvor Følgegruppen om
landsbyerne bl.a. anbefaler følgende:
Følgegruppen anbefaler, at man
fortsat ved bevarende lokalplaner sikrer disse landsbymiljøer.
Et må være en af kommunens
fornemste opgaver bl.a. gennem
en sådan bevaringsplanlægning
at indgyde husejerne forståelse
og respekt for de enestående kulturskatte, de forvalter. Man kan
stadig i mange af landsbyerne
udpege landsbyskolen, smedjen, mejeriet, møllen, land- eller
skovarbejderboligen o.s.v. Renovering af disse bygninger bør ske
på en måde, så den oprindelige
brug stadig kan aflæses.
Det anbefales også sikret, at de
grønne islæt i landsbyerne, som
f.eks. træer, beplantning, de
grønne vænger og gadekærene
bevares og vedligeholdes, evt.
på basis af egentlig registrering
heraf.
Nybyggeri bør kun ske i begrænset omfang, og man skal undgå
at det sker ved udfyldning og afrunding, men i nye arealudlæg.
Netop kontakten til det åbne land
er i sig selv en ønsket kvalitet, og
de grønne vænger, gadekær og
kik ud til det åbne land fastholder indtrykket heraf og giver afvekslende byrum. Nyt byggeri og
renovering skal glide naturligt ind
i det eksisterende, både gennem
arkitektur, materiale- og farvevalg, og gennemføres med sans
for den individuelle placering.
LINK til Kommuneatlaset og Forundersøgelsen.
Udvikling af landsbyer
For at forhindre, at landsbyerne i
Danmark bliver mindre attraktive
som bosætningsbyer, udgav Velfærdsministeriet i 2009 en vejledning, ”Udvikling af landsbyer – en
værktøjskasse”, som sætter fokus
på mulighederne i disse landsbyer. Vejledningen kan anvendes til
at give overblik over mulighederne i gældende lovgivning og de
tilskudsordninger, som kan hjælpe kommunerne med at skabe en
positiv udvikling, og samtidig kan
den bruges som et inspirationskatalog.
Vejledningen kan ses på Stevns
kommunes hjemmeside, LINK.
Nogle af de emner, der omtales
i vejledningen og som kan give
inspiration til arbejdet i landsbyerne i Stevns, er:
Aktører, kortlægning, løft til
landsbyen, oprydning, bevaring
af bygningskulturen, tilstand af
boliger, proces for landsbyudvikling, metoder til dialog, fonde og
andre tilskudsmuligheder.
6 Turisme
6 Turisme
På borgermødet i forbindelse med
udarbejdelse af planstrategien
havde borgerne nedenstående
kommentarer til muligheder og
udfordringer for udviklingen af
Stevns som turistdestination.
6.1 Vision
6.1 Vision
Kommunalbestyrelsen overordnede vision for turismen i Stevns
Kommune:
Stevns Kommune skal være
erhvervsliv, hvor turisme, de eksisterende virksomheder og aktiv
støtte til nye initiativer, er fundamentet.
attraktive kulturog naturværdier.
6.2 Strategi
6.2 Strategi
Høj himmel, hvide kridtbrud og
smukke ådale. Natur- og kulturoplevelser er noget helt særligt i
Stevns Kommune - det skal både
vi og turisterne nyde godt af.
som et oplevelsesrigt naturområde med gode rekreative muligheder for både den lokale befolkning
og turister.
attraktive kulturog naturværdier.
Den stevnske natur er noget særligt, det ved alle, der færdes her.
Den høje blå himmel, de dybe
grønne skove, den hvide klint, de
smukke ådale og de farvestrålende havne - man bevæger sig fra
det ene postkortscenarie til det
næste.
Når vi taler om turisme, har vi
blikket rettet mod de mange muligheder, der enten allerede er i
kommunen, eller som kan skabes. Og samtidig skal de formidles, så potentielle turister kender
til vores kulturog naturværdier,
oplevelser, aktiviteter mm.
Vores udgangspunkt er, at turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag.
Når vi planlægger nye initiativer,
skal vi derfor altid afveje fordele
og ulemper i forhold til, om den
nye aktivitet kan passe ind på en
acceptabel måde.
Det skal være attraktivt at besøge
Stevns Kommune, hvor forskellige oplevelser og events – store som små – indgår i en større
sammenhæng.
Vi skal blive bedre til at fortælle
om de gode oplevelser, der venter
i Stevns Kommune, og gøre dem
kendt.
Der er mange eksempler på oplevelser, f.eks. koncerterne i
Solgårdsparken, Friluftsscenens
forestillinger, Pinsegudstjeneste i
Boesdal, ture i naturen o.l.
Stevns Kommune vil fremme udviklingen af flere overnatningsmuligheder i lokalområdet og
styrke markedsføringen. Lokalt
kan det ske via blandt andet forbedret skiltning og andre muligheder for visuel kommunikation.
Alle i Stevns Kommune er med til
at formidle oplevelser og værdier,
det gælder også det stevnske erhvervsliv, som samarbejder aktivt
med turisterhvervet.
Udviklingen af turismen i Stevns
Kommune skal bygge på et godt
samarbejde mellem de lokale,
kommunen og de regionale aktører, som alle kan være med til
at udvikle tilbuddene - til gavn for
både turister og egne borgere.
6.3 Turistpolitik
6.3 Turistpolitik
I kommende planperiode skal der
udarbejdes en sammenhængende
turiststrategi, der på baggrund af
en turistpolitisk redegørelse, danner grundlag for lokalisering af
nye turistanlæg og evt. ændring
af eksisterende, samt for kommende kommuneplanretningslinjer på turismeområdet.
I efteråret 2009 forventes kommunalbestyrelsen at godkende en
overordnet turistpolitik.
Turistpolitikken har til formål at
fremme en målrettet og prioriteret udvikling af turismen på
Stevns, med udgangspunkt i og
under særlig hensyntagen til egnens kulturelle og naturskabte
værdier, herunder også bidrage
til en økonomisk bæredygtig udvikling af lokalområdet til glæde
og gavn for alle borgere i kommunen.
Turistpolitikken skal således ses i
en tæt sammenhæng med kommunens øvrige politikområder,
herunder især strategier inden
for kultur, fritidsliv, bosætning og
erhvervsudvikling.
Det er ligeledes vigtigt, at gennemførelse af politikken forankres bredt, herunder at især turisterhvervet, men også relevante
foreninger, kulturinstitutioner og
erhvervsområder inddrages aktivt.
Kommune står Stevns decideret
svagt når det kommer til ”at være
kendt”.
Uden klare mål og fokuserede
handlinger, ingen forandring.
Det kan således konstateres, at
konkurrencen er hård samt at en
række områder på lige fod med
Stevns primært tiltrækker turister
der er tiltrukket af fred og ro samt
naturoplevelser.
Udgangspunktet
Stevns har på mange måder et
godt udgangspunkt for en fortsat
udvikling af turistområdet. I 2007
sikrede turismen 130 arbejdspladser på Stevns, sikrede os en
samlet økonomisk tilvækst på 60
millioner kroner og lagde tæt ved
30 millioner direkte i de offentlige
kasser. Vi har ikke specifikke tal
for 2008, men med fremkomsten
af endnu et ”fyrtårn” i turismeog
kulturmæssig
henseende,
Koldkrigsmuseet Stevnsfortet, er
antallet af især dagsturister steget mærkbart. Denne stigning
forventes at accelerere yderligere i forbindelse med at Stevns
Kommune har lejet Stevns Fyr
af Skov- og Naturstyrelsen, der
i 2009 overtog fyret og dermed
sikrede området som et offentligt
tilgængeligt område.
Men, for der er et men!
På en række områder adskiller
Stevns sig ikke fra andre ”yderområder” på Sjælland og Lolland/
Falster, og i en direkte sammenligning med fx Møn i Vordingborg
Det gælder derfor om at have en
realistisk tilgang til den vækst vi
kan forvente fra turismen, herunder erkende, at der er brug for
et langt sejt træk, hvor alle gode
kræfter mobiliseres om en flerårig målrettet og prioriteret indsats med udgangspunkt i Stevns
stærke sider.
Stevns, hvorfor?
Ved tilrettelæggelse af turistpolitikken har vi sat fokus på Stevns
stærke sider, der bl.a. omfatter en
række unikke naturoplevelser, et
aktivt kulturliv samt ikke mindst
et autentisk miljø kendetegnende
for egnen.
Der er formentlig ikke mange områder kan præstere nedenstående
vifte af muligheder og oplevelser:
Afgrænset geografi, Stevns er et
afgrænset geografisk område.
Stevns natur: Tryggevælde ådal,
Bøgeskoven, kysten, strande
Stevns naturcenter.
Stevns Fyr.
Havnemiljøer for enhver smag,
Rødvig, Bøgeskoven og Lund,
herunder en autentisk og arbejdende fiskerihavn i Rødvig.
Stevns Klint.
Koldkrigsmuseet.
Himlingøje jernaldergrav.
Vallø og Gjorslev slotte (Herregårde).
Kultur/kunstnere bl.a. Åbne Atelier døre.
Solgårdsparken, botanisk have,
musik aftener.
Boesdal Kalkbrud og Holtug kridtbrud.
Cykelruter (Berlin-København).
Middelalderkirkerne.
Turbåde
Golfbane
Traktørstederne
Traditionelle kroer (Rødvig og
Vallø)
Fred og ro.
Trampestien
Højerup Kirke
Østsjællands Museum
Ranes banke
M.m
Mulighederne
Med ovenstående udgangspunkt
er der lang række udviklingsområder og initiativer der kan støtte
den ønskede udvikling af turismen på Stevns:
Holdningsbearbejdning,
fælles
fodslag.
Havaktivitetscenter i Rødvig.
Korps af turistguider.
Klippekort til aktiviteter/tur pas.
Kalk, kridtbrud, geologi, temacenter.
Tematiseret turisme/aktiviteter.
Festival, tilbagevendende f.eks. i
Boesdal, teater, Stevns festival,
musik etc..
Årlig kapsejlads.
Aktivitets kalender, fælles for alle
foreninger, link til alle lokale, men
også som ”brochure”.
Torvedage i Rødvig og i Store
Heddinge.
Anvendelse og udnyttelse af gamle stationsarealer.
Kåring af årets hus på Stevns.
Bålpladser,
naturlegepladser,
shelters.
Mobil home pladser.
Fiskeauktion på havnen i Rødvig.
Kur- og konferencecenter i Store
Heddinge ved/med svømmehallen.
Pakkeløsninger – tilbud til besøgende.
Markedsføring af lokale fødevarer.
”Branding” af Stevns.
Turisttema – hvert år et nyt tema
f.eks. kunst.
Driftsog
udviklingsselskab,
f.eks. havnefællesskab i Rødvig,
Stevns rundt på cykel/bil/bus/tog
for ”lokale” åben Stevns en week-
end.(kend din kommune/nabo)
sæt alle ”sejl”.
Prioriterede udviklingsområder
Med henblik på at fokusere og
prioritere de mange muligheder,
er det valgt at anbefale 5 hovedområder som de væsentligste udviklingsområder for Stevns Kommune og Stevns Turistforening de
næste 5 år.
Sæsonudvidelse:
Forår og efterårs sæsonen skal
udvides bl.a. gennem målrettet
markedsføring af aktiviteter og
attraktioner uden for den normale
højsæson.
Styrke udvikling og markedsføring af den erhvervsmæssige turisme i form af seminarer, kursusaktiviteter og firmaevents m.m. I
dag er det primært kursusstedet
Klinten, Rødvig Kro, Rødvig Ferieby samt Stevns Naturcenter, der
markedsfører sig inden for dette
område, men fx i forbindelse med
planerne om et genoptræningscenter i forbindelse med renoveringen af svømmehallen i Store
Heddinge kunne der indtænkes
fx:
et wellness center kombineret
med et konference-/idrætshotel
(evt. privathospital) i form af et
OPP samarbejde.
Interessenter er ud over Stevns
Kommune og Stevns Turistforening
ovenstående
udbydere
samt øvrige interesserede investorer og erhvervsinteresser.
Tematiseret turisme:
En aktiv udvikling og markedsføring af spændende tematiserede
produkter som fx:
Slotsture
kunst og kultur
Hav og kyst
Geologi
Golf
Cykelture
Kirker
Interessenter vil afhænge af
tema, men produktudvikling vil
kræve finansiering af udviklingsressourcer samt markedsføring.
Store Heddinge, mere liv i købstaden:
Store Heddinge har potentialet til
at være den samlende ”købstad”
for Stevns Kommune med en
aktiv handelsstandsforening og
et godt udbud af dagligvare forretninger, men nedslidte bygninger, dårlig renholdelse af større
offentlige arealer og bygninger
samt ikke mindst mangel på liv
og sjæl uden for dagligvareforretningernes åbningstider udgør
en stor udfordring i arbejdet med
at gøre byen interessant i turistmæssig sammenhæng. Dette kan
og bør der laves om på. Stevns
Kommune bør satse på en industriel udbygning af Hårlev området, mens der i Store Heddinge
bør satses på detailforretninger,
kultur, sport, ”grøn fødevareproduktion”, liberale erhverv, herunder fx:
Torvedage mindst 1 gang ugentlig
i samarbejde med lokale fødevareproducenter og Store Heddinge
Handelsstandsforening
Arbejdende værksteder
Fødevareproduktion
Kunstudstillinger
Lørdags jazz/musikarrangementer.
Samspil imellem private, erhvervsdrivende, handelsstandsforeningen og kommunen.
Aktiv forskønnelse/restaurering/
byfornyelse af bymidte.
Havaktivitetscenter i Rødvig:
Rødvig udgør på mange områder en ”turistmæssig perle”, men
også med et stort uudnyttet potentiale for Stevns Kommune. En
umiddelbar hindring for udvikling
af dette potentiale er den nuværende opdeling i 2 havneadministrationer, der indtil nu har
besværliggjort en samlet overordnet planlægning af arealan-
vendelse m.v. Den aktive fiskerihavn er i sig selv et stort aktiv for
turisternes oplevelse af Rødvig,
men med en årlig tilbagegang
for fiskerierhvervet, bør der være
skabt et økonomisk incitament
hos alle involverede partnere for
en langsigtet og sammenhængende udvikling af havneområdet. Der vil blive arbejdet hen
mod, at der etableres et fælles
driftsog udviklingsselskab med
Stevns Kommune, Fiskerihavnen/
Fiskeriforeningen samt evt. andre
som interessenter. Opgaven vil ud
over varetagelse af den nuværende drift af havnen være, i samarbejde med foreninger og det
lokale erhvervsliv, at gennemføre
en række udviklingsinitiativer i
overensstemmelse med en overordnet plan for området. Blandt
mulighederne er fx:
Et dykkercenter
Et center for roning og havkajakker
Et ”surfcenter”
Et sejlcenter der vil kunne tiltrække danske og internationale
mesterskabs arrangementer, fast
tilbagevendende havkapsejladser
og ”matchraces” m.v.
Udlejning af arealer m.v. til relateret industri, der kan komplementere skibsværftet og motorfabrikken
Sejlture med turbåde.
Projekt aktivitetskalender:
Der efterspørges en opdateret
samlet oversigt over aktivitetsudbuddet i og omkring Stevns Kommune. Overskrifterne på dette
hovedområde er bl.a.:
Forbedring af den eksisterende aktivitetskalender på www.
stevns.dk
Samling og distribution af det
trykte materiale.
Annoncer i Stevnsbladet i højsæsonen.
Udbrede kendskabet til aktivitetskalenderen.
Mere professionelt layout.
Bedre/anderledes distribution, fx
indstik i Stevnsbladet m.v.
Elektroniske infotavler
Interessenter er udover Stevns
Kommune og Stevns Turistforening kulturog idrætsforeninger,
turisterhvervet m.fl.
Et aktivt liv er et vigtigt udgangspunkt for et sundt liv. Aktivitet
og sundhed hænger således tæt
sammen.
Aktivitet og sundhed handler ikke
kun om at løbetræne og spise
masser af grøntsager, det handler
overordnet set om hele rammen
om vores liv og hverdag, og kommuneplanen er derfor et naturligt
sted at tage fat i forbindelse med
indsatsen mod et generelt sundere liv for Stevns borgere.
7.1 Vision og mål
7.1 Vision og mål
Kommunalbestyrelsens helt overordnede vision for sundhedsområdet er at:
Stevns Kommune vil gøre det
sunde valg til det naturlige valg
Denne vision afspejler kommunens indgangsvinkel til den svære balance mellem aktiv forebyggelse og borgernes personlige frie
valg.
Ved i højere grad at fokusere på
at ændre de omgivelser og sammenhænge vi bevæger os i, hvad
end der tales om landskabet og
byerne eller vores arbejdspladser og foreninger, kan aktivitet
og sundhed blive en naturlig del
af borgernes liv, uden at det føles
som et ”overgreb” på den enkeltes mulighed for at vælge egen
livsførelse.
Stevns Kommune vil derfor medtænke sundhed i den kommunale
planlægning og alle relevante aktiviteter, således, at der opnås en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats til fremme af
en sundere levevis.
Stevns Kommune har ud over
visionen en række mål på det
sundhedspolitiske område. Kommunalbestyrelsen vil:
•
•
•
•
•
Fremme borgernes livskvalitet og velvære
Øge den sociale lighed i
sundhed
Skabe fælles ansvar for udviklingen af sundheden i
kommunen
Skabe trygge rammer og
den nødvendige og kvalificerede hjælp og støtte til
borgeren
Skabe sunde og attraktive
arbejdspladser i samspil
med private virksomheder
7.2 Strategi
7.2 Strategi
Tilgængelighed er et af nøgleordene, når det drejer sig om at
bruge kroppen og naturen aktivt,
og Stevns har alle forudsætninger
for spændende friluftsaktiviteter
som f.eks. rapelling, paragliding
og kajakroning. Samtidig skal
Stevns Kommune være kendt for
et stærkt lokalt foreningsliv, der
er med til at motivere borgerne til
en mere aktiv hverdag.
Naturværdierne
Vores smukke og varierede natur giver masser af muligheder
for såvel at kunne bruge kroppen
på mange måder som at kunne
rekreere i stille områder. Vi skal
sætte fokus på aktivitetsrige områder, hvor alt fra rapelling, paraglidning og orienteringsløb til
sejlads i kano og kajakroning er
muligt.
I Boesdal Kalkbrud er der basis
for mange forskellige oplevelsesrige aktiviteter.
De mange naturperler i kommunen skal fortsat give gode muligheder for at finde fred og ro. Holtug Kridtbrud, og de store kystog skovområder kan også danne
rammen om ”stille aktiviteter”.
skal være kendt af den stevnske
befolkning.
”Åben natur”- arrangementer kan
være en oplagt mulighed – ”natur”- vejledning er en anden.
Stier, veje og P-pladser skal kortlægges, så vi sikrer, at de rekreative områder bliver let tilgængelige.
Gennem udarbejdelse af et aktivitets- og sundhedslandkort for
Stevns kan vi gøre det lettere for
borgerne at bruge de mange muligheder og træffe det sunde valg.
Tilgængeligheden
Det skal være nemt at komme
ud i naturen, og de mange spændende og naturskønne områder
Forenings- og erhvervslivet
I Stevns Kommune skal vi skabe
gode rammer for såvel det organiserede foreningsliv, som de
Lokalsamfundene
De mange stærke lokalsamfund
er oplagte samarbejdspartnere
for kommunen, og et godt samarbejde kan medvirke til at skabe
sunde lokalsamfund med aktive
borgere.
En mulighed er at nedsætte en
sundhedspulje, hvor lokalsamfundene får mulighed for at søge
penge til såvel grønne som sundhedsmæssige tiltag.
Måske har man lyst til at stifte en
lokal vandreklub, etablere en petanquebane eller få sat borde og
bænke op ved lokale naturområder.
mere uorganiserede fritidsaktiviteter.
Vi skal arbejde på at få gode partnerskaber mellem kommune og
foreninger eller kommune og en
gruppe borgere. Der skal være
fokus på aktiviteter, som indeholder sundhed og aktivitet.
Svømme- og sportshaller i kommunen skal udnyttes bedst muligt
og anvendes af så mange borgere
som muligt.
Mulighederne for at bygge en ny
”multihal”, eventuelt i samarbejde med erhvervslivet, skal undersøges.
En sårbar gruppe
Børn og unges sundhed skal prioriteres højt i Stevns Kommune.
Det er af afgørende betydning for
børns sundhed, at de får en god
kost og masser af motion.
Daginstitutioner, skoler og klubber skal sammen med forældrene
sikre børnene en sund opvækst,
hvor sund mad og masser af
bevægelse er en naturlig del af
hverdagen.
Der skal skabes gode gang- og
cyklemuligheder, så børnene kan
færdes sikkert og trygt i kommunen. Det skal være naturligt at
vælge den aktive vej for familier
og børn.
7.3 Sundhedspolitik
7.3 Sundhedspolitik
Stevns Kommune skal være et
sundt og trygt sted at være for
kommunens borgere. Derfor har
kommunen, i samarbejde med
borgerne, udarbejdet en sundhedspolitik.
Sundhedspolitikken for Stevns
Kommune skal tage højde for, og
skitsere en plan for, de udfordringer, der vil komme på sundhedsområdet i løbet af de næste 5-10
år.
Stevns Kommunes sundhedspolitik tager afsæt i de sundhedspolitikker, der er vedtaget i den tidligere Vallø Kommune og Stevns
Kommune.
Samtidig betyder kommunalreformen, at Stevns Kommune har
overtaget en række sundhedsopgaver fra amterne. Det drejer sig
blandt andet om genoptræning,
misbrugsbehandling, samt ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme for kommunens borgere.
Den samlede sundhedspolitik er
opbygget på baggrund af den
sundhedspolitiske vision og de
fem målsætninger. Hertil er der
knyttet fem indsatsområder med
en beskrivelse af et antal konkrete aktiviteter og indsatser. Endelig indeholder sundhedspolitikken
et evalueringsafsnit, hvor der kort
beskrives hvordan Stevns Kom-
mune vil følge og følge op på de
enkelte aktiviteter og indsatser.
I udarbejdelsen af indsatsområderne er inddraget relevante
samarbejdspartnere og interessenter. Det vil sige kommunens
øvrige forvaltninger, politikere,
borgere, råd og foreninger m.fl.
Livsstilsrelaterede sygdomme
og indsatsområder
Udviklingen i folkesundheden i
Danmark viser en kraftige stigning i livsstilsrelaterede sygdomme, som hjerte-karsygdomme,
lungesygdomme, kræftsygdomme, aldersdiabetes, lungesygdom
(KOL), muskel- og skeletlidelser.
Det er efterhånden veldokumenteret, at fysisk inaktivitet øger risikoen for en lang række af disse
sygdomme. Desuden vil manglende fysisk aktivitet øge risikoen
for overvægt.
Omvendt har fysisk aktivitet en
sundhedsfremmende virkning, da
øget fysisk aktivitet påvirker stofskiftet positivt. Herudover ses en
række socialpsykologiske gevinster i form af eksempelvis større
livsglæde, generelt overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer.
For at realisere visionen om at
”gøre det sunde valg til det natur-
lige valg” i Stevns Kommune er
der med udgangspunkt i KRAMSfaktorerne, Kost, Rygning, Alkohol, Motion (fysisk aktivitet) og
Stress, udpeget fem indsatsområder:
•
•
•
•
•
Sunde vaner for børn og
unge
Styrkelse af folkesundheden inden for de 8 livsstilssygdomme/KRAMS-faktorerne
Borgere med stor sundhedsrisiko
Sundhedsfremme på arbejdspladserne
Overordnet styring og koordinering af sundhedspolitikken
Indsatsområderne danner rammen om den årlige prioritering på
sundhedsområdet, idet der hvert
år udarbejdes et katalog over
konkrete aktiviteter, som skal
sættes i gang inden for de udvalgte indsatsområder.
Da der ses en direkte sammenhæng mellem borgernes fysiske
aktivitetsniveau og tilgængeligheden til aktiviteter, forudsætter
strategiarbejdet over for livsstilssygdommene, at den primære
forebyggelse foregår på alle niveauer i samfundet. Sundhed
kan med fordel tænkes ind i de
daglige aktiviteter. Det kan være
på arbejdspladsen, gennem varierede og talrige motionstilbud
i lokalområdet, tilgængelighed til
cykelstier og rekreative områder
og motion på skolerne.
I den sammenhæng kan bl.a.
nævnes følgende indsatser, hvor
Stevns Kommune vil:
•
•
•
•
•
•
•
82 medvirke til at gode madvaner, motion og idræt indgår som en naturlig del af
børns og unges dagligdag i
institutioner, skoler og fritidsmiljøer
udarbejde en kost- og bevægelsespolitik for skoleområdet
formidle viden om tilbud
og muligheder for motion
og idrætsaktiviteter - eksempelvis aktiviteter i det
frivillige foreningsliv, cykelruter, vandreruter og mulighed for at opleve naturen
i kommunen
medvirke til at udarbejde
en idrætspolitik, der også
skal omfatte kulturog fritidsfaciliteter
medvirke til partnerskaber
med det frivillige foreningsliv med det formål at etablere motionstilbud for fysisk
inaktive og overvægtige i
Stevns Kommune
støtte private arbejdspladser i at komme i gang med
eller udbygge sundhedsfremmeindsatsen med tilbud om støtte og rådgivning til medarbejderne.
Der vil især være fokus på
brancher, der beskæftiger
borgere med kort uddannelse.
arbejde for at der etableres
et sundhedscenter i Stevns
Kommune i tilknytning til
genoptræningen, som søges finansieret som et OPPprojekt (offentligt–privat–
partnerskab).
Kommunal service
Stevns kommune vil medvirke til,
i en sammenhængende indsats,
at fremme og sikre sundhed, trivsel og aktivitet for alle borgere
uanset alder og funktion. Et eksempel på et sådant tiltag er Hotherhavens Dagcenter i Hårlev.
Dagcentret er et aktivitetstilbud
til kommunens pensionister. Det
er et åbent tilbud efter henvendelse direkte til personalet i dagcentret. Aktivitetstilbuddene har
et aktiverende og forebyggende
sigte og kan inddeles i sociale,
fysiske og mentale aktiviteter.
Eksempelvis sang, højtlæsning,
film, stolegymnastik, gåture og
quiz.
Stevns Kommune råder over 295
ældre-/handicapboliger og 169
plejeboliger til borgere, der i et
eller andet omfang har behov for
hjælp til at klare hverdagens udfordringer. Hvor ældreboliger er
målrettet borgere, der i det store hele er selvhjulpne men blot
kræver tilpassede omgivelser og
let adgang til hjælp, når den alligevel behøves, er plejeboliger
lejligheder, der ligger i umiddel-
bar forbindelse med hinanden og
diverse fællesrum, med plejepersonale tilstede døgnet rundt.
Stevns Kommune har 5 plejecentre:
•
•
•
•
•
Egehaven i Strøby Egede
Hotherhaven i Hårlev
Brohøj i Klippinge
Stevnshøj i Store Heddinge
og
Plushøj i Rødvig
Stevns Kommunes udbygningsplan på sundhedsområdet skal
blandt andet sikre, at borgere kan
blive i deres lokalområde og samtidig få kvalificeret hjælp og omsorg i forbindelse med forværring
af sygdom eller i forbindelse med
et genoptræningsforløb. Planen
er foreløbigt udmøntet i etablering af 20 plejeboliger i Egehaven
i Strøby Egede 2007. Og den 1.
januar 2010 er yderligere 20 plejeboliger færdig til indflytning.
Genoptræning og anden form for
træning kan foregå i træningscenter eller i eget hjem efter en
individuel vurdering af en fysioterapeut eller ergoterapeut.
Stevns Kommune har to træningscentre. Dels Vallø Strand
Genoptræningscenter i Strøby
Egede og dels Genoptræning Birkehøj i Store Heddinge.
8 Infrastruktur
8 Infrastruktur
En velfungerende infrastruktur er
af stor betydning for udviklingen
af Stevns Kommune. Dels i forhold til visionen om at være en
attraktiv
bosætningskommune
i Øresundsregionen, men også
i relation til den ønskede sundhedsprofil og de klimamæssige
udfordringer.
Næsten 57 % (6.670 ud af
11.610) af de erhvervsaktive
borgere på Stevns pendler til en
arbejdsplads uden for kommunen. Og som det fremgår af nedenstående tabel, ligger 9 af de
10 største arbejdsstedsområde
for disse pendlere nord for kommunen. Stevns Kommune fungerer således i et vist omfang som
bopæl for en befolkning, der har
arbejdspladser i Køge og kommunerne i og omkring hovedstadsområdet.
Arbejdsstedsområde
(Kommune)
Køge
Antal
2126
København
925
Faxe
521
Roskilde
331
Greve
291
Høje Tåstrup
193
Hvidovre
171
Solrød
149
Albertslund
148
Brøndby
140
Den gennemsnitlige pendlingsafstand for alle de borgere med
bopæl i Stevns Kommune, som
pendler til arbejde, er 27,6km, og
dermed er Stevns Kommune en
af de kommuner i Region Sjælland med de største pendlingsafstande. Næsten 43 % af alle
pendlende har 20km og derover
til deres arbejdssted. Det er ikke
mindst på grund af dette pendlingsmønster, at en god infrastruktur og høj fremkommelighed
er af stor betydning for den videre udvikling af Stevns Kommune.
Der skal derfor i den kommende
planperiode udarbejdes en infrastrukturplan, som sikrer helhed
og sammenhæng i vejnet, kollektiv trafik og stiforbindelser.
8.1 Vision
8.1 Vision
Stevns Kommune ligger i et stort
landskab og med en rimelig afstand til København.
Men for at tiltrække tilflyttere og
andre udefrakommende er det
imidlertid også vigtigt, at tilgængeligheden er god, uanset om
man er bilist, cyklist, gående eller
benytter de offentlige transportmidler.
Stevns Kommune skal være en
særlig attraktiv bosætningskommune for dem, som vælger at
pendle i Øresundsregionens attraktive og varierede arbejdsmarked. I Stevns Kommune vil
trafikal tilgængelighed være kodeordet for udviklingen – såvel
vejstrukturen som den kollektive
trafik er i stadig fokus.
Kommunens vision for bosætning
er således også en vision om en
tilgængelig kommune:
8.2 Strategi
8.2 Strategi
Vejstrukturen - pres på motorvej og indfaldsveje
I dag kan flere borgere opleve
utilfredsstillende forhold, når de
begiver sig af sted til arbejde eller
uddannelse nord for kommunen.
Ikke mindst for pendlerne kan
fremkommeligheden på indfaldsvejene til Køge og tilslutningen til
motorvejsnettet virke problematisk.
Stevns Kommune kan ikke løse
problemerne alene. De mulige
løsninger skal findes i samarbejde
med nabokommunerne og staten.
Stevns Kommune vil arbejde for
etablering af omfartsvej syd om
Strøby Egede med tilslutning til
motorvej nord om Herfølge, som
en uvildig Rambøll rapport peger
på som den bedste løsning af de
trafikale problemer.
Fremkommeligheden på de kommunale veje er god. Stevns Kommune vil planlægge udviklingen af
det kommunale vejnet på kort og
langt sigt i en infrastrukturplan. I
planen skal der reserveres plads
til nye veje, så fremkommeligheden på sigt forbedres.
Kollektiv trafik – flere muligheder
Tilknytningen til hovedstadsområdet øger, sammen med den
voksende befolkning og antallet
af pendlere, behovet for bedre
kollektive trafikforbindelser.
Alt dette skal være med til at få
flere til at bruge den kollektive
transport og dermed mindske
miljøbelastningen fra biltrafikken.
Samtidig fremtidssikres Østbanen.
Stevns Kommune vil samarbejde
med Regionstog om at forbedre
faciliteterne
omkring
standsningssteder og glæder sig over
de nye togsæt på Østbanen, der
sammen med en ny køreplan vil
resultere i, at togene kører oftere, og rejsetiden bliver reduceret,
samtidig med at alle standsningssteder bibeholdes.
Ud over Østbanen skal udviklingen
af den øvrige kollektive transport
indarbejdes i infrastrukturplanen.
Her vil det især være overvejelser omkring betjeningen af byog
landområder via busdrift, der understøtter borgernes mulighed for
at benytte de offentlige og private
servicetilbud. Derudover er det
hensigten, at der skal kunne til-
bydes en behovsstyret transport
til borgerne, så der også findes et
trafiktilbud uden for normalt tidsrum og i yderområderne.
Stevns Kommune vil i samarbejde med Trafikselskabet Movia
udarbejde en handleplan for den
kollektive trafik i byog landområder, som kan indgå i infrastrukturplanen.
Stiforbindelser
Bedre vilkår for cyklister og gående kan få en positiv indflydelse
på borgernes lyst til at færdes til
fods og på cykel. På samme måde
kan etablering af et rekreativt stinet have betydning for turismen.
Der vil være fokus på udviklingen
af stiforbindelser, som motiverer
til øget gang- og cykeltrafik - dels
i områder, hvor især større skolebørn selv kan komme omkring,
og hvor der kan skabes udfoldelsesmuligheder for løb, rulleskøjteløb, stavgang mv, dels i rekreative områder.
Stevns Kommune vil udarbejde
en samlet stiplan, der motiverer
flere til at cykle og gå, og som
sikrer tilgængeligheden til naturog kulturværdier samt til rekreative områder i kommunen.
Stiprojektet
mål at øge befolkningens færdselsmuligheder, især i det åbne
land.
drejer sig både om mindre veje og
stier i byerne og i det åbne land.
Med baggrund i eksisterende stier
er det målet at udpege dels attraktive ruter, der kan formidles
til borgerne og dels nye strækninger, der bør prioriteres i forhold til
eventuelle nyanlæg.
I forbindelse med gennemførelse af en analyse af det stevnske
landskab (se i øvrigt kapitel ”3
Den ”grønne” struktur” i hæftet Hovedstruktur), er det desuden hensigten at udpege nye
potentielle og eksisterende naturområder, der kan tåle en vis form
for rekreativ udnyttelse i form af
øget adgang for publikum på egnede stier. Disse eventuelle udpegninger vil indgå i de samlede
overvejelser i stiprojektet.
Principper for stiprojektet er udpegning af eksisterende og potentielle stier, der gør det muligt
at:
•
•
•
opleve det stevnske landskab, både de store attraktioner og nye og hidtil uopdagede ”skønhedspletter”
gå længere ture, og ikke
kun ”ud og hjem” ad samme vej
starte sin tur umiddelbar
uden for døren, hvor end
man bor
Samarbejde med Regionstog
Regionstog planlægger modernisering af flere af de stevnske
stationer og i den forbindelse er
samarbejdet mellem kommunen
og Regionstog intensiveret.
De arbejder, der ligger først for,
er moderniseringerne af standsningsstederne
Himlingøje
og
Grubberholm, samt Hårlev Station.
Desuden har den overordnede
udvikling af ”fremtidens Hårlev
Station” og ”Rødvig Station” været drøftet.
Trafiksikkerhedsrådet
Stevns
Kommune
prioriterer
færdselssikkerheden højt og har
derfor besluttet at nedsætte et
lokalt trafiksikkerhedsråd, hvor
kommunen, sammen med lokale
aktører, kan diskutere aktuelle
emner og tiltag og organisere det
lokale kampagnearbejde.
Kampagner har en positiv virkning på trafiksikkerheden. Kampagneaktiviteter skaber også et
godt kontaktnet, hvilket bidrager
til udveksling og erfaringer og viden.
Trafiksikkerhedsrådet skal generelt styrke den brede dialog og
samarbejdet imellem de mange
aktører i lokalsamfundet i Stevns
Kommune inden for trafiksikkerheden.
Trafiksikkerhedsrådet er alene
rådgivende over for det til enhver
tid relevante politiske udvalg.
Trafiksikkerhedsrådets
er:
•
•
•
•
•
•
funktion
At analysere stedfæstede
ulykker samt udpege og
udbedre sorte pletter ud fra
analysen.
At følge udviklingen i trafiksikkerheden tæt.
Evt. opstille egne målsætninger for antallet af
dræbte og tilskadekomne i
trafikken – set i forhold til
Færdselssikkerheds- kommissionens mål.
Deltage i landsdækkende,
regionale og lokale trafiksikkerhedskampagner – og
andre informationsindsatser for fremme af færdselssikkerheden.
Hjælpe skolerne med at udarbejde trafiksikkerhedspolitik
Hjælpe med forbedringen
af trafiksikkerheden ved
prioritering af evt. afsatte
midler til formålet.
9 Borgerinddragelse
9 Borger- inddragelse
Kommunalreformen, der trådte i
kraft 1. januar 2007, har skabt
nye vilkår for det lokale demokrati i landets kommuner. Det gælder
også i Stevns Kommune.
Med en ny og større kommune
kan afstanden mellem borgerne
og kommunalpolitikerne virke
større. Det stiller større krav til
kommunen omkring inddragelse
af borgerne i beslutningerne.
Stevns Kommune har allerede
mange erfaringer med borgerinddragelse i forbindelse med kommunale beslutningsprocesser, og
området skal til stadighed udvikles til gavn for alle.
Kommunalbestyrelsens vision for
den offentlige service siger det
tydeligst:
I Stevns Kommune tager den offentlige service udgangspunkt i
de behov, der er i de enkelte lokalsamfund, og den skal være baseret på involvering og borgernes
aktive deltagelse. Forandringer
sker i stor åbenhed og gennem
tidlig dialog – i respekt for det lokale engagement.
Borgerinddragelse er et underliggende spor i hele Kommunalbestyrelsens vision for Stevns
Kommune. Hvad enten det handler om bosætning, den offentlige
service, natur og kultur eller erhverv, er det et ønske, at udvikling sker i samarbejde med borgerne, både med den enkelte og
med foreninger og organisationer.
Lokalt engagement er en uvurderlig ressource, når kommunen
skal udvikles, og der bør være bevidsthed om borgernes behov og
ønsker – og ansvar.
9.2 Strategi
9.2 Strategi
I forlængelse af borgermødet i
forbindelse med udarbejdelsen af
planstrategien blev det tydeligt,
at samarbejdet mellem kommune og borgere, den konstruktive
dialog og involvering af brugere,
foreninger og lokalsamfund er af
afgørende betydning for, at den
ønskede udvikling af kerneområderne kan realiseres. Og det blev
derfor besluttet, at der skal arbejdes videre med området Borgerdeltagelse.
Erfaringerne viser, at konkrete
emner som fx skolesammenlægning, en ny lokalplan, eller opsætning af vindmøller, er noget,
der kan mobilisere folk. Hvorimod
når det drejer sig om mere overordnede og generelle planer har
det vist sig vanskeligt at opnå
samme høje engagement. Dette
er en skam, for borgerne besidder ressourcer, der kan gøre stor
nytte i udviklingen af kommunen.
Tanken med borgerinddragelsen
er at få kvalificeret de projekter og planer, der vedtages, idet
borgerne samlet set besidder en
enorm viden og indsigt, der kan
komme hele kommunen til gode.
Samtidig kan borgerinddragelse
være med til at afmystificere det
arbejde, der udføres i administra-
tionen, og dermed så at sige gøre
afstanden mellem befolkning og
myndighed mindre.
derne for, at brugere og borgere
generelt selv tager en stor del af
ansvaret for serviceydelserne.
Borgerinddragelse er i sig selv
ikke noget nyt fænomen i kommunerne. I begge de to ”gamle” kommuneplaner for Vallø og
Stevns kommuner har opgaven
med den demokratiske inddragelse af borgerne været i fokus.
For Valløs vedkommende med
særlig henblik på inddragelse af
de unge og for Stevns’ vedkommende mere overordnet med
henblik på en debat om forskellige metoder og deres anvendelighed til at øge interessen hos
borgerne for at medvirke i de beslutninger, der skal træffes.
Vi har i Stevns Kommune allerede
i dag mange etablerede formelle
og uformelle fora, hvor borgere
og brugere har mulighed for at
påvirke beslutningsprocesserne
og den lokale service. Her kan
bl.a. nævnes de forskellige bestyrelser på daginstitutions-, skole- og ældreområdet, Grønt Råd,
LAG-Stevns og i forlængelse heraf sekretariatet ”Stevns i Vækstgear”. Derudover er afholdelse af
borgermøder og høringer hyppigt
blevet anvendt i forbindelse med
mere enkeltstående planer og tiltag.
Med
kommunalreformen
har
Stevns Kommune fået ansvaret
for flere beslutninger og opgaver, der har betydning for borgernes dagligdag. Involvering af
borgere, foreningslivet og andre
frivillige organisationer er et vigtigt element for at tilvejebringe et
levende demokrati og en bæredygtig kommune. Derfor skal der
udvikles processer, der kan koble
Stevns Kommune og borgerne
endnu tættere sammen i udviklingen af den lokale service. Vi
skal derfor finde nye former for
inddragelse og se på mulighe-
Det er bl.a. på baggrund af disse
erfaringer, at Stevns Kommune i
samarbejde med interesserede
borgere vil udvikle metoder og
processer, der tilskynder til, at
befolkningen involverer sig i beslutningsprocesser, herunder undersøge, om der er serviceområder/serviceydelser, hvor brugere/
borgere selv kan løse opgaven.
Resultaterne af dette arbejde vil
kunne indgå i udarbejdelsen af
en mere generel borgerinddragelsespolitik for kommunen.
9.3 LAG-Stevns
9.3 LAG-Stevns
Der er lige så mange definitioner
på, hvad et landdistrikt er, som
der er institutioner og organisationer, der interesserer sig for
det, men uanset hvilken definition, der anvendes, er hele Stevns
et landdistrikt. Vi har ingen store
byer, der virker som drivende for
et større erhvervsliv, og vi har ingen gennemgående motorveje og
toglinjer. Vi er en af de tyndest
befolkede kommuner i landet og
blandt de mindste af de nye kommuner. Vi er med andre ord en af
de grønneste kommuner en times
tid uden for København, hvilket vi
kan gøre til en stor fordel, hvis vi
griber det an på den rigtige måde.
I EU’s Landdistriktsprogram 2007
- 2013 er landets kommuner inddelt i 4 kategorier, bykommuner,
mellemkommuner,
landkommuner og yderkommuner, hvor
Stevns er en mellemkommune på
grund af vores relative nærhed
til hovedstaden. I programmets
egen formulering hedder det, at
formålet er:
... At arbejde målrettet med at
skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne, hjælpe erhvervsudviklingen i gang i fødevarebranchen, så fødevaresektoren kan
klare de udfordringer, som globaliseringen giver.
... Der skal satses på at passe på
naturen og miljøet, og der er brug
for at forbedre levevilkårene.
... Fødevareministeriet vil give
lokale kræfter direkte indflydelse
på udviklingen i landdistrikterne
gennem lokale aktionsgrupper.
Ifølge bekendtgørelsen for dannelse af Lokale Aktions Grupper
kan et lokalområde stifte en forening, herefter kaldet LAG, hvis
formål er at opdyrke, udvikle og
koordinere lokale projekter til
gavn for lokalsamfundet. LAG
Stevns blev således dannet i løbet
af sommeren 2007 og har et årligt rammebeløb på kr. 777.754,til såvel administration, koordinering, opsøgende arbejde og støtte
til diverse projekter. Alle borgere
over 15 år i Stevns Kommune kan
være medlem.
•
Desuden skal projekterne opfylde
så mange som muligt af følgende
kriterier:
•
•
•
•
•
•
•
Ifølge samme bekendtgørelse har
LAG Stevns, sammen med alle
andre LAG’er skullet udarbejde
en Udviklingsstrategi, som har
skullet godkendes af såvel LAG
Stevns’ medlemmer, Stevns Kommune som af Region Sjælland, så
der med de forskellige strategier
trækkes i samme retning.
I LAG Stevns Udviklingstrategi
hedder det, at der satses på projekter inden for et eller flere af
følgende fokusområder:
•
•
Landsbyer, Natur og Miljø
Erhvervsudvikling og Tu-
risme
Kultur og Foreningsliv
at projektet medvirker til at
skabe sammenhæng i den
nye kommune.
at projektet medvirker til at
styrke dialogen i lokalsamfundet.
at projektet generelt er
tænkt som bæredygtigt
både socialt, miljømæssigt
og økonomisk.
at projektet gør en positiv
forskel for andre end projektholder, og helst for så
mange som muligt, så lang
tid som muligt.
at projektet får noget nyt til
at ske, som ikke skete før.
at projektet foregår i samarbejde mellem flere interessenter og gerne i samarbejde mellem flere sektorer.
at projektet er med til at
øge kendskabet til Stevns
Kommune, specielt i regionen, men også gerne nationalt og internationalt.
Da Stevns som nævnt er en mellemkommune i denne sammenhæng, er der tillige et krav om offentlig medfinansiering i alle projekter, der støttes af LAG Stevns.
Det skal ikke nødvendigvis være
kommunal medfinansiering, men
vil i mange tilfælde være det.
Der har været henvendelser fra
potentielle ansøgere inden for alle
tre områder, men de 4 projekter,
der indtil videre har kunnet leve
op til kravene, er:
Opretning af og tilgang til Elbækengen ved Store Tårnby
Udvidelse af og tilgængelighed
for handicappede til Kirkestien
ved Strøby Egede
Skole-bigård ved Stevns Naturcenter
Stevns i Vækstgear - et projekt
der netop handler om at maksimere LAG’ens indsats ved at
”gøde jorden” for tænkning i udviklingsprojekter på tværs af sektorer.
Den samlede målsætning er at
skabe så levedygtigt og attraktivt
et lokalsamfund, at der kommer
en ressourcestærk tilflytning af
borgere, som ikke kun pendler,
men måske arbejder lokalt som
fjernarbejdere eller selvstændige,
med brug af moderne teknologi,
så pendling ikke bliver den eneste
løsning, og så der skabes overskud hos den enkelte familie til at
engagere sig lokalt.
Alle foreløbige erfaringer og
forskning på Landdistriktsudviklingsområdet peger således på,
at det er altafgørende for et landdistrikts levedygtighed fremover,
at der skabes en større forståelse lokalt, såvel hos kommune
som hos borgere, foreninger og
erhvervsliv, for at indtræde i et
større fælles medansvar for den
lokale samfundsudvikling. Dette
betyder i praksis, at der arbejdes
for, at udviklingstiltag tænkes og
tilrettelægges, så alle tre sektorer
medvirker til såvel udviklingen
som realiseringen af tiltagene.
Kun på denne måde kan der skabes bæredygtig landdistriktsudvikling, der skaber liv på landet.
Hæfte 3
Retningslinjer
Indhold
Indhold
Retningslinjer
10 Byområder
10.1 Byudvikling og arealudlæg
10.2 Erhvervsudvikling
10.3 Detailhandel
11 Det åbne land
11.1
11.2
11.3
11.4
11.5
Byggeri i landzone og sommerhusområder
Kystnærhedszonen
Landbrugsområder
Husdyrbrug
Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet
12 Infrastruktur
12.1
12.2
12.3
12.4
12.5
Det overordnede vejnet
Trafikstier og cykelruter
Rekreative stier
Kollektiv trafik
Erhvervs- og fiskerihavne
13 Forsyning og tekniske anlæg
13.1
13.2
13.3
13.4
13.5
Tekniske anlæg
Energi, el og naturgas
Affaldsanlæg
Vindmøller
Telemaster – sendeanlæg og antennemaster
14 Ferie og fritid
14.1
14.2
14.3
14.4
14.5
14.6
14.7
Hoteller og feriecentre
Campingpladser, vandrerhjem og mindre overnatningssteder
Besøgscentre og forlystelsesparker
Fritidsliv og friluftsanlæg
Golfbaner og større anlæg til udendørssport
Fritids- og lystbådehavne
Støjende fritidsanlæg generelt
15 Kulturarv
15.1 Kulturmiljø og –værdier samt bygningsbevaring
15.2 Kirkeomgivelser
98
100
102
103
111
114
122
123
130
133
137
139
140
141
142
145
148
149
150
151
152
155
157
162
164
165
168
170
171
173
174
175
176
177
181
16 Natur og miljø
184
16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder
16.2 Natura 2000 områder
16.3 Geologiske interesseområder
16.4 Landskabelige interesser
16.5 Skovrejsning
16.6 Biologiske spredningskorridorer
16.7 Lavbundsarealer
16.8 Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande
16.9 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger
16.10 Støj
185
189
191
194
197
200
203
206
207
209
Retningslinjer
Retningslinjer
Planloven indeholder en lang
række emner, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer
for. Retningslinjerne er i dette tilfælde regler og principper for administration og varetagelse af de
mange forskellige temaer, kommuneplanen omhandler. Emnerne
spænder vidt, men omhandler
alle på en eller anden måde arealanvendelsen i kommunen. Alle
disse interesser skal koordineres,
så der bliver en god balance mellem de forskellige måder, hvorpå
det samlede landskab i kommunen bliver anvendt.
De forskellige temaer har stor
indflydelse på hinanden, og det
kan være svært at erkende grænserne mellem dem.
Eksempelvis kræver erhvervsudvikling, ud over plads og god
infrastruktur, at det er muligt
at tiltrække medarbejdere, der
samtidig finder det attraktivt at
bosætte sig i Stevns kommune.
Der stilles derfor også krav til
landskabet, naturen, de rekreative muligheder, de særlige kulturmiljøer og til interessante byer
med god offentlig service og indkøbsmuligheder.
Tilflyttere kræver også byudvikling, forsyning af energi og vand,
affaldsanlæg og telemaster, og
det skal alt sammen tage hensyn
til de værdier, der i første omgang
tiltrak tilflytteren.
Som den generelle samfundsudvikling er, blandt andet med flere og flere ældre, er det ikke en
mulighed blot at fastholde status
quo. Uden en vis form for udvikling må vi se i øjnene, at samfundet vil være i tilbagegang. En
positiv udvikling, der tager hensyn til alle ovenstående forhold,
er altså det eneste bæredygtige,
der både giver nutidens og fremtidens borgere i Stevns Kommune
mulighed for af få tilfredsstillet
krav og ønsker til de fysiske omgivelser.
Kommunalbestyrelsen har valgt
at sætte fokus på 5 overordnede
emner i denne planperiode. Det
drejer sig om bosætning, turisme, aktivitet og sundhed samt
infrastruktur og borgerdeltagelse.
En beskrivelse af disse temaer og
arbejdet omkring dem vil være
at finde i hæftet Kerneområder,
mens selve retningslinjerne ses i
nærværende hæfte.
Med hæftet Retningslinjer er alle
kommunens regelsæt for administrationen af alle ovenstående
emner, og lidt til, altså samlet. Da
de enkelte afsnit supplerer hinanden, og flere emner som beskre-
vet lapper over hinanden, vil man
i nogle tilfælde kunne finde retningslinjer for samme emne, fordelt under flere afsnit. I sådanne
tilfælde vil der så vidt muligt være
en henvisning i redegørelsen til
de pågældende afsnit.
Retningslinjerne er inddelt i kapitlerne; byområder, det åbne land,
infrastruktur, forsyning og tekniske anlæg, ferie og fritid, kulturarv samt natur og miljø, der alle
igen er inddelt i en række afsnit.
10 Byområder
10 Byområder
Stevns Kommune orienterer sig,
ikke mindst som del af Fingerplan
2007, mod nord – det vil sige mod
Hovedstadsområdet. Den nære
placering til hovedstaden set i
sammenhæng med det stevnske
landskab udgør et stort potentiale for kommunen. Landskabet
er præget af landbrugsjord, den
lange kyststrækning og Tryggevælde Ådal. På hver sin side af
Tryggevælde Ådal ligger kommunens største byer, Store Heddinge
og Hårlev. De resterende byområder ligger spredt i kommunen,
mellem Strøby Egede i nord og
Rødvig i syd. Som del af hovedstadsområdet, og dermed Fingerplan 2007, er der meget præcise
regler for, hvordan byudviklingen
i kommunen skal foregå, det gælder både, når det angår udlæg til
boliger, erhverv og placering af
detailhandel. Udviklingen er således stærk knyttet til kommunens bymønster, der er fastlagt i
hovedstrukturens afsnit ”2.1 Bymønster”.
10.1 Byudvikling og arealudlæg
10.1 Byudvikling og
arealudlæg
Den eksisterende rummelighed
i Stevns Kommune har – sammenholdt med bestemmelserne i
Fingerplan 2007 – medført, at der
er blevet udlagt få nye byudviklingsarealer i forhold til det antal
arealer, der har været i spil i forbindelse med arbejdet med udarbejdelsen af kommuneplanen.
Mål
Kommunalbestyrelsen vil:
• Styrke udviklingen og væksten
i kommunens byer, primært i de
to hovedbyer, kommunecentrene Hårlev og Store Heddinge,
• forbedre trafik- og parkeringsforholdene i byerne,
• sikre gode muligheder for varierede boligbebyggelser, et aktivt erhvervs- og kulturliv, samt
offentlig og privat service.
• ved planlægning og administration af planog byggelovgivningen sikre og udvikle fysiske
rammer, adgang til naturen, infrastruktur m.v. i kommunens
byområder, som sikrer gode
livsvilkår for såvel indbyggere
som virksomheder i Stevns
Kommune, og som kan tiltrække nye borgere, virksomheder
og turister,
• sikre de værdifulde naturværdier og de bevaringsværdige
kulturmiljøer, forbedre adgangen til rekreative oplevelser og
bevare kolonihaverne.
Retningslinjer
Bymønster:
10.1.1
10.1.2
10.1.3
Store Heddinge og Hårlev udpeges som kommunecentre,
Rødvig og Strøby Egede udpeges som øvrige
byudviklingsbyer, og Klippinge, Strøby, Hellested og
Valløby udpeges som øvrige byer, jf. retningslinjekort
10.1a Bymønster.
Offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene
hele kommunen, skal så vidt muligt placeres i
kommunecentrene. Øvrig offentlig og privat service
placeres i de øvrige byer. Ved udvælgelse af arealer bør
der tages hensyn til disses tilgængelighed, især med
kollektiv trafik og cykel. Overvejelser om cykeladgang
skal også indgå ved nyetableringer og forbedringer af
offentlige institutioner.
Regionale, kommunale og lokale funktioner skal
placeres således, at de understøtter det regionale og det
kommunale bymønster/centerstrukturen.
Byudvikling:
10.1.4
10.1.5
10.1.6
10.1.7
10.1.8
Byudvikling skal være af lokal karakter og skal ske i
tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af
andre bysamfund (øvrige byudviklingsbyer og øvrige
byer),
Evt. byudvikling skal ske indefra og udad
Der skal sikres sammenhæng mellem nye og
eksisterende byområder
Der skal fastholdes en skarp grænse mellem by og land,
og der skal fastlægges kiler (grønne kiler, kystkiler,
vænger m.v.) som ikke må bebygges
Der skal ved udlæg af nye byudviklingsarealer tages
hensyn til
• infrastrukturen og servicetilbuddene, således at der
sikres let adgang til kollektiv transport (jernbane,
busser m.v.) og privat og offentlig service (skoler,
institutioner, handel m.v.)
• landskabelige, landbrugsmæssige, naturog
kulturhistoriske interesser
• vandindvindings- og råstofinteresser
• muligheden for forebyggelse af forurening og støj
• trafiksikkerhed og fornuftig afvikling af trafikken
• bedst mulige betingelser for den kollektive
trafikbetjening
• en hensigtsmæssig varme-, energi- og vandforsyning
samt spildevandsbortskaffelse
• muligheden for lokal afledning af regnvand
• ønsker fra lodsejere
Redegørelse
Fingerplan 2007:
Som del af det øvrige hovedstadsområde omfattet af Fingerplan 2007, gælder det for Stevns
Kommune, at der ikke kan ske
regional udvikling. Der kan dog
tillades en vis lokal udvikling ved
kommunecentre og ved afrunding
af andre byer. Med lokal udvikling
forstås udvikling med erhverv
og byfunktioner, som maksimalt
betjener et opland, der omfatter
kommunen og nabokommuner.
Tilsvarende skal boligudbygning
begrundes i lokale behov.
10.1.9
Der udlægges nye arealer til byformål i Hårlev og
Store Heddinge. De konkrete arealer er vist på
retningslinjekort 10.1b. Disse arealer kan efterfølgende
ved lokalplanlægning overføres til byzone. De
arealer, der udgår af byområdet, fremgår ligeledes af
retningslinjekortet.
10.1.10 Rækkefølgebestemmelser. På retningslinjekort 10.1b er
angivet en rækkefølge – årstal, som viser tidspunktet for
tidligste ibrugtagning af de udtagne arealer
10.1.11 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål sikres
muligheder for lokal afledning af regnvand, blandt andet
ved placeringer af anlæg til forsinkelse af afledning af
overfladevand fra det pågældende område.
10.1.12 Der skal som grundlag for detailplanlægningen af
et samlet/større område udarbejdes en overordnet
helhedsplan – en BYPLAN – som skal behandle og
sikre afvejning/samspillet mellem problemstillingerne i
området.
Udlæg til lokale fritidsformål:
Kommunecentrene skal udpeges som del af kommunens bymønster, og der skal fastlægges
en rækkefølge for byudviklingen,
så det sikres at der skabes sammenhæng med de eksisterende
byområder, og at byudviklingen
bidrager til at fastholde en skarp
Det gælder desuden at eksisterende sommerhusområder skal
fastholdes som rekreative områder til ferieformål, at bymæssige
fritidsanlæg skal placeres i byzone, og at der ikke må udlægges
jordbrugsparceller.
Rummelighed i Stevns Kommune:
Nyudlæg forudsætter, at den
uudnyttede byzone reduceres
10.1.13 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål
sikres/udlægges arealer og stisystemer til fritidsbrug,
motionsformål, leg, rekreative formål m.v.
10.1.14 Der kan afgrænses og planlægges for lokale friluftsformål
i en bynær zone omkring kommunecentrene Store
Heddinge og Hårlev samt øvrige byzonebyer. Der kan
planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende
almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der
naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til et
overordnet stinet i landområdet. Den bynære rekreative
zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger
inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Der kan
foretages en nærmere afgrænsning, som medtager
yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for
daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til
byområdet samt indgår i den landskabelige helhed.
10.1.15 Som forudsætning for anvendelse af større dele af
den bynære zone til lokale friluftsformål skal der
gennemføres en samlet kommuneplanlægning, som
tager hensyn til landskabs-, naturog kulturværdier og
andre interesser, sikrer en klar grænse mellem by og
land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige
friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes.
Forhold til landskabet:
10.1.16 Byernes udbygning og endelige afgrænsning mod
tilsvarende, eller at rækkefølgebestemmelser angiver, at det nyudlagte areal eller et tilsvarende
areal i den uudnyttede byzone
tidligst kan udbygges efter planperiodens udløb.
Den samlede rummelighed i
Stevns kommune er opgjort til ca.
121ha.
I de udpegede byudviklingsbyer
er fordelingen således (ca.-tal):
Hårlev: 1 0 h a
(rummelighed i 2005: 20ha)
Store Heddinge: 4 0 h a
Strøby Egede: 30ha (rummelighed i 2005: 33ha)
Rødvig: 2 1 h a
De uudnyttede arealer på ca.
121ha i Stevns kommune svarer til ca. 1200 boliger fordelt på
åben lav og tæt lav, idet der regnes med ca. 5-8 åben lave boliger
eller 20 tæt lave boliger pr. ha,
hvilket giver et beregningsgennemsnit på 10 boliger pr. ha og
fordelt ud over planperioden på
12 år, giver det et gennemsnit på
100 boliger pr. år.
Om byudvikling og arealudlæg
i kystnærhedszonen, se afsnit
”11.2 Kystnærhedszonen”.
det åbne land skal planlægges på en sådan måde, at
landskabelige værdier påvirkes mindst muligt.
10.1.17 Langs nye byområders afgrænsning mod det åbne land
kan der af hensyn til særlige landskabsinteresser i det
åbne land stilles krav om, at der udlægges, plantes og
vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter med en
bredde af mindst 10m.
10.1.18 Selv om et areal er udlagt til fremtidig byvækst, skal
de mindre naturområder og kulturhistoriske anlæg mv.,
der er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser,
bevares som landskabsmæssige værdier for borgerne og
som levesteder for det vilde dyre- og planteliv.
10.1.19 Ved byvækst langs hovedlandeveje og landeveje
skal der være et plantebælte, der har en bredde,
som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst
vejbyggeliniebegrænsning på privat ejendom.
Kolonihaver:
10.1.20 Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver
(nyttehaver o.l.). Der skal sikres udlagt bynære arealer
til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i
overensstemmelse med bebyggelsesforholdene.
10.1.21 Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af
den grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan
benyttes af offentligheden. Eksisterende havekolonier
bør inddrages tilsvarende i den grønne struktur.
De eksisterende kolonihavers placering er vist på
retningslinjekort 10.1c.
10.1.22 Det skal ved lokalplan sikres, at nye havelodder i
gennemsnit ikke er større end 400m2, samt at de ikke
anvendes til helårsbosætning.
Retningslinjer:
Retn. 1-3: Se i øvrigt hæftet Hovedstruktur, afsnit ”2.1 Bymønster”.
Retn. 10.1.4-10: Retningslinjerne
er afledt af Fingerplan 2007 og de
statslige mål og krav.
I Store Heddinge udtages den del
af det nordøstlige rammeområde,
der ligger nord for Sigerslevvej,
og området mellem Stevnshøj og
kolonihaverne af kommuneplanen. I Klippinge ændres anvendelsen af et udlagt boligområde
til rekreativt formål, dog med
mulighed for et mindre antal boliger. Disse arealer må først tages
i anvendelse efter 2021. For Klip-
Kommunecentre
Retningslinjekort 10.1a: Bymønster
Øvrige byudviklingsbyer
Øvrige byer
Store Heddinge
Rammeområde
Landzone i rammeområde
Inddraget i ramme
Ramme med ændret anvendelse
Udtagede rammer
Skovbyggelinje
Hårlev
Årstal
Tidligste ibrugtagning
Retningslinjekort 10.1b: Udtagede og inddragede arealer samt rækkefølge.
Retningslinjekort 10.1c: Kolonihaver
pinge-arealet gælder, at rækkefølgebestemmelsen kan tages op
til overvejelse, hvis projektet ikke
gennemføres.
Der udlægges nye arealer i Hårlev (henholdsvis Høvdingegården
og et område vest for Metalvej)
svarende til de udtagne arealer
i Store Heddinge. Der udlægges
endvidere et nyt areal i Store
Heddinge, langs Bækken, som en
naturlig afrunding af byen.
Der er opstillet følgende arealregnskab:
I Store Heddinge udtages
Område 1 B11, delvis: 7,85ha
Område 1 B12: 8ha
Kan først tages i brug efter 2021.
I Klippinge udtages
Område 3 B2 (nu: Område 6
R1): 2,2ha
I Hårlev udlægges nye områder
Område 2 B7: 10,77ha
Område 2 B8: 4,76ha
I Store Heddinge inddrages et
område i Område 1 B8
Med et areal på: 2,55ha.
Dette giver følgende regnskab:
Udtages: 7,85 + 8 + 2,2 =
18,05ha
Inddrages: 10,77 + 4,76 + 2,55
= 18,08ha
Perspektivplan. Den langsigtede
byudvikling forventes at skulle
foregå i Hårlev, nord og
vest for byen, ved Store Heddinge
nord og øst for byen, ved Rødvig
nord for byen og ved
Strøby Egede mod sydøst langs
kysten.
Herudover ønsker Kommunalbestyrelsen at arbejde for, at en del
af
sommerhusområdet ved Strøby
Egede med tiden kan inddrages i
byzone.
Redegørelseskort: Overordnede byudviklingsretninger
Ønskede
byudviklingsretninger
ved Hårlev, Store Heddinge, Strøby Egede og Rødvig, herunder en
del af sommerhusområdet ved
Strøby Egede, er indtegnet på nedenstående kort.
Retn. 10.1.11: Er en konsekvens
af de konstaterede vanskeligheder, der er forbundet med afledning af større vandmængder i forbindelse med de stadigt heftigere
regnskyl, den større intensitet og
det forholdsvis flade landskab.
Håndtering af overfladevand bør
indarbejdes som en integreret del
af det samlede projekt, f.eks. i
form af ”søer” eller åbne render,
og regnvand skal således betragtes som en ressource, der kan tilføre miljø- og naturmæssige samt
rekreative værdier til et boligområde.
Lokal nedsivning af regnvand kan
tilskyndes ved at angive en såkaldt biofaktor i nye lokalplaner.
Biofaktoren på en grund er et udtryk for, hvor meget grønt der er
på den del af grunden, der ikke er
bebygget. Dermed har biofaktoren stor betydning for risikoen for
eksempelvis oversvømmede kloaker i tilfælde af kraftige regnskyl,
idet beplantning og gennemtrængelige belægninger lader vandet
nedsive lokalt.
Retn. 10.1.12: Genindførelse af
begrebet ”byplan” er sket for at
give mulighed for at få et større,
samlet overblik i forbindelse med
detailplanlægning af et byområde
(tidligere ”Masterplan”).
Retn. 10.1.13-15: Et af kerneområderne i Kommuneplanstrategien er Sundhed og aktivitet, og
det er derfor naturligt, at der skal
indarbejdes mulighed for aktivitet
og kropslig udfoldelse i forbindelse med udlæg af arealer til/ og
lokalplanlægning af nye boligområder.
Retn. 10.1.17: Det skal i denne
forbindelse bemærkes at læbælter ikke betragtes som en skarp
Placering af nye erhvervsområder og dermed lokalisering af
nye virksomheder har stor betydning for udviklingsmulighederne
for erhvervslivet og dermed for
Stevns Kommune.
Der er i 2009 godkendt en erhvervspolitik som et led i udviklingen af Kommuneplanen. Med
erhvervspolitikken sætter Stevns
Kommune fokus på erhvervsudviklingen i kommunen, med
den vision at kommunen skal
være kendt for at rumme et varieret erhvervsliv, hvor turisme,
de eksisterende virksomheder
og aktiv støtte til nye initiativer,
er fundamentet. Politikken tager
udgangspunkt i, at Stevns Kommunes landlige placering i forhold
til hovedstaden er et unikt potentiale.
Mål:
Kommunalbestyrelsen vil
• skabe gode betingelser og rammer for tilfredse og velfungerende virksomheder og medarbejdere, tiltrække nye virksomheder og medarbejdere,
understøtte iværksættere og
støtte virksomheder i at få den
rette arbejdskraft, skabe øget
beskæftigelse gennem integration af ledig arbejdskraft
• tiltrække ikke forurenende virksomheder og understøtte den
nuværende erhvervsstruktur
• sikre gode rammebetingelser
for erhvervsudviklingen gen-
Retningslinjer
10.2.1 Der er udlagt erhvervsområder som vist på
retningslinjekort 10.2a
10.2.2 Erhvervsarealer skal normalt placeres i
overensstemmelse med bymønstret dvs. primært i
kommunecentrene, sekundært i øvrige byudviklings- og
byzonebyer.
10.2.3 Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er
placeret på hertil egnede erhvervsarealer, kan udvides
eller omlægges, hvis det gennem planlægningen
godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de
overordnede planlægningsmæssige hensyn og ikke vil
medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold
til omgivelserne
10.2.4 Der kan som udgangspunkt ikke etableres virksomheder,
der af hensyn til forebyggelse af forurening, har særlige
beliggenhedskrav.
nem en udvikling af kommunens infrastruktur
• styrke samspillet mellem erhvervslivet og kommunen
• skabe rammerne og mulighederne for at Stevns Kommune
fortsat kan være et godt sted at
bo og arbejde.
Redegørelse
Der findes i dag erhvervsområder
i Hårlev (i den sydlige og østlig del
samt langs Industrivej), i Store
Heddinge (Højerupvej, Frøslevvej, Rengevej), i Rødvig (havneområdet), i Klippinge (Køgevej),
og i Hellested (Hellestedvej).
Der er stadig en vis rummelighed i nogle af områderne i Hårlev, Store Heddinge, Rødvig og
Klippinge, men tilgængeligheden
er for nogle områder ikke ideel,
hverken i forhold til større veje
eller Østbanen, ligesom udformning og omgivelser ikke vil kunne
tilgodese alle potentielle nye virksomheder. Ud over at åbne for
placering af mindre, ikke støjende
erhverv i forbindelse med boligområder, skal der desuden sikres
nye virksomheder mulighed for,
at de kan slå sig ned på Stevns
med en beliggenhed, der tilgodeser virksomhedernes behov. Det
skal derfor på sigt undersøges,
om der er behov for alternativer
til de eksisterende erhvervsområder.
Turisme, inkl. oplevelsesøkonomi/kulturturisme, er samlet set
det største erhverv i Stevns Kommune, og derfor udpeget til indStevns Kommuneplan 09 111
satsområde i erhvervspolitikken.
Der er desuden udarbejdet en
særskilt politik, med egen vision,
mission og målsætning, for turismeområdet. Turisme er desuden
udpeget som et af kerneområderne i denne planperiode, og man
kan således læse mere om emnet
og politikken i hæftet Kerneområder ”6 Turisme”, samt under
retningslinjerne for ferie og fritid
”14 Ferie og fritid”.
I den kommende planperiode vil
Stevns Kommune arbejde for at
der gives mulighed for ændret
anvendelse af den tidligere kaserne, senest asylcenter, ved
Mandehoved. Ud over forskellige
turistformål, kan det eksempelvis dreje sig om erhvervsformål
og serviceerhverv som f.eks. videnscenter, restaurant, butik m.v.
Ændret anvendelse kræver dog
en turistpolitisk redegørelse, som
derfor vil blive udarbejdet snarest
muligt i den kommende planperiode.
Retningslinjer:
En stor del af de tidligere regionale retningslinjer i henholdsvis
Regionplan 2005 for Storstrøms
Amt og HUR’s Regionplan 2005
for placering af erhvervs- og kontorarealer er afløst af bestemmelser i Fingerplan 2007.
Retn. 10.2.4: Da størstedelen af
Hårlev samt hele Store Heddinge
er placeret i område med særlige
drikkevandsinteresser, samt af
hensyn til øvrige beskyttelsesinteresser, kan der som udgangspunkt ikke etableres virksomheder i Stevns Kommune der af
hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.
Retningslinjekort 10.2a: Erhvervsområder.
10.3 Detailhandel
10.3 Detailhandel
Detailhandel er erhverv defineret som handel til private. Detailhandel er en vigtig del af et
aktivt byliv, og hænger derfor i
høj grad sammen med kommunens overordnede bymønster.
For Store Heddinge og Hårlev
er visionen således interessante
og levende bymidter med butikker, der ligger tæt på hinanden,
med god tilgængelighed både for
fodgængere, cyklister og bilister,
tæt på den offentlige og private
service og tæt på kollektiv transport. Herudover skal det stadig
være muligt, inden for rammerne
af planloven, at lokale decentrale
dagligvarebutikker kan opstå og
udvikle sig til gavn for de mindre
bysamfund.
Mål
• Styrke primært Store Heddinge
men også Hårlev som overordnede centre for handel, der
tilgodeser behovet for en god
forsyning af dagligvarer og udvalgsvarer.
• Sikre at lokalcentrene har en
god butiksforsyning af primært
dagligvarer.
• Sikre at den eksisterende lokale butiksforsyning i de øvrige
bysamfund fastholdes og om
muligt udvikles.
• Sikre at så mange som muligt
skal have så kort som muligt til
en dagligvarebutik.
• Skabe mulighed for udvikling
af det samlede handelsliv på
Stevns.
Retningslinjer
Bymidter og lokalcentre:
10.3.1
10.3.2
10.3.3
10.3.4
10.3.5
10.3.6
10.3.7
I kommunecentrene Hårlev og Store Heddinge er udlagt
bymidter. Bymidternes beliggenhed og afgrænsning
fremgår af retningslinjekortene 10.3a og 10.3b.
Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål,
undtaget salg af særligt pladskrævende varer, er i Hårlev
bymidte 10.000m2, i Store Heddinge bymidte 18.000m2.
Størrelsen af den enkelte butik i bymidterne må
maksimalt være 3.500m2 bruttoetageareal for
dagligvarebutikker og 2.000m2 bruttoetageareal for
udvalgsvarebutikker
Evt. ny eller ændret udpegning af bymidter skal ske efter
planlovens § 5m, stk. 3.
Følgende centre er lokalcentre, udpeget på kort i hæftet
Rammer og vist på retningslinjekortene 10.3a og 10.3b:
• Strøby Egede Center
• Rødvig, centerområde mellem Vemmetoftevej og
havnen
• Valløby langs Vallø Bygade
• Hellested, hele centerområdet
• Strøby langs Strøby Bygade
• Klippinge, centerområdet på begge side af Gl.
Køgevej
Den overordnede ramme for omfanget af
bruttoetageareal til butiksformål i hvert af lokalcentrene
er 3.000m2.
Størrelsen af den enkelte butik i lokalcentrene
må maksimalt være 1.000m2 bruttoetageareal til
dagligvarebutikker og 500m2 til udvalgsvarebutikker.
Øvrige placeringer:
10.3.8
Der kan etableres enkeltstående butikker uden for
bymidter og centre under forudsætning af, at en
lokalplan indeholder mulighed for dette, og at butikken
alene betjener lokalområdets daglige forsyning.
Størrelsen af den enkelte butik må maksimalt være
500m2 bruttoetageareal til dagligvarebutikker og maks.
200m2 til udvalgsvarebutikker.
10.3.9 Uden for de udpegede bymidter og centre kan der i
forbindelse med planlægning for erhvervsområder
åbnes mulighed for etablering af mindre butikker til
salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds
produktionslokaler. Størrelsen af den enkelte butik må
maksimalt være 200m2 bruttoetageareal
10.3.10 Mindre butikker i landbrugsbygninger kan under visse
forudsætninger etableres i henhold til planlovens
Redegørelse
Detailhandelsanalyse:
Revisionen af planloven pr. 1.
juli 2007 medfører en række nye
krav til kommuneplanlægningen
i forhold til detailhandelen. Den
ændrede planlov åbner desuden
blandt andet for, at den maksimale størrelse på såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker kan
øges til hhv. 3.700m2 og 2.200m2,
ligesom kommunen selv kan fastsætte størrelsen på butikker, der
forhandler særligt pladskrævende
varer.
Blandt andet for at opfylde lovens
krav om en redegørelse vedrørende detailhandelens forhold,
har konsulentfirmaet ICP på vegne af Stevns Kommune gennemført en analyse af detailhandelen
i kommunen (se hele analysen i
bilagene LINK).
Analysen giver en status over detailhandelen i kommunen, som
den tager sig ud i forsommeren
2009. Denne omfatter eksempelvis antallet af butikker inden
for hovedbranchegrupper samt
antallet af forhandlere af særlig
pladskrævende varegrupper. Desuden er alle butikkernes areal opgjort og data om butikkernes omsætning i 2008 indsamlet. Analysen giver også vurderinger af de
fremtidige udviklingsmuligheder
landzonebestemmelser. Størrelsen af den enkelte butik
må maksimalt være 200m2 bruttoetageareal.
10.3.11 I tilknytning til tankstationer, togstationer, stadioner,
fritliggende turistattraktioner og lignende, der ligger
uden for bymidter og centre, kan der udlægges arealer
til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter
anlægget på grund af dets primære funktion. Størrelsen
af den enkelte butik må maksimalt være 75m2.
Butikker der alene forhandler pladskrævende varer:
10.3.12 Butikker over 1.500m2 bruttoetageareal, der alene
forhandler særligt pladskrævende varer, skal placeres
i bymidter eller i centre eller i særligt udpegede
erhvervsområder, og kun hvor der er god og
hensigtsmæssig adgang til trafikvejnettet.
10.3.13 Størrelsen af den enkelte butik må maksimalt være
4.000 m2.
10.3.14 Et erhvervsområde i den vestlige del af Store Heddinge
og et erhvervsområde i den sydlige del af Hårlev er
udpeget som områder, hvor der kan placeres butikker,
der forhandler særligt pladskrævende varer. Områderne
er vist på retningslinjekort 10.3c.
10.3.15 Særligt pladskrævende varer defineres som biler,
lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,
tømmer, byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer.
Listen kan udvides med møbelbutikker, hvis der kan
redegøres for, at en placering i bymidterne ikke er mulig.
10.3.16 I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer
kan der etableres et særligt afsnit med varer, der
ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer. Størrelsen
for det særlige afsnit må ikke overstige 1.000m2
bruttoetageareal.
Rammer for lokalplanlægning:
10.3.17 De afgrænsede detailhandelsområder er
vist på rammekortene for de pågældende
bysamfund. Etagearealrammerne for udbygning
af detailhandelsområderne og de maksimale
butiksstørrelser fremgår af rammebestemmelserne for de
enkelte områder.
Retningslinjekort 10.3a Bymidter og lokalcentre.
Store Heddinge
Hårlev
Rødvig
Strøby Egede
Strøby
Klippinge
Hellested
Valløby
Retningslinjekort 10.3b Bymidter.
Retningslinjekort 10.3c: Områder til særligt pladskrævende varegrupper, 1 E4 i Store Heddinge og 2 E4 i
Hårlev.
for detailhandel i kommunen, og
anbefalinger til blandt andet nyudlæg.
Dagligvarer
Strøby Egede
Udvalgs- Beklæd- BoligØvrige
Detailvarer i
ning
udstyr
udvalgs- handel
alt
varer
i alt
1.500
100
100
<50
1.600
Hårlev
3.300
600
300
-
300
3.900
Vurderinger og anbefalinger udledt af analysen stemmer overens
med kommunalbestyrelsen mål
på området, og resultaterne af
analysen er anvendt som input til
retningslinjerne samt rammerne
for de enkelte dele af kommunen.
Hellested
400
200
-
-
200
600
Klippinge
500
-
-
-
-
500
6.000
5.900
4.000
1100
800
11.900
Nuværende status:
Hårlev og Store Heddinge er udpeget som kommunens to hovedcentre, mens dele af Strøby
Egede, Rødvig, Valløby, Hellested,
Strøby og Klippinge er udpeget til
lokalcentre.
Gl. Vallø 1998
Både bymidten i Store Heddinge
og størstedelen af bymidten i
Hårlev ligger stationsnært, begge
desuden med en relativ god forsyning af regionale busser. Lokalcentrene Rødvig og Klippinge har
ligeledes begge stationer.
I forsommeren 2009 blev der registreret 88 butikker i kommunen.
Antallet er ligeligt fordelt mellem
dagligvarebutikker og forretninger til salg af udvalgsvarer. 38
af butikkerne er placeret i Store
Heddinge, hvilket gør Store Heddinge til Stevns Kommunes største handelsby, med et forholdsvist stort udbud af både daglig-
Store Heddinge
Rødvig
900
800
-
800
-
1.700
3.400
3.400
-
1.600
1.800
6.800
16.000
11.000
4.400
3.500
3.100
27.000
4.700
4.200
200
3.100
900
8.900
Gl. Stevns 1998
10.300
9.600
19.900
Samlet Stevns
Kommune 1998
15.000
13.800
28.800
Stevns kom. i
øvrigt
Stevns kom.
i alt
Bruttoareal opgjort i m2 sommeren 2009, sammenlignet med bruttoareal opgjort i 1998 (gengivet fra Bilag 4: Analyse af Detailhandel).
Dagligvarer
Udvalgsvarer i alt
Detailhandel i alt
Store Heddinge
8.000
9.900
17.900
Hårlev
4.800
600
5.400
Strøby Egede
2.700
300
3.000
Rødvig
1.500
1.500
3.000
Hellested
400
200
Klippinge
500
-
Strøby
Ikke opgjort
-
Valløby
Ikke opgjort
-
17.300
13.100
Nyt udlæg efter
behov
Nyt udlæg efter
behov
Nyt udlæg efter
behov
Nyt udlæg efter
behov
30.400
I alt
Samlede rammer for butikker i bymidter og lokalcentre.
varer og udvalgsvarer. Samtidig
er Store Heddinge kommunens
eneste købstad, med en decideret
strøggade og et torv.
I Kommunens andet hovedcenter
Hårlev finder man 11 butikker,
især med et stort udvalg af dagligvarer. Forretningsstrukturen i
Hårlev er meget blandet, eksempelvis med flere virksomheder
indrettet i villaer.
I lokalcentrene og den øvrige
kommune er det især dagligvarer,
der forhandles, og der er dermed
i Stevns Kommune en god og rimelig decentral forsyning med
dagligvarer.
Detailhandelsanalysens anbefalinger:
I en kommune som Stevns, uden
et stort regionalt center og med
en høj grad af pendling, må der
forventes en begrænset udvikling
i detailhandelen. Der anbefales
derfor et begrænset nyudlæg.
Vurderingerne af det fremtidige
arealbehov er foretaget blandt
andet på baggrund af vurderinger
af rummeligheden i de eksisterende bymidter og bydelscentre
og forventningerne til den fremtidige boligudbygning, befolknings- og forbrugsudvikling, samt
de tendenser der ses i detailhandelen.
Det anbefales at fokusere på
Store Heddinge som handelsby
med udvalgsvarer, da Store Heddinge i forvejen fremstår som en
handelsby, en købstad. Desuden
har Store Heddinge et relativt
stort opland i kommunen, der ligger langt fra større centre uden
for kommunen, som eksempelvis
Køge.
Det vurderes at der allerede er en
god decentral forsyning med dagligvarer og at der kun i begrænset
omfang er brug for nyudlæg.
Stevns Kommune arbejde for, at
der åbnes for ændret anvendelse
af den tidligere kaserne, senest
asylcenter, ved Mandehoved. Ud
over forskellige turistformål, erhvervsformål, kursusvirksomhed
el. lign, kan det eksempelvis dreje sig om, at der skabes mulighed
for at indrette et detailhandelsudsalg som f.eks. kiosk/minimarked
på op til 250m2 til lokal forsyning
af områdets beboere og turister.
Ændret anvendelse kræver dog
en turistpolitisk redegørelse, som
derfor vil blive udarbejdet snarest
muligt i den kommende planperiode.
Retningslinjer:
Planloven indeholder meget præcise beskrivelser af kravene til
kommunernes detailhandelsplan-
lægning. Hoveddelen af retningslinjerne er således afledt direkte
af planlovens bestemmelser, med
input i forhold til blandt andet
bruttoarealer fra detailhandelsanalysen.
Retn. 10.3.1 og 10.3.4: Stevns
Kommune er som del af hovedstadsområdet omfattet af Landsplandirektiv - for detailhandel i
hovedstadsområdet. For Stevns
gælder det i den forbindelse at
bymidter skal fastsættes efter
planlovens §5 m, stk. 3.
Retn. 10.3.15: Placeringen af
arealerne til lokalisering af butikker, der forhandler pladskrævende varer sikrer, at der er let
adgang til det overordnede trafikvejnet. Områderne grænser op til
eksisterende erhvervsarealer, og
kan således naturligt indpasses i
omgivelserne og være med til at
fastholde områdets aktiviteter.
I detailhandelsanalysen er det
anbefalet, at handel med særlig
pladskrævende varer placeres i
Store Heddinge, af hensyn til byens rolle som værende den primære handelsby. Stevns Kommune vurderer, at området i Hårlev
er måske endnu bedre placeret i
forhold til afvikling af en eventuel
øget mængde tung trafik, og har
således prioriteret dette hensyn
og har medtaget begge områder.
11 Det åbne land
11 Det åbne land
Det åbne land er samlet set landskabet, som det opleves uden
for kommunens byer. Ifølge Danmarks statistik er der i Stevns
Kommune knapt 90 indbyggere
pr. km2 mod et gennemsnit for
hele Danmark på ca. 125 indbyggere pr. km2. Dermed er Stevns
en af de tyndest befolkede kommuner i Danmark, med store
mængder af ”åbent land”.
Det åbne land er rammen om
hverdagen for de mange stevnske
borgere, der bor i landsbyerne og i
mindre bebyggelser spredt i kommunen. Det åbne land er også
grundlaget for det stevnske samfunds eksistens, i form af frugtbar
jord, der har dannet grundlag for
et veludviklet landbrug, der har
kunnet brødføde mange mennesker gennem tiden. Det er netop
landbruget, der har haft den største betydning for den struktur af
mindre byer, landsbyer og spredt
bebyggelse, som vi ser i dag.
I Danmark har vi en lang tradition
for en adskillelse mellem land og
by, en adskillelse regeringen med
landsplanredegørelsen i 2006
vælger at lægge særlig vægt på,
som én ud af 5 pejlemærker for
den fremtidige fysiske planlægning. Den skal sikres ved blandt
andet at sørge for at der kun und-
tagelsesvist placeres bygninger i
det åbne land der ikke er knyttet
til landbruget.
Ud over forskellen mellem land og
by, fokuserer landsplanredegørelsen blandt andet på at planlægningen skal basere sig på respekt
for byernes identitet, naturen,
miljøet og landskabet, samt være
helhedsorienteret, blandt andet
ved at sikre dynamik mellem by
og land.
11.1 Byggeri i landzone og sommerhusområder
11.1 Byggeri i landzone og
sommerhusområder
Planlovens formål er bl.a. at sikre, at der sker en hensigtsmæssig planlægning af anvendelsen
af jordressourcen. Stevns Kommunes landområder og landsbyer
har stor naturlig kvalitet i form af
landskabets vidder, den enkle natur og de mange kulturhistoriske
værdier. Blandt andet de mange
unikke landsbysamfund med de
uspolerede strukturer, kan være
med til at gøre kommunen til et
eftertragtet sted at bo.
Det er derfor vigtigt, at nye boliger opføres inden for de planlagte
områder, så det åbne land også i
fremtiden kan friholdes for spredt
uplanlagt bebyggelse, der er med
til at udviske overgangen mellem
land og by.
Der kan læses mere om emnet
i under bosætning, i kerneområdehæftet ”5 Bosætning”, og
desuden under retningslinjerne
for kulturmiljø og –værdier samt
bygningsbevaring i afsnit ”15.1
Kulturmiljø og –værdier samt
bygningsbevaring”.
Mål
• Gennem afgrænsning og planlægning sikre, at landsbyernes
miljømæssige kvaliteter fastholdes, særligt i forbindelse
Retningslinjer
11.1.1 Der kan ikke ske byudvikling i landzonen. I de på
retningslinjekort 11.1a og på bilag i hæftet Rammer viste
afgrænsede landsbyer kan der dog meddeles tilladelse til
et begrænset antal nye boliger, evt. på baggrund af en
lokalplan, ligesom tidligere erhvervsarealer kan overgå til
åben/lav boligformål.
11.1.2 Ved nybyggeri, ombygning og vedligeholdelse, skal
det af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsbyog bygningsmiljø, kirkeomgivelser samt øvrige
bevaringsværdige kulturmiljøer vurderes, om der skal
stilles særlige vilkår til placering og udformning af
byggeriet, eller om ubebyggede grunde skal bevares på
grund af deres historiske fortælleværdi.
11.1.3 I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der
tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier,
som ligger til grund for udpegningen.
11.1.4 Den i den tidligere regionplan for Roskilde Amt
foretagne udpegning af særlige landsbyer fastholdes, se
retningslinjekort 11.1b
11.1.5 I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske,
oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt
nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en
lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål
at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske,
landskabelige og andre naturmæssige træk samt
til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den
omgivende dyrkningsflade. Se også rammerne for de
enkelte landsbyer ”Hæfte 4”
11.1.6 Bevaringsværdige bygninger i landzone, herunder
bygninger i landsbyer, skal sikres gennem
lokalplanlægning (temaplaner eller landsbylokalplaner).
11.1.7
De eksisterende sommerhusområder er, i det omfang
de tidligere er godkendt, vist på retningslinjekort 11.1b.
Områderne skal fastholdes som sommerhusområder
11.1.8
I landzonen, herunder i de ikke-afgrænsede landsbyer
kan der som udgangspunkt ikke opføres nye boliger
11.1.9 I forbindelse med meddelelse af tilladelse til byggeri og
anlæg, der nødvendigvis må etableres i landzone, skal
det sikres, at byggeriet tilpasses det omgivende landskab
og øvrige bygningsmasse.
11.1.10 Det er muligt at indrette en ekstra bolig i en overflødig
driftsbygning. Der kan kun indrettes én ekstra bolig på
en landbrugsejendom, selv om der er flere overflødige
driftsbygninger. Der kan også indrettes en ekstra bolig
med nybyggeri, ombygning og
vedligeholdelse, uden at forhindre en naturlig og nødvendig
fornyelse.
• Opstille rammer for anvendelse (lokalplanlægning) af alle
landsbyer og for Stevns Natur
Center, Mandehoved, Holtug
Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud.
• Sikre naturværdier og de bevaringsværdige kulturmiljøer og
forbedre adgangen til rekreative oplevelser.
• Gøre det muligt, at mindre erhverv kan etablere sig i landsbyerne.
• Arbejde for en udvikling og revitalisering af landsbyerne i et
samarbejde med indbyggerne.
• Sikre, at der fastholdes skarpe
grænser mellem land og by, så
det stevnske landskab kan vedblive med at være en attraktion.
• Sikre, at byggeri (og anlæg),
der nødvendigvis må etableres
i landzone, som udgangspunkt
etableres i eller i tilknytning til
eksisterende landsbyer, med
mindre der er tale om byggeri
og anlæg til jordbrug, skovbrug
eller fiskeri,
• Sikre, at de forskelligheder, der
er karakteristiske for kommunens områder, fastholdes og
understreges gennem planlægning og administrative tilladelser til byggeri og anlæg
• Sikre, at byggeri og anlæg, der
kræver tilladelse, tilpasses det
omgivende landskab og byggeri.
Redegørelse
Kommunalbestyrelsen ønsker at
bevare landskabets karakteristika
og kontrasten mellem det åbne
land, byområderne og landsby-
i en overflødig driftsbygning på en ejendom, som ikke
længere er registreret som landbrugsejendom. Inden
for afgrænsede landsbyer kan der efter en nærmere
vurdering indrettes et begrænset antal boliger i
overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte
erhvervsbygninger.
11.1.11 De landskabelige og rekreative værdier skal søges
fastholdt og forbedret. Forbedringer kan ske ved, at
der plantes ny rekreativ og bynær skov, foretages
naturgenopretning og etableres naturstier o.l.
Adgangs- og opholdsmulighederne skal søges forbedret
i landområdet generelt, herunder i områder med
bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede
beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-,
naturog kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning,
og som kan tåle rekreativ benyttelse.
11.1.12 I landområdet generelt skal naturområder og
småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske
helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal
generelt være muligt at etablere nye naturområder
og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i
overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 3.
Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse
med Museumsloven.
11.1.13 Det kræver landzonetilladelse at opsætte belysning.
Der må ikke etableres stærk lysudsendelse, herunder
dominerende belysning, lysreklamer, permanente
lysende vartegn eller lignende.
erne. Målet er at bevare en klar
grænse mellem by og land og sikre de naturog kulturhistoriske
værdier til gavn for de rekreative
oplevelsesmuligheder og dyre- og
plantelivet.
Der lægges vægt på, at byggeri,
som har stor landskabelig synlighed, afstemmes efter landskabet
og den typiske byggestil i områ-
det, herunder de egnskarakteristiske byggestil, f.eks. i forhold til
formsprog og materialer. Specielt
inden for beskyttelsesområder og
andre områder med en stor landskabelig, naturmæssig og kulturhistorisk værdi, vil kommunen
have fokus på lokal byggeskik, og
kommunen har mulighed for at
stille specifikke krav til byggestil
og materialevalg.
Vråby
Store Tårnby
Endeslev
Varpelev
Himlingøje
Sigerslev
Lund
Magleby
Holtug
Lyderslev
Lille Heddinge
Boestofte
Højerup
Retningslinjekort 11.1a: De afgrænsede landsbyer, områderne 9.1 - 9.13
Retningslinjekort 11.1b: Sommerhusområder, afgrænsede landsbyer og særlige landsbyer.
En harmonisk tilpasning til landskabet og den øvrige bebyggelse
er ikke nødvendigvis til hinder for,
at der kan anvendes et nutidigt
formsprog og moderne materialer. Se i øvrigt afsnittet om arkitekturpolitik, under kerneområdet ”5 Bosætning”.
Landsbyer:
De større landsbyer er afgrænsede, hvilket betyder, at der inden for afgrænsningen kan gives
tilladelse til boligbyggeri, hvis det
passer sammen med planlægningsmæssige hensyn, natur-, og
kulturhistoriske interesser samt
nabohensyn. Der gælder lokalplaner for Endeslev, Himlingøje, Varpelev og Lille Heddinge, medens
der er udarbejdet dellokalplaner
i Magleby, Holtug, Boestofte og
Lyderslev/Gevnø. Alle landsbyer
skal i princippet afgrænses i kommuneplanen.
Sommerhusområder:
Der er sommerhusområder i den
nordlige del af Stevns Kommune langs Køge Bugtkysten fra Strøby
Egede til Magleby Skov (Strøby
Ladeplads) og i den sydlige del vest for Rødvig.
Det nordlige sommerhusområde
langs kystvejen er med ca. 1000
sommerhuse, hvoraf en del anvendes som helårsboliger af pensionister mv.. Det udgør et stort
boligområde i kommunen. Området indeholder kun i begrænset
omfang offentlig og privat service.
Langs Kystvejen opleves stor interesse for at bygge huse, som i
deres form og materialevalg opfylder krav til helårshuse. Sommerhusområdet opfattes som et
potentiel helårsområde, uanset at
det i henhold til gældende lovgivning ikke kan ændre status til helårsområde. Det er dog et politisk
ønske at forsøge - med tiden - at
få området overført til byzone.
Det sydlige område vest for Rødvig og ud mod Fakse Bugt består
af tre delområder: et ældre område tættest på byen, et nyere område vest herfor og et lille ældre
område, der er løsrevet fra byområdet, i tilknytning til campingpladsen, hvor der er indkøbsmuligheder.
Også i Rødvig anvendes en del af
sommerhusene som helårsboliger.
Det åbne land:
Det åbne land er karakteriseret af landsbyerne og af landbrug, skovbrug og gartnerier
og er herudover præget af bl.a.
to nedlagte råstofgrave, Holtug
Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud,
og et aktivt kridtbrud, Sigerslev
Kridtbrud, en golfbane, en skydebane, de tidligere militære områder, Stevnsfortet, området ved
Stevns Fyr, området ved Gydevej,
kaserneområdet ved Mandehoved, Stevns Natur Center, samt
en del større landbrugsbedrifter,
heriblandt Gjorslev Gods og Vallø
Gods med Vallø Slot.
Den dyrkede landbrugsjord udgør
i Stevns kommune ca. 75 % af
det samlede areal.
Retningslinjer:
Retn. 11.1.1-2 og 11.1.4: Der er
medtaget nye retningslinjer om
muligheden for mindre boligbyggeri i de afgrænsede landsbyer,
idet afgrænsningen betragtes
som en afrunding af landsbyen,
og som fastholdelse af den tidligere udpegning (i Gl. Vallø Kommune) af særlige landsbyer, hvor
der gælder særlige beskyttelseshensyn.
Kort: Ændringer i Endeslev
Afgrænsningen af Endeslev er
ændret med en mindre udvidelse
mod sydvest. Der er hermed givet mulighed for udarbejdelse af
en lokalplan for opførelse af et
enkelt helårshus.
De tidligere udpegede landsbyer i
Gl. Vallø Kommune er Skrosbjerg,
Vråby, Lille Linde,
Ammerup, Lystrup, Varpelev,
Strøby, Lille Tårnby, Store Tårnby, Valløby, Endeslev,
Himlingøje, Aggerup og Poulstrup,
og de vises på Retningslinjekort
11.1a
Landsbyernes kvaliteter skal søges fastholdt, dog uden at forhindre, at der kan ske en naturlig og
nødvendig fornyelse. De kvaliteter, der skal bevares, drejer sig
om det samlede miljø, enkelthuse, vejforløb og gadejord.
Nye boliger skal i videst muligt
omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling.
Kommunen kan dog, hvor der er
planlagt muligheder for nybyggeri/evt. på baggrund af lokalplan,
give tilladelse til at opføre nye
åben/lave boliger i landzone inden
for de afgrænsede landsbyer. Tidligere erhvervsarealer inden for
afgrænsede landsbyer, hvor der
tidligere har været eksempelvis
mindre håndværkervirksomheder
eller overflødiggjorte driftsbygninger, kan overgå til åben/lav
boligformål. Se endvidere Rammer for de enkelte landsbyer
Afgrænsning af resterende landsbyer og udarbejdelse af lokalplaner for disse påregnes udført i løbet af planperioden (4 år).
omfattet af en samlet og ensartet planlægning, så områdernes
rekreative værdier kan sikres,
samtidig med at der skabes gode
boligområder.
Retn. 11.1.3: Se i øvrigt afsnit
Kommunalbestyrelse er vidende
om, at det i henhold til gældende
lovgivning ikke er muligt at overføre sommerhusområder til byzone.
Retn. 11.1.6: Se i øvrigt afsnit
Retn. 11.1.8: Er medtaget for at
understøtte forskellen mellem by
og land.
Retn. 11.1.7: Selv om det om
sommerhusområderne
gælder,
at de ifølge gældende lovgivning
skal fastholdes som sommerhusområder, har Stevns Kommunalbestyrelse ønsket at signalere, at
man er interesseret i en ændring
af gældende lovgivning, således
at en del af sommerhusområderne, tæt på Strøby Egede og i
Rødvig, kan overføres til byzone.
Retn. 11.1.9: Er medtaget for at
sikre, at byggestilen i det åbne
land bevarer sit særkende, og at
oplevelsen af, at hvert lokalområde har sit kendetegn, fastholdes.
Se i øvrigt afsnittet om arkitekturpolitik, under kerneområdet
”5 Bosætning”.
Det er Kommunalbestyrelsens
langsigtede mål, at en del af
sommerhusområdet kan overgå
fra sommerhusstatus til helårsstatus. Det omfatter primært de
områder, hvor der allerede i dag
er mange helårsbeboere, og hvor
boligerne opføres og indrettes
som helårshuse. Disse områder
kan ved et skift af status blive
Retn. 11.1.10: Bestående bygninger i det åbne land udgør en
vigtig ressource, som skal udnyttes i videst muligt omfang. Det er
derfor muligt at indrette en ekstra
bolig i en overflødig driftsbygning.
Regeringen anslår at der på
landsbasis er omkring 30 mio.
m2 overflødiggjorte driftsbygninger der kan tages i brug til andre
formål end landbrug. Regeringen
opfordrer samtidig kommunerne
til i samarbejde med landbruget
og lokalområderne, at udarbejde
strategier for bygningernes fremtidige anvendelse, blandt andet
med henblik på at opretholde og
udvikle ejendommenes bygningskulturelle værdier.
Stevns kommune vil tilstræbe,
at der i kommende planperiode
bliver udarbejdet retningslinjer/
strategier for de tiloversblevne
landbrugsbygningers fremtidige
anvendelse.
Retn. 11.1.12: Naturbeskyttelseslovens § 21 indeholder et generelt forbud mod reklamer og
skilte i det åbne land, herunder
lysreklamer. Denne bestemmelse
har til formål at undgå eller begrænse lys fra kraftige lyskilder,
der kan genere og ødelægge oplevelsen af naturen og mørket og
forstyrre aften- og nattestemningen i landsbyerne og i det almindelige landbrugsland.
11.2 Kystnærhedszonen og
kystnære dele af byzonen
Kystnærhedszonen er en planlægningszone, der omfatter arealer inden for en afstand på ca.
3 km. fra kysten, dog ikke byzonearealer. Udgangspunktet er, at
landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg,
der ikke er afhængig af en kystnær placering. Se i øvrigt afsnit
”3.4 Kystnærhedszonen” i Hovedstrukturen.
Mål
• Bevare kommunens kystområder som et markant og typisk stevnsk landskabselement
uden nye bebyggelser og anlæg, som ikke understøtter rekreative formål.
• Forbedre offentlighedens adgang til kystområderne.
Redegørelse
Kommunerne skal for alle arealer i kystnærhedszonen, d.v.s.
for alle landzone- og sommerhusområder udarbejde retningslinjer for arealanvendelsen. Retningslinjerne skal søge kystnærhedszonen friholdt for yderligere
byudvikling, tekniske anlæg og
ferie- og fritidsanlæg, som ikke
er afhængige af kystnærhed. Det
bemærkes desuden, at der i kystnærhedszonen kun må planlægges for eller udlægges områder til
helårsbeboelse for ikke at omgå
Retningslinjer
11.2.1 I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer
i byzone og planlægges for arealer og anlæg i landzone,
hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering.
11.2.2 Hvor det undtagelsesvis bliver muligt at udlægge areal
til boligformål i kystnærhedszonen i forbindelse med
overførelse af arealer fra landzone til byzone, skal
det i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning
sikres, at arealet udlægges til helårsbeboelse, så der
ikke sker en omgåelse af planlovens forbud mod nye
sommerhusområder i kystnærhedszonen.
11.2.3 I kystnærhedszonen skal den rummelighed, der findes i
eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes, før nye
arealer inddrages til byvækst.
11.2.4 I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i
landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og
fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.
11.2.5 I de kystnære dele af byområdet (omfattende
byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet
kan overføres til byzone), der ligger ud til kysterne eller
indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der ske en
vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder
bygningshøjder, med henblik på, at:
• ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige
helhed,
• der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i
bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende
arealer,
• der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg,
herunder havne, og
• offentligheden sikres adgang til kysten.
11.2.6 Der skal i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse
og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke
kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt
bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra
den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en
begrundelse herfor.
11.2.7 Der skal i rammerne for nye arealer til byformål og andre
formål i kystnærhedszonen medtages bestemmelser, som
sikrer eller forbedrer offentlighedens adgang til kysten.
11.2.8 Ved kystområderne må eksisterende og udlagte
parkeringsmuligheder ikke forringes. Parkeringskapaciteten skal søges udbygget, så den på længere sigt
står i forhold til strandenes kapacitet og størrelsen af det
opland, hvorfra de besøgende kommer.
11.2.9 Eventuel opførelse af erstatningsbyggeri/nybyggeri
ved kysten skal vurderes i forhold til risikoen for
oversvømmelse eller erosion fra havet.
Kystnærhedszonen
Retningslinjekort 11.2a: Kystnærhedszonen
forbuddet mod nye sommerhusområder, dvs. at der ikke kan ske
en lempelse af anvendelsen af
boliger i lokalplaner i de kystnære
områder.
Den nordlige, østlige og sydlige
del af Stevns Kommune ligger i
kystnærhedszonen.
Strøby Egede, Valløby og Strøby,
området ved Strøbyskolen, en
mindre del af Store Heddinge og
hele Rødvig er byzone, som ligger
kystnært. En del af Valløby, Holtug, Sigerslev, Højerup, Lille Heddinge, Lund, Tommestrup, Renge,
Skørpinge, Havnelev og Lund er
bysamfund i landzone, der er
beliggende i kystnærhedszonen.
Endvidere er kommunens to store
sommerhusområder beliggende i
kystnærhedszonen.
For de dele af byzonerne, der ligger ud til kysten, eller som indgår
i et samspil med kystlandskabet,
gælder bl.a. bestemmelser om
forhold i forbindelse med revisioner af kommuneplaner, vurderinger af arealreservationer og
bebyggelsesforhold, redegørelser
om visuelle påvirkninger m.v.
11.3 Landbrugsområder
11.3 Landbrugsområder
I det åbne land - i landzonen - har
kommunen et ansvar for at sikre
arealer til jordbrugsmæssig anvendelse dvs. planteavl og husdyrproduktion samt skovbrug og
gartneri. Samtidig skal kommunen varetage landskabs-, naturog miljøinteresserne i det åbne
land. Interesserne skal afvejes
mod hinanden og alle interesser
skal varetages, når der behandles
sager om bolig- og erhvervsbyggeri eller byggeri til turisme, friluftsliv m.m.
Mål
• Søge at opretholde landbrugsområderne til jordbrugsformål
og fastholde dem som hovedsageligt landbrugspræget, beboet åbent land,
• Sikre at naturog miljøinteresser så vidt muligt tilgodeses i
forbindelse med landbrugsdriften,
• Sætte fokus på muligheder for
klimaforbedringer inden for
landbrugsdriften.
Redegørelse
Kommuneplanen skal varetage
de jordbrugsmæssige interesser ved bl.a. at udpege og sikre
særligt værdifulde landbrugsområder, der primært er forbeholdt
jordbrugserhvervene. Det har
amterne gjort siden 1986 ved at
udpege områder med væsentlige
jordbrugsinteresser på baggrund
Retningslinjer
11.3.1 De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget
af det tidligere Storstrøms Amt og HUR og angivet på
retningslinjekort 11.3a. Områderne er primært forbeholdt
landbrug.
11.3.2 Når der inddrages landbrugsarealer til andet formål end
landbrug skal:
• Arealforbruget begrænses mest muligt,
• Eventuelle alternative placeringsmuligheder
undersøges med henblik på at opnå den for
landbruget mindst belastende løsning,
• Velarrondrede ejendomme, ejendomme med
gode bygninger, væksthuse, ejendomme med
frugtplantager, skove m.v. samt læbælter omkring
frugtplantager så vidt muligt bevares,
• Nødvendige indgreb sker under størst mulig
hensyntagen til de berørte landbrugsejendommes
struktur- og arronderingsforhold og de foretagne
bygnings- og kulturtekniske investeringer.
11.3.3 Eventuelle miljøkonflikter mellem bestående
landbrugsbedrifter og nye bebyggelser og anlæg skal
forsøges undgået. Ved nye bebyggelser og anlæg forstås
såvel bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse, rekreative
anlæg, forurenende industri og lossepladser m.v.
11.3.4 Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFLområder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via
frivillige aftaler. SFL-områder kan udpeges hvert år.
af jordens bonitet, dyrkningssikkerhed samt afvejning i forhold
til beskyttelsesinteresserne i det
åbne land.
Landbrugsområderne er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugsmæssig anvendelse. Alligevel giver planlovens landzonebestemmelser mulighed for at tillade en
del byggeri i de små landsbyer og
i nogle tilfælde også i det åbne
land. Hertil kommer, at landzone, der grænser op til byzone,
kan inddrages til byzone gennem
kommune- og lokalplanlægning. I
forbindelse med denne kommuneplan er der primært inddraget
landbrugsjord til fremtidig bebyggelse ved Hårlev – se afsnit 10.1
Byudvikling og arealudlæg.
Planloven sikrer også, at byggeri,
der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbruget, kan opføres
uden landzonetilladelse i direkte
tilknytning til de eksisterende
bygninger på en ejendom, men
Retningslinjekort 11.3a: De særligt værdifulde landbrugsområder
kræver byggetilladelse. Bygninger til gartnerier på landbrugsejendomme er også omfattet.
Der kan opstå særlige tekniske
eller miljømæssige forhold, som
gør det nødvendigt at opføre fritliggende driftsbygninger. Når der
skal opføres en fritliggende driftsbygning, kan kommunen bestemme placering og udformning, hvis
det skønnes nødvendigt af hensyn til landskab, natur eller miljø.
Se i øvrigt afsnit ”11.1 Byggeri
i landzone og sommerhusområder”. Ejendomme med dyrehold er omfattet af Husdyrloven,
som i visse tilfælde stiller skærpede krav.
Selvom en ejendom ligger i det
udpegede område ”Særligt værdifulde landbrugsområder” kan
der være lovmæssige begrænsninger for landbrugets udøvelse.
Her er det især den nye Husdyrlov, som giver Retningslinjer for
aktiviteterne.
Jordbrugsanalysen:
Statsforvaltningen skal mindst én
gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunerne udarbejde og offentliggøre en analyse
af landbrugserhvervene, som skal
sikre, at de landbrugsmæssige
interesser indgår i de regionale
udviklingsplaner, kommuneplaner
og lokalplaner (jf. § 3, stk.1 i Lov
om landbrugsejendomme, ændret ved Lov om regional statsforvaltning). Når en ny jordbrugsanalyse er udarbejdet, vil den
danne grundlag for en opdatering
af udpegningen af områder for
”Særligt værdifulde landbrugsområder” ved næste kommuneplanrevision (Analyserne bliver offentliggjort elektronisk via
statsforvaltningens hjemmeside
LINK).
I jordbrugsanalysen for 2009 kan
man bl.a. læse følgende:
• Kommunen rummer ca. 800
landbrugsejendomme
over
2ha. I kommunen er der 6
landbrugsejendomme mellem
200 og 400ha og 1 over 400ha.
• Ejendommene fordeler sig med
39 % små (2 – 10ha), 39 %
mellem (10 – 30ha), 18 % store (30 – 70ha) og 4 % meget
store (> 70ha). De små ejendomme er hovedsagelig beliggende i postdistrikt Hårlev.
• Der er generelt et lavt husdyrtryk, dvs. antal dyreenheder pr.
ha, i Region Sjælland. I Stevns
Kommune er der ca. 130 bedrifter med husdyrhold. 72 %
af disse har under 75 dyreenheder, 25 % har mellem 75 og
250 dyreenheder og 5 % har
over 250 dyreenheder.
• 63 % af kommunens jordbrugsareal udnyttes af planteavlsbedrifter, 23 % af jordbrugsarealet udnyttes af svine-
avlsbedrifter, og de resterende
14 % udnyttes hovedsageligt af
kvægavlsbedrifter.
• Udviklingen i kvæghold 2001 –
2006 viste et stort fald på 30
%, hvilket var det største i Regionen. Udviklingen i svinehold
i samme periode viste en stigning i den sydlige del af kommunen på 5 – 10 % og et fald i
den nordlige del på over 20 %.
Fremtiden kan rumme store uudnyttede potentialer for industriafgrøder og for et multifunktionelt
landbrug. Den lave husdyrtæthed
i kommunen kan kombineres med
bosætningspotentialet samt ønsker om mere plads til friluftsliv
og turisme.
Kommunen vil fortsætte amternes opbakning om forskning og
udvikling, som sigter imod et
mere miljøvenligt, økologisk og
økonomisk rentabelt landbrug.
Særligt følsomme landbrugsområder (SFL):
Intensiv landbrugsdrift medfører
ofte forurening af vandløb, søer
og grundvand og de kystnære
områder. Det skyldes at næringsstoffer og pesticider siver fra
planternes rodzone videre enten
til grundvandet eller via dræn og
overfladenære jordlag til vandløb
og søer og derfra videre til havet. Der er derfor gennemført en
række love og udformet mange
handlingsplaner for at reducere
landbrugets negative effekt på
miljøet.
Kommunen skal udpege landbrugsområder, som er særligt følsomme i forhold til natur og miljø.
Området dækker EF-Habitatsområder og –fuglebeskyttelsesområder samt særligt værdifulde naturområder med naturinteresser
og sårbare grundvandsområder.
Inden for de udpegede Særligt
Følsomme
Landbrugsområder
(SFL-områder) kan der søges
om tilskud til pleje af græs- og
naturarealer, hvor man forpligtiger sig til enten afgræsning eller slæt, eller en kombination af
disse. Ordningerne er frivillige og
løber nu over 5 år. Der er desuden nu mulighed for tilskud til
etablering af 10 – 20 m bræmmer
langs vandløb og søer, miljøbetinget tilskud (MB) og tilskud til ren
økologisk drift også uden for SFLområder. Tilskuddene er statslige
og søges hos FødevareErhverv.
Formålet med ordningerne er at
beskytte vandmiljøet ved at reducere kvælstof- og fosforudvaskningen og reducere brugen
af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere beskyttes og forbedres
naturog biotopforhold på jordbrugs- og naturarealer. Ordnin-
gerne er en del af Landdistriktsprogrammet, hvor det overordnede formål er at fremme en bæredygtig og sammenhængende
udvikling i landdistrikterne. Desuden er formålet at udvikle kvaliteten af produktionen inden for
land- og skovbrug og samtidig
tage øget hensyn til miljø, økologi
og dyrevelfærd.
SFL-områderne kan revideres én
gang om året. Ønsker fra lodsejere kan medtages, hvis de opfylder kriterier for udpegningen.
Udpegningen koordineres med
landbrugets organisationer, og
der udsendes et forslag til offentlig debat. Kommunens endelige
udpegninger annonceres, og områderne kan findes på Danmarks
Miljøportals hjemmeside. LINK
Der er indgået ca. 80 MVJ-aftaler, som dækker ca. 200ha langs
Tryggevælde Å, ca. 10ha langs
Stevns Å og ca. 10ha ved Store
Heddinge (udlagt til skov).
Der er ikke ændret på udpegning
af SFL i 2009. Der er i alt udpeget
ca. 3.000ha.
Til sammenligning kan nævnes, at
kommunens samlede landbrugsareal udgør 18.600ha. Udpegningerne er foretaget på grundlag
af naturinteresser, grundvandsinteresser og overfladevandsin-
teresser. Det største sammenhængende areal ligger i og ved
Tryggevælde Ådal, derudover er
der udpeget områder ved kildepladserne til de store vandværker
og enkelte mindre værker og ved
Gjorslev Gods.
11.4 Husdyrbrug
11.4 Husdyrbrug
Der skelnes nu mellem landbrug
med dyrehold og landbrug uden
dyrehold. Landbrug med dyrehold
reguleres af husdyrloven og bestemmelser udstedt i henhold til
denne. Landbrug uden dyrehold
reguleres fortsat af planloven.
Stevns Kommune ønsker, at de
større husdyrbrug placeres i særlige områder. Det giver mulighed
for at afgrænse lugt- og trafikgener til disse områder, som derfor
kan søges friholdt for anlæg til
bolig-, ferie-, fritidsbebyggelse
og rekreative formål m.v. For at
opnå det bedste resultat, kan
jordfordeling være en mulighed
for at samle jord med samme
ejer, hvilket giver gode muligheder for store husdyrhold.
En placering i særlige områder
vil desuden øge muligheden for
etablering af biogasanlæg for affalds- og gødningsprodukter. Biogasanlæg er ønsket i relation til
en positiv udvikling på energi-,
klima og miljøområdet. Se i øvrigt
kapitel ”4 Bæredygtig udvikling” og Stevns Kommunes Klimastrategi LINK. Der er ikke udpeget et særligt område til større
husdyrbrug i denne plan, men det
er tanken at arbejde hen i mod
en sådan udpegning i den næste
revision af kommuneplanen.
Retningslinjer
11.4.1 På Tomsgård, Tomsgårdsvej 2, 4672 Klippinge, kan
eksisterende staldanlæg og eksisterende svineproduktion
udvides, svarende til 390,9 DE. Desuden kan der opføres
to nye staldbygninger og en ny gyllebeholder.
11.4.2 Der kan ikke foretages ændring eller udvidelse af
produktionen ud over de 390,9 DE eller foretages
ændringer af arealerne til husdyrgødning uden at VVM
myndigheden foretager en konkret vurdering af, om
ændringer eller udvidelser udløser krav om fornyet VVMbehandling.
11.4.3 Svineproduktionens placering, udformning, kapacitet og
miljøpåvirkning skal ligge indenfor rammerne af VVMredegørelsen, der følger med regionplantillægget. LINK.
11.4.4 Bygningsanlægget skal gives en ydre udformning og
en afskærmende beplantning, der sikrer, at anlægget
indpasses som et naturligt element i det omgivende
landbrugslandskab.
Følgende krav skal være opfyldt og forudsættes indarbejdet
som vilkår i Stevns Kommunes miljøgodkendelse af
produktionen:
11.4.5
11.4.6
11.4.7
11.4.8
11.4.9
Den producerede gylle må kun udspredes på de
udbringningsarealer, der er vist på kortbilaget.
Ud over de lovpligtige 6% efterafgrøder, skal
efterafgrødearealet øges med yderligere 28ha. Desuden
skal arealet med frøgræs øges med i alt 4ha. De
ekstra efterafgrøder skal dyrkes efter de gældende
dyrkningsregler for lovpligte efterafgrøder.
Der må ikke udbringes gylle på de marker, der er
beliggende i de af amtet udpegede nitratfølsomme
områder.
Ved hjælp af bedst mulig fodrings- og anden teknologi
skal det sikres, at der ikke udbringes mere P/ha/år med
husdyrgødningen i eftersituationen i forhold til nudrift.
Til dokumentationen over for miljømyndigheder
vedrørende udbringning af fosfor skal der udarbejdes
årlige regnskaber for til- og fraførsel af fosfor på
bedriftsniveau.
Tomsgård i Klippinge
Fra Storstrøms Amt har Stevns
Kommune overtaget retningslinjer for udvidelse af en svinepro-
duktion i Klippinge. Retningslinjerne er overført fra et regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse.
Redegørelse
Ifølge Lov om ændring af lov
om planlægning (Udmøntning
af kommunalreformen) overtog
kommunerne regionplanretningslinjer i regionplantillæg for VVMpligtige anlæg direkte i forbindelse med amternes nedlæggelse.
Retningslinjer fra tidligere regionplantillæg for VVM-pligtige anlæg
blev dermed opretholdt som værende retningslinjer i kommuneplanerne.
Regionplantillægget for Tomsgård
i Klippinge indeholder en redegørelse for forhold til anden lovgivning, samt VVM-redegørelse. Anlægget er beliggende i landzone,
i område udpeget til jordbrug og
opfylder alle afstandskrav. Det
vurderes at påvirkningen på miljøet, herunder drikkevandet, vil
være minimale såfremt samtlige
retningslinjer overholdes. Det
samlede regionplantillæg kan ses
her. LINK.
11.5 Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet
11.5 Anvendelse og udlæg af
ren jord i landskabet
I forbindelse med byggeog anlægsarbejder kan der opstå et
overskud af ren jord, der kan søges anvendt til andre formål, eller
under visse omstændigheder udlægges i landskabet.
Mål
• Sikre at udlægning og anvendelse af ren jord ikke udvisker
karakteristiske landskabstræk
eller påvirker værdifulde og beskyttede naturtyper.
Redegørelse
Det anbefales, at mængderne af
overskudsjord fra byggeog anlægsarbejder begrænses og at
ren jord herfra anvendes i forbindelse med eller så tæt på anlægsarbejdet som muligt. Ved udlægning af ren jord i landskabet
skal kommunen kontaktes for at
få en vurdering af, om den planlagte anvendelse af den rene jord
kræver en landzonetilladelse.
Kommunen kan i den forbindelse
kræve en uddybende redegørelse
for den planlagte anvendelse.
Udlægningen af ren jord i landskabet må ikke medføre væsent-
Retningslinjer
11.5.1 Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der
ikke sker en egentlig ændret anvendelse af arealet,
og hvis jorden er ren. Forurenet jord er underlagt
miljøbeskyttelsesloven.
11.5.2 Der må ikke udlægges jord i mængder, som vil udviske
oprindelige, geomorfologiske landskabstræk, eller som
kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige
værdier. Det gælder særligt inden for fredede arealer,
når det strider mod fredningens formål.
11.5.3 Jord må ikke udlægges i følgende områder:
• lavbundsarealer
• vådområder
• særligt værdifulde naturområder
• internationale naturbeskyttelsesområder
• arealer, der er beskyttet mod tilstandsændringer via
Naturbeskyttelseslovens § 3
• biologiske spredningskorridorer
lige ændringer i det bestående
miljø og dermed også de eksisterende lokale landskabsforhold.
Ren jord, der er udlagt uden anmeldelse og godkendelse fra
kommunen og med følgende
landzonetilladelse, og som ved
efterfølgende vurdering vurderes at være i uoverensstemmelse
med planloven og/eller kommunens retningslinjer, vil blive krævet fjernet med krav om en plan
for genplacering af jorden.
12 Infrastruktur
12 Infrastruktur
En god infrastruktur er altafgørende for udviklingen i et hvilket
som helst samfund. Afstand måles ikke i lige så høj grad i km
som i tid. Derfor har Stevns Kommune valgt at sætte særligt fokus
på infrastrukturen som en af de
to forudsætninger for, at kommunens kerneområder kan udvikles.
Dette kapitel præsenterer retningslinjer omhandlende infrastruktur, der er yderligere beskrevet i kapitel ”8 Infrastruktur” i
hæftet Kerneområder.
12.1 Det overordnede vejnet
12.1 Det overordnede vejnet
Mål
Kommunalbestyrelsens vil:
12.1.1
• Sikre at det overordnede vejnet
er i en stand, som trafikkens art
og størrelse kræver.
• Sikre at det overordnede vejnet
tilbyder god fremkommelighed
og god trafiksikkerhed.
Redegørelse
Retn. 12.1.1: Gennemfartsveje
betjener gennemfartstrafik og bør
være karakteriseret ved at være
veje med god fremkommelighed
kombineret med god sikkerhed
for trafikanterne. Dvs. veje med
få kryds og tilslutninger og få eller ingen langsomme køretøjer.
Fordelingsveje i det åbne land udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og de lokale veje. De
skal derfor sikre både en rimelig
fremkommelighed og en rimelig
tilgængelighed samtidig med, at
de skal udformes, så det foregår
så sikkert som muligt for alle trafikanttyper.
Retn. 12.1.4: Er et udtryk for
kommunens ønske om at imødekomme fremtidig udvikling af
transportsektoren mod større
brug af vedvarende energiformer,
særligt i forhold til private el-biler.
Se i øvrigt kapitel 4 om bæredygtig udvikling og Stevns Kommunes Klimastrategi. LINK.
12.1.2
12.1.3
12.1.4
12.1.5
Retningslinjer
Kommunens overordnede vejnet skal i kommende
planperiode opdeles i følgende vejklasser:
• Gennemfartsvej i åbent land
• Fordelingsvej i åbent land
• Trafikvej i by
Inddeling i vejklasser fastlægger de enkelte vejes
trafikale funktion og er et redskab for kommunens
strategier og prioritering af virkemidler på vejområdet.
Nye trafikanlæg placeres således, at
rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger
af det omgivende miljø begrænses mest muligt.
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med de enkelte
anlæg fastlægge konsekvensområder, inden for hvilke
anvendelse til bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være
forbundet med bestemte miljøkrav.
Ved udformning og placering af trafikanlæg skal
der tages hensyn til naturen, herunder biologiske
spredningskorridorer, landskabelige værdier og
kulturmiljøer.
Planlægningen for trafikanlæg og særligt for
parkeringspladser skal tilgodese muligheden for, at der
på sigt kan etableres ladestationer for el-biler.
Der reserveres et areal vest om Strøby Egede for nyt
vejanlæg, svarende til arealreservation i Fingerplanen.
Retn. 12.1.5: Ifølge Lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen)
overtog kommunerne regionplanretningslinjer i regionplantillæg
for VVM-pligtige anlæg direkte i
forbindelse med amternes nedlæggelse. Retningslinjer fra tidligere regionplantillæg for VVMpligtige anlæg blev dermed opretholdt som værende retningslinjer
i kommuneplanerne.
ning vest om Strøby Egede. Retningslinjer for dette vejanlæg blev
altså formelt set overført direkte
som kommuneplanretningslinjer i
forbindelse med nedlæggelsen af
HUR og bliver bibeholdt i denne
plan som arealreservation. Arealreservationen er desuden at finde
i Fingerplan 2007.
Der har i et regionplantillæg fra
HUR været planlagt for en forlægStevns Kommuneplan 09 141
12.2 Trafikstier og cykelruter
12.2 Trafikstier og cykelruter
Cykelstier har stor betydning for
sundheden, både når det gælder
mulighed for motion og trafiksikkerheden. Samtidig er gode cykelstier forudsætningen for at få
flere til at cykle og dermed ikke
bare gøre noget godt for sin egen
sundhed, men også for miljøet.
Mål
• Fremme et trafikstinet, der
indbyder til mere miljøvenlige
transportformer, og som kan
anspore befolkningen til at
vælge et transportmiddel der
bidrager til folkesundheden.
• Fremme et overordnet trafikstinet, der sikrer god fremkommelighed og høj trafiksikkerhed.
• I forbindelse med planlægning
af cykelstier have fokus på børn
og deres behov for færden til
daginstitution, skole og fritidsformål mv.
• Fortsat søge at forbedre og udbygge trafikstierne (cykelstinettet) langs med landevejene
samt det nationale og regionale
cykelrutenet.
Redegørelse
Trafikstierne skal medvirke til at
give pendlerne forskellige muligheder for valg af transportmiddel. Da stierne primært er rettet
mod at tilgodese hurtigst mulig
cykeltransport, ligger de primært
langs de større veje. Trafikstierne
skal have en standard, som giver
de bedst mulige forhold for cyk-
Retningslinjer
12.2.1 De eksisterende trafikstier er anvist på retningslinjekort
12.2a.
12.2.2 Eksisterende nationale og regionale cykelruter er anvist
på kort 12.2b.
12.2.3 Der skal i planlægningen af nye lokale trafikstier sikres
en sammenhæng med de regionale trafikstier samt
mellem de nationale og regionale cykelruter.
12.2.4 Der skal i planlægningen af trafikstier sikres
sammenhæng med det rekreative stinet.
12.2.5 Ved udformning og placering af trafikstier skal
der tages hensyn til naturen, herunder biologiske
spredningskorridorer, landskabelige værdier og
kulturmiljøer.
12.2.6 Trafikstier skal generelt være stier i eget tracé eller stier,
der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp
af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På
strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der
være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved
brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen
skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler
vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne.
listerne, herunder sikkerhed, direkte rute, vintervedligeholdelse,
god belægning og belysning osv.
Se i øvrigt kapitel ”7 Aktivitet
og sundhed” i hæftet kerneområder.
Etablering af stianlæg er et af
midlerne til at fremme cykeltrafikken og dermed regeringens
mål om reduktion af transportsektorens CO2-udledning (se i
øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig
udvikling”).
Trafikstierne er koordineret med
nabokommunerne, idet det er
blevet oplyst at Stevns Kommune
viderefører eksisterende trafikstier. Der er desuden planlagt en
forlængelse af cykelstien langs
Bjælkerupvej, fra Klippinge til
Bjælkerup/Store Heddinge. Overvejelser omkring eventuelle andre nye cykelstier vil indgå i den
samlede planlægning i forbindelse med Stevns Kommunes stiprojekt, der er igangsat sommeren
2009. Se mere om stiprojektet i
afsnit ”12.3 Rekreative stier”.
Kommunalbestyrelsen har valgt
at sætte fokus på området aktivitet og sundhed, og gøre det til et
kerneområde for denne planperiode. Øget cykeltrafik er en naturlig del af dette kerneområde.
Retningslinjekort 12.2a: Trafikstier
Eksisterende
Planlagt
Regional
National
Retningslinjekort 12.2b: Nationale og regionale cykelruter.
12.3 Rekreative stier
12.3 Rekreative stier
Landskabet er en af de vigtigste
ressourcer på Stevns, både som
grundlag for borgernes friluftsaktiviteter og som attraktion for turister og potentielle borgere. Men
for at landskabet kan blive rigtigt
attraktivt, skal det være tilgængeligt.
Mål
• Sikre befolkningens adgang til
rekreativ udfoldelse under hensyn til de naturgivne betingelser.
• Søge at skabe mulighed for sikre rekreative færdselsmuligheder i umiddelbar nærhed til de
enkelte lokalsamfund, så vidt
muligt i tæt samarbejde med
relevante lodsejere og byggende på frivillige aftaler.
• Sikre gode forbindelser til naturområder og landskabelige
attraktioner, til gavn for både
lokalbefolkningen og turismen,
uden at beskyttelseshensyn tilsidesættes.
Redegørelse
Udpegningen af det regionale
stinet er overført fra de tidligere
regionplaner, og koordineret med
nabokommunerne Faxe og Køge.
Som et af de eneste emner går
rekreative stier og tilgængelighed
til det stevnske landskab igen
i alle 3 kerneområder, og det er
derfor et emne af høj prioritet. Se
i øvrigt kapitel 5, 6 og 7 i hæftet
Kerneområder.
Retningslinjer
12.3.1 Det regionale og nationale stinet skal bevares, udbygges
og kædes sammen med andre nationale og internationale
vandreruter.
12.3.2 Der skal planlægges for et afmærket vandrerutenet, som
indgår i et sammenhængende forløb og som medvirker
til en realisering af et sammenhængende regionalt
rekreativt stinet. Principperne for ruterne er vist på
retningslinjekort 12.3a.
12.3.3 Det regionale stinet skal indarbejdes i lokalplanlægningen
og derved sikre muligheden for stiernes etablering.
Stierne skal om muligt etableres i eget tracé.
12.3.4 Eksisterende jordveje og stier i det åbne land skal så vidt
muligt bevares og udbygges.
12.3.5 Mulighederne for færdsel på cykel, til fods, til hest og i
mindre ikke motordrevne fartøjer skal udbygges, når det
er foreneligt med øvrige beskyttelseshensyn.
