EL Vejledning til TWP 40

Transcription

1. november 2012
Appendiks til kvalitetsrapport
Lolland Kommunale Skolevæsen 2011/2012
Indholdsfortegnelse
Appendiks A: Specifikation af resultatmål
Appendiks B: Kriterier for målopfyldelse af resultatmål
Appendiks C: Specifikation af evaluering af visioner
Appendiks D: Specifikation af vurdering af samlet situation
Appendiks E:
Specifikation af virksomhedsbeskrivelse
Appendiks F:
Nøgletalssamlinger
Side 2 af 165
Appendiks A:
Appendiks A
Specifikation af resultatmål
Indholdsfortegnelse
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
4.
4.1
4.2
4.3
Vision: Elevernes faglige niveau ligger på landsgennemsnittet
Resultatmål: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat (2011-2012)
Resultatmål: Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og
efter 3. klasse har 95 % (2011-2012)
Resultatmål: De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme
niveau som etnisk danske elever (2011-2012)
Resultatmål: 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens
afgangsprøve i alle obligatoriske fag (2011-2012)
Resultatmål: Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til
sammenligningskommunerne i 2010-2011 (2011-2012)
Resultatmål: 95 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til
landsgennemsnittet) (2011-2012)
Resultatmål: 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens
afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik (2011-2012)
Vision: Undervisningspersonalets faglighed er i top
Resultatmål: 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en
kompetencegivende uddannelse (2011-2012)
Resultatmål: Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende
i 90 % af undervisningstiden (2011-2012)
Resultatmål: Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste
undervisningspersonale (2011-2012)
Resultatmål: Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden (2011-2012)
Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel
blandt eleverne
Resultatmål: Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er
øget i forhold til sidste år (2011-2012)
Resultatmål: Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste
år (2011-2012)
Resultatmål: Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen
arbejder med IT i undervisningen (2011-2012)
Resultatmål: Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen (2011-2012)
Resultatmål: Skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller
meget tilfredse med skolen (2011-2012)
Resultatmål: Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår (20112012)
Vision: Et velfungerende skolehjem-samarbejde betyder stor forældretilfredshed
Resultatmål: 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra (20112012)
Resultatmål: 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse (2011-2012)
Resultatmål: Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne (20112012)
Side 3 af 165
Appendiks A
1.
1.1
Resultatmål: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat (2011-2012)
Indikatorer for målopfyldelse:
- skolens brug af differentierede undervisningsformer bl.a. §§ 9.4 og 33.3 i lov om folkeskolen
- skolens gennemførelse af undervisning i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
- skolens fokus på overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse
- skolens samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges uddannelsesplaner
Overordnet vurdering af målopfyldelse
Status
Opfyldt
I Lolland Kommune har vi en målsætning om, at 97 % af vores elever påbegynder en ungdomsuddannelse.
Af de elever, der forlod skolen i sommeren 2012, er 97,1 % påbegyndt en eller anden ungdomsuddannelse.
41 % af vores elever er startet på en gymnasial uddannelse. I 2009 var tallet 31 %, så de unge på Lolland er
blevet bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvilket vi i Lolland Kommune er meget stolte af.
Ca. 27 % af vores unge vælger en 10. klasse inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. 10. klasse er netop
beregnet for unge, der ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse, så med en 10. klasse får de den ekstra
støtte og ballast, de har behov for.
Initiatiativerne bag så fin en målopfyldelse er blandt andet et tæt samarbejde med Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Derudover har fokus været rettet mod det særligt tilrettelæagte praktikforløb for
enkelt elever jævnfør Folkeskoleloven § 9.4.
Afslutningsvis har skolernes årgangsteam i udskolingen haft særligt fokus på udarbejdelsen af
uddannelsesplaner for den enkelte elev.
Status for de lokale vurderinger af målopfyldelse
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
4
0
0
4
Specifikation af de lokale vurderinger af målopfyldelse
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Fjordskolen har gennem en årrække haft en fin statistik med hensyn til at aflevere elever til
ungdomsuddannelser. Der er etableret et godt samarbejde med UU og de lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Maribo Skole
Opfyldt
Maribo skoles afgangselever i distrikstskolen ligger over målsætningen på 95 %.
Nordvestskolen
Opfyldt
Skolen har etableret et tæt samarbejde med UU-vejlederne om de unges uddannelsesplaner.
Der er desuden for udsatte elever planlagt særligt tilrettelagte praktikforløb jvf § 9.4 i FSK.
På alle klassetrin gennemføres der undervisnng i UEA.
Side 4 af 165
Appendiks A
Status
Søndre Skole
Opfyldt
Søndre skole har et målrettet og struktureret samarbejde mellem UU vejleder og 9. klasseteams omkring
uddannelsesplaner for udskolingseleverne. Vi gør ligeledes brug af Folkeskolelovens § 9. stk.5 i forhold til at
planlægge fleksible undervisningstilbud for de elever, der har brug for alternative forløb i kombination med
undervisningen.
Side 5 af 165
1.2
Appendiks A
Resultatmål: Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har
95 % (2011-2012)
- læsevejlederens aktive deltagelse i udvikling af særlige læseforløb i klasserne
- skolens indsats i forhold til læsning
Status
Delvist opfyldt
Efter 1. klasse har mere end 70 % af alle folkeskoleelever knækket læsekoden - ligesom alle fire skoler
stortset opfylder resultatmålet om, at 95 % af eleverne har knækket læseskoden efter 3. klasse.
Kun på 2. klassetrin ser det knapt så godt ud i dette skoleår.
Samlet set vurderes resultatmålet derfor delvist opfyldt.
Indsatserne i forhold til bedre læsefærdigheder hos eleverne har blandt andet været læsevejledernes
supervision og understøttelse af indskolingsteamet i læsning.
Derudover har alle fire skoler arbejdet med etableringen af ressourcecentre, der har til opgave blandt andet at
understøtte elever med særlige behov.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
2
2
0
4
Status
Fjordskolen
Delvist opfyldt
I skoleåret 11-12 er der etableret et ressourcecenter med tilknyttede læselærere og læsevejleder. Arbejdet med
læsning er højtesre prioritet i dette skoleår. Det ses bl.a. ved at 1. klasses standpunkt ligger over 2. og 3.
klasses.
Maribo Skole
Opfyldt
Målet vurderes opfyldt for alle årgange - da en usikker læser kan have knækket læsekoden.
Der ses fremgang dels omkring læsetest samt i nationaletest.
Det skal bemærkes at der er ca 20 % 2.sprogede elever der indgår i måleresultaterne.
Nordvestskolen
Delvist opfyldt
Nordvestskolen har delvis opfyldt sin målsætning for antal elever, som har knækket læsekoden.
Nordvestskolen er i skoleåre 2011/12 påbegyndt arbejdet med at opbygge et Ressourcecenter på hver
afdeling, hvor der bl.a. er tilknyttet en/flere læsevejleder(e). Vi er kommet længst i processen på
Stormarkafdelingen, men de 2 øvrige afdelinger følger efter.
Efter 1.klasse læser 70 % af eleverne sikkert. Efter 2.klasse ser det knapt så godt ud - der kategoriseres 65 %
mod forventet 85 % af eleverne som sikre læsere. Efter 3 klasse har tallene dog rettet sig lidt op. her
kategoriseres 90 % mod forventet 95 % af eleverne som sikre læsere.
Side 6 af 165
Appendiks A
Status
Der er stor fokus på læseudviklingen og på klasse-/læsekonferencen i foråret, er der aftalt tiltag til at ændre
på situationen. Læsevejlederne arbejder tæt sammen med dansklærerne i de nævnte årgange.
I Nordvestskolen Førskoleprojekter har vi fokus på "Sproglig opmærksomhed". Både i Førskole-SFO og i
SFO-tilbuddet arbejdes der med højtlæsning for mindre børnegrupper. Vi arbejder i Førskole-SFOén med
"Rim og Remser", Musik og rytme, således at børnene opnår bevidsthed om lyd og ords, samt deres
betydning og sammenhæng.
Søndre Skole
Opfyldt
Læsevejlederne i Søndre skoles ressourcecenter har fokus på tidlig læsehjælp, ordkendskab, dialogisk
oplæsning samt udvikling af skriftsproget i indskolingen. Læsevejlederne superviserer og understøtter teamet
i læsning i indskolingen.
Side 7 af 165
1.3
Appendiks A
Resultatmål: De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme niveau som etnisk
danske elever (2011-2012)
Målet skal være opfyldt ved udgangen af skoleåret 2012-13.
- prioritering af DAS (dansk som andetsprog) i almenundervisningen, i specialcenteret og i modtageklassen
- DAS læseindsatsens betydning for kvalitetsløft
- anvendelsen af IT i DAS undervisningen
- skolens resultater af DAS undervisningen
Status
Opfyldt
Resultatmålet om, at de tosprogede elevers læseniveau for indskolingseleverne er på samme niveau som
etnisk danske elever, vurderes som opfyldt.
Som hovedregl undervises de tosprogede elever i deres stamklasse sammen med de andre elever.
På to af vores skoler, henholdsvis Fjordskolen og Maribo Skole, er etableret egentlige modtagerklasser for
tosprogede elever. På disse skoler kommer eleverne løbende til modtagerklasserne henover skoleåret uden
kendskab til det danske sprog - de har naturligt ikke samme læseniveau som etnisk danske elever.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
3
1
0
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
I indskolingen ses ingen forskel mellem danske børn og elever med anden etnisk baggrund. Den kommer
først senere, når den rent tekniske læseindlæring afløses af den forståelsesmæssige.
Maribo Skole
Delvist opfyldt
De 2 sprogede elever, der har modtaget undervisning i 2011/12, har et lavere læseniveau, da flere elever der
er kommet til skolen i løbet af året ikke har haft kendskab til det danske sprog.
Maribo Skoles elever med anden etnisk baggrund end dansk udgør 20 % .
Nordvestskolen
Opfyldt
Nordvestskolen har ikke særligt tilrettelagt to-sprogsundervisning eller modtageklasser.
De to - sprogede elever undervises i deres stamklassen.
Søndre Skole
Opfyldt
Søndre Skole har ikke modtageklasser, men vi opfylder resultatmålene, fordi de to-sprogede elever inkluderes
i de almene klasser.
Side 8 af 165
1.4
Appendiks A
Resultatmål: 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle
obligatoriske fag (2011-2012)
- skolens anvendelse af holddeling
- skolens anvendelse af alternative undervisningsformer
- skolens undervisningstimetal
Status
Delvist opfyldt
Resultatmålet om, at 95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle
obligatoriske fag vurderes delvist opfyldt.
91 % af eleverne i almenklasser i Lolland Kommune gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle
obligatoriske fag.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
1
3
0
4
Status
Fjordskolen
Delvist opfyldt
Sygefravær blandt eleverne, samt sent tilkomne elever som får særlig aftale med UU om senere
prøveafvikling evt i forbindelse med sygeprøver i december.
Maribo Skole
Opfyldt
Der er i 2011 12 94,8 % der har gennemført - der konstateres et fald grundet flere privatister der ikke har
aflagt prøve. Det er 94,8 % der har gennemført alle prøver.
Nordvestskolen
Delvist opfyldt
For Nordvestskolen gælder, at andelen af elever fra almenklasser, som gennemfører en afgangsprøve i alle
almene fag er på 90,5 % . Der ses dog store forskellige mellem afdelingerne - på Stormarkafdelingen er tallet
over 94%. mens det for Ravnsborgafdelings vedkommende ligger på 87%.
Demografi og sociale problematikker ses tydeligt i disse resultater.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Søndre Skole ligger på 94 % i resultatmålet og er derfor tæt på opfyldelse. Der har i skoleåret 2011/2012
været elever i særlig tænkte forløb, som er udeblevet fra prøverne. Der er tale om elever, som først er meldt
ind på 9. årgang få måneder før prøvernes afvikling og har massive sociale problemstillinger.
Side 9 af 165
1.5
Appendiks A
Resultatmål: Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne svarer til sammenligningskommunerne i
2010-2011 (2011-2012)
Sammenligningskommunerne er Bornholm, Ishøj, Guldborgsund, Langeland og Kalundborg.
Sammenligningsåret er skoleåret 2010-2011.
- skolens arbejde med de nationale test
- lærernes kendskab til det opfølgende arbejde med de nationale obligatoriske og frivillige test
- skolens aktive anvendelse af testresultater
Status
Delvist opfyldt
I Lolland Kommune har vi en målsætning om, at 95 % af eleverne skal gennemføre folkeskolens
obligatoriske afgangsprøver efter 9. eller 10.klasse.
Uddannelsesniveauet i Lolland Kommune er lavt i forhold til resten af Danmark, men udgangspunktet for at
få en ungdomsuddannelse er, at eleverne gennemfører folkeskolen med afgangsprøve.
Når vi i Lolland Kommune således ønsker og fokuserer på, at flest mulige elever gennemfører folkeskolen
med afgangsprøve, betyder det, at karaktergennemsnittet bliver lavere end i mange andre kommuner. Vi
ønsker på sigt, at eleverne både gennemfører afgangsprøverne og løfter karaktergennemsnittet, men det
væsentlige er, at eleverne bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Lolland Kommunes karaktergennemsnit ligger pænt i sammenligning med andre kommuner, især når vi tager
de demografiske forhold i betragtning samtidig med, at 91 % af eleverne i 9.klasse har gennemført alle
obligatoriske prøver.
Lolland Kommunes folkeskoler har fokus på dansk. Vores indsats har endnu ikke været gennemført i så
mange år, at det kan måles på vores nuværende 9. og 10. klasseelever. I læsning ligger vi på
gennemsnitsniveau, men i skriftlig dansk ligger vi under niveau.
Anderledes forholder det sig med engelsk, hvor vi ligger pænt på niveau med sammenligningskommunerne.
I matematik er der plads til forbedring, mens vi i fysik/kemi ligger pænt på niveau med
sammenligningskommunerne.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
0
4
0
4
Status
Fjordskolen
Delvist opfyldt
Fjordskolens prøveresultater ligger i gennemsnit lidt under de kommuner, der er oplistet i
sammenligningsgrundlagetl. Enkelte resultater ligger på sammen niveau, medens andre ligger under.
Side 10 af 165
Appendiks A
Status
Maribo Skole
Nordvestskolen
Delvist opfyldt
Dansk læsning ligger Maribo Skole ligger markant over alle sammenlignings kommuner.
Dansk skriftlig fremstilling ligger skolen under gennemsnittet.
Dansk retstavning ligger skolen på niveau med sammenlignings kommunerne.
Dansk mundtlig ligger skolen under niveau.
Engelsk mundtlig ligger skolen under niveau, men der er en stigning i forhold til sidste skoleår.
Matematik færdighed skolen ligger under niveau.
Matematik problemløsning skolen ligger under niveau
Fysik/kemi skolen ligger på niveau.
Initiativer:
Nordvestskolen er påbegyndt arbejdet med holddeling - horisontalt og vertikalt i de enkelte afdelinger.
Det gør skolen dels for at styrke og tilgodese den enkelte elevs udviklingspotientiale bedst muligt - socialt
såvel som fagligt men også for at udnytte vores ressourcer mest optimalt og for at kunne tilbyde et moderne
tilgang til undervisningen
Delvist opfyldt
Der er pt. ikke offentliggjort en opgørelse over karaktergennemsnit for afgangsprøverne i
sammenligningskommunerne, så det er ikke muligt at vurdere på denne målsætning.
Nordvestskolen kan dog notere en generel fremgang i karaktererne for
- Dansk læsning
- Matematisk færdighedsregning
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Søndre Skoles karaktergennemsnit ligger højere end sammenligningskommunerne i langt de fleste fag: dansk
skr. fremstilling, dansk læsning, dansk retstavning, matematik færdighed, matematik mundtlig. I engelsk
mundtlig og fys/kemi mundtlig ligger vi lidt under gennemsnittet. De delvis opfyldte resultater skal ses i lyset
af, at der i udskolingen er fokus på lærernes linjefagskompetencer i de respektive fag, de underviser i, fokus
på teamsamarbejde, holddeling og tematiserede forløb.
Side 11 af 165
1.6
Appendiks A
Resultatmål: 95 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse (svarende til landsgennemsnittet)
(2011-2012)
- om de individuelle handleplaner for skoleudsatte børn har betydet skoleparathed til alment skoletilbud
- resultater af samarbejdet mellem dagtilbud og sfo/skole
- skolens aktive anvendelse af KTI-testresultaterne i 0.klasse
Status
Opfyldt
Resultatmålet om, at 95 % af de 7 årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse, er opfyldt.
Der har været enkelte omgængere. Årsagerne er ikke faglige vanskeligheder hos eleverne, men som regel
sociale og udviklingsmæssige. Alle elever ses at have profiteret af et år mere inden skolegang.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
3
1
0
4
Status
Fjordskolen
Delvist opfyldt
Skolen har haft enkelte omgængere, heraf en enkelt på grund af langvarigt sygeforløb i børnehaveklassen.
Årsagerne er ikke faglige vanskeligheder, men som regel sociale og udviklingsmæssige. Alle elever ses at
have profiteret af et år mere inden skolegang.
Maribo Skole
Opfyldt
Der er øget opmærksomhed på overgangen fra daginstitutioner til skolen.
Skolen har 94, 5 % der er startet i 1. kl.
Nordvestskolen
Initiativer:
På ledelsesplan er der etableret et tættere samarbejde mellem de enkelte afdelinger.
Nordvestskolen er begyndt at deltage i forældremøder for "de store børn" i børnehaven.
Samtidigt er de forskellige distriktsteam opmærksomme på problematikken.
Opfyldt
Der er fra Nordvestskolens side øget opmærksomhed på overgangen mellem dagtilbud til skole. Derfor er der
taget konkrete initiativer til skabe et tættere samarbejde med institutionerne i vores skoledistrikt, hvor fokus
er på sikring og overlevering af relevant viden.
Søndre Skole
Opfyldt
Søndre Skole har et massivt fokus på overgangen fra daginstitution til før-skole og fra før-skole til 0. klasse.
Ressourcecenterets læsevejledere og AKT vejledere er med i forløbene i forhold til elevernes faglige og
sociale udvikling. Vejlederne rådgiver og superviserer både pædagoger og lærere i forbindelse med
Side 12 af 165
Appendiks A
Status
overgangene, og kommende 1. klasselærere er en naturdel del af 0. klasseteamet, således at
helhedstænkningen omkring eleverne sikres.
Side 13 af 165
1.7
Appendiks A
Resultatmål: 70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk
og Matematik (2011-2012)
- anvendelsen af afgangsprøver på særlige vilkår
- skolens anvendelse af alternative prøveformer
- skolens fokus på afgangsbevis til samtlige afgangselever
Status
Ikke opfyldt
Stortset alle specialklaseelever gennemfører den obligatoriske projektopgave med hovedvægt lagt på dansk,
matematik samt almen viden, der er en del af de obligatoriske afgangsprøver.
Andelen af elever, der gennemfører dele eller hele afgangsprøven i dansk og matematik, har været stigende
de seneste 2 skoleår. Særligt I-klasserne på Fjordskolen og Centerafdelingen på Maribo Skole vurderer, at
eleverne ikke er i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik.
Alle elever modtager et afgangsbevis, hvor de elever, der ikke har prøvekarakterer i fagene, i stedet har en
udtalelse.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
1
0
3
4
Status
Fjordskolen
Ikke opfyldt
Skolens eneste specialklasse der kan prøveindstilles er 9/10i. Klassen gennemfører i maj måned en
projektopgave, hvor hver elev enkeltvis planlægger, arbejder med og fremlægger arbejde omkring et selvvalgt
emne under et paraplyemne, som aftales med klassen samlet.
Da projektopgaven træder i stedet for ordinære afgangsprøver, vil den enkelte elev blive bedømt med
hovedvægt lagt på dansk, matematik samt almen viden.
Ud over dette vil eleven have mulighed for at vise færdigheder inden for:
- at kunne indkredse og formulere et fagligt emne samt at kunne stille spørgsmål til emnet
- evnen til at arbejde selvstændigt, undersøgende og målrettet
- evnen til at kunne formidle den viden, der er resultatet af arbejdet med emnet
Ovennævnte bedømmelse vil være i form af en udtalelse.
Skolen har gode resultater med denne form for resultatmåling. Frekvensen til at komme i job/uddannelse
blandt disse elever er høj.
Maribo Skole
Ikke opfyldt
Andelen af elever der gennemfører dele eller hele afgangsprøven i dansk og matematik har været stigende de
seneste 2 skoleår.
Afgangselever i Centerafdelingen vil ikke være i stand til at gennemfører prøverne.
Side 14 af 165
Appendiks A
Status
Nordvestskolen
Ikke opfyldt
Det blev på baggrund af de udvidet individuelle elevplaner vurderet, at det ville blive et stort nederlag de 2
elever, som i givet fald kunne gå op til prøve. at gøre forsøget.
De elever har fået en udtalelse fra skolen og er begge visiteret til et andet tilbud efter folkeskolen.
Der har været et tæt sammarbejde med hejmmet og UU-vejledningen i forhold til den enkeltes elev videre
forløb.
Søndre Skole
Opfyldt
Søndre Skole har ikke i skoleåret 2011/2012 haft afgangselever fra specialklasserne.
Side 15 af 165
Appendiks A
2.
2.1
Resultatmål: 98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en kompetencegivende
uddannelse (2011-2012)
- skolens centrale og decentrale efteruddannelsespolitik
- skolens planlægning i forhold til lærerkompetencer
Status
Opfyldt
I Lolland Kommune har vi de sidste tre år satset stort på uddannelse, så kvaliteten, den høje faglighed og
dermed også trivslen sikres i vores skoler.
I dag har vi kun en håndfuld lærere, der ikke har eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse.
Vi har uddannet vejledere indenfor områderne læsning, matematik og læring-kontakt-og-trivsel. Det betyder,
at vi i år vil kunne sikre kvaliteten med en række færdiguddannede læsevejledere, der nu er færdige med
deres 3-årigeuddannelse på diplomniveau og næste år vil kunne gøre det samme indenfor områderne
matematik og læring-kontakt-og-trivsel.
Derudover begynder en række lærere på en diplomuddannelse i pædagogiske it-kompetencer. Det, tror vi på,
er med til at understøtte den digitalisering af folkeskolerne, som vi er i gang med i Lolland Kommune.
Men vi mener også, at det er vigtigt, at alle lærere og pædagoger udvikles sammen. Derfor har alle lærere og
pædagoger i år sammen med Center for Undervisningsmidler haft fokus på den digitale folkeskole.
Uddannelsesforløbet var tilrettelagt helt tæt på lærere og pædagogers virkelighed. Derfor har konsulenter og
undervisere fra Center for Undervisningsmidler været ude på alle vores skoler og undervise og vejlede lærere
og pædagoger i, hvordan de arbejder med undervisning og digitalisering i folkeskolen i forhold til præcis de
elever, som de hver dag er sammen med.
Det er i sig selv en stor opgave at uddanne så mange professionelle. Det kan også ses i den ressource, vi
anvender til efteruddannelse. Udgifterne til uddannelse af lærere er steget de sidste år. Stigningen kan særligt
forklares med to ting først og fremmest har den massive indsats i forhold til at opkvalificere lærere på
diplomniveau været omkostningstung. Derudover valgte vi allerede i skoleåret 2009/2010 at påbegynde et 3årigt udviklingsforløb. Vi har valgt at holde fast i den strategi så samtidig med at elevtallet falder og der
justeres forholdsmæssigt i antallet af lærere, så vil mængden af ressourcer brugt på efteruddannelse per lærer
naturligvis stige. Samtidig er der på skolerne stort fokus på at søge Statens Uddannelsesstøtte eller for
eksempel jobrotationsydelse, når der er medarbejdere af sted på uddannelse. Det betyder, at skolerne i år
sammenlagt er kompenseret med knapt 2 millioner kroner i alene Statens Uddannelsesstøtte.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
4
0
0
4
Side 16 af 165
Appendiks A
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Skolesektoren har igen i år gennemført kompetencegivende efteruddannelse for alle lærere og pædagoger.
Maribo Skole
Opfyldt
Maribo skoles personale har kompetencegivende uddannelse, der er fokus
på dette i forbindelse med rekrutteringen.
Der er iværksat uddannelsesforløb for enkelte ikke uddannede.
Nordvestskolen
Opfyldt
Det fastansatte pædagogiske personale i Nordvestskolen har alle en kompetencegivende uddannelse som
enten lærer eller pædagog.
Der er fra både ledelse og medarbejderside stor fokus på dette i forbindelse med rekruttering af nyt personale.
Nordvestskolen er samtidig meget bevidst om sit ansvar for at uddanne flere nye lærere. Derfor har vi pt.
ansat 5 lærerstuderende på den skolebaseret læreruddannelse, ligesom at Stormarkafdelingen er godkendt
praktikskole for UCSJ.
Desuden deltager vi i skolesektorens kompetencegivende efteruddannelse for både lærere og pædagoger. Vi
er pt. i gang med at uddanne læsevejledere, matematikvejleder, AKT-vejleder og i skoleåret 2012/13 også
Pædagogiske IT-vejledere.
For SFOérnes vedkommende gælder at ;
- pædagogerne deltager i relevante kurser og konferencer i forhold til Nordvestskolens Mål og
indholdsbeskrivelser for SFOén
- pædagoger på hver SFO afdeling har taget diplommodul i praktikvejledning, således at vejledning af
pædagogstuderende bliver kvalificeret og baseret på Viden og teori.
Søndre Skole
Opfyldt
Alle lærere har en læreruddannelse som minimum med undtagelse af et par enkelte medarbejdere, som er i
gang med den skolebaserede læreruddannelse.Herudover råder skolen over flere vejledere, som enten har
afsluttet eller er i gang med diplomuddannelser inden for læsning, matematik, AKT området og
specialpædagogik.
Side 17 af 165
2.2
Appendiks A
Resultatmål: Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i 90 % af
undervisningstiden (2011-2012)
- skolens kompetenceuddannelse af personale og rekruttering i forhold til kompetencebehov
- skolens anvendelse af pædagogiske metoder og værktøjer, der understøtter lærernes inkluderende praksis
Status
Delvist opfyldt
I udskolingen vægtes lærernes linjefagskompetence højt - her har stort set alle lærere linjefagskompetence
eller tilsvarende.
I indskolingen er der fokus på få-lærer-princippet - og her sikres fagligheden gennem supervision af lærerne
fra blandt andet læse- og matematikvejleder.
I specialundervisningen i specialklasser varetages undervisningen af særligt uddannet personale til denne
elevgruppe - personalet har linjefagskompetence eller tilsvarende.
I den integrerede specialundervisning vægtes andre kompetencer end linjefagskompetence eller tilsvarende,
da andre pædagogiske og didaktiske initiativer prioriteres.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
0
3
1
4
Status
Fjordskolen
Delvist opfyldt
Fjordskