Cervixcytologi - Dansk Cytologiforening

Transcription

EnergiMidt Holding a.m.b.a.
CVR-nr. 26 38 26 45
Årsrapport 2012
Indholdsfortegnelse
Side
____
Selskabsoplysninger
1
Ledelsespåtegning
2
Den uafhængige revisors erklæringer
3
Ledelsesberetning
5
Anvendt regnskabspraksis
47
Resultatopgørelse for 2012
60
Balance pr. 31. december 2012
61
Egenkapitalopgørelse
63
Pengestrømsopgørelse for 2012
64
Noter
65
Selskabsoplysninger
Selskab
Tietgensvej 2-4
8600 Silkeborg
CVR-nr. 26 38 26 45
Hjemstedskommune: Silkeborg
Telefon: 70 15 15 60
Telefax: 87 22 87 11
Internet: www.energimidt.dk og www.energimidtnet.dk
Bestyrelse
Jens Jørn Justesen (formand)
Arne Bo Larsen (1. næstformand)
Jørn Würtz (2. næstformand)
Jørn L. Kristoffersen
Jens-Ove Simonsen
Hans Jørgen Okholm
Frede Hasseriis Jacobsen
Kjeld Aagaard Kjærulff
Bodil Dahl Christensen
Jan Skytte Pedersen
Bent Kornbek
Direktion
Holger Blok
Revision
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
1
2
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2012 for EnergiMidt Holding a.m.b.a.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet
af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Silkeborg, den 18. april 2013
Direktion
Holger Blok
direktør
Bestyrelse
Jens Jørn Justesen
formand
Arne Bo Larsen
1. næstformand
Jørn Würtz
2. næstformand
Jørn L. Kristoffersen
Jens-Ove Simonsen
Hans Jørgen Okholm
Frede Hasseriis Jacobsen
Kjeld Aagaard Kjærulff
Bodil Dahl Christensen
Jan Skytte Pedersen
Bent Kornbek
3
Til andelshaverne i EnergiMidt Holding a.m.b.a.
Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for EnergiMidt Holding a.m.b.a. for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance,
egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter for såvel koncernen som moderselskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.
Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne
kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores
revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og
yderligere krav ifølge den danske revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder de etiske krav samt
planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger
i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,
herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende
billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,
men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere en vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores
konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
4
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og modelselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet
af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere
handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet.
Silkeborg, den 18. april 2013
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Johnny Krogh
Peter Mølkjær
statsautoriseret revisor
statsautoriseret revisor
5
Ledelsesberetning
2008
t.kr.
2009
t.kr.
2010
t.kr.
2011
t.kr.
2012
t.kr.
1.779.937
538.415
53.077
(17.981)
(29.248)
3.810.020
6.317.834
873.699
1.997.256
551.457
(32.067)
(22.162)
253
3.790.354
6.529.567
653.782
2.008.951
612.855
(14.551)
(29.013)
9.508
3.812.194
7.115.669
485.023
2.100.928
677.013
29.088
(35.024)
8.716
3.764.551
7.647.608
754.232
2.488.036
805.883
96.619
(41.392)
47.650
3.800.364
7.355.848
714.860
30,2
3,0
0,5
60,3
(0,8)
27,6
(1,6)
1,3
58,0
0,0
30,5
(0,7)
(0,3)
53,6
0,3
32,2
1,4
0,8
49,2
0,2
32,4
3,9
1,8
51,7
1,3
Hoved- og nøgletal for koncernen
Hovedtal
Nettoomsætning
Bruttoresultat
Resultat af primær drift
Resultat af finansielle poster
Årets resultat
Egenkapital
Balancesum
Investeringer i materielle anlægsaktiver
Nøgletal
Bruttomargin (%)
EBITA-margin (%)
Afkast af investeret kapital inklusive goodwill (%)
Egenkapitalandel (%)
Egenkapitalens forrentning (%)
I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for 2012 har koncernen konstateret en fejl vedrørende periodisering af omsætningen i 2011 på 9.541 t.kr. efter skat. Fejlen er rettet og sammenligningstal er tilpasset.
6
Ledelsesberetning
Koncernstruktur og -oversigt
EnergiGruppen Jylland Elproduktion A/S er stiftet ultimo 2012, og der er i den forbindelse overdraget
aktiver fra EnergiGruppen Jylland Varme A/S.
Der er endvidere investeret i en vindmøllepark i selskabet EMR Vindpark Døstrup A/S og et solcelleanlæg i Bulgarien i selskabet EMR Kaolinovo EAD.
Pr. 31. december 2012 ser koncernen således ud:
7
Ledelsesberetning
Rundt om EnergiMidt
EnergiMidt er en moderne energiog kommunikationsvirksomhed med ca. 200.000 kunder i et 6.000
km2 stort forsyningsområde, der afgrænses af Limfjorden i nord og Jelling i syd.
EnergiMidts aktiviteter og kompetencer omfatter ydelser inden for elsalg, eldistribution og fiberbredbånd samt tekniske og administrative ydelser. Foruden multiforsynings- og fiberbredbåndsaktiviteterne
tilbyder EnergiMidt elinstallation, salg og installation af varmepumper og solceller samt energirådgivning
til private og erhvervskunder.
Hovedfokus for forretningsaktiviteterne er såvel det midtjyske område, hvor virksomheden har strategiske mål om at være den foretrukne leverandør af både energiløsninger og bredbåndsbaseret kommunikation og underholdning, som nationalt når kundegrundlag og salgspotentiale er til stede. Uden for landets grænser er vi engagerede i projekter indenfor energirådgivning og vedvarende energi i Østeuropa
og i Sydeuropa er virksomheden involveret i forskellige aktiviteter på solcelleområdet.
EnergiMidt er et andelsselskab, som er ejet af kunderne. Siden 2002 er såvel forretningsomfang som antal medarbejdere blevet næsten tredoblet som følge af kraftig vækst - såvel organisk som gennem opkøb. Den øverste myndighed er repræsentantskabet på 100 medlemmer, som er valgt af forbrugerne.
EnergiMidt har flere end 700 ansatte inden for en lang række fagområder. Hovedkontoret ligger i Silkeborg og suppleres af driftscentre i Skive og Herning.
8
Ledelsesberetning
Indledning
2012
Vi har haft travlt i EnergiMidt i 2012. Både med at servicere et voksende antal kunder på stort set samtlige forretningsområder og med at justere organisationen i henhold til nye markedsforhold, salgsmuligheder og lovgivningsmæssige foranstaltninger. I marts blev det længe ventede energiforlig vedtaget af
et bredt flertal i Folketinget, og vi fik afstukket retningen for samfundet set gennem energipolitiske briller frem mod 2020. I EnergiMidt var vi godt forberedt på politikernes udspil, og energiforligets indhold
var langt hen ad vejen i tråd med vores visioner og målsætninger på områder som vedvarende energi,
miljø, elhandel m.v.
På multiforsyningsområdet oplevede vi igen i år en historisk høj stabilitet i driften inden for elnet, elsalg
og energirådgivning. Disse områder indeholder traditionelt EnergiMidts kerneaktiviteter, om end fokus
de senere år også er blevet rettet mod fiberbredbåndsnettet - og i 2012 specifikt mod salg af solceller.
Derfor er det af stor betydning - og vigtigt for EnergiMidt - at kunderne oplever høj kvalitet i leveringen
af kerneydelserne, så vi på den måde kan signalere det nødvendige overskud til også at kunne sætte ind
med en stor indsats på andre forretningsområder.
Fiberbredbåndsnettet blev i 2012 yderligere udbygget, og fiberprodukterne må betragtes som værende
ovre introduktionsfasen og således godt på vej til at manifestere sig. Fiberbredbånd har gennem overlegne præstationer på hastighed og fleksibilitet overbevist om, at fiber ikke har noget sidestykke, når det
handler om at fremtidssikre adgangen til brug af internet, tv, film og andre medieplatforme.
Vedvarende energi har altid været politisk korrekt, men også tæt på uopnåeligt for den ”almindelige”
dansker set fra et økonomisk perspektiv. I 2012 blev udnyttelse af solenergi tilgængeligt for alle og ca.
30.000 danskere nåede at få solceller monteret på taget inden regeringen greb ind og sagde stop for
den attraktive nettomålerordning. Vi kunne også mærke interessen hos EnergiMidt, og vi valgte tidligt på baggrund af vores mange års erfaring med solceller - at gå helhjertet ind på markedet og ansatte ca.
55 nye medarbejdere for at kunne klare den øgede efterspørgsel. Resultatet blev, at vi i 2012 solgte
2.740 solcelleanlæg mod 140 i 2011.
”Great Place to Work” trivselsanalysen markerede yderligere fremgang og bekræftede rigtigheden i
EnergiMidts store satsning på medarbejdertrivsel. Vi blev i år placeret på en meget tilfredsstillende andenplads blandt danske virksomheder med flere end 500 medarbejdere, og vi er stadig bedst i Jylland!
Ambitionerne er – som minimum – at holde placeringen og gerne rykke yderligere et skridt opad. Virkemidlerne er endnu større fokus på den forretningsmæssige udvikling, på medarbejdernes fysiske og
psykiske velbefindende og på den kontinuerlige udvikling af EnergiMidt som en meget attraktiv arbejdsplads.
9
Ledelsesberetning
Strategi 2015
Vi har nu i snart et år arbejdet med Strategi 2015, hvor vi fokuserer på øget markedsorientering og på i
stigende grad at tilpasse organisationen og vores produkter til kundernes og markedets ønsker.
Vores overordnede ønske er at drive en virksomhed i balance, hvor vi konstant udvikler, vækster og driver EnergiMidtrelevante forretningsområder på en måde, der sikrer, at vi hele tiden har en balance i vores forretningsportefølje. Dette afspejles i de økonomiske resultatmål for hvert af de tre forretningsben,
som vi baserer virksomheden på: Multiforsyning, Fiberbredbånd og Vedvarende Energi. Målet er, at de
tre forretningsområder med udgangen af 2015 skal bidrage ligeligt til EnergiMidts indtjening.
Perspektiverne for EnergiMidts strategiarbejde frem mod 2015 tager udgangspunkt i definition og implementering af et antal markedsorienterede værdipositioner (en værdiposition beskriver den unikke
værdi, som EnergiMidt ønsker at tilbyde sine kunder). Desuden har vi defineret en overordnet koncernværdiposition, som favner de underliggende værdipositioner og som er en offentlig tilkendegivelse af, at
”vi tager aktivt del i udviklingen af fremtidens energiog kommunikationssamfund”.
Medarbejderne er virksomhedens fundament
Også i 2012 var det danske samfund generelt præget af lavkonjunktur og virksomhedernes manglende
evne til at skabe vækst. Hos EnergiMidt har vi, grundet stigende forretningsomfang, oplevet et stigende
behov for tilførsel af ressourcer i stort set alle forretningsenheder. Vi ønsker at være forrest i kundernes
bevidsthed, når de skal vælge leverandør af f.eks. energirådgivning, bredbånd eller vedvarende energi.
Derfor har vi stor fokus på såvel optimering af medarbejderkompetencer, som på at kunne tildele de
nødvendige ressourcer til både nuværende og fremtidige indsatsområder.
Øget efterspørgsel på vores produkter og ydelser og løbende konsolidering af medarbejderstaben har
medført, at der i EnergiMidt pr. 31/12 2012 er 712 ansatte mod 629 på samme tidspunkt i 2011.
Fokus på trivsel giver synlige resultater
Når andre virksomheder med rette fortæller om deres mange udfordringer i forbindelse med finanskrisen, så er den positive historie, at vi i EnergiMidt har formået at tilpasse organisationen til nye markedsmuligheder og gennem øget fokus på flere indsatsområder har kunnet kompensere for manglende
indtjening på andre. Vi har været skarpe, handlekraftige og har udvist det engagement, som kendetegner en dynamisk virksomhed.
10
Ledelsesberetning
Vi har også i 2012 fået dokumentation for, at vi er blandt landets bedste arbejdspladser, da vi ved en ceremoni i København i november sammen med vores udnævnelse til landets næstbedste store arbejdsplads fik CSR prisen for social ansvarlighed - i øvrigt for anden gang siden 2010.
Vi har fået prisen for vores store indsats for medarbejdere med særlige behov, for at skabe arbejds- og
praktikpladser for unge og studerende og for at gøre en ekstra indsats for at skabe en grøn virksomhed
med fokus på arbejdsmiljø og bæredygtige produkter. Samlet set er de to anerkendelser en klar understregning af, at det er muligt at skabe omsætning og forretningsmæssige resultater uden at det sker på
bekostning af medarbejdernes trivsel.
EnergiMidt på flere platforme
Vi ønsker at være til stede - og tilgængelige for konstruktiv dialog - der hvor kunderne er. Det gælder
både ved aktiviteter rundt omkring i forsyningsområdet og på internettet og dets tilhørende sociale medier. Vores hjemmeside energimidt.dk har i løbet af 2012 haft gennemsnitligt 100.000 unikke brugere
pr. måned og ca. 50.000 af vores kunder følger jævnligt energiforbruget på mit.energimidt.dk.
Vi har også lagt ressourcer i udviklingen af vores facebookside og har p.t. ca. 1.500 medlemmer. Vi
mærkede Facebooks gennemslagskraft i forbindelse med afviklingen af ’årets julekalender’, hvor vi hver
dag havde et specielt produkt i fokus, hvilket tydeligt kunne ses på trafikken og på de mest besøgte sider
på hjemmesiden.
I forbindelse med vores mange solcelleaktiviteter oprettede vi en blog, hvor vi kom med indlæg om udviklingen på området og i vid udstrækning kom forespørgsler fra kunderne i forkøbet. Det blev en stor
succes, og vi vil givet bruge de høstede erfaringen fra ”blogosfæren” på andre forretningsområder.
EnergiMidt i medierne
En virksomhed af EnergiMidts størrelse bliver naturligvis ofte omtalt i såvel trykte som digitale medier.
Vi samarbejder med medieanalysebureauet Infomedia om overvågning af alle de artikler og omtaler,
som EnergiMidt nævnes i. Da vi er en virksomhed med en stor lokal forankring er hovedparten af omtalen i lokale og regionale aviser og dagblade. Dog er der en tydelig tendens i, at vi på enkelte markedsområder (som for eksempel solceller og fiberbredbånd) betragtes som eksperter og derfor i stigende grad
tages med på råd i landsdækkende medier, radio og TV.
11
Ledelsesberetning
Køb af ELRO
Da muligheden for en sammenlægning med ELRO opstod sidst på foråret 2012, så vi det som en mulighed for at styrke vores forretning ved at inddrage en ressourcestærk samarbejdspartner. Den 12. november 2012 vedtog ELRO’s repræsentantskab at følge bestyrelsens indstilling om at vælge EnergiMidt
som fremtidig forretningspartner, da organisatoriske synergier, et stort set overlappende værdisæt og
generelt positive relationer mellem de to virksomheder, vurderedes at kunne skabe et endnu stærkere
fundament for fremtidig vækst og udvikling.
EnergiMidt og ELRO vil sammen kunne profitere af en masse stordriftsfordele, og det giver god mening
at have en vis størrelse set i lyset af de store investeringer, som energibranchen står overfor i de kommende år. Danmarks fjerdestørste energiselskab målt på omsætning med en homogen og stærk dækning i det jyske er klar til at løfte opgaven. Vores markeder er dog ikke kun lokale, de er også nationale
og til en vis grad internationale. Fusionen giver os det rigtige strategiske fundament for fremtiden.
ELRO har inden sammenlægningen 75 ansatte og 52.000 kunder i et markedsområde på ca. 1.500 km2.
Sammenlægningen gennemføres i 2013 med tilbagevirkende kraft ti 1. januar 2013 og vil således fuldt
ud påvirke regnskabet i 2013.
12
Ledelsesberetning
Multiforsyning
Resultat af benchmarking 2012
Også i 2012 fik benchmarkingkravene fra Energitilsynet stor bevågenhed i elselskaberne - og således også i EnergiMidt. Selskaberne oplever i disse år, at Energitilsynet løbende strammer kravene til netselskabernes effektivitet og leveringssikkerhed. Den skærpede regulering udmøntes i både den økonomiske
og den leveringsmæssige benchmarking - en udvikling, som vi bifalder i EnergiMidt.
Energitilsynet tilstræber gennem benchmarking at opnå en løbende effektivitetsforbedring i elselskaberne, ved at sammenligne såvel økonomisk som teknisk performance. EnergiMidt stræber efter at opnå
en benchmarking, hvor vi ikke rammes af effektiviseringskrav. Dette gør vi ved konstant at arbejde med
såvel teknisk som økonomisk optimering af netselskabet og dets aktiviteter.
EnergiMidt Net A/S endte på en samlet 3. plads blandt landets mere end 50 netselskaber i økonomisk
benchmarking, hvilket medfører en beskeden reduktion i indtægtsrammen på 390.000 kr.
I lighed med tidligere år realiserede EnergiMidt også i 2012 en høj leveringssikkerhed. På den tekniske
benchmarking får vi i 2013 en begrænset reduktion af indtægtsrammen på 1.020.000 kr., hvilket må betragtes som tilfredsstillende.
Vi er meget tilfredse med årets resultat, da vi igen i 2012 har formået at markere os som et af landets
mest effektive netselskaber.
Beredskabsøvelse PGAE 2012
I henhold til gældende bekendtgørelse skal EnergiMidt afholde beredskabsøvelser hvert andet år. Derfor afholdtes en stor beredskabsøvelse den 29. november 2012. Øvelsen var en såkaldt papirøvelse,
hvor elforsyningen blev udsat for fiktive, men virkelighedstro hændelser, samtidig med at det nationale beredskabsniveau blev forhøjet.
PGAE2012 (Power Grid Alert Excersise 2012) var en fælles jysk kommunikationsøvelse med deltagelse
af flere net- og transmissionsselskaber samt Energinet.dk. Øvelsen i år omfattede - udover el beredskabet - også en fællesøvelse med tele-/fiberbredbånd beredskabet og IT beredskabet.
Formålet med multiorganiseringen af fælles beredskab/beredskabsudvalg for el og tele-/fiberbredbånd
er at styrke EnergiMidts evne til at forbygge hændelser hvor det er muligt, og håndtere dem når det er
nødvendigt, således at vores kunder oplever færrest mulige gener.
13
Ledelsesberetning
Tilskud til energirenoveringer
I 2010 gik EnergiMidt landsdækkende med sin tilskudsordning efter i to år at have givet kunder i eget
forsyningsområde tilskud til energiforbedringer i private boliger. Det har vist sig at være godt for landets
boligejere. Det betød, at vi i 2012 har kunnet indberette energibesparelser for 62 millioner kiloWatttimer til Energistyrelsen svarende til, at privatkunder i Danmark til sammen har modtaget mere end 17
millioner kroner i tilskud.
Energibesparelserne indgår i den lovgivningsmæssige forpligtelse, som netselskaberne er underlagt om
aktivt at bidrage til at nedbringe det danske energiforbrug. De fleste energiselskaber giver kun tilskud i
eget forsyningsområde. Én af undtagelserne er EnergiMidt, som har valgt at gøre ordningen landsdækkende, fordi fordelene ved et mindre energiforbrug og dermed en mindre CO2-udledning jo ikke holder
sig inden for et bestemt geografisk område.
EnergiMidts ansøgningsprocedure får desuden gode karakterer med på vejen fra ansøgere over hele
landet som det absolut letteste og mindst bureaukratiske system. Udover privatpersoner tæller brugerne af tilskudsordningen også håndværkere, som er opmærksomme på muligheden og derfor hjælper deres kunder med at søge om tilskud.
Blandt opgaver, som afføder tilskud er udskiftning af vinduer, udskiftning af radiatorventiler, efterisolering af loft, mur og tag samt nye og mere energivenlige opvarmningsformer. Tilskuddet gives til materialer, uanset om privatpersoner selv klarer renoveringsopgaven eller hyrer en håndværker til arbejdet.
Udover private husstande giver EnergiMidt også tilskud til energiforbedringer i boligforeninger, klubhuse og forsamlingshuse.
De energibesparelser, som EnergiMidt har givet tilskud til i 2012, svarer omregnet til cirka 3.400 boligers
varmeforbrug beregnet ud fra, at en gennemsnitsbolig bruger for 18.100 kWh varme om året.
Salg af 150 KV nettet
Aftalerne omkring salget af de regionale transmissionsselskaber til Energinet.dk blev af alle parter underskrevet i perioden den 28. juni 2012 til 17. august 2012 og closing blev gennemført den 20. august
2012 i Nyborg.
Baggrunden for et samlet salg af transmissionsnettet er ny EU-lovgivning, der pålægger elselskaberne at
adskille deres ejerskab af transmissionsnettet fra de kommercielle handels- og produktionsaktiviteter.
I praksis betyder det, at infrastrukturen, som de regionale transmissionsnet har drevet, sælges til
Energinet.dk.
14
Ledelsesberetning
Den kommende Engrosmodel
Energitilsynet har introduceret Engrosmodellen med henblik på at give el-leverandøren en mere central
rolle i forhold til forbrugerne. Det er meningen, at Engrosmodellen skal træde i kraft den 1. oktober
2014 og vil - ud over at forbrugerne vil modtage én samlet regning fra el-leverandøren, som skal honorere net-selskabet - betyde at grænserne mellem el-handel og netselskab vil være klarere defineret.
Elhandlerens rolle vil fremadrettet være køb og salg af el, opkrævning af netbetaling, afgifter, moms
mv., kontakt til forbrugeren og afregning af elafgifter og moms med Skat. Netselskabet skal varetage ansvar for nettet og måling af elforbrug, fortsat indtægtsrammeregulering og iværksættelse af energispareaktiviteter, men vil ikke have kontakt til forbrugerne.
Den øgede gennemsigtighed og adskillelsen i el-handel/netselskab skal medvirke til at forbedre rammebetingelser for konkurrencen og bidrage til et energiservicemarked, som er i tråd med anbefalinger til et
fælles nordisk slutbrugermarked. I EnergiMidt har vi iværksat tiltag, som skal forberede os på modellens
indførelse.
Kampagnen ”Sparpåelregningen”
Driften af elnettet er sammen med elsalg og energirådgivning traditionelle kerneaktiviteter. Samtidig er
det også områder, hvor der er stor konkurrence, og hvor det kan være vanskeligt at differentiere sig fra
konkurrenterne. For at give kunderne større overblik over deres sparemuligheder, introduceredes i efteråret 2012 en kampagne, hvor hovedindholdet var/er at give kunderne gode råd om, hvordan de kan
sænke deres elforbrug og samtidig blandt 3 muligheder vælge en konkurrencedygtig elaftale indeholdende elprodukter, som svarer til behov og temperament.
Kunderne får desuden mulighed for at følge forbruget på mit.energimidt.dk og adgang til vores eksperters sæsonaktuelle el-sparetips. Følges rådene, vil en familie på 4 personer typisk kunne skære 10% af
elforbruget - og dermed elregningen. Det er gratis at skifte til ”Sparpåelregningen” - og kunderne skal
hverken have skiftet måler eller aflæse den.
Hovedbudskabet til kunderne er, at ”den billigste el er den, du ikke bruger.” Med ”Sparpåelregningen” vil vi gerne hjælpe kunderne til at nedsætte deres elforbrug – uden at de føler, det går ud over
komforten.
15
Ledelsesberetning
EnergiMidt på Grønland
I slutningen af marts 2012 blev EnergiMidts markedsområde udvidet betragteligt, da vi fik et ”nødopkald” fra Thule Air Base i Nordgrønland med en anmodning om hjælp til lokalisering af en kabelfejl på et
16 km langt 69 kV/60 Hz højspændingskabel. Efter 2 dages arbejde på Grønland lykkedes det EnergiMidts el-tekniker at lokalisere fejlen omkring 9½ km ude i kablet, som heldigvis grundet de klimatiske
forhold er placeret ovenpå jorden. EnergiMidt forventer i de kommnde år en række nye opgaver på
Grønland.
Voksende marked for ESCO-projekter
Et ESCO (Energy Service Company) er en virksomhed eller et partnerskab, som udbyder energitjenester
og finansierer energibesparelser. ESCO-partnerskaber tilbyder tekniske løsninger, som kan give kunderne store besparelser på energiregningen. Kunderne betaler ESCO’et og renoveringen med det, de sparer
på energiregningen.
På området for ESCO-samarbejder har vi i 2012 kunnet bygge på den udvikling, som blev sat rigtigt i
gang i 2011. Samarbejdet med Regionshospitalet i Silkeborg er blevet udvidet, og flere spændende projekter er kommet til i løbet af året. Vi forventer os meget af kommende samarbejder på området.
ESCO-projekter, hvor leverandøren står med ansvaret for alt fra analyse over implementering til drift,
passer godt ind i EnergiMidts portefølje, da de harmonerer med vores kernekompetencer på området
og vores lange tradition for samarbejde med kommuner og offentlige instanser. Konkurrencen om
ESCO-projekter er meget hård, og traditionelt er leverandørens erfaring det væsentligste parameter for
kunden, når der skal vælges en leverandør til håndtering af store energirenoveringsopgaver.
16
Ledelsesberetning
Store kontrakter indenfor Udelys
Der er hård konkurrence på området for
2012
2011
102.541
92.464
Udelys, men vores store erfaring gør, at vi i
mange tilfælde er den naturlige samar- Omsætning (tkr.)
bejdspartner, når intelligent styret lys skal
tænkes ind i den fremtidige byplanlægning,
Produkter
Gadelys og signalanlæg
Tekniske ydelser til A-kunder,
og vi er stadig i den absolutte top, når det
industrikunder og netselskaber
handler om renoveringsprojekter indenfor
Projektrådgivning
udelys. Horsens Kommune, Århus Kommune
Driftslederansvar
og en række andre er allerede i ordrebogen og der er en mængde spændende projekter på vej.
Udbuddene i markedet ændres i øjeblikket fra traditionelle drift- og vedligeholdelsesopgaver til i høj
grad at omfatte komplette renoveringer af gadelys-anlæggene - især med fokus på energirenoveringer.
Mange danske kommuner står for at skulle renovere deres gadelysanlæg i løbet af de kommende fem til
ti år på grund af nedslidning og lyskildeudfasning. Det anslås, at der på landsplan er brug for investeringer på mere end en milliard kroner - anlægsmidler, som kommunerne ikke har, men må finde i energirenoveringsprojekter, hvor EnergiMidt kan komme i spil.
Elprisernes udvikling
Priserne igennem 2012 har været præget af
2012
2011
561.190
699.487
meget høj fyldningsrad i de nordiske vand- og
snemagasiner, hvilket har ført til lave elpriser Omsætning (tkr.)
igennem året. I den lange ende af terminsmarkedet har markedsudviklingen i 2012 været
præget af den usikre stemning i de fleste finansielle markeder og en frygt for stagnation i
Europa, hvilket har fastholdt de lave elpriser i
den lange ende af terminskurven.
Produkter
Pulje-el
Fastprisaftale
Spotaftale
Årspulje
Fremtids-el
Kvartals-el (Forsyningspligt)
Spotpris (Forsyningspligt)
Miljømærket strøm
CO2Balance
CO2 kvoter
17
Ledelsesberetning
Elforbrug
Elforbruget i EnergMidt Net A/S’ forsyningsområde har været svagt faldende i 2012 med 2.142.366
MWh distribueret i elnettet mod 2.184.799 MWh i 2011.
Fjernaflæsning
Ved udgangen af 2012 var 161.000 målere udskiftet med nye fjernaflæste målere. De bagvedliggende ITsystemer er etableret, og fjernaflæsningssystemet bruges nu aktivt af kunderne til visning af timeforbrug
via Internettet og SmartPhones, samt af EnergiMidt til årsafregning, energirådgivning, fjernafbrydelse og
fjerntilslutning samt fejlsøgning.
Ved årsafregningen 2012 blev 161.000 kunder således afregnet på baggrund af fjernaflæste målinger,
der fuldautomatisk er overført fra måler via hjemtagningssystem til afregningssystem og regning. Det er
pt. installeret velfungerende kombineret fjernaflæsning på 4.400 kombinerede varme- og elmålerinstallationer. Det samlede fjernaflæsningsprojekt på både el og varme forventes afsluttet i løbet af 2013.
Ud over eget fjernaflæsningsprojekt har EnergiMidt siden 2010 drevet fjernaflæsning af elmålere for
andre forsyningsselskaber.
Krav om energibesparelser
Vi har med vores landsdækkende tilskudsordning medvirket til energiforbedringer, og vi har derfor mulighed for at indberette energibesparelserne i forhold til EnergiMidts aftale med Energistyrelsen omkring
energibesparelser. I 2012 var vi pålagt gennem energirådgivning at bidrage til realiserede energibesparelser svarende til 48.612 MWh.
EnergiMidt tilbyder virksomheder med et stort sparepotentiale en screening af mulighederne for energibesparelser efterfulgt af en tilbundsgående energirådgivning, hvor alle konsekvenser ved forslagene
gennemgås, herunder analyser, målinger, beregninger og tilbud.
Når virksomhederne har gennemført energibesparelsesprojekterne, verificerer EnergiMidt, at den forventede besparelse er realiseret.
De mindre virksomheder tilbydes en energigennemgang, hvor sparemuligheder identificeres og efterfølgende udmøntes i en handlingsplan med kommunikation til virksomhedens medarbejdere samt løbende
registreringer og opfølgning hvert år. Der tilbydes desuden mulighed for at tilkøbe miljøledelse, kurser
for medarbejdere og arbejdspladsvurderinger.
18
Ledelsesberetning
Studsgård elektricitets- og vandforsyning
Bestyrelsen traf sidst på året 2011 beslutning om, at EnergiMidt Net A/S søgte at overtage elaktiviteterne i Studsgaard Elektricitets- og Vandforsyning (SEV).
Lige inden årsskiftet indgik selskabets bestyrelse og EnergiMidt Net A/S derfor en aftale om overdragelse af disse aktiviteter til EnergiMidt Net A/S. Aftalen var betinget af en godkendelse på en ekstraordinær
generalforsamling i SEV. Tirsdag den 17. januar 2012 blev den ekstraordinære generalforsamling afholdt,
og overdragelsen af el-aktiviteterne i SEV blev enstemmigt vedtaget.
EnergiMidt Net A/S har således overtaget en af landets mindste transformerstationer med 208 elforbrugere. Overdragelsen blev endelig godkendt af Energistyrelsen, og overtagelsen har juridisk virkning fra 1. januar 2012.
19
Ledelsesberetning
FiberBredbånd
En foregangsvirksomhed i regionen med flere end 40.000 fiberkunder
Inden for fiberbredbånd har vi en stabil drift og udrulning sker i henhold til strategien for området. Tiden arbejder for vores fiberløsninger, og det er blevet
Omsætning (tkr.)
2012
2011
194.366
157.843
mere og mere anerkendt i offentligheden, at fremti- Produkter
Internet
dens bredbåndsløsning tager udgangspunkt i fiber.
TV
Kunderne stiller stadig større krav til ”båndbredde” i
Telefoni
takt med at dagligdagen leves og opleves via internettet og i den forbindelse kan vi levere den nødvendige platform - hvilket salget af tilslutninger, som er på
ca. 1.000 stk. om måneden, også dokumenterer.
En milepæl i vores fiberforretning blev nået i oktober 2012, da vi tilsluttede fiberkunde nr. 40.000. Det
var en begivenhed, som Regionsrådsformand Bent Hansen var med til at skabe opmærksomhed om i regionalt regi, og vi blev i positive vendinger omtalt som en foregangsvirksomhed i regionen. Det er vi stolte af! Vi rundede i 2012 også erhvervskunde nr. 2.000, hvilket bekræfter, at fiber i stigende grad bliver
en forudsætning for driften også af mindre virksomheder.
Fiberbredbånd Privat
På informationsmøder rundt omkring i markedsområdet oplever vi stor interesse for fiberløsningerne og
ganske mange interesserede udtrykker bekymring for, hvorvidt deres bysamfund vil blive kørt ud på et
teknologisk sidespor, hvis ikke der kan tilbydes fiber lokalt. Samtidig er mange borgere overbeviste om,
at deres boliger bliver lettere at udleje eller sælge, hvis der kan tilbydes fiberbredbånd. Der er med andre ord en meget stor bevidsthed om fiberbredbåndets betydning - og vigtigheden af høj hastighed og
tilgængelighed.
85 % af kunderne i vores oprindelige markedsområde er nu blevet tilbudt en lynhurtig og meget stabil
fiberforbindelse og det er vi meget tilfredse med, for det betyder samtidig, at vi har afholdt en stor del
af udgifterne i forbindelse med etableringen af fibernettet i vores forsyningsområde.
I kølvandet på overtagelsen af ELRO er vi i gang med at kortlægge det nye markedsområde og planlægger udrulningsaktiviteter på samme forretningsmæssige vilkår, som gælder for resten af EnergiMidt. Det
betyder, at hvis der er tilslutning fra en vis procentdel kunder i et område, så vil vi tilbyde området vores
lynhurtige fiberbredbånd.
20
Ledelsesberetning
Waoo! og Viasat
Den store konkurrence på fibermarkedet giver fortsat udfordringer i forhold til at få øget dækningsbidraget, og det har vi stort fokus på. Vi arbejder ud fra en forudsætning om, at vi kun i begrænset omfang
kan grave os til mere succes – det handler om at tilføre mere indhold og flere muligheder til de produkter, vi tilbyder. Senest har samarbejdet i Waoo! gennem aftalen med Viasat åbnet døre hos boligforeningerne om salg af TV-pakker. Det er et marked vi forventer os meget af.
SE har overtaget Stofa
En vigtig begivenhed på fiberområdet i 2012 var nyheden om, at SE har købt Stofa. SE er en af vores nære samarbejdspartnere også i Waoo!-regi, og vi ser i EnergiMidt særdeles positivt på de nye muligheder,
der ligger i et samarbejde mellem Waoo! og Stofa med 375.000 nye kunder – især på billigere indkøb af
rettigheder og et større udvalg af produkter, hvilket både vil komme vores kunder til gode og forbedre
vores dækningsbidrag.
Nye forretningsmuligheder i boligforeninger
I foråret blev det muligt at få Viasats kanaler med i sin Waoo! tv-pakke og det har åbnet nogle nye salgskanaler for EnergiMidt. Det har tidligere ikke været muligt at få lov at give et tilbud på tv til landets boligforeninger uden at kunne inkludere kanaler som for eksempel TV3 og TV3+ som en del af pakken.
Det kan vi nu og det betyder, at vi har klart forbedrede konkurrencevilkår, når vi byder på boligforeningsaftaler. Det er et spændende marked, hvor konkurrencen om kunderne er stor. Imidlertid er vi
kommet fint på vej og erobrer stille og roligt flere og flere markedsandele også på dette område. Vi forventer øget aktivitet på området i den kommende tid.
Fiberbredbånd Erhverv og Offentlig
I september 2012 kunne vi notere, at erhvervskunde nummer 2.000 har valgt at tilslutte sig fiberbredbånd fra EnergiMidt. Det har taget seks år at nå denne milepæl, men især det seneste år har vi oplevet
en kraftig stigning med en fordobling i antallet af erhvervskunder.
Rigtig mange virksomheder oplever i disse år, at de har nået loftet for, hvor meget datatrafik deres traditionelle forbindelse kan trække. Her kommer vores fiberbredbånd ind i billedet og kan levere en meget hurtig forbindelse, uanset hvor virksomheden fysisk er placeret.
21
Ledelsesberetning
Talent Days
EnergiMidt opfordrede i efteråret 2012 ca. 100 studerende ved 4 videregående uddannelsesinstitutioner (Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus) til at
arbejde med en opgave omhandlende muligheder og udfordringer indenfor fremtidens fiberbredbånd.
50 studerende valgte at arbejde intensivt med problemstillingerne for at kvalificere sig til Talent Days
hos EnergiMidt i Silkeborg fra den 30. januar til den 1. februar 2013.
For EnergiMidt er der flere perspektiver i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. De studerende
får en opgave, hvor de får et realistisk indtryk af indholdet i en arbejdsopgave i det rigtige erhvervsliv, og
uddannelsesinstitutionerne bliver udstyret med en vejledning i, hvad det er, som erhvervslivet efterspørger for at kunne gøre studiemiljøet og opgavesammensætningen så relevant, som mulig.
Talent Days blev en stor succes og de 22 studerende, som var blevet udvalgt til den afsluttende Workshop hos EnergiMidt i januar/februar 2013 fik for alvor prøvet kræfter med de krav, som de vil blive stillet over for efter endt uddannelse. Samtidig afleverede de studerende nogle rigtig gode opgaver, og løsningsforslagene vil i et vist omfang blive inddraget i den fremtidige udvikling af fiberforretningen.
Tilfredshed med EnergiMidt som fiberleverandør
Vi har gennemført en kundeanalyse blandt vores fiberkunder for at finde ud af, hvad kunderne mener
om os og om vores produkter. Resultaterne er overvejende positive og kunderne er mere tilfredse i dag
end for et år siden. Flere forventer at være kunde også om 12 måneder og flere har lyst til at anbefale
fiberbredbånd og EnergiMidt til venner og bekendte. Ca. 80 % af de adspurgte mener, at EnergiMidt i
høj grad lever op til kravene til den perfekte fiberleverandør. Det er vi meget tilfredse med, men vi arbejder hele tiden på at gøre det bedre!
22
Ledelsesberetning
Vedvarende energi
Et stort år for solcellerne
I energisektoren vil 2012 uden tvivl blive husket
2012
2011
199.100
57.136
som året, hvor solcellesalget for alvor boomede
for så sidst på året at gå næsten i stå. I Energi- Omsætning (tkr.)
Midt oplevede vi først på året en stor interesse Produkter
blandt kunderne for at investere i produktion af
vedvarende energi fra eget hustag, og stort set
Solceller
Varmepumper
samtlige af vores afholdte informationsmøder var fyldt op med interesserede. Vi valgte flere gange at
opjustere vores salgsbudgetter og optimerede organisationen på både salgs- og installationssiden med
mange nye ansatte, som betjente et markedsområde, der efterhånden omfattede hele landet. Ifølge vores mest ambitiøse forretningsplan håbede vi at sælge ca. 1.500 anlæg i 2012. Vi endte på flere end
2.600 solgte anlæg.
Først på sommeren forlød det, at der ville komme et politisk indgreb, som ville begrænse fordelene i at
investere i solceller. Det satte kunderne og markedet noget i venteposition, men da Klima- og Miljøministeren så i efteråret fremlagde en plan med besparelsesmæssige begrænsninger og en deadline midt i
november 2012, kom der for alvor gang i salget igen. De sidste 4-5 dage inden deadline for indgåelse af
aftaler på ”gamle” vilkår, havde vi nærmest døgnåbent og solgte 720 anlæg.
Regulering af nettomålerordningen
Det politiske indgreb betød en ændring af den hidtidige nettomålerordning fra årsbaseret nettoafregning til timebaseret afregning. Mens det tidligere var muligt at opspare overskydende strømproduktion
på elnettet med afregning en gang om året, bliver det nu afregnet time for time.
Dermed er det med de nye regler den el fra solcellerne, som kan forbruges i samme time den produceres, der er afgiftsfri. Den nye timebaserede afregning betyder altså, at ejeren af et solcelleanlæg gratis
kan bruge den strøm, anlægget producerer i den time det produceres, uden at blive pålagt tariffer, afgifter og moms. Dermed spares ca. 2 kr./kWh. Det betyder, at jo større andel af den egenproducerede el
der kan bruges med det samme i husstanden - jo større bliver besparelsen på elregningen de næste 2530 år.
Samtidig øges pristillægget for el, som leveres til nettet. I stedet for 0,60 kr./kWh tilbydes efter de nye
regler 1,30 kr./kWh. Pristillægget ydes i en periode på 10 år, hvorefter der afregnes med markedsprisen
på el. Afregningsprisen for nyanlæg aftrappes gradvist til 0,60 kr./kWh over 5 år.
Endelig er der ikke længere nogen begrænsning, der hedder 6kW-anlæg til private husstande.
23
Ledelsesberetning
Fremtidsperspektiver for salg af solceller
Solceller er stadig en både økonomisk og miljømæssig god investering. Teknologien er nu så langt fremme, at ydeevnen er høj og levetiden lang. Samtidig har priserne på solceller i en årrække været faldende. Langt de fleste vil selv med den nye ordning kunne spare tusindvis af kroner på en investering i et
solcelleanlæg, da kraftværket på taget jo har en levetid på minimum 25 år.
Samtidig giver fjernelsen af den øvre 6kWh grænse for private anlæg flere muligheder for salg til for eksempel boligforeninger, så selv om markedet efter det politiske indgreb er i venteposition, så er der
masser af salgsmæssige fremtidsperspektiver - ikke mindst over for erhvervs- og offentlige kunder, hvor
vi i forvejen har en stærk og anerkendt markedsposition.
Solceller i Region Syddanmark
EnergiMidt vandt udbuddet på Region Syddanmarks nye solcelleprojekt, der er Danmarks hidtil største
af sin art. Ordren er på ca. 43 mio. kroner og har skabt øget travlhed, da alle solceller skal være installeret primo 2013. Med anlægget får Region Syddanmark en årlig besparelse på elregningen på 4-4½ mio.
kr. over en periode på min. 25 år.
I alt skal der installeres 20.000 kvadratmeter solceller ved brug af 16.000 moduler på et samlet areal
svarende til fire fodboldbaner. Projektet omfatter 104 anlæg fordelt på 60 bygninger på hospitaler og
sygehuse i byer spredt over hele regionen. Anlægsstørrelsen er ca. 3,2 MWp, der årligt producerer over
2,5 mio. kWh.
Projektet er mere end dobbelt så stort som Danmarks nuværende største solcelleprojekt, SolEnergi
Skive/Skive Kommune (på ca. 1,5 MWp) - et projekt som EnergiMidt også er en del af.
VE-Parker
Køb af solcelleparker i Italien og Bulgarien
I foråret 2012 investerede vi i en Solcellepark i Caposele, som er beliggende i Campania regionen i nærheden af Napoli i Italien. Caposele har en størrelse på 4,1 MWp med en årlig produktion på ca. 5,6 mio.
kWh og blev idriftsat i 1. kvartal 2011. Projektet er opført og i drift og er købt som en nøglefærdig løsning.
I efteråret kom Bulgarien på solkortet, da vi købte en solcellepark i Kaolinovo i den nordøstlige del af
Bulgarien. Projektet har en størrelse på 4,9 MWp, og er opført med polykrystalinske paneler fra det Norske selskab REC samt med invertere fra Norske Eltek Valare. Parken breder sig over ca. 10 hektar.
24
Ledelsesberetning
Køb af vindmøllepark i Døstrup
I tråd med intentionerne i forårets energiforlig og den interne målsætning om at øge egenproduktionen
af vedvarende energi, har EnergiMidt foretaget yderligere investeringer på området. En vindmøllepark,
som ligger ved Døstrup i nærheden af Hobro og som består af 5 stk. 3 MW vindmøller, hvoraf EnergiMidt har købt de 4.
Investeringer i sol og vind
I Strategi 2015 er en af målsætningerne, at vi i 2015 skal råde over en egenproduktion af vedvarende
energi på 80 MW. Målet for 2012 var at råde over 20 MW, men med købet af solcelleparkerne i Italien
og Bulgarien, råder vi allerede nu over en egenproduktion på 25 MW til vores eget energiregnskab. På
vores anlæg har vi en årlig el-produktion på ca. 43 mio. kWh svarende til ca. 10.000 familiers årlige elforbrug.
Målsætningen for de kommende år er at satse på vindmølleparker i Danmark og Tyskland og solcelleparker i Bulgarien.
25
Ledelsesberetning
EnergiMidt i udvikling
International energirådgivning
EnergiMidt fik i 2011 fået et gennembrud med vores koncept for international energirådgivning. Forretningsmodellen omfatter en samlet løsning, som indeholder energirådgivning, leverance af udstyr samt
en ekstern finansiering af hele projektet på baggrund af garantier fra Eksport Kredit Fonden (EKF). Løsningsmodellen er blevet positivt modtaget af både kunder og diverse netværk inden for innovation og
energieffektivitet. Håndtering af internationale projekter har desuden haft som sidegevinst, at vi har fået skabt et udbytterigt samarbejde med danske finansielle institutter som EKF, Nordea m.fl., som bidrager med finansieringsløsninger til kunderne i projekterne.
Stor opmærksomhed omkring Innovation Fur
Sammen med Skive Kommune og Fur satte EnergiMidt i efteråret 2010 gang i det ambitiøse udviklingsprojekt Innovation Fur. Projektets vision er at udvikle fremtidens bæredygtige og digitale samfund - platformen er øen Fur i Limfjorden, der i løbet af de kommende år kommer til at ose af grøn energi og moderne teknologi.
Projektet tager udgangspunkt i de energimæssige udfordringer, Danmark står over for i nær fremtid; vores afhængighed af fossile brændstoffer som olie, kul og gas. Det er nødvendigt, at vi udvikler et samfund, der på sigt er uafhængig af fossile brændstoffer, så vi i fremtiden ikke er afhængige af ustabile forsyningskilder, svingende energipriser og usikker energiforsyning. Samtidig håndterer projektet nogle velfærdsmæssige problemstillinger, og i denne forbindelse spiller digitaliseringen af velfærdsydelser en
central rolle.
Mere end 30 procent af husstandene på Fur har benyttet sig af muligheden af et gratis energitjek – og
over halvdelen af dem har foretaget energirenoveringer. Den massive indsats med informationskampagner, kurser og tilbud om gratis energirådgivning har virkelig flyttet den grønne adfærd på øen og sat
Fur på landkortet som en bæredygtig ø.
Borgerinddragelse er nøglen til at få borgere til at handle mere grønt. Det viser EnergiMidts alternative
solcellekampagne, der løb af stablen i sommer. Her blev der doneret et solcellemodul til Fur Forsamlingshus for hvert solgt solcelleanlæg på Fur, hvilket resulterede i 10 moduler til Fur Forsamlingshus, der
på den måde får halveret deres årlige udgifter til el. Det giver plads til endnu flere fælles og lokale oplevelser.
EnergiMidt sidder på 50% af solcellemarkedet på øen, og generelt på Fur har 5% af husstandene solcelleanlæg - landsgennemsnittet ligger på ca. 1%.
26
Ledelsesberetning
Der kommer til at ske meget på Fur i den nærmeste tid. Efter udrulningen af fiber, er der igangsat itkurser for seniorer. Det er en stor succes, ventelisterne vokser og vokser. Derudover er Innovation Fur i
fuld gang med at søge midler til et interessant skoleprojekt på Fursund Skole, hvor tanker om udeskole,
tablets og pædagogik kombineres på en innovativ måde.
Desuden har Innovation Fur fået midler fra EU til at gennemføre et Smart Grid-projekt. Sammen med
seks samarbejdspartnere har EnergiMidt fået en samlet bevilling på 3,4 mio. Euro til et projekt om fremtidens intelligente el-net. Der skal udvikles software og testes nye forretningsmodeller for fremtidens
elforbrug og elvaner.
International succes for ZZzero
En komponent, der kan reducere det store standby-forbrug fra elektriske apparater, er kerneproduktet
fra virksomheden ZZzero, som EnergiMidt Udvikling A/S har tilføjet i sin portefølje af investeringer indenfor bæredygtige og energibesparende løsninger. I slutningen af 2012 fik dette produkt også international bevågenhed, da virksomheden blev inviteret til en stor messe i USA, hvor interessen for ZZzero
var betragtelig og hvor der blev knyttet adskillige nye forbindelser, som skal bearbejdes i 2013. EnergiMidt Udvikling A/S er trådt ind i en tidlig fase i produktudviklingen og hjælper med kommercialisering
ved at tilføre indskudskapital, faglig ekspertise, teknisk Know-how og erfaring.
Spar på vandet med Water Smiley
EnergiMidt Udvikling er ligeledes engageret i Smiley Energy ApS, som udvikler og sælger energibesparende og miljøfremmende udstyr til private. Kerneproduktet er Water Smiley – en vand- og energimåler,
der især er målrettet børnefamilierne. Måleren, der findes i en basisudgave og i en trådløs version, visualiserer på en letforståelig måde, hvor effektivt der spares på det varme vand i brusebadet. Water Smiley måler vandforbrug og vandtemperatur under badet og omregner dette til energiforbrug, hvilket
danner grundlag for inddeling af badet i tre energiklasser, som synliggøres med brug af lysende smiley’er: En glad grøn, en neutral gul samt en sur rød. Den badende får således en umiddelbar karakter for
sin miljøvenlighed.
Investering i elbilsoperatøren CLEVER
Elbiloperatøren CLEVER udvider ejerkredsen med tre nye store aktionærer. Dermed står fem af Danmarks største energiselskaber bag elbiloperatøren, og det styrker udbredelsen af elbilen i Danmark.
CLEVER har indtil nu været ejet af SEAS-NVE og SE - Danmarks 2. og 3. største energiselskaber - men har
fra 12. december 2012 også fået østjyske NRGi, midtjyske EnergiMidt og fynske Energi Fyn som ejere.
Som energiselskaber vil vi gerne være med til at styrke udbredelsen af elbilen, udbygge infrastrukturen
og være en del af fremtidens netværk, og det kan vi gennem CLEVER, som har formået at sætte strøm til
elbilerne på tværs af bilmærker og modeller. Derfor har vi valgt at deltage i en fælles langsigtet brancheløsning på elbilområdet.
27
Ledelsesberetning
I EnergiMidt ser vi investeringen i CLEVER som en langsigtet investering, der gør det muligt at sikre, at
selskabets andelshavere får adgang til markedets bedste produkter på elbilmarkedet. Vi har store ambitioner om at bidrage til udviklingen af et bæredygtigt energisystem i vores lokalområde. Som led i den
udvikling ser vi udbredelsen af elbiler og den tilhørende opbygning af infrastruktur som en vigtig brik.
Samtidig har det været vigtigt, at der er tale om et bredt funderet ejerskab, som dækker store dele af
Danmark.
GreenHydrogen - intelligent lagring af VE produceret strøm
EnergiMidt Udvikling A/S er indtrådt som medejere af GreenHydrogen.dk og har sammen med de nuværende ejere InnovationMidtVest A/S, Strandmøllen A/S og Nordtec-Optomatic A/S indskudt investeringsmidler i virksomheden.
Investeringen er foretaget ud fra en forventning om, at brint får stor betydning i fremtidens fossil-frie
energisystem, som i langt højere grad end i dag være baseret på vedvarende energi. Imidlertid er der
nogle helt afgørende nøgleteknologier, som må udvikles, for at visionen om mere vedvarende energi
kan realiseres. Det drejer sig især om en udligning af belastningen på elnettet, så vindmøllerne kan producere energien, når vinden blæser, og de private og industrielle forbrugere kan udnytte den producerede energi, når det ønskes. Der er derfor behov for en midlertidig energilagring af en del af den fremstillede vindmølleenergi - og det er her GreenHydrogen´s teknologi bliver særdeles relevant.
GreenHydrogen har et stort potentiale og nogle teknologiske spidskompetencer, når det drejer sig om at
udvikle konkurrencedygtige elektrolyseanlæg til produktion af brint på baggrund af energi fra vedvarende energikilder. Brinten produceres af overskudsenergi, lagres og bruges derefter som brændstof i
brændselsceller, når man har brug for elektricitet eller varme. På den måde opnås et 100 procent CO2frit forbrug. Ved at lagre overskudsstrøm og anvende det, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner,
nedsættes forbruget af fossile brændstoffer og dermed CO2 udslippet.
Brinten lagres og anvendes for eksempel til brintkøretøjer eller til virksomheder som anvender brint i
produktionen. I transportsektoren er der således et stort potentiale for anvendelse af brint, og flere bilproducenter er klar til for alvor at rulle brintbilerne ud fra 2015. Når brinten via elektrolyse produceres
fra overskudsstrøm fra vindmøllerne, er fortsætterbrændstoffet 100 procent CO2 frit.
28
Ledelsesberetning
Supervizor - nu også med vægterordning
Som en af de første i Danmark, tilbyder EnergiMidt en samlet løsning, hvor kunden kan håndtere energistyring, tyverialarm og røgalarm via sin pc eller smartphone. Supervizor Alarmpakke og Varmepakke indeholder alt, hvad du skal bruge for at kontrollere og styre energiforbruget i boligen. En nem, smart og
moderne løsning, der giver besparelser, tryghed og komfort.
Supervizor er også et alarmsystem, som giver dig besked ved indbrud - og det er desuden muligt at se,
hvem de ubudne gæster er. EnergMidt har indgået et samarbejde med Securitas, så det er muligt at tilkøbe en Securitas vægterordning til Supervizor Alarmpakken. Alarmen overvåges døgnet rundt fra en
bemandet kontrolcentral - og rykker ud, hvis alarmen går. Det giver ekstra sikkerhed.
I 2012 introduceredes desuden en helt ny Varmepakke til Supervizor - en nem, smart og moderne løsning til at styre varmeforbruget i boligen - og det er muligt at spare op til 23 procent af varmeforbruget
ved hjælp af intelligente termostater som kan styres trådløst via smartphone, iPad eller på webportalen
Supervizor.dk
Produktet er en del af EnergiMidts Smart Home produktserie, som i den kommende tid skal udbygges
med flere intelligente el-produkter.
29
Ledelsesberetning
Interne forhold
Samfundsansvar - CSR i EnergiMidt
EnergiMidt ønsker grundlæggende at drive en virksomhed på et ansvarligt grundlag, hvor der fokuseres
dels på hensyn til forretningsmæssige forhold og dels tages hensyn til kunder, medarbejdere og det omgivende samfund. Med redegørelsen for samfundsansvar ønsker vi at forbedre EnergiMidts generelle
omdømme og gøre virksomheden mere kendt og samtidig gøre det lettere at skaffe kvalificeret arbejdskraft samt at udbygge det positive omdømme over for kunder, samarbejdspartnere, leverandører og
andre interessenter.
Vi ønsker at imødekomme konkrete krav fra kunderne til bæredygtige ydelser og produkter produceret
under ansvarlige forhold, samtidig med at produkter og serviceydelser tillægges nogle særlige værdier
så de herved differentierer sig fra konkurrenternes.
Vi ønsker at fremme arbejdet med rummelighed og sundhedsfremmende aktiviteter i EnergiMidt og vi
vil indgå i samarbejder med myndigheder og udannelsesinstitutioner med henblik på at lette adgangen
til arbejdsmarkedet for unge og personer med specielle behov.
Arbejdet med samfundsansvar skal bidrage til en langsigtet opbygning af legitimitet for EnergiMidt og
skabe større overblik over opnåede mål og fremtidsperspektiver. Internt skal redegørelsen bruges som
et ledelsesværktøj. Udvikling og implementering af en formaliseret CSR-strategi er en igangværende
proces og denne vil i løbet af 2013 i sin helhed blive præsenteret på energimidt.dk.
Beskrivelse af hovedområderne
Samfundsansvar og det lokale engagement har altid har haft en central plads i EnergiMidt, hvorfor vi har
valgt at formulere kortfattede, værdibaserede målsætninger for, hvordan virksomheden efterlever begrebet “Corporate Social Responsibility” - i daglig tale forkortet CSR - på en række centrale områder.
Hvert af de centrale områder opdeles i målsætninger, omsætning af målsætninger til handling og forventninger til fremtiden. I ”Målsætninger” beskriver vi vores politikker og ambitioner på området. I
”Omsætning af målsætninger til handling” forklarer vi systemer og procedurer og hvordan vi arbejder
med målsætningerne i EnergiMidt. I ”Forventninger til fremtiden” fortæller vi, hvordan de opnåede mål
skaber forudsætninger for udvikling på området - og om fremtidsperspektiverne.
De centrale områder
1. Samfund og lokalt engagement
2. Medarbejdere og arbejdsmiljø
3. Kerneforretning
4. CSR og leverandørkæden
5. Miljø og klimapåvirkning
6. Menneskerettigheder
30
Ledelsesberetning
1. Samfund og lokalt engagement
Målsætninger:
EnergiMidt ønsker aktivt at støtte kulturelle, musiske og sportslige foreninger og aktiviteter i vores markedsområde. Vi støtter bredt og opfordrer medarbejderne til aktivt at tage del i lokalsamfundenes foreningsliv. Desuden støtter EnergiMidt iværksætteri og uddannelse, og spiller en synlig rolle, når byudviklingsprojekter igangsættes i de områder, hvor vi er repræsenteret.
Omsætning af målsætninger til handling:
Det vil være for omfangsrigt at beskrive samtlige de tiltag i EnergiMidt, som helt eller delvist har betydning for samfundet og det lokale engagement. Senere i ledelsesberetningen – umiddelbart efter beskrivelsen af de centrale områder - fortæller vi om udvalgte tiltag, som også i 2012 har fyldt en masse i organisationen.
Det er for eksempel en beskrivelse af tankerne bag det lokale skulderklap Årets Ildsjæl, som i 2012 blev
uddelt for femte gang. Vi fortæller også at vi er stolte over for anden gang på bare 3 år at have modtaget CSR-prisen for social ansvarlighed. Et afsnit forklarer i hvor stort et omfang vi er med til at hjælpe
personer med særlige behov – både ved at tilbyde dem ansættelse og ved at hjælpe dem til fastholdelse
på arbejdsmarkedet gennem meningsfyldte udfordringer og relevante, individuelt tilpassede arbejdsopgaver. Samarbejdet med såvel store som små sponsorer beskrives også i et særskilt afsnit.
Forventninger til fremtiden:
Et andet sted i ledelsesberetningen beskriver vi arbejdet med Talent Days, hvor vi i samarbejde med 4
universitetsuddannelser stillede en opgave, som de studerende skulle løse som en kompetencegivende
del af deres uddannelse. Erfaringerne fra Talent Days og stor interesse fra gymnasier, handels- og erhvervsskoler er medvirkende til, at vi forventer at udvide samarbejdet med lokale uddannelsesinstitutioner. Vi betragter samarbejdet som en mulighed for at påvirke indholdet i uddannelserne og som en lejlighed til at profilere EnergiMidt over for fremtidens arbejdskraft.
Vi ønsker i de kommende år at opretholde niveauet i vores engagement i markedsområderne. Vi ønsker
fremdeles at være en aktiv medspiller i udviklingen af de lokalsamfund, hvor vi er repræsenteret. Vi har
en umiddelbar opgave i det tidligere ELRO-område, hvor udfordringen er at styrke kendskabet til EnergiMidt. Det gør vi gennem kampagner, markedsføring og indgåelse af samarbejdsaftaler på områder,
hvor vi vurderer, at der er en forretningsmæssig fordel.
31
Ledelsesberetning
2. Medarbejdere og arbejdsmiljø
Målsætninger:
EnergiMidt ønsker at være en rummelig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, der kan tiltrække og
fastholde attraktive medarbejdere. Vi vil skabe rammer, der lægger op til en kontinuerlig udvikling af
medarbejderne både fagligt og personligt. Der tages altid - med respekt og opmærksomhed - udgangspunkt i den enkelte medarbejders evner, ønsker og ressourcer. EnergiMidt bestræber sig på at kunne
rumme alle typer medarbejdere.
Vi ønsker at:
•
hjælpe medarbejderne til at balancere arbejdsliv, familieliv og fritid ved f.eks. at tilbyde flekstid
eller hjemmearbejdsplads
•
integrere selvledelse i EnergiMidt
•
at bidrage til at skabe øget stolthed blandt medarbejderne i EnergiMidt
•
skabe en arbejdsplads med medarbejdere, som vil arbejde efter vores vision, mission og vores
værdier uanset køn, kultur, religion, etnisk baggrund, handicap eller andet.
I EnergiMidt arbejder vi aktivt på at tiltrække, udvikle og fastholde vores medarbejdere. Vi har respekt
for forskelligheder, og vores værdier skal skabe de rammer, som gør, at medarbejdere uanset baggrund
vil kunne føle sig godt tilpas hos EnergiMidt.
Vi har et stort socialt ansvar over for vores medarbejdere, hvilket vi er meget bevidste om. Vi ønsker, at
EnergiMidt skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. Det er en overordnet målsætning at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø gennem tæt samarbejde mellem virksomhedens ledelse
og medarbejdere. Derfor arbejder vi i høj grad med medarbejderinvolvering.
På trivselsområdet har vi gennemført en medarbejdertilfredshedsanalyse, som viser, at vi på samtlige
parametre scorer højt (over 90 %). Resultatet betød, at vi i 2012 blev kåret som den 2. bedste danske
arbejdsplads med flere end 500 medarbejdere.
Vi har en overordnet positiv holdning til at tilbyde praktikpladser til unge, og vi vil gerne indgå i et udvidet samarbejde med relevante myndigheder for at hjælpe flere unge arbejdsløse med jobtilbud. Samtidig har vi en seniorpolitik hos EnergiMidt, der sikrer, at den enkelte medarbejder på basis af MUSsamtalen og et seniorkursus får mulighed for at tage den rigtige individuelle beslutning med hensyn til
seniorarbejdslivet.
32
Ledelsesberetning
3. Kerneforretning
Målsætninger:
CSR i kerneforretningen dækker over ansvarlighed i forbindelse med hvervning, betjening og fastholdelse af kunder. Vi forsøger aldrig at sælge noget, som vi ikke ærligt mener kunden har brug for - og gennem efterlevelse af dette ønsker vi at sikre en ansvarlig og værdifuld kundehåndtering, som gør mere
end bare at leve op til lovgivningen. Det skal være let at blive - og være - kunde hos EnergiMidt.
Vi har formuleret en virksomhedsstrategi - Strategi 2015 - hvori vi har defineret og indarbejdet begrebet
”styrket markedsorientering” som et af fire prioriterede fokusområder. Det betyder, at vi i voksende
omfang tilpasser vores indsats og adfærd bedre til markedet og kunderne, når vi implementerer strategier og servicepakker, som er tilpasset forskellige kundesegmenter.
Vi arbejder fremadrettet målrettet efter en "udefra-og-ind" tankegang, hvor vi sætter kunden i centrum
og tager udgangspunkt i, hvad denne har brug for, i modsætning til den mere produktorienterede "indefra-og-ud" tilgang til markedet. Det er naturligvis ensbetydende med et voksende antal opgaver i forbindelse med bearbejdning og pleje af kunderelationer, men da kunderne i højere grad end tidligere forventer en individuel behandling, er det nødvendigt at vi af forretningsmæssige hensyn er i stand til at
håndtere de øgede krav.
Vi benytter i udpræget grad kundetilfredshedsundersøgelser på vores forretningsområder – dels for at
holde fingeren på pulsen i henhold til at kunne tilbyde relevante produkter og serviceydelser, dels for at
kunne måle hvor tilfredse kunderne er med EnergiMidt. Vi oplever, at den øgede opmærksomhed i organisationen om at imødekomme kundernes behov i kombination med større fokus på support og service har resulteret i en markant forøgelse af kundernes tilfredshed med EnergiMidt. En tendens som er
gennemgående for såvel private og erhvervskunder.
Vi forventer at konkurrencen om kunderne bliver væsentlig mere omfattende i fremtiden. Specielt på elmarkedet bidrager ny lovgivning til ændrede konkurrenceforhold, som giver kunderne flere muligheder,
når de skal vælge el-leverandør.
I 2013 er de danske netselskabers fælles IT-system - den såkaldte datahub - blevet etableret, og i oktober 2014 sker der yderligere ændringer i markedsforholdene, når en gros-modellen træder i kraft. Med
indførelse af en gros-modellen får kunderne væsentlig lettere ved at overskue markedet, da de fremover kun skal handle et sted - hos el-handleren - og alle afregninger mellem el-handler og netselskab er i
princippet kunderne uvedkommende.
33
Ledelsesberetning
Denne udvikling er positiv for kunderne. Øget konkurrence på et frit elmarked betyder billigere priser. I
EnergiMidt har vi store ambitioner om også at være med til at præge el-markedet i fremtiden. Derfor
har vi tildelt arbejdet med såvel datahub som en gros-model betragtelige ressourcer. Vores baggrund,
bredden i vores forretning og vores store erfaring giver os de bedste forudsætninger for at kunne placere os i toppen blandt de seriøse udbydere på markedet mange år frem i tiden. En konstruktiv dialog med
kunderne om de rigtige løsninger kombineret med attraktive tilbud tilpasset udvalgte kundesegmenter
skal medvirke til at placere EnergiMidt forrest i kundernes bevidsthed, når de skal vælge leverandør.
Vi vil også fremadrettet være til disposition for medier, myndigheder og forskellige interesseorganisationer, som ønsker at gøre brug af den store viden, som vi besidder i EnergiMidt. For eksempel oplevede
vi i 2012, at i takt med at solcellemarkedet udviklede sig drastisk hen over sommeren, blev vores nøglemedarbejdere mere og mere brugt som eksperter i forskellige sammenhænge. Det er en naturlig følge
af, at vi var blandt pionererne på solcelleområdet med 20 års erfaring, men også på flere andre forretningsområder kan vores omfattende know-how og mangeårige erfaring komme i spil.
Vi vil i de kommende år gøre endnu mere brug af kundetilfredshedsundersøgelser for at løfte organisationen. Vi ønsker at tiltrække nye kunder, men i høj grad også at pleje de bestående. Det gør vi blandt
andet ved at gøre brug af den viden vi har om kunderne, så vi kan sørge for at vi dækker deres behov –
en opgave, som vi kan varetage gennem videreudvikling af vores CRM system.
34
Ledelsesberetning
4. CSR og leverandørkæden
Målsætninger:
Virksomheder bliver i stigende grad mødt med et krav om, at også samarbejdspartnere og leverandører
kan dokumentere, at de overholder lovgivningen, opfører sig forsvarligt og lever op til visse standarder
og konventioner. EnergiMidt har fokus på, at leverandørerne agerer forsvarligt på en række punkter f.eks. på områder som miljø, foreningsfrihed, diskrimination, tvangsarbejde og børnearbejde.
Hvad angår leverandørstyring har vi en særlig forpligtelse i forhold til leverandører i første led. Her har vi
en direkte kontraktlig relation og dermed en særlig mulighed for at påvirke leverandørerne. Som udgangspunkt er det afgørende, at vi i hvert enkelt tilfælde vurderer vores leverandører i forhold til risici
for krænkelser af grundlæggende rettigheder og principper.
Som virksomhed ønsker vi ikke at lukke øjnene for kritisable forhold, blot fordi de finder sted i en anden
virksomhed. Som aftager af et produkt er vi involverede og har et ansvar for, at leverandøren lever op til
grundlæggende krav inden for eksempelvis miljø og arbejdsforhold. Vores størrelse retfærdiggør, at vi er
i en position, hvor vi kan stille krav og medvirke til at sætte nye standarder for CSR i leverandørkæden.
Vi ønsker, at vores leverandører ikke blot overholder gældende miljømæssige grænseværdier, men går
foran og overholder en aftalt lavere værdi.
At stille CSR-krav til leverandørerne kræver i princippet, at vi skal have et overblik over samtlige leverandører og eventuelt disses underleverandører. Det er en omfattende opgave, som løses decentralt i
virksomheden. Vi vil tage hul på opgaven ved at afdække de leverandører, som kan betegnes som virksomhedens primær-leverandører, dvs. leverandører som efter hyppighed og volumen har den største
betydning for virksomheden. Leverandørerne kan herefter kategoriseres efter, hvor ansvarlige de er ud
fra nogle parametre, vi som virksomhed finder relevante. Efter kategoriseringen er det vigtigt, at overveje, om leverandørsamarbejdet bør fortsætte.
Vi vil arbejde på, at relevante nøglemedarbejdere fra forretningsområderne medvirker til at danne det
fornødne overblik over virksomhedens leverandører og herunder foretage en egentlig ansvarlighedsvurdering. Vi er opmærksomme på, at der forudsættes en stor faglig indsigt for eksempelvis at kunne vurdere relevante miljøkrav til en leverandør. På tilsvarende vis kan nøglemedarbejderne deltage i den
egentlige krav- og etikformulering over for virksomhedens leverandører.
35
Ledelsesberetning
5. Miljø
Målsætninger:
I EnergiMidt ønsker vi at være et klimavenligt energiselskab, som er med til at sætte dagsordenen i samfundet inden for energiområdet. Vi arbejder kontinuerligt på miljømæssige forbedringer i forskelligt perspektiv og af forskellig karakter og medarbejderne inddrages i vid udstrækning i forbindelse med identifikation og gennemførelse af ressourcebesparelser.
Vi vil være teknologisk på forkant, banebrydende, vækstorienterede og have fokus på bæredygtig udvikling, såvel økonomisk som samfundsmæssigt. Nutidens behov skal kunne opfyldes uden at være på bekostning af senere generationers muligheder for at opfylde deres behov.
I EnergiMidt vil vi:
•
Inden for økonomiske forsvarlige rammer forpligte os til løbende forbedringer af energiudnyttelserne og miljøbelastningerne som følge af vore aktiviteter, produkter og serviceydelser på
EnergiMidts destinationer samt udekørende personel
•
Forpligte os til, at information og nødvendige ressourcer er til stede for at opfylde målsætninger
og mål, samt evaluere på disse
•
Engagere vore medarbejdere til at agere på en bæredygtig måde ud fra firmaets principper om
selvledelse, så kompetence, handling og ansvar i udstrakt grad ligger hos den enkelte medarbejder
•
Udarbejde et årligt klimaregnskab
•
Medvirke til at fremme vedvarende energi gennem investering i og udvikling af bæredygtige
energiparker og energibesparelsesprojekter
•
Forpligte os til at overholde gældende lovgivning og andre krav vedrørende EnergiMidts energiog miljøforhold.
Vi har i EnergiMidt gjort en indsats for at påvirke forbrugerne til at spare på energien og skåne miljøet –
for eksempel gennem energirådgivning og tilskudskampagner rettet mod slutbrugeren. I år 2012 fandt
EnergiMidt ca. 62 mio. kWh i energibesparelse hos forbrugerne.
Hos EnergiMidt har vi ligeledes søsat projektet Sund & Grøn, hvor vi udvider sundhedsbegrebet til både
at handle om vores egen sundhed og trivsel, men også om ”klimasundhed” og hensynet til vores miljø.
Vores miljø har brug for hjælp, hvis ikke den globale opvarmning skal tage overhånd og ændre vores
verden. Løsningen er at spare på energien, og hos EnergiMidt vil vi tage ansvar og gå forrest i kampen
mod den globale opvarmning.
36
Ledelsesberetning
EnergiMidt byggede i år 2010 et nyt kontorhus i Silkeborg. Den nye administrationsbygning er bygget således, at den overholder kravene til lavenergiklasse 2015 og er dermed på forkant af de krav, der træder
i kraft for kontorbyggerier i 2015. Huset et soleklart eksempel på, at det økonomisk godt kan betale sig
at tænke grønt og innovativt.
Huset er intelligent og er 100 procent behovsstyret. Bygningen styres ved hjælp af målere og bevægelsessensorer og løbende tilpasses varme, udluftning og lys til arbejdsdagens vekslende behov. En del af
bygningens strømforbrug dækkes af et solcelleanlæg, som producerer 45.000 kWh om året, hvilket svarer til elforbruget i 10 private husstande. Varmeforsyningen er også innovativ. Bygningens kælder rummer EnergiMidts store serverrum, og varmen herfra udnyttes til opvarmning af bygningen i samspil med
den varme, der kommer fra elektrisk lys.
For EnergiMidt gælder, at udledningen af drivhusgasser fra elektricitet, varme og vand, for 1 kWh el leveret hos slutkunden, er faldet med 23% fra 2010 til 2011. Udledning af drivhusgasser, totalt for hele distributionen, er faldet med 25% i år 2011, i forhold til året før. Forbruget af elektricitet er faldet med
13% og forbruget af varme er faldet med 43% i 2011 i forhold til 2010. Disse besparelser er konkrete resultater af vores fokus på miljøbesparelser som indsatsområde, vores Sund&Grøn strategi og vores
grønne handlingsplan.
I henhold til implementerede strategier og handlingsplaner på det grønne område forventer vi at styrke
indsatsen mod mere bæredygtige løsninger og miljøbesparelser i EnergiMidt. Miljøindsatsen er en tværorganisatiorisk opgave, som prioriteres højt fra ledelsen.
Vi forventer en endnu højere grad af medarbejderengagement i miljøarbejdet. Medarbejderne gør allerede i dag en stor indsats - for eksempel gennem indsamling af data til klimaregnskabet. Medarbejderne
informeres om tiltag vedrørende EnergiMidts klimaarbejde via intranet, artikler i medarbejderbladet
”Energikilden”, samt på infodage for nye medarbejdere. Derudover sker en aktiv påvirkning af medarbejderne via oplysning til energirigtig adfærd både hjemme og på arbejdspladsen.
Ved fremtidige indkøb og investeringer vil der udover de almindelige indkøbsparametre som pris, design, kvalitet og leveringssikkerhed også indgå en vurdering af de klimamæssige aspekter ved indkøbet.
37
Ledelsesberetning
6. Menneskerettigheder
Målsætninger:
Vi støtter og respekterer beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder og ønsker at sikre, at vi ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. Med dette menes, at vi skal udvise
nødvendig omhu og identificere, forebygge, udbedre og redegøre for de risici, der måtte være for at
menneskerettighedskrænkelser kan indtræffe.
Ovenstående målsætning/hensigtserklæring skal fra 2013 indgå i EnergiMidts CSR-strategi og vil heri blive beskrevet mere detaljeret.
Vi forventer, at fokus på menneskerettigheder i fremtiden vil blive et stadig mere bærende element i
måden at drive forretning på - nationalt såvel som globalt.
Den 2. bedste store danske arbejdsplads
I EnergiMidt arbejdes ud fra, at god trivsel og ambitioner om at gøre EnergiMidt til en attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere, også afspejles på den økonomiske bundlinje. Vi har
valgt at formalisere trivselsarbejdet og fortsætter vort flerårige samarbejde med organisationen Great
Place to Work, som bidrager med trivselsmålinger og trivselsanalyser.
I november 2012 fik EnergiMidts høje og ambitiøse mål for medarbejdertrivsel endnu en officiel anerkendelse i forbindelse med kåringen af Danmark Bedste Arbejdspladser 2012. Her gik vi to pladser frem
fra sidste års fjerdeplads til en flot andenplads blandt virksomheder med flere end 500 ansatte.
Trivselsarbejdet har hidtil bragt EnergiMidt fra en 46.-plads i 2007 til en 2.-plads i 2012. Desuden er vi i
både 2010 og 2012 blevet hædret med specialpriser for vores arbejde på CSR-området.
Det flotte resultat i 2012 har betydet, at vi har måttet revidere vores målsætning, som var at komme
blandt de tre bedste virksomheder målt på medarbejdertrivsel inden 2015. Vores ambition er som minimum at fastholde placeringen i top to – og vi vil sætte endnu mere fokus på både resultater og trivsel,
så vi forhåbentlig kan rykke et enkelt skridt op i ”medaljerækken.”
38
Ledelsesberetning
Pris for Social Ansvarlighed
Ved en ceremoni i København fik EnergiMidt endnu en gang (første gang var i 2010) Great Place To
Works Pris for Social Ansvarlighed. I begrundelsen for prisen skriver Great Place to Work:
”Great Place to Work vil gerne fremhæve EnergiMidt for deres indsats for at promovere energirigtig adfærd både blandt medarbejderne, borgerne i lokalområdet og i det omkringliggende samfund samt uden
for landets grænser. Det er et eksempel på, hvordan en arbejdsplads kan skabe en rød tråd mellem deres kerneforretning og deres filantropiske tiltag og samtidig involvere medarbejderne og de nærmeste
interessenter i at tage et fælles socialt ansvar.
Som energiselskab har EnergiMidt en naturlig opmærksomhed på energiog miljøledelse. Det har de
haft i mere end 15 år og netop sammenhængen mellem kerneforretning, strategi og socialt ansvar er
særligt inspirerende hos Energi Midt. Derfor vandt EnergiMidt ”Prisen for Social Ansvarlighed 2012”.
Bæredygtig udvikling er således både deres kerneforretning og et højt prioriteret emne internt, der i høj
grad involverer medarbejderne. De sidste 2 år har EnergiMidt haft fokus på intern bæredygtighed, som
blandt andet har fokuseret på at fremme medarbejdernes sundhed og energirigtig adfærd både på arbejde og i hjemmet.”
Flotte medarbejder-tal
Væksten i EnergiMidts forretningsområder har betydet, at der i 2012 er blevet ansat flere end 115 nye
medarbejdere i virksomheden. Undersøgelser foretaget i HR afdelingen viser, at både de nyansatte og
den øvrige medarbejderstab er meget tilfredse med at være i EnergiMidt.
Sygefraværet er på et meget lavt niveau på kun 2,66%, hvilket er usædvanligt lavt både i sektoren og i
det hele taget. Desuden er medarbejderomsætningen (medarbejdere, der forlader EnergiMidt) er på
kun 5,5%, hvilket betyder, at der er kontinuitet i virksomheden, og at det er muligt at arbejde struktureret og fremtidsorienteret uden for mange udskiftninger på nøglepositioner.
Nogle af forklaringerne på de særdeles positive tal, som er temmelig unikke sammenlignet med andre
virksomheder, kan findes i arbejdet med implementeringen af Strategi 2015 og fokus på den strategiske
udfordring ”EnergiMidt som vindervirksomhed” som bliver stadig mere forankret i organisationen.
39
Ledelsesberetning
Fokus på medarbejdere med særlige behov
Arbejdsmarkedet var også i 2012 præget af megen snak om stor ungdomsarbejdsløshed, mangel på
praktikpladser og en stigning i antallet af ledige. Det er temaer, som har fyldt meget i medierne hele året
og som stadig gør det.
Der hviler et stort ansvar på såvel det offentlige som på erhvervslivet. Et ansvar, som EnergiMidt gerne
vil være med til at løfte. Allerede i 2011 var vores aktiviteter på området for social ansvarlighed ganske
omfattende, og vores fokus er bestemt ikke blevet mindre i 2012. Der bliver gjort en stor indsats i organisationen for at hjælpe med til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer.
I 2012 har vi haft et stort antal medarbejdere ansat på ”særlige vilkår”. Vi har haft 12 personer i arbejdsprøvning, vi har haft 21 personer i Job med løntilskud/fleksjob/voksenlærlinge, vi har haft 9 studerende i ulønnet praktik, vi har haft 21 lønnede studentermedhjælpere og vi har haft 4 lærlinge. Det samlede antal ansatte på særlige vilkår er således 67 i 2012 mod 45 i 2011.
Både her og nu og i fremtiden er det vigtigt for EnergiMidt at tilbyde hjælp til både unge, der skal ind på
arbejdsmarkedet for første gang og til medarbejdere med særlige behov. Samarbejdet med diverse uddannelsesinstitutioner, jobcentre og andre offentlige organisationer fungerer tilfredsstillende, og det er
os magtpåliggende at medvirke til udviklingen af fremtidens arbejdsmarked - blandt andet ved at styrke
mangfoldigheden i vores egen organisation.
Årets Ildsjæl
For 5. år i træk havde borgerne i det midtjyske område mulighed for at indstille lokale ildsjæle til prisen
Årets Ildsjæl. Blandt 84 indstillinger blev de fem allermest værdige valgt ud og fik overrakt prisen samt
en kontant belønning på 10.000 kr. ved et arrangement i marts hos EnergiMidt i Silkeborg. Fælles for ildsjælene er, at de til dagligt udøver en utrættelig frivillig indsats i lokaleområdet f.eks. inden for arbejde
med unge, kunst, idræts- og foreningsliv, spejder, senioraktiviteter eller lignende.
Formålet med prisen er et ønske om at gå lidt nye veje i forhold til vores mange sponsorater til lokale
sports- og kulturaktiviteter. Traditionelt går sponsormidlerne til de etablerede aktiviteter, klubber og institutioner, men der er helt sikkert behov for at skabe ekstra opmærksomhed omkring de mange lokale
ildsjæle, der i praksis får tingene til at ske. For det er jo fortsat sådan, at det lokale sports-, forenings- og
kulturliv er helt afhængigt af, at der er lokale ildsjæle, der med engagement og virkelyst er med til at gøre lokalområderne levende og aktive.
Vi håber naturligvis, at vi med vores initiativ får uddelt nogle velfortjente skulderklap og får sat lidt ekstra opmærksomhed på betydningen af det lokale engagement, ligesom vi håber, at priserne kan være
med til at inspirere til at involvere sig og være aktiv i det lokale arbejde.
40
Ledelsesberetning
Sponsering
Overordnet ønsker vi at støtte eliteidræt, breddeidræt og kultur i EnergiMidts forsyningsområde. Når
der er tale om eliteidræt er det vigtigt for os at være repræsenteret bredt med udgangspunkt i de fire
større byer Silkeborg, Skive, Herning og Viborg. Med hensyn til breddeidræt og kultur ønsker vi at være
bredt profileret i hele forsyningsområdet. Sponsoraterne skal være aktive sponsorater, der har til formål
at understøtte EnergiMidts overordnede strategi og den daglige forretning.
Det betyder, at EnergiMidt skal kunne anvende sponsoraterne til at skabe stærkere relationer til kunder
og samarbejdspartnere, de skal indeholde elementer, som kan skabe en stærk eksponering af EnergiMidts produkter, og sponserede foreninger i forsyningsområdet skal kunne aktiveres og derved bidrage
til kampagneaktiviteter og salg af eksempelvis bredbåndsprodukter i lokalområderne - naturligvis med
en honorering af arbejdet.
Sund & Grøn
EnergiMidt iværksatte i 2010 Sund & Grøn projektet. Med Sund & Grøn har EnergiMidt internt sat fokus
på bæredygtighed, som både omfatter medarbejdernes sundhed og hensynet til vores klima og miljø.
I forbindelse med Sund & Grøn har EnergiMidt implementeret Energi- og miljøledelse i virksomheden
med det overordnede formål at spare 10 % af virksomhedens energiforbrug allerede i 2012. Ud over at
investere i diverse energiforbedringer, indeholder projektet også en indsats over for medarbejderne.
Her er der fokus på energirigtig adfærd, både på arbejde og derhjemme.
EnergiMidt har udarbejdet en grøn handlingsplan for at opfylde strategiske mål for medarbejderne. I
handlingsplanen er der vedtaget indsatsområder inden for fjernvarme og affald. EnergiMidt har i de seneste år arbejdet med renere produktion, miljøledelse og grønt regnskab. Fra 2010 er der udarbejdet et
klimaregnskab, som er med til at understøtte budskabet om, at EnergiMidt bidrager til en bæredygtig
udvikling, og er på forkant inden for energiog miljøområdet.
Desuden har vi i 2012 arbejdet videre med implementering af energiog miljøledelse. Til dette er lanceret et ”grønt hus”, hvor alle informationer omkring energiog miljøledelse er placeret. Det ”grønne hus”
skal fastholde miljøfokus og medarbejderoplysninger om miljøforhold hos EnergiMidt.
Som energivirksomhed mener vi også, at vi har ansvar for at gå foran og spare på energien. Derfor har vi
indført energiog miljøledelse hos EnergiMidt og vi inddrager medarbejderne i energibesparende aktiviteter. Desuden prioriterer vi anvendelse af energibesparende tiltag ved for eksempel nybyggeri. Endelig
søger vi også at gøre det muligt for vores kunder at agere miljørigtigt, f.eks. understøttet af en lokal tilskudsordning for solceller.
41
Ledelsesberetning
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Koncern
Årets resultat før skat for 2012 udgør 89,6 mio. kr., mens årets resultat efter skat og minoritetsinteresser udgør 47,7 mio. kr. I 2011 udgjorde disse henholdsvis 10,5 mio. kr. og 8,7 mio. kr. Resultatet anses
som tilfredsstillende.
Resultat før resultat af kapitalinteresser og andre kapitalandele samt skat er realiseret med
55,2 mio. kr., hvilket er 8.1 mio. kr. bedre end det budgetterede resultat på 47,1 mio. kr. Afvigelsen er
primært sammensat af et markant højere resultat på varme på 77,4 mio. kr. som følge af indregning af
tilgodehavende forrentning af indskudskapital – dette modsvares af et lavere resultat på FiberBredbånd
med 24,5 mio. kr. og på elhandel på 13,3 mio. kr. samt vedvarende energiparker med 11,4 mio. kr. For
FiberBredbånd og vedvarende energiparker er der dog tale om en forbedring af resultat af primær drift i
forhold til 2011 med henholdvis 13,0 mio. kr. og 12,3 mio. kr.
For 2012 var der forventet et resultat på 47,1 mio. kr. før skat. Dette blev realiseret med et resultat på
89,6 mio. kr., og afvigelsen skyldes dels de samme forhold som ovenstående, og dels at der ikke budgetteres med resultat af kapitalinteresser og andre kapitalandele. Salget af kapitalandelene i Sydøstjyske
Net A/S og Midtjyske Net A/S til Energinet.dk medførte en avance på 44,1 mio. kr.
Det øgede resulat vedrørende varmeaktiviteten skyldes primært indregningen af tilgodehavende forrentning af indskudskapital på 81,8 mio. kr., efter Energitilsynets godkendelse den 28. november 2012.
Der er i årets løb indgået den endelige og afsluttende aftale med Herning Kommune i relation til vores
køb af aktiviteterne i EnergiGruppen Jylland Varme A/S som følge af afgørelse om indregning af forrentning
af
indskudskapital.
I
forbindelse
med
dette
er
der
beregnet
en
goodwill
på
5,3 mio. kr.
Moderselskab
Resultatet for 2012 før indregning af resultat fra kapitalandele og skat udgør 3,5 mio. kr. mod
12,2 mio. kr. i 2011.
Resultatandel af kapitalinteresser udgør 44,1 mio. kr. mod -3,8 mio. kr. i 2011.
Resultatet før skat og efter skat udgør et overskud på 47,7 mio. kr. I 2011 udgjorde resultatet
8,7 mio. kr. før og efter skat.
For 2012 var der forventet et resultat på 15,9 mio. kr. før resultat af kapitalinteresser og skat. Dette blev
realiseret med 3,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig mindre finansielle indtægter.
42
Ledelsesberetning
Usikkerhed ved indregning og måling
Elhandel
Koncernen foretager periodisering af el-salg på baggrund af udsendte årsopgørelser i den efterfølgende
periode. Koncernen følger løbende sammenhængen mellem indkøbte og solgte kWh, for kontinuérligt at
sikre balance heri. Der er i sagens natur usikkerheder forbundet med periodiseringen, hvilket blandt andet skyldes faktorer som: Forskel i aflæsningstidspunktet for slutbrugerne, fejl i indberetningerne fra de
tilknyttede net-selskaber samt muligheden for fejlregistreringer hos Danske Commodities, som er
EnergiMidts samarbejdspartner på elhandelsområdet. Der bliver løbende indberettet korrektioner fra
disse kilder, som kan medføre tilbagebetaling eller ekstra opkrævning hos koncernen. Da disse data genereres af kilder uden for koncernens kontrol, er det ikke muligt at lave en nøjagtig opgørelse af disse
usikkerheder. Det vurderes, at de beløbsmæssige usikkerheder ligger inden for et spænd på
+/- 5 mio. kr.
FiberBredbånd
Forretningsområdet FiberBredbånd har fortsat den kraftige udvikling med opbygning af fibernettet.
Værdiansættelsen af bredbåndsaktiviteten er i sagens natur behæftet med usikkerhed. Ledelsen har
derfor gennemført en nedskrivningstest af det indregnede aktiv. Nedskrivningstesten er udført med udgangspunkt i den af bestyrelsen godkendte forretningsplan for bredbåndsaktiviteten.
Testen har vist, at der ikke er behov for nedskrivning. Værdiansættelsen af bredbåndsaktiviteterne er
dog behæftet med en begrænset usikkerhed, da forretningsområdet stadig er under etablering.
60 kV
I andre tilgodehavender er indregnet et tilgodehavende vedr. aktier i Vestjyske Net 60 kV A/S på
101.000 t.kr. Der var indgået aftale med DONG om, at EnergiGruppen Jylland El A/S skulle beholde 60
kV-nettet indtil 01.01.2007, hvorefter EnergiMidt Net A/S skulle overtage dette. De øvrige aktionærer i
Vestjyske Net 60 kV A/S anerkendte ikke EnergiGruppen Jylland El A/S' disposition, hvorfor sagen blev
indbragt til afgørelse i voldgiftsretten. I marts 2010 afgav voldgiftsretten en kendelse til fordel for EnergiMidt Net A/S.
Der blev i 2011 indledt forhandlinger med de øvrige aktionærer i Vestjyske Net 60 kV A/S vedr. udtagelse af 60 kV nettet i EnergiMidt Net A/S forsyningsområde, men der er endnu ikke opnået enighed omkring fordeling af indtægtsramme, hvilke aktiver der skal udtages og refusionsopgørelsen. Grundet usikkerheden om den endelige fordeling består det indregnede tilgodehavende af den aftalte anskaffelsessum ifølge den oprindelige aftale.
43
Ledelsesberetning
EnergiGruppen Jylland A/S
EnergiGruppen Jylland A/S indledte i 2003 en sag ved Energitilsynet dels for opnåelse af råderetten over
indskudskapitalen i EnergiGruppen Jylland Varme A/S, og dels for opnåelse af retten til at indregne en
forrentning af kapitalen i varmepriserne. Energitilsynet har godkendt den af EnergiGruppen Jylland Varme A/S opgjorte indskudskapital på kr. 607.359.000.
Energitilsynet traf den 26. juni 2012 afgørelse i sagen vedrørende forrentning af indskudskapitalen. I afgørelsen blev fastslået:
•
At Energitilsynet tiltræder, at EnergiGruppen Jylland Varme A/S i priserne kan indregne forrentning af indskudskapital for årene 2003 til 2010 på i alt kr. 282.000.000, jf. § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, og jf. § 6 i afskrivningsbekendtgørelsen.
•
At kompensation for eventuelle faktiske skattebetalinger som ud-gangspunkt skal ske ved indregning i virksomhedens priser, jf. § 20, stk. 1, i Varmeforsyningsloven, og derfor ikke indgår i
grund-laget beregning af en rimelig forrentning efter § 20, stk. 2.
Den 28. november 2012 godkendte Energitilsynet en plan, hvor forrentningen af indskudskapitalen for
perioden 2003 til 2010 indregnes i løbet af en 5 årig periode startende i 2013. Energitilsynet skal hvert år
godkende selskabets budget og har forbeholdt sig retten til ikke at godkende opkrævning af forretningen i det enkelte år. Der indregnes således alene et beløb svarende til den allerede opkrævede regulatoriske overdækning, idet der ikke vurderes at være usikkerhed forbundet hermed.
44
Ledelsesberetning
Særlige risici
Driftsrisici
Den væsentligste driftsrisiko i forbindelse med elhandel er evnen til at prisfastsætte i forhold til de forventede omkostninger ved indkøb af kundernes forbrug på engrosmarkedet.
Herudover har koncernens selskaber ikke påtaget sig specielle risici ud over de risici, der er normale for
de respektive selskabers brancher, herunder de lovgivningsmæssige.
Finansielle risici
Tilstedeværelse på det nordiske el-marked indebærer en række risikoelementer, hvor den væsentligste
er prisrisiko. Prisrisikoen håndteres på engrosmarkedet ved futures, forwards og optioner. Endvidere
vurderes koncernens prissætningsmodeller mod slutkundemarkedet løbende.
Valutarisiko opstår i forbindelse med indkøb af elektricitet i EURO og salg af elektricitet i danske kroner.
Det er selskabets valutapolitik at afdække kommercielle valutarisici. Afdækningen sker via traditionelle
terminsforretninger. Da risikoen for signifikante udsving i kursen mellem EURO og DKK er begrænset,
afdækkes indkøb i EURO ikke.
Modpartsrisiko over for såvel leverandører som slutkunder søges løbende minimeret, hvilket sker i form
af clearing af leverandøraftaler og via kreditvurdering. Såfremt kreditvurderingen ikke er tilfredsstillende
i henhold til gældende retningslinier, kræves sikkerhedsstillelse eller forudbetaling.
Renterisikoen på 40% af realkreditgælden i koncernen er afdækket med finansielle renteswaps.
Kreditrisici
Koncernen har ikke nogen væsentlig risiko ved en enkelt kunde.
Likviditetsrisici
Koncernen har et likviditetsberedskab, der dækker det forventede behov for 2013.
Renterisici
EnergiMidt-koncernen har i løbet af 2012 valgt at placere overskydende likviditet i obligationer med en
lav varighed.
45
Ledelsesberetning
Videnressourcer
Der er i EnergiMidt stor fokus på opsamling og udbredelse af ny viden, herunder de lovgivningsmæssige
forhold, som gør sig gældende inden for el- og varmeforsyning. Inden for FiberBredbåndsaktiviteterne,
hvor der løbende er fokus på produktudvikling, er oprettet testlaboratorium, hvor ny teknik og nye produkter testes. Desuden er der i 2012 afholdt eksterne aktiviteter, hvor samarbejder med videregående
uddannelser har skullet medvirke til yderligere modning af forretningsområdet. Selskabet har fremdeles
fokus på at udvikle nye produkter, der kan udnyttes til energistyring og energioptimering. Inden for udvikling og finansiering af Vedvarende Energi parker har EnergiMidt særlige kompetencer. På energirådgivningsområdet er viden om identifikation og måling af energibesparelser på erhvervsområdet udviklet
og modnet. Kernekompetenceområder findes desuden indenfor anlæg, drift og vedligehold af teknisk
infrastruktur såsom el, varme og fibernet.
Miljøforhold
Koncernen har ikke nogen væsentlig miljøpåvirkning som følge af koncernvirksomhedernes drift ud
over, som nævnt nedenfor i afsnittet ”Grønt regnskab”.
Grønt regnskab
EnergiMidt har valgt at aflægge et frivilligt grønt regnskab for koncernens aktiviteter. Regnskabet kan
rekvireres hos EnergiMidt eller læses på www.energimidt.dk
Med det grønne regnskab ønsker EnergiMidt-koncernen at informere den brede offentlighed om relevante miljøforhold. Det er koncernens håb, at kunder, leverandører og egne ansatte vil blive inspireret
til at nedbringe ressourceforbruget til gavn for miljøet, samt blive en del af det daglige miljøarbejde.
De væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af råvarer og energi. Hovedparten af råvareforbruget finder sted i de tekniske afdelinger med kabel- og fiberbredbåndsdækning. Energiforbruget
anvendes på koncernens destinationer samt ved tab i elnettet i forbindelse med distributionen. Miljøpåvirkningerne omfatter desuden indirekte udledning af CO2, SO2 og NOx samt udstødningsgasser fra EnegiMidts motoriserede køretøjer. Affaldsmængder består blandt andet af aluminium, kobber og kabelskrot, akkumulatorer og industriaffald, hvoraf størstedelen afleveres til genbrug.
Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
EnergiMidt har i 2012 indgået betinget aftale om køb af aktiviteterne i ELRO-koncernen. Købet er endeligt gennemført i februar 2013, og aktiviteterne lægges sammen i løbet af 2013.
Herudover er der fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af
årsrapporten.
46
Ledelsesberetning
Forventet udvikling
For koncernen forventer ledelsen et resultat på ca. 80 mio. kr. før indregning af resultat af kapitalinteresser og skat for 2013.
For moderselskabet EnergiMidt Holding a.m.b.a. forventer ledelsen et resultat på ca. 4 mio. kr. før indregning af resultat af kapitalinteresser og skat for 2013.
47
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse
C (stor).
Selskabet har valgt at fravige årsregnskabslovens § 37 vedrørende indregning af afledte finansielle instrumenter. Afvigelsen er foretaget med henvisning til Årsregnskabslovens § 11, stk. 3 vedrørende det
retvisende billede.
Såfremt selskabet havde indregnet de afledte finansielle instrumenter, ville selskabets aktiver og passiver være reduceret med 16,6 mio. kr. Selskabets resultat er derfor upåvirket af afvigelsen. Begrundelsen
for undladelsen af indregning af de 16,6 mio. kr. er, at der for alle de omhandlede instrumenter er indgået modsvarende kontrakter. Den økonomiske dagsværdi er derfor tæt på nul.
Den valgte regnskabspraksis er i lighed med tidligere år fastlagt under henvisning til ”undtagelsesbekendtgørelsens § 1, nr. 7", jf. nærmere nedenfor.
Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Fundamentale fejl i tidligere år
I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for 2012 har koncernen konstateret en fejl vedrørende periodisering af omsætningen i 2011 på 9.845 t.kr. efter skat. Fejlen er rettet og sammenligningstal tilpasset.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller
faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som
beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
48
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med
de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes
i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller finansielle omkostninger.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter EnergiMidt Holding a.m.b.a. (modervirksomheden) og de virksomheder
(tilknyttede virksomheder), som kontrolleres af modervirksomheden, jf. koncernoversigten side 5. Kontrol opnås ved, at moderselskabet enten direkte eller indirekte ejer mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder.
Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for EnergiMidt Holding a.m.b.a. og dets dattervirksomheder. Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af
ensartet karakter. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter samt fortjenester og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder.
De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.
I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes
forholdsmæssige andel af resultatet og nettoaktiverne præsenteres som særskilte poster i henholdsvis
resultatopgørelsen og balancen.
Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi.
49
Virksomhedssammenslutninger
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet
henholdsvis stiftelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet henholdsvis afviklingstidspunktet.
Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders
identificérbare aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der hensættes til
dækning af omkostninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med overtagelsen. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger.
For koncerninterne sammenslutninger, herunder spaltninger, anvendes sammenlægningsmetoden, hvilket indebærer, at årsrapporterne sammenlægges, som om virksomhederne havde været sammenlagt
fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der
vederlægges som virksomhedskapital samt eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den erhvervede kapitalandel og dagsværdien af
de overtagne aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af brugstiden, dog maksimalt 20 år. Negative
forskelsbeløb (negativ goodwill), der modsvarer en forventet ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indregnes i balancen som en særskilt periodeafgrænsningspost og indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af kapitalandele
Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder og andre kapitalandele opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiverne på afhændelses- henholdsvis afviklingstidspunktet, inklusive ikke-afskrevet goodwill samt
forventede omkostninger til salg eller afvikling.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Materielle og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og andre ikkemonetære aktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser.
50
Ved indregning af udenlandske datter- og associerede virksomheder, der er selvstændige enheder, omregnes resultatopgørelserne til gennemsnitlige valutakurser for månederne, som ikke afviger væsentligt
fra transaktionsdagens kurser. Balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Goodwill betragtes som tilhørende den selvstændige udenlandske enhed og omregnes til balancedagens kurs. Kursdifferencer, opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser som ved omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til
balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen.
Afledte finansielle instrumenter på elektricitet
Afledte finansielle instrumenter på elektricitet, som er indgået med henblik på sikring af købs- eller
salgspositioner, noteoplyses i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 263 af 19. april 2004 om vedtagelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. Behandlingen bliver
derved ensartet for finansiel og fysisk afdækning.
Afledte finansielle instrumenter på elektricitet, som er indgået med henblik på sikring af fremtidigt salg
af pulje- og kvartalsel, indregnes til dagsværdi i balancen med dagsværdiregulering via egenkapitalen.
For afledte finansielle instrumenter på elektricitet, som ikke opfylder betingelserne for behandling som
sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi i resultatopgørelsen løbende. Værdiændringen
på afledte finansielle instrumenter modposteres under andre tilgodehavender.
Afledte finansielle instrumenter i øvrigt
Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til
dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.
Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede
transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter.
51
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning ved salg og levering af elektricitet samt varer og serviceydelser indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang til køber har fundet sted. Nettoomsætning indregnes eksklusive
moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen i takt med, at produktionen
udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde
(produktionsmetoden).
Direkte omkostninger
Køb af elektricitet periodiseres i fuldt omfang efter leveringstidspunktet. Gevinst og tab på afledte finansielle instrumenter, som anvendes til afdækning, resultatføres i takt med, at det underliggende aktiv leveres.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer mv.
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til selskabets
personale.
Finansielle poster
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende transaktioner i fremmed valuta samt tillæg og godtgørelser
under acontoskatteordningen mv. Finansielle indtægter og udgifter indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.
Realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab på valutaterminsforretninger og -optioner, som ikke
opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes til dagsværdi under finansielle poster.
Realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab på obligationer indregnes til dagsværdi under finansielle poster.
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke
hører under selskabets ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende.
52
Skat
Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen
med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Den andel af den resultatførte skat, der knytter sig til årets
ekstraordinære resultat, henføres hertil, mens den resterende del henføres til årets ordinære resultat.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som
beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for betalt acontoskat.
Udskudt skat indregnes og måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Den skattemæssige
værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud,
indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver.
Moderselskabet EnergiMidt Holding a.m.b.a. er i praksis skattefri af egne indtægter, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Alle danske koncernselskaber under EnergiMidt Holding a.m.b.a. (det vil i praksis sige alle danske datterselskaber, hvor ejerandelen er over 50%) indgår i sambeskatning med EnergiMidt Infrastruktur A/S.
Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud).
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill og koncerngoodwill afskrives lineært over den vurderede brugstid, der fastlægges på baggrund
af ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder. Afskrivningsperioden udgør op til 20 år
for strategisk erhvervede virksomheder med en stærk markedsposition og langsigtet indtjeningsprofil,
såfremt den længere afskrivningsperiode vurderes bedre at afspejle nytten af de pågældende ressourcer.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af afholdte omkostninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes levetider:
Goodwill og koncerngoodwill
10-20 år
53
Goodwill og koncerngoodwill nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Øvrige immaterielle anlægsaktiver omfatter igangværende og færdiggjorte udviklingsprojekter med tilknyttede immaterielle rettigheder, erhvervede immaterielle rettigheder samt forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver.
Rettigheder måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger, baseret på en forventet brugstid på 5 år.
Udviklingsprojekter vedrørende produkter og processer, der er klart definerede og identificérbare, hvor
den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende det pågældende produkt eller den pågældende proces, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, når omkostningerne afholdes.
Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger, herunder gager og afskrivninger, der direkte
og indirekte kan henføres til udviklingsprojekterne.
Færdiggjorte udviklingsprojekter afskrives lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden
udgør sædvanligvis 5 år, men kan i visse tilfælde udgøre op til 20 år, såfremt den længere afskrivningsperiode vurderes bedre at afspejle koncernens nytte af det udviklede produkt mv. For udviklingsprojekter, der er beskyttet af immaterielle rettigheder, udgør den maksimale afskrivningsperiode restløbetiden
for de pågældende rettigheder, dog maksimalt 20 år.
Øvrige immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den
regnskabsmæssige værdi.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af øvrige immaterielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen som korrektion til af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter i det omfang, salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris.
54
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger, distributionsanlæg samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger
til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.
Indirekte produktionsomkostninger omfatter indirekte materialer og løn, omkostninger til vedligeholdelse af og af- og nedskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og
udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. Finansieringsomkostningerne indregnes
ikke i kostprisen.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Bygninger
Distributionsanlæg
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
40-100 år
10-45 år
3-30 år
Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste
eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter i det omfang, salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris.
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre
værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige
andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi med tillæg eller fradrag af uafskrevet positiv
henholdsvis negativ koncerngoodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.
55
I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab og med fradrag eller tillæg af afskrivning på koncerngoodwill
henholdsvis negativ koncerngoodwill.
Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til
nul, og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af
den negative indre værdi i det omfang, det vurderes uerholdeligt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældende
virksomheds forpligtelser.
Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Koncerngoodwill opgøres som forskellen mellem kostprisen for kapitalandelene og dagsværdien af de
overtagne aktiver og forpligtelser. Afskrivningsperioden for koncerngoodwill udgør 10 - 20 år, idet der er
tale om strategisk erhvervede virksomheder med en stærk markedsposition og langsigtet indtjeningsprofil, og dermed vurderes den længere afskrivningsperiode bedre at afspejle nytten af de pågældende
ressourcer.
Koncerngoodwill nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Andre kapitalandele
Kapitalandele, der indregnes som finansielle anlægsaktiver, måles efter første indregning til en salgsværdi baseret på en beregnet kapitalværdi eller indre værdi ifølge seneste årsrapport. Hvis en sådan
værdi ikke er mulig at opgøre, måles værdipapirerne til kostpris.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til en af virksomheden fastsat standard kostpris, som ikke vurderes at variere
væsentligt fra den faktiske kostpris. Varebeholdninger nedskrives til lavere nettorealisationsværdi.
Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kostprisen for fremstillede varer samt varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn- samt indirekte produktionsomkostninger.
Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget.
56
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af
nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Igangværende arbejder for fremmed regning
Igangværende arbejder for fremmed regning (entreprisekontrakter) måles til salgsværdien af det på balancedagen udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden og de samlede
forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden for det enkelte projekt er normalt beregnet som forholdet mellem det anvendte ressourceforbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. For enkelte projekter, hvor ressourceforbruget ikke kan anvendes som grundlag,
er der i stedet benyttet forholdet mellem afsluttede delaktiviteter og de samlede delaktiviteter for det
enkelte projekt.
Såfremt salgsværdien af en entreprisekontrakt ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de
medgåede omkostninger eller til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere.
Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældsforpligtelser
afhængig af, om nettoværdien, opgjort som salgssummen med fradrag af modtagne forudbetalinger, er
positiv eller negativ.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår samt indtægter til resultatføring i indeværende år modtaget i efterfølgende
regnskabsår.
Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring
i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis
svarer til nominel værdi.
Værdipapirer
Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer og aktier, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen.
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser indregnes og måles som det bedste skøn over de udgifter, der er nødvendige for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige
risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
57
Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over et år fra balancedagen tilbagediskonteres ved
anvendelsen af den gennemsnitlige obligationsrente.
Andre hensatte forpligtelser vedrører forventede omkostninger til garantiforpligtelser mv. samt hensættelser vedrørende kapitalandele i ”hvile i sig selv”-selskab.
Tilslutningsbidrag og indtægter fra udligningsordning
Tilslutningsbidrag vedrørende el og indtægter fra udligningsordning indtægtsføres over 40 år i takt med,
at de tilhørende investeringer afskrives, mens tilslutningsbidrag vedrørende bredbånd indtægtsføres
over 5 år.
Prioritetsgæld
Prioritetsgæld måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles prioritetsgæld til amortiseret
kostpris. Dette betyder, at forskellen mellem provenuet ved lånoptagelsen og den nominelle værdi, der
skal tilbagebetales, indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden som en finansiel omkostning ved
anvendelse af den effektive rentes metode.
Leasingforpligtelser
Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser
og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.
Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Forskellen mellem nutidsværdien og den nominelle værdi af leasingydelserne indregnes i resultatopgørelsen over kontrakternes
løbetid som en finansiel omkostning.
Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.
Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel
værdi.
Noteoplysninger
Kostpris og MWh af fysiske salgskontrakter, som er indgået før 31.12.2012, om levering af elektricitet i
kommende regnskabsår, angives i note 18.
Endvidere angives afledte finansielle instrumenter, som er indgået med henblik på sikring af salgspositioner i kommende regnskabsår til kostpris samt sikret MWh i note 18.
58
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for selskabet præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme
vedrørende drift, investeringer og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante
driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af
virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning
af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte.
Likvider omfatter likvide beholdninger, kortfristede værdipapirer med lav kursrisiko og kortfristet bankgæld.
Segmentoplysninger
Der gives oplysninger på forretningssegmenter (primært segment). Segmentoplysningerne følger selskabets regnskabspraksis og interne økonomistyring.
59
Hoved- og nøgletal
Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalinger & Nøgletal 2010”.
Nøgletal
Bruttomargin (%)
=
Beregningsformel
Nøgletal udtrykker
Bruttoresultat x 100
Virksomhedens driftsmæssige
Nettoomsætning
Driftsresultat eksklusive
EBITA-margin (%)
=afskrivninger på goodwill (EBITA) x 100
gearing.
Virksomhedens driftsmæssige
rentabilitet.
Nettoomsætning
Afkast af investeret
kapital inklusive goodwill (%)
Driftsresultat eksklusive
=afskrivninger på goodwill (EBITA) x 100
Gennemsnitlig investeret kapital
Det afkast, som virksomheden
genererer af investorer nes
midler.
inklusive goodwill
Egenkapitalandel
=
Egenkapital
Virksomhedens soliditet
Balancesum
Egenkapitalens forrentning (%)
=
Årets resultat ekskl.
Virksomhedens forretning
minoritetsinteresser x 100
af den kapital, som ejerne
Gennemsnitlig egenkapital
har investeret i virksomheden.
EBITA (Earnings Before Interest, Tax and Amortisation) er defineret som driftsresultat tillagt årets af- og
nedskrivninger på immaterielle anlægsaktiver inklusive goodwill.
Investeret kapital inklusive goodwill er defineret som nettoarbejdskapital tillagt materielle og immaterielle anlægsaktiver samt akkumulerede afskrivninger på goodwill og fratrukket andre hensatte forpligtelser og øvrige langfristede driftsmæssige forpligtelser. Akkumulerede nedskrivninger af goodwill er ikke
tillagt.
Nettoarbejdskapital er defineret som varebeholdninger, tilgodehavender og øvrige driftsmæssige omsætningsaktiver fratrukket leverandørgæld og andre kortfristede driftsmæssige forpligtelser. Likvide beholdninger, tilgodehavende og skyldig selskabsskat indgår ikke i nettoarbejdskapitalen.
60
Resultatopgørelse for 2012
Koncern
Moderselskab
2011
t.kr.
2012
t.kr.
2.488.036
74.456
(1.529.472)
(227.137)
805.883
Note
2.100.928 Nettoomsætning
1
83.815 Arbejde udført for egen regning og aktiveret
(1.331.529) Direkte omkostninger
(176.201) Andre eksterne omkostninger
677.013 Bruttoresultat
2011
t.kr.
2012
t.kr.
215
203
0
0
0
0
(1.303)
(1.256)
(1.088)
(1.053)
(323.353)
(294.536) Personaleomkostninger
2
(1.754)
(1.573)
(385.911)
(353.389) Af- og nedskrivninger
3
(12)
0
(2.854)
(2.626)
43.764
(3.882)
0
0
382
357
1.085 Resultat af andre kapitalandele
0
0
5.584 Værdiregulering af kapitalandele
0
0
6.381
15.080
(4)
(211)
47.669
8.718
(19)
(2)
47.650
8.716
0
0
47.650
8.716
96.619
0
44.203
353
9
(10.169)
27.841
(69.233)
89.623
(19.676)
69.947
(22.297)
47.650
29.088 Resultat af primær drift
0 Resultat i tilknyttede virksomheder
1.773 Avance ved salg af tilknyttede og associerede virksomheder
8.033 Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
31.083 Finansielle indtægter
4
(66.107) Finansielle omkostninger
10.539 Resultat før skat
232 Skat af årets resultat
10.771 Resultat før minoritetsinteresser
(2.055) Minoritetsaktionærers andel af resultatet
8.716
Årets resultat
5
Forslag til resultatdisponering
47.650
47.650
Overført til næste år
47.650
47.650
61
Koncern
Moderselskab
2012
t.kr.
2011
t.kr.
264.390
1.680
51.616
287.534 Goodwill
0 Rettigheder
47.553 Udviklingsprojekter
317.686
335.087 Immaterielle anlægsaktiver
Note
241.421
3.673.499
1.561.109
161.334
260.959
3.252.242
1.599.577
171.982
5.637.363
5.284.760 Materielle anlægsaktiver
0
243.790
101.932
3.510
0
4.268
122.086
353.500 Finansielle anlægsaktiver
6.077.135
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder
Andre værdipapirer og kapitalandele
Kontraktdebitorer
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Andre tilgodehavender
2011
t.kr.
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
340
0
0
0
0
0
7
340
0
8
8
8
8
3.066.188
3.990
0
0
629.000
0
2.846.238
4.769
0
0
779.000
0
3.699.178
3.630.007
3.699.518
3.630.007
6
Grunde og bygninger
Distributionsanlæg
Anlæg under udførelse
0
9.651
103.944
4.031
0
4.460
2012
t.kr.
5.973.347 Anlægsaktiver
81.569
57.014 Råvarer og hjælpematerialer
0
0
81.569
57.014 Varebeholdninger
0
0
0
0
0
410
0
0
60
54
44
0
0
0
21
0
0
79
49
1.353
568
1.502
703.312 Værdipapirer
13.471
88.609
480.404 Likvide beholdninger
87.034
44.661
1.278.713
1.674.261 Omsætningsaktiver
101.073
134.772
7.355.848
7.647.608
3.800.591
3.764.779
103
158.088
68.416
0
3.826
671
15.567
259.425
95.124
827
154.694
28.258
0
2.517
0
26.374
176.652
44.209
601.220
433.531 Tilgodehavender
22.506
573.418
Kortfristet del af kontraktdebitorer
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Igangværende arbejder for fremmed regning
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Tilgodehavende selskabsskat
Udskudt skatteaktiv
Andre tilgodehavender
Aktiver
9
10
11
62
Moderselskab
Koncern
2012
t.kr.
103.166
1.903.427
1.793.771
2011
t.kr.
103.166 Virksomhedskapital
1.903.427 Reserve for opskrivninger
1.757.958 Overført overskud
3.800.364
3.764.551 Egenkapital
155.196
132.584 Minoritetsinteresser
26.050
0
8.189
27.898 Pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd
0 Udskudt skat
228.425 Andre hensatte forpligtelser
34.239
256.323 Hensatte forpligtelser
578.996
1.086.379
223.524
104.626
529.054
1.071.637
154.658
0
1.993.525
1.755.349 Langfristede gældsforpligtelser
83.176
650.334
30.444
154.070
0
0
266.887
187.613
74.439
981.695
7.021
139.464
0
1.833
351.338
183.011
2012
t.kr.
103.166
1.903.427
1.793.771
2011
t.kr.
103.166
1.903.427
1.757.958
3.800.364
3.764.551
13
0
0
10
14
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
15
0
0
15
0
0
0
27
106
0
94
0
0
0
0
37
98
0
93
0
Note
12
Periodiseret tilslutningsbidrag
Prioritetsgæld
Bankgæld
Anden gæld
Kortfristet del af langfristet gæld
Bankgæld
Modtagne forudbetalinger fra kunder
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Gæld til tilknyttede virksomheder
Selskabsskat
Anden gæld
9
16
1.372.524
1.738.801 Kortfristede gældsforpligtelser
227
228
3.366.049
3.494.150 Gældsforpligtelser
227
228
7.355.848
7.647.608
3.800.591
3.764.779
Passiver
Pantsætninger og eventualforpligtelser
Øvrige noter
18
19-21
63
Egenkapitalopgørelse
Koncern
Reserve
for
opskrivninger
t.kr.
Overført
resultat
t.kr.
I alt
t.kr.
103.166
1.903.427
1.805.601
3.812.194
Nettoregulering af afledte finansielle instrumenter
0
0
(57.421)
(57.421)
Lageropskrivning
0
0
1.062
1.062
Årets resultat
0
0
8.716
8.716
103.166
1.903.427
1.757.958
3.764.551
Nettoregulering af afledte finansielle instrumenter
0
0
(11.837)
(11.837)
Årets resultat
0
0
47.650
47.650
103.166
1.903.427
1.793.771
3.800.364
Virksomhedskapital
t.kr.
Egenkapital 01.01.2011
Moderselskab
Reserve
for
opskrivninger
t.kr.
Overført
resultat
t.kr.
I alt
t.kr.
103.166
1.903.427
1.805.601
3.812.194
Egenkapitalreguleringer i datterselskaber
0
0
(56.359)
(56.359)
Årets resultat
0
0
8.716
8.716
103.166
1.903.427
1.757.958
3.764.551
0
0
(11.837)
(11.837)
Årets resultat
0
0
47.650
47.650
103.166
1.903.427
1.793.771
3.800.364
Virksomhedskapital
t.kr.
64
Pengestrømsopgørelse for 2012
Koncern
2012
t.kr.
Moderselskab
2011
t.kr.
Note
2012
t.kr.
2011
t.kr.
96.619
29.088 Driftsresultat
(2.854)
(2.626)
385.911
353.389 Afskrivninger
12
0
(20.127)
(81.816)
(1.848)
(23.636)
75.443
4.511
(166.274)
268.783
(8.610) Regulatorisk overdækning indregnet i resultatet
0 Tilgodehavende forrentning af indskudskapital
844 Betaling og regulering vedrørende pensionsforpligtelser
(22.819) Tilbageført indtægtsførsel af tilslutningsbidrag
46.896 Modtagne indbetalinger vedrørende tilslutningsbidrag
(1.951) Regulering andre hensatte forpligtelser
(2.517) Ændring i driftskapital
394.320
27.841
31.083 Modtagne renteindtægter mv.
(69.233)
(66.107) Betalte renteomkostninger mv.
461
228 Modtaget selskabsskat
227.852
359.524 Pengestrømme vedrørende primær drift
(14.581)
(23.795) Køb af immaterielle anlægsaktiver
(725.508)
10.648
(261.147)
(752.335) Køb af materielle anlægsaktiver
(1.897) Regulering anlæg under udførelse
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
914
162
(1.928)
(2.464)
6.381
15.080
(4)
(211)
0
0
4.449
12.405
0
0
(352)
0
0
0
(188.023)
0
0
19.950 Udbetaling af ansvarlig lånekapital
0
0
0
(4.268) Betaling af deposita
0
0
1.161
387
0
0
10.498
11
2.239
(13.670) Køb af finansielle anlægsaktiver
17
0
0
9.724 Modtaget udbytte
843 Optagelse af langfristede tilgodehavender
0
0
6.088
5.975 Salg af materielle anlægsaktiver
0
0
292.364
72.642 Salg af finansielle anlægsaktiver
0
0
(187.214)
387
(679.388)
(73.137)
105 Salg af immaterielle anlægsaktiver
(686.726) Pengestrømme vedrørende investeringer
0
0
268.242
783.966 Optagelse af langfristet gæld
0
0
195.105
252.941 Pengestrømme vedrørende finansiering
0
0
(182.765)
12.792
912.270
729.505
899.478
912.270
(256.431)
202.021
(54.410)
(531.025) Afdrag på langfristet gæld
(74.261) Ændring i likvider
276.282 Likvider 01.01.2012
202.021 Likvider 31.12.2012
Som specificeres således:
0
22.506
573.418
(650.334)
(54.410)
629.000
779.000
703.312 Værdipapirer
0 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
13.471
88.609
480.404 Likvide beholdninger
87.034
44.661
0
0
729.505
912.270
(981.695) Bankgæld
202.021
65
Noter
Koncern
2012
t.kr.
1.454.743
393.393
639.900
2.488.036
Moderselskab
2011
t.kr.
1.420.940
280.281
399.707
2.100.928
1. Segmentoplysninger
2012
t.kr.
2011
t.kr.
Nettoomsætning - primært segment
Net- og elsalgsaktivitet
Varmeforsyningsaktivitet
Anden kommerciel aktivitet
Balancesummer - primært segment
Net- og elsalgsaktivitet
Varmeforsyningsaktivitet
Anden kommerciel aktivitet
3.719.825
648.504
2.987.519
7.355.848
3.957.147
587.240
3.103.221
7.647.608
288.029
28.794
6.530
323.353
262.098
25.221
7.217
294.536
1.163
0
1.163
1.931
0
1.931
Vederlag til direktion
Heraf medtaget som andre eksterne omkostninger
2.515
2.170
Vederlag til repræsentantskab og bestyrelse
636
584
2. Personaleomkostninger
Lønninger og gager
Pensionsbidrag
Andre sociale udgifter
Gennemsnitligt antal medarbejdere
1.754
0
0
1.754
1.573
0
0
1.573
306
(306)
0
297
(297)
0
1.754
1.573
0
0
0
0
0
0
0
12
0
12
0
0
0
0
0
0
0
0
3. Af- og nedskrivninger
26.157
57
3.528
15.884
172.189
168.346
(250)
385.911
25.411
0
2.949
11.636
149.165
164.933
(705)
353.389
Goodwill
Rettigheder
Udviklingsomkostninger
Bygninger
Distributionsanlæg
Fortjeneste ved salg af materielle anlægsaktiver
66
Noter
Moderselskab
Koncern
2012
t.kr.
2011
t.kr.
0
2012
t.kr.
4. Finansielle indtægter
0
Heraf renter af mellemregning med tilknyttet selskab
2011
t.kr.
3.319
9.857
19
0
19
2
0
2
5. Skat af årets resultat
19.840
(164)
19.676
80 Ændring af udskudt skat
(312) Regulering vedrørende tidligere år
(232)
Koncern
6. Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
t.kr.
Rettigheder
t.kr.
Udviklingsprojekter
t.kr.
Kostpris 01.01.2012
Tilgang
Afgang
Kostpris 31.12.2012
451.489
5.253
(4.053)
452.689
0
1.737
0
1.737
59.916
7.591
0
67.507
Af- og nedskrivninger 01.01.2012
Af- og nedskrivninger
Af- og nedskrivninger vedrørende årets afgang
163.955
26.157
(1.813)
188.299
0
57
0
57
12.363
3.528
0
15.891
Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012
264.390
1.680
51.616
287.534
0
47.553
67
Noter
Koncern
7. Materielle anlægsaktiver
Grunde og
bygninger
t.kr.
Distributionsanlæg
t.kr.
Andre
anlæg mv.
t.kr.
Anlæg
u/udførelse
t.kr.
299.893
885
(6.362)
294.416
4.981.142
597.545
(31.378)
5.547.309
2.294.142
321.911
(273.807)
2.342.246
171.982
712.621
(723.269)
161.334
38.934
15.884
(1.823)
52.995
1.728.900
172.189
(27.279)
1.873.810
694.565
168.346
(81.774)
781.137
0
0
0
0
241.421
3.673.499
1.561.109
161.334
260.959
3.252.242
1.599.577
171.982
Kostpris 01.01.2012
Tilgang
Afgang
Kostpris 31.12.2012
Af- og nedskrivninger vedrørende årets afgang
Særlige forhold omkring fiberbredbånd
Forretningsområdet har fortsat den kraftige udvikling med opbygning af fibernettet.
Værdiansættelsen af bredbåndsaktiviteten er i sagens natur behæftet med usikkerhed. Ledelsen har
gennemført en nedskrivningstest af det indregnede aktiv. Nedskrivningstesten er udført med udgangspunkt i den af bestyrelsen godkendte forretningsplan for bredbåndsaktiviteten.
Testen har vist, at der ikke er behov for nedskrivning. Værdiansættelsen af bredbåndsaktiviteterne er
dog behæftet med usikkerhed, da forretningsområdet ikke er færdigetableret. 85% af kunderne i det
oprindelige markedsområde er nu tilbudt fiberbredbånd, hvilket betyder, at en stor del af udgifterne
til etablering af fibernettet nu er afholdt.
Moderselskab
Andre
anlæg mv.
t.kr.
Kostpris 01.01.2012
Tilgang
Kostpris 31.12.2012
482
352
834
482
12
494
340
0
68
Noter
Koncern
8. Finansielle anlægsaktiver
Kostpris 01.01.2012
Tilgang
Afgang
Kostpris 31.12.2012
Kapitalandele i
associeret
virksomhed
t.kr.
Andre
kapitalandele
t.kr.
Kontraktdebitorer
t.kr.
241.000
5.476
(234.977)
11.499
130.814
30.925
(25.977)
135.762
3.510
521
0
4.031
2.790
353
3.679
0
(8.670)
(1.848)
(28.882)
9
4.292
(5.409)
(1.828)
(31.818)
0
0
0
0
0
0
9.651
103.944
4.031
243.790
101.932
3.510
Nettoopskrivninger 01.01.2012
Andel i årets resultat, netto
Afgang
Nedskrivning
Udloddet udbytte
Kapitalandele i associerede virksomheder omfatter:
HOFV a.m.b.a., Brædstrup, 50%
Ryhavevej 50 A/S, Århus, 31,29%
Gudenaacentralen a.m.b.a., Århus, 38,70%
Konserve Consult Ltd., Uganda, 51,00%
185
5.476
3.990
0
9.651
69
Noter
Moderselskab
8. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)
Kostpris 01.01.2012
Tilgang
Afgang
Kostpris 31.12.2012
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
t.kr.
Kapitalandele i
associeret
virksomhed
t.kr.
3.059.216
188.023
0
3.247.239
5.778
0
0
5.778
(212.978)
(11.837)
43.764
0
(181.051)
(1.009)
0
382
(1.161)
(1.788)
3.066.188
3.990
2.846.238
4.769
Andel i årets resultat, netto
Udbytte
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder omfatter:
EnergiMidt A/S, Silkeborg, 100%
EnergiMidt Infrastruktur A/S, Silkeborg, 100%
EnergiMidt Renewables A/S, Silkeborg, 100%
EnergiMidt Handel A/S, Silkeborg, 96,91%
Kapitalandele i associerede virksomheder omfatter:
Gudenaacentralen a.m.b.a., Århus, 38,70%
197.455
2.642.493
181.139
45.101
3.066.188
3.990
70
Noter
Koncern
Moderselskab
2012
t.kr.
2011
t.kr.
69.303
(887)
68.416
Salgsværdi af udførte arbejder, som er indregnet i balancen
35.568 under igangværende arbejder for fremmed regning
(7.310) Aconto faktureringer
28.258
9. Igangværende arbejder for fremmed regning
2012
t.kr.
2011
t.kr.
0
0
0
0
0
0
29
0
0
0
31
60
29
0
0
0
50
79
60
60
79
79
0
0
0
44
44
0
0
0
1.353
1.353
10. Udskudt skat
(118.457)
740
828
132.425
31
15.567
15.567
15.567
(247.992)
25.028
1.165
138.123
110.050
26.374
Udskudt skat hviler på følgende poster:
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Hensatte forpligtelser
Gældsforpligtelser
Underskud til fremførsel
Nettoværdien er indregnet således i balancen:
26.374 Udskudte skatteaktiver
26.374
11. Periodeafgrænsningsposter
48.990
11.668
23.086
11.380
95.124
37.591
0
0
6.618
44.209
Periodiseret elsalg
Periodiseret varmesalg
Lagerværdi købte energibesparelser
Øvrige periodiseringer
Særlige forhold omkring periodisering af elsalg
Det er usikkerheder forbundet med periodiseringen af elsalget, hvilket
skyldes faktorer som forskel i aflæsningstidspunkt for slutforbrugerne,
fejl i indberetninger fra de tilknyttede net-selskaber og mulighed for
fejlregistrering hos Danske Commodities. Der bliver løbende indberettet korrektioner fra disse kilder, som kan medføre tilbagebetaling eller
ekstra opkrævning hos koncernen. Da disse data genereres af kilder
udenfor koncernens kontrol, er det ikke muligt at lave en pålidelig opgørelse af disse usikkerheder.
71
Noter
Koncern
2012
t.kr.
Moderselskab
2011
t.kr.
12. Virksomhedskapital
Ændring i virksomhedskapitalen i perioden 2007-2012:
Virksomhedskapital pr. 01.01.2007
Virksomhedskapital pr. 31.12.2012
2011
t.kr.
2012
t.kr.
103.166
103.166
13. Minoritetsinteresser
132.584
985
(670)
22.297
155.196
170.067
0
(39.842)
2.359
132.584
Minoritetsinteresser 01.01.2012
Tilgang
Egenkapitalreguleringer
Andel af årets resultat
14. Andre hensatte forpligtelser
0
8.189
8.189
224.747 Hensættelse vedr. kapitalandele i EnergiGruppen Jylland Varme A/S
3.678 Øvrige forpligtelser
228.425
15. Langfristede gældsforpligtelser
24.283
578.996
603.279
57.924
1.086.379
1.144.303
969
223.524
224.493
22.417 Kortfristet del af periodiseret tilslutningsbidrag
529.054 Langfristet del af periodiseret tilslutningsbidrag
551.471 Periodiseret tilslutningsbidrag
52.022 Kortfristet del af prioritetsgæld
1.071.637 Langfristet del af prioritetsgæld
1.123.659 Prioritetsgæld
0 Kortfristet del af bankgæld
154.658 Langfristet del af bankgæld
154.658 Bankgæld
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
104.626
104.626
0 Langfristet del af anden gæld
0 Anden gæld
0
0
0
0
1.560.314
1.312.198 Efter mere end 5 år forfalder
0
0
72
Noter
Moderselskab
Koncern
2012
t.kr.
2011
t.kr.
81.816
1.106
49.659
0
55.032
187.613
101.943
1.220
33.007
7.419
39.422
183.011
16. Periodeafgrænsningsposter
Overdækning
Periodiseret elsalg
Periodiseret elkøb
Periodiseret varmesalg
Øvrige periodeafgrænsninger
2012
t.kr.
2011
t.kr.
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
914
0
914
0
176
(14)
162
17. Ændring i driftskapital
(24.555)
(99.324)
(42.395)
(166.274)
(7.415) Ændring i varebeholdninger
11.919 Ændring i tilgodehavender
(7.021) Ændring i leverandørgæld mv.
(2.517)
18. Pantsætninger og eventualforpligtelser
Koncernen har stillet arbejdsgarantier på 13.937 t.kr. og betalingsgarantier på
6.581 t.kr.
I forbindelse med forfaitering af en 3 årig sælgerkredit har koncernen afgivet
en residual garanti på 10% af hovedstolen svarende til 144 t.kr.
Koncernen har kautioneret for Waoo A/S' mellemværende med pengeinstitut.
Kautionen er begrænset til 3.999 t.kr.
Koncernen har indgået en tilbagekøbsaftale med Herning Kommune om gadelys.
Selskabet har pr. 31.12.2012 en tilbagekøbsforpligtelse på 5.212 t.kr.
Jyske Bank har primært over for koncernens leverandører stillet garanti på
60.993 t.kr.
Til sikkerhed for koncernens forpligtelser over for Dansk Energi Net har koncernen
deponeret likvide midler for i alt 420 t.kr.
73
Noter
18. Pantsætninger og eventualforpligtelser (fortsat)
Der er indgået fastpriskontrakter med koncernens slutkunder på i alt
365.904 MWh. Til afdækning af prisrisikoen herpå er der indgået finansielle
købskontrakter på i alt 349.824 MWh. Dagsværdien på købskontrakterne
udgør pr. 31.12.2012 8,1 mio.kr. (tab) som i al væsentlighed modsvares af
en tilsvarende gevinst på slutkundekontrakterne.
Herudover er der indgået finansielle købskontrakter til afdækning af fremtidig
prisrisiko på kvartals- og puljeel på i alt 714.714 MWh. Dagsværdien på købskontrakterne udgør pr. 31.12.2012 i alt 52,7 mio.kr. (tab), som er indregnet
direkte på egenkapitalen.
Distributionsanlæg med en bogført værdi på 2.972 mio.kr. er stillet til sikkerhed
for prioritetsgæld optaget i 2010 og 2011 ved tinglysning af ejerpantebreve
nom. 1.184 mio.kr. med pant i ejendomme med transformerstationer samt
virksomhedspant nom. 21,5 mio.kr. med pant i fællesejede transformerstationer.
Koncernen har indgået kontrakt med Dong Energy Generation A/S om levering
af varme i perioden frem til 2018.
Der er fremsat krav på 2,1 mio. euro fra tidligere samarbejdspartner.
Koncernen har afvist kravet og forventer ikke, at den tidligere samarbejdspartner
vil kunne få medhold i sit krav mod selskabet ved en domstol, ligesom der er rejst
et modkrav på 10,6 mio. kr. mod den tidligere samarbejdspartner.
Koncernen har stillet bankgaranti på 1,6 mio. euro i forbindelse med eventuel
regulering af købesum vedrørende EMR Kaolinovo EAD. Reguleringen afhænger af
bulgarsk lovgivning om solenergi.
74
Noter
19. Eventualaktiver
Der verserer en afgiftssag, hvor Dong Energy på vegne af koncernen og en række
andre varmeselskaber har rejst krav om tilbagebetaling over for SKAT.
Sagen vedrører SKATs forhøjelse af afgiftsbetaling i forbindelse med indgået
fjernvarmekontrakt med Vestkraft i 1998. Sagen, som beløber sig til ca. 23 mio.kr.,
verserer hos Landsskatteretten. Sagen er berostillet hos Landsskatteretten, hvor
der stadig afventes resultat af afholdte syn.
Der er tale om krav om tilbagebetaling, som - hvis den vindes - skal tilbageføres
til forbrugerne.
Energitilsynet har godkendt, at koncernen kan indregne en forrentning af varmeselskabets indskudskapital for årene 2003 - 2010 på i alt 282 mio.kr. Koncernen har
indregnet 81,8 mio.kr. i tilgodehavende indskudskapital i resultatopgørelsen, og
koncernen er derfor berettiget til en indregning i kommende regnskabsår på yderligere 200,2 mio.kr.
Årets regulatoriske underdækning er foreløbig opgjort til 3 mio.kr. På nuværende
tidspunkt forventes retten til at opkræve beløbet hos forbrugerne ikke at blive
udnyttet, men koncernen forbeholder sig retten hertil.
Koncern
2012
t.kr.
1.216
267
144
2.298
3.925
Moderselskab
2011
t.kr.
1.333
284
331
1.338
3.286
20. Honorar til repræsentantskabsvalgte revisorer
Der er afholdt følgende honorar til selskabets
repræsentantskabsvalgte revisor med:
Lovpligtig revision af årsrapporten
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed
Skatterådgivning
Andre ydelser
2012
t.kr.
64
0
5
90
159
2011
t.kr.
61
0
0
65
126
21. Nærtstående parter
Nærtstående parter med bestemmende indflydelse på EnergiMidt-koncernen:
Der er ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på EnergiMidtkoncernen.

Cervixcytologi - Dansk Cytologiforening

Transcription

Similar documents

Standardbetingelser for elhandel

Mange penge at spare

FAIRTRANS A/S kan fejre 40 års jubilæum i juni 2015

Konkurskarantæne - hvad er det? - Brockstedt

Betænkning 2. beh. med bilag

Store varmepumper kan øge værdien af vindkraft.

Den franske tavle”