12.3.6 Rekreative stier skal sikres, når der nødvendigvis skal
ske krydsninger i forbindelse med etablering af nye
infrastrukturanlæg.
mål at øge befolkningens færdselsmuligheder, især i det åbne
land.
drejer sig både om mindre veje
og stier i både byerne og i det
åbne land. Med baggrund i eksisterende stier er det målet at udpege dels attraktive ruter, der kan
formidles til borgerne og dels nye
strækninger, der bør prioriteres
i forhold til eventuelle nyanlæg.
Arbejdet vil ske i tæt samarbejde
med relevante lodsejere.
I forbindelse med gennemførsel af en analyse af det stevnske
landskab (se i øvrigt kapitel ”3
Den ”grønne” struktur” i hæftet Hovedstruktur), er det desuden hensigten at udpege nye
potentielle og eksisterende naturområder, der kan tåle en vis form
for rekreativ udnyttelse, i form
af øget adgang for publikum på
egnede stier. Disse eventuelle udpegninger vil indgå i de samlede
overvejelser i stiprojektet.
Principper for stiprojektet er udpegning af eksisterende og potentielle stier, der gør det muligt
at:
• opleve det stevnske landskab,
både de store attraktioner og
nye og hidtil uopdagede ”skønStevns Kommuneplan 09 145
hedspletter”
• gå længere ture, og ikke kun
”ud og hjem” ad samme vej
• starte sin tur umiddelbar uden
for døren, hvor end man bor
Ifølge
naturbeskyttelsesloven
skal ejere af veje og stier, der
kan have rekreativ betydning
søge kommunen om tilladelse til
en evt. nedlæggelse. Det drejer
sig særligt om veje og stier i det
åbne land der enten er gennemgående, fører til de naturtyper
der ifølge samme lov er offentlig
adgang til, samt veje og stier der
fører til særlige udsigtspunkter,
kulturminder og lignende.
Kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at vejen eller stien
ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der
ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.
Retningslinjekort 12.3a: Rekreative stier
Rekreative stier
12.4 Kollektiv trafik
12.4 Kollektiv trafik
En god forsyning af kollektiv trafik
er af afgørende betydning, både
for miljøet, for et aktivt byliv og
for muligheden for at tiltrække
tilflyttere.
Mål
• Så vidt muligt, og blandt andet
via samarbejde med private aktører styrke den kollektive trafik.
Redegørelse
Den kollektive transport har stor
betydning for vores miljø og således for regeringens mål om
reduktion af transportsektorens
CO2-udledning (se i øvrigt kapitel
”4 Bæredygtig udvikling” i Hovedstrukturen).
Stevns Kommune har i denne
planperiode peget på infrastrukturen, herunder den kollektive
trafik, som værende en forudsætning for, at de udvalgte kerneområderne kan udvikles (se i øvrigt
kap. ”8 Infrastruktur” i hæftet
Kerneområder). På trods af sin
særlige placering er der i Stevns
Kommune en relativ god forsyning med kollektiv transport. Det
skyldes især Regiontogs linje fra
Køge til Hårlev, og videre herfra
til henholdsvis Rødvig og Fakse.
Særlig togtrafik har stor betydning for pendleres incitament for
Retningslinjer
12.4.1 I forbindelse med udbygning af banestrækninger,
udvidelse af driften på eksisterende banestrækninger
samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af
terminalanlæg i forbindelse med banerne skal der tages
de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende
støjfølsomme områder.
12.4.2 Der må ikke i landzone udlægges arealer til støjfølsom
anvendelse i områder, der er belastet med et støjniveau
over 60 dB(A) fra jernbanetrafik. Grænseværdien for
rekreative områder i landzone er 55 dB(A). Tilsvarende
grænseværdier skal anvendes ved anlæg af nye baner
gennem støjfølsomme områder. Kan ovennævnte
støjniveauer ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal
kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det
er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens
gældende vejledning om „Støj og vibrationer fra
jernbaner“.
12.4.3 Eventuelle ændringer og udvidelser i anvendelsen
af terminal anlæg skal ske under hensyntagen til
trafikforholdene i øvrigt i det berørte byområde.
12.4.4 For at forbedre omstigningsfaciliteterne mellem
tog og bus skal det så vidt muligt søges at placere
busholdepladser i tilknytning til jernbanestationer.
12.4.5 For at forbedre muligheden for kombination af cykel/bil
og tog skal der ved stationer sikres parkeringsmuligheder
for såvel cykler som bil.
12.4.6 Ved forbedring af terminaler, skal det i samarbejde med
det relevante trafikselskab, sikres at cykelparkering
placeres bedst muligt i forhold til terminalernes
skiftemulighed.
12.4.7 Der kan efter nærmere forhandlinger mellem kommunen
og vedkommende baneselskab etableres supplerende
standsningssteder på de eksisterende banestrækninger.
at skifte fra bil til kollektiv transport.
centrum, i byen og for udviklingen.
Stationer og deres nærområder
har således de seneste år haft
en betydelig fokus, også i Stevns
Kommune, hvor generel byudvikling vurderes blandt andet ud
fra et ønske om at fastholde stationerne som værende en del af
I Stevns Kommune er der desuden et stort antal busser, der
drives af Movia. Det drejer sig
både om lokale busser og mere
regionale ruter. En del forbinder
de stevnske byer med Køge og
Fakse.
12.5 Erhvervs- og fiskerihavne
12.5 Erhvervs- og
fiskerihavne
Mål
• Søge at opretholde de eksisterende fiskeri- og erhvervshavne
som udnyttes erhvervsmæssigt.
Redegørelse
Der er i Stevns Kommune registreret 6 havne; Rødvig Lystbådehavn Rødvig Fiskerihavn, Lund
Havn, Bøgeskoven, Garderhøjen Havn og specialhavnen ved
Stevns Kridtbrud, hvoraf to tjener som egentlig fiskeri- eller erhvervshavn.
Rødvig Fiskerihavn, som ejes af
Fiskeriforeningen for Rødvig og
Omegn, udgør sammen med Rødvig Lystbådehavn, som ejes af
Stevns Kommune, området omkring Rødvig Havn. Den oprindelige havn blev bygget omkring
1840 som en udskibnings- og
handelshavn. Først blev der kun
opført en skibsbro med slidske og
kran, men i 1861 blev der opført
en egentlig havn. Havnen medførte ret hurtigt en forøgelse af
fiskeri, handel og industri. I 1943
var pladsforholdene blevet for
trange i den lille havn, så en selvstændig fiskerihavn blev etableret
vest for den gamle havn. I løbet
af 1960’erne overgik en stor del
Retningslinjer
12.5.1 Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes
opretholdt som erhvervshavne, bør planlægges under
hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse
af havnene. Der kan under hensyn til naturog
miljøinteresserne reserveres arealer forbeholdt
virksomheder med særlig havnetilknytning.
12.5.2 Nye havnefaciliteter skal etableres i forbindelse med
eksisterende havne.
12.5.3 For Rødvig Havn skal det sikres, at der kun opføres eller
etableres byggeri, anlæg, kraner mv. som ud fra en
samlet visuel og arkitektonisk betragtning kan indpasses
i forhold til omgivelserne og deres rekreative anvendelse.
af gods- og råvaretransporten fra
søvejen til landevejene, og den
oprindelige havn mistede sin betydning som industrihavn.
Den privatejede specialhavn ved
Stevns kridtbrud, er registreret
som erhvervshavn til brug for udskibning af produkter fra kalk og
kridtbruddene langs Stevns klint.
Der er for nærværende planperiode ikke planlagt udvidelser af
de erhvervsmæssige muligheder
i de to erhvervs- og fiskerihavne.
Der er udarbejdet en lokalplan for
Rødvig Havn. LINK
13 Forsyning og tekniske anlæg
13 Forsyning og tekniske
anlæg
Forsyning og tekniske anlæg er
et vidt begreb og dækker over
mange emner. Kommuneplanen
forholder sig i denne sammenhæng særligt til retningslinjerne
for etablering af diverse tekniske
anlæg i kommunen samt til energiforsyning. Med den fremtidige
vedtagelse af de statslige vandplaner opstilles retningslinjer,
som nærmere fastsætter vilkårene for forsyning i form af spildevandsforsyning og vandforsyning, men også for beskyttelse af
overfladevand og grundvand. Det
er således de kommende vandplaner snarere end kommuneplanen, der opstiller retningslinjerne
for beskyttelsen og benyttelsen af
vandressourcerne ved at se dem
i en større sammenhæng. Kommunen er forpligtet til at vedtage
en spildevandsplan, indsatsplaner
for grundvandsbeskyttelse samt
handleplaner for beskyttelse af
overfladevand, som alle vil have
vandplanerne som det væsentligste grundlag. Dertil skal kommunen vedtage en vandforsyningsplan.
Stevns Kommunes gældende Lokal Agende 21-strategi (se i øvrigt afsnit ”4.1 Lokal Agenda 21
strategi”) forholder sig ligeledes
til mindskelsen af miljøbelastninger, bl.a. i forhold til overfladevand og grundvand. Strategien vil
således i væsentligt omfang blive
praktisk iværksat via vandplanerne og de følgende spildevandsplan, indsatsplaner og handleplaner.
Råstofindvinding reguleres af Region Sjælland med Råstofplanen
LINK.
13.1 Tekniske anlæg
13.1 Tekniske anlæg
Mål
• Sikre at etablering af tekniske
anlæg sker under størst mulig
hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier, og med
færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og
støjmæssigt.
Redegørelse
Retn. 13.1.6: Retningslinjer der
direkte gengiver planlovens §
11g.
VVM står for Vurdering af Virkning på Miljøet. En lang række
anlægsprojekter er omfattet af
VVM-reglerne. VVM-reglerne omfatter blandt andet:
• anlæg til energiproduktion,
• råstofindvinding,
• landbrug, skovbrug og akvakultur,
• kemisk industri
• fødevareindustri
• infrastruktur
VVM-proceduren indebærer, at
der skal gennemføres en vurdering af anlæggets virkning på
miljøet og vedtages et tillæg til
kommuneplanen inden det pågældende anlægsprojekt igangsættes. Reglerne om vurdering
af virkning på miljøet for så vidt
Retningslinjer
13.1.1 Tekniske anlæg bør fortrinsvis placeres i byerne. Ved
placering af anlæg i det åbne land skal der tages
vidtgående hensyn til natur, miljø, landskab, kulturmiljø
og kirkeomgivelser.
13.1.2 I områder, der reserveres til tekniske anlæg, må der ikke
foretages ændringer i den hidtidige arealanvendelse, som
kan skabe konflikter i forhold til eventuelle fremtidige
tekniske anlæg. Reservationszoner til tekniske anlæg kan
anvendes som hidtil, indtil de anlæg, de er reserverede
til, påbegyndes.
13.1.3 Kommunalbestyrelsen kan forud for eller i
forbindelse med anlægsarbejder til tekniske anlæg
i reservationsområder ændre disses status i
overensstemmelse med den nye anvendelse.
13.1.4 Under hensyn til påvirkningen af omgivelserne kan
kommunalbestyrelsen stille særlige krav til de enkelte
anlægs placering og udformning.
13.1.5 Det skal overvejes, om eventuelle råstofforekomster
i reservationsområder kan udnyttes inden eller i
forbindelse med etablering af et teknisk anlæg.
Indvindingen aftales med pågældende råstofmyndighed.
13.1.6 Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet
væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt
retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og
udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse.
13.1.7 Projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde
af 100 m eller mere over terræn uden for de for
flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes
til luftfartsvæsenet. Opførelsen af anlægget må
ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af
luftfartsvæsenet er udstedt attest om, at hindringen
ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens
sikkerhed.
angår anlæg på land fremgår af
planloven og den tilhørende VVMbekendtgørelse.
Retn. 13.1.7: Retningslinje der
gengiver bestemmelse i lov om
luftfart.
13.2 Energi, el og naturgas
13.2 Energi, el og naturgas
Dette afsnit omhandler primært
Stevns Kommunes forsyningsforhold vedrørende varme, varmt
vand og elektricitet men også
om, hvordan der kan spares på
forbruget af fossile brændsler og i
det hele taget på energien.
Mål
• sikre, at varmeforsyningen sker
på en så miljø- og energirigtig
måde som muligt
• fortsat arbejde for at liberalisere mulighederne for at anvende
alternative og energibesparende foranstaltninger og vedvarende energikilder til opvarmningsformål
• gennemføre og støtte foranstaltninger,
der
begrænser
energiforbruget og C02-udledningen fra varmeforsyningen
og andet energiforbrug i de
kommunale bygninger.
Redegørelse
Kommunen forsynes med elektricitet fra SEAS-NVE og fra de opstillede vindmøller.
Der er udlagt naturgasnet i Hårlev,
Store Heddinge, Rødvig, Strøby
Egede, Valløby, Klippinge, Hellested, Lille Heddinge og Sigerslev
samt til visse storforbrugere. Den
tekniske infrastruktur er planlagt,
så nye byudviklingsområder ved
byzonebyerne kan forsynes med
naturgas.
Retningslinjer
13.2.1 Anvendelsen af fossile brændsler skal nedbringes, og
hensynet til energiforbruget skal indarbejdes i alle planer
og anlæg.
13.2.2 Små, lokale anlæg til energi- og/eller
kraftvarmeproduktion kan placeres i kommunecentrene
og i øvrige byer under hensyn til natur-, miljø- og
landskabsforholdene.
13.2.3 Placeringen af det eksisterende elektrodekabel til
Kontekforbindelsen fremgår af retningslinjekort 13.2a.
13.2.4 Stevns Kommune forsynes med naturgas, og der
kan derfor planlægges for naturgasforsyning til
byzonebyer, landsbyer, husstande i det åbne land samt
storforbrugere.
13.2.5 Boliger i lokalplanlagte områder i
naturgasforsyningsområder skal forsynes med naturgas
eller gives mulighed for opvarmning/forsyning med
varmt vand ved hjælp af alternative energiformer eller
meddeles dispensation fra tilslutningspligten på grund af
ekstra isoleringstiltag.
I resten af kommunen foregår varmeforsyningen ved individuelle
oliefyr eller elvarme, men mange
steder også med biobrændselsanlæg, ligesom opvarmningsformer
kollektiv varmeforsyning.
som jordvarme, varmepumper
m.v. efterhånden vinder indpas.
planlægning kan opføres boliger
med alternative energiformer,
herunder solvarme-/solenergianlæg, også i naturgasområder.
Der er gennemført et generelt
forbud mod anvendelse af el til
rumopvarmning i nybyggeri i naturgasområderne, medens tilslutningspligt til naturgas kun har
været anvendt i nye lokalplanlagte områder. Der er endvidere
nedlagt forbud mod etablering af
elopvarmning for både eksisterende og ny bebyggelse i områder, der er eller bliver udlagt til
Der er vedtaget retningslinjer for
meddelelse af de nødvendige dispensationer, så der ved ny lokal-
Stevns kommune har et mål om
inden udgangen af 2009 at blive klimakommune. Det betyder
blandt andet at der skal spares
energi i de kommunale bygninger, for dels at spare penge, men
også for at opnå den reduktion af
C02 udslip på 2% årligt, der er et
af kravene til at blive klimakom-
mune. Se i øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig udvikling”, og særligt
4.2 om Stevns Kommunes Klimastrategi ”4.2 Klimastrategi”.
Emnet energibesparelser m.m.
er behandlet i ”Redegørelse for
Stevns Kommunes LA 21-strategi”.
Der er tale om Stevns Kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, og
den samlende overskrift for dette
arbejde er ”Vi har ikke råd til at
spare på miljø-, energi- og klimainvesteringer”. Se mere om Lokal
Agenda 21 i afsnit ”4.1 Lokal
Agenda 21 strategi”.
Retningslinjer:
Retn. 13.2.1: Det er på dette
område, der skal sættes ind for
at nedbringe energiforbruget og
dermed også medvirke til en nedbringelse af CO2-udledningen
Retn. 13.2.3: Retningslinje der
omhandler elektrodekablet mellem Køge Kommune og Bøgeskoven.
Retn. 13.2.5: Retningslinje overført fra kommuneplan PLAN 21 06
Højspændingsledninger
Retningslinjekort 13.2a El-nettet, gas-nettet og kontek-forbindelsen
Kontek-forbindelsen
Naturgas
13.3 Affaldsanlæg
13.3 Affaldsanlæg
I det moderne samfund er affald
uundgåeligt. Planlægningen skal
sikre, at der er så få gener som
muligt forbundet med affaldsbehandlingen, både for borgere og
for miljøet.
Mål
• Medvirke til at affaldsmængderne begrænses mest muligt
• Medvirke til at genanvendelsesprocenten i det indsamlede affald øges
• Sikre at bortskaffelse af affald
sker på en miljøvenlig og effektiv måde, og
• Medvirke til at der er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse
af affald.
Retningslinjer
13.3.1 Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres
i områder med væsentlige kommuneplanmæssige
interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede
hensyn taler herfor:
• Deponeringsanlæg
• Anlæg til biologisk behandling af organisk affald
• Nedknusningsanlæg*, sorteringsanlæg,
omlastestationer og lignende affaldsanlæg.
13.3.2 Af hensyn til forebyggelse af støj-, støv- og lugtgener
fra drift af affaldsanlæg samt fra til- og frakørsel kan
der udlægges en beskyttelseszone omkring eksisterende
og eventuelt kommende affaldsanlæg. Denne zone må
ikke benyttes til forureningsfølsom anvendelse (f.eks.
boligområder eller sommerhusområder). Følgende
afstandskrav skal derfor respekteres, medmindre det
kan godtgøres, at der ikke er gener forbundet ved
en kortere afstand mellem affaldsanlægget og den
forureningsfølsomme arealanvendelse:
13.3.3 Restprodukter fra affaldsanlæg må kun udlægges eller
Redegørelse
Placering af de fleste typer affaldsanlæg støder ofte på konflikter i forhold til andre arealanvendelsesinteresser som boliger,
grundvandsbeskyttelse,
naturinteresser mv. I Retningslinje
13.3.2 er der derfor fastsat en
række afstandskrav til bl.a. beboelse. For komposteringsanlæg er
der taget udgangspunkt i, at der
er tale om åbne anlæg, hvor det
ikke er muligt at kontrollere lugtgener som ved lukkede anlæg.
Placeringen af affaldsanlæg skal
imidlertid også afvejes konkret
over for en lang række andre
hensyn. De tidligere amter har
13.3.4
Anlæg
Afstandskrav
Deponeringsanlæg
Biogasanlæg
Regionale komposteringsanlæg for
haveaffald
Komposteringsanlæg for andet end
haveaffald
Nedknusningsanlæg *
500 meter
Komposteringsanlæg for haveaffald
300 meter
Affalds- og Slamforbrændingsanlæg
150 meter
Slammineraliseringsanlæg og
Slamtørringsanlæg
100 meter
Genbrugsplads
Omlastestation for affald
50 meter
indarbejdes i byggeog anlægsarbejder i områder med
særlig drikkevandsinteresser, hvis en konkret vurdering
godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt.
Havneslam, havnesediment og uddybningsmaterialer,
der ikke kan nyttiggøres, skal i videst muligt omfang
deponeres tæt ved oprensningsstedet.
udarbejdet kriterier og temakort
som vil kunne benyttes ved en
sådan konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Retn. 13.3.3: Restprodukter fra
affaldsanlæg (slagger fra affaldsforbrænding o.l.) ansøges
ofte anvendt som bundsikring i
byggeog anlægsprojekter og
kan kollidere med områdets drikkevandsinteresser, hvorfor der i
forbindelse med den enkelte ansøgning skal foretages en konkret
vurdering. Se i øvrigt afsnit ”16.8
Anvendelsen af vandløb, søer
og kystvande” om nyttiggørelse
af lettere forurenet jord og slagger.
Retn. 13.3.4: Rene oprensede
materialer fra havbund bør så
vidt muligt nyttiggøres som f.eks.
råstoffer.
Oprensede materialer, der er forurenede eller potentielt forurenede, samt eventuelle ikke genanvendelige oprensede rene materialer, bør bortskaffes så tæt på
oprensningsstedet som muligt.
13.4 Vindmøller
13.4 Vindmøller
Regeringen har et mål om en stadig udbygning af vindkraftkapaciteten til havs og på land. Vindkraft vil både skåne miljøet, pga.
mindre forbrug af fossile brændstoffer, og være med til at sikre
Danmarks forsyning af energi,
også i fremtiden.
Mål
• fremme miljøvenlig og CO2neutral energiforsyning,
• sikre, at områder med særlige
naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes for udlæg af vindmølleområder.
Redegørelse
Vindmølleaftalen:
Der blev i april 2008 indgået en
aftale mellem regeringen (Miljøministeriet) og KL vedrørende
udbygning af vindmøller på land
for perioden 2008-2011 begge år
inklusive. Aftalen konkretiserer
kommunernes ansvar for at tilvejebringe et plangrundlag for den
udbygning af vindenergien, som
er en følge af energiaftalen af den
21. februar 2008.
Energiaftalen er et bredt forlig, som samler de fleste partier
om den danske energipolitik for
årene 2008-2011. Energiaftalen
medfører endvidere, at kommu-
Retningslinjer
Store vindmøller:
13.4.1
13.4.2
13.4.3
13.4.4
13.4.5
13.4.6
Der kan kun lokalplanlægges for store møller inden
for udpegede vindmølleområder. De udpegede
vindmølleområder fremgår af retningslinjekort 13.4a
samt af hæftet Rammer.
Vindmøller i grupper på tre skal placeres på en ret linje
med samme indbyrdes afstand.
Vindmøller i grupper skal være ens med hensyn til
størrelse, udseende, materialevalg, omløbsretning,
omdrejningstal, navhøjde og rotordiameter.
Den enkelte vindmølles totalhøjde må ikke overstige
150m, og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter
skal være 1:1 (+/- 10 %). Møller højere end 80m og
projekter med mere end 3 møller skal VVM-vurderes.
Der må ikke inden for en radius af 500m omkring
store vindmøller og omkring udlagte vindmølleområder
udlægges arealer til støjfølsom anvendelse, med
mindre det ved undersøgelser er godtgjort, at der
ikke er uacceptable visuelle, miljømæssige eller
sikkerhedsmæssige gener forbundet hermed.
Vindmøller må ikke planlægges/opstilles nærmere
nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.
Husstandsvindmøller:
13.4.7
Husstandsvindmøller må være maksimalt 25m høje, og
kan kun opstilles uden for udpegede vindmølleområder.
13.4.8 Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og
på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de
placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne
på fritliggende ejendomme.
13.4.9 Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder
kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt
landskabs-, naturog kulturværdierne ikke forringes.
13.4.10 Husstandsvindmøller må ikke placeres i
kystnærhedszonen.
13.4.11 Der må ikke opstilles husstandsvindmøller i internationale
fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hvis
der bliver placeret en husstandsvindmølle inden
for en randzone på op til 800m fra et internationalt
beskyttelsesområde, skal der redegøres for vindmøllens
eventuelle påvirkning af områdets dyre- og planteliv.
Minivindmøller:
13.4.12 Minivindmøller kan sættes op i landzone under
forudsætning af, at de kan overholde de gældende
9 V1 Holtug
9 V2 Broveshøj
9 V3 Bakkely
Rammeområde
Retningslinjekort 13.4a Udpegede vindmølleområder
Udpegede vindmølleområder
nerne samlet set skal planlægge
(reservere arealer) for nye vindmøller på i alt 75 MW i hvert af
årene 2010 og 2011., dvs. at
kommunerne skal finde placeringer til omkring 100 nye vindmøller på land.
Regeringen har følgende mål for
den kommunale vindmølleplanlægning:
• At der fortsat etableres ny vindkraftkapacitet til havs og på
land. Elektricitet fra vindmøller
forventes i fremtiden fortsat at
udgøre en væsentlig del af elforsyningen i Danmark, både
af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden.
• At udbygningen sker på markedsvilkår, og at der stadig skabes gode rammer for yderligere
vedvarende energi.
• At der findes arealer i kommunerne til opstilling af vindmøller.
• At områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige
og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der som
udgangspunkt ikke planlægges
for vindmøller i kystnærhedszonen.
Ved hjælp af en i 2007 udviklet
datamodel, der bl.a. kan bruges
til at identificere arealer, som potentielt kan være egnede til opstilling af vindmøller, har By- og
Landskabsstyrelsen foretaget en
screening af landets arealer i forhold til følgende faktorer:
støjkrav, og at de ikke skæmmer landskabet.
Generelle krav til placering af vindmøller:
13.4.13 Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod
jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10m.
13.4.14 Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken
og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje,
således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4
gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke
placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne
fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens
forløb.
13.4.15 Ved placering af store vindmøller mindre end 28 gange
totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller
skal redegørelsen for planforslaget særligt belyse
den landskabelige påvirkning af anlæggene under
ét, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for
ubetænkelig.
Udskiftning og sanering af vindmøller:
13.4.16 Eksisterende store vindmøller inden for de udpegede
vindmølleområder kan, under respekt for retningslinjerne
for store vindmøller, udskiftes med nye og evt. større
vindmøller.
13.4.17 Øvrige store vindmøller uden for de udpegede
vindmølleområder kan ikke udskiftes.
• Arealer, der er beliggende tættere end 600m til nærmeste
beboelse er fratrukket,
• Egnede arealer er arealer, hvor
der er en middelvindhastighed
på mindst 5,5m/s i 100m’s højde,
• Arealer, der ligger inden for nationale frednings- og beskyttelsesområder medregnes ikke,
• Egnede arealer skal have en
størrelse på mindst 12,5ha (for
at kunne placere 3 møller med
en højde på 150m).
vindmøller. På baggrund heraf er
det nationale mål blevet omsat
til kommunale delmål i procent.
Dette medfører, at kommunerne
i Region Sjælland skal planlægge
for 10 % af det nationale mål.
Der er identificeret 1611 potentielle områder til opstilling af nye
den ændrede planlov i forbindelse med kommunalreformen. Der
Nyt vindmøllecirkulære:
I maj 2009 blev et nyt vindmøllecirkulære vedtaget af Folketinget.
Det afløser det tidligere fra 1999,
og revisionen er en konsekvens af
er samtidig indarbejdet ændringer som følge af udviklingen hen
imod større møller.
De vigtigste ændringer i forhold
til det tidligere ”vindmøllecirkulære” er følgende:
• Vindmøllers totalhøjde må ikke
overstige 150m,
• der kræves en særlig redegørelse ved planlægning for nye
møller nærmere end 28 gange
(28 gange 150m = 4,2km) totalhøjden fra eksisterende eller
planlagte vindmøller. Redegørelsen skal belyse anlæggenes
påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.
• Miljøministeren kan i særlige
tilfælde i forbindelse med planlægning for forsøgsmøller fravige kravene om, at vindmøller
skal opstilles i et letopfatteligt geometrisk mønster, og at
vindmøller ikke må være over
150m,
• Hensyn til landskab, natur, miljø m.v. varetages i VVM-regler
og loven om miljøvurdering
Vurdering af opstillingsmuligheder:
Der er udpeget 3 vindmølleområder på Stevns, og alle er udbyggede. Der er desuden opstillet en
række vindmøller, som ikke kan
erstattes eller genopstilles, fordi
de står uden for et af de vindmølleområder, som i sin tid blev udpeget i region- og kommuneplanerne.
13.4.18 Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan
kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres
væsentligt.
Hensyn til radiokædeforbindelser:
13.4.19 I områder, hvor der er overordnede
radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg
er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller både
uden for og inden for de udpegede vindmølleområder
bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan
forstyrre forbindelsen. Oplysning om de overordnede
radiokædeforbindelser i kommunen kan fås ved
henvendelse til IT- og Telestyrelsen.
Områder med min.
600m til beboelse

Eksisterende vindmøller
cirkler med radius 4,2km
Kystnærhedszonen
Redegørelseskort: Eksisterende vindmøller
og
De eksisterende store vindmøller
og konsekvensområder med radius 4,5km er vist på redegørelseskortet.
På baggrund af anbefalinger fra
Vindmølledirektoratet og By- og
landskabsstyrelsen, som bl.a. anbefaler, at der planlægges for:
• Møller med en totalhøjde på
150m
• Vindmøllegrupper på tre møller
• Afstand mellem møllerne på 3-4
x rotordiameteren(højst 100m
ved en totalhøjde på 150m) =
ca. 300m (anbefaling fra Birk
Nielsen, Store Vindmøller i det
åbne land)
sis for at udarbejde et tillæg om
vindmølleplanlægning til kommuneplanen, og om et sådant tillæg
også skal indeholde opstillingsmuligheder for vindmøller med
mindre totalhøjde end 150m.
Retningslinjer:
Retningslinjerne er tidligere regionplanretningslinjer tilpasset ny
lovgivning.
og Vindmøllecirkulærets strammere krav til planlægningen vedr.
vindmøller, er der ikke udpeget
nye områder i kommuneplanen til
opstilling af vindmøller.
En revurdering af allerede udpegede vindmølleområder, har desuden medført, at et område nordvest for Hårlev, som er et tidligere
udpeget ikke-udnyttet vindmølleområde, tages ud af udpegningen
på grund af den korte afstand til
Hårlev by.
Der vil – i form af et projekt – i
2010 blive undersøgt, om det er
muligt at skabe et nyt grundlag
for planlægningen ved at nedtage
yderligere et antal vindmøller og
hermed klarlægge, om der er baStevns Kommuneplan 09 161
13.5 Telemaster – sendeanlæg og antennemaster
13.5 Telemaster
– sendeanlæg og
antennemaster
Med flere og mere avancerede
mobiltelefoner, bærbare computere mv. er der et stadig stigende
behov for sendemaster. Med omtanke og samarbejde, især mellem de forskellige operatører, kan
vi måske undgå, at landskabet
bliver unødigt visuelt påvirket og
samtidig få den kommunikationsdækning, der bliver mere og
mere nødvendig i vores hverdag.
Mål
• Søge det åbne land friholdt for
nye master
• Medvirke til at nye sendeanlæg placeres på eksisterende
master eller høje bygninger, så
antallet af nye master kan begrænses mest muligt.
Redegørelse
Ved opstilling af telemaster nærmere end 12 km fra forsvarets
flyvestationer skal Forsvarsministeriet høres af flysikkerhedsmæssige grunde.
Retningslinjer
13.5.1 Antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt
placeres i bymæssig bebyggelse på skorstene, siloer
o.l., i industriområder eller på eksisterende master, der
eventuelt udbygges.
13.5.2 Hvis en placering som angivet ovenfor ikke er mulig,
bør nye antennemaster/sendeanlæg placeres i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse
under hensyntagen til især kulturmiljø- værdier og til
luftfartens sikkerhed.
13.5.3 Nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i områder
med væsentlige landskabs- og naturinteresser, større
uforstyrrede landskaber samt i kystnærhedszonen.
Ligeledes bør opstilling inden for fredede områder
undgås, og der skal tages landskabelige hensyn ved
opstilling i nærheden af kirker, fredede bygninger og
kulturhistoriske anlæg.
13.5.4 Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer
skal ansøger godtgøre - om nødvendigt ved uvildig
dokumentation, at det ikke er muligt at opnå
tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en
mindre skæmmende placering.
13.5.5 Når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/
sendeanlæg, bør der stilles vilkår om at: anlægget stilles
til rådighed for andre antenneformål og operatører
mod rimelig betaling; anlægget skal kunne anvendes af
alle andre selskaber, der har eller opnår tilladelse til at
etablere og drive et offentligt mobilkommunikationsnet
i Danmark; teknikcontainere m.m., placeret på jorden,
afskærmes af beplantning med egnskarakteristiske arter;
anlægget nedtages for ejers regning senest 1 år efter
endt brug til det formål, der er meddelt tilladelse til.
14 Ferie og fritid
14 Ferie og fritid
Oplevelsesøkonomien
og
turismen har stor betydning for
Stevns Kommune, og er klart det
største erhverv indenfor kommunens grænser. Derfor har kommunalbestyrelsen valgt at sætte
et særligt fokus på turismen, som
et af de 3 kerneområder i denne
planperiode.
Dette kapitel omfatter aktiviteter og anlæg, som især retter
sig imod borgernes fritid og mod
tilrejsende turister og gæster fra
ind- og udland. Her præsenteres
retningslinjer omhandlende både
turisme og fritid, da det netop er
målet, at kommunens tilbud kan
anvendes både af lokale og besøgende.
I september 2009 ventes kommunalbestyrelsen at godkende
Stevns Kommunes Kultur og Fritidspolitik, som kan ses på kommunens hjemmeside. LINK.
14.1 Hoteller og feriecentre
14.1 Hoteller og feriecentre
Med nye oplevelsesmuligheder i
Stevns Kommune og et større fokus på eksisterende er der behov
for gode overnatningssteder for
besøgende.
Mål
• At antallet af kvalitative overnatningsmuligheder
udvides,
så Stevns Kommune styrkes
som turist- og oplevelsesdestination.
Redegørelse
Retn. 14.1.4-5: Tidligere retningslinjer fra Regionplan 2005
for Storstrøms Amt, der tillader
en vis udvikling i eksisterende
sommerhusområder. Da de oprindelige retningslinjer er en lempelse af statens nuværende krav
til kommuneplanlægningen, er
der tilføjet bestemmelserne om
at evt. udvikling skal ske på baggrund af overordnede turistpolitiske overvejelser og en nærmere
udpegning i en kommuneplan,
samt kun kan tillades såfremt der
kan dokumenteres et behov.
Stevns Kommune vil snarest muligt i den kommende planperiode,
i samarbejde med Stevns Turistforening, udarbejde en samlet
turistpolitisk redegørelse, der i
fremtiden skal danne grundlag
for lokalisering af nye turistanlæg
Retningslinjer
14.1.1 Byhoteller betragtes som en del af den private
service. De skal placeres i byzone under hensyn
til centerstrukturen. Byhoteller betragtes som
hotelvirksomheder kun med værelser, varieret
udlejningsperiode og højt serviceniveau.
14.1.2 Feriehoteller betragtes som virksomheder helt eller
delvist bestående af lejligheder og fortrinsvis udlejning
på ugebasis. Placering af feriehoteller kan kun ske efter
godkendte kommuneplanretningslinjer.
14.1.3 Mindre feriehoteller, kroer og lignende kan placeres i
centerbyerne. Det forudsætter, at hotellerne indpasses
gennem en lokalplanlægning, der bl.a. sikrer, at
placeringen ikke medfører gener for omkringliggende
beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til
og ophold ved kystområderne ikke forringes ligesom, der
skal tages hensyn til naturinteresserne.
14.1.4 På baggrund af overordnede turistpolitiske overvejelser
og en nærmere udpegning i en kommuneplan, kan
mindre feriehoteller, kroer og lignende placeres i
eksisterende sommerhusområder. Det kræver et
dokumenteret behov, samt at hotellerne indpasses
gennem en lokalplanlægning, der bl.a. sikrer, at
placeringen ikke medfører gener for omkringliggende
beboelse, og at offentlighedens muligheder for adgang til
og ophold ved kystområderne ikke forringes ligesom, der
skal tages hensyn til naturinteresserne.
14.1.5 På baggrund af overordnede turistpolitiske overvejelser
og en nærmere udpegning i en kommuneplan, kan
der på ubebyggede arealer inden for de eksisterende
sommerhusområder tillades opført feriecentre/
feriehoteller som lav, koncentreret feriebebyggelse.
Bebyggelsen kræver desuden et dokumenteret behov og
skal ske efter en samlet plan, der sikrer, at en væsentlig
del af arealet friholdes for bebyggelse, samt sikrer
offentlighedens adgangsog opholdsmuligheder ved
kystområderne, ligesom der skal tages hensyn til særlige
naturtyper.
14.1.6 De koncentrerede bebyggelser skal opføres som lav, tæt
bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for områderne må
normalt ikke overstige 15 %, og de må som hovedregel
ikke overstige en kapacitet på 200 enheder.
14.1.7 Eksisterende feriehoteller, hoteller, kroer og lignende
kan tillades udvidet/suppleret i begrænset omfang.
Ligeledes kan der gives tilladelse til indretning af
hotelvirksomhed mv. på op til 10 lejligheder/værelser
i eksisterende bebyggelser i de større landsbyer samt i
egnet bebyggelse i det åbne land. I særligt velegnede
og evt. ændring af eksisterende,
samt for kommende kommuneplanretningslinjer på turismeområdet. Se i øvrigt kapitel ”6 Turisme” i hæftet Kerneområder. .
Stevns Kommune arbejde for, at
der åbnes for ændret anvendelse
af den tidligere kaserne, senest
asylcenter, ved Mandehoved. Det
kan eksempelvis dreje sig om
muligheden for at placere/indrette hotel/feriehotel, med op til 110
lejligheder/450 sengepladser. Bebyggelsesprocenten for området
bør som helhed ikke overstige
25%.
beboelsesbygninger kan der gives tilladelse til op til
60 sengepladser, når det ikke strider mod naturog
kulturhistoriske interesser. Virksomhederne skal drives
efter lov om hotelog restaurationsvirksomhed.
14.1.8 Der kan placeres feriecenter/feriehotel på areal vest for
Strøby Ladeplads, se retningslinjekort 14.1a og kort i
hæftet Rammer.
14.1.10 Feriehoteller skal opføres som tæt-lavbebyggelse og
med en maksimal størrelse på normalt 200 enheder
(lejligheder). Bebyggelsesprocenten for områderne må
normalt ikke overstige 15 %.
14.1.12 For områder, der udlægges til feriehoteller eller
feriecentre, skal anvendelsen fastlægges udelukkende til
hoteldrift eller lignende virksomhed. Virksomhederne skal
drives efter lov om hotelog restaurationsvirksomhed.
14.1.13 Dog kan der for hoteller i byzone tillades en
funktionsopdeling på feriehoteller/feriecentre, således
at værelseskapaciteten helt eller delvis kan omdannes
til timeshare og/eller til almennyttige ferieboliger eller
udstykkes til ferielejligheder.
Retningslinjekort 14.1a: Mulig placering af feriecenter/feriehotel
14.2 Campingpladser, vandrerhjem og mindre overnatningssteder
14.2 Campingpladser,
vandrerhjem og mindre
overnatningssteder
Campingpladser,
vandrerhjem
og mindre overnatningssteder er
med til at give besøgende en stor
variation i overnatningsmulighederne.
Mål
• Sikre og fastholde et varieret
udbud af overnatningsfaciliteter for turister og borgere i
Stevns Kommune.
Redegørelse
Der er tre eksisterende campingpladser i kommunen, Rødvig Camping, Stevns Camping (Strandvejen 29, Strøby) og Strøby Ladeplads Camping (Strandvejen 28,
4671 Strøby).
Der er et vandrerhjem i kommunen, Store Heddinge Vandrerhjem.
Der er med denne kommuneplan
ikke reserveret specifikke arealer til nye campingpladser. I den
kommende planperiode vil Stevns
Kommune arbejde for, at der åbnes for ændret anvendelse af den
tidligere kaserne, senest asylcenter, ved Mandehoved. Det kan
blandt andet dreje sig om muligheden for at indrette vandrerhjem
i eksisterende bygninger.
Retningslinjer
14.2.1 Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet i
begrænset omfang, såfremt de konkrete forhold på
stedet, herunder hensynet til naturog landskabsforhold
og til offentlighedens adgangsog opholdsmuligheder
ved kystområder, ikke taler imod det. Campingpladser
skal afskærmes mod det åbne land og eksisterende
bebyggelse med en afskærmende beplantning.
14.2.2 Nye campingpladser kan efter en nærmere afvejning
tillades udlagt efter en lokalplanlægning der bl.a.
tilgodeser hensyn til naturog landskabsforhold, til
offentlighedens adgangsog opholdsmuligheder samt
kommunale turistpolitiske overvejelser.
14.2.3 På campingpladser med en særlig beliggenhed, f. eks.
ved større turistmæssige attraktioner i indlandet og
ved større byer, kan der gives tilladelse til, at op til
30 procent af campingpladsens enheder anvendes til
opstilling af campinghytter. Tilladelserne gives efter
en samlet planmæssig vurdering af de naturmæssige
og landskabsmæssige hensyn og ud fra kommunens
turistpolitiske overvejelser.
14.2.4 For at sikre et varieret net af billige
overnatningsmuligheder, hvori der også indgår
muligheder for ikkebilister, kan der indrettes
vandrerhjem i nødvendigt omfang. De bør placeres ved
bysamfund eller ved større ferieområder med et udbud
af turistfaciliteter og med kollektive trafikforbindelser.
Enkelte mindre vandrerhjem kan være tilknyttet
udflugtsområder og må da placeres i forbindelse med
eksisterende bysamfund eller i sommerhusområder.
14.2.5 Nye vandrerhjem kan etableres samt indrettes i
eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det
ikke forringer landskabs-, naturog kulturværdier i
beskyttelsesområderne.
14.2.6 Overflødiggjorte landbrugsbygninger, kan indrettes med
indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m², når
ejeren selv bor på ejendommen.
Planlægning af nye campingpladser og vandrerhjem bør generelt
ske i eller i tilknytning til eksisterende byzoner og sommerhusområder. Placeringen af disse skal
tage hensyn til naturmæssige,
landskabsmæssige, friluftsmæssige og kulturhistoriske forhold,
intentionerne i planlovens kystbestemmelser samt at adgangsforhold og nabohensyn kan løses
på en tilfredsstillende måde. Det
anbefales, at man inden beslutning om opførsel af nye campingpladser og vandrerhjem kontakter
relevante brancheforeninger med
hensyn til økonomi og grundlag
for etablering.
Retningslinjer:
Retn. 14.2.7: Bestående bygninger i det åbne land udgør en vigtig ressource, som skal udnyttes
i videst muligt omfang. Regeringen anslår, at der på landsbasis
er omkring 30 mio. m2 overflødiggjorte landbrugsbygninger, der
kan tages i brug til andre formål
end landbrug. Regeringen opfordrer samtidig kommunerne
til i samarbejde med landbruget
og lokalområderne at udarbejde
strategier for bygningernes fremtidige anvendelse, blandt andet
med henblik på at opretholde og
udvikle ejendommenes bygningskulturelle værdier.
Stevns kommune vil tilstræbe,
at der i kommende planperiode
bliver udarbejdet retningslinjer/
strategier for de tiloversblevne
landbrugsbygningers fremtidige
anvendelse.
14.3 Besøgscentre og forlystelsesparker
14.3 Besøgscentre og
forlystelsesparker
Mål
• Medvirke til at besøgscentre og
forlystelsesparker kan indgå
som et element i det samlede
udbud af turisttilbud i Stevns
Kommune, for dermed at underbygge den ønskede turistpolitiske profil for området.
• Sikre at nye besøgscentre og
forlystelsesparker også kommer lokalbefolkningen til gode
og skal kunne indarbejdes i det
bestående samfund på et bæredygtigt grundlag.
• Sikre at naturoplevelser og
aktivitetstilbud i kommunens
besøgscentre og forlystelsesparker sammentænkes for at
styrke Stevns Kommune som
en kvalitativ attraktiv turistdestination.
Redegørelse
De eksisterende større besøgscentre og forlystelsesparker i
kommunen er Koldkrigsmuseet
Stevnsfort nordøst for Rødvig,
Stevns Naturcenter ved Mandehoved og Texas Ranch (Westernland) ved Klippinge.
Lokaliseringen af eventuelle nye
anlæg vil ske på baggrund af en
nærmere planlægning samt en
samlet turiststrategi, afhængig af
aktivitetens omfang og placering,
samt med skyldig hensyntagen til
de beskyttelsesmæssige interesser. Kulturelle anlæg bør placeres i byområder, hvor udbuddet
Retningslinjer
14.3.1 På baggrund af en konkret helhedsvurdering kan der
etableres nye større besøgscentre og forlystelsesparker,
under forudsætning af at landskabs-, naturog
kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke i
væsentlig grad forringes. Beskyttelsesinteresser må
ikke tilsidesættes. Planlægningen skal ske i form
af et kommuneplantillæg og med evt. tilhørende
miljøvurdering/VVM redegørelse.
14.3.2 Etablering af besøgscentre og forlystelsesparker skal
fortrinsvis ske i eller i tilknytning til byzone efter
afvejning af alle relevante interesser herunder naturog
landskabsinteresser.
14.3.3 Ved placering skal der tages hensyn til jordbrugs, natur
og miljøinteresser samt god trafikal adgang for såvel
individuel som kollektiv trafik.
14.3.4 Ved planlægning for større besøgscentre skal det
sikres, at alle dele af parkernes drift, som eksempelvis
billetkøer, kan afvikles inden for det planlagte område,
således at driften ikke medfører væsentlige gener for
de omkringliggende områder, herunder miljøgener.
Parkområderne skal forblive i landzone.
14.3.5 Udover de nævnte større besøgscentre kan der på
baggrund af en konkret vurdering placeres mindre
legeparker, dyreparker og lignende med en lokal
brugerkreds, under hensyntagen til jordbrugs-, natur og
miljøinteresser.
af service og trafikbetjening er
størst. Dog kan der være udstillinger, museer, historiske forsøgscentre, aktivitetsparker eller besøgsgårde med en speciel lokal
eller geografisk tilknytning, som
med fordel kan indpasses i det
åbne land.
ikke reserveret specifikke arealer
til nye besøgscentrer eller forlystelsesparker. I den kommende
planperiode vil Stevns Kommune
dog arbejde for, at der åbnes for
ændret anvendelse af den tidligere kaserne, senest asylcenter, ved
Mandehoved. Det kan eksempelvis dreje sig om muligheden for,
at der etableres et kulturcenter
eller et besøgscenter i forbindelse
med formidling af områdets geologi og natur. Centret skal indpasses med videst muligt hensyn til
samt forbedring af områdets værdier omkring kulturmiljø, landskab og natur. Offentligheden skal
sikres forbedret adgang, hvor det
kan forenes med de ovennævnte
værdier.
14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg
14.4 Fritidsliv og
friluftsanlæg
Stevns Kommune er bevidst om
vigtigheden af, at borgerne har
mulighed for at dyrke et aktivt fritidsliv, til styrkelse af sundheden
og ikke mindst det sociale samvær.
Mål
• Medvirke til at forbedre borgernes mulighed for rekreativ
udnyttelse af kommunens naturog landskabsværdier, samtidig med at de kvaliteter, der
er grundlaget for områdets rekreative værdi, ikke forringes.
Redegørelse
På sigt bør det tilstræbes, at der
for hver landsby samt de større
bysamfund findes nærrekreative
muligheder, eksempelvis i form
af lokale stisystemer eller små
offentlige grønne arealer, der vil
indgå som en integreret del af
bysamfundet, og som samtidig
vil kunne bidrage til positiv effekt
på den sundhedsmæssige tilstand
samt de lokale naturmæssige
værdier. Der lægges i denne forbindelse en særlig vægt på oplevelser samt udfoldelser, der som
udgangspunkt ikke kræver særlige anlæg eller larmende udstyr.
Ofte vil et sådant et område kunne kobles sammen med håndte-
Retningslinjer
14.4.1 Etablering af anlæg og områder til friluftsog fritidsliv
skal foregå på baggrund af en helhedsorienteret
planlægning, hvor naturgrundlaget samtidig søges
forbedret.
14.4.2 Fremme af friluftslivet må ikke medføre, at hensynet til
naturen tilsidesættes. Oplysning skal fremme forståelsen
for naturen. På baggrund af sårbarhedsanalyser kan det
være nødvendig at friholde dele af naturen for aktivitet.
14.4.3 Fremme af friluftslivet og turismen må ingen
steder medføre, at offentlighedens adgangsog
opholdsmuligheder til kystområder og andre
naturområder forringes. Tværtimod skal mulighederne
søges udbygget, når nye projekter gennemføres.
14.4.4 Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde
ikke kan placeres i byen, kan placeres i landområde,
og eksisterende kan udvides, under hensyntagen til
at beskyttelsesområdernes landskabs-, naturog
kulturværdier ikke forringes.
14.4.5 Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere
forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt
tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i
landområdet skal støj, belysning, bygninger og
anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til
omgivelserne.
14.4.6 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved
oplevelsesmuligheder langs kysten og i det øvrige
landområde, når det efter en konkret vurdering ikke
skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal
fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De
kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til
eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg
i landområdet. I støttepunkter kan der etableres
begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.
14.4.7 Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt,
hvor det efter en konkret vurdering ikke skader
beskyttelsesinteresserne.
ring af overfladevand, der bliver
en større og større udfordring.
Bassiner til forsinkelse af overfladevand kræver allerede i dag
bynære arealer, der naturligt kan
anvendes til flere formål. Vandet kan således indgå som et re-
kreativt element, f.eks. i form af
åbne render og søer, i områder
der kombinerer lokalbefolkningen
friluftsliv og nødvendige tekniske
anlæg. (se i øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig udvikling” om håndtering af overfladevand).
Stevns Kommune vil tilstræbe,
at der på kommunale områder
etableres information, skiltning
og lign., der er med til at underbygge oplevelsen i områderne.
Derudover vil Stevns Kommune i
samarbejde med private lodsejere arbejde på at etablere information og skiltning, hvor dette kan
lade sig gøre.
14.4.8
Naturskoler, besøgsgårde og tilsvarende begrænsede
bygningsanlæg kan etableres eller indrettes i
eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en
konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne.
14.4.9 Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a.
primitive teltpladser og anløbsbroer, landingspladser og
udlejningssteder for kanoer og kajakker langs kysten,
ved søer og åer, hvor det efter en konkret vurdering ikke
skader beskyttelsesinteresserne.
14.4.10 Der kan generelt etableres nye badestrande
langs kysten, såfremt det er foreneligt med
beskyttelsesinteresser og andre kommuneplanmæssige
interesser. På eksisterende og nye badestrande kan
der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre
bygninger til betjening af badegæster.
14.5 Golfbaner og større anlæg til udendørssport
14.5 Golfbaner og større
anlæg til udendørssport
Mål
• Fremme
mulighederne
for
udendørsaktiviteter for kommunens borgere og turister,
deriblandt rekreative udfoldelsesmuligheder på golfbaner og
anlæg til udendørssport.
Redegørelse
Der er en eksisterende golfbane
i kommunen, Vallø Golfklub ved
Store Tårnby.
ikke reserveret specifikke arealer
til nye golfbaner eller større anlæg
til udendørssport. Lokaliseringen
af nye anlæg vil ske på baggrund
af en nærmere planlægning, afhængig af aktivitetens omfang og
med skyldig hensyntagen til de
beskyttelsesmæssige interesser.
Det er en forudsætning for udvidelse og etablering af golfbaner,
at der tages hensyn til naturmæssige, grundvandsmæssige,
sikkerhedsmæssige, friluftsmæssige og kulturhistoriske forhold.
Golfbaner og andre større anlæg
til udendørssport kan ikke etableres i Natura 2000 områder, naturbeskyttelsesområder, fredskov og
i fredede områder. For støjende
friluftsanlæg henvises til afsnit
”14.7 Støjende fritidsanlæg
generelt”.
Retningslinjer
14.5.1 Efter en nærmere vurdering af behovet kan nye
golfbaner etableres og eksisterende baner udvides,
såfremt beskyttelsesmæssige og landbrugsmæssige
forhold ikke taler imod det.
14.5.2 Der kan ikke etableres golfbaner og eller andre anlæg til
udendørssport i Natura 2000 områder.
14.5.3 De særligt værdifulde naturområder skal som
udgangspunkt friholdes for anlæg af golfbaner.
14.5.4 Ved anlæg af golfbaner må områdernes biologiske,
kulturhistoriske og landskabelige indhold ikke forringes.
I projekterne skal arbejdes med at forøge naturindholdet
og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier.
Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner også kan
anvendes til andre former for friluftsliv, der er forenelige
med golfspillet.
14.5.5 Etablering af øvrige større anlæg til udendørssport kan
ske i landbrugsområder og skal ske på baggrund af en
nærmere kommunal planlægning og under hensyntagen
til beskyttelsesinteresser i området.
14.5.6 Etablering af golfbaner og større anlæg til udendørs
sport skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende
sommerhusområde eller byzone efter afvejning af alle
relevante interesser.
14.5.7 Ved placering af golfbaner og større anlæg til udendørs
sport skal mulighederne for god kollektiv og individuel
trafikbetjening inddrages, ligesom at det skal tilstræbes,
at anlæggene placeres på jorder, der er mindre egnede
til landbrugsformål.
14.5.8 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg
med bygninger skal overalt tilpasses landskab og
beplantning, og terrænregulering må kun finde sted
i begrænset omfang, med mindre anlægget indrettes
i efterbehandlede råstofgrave. Anlæg, bygninger og
udenomsarealer skal i videst muligt omfang være
offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg
skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger,
hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører
væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes
kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved
bygninger og parkering.
14.6 Fritids- og lystbådehavne
14.6 Fritids- og
lystbådehavne
Den lange kyststrækning i Stevns
Kommune er en naturlig attraktion for diverse aktiviteter og et
overordentlig vigtigt element i
kommunens evne til at tiltrække
især turister. Attraktive fritids- og
lystbådehavne er således en vigtig del af kommunens samlede tilbud til turister og borgere.
Mål
• Medvirke til at bevare og udvikle kommunens attraktive
fritids- og lystbådehavne som
et væsentligt fritids- og turisttilbud.
Redegørelse
Fritids- og lystbådehavnene i
Stevns Kommune er et meget attraktivt og væsentligt element i
kommunes turist- og fritidstilbud.
Anlæg og udvidelse af fritids- og
lystbådehavne kræver tilladelse
fra Kystdirektoratet. Planlægning
for fritids- og lystbådehavne skal
ske under skyldig hensyntagen
til de naturværdier og beskyttelsesinteresser der er i tilknytning
til kysterne og det umiddelbare
landområde.
ikke planlagt for nye lystbådehavne, men udpegning i Regionplan
Retningslinjer
14.6.1 Etablering af ny fritids- og lystbådehavne kan
ske på lokalitet ved Strøby Ladeplads, se rammer
for området ”LINK”. Øvrige nye lystbådehavne
og større havneudvidelser kræver en overordnet
sammenhængende planlægning og vil blive vurderet
ud fra overordnede turistpolitiske overvejelser samt
beskyttelseshensyn mv..
14.6.2 Der kan ske mindre udvidelse af eksisterende fritids- og
lystbådehavne såfremt naturog landskabshensyn ikke
taler imod det, på baggrund af en lokalplanlægning, der
især tilgodeser forhold omkring naturområder, hensynet
til besejlingsforhold, kystbeskyttelse mv..
14.6.3 Havnene bør forsynes med faciliteter og landarealer
svarende til deres størrelse og anvendelse. Der må
herunder udlægges tilstrækkelig parkeringsplads
ikke blot med henblik på bådejere, men også på
offentlighedens adgang til havnene. Der skal arbejdes
med en god formidling af områdernes naturog
kulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands og
på land.
14.6.4 Anvendelsen af anlæggene skal søges samordnet, så
der opnås færrest mulige anlæg med mindst mulig
visuel indvirkning på kysten og med hensyntagen til det
eksisterende kulturmiljø.
2005 for Hovedstadsregionen af
område ved Strøby Ladeplads
fastholdes som egnet areal for ny
lystbådehavn, ligesom muligheden for udvidelse af Rødvig Lystbådehavn overføres fra den tidligere kommuneplan PLAN 21 06.
14.7 Støjende fritidsanlæg generelt
14.7 Støjende fritidsanlæg
generelt
Fritidsanlæg er til stor glæde for
dem, der gør brug af dem, men
kan være til stor gene for omgivelserne, hvis de er udgangspunkt for støjende aktiviteter.
Støj defineres som uønsket lyd.
Mål
• Sikre at planlægning og tilladelse til støjende fritidsanlæg
respekterer kommunens naturog landskabsværdier.
• Sikre at støjende fritidsanlæg
ikke placeres i områder med
støjfølsom anvendelse.
Redegørelse
Ved støjende fritidsanlæg forstås
anlæg til motorsport, modelflyvning, fritidsflyveplader, sportsflyvepladser samt friluftsanlæg til
skydesport og andre støjende fritidsaktiviteter.
Der er i dag i Stevns Kommune
registreret følgende støjende fritidsanlæg: Flyvepladsen ved Rødvig og skydebanerne ved Strøbyskolen, Hårlev og Mandehoved.
Det er ikke tilladt at etablere
støjende fritidsanlæg i Natura
2000-områder, hvor dyre- og fuglelivet forstyrres, og hvor støj vil
ødelægge naturoplevelsen, samt
inden for en afstand på 500m fra
disse områder. Det samme gæl-
Retningslinjer
14.7.1 Kun eksisterende støjende fritidsanlæg i
landbrugsområder kan på baggrund af en konkret
vurdering og under skyldig hensyntagen til de
beskyttelsesmæssige interesser i området tillades
udvidet, når de vejledende grænser for støj fra
friluftsanlæg overholdes.
14.7.2 Etablering af nye støjende fritidsanlæg som kræver
begrænsede bygninger og andre faste anlæg kan
undtagelsesvis tillades og kan kun finde sted i
landbrugsområder. Nyetablering skal ske på baggrund
af lokalplanlægning afhængig af aktivitetens omfang og
under hensyn til beskyttelsesmæssige interesser samt
eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse.
14.7.3 Etablering af støjende fritidsanlæg kan ikke finde sted
i Natura 2000 områder samt inden for en afstand af
500m fra et sådant, eller i udpegede naturområder i
øvrigt. Uafhængigt af afstand gælder desuden at der
ved etablering af støjende fritidsanlæg ikke må ske
påvirkning af Natura 2000 områder eller udpegede
naturområder i øvrigt.
14.7.4 Ved placering af støjende fritidsanlæg skal
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj
overholdes.
der for udpegede naturområder i
øvrigt samt for skov, hvor støj vil
virke forstyrrende.
For afgrænsningen af Natura
2000 områder og øvrige udpegede naturområder, se afsnit ”16.1
Natur- og særligt værdifulde
naturområder” og ”16.2 Natura 2000 områder”.
15 Kulturarv
15 Kulturarv
På Stevns har den gode dyrkningsjord givet grundlag for bosætning gennem mange hundrede år. Der er derfor en stærk
kulturarv på Stevns repræsenteret ved de mange kirker og landsbyer, og deres spor efter stjerneudskiftningen. Desuden ses
stynede pil og poppel-hegn samt
mange sten- og jorddiger. Gravhøje, stendysser og sagnet om
klintekongen hører med til stevnske kulturarv og er med til at give
Stevns sin egen særlige historie
og identitet.
15.1 Kulturmiljø og –værdier samt bygningsbevaring
15.1 Kulturmiljø og –værdier
samt bygningsbevaring
Mål
• Medvirke til at bevare kulturspor og kulturmiljøer, så det er
muligt at opleve tidligere tiders
bosætning, erhverv og levevilkår og deres sammenhæng
med naturgrundlaget.
• Medvirke til at de kulturhistoriske spor og de klassiske kulturhistoriske monumenter bevares
i deres geografiske eller funktionelle helhed.
• Medvirke til at de eksisterende
naturog kulturværdier bevares og udvikles
• Gennem planlægning og administration sikre de bygninger,
der i Stevns Kommuneatlas
2002 er registreret med bevaringsværdierne 1-4, idet disse
bygninger er udpeget som bevaringsværdige.
Redegørelse
Både byerne og det åbne land,
herunder bebyggelsernes placering i det åbne land, rummer en
righoldig kulturhistorisk arv, der
vidner om menneskets påvirkning
af omgivelserne fra forhistorisk
tid til nutiden. Et kulturmiljø kan
f.eks. være en jernbanestrækning
med stationer, et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede
ejerlavsgrænser.
Et kulturmiljø er nærmere betegnet et geografisk afgrænset
område, der afspejler væsentlige
Retningslinjer
15.1.1 Registrerede områder med kulturhistoriske værdier,
kulturmiljøer og særlige landsbyer kan ses på kort 15.1a.
15.1.2 Inden der iværksættes større byggeri- og anlægsarbejder
eller skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter, skal
der i samarbejde mellem kommunen og statsanerkendte
museer foretages en konkret kulturmiljøvurdering.
15.1.3 Inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre
indgreb, der i væsentlig grad vil påvirke oplevelsen
eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, skal der
i samarbejde mellem kommunen og statsanerkendte
museer foretages en konkret vurdering af, om sådanne
indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske
interesser.
15.1.4 De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt
muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Byggeri,
anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering, fjernelse
af gamle skelmarkeringer, levende hegn samt andre
forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal så vidt
muligt undgås eller begrænses.
15.1.5 Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og
jorddiger og lignende.
15.1.6 De bevaringsværdige bygninger skal sikres gennem
lokalplanlægningen og må ikke nedrives, før en
nedrivningsanmeldelse har været bekendtgjort, og
Kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om der i
henhold til planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod
nedrivningen.
For område STAM markeret med blå skravering gælder i øvrigt:
15.1.7
Registrerede kulturmiljøer bør, sammen med de
særligt bevaringsværdige bygninger og bymiljøer,
optages i kommuneplanerne med en angivelse af
beskyttelseshensyn. Eventuelle lokalplaner bør redegøre
for, hvordan beskyttelseshensynene varetages.
15.1.8 Bevaringsværdige landsbyer, mindre havne og lignende
komplekse kulturmiljøer bør sikres ved bevarende
lokalplaner, der bør tage hensyn til traditionelle
byggeformer og lokal byggeskik, opretholdelse
af ældgamle planmønstre samt opretholdelse af
sammenhængen mellem kulturmiljø og landskab.
15.1.9 I landsbyer bør byfortætning undgås. Huludfyldning bør
kun foretages, hvor særlige kulturhistoriske forhold ikke
taler imod en sådan.
15.1.10 De gamle landsbykerners afgrænsning mod det åbne
land bør fastholdes. Udstykning af landbrugsejendomme
bør undgås, hvor dette er i modstrid med væsentlige
Retningslinjekort 15.1a Kulturmiljøer
Kulturmiljøer
Særlige landsbyer
Områder med kulturhistoriske værdier
Del af kommunen som tidligere lå
under Storstrøms Amt (STAM)
træk af den samfundsmæssige
udvikling.
Der har i de tidligere amter været
stor forskel på, hvordan man har
udpeget værdifulde kulturmiljøer,
og om man har gjort det i det
hele taget.
Stevns Kommune er sammenlagt
på tværs af grænsen mellem det
tidligere Roskilde Amt, en del af
Hovedstadsregion, og Storstrøms
Amt. I den tidligere Vallø Kommune er der således udpeget
flere områder af kulturhistorisk
værdi, kulturmiljøer samt særlige landsbyer, mens der for den
gamle Stevns Kommune er udpeget bevaringsværdige bygninger
i Stevns Kommuneatlas, Byer og
Bygninger 2002.
Som en konsekvens af de forskelligartede udpegninger, er tidligere
regionplanretningslinjer fra Storstrøms Amt overført uændret dog
tilpasset lokale forhold. Retningslinjerne tager således udgangspunkt i beskyttelse af kulturmiljøer uden en egentlig udpegning.
Samtlige udpegninger for den
tidligere Vallø Kommune er dog
overført, ligesom udpegningerne
af bevaringsværdige bygninger i
den tidligere Stevns Kommune.
I Regionplan 2005 for Storstrøms
kulturhistoriske interesser.
15.1.11 For at bevare de sidste kirke- og skolestier samt
markveje bør afviklingen af landskabets ældste
infrastruktur ophøre. Kommuneveje kan nedklassificeres
på betingelse af, at vejtracéet bevares og fortsat holdes
åbent for rekreativ færdsel.
15.1.12 Gadekær og branddamme bør bevares som en del af
landsbyens fællesmiljø, og bør ikke privatiseres.
15.1.13 Ved byggeprojekter, større anlægsarbejder og
skovrejsning, skal de ”usynlige fortidsminder”
registreres, og - om muligt - bevares frem for at blive
gravet ud. Ved vurdering af fremtidig skovrejsning bør
der foretages en nøje afvejning af, om det er muligt at
bevare de ”usynlige fortidsminder”.
15.1.14 Der er en særlig forpligtelse overfor en række
kulturmiljøer, der i særlig grad kendetegner landsdelen:
Hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse
opført efter en særlig lokal tradition, industrianlæg m.m.
knyttet til eksempelvis kridt- og flint. Samme forpligtelse
gælder enkelte kulturmiljøer af national betydning.
Amt følger der med retningslinjerne en række generelle anbefalinger for arbejdet med kulturmiljøer. De er tilrettet og ophøjet til
retningslinjer, som gælder for den
del af kommunen som tidligere lå
i Storstrøms Amt.
Kommuneatlasset for gl. Stevns
Kommune, hvormed man blandt
andet har udpeget bevaringsværdige bygninger, blev udarbejdet
i 2001 i samarbejde med Skov
og Naturstyrelsen, samt efterfølgende
Kulturarvsstyrelsen.
Kommuneatlasset gennemgår ud
over byer og landsbyer desuden
naturen og geologien på Stevns.
Vi bør kigge nærmere på de bevaringsværdige bygninger, som
giver indsigt i tidligere tiders byggeskik, og som medvirker til at
gøre Stevns attraktivt – til fordel
for både lokalområderne og kommunen.
I forbindelse med udarbejdelsen
af Stevns Kommuneatlas blev der
fra følgegruppen indsamlet materiale om kulturmiljøer (i bred forstand). Dette materiale er indlagt
i kommunens digitale kort og er
ligeledes tilgængeligt på hjemmesiden LINK.
I forbindelse med projekt kortlægning og analyse af det Stevnske
Landskab (se i øvrigt kap. ”3 Den
”grønne” struktur” i hæftet Hovedstruktur)vil større kulturmiljøStevns Kommuneplan 09 179
er, der knytter sig til landskabet
blive kortlagt. Oplysningerne om
kulturmiljøer fra kommuneatlassets følgegruppe vil sammen med
resultater fra landskabsanalysen
senere blive bearbejdet og publiceret, og vil kunne indgå i den
kommunale sagsbehandling.
Desuden vil mulighederne for at
udarbejde et kommuneatlas for
den samlede nye kommune blive
undersøgt i den kommende planperiode.
Mål
• Sikre at kirkernes samspil med
landskabet og de nære omgivelser bevares.
• Indarbejde hensyn til kirkeomgivelserne, når der udfærdiges
lokalplaner for landsbyer.
Redegørelse
Kirkerne har stor betydning som
kulturhistoriske monumenter og
som markante kendingsmærker i
landskabet. Storstrøms Amt foretog i 2003 en registrering af de
visuelle værdier, der knytter sig til
kirkerne som en del af landsbyog landskabsbilledet. Ved registreringen blev fjern- og nærvirkningen beskrevet for 180 kirker.
Retningslinjer
15.2.1 Kirkeomgivelser er udpeget og angivet på
15.2.2 Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser
gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må
gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af
samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.
kring Karise Kirke i Faxe Kommune udpeget kirkeomgivelser, der
overskrider kommunegrænsen til
Stevns.
Ved fjernvirkning forstås den del
af landskabet, hvorfra kirken opleves som et markant element,
og hvorfra kirken har betydning
for det samlede landskabsbillede.
Ved nærvirkning forstås den del
af kirkens næromgivelser, hvor
kirken opleves som et dominerende element.
I Stevns Kommune findes der 18
kirker, alle med helt eller delvist
udpegede kirkeomgivelser omkring sig. Desuden er der om-
Kirkeomgivelser
Retningslinjekort 15.2a Kirkeomgivelser
Kirkernes placering
16 Natur og miljø
16 Natur og miljø
Stevns er især kendetegnet ved
sit landskab, de åbne vidder,
højden til himlen og selvfølgelig Stevns Klint og Tryggevælde
Ådal. Det er en fantastisk oplevelse at bevæge sig igennem landskabet, mens markerne bølger,
solen skinner og de røde valmuer
skaber kunstværker i det modne
korn.
Det landlige præg, i sammenhæng med de store naturområder, udgør et fantastisk grundlag
for en attraktiv kommune fuld af
landskabs- og naturoplevelser.
Disse oplevelser bør være tilgængelige både for de stevnske borgere i byerne og i det åbne land,
samt for besøgende - og ikke spoleres af unødig støj, generende
lugt eller lignende miljømæssige
påvirkninger, der kan undgås ved
god planlægning.
Men de bølgende kornmarker er
per definition en modsætning til
natur, i naturbeskyttelseslovens
forstand, og selvom de er med
til at skabe et malerisk landskab,
er det nødvendigt at holde forskellen mellem intensivt dyrket
landbrugsjord og natur for øje. Et
grønt landskab er ikke nødvendigvis lig ”en masse natur”.
Med en dyrkningsprocent i Stevns
Kommune på ca. 75 %, og en
fortsat udvikling både i byerne og
i infrastrukturen, er den stevnske
natur under pres, og det kræver
en vis form for beskyttelse at udvikle og endog fastholde dens nuværende status.
Med de kommende statslige
vand- og natura 2000 planer, stilles Stevns Kommune, ligesom
landets øvrige kommuner, over
for en række målsætninger og
indsatsområder. Det er herefter
op til kommunen at udarbejde
handlingsplaner, hvormed målsætningerne kan sikres opnået.
Vandplanerne har til formål at
sikre en god økologisk tilstand
for grundvand, vandløb, søer og
kystvande.
Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette vores internationale naturområder.
Naturen på Stevns udgøres dog
ikke af Natura 2000 områderne
alene, men også af en lang række
større og mindre områder af høj
naturværdi – eller med et potentiale for at blive det. Disse områder må naturligt nøjes med en
langt mindre bevågenhed i forhold til de internationalt beskyttede Natura 2000 områder, og
det er derfor et særligt ansvar for
kommunen at være bevidste om
disse områder.
Stevns Kommune vedtog i 2008
en ”Indsatsplan for bekæmpelse
af Kæmpe-Bjørneklo” LINK. Planens mål er at udrydde den invasive art inden for en 10-årig
periode.
16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder
16.1 Natur- og særligt
værdifulde naturområder
Retningslinjer
For samtlige udpegede naturområder gælder:
Mål
Stevns Kommune vil
• Arbejde for en forsat positiv udvikling af både større og mindre
naturområderne i kommunen,
mod en bedre sammenhæng
mellem det enkelte naturområde, samt etablering af nye
områder til ny natur.
• Medvirke til at friholde særligt
værdifulde naturområder for
yderligere anlæg og bebyggelse.
• Bevare og forbedre områdernes naturtyper og dermed levevilkårene for deres dyre- og
plantearter.
• Sikre at eksisterende og kommende naturområder, tilgodeser rekreative interesser.
• Sikre og styrke nuværende
samt medvirke til at der skabes yderligere naturområder af
særlig værdi.
Redegørelse
Fragmentering af naturen er et
stort problem, da det gør de enkelte naturområder særdeles sårbare. Hvis dyr og planter ikke har
mulighed for at sprede sig, har
de heller ikke mulighed for at tilpasse sig til eventuelle ændrede
forhold, der blandt andet kan
skyldes generelle klimaændringer
(se i øvrigt kap. ”4 Bæredygtig
udvikling” samt afsnit ”16.6
Biologiske spredningskorridorer”).
16.1.1
16.1.2
16.1.3
16.1.4
16.1.5
16.1.6
16.1.7
16.1.8
16.1.9
De udpegede naturog særligt værdifulde naturområder
er angivet påretningslinjekort 16.1a
Tilstanden og arealanvendelsen i de udpegede
naturområder må kun ændres, såfremt det kan
begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn,
og såfremt det ud fra en konkret kommuneplanmæssig
vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt
værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte
elementer.
Der må ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der
kan forringe områdernes landskabs- og naturmæssige
værdier eller spredningsmuligheder for plante- og
dyreliv.
Udlæg af arealer til bolig- eller erhvervsformål samt
etablering af større tekniske anlæg må ikke finde sted.
Bygninger og anlæg inden for de udpegede naturområder
skal placeres og udformes med hensyntagen til
bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af
landskabs-, naturog kulturværdierne.
Etablering af større rekreative anlæg må ikke finde sted.
Mindre støttepunkter for det almene uorganiserede
friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det kan ske uden
gene for området.
Inden for de udpegede naturområder skal der generelt
tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse
og forståelse af landskabs-, naturog kulturværdierne,
ligesom almene rekreative interesser skal tilgodeses ved
etablering og forbedring af naturområder. Den almene
adgang kan dog begrænses inden for områder, der er
særligt sårbare.
Ved ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring
af dyrehold skal der udvises særlig hensyn til landskab
og natur.
Landskabs- og naturværdier i områderne skal sikres
Med udpegningen af naturog
særligt værdifulde naturområder
er det målet at skabe en sammenhæng mellem kommunens
større og mindre naturområder,
hvad enten de er internationalt
beskyttede eller ej. Udpegningen
er overført fra de tidligere regionplaner og er sket på baggrund
af landskabsanalyser foretaget i
1970’erne og 1980’erne.
Landskabselementerne i områderne er kyst, skove, ådale og søStevns Kommuneplan 09 185
bredder, samt særligt markante
landskaber som morænelandskaber eller Stevns Klint med dens
unikke geologi. Udpegningen er
dog primært sket på baggrund af
de naturmæssige kvaliteter.
Naturelementerne er de samme,
som er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3, nemlig søer
og vandhuller, vandløb, moser,
ferske enge, overdrev og strandenge. Det er de områder, hvor
særligt sårbare og sjældne naturtyper, dyre- og plantearter findes,
og ligeledes områder der er genstand for borgernes friluftsliv.
Udpegningen omfatter desuden
større landbrugsarealer, der i dag
for en stor dels vedkommende
dyrkes intensivt. Her er der flere,
ofte mindre, naturområder, der
ligger som øer i et mere eller mindre afgrænset landbrugsområde.
Udpegningen skal således sikre,
at der ikke etableres anlæg eller
lignende forhold, der kan udelukke en fremtidig naturmæssig
sammenhæng mellem de enkelte
områder. Der er i denne sammenhæng ikke taget endegyldigt stilling til disse områders potentielle
naturtype.
De særligt værdifulde naturområder er naturområder med en betydning, der rækker ud over kom-
og forbedres gennem naturpleje, naturgenopretning,
fredning og arealopkøb.
16.1.10 Nye naturområder bør så vidt muligt etableres i
tilknytning til eksisterende, for derved at styrke den
samlede naturmæssige værdi og dyre- og plantelivs
spredningsmuligheder.
For de særligt værdifulde naturområder gælder ovenstående
retningslinjer med følgende skærpelser:
16.1.11 Der må ikke etableres nye anlæg og aktiviteter eller
ske ændringer af eksisterende forhold uden vidtgående
hensyn til områdets beskyttelsesstatus. Kan anlægget
eller aktiviteten ikke etableres i fuldt omfang uden nogen
form for gene for området, skal der henvises til områder
uden særlige beskyttelseshensyn.
16.1.12 Der må ikke etableres større rekreative anlæg og
aktiviteter. Eksisterende aktiviteter kan ikke udvides
med undtagelse af eksisterende støttepunkter for Stevns
Klint Oplevelsen. Mindre støttepunkter for det almene
uorganiserede friluftsliv kan dog tillades, forudsat at det
kan ske uden at tilsidesætte beskyttelseshensynet.
16.1.13 Ved ansøgninger om etablering eller udvidelse af
dyrehold skal det først vurderes, om et projekt medfører
øget næringsstofpåvirkning af naturtyper og arter, hvis
tålegrænse er overskredet. Herefter skal det vurderes,
om der vil være behov for en tilpasning af projektet for
at undgå øget kvælstofpåvirkning, eller om ansøgningen
skal indstilles til VVM.
16.1.14 Der skal i områderne arbejdes for en sikring samt
forbedring af biodiversiteten.
munens grænser. Udpegningen er
videreført fra de tidligere regionplaner og omfatter primært kyst,
skov eller engområder. Dette afspejles i signaturforklaringen til
retningslinjekort 16.1a, hvor de
oprindelige betegnelser fra de to
regionplaner er bibeholdt, hvilket
gør det nemmere at forstå hvor
udpegningerne stammer fra.
En række af de udpegede områder
er på nuværende tidspunkt inde i
en negativ udvikling i forhold til
deres potentielle naturtype. Således er store strækninger langs
Stevns Klint ved at ændre karakter fra næringsfattig overdrev til
en mere næringsrig naturtype.
Ligeledes er en del engarealer i
Særligt værdifulde
naturområder
Regionale naturbeskyttelsesområder
Natura2000
Jordbrug og beskyttelsesområder
Retningslinjekort 16.1a Udpegede naturog
særligt værdifulde naturområder
Tryggevælde/Stevns Ådal under
tilgroning grundet manglende afgræsning.
Stevns Kommune har derfor et
stort ønske om at sikre de tilbageværende naturområder, store
som små. Ved at sikre den tilbageværende natur, sikres også de
arter, der er tilpasset forholdene
på Stevns. Hvis en art først forsvinder, viser al erfaring, at det
kan være endog særdeles svært
og omkostningsfuldt at få arten
tilbage til området, ligesom det
generelt gælder, at pleje af eksisterende natur kræver særdeles
færre omkostninger end reetablering af en forsvunden. Stevns
Kommune har eksempelvis med
Handleplanen for markfirben sat
fokus på sikring og forbedring af
forholdene for en af de naturtyper
og navnlig et af de dyr, der findes
i vores tilbageværende natur.
I kommende planperiode bliver
der, med udgangspunkt i den såkaldte landskabskaraktermetode,
foretaget en landskabsanalyse af
det samlede stevnske landskab.
Formålet er blandt andet at opdatere datagrundlaget for udpegningen af naturområder, og dermed muligheden for at udpege
potentielle naturområder. Se i
øvrigt kapitel ”3 Den ”grønne”
struktur”.
Med de 4 Natura 2000 områder,
Tryggevælde Ådal, Holtug Kridtbrud, stenrevet langs Stevns Klint
og Vallø Dyrehave, huser Stevns
Kommune nogle helt unikke områder af høj naturmæssig, og ofte
også geologisk værdi, der giver
mulighed for oplevelser i verdensklasse både til lands og til vands.
Mål
• Arbejde for en forsat styrkelse af de internationale naturbeskyttelsesområder,
Natura
2000 områderne.
• Medvirke til at der på sigt sker
en udvidelse af de eksisterende
Natura 2000 områder.
• Medvirke til at der på sigt kommer yderligere Natura 2000
områder i kommunen.
Redegørelse
Stevns Kommune har en særlig
forpligtelse i forhold til de 4 internationalt beskyttede områder, der
findes i Kommunen.
Stevns Kommune ønsker på sigt
at styrke de 4 Natura 2000 områders naturmæssige værdier. Ikke
kun med fokus på det konkrete
udpegningsgrundlag, men også i
en bred forstand. Dette vil bl.a.
kunne ske ved, at det enkelte område opnår en bedre beskyttelse
for udefra kommende påvirkninger, der vil have en negativ indflydelse på de biologiske værdier.
Retningslinjer
16.2.1 Natura 2000 områder er udpeget og vist på
16.2.2 Inden for Natura 2000 områder må der ikke ske
forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig
forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget,
herunder ved påvirkning fra ændringer uden for
områderne.
16.2.3 I områderne må der ikke:
• Udlægges nye arealer til byzone eller til
sommerhusområde.
• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i
form af servicestationer, materialepladser og lign.
• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af
andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign.,
f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne,
opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg,
vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg
for deponering.
• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.
• Træffes afgørelser i henhold til planloven,
naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven,
vandløbsloven og vandforsyningsloven, der kan
indebære forringelser af områdernes naturtyper
eller levesteder for arterne, eller kan medføre
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de
arter, områderne er udpeget for.
på sigt kommer yderligere Natura
2000 områder i Kommunen. Dette vil bl.a. kunne ske ved, at der
sker en styrkelse af øvrige eksisterende naturområder.
til kommunen at udarbejde handlingsplaner, hvormed målsætningerne kan sikres opnået. Natura
2000-planerne har til formål at
sikre bevarelse og genopretning
af vores internationale naturområder.
Med de kommende statslige Natura 2000 planer stilles Stevns
Kommune over for en række målsætninger og indsatsområder, der
knytter sig til kommunens Natura
2000 områder. Det er herefter op
Natura 2000
Retningslinjekort 16.2a Natura 2000
16.3 Geologiske interesseområder
16.3 Geologiske
interesseområder
Jordens historie kan visse steder
aflæses direkte i overfladen, hvor
menneskelig aktivitet endnu ikke
har udvisket landskabets folder.
Her kan man få vigtige fortællinger om eksempelvis fortidige
vulkaner og jordskælv, eller om
forskellige istider og om, hvordan
de ændrede landskabet og menneskets levevilkår.
Mål
• Sikre at der skal tages hensyn
til de geologiske interesser.
• Sikre at geologiske lokaliteter
bevares til brug for forskning
og formidling.
• Arbejde for at værdifulde geologiske profiler bliver tilgængelige for offentligheden.
Retningslinjer
16.3.1 Inden for de arealer, som er udpeget til Nationale
Geologiske Interesseområder eller Regionale Geologiske
Interesseområder og vist på retningslinjekort 16.3a,
skal der tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og
anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning mv., som
kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges udført
på en anden lokalitet og kan kun finde sted, hvis der ikke
kan findes et alternativ. Råstofgravning kan kun ske, hvis
det ikke ødelægger de geologiske interesser.
16.3.2 Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profiler,
som særligt tydeligt viser landskabets opbygning,
skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være tale
om åse, dale, bakker, sletter, kystområder og deres
sammenhænge.
16.3.3 Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med
geologiske interesser skal der tages særlige hensyn
til geologien. Geologiske profiler, som bliver afdækket
ved råstofgravning, skal bevares i det omfang, det er
muligt. Det skal om muligt sikres, at profilerne bliver
vedligeholdt efter endt råstofgravning.
16.3.4 Områder, som rummer geologiske værdier, der ikke
er forenelige med skovrejsning, skal friholdes for
skovrejsning.
16.3.5 Stevns Klint er blevet optaget på den danske tentativliste
som kandidat til Unescos liste over verdensarv. Det vil
få betydning for den internationale opmærksomhed på
lokaliteten, og i løbet af planperioden skal kommunen
vurdere, om der skal udarbejdes en helhedsplan for
bevarelse af de unikke værdier langs klinten.
Redegørelse
Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og
forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet.
Mange geologiske landskabsdannelser er samtidig meget iøjnefaldende, og har stor landskabelig
værdi.
ding, kystsikring mv. Kystsikring
bør f.eks. undgås, hvor et nationalt geologisk interesseområde
består af et kystprofil.
osv. Nogle anlægstyper er i dag
så store, at de påvirker landskabet markant, og de kan virke dominerende på stor afstand.
Presset på de geologiske interesseområder er stadig stigende
i forbindelse med byudvikling,
etablering af større vejanlæg,
skovtilplantning,
råstofindvin-
De geologiske interesseområder
er ligesom andre landskabsinteresser sårbare over for råstofindvinding, opførelse af bygninger,
vindmøller, master, skovrejsning
På samme måde, som Stevns
Kommune søger at sikre adgangen til kystområder, naturområder og kulturværdier, skal adgangen til de geologiske værdier
Retningslinjekort 16.3a Geologiske interesseområder
Nationalt interesseområde
Regionalt interesseområde
sikres. Tilgængeligheden og udbyttet kan medvirke til at øge den
rekreative værdi, der også er i de
geologiske interesseområder.
Interesseområderne er geologiske områder, der har fundamental betydning for forståelsen af
Danmarks geologiske udvikling.
Det vil sige, at de har særlig betydning for forskning og undervisning.
I kommuneplanen er Tryggevælde/Stevns ådal udpeget som
regionalt geologisk interesseområde. Lokaliteten udgør en vigtig
beskrivelse af det stevnske landskabs dannelse men er ikke omfattet af den statslige udpegning,
idet tilsvarende dannelseshistorie
kan ses andre steder i det danske
landskab.
Nationale geologiske områder er
lokaliteter, der har særlig stor
værdi for forståelsen af hele Danmarks geologi, og som er indeholdt i den statslige udpegning
fra 1984. Stevns Kommune har
Stevns Klint som er et nationalt
geologisk interesseområde, og
her er der tale om et område,
der også har betydning for den
internationale forskning og undervisning. Med Stevns Klints
optagelse på den danske tentativliste og dermed en af de danske kandidater til UNESCOs liste
over verdensarv, vil lokaliteten
tiltrække mere national og international opmærksomhed. Derfor
vil det være aktuelt under den
kommende planperiode at vurdere, om der skal udarbejdes en
helhedsplan for hele den yderste
kyststrækning langs Stevns Klint,
der tager vare på de værdier, der
er i det unikke landskab.
Landskabet er et grundelement
i den danske naturog kulturarv, som bidrager til menneskets
velfærd og underbygger landets
identitet.
Mål
Stevns Kommune vil
• Medvirke til at bevare, beskytte, styrke og pleje områder, der
rummer væsentlige landskabsværdier i det åbne land.
• Arbejde for at borgernes mulighed for at opleve smukke og
egnskarakteristiske landskaber,
som er særligt upåvirkede af
indgreb ikke forringes men udvikles.
Redegørelse
De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det
umiddelbart kan ses og opleves.
Nogle landskaber er varierede og
sammensat af mange landskabselementer, f.eks. et landskab med
både skove, søer og bakker. Andre landskaber er enkle med kun
ét element, f.eks. en stor flad
strandeng.
De enkelte egne i landet rummer
forskellige landskabelige oplevelser og identitet, og derfor har det
betydning at sikre mulighed for at
opleve netop variationen af forskellige landskaber med tydelige
egnskarakteristiske træk.
Retningslinjer
16.4.1 De udpegede landskabelige interesser er angivet på
16.4.2 Inden for områder med landskabelige interesser må
der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres
byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt
nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri,
eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding
og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for
beskyttelsesområder skal placeres og udformes med
hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed
for forbedring af landskabs-, naturog kulturværdierne.
16.4.3 Inden for områder med landskabelige interesser skal
der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed
for oplevelse og forståelse af landskabsværdierne. Den
almene adgang kan dog begrænses inden for områder,
der er særligt sårbare.
16.4.4 Inden for områder med landskabelige interesser skal
der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold,
der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM),
foretages en konkret vurdering af konsekvenserne
for landskabsværdierne. Det skal ved den konkrete
afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete
tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget
ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige
værdier.
Områder med landskabelige interesser er særligt sårbare over
for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene mellem karakteristiske landskabstyper udviskes. Bymæssig
bebyggelse, åbent beliggende
industri og større fritidsanlæg
ændrer ofte det omgivende landskabs karakter. Råstofgravning
kan helt fjerne markante terrænformer.
Tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger og belysningsanlæg, oplyste skilte m.m.
virker tit visuelt dominerende,
selv på lang afstand. Nye skovplantninger kan sløre karakteristiske landskabstræk.
Inden for de udpegede landskabelige beskyttelsesområder må
der derfor som hovedregel kun
opføres bygninger og nye anlæg,
der er erhvervsmæssigt nødven-
Landskabelige interesser
Retningslinjekort 16.4a Områder med landskabelige interesser
dige for driften af landbrug og
skovbrug, eller bygninger og anlæg, som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier.
overført uændret, dog tilpasset
lokale forhold, ligesom selve udpegningerne for den tidligere Vallø Kommune er overført.
En analyse ud fra de særlige og
karakteristiske
landskabstræk,
terrænforhold,
udsigtsforhold,
markante naturog dyrkningsarealer og bebyggelser bør indgå
i den konkrete vurdering af placering og udformning af evt. nye
bygninger, anlæg mv., der ikke
må virke dominerende eller fremmede i landskabet.
I løbet af den kommende planperiode vil Stevns Kommune gennemføre en kortlægning og analyse af det stevnske landskab, der
blandt andet skal danne grundlag
for udpegninger af områder med
særlige landskabelige interesser i
den samlede kommune.
Der har i de tidligere amter været
stor forskel på, hvordan man har
udpeget områder med særlige
landskabelige interesser, og om
man har gjort det i det hele taget.
tidligere Roskilde Amt - en del
af Hovedstadsregionen, og Storstrøms Amt. I den tidligere Vallø
Kommune er der således udpeget
flere områder med landskabelige
værdier, mens der i det tidligere
Storstrøms Amt blot er udpeget
få større uforstyrrede landskaber
– hvoraf ingen er beliggende i den
gamle Stevns Kommune.
Som en konsekvens af de forskelligartede udpegninger er tidligere
regionplanretningslinjer fra HUR
Det overordnede mål for en gennemførsel af landskabsanalysen
er at få udarbejdet et ensartet datagrundlag, der kan sikre en velbegrundet og helhedsorienteret
planlægning af det stevnske landskab, med et attraktivt, naturrigt
landbrugslandskab til følge.
Landskabsanalysen
forventes
16.5 Skovrejsning
16.5 Skovrejsning
Skov er en af danskernes foretrukne udflugtsmål og levested
for mange forskellige planter og
dyrearter. Samtidig kan skove
udnyttes industrielt, i forbindelse
med grundvandsbeskyttelse og til
at understrege værdifulde landskabstræk. Modsat kan skov visse
steder sløre landskabsformer og
værdifulde kulturhistoriske træk
og miljøer.
Mål
• Medvirke til at fremme skovrejsning i områder, hvor nye
skove særligt kan fremme biologisk mangfoldighed og spredningsmuligheder for vilde planter og dyr.
• Søge at fremme borgernes adgang til skov i nye skovområder, såvel som i eksisterende
skove.
• Medvirke til at beskytte drikkevandsressourcerne ved hjælp
af skov i områder, hvor dette er
hensigtsmæssigt.
• Arbejde for at friholde områder
for skov, hvor de rummer væsentlige landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske værdier, der ikke er foreneligt med skovrejsning.
Redegørelse
Udpegningsgrundlaget i skovplusområder, skovminusområder og
neutralområder er overført uændret fra de tidligere regionplaner.
Udpegningen
af
skovrejsnings-
Retningslinjer
16.5.1 Skovrejsningsområder (plusområder) og områder,
hvor ny skovtilplantning er uønsket (minusområder) er
udpeget og vist på retningslinjekort 16.5a. Øvrige arealer
er områder, hvor skovrejsning er mulig.
16.5.2 Nye skove skal etableres, således at en bred biodiversitet
tilgodeses.
16.5.3 Nye skove over 5 ha skal anlægges med henblik på
rekreative udnyttelse.
16.5.4 Skovminusområder skal friholdes for skovplantning.
områder er sket med henblik på
at:
• sikre drikkevandsinteresser
• sikre bynært friluftsliv
• styrke de biologiske spredningskorridorer i landskabet.
Skovminusområderne er udpeget, hvor områderne rummer:
• naturværdier
• landskabsværdier
• geologiske værdier
• kulturhistoriske værdier, herunder særlig værdifulde landsbymiljøer eller kirkeomgivelser.
De nærmere regler for rejsning af
ny skov findes i skov- og naturstyrelsens ”Vejledning om tilskud
til privat skovrejsning”. Der er tilskud til skovrejsning i skovplusområder og neutralområder, men
ikke i skovminusområder. Selvom
et område er udpeget som skovrejsningsområde, er beskyttede
naturtyper og fortidsminder og
arealer med byggeog beskyttelseslinjer sikret mod skovplant-
ning gennem naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Landskabsfredninger skal også overholdes.
Skovloven gør det muligt at udlægge lysåbne naturarealer, for
eksempel skovenge, som del af
den nye skov. Søer og skovenge
vil bidrage til øget naturindhold
og biodiversitet i en skov.
Skovrejsninger skal ifølge samlebekendtgørelsen VVM-screenes
for at afdække eventuelle negative virkninger på miljø og natur.
I områder, hvor skovrejsning er
uønsket, er der forbud mod plantning af skov. Kommunen kan give
dispensation til skovrejsning i
disse områder, hvis der foreligger
særlige begrundelser for skovplantningen. Forbuddet mod skov
i skovminusområder omfatter
ikke hvor skov opstår ved selvsåning. Følgende former for tilplantning anses normalt ikke for skovplantning: Pyntegrønt, juletræer,
Retningslinjekort 16.5a Skovrejsning
Skovrejsning ønsket
(Plusområder)
Skovrejsning uønsket
(Minusområder)
læhegn og læplantning. Det skal
dog i denne forbindelse understreges, at skovminusområder er
udpeget på baggrund af særlige
landskabelige værdier, der går
tabt i tilfælde af skærmende beplantning, der derfor er uønsket,
hvad enten det drejer sig om skov
eller ej.
Skovområdet ved Store Heddinge, omtalt i gl. Stevns Kommuneplan, er blevet etableret og åbnet
for offentligheden.
16.6 Biologiske spredningskorridorer
16.6 Biologiske
spredningskorridorer
De biologiske spredningskorridorer udgør et net af grønne forbindelser, der skal give dyr og planter mulighed for en spredning i og
gennem landskabet.
Mål
• Sikre at dyr og planter kan
spredes via særlige forbindelser, hvor der tages særlig hensyn til de naturmæssige værdier.
• Sikre at forbindelserne skaber
sammenhæng/spredning
mellem naturområder både i
Stevns Kommune og naturområder uden for kommunen.
• Arbejde for at naturandelen af
de biologiske spredningskorridorer øges.
• Arbejde for at spredningskorridorerne ikke kun sikrer spredningen, men også fremstår som
særskilte biotoper, der giver
plads til biologisk mangfoldighed.
Redegørelse
Et af de forhold, der har stor betydning for at bevare og fremme
naturkvaliteten i det åbne land, er
graden af sammenhæng mellem
de enkeltvis ofte ret små naturområder og dermed spredningsmuligheden for planter og dyr.
Et landskab med et godt og veludviklet net af spredningsveje
kan indeholde mange flere arter
og individer end et mere ensartet
Retningslinjer
16.6.1 Biologiske spredningskorridorer er udpeget og vist på
16.6.2 Ved planlægning og administration af areallovgivningen
i de biologiske spredningskorridorer skal større tekniske
anlæg undgås eller placeres, så spredningsmulighederne
ikke forringes. Hvor trafikforbindelser ud fra samlede
samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de
krydser biologiske spredningskorridorer, skal der
indbygges afværgeforanstaltninger i form af flora- og
faunapassager.
16.6.3 Naturkvaliteten af de biologiske spredningskorridorer
skal bevares og forbedres i overensstemmelse med
målsætningen gennem naturpleje, naturgenopretning og
tilskud til miljøvenlig drift.
landskab. Spredningsvejene nedsætter risikoen for isolation og
indavl i små bestande, og arter
vil ligeledes hurtigt kunne genindvandre, hvis de udslettes af
en lokal katastrofe som afbrænding, sygdom, sprøjtning eller
hård frost. Spredningsmulighed
er desuden afgørende for at fremme en sund og robust natur, der
kan tilpasse sig eventuelle klimaforandringer (se i øvrigt kap. ”4
Bæredygtig udvikling”, samt
afsnit ”16.1 Natur- og særligt
værdifulde naturområder”).
vandløb, moser, beskyttet hegn
mv. I de biologiske spredningskorridorer er det derfor særligt
betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende
hegn og diger bevares og udbygges. Tilsvarende har udlæg af
ekstensivt drevne arealer, sprøjtefri randzoner, brakarealer m.v.
betydning.
De biologiske spredningskorridorer er udpeget, så de sikrer en
spredningsmulighed mellem naturområderne i kommunen samt
sikrer en mulighed for spredning
mellem kyst og land. Forbindelserne følger som udgangspunkt
De biologiske spredningskorridorer er koordineret med nabokommunerne, Faxe og Køge.
Som udgangspunkt er spredningskorridorerne udlagt i en
bredde på 500m. I særlige tilfælde er korridorerne bredere.
På sigt skal korridorerne være
med til at sikre den biologiske
mangfoldighed med særlig fokus
Eksisterende udpegninger
Retningslinjekort 16.6a Biologiske spredningskorridorer
på udpegningsgrundlaget for de
internationale naturbeskyttelsesområder.
I forbindelse med analyse af det
stevnske landskab i den kommende planperiode vil det blive
vurderet, om supplerende eller
alternative spredningskorridorer
bør udpeges (se i øvrigt kap. ”3
Den ”grønne” struktur”).
16.7 Lavbundsarealer
16.7 Lavbundsarealer og
potentielle vådområder
Afvandede, lavtliggende landbrugsområder kan rumme et
skatkammer af fortidsminder og
glemte værdifulde naturområder,
der bare venter på at blive reetablerede. Derudover er de lavtliggende arealer i flere henseender af større og større betydning
i forhold til den generelle klimatilpasning.
Mål
• Via en restriktiv administration
af areallovgivningen sikre, at
væsentlige naturmæssige og
kulturhistoriske værdier ikke
går tabt.
• Gennem reetablering af vådområder, sikre en øget biodiversitet samt et øget naturareal
i kommunen.
• Ved at friholde lavbundsarealer
for bebyggelse, arbejde for at
sikre potentielle naturområder
samt sikre at samfundsudviklingen sker under hensynstagen
til de ventede klimaændringer.
• Arbejde for en kombineret
eventuel udnyttelse af lavtliggende arealer, så naturgenopretning i videst muligt omfang
kombineres med en tilpasning
til en forventet vandstandsstigning, øget nedbør og ændret
nedbørsmønster som følge af
klimaændringer.
Redegørelse
Det stevnske landskab har igennem de sidste 100 år været under en voldsom forandring. Fra et
Retningslinjer
16.7.1 Lavbundsarealer er udpeget og vist på retningslinjekort
16.7a.
16.7.2 På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt
undgås.
16.7.3 Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så
det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan
genetableres som vådområde eller eng.
16.7.4 Retablerede vådområder skal udformes, så de tilgodeser
de naturmæssige værdier i størst muligt omfang.
16.7.5 Inden for områder, herunder landbrugspligtige
arealer, der er udpeget som lavbundsarealer, der kan
genoprettes til vådområder (vandmiljøplan II-områder),
kan der gennemføres undersøgelser, projekter og
etablering af vådområder for at reducere udvaskningen
af næringsstoffer til vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II
og III. I de udpegede områder må der ikke meddeles
tilladelse til byggeri, anlæg mv., som forhindrer, at det
naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
væld af mindre moser, søer, store
afgræssede enge, overdrevsarealer samt utæmmede vandløb, der
snoede sig igennem landskabet til i dag, hvor landskabet er præget af store arealer med kulturafgrøder og ganske få og kontrollerede vandløb.
Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede arealer,
som tidligere var enge, moser og
lavvandede søer. Disse lavtliggende arealer rummer muligheder for at udvikle sig til områder,
der er af stor værdi for naturen.
Hvis den intensive landbrugsdrift
ophører, kan arealerne overgå
til vådområder eller vedvarende,
ekstensivt afgræssede engarealer. Fugtige enge og vådområder
giver mulighed for, at et naturligt
plante- og dyreliv igen kan indfinde sig. Ofte er der desuden
store kulturhistoriske interesser
på lavbundsarealerne, da tidligere tiders samfund var afhængige
af disse vådområder, og de derfor
kan rumme en stor koncentration
af fortidsminder.
Med menneskelig hjælp eller ej
må man nok indstille sig på, at
det stevnske landskab igen vil
komme under forandring. Klimaforandringerne forventes at påvirke den danske natur blandt andet gennem øget erosion og overStevns Kommuneplan 09 203
Vandmiljøplan II-områder
Retningslinjekort 16.7a Lavbundsarealer og potentielle vådområder
Lavbundsarealer
svømmelse af lavvandede kyster,
strandenge og ådale som følge af
vandstandsstigninger, øget nedbør og ændret nedbørsmønster
(se i øvrigt kapitel ”4 Bæredygtig udvikling”). I kraft af disse
forandringer vil vi kunne opleve
en ændret kystlinje, genopståede
moser og søer, hvor det ikke længere er rentabelt at dræne, samt
gentagende oversvømmelser på
arealer langs vandløbsstrækningerne og i lavtliggende byområder.
Lavbundsområderne udgør i denne henseende potentielle områder for etablering af naturlige forsinkelsesbassiner for overfladevand, som led i håndtering af en
stigende vandmængde. I forbindelse med etablering af sådanne
bassiner er det naturligt at indarbejde et så stort naturindhold
i områderne, som det er muligt.
Dette kan ske ved at genskabe
eventuelle tidligere naturområder
som eksempelvis søer, moser eller våde enge, eller ved at etablere nye naturområder.
foreneligt med områdets andre
værdier. I det omfang en rekreativ udnyttelse skønnes mulig, skal
dette element ligeledes indarbejdes, blandt andet ved sikring af
adgangsmuligheder.
Stevns Kommune vil i den kommende planperiode arbejde på at
kortlægge disse lavbundsarealer,
så de mulige gevinster for naturen og landskabet kan høstes, og
den negative konsekvens af den
øgede vandmængde for samfundets som helhed kan reduceres mest muligt. Det vil således
blive vurderet, hvilken betydning
de forventede klimaændringer
skal have for lavbundsarealernes
fremtidige afgrænsning.
På samme måde vil det være naturligt at tænke håndtering af de
ændrede vandforhold ind i naturgenopretningsprojekter. Det bør
i hvert enkelt tilfælde vurderes,
i hvilket omfang rekreativ udnyttelse af et sådant område er
16.8 Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande
16.8 Anvendelsen af vandløb,
søer og kystvande
Kommunens ca. 43km lange
kyststrækning samt Tryggevælde og Stevns Å er vigtige dele af
kommunens samlede rekreative
tilbud til borgere og besøgende.
Samtidig er vandet langs kysten,
i åerne og i kommunens søer en
del af et sårbart kredsløb, hvis
balance utallige dyr, planter og
samlede naturområder er afhængige af.
Mål
• Sikre at der opnås et fornuftigt
samspil mellem benyttelse og
beskyttelse af vandområder i
Stevns Kommune.
• Medvirke til en fortsat udvikling
omkring havnemiljøerne.
• Arbejde for at sikre en udnyttelse af de rekreative værdier,
der knytter sig til kommunens
vandløb, søer og kystvande,
uden at hensynet til deres naturmæssige værdi og kvalitet
tilsidesættes.
Redegørelse
De kommende statslige vandplaner, der udarbejdes i henhold til
Miljømålsloven, har til formål at
sikre en god økologisk tilstand
for grundvand, vandløb, søer og
kystvande. Med vandplanerne
stilles Stevns Kommune over for
en række målsætninger og indsatsområder for området. Det er
herefter op til kommunen, senest
et år efter vedtagelse af vandplanerne, at udarbejde en handlingsplan for, hvordan målsætninger og
indsatsprogram vil blive realiseret
i kommunen. I overgangsperioden indtil vandplanerne træder i
kraft, har regionplanretningslinjerne omhandlende grundvand,
vandløb, søer og kystvande fra
Regionplan 2005 status af landsplandirektiv og er dermed gældende.
For Stevns Kommune vil der dermed være forskellige regler for
vandmiljøerne i den tidligere Vallø
kommune og i gl. Stevns Kommune, i kraft af Regionplan 2005 for
henholdsvis Hovedstadsområdet
og Storstrøms Amt.
Ifølge planloven skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb,
søer og kystvande. Anvendelsen
hænger imidlertid sammen med
kvaliteten af vandet og dets økologiske tilstand, og således hvor
og hvordan forskellige aktiviteter
kan finde sted.
Stevns Kommune vil i forbindelse
med udarbejdelse af handleplaner for kommunens vandmiljøer udarbejde retningslinjer, der
specifikt omhandler anvendelsen
af vandløb, søer og kystvande.
Retningslinjerne vil blive fastlagt
under hensyn til både naturbeskyttelse og overordnede turistpolitiske overvejelser. I afsnit
”14.4 Fritidsliv og friluftsanlæg” findes generelle retningslinjer om fritidsliv og friluftsanlæg,
heriblandt anlæg i tilknytning til
vandløb, søer og kystvande.
16.9 Nyttiggørelse af lettere forurenet jord og slagger
16.9 Nyttiggørelse af lettere
forurenet jord og slagger
Jord, der efter analyse af forureningsgraden, kan defineres som
lettere forurenet, kan genanvendes i byggeog anlægsarbejder.
Det kan således dreje sig om lettere forurenet overskudsjord fra
kloakprojekter, byggemodninger
el. lign. Slagger fra forbrænding
af kul og affald kan ligeledes genanvendes afhængig af forureningsgraden med f.eks. tungmetaller og salte.
Mål
• at sikre, at forurenet jord og
slagger anvendes på en sådan
måde, at det ikke vil udgøre en
risiko for forurening af grundvand, vandløb, søer og havet
eller udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Hvor det
er miljø- og sundhedsmæssigt
muligt skal der i byggeog anlægsprojekter anvendes lettere
forurenet jord og slagger som
erstatning for råstoffer.
Redegørelse
Stevns Kommune kan ansøges
om tilladelse til at genanvende
lettere forurenet jord som erstatning for rene materialer i byggeog anlægsprojekter. Det kan
være som fyldjord i støjvolde,
opfyldning under veje og pladser
el.lign. Der skal være tale om lettere forurenet jord i henhold til
”Vejledning i håndtering af for-
Retningslinje
16.9.1 Lettere forurenet jord kan med kommunens tilladelse
nyttiggøres i byggeog anlægsprojekter. Det kræver, at
kommunen har vurderet, at det er forsvarligt i forhold
til landskabet og naturen (se i øvrigt afsnit ”11.5
Anvendelse og udlæg af ren jord i landskabet”)
og i forhold til miljøet og menneskers sundhed. Det skal
ligeledes godtgøres, at jorden anvendes som erstatning
for andre materialer, idet der ikke må være tale om
bortskaffelse af forurenet jord.
urenet jord på Sjælland” (dvs.
klasse 2 jord). Ansøger skal redegøre for, at der er tale om nyttiggørelse af den lettere forurenede
jord og ikke bortskaffelse. Genanvendelsesprojektet skal således også tjene et dokumenteret
formål (f.eks. skal en planlagt
støjvold have en dokumenteret
støjdæmpende effekt). Projekter
for genanvendelse skal være velbegrundede, grundigt beskrevet
og dertil i overensstemmelse med
anden relevant lovgivning (f.eks.
planloven), hvis der skal kunne
meddeles tilladelse til genanvendelsesprojektet.
Kommunen skal i sin vurdering
tage højde for en række faktorer.
Herunder er det bl.a. relevant at
et genanvendelsesprojekt tager
højde for, at forebygge mulig udvaskning af forurenende stoffer til
skade for jord, grundvand, vandløb, søer eller havet.
Særlige hensyn skal tages ved
vurdering af projekter placeret
nær vandløb, søer eller havet,
i områder med særlige grundvandsinteresser og i nærheden af
beskyttede naturtyper som f.eks.
søer, diger og moser.
Inden for en 300 meters beskyttelseszone omkring vandværkers
boringer, kan der som hovedregel
ikke meddeles tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord.
Det skal sikres, at genanvendelse af lettere forurenet jord ikke
kan udgøre en sundhedsrisiko for
mennesker. Derfor kan der ved
tilladelse til genanvendelse stilles
vilkår om forebyggelse af sundhedsrisici; f.eks. at lettere forurenet jord overdækkes med eksempelvis ren jord.
Genanvendelse af slagger:
Slagger fra forbrænding af kul
og affald må efter anmeldelse og
vurdering i kommunen genanvendes i byggeog anlægsarbejder.
Ansøgningen skal bl.a. vurderes
efter reglerne i Bekendtgørelse
om genanvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder (Bek 1480 af 12. december 2007).
Der er visse kvalitetskrav til slagger, der ønskes genanvendt. Kvalitetskravene gælder slaggernes
indhold af tungmetaller og salte,
der kan udgøre en risiko ved udvaskning til grundvand, vandløb,
søer mv.
Slagger inddeles i kategorier fra
1-3, hvor 3 er slagger, der indeholder høje niveauer af tungmetaller og salte. Ved anvendelse af
slagger (særligt kategori 3) kan
der blive stillet vilkår om overdækning for at forebygge udvaskning og hindre menneskelig
kontakt.
Kortlægning af forurening:
I henhold til reglerne i jordforureningsloven vil alle arealer, hvor
der er udlagt forurenet jord eller
slagger blive kortlagt som forure-
net. Arealerne vil blive kortlagt af
Region Sjælland og lagt ind i et
offentligt tilgængeligt register. En
forureningskortlægning vil opstille vilkår for den fremtidige anvendelse af et areal.
16.10 Støj
16.10 Støj
Mål
• Modvirke konflikter mellem
støjfølsom anvendelse f.eks.
boliger og støjende anlæg og
aktiviteter.
Redegørelse
Støj er uønsket lyd. Støj er til
daglig irritation for mange mennesker. Støj fra vejtrafik er den
slags støj, der generer flest mennesker i Danmark. Men også støj
fra virksomheder, motorsport og
andre støjende fritidsaktiviteter
kan være generende for de omkringboende og for naturog friluftsoplevelser.
Støjgener opstår, når støjende og
støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på hinanden. Støjforebyggelsen gennem kommuneplanlægningen bygger på at
adskille støjende anlæg fra boliger og andre støjfølsomme funktioner.
Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige
områder. Grænseværdierne skal
sikre at, at en overvejende del af
befolkningen opfatter støjen som
acceptabel, hvis grænseværdierne overholdes. Det afhænger
Retningslinjer
16.10.1 Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlægges
landzonearealer til støjfølsom anvendelse, skal det
sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan
overholdes i planområdet ved støj fra:
• veje og jernbaner,
• støjende fritidsanlæg,
• virksomheder
16.10.2 Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone,
skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens
vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende
og i planlagte boligområder og områder med anden
støjfølsom anvendelse.
16.10.3 Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun
etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejledende
regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder
med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt
til støjfølsom anvendelse.
imidlertid af personen og situationen, hvilke lyde der opfattes som
støj, ligesom det er væsentligt,
om man selv har kontrol over støjen. Støj, der overholder grænseværdierne, kan altså godt opfattes som generende.
Rekreative områder omfatter
arealer, som er udlagt til særlige rekreative formål, som f.eks.
sommerhuse og campingpladser.
Rekreative områder omfatter ikke
det åbne land generelt eller beskyttelsesområder, selvom disse
områder også anvendes til rekreative formål. I mange tilfælde
er der tale om en konkret vurdering, om et areal er omfattet af
grænseværdierne for rekreative
områder.
Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser
i den periode, som en miljøgodkendelse gælder. Derudover er de
generelt ikke sikrede mod krav
om yderlig støjdæmpning, hvis
naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse. For at undgå
sådanne konflikter er der udformet en retningslinje, der sikrer, at
områder til støjfølsom anvendelse
ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at
miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan
overholdes i de følsomme områStevns Kommuneplan 09 209
der. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning om ”Ekstern støj
fra virksomheder” LINK.
Se i øvrigt støj-relaterede retningslinjer i afsnittene ”10.2 Erhvervsudvikling”, ”12.1 Det
overordnede vejnet”, ”12.4
Kollektiv trafik”, ”13.1 Tekniske anlæg”, ”13.3 Affaldsanlæg”, ”13.4 Vindmøller” og
”14.7 Støjende fritidsanlæg
generelt”.
Hæfte 4
Rammer
Indhold
RAMMER............................................................................................................... 216
Indledning ............................................................................................................ 216
Generelle rammer .................................................................................................. 218
Byzonebyerne ....................................................................................................... 219
Område 1 Store Heddinge .................................................................................... 219
Område 2 Hårlev................................................................................................. 234
Område 3 Strøby Egede ....................................................................................... 243
Område 4 Rødvig ................................................................................................ 250
Område 5 Hellested ............................................................................................. 258
Område 6 Klippinge ............................................................................................. 264
Område 7 Strøby ................................................................................................ 268
Område 8 Valløby ............................................................................................... 270
Område 9
Landzonen
....................................................................... 273
De afgrænsede landsbyer i landzone ...................................................................... 273
Generelle rammer ............................................................................................... 273
Område 9.1
Vråby
.................................................................... 276
Område 9.2
Endeslev
.................................................................... 277
Område 9.3
Himlingøje
.................................................................... 278
Område 9.4
Store Tårnby
.................................................................... 279
Område 9.5
Varpelev
.................................................................... 280
Område 9.6
Magleby
.................................................................... 281
Område 9.7
Holtug
.................................................................... 282
Område 9.8
Sigerslev
.................................................................... 283
Område 9.9
Højerup
.................................................................... 284
Område 9.10
Lille Heddinge
.................................................................... 285
Område 9.11
Boestofte
.................................................................... 286
Område 9.12
Lyderslev/Gevnø
.................................................................... 287
Område 9.13
Lund
.................................................................... 288
Landområderne i øvrigt........................................................................................... 290
Generelle rammer ............................................................................................... 290
9 L1 Landområderne og de ikke-afgrænsede landsbyer............................................. 293
9 D1 Golfbane ved Store Tårnby............................................................................ 294
9 D2 Holtug Kridtbrud.......................................................................................... 294
9 D3 Mandehoved ............................................................................................... 295
9 D4 Stevns Natur Center og Flagbanken................................................................ 295
9 D5 Lærkegården .............................................................................................. 295
9 D6 Området ved Gydevej .................................................................................. 296
9 D7 Området ved Stevns Fyr ............................................................................... 296
9 D8 Stevnsfortet................................................................................................ 297
9 D9 Boesdal Kalkbrud......................................................................................... 297
214
9 E1 Renseanlæg ................................................................................................ 298
9 E2 Stevns Kridtbrud.......................................................................................... 298
9 E3 Erhvervsområde Varpelev ............................................................................. 299
9 R1 Interesseområde for fritids- og ferieaktiviteter og -anlæg .................................. 299
Vindmølleområde 9 V1 Holtug
.................................................................... 300
Vindmølleområde 9 V2 Broveshøj
.................................................................... 300
Vindmølleområde 9 V3 Bakkely
.................................................................... 300
215
RAMMER
Indledning
I Hovedstrukturdelen er redegjort for de overordnede retningslinier for kommunens
udvikling indtil år 2018.
I dette hæfte opstilles rammerne for lokalplanlægningen.
Rammerne omsætter de overordnede retningslinier til konkrete retningslinier, som
skal følges i den fremtidige lokalplanlægning.
Lokalplaner har bindende virkning for kommunens borgere og grundejere.
Ændringer gennemført ved tidligere kommuneplantillæg er indført i rammerne.
Tekstens opbygning:
Hvert områdeafsnit indledes med en områdebeskrivelse, som er hentet fra en eller
flere af følgende kilder:
Vallø 2016, PLAN 21 06, Stevns Kommuneatlas Byer og Bygninger 2002, Forundersøgelsen 2001 til Kommuneatlas 2001, Roskilde Amt Kulturhistorisk Redegørelse
2003, diverse lokalplaner.
Rammerne for lokalplanlægningen indledes med generelle rammer, der er gældende for lokalplanlægningen i hele kommunen.
Derefter følger rammerne for hvert af kommunens områder.
Kommunen er opdelt i hovedområderne:
BYZONE, kommunecentre og øvrige byområder:
1
Store Heddinge
2
Hårlev
3
Strøby Egede
4
Rødvig
5
Hellested
6
Klippinge
7
Strøby
8
Valløby
9. LANDZONEN, de afgrænsede landsbyer og landområderne i øvrigt:
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
9.10
9.11
9.12
9.13
216
Vråby
Endeslev
Himlingøje
Store Tårnby
Varpelev
Magleby
Holtug
Sigerslev
Højerup
Lille Heddinge
Boestofte
Lyderslev/Gevnø
Lund
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
L1
D1
D2
D3
D4
D5
D6
D7
D8
D9
E1
E2
E3
R1
V1
V2
V3
Landområderne og de ikke-afgrænsede landsbyer
Golfbane
Holtug Kridtbrud (afventer kommuneplantillæg)
Mandehoved (afventer kommuneplantillæg)
Stevns Natur Center (afventer kommuneplantillæg)
Lærkegården
Gydevej
Stevns Fyr
Stevnsfortet
Boesdal Kalkbrud (afventer kommuneplantillæg)
Renseanlæg
Stevns Kridtbrud
Erhvervsområde
Område udpeget til ferie- og fritidsaktiviteter og -anlæg
Vindmølleområde Holtug
Vindmølleområde Broveshøj
Vindmølleområde Bakkely
Hovedområderne kan være yderligere opdelt i en række enkeltområder. Enkeltområderne er ensartede m.h.t. anvendelse, bebyggelsestæthed o.s.v.
Enkeltområderne er opdelt på følgende kategorier efter deres vigtigste anvendelse:
B: Boligområde
C: Centerområde
D: Offentligt formål
E: Erhvervsområde
H: Havn
J: Jordbrug
L: Landbrugsområde
R: Rekreativt område
S: Sommerhusområde
V: Vindmølleområde
De enkelte områder inden for hver kategori er fortløbende nummereret. Hvert enkelt område er således betegnet med tre cifre, hvor 1. ciffer (et tal) henviser til et
af hovedområderne, 2. ciffer (et bogstav) angiver den vigtigste anvendelse, og 3.
ciffer (et tal) angiver områdets fortløbende nummerering.
For eksempel er område 2 B4 et område beliggende i Hårlev til boligformål med
nummeret 4.
Hvert af kommunens hovedområder er gengivet på et kort med angivelse af enkeltområdernes begrænsning og deres betegnelse.
217
Generelle rammer
I henhold til § 11, stk. 5, i Lov om planlægning fastlægges herved følgende generelle rammer for lokalplanlægningen i Stevns kommune.
Zoneforhold
Arealer i landzone - f.eks. landsbyer - der omfattes af nye lokalplaner, forbliver i
landzone.
Rekreative områder, veje, stier og tekniske anlæg - arealdisponering
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der sikres arealer til de fremtidige veje,
stier og øvrige anlæg, som er angivet i retningslinjerne, ligesom der ved lokalplanlægning af nye udstykninger skal sikres areal til evt. forsinkelsesbassin til regnvandsafledning og sikres adgang til rekreativ udfoldelse, evt. gennem arealreservation til anlæg af stier, grønne områder m.v.
Lavenergi
Overalt skal planlægges for, at beboelsesbygninger skal opføres som lavenergibyggeri med krav om etablering af lavenergiklasse 1 som minimum.
(Lavenergiklasse 1 svarer til et energiforbrug, der er ca. 50 % lavere end det maksimalt tilladte i henhold til byggelovgivningen).
Byudvikling
Der er udpeget nye byudviklingsområder, som er medtaget i kommuneplanen.
De nye arealer overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Der er fastlagt rammebestemmelser for de nye områder, og de kan ses under afsnittene om rammebestemmelserne for henholdsvis Store Heddinge og Hårlev.
I nye områder skal regnvand/overfladevand søges nedsivet i stedet for bortledt ved
rørsystemer.
Bygningsbevaring
De bygninger, der i Stevns Kommuneatlas, Byer og Bygninger 2002, er registreret
med bevaringsværdierne 1-4, udpeges som bevaringsværdige. Der henvises til
Stevns Kommuneatlas.
Disse bygninger må ikke nedrives, før en nedrivningsanmeldelse har været bekendtgjort, og Kommunalbestyrelsen har meddelt ejeren, om der i henhold til planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivningen.
Der henvises endvidere til gældende lokalplaners bestemmelser om bygningsbevaring.
Parkering i erhvervsområder
I erhvervsområder skal der etableres
1 parkeringsplads pr. 50m2 etageareal,
ved butikker 1 plads pr. 25m2 butiksareal,
dog 1 plads pr. 50m2 ved pladskrævende butikker.
218
Byzonebyerne
Område 1 Store Heddinge
Indlandsbyen, der blev centrum i Stevns herred.
Byens navn træffes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, hvor den benævnes
”Hæddyng”. For at skelne den fra landsbyen Lille Heddinge blev den også kaldt for Heddingemagle eller Magleheddinge. Magle er afledt af latinske ord: magnus, som betyder stor. Fra
midten af 1500-tallet bliver Storehedinge den almindelige betegnelse. Byens købstadsprivilegier fra 1441 kendes i afskrift.
I indledningen omtales nogle ældre privilegier, som var brændt, så Store Heddinges købstadshistorie strækker sig endnu længere tilbage i tiden.
Købstadsprivilegierne bestod i retten til at udøve en lang række håndværk, samt i retten til
at drive handel, og de fleste danske købstæder ligger derfor ved vand med naturlige havnemuligheder. Store Heddinge er blandt undtagelserne. Byen ligger inde i land med ca. 6 kilometer til hvert af dens to udskibningssteder: Plus (Rødvig) mod syd og Gjorslev Bøgeskov
mod nord.
Til gengæld ligger Store Heddinge midt på Stevns fede muld. Stedets første betydning som
samlingspunktet i Stevns Herred har formodentlig været, da der engang i den tidlige middelalder blev anlagt en kongsgård, hvor bøndernes afgifter i naturalier kunne indsamles og hvor
kongen kunne overnatte på sine rejser. O. 1200 blev den pragtfulde Skt. Katarina Kirke opført i umiddelbar tilknytning til kongsgården.
Det ældste Store Heddinge.
Middelalderbyen kan inddeles i tre dele. Den ældste – kongelige - del bestod af kongsgården
med kirke. Vest herfor voksede købstaden op omkring en nordsydgående gade, Mosegade,
den senere Algade. Gammeltorv, eller Kirketorvet, forbandt købstaden med den kongelige
del. Gaden omtales første gang i 1443, og med dens anlæggelse var byens karakter af langby, som den er i dag, fastlagt.
Den tredje middelalderlige bydel udgjordes af ”Bønderballe”, nuværende Vestergade. Balle
betyder ”afdeling af bebyggelse”, og navnet antyder, at her boede de fattige tilflyttere, som
endnu ikke havde fået borgerskab. Navnet Bønderballestræde fandtes stadig i slutningen af
1700-tallet.
Byens udseende kender vi ikke, men af testamentet efter herremanden Peder Olufsen af
Karise fra 1261, fremgår det, at der var en badstue og fire vejrmøller i byen. Badstuer bredte sig på det tidspunkt ud over byerne og var en vigtig del af borgernes sociale liv. Vejrmøller var en ny, avanceret teknologi i Danmark, og fire møller i samme by, tyder på, at ”Heddingemagle” var en driftig by i fremgang.
Denne fremgang holdt dog ikke, og Store Heddinge blev aldrig en stor by. I 1280’erne blev
Køge grundlagt. Den opnåede hurtigt stor handelsmæssig betydning med fjernsejlads.
Store Heddinges regionale handel strakte sig aldrig rigtig længere end til Køge og Roskilde.
Byen blev aldrig centrum for større historiske begivenheder.
Den gamle kongsgård var i 1531 blevet overtaget af Erik Walkendorf, som var lensmand på
Højstrup. Han gav den navnet Erikstrup og ombyggede den fuldstændigt til det udseende,
den har i Reesens Atlas. Allerede i 1689 kom gården dog tilbage i kongeligt eje, idet Dronning Charlotte Amalie købte den.
219
Den ældste eksisterende byplan over Store Heddinge findes i Peder Hansen Resens ”Atlas Danicus” fra o.
1670 (herover). Den middelalderlige bystruktur med de tre bydele er stadig tydelig, dog er der kommet
lidt mere gadeudbygning øst for Mosegaden.
På det tidspunkt, hvor kortet i Reesens Atlas blev tegnet, var det samlede indbyggertal i
Store Heddinge på 372 personer.
Handelslivet var meget ringe. Oplysninger fra Gjorslev tyder på, at de stevnske bønders salg
af korn og andre varer gik til Køge og København. Til gengæld havde Store Heddinge selv et
meget omfattende landbrug. Det var ganske almindeligt, også i større købstæder, at man
drev et landbrug ved siden af sit byerhverv, men bymarken i Store Heddinge var med sine
godt 300 tdr. hartkorn ualmindelig omfangsrig i forhold til byens størrelse.
Bortset fra den store kirke, rådhuset og latinskolen har St. Heddinge ikke adskilt sig meget i
udseende fra de omkringliggende landsbyer. Husene har været lave og stråtækte, den største færdsel i gaderne har været af husdyr til og fra græsning, og lugten fra de mange møddinger, der ofte lå ud til gaden, har været med til at præge bybilledet.
Byens udseende:
Torvehandelen blev flyttet til Nytorv i 1830. Dermed blev det et meget vigtigt centrum i byen, yderligere understøttet af at rådhuset flyttede til østsiden af Nytorv i 1839. Egestræde
blev centrum for opdragelse af byen børn og ungdom med skole og børnehave og i den nordlige udkant af byen i Nørregade blev sociale institutioner og hospital koncentreret. Bønderballe skiftede navn til Vestergade men bibeholdt endnu et stykke tid sit præg af at være byens fattige område med Svendsens stiftelse og fattigskole.
Mod vest voksede byen ud mod den nye jernbane. Anlæggelsen af Jernbane Allé og Jernbanegade integrerede Vestergade med resten af byen, og storkøbmand Christian Richter tog
efter århundredeskiftet initiativ til anlæggelse af et nyt boligkvarter syd for Vestergade. Byggeriet langs de nye jernbaneveje blev også præget af den nye tid: Pakhuse og kornsiloer og i
220
Jernbanegade kom der teknisk skole i 1896 og biograf i 1916. Posthuset flyttede fra
Egestræde til stationen.
Nord for Nytorv skete der foreløbig ingen udbygning mod vest, sikkert betinget af, at sognegrænsen kun gik 100m vest for Algade på det stykke.
Kort over Store Heddinge 1897, Original på Stevns Lokalhistoriske Arkiv
Mod øst strakte Munkegade sig ud mod lystanlægget Munkevænget fra 1891 og stadion fra
1942. Over for Vestergade kom Østergade til i 1896, anlagt af Christian Richter, hvis købmandsimperium strakte sig på begge sider af gaden.
Mod nord strakte byen sig ud mod landsbyen Bjælkerup, der efterhånden blev til en forstad.
Hospitalet flyttede til Bjælkerup i 1923. Falck Redningsstation blev lagt for enden af Nørregade i 1943, og Østsjællands Andelsvaskeri fra 1950 blev lagt over for sygehuset.
I den sydlige udkant voksede Chr. Richters boligkvarter sydpå over på den anden side af
Frøslevvej. Som et synligt udtryk for de nye tider slog en autoriseret Fordforhandler sig ned
på hjørnet af Højerupvej og Rengegade i 1948. Sammen med Berg & Friis Garveri var det de
første repræsentanter for den senere industriudvikling sydøst for byen.
Siden 1960’erne er der skudt flere boligkvarterer op, hovedsagelig ved byens indfaldsveje fra
nord, vest og syd.
På grund af byens beskedne udvikling blev der aldrig foretaget større saneringer og nybyggerier i den gamle bykerne. Undtagelser er dog ejerboligkvarteret ”Munkehaven”, der blev
bygget i 1988 bag Richters og Grønvolds gamle købmandsgårde, og Bryggervangen mellem
Vestergade, Algade og Ny Torv.
221
Men selvfølgelig er der blevet bygget nyt i husrækkerne i Store Heddinge, og de gamle huse
er blevet ændret, så de passede til nye krav og ny brug.
I 1986 blev der udarbejdet en rammelokalplan (Lokalplan nr. 23) for Store Heddinge Bycenter, hvis hovedbudskab var, at vedligeholdelse, om- og tilbygning samt nybygning skal udføres med fornemmelse for stedets byggeskik. Lokalplan nr. 23 er blevet revideret to gange, i
1996 og i 2003.
Der kan læses meget mere om Store Heddinge i Stevns Kommuneatlas, Byer og Bygninger
2002 eller i Forundersøgelsen på kommunens hjemmeside.
Hovedstruktur
Det er kommuneplanens målsætning, at Store Heddinge skal fungere som overordnet center
for offentlig og privat service, andre erhverv og kulturelle aktiviteter i kommunen.
For bymidten søges hovedmålene fra den tidligere gennemførte centerplanlægning fastholdt:
- at skabe gode rammer for bycentrets vækst og fornyelse
- at forbedre trafik- og parkeringsforholdene
- at bevare og udvikle et attraktivt miljø.
Ved den gennemførte registrering af bevaringsværdige ejendomme i Stevns Kommuneatlas
2002 er der tilvejebragt grundlag for en byfornyelsesplanlægning i Store Heddinge.
I Store Heddinge bymidte skal antallet af boliger og det samlede boligareal fastholdes.
Ved udarbejdelse af en trafiksaneringsplan søges der skaffet overblik over Store Heddinges
trafikforhold, således at der kan opstilles en handlingsplan for gennemførelse af sikkerhedsmæssige og forskønnende arbejder, herunder for stianlæg.
Den påtænkte nordlige indfaldsvej vil gennemskære flere diger, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 4.
Detailhandelsrammer
Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål er i Store Heddinge bymidte fastsat
til 18.000m2 i retningslinjerne.
Der er i sommeren 2009 opgjort et samlet areal på 11.900m2 i forhold hertil.
Der udlægges 6.000m2 bruttoetageareal til butiksformål, heraf 2000m2 til dagligvarer og
4000m2 til udvalgsvarer.
I Store Heddinge Bymidte – ses på kortet side 15 - kan der maksimalt planlægges inden for
en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål på
2.000m2 for dagligvarer og
4.000m2 for udvalgsvarer
De maksimale butiksstørrelser er
1.000m2 for udvalgsvarer.
222
Store Heddinge Centerområde
223
RAMMEBESTEMMELSER
Boligområde 1 B1 Højbovænge
Anvendelse
Boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, legepladser,
grønt område o.lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning, eller nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne.
Bebyggelseskarakter
Beboelse – tæt lav og åben lav.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30.
Bebyggelseshøjde
Åben lav 1½ etage og tæt lav 2 etager og maks. 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse for åben lav 700m2 og for tæt lav 300m².
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 10, 30 og 50.
Andet
Ved nybyggeri og omdannelse til dagligvarebutikker må bruttoetagearealet højst udgøre
200m2.
Mindst 20 % af arealet skal anvendes til større samlede friarealer.
Boligområde 1 B2 Bovangenkvarteret
Anvendelse
omgivelserne.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
40 for tæt lav og 30 ved parcel- eller dobbelthuse.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Mindste grundstørrelse for åben lav 700 m2 og for tæt lav 300m².
Zoneforhold
Byzone og landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 5, 49(har afløst nr. 25), 55 og 74.
Andet
200m2.
Der skal sikres areal til en evt. ny vej mellem Vesterbro og Frøslevvej.
Det skraverede område forbliver i landzone og må ikke bebygges, befæstes eller på
anden måde have tilføjet elementer af urban karakter, såsom
klippet beplantning, fast inventar/installationer etc. Der må gerne opstilles
løst inventar, såsom bænke o. lign, ligesom der tillades, at adgangsvejen
føres over og tilkobles til krydset ved Vesterbro/Rødvigvej, når en evt. rundkørsel anlægges.
224
Boligområde 1 B3 Overdrevsvej/Frøslevvej
Anvendelse
omgivelserne.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
40 for tæt lav og 30 ved parcel- eller dobbelthuse.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Punkthusbebyggelse kan opføres i 3 etager + penthouse/tagterrasse, med en maks.
bygningshøjde på 12 m.
Mindste grundstørrelse for åben lav 700 m2 og for tæt lav 300m².
Zoneforhold
Byzone og landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 57 og 83.
Andet
200m2.
Der skal sikres areal til en evt. ny vej mellem Vesterbro og Frøslevvej.
Eksisterende vandhul og dige må ikke uden tilladelse ændres, jfr. Naturbeskyttelseslovens §3 og Museumsloven §29a.
Det markerede område må ikke bebygges, befæstes eller på anden måde have tilføjet
elementer af urban karakter, såsom klippet beplantning, fast inventar/installationer etc.
Der må gerne opstilles løst inventar, såsom bænke o. lign.
225
Boligområde 1
1
1
1
1
Anvendelse
B4
B5
B6
B7
B8
Vestlige del
Rengegade/Frøslevvej
Østergade/Munkegade
Kirketorvet/Egestræde
Bjælkerupvej
Bebyggelseskarakter
Boligformål og offentlige formål, samt mindre butikker til områdets daglige forsyning,
eller nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
40 ved tæt lav bebyggelse og 30 ved fritliggende enfamiliehuse.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
For Område 1 B4 gælder, at ejendomme kan udstykkes med en grundstørrelse på min.
300m2 for åben lav bebyggelse.
Byzone.
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
Område 1 B4: Lokalplan nr. 18 og 33,
Område 1 B6: Lokalplan nr. 24, 39 og 40,
Område 1 B8: Lokalplan nr. 31, 38, 43, 53 og 72,
Lokalplan nr. 23.
200m2.
I område 1 B6 skal der friholdes areal til en eventuel fremtidig vejforbindelse mellem
Munkevænget og Østergade.
I område 1 B8 skal der friholdes arealer til en eventuel fremtidig nordlig vejføring til
bycentret.
Boligområde 1 B9 Ved Rådhusstien
Anvendelse
Blandet boligbebyggelse.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
50 for området under ét.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Ny bebyggelse må højst opføres 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5m.
Eksisterende bebyggelse kan anvendes til boliger i maks. 5 etager.
De eksisterende bygninger kan genopføres med samme antal etager som det eksisterende i tilfælde af brand eller lign..
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
226
Boligområde 1 B10 Ved Rengegade
Anvendelse
Boligbebyggelse.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Bebyggelse må maks. opføres i op til 4 etager.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
Der skal sikres opholdsarealer svarende til 50 % af det samlede boligetageareal.
Der skal etableres mindst 1 p-plads pr. bolig.
Der skal etableres et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsninger mod det
åbne land.
Boligområde 1 B11 Ved Sigerslevvej
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Boligformål og offentlige formål, samt mindre butikker til områdets daglige forsyning,
eller nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
30 ved åben lav og 40 ved tæt lav bebyggelse.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Overgår til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplan
Andet
Ved nybyggeri og omdannelse til dagligvarebutikker må bruttoarealet højst udgøre
200m2.
I forbindelse med lokalplanlægning og dermed overførsel til byzone af området vil byggelinjen til den nye bynære skov blive ophævet, eller der vil blive meddelt de nødvendige dispensationer for at muliggøre ny bebyggelse.
I forbindelse med lokalplanlægning i området skal der tages hensyn til Store Heddinge
Kirke.
227
Centerområde 1 C1 Ved Ny Torv
1 C5 Ved Rådhuset
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Centerformål og boligformål (butikker, liberale erhverv, offentlige formål, boliger)
samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelse langs Algade skal opføres som sammenhængende bebyggelse, og placeres i gadelinien og inden for en dybde af højst 30 m fra gadelinien. Uden for byggefeltet kan opføres fritliggende eller sammenhængende bebyggelse.
Udstykning
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2½ etage og bygningshøjden må ikke
overstige 12 m.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
Det samlede boligareal og antallet af boliger må ikke formindskes.
Parkeringspladser etableres af bygherren, idet der principielt skal være
mindst:
2
1 plads pr. 100m boligetageareal
2
1 plads pr. 50m kontoretageareal
2
1 plads pr. 25m butiksetageareal.
Såfremt det ikke er muligt at etablere pladserne, skal bygherren bidrage økonomisk hertil efter retningslinier fastsat af Kommunalbestyrelsen.
For ejendommen matr. nr. 179c Store Heddinge markjorder gælder, at der
skal etableres mindst 1,5 plads pr. bolig.
Der skal sikres opholdsarealer svarende til 50 % af det samlede boligetageareal, og
10 % af det samlede butiks- og erhvervsetageareal(gælder ikke for ejendommen
matr. nr. 179c Store Heddinge markjorder).
228
Centerområde 1 C2 bycentrets sydlige del
1 C4 Langs Kærlighedsstien
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Bebyggelse langs Vestergade og Rengegade skal opføres som sammenhængende
bebyggelse. Der kan opføres enkelte fritliggende bag- og sidehuse.
Langs Jernbane Allé og Østergade kan der opføres fritliggende eller sammenhængende bebyggelse.
overstige 12 m.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
mindst:
2
2
2
10 % af det samlede butiks- og erhvervsetageareal.
Centerområde 1 C3 østlige bycenter
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelse langs Algade skal opføres som sammenhængende bebyggelse, og placeres i gadelinien og inden for en dybde af højst 30 m fra gadelinien. Uden for byggefeltet kan der opføres fritliggende eller sammenhængende bebyggelse.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
overstige 12 m.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 23.
Andet
mindst:
2
2
2
10 % af det samlede butiks- og erhvervsetageareal.
229
Off. områder
Anvendelse
1 D1 Vestkilen, rådhus- og skoleområdet
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, idet den nordlige og østlige
del (institutionsområdet) forbeholdes bebyggelse, mens den øvrige del forbeholdes
friareal, idrætsplads o.lign..
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocenten for institutionsområdet under ét må ikke overstige 40.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke
overstige 8,5m. For rådhusbebyggelse gælder dog, at bygningshøjden ikke må
overstige 11m.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
Der skal etableres mindst 3 parkeringspladser pr. 100m2 bruttoareal.
Mindst 20 % af institutionsområdets areal skal anvendes til større samlede friarealer.
Off. områder
Anvendelse
1 D2 Stevnshøj
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (plejehjem, kollektive boliger
m.v.).
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
overstige 8,5m.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
Der skal etableres mindst 3 parkeringspladser pr. 100m2 bruttoareal.
Mindst 20 % af områdets areal skal anvendes til større samlede friarealer.
Off. områder
Anvendelse
1 D3 Store Heddinge Skole
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole, institutioner o.lign.)
samt boligformål og nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Åben lav bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage, tæt lav bebyggelse
må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8½
m.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 23.
Andet
Der skal etableres det til evt. personale nødvendige antal parkeringspladser.
230
Off. områder
Anvendelse
1 D4 Stevnshallerne og idrætsområdet
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (idrætsanlæg o.lign.)
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
overstige 10 m.
Udstykning
Zoneforhold
Off. områder
Anvendelse
Landzone.
1 D5 Ved stationen
Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål, såsom parkering, bus- og
togstation, liberale erhverv, institutioner o.lign.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
overstige 10 m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 23.
Andet
Der skal etableres mindst 3 parkeringspladser pr. 100 m2 bruttoareal.
Mindst 10 % af områdets areal skal anvendes til større samlede friarealer.
Off. områder
1 D6 Kolonihaver
Anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til rekreative formål, koloni- og nyttehaver
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Ved opførelse af ny bebyggelse må nye bygninger ikke have en størrelse på over
30m2. Der må endvidere opføres drivhuse på højst 15m2.
Bebyggelseshøjde
Ingen bygningsdel må have en højde på mere end 3m over terræn.
Udstykning
Ved ny opdeling af lodder må de enkelte lodder ikke være større end 400m2.
Zoneforhold
Området forbliver i landzone.
Lokalplan
231
Erhvervsområder 1
1
1
1
Anvendelse
E1
E3
E5
E6
Nord for Højerupvej
Rengegade/Højerupvej
Områdets anvendelse fastlægges til liberalt erhverv og erhvervsformål såsom
lettere industri, lager- og værkstedvirksomhed, herunder serviceog forretningsvirksomhed samt motionscenter, udstillingslokale(galleri) og værested
for kunstnere(atelier). I område 1 E1 og 1 E5 tillades enkelte boliger i tilknytning til den pågældende virksomhed/ejendom.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
50 for hver ejendom.
Bebyggelseshøjde
Bygningshøjden må ikke overstige 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone. Område 1 E5 overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplan
Område 1 E1 er omfattet af Lokalplan nr. 14.
I områderne 1 E1, 1 E5 og 1 E6 må der etableres mindre butikker i tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler med et bruttoareal på højst 200 m2. Det
samlede maksimale bruttoetageareal til disse butikker må ikke overstige
800m2.
I område 1 E5 og 1 E6 skal et mindst 50 m bredt areal langs område 1 B6
holdes ubebygget, og inden for dette areal skal der langs områdets ydre afgrænsning reserveres plads til et beplantningsbælte.
Der skal sikres areal til et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning. Der må ikke opsættes tætte hegn, såsom mure, plankeværker eller
lignende mod veje og naboskel.
Andet
Erhvervsområder 1 E2 Højerupvej
Anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål. Der må kun opføres eller
indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som industrivirksomhed, større
håndværksvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed samt forretningsvirksomhed i tilknytning til den enkelte erhvervsvirksomhed.
Der må, udover den til de enkelte erhvervsvirksomheder hørende administration, ikke placeres kontorbebyggelse o.lign. i området.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Bygningshøjden må ikke overstige 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 17.
Andet
Der skal sikres areal til et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsning.
232
Erhvervsområder 1 E4 Frøslevvej
Anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til erhvervsformål såsom serviceog forretningsvirksomhed med tilhørende lager og værksted, herunder enkelte boliger
(bestyrer- og portnerbolig o.lign.) i tilknytning til den pågældende virksomhed.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
50 for den enkelte ejendom.
Bebyggelseshøjde
Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
Der må etableres mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler med et bruttoareal på højst 200m2. Det samlede maksimale bruttoetageareal til disse butikker må ikke overstige 400m2.
Der må etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper med et
bruttoareal på højst 4.000m2 pr. butik.
Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker til særligt pladskrævende varegrupper må ikke overstige 8.000m2.
Der skal etableres et mindst 10m bredt beplantningsbælte i områdets nordlige
del langs med område 1 B3 og 1 B4. Bæltets nærmere udformning fastlægges
af Kommunalbestyrelsen.
Der skal i området sikres areal til en evt. ny vej mellem Vesterbro og Frøslevvej.
233
Område 2 Hårlev
Indtil 1857 havde købstæderne eneret på at drive handel og til dels også håndværk.
Efter næringsfrihedslovens indførelse dette år kunne der også blive handlet og forarbejdet varer i landsbyerne, og anlæggelsen af jernbanerne skal ses i sammenhæng med disse store forandringer i samfundet.
I Roskilde Amts kulturhistoriske redegørelse fra 2003 karakteriseres Hårlev som et
landsbyejerlaug med stationsbystatus.
Ejerlaugets agrare træk er stærkt neddæmpede i og omkring bykernen. Nyeste tids
anlæg og bebyggelser præger ejerlauget i form af bolig- og industriområder.
Landskabeligt ligger Hårlev i det åbne intensivt dyrkede landskab med mange gårde, husmandsrækker, landsbyer og hegn. Dyrkningsfelterne er store, og landskabskarakteren er præget af enkle, store træk.
Hårlev er en forteby med stjerne-blokudskiftede jorder.
En del af den gamle landsbykerne har bevarede strukturer og bebyggelser. Det drejer sig om uregulerede vejforløb, den gamle store forte med gadekær bebygget
med nogle gamle og nyere småhuse, en lille forte, kirken med præstegård samt et
par gårde og småhuse. Dette er spor fra den tid, hvor Hårlev fungerede som landsby.
Østbanen, jernbanestrækningen Køge-Hårlev-Fakse-Rødvig, blev etableret i 1879
og i den forbindelse blev der anlagt en station i behørig afstand fra landsbykernen.
Hårlev blev et trafikknudepunkt, og der blev hurtigt bygget nyt omkring stationen,
som i 1900-tallet udviklede sig til et stationsmiljø.
I stationsmiljøet er der i dag spor fra perioden i form af stationsbygningen med
billetsalg, ventesal og post med bolig på første sal. Der er også sidebygning og remiseanlæg. Et lille stykke gade med karakteristiske røde stationshuse med butik i
stueplan og bolig på 1. sal er typiske for en stationsby.
Fra andelstiden er der mejeribygning fra 1884, en bryggeribygning, som i dag har
fået ny funktion og fungerer som bolig, samt et missionshus fra 1925.
Efterhånden er landsbykerne og stationsbymiljø vokset sammen. De bindes sammen af nyere tids bebyggelser i form af parcelhuse, butikker, liberale erhverv,
småhåndværk og service.
Hårlev har som stations- og handelsby været væsentlig for det omgivende opland
og landsbyerne.
Den rolle har den til dels stadig, men ikke så markant som tidligere. Hårlev har
gennem flere år udviklet sig fra en lokal oplandsby til en boligby.
Efter sin størrelse har Hårlev et meget udstrakt areal til centerformål. Byens butikker og servicefunktioner ligger da også meget spredt i byområdet, men dog med en
vis koncentration i området omkring stationen.
Krydsningen mellem banen og Hovedgaden betragtes som tyngdepunktet i Hårlev.
Hver dag står ca. 600 mennesker på og af toget, og med nærheden til kro, rådhus
og diverse butikker satses på at udvikle nye og koncentrere eksisterende funktioner
i netop dette område.
234
Hårlev Hovedgade før
Hårlev Hovedgade nu
Med en planlagt styrkelse af den kollektive trafik i form af flere afgange har stationen og dens nærmeste omgivelser de rette forudsætninger for at være det sted i
byen, hvor aktiviteter koncentreres, og hvor der gøres en særlig indsat for bymiljøets kvalitet.
Bevaringsværdige bygninger.
Hårlevs bevaringsværdige bymiljø er koncentreret omkring stationen med den typiske arkitektur fra en periode, hvor jernbanen skabte vækst og nye tider i landsbyen
Hårlev.
Kommunalbestyrelsen har gennem en årrække administreret byggeri og ombygninger i Hovedgaden efter Lokalplan 1-10, hvis hovedformål er at bevare den karakteristiske og bevaringsværdige del af bebyggelsen.
235
Kommuneplantillæg nr. 23.
Tidligere planovervejelser om udviklingen i Hårlev er formuleret i Kommuneplantillæg nr. 23 til Kommuneplan 2009. Kommuneplantillæg nr. 23 kan ses på kommunens hjemmeside.
Byudviklingen mod nordøst.
Den nordøstlige byudvikling har været på ’tegnebrættet’ siden midten af 70-erne.
Jernbanetracéet og Køgevej betragtes som en varig bygrænse.
Rygraden i den aktuelle byudvikling mod øst er den ny forbindelsesvej, som forbinder Hovedgaden og Køgevej og hermed bliver den centrale adgangsvej til Hårlev.
Vejen er netop færdiggjort og indviet i 2009 og fremtræder som en grøn, facadeløs
allé uden direkte adgang for de enkelte ejendomme og med god plads til cyklende
og gående.
Grænseområderne mod det åbne land er anvendt med en ekstensiv udnyttelse.
Dels for at sikre en harmonisk overgang til landskabet og dels for at beskytte boligområderne mod støj fra jernbane og landevej.
Bebyggelse
Området nord for vejen opdeles i kvarterer i form af langstrakte, nord-syd-vendte
’øer’ - indbyrdes adskilt af grønne kiler.
En del af arealet er karakteriseret som ’kirkeomgivelse’, og det medfører, at bebyggelserne skal opføres på en sådan måde, at de ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab.
De tre ’boligøer’ afsluttes mod nord med yderligere udlæg af arealer, med primær
anvendelse til tættere boligformer og institutioner - især institutioner med særligt
behov for adgangen til friarealer. Eller til en kombination af begge anvendelser.
Syd for fordelingsvejen planlægges et område til overvejende mindre boliger udført
som tættere bebyggelsesformer i form af ældrevenlige boliger og med relation til
funktionerne på plejecentret.
Veje og stier
Områderne nord for fordelingsvejen vejbetjenes af ensidige boligveje på områdernes østside.
Der sikres et sammenhængende trafikstisystem med god og sikker forbindelse til
byens eksisterende stinet.
Grønne områder
Bufferzonerne mellem byen og det åbne land har den dobbelte funktion at formidle
overgangen på en harmonisk måde og at beskytte mod eventuelle gener fra jernbanen og landevejen - visuelt og støjmæssigt.
De grønne kiler mellem boligområderne er tilrettelagt så de danner ud- og indsigtskiler mellem den højtliggende Hårlev Kirke og landskabet mod nord.
236
Øvrig byudvikling
Der er udlagt nye byudviklingsområder i den østlige og nordøstlige del af Hårlev
med kort afstand til stationen.
Detailhandelsrammer
Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål er i Hårlev bymidte fastsat til
10.000m2 i retningslinjerne.
Der udlægges 1.500m2 bruttoetageareal til butiksformål, alle til dagligvarer.
I Hårlev Bymidte kan der maksimalt planlægges inden for en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål på

1.500m2 for dagligvarer med en maksimal butiksstørrelse på 1.500m2.
237
Boligområde 2 B1 Det centrale boligområde
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
40 for tæt lav og 30 for parcelhuse.
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og maks. 8.5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Landzone overføres til byzone gennem lokalplanlægning.
Lokalplanerne 1-01, 1-03, 1-04, 1-05, 1-08, 1-10, 1-11,
1-15, 1-22, 1-24, 1-25, 1-26, 1-27, 1-29,
1-30 og Byplanvedtægt 4.
Lokalplan
Boligområde 2 B4 Hårlev Nord I
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom legepladser, grønt område o.lign.,
børneinstitutioner, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området
Bebyggelsesprocent
40 for storparceller til tæt lavt byggeri og 30 for parcelhuse og dobbelthuse.
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og maks. 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse på 750m² for parcelhuse, 500m² for dobbelthuse og
300m² for tæt lav bebyggelse.
Byzone.
Zoneforhold
Lokalplan
Lokalplan nr. 102
Andet
Ca. 70 boliger
Boligområde 2 B5 Hårlev Nord II
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
børneinstitutioner, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Byzone.
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
238
Ca. 45 boliger
Boligområde 2 B6 Hårlev Øst
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
institutioner, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Landzone overføres til byzone gennem lokalplanlægning.
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
Ca. 45-60 boliger afhængig af anvendelse.
Boligområde 2 B7 Høvdinggården II
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
børneinstitutioner, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Beboelse – åben/lav, tæt/lav og lejlighedsbebyggelse.
Bebyggelsesprocent
40 for storparceller til tæt/lavt byggeri og lejligheder og 30 for parcelhuse.
Bebyggelseshøjde
1½ etage for åben lav, 2 etager for tæt lav og lejligheder og højde maks. 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 750m² for åben lav, 500m2 for dobbelthuse og 300m2 for
øvrig tæt lav bebyggelse.
Overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
Opdeles i etape 1 og etape 2. Etape 2 må tidligst påbegyndes i 2012 og kun, såfremt
mere end 75 % af boligerne i etape 1 er igangsat.
Langs områdets afgrænsning mod det åbne land skal der af hensyn til landskabsinteresser i det åbne land udlægges, plantes og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter med en bredde af 5-10m.
Boligområde 2 B8 Hårlev Vest
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Beboelse – åben/lav, tæt/lav og lejlighedsbebyggelse.
40 for storparceller til tæt lavt byggeri og lejligheder og 30 for parcelhuse.
Bebyggelseshøjde
1½ etage for åben lav, 2 etager for tæt lav og lejligheder og højde maks. 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 750m² for åben lav, 500m2 for dobbelthuse og 300m2 for
øvrig tæt lav bebyggelse.
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
Langs områdets afgrænsning mod det åbne land skal der af hensyn til landskabsinteresser i det åbne land udlægges, plantes og vedligeholdes afskærmende beplantningsbælter med en bredde af 5-10m.
239
Centerområde 2 C1 Hårlev Landsby
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Boligformål med tilhørende kollektive anlæg såsom legepladser, grønt område
o.lign., offentlige formål som børneinstitutioner og skole, samt nærmere angivne
erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Beboelse – åben lav i harmoni med den eksisterende bebyggelse.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
1½ etage og højde maks. 8.5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m2.
Zoneforhold
Byzone med undtagelse af kirke, kirkegård og præstebolig.
Lokalplan
Andet
Hårlev kirke og omgivelser er fredet.
En del af området ligger inden for støjkonsekvensområde for skydebane.
mindst:
2
2
2
Centerområde 2 C2 Hårlev Bymidte (Stationsbyen)
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Mulighed for sammenbygning af forretningsbebyggelse over skel, når bygningshøjden er 2 etager.
40 for tæt lavt boligbyggeri, 45 for forretningsejendomme og 30 for parcelhuse.
Zoneforhold
2 etager og maks. højde på 8,5m for forretningsejendomme og tæt lavt byggeri,
1½ etage og maks. højde på 8,5m for parcelhuse og højst 1 etage og maks. højde
på 6,5m for Super Brugsen.
Mindste grundstørrelse 700m² for åben lav og forretningsejendomme og 500m2 for
tæt lav bebyggelse.
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 112.
Andet
Parkeringspladser etableres af bygherren, idet der principielt skal være mindst:
1 plads pr. 100m2 boligetageareal
1 plads pr. 50m2 kontoretageareal
1 plads pr. 25m2 butiksetageareal.
Udstykning
240
Offentlige
områder
2 D1 Hårlev Station og stationsområdet
Anvendelse
Jernbaneformål
Erhvervsområde 2 E1 Erhvervsområde ved Industrivej
Anvendelse
Lettere produktion og handels-, serviceog udstillingsvirksomhed med mulighed for en bolig.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
2 etager og maks. højde på 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 1.500m².
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
Områdets nordlige dele indgår i langsigtede overvejelser om omdannelse til
mere centerorienterede anvendelser.
Erhvervsområde 2 E2 Erhvervsområde Hårlev Syd
Anvendelse
Industri- og lagervirksomhed.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
2 etager og højde maks. 8,5m med mulighed for større højder til tekniske installationer (f.eks. skorsten).
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Erhvervsområde 2 E3 Modtageplads
Anvendelse
Modtageplads for affald og kompost.
Bebyggelseskarakter
Driftsbetingede bygninger.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 5m.
Udstykning
Ingen udstykning.
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
1-16.
241
Erhvervsområde 2 E4 Erhvervsområde Hårlev Syd
Anvendelse
Industri- og lagervirksomhed med mulighed for mindre butikker i tilknytning til
en virksomheds produktionslokaler og butikker der alene forhandler særligt
pladskrævende varer.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
2 etager og højde maks. 8,5m. En lokalplan kan muliggøre, at der i dele af
området kan opføres bebyggelse med en højde på op til 12m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Andet
Der må etableres mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler med et bruttoetageareal på højst 200m2 pr. butik.
Det samlede maksimale bruttoetageareal til disse butikker må ikke overstige
600m2.
Der må etableres butikker med særligt pladskrævende varegrupper med et
bruttoareal på højst 4.000m2 pr. butik.
Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker til særligt pladskrævende
varegrupper må ikke overstige 12.000m2.
Der skal sikres muligheder for placering af anlæg til forsinkelse af afledning af
overfladevand.
Rekreative om- 2 R1 Hårlev Byskov
råder
Anvendelse
Hårlev Byskov.
Bebyggelseskarakter
Enkelte mindre bygninger til områdets drift.
Bebyggelsesprocent
Højst 40 for den enkelte ejendom.
Bebyggelseshøjde
Højst 3m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
1-11.
Andet
Bevares og vedligeholdes som løvskov.
Rekreative
områder
2 R2 Spejderengen ved Pilevænget
Anvendelse
Spejderaktiviteter.
Bebyggelseskarakter
Enkelte mindre bygninger til områdets drift.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 3,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Lokalplan
242
Byzone.
Område 3 Strøby Egede
Strøby Egede kan karakteriseres som forstadsboligby.
Byen gennemskæres og opdeles af den stærkt trafikerede Stevnsvej.
Boligområderne er især opført i 60- og 70-erne, og nærheden til naturen er et væsentligt
aktiv for borgerne, som erhvervsmæssigt især er knyttet til Køge og Københavnsområdet.
Beliggenheden ved kysten og Tryggevælde Å giver markante og naturgivne begrænsninger
for ny byvækst.
Kysten ved Strøby Egede
Tryggevælde Å set fra Prambroen
Som en del af kommuneplanarbejdet arbejdes der på at belyse alternative byudviklingsmodeller.
Centralt i arbejdet står at omlægge trafikken fra byområdet til en omfartsvej syd og vest om
byen.
Centerområder
Der er sket en kraftig udbygning af centerområdet, og der er potentiale til yderligere udvikling.
Opbygningen af et varieret butiksudbud anses for at være af væsentlig betydning for byområdets videre udvikling.
Detailhandelsrammer
Strøby Egede er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter, d.v.s. at det samlede
maksimale bruttoetageareal til butiksformål er 3.000m2.
I Strøby Egede Detailhandelsområde – ses på kortet side 36 - kan der maksimalt planlægges
inden for en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål
på
200m2 for udvalgsvarer.
243
Boligområde 3 B1 Ved Prambroen
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området
Beboelse – åben lav.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m².
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Lokalplan 2-11.
Andet
Bebyggelse skal opføres i harmoni med eksisterende bebyggelse i området.
Boligområde 3 B2 Ved Poppelvej
3 B3 Ved Skovvangsvej
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Beboelse – åben lav og tæt lav.
Bebyggelsesprocent
30 ved åben lav og 40 ved tæt lav.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m² for åben lav og 350m2 for tæt lav bebyggelse.
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Lokalplanerne 2-03, 2-04, 2-14 og 2-19.
Andet
244
Boligområde 3 B4 Ved Rubinvej
3 B5 Amerikanergården I
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m² for åben lav og 500m2 for tæt lav.
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Lokalplanerne 2-02, 2-09 og 2-18.
Andet
Boligområde 3 B6 Amerikanergården II
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Lokalplanerne 2-02, 2-09 og 2-18.
Andet
Boligområde 3 B7 Caravangrunden
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Beboelse – tæt lavt.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 2 etager og 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Lokalplan 2-20.
245
Boligområde 3 B8 Nimgården I
3 B9 Nimgården II
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
30 for parcelhuse og dobbelthuse og 40 for storparceller til tæt lavt byggeri.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Mindste grundstørrelse 750m² for parcelhuse, 500m² for dobbelthuse og
Område 3 B8 er byzone.
Område 3 B9 overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplan nr. 101.
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
Udbygningen af Område 3 B9 forudsætter, at Område 3 B8 er helt eller næsten udbygget, dvs 75 % af boligerne skal være igangsat.
Område 3 B8: ca. 60 boliger og Område 3 B9: ca. 75 boliger.
Boligområde 3 B10 Stolpegården I
3 B11 Stolpegården II
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
30 for parcelhuse og dobbelthuse og 40 for storparceller til tæt lavt byggeri.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Mindste grundstørrelse 750m² for parcelhuse, 500m² for dobbelthuse og
Område 3 B10 er byzone.
Område 3 B11 overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplan nr. 103.
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
Område 3 B10 er etape 1, og Område 3 B11 er etape 2.
Udbygningen af Område 3 B11 forudsætter, at Område 3 B10 er helt eller næsten
udbygget, dvs 75 % af boligerne skal være igangsat.
Område 3 B10: 60-70 boliger og Område 3 B11: ca. 55 boliger.
Boligområde 3 B12 Boligområde ved åen
Anvendelse
Boligformål.
Bebyggelseskarakter
Beboelse – tæt lav, åben lav og lejlighedsbebyggelse.
Bebyggelsesprocent
45.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 104.
Andet
Der kan maksimalt etableres 9 boliger inden for området.
246
Centerområde 3 C1 Centerområde med boliger
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Boliger og centerbebyggelse.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
2 etager og højde maks. 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Mindste grundstørrelse 700m2 for åben lav og forretningsejendomme og 300m2 for
tæt lav bebyggelse.
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan 2-13 og 2-15.
Andet
Centerområde
3 C2 Strøby Egede Centrum
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Centerformål og boligformål (butikker, liberale erhverv, offentlige formål, boliger) samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden
genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Boliger og centerbebyggelse.
Bebyggelsesprocent
30 for boligejendomme og 40 for erhvervsejendomme.
Bebyggelseshøjde
1½ etage og højde max 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplanerne 2-13 og 2-15.
Andet
247
Offentlige
områder
3 D1 Strøbyskolen og børneinstitution
Anvendelse
Offentligt formål, skole, idræt, institutioner.
Bebyggelseskarakter
Ny bebyggelse tilpasses eksisterende byggeri.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
2 etager og 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplanerne 2-10 og 107.
Offentlige
områder
3 D2 Renseanlæg
Anvendelse
Renseanlæg.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
1 etage og 5m.
Udstykning
Ingen udstykning.
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Lokalplan 6-07.
Rekreative
områder
3 R1 Solgårdsparken
Anvendelse
Rekreative formål, park.
Bebyggelseskarakter
Kun mindre bygninger til områdets drift.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan 2-05.
Andet
Omfattet af strandbeskyttelse.
Rekreative
områder
3 R2 Strandgrunden for ”Ege”
Anvendelse
Rekreative formål
Bebyggelseskarakter
Ingen bebyggelse.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
248
Rekreative
områder
3 R3 Strandområdet ”Vejs Ende”
Anvendelse
Rekreative formål, fritidsareal og badestrand
Bebyggelseskarakter
Ingen bebyggelse.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Landzone
Lokalplan
Lokalplan 5-02
Andet
Rekreative
områder
3 H1 Fiskeri- og lystbådehavn
Anvendelse
Fiskeri- og lystbådehavn
Bebyggelseskarakter
Bebyggelse i 1 etage.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 5m.
Udstykning
Zoneforhold
Sommerhusområde.
Lokalplan
Lokalplan 5-06.
Andet
Sommerhusområder
3 S1 Sommerhusområdet
Anvendelse
Sommerhuse samt restauranter og dagligvarebutikker til områdets forsyning.
Bebyggelseskarakter
Sommerhuse i én etage, eksisterende helårshuse 1½ etage.
Bebyggelsesprocent
15 for sommerhuse og 30 for eksisterende helårsejendomme.
Bebyggelseshøjde
Højst 5m for sommerhuse og 8,5m for helårshuse.
Udstykning
Zoneforhold
Sommerhusområde.
Lokalplan
Lokalplanerne 5-03, 5-04, 5-05.
Andet
200m2.
249
Område 4 Rødvig
Jernbanen fra Køge til Fakse Ladeplads blev bygget i 1879, og sidesporet til Rødvig via jernbaneknudepunktet Hårlev gjorde Store Heddinge til en stationsby.
Men da der på godsejer Scavenius initiativ omkring 1840 blev anlagt en skibsbro med sliske
og kran i Rødvig, og da der senere – i 1861 – blev opført en egentlig havn, fik byen del i
udviklingen med øget fiskeri, handel og industri, og Rødvig voksede op omkring havnen.
Jernbanens anlæggelse tværs over Stevns gav også vækst til flere andre landsbyer men slet
ikke i Rødvigs målestok.
Rødvig blev jernbanens endestation.
Rødvig by med fiskeri- og lystbådehavn.
250
Rødvig Lade- og Fiskeplads i Lille Heddinge sogn hørte oprindelig under Gjorslev.
I dag er Rødvig, trods fiskeriets tilbagegang, en af Sjællands største fiskerihavne.
Men havnebyen har mistet en del af sit oprindelige præg, bl. a. er pakhusene væk. Til gengæld er der en del turisme, hvilket præger den kystnære del af byen.
Det er nær havnen, man fornemmer den ældste bebyggelse med stationen, kroen og ”Harmonien”. Bygningerne ligger tæt ved vejen og udgør et sammenhængende miljø.
Havnen domineres af det ombyggede pakhus.
Midt i Rødvig finder man en stor enkelthusbebyggelse. Her er det oprindelige Rødvig.
Rødvig Havn som den så ud efter 1861. Fra venstre ses havnefogedboligen, midt i
billedet en kalkovn og lodshuset, der begge forsvandt under stormfloden i 1872, og
endelig flintovnen.
Pakhus og flintovn-kopi i dag
251
Hovedstruktur
Rødvigs udvikling skal styrkes ved en vis varieret boligtilvækst og ved at sikre betingelserne
for erhvervene, specielt fiskerierhvervet. Samtidig bør der gives mulighed for en moderat
udvikling som ferie- og fritidsområde.
Der er åbnet mulighed for en udvidelse af lystbådehavnen mod øst.
Detailhandelsrammer
Rødvig er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter, d.v.s. at det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål er 3.000m2.
I Rødvig Detailhandelsområde – ses på kortet side 44 - kan der maksimalt planlægges inden
for en ramme for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål på
600m2 for dagligvarer og 700m2 for udvalgsvarer.


252
RAMMEBESTEMMELSER
Boligområde 4 B1 Den østlige bydel
4 B2 Strandvejskvarteret
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
grønt område o.lign., offentlige formål, mindre butikker til områdets daglige forsyning
Bebyggelsesprocent
30 for åben lav og 40 for tæt lav.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
En del af Område 4 B2 er omfattet af Lokalplan nr. 20 og Lokalplan nr. 98.
Andet
200m2.
Boligområde 4 B3 Nord for Vemmetoftevej
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage ved åben lav og 2 etager ved tæt lav bebyggelse og maks. 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
En del af Område 4 B3 er omfattet af Lokalplan nr. 34, 62, 84, 93, 105 og 108.
Andet
200m2.
Ved lokalplanlægning skal der tages de nødvendige hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Boligområde 4 B4 Gartnerjorden
Anvendelse
Pleje- og ældreboliger med tilhørende fællesfunktioner.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og maks. 7m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
En del af Område 4 B4 er omfattet af Lokalplan nr. 19, 37 og 58.
253
Boligområde 4 B5 Nord for Friskolen
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i
området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 96.
Boligområde 4 B6 Thorsgård
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
grønt område o.lign., mindre butikker til områdets daglige forsyning samt nærmere
angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 95
Andet
200m2.
åbne land.
Boligområde 4 B7 Boldbanerne
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i
området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Lokalplan
254
Boligområde 4 B8 Damgårdskvarteret
4 B9 Nord for Vemmetoftevej
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Lokalplan
Andet
200m2.
åbne land.
Centerområde 4 C1 Område ved Hovedgaden
4 C2 Vemmetoftevej og Friskolen
4 C3 Det centrale byområde
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
30 ved åben lav, 40 ved tæt lav bebyggelse og 50 ved anden bebyggelse.
Bebyggelseshøjde
1½ etage og maks. 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone og landzone.
Lokalplan
En del af område 4 C1 er omfattet af Lokalplan nr. 41.
En del af område 4 C2 er omfattet af Lokalplan nr. 56 og 6.
En del af område 4 C3 er omfattet af Lokalplan nr. 12 og Lokalplan nr. 42.
Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 25 m2 butiksareal og 1 parkeringsplads pr. 50m2 erhvervsareal.
Der skal sikres opholdsarealer svarende til 25 % af det samlede etageareal.
Andet
255
Off. områder
4 D2 Ved Rødvigvej
Anvendelse
Offentlige formål (idrætsanlæg o.lign.).
Bebyggelseskarakter
Bygninger til områdets drift.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
1½ etage og maks. 8,5m. Dog kan en sportshal eller lignende efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opføres med større højde.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Andet
Erhvervsområder
Anvendelse
Der skal etableres det til området nødvendige antal parkeringspladser.
4 E2 Fiskerihavnen
Bebyggelseskarakter
Havneformål. Der kan opføres bygninger og anlæg, der har et naturligt tilhørsforhold til fiskerihavnen såsom oplags-, fremstillings- værksteds-, handels-, serviceog lignende virksomhed.
Endvidere kan der opføres anlæg og bebyggelse til offentlige formål med naturlig
tilknytning til kysten og havnen som helhed.
Bygninger og anlæg til havnens drift.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
2 etager og maks. 7,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 51.
Andet
En lokalplan kan muliggøre, at der inden for området indpasses anden anvendelse
end nævnt ovenfor, såfremt områdets karakter af havneområde ikke brydes, og
såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne samt, at der i dele af
området opføres bebyggelse med en bygningshøjde på maksimalt 2 etager med
udnyttet tagetage og maks. højde på 12m.
Erhvervsområder
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
4 E3 Lystbådehavnen
Offentlige formål samt til ferie- og fritidsformål, såsom lystbådehavn, oplags- og
opholdsområder og lignende.
Der kan opføres bebyggelse og anlæg til offentlige formål, servicevirksomhed, mindre butikker og lignende med naturlig tilknytning til lystbådehavnen og kysten.
Bygninger med formål af kulturel art kan endvidere tillades indpasset i området.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
2 etager og maks. 7,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 51.
Andet
Der kan etableres udvalgsvarebutikker med et bruttoareal på højst 200 m2.
En lokalplan kan muliggøre, at der inden for området indpasses anden anvendelse
end nævnt ovenfor, såfremt områdets karakter af fritidsområde ikke brydes, og
såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne.
256
Sommerhusområder
4 S1 Strandstrædekvarteret
4 S2 Havnelev Enghave
Anvendelse
Sommerhusområde
Bebyggelseskarakter
Sommerhusbebyggelse.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
1 etage og maks. 5m.
Udstykning
Zoneforhold
Sommerhusområde.
Lokalplan
Sommerhusområder
4 S3 Vestlige udstykning
Anvendelse
Sommerhusområde og feriecenter
Bebyggelseskarakter
Sommerhusbebyggelse.
Feriecenterbebyggelse skal opføres som tæt lav bebyggelse.
15 for sommerhusejendomme og 30 for eksisterende helårsejendomme samt 10 for
feriecenterområdet.
1 etage og maks. 7m.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Sommerhusområde.
Lokalplan
Lokalplan nr. 63.
Andet
257
Område 5 Hellested
Hellested var oprindeligt en regelmæssig såkaldt vejforteby, der første gang er omtalt omkring år 1261 som HÆLGÆSTATHÆ (1261), HÆLLESTATHÆ (1810), med betydningen "helligt sted".
Før udskiftningen var der 17 gårde og 16 huse. Udskiftningen skete mellem år 1809-13, og
10 gårde skulle udflytte.
Omtrent på samme tid fik byen sit "hospital", eller fattiggård, der lå yderst i det lille stræde
fra Peder Syvvej mod syd.
Hellested ligger på de jævne bakker, hvor terrænet hæver sig fra Tryggevælde Å og
Stevns Å op til morænefladen. Den store, romanske kirke med senere gotiske tilføjelser er opført af kridtstenskvadre.
Kirken er smukt placeret i midten af landsbyens vestlige del og dominerer i kraft af
sin størrelse den øvrige bebyggelse.
Byen har stort set bevaret sit vejnet. Dens overordnede struktur er fint karakteriseret af Bygadens langstrakte, let krummede forløb, der fra kirkens placering i vest
har en svag stigning til landsbyens afslutning mod øst, hvor byen afgrænses af relativt nyopførte parcelhuse og en større fabriksvirksomheds halbygninger.
Den ældre bebyggelse langs bygaden er meget varieret og kan opdeles i tre bebyggelsesmønstre: En lille, intim bebyggelse omkring kirken, herefter en meget tæt
småhusbebyggelse, der ligger langs Bygaden og omkring de små sidegader, og så
det tredje mønster, der udgøres af en meget mere spredt bebyggelse, hvor de store gårde ligger.
Bystrukturen i den ældre bydel mod vest, er overvejende bevaret, ligesom de levende hegn i landskabet omkring Hellested vidner om stjerneudstykningen, som for
en stor del er intakt.
258
Gaderne er fint markeret af hække og levende hegnsbeplantning, og omkring kirken og gårdene af høje træer.
Flere steder afbrydes husrækken af markjord, der som åbne ubebyggede vænger
når helt ind til Bygaden.
Lokalplan nr. 52, Hellested Lokalcenter 1999, omfatter hele Hellested, inklusive Område 5
B3, Jordbrugsparceller.
Risby er omfattet af Lokalplan nr. 90.
Detailhandelsrammer
Hellested er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter.
Såfremt der skulle vise sig et behov eller et ønske om udlæg af areal til etablering af en ny
butik, vil der blive foretaget en overordnet vurdering af kommunens detailhandelssituation
og eventuelt udarbejdet det nødvendige plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en
lokalplan, som vil gøre etableringen mulig.
259
RAMMEBESTEMMELSER
Boligområde 5 B1 Østlige del
5 B4 Nye områder
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
30.
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og maks. 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Andet
For område 5 B4 (vestlige del) skal der ved lokalplanlægning tages de nødvendige
hensyn til grundvandsbeskyttelsen (Hellested Vandværk).
Boligområde 5 B2 Sydlige del
5 B5 Risby
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Beboelse – åben lav eller tæt lav.
Bebyggelsesprocent
30. Ved lokalplanlægning op til 40 for tæt lav bebyggelse.
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og maks. 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m2 ved åben lav og 350m2 ved tæt lav bebyggelse.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52 og 90 (Risby)
Boligområde 5 B3 Jordbrugsparceller
Anvendelse
Bebyggelsesprocent
Boligformål i form af jordbrugsparceller. med tilhørende kollektive anlæg såsom legepladser, grønt område o.lign., samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bygninger til bolig og drift.
Stuehusets areal må ikke overstige 250m2.
10 for samtlige bygninger.
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og max 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn.
Udstykning
Den enkelte udstykkede parcel må ikke overstige en arealstørrelse på 1ha.
Zoneforhold
Forbliver landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Andet
Det er tilladt på ejendommene at holde husdyr svarende til højst 2 dyreenheder, dog
kræves dispensation fra Kommunalbestyrelsen til svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold i hvert enkelt tilfælde. Endvidere skal reglerne for erhvervsmæssigt dyrehold
mht. antal dyreenheder pr. arealenhed overholdes. Dyreholdet må ikke være til gene
for de omboende.
Bebyggelseskarakter
260
Centerområde 5 C1 Bygaden
Anvendelse
Centerformål herunder boligformål, butikker, håndværksvirksomheder, liberale
erhverv, offentlige formål, samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
30. Der kan godkendes bebyggelsesprocenter op til 50 ved anden bebyggelse og
op til 40 for boligbebyggelse ved lokalplanlægning.
1½ etage og maks. 8,5m. Facadehøjde højst 3,2m over terræn.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Andet
Der må etableres mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler med et bruttoareal på højst 200m2.
261
Offentlige
områder
5 D1 Skoleområdet
Anvendelse
Offentligt formål, skole, institutioner, fritidsformål og lignende.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Ny bebyggelse må ikke opføres i større højde end nuværende bygninger, dog kan
en sportshal eller lignende efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opføres med
større højde.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Andet
Der skal etableres det til personalet nødvendige antal parkeringspladser.
Offentlige
områder
5 D2 Idrætsanlægget
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Offentligt formål, idrætsanlæg samlingsplads med mulighed for anlæg af grillplads,
uformelle aktivitetstilbud, naturlegeplads, og lignende.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
1½ etage og maks. 8,5m. Dog kan en sportshal eller lignende efter Kommunalbestyrelsens godkendelse opføres med større højde.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Erhvervsområder
Anvendelse
5 E1 Det gamle mejeri
Erhvervsformål, lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder enkelte
boliger (bestyrer-, portnerbolig o.lign.) i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Ny bebyggelse må ikke opføres med større højde end nuværende bygninger.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Andet
Der skal sikres areal til et beplantningsbælte på 5m’s bredde langs områdets afgrænsning mod øst, nord og syd.
262
Erhvervsområder
5 E2 Parkering
Anvendelse
Erhvervsformål i form af en parkeringsplads til lastbiler og lignende.
Bebyggelseskarakter
Området må ikke bebygges.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Andet
Langs områdets ydre afgrænsning mod nord, syd og øst skal der etableres et beplantningsbælte, med en bredde på min. 5m.
Langs områdets vestlige afgrænsning skal udlægges et areal med mulighed for
etablering af en vej.
Erhvervsområder
5 E3 Spildevandsrenseanlæg/-pumpestation
Anvendelse
Erhvervsformål i form af et spildevandsrenseanlæg/pumpestation.
Bebyggelseskarakter
Nødvendige driftsbygninger.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 52.
Erhvervsområder
5 J Jordbrug
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Der henvises til Lokalplan nr. 52.
263
Område 6 Klippinge
Af studier af stednavne ved vi, at de ældste byer ender på -inge og -um. Klippinge og Store
og Lille Heddinge må derfor være opstået nogenlunde på samme tid.
Ligesom for Rødvigs vedkommende har Klippinge nydt godt af, at jernbanen blev ført fra
Hårlev til Store Heddinge. Men der har ikke været de samme udviklingspotentialer her som i
Store Heddinge og Rødvig.
Selvom Klippinge i Dispositionsplanen for Stevns Kommune fra 1973 blev omtalt som én ud
af tre byzoneområder, er der kun sket en begrænset udbygning siden.
Klippinge er præget af to forskellige bebyggelsesstrukturer med jernbanen på kanten af den
gamle landsbys sydlige del og den nyere ‘stationsby’ i nordøst.
Det gamle landsbymiljø er næsten udvisket, men vejnettet er stort set det oprindelige med
hovedgaden, hvorfra tre ‘gafler’ deler sig til de forskellige nabobyer.
Byens bebyggelser er meget forskellige, tilsyneladende rodede, men de afspejler på den
anden side også tidens gang - og byudviklingen.
Detailhandelsrammer
Klippinge er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter.
264
RAMMEBESTEMMELSER
Boligområde 6 B1 Sydlige del
6 B3 Nordvestlige del
6 B4 Østlige del
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
offentlige formål, mindre butikker til områdets daglige forsyning samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
30.
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og maks. 7m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone og landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 3. En del af område 6 B1 er omfattet af Lokalplan nr. 29.
Andet
200m2.
Boligområde 6 B2 Nordlige del
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage ved åben lav, 2 etager ved tæt lav og højde maks. 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m2 ved åben lav og 350m2 ved tæt lav bebyggelse.
Zoneforhold
Byzone og landzone.
Lokalplan
En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 4 og 21.
Andet
200 m2.
Boligområde
6 B5 Brohøj
Anvendelse
Pleje- og ældreboliger med tilhørende fællesfunktioner.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1 etage og maks. 7m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m2 ved åben lav og 350m2 ved tæt lav.
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 27, 36 og 59.
265
Boligområde 6 B6 Syd for banen
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
1½ etage ved åben lav, 2 etager ved tæt lav og højde maks. 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse 700m2 ved åben lav og 350m2 ved tæt lav og dobbelthusbebyggelse.
Byzone og landzone.
Zoneforhold
Lokalplan
En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 80.
Andet
200 m2.
Ved lokalplanlægning skal der tages de nødvendige hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Centerområde 6 C1 Centrale bydel
Anvendelse
Centerformål herunder boligformål, butikker, liberale erhverv, offentlige formål,
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
30 ved boligbebyggelse og 40 ved anden bebyggelse.
Bebyggelseshøjde
1½ etage og maks. 7m.
Udstykning
Zoneforhold
Byzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 3.
Andet
Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 25 m² butiksareal og 1 parkeringsplads pr.
50 m² øvrigt erhvervsareal.
266
Erhvervsområder
Anvendelse
6 E1 Kirkevej/Køgevej
6 E2 Klippinge vest
Erhvervsformål, lettere industri, lager- og håndværksvirksomhed, herunder enkelte
boliger (bestyrer-, portnerbolig o.lign.) i tilknytning til den enkelte virksomhed.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
50 pr. ejendom.
Bebyggelseshøjde
Maks. 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning.
Lokalplan
Andet
Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 50m2 etageareal.
Der skal etableres et beplantningsbælte langs områdets ydre afgrænsninger.
Rekreative
områder
6 R1 Rekreativt område
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Nærrekreative formål, park, stisystem samt afvandingssystem og regnvandsbassiner (vådområder) med mulighed for et mindre antal boliger.
Beboelse åben lav.
Bebyggelsesprocent
30.
Bebyggelseshøjde
1½ etage og maks. 7m.
Udstykning
Mindstegrundstørrelse 700m2.
Zoneforhold
Landzone overføres til byzone (og landzone) ved lokalplanlægning.
Lokalplan
267
Område 7 Strøby
Strøby var i 1688 landets største landsbyejerlaug med 58 gårde.
Strøby er en agrar kirkelandsby, hvor jorderne langs kysten er præget af villa-, parcelhusog sommerhusudstykninger.
Landskabeligt ligger Strøby i det åbne intensivt dyrkede landskab med mange gårde, husmandsrækker, landsbyer og hegn.
Før udskiftningen lå alle gårdene i den meget store bykerne.
Strøby blev udskiftet i 1797, og der blev flyttet mange gårde ud af landsbykernen. Nogle
husmænd fik jord i ejerlaugets periferi; bebyggelsen kaldes den dag i dag Strøbylille.
I landsbykernen er der fra tiden efter udskiftningen bevaret gårde og huse, præstegård, mejeribygning, forsamlingshusbygning fra 1898, som stadig er i funktion, en gammel skolebygning, som i dag er børneinstitution, kro, småværksteder, handel og nedlagte butikker.
I Strøby er ikke udlagt nye byudviklingsområder. Der er fortsat mulighed for en begrænset
fortætning på eksisterende arealer i byzonen.
I Strøby er der en dagligvarebutik men ingen udvalgsvarebutikker.
Strøby er kommunens store landsby i byzone, som nok har fået tilført en del nyere byggeri
de seneste 30-40 år, men landsbykarakteren præger fortsat landsbyen.
Bymiljøet præges af trafikken dels på Stevnsvej og dels til sommerhusområdet.
Byen rummer også et dagcenter for ældre.
Detailhandelsrammer
Strøby er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter.
268
Boligområde 7 B1 Strøby
Anvendelse
Bebyggelsesprocent
Landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning.
Overflødiggjorte og tomme bygninger kan – på vilkår af, at landsbykarakteren ikke
brydes, og såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne – genanvendes til boliger, erhverv, institutioner eller fritidsaktiviteter.
Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at byggeriet ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø.
Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal udføres i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige stil og
arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter.
30 pr. boligejendom og 40 pr. erhvervsejendom.
Bebyggelseshøjde
Højst 8,5m.
Udstykning
Mindste grundstørrelse til enfamiliehuse 700m² og til rækkehuse 500m2.
Zoneforhold
Byzone og landzone
Lokalplan
Lokalplanerne 4-01, 4-02 og 4-5 til 4-12.
Bebyggelseskarakter
269
Område 8 Valløby
Valløby er en agrar kirkelandsby med nogle gårde, huse og enkelte servicefunktioner.
Byen er i nogen grad præget af nyeste tids bebyggelser og anlæg i form af parcelhusudstykninger fra 1960’erne og 1970’erne, højspændingstracé og gartnerier.
Landskabeligt ligger Valløby i det åbne intensivt dyrkede landskab.
Ejerlaugets jorder ligger mod øst ned mod Tryggevælde Ådal, og på den anden side ligger
herregården Vallø, som gennem tiden har været egnens magtcentrum og største arbejdsplads. De mange husrækker i Valløby ejerlav er bygget til herregårdens arbejdere.
Valløby nævnes første gang i 1318.
Landsbyen blev udskiftet i 1805, og der er i landsbykernen bevaret spor fra før udskiftningen, bl.a. uregulerede vejforløb og kirkens og gårdenes placering.
I dag byens brugs er lukket, men tankstationen ved landevejen sikrer fortsat mulighed for
indkøb af dagligvarer.
Byen er forbundet med Strøby Egede med en sti, der krydser Stevnsvej via en tunnel, så
skolebørn kan komme sikkert i skole.
Detailhandelsrammer
Valløby er i detailhandelssammenhæng udpeget som lokalcenter.
270
Boligområde 8 B1 Vallørækken
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
grønt område o.lign., offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Bebyggelsesprocent
30.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Forbliver landzone
Lokalplan
Lokalplan 6-06.
Boligområde 8 B2 Møllemarken og Møllerækken
8 B3 Bakkehældet og Sognevej
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
30.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Boligområde 8 B4 Arealet vest for landsbyen
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Lokalplan 3-07.
Andet
271
Boligområde 8 C1 Landsbyen
Anvendelse
Bebyggelsesprocent
Landsbyformål, boliger, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning.
Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at byggeriet ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø.
Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal udføres i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige stil og
arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter.
30 pr. boligejendom og 40 pr. erhvervsejendom.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Byzone
Lokalplan
Lokalplanerne 15, 3-04 og 3-05.
Bebyggelseskarakter
272
Område 9
Landzonen
De afgrænsede landsbyer i landzone
Generelle rammer
De afgrænsede landsbyer forbliver i landzone.
Tidligere var en afgrænsning af en landsby ensbetydende med, at den pågældende kommunalbestyrelse fik zonelovskompetencen i landsbyen.
Efter ændringen af planloven, hvor kompetencen til at meddele tilladelser i hele landzonen
overgik til kommunerne, har afgrænsningen af landsbyerne fået en anden betydning.
Naturklagenævnet har i en række afgørelser slået fast, at den landsbyafgrænsning, som
tidligere var en kompetence-grænse mellem amt og kommune, nu må opfattes som en form
for planlægning – en grænse mellem landsbyen og det åbne land.
Inden for landsbyafgrænsningen kan der gives tilladelse til boligbyggeri, hvis det passer
sammen med planlægningsmæssige hensyn, naturog kulturhistoriske interesser samt nabohensyn.
Derimod skal der ikke gives tilladelser lige uden for landsbyafgrænsningen, fordi det vil udviske den ønskede grænse mellem landsby og landskab, og fordi det ikke er, hvad kommunen
og landsbyen er blevet enige om via kommuneplanprocessen(citat fra forslaget til Regionplan
2005-17 for Storstrøms Amt).
Det er meningen, at de fleste landsbyer i kommunen skal afgrænses i planperioden.
Formålet med afgrænsningen af bysamfundene i det åbne land er at lette administration af
landzonebestemmelserne i disse områder, og samtidig vil rammerne være nødvendige udgangspunkter ved evt. lokalplanlægning i landsbyerne.
Detailhandel
Der gives generelt mulighed for etablering af dagligvarebutik med et bruttoareal på højst
250 m2 og udvalgsvarebutik med et bruttoareal på højst 200 m2.
Bevaring
Landsbyernes miljømæssige kvaliteter skal søges fastholdt, særligt i forbindelse med nybyggeri, ombygning og vedligeholdelse. Dog uden at forhindre, at der kan ske en naturlig og
nødvendig fornyelse. De kvaliteter, der skal bevares, drejer sig om det samlede miljø, enkelthuse, beplantning, vejforløb og gadejord.
Se heftet ”BEVARING OG FORNYELSE i landsbyer og det åbne land på Stevns” LINK Stevns
Kommune 1997, som er en mindre vejledning, med råd om bevaring og udvikling af landsbyernes bebyggelse og karakter.
Boliger og anden bebyggelse
Der forudsættes et begrænset boligbyggeri i landsbyerne. For Sigerslev og Lunds vedkommende kan etablering af nye udstykninger til bebyggelse og anlæg kun ske ved lokalplanlægning.
273
Erhverv
Mindre erhverv skal have mulighed for etablering i landsbyerne.
Kystnærhedszonen
En del af Valløby (er behandlet i det foregående afsnit), Holtug, Sigerslev, Højerup, Lille Heddinge og Lund er beliggende i kystnærhedszonen, og egentlig byvækst er ikke mulig, med
mindre der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær
lokalisering.
274
Fælles rammer for de afgrænsede landsbyer:
Afgrænset landsby
Anvendelse
Landsbyformål, boliger, offentlige formål, butikker og mindre erhverv til lokal forsyning.
Servicevirksomheder, institutioner og fællesanlæg kan tillades indpasset i området.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at byggeriet ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare
karakteren af det eksisterende miljø.
Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal
udføres i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige
stil og arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter.
Bebyggelsesprocent
30 pr. ejendom.
Ved lokalplanlægning for dele af landsbyen:
35 pr. ejendom.
Bebyggelseshøjde
Højst 8,5m og som hovedregel ikke mere end 1½ etage.
Større højde, hvis hensynet til en virksomheds eller et anlægs drift taler for det.
Udstykning
Grunde til enfamiliehuse mindst 1.200m².
Ved lokalplanlægning for delområder mindst 700m2.
Ved lokalplanlægning af nye udstykninger skal der sikres areal til evt. forsinkelsesbassin til regnvandsafledning, ligesom adgangen til rekreativ udfoldelse skal sikres, evt. gennem arealreservation til anlæg af stier, grønne områder m.v.
Zoneforhold
Landzone.
Andet
Mulighed for etablering af dagligvarebutik med et bruttoareal på højst 250m2 og
udvalgsvarebutik med et bruttoareal på højst 200m2.
Fælles friarealer såsom gadekær, branddamme, græsarealer, stier, fortove, og
lign. skal registreres, fastholdes, plejes og være tilgængelige.
Friarealer mod vej - private som offentlige - skal søges friholdt for oplagring.
Karakterfuld beplantning skal søges fastholdt.
En bevarende lokalplan skal omfatte hele landsbyen og indeholde en registrering
af eksisterende forhold samt bestemmelser til sikring af bystrukturen, bevaringsværdig bebyggelse samt bevaring og pleje af gadejord, gadekær, majstang m.v.
og værdifuld bevoksning.
En lokalplan skal indeholde retningslinjer for regulering af trafikken med henblik på
forbedrede forhold for cyklister og fodgængere.
Eventuelle afvigelser fra disse fælles rammer findes under den enkelte landsby.
275
Område 9.1
Vråby
Vråby er en mindre agrar kirkelandsby med få gårde, huse og få servicefunktioner.
Landskabeligt ligger Vråby i det bølgede landskab med mange skove og lunde.
Landsbyen er en rækkeby med 4 indfaldsveje.
Vråby blev udskiftet i 1807.
Der er bevaret spor fra før udskiftningen i form af uregulerede vejforløb, gårdenes
placering og kirken.
276
Område 9.2
Endeslev
Endeslev er en større kirkelandsby med gårde, huse og enkelte servicefunktioner.
Der er det bemærkelsesværdige ved Endeslev, at den inden overgangen til selveje
var delt mellem hele seks jordejere, nemlig Københavns Magistrat, Københavns
Universitet, Bregentved Gods, Vallø Gods, Kirken og Gammel Køgegård.
Landsbyen er en forte-rækkeby, og landsbykernen har gode spor fra tiden før udskiftningen i form af kirke, gamle vejforløb, forte, som nu har et sprøjtehus, samt
gårdenes beliggenhed på de gamle tofter.
Fra andelstiden findes et velbevaret forsamlingshus, der stadig er i funktion.
Specielt for Endeslev er de velbevarede husmandskolonier i bymarkens periferi,
Høstmarkshuse, Hestehave Huse, Almindehuse og Magistratshuse.
Lokalplanlægningen af Endeslev i 1980 var et af tre prøveprojekter, som skulle belyse forskellige sider af lokalplanarbejdet fra start til slut, og som dannede baggrund for en vejledning i udarbejdelse af lokalplaner for landzonelandsbyer i hovedstadsregionen.
Afgrænset landsby
9.2 Endeslev
Bebyggelsesprocent
40 til særlige formål.
Lokalplan
Lokalplan nr. 16 (afløst af nr. 122)
277
Område 9.3
Himlingøje
Himlingøje er en større kirkelandsby med gårde, huse og enkelte servicefunktioner.
Området er præget af nyere byggeri og anlæg i form af højspændingstracé, spildevandsrenseanlæg og vandværk. Østbanen med trinbræt ligger vest for byen.
Landskabeligt ligger landsbyen i det åbne intensivt dyrkede landskab med mange gårde,
husmandsrækker, husmandsrækker, landsbyer og hegn.
Himlingøje er en rækkeby med bevarede spor fra tiden for udskiftningen, uregulerede vejforløb, gadekær, kirken og gårdenes placering.
Himlingøje blev stjerne-blokudskiftet i 1805, og der findes også bevarede spor fra denne
periode.
Der blev ikke ret mange gårde tilbage i landsbykernen; til gengæld er der mange huse, og
fra andelstiden er der et forsamlingshus fra 1888, som fortsat er i funktion.
Afgrænset landsby
9.3 Himlingøje
Lokalplan
Lokalplan 6-05.
278
Område 9.4
Store Tårnby
Store Tårnby er en større kirkelandsby med flere gårde, huse og enkelte servicefunktioner.
Mod vest præges landsbyen af et højspændingsanlæg.
Landskabet er en let bølget, intensivt dyrket landbrugsflade ned mod Tryggevælde Ådal.
Landsbyen er en forte-rækkeby, og landsbykernen har velbevarede spor fra før udskiftningen
i form af forte med kirke og gadekær, gamle vejforløb og gårdenes beliggenhed.
Der findes ligeledes mange og velbevarede spor fra udskiftningen i 1805, f.eks. husmandsbebyggelsen Stolpehuse syd for byen.
Fra andelstiden er der i landsbykernen bl.a. et andelsmejeri og et forsamlingshus.
279
Område 9.5
Varpelev
Varpelev er også en større kirkelandsby med flere gårde, huse og enkelte servicefunktioner.
Landsbyen ligger på toppen af en moræneflade ud mod Tryggevælde Ådal.
Varpelev er en forteby, og landsbykernen har velbevarede spor fra tiden før udskiftningen.
Det er kirke, vejforløb, gadekær og gårdenes beliggenhed.
Der findes også spor fra tiden efter udskiftningen. Det er tomme gårdtofter og meget velbevarede huse på forten, bl.a. en smedie og et fattighus, der nu begge er overgået til boligformål.
Fra andelstiden findes velbevarede bygninger i form af missionshus, forsamlingshus og nedlagt brugs.
Østbanen med trinbræt ligger umiddelbart syd for byen.
Afgrænset landsby
9.5 Varpelev
Udstykning
Ved lokalplanlægning for ejendommen matr. nr. 7a Varpelev kan for tæt lav bebyggelse tillades en mindstegrundstørrelse på 250m2.
Lokalplan
Lokalplan 6-04, Lokalplan nr. 120.
280
Område 9.6
Magleby
Byen er en kirkelandsby, og kirken og dens omgivelser markerer smukt byens indgang fra
syd.
Landsbyen ligger i et svagt kuperet morænelandskab, med den oprindelige landsby langs
Borgergade, Kildestræde og Holmen, og med senere bebyggelse langs Kirkevej og Skovmarksvej.
Landsbyens oprindelige gadenet og landsbystruktur i øvrigt er meget fint bevaret og stjerneudstykningen omkring landsbyen fra udskiftningen omkring år 1800 anes stadig, især i den
vestlige del.
Byen har boliger, aktive landbrug, vognmandsforretning, håndværksvirksomhed, samt købmandsbutik og antikforretning. Udover kirken har byen desuden forsamlingshus, pensionistboliger og skole ved Kirkevej ca. 1 km syd for byen.
Herudover rummer landsbyen flere steder oprindelige karaktertræk langs Borgergade og
Holmen, hvor gårdene ligger tilbagetrukket og lidt hævet fra vejen med grønne tofter ned til
bygaden.
Midt i byen er der majbænk og flagstang, som tidligere var samlingssted, når der skulle træffes beslutninger, som vedrørte byen.
Landsbyen har enkelte bevaringsværdige ældre huse, såvel bindingsværkshuse som murede
huse, og nogle få gårde i kridtsten fra før år 1800 samt Magleby gadehospital fra 1742. Ved
kirken ligger Magleby kirkehospital fra 1300-tallet, ombygget 1763 samt den tidligere skole
fra 1879, med en længe af den oprindelige rytterskole fra o. 1720, bevaringsværdig bebyggelse, som er omfattet af frivillig fredning.
Det tidligere ved Kommuneplantillæg nr. 5 udlagte område til jordbrugsparceller i den sydlige del af Magleby er udtaget i overensstemmelse med fingerplanens regler om jordbrugsparceller.
Afgrænset landsby
9.6 Magleby
Lokalplan
Lokalplan nr. 46
281
Område 9.7
Holtug
Byen er en kirkelandsby med kirken beliggende på et markant højdedrag i landskabet, hvorfra man har udsigt over landsbyen og landskabet.
Landsbyen ligger i et kuperet morænelandskab med den oprindelige landsby langs den inderste del af Holtug Linievej og Holtug Bygade. Senere er bebyggelse kommet til langs den sydlige del af Holtug Bygade langs Bredeløkkevej og mod øst langs Holtug Linievej i byens udkant. Landsbyens oprindelige gadenet er fortsat fint bevaret.
Udskiftningen i Holtug, der fandt sted i 1796, er væsentligst foregået ved egentlig udflytning
og ikke som ved stjerneudskiftning, hvor gårdene forblev samlede i landsbyen.
Landsbyen har en del værdifuld og bevaringsværdig bebyggelse fra før år 1800, dels flere
gårde og stuehuse fra de udskiftede gårde, opført som murede eller som bindingsværkshuse
med strå- eller teglbeklædning på taget. Endvidere er der en del bevaringsværdige huse fra
"Bedre Byggeskik"- perioden omkring 1920'erne, bl.a. de tidligere skolebygninger over for
kirken og flere enfamiliehuse langs Holtug Bygade. Herudover er der enkelte bevaringsværdige erhvervsbebyggelser bl.a. det tidligere smedeværksted og Andelsmejeriet, opført i 1929
og enkelte bebyggelser langs Holtug Linievej.
Byen har flere aktive gårde og erhvervs- og servicevirksomhed.
Langs Holtug Bygade og Holtug Linievej er der bl.a. brugs, gartneri og maskinværksted.
I byens udkant langs Bredeløkkevej er der autoværksted og en større elektronisk virksomhed, som har indrettet sig i det tidligere andelsmejeri.
Desuden har byen såvel kirke som forsamlingshus, nyere ældreboliger, friareal med mindre
klubhus og majstang, som var byens gamle samlingssted.
Der er udlagt et område vest for Holtug til jordbrugsparceller.
Området er omfattet af Lokalplan nr. 61.
Afgrænset landsby
9.7 Holtug
Lokalplan
Lokalplan nr. 35, Lokalplan nr. 109
Jordbrugsparceller
9.7.2 Holtug
Lokalplan
Lokalplan nr. 61
282
Område 9.8
Sigerslev
Sigerslev ligger i et svagt kuperet landskab, i en halvcirkel omkring det for landsbyen meget
karakteristiske mose- og engområde.
Den gamle stjerneudstykning fra udskiftningstiden er stadig i nogen grad synlig i den østlige
del af byen, ligesom landsbyens bystruktur er fint bevaret, med den oprindelige landsby
langs Sigerslevvej og Byenden og med kun enkelte senere bebyggelser mod nord og mod
syd.
Landsbyen har flere bevaringsværdige ældre huse og gårde fra før år 1800, såvel bindingsværkshuse som murede huse i kridtsten.
Herudover er der enkelte bevaringsværdige bebyggelser fra omkring år 1900, bl.a. forsamlingshuset og den oprindelige skole, nu produktionsskole, opført i 1904.
Landsbyen har flere aktive gårde. Herudover er der købmandsforretning, produktionsskole,
forsamlingshus og sportsplads.
Det er ikke hensigten, at der skal udføres nye samlede boligbebyggelser i byen. Sigerslevs
fine karakter og mange naturområder, gør den meget sårbar overfor etablering af selv afrundende og udfyldende nye udstykninger til bebyggelser og anlæg, som derfor kun kan
etableres ved lokalplanlægning for hele landsbyen.
283
Område 9.9
Højerup
Landsbyen ligger i jævnt terræn, svagt faldende mod øst. Den oprindelige landsby ligger
langs Højerup Bygade, Hybenhøjvej ved gadekæret, og inderste del af Hærvejen.
Senere bebyggelse ligger i byens udkant mod nord omkring Fyrvangen og langs den østlige
del af Højerup Bygade over for Stevns Museum.
Det oprindelige gadenet, gadekær og landsbystruktur i øvrigt er bevaret og mod vest omkring landsbyen ses stjerneudstykningen stadig.
Byen er et velbesøgt turistmål med sin beliggenhed ved Stevns Klint og den historiske Højerup Kirke fra o. 1250-1300 samt Stevns Museum. Kirken ligger helt ud til Østersøen, på den
yderste rand af klinten, der her har 24 - 28 m høje og stejle skrænter.
Højerup Kirke ophørte som kirke i 1910 pga. nedstyrtningsfare, og de kirkelige handlinger
blev overført til den nye kirke, som blev indviet i 1913.
Landsbyen har flere værdifulde og bevaringsværdige bebyggelser fra før år 1800, dels flere
gårde og huse opført som murede eller som bindingsværkshuse med strå- eller tagstensbeklædning på taget. Et eksempel herpå er det restaurerede såkaldte Fiskerhus ved Højerup gl.
Kirke.
Herudover er der flere bevaringsværdige huse fra omkring år 1900, bl.a. den tidligere skole
fra 1906, samt huse fra "Bedre Byggeskik"-perioden.
Højerup er overvejende en boliglandsby, med enkelte aktive gårde. Herudover rummer byen
i dens østlige del ved Stevns Klint restaurant, lokalhistorisk museum, de to kirker og en mindelund, Højeruplund.
284
Område 9.10
Lille Heddinge
Byen er en kirkelandsby, med kirken markant beliggende midt i byen tæt ved vej og smukt
omgivet af forplads og gadekær.
Landsbyen ligger på et markant højdedrag i landskabet med flere fine udsigtsmuligheder fra
byen og fra kirken, ud over landskabet og til Østersøen. Den oprindelige landsby er beliggende langs Storemarksvej og Broveshøjvej, med senere bebyggelse syd for Skørpingevej.
De levende hegn omkring Lille Heddinge viser meget tydeligt den gamle stjerneudstykning,
selv om den gennemskæres af Østbanen vest for landsbyen.
Landsbyens oprindelig bystruktur er bevaret og det snoede smalle gadenet markeres af
landsbyens gårde og huse, der ligger helt ud til vejen afbrudt af oplevelsesrige gadeåbninger, med gadekær og grønninger.
Landsbyen har flere værdifulde og bevaringsværdige bebyggelser fra før år 1800, dels flere
gårde og huse opført som murede eller som bindingsværkshuse med strå- eller tagstensbeklædning på taget.
Herudover er der flere bevaringsværdige huse fra omkring år 1900, bl.a. den tidligere skole
fra 1892 samt huse fra "Bedre Byggeskik"-perioden.
Endvidere er der værdifuld bebyggelse i form af den fredede rytterskole opført i 1721 og den
fredede gårdsmedie og maltkølle ved gården Østervang, fra begyndelsen af 19. årh., samt
den restaurerede vindmølle i træ, som markerer landsbyen mod syd.
Byen rummer adskillige gårde, beboelseshuse, et smedeværksted og en entreprenørvirksomhed, der har indrettet sig i møllen og en del af den tidligere møllegård.
Herudover er der forsamlingshus og som nævnt kirken, som er en af Sjællands få forsvarskirker.
Der er udlagt areal til jordbrugsparceller nord for Lille Heddinge.
Der er udarbejdet Lokalplan nr. 64 for området.
Afgrænset landsby
9.10 Lille Heddinge
Lokalplan
Lokalplan nr. 67
Jordbrugsparceller
9.10.2 Lille Heddinge
Lokalplan
Lokalplan nr. 64
285
Område 9.11
Boestofte
Boestofte ligger i et fladt, fra øst svagt stigende terræn sydvest for Store Heddinge mellem
Havnelev og Lyderslev/Gevnø.
Boestofte er en nyere bymæssig bebyggelse fra 1890’erne, og den er dermed en af de nyeste landsbyer på Stevns.
Landsbyen består mod syd og øst af nyere udstykkede områder med overvejende parcelhuse, som afsluttes ved Ellehøjskolen, tidligere Boestofteskolen. Skolen er en lav bebyggelse af
samme karakter som parcelhusene.
Mod vest i landsbyen, hvor vejen deler sig, er den ældre bydel koncentreret. Husene ligger
spredt og tilbagetrukket fra vejen på regelmæssige grundudstykninger.
Det ældre område er karakteriseret af to fine bygningsanlæg, det tidligere Sydstevns Alderdomshjem og nuværende Stevns Gymnastik- og Idrætsefterskole.
I den nordøstlige del er der udlagt et særligt område til brug for efterskolen.
Afgrænset landsby
9.11 Boestofte
Udstykning
Lokalplan
Skole og institution
Anvendelse
286
Ved lokalplanlægning for delområde:
Grunde til tæt lav-/dobbelthusbebyggelse mindst 400m2.
Lokalplan nr. 89
9.11.2 Boestofte
Skole- og institutionsformål
Område 9.12
Lyderslev/Gevnø
Landsbyen ligger i et svagt skrånende morænelandskab, med den oprindelige landsby langs
Lyderslev Stræde, Lyderslev Bygade og Ærtebjergvej, samt langs Gevnøgade ved mosen.
Senere er bebyggelse kommet til langs Fruegade, Kongshøjvej og mod nord langs Nørrehusvej.
Den oprindelige landsbystruktur er fortsat meget fint bevaret, og den tidligere stjerneudstykning omkring landsbyen opfattes tydeligt. Byen er en kirkelandsby, med kirken beliggende på byens højeste punkt. Kirken har smukke harmoniske omgivelser, der mod øst skaber
en god overgang mellem Lyderslev og Gevnø, og mod vest skaber Kirkeskoven og kirkeengen et værdifuldt åbent areal, sidstnævnte med mindelse om en art landsbyfælled.
Ved mosen er der et mindre anlæg med en mindesten om udskiftningen i Gevnø, der fandt
sted i 1832.
Landsbyen rummer en del værdifuld og bevaringsværdig bebyggelse, dels flere stråtækte
bindingsværkshuse, dels bebyggelse fra andelstiden eller stationsbyperioden omkring år
1880 og dels huse fra ”Bedre Byggeskik II” –perioden omkring år 1920, samt de tidligere
skolebygninger og det nedlagte andelsbageri, der som landets ældste blev opført i 1888, af
kridtsten fra Stevns Klint.
Lyderslev/Gevnø udgør tilsammen en større landsby og har karakter både af landbrugslandsby og boliglandsby.
Byen rummer adskillige aktive gårde samt enkelte erhvervs- og servicevirksomheder.
Langs Lyderslev Bygade findes således bl.a. købmandsforretning, autoværksted og frisør.
Desuden har byen såvel kirke som forsamlingshus, nyere ældreboliger og sportsplads med
klubhus.
Afgrænset
landsby
Udstykning
9.12 Lyderslev/Gevnø
Ved lokalplanlægning for delområde:
Grunde til tæt lav-/dobbelthusbebyggelse mindst 400m2.
Lokalplan
Lokalplanerne nr. 69, 88 og 92.
Andet
Gevnø Mose søges indrettet til rekreativt område til fritidsformål.
En bevarende lokalplan skal indeholde bestemmelser til bevaring og pleje af mosen og
mosens omgivelser og kirkeengen med Kirkeskoven.
287
Område 9.13
Lund
Lund er en af de ældste bopladser på Stevns, hvilket bl.a. stendyssen mod syd ved Stubbehøj vidner om, ligesom der på markerne er rester af gamle gravhøje, således Ravnehøj i
byens udkant mod nord.
Her er der endvidere et mindre anlæg med bl.a. en mindesten for udskiftningen i 1861, som
blev Danmarks seneste.
Landsbyen ligger i en dalsænkning, i et svagt kuperet terræn. Byens gadenet og landsbystruktur i øvrigt er fint bevaret, med den oprindelige bebyggelse langs den nordsydgående
hulvej Lund Gade, som fører ned til havnen. Senere bebyggelse er opført nord for Højstrupvej.
Landsbyens miljøkvaliteter ses især ved havnen og langs Lund Gade, hvor huse og gårde
ligger i stærkt varierende, ofte tæt afstand til vejen, hvilket sammen med beplantning og
terrænforhold markerer gadenettets smalle og snoede forløb, vekslende med pladsdannelser
og smukke gaderum, der gør landsbyen meget oplevelsesrig.
Øst for landsbyen er der en privat fællesvej "Toften" som strækker sig fra Højstrupvej til
Stubbehøj ved havnen, med stikveje til bygaden og landsbyens gårde. Fra "Toften" er der
gode kig udover det åbne land, kysten og den lavere liggende landsby.
Byen har en del bevaringsværdige huse og gårde, især fra før og o. år 1800, såvel murede
huse i kridtsten, som stråtækte bindingsværkshuse bl.a. "Lund gl. skole" fra 1810. Der er
enkelte bevaringsværdige bebyggelser fra o. år 1900, samt huse fra "Bedre Byggeskik"perioden bl.a. "den nye skole" fra 1915.
Lund havn har oprindeligt repræsenteret landsbyens hovederhverv, men betydningen for
erhvervsfiskeriet har de seneste år været stærkt dalende. Havnen udgør dog fortsat et samlingspunkt for beboerne og er et alternativt udflugtsmål for landsbyens gæster.
Lund er i dag fortrinsvis en boliglandsby med enkelte landbrug og en smule fiskeri. Herudover er der en mindre havn og forsamlingshus.
Det er ikke hensigten, at der skal udføres nye samlede boligbebyggelser i byen. Lunds fine
karakter, beliggenhed og særlige naturområder, gør den meget sårbar overfor etablering af
288
selv afrundende og udfyldende nye udstykninger til bebyggelser og anlæg, som derfor kun
kan etableres efter forudgående lokalplanlægning for hele landsbyen.
Afgrænset
landsby
Andet
9.13 Lund
Havnen skal bevares i sin nuværende udformning, med hovedvægt på anlæg til fiskeri fra større joller, mv.
Den eksisterende private fællesvej Toften må ikke nedlægges.
289
Landområderne i øvrigt
Generelle rammer
I dette afsnit opstilles rammer for lokalplanlægningen for følgende områder:
9 L1
Landområderne og de ikke-afgrænsede landsbyer
9 D1
Golfbane
9 D2
Holtug Kridtbrud (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg)
9 D3
Mandehoved (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg)
9 D4
Stevns Natur Center (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg)
9 D5
Lærkegården
9 D6
Gydevej
9 D7
Stevns Fyr
9 D8
Stevnsfortet
9 D9
Boesdal Kalkbrud (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg)
9 E1
Renseanlæg
9 E2
Stevns Kridtbrud
9 E3
Erhvervsområde
9 R1
Interesseområde for ferie- og fritidsaktiviteter og –anlæg (rammer fastlægges i et kommende kommuneplantillæg)
9 V1
Vindmølleområde 1
9 V2
Vindmølleområde 2
9 V3
Vindmølleområde 3
Det åbne land med de ikke-afgrænsede landsbyer.
De mindre ikke-afgrænsede landsbyers anvendelse skal fastholdes til landbrugs- og boligformål samt mindre lokale erhverv, der naturligt kan indpasses i den enkelte landsby.
Disse landsbyer er:
Barup, Arnøje, Råby, Tommestrup, Renge, Skørpinge, Havnelev og Frøslev.
Hovedanvendelsen for de øvrige mindre bebyggelser og det åbne land fastlægges til land- og
skovbrug.
Tidligere militære områder
Der er udarbejdet lokalplaner for Stevns Fyr-området (nr. 73), Koldkrigsmuseum Stevnsfort
(nr. 77A) og Gydevej (nr. 75).
Da det generelt er vanskeligt at komme ud til kysten langs Stevns Klint, er offentlighedens
adgang til klinten gennem området ved Stevnsfortet og området ved Stevns Fyr sikret i
rammerne og i de pågældende lokalplaner.
Der er endvidere åbnet mulighed for anvendelse af de eksisterende bygninger ved Stevns
Fyr (bortset fra selve fyret og den til fyret hørende bolig) til helårs- eller fritidsboliger.
290
Støttepunkter for Stevns Klint-oplevelsen
Rammer for Mandehoved, Stevns Natur Center, Holtug Kridtbrud og Boesdal Kalkbrud vil
blive udformet i et kommende kommuneplantillæg.
Vindmøller
Vindmøller kan kun opstilles i de områder, som er særligt udpeget til formålet.
På grund af cirkulærebestemmelser om afstande fra møller til naboer og til andre møller og
et ønske om at planlægge for høje møller, er udbygningsmulighederne på Stevns begrænsede.
Der er derfor ikke udpeget nye områder til nye møller i denne plan, men det er besluttet at
tage denne problematik op i 2010 som et projekt, idet formålet er at undersøge, om der er
møller, som kan skrottes, og som dermed kan give plads til nye møller, og om der også skal
planlægges for mindre møller.
De eksisterende vindmølleområder er stadig udpeget i planen.
Eksisterende enkeltmøller er ikke udpeget.
I Stevns Kommune er områderne Holtug Linievej, Broveshøj og Bakkely udpeget.
Da disse områder er fuldt udbyggede, er der ikke opstillet rammer for lokalplanlægning i
disse områder.
Hvis der på baggrund af den nævnte undersøgelse viser sig muligheder for at udpege nye
områder, vil der blive udarbejdet et kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægningen.
291
De ikke-afgrænsede landsbyer er markeret med en blå cirkel, øvrige anlæg og områder i det åbne land
er markeret med blå streg og tekst.
292
Landområderne
9 L1 Landområderne og de ikke-afgrænsede
landsbyer
Anvendelse
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Områdets hovedanvendelse fastlægges til landbrugsformål. I de særlige naturområder fastlægges hovedanvendelsen til land- og skovbrug under hensyntagen til naturinteresserne, som det fremgår af kort over hovedstrukturen.
Anvendelsen af de ikke-afgrænsede landsbyer, der på rammekortet er angivet
med en blå cirkel, fastlægges til landbrugsformål og boligformål og nærmere
angivne erhvervstyper, som kan indpasses i området uden væsentlige genevirkninger.
Overflødiggjorte og tomme bygninger kan – på vilkår af, at landsbykarakteren
ikke brydes, og såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne –
genanvendes til boliger, erhverv, institutioner eller fritidsaktiviteter
Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at
byggeriet ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at
bevare karakteren af det eksisterende miljø.
Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal
udføres i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige stil og arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter
30 pr. ejendom.
Bebyggelseshøjde
Højst 8,5m og 1½ etage.
Udstykning
Der må ikke ske yderligere udstykning.
Zoneforhold
Landzone
Lokalplan
Se enkeltområderne.
Andet
Anlæg af gang- og cykelstier skal være i overensstemmelse med de generelle
rammer og retningslinjer.
Anlæg til rekreative formål, såsom stier, parkeringspladser, rastepladser m.v.
skal placeres og udformes under hensyntagen til landbrugs- og naturinteresser.
293
Offentlige/
rekreative
områder
9 D1 Golfbane ved Store Tårnby
Anvendelse
Rekreative formål, golfbane.
Bebyggelseskarakter
Driftsbetingede bygninger, restaurant, klubhus m.m.
Bebyggelsesprocent
Der må højst bygges 2.000m2.
Bebyggelseshøjde
Højst 1 etage og 6 m.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone
Lokalplan
Lokalplan 6-10.
Offentlige/
rekreative
områder
9 D2 Holtug Kridtbrud
Anvendelse
Rammer udarbejdes i et kommende kommuneplantillæg
294
Offentlige/
rekreative
områder
Anvendelse
9 D3 Mandehoved
Rammer udarbejdes i et kommende kommuneplantillæg.
Offentlige/
rekreative
områder
9 D4 Stevns Natur Center og Flagbanken
Anvendelse
Offentlige/
rekreative
områder
9 D5 Lærkegården
Anvendelse
Offentlige formål, plejehjem, kollektive boliger m.v.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og højde max 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone
Lokalplan
Lokalplan nr. 60.
295
Offentlige/
rekreative
områder
9 D6 Området ved Gydevej
Anvendelse
 Undervisningsformål (f.eks. brandskole, undervisning af naturbrugere,
jægere, skytter, hundesportsfolk m.v.)
 Fritidsaktiviteter (f.eks. gocart-bane og lignende støjende aktiviteter)
 Erhvervsformål (lager/kontor), traktørsted/forsamlingshus
 Mulighed for indretning af helårsboliger i eksisterende bygninger.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1½ etage og højst 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone
Lokalplan
Lokalplan nr. 75.
Andet
Ved lokalplanlægning skal det sikres, at der foretages nødvendige støjbegrænsende foranstaltninger.
Offentlige/
rekreative
områder
9 D7 Området ved Stevns Fyr
Anvendelse
Rekreative formål såsom udsigtspunkt, rasteplads, museumsvirksomhed
samt helårs- eller fritidsboliger.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
1½ etage og højst 8,5m.
Udstykning
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Lokalplan nr. 73.
Andet
Offentlighedens adgang til Stevns Klint skal sikres.
296
Offentlige/
rekreative
områder
9 D8 Stevnsfortet
Anvendelse
 Rekreative formål (f.eks. oplevelsescenter, vandrerhjem/motel, koloni,
campingplads, museum, golfbane, træningslejr)
 Undervisningsformål ( f.eks. videnscenter, konferencecenter/kursusejendom, efterskole/højskole
 Institution for psykisk handicappede, lukket (sikret) institution
 Erhvervsformål (f.eks. udviklingscenter)
 Serviceerhverv
 Kulturhus.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
1½ etage og højst 8,5m.
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
En del af området er omfattet af Lokalplan nr. 77A.
Andet
Offentlighedens adgang til Stevns Klint skal sikres.
9 D9 Boesdal Kalkbrud
Offentlige/
rekreative
områder
Anvendelse
Lokalplan
297
Erhvervsområde
9 E1 Renseanlæg
Anvendelse
Spildevandsrenseanlæg.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Højst 1 etage og 5m.
Udstykning
Ingen udstykning.
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Området er omfattet af Lokalplan 6-07.
Erhvervsområde
9 E2 Stevns Kridtbrud
Anvendelse
Erhvervsformål: Råstofforarbejdning og udskibningsbro.
Bebyggelseskarakter
Bebyggelsesprocent
Udstykning
Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 1,4 m3 pr. m2
grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af det samlede
grundareal.
Bygningshøjden må ikke overstige 18m over det omgivende terræn, ca.
kote 8.
Tekniske anlæg må med Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse gives
den for fabrikken nødvendige højde.
Ingen udstykning.
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Bebyggelseshøjde
298
Erhvervsområde
9 E3 Erhvervsområde Varpelev
Anvendelse
Erhvervsformål og gartneri.
Bebyggelseskarakter
Nye anlæg og bygninger skal udføres i harmoni med det omgivende landskab.
Bebyggelsesprocent
Bebyggelseshøjde
Udstykning
Ingen udstykning.
Zoneforhold
Landzone.
Lokalplan
Området er omfattet af Lokalplan 6-03.
Rekreative
områder
9 R1 Interesseområde for fritids- og ferieak-
Anvendelse
LINK
tiviteter og -anlæg
299
Vindmølleområde 9 V1 Holtug
Vindmølleområde 9 V2 Broveshøj
Vindmølleområde 9 V3 Bakkely
300
Hæfte 5
Projektkatalog
Indhold
Indhold
Indledning
Årshjul
Projekter
Økonomiudvalget
Social- og Sundhedsudvalget
Demokrati- og Udviklingsudvalget
Natur-, Fritids- og Kulturudvalget
Plan- og Teknikudvalget
Børneudvalget
302
304
305
306
306
307
308
310
317
323
Projektbeskrivelser
324
Landskabsanalyse
Vindmølleplanlægning
Turistpolitisk redegørelse
324
326
327
Indledning
Projektkataloget er en samling af
ønsker til projekter i kommunen.
Det kan være ønsker til specifikke
anlæg, undersøgelser eller planer.
Idéer og ønsker er samlet i forbindelse med kommuneplanarbejdet og stammer fra planstrategien, den efterfølgende høring,
Lokal Agenda 21 strategien samt
fra de tidligere kommuneplaner.
Desuden er idéer fra høringen af
Kommuneplan 09 inkluderet efter
endt høring.
Ønsker til konkrete nye arealudlæg og nye boligudbygningsområder fremsat i høringssvar til
kommuneplanstrategien, er blevet inddraget i kommuneplanarbejdet i forbindelse med prioritering og rækkefølgebestemmelse
af, hvordan udbygningen i kommunen skal ske. Ønskerne er derfor ikke inkluderet i dette hæfte.
Emnerne er grupperet efter hvilket politisk udvalg de eventuelt
skal behandles under. De er herefter så vidt muligt sorteret efter
hvorvidt de forsøges inddraget
som muligt emne under Planstrategi 2011, Lokal Agenda 21 Strategi 2011 eller et af de allerede
igangsatte/godkendte projekter
Turistpolitiske Redegørelse, Landskabsanalyse eller Stiprojekt.
er en god og naturlig sammenhæng mellem de overordnede
mål, der kommer til udtryk i kommuneplanen og de helt konkrete
projekter og tiltag, der debatteres
i forbindelse med budgetforhandlinger.
Derfor er planprocessen tilpasset budgetprocessen i forbindelse
med udvælgelse af projekter fra
projektkataloget.
Projekterne Turistpolitiske Redegørelse og Landskabsanalysen er
sammen med Vindmølleplanen
således udvalgt som overordnede
projekter der ønskes realiseret i
2010.
Årshjul
r
embe
Dec
1.
Janua
r
1.
St
ra
te
g
af
pr
1.
ts
Bud
get
,e
va
lue
rin
forb
ere
g
og
de
lse
af
u
Udv
æl
ge
lse
Mar
Oktob
er
Fe
br
sen
sfa
g
nin
yld
f
ter
op
jek
l
o
å
pr
m
te
g
al
dv
ling
and
n
orh
se
il f
ifa
rt
te
ek
oj
1.
r
be
r
ua
No
ve
m
1.
1.
en
r
as
else
sf
riv
sk
se
be
el
kt
je
ro
fp
vælges
en
r ud
as
å
f
t
ge
gs
ud
in
b
l
d
e
st
æ
n
i
1.
M
aj
B
u
dg
De endelige
et
proj
f
e
o
k
te
rh
r
til
an
ud
f
ør
se
l
1.
1.
1.
Juni
Juli
r
us
April
Au
g
1.
Bu
d
g
et
event
fo
uel
r
b
b
e
er
a
rb
ed
ejd
n
i
ng
a
er
temb
p
e
S
1.
Årshjul - projekt- og budgetproces
Projekter
Økonomiudvalget
Projekt/forslag
Kilde, kommentar, status
Lokal Agenda 21 strategi 2011
Udarbejdelse af en indkøbs- og anlægspolitik, der
sætter fokus på muligheden for og betydningen af at
tage miljøaspektet i overvejelse før indkøb, særligt i
større målestok.
Kilde:
PLAN 21 06 (kommuneplan for gl. Stevns
Kommune).
Kommentar:
Inddrages under temaet ”mindskelse af
miljøbelastningen”.
Status:
Besluttet som del af Klimastrategi.
Social- og Sundhedsudvalget
Projekt/forslag
Planstrategi 2011
Aktivitetsmulighederne skal gøres mere tilgængelige og
udvikles varieret og på et bæredygtigt grundlag.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Aktivitet og
Sundhed, Stevns Radikale Venstre.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Oplevelse og
Bevægelse”.
Ønske om at Stevns Kommune bidrager til at skabe
gode rammer for rekruttering og fastholdelse af læger
og klinikpersonale ved lokalt at bidrage til at skaffe
egnede lokaler til sundhedsprofessionelle.
Kilde:
Hvidbog KP09, Region Sjælland.
Kommentar:
I hvidbogen står der skrevet at
spørgsmålet drøftes i planperioden.
Inddrages under temaet ”Viden og
Arbejdspladser”.
Miljø- og sundhedskonsekvensvurdering indarbejdes
som rutine i alle indstillinger til politiske beslutninger.
Kilde:
Lokal Agenda 21 strategi 2007, Den
kommunale forvaltning, ”Hvordan skal
der arbejdes”.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Fremme af
samspil mellem beslutninger”. Inddrages
desuden som muligt emne i den
indledende debat om Planstrategi 2011
under temaet ”Oplevelse og Bevægelse”.
Demokrati- og Udviklingsudvalget
Projekt/forslag
Idéer og ønsker
Udpegning af ”ambassadører”, som kan fortælle den
gode historie om Stevns og som turistforeningen,
institutioner mv. kan trække på.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme,
Foreningen NORDEN daværende Stevns
og Vallø lokalafdelinger.
Samarbejde mere med landsbyernes indbyggere om
lokale spørgsmål.
Kilde:
Planstrategi 2007, Bosætning –
landsbyerne.
Princippet for gennemførsel af diverse projekter
i relation til tilgængelighed, stiforbindelser og
landskabelige værdier bør ske i tæt samarbejde med
lodsejere, bygge på frivillige aftaler og med passende
økonomisk kompensation.
Kilde:
Hvidbog KP09, Vallø Stift.
Mulighed for dannelse af en privatøkonomisk
platform for udvikling af turisme, attraktioner,
sundhedsskabende aktiviteter samt naturog
kulturoplevelser.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme, Vallø
Stift.
Planstrategi 2011
Visionen ændres fra fokus på kvantitet, til fokus på
kvalitet i bosætningen.
Kilde:
Hvidbog KP09, Stevns Radikale Venstre.
Holde et årligt ”Kom-med-borger” arrangement.
Kilde:
Planstrategi 2007, Borgerinddragelse og
demokrati.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Inddragelse af
befolkning og erhvervsliv”.
Udarbejdelse af en generel borgerinddragelsespolitik
hvori der indgår metoder og processer udviklet i tæt
samarbejde med interesserede borgere, eventuelt på
baggrund af ”kom-med-borger”- erfaringer.
Kilde:
Lokal Agenda 21 strategi 2007,
Befolkningens deltagelse, ”Hvordan skal
der arbejdes”.
Kommentar:
Stadig forbedring af den digitale borgerkontakt,
bl.a. ved oprettelse af et ”dialogforum” på
kommunens hjemmeside, hvor henvendelser og
meningsudvekslinger kan finde sted.
Kilde:
Borgerkontakt til kommunen, ”Hvordan
skal der arbejdes”.
Etablering af en webside hvor debatten om
erhvervslivet bl.a. kan foregå, for at støtte den aktive
rolle Stevns Erhvervsforum har som formidler af viden
og netværk i arbejdet for at støtte en bæredygtig
udvikling af det lokale erhvervsliv.
Kilde:
Inddragelse af erhvervslivet, ”Hvordan
Kommentar:
309
Natur-, Fritids- og Kulturudvalget
Projekt/forslag
Idéer og ønsker
Satsning på kulturområdet, og dermed udfoldelse af et
stort udviklingspotentiale.
Kilde:
Stevns Teaterforening.
Etablering af kulturhus med udstillingsmuligheder.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi, Turisme,
Kunstersammenslutningen CaCo3.
Videreførelse af Sjællandsleden ad Trampestien.
Kilde:
Planstrategi 2007, Infrastruktur.
Prospekt omhandlende Pyramiden. Prospektet fortæller
om muligheden for afholdelse af musikarrangementer
og lign. Prospektet fremsendes til mulige
kulturarrangører for at gøre opmærksom på, at
Pyramiden eksisterer.
Kilde:
Kommune).
Mulighederne for at udbrede markedsføring af
egnsspecifikke produkter undersøges.
Kilde:
Kommune).
Et af de gamle mejerier med tilhørende produktion på
Stevns genoplives som en turistattraktion.
Kilde:
borger Edit Lohse.
Opnå ”blå flag” mærket strand.
Kilde:
Kommune).
Opnå/bevare ”blå flag” mærkning af Rødvig Havn.
Kilde:
Kommune).
Udarbejdelse af en strategi for planlægning, pleje og
formidling af fredede fortidsminder.
Kilde:
Hvidbog KP09, Østsjællands Museum.
Udarbejdelse af kortmateriale der angiver højt målsatte
og naturlige vandløb i kommunen, således at bredejere
langs vandløbende kan orientere sig om hvorvidt der er
krav til etablering af dyrkningsfrie bræmmer.
Kilde:
Hvidbog KP09, Syd-Østsjællands
Landboforening og Landboforeningen
Gefion.
Kommentar:
Det står skrevet i hvidbogen at
Mulighed for etablering af faciliteter i form af bygninger
og installationer til brug for oplevelser og formidling af
natur/kultur i det åbne land samt små lokalsamfund.
Kilde:
Stift.
Planstrategi 2011
Skabe øget tilgængelighed til grønne områder i
nærheden af bebyggelse.
Kilde:
Danmarks Naturfredningsforening Stevns.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Oplevelse og
bevægelse” og ”Vand og land”.
Undersøge om der er behov for alternativer til
eksisterende erhvervsområder.
Kilde:
Kommuneplan 09, 10.2
Erhvervsudvikling.
Kommentar:
Det står skrevet i kommuneplanen at
undersøgelse skal ske på sigt. Inddrages
under temaet ”Viden og arbejdspladser”.
Vurdering af om der skal udarbejdes en helhedsplan for
hele den yderste kyststrækning langs Stevns Klint, der
tager vare på de værdier, der er i det unikke landskab,
i forbindelse med Stevns Klints optagelse på UNESCOs
tentativliste.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
det vil være aktuelt at vurderingen gøres
i kommende planperiode. Inddrages
under temaet ”Oplevelse og bevægelse”.
Spørgsmål inddrages desuden i det
indledende arbejde med turistpolitisk
redegørelse.
Status:
Igangsat.
Udarbejdelse af handlingsplan for gadekær, Sigerslev
Mose og søen i Gevnø.
Kilde:
Hvidbog KP09, Danmarks
Naturfredningsforening Stevns.
Kommentar:
Det står skrevet i hvidbogen at emnet
tages op i planperioden. Inddrages under
temaet ”Oplevelse og bevægelse” og
”Vand og land”.
311
Strategi for udvikling af landbruget på Stevns.
Kilde:
Gefion.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Vand og Land”.
Udpegning af særlige områder til placering af større
husdyrbrug for dermed at øge muligheden for
etablering af biogasanlæg.
Kilde:
Kommuneplan 09, 11.4 Husdyrbrug.
Kommentar:
det er tanken at arbejde hen i mod en
sådan udpegning i den næste revision af
kommuneplanen. Inddrages under temaet
”Vand og Land”. Inddrages desuden som
muligt emne i den indledende debat om
Lokal Agenda 21 Strategi 2011 under
temaet ”mindskelse af miljøbelastningen”.
Udarbejdelse af strategi for hvordan
rammebetingelserne for husdyrbrug (naturpleje) kan
forbedres.
Kilde:
Gefion.
Kommentar:
Redegørelse i kommuneplansammenhæng for
nuværende og fremtidige konsekvenser af div.
udpegninger i forhold til landbruget.
Kilde:
Gefion.
Kommentar:
Indførsel af grønne regnskaber for alle institutioner, så
ændret adfærd og besparelser kan måles.
312
Kilde:
PLAN 21 06 samt Lokal Agenda 21
strategi 2007, Kommunalt grønt
regnskab, ”Hvordan skal der arbejdes”.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Mindskelse af
Oplysning og kampagner til borgere og ansatte
angående brug af pesticider ved pleje af grønne arealer
og haver.
Kilde:
Lokal Agenda 21 strategi 2007, Pleje af
grønne områder mv., ”Hvordan skal der
arbejdes”.
Kommentar:
Status:
50.000 sat af i budget 2010 til formålet.
Etablere delebil-ordninger.
Kilde:
Planstrategi 2007, infrastruktur.
Kommentar:
Status:
Blev forsøgt etableret i 2009. Åbenhed for
initiativer.
Etablere samkørselsordninger.
Kilde:
Planstrategi 2007, infrastruktur.
Kommentar:
Registrere og følge kommunal anvendelse af pesticider.
Kilde:
Lokal Agenda 21 strategi 2007, Pleje af
grønne områder mv., ”Hvordan skal der
arbejdes”.
Kommentar:
Status:
Pesticid-aftale indgået. Forbrug
indberettes årligt af materiel-gården.
Der bør etableres mulighed/planmæssige
forudsætninger for at landbruget kan producere ”grøn
energi”.
Kilde:
Gefion.
Kommentar:
Jordbrugsinteresserne bør indarbejdes i kommunens
planlægning på energi- og miljøområdet, i forhold til
produktion af biomasse/biogasproduktion.
Kilde:
Gefion.
Kommentar:
313
Landskabsanalyse
Udpege robuste områder til aktiviteter, og dermed
beskytte de mere følsomme lokaliteter.
Kilde:
Planstrategi 2007, Turisme.
Kortlægning af lavbundsarealer.
Kilde:
Kommuneplan 09, 16.7 lavbundsarealer.
Kommentar:
Det står skrevet i kommuneplanen
at Stevns Kommune vil arbejde på at
kortlægningen udføres i den kommende
planperiode.
Beskyttelse af unikke herregårdslandskaber.
Kilde:
Stift.
Registrering og offentliggørelse af bevaringsværdige
kulturmiljøer.
Kilde:
Kommune).
Der bør udpeges områder med kulturhistorisk værdi,
kulturmiljøer og særlige landsbyer.
Kilde:
Kommentar:
Det står skrevet i hvidbogen at en sådan
udpegning er lovpligtig, og at emnet
derfor tages op i planperioden.
Bearbejdning og publicering af oplysninger om
kulturmiljøer fra følgegruppen til gl. Stevns
Kommuneatlas.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
oplysningerne om kulturmiljøer fra
kommuneatlassets følgegruppe vil blive
bearbejdet og publiceret i sammenhæng
med resultater fra landskabsanalysen.
Udpegning af potentielle naturområder.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
Udpegningen er lovpligtig.
Registrering og offentliggørelse af vigtige levesteder for
dyr og planter.
Kilde:
Kommune).
Udpegning af supplerende og/eller alternative
spredningskorridorer.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
Udpegningen er lovpligtig.
Udpegning af vigtige kystkiler/udsigtskiler ved kysten.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Der bør udpeges værdifulde landskaber i gl. Stevns
Kommune.
Kilde:
Kommentar:
Det står skrevet i hvidbogen at det vil
ske i forbindelse med den overordnede
landskabsanalyse.
314
Der bør være skærpede krav til bevaring af levende
hegn.
Kilde:
Kommentar:
problemstillingen vil blive taget op
i forbindelse med udarbejdelse af
landskabsanalyse, og at krav om
bevarelse kan stilles i en bevarende
lokalplan.
Turist-politisk redegørelse
Status: Igangsat i 2010
Skabe flere gode overnatningsmuligheder, f.eks.
etablere hotel/ferielejligheder på Mandehoved, etablere
særlige overnatningsmuligheder for cyklende turister
camping mv..
Kilde:
Forbedre forholdene for sejlende turister, f.eks. ved
hjælp af en havn ved Strøby Ladeplads (evt. med
tilhørende boliger/sommerhusboliger) og en udvikling
og renovering af Rødvig Havn.
Kilde:
Planstrategi 2007, Turisme samt oplæg til
temamøde med SLU den 11. sep. 2006.
Informere bedre via skiltning og andre former for
markedsføring, men også med en konkret fokusering
på f.eks. ”Kalklandet”, Koldkrigsmuseet Stevnsfort,
naturområder mv.
Kilde:
Se på mulighederne på den lange kystlinje ”fra odden til
lund”, der med sine varierede naturog kulturmæssige
elementer, kan imødekomme mange forskellige
interesser og behov.
Kilde:
Forbedre Trampestien ved at sørge for at stien bliver
ført hele vejen langs klinten, at stien bliver plejet
og vedligeholdt, at stien bliver plejet med grus eller
lignende, at der opstilles toiletter og affaldskurve samt
at der trykkes en folder om stien.
Kilde:
Borger Lisbet Lyager.
Gøre Trampestien bredere ved at tilføje 10-15 meter
udyrket område langs stien.
Kilde:
Udvikle og forbedre faciliteterne i Boesdal Kalkbrud for
at give mulighed for afvikling af større ”events” samt
øge antallet af besøgende, såfremt det ikke belaster
naturen yderligere. Også de nuværende brugere vil få
glæde af de forbedrede faciliteter.
Kilde:
Planstrategi 2007, Turisme samt Hvidbog
Planstrategi 2007, Turisme, Danmarks
Sætte fokus på det store antal kulturminder i
udviklingen af turismen, for eksempel slotte og kirker,
men også kulturlandskabet med sine åbne vidder,
landsbyer samt naturområder som Tryggevælde Ådal.
Kilde:
Undersøge om der er behov for en ny campingplads/
udvidelse af eksisterende.
Kilde:
Kommune).
315
Stiprojekt
Status: Igangsat
Sætte fokus på stier: Vandrestier gennem landskabet,
stier i ådalen, og stier der hænger sammen med det
øvrige Sjælland.
Kilde:
Planstrategi 2007, Turisme samt PLAN
21 06 (kommuneplan for gl. Stevns
Kommune).
Bedre afmærkede stier, vandrerkort mv. til
nybegyndere/turister der ønsker adgang til naturen.
Kilde:
borger Lisbeth Sandsted.
Afmærke vandre-, ride-, cykel- og vandruter på Stevns.
Kilde:
Udbygning af vandre-, cykel og ridestier, samt forbedret
skiltning og naturformidling i forbindelse med disse.
Kilde:
Reetablering og kortlægning af delvist nedlagte stier,
samt vedligeholdelse af eksisterende f.eks. Kirkestien
over Tryggevælde Ådal.
Kilde:
Etablering af en travesti på den vestlige side af
Tryggevælde Å, fra stien ved Åstræde til cykelstien ved
Valløby.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007,
Infrastruktur, Strøby Egede Borger- og
Grundejerforening.
Etablering af cykelsti mellem Strøby og Rødvig.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Infrastruktur
samt Hvidbog KP09, Klippinge
Borgerforening.
Brinken udført som cykelvej fra Strøby Egede til
Gjorslevskoven ved Strøbylille.
Kilde:
Grundejerforening.
Etablering af trafikforbindelse for bløde trafikanter over
Tryggevælde Ådal mellem Hellested og Hårlev.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Infrastruktur,
Hellested Borgerforening.
Status: Projekt igangsat som del af
ekstraordinær lånemulighed.
316
Plan- og Teknikudvalget
Projekt/forslag
Idéer og ønsker
Etablere omfartsvej ved Strøby Egede.
Kilde:
Status:
Forarbejderne igangsat som del af
ekstraordinær lånemulighed.
Nedsættelse af Bygningsforbedringsudvalg med
henblik på at støtte vedligeholdelsesarbejder på
bevaringsværdige bygninger (kommuneatlas).
Kilde:
Kommune).
Indføre præmierings- og støtteordninger til
vedligeholdelse og forskønnelse.
Kilde:
Planstrategi 2007, Bosætning –
landsbyerne.
Etablering af en forbindelsesvej mellem Kystvejen
og Stevnsvej, eventuelt ved en forbedring af den
nye adgangsvej fra Stevnsvej ved plejecentret på
Nimgårdsjorden. Centerstien bør have en underførsel
af den nye adgangsvej frem for at krydse den i terræn.
Fra den nye adgangsvej bør der etableres en vej bagom
Stolpegården ud til Strøby Skolen, som videreføres til
Vindspinderivej.
Kilde:
Grundejerforening.
Hastighedsdæmpende foranstaltninger på Haarlev
Bygade.
Kilde:
borger Lisbeth Sandsted.
Etablering af tilbud om behovsstyret transport for alle
borgere.
Kilde:
Bedre/flere busforbindelser igennem Klippinge.
Kilde:
Klippinge Borgerforening.
Etablering af motorsportsanlæg, som sætter Stevns på
landkortet, á la Le Mans.
Kilde:
Stevns Motorklub.
Etablering af hytte til brug for friluftsaktiviteter og
undervisning, i skoven mellem Sigerslev og Store
Heddinge.
Kilde:
Aktivitet og Sundhed, Børne- og
ungdomsorganisationerne på Stevns.
Opsætning af velkomst/informationsskilte ved de store
indfaldsveje til kommunen.
Kilde:
Hvidbog KP09, Strøby Egede Borger- og
Grundejerforening.
Planstrategi 2011
Fokus på attraktive byer; særligt på emner som
grønne områder, gadebelysning, pladser, boligområder,
kreativitet (kultur, landskabsarkitektur).
Kilde:
Kommune).
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Den tætte by”.
Kommuneatlas for hele Stevns Kommune, dvs.
registrering og vurdering af bygninger i gl. Vallø
Kommune, samt ajourføring af bygningsregistreringen i
gl. Stevns Kommune.
Kilde:
Kommuneplan 09, 15.1 Kulturmiljø
og –værdier samt bygningsbevaring.
Hvidbog Planstrategi 2007, Bosætning,
Østsjællands Museum samt PLAN 21 06
(kommuneplan for gl. Stevns Kommune).
Kommentar:
I kommuneplanen står der skrevet at
det i kommende planperiode vil blive
undersøgt om der er mulighed for at
udarbejde et kommuneatlas for den
samlede nye kommune. Inddrages under
temaet ”Oplevelse og Bevægelse”, ”Den
Tætte By”. Inddrages desuden som
Lokal Agenda 21 strategi under temaet
”Fremme af bæredygtig byudvikling og
byomdannelse”.
Arkitektkonkurrence om et ”Stevns-hus”.
Kilde:
Kommune).
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Oplevelse
og Bevægelse”, ”Den Tætte By.
Inddrages desuden som muligt emne
i den indledende debat om Lokal
Agenda 21 strategi under temaet
byomdannelse”.
318
Formulering af en arkitekturpolitik.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
Der står skrevet i kommuneplanen at
udarbejdelse af en arkitekturpolitik er
Kommunalbestyrelsens mål. Inddrages
under temaet ”Oplevelse og Bevægelse”,
”Den Tætte By”. Inddrages desuden som
byomdannelse”.
Bedre udnyttelse af de stationsnære arealer til
eksempelvis tæt bebyggelse – rammer bør gennemgås
for at sikre at bestemmelser i højere grad understøtter
stationsnærhedsprincippet.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Infrastruktur
samt hvidbog KP09, Stevns Radikale
Venstre.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Den tætte by”
– Stationsnærhed. Inddrages desuden
som muligt emne i den indledende
debat om Lokal Agenda 21 strategi
under temaet ”Fremme af bæredygtig
byudvikling og byomdannelse”.
Udarbejdelse af retningslinjer/strategi for tiloversblevne
landbrugsbygningers fremtidige anvendelse.
Kilde:
Kommuneplan 09, 11.1 Byggeri i
landzone og sommerhusområder, 14.2
Campingpladser, vandrerhjem og mindre
overnatningssteder.
Kommentar:
Det står skrevet i kommuneplanen
at Stevns kommune vil tilstræbe, at
retningslinjerne bliver formuleret i
kommende planperiode. Inddrages under
temaet ”Oplevelse og bevægelse” og
”Viden og arbejdspladser”.
Etablere omfartsvej ved Herfølge med tilslutning til
motorvej.
Kilde:
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Trafik på
tværs”.
Arbejde for ”Park & Ride”-anlæg ved Herfølge.
Kilde:
Kommentar:
tværs”. Inddrages desuden som muligt
emne i den indledende debat om Lokal
”mindskelse af miljøbelastningen”.
319
Arbejde for S-tog til Herfølge.
Kilde:
Kommentar:
tværs”. Inddrages desuden som muligt
”mindskelse af miljøbelastningen”.
Udbygning i Klippinge i forbindelse med stationen,
”uudnyttet potentiale for stationsnærhed”.
Kilde:
Hvidbog KP09, Stevns Radikale Venstre.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Den tætte
by”. Inddrages desuden som muligt
byomdannelse”.
Undersøgelse af muligheden for fortætning i byer.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Den tætte
by”. Inddrages desuden som muligt
emne under den indledende debat om
byomdannelse”.
Gøre købstaden Store Heddinge og havnebyen Rødvig
mere indbydende for turister, bl.a. ved at kommunale
områder skal vedligeholdes bedre.
Kilde:
Planstrategi 2007, Turisme samt Hvidbog
Planstrategi 2007, Turisme, Store
Heddinge Håndværkerforening.
Kommentar:
– bykvalitet.
Udarbejdelse af bevarende lokalplaner for dele af Rødvig
og dele af Klippinge.
Kilde:
PLAN 21 06.
Kommentar:
– byudvikling.
Mulighed for/etablering af en station ”Hårlev Nord” –
med byudvikling af Hårlev i nordlig retning.
Kilde:
Østsjællands Pendlerklub.
Kommentar:
Mulighed for/etablering af en station Hårlev Syd – med
byudvikling i sydlig retning. Denne station kunne evt.
erstatte Lille Linde, hvis der kommer sti fra denne
landsby til Hårlev Syd.
Kilde:
Østsjællands Pendlerklub.
Kommentar:
320
Afgrænsning af resterende landsbyer, og udarbejdelse af
lokalplaner for disse.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
arbejdet påregnes udført i løbet af den
4-årige planperiode. Inddrages under
temaet ”Oplevelse og bevægelse”.
Ønske om at kommunen formulerer hensigt om at støtte
nye forretningsvirksomheder på landbrugsrelaterede
ejendomme.
Kilde:
Kommentar:
Inddrages under temaet ”Viden og
arbejdspladser”.
Udarbejdelse af handlingsplan for miljøoptimering for
samtlige kommunale ejendomme, inkl. synliggørelse af
opnåede effekter.
Kilde:
Kommunalt grønt regnskab, ”Hvordan
Kommentar:
Udarbejdelse af en demonstrationslokalplan, der skal
vise mulighederne for at udlægge et område med
forskellige grundstørrelser og et varieret byggeri, både
med hensyn til størrelser, arkitektur og typer med
respekt for helheden. Der skal gives anvisninger på
fleksible boliger, så de kan anvendes gennem et helt
liv. Bebyggelsesplanen skal udformes således, at behov
for både fællesskab, privatliv og tryghed tilgodeses.
Lokalplanen skal desuden indeholde anvisninger for
løsninger på områderne energi- og ressourcebesparelser,
udnyttelse af vedvarende energi og mindre forbrug af
knappe eller sundheds- og miljøbelastende materialer.
Kilde:
PLAN 21 06 (kommuneplan for gl.
Stevns Kommune) samt Lokal Agenda 21
strategi 2007, Opvarmning, vedvarende
energi, lavenergi, ”Hvordan skal der
arbejdes”.
Kommentar:
Inddrages desuden som muligt emne i
den indledende debat om Planstrategi
2011 under temaet ”Oplevelse og
bevægelse” og ”Den tætte by”.
I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal det være
muligt at få vejledning om mindre forbrug af knappe
eller sundheds- og miljøbelastende materialer.
Kilde:
Bæredygtighed i nybyggeriet, ”Hvordan
Kommentar:
Inddrages under temaet ”mindskelse af
321
Turist-politisk redegørelse
Status: Igangsat 2010
Udarbejdelse af plangrundlag der muliggør ændret
anvendelse af den tidligere kaserne, senest asylcenter,
ved Mandehoved.
Kilde:
Kommuneplan 09.
Kommentar:
arbejdet søges færdiggjort i ”kommende
planperiode”.
Mulighed for etablering af naturformidlings- og
kulturcenter ved Vallø Slot, eks. Aktivitetscenter ved
Herskabsstalden.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Turisme samt
Kommentar:
Det står skrevet i hvidbog for KP09 at
der evt. kan formuleres retningslinjer
for/foretages udpegninger af sådanne
konkrete værdifulde områder inde i
landet, og at spørgsmålet tages op i
planperioden.
Mulighed for tilpasning af Højstrup Feriekoloni til friluftsog fritidsformål.
Kilde:
Hvidbog KP09, Vemmetofte Kloster.
Kommentar:
feriekolonien meget vel vil kunne
udpeges i lighed med øvrige områder
der understøtter ”Stevns Klint
Oplevelsen” og at spørgsmålet tages op i
planperioden.
Etablering af en naturfagsefterskole på Mandehoved.
Kilde:
Aktivitet og sundhed, Danmarks
Udarbejdelse af bevarende lokalplan for området
omkring Stevnsfort.
Kilde:
Kommentar:
Det står skrevet i hvidbogen at emnet
tages op i planperioden.
322
Børneudvalget
Projekt/forslag
Idéer og ønsker
Flere udfoldelsesmuligheder for unge, særligt i Strøby
Egede området.
Kilde:
Hvidbog Planstrategi 2007, Aktivitet
og sundhed, Strøby Egede Borger- og
Grundejerforening.
Vejledning og indsatser i folkeskolen for at sikre at
flere gennemfører en uddannelse og dermed at skabe
kvalificeret arbejdskraft.
Kilde:
Hvidbog KP09, Region Sjælland.
Kommentar:
I hvidbogen står der skrevet at
Projektbeskrivelser
Landskabsanalyse
Udpegningerne af beskyttede områder i Stevns Kommune er for en
stor dels vedkommende overført
fra de tidligere regionplaner. Her
er udpegningen sket på baggrund
af landskabsanalyser foretaget
i 1970’erne og 1980’erne. Samtidig har der været stor forskel
på hvordan man i de to tidligere
amter har udpeget områder med
eksempelvis landskabelige værdier eller kulturhistoriske interesser, og om man har gjort det i det
hele taget.
tidligere Roskilde Amt en del af Hovedstadsregionen, og
Storstrøms Amt. I den tidligere
Vallø Kommune er der
således eksempelvis udpeget
flere områder med landskabelige
værdier, mens der i det tidligere
Storstrøms Amt blot er udpeget
få større uforstyrrede landskaber
– hvoraf ingen er
beliggende i den gamle Stevns
Kommune.
Med nye opgaver, ansvarsområder og en ny kommune sammenlagt på tværs af tidligere amtsgrænser, er det ved at være tid
til at få opdateret datagrundlaget.
I løbet af den kommende planpe-
riode vil Stevns Kommune derfor
gennemføre en kortlægning og
analyse af det stevnske landskab
med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. Udviklingen af
Landskabskaraktermetoden
er
initieret af Miljøministeriet til brug
i kommunernes planlægning. Metoden er detaljeret beskrevet i
Vejledning om Landskabet i Kommuneplanlægningen.
Landskabsanalysen vil blandt andet danne grundlag for en udpegning af potentielle naturområder
og potentielle biologiske spredningskorridorer, som det foreskrives i planloven, samt vigtige udsigtskiler. Desuden kan analysen
hjælpe med til at pege på, hvor
kommunens udviklende indsats
skal fokuseres, eksempelvis hvor
der findes et uudnyttet rekreativt
potentiale, og hvilke områder der
skal udpeges til særligt egnede
som genstand for borgere og besøgendes friluftsliv. Herudover
konkretiseres og vurderes de
områder, der i sin tid er udpeget
af amterne, og udpegninger der
udelukkende knytter sig til den
ene af de to tidligere kommuner
udvides til at dække hele kommunen. Dermed harmoniseres
udpegningerne, og forvaltningen
of områderne kvalificeres yderligere.
Det overordnede mål for en gennemførelse af landskabsanalysen
er altså at få udarbejdet et ensartet datagrundlag, der kan sikre
en velbegrundet og helhedsorienteret planlægning af det stevnske landskab, med et attraktivt,
naturrigt, landbrugslandskab til
følge.
Landskabsanalysen
forventes
Udpluk fra retningslinjehæftet:
”I forbindelse med gennemførelse af en analyse af det stevnske
landskab er det hensigten at udpege nye potentielle og eksisterende naturområder, der kan tåle
en vis form for rekreativ udnyttelse, i form af øget adgang for
publikum på egnede stier. Disse
eventuelle udpegninger vil indgå
i de samlede overvejelser i stiprojektet.”
”I forbindelse med projekt kortlægning og analyse af det stevnske landskab vil større kulturmiljøer, der knytter sig til landskabet,
blive kortlagt. Oplysningerne om
kulturmiljøer fra kommuneatlassets følgegruppe vil sammen med
resultater fra landskabsanalysen
senere blive bearbejdet og publiceret, og vil kunne indgå i den
kommunale sagsbehandling.”
”I kommende planperiode bliver
der, med udgangspunkt i den såkaldte landskabskaraktermetode,
foretaget en landskabsanalyse af
det samlede stevnske landskab.
Formålet er blandt andet at opdatere datagrundlaget for udpegningen af naturområder, og dermed muligheden for at udpege
potentielle naturområder.”
”I forbindelse med analyse af det
stevnske landskab i kommende
planperiode, vil det blive vurderet
om supplerende eller alternative
spredningskorridorer bør udpeges.”
Fra byog landskabsstyrelsens hjemmeside:
By- og landskabsstyrelsen har
fået udarbejdet en vejledning om
landskabet i kommuneplanlægningen. Den gennemgår landskabskaraktermetoden med del
af Svendborg Kommune som eksempel. Metoden er udviklet til
brug for planlægningen og forvaltningen af det åbne land med
henblik på at skabe grundlag for
at beskytte de værdifulde landskaber og landskabselementer.
Desuden kan resultatet af metoden indgå som ’landskabsinput’
i behandling af sager i det åbne
land, fx byudvikling, landzonetilladelser og forvaltningsplaner.
Med metoden inddeles landskabet
i karakteristiske landskabsrum.
Kortlægningen af områderne sker
dels på baggrund af landskabets
naturgrundlag (terræn, jordtype
etc.), dels dets kulturgrundlag
(byggeri, skov, landbrug etc.), og
endelig dets rumlige og visuelle
fremtoning. Områderne beskrives
og vurderes på baggrund af landskabskarakterens styrke, særlige
visuelle
oplevelsesmuligheder,
tilstand og sårbarhed med henblik
på at sætte strategiske og handlingsorienterede mål for dem.
Resultatet anvendes til at sikre de
landskabelige bevaringsværdier,
herunder større sammenhængende områder på tværs af kommunegrænser samt levere oplæg
til, hvordan værdifulde landskaber kan beskyttes. Desuden kan
resultatet af metoden indgå som
’landskabsinput’ i behandlingen
af sager i det åbne land, om fx
byudvikling, skovrejsning, nye
veje, tekniske anlæg, lokalplaner,
landzonetilladelser og forvaltningsplaner.
Vindmølleplanlægning
Der er i Stevns Kommune i henhold til tidligere planlægning udlagt fire vindmølleområder, hvoraf
de tre er udbyggede.
Den 25. april 2008 indgik Miljøministeriet og KL en aftale om kommunernes planlægning for vindmøller frem til 2011.
By- og landskabsstyrelsen har i
2007 udarbejdet en datamodel til
udpegning af egnede områder til
opstilling af store vindmøller på
land.
•
•
•
Der opereres her bl.a. med
total højde på 150m,
3 møller i en gruppe, og
mindst 600m til nærmeste
beboelse.
På baggrund af ovennævnte datamodel og anbefalinger fra Vindmølledirektoratet, som bl.a. anbefaler, at der planlægges for:
•
Afstand mellem møllerne på
3-4 x rotordiameteren(højst
100m ved en totalhøjde på
150m) = 3-400m (anbefaling fra Birk Nielsen, Store
Vindmøller i det åbne land)
og Vindmøllecirkulærets strammere krav til planlægningen
vedr. vindmøller, bl.a. en defineret planlægningsafstand mellem
vindmøller i to forskellige opstillinger på 28 gange totalhøjden,
er der ikke udpeget nye områder
i kommuneplanen til opstilling af
vindmøller.
Eksisterende
vindmølleområde
ved Hårlev er udtaget på grund af
nærheden til Hårlev.
Fra Retningslinjehæftet fås:
Kommunalbestyrelsen vil bl.a.
•
•
fremme
miljøvenlig
og
CO2-neutral
energiforsyning,
sikre, at områder med særlige naturbeskyttelses- og
bevaringsinteresser
samt
landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes
for udlæg af vindmølleområder.
Der vil – i form af et projekt – i
2010 blive undersøgt, om det er
muligt at skabe et nyt grundlag
for planlægningen ved at nedtage
yderligere et antal vindmøller og
hermed klarlægge, om der er basis for at udarbejde et tillæg om
vindmølleplanlægning til kommuneplanen, og om et sådant tillæg
også skal indeholde opstillingsmuligheder for vindmøller med
mindre totalhøjde end 150m.
Turistpolitisk redegørelse
For at kunne foretage udpegninger af frilufts-, fritids- og ferieanlæg og -aktiviteter m.v. i bl.a.
kystnærhedszonen skal der i
kommende planperiode udarbejdes en sammenhængende turistpolitisk redegørelse, der sammen
med turistpolitikken kan danne
grundlag for en turistpolitisk strategi.
Eventuel lokalisering af nye turistanlæg og ændring af eksisterende, samt udarbejdelsen
af kommende kommuneplanretningslinjer, skal ske på baggrund
af denne turistpolitiske strategi.
Turistpolitikken har til formål at
fremme en målrettet og prioriteret udvikling af turismen på
Stevns, med udgangspunkt i og
under særlig hensyntagen til egnens kulturelle og
naturskabte værdier, herunder
også at bidrage til en økonomisk
bæredygtig udvikling af lokalområdet til glæde og gavn for alle
borgere i kommunen.
Turistpolitikken skal således ses i
en tæt sammenhæng med kommunens øvrige
politikområder, herunder især
strategier inden for kultur, fritidsliv, bosætning og
erhvervsudvikling. Det er ligele-
des vigtigt, at gennemførelse af
politikken forankres bredt, herunder at især turisterhvervet, men
også relevante foreninger, kulturinstitutioner og erhvervsområder
inddrages aktivt.
Uden klare mål og fokuserede
handlinger, ingen forandring.
Kommuneplanstrategi
I Kommuneplanstrategien er en
af visionerne, at der skal fokuseres på turismen, der søges udviklet på et bæredygtigt grundlag.
Stevns Kommune vil bl.a. fremme
udviklingen af flere overnatningsmuligheder f.eks. ved at give mulighed for, at der kan etableres
hotel/ferielejligheder på Mandehoved.
Vision
Kommunalbestyrelsen overordnede vision for turismen i Stevns
Kommune:
Stevns Kommune skal være
erhvervsliv, hvor turisme, de
eksisterende virksomheder og
aktiv støtte til nye initiativer, er
fundamentet.
på et bæredygtigt grundlag markedsføres og baseres på
egnens attraktive kulturog naturværdier.
Bilag 1
Offentlig bekendtgørelse
Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune har på
sit møde den 17. december 2009 vedtaget Stevns
Kommuneplan 09 endeligt. Kommuneplanen for
2009-2021 bliver den nye Stevns Kommunes første samlede kommuneplan. Planlægningen for det
åbne land, som tidligere indgik i regionplanerne, er
indarbejdet, og i den forbindelse er en stor del af
de tidligere gældende regionplanretningslinjer blevet ophævet af Miljøministeriet. Desuden er planen
tilpasset ændret lovgivning på flere områder, f.eks.
vedr. detailhandel. Kommuneplanen fastlægger de
overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i de næste 12 år, retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen i de
enkelte dele af kommunen.
Ændringer i forhold til kommuneplanforslaget
Kommuneplanforslaget 2009-2021 med tilhørende
miljøvurdering har været i offentlig høring fra den
14. september til den 9. november 2009. Kommunen modtog 34 høringssvar i perioden. Der er
udarbejdet et høringsnotat med resumé af hver
indsigelse, en vurdering og Kommunalbestyrelsens
beslutning om eventuel ændring af kommuneplanforslaget. Dette notat ligger som bilag 5, Hvidbog
til kommuneplanen, på kommunens hjemmeside
www.stevns.dk.
I forbindelse med den endelige vedtagelse er dele af
kommuneplanen blevet tydeliggjort og præciseret
som følge af de modtagne kommentarer, og der er
indarbejdet en række redaktionelle rettelser.
Af større ændringer kan fremhæves følgende:
• Mandehoved er udtaget som ramme men beskrives i redegørelsen, da projektet afventer en turistpolitisk redegørelse.
• Jordbrugsparceller er taget ud af rammerne, men
lokalplanlagte jordbrugsparceller kan stadig udnyttes.
• Nye udpegninger af spredningskorridorer er fjernet fra kort, da udpegningerne skal ske på baggrund
af en landskabsanalyse.
• Der er tilføjet en retningslinje om vurdering af risiko for oversvømmelse i afsnittet om kystnærhedszonen.
• Kravet om lavenergibyggeri skærpes fra energiklasse 2 til energiklasse 1.
• Mindste grundstørrelse i landsbyer fastsættes til
1200m2 -ved lokalplanlægning 700m2.
• Kortmaterialet er generelt forbedret og det er tydeliggjort hvilke kort der er retningslinjekort.
• Der er indarbejdet et kort afsnit om Stevns Klints
militære historie.
• En række regionplanretningslinjer er tilføjet.
Miljøvurderingen er sammenfattet i en redegørelse
og der er opstillet et overvågningsprogram.
Offentliggørelsen sker i form af en digital udgivelse
som kan downloades fra kommunens hjemmeside
www.stevns.dk. Kommuneplanen kan desuden ses
hos Teknik og Miljø på rådhuset i Hårlev, på kommunens biblioteker samt i borgerservice på Store
Heddinge Rådhus.
Retsvirkningerne
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i henhold til gældende lovgivning. I byzone
kan kommunen forbyde udstykning og bebyggelse,
hvis det er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Det gælder dog ikke, hvis en
byplanvedtægt eller lokalplan for området muliggør arbejderne. I byzone og sommerhusområder
kan kommunen forbyde opførelse af bebyggelse og
ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede
områder, hvis det er i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser. Igen gælder det dog ikke for
områder, der er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt eller for områder, der er udlagt til offentlige formål.
Klagevejledning
Vedtagelsen af kommuneplanen kan påklages til
Naturklagenævnet, men i henhold til planlovens §
58, stk. 1, kan kun retlige forhold påklages.
Det vil sige, at der kun kan klages, hvis man mener,
at Kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til
at træffe afgørelsen. Der kan derimod ikke klages,
hvis man mener, at Kommunalbestyrelsen burde
have truffet en anden afgørelse.
Eventuel klage over retlige forhold skal indsendes til
Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, eller på email til [email protected]. Klagen skal
være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger
fra datoen for denne annonces offentliggørelse.
Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på
500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende klageren en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen,
før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.
Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal
dette ske inden 6 måneder.
Bilag 2
Sammenfattende redegørelse
Miljøvurdering af forslag til Stevns Kommuneplan 2009-2021 har været fremlagt i offentlig høring fra den
14. september til den 9. november 2009. I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen den
17. december 2009 er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse.
I nedenstående afsnit redegøres for;
-Integration af miljøhensyn: hvordan miljøhensyn er blevet integreret i kommuneplanen.
-Bemærkninger til miljøvurderingen: hvordan bemærkninger til miljøvurdering i høringsfasen er taget
i betragtning.
-Alternativer/ændringer: hvordan den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer.
-Overvågning: opstiller et program for, hvordan de væsentligste miljøpåvirkninger skal overvåges.
Integration af miljøhensyn
Der blev udarbejdet en miljøvurdering af kommuneplanforslaget som loven foreskriver, se bilag 3. Hensynet
til energiforbruget samt tilpasningen til klimaændringerne ligger til grund for flere retningslinjer i denne
kommuneplan, og er som sådan indarbejdet i planen. Miljøvurderingen har ikke givet anledning til ændringer af kommuneplanforslaget. De væsentligste miljøhensyn omhandler håndtering af regnvand, hvor der
gives mulighed for at nedsive regnvand fra tage og befæstede arealer på egen grund. Et tidligere boligområde i Klippinge har fået ændret anvendelse, så et regnvandsbassin og et rekreativt område kan etableres.
Nye byområder skal opføres i lavenergiklasse 1, og der er i eksisterende områder mulighed for at undgå
tilslutningspligten til naturgas ved ekstra isolering eller anvendelse af alternative/vedvarende energiformer.
Denne planlægning har til formål at reducere energiforbruget og dermed forureningen og CO2-udslippet.
Kommunecentrene, hvor den væsentligste byudvikling skal ske, er byer med tog-forbindelse. Der er en
målsætning om at styrke den offentlige transport ved at etablere gode parkeringsforhold for både cykler og
biler ved stationerne.
Ved placering af støjende fritidsanlæg skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes.
Mange miljøhensyn varetages i sektorplaner og indsatsplaner som fx Lokal Agenda 21-strategien, handleplan for markfirben, indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Udpegninger og retningslinjer til beskyttelse af interesseområder er videreført fra de tidligere planer. Konsekvent er den mest restriktive formulering valgt, og således er bestemmelserne videreført og i nogle tilfælde
endog skærpet.
Omfartsvejen ved Strøby Egede blev miljøvurderet i 2005, men kræver en fornyet VVM-redegørelse.
Bemærkninger til miljøvurderingen
I alt indkom 34 høringssvar, hvoraf ingen af dem vedrørte indholdet i miljøvurderingen.
Alternativer/ændringer
Miljøvurderingen har ikke ført til ændringer af byudviklingsområderne og arealudlæg i kommuneplanforslaget. Byudviklingsområderne og arealudlæg er ændret i kommuneplanen i forhold til tidligere planer, men
miljøvurderingen vurderer at ændringerne er afstemt efter de justerede forventninger til tilflytning. Ændringerne er desuden reguleret i forhold til hinanden, så der ikke brutto er udlagt et større areal.
Overvågning
Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste evt. påvirkede parametre. Der vil således ske en overvågning via sektoradministration og ved udarbejdelse af kommunens grønne regnskaber. Dette er bl.a. sket
med udarbejdelse af Klimastrategi og dertil en Klimahandleplan, som bl.a. indeholder et overvågningsprogram for energiforbruget på de kommunale ejendomme.
Bilag 3
Miljøvurdering
Stevns Kommune
Miljøvurdering af
Kommuneplan
Miljøvurdering
August 2009
COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
Telefon 45 97 22 11
Telefax 45 97 22 12
www.cowi.dk
Stevns Kommune
Miljøvurdering af
Kommuneplan
Miljøvurdering
August 2009
Dokumentnr.
1
Version
1
Udgivelsesdato
11. august 2009
Udarbejdet
HKJO, PLNI
Kontrolleret
IBFE
Godkendt
HKJO
1
Miljøvurdering af Kommuneplan
Indholdsfortegnelse
1
Ikke teknisk resumé
2
2
Afgrænsning af miljøvurderingen
6
3
Miljøstatus
7
4
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
Miljøvurdering
Miljøvurdering af tværgående temaer
Boligudbygning - Store Heddinge
Boligudbygning - Hårlev
Boligområde Klippinge
Detailhandel
Mandehoved 9
9
10
12
13
15
16
17
20
.
2
1
Ikke teknisk resumé
Denne miljøvurdering er gennemført på grundlag af forslag til Stevns Kommunes Kommuneplan 2009-2020. Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til lov
om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22.
oktober 2007).
Stevns Kommuneplan
Stevns Kommuneplan er udarbejdet i henhold til Planlovens regler. Planen, der
udarbejdes en gang hvert fjerde år, gør rede for kommunens samlede arealanvendelsesplanlægning for årene 2009-2020.
Kommuneplan 2009-2020 er samtidig den første formelle samlede plan for arealanvendelsen i den nye Stevns Kommune efter strukturreformen. I forbindelse
med strukturreformen er der ligeledes sket en omlægning af en række planlægningsopgaver, som bevirker, at kommuneplanen nu tillige indeholder retningslinjer for det åbne land og naturbeskyttelsen.
Miljøvurderingen er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget.
Forudsætninger og 0-alternativet
Udviklingen betyder øget aktivitet, som vil medføre øget miljøbelastning i
Stevns Kommune såvel som alle andre steder. Det betyder, at en øget boligudbygning samlet set vil øge kommunens belastning af miljøet - uanset hvor udbygningen sker.
Stevns Kommune er omfattet af landsplandirektivet Fingerplanen 2007 og ligger udenfor fingerbystrukturen i det øvrige hovedstadsområde (landområde).
Fingerplan 2007 bestemmer, at der i den kommunale planlægning kan udlægges ny byzone i det øvrige hovedstadsområde, når det respekterer de overordnede interesser, herunder at byudviklingen er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.
Endvidere har regionplanretningslinjerne fra Regionplan 2005 for Storstrøms
Amt og Hovedstadens Udviklingsråd retsvirkning som landsplandirektiv frem
til vedtagelsen af Kommuneplan 2009.
.
3
I 2008 var der 21. 885 indbyggere i Stevns Kommune. Der er i perioden 2003
til 2008 sket en befolkningstilvækst på 276 indbyggere og befolkningsprognosen forudser en yderligere tilvækst på 446 indbyggere frem til 2015.
Den fremtidige boligudbygning vil ske som afrunding og i forbindelse med eksisterende byer, hvor der er gode kollektive transportmuligheder. Udbygningen
er beskeden og sikrer at både offentlige og private servicetilbud kan opretholdes. Udvikling af erhverv sker dels som en udvidelses af anvendelses mulighederne i et allerede udlagt erhvervsområde syd for Hårlev, således der kan etablere detailhandel med særlig pladskrævende varegrupper. Området er endnu
ikke er taget i anvendelse. Og dels ved at give mulighed for omdannelse af
Mandehoved 9 til ferie- eller fritidsformål, når denne overgår fra statslig ejendom.
I forbindelse med kommunalreformen har Stevns Kommune overtaget regionplantillægget vedrørende omfartsvejen syd for Strøby Egede. Regionplantillægget er indarbejdet i kommuneplanen uden ændringer. Omfartsvejen er miljøvurderet her.
I forhold til 0-alternativet er de ændringer kommuneplanen giver mulighed for
begrænset og har til formål, at kunne opretholde kommunes servicetilbud med
hensyn til skoler, daginstitutioner og lignende samt at give mulighed for arbejdspladser i Stevns Kommune. 0-alternativet vil kunne betyde længere transport til arbejdspladser og offentlige servicefunktioner for indbyggerne i Stevns
Kommune. Et 0-alternativ vurderes ikke at betyde færre miljøproblemer, men
vil blot flytte dem andre steder i regionen.
Boligudbygning
Udbygning i antallet af boliger i kommunen vil generelt føre til en stigning i
kommunens samlede energi og ressourceforbrug. Nye borgere vil bidrage til at
øge påvirkningen af miljøet samt øge trafikmængden.
Den planlagte boligudbygning understøtter kommuneplanens bymønster og infrastruktur, herunder den kollektive trafikbetjening. Der er udlagt 18 ha nye
arealer til boligformål og samtidig er et tilsvarende areal enten taget ud af
kommuneplanen, udskudt til efter planperioden eller udlagt til rekreative formål
i stedet.
Der er ved udlægget af nye arealer lagt vægt på at minimere påvirkningen af
natur og landskabsværdierne samt at friholde det åbne land for bebyggelse. Boligområderne er udlagt på arealer der ikke er omfattet af naturog landskabsinteresser. Dog ligger boligområderne indenfor særlige drikkevandsinteresser og
der skal derfor ske en overvågning af dette.
Nye boligområder i Hårlev og Store Heddinge vil påvirke områdernes kvaliteter som bynær natur og der skal foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger for at hindre en negativ påvirkning af grundvandet og de nærliggende vandløb.
.
4
Detailhandel
En udvidet mulighed for etablering af butikker, der forhandler pladskrævende
varegrupper i erhvervsområdet kan give en øget støjpåvirkning og øget trafikmængde til og fra området. Støjen vil både være i form af trafikstøj fra personbiler og varetilkørsel med tunge køretøjer samt støj fra ventilationsanlæg og
lignende.
Muligheden for detailhandlen vurderes ikke at påvirke området væsentligt udover 0-alternativet. Vejkapaciteten kan om nødvendigt udvides såfremt der
skulle opstå væsentlige trængselsproblemer til området.
Mandehoved 9
Mulighed for en ny anvendelse af bygninger på Mandehoved 9 vil primært forårsage øget trafik på vejene til stedet med støj og i mindre grad øget luftforurening som følge. Slid på naturen langs klinten vil øges, men negative effekter
kan afværges. Den nye anvendelse af Mandehoved vil betyde nye arbejdspladser i kommunen.
Omfartsvejen vil betyde mindre trafik i byen og dermed faldende støj og luftforurening her. Yderligere vil omfartsvejen også bedre trafiksikkerheden i byen.
Omfartsvejen løber gennem et Natura 2000-område, hvilket vil give negative
effekter for dette område. Tryggevælde Å og Ådal er omfattet af en række beskyttelsesinteresser samt rekreative og kulturhistoriske interesser, der vil blive
påvirket negativt.
Overvågning
Sektorlovgivningen sikrer overvågning af de fleste evt. påvirkede parametre.
Der vil således ske en overvågning via sektoradministration og ved udarbejdelse af kommunens grønne regnskaber.
Desuden vil der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner af eksempelvis
byudvikling eller ved detailplanlægning for infrastruktur som minimum blive
gennemført en miljøscreening i henhold til loven om miljøvurdering af planer
og programmer. Dette vil sikre, at miljøkonsekvenserne af samtlige lokalplanforslag m.m. vil blive belyst på en systematisk måde, og at eventuelt væsentlige
eller kritiske miljøforhold vil blive afdækket på et tidligt tidspunkt i planprocessen. I forbindelse med evt. miljøvurdering af konkrete projekter, vil der blive udarbejdet et mere detaljerede overvågningsprogram end denne miljøvurdering af kommuneplanen, giver mulighed for.
I forbindelse med større byggeog anlægsarbejder, der er omfattet af VVMbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering
af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)) vil der som
minimum blive gennemført en VVM-screening. I de tilfælde hvor screeningen
fører til et krav om miljøvurdering, vil der i forbindelse med denne blive stillet
krav til overvågning af projektets indvirkninger på miljøet.
.
5
Overvågning af trafikmængde, -støj og -sikkerhed ske efter gældende regler på
området.
Ved næste kommuneplanrevision vil kommunen beskrive den samlede gennemførte overvågning af miljøet i Stevns Kommune. Der vil blive fulgt op på,
om udviklingen har været som forventet, og om der eventuelt vil være behov
for tiltag til at modvirke uønskede miljømæssige virkninger af planlægningen.
.
6
2
Afgrænsning af miljøvurderingen
I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer skal miljøvurderingen omfatte de ændringer og nye tiltag, som en gennemførelse af kommuneplanforslaget vil betyde. Stevns Kommune har gennemført en afgrænsning af
miljøvurderingen - det vil sige en indledende vurdering af de miljøforhold, der
forventes at blive påvirket væsentligt, og hvordan de skal behandles.
Afgrænsningen blev den 29. juni 2009 sendt til høring hos berørte myndigheder. De berørte myndigheder er i denne sammenhæng Køge og Faxe Kommuner, Miljøcenter Roskilde, Udlændingestyrelsen samt Østsjællands Museer.
Danmarks Naturfredningsforening er tillige hørt. Høringsfristen var den 27.juli
2009.
Der indkom bemærkninger fra Udlændingeservice, der gør opmærksom på at
Mandehoved 9 er genåbnet som asylcenter og vil fungere som asylcenter indtil
udgangen af 2009 med mulighed for en ydereligere forlængelse.
For kommuneplanforslagets øvrige temaer gælder, at bestemmelserne enten er
uændrede i forhold til den gældende kommuneplan eller er en direkte overførsel
af retningslinjer fra HUR eller Storstrøms Amts Regionplaner 2005, som er relevante for kommunens myndighedsudøvelse. De relevante retningslinjer fra
regionplanen er overført uden ændringer af indhold, idet der dog nogle steder er
foretaget en tilpasning til Stevns lokale geografi.
Miljøvurderingens struktur og indhold
For hvert område indeholder miljøvurderingen en kort beskrivelse af de forudsætninger for ændringer og nye tiltag i kommuneplanforslaget, der danner baggrund for vurderingen, en beskrivelse af 0-alternativet samt en vurdering af de
væsentlige miljømæssige konsekvenser, som forslaget vil indebære. Miljøvurderingen er fortaget i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget.
Formålet med miljøvurderingen er fremme en bæredygtig udvikling samt at
sikre, at hensynet til miljøet i videst muligt omfang er integreret i kommuneplanen. Kommuneplanforslaget er i overensstemmelse med de mål, som er opstillet i kommuneplanstrategien og den lokale Agenda 21 strategi.
.
7
3
Miljøstatus
Stevns Kommune er en landkommune med ca. 22.000 indbygger og en forholdsvis spredt bebyggelse, det største bysamfund er Strøby Egede med cirka
3750 indbyggere.
I Kommuneplan 2009 er Store Heddinge (3500 indbyggere) og Hårlev (2500
indbyggere) udpeget som kommunecenter. Øvrige byområder er Rødvig, Strøby Egede, Klippinge, Strøby, Valløby og Hellested. Dertil kommer en lang
række små-bebyggelser og mindre landsbyer.
Store Heddinge og Hårlev har en række kommunale og andre servicefaciliteter
som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge,
tandlæge mv. samt dele af den kommunale administration. Byerne er velforsynet med kollektiv tog- og bustrafik og den fremtidige boligudbygning er udlagt
i disse to byer.
Strøby Egede er præget af den stærkt trafikerede Stevnsvej og en omlægning af
store dele af den gennemkørende trafik ad en omfartsvej syd og vest er derfor
indarbejdet i kommuneplanen.
Stevns Kommune er en af de tyndest befolkede kommuner i Danmark, med relative store arealer i det åbne land. Det åbne land er præget af kommunens store
natur og landskabsværdier, hvor Tryggevælde Å og Ådal samt Stevns Klint er
de mest markante. Dertil findes der en lang række mindre, beskyttede områder,
diger og levende hegn. Ca. 75 % af kommunes areal er i landbrugsmæssig drift,
hvilket er mere end landsgennemsnittet.
Stevns Kommune udarbejdede et grønt regnskab for alle større kommunale
ejendomme i 2002. Regnskabet fokuserer på energibesparelse. Der er i visse
kommunale bygninger etableret energibesparende foranstaltninger som varmestyring, pillefyr, energiruder, efterisolering, udskiftning af termostater, solvarmeanlæg, lavenergipærer m.v. Det er en målsætning i Lokal Agenda 21 strategien, at der sker en indførelse af grønne regnskaber for alle institutioner på sigt,
således at ændret adfærd og besparelser kan måles. Der skal ske en miljøoptimering for samtlige kommunale ejendomme, samt udarbejdelse af en handlingsplan. Endelig ønskes der en synliggørelse af opnåede effekter.
I forbindelse med miljøgodkendelser og miljøtilsyn for kommunens erhvervsvirksomheder forsøger Stevns Kommune, at skabe forståelse for vigtigheden af
.
8
et forebyggende miljøarbejde. Eventuelle miljøpåvirkninger fra erhvervsvirksomhederne håndteres i henhold til gældende lovgivning.
Tilsvarende håndteres miljøpåvirkninger fra Stevns Kommunes boligområder
mv. efter gældende lovgivning, og der forekommer heller ikke væsentlige miljøproblemer fra disse.
.
9
4
Miljøvurdering
4.1.1 Kommuneplanstrategi og Lokal Agenda 21 strategi
Stevns Kommune har i kommuneplanstrategien vedtaget en vision om, at
Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur, og med god plads til både at bo og leve
i.
Kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune har besluttet at tage udgangspunkt i
tre kerneområder som er:
-
Bosætning
Turisme
Aktivitet og Sundhed.
Den lokale Agenda 21 strategi har fem overordnede temaer:
-
Mindskelse af miljøbelastningen
Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
Fremme af biologisk mangfoldighed
Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda
21-arbejde
Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige,
uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold
4.1.2 Samlede vurderingsparametre og metode
Miljøvurderingen er foretaget med afsæt i vurderingsparametre for de nye områder i Kommuneplan 2009-2020, som ikke er fastlagt ved gældende kommune- og lokalplaner for de tidligere Stevns og Vallø Kommuner:
-
Ressourcer
Vand
Jord
Støj
Trafik
Natur og landskab
Kulturarv og kulturmiljøer
.
10
-
Sundhed og velfærd
Oplysninger om eksisterende miljø-, naturog kulturforhold samt beskyttelsesstatus er især indhentet fra Danmarks Miljøportal og By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Der er i enkelte tilfælde suppleret med oplysninger fra andre
kilder. For hvert nyt arealudlæg er der indhentet oplysninger om følgende planog miljømæssige forhold:
-
-
Fredninger
Bygge- og beskyttelseslinjer
Kystnærhedszone
Naturområder, der er beskyttet i henhold til miljøbeskyttelseslovens §
3
Natura 2000-områder, dvs. områder, der er beskyttet i henhold til internationale aftaler (EU habitatdirektivet, EU fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsar-konventionen)
Drikkevandsinteresser
Jordforurening
På baggrund af kommuneplanens oplysninger om den fremtidige arealanvendelse, er de miljømæssige konsekvenser vurderet, og der er i relevant omfang
foreslået foranstaltninger til at modvirke negative miljømæssige konsekvenser.
Der er ligeledes foreslået overvågning, hvor det er fundet relevant.
4.2
Miljøvurdering af tværgående temaer
Boligområder i områder med drikkevandsinteresser
Private haver og opholdsarealer påvirker med nitrat gennem gødskning og giver
risiko for forurening med pesticider. Jo større plejet areal der er tale om, des
større vurderes risikoen for grundvandsforurening at være, men risikoen skal
ses i sammenhæng med, at godkendte pesticider ikke burde kunne forurene
grundvandet bortset fra et par enkelte midler, og at risikoen for forurening kan
reduceres, hvis det er muligt at pålægge eller motivere grundejerne til at undgå
brug af pesticider og overdrevent gødskning. Brugen af pesticider og gødskning
skal herudover ses i forhold til, at byudviklingsområder normalt vil have landbrug som tidligere anvendelse, hvor der også gødskes og sprøjtes.
Trafik og støj
Kommunalbestyrelsen vil for at undgå konflikter mellem støjfølsom anvendelse
f.eks. boliger og støjende anlæg og aktiviteter sikre, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse samt at nye støjende anlæg ikke belaster
eksisterende eller planlagt støjfølsom anvendelse.
.
11
En forbedring af vejanlæg samt udvikling og omdannelse af byområder vil generelt føre til at øge den lokale trafikmængde og give en øget støjpåvirkning af
omgivelserne. I forbindelse med planlægning af de konkrete byudviklingsprojekter tages der mere konkret stilling til afviklingen af trafikken og vurdering af
den lokale støjpåvirkning. Omfartvejen ved Strøby Egede skal gennemgå en ny
VVM undersøgelse, da VVM tilladelsen fra 2005 er forældet.
Landskab og naturbeskyttelse
Kommuneplanen indeholder retningslinjer til varetagelse af naturbeskyttelseshensyn i det åbne land. Gældende bestemmelser i det åbne land er overført fra
regionplanen for Storstrøms Amt og Hovedstadens Udviklingsråd. Stevns
Kommunen har i Lokal Agenda 21 strategien tilkendegivet, at der skal arbejdes
for at øge den biologiske mangfoldighed og mindske miljøbelastningen.
I løbet af den kommende planperiode vil Stevns Kommune gennemføre en
kortlægning og analyse af det stevnske landskab. Analysen skal danne grundlag
for en udpegning af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, samt vigtige udsigtskiler og uudnyttet rekreativt potentiale. Desuden
skal udpegningen af de værdifulde landskaber konkretiseres og vurderes. Forvaltningen af områderne kan dermed yderligere kvalificeres.
Kystnærhedszone
Kommuneplanen indeholder bestemmelser for varetagelse af miljøhensyn i
kystnærhedszonen. I forbindelse med en mere detaljeret planlægning for Mandehoved 9 skal der redegøres på påvirkningen af kysten.
Kulturmiljøer
I den tidligere Vallø Kommune er der udpeget flere områder af kulturhistorisk
værdi, kulturmiljøer samt særlige landsbyer, mens der for den gamle Stevns
Kommune er udpeget bevaringsværdige bygninger i Stevns Kommuneatlas,
Byer og Bygninger 2002.
Som en konsekvens af de forskelligartede udpegninger, er tidligere regionplanretningslinjer fra Storstrøms Amt overført uændret dog tilpasset lokale forhold.
Retningslinjerne tager således udgangspunkt i beskyttelse af kulturmiljøer uden
en egentlig udpegning. Samtlige udpegninger for den tidligere Vallø Kommune
er dog overført, ligesom udpegningerne af bevaringsværdige bygninger i den
tidligere Stevns Kommune.
Det fremgår af kommuneplanen at der i forbindelse med kortlægning og analyse af det stevnske landskab, vil ske en kortlægning af større kulturmiljøer der
knytter sig til landskabet.
.
12
4.3
Boligudbygning - Store Heddinge
Forudsætninger
Store Heddinge er udpeget som kommunecenter hvilket indebærer, at byen
fastholdes med en række kommunale og andre servicefaciliteter som f.eks. daginstitutioner, skole, ældrecenter, idrætsfaciliteter, bibliotek, læge, tandlæge mv.
samt dele af den kommunale administration.
Der udlægges 2 boligområder i Store Heddinge, inden for rammeområde 1 B8,
i byens nordlige del på samlet ca. 2,5 ha. ud mod Ved Bækken. Det nordligste
område anvendes til privat have og det sydligste område er dyrket landbrugsjord.
Samtidig udskydes boligudbygningen i den nordlige del af rammeområde 1
B11 og i hele område 1 B12 til efter planperioden. Samlet betyder det at der
udlægges mindre boligareal i Store Heddinge end i den tidligere kommuneplan,
hvilket er i bedre overensstemmelse med befolkningsprognosen.
Placeringen af de nye boligområder sker som afrunding af eksisterende byområder og på baggrund af hensyn til naturen og miljøet.
0-alternativ
Konsekvensen af et 0-alternativ, svarende til de hidtidige planer og arealudlæg,
vil for byen som helhed være, at tilflytning og bosætningsmulighederne i Store
Heddinge frem til 2021 vil større, da rammeområde 1 B12, der udskydes til efter denne planperiode, er større end de 2 arealer der udlægges i rammeområde 1
B8. Det vil betyde en større miljøbelastning generelt og et større pres på offentlige service i forhold til for eksempel skoler og daginstitutioner.
En begrænsning i boligudbygningen i Store Heddinge må forventes at give
kraftigere boligudbygning andre steder og der er derfor udlagt arealer i Hårlev.
Grundvand
Miljøvurdering
Planområdet ligger i "område med særlige drikkevandsinteresser" (OSD).
Udlægning af arealet til boligformål er ikke i konflikt med drikkevandsinteresserne.
Jord
Nedsivning af forurenende stoffer under anlægsarbejde og under drift kan have
betydning for grundvandskvaliteten. Det vurderes dog at være en mindre væsentlig påvirkning. Der er ikke konstateret jordforurening i området.
Trafik
Anlæggelse af nye boligområder vil lokalt øge trafikmængden lokalt.
Trafikbelastning på de omkringliggende veje vil ikke blive forøget, ud over
hvad der forventes at kunne rummes indenfor den eksisterende vejkapacitet.
Ved en udbygning af området skal der ud fra konkrete vurderinger tages nødvendige trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
Natur og landskab
Der er ingen beskyttede naturområder inden for det udlagte areal. Dog løber der
på sydsiden af de nye boligudlæg et § 3 beskyttet vandløb. Det forudsættes at
.
13
dette vandløb ikke indgår i arealet til boligudlæg og at det bevares i sin nuværende form. Vandløbet er kraftigt reguleret og er allerede påvirket af den bymæssige bebyggelse. Det vurderes derfor ikke at ville blive yderligere påvirket
af nye boliger. Da området nu anvendes til dyrket mark, må det tværtimod formodes at der fremover vil tilføres vandløbet lidt færre næringsstoffer og sprøjtemidler fra de udpegede arealer. Det nærmeste naturareal ud over vandløbet er
et mindre engareal sydøst for arealerne til boligudlæg, dette vurderes ikke at
kunne blive påvirket.
Sundhed og velfærd
Den rekreative landskabsværdi vil blive forringet i de 2 områder til
boligformål. Der kan i udførelsen af det konkrete projekt indtænkes fælles
udendørsophold som legepladser, boldbaner m.m.
Ved omdannelse fra landbrugsjord til boligområde og hermed støjfølsom arealanvendelse, bliver støjkrav til blandt andet virksomhedsstøj ændret. Det forventes dog ikke at påvirke nærliggende virksomheder.
Afværgetiltag
Det anbefales, at vandløbet så vidt muligt bevares, så områdets naturindhold
ikke forringes væsentligt.
Overvågning
Det bør overvåges, at vandløbet ikke bliver ødelagt, forstyrret eller forurenet
under anlægsarbejder for bebyggelsen.
Det bør løbende overvåges at der ikke sker forringelser i grundvandskvaliteten.
Det gælder både i anlægsperioden hvor der kan være risiko for spild af forurenende stoffer og efterfølgende hvor udsivning af spildevand samt overfladevand fra vejarealer gennem vejsaltning og med oliekomponenter kan dette udgøre en risiko for grundvandskvaliteten.
Trafiksikkerhed samt støjgrænser for trafikstøj overvåges efter gældende regler.
Samlet vurdering
Den ændrede arealanvendelse til boligformål kan forringe planområdets
kvaliteter som bynær natur. Det er dog muligt at afværge en væsentlig forringelse ved i den konkrete planlægning af områderne, at stille krav om friarealer,
beplantningsbælter og lignende.
4.4
Boligudbygning - Hårlev
Forudsætninger
Hårlev er ligeledes udpeget som kommunecenter. Kommuneplan 2009 udlægger de fremtidige boligområder i Hårlev, rammeområde 2 B7 og 2 B8, i byens
nordlige og vestlige del på samlet ca. 15,5 ha. Områdets nuværende anvendelse
er landbrug. En forudsætning for udlæg af arealer til boligformål i Hårlev har
været, at et tilsvarende arealudlæg et andet sted i kommunen, blev ændret fra
boligområde til rekreativt område. Miljøvurderingen af boligudbygningen i
Hårlev skal derfor ses i sammenhæng med udskydelse af arealer i Store Heddinge og udtagning af et areal i Klippinge til boligformål.
.
14
Placeringen af de nye boligområder sker som afrunding af eksisterende byområder og på baggrund af hensyn til naturen og miljøet.
0-alternativ
vil for begge områder være, at tilflytning og bosætningsmulighederne vil være
begrænsede i Hårlev. Det vil desuden have konsekvenser for befolkningstallet
og alderssammensætningen af kommunens borgere.
En begrænsning i boligudbygningen i Stevns Kommune må forventes at give
kraftigere boligudbygning andre steder.
Grundvand
Miljøvurdering
Planområdet ligger i "område med særlige drikkevandsinteresser" (OSD).
Udlægning af arealet til boligformål er ikke i konflikt med drikkevandsinteresserne.
Jord
Nedsivning af forurenende stoffer under anlægsarbejde og under drift kan have
betydning for grundvandskvaliteten. Det vurderes dog at være en mindre væsentlig påvirkning. Der er ikke konstateret jordforurening i området.
Trafik
Nye boligområder vil lokalt øge trafikmængden. Trafikbelastning på de
omkringliggende veje vil ikke blive forøget, ud over hvad der forventes at kunne rummes indenfor den eksisterende vejkapacitet.
Ved en udbygning af området skal der ud fra konkrete vurderinger tages nødvendige trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
Boligområderne ligger i kort afstand til Hårlev Station, hvor der er
regelmæssige drift til Køge, Fakse Ladeplads og Rørvig.
Natur og landskab
Der er ingen beskyttet naturområder inden for de udlagte arealer. Dog løber der
på nordsiden af det sydlige område et § 3 beskyttet vandløb. Dette er kraftigt
reguleret og allerede påvirket af den bymæssige bebyggelse. Det vurderes derfor ikke at blive påvirket yderligere ved de nye boligudlæg. Det forudsættes
dog, at dette vandløb ikke indgår i arealet til boligudlæg og at det bevares i sin
nuværende form. Det nordlige boligudlæg grænser helt op til en udpeget spredningskorridor. Boligudlæggene vurderes dog ikke at være til gene for de dyr der
evt. færdes her.
Kulturarv/kulturmiljøer Begge områder afgrænses på en eller flere af siderne af et beskyttet dige. De
beskyttede diger må ikke påføres skade, gennembrydes eller fjernes.
Sundhed og velfærd
Den samlede visuelle kvalitet af området ændres. Begge områder grænser op til
den åbne land og vil være meget synlig fra landskabet. Der gives mulighed for
bebyggelse i op til 8,5 meter. Der skal i den konkrete planlægning af området
tages hensyn til hvorledes områderne visuelt påvirker omgivelserne.
.
15
Ved omdannelse fra landbrugsjord til boligområde og hermed støjfølsom
arealanvendelse, bliver støjkrav til blandt andet virksomhedsstøj ændret. Det
forventes dog ikke at påvirke nærliggende virksomheder.
Afværgetiltag
Det anbefales, at vandløbet ved det sydlige område så vidt muligt bevares, så
områdets naturindhold ikke forringes væsentligt. Det anbefales, at der i den
konkrete planlægning for områderne tages hensyn til de beskyttede diger og at
vejanlæg og bebyggelsen placeres i en passende afstand til digerne.
Overvågning
Det bør overvåges, at vandløbet ikke bliver ødelagt, forstyrret eller forurenet
under anlægsarbejder for bebyggelsen.
Det bør løbende overvåges, at der ikke sker forringelser i grundvandskvaliteten.
Det gælder både i anlægsperioden hvor der kan være risiko for spild af forurenende stoffer og efterfølgende, hvor udsivning af spildevand samt overfladevand fra vejarealer gennem vejsaltning og med oliekomponenter anvendelse
kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten.
Samlet vurdering
Den ændrede arealanvendelse kan forringe planområdets naturindhold. Det er
dog muligt at afværge en væsentlig forringelse ved i den konkrete planlægning
af områderne at stille krav om friarealer, beplantningsbælter og lignende.
4.5
Boligområde Klippinge
Forudsætninger
I gældende kommuneplan for tidligere Stevns kommune er der i Klippinge udlagt et område 3B2 til boligområde. Området fastlægges til åben-lav og tæt-lav
boligbebyggelse med tilhørende kollektive anlæg såsom børneinstitutioner o.
lign., samt mindre butikker til områdets daglige forsyning, eller nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold
til omgivelserne. Den sydøstlige del af dette område er ikke udnyttet.
Med Kommuneplan 2009 opdeles arealet i 2 delområder. Et mindre område på
0,7ha, 6 B2, der fastholdes til boligformål med samme anvendelse som ramme
3 B2 i Stevns Kommuneplan. Et delområde på 4,1ha der fastlægges til nærrekreative formål, park, stisystem samt afvandingssystem og regnvandsbassiner
(vådområder). Området benævnes 6 R1 Rekreativt område.
Arealet ændres fra boligformål til rekreativt areal for, jf. retningslinjerne i Fingerplan 2007, at give mulighed for boligudbygning i Store Heddinge og Hårlev.
De nye arealer i Store Heddinge og Hårlev svare cirka til arealerne af de udskudte/udtagne arealer i Store Heddinge og Klippinge.
0-alternativ
vil betyde, at både rammeområde 6 B2 og 6 R1 ville kunne bebygges med åben
.
16
lav og tæt lav bebyggelse, bortset fra et område i landzone. Ændringen af områdets anvendelse skal ses i sammenhæng med arealændringerne i Store Heddinge og i Hårlev. En fastholdelse af boligudbygningen i Klippinge ville betyde
en begrænset mulighed for boligudbygning andre steder i kommunen.
Grundvand
Miljøvurdering
Område 6 R1 ligger i "område med særlige drikkevandsinteresser" (OSD).
Udlægning af arealet til rekreativt formål er ikke i konflikt med drikkevandsinteresserne.
Jord
Nedsivning af forurenende stoffer under anlægsarbejder; afvandingssystemer
og regnvandsbassiner vurderes at have en ubetydelig påvirkning. Der er ikke
konstateret jordforurening i området.
Trafik
Trafikbelastning på de omkringliggende veje vil ikke blive forøget.
Ved etablering af stisystem og kobling til veje bør tages nødvendige trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
Natur og landskab
Der er ingen beskyttet naturområder inden for det udlagte område til rekreative
formål.
Kulturarv/kulturmiljøer Der er registreret et beskyttet jord- og stendige langs områdets vestlige
afgrænsning. Beskyttede diger må ikke påføres skade, gennembrydes eller fjernes.
Sundhed og velfærd
Den samlede visuelle kvalitet af området må forventes forbedret gennem anlæg
af rekreativt område, og det forbedrer de rekreative muligheder for beboere i
omkringliggende boligområder og i Klippinge i øvrigt.
Samlet vurdering
Den ændrede arealanvendelse til rekreative formål vurderes miljømæssigt at
forbedrer områdets tilstand. Det vurderes positivt at der indtænkes placering af
afvandingssystemer og regnvandsbassiner (vådområder), blandt andet i lyset af
mulige overvejelser om klimatilpasning. Ydermere har begrænsningen af boligudbygningen i Klippinge gjort det muligt at udlægge arealer til boligformål i
Hårlev, der er bedre forsynet med kollektiv trafik, hvilket vurderes positivt.
4.6
Detailhandel
I erhvervsområdet syd for Hårlev, rammeområde 2 E4, ud mod Faxevej, som i
kommuneplanen for tidligere Vallø Kommune var udlagt til erhvervsformål,
giver Kommuneplan 2009 mulighed for, at der også kan etableres butikker der
forhandler særlig pladskrævende varegrupper inden for området. Det samlede
detailhandelsareal i området er maks. 12.000 m2.
.
17
0-alternativ
vil være, at der ikke vil være mulighed for at etablere butikker der forhandler
særlig pladskrævende varegrupper ved Hårlev. Afstanden til butikker med
pladskrævende varer ville derfor være længere for indbyggerne i og omkring
Hårlev.
En begrænsning i detailhandelsudbygningen i Stevns Kommune må forventes
at give kraftigere udbygning andre steder.
Støj
Trafik
Miljøvurdering
Der må forventes støj fra varelevering, ventilationsanlæg og lignende i
forbindelse med detailhandel. I forhold til 0-alternativet, hvor området kun var
udlagt til erhvervsvirksomheder, forventes der ikke øget støjpåvirkning. De
gældende grænseværdier på området skal overholdes.
Der forventes at ske ændringer af trafikmønstrene ved udbygning af
detailhandel med pladskrævende varegrupper og det må forventes at forøge trafikbelastningen lokalt både fra tung trafik samt privat kørsel. Placering af butikker med pladskrævende varegrupper i dette område er sket ud fra en vurdering af, at det eksisterende vejnet har kapacitet til at klare en øget trafikmængde.
Der bør i planlægningen tages højde for at der ikke kommer
trængselsproblemer som følge af udbygningen.
Sundhed og velfærd
En udvidelse af detailhandelsmulighederne vil skabe nye arbejdspladser i
kommunen.
Afværgetiltag
Der kan om nødvendigt etableres svingbaner for at øge trafiksikkerheden og
mindske evt. trængselsproblemer ved til og fra kørsel til området.
Overvågning
Trafiksikkerhed samt støjgrænser overvåges efter gældende regler.
Samlet vurdering
Den ændrede arealanvendelse forventes ikke at miljøpåvirke området
væsentligt udover 0-alternativet i forhold til støj. Der kan være en øget trafikbelastning af området som forventes at kunne afvikles indenfor eksisterende vejkapacitet.
4.7
Mandehoved 9
Mandehoved 9, rammeområde 9 D3, består af bygninger og friarealer der oprindeligt har været anvendt til kaserne. Området ligger ganske tæt på kystlinjen
og den nordlige samt sydlige del af Mandehoved 9 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Stedet ligger desuden i umiddelbar nærhed til Stevns Naturcenter, der indeholder en naturskole med overnatningsfaciliteter, og besøgscenter for turister, der ønsker at se Stevns Klint. Efter kasernens nedlæggelse har
Mandehoved 9 været anvendt som asylcenter, som eventuelt nedlægges inden
.
18
for planperioden. Kommuneplanen giver derfor mulighed for at omdanne de
eksisterende bygninger til andet formål.
Kommuneplanens ramme for Mandehoved 9 fastlægger ny anvendelse til hotel,
ferielejligheder, vandrehjem, højskole, efterskole, efterfagskole eller kursuscenter, videnscenter, restaurant, butik m.v.. Det skal være muligt at foretage renovering og ombygning af de eksisterende bygninger, mens nybygninger kun må
opføres i mindre omfang. Områdets samlede bebyggelsesprocent er fastsat til
25 %, byggehøjde må maksimalt være 8,5 meter.
Omdannelse til f.eks. ferielejligheder vil med fordel kunne støtte funktionen af
Stevns Naturcenter og desuden være med til at opfylde kommunens politiske
målsætning for 'Turisme' og 'Aktivitet og sundhed'. I vurderingen er det valgt at
fokusere på effekter forårsaget af omdannelse til ferielejligheder, da denne anvendelse menes at være den, der potentielt giver anledning til de største effekter. Kommuneplanens ramme giver mulighed for at etablere op til 110 ferielejligheder med cirka 550 sengepladser.
0-alternativ
Konsekvensen af et 0-alternativ vil sandsynligvis være at ejendommen er til
salg via Freja Ejendomme (Staten) der, indtil ejendommen bliver solgt, vil udleje den til eksempelvis Udlændingeservice, som i dag anvender ejendommen
til asylcenter. Bygningerne kan i perioder stå tomme.
Mandehoved 9 er ikke direkte nævnt retningslinjerne i Regionplan 2005 for
Storstrøms Amt eller udpeget til et bestemt formål. Der er ligeledes ikke lokalplanlagt eller udformet rammebestemmelser for området i kommuneplanen for
tidligere Stevns Kommune.
Konsekvensen af et 0-alternativ vil derfor være, at når ejendommen overgår til
en ny ejer vil der skulle udarbejdes plangrundlag for ejendommens fremtidige
anvendelse.
Miljøvurdering
Det er overvejende sandsynligt, at etablering af et center med ferielejligheder i
de gamle kassernebygninger på Mandehoved vil være VVM-pligtigt efter
VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 2 (bilag 2, nr. 13b), bl.a. fordi dele af området
ligge inden for strandbyggelinjen. Stevns Kommunes endelige beslutning om
anlægget vil derfor blive baseret på resultaterne af en VVM-screening samt en
eventuel efterfølgende VVM-redegørelse for projektet.
Trafik
Der må forventes en væsentlig forøgelse af trafikbelastningen i området.
Særligt hvis der etableres ferielejligheder, hvor der blandt andet én gang ugentlig skal ske udskiftning af lejere inden for et kortere tidsrum.
Området kan enten betjenes via Espekærvej nord for Sigerslev eller via
Møllegårdsvej/Hærvejen syd for Sigerslev. Espekærvej forventes ikke at have
kapacitet til en væsentlig større mængde trafik. Møllegårdsvej/Hærvejen er adgangsvej for kalkbruddet syd for Mandehoved og kan i højere grad klare en
.
19
større mængde trafik. Den sidste del af ruten skal dog foretages via Mandehoved, der er en lille vej, som sandsynligvis skal udvides.
Der bør i planlægningen tages højde for at der ikke kommer trængselsproblemer som følge af udbygningen/omdannelse. Boliger i Sigerslev og beboelse
langs især Møllegårdsvej og Hærvejen kan få en øget støjpåvirkning fra trafikken. Den specifikke påvirkning skal dog vurderes i en evt. VVM.
Luft
Den øgede trafik, som anvendelsen af Mandehoved til f.eks. ferieboliger vil
forårsage, vil samtidig give anledning til en øget luftforurening i nærområdet.
Desuden vil en eventuel ombygning af Mandehoved i en periode give anledning til mindre mængder støv etc.
Støj
Ligeledes vil den øgede trafik give anledning til støjgener for beboerne langs
vejene til Mandehoved 9. En anvendelse til ferieboliger vil oftest betyde skiftedag hver lørdag, og det kan betyde at støjgenerne fra trafik til og fra Mandehoved vil være af en omfang der kan genere områdets beboere, særligt da det sker
på en lørdag, hvor der ikke køre tung trafik til og fra kalkbruddet og hvor trafikmængden fra besøgende normalt er begrænset til Stevns Naturcenter.
Natur og landskab
Da der ikke skal ske nogen geografisk udvidelse af området og der kun i ringe
grad er åbnet op for at der kan ske tilbygninger, vurderes de mulige anvendelser
af stedet ikke at give nogen direkte effekt på områdets natur eller landskab i
forhold til den nuværende situation. Et stort antal besøgende til stedet vil dog
alt andet lige betyde mere slid på naturen omkring klinten. Området omkring
Mandehoved er udpeget som særligt værdifuldt naturområde og selve klinten er
udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Der bør derfor være tydelig
mærkning af stier og henstilling til publikum om at holde sig til disse. På eventuelle steder med særlig sårbar natur eller geologi, som ikke kan tåle belastningen fra et stort antal besøgende, kan man henstille til besøgende om ikke at betræde arealet. Dette er særligt relevant helt tæt på klinten, hvor færdsel tillige
kan forårsage skred til fare for de besøgende.
Stevns Klint er opholdssted for flere sjældne eller beskyttede fuglearter. Særlig
relevant er vandrefalken, der siden 2007 har ynglet på Stevns Klint. I 2009 ynglede den på Mandehoved, og dermed ganske tæt på Mandehoved 9. Vandrefalken har kun tre ynglesteder i Danmark, hvor af Stevns Klint udgør det ene.
Vandrefalken er på fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og er dermed særlig beskyttet. I yngletiden er der flyveforbud tæt på klinten og ligeledes må klatring
og rappelling på klinten under ingen omstændigheder forekomme. Der må heller ikke smides noget ud over klinten. Ved ombygning af Mandehoved 9 til ferielejligheder, vil der være et større antal besøgende på klinten ved Mandehoved i yngletiden. Dette kan skræmme hunnen væk fra reden, hvilket kan være
fatalt, og det er derfor vigtigt at der tages forebyggende skridt ved bl.a. skiltning om diverse henstillinger og forbud.
Havet ud for klinten ved Mandehoved er udpeget som Natura 2000-område nr.
206 'Stevns Rev'. Området er udpeget på grund af sit indhold af naturtypen rev
samt af naturtypen sandbanker med vedvarende dække af vand. Et område lige
syd for Mandehoved Pynt ved kajen til kalkbruddet er dog undtaget fra Natura
.
20
2000 udpegningen. En ny anvendelse af Mandehoved vil ikke direkte påvirke
Natura 2000-området, da dette udelukkende er marint. Der kan dog evt. blive
tale om et øget pres på området fra besøgende der færdes til havs (f.eks. i kajak).
Sundhed og velfærd
Ved en omdannelse/ny anvendelse af området vil der blive skabt nye
arbejdspladser i kommunen. Den øgede luftforurening vurderes ikke at have
væsentlige negative sundhedseffekter.
Afværgetiltag
I forhold til trafikbelastningen kan der, på baggrund af beregninger af et
konkret projekt, etableres foranstaltninger der vil kunne forberede de trafikale
forhold. Hvad angår slid på natur og geologi skal der være tydelig afmærkning
af, hvor færdsel udgør en risiko for disse. Evt. anlægsarbejde på Mandehoved 9
skal, hvis det støjer meget på den nærliggende klint, lægges uden for vandrefalkens ynglesæson. Ligeledes skal der skiltes til besøgende vedrørende henstillinger omkring vandrefalken.
Overvågning
De omkringliggende naturområder bør overvåges i anlægsfasen for at hindre
ødelæggelse, forstyrrelse og forurening. Naturområdernes tilstand bør ligeledes
overvåges under drift, blandt andet i forhold til beskyttede arter og geologiske
værdier samt risiko for skred.
Samlet vurdering
Kommuneplanen giver mulighed for flere forskellige anvendelsesmuligheder
og en konkret vurdering af de afledte miljøkonsekvenser afhænger af, hvilke af
disse muligheder der kommer i anvendelse.
Generelt må en øget trafik og deraf afledt øget støj og luftforurening vurderes at
være den største lokale ændring forårsaget af en ændret anvendelse af Mandehoved. Et stigende antal besøgende til stedet vil dog også forårsage et vist slid
på naturen og geologien på og omkring klinten, og der skal tages særlige hensyn til sårbar natur og geologi samt sårbare arter.
4.8
Den planlagte omfartsvej er ca. 1,4 km lang og skal etableres syd om Strøby
Egede over Tryggevælde Ådal, så den forbinder Stevnsvej med Køgevej. Hensigten er at mindske trafikbelastningen i Strøby Egede, ved at føre gennemkørende trafik uden om byen. Den planlagte omfartsvej vil således krydse gennem
Tryggevælde Ådal, der er udpeget som Natura 2000-område.
Omfartsvejen blev første gang vedtaget af HUR i 2002, men en klage til Naturklagenævnet medførte en ophævelse af regionplantillægget og sagen kom til
fornyet behandling. Sagen blev genoptaget og der blev udarbejdet VVM og regionplantillæg i 2005. Pga. strukturreformen indgår regionplantillægget vedrørende 'Omfartsvej ved Strøby Egede' nu i Stevns Kommunes kommuneplan,
hvorfor vejen vurderes her.
.
21
0-alternativ
Der er ikke ændringer i omfartsvejens udformning eller placering i forhold til
regionplantillægget og der er derfor ikke et egentlig 0-alternativ at forholde sig
til i forhold til kommuneplanens udlæg.
VVM-tilladelsen for omfartsvejen syd om Strøby Egede er fra 2005. Da VVMtilladelser kun gælder i 3 år, skal der gennemføres en ny VVM-proces for omfartsvejen, med en opdatering af VVM-redegørelsen Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdede. Siden 2005 er der kommet forøget fokus på beskyttelseskravene for Natura 2000-områder. Dette kan få en betydning for en fornyet VVMproces for omfartsvejen.
En VVM-redegørelse skal indeholde flere alternative placeringer samt beskrive
konsekvenserne ved ikke at etablere en omfartsvej. Det er her, et 0-alternativ
skal vurderes. Helt overordnet vil en konsekvens af et 0-alternativ hvor omfartvejen ikke realiseres være en forsat trafikal belastning af Strøby Egede by med
evt. stigende trafikmængde i byen med stigende støjgener og risiko for uheld til
følge. Ved et sådant 0-alternativ vil Tyggevælde Ådalen kunne bevare sin nuværende natur og landskabsværdier som vigtig lokalitet for flora og fauna, kultur og rekreationsmuligheder.
Ressourcer
Vand
Miljøvurdering
Omfartsvejen forventes anlagt delvis på en dæmning i ådalen og på en bro med
faunapassage over selve åen. Anlæg af omfartsvejen vurderes at kræve forholdsmæssige store ressourcer til anlæg af dæmning og vej, særligt fordi den
skal føres over åen og på arealer med blød bund, der skal stabiliseres. Ressourceforbruget til anlæg af omfartsvejen må formodes at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning.
Vejvandet fra omfartsvejen forventes at afvandes til vejtrug med dræn og
lukkede ledninger eller åbne grøfter. Vejvand kan indeholde forurenende stoffer
fra bl.a. benzin, olie, ufuldstændige forbrændingsprocesser (PAH, dioxid m.v.),
tungmetaller, næringsstoffer, sprøjtemidler etc. og vejvandet vil derfor inden
udledning til Tryggevælde Å passere en olieudskiller. Der må dog stadig forventes at være en vis påvirkning af forurenende stoffer fra vejvandet på Tryggevælde Å.
Vejanlægget ligger inden for et område med drikkevandsinteresser (OD), men
grænsen til området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ligger mindre
end 100 m syd for linjeføringen i hele dens strækning. Det beskyttende jordlag
over grundvandsmagasinet er ca. 10 meter, og det antages at strømningsretningen for eventuelle overfladenære magasiner er rettet mod Tryggevælde Å. Omfartsvejen formodes derfor ikke at give anledning til forurening af drikkevandet.
Trafik
Ved anlæg af omfartsvejen vil gennemkørerne trafik blive ledt udenom Strøby
Egede, hvilket vil mindske trafikbelastningen væsentligt i byen med mærkbar
mindre støj og færre uheld til følge. Forholdene for bløde trafikanter vil blive
væsentlig forbedret. Der kan efter etableringen af omfartsvejen, om nødvendigt,
.
22
opsættes hastighedsdæmpende foranstaltninger i byen, for at skærpe sikkerheden yderligere.
Vejkapaciteten vil blive forøget og der vil være forbedrede forhold for pendlertrafikken og tunge køretøjer.
Støj
Ved en omlægning af trafikken, vil der ske en væsentlig formindskelse af
støjbelastningen for de boliger, der ligger tæt på Stevnsvej i Strøby Egede. Til
gengæld vil støjbelastningen stige for boliger, der ligger ud til den planlagte
omfartsvej. Der er dog tale om langt færre boligenheder. Strøby Egede by som
helhed vil blive mindre støjbelastet.
Tryggevælde Ådal vil omkring den planlagte omfartsvej vil blive kraftigt påvirket af støj i forhold til den nuværende situation. Omfartsvejen vil også betyde at et større område i Pramskov i forhold til 0-alternativet vil blive påvirket af
støj over 50 dB(A).
Natur og landskab
Omfartsvejen krydser gennem Tryggevælde Ådal, der er udpeget som Natura
2000-område H123. Udpegningsgrundlaget for Tryggevælde Ådal rummer bl.a.
naturtypen rigkær (naturtype 7230), som der findes to mindre striber af på den
strækning hvor omfartsvejen planlægges placeret. Disse områder vil blive kraftigt negativt påvirket. Dette er vurderet nærmere i VVM-redegørelsen fra 2005,
hvor der foreslås afværgeforanstaltninger som delvist vil kunne kompensere for
de negative effekter. En ny VVM-redegørelsen skal dog tilpasses det forøgede
fokus på Natura 2000-områder.
Ådalen er et vigtigt område for natur-, kulturog rekreationsinteresser, og der
er mange åben land udpegninger i ådalen. Ådalen er bl.a. udpeget som beskyttelsesområde for landskabs-, naturog kulturværdier, område med landskabelige værdier og som spredningskorridor. Desuden har en lokal forening opsat
storkereder flere steder langs Tryggevælde Ådal, blandt andet på området for
den planlagte omfartsvej.
Bevarelsen af naturtyperne i ådalen er flere steder afhængige af græsning, hvorfor det er vigtigt at opretholde muligheden for dette. Desuden kræver udpegningen af arealet som spredningskorridor, at dyr kan passere vejanlægget. Omfartsvejen planlægges med faunapassage på østsiden af åen, hvilket vil muliggøre krydsning af omfartsvejen for kvæg på denne side, og dermed fortsat mulighed for afgræsning af området. Ligeledes vil andre dyr kunne passere via
faunatunnelen, dog kun på østsiden. En nærmere vurdering af faunapassagens
udformning skal foretages i forbindelse med en ny VVM-proces.
Ådalen har nu kun få overgange og broer, hvilket betyder at den har bevaret sit
brede åbne præg, og har særlige landskabelige værdier. Omfartsvejens krydsning af ådalen er i VVM-redegørelsen fra 2005 beskrevet som en lav dæmning
kombineret med en betonbro over selve åen, hvilke vil forringe områdets visulle kvaliteter.
Området i og omkring åen anvendes til rekreative formål som fiskeri, kano- og
kajaksejlads, gåture samt andre naturoplevelser. Disse rekreative muligheder
.
23
bliver negativt påvirket omkring den planlagte omfartsvej. Påvirkningen sker
både i form af støj og en væsentlig forringelse af de landskabelige værdier.
De negative visuelle påvirkninger samt støj vil kunne opleves et langt stykke
mod syd i ådalen, da det er et helt åbent område samt mod nord i de nærliggende rekreative områder her. Ådalen vil på det berørte stykke miste sin nuværende værdi som rekreativt område, og besøgende til området vil skulle søge længere væk for at opnå samme naturoplevelse, som ådalen på det berørte stykke
muliggør nu.
Kulturarv/kulturmiljøer Ådalen er en vigtigt kulturhistorisk lokalitet og har flere udpegninger til
bevarelse af kulturmiljøet. Ådalen er således udpeget som områder med kulturhistoriske værdier, som kulturmiljø og som kirkeomgivelse for kirken i Valløby. Alle disse udpegninger påvirkes af omfartsvejen. Omfartsvejen vil desuden
skære gennem et beskyttet jord- og stendige, der på det berørte stykke skal fjernes for at give plads til vejanlægget. Omfartsvejen har dermed en negativ påvirkning på ådalens kulturmiljø.
Sundhed og velfærd
Mindre støj- og luftforurening i Strøby Egede vil være sundhedsfremmende for
beboere langs vejen. Derimod vil beboerne i byens sydlige del ned mod ådalen
opleve mere støj ved omfartsvejens etablering og drift. De rekreative værdier i
ådalen, der ellers har en sundhedsfremmende virkning for besøgende, vil i den
nordlige del af Tryggevælde Ådal mindskes.
Afværgetiltag
Der kan i en vis udstrækning etableres erstatningsbiotoper, svarende til det
areal der anvendes til vejareal. Eksempelvis ved etablering af kompenserende
rigkær langs sydsiden af vejen, som beskrevet i VVM-redegørelsen fra 2005.
Det er ikke umiddelbart muligt at mindske de negative visuelle effekter af omfartsvejen, uden samtidig at ødelægge ådalens åbne præg. Ligeledes er det vanskeligt at afværge spredning af trafikstøj fra omfartsvejen, da vejanlægget ligger i et åbent landskab.
Faunapassage på østsiden af åen muliggør krydsning af omfartsvejen for blandt
andet kvæg og andre dyr.
De endelige konkrete afværgetiltag vil blive vurderet endelig i forbindelse med
en ny VVM-redegørelse.
Overvågning
Ådalen bør overvåges i anlægsfasen for at minimere ødelæggelse, forstyrrelse
og forurening. Naturområdets tilstand bør ligeledes overvåges under drift,
blandt andet i forhold til beskyttede arter, afvanding af vejarealet og påvirkning
af Tryggevælde Å.
De endelige konkrete overvågningsforanstaltninger skal fastlægges i forbindelse med en ny VVM-redegørelse.
.
24
Samlet vurdering
Omfartsvejen vurderes at medvirke til en betydelig dæmpning af
gennemfartstrafikken i Strøby Egede, hvilket på flere områder er en miljømæssig gevinst for byen. Både i forhold til støjpåvirkningen af boligområderne og i
forhold til trafiksikkerheden samt forholdene for de bløde trafikanter.
Det er sandsynligt at et bedre vejanlæg med større kapacitet, vil generere mere
trafik, hvorfor den samlede trafikbelastning i området som helhed kan stige.
Omfartsvejen vil give væsentlige negative miljøpåvirkninger på ådalens natur-,
kulturog rekreative værdier. Beskyttet natur, der ikke længere kan opretholdes, skal erstattes med nye biotoper af tilsvarende størrelse og kvalitet.
Ådalens åbne landskab vil blive brudt, og støj og visuelle påvirkninger vil forringe ådalens værdi som rekreativt område. De kulturhistoriske værdier i ådalen
påvirkes ligeledes negativt.
Beboere ud til ådalen, skovområder og det åbne land vil få en øget påvirkning
af trafikstøj, emissioner mv..
En konkret vurdering af omfartvejen og dennes påvirkning på miljøet, skal ske i
forbindelse med en ny VVM-redegørelse.
.
Bilag 4
Analyse af Detailhandel
Stevns kommune
Analyse af detailhandelen
Juni 2009
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger
3
2. Detailhandelen i Stevns kommune
14
3. Befolknings- og forbrugsforhold
22
4. Handelsbalance
28
Bilag 1: Branchefortegnelse
Konklusion, vurderinger
og anbefalinger
3
Konklusion, vurderinger og anbefalinger
Indledning
ICP har udarbejdet en detailhandelsanalyse for Stevns Kommune.
Analysen giver en status over detailhandelen i kommunen, som den tog sig ud i forsommeren 2009. Denne omfatter bl.a. antallet af butikker inden for hovedbranchegrupper samt antallet af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Desuden
er alle butikkernes areal opgjort og data om butikkernes omsætning i 2008 indsamlet.
Ved at inddrage informationer om bl.a. handelsbalancen, forbrugsudviklingen over
tid og udviklingen i antal husstande og borgere i Stevns kommune, har ICP beregnet
et minimumsudlæg af areal til detailhandel frem mod 2015, således at Stevns kommune får et sæt retningslinjer for en afbalanceret udvikling af detailhandelen i hele
kommunen.
Med afsæt i analyserne vurderes udviklingsmuligheder for St. Heddinge og for resten af kommunen – herunder hvilke butikstyper der realistisk vil kunne suppleres
med, hvor udviklingen geografisk bør udspringe fra m.v.
Analyserne
I dette afsnit opsummeres analyseresultaterne fra rapportens øvrige kapitler.
Detailhandelen i kommunen
I Stevns kommune blev der i maj 2009 registreret 88 butikker, hvoraf de 44 var udvalgsvarebutikker (beklædning, boligudstyr eller øvrige udvalgsvarer). Tilsammen
havde de 88 butikker et bruttoareal på 27.000 m2 og en omsætning i 2008 på ca. 677
mio. kr. inkl. moms.
Omsætningen fordeler sig således, at ca. 77 % er dagligvareomsætning, mens ca. 23
% er dagligvareomsætning.
Attraktion
I flere af kommunens byer, herunder Store Heddinge, ligger den gennemsnitlige attraktion på 2,7, hvilket er lidt under middel, men dog et tilfredsstillende niveau for
byer af denne størrelse.
Bemærk, at for udvalgsvarebutikkernes vedkommende besidder butikkerne i Store
Heddinge en noget højere gennemsnitlig attraktion end i kommunens øvrige centre.
På udvalgsvareområdet er det butikkerne i St. Heddinge, der har den højeste gennemsnitlige
attraktion
4
Konklusioner, vurderinger og anbefalinger
Forbrug
Det potentielle forbrug hos borgerne i Stevns kommune er for 2008 beregnet til ca.
1,1 mia. kr. inkl. moms fordelt med 550 mio. kr. på dagligvarer og andre 550 mio.
kr. på udvalgsvarer.
Det samlede detailhandelsforbrug i Stevns kommune forventes at stige med ca. 8% i
perioden 2008 til 2015.
ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2015 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer.
Inden for de seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større,
men niveauerne passer generelt med forbrugsudviklingen set over en længere årrække.
Handelsbalance og oplandsforhold
Butikkernes omsætning kan betragtes som den ene af to vægtskåle. Den anden skål
er husstandenes forbrug og vægtens balance kaldes handelsbalancen. For at klarlægge hvorvidt der i Stevns kommune er en positiv eller negativ handelsbalance, har
ICP beregnet husstandenes 2008-forbrug og sat dette i forhold til butikkernes omsætning.
Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 92% for Stevns
kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 29%.
På baggrund heraf er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Stevns
kommune stort set udgøres af kommunens indbyggere. En handelsbalance på dagligvareområdet på 92% indikerer, at husstandene i kommunen får dækket 8 % af deres dagligvareindkøb uden for Stevns kommune.
Denne andel vil i praksis være højere, da forbrugere bosat uden for kommunen også
i et eller andet omfang handler dagligvarer i butikkerne i Stevns kommune. Dette
kan bl.a. være i form af pendlere, turister eller blot forbrugere, der søger bestemte
butikker i kommunen.
At der i Stevns kommune ikke findes varehuse som f.eks. Føtex eller Kvickly gør
omvendt indkøbsture til f.eks. Køge attraktive for borgere bosat i Stevns kommune.
På udvalgsvareområdet er handelsbalancen på 29%. Udvalgsvarehandelen i Stevns
kommune kan alt andet lige kun dække knap 1/3 af husstandenes udvalgsvareforbrug.
Et så stort gab mellem den realiserede udvalgsvareomsætning og det beregnede forbrug i Stevns kommune illustrerer, at en stor del af husstandenes udvalgsvareforbrug
dækkes ved køb i butikker beliggende uden for Stevns kommune. Dette skyldes
især, at en lang række af de populære butikskoncepter – hvad enten der er tale om
f.eks. modebutikker, butikker med forbrugerelektronik eller møbelbutikker – ikke
findes i Stevns kommune, men derimod i nogle af nabobyerne.
Derudover byder både Næstved, Greve og København på shoppingcentre, som både
tilbyder et væld af attraktive butikker, men også muligheden for at handle i et overdækket shoppingmiljø. Udbyggede storbutiksområder i Køge og Næstved vurderes
også at tiltrække kunder fra Stevns kommune.
5
Udviklingsmuligheder og anbefalinger
I det følgende gennemgås ICP’s anbefalinger i relation til arealudlæg for detailhandel frem mod 2015.
Arealudlæg
En arealramme for nyt butiksareal bør styres af såvel beregninger på forbrugsudviklingen samt af ønsket om at styrke handelscentrenes position i kommunen. Man bør
søge at konsolidere kommunens væsentlige udbudspunkt(er) – nye arealudlæg bør
ikke ”dryppes” ud. Samtidig er det dog væsentligt, at man i planlægningen tilfører
detailhandelen i Stevns kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem.
Mobilitet og strukturel udvikling
Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den
generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket
bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet.
Ifølge Danmarks Statistik havde 69% af familierne i Stevns kommune bil i 2007
mod 56% på landsbasis. Den høje andel af familier med bil samt en rimelig betjening med offentlig transport fra især St. Heddinge, Rødvig og Klippinge til Køge
gør det let for borgerne at komme rundt til andre udbudspunkter.
Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større
kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for
større enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som
omsætning pr. m2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må
forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Stevns
kommune.
Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den ”rigtige” oplevelse.
69% af familierne i Stevns kommune har bil. På landsbasis er andelen 56%
6
Detailhandelens rolle
Sammenholdt med nabokommunerne spiller Stevns en mindre rolle på detailhandelsområdet. Udbuddet er ikke af en beskaffenhed, der tiltrækker væsentlig omsætning fra borgere bosat uden for kommunen, ligesom Stevns kommunes egne borgere
køber en meget stor del af deres udvalgsvarer på den anden side af kommunegrænsen.
Omvendt er Stevns kommune geografisk placeret på en måde, hvor der er relativt
langt til væsentligt større udbudspunkter. I den nordlige del af kommunen er der ikke langt til Køge, mens man i den sydlige del af kommunen har omkring 30 km til
Køge. Større udbudspunkter som Næstved er der endog rigtig stor geografisk afstand
til (knap 50 km fra St. Heddinge). Den relativt lange afstand til større udbudspunkter
sikrer et vist fundament for en god dagligvarehandel og et standardiseret udvalgsvareudbud.
Samtidig er det Stevns kommunes fordel, at den primære udvalgsvarehandel er samlet i én by og ikke spredt på en række udbudspunkter. Udover udvalgsvarehandelen i
St. Heddinge findes der kun en samling butikker i Hårlev.
Stevns kommunes nuværende rolle kan således karakteriseres som værende af en
karakter, hvor store dele af kommunen kan tilbyde borgerne dagligvarer på et meget
standardiseret niveau, mens St. Heddinge er kommunens centrum for dagligvarehandel og standardiserede udvalgsvarer såsom beklædning, sko til familien, briller,
guld og sølv mv.
Det brede sortiment skal man til Køge, Næstved, Greve eller København for at nå.
Kommunens fremtidige rolle på detailhandelsområdet vurderer ICP vil være den
samme som i dag, om end der kræves fortsat arbejde med detailhandelen for at fastholde kommunens nuværende rolle.
Minimumsudlæg i Stevns kommune
Den reviderede planlov fastholder ønsket om, at den fremtidige udvikling skal foregå i bymidterne. Hensigten er at fortætte byerne og bevæge sig væk fra solitært beliggende butikskoncentrationer og indfaldsvejenes lange, men smalle bælter af især
storbutikker.
Derfor er der alene udlagt arealer i bymidterne. Byerne i Stevns kommune er ikke
store nok til at udlægge f.eks. nye bydelscentre (må kun udlægges i byer med flere
end 20.000 indbyggere).
Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker
det nuværende udbud. Det vil sige i især St. Heddinge bymidte.
For så vidt angår kommunen i øvrigt, bør der primært udlægges arealer til dagligvarer.
Arealer til butiksformål skal udlægges således, at mulighederne for en løbende tilpasning af butiksstrukturen sikres. En tilpasning der sikrer, at man har mulighed for
at etablere de nyeste koncepter.
Frem til 2015 ventes det, at forbruget i Stevns kommune vil stige med godt 4% for
så vidt angår dagligvarer og med ca. 12% for udvalgsvarer.
Forventningen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget
begrænset stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt forventningen om en
stigning i indbyggertallet i Stevns kommune frem til 2015 med godt 2%.
En arealramme for nyt butiksareal styres dels af en forbrugsberegning dels af ønsket
om at fastholde eller styrke handelscentrenes position på detailhandelsområdet. Det
er ligeledes væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Stevns
kommune mulighed for dynamik. Samtidig er det væsentligt, at større butikker etableres så centralt som muligt og med parkeringsmuligheder tæt ved butikkerne.
Det er vor vurdering, at der ikke vil være basis for udlæg af arealer til lokalcenterformål i kommunen, da der i dag er en god og rimelig decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen.
7
Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil
være efterspørgsel på areal især inden for discountsektoren, men også til dels fra supermarkeds- og måske fra varehuskoncepter. I især St. Heddinge har man dog allerede i dag en høj kapacitet på dagligvareområdet og der er ikke udsigt til en særlig
massiv befolkningstilvækst frem mod 2015. På den anden side er dagligvareudbuddet i netop St. Heddinge omegnens mulighed for at nå et bredere udvalg – dette gælder især for borgerne i de sydlige og vestlige dele af kommunen.
Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering.
Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på 3.500 m2 og
udvalgsvarebutikker 2.000 m2.
I byer under 20.000 indbyggere kan der alene udlægges arealer til dagligog udvalgsvarer i bymidten samt i lokalcentre. Lokalcentre må maksimalt være 3.000 m2.
Den største butik i et lokalcenter må ikke være over 1.000 m2 og der skal som udgangspunkt minimum være 500 meter til et andet lokalcenter. Med den nuværende
detailhandelsstruktur i Stevns kommune vil ICP ikke anbefale udlæg til yderligere
lokalcentre.
På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels sikre, at St. Heddinge kan fastholde sin position som
handelsby og eneste egentlige udvalgsvarekoncentration i kommunen.
I tabel 1.1 vises, hvad rammen for nyt butiksareal i kommunen minimum bør være.
St. Heddinge by
Dagligvarer
1.500
Udvalgsvarer
3.000
Hårlev by
1.000
-
Kommunen i øvrigt
1.000
1.500
Stevns kommune i alt
3.500
4.500
Tabel 1.1 Forslag til ramme for nyt butiksareal frem til 2015 (bruttoareal i m2)
Rammen skal lægges til det areal, der fysisk var til rådighed for butikkerne i forsommeren 2009.
Således indgår f.eks. den nuværende ubrugte arealramme, planlagte og projekterede,
men endnu ikke åbnede butikker i ovenstående tabel. Som det fremgår, vurderes det,
at der alene er behov for yderligere dagligvarearealer i de 2 større byer.
Der er i dag en rimelig decentral dagligvareforsyning i kommunen. Også i de mindre byer
som Rødvig, Klippinge og Hellested er der mulighed for at handle dagligvarer
8
Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne i de øvrige byer f.eks. Rødvig eller Strøby Egede. Der er omvendt
ikke forhold i vore beregninger, der tyder på store behov i disse byer. Her skal udlægget til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning af de nuværende detailhandelsarealer. Forslaget om 1.000 m2 udlagt i kommunen i øvrigt er således et udtryk herfor.
Samlet set vurderes det ligeledes, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer i St. Heddinge. Det er her udvalgsvarehandelen lever i dag, og man bør udvikle
med henblik på at fastholde byens position som kommunens hovedcenter, hvor et
vist udvalg af beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer kan købes.
Detailhandelen i Stevns kommune er presset af de større udbud i de omkringliggende kommuner, men som nævnt, bør St. Heddinges geografiske placering retfærdiggøre et vist udbud. Man skal stimulere detailhandelen her, hvilket sker ved fortsat at
samle den primære udvalgsvarehandel i St. Heddinge.
Da der kan opstå behov for mindre tilpasninger i kommunens øvrige byer – herunder
f.eks. butiksliv i forbindelse med havn og turisme i Rødvig – foreslår ICP, at der udlægges et areal i størrelsesordenen 1.500 m2 til brug uden for St. Heddinge by.
Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper gør de
samme argumenter sig gældende som for udvalgsvarer. Nye butikker bør ligge, hvor
de styrker det eksisterende udbud bedst.
Arealudlæg til forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper
I dag er der 4 butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper til private i
Stevns kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca. 27.700 m2, hvoraf mere end
26.000 m2 anvendes af byggemarkeder og trælasthandlere (Bygma). Den ene enhed
er beliggende i Hårlev, mens den anden er beliggende i bymidten i St. Heddinge.
Det er sjældent byggemarkeder er lokaliseret i tilknytning til bymidten. Dette er tilfældet i St.
Heddinge og til dels i Hårlev
9
De øvrige 2 enheder er bilforhandlere beliggende lidt uden for det centrale St. Heddinge.
Generelt søger sådanne butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen
med andre butikker og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år,
er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på
grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil.
Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler, både og
campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Mærkepræferencen er høj, hvilket
sammen med stor økonomisk betydning og en ofte stor interesse for selve produktet,
afstedkommer høj involvering.
Dette gælder dog i noget mindre grad for byggemarkeds- og planteskoleartikler.
Langt de fleste kunder kommer i bil til forhandlerne af de pladskrævende varegrupper, hvilket sammen med kravet om parkering lige ved butikkerne giver nogle udfordringer.
Helt overordnet vurderer ICP ikke, at der i Stevns kommune vil melde sig en væsentlig efterspørgsel efter etablering af nye forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper frem mod 2015.
I det følgende knyttes en række kommentarer til henholdsvis bilforhandlere og øvrige typer af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper.
Bilforhandlere
I relation til bilforhandlere vurderer ICP, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler, dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere.
I Stevns kommune findes i dag 2 egentlige bilforhandlere, begge i St. Heddinge, der
ikke kan karakteriseres som en egentlig bilby – i stedet har handelen med biler koncentreret sig i Køge og i Næstved.
ICP vurderer ikke, at denne rollefordeling vil ændre sig i de kommende år. Måske
vil salget af biler endda konsolideres yderligere i færre og større enheder, således de
kommende bilhuse i langt højere grad forhandler flere mærker, tilbehør, værkstedsfaciliteter, synshal mv.
Det vurderes derfor ikke, at der vil være søgning til etablering af bilhuse i Stevns
kommune fremover.
Andre forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper
Hvad angår de øvrige brancheområder inden for butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper, ser man i dag i større og større omfang, at disse placerer
sig sammen i koncentrationer.
Det forventes, at udviklingen i møbelbranchen går i retning af skarpere koncepter og
større butikker.
Indenfor byggemarkeder, ventes udviklingen at gå i to retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på 1.000 – 1.500 m2 (Jem & Fix),
andre som Bauhaus vil søge arealer omkring 15.000 m2.
Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig
dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis
fleksibilitet i nyudlægget.
Hvad der ydermere gør udlægget vanskeligt, er, at der formelt ingen øvre grænse er
for de enkelte enheders størrelse.
10
Det er vor anbefaling, at eventuelle fremtidige udlæg primært placeres i forbindelse
med de eksisterende bilforhandlere, dvs. i forbindelse med Højerupvej eller Frøslevvej.
Dette kunne være tilfældet, hvis f.eks. et koncept inden for byggemarkedsartikler og
tømmer ønskede at etablere sig i kommunen. Det er ydermere ikke utænkeligt, at
f.eks. en planteskole kunne finde på at etablere sig.
På baggrund af ovenstående vil ICP foreslå et arealudlæg til forhandlere af særlig
pladskrævende varegrupper på 3.000 m2.
Bygma i Hårlev
Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Stevns kommune
De overordnede mål for detailhandelen i Stevns kommune bør være at:
•
fastholde St. Heddinges position som kommunens hovedcenter og centrum
med et udvalgsvareudbud på et fornuftigt niveau
•
fastholde en god og decentral dagligvareforsyning i hele kommunen
I Stevns kommune er detailhandelen i dag på et niveau, hvor det vil være urealistisk
at stimulere udvalgsvarehandelen uden for St. Heddinge med nye butikker. Indbyggertallet i kommunen er ikke større, end at St. Heddinge bør være kommunens entydige hovedcenter – og selv med denne status, er St. Heddinge presset af bl.a. Køge,
Greve og Næstved. Dette vidner den lave handelsbalance om.
I tabel 1.2 præsenteres detailhandelens styrker, svagheder, muligheder og trusler i
Stevns kommune.
Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives bredere.
11
Styrker
• Stor geografisk afstand til større udbudspunkter
muliggør udvalgsvarehandel i St. Heddinge
• I dag én entydig hovedby i kommunen
• Rigtig pænt gadeudstyr, belægning mv. i St. Heddinge og Hårlev
• Hyggeligt og ret fortættet centrum i St. Heddinge
med både torv og gadeforløb
Svagheder
•
Ingen større udbudspunkter i kommunen, som
kan tiltrække væsentlig handel fra husstande
uden for kommunen
•
Mange butikskoncepter findes ikke i kommunen
•
Næsten ingen kapitalkæder inden for udvalgsvarer repræsenteret i kommunen
•
Meget lille udbud af forhandlere af særlig
pladskrævende varegrupper
• Mange dagligvarebutikker i St. Heddinge ligger i
bymidten
• Fortsat rimelig decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen
Muligheder
Trusler
• Øget boligudbygning giver flere potentielle kunder
•
Fortsat øget mobilitet øger shoppingturene til
destinationer uden for kommunen
• Udnyttelse af turisme, herunder skabe rammer for
kreative værksteder, småbutikker, spisesteder og
liv
•
Udbudspunkterne i Stevns kommune bliver for
små til etablering af kædekoncepter (fortsat øget
kundegrundlag påkrævet)
• Med rette indsats kan nuværende udvalgsvarehandel i St. Heddinge fastholdes
•
Øget internethandel
• Etablering af flere arbejdspladser nær St. Heddinge
• Øget koordineret markedsføring
Tabel 1.2 SWOT-opsummering (styrker, svagheder, muligheder og trusler)
St. Heddinge bymidte
Bymidten fremstår meget hyggelig og kombinationen af et torv og tilstødende gader
gør bymidten afvekslende. Gadeudstyr og belægning er flot og samler byen til et hele.
Langt de fleste dagligvarebutikker er placeret således, at der er meget kort gåafstand
til bymidtens øvrige tilbud – dette giver stærkere kundestrømme i dagligdagen, hvilket er med til at understøtte udvalgsvarehandelen og livet i bymidten. Det er en god
strategi at samle de større dagligvarebutikker i bymidten.
Samtidig er butikkerne stort set lokaliseret side om side med få døde strækninger.
Attraktionen er højest omkring Nytorv, men også Algade har noget at byde på. Stationens beliggenhed tæt ved Nytorv er et plus – igen et bidrag til strømmen af kunder til byens centrum. Også Bygmas placering er understøttende.
At St. Heddinge er et så entydigt hovedcenter i kommunen er også et plus, da kommunen ikke er stor nok til to handelsbyer. St. Heddinges detailhandel vil fortsat møde pres fra de øvrige bymidter og butikscentre i regionen. Dette skyldes ikke mindst
borgernes høje mobilitet og arbejde uden for kommunen.
Det er urealistisk, at St. Heddinges rolle kan udbygges i større omfang frem mod
2015. Skal detailhandelens driftsvilkår styrkes væsentligt, skal det ske gennem en
øget boligtilvækst og/eller ved tilførsel af flere arbejdspladser.
Udfordringen er i stedet at holde det nuværende niveau. Detailhandelen er i dag god
og butikkerne beliggende side om side. Igennem aktivt samarbejde bør man sikre, at
lokaler ikke står tomme for længe.
12
Skulle det nuværende butiksliv styrkes, anbefaler ICP en øget omdannelse til frie
kædesamarbejder. Dette kan f.eks. rent konkret være omdannelsen af en uafhængig
mode- eller boligudstyrsbutik til profilerede kæder. Der er i dag et meget stort antal
beklædningsbutikker for byens størrelse, hvilket er et stort plus. Udbuddet af beklædning er i høj grad styrende for valget af indkøbsdestination.
ICP vurderer ikke, at der er mange huller i butikssortimentet i byen. Der er kun en
enkelt butik inden for f.eks. cykler, isenkram mv., men dette vurderes også at være
et realistisk niveau. Der burde dog kunne være markedsgrundlag for et sportskoncept som Sportigan, der trives i mange byer af en lignende størrelse.
Udviklingsmuligheder i Stevns kommune i øvrigt
Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fastholde udbuddet af dagligvarebutikker i de mindre byer i Stevns kommune er, at man sikrer mulighed for boligudbygning i og omkring byerne.
Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere nye udvalgsvarebutikker i St. Heddinge bymidte samt eventuelt andre steder, der udspringer af turisme.
I de øvrige byer er det vor vurdering, at oplandet og udgangspunktet for en udvikling af udvalgsvareudbuddet er for begrænset.
13
Detailhandelen i Stevns kommune
Detailhandelen i
Stevns kommune
14
I nærværende afsnit vil detailhandelen i Stevns kommune blive beskrevet.
ICP har i maj 2009 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt
indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2008, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort.
For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte
butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne.
Afrapportering af analyseresultater
Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit.
Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse.
Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene
sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til
camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger.
Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig
pladskrævende varegrupper.
Geografisk opdeling af Stevns kommune
Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 6 bymidter (se figur 2.1) samt på kommunen i øvrigt.
Figur 2.1 Stevns kommune opdelt på bymidterne Strøby Egede, Hårlev, Hellested,
Klippinge, Store Heddinge og Rødvig. Den resterende del af kommunen er benævnt
Stevns kommune i øvrigt.
15
Flest butikker i Store Heddinge bymidte
I Stevns kommune betragtet under ét blev der i maj 2009 registreret 88 butikker,
hvoraf 50 % er udvalgsvarebutikker. Godt halvdelen af kommunens udvalgsvarebutikker findes i Store Heddinge bymidte.
I Hårlev bymidte er registreret i alt 11 butikker, hvoraf de 5 er udvalgsvarebutikker.
I Strøby Egede findes 7 butikker.
Antallet af butikker ligger nogenlunde på niveau områderne Hellested, Klippinge og
Rødvig imellem. Der er kun meget få butikker tilbage i disse områder.
I Stevns kommune i øvrigt findes 25 butikker, hvoraf godt halvdelen er dagligvarebutikker.
Daglig- Udvalgs- Beklædvarer
varer i alt ning
Boligud- Øvrige
styr
udvalgsvarer
1
Detailhandel
i alt
7
1.
Strøby Egede
5
2
1
2.
Hårlev
6
5
2
-
3
-
1
2
11
Hellested
1
1
-
4.
Klippinge
2
-
-
-
-
2
5.
Store Heddinge
15
23
11
6
6
38
6.
Rødvig
2
1
-
1
-
3
13
12
-
7
5
25
44
44
14
14
16
88
3.
7. Stevns kom. i øvrigt
Tabel 2.1 Antal butikker maj 2009 fordelt på brancher og områder
ICP har geokodet alle butikkerne og deres data, hvorfor butikkernes placering kan
visualiseres via et kortmateriale. I figur 2.2 er der zoomet ind på butikkerne i Store
Heddinge bymidte.
Figur 2.2 Butikker i Store Heddinge bymidte
16
Butikkernes attraktion
For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse
med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver
enkelt butiks attraktion.
I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning – herunder skilte og facader.
Følgende skala er anvendt:
5:
4:
3:
2:
1:
Meget høj
Høj
Middel
Lav
Meget lav
Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion.
Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Bemærk, at der skal være minimum 3 butikker i en given branchegruppe i et givent
område, før den gennemsnitlige attraktion kan vises.
varer i alt ning
Boligud- Øvrige
styr
udvalgsvarer
*
Detailhandel
i alt
2,7
1.
Strøby Egede
3,0
*
*
2.
Hårlev
3,2
2,2
*
-
2,2
2,7
3.
Hellested
*
*
-
-
*
*
4.
Klippinge
*
-
-
-
-
*
5.
Store Heddinge
2,7
2,7
3,0
2,5
2,3
2,7
6.
Rødvig
*
*
-
*
-
2,3
2,4
2,3
-
2,0
2,8
2,4
2,7
2,5
2,8
2,2
2,5
2,6
Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion maj 2009 fordelt på brancher og
områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker).
Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion lidt under middel, når
kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle
de enkelte områder og brancher imellem.
Højest gennemsnitlig attraktion i Store Heddinge, Strøby Egede og Hårlev
På udvalgsvareområdet er det butikkerne i Store Heddinge, der besidder den højeste
gennemsnitlige attraktion. Her er det største udbud af attraktive enkeltbutikker og
kædekoncepter inden for især beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer.
Den gennemsnitlige attraktion i relation til udvalgsvarer er på et lidt lavere niveau i
de øvrige byer, men alle er på et acceptabelt niveau i forhold til byernes størrelse.
I kommunen i øvrigt, der især består af landområder, er niveauet for den gennemsnitlige attraktion generelt noget lavere.
17
På dagligvareområdet er der generelt færre udsving de 6 bymidter og kommunen i
øvrigt imellem. Dette skyldes til dels, at dagligvareområdet i høj grad er præget af
relativt ensartede kædebutikker inden for bl.a. discount og supermarkeder.
Beklædningsbutikkerne i Store Heddinge trækker den gennemsnitlige attraktion op.
Der ligger naturligvis en vis spredning bag de gennemsnitlige niveauer for attraktionen vist i tabel 2.2. For at illustrere denne sammensætning, er attraktionens spredning vist i figur 2.3.
Som det ses af figur 2.3, fordeler butikkernes attraktion i kommunen sig omkring
den lave ende af middelniveauet. 8 % af butikkerne har en Høj attraktion, mens 41
% har en Lav eller Meget lav attraktion.
51 % af butikkerne har således en attraktion på Middel-niveauet.
70%
Stevns kommune
60%
51%
50%
40%
33%
30%
20%
10%
8%
8%
0%
Meget lav
Lav
Middel
Høj
Meget høj
Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Stevns kommune
18
Kædetilknytning
Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde.
I figur 2.4 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Stevns kommune betragtet
under ét. Som det fremgår, er lige knap halvdelen af butikkerne en del af enten en
kapital- eller frivillig kæde.
Andelen af kædebutikker er i høj grad på niveau med en lang række sammenlignelige kommuner, som ICP har arbejdet for igennem de seneste 3 år.
25%
Frivillig
51%
Kapital
Uafhæng
21%
Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Stevns kommune
Bruttoarealer
ICP har endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i
kommunen.
Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil
sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri.
Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Stevns kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche – f.eks. har en række dagligvarebutikker omsætning inden for både dagligog udvalgsvarer.
varer i alt ning
Boligud- Øvrige
styr
udvalgsvarer
< 50
Detailhandel
i alt
1.600
1.
Strøby Egede
1.500
100
100
2.
Hårlev
3.300
600
300
-
300
3.900
3.
Hellested
400
200
-
-
200
600
4.
Klippinge
500
-
-
-
-
500
5.
Store Heddinge
6.000
5.900
4.000
1.100
800
11.900
6.
Rødvig
900
800
-
800
-
1.700
3.400
3.400
-
1.600
1.800
6.800
16.000
11.000
4.400
3.500
3.100
27.000
2
Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m ).
19
Det samlede bruttoareal i Stevns kommune er opgjort til 27.000 m2, hvoraf de
11.900 m2 (eller godt 44 %) findes i Store Heddinge bymidte. I Hårlev bymidte findes 3.900 m2, hvilket er 14 % af kommunens samlede bruttoareal.
Det samlede bruttoareal er nogenlunde ensartet i Strøby Egede og i Rødvig, mens
der er færre m2 i Hellested og Klippinge.
I Stevns kommune i øvrigt er såvel arealet som antallet af butikker nogenlunde ligeligt fordelt mellem dagligog udvalgsvarer.
Lige godt 40 % af det samlede bruttoareal i kommunen er anvendt af udvalgsvarebutikker. Bemærk, at stort set hele arealet anvendt til beklædningsbutikker findes i Store Heddinge.
Omsætning
Tal for butikkernes omsætning i 2008 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen.
Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at
vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt
overordnet.
Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for
de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen.
varer i alt ning
Boligud- Øvrige
styr
udvalgsvarer
*
*
Detailhandel
i alt
*
1.
Strøby Egede
*
*
*
2.
Hårlev
*
*
*
*
*
115
3.
Hellested
*
*
*
*
*
*
*
*
*
4.
Klippinge
5.
Store Heddinge
6.
Rødvig
*
*
*
214
84
38
30
16
298
*
*
*
*
*
*
100
45
*
*
*
145
520
157
55
677
102
Tabel 2.4 Omsætning 2008 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms).
Samlet detailhandelsomsætning på ca. 677 mio. kr. i Stevns kommune
Det fremgår af tabel 2.4, at den samlede omsætning lå på ca. 677 mio. kr. i Stevns
kommune betragtet under ét. Knap 300 mio. kr. – eller ca. 44 % - kan henføres til
detailhandelen i Store Heddinge.
I Hårlev lå den samlede omsætning på ca. 115 mio. kr. i 2008, mens den til sammenligning lå på 145 mio. kr. i kommunen i øvrigt.
Betragtes kommunen under ét, er ca. 23 % af omsætningen udvalgsvarer, om end
andelen er højere i Store Heddinge. Dette er en relativt lav andel af omsætningen.
Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår
Bemærk, at selvom forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper antals- og arealmæssigt behandles særskilt sidst i dette kapitel, så indgår omsætningen til private i
tabel 2.4.
20
Endvidere er omsætningen fra de store supermarkeder fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer.
Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper
Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt byggeog trælastartikler til private. Desuden indgår møbelbutikker, der alene sælger møbler.
I kommunen er der i alt 4 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på knap 28.000 m2.
Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig på forhandlere af byggeartikler samt bilforhandlere.
Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse.
Byggemarkeder inkl. trælast
Bilforhandlere m. salgslokale
Antal
2
Areal, m2
26.300
2
1.500
4
27.800
Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m2).
Som det ses af figur 2.6 er forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper beliggende i Store Heddinge (3 enheder) og i Hårlev (1 enhed). Der findes desuden planteskoler og bilsalg udover hvad der er listet i tabel 2.5 og illustreret i figur 2.6, men
disse enheder har enten ikke salg til private eller et egentligt salgslokale.
Figur 2.6 Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper.
21
Befolknings- og forbrugsforhold
22
Forbrug i Stevns kommune
Befolknings- og forbrugsforhold
Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Stevns
kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen.
Som ovenstående indikerer, er Stevns kommune her nedbrudt på mindre områder.
Bemærk, at opdelingen ikke følger samme systematik som i kapitel 2, Detailhandelen i Stevns kommune, men derimod følger opdelingen i befolkningsprognosen.
Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder
branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer.
Figur 3.1 Stevns kommune opdelt på 4 hovedområder
Datagrundlag og horisontår
Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik.
Desuden har Stevns kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen.
Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontåret 2015.
Befolknings og indkomstforhold
Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de 4 hovedområder, der nu udgør
Stevns kommune. Desuden ses det samlede befolkningstal for Stevns kommune –
sidstnævnte er illustreret med blålige nuancer.
23
Som det ses af figuren, bor der flest i Store Heddinge-området, hvor der bor ca.
7.400 personer. De næst folkerigeste områder er Strøby Egede og Hårlev. Færrest
bor der i Rødvig-området.
I alt bor der knap 22.000 personer i hele Stevns kommune.
Folketallet i Stevns kommune betragtet under ét ventes at være svagt stigende frem
mod 2015. Det samlede folketal ventes at stige med godt 2 % til knap 22.400 personer i 2015.
Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2015
Målt i antal personer ses den største vækst i Strøby Egede-området, der vokser med
ca. 200 personer frem mod 2015. Dette skal ses i lyset af, at den samlede befolkningstilvækst i kommunen er godt 500 personer.
Niveauer for husstandsindkomst og –størrelse
Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt
antallet af personer pr. husstand.
Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Stevns kommune ligger på
501.000 kr., hvilket er noget over landsgennemsnittet (ca. 446.000 kr.).
Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug – og dermed
det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område.
Niveauet for den gennemsnitlige boligstørrelse i Stevns kommune er ca. 2,36 personer. Landsgennemsnittet er på 2,16.
Forbrugsforhold
På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene
samt ICP’s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2007 og 2015 beregnet.
Dagligvareforbruget hos borgerne i de 4 hovedområder ses i figur 3.3.
24
Som det ses, er dagligvareforbruget i Store Heddinge-området beregnet til ca. 191
mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med ca. 6 mio. kr. til 197 mio. kr. i
2015.
I kommunen betragtet under ét er dagligvareforbruget beregnet til ca. 567 mio. kr.
for 2008 – dette årlige forbrug af dagligvarer ventes at være steget til lige godt 590
mio. kr. i 2015. Forbrugsudviklingen er bl.a. understøttet af det stigende folketal.
Den største procentmæssige vækst i dagligvareforbruget ventes at ske i Rødvigområdet (16 % vækst), mens væksten er ca. 10 % i områderne Store Heddinge og
Hårlev.
Figur 3.3 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser)
Figur 3.4 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser)
Af figur 3.4 fremgår forbruget af udvalgsvarer i de 4 områder.
Forbruget af udvalgsvarer ligger lidt lavere end ved dagligvarer, men den procentvise vækst i det årlige forbrug er lidt højere. Således ligger udvalgsvareforbruget i
Stevns kommune på knap 550 mio. kr. i 2008, hvilket ventes at være steget med 12
% til ca. 614 mio. kr. i 2015.
25
Nedenfor vises grafer med forbrugsudviklingen for de tre udvalgsvaregrupper beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det er således disse forbrugstal, der
tilsammen udgør forbruget af udvalgsvarer vist i figur 3.4.
Figur 3.5 Forbrug af beklædning (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser)
Figur 3.6 Forbrug af boligudstyr (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser)
26
Figur 3.7 Forbrug af øvrige udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser)
Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. dagligog udvalgsvarer under ét, i figur 3.8.
Figur 3.8 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2008-priser)
27
Handelsbalance og opland
28
Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Stevns kommune i forhold til
forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det
potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i
2008.
Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af
køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk
for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen.
I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Stevns kommune.
Handelsbalance
I Stevns kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug
på 92%, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 29%.
Disse 2 tal viser, at kommunen ikke har en særlig stor oplandseffekt. Kommunens
butikker omsætter for mindre end forbruget i kommunens husstande, hvorfor kommunens husstande alt andet lige må få dækket en del af deres forbrug i butikker uden
for Stevns kommune. Dette gælder både for dagligvarer og udvalgsvarer, om end
kraftigst på udvalgsvareområdet.
Daglig- Udvalgs- Detailvarer
varer i alt handel
i alt
92 %
29 %
61 %
Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Stevns kommune i 2008 i mio. kr. inkl. moms.
Dagligvarer
Der er næsten balance i relation til dagligvarerne, men alt andet lige får husstandene
i kommunen dækket 8 % af deres dagligvareindkøb uden for Stevns kommune.
Denne andel vil i praksis være højere, da forbrugere bosat uden for kommunen også
i et eller andet omfang handler dagligvarer i butikkerne i Stevns kommune – hvilket
altså styrker handelsbalancen for Stevns kommune. Dette kan bl.a. være i form af
pendlere, turister eller blot forbrugere, der søger bestemte butikker i kommunen.
En kommunes handelsbalance ligger på dagligvareområdet kun sjældent markant
over eller under 100. Dette skyldes til dels, at forbrugerne sjældnere kører langt efter
dagligvarer – indkøbsture med hovedvægten på dagligvarer sker med en højere frekvens og tættere på bopælen. Desuden er der i store dele af Stevns kommune en rimelig dagligvareforsyning, hvilket er med til at holde en stor del af indkøbene
”hjemme”.
At der i Stevns kommune ikke findes varehuse som Bilka, Føtex eller Kvickly gør
dog i noget omfang indkøbsture til f.eks. Køge attraktive. Desuden må det antages,
at en del af kommunens borgere handler ind på vej hjem fra arbejde i nabokommunerne. Handelsbalancen vurderes i et vist omfang forklaret af, at mange af byerne i
Stevns kommune er relativt isolerede: der er lang geografisk afstand fra f.eks. Rødvig og Store Heddinge til en større by som Køge – og endnu længere til Næstved.
Udvalgsvarer
Det fremgår tydeligt af tabel 4.1, at handelsbalancen for udvalgsvarernes vedkommende er forholdsvis lav. En husstands beløbsmæssige forbrug af udvalgsvarer ligger oftest noget under dagligvareforbruget, men som det ses af kapitel 2 tabel 2.4,
29
udgør udvalgsvareomsætningen i Stevns kommune 157 mio. kr. Dette svarer til under ¼ del af den samlede dagligog udvalgsvareomsætning i kommunens butikker –
udvalgsvarerne udgør således en væsentlig mindre andel på omsætningssiden end på
forbrugssiden.
Et så stort gab mellem den realiserede udvalgsvareomsætning og det beregnede forbrug i Stevns kommune illustrerer, at en stor del af husstandenes udvalgsvareforbrug
dækkes af butikker beliggende uden for Stevns kommune. Dette skyldes især, at en
lang række af de populære butikskoncepter – hvad enten der er tale om f.eks. modebutikker, butikker med forbrugerelektronik eller møbelbutikker – ikke findes i
Stevns kommune, men derimod i Køge, i Næstved, i Greve og i København.
Derudover byder både Næstved, Greve og København på shoppingcentre, som både
tilbyder et væld af attraktive butikker, men også muligheden for at handle i et overdækket shoppingmiljø. Udbyggede storbutiksområder i Køge og Næstved vurderes
også at tiltrække mange kunder fra Stevns kommune.
Et forhold der understøtter ovenstående tendens, er, at f.eks. København ikke længere fremstår som beliggende særlig langt væk. Mange af borgerne i Stevns kommune
pendler til København eller kommunerne på vejen til København, og er således bekendte med turen og i et eller andet omfang også de detailhandelsmæssige tilbud.
30
Bilag 1
ICP’s branchefortegnelse og –gruppering
1.
DAGLIGVARER
15.81.20
Bagerforretninger
50.50.20
Servicestationer med kiosksalg
52.11.10
Kolonialhandel
52.11.20
Døgnkiosker
52.11.30
Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et
salgsareal på mindst 400 m2 hvor non-food-varer som hovedregel
udgør mindre end 20% af detailomsætningen.
52.11.40
Discountbutikker
52.12.10
Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment,
hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den
samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m2.
52.21.00
Frugt og grøntforretninger
52.22.00
Slagter- og viktualieforretninger
52.23.00
Fisk- og vildtforretninger
52.24.10
Brødudsalg
52.24.20
Chokolade- og konfektureforretninger
52.25.00
Vinforretninger
52.26.00
Tobaksforretninger
52.27.10
Osteforretninger
52.27.30
Helsekostforretninger
52.27.90
Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra
specialforretninger i øvrigt.
52.31.00
Apoteker
52.32.00
Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler
52.33.10
Parfumerier
52.33.20
Materialister
52.48.75
Blomsterforretninger
71.40.10
Udlejning af videobånd
Bilag 1
Side 2
2.
BEKLÆDNING
52.12.20
Stormagasiner
52.41.00
Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv.
52.42.10
Dametøjsforretninger
52.42.20
Herretøjsforretninger
52.42.30
Herre- og dametøjsforretninger (blandet)
52.42.40
Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl.
barnevognsforretninger
52.43.10
Skotøjsforretninger
52.50.90
Forhandlere af brugt tøj
52.61.00
Detailhandel fra postordreforretninger
Bilag 1
Side 3
3.
BOLIGUDSTYR
45.31.00
El-installatører med butikshandel
45.33.00
VVS-installatører og blikkenslagerforretninger
45.43.10
Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed
45.44.20
Glarmesterforretninger med butikshandel
52.44.10
Møbelforretninger *)
52.44.30
Boligtekstilforretninger
52.44.40
Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser,
lysestager m.v.
Detailhandel med belysningsartikler
52.44.50
52.45.10
Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater
herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner
52.45.20
Radio- og tv-forretninger
52.46.10
Isenkramforretninger
52.46.20
Byggemarkeder *)
52.46.30
Farve- og tapetforretninger
52.48.01
Tæppeforretninger
52.48.30
Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder)
52.48.35
Kunsthandle og gallerivirksomhed
52.48.66
Detailhandel med computere og standardsoftware
52.48.70
Detailhandel med telekommunikationsudstyr
52.48.80
Planteforhandlere og havecentre
52.50.20
Antikvitetsforretninger
52.50.90
Andre forhandlere af brugte varer
52.61.00
Detailhandel fra postordreforretninger
52.74.60
Låsesmede – hvis salgslokale
71.33.10
Udlejning af edbmaskiner – hvis salgslokale
71.33.20
Udlejning af kontormaskiner – hvis salgslokale
Køkkenbutikker
*) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet
byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog
både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som
boligudstyr.
Bilag 1
Side 4
4.
ØVRIGE UDVALGSVARER
50.30.20
Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv.
(autoudstyrsforretninger)
50.40.00
Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør
52.43.20
Lædervareforretninger
52.45.30
Pladeforretninger
52.45.40
Forhandlere af musikinstrumenter
52.47.00
Bog- og papirhandlere
52.48.05
Urmagerforretninger
52.48.10
Urmager- og guldsmedeforretninger
52.48.15
Guldsmede- og juvelerforretninger
52.48.20
Optikere
52.48.25
Fotoforretninger
52.48.40
Frimærke- og møntforretninger
52.48.45
Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-,
lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde)
52.48.50
Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger,
detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med
video- og computerspil
52.48.60
Cykel- og knallertforretninger
52.48.85
Dyrehandel
52.48.95
Pornobutikker
52.48.99
Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer,
skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel.
52.50.10
Bogantikvariater
52.50.90
Andre forhandlere af brugte varer.
52.61.00
Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale
Bilag 1
Side 5
5.
BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE
VAREGRUPER
50.10.20
Detailhandel med biler
50.10.30
Detailhandel med campingvogne mv.
52.44.10
Møbelforretninger *)
52.48.55
Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil
Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *)
*) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet
byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog
både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som
boligudstyr.
Bilag 1
Side 6
Bilag 5
Hvidbog
Konkret retningslinje om anmeldelse af
særlige planer til luftfartsvæsenet bør
Statens Luftfartsvæsen v. Jens
Erik Ditlevsen d. 15.09.09
at ændre afgrænsningen af Endeslev.
fingerplanen, kommuneplanen og
planlovens hensigt.
langs Bjælkerupvej.
med at være en attraktion”, kan nås med en beslutning om
udviske by og land forskellen, modstrid til
Borgerforening d. 05.10.09
mellem land og by, så det stevnske landskab kan vedblive
præcedens, selvmodsigende, risikerer at
Cykelsti mellem Strøby og Store Heddinge
fastholdes…” og ”Sikre, at der fastholdes skarpe grænser
ingen planmæssig begrundelse, skaber
Alfred Hansen mdl. Klippinge
planlægning sikre, at landsbyernes miljømæssige kvaliteter
lytte til borgerne, plejer særinteresser,
04.10.09
overvejelse.
1
udførelse; strækningen mellem Strøby og Klippinge er under
Cykelstien mellem Klippinge og Store Heddinge er under
finder ikke, at sagen kan danne præcedens.
PTU ikke finder ikke, at der er strid med målopfyldelsen og
ligelig behandling af borgerne.
afslag på lignende ansøgninger vil tilsidesætte princippet om
præcedensproblematik, som vil kunne betyde, at kommende
udvidelse af Endeslev vil være skabt mulighed for en
Forvaltningen vurderer, at det er korrekt, at der med en
med.
lokalplan for landsbyen inklusive den grund, den er udvidet
en ændring af Endeslevs afgrænsning, kan der vedtages en
lokalplanlægningen, så hvis kommuneplanen vedtages med
Kommuneplanen er den overordnede plan for
kommuneplanforslaget, f.eks. ”Gennem afgrænsning og
Indsigelse – Endeslev. Mangler virkelig at
Det kan diskuteres, om de mål, der er opstillet i
Indskrives i tekniske anlæg
Forvaltningens vurdering
Enderslev Bylau v. Bjørn Kelsen d.
tilføjes
Bemærkning
Afsender
Kan indskrives i Kystnærhedszonen.
kystområderne.
Konkret retningslinje om vurdering af risiko
d. 08.10.09
asylcenter på mandehoved indtil udgangen
Hansen d. 12.10.09
af 2010 med mulighed for forlængelse.
Mulighed for forlængelse af muligheden for
Udlændingeservice v. Poul Mose
for oversvømmelse
forbindelse hermed.
Forslag om at udbygge beskrivelsen af
Kystdirektoratet v. Lone Dupont
redegørelsen.
2
Mandehoved er udtaget som ramme. Muligheden indskrives i
God ide i forbindelse med landskabsanalysen. Tages op i
Ønsket imødekommes ikke.
afrunding af disse to byer.
• idet der i kommuneplanen fastlægges en grænse for
Strøby Egede, og
• idet der herudover kan ske byudvikling ved Rødvig og
hvor den primære byudvikling skal foregå,
• der udpeges to kommunecentre, Hårlev og Store Heddinge,
bymønster, idet
november 2008 var bred enighed om det foreslåede
af, at der på Kommunalbestyrelsens temamøde den 20.
kommende kommuneplan blev besluttet, bl.a. på baggrund
2009, hvor fordelingen og rækkefølgen af arealudlæg i den
med Miljøcenter Roskilde og i udvalget, senest den 9. juni
”byudviklingsområde”
d. 05.10.09
Ønsket om arealudlægget har været behandlet på møder
Optagelse af konkret matr. I Valløby som
Landmålergården (ang. Valløby)
øvrige byer.
bebyggelsesprocent på 50 % på en del af
Landmålergården (ang. Hårlev) d.
for detailhandel generelt og vil give god balance i forhold til
ændring – mulighed for en
brud på et beskyttet jorddige. Det vil være i strid med flere
”byudviklingsområde”
Strøby Egede, og
3
bymønster, idet
værdier.
udpegninger i kommuneplanen, særligt landskabelige
Området ligger ned mod åen, og kræver desuden et større
Optagelse af konkret område i Hårlev som
op 1000 m2
så det bliver muligt at etablere en forretning
området, rammerne for dagligvarer hævet
dagligvarer/udvalgsvarer passer godt overens med målene
matr. 75a m.fl. Strøby Egede. Konkret
20.10.09
Ændring af rammerne for forholdet mellem
Diverse ønsker til konkrete muligheder for
Slotsøgruppen v. Per Buchwald d.
Forslag om byudvikling i den vestlige del af
Hellested.
Hellested Borgerforening v. Anne-
Grethe Mathiesen d. 03.11.09
indretning af boliger i Det Gamle Garveri behandlet i
bolig/erhverv
Strøby Egede, og
4
bymønster, idet
spørgsmål vil blive taget op i planperioden.
Det meddeles ejeren af ejendommen, at det rejste
status p.t. ikke ønskes ændret til boligområde.”
Teknisk Udvalg besluttede den 7. marts 2006, at områdets
forhindrer etablering af nye boliger i området.
lokalplan, idet den nuværende planlægning for området
ændret plangrundlag i form af kommuneplantillæg og
”Gennemførelse af et projekt med ca. 32 boliger kræver
Dengang vurderede Teknik- og Miljøafdelingen således:
daværende Teknisk Udvalg.
ejendommen Højerupvej 7 om Stevns Kommunes holdning til
det bliver muligt at anvende den til
Kondrup d. 24.10.09
Tidligere, i 2006, blev en forespørgsel fra ejeren af
”det gamle garveri” overføres til byzone så
Chardan Bolig Aps v. Elisabeth
folkeskolen for at flere gennemfører en
Iversen d. 04.11.09
Stevnsfort.
Emnet tages op i planperioden
hovedstrukturen
05.11.09
bevarende lokalplan for området omkring
betydning fra oldtid til den kolde krig i
v. Kristoffer Buck Pedersen d.
God idé.
Stevns Klints militære og geostrategiske
Ålsbøl og Museerne Vordingborg
Indskrives.
Det anbefales at der udarbejdes en
Forslag om at tilføje en beskrivelse af
Østsjællands Museum v. Helle
5
råstofplanerne. Skal derfor ikke behandles i
råstofplanlægning.
kommuneplanen.
Retningslinier vedr. råstofplanlægning er blevet overtaget af
Drøftes i planperioden.
området.
Mener der i forslaget mangler omtale af
til sundhedsprofessionelle
lokalt at bidrage til at skaffe egnede lokaler
fastholdelse af læger og klinikpersonale ved
at skabe gode rammer for rekruttering og
Ønske om at Stevns Kommune bidrager til
arbejdskraft
uddannelse og dermed at skabe kvalificeret
Forslag om vejledning og indsatser i
Region Sjælland v. Lisbeth
og fritidsboliger.
beboelse i fyrets tilstødende bygninger
De nærmere bestemmelser herom findes i lokalplanen for
I rammerne er der medtaget en generel mulighed for helårs-
ejer i forbindelse med Stevns Fyr.
Milner d. 04.11.09
Indskrives.
Vil blive overvejet i 2010.
Forslag om at der i rammerne åbnes helt for
Skov- og naturstyrelsen bør nævnes som
Skov- og Naturstyrelsen v. Mette
over Ådalen.
Forslag til forbindelse for bløde trafikanter
redegørelsesdel fra amtet?
Vi har ikke mulighed for det – ingen regionplanretningslinjer
mv. ikke kompetence – dækkes ind under museumsloven og
naturbeskyttelsesloven?
betydning”, tilføje spor fra den kolde krig
Det anbefales at udarbejde et nyt afsnit om
fredede fortidsminder, inkl. en strategi for
planlægningen, pleje og formidling.
6
Overtaget fra amterne – kan muligvis uddybes med
Emnet tages op i planperioden.
landskaber.
områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende
15) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af
kulturhistoriske bevaringsværdier,
beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige
14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
Stk. 1
§ 11a
Lov om planlægning:
Specificering af ”kulturmiljøer af national
strategi for kulturmiljøregistrering.
næste planperiode – der bør udarbejdes en
at der skal udpeges kulturmiljøer mv. i
Det anbefales at det utvetydigt skrives ind
Indsigelse – Endeslev. Modsætning til øvrig
kommuneplan, der er ikke lyttet til
Per Grønlund og Marianne
Skettrup d. 07.11.09
Tommy Kristensen d. 08.11.09
byudviklingsområde ved Rødvig
05.11.09
lighedsprincippet, man har ikke lyttet til
samlet planlægning.
borgerne, pleje af særinteresse frem for
PTU finder ikke, at der er strid med målopfyldelsen og
Strøby Egede, og
7
bymønster, idet
tilknytning til eksisterende byzone – ikke en god ide.
by, i forhandling med MCR blev der lagt særlig vægt på
Det ligger løsrevet uden direkte tilknytning til den resterende
Indsigelse – Endeslev. OBS på
borgerne, pleje af særinteresse.
Ønske om at få udlagt nyt
Landmålergården (ang. Rødvig) d.
lokalplanlægning af delområder.
at nyudstykninger sker med hensyn til
indfaldsveje til kommunen.
”Visit Stevns” eller ”Turisme” på forsiden af
Grundejerforening v. Georg Vad-
Nielsen d. 08.11.09
Stevns Kommune.
kystområderne udpeget til ”særligt
Angivelse af biofaktor bør være et ”skal” i
Stevns v. Inge Ambus d. 06.11.09
Det foreslås, at emnet drøftes med DN og tages op i
planperioden.
og 11.2.6 om kystnærhedszonen.
Kan besluttes i lokalplanerne.
Ikke enig.
En opstramning af retningslinjerne 11.2.4
nye lokalplaner og ikke et ”kan”.
Strøby Egede bør udgå som udviklingsby.
Danmarks Naturfredningsforening
8
områder, der understøtter ”Stevns Klint Oplevelsen”.
”friluft- og fritidsformål”
Tages op i planperioden.
Feriekolonien kunne meget vel udpeges i lighed med øvrige
Feriekolonien v. Vemmetofte udpeget til
værdifuldt naturområde”
udpegningen er foretaget af Storstrøms Amt og overtaget af
hovedstrukturen omhandlende
Madsen d. 06.11.09
Afsnittet forsøges omformuleret, så det bliver tydeligt, at
Omformulering/uddybning af afsnit i
Ingen kommentarer.
Forslaget bringes videre.
Forslaget bringes videre til rette vedkommende.
Vemmetofte Kloster v. Leif J.
Bedre fremadrettet planlægning.
også i sommerferien.
højere grad af aktivering af skolebørnene –
Indlæring i folkeskolen om sund livsstil samt
Stevns.dk
Velkomst/informationsskilte ved de store
Strøby Egede Borger- og
eksisterende bebyggelse.
Optages i projektkataloget.
skal være 1.200m2 med mulighed for at gå ned til 700m2 ved
nyudstykninger understøtter stjerneformen,
eksisterende herlighedsværdier for
PTU har besluttet, at mindstegrundstørrelsen i landsbyerne
1200, ved lokalplan 1000, at
Holmstrøm d. 08.11.09
Kommentarerne kræver lokalplan.
Mindste grundstørrelse i Højerup bør være
Højerup Borgerforening v. Hans J.
mellem kommuneplanens mål, retningslinjer
Hvis det bliver aktuelt at udføre det tilladte vejprojekt, vil
ophævelse af planlægningsforbuddet i henhold til
habitatbekendtgørelsen ikke være tidsbegrænset ifølge MCR.
Den samlede turistpolitiske redegørelse vil danne baggrund
for en evt. udpegning.
imod natura 2000 målsætningen og vil
ifølge miljøvurderingen genere rekreative
værdier, bør ikke anlægges
Der bør ikke åbnes mulighed for anlæg af
støjende feriecentre i sommerhusområder
kun etableres, hvor det efter en konkret vurdering ikke
skader beskyttelsesinteresserne.
Problemstillingen vil blive taget op i forbindelse med
udarbejdelsen af landskabsanalysen af det samlede stevnske
ved Stevns Klint da det strider imod natura
2000 området (14.4.8)
Der bør være skærpede krav til bevaring af
levende hegn
Byggeri bør helt undgås på lavbundsarealer
Stevns Kommune.
Der bør udpeges værdifulde landskaber i gl.
retningslinjer.
da det er uforeneligt med øvrige
kommentarer.
9
Ændres i forbindelse med rettelse jfr. Miljøcenter Roskildes
Sker i forbindelse med den overordnede landskabsanalyse.
tale om anlæg til landbrugsformål el.lign.
etablere et større anlæg…” bør fjernes fra
retningslinjen om naturområderne (16.1.3),
Retningslinjen er overført og bibeholdes, da der kan være
”hvis det alligevel bliver nødvendigt at
analyse/registrering stilles i bevarende lokalplaner.
Krav om bevaring af hegn m.v. kan – på baggrund af en
landskab.
Der er tale om støttepunkter for friluftslivet, og broer kan
Der bør ikke åbnes mulighed for anløbsbroer
(14.1.5)
Der er tidligere givet tilladelse til vejføringen.
Omfartsvejen over Tryggevælde Ådal er
og så den praktiske planlægning.
Endeslev – der mangler sammenhæng
– hører ikke til i de gældende rammer.
Egede hænger ikke sammen med
Tydeliggøres i teksten.
lokalplanlægning ned til 1000 m2.
Målsætning for bekæmpelse af bjørneklo
ophævelse af planlægningsforbuddet i henhold til
habitatbekendtgørelsen ikke være tidsbegrænset ifølge MCR.
Ådal, en hindring i vandets naturlige
strømning, imod natura 2000 målene og
kommuneplanen
Bevarelse v. Ella Pedersen d.
08.11.09
10
Hvis det bliver aktuelt at udføre det tilladte vejprojekt, vil
Indsigelse – Omfartsvej over Tryggevælde
Tryggevælde- og Stevns Ådals
Der er tidligere givet tilladelse til vejføringen.
dagligvarer i Strøby Egede.
arealet 2.c3 kan etableres ”lokalbutik for
områdets forsyning” .
fordel ændres så der åbnes mulighed for ekstra 1000 m2
1000 m2 alternativt mulighed for at der på
kommuneplantillæg.
Spørgsmålet må drøftes i forbindelse med et evt. kommende
Forholdet mellem dagligvarer og udvalgsvarer kan med
ønskes udlagt til centerformål.
06.11.09
Arealet er udtaget i forhold til Vallø 2016.
Rammen for dagligvarer ønskes hævet til
Et areal ved Strøby Egede (tidligere 2.c3)
SPD Retail Aps v. Brian Schou d.
kommuneplanen.
og søen i Gevnø indskrevet i
Handlingsplan for gadekær, Sigerslev Mose
Emnet tages op i planperioden.
landsbyerne bør være 1200 m2, ved
indskrives i kommuneplanen.
Mindstestørrelse ved udstykning i
rammehæftet.
Der er tale om et langsigtet interesseområde for byudvikling
Retningslinjen er overført uændret fra Storstrøms Amt.
Beskrivelse af byudvikling sydøst for Strøby
boringer (s. 98)
lettere forurenet jord nær vandværkers
Det bør slet ikke være muligt at udlægge
planmæssig begrundelse og lokale behov
08.11.09
punkter under bl.a. tilgængelighed,
08.11.09
og det giver umiddelbart god mening at kunne udvikle helt
konkrete værdifulde områder inde i landet.
området omkring Herskabsstalden v. Vallø
Slot til aktivitetscenter i samme grad som
for ”Stevns Klint Oplevelsens” områder.
11
Der kan måske formuleres en tekst om slotte og herregårde,
Tages til efterretning.
Der ønskes mulighed for udvikling af
klart adskilles.
De rekreative og naturbaserede værdier bør
markedsvilkår og ikke gratis.
landskabelige tilbud bør være på
Oplevelsesøkonomi – div. private eks.
landbrugsrelaterede ejendomme.
nye forretningsvirksomheder på
Der bør stå at kommunen ønsker at støtte
passende økonomisk kompensation.
byggende på frivillige aftaler og med en
ske i et tæt samarbejde med lodsejerne og
stiforbindelser og landskabelige værdier bør
Princippet for gennemførelse af diverse
Vallø Stift v. Søren Boas d.
som blandt andet Fingerplanen kræver
Indsigelse – Endeslev. Der mangler klart
hensigt og vejledning
begrundelse for udbygningen/udstykningen
hvilket klart strider mod planloven, dens
Indsigelse – Endeslev. Der mangler
Enderslev Bylau v. Bjørn Kelsen d.
Bjørn Kelsen d. 08.11.09
landsplandirektiv for kommunen.
Indarbejdes.
hele Stevns Kommune
Mindre rettelser til konkrete formuleringer
For Endeslev udarbejdes et kort, som viser
ændring af eksisterende udstykninger i
Endeslev og bør udgå.
landbruget skal udvikle sig på Stevns.
v. Jørgen Petersen og
Indarbejdes.
formulering i hæftet rammer.
Der mangler konkrete forslag til hvorledes
Drejer sig om oplysninger vedr. Lokalplan nr. 103.
Kommentarer til konkret nummerering og
12
mindste udstykning på 1200 m2 kan betyde
udstykningsmulighederne.
De generelle rammer der bl.a. betyder
generelle rammer for landsbyerne.
Syd-Østsjællands Landboforening
Anker Nielsen 09.11.09
ikke gives tilladelse til udstykning lige uden
09.11.09
for landsbyafgrænsningen, det er imod
Indsigelse – Endeslev. Ifølge STAM skal der
Tanja Wichmann Jørgensen d.
”ejer”.
det uorganiserede friluftsliv og begrebet
på dette specifikke område stadig ville være gældende som
bør ikke overføres før udpegningen dækker
omhandlende den offentlige tilgængelighed,
Det ville betyde at retningslinjerne fra regionplanen for HUR
Rettes.
Ændret: Rettes ikke, da Odden er en del af det samlede
Natura 2000-område for Tryggevælde Ådal.
Retningslinjerne for landskabelige interesser
Tryggevælde Ådal.
område for sig og ikke slås sammen med
Odden bør beskrives som natura 2000
planlægningsprocessen vedrørende bl.a.
Torben Hansen d. 09.11.09
lovgivningen.
husdyrholds påvirkning på landskab, miljø
husdyrsbrug (naturpleje) kan forbedres.
hvordan rammebetingelserne for
Kommunen bør udarbejde en strategi for
spredningskorridorer (11.5.3)
udlægge jord i de biologiske
Der er ikke lovhjemmel til forbuddet mod at
slettes
være en udokumenteret påstand der bør
landbrugs forurenende virkning menes at
Et konkret afsnit omhandlende intensivt
Optages til drøftelse i planperioden.
Undersøges og tilrettes evt.
Iflg. Miljøcenter Roskilde har kommunen hjemmel til at
regulere dette forhold.
13
tilladelse.
landbrugsbyggeri, der ikke ifølge loven
-
Men i 11.1.9 er der tale om byggeri/anlæg, der kræver
betingelser for erhvervsmæssigt nødvendigt
kræver en særlig tilladelse (11.1.9)
Korrekt.
Kommunen kan ikke stille særlige
fjernes (16.1.6, 16.1.11, 16.4.4).
mv. er forældede over overflødige og bør
Det vurderes, at retningslinjerne er en stramning i forhold til
Forsøges medtaget – ellers til drøftelse i planperioden.
Flere af retningslinjerne omhandlende
kommuneplanen.
Grøn Energi bør medtænkes i
Muligheden for at landbruget kan producere
land.
naturpleje og tilgængelighed til det åbne
vedligeholdelse af vandløb, skovrejsning,
Lodsejere bør inddrages tidligt i
Landboforeningen Gefion v.
arealdisponering.
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der sikres arealer
forhold til befæstede arealer og
udledningstilladelser til vandløbene
overfor f.eks. landbrugsdrift.
hvad denne medfører af konsekvenser
definering på en restriktiv administration og
Kommuneplanen bør indeholde en
dyrkningsfrie bræmmer.
der er krav om etablering af 2 m
langs vandløbene kan orientere sig om
vandløb i kommunen, således at bredejere
der angiver højt målsatte og naturlige
Kommunen bør udarbejde et kortmateriale,
Rekreative områder, veje, stier og tekniske anlæg –
krav til nedsivning, afledning af vand i
stedet for bortledt ved rørsystemer.
14
I nye områder skal regnvand/overfladevand søges nedsivet i
til anlæg af stier, grønne områder m.v.
evt. gennem arealreservation
regnvandsafledning og sikres adgang til rekreativ udfoldelse,
udstykninger skal sikres areal til evt. forsinkelsesbassin til
retningslinjerne, ligesom der ved lokalplanlægning af nye
til de fremtidige veje, stier og øvrige anlæg, som er angivet i
Generelle rammer
I kommende lokalplaner bør der stilles flere
div. udpegninger i forhold til landbruget.
nuværende og fremtidige konsekvenser af
Man bør i kommuneplanen redegøre for
Fokus på udvikling af områder i nær tilknytning til station
giver god mening og er i tråd med diverse statslige ønsker.
Større udvikling i Klippinge vil kræve et ændret bymønster.
Teksten i kommuneplanen er blot en gengivelse af den
allerede godkendte planstrategi (2007), en eventuel ændring
bør ske i forbindelse med udarbejdelse af ny planstrategi
kvantitet i bosætningen
Udbygning i Klippinge i forbindelse med
stationen, ”uudviklet potentiale for
stationsnærhed”.
Konkret ændringsforslag til strategiteksten
omhandlende øget fokus på kvalitet modsat
kvantitet i bosætningen, samt på at undgå
planstrategi.
sikre at grundstørrelser mv. i højere grad
understøtter stationsnærhed.
Kan besluttes i forbindelse med udarbejdelse af ny
Samtlige rammer bør gennemgås for at
15
ske i forbindelse med udarbejdelse af ny planstrategi.
omhandlende øget fokus på kvalitet modsat
Birk
at skabe mere trængsel.
allerede godkendte vision (2006); en eventuel ændring bør
Konkret ændringsforslag til visionsteksten
Teksten i kommuneplanen er blot en gengivelse af den
Ingen kommentarer. Videresendes til vejmyndigheden.
Forsøges medtaget – ellers til drøftelse i planperioden.
Stevns Radikale Venstre v. Tyge
løbende drift af stier.
Der bør afsættes de fornødne midler til
gennemfartsvejene.
køretøjer f.eks. med vigepladser, også på
Der bør tages hensyn til langsomtkørende
biomasse/biogasproduktion
miljøområder, i forhold til produktion af
kommunens planlægning på energi og
Jordbrugsinteresserne bør indarbejdes i
ansøgninger i landsbyerne.
i forhold til fremtidig behandling af
HUR rl. 4.4.5 skal indarbejdes i den endelige
MCR Referat af møde den 21. okt.
plan
Bemærkning
Afsender
Bliver indarbejdet
Forvaltningens vurdering
planmæssig begrundelse, modsætning til
den resterende kommuneplan, en glidebane
Påbegyndes pr. 1. januar 2010.
En rent politisk beslutning
Indsigelse – Endeslev. Manglende
udvikling, og strategierne for at nå dem.
konkretiseret målene for kommunens
hurtigst muligt, med det formål at få
næste kommuneplan bør sættes i gang
Arbejdet med den nye planstrategi til den
---)
en ring omkring København (Stevns, Køge -
linje med de øvrige kommuner, der ligger i
bosætningsområde i hovedstadsområdet på
os til. En udviklingskommune og et
Miljøcenter Roskilde og interne kommentarer
Dorte Lindsten Kelsen d. 10.11.09
placering i den overordnede statslige
Helmut Madsen
planlægning, som vores placering berettiger
Kommunen bør arbejde for, at få den
Socialdemokraterne på Stevns v.
16
MCR Høringsbrev
kommuneplantillæg/kommuneplanrevision.
med dokumentation af behovet i forbindelse
plan
retningslinjer der bør tilføjes i den endelige
regionplanretningslinjer, eller hele
Bliver tilføjet (se i øvrigt rapport fra webløsning)
udnyttes)
rammerne
Der er en række mindre partier af konkrete
Fjernes (lokalplanlagte jordbrugsparceller kan stadig
Jordbrugsparceller må ikke fremgå af
17
forbindelse med et
kommuneplanen, skal udlægget suppleres
med kommunens turistpolitiske redegørelse
Bestemmelserne overgår til redegørelsen og genindføres i
Flyttes
Bliver rettet
Såfremt Mandehoved skal indgå i
redegørelse
sommerhusområde til byzone skal flyttes til
KP09 rl. 10.1.11 bl.a. om overførsel af
retningslinjehæftet.
gengivelse af rammekort i
nye/eksisterende forhold og ønsket
kortmateriale bl.a. angående betegnelser,
Der er flere generelle rettelser til

Takster

Transcription

Similar documents

Hent mit CV her

Folder om separering af regnvand og spildevand

Årsplan 2012/13 – 10.C

deltagerliste

oplæg her - Psykisksaarbar.dk

Klik her - Special Skolen