Psykiatriens 7. Forskningsdag 8. november 2012

Transcription

Bacheloruddannelsen i Psykologi
2011-studieordningen
Institut for Psykologi
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Uddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor i Psykologi (BSc i Psykologi)
På engelsk: Bachelor of Science in Psychology.
Revision af 25. juni 2013
Gældende fra 1. september 2013
2
1. Præambel......................................................................................................................... 5
2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv. ............................................................. 5
2.1 Formål ....................................................................................................................... 5
2.2 Kompetenceprofil ..................................................................................................... 5
2.3 Normering ................................................................................................................. 6
2.3.1 Studieaktivitetskrav................................................................................................ 6
2.4 Optagelseskrav .......................................................................................................... 7
3. Uddannelsens indhold og faglige profil .......................................................................... 7
3.1 Uddannelsens overordnede indhold .......................................................................... 7
3.2 Moduler ..................................................................................................................... 7
3.3 Uddannelsens enkelte fagelementer .......................................................................... 8
3.4 Niveaukriterier for fagelementerne ........................................................................... 8
3.5 Udlandsophold .......................................................................................................... 9
4. Eksamen .......................................................................................................................... 9
4.1 Generelt om eksamen ................................................................................................ 9
4.1.1 Tilmelding og afmelding.................................................................................. 10
4.1.2 Sygeeksamen/ reeksamen ................................................................................ 10
4.1.3 Bedømmelse ..................................................................................................... 10
4.1.4 Eksamenssproget.............................................................................................. 11
4.1.5 Eksamensforsøg ............................................................................................... 11
4.1.6 Førsteårsprøven ................................................................................................ 11
4.1.7 Særlige prøvevilkår .......................................................................................... 12
4.1.8 Pensumopgivelser ............................................................................................ 12
4.1.9 Hjælpemidler.................................................................................................... 12
4.2 Skriftlig eksamen .................................................................................................... 12
4.3 Mundtlig eksamen ................................................................................................... 12
4.4 Skriftlige opgaver.................................................................................................... 13
4.5 Bachelor-opgave ..................................................................................................... 14
4.6 Eksamensform for de enkelte fagelementer ............................................................ 14
4.6.1 Eksamensgrundlag ........................................................................................... 14
4.6.2 Eksamensformer .............................................................................................. 14
4.7 Eksamenssnyd ......................................................................................................... 15
4.8 Eksamensklage ........................................................................................................ 16
5. Øvrige bestemmelser .................................................................................................... 16
5.1 Indskrivning ............................................................................................................ 16
5.2 Ophør af indskrivning ............................................................................................. 16
5.3 Orlov ....................................................................................................................... 17
5.4 Studieskift, overflytning og genindskrivning ......................................................... 17
5.5 Merit ........................................................................................................................ 17
5.6 Dispensation............................................................................................................ 18
5.7 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og studerende ........................... 18
5.8 Klageadgang ........................................................................................................... 18
5.9 Bachelorbevis .......................................................................................................... 18
6. Katalog over fagelementer ............................................................................................ 20
Socialpsykologi teori og metode - Social Psychology theory and methods ................ 21
3
Fagelement nr. 2............................................................................................................ 23
Videnskabsteori og psykologiens historie - Philosophy of Science and the history of
psychology .................................................................................................................... 23
Fagelement nr. 3............................................................................................................ 25
Statistik 1 - Statistics 1................................................................................................. 25
Fagelement nr. 4............................................................................................................ 26
Personlighedspsykologi teori og metode - Personality Psychology theory and methods
....................................................................................................................................... 26
Fagelement nr. 5............................................................................................................ 28
Biologisk psykologi og neuropsykologi - Biological Psychology and
Neuropsychology .......................................................................................................... 28
Fagelement nr. 6............................................................................................................ 29
Statistik 2 - Statistics 2................................................................................................. 29
Fagelement nr. 7............................................................................................................ 30
Kognitionspsykologi teori og metode ........................................................................... 30
- Cognitive Psychology theory and methods ................................................................ 30
Fagelement nr. 8............................................................................................................ 32
Pædagogisk psykologi - Educational Psychology ....................................................... 32
Fagelement nr. 9............................................................................................................ 34
Udviklingspsykologi teori og metode - Developmental Psychology theory and
methods ......................................................................................................................... 34
Fagelement nr. 10.......................................................................................................... 36
Arbejds- og organisationspsykologi - Work and Organizational Psychology ............. 36
Fagelement nr. 11.......................................................................................................... 38
Klinisk Psykologi - Clinical Psychology ..................................................................... 38
Fagelement nr. 12.......................................................................................................... 40
Forskningsdesign og Videnskabsteori - Scientific design and Philosophy og Science 40
Fagelement nr. 13.......................................................................................................... 41
Psykiatri - Psychiatry .................................................................................................... 41
Fagelement nr. 14 og 15................................................................................................ 42
Valgfag – Elective course ............................................................................................ 42
Lovgivning og etik - Legislation and Ethics ................................................................. 43
Fagelement nr. 17.......................................................................................................... 44
Bachelorprojektet - Bachelor Thesis ............................................................................ 44
7. Ikrafttrædelse ................................................................................................................ 46
4
1. Præambel
1.1 Denne studieordning er godkendt af Dekan Troels Østergaard Sørensen den 31. maj
2011.
1.2 Studieordningen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med
ændringer ved bekendtgørelse nr. 429 af 10/05/2012, bekendtgørelse nr. 240 af
11/03/2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne
(bacheloradgangsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen
ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af
15/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser
(karakterbekendtgørelsen).
2. Uddannelsens formål og kompetenceprofil mv.
2.1 Formål
Bacheloruddannelsen i Psykologi har til formål at
1. indføre den studerende i psykologiens videnskabelige discipliner, herunder
psykologiens teorier, metoder og anvendte fag, så den studerende opnår en bred
faglig viden og kunnen. I introduktionen til de centrale emner inden for
psykologiens fagelementer vægtes aktuelle emner og de dertil knyttede teorier,
begreber, metoder og empirisk forskning.
Bacheloruddannelsen har endvidere til formål at
2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske
kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere,
formulere og løse problemstillinger inden for psykologiens genstandsområder, og
3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til
optagelse på en kandidatuddannelse.
2.2 Kompetenceprofil
Bachelorer med denne uddannelse er i stand til at løse opgaver, der vedrører det
psykologiske genstandsfelt. En bachelor har en grundlæggende forståelse af begreber,
teorier og metoder inden for personligheds-, kognitions-, udviklings- og socialpsykologi
og kendskab til psykologiske forhold vedrørende organisations- og arbejdspsykologi,
klinisk og pædagogisk psykologi, der gør det muligt for ham/hende at håndtere
psykologiske emner af praktisk/teoretisk art. En bachelor har kvalifikationer til at
analysere, strukturere og sætte mål inden for et praktisk/teoretisk område, således at han
eller hun er i stand til at planlægge, iværksætte og evaluere handlingsforløb, der kan
bibringe ikke-fagfolk en forståelse af psykologiske emner, og selv deltage i forløb, der
har som formål at løse psykologiske opgaver.
En bachelor i psykologi er eksempelvis i stand til
• at planlægge og varetage kursusforløb, der har en eller flere psykologiske
discipliner som indhold,
• at formidle generelle psykologiske problemstillinger dvs. gøre rede for, hvorledes
5
•
•
•
et psykologisk emne behandles inden for forskellige psykologiske discipliner og
ud fra forskellige teoretiske antagelser og disses metodiske og empiriske
grundlag,
at håndtere psykologisk uproblematiske opgaver, hvor psykologisk viden er
påkrævet, såsom
o at belyse sager vedrørende enkeltpersoner, grupper og organisationer,
o at etablere og opretholde kundekontakt som kræver psykologisk viden,
o at deltage i projekter der skaber bedre vilkår for børn, unge, voksne og
ældre,
o at deltage i psykologiske udviklingsprojekter eksempelvis inden for
revaliderings- og arbejdsløshedsområdet,
o at assistere ved gennemførelsen af psykologiske forskningsprojekter,
at belyse almenmenneskelige forhold som involverer etiske, kulturelle og andre
konflikter og komme med forslag til deres løsning,
at identificere, når mellemmenneskelige forhold omfatter problemer, der skal
løses af færdiguddannede kandidater i psykologi (psykologer) og/eller andre
faggrupper.
2.3 Normering
Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 11, stk.
1, svarende til 3 års heltidsstudier. Uddannelsen er opbygget af 15 eller 16 moduler, der
har til formål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det
nærmere angivne emne.
Uddannelsen består i alt af 16 eller 17 fagelementer.
2.3.1 Studieaktivitetskrav
Nyoptagne studerende er omfattet af førsteårsprøvekravet, jf. § 15-17 i
eksamensbekendtgørelsen, hvorefter studerende, inden udgangen af den studerendes andet
studieår efter studiestart, senest skal bestå de prøver, der indgår i førsteårsprøven, for at de
kan fortsætte uddannelsen.
Studerende, der 2 år efter indskrivning ikke opfylder førsteårsprøvekravet, kan udskrives, jf.
bacheloradgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1.
Med virkning fra 1. september 2013 skal studerende, der har bestået førsteårsprøven, bestå 35
ECTS-point om året. Studerende, der ikke har opfyldt det løbende aktivitetskrav i en
sammenhængende periode på mindst 1 år, kan udmeldes, jf.
bacheloradgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1. Fra 1. september 2014 kan studerende, der
ikke har overholdt studieaktivitetskravet, udmeldes.
Indtil 1. september 2014 gælder de hidtidige studieaktivitetskrav sideløbende med de nye
regler. De hidtidige regler er:
For uddannelsen er fastsat et aktivitetskrav, hvorefter alle studerende skal bestå mindst 30
ECTS om året. Studerende, der i en sammenhængende periode på to år ikke har opfyldt
6
aktivitetskravet, kan blive udskrevet. Studerende er omfattet af 1. årsprøvekravet, som er
beskrevet i § 15 i eksamensbekendtgørelsen.
Studerende skal desuden overholde universitetets generelle studieaktivitetskrav, hvis sådanne
er fastsat.
Der kan dispenseres fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Før
en eventuel udmeldelse vil der blive tilbudt særlig vejledning til de studerende i form af en
individuel samtale og evt. udarbejdelse af en studieplan
2.4 Optagelseskrav
Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Der gælder
følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige
bacheloruddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie eller
Idehistorie eller Samfundsfag eller Samtidshistorie på B-niveau. Specifikt adgangskrav til
Psykologi er matematik på B-niveau.
3. Uddannelsens indhold og faglige profil
3.1 Uddannelsens overordnede indhold
Bacheloruddannelsen i Psykologi består af det centrale fag Psykologi, som omfatter 9
konstituerende fagelementer (140 ECTS), og 6 obligatoriske tilvalgsfag (30 ECTS) samt
valgfag (10 ECTS).
3.2 Moduler
Nedenfor er anført den anbefalede rækkefølge. Fagelementerne kan tages i anden
rækkefølge, dog skal forudsætninger for deltagelse under det enkelte fagelement
opfyldes.
1. semester
2. semester
Socialpsykologi
– Teori og metode
Personlighedspsykologi Kognitionspsykologi Udviklingspsykologi
– Teori og metode
– Teori og metode
–Teori og metode
Biologisk Psykologi Videnskabsteori og
og neuropsykologi
psykologiens historie
Statistik I
3. semester
Pædagogisk
psykologi
4. semester
Arbejds- og
organisationspsykologi
Statistik II
5. semester
6. semester
Klinisk Psykologi
Bachelorprojekt
Forskningsdesign og
videnskabsteori
Lovgivning og etik
Psykiatri
Valgfag
Valgfag
Ulige semestre: Efterårssemestret.
Lige semestre: Forårssemestret.
Kurserne udbydes kun i semestrene som det fremgår af oversigten.
7
Konstituerende fagelementer (i alt 140 ECTS) (alle obligatoriske)
Videnskabsteori og psykologiens historie 5 ECTS
Socialpsykologi
20 ECTS
Personlighedspsykologi
20 ECTS
Kognitionspsykologi
20 ECTS
Udviklingspsykologi
20 ECTS
Pædagogisk psykologi
10 ECTS
Arbejds- og organisationspsykologi
10 ECTS
Klinisk psykologi
15 ECTS
Bachelorprojekt
20 ECTS
Tilvalg (i alt 30 ECTS) (alle obligatoriske)
Biologisk psykologi og neuropsykologi
5 ECTS
Forskningsdesign og videnskabsteori
5 ECTS
Statistik 1
5 ECTS
Statistik 2
5 ECTS
Psykiatri
5 ECTS
Lovgivning og etik
5 ECTS
Valgfag (i alt 10 ECTS)
Udbuddet af valgfag fremgår af det enkelte semesters undervisningsplan
Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag (5 ECTS eller 10 ECTS).
Valgfag kan også tages udenfor Institut for Psykologi
3.3 Uddannelsens enkelte fagelementer
Der henvises til pkt. 6 ”Katalog over fagelementer”, hvor indholdet i alle uddannelsens
fagelementer er beskrevet.
3.4 Niveaukriterier for fagelementerne
Uddannelsens forskellige fagelementer er indplaceret hierarkisk på forskellige niveauer
(2, 3 eller 4), der kendetegner kravspecifikationerne for det pågældende fagelement.
Niveau 4 er det laveste niveau, mens niveau 2 er det højeste, der opereres med på
bachelorog kandidatuddannelserne1. Det skal bemærkes, at niveauerne fra bund (niveau
4) til top (niveau 2) er kendetegnet ved målbeskrivende begreber, der tages med op på
næste niveau, men hvor den særligt kendetegnende, mest omfattende kravspecifikation på
det nye niveau er en uomgængelig fordring for at bestå pågældende fagelement. Fra det
laveste niveau (niveau 4) trækkes kravet om at kunne f.eks. redegøre med op på næste
niveau (niveau 3), hvor kravet om f.eks. at kunne analysere er en uomgængelig fordring,
ligesom dette niveaus fordringer igen repræsenteres på højeste niveau (niveau 2), hvor
f.eks. diskussion er en uomgængelig fordring.
Logikken i niveaukriterierne er skitseret i nedenstående model, som er inddelt i søjler for
”Videnskabelig kunnen” hhv. ”Praktisk formåen”, som hver for sig eller i en særlig
kombination vil kendetegne de enkelte fagelementer:
1
Niveau 1 kendetegner f.eks. ph.d. uddannelsen.
8
Niveauer Videnskabelig kunnen
Praktisk formåen
Niveau
2:
At analysere et psykologisk genstandsområde
ved hjælp af dets teorier, metoder og empiri,
således at der afledes et problem eller en
problemstilling, hvis løsning fremstår som en
diskussion, der er en sammenhængende serie
af udsagn, som leder fra et sæt af præmisser til
en konklusion.
At udvælge og anvende
videnskabeligt begrundede
metodikker og
praksisformer i forhold til
konkrete problemstillinger.
Niveau
3:
At redegøre for et psykologisk
genstandsområde eller en psykologisk
problemstilling og analysere genstands- eller
problemrelaterede forhold mellem relevante
teorier, metoder og empiri.
At anvende givne,
metodikker og
konkrete problemer.
Niveau
4:
At redegøre for grundlæggende træk ved et
psykologisk genstandsområde eller væsentlige
træk ved en psykologisk problemstilling med
inddragelse af relevante teorier, metoder og
empiri.
At anvende givne,
metodikker og
definerede opgaver.
3.5 Udlandsophold
Det er muligt at tage på studieophold i udlandet som en del af bacheloruddannelsen.
Eksaminer aflagt på et udenlandsk universitet kan erstatte fagelementer på
bacheloruddannelsen.
Meritoverførsel af fag taget på et udenlandsk universitet forudsætter en betydelig grad af
overensstemmelse mellem det meritoverførte fag og det pågældende fag på
bacheloruddannelsen, jf. § 28, stk. 1 i uddannelsesbekendtgørelsen.
Se nærmere pkt. 5.5. om merit for beståede uddannelseselementer. Ansøgning om
meritoverførsel indgives til studienævnet.
4. Eksamen
Formålet med eksamen er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes
kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål, kompetencer og faglige krav, som er
fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, studieordningen mv., jf.
eksamensbekendtgørelsen § 2, stk. 1., og karakterbekendtgørelsens § 10.
Prøveformen skal tilgodese fagelementets formål og afspejle undervisningens indhold, jf.
§ 3, stk. 1 i eksamensbekendtgørelsen.
4.1 Generelt om eksamen
Eksamensplanen foreligger medio august for vintereksamen og medio februar for
9
sommereksamen og offentliggøres på instituttets hjemmeside samt ved opslag på
instituttets eksamensadministration. Datoer for udlevering af opgavespørgsmål samt
aflevering af opgaver/synopser vil fremgå af eksamensplanen.
4.1.1 Tilmelding og afmelding
Tilmelding til undervisning medfører automatisk eksamenstilmelding. Det er dog den
studerendes eget ansvar at sikre sig, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Ligeledes er
det den studerendes eget ansvar at melde sig til eksamen på de fagelementer, hvor den
studerende ikke følger undervisning. På Psykologi er der eksamenstilmelding til alle
prøver.
Tilmelding til eksamen gælder som et eksamensforsøg, med mindre eksamen afmeldes
rettidigt, eller den studerende sygemelder sig, jf. § 14 i eksamensbekendtgørelsen og
punkt 4.1.2 nedenfor.
Frister og procedurer for tilmelding og ændringer (herunder også oplysning om
tilmeldings-/ændringsperioden) meddeles for den enkelte eksamenstermin på instituttets
hjemmeside og ved opslag ved instituttets eksamensadministration.
4.1.2 Sygeeksamen/ reeksamen
Re- og sygeeksamen afholdes efter reglerne i § 18 i eksamensbekendtgørelsen:
På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal
studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at
gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i
februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal
studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at
gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i
august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær
prøve på grund af sygdom.
Studerende, der ikke består en reeksamen, skal have mulighed for at deltage i næste
ordinære prøve.
Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøven har en anden prøve- eller
bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet.
På psykologi kan syge- og omprøverne have en anden prøve- eller bedømmelsesform end
den ordinære prøve.
4.1.3 Bedømmelse
En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren
02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om, jf. § 13 i eksamensbekendtgørelsen
og § 14 i karakterbekendtgørelsen.
Der afholdes prøver under og/eller ved afslutningen af hvert fagelement. Det fremgår af
beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform, censur mv., der
anvendes til den enkelte eksamen, se punkt 6 ”Katalog over fagelementer”.
Prøverne er enten interne eller eksterne.
Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer)
10
udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.
Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller
flere censorer, der er beskikket af Universitets- og Bygningsstyrelsen, jf. afsnit II om
censur i eksamensbekendtgørelsen.
Ved mundtlige prøver meddeles resultatet straks efter, at eksamination og votering er
afsluttet. Ved skriftlige prøver på universitetet og ved hjemmeopgaver offentliggøres
resultatet på KUnet, selvbetjeningen. Bedømmelsen foreligger inden for 4 uger (juli
måned fraregnet) efter prøvens afholdelse. For bachelorprojekt er fristen senest 2
måneder (juli måned fraregnet) efter aflevering.
4.1.4 Eksamenssproget
Eksamenssproget er dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere
den studerendes færdigheder i et fremmedsprog, jf. § 6, stk. 1, i
eksamensbekendtgørelsen. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for
dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.
Hvis undervisningen er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på et
fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. jf. § 6, stk. 3.
Universitetet (studienævnet) kan give dispensation til, at eksamen aflægges på andet
sprog, medmindre prøven forudsætter fremstilling på dansk, jf. § 6, stk. 2, i
eksamensbekendtgørelsen. Ansøgning skal indgives til Studienævnet ved Institut for
Psykologi senest 2 måneder inden prøvens afholdelse.
4.1.5 Eksamensforsøg
Den studerende har 3 eksamensforsøg til at bestå en eksamen, jf.
eksamensbekendtgørelsens § 13. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der
foreligger usædvanlige forhold. Dispensation til yderligere forsøg skal søges hos
studienævnet.
4.1.6 Førsteårsprøven
Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte
uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven,
jf. § 15 i eksamensbekendtgørelsen. Prøverne efter første studieår skal være bestået senest
inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på
uddannelsen, jf. § 15 i eksamensbekendtgørelsen.
Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen i Psykologi udgør 60 ECTS og indeholder
følgende fagelementer:
Videnskabsteori og psykologiens historie
Statistik I & II
Socialpsykologi
5 ECTS
5 ECTS
10 ECTS
20 ECTS
20 ECTS
Hvis førsteårsprøven ikke er bestået ved første forsøg, kan den studerende indstille sig til
reeksamen.
11
4.1.7 Særlige prøvevilkår
Universitetet (studienævnet) kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk,
når universitetet (studienævnet) vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse
studerende med andre i prøvesituationen, jf. § 7 i eksamensbekendtgørelsen.
4.1.8 Pensumopgivelser
De af faglærerne sammensatte, og af Studienævnet godkendte, obligatoriske pensumlister
foreligger primo januar, hhv. primo august.
I alle fagelementer skal pensum indeholde faglig central og aktuel litteratur.
Selvvalgt litteratur kan godkendes af den eksaminationsberettigede underviser senest en
måned inden aflevering af opgaven. I den selvvalgte litteratur skal mindst en tredjedel
være primærlitteratur. Primærlitteratur defineres som litteratur, hvori forfatteren (eller
forfatterne) yder et nyt og originalt bidrag til faglitteraturen inden for pågældende
område. Dette bidrag kan være af empirisk eller teoretisk karakter. Primær litteratur
omfatter litteratur, der i moderat omfang kan inkludere elementer af referat af anden
litteratur, videnskabelige bøger, kapitler fra sådanne bøger samt oversigtsartikler (reviewartikler). Lærebøger af redegørende karakter er ikke omfattet af definitionen på primær
litteratur. Selvvalgt litteratur skal være på samme niveau (eller højere) som den
obligatoriske litteratur. Som selvvalgt litteratur inden for den krævede pensumramme for
et fagelement kan ikke opgives litteratur, der er opgivet som obligatorisk eller selvvalgt
litteratur inden for andre fagelementer. Der skal altså være tale om nyt pensumlitteratur.
En normalside ved pensumopgivelser er mellem 2400 – 2800 enheder (inklusiv tegn og
mellemrum).
4.1.9 Hjælpemidler
Hvor hjælpemidler er tilladt, omfatter disse alle skriftlige hjælpemidler såsom bøger,
noter, papirmateriale af enhver art samt lommeregnere. Det er endvidere tilladt at
medbringe USB-(memory)-stick, men det er ikke tilladt at forsøge kommunikation med
omverdenen i eller udenfor eksamenslokalet. Mobiltelefoner og andre håndholdte
enheder som f.eks. tablets skal afleveres før påbegyndelse af eksamen. Overtrædelse vil
blive betragtet som eksamenssnyd og behandlet herefter.
4.2 Skriftlig eksamen
Skriftlig eksamen kan afholdes som en tidsbegrænset skriftlig prøve, der foregår fysisk på
universitetet eller andet steds bestemt af universitetet. Der vil under eksamen for hvert
fagelement være beskrevet om brug af hjælpemidler er tilladt. Se punkt 6 ”Katalog over
fagelementer” for nærmere oplysninger.
I henhold til bestemmelsen i § 10 i eksamensbekendtgørelsen kan universitetet fastsætte
regler om brug af computer ved skriftlig eksamen. Hvis der er fastsat regler om brug af
computer ved en skriftlig eksamen, offentliggøres dette på instituttets hjemmeside.
4.3 Mundtlig eksamen
Mundtlig eksamen afholdes som individuel prøve eller gruppeprøve. Der skal i begge
tilfælde foretages en individuel bedømmelse og gives individuel karakter. Nærmere
12
oplysning om eksamensformen fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer i
punkt 6 ”Fagkatalog”.
Ved mundtlig eksamen kan en afleveret skriftlig opgavebesvarelse indgå direkte eller
indirekte ved bedømmelsen. Se nærmere herom under beskrivelsen af de enkelte
eksamensformer under pkt. 6 ”Katalog over fagelementer” og nedenfor under pkt. 4.4.
om skriftlige opgaver.
4.4 Skriftlige opgaver
Skriftlig eksamen kan afholdes som individuel skriftlig prøve på universitetet, se ovenfor
punkt 4.2, ved aflevering af forskellige former for skriftlig opgavebesvarelse eller som
kombination af skriftlig og individuel mundtlig prøve.
Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, jf. § 4, stk. 1, i
eksamensbekendtgørelsen. Der skal i begge tilfælde foretages en individuel bedømmelse
og gives individuel karakter.
Skriftlige opgavebesvarelser kan udarbejdes af flere studerende, men der kan kun gives
en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere
studerende, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, sådan at det sikres, at en
individuel bedømmelse finder sted, jf. § 4, stk. 3 i eksamensbekendtgørelsen.
Det skal således tydeligt fremgå, hvilke dele af opgaven den enkelte studerende har
skrevet. Dette angives i såvel indholdsfortegnelsen som ved indledningen til de dele, den
pågældende studerende er ansvarlig for. Indledning og konklusion samt evt.
delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i fællesskab. Max. 20% af opgaven
må bestå af fælles dele.
Den enkelte studerendes præstation bedømmes på grundlag af hans/hendes egne samt de
fælles dele af opgaven. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den enkelte studerendes
præstation samtidig dokumenterer faglig bredde i forhold til opgavespørgsmålet/det
selvvalgte emne, opfyldelse af studieordningens faglige krav samt færdighed i akademisk
argumentationsmåde. Når en lærerstillet opgave har flere underspørgsmål, skal den
enkelte studerende dokumentere at have deltaget i besvarelsen af alle underspørgsmålene.
Når der ikke skal gives en skriftlig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig
opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i
bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve, jf. § 4, stk. 4, i
eksamensbekendtgørelsen. Den enkelte studerende vil ved den mundtlige eksamen blive
eksamineret med udgangspunkt i hele gruppeopgaven.
Aflevering af en skriftlig opgave kan være en forudsætning for at gå til eksamen, uden at
opgaven indgår ved den efterfølgende eksamen i fagelementet.
Det fremgår af beskrivelsen af de enkelte fagelementer, hvilken eksamensform der
anvendes til den enkelte eksamen. Se punkt 6 ”Katalog over fagelementer” for nærmere
oplysninger.
Kravene til opgavens omfang er angivet under de enkelte fagelementer. Omfanget
opgøres i typeenheder og skal anføres på forsiden af opgaven. Overskridelse af det
tilladte antal normalsider ses om en mangel ved den studerendes faglige præstation. Et af
kravene til eksamenspræstationen er netop, at den skal præsteres inden for et givent antal
13
normalsider. En manglende overholdelse af dette krav vil derfor kunne trække
eksamenskarakteren ned. Hvorvidt og i givet fald hvor meget, det vil trække ned, er op til
de faglige bedømmere at vurdere.
En normalside ved skriftlige opgaver er 2400 typeenheder. Typeenheder tælles inklusiv
tegn og mellemrum, fodnoter/slutnoter og resumé, men eksklusiv indholdsfortegnelse og
litteraturliste.
Det skal tydeligt fremgå, hvis man i opgaven citerer andre. Citater anføres med
citationstegn og tydelig angivelse af kilde. Det skal endvidere tydeligt fremgå med
kildehenvisning og ved citater med citationstegn, hvis man i opgaven inddrager dele af
egne, tidligere bedømte opgaver. Der henvises til afsnit 4.7 nedenfor om eksamenssnyd
og evt. til lokale regler om kildehenvisning og citatbrug.
Stave og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af alle
skriftlige hjemmeopgaver, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. § 24, stk.
1, i eksamensbekendtgørelsen. Universitetet (Studienævnet) kan dispensere fra denne
bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse,
medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.
4.5 Bachelor-opgave
Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §
14, stk. 5.
Jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5. skal universitetet godkende
emneafgrænsningen og samtidig fastsætte en afleveringsfrist for projektet
På Psykologi skal emne for bachelorprojektet godkendes og underskrives af fagansvarlig
lærer senest 1 måned inden aflevering.
Bacheloropgaven skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog, jf. § 24, stk. 2, i
eksamensbekendtgørelsen, såfremt opgaven er skrevet på dansk, svensk eller norsk. Hvis
opgaven er skrevet på et fremmedsprog, kan resuméet jf. § 24, stk. 2, skrives på dansk.
Studienævnet for Psykologi har dog fastsat at resumeet skal skrives på engelsk.
4.6 Eksamensform for de enkelte fagelementer
Der henvises til punkt 6 ”Katalog over fagelementer”, hvor det for hvert enkelt
fagelement er beskrevet, hvorledes eksamen afholdes.
4.6.1 Eksamensgrundlag
Eksamensgrundlaget udgøres af fagelementets mål og senest godkendte pensum
4.6.2 Eksamensformer
Ordinær prøve: Prøve ved afslutningen af/i semestre, hvor der har været udbudt
undervisning i fagelementet.
Ekstraordinær prøve: Prøve ved afslutningen af semestre, hvor der ikke har været udbudt
undervisning i fagelementet.
Sygeeksamen/reeksamen: Bliver kun afholdt efter ordinære prøver.
14
Mundtlig prøve: Prøven består af en af eksaminator ledet samtale mellem eksaminand,
eksaminator og censor. Tidsrammer samt indhold er angivet ved det pågældende
fagelement.
Fri skriftlig hjemmeopgave: Emnet aftales mellem studerende og eksaminationsberettiget
lærer.
Bunden skriftlig ugeeksamen: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende en uge
forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn.
Bunden skriftlig 14 dages eksamen: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende to
uger forud for afleveringsfristen. En uge regnes som 7 døgn
Bunden skriftlig 72 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 72
timer forud for afleveringsfristen.
Bunden skriftlig 48 timers opgave: Eksamensspørgsmålet udleveres til den studerende 48
timer forud for afleveringsfristen
Skriftlig tematisk bestemt 6 ugers opgave: Eksamenstemaet udleveres til den studerende 6
uger forud for afleveringsfristen.
Skriftlig eksamen på universitetet: Den studerende besvarer, inden for en given
tidsramme, et eller flere spørgsmål stillet af eksaminator. Der vil ved hvert enkelt
fagelement være anført, om der kan medbringes hjælpemidler.
Fremmøde: Ved fagelementer, hvor fremmøde kræves, skal den studerende være til stede
i mindst 75 % af undervisningstiden.
Aktiv deltagelse: Ved fagelementer, hvor aktiv deltagelse kræves, skal den studerende
deltage i de for fagelementet relevante aktiviteter. Det vil ved kursusudbuddet/i
undervisningsplanen være angivet, hvori den aktive deltagelse består, f.eks. aflevering af
et antal refleksionspapirer, øvelsesrapporter, mundtlige præsentationer eller andet.
Øvelsesrapporter: Ved fagelementer, hvor øvelsesrapporter kræves, skal den studerende
aflevere de for fagelementet krævede rapporter for at kunne deltage i den ordinære prøve.
4.7 Eksamenssnyd
Sager om snyd i forbindelse med eksamen behandles efter reglerne om ”Disciplinære
foranstaltninger overfor studerende ved Københavns Universitet”.
Eksamenssnyd omfatter forfalskning, plagiering, fortielse, f.eks. manglende
kildeangivelse, eller anden vildledning om pågældendes indsats eller resultater. Bistand
til medstuderendes snyd er omfattet af reglerne. Forsøg på at snyde behandles som
gennemførte snyderier.
Sager om snyd undersøges af studielederen, som hvis der er tale om snyd indberetter
forholdet til dekanen, som indberetter sagen til rektor.
Rektor kan tildele en mundtlig eller skriftlig irettesættelse, bortvise den studerende fra
eksamen, fra samtlige eksaminer i samme eksamenstermin eller fra Universitetet i en
bestemt periode eller uden tidsbegrænsning.
15
4.8 Eksamensklage
Klage over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den
studerende til universitetet (Det samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Klagen
skal være skriftlig og begrundet, jf. § 32 i Eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal
indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort, jf. § 32, stk. 2 i
Eksamensbekendtgørelsen. For så vidt angår de ordinære sommereksamener (prøve
afholdt efter 1. juni) er klagefristen den 1. august.
Der kan jf. Eksamensbekendtgørelsen § 33 klages over:
1. Retlige spørgsmål,
2. Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende),
3. Prøveforløbet,
4. Bedømmelsen.
Hvis klageren ikke får medhold jf. § 34, nr. 3, kan klager indbringe universitetets
afgørelse af faglige spørgsmål for et ankenævn. Klageren indgiver anken til universitetet
(Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Sekretariat). Anken skal være skriftlig og
begrundet. Anken skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med
bedømmernes afgørelse, jf. § 36, stk. 3 i Eksamensbekendtgørelsen.
Ved ombedømmelse og omprøve samt ved indbringelse for ankenævn kan en karakter
fastholdes, forhøjes eller nedsættes. Der kan ikke klages over den nye karakter. Der kan
dog klages over retlige forhold i forbindelse med den nye bedømmelse.
Se nærmere om reglerne i eksamensbekendtgørelsens kapitel 7.
5. Øvrige bestemmelser
5.1 Indskrivning
Efter optagelse indskrives studerende administrativt på uddannelsen, jf. § 26 i
bacheloradgangsbekendtgørelsen.
Studerende kan som hovedregel ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse
ad gangen, jf. § 27, stk. 1, i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Der gælder dog visse
undtagelser herfra, se nærmere herom i § 27
5.2 Ophør af indskrivning
Indskrivning bringes til ophør, jf. § 29 i bacheloradgangsbekendtgørelsen:
• Når studerende har gennemført uddannelsen, jf. § 29, stk. 1, nr. 1 i
bacheloradgangsbekendtgørelsen.
• Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at de ikke
har overholdt studieaktivitetskravene jf. § 29, stk. 4, se punkt 2.3. ovenfor.
• Når studerende er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at alle
eksamensforsøg er opbrugt jf. § 13 i eksamensbekendtgørelsen, eller den
studerende ikke har bestået førsteårsprøven, jf. § 15 i eksamensbekendtgørelsen.
16
•
•
•
Når studerende melder sig ud af uddannelsen.
Når studerende er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne
for den pågældende uddannelse
Når studerende er varigt bortvist fra universitetet, jf. universitetslovens § 14, stk.
7.
Der er i visse tilfælde mulighed for genindskrivning. Der henvises til reglerne herom i §
30 i bacheloradgangsbekendtgørelsen. Ved genindskrivning indskrives den studerende på
den nyeste studieordning.
Studerende, der optages/ indskrives på ny på uddannelsen, kan ikke tage beståede prøver
om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen, jf. § 30, stk. 4 i
bacheloradgangsbekendtgørelsen. Det er studienævnet, der vurderer, om en eksamen er
forældet.
Studerende, der selv udmelder sig fra uddannelsen, før førsteårsprøven er bestået, kan
ikke genindskrives, men skal søge optagelse på ny.
5.3 Orlov
Studerende kan få orlov fra uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet, jf.
bacheloradgangsbekendtgørelsen § 33, stk. 1.
Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende
uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for
uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov,
jf. § 33, stk. 2.
Orlov kan afbrydes, men som nævnt ovenfor kan studerende ikke deltage i eksamen i et
semester, hvor de har eller har haft orlov.
Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på
bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der er i henhold til studieordningen er
placeret på 1. studieår, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens § 34, stk. 1. Universitetet
(fakultetet) kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis der foreligger usædvanlige
forhold, jf. § 34, stk. 4.
Ansøgt orlov skal dog meddeles, når det er begrundet med barsel, adoption eller
indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. § 34, stk. 2.
Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FN-tjeneste m.v.,
følger reglerne i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet,
lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtslov, mv., jf. § 34, stk. 3.
5.4 Studieskift, overflytning og genindskrivning
Der kan søges om studieskift, overflytning og genindskrivning efter reglerne i
bacheloradgangsbekendtgørelsens §28
5.5 Merit
Beståede uddannelseselementer fra samme samfundsvidenskabelige uddannelse på
samme niveau i Danmark træder i stedet for uddannelseselementer på denne uddannelse,
jf. § 27 i uddannelsesbekendtgørelsen.
17
Universitetet (studienævnet) kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler
fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter
uddannelsesbekendtgørelsen træder i stedet for uddannelseselementer i en anden
uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen.
Universitetet (studienævnet) kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra
en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for
uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. § 28 stk. 1 i
uddannelsesbekendtgørelsen.
Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering, jf. § 28, stk. 3 i
uddannelsesbekendtgørelsen.
Der er i visse tilfælde mulighed for at indbringe afgørelse om afslag på merit for
meritankenævn/kvalifikationsnævn, se nærmere på fakultetets hjemmeside under
http://samf.ku.dk/studerende/studierelateredeforhold/merit/
5.6 Dispensation
Der kan dispenseres fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af universitetet,
når de er begrundet i usædvanlige forhold.
5.7 Elektronisk kommunikation mellem universitetet og
studerende
Universitetet kan beslutte, at al kommunikation mellem universitetet og studerende helt
eller delvist for den enkelte uddannelse skal foregå digitalt(pligtmæssig elektronisk
kommunikation)
Der henvises til bekendtgørelse nr. 1239 af 4. november 2010 om elektronisk
kommunikation for universiteterne.
Med virkning fra den 1. september 2011 blev der indført pligtmæssig digital
kommunikation.
5.8 Klageadgang
5.8.1 Afgørelse om retlige spørgsmål om studerendes forhold truffet af studienævn eller
studieadministration kan påklages til dekan. Afgørelse om retlige spørgsmål truffet af
dekan kan påklages til rektor. De interne klagemuligheder skal være udtømt før klage til
ministeriet.
5.8.2 Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan
indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen efter regler fastsat af denne, jf. § 34 i
universitetsloven. Regler er fastsat i § 31 i uddannelsesbekendtgørelsen, i § 38 i
bacheloradgangsbekendtgørelsen og i § 46 i eksamensbekendtgørelsen.
5.9 Bachelorbevis
Universitetet (fakultetet) udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse. I beviset
angives bl.a. resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver. Se nærmere om hvilke
oplysninger beviset skal indeholde i § 29 i eksamensbekendtgørelsen.
18
Eksamensbeviset udfærdiges på dansk og engelsk.
Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma
Supplement, som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt
giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske
uddannelsessystem.
Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, har ret til at få
dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.
Har et universitet (studienævnet) godkendt, at et gennemført/bestået/godkendt fagelement
m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres,
skal bedømmelsen overføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement
m.v. bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal
bedømmelsen overføres med karakterer, jf. § 30 i eksamensbekendtgørelsen.
19
6. Katalog over fagelementer
For niveaukriterier for fagelementerne – se punkt 3.4.
20
Fagelement nr. 1
BA 1.1 (20 ECTS, niveau 3)
Socialpsykologi
teori og metode
- Social Psychology
theory and methods
Socialpsykologien udforsker individets sociale funktionsmåde i sin helhed. Fagområdet
dækker en psykologisk tilgang, der tager udgangspunkt i individet, og som ser på dets
sociale indgåen i og påvirkning af samfundet, og en samfundsorienteret tilgang, der
undersøger individualiseringsprocesser og sociale relationer set ud fra et
samfundsmæssigt perspektiv.
Fagelementets centrale emner:
o Psykologiske og individuelle funktionsmåders sociale formning.
o Sociale og samfundsmæssige strukturers indflydelse på individer, grupper og
institutioners funktionsmåder.
o Betydningen af attituder, holdninger og normer for social handling.
o Individualisering og identitetsudvikling.
o Social integration og social deltagelse i sociale institutioner.
o Grupper og sociale relationer som bindeled mellem det enkelte individ og
samfundet.
o Forholdet mellem samfundsmæssig deltagelse og personlig udvikling.
o Udviklingen af personlig kompetence og sociale spilleregler gennem individuel
aktivitet og gruppetilhør.
Den studerende skal kunne:
o Redegøre sammenhængende for udvalgte socialpsykologiske begreber, teorier og
empiri, der er særligt relevante til at belyse en given problemstilling.
o Påpege centrale ligheder og forskelle mellem behandlede begreber, teorier og
empirien.
o Redegøre for årsager til og virkninger af disse forskelle og ligheder..
o Redegøre for styrker og svagheder ved de behandlede begreber, teorier og
empirien i forhold til at belyse bestemte socialpsykologiske temaer og
problemstillinger.
o Indsamle data efter et givent design.
o Udforme enkle forskningsspørgsmål og operationalisere variable i forhold hertil.
o Udarbejde en øvelsesrapport, hvori data præsenteres.
o Identificere og redegøre for styrker og svagheder ved de indsamlede data.
o Fremdrage hvorledes de indsamlede data belyser bestemte socialpsykologiske
begreber og teorier.
Herudover vil der i sammenhæng med fagets seminarundervisning blive introduceret til
grundlæggende studieteknikker.
21
Pensum
1800 siders obligatorisk litteratur.
Eksamensbestemmelser
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM:
75% fremmøde og aktiv deltagelse på seminarhold. 75% fremmøde
på øvelseshold og aktiv deltagelse i form af øvelser samt udarbejdelse af
øvelsesrapporter. Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmeopgave.
CENSURFORM: Prøven er en intern prøve.
BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den bundne skriftlige hjemmeopgave kan kun
aflægges som individuel prøve. Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til
3 studerende.
OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 10 sider.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den
studerende har fået godkendt aktiv deltagelse på seminar- og øvelseshold samt
øvelsesrapporter. Formen af den aktive deltagelse samt øvelsernes antal og
omfang angives ved det konkrete fagudbud.
Forudsætning for deltagelse
Ingen særlige
22
Fagelement nr. 2
Videnskabsteori og psykologiens historie
- Philosophy of Science and the history of psychology
Videnskabsteori og psykologiens historie beskæftiger sig med introduktion til almene
begreber og problemstillinger i tilknytning til psykologisk videnskab og dens historiske
udvikling.
o
o
o
o
Data og empiri, operationalisering, sandhed og objektivitet
Induktion, deduktion, hypotese, teori
Psykologi som naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanistisk videnskab
Grundlæggende historiske dikotomier og kerneproblemstllinger i psykologien og
dens udvikling: Rationalisme-empirisme, det psykofysiske problem, medfødthed
versus ikke-medfødthed, udviklingsbegreber og subjektmodeller.
o Identificere og afgrænse grundlæggende videnskabsteoretiske begreber omkring
empiri, teori og metode.
o Identificere og skelne imellem naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og
humanistisk videnskabelige tilgange til psykologiske fænomener og temaer.
o Identificere klassiske problemstillinger i psykologien og dens historiske
udvikling.
Pensum
Ordinær prøve:
o PRØVEFORM: 75% fremmøde og aktiv deltagelse på øvelseshold i form af
gruppearbejde og mindre skriftlige fremstillinger. Afsluttende bunden skriftlig 72
timers hjemmeopgave.
o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve.
o BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået.
o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den bundne skriftlige hjemmeopgave er en
gruppeopgave, der kan skrives i grupper på max 4 studerede. Ved gruppeprøver
skal den enkelte studerende bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en
individuel bedømme finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jr.
Studieordningens pkt. 4.4.
o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 12 sider for 4
studerende, max 10,5 for 3 studerende, max 9 for 2 studerende.
o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den
studerende har fået godkendt aktiv deltagelse på øvelseshold.
23
Ekstraordinær prøve + syge-/reeksamen:
o PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet.
o CENSURFORM: Prøven er en intern prøve (reeksamen dog ekstern prøve).
o BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke bestået.
o OMFANG: Den studerende har 4 timer til sin rådighed. Besvarelsen af hvert enkelt
spørgsmål må være på ca. ½ side.
o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se pkt
4.1.9 i studieordningen.
Forudsætninger for deltagelse
Ingen særlige.
24
Fagelement nr. 3
Statistik 1
- Statistics 1
Statistik 1 introducerer statistisk analyse af psykologiske data. Faget beskæftiger sig med
statistiske procedurer anvendt i analysen af kvantitative forskningsdata f.eks. i form af
spørgeskemasvar og psykologiske testresultater.
o Deskriptiv statistik, dvs. måder at opsummere og repræsentere større mængder af
observationer både talmæssigt og i form af figurer
o Elementær statistisk inferens, dvs. drage konklusioner om ukendte størrelser,
parametre, knyttet til populationen.
o Introduktion til statistik-program, fx SPSS.
o Foretage simple statistiske undersøgelser. Fortolke resultaterne og oversætte
statistiske konklusioner til lægmandssprog.
o Redegøre for videnskabelige artiklers statistiske resultater og kunne forholde sig
analyserende til valg af metoder.
Pensum
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: 75% fremmøde på øvelseshold og aktiv deltagelse i form af øvelser
samt udarbejdelse af øvelsesrapporter.
BEDØMMELSESFORM: Bestået/Ikke-bestået.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.
OMFANG: Skriftlig besvarelse af to øvelsesrapporter på hver max 6 sider.
Ingen særlige
25
Fagelement nr. 4
teori og metode
- Personality Psychology
theory and methods
Personlighedspsykologien udforsker individers psykiske funktionsmåde som en helhed.
Denne funktionsmåde anskues som en på én gang alment menneskelig, kulturspecifik og
særlig individuel proces og ses i lyset af den livsførelse og det livsforløb, personen
udfolder i forskellige sociale sammenhænge.
Personlighedens struktur og dynamik.
Personlighedens helhedsmæssige integration og udvikling.
Forholdet mellem personlighedsmæssig kontinuitet, stabilitet og forandring.
Den personlige håndtering af udfordringer, belastninger, forandringer og uvished.
Udviklingen af personlige handlekompetencer og selvforståelse.
Individuelle forskelle i personlig funktionsmåde og udvikling, dvs.
personlighedens individuelle særpræg, individualitet og singularitet.
o Personlige træk, motiver, mål, projekter, o.l.
o Selvet og den personlige identitet, samvittighed og moral.
o
o
o
o
o
o
o Redegøre sammenhængende for udvalgte personlighedspsykologiske begreber,
teorier og empiri, der er særligt relevante til at belyse en given problemstilling.
o Påpege centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og
empiri.
o Redegøre for årsager til og virkninger af disse forskelle og ligheder.
o Redegøre for styrker og svagheder ved de behandlede personlighedspsykologiske
begreber og teoriers empiriske grundlag i forhold til at belyse bestemte
personlighedspsykologiske emner og problemstillinger.
o Indsamle data efter et givet design.
o Identificere og fremdrage væsentlige personlighedspsykologiske emner i disse
data.
o Identificere og redegøre for styrker og svagheder ved de indsamlede data.
o Fremdrage hvorledes de indsamlede data belyser bestemte
personlighedspsykologiske begreber og teorier.
Herudover vil der i sammenhæng med fagets seminarundervisning blive introduceret til
grundlæggende studieteknikker.
Pensum
26
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: 75% fremmøde og aktiv deltagelse på seminarhold. 75% fremmøde
øvelsesrapporter. Afsluttende bunden skriftlig 72 timers hjemmeopgave.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Den bundne skriftlige hjemmeopgave kan kun
aflægges som individuel prøve. Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til
3 studerende.
OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 10 sider.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den
Ingen særlige
27
Fagelement nr. 5
- Biological Psychology and Neuropsychology
Biologisk psykologi og neuropsykologi omfatter såvel den normale som den sygdoms- og
skadesramte anatomi, fysiologi og neurokemi.
o Basal genetik og genetiske faktorer i udviklingen af såvel normale som
patologiske processer inden for de neurobiologiske, psykiatriske og neurologiske
områder.
o Nervesystemets prænatale- (embryologi) som postnatale udvikling.
o Psykopatologi (psykiatri) og neuropatologi (neurologi) belyst i biologisk og
neurobiologisk perspektiv, herunder psyko- og neurofarmakologi.
o Det organiske (primært neurale) substrat for kognitive processer.
o Nervesystemets funktioner.
o Identificere og redegøre for begreber, metoder og empiriske resultater inden for
den biologiske psykologi og neuropsykologien.
Pensum
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: Multiple choice eksamen.
BEDØMMELSESFORM: Bestået/ikke-bestået.
OMFANG: Eksaminanden har 2 timer til sin rådighed.
HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven.
Ingen særlige.
28
Fagelement nr. 6
Statistik 2
- Statistics 2
Statistik 2 omhandler statistisk analyse af psykologiske data. Faget beskæftiger sig med
statistiske procedurer anvendt i analysen af kvantitative forskningsdata f.eks. i form af
spørgeskemasvar og psykologiske testresultater.
o Videregående statistisk inferens, dvs. drage konklusioner om ukendte størrelser,
parametre, knyttet til populationen.
o Brug af statistik-program, fx SPSS.
o Foretage statistiske undersøgelser. Herunder omformulere faglige problemer til
statistiske problemer. Vælge hensigtsmæssige statistiske metoder til at løse
problemet. Fortolke resultaterne og oversætte statistiske konklusioner til
lægmandssprog.
o Redegøre for videnskabelige artikler, der delvist er baseret på en statistisk
undersøgelse og forholde sig analyserende til valg af metoder samt de
konklusioner, der drages på baggrund af det statistiske materiale.
o Kritisk vurdere udsagn som helt eller delvist bygger på statistik.
Pensum
o
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: 75% fremmøde på øvelseshold og aktiv deltagelse i form af øvelser
samt udarbejdelse af øvelsesrapporter. Multiple choice prøve på universitetet.
BEDØMMELSESFORM: 7-trins skalaen.
OMFANG: Ved den skriftlige prøve har eksaminanden 3 timer til rådighed
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for at deltage i den skriftlige
prøve, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse på øvelseshold samt
øvelsesrapporter.
HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler, se pkt
4.1.9 i studieordningen..
Statistik I
29
Fagelement nr. 7
Kognitionspsykologi teori og metode
- Cognitive Psychology theory and methods
Kognitionspsykologien beskæftiger sig med menneskets grundlæggende mentale og
erkendelsesmæssige processer samt kognitive problemstillinger og fænomener, der
behandles af psykologiens øvrige hovedområder, primært udviklingspsykologi,
personlighedspsykologi og socialpsykologi.
o
o
o
o
o
o
o
o
Eksperimentalpsykologiske og neurovidenskabelige forskningsmetoder
Adfærdsindlæring og handlingskontrol
Sansning, perception og opmærksomhed
Hukommelse og vidensrepræsentation
Sproganvendelse
Tænkning, problemløsnings- og beslutningsprocesser.
Emotioner og social kognition
Relationen mellem kognitive og neurale processer
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Indsamle data efter et givet design
Identificere og fremdrage væsentlige emner i disse data
Identificere og redegøre for styrker og svagheder ved de indsamlede data
Fremdrage det væsentlige ved de indsamlede data i forhold til udvalgte, relevante
kognitionspsykologiske begreber og teorier.
Redegøre sammenhængende og afgrænset for udvalgte kognitionspsykologiske
begreber, teorier og empiri.
Påpege centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og
empirien.
Redegøre for det empiriske grundlag for fagets begreber og teorier.
Udvælge og vægte teorier, begreber og empiri inden for et givet område af
kognitionspsykologien.
Redegøre for styrker og svagheder ved de behandlede begreber, teorier og
empirien i forhold til belysning af kognitionspsykologiske problemstillinger.
Pensum
1800 siders obligatorisk litteratur. Heraf udgør 300 sider et antal eksamensartikler, hvorfra
den studerende trækker 1 artikel som spørgsmål til eksamen. En liste over eksamensartiklerne
30
offentliggøres 1 måned før eksamensperiodens start.
o PRØVEFORM: Mundtlig prøve med forberedelse. Endvidere kræves 75%
fremmøde og aktiv deltagelse på seminarhold samt 75% fremmøde og aktiv
deltagelse på øvelseshold.
o CENSURFORM: Prøven er en ekstern prøve.
o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen.
o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel
prøve.
o OMFANG: Eksaminanden afleverer inden eksamen i alt 5 øvelsesrapporter. Ved
eksamen trækker eksaminanden blindt 1 spørgsmål i form af en artikel fra listen
af eksamensartikler og 1 ud af de 5 øvelsesrapporter. Eksamenstiden er ca. 45
minutter inklusiv ca. 10 min votering og feedback. Eksaminanden forbereder sig i
15 minutter inden eksamen. Under forberedelsen er øvelsesrapporten tilgængelig
for eksaminator og censor. Under eksaminationen kan rapporten inddrages i den
studerendes præsentation og i den efterfølgende diskussion. Øvelsesrapporterne
indgår ikke i bedømmelsen af eksaminandens præstation.
o HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler (incl.
elektroniske, dog ikke mobiltelefoner) til forberedelsen.
o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Prøven har form af en ca. 5 minutters fremstilling
af eksamensartiklen fulgt af ca. 15 minutters af eksaminator ledet diskussion
mellem eksaminand, eksaminator og censor. Diskussionen tager udgangspunkt i
eksamensartiklen, som diskuteres og perspektiveres i forhold til det øvrige
pensum. Herefter følger ca. 5 minutters introduktion af øvelsesrapporten ved den
studerende igen fulgt af 10 minutters af eksaminator ledet diskussion mellem
eksaminand, eksaminator og censor. Det er en forudsætning for deltagelse i den
afsluttende mundtlige prøve, at den studerende har fået godkendt aktiv deltagelse
på seminar- og øvelseshold samt de første øvelsesrapporter i semesteret. Aktiv
deltagelse på seminarholdet indbefatter aflevering af et antal responspapirer.
Aktiv deltagelse på øvelsesholdet indbefatter deltagelse i øvelser samt
udarbejdelse af øvelsesrapporter. Fem af seniorlærer udvalgte øvelsesrapporter
indgår i den afsluttende mundtlige prøve.
Følgende fagelementer skal være bestået forud for kognitionspsykologi:
Statistik 1 og Statistik 2
31
Fagelement nr. 8
Pædagogisk psykologi
- Educational Psychology
Den pædagogiske psykologi udforsker de psykiske aspekter ved pædagogiske processer
og praksisformer.
o Lærings- og dannelsesprocesser for mennesker i alle aldersgrupper.
o Centrale psykiske aspekter ved pædagogiske processer og praksisformer.
o Pædagogisk psykologiske metoder, udrednings- og interventionsformer ud fra
både kvalitativ og kvantitativ metodologi.
o Interventionsformernes institutionelle, kulturelle og samfundsmæssige
organisering og udvikling.
o De konkrete praksisfelter, praksisformer og traditioner i den pædagogiske
psykologi.
o Empiriske undersøgelser og forskningstraditioner i relation til pædagogisk
psykologisk teori og interventionsformer.
o Udvælge og redegøre for pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, som er
relevante for en given interventionsproblematik.
o Sammenligne disse teorier og metoder og begrunde deres styrker og svagheder i
forhold til den givne interventionsproblematik.
o Anvende disse teorier og metoder i analysen af den givne
interventionsproblematik.
Pensum
Ordinær prøve:
o
o
o
o
o
PRØVEFORM:
Mindst 75 % fremmøde på holdundervisning samt afsluttende
bunden skriftlig 14 dages hjemmeopgave.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 3
deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne
konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del
af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt. 4.4.
OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 14 sider ved 1
studerende, max 21 sider ved 2 studerende og max 24 sider ved 3 studerende.
32
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: 72-timers opgave.
CENSURFORM: Prøven er en intern prøve (reeksamen dog ekstern prøve).
OMFANG: Omfanget af opgaven er max 10 sider.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at
fremmødet er bestået
Følgende fagelementer skal være bestået forud for pædagogisk psykologi:
o Videnskabsteori og psykologiens historie
o Statistik 1 og Statistik 2
33
Fagelement nr. 9
Udviklingspsykologi
teori og metode
- Developmental Psychology
theory and methods
Udviklingspsykologi beskæftiger sig med, hvorledes individet udvikler sig som person og
som kulturmedlem gennem barne- og ungdomsårene. Udviklingspsykologien betoner, at
individet på én gang gennemgår en generel menneskelig udvikling, en udvikling som
medlem af en bestemt kultur og en udvikling som en person med et unikt særpræg.
o Individets generelle menneskelige udvikling, dets udvikling som medlem af en
bestemt kultur og dets udvikling som person med et unikt særpræg.
o Forholdet mellem kontinuitet og forandring i menneskets udvikling.
o Forholdet mellem barnets og den unges perspektiv på eget liv og de voksnes
perspektiver på barnets og den unges liv samt disse perspektivers indlejring i de
aktuelle samfundsmæssige betydningsstrukturer.
o Barnet og den unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling som deltager i en
flerhed af sociale kontekster.
o Anvende en eller flere undersøgelsesmetoder til at udforske en problemstilling,
samt analysere metodernes fordele og begrænsninger i forhold til at kunne belyse
problemstillingen.
o Analysere resultaterne af egne undersøgelser i forhold til faglitteraturen og
perspektivere dem i forhold til den problemstilling, de adresserer.
o Redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske teorier, begreber og empiriske
undersøgelser i forhold til problemstillingen.
o Redegøre for udviklingsbetingelser og udviklingsopgaver, der er betydningsfulde
for børn og/eller unge i forhold til problemstillingen.
Pensum
1500 siders obligatorisk og 300 siders selvvalgt litteratur.
Ordinær prøve:
PRØVEFORM: 75% fremmøde og aktiv deltagelse på seminarhold. 75% fremmøde
øvelsesrapporter. Afsluttende 6 ugers tematisk bestemt skriftlig hjemmeopgave.
o CENSURFORM: Prøven er en ekstern prøve.
o BEDØMMELSESFORM: 7-trins-skalaen.
o GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave kan
o
34
aflægges som gruppeprøve med op til 4 studerende. Ved gruppeprøver skal den
enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel
bedømmelse finder sted. En mindre del af opgaven kan dog være fælles jf.
studieordningens pkt. 4.4. Øvelsesrapporterne kan skrives i grupper på op til 4
studerende.
o OMFANG: Omfanget af den tematisk bestemte skriftlige hjemmeopgave er max 12
sider ved 1 studerende, max 18 sider ved 2 studerende, max 21 sider ved 3
studerende og max 24 sider ved 4 studerende.
o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Det er en forudsætning for opgaveaflevering, at den
Ingen særlige.
35
Fagelement nr. 10
Arbejds- og organisationspsykologi
- Work and Organizational Psychology
Arbejds- og organisationspsykologien udforsker menneskelig adfærd, samspil og
oplevelser på arbejdspladsen og mere bredt i organisationssammenhænge.
o Forhold vedrørende den enkelte medarbejder såsom selektion, motivation,
præstation, stress, og udvikling.
o Arbejdets organisering og arbejdsopgaver.
o Relationer på arbejdspladsen: Dyadiske samspil, teamforhold og ledelse.
o Organisationer, deres struktur, kultur, dynamik og udvikling.
o Redegøre sammenhængende og afgrænset for udvalgte arbejds- og
organisationspsykologiske begreber, teorier og empiri.
o Påpege centrale ligheder og forskelle mellem de behandlede begreber, teorier og
empiri.
o Udvælge teorier, begreber og empiri der er relevante til at belyse en given
problemstilling.
o Forklare årsager og virkninger i arbejdslivs- og organisatoriske problemstillinger,
o Relatere relevante arbejds- og organisationspsykologiske interventioner og
forebyggende foranstaltninger til beskrevne problemstillinger.
o Begrunde styrker og svagheder ved arbejds- og organisationspsykologiske
interventioner og forebyggende foranstaltninger.
Pensum
Ordinær prøve:
o
o
o
o
o
PRØVEFORM:
bunden skriftlig ugeopgave.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til
3 deltagere. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne
OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 12 sider ved 1
36
o
o
o
o
o
o
Følgende fagelementer skal være bestået forud for arbejds- og organisationspsykologi:
o Statistik 1 og Statistik 2
37
Fagelement nr. 11
Klinisk Psykologi
- Clinical Psychology
Den kliniske psykologi beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende udvikling,
udredning, intervention samt evaluering af intervention over for psykiske lidelser,
herunder sundheds - og kulturpsykologiske problemstillinger.
o Psykologiske teorier og modeller vedrørende psykiske lidelser, som spænder fra
normale livskriser til alvorlig psykopatologi.
o Den kliniske psykologis videnskabsteori.
o Forskningsresultater vedrørende psykopatologi og intervention som grundlag for
klinisk praksis.
o Klinisk udredning af psykopatologiske tilstande ved brug af kliniske
screeningsredskaber, interview og test.
o Interventionsmetoder til forebyggelse og behandling af psykisk lidelse inden for
den kliniske psykologis arbejdsfelter.
o Klinisk psykologis arbejde med kulturelle og sundhedspsykologiske
problemstillinger.
o Den kliniske psykologi i forhold til tilgrænsende fagområder som f.eks. det
psykiatriske og sociale område.
o Beskrive centrale elementer ved kliniske teorier, begreber og empiri.
o Identificere grundlæggende træk ved den klinisk psykologiske arbejdsmåde i
forhold til beskrevne problemstillinger.
o Redegøre for centrale aspekter ved klinisk psykologisk praksis og deres
videnskabelige forudsætninger.
o Redegøre for en klinisk psykologisk problemstilling på baggrund af kendskab til
teorier og empirisk viden indenfor det klinisk psykologiske område.
o Analysere styrker og svagheder ved de valgte tilgange til problemstillingen ved at
sammenligne med andre teorier og metodiske tilgange, samt ved inddragelse af
empirisk viden.
o Identificere grundlæggende træk ved den klinisk psykologiske arbejdsmåde i
forhold til beskrevne problemstillinger.
Pensum
Ordinær prøve:
o
PRØVEFORM:
38
bunden skriftlig ugeopgave.
o
o
o
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan
aflægges som gruppeprøve med op til 3
o OMFANG: Omfanget af den bundne skriftlige hjemmeopgave er max 14 sider ved 1
o
o
o
o
o
o
Det anbefales, men kræves ikke, at Udviklingspsykologi bestås forud for Klinisk
psykologi.
39
Fagelement nr. 12
Forskningsdesign og Videnskabsteori
- Scientific design and Philosophy og Science
Design af (forsknings)projekter.
o
o
o
o
o
Sammenhængen mellem videnskabsteori og forskning
Et projekts faser: problemformulering, disposition, design
Operationalisering, empiri, hypoteser, deduction
Empiri, teori, fremstillingslogikker
Disposition som en proces
o Redegøre for den eller de videnskabsteoretiske positioner, som kan relateres til et
givet (forsknings)projekt
o Skelne, præcisere og definere de enkelte faser i et (forsknings)projekt.
o Formulere et (forsknings)projekt og dets faser skriftligt.
Pensum
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: 75 % fremmøde på seminarhold og aktiv deltagelse i form af
progredierende procespapirer, afsluttende i et hypotetisk forskningsdesign.
BEDØMMELSESFORM: bestået/ikke bestået.
OMFANG: Den afsluttende opgave er på max 8 sider.
Følgende fagelementer skal være bestået forud for Forskningsdesign og videnskabsteori:
40
Fagelement nr. 13
Psykiatri
- Psychiatry
Psykiatrien beskæftiger sig med diagnostiserbare psykiatriske lidelser og deres
behandling.
o Psykiatrisk udredning og behandlingsmetoder.
o Identifikation af psykiatriske problemstillinger omfattende:
o De internationale klassifikationssystemers kategoriseringer og
differentialdiagnostik.
o Udbredelse af psykiske sygdomme, epidemiologiske begreber som prævalens og
incidens.
o Empirisk viden om psykisk sygdom og behandlingseffekt.
o Sociale og kulturelle forholds indflydelse på psykisk sygdom.
o Forebyggelse af psykisk sygdom.
o Identificere grundlæggende træk ved den psykiatriske arbejdsmåde i forhold til en
konkret praksis.
o Beskrive og analysere centrale elementer ved psykiatriens diagnostik og
behandling
Pensum
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet.
HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbring skriftlige hjælpemidler, se pkt. 4.1.9
i studieordningen.
Det anbefales, men kræves ikke, at Klinisk psykologi følges samtidig med eller er bestået
forud for Psykiatri.
41
Fagelement nr. 14 og 15
BA 5.4 og 6.1 (5 + 5 ECTS eller 10 ECTS, niveau afhænger af det konkrete fagudbud)
Valgfag
– Elective course
Målet med fagelementerne er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det
psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med
emneområder inden for eller relateret til psykologien. Valgfag kan tages på Institut for
Psykologi eller på andre uddannelser. De specifikke målbeskrivelser for de enkelte
Valgfag, der udbydes på Psykologi, vil fremgå af de løbende publicerede
undervisningsplaner for semestrene. Målbeskrivelser for fag udbudt ved andre institutter
fremgår af de pågældende uddannelsers studieordning/undervisningsplaner.
Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos
Studienævnet for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS)
Valgfag udbydes også som sommerkurser
Pensum
Afhænger af det konkrete fagudbud
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: Afhænger af det konkrete fagudbud.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Afhænger af det konkrete
OMFANG: Afhænger af det konkrete fagudbud.
HJÆLPEMIDLER: Afhænger af det konkrete fagudbud.
Ingen særlige
42
fagudbud.
Fagelement nr. 16
Lovgivning og etik
- Legislation and Ethics
Fagets kerneområder er det juridiske grundlag for psykologisk praksis på den ene side og
områdets etiske grundlag på den anden side.
o Juridiske, forvaltningsmæssige og etiske forhold i relation til psykologiske
praksisfelter.
o Psykologers formelle og lovfæstede rettigheder og pligter.
o Grundlæggende etiske teorier og problemstillinger.
o Redegøre for forvaltningsforhold, juridiske samt etiske forhold af betydning for
det psykologiske arbejdsfelt.
o Identificere og redegøre for arbejdsrelationer med samarbejdspartnere i den
offentlige og private sektor, hvortil der er knyttet juridisk praksis og/eller etiske
problemstillinger.
o Identificere og redegøre for etiske og juridiske problemstillinger, der er forbundet
med det psykologisk professionelle virke.
Pensum
o
o
o
o
o
o
PRØVEFORM: Skriftlig prøve på universitetet.
HJÆLPEMIDLER: Eksaminanden kan medbringe skriftlige hjælpemidler til prøven,
se pkt. 4.1.9 i studieordningen.
Ingen særlige
43
Fagelement nr. 17
Bachelorprojektet
- Bachelor Thesis
Bachelorprojektet består af en beskrivelse, analyse og diskussion af en selvvalgt
afgrænset faglig problemstilling. Bachelorprojektet behandler et psykologisk fænomen
fra et eller (tværgående) flere af områderne personlighedspsykologi, socialpsykologi,
udviklingspsykologi og kognitionspsykologi, eller en problemstilling fra den anvendte
psykologi med udgangspunkt i metoder og teorier fra et eller flere af de nævnte grundfag.
o Afgrænse et emneområde og formulere en problemstilling.
o Gennemføre relevant litteratursøgning.
o Beskrive og analysere problemstillingens psykologiske fænomen, herunder
inddrage relevant teori og empiri fra litteraturen.
o Redegøre, analysere og diskutere i forhold til den formulerede problemstilling
således, at der genereres en argumenteret fremstilling fra problemstilling til
konklusion, som besvarer det eller de spørgsmål, problemstillingen omhandler.
Pensum:
1200 siders selvvalgt litteratur.
o
o
o
o
PRØVEFORM: Fri skriftlig hjemmeopgave.
CENSURFORM: Prøven er en ekstern prøve.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan aflægges
som gruppeprøve med op til 3
af opgaven kan dog være fælles jf. studieordningens pkt. 4.4
o OMFANG: Omfanget af opgaven er max 25 sider ved 1 studerende, max 38 sider
ved 2 studerende og max 44 sider ved 3 studerende.
o SÆRLIGE BESTEMMELSER: Emne for bachelorprojektet skal godkendes af
fagansvarlig lærer senest 1 måned inden aflevering.
Bachelorprojektet skal forsynes med et engelsk resumé på max 1 side. Resuméet
indgår i bedømmelsen.
Efter eksplicit forhåndsaftale med vejleder kan der søges om dispensation til at
skrive bachelorprojektet i artikelform.
Det er en forudsætning for aflevering af bacheloropgaven, at den studerende har aflagt
minimum 120 ECTS på bacheloruddannelsen i Psykologi. Herunder skal følgende
fagelementer være bestået forud for eller samtidig med aflevering af bachelorprojektet:
44
o
o
o
o
Kognitionspsykologi.
Socialpsykologi.
Udviklingspsykologi.
45
7. Ikrafttrædelse
Studieordningen træder i kraft den 1. september 2011 og gælder for studerende, der
påbegynder uddannelsen 1. september 2011 og senere.
Revision vedrørende Kognitionspsykologi, eksamensform i Videnskabsteori og
psykologiens historie og censur i Personlighedspsykologi er godkendt af dekanen d. 4.
juli 2012 og har virkning for studerende omfattet af denne studieordning pr. 1. september
2012. Desuden er der foretaget enkelte mindre redaktionelle rettelser.
Overgangsordning:
Studerende, der er påbegyndt studiet før 1. september 2011 og dermed læser efter 2005
ordningen, forbliver omfattede af 2005-studieordningen, idet ordningen først ophæves
efter sommereksamen 2014.
Studerende som ikke indenfor denne frist har færdiggjort deres uddannelse, kan blive
overført til 2011-studieordningen efter regler fastsat af studienævnet. Studerende, der
ikke har færdiggjort uddannelsen eller efter sommereksamen 2014 ikke har ansøgt om at
blive overført til 2011-studieordningen udmeldes automatisk.
46

Psykiatriens 7. Forskningsdag 8. november 2012

Transcription

Similar documents

Niels Haastrup, Lektor/Kvalitetskoordinator, Fredericia

regler for prøven på Lille Dag i næste uge.

27. juni - Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Til hvem det måtte vedrøre

Sygdomme i øjenlåget:

Førerkort klagesang!! - Peter Skjerbæk Danmark

Sommer 2012 - Føns Søsportsklub

Studieordning 2013-2015 - IBA Erhvervsakademi Kolding

Quiet Please uden dampspærre

merkonom - Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole