GoBoat - Phillip Raffnsøe
Transcription
GoBoat - Phillip Raffnsøe
Menneskerttigheder og demokrati i verden Beretning om EU’s indsats i 2011 © Den Europæiske Union, 2012 Denne rapport findes online http://eeas.europa.eu Eftertryk tilladt med kildeangivelse Forsidebillede: © Wally Nell/ZUMA Press/Corbis Desuden findes der en stor mængde supplerende oplysninger om Den Europæiske Union på følgende internetadresser: http://ec.europa.eu / http://www.consilium.europa.eu / http://www.europarl.europa.eu Offentliggjort af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil, juni 2012 Menneskerettigheder og demokrati i verden: beretning om EU's indsats i 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse....................................................................................................................................... 7 2. EU-instrumenter og -initiativer i tredjelande.......................................................................................... 15 Indledning............................................................................................................................................................... 15 2.1. EU's retningslinjer om menneskerettighederne og den humanitære folkeret ......................... 15 2.2. Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer .......................................................................... 16 2.3. Rådsafgørelser og krisestyring ........................................................................................................ 20 2.4. Demarcher og erklæringer .............................................................................................................. 22 2.5. Menneskerettighedsklausuler i samarbejdsaftaler med tredjelande .......................................... 22 2.6. Den europæiske naboskabspolitik ................................................................................................. 24 2.7. Aktiviteter finansieret via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) ..................................................................................................... 28 2.8. Evalueringen af EU's menneskerettighedspolitik ....................................................................... 31 3. Tematiske spørgsmål .................................................................................................................................. 35 Tematiske spørgsmål vedrørende EU-retningslinjerne ......................................................................... 35 3.1. Dødsstraf........................................................................................................................................... 35 3.2. Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf............. 40 3.3. Børns rettigheder ............................................................................................................................. 43 3.4. Børn i væbnede konflikter .............................................................................................................. 46 3.5. Menneskerettighedsforkæmpere .................................................................................................... 49 3.6. Kvinders menneskerettigheder ...................................................................................................... 52 3.7. Kvinder, fred og sikkerhed ............................................................................................................. 55 3.8. Fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret............................................................... 62 Andre tematiske spørgsmål ....................................................................................................................... 69 3.9. ICC og bekæmpelse af straffrihed ................................................................................................. 69 3.10. Menneskerettigheder og terrorisme .............................................................................................. 74 3.11. Ytringsfrihed, herunder "nye medier"........................................................................................... 76 3.12. Forenings- og forsamlingsfrihed.................................................................................................... 78 3.13. Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed .......................................................................... 81 3.14. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle .................................................. 84 3.15. Menneskerettigheder og erhvervslivet, herunder VSA............................................................... 87 3.16. Demokratistøtte ............................................................................................................................... 92 3.17. Støtte i forbindelse med valg .......................................................................................................... 95 3.18. Valgobservationsmissioner (EOM'er)........................................................................................... 96 3.19. Valgekspertmissioner (EEM'er) ...................................................................................................100 3.20. Valgbistand .....................................................................................................................................101 3.21. Den Europæiske Demokratifond ................................................................................................104 3.22. Arbejdet med parlamenter i hele verden ....................................................................................104 3.23. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ..........................................................................107 3.24. Asyl, indvandring, flygtninge og internt fordrevne ...................................................................110 3.25. Menneskehandel.............................................................................................................................116 3.26. Racisme, fremmedhad, ikkeforskelsbehandling og respekt for mangfoldighed ...................123 3.27. Rettigheder for personer, der tilhører mindretal .......................................................................126 3.28. Handicappedes rettigheder ...........................................................................................................129 3.29. Spørgsmål vedrørende oprindelige folk ......................................................................................132 4. EU's indsats i internationale fora ...........................................................................................................136 2 5. 4.1. FN's Generalforsamlings 66. samling .........................................................................................136 4.2. FN's Menneskerettighedsråd ........................................................................................................138 4.3. Europarådet ....................................................................................................................................145 4.4. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) ...........................................147 Nationale og regionale spørgsmål ..........................................................................................................149 5.1. EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande........................................................................149 5.1.1. Tyrkiet .................................................................................................................................149 5.1.2. Vestbalkan ..........................................................................................................................152 5.1.3. Kroatien ...............................................................................................................................153 5.1.4. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ...............................................155 5.1.5. Montenegro ........................................................................................................................157 5.1.6. Albanien ..............................................................................................................................159 5.1.7. Bosnien-Hercegovina .....................................................................................................161 5.1.8. Serbien .................................................................................................................................162 5.1.9. Kosovo .................................................................................................................................163 5.2. Landene i den europæiske naboskabspolitik ..............................................................................167 5.2.1. Det østlige partnerskab ..................................................................................................167 5.2.2. Sydkaukasus (regionalt) ......................................................................................................168 5.2.3. Armenien ............................................................................................................................168 5.2.4. Aserbajdsjan .........................................................................................................................171 5.2.5. Georgien ..............................................................................................................................172 5.2.6. Belarus ..................................................................................................................................174 5.2.7. Republikken Moldova .....................................................................................................177 5.2.8. Ukraine ................................................................................................................................180 5.2.9. Middelhavsunionen .............................................................................................................183 5.2.10. Egypten ......................................................................................................................183 5.2.11. Israel ...........................................................................................................................187 5.2.12. De besatte palæstinensiske områder ......................................................................190 5.2.13. Jordan .........................................................................................................................191 5.2.14. Libanon ......................................................................................................................193 5.2.15. Syrien ..........................................................................................................................194 5.2.16. Tunesien.....................................................................................................................197 5.2.17. Algeriet .......................................................................................................................200 5.2.18. Marokko.....................................................................................................................202 5.2.19. Vestsahara ..................................................................................................................206 5.2.20. Libyen.........................................................................................................................206 5.3. Rusland og Centralasien ................................................................................................................210 5.3.1. Rusland .................................................................................................................................210 5.3.2. Centralasien (regionalt) .......................................................................................................213 5.3.3. Kasakhstan ...........................................................................................................................215 5.3.4. Kirgisistan.............................................................................................................................217 5.3.5. Tadsjikistan ..........................................................................................................................218 5.3.6. Turkmenistan .......................................................................................................................219 5.3.7. Usbekistan ............................................................................................................................219 5.4. Afrika ...............................................................................................................................................221 5.4.1 Den Afrikanske Union (AU) .............................................................................................221 5.4.2 Angola ...................................................................................................................................222 5.4.3 Burundi .................................................................................................................................224 5.4.4 Cameroun .............................................................................................................................226 5.4.5 Tchad ....................................................................................................................................229 5.4.6 Elfenbenskysten ..................................................................................................................232 3 5.4.7 Den Demokratiske Republik Congo ................................................................................234 5.4.8 Eritrea ...................................................................................................................................237 5.4.9 Etiopien ................................................................................................................................239 5.4.10 Gambia ................................................................................................................................243 5.4.11 Guinea ..................................................................................................................................243 5.4.12 Guinea-Bissau .....................................................................................................................245 5.4.13 Kenya ...................................................................................................................................246 5.4.14 Liberia ..................................................................................................................................248 5.4.15 Madagaskar ..........................................................................................................................249 5.4.16 Malawi ..................................................................................................................................250 5.4.17 Mauretanien ........................................................................................................................251 5.4.18 Niger.....................................................................................................................................252 5.4.19 Nigeria..................................................................................................................................252 5.4.20 Rwanda ................................................................................................................................255 5.4.21 Senegal .................................................................................................................................256 5.4.22 Somalia ................................................................................................................................258 5.4.23 Sydafrika ..............................................................................................................................260 5.4.24 Sudan ...................................................................................................................................262 5.4.25 Sydsudan..............................................................................................................................263 5.4.26 Togo .....................................................................................................................................266 5.4.27 Uganda.................................................................................................................................268 5.4.28 Zimbabwe ...........................................................................................................................271 5.5. Mellemøsten og Den Arabiske Halvø.........................................................................................274 5.5.1 Saudi-Arabien ......................................................................................................................275 5.5.2 Bahrain.................................................................................................................................277 5.5.3 Iran ........................................................................................................................................279 5.5.4 Irak ........................................................................................................................................281 5.5.5 Yemen ...................................................................................................................................283 5.6. Asien og Oceanien ..............................................................................................................................285 5.6.1 Afghanistan ..........................................................................................................................285 5.6.2 Bangladesh ...........................................................................................................................290 5.6.3 Burma/Myanmar.................................................................................................................291 5.6.4 Cambodja .............................................................................................................................293 5.6.5 Kina .......................................................................................................................................293 5.6.6 Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) .................................................297 5.6.7 Fiji ..........................................................................................................................................299 5.6.8 Indien ....................................................................................................................................300 5.6.9 Indonesien ............................................................................................................................302 5.6.10 Japan.....................................................................................................................................303 5.6.11 Laos ......................................................................................................................................304 5.6.12 Malaysia................................................................................................................................305 5.6.13 Nepal ....................................................................................................................................307 5.6.14 Pakistan ................................................................................................................................310 5.6.15 Filippinerne .........................................................................................................................313 5.6.16 Sri Lanka ..............................................................................................................................315 5.6.17 Thailand ...............................................................................................................................317 5.6.18 Timor-Leste.........................................................................................................................318 5.6.19 Vietnam................................................................................................................................319 5.7 Nord- og Sydamerika og Caribien ......................................................................................................320 5.7.1 Canada ..................................................................................................................................320 5.7.2 USA .......................................................................................................................................320 4 5.7.3 Argentina ..............................................................................................................................325 5.7.4 Bolivia ...................................................................................................................................326 5.7.5 Brasilien ................................................................................................................................327 5.7.6 Chile ......................................................................................................................................328 5.7.7 Colombia ..............................................................................................................................328 5.7.8 Ecuador ................................................................................................................................331 5.7.9 El Salvador ...........................................................................................................................332 5.7.10 Guatemala ...........................................................................................................................332 5.7.11 Honduras .............................................................................................................................333 5.7.12 Mexico .................................................................................................................................335 5.7.13 Nicaragua .............................................................................................................................336 5.7.14 Paraguay ...............................................................................................................................337 5.7.15 Surinam .................................................................................................................................339 5.7.16 Peru ......................................................................................................................................339 5.7.17 Uruguay................................................................................................................................341 5.7.18 Venezuela ............................................................................................................................341 5.7.19 Cuba .....................................................................................................................................343 5.7.20 Den Dominikanske Republik...........................................................................................344 5.7.21 Haiti ......................................................................................................................................345 5.7.22 Jamaica .................................................................................................................................345 6. Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet ..........................................................347 7. Liste over forkortelser ..............................................................................................................................367 Annex 1 - Pledges made to the 31st International Conference of the Red Cross and Red Crescent, Geneva, 28 November to 1 December 2011. ......................................................................................376 Joint pledge by EU Member States and National Red Cross Societies ...........................................383 Trade Treaty .........................................................................................................................................................383 Bilag 2 - Menneskerettighedsresolutioner i 2011 ............................................................................................384 5 Forord 2011 var et år af stor betydning for menneskerettigheder og demokrati. I Mellemøsten og Nordafrika viste repræsentanter for hele samfundet, mænd som kvinder og unge som gamle, deres mod ved at forsvare deres medfødte menneskelige værdighed. De gav derved inspiration til mennesker overalt i verden. De ændringer, som de har afstedkommet, krævede en omfattende reaktion fra EU. Vi levede op til denne udfordring ved at udvikle en ny naboskabspolitik. Menneskerettigheder og demokrati er centrale elementer i denne politik. Sidste år talte jeg om mit tilsagn om at styrke EU's indsats for at sikre en endnu mere effektiv beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. Det var for at fastlægge en sammenhængende vision i den indsats, at jeg i fællesskab med Europa-Kommissionen forelagde en fælles meddelelse i december 2011 om "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil". Næste skridt i 2012 vil være at omsætte henstillingerne fra den pågældende meddelelse i praksis. Det vil kræve en fælles indsats fra hele EU, ikke kun fra EU-institutionerne, men også fra medlemsstaterne og civilsamfundet. Det er en stor udfordring, der vil blive afspejlet i den næste udgave af denne årsberetning. På nuværende tidspunkt er det en god idé at gøre status over den ihærdige indsats, EU har gjort i 2011 for at virkeliggøre rettighederne. Jeg hylder de modige personer, der har bidraget til denne vitale proces. 6 2. GENEREL BESKRIVELSE I 2011 bekræftede EU både i ord og handlinger, at menneskerettighederne er i centrum for EU's optræden overalt i verden. EU-Udenrigstjenestens engagement i sit første fulde driftsår fremgik af, at den året igennem arbejdede på en fælles meddelelse fra den højtstående repræsentant og Europa-Kommissionen med titlen "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere effektiv tilgang", som blev vedtaget den 12. december. Den indeholder en række idéer til, hvordan EU's strategi på dette område kan fremmes. Det Arabiske Forår var en milepæl i EU-Udenrigstjenestens første år. I en fælles meddelelse af 8. marts 2011 understregede den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen, Catherine Ashton, og Europa-Kommissionen, at kravene om politisk deltagelse, anstændighed, frihed og beskæftigelse skal støttes, og de fastsatte en tilgang baseret på respekt for universelle værdier og fælles interesser. Civilsamfundet medvirkede til at skabe de forandringer, som Det Arabiske Forår indebar, i en situation med vigende plads til civilsamfundene i mange lande. EU var hurtig til at udtale sig om de problemer, som civilsamfundsorganisationerne stod over for, og opfordrede alle stater til at respektere foreningsfriheden og forsamlingsfriheden og til at vedtage lovgivning i overensstemmelse med internationale standarder. Støtten til civilsamfundet blev intensiveret, navnlig gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. 7 Det Arabiske Forår viste også de sociale netværks og internettets betydning for reformstøtte og fremme af menneskerettighederne. EU har gentagne gange inden for rammerne af sine bilaterale forbindelser med tredjelande og i multilaterale fora fordømt begrænsninger af ytringsfriheden og af adgangen til internettet samt anholdelserne af bloggere. EU vil sikre, at internettet forbliver en drivkraft bag politisk frihed. Derfor lancerede det i december 2011 "No Disconnect"-strategien med henblik på at udvikle værktøjer, der i relevante tilfælde sætter EU i stand til at hjælpe civilsamfundsorganisationer eller borgere med at omgå vilkårlige afbrydelser af adgangen til elektroniske kommunikationsteknologier, herunder internettet. I 2011 EU reagerede EU konsekvent på det stigende antal tilfælde af religiøs intolerance og diskrimination over hele verden. Rådet for Udenrigsanliggender vedtog på samlingen i februar nogle konklusioner, der gentog EU's dybe bekymring over og fordømmelse af enhver form for intolerance, diskrimination og vold. I februar 2011 blev der sendt centrale budskaber om religions- og trosfrihed ud til EU's delegationer ledsaget af et mandat til i samarbejde med EU-medlemsstaternes ambassader at overvåge situationen i deres værtslande nøje. EU's årsberetning om menneskerettigheder, som blev offentliggjort i september 2011, behandlede religions- og trosfrihed indgående. I FN gjorde EU en stor indsats for at konsolidere konsensussen om nødvendigheden af at bekæmpe religiøs intolerance og beskytte religions- og trosfriheden og samtidig undgå begreber, der tager sigte på at beskytte religioner som sådan – i stedet for personer, der udsættes for diskrimination på grund af deres religion eller tro – på bekostning af andre centrale menneskerettigheder såsom ytringsfriheden. I 2011 skete der store fremskridt på det område, idet der for første gang blev opnået konsensus i Genève og New York om resolutioner om religions- og trosfrihed og bekæmpelse af religiøs intolerance foreslået af henholdsvis EU og Den Islamiske Samarbejdsorganisation. 8 De medlemsstater i Den Europæiske Union, der er medlemmer af Menneskerettighedsrådet, stemte også for, og der var enighed om afstemningen i Den Europæiske Union som helhed, den banebrydende resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet, der blev vedtaget på mødet i FN's Menneskerettighedsråd den 17. juni. Den 27. september holdt den højtstående repræsentant Catherine Ashton en tale på Europa-Parlamentets plenarmøde, hvor hun redegjorde for det arbejde, som EU og medlemsstaterne har udført for at beskytte menneskerettighederne for LGBTI-personer i verden, og erklærede, at forskelsbehandling på grund af seksualitet og køn er lige så uacceptabelt som forskelsbehandling på grund af hudfarve og tro. I 2011 spillede EU fortsat en fremtrædende rolle i FN's menneskerettighedssystem. Den 23. februar 2011 var EU med til at indkalde til en særlig samling om Libyen i Menneskerettighedsrådet, hvor den historiske anbefaling om Libyens suspension fra Menneskerettighedsrådet blev fremsat. EU rejste flere gange i 2011 spørgsmålet om menneskerettighedssituationen i Syrien i Menneskerettighedsrådet og i den 3. Komité under FN's Generalforsamling og skabte en alliance af lande fra alle regioner, herunder den arabiske verden. I juni 2011 sikrede EU vedtagelsen af Menneskerettighedsrådets resolution om menneskerettighedssituationen i Hviderusland. EU vedblev også med at fremme resolutioner om Burma/Myanmar og DPRK i både Menneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen. 9 I marts 2011 indgik 15 EU-medlemsstater i den gruppe, der udarbejdede erklæringen "Ending acts of violence and related human rights violations based on sexual orientation & gender identity", som 85 lande i Menneskerettighedsrådet vedtog. EU så også med tilfredshed på den skelsættende resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet støttet af stater fra samtlige regioner og foreslået af Sydafrika, som Menneskerettighedsrådet vedtog i juni 2011. I samarbejde med gruppen af latinamerikanske lande lykkedes det EU at få forlænget mandatet for FN-generalsekretærens særlige repræsentant vedrørende børn i væbnede konflikter på FN's Generalforsamling. EU ajourførte også listen over lande, der prioriteres i forbindelse med EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter, i overensstemmelse med FN-listen. EU støttede stærkt Menneskerettighedsrådets godkendelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder i juni 2011. FN's vejledende principper blev også indarbejdet i EU's egen politiske ramme for virksomheders sociale ansvar. Meddelelsen "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" og meddelelsen "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil" fra 2011 anerkender FN's principper som et sæt af internationale standarder for virksomheder og menneskerettigheder, som europæiske virksomheder bør overholde. De to dokumenter foreslår også konkrete initiativer til gennemførelsen af FN-principperne. 10 EU har en stærk tradition for at støtte bekæmpelse af straffrihed for de mest grove forbrydelser, der berører det internationale samfund som helhed. Som lovet på revisionskonferencen i Kampala ajourførte EU sin fælles holdning 2003/444/FUSP ved Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011. Formålet med den nye rådsafgørelse er at fremskynde verdenssamfundets støtte til Romstatutten ved at fremme den bredest mulige deltagelse i den, bevare statuttens integritet, støtte domstolens uafhængighed og dens effektive funktion, støtte samarbejdet med domstolen og støtte gennemførelsen af komplementaritetsprincippet. I efteråret 2011 begyndte EU at revidere sine retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder for at tilpasse dem til den nye internationale udvikling og til lokalt baserede definitioner af prioriteter for menneskerettigheder. I vinteren 2011 indledte EU en tematisk lobbykampagne (demarche) til støtte for FN's globale kampagne for ratifikation af de to valgfri protokoller til konventionen om barnets rettigheder. EU vil vedblive med at fremme ratifikationen af disse instrumenter samt ILO-konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde på lokalt plan gennem politisk dialog og andet oplysningsarbejde indtil juni 2011. Den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, støttede vedvarende afskaffelse af dødsstraf og udtrykte i marts 2011på vegne af EU tilfredshed med afskaffelsen af dødsstraf i den amerikanske stat Illinois. Der blev indført et de facto-moratorium i den amerikanske stat Oregon i november 2011, hvilket den højtstående repræsentant markerede med en erklæring. 11 I 2011 skete der fremskridt internt i lyset af EU's engagement i situationen for kvinder i forbindelse med fred og sikkerhed. Den 13. marts 2011 vedtog Rådet "Report on the EU-indicators for the Comprehensive Approach to the EU implementation of the UN Security Council UNSCRs 1325 & 1820 on Women, Peace and Security". Den dokumenterer, at EU har taget konkrete skridt til at forbedre beskyttelsesordningerne for sårbare grupper såsom kvinder og børn, og tilvejebringer et redskab til sporing af EU's aktiviteter på dette område, samtidig med at ansvarligheden øges i lyset af tidligere tilsagn. Den næste rapport ventes i 2013. EU søger at indsætte en menneskerettighedsklausul i alle de politiske rammeaftaler, f.eks. associeringsaftaler og partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der indgås med tredjelande. Ifølge denne klausul skal menneskerettighederne som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder indgå i parternes interne og eksterne politikker og udgøre et væsentligt element i aftalen. Ingen nye aftaler, der indeholder en menneskerettighedsklausul, blev dog undertegnet eller trådte i kraft i 2011. EU havde over 40 bilaterale menneskerettighedsdialoger med tredjelande, hvorved der opstod mange muligheder for at drøfte netop de menneskerettighedsspørgsmål, der optager EU, indgående. EU begyndte at udarbejde landestrategierne for menneskerettigheder for næsten 160 lande verden over, og der blev udarbejdet 130 i 2011. De vigtigste mål, der søges nået gennem denne tilgang, er at opnå en bedre og mere dybtgående forståelse af de vigtigste menneskerettighedsudfordringer i partnerlande, at fokusere EU's indsats på nøgleprioriteter i partnerlande, både på politisk plan og med hensyn til finansiel bistand, så vi kan tilpasse vores tilgang til de enkelte landes situation bedre og dermed være mere effektive, hvilket den højtstående repræsentant har anmodet om, at fremme og strømline medlemsstaternes og EU's diplomatiske missioners relevante aktiviteter i marken og at bidrage mere og bedre til de forskellige landestrategier og regionale strategier. 12 Den 8. og 9. december 2011 holdt EU-Udenrigstjenesten i tæt samarbejde med ngopartnerne det 13. årlige EU-ngo-forum om menneskerettigheder med to temaer: Skub i gennemførelsen af EU's retningslinjer om den humanitære folkeret og EU's menneskerettighedsgennemgang og nye flerårige finansielle ramme - fra anbefaling til handling. Forummet gav ngo'erne mulighed for at berette om deres erfaringer fra marken, give udtryk for deres synspunkter på EU's politikker og fremsætte anbefalinger til EU om, hvordan gennemførelsen kunne forbedres. EU-Udenrigstjenesten og Rådets arbejdsgrupper vil nøje overveje resultaterne af forummet. Som reaktion på den foruroligende udvikling på menneskerettighedsområdet i Hviderusland efter præsidentvalget i december 2010 fik EU det internationale samfund til at reagere beslutsomt på krænkelser af menneskerettighederne. I juni 2011 vedtog Menneskerettighedsrådet under EU's ledelse en resolution, som pålagde højkommissæren for menneskerettigheder at rapportere om udviklingen på menneskerettighedsområdet i Hviderusland og fremsætte anbefalinger om yderligere tiltag inden et år. I mellemtiden traf EU en række bilaterale foranstaltninger, der øgede bistanden til menneskerettighedsforkæmperne og civilsamfundet og samtidig i stigende grad pressede regimet til at overholde menneskerettighederne og løslade alle politiske fanger. Den fælles meddelelse om den europæiske naboskabspolitik "En ny tilgang til nabolande i forandring", der blev vedtaget den 25. maj 2011, indeholdt et forslag om at oprette en europæisk demokratifond, hvilket Udenrigsrådet senere støttede. Målet er at oprette den europæiske demokratifond som et selvstændigt organ med status som juridisk person i henhold til én medlemsstats lovgivning. Den europæiske demokratifond får et indledende, om end ikke eksklusivt, fokus på det europæiske naboskab, og den bliver et nyt middel til at lette europæisk støtte til politiske aktører i forbindelse med overgang til demokrati eller fredelig kamp for demokrati. 13 I 2011 udsendte EU 10 valgobservationsmissioner (EOM'er). Fem EU EOM'er overvågede og gav yderligere troværdighed til større forandringer (regimeskifte i Tunesien, oprettelse af et nyt land i Sydsudan, overgang fra militærstyre til civilt styre i Niger, længe ventet overdragelse af magten til den politiske opposition i Peru og Zambia), tre EOM'er overvågede et forholdsvis gnidningsfrit genvalg af de siddende magthavere (Nigeria, Tchad og Uganda), mens to EOM'er var udsendt i forbindelse med meget problematiske valg (Nicaragua og DRC). EU udsendte også valgekspertmissioner (EEM) til Benin, Liberia, Elfenbenskysten, Marokko, Guatemala, Thailand, Den Centralafrikanske Republik og Gambia. Europa-Parlamentet udsendte sine egne delegationer med alle EU EOM'erne, hvilket gjorde dem mere synlige og understregede EU's politiske engagement. EU mener, at private militær- og sikkerhedsselskaber (PMSC'er) bør holdes ansvarlige for eventuelle menneskerettighedskrænkelser, når de udfører deres operationer, og deltog konstruktivt i det første møde i FN's arbejdsgruppe under Menneskerettighedsrådet om en eventuel international ramme for PMSC'er i maj 2011. EU understregede, at det i første omgang var nødvendigt at gennemgå de igangværende initiativer og eksisterende mangler med hensyn til ansvar for menneskerettighederne og krænkelser af den humanitære folkeret. 14 2. EU-INSTRUMENTER OG -INITIATIVER I TREDJELANDE INDLEDNING 2.1. EU's retningslinjer om menneskerettighederne og den humanitære folkeret De otte såkaldte "retningslinjer" udgør rygraden i EU's menneskerettighedspolitik. De er ikke juridisk bindende, men de er vedtaget med enstemmighed af Rådet for Den Europæiske Union og udgør derfor et stærkt politisk udtryk for EU's prioriteter. De fungerer også som et praktisk redskab, der hjælper EU's repræsentanter rundt omkring i verden til at fremme vores menneskerettighedspolitik. Retningslinjerne styrker dermed sammenhængen og ensartetheden i EU's menneskerettighedspolitik. EU har nu menneskerettighedsretningslinjer om følgende emner: - Dødsstraf (oprindeligt vedtaget i 1998) - Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (oprindeligt vedtaget i 2001) - Menneskerettighedsdialoger (oprindeligt vedtaget i 2001) - Børn i væbnede konflikter (oprindeligt vedtaget i 2003) - Menneskerettighedsforkæmpere (oprindeligt vedtaget i 2004) - Fremme og beskyttelse af børns rettigheder (oprindeligt vedtaget i 2007) - Vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem (oprindeligt vedtaget i 2008) - Fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (oprindeligt vedtaget i 2005) 15 Nærmere oplysninger om retningslinjerne findes i en brochure fra marts 2009. De foreligger også online på alle EU-sprog samt på russisk, kinesisk, arabisk og farsi. I 2010 blev der opnået enighed om, at sammenhængen i EU's indsats på verdensplan skulle respekteres, og at der samtidig var behov for at skræddersy EU's tilgang til de enkelte situationer. Det er med henblik herpå blevet besluttet at udarbejde lokale menneskerettighedsstrategier for forskellige lande, idet vi løbende reviderer vores prioriteter og den mest effektive anvendelse af vores forskellige redskaber og samtidig behandler vores partnere respektfuldt. 2.2. Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer I 2011 udviklede EU sine målrettede politiske dialoger om menneskerettigheder med et stigende antal partnere. I 2011 blev der etableret en ny menneskerettighedsdialog med Algeriet som led i den europæiske naboskabspolitik. Der blev også taget skridt til at formalisere en menneskerettighedsdialog med Sydafrika, og der blev iværksat indledende kontakter med Republikken Korea med henblik på regelmæssige menneskerettighedskonsultationer. I 2011 var der formelle menneskerettighedsdialoger eller underudvalgsmøder med følgende partnere: Den Afrikanske Union, Algeriet, Argentina, Armenien, Brasilien, Hviderusland, Cambodja, Chile, Kina, Colombia, Georgien, Indien, Indonesien, Jordan, Kasakhstan, Kirgisistan, Laos, Libanon, Mexico, Republikken Moldova, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Pakistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Vietnam. Der blev holdt konsultationer om menneskerettighedsspørgsmål med Canada, Israel, Japan, New Zealand, Rusland, USA og kandidatlande (Kroatien, Island, Tyrkiet og FYROM). Det var ikke muligt at gennemføre de etablerede menneskerettighedsdialoger med Egypten, Sri Lanka og Tunesien i 2011. Det årlige møde med Pakistan blev udsat til 16 begyndelsen af 2012. Menneskerettighedsdialogen med Iran har været suspenderet siden 2006. 17 Som led i revisionen af EU's menneskerettighedspolitik blev bedste praksis i 2011 kortlagt i forbindelse med disse forskellige dialoger med henblik på at forbedre deres virkning på tre måder: for det første ved at integrere dem bedre i de overordnede forbindelser med det pågældende tredjeland op til topmøder, for det andet ved at sikre tæt tilknytning til andre menneskerettighedspolitiske instrumenter, navnlig de nye landestrategier for menneskerettigheder, og for det tredje ved at lægge vægt på opfølgningen på dialogerne gennem konkrete handlingsplaner, lovgivningsreformer og projekter, som EU kan støtte via sine instrumenter, herunder samarbejdsbistand. I denne sammenhæng blev der lagt særlig vægt på, at dagsordenen for menneskerettigheds-dialogerne blev fastsat med fokus på den nationale menneskerettighedssituation, herunder individuelle sager. Multilaterale anliggender i FN og de relevante regionale organisationer indgår i stigende grad som faste punkter på dagsordenen for dialogerne. EU er også velvilligt indstillet over for partnerlandes anmodninger om at drøfte EU's interne menneskerettighedsspørgsmål i tæt samarbejde med EU's medlemsstater. Handlingsplaner, som EU og de sydlige lande, der er omfattet af EU's naboskabspolitik, har indgået aftale om eller er i gang med at revidere, har medvirket til at strukturere dagsordenen for menneskerettighedsdialogerne med disse lande og har tillige skabt nyttige benchmarks, der letter den regelmæssige evaluering af dialogerne i overensstemmelse med EU-retningslinjerne for dialoger om menneskerettigheder, som skal foregå i takt med den periodiske ajourføring og revision af landestrategierne for menneskerettigheder. I overensstemmelse med bedste praksis udbredes anvendelse af konsultationer med civilsamfundet, både i hovedkvarterer og i det pågældende land, og orienteringer efter dialogerne. Endvidere blev der i 2011 afholdt 10 målrettede civilsamfundsseminarer som supplement til de officielle menneskerettighedsdialoger. EU fortsatte i 2011 18 forhandlingerne med de kinesiske myndigheder med henblik på at forbedre retningslinjerne for menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina i overensstemmelse med anbefalingerne fra evalueringen af dialogen i 2010. Evalueringen af menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland blev afsluttet i 2011. På den baggrund indleder EU et samarbejde med de russiske myndigheder om at forbedre ordningerne for dialogen og dens indhold. 19 Endvidere har næsten samtlige 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der er parter i Cotonouaftalen, en dialog med EU på grundlag af artikel 8 i aftalen, hvilket omfatter en løbende vurdering af udviklingen med hensyn til menneskerettighederne, de demokratiske principper, retsstaten og god regeringsførelse. I henhold til artikel 9 i Cotonouaftalen udgør respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten væsentlige elementer i aftalen og er som sådan underlagt tvistbilæggelsesklausulen i artikel 96, hvorefter der kan føres konsultationer med og træffes relevante foranstaltninger, herunder (som en sidste udvej) suspension af aftalen, over for det pågældende land. I 2011 blev der truffet relevante foranstaltninger over for fem lande: Zimbabwe, Fiji, Guinea, Guinea Bissau og Madagaskar. Artikel 96-proceduren blev ikke længere anvendt på Niger. 2.3. Rådsafgørelser og krisestyring EU har fortsat gennemført og konsolideret sine specifikke politikker vedrørende menneskerettigheder og kvinder, fred og sikkerhed i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og videreudviklet den gældende EU-ret samt gennemførelsen af retningslinjerne for beskyttelse af civile inden for rammerne af FSFP-missioner og operationer. Spørgsmålet om integration af menneskerettigheder og kønsaspektet i FSFP blev fortsat drøftet i Rådets relevante grupper og indgik fortsat i planlægningen og gennemførelsen af FSFP-operationer og -missioner og efterfølgende erfaringsprocesser. Der blev ikke udsendt nogen nye FSFP-missioner eller -operationer i 2011. 20 Navnlig påbegyndtes arbejdet med at gennemføre anbefalingerne i rapporten "Erfaringer og bedste praksis i forbindelse med integration af menneskerettighederne og kønsaspektet i militære FSFP-operationer og civile FSFP-missioner", som Rådet godkendte i december 2010. For at ajourføre EU's politiske ramme for kvinder, fred og sikkerhed med den seneste udvikling (navnlig vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed samt EU/FSFP-erfaringer draget siden 2008) indledte EU-Udenrigstjenesten tillige revisionsprocessen med henblik på at ajourføre det operationelle dokument "Gennemførelse af UNSCR 1325 suppleret med UNSCR 1820 som led i ESFP", som blev vedtaget i 2008. Udarbejdelsen af uddannelsesmoduler om menneskerettigheder, kønsspørgsmål og beskyttelse af børn var en anden vigtig udvikling i 2011, der var baseret på udkastet til EU's standarduddannelseselementer vedrørende menneskerettigheder og kønsspørgsmål i "Package of three draft concepts containing minimum standard training elements on Human Rights, Gender and Child Protection in the context of CSDP", som blev vedtaget i december 2010. De udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i EU's medlemsstater og civilsamfundet. I juni 2011 arrangerede EU-Udenrigstjenesten det tredje årlige møde mellem rådgivere på kønsområdet og kontaktpunkter for FSFP-missioner og -operationer. Desuden blev alle chefer for civile FSFP-missioner orienteret om EU's politik for menneskerettigheder og kønsspørgsmål på et seminar i april 2011. Efterhånden som EU-Udenrigstjenesten blev etableret i løbet af året, blev der gjort en særlig indsats for at lette informationsudvekslingen mellem alle tjenester beskæftiget med krisestyring og EUUdenrigstjenestens relevante eksperter i menneskerettigheder, kønsspørgsmål og beskyttelse af børn. 21 2.4. Demarcher og erklæringer EU lægger stor vægt på at skærpe offentlighedens bevågenhed på menneskerettighedsspørgsmål. Det er derfor, EU gør udstrakt brug af offentlige erklæringer, når det skal give udtryk for sine betænkeligheder eller for sin tilfredshed med positive udviklingstendenser. Der er enstemmig tilslutning til sådanne erklæringer. I andre tilfælde foretrækker EU måske en demarche, når det finder det mere hensigtsmæssigt. Demarcher, eller formelle henvendelser, er vigtige instrumenter i alle udenrigspolitiske anliggender, og EU benytter dem til at tage menneskerettighedsspørgsmål op med tredjelandes myndigheder. EU foretager også regelmæssigt demarcher i alle områder af verden for at fremme universaliteten og integriteten af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. Demarcher er fortrolige og overbringes normalt af repræsentanter på stedet. De emner, der oftest behandles på denne måde, er: beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, ulovlig tilbageholdelse, tvungne forsvindinger, dødsstraf, tortur, beskyttelse af børn, flygtninge og asylansøgere, udenretslige henrettelser, ytrings- og foreningsfrihed og retten til en retfærdig rettergang samt frie og retfærdige valg. 2.5. Menneskerettighedsklausuler i samarbejdsaftaler med tredjelande EU søger at indsætte en menneskerettighedsklausul i alle de politiske rammeaftaler, f.eks. associeringsaftaler og partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der indgås med tredjelande. Ifølge denne klausul skal menneskerettighederne som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder indgå i parternes interne og eksterne politikker og udgøre et væsentligt element i aftalen. Ingen nye aftaler, der indeholder en menneskerettighedsklausul, blev undertegnet eller trådte i kraft i 2011. 22 I et tilfælde blev der indledt konsultationer under en menneskerettighedsklausul i 2011. Den Europæiske Union var af den opfattelse, at oprøret den 1. april 2010 i Guinea Bissau og den efterfølgende udnævnelse af oprørets vigtigste ophavsmænd til stillinger i den højere militære ledelse udgjorde en særlig alvorlig og åbenlys overtrædelse af Cotonouaftalens menneskerettighedsklausul. Følgelig indledte EU den 31. januar 2011 konsultationer med Guinea-Bissau i henhold til Cotonouaftalens artikel 96. Under disse konsultationer drøftede deltagerne de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre civilsamfundets forrang, forbedre den demokratiske regeringsførelse, garantere overholdelsen af den forfatningsmæssige orden og retsstaten samt bekæmpe straffrihed og organiseret kriminalitet. Efter de tilsagn, som Guinea-Bissau havde givet om gennemførelse og afslutning af uafhængige retlige undersøgelser af mordene i marts og juni 2009, effektiv gennemførelse af reformen af sikkerhedssektoren og udskiftning af den militære ledelse på en sådan måde, at de høje kommandoposter i hæren ikke besættes af personer, der har været involveret i forfatningsstridige aktiviteter eller i voldelige aktioner, besluttede EU at afslutte konsultationerne og gradvis genoptage samarbejdet. I sin meddelelse fra juli 2011 om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension meddelte Kommissionen, at den bl.a. ville forsøge at styrke de bilaterale fiskeriaftaler ved at indsætte en bestemmelse vedrørende menneskerettigheder i dem. I overensstemmelse hermed kan enhver overtrædelse af grundlæggende elementer af menneskerettighederne og de demokratiske principper resultere i en ophævelse af aftalen. Der er paraferet protokoller om dette med Kap Verde, Comorerne, Grønland, Guinea-Bissau, Mauritius, Mozambique, São Tomé og Príncipe og Seychellerne. 23 2.6. Den europæiske naboskabspolitik Forslaget til den europæiske naboskabspolitik (ENP) blev forelagt i 2004. EU tilbød sine naboer en privilegeret forbindelse, der bygger på et gensidigt engagement i fælles værdier (demokrati og menneskerettigheder, retsstat, god regeringsførelse, markedsøkonomiske principper og en bæredygtig udvikling). De tre komponenter i ENP består af det østlige partnerskab (lanceret i maj 2009 i Prag), Middelhavsunionen (Euro-Middelhavs-partnerskabet, tidligere kendt som Barcelonaprocessen, genoptaget i juli 2008 i Paris) og sortehavssynergien (lanceret i februar 2008 i Kiev). Gennemførelsen af ENP fremmes og overvåges i fællesskab af de udvalg og underudvalg, der er oprettet inden for rammerne af disse aftaler. Det blev vedtaget, at gennemførelsen af ENP i 2011 skulle være genstand for 12 landespecifikke fremskridtsrapporter og to regionale rapporter med gennemgange af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det østlige partnerskab og partnerskabet for demokrati og fælles velstand, samt et statistisk bilag. I løbet af 2011 har EU reageret hurtigt og beslutsomt på en situation i stadig forandring, og efter flere år med relativ stilstand har demokratiet slået rødder i vores nabolande. EU har tilpasset sin politik og sine instrumenter, har lagt sine bistandsprogrammer om og har stillet teknisk bistand til rådighed for at fremme overgangen til demokrati og bevilget supplerende midler til nabolandene. 24 EU har optrappet sit politiske engagement i både de østlige og de sydlige nabolande. I Øst blev der på det andet topmøde om det østlige partnerskab (september 2011 i Warszawa) gjort status over de resultater, der er opnået siden iværksættelsen af det østlige partnerskab, og samtidig blev EU's og dets østlige nabolandes politiske vilje til at arbejde hen imod større politisk samhørighed og økonomisk integration bekræftet. I de sydligere nabolande udnævnte Rådet efter forslag fra den højtstående repræsentant en særlig repræsentant for den sydlige middelhavsregion, der skal udvikle dialogen med lande, hvor der foregår en politisk overgang, optrappe mobiliseringen af EU og medlemsstaterne samt sikre samordning med internationale finansielle institutioner og den private sektor. Den 8. marts 2011 lancerede Kommissionen meddelelsen "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" for at reagere øjeblikkeligt på begivenhederne under det arabiske forår. Meddelelsen fremhævede betydningen af højere standarder for menneskerettigheder, demokrati og ansvarlig regeringsførelse. En fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring" blev udsendt den 25. maj 2011. Den nye politik bygger på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstat og indebærer en langt højere grad af differentiering. EU's sigtede mod at reagere på det arabiske forår og sende et klart budskab om solidaritet og støtte til befolkningerne i det sydlige Middelhavsområde samt at reagere på anmodningerne fra EU's østlige nabolande om tættere politisk samarbejde og større økonomisk integration. 25 For at fremme overgangen til demokrati har EU udvidet samarbejdet med Europarådet og efterlyst synergieffekter med Europarådets parlamentariske forsamling, samtidig med at parlamenterne i landene syd for Middelhavet er blevet tilbudt status som "Partner for Demokrati". Et program, der er finansieret gennem EU-budgettet, giver de sydlige nabolande fri adgang til ekspertise om forfatningsreform, reform af retsvæsenet og valgsystemet, som er anerkendt af Europarådet. EU har udstationeret en fuldt udbygget valgobservationsmission i Tunesien og udsendt valgeksperter til Marokko. EU har ydet teknisk bistand til Egyptens høje valgkommission og givet støtte til uddannelse af vælgerne og de nationale valgobservatører gennem civilsamfundsorganisationer. EU har i stigende grad forsøgt at inddrage civilsamfundet. I de østlige nabolande blev dialoger om menneskerettigheder suppleret af fælles civilsamfundsseminarer. Det østlige partnerskabs civilsamfundsforum mødtes i november i Poznan forud for topmødet om det østlige partnerskab. Som opfølgning af ENP-revisionen, der blev vedtaget i maj 2011, blev der i september iværksat en civilsamfundsfacilitet med et budget på 66 mio. EUR for perioden 2011-13. For at opretholde ytringsfriheden har EU iværksat en "No Disconnect"-strategi, som skal bistå civilsamfundsorganisationer og borgere i at omgå vilkårlige afbrydelser af adgangen til elektroniske kommunikationsteknologier. EU øgede fortsat sine bestræbelser på at støtte kvindernes rettigheder i hele regionen og sikre, at kønnenes ligestilling indarbejdes i alle relevante samarbejdsaktiviteter. Kvinderne har spillet en afgørende rolle i det arabiske forår, og bør ikke miste indflydelse i forbindelse med de efterfølgende ændringer. 26 EU har øget sine bestræbelser i hele naboskabsområdet på at fremme behovet for at opbygge et effektivt og uafhængigt retsvæsen for at sikre overholdelse af borgernes ret til en retfærdig rettergang og fortsætte bekæmpelsen af korruption. EU ydede humanitær bistand ved hjælp af ECHO-hold (EU's humanitære bistand og civilbeskyttelse), der er til stede ved den tunesisk-libyske grænse samt i det østlige Libyen, for at vurdere humanitære behov og den generelle situation. Der blev bevilget 40 mio. EUR til humanitær bistand til den hårdest ramte befolkning i Libyen og nabolandene (Tunesien, Egypten). Den 15. maj nåede det samlede bidrag fra EU (Europa-Kommissionen og medlemsstaterne) op på i alt næsten 103 mio. EUR. For at yde finansiel støtte til partnerlandenes reformindsats har EU overført 600 mio. EUR fra de eksisterede finansieringsmuligheder i de sydlige nabolande til programmer om institutionsopbygning på områder som f.eks. reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption. Der er også afsat yderligere finansielle ressourcer fra EUbudgettet. I meddelelsen fra maj blev det foreslået at afsætte yderligere maks. 1,24 mia. EUR i støtte til gennemførelsen af den nye tilgang. I december vedtog Kommissionen lovforslaget om et nyt finansieringsinstrument, nemlig Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI), der skal erstatte det nuværende europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) med virkning fra 2014. Dette instrument vil yderligere styrke forbindelsen mellem politik og bistand, indføre en højere grad af differentiering i de finansieringsrammer, der er bevilget til partnerlande i en dynamik baseret på incitament, og det vil omfatte forenklede bestemmelser for samarbejde på tværs af grænser ved EU's ydre grænser. 27 2.7. Aktiviteter finansieret via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) I 2011 blev der iværksat to globale indkaldelser af forslag under EIDHR med sigte på: i) at yde støtte til menneskerettighedsaktivister og lokale civilsamfund, der arbejder for at fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i lande og regioner, hvor disse er mest i fare, og hvor forkæmperne er mest sårbare (15,8 mio. EUR), og ii) at forbedre civilsamfundsnets muligheder for at fremme menneskerettigheder og demokratiske reformer og støtte aktioner mod dødsstraf (21,6 mio. EUR). Resultaterne af disse to indkaldelser offentliggøres i foråret 2012. På lokalt plan iværksatte ca. 90 EU-delegationer lokale indkaldelser af forslag (under den landebaserede støtteordning) til en værdi af 64,8 mio. EUR med sigte på at støtte civilsamfund i deres lande på tidligere fastlagte prioriterede områder. Desuden reagerede EIDHR på Det Arabiske Forår ved hurtigt at stille over 6 mio. EUR til rådighed til landebaserede støtteordninger i Tunesien, Egypten og Libyen. EU er fortsat den ledende donor i forbindelse med civilsamfundsorganisationers bestræbelser over hele verden på at afskaffe dødsstraffenл I 2011 var civilsamfundsorganisationer, der arbejder for afskaffelse af dødsstraf, med til at opnå betydelige resultater, f.eks. afskaffelsen af dødsstraf i Illinois. EIDHR-partnerne over hele verden gennemførte en række aktiviteter i form af lobbyvirksomhed, opbakning, forskning, kampagnevirksomhed, juridisk rådgivning og uddannelse. To vigtige mellemstatslige konferencer i Kigali og Rom, der begge var organiseret af civilsamfundsorganisationer og finansieret af EIDHR, gav nyt input til debatten om afskaffelse af dødsstraf forud for FN's Generalforsamlings afstemning om moratoriet i 2012. Gennem EIDHR kan EU, tredjelande og civilsamfundet samarbejde og gøre det, der skal til, for at dødsstraffen efterhånden begrænses og afskaffes over hele verden. 28 Hvad angår EU's indsats for at bekæmpe tortur støttede EIDHR i 2011 nye civilsamfundstiltag med sigte på forebyggelse af tortur og rehabilitering af torturofre. Målet var at styrke EU's politik, navnlig gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog i 2001. Den betydelige finansiering af projekter har bidraget til at støtte rehabiliteringen af torturofre og ofre for tvungne forsvindinger, øge den globalе viden om årsagerne til tortur og øge bevidstheden om den valgfri protokol til konventionen mod tortur. I f.eks. Sri Lanka og Nepal blev der iværksat specifikke projekter, som skulle forbedre statsansatte embedsmænds mulighed for at forebygge og afskaffe tortur og mishandling i politi og militær. I andre dele af verden var der projekter med sigte på at styrke efterforsknings-, underretnings- og varslingssystemer i forbindelse med tortur og mishandling (Guinea, Mexico og Rusland). EIDHR finansierede også samarbejde mellem medicinske og juridiske eksperter om at dokumentere tilfælde af tortur og anden grusom og nedværdigende behandling i Filippinerne. Der blev udført lobbyarbejde for at fremme indførelsen af nationale forebyggelsesmekanismer og understøtte juridisk arbejde i forbindelse med tortursager og med henblik på bekæmpelse af straffrihed over hele verden. Sammen med Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) og Verdensorganisationen mod tortur (OMCT) bidrog EIDHR også til at sikre opbakning og støtte til torturofre og ofre for tvungne forsvindinger i Libyen efter Muammar Gaddafis fald. I 2011 finansierede EIDHR fortsat Det Fælleseuropæiske Universitetscenter i Venedig og dets europæiske mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering samt tilsvarende regionale programmer i Balkanlandene (Sarajevo Universitet), Afrika (Pretoria Universitet), Latinamerika (Universidad Nacional De General San Martin in Buenos Aires) og Asien-Stillehavsområdet (Sydney Universitet). 29 I 2011 blev der taget en række skridt til at styrke de internationale og regionale rammer for beskyttelse af menneskerettigheder, retfærdighed, retsstatsprincippet og fremme af demokrati. Sekretariatet for Stillehavsøernes Forum fik støtte til at bistå forummets østater med at ratificere og gennemføre FN's centrale menneskerettighedskonventioner og Romstatutten for ICC, at oplyse om og forklare forbindelserne mellem menneskerettigheder og udvikling og at øge forummets østaters nationale kapacitet til at integrere menneskerettigheder i deres regeringernes politikker og udviklingsplaner. Europarådet modtog konkret støtte til to projekter med sigte på: i) at styrke de nationale kapaciteter i Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Republikken Moldova, Den Russiske Føderation og Ukraine til at beskytte menneskerettighederne mere effektivt ved at øge kendskabet til og kompetencerne vedrørende konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og den reviderede europæiske socialpagt og ii) at støtte uddannelsespolitikkerne vedrørende demokratisk borgerskab og uddannelse i menneskerettigheder i Kasakhstan. For at sikre overholdelsen af internationale standarder for retfærdig rettergang i retssager, der skulle skabe retfærdighed for ofrene for Khmer Rouge, blev De Særlige Instanser under Cambodjas Forfatningsdomstol (ECCC) støttet i form af bidrag til Cambodjas andel af domstolens budget. Med finansiel støtte fra EIDHR blev der i 2011 afholdt 12 civilsamfundsseminarer om menneskerettigheder i lande som Colombia, Bangladesh, Armenien og Tadsjikistan som et supplement til de årlige politiske dialoger om menneskerettigheder. Det tredje civilsamfundsseminar mellem EU og Den Afrikanske Union blev holdt i november i Bruxelles. 30 Endelig blev støtte til menneskerettighedsforkæmpere fortsat prioriteret højt af EIDHR i 2011. Gennem sin nødfond for menneskerettighedsforkæmpere i fare ydede EIDHR en række små tilskud til at bistå enkeltpersoner og menneskerettighedsorganisationer med at opnå beskyttelse, sikkerhedsmateriale og it-materiale til deres arbejde, til at dække advokatsalærer og udgifter til lægebehandling og rehabilitering af aktivister udsat for tortur og mishandling og til omgående at flytte menneskerettighedsforkæmpere i fare til sikre steder. I 2011 blev der også foretaget en kortlægningsundersøgelse af programmer om tilflugtssteder for menneskerettighedsforkæmpere i fare som et første skridt til støtte for etableringen af et EU-initiativ om tilvejebringelse af midlertidigt ophold for aktivister i fare med behov for et sikkert tilflugtssted. 2.8. Evalueringen af EU's menneskerettighedspolitik Den 12. december 2011 vedtog Europa-Kommissionen en fælles meddelelse med titlen "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil – en mere effektiv tilgang", som blev forelagt af den højtstående repræsentant. Dette var resultatet af en længerevarende proces, der går tilbage til drøftelsen på Gymnichmødet (uformelt møde mellem EU's udenrigsministre) i marts 2010 i Cordoba. Meddelelsen var baseret på det arbejde, der tidligere var blevet forberedt på uformelle møder i Madrid, Brügge, Budapest og Warszawa, samt de anbefalinger, der var blevet forelagt af forskellige interessenter gennem EU-ngo-forummet. Formålet med meddelelsen er, som det nævnes i begyndelsen, "at få sat gang i en debat med de andre europæiske institutioner om, hvordan man kan gøre EU's eksterne politik inden for menneskerettigheder og demokrati mere aktiv, sammenhængende og effektiv.". Dette sker som reaktion på løftet i Lissabontraktaten om at om at sætte menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i centrum for al optræden udadtil og sikre sammenhæng mellem de forskellige områder og gennemførelsen af principperne i EU's udenrigspolitik. 31 EU's primære mål er som anført "at forebygge krænkelser af menneskerettighederne og i tilfælde af sådanne krænkelser at sikre, at ofrene har klagemuligheder og mulighed for domstolsprøvelse, og at de ansvarlige drages til ansvar.". Ud fra ønsket om at give effektiviteten af EU's indsats på dette området et mærkbart løft skitserer meddelelsen en vision for, hvordan EU kan udvide, uddybe og strømline sin indsats på den internationale scene. Dermed beviser EU sit engagement i alle menneskerettigheders universalitet, udelelighed og indbyrdes afhængighed – hvad enten der er tale om borgerrettigheder, politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder. I meddelelsen foreslås en indsats på fire områder a) Omlægning af gennemførelsen: en effektiv og skræddersyet indsats Formålet med dette område er at afbalancere en traditionel "top-down"-tilgang til fastsættelse af politik og prioriteter med en skræddersyet tilgang, der tager hensyn til de omstændigheder, under hvilke politikken bør anvendes. En måde at gøre det på er gennem udvikling af menneskerettighedsstrategier for enkelte lande. En anden måde er gennem en kampagnebaseret tilgang, f.eks. de tre temaer, som den højtstående repræsentant har foreslået: justitsreform, kvinders rettigheder og børns rettigheder. Sådanne fleksible arbejdsmetoder tilkobles den tilgang, der er vedtaget inden for den europæiske naboskabspolitik og andre politikker, siden begivenhederne under det arabiske forår. De afhænger af et omfattende systematisk partnerskab med civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere. b) Sammenhæng i politiktilgangen Dette område sigter mod at opnå en 360 grader sammenhængende politik, der sammenkæder forskellige politikområder, som lejlighedsvist kan have fungeret med en vis grad af autonomi: handelspolitik, konfliktforebyggelse, krisestyring, bekæmpelse af terrorisme samt frihed, sikkerhed og retlige anliggender. 32 Det vejledende princip på dette område er fastsat af Kofi Annan, der skrev rapporten "In larger freedom": "vi vil ikke opnå udvikling uden sikkerhed, vi vil ikke opnå sikkerhed uden udvikling, og vi vil ikke opnå nogen af delene uden respekt for menneskerettighederne". Det betyder, at hele spektret af EU-instrumenter skal anvendes, fra udviklingssamarbejde til menneskerettighedsklausuler i aftaler, på en sammenhængende og ensartet måde. c) Opbygning af stærke partnerskaber Dette område omfatter multilaterale, regionale og bilaterale partnerskaber. Målet er at maksimere indvirkningen af dialog og at forme vilkårene for international debat gennem korrekt tilrettelagt diplomati. d) Udnyttelse af Europas kollektive vægt Dette område sigter mod at sikre, at hele viften af EU's bestræbelser fortsat går i samme retning. Det begynder med at sikre, at uddannelse i menneskerettigheder og demokrati tilbydes til al relevant personale. Derudover indebærer det nytænkning af, hvordan EU kommunikerer til den øvrige verden. Dette bebuder en eventuel udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder. Den 13. december forelagde den højtstående repræsentant Catherine Ashton meddelelsen for Europa-Parlamentet. Dette åbnede vejen for en udvekslingsproces, både inden for og mellem EU's institutioner, om udvikling af en mere effektiv og omfattende tilgang til menneskerettigheder og demokrati. Denne proces forventes at være afsluttet i 2012. NB. I meddelelsen foreslås det, at EU for at følge de fremskridt, der gøres med at nå dens mål, bør fremlægge sine resultater i sin årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden. Det bør give alle aktører og interessenter i EU's politik, herunder civilsamfundet, mulighed for at vurdere virkningen af EU's indsats og bidrage til at 33 fastlægge fremtidige prioriteringer. Som følge heraf bliver formatet af den nuværende årsrapport sandsynligvis revideret inden den udgives næste gang. 34 3. TEMATISKE SPØRGSMÅL Tematiske spørgsmål vedrørende EU-retningslinjerne 3.1. Dødsstraf EU indtager en stærk og principfast holdning imod dødsstraf og er en central aktør i kampen mod dødsstraf på verdensplan. EU mener, at afskaffelse af dødsstraf bidrager til at højne den menneskelige værdighed og til at videreudvikle menneskerettighederne. Det finder, at dødsstraf er grusom og umenneskelig og ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd. Enhver fejlagtig domfældelse − hvilket er uundgåeligt i ethvert retssystem − er uoprettelig. Hvor der stadig er dødsstraf, opfordrer EU til, at anvendelsen heraf gradvis begrænses, og slår kraftigt til lyd for, at den fuldbyrdes i overensstemmelse med internationale minimumsstandarder. EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, der blev revideret i 2008, er fortsat det afgørende instrument for systematisk handling over for tredjelande. Da EU's indsats på dette område er en nøgleprioritet i dets politik udadtil på menneskerettighedsområdet, har det fortsat gjort brug af alle sine tilgængelige diplomatiske og samarbejdsmæssige redskaber for at arbejde hen imod afskaffelse af dødsstraf. For at markere den europæiske dag mod dødsstraf og verdensdagen mod dødsstraf den 10. oktober fremsatte EU og Europarådet en fælles erklæring, hvor de på ny bekræftede, at de er imod dødsstraf under alle omstændigheder, og at de er fast besluttet på at arbejde for afskaffelsen af dødsstraf overalt i verden. Den højtstående repræsentant udsendte en pressemeddelelse, hvor hun bl.a. sagde "Jeg forpligter fortsat mig selv personligt og Den Europæiske Union til at afskaffe dødsstraffen, der ikke hører hjemme i den moderne verden". EU-delegationer over hele verden markerede dagen på talrige 35 seminarer, pressekonferencer, udstillinger og arrangementer. 36 Den 11. marts 2011 udtrykte EU tilfredshed med meddelelsen om afskaffelse af dødsstraffen i den amerikanske stat Illinois. Den 30. juni 2011 hilste EU det endvidere velkommen, at Etiopiens regering havde besluttet at opretholde det gældende moratorium for henrettelser. Derimod beklagede EU den fortsatte omfattende brug af dødsstraf i dele af USA og verden. Iran og USA var særlig i søgelyset, men der blev afgivet erklæringer og foretaget demarcher i mange andre lande på grundlag af de minimumsstandarder, der er fastlagt i folkeretten, og EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf. EU fortsatte med at gøre opmærksom på sin modstand mod dødsstraf i alle relevante fora, navnlig FN, OSCE og Europarådet. I OSCE-sammenhæng udstedte EU flere erklæringer, hvor det udtrykte sin dybe beklagelse over henrettelserne i USA og sin modstand mod anvendelse af dødsstraf i alle sager og under alle omstændigheder og opfordrede til et globalt moratorium som et første skridt hen imod universel afskaffelse i overensstemmelse med de resolutioner, som FN's Generalforsamling vedtog i 2007, 2008 og 2010 (EU's erklæringer i OSCE's Permanente Råd af 2. og 10. juni, 1. og 22. september, 10. november og 1. december). EU beklagede også dødsstraffene i Hviderusland i OSCE's Permanente Råd den 15. december 2011. EU kunne imidlertid udtrykke tilfredshed med afskaffelsen af dødsstraffen i den amerikanske stat Illinois (erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 11. marts 2011 blev gentaget i OSCE's Permanente Råd den 17. marts). 37 EU er fortsat den ledende donor i forbindelse med civilsamfundsorganisationers bestræbelser over hele verden på at afskaffe dødsstraffen л Afskaffelse af dødsstraffen er en af de tematiske prioriteter under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). I juni2011 blev der iværksat en ny global indkaldelse af forslag med en bevilling på 7 mio. EUR. Derfor vil flere nye tiltag med henblik på at gennemføre EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf modtage midler i 2012. Inden for rammerne af de igangværende projekter var civilsamfundsorganisationer, der arbejder for afskaffelse af dødsstraf, i 2011 med til at opnå betydelige resultater, f.eks. afskaffelsen af dødsstraf i Illinois. To vigtige mellemstatslige konferencer i Kigali og Rom, der begge var organiseret af civilsamfundsorganisationer og finansieret af EIDHR, gav nyt input til debatten om afskaffelse af dødsstraf forud for FN's Generalforsamlings afstemning om moratoriet i 2012. EIDHR-partnerne over hele verden gennemførte en række aktiviteter i form af lobbyvirksomhed, opbakning, forskning, kampagnevirksomhed, juridisk rådgivning og uddannelse. Listen over varer underkastet eksportkontrol som omhandlet i forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med varer, der kan anvendes til dødsstraf eller tortur, blev ændret af Europa-Kommissionen i 2011, så den nu omfatter thiopentonnatrium og lignende stoffer, der anvendes i dødssprøjter. Casestudie Siden 2008 har EU nøje overvåget sagen mod Troy Davis, en amerikansk statsborger, der blev dømt til døden i 1991 i staten Georgia, og udtalt sig ved flere lejligheder. Troy Davis blev dømt for mordet på politibetjenten Mark Allen McPhail. Der var ikke nogen fysiske beviser til støtte for dommen, som var baseret på vidneudsagn, og siden retssagen har syv af de ni vidner trukket deres forklaring tilbage. Alligevel afviste den amerikanske højesteret den 28.marts2011 Troy Davis' appel. Troy Davis blev henrettet onsdag den 21. september 2011. Den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, udsendte en erklæring, hvor hun udtrykte dyb 38 beklagelse over henrettelsen og erindrede om, at EU gentagne gange havde opfordret til, at Troy Davis' dom blev omstødt, fordi "der hele tiden har hersket alvorlig og overbevisende tvivl om bevisgrundlaget for domfældelsen af Troy Davis". 39 3.2. Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf I overensstemmelse med EU's retningslinjer om tortur har EU videreført sin ledende rolle og globale indsats for at bekæmpe tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf gennem initiativer i internationale fora, bilaterale demarcher over for tredjelande, bedre lokal gennemførelse af retningslinjerne og betydelig støtte til projekter, der udføres af civilsamfundsorganisationer i marken. Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) vedtog en revideret udgave af retningslinjerne. Under FN's 66. Generalforsamling var EU-medlemsstaterne medsponsorer for en resolution, der fordømmer alle former for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, også i form af intimidering. Resolutionen blev fremlagt af Danmark og vedtaget ved konsensus. I erklæringer fremsat på FN's Generalforsamling udtalte EU, at den afspejlede den vægt, det internationale samfund lagde på menneskelig værdighed. Endvidere fordømte Generalforsamlingen alle foranstaltninger til at lovliggøre, tillade eller stiltiende acceptere tortur under nogen omstændigheder, også begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed eller som følge af retsafgørelser, og den opfordrede indtrængende staterne til at sikre ansvarliggørelse for alle handlinger af den art. EU's medlemsstater var også medsponsorer for en resolution med titlen "Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf: mandatet for den særlige rapportør" i FN's Menneskerettighedsråd i marts 2011. Resolutionen forlængede mandatet for den særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf med en periode på tre år. 40 I sin årlige erklæring i anledning af den internationale dag til støtte for torturofre den 26. juni 2011 understregede EU, at det tillægger udryddelse af tortur overalt i verden samt fuld rehabilitering af torturofre højeste prioritet, og det gentog, at staterne er nødt til at træffe konsekvente, målrettede og effektive foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. EU understregede, at det lægger stor vægt på FN's rolle med hensyn til at bekæmpe tortur og støtte torturofre, og fremhævede sin støtte til FN's særlige rapportør om tortur, FN's Frivillige Fond for Torturofre, FN's Menneskerettighedskontor, FN's Torturkomité og andre mekanismer, som yder et vigtigt bidrag på dette område, herunder Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur, der hører under Europarådet. I overensstemmelse med EU's retningslinjer om tortur giver EU fortsat udtryk over for tredjelande for sin bekymring over tortur via den politiske dialog og demarcher. Sådanne kontakter - fortrolige eller offentlige afhængig af det enkelte tilfælde - vedrører både torturspørgsmål og individuelle tilfælde, der er relevante for de specifikke lande, samt bredere spørgsmål. I 2011 fortsatte EU med at rejse individuelle sager i en række lande. EU har konsekvent rejst spørgsmålet om situationen med hensyn til tortur og mishandling i sine regelmæssige menneskerettighedsdialoger med tredjelande. Over 60 EU-delegationer verden over gjorde bekæmpelse af tortur til et prioriteret område, og de fleste havde også påpeget konkrete tiltag, som skulle gennemføres i deres værtslande. EU har fortsat sin ordning med regelmæssig fortrolig rapportering vedrørende menneskerettigheder, herunder tortur, ved missionscheferne i tredjelande. EU fremsatte en række erklæringer vedrørende tortur, bl.a. inden for multilaterale fora som f.eks. FN og OSCE, og overvejede metoder og midler til bedre koordinering med FN's Torturkomité og FN's Forebyggelseskomité. 41 EU-medlemsstater følges nøje på internationalt plan med hensyn til, om de respekterer internationale og regionale instrumenter på området tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. EU's medlemsstater har sammen udstedt en stående invitation til alle FN's særlige procedurer på menneskerettighedsområdet, herunder den særlige rapportør om tortur. EU's vægt på foranstaltninger til bekæmpelse af tortur afspejles i dets betydelige finansiering af projekter, der udføres af civilsamfundsaktører over hele verden. I 2011 støttede Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) nye civilsamfundstiltag med sigte på forebyggelse af tortur og rehabilitering af torturofre. De temaer, der blev valgt til de globale indkaldelser af forslag, har til formål at styrke EU's politik, navnlig gennemførelsen af EU's retningslinjer om tortur, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog i 2001. Den betydelige finansiering af projekter har bidraget til at støtte rehabiliteringen af torturofre og ofre for tvungne forsvindinger, til at øge den globalе viden om årsagerne til tortur og til at skabe bevidsthed om den valgfri protokol til konventionen mod tortur. I f.eks. Sri Lanka og Nepal forbedrer et specifikt projekt statsansatte embedsmænds mulighed for at forebygge og afskaffe tortur og mishandling i politi og militær. I andre dele af verden var der projekter med sigte på at styrke efterforsknings-, underretnings- og varslingssystemer i forbindelse med tortur og mishandling (Guinea, Mexico og Rusland). EIDHR finansierede også aktiviteter, der styrkede samarbejdet mellem medicinske og juridiske eksperter om at dokumentere tilfælde af tortur og anden grusom og nedværdigende behandling i Filippinerne, lobbyarbejde med henblik på oprettelse af nationale forebyggelsesmekanismer og juridisk arbejde i tortursager og med henblik på bekæmpelse af straffrihed over hele verden. I Libyen støtter EIDHR også et vigtigt projekt, der gennemføres sammen med IRCT og OMCT, og som gennem en holistisk tilgang til torturspørgsmål tager sigte på at være talerør for og støtte torturofre og ofre for tvungne forsvindinger i Libyen efter Muammar Gaddafis fald. 42 3.3. Børns rettigheder Den Europæiske Union er forpligtet til at beskytte og fremme børns rettigheder i sine eksterne og interne politikker. For at skabe sammenhæng i beskyttelsen af børns rettigheder indeholdt Kommissionens meddelelse fra februar 2011 med titlen "En EUdagsorden for børns rettigheder" både interne og eksterne politiske mål. Inden for rammerne af EU's politik udadtil på menneskerettighedsområdet er der udviklet talrige politikinstrumenter, der har til formål at fremme og beskytte børns rettigheder i EU's eksterne forbindelser, primært baseret på en vedvarende og systematisk indsats. EU's retningslinjer vedrørende børns rettigheder (2007) fremmer børns rettigheder i hele verden, navnlig ved gennemførelse af FN-konventionen om barnets rettigheder og de to valgfrie protokoller hertil, og ved at sikre, at der tages hensyn til barnets rettigheder i alle EU's politikker og aktioner. Bekæmpelse af vold mod børn blev i 2007 og 2009 valgt som første fokusområde ved gennemførelsen af retningslinjerne i 10 pilotlande, der blev udvalgt i tæt samarbejde med UNICEF og civilsamfundet, nemlig Armenien, Barbados, Brasilien, Ghana, Indien, Iran, Jordan, Kenya, Marokko og Rusland. I 2011 begyndte EU at revidere sine retningslinjer om børn for at tage den seneste internationale og interne udvikling i betragtning. F.eks. blev EU mere og mere tilbøjelig til at fastsætte lokale definitioner af sine prioriteter for menneskerettigheder, og over halvdelen af EU's missionschefer besluttede at arbejde på at fremme børns rettigheder. I 2011 intensiverede EU indsatsen mod børnearbejde betydeligt efter vedtagelsen af Rådets konklusioner i 2010. Der blev gennemført flere initiativer, f.eks. inddragelse af spørgsmål vedrørende børns rettigheder i Kommissionens meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar og i Kommissionens retningslinjer for offentlige indkøb, der er socialt ansvarlige. 43 EU benytter en række instrumenter til at fremme sin politik for børns rettigheder. Politisk dialog giver mulighed for at fremme ratificeringen og en effektiv gennemførelse af relevante internationale instrumenter om disse rettigheder. I 2011 blev børns rettigheder regelmæssigt sat på dagsordenen for politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande. Med henblik på at styrke EU's handleevne fik EU-personale i november 2011 det årlige tilbud om den undervisning i børns rettigheder, der tilrettelægges i samarbejde med Red Barnet og UNICEF. Børns rettigheder skal også fuldt ud tilgodeses i det bilaterale og multilaterale samarbejde. EU har været aktivt involveret i fremme af børns rettigheder i forskellige FN-fora. I marts 2011 fremsatte EU sammen med Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Lande (Grulac) forslag til en tematisk resolution om børn, der arbejder og bor på gaden, i Menneskerettighedsrådet og omnibusresolutioner på FN's Generalforsamlings 66. samling. EU's udvidelsesproces er også et stærkt redskab, som giver mulighed for at fremme børns rettigheder og støtte reformer af beskyttelsen af børn i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Udviklingssamarbejde er et andet stærkt instrument, der benyttes til fremme og beskyttelse af børns rettigheder. Der blev udvalgt flere projekter om børnearbejde under indkaldelsen af forslag i 2011 inden for rammerne af det tematiske program "Investering i mennesker" til en samlet værdi af 11 mio. EUR. EU har støttet yderligere projekter gennem forskellige geografiske bevillinger. Da børn er særligt udsatte og sårbare i krisetider, sikrer EU også, at børns specifikke behov tages fuldt ud i betragtning i forbindelse med humanitær bistand. Det gælder navnlig 44 uledsagede børn og børn, som er blevet adskilt fra deres forældre, børn, som er ofre for hvervning til væbnede styrker eller grupper, eller børn, som er ofre for seksuel vold, samt børn med hiv. 45 Casestudie: Bekæmpelse af børnearbejde I 2011 forlængede EU projektet "TACKLE", der blev gennemført i samarbejde med ILO. Projektet bekæmper børnearbejde, navnlig de værste former for børnearbejde, i 11 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, nemlig Kenya, Zambia, Sudan, Madagaskar, Mali, Angola, Jamaica, Papua Ny Guinea, Fiji, Guyana og Sierra Leone. Projektet til en værdi af 14,75 mio. EUR har til formål at tage fat på de grundlæggende årsager til børnearbejde og tilbyde alternativer til børn ved at give adgang til grundlæggende uddannelse. På den måde bidrager til det til, at årtusindudviklingsmålet om grundlæggende uddannelse til alle kan nås. 3.4. Børn i væbnede konflikter EU prioriterer det højt at hjælpe børn, der inddrages i væbnede konflikter. EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter (vedtaget i 2003 og revideret i 2008) forpligter EU til at gribe væbnede konflikters indvirkning på børn an på en samlet måde, dvs. ved hjælp af konfliktforebyggelsesinstrumenter og gennem krisehåndtering og postkonfliktafvæbning, demobilisering og reintegrationsbestræbelser. EU modtager rapporter om børn i væbnede konflikter fra EU's missionschefer, militære øverstbefalende og særlige repræsentanter og overvåger også problemet gennem diplomatiske initiativer, politisk dialog, multilateralt samarbejde og krisestyring. EU koncentrerer gennemførelsen af retningslinjerne om 20 prioriterede lande eller territorier: Afghanistan, Burundi, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Colombia, DRC, Elfenbenskysten, Haiti, Irak, Israel, Libanon, Burma/Myanmar, Nepal, de besatte palæstinensiske områder, Filippinerne, Somalia, Sri Lanka, Sudan, Uganda og Yemen. Listen over EU's prioriterede lande er i overensstemmelse med FN's liste over enheder involveret i visse alvorlige krænkelser af børn i væbnede konflikter, som en gang årligt revideres af FN's Sikkerhedsråd. 46 I deres daglige arbejde følger EU-delegationerne de 39 specifikke aktioner i gennemførelsesstrategien, som blev revideret i december 2010. EU finansierede og gennemførte en række projekter under de tematiske instrumenter såsom Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og programmet "Investering i mennesker" samt gennem landeordninger såsom afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprojekterne finansieret under Den Europæiske Udviklingsfond. Som i de foregående år tilstræbte EU at arbejde tæt sammen med FN. I samarbejde med gruppen af latinamerikanske lande forhandlede EU sig på FN's Generalforsamling frem til en resolution, der forlængede mandatet for FN-generalsekretærens særlige repræsentant vedrørende børn i væbnede konflikter. I 2011 indledte EU en tematisk lobbykampagne for at fremme ratifikationen af to valgfri protokoller til konventionen om barnets rettigheder samt ILO-konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde. Casestudie: Reintegration af børn i væbnede konflikter EU fremmer en inklusiv, omfattende og langsigtet tilgang til børn i væbnede konflikter og deres reintegration og rehabilitering. Der blev gennemført talrige projekter i prioriterede lande. I samarbejde med War Child Holanda har EU bidraget til at give børn i fare for at blive rekrutteret af væbnede grupper i Colombia redskaber gennem undervisning, der er nyttig for deres reintegration i samfundet. Dette EIDHR-projekt til en værdi af 600 000 EUR yder også psykosocial bistand til børneofre og hjælper dem med at komme i kontakt med nationale henvisningssystemer og sociale tjenester. Et andet projekt i Colombia, der blev gennemført af Mercy Corps (749 859 EUR), samarbejdede med lokalsamfund om at fremme demobilisering og reintegration af 70 børn, som var tidligere kombattanter. Der blev gennemført mindst 10 andre lignende 47 projekter i Colombia i 2011. 48 3.5. Menneskerettighedsforkæmpere EU's engagement i at støtte menneskerettighedsforkæmperes arbejde er afgørende for dets politik til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder i hele verden. Siden 2004 har EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere strømlinet EU's tiltag på dette område ved at anvise måder, hvorpå EU i praksis kan støtte og bistå menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder i tredjelande. Det fortsatte engagement i gennemførelsen af retningslinjerne har været endnu mere vigtigt i lyset af, at det verdenspolitiske klima for menneskerettighedsaktivister til trods for - eller i visse tilfælde på grund af - begivenhederne i forbindelse med Det Arabiske Forår i 2011 dårligt kunne betegnes som positivt. I mange lande sker der en indskrænkning af demokratiske rum, civilsamfundet i almindelighed og menneskerettighedsforkæmpere i særdeleshed er i stigende grad ofre for undertrykkelse, og de grundlæggende frihedsrettigheder krænkes stadig massivt. Som reaktion på denne bekymrende praksis og i overensstemmelse med retningslinjerne er menneskerettighedsforkæmpernes situation gang på gang blevet taget op i bilaterale kontakter med partnerlande, enten inden for rammerne af menneskerettighedsdialoger eller gennem diplomatiske demarcher. Samtidig var EU i november 2011 medsponsor for FN's Generalforsamlings 3. Komités resolution om menneskerettighedsforkæmpere, og gav offentligt udtryk for sin stærke støtte til de særlige procedurer under FN's Menneskerettighedsråd, særlig FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, og til relevante regionale mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. EU deltog også i koordinationsmøder med andre internationale organisationer og mandatindehavere, der arbejder med menneskerettighedsforkæmperes forhold, for at styrke den internationale indsats til støtte for deres arbejde. 49 I overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere anmodes EU-missionerne om at vedtage lokale strategier for menneskerettighedsforkæmpere. Desuden skal der en gang om året afholdes et møde mellem menneskerettighedsforkæmpere og diplomater, koordineringen og informationsudvekslingen skal styrkes, og der skal udpeges en EU-forbindelsesofficer for menneskerettighedsforkæmpere. Resultatet var, at der i slutningen af 2011 var afholdt 81 møder med menneskerettighedsforkæmpere, var vedtaget 81 lokale strategier for menneskerettighedsforkæmpere og var udpeget 89 EU-forbindelsesofficerer. De lokale strategier indeholder en række interessante forslag med sigte på at forbedre de konkrete resultater, der kommer ud af retningslinjerne, og opnå bedre resultater. De lokale strategier har vist, at der er flere muligheder for at øge støtten til menneskerettighedsforkæmpere i praksis, og menneskerettighedsforkæmpere bliver i stigende grad anerkendt som EU-diplomaters nøglesamtalepartnere i arbejdet med menneskerettighedsspørgsmål. Der er også taget skridt til at lægge grunden til et frivilligt europæisk initiativ, der skal give midlertidigt ophold til menneskerettighedsforkæmpere, som har behov for omgående at forlade deres oprindelseslande, under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). I april 2011 bestilte Kommissionen en undersøgelse, der tog sigte på at kortlægge igangværende initiativer i og uden for Europa på dette område og på at fremsætte anbefalinger om merværdien ved en EU-ordning for midlertidigt ophold for menneskerettighedsforkæmpere i fare. EU-initiativet på dette område forventes at supplere allerede eksisterende ordninger for tilflugtssteder, der administreres af forskellige aktører såsom EU-medlemsstater (f.eks. Spanien og Irland), regioner, byer, universiteter og ngo'er. 50 EU's politiske tilsagn om at støtte menneskerettighedsforkæmpere bliver suppleret med EIDHR's målrettede finansielle bistand til flere organisationer, der støtter menneskerettighedsforkæmperes arbejde. I 2011 fik kontrakter om 11 nye projekter til støtte for menneskerettighedsforkæmpere bevillinger til en værdi af over 11 mio. EUR, og der blev truffet forberedelser til en ny indkaldelse af forslag til en værdi af 15 mio. EUR. De 11 projekter, der blev udvalgt i 2011, tager sigte på at støtte forskellige kategorier af menneskerettighedsforkæmpere, f.eks. forkæmpere for migranters rettigheder i Latinamerika, journalister i Østafrika, advokater i De Store Søers Område, forkæmpere for oprindelige folks rettigheder i Asien, miljøforkæmpere og forkæmpere for jordrettigheder over hele verden og fagforeningsfolk i Asien, Latinamerika og Afrika. Nogle af disse projekter sikrer hurtige reaktionsmekanismer med henblik på at yde bistand til menneskerettighedsforkæmpere, der har et presserende behov for beskyttelse, mens andre yder støtte til styrkelse af menneskerettighedsforkæmperes kapaciteter. Aktiviteterne omfatter organisering af uddannelse i juridiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, hasteinterventioner og feltmissioner for at bryde chikanerede menneskerettighedsforkæmperes isolation og støtte deres handleevne, en hotline til støtte for menneskerettighedsforkæmpere, der er i overhængende fare og direkte støtte til menneskerettighedsforkæmpere i nød (levering af skudsikre veste og hjelme, flytning til andre lande, juridisk rådgivning, lægehjælp osv.). Samtidig ydede Kommissionen i 2011 via nødfaciliteten for menneskerettighedsforkæmpere, der blev oprettet på grundlag af artikel 9 i EIDHRforordningen, 28 små tilskud til en samlet værdi af 247.000 EUR for at bistå over 100 individuelle aktivister og flere lokale menneskerettigheds-organisationer med at tilvejebringe beskyttelse og sikkerhedsmateriale til deres hjem og kontorer samt itmateriale og andet kommunikationsmateriale til deres arbejde, dække advokatsalærer for fængslede forkæmpere, yde støtte til lægebehandling og rehabilitering eller omgående at flytte menneskerettighedsforkæmpere i fare til sikre steder i deres hjemland eller i udlandet. 51 Casestudie: I 2011 og med en støtte på 10 000 EUR, der blev bevilget under EIDHR's nødfond for menneskerettighedsforkæmpere i fare, blev et kendt colombiansk fagforeningsmedlem, hvis liv var i overhængende fare, evakueret inden for få dage til Frankrig. Dette lille tilskud vil også give denne rettighedsforkæmper mulighed for at starte et nyt liv med sin kone og to børn på et sikkert sted. I de sidste ti år har han været udsat for utallige dødstrusler og flere drabsforsøg for at forsvare sine fagforeningsmedlemmers rettigheder mod paramilitære og andre illegale grupper. Nogle af disse medlemmer blev enten myrdet eller forsvandt. 3.6. Kvinders menneskerettigheder I 2011 stod kønsspørgsmål fortsat meget højt på EU's menneskerettighedsdagsorden. Oprettelsen af EU-udenrigstjenesten skærpede EU's engagement i kønsspørgsmål takket være den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, som er en stærk fortaler for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status. I 2011 argumenterede den højtstående repræsentant fortsat stærkt for, at bekæmpelsen af vold mod kvinder skulle intensiveres. Navnlig udsendte hun og næstformand i EuropaKommissionen Viviane Reding en fælles erklæring i anledning af den internationale dag mod kvindelig kønslemlæstelse. På den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder den 25. november 2011 erindrede den højtstående repræsentant sammen med Andris Piebalgs, EU-kommissær for udvikling, og Cecilia Malmström, EU-kommissær for indre anliggender, om, at EU vil fortsætte samarbejdet med partnerlande og organisationer i bestræbelserne på at afskaffe alle former for vold mod kvinder og piger. 52 I 2011 vedblev EU med aktivt at fremme kvinders menneskerettigheder gennem sine menneskerettighedsdialoger og -konsultationer med partnerlande. F.eks. rejste EU spørgsmålet om kvinders menneskerettigheder over for Indien, Ukraine, Republikken Moldova, Marokko, Indonesien, Laos og andre lande. I oktober 2011 havde EU en dialog med Argentina, der udelukkende drejede sig om kønsspørgsmål. I 2011 fortsatte EU gennemførelsen af sine retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem. Gennemførelsen af disse retningslinjer, som tydeligt viser, at bekæmpelse af vold og diskrimination mod kvinder er et centralt mål for EU's politik udadtil på menneskerettighedsområdet, indebærer en vigtig rolle for EU's delegationer og EU-medlemsstaternes ambassader i tredjelande. Over 80 EU-delegationer verden over havde gjort kvinders rettigheder til et prioriteret område i landestrategierne for menneskerettigheder, og de fleste havde også påpeget konkrete tiltag, som skulle gennemføres i deres værtslande. EU arbejdede fortsat aktivt for at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders muligheder i FN. I 2011 deltog EU aktivt i FN's Kvindekommission (CSW). EU hilste temaerne på denne samling velkommen, navnlig den vægt, der blev lagt på forbindelsen mellem adgang til uddannelse og adgang til arbejde. Den højtstående repræsentant holdt møde med Michelle Bachelet, administrerende direktør for den nyligt oprettede FNenhed for ligestilling, UN Women, for at finde ud af, hvordan deres samarbejde kunne effektiviseres. 53 I 2011 var EU særlig aktivt i forbindelse med kvinder og politisk deltagelse. Et eksempel herpå er, at den højtstående repræsentant Catherine Ashton den 19. september 2011 deltog i et parallelt arrangement på højt plan, der var tilrettelagt af EU, UN Women, UNDP, USA (udenrigsminister Hillary Clinton), Brasilien (præsident Rousseff) og Trinidad og Tobago, i tilknytning til FN's Generalforsamling, med det formål at gøre opmærksom på, hvor stor betydning kvinders deltagelse har for demokrati, bæredygtig udvikling og fred. Deltagerne på højt plan undertegnede en fælles erklæring om fremme af kvinders politiske deltagelse, hvor de opfordrede alle stater, også stater, der har overstået en konflikt eller er i gang med en politisk omstilling, til at fjerne alle de diskriminerende hindringer, som kvinder, navnlig marginaliserede kvinder står over for, og tilskyndede alle stater til at træffe proaktive foranstaltninger til at sætte ind over for alle de faktorer, der hindrer kvinders deltagelse i politik. Erklæringen opfordrer også til, at konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) ratificeres og gennemføres fuldt ud. Den fælles tilrettelæggelse af arrangementet gav EU mulighed for at intensivere samarbejdet med UN Women. Derudover bakker EU som led i sin indsats i forbindelse med Det Arabiske Forår også stærkt op om kvinders politiske deltagelse i Nordafrika og Mellemøsten. Det ligger EU stærkt på sinde at sikre, at kønsrelaterede spørgsmål virkelig indgår i alle de aktioner, det gennemfører i regionen. 54 CASESTUDIE: Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) bidrager til styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status og beskyttelse af dem ved aktivt at hjælpe kvindelige menneskerettighedsaktivister og fortalere for ligestilling samt deres netværk til at deltage effektivt i beslutningsprocesser, til at kræve, at deres rettigheder respekteres på alle områder, til at fremme indflydelsen mod alle former for diskrimination og til at sikre beskyttelse mod og erstatning for alle former for kønsbestemt vold og retsforfølgelse af gerningsmændene. I Tunesien støtter EU sammen med FN førende ngo'er, der arbejder med kvindespørgsmål, og styrker deres kapacitet til at få indflydelse på overgangsprocessen (EU's bidrag er på 300.000 EUR). I Egypten afsatte EU 1,7 mio. EUR til at hjælpe med at skabe og fremme forbindelser mellem civilsamfundet og borgerlige interessegrupper, der blev dannet under protesterne, og til at samarbejde med egyptiske aktører og støtte dem i at forsyne offentligheden med en analyse af de politiske reformer. Projektet er særlig henvendt til kvinder. 3.7. Kvinder, fred og sikkerhed I meget tæt tilknytning til kvinders politiske deltagelse vedblev EU i 2011 med at være dybt engageret i kvinder, fred og sikkerhed. 55 Siden 2008 har EU ført en særlig politik vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820. I 2010 vedtog EU's udenrigsministre 17 indikatorer for at måle, hvordan vi opfylder vores tilsagn, og for at skabe gennemsigtighed. Den første rapport på grundlag af indikatorerne var klar i maj 2011, og resultaterne er positive. De modtagne svar viser, at EU samlet er aktivt i spørgsmålet om kvinder, fred og sikkerhed i over 70 lande. I alt rapporterede EU's institutioner og EU's medlemsstater at have afsat ca. 200 mio. EUR i 2009 og begyndelsen af 2010 til aktiviteter i tilknytning til kvinder, fred og sikkerhed. Aktiviteterne omfatter udarbejdelse og gennemførelse af nationale handlingsplaner, finansiering af ngo'er, bistand og politisk støtte til regeringsorganer, men også uddannelsestilbud. Støtte til civilsamfundet spiller en særlig vigtig rolle. EU har f.eks. støttet somaliske kvindegrupper og tilskyndet til dannelsen af Somali Women’s Agenda (SWA), som er en somalisk bevægelse for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, der har skabt mulighed for kvinders deltagelse i vigtige lovgivningsmæssige og politiske processer. I 2010 vedtog Europa-Kommissionen strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 for at forbedre sin indsats på området for ligestilling mellem kønnene. Endvidere vedtog Rådet for Den Europæiske Union i marts 2011 den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som bekræftede EU's tilsagn på dette område. I 2010 vedtog EU for at sætte mere skub i opfyldelsen af sine tilsagn om ligestilling sin første handlingsplan 2010-2015 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet, som er bindende for Kommissionen og for samtlige EU's 27 medlemsstater. 56 Den første statusrapport for gennemførelsen af handlingsplanen blev forelagt for Rådet i november 2011. Den viste, at der var sket fremskridt, og indeholdt et stort antal eksempler på god praksis med hensyn til at inddrage ligestilling i udvikling, f.eks.: - øget tilstedeværelse af kønskoordineringsmekanismer (herunder donorer, FN og regeringer) i partnerlande, hvor EU spiller en aktiv rolle - EU's inddragelse i en politisk dialog, der omfatter mange sektorer og bistår partnerregeringer med at opfylde deres tilsagn om ligestilling - EU's støtte til oprettelse af UN Women og fremskridtet hen imod - oprettelsen af et strategisk partnerskab mellem EU og UN Women. I oktober 2011 iværksatte EuropAid sammen med UN Women et nyt program med sigte på at øge regeringers kapacitet til at mobilisere ligestillingsressourcer i 15 partnerlande: UN Women/ITC-ILO-programmet "Increasing Accountability in Financing for Gender Equality" (FfGE). Programmet omfatter Etiopien, Haiti, Honduras, Jordan, Kirgisistan, Nicaragua, de besatte palæstinensiske områder, Senegal, Ukraine og Bolivia og fra april 2012 Rwanda, Nepal, Peru, Tanzania og Cameroun. Kommissionens bidrag er på 6,5 mio. EUR. Initiativet tager sigte på at øge omfanget og den effektive anvendelse af bistand og indenlandske ressourcer til at opfylde nationale tilsagn om ligestilling og styrkelse af kvinders position. Det skal ske gennem 1) styrkelse af regeringers, civilsamfunds og donorers evne til at identificere manglende finansiering og utilstrækkelig gennemførelse i forbindelse med ligestilling og til at tilpasse ressourceallokeringen til eksisterende tilsagn og 2) national og global opbakning og multiinteressenters dialog. 57 Programmet "Investering i mennesker": I november 2011 iværksatte EuropAid inden for rammerne af det tematiske program "Investering i mennesker" en global indkaldelse af forslag med en bevilling på 30 mio. EUR om styrkelse af beskyttelse og fremme af kvinders rettigheder og af kvinders sociale og økonomiske indflydelse og stilling med sigte på at øge kvinders lige adgang til økonomiske ressourcer og relevante tjenesteydelser, kvinders deltagelse i økonomisk vækst og udbredelsen af gode praksis i den forbindelse. De ansøgningsberettigede er civilsamfundsorganisationer, faglige sammenslutninger, fagforeninger, lokale myndigheder og andre relevante aktører i fire regioner. I 2011 var det største fremskridt, der skete i lyset af EU's engagement i kvinders situation i forbindelse med fred og sikkerhed, offentliggørelsen af den første rapport om den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, som Rådet vedtog den 13. maj 2011. Den viser, at EU har taget konkrete skridt til at forbedre beskyttelsesordningerne for sårbare grupper såsom kvinder og børn. Den vil sikre, at opfyldelsen kan overvåges i EU's medlemsstater og institutioner samt i FSFP-missioner, og har således til formål at forbedre EU's ansvarliggørelse i forbindelse med dets tilsagn på dette område. Den næste rapport ventes i 2013. 58 Den 8. december 2008 vedtog Rådet den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed (den samlede strategi) samt et revideret operationelt dokument vedrørende disse resolutioners specifikke implementering i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Den samlede strategi indeholder et tilsagn på grundlag af "Beijing +15"-indikatorerne, der blev udarbejdet i 2008, om at udvikle indikatorer for fremskridt vedrørende beskyttelse og styrkelse af kvinder i konflikt- og postkonfliktsituationer. Den 26. juli 2010 vedtog Rådet et sæt på 17 indikatorer for at følge op på dette tilsagn 1. På denne baggrund udarbejdede Rådets Generalsekretariat og Europa-Kommissionen spørgeskemaer om perioden mellem december 2008 og oktober 2010, som blev sendt til alle EU's medlemsstater, 36 EU-delegationer i tredjelande, EU's særlige repræsentanter (EUSR) samt missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). De modtagne svar viser, at EU (institutioner og medlemsstater) støtter i alt 70 lande gennem programmer vedrørende kvinder, fred og sikkerhed. Det sker ved hjælp af en lang række EU-redskaber og -finansieringsinstrumenter, navnlig Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). Lidt over hver femte EUdelegation og ca. halvdelen af EU's medlemsstater nævnte også, at de havde benyttet politiske dialoger til at drøfte spørgsmål vedrørende kvinder, fred og sikkerhed. De tilsendte rapporter indeholdt mange eksempler på god praksis og innovative tilgange, f.eks. følgende: - lokal koordinering i Nepal via "UNSCR 1325 and 1820 Peace Support Working Group" (PSWG) - integration af kønsaspektet i Pakistan Post-Crisis Needs Assessment (PCNA) 1 Indikatorer for den samlede strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed (Rådets dok. 11948/10). 59 - tværfagligt læringsinitiativ om UNSCR 1325 mellem Irland, Timor-Leste, Liberia og Sierra Leone og direkte støtte til partnerlandes udarbejdelse af en national handlingsplan om UNSCR 1325 - Sveriges udvælgelse af UNSCR 1325 som et prioriteret område i strategier for udviklingssamarbejde med lande i konflikt- og postkonfliktsituationer - støtte, f.eks. fra Tyskland, til FN's uddannelses- og rekrutteringsaktiviteter med sigte på at øge missionsdeltageres kønsbevidsthed og kvinders deltagelse i fredsbevarende missioner - den øverste ledelses (EUPOL COPPS) vedtagelse af en offentligt tilgængelig "missionsbeskrivelse om kønsaspektet", der redegør for missionens tilsagn om integration af kønsaspektet og ligestilling. Rapporten gav også mulighed for at identificere fremtidige udfordringer, f.eks. med hensyn til: - koordinering på lokalt plan: I rapporterne nævner kun 16 EU-delegationer tilstedeværelsen af en lokal koordinationsmekanisme, som giver mulighed for at drøfte spørgsmål vedrørende kvinder, fred og sikkerhed - kvinders deltagelse i fredsforhandlinger: Selv om EU-institutionerne eller medlemsstaterne rapporterede, at de havde støttet fredsforhandlinger i adskillige lande, kunne de som oftest ikke give oplysninger om kvinders deltagelse - formuleringer om køn i Rådets fælles aktioner om oprettelse af FSFP-missioner: I øjeblikket henviser kun to fælles aktioner til køn - uddannelse af EU-delegationers personale i kønsspørgsmål: Svarene viser, at det mest er kvinder, der uddannes i kønsspørgsmål, hvilket viser, at køn stadig opfattes som et "kvindeanliggende". 60 EU-støtte til kvinder, fred og sikkerhed i Somalia I Somalia efterkommes FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 stadig ikke. Da der ikke findes nogen præcise mål for ændring af kvinders stilling på det politiske område, vil det nok tage lang tid at forbedre de somaliske kvinders politiske rettigheder og efterkomme deres ønsker. Der opstod en åbning i form af kvoten på 30 % kvinder i den forfatningsgivende forsamling, som får i alt 825 medlemmer. Udfordringen bliver at fastholde denne kvote i den næste politiske dispensation og at medtage gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 blandt den somaliske regerings prioriteter støttet af det internationale samfund. For at støtte Somalias arbejde med gennemførelsen af denne resolution støttede EU en vurdering af kapacitetsbehovene vedrørende UNSCR 1325, 1820, 1888 og 1889 blandt de somaliske ministerier, der administrerer de tre regioner, samt kortlægning af udfordringer, muligheder og åbninger. Hele pakken med FN's Sikkerhedsråds resolutioner er blevet oversat til somalisk og gjort bredt tilgængelig sammen med oplysninger og oplysningsmøder for ansvarlige ministerier og kvindegrupper. Endvidere blev en indkaldelse af forslag vedrørende kønsaspektet til en samlet værdi af 3 175 000 EUR henvendt til internationale organisationer og ikkestatslige internationale organisationer iværksat i november2011 med fokus på gennemførelsen af ovennævnte resolutioner. Der blev også afholdt møder i EU's uformelle taskforce om kvinder, fred og sikkerhed i maj, oktober og december 2011. De drejede sig om udarbejdelsen af ovennævnte rapport, om ajourføring af det operationelle dokument om gennemførelse af UNSCR 1325 og 1820 som led i ESFP (nu FSFP), om forbindelser med civilsamfundet og om koordinering af EU's indsats på området. 61 Det årlige FSFP-møde om menneskerettigheder for rådgivere på kønsområdet og kontaktpunkter fandt sted den 20. juni 2011 med deltagelse af eksperter fra FSFPmissioner og -operationer, der arbejder med kønsaspekter. Mødet gav mulighed for at udveksle bedste praksis blandt personale udsendt i missioner og operationer samt personale i Bruxelles, der arbejder med spørgsmål vedrørende kvinder, fred og sikkerhed. Rådgiverne på kønsområdet udarbejdede anbefalinger med henblik på forbedring af strukturerne for integration af kønsaspektet i FSFP-missioner og -operationer, uddannelse i kønsspørgsmål, overvågning og opfølgning vedrørende rapportering om aspekter og indikatorer i tilknytning til FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner i regelmæssige missions-/operationsrapporter. Med hensyn til uddannelse skete der fremskridt med udarbejdelsen af et uddannelsesmodul vedrørende kønsspørgsmål for personale i FSFP-missioner og operationer som opfølgning på godkendelsen af minimumsstandarduddannelseselementerne vedrørende kønsspørgsmål i 2010. EU var fortsat stærkt involveret i aktiviteter iværksat af internationale organisationer, der arbejder med kvinder, fred og sikkerhed. I den sammenhæng ydede EU et bidrag til FN's Sikkerhedsråds debat om kvinder, fred og sikkerhed (UNSCR 1325), nærmere betegnet om kvinders deltagelse og rolle i konfliktforebyggelse og mægling i konflikter, der fandt sted den 28. oktober 2011. 3.8. Fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret EU tog en række forskellige initiativer til fremme af den humanitære folkeret på verdensplan i overensstemmelse med Rådets retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret. 62 På den 31. internationale kongres for Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber i Genève i november fremsatte EU en erklæring, hvor det bekræftede, at den humanitære folkeret fortsat er relevant, og påpegede, at alle parter i væbnede konflikter er forpligtede til at overholde den. Erklæringen understregede, at EU mellem 2007 og 2011 havde udnyttet alle til rådighed stående midler til at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret såsom politiske dialoger med tredjelande, offentlige erklæringer og samarbejde med internationale organer. EU understregede, at det lagde stor vægt på at bekæmpe straffrihed for krigsforbrydelser, og det opfordrede tredjelande til, at deres straffelovgivning gav mulighed for at retsforfølge overtrædelser af den humanitære folkeret. EU understregede, at den største aktuelle udfordring bestod i at opnå, at alle parter i en konflikt, herunder ikkestatslige aktører, overholdt den gældende den humanitære folkeret bedre. EU understregede, at det i den forbindelse var fast besluttet på at sikre ansvarliggørelse ved at dokumentere overtrædelser af den humanitære folkeret og støtte ansvarliggørelsesmekanismer. EU og dets medlemsstater gav på kongressen syv tilsagn om at: intensivere indsatsen for at bekæmpe tvungne forsvindinger, fortsætte deres støtte til Den Internationale Straffedomstol, arbejde hen imod yderligere deltagelse i de vigtigste humanitære folkeretlige instrumenter, støtte fremme og udbredelse af den humanitære folkeret, fremme respekt for grundlæggende proceduremæssige garantier for alle tilbageholdte i væbnede konflikter og støtte internationale instrumenter, der skal hindre, at eksplosive krigsefterladenskaber, klyngeammunition, improviserede eksplosive anordninger og personelminer bringer menneskeliv i fare. Sammen med deres nationale Røde Kors-selskaber gav medlemsstaterne også tilsagn om at indgå i en udveksling af oplysninger med henblik på forhandling af en stærk og robust våbenhandelstraktat. Disse tilsagns fulde ordlyd er gengivet i bilaget til denne beretning. 63 EU understregede ligeledes sit engagement i den humanitære folkeret i FN. Ved FN's Sikkerhedsråds debat den 10. maj om beskyttelse af civile i væbnede konflikter fremsatte EU en erklæring, hvor det beklagede, at civile fortsat var ofre for uforholdsmæssige angreb, bevidst efterstræbelse og vilkårlig brug af våben. EU opfordrede alle parter i konflikter til fuldt ud at opfylde deres internationale juridiske forpligtelse til at beskytte civile og understregede, at humanitære operationers sikre og uhindrede adgang til befolkninger skulle sikres. Erklæringen påpegede, at der ikke må være straffrihed for gerningsmændene til de groveste internationale forbrydelser, dvs. krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab. EU støttede ansvarliggørelsesmekanismer på internationalt og nationalt plan. EU fordømte gentagne gange krænkelserne af den humanitære folkeret under konflikten i Libyen. Den 23. februar udstedte den højtstående repræsentant en erklæring, der fordømte magtanvendelsen over for civile, som havde ført til, at hundredvis af libyske borgere mistede livet. EU opfordrede den libyske regering til at overholde den humanitære folkeret og understregede, at de, der var ansvarlige for den brutale aggression og vold mod civile, ville blive draget til ansvar. Den 12. april opfordrede Rådet i sine konklusioner til fuld overholdelse af den humanitære folkeret og især beskyttelse af civile. Den 29. april 2011 udtrykte den højtstående repræsentant navnlig dyb bekymring over beretningerne om brug af klyngeammunition mod civilbefolkningen i Libyen og opfordrede de væbnede styrker til at afstå fra anvendelse af vold mod civilbefolkningen. Den 18. juli fordømte Rådet i sine konklusioner regimets alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og brud på den humanitære folkeret og gentog betydningen af ansvarliggørelse, retfærdighed og nødvendigheden af at bekæmpe straffrihed. Den 14. september udstedte den højtstående repræsentant en erklæring, hvor hun udtrykte bekymring for den situation, som befolkninger syd for Sahara, der ikke deltager i kamphandlingerne, og sorte libyere befinder sig i. 64 Den højtstående repræsentant bemærkede, at disse grupper var særligt sårbare og skal beskyttes tilstrækkeligt. Alle kombattanter, der var tilbageholdt, skulle behandles i overensstemmelse med folkeretten. Den 10. oktober understregede Rådet i sine konklusioner behovet for, at de libyske myndigheder fuldt ud respekterede alle internationale forpligtelser og retsstaten, især menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Rådet hilste med tilfredshed erklæringerne fra Det Nationale Overgangsråds formand om nødvendigheden af at afstå fra repressalier og beskytte sårbare grupper og tidligere kombattanter. Den 14. november vedtog Rådet konklusioner, hvor det med bekymring noterede sig rapporter om krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, herunder hævnangreb og summariske henrettelser, og det så med tilfredshed på de libyske myndigheders tilsagn om at gribe ind for at bringe disse handlinger til ophør, foretage grundige undersøgelser og sikre ansvarliggørelse. EU støttede, at FN's Menneskerettighedsråd nedsatte en uafhængig international undersøgelseskommission, som skulle undersøge forholdene i Syrien. Den 28. november udtrykte den højtstående repræsentant tilfredshed med offentliggørelsen af kommissionens rapport og noterede sig, at rapporten ud over at identificere systematiske krænkelser af menneskerettighederne havde konkluderet, at medlemmer af de syriske væbnede styrker havde begået forbrydelser mod menneskeheden. Den højtstående repræsentant fordømte disse forbrydelser og opfordrede til en særlig samling i FN's Menneskerettighedsråd, som fandt sted den 2. december. Under volden i Syrien opfordrede EU gentagne gange til humanitær adgang, og den 21. september udstedte det en erklæring, hvor det beklagede, at en frivillig i Røde Halvmåne Hakam Draak al-Siba'i døde efter et angreb på den ambulance, han befandt sig i. EU opfordrede alle parter til at respektere humanitære hjælpearbejdere og internationale bestemmelser om magtanvendelse og til, at gerningsmændene blev retsforfulgt. I en erklæring om Camp Ashraf i Irak den 9. december understregede den højtstående repræsentant, at en velordnet løsning på problemet med Camp Ashraf skal overholde 65 den humanitære folkeret fuldt ud. 66 EU gav flere gange i 2011 udtryk for sin bekymring over krænkelserne af den humanitære folkeret i Sudan. I maj fordømte den højtstående repræsentant magtanvendelsen over for civile mål i Abyei og opfordrede alle parter til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at beskytte civile. I sine konklusioner fra samlingen i juni fordømte Rådet volden mod og fordrivelsen af civile i det sydlige Kordofan, og det beklagede de sudanske væbnede styrkers militære aktion i Abyei. Rådet erindrede om, at alle parter er forpligtet til at respektere den humanitære folkeret, og at ansvarliggørelse er en nødvendighed. Den 10. maj udsendte den højtstående repræsentant en erklæring, hvor hun hilste offentliggørelsen af rapporten fra FN's generalsekretærs ekspertpanel vedrørende ansvarlighed i Sri Lanka velkommen. Den højtstående repræsentant bemærkede, at panelet havde konkluderet, at der var troværdige påstande om, at der var blevet begået betydelige overtrædelser af den humanitære folkeret fra alle sider under konflikten. EU opfordrede Sri Lankas regering til at indlede drøftelser med FN's generalsekretær om rapporten. I en erklæring af 16. december noterede den højtstående repræsentant sig rapporten fra den srilankanske erfarings- og forsoningskommission, og hun bemærkede, at der var behov for en omhyggelig undersøgelse af de foranstaltninger, som blev foreslået i rapporten, herunder spørgsmålet om ansvarliggørelse. På det årlige EU-ngo-forum, som blev afholdt den 8.–9. december, var et af de to temaer "Skub i gennemførelsen af EU's retningslinjer om den humanitære folkeret". Forummet omfattede workshopper om bl.a.: straffrihed, midler til krigsførelse, beskyttelse af civile, beskyttelse af tilbageholdte og humanitær adgang. En udførlig rapport om forummet findes på: http://www.eidhr.eu . 67 EU styrkede sin opbakning til overholdelse af den humanitære folkeret inden for rammerne af EU's humanitære bistand i 2011. Ved flere lejligheder fordømte kommissær Kristalina Georgieva overtrædelser af den humanitære folkeret og opfordrede kombattanterne til at overholde lovgivningen og til at beskytte de mennesker, der ikke deltager i stridigheder, navnlig ved at garantere sikker adgang for neutrale humanitære organisationer. Under et besøg til de besatte palæstinensiske områder den 15. maj 2011 bemærkede kommissær Kristalina Georgieva, at tvangsforflytninger sammen med strenge begrænsninger for adgang og bevægelighed, som besættelsesmagten havde indført, fratog størstedelen af befolkningen muligheden for økonomisk og social udvikling. Kommissionen understregede, at den israelske befolknings legitime ret til at leve i fred og sikkerhed ikke fritog Israel for forpligtelsen til som besættelsesmagt at overholde den humanitære folkeret. I november 2011 understregede kommissær Kristalina Georgieva, at det var nødvendigt at intensivere dialogen med nogle udviklingslande, der opfattede humanitær bistand som en krænkelse af deres suverænitet, med henblik på at udvide gennemførelsen af normerne og reglerne for humanitær bistand, herunder overholdelse af den humanitære folkeret. I løbet af 2011 ydede Europa-Kommissionen (ECHO) økonomisk støtte til uddannelse af 108 humanitære hjælpearbejdere og politiske beslutningstagere inden for humanitær folkeret i løbet af 2011 og til udarbejdelse af en håndbog. Kommissionen ydede også økonomisk støtte til et projekt, som Norsk Flygtningeråd gennemførte, om kortlægning af, hvordan humanitære principper anvendes i praksis med henblik på at styrke deres anvendelse, og et andet projekt, som Swiss Foundation for Mine Action og Geneva Call gennemførte, der gik ud på at tilbyde bevæbnede ikkestatslige aktører undervisning i humanitær folkeret og dermed forbundne humanitære normer. ECHO indledte også en evaluering af strategier for humanitær adgang ved EU-finansierede humanitære aktioner med henblik på at forbedre støtten til respekt for den humanitære folkeret og det humanitære rum. 68 EU var bekymret for, at EU's ydelse af humanitær bistand kunne hindres af antiterrorlovgivning med eksterritoriale virkning, der indeholder bestemmelser, som kriminaliserer materiel støtte til organisationer, der er opført på en liste, uanset disse aktioners humanitære karakter og uanset, at der ikke er nogen som helst intentioner om at støtte terrorhandlinger. I lyset af den amerikanske højesterets dom i sagen Holder mod Humanitarian Law Project, som bekræftede den forfatningsmæssige medholdelighed af bestemmelser i amerikansk ret, der forbyder tilbud om undervisning i humanitær folkeret til visse enheder, som er opført på en liste, har Kommissionen taget dette spørgsmål op med de amerikanske myndigheder på forskellige niveauer. Andre tematiske spørgsmål 3.9. ICC og bekæmpelse af straffrihed EU har en stærk tradition for at støtte bekæmpelse af straffrihed for de mest grove forbrydelser, der berører det internationale samfund som helhed. Der bør ikke findes noget sikkert sted at være for personer, som har begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Med henblik herpå har EU og dets medlemsstater fortsat med - såvel politisk og diplomatisk som logistisk og finansielt - kraftigt at støtte den effektive funktion af Den Internationale Straffedomstol (ICC) og andre straffedomstole, f.eks. de internationale ad hoc-tribunaler for det tidligere Jugoslavien og Rwanda, Den Særlige Domstol for Sierra Leone, Cambodjas særlige domstolsinstans og Det Særlige Tribunal for Libanon. Lissabontraktatens ikrafttræden har bidraget til en mere vedvarende indsats på dette område. Ngo'erne er fortsat værdifulde allierede i disse bestræbelser. Som lovet på revisionskonferencen i Kampala (den 31. maj – den 11. juni 2010) ajourførte EU sin fælles holdning 2003/444/FUSP ved Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011, som ophævede og erstattede den fælles holdning. Formålet med den nye rådsafgørelse er at fremskynde verdenssamfundets støtte til 69 Romstatutten ved at fremme den bredest mulige deltagelse i den, bevare statuttens integritet, støtte domstolens uafhængighed og dens effektive funktion, støtte samarbejdet med domstolen og støtte gennemførelsen af komplementaritetsprincippet. 70 I overensstemmelse med rådsafgørelsen blev der den 12. juli 2011 vedtaget en revideret handlingsplan. Den består af fem afsnit: a) koordinering af Unionens aktiviteter med henblik på gennemførelse af målene i afgørelsen b) Romstatuttens universalitet og integritet c) domstolens uafhængighed og dens effektive funktion d) samarbejde med domstolen e) gennemførelse af komplementaritetsprincippet. ICC var fortsat på dagsordenen for større topmøder og politiske dialoger med tredjelande i hele beretningsperioden. Gennem sine erklæringer opfordrede EU til at sætte en stopper for straffriheden for gerningsmændene til de mest forfærdelige forbrydelser, der er begået i verden, og det opfordrede ligeledes alle stater til at udlevere de personer, som der var udstedt en arrestordre mod, således at retten kunne gå sin gang. Der blev lagt særlig vægt på nogle deltagerstaters manglende overholdelse af samarbejdsforpligtelserne, navnlig anholdelse og udlevering af personer, der var omfattet af en arrestordre. Et effektivt internationalt retssystem er baseret på den bredest mulige deltagelse blandt deltagerstaterne i Romstatutten. Grenada, Tunesien, Filippinerne, Maldiverne, Kap Verde og Vanuatu tilsluttede sig kredsen af stater fra forskellige kontinenter, der er parter i Romstatutten, så antallet nåede op på 120. EU var fortsat fast besluttet på at fremme universalitet som en del af dets stærke tilsagn over for domstolen, og dette foretages gennem diplomatiske demarcher, den højtstående repræsentants personlige engagement, indføjelse af klausuler i EU-aftaler med tredjelande samt støtte til domstolen og til civilsamfundet. EU er vedblevet med at koordinere indsatsen med tredjelande såsom Canada, Japan, Australien, Brasilien og Sydafrika. Dette partnerskab har gjort det muligt for EU at være mere effektivt og skabe synergi ved effektiv fremme af domstolen. 71 I 2011 gennemførte EU tiltag til støtte for Romstatuttens universalitet og gennemførelse i følgende lande og regionale organisationer: ASEAN, Armenien, Bahamas, Cambodja, Cameroun, Kina, Den Demokratiske Republik Congo (Brazzaville), Egypten, El Salvador, Guatemala, Jamaica, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Mongoliet, Marokko, Nepal, Qatar, Thailand, Togo, Tyrkiet, Ukraine og Vietnam. Indtil videre er den reviderede Cotonouaftale fra 2005, der finder anvendelse på 76 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet og EU, det eneste bindende retlige instrument, der indeholder en ICC-relateret bestemmelse. Der er indtil videre opnået enighed om en ICC-klausul i partnerskabs- og samarbejdsaftaler, handels-, udviklings- og samarbejdsaftaler og associeringsaftaler med Indonesien, Korea, Sydafrika, Irak, Mongoliet, Filippinerne, Vietnam, Singapore og Mellemamerika. Der forhandles for øjeblikket om ICC-klausuler i partnerskabs- og samarbejdsaftaler og associeringsaftaler med Australien, Thailand, Malaysia, Kina, Rusland, Ukraine, Republikken Moldova, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien. Det europæiske net af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, er et netværk af nationale anklagere, der er specialiserede i disse forbrydelser. I 2011 holdt det sit 10. og 11. møde i henholdsvis april og november. På disse møder blev der bl.a. sat fokus på samarbejdet mellem stater og mellem stater og internationale domstole, medlemsstaternes anvendelse af eksterritorial jurisdiktion og beskyttelse af vidner. 72 EU opretholdt også sin bistand, der tager sigte på at genopbygge og styrke retsstaten på nationalt plan, og støttede centrale civilsamfundsorganisationer, der arbejder for, at ICC kan fungere effektivt, under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. Den globale koalition for Den Internationale Straffedomstol, Parliamentarians for Global Action, Lawyers Without Borders, den kenyanske afdeling af Den Internationale Juristkommission og mange andre arbejdede tæt sammen med EU. Den Europæiske Udviklingsfond og stabilitetsinstrumentet finansierede projekter vedrørende strafferet og retsopgør efter regimeskifte i Afrika, Asien og Oceanien. ICC: casestudie af Kenya Kenyas omstridte valg i 2007 resulterede i vold, og flere end tusind døde, flere hundrede blev udsat for seksuelle overgreb og endnu flere tusinder blev gjort hjemløse. En efterforskning, der blev udført af Den Internationale Straffedomstol (ICC), førte til bekræftelse af anklagerne mod 4 ud af 6 personer, der af anklageren var udpeget som mistænkte for at bære hovedansvaret for volden. Fra begyndelsen af ICC's retsmøder i april 2011 har EU konsekvent fremhævet, at retfærdighed, forsoning og ansvarliggørelse er afgørende for varig stabilitet i Kenya, og at ICC's retssager udgør et vigtigt bidrag i denne sammenhæng. I den forbindelse understregede den højtstående repræsentant offentligt betydningen af, at de udpegede individer fortsat samarbejder fuldt ud med ICC, samt at Kenyas regering overholder sine forpligtelser som deltagerstat i Romstatutten for ICC. 73 Civilsamfundet i Kenya har medvirket til at stille de personer, der var indblandet i volden efter valget, for en domstol. Med støtte fra EIDHR har den kenyanske afdeling af Den Internationale Juristkommission (ICJ Kenya) - en ngo, der har arbejdet i Kenya og andre steder i Afrika for fremme af menneskerettigheder, retsstat og demokrati i mere end 50 år - ydet bistand i denne proces ved at anvende juridisk ekspertise og international bedste praksis. ICJ Kenya gør det klart, at ICC-processen er retlig og ikke politisk. Fremme af en bredere forståelse for international strafferetspleje indebærer ligeledes en kraftig opfordring fra ICJ Kenyas side til konsekvens i gennemførelsen af ICC-afgørelser, også i andre situationer end den kenyanske. Som det mest fremtrædende eksempel udstedte Kenyas højesteret - efter ansøgning fra ICJ Kenya - en foreløbig national arrestordre på Sudans præsident Omar Al-Bashir (som er omfattet af to ICC-arrestordrer for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, der angiveligt er begået i Dafur), hvis han nogensinde rejser til Kenya igen. 3.10. Menneskerettigheder og terrorisme I kampen mod terror lægger EU stor vægt på at sikre fuld og reel beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Europa og i verden som helhed. Effektive foranstaltninger til terrorbekæmpelse og beskyttelse af menneskerettighederne er ikke modstridende, men komplementære mål, der gensidigt styrker hinanden. Den Europæiske Unions strategiske forpligtelse, der er fastlagt i EU's terrorbekæmpelsesstrategi, er meget klar i denne forbindelse: "at bekæmpe terrorisme globalt med respekt for menneskerettighederne og at gøre Europa sikrere, så dets borgere kan leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed." 74 EU har i erklæringer i FN bekræftet betydningen af at sikre respekten for menneskerettighederne i bekæmpelsen af terrorisme. I EU's erklæring til FN's symposium på højt plan om internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse den 20. september 2011 understregede den højtstående repræsentant, at sikkerhed altid hænger tæt sammen med demokrati og fungerende institutioner. EU videreførte en detaljeret dialog med den juridiske rådgiver i USA's Udenrigsministerium om folkeretten og terrorbekæmpelse. EU gentog sin opfordring til, at tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay blev lukket, fordi det mener, at Guantánamofangernes langvarige frihedsberøvelse uden rettergang er ulovlig i henhold til folkeretten. Ved en "uopsættelig" debat i Europa-Parlamentet den 9. juni 2011 bemærkede den højtstående repræsentant, at EU var bekymret over muligheden for, at en Guantánamofange kunne blive idømt dødsstraf. Den højtstående repræsentant oplyste, at EU nøje overvågede retssagen mod Muhammed al-Nashiri og fem andre personer, som var tiltalt for medvirken ved terrorangrebene den 11. september 2001, og regelmæssigt ville give udtryk for sine betænkeligheder ved dødsstraf og retfærdigheden af retssagerne over for de amerikanske myndigheder. EU ydede finansiel bistand til et FN-projekt for udformning af en regional handlingsplan i Centralasien for gennemførelse af FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi, hvor overholdelse af menneskerettighederne spillede en vigtig rolle. EU ydede også en række lande verden over teknisk bistand til forbedring af deres politimyndigheders og strafferetlige systemers kapacitet til at efterforske og retsforfølge terrorhandlinger i overensstemmelse med retsstatsprincippet og menneskerettighederne. I EuropaKommissionens og den højtstående repræsentants fælles meddelelse fra maj 2011 med titlen "En ny tilgang til nabolande i forandring" nævnes betydningen af samarbejde med europæiske partnerlande i naboskabet om bekæmpelse af terrorisme, og det understreges, at EU er villigt til at udsende retsstatsmissioner for at støtte partnerlandenes reformindsats inden for retssystemet og i sikkerhedssektoren. 75 EU deltog i lanceringen af det globale forum for terrorbekæmpelse (GCTF) i september 2011. Ved lanceringen vedtog GCTF "Kairoerklæringen om terrorbekæmpelse og retsstatsprincippet: effektiv terrorbekæmpelsespraksis på det strafferetlige område". 3.11. Ytringsfrihed, herunder "nye medier" Ytringsfriheden, som er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention, betyder, at enhver har frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. EU er forpligtet til at kæmpe for, at ytringsfriheden respekteres, og garantere, at mediernes pluralisme respekteres. I sin erklæring i anledning af verdensdagen for pressefrihed den 3. maj 2011 opfordrede den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, alle stater til proaktivt at fremme menings- og ytringsfrihed samt mediernes pluralisme og uafhængighed. EU mener, at censur og chikane af journalister er uacceptabelt, og har højlydt givet udtryk for bekymring over angreb på og anholdelser af journalister og begrænsninger i deres arbejde. F.eks. erklærede den højtstående repræsentant den 4. maj 2011, at hun var dybt bekymret over anholdelsen af Andrzej Poczobut, en journalist fra den polske avis Gazeta Wyborcza, i Hviderusland, og den 27. december 2011 gav hun udtryk for EU's dybe bekymring over dommen over de svenske journalister Martin Schibbye og Johan Persson i henhold til den etiopiske terrorbekæmpelseserklæring. 76 I andre sager, hvor EU førte menneskerettighedsdialoger med tredjelande, f.eks. Kina og Vietnam, rejste det spørgsmålet om informations- og mediefrihed bilateralt og gav udtryk for bekymring over chikaneringen og forfølgelsen af uafhængige bloggere, journalister og andre, der giver udtryk for deres politiske synspunkter. I 2011 var EU fortsat rede til at samarbejde med andre ligesindede lande om at fremme ytringsfriheden og adgangen til oplysninger, også via internettet, og undersøge mulighederne for at skabe konsensus om internetpolitikker. G8 bekræftede dette i Deauville-erklæringen om fornyede tilsagn om frihed og demokrati og Deauvilleerklæringen om Det Arabiske Forår. Flere lande og organisationer arbejder i øjeblikket med relevante initiativer, der støtter ytringsfrihed på internettet. EU er helt enigt i, at internettet er en vigtig vej til fremme af ytringsfriheden. Som en udløber af den fælles meddelelse "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" forpligtede Kommissionen sig til at udvikle værktøjer, der i relevante tilfælde sætter EU i stand til at hjælpe civilsamfundsorganisationer eller borgere med at omgå vilkårlige afbrydelser af adgangen til elektroniske kommunikationsteknologier, herunder internettet. EU har for nylig offentliggjort "No Disconnect"-strategien, som blev udformet for at opfylde EU's forpligtelse til at sikre, at internettet og andre informations- og kommunikationsteknologier (IKT) kan vedblive med at være en drivkraft bag politisk frihed, demokratisk udvikling og økonomisk vækst. Målet er at yde vedvarende støtte til internetbrugere, bloggere og cyberaktivister, der lever under autoritære styrer. 77 EU er stærkt imod alle uberettigede begrænsninger af adgangen til internettet og andre nye medier, hvilket det har erklæret gentagne gange, f.eks. i Udenrigsrådets konklusioner om Egypten i januar 2011, hvor det opfordrede de egyptiske myndigheder til omgående at genetablere alle kommunikationsnet og sikre uhindret adgang til alle medier, herunder internettet. I 2011 anvendte EU også restriktive foranstaltninger til forsvar for ytringsfriheden. I Kommissionens seneste GSP+-undersøgelse af Sri Lanka var regeringens stærke mundtlige angreb på journalister og dens manglende indsats for at beskytte dem mod fysisk vold en af årsagerne til forslaget om, at GSP+ skulle indstilles. I sine efterfølgende forhandlinger med Sri Lankas regering om GSP+ opfordrede Kommissionen regeringen til at løslade den fængslede journalist J.S. Tissainayagam og tage skridt til at sikre, at journalister kunne udføre deres professionelle opgaver uden at blive chikaneret. Under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder yder EU også finansiel bistand til styrkelse af mediefriheden til en lang række internationale og lokale civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme mediefriheden og bekæmpe krænkelse af journalisters rettigheder (mindst 30 igangværende projekter i 2011). De projekter, som EU støttede, tog sigte på at forbedre journalisters erhvervsmæssige kapacitet, imødekomme presserende behov for beskyttelse, fremme ytringsfrihed lovmæssigt og i praksis, ændre national lovgivning om massemedier i overensstemmelse med internationale standarder og overvåge, om der skete krænkelser af journalisters rettigheder. 3.12. Forenings- og forsamlingsfrihed Som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har enhver ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer. 78 EU er stærkt imod alle uberettigede restriktioner i retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger. I januar 2011 gav den højtstående repræsentant f.eks. udtryk for stor bekymring over meldingerne om, at fredelige demonstranter i Egypten var blevet overfaldet af væbnede personer, og opfordrede indtrængende de egyptiske myndigheder til omgående at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder beskytter demonstranternes ret til forsamlingsfrihed. Derudover beklagede den højtstående repræsentant offentligt i en erklæring af 17. februar 2011 volden mod fredelige demonstranter i Bahrain og opfordrede de bahrainske myndigheder til fuldt ud at respektere og beskytte deres borgeres grundlæggende rettigheder, herunder retten til at deltage i fredelige forsamlinger. Foreningsfriheden er en frihed i henhold til verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Et stærkt civilsamfund er afgørende for, at respekten for menneskerettighederne og demokratiet kan fremmes. Civilsamfundet medvirkede til at skabe de forandringer, som Det Arabiske Forår førte med sig. EU er dybt bekymret over udviklingen i 2011 med hensyn til civilsamfundets situation i flere lande, for ngo'ers tilstedeværelse styrker demokratiet, navnlig i samfund, der befinder sig i en udvikling hen imod overgang til demokrati. EU støttede fortsat civilsamfundets rettigheder og opfordrede tredjelandes regeringer til at beskytte og samarbejde med civilsamfundet. F.eks. opfordrede den højtstående repræsentant den 30. december 2011 de egyptiske myndigheder til at tillade, at civilsamfundsorganisationerne fortsatte deres arbejde til støtte for Egyptens overgang til demokrati. I andre sager, hvor EU førte menneskerettighedsdialoger med tredjelande, f.eks. Algeriet, rejste EU spørgsmålet om foreningsfrihed bilateralt og understregede behovet for at vedtage lovgivning i overensstemmelse med internationale standarder. 79 I 2011 fortsatte EU samarbejdet med internationale organisationer om at fremme retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed. EU understregede, at det er nødvendigt, at FN's Menneskerettighedsråd fastholder fokus på forenings- og forsamlingsfriheden og yder konkret støtte til menneskerettighedsaktivister og civilsamfundsorganisationer, som spiller en afgørende rolle for styrkelsen af demokratiet. EU så med tilfredshed på udnævnelsen den 1. maj 2011 af Maina Kiai (Kenya) som FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed. EU benytter også offentligt diplomati til at fremme retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, f.eks. tilrettelagde det flere seminarer og workshopper for unge i Ruslands regioner, der drejede sig om internationale og russiske retlige standarder for retten til forsamlingsfrihed. EU ydede i 2011 under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder finansiel bistand til en række internationale og lokale civilsamfundsorganisationer for at styrke retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed. Nogle projekter støttet af EU tog sigte på at udvikle overvågningssystemer til foreningsfrihed, at fremme retlige standarder vedrørende retten til forsamlingsfrihed, at informere offentligheden om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og at skabe netværksforbindelser med henblik på mere effektiv fremme og beskyttelse af nævnte rettigheder. 80 3.13. Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed Mens der i 2011 skete en voldsom stigning i antallet af tilfælde af religiøs intolerance og diskrimination, der var kommet til udtryk ved volds- og terrorhandlinger i forskellige lande i verden, lagde EU fortsat vægt på at fremme og beskytte tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed. Denne frihed beskytter retten til at have teistiske, ikketeistiske og ateistiske overbevisninger samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Den indebærer også ret til af egen fri vilje at vælge, ændre eller afsværge sin religion eller tro. EU er af den opfattelse, at forsvar af sådanne universelle principper er afgørende for udviklingen af frie samfund. Forskelsbehandling på grund af religion eller tro har længe vakt bekymring i alle dele af verden, og personer, der tilhører bestemte trossamfund, er stadig udsatte i mange lande. Desuden er lovgivning om krænkelse af religioner ofte blevet anvendt til at mishandle religiøse mindretal og begrænse menings- og ytringsfriheden samt religions- og trosfriheden, som er uløseligt forbundet. Ytringsfriheden spiller også en vigtig rolle i kampen mod intolerance. I overensstemmelse sine tidligere konklusioner af 16. november 2009 vedtog Rådet for Almindelige Anliggender den 21. februar 2001 konklusioner, hvorved det bekræftede EU's stærke engagement i religions- og trosfrihed og mindede om behovet for at beskytte denne frihed overalt og for alle. De understregede det faktum, at det er staternes primære pligt at beskytte deres borgere, herunder også personer, der tilhører religiøse mindretal, og alle mennesker, der lever under deres jurisdiktion, og garantere deres rettigheder. Alle personer, der tilhører religiøse mindretal, bør frit kunne praktisere deres religion og dyrke deres tro, individuelt eller sammen med andre, uden at skulle frygte intolerance og angreb. 81 EU mindede efterfølgende alle EU-delegationer om, at de sammen med medlemsstaterne bør spille en afgørende rolle for at få en håndgribelig positiv indvirkning, hvad angår respekten for religions- og trosfrihed i tredjelande, hvor denne grundlæggende menneskerettighed krænkes. EU-delegationerne blev derfor formelt anmodet om at iværksætte tiltag for at skabe bevidsthed om spørgsmålet blandt diplomater, at have systematiske drøftelser med myndighederne i partnerlandene om religions- og trosfrihed, navnlig i de lande, hvor den opleves som et stort problem, og at etablere kontakter med lokale menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder med sådanne rettigheder. I løbet af året har delegationerne også været involveret i tæt overvågning af begrænsninger i religions- og trosfriheden i deres respektive værtslande. Deres vurderinger af de lokale situationer, som foreligger for mere end 100 lande, skal anvendes af den højtstående repræsentant i den rapport, der skal forelægges Rådet, om de foranstaltninger, der er truffet om religions- og trosfrihed, og om konkrete forslag til yderligere styrkelse af EU's indsats i denne henseende. I 2011 har EU i stigende grad anvendt eksisterende redskaber på bilateralt og multilateralt plan for at fremme og beskytte religions- og trosfrihed mere effektivt. Ad hoc-COHOM-taskforcen vedrørende religions- og trosfrihed støttede fortsat gennemførelsen af EU's forbedrede foranstaltninger og var med til at udarbejde retningslinjer for EU-diplomaters opgaver. Emnet har indgået i den undervisning i menneskerettigheder, som EU-personale har fået, bl.a. i form af et specifikt kursus i ytringsfrihed og religions- og trosfrihed, som blev afholdt i november 2011. I forbindelser med tredjelande er spørgsmål om tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed systematisk blev rejst over for en lang række samtalepartnere på forskellige niveauer af den politiske dialog, herunder i menneskerettighedsdialoger og -konsultationer med f.eks. Algeriet, Kina, Egypten, Indien, Indonesien, Pakistan, Tyrkiet, Vietnam, USA og Den Afrikanske Union. 82 EU har haft bilaterale drøftelser med flere lande om den afgørende betydning af denne universelle menneskerettighed og har undersøgt mulighederne for yderligere samarbejde, herunder på de multilaterale fora. I disse dialoger har EU givet udtryk for bekymring over gennemførelsen af denne rettighed og religiøse mindretals situation. Når det har været påkrævet på grund af alvorlige krænkelser og bekymringer vedrørende religionsfrihed og dermed forbundet intolerance og forskelsbehandling, har EU givet udtryk for sine synspunkter ad diplomatiske kanaler og via offentlige erklæringer og rådskonklusioner, f.eks. for så vidt angår Egypten, Nigeria, Iran, Irak og Pakistan. Det slår fortsat til lyd for fuld respekt for tanke- og samvittighedsfrihed i overensstemmelse med de internationale standarder. Derudover vil den nuværende proces med at udvikle landestrategier om menneskerettigheder give mulighed for, at EU kan fokusere sin indsats på lande, hvor religions- og trosfrihed er en prioritet. EU's indsats har også fundet sted på multilateralt plan, navnlig i Menneskerettighedsrådet i Genève og i FN's Generalforsamling i New York. Der blev lagt vægt på at konsolidere enigheden om behovet for at bekæmpe religiøs intolerance og samtidig undgå, at begrebet religionskrænkelse påberåbes som en menneskerettighedsstandard. Et sådant begreb, der sigter mod at beskytte religioner som sådan, snarere end personer, der udsættes for diskrimination, er skadeligt for andre centrale menneskerettigheder, f.eks. ytringsfriheden og navnlig for retten til religions- og trosfrihed som sådan. På den 16. samling i Menneskerettighedsrådet i marts 2011 skete der et vigtigt gennembrud med vedtagelsen ved konsensus af resolution 16/18, idet Den Islamiske Samarbejdsorganisations (OIC) for første gang undlod at inkludere begrebet religionskrænkelse i sin resolution, der nu bærer titlen "Bekæmpelse af intolerance over for, negative stereotyper om, stigmatisering og diskrimination af samt vold og tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion eller tro". Den indsats, som Pakistan og USA ydede med støtte fra EU, var medvirkende til dette resultat. Den traditionelle EU-resolution om religions- og trosfrihed blev også vedtaget uden afstemning (resolution 16/13). 83 Højtstående repræsentant Catherine Ashton og flere udenrigsministre fra EU's medlemsstater deltog i mødet i Istanbul (indledningen på den såkaldte Istanbulproces) om bekæmpelse af religiøs intolerance, som OIC og USA havde indkaldt til i juni 2011, og som havde til formål at konsolidere de resultater, der var opnået i Genève, med henblik på den kommende 66. samling i FN's Generalforsamling. OIC og USA, der i fællesskab ledte mødet, opfordrede i deres pressemeddelelse til gennemførelse af resolution 16/18 og henviste samtidig til andre resolutioner om religions- og trosfrihed, der er vedtaget ved konsensus. På den 66. samling i FN's Generalforsamling sigtede EU mod at konsolidere de foregående års resultater med hensyn til sin egen resolution om afskaffelse af alle former for intolerance og diskrimination på grund af religion og tro og samtidig at sikre bekræftelse af den konsensussøgende tilgang, som OIC vedtog i Genève. Disse mål blev nået med vedtagelsen uden afstemning den 19. december 2011 af den af EU sponsorerede resolution 66/168 og den af OIC sponsorerede resolution 66/197 om bekæmpelse af intolerance over for, negative stereotyper om, stigmatisering og diskrimination af samt vold og tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion eller tro. 3.14. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle I hele verden blev kønsidentitet og seksuel orientering fortsat i 2011 misbrugt som påskud for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle (LGBTI) blev fortsat udsat for forfølgelse, diskrimination og grov mishandling, som ofte omfattede ekstreme former for vold. Omkring 80 stater kriminaliserede stadig frivillige forhold mellem personer af samme køn, og syv stater foreskrev ligefrem dødsstraf. 84 EU er stærkt engageret i enhver persons ret til at være omfattet af alle menneskerettighederne uden forskelsbehandling. For at markere dette engagement og give EU's personale et operationelt værktøjssæt med henblik på at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle uanset seksuel orientering eller kønsidentitet vedtog EU i juni 2010 et værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT). Den 17. maj 2011, den internationale dag mod homofobi, udsendte den højtstående repræsentant Catherine Ashton en erklæring på EU's vegne, hvori hun bekræftede "Den Europæiske Unions – og [sit] eget – stærke engagement i enhver persons ret til at være omfattet af alle menneskerettighederne uden forskelsbehandling". I 2011 var EU fortsat aktivt involveret i multilaterale bestræbelser, navnlig i FN, på at bekæmpe forskelsbehandling, herunder på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. EU udtrykte stor tilfredshed med fælleserklæringen fra FN's Menneskerettighedsråd den 22. marts 2011 på vegne af 85 lande fra alle kontinenter med titlen Ending acts of violence and related human rights violations based on sexual orientation and gender identity. 15 EU medlemsstater var med i den gruppe, der arbejdede med at udarbejde denne erklæring, og alle EU medlemsstater støttede fuldt op om dette initiativ. EU udtrykte også stor tilfredshed med den banebrydende resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet (forelagt af Sydafrika), som blev vedtaget den 17. juni 2011 med 23 stemmer for i FN's Menneskerettighedsråd. De EU-medlemsstater, der er medlemmer af Menneskerettighedsrådet, stemte for, og der var enighed om afstemningen i Den Europæiske Union som helhed 85 I FN i New York udtrykte EU tilfredshed med OHCHR's aktiviteter vedrørende LGBTspørgsmål og bidrog som medlem af en tværregional LGBT-kernegruppe til at øge kendskabet og skaffe støtte til dette spørgsmål. EU deltog aktivt i tilrettelæggelsen af et parallelt arrangement den 8. december 2011 i FN i New York - med titlen Stop Bullying, Ending Violence and Discrimination Based on Sexual Orientation and Gender Identity. På regionalt plan støttede EU fortsat Europarådets arbejde med LGBT-personers menneskerettigheder, navnlig gennem Europarådets anbefaling om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, der blev vedtaget den 31. marts 2010. På bilateralt plan anvendte EU fortsat sine menneskerettighedsdialoger med tredjelande til at fremme ikkeforskelsbehandling i forhold til LGBTI-personer, og flere offentlige erklæringer/demarcher er blevet anvendt til at markere EU's holdning til LGBTIspørgsmål, herunder imod homofobiske handlinger og til fordel for afkriminalisering af homoseksuelle forhold. Gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder støttede EU fortsat flere organisationer, der forsvarer LGBTI-personers rettigheder eller beskytter LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere, ved at give dem mulighed for at udfordre homofobiske love og diskrimination mod LGBTI-personer, øge kendskabet i den brede offentlighed til den diskrimination og vold, som seksuelle mindretal udsættes for, bekæmpe den og yde nødhjælp (fra psykosocial og medicinsk bistand til formidlingsog reintegrationsbistand) til de mest sårbare LGBTI-personer, som har behov for en sådan støtte. 86 En resolution, der blev forelagt af Sydafrika om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet (A/HRC/17/L.9/Rev.1) blev vedtaget i FN's Menneskerettighedsråd den 17. juni 2011 med 23 stemmer for og 19 imod, mens 3 undlod at stemme. Dette er første gang, at et FN-organ har godkendt en resolution, der stadfæster LGBTI-personers rettigheder. I resolutionen, der minder om, at menneskerettighederne er universelle, gives der udtryk for alvorlig bekymring over den vold og diskrimination, som enkeltpersoner udsættes for på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. Resolutionens operationelle bestemmelse pålægger Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder Navi Pillay inden udgangen af december 2011 at gennemføre den første FN-undersøgelse om diskriminerende love og praksisser samt voldshandlinger mod enkeltpersoner på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet i hele verden. Resolutionen beslutter også at indkalde til en paneldrøftelse på 19. samling i FN's Menneskerettighedsråd for at drøfte de faktiske forhold i undersøgelsen og en passende opfølgning af anbefalingerne i undersøgelsen. 3.15. Menneskerettigheder og erhvervslivet, herunder VSA Der var adskillige eksempler på vigtig udvikling i EU's politik for erhvervslivet og menneskerettigheder både inden for EU og i EU's eksterne forbindelser. 87 Europa-Kommissionen vedtog i oktober 2011 en ny meddelelse med titlen "En ny EUstrategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar", som lægger stor vægt på menneskerettigheder i VSA-konceptet og flere gange henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. Navnlig nævner EuropaKommissionen specifikt menneskerettigheder som et af de aspekter, som virksomhederne bør indarbejde i deres aktiviteter og strategi for at leve op til deres sociale ansvar, den anerkender FN's vejledende principper som grundlæggende internationalt anerkendte principper og retningslinjer for VSA og den erklærer, at den forventer, at alle europæiske virksomheder overholder deres ansvar for at respektere menneskerettighederne, jf. FN's vejledende principper. Europa-Kommissionen påtænkte også nogle konkrete foranstaltninger vedrørende erhvervslivet og menneskerettigheder, som skulle iværksættes i 2012-2013. Den har iværksat en proces til formulering af retningslinjer vedrørende menneskerettigheder i tre erhvervssektorer (arbejdsformidlingskontorer og rekrutteringsbureauer, IKT og olie og gas) samt retningslinjer for små og mellemstore virksomheder på grundlag af FN's vejledende principper. Den har også forpligtet sig til at offentliggøre en rapport om EU's prioriteter med hensyn til gennemførelsen af FN's vejledende principper, og den vil skabe en bedre forståelse af de udfordringer, virksomhederne står over for, når de er aktive i lande, hvor staten ikke fuldt ud opfylder sin forpligtelse til at beskytte menneskerettighederne. Europa-Kommissionen har også opfordret medlemsstaterne til at formulere deres egne nationale planer for gennemførelsen af FN's vejledende principper. Kommissionen har tilbudt at hjælpe dem med dette. I begyndelsen af 2011 offentliggjorde Kommissionen endvidere en undersøgelse om ansvarlig styring af forsyningskæden med særlig henvisning til FN's ramme for erhvervslivet og menneskerettigheder. I undersøgelsen var der udvalgt fem problemer vedrørende styring af forsyningskæden, som blev undersøgt i forhold til tre industrisektorer, der er vigtige for EU. Kommissionen arbejder med de anbefalinger, der 88 er en konsekvens af undersøgelsen. 89 Året igennem har EU aktivt støttet initiativer vedrørende erhvervslivet og menneskerettigheder i multilaterale fora. EU støttede stærkt "FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning". I januar 2011 fremsendte EU sine bemærkninger til udkastet til FN's vejledende principper, og efterfølgende støttede det Menneskerettighedsrådets godkendelse af dem i Genève i juni 2011. EU gav udtryk for, at det var rede til at samarbejde tæt med den nyligt oprettede FN-arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder og transnationale virksomheder og andre erhvervsvirksomheder, som har ansvar for at fremme effektiv udbredelse og gennemførelse af FN's vejledende principper. EU sendte et bidrag med forslag inden arbejdsgruppens første møde i januar 2012 med henblik på at drøfte dens arbejdsprogram. EU bidragede også til ajourføringen af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, som blev vedtaget i maj 2011, og som integrerer FN's ramme for erhvervslivet og menneskerettigheder i et nyt kapitel om menneskerettigheder og begrebet rettidig omhu i forsyningskæden. OECD's retningslinjer vil således være referencerammen for EU's forventninger til ansvarlig adfærd i erhvervslivet i forbindelse med EU's handels- og investeringspolitik. EU støttede også yderligere initiativer på multilateralt plan, f.eks. FN's Global Compact (dvs. den virksomhedsplatform – oprettet af FN's daværende generalsekretær Kofi Annan – som er fælles for virksomheder, der er villige til at afstemme deres operationer og strategier med 10 universelt anerkendte principper på områderne menneskerettigheder, arbejde, miljø og korruptionsbekæmpelse). 90 EU tog også spørgsmålet om erhvervslivet og menneskerettigheder op i bilaterale forbindelser med tredjelande. Nogle af initiativerne er: et civilsamfundsseminar i Bangladesh om menneskerettigheder og anstændigt arbejde, et civilsamfundsseminar i Chile om menneskerettigheder og virksomheders ansvar og et ekspertseminar om VSA i Singapore. EU drøftede også erhvervslivet og menneskerettigheder med en række tredjelande inden for rammerne af de regelmæssige menneskerettighedsdialoger. Endelig støttede EU gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder tiltag ledet af civilsamfundsorganisationer, som tog sigte på at sikre, at europæiske selskaber, der opererer i tredjelande, overholder og respekterer menneskerettighederne. Eksempelvis støtter Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) Clean Clothes-kampagnen, en alliance af organisationer i 15 europæiske lande, i gennemførelsen af et projekt med sigte på at øge respekten for økonomiske og sociale rettigheder i de globale forsyningskæder tilhørende beklædningsvirksomheder i over 30 lande, der opererer internationalt. I yderligere to projekter, der finansieres under EIDHR, indgår spørgsmålet om erhvervslivet og menneskerettigheder i aktiviteterne. Et globalt projekt rettet mod 70 lande har til formål at forbedre lokale jordrettighedsforkæmperes muligheder for at forsvare deres rettigheder over naturressourcer, at kritisere den manglende gennemsigtighed i kontrakter mellem stater og private selskaber og at føre dialog med regeringer og udvindingsvirksomheder i lande, hvor der er konflikter om ressourceudvinding. Et projekt om forkæmpere for oprindelige folks rettigheder i Sydøstasien omfatter en specifik plan om at gennemføre en tematisk undersøgelse om virksomhedernes sociale ansvar, menneskerettigheder og oprindelige folk, hvis der er mange jordrelaterede problemer. 91 FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder er kulminationen på seks års arbejde ledet af professor John Ruggie, der var FN's generalsekretærs særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettigheder fra 2005 til 2011. FN's vejledende principper giver standarder for, hvordan det sikres, at virksomheder ikke bidrager til krænkelse af menneskerettighederne. FN's vejledende principper er struktureret i tre adskilte, men indbyrdes forbundne søjler: statens pligt til at beskytte mod tredjemands, herunder virksomheders, krænkelser af menneskerettighederne gennem passende politikker, lovgivning og afgørelser, virksomheders ansvar for at overholde menneskerettighederne, hvilket dybest set betyder, at de skal handle med rettidig omhu for at undgå at krænke andres rettigheder, og behovet for, at ofre får øget adgang til effektive retsmidler, såvel indenretsligt som udenretsligt. 3.16. Demokratistøtte En ny europæisk naboskabspolitik I den fælles meddelelse af 25. maj 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen "En ny tilgang til nabolande i forandring" skitseres EU's nye vision for den europæiske naboskabspolitik. Den er baseret på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og retsstat. Den indebærer en langt højere grad af differentiering i tråd med et "mere for mere"-princip, der sætter det enkelte partnerland i stand til at udvikle sine forbindelser med EU i overensstemmelse med dets egne bestræbelser, behov og kapacitet med øget finansiel EU-bistand til de lande, der iværksætter modige reformer. 92 Den nye politikramme sikrer navnlig støtte til et velforankret demokrati og partnerskab med samfundet, støtte til bæredygtig økonomisk og social udvikling, vækst og jobskabelse, styrkelse af handelsforbindelserne, fremme af yderligere mobilitet og styrkelse af regionale partnerskaber. En civilsamfundsfacilitet til en værdi af 26,4 mio. EUR, der tager sigte på at styrke civilsamfundets kapacitet til at fremme reformer og øge den offentlige ansvarlighed i nabolandene, blev lanceret i september 2011. Som reaktion på Det Arabiske Forår tog EU straks skridt til hurtigt og effektivt at håndtere de udfordringer, som udviklingen har skabt, bestående af især humanitær bistand til og civil beskyttelse i regionen (indtil videre 80,5 mio. EUR) samt en række foranstaltninger i forbindelse med støtte til overgangen til demokrati og bistand til fattige områder. I 2011 ydede EU navnlig betydelig støtte til valgene i Tunesien, Marokko og Egypten. Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder ydede ekstraordinær støtte i Tunesien, Libyen og Egypten ved at anvende den eksisterende fleksibilitet til at støtte bl.a. medier, politiske partier og civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med indenlandsk valgobservation. Andre initiativer, navnlig Den Europæiske Demokratifond, forventes snart at være operationel. 93 Dagsordenen for forandring På grundlag af handlingsdagsordenen og ENP-revisionen indfører den nye politik for udviklingssamarbejde – dagsordenen for forandring - en differentieret EU-strategi over for partnerlande, og den søger at koncentrere det fremtidige samarbejde om to prioriterede områder: • respekt for menneskerettighederne, demokrati og andre vigtige aspekter af god regeringsførelse og • inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig udvikling. Dagsordenen for forandring fastsætter, at "god regeringsførelse i politisk, økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng har afgørende betydning for en inklusiv og bæredygtig udvikling. EU-støtte til god regeringsførelse bør indtage en mere fremtrædende plads i alle partnerskaber, idet der især bør skabes incitamenter til at iværksætte resultatorienterede reformer og sættes fokus på partnerlandenes forpligtelser til at respektere menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet og til at imødekomme deres befolkningers ønsker og behov." Respekt for ejerskab, dialog mellem partnere og fokus på incitamenter til at iværksætte resultatorienterede reformer er hovedprincipperne for EU's støtte til demokratisk regeringsførelse. Erfaringen viser, at vi er nødt til at gå videre end statsligt ejerskab og i højere grad basere os på et bredt demokratisk ejerskab eller i det mindste støtte dets etablering. På grundlag af principperne om differentiering mellem partnerlandene skal EU's strategi bygge på den rette blanding af instrumenter og bistandsordninger på nationalt plan. Partnerlande, der viser et klart engagement og tydelige fremskridt med hensyn til respekt for menneskerettighederne og demokratiske reformer, kan f.eks. drage fordel af muligheden for EU's generelle budgetstøtte. 94 Nye finansielle overslag Kommissionen fremsatte den 7. december sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020. Budgetforslagene tager sigte på at støtte Kommissionens nye strategi - "dagsordenen for forandring"- for at koncentrere EU's bistand om færre sektorer, støtte demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse samt skabe inklusiv og bæredygtig vækst. Sammen med "mere for mere"-strategien vil dette potentielt give mulighed for yderligere midler til demokratistøtte gennem alle de geografiske instrumenter (det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og Den Europæiske Udviklingsfond. 3.17. Støtte i forbindelse med valg Den Europæiske Union mener, at en ægte, gennemsigtig og fredelig valgproces er et afgørende grundlag for udøvelse af menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og et velfungerende demokrati. EU er en af de førende globale aktører for så vidt angår støtte til valghandlinger; den strategi, der anvendes, er skitseret i Kommissionens meddelelse fra 2000 om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning. De vigtigste elementer i EU's støtte til valghandlinger er EU's valgobservationsmissioner (EOM'er) og valgekspertmissioner (EEM'er) samt valgbistand og støtte til nationale upartiske observatører. Der er betydelig komplementaritet mellem målene for disse aktiviteter, eftersom resultatet af anbefalingerne fra EOM'er og EEM'er er indarbejdet i fremtidig valgbistand og bredere demokratistøtte. 95 3.18. Valgobservationsmissioner (EOM'er) Listen over lande, der prioriteres i forbindelse med EOM'er, blev fastlagt ved den højtstående repræsentants beslutning efter høring af Europa-Parlamentet (valgkoordineringsgruppen) og medlemsstaterne (Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC)). Ti valgobservationsmissioner fandt sted i 2011, som omfattede en grundig evaluering af processerne, opbygning af vælgernes tillid og udarbejdelse af detaljerede og konstruktive anbefalinger om, hvordan rammerne for og afholdelsen af fremtidige valg kan forbedres, og de demokratiske institutioner kan styrkes. EU's vurderingsmission analyserede vælgerregistreringen i Sudan fra den 15. november 2010 til den 8. januar 2011 og konkluderede, at den generelt fandt sted på en tilfredsstillende måde. Vurderingen af og konklusionerne vedrørende vælgerregistreringen bidrog til analysen foretaget af den EU EOM, der blev udsendt for at observere folkeafstemningen i det sydlige Sudan, som fandt sted fra den 9. til den 15. januar 2011. 104 observatører blev udsendt som led i den mission, der blev ledet af Véronique de Keyser (MEP), og de vurderede, at folkeafstemningen var troværdig og velorganiseret. EU EOM observerede både præsident- og parlamentsvalget i Niger, hvor første runde fandt sted den 31. januar 2011. Den ledende observatør var Santiago Fisas Ayxelà. 40 observatører blev udsendt til landet. Begge runder af præsident- og parlamentsvalget forløb tilfredsstillende for så vidt angår afholdelsen af valget og i politisk henseende. EOM spillede en nøglerolle med hensyn til at øge troværdigheden af dette vigtige valg, som skulle føre til, at en militærjunta frivilligt overgiver magten til en civil regering. 96 EOM'en ledet af Louis Michel (MEP) observerede det parlamentsvalg, der fandt sted den 13. februar i Tchad, hvor 70 observatører blev udsendt i hele landet. Valgprocessen blev ledet af en valgkommission, der havde kapacitetsvanskeligheder, og det samlede antal af konkurrerende kandidater ved valget skal øges betydeligt i fremtiden. Takket være nogle forbedringer af valgprocessen siden sidste valg havde den politiske opposition ikke desto mindre større mulighed for at deltage i valgprocessen, og den er bedre repræsenteret i parlamentet. EOM medvirkede aktivt til denne samlede forbedring af processen. Ugandas andet flerpartivalg, der blev afholdt den 18. februar 2011, blev observeret af en EOM bestående af 110 observatører og ledet af Edward Scicluna (MEP). Valget viste nogle forbedringer siden det foregående valg i 2006. Valgprocessen blev imidlertid skæmmet af undgåelige administrative og logistiske mangler, der førte til, at et uacceptabelt højt antal ugandiske borgere fik frataget stemmeretten. Endvidere udnyttede de siddende magthavere deres position i et sådant omfang, at det i alvorlig grad hindrede lige vilkår for de konkurrerende kandidater og politiske partier. En EU EOM bestående af 120 observatører blev udsendt til valget i april 2011 i Nigeria med Alojz Peterle (MEP) som ledende observatør. EU EOM'en kunne konkludere, at præsidentvalget havde været det mest troværdige valg, der er blevet afholdt i Nigeria siden genindførelsen af demokratiet. EU EOM'ens intervention var afgørende, da valget måtte udskydes en uge på grund af logistiske problemer, og bidrog til at sikre, at valgmyndighedernes troværdighed kunne genskabes. Den bidrog også til at gøre reaktionen fra det internationale samfunds side sammenhængende og konsekvent. 97 En EU EOM observerede anden runde af det præsidentvalg, der fandt sted den 5. juni i Peru. Den ledende observatør var José Ignacio Salafranca (MEP). Valgprocessen blev gennemført af de lokale valgmyndigheder med gennemsigtighed, professionalisme og dedikation. Samarbejdet mellem EU og Organisationen af Amerikanske Stater forløb rigtig godt og kan fremhæves som et eksempel på god praksis. EU-missionens synlighed var særlig høj i landet og medvirkede således til en styrkelse af de politiske bånd mellem EU og Peru. Den EU EOM, der blev ledet af Michael Gahler (MEP), med deltagelse af 163 observatører, blev udsendt for at overvåge det første demokratiske valg i Tunesien, der blev afholdt den 23. oktober. Missionen konkluderede, at valget til den forfatningsgivende forsamling var et opmuntrende skridt på vejen mod demokrati på trods af mangler med hensyn til processens gennemsigtighed. I forbindelse med dette valg har EU for første gang observeret stemmeafgivning i udlandet. Den EU EOM, der blev ledet af Maria Muñiz de Urquiza, observerede det præsident- og parlamentsvalg, der blev afholdt den 20. september i Zambia. Missionen udsendte 120 observatører. Dette valg blev afholdt på en gennemsigtig og troværdig måde ifølge de observationer, der blev foretaget af både EU EOM'en og de andre internationale og regionale valgobservationsmissioner, der var til stede. Regionale principper og internationale forpligtelser til at afholde periodiske og ægte valg blev for det meste overholdt, men reformen af de vigtigste aspekter af valgsystemet skal overholde disse fuldt ud under fremtidige valg. I forbindelse med valget den 6. november i Nicaragua udsendte EU en EOM ledet af Luis Yáñez (MEP) og bestående af 90 observatører. Missionen vurderede, at valgprocessen ikke overholdt de internationale normer for demokratiske valg, navnlig på grund af valgadministrationsorganets manglende uafhængighed og manglende akkreditering af de vigtigste observatørgrupper og repræsentanter for det største 98 oppositionsparti. 99 I anledning af præsident- og parlamentsvalget den 28. november i Den Demokratiske Republik Congo udsendte EU 147 observatører som led i den mission, der blev ledet af Mariya Nedelcheva (MEP). EOM'en roste befolkningens omfattende deltagelse i det andet flerpartivalg, men beklagede den utilstrækkelige forberedelse og håndtering af processen. Den manglende gennemsigtighed i afgørende faser af processen såsom optælling og indsamling af resultaterne underminerede navnlig dette valgs troværdighed. Delegationen fra Europa-Parlamentet medvirkede til at gøre alle EU EOM'erne mere synlige og ydede et værdifuldt bidrag i form af vurderingen af missionerne. EU gjorde en øget indsats for at drøfte anbefalingerne fra EOM'erne på det politiske og tekniske plan med henblik på at tilskynde myndighederne til gennemføre de nødvendige reformer. Opfølgning af EOM'er er en central del af EU's bredere støtte til demokrati. 3.19. Valgekspertmissioner (EEM'er) I betragtning af de begrænsede disponible ressourcer og de mange vigtige valg, der afholdes rundt om i verden i et givet år, er EU ikke i stand til at imødekomme alle anmodninger om udsendelse af en valgobservationsmission. Det kan dog også udsende en række valgekspertmissioner (EEM'er), der har mandat til at give input til tillidsopbyggende skridt både under og efter en valgproces. Sådanne missioner foretager en detaljeret analyse af den igangværende valgproces og aflægger rapport til de relevante valginteressenter i landet og til EU's institutioner, hvori de fremsætter anbefalinger. EEM'er er ikke observationsmissioner og fremsætter ikke offentlige erklæringer om valgprocessen. 100 I 2011 blev der udsendt otte valgekspertmissioner til Haiti (i marts), Benin (i marts og april), Thailand (i juni og juli), Guatemala (i september og november), Liberia (i oktober og november), Gambia (i november), Marokko (i november) og Elfenbenskysten (i december). 3.20. Valgbistand I 2011 ydede EU fortsat valgbistand til en række lande, herunder Haiti, DRC, Tunesien, Zimbabwe og El Salvador. Uden at reducere sin verdensomspændende indsats og fokus har EU øget sin støtte til den demokratiseringsbølge, der finder sted i det sydlige Middelhavsområde og Mellemøsten. Der ydes eller forberedes støtte til de demokratiske reformprocesser i Jordan, Libyen og Egypten. I løbet af de seneste syv år (2005-2011) har EU anvendt næsten 700 mio. EUR eller ca. 100 mio. EUR om året på valgbistand. Midlerne kommer fra geografiske instrumenter såsom EUF (Den Europæiske Udviklingsfond), ENPI (det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument) og DCI (instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde). De kommer også fra stabilitetsinstrumentet og EIDHR (Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder). EU's valgbistand omfatter kapacitetsopbygning samt teknisk og materiel støtte til valgprocesser i næsten 60 lande. Næsten to tredjedele af støtten er anvendt i Afrika syd for Sahara. En stor del af støtten gik til postkonfliktlande såsom DRC, Afghanistan, Sudan, Elfenbenskysten og Irak. EU's valgbistandsprogrammer beskæftiger sig ikke med valgbegivenheden, men følger snarere en valgcyklustilgang. 101 De er i de fleste tilfælde brede og omfattende og består af teknisk bistand samt materiel støtte til valghandlingerne. Støttemodtagerne er EMB'er (valgadministrationsorganer) samt de vigtigste interessenter i forbindelse med en valgproces: civilsamfundet, politiske partier, medier, parlamentet/ministerier med ansvar for retlige reformer og sikkerhedstjenester. En så omfattende støtte bygger på idéen om, at interessenternes fulde og ansvarlige deltagelse i en valgproces giver mulighed for et delt ejerskab og kan bidrage til generel accept af processen og dens resultater. Vælgerregistrering kræver, bl.a. fordi partnerlandene hyppigt vedtager biometriske dataindsamlingssystemer, i stigende grad særlig fokus og i visse tilfælde et selvstændigt program. Dette fører i nogle sammenhænge til udformning af programmer, der samtidig kan håndtere vælgerregistrering og fremme moderniseringen af personregisteret. Udvikling af viden og politik samt samarbejde med hovedaktørerne på valgbistandsområdet vil fortsat være prioriteter for EU. En tematisk workshop om valg, vold og konfliktforebyggelse med inddragelse af repræsentanter for valgkommissioner i mange udviklingslande fandt sted i juni 2011. I forbindelse med workshoppen, der blev afholdt i samarbejde med UNDP, blev der udarbejdet en sammenfattende rapport. I forbindelse med den strategiske partnerskabsaftale mellem FN og EU afholdt UNDP også generelle kurser om valgbistandsprogrammer i begyndelsen af 2011. 102 Casestudie - Støtte til den liberianske valgcyklus 2010-2012 Et EU-bidrag på 7 mio. EUR til en basketfond med fælles donorer (forvaltet af UNDP) Efter mere end et årti med borgerkrig satte Liberia i 2003 kurs mod genopretning efter Accrafredsaftalen. Præsident- og parlamentsvalget i 2011, der var det andet valg siden krigen, var et stort skridt i retning af konsolidering af landets demokrati. EU's valgbistandsprogrammer i Liberia sigter mod at udbygge den demokratiske proces ved at støtte den nationale valgkommission og centrale valginteressenter gennem hele valgprocessen, bidrage til valgreformer og styrke forbindelserne mellem valg og parlamentarisk udvikling. Overordnet set bidrog projektet på betydelige vis til forvaltningen af valget, der fandt sted i udfordrende retlige rammer og i et udfordrende logistisk miljø, med ganske få tekniske vanskeligheder. Den nationale valgkommissionen udviste leder- og ejerskab gennem hele projektgennemførelsen. Et tilfredsstillende samarbejde blev fremmet ved at integrere projektets tekniske eksperter i den nationale valgkommissionens lokaler, hvilket skabte mulighed for en god kompetenceoverførsel. Koordinering blandt internationale partnere og komplementaritet i valgbistanden gav tilfredsstillende resultater. På den anden side kan der indhøstes vigtige erfaringer med metoder til forbedring af processen på områder såsom kvinders deltagelse i valg og folkeoplysning. Projektet fortsætter frem til slutningen af 2012 med tiltag efter valget og følger dermed en valgcyklustilgang. Det primære fokus i indeværende år sættes på kapacitetsudvikling, institutionel gennemgang af den nationale valgkommission og videreførelse af erfaringer med valgaktiviteter. Hovedkonklusioner og anbefalinger fra EU's valgekspertmission vil bidrage til dette projekt. 103 3.21. Den Europæiske Demokratifond EU's udenrigsministre har drøftet oprettelsen af en europæisk demokratifond siden begyndelsen af 2010, hvor idéen blev forelagt af den polske udenrigsminister. Den 25. maj blev fonden medtaget i meddelelsen om en ny tilgang til det europæiske naboskab. Rådet for Udenrigsanliggender vedtog konklusioner om fonden den 20. juni og den 1. december, hvori det bekræftede den politiske støtte til initiativet. Den 15. december nåede alle medlemsstaterne til enighed om en fælles erklæring med hovedprincipperne for fonden, der bør oprettes som et uafhængigt tilskudsydende organ, som kan støtte dem, der fredeligt kæmper for demokratisering i lande, hvor der foregår en politisk overgang. Fonden vil først og fremmest, men ikke udelukkende, fokusere på naboskabet. På grundlag af erklæringen vil der i begyndelsen af 2012 blive oprettet en arbejdsgruppe, som skal nå til enighed om fondens vedtægter og reglerne for dens funktion. Arbejdsgruppen skal ledes af EU-Udenrigstjenesten og alle medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet (MEP Alexander Graf Lambsdorff er ordfører for Den Europæiske Demokratifond) vil blive indbudt til at deltage. 3.22. Arbejdet med parlamenter i hele verden Effektive demokratiske parlamenter spiller en central rolle for demokratiets kvalitet og styrke. Parlamenter er også afgørende for stor intern ansvarlighed. EU flytter i stigende grad fokus fra aktiviteter, der styrker de udøvende myndigheder, til aktiviteter, der styrker de lovgivende myndigheder og etablerer et effektivt system med kontrol og balance. Der lægges nu især vægt på at skabe forbindelser mellem de forskellige aktører, der er involveret i tilsyn, lige fra medier og civilsamfundsorganisationer til parlamenter og overordnede revisionsorganer. 104 I 2011 iværksatte og afsluttede Kommissionen en undersøgelse, der så nærmere på, hvordan EU har støttet parlamenter i hele verden i løbet af det seneste årti, og giver praktisk vejledning til støtte til parlamentariske institutioner. Undersøgelsen viste, at EU siden 2000 har anvendt næsten 150 mio. EUR på at styrke parlamenter i hele verden (uden at medregne tiltrædelseslande). De vellykkede projekter var dem, der var baseret på et grundigt forberedende arbejde, hvor der var en forståelse for det generelle forvaltningsmæssige miljø og de politiske aktørers motiver. Sådanne projekter havde tendens til at være mere langsigtede og fandt sted i et mere positivt miljø for demokratisk udvikling. De viste stærkt nationalt ejerskab, klare målsætninger, tydelig uddelegering af ejerskab og grundig programplanlægning. Denne undersøgelsesproces resulterede i offentliggørelsen af EU-referencedokumentet Engaging and Supporting Parliaments Worldwide: EC strategies and methodologies for action to support parliaments, der blev formidlet bredt i hele 2011, herunder gennem et uddannelsesmodul. Dokumentet tjener som et praktisk værktøj for EU-personale og andre aktører, idet det foreslår måder, hvorpå der kan indledes en dialog med og ydes støtte til parlamenterne i partnerlande, og anvendes af EU-delegationerne. EU-støtte til politiske partier er hovedsagelig ydet i forbindelse med bredere valgbistandsprojekter. Efter Det Arabiske Forår har EU styrket sit engagement i forhold til politiske partier på grund af de vigtige og mange forskellige roller, som de spiller med hensyn til at fremme et demokratisk system. EU har kun indledt en dialog med de politiske partier, der deler de demokratiske værdier, på grundlag af en upartisk tilgang og indirekte gennem uddannelse og andre kapacitetsudviklingsaktiviteter (direkte finansiering af politiske partier er forbudt i henhold til EU-reglerne). EU støtter også i stigende grad indførelsen af retlige og forfatningsmæssige rammer, der styrker de demokratiske politiske partier og gør det muligt for dem at fungere som et altomfattende middel til repræsentation. 105 EU har især gennem stabilitetsinstrumentet og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) hurtigt ydet støtte til politiske partier i Tunesien og Egypten efter de folkelige opstande. EU-støtte har især været rettet mod national valgobservation og uddannelse af politiske partier. En sådan støtte er i disse tilfælde ydet som led i en bred demokratiseringspakke, der omfatter en forfatnings- og valgreform, støtte til kontrolinstanser i civilsamfundet, fremme af ytringsfriheden, støtte til medier, folkeoplysning osv. Casestudie - Støtte til parlamentet og institutionaliseringen af den nye demokratiske forfatning i Kirgisistan Baggrund: Den folkelige revolution i 2010 satte en stopper for de daværende myndigheders forsøg på at genindføre autoritært styre og førte til en midlertidig regering, der fik til opgave at institutionalisere den demokratiske orden. Regeringen og parlamentet har henvendt sig til EU for at få støtte til udformningen og gennemførelsen af en ny demokratisk orden i form af en demokratisk republik. Program: Den Europæiske Union har støttet parlamentet gennem tre projekter, der blev indledt i 2007, og som fortsatte frem til 2012. Alle tre projekter, der har en værdi af 2 mio. EUR, er blevet leveret af De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP) og fokuserede på 1) styrkelse af parlamentets lovgivningskapacitet, offentlighedens forståelse af parlamentets arbejde og forbedring af parlamentets brug af ikt, 2) bistand til parlamentet, således at det kan leve op til sit ansvar som fastlagt i den reviderede forfatning fra 2007, og omfattende lovgivning, tilsyn og repræsentationsopgaver, 3) støtte til institutionalisering af de retlige rammer med henblik på forankring af landets nye demokratiske forfatning. 106 Hovedkonklusioner: EU-støtten til det kirgisiske parlament har givet positive resultater i henseende til forøget kapacitet blandt parlamentsmedlemmerne og parlamentets forvaltning, hvilket igen har forbedret institutionens effektivitet og anseelse. EU har støttet de afgørende vigtige revisioner af forfatningen og hjælper nu med at institutionalisere den nye demokratiske orden. Kirgisistan står fortsat over for mange udfordringer i forbindelse med den demokratiske overgang, men EU-støtten har bidraget til en styrkelse af parlamentet som en central demokratisk institution, der gør det muligt for landet at fastholde og udvide de demokratiske frihedsrettigheder, der er enestående i et regionalt naboskab, der ofte er karakteriseret ved autoritære styreformer. 3.23. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder EU lægger lige så stor vægt på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som på borgerlige og politiske rettigheder under hensyn til, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og forbundne som bekræftet på verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993 i Wien. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder blev fortsat behandlet gennem EU's menneskerettighedspolitiks særlige værktøjer i tredjelande. Som eksempel udsendte EU den 22. marts 2011 en erklæring i anledning af verdensdagen for vand, hvor det bekræftede, at alle stater har en menneskerettighedsforpligtelse med hensyn til adgangen til rent drikkevand, som skal være til rådighed og fysisk tilgængeligt til en overkommelig pris og af en acceptabel kvalitet. 107 Drøftelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er også blevet behandlet inden for rammerne af EU's menneskerettighedsdialoger og -konsultationer samt i dermed beslægtede civilsamfundsmøder. I november 2011 indkaldte Den Europæiske Union til et civilsamfundsseminar mellem EU og Bangladesh om menneskerettigheder og anstændigt arbejde i Dhaka, Bangladesh. Formålet med seminaret var at samle relevante interessenter fra Bangladesh og Europa for at drøfte, hvordan globaliseringens sociale dimension kan styrkes og Bangladesh kan støttes i forbindelse med gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations dagsorden for anstændigt arbejde. Resultaterne af seminaret blev drøftet i den fælles kommissions undergruppe på mødet den 30. november 2011 om god regeringsførelse og menneskerettigheder. I FN's Menneskerettighedsråd fortsatte EU offentligt med at støtte og samarbejde med en række særlige procedurer, der arbejder med økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, såsom mandaterne vedrørende uddannelse, boliger, fysisk og mental sundhed, retten til mad, giftige og farlige produkter og giftigt og farligt affald, internt fordrevne personer, oprindelige folk, ekstrem fattigdom og adgang til drikkevand og sanitetsforhold. Endvidere har EU fortsat med at støtte styrkelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) tilsynssystem og er regelmæssigt fremkommet med indlæg på ILO's Internationale Arbejdskonference og i Styrelsesrådet for så vidt angår vigtige sager vedrørende krænkelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder. EU fortsætter med at støtte ILO, f.eks. på områderne handel og beskæftigelse, statistiske systemer, social beskyttelse og beskæftigelsespolitikker samt arbejdssikkerhed og sundhed. EU fortsatte i sine overordnede forbindelse med tredjelande at tilskynde til og fremme ratifikationen og gennemførelsen af ILO-konventionerne vedrørende grundlæggende arbejdstagerrettigheder, herunder gennem teknisk samarbejde og gennem tæt samarbejde med ILO. I nogle tilfælde har EU medtaget spørgsmål vedrørende beskæftigelse, 108 arbejdsret og social beskyttelse i bilaterale dialoger på ekspertplan. 109 EU går fortsat stærkt ind for at fremme grundlæggende arbejdstagerrettigheder og anstændigt arbejde for alle i sin handelspolitik og medtager rutinemæssigt samarbejdsinitiativer og incitamenter til bedre arbejdsforhold i de handelsaftaler, som det forhandler. EU's udkast til handelsaftaler med andre lande og regioner gennemgås omhyggeligt for så vidt angår deres potentielle virkninger på social udvikling, herunder arbejdsstandarder. I henhold til EU's generelle toldpræferenceordning kan udviklingslande, der har ratificeret og gennemført ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder, indrømmes særlige nedsættelser af toldsatser, når de eksporterer til EU. Fremme af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder hænger meget tæt sammen med en rummelig og retfærdig udvikling: Det er værd at lægge mærke til, at seks af FN's otte årtusindudviklingsmål lægger stor vægt på den menneskelige og den sociale udvikling. 3.24. Asyl, indvandring, flygtninge og internt fordrevne Den 18. november 2011 udsendte Kommissionen sin meddelelse om en samlet strategi for migration og mobilitet (SSMM), som fastlægger den overordnede ramme for EU's eksterne migrationspolitik og udstikker kursen for dialog og samarbejde med tredjelande inden for migration og mobilitet. Et af de vigtigste elementer i meddelelsen er, at den gør gældende, at strategien bør fokusere på migration og baseres på det princip, at migranten er i centrum for analysen og alle foranstaltninger. Meddelelsen understreger, at forvaltning af migration ikke drejer sig om "strømme", "migrantunderlag" og "ruter", men derimod om mennesker. For at være såvel relevante som effektive og bæredygtige skal politikkerne være udformet således, at de adresserer de berørte personers forhåbninger og problemer. Migranternes menneskerettigheder udgør derfor et tværgående spørgsmål i SSMM'en. Migrantrettigheder behandles systematisk i forbindelse med gennemførelsen af den samlede strategi gennem både dialog og samarbejde med henblik på at styrke migranternes menneskerettigheder i såvel 110 oprindelses- som transit- og bestemmelseslandene. 111 Asyl og flygtninge I 2011 var den vigtigste forpligtelse på dette område at opbygge et Europa for asyl. Udvidelsen af direktivet om fastboende udlændinge til at omfatte personer med international beskyttelse blev offentliggjort den 19.5.2011 i EUT, og omarbejdningen af kvalifikationsdirektivet blev offentliggjort den 13. december 2011. Teksten til kvalifikationsdirektivet styrker kriterierne for ret til international beskyttelse samt bestemmelserne om barnets tarv og om køn, og den sikrer yderligere indbyrdes tilnærmelse af de rettigheder, der tildeles flygtninge og personer med international beskyttelse, selv om de to former for status endnu ikke er harmoniseret. Med henblik på at fremme de vanskelige forhandlinger vedtog Kommissionen i juni 2011 ændrede forslag til de omarbejdede direktiver om asylprocedurer og modtagelsesforhold. Europa-Parlamentet vedtog førstebehandlingsholdninger om begge de oprindelige forslag, inden de ændrede forslag blev fremsat. I Rådet blev forhandlingerne hurtigt genoptaget. Til gengæld er der opnået begrænsede fremskridt med hensyn til forhandlingerne om den omarbejdede Dublinforordning, og drøftelserne om Eurodacforordningen har været indstillet i det meste af 2011. For så vidt angår dette system rapporterede Kommissionen om arbejdet i Eurodacs centrale enhed, som fortsat har givet meget tilfredsstillende resultater med hensyn til hastighed, output, sikkerhed og omkostningseffektivitet. 112 Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) har været operationelt siden midten af 2011. Efter anmodningen fra Grækenland i april 2011 udarbejdede EASO og de græske myndigheder en toårig operativ plan om at udsende asylstøttehold på stedet fra maj. EASO's vigtigste forpligtelse i sit første driftsår har vedrørt rekruttering og oprettelse af de nødvendige strukturer i Malta. Agenturet har også taget ansvar for de praktiske samarbejdsforanstaltninger såsom det europæiske asylcurriculum. Kommissionen har fortsat støttet agenturet aktivt, således at det hurtigst muligt bliver fuldt operationelt. Formelle forhandlinger om de associerede landes deltagelse i EASO forventes at blive indledt og forhåbentlig afsluttet i første halvår af 2012. Solidaritet var fortsat et vigtigt element i asylpolitikken. Den 2. december 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse om solidaritet i EU på asylområdet. Denne meddelelse søger at styrke det praktiske, tekniske og finansielle samarbejde, bevæge sig hen imod en bedre ansvarsfordeling og en forbedret styring af asylsystemet og således bidrage til færdiggørelsen af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012. Projektet om flytning inden for EU fra Malta (EUREMA) fortsatte, og i april 2011 tilsluttede medlemsstaterne sig indledningen af dets anden fase: sammen med bilaterale tilsagn tager det nye projekt sigte på at genbosætte 360 flygtninge i 20112012. Tredjelande drog også fordel af EU's solidaritet på asylområdet. Ca. 3000 flygtninge blev genbosat i EU's medlemsstater i løbet af 2011, hvoraf 10 har årlige genbosættelsesprogrammer. I forbindelse med den eksterne dimension af asyl blev forhandlingerne om det fælles EU-genbosættelsesprogram genoptaget i slutningen af 2011 på grundlag af et nyt kompromisforslag, der fastlægger "specifikke fælles EUprioriteter for genbosættelse for 2013". 113 De eksisterende regionale beskyttelsesprogrammer fortsatte. Den 1. december 2011 blev det regionale beskyttelsesprogram i Nordafrika iværksat, som omfatter Egypten, Libyen og Tunesien. Aktiviteterne blev kun gennemført i Egypten og Tunesien. På grund af sikkerhedssituationen er UNHCR's tilstedeværelse ikke blevet genetableret i Libyen i 2011. Migration Forhandlingerne om et EU-direktiv om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde i EU og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold, blev afsluttet 2. Direktivet sikrer arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold, ligebehandling på en række områder, navnlig arbejdsvilkår, social sikring, anerkendelse af eksamensbeviser, skattefordele og uddannelse, men også foreningsfrihed. Forhandlingerne om forslagene til direktiv om virksomhedsinternt udstationerede 3 og sæsonarbejdere 4 fra tredjelande er i gang. Omfanget af de rettigheder, der bør tildeles tredjelandsstatsborgere, er et vigtigt element i drøftelserne i Rådet og i EuropaParlamentet. Gennemførelsen af handlingsplanen om uledsagede mindreårige (2010-2014) 5 fortsatte. Planen fremmer en fælles EU-tilgang på grundlag af princippet om barnets tarv. 3 4 5 2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:343:0001:0009:DA:PDF. KOM(2010) 378 endelig. KOM(2010) 379 endelig. KOM(2010) 213 endelig. 114 Stærke garantier for migranters grundlæggende rettigheder fremmes i den europæiske dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere samt behovet for en positiv indstilling til mangfoldighed og ligebehandling. Der skal gøres en indsats for at bekæmpe diskrimination og give migranterne værktøjer til at blive fortrolige med de grundlæggende værdier og regler i EU og dets medlemsstater for at sikre, at rettigheder og forpligtelser respekteres af både migranterne og modtagersamfundene. Den 23. februar 2011 offentliggjorde Kommissionen sin evaluering af EUtilbagetagelsesaftalerne som krævet i Stockholmprogrammet. Et af de vigtigste emner i evalueringen var overvågningen af anvendelsen af EU-tilbagetagelsesaftalerne. Uden at der skal sættes spørgsmålstegn ved den nuværende gældende EU-ret og andre relevante internationale instrumenter, som altid skal respekteres under gennemførelsen af EUtilbagetagelsesaftalerne, foreslog Kommissionen flere ledsageforanstaltninger, der skal sikre, at de tilbagesendte personers menneskerettigheder respekteres fuldt ud. I evalueringen blev der desuden redegjort for Kommissionens idé om at lancere et pilotprojekt, der skal overvåge situationen for personer, der er tilbagesendt i medfør af visse tilbagetagelsesaftaler. Evalueringen dannede også grundlag for RIA-Rådets konklusioner, der blev vedtaget den 9. juni 2011. Konklusionerne tog kun i meget begrænset omfang hensyn til ovennævnte henstillinger fra Kommissionen om menneskerettigheder. 115 3.25. Menneskehandel Menneskehandel er en alvorlig forbrydelse og udtryk for en særdeles grov krænkelse af menneskerettighederne. Det kan antage mange former såsom menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, tvangstiggeri, privat hushjælp eller fjernelse af organer. Det er udtrykkeligt forbudt i henhold til artikel 5 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom (fra januar 2010) i sagen Rantsev mod Cypern og Rusland udgør menneskehandel en overtrædelse af artikel 4 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som forbyder slaveri og tvangsarbejde. Det var fortsat en prioritet for Unionen og medlemsstaterne at tage kampen op mod menneskehandel. I 2011 blev det nye direktiv om bekæmpelse af menneskehandel ved hjælp af en menneskerettighedsorienteret og kønsspecifik tilgang vedtaget; EUkoordinatoren for bekæmpelse af menneskehandel påbegyndte sit mandat; og den første gennemførelsesrapport om det indsatsorienterede dokument om den eksterne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel blev udsendt. I april 2011 blev det nye direktiv 2011/36 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor vedtaget af Rådet og EuropaParlamentet. Det har en klar menneskerettighedstilgang, herunder et kønsperspektiv, og bygger på FN's protokol om menneskehandel og Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel. Det omfatter menneskehandel med henblik på alle former for udnyttelse. Direktivet indeholder omfattende bestemmelser om bistand til og beskyttelse af ofre for at sikre deres menneskerettigheder og undgå yderligere viktimisering. Direktivet kræver, at medlemsstaterne giver særligt sårbare ofre særbehandling, og det indeholder særlige bestemmelser om børn, der er ofre for menneskehandel. Der skal primært tages hensyn til barnets tarv i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og De Forenende Nationers konvention om 116 barnets rettigheder af 1989. Desuden indeholder direktivet bestemmelser om eksterritorial jurisdiktion, som navnlig, men ikke udelukkende, er relevant i forbindelse med sexturisme. 117 I juli 2011 blev der afholdt et møde i det uformelle netværk af nationale rapportører eller tilsvarende mekanismer til overvågning af menneskehandel. På dette møde blev forskellige emner drøftet, herunder samarbejde og partnerskaber mellem alle de aktører, der er involveret i politikker til bekæmpelse af menneskehandel, såsom de civilsamfundsorganisationer, der er involveret i beskyttelse af menneskerettighederne. Pålidelige og sammenlignelige data er afgørende for effektiv politikudformning. Kommissionen iværksatte derfor i 2011 for første gang på EU-plan et dataindsamlingsinitiativ om menneskehandel. De indsamlede data vil give oplysninger om bl.a. køn, alder, udnyttelsesform og nationalitet for så vidt angår ofrene for menneskehandel og menneskehandlernes køn og nationalitet, hvilket giver mulighed for mere målrettede foranstaltninger, herunder i relation til tredjelande og regioner i tredjelande. Den første gennemførelsesrapport om det indsatsorienterede dokument om styrkelse af EU's eksterne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel blev vedtaget på samlingen i juni 2011 i Rådet for Retlige og Indre Anliggender 6. Denne rapport indeholdt en samlet oversigt over EU-medlemsstaternes, EU-agenturernes og EuropaKommissionens projekter og foranstaltninger i tredjelande og regioner i tredjelande. Mange af disse projekter har en menneskerettighedstilgang til menneskehandel og fokuserer på forebyggelse af de underliggende årsager til menneskehandel såsom fattigdom og diskrimination. 6 Den første gennemførelsesrapport fra juni 2011 om det indsatsorienterede dokument om styrkelse af EU's eksterne dimension inden for bekæmpelse af menneskehandel fra juni 2011, http://ec.europa.eu/anti-trafficking/entity.action?id=27f3528b-8d2e-419d-b6307d78a70ef3d7 118 I anledning af EU-dagen for bekæmpelse af menneskehandel i 2011 samlede Kommissionen og det polske formandskab syv agenturer vedrørende retlige og indre anliggender (Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Eurojust, Europol, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Cepol, Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor). Dette møde resulterede i en fælles erklæring vedrørende deres fremtidige samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel, hvor de forpligtede sig til at udføre deres arbejde under fuld respekt for menneskerettighederne. I 2011 fortsatte Kommissionen udviklingen af EU-webstedet om bekæmpelse af menneskehandel, der indeholder oplysninger om politik og lovgivning på EU-plan og i medlemsstaterne. Det indeholder også kontaktoplysninger for relevante statslige og ikkestatslige organisationer og giver en oversigt over projekter finansieret af Kommissionen og publikationer udarbejdet af forskellige interessenter, bl.a. om forbindelsen mellem menneskerettigheder og menneskehandel 7. Linket til webstedet er: http://ec.europa.eu/anti-trafficking. Medlemmerne af den tredje ekspertgruppe vedrørende menneskehandel blev udpeget i 2011. Den består af eksperter på menneskerettigheds- og kønsområdet, der rådgiver Kommissionen om politik og lovgivning. Meddelelsen fra 2011 om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar vedrørte også bekæmpelse af menneskehandel som led i en bedre gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. 7 F.eks. det EU-finansierede projekt The Right Guide, der er et instrument for ngo'er til at vurdere den indvirkning på menneskerettighederne, som love og foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af menneskehandel har, og instrumentet kan anvendes til evidensbaseret lobbyvirksomhed over for deres regeringer http://ec.europa.eu/anti-trafficking/entity?id=7dbb0353-cb8a-4bcc-a3fa34dfbe01bbca 119 En samlet strategi for migration og mobilitet 8, der udgør den overordnede ramme for EU's eksterne migrationspolitik, blev vedtaget i 2011. Den understreger på ny betydningen af samarbejde med oprindelseslande og transit- og bestemmelseslande samt identificerer forebyggelse og begrænsning af illegal migration og menneskehandel som en af sine fire søjler. 8 Kommissionens meddelelse: en samlet strategi for migration og mobilitet (KOM(2011) 743 endelig). 120 I 2011 finansierede Kommissionen mange projekter både i og uden for EU, der tog sigte på at forebygge og bekæmpe menneskehandel ved hjælp af en menneskerettighedstilgang. En målrettet indkaldelse af forslag til projekter vedrørende menneskehandel fandt sted i juni 2011 under finansieringsprogrammet Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, der er en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (2007-2013). Ligeledes blev der i forbindelse med Daphneprogrammerne, der bidrager til beskyttelse af børn, unge og kvinder mod alle former for (kønsbestemt) vold, herunder menneskehandel, iværksat en indkaldelse af forslag i december 2011. Bekæmpelse af menneskehandel indgår i flere bilaterale handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik og i stabiliserings- og associeringsaftalerne med de vestlige Balkanlande. På topmødet for det østlige partnerskab i september 2011 nåede deltagerne til enighed om at styrke samarbejdet og koordinationen vedrørende bekæmpelse af menneskehandel. Projekterne er finansieret under instrumentet til førtiltrædelsesbistand og instrumentet til teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX). Spørgsmålet om menneskehandel blev rejst i den politiske dialog med tredjelande, navnlig i menneskerettighedsdialogerne og -konsultationerne. EU støttede de internationale bestræbelser ved i forskellige FNfora at gå ind for forebyggelse, beskyttelse af og bistand til ofre, udarbejdelse af en lovgivningsramme, politikudvikling og retshåndhævelse, internationalt samarbejde og koordination vedrørende bekæmpelse af menneskehandel. Bekæmpelse af menneskehandel prioriteres i EU's geografiske og tematiske samarbejde med tredjelande (tredjelande). Det er integreret i landestrategidokumenter og nationale og regionale vejledende programmer, hvilket blev bekræftet i midtvejsrevisionerne for 2011-2013. Der er adgang til midler under finansieringsinstrumenter som f.eks. stabilitetsinstrumentet og Det Europæiske Instrument for Demokrati og 121 Menneskerettigheder (EIDHR). Det flerårige strategidokument for perioden 2011-2013 i forbindelse med det tematiske program for samarbejde med tredjelande på områderne migration og asyl har menneskehandel som en af de tematiske prioriteter. 122 Direktivet oprettede stillingen som EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel. Kommissionen udnævnte Myria Vassiliadou, der indledte sit arbejde i marts 2011. Koordinatoren skal bl.a. fastsætte den overordnede politiske strategi på menneskerettighedsområdet og bidrage til udviklingen af eksisterende eller nye EUpolitikker, der er relevante for bekæmpelse af menneskehandel, navnlig i relation til tredjelande. Hun skal desuden sikre, at alle passende EU-foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel anvendes og mobiliseres hensigtsmæssigt.. Hun har siden arbejdet på at skabe mere sammenhæng i politikker til bekæmpelse af menneskehandel, herunder ved at integrere spørgsmålet i de forskellige politikområder, og sikre mere koordination mellem aktørerne på menneskerettighedsområdet, bl.a. EU-agenturer, medlemsstater og internationale aktører. Hun har løbende understreget betydningen af at anvende en menneskerettighedsorienteret og kønsspecifik tilgang til bekæmpelse af dette fænomen. 3.26. Racisme, fremmedhad, ikkeforskelsbehandling og respekt for mangfoldighed EU fortsatte i 2010 med at bidrage betydeligt til bekæmpelse af alle former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og lignende former for intolerance over hele verden. I EU blev dette engagement fortsat understøttet af en politik med konkrete tiltag, herunder lovgivning, oplysningskampagner, dataindsamling og finansiel støtte til civilsamfundsprojekter Den 21. marts 2011, den internationale dag for afskaffelse af racediskrimination, udsendte den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, en erklæring på EU's vegne, hvori EU fordømmer "alle former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og lignende former for intolerance, herunder forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, der er i direkte modstrid med de værdier, EU bygger på." 123 I forbindelse med sine foranstaltninger udadtil fortsatte EU med at rejse spørgsmål i relation til racisme og fremmedhad i sine politiske dialoger med tredjelande, for eksempel Rusland. Disse spørgsmål bliver også fortsat taget i betragtning i samarbejdsstrategier; for eksempel forpligter partnerlandene sig i forbindelse med handlingsplanerne under den europæiske naboskabspolitik til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, religiøs intolerance, racisme og fremmedhad. EU fortsatte med at gå sammen med regionale organisationer som f.eks. Europarådets Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI). Inden for rammerne af OSCE foretog EU en tæt koordinering for at fremme gennemførelsen af de tilsagn, som de 56 deltagende stater i OSCE har givet vedrørende bekæmpelse af racisme, fremmedhad og forskelsbehandling. På multilateralt plan samarbejdede EU også aktivt med FN om tackling af racisme og diskrimination. Det støttede mandatet for FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance, Mutama Ruteere, og hans forgænger, Githu Muigai. Ti år efter verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance i 2001 gik EU stadig fuldt og helt ind for den centrale målsætning for Durbankonferencen i 2001, der er fuldstændig fjernelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance. Den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination er det universelle grundlag for bestræbelserne på at forhindre, bekæmpe og udrydde racisme. Den Europæiske Union opfordrede fortsat alle de stater, der endnu ikke har ratificeret eller fuldt ud gennemført konventionen, til at gøre det. 124 EU fortsatte med at integrere bekæmpelsen af forskelsbehandling i sit internationale samarbejde. Gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) har EU støttet en bred vifte af civilsamfundsorganisationer i omkring 120 nyere projekter med et samlet beløb på ca. 24 mio. EUR. Endvidere støttede EU via EIDHR FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) i forbindelse med gennemførelsen af gældende internationale standarder for ligestilling og ikke-forskelsbehandling, navnlig den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance i 2001 blev afholdt den 31. august til den 8. september 2001 i Durban, Sydafrika. Den Europæiske Union bidrog i høj grad til, at Durbankonferencen blev vellykket. Konferencen vedtog ved konsensus Durbanerklæringen og -handlingsprogrammet, der udgør en ramme til vejledning af regeringer, ikkestatslige organisationer og andre institutioner i deres indsats for at bekæmpe racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance. Durbanopfølgningskonferencen fandt sted den 20.-24. april 2009 i Genève, Schweiz. Den vurderede fremskridtene i retning af at nå de mål, der blev fastsat på Durbankonferencen i 2001. Der blev afholdt et højniveaumøde den 22. september 2011 i New York, der førte til vedtagelsen af Generalforsamlingens resolution om markering af 10-året for vedtagelsen af Durbanerklæringen og -handlingsprogrammet. 125 3.27. Rettigheder for personer, der tilhører mindretal I alle regioner i verden bliver personer, der tilhører mindretal, fortsat konfronteret med alvorlige trusler, diskrimination og racisme og udelukkes ofte fra fuld deltagelse i det økonomiske, politiske, sociale og kulturelle liv, der er tilgængeligt for flertallet i de lande eller samfund, som de lever i. Traktaten om Den Europæiske Union anfører udtrykkeligt, at rettighederne for personer, der tilhører mindretal, er blandt de værdier, som EU bygger på, og som den forpligter sig til at fremme i sine forbindelser med den øvrige verden. På internationalt plan er erklæringen vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter, den centrale referencetekst, når det gælder rettighederne for personer, der tilhører mindretal. I Europa har Europarådet vedtaget rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog. Beskyttelse af mindretal er et af de centrale spørgsmål i forbindelse med de politiske Københavnskriterier for tiltrædelse af EU. Det er på denne baggrund, kandidatlandes og potentielle kandidatlandes behandling af mindretalsspørgsmål fortsat vurderes i EuropaKommissionens fremskridtsrapporter. Til gengæld herfor stiller EU målrettet finansiel førtiltrædelsesbistand til rådighed for kandidatlande og potentielle kandidatlande for at hjælpe dem med at indføre de nødvendige politiske, økonomiske og institutionelle reformer i overensstemmelse med EU's standarder. De støttede projekter for personer, der tilhører mindretal, tager hovedsagelig sigte på at mindske de sociale forskelle og forøge og fremme en bedre livskvalitet. Styrkelse af den sociale samhørighed i disse lande omfatter integration af dårligt stillede mennesker, bekæmpelse af diskrimination og styrkelse af den menneskelige kapital, navnlig ved reform af uddannelsessystemerne. 126 Mindretalsspørgsmål fortsatte også med at være et vigtigt aspekt i EU's forbindelser med andre dele af verden, og EU rejser jævnligt mindretalsspørgsmål i sine politiske dialoger med tredjelande. Mindretalsspørgsmål er også blevet integreret i samarbejdsstrategier og -handlingsplaner. For eksempel tager EU's landestrategidokument for Colombia 2007-2013 fat på den humanitære situation og menneskerettighedssituationen for personer, der tilhører mindretal, og har fredsskabelse blandt sine nøgleprioriteter gennem inddragelse af marginaliserede borgere i lokal governance og participatorisk økonomi samt fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse og bekæmpelse af straffrihed. Et andet eksempel er den udtrykkelige omtale af respekt for rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, i handlingsplanen som led i den europæiske naboskabspolitik med Ukraine. EU samarbejdede aktivt i FN's fora om fremme og beskyttelse af rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Til FN-processerne hører forummet om mindretalsspørgsmål og det arbejde, der udføres af den uafhængige ekspert for minoritetsspørgsmål. EU fortsatte endvidere med at gå sammen med andre internationale organisationer og multilaterale organer, der er aktive på dette område, såsom OSCE og dens højkommissær for nationale mindretal samt Europarådet. EU er derudover fortsat med at anvende en lang række instrumenter for finansielt og teknisk samarbejde, herunder bilateralt samarbejde med regeringer og direkte støtte til civilsamfundet, der kompletterer hinanden og arbejder i synergi for at fremme og beskytte rettighederne for personer, der tilhører mindretal. 127 EU har med henblik herpå støttet regeringers programmer og politikker, der er rettet mod mindretal eller har en potentiel virkning på dette område, gennem bilateralt samarbejde. EU har også støttet civilsamfundsorganisationer, der arbejder for beskyttelse og fremme af rettigheder for personer, der tilhører mindretal, navnlig gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). I den forbindelse har det særlig søgt at bidrage til at fremme beskyttelse og udvikling af lige deltagelse af mænd og kvinder fra mindretalssamfund i det sociale, økonomiske og politiske liv inden for den bredere ramme af styrkelse af menneskerettighederne, politisk pluralisme og demokratisk politisk deltagelse. Med et bidrag på over 90 000 EUR finansierer EIDHR i øjeblikket et projekt, der tager sigte på at forbedre romaers og andre nationale mindretals politiske deltagelse og repræsentation i Bosnien-Hercegovina og således fremme deres integration, interesser og rettigheder. Mindretal og navnlig romabefolkningen, der er det største mindretal i BiH, lider som følge af en historie præget af diskrimination, der har medført udbredt fattigdom, arbejdsløshed, hjemløshed og manglende adgang til uddannelse. Selv om internationale menneskerettighedsstandarder er indarbejdet i BiH's forfatning, er retten "til at blive valgt" kun sikret for de "konstituerende folk" (bosniere, kroater og serbere). Ifølge forfatningen er personer, der tilhører de nationale mindretal, udelukket fra at få adgang til det højeste politiske deltagelsesniveau på stats- og enhedsniveau. Dette projekt tager derfor sigte på at bidrage til at skabe bedre betingelser for romaers og andre mindretals politiske repræsentation og deltagelse på statsniveau ved at fremme inddragelsen af kategorien nationale mindretal i BiH's forfatning og styrke romaers politiske anerkendelse og kapacitetsopbygning med henblik på større indflydelse i beslutningsprocesser. 128 3.28. Handicappedes rettigheder Den 22. januar 2011 blev Den Europæiske Union part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Dette var en historisk udvikling, da konventionen om rettigheder for personer med handicap er den første omfattende traktat om menneskerettigheder, der skal ratificeres af EU som "regional organisation for integration". EU deltog i september 2011 for første gang aktivt som part i konferencen for de stater, der er parter i konventionen om rettigheder for personer med handicap. Formålet med konventionen om rettigheder for personer med handicap er at sikre, at personer med handicap kan udøve deres rettigheder på lige fod med alle andre borgere. Konventionen om rettigheder for personer med handicap fastsætter minimumsstandarder for beskyttelse af samtlige menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for personer med handicap. For EU indebærer dette at sikre, at politikker og lovgivningsmæssige foranstaltninger og programmeringstiltag på EU-plan er i overensstemmelserne med bestemmelserne om handicappedes rettigheder i konventionen om rettigheder for personer med handicap inden for rammerne af EU's kompetencer. I EU's handicapstrategi for 2010-2020, der blev vedtaget i november 2010, og som tager sigte på at bidrage til gennemførelsen af bestemmelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap både på EU- og medlemsstatsplan, er "foranstaltninger udadtil" udpeget som et af dens otte hovedområder for aktioner. Strategien supplerer og støtter aktioner i medlemsstaterne, der har hovedansvaret i handicappolitikker. Handicapspørgsmålet er i stigende grad blevet rejst i EU's politiske og særlige dialoger (herunder menneskerettighedsdialoger) med tredjelande; EU's ratifikation af konventionen om rettigheder for personer med handicap har givet yderligere en grund til at gøre dette. EU har navnlig opfordret alle stater til ratifikation og fuldstændig gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap. I 2011 blev 129 handicapspørgsmålet f.eks. rejst over for Den Palæstinensiske Myndighed og Rusland. 130 I 2011 fortsatte EU med at holde fast ved og argumentere for respekten for handicappedes menneskerettigheder i de relevante regionale og internationale fora. På De Forenede Nationers Generalforsamlings 66. samling tog EU – sammen med de latinamerikanske lande og i tæt samråd med UNICEF og civilsamfundsorganisationer f.eks. initiativ til en resolution om børns rettigheder med særligt fokus på handicappede børn. I forbindelse med forberedelsen af denne resolution tilrettelagde EU også et parallelt arrangement i New York i juni 2011 med titlen Interactive Panel Discussion on Promotion and Protection of the Rights of Children with Disabilities i samarbejde med Uruguay (på vegne af Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Lande, Grulac), FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender og UNICEF. EU søger også at integrere handicappedes situation i andre FN-fora og -dokumenter med en menneskerettighedsbaseret tilgang. EU fortsatte også med at beskytte og fremme handicappedes rettigheder uden for EU gennem systematisk inddragelse af handicappede i EU's udviklingssamarbejde. De midler, der stilles til rådighed for handicappede, stammer fra forskellige EUfinansieringsinstrumenter, f.eks. instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI), Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). I 2011 finansierede EU over 20 projekter, der specifikt er rettet mod handicappede (med et budget på over 12 mio. EUR). I november 2010 vedtog Kommissionen EU's handicapstrategi 2010-2020 9, der tager sigte på at bidrage til gennemførelsen af bestemmelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap. Strategien fokuserer på en fjernelse af barrierer på otte hovedområder: tilgængelighed, deltagelse, ligebehandling, beskæftigelse, uddannelse, social sikring, sundhed og foranstaltninger udadtil. 9 http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0636:FIN:EN:PDF 131 For så vidt angår foranstaltninger udadtil tager strategien sigte på at fremme handicappedes rettigheder, herunder i udviklingsprogrammer og i internationale fora (f.eks. FN, Europarådet, OECD). Den oprindelige plan for gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi 10 fastlægger nøgleaktioner og en tidsplan for at påbegynde gennemførelsen af strategien, herunder: • At sikre, at EU's udviklingssamarbejde omfatter handicappede både gennem projekter/programmer, der specifikt er rettet mod handicappede, og ved at forbedre inddragelsen af handicapspørgsmål. • At støtte partnerlandenes nationale indsats med henblik på undertegnelse, ratifikation og gennemførelse af konventionen om rettigheder for personer med handicap. • At støtte, hvor det er relevant, den institutionelle styrkelse af handicaporganisationer i partnerlandene og organisationer, der beskæftiger sig med handicapspørgsmål og udvikling. • At arbejde for, at infrastruktur finansieret inden for rammerne af EU's udviklingsprojekter opfylder kravene om tilgængelighed for handicappede. • At fremhæve, hvor det er relevant, handicap som et menneskerettighedsspørgsmål i EU's menneskerettighedsdialoger med tredjelande på grundlag af principperne i konventionen om rettigheder for personer med handicap. 3.29. Spørgsmål vedrørende oprindelige folk Principperne i EU's engagement over for oprindelige folk anvendes inden for rammerne af FN-erklæringen fra 2007 om oprindelige folks rettigheder, der fremmer rettighederne for oprindelige folk over hele verden og sikrer deres fortsatte udvikling. 10 http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=SEC:2010:1324:FIN:EN:PDF 132 EU søger at integrere menneskerettigheder, bl.a. spørgsmål vedrørende oprindelige folk, i alle aspekter af sine eksterne politikker, herunder i sine politiske dialoger med tredjelande og regionale organisationer, i multilaterale fora såsom FN og ved at yde finansiel støtte. Siden indførelsen i 1994 af den internationale dag for verdens oprindelige folk har først kommissæren med ansvar for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik og nu den højtstående repræsentant udsendt en erklæring i anledning af den internationale dag den 9. august næsten hvert år. Endvidere har EU-delegationerne over hele verden organiseret talrige arrangementer på eller omkring den 9. august, herunder møder med ledere for oprindelige folk, pressekonferencer, presseartikler, deltagelse i seminarer og besøg ved projekter, der støttes af EU. EU fortsatte med at deltage aktivt i de FN-fora, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende oprindelige folk, og bidrog til samarbejdet i de FN-agenturer, der beskæftiger sig med disse spørgsmål. I 2011 tilsluttede EU sig en konsensus om den ordinære Generalforsamlings 3. Komités resolution om oprindelige folks rettigheder, og ca. halvdelen af EU's medlemsstater var medsponsorer for den. Resolutionen indeholdt en afgørelse om at afholde et plenarmøde på højt plan i Generalforsamlingen, den såkaldte verdenskonference om oprindelige folk, der skal finde sted i 2014. EU fremsatte også en erklæring om spørgsmål vedrørende oprindelige folk i 3. Komité samt på mødet i 2011 for ekspertmekanismen vedrørende oprindelige folks rettigheder og deltog i den interaktive dialog med den særlige rapportør om situationen med hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for oprindelige folk, James Anaya. 133 Spørgsmål vedrørende oprindelige folk blev fortsat integreret i EU's udviklingssamarbejdsstrategier. For eksempel tager landestrategidokumentet for Colombia for perioden 2007-2013 fat på den humanitære situation og menneskerettighedssituationen for oprindelige folk og har fredsskabelse blandt sine nøgleprioriteter gennem inddragelse af marginaliserede borgere i lokal governance og participatorisk økonomi samt fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse og bekæmpelse af straffrihed. Et andet eksempel er den eksplicitte inddragelse af oprindelige folk i støtten til moderniseringen af staten, styrkelse af god regeringsførelse og social inddragelse i landestrategidokumentet for Peru for perioden 2007-2013. EU støtter også direkte civilsamfundsorganisationer, der arbejder med spørgsmål vedrørende oprindelige folk, navnlig Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). Under dette finansieringsinstrument er der vide muligheder for at iværksætte specifikke aktioner, som er relevante for oprindelige folk på landeplan og på transnationalt eller regionalt plan. EU anerkender den særligt sårbare situation og alvorlige undertrykkelse, som forkæmpere for oprindelige folks rettigheder står over for i mange lande over hele verden, hvilket talrige internationale rapporter, herunder fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, har vist. I 2011 finansierede EIDHR et regionalt projekt til en værdi af 1,2 mio. EUR, der tog sigte på at støtte og styrke netværket af forkæmpere for oprindelige folks menneskerettigheder i Nepal, Bangladesh, Indien, Cambodja, Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Thailand. 134 Siden 2011 har EIDHR finansieret et projekt til en værdi af 1,2 mio. EUR, der tager sigte på at styrke netværket af forkæmpere for oprindelige folks menneskerettigheder, som overvåger og dokumenterer krænkelser af oprindelige folks menneskerettigheder i Asien, øge kendskabet på lokalt og internationalt plan til oprindelige folks rettigheder og beskytte de personer og grupper, der fremmer og beskytter oprindelige folks rettigheder i Asien. Dette projekt, der er rettet mod Nepal, Bangladesh, Indien, Cambodja, Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Thailand, tager sigte på at håndtere manglen på juridisk anerkendelse og passende politikker vedrørende beskyttelse af oprindelige folks rettigheder i den asiatiske region, hvor ca. 200 af de i alt på verdensplan anslået 350 mio. mennesker fra oprindelige befolkningsgrupper lever. I disse lande lever størstedelen af oprindelige folk under fattigdomsgrænsen, de udsættes for alle former for diskrimination og har begrænset adgang til politiske beslutningsprocesser og retssystemer samt er ofre for krænkelser af ikke alene deres individuelle, men også deres fælles rettigheder. Den manglende anerkendelse af oprindelige folks jordrettigheder har ført til udbredt land grabbing og tvangsforflytninger i forbindelse med beplantninger, omfattende minedrift, dæmninger, infrastruktur og beskyttede områder. Mange tilfælde af menneskerettighedskrænkelser blandt oprindelige folk forbliver udokumenterede og urapporterede, da oprindelige folk har et ringe kendskab til deres rettigheder, og støtteaktiviteterne er stærkt begrænsede, navnlig i konfliktområder, hvilket gør det arbejde, der udføres af forkæmpere for oprindelige folks rettigheder, meget vigtigt. 135 4. EU'S INDSATS I INTERNATIONALE FORA 4.1. FN's Generalforsamlings 66. samling 3. Komité (sociale, humanitære og kulturelle spørgsmål) under FN's Generalforsamlings 66. samling indledte formelt sit arbejde den 3. oktober 2011 og afsluttede det den 22. november 2011. Ved samlingens afslutning havde komitéen vedtaget 66 resolutioner, hvoraf 16 efter en afstemning, hvilket bekræftede polariseringen med hensyn til visse spørgsmål. EU nåede alle sine vigtigste mål for samlingen. EU's bestræbelser blev understøttet af en informationskampagne både i New York og i tredjelandes hovedstæder til støtte for landeresolutionerne samt temaet religions- og trosfrihed; informationskampagnen blev gennemført i tæt samarbejde med ligesindede lande. Fire EU-initiativer blev vedtaget af 3. Komité. Forhandlingerne om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar fandt sted i lyset af den seneste positive udvikling i landet, og dette kom til udtryk i det pågældende lands afbalancerede engagement i forhandlingsprocessen. Resolutionen blev vedtaget med positiv støtte fra flere partnere end nogensinde. Landeresolutionen om menneskerettighedssituationen i DPRK (forelagt sammen med Japan) blev vedtaget med den største støtte nogensinde. Under forhandlingerne ændrede DPRK ikke sit adfærdsmønster og afviste at drøfte spørgsmålet. 136 For så vidt angår tematiske spørgsmål blev resolutionen om børns rettigheder, som er et fælles initiativ fra EU og Grulac (Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Lande), i lighed med tidligere samlinger vedtaget ved konsensus, men efter at to fjendtligt stemte ændringsforslag forelagt af henholdsvis Pakistan og Syrien var blevet afvist. Dette års resolution fokuserede på handicappede børn. Den resolution om afskaffelse af alle former for intolerance og diskrimination på grund af religion og tro, som er et EU-ledet initiativ, blev igen vedtaget ved konsensus. Desuden støttede EU den af Canada sponsorerede resolution om menneskerettighedssituationen i Iran, som blev vedtaget med et stigende og komfortabelt flertal. En fokuseret og tværregional resolution om situationen i Syrien opnåede et stort flertal af stemmerne på samlingens sidste dag, herunder fra ikketraditionelle tilhængere af landeresolutioner, bl.a. alle de arabiske lande bortset fra Syrien selv. Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) forelagde en tekst, der var baseret på Menneskerettighedsrådets resolution 16/18 om bekæmpelse af intolerance over for, negative stereotyper om, stigmatisering og diskrimination af samt vold og tilskyndelse til vold mod personer på grund af religion eller tro, men som oprindelig indeholdt yderligere problematiske formuleringer. Omfattende og hovedsagelig bilaterale forhandlinger resulterede i en kompromispakke, som EU kunne acceptere, efter at der var opnået enighed om, at der skulle afgives en klar holdningsforklaring i forbindelse med vedtagelsen af OIC's tekst. I lyset af de igangværende begivenheder i Mellemøsten og Nordafrika forelagde USA på ny sit initiativ om kvinder og politisk deltagelse, som Generalforsamlingen allerede havde behandlet på sin 58. samling, bl.a. også med fokus på kvinders politiske deltagelse i politiske overgangsprocesser. 137 EU's medlemsstater stemte ens i forbindelse med alle afstemninger med undtagelse af to. Efter at have stemt forskelligt i tre år var EU's medlemsstater i stand til at stå sammen om at undlade at stemme om udkastet til resolution om opfølgningen af Durbankonferencen. De stemte dog på ny forskelligt (nej/undlod at stemme) om udkastet til resolution om nutidige former for racisme: der blev afgivet en klar stemmeforklaring, hvori der blev redegjort for EU's betænkeligheder med hensyn til motiverne bag og den selektive karakter af denne resolution. EU's medlemsstater stemte også forskelligt om Den Alliancefri Bevægelses resolution om retten til udvikling. EU-medlemsstater forelagde også tolv resolutioner i deres egenskab af nationalstater, som alle blev vedtaget ved konsensus. 4.2. FN's Menneskerettighedsråd Gennemgangen af Menneskerettighedsrådet blev afsluttet den 17. juni 2011, hvor FN's Generalforsamling ved en afstemning vedtog en resolution (154 stemmer for og 4 imod, mens ingen undlod at stemme; 34 lande deltog ikke i afstemningen). Dette bragte en næsten to år lang proces med intense forhandlinger i Genève og New York til afslutning med et resultat, der i EU’s optik er minimalistisk, men som alligevel sikrer forhold, der er prioriterede af EU, f.eks. Menneskerettighedsrådets mulighed for at tage situationer i lande, der vækker bekymring, op, og højkommissærens, hendes kontors og særlige procedurers uafhængighed, og som betyder visse fremskridt med hensyn til de nærmere retningslinjer for den universelle regelmæssige gennemgang. Ud over denne gennemgang var udviklingen i menneskerettighedssituationen i praksis i 2011 medvirkende til styrkelsen af Menneskerettighedsrådets reaktioner og evne til at søge at tackle betydningsfulde situationer. 138 Året begyndte med en særlig samling den 25. februar 2011 om menneskerettighedssituationen i Libyen. På samlingen blev der ikke alene givet udtryk for alvorlige betænkeligheder med hensyn til menneskerettighedssituationen i landet, men det blev også anbefalet, at Libyens medlemskab af Menneskerettighedsrådet suspenderes, hvilket Generalforsamlingen gjorde den 1. marts som noget hidtil uset. Der var tre ordinære samlinger i Menneskerettighedsrådet i 2011, i marts, juni og september. Med afholdelsen af 12. samling i gruppen vedrørende den universelle regelmæssige gennemgang (den 3.-14. oktober 2011) afsluttede Menneskerettighedsrådet den første runde af den universelle regelmæssige gennemgang. Ved denne lejlighed understregede EU betydningen af dette instrument og opfordrede til en samlet og hurtig gennemførelse af anbefalingerne, herunder ved at trække på international bistand med henblik herpå. 16. samling i Menneskerettighedsrådet fandt sted den 28. februar til den 25. marts 2011 og bekræftede endvidere rådets kapacitet til at handle på baggrund af landesituationer, idet der blev vedtaget 8 landeresolutioner ud af de 40 udkast til initiativer, som blev vedtaget på samlingen. Tilstedeværelsen af den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på dag et i højniveausegmentet understregede den store betydning, som EU tillægger Menneskerettighedsrådet. Vedtagelsen af en resolution om Iran, der fastlægger det første landemandat siden oprettelsen af rådet var et stort gennembrud. En aktiv tværregional kernegruppe samt en intens lobbykampagne gjorde dette resultat muligt. 139 EU tog initiativet til en resolution om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar, som forlængede mandatet for den særlige rapportør og tog hensyn til den seneste udvikling, herunder valget og den universelle regelmæssige gennemgang. Der blev foretaget få ændringer af EU's anden traditionelle landeresolution forelagt sammen med Japan om menneskerettighedssituationen i DPRK, som opnåede øget støtte i form af antal jastemmer i forhold til sidste år. Gruppen af Afrikanske Stater var også meget aktiv på samlingen og forelagde fire resolutioner om afrikanske lande (DRC, Elfenbenskysten, Guinea og Burundi). EU arbejdede tæt sammen med Tunesien med henblik på at nå til enighed om at forelægge en resolution, der fokuserer på teknisk samarbejde og bistand, med støtte fra Gruppen af Afrikanske Stater og Gruppen af Arabiske Stater. For så vidt angår tematiske initiativer forelagde EU et vellykket initiativ om religions- og trosfrihed, der havde til formål at udtrykke betænkeligheder med hensyn til vold mod og intolerance over for religiøse mindretal i overensstemmelse med konklusionerne fra samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 21. februar 2011. I resolutionen blev der også udtrykt tilfredshed med det arbejde, der udføres af den særlige rapportør om religions- og trosfrihed, hvis mandat blev fastlagt for 25 år siden som opfølgning på erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og diskrimination på grund af religion og tro. Samtidig var vedtagelsen - ved konsensus - af Den Islamiske Samarbejdsorganisations (OIC's) resolution om bekæmpelse af religiøs intolerance, der af mange ses som et alternativ til den resolution om religionskrænkelse, som traditionelt er blevet forelagt af OIC, et af de vigtigste resultater af denne samling. EU og Grulac sikrede et vellykket resultat for den traditionelle resolution om børns rettigheder efter forhandlinger, der krævede en lang række konsultationer på et tidligt tidspunkt og tæt samarbejde med generalsekretærens særlige repræsentant for vold mod børn og med UNICEF. Endelig vedtog rådet udkastet til FN's erklæring om uddannelse på menneskerettighedsområdet. 140 Der var ganske stor aktivitet på 17. samling i Menneskerettighedsrådet (den 30. maj til den 17. juni 2011) med vedtagelse af 29 initiativer (hvoraf der blev stemt om 8). For EU havde Hviderusland højeste prioritet på samlingen; EU sikrede, at en resolution om menneskerettighedssituationen i landet blev vedtaget. Der blev forelagt flere initiativer på samlingen vedrørende Mellemøsten og Nordafrika. Rådet vedtog navnlig en resolution om forlængelse af mandatet for undersøgelseskommissionen vedrørende Libyen. Der blev fremsat en tværregional erklæring om Syrien, der opfordrede regeringen til fuldt ud at samarbejde med Menneskerettighedsrådet og til at give højkommissæren uhindret adgang til landet, og en tværregional erklæring om Yemen, der udtrykte tilfredshed med højkommissærens planlagte mission og indkaldte til afholdelse af en interaktiv dialog på 18. samling i rådet. Rådet vedtog også en resolution om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med fredelige protester, som udsprang af tidligere forsøg på at afholde en særlig samling om netop dette emne. Andre situationer for centrale lande omfattede fastlæggelsen af et mandat for en uafhængig ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Elfenbenskysten for at bidrage til gennemførelsen af undersøgelseskommissionens anbefalinger, forlængelsen af mandatet for den uafhængige ekspert vedrørende Somalia med yderligere et år og vedtagelsen af en resolution om teknisk bistand til Kirgisistan. For så vidt angår tematiske spørgsmål vedtog rådet en banebrydende sydafrikansk resolution om diskriminerende love og praksisser samt voldshandlinger mod enkeltpersoner på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet, som gav FN's højkommissær mandat til at foretage en undersøgelse af spørgsmålet, der skal forelægges i forbindelse med en paneldrøftelse i Menneskerettighedsrådet i marts 2012. Rådet tilsluttede sig også de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder med henblik på gennemførelse af FN's ramme om beskyttelse, overholdelse og 141 afhjælpning og iværksatte en mekanisme til opfølgning af det arbejde, der udføres af generalsekretærens særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettigheder. Endelig opnåede rådet den vellykkede vedtagelse af udkastet til tredje valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder, der indfører en særskilt klageprocedure. 142 På 18. samling i FN's Menneskerettighedsråd (den 12.-29. september 2011) blev der vedtaget 37 resolutioner eller formandserklæringer - de fleste ved konsensus. På samlingen vedtog rådet 7 landespecifikke initiativer (Sudan, Sydsudan, Libyen, Yemen, Burundi, Cambodja og Haiti), der alle var opført under punkt 10 (teknisk bistand og kapacitetsopbygning). Som det også fremgik af EU's højeste prioriteter for samlingen forlængede rådet mandatet for den uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Sudan ved en konsensusresolution, der var udarbejdet i samarbejde med det pågældende land. Situationen i Sydsudan blev også behandlet ved en resolution, der fokuserede på samarbejde og bistand på menneskerettighedsområdet. Rådet vedtog ligeledes en konsensusresolution om Yemen, som opfordrede landet til at følge anbefalingerne i en rapport udarbejdet af FN's højkommissær for menneskerettigheder, og noterede sig regeringens meddelelse om, at den vil iværksætte undersøgelser af menneskerettighedskrænkelser. Der blev også fastlagt et ekstraordinært toårigt mandat for en uafhængig ekspert vedrørende Cambodja. Rådet forlængede mandatet for en uafhængig ekspert vedrørende Haiti og vedtog en resolution om rådgivningstjenester og teknisk bistand til Burundi, som udtrykte tilfredshed med den effektive oprettelse af en national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med Parisprincipperne. For så vidt angår tematiske spørgsmål fastlagde rådet et nyt mandat for en særlig rapportør om sandhed, retfærdighed, godtgørelse og garantier for ikkegentagelse. 143 I årets løb medvirkede EU til at indkalde til tre særlige samlinger om menneskerettighedssituationen i Syrien. Den første særlige samling om Syrien fandt sted den 29. april. I en resolution, der blev vedtaget på samlingen, anmodede Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder om straks at udsende en mission til Syrien for at undersøge alle påståede krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og fastslå de faktiske omstændigheder og forhold i forbindelse med sådanne krænkelser. Den anden særlige samling fandt sted den 23. august; ved denne lejlighed fastlagde rådet mandatet for en uafhængig undersøgelseskommission til at undersøge alle påståede krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning siden marts 2011 i Den Syriske Arabiske Republik og om muligt at identificere de ansvarlige med henblik på at sikre, at gerningsmændene drages til ansvar. Undersøgelseskommissionen, hvis arbejde ikke blev støttet eller lettet af de syriske myndigheder, offentliggjorde sin rapport den 28. november 2011, som blev forelagt for Generalforsamlingen med en anbefaling om, at denne overvejer at forelægge rapporterne for alle relevante FN-organer. Efter offentliggørelsen af undersøgelseskommissionens rapport besluttede EU at støtte indkaldelsen til en tredje samling om Syrien i Menneskerettighedsrådet, som fandt sted den 2. december. Den resolution, der blev vedtaget med et overvældende flertal ved afslutningen af denne tredje samling, opfordrede til, at Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder er til stede i Syrien, og fastlagde mandatet for en særlig rapportør til at overvåge situationen. Desuden anmodede resolutionen myndighederne om at sikre, at undersøgelseskommissionen har adgang til landet, og om at samarbejde med den på behørig vis. 144 4.3. Europarådet 2011 var præget af et yderligere udbygget samarbejdet mellem EU og Europarådet med intensiverede udvekslinger, bl.a. på menneskerettighedsområdet. Rammerne for deres styrkede samarbejde og politiske dialog er aftalememorandummet mellem EU og Europarådet, der blev undertegnet i 2007. EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) i overensstemmelse med Lissabontraktaten udgør et vigtigt skridt hen imod bedre beskyttelse af menneskerettighederne for alle europæiske borgere. Dette skridt kræver en grundig analyse af de mest følsomme aspekter af en fremtidig aftale. EU har arbejdet hårdt på en gnidningsløs integration i EMRK-systemet under hensyntagen til EU's særlige institutionelle struktur. Siden juli 2010 har otte forhandlingsmøder om EU's tiltrædelse af EMRK fundet sted, og de er blevet afsluttet med enighed i juni 2011 – på ekspertniveau – om udkastet til en aftale om EU's tiltrædelse. Teksten til udkastet til en aftale skal godkendes af samtlige medlemmer af hver organisation. For EU's vedkommende er der brug for mere tid til at drøfte de mest følsomme aspekter af tiltrædelsen. Højtstående embedsmænd fra Europarådet, herunder Europarådets generalsekretær og menneskerettighedskommissær fortsatte med at mødes regelmæssigt med formanden for Kommissionen, den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen samt andre kommissærer. En række højtstående embedsmænd fra Kommissionen aflagde besøg i Strasbourg for at briefe Europarådet om en række EU-politikker, herunder initiativet til et østligt partnerskab. 145 EU værdsætter i høj grad det arbejde, der er udført i Europarådets Venedigkommission, og hilser med tilfredshed dens rolle som rådgiver med hensyn til foreneligheden mellem lovgivningen i Europarådets medlemsstater og de europæiske standarder og normer i forbindelse med grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. EU afholder årlige konsultationer om sin udvidelsespakke med Europarådet med deltagelse af ca. 60 af sine eksperter og medarbejdere. EU afholder også regelmæssige konsultationer med Europarådet og dets overvågningsorganer under udarbejdelsen af de årlige ENPfremskridtsrapporter. EU har haft et godt samarbejde med Europarådets menneskerettighedskommissær, navnlig i forbindelse med postkonfliktsituationen i Georgien. EU og Europarådet har gennemført en række fælles programmer på retsstats-, demokrati- og menneskerettighedsområdet. EU og Europarådet fortsatte deres tætte samarbejde om afskaffelse af dødsstraffen på verdensplan, således som det fremgår af offentliggørelsen af en fælles erklæring i anledning af den internationale og europæiske dag mod dødsstraf den 10. oktober 2011. EU er fortsat en vigtig bidragyder til Europarådets virksomhed gennem finansiering af fælles programmer og aktiviteter. Siden 2010 har EU finansieret flere af Europarådets målrettede projekter via faciliteten for det østlige partnerskab med henblik på at styrke reformprocesserne i landene i det østlige partnerskab og tilnærme dem Europarådets og EU's standarder på de kerneområder, der er omfattet af det østlige partnerskabs platform 1 (god regeringsførelse og menneskerettigheder). Efter de lovende resultater af Europarådets facilitet for det østlige partnerskab har EU iværksat Europarådets facilitet for de sydlige lande (4 mio. EUR over 30 måneder), som bør sikre fremskridt med hensyn til menneskerettighederne og demokratiseringen i de sydlige Middelhavslande i overensstemmelse med ånden i EU's nye europæiske naboskabspolitik. 146 4.4. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) Den Europæiske Union udgør halvdelen af medlemmerne af OSCE (56 deltagende stater) og har derfor et særligt ansvar for at spille en proaktiv rolle i organisationen. EU's hovedmål er at støtte OSCE's bestræbelser på at forbedre sikkerheden ved hjælp af alle sine tre såkaldte dimensioner: • den politisk-militære dimension • den økonomiske og miljømæssige dimension samt • den menneskelige dimension. EU lægger meget stor vægt på dette brede sikkerhedsbegreb, hvor menneskerettighederne er i centrum. Efter Astanatopmødet i 2010 gjorde EU derfor en stor indsats i 2011 for at sikre en bedre gennemførelse af OSCE's politiske tilsagn, som hver deltagende stat frivilligt har tilsluttet sig, navnlig inden for den menneskelige dimension, der omfatter tilsagn og aktiviteter i forbindelse med menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder, demokratisering (herunder valg), retsstatsprincippet samt tolerance og ikkeforskelsbehandling. I 2011 lagde EU vægt på den grundlæggende ret til ytringsfrihed: • for det første på at sikre, at de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres i den digitale tidsalder, og at pluralisme har forrang i medielandskabet. Mediefrihed anses faktisk for at kunne bidrage til at opnå større respekt for andre grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder • for det andet på at støtte alle bestræbelser på at beskytte journalister bedre som følge af den bekymrende tendens til flere angreb på og intimidering af journalister og mediefolk i store dele af OSCE-området. 147 Resultaterne var i den forbindelse blandede. På den ene side var EU en vigtig bidragyder til en vellykket todages konference under stor mediebevågenhed om journalisters sikkerhed, der blev afholdt i juni 2011 i Vilnius, samt et todages møde om pluralisme i de nye medier, der blev afholdt i juli 2011 i Wien. På den anden side kunne der trods en stor indsats fra EU's side ikke opnås konsensus på ministerrådsmødet i december 2011 i Vilnius om vedtagelse af ministerielle afgørelser om disse to emner, som kunne have ført til yderligere konsolidering af OSCE-tilsagn i den henseende. Enkelte østlande fra OSCE-området havde vanskeligt ved at anerkende disse EU-prioriteter som prioriteter for hele OSCE-området. EU har desuden støttet og udformet meget nyttige arrangementer om emner, der udgør prioriteter for EU inden for OSCE, såsom: • ekspertkonferencen om kvindelige iværksættere (den 3.-4. marts 2011 i Vilnius) • den årlige konference i alliancen mod menneskehandel (den 20.-21. juni 2011 i Wien) • OSCE-mødet om udvikling af nationale menneskerettighedsinstitutioner (ombudsmandsinstitutioner, kommissioner, institutter og andre mekanismer). Endvidere har EU været meget aktivt på de ugentlige møder i Det Permanente Råd og de månedlige møder i udvalget vedrørende den menneskelige dimension i 2011: de giver mulighed for en løbende gennemgang af de tilsagn på menneskerettighedsområdet, som de 56 deltagende stater i OSCE har givet, samt åbne og uforbeholdne drøftelser om dem. Mange konkrete problematiske situationer med hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder blev fremhævet og offentliggjort. EU er overbevist om, at OSCE-forummet har været et meget nyttigt redskab i den diplomatiske værktøjskasse for menneskerettigheder, som det råder over. 148 5. NATIONALE OG REGIONALE SPØRGSMÅL 5.1. 5.1.1. EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande Tyrkiet I Kommissionens fremskridtsrapport for 2011 blev det konstateret, at der trods enkelte fremskridt er behov for en stor indsats med hensyn til de grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfriheden; antallet af retssager mod forfattere og journalister og de hyppige og uforholdsmæssigt strenge forbud mod websteder vækker alvorlig bekymring. Antallet af nye sager for Menneskerettighedsdomstolen steg for femte år i træk. I nogle tilfælde har Tyrkiet ikke i adskillige år fulgt op på domme. Desuden har en række reformer været udestående gennem flere år, og lovgivningen om menneskerettighedsinstitutioner bør fuldt ud bringes i overensstemmelse med FNprincipperne. På mødet i Associeringsrådet EU-Tyrkiet i april 2011 tilskyndede EU Tyrkiet til yderligere at forbedre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og friheder både retligt og i praksis. Der har kunnet konstateres positive skridt for så vidt angår den civile kontrol med sikkerhedsstyrkerne og gennemførelsen af strategien for reformen af retsvæsenet, men der er behov for yderligere fremskridt. Der er også behov for en yderligere indsats i retning af at overholde Københavnskriterierne fuldt ud, bl.a. med hensyn til ejendomsrettigheder, fagforeningsrettigheder, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, kvinders og børns rettigheder, antidiskrimination og ligestilling mellem kønnene samt bekæmpelse af tortur og mishandling. EU beklagede, at den demokratiske åbning, som regeringen bebudede i august 2009, især for at løse det kurdiske spørgsmål, ikke levede op til forventningerne, idet kun få foranstaltninger er 149 blevet ført ud i livet. EU opfordrede Tyrkiet til at ændre antiterrorlovgivningen for at undgå uberettigede begrænsninger af de grundlæggende rettigheder. 150 Rådets konklusioner fra december 2011 omfattede lignende spørgsmål. EU konkluderede, at vigtige prioriteter var blevet behandlet, herunder civil kontrol med sikkerhedsstyrkerne, reform af retsvæsenet, religionsfrihed og ratifikation af den valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur. Det udtalte tilfredshed med Tyrkiets første skridt mod en forfatningsreform og understregede, at en gennemførelse i overensstemmelse med europæiske standarder fortsat er af central betydning. Rådet tilskyndede også Tyrkiet til at sikre den bredest mulige høring og inddrage alle politiske partier og civilsamfundet. Desuden opfordrede Rådet Tyrkiet til at forbedre overholdelsen af grundlæggende rettigheder og friheder yderligere, både retligt og i praksis, især med hensyn til ytringsfrihed. EU udtrykte tilfredshed med vedtagelsen af lovgivning om ændring af loven om religiøse sammenslutninger, som skal gøre det lettere for ikkemuslimske samfund at generhverve konfiskeret ejendom, såfremt den gennemføres på effektiv vis. Fremskridt med hensyn til de politiske kriterier, herunder de grundlæggende rettigheder, er et af de centrale elementer i Kommissionens forslag med henblik på at puste nyt liv i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og tiltrædelsesprocessen via en "positiv dagsorden" - som Rådet tilsluttede sig i december 2011. Den positive dagsorden skal støtte og supplere tiltrædelsesprocessen. Der blev i 2011 øremærket 780 mio. EUR i førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet. Tyrkiet havde også gavn af støtte til grænseoverskridende samarbejde og regionale og horisontale programmer inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand. 151 5.1.2. Vestbalkan Det europæiske perspektiv er den stærkeste drivkraft bag EU-relaterede reformer på det vestlige Balkan, herunder tilpasning til EU's menneskerettighedspolitikker. Respekt for de demokratiske principper, retsstaten, menneskerettighederne og rettighederne for personer, der tilhører mindretal, de grundlæggende frihedsrettigheder, de folkeretlige principper, uindskrænket samarbejde med ICTY og regionalt samarbejde indgår i de betingelser, der er forbundet med stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP), som er policyrammen for landene på det vestlige Balkan. Processen er bygget op omkring stabiliserings- og associeringsaftalerne, hvor de demokratiske principper og beskyttelsen af menneskerettighederne er afgørende elementer. EU's seneste vurdering af situationen er baseret på Kommissionens årlige fremskridtsrapporter, der blev udsendt den 12. oktober 2011. Rapporterne peger på retsstatsprincippet, navnlig korruption og organiseret kriminalitet, styrkelse af den administrative kapacitet samt ytringsfrihed i medierne som betydelige udfordringer i regionen. De understreger også betydningen af regionalt samarbejde og forsoning på det vestlige Balkan. For så vidt angår processen i forbindelse med flygtninge, der vender tilbage, og fordrevne personer, nåede udenrigsministrene fra Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Montenegro og Serbien den 7. november i Beograd til enighed om fortsat at gøre en indsats for at løse alle udestående spørgsmål på dette område og om at indkalde til en donorkonference for at finansiere et fælles flygtningeprogram om boliger til en værdi af 584 mio. EUR. 152 EU drøfter regelmæssigt menneskerettighedsspørgsmål med landene i området i forskellige fora. EU's bistand ydes gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og er rettet mod kort- og mellemsigtede prioriteter med henblik på yderligere europæisk integration. Som led i EU's samlede indsats på det vestlige Balkan havde EU tre FSFPmissioner og to EUSR-kontorer i regionen i 2011. I mandatet for de enkelte operationer understreges betydningen af spørgsmålene om menneskerettigheder og retsstatsprincippet. EU støtter ICTY's mandat ved at understrege behovet for uindskrænket samarbejde med tribunalet som en væsentlig betingelse for EU-medlemskab. Anholdelsen og udleveringen i maj og juni 2011 af de to personer, der stadig var på flugt, bidrog i høj grad til international retfærdighed og forsoning i regionen. Rådet gentog den 5. december 2011 betydningen af beskyttelse af alle mindretal og opfordrede regionens regeringer til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse de tilbageværende problemer. 5.1.3. Kroatien I juni 2011 afsluttede Kroatien tiltrædelsesforhandlingerne efter at have opfyldt visse benchmarks i kapitlet om retsvæsen og grundlæggende rettigheder og gjort fremskridt – under hele EU-tilnærmelsesprocessen - med hensyn til menneskerettigheder og demokrati. Det undertegnede tiltrædelsestraktaten den 9. december 2011. Kroatien vil efter ratifikationen tiltræde EU den 1. juli 2013. Indtil da vil Europa-Kommissionen overvåge de tilsagn, som Kroatien har afgivet under tiltrædelsesforhandlingerne, navnlig inden for retsvæsen og grundlæggende rettigheder. Europa-Kommissionen aflægger regelmæssigt rapport til EU's medlemsstater. I sin fremskridtsrapport fra oktober 2011 bemærkede den, at Kroatien havde taget forskellige skridt for at øge offentlighedens kendskab og forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne. Håndhævelsen af 153 menneskerettighederne kræver dog en vedvarende indsats, herunder med hensyn til retslig effektivitet og adgang til retlig prøvelse. 154 EU fulgte nøje gennemførelsen af strategien for reformen af retsvæsenet og gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet for at styrke retsvæsenets uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed og professionalisme. For så vidt angår retsforfølgelse af krigsforbrydere, vurderede EU regelmæssigt de fremskridt, der er gjort med hensyn til en upartisk håndtering af retssager. Spørgsmålet om straffrihed skal fortsat behandles mere indgående. EU finansierede et projekt om ngo'ers overvågning af retssager mod krigsforbrydere. EU understregede betydningen af den fortsatte gennemførelse af lovbestemmelserne om beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, herunder de reelle resultater med hensyn til at øge beskæftigelsen for mindretal. EU tilskyndede også Kroatien til at gennemføre forbedringer af kvinders, børns og handicappedes rettigheder. Der skal skabes passende økonomiske og sociale forhold med henblik på en varig tilbagevenden af flygtninge. EU udtalte tilfredshed med de betydelige fremskridt, Kroatien har gjort i forbindelse med sit boligprogram og opfordrede landet til fortsat at sørge for de nødvendige boliger. EU mindede om behovet for fuldt ud at bekæmpe alle tilfælde af diskrimination og understregede, at der bør anvendes sanktioner med en afskrækkende virkning. EU finansierede fortsat kapacitetsopbygningsprojekter på ovennævnte områder gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), herunder en række tilskud til civilsamfundsorganisationer. 5.1.4. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien EU fulgte fortsat gennemførelsen af menneskerettigheder i landet og fortsatte med at fremme dem. 155 EU overvåger som medunderskriver af Ohridrammeaftalen fra 2001 gennemførelsen af alle politikker, der tager deres udspring heri. Kommissæren for udvidelse og flere medlemmer af Europa-Parlamentet deltog i de arrangementer, der blev afholdt på nationalt plan for at markere 10-året for Ohridrammeaftalen, sammen med landets præsident, premierministeren, hans stedfortrædere og repræsentanter for alle dele af samfundet. Europa-Kommissionen vurderede, at landet fortsat i tilstrækkelig grad opfylder de politiske kriterier. Landet har videreført arbejdet med tiltrædelsesrelaterede reformer, men der er fortsat udfordringer. Kommissionen bemærkede i sin fremskridtsrapport for 2011, at de retlige og institutionelle rammer for menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse stort set er på plads, og tilskyndede til en dialog om de alvorlige bekymringer over manglende ytringsfrihed i medierne. I juli var EU-delegationen med til at afholde en workshop om romaspørgsmål, hvor der blev udarbejdet dokumenter. Derefter blev der fastsat mål for regeringen, der omfatter retsstaten i bredere forstand og spørgsmål om grundlæggende rettigheder. Der blev lagt særlig vægt på grundlæggende rettigheder på det møde mellem EU's missionschefer, hvor menneskerettighedsforkæmpernes strategier og retningslinjer blev bekræftet sideløbende med en særlig drøftelse af LGBT-rettigheder. EU-delegationen ydede også bistand til et projekt, der skulle oplyse borgerne om rettighederne for personer, der tilhører mindretal, gennem innovative kulturelle arrangementer. 156 Inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) for 2011 ydede EU finansiel bistand på 29 mio. EUR, hvoraf 8,8 mio. EUR var afsat til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne. Desuden havde Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) i 2011 en årlig bevilling på 600 000 EUR til projekter under Ohridrammeaftalen, fremme af ikkeforskelsbehandling, social inddragelse og sociale rettigheder, herunder beskyttelse af mindretal og især romaer, med eksplicit integration af kvinders, børns og handicappedes rettigheder. Landet har opretholdt aftalen med USA om ikkeoverførelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med de relevante vejledende EU-principper for ordninger mellem en stat, som er part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og USA. 5.1.5. Montenegro Montenegro har gjort visse fremskridt med hensyn til fremme og håndhævelse af menneskerettighederne. Der skal gøres en yderligere indsats for at overholde gældende EU-ret på dette område, navnlig i forbindelse med gennemførelse og håndhævelse. Selv om der for så vidt angår de grundlæggende rettigheder er gjort visse fremskridt med hensyn til at styrke de retlige og institutionelle rammer, skal de eksisterende retlige garantier håndhæves fuldt ud, og den administrative kapacitet skal styrkes. De retshåndhævende myndigheders rolle i forbindelse med beskyttelse af mediefriheden skal styrkes i overensstemmelse med europæiske standarder og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. 157 Kvaliteten og bæredygtigheden af dialogen mellem statslige institutioner og civilsamfundsorganisationer er forbedret, men skal styrkes yderligere. Fremskridtene med hensyn til integration af romaer, ashkalier og egyptere er fortsat begrænsede. En strategi for holdbare løsninger af spørgsmål vedrørende fordrevne personer i Montenegro blev vedtaget i juli 2011 med bistand fra EU og UNHCR. De lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for afholdelse af valg er blevet styrket væsentligt med den nye valglov fra september 2010, således at de vigtigste anbefalinger herom fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR) og Venedigkommissionen er blevet fulgt. Der skal gøres en yderligere ihærdig indsats for at konsolidere parlamentets lovgivnings- og tilsynsmæssige rolle. Mindretals ret til reel repræsentation er sikret. Menneskerettighederne indgår i overvågningsmekanismen, efter at der er afgivet udtalelse. På stabiliserings- og associeringsrådets andet møde den 20. juni 2011 erklærede EU, at de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for menneskerettigheder stort set er på plads, men at gennemførelsen af gældende lovgivning ikke altid er tilfredsstillende. EU fremhæver behovet for fortsat at øge de retshåndhævende myndigheders og embedsmændenes kendskab til alle aspekter af menneskerettighedskrænkelser. Det opfordrede landet til at undersøge tidligere sager om vold mod og chikane af journalister og til at styrke indsatsen inden for bekæmpelse af mishandling og tortur. Det hilste det velkommen, at Montenegro har tilsluttet sig EU's generelle holdning vedrørende Den Internationale Straffedomstol, men noterede sig også, at Montenegro har opretholdt aftalen om ikkeoverførelse med USA, hvilket ikke er i overensstemmelse med de relevante vejledende EU-principper. 158 Styrkelse af retsstaten, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, styrkelse af pressefriheden og sikring af fordrevne personers retsstilling og rettigheder er afgørende for, at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger. 5.1.6. Albanien Respekten for demokratiske principper og menneskerettigheder er nedfældet i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Albanien, som trådte i kraft i april 2009. Den fastlåste politiske situation siden parlamentsvalget i juni 2009 spillede også i 2011 en vigtig rolle. Med de voldelige hændelser den 21. januar 2011, som førte til fire demonstranters død, blev klimaet endnu mere præget af mistillid. Lokalvalget den 8. maj 2011 forstærkede polariseringen mellem regeringsflertallet og oppositionen som følge af den kontroversielle optælling af glemte stemmesedler og det omstridte resultat i Tirana. Selv om alt dette det meste af året fjernede opmærksomheden fra reformerne af EU-politikken, som var hårdt tiltrængte, banede oppositionens tilbagevenden til parlamentet i september og en aftale på tværs af partierne i november om iværksættelse af et vigtigt reformarbejde vej for fremskridt. På den baggrund gjorde regeringen en vis indsats for at videreføre arbejdet med EU's dagsorden for integration, navnlig med en handlingsplan for indfrielse af de 12 nøgleprioriteter i Europa-Kommissionens udtalelse fra 2010. Disse prioriteter omfatter en bedre beskyttelse af menneskerettighederne, navnlig for kvinder, børn og romamindretal, antidiskrimination samt nødvendigheden af at træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre behandlingen af tilbageholdte på politistationer, varetægtsfængslede og fængslede. 159 Efter udvisningen af 45 romafamilier i Tirana fremsatte EU-delegationen, USA's ambassade og OSCE's repræsentation en fælles erklæring i marts 2011, hvori de opfordrede til, at internationale forpligtelser overholdes, og tilskyndede myndighederne til at undersøge dette og yde den nødvendige sociale bistand. I forbindelse med udvisningen og den nye EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 holdt EU-delegationen et særligt møde for missionschefer i juni for sammen med EU's medlemsstater, det tekniske sekretariat for romaer under arbejds- og socialministeriet, internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer at drøfte de vigtigste problemer vedrørende romasamfundet. I december afholdt EU-delegationen et seminar, der havde til formål at finde mulige løsninger, som kan forbedre integrationen af romaer og egyptere. De albanske myndigheder forventes i 2012 at aflægge rapport til Europa-Kommissionen om gennemførelsen af seminarets konklusioner. I december undertegnede EU-delegationen desuden 10 nye tilskudsaftaler til en værdi af 1,2 mio. EUR via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. Projekterne, der gennemføres af lokale ikkestatslige organisationer, fokuserer på at forbedre adgangen til retlig prøvelse for sårbare og marginaliserede personer, fremme rettighederne for diskriminerede grupper og ligestillingen mellem kønnene samt styrke kvinders stilling. Albanien har opretholdt aftalen med USA om ikkeoverførelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med de relevante vejledende EU-principper for ordninger mellem en stat, som er part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og USA. I december 2011 godkendte Albaniens parlament udnævnelsen af en folkets advokat (udnævnelsen havde været under behandling siden februar 2010). 160 5.1.7. Bosnien-Hercegovina I marts 2011 vedtog Rådet en samlet EU-strategi: en styrket strategi for BiH og en enkelt styrket EU-tilstedeværelse på stedet (EU' særlige repræsentant/EU-delegationen). Inden for de etablerede rammer af processen mod en stabiliserings- og associeringsaftale indledte Bosnien-Hercegovina i juni 2011 en struktureret dialog med EU om retsvæsenet med henblik på en konsolidering af det, der var opnået på retsstatsområdet, etablering af et uafhængigt, effektivt og upartisk retssystem i hele BiH og fremme af yderliggere integration i EU. I december 2011 nåede Bosnien-Hercegovinas politiske ledere til enighed om dannelsen af et ministerråd (efter parlamentsvalget i oktober 2010), vedtagelsen af statsbudgettet for 2011, det videre arbejde med lovene om folketælling og statsstøtte samt med at gennemføre EMRK's dom i Sejdic/Finci-sagen. Som følge heraf bestræber BiH sig fortsat på at gøre fremskridt med hensyn til at opfylde sin forpligtelse i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen og interimsaftalen til at bringe forfatningen i overensstemmelse med EMRK's afgørelse. Det politiske pres på medierne og den vedvarende etniske opdeling af medielandskabet undergraver fortsat udviklingen af et tolerant samfund.. Diskrimination er stadig udbredt og påvirker alle sektorer af det sociale og politiske liv. Romaer og sårbare grupper er fortsat de mest berørte. Indsatsen for at forbedre den sociale inddragelse af romamindretallet har været begrænset. Gennemførelsen af kvinders rettigheder er ringe. Der har været få eller ingen fremskridt med hensyn til forbedringen af stillingen for de kvinder, som er blevet udsat for voldtægt eller seksuel vold under krigen. Der er gjort en begrænset indsats for at sætte en stopper for diskrimination og adskillelse i skoler og forbedre adgangen til uddannelse. 161 Både FSFP-missioner i BiH, dvs. EU's politimission (EUPM) og operation Althea (EUledet styrke siden 2007) har støttet retsstaten og et sikkert miljø. Bosnien-Hercegovina har opretholdt aftalen med USA om ikkeoverførelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med de relevante vejledende EU-principper for ordninger mellem en stat, som er part i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og USA. Tildelingen i 2011 til komponent I i instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) var på 102,68 mio. EUR. IPA støtter bl.a. uddannelsesaktiviteter og gennemførelsen af Sarajevoprocessen vedrørende flygtninges tilbagevenden til Bosnien-Hercegovina. 5.1.8. Serbien Den 5. december hilste Rådet Kommissionens udtalelse af 12. oktober om Serbiens ansøgning om EU-medlemskab velkommen. Rådet anerkendte også, at Serbien nu samarbejder med ICTY på fuldt tilfredsstillende vis, og noterede sig, at et fortsat uindskrænket samarbejde med ICTY stadig er afgørende. Serbien har gjort betydelige fremskridt i retning af at opfylde de politiske kriterier, der blev opstillet på mødet i Det Europæiske Råd i København, og stabiliserings- og associeringsprocessens krav, herunder vedrørende menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. EU gennemgik fortsat menneskerettighedssituationen, herunder situationen for socialt sårbare grupper og minoriteter i Serbien inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen. Endvidere har EU's delegation i Beograd nøje fulgt menneskerettighedssituationen i Serbien, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, ved hjælp af forskellige metoder, f.eks. feltmissioner, samt gennem regelmæssig dialog med relevante interessenter såsom civilsamfundsorganisationer og internationale organisationer, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen. 162 Serbien nationale tildeling inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) for 2011 var på i alt 201 mio. EUR. Den finansielle støtte tog sigte på områder, der omfatter styrkelse af retsstaten, menneskerettigheder og uddannelse. En række civilsamfundsinitiativer støttes både under de nationale og regionale IPA-programmer og under civilsamfundsfaciliteten samt ved tematiske finansieringsinstrumenter, som f.eks. det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder. EU-delegationen i Beograd fulgte fortsat nøje situationen med hensyn til menneskerettigheder og rettigheder for personer, der tilhører mindretal, med særlig fokus på romamindretallet som en af de mest diskriminerede og marginaliserede grupper. De retlige og institutionelle rammer for beskyttelse af grundlæggende rettigheder er blevet fastlagt. Nu er fokus på gennemførelse af menneskerettighedslovgivningen, der skal styrkes. Samarbejdet mellem myndighederne og civilsamfundet blev forbedret gennem oprettelsen af regeringskontoret for samarbejde med civilsamfundet. Manglerne i forbindelse med reformen af retsvæsenet afhjælpes ved hjælp af den igangværende gennemgang af proceduren for genudnævnelse af dommere. Et tilbagevendende spørgsmål i forbindelserne med Serbien er bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, herunder behovet for at kunne fremvise en troværdig resultatliste over sager, i hvilken forbindelse EU opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats. 5.1.9. Kosovo 11 I 2011 bidrog Europa-Kommissionens Forbindelseskontor i Kosovo (ECLO, nu benævnt EU-kontoret), EU's særlige repræsentant og EU's retsstatsmission i Kosovo (EULEX) alle til overholdelsen og gennemførelsen af de internationale menneskerettighedsstandarder i Kosovo. 11 Denne betegnelse er med forbehold for holdningerne til retsstilling og er i overensstemmelse med UNSCR 1244/99 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. 163 Europa-Kommissionen ydede menneskerettighedsrelateret bistand til relevante institutioner og det lokale civilsamfund gennem instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). EIDHR's bistand beløb sig til i alt 900 000 EUR i 2011. Dette omfattede finansiering af et populært tv-debatprogram, der fremmer undersøgende journalistik, bistand til en organisation med henblik på at forebygge menneskehandel samt projekter til fremme af menneskerettighederne. IPA-projekterne fører til aktiviteter med henblik på genhusning af romafamilier, der bor i blyforurenede områder i Kosovo, tilbagetagelse og genintegration af romafamilier, der er hjemsendt af EU-medlemsstater, tilbagevenden af internt fordrevne, der flygtede fra Serbien i 1990'erne eller på grund af urolighederne i 2004. Der blev også ydet teknisk bistand gennem TAIEX for at forbedre ytringsfriheden gennem ændring af den retlige ramme for den offentlige programudbyder og den nye serbisksprogede kanal. EU's særlige repræsentant var involveret i fremme af menneskerettighederne gennem overvågning af og rapportering om særlige aspekter af menneskerettighederne og rettigheder for personer, der tilhører mindretal, samt politisk lobbyarbejde over for Kosovos institutioner. Det politiske lobbyarbejde og presset for at gennemføre menneskerettighedsstandarder kom også til udtryk i dialogen om stabiliserings- og associeringsprocessen (SAPD). Under SAPD-sektormødet om retfærdighed, frihed og sikkerhed, der blev ledet af Generaldirektoratet for Udvidelse, blev der fremsat adskillige henstillinger, som blev fulgt af myndighederne i Kosovo, navnlig med henblik på strømlining af de institutioner, der behandler menneskerettighedsspørgsmål, forbedring af den politiske støtte til ombudsmanden og koordineret behandling af de mange sager om ejendomsret. ECLO havde regelmæssige konsultationer med de lokale civilsamfundsorganisationer. Adskillige af disse konsultationer vedrørte menneskerettighedsspørgsmål, og de oplysninger, der blev indhentet, var nyttige i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige statusrapport, forberedelsen af SAPD-møder og tilrettelæggelsen af inklusive møder på højt plan om romaintegration under ledelse af 164 den direktør i GD Udvidelse, der har ansvaret for Vestbalkan. 165 Efter dette møde, der blev afholdt i maj i Pristina, var EU-aktører i stand til at overvinde en række hindringer for skolegangen for 60 børn fra roma- og ashkalisamfundene samt fra det egyptiske samfund, som i flere år forinden ikke havde gået i skole. Dette var en milepæl i gennemførelsen af de 40 tiltag, der var blevet vedtaget på konferencen. Den videre gennemførelse af disse tiltag overvåges. Der blev i 2011 rapporteret om visse fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder som følge af vedtagelsen af loven om beskyttelse mod vold i hjemmet, på grund af de store ansvarsområder, der blev overdraget til kvinder i den nye regering, og det forhold, at en kvinde blev valgt til præsident i Kosovo. EULEX fortsatte med at gennemføre sit mandat. Dens hovedformål er at bistå og støtte retsstatsinstitutioner samt retslige og retshåndhævende myndigheder med at gøre fremskridt i retning af effektivitet, bæredygtighed og ansvarlighed. Special Investigative Task Force (SITF) er ved at efterforske de påstande om krigsforbrydelser og organiseret kriminalitet i og uden for Kosovo, som Dick Marty fremsatte i sin rapport fra 2011 til Europarådet. SITF's efterforskning bliver kompleks og langvarig, og vil blive udført i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder. De forfatningsmæssige og retlige bestemmelser om menneskerettigheder i Kosovo er i store træk blevet bragt på linje med EU-standarderne, men der er mangel på politisk vilje og gennemførelsesmidler. Bevidstheden om grundlæggende rettigheder og rettighederne for personer, der tilhører mindretal, er også lav. Europa-Kommissionens statusrapport for 2011 vurderede, at fremme og håndhævelse af menneskerettigheder fortsat er en stor udfordring. Konklusionerne i rapporten er blevet anvendt dagligt til at argumentere for overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder. 166 5.2. Landene i den europæiske naboskabspolitik 5.2.1. Det østlige partnerskab I 2011 intensiverede EU både bilateralt og multilateralt sin dialog og sit samarbejde på menneskerettighedsområdet med de lande, der er omfattet af det østlige partnerskab (Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine). På topmødet i september 2011 i Warszawa blev det understreget, at det østlige partnerskab bygger på fælles værdier og principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Det østlige partnerskabs multilaterale dimension støtter tilnærmelsen af partnere til EU's normer og fungerer som et middel til at indlede drøftelser med en lang række interessenter (civilsamfundet, parlamenter og regionale og lokale myndigheder), hvorved det sikres, at demokrati- og menneskerettighedsspørgsmål fortsat står højt på dagsordenen for det østlige partnerskab. For at øge støtten til fremme af menneskerettighederne og de demokratiske værdier blev faciliteten for det østlige partnerskab lanceret i maj 2011. Faciliteten, der finansieres af EU og gennemføres af Europarådet, tager sigte på at hjælpe partnere med at tilnærme sig EU's og Europarådets standarder i forbindelse med reform af retsvæsenet og valgstandarder samt at bekæmpe cyberkriminalitet og korruption. 167 5.2.2. Sydkaukasus (regionalt) 2011 var præget af yderligere reformer i landene i Sydkaukasus med henblik på forbedring af menneskerettighederne og fremme af demokratisk regeringsførelse. Fremskridtene på disse områder var imidlertid ujævne, da situationen i Georgien, Armenien og Aserbajdsjan stadig er præget af manglende pluralisme i medierne, en svag retsstat, voldelige overgreb på fredelige demonstranter og politisk polarisering. EU fulgte derfor menneskerettighedssituationen i alle tre lande nøje og tog den op på alle relevante bilaterale møder, herunder menneskerettighedsspecifikke dialoger og underudvalg. Dette var så meget desto vigtigere, i betragtning af at EU ifølge ånden i den reviderede europæiske naboskabspolitik i sine forbindelser med naboerne vil tage hensyn til, i hvilket omfang disse værdier er afspejlet i national praksis og politikimplementering. 5.2.3. Armenien EU vedblev med at opfordre de armenske myndigheder til at træffe yderligere foranstaltninger for at indlede et nyt kapitel efter hændelserne den 1.-2. marts 2008 efter præsidentvalget. I maj godkendte nationalforsamlingen præsidentens amnesti, der også medførte frigivelse af alle oppositionens tilhængere, der blev tilbageholdt i forbindelse med hændelserne efter præsidentvalget i marts 2008. De armenske myndigheder mangler dog stadig fuldt ud at efterforske dødsfaldene under sammenstødene i marts 2008 og påstandene om mishandling under tilbageholdelsen og overtrædelser af retten til en retfærdig rettergang. 168 EU opfordrede de armenske myndigheder til at forbedre situationen med hensyn til ytrings- og mediefriheden og mere specifikt med hensyn til tv-udsendelser og søgsmål for fornærmelser og injurier. Efter at den nye lov om ændring af loven om tv og radio trådte i kraft i januar 2011, blev antallet af tv-kanaler, der sender i hovedstaden, reduceret fra 22 til 18. Trykte medier og onlinemedier forblev mere pluralistiske, men deres udbredelse er begrænset. Tv-transmissionsloven, der er blevet ændret flere gange, gav stadig anledning til bekymring med hensyn til mediepluralisme. Selv om loven afkriminaliserer injurier og fornærmelser, resulterede den samtidig i høje pengebøder for fornærmelser og injurier. Sådanne bøder kan pålægges mediekanalerne efter et civilt søgsmål. Den 10. november opfordrede OSCE-repræsentanten for frie medier myndighederne til at reformere lovgivningen yderligere for at beskytte medierne i civile injuriesager. EU opfordrede de armenske myndigheder til at forbedre situationen med hensyn til religions- og trosfrihed. Selv om religionsfriheden generelt bliver respekteret, konfronteres medlemmer af mindretalsreligioner af og til med forskelsbehandling fra samfundets side. Civil værnepligt var fortsat et problem i 2011, og der er behov for at sikre en reel alternativ civil værnepligt som anbefalet af Venedigkommissionen. Det tredje møde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Armenien fandt sted i Bruxelles i december 2011. Dialogen var oprigtig og åben, og Armenien viste, at landet virkelig er rede til at engagere sig. EU ydede fortsat støtte til styrkelse af menneskerettighedsforkæmperens kontor (HRDO), som stadig spiller en vigtig rolle for overvågningen af situationen med hensyn til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Armenien. Endvidere støttede EU's rådgivende gruppe for Republikken Armenien fortsat Armeniens reformbestræbelser, bl.a. inden for menneskerettigheder og god 169 regeringsførelse. 170 5.2.4. Aserbajdsjan Menneskerettighedssituationen i Aserbajdsjan vakte i 2011 bekymring i EU, som fulgte udviklingen på området nøje hele året og rejste spørgsmålene i forbindelse med bilaterale samtaler med myndighederne i Aserbajdsjan. Den hårdhændede nedkæmpelse af protestbølgen i marts, og navnlig demonstrationen den 2. april i Baku, var et alvorligt tilbageslag på demokratiserings- og menneskerettighedsområdet og ikke i overensstemmelse med tilsagnene over for EU og inden for rammerne af Aserbajdsjans medlemskab af Europarådet og OSCE. EU udsendte ni erklæringer for at udtrykke EU's bekymring. I slutningen af 2011 var omkring 13 aktivister, der deltog i begivenhederne i april 2011, fortsat fængslede. Bølgen af tvangsudsættelser af et stort antal borgere i det centrale Baku, sommetider i modstrid med tidligere retskendelser, med begrundelse i omfattende renovering af byens centrum, er også blevet kilde til bekymring. Efter parlamentsvalget i november 2010 og de mangler, der blev konstateret i forbindelse med overvågningsprocessen, forelagde OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) en række forslag, som i de fleste tilfælde ikke er blevet behandlet, og som i intet tilfælde er blevet gennemført (herunder revisionen af sammensætningen af valgkommissioner på alle niveauer). Løsladelsen af den fængslede journalist Eynullah Fatullayev i maj 2011 var en glædelig udvikling, men betingelserne for udøvelsen af ytringsfrihed og forsamlingsfrihed blev forværret med hyppig chikane og intimidering af uafhængige journalister samt hindringer for organiseringen af demonstrationer. Aserbajdsjan har endvidere afvist at invitere Christoph Strässer, ordfører for politiske fanger i Europarådets parlamentariske forsamling. 171 Som opfølgning af den første møderunde i EU-Aserbajdsjan-underudvalget om Retfærdighed, Frihed, Sikkerhed samt Menneskerettigheder og Demokrati blev der i juni i Baku 2011 afholdt et civilsamfundsseminar om arbejdsbetingelserne for NGO'er. Anden runde af drøftelser i underudvalget blev afholdt i november 2011 i Bruxelles. Spørgsmål vedrørende menneskerettighedskrænkelser indgår på møderne på højt plan mellem EU og Aserbajdsjan, herunder i samarbejdsrådet i november 2011. 5.2.5. Georgien I 2011 fortsatte EU og Georgien med at uddybe og udvide forbindelserne mellem EU og Georgien inden for rammerne af det østlige partnerskab. Forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Georgien skred hurtigt frem, og Georgien gjorde tilstrækkelige fremskridt til at indlede forhandlinger om et vidtgående og bredt frihandelsområde. I 2011 blev EU's arbejde med menneskerettighederne styrket med en ny menneskerettighedsstrategi for Georgien, der blev udarbejdet og godkendt af medlemsstaterne. Den fjerde menneskerettighedsdialog mellem EU og Georgien fandt sted i Bruxelles i juni 2011. Dialogen bød på konstruktive drøftelser og mere målrettede interventioner og engagement fra georgisk side end under foregående møder. I 2011 ydede EU fortsat støtte til styrkelse af den offentlige forsvarers kontrol (PDO) under det nye omfattende institutionsopbygningsprogram. PDO fortsatte sin uafhængige overvågning af krænkelser af menneskerettighederne og fremsatte konkrete anbefalinger for myndighederne. Som eksempel kan nævnes revision af strategien for sundhedspleje i fængselsvæsenet efter PDO's rapporter i 2011. Georgiens offentlige forsvarer blev for første gang i 2011 valgt til medlem af FN's Torturkomité. 172 Georgien fortsatte overalt med at gennemføre politiske reformer. Det vedtog adskillige ændringer til centrale love inden for politik, retfærdighed, frihed og sikkerhed. Georgien fortsatte med at gøre fremskridt med hensyn til bekæmpelse af korruption. Samtidig var der stadig udestående spørgsmål med hensyn til retfærdigheden i forbindelse med valg, herunder ulige stemmevægt, tvetydige mekanismer til bilæggelse af valgkonflikter, lige adgang til medierne og utilstrækkelig regulering af det regerende partis anvendelse af statens midler til politiske formål. Georgiens samfundsregulering er fortsat karakteriseret ved en dominerende udøvende myndighed, svag parlamentarisk kontrol og en utilstrækkelig grad af uafhængighed hos den dømmende magt. De georgiske retshåndhævende myndigheders indsats og ansvarlighed blev underkastet en nøje granskning efter den voldelige opløsning af demonstrationerne i maj. Der blev ikke indbragt sager for domstolen vedrørende retshåndhævende myndigheders overdrevne brug af magtanvendelse. Reformen og yderligere liberalisering på strafferetsområdet fortsatte i henhold til de planer og programmer, der er aftalt mellem regeringen og EU, mens det store antal fængslede fortsat gav anledning til bekymring Georgien tog et betydeligt skridt i retning af at sikre trosfrihed. Respekt for arbejdstagerrettigheder og navnlig Georgiens manglende opfyldelse af visse bestemmelser i de internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder gav fortsat anledning til bekymring. Der var stigende bekymring for, at ejendomsretten ikke blev respekteret i tilstrækkelig grad. EU har været aktivt involveret i konfliktløsningsbestræbelser gennem EU's observatørmission (EUMM) og den nye særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien. Der er gjort fremskridt med hensyn til bedre service til internt fordrevne (IDP'er), men der er fortsat visse bekymringer med hensyn til udsættelser. EU leder sammen med OSCE og FN fortsat Genèveforhandlingerne. 173 5.2.6. Belarus I løbet af 2011 forværredes situationen i Hviderusland væsentligt med hensyn til overholdelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og de demokratiske principper i kølvandet på overtrædelserne af valgstandarderne ved præsidentvalget i 2010 og det efterfølgende overgreb mod den politiske opposition og civilsamfundet. Rådet for Udenrigsanliggender anmodede på samlingen den 31. januar 2011 om omgående løsladelse og rehabilitering af personer, der blev tilbageholdt af politiske årsager efter valget den 19. december, og opfordrede indtrængende Hviderusland til at respektere de tilbageholdte personers og deres familiers rettigheder. Rådet opfordrede ligeledes de hviderussiske myndigheder til at standse deres forfølgelse af demokratiske kræfter, uafhængige medier, repræsentanter for civilsamfundet og studerende samt ophøre med at kriminalisere eller diskriminere personer, som udøver deres ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, herunder oppositionspartiernes ledere. I lyset af den seneste tids begivenheder og udviklinger besluttede Rådet ligeledes den 31. januar at indføre rejserestriktioner og indefryse aktiver for de personer, der har ansvaret for det svigagtige præsidentvalg den 19. december 2010 og den efterfølgende voldelige nedkæmpning af den demokratiske opposition, civilsamfundet og repræsentanterne for uafhængige massemedier. Det genindførte ligeledes de rejserestriktioner, der har været indstillet siden den 13. oktober 2008 med henblik på at tilskynde til fremskridt. De restriktive foranstaltninger blev yderligere styrket på Rådets samlinger den 21. marts, den 24. maj, den 20. juni og den 10. oktober. 174 Den 17. juni vedtog den 17. samling i FN's Menneskerettighedsråd en resolution om menneskerettighederne i Hviderusland, der var fremlagt af EU. På baggrund af de politisk motiverede retssager navnlig i april og maj fordømte Rådet den 20. juni 2011 kraftigt tilbageholdelsen af, retssager mod og domfældelse af repræsentanter for civilsamfundet, de uafhængige medier og den politiske opposition, herunder de tidligere præsidentkandidater, Nyaklyayew, Rymashewski, Sannikaw, Statkevich og Uss af politiske grunde, og gentog sin opfordring til øjeblikkelig løsladelse og rehabilitering af alle politiske fanger. Rådet beklagede ligeledes den fortsatte forringelse af mediefriheden i Hviderusland og opfordrede Hviderusland til at bringe den igangværende politisk motiverede forfølgelse og chikane af demokratiske kræfter, uafhængige medier, civilsamfundet og dem, der forsvarer dem, til ophør. Den 16. juli udtrykte talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton i en erklæring bekymring over den brutale håndtering af de "tavse demonstranter" i Hviderusland. I en erklæring vedtaget af EU's stats- og regeringschefer i forbindelse med topmødet om det østlige partnerskab den 30. september 2011 i Warszawa udtrykte EU deres dybe bekymring over den forværrede situation for så vidt angår menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforholdene, beklagede den fortsatte forringelse af mediefriheden og opfordrede til øjeblikkelig løsladelse og rehabilitering af alle politiske fanger, indstilling af undertrykkelsen af civilsamfundet og medierne og indledning af en politisk dialog med oppositionen. Den 8. august afgav talsmanden for den højtstående repræsentant Catherine Ashton en erklæring om tilbageholdelsen af den kendte menneskerettighedsforkæmper Ales Byalyatski og den højtstående repræsentant Catherine Ashton og kommissær Štefan Füle afgav to fælles erklæringer den 23. og 24 november om retsforfølgelsen og domfældelsen 175 af denne. 176 I en fælles erklæring mindedes USA's udenrigsminister Hillary Clinton og EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton etårsdagen for aktionen efter præsidentvalget den 19. december 2010 og gav udtryk for deres bekymring over situationen og for USA's og EU's vilje til at bistå Hviderusland med at opfylde dets internationale forpligtelser med hensyn til respekt for grundlæggende menneskerettigheder, retsstaten og demokratiske principper. Hviderusland er det eneste land i Europa, der stadig anvender dødsstraf. Den 22. juli 2011 fordømte den højtstående repræsentant Catherine Ashton kraftigt de rapporterede henrettelser af Aleh Hyrshkawtsow og Andey Burdyka, og den 1. december 2011 beklagede hun højesterets dødsdom over Dzmitry Kanavalaw og Uladzislaw Kavalyow. Ved begge lejligheder opfordrede hun Hviderusland til at tilslutte sig et globalt moratorium for dødsstraf. På den internationale donorkonference "Solidaritet med Hviderusland" den 2. februar 2011 i Warszawa meddelte kommissær Štefan Füle, at Kommissionen vil firedoble sin bistand til Hvideruslands civilsamfund og tilbyde omgående støtte til ofre ved at øge EU's samlede bistand til den hviderussiske befolkning til 17,3 mio. EUR for 2011-2013. 5.2.7. Republikken Moldova I april 2011 afholdt EU og Republikken Moldova anden runde af menneskerettighedsdialogen, der i oktober 2010 blev suppleret med uformelle ekspertmøder med Republikken Moldovas regering og repræsentanter for civilsamfundet med deltagelse af OSCE, Europarådet og repræsentanter for UNDP. Som opfølgning på menneskerettighedsdialogen blev der afholdt et Teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX)-ekspertseminar om ikkeforskelsbehandling i juni 2011. 177 På trods af den fortsat fastlåste situation med hensyn til præsidentvalget og den tilknyttede politiske usikkerhed lykkedes det Republikken Moldova at gøre betydelige fremskridt hen imod overholdelse af de demokratiske principper og retsstaten. I juni blev der afholdt lokalvalg i landet. Det bekræftede, at valgmiljøet var forbedret (valgloven blev ændret i marts og april) i tråd med nogle af anbefalingerne fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR), der blev udstedt efter de to landsdækkende afstemninger i 2010. Visse steder påvirkede manglen på passende afstemningsudstyr valghemmeligheden og mere generelt kan lovgivningen vedrørende valg og politiske partier stadig forbedres med hensyn til finansiering af partier og valgkampagner, klage- og appelprocedurer samt vælgerregistrering. Med hensyn til ytringsfriheden er retspraksis ikke ajour med de seneste lovgivningsforbedringer og henviser i sine afgørelser stadig til civilloven og ikke til den nye lov om ytringsfrihed. Medierne opnåede således ikke det lovfæstede beskyttelsesniveau. Med hensyn til pressefriheden blev den offentlige programudbyder Teleradio Moldova bevidst omdannet til en moderne radiospredningsvirksomhed. Denne udbyder flyttede sin russisksprogede aftennyhedsudsendelse til et mindre hensigtsmæssigt tidspunkt, men udvidede samtidig den tid, der var afsat til disse nyheder. De gældende lovbestemmelser garanterer forenings- og forsamlingsfrihed. Krænkelser af denne rettighed er blevet en undtagelse. Efter ansøgning fra rådhuset i Chisinau flyttede appelretten i Chisinau ligestillingsparaden, der organiseres af gruppen af lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelle (LGBT), fra hovedstadens centrum til et sted, hvor den ikke ville tiltrække opmærksomhed. 178 Der er gjort visse fremskridt med beskyttelse af mindretal. Regeringen udpegede med hjælp fra UNICEF og Europarådet mæglere for romasamfundet og vedtog i juli en handlingsplan om integration af romaer 2011-2015. Planen er i øjeblikket under revision. Lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling forventes vedtaget af parlamentet Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering fortsatte. Der blev gjort begrænsede fremskridt med integration af handicappede. Efter vedtagelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap godkendte regeringen en række begreber for nye sociale tjenesteydelser for voksne med lettere mentale handicap. Med hensyn til børns rettigheder skete der ikke fremskridt på alle områder. Antallet af børn på institutionsophold er faldende, men dog stadig højt (6.900 ifølge UNICEF). På trods af større lovgivningsmæssige ændringer i 2010 er emner som børnearbejde og ungdomsretspleje ikke blevet behandlet tilstrækkeligt. Ungdomsretsplejesystemet opfylder ikke anerkendte internationale standarder og børns sårbarhed over for handel og seksuel udnyttelse er stadig et stort problem. Regeringen fortsatte med at gennemføre det nationale program om ligestilling mellem kønnene 2010-2015. Arbejdsretten blev ændret i overensstemmelse med den reviderede europæiske socialpagt for også at omfatte begrebet sexchikane. Kvinder var imidlertid stadig underrepræsenterede både i lokal- og centralforvaltningen, selv om antallet af kvindelige borgmestre steg en smule efter lokalvalgene. På trods af de forbedrede retlige rammer var forebyggelsesmekanismerne mod vold i hjemmet ineffektive for det første på grund af manglende håndhævelse af domstolenes beskyttelsesordrer og for det andet som følge af et resocialiseringssystem for gerningsmændene. 179 Der blev gjort fremskridt med hensyn til religionsfrihed. Loven om religiøse organisationer blev vedtaget af parlamentet. I marts 2011 registrerede justitsministeriet for første gang en islamisk trosorganisation, the Islamic League of the Republic of Moldova. Generelt kan medlemmer af religiøse samfund udøve deres religion frit og uden at frygte uberettiget statslig indblanding. De konstaterede tilfælde af politisk indblanding og i visse tilfælde hadefulde udtalelser fra repræsentanter for den bredt fremherskende moldoviske ortodokse kirke blev ikke bekæmpet i noget videre omfang af de offentlige myndigheder. Republikken Moldova kan forvente en fastfrysning af konflikten med den separatistiske region Transdnestrien, som styres af sine de facto-myndigheder. Menneskerettighedssituationen i Transdnestrien giver stadig anledning til alvorlig bekymring. Af specifikke områder, hvor der er sket forbedringer, kan nævnes det lokale retssystems funktion, forholdene under tilbageholdelse, ytringsfrihed, religions- og trosfrihed og retten til uddannelse, navnlig muligheden for, at skoler, der benytter det latinske alfabet kan fungere frit i regionen. Den seneste tids ændringer i de facto-styret har påvirket tonen i menneskerettighedsdebatten, og forhåbentlig vil de planlagte reformer på de nævnte områder blive gennemført snarest muligt. 5.2.8. Ukraine Ukraine er fortsat et land med demokratiske institutioner, en engageret uafhængig presse og et aktivt civilsamfund. De udøvende myndigheders stramning af grebet om retsvæsenet, den politisk motiveret forfølgelse af oppositionsledere og tilsidesættelsen af 2006-forfatningen har imidlertid ført til et mindre dynamisk politisk liv. Retsstaten er fortsat svag, hvilket fortrinsvist skyldes behovet for yderligere udvikling af centrale institutioners status og kapacitet. 180 Udviklingerne i 2011 inden for demokrati og menneskerettigheder tyder på en vedvarende tendens til demokratisk tilbagegang, der underminerer de betydelige fremskridt, der tidligere er opnået. Flere fremtrædende tidligere embedsmænd og oppositionsledere, herunder tidligere premierminister Julia Tymoshenko, blev udsat for selektiv retfærdighed, karakteriseret ved uigennemsigtige og fejlfyldte retsprocesser. Dette tiltrak betydelig kritik både hjemme og i udlandet. Der er også blevet udtrykt bekymring over de store forsinkelser, der er observeret i forbindelse med tilrettelæggelse af specialiserede lægeundersøgelser for frihedsberøvede personer. Internationale og nationale menneskerettighedsorganisationer rapporterer fortsat om et stigende antal klager over tortur og mishandling i fængsler og tilbageholdelsesfaciliteter og om manglende adgang til passende lægebehandling. Varetægtsfængsel anvendes i urimelig stor grad, hvilket forværrer overbelægningen i tilbageholdelsesfaciliteterne. Gennemførelsen af ukrainske retsafgørelser og domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er stadig mangelfuld. Regeringen arbejdede videre med at forberede den nye lovgivning om forsamlingsfrihed og ngo'er. Rapporter tyder stadig på, at de retshåndhævende myndigheder tyr til forskellige midler for at forhindre offentlig tilkendegivelse af utilfredshed og forsøgte ved flere lejligheder at begrænse forsamlingsfriheden. Journalister beklagede sig over den faktiske mediecensur og pres fra retshåndhævende myndigheder. Vedtagelsen af en samlet lovpakke om forbud mod forskelsbehandling er fortsat under behandling. Der blev holdt et ministermøde mellem EU og Ukraine om retfærdighed, frihed og sikkerhed i Kiev den 16. juni 2011. Her gentog man nødvendigheden af, at Ukraine styrker respekten for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, de demokratiske værdier og retsstatsprincippet yderligere på grundlag af et uafhængigt og upartisk retsvæsen. På topmødet mellem EU og Ukraine den 19. december 2011 i Kyiv nåede lederne til en fælles forståelse om, at Ukraines indsats, navnlig med hensyn til at respektere fælles værdier og retsstatsprincippet, vil være af afgørende betydning for hvor 181 hurtigt Ukraine kan opnå politisk associering og økonomisk integration med EU, herunder i forbindelse med indgåelse af associeringsaftalen og den efterfølgende gennemførelse af denne. 182 5.2.9. Middelhavsunionen Middelhavsunionen blev oprettet på et topmøde i Paris den 13. juli 2008, hvor der blev givet tilsagn om at styrke demokratiet og den politiske pluralisme ved at udvide deltagelsen i det politiske liv og tilslutte sig alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. 2011 var vidne til gennemgribende ændringer i det sydlige Middelhavsområde med opløsningen af de undertrykkende regimer i Egypten, Tunesien, Libyen og den fortsatte vold i Syrien. Efterdønningerne kunne mærkes i Libanon, Marokko, Jordan og Algeriet, der reagerede med større engagement i reformer. Den fornyede europæiske naboskabspolitik anerkendte Middelhavsunionen som en vigtig regional ramme, der supplerer de bilaterale forbindelser mellem EU og dets partnere. Den opfordrede Middelhavsunionens sekretariat til at spille en rolle som katalysator i forbindelse med fremme af nøgleprojekter. Den understregede nødvendigheden af at yde mere bistand til partnere, der er engageret i demokrati, herunder menneskerettigheder, efter princippet om "mere for mere". SPRING-programmerne, der er vedtaget af Kommissionen, belønner således partnerlande, der virkelig er engageret i reformer bl.a. på menneskerettighedsområdet. Samtidig støttede Euro-Middelhavs-netværket for menneskerettigheder, der samler 64 menneskerettighedsorganisationer i Euro-Middelhavsområdet, fortsat reformprocesserne i den arabiske verden. 5.2.10. Egypten I en fælles erklæring fra februar 2011 glædede formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Barroso og EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton sig over præsident Mubaraks beslutning om at træde tilbage. EU hyldede det egyptiske folks mod og opfordrede hæren til at sikre, at den demokratiske forandring finder sted på en fredelig måde, og gav udtryk for 183 sit fulde tilsagn om at øge bistanden til Egypten og dets folk i forbindelse med overgangen. 184 Lige fra begyndelsen af den folkelige opstand i Egypten i januar 2011 var EU stærkt imod alle uberettigede restriktioner i retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger. I januar 2011 gav den højtstående repræsentant samt Rådet for Udenrigsanliggender i sine konklusioner udtryk for stor bekymring over meldingerne om, at fredelige demonstranter blev overfaldet af væbnede personer, og sendte et stærkt budskab til de egyptiske myndigheder om omgående at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder beskytter demonstranternes ret til forsamlingsfrihed og løslader de personer, der er tilbageholdt for at have givet udtryk for deres synspunkter på en fredelig måde, og opfordrede indtrængende myndighederne til at ophøre med at stille civile for militære domstole. I starten af opstanden blokerede den egyptiske regering adskillige sociale netværkswebsteder, og de egyptiske politistyrker arresterede snesevis af journalister fra lokale og internationale medier. I en erklæring fra januar 2011 opfordrede EU indtrængende de egyptiske myndigheder til omgående at genetablere alle kommunikationsnet. EU glædede sig over de forfatningsændringer, der blev vedtaget ved folkeafstemning i marts 2011, og støttede den valgproces, der startede i november 2011, ved at yde finansiel bistand til egyptiske civilsamfundsorganisationer til uddannelse af over 1000 valgobservatører, til bevidstgørelse af vælgerne og til valgkommissionens kapacitetsopbygning. Den 30. marts 2011 organiserede EU et seminar om udfordringerne for menneskerettighederne efter den 25. januar. EU udtrykte tilfredshed med regeringens meddelelse om, at den nationale sikkerhedstjeneste (NSS) vil blive underlagt retslig kontrol og kun skal fungere som et civilt efterretningsagentur, og tilbød at støtte reformen af sikkerhedssektoren. 185 Den højtstående repræsentant Catherine Ashton mødtes med kvinderepræsentanter og lyttede til deres bekymringer under sit tredje besøg i Kairo den 14. april 2011. EU fordømte kraftigt alle former for vold mod kvinder og andre sårbare grupper og tog regelmæssigt dette emne op med de egyptiske myndigheder, det støttede myndighedernes bestræbelser på at fremme kvinders rettigheder og støttede proaktivt initiativer i civilsamfundet til fremme af kvinders rettigheder. Beskyttelse af personer tilhørende religiøse mindretal og bekæmpelse af diskrimination, herunder af religiøse årsager, blev anset for en prioritet i forbindelse med programmering af EU's samarbejde med Egypten. EU har gentagne gange udtryk dyb bekymring med hensyn til religionsfriheden i Egypten, og i erklæringer af 1. januar, 7. maj og 10. oktober fordømte den højtstående repræsentant uforbeholdent angrebene på uskyldige koptiske troende og opfordrede den midlertidige ledelse til at genskabe orden og retsforfølge de ansvarlige ved civile domstole. EU følger situationen for migranter og flygtninge i Egypten meget nøje via sin delegation i Kairo og regelmæssige kontakter med det egyptiske udenrigsministerium, indenrigsministeriet og UNHCR. EU har indtrængende opfordret de egyptiske myndigheder til at træffe passende foranstaltninger over for menneskehandel og til at sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder for migranter og flygtninge, der er under deres ansvar. EU udtrykte tilfredshed med regeringens tilkendegivelser om, at Sinai er en strategisk prioritet, der bør have større opmærksomhed, og er klar til at støtte de egyptiske myndigheder i disse bestræbelser. 186 Den 29. december 2011 foretog de egyptiske sikkerhedsstyrker og offentlige anklagere razziaer mod flere lokale og internationale kontorer 17 forskellige steder over hele landet tilhørende civilsamfundsorganisationer og konfiskerede computere og filer. Der blev noteret procedurefejl under razziaerne, som f.eks. manglende ransagningskendelser eller manglende retskendelser om lukning af kontorerne. I en erklæring af 30. december opfordrede talsmanden for EU's højtstående repræsentant de egyptiske myndigheder til at løse situationen og lade civilsamfundsorganisationerne fortsætte deres arbejde med at støtte Egyptens overgangsproces. Den 1. december 2011 udtrykte EU's Udenrigsråd tilfredshed med den velorganiserede og fredelige start på parlamentsvalget i Egypten den 28. november og noterede sig, at de væbnede styrkers øverste råd havde bebudet, at der vil blive afholdt præsidentvalg inden udgangen af juni 2012. Rådet understregede, at skiftet til civilt styre bør foregå så hurtigt som muligt. 5.2.11. Israel Som i de tidligere år gav EU fortsat udtryk for sin store bekymring over menneskerettighedssituationen på relevante møder inden for rammerne af associeringsaftalen EU-Israel. Her var der lejlighed til at drøfte spørgsmål som respekt for menneskerettighederne for alle befolkningsgrupper, administrativ tilbageholdelse (bl.a. med henvisning til individuelle sager), rettigheder for personer, der tilhører mindretal, menneskerettighedsforkæmpere og den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen. 187 Den uformelle arbejdsgruppe om menneskerettigheder mellem EU og Israel mødtes for femte gang den 13. september 2011. Den behandlede indgående en række spørgsmål vedrørende situationen i Israel. Disse omfattede bl.a. israelske mindretalsgruppers retsstilling og økonomiske stilling med særlig fokus på beduinsamfundets ret til bosættelse og ejendomsret. Hvad angår det arabiske mindretal generelt, anbefalede EU, at den nuværende retlige ramme forbedres for bedre at forhindre forskellige former for forskelsbehandling, og tilskyndede Israel til at gennemføre de afsluttende bemærkninger fra 2010 fra FN’s Menneskerettighedskomité og FN's Komité om Bekæmpelse af Diskrimination af Kvinder (2011) vedrørende det palæstinensisk-arabiske samfund. Desuden blev en række lovgivningsforslag, der tog sigte på at begrænse foreningsfriheden og ngo'ernes og hele civilsamfundets aktiviteter, drøftet i Knesset, bl.a. lovforslaget om udenlandsk finansiering af ngo'er, der blev vedtaget i februar 2011, samt loven om boykot. Forholdene under tilbageholdelse og vilkårene for de indsatte i Israel og i Europa blev også drøftet, og EU gentog sine bekymringer over anvendelsen af administrativ tilbageholdelse og nævnte et par individuelle sager. Børns rettigheder, navnlig spørgsmålet om tilbageholdelse af børn, blev drøftet særlig indgående. Desuden blev flere punkter rejst af Israel som spørgsmål af fælles interesse, navnlig rettigheder for personer, der tilhører mindretal, i EU's medlemsstater, mens Israel skitserede den seneste udvikling inden for LGBT-rettigheder, bl.a. det retlige forbud mod forskelsbehandling af par af samme køn i flere områder samt højesterets anerkendelse af retten til pension og til at holde barselsorlov. Delegationerne drøftede spørgsmål om antisemitisme og fremmedhad og mindede om betydningen af de årlige seminarer, som EU og Israel afholder om emnet, og som bygger på prioriteterne i handlingsplanen. Endelig blev foranstaltninger iværksat i internationale menneskerettighedsfora (UNGA og HRC) og samarbejdet med FN's mekanismer indgående behandlet, og det gjaldt ligeledes ratifikationen og gennemførelsen af centrale FN-instrumenter på menneskerettighedsområdet og deres valgfrie protokoller (navnlig konventionen mod tortur og dens valgfrie protokol). 188 Menneskerettighedsspørgsmål vedrørende det besatte palæstinensiske område blev også taget op med Israel inden for rammerne af underudvalget for politisk dialog og samarbejde mellem EU og Israel. 189 5.2.12. De besatte palæstinensiske områder EU fører en regelmæssig menneskerettighedsdialog med Den Palæstinensiske Myndighed (PA) inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Det tredje møde i Underudvalget EU-PA for Menneskerettigheder, God Regeringsførelse og Retsstaten fandt sted den 30.-31. marts 2011 i Betlehem. PA organiserede et rådgivende forum med civilsamfundet efter underudvalget. Den Uafhængige Menneskerettighedskommission, der var en del af den palæstinensiske delegation, redegjorde for menneskerettighedssituationen i det besatte palæstinensiske område og bemærkede, at besættelsen og den interne palæstinensiske politiske splittelse havde bidraget til mange krænkelser af menneskerettighederne. EU gav udtryk for bekymring over krænkelser af menneskerettighederne, herunder vilkårlige tilbageholdelser, manglende håndhævelse af retsafgørelser og krænkelser af retten til ytrings- og forsamlingsfrihed. Det rejste også spørgsmålet om påstandene om tortur i de palæstinensiske myndigheders tilbageholdelsesfaciliteter samt om omfanget af ulovlige tilbageholdelser. EU mindede om sin stærke og principfaste modstand mod dødsstraf under alle omstændigheder. Det udtrykte sin anerkendelse af, at PA har bevaret et de facto-moratorium om dødsstraffen, og opfordrede indtrængende PA til at fremme planerne om formelt at afskaffe dødsstraffen i forbindelse med processen med at vedtage en ny straffelov. I 2011 udtalte EU sig ved flere lejligheder om menneskerettighedssituationen i det besatte palæstinensiske område, som fortsat forværredes. Ved adskillige lejligheder beklagede EU bosættelsesaktiviteterne på Vestbredden, herunder Østjerusalem, og det erindrede om, at det mener, at bosættelser og nedrivning af boliger er ulovlige i henhold til folkeretten. 190 Menneskerettighedsforkæmpernes situation i det besatte palæstinensiske område forblev kritisk i 2011. Den israelske retssag mod menneskerettighedsforkæmperen Bassem Tamimi fortsatte. Den højtstående repræsentant Catherine Ashton beklagede den 13. december 2011 i en erklæring fra en talsmand, at hans nevø Mustafa Tamimi blev dræbt af tåregas, der blev affyret på tæt hold, mens han deltog i en ugentlig demonstration. EU fordømte ligeledes afbrændingen af moskéer på Vestbredden, eftersom volden fra bosætternes side er steget med 40 % i 2011 og resulterede i palæstinensiske dødsfald og skader på ejendomme. EU deltager løbende i igangværende høringer og dialoger med menneskerettighedsorganisationer og i støtteaktiviteter vedrørende menneskerettigheder gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). Der findes en liste over alle igangværende EU-finansierede projekter på menneskerettighedsområdet på webstedet for EU's kontor for faglig bistand. 5.2.13. Jordan Sjette runde af Underudvalget for Menneskerettigheder, Demokrati og Regeringsførelse mellem Jordan og Den Europæiske Union fandt sted i Bruxelles i marts 2011. Det var det første møde, siden EU nåede til enighed om et "avanceret status"-partnerskab med Jordan i oktober 2010. Menneskerettighedsdialogen mellem EU og Jordan omhandlede nationale reformer, herunder reformen af valgreglerne og foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, mediefrihed, ytringsfrihed, religions- og trosfrihed, kvinders rettigheder og spørgsmålet om tortur. 191 På lige fod med andre lande i området var Jordan i 2011 vidne til demonstrationer, der opfordrede til politiske og økonomiske reformer og krævede en afslutning på den rodfæstede korruption. Som svar på udviklingen i den nationale politiske kontekst og den stigende efterspørgsel efter reformer oprettede kong Abdullah i henholdsvis marts og april 2011 en national dialogkomité (National Dialogue Committee - NDC) og en kongelig komité vedrørende forfatningsændring (Royal Committee on Constitutional Review - RCCR). NDC fik til opgave at foreslå et konsensusbaseret udkast til lovgivning vedrørende valg og politiske partier, mens RCCR fik pålagt at gennemgå forfatningen. Ved udgangen af september 2011 godkendte parlamentet 41 forfatningsændringer, der trådte i kraft den 1. oktober 2011. Disse ændringer udgør rammerne for de jordanske politiske reformer, der bl.a. omfatter oprettelsen af en forfatningsdomstol, en uafhængig kommission, der skal overvåge og forvalte valgene, samt forbud mod tortur. Parlamentets vedtagelse af gennemførelseslovgivningen bør bane vej for konsolidering af de institutioner, der sikrer demokrati, god regeringsførelse og retsstaten, og sikre reel politisk pluralisme og styrke de politiske partier. Den reviderede lov om offentlige forsamlinger trådte i kraft i maj 2011, og indførte nogle positive ændringer med hensyn til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Arrangører af offentlige forsamlinger skal ikke længere søge tilladelse fra indenrigsministeriet. De skal bare give meddelelse til myndighederne 48 timer inden begivenheden. Med hensyn til pressefrihed blev mainstream- og onlinenyhedsportaler ved flere lejligheder konfronteret med sikkerhedsagenturer, navnlig i forbindelse med reportager om demonstrationer. 192 Udbredelsen af korruption i det jordanske samfund giver stadig anledning til alvorlig bekymring og er en nøgleprioritet for de på hinanden følgende regeringer, men med begrænsede konkrete resultater. Jordan anvender fortsat et de facto-moratorium om anvendelsen af dødsstraf, der har været i kraft siden maj 2006. Jordan skal bestræbe sig yderligere på at afskaffe vold mod kvinder også ved at indføre yderligere foranstaltninger, der sigter mod at fremme kvinders integration indenfor politik, økonomi, uddannelse og beskæftigelse. Børn født af jordanske kvinder, der er gift med udlændige, kan stadig ikke opnå jordansk statsborgerskab, og har derfor ikke ret til offentlig uddannelse og sundhedspleje. Ligeledes har deres udenlandske ægtemænd ikke samme civile rettigheder, som jordanske mænd, der er gift med udlændinge. 5.2.14. Libanon Efter det politiske dødvande i første halvdel af 2011 blev EU's forbindelser med Libanon genoplivet, efter at der i juli 2011 var blevet dannet en ny regering. I december igangsatte Associeringsudvalget udarbejdelsen af en ny handlingsplan under den europæiske naboskabspolitik. EU var aktivt involveret i diskussionen om valgreformen med den nye regering. I oktober 2011 forelagde indenrigsministeriet et lovudkast. EU anbefalede at indarbejde henstillingerne fra valgobservationsmissionen i 2009. EU har afsat 2 mio. EUR til støtte for valgreformen i Libanon forud for valget i 2013. EU tilskyndede fortsat Libanon til at gennemføre en reform af retsvæsenet og styrke dets uafhængighed. EU opfordrede gentagne gange Libanon til at omsætte sit de factomoratorium for dødsstraf til fuldstændig afskaffelse heraf. 193 Fængslernes uacceptable tilstand vækker fortsat bekymring. Antallet af indsatte, der venter på at blive stillet for en domstol, eller som endog har udstået deres straf, er fortsat over 50 %. Civilsamfundets organisationer rapporterer stadig om anvendelse af vilkårlige tilbageholdelser, navnlig af flygtninge og migranter. EU opfordrede på ny Libanon til at forbedre de palæstinensiske flygtninges situation, især med hensyn til retten til at arbejde og være dækket af social sikring samt til at eje, arve og registrere fast ejendom. Gennemførelsesdekreterne for ændringerne af arbejdslovgivningen i 2010 er endnu ikke vedtaget. Parlamentet har udarbejdet et udkast til en national handlingsplan for menneskerettigheder, som vil kunne vedtages inden længe. EU greb ind for at støtte retten til ytringsfrihed for menneskerettighedsforkæmpere, der er anklaget som følge af deres rapporter om brugen af tortur. 5.2.15. Syrien Efter opstanden i Syrien, der startede i foråret 2011, og optrapningen af volden og den syriske regerings overtrædelser af menneskerettighederne mod sine borgere besluttede Udenrigsrådet i maj 2011 at suspendere de bilaterale samarbejdsprogrammer mellem EU og den syriske regering. EU lagde også udkastet til associeringsaftale på is. Siden da har Kommissionen suspenderet de syriske myndigheders deltagelse i sine regionale programmer, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har suspenderet alle sine låneoperationer og sin tekniske bistand til Syrien. 194 EU opfordrede præsident Assad til at træde tilbage og har arbejdet tæt sammen med det internationale samfund om at lægge pres på den syriske regering for at få den til at indstille al form for vold. EU støttede Den Arabiske Liga i bestræbelserne på at løse krisen og opfordrede indtrængende medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd til at nå til enighed om en stærk FN-indsats over for Syrien. EU's restriktive foranstaltninger, herunder våbenembargoen, har været håndhævet over for Syrien siden maj 2011, og nye foranstaltninger er blevet tilføjet løbende. I slutningen af 2011 havde EU indført ti sanktionsrunder over for 86 personer og 30 enheder, herunder mange militære og sikkerhedspersoner, der er ansvarlige for volden og undertrykkelsen. Under hele opstanden har EU gentagne gange på det kraftigste fordømt den vedholdende brutale undertrykkelse, som det syriske regime udsætter sin befolkning for, samt de udbredte menneskerettighedskrænkelser, herunder drab, massearrestationer og tortur af civile, fredelige demonstranter og deres pårørende, som muligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden. EU har indtrængende opfordret det syriske regime til at give uhindret adgang for humanitære arbejdere og organisationer og ligeledes for medier og uafhængige observatører. EU har arbejdet tæt sammen med internationale partnere om at sikre en stærk FNrespons på krisen i Syrien. Dette har ført til, at FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd har vedtaget vigtige resolutioner om Syrien. Menneskerettighedsrådet havde i 2011 ikke mindre end tre ekstraordinære samlinger i Genève om menneskerettighedssituationen i Den Syriske Arabiske Republik, hvoraf de to på officiel anmodning fra EU. EU har også udtrykt dyb betænkelighed ved konklusionerne i rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Syrien, hvoraf det fremgår, at der er blevet begået forbrydelser mod menneskeheden og andre grove krænkelser af menneskerettighederne i landet. EU har hele tiden givet udtryk for den 195 holdning, at der ikke bør være nogen straffrihed for gerningsmændene til angivelige forbrydelser som dem, der omtales i rapporten. 196 5.2.16. Tunesien Den tunesiske revolution åbnede vejen for landets overgang til demokrati. EU havde for perioden 2011-2013 øremærket 240 mio. EUR fra det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument til bilateralt samarbejde med Tunesien. Dette vejledende beløb blev forhøjet med 150 mio. EUR. Alene for 2011 har EU fordoblet den finansielle bistand fra de planlagte 80 mio. EUR til omkring 160 mio. EUR. Disse midler var navnlig bestemt til økonomisk genopretning, civilsamfundet og overgangen til demokrati. I januar 2011 bekræftede EU i en fælles erklæring fra EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton og kommissær Štefan Füle på ny EU's solidaritet med Tunesien og det tunesiske folk, fordømte den voldelige undertrykkelse af demonstrationerne og opfordrede indtrængende de tunesiske myndigheder til at handle ansvarligt, bevare freden, udvise tilbageholdenhed og afstå fra vold. Oprøret førte til, at præsident Zine El Abidine Ben Ali officielt trak sig tilbage den 14. januar 2011. Rådet vedtog den 31. januar 2011 restriktive foranstaltninger over for Tunesien for krænkelser af menneskerettighederne. I februar 2011 indefrøs EU aktiver tilhørende Ben Ali og personer, der var mistænkt for underslæb med statslige midler i Tunesien. EU's politiske støtte til den tunesiske overgang kom til udtryk i form af en række besøg på højt niveau, den 14. februar 2011 af EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton, og siden af Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso, kommissærerne Štefan Füle, Cecilia Malmström og Karel De Gucht samt af Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek. 197 EU opfordrede overgangsregeringen til at sikre en hurtig og smidig overgang til demokrati og erklærede sig rede til at yde omgående bistand til at forberede og tilrettelægge valgprocessen og arbejde sammen om en bredere pakke for at yde bistand til demokratiske reformer og økonomisk udvikling. EU udtrykte tilfredshed med overgangsregeringens beslutninger om at løslade politiske fanger, tillade ytringsfrihed og retsforfølge medlemmer af den tidligere præsident Ben Alis familie for korruption. EU har ydet omgående støtte til forberedelsen af valget og udsendt en valgobservationsmission under ledelse af Michael Gahler, af hvis rapport det fremgik, at valget generelt havde været vel gennemført, præget af en stærk politisk konsensus, ledsaget af en høj grad af ytringsfrihed og tilrettelagt på en gennemsigtig måde. For første gang fik tunesiske borgere i oktober 2011 lejlighed til at vælge deres repræsentanter på fri og demokratisk vis. Den nyvalgte grundlovgivende forsamling får nu til opgave at udarbejde landets nye forfatning. EU erklærede, at det er fast besluttet på at videreføre sin politiske og finansielle støtte til det tunesiske folk. EU beklagede ikke desto mindre de voldelige sammenstød, der fandt sted efter offentliggørelsen af de foreløbige valgresultater, og opfordrede indtrængende til at udvise ro og tilbageholdenhed. I 2011 blev der via stabilitetsinstrumentet mobiliseret 2 mio. EUR til støtte for syv projekter, der tager sigte på at bistå de tunesiske myndigheder i at forberede demokratiske valg efter internationale standarder og støtte udviklingen af et uafhængigt civilsamfund og sætte borgernes foreninger i stand til at spille en aktiv rolle i udformningen af landets reformprogram. 198 Der blev desuden i marts 2011 indkaldt forslag under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder med et budget på 2 mio. EUR. Ti projekter blev finansieret inden for følgende tre områder: national overvågning af valget, uddannelse af politiske partier, støtte til ytringsfriheden og fremme af demokratiske værdier. Der blev desuden i juli 2011 indkaldt forslag under programmet "Ikkestatslige aktører og lokale myndigheder" med et samlet budget på 2,5 mio. EUR. Indkaldelsen fokuserede på at fremme lokale udviklingsprojekter med særlig opmærksomhed på jobskabelse og indkomstfremmende aktiviteter. Der blev finansieret seks projekter. I september 2011 afholdt EU det første møde i Taskforcen EU-Tunesien, som var blevet oprettet for at sikre en bedre koordinering af den europæiske og internationale støtte til Tunesiens overgang. Der blev også ydet betydelig humanitær bistand, navnlig for at hjælpe Tunesien med at tackle tilstrømningen af flygtninge, der flygtede fra krigen i Libyen. EU lancerede i 2011 en dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med Tunesien. Den 27. december 2001 hilste EU udnævnelsen af den nye tunesiske regering velkommen og erklærede sig rede til at fortsætte med at bistå de tunesiske myndigheder og det tunesiske civilsamfund i landets overgang til demokrati. EU har genoptaget forhandlingerne om at etablere et privilegeret partnerskab mellem EU og Tunesien ved at give landet avanceret status. 199 5.2.17. Algeriet Det første møde i Underudvalget EU-Algeriet for politisk dialog, sikkerhed og menneskerettigheder blev afholdt den 3.-4. oktober i Algier. 6. samling i Associeringsrådet EU-Algeriet fandt sted i juni i Luxembourg. Ved denne lejlighed blev der ført indgående drøftelser om emner vedrørende demokratisering, reformer og menneskerettigheder. Kommissær Štefan Füle besøgte Algeriet for anden gang i maj. Under dette besøg mødtes han med en lang række civilsamfundsorganisationer og drøftede bl.a. de planlagte politiske reformer med de algeriske myndigheder. Under det seneste møde i Associeringsrådet EU-Algeriet i december i Bruxelles udtrykte Algeriet vilje til at indlede sonderende forhandlinger om udarbejdelse af en handlingsplan inden for rammerne af den fornyede europæiske naboskabspolitik. Den 20. december indbød Algeriet officielt EU til at observere parlamentsvalget i maj 2012. Den 29. april 2011 udtrykte den højtstående repræsentant bekymring over mordet på professor Ahmed Kerroumi, en menneskerettighedsforkæmper tilhørende det politiske parti "Demokratisk og Social Bevægelse". Hun opfordrede til at foretage en hurtig og grundig efterforskning og til at finde og retsforfølge dem, der er ansvarlige for hans mord. Hun mindede om EU's tilsagn om partnerskab med Algeriet og EU's engagement til støtte for menneskeretsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer. 200 De algeriske myndigheder ophævede undtagelsestilstanden i begyndelsen af 2011 og gav tilsagn om politiske og socioøkonomiske reformer. EU erklærede sig rede til at støtte Algeriet på dette område, men understregede, at disse reformer skal gennemføres på en måde, der svarer til det algeriske folks legitime forventninger. Reformerne blev drøftet med de algeriske myndigheder på det første møde i Underudvalget for politisk dialog, sikkerhed og menneskerettigheder samt på det andet møde i Associeringsudvalget EUAlgeriet. EU gav udtryk for, at lovgivningsreformerne, specielt om foreninger og medier, ikke bør indføre en mere restriktiv ordning for udøvelsen af forenings- og ytringsfriheden. Den analyse, som flere ngo'er har foretaget af den nye lov om foreninger, giver anledning til betænkelighed, navnlig for så vidt angår oprettelse og opløsning af foreninger, deres aktiviteter, deres finansiering og deres samarbejde med internationale ngo'er. EU fuglte nøje udviklingen med hensyn til religions- og samvittighedsfrihed. For så vidt angår kvinders rettigheder udtrykte EU tilfredshed med reformprojektet, der efterfølgende blev vedtaget i januar 2012, og som tager sigte på at sikre en vis kvote af kvinder i valgte forsamlinger. Det er dog et spørgsmål, om gennemførelsen heraf vil muliggøre reel ligestilling. EU udtrykte betænkelighed over, at Algeriet endnu ikke har hævet sine forbehold med hensyn til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW). EU understregede også behovet for en reform af familiekodeksen ("Code de la famille"). EU's tjenestegrene havde regelmæssige møder med civilsamfundsorganisationer både i Algier og i Bruxelles. I Algier gjorde delegationen en stor indsats for at gøre civilsamfundet opmærksom på finansieringsmulighederne og -procedurerne. Der blev holdt konsultationer med nationale og internationale ngo'er inden for rammerne af bistandseffektivitetsgruppen vedrørende civilsamfundet og i forbindelse med afholdelsen af internationale dage (f.eks. menneskerettighedsdagen). 201 Fjorten andre projekter modtog finansiering i 2011 under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder og under programmet "Ikkestatslige aktører". De dækker et meget bredt spektrum af emner, herunder lokal udvikling, kapacitetsopbygning, kvinders rettigheder samt sundhed. Der er afsat et samlet budget til Algeriet på 172 mio. EUR for årene 2011-2013, som finansieres gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. I 2011 øremærkede Europa-Kommissionen 58 mio. EUR til Algeriet. Denne finansiering benyttes til at støtte reformer på områder som transport, kultur og kulturarv samt ungdom og beskæftigelse. 5.2.18. Marokko EU og Marokko har videreført dialogen om menneskerettigheder, navnlig i forbindelse med afholdelsen af sjette møde i Underudvalget vedrørende Menneskerettigheder, Demokrati og Regeringsførelse den 20. oktober 2011 i Bruxelles. 202 EU udtrykte tilfredshed med den revision af forfatningen, der blev sendt til folkeafstemning den 1. juli 2011 i en erklæring af 19. juni 2011 fra Catherine Ashton, EU's højtstående repræsentant, og Štefan Füle, medlem af Kommissionen med ansvar for udvidelsen og naboskabspolitikken. Den nye forfatning indeholder vigtige foranstaltninger vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder princippet om, at folkeretten har forrang frem for national ret, anerkendelse af kvinders borgerlige rettigheder og ligestilling med mænd, den nye institutionelle ramme for menneskerettigheder, oprettelsen af det nationale menneskerettighedsråd, af den tværministerielle delegation for menneskerettigheder og af en Ombudsmandsinstitution. De marokkanske myndigheder har besluttet at fremskynde afholdelsen af valg til deputeretkammeret. Dette valg blev afholdt den 25. november 2011. Efter aftale med den marokkanske regering blev der gennemført en EU-valgekspertmission fra den 14. november til den 2. december. Denne mission afgav en rapport med en række henstillinger for at forbedre visse aspekter af valgreglerne (forlængelse af valgkampens længde, angivelse af resultatet i antal stemmer, kvindernes deltagelse osv.). EU udtrykte i en erklæring af 26. november 2011 tilfredshed med afholdelsen af dette valg og gav tilsagn om at støtte Marokkos bestræbelser for at iværksætte sit ambitiøse reformprogram hurtigt. I maj 2011 meddelte regeringsrådet, at det havde til hensigt at ratificere den valgfri protokol til konventionen mod tortur. EU har opfordret den marokkanske regering til også at tiltræde den valgfri protokol nr. 1 om klageret til konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding. For så vidt angår forenings- og forsamlingsfriheden (som er indskrevet i den nye forfatning) er der fortsat praktiske vanskeligheder med gennemførelsen (problemer med at registrere udenlandske ngo'er, afvisning af at udstede kvitteringer, hindringer for demonstrationer). Der er meldinger om, at ordensmagten anvender vold over for demonstranter, navnlig fra 20. februarbevægelsen. EU har i sin dialog med de marokkanske myndigheder påpeget betydningen 203 af at garantere forsamlings- og foreningsfriheden. 204 Ytringsfriheden og pressefriheden er ligeledes blevet indskrevet i forfatningen, tillige med retten til adgang til administrative oplysninger og den særlige reguleringsmodel, der udgøres af Den Høje Myndighed for Audiovisuel Kommunikation. Journalisterne kan i reglen udtrykke kritik, men der meldes dog om en række repressive og intimiderende foranstaltninger mod medier og journalister, der har udtrykt sig kritisk om følsomme emner. EU har opfordret Marokko til snarest muligt at vedtage en ny pressekodeks, der indbefatter en reform af frihedsstraf til journalister. Med hensyn til kvinders og sårbare personers rettigheder har Marokko vedtaget en regeringsdagsorden for lighed 2011-2013. EU har afsat 35 mio. EUR til gennemførelsen af dagsordenen, navnlig ved bevidstgørelse af befolkningen og ved styrkelse af kvindernes betingelser for og evne til at deltage på lige fod med mænd i den politiske ledelse og i forvaltningen af offentlige anliggender. Marokko har hævet alle sine forbehold med hensyn til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), men holder fast ved visse erklæringer, som forventes trukket tilbage sideløbende med harmoniseringen af den nationale lov. I maj 2011 meddelte regeringsrådet, at det havde til hensigt at ratificere den valgfri protokol til konventionen (hvorefter udvalget vil kunne modtage individuelle klager). Lovforslaget om betingelserne for arbejde udført af personale i private husholdninger (der også omfatter et forbud mod arbejde for børn under 15 år) blev vedtaget af regeringsrådet i oktober 2011. Samarbejdet mellem EU og Marokko i de internationale organisationer, navnlig De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd, er blevet udbygget yderligere. I forbindelse med det arabiske forår har Marokko aktivt deltaget i De Forenede Nationers kontaktgruppe for løsning af konflikten i Libyen og samarbejdet med EU vedrørende respekt for menneskerettighederne i Syrien. 205 5.2.19. Vestsahara EU har fortsat fulgt spørgsmålet om Vestsahara nøje, og navnlig i sin dialog med både Marokko og Algeriet. EU lægger stor vægt på forbedring af menneskerettighedssituationen i Vestsahara, hvor der fortsat var problemer i relation til ytrings- og forsamlingsfriheden. EU støtter fuldt ud det engagement, som FN's generalsekretær og hans personlige udsending udviser i spørgsmålet om Vestsahara, og har opfordret parterne til at fortsætte forhandlingerne i FN-regi med henblik på at finde en retfærdig, varig og gensidigt acceptabel politisk løsning. I FN's Sikkerhedsråds resolution 1979 (2011) udtrykte Sikkerhedsrådet tilfredshed med oprettelsen af et nationalt menneskerettighedsråd i Marokko og den foreslåede del heraf vedrørende Vestsahara, samt Marokkos tilsagn om at give fuld og uhindret adgang for alle De Forenede Nationers Menneskerettighedsrettighedsråds procedurer. 5.2.20. Libyen Efter Gaddafi-regimets brutale undertrykkelse af og overgreb mod sine egne borgere besluttede EU den 22. februar 2011 at suspendere forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen. Derefter indtog EU en ledende rolle i FN's Generalforsamlings beslutning af 1. marts om at suspendere Libyens medlemsskabsrettigheder i Menneskerettighedsrådet. 206 Den 11. marts holdt Det Europæiske Råd et ekstraordinært møde i lyset af begivenhederne i Libyen. Lederne opfordrede oberst Gaddafi til at give afkald på sin magt øjeblikkeligt og erklærede, at EU ville betragte det nationale overgangsråd som en legitim forhandlingspartner. På flere på hinanden følgende samlinger i Udenrigsrådet og møder i Det Europæiske Råd gentog EU sine opfordringer til at gøre en ende på volden og krænkelserne af menneskerettighederne mod landets borgere og understregede sin støtte til de prodemokratiske kræfter. Desuden afgav José Manual Barroso, Herman Van Rompuy, og HR Catherine Ashton, erklæringer om en lang række spørgsmål lige fra menneskerettigheder (herunder beskyttelse af civile, fordømmelse af vilkårlig tilbageholdelse og udenretlige henrettelser og af diskrimination mod sårbare grupper) til brug af klyngeammunition, det nationale overgangsråds status og generel støtte til de libyske civile. EU's reaktion på krisen var en hurtig gennemførelse af de restriktive foranstaltninger i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 og 1973 samt en række selvstændige supplerende restriktive foranstaltninger. Disse foranstaltninger tog sigte på at beskytte civile ved at hindre våben og penge i at nå frem til Gaddafis regime og ved at fokusere på den hårde kerne, der var ansvarlig for at give ordre til volden, med rejserestriktioner og indefrysning af aktiver. EU spillede en aktiv rolle i det internationale samfunds bestræbelser på at finde en løsning på konflikten. EU's repræsentanter var med til topmøderne i Paris og London, til møder i kontaktgruppen for Libyen og i Kairogruppen og til topmødet den 1. september i Paris og mødet i gruppen af Libyens venner, som fandt sted i New York i tilknytning til FN's Generalforsamling, hvor det nationale overgangsråd opnåede fuld anerkendelse af det internationale samfund som Libyens legitime myndighed. Den 22. maj 2011 besøgte den højtstående repræsentant Benghazi og indviede officielt EU's kontor for faglig bistand. EU-kontoret skulle holde sig i forbindelse med det 207 nationale overgangsråd i Benghazi og koordinere EU's bistand på stedet. Den 12. november, efter befrielsen af Tripoli, besøgte den højtstående repræsentant Tripoli for officielt at åbne EU's delegation i Libyen og møde det nationale overgangsråds myndigheder i deres hovedstad, som hun havde lovet under sit besøg i Benghazi i maj. 208 Siden begyndelsen af krisen i Libyen har EU ydet mere end 158 mio. EUR i humanitær støtte og mobiliseret EU-civilbeskyttelseshold og aktiver til at hjælpe civile både inde i Libyen og ved landets grænser. Efter befrielsen af landet bebudede den højtstående repræsentant en pakke på 30 mio. EUR i omgående bistand, herunder på områder som respekt for menneskerettighederne, forebyggelse af tortur og dårlig behandling og styrkelse af civilsamfundet. Flere af Europa-Parlamentets medlemmer besøgte Libyen i årets løb og medvirkede derved til at skabe øget bevidsthed i Europa om de udfordringer, landets myndigheder stod over for med hensyn til at gennemføre en demokratisk overgangsproces. Den højtstående repræsentant understregede, at den nye forfatning skulle lovfæste kvinders rettigheder for at sikre, at kvinderne bliver en del af processen. EU gjorde det muligt for kvinder fra 12 forskellige libyske byer at overvære valget i Tunesien. Den 21. december 2011 ophævede EU-Rådet indefrysningen af alle de aktiver, som Den Libyske Centralbank såvel som Libyan Arab Foreign Bank havde i EU, for at støtte genopretningen af den libyske økonomi og bistå de nye libyske myndigheder. 209 5.3. Rusland og Centralasien 5.3.1. Rusland EU og Rusland fortsatte deres regelmæssige halvårlige menneskerettighedskonsultationer i 2011. 13. og 14. runde blev holdt i maj og november og fandt begge to sted i Bruxelles. De gav mulighed for en åben dialog om en række menneskerettighedsspørgsmål i Rusland, i Den Europæiske Union og i internationale fora. Særlige temaer, der blev fremhævet, var: ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, menneskerettighedsforkæmpernes situation, retsstatsprincippet, retsvæsenets funktion, valgrettigheder, racisme, fremmedhad og bekæmpelse af diskrimination (herunder især LGBTI-rettigheder), børns rettigheder, samarbejde om menneskerettigheder i internationale fora (FN, Europarådet, OSCE) og Nordkaukasus. EU og Rusland havde også mulighed for at rette forespørgsler vedrørende specifikke individuelle sager. EU har i tråd med sin praksis med at inddrage civilsamfundets stemme i sine møder med tredjelande om menneskerettigheder holdt møder med repræsentanter for Rusland og internationale ngo'er forud for hver konsultationsrunde. EuropaParlamentet blev også holdt underrettet via særlige briefinger og debriefinger. For at gøre konsultationerne mere effektive og resultatorienterede vedblev EU med at opfordre Rusland indtrængende til at ændre de nærmere regler for menneskerettighedskonsultationerne, navnlig ved at inddrage andre ministerier og agenturer end udenrigsministeriet, holde konsultationerne skiftevis i Rusland og i EU og mødes med russiske og internationale ngo'er. Dette spørgsmål blev behandlet på de to topmøder mellem EU og Rusland i henholdsvis Nizjnij Novgorod i juni og Bruxelles i december og gav senere anledning til en brevveksling mellem formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev. Der blev generelt rejst menneskerettighedsspørgsmål på alle niveauer af forbindelserne 210 mellem EU og Rusland, også på højeste niveau. 211 EU vedblev med at fremhæve sine betænkeligheder ved Ruslands opfyldelse af de forpligtelser, som det havde påtaget sig i FN, OSCE og Europarådet. Da 2011 var et valgår, var den russiske befolknings valgrettigheder blandt de vigtigste spørgsmål, der blev drøftet med Rusland, lige fra spørgsmålet om registrering af politiske partier til retfærdig adgang til ressourcer og medier, forsamlingsfrihed for oppositionen og valgobservation. Den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, afgav flere erklæringer herom både før og umiddelbart efter valget. Menneskerettighedsforkæmpernes vanskelige situation, en række voldelige angreb på journalister og fremtrædende aktivister i Rusland samt begrænsninger af respekten for ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden var fortsat kilde til stor bekymring for EU. Efterforskningerne af mordene på menneskerettighedsforkæmpere såsom Natalia Estemirova og omstændighederne omkring Sergej Magnitskijs og Vera Trifonovas død i varetægtsfængsel har ikke ført til noget. Den 27. december overrakte formanden for præsidentrådet for civilsamfundet og menneskerettighederne, Mikhail Fedotov, rapporterne om Sergej Magnitskij og Mikhail Khodorkovskij til præsident Medvedev. Samtidig blev retssagen mod den afdøde advokat Sergej Magnitskij genoptaget to år efter hans død, mens omstændighederne omkring hans død i varetægtsfængsel endnu ikke er undersøgt til bunds. Sidst, men ikke mindst, gav den endelige dom i den anden retssag mod Mikhail Khodorkovskij og Platon Lebedev anledning til bekymring over uregelmæssigheder og mangelen på en retfærdig rettergang. Den højtstående repræsentant Catherine Ashton fremsatte en erklæring om dette. 212 EU var fortsat foruroliget over menneskerettighedssituationen i Nordkaukasus, som ikke blev bedre i 2011, og der var fortsat talrige rapporter om tortur, bortførelser, tvungne forsvindinger og krænkelser af kvinders rettigheder, herunder æresdrab og vold i hjemmet. Straffriheden for disse forbrydelser var stadig udbredt. I naborepublikkerne, navnlig Ingusjetien og Dagestan, forværredes situationen yderligere. Antallet af angreb forbundet med racisme og etnisk had gav stadig anledning til bekymring. Det samme gjaldt ifølge meldingerne statsløse personers situation i Rusland. Den vigtige positive udvikling, som EU hilste velkommen, omfattede visse moderniseringsbestræbelser, navnlig i forbindelse med retsstatsprincippet (iværksættelse af en række reformer inden for retsvæsenet, fængselssystemet og retshåndhævelse) og politisk pluralisme (nedsættelse af Dumaens spærregrænse fra 7 % til 5 %, ændringsforslag vedrørende registrering af politiske partier og en indsats vedrørende valgloven). 5.3.2. Centralasien (regionalt) Siden Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007 vedtog EU's strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, har denne strategi udgjort den overordnede ramme for EU's forbindelser med Centralasien. Denne strategi anerkender, at menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og demokratisering støtter den politiske stabilitet og økonomiske udvikling på lang sigt i Centralasien. EU rejste menneskerettighedsspørgsmål over for hver enkelt centralasiatisk stat gennem forskellige politiske forbindelser og besøg på højt niveau, herunder ministermødet mellem EU og Centralasien den 7. april 2011 i Tasjkent (Usbekistan). Der blev foretaget en række bilaterale demarcher over for landene i regionen om menneskerettighedsspørgsmål, der giver anledning til bekymring. 213 EU har i tråd med denne strategi etableret strukturerede menneskerettighedsdialoger med samtlige lande i regionen. Disse har gjort det muligt åbent at drøfte alle spørgsmål, der giver anledning til bekymring, herunder enkeltsager. Disse dialoger forberedes i tæt samråd med det lokale og det internationale civilsamfund. Der er også tilstræbt input fra civilsamfundet gennem seminarer, som EU arrangerede med fire af de centralasiatiske lande 12. De drejede sig om internationale standarder, europæisk bedste praksis, nationale retsregler og deres anvendelse i praksis. Seminarerne gav mulighed for at udveksle synspunkter mellem repræsentanter for de europæiske og centralasiatiske civilsamfund, universitetsfolk og statsembedsmænd. De førte til, at der blev opstillet detaljerede anbefalinger vedrørende nødvendige lovgivningsmæssige og praktiske ændringer for at sikre fuld overensstemmelse med de internationale og nationale standarder, som derefter blev fremlagt for embedsmændene. Der er blevet fulgt op på dialogerne og seminarerne med kontakter mellem de nationale myndigheder og EU-delegationerne og gennem finansiering af projekter, herunder via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. EU udviklede også bilaterale samarbejdsprogrammer og -projekter af direkte relevans for menneskerettigheder med de centralasiatiske stater på nationalt plan. EU støttede navnlig reformer inden for rets- og fængselsvæsenet samt oplysning og kapacitetsopbygning på menneskerettighedsområdet. I tråd med strategien blev aktiviteterne under det regionale retsstatsinitiativ for Centralasien også videreført gennem hele 2011. En af arbejdsopgaverne for EU's særlige repræsentant for Centralasien, Pierre Morel, er at bidrage til gennemførelsen af EU's menneskerettighedspolitik, og han har til stadighed rejst menneskerettighedsspørgsmål under besøg i regionen og i bilaterale kontakter. 12 http://eeas.europa.eu/human_rights/dialogues/civil_society 214 EU har gennem dialog og fælles projekter arbejdet tæt sammen med OSCE, Europarådet, FN og FN's højkommissær for menneskerettigheder, herunder særlig det regionale kontor i Bisjkek. 5.3.3. Kasakhstan Der var tegn på uroligheder i Kasakhstan i 2011 som følge af en arbejdskonflikt, der begyndte i Zhanaozen i maj. Der var strejker på flere olieforarbejdningsfaciliteter, hvor arbejderne krævede lønforhøjelser, bedre arbejdsforhold og ophævelsen af restriktioner for uafhængige fagforeninger. Strejkerne udviklede sig til voldelige sammenstød mellem politiet og de strejkende arbejdere i december 2011. Myndighederne oprettede en undersøgelseskommission for at fastslå de faktiske forhold bag de voldelige begivenheder. EU erklærede, at den forventer, at kommissionens arbejde udføres på gennemsigtig vis, og at de mistænkte voldsgerningsmænd sikres en retfærdig rettergang. Den generelle menneskerettighedssituation gav fortsat anledning til bekymring. EU opfordrede fortsat de kasakhiske myndigheder til at gennemføre yderligere politiske reformer inden for forsamlingsfrihed, trosfrihed, civilsamfundets og ngo'ers rolle, situationen for den politiske opposition samt medie- og ytringsfrihed. Siden foråret 2011 har der været en række bombninger og angivelige terrorangreb i Kasakhstan, der efter sigende har forbindelse til religiøs ekstremisme. Disse hændelser udløste en ny åben debat om religiøs frihed og den stigende tendens til religiøs ekstremisme i Kasakhstan. En dialog på højt niveau fandt sted mellem EU og Kasakhstan under mødet i Samarbejdsrådet i juni 2011. Fjerde møde under menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kasakhstan blev afholdt den 30. november 2011 i Bruxelles. Et civilsamfundsseminar om menneskerettigheder mellem EU og Kasakhstan med titlen "Etablering af en stærkere interaktion mellem stat og civilsamfund som en drivkraft for fremskridt" blev 215 afholdt den 19.-20. oktober2011 i Almaty. 216 5.3.4. Kirgisistan Dannelsen af en koalitionsregering og et fredeligt præsidentvalg i oktober 2011 var det sidste skridt i overgangsprocessen fra de midlertidige institutioner, der blev oprettet efter krisen i 2010, til statslige myndigheder, der blev etableret via demokratiske valg. Visse vanskeligheder med gennemførelse af lovgivning, som OSCE/ODIHR påpegede, understreger, at valgprocessen skal forbedres. EU har støttet den demokratiske proces og bekræftede sit tilsagn om at yde betydelig bistand til støtte for reformer i landet, navnlig vedrørende retsstaten og socioøkonomisk udvikling. Under den politiske dialog opfordrede EU fortsat de kirgisiske myndigheder til at gennemføre yderligere politiske reformer, navnlig hvad angår retsstaten og retsvæsenet. EU opfordrede de kirgisiske myndigheder til at fremskynde forbedringen af menneskerettighedssituationen for alle borgere, navnlig ved at sikre retten til en retfærdig rettergang og adgangen til retlig prøvelse samt regler om retfærdig procedure og ved at mindske presset mod dommere og forsvarsadvokater. EU gav udtryk for stor bekymring over den kirgisiske højesterets afgørelse om at stadfæste den livstidsstraf, som menneskerettighedsforkæmperen Azimjan Askarov var idømt, og opfordrede den til at undersøge alle muligheder for at genoptage sagen. Reformen af strafferetsplejeloven er et vigtigt skridt: EU udtrykte anerkendelse af afkriminaliseringen af injurier i Kirgisistan, som har foregået med et godt eksempel for regionen. I december 2011 inviterede Kirgisistan FN's særlige rapportør om tortur til at besøge landet. 217 Tredje møde under menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kirgisistan blev afholdt den 28. juni 2011 i Bisjkek. Ud over spørgsmål og problemer af fælles interesse i internationale fora påpegede EU en række forhold, der gav anledning til bekymring med hensyn til menneskerettighedssituationen i Kirgisistan, navnlig vedrørende reform af retsvæsenet, herunder varetægtsfængsling, tortur, retten til retfærdig rettergang og adgang til retlig prøvelse samt forenings- og forsamlingsfrihed, fangers, børns og kvinders rettigheder og den nationale ramme for beskyttelse af menneskerettigheder. EU har løbende ydet støtte til genopbygnings-, forsonings- og konfliktforebyggelsesaktiviteter, som er vigtige for landets bæredygtige vækst. Som reaktion på, at den nye regering gav udtryk for interesse for at samarbejde med EU om reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption, træffes der i øjeblikket forberedelser til et samlet bistandsprogram vedrørende disse spørgsmål, hvor EU's erfaringer udnyttes. 5.3.5. Tadsjikistan Den tredje og fjerde runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Tadsjikistan fandt sted den 2. februar (for 2010) og den 25. oktober 2011 i Dusjanbe. Dialogen gav mulighed for drøftelser af en lang række spørgsmål og problemer af fælles interesse, herunder nationale menneskerettighedsinstitutioner og kvinders, børns og migranters rettigheder, Der blev noteret meningsforskelle om valgloven, civilsamfundet, religionsfrihed og mediefrihed. Der blev også ført drøftelser om muligheder for konkret samarbejde på menneskerettighedsområdet. Inden for rammerne af den fjerde runde i dialogen besøgte EU's delegation også et af fængslerne i Dusjanbe. Civilsamfundsseminaret mellem EU og Tadsjikistan om arbejdssøgende migranters rettigheder fandt sted den 26.-27. juli 2011. 218 Menneskerettighedsspørgsmål blev også drøftet på Samarbejdsudvalgets første møde i Dusjanbe den 16. marts 2011. De vigtigste spørgsmål, der blev drøftet, vedrørte anbefalingerne fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), ytringsfrihed, mediefrihed og religionsfrihed. 5.3.6. Turkmenistan EU fortsatte med at følge menneskerettighedssituationen i Turkmenistan på tæt hold og gav konsekvent udtryk for sin fortsatte bekymring over en række forhold under den bilaterale dialog, herunder under menneskerettighedsdialogen mellem EU og Turkmenistan. Den fjerde runde i dialogen blev holdt i Bruxelles den 8. juli 2011. EU og Turkmenistan satte især fokus på reform af retsvæsenet, herunder fængselsforhold, nationale institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne, civilsamfundets udvikling, foreningsfrihed, ytringsfrihed, bevægelsesfrihed, rettigheder for personer, der tilhører nationale mindretal, og samarbejde i internationale fora. 5.3.7. Usbekistan EU har fortsat opfordret de usbekiske myndigheder til at gennemføre yderligere politiske reformer, navnlig inden for forsamlingsfrihed, trosfrihed, civilsamfundets og ngo'ers rolle, mediefrihed og børns rettigheder. EU udtrykte tilfredshed med frigivelsen af en række menneskerettighedsforkæmpere i 2011, men var fortsat betænkelig ved det store antal menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og journalister, der er tilbageholdt i Usbekistan, og fortsatte med at tage disse spørgsmål, herunder også enkeltsager, op med de usbesiske myndigheder. Det fortsatte med at presse på for at forbedre det internationale samfunds adgang til Usbekistans fængsler. 219 Den femte runde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Usbekistan fandt sted den 24. juni 2011 i Tasjkent. EU og Usbekistan satte især fokus på reform af retsvæsenet, herunder fængselsforhold, nationale institutioner til beskyttelse af menneskerettighederne, civilsamfundets udvikling, foreningsfrihed, ytringsfrihed, bevægelsesfrihed og samarbejde i internationale fora. EU rejste også spørgsmålet om samarbejde med den særlige rapportør om tortur og en opfordring til en ILOkommission til at overvåge, hvilke fremskridt der gøres med gennemførelsen af ILOkonvention 138 og 182 om bekæmpelse af børnearbejde. I december 2011 suspenderede Europa-Parlamentet sin tilslutning til, at der kunne inddrages en tekstilprotokol i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, på baggrund af risikoen for børnearbejde. Europa-Parlamentet vil formentlig forvente at se konkrete fremskridt med hensyn til tvangsarbejde, herunder internationale observatørers tilbagevenden under bomuldshøsten i 2012, før det kan overveje at inddrage protokollen. Samarbejdet blev intensiveret om at fastlægge et program, der blev iværksat i begyndelsen af 2012, om reform på det strafferetlige område til en værdi af 10 mio. EUR. EU videreførte sammen med Europarådet gennemførelsen af retsstatsinitiativet mellem EU og Centralasien. For Usbekistan omfattede dette følgende aktiviteter: styrkelse af forfatningsdomstolen, højesteret og ombudsmandsinstitutionen, uddannelse af dommere og repræsentanter for den offentlige forvaltning og udarbejdelse af juridiske udtalelser om lovgivningsforslag. 220 5.4. Afrika 5.4.1 Den Afrikanske Union (AU) Menneskerettighedsdialogen mellem EU og AU, der blev indledt i 2008, udgjorde fortsat et vigtigt forum for informationsudveksling om indsatsen for at fremme menneskerettigheder og demokrati. Det blev holdt et enkelt møde i 2011 i Dakar, som fokuserede på spørgsmål såsom samarbejdet mellem AU og EU om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, menneskerettigheder i forbindelse med overgang til demokrati, retten til udvikling og gennemførelse FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Tredje civilsamfundsseminar mellem AU og EU om menneskerettigheder fandt sted den 21.-22. november 2011 i Bruxelles. Anbefalingerne vedrørte to hovedområder: menneskerettigheder og valg samt situationen vedrørende retten til en bolig og tvangsudsættelser. Anbefalingerne vil blive forelagt som et bidrag til den næste menneskerettighedsdialog mellem EU og Afrika. Som et udtryk for deres fælles bestræbelser udsendte EU og AU den 12. februar 2011 en fælles erklæring i anledning af den internationale dag mod anvendelsen af børnesoldater. I erklæringen bifaldt EU og AU de fremskridt, der var sket, bl.a. i form af vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1882, og de bekræftede deres støtte til kampen mod straffrihed i forbindelse med rekruttering og anvendelse af børnesoldater og nødvendigheden af at retsforfølge gerningsmændene til disse forbrydelser. De opfordrede også alle stater til inden udgangen af 2012 at ratificere den valgfri protokol vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter som opfølgning på den kampagne, som kontoret for FN-generalsekretærens særlige repræsentant vedrørende børn i væbnede konflikter indledte i maj 2010. 221 Inden for rammerne af Afrika-EU-platformen for dialog om regeringsførelse og menneskerettigheder (der blev lanceret den 12. november 2010) holdt to arbejdsgrupper møde i juni 2011 i Bruxelles for at drøfte forvaltningen af naturressourcer i konflikt- og postkonfliktsituationer, og en anden arbejdsgruppe holdt møde i december 2011 i Tunis for at drøfte ytringsfrihed, herunder mediefriheden, som et middel til at fremme demokratiseringen. Siden lanceringen i november 2010 har platformen været et åbent, inklusivt og uformelt rum for dialog, der giver mulighed for at formulere governancedagsordener og -anbefalinger, som de to kontinenter er fælles om. I september 2011 blev der i Bruxelles holdt et uformelt ekspertmøde inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU om demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder, som gav mulighed for yderligere drøftelser af, hvordan EU's støtte til afrikanske governanceinitiativer såsom den afrikanske peer-review-mekanisme (APRM) og det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse kunne forbedres. Ud over menneskerettighedsdialogen mellem AU og EU giver de politiske dialoger, der føres i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen, mulighed for at tage menneskerettighedsspørgsmål op direkte med de nationale myndigheder i de afrikanske partnerlande. Der blev ført specifikke dialoger om menneskerettigheder med Nigeria og Sydafrika i 2010. 5.4.2 Angola Til trods for forfatningssikrede garantier af de grundlæggende frihedsrettigheder og en national menneskerettighedsinstitution er beskyttelsen af menneskerettighederne fortsat mangelfuld på flere niveauer. De seneste problematiske spørgsmål omfatter påstande om vold og misbrug begået af sikkerhedsstyrker mod ulovlige indvandrere og minearbejdere i Lundas diamantrige provinser. Der var også meldinger om overdreven magtanvendelse fra politiets side i forbindelse med mindre oppositions- og ungdomsprotester. 222 223 EU-delegationen og medlemsstaternes repræsentanter besøgte Lunda og havde kontakt med myndighederne og repræsentanterne for civilsamfundet. I samarbejde med de øvrige internationale partnere har de overvåget situationen og gjort regeringen opmærksom på, at det er nødvendigt at undersøge alle påstande grundigt og træffe forebyggende foranstaltninger gennem uddannelse og kontrol af sikkerhedsstyrkerne. Tidligere besøgte EU-ambassadører den olierige nordlige provins Cabinda, hvor der forekommer sporadiske lavintensive oprør og angiveligt krænkelser af menneskerettighederne. EU og dets medlemsstater finansierer menneskerettighedsprojekter og yder bistand til lokale og internationale organisationer, der er aktive på dette område. Med den generelle nedskæring af donorstøtten til Angola er EU-finansiering én af de få kilder, der er til rådighed for lokale menneskerettighedsorganisationer. Den politiske dialog i henhold til Cotonouaftalens artikel 8 var fortsat ikke aktiv, men der stilles store forventninger til "Angola-EU Joint Way Forward"-aftalen (JWF). Den omfatter en vidtspændende politisk dialog, herunder om fred og sikkerhed, menneskerettigheder og god regeringsførelse. 5.4.3 Burundi Som de tidligere år er EU fortsat bekymret over menneskerettighedssituationen i Burundi i 2011. Året var præget af et stort antal udenretlige henrettelser - hele 62 ifølge FN, og flere ifølge ngo'erne. Medens oppositionsledere i udlandet, civilsamfundet og medierne i vid udstrækning har udfyldt det tomrum, som de politiske oppositionspartier har efterladt, er journalister og civilsamfundets ledere blevet mål for arrestationer og intimidering. Det politiske pres fra det internationale samfund begyndte ellers at give resultater hen imod slutningen af året, da situationen syntes at være blevet roligere. EU bidrog til at 224 intensivere den internationale indsats for at genetablere dialogen mellem regeringen og oppositionspartierne i udlandet med henblik på at sikre en ordentlig forberedelse af valget i 2015. 225 EU tilstræbte proaktivt at føre en dialog med regeringen i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen, men uden held. Bedre resultater kom der i 2011 ud af dialogen med civilsamfundet, som fortsatte, og som fokuserede mere på politisk styring. EU fortsatte med at finansiere projekter under EUF om decentralisering af retsvæsenet og til støtte for lokalt styre med henblik på at tackle vanskelige spørgsmål om konflikter om jord. EU indkaldte ligeledes forslag under EIDHR og stabilitetsinstrumentet. 5.4.4 Cameroun EU's indsats for menneskerettigheder og demokrati i Cameroun accelererede betydeligt i 2011, både hvad angår politisk dialog og påvirkning og hvad angår finansiel støtte. De vigtigste interventionsområder i løbet af året var: Menneskerettighedsforkæmpere: EU's missioner i Cameroun har støttet oprettelsen af et nationalt netværk til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere (RENAPDDHO). EUD har ydet rådgivning, politisk støtte og bistand i naturalier, og den franske ambassade har ydet en vis finansiel støtte. RENAPDDHO intervenerer, når individuelle menneskerettigheder trues, og det er også ved at færdiggøre sin første rapport om menneskerettighedssituationen i Cameroun. 226 Opmærksomhed omkring menneskerettigheder: EU ydede finansiel støtte til afholdelsen i 2011 af en menneskerettighedsfilmfestival i Yaoundé. Desværre nedlagde myndighederne i sidste øjeblik forbud mod festivalen på grund af en angivelig risiko for forstyrrelse af den offentlige orden, hvorefter EU's missionschefer beklagede denne beslutning. Retsvæsenet og forholdene under frihedsberøvelse: EU er den største donor på dette kritiske område. EU's støtte har navnlig haft en afgørende betydning ved at medvirke til at begrænse antallet af varetægtsfængslede og til at forbedre sundheden (herunder forebyggelse af HIV), de sanitære forhold og juridisk rådgivning til de indsatte. Desuden tages spørgsmål vedrørende retsvæsenets (dårlige) funktion, navnlig i højprofilerede sager, også jævnligt op inden for rammerne af den politiske dialog. Bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners rettigheder: Dette spørgsmål, der er temmelig følsomt i Cameroun tages regelmæssigt op inden for rammerne af den politiske dialog med myndighederne, idet det endelige mål er afkriminalisering. EU har også ydet finansiel støtte til en ngo, der arbejder med at forsvare bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners rettigheder, herunder navnlig dem, der tilbageholdes eller retsforfølges. Dette projekt har givet anledning til en uoverensstemmelse med myndighederne, der anklagede EU for indblanding og for at fremme homoseksualitet og anmodede EU om at trække sin støtte tilbage. EU reagerede skarpt på disse anklager og afviste at genoverveje projektet. Andre spørgsmål blev regelmæssigt rejst i løbet af 2011 inden for rammerne af den løbende politiske dialog, herunder afskaffelse af dødsstraffen (der er kun et de factomoratorium i øjeblikket), kvinders rettigheder (navnlig vold mod kvinder), børns rettigheder (navnlig Camerouns ratifikation af de to valgfrie protokoller til FN's konvention om barnets rettigheder) og knægtelser af politiske rettigheder som forsamlings- og demonstrationsfriheden. Der er også ydet finansiel støtte til ngo'er, der 227 arbejder med oprindelige folk (navnlig Baka-pygmæerne). 228 5.4.5 Tchad Som det hedder i den rapport om menneskerettighedssituationen i Tchad, som OHCR havde bedt om, "er der ingen bevidst politik for overtrædelse af menneskerettighederne. men disse rettigheder krænkes konstant". Selv om Tchad har ratificeret de vigtigste internationale konventioner om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, er anvendelsen af disse konventioner i praksis stadig langt fra tilfredsstillende. Dette skyldes, at der ikke er afsat tilstrækkelige finansielle og tekniske ressourcer til menneskerettigheder og retslige spørgsmål. Parallelt hermed hæmmes retten til udvikling i alvorlig grad af jævnligt forekommende tilfælde af hungersnød og epidemier, der navnlig rammer den del af landet, der ligger i Sahel. Udfordringerne på menneskerettighedsområdet er derfor ganske mangesidede, men EU og medlemsstaterne har identificeret fire hovedudfordringer, som de vil koncentrere deres indsats om: a) Oprettelse af et pålideligt og fungerende retsvæsen for at sætte en sopper for straffrihed, som stadig er udbredt. b) Respekt for og fremme af rettighederne for de mest sårbare, herunder børn, kvinder (navnlig i landdistrikterne) og handicappede. c) Følge processen med reformen af de indre sikkerhedsstyrker for at skabe lovlige forhold i landet og forebygge misbrug. d) Respekt for demokratiske principper og fremme god regeringsførelse, så borgerne kan deltage i offentlige anliggender på nationalt og lokalt plan. Den 10. Europæiske Udviklingsfond gjorde god regeringsførelse til det ene af sine to fokuspunkter (70 mio. EUR) for at bidrage til genoprettelsen af velfungerende offentlige institutioner og praksis inden for retsvæsenet, forvaltningen af de offentlige finanser og 229 sikkerheden i landet. 230 I denne forbindelse tager EU's program til støtte for retssystemet i Tchad (PRAJUST), som startede i 2009, sigte på en væsentlig forbedring af retsvæsenet i landet ved at medvirke til at støtte såvel strafferetlige som civile procedurer, samt professionelle aktører (advokater, dommere, fængselspersonale osv.). PRAJUST skal også yde et betydeligt bidrag til regeringens program for opbygning og rehabilitering af retslige faciliteter i hele landet. Reformen af sikkerhedssektoren er et nøgleområde, som EU allerede støtter gennem PAFSI-programmet - støtteprogram for reformen af de indre sikkerhedsstyrker. EU finansierede sammen med andre bilaterale og multilaterale partnere den undersøgelseskommission, der skal kaste lys over begivenhederne i januar-februar 2008 og oppositionslederen Ibni Oumar Mahamat Salehs forsvinden. EU var også politisk og finansielt involveret i afholdelsen af retssagen om den tidligere præsident Hissène Habré, selv om denne endnu ikke var startet, eftersom retten endnu ikke var sat. For så vidt angår valget ydede EU støtte til forberedelsen og afholdelsen af parlamentsvalget og præsidentvalget i 2010-2011. Der blev udsendt en EUvalgobservationsmission under ledelse af tidligere kommissær for udvikling, Louis Michel, der er medlem af EP. Programmet for god regeringsførelse i Tchad (PAG), der startede sidst i 2011, ydede støtte til den centrale finansielle administration og forvaltning af olieindtægterne. Det fortsætter sit arbejde, der startede i 2007, med at forbedre Finans- og Budgetministeriets kapacitet. En del af programmet går ud på at følge den nylige demokratiseringsproces efter lokalvalget i 2011 i landets større byer. 231 EU var fortsat stærkt engageret i at tackle nøglespørgsmål vedrørende god regeringsførelse (retsvæsenet, menneskerettigheder, sikkerhedsstyrker, økonomisk gennemsigtighed og decentralisering), både gennem sin politiske dialog i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen og gennem gennemførelsen af sine programmer og projekter. Via sine budgetposter fremmede EU respekten for kvinders, børns og internt fordrevne personers rettigheder. Dette arbejde omfattede bekæmpelse af diskriminerende praksis over for kvinder, såsom kvindelig kønslemlæstelse, tvungne ægteskaber og tidlige ægteskaber og kønsbaseret vold. 5.4.6 Elfenbenskysten I Elfenbenskysten startede 2011 med en alvorlig politisk krise: Den afgående præsident nægtede at acceptere resultatet af præsidentvalget i slutningen af 2010, som blev vundet af hans modstander Alassane Ouattara. Gbagbos ulovlige regimes repressive fremfærd forårsagede mange krænkelser af menneskerettighederne, som blev påpeget i erklæringer fra den højtstående repræsentant, Catherine Ashton og hendes repræsentanter. EU støttede omgående og resolut Elfenbenskystens borgeres vilje, som var kommet til udtryk i afstemningsresultatet, ved at træffe restriktive foranstaltninger over for i alt 118 personer og 13 økonomiske enheder (jf. de forskellige afgørelser, som Det Europæiske Råd traf i tiden indtil begyndelsen af april 2011). Disse foranstaltninger var overordentlig effektive med hensyn til at svække Gbagbos regime. EU udøvede også en intens diplomatisk aktivitet i kontakterne med regionale institutioner som Ecowas og Den Afrikanske Union samt i De Forenede Nationer, hvor det opfordrede dem til at tage klar stilling og mægle for at genoprette forfatningsmæssige tilstande. Med henblik på dette bidrog EU også med oplysninger og teknisk og finansiel støtte. Samtidig mobiliserede EU 60 mio. EUR til humanitær bistand til dem, der var mest berørt af krisen, og bidrog med 1 mio. EUR fra Det Europæiske Instrument for 232 Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), bl.a. til specifik bistand til kvinder, der var ofre for seksuel vold under krisen. 233 Da først krisen var overstået med indsættelsen af den legitime præsident Alassane Ouattara, kunne udviklingssamarbejdet genoptages, og et program til 18 mio. EUR til støtte for retssystemet iværksættes for at hjælpe staten med at udforme en sektorspecifik reformpolitik, fremme adgangen til domstolsprøvelse, reducere korruptionen i retssystemet og styrke dommernes faglige niveau. I løbet af 2011 blev syv retter i de nordlige regioner renoveret og taget i brug igen, så adgangen til domstolsprøvelse blev forbedret i disse områder. Med specifik ekspertbistand til justitsministeriet (på grundlag af et lån fra stabilitetsinstrumentet) støttede EU de igangværende retslige procedurer, særlig ministeriets efterforskningsafdeling, der skulle efterforske forbrydelser begået under krisen, og udformningen af en lov om beskyttelse af vidner og ofre og et lovudkast om gennemførelsen af Romstatutten (ICC). Støtten til national forsoning, som var møntet på overgangsretsmekanismer, mægling i tvister om jord i den vestlige del af landet og bestræbelser på at gøre medierne mere professionelle og ansvarlige, blev godkendt ved årets udgang. EU fortsatte sin tekniske og finansielle støtte til valgprocessen for at afslutte krisen og ydede 8 mio. EUR til at bistå med afholdelsen af parlamentsvalget i december 2011 og finansiere civilsamfundets observation af valget. Desuden optrappede EU i oktober 2011 sin dialog med menneskeretsorganisationer som led i udarbejdelsen af landets menneskerettighedsstrategi. 5.4.7 Den Demokratiske Republik Congo I 2011 var EU dybt involveret i overvågningen af valgprocessen i DRC, der førte til parlaments- og præsidentvalgene. Den 24. januar udstedte den højtstående repræsentant/næstformanden en erklæring efter revisionen af forfatningen og opfordrede til en dialog mellem alle aktører, der er involveret i valgprocessen. 234 235 EU ydede økonomisk støtte til organiseringen af parlaments- og præsidentvalgene og sendte en valgobservationsmission, der var udstationeret på stedet. I flere tilfælde gav EU udtryk for sin bekymring over de politisk motiverede krænkelser af menneskerettighederne, herunder trusler mod mediefriheden og krænkelser af ytringsfriheden og retten til at protestere. Den 7. september udstedte EU en lokal erklæring, hvori den mindede om, at alle politiske aktører og det congolesiske politi i DRC er ansvarlige for at sikre frie, gennemsigtige, demokratiske og fredelige valg. Den 8. november udtrykte EU sin bekymring over den seneste udvikling i valgkampagnen i DRC. Nøglebudskaber blev fremsendt til den nationale valgkommission (CENI) vedrørende betydningen af at sikre de grundlæggende frihedsrettigheder. I november og december udstedte EU flere erklæringer vedrørende valgprocessens kvalitet i DRC. Endvidere bekræftede EU sit engagement til støtte for menneskerettighedsforkæmpere. EU var repræsenteret i alle faser af retssagen mod de mistænkte, der angiveligt var involveret i menneskerettighedsforkæmperen Floribert Chebeyas død. Den 29. juni udstedte den højtstående repræsentant/næstformanden en erklæring, der tog den høje militærdomstols kendelse til efterretning, understregede betydningen af at bekæmpe straffrihed og mindede om EU's holdning imod dødsstraf. EU foretog flere demarcher for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere og opdaterede sin lokale handlingsplan vedrørende gennemførelsen af EU's retningslinjer for menneskerettighedsforkæmpere. Derudover blev der på lokalt plan udarbejdet en landestrategi for menneskerettigheder. EU bekræftede sit tilsagn om at støtte bekæmpelsen af kønsbaseret vold i DRC. Blandt andre finansielle forpligtelser blev der den 11. juli annonceret et program til støtte for ofre for seksuel vold i Kivu-provinserne til en værdi af 2,5 mio. EUR. 236 EU fulgte fortsat nøje den lovgivningsmæssige udvikling, navnlig for så vidt angår reformen af sikkerhedssektoren. Der blev gennemført flere vigtige projekter i DRC inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). I internationale fora støttede EU fortsat ICC's arbejde med hensyn til congolesiske verserende sager. I FN's Menneskerettighedsråd var EU også aktivt involveret i tacklingen af menneskerettighedssituationen i DRC. 5.4.8 Eritrea EU udtrykte fortsat bekymring over Eritreas krænkelser af sine forpligtelser på menneskerettighedsområdet. EU opfordrede inden for rammerne af den politiske dialog Eritreas regering til betingelsesløst at løslade alle politiske fanger. I september 2011 udsendte den højtstående repræsentant Catherine Ashton på Den Europæiske Unions vegne en erklæring om politiske fanger i Eritrea på tiårsdagen for deres tilbageholdelse. EU opfordrede indtrængende Eritreas regering til betingelsesløst at løslade G11fangerne, der udgør en gruppe på elleve højtstående regeringsembedsmænd, som vilkårligt er blevet tilbageholdt og nægtet deres rettigheder siden 2001, efter at de åbent havde kritiseret præsident Isaias Afwerki. Der blev ligeledes udtrykt bekymring for, hvad der er blevet af tilbageholdte journalister og samvittighedsfanger, der er blevet fængslet på grund af deres politiske og religiøse overbevisning. EU opfordrede bl.a. de eritreiske myndigheder til at løslade Dawit Isaak, en journalist med dobbelt eritreisk og svensk statsborgerskab, der er blevet tilbageholdt i isolation siden 2001, samt alle andre fængslede journalister. EU gentog anmodningerne om at give oplysninger om og adgang til dem. Den administrerende direktør for Afrika, Nicholas Westcott, tog personligt de tilbageholdtes skæbne op under sit møde med præsident Isaias Afwerki. 237 238 Også trosfrihed er stadig et problematisk område. EU udtrykte sin bekymring over overgreb mod ikkestatssanktionerede religiøse grupper i Eritrea og gentog sit krav om adgang til det tidligere overhoved for Eritreas ortodokse kirke, der blev afsat i 2007. EU gav også udtryk for bekymring over den alvorlige situation for de eritreiske flygtninge på Afrikas Horn. Disse bekymringer blev taget op over for både Eritreas regering og andre regeringer, hvor der blev meldt om menneskehandel og overgreb. EU fortsatte med at støtte aktiviteter, der har til formål at fremme menneskerettighederne, navnlig med hensyn til adgang til oplysninger om menneskerettigheder og om kvinders og børns rettigheder. 5.4.9 Etiopien Der er afsat et helt kapitel i Etiopiens nye udviklingsplan for de næste fem år - planen for vækst og omstilling - vedrørende kapacitetsopbygning i den offentlige forvaltning og god regeringsførelse (herunder foranstaltninger til bekæmpelse af korruption). Dette tyder på, at regeringen er indstillet på at nå frem til en effektiv offentlig forvaltning og på at styrke god regeringsførelse på demokratiske og politiske vilkår som rygraden i den nationale udviklingsstrategi. EU er dog fortsat bekymret over situationen for menneskerettighedsforkæmpere og anvendelsen af loven om regulering af civilsamfundsvirksomhed. Nye bestemmelser, der blev udsendt i 2011 med henblik på udvikling af visse aspekter af lovgivningen om civilsamfundet, vil sandsynligvis vanskeliggøre situationen for civilsamfundsorganisationerne yderligere. Dog er der indledt en trepartsdialog mellem Etiopiens regering, donorerne og civilsamfundet. EU nærer tillid til, at dialogen vil gøre det muligt at komme tættere på en forbedring af disse love og bestemmelser. EU fortsatte også med godt resultat gennemførelsen af projekterne under 239 civilsamfundsfonden, herunder på områder vedrørende menneskerettigheder og god regeringsførelse. 240 Etiopien oplevede i 2011 de første anholdelser og efterfølgende retssager under den nye terrorbekæmpelseserklæring, der blev vedtaget i 2009. To etiopiske journalister blev anholdt i juni, og efterfølgende er adskillige andre journalister og medlemmer af oppositionen også blevet anholdt. EU har overvåget retssagerne, og ved udgangen af 2011 var to svenske journalister blevet idømt hver elleve års fængsel, og yderligere tre retssager omfattende i alt 36 personer var fortsat verserende og blev overvåget af EU. Der har været adskillige kritiske røster fremme om anholdelserne og om terrorbekæmpelseserklæringens anvendelse, navnlig fra Amnesty International, Human Rights Watch og Journalister uden Grænser. FN har indtrængende opfordret Etiopien til at revidere den brede definition af terrorisme i henhold til terrorbekæmpelseserklæringen og udtrykt betænkeligheder ved de mulige skadelige virkninger, som den vil kunne få for medierne i landet og for andre demokratiske rettigheder. EU går ind i spørgsmålet om terrorbekæmpelseserklæringen i forbindelse med dets dialog med Etiopien. Donorerne, herunder EU, gennemførte i 2011 en undersøgelsesmission for at evaluere det program vedrørende landsbyer, som den etiopiske regering har iværksat for at give befolkningen i landdistrikterne bedre adgang til grundlæggende tjenester. Selv om menneskerettighedsorganisationer havde påstået det modsatte, fandt missionen ingen beviser på tvangsflytning eller andre menneskerettighedskrænkelser. Donorerne støtter ikke programmet, men er betænkelige ved virkningerne af en forhastet gennemførelse, der undertiden fører til mangel på grundlæggende tjenester samt endog mangel på fødevarer. EU indledte i 2011 en dialog med Etiopiens regering om dette spørgsmål. Etiopien påbegyndte udarbejdelsen af en national handlingsplan for menneskerettigheder, som vil blive færdiggjort i 2012 og indarbejde anbefalingerne fra den universelle regelmæssige gennemgang og henstillingerne fra FN's traktatorganer. 241 242 5.4.10 Gambia Gambia fastholdt den politiske og makroøkonomiske stabilitet, men der var fortsat problemer med menneskerettighedssituationen, navnlig ytringsfriheden. Dette mønster blev bekræftet ved præsidentvalget i november, som blev vundet af den siddende præsident Yahya Jammeh. EU udsendte en valgekspertmission, hvis vurdering skal danne grundlag for de videre drøftelser i den politiske dialog. EU og Gambia fører en struktureret politisk dialog i overensstemmelse med artikel 8 i Cotonouaftalen med i fællesskab aftalte prioriteter, fælles dagsordener og forpligtelser fra begge sider. Der afholdes møder to gange om året. God regeringsførelse/menneskerettigheder er centrale elementer, som altid står på dagsordenen. Indsatsen og fremskridtene på dette område har dog været langsommere end på de andre områder, der drøftes. EU fortsatte med at støtte civilsamfundet, og der blev især arbejdet med god regeringsførelse, menneskerettigheder og kvinders rettigheder. 5.4.11 Guinea Generelt er situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati blevet stadig bedre i Guinea i 2011. Sikkerhedssituationen i Conakry og i det indre af landet, som har været præget af talrige overgreb fra politiets side, et blevet mere stabil. Der er sket visse fremskridt i kampen mod straffrihed, navnlig i sagen med ofrene fra den 28. september 2009 (en fredelig demonstration, der blev slået brutalt ned af sikkerhedsstyrkerne). Adskillige overgreb, som politiet har begået i løbet af 2011, har dog ikke fået følger, og to af de højest placerede af dem, der anses for at være ansvarlige for undertrykkelsen den 28. september 2009, er stadig højtstående embedsmænd, hvilket 243 ikke er befordrende for efterforskningen. EU opretholder sanktioner mod fem personer (indefrysning af aktiver og visumforbud) for deres formodede ansvar i denne sag. 244 Retsvæsenet står stadig meget svagt, forholdene i fængslerne er meget vanskelige og stemmer dårligt overens med respekt for menneskerettighederne, men de første skridt er gjort i retning af en reform af rets- og fængselsvæsenet. EU har allerede indledt sin støtte til retsvæsenet i form af teknisk bistand til ministeriet og støtte til ofrene og til civilsamfundet i kampen mod straffrihed for de forbrydelser, der blev begået under massakren den 28. september 2009. Reformen af sikkerhedsstyrkerne er ligeledes gået i gang, bl.a. med demilitarisering af byen Conakry og pensionering af ca. 4000 soldater, der har gjort tjeneste i mindst 35 år (dvs. 15 % af sikkerhedsstyrkerne). Den politiske situation er mere stabil, og efter at landet er vendt tilbage til den forfatningsmæssige orden gennem indsættelse af en demokratisk valgt præsident og en civil regering, har EU smidiggjort betingelserne for at genoptage samarbejdet under 10. EUF og har delvis hævet våbenembargoen. Afholdelse af frie og gennemsigtige valg til den lovgivende forsamling er dog fortsat en afgørende betingelse for fuldstændig normaliserede forbindelser med EU. 5.4.12 Guinea-Bissau Menneskerettighedssituationen i Guinea-Bissau gav stadig anledning til bekymring i 2011, navnlig med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder, på grund af uafklarede spørgsmål og fattigdom og analfabetisme samt utilstrækkelig adgang til grundlæggende sociale tjenester. Disse spørgsmål samt den udbredte vold i hjemmet havde også en negativ indvirkning på kvinders og børns rettigheder. I juni 2011 vedtog Nationalforsamlingen to love om henholdsvis bekæmpelse af menneskesmugling og forbud mod kvindelig kønslemlæstelse. I december 2011 ratificerede Guinea-Bissau det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse. 245 Under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) offentliggjorde Den Europæiske Union i april 2011 for første gang en indkaldelse af forslag vedrørende en styrket beskyttelse af børns, kvinders og fængslede personers rettigheder. Der blev udvalgt fire projekter, der skal modtage finansiering på i alt 1 140 000 EUR. Landets stabilitet er blevet truet af tilbagevendende episoder med politisk motiveret vold og intimidering i nær tilknytning til militærets rolle i indenrigspolitikken. I december 2011 resulterede undertrykkelsen af et påstået kupforsøg i drab på en mistænkt, der havde overgivet sig, samt i en række vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser. Straffrihed og korruption udgjorde stadig væsentlige udfordringer, der ikke er blevet imødegået i tilstrækkeligt omfang. Bekæmpelse af straffrihed og respekt for retssamfundet var i centrum for den politiske dialog mellem Den Europæiske Union og Guinea-Bissau inden for rammerne af de konsultationer, der blev indledt i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen. Repræsentanternes for Guinea-Bissaus regering fremlagde tilfredsstillende forslag og foranstaltninger til gennemførelse af nøglereformer med henblik på at stabilisere landet inden for en demokratisk ramme. Konsultationerne blev afsluttet ved Rådets afgørelse 2011/492/EU, og der blev vedtaget passende foranstaltninger med henblik på opfyldelsen af disse tilsagn. Selv om der kan konstateres visse fremskridt med gennemførelse af nogle af tilsagnene, var der ved udgangen af 2011 ingen af tilsagnene, der var blevet gennemført fuldt ud. 5.4.13 Kenya EU fulgte fortsat nøje menneskerettighedssituationen i Kenya gennem hele 2011. 246 Støtte til gennemførelsen af den nye forfatning var blandt de vigtigste prioriteter for EU i Kenya i 2011, ikke mindst med henblik på beskyttelse og fremme af menneskerettighederne. Straffrihed gav fortsat anledning til stor bekymring. EU har regelmæssigt rejst dette spørgsmål over for Kenyas regering og også offentligt. EU har også stadig i hele 2011 øvet politisk tryk for at få regeringen til at skride ind over for sikkerhedsstyrkernes udenretlige henrettelser og tortur samt korruption i den offentlige sektor. EU er en varm fortaler for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og har til stadighed appelleret til Kenyas regering og de seks personer, der er indklaget for ICC for forbrydelser begået under voldshandlingerne efter valget i 2007/2008, om at samarbejde fuldt ud med Domstolen. EU har desuden tilskyndet til etablering af en lokal mekanisme, der kan sikre, at andre, der var involveret i voldshandlingerne efter valget, bringes for retten. Der har været opretholdt en fortsat og regelmæssig dialog med civilsamfundsorganisationerne, bl.a. gennem regelmæssige møder på missionschefplan. Som et resultat af EU's offentlige erklæringer (i medierne) om menneskeretsspørgsmål, dvs. ICC, bekæmpelse af straffrihed, udenretlige henrettelser eller den internationale menneskerettighedsdag, er EU blevet synligt i landet som en aktør på menneskeretsområdet. 247 5.4.14 Liberia Selv om der ikke er noget bevis for systematisk misbrug eller krænkelse af menneskerettighederne i Liberia fra de statslige aktørers side, er det en stor udfordring at fremme og beskytte menneskerettighederne: forholdene i fængslerne er barske, ikke mindst på grund af overbelægningen, og de indsatte må leve med lange varetægtsfængslinger og nægtelse af en retfærdig rettergang. Seksuel og kønsbaseret vold, herunder voldtægter, samt kvindelig kønslemlæstelse og krænkelse af børns rettigheder, herunder misbrug af børn, forekommer overalt i landet. Liberia opretholder formelt dødsstraffen for visse forbrydelser, men der er et frivilligt moratorium på eksekveringen af dødsstraf. Som led i aktiviteterne for at fremme menneskerettighederne vedtog EU en "lokal EUstrategi for menneskerettigheder" og er lokalt på stedet i forbindelse med regeringen og relevante institutioner (herunder den nationale menneskerettighedskommission). I november blev der desuden lokalt indkaldt forslag under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (med et samlet budget på 600 000 mio. EUR). I 2011 afholdt Liberia præsidentvalg og parlamentsvalg, det andet demokratiske valg, siden borgerkrigen endte. Den anden valgrunde blev imidlertid skæmmet af oppositionens boykot og gadekampe mellem demonstranter og politiet. EU yder finansiel støtte til valgcyklussen (7 mio. EUR) og udsendte en valgekspertmission. 248 5.4.15 Madagaskar Der foregik en vigtig udvikling i den madagaskiske krise i 2011. Takket være vedholdende bestræbelser fra SADC's mæglingstrojkas side kunne de centrale politiske interessenter den 16. september 2011 undertegne en køreplan for afslutning af krisen i Madagaskar". Dette dokument fremlægger de tilsagn, som de underskrivende parter til køreplanen har indgået for at gennemføre en neutral, omfattende og konsensusbaseret overgangsproces, der skal føre til troværdige, frie og gennemsigtige valg, der kan give mulighed for en tilbagevenden til forfatningsmæssige tilstande i Madagaskar. EU, SADC, Den Afrikanske Union og det internationale samfund har hilst denne begivenhed velkommen og har siden da noteret sig, at der er gjort fremskridt i gennemførelsen af køreplanen (udnævnelse af en premierminister med konsensus, dannelse af en national samlingsregering, oprettelse af et overgangsparlament og oprettelse af en national valgkommission (CENIT)). Denne udvikling udløste en ny EU-afgørelse den 5. december i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen, som forlængede den afgørelse, der havde været i kraft siden 2010, men valgte en positiv tilgang, der gav mulighed for ydelse af EU-støtte til overgangsprocessen og gradvis genoptagelse af EU's udviklingssamarbejde under forudsætning af, at der gøres ægte fremskridt i gennemførelsen af køreplanen for overgang. Gennemførelsen af køreplanen for overgang er dog fortsat yderst skrøbelig. 249 5.4.16 Malawi Menneskerettighedssituationen i Malawi blev yderligere forværret i 2011. Vedtagelsen i januar 2011 af ændringer til straffeloven, der udvidede regeringens kontrol med medierne, bringer talefriheden og pressefriheden i fare. Regeringen er kommet under pres fra aktivister på grund af dårlig økonomisk og politisk regeringsførelse. Under demonstrationer i juli 2011 mistede tyve mennesker livet på grund af brug af våben mod demonstranterne. Den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, fremsatte en erklæring, hvori hun fordømte Malawis regerings brug af magt og det forhold, at den hindrer borgerne i at udøve deres forfatningsmæssige ret til at demonstrere. Den 14. oktober 2011 mødtes den administrerende direktør for EU-Udenrigstjenestens Afrikaafdeling, Nicholas Westcott, med Malawis udenrigsminister, Peter Mutharika, og gjorde endnu en gang opmærksom på, at EU er bekymret over udviklingen i Malawis regeringsførelse. EU har inden for rammerne af 10. EUF afsat 30 mio. EUR til et regeringsførelsesprogram, som skal forbedre den demokratiske regeringsførelse ved at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse af høj kvalitet for alle i Malawi gennem et mere effektivt og lydhørt retsvæsen, øget genoprettende retfærdighed og en venligere indstilling til ofre, både i det formelle og det uformelle system, samt bedre demokratisk ansvarlighed og overvågning, og som skal sikre, at alle malawier har kendskab til og forstår og er i stand til at påberåbe sig deres rettigheder og de tjenester, som de har ret til. 250 5.4.17 Mauretanien I Mauretanien har den inklusive politiske dialog mellem det flertal, der støtter præsidenten, og dele af oppositionen ført til en aftale om en pakke af væsentlige forfatningsreformer. Der er gjort betydelige fremskridt inden for pressefrihed, hvilket på dette område placerer Mauretanien blandt de ledende lande i regionen. Levn fra slaveriet eksisterer dog fortsat, og menneskerettighedsorganisationernes fordømmelse heraf fører regelmæssigt til konfrontationer med myndighederne. Der rapporteres jævnligt om tilfælde af vilkårlig tilbageholdelse. Det vigtigste strukturelle problem i Mauretanien er svagheden i retssystemet. Civilsamfundet i Mauretanien er fortsat svagt og lider under manglende koordinering. EU's strategi for menneskerettigheder i Mauretanien er ved at blive evalueret. EU's delegation samler med regelmæssige mellemrum i samordning med medlemsstaterne menneskerettighedsforkæmpere og retter specifikke politiske henvendelser til regeringen for at gøre opmærksom på tilfælde af menneskerettighedskrænkelser På operationelt niveau blev der indledt to nye projekter på temaområderne køn og EIDHR i 2011 i Mauretanien med henblik på at støtte ngo'er i spørgsmål om køn og bekæmpelse af slaveri og virkningerne heraf. Disse projekter supplerer de fem projekter, der allerede gennemføres på området, til et samlet beløb på 1,3 mio. EUR. EU støtter også civilsamfundet strukturelt gennem et særprogram inden for rammerne af 10. EUF. 251 5.4.18 Niger EU støttede den demokratiske overgang i Niger i perioden 2010-2011 og ydede især støtte til valg-processen. Valgstøtten gav sig udslag i udbetaling af 18,5 mio. EUR (over 60 % af den eksterne bistand) og øgede de politiske aktørers og offentlighedens tillid til valgene; den blev brugt til forberedelse og afholdelse af folkeafstemningen om forfatningen (oktober 2010) og forskellige andre valg (lokalvalg, parlamentsvalg og præsidentvalg) i løbet af første kvartal af 2011. Derudover blev der etableret en valgobservationsmission i Niger med henblik på parlamentsvalget den 31. januar 2011 og de to runder af præsidentvalget den 31. januar og den 12. marts 2011. Medlem af Europa-Parlamentet, Santiago Fisas Ayxela, var chefobservatør. Missionen bestod af 40 observatører fra 15 EU-medlemsstater, Schweiz og Canada. Missionen påbegyndte sin virksomhed den 4. januar 2011 og blev på stedet indtil den officielle bekendtgørelse af resultatet af anden runde af præsidentvalget den 1. april 2011. Observatørerne blev udsendt i hele landet undtagen i Agadezregionen, hvilket skyldtes sikkerhedshensyn. 5.4.19 Nigeria I april 2011 var der både præsidentvalg og parlamentsvalg og i delstaterne desuden parlaments- og guvernørvalg. Der blev udsendt en EU-valgobservationsmission (EOM) til landet under ledelse af medlem af Europa-Parlamentet, Alojz Peterle. EU konkluderede, at der var tale om en væsentlig forbedring i forhold til tidligere års valg, og at de kunne betragtes om de mest troværdige valg siden Nigerias tilbagevenden til demokrati i 2009. Der blev ikke desto mindre observeret og rapporteret en række uregelmæssigheder og mangler. EOM's anbefalinger inspirerede den uafhængige nationale nigerianske valgkomité i forbindelse med udarbejdelsen af komitéens egne konklusioner. Valgene blev efterfulgt af et udbrud af vold, som EU fordømte i en lokal 252 erklæring. 253 Menneskerettighederne var fortsat en prioritet inden for rammerne af den fælles EUNigeria-strategi "Joint Way Forward". I marts 2011 blev loven om en menneskerettighedskommission vedtaget. Den nye formand for menneskerettighedskommissionen, en menneskerettighedsaktivist, blev udnævnt i december 2011. I juni 2011 blev der vedtaget en lov om informationsfrihed. EU fortsatte med at overvåge menneskerettighedssituationen, bl.a. inden for rammerne af den lokale EU-arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder. Missionscheferne udarbejdede en rapport om religions- og trosfrihed i juli 2011. Der blev afholdt flere møder med repræsentanter for civilsamfundet for at drøfte loven om ægteskab mellem personer af samme køn. Der blev afholdt møder med formanden for Repræsentanternes Hus' Retsudvalg og med formanden for Senatets Menneskerettighedskomité for at drøfte menneskerettighedssituationen i landet. Et møde inden for rammerne af den lokale menneskerettighedsdialog, der oprindeligt var berammet til december 2011, blev i sidste ende udsat og fandt sted i februar 2012. Der var i 2011 otte igangværende projekter, der blev støttet af strategiprogrammet for landebaseret støtte under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. Der var en ny indkaldelse af forslag under dette program i december 2011. EU fremsatte erklæringer, hvori det tog afstand fra volden mellem de forskellige samfund og terrorangrebene, bl.a. angrebet på FN's hovedkvarter i august 2011 og angrebene på kirker i juletiden. 254 5.4.20 Rwanda EU's direkte støtte til regeringen suppleres med støtte til civilsamfundet. I 2011 fortsatte dialogen med civilsamfundet, og fokuserede mere på politisk styring. EU og Rwanda holdt regelmæssige møder om valgprocessen (præsidentvalg, lokalvalg og valg til senatet) og om den universelle regelmæssige gennemgang (UPR). Det forberedende arbejde til udformningen af en indkaldelse af forslag på 2 mio. EUR til de ikkestatslige aktører under 10. EUF's finansieringsaftale "Voice an Accountability" blev gennemført i nært samarbejde mellem EU's delegation, NAO og repræsentanter for civilsamfundet. Det specifikke mål med denne indkaldelse er at fremme støtteaktiviteter og overvågningsaktiviteter inden for retsvæsenet og menneskerettighedssektoren i overensstemmelse med henstillingerne fra arbejdsgruppen vedrørende retsvæsenet og Rwandas frivillige tilsagn inden for rammerne af UPR. 255 Alt i alt steg støtten til civilsamfundet i Rwanda støt i 2011, og der blev indgået nye kontrakter under to særprogrammer: Det europæiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne og programmet for ikke-statslige beslutningstagere og lokale myndigheder i udviklingsprocessen. mellem anden halvdel af 2010 og 2011 blev der indgået 13 nye kontrakter til ca. 6 mio. EUR. Disse projekter tager sigte på at observere valgene og tilbyde folkeoplysning for at sikre en mere gennemsigtig valgproces; støtte en tænketank, der skal udføre undersøgelser om etnicitet og social samhørighed: styrke den nationale kampagne mod korruption; yde støtte til ofre for voldshandlinger i grænseregionerne; overvåge og formidle den netop vedtagne jordreform; og styrke decentraliseringen og de lokale styringsprocesser. Ved udgangen af 2011 havde EU omkring 60 projekter i gang med Rwanda, som blev finansieret af de forskellige temaprogrammer til støtte for civilsamfundet. 5.4.21 Senegal Senegal er et demokratisk og stabilt land med en samlet set positiv præstation på menneskerettighedsområdet. Dette blev bekræftet i 2011. Efter demonstrationerne den 23. juni op til præsidentvalget (den 26. februar 2012) blev der imidlertid observeret administrativ chikane og politichikane mod oppositionen og civilsamfundet. Herudover blev 14. årsrapport fra observationsorganet for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der offentliggøres af Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH), tilbageholdt af toldmyndighederne uden fyldestgørende forklaring. 256 Den langvarige lavintensive konflikt i Casamance er et andet spørgsmål, der giver anledning til bekymring. De sporadiske sammenstød fortsatte i 2011 med et højt antal sårede (og over 60 døde), herunder civile, især som resultat af retsløshed, herunder angiveligt henrettelse af en gruppe på ti skovhuggere i slutningen af november. Myndighederne har aldrig offentliggjort de nærmere detaljer. Trods forhandlingsbestræbelser er det endnu ikke lykkedes at finde en varig løsning på konflikten. EU og Senegal fører en struktureret politisk dialog i overensstemmelse med artikel 8 i Cotonouaftalen med i fællesskab aftalte prioriteter, fælles dagsordener og forpligtelser fra begge sider. Der afholdes møder to gange om året. Menneskerettighederne er et fast punkt, herunder ovennævnte sager. EU vedvarende støttet henvendelser fra det internationale samfund med det formål at overbevise Senegal om enten at retsforfølge eller udvise Hissène Habré, forhenværende præsident i Tchad (der nu bor i Senegal), der er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Belgien har med støtte fra EU indgivet anmodning om udlevering. Denne sag er også et fast punkt på dagsordenen for ovennævnte artikel 8-dialogmøder. 257 5.4.22 Somalia Konflikten i det sydlige og centrale Somalia fortsatte i 2011, og civile betalte en høj pris, især i de områder, der kontrolleres af Al-Shabaab (en radikal islamisk oprørsgruppe). EU bidrog til at skabe sikkerhed gennem sin FSFP-mission, der uddanner medlemmer af de nationale somaliske sikkerhedsstyrker i Uganda (EUTM), og gennem sin betydelige støtte til Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (Amisom) inden for rammerne af fredsfaciliteten for Afrika (APF). Al-Shabaab trak sig tilbage fra hovedstaden Mogadishu i august 2011 efter pres fra de somaliske sikkerhedsstyrker og Amisom. De sikrede stort set hovedstaden, således at der kunne skabes en mere gunstig atmosfære for respekt for og fremme af menneskerettighederne og gennemførelse af Kampalaaftalen fra maj 2011. EUTM omfattede endvidere menneskerettigheds- og kønsmoduler, således at der kan skabes større respekt for rettigheder blandt styrkerne. Inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder gennemførte EU en lang række projekter til støtte for uafhængige medier, støtte for menneskerettighedskommissionen i regionen Somaliland, opbyggelse af konfliktforebyggelseskapacitet blandt ældste og religiøse ledere i hele landet, udvikling af nationale valgobservationskapaciteter og fremme af dialog mellem civilsamfundet og de somaliske myndigheder. Hvad angår retsstaten og bekæmpelse af straffrihed er der blevet uddannet politifolk og dommere i hele Somalia. Med støtte fra EU er der blevet udnævnt tre kvindelige offentlige anklagere (ud af i alt ni) og kvindelige politifolk i regionen Somaliland. Som led i dagsordenen for demokratisering støttede EU udkastet til forbundsforfatning, i henhold til hvilken der blev gennemført kontroller angående menneskerettigheder og kønsaspekter. I regionerne Somaliland og Puntland bidrog EU til åbningen af det politiske rum og til udnævnelse af valgkommissioner og opbygning af disses kapaciteter. 258 259 5.4.23 Sydafrika Den 15. september 2011 fandt fjerde topmøde mellem Sydafrika og EU sted i Kruger National Park i Sydafrika; her bekræftede de to parter, at de er forpligtet på et strategisk partnerskab baseret på fælles værdier, herunder menneskerettigheder, demokrati og retsstat, og de bekræftede igen, at de er fast besluttet på at samarbejde i internationale fora om menneskerettighedsspørgsmål. I februar 2011 afholdt EU og Sydafrika deres fjerde uformelle menneskerettighedsdialog baseret på dialogerne siden december 2009. Drøftelserne omfattede samarbejde i multilaterale fora samt kontinentale og nationale spørgsmål. EU og Sydafrika besluttede at formalisere deres dialog i 2012. Som led i deres udviklingssamarbejde fortsatte Sydafrika og EU med at støtte menneskerettighederne gennem forskellige programmer, herunder programmet for adgang til domstolsprøvelse og fremme af forfatningsmæssige rettigheder, og også med at støtte civilsamfundet gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. EU fortsatte i hele 2011 med at overvåge udviklingen og føre dialog med Sydafrika på menneskerettighedsområdet, bl.a. hvad angår proceduren for registrering og deportation af zimbabwiske immigranter, den igangværende debat om vedtagelse af en lov om beskyttelse af statens informationer og LGBT's situation i landet. På den multilaterale front var 2011 især præget af FN's Menneskerettighedsråds vedtagelse den 17. juni 2011 af den af Sydafrika sponsorerede resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet, hvilket var en milepæl. Det er den første resolution, der opfordrer til ophør med forskelsbehandling på grund af seksualitet verden over og anerkender dette som en "prioritet" for FN, og den blev 260 kraftigt støttet og hilst velkommen af EU. 261 5.4.24 Sudan Troværdigheden af folkeafstemningen i januar 2011 og Khartoums efterfølgende accept af resultatet heraf var den overordnede politiske prioritet for EU i 2011. EU var også meget opmærksom på perioden op til Sydsudans uafhængighed den 9. juli 2011 og tiden derefter. Begge milepæle blev passeret fredeligt, men der skete en betydelig forringelse af situationen i månederne efter Sydsudans uafhængighed, hvor der udbrød kampe mellem de sudanske væbnede styrker og SPLA-Nord i Sydkordofan og Blå Nil, og tvisten om Abyei fortsatte. Den igangværende konflikt har skabt en alvorlig humanitær situation, og der har fundet alvorlige menneskerettighedskrænkelser sted i konfliktområderne, bl.a. Darfur, til trods for undertegnelsen af Darfurfredsaftalen i juli 2011 i Doha. Den overordnede menneskerettighedssituation i Sudan blev ikke bedre i beretningsperioden. Vilkårlige anholdelser og forfølgelse af enkeltpersoner på grund af deres etniske tilhørsforhold fortsatte i mange dele af landet. Politiske modstandere, ungdomsgrupper, menneskerettighedsaktivister og journalister var fortsat i stor fare for at blive chikaneret, vilkårligt anholdt og mishandlet af den nationale sikkerhedstjeneste (NSS) på grund af deres politiske overbevisning, og der var en total mangel på ansvarliggørelse. Der var fortsat omfattende statslig censur og kontrol over medierne, især aviserne. Den fremtidige status for sydsudanske borgere, der bor i Sudan, gav også anledning til bekymring i mangel af en aftale mellem nord og syd. Den forfatningsmæssige gennemgangsproces udgør endnu en udfordring, efter at præsident Bashir har bebudet, at den vil blive baseret på sharialovgivning. 262 Udløbet af UNMIS' mandat efter Sydsudans uafhængighed har efterladt et tomrum med hensyn til overvågning af menneskerettighederne. Hvad angår Darfur er UNAMID imidlertid stadig i stand til at udfylde denne funktion gennem sin menneskerettighedsafdeling. UNMIS' afgang har også påvirket det internationale samfunds koordinering på menneskerettighedsområdet. Der er planer om at genoplive det internationale partnerskabsforum, et koordinationsforum for menneskerettigheder, hvor UNMIS og EU's delegation i Khartoum tidligere førte forsædet. Med hensyn til etableringen af en meningsfuld menneskerettighedsdialog med de sudanske myndigheder skal oprettelsen af den nationale menneskerettighedskommission nævnes. Udvælgelsen af dens medlemmer og deres uafhængighed rejser imidlertid en vis tvivl om, hvorvidt den kan spille en konstruktiv rolle med hensyn til at fremme og beskytte menneskerettighedsstandarderne i Sudan. Der er blevet udformet en treårig EU-menneskerettighedsstrategi for Sudan, der omfatter otte prioriterede områder. Yderligere oplysninger herom, herunder en detaljeret analyse af menneskerettighedssituationen i Sudan, findes i det fulde dokument, der blev udsendt den 13. december 2011. I maj 2011 deltog Sudan i den universelle regelmæssige gennemgangsproces (UPR). 5.4.25 Sydsudan Sydsudan blev uafhængig i juli 2011 efter en overvældende støtte til fordel for løsrivelse i folkeafstemningen om selvbestemmelse i januar 2011. Sydsudan lider stadig under følgerne af årtier med krig og underudvikling, og statsstrukturerne er i sin vorden og kapaciteten ekstremt begrænset. Sikkerhedsstyrkernes krænkelse af menneskerettighederne forekommer hyppigt, om end ikke systematisk. 263 Krænkelserne går fra ulovlig tilbageholdelse til anvendelse af uretmæssig vold i forbindelse med civile nedrustningskampagner. 264 De retshåndhævende myndigheder og retssystemet i Sydsudan er svage på grund af manglende kvalificeret personale og anvendelse af sædvaneret, hvilket resulterer i straffrihed for forbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i retsvæsenet. Disse krænkelser omfatter vilkårlige arrestationer og tilbageholdelser, manglen på juridisk bistand og hjælp, lange perioder i varetægtsfængsel og dårlige fængselsforhold. I beretningsperioden førte voldelige konflikter om kvæg og ressourcer mellem etniske grupper fra landbosamfund fortsat til omfattende tab af menneskeliv. I samme forbindelse var bortførelsen af kvinder og børn udbredt. Sikkerhedsstyrkerne var ofte ikke i stand til at beskytte de civile, bl.a. også på grund af manglende uddannelse og udstyr. Medlemmer af det sudanesiske folks befrielseshær (SPLA) begik overgreb mod civile, herunder drab, prygl og plyndringer. Kampe mellem SPLA og væbnede oppositionsstyrker førte også til hundredvis af dødsfald blandt civile, tvangsforflytningen af tusindvis af borgere og ødelæggelsen af boliger og andre civile ejendomme. EU støtter regeringens bestræbelser på at forbedre menneskerettighedssituationen med teknisk bistand, navnlig for retsvæsenet, og gennem Menneskerettighedskommissionen. Støtte fra EIDHR omfatter projekter vedrørende kvinders rettigheder, handicappede og fremme af pluralisme. EU har også iværksat en politisk dialog med regeringen om menneskerettighedsspørgsmål. EU støtter også regeringens indsats for at få adgang til og ratificere menneskerettighedsrelaterede traktater og konventioner. På den positive side anerkendes det, at regeringen i Sydsudan er villig til at samarbejde med FN's Menneskerettighedsråd for at tackle menneskerettighedssituationen i landet. 265 5.4.26 Togo Togo bestod i 2011 sin universelle regelmæssige gennemgang og vedtog et stort antal anbefalinger, en proces, som EU har fulgt aktivt. Retfærdigheds-, Sandheds- og Forsoningskommissionen, der blev oprettet i 2009 for at efterforske politiske forbrydelser, som blev begået mellem 1958 og 2005, fortsatte sit arbejde med betydelig finansiel støtte fra EU. Der blev afgivet over 20 000 erklæringer, og der har været organiseret høringer i hele landet. Herudover blev der ydet EU-støtte til en platform af civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område, for at tilskynde civilsamfundet og borgerne til at engagere sig yderligere i den nationale forsoningsproces. Menneskerettighedsforkæmpere fortsætter med at påpege, at straffrihed og retsvæsenets manglende uafhængighed er store problemer, og det samme gælder påståede tilfælde af ulovlig tilbageholdelse og tortur. Den nationale menneskerettighedskommission har fået til opgave at undersøge disse påstande. Den nationale menneskerettighedskommission har sammen med Ministeriet for Menneskerettigheder, Nationalforsamlingens menneskerettighedskommission og den høje myndighed for audiovisuelle medier og kommunikation modtaget EU-støtte til styrkelse af deres kapacitet. EU fortsatte også med at yde betydelig finansiel støtte til det nationale program for modernisering af retssystemet, der bl.a. omfatter uddannelse, lovreformer og infrastruktur. Frihedsberøvede personer, kvinder og børn er blandt de mest sårbare befolkningsgrupper. EU støttede civilsamfundet for at fremme respekt for menneskerettighederne, især når det gælder disse sårbare grupper. Bl.a. har et EUfinansieret projekt til støtte for frihedsberøvede med hensyn til påberåbelse af deres rettigheder og forbedring af deres reintegration i samfundet vist sig at være meget vellykket. Desuden har fem projekter med fokus på lokaludvikling og borgernes 266 deltagelse modtaget støtte under temaprogrammet med ikkestatslige aktører og lokale myndigheder. 267 Der er gennem et EU-finansieret projekt til støtte for valgprocessen blevet udviklet nye aktiviteter med det formål at fremme undervisning i medborgerkundskab, give politiske partier og civilsamfundet undervisning i demokrati og valg, fremme kvinders deltagelse i det politiske og offentlige liv og styrke den uafhængige nationale valgkommissions kapaciteter. I februar 2011 undertegnede EU en finansieringsaftale til et beløb af 6 mio. EUR med henblik på et projekt, der tager sigte på at styrke civilsamfundets kapacitet og støtte dets aktiviteter, især på områderne forsoning og menneskerettigheder. For at supplere disse aktiviteter fortsatte EU med at rejse sine bekymringer angående menneskerettighedsspørgsmål på sine politiske dialogmøder. 5.4.27 Uganda Den politisk set skelsættende begivenhed i Uganda i 2011 var parlamentsvalget og præsidentvalget i februar. Den højtstående repræsentant udtrykte i sin erklæring om valgene tilfredshed med det fredelige forløb. EU havde sendt en valgobservationsmission og chefobservatøren aflagde rapport i maj. På grundlag af denne rapport har EU drøftet med regeringen, hvordan man kan efterkomme nogle af henstillingerne, navnlig for så vidt angår valgkommissionens sammensætning, finansieringen af kampagnen og vælgerregistreringen. Præsident Museveni har ved flere lejligheder accepteret at se på mulighederne for en reform af valgkommissionen og andre reformer. Regeringen har fået tilsendt skriftligt materiale om forskellige modeller for valgkommissioner. Efter valgene arbejdede EU videre på at holde det politiske rum så åbent som muligt. Da de såkaldte "gå til arbejde-protester" blev mødt med en uforholdsmæssigt stor magtanvendelse fra Ugandas sikkerhedsstyrker, afgav EU en lokal erklæring om retten til fredelige demonstrationer og anmodede alle parter i Uganda om at håndtere politiske konflikter med fredelige midler. 268 269 For at forebygge yderligere krænkelser af de politiske friheder gennem en fremtidig lovgivning satte EU centrale lovforslag på dagsordenen for den politiske dialog. EU mindede regeringen om det grundlæggende princip om uskyldsformodning, da man overvejede at indføre ændringer til begrænsning af forfatningens artikler om retten til kaution. EU mindede om retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed og kritiserede udkastet til lovforslaget om forvaltning af den offentlige orden, der indeholdt bestemmelser, der ville give politiet vidtrækkende beføjelser til at forbyde offentlige møder. Lovforslaget har været genstand for megen debat og forventes vedtaget i en ændret udgave i 2012. EU rejste også spørgsmålet om afskaffelse af dødsstraf. Regeringen hævder, at der stadig er bred folkelig tilslutning til dødsstraffen, og holder derfor fast ved den, selv om den sjældent anvendes og ikke er blevet eksekveret siden 2003 (krigsret). EU mindede regeringen om behovet for en national gennemførelse af FN's konvention mod tortur. Et enkeltmedlems lovforslag om tortur, som regeringen støtter, behandles i øjeblikket i parlamentet og forventes vedtaget i 2012. Ratifikationen af den frivillige protokol til konventionen mod tortur har endnu ikke fundet sted. EU observerede fortsat nøje situationen for LGBT-personer i Uganda, som må leve med diskrimination, forfølgelse og utilslørede trusler. EU gav udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til LGBT-personernes menneskerettigheder ved enhver given lejlighed i sin dialog med regeringen, herunder med præsidenten. EU støttede endvidere lokale menneskerettighedsorganisationer, der yder beskyttelse og forsøger at ændre holdningerne i landet. Det drastiske lovforslag mod homoseksualitet blev lagt på hylden i 2011 under det foregående parlament, men blev efterfølgende genfremsat i 2012. 270 EU har været en drivkraft blandt udviklingspartnerne i Uganda med hensyn til at støtte menneskerettighedsforkæmpere, og i februar 2011 blev den lokale gennemførelsesstrategi om menneskerettighedsforkæmpere vedtaget. Endelig, på et mere teknisk plan, deltager EU i en fælles multidonorfond (seks EUmedlemsstater, Norge og EU's delegation) med det formål at forbedre den demokratiske styring i Uganda med særligt fokus på mere demokrati, adgang til domstolsprøvelse og øget ansvarlighed. 5.4.28 Zimbabwe I februar 2011 besluttede EU at slette 35 personer på listen over dem, der er omfattet af visumforbud og indefrysning af aktiver, og at forlænge gyldigheden af de resterende foranstaltninger for Zimbabwe bestående af i) et visumforbud og indefrysning af aktiver for navngivne enkeltpersoner og virksomheder på en liste, ii) en våbenembargo og iii) andre foranstaltninger, der er truffet på baggrund af artikel 96 i Cotonouaftalen. Disse foranstaltninger er omhyggeligt målrettede, og de indvirker primært på de pågældende personer og ikke på økonomien. Siden dannelsen af den nationale samlingsregering har EU og dets medlemsstater ydet tæt ved 1 mia. USD i udviklingsbistand for at imødekomme det zimbabwiske folks behov og har i den forbindelse bl.a. leveret tjenesteydelser såsom sundhedspleje og undervisning. Da EU vedtog disse foranstaltninger noterede det sig de betydelige fremskridt, der var gjort med hensyn til at håndtere den økonomiske krise og forbedre leveringen af grundlæggende sociale tjenesteydelser. EU fandt dog, at den økonomiske og sociale udvikling ikke var blevet modsvaret af tilsvarende fremskridt på den politiske front. EU noterede sig, at det er nødvendigt med yderligere reformer hvad angår respekt for retsstaten, menneskerettigheder og demokrati, som er afgørende for, at der kan skabes et 271 klima, der befordrer afholdelsen af troværdige valg. I den forbindelse udtrykte den højtstående repræsentant sin dybe bekymring over den kraftige stigning i den politiske vold, der blev observeret i begyndelsen af året. EU gjorde det også klart, at det er rede til at tilpasse sine foranstaltninger i forlængelse af enhver yderligere reform. 272 Dannelsen af den nationale samlingsregering gav ny fremdrift til forbindelserne mellem EU og Zimbabwe. Den politiske dialog er siden blevet taget op igen med det fælles mål om gradvis normalisering af forbindelserne. Siden 2009 har der fundet en række højniveauarrangementer sted: juni 2009 (trojkamøde mellem EU og Zimbabwe i Bruxelles under forsæde af premierminister Tsvangirai), september 2009 (EUtrojkabesøg i Harare) og juli 2010 (ministermøde i Bruxelles, hvor det inklusive zimbabwiske ministerteam for fornyet engagement mødtes med den højtstående repræsentant Catherine Ashton og kommissær Piebalgs). Siden starten for GNU har EU fortsat med nøje at følge menneskerettighedssituationen i Zimbabwe. I 2011 udarbejdede EU i tæt samordning med sine medlemsstater en EUmenneskerettighedsstrategi med prioriteter for støtte og engagement, både i relation til civilsamfundsorganisationer og institutioner, i tiden op til valget. EU finansierer en lang række aktiviteter i Zimbabwe for at skabe og opretholde et åbent politisk miljø, hvor menneskerettighederne og retsstaten respekteres, og lede landet i retning af troværdige valg. EU har lagt sidste hånd på en kortsigtet strategi med henblik på at fortsætte med at støtte de reformer, der er indeholdt i den samlede politiske aftale, især forfatnings-, valg- og forsoningsprocesserne og reformen af retsvæsenet. Denne strategi sætter kraftigt fokus på civilsamfundet, idet Europa-Kommissionen siden 2009 har ydet 30 mio. EUR i støtte til civilsamfundsaktiviteter alene. 273 5.5. Mellemøsten og Den Arabiske Halvø Urolighederne i den arabiske verden berørte også Golfstaterne, om end i mere begrænset omfang. Golfstaternes styrer gjorde en indsats for at dæmme op for og begrænse revolutionen, især ved at udbetale omfattende "finanspakker" og opfylde sociale behov og samtidig se bort fra politiske anliggender og til tider yderligere indskrænke allerede meget begrænsede borgerlige frihedsrettigheder. Under urolighederne insisterede EU hele tiden på, at der er behov for indenlandske reformer og national dialog, samtidig med at det gjorde opmærksom på, at det er villigt til at støtte disse reformer, hvis og når det anmodes herom. I forbindelse med 21. møde mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC) og det fælles ministermøde den 20. april 2011 i Abu Dhabi havde EU og GCC lejlighed til at udveksle synspunkter om menneskerettighedsspørgsmål og blive enige om at indkredse, hvordan samarbejdet på dette område eventuelt kan udformes. EU fortsatte med at lægge særlig vægt på udviklingen i relation til civilsamfundet i De Forenede Arabiske Emirater, især retsforfølgningen af flere menneskerettighedsforkæmpere. EU fastlagde en lokal menneskerettighedsstrategi for UAE som for Qatar og Kuwait, således at EU kan opstille prioriteter, indkredse problemer og fastlægge samarbejdsområder i forbindelse med menneskerettighederne. I Oman var EU også på vagt på grund af lukningen af avisen Al-Zaman, og det tog spørgsmålet op med myndighederne med det formål at sikre, at mediefriheden ikke indskrænkes yderligere. 274 5.5.1 Saudi-Arabien EU blev ved med at tage menneskerettigheder op sine forbindelser med Saudi-Arabien, navnlig med hensyn til dødsstraf, forholdene for kvinder og pressefrihed. Der blev offentliggjort særlige erklæringer om kvinders rettigheder, f.eks. med hensyn til politisk deltagelse og ligebehandling (protester fra kvindelige bilister). I september 2011 hilste EU det forhold velkommen, at saudiarabiske kvinder fra 2012 ville kunne vælges til at deltage i det rådgivende Shuraråd og ville opnå stemmeret og valgbarhed ved kommunalvalget i 2015. Hvad angår dødsstraf, blev der registreret en stigning i antallet af henrettelser i 2011. Særligt bekymrende var det, at de fleste henrettelser ikke blev gennemført i overensstemmelse med internationale minimumsstandarder: Der blev konstateret henrettelser for påstået narkotikarelateret kriminalitet og hekseri. EU foretog demarcher over for de relevante myndigheder om spørgsmålet og gentog sin anmodning om, at der i det mindste blev gennemført et de facto-moratorium. EU har desuden indkredset andre områder, hvor der forventes gjort fremskridt. Der lægges særlig vægt på ytringsfriheden. EU har haft kontakt til de saudiske myndigheder om tilfælde, hvor enkeltpersoner er blevet retsforfulgt for at have givet deres holdninger til kende på internettet. Andre områder, der vækker bekymring, er børns rettigheder, forsamlings- og foreningsfrihed samt religions- og trosfrihed. Også vandrende arbejdstageres situation er af særlig interesse. EU udsender regelmæssigt klare budskaber til Saudi-Arabien om nødvendigheden af i tilstrækkeligt omfang at beskyttende de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder i forbindelse med anvendelsen af internationale konventioner. Disse budskaber sker både bilateralt og inden for rammerne af møderne mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd. 275 276 5.5.2 Bahrain I forhold til Bahrain opfordrede EU, fra det øjeblik hvor demonstranterne begyndte at samles i februar 2011, alle parter i Bahrain til at afstå fra vold og indlede en dialog med henblik på at diskutere deres meningsforskelle fredeligt og konstruktivt. En første offentlig erklæring blev udsendt i midten af februar. Efter at Golfstaternes Samarbejdsråd udsendte styrker den 15. marts og den voldelige aktion mod demonstranterne, blev der hurtigt udsendt en erfaren udsending af den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, til Manama med henblik på at føre samtaler med en bred vifte af samtalepartnere i marts. Den højtstående repræsentant overbragte også EU's budskaber direkte til Bahrains udenrigsminister, kongens personlige udsending og kong Hamad personligt. En jævn strøm af erklæringer i løbet af året samt diplomatiske kontakter med myndighederne i Bahrain henledte offentlighedens opmærksomhed på menneskerettighedssituationen, behovet for at stille gerningsmænd fra alle samfundslag til ansvar, fastsætte en dato for et besøg ved FN's højkommissær for menneskerettigheder og fremme reel forsoning i hele samfundet i Bahrain. Den højtstående repræsentant satte situationen i Bahrain på dagsordenen for adskillige møder mellem EU's udenrigsministre, hvilket mundede ud i konklusioner, der opfordrer til overholdelse og beskyttelse af menneskerettighederne. På deres møde i juni 2011 udtrykte EU's stats- og regeringschefer bekymring vedrørende processen omkring retssager mod og domme over oppositionsmedlemmer i Bahrain og opfordrede Bahrain til at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Dette pres, som blev lagt af EU sammen med det internationale samfund og en lang række civilsamfundsorganisationer, gav en række resultater: I juni blev der nedsat en uafhængig undersøgelseskommission for at undersøge krænkelserne af 277 menneskerettighederne, og retssager og domme fra de nationale sikkerhedsdomstole blev taget op til revision. EU noterede sig endvidere med tilfredshed rapporten fra den uafhængige undersøgelseskommission (BICI) og gentog, at EU er rede til at bistå Bahrain i landets indsats for at gennemføre Unionens henstillinger. 278 5.5.3 Iran Forværringen af menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran gav fortsat anledning til stor bekymring for Den Europæiske Union i 2011. EU gav udtryk for sine bekymringer over for de iranske myndigheder via alle til rådighed stående kanaler, men beklageligvis blev forholdene ikke forbedret. Den Europæiske Union udsendte på alle niveauer i Bruxelles, Teheran og i internationale organisationer adskillige erklæringer for at opfordre Iran til at leve op til sine internationale forpligtelser. EU beklagede navnlig det forhold, at tusinder af iranske borgere i 2011, herunder oppositionsledere, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, bloggere, journalister, kvindelige aktivister og kunstnere samt personer, der tilhører mindretal, bl.a. religiøse minoriteter, navnlig bahai og kristne mindretal, var ofre for statslig undertrykkelse. Talløse enkeltpersoner blev udsat for chikane og arrestationer, fordi de udøvede deres legitime rettigheder eller forsvarede andres. Personer, der tilhører etniske mindretal, herunder azerier, baluchier og arabere, er regelmæssigt ofre for undertrykkelse og udgør en stor del af de personer, der dødsdømmes. Aktivister fik hårde fængselsdomme. Der blev anvendt fysisk afstraffelse. Tilbageholdte berettede om udbredt tortur og mishandling. Kontrollen med eksterne informationskilder såsom internet og international radio og internationalt tv blev øget. Iranske journalister, der arbejder for udenlandske medieorganisationer blev truet eller chikaneret af sikkerhedsembedsmænd, og EU var fortsat bekymret over de iranske myndigheders bestræbelser på forhindre borgerne i at kommunikere frit og modtage information i Iran. 279 Den udbredte brug af dødsstraf, der i 2011 nåede sit højeste niveau i Iran gennem de seneste år, og som blev brugt over for mindreårige, herunder offentligt, gav anledning til særlig bekymring for EU. Der blev i løbet af året registreret mellem 277 og 436 henrettelser i Iran, men rapporter om hemmelige henrettelser, navnlig i Valikabadfængslet i Mashhad, vil væsentligt kunne forøge antallet af mennesker, der blev henrettet i Iran i årets løb. EU fortsatte med at opfordre Iran til at overholde minimumsstandarder med henblik på at få indført et moratorium for anvendelse af dødsstraf. Den omstændighed, at hundreder af enkeltpersoner blev dømt til døden uden en retfærdig rettergang eller for forbrydelser, der efter EU's opfattelse ikke burde medføre dødsstraf (f.eks. apostasi, utroskab og narkotikarelateret kriminalitet), var i EU's øjne særligt bekymrende. EU støttede ligeledes FN's generalforsamlings årlige resolution om menneskerettighedssituationen i Iran, der i 2011 opnåede den højeste tilslutning nogensinde med 86 stemmer for i Den 3. Komité. Denne resolution har hvert år siden 2004 udtrykt generalforsamlingens dybe bekymring over forværringen af menneskerettighedssituationen. I marts 2011 støttede EU etableringen af et mandat for en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran i FN's Menneskerettighedsråd. Den nuværende mandatindehaver, dr. Ahmed Shaheed, havde lejlighed til at fremlægge sine synspunkter for Rådet for Den Europæiske Unions Menneskerettighedsgruppe i december 2011. Ved udløbet af 2011 havde han imidlertid stadig ikke fået tilladelse til at rejse ind i Iran. EU fandt, at han, for at udføre sit mandat korrekt, bør have adgang til landet sammen med en lang række temamandatindehavere, der, siden det sidste besøg ved en særlig procedure fandt sted i 2005, ikke har fået adgang til Iran. 280 I april og oktober 2011 indførte EU specifikke restriktive foranstaltninger mod 61 personer (herunder tre iranske ministre) begrundet i deres ansvar, direkte eller efter ordre, for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. De berørte personer fik indefrosset aktiver og fik forbud mod at indrejse i EU. Samtidig forblev EU åben for tekniske diskussioner med Iran om menneskerettighedsspørgsmål. Tilbuddet om at gå ind i en specifik drøftelse er gentagne gange blevet fremsat af EU over for de iranske myndigheder gennem det seneste år, men har ikke givet resultat. Den menneskerettighedsdialog mellem EU og Iran, der har været suspenderet siden 2006, da Iran annullerede den femte runde, var derfor stadig inaktiv i 2011. EU vedblev med at træde i kontakt med det iranske civilsamfund i Iran og i eksil med henblik på at støtte beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Iran. Dette skete navnlig i kraft af et antal projekter finansieret via særlige instrumenter, herunder Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). 5.5.4 Irak Menneskerettighedssituationen er fortsat skrøbelig i hele Irak, eftersom landet kun langsomt er ved at komme sig oven på de vanskelige postkonfliktår og fortsat står over for en lang række politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige udfordringer. Den politiske overgang er i nogen grad stagneret efter det seneste parlamentsvalg, og vold er fortsat udbredt, hvilket påvirker mange civile irakere, herunder personer, der tilhører mindretal og sårbare grupper. 281 I 2011 blev der konstateret øget brug af dødsstraf, hvilket fortsat giver anledning til alvorlig bekymring. EU har gentagne gange opfordret Irak til at ophøre med at gennemføre henrettelser og overholde internationale minimumsstandarder i afventning af en afskaffelse af dødsstraffen (der er foretaget demarcher og udsendt erklæringer). EU vedblev med at give udtryk for sin bekymring over menneskerettighedssituationen i dialogen med Irak. EU's delegation i Bagdad opretholdt regelmæssige kontakter med myndighederne samt repræsentanter for civilsamfundet og minoriteter og har sammen med EU's diplomatiske missioner videreført aktiviteterne i Menneskerettighedsgruppen. EU støttede også fortsat aktivt FN i dennes indsats for at skabe forudsætninger for en fredelig løsning på situationen for beboerne i Ashraflejren. Den højtstående repræsentant tilskyndede alle dem, der kan påvirke situationen, til at gøre det konstruktivt og til at sætte beboernes sikkerhed øverst på dagsordenen. God regeringsførelse, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er fortsat hovedfokusområder i EU's bistand til Irak. EU er via projekter blevet inddraget i at støtte disse områder. God regeringsførelse og retsstatsprincippet er omfattet af prioriteterne i EU's første landestrategipapir nogensinde for Irak for perioden 20112013. EU har ligeledes sørget for mentorordninger og stået for uddannelse inden for politi og rets- og fængselsvæsen gennem sin integrerede retsstatsmission for Irak (EUJUST LEX), der i betydeligt omfang øgede sine aktiviteter i landet i 2011 (Bagdad, Basra og Erbil). 282 Det nye grundlag for EU's og Iraks forbindelser bliver partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA), der som et vigtigt element indeholder en menneskerettighedsklausul og etablerer en ramme for samarbejde om menneskerettighedsspørgsmål og håndtering af forskellige spørgsmål, herunder retsstatsprincippet. 5.5.5 Yemen Den yemenitiske revolution prægede situationen hele året igennem, begyndende med den første anti-Salehprotest den 15. januar 2011 anført af Tawakkul Karman, der senere på året modtog Nobels fredspris. Dertil kom, at der blev registreret en forværring af sikkerhedssituationen på grund af en række attentater begået af islamiske fundamentalister. Disse to spørgsmål gjorde et styrket EU-engagement i 2011 uundværligt. Under urolighederne spillede EU en central rolle, både på det politiske og det humanitære område. EU udøvede konstant pres på alle parter i Yemen for at skabe forudsætninger for en fredelig magtoverdragelse, der derefter førte til valg efter beretningsperiodens udløb. EU fordømte i forbindelse med alle sine aktiviteter anvendelsen af vold mod demonstranter og gav udtryk for dyb bekymring over det yemenitiske folks velfærd og sikkerhed. Der blev udsendt ikke færre end 21 officielle erklæringer. Dertil gav EU's udenrigsministre i en række af seks konklusioner udtryk for deres fordømmelse af volden og krænkelserne af menneskerettighederne. Ligeledes opfordrede stats- og regeringscheferne på deres møde i juni alle parter til at stoppe volden og overholde menneskerettighederne og en permanent våbenhvile. Den højtstående repræsentant og hendes tjenestegrene var også regelmæssigt i kontakt med centrale medlemmer af regimet og dets modstandere. EU's foranstaltninger var nøje afstemt med Golfstaterne, USA og 283 andre internationale aktører. 284 I takt med at den politiske, sociale og økonomiske uro i Yemen forværrede en i forvejen yderst vanskelig situation, vedblev det internationale samfund med at opretholde et fælles pres for, at en velordnet overgang og omfattende reformproces kunne begynde med det samme. Efter EU's indsats i Menneskerettighedsrådet, sikrede EU's medlemmer af FN's Sikkerhedsråd i oktober en resolution, der endelig banede vej for undertegnelsen den 23. november af Golfstaternes Samarbejdsråds initiativ og dets gennemførelsesmekanisme og dermed for den længe ventede overgang. Uafhængigt af de foranstaltninger, der hang sammen med uroen, fortsatte EU også med at tage menneskerettigheder op i sine kontakter med de yemenitiske myndigheder, navnlig gennem menneskerettighedsrelaterede demarcher vedrørende anvendelse af dødsstraf over for unge, ytringsfrihed og Den Internationale Straffedomstol. Endelig bidrog EU væsentligt til at opfylde befolkningens humanitære behov i kraft af øget økonomisk støtte. Den oprindelige humanitære bevilling for 2011 på 4 mio. EUR blev øget til 25 mio. EUR. EU's samlede humanitære støtte i 2011 androg over 60 mio. EUR. EU er imidlertid fortsat overbevist om, at yderligere seriøse bestræbelser på at lette den humanitære situation for civilbefolkningen er helt nødvendige: 3 mio. mennesker havde behov for umiddelbar hjælp, og Yemen havde verdens næsthøjeste rate for kronisk fejlernæring blandt børn. 5.6. Asien og Oceanien 5.6.1 Afghanistan Menneskerettighedssituationen i Afghanistan blev ikke væsentligt forbedret i 2011. Områder af særlig betydning er kvinders og børns rettigheder, dødsstraf, tortur og mishandling, vilkårlig tilbageholdelse, de risici, som menneskerettighedsforkæmpere er udsat for, ytringsfrihed, retsopgør, straffrihed og civile ofre som følge af konflikten. 285 286 Retsvæsenet og regeringsførelsen generelt har fortsat alvorlige mangler, og parlamentet var en stor del af året præget af betydelig uro. Flaskehalse og mangel på politisk vilje til reformer af forskellige aspekter af regeringsførelsen hæmmer både direkte og indirekte fremskridtene inden for menneskerettigheder. Som et af EU's fokusområder får regeringsførelse en stor del af EU's opmærksomhed og midler. I 2011 afsatte EU 20 mio. EUR til retsvæsenet og 40 mio. EUR til reformer af den offentlige forvaltning samt 140 mio. EUR til en politireform med vægt på civile politiopgaver og professionalisering. Den Europæiske Unions politimission i Afghanistan (EUPOL) arbejder tæt sammen med indenrigsministeriet og andre interessenter med henblik på at forbedre det nationale afghanske politis kendskab til og anvendelse af grundlæggende menneskerettighedsnormer. For nylig støttede de oprettelsen af et uafhængigt politiombudsmandskontor. Den internationale sikkerhedsstyrke ISAF suspenderede midlertidigt overførslen af fanger i otte provinser efter offentliggørelsen af en rapport fra FN's bistandsmission i Afghanistan UNAMA om tortur og mishandling i visse afghanske tilbageholdelsesfaciliteter. Overfyldte fængsler udgør fortsat et alvorligt problem. EU yder fortsat støtte til fængselsvæsenet i form af lønninger til fængselspersonalet, om end det har overvåget situationen i fængslerne nøje, siden ansvaret for fængslerne blev overdraget fra justitsministeriet til indenrigsministeriet i strid med international god praksis. Vold mod kvinder og piger, visse traditionelle skikke og straffe for "moralske forbrydelser" vækker fortsat stor bekymring. I 2011 medførte flere voldssager mod kvinder omfattende mediedækning. Når der først var spotlight på sagerne, tog de afghanske myndigheder hurtigt affære, men det blev klart, at tidligere appeller til lokale myndigheder ikke havde affødt en passende reaktion. 287 288 I overensstemmelse med de relevante EU-retningslinjer er kvinder og køn faste elementer i EU-delegationens dialog med den afghanske regering. Delegationen søger også at tilskynde regeringen til og støtte den med at gennemføre sine nationale og internationale menneskerettighedsforpligtelser på en hensigtsmæssig måde. Delegationen er i regelmæssig kontakt med civilsamfundet og menneskerettigheds-ngo'er via konsultationer og diskussionsgrupper. EU-delegationen afholdt mindst tre konsultationer mellem højtstående EU-embedsmænd og medlemmer af civilsamfundet i 2011. Blandt de spørgsmål, der blev fokuseret på, var diskrimination, kønsrelateret vold, herunder seksuel vold, menneskehandel samt tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber. EU er fortsat en central donor i Afghanistan. Civilsamfundsinitiativer og -projekter blev finansieret gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, programmet "Ikkestatslige aktører og lokale myndigheder" og stabilitetsinstrumentet. Formålet med disse programmer var at fremme og styrke et bredt og inklusivt civilsamfund i Afghanistan, der kan deltage i politik og økonomiske og sociale anliggender med henblik på at fremme dialogen og statslige myndigheders ansvar og gennemsigtighed. Flere nye projekter blev iværksat i 2011, og der blev iværksat to indkaldelser af forslag til i alt 3 mio. EUR. Specifikke temaer blandt de igangværende projekter omfattede retsopgør og støtte til ofre for grusomheder, initiativer om kvinder, fred og sikkerhed (UNSCR 1325), undervisning i menneskerettigheder for journalister og styrkelse af navnlig kvinders deltagelse i de lokale forvaltningsstrukturer. 289 Inden konferencen fik civilsamfundet via en høringsproces for hele det afghanske civilsamfund, der blev støttet af Tyskland og andre medlemsstater, mulighed for at vælge sine egne repræsentanter til konferencen og det forudgående civilsamfundsforum. 5.6.2 Bangladesh EU fortsatte med at fremme og beskytte menneskerettighederne på baggrund af sine overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse og støtte til det demokratiske system i Bangladesh. EU lancerede en række udviklingsprogrammer med det formål at støtte demokratiske institutioner og tilsynsorganer. På basis af sin langvarige indsats på disse områder støttede EU foranstaltninger, der kunne styrke de lokale myndigheder, opbygge kapacitet i valgkommissionen i Bangladesh og bistå med institutionsopbygning i Chittagong Hill Tracts (CHT). Inden for rammerne af sin regelmæssige dialog med de bangladeshiske myndigheder rejste EU spørgsmål om bl.a. institutionelle reformer, de uafhængige tilsynsorganers rolle, situationen i fængslerne, dødsstraf, ytringsfrihed, gennemførelse af CHTfredsaftalen og kvinders og børns rettigheder. EU's budskaber er blevet styrket ved højtstående EU-lederes tilstedeværelse i Bangladesh, bl.a. udviklingskommissær Andris Piebalgs. 290 EU fortsatte sin dialog med alle interessenter vedrørende CHT-fredsaftalen med henblik på at fremskynde dens gennemførelse. I den forbindelse aflagde EU besøg i CHT for bedre at kunne bedømme situationen på stedet. Besøg i felten er blevet suppleret af kontakter med de relevante aktører i Dhaka. Den humanitære situation for Rohingyafolket fra Burma/Myanmar er fortsat genstand for EU's diplomatiske og humanitære indsats. EU håber, at der inden for rammerne af et samarbejde mellem Bangladesh og Burma/Myanmar kan findes en langsigtet løsning. I november afholdt EU en konference om menneskerettigheder og et anstændigt arbejde, hvis mål var at samle arbejdsmarkeds- og civilsamfundsorganisationer med henblik på at udvikle praktiske forslag til en effektiv gennemførelse af ILO's dagsorden om anstændigt arbejde, herunder om udfordringer som f.eks. mindsteløn, bedre beskæftigelsesmuligheder, uligheder mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og løn, bedre social sikring, udryddelse af børnearbejde og beskyttelse af sårbare grupper og fagforeningsrettigheder. 5.6.3 Burma/Myanmar EU så med tilfredshed på frigivelsen af en række politiske fanger, regeringens tilsagn om reformer, lempelsen af mediecensuren og vedtagelsen af lovgivning på det arbejdsretlige område, som var blevet udviklet i tæt samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation. 291 Som reaktion på den opmuntrende udvikling lempede EU i april 2011 sine restriktive foranstaltninger ved at suspendere visumforbuddet for regeringens civile medlemmer og udenrigsministeren. Via missioner, som EU's særlige udsending Piero Fassino og andre kontakter på højt niveau gennemførte, tilskyndede EU til yderligere reformer, navnlig vedrørende retsstatsforhold, overholdelse af menneskerettighederne i etniske konfliktområder såvel som øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle resterende politiske fanger. Sideløbende hermed tilbød EU også bistand til at gennemføre reformerne. Efter et tilbud fra regeringen i Burma/Myanmar omfattede dette også foreløbige drøftelser med den nyligt oprettede nationale menneskerettighedskommission. EU er fortsat den største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand til landet for at hjælpe med at afbøde den rodfæstede strukturelle fattigdom. EU-støttede projekter omfatter adgang til drikkevand og sanitetsforhold, sundhed, fødevaresikkerhed og bistand til hjemstedsfordrevne. EU har endvidere proaktivt opbygget forbindelser med civilsamfundet og søgt dialog med regeringen bilateralt inden for rammerne af ASEMprocessen og EU-ASEAN-møder. På disse møder har EU kunnet udtrykke sine bekymringer og tilskynde regeringen til at fortsætte de positive forandringer. På multilateralt niveau støttede EU fornyelsen af mandatet for FN's særlige rapportør om Myanmar og landeresolutionerne i FN's Menneskerettighedsråd i foråret og i FN's Generalforsamlings 3. Komité i efteråret 2011, som anerkender de fremskridt, der er sket i løbet af året, kritiserer menneskerettighedskrænkelser og diskrimination mod etniske grupper og opfordrer myndighederne til at tage yderligere skridt til reformer i landet. Bekymringerne over menneskerettighederne blev også taget op direkte over for myndighederne under den universelle regelmæssige gennemgang. 292 5.6.4 Cambodja EU ydede finansiel støtte til den nationale side af De Særlige Instanser under Cambodjas Forfatningsdomstol (ECCC) som led i EU's forpligtelser vedrørende retfærdighed og national forsoning. I 2011 afgav EU tilsagn om yderligere 1,3 mio. EUR som bidrag til ECCC under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. EU blev i 2011 ved med at støtte civilsamfundsorganisationer med at gennemføre menneskerettighedsprojekter. EU's støtte omfatter områder som kvinders rettigheder, børns rettigheder, jordrettigheder, oprindelige folk, menneskerettigheder i tilbageholdelsescentre og fængsler, adgang til retlig prøvelse, menneskerettighedsaspekter af migration, menneskehandel og ytringsfrihed. Under udarbejdelsen af udkastet til lov om ikkestatslige organisationer og foreninger anbefalede EU, at regeringen foretager udstrakte høringer af interessenter om udkastet og udarbejder en lov, som garanterer positive rammer for civilsamfundet. I de multilaterale fora støttede EU FN's landeresolution i efteråret 2011, som forlængede mandatet for FN's særlige rapportør om Cambodja og udvidede samarbejdet med OHCHR. EU hilste det også velkommen, at alle anbefalingerne i FN's universelle regelmæssige gennemgang blev accepteret. 5.6.5 Kina EU var fortsat bekymret over menneskerettighedskrænkelserne i Kina i 2011. 293 På mødet i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina i Beijing den 16. juni 2011 blev minoritetsrettigheder drøftet udførligt, navnlig hvad angår situationen for etniske tibetanere, uighurer og mongoler samt kristne og udøvere af ikketeistiske overbevisninger, f.eks. Falun Gong. Dialogen drøftede også retsstatsforhold. EU understregede, at det var bekymret over den voksende praksis med tvungne forsvindinger og udenretslig tilbageholdelse og udbad sig information om rapporter om tortur af varetægtsfængslede. EU understregede vigtigheden af et uafhængigt retsvæsen, og af at advokater frit kan udføre deres arbejde uden chikane. EU påpegede også restriktionerne af ytringsfriheden og gentog sin opfordring til Kina om at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og foretage en reform af systemet med genopdragelse gennem arbejde. Der blev ikke aflagt nogen besøg i forbindelse med dialogen, da det ikke var muligt at nå til enighed om, hvilken lokalitet der skulle besøges. EU overrakte i tilknytning til dialogen en liste over enkeltsager, som vækker bekymring. Kina aflyste i praksis anden runde i dialogen, der skulle have fundet sted i andet halvår 2011. Seminaret for juridiske eksperter fra EU og Kina fandt sted den 6.-7. september i Beijing. Emnerne var menneskerettigheder og narkotikapolitik samt menneskerettigheder og teknologi. Efter en bølge af vilkårlige fængslinger og tvungne forsvindinger af advokater, forfattere, journalister, underskriftsindsamlere, kunstnere og bloggere i Kina i foråret 2011 samt indførelse af nye restriktioner på udenlandske journalisters arbejde udsendte den højtstående repræsentant en erklæring den 12. april, hvori hun udtrykte stor bekymring over denne udvikling. I erklæringen blev der set med stor bekymring på fængslingen af Ai Weiwei, det blev understreget, at vilkårlige fængslinger og forsvindinger skal ophøre, og de kinesiske myndigheder opfordredes til at redegøre for, hvor alle forsvundne personer opholder sig. 294 Den højtstående repræsentant appellerede til Kina om at sikre, at de pågældende personer blev behandlet i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsnormer, og at alle, som var blevet tilbageholdt for at have udøvet deres ret til ytringsfrihed, frigives. Den højtstående repræsentant hilste frigivelsen af Ai Weiwei den 24. juni velkommen. 295 Kinas alvorlige restriktioner i ytrings- og forsamlingsfriheden fortsatte gennem hele 2011, og de kinesiske domstole afsagde hårde domme. Den højtstående repræsentant fordømte, at menneskeretsaktivisterne Chen Wei og Chen Xi blev idømt henholdsvis ni og ti års fængsel i december 2011, og kritiserede også, at menneskerettighedsadvokaten Gao Zhisheng var blevet idømt yderligere tre års fængsel. Den højtstående repræsentant krævede, at Gao Zhisheng omgående blev løsladt, og udbad sig oplysninger om hans helbredstilstand og opholdssted. EU var alvorligt bekymret over de kinesiske myndigheders politik i Tibet og Xinjiang. I en hastedebat i Europa-Parlamentet den 27. oktober understregede den højtstående repræsentant EU's bekymring over de voksende retlige restriktioner i forbindelse med religiøs udøvelse i Tibet, begrænsninger på undervisningen i det tibetanske sprog, den fortsatte officielle kampagne mod tibetanske intellektuelle og kulturpersonligheder, de strenge foranstaltninger over for alle tibetanere, der forsøger at protestere mod den officielle politik, og hvordan den tvungne massegenbosættelse af nomader påvirker den tibetanske kultur. EU understregede, at det var yderst bekymret over rækken af selvafbrændinger i de tibetanske regioner og opfordrede de kinesiske myndigheder til at tillade alle tibetanere at udøve deres kulturelle og religiøse rettigheder uhindret og afstå fra magtanvendelse mod fredelige protester. I en hastedebat den 10. marts gav den højtstående repræsentant udtryk for sine bekymringer vedrørende byfornyelsen i Kashgar i Xinjiang. EU var bange for, at ødelæggelsen af en by, som for mange århundreder siden dannede grundlag for den uighurske kultur, kunne have en negativ indvirkning på bevarelsen af denne kultur i årene fremover, og understregede, at det ville opfordre Kina til både at konsultere de lokale beboere og samarbejde med UNESCO om saneringsplanerne. På 17. samling i FN's Menneskerettighedsråd udsendte EU en erklæring, hvori det udtrykte dyb bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Kina. 296 5.6.6 Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) EU var fortsat alvorlig bekymret over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea). Det gav gentagne gange udtryk for sin bekymring i internationale fora og opfordrede indtrængende Pyongyang til at forbedre situationen. EU spillede igen i marts 2011 en vigtig rolle i forbindelse med FN's Menneskerettighedsråds vedtagelse af en resolution om et års forlængelse af mandatet for FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea. FN's Generalforsamling vedtog den 19. december 2011 med 123 stemmer for en resolution om menneskerettighedssituationen i Nordkorea, som EU, Japan og Republikken Korea (Sydkorea) havde taget initiativ til. Bekymringerne over menneskerettighederne blev også blevet taget op direkte over for Nordkoreas myndigheder af EU-medlemsstaternes faste ambassadører i Pyongyang samt på møder med nordkoreanske embedsmænd i Bruxelles og i andre EU-medlemsstater. Under den regelmæssige politiske dialog mellem EU og Nordkorea i november 2011 i Pyongyang opfordrede EU Nordkorea til fuldt ud at respektere alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og til at følge henstillingerne i de relevante FNresolutioner. For at skabe tillid opfordrede EU Pyongyang til at samarbejde fuldt ud med FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder ved at give den særlige rapportør fuld, fri og uhindret adgang til Nordkorea. EU opfordrede også Pyongyang til at indlede en meningsfuld dialog med EU og dets medlemsstater om menneskerettighederne. EU erklærede sig på ny rede til at optage en bilateral dialog med Nordkorea om menneskerettighederne, hvilket ville føre til ekspertise og konstruktivt samarbejde på specifikke menneskerettighedsområder. EU udtrykte dyb bekymring over, at nordkoreanske borgere stadig bliver dødsdømt og henrettet. EU opfordrede indtrængende Pyongyang til straks at sætte en stopper for de systematiske, udbredte og alvorlige krænkelser af de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, 297 til at beskytte sine borgere, tage spørgsmålet om straffrihed op og sikre, at de, der er ansvarlige for krænkelserne af menneskerettighederne, stilles for en uafhængig domstol, til at sikre fuld, sikker og uhindret adgang for humanitær bistand og til at gøre det muligt for humanitære organisationer at sørge for en upartisk levering af bistand. EU appellerede til Nordkorea om at tackle de egentlige årsager til flygtningeproblemet og sikre, at flygtninge, der tilbagesendes til Nordkorea, kan vende tilbage på en sikker og værdig måde. 298 I anden halvdel af 2011 ydede EU 10 mio. EUR i fødevarenødhjælp til Nordkorea for at hjælpe sårbare grupper, navnlig i de nordlige og østlige provinser. I august 2011 bevilgede EU yderligere 200 000 EUR til ofrene for oversvømmelser i landet. 5.6.7 Fiji Menneskerettighedssituationen blev ikke forbedret i 2011, idet Kommandør Frank Bainimaramas militærregime konsoliderede sit greb om magten. Af særlig bekymring er begrænsningerne i ytringsfriheden og forsamlingsfriheden, de vilkårlige tilbageholdelser og mediecensuren. EU besluttede i 2007 som reaktion på statskuppet i 2006 og Fijis efterfølgende manglende opfyldelse af fælles aftalte forpligtelser vedrørende de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne at tilbageholde udviklingsbistanden (med begrænsede undtagelser) i henhold til Cotonouaftalen og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde. Beslutningen, som oprindelig havde en gyldighed på to år, er blevet forlænget flere gange og blev den 26. september 2011 forlænget i yderligere tolv måneder. Gennem hele 2011 opfordrede EU på bilaterale møder og regelmæssige politiske møder i Suva i henhold til artikel 8 i Cotonouaftalen regimet til at indlede en meningsfuld dialog, genindføre demokratiet og ophæve bestemmelserne om undtagelsestilstand. Efter at mindst 10 politikere, fagforeningsfolk og dissidenter var blevet fængslet uden arrestordre og gennempryglet af militærstyrkerne i februar, protesterede EU over for udenrigsministeren på de politiske dialogmøder i henhold til artikel 8 den 15. marts - og sammen med De Forenede Stater og øvrige partnere - atter den 21. marts. 299 Regimet nedlagde forbud mod metodistkirkens årsmøde, efter at kirken havde afvist at afskedige tre kirkeledere. Regimet udstedte også dekreter, som alvorligt begrænsede arbejdstagernes grundlæggende rettigheder, nemlig dekretet om beskæftigelsesforhold (ændring) og dekretet om beskæftigelse i de vigtigste nationale industrier. Fagforeningsledere blev arresteret for ulovlig forsamling, da de mødtes med fagforeningsmedlemmer, og én leder er blevet anklaget for at have tilskyndet til oprør. Censuren blev styrket med gennemførelsen af dekretet fra 2010 om udvikling af medieindustrien. Bestemmelserne om undtagelsestilstand, der blev indført i 2009, og som alvorligt begrænser menneskerettighederne, blev forlænget måned for måned i 2011, men den 31. december meddelte Kommandør Frank Bainimarama, at de snarligt ville blive ophævet. 5.6.8 Indien EU overvågede fortsat nøje menneskerettighedssituationen i Indien i henhold til sine retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, idet det havde kontakter med civilsamfundet og regeringsorganer (navnlig under den årlige dialog om menneskerettigheder) om påståede krænkelser og ydede bistand til ikkestatslige menneskerettighedsorganisationer og individuelle menneskerettighedsforkæmpere. Når det gælder grundlæggende friheder, var dødsstraffen genstand for nøje overvågning og diplomatisk indsats på højt niveau, herunder en skrivelse fra den højtstående repræsentant Catherine Ashton til indenrigsminister Palaniappan Chidambaram på baggrund af præsidentens afvisning af en række indtrængende opfordringer om benådning. Drøftelserne med regeringen fortsatte i forbindelse med menneskerettighedsdialogen, der fandt sted i marts, vedrørende vedtagelsen af et lovforslag om forebyggelse af tortur og betænkeligheder vedrørende sikkerhedslovgivningen. 300 For så vidt angår særlig menneskerettighedsforkæmpere fortsatte EU kontakterne med de indiske myndigheder vedrørende en liste over prioriterede sager (og fortsatte med at overvære retssagen mod Binayak Sen, som blev løsladt mod kaution). 301 Der blev afholdt en workshop om social inklusion. EU's missionschefer havde lejlighed til vurdere menneskerettighedsspørgsmål i Jammu og Kashmir under deres årlige besøg i regionen. Sidst men ikke mindst ydede EU finansiel støtte til en række initiativer inden for menneskerettighedsspørgsmål, herunder handel med kvinder og børn, forebyggelse af tortur, marginaliserede og socialt udstødte gruppers rettigheder, rettigheder for arbejdstagere i den uformelle sektor samt adgang til retlig prøvelse for sårbare befolkningsgrupper. 5.6.9 Indonesien Den omfattende partnerskabs- og samarbejdsaftale (PSA), som EU og Indonesien undertegnede den 9. november 2009, har ført til etablering af en struktureret menneskerettighedsdialog. Ved undertegnelsen af PSA'en fastlagde Indonesien og EU, at menneskerettighederne og demokratiet var en af prioriteterne for et styrket samarbejde, indtil aftalen bliver ratificeret. Anden runde af menneskerettighedsdialogen fandt sted i marts 2011 i Bruxelles. Den gav rige muligheder for at drøfte spørgsmål, der giver anledning til bekymring, såsom ikkediskrimination, tilbageholdtes og fangers rettigheder, Den Internationale Straffedomstol, kvinders rettigheder, retten til uddannelse samt samarbejde i de multilaterale fora. Desuden afholdt EU i oktober 2011 et civilsamfundsseminar om religionsfrihed med overskriften "Menneskerettigheder og tro i fokus", hvor der var livlige drøftelser om religionens rolle i forbindelse med fremme af menneskerettigheder og forsoning mellem trosfrihed og andre menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed. 302 EU udsendte erklæringer om drabet på tre medlemmer af ahmadisamfundet og utilstrækkelige straffe til dem, som var blevet dømt for angrebene i februar og juli 2011. Tolv menneskerettighedsprojekter blev støttet gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) om spørgsmål som f.eks. integration af menneskerettigheder i beslutningstagningen, politisk repræsentativitet, tortur, retten til uddannelse og retten til et sundt helbred samt den effektive sikring af kvinders og børns menneskerettigheder. EU's politiske retningslinjer vedrørende menneskerettighederne er blevet oversat til bahasa og formidles bredt. EU overvåger under regelmæssige missioner nøje menneskerettighedssituationen i særlig følsomme områder såsom Aceh og Papua, hvor der er særlige problemer for så vidt angår sandheds- og forsoningsprocessen og spørgsmål i forbindelse med det særlige selvstyre, som disse provinser har fået. EU's missioner i Djakarta har oprettet en særlig taskforce vedrørende menneskerettighederne bestående af de politiske rådgivere fra EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader. 5.6.10 Japan Der blev i løbet af året gjort fremskridt med proceduren for fastlæggelse af anvendelsesområdet for en aftale mellem EU og Japan om politisk og globalt samarbejde og samarbejde i andre sektorer på grundlag af et fælles tilsagn om grundlæggende værdier og principper. 303 EU fastholdt sit mangeårige samarbejde med Japan i overensstemmelse med dagsordenen for samarbejde. Der blev afholdt konsultationer om menneskerettighederne, navnlig for at lette samarbejdet inden for rammerne af FN's Generalforsamling, herunder om den fællessponsorerede resolution om menneskerettighederne i Nordkorea. EU så med stor tilfredshed på de facto-moratoriet om dødsstraf, der kunne konstateres i Japan i hele 2011, og opfordrede kraftigt til fortsættelse heraf. 5.6.11 Laos EU og Laos afholdt den tredje runde i den regelmæssige menneskerettighedsdialog i tilknytning til mødet mellem EU og Laos i Arbejdsgruppen vedrørende Menneskerettigheder om regeringsførelse og menneskerettigheder i februar 2011. På dialogmødet var der mulighed for at drøfte en række menneskerettighedsspørgsmål, herunder gennemførelsen af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR), ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religions- og trosfrihed, de hjemvendte hmonger, menneskehandel, vilkårene i fængsler og tilbageholdelsescentre, forvaltningsreformer og jordrettigheder. Inden dialogmødet blev der afholdt et ekspertseminar om gennemførelsen af UPR-henstillingerne i Laos. EU underrettede om sine medlemsstaters erfaringer på dette område, og internationale organisationer og civilsamfundet kom med idéer til, hvordan gennemførelsen af UPR-henstillingerne kan forbedres i Laos. 304 Ni menneskerettighedsprojekter blev gennemført i 2011. Seks af dem blev finansieret under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, ét under temaprogrammet "Ikkestatslige aktører og lokale myndigheder" og to under projektaftalen mellem EU og FN's udviklingsprogram. De fokuserede på børns rettigheder, ligestilling, handicappede, ugunstigt stillede minoritetsgrupper samt kapacitetsopbygning i Laos' spæde civilsamfundsorganisationer. Projekterne sammen med FN's udviklingsprogram støttede også nationalforsamlingens reform af den nationale lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med internationale konventioner/normer. Et internationalt lovprojekt tilbød også flere undervisningsforløb om gennemførelsen af de internationale menneskerettighedskonventioner for regeringsembedsmænd og det lokale civilsamfund. UPR-henstillingerne til Laos blev offentliggjort og distribueret til forskellige agenturer, både statslige og internationale. 5.6.12 Malaysia EU og Malaysia fortsatte i 2011 forhandlinger om en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som vil omfatte bestemmelser om menneskerettigheder. EU og Malaysia indledte drøftelser om menneskerettigheder på lokalt plan. Det første møde i denne forbindelse fandt sted i februar 2011 og fokuserede på kvinders og børns menneskerettigheder. Dette er den første bilaterale menneskeretsdialog, som Malaysia nogen sinde har gennemført. 305 Den 1. marts 2011 afholdt EU-delegationen, den nederlandske ambassade og instituttet for videregående islamiske studier et offentligt seminar om "Religion i det offentlige rum – EU og Malaysia", som tiltrak over 150 deltagere fra den brede offentlighed. Et lukket seminar under samme overskrift blev afholdt den efterfølgende dag. I marts var Malaysia også vært for landene i Asien/Stillehavet om universaliteten af Romstatutten for ICC. Arrangementet blev fulgt op af regeringens beslutning om at tiltræde Romstatutten. EU finansierer en række projekter under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), som omfatter et bredt spektrum af spørgsmål, f.eks. kvinders og børns rettigheder, ikkediskrimination, mediefrihed, oprindelige folk, undervisning om menneskerettigheder og handicappede. I forbindelse med det første statusmøde i september 2011 drøftede de støttemodtagende ngo'er udfordringerne under projektgennemførelsen og bidrog til at identificere yderligere indsatsområder, som EU skulle følge op på i Malaysia. Midler fra EIDHR blev også anvendt til at finansiere optagelsen af en dokumentarfilm om dødsstraf i Malaysia. 306 EU fortsatte samarbejdet med alle interessenter om menneskerettigheder, og visse blev indbudt til møder i EU's lokale menneskerettighedsgruppe. De vigtigste modparter er den malaysiske advokatstand og den nationale menneskerettighedskommission. Et konkret resultat af dette samarbejde var et offentligt arrangement i oktober 2011 om afskaffelse af dødsstraf. Sideløbende med det offentlige seminar, som havde deltagelse af ca. 350 deltagere, blev der også afholdt en teknisk høring bag lukkede døre på anmodning af kammeradvokaten. Ved begge arrangementer deltog højtprofilerede personer fra EU som talere, og begge arrangementer tjente som de første skridt i en langvarig kampagne for afskaffelse af dødsstraf i Malaysia. 5.6.13 Nepal Trods tilsagn afgivet i forbindelse med den omfattende fredsaftale i 2006 forbliver krænkelser af menneskerettighederne, herunder diverse former for diskrimination og udbredt straffrihed samt ringe retsstatsforhold, de vigtigste udfordringer på menneskerettighedsområdet i Nepal. EU var på politisk plan løbende i kontakt med regeringen for at lægge pres på den og mindede konsekvent alle politiske partier om, at de, der står bag krænkelserne af menneskerettighederne, skal drages til ansvar, og at specifikke tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, der er foregået både under og efter konflikten, skal tackles, hvilket understreger, at der fortsat er straffrihed for sådanne forbrydelser. En skrivelse om retsopgørsmekanismer og den foreslåede generelle amnesti blev forelagt premierministeren, formanden for den grundlovgivende forsamling og lederne af de politiske partier. I forbindelse med Nepals universelle regelmæssige gennemgang af menneskerettighederne i januar 2011 og opfølgningen heraf i juni 2011 lagde EU yderligere pres på regeringen, for at den skulle opfylde sine forpligtelser, og slog til lyd 307 for, at den forbedrer og vedtager adskillige lovforslag om oprettelse af mekanismer for retsopgør, som er til behandling i parlamentet. 308 Lokalt fortsætter EU med at koordinere og overvåge menneskerettighedssituationen i Nepal, navnlig menneskerettighedsforkæmpernes udsatte situation. EU-arbejdsgruppen i Katmandu vedrørende beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere gennemførte en mission til den sydlige del af Nepal i maj 2011 for at indsamle førstehåndsberetninger om de udfordringer, som menneskerettighedsforkæmperne står over for, og give udtryk for støtte til deres arbejde. Som formand for EU's arbejdsgruppe om beskyttelse og fremme af menneskerettighedsforkæmperne afholdt EU-delegationen et møde i EU's arbejdsgruppe for at gøre status over menneskerettighedsforkæmpernes situation og drøfte mulige veje fremad. EU yder finansiel støtte til forskellige ngo'er og ikkestatslige internationale organisationer (INGO'er) med henblik på gennemførelsen af menneskerettigheds- og demokratirelaterede initiativer i Nepal. Projekter er blevet finansieret under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), instrumentet vedrørende migration og asyl samt instrumentet for "Investering i mennesker" (DCIHUM). To nye projekter, der har været under gennemførelse siden 2010 – et projekt under den generelle EIDHR-indkaldelse (EU-udgiftsforpligtelse: 360 000 EUR) og et under den generelle DCI-HUM-indkaldelse (EU-udgiftsforpligtelse: 575 000 EUR) – behandler fortsat spørgsmålet om børn og familier, der berøres af den væbnede konflikt i Nepal. Et andet projekt (EU-udgiftsforpligtelse: 857 000 EUR), der var udvalgt under den generelle DCI-HUM-indkaldelse, omhandler spørgsmålene beskyttelse og fremme af forskelligartet kultur. I tillæg til de seks nye projekter udvalgt i 2011 under den landebaserede EIDHR-støtteordning (EU-udgiftsforpligtelse: 900 000 EUR), er der 10 igangværende projekter, som hovedsagelig fokuserer på beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og konsolidering af demokratiet. To nye projekter, som blev startet i 2011, bidrager også til at fremme sikker migration af kvindelige vandrende arbejdstagere. 309 Der gennemføres fortsat bilaterale programmer om uddannelse og fredsopbygningsprocessen med henblik på at fremme adgangen til uddannelse og støtte uddannelser af høj kvalitet. Projekter finansieret under instrumentet for fødevarefaciliteter tager også fat på befolkningens akutte behov for basale fødevarer. Med henblik på opstilling af prioriteter for EIDHR-indkaldelsen i 2012 afholdt delegationen konsultationer med forskellige grupper, deriblandt kvinder, dalitter (kasteløse) og børn. EU-delegationen i Nepal afholdt i 2011 en workshop for at markere dagen for verdens oprindelige folk. Delegationen deltog også i flere programmer ved forskellige lejligheder, hvor den udtrykte solidaritet med beskyttelse og fremme af menneskerettighederne. En fælles EU++-pressemeddelelse blev udsendt lokalt i anledning af menneskerettighedsdagen den 10. december, som fremhævede regeringens ansvar for at gøre en yderligere stor indsats for at beskytte og fremme de grundlæggende menneskerettigheder og opfylde sine forpligtelser i henhold til folkeretten med henblik på at forankre fred og demokrati. 5.6.14 Pakistan Tredjegenerationssamarbejdsaftalen fra 2004 mellem EU og Pakistan indeholder den nu obligatoriske bestemmelse om menneskerettigheder. I 2011 forhandlede EU om et nyt strategisk partnerskab med Pakistan, nemlig EU's og Pakistans plan for deres engagement. Femårsplanen for deres engagement lægger op til en hyppigere dialog om menneskerettigheder og ratificering og effektiv gennemførelse af internationale konventioner som led i en strategisk politisk dialog. 310 I begyndelsen af 2011 blev der begået to tragiske attentater på højtstående politikere i Islamabad. Den tidligere guvernør for Punjab, Salman Taseer, og den tidligere minister for minoriteter, Shahbaz Bhatti, blev dræbt af ekstremistiske grupper på grund af deres støtte til en reform af de drakoniske blasfemilove, som følge af at en kristen kvinde var blevet dømt til døden for blasfemi. Attentaterne slap intolerante kræfter i det pakistanske samfund løs, som åbent støttede drabet på Salman Taseer og hyldede mordet på ham. Den højtstående repræsentant fordømte kraftigt begge hændelser, idet hun understregede, at EU var bekymret over det klima af intolerance og vold, der prægede debatten om blasfemilovene, og indtrængende opfordrede de pakistanske myndigheder til at sikre beskyttelse af dem, som havde givet udtryk for deres mening om spørgsmålet. EU fortsatte med at overvåge og over for myndighederne året igennem udtrykke sin bekymring over situationen for Asia Bibi, den kristne kvinde, som blev dømt til døden for blasfemi i 2010, og som i dag sidder fængslet i Punjab. Pakistan ratificerede den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og konventionen mod tortur - umiddelbart før det andet topmøde mellem EU og Pakistan den 4. juni 2010. Samtidig tog Pakistan imidlertid adskillige generelle forbehold med hensyn til menneskerettighedsinstrumenterne. EU tog efterfølgende skridt til at fremhæve sin bekymring over karakteren og omfanget af de brede forbehold med hensyn til traktaterne, som var blandt de mest omfattende forbehold, som nogen deltagerstat har taget med hensyn til traktaterne. Budskabet blev skærpet af besøgende delegationer fra Europa-Parlamentet i løbet af året. Som svar på EU's fortsatte kampagne ophævede Pakistan 16 af sine 19 forbehold den 14. september 2011. Sikkerhedssituationen for journalister, som beskæftiger sig med menneskerettighedsspørgsmål, forblev et alvorligt problem året igennem. Et specifikt anliggende var drabet på en velkendt journalist i Pakistan, som rapporterede om følsomme emner, navnlig Talebanbevægelsen i Afghanistan og Pakistan. Som reaktion på 311 den udbredte bekymring afholdt EU-delegationen en paneldiskussion den 15. juli 2011 i Islamabad om mediernes sikkerhed, hvor mange repræsentanter for medierne deltog. Der var omfattende drøftelser om behovet for uddannelse og beskyttelse af journalister, som rapporterer fra konfliktområder, og om mulighederne for at udføre undersøgende journalistik i lyset af truslerne, samt grænserne for ansvarlig journalistik. 312 EU samarbejdede med Pakistan i et program med henblik på at øge kapaciteten hos de retshåndhævende myndigheder. Alle uddannelsesforløb gennemført sammen med politi og anklagemyndighed indeholdt komponenter vedrørende effektiv beskyttelse af menneskerettigheder. EU er i færd med at formulere et program om "støtte til demokratiske institutioner", som indeholder en menneskerettighedskomponent. Det overordnede mål med programmet er at støtte forankringen af den demokratiske proces i Pakistan ved at styrke landets demokratiske institutioner. Det specifikke formål er at bidrage til at forbedre Pakistans parlamentariske forsamlingers funktion og resultater, primært på provinsniveau. Menneskerettighedskomponenten tager sigte på at forbedre måden, hvorpå menneskerettigheder fremmes og beskyttes i landet, ved at yde bistand til regeringen og de nationale menneskerettighedsinstitutioner med henblik på at øge deres kapacitet til at håndtere menneskerettighedsspørgsmål og opfylde de internationale menneskerettighedsforpligtelser. 5.6.15 Filippinerne Efter afslutningen af forhandlingerne om partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som indeholder robuste bestemmelser om menneskerettigheder, tog EU og Filippinerne hul på drøftelserne om eventuelt at indlede en menneskerettighedsdialog. Indtil etableringen af en sådan formel dialog bliver EU ved med at behandle menneskerettighedsspørgsmål inden for rammerne af den regelmæssige politiske dialog, senest på mødet på højt embedsmandsplan i december 2011 og i sine forbindelser med civilsamfundet og relevante forfatningsorganer. EU fortsatte sin støtte til Mindanaofredsprocessen gennem direkte deltagelse i den internationale overvågningsdelegation, navnlig ved at lede den humanitære, rehabiliteringsmæssige og udviklingsmæssige komponent. 2011 skabte et øget 313 momentum for fredsforhandlingerne. 314 EU fortsatte med at yde teknisk bistand med henblik på at behandle spørgsmålet om udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger. EPJUST-programmet bistod det filippinske samfund (regeringsagenturer, relevante forfatningsorganer og civilsamfundet) med at få bragt de udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger af aktivister, journalister, fagforeningsmedlemmer og repræsentanter for bønderne til ophør og identificere gerningsmændene og stille dem for en domstol. Når EPJUST-programmet ender i juli 2011, vil EU fortsætte sin støtte under et nyt program, "Retfærdighed for alle", hvis mål er at forbedre rettighedshaveres muligheder for at få en retfærdig rettergang og samtidig øge de ansvarshavendes effektivitet til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest, med særlig vægt på udenretslige henrettelser og tvungne forsvindinger. EU fortsatte også med at støtte en lang række projekter under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, bl.a. om kvinders rettigheder, oprindelige folk, forebyggelse af tortur, børns rettigheder, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og arbejdstageres rettigheder. EU glædede sig over, at Filippinerne i august 2011 ratificerede Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. Den højtstående repræsentant udsendte en erklæring, der lykønskede Filippinerne med denne afgørelse. 5.6.16 Sri Lanka Menneskerettighedssituationen i Sri Lanka var genstand for fortsat international opmærksomhed i 2011. Trods visse positive fremskridt på områder som f.eks. sprogrettigheder og bekæmpelse af menneskehandel gennemførte regeringen ingen politikker eller foranstaltninger med henblik på at løse en række alvorlige menneskerettighedsspørgsmål. Forsvindinger, udenretslige henrettelser, udbredt tortur, langvarige ulovlige tilbageholdelser, retlige forhindringer for en fair og rettidig retssag og et alarmerende omfang af straffrihed er nogle af de største problemer. 315 I 2011 blev drøftelserne om menneskerettigheder mellem EU og Sri Lankas myndigheder afbrudt efter ophævelsen af præferencetoldindrømmelsen GSP+ i 2010. Trods manglen på et formelt engagement over for Sri Lankas regering på menneskerettighedsområdet fortsatte EU-delegationen i Sri Lanka i tæt samarbejde med medlemsstaternes ambassader sin regelmæssige overvågning af menneskerettighedskrænkelser lokalt, herunder i nord og øst, hvor konflikten havde fundet sted. EU blev ved med at yde støtte til menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der var udsat for risici. EU og medlemsstaternes diplomater koordinerede deres indsats og pressionsarbejde, f.eks. for at gøre de nationale myndigheder bekendt med menneskerettighedsproblemer, overvære retsmøder for menneskerettighedsforkæmpere, som er blevet anklaget for ulovlige aktiviteter, og overvåge efterforskningen af forsvindinger. De afholdt regelmæssigt temamøder tillige med et årligt møde med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsmedlemmer med det formål løbende at holde sig ajour med situationen på stedet samt opretholde forbindelser med lokale aktører. EU rejste også spørgsmål vedrørende beskyttelse af menneskerettighederne over for Sri Lankas EU-ambassadør. Desuden blev EU ved med at udtrykke bekymring over tidligere og nuværende krænkelser af menneskerettighederne i Sri Lanka i multilaterale fora, navnlig i Menneskerettighedsrådet, og samtidig tilskynde Sri Lankas regering til at engagere sig med FN i disse spørgsmål. EU ydede bistand via de fonde, der var til rådighed til at støtte ikkestatslige aktører såvel som Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR). 316 5.6.17 Thailand Med henblik på parlamentsvalget i juli 2011 udsendte EU en valgekspertmission til Thailand bestående af to valgeksperter baseret i Bangkok. Valgekspertmissionens mandat bestod i at foretage en analyse af valget i forhold til de internationale normer for demokratiske valg og regelmæssigt rapportere tilbage til EU-institutionerne samt fremsætte henstillinger om mulige forbedringer af valghandlingen. Valgekspertmissionen havde et godt samarbejde med de thailandske myndigheder, og slutrapporten blev delt med udenrigsministeren, formanden for valgkommissionen og chefen for sandheds- og forsoningskommissionen. EU holdt fortsat nøje øje med ytringsfrihedens udvikling i Thailand. EU mødtes regelmæssigt med adskillige civilsamfundsrepræsentanter og menneskerettighedsforkæmpere, som udtrykte bekymring over indskrænkningerne i ytringsfriheden, politiseringen af spørgsmålet, den betydelige stigning i antallet af majestætsfornærmelsessager samt den strenge anvendelse af loven og straffenes længde i nylige sager. EU overværede flere retssager mod fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, herunder retsmøderne vedrørende Chiranuch Premchaiporn og Somyot Pruksakasemsuk. Efter at Amphon Tangnoppakul var blevet idømt 20 års fængselsstraf i november 2011, udsendte EU en erklæring fra sine lokale missionschefer, hvori de thailandske myndigheder indtrængende blev opfordret til at "sikre, at retsstatsprincippet anvendes på en ikkediskriminerende og proportionel måde, der er i overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder, herunder ytringsfriheden". 317 EU finansierede en række menneskerettighedsrelaterede projekter om retsstatsprincippet og adgang til retlig prøvelse, forsoningsprocessen i de sydligste egne og flygtninges rettigheder. I tillæg hertil fortsatte EU sine rejser i felten i de sydligste egne, i nordøst og andre områder i landet. Desuden overvågede EU nøje Thailands første universelle regelmæssige gennemgang (UPR) i oktober 2011 i Genève, som tilskyndede regeringen til at acceptere og gennemføre så mange af UPR-henstillingerne som muligt. I den forbindelse er EU tilfreds med Thailands UPR-forpligtelse om at udstede en stående indbydelse til FN's særlige procedurer og ser meget gerne, at FN's særlige rapportør om ytringsfrihed aflægger et officielt besøg i Thailand. 5.6.18 Timor-Leste Timor-Leste gør konstante fremskridt med hensyn til styrkelse af demokratiet og menneskerettighederne på baggrund af de betydelige udfordringer, som dette unge og stadig ustabile land fortsat står over for. I marts 2011 lancerede EU et program til en værdi af 39 mio. EUR for at støtte Timor-Leste på dets vej til et stabilt demokrati og en bæredygtig udvikling, navnlig hvad angår demokratisk regeringsførelse, udvikling af landdistrikterne og civilsamfundets rolle. Hvad sidstnævnte angår er målet at forbedre kapaciteten i netværk og paraplyorganisationer, støtte en inklusiv dialog og samarbejdet mellem lokal- og centralforvaltningens enheder og ikkestatslige aktører samt forbedre inddragelsen af ikkestatslige aktører på decentralt niveau gennem passende tiltag vedrørende folkeoplysning og ungdomsledighed. Denne bistand er vigtig, da TimorLeste mangler kapaciteten til at håndtere krænkelser af menneskerettighederne på korrekt vis. Et afgørende spørgsmål er ansvaret for tidligere menneskerettighedskrænkelser (under den indonesiske besættelse fra 1974 til 1999 og volden i 1999 efter folkeafstemningen om uafhængighed). EU støttede udarbejdelsen af de to rapporter om disse begivenheder. Ingen af de to rapporter er endnu blevet drøftet i parlamentet. 318 Ved FN's Menneskerettighedsråds første universelle regelmæssige gennemgang af Timor-Leste i oktober 2011, hvor en lang række EU-medlemsstater deltog aktivt, omhandlede de centrale henstillinger bekæmpelse af vold mod kvinder og børn, håndtering af tidligere krænkelser og sikring af kompensation til konfliktofre samt styrkelse af retsvæsenet. 5.6.19 Vietnam Via sin regelmæssige menneskerettighedsdialog, offentlige erklæringer, diplomatiske demarcher og tekniske bistand fortsatte EU i 2011 med at tilskynde Vietnam til at bevæge sig i retning af et mere åbent samfund baseret på retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne. EU tilskyndede især Vietnams regering til at fjerne indskrænkningerne i ytrings- og mediefriheden, som er garanteret i artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam har tiltrådt. EU anvendte også teknisk bistand leveret under "retspartnerskabsprojektet" til at modernisere retsvæsenet og gøre det mere professionelt. EU fortsatte gennemførelsen af projekter om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder børns, arbejdstageres og handicappedes rettigheder, og om ikkediskrimination. EU og Vietnam nåede til enighed om at revidere ordningerne for afholdelsen af deres regelmæssige dialog om menneskerettigheder med henblik på at gå fra en lokal dialog ledet af EU's missionschefer i Hanoi til en hovedstadsbaseret dialog ledet af menneskerettighedseksperter. (NB! Den første runde i denne nye, forbedrede menneskerettighedsdialog fandt sted den 12. januar 2012 i Hanoi). 319 5.7 Nord- og Sydamerika og Caribien 5.7.1 Canada EU fastholdt samarbejdet med Canada i overensstemmelse med partnerskabsagendaen mellem EU og Canada (indgået i 2004). I tillæg til de igangværende kontakter året igennem førte EU og Canada bilaterale menneskerettighedskonsultationer i Genève den 17. marts 2011. Disse konsultationer gav mulighed for på ny at gennemgå de internationale prioriteter menneskerettighedsområdet. På FN's Generalforsamling støttede EU aktivt den resolution, som Canada sponsorerede, om menneskerettighedssituationen i Iran. Der var også støtte fra EU til et initiativ i FN med opbakning fra Canada om at stifte en International dag for piger (11. oktober). 5.7.2 USA På grund af processen med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten blev der ikke holdt nogen bilaterale menneskerettighedskonsultationer med USA i 2011. Der fandt dog regelmæssige udvekslinger sted mellem den amerikanske regering og EU-delegationen i Washington, mellem hovedkvartererne (EU-Udenrigstjenesten og Udenrigsministeriet) og mellem de respektive missioner ved FN i New York og Genève. EU fremmede dialogen om menneskerettighederne i Washington ved at deltage i flere multilaterale møder arrangeret af Udenrigsministeriet og intensiverede kontakterne med interessenter, ngo'er og tænketanke, navnlig om emner som f.eks. menneskerettighederne i de lande, der har oplevet Det Arabiske Forår, religionsfrihed, LGBT-personer, internetfrihed og menneskerettighedsforkæmpere. Endvidere har det dynamiske partnerskab mellem EU og USA i multilaterale fora såsom Menneskerettighedsrådet og FN's Generalforsamlings 320 3. Komité som i tidligere år ført til adskillige resultater (se afsnittet ovenfor). Dette samarbejde blev suppleret af en dialog om terrorbekæmpelse og international ret med Udenrigsministeriets juridiske rådgiver Harold Koh. 321 Dødsstraffen er fortsat en kilde til stor bekymring for EU. 43 mennesker blev henrettet i 2011, hvilken kun er en lille nedgang fra de 46, der blev henrettet i 2010. Antallet af dødsdomme faldt imidlertid fra 104 i 2010 til 78 i 2011, hvilket er første gang, at antallet ligger på under 100, siden dødsstraffen blev genindført i 1976. Af de 43 henrettelser greb EU ind i seks tilfælde i overensstemmelse med EU's retningslinjer. EU fremsatte enten gennem EU-delegationens ambassadør og/eller gennem den højtstående repræsentant og EU's delegation ved OSCE adskillige erklæringer om de seks, som omfattede Troy Davis i Georgia og Humberto Leal i Florida. Derudover forsinkede EU's forbud mod eksport af lægemidler med dobbelt anvendelse, der kan anvendes til henrettelser, flere henrettelser i Ohio, Kentucky, Arizona og flere andre delstater, eftersom der ved domstole på både delstats- og forbundsniveau fandt retssager sted, som erklærede køb af udenlandske lægemidler til henrettelser ulovlig. Flere delstater blev nødt til at omarbejde deres lov om henrettelser med henblik på at ændre de tre sammensætninger af lægemidler til dødbringende indsprøjtning til alternativer, der kan fås i USA. Desuden verserer flere appelsager på nuværende tidspunkt stadig for retten. En gallupundersøgelse fra 2011 har vist, at kun 61 % af amerikanerne er for dødsstraf, hvilket er det laveste støtteniveau, som Gallup har registreret siden 1972. Der synes at være en vis fremdrift i udviklingen på delstatsniveau, idet flere delstater har afskaffet dødsstraffen i de seneste år, blandt andre Illinois i marts 2011, og i Oregon standsede guvernør John Kitzhaber i november 2011 en forestående henrettelse og erklærede, at han ikke ville underskrive flere henrettelsesordrer i sin embedsperiode. I 2011 støttede EU seks civilsamfundsorganisationer gennem EIDHR-bistand, blandt andre American Bar Association, som førte en kampagne for afskaffelse af dødsstraf i USA. Samtidig fortsatte EU sin egen indsats mod dødsstraf. Navnlig udsender chefen for EU-delegationen i Washington fortsat erklæringer, når det er passende, i 322 overensstemmelse med kriterierne i EU's retningslinjer for indgreb i dødsstrafsager (2008). 323 For så vidt angår EU's forespørgsel om gennemførelsen af bestemmelserne i den afgørelse fra Den Internationale Domstol, der omtales som "Avenaafgørelsen", gentog den amerikanske regering, at den agter at vedtage den nødvendige gennemførelseslovgivning, så snart Kongressen kan overtales til at skride til handling. Desværre er der endnu ikke sket fremskridt i den lovgivningsmæssige proces. I begyndelsen af 2011 gik debatten om lukningen af tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay ind i en ny fase med præsident Obamas dekret fra marts 2011, der dels indfører en proces med periodisk revision af langvarige frihedsberøvelser og dels fastsætter, at militærkommissionernes retssager skal genoptages. Selv om regeringen gentog sit tilsagn om at lukke tilbageholdelsesfaciliteten, var de skridt, der blev taget, en pragmatisk erkendelse af, at det ikke vil ske foreløbig. EU fortsatte med at overvåge udviklingen og med at opfordre til lukning af stedet. Processen er blevet yderligere forsinket ved Kongressens vedtagelse i december 2011 af loven om det nationale forsvarsbudget for 2012. Denne lov indeholder ikke alene tidligere anvendte bestemmelser, der gør det vanskeligt at lukke Guantánamo, men den kodificerer også loven om tilladelse til militær magtanvendelse fra 2001 og obligatorisk militær tilbageholdelse samt (mulig) ubegrænset tilbageholdelse uden rettergang af udenlandske mistænkte terrorister (dvs. personer, der er fanget i kamp og mistænkes for at tilhøre eller være tilknyttet al-Qaeda eller for at have deltaget i planlægning eller gennemførelse af angreb mod USA eller dets allierede). EU var i dialog med den amerikanske regering om disse spørgsmål. 324 5.7.3 Argentina Siden militærregimets ophør i 1983 er der sket en bemærkelsesværdig forbedring med hensyn til menneskerettighederne. Argentina har ratificeret hovedparten af FN's og de regionale menneskerettighedsinstrumenter såvel som Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol. Der er imidlertid fortsat en række udfordringer, navnlig hvad angår fængselsforhold, vold i hjemmet mod kvinder og rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Menneskerettighedsspørgsmålene står højt på EU's og Argentinas bilaterale dagsorden med en specifik fælles erklæring fra EU og Argentina om menneskerettigheder (2008). Den næste menneskerettighedsdialog mellem EU og Argentina var planlagt til april 2012. Social retfærdighed, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og oprindelige folks menneskerettigheder har været centrale spørgsmål og indsatsområder i EU's og Argentinas samarbejde om menneskerettigheder. Det arbejde, som blev udført i 2011, er i overensstemmelse med de prioriteter, som blev identificeret for Argentina, herunder støtte til sårbare grupper, som er udsat for ulighed og fattigdom, kvinders rettigheder og menneskehandel, forhold under frihedsberøvelsen og garantier samt forbrydelser mod menneskeheden. Desuden blev der foretaget to EU-demarcher i 2011 for at formidle EU's prioriteter i FN's Menneskerettighedsråd til de relevante argentinske myndigheder. 325 5.7.4 Bolivia 2011 vil blive husket i Bolivia som "TIPNIS"-året. Konflikten i forbindelse med anlæggelsen af en vej gennem et naturreservat, hvor der bor et oprindeligt folk (TIPNIS Territorio Indígena Parque Natural Isiboro Sécure) udløste kraftige protester blandt oprindelige folk og satte fokus på udfordringerne med at bringe den nationale økonomiske udvikling i overensstemmelse med respekten for de oprindelige folks rettigheder. I 2011 afholdt Bolivia valg til domstolene, hvor der skulle vælges dommere til landets øverste domstole, herunder forvaltningsdomstolen og højesteret. Valgene blev promoveret af regeringen som et banebrydende forsøg på at demokratisere og fremme et uafhængigt retsvæsen og forbedre adgangen til retlig prøvelse. Det uhørte antal ugyldige og blanke stemmer var imidlertid tegn på en protestafstemning påvirket af TIPNIS-konflikten. EU er en vigtig aktør for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og anvender en række instrumenter til at opfylde sådanne mål, herunder udviklingssamarbejde, stabilitetsinstrumentet og politisk dialog. 326 5.7.5 Brasilien Dialogen og det tætte samarbejde med Brasilien om menneskerettighedsspørgsmål fortsatte i 2011. Som forudset i den fælles handlingsplan har EU og Brasilien udviklet en institutionel ramme, som giver mulighed for regelmæssige bilaterale konsultationer om menneskerettighedsspørgsmål. I maj 2011 blev det andet møde i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Brasilien afholdt i Brasilia. Otte brasilianske fagministerier deltog i mødet, hvis dagsorden fokuserede på oprindelige folk, menneskerettighedsforkæmpere og migrationsspørgsmål. To små projekter blev finansieret i 2011 gennem fonden til fremme af sektordialog (DCI-landetildeling), det ene projekt for at støtte det nationale program til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, mens det andet vedrørte bekæmpelse af menneskehandel med fokus på kvinder og børn. Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) lancerede også en indkaldelse af forslag til en samlet værdi af 1,8 mio. EUR. Denne skal finansiere civilsamfundsinitiativer med fokus på bekæmpelse af vold mod kvinder, børn, sårbare befolkningsgrupper og menneskerettighedsforkæmpere. På det femte topmøde mellem EU og Brasilien i Bruxelles den 4. oktober 2011 forpligtede EU og Brasilien sig til at styrke samarbejdet om menneskerettigheder i multilaterale fora, navnlig ved at udvikle fælles initiativer i Menneskerettighedsrådet samt udvikle trepartsinitiativer med interesserede udviklingslande. 327 5.7.6 Chile Den omfattende associeringsaftale mellem EU og Chile understøtter særdeles gode bilaterale forbindelser. I løbet af 2011 fortsatte Chile og EU med at arbejde sammen om at fremme menneskerettighederne internt, i en bilateral sammenhæng og i multilaterale fora. På den anden menneskerettighedsdialog mellem EU og Chile i januar i Santiago fokuserede drøftelserne på de oprindelige folks, kvinders og migranters rettigheder samt på samarbejde i forbindelse med gennemgangen af FN's Menneskerettighedsråd. I oktober deltog civilsamfundsrepræsentanter fra EU og Chile i to menneskerettighedsseminarer i Santiago: ét om menneskerettigheder og virksomheders sociale ansvar og ét om institutionelle modeller til varetagelse af beskyttelsen af menneskerettighederne, mens Chile forberedte oprettelsen af et sekretariat for menneskerettigheder i justitsministeriet. Gennem sin eksterne bistand fortsætter EU med at støtte gennemførelsen i Chile af ILO's konvention nr. 169 (om oprindelige folk og stammefolk og deres rettigheder) og bevarelse af den kollektive hukommelse om militærdiktaturet i perioden 1973-1990. 5.7.7 Colombia I 2011 fortsatte den colombianske regering gennemførelsen af sine ambitiøse initiativer, som præsident Juan Manuel Santos annoncerede ved tiltrædelsen i august 2010, og hvis mål er at hele nogle af sårene fra Colombias interne konflikt og forbedre menneskerettighedssituationen. Omdrejningspunktet i disse initiativer er loven om erstatning til ofrene for konflikten og tilbagegivelse af ulovligt beslaglagt jord, i henhold til hvilken der skal gives erstatning til fire millioner ofre. Andre nøgleforanstaltninger omfatter fremlæggelse i parlamentet af en reform af retsvæsenet med henblik på at reducere straffrihed, en reform af regeringens system til beskyttelse af personer i fare samt opløsning af den miskrediterede efterretningstjeneste DAS (Departamento 328 Administrativo de Seguridad). 329 Santosregeringen fortsatte også sine bestræbelser på at komme i dialog med menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og civilsamfundet generelt og tilskyndede til en dialogproces med inddragelse af civilsamfundet og det internationale samfund, som skal kulminere i en national menneskerettighedskonference i december 2012, hvor en national handlingsplan vedrørende menneskerettigheder skal vedtages, og et nationalt center for menneskerettigheder oprettes. Trods regeringens bestræbelser var der fortsat trusler mod og angreb på menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsmedlemmer, jordaktivister og politiske og sociale ledere, ikke mindst på grund af den hårde modstand mod visse af Santos' reformer som følge af stærke personlige interesser, knyttet til ulovlige bevæbnede grupper, som slår igen ved at optrappe volden. EU fulgte nøje menneskerettighedssituationen i Colombia og holdt regelmæssig kontakt med de colombianske myndigheder på forskellige niveauer. Regeringens villighed til at drøfte menneskerettighedsspørgsmål uden nogen tabuer og i fuld gennemsigtighed blev demonstreret på det femte møde i den lokale menneskerettighedsdialog mellem EU og Colombia i juni 2011, hvor de relevante faglige agenturer deltog fuldt ud. De emner, som blev drøftet, var bl.a. bekæmpelse af straffrihed og den nye lov vedrørende ofre. EU forhørte sig også om en række enkeltsager, bl.a. om overfald på og trusler mod menneskerettighedsforkæmpere. Bortset fra sin dialog med regeringen opretholdt EU fortsat tætte forbindelser med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere og konsulterede disse, herunder i forbindelse med et EU-finansieret civilsamfundsseminar i Bogotá i december 2011. Desuden gennemførte EU eksterne bistandsprogrammer til fremme af menneskerettighederne, som ydede støtte til kapacitetsopbygning i kampen mod straffrihed, bistand til internt fordrevne personer og forebyggende tiltag mod fordrivelse og bistand til ofre for konflikten. EU forberedte også et første pilotprogram til støtte for loven vedrørende ofre. 330 5.7.8 Ecuador 2011 var præget af øget konfrontation mellem regeringen og private medier - der anses for at forsvare interesserne hos de traditionelle økonomiske og politiske eliter, der modsætter sig den såkaldte "Revolución Ciudadana". Visse retssager mod aviser og journalister kunne have en negativ indvirkning på ytringsfriheden og retsvæsenets uafhængighed i Ecuador. Projektet ved Ecuadors nordlige grænse til Colombia, som finansieres af stabilitetsinstrumentet, fortsatte i 2011. Dets hovedformål er: at styrke institutioners og civilsamfundets kapacitet til at konfrontere sikkerhedskrisesituationen, at forbedre beskyttelsen af sårbare befolkningsgruppers grundlæggende menneskerettigheder og at befordre dialogprocessen mellem befolkningen og de offentlige myndigheder på begge sider af grænsen, herunder sociale og økonomiske fredsopbygningsforanstaltninger og fremme af en fredelig kultur. En indkaldelse af forslag for Ecuador under den landebaserede støtteordning under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR-CBSS) blev lanceret i november 2011 med det formål at befordre forbindelser og koordination mellem og sammenkædning af de forskellige aktører vedrørende fremme af menneskerettigheder og anvendelse af forfatningsmæssige garantier, navnlig ved oprettelsen af et fair og effektivt retsvæsen og udviklingen af integrerede sikkerhedssystemer/systemer til forebyggelse af kriser. 331 5.7.9 El Salvador I juni besøgte EU-delegationen i El Salvador og tre EU-medlemsstaters ambassader en lille lokal radiostation, som havde modtaget adskillige dødstrusler. Radiostationens medarbejdere hævdede, at de var blev truet på grund af deres åbne modstand mod minedriftsprojekter i departementet Cabañas og deres fordømmelse af valgsvindel i samme område. Studiebesøget blev fulgt op af et møde med justits- og sikkerhedsministeren, som blev anmodet om at efterforske truslerne og fortsætte med at beskytte radiostationens medarbejdere. En aftale blev undertegnet med den salvadoranske regering og det lokale valgorgan om at finansiere en reform, som begyndende med præsidentvalget i 2014 vil forkorte afstanden mellem vælgerne og valgcentrene og derved fremme demokratisk deltagelse. Projektet er en opfølgning af henstillingerne fra EU's valgobservationsmission efter valget i 2009. 5.7.10 Guatemala EU fulgte nøje menneskerettighedsproblemerne i Guatemala, navnlig de tiltagende angreb på menneskerettighedsforkæmpere og tvangsudsættelserne af oprindelige folk fra deres jord. I juni arrangerede EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader årsmødet for menneskerettighedsforkæmpere for at bekræfte EU's tilsagn vedrørende beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og drøfte gennemførelsen af de dermed forbundne EU-retningslinjer. I september og november deltog EU-medlemsstater i overvågningen af begge runder af præsidentvalget. 332 Hvad retsopgøret angår overværede EU-delegationen i egenskab af international observatør de vigtigste retsmøder i forbindelse med retssagen om folkemord og forbrydelser mod menneskeheden begået af fem nu pensionerede medlemmer af hæren under den væbnede konflikt. Denne sag (den første af sin art i Latinamerika) blev støttet gennem et EU-finansieret projekt, som yder retshjælp til ofre. Denne sag og dommen over "Dos Erres"-massakren (domfældelsen af tre medlemmer af hæren og et medlem af de paramilitære styrker) er vigtige skridt hen imod en styrkelse af retsvæsenet i Guatemala og for at opnå fremskridt i den nationale forsoningsproces. EU støttede et projekt om dødsstraf, som spillede en vigtig rolle i pressionsarbejdet for at sikre højesterets forvandling af 13 dødsdomme til fængselsstraffe. Ved udgangen af 2011 var der kun en enkelt dødsdømt, som fortsat ventede på at få sin dom forvandlet. Endelig har EU i løbet af hele 2011 fortsat aktivt støttet mandatet for Den Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala (CICIG), hvilket er en anerkendelse af CICIG's vigtige rolle i arbejdet med at opløse ulovlige grupper og fremme lovreformer på justits- og sikkerhedsområdet. 5.7.11 Honduras Nationale og internationale menneskerettighedsorganers påstande om menneskerettighedskrænkelser - navnlig mod journalister, LGBT-grupper, kvinder, menneskerettighedsforkæmpere og bønder - er heller ikke forstummet i 2011. 333 Menneskerettighederne dominerede fortsat den politiske dagsorden i de bilaterale forbindelser og var omdrejningspunktet for drøftelserne med regeringen i Honduras under dialogen på højt niveau, som fandt sted i juni 2011 i Bruxelles. EU følger nøje menneskerettighedssituationen i Honduras og har sammen med missionscheferne i landet i en lokal erklæring offentligt tilkendegivet sin skarpe fordømmelse af og dybe bekymring over mord, angreb og trusler mod journalister og medier i Honduras med et håb om, at disse forbrydelser og trusler ikke går ustraffet hen. EU fortsatte gennem hele 2011 med at støtte arbejdet i sandheds- og forsoningskommissionen og dens opfølgningsmekanisme (Unidad de seguimiento a las recomendaciones de la Comisión Verdad y Reconciliación - USICVR) såvel som det nationale system til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder gennem et program finansieret af stabilitetsinstrumentet. Foruden sin fortsatte støtte til det honduranske civilsamfund inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) har EU i 2011 også godkendt et nyt projekt til støtte for det nye justits- og menneskerettighedsministerium med henblik på at forbedre regeringsførelse og menneskerettigheder i Honduras gennem at konsolidere retsstatsforhold, styrke de statslige institutioner og udstikke en lovramme på dette område. EU vil hjælpe den honduranske regering med at udforme og gennemføre en national menneskerettighedspolitik og handlingsplan og anvende de henstillinger om menneskerettighederne, som internationale organisationer har fremsat (navnlig dem, som regeringen i Honduras har godkendt i den universelle regelmæssige gennemgang i 2010). Tvister om jord fortsætter med at resultere i vold; situationen i Bajo Aguan er særligt bekymrende. 334 5.7.12 Mexico I 2011 førte EU en konstruktiv dialog med Mexico om menneskerettigheder, både om interne og multilaterale spørgsmål. I marts afholdt EU og Mexico i Bruxelles deres årlige dialog på højt niveau om bilaterale menneskerettighedsspørgsmål. EU udtrykte bekymring over den vanskelige menneskerettighedssituation i Mexico, navnlig i forbindelse med den øgede vold og kampen mod organiseret kriminalitet. Mexico redegjorde for sine fremskridt i reformen af strafferetsplejen og det militære retsvæsen samt etableringen af mekanismer til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og journalister. Menneskerettigheder blev også drøftet på det 11. møde i Det Blandede Udvalg EUMexico. Mexico gennemgik de seneste betydelige udviklinger, herunder forfatningsreformen, som integrerer internationale menneskerettighedsstandarder i det interne retsvæsen og højesterets beslutning om at fjerne alle menneskerettighedskrænkelser fra den militære jurisdiktion. Mexico og EU var enige om at fortsætte samarbejdet om menneskerettigheder, navnlig gennem støtte til gennemførelsen af de vedtagne reformer. EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader i Mexico udfoldede store bestræbelser på at gennemføre EU's retningslinjer på menneskerettighedsområdet i 2011, især hvad angår beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere. De udsendte to lokale erklæringer om afgørende spørgsmål og gennemførte studiebesøg i staterne Baja California, Chihuahua, Coahuila, Guerrero, Nuevo Léon, Oaxaca og Tabasco. 335 Desuden har fem medlemmer af Europa-Parlamentet (Underudvalget om Menneskerettigheder) besøgt Mexico (Mexico City og Oaxaca) med det formål at undersøge menneskerettighedssituationen der. Missionen omfattede besøg hos de mexicanske myndigheder, ngo'er og menneskerettighedsforkæmpere, den nationale menneskerettighedskommission og kongressen. De vigtigste spørgsmål var straffrihed, situationen for menneskerettighedsforkæmpere og journalister, brugen af militæret til at bekæmpe organiseret kriminalitet og reform af retsvæsenet. I 2011 foretog EU og Mexico en nøje koordinering af multilaterale menneskerettighedsspørgsmål. De holdt regelmæssige konsultationer, navnlig i Genève. De vedtog identiske holdninger om næsten alle menneskerettighedsspørgsmål og situationer i Menneskerettighedsrådet og FN's generalforsamling. 5.7.13 Nicaragua EU's menneskerettigheds- og demokratidagsorden i Nicaragua var i hele 2011 domineret af valg. En fuldstændig EU-valgobservationsmission blev udsendt for at observere parlamentsvalget, som fandt sted den 6. november. Dens slutrapport proklamerede en yderligere forringelse af de demokratiske standarder, og at afviklingen af valget langt fra opfyldte de væsentlige benchmarks for demokratiske valg, navnlig hvad angår en upartisk og gennemsigtig styring af valghandlingen fra valgmyndighedens side. Henstillinger til myndighederne om at forbedre hele valghandlingen vil være en prioritet for EU i den fremtidige dialog med Nicaragua. 336 5.7.14 Paraguay 2011 var et vigtigt år for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i Paraguay. I første halvår var landet for første gang genstand for FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang (UPR). Regeringen styrkede yderligere det netop oprettede menneskerettighedsnetværk under de udøvende myndigheder, som omfatter 22 institutioner og ministerier. I december offentliggjorde myndighederne et forslag til en national menneskerettighedsplan. EU fulgte nøje denne interessante udvikling og samfinansierede via Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) fire projekter med over 900 000 EUR. Projekterne fokuserede på følgende specifikke indsatsområder: 1) beskyttelse af sårbare og udstødte børns rettigheder, 2) fremme af adgangen til retlig prøvelse for lovlige arbejdstagere i Paraguay, 3) fremme og beskyttelse af oprindelige folks arbejdsrettigheder i Chacoregionen, 4) støtte til lokale menneskerettighedsnetværk for at forbedre deres dialog med regeringen. Det sidste tiltag involverede også en institutionsopbygningskomponent i menneskerettighedsuddannelse, som blev tilbudt medarbejdere i de udøvende myndigheders menneskerettighedsnetværk. Ved udgangen af 2011 blev en ny EIDHRindkaldelse iværksat med et budget på 600 000 EUR. Også under EIDHR bidrog projektet "Torturatlas" betydeligt til at støtte tiltag til bekæmpelse af tortur og mishandling ved at hjælpe regeringen og civilsamfundets organisationer med at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om tortur med særlig fokus på indførelsen af en national mekanisme til torturforebyggelse. Endelig finansierede EU to tiltag (et for Mercosur og et andet med fokus på Paraguay) om vandrende arbejdstageres rettigheder (blandt andre temaer) under programmet MIEUX (Migration EU Expertise). Endelig samfinansierede EU "MEVES"-projektet, der skabte det første virtuelle museum for historisk hukommelse i Paraguay med henblik på at udbrede sandheds- og retfærdighedskommissionens rapport om Stroessners diktatur 337 (http://www.meves.org.py/). 338 5.7.15 Surinam FN foretog i maj 2011 en universel regelmæssig gennemgang (UPR) af Surinam. Staten fik 91 henstillinger under den interaktive dialog, hvoraf nogle blev accepteret, og andre blev afvist, da de kræver yderligere overvejelser på nationalt plan. Landet accepterede henstillingen om at "Gennemføre Menneskerettighedskomitéens henstillinger om retsforfølgelse og eventuel domfældelse af gerningsmændene til de udenretslige henrettelser i december 1982 og Moiwanamassakren i 1986". I løbet af 2011 fortsatte retssagen, som i 2007 indledtes af den tidligere regering mod den nuværende præsident Desiré Bouterse (der har siddet som præsident siden august 2010) og 24 andre for drabene på politiske modstandere for 30 år siden, (sagen om drabene i december 1982) med vanlig langsommelighed. 5.7.16 Peru Peru afholdt i 2011 valg. EU's valgobservationsmission, som var udstationeret til anden runde af præsidentvalget, konkluderede, at processen var gennemsigtig, og at valget var blevet gennemført under fredelige og ordentlige forhold. Den understregede også valgmyndighedernes upartiskhed og professionalisme. Med Peru drøftede EU navnlig sociale konflikter og konsultationsprocessen med oprindelige folk inden for rammerne af den bilaterale politiske dialog. Bortset fra sin dialog med regeringen fortsatte EU med at opretholde tætte forbindelser med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere. Gennem sin eksterne bistand ydede EU støtte til kampen mod fattigdom og social udstødelse og fremmede menneskerettigheder, navnlig for de mest sårbare grupper (kvinder, børn og oprindelige folk). EU, der støttede gennemførelsen af henstillingerne fra sandheds- og forsoningskommissionen, samfinansierede projektet "Place of Memory" om den politiske vold i 1980'erne og 90'erne. 339 340 5.7.17 Uruguay Uruguay går fuldt ud ind for beskyttelse af menneskerettigheder både hjemme og internationalt, som dets formandskab for FN's Menneskerettighedsråd siden juni 2011 er et eksempel på. Der er imidlertid fortsat visse udfordringer. Uruguay har alvorlige problemer med sit fængselsvæsen, en kombination af overbefolkede fængsler - ca. 9 570 fanger ved udgangen af 2011 - og kummerlige forhold i fængslerne. Efter et officielt besøg af FN's særlige rapportør for tortur til landet i 2009 anmodede Uruguay om international bistand til at håndtere problemet. I oktober 2011 søsatte EU officielt et projekt med de uruguayanske myndigheder og andre donorer til at støtte en reform af Uruguays strafferetspleje og fængselsvæsen og derved forbedre fangers livskvalitet og deres sociale og arbejdsmæssige reintegration. Andre områder, der vækker bekymring, og som EU overvåger nøje og støtter gennem EIDHR-projekter, er vold i hjemmet, menneskehandel samt borgernes sikkerhed og menneskerettigheder. 5.7.18 Venezuela Der er uudnyttet potentiale i forholdet mellem EU og Venezuela, adgangen er forholdsvis vanskelig og kontakterne med myndighederne ikke så hyppige som ønsket. I 2011 godkendte Rådets gruppe et initiativ fra EU-Udenrigstjenesten om at uddybe forbindelserne. I den forbindelse forsøger EU regelmæssigt at rejse menneskerettighedsspørgsmål i sine kontakter med de venezuelanske myndigheder. Via EIDHR finansierer EU bl.a. projekter, der tager sigte på at fremme overvågningen af og rapporteringen om menneskerettigheder, pressefrihed, børns rettigheder og rettigheder for mennesker, der lever med hiv/aids. EU støtter også bestræbelser via FN's Højkommissær for flygtninge på at forbedre processen med at fastslå flygtningestatus. Projektet har haft positive resultater. EU ser med bekymring på nylig lovgivning, som 341 kan indskrænke foreningsfriheden og begrænse de internationale samarbejdsmidler, der støtter venezuelanske civilsamfundsorganisationer. 342 5.7.19 Cuba Løsladelsen af politiske fanger, som indledtes i juli 2010 ved den katolske kirkes og Spaniens mellemkomst, blev bragt til ende i marts 2011. 126 politiske fanger, herunder alle resterende samvittighedsfanger fra den gruppe, der blev fængslet i 2003, blev løsladt. Mange blev desværre mod deres vilje tvunget til at forlade landet og bosætte sig i udlandet. Selv om løsladelsen af fangerne overordnet kendetegner en positiv udvikling, er EU fortsat bekymret over den tilbagevendende kraftige stigning i midlertidige fængslinger og fortsatte chikane af menneskerettighedsforkæmpere samt mere generelt den eksisterende indskrænkning af ytringsfriheden og forenings- og forsamlingsfriheden i landet.. Dette budskab blev gentagne gange overbragt de cubanske myndigheder. Cuba fremviser til gengæld positive resultater med hensyn til grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, bl.a. gennem uddannelse og sundhedspleje, og med hensyn til tackling af forskelsbehandling på grund af race, køn og seksuel orientering. Cuba har ligeledes ratificeret 5 af FN's vigtigste 9 menneskerettighedskonventioner. Landet har undertegnet men endnu ikke ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Et politisk dialogmøde mellem EU og Cuba fandt sted den 23. februar i Bruxelles, hvor menneskerettighedssituationen i Cuba blev drøftet indgående. Ligesom det er tilfældet med andre lande, står menneskerettighederne fortsat i centrum for den politiske dialog mellem EU og Cuba. I mellemtiden fortsatte de overvejelser, Rådet (udenrigsanliggender) indledte den 25. oktober 2010 for at undersøge mulighederne for at udvikle forbindelserne med Cuba. Også i den forbindelse er spørgsmålet om, hvordan menneskerettighedssituationen udvikler sig fremover, fortsat af største betydning. 343 5.7.20 Den Dominikanske Republik Der blev noteret fremskridt på menneskerettighedsområdet i 2011, men der hersker fortsat problemer. Forfatningen fra 2010 indebar mange demokratiske fremskridt, hvoraf visse fortsat mangler at blive gennemført (ombudsmand, et populært lovgivningsinitiativ), men den indeholdt også visse meget kontroversielle elementer, navnlig vedrørende migration og nationalitetsrettigheder. Derudover forbyder forfatningen abort under alle omstændigheder - i et land med en høj forekomst af tidlige graviditeter, voldtægter og kønsbestemt vold. Den Dominikanske Republik har undertegnet de fleste af de relevante internationale konventioner om menneskerettigheder, og lovene er generelt (med undtagelser) progressive. I realiteten er der dog fortsat en række alvorlige uløste problemer med kønsbestemt vold, reproduktive rettigheder, politivold ("udenretslige henrettelser") og diskrimination mod indvandrere fra Haiti og deres efterkommere. Trods et civilsamfundslandskab af varierende kvalitet er det værd at understrege det oplysningsarbejde, som udføres af de organisationer, der konsekvent støttes via EUsamarbejdet. EU's menneskerettighedsstrategi fra 2011 vil styre EU's indsats på dette område. 344 5.7.21 Haiti EU fortsatte med at støtte styrkelsen af menneskerettighederne i Haiti ved at finansiere tre nye projekter under den landebaserede EIDHR-støtteordning vedrørende beskyttelse af kvinders og børns rettigheder. EU's støtte til valghandlingen fortsatte i 2011 gennem finansiering under stabilitetsinstrumentet af OAS-valgobservationsmissionen og udsendelse af seks valgeksperter fra EU. EU har bistået de relevante EU-medlemsstater i arbejdet med at forberede den første universelle regelmæssige gennemgang for Haiti under FN's Menneskerettighedsråd, som fandt sted i Genève i oktober 2011. Desuden er der blevet udarbejdet en EU-menneskerettighedsstrategi for Haiti, som er blevet behandlet af de relevante grupper i Rådet med henblik på vedtagelse. For at styrke Haitis demokrati har stabilitetsinstrumentet finansieret et rådgivningsprojekt på højt niveau, der er blevet gennemført af Madridklubben, med det formål at fremme en mere samarbejdsvenlig holdning hos Haitis demokratiske institutioner og identificere fælles lovgivningsmål. 5.7.22 Jamaica EU fortsatte sine regelmæssige kontakter med regeringen om menneskerettighedsspørgsmål, herunder specifikke kontakter om opfølgningen af FN's universelle regelmæssige gennemgang i 2011. Der blev også afholdt møder med menneskerettighedsforkæmpere, herunder de ngo'er, som fører kampagne om generelle menneskerettighedsspørgsmål og adgang til retlig prøvelse samt ngo'er, som støtter LGBT-minoriteter. Fokusområderne for EU som angivet i landestrategipapiret om menneskerettigheder i Jamaica, der blev vedtaget i 2011, afspejler prioriteterne i FN's universelle regelmæssige gennemgang og rapporten fra FN's Menneskerettighedsråd. Disse omfatter påståede 345 udenretslige henrettelser, mishandling udført af embedsmænd, idømmelse af dødsstraf, behandlingen af LGBT-minoriteter, fængselsforhold og kvinders og børns stilling og behandling i det jamaicanske samfund. 346 EU's budgetstøtteprogrammer er målrettet mod agenturer, som fører opsyn med sikkerhedstjenesterne og underviser i menneskerettigheder og lovgivning om centrale menneskerettighedsspørgsmål. EIDHR-programmet støtter også ngo'er, som fremmer kendskabet til menneskerettighedsspørgsmål og bistår personer, som udsættes for menneskerettighedskrænkelser. 6. EUROPA-PARLAMENTETS INDSATS PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper globalt er fortsat et vigtigt element i Europa-Parlamentets arbejde. Denne prioritetsopgave har mange dimensioner. I løbet af 2011 blev krænkelserne af menneskerettighederne drøftet på plenarforsamlingen og var genstand for forskellige parlamentsbeslutninger, og udvalgene rejste regelmæssigt menneskerettighedsspørgsmål i deres betænkninger. Interparlamentariske delegationer vedtog nye retningslinjer om at rejse menneskerettighedsspørgsmål under deres møder med deres samtalepartnere. Formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, betragtede menneskerettighedsspørgsmål som en integreret del af sit arbejde. Edward McMillanScott fortsatte som næstformand for menneskerettigheder. Det blev i løbet af året til over 150 erklæringer og taler fra Jerzy Buzek om menneskerettigheder. Som han påpegede i sin erklæring af 23. november 2011 ved åbningen af konferencen for Sakharovnetværket: "Europa-Parlamentet finder, at de grundlæggende friheder ikke blot består i retten til livet og retten til fysisk integritet, men også retten til ytrings-, presse-, religions- og tankefrihed. Uden disse friheder vil der kun være undertrykkelse og fåmandsvælde." 347 Europa-Parlamentet søger også at integrere menneskerettigheder i sit arbejde i overensstemmelse med traktaterne, som proklamerer, at de universelle menneskerettigheder og demokrati er Unionens grundlæggende værdier og de centrale principper og mål i EU's udenrigspolitik. Menneskerettighedsspørgsmål drøftes i Udenrigsudvalget (AFET) ved behandlingen af parlamentsbetænkninger eller forskellige typer internationale aftaler, herunder menneskerettighedsbestemmelser. Kommercielle aftaler og handelsaftaler, herunder menneskerettighedsbestemmelser, behandles i Udvalget om International Handel (INTA). Udviklingsudvalget (DEVE) og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) beskæftiger sig også regelmæssigt med menneskerettighedsaspekter af EU's udenrigspolitik inden for deres respektive kompetenceområder. Formændene for AFETog DEVE-udvalgene deler formandskabet for valgkoordineringsgruppen, som koordinerer Parlamentets valgobservationsaktiviteter. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er den vigtigste aktør på området for grundlæggende rettigheder i EU og har et vigtigt ansvar vedrørende de eksterne aspekter af EU's interne politikker, f.eks. inden for migrations- og asylpolitikker. Forfatningsmæssige og juridiske spørgsmål behandles i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Retsudvalget (JURI), herunder EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, som også vil have konsekvenser for EU's udenrigspolitik. 348 I løbet af 2011 gennemgik medlemmer af Europa-Parlamentet Kommissionens, Rådets og EU-Udenrigstjenestens menneskerettighedsarbejde på plenarmøder, i udvalg, delegationer og grupper. EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik talte på plenarmøderne om FUSP-spørgsmål, herunder menneskerettigheder og demokratistøtte. Repræsentanter for EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen deltog regelmæssigt i møderne i Underudvalget om Menneskerettigheder. Den nye permanente formand for Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM), Engelbert Theuermann, deltog i drøftelserne i Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI), og tilsvarende blev formanden for DROI indbudt til møderne i COHOM. Parlamentet fulgte også nøje de tiltag, som på verdensplan var blevet truffet under Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), et af EU's vigtigste instrumenter til fremme af EU-værdier. I 2011 under Parlamentets gennemgang af EIDHR's årlige handlingsprogram for 2011 udtrykte Europa-Parlamentet gentagne gange ønske om i større omfang at blive inddraget i opstillingen af instrumentets prioriteter. En arbejdsgruppe om EIDHR under underudvalgets formands ledelse fortsatte sit arbejde i 2011, hvor den mødtes med Kommissionens tjenestegrene for at drøfte de årlige handlingsplaner i forbindelse med instrumentets gennemførelse. I Europa-Parlamentets arbejde behandles menneskerettigheder på verdensplan specifikt af Udenrigsudvalgets Underudvalg om Menneskerettigheder (DROI), der har Heidi Hautala og siden september 2011 Barbara Lochbihler som formand. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse har underudvalget konsolideret sine tætte arbejdsforbindelser med EU-Udenrigstjenesten, andre EU-institutioner og ngo'er vedrørende menneskerettigheder. Via briefinger og debriefinger for lukkede døre følger Underudvalget om Menneskerettigheder også de menneskerettighedsdialoger og konsultationer, som EUUdenrigstjenesten fører med tredjelande. 349 350 I den omfattende overvågning af FN's menneskerettighedsaktiviteter indgik møder med FN's særlige repræsentanter og rådgivere, som deltog i møder i DROI og AFET, herunder med den særlige rapportør om Iran og FN's generalsekretærs særlige rådgiver om forebyggelse af folkemord. Menneskerettigheder og demokratistøtte var også på dagsordenen i delegationen til FN's generalforsamling, som blev ledet af AFET og DROI i fællesskab. Underudvalget om Menneskerettigheder organiserede også eller deltog i flere delegationsbesøg på eget initiativ. En DROI-delegation til FN's Menneskerettighedsråds forårsforsamling indgik igen i DROI's årsprogram. Inden besøget vedtog Parlamentet en beslutning om Menneskerettighedsrådet og den gennemgang, som blev gennemført i 2011. Europarådet var en vigtig partner vedrørende mange menneskerettighedsspørgsmål. Der fandt et samarbejde sted med den parlamentariske forsamling PACE's udvalg og medlemmer. Underudvalget om Menneskerettigheder debatterede også med Thomas Hammarberg, Europarådets menneskerettighedskommissær. EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention har været et af Europa-Parlamentets vigtigste menneskerettighedstiltag i 2011 og et område af fælles interesse for Europa-Parlamentet og Europarådet. Underudvalget udvekslede også synspunkter med Dick Marty, ordfører for udvalget om retlige anliggender og menneskerettigheder i Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE). En udveksling af synspunkter i november (arrangeret af AFET og DROI) med Lamberto Zannier, OSCE's generalsekretær, var en anledning til at understrege betydningen af OSCE's forpligtelser vedrørende menneskerettigheder inden for den menneskelige dimension. 351 I en række initiativbetænkninger vedtaget i løbet af 2011 udforskede EuropaParlamentet forskellige muligheder for at beskytte og støtte menneskerettighederne og demokrati. På basis af en initiativbetænkning vedtog Parlamentet den 7. juli 2011 en beslutning om EU's eksterne politikker til fremme af demokratisering. Beslutningen finder, at EU's rolle som "blød magtfaktor" i det internationale system kun kan konsolideres, hvis den gør respekten for menneskerettighederne til en afgørende prioritet i politikken over for tredjelande og tilbyder mulige løsninger til en mere sammenhængende tilgang til demokratistøtte i EU's udenrigspolitik baseret på målrettede strategier. Parlamentet glædede sig også Kommissionens og den højtstående repræsentants beslutning om at støtte oprettelsen af en europæisk demokratifond som et fleksibelt værktøj til støtte for demokratiske ændringer i ikkedemokratiske lande og lande, som befinder sig i en overgangsposition. Europa-Parlamentet har været en stor og konsekvent tilhænger af Den Internationale Strafferetsdomstol. I november 2011 vedtog Parlamentet en beslutning om EU-støtte til Den Internationale Straffedomstol. Beslutningen understreger behovet for øget støtte til ICC gennem en politisk og diplomatisk indsats. Den glæder sig over den reviderede EU-handlingsplan og opfordrer Rådets formandskab til sammen med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne at gøre gennemførelsen af handlingsplanen til en prioritet. 2011 var kendetegnet ved en historisk udvikling i Nordafrika, Mellemøsten og Golfstaterne. Begivenhederne under Det Arabiske Forår blev fulgt nøje af EuropaParlamentet med stor fokus på menneskerettigheder og demokrati. Parlamentet reagerede bl.a. ved at afholde høringer, gennemføre delegationsbesøg samt udsende en valgobservationsmission til Tunesien. I en tæt forbundet proces gennemgik EuropaParlamentet grundigt revisionen af den europæiske naboskabspolitik. I april vedtog Parlamentet to særskilte beslutninger, en om den sydlige dimension og en anden om den østlige dimension, for at give sit input til revisionen. 352 353 I en beslutning om revisionen af den europæiske naboskabspolitik vedtaget den 14. december 2011 gav Europa-Parlamentet sin fulde støtte til den nye tilgang, som Kommissionen og den højtstående repræsentant havde fremlagt, og som bygger på princippet om "mere for mere" og er baseret på klart definerede kriterier og vurderbare benchmarks, som regelmæssigt underkastes et tilsyn, for hvert enkelt partnerland. I forbindelse med overvågningen af forhandlingerne om internationale aftaler vedtog Parlamentet henstillinger om forhandlingerne om EU's rammeaftale med Libyen og om EU's associeringsaftaler med Republikken Moldova, Ukraine og Georgien. Parlamentet vedtog en beslutning om seksuel orientering og kønsidentitet og gav på ny udtryk for sin bekymring over de mange menneskerettighedskrænkelser og den udbredte diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i såvel EU som tredjelande. Parlamentet fortsatte med at fokusere på menneskerettighedsforkæmpernes rolle i forlængelse af Parlamentets betænkning fra 2010. Underudvalget om Menneskerettigheder udarbejdede erklæringer og skrivelser med henblik på at få frigivet en fremtrædende syrisk menneskerettighedsadvokat, Haythan Al-Maleh, som til slut blev løsladt fra fængslet. Europa-Parlamentet fortsatte sine kontakter med Sakharovprismodtager og burmesisk demokratileder Aun San Suu Kyi og modtog to videobudskaber fra hende i 2011. Parlamentet fremhævede sagerne med Sergei Magnitsky (Rusland, Ales Bialitski (Hviderusland) og David Kato (Uganda), som tjente som en alvorlig påmindelse om de risici, som modige menneskerettighedsforkæmpere fortsat løber. Arbejdet med Europa-Parlamentets årsberetning om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, som nøje undersøgte forskellige EUaktørers og EU-politikkers rolle på menneskerettighedsområdet, blev indledt i 2011 med 354 Richard Howitt, medlem af Europa-Parlamentet, som formand. 355 Sakharovprisen for tankefrihed blev i 2011 tildelt "Det Arabiske Forår" personificeret af fem aktivister for deres bidrag til de historiske forandringer i den arabiske verden: Asmaa Mahfouz (Egypten), Ahmed al-Zubair Ahmed al-Sanusi (Libyen), Razan Zaitouneh (Syrien), Ali Farzat (Syrien) og posthumt til Mohamed Bouazizi (Tunesien). Europa-Parlamentet har siden 1988 årligt tildelt Sakharovprisen for tankefrihed til fremtrædende personer, som har forsvaret ytringsfrihed, demokrati, retsstatsprincippet og tolerance. Året var også kendetegnet ved udviklingen af netværket af Sakharovprismodtagere, hvor disse kunne dele med sig af deres erfaringer som menneskerettighedsforkæmpere og udveksle eksempler på god praksis. De fleste af de tidligere prismodtagere deltog i det højtprofilere arrangement på højt niveau i netværket for Sakharovprismodtagere, som Parlamentets formand stod som vært for i 2011. Menneskerettighedskonferencen og den offentlige Sakharovdebat 2011 om kvindernes rolle i overgangen nåede ud til mennesker, som er engageret i kampen for menneskerettigheder i hele verden. De tilstedeværende Sakharovprismodtagere var Hauwa Ibrahim, Wei Jing Sheng, Salih Mahmoud Osman, Alecsandr Milinkievic, Journalister uden Grænser, Zhanna Litvina (Hvideruslands journalistforbund), Taslima Nasrin, Salima Ghezali, Leyla Zana, Kvinder i Hvidt og Oslobodjenje. Aun San Suu Kyi sendte et videobudskab til konferencen. Tidligere modtagere af Sakharovprisen gav en meget positiv evaluering af prisen og dens bidrag til at synliggøre og skabe troværdighed omkring deres kamp på den internationale scene. Europa-Parlamentet fortsatte også sin praksis med debatter hver måned om presserende tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. I 2011 vedtog Parlamentet i alt 53 menneskerettighedsbeslutninger (jf. bilag 1). 356 I april 2011 vedtog Delegationsformandskonferencen nye retningslinjer for EuropaParlamentets delegationer om at integrere menneskerettighedsanliggender i alle parlamentsdelegationers og Parlamentets multilaterale forsamlingers besøg og møder. I henhold til Parlamentets specifikke retningslinjer vedrørende indsatsen for menneskerettigheder og demokrati for medlemmer af Europa-Parlamentet på rejser til tredjelande tilskyndes alle EP-delegationer til at rejse menneskerettighedsspørgsmål under deres kontakter med myndighederne og mødes med menneskerettighedsforkæmpere. Af øvrige EP-delegationer, som omfattede Underudvalget om Menneskerettigheder i 2011, kan bl.a. nævnes en ad hoc-delegation til Tunesien med AFET og Parlamentets stående delegation for Maghreb. En DROI-delegation til Honduras og Mexico aflagde et yderst omfattende og højtprofileret besøg i begge lande. Underudvalgets formand deltog også i AFET-delegationens besøg i Centralasien i tilknytning til forhandlingerne om EU's og Turkmenistans partnerskabs- og samarbejdsaftale. Følgende høringer blev arrangeret i 2011 i Underudvalget om Menneskerettigheder (heraf visse i samarbejde med andre udvalg eller delegationer): retten til drikkevand og sanitetsforhold kastebaseret diskrimination i Sydasien demokratistøtte mindretal og ikkerepræsenterede folk pressefrihed, herunder beskyttelse af journalister i væbnede konfliktsituationer international støttedag for torturofre EU-støtte til ICC: håndtering af udfordringer og vanskeligheder menneskerettighederne i Sydøstasien med fokus på Indonesien 357 turkmenernes menneskerettighedssituation i Irak menneskerettigheder i Kina, navnlig menneskerettighedsforkæmpernes situation høring om lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interseksuelles menneskerettigheder i verden høring om menneskerettighedssituationen i Rusland og Nordkaukasus høring om menneskerettighederne i Tyrkiet med henblik på Kommissionens kommende fremskridtsrapport høring om LGBT-rettigheder og romaer i det vestlige Balkan menneskerettighederne i Kina og EU's rolle høring om opfølgningen af betænkningen om menneskerettighedsforkæmpere Desuden fik medlemmerne af Europa-Parlamentet i forbindelse med forskellige udvekslinger af synspunkter mulighed for at drøfte situationen i forskellige lande eller forskellige horisontale prioriteter med EU-Udenrigstjenesten, eksterne eksperter, ambassadører og repræsentanter for internationale organisationer og nationale, regionale og internationale ngo'er. For at supplere underudvalgets arbejde med menneskerettigheder yder Parlamentets Temaafdeling for Eksterne Forbindelser støtte ved at udarbejde orienterende noter og andet baggrundsmateriale eller ved at bestille eksterne undersøgelser. I 2011 blev følgende studier vedrørende udenrigspolitikken for menneskerettigheder udarbejdet og fremlagt i Underudvalget om Menneskerettigheder: Den Europæiske Union og gennemgang af FN' Menneskerettighedsråd EU's menneskerettighedspolitik over for Rusland workshop om tortur og hemmelige tilbageholdelser: FN's perspektiv og EU's rolle migrationspolitikkernes indvirkning på menneskerettigheder i Europas nabolande menneskerettighederne i det østlige partnerskabs lande menneskerettighedsbenchmarks for EU's udenrigspolitik 358 støtte mellem ombudsmænd i landene i det østlige partnerskab 359 Parlamentets stående delegationer opretholder kontinuerlige forbindelser med lande eller regionale organer. Delegationsbesøg udgør en vigtig mulighed for at tale direkte til parlamentarikere, regeringsembedsmænd og civilsamfundet i tredjelande. Ved delegationernes møder i Bruxelles og Strasbourg er der regelmæssig deltagelse af de pågældende landes ambassadører, EU-Udenrigstjenesten, ngo'er og andre samtalepartnere, og menneskerettighedsspørgsmål er også regelmæssigt på dagsordenen for disse møder (f.eks. når det gælder Iran og Kina). Delegationsformændene sender ofte skrivelser (almindeligvis til ambassadøren for det pågældende land) og fremsætter erklæringer om specifikke menneskerettighedskrænkelser. Europa-Parlamentet er også i samtale med parlamenter i hele verden gennem sit interparlamentariske samarbejde og fælles parlamentariske forsamlinger. På forsamlingerne mødes medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentsmedlemmer fra tredjelande for at drøfte fælles udfordringer, herunder menneskerettigheder og demokrati. Etablerede fælles parlamentariske forsamlinger omfatter Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. I 2011 blev Den Parlamentariske Forsamling Euronest konstitueret, og i den forbindelse blev der nedsat et særligt udvalg om politiske anliggender, menneskerettigheder og demokrati samt et udvalg om sociale anliggender, kultur, uddannelse og civilsamfundet for at give EU's østlige partnerskabsinitiativ en parlamentarisk dimension. Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen samler parlamentsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet fra de EU- og Middelhavslande, som tilhører Euro-Middelhavs-partnerskabet, herunder Algeriet, de besatte palæstinensiske områder, Egypten, Jordan, Israel, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien og Tyrkiet. Den 7. parlamentariske forsamling i Middelhavsunionen mødtes i Rom den 3. og 4. marts for at drøfte de politiske begivenheder i de sydlige Middelhavslande. Forsamlingens Udvalg om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder varetager 360 menneskerettighedsspørgsmål. 361 Den femte almindelige plenarforsamling i Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling fandt sted i Montevideo, Uruguay, den 18.-19. maj 2011. Udvalget om Politiske Anliggender, Sikkerhed og Menneskerettigheder er det udvalg i forsamlingen, som specifikt beskæftiger sig med menneskerettigheder. Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU samler medlemmer fra EuropaParlamentet og folkevalgte repræsentanter for de lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet ("AVS-landene"), som har undertegnet Cotonouaftalen. En væsentlig del af arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling er direkte rettet mod fremme af menneskerettigheder og demokrati og menneskehedens fælles værdier, og dette har ført til fælles forpligtelser inden for FN-konferencernes rammer. Hvad angår menneskerettigheder er der på den 21. samling i Budapest (den 16.-18. maj 2011) blevet vedtaget en beslutning om udfordringerne for demokratiet i fremtiden og respekt for den forfatningsmæssige orden i AVS- og EU-landene. Det konstituerende møde i Den Parlamentariske Forsamling Euronest blev afholdt den 3. maj 2011 i Bruxelles. Det blev åbnet af formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, som fastslog, at den demokratiske reformproces i de østlige partnerlande skal styrkes. Den første ordinære samling mødtes den 14.15. september i Strasbourg, forud for hvilken der afholdtes et møde i forsamlingens fire udvalg, herunder udvalget om politiske anliggender, menneskerettigheder og demokrati. I tillæg hertil blev der i løbet af 2011 afholdt mange interparlamentariske møder med vigtige menneskerettighedsdimensioner. Den 11. oktober 2011 afholdt Underudvalget om Menneskerettigheder sammen med Udviklingsudvalget et interparlamentarisk udvalgsmøde med de nationale parlamenter under overskriften "Menneskerettigheder som betingelse i udviklingspolitikken". Det var det første komplette interparlamentariske møde efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som specifikt tog fat på forbindelsen mellem menneskerettigheder og udvikling. De vigtigste emner, som blev drøftet mellem 362 Europa-Parlamentets medlemmer og deres nationale modparter, var, hvorvidt det at stille betingelser vedrørende menneskerettigheder forhindrer fattigdomsbekæmpelse, og hvor effektivt det er i en multidonorsammenhæng. 363 Valgobservation er et udtryk for, at Europa-Parlamentet har forpligtet sig til at støtte udvikling og konsolidering af demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder. Europa-Parlamentets medlemmer deltager enten i EU-valgobservationsmissioner (EUEOM) eller i internationale valgobservationsmissioner. Hvad sidstnævnte angår deltager Europa-Parlamentets delegation inden for rammerne af denne mission og koordinerer sit arbejde med OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og de parlamentariske forsamlinger i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og de parlamentariske forsamlinger i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO). Europa-Parlamentets valgkoordinationsgruppe står for den overordnede tilrettelæggelse af Europa-Parlamentets valgobservationsaktiviteter. I 2011 varetog valgkoordinationsgruppen for første gang sin nye rådgivende funktion i forhold til den højtstående repræsentant og næstformand, Catherine Ashton, vedrørende identificering og planlægning af EUEOM'er. Valgkoordinationsgruppen spillede også en vigtig rolle i forbindelse med udpegelsen af Europa-Parlaments-medlemmer til ledende EUobservatører på EU's valgobservationsmissioner. I 2011 deltog Europa-Parlamentet i følgende valgobservationsmissioner: 364 Kosovo Parlamentsvalg (omvalg i 3 kommuner) 9.1.2011 Sudan Folkeafstemning i den sydlige del 9-17.1.2011 Tchad Parlamentsvalg 13.2.2011 Uganda Præsident- og parlamentsvalg 18.2.2011 Nigeria Præsidentvalg 16.4.2011 Peru Præsidentvalg 5.6.2011 Zambia Præsident- og parlamentsvalg 20.9.2011 Tunesien Forfatningsgivende forsamling 23.10.2011 Kirgisistan Præsidentvalg 30.10.2011 Nicaragua Præsident- og parlamentsvalg 6.11.2011 Den Demokratiske Republik Præsidentvalg 28.11.2011 Congo I betragtning af de vigtige lokalvalg i Albanien i maj 2011 besluttede Europa-Parlamentet desuden undtagelsesvis at udsende en ad hoc-delegation for at overvære valghandlingen omkring tidspunktet for valgets afholdelse. 365 Parlamenter er afgørende elementer i et velfungerende demokrati, og det er i et demokrati, at menneskerettigheder mest sandsynligt vil blive respekteret og aktivt håndhævet. Kontoret for fremme af parlamentarisk demokrati (OPPD) arbejder inden for Europa-Parlamentet med det formål at give parlamentarisk udviklingsstøtte til nye og spæde demokratier. Modtagerne af OPPD's støtte er parlamentariske institutioner i tredjelande, deres medlemsstater og deres embedsmænd. OPPD tilbyder institutionel kapacitetsopbygning, skræddersyede støtteprogrammer, peer-to-peer-støtte og erfaringsudveksling samt opfølgning af valgobservationsmissioner med henblik på at udvide støtten til demokratisering under hele valgcyklussen. I 2011 organiserede OPPD et besøg i Europa-Parlamentet for en større gruppe egyptiske politiske aktivister, som repræsenterede et bredt spektrum af politiske partier, grupper og præsidentkandidater. Partnerne i OPPD's demokratistipendiatprogram omfattede Mercosurs og Parlacens parlamentariske forsamlinger og parlamenterne i Chile (deputeretkammeret), Armenien, Ghana, Mauretanien og Togo. OPPD støttede samfundet af demokratiers parlamentariske forum ved at spille en aktiv rådgivende rolle og arrangerede et møde i Bruxelles og deltog i forummets møder i Tbilisi, Vilnius og Washington. I 2011 arrangerede OPPD sammen med National Democratic Institute for International Affairs et møde på højt niveau i den transatlantiske dialog om styrkelse af samarbejdet om demokratistøtte. For at opnå bedre synergier og sammenhæng i det arbejde, som udføres af EuropaParlamentets forskellige udvalg og enheder på menneskerettighedsområdet, blev der regelmæssigt i løbet af året afholdt møder i taskforcen om EU's menneskerettighedspolitik, som består af medarbejdere fra Europa-Parlamentets forskellige tjenestegrene. 366 Behovet for og ønsket om yderligere at styrke Europa-Parlamentets tiltag på menneskerettigheds- og demokratifremmeområdet førte til oprettelsen af et nyt direktorat for demokratistøtte i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Eksterne Politikker, som skal påbegynde sit arbejde i 2012. 7. LISTE OVER FORKORTELSER AA Association Agreement AFCO Constitutional Affairs Committee AFET Committee on Foreign Affairs AMISOM African Union Mission in Somalia APRM African Peer Review Mechanism ASEAN Association of Southeast Asian Nations ASEM Asia-Europe Meeting ATP Anti-Terrorism Proclamation AU African Union BICI Independent Commission of Inquiry BiH Bosnia and Herzegovina CAT Convention against Torture CBSS Country-Based Support Schemes under the EIDHR CEDAW Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women CEDEAO CEDEF convention internationale sur l'élimination de toutes les formes de discrimination à l'égard des femmes CENIT national Electoral Commission 367 CEPOL CFSP Common Foreign Security Policy CHT Chittagong Hill Tracts CICIG International Commission Against Impunity in Guatemala CoE Council of Europe COHOM Council Human Rights Working Group COREPER CPT Committee for the Prevention of Torture CRPD UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities CSDP Common Security and Defence Policy CSO Civil Society Organisation CSR Corporate Social Responsibility CSW Commission on the Status of Women CVJR Truth, Justice and Reconciliation Commission DAS Departamento Administrativo de Seguridad DCFTA Deep and Comprehensive Free Trade Area DCI Development Cooperation Instrument DCI Dialogues Facility Fund DDPA Durban Declaration and Programme of Action DEVE Committee on Development DPRK Democratic People's Republic of Korea DRC Democratic Republic of Congo DROI Human Rights Subcommittee of the European Parliament EA Electoral assistance EaP Eastern Partnership EASO European Asylum Support Office EC European Commission 368 ECCC Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia ECCC Extraordinary Chambers in the Court of Cambodia ECG Election Coordination Group ECG Election Coordination Group ECHR European Convention on Human Rights ECRI European Commission against Racism and Intolerance EDF European Development Fund EED European Endowment for Democracy EEM Election expert missions EIB European Investment Bank EIDHR European Initiative for Democracy and Human Rights EMB electoral management bodies EMRIP Expert Mechanism on the Rights of Indigenous Peoples ENI European Neighbourhood Instrument ENP European Neighbourhood Policy ENPI European Neighbourhood and Partnership Instrument EOM Election observation missions EP European Parliament EPJUST EU-Philippines Justice Support Programme EU MS EU Member States EUD EU Delegation EUJUST LEX Integrated Rule of Law Mission for Iraq EUMM EU Monitoring Mission EUPM EU Police Mission EUPOL European Union Police Mission in Afghanistan 369 EUPOL COPPS EURA EUREMA EURODAC EUROJUST EUROPOL EUSR EUTM FAC FED FEMM FfGE FICs FIDH FoE FoRB FRONTEX FYROM GAMM GCC GCTF European Union Police Mission for the Palestinian Territories EU Readmission Agreement EU Relocation from Malta system for comparing fingerprints of asylum seekers and some categories of illegal immigrants European Union's Judicial Cooperation Unit law enforcement agency of the European Union EU Special Representative European Union military mission to contribute to the training of security forces Foreign Affairs Council Fonds européen de développement Women's Rights and Gender Equality Committee Financing for Gender Equality Forum Island Countries Fédération internationale des ligues des droits de l'Homme freedom of expression freedom of thought, conscience and religion or belief EU Agency promoting, coordinating and developing European border management Former Yugoslav Republic of Macedonia Global Approach to Migration and Mobility Gulf Cooperation Council Global Counter-Terrorism Forum 370 GNU Government of National Unity GoE Government of Ethiopia GRULAC UN Group of Latin America and Caribbean Countries GSP EU's Generalised System of Preferences HIV Human immunodeficiency virus HOMs EU Heads of Missions HR High Representative HR VP High Representative Vice-President HRC UN Human Rights Council HRDO Human Rights Defender's Office HRDs Human Rights Defenders ICC International Criminal Court ICCPR International Covenant on Civil and Political Rights ICERD International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination ICHR Independent Commission for Human Rights ICT information and communication technology ICTY International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia IDPs Internally Displaced Persons IHL international humanitarian law ILO International Labour Organisation 371 IMT International Monitoring Team INEC Independent National Electoral Committee INGO International nongovernmental organisation INTA Committee on International Trade IPA Instrument for Pre-Accession Assistance ISAF International Security Assistance Force ITC-ILO International Training Centre of the ILO JA Council Joint Actions JURI Legal Affairs Committee JWF Angola-EU Joint Way Forward LAS League of Arab States LGBT Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender LGBTI Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex LIBE Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs MDG Millennium Development Goals MENA Middle East and North Africa MEP Member of the European Parliament MERCOSUR Common Market of the South MFF Multiannual Financial Framework NDC National Dialogue Committee NDI National Democratic Institute for International Affair 372 NGO Nongovernmental organisation NSA Non-State Actors NSF Somali National Security Forces NSS National Security Service NTC National Transitional Council OAS Organisation of American States ODIHR Office for Democratic Institutions and Human Rights OECD Organisation for Economic Cooperation and Development OFA Ohrid Framework Agreement OHCHR United Nations High Commissioner for Human Rights OIC Organisation of Islamic Cooperation OMCT Organisation Mondiale Contre la Torture OPCAT Optional Protocol to the Convention against Torture OPPD Office for the Promotion of Parliamentary Democracy oPt Occupied Palestinian Territory OSCE Organisation for Security and Cooperation in Europe OSCE Organisation for Security and Cooperation in Europe OSCE PA Parliamentary Assemblies of the Organisation for Security and Cooperation in Europe 373 PA Palestinian Authority PACE Parliamentary Assembly of the Council of Europe PARLACEN Parlamento Centroamericano PCA Partnership and Cooperation Agreement PCA Partnership and Cooperation Agreement PCNA Post-Crisis Needs Assessment PDO Public Defenders Office PMSC private military and security companies PSWG Peace Support Working Group RCCR Royal Committee on Constitutional Review RTG Royal Thai Government SAA Stabilisation and Association Agreement SADC Southern African Development Community SAF Sudan Armed Forces SAP Stabilisation and Association Process SPLA Sudan People's Liberation Army SPRING Support to Partnership, Reform and Inclusive Growth Programme SPT UN Subcommittee on Prevention of Torture SRT Special Rapporteur on Torture TAIEX Technical Assistance and Information Exchange Instrument TDCA Trade Cooperation and Development Agreements TIPNIS Territorio Indigena Parque Natural Isiboro Sécure US United States of America UAE United Arab Emirates UfM Union for the Mediterranean UN United Nations UNAMA United Nations Assistance Mission in Afghanistan 374 UNAMID United Nations-African Union Mission in Darfur UNCAT United Nations Convention against Torture UNDP United Nations Development Programme UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation UNGA United Nations General Assembly UNGP United Nations Guiding Principle UNHCR UN Refugee Agency UNICEF United Nations Children's Fund UNMIS United Nations Missions in Sudan UNSCR United Nations Security Council Resolution UPR Universal Periodic Review USA United States of America USICVR Unidad de segiumiento a las recomendaciones de la Comisión Verdad y Reconciliación WCAR World Conference against Racism, Racial Discrimination, Xenophobia and Related Intolerance WCAR World Conference against Racism, Racial Discrimination, Xenophobia and Related Intolerance 375 ANNEX 1 - PLEDGES MADE TO THE 31ST INTERNATIONAL CONFERENCE OF THE RED CROSS AND RED CRESCENT, GENEVA, 28 NOVEMBER TO 1 DECEMBER 2011. For the years 2012-2015, we, the European Union and its Member States (Austria, Belgium, Bulgaria, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, United Kingdom), hereby pledge: 1. Missing persons The EU and its Member States are concerned by the enforced disappearance of persons during armed conflicts and by the profound humanitarian consequences borne by families of missing persons in these circumstances. The EU Member States therefore pledge: • to consider ratifying the 2006 Convention for the Protection of All Persons from Enforced Disappearance; • to consider adopting other measures aiming at avoiding enforced disappearances, such as those included in the model law suggested by the ICRC; • to support mechanisms to investigate effectively and resolve the cases of missing persons in several regions of the world; • to encourage processes acknowledging the rights and needs of families of missing persons and aiming at adjusting national legislation and programmes to meet these needs. 376 2. International Criminal Court The EU and its Member States consider that those who have committed serious crimes of concern to the international community, including war crimes, crimes against humanity or the crime of genocide should be brought to justice. In line with their efforts to fight impunity, the EU and its Member States pledge: • to continue to promote the universality and preserve the integrity of the Rome Statute; • to include the fight against impunity for the most serious crimes of international concern as one of the shared values of the EU and its partners through the insertion of provisions concerning the ICC and international justice into EU agreements with third parties; • to continue their support to the Court, civil society and to third States interested in receiving assistance in order to become party to the Rome Statute or to implement it; 3. International Humanitarian Law Instruments The EU and its Member States are convinced that national implementation and enforcement of international humanitarian law and other relevant legal instruments which have an impact on international humanitarian law are of great importance and fall under States' responsibilities. In line with the EU Guidelines on promoting compliance with International Humanitarian Law, the EU Member States pledge: 377 • to work towards further participation in the principal international humanitarian law instruments and other relevant legal instruments which have an impact on international humanitarian law by considering ratification of the following instruments to which they are not yet all party, namely: Additional Protocol III to the Geneva Conventions; The Hague Convention for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict and its First and Second Protocols; The Optional Protocol to the UN Convention on the Rights of the Child on the involvement of children in armed conflict; The Ottawa Convention on the Prohibition of the Use, Stockpiling, Production and Transfer of Anti-Personnel Mines; Protocol II, as amended on 3 May 1996, and Protocol V to the 1980 Convention on Prohibitions or Restrictions on the Use of Certain Conventional Weapons which May Be Deemed to Be Excessively Injurious or to Have Indiscriminate Effects; The Convention on the prohibition of military use of environmental modification techniques. In order to improve implementation of international humanitarian law at the national level the EU and its Member States pledge: – to support States in their efforts to adopt relevant national legislation pertinent to their international humanitarian law obligations; 378 – to support the existing international humanitarian law mechanisms and to envisage, if deemed relevant, making use of the services of the International Humanitarian Fact-Finding Commission constituted under Article 90 of Additional Protocol I. 379 4. Promotion and dissemination of international humanitarian law The EU and its Member States underline that proper training in, and dissemination of, international humanitarian law is required to ensure better compliance with international humanitarian law in time of armed conflict. In line with the EU Guidelines on promoting compliance with International Humanitarian Law and the 2007 European Consensus on Humanitarian Aid, the EU and its Member States pledge: – to pursue their efforts in promoting dissemination and training in international humanitarian law in third countries, including in peacetime, in particular to national authorities, armed non-state actors and humanitarian actors. The EU Member States pledge: – to continue their efforts in promoting dissemination and training in international humanitarian law inside the EU, in particular to military and civilian personnel, involved in crisis management operations. 5. Fundamental Procedural and other Guarantees The EU and its Member States reaffirm their determination to respect fundamental procedural guarantees for all persons detained in relation to an armed conflict as enshrined in the applicable rules of international humanitarian law and/or international human rights law. The EU and its Member States therefore pledge to promote respect of fundamental procedural guarantees through a wide range of measures including: 380 – Training for staff participating in EU military and civilian crisis management operations in fundamental procedural guarantees. 381 – Endeavouring to ensure implementation of those standards by third parties involved in EU operations. – Supporting dissemination and training sessions on implementation of fundamental procedural guarantees. – Recalling the importance of respecting fundamental procedural guarantees in dialogue with other States. 6. Anti-Personnel Landmines, Cluster Munitions, Improvised Explosive Devices and Explosive Remnants of War The EU and its Member States are concerned by the threats posed by anti-personnel landmines, cluster munitions, improvised explosive devices and explosive remnants of war. The EU Member States therefore pledge: – to advocate as appropriate in support of international instruments seeking to address humanitarian hazards of explosive remnants of war, cluster munitions, improvised explosive devices and antipersonnel landmines; – to encourage as appropriate States Parties to the Anti-Personnel Mine Ban Convention and the Convention on Cluster Munitions to make timely reports in accordance with the relevant provisions of these treaties. 382 Joint pledge by EU Member States and National Red Cross Societies 1 Strengthening international humanitarian law through the adoption of an effective Arms Trade Treaty The European Union Member States and their National Red Cross Societies, noting the utility of the 2008 EU Common Position defining common rules governing the control of exports of military technology and equipment and related EU instruments, are concerned that the widespread availability of weapons facilitates violations of international humanitarian law, and hampers the provision of assistance to victims of armed conflict, and are convinced of the relevance of promoting and further strengthening the regulatory framework governing transfers of conventional arms. In line with the updated EU Guidelines on promoting compliance with International Humanitarian Law and the relevant Council Conclusions, the European Union Member States, with support from their respective National Red Cross Societies, therefore pledge: – to engage in an exchange of information, to the extent considered appropriate and pertinent by the European Union Member States, on the negotiation in 2012 of a strong and robust Arms Trade Treaty with the highest possible legally binding standards which would prevent conventional weapons from being used to violate international humanitarian law. 383 BILAG 2 - MENNESKERETTIGHEDSRESOLUTIONER I 2011 Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 - hastedebat eller beslutninger Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 - beslutninger om redegørelser Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 48 - initiativbetænkningsprocedure 1. Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om Pakistan, navnlig mordet på guvernør Salmaan Taseer 2011/2522(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 2. Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om Iran og Nasrin Sotoudeh-sagen 2011/2524(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 3. Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2011 om situationen i Haiti et år efter jordskælvet: humanitær bistand og genopbygning 2010/3018(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 4. Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed 384 2011/2521(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 385 5. Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om Brasilien: udlevering af Cesare Battisti 2011/2523(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 6. Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2011 om situationen i Belarus 2011/2514(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 7. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om Yemen: forfølgelse af unge lovovertrædere, navnlig sagen om Muhammed Taher Thabet Samoum 2011/2572(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 8. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om grænsesammenstødene mellem Thailand og Cambodja 2011/2571(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 9. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om Uganda: drabet på David Kato 2011/2573(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 386 10. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om retsstatsprincippet i Rusland 2011/2515(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 387 11. Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2011 om situationen i Egypten 2011/2555(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 12. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om prioriteringerne med henblik på den 16. samling i Menneskerettighedsrådet og revisionen i 2011 2011/2570(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 13. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om Pakistan, navnlig mordet på Shahbaz Bhatti 2011/2612(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 14. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om de sydlige nabolande, navnlig Libyen 2011/2616(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 15. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Uygur-region Xinjiang, Kina) 2011/2614(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 16. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om EU’s strategi over for Iran 2010/2050(INI) 388 Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 48 389 17. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om Hviderusland (navnlig sagerne vedrørende Ales Mikhalevic og Natalia Radina) 2011/2613(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 18. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om Zimbabwe 2011/2658(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 19. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal 2011/2657(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 20. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om situationen i Syrien, Bahrain og Yemen 2011/2645(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 21. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om situationen i Côte d'Ivoire 2011/2656(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 22. Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om sagen om Ai Weiwei 2011/2664(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 390 23. Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om situationen i Sri Lanka 2011/2684(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 391 24. Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Belarus 2011/2686(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 25. Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2011 om Aserbajdsjan 2011/2685(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 26. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om Ukraine: sagerne om Julia Timosjenko og andre medlemmer af den tidligere regering 2011/2714(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 27. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om Sudan og Sydsudan: situationen efter folkeafstemningen i 2011 2011/2717(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 28. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om topmødet mellem EU og Rusland 2011/2716(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 29. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om situationen i Madagaskar 2011/2712(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 392 30. Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2011 om Guantánamo: forestående afgørelse om dødsstraf 2011/2713(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 393 31. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Syrien, Yemen og Bahrain på baggrund af situationen i den arabiske verden og Nordafrika 2011/2756(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 32. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om forberedelserne til valget til den russiske Statsduma i december 2011/2752(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 33. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Indonesien, herunder angreb mod minoriteter 2011/2748(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 34. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Indien, særlig dødsdommen over Davinder Pal Singh 2011/2749(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 35. Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2011 om Den Demokratiske Republik Congo og massevoldtægterne i provinsen Sydkivu 2011/2747(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 36. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om Sudan: situationen i det sydlige Kordofan og udbruddet af kamphandlinger i staten 394 Blå Nil 2011/2806(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 395 37. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om situationen i Syrien 2011/2812(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 38. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om situationen i Libyen 2011/2811(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 39. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om Eritrea: Dawit Isaaks situation 2011/2807(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 40. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om hungersnøden i Østafrika 2011/2814(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 41. Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2011 om Hviderusland: arrestationen af menneskerettighedsforkæmperen Ales Bjaljatski 2011/2805(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 42. Europa-Parlamentets beslutning af 29. september 2011 om situationen i Palæstina 396 2011/2828(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 43. Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i De Forenede Nationer 2011/2821(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 397 44. Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 om Tibet, især om nonners og munkes selvafbrænding 2011/2874(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 45. Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 om situationen i Egypten og Syrien, navnlig i de kristne samfund 2011/2881(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 46. Europa-Parlamentets beslutning af 27. oktober 2011 om Bahrain 2011/2875(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 47. Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om Egypten, navnlig sagen om bloggeren Alaa Abdel-Fattah 2011/2909(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 48. Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om de seneste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Iran 2011/2908(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 49. Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2011 om EU-støtte til Den 398 Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder 2011/2109(INI) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 48 399 50. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om Tunesien: sagen om Zacharia Bouguira 2011/2947(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 51. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om kvinders situation i Afghanistan og Pakistan 2011/2946(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 52. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om Aserbajdsjan, især sagen vedrørende Rafig Tagi 2011/2945(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 122 53. Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om situationen i Syrien 2011/2880(RSP) Europa-Parlamentets forretningsorden, artikel 110, stk. 2 ________________________ 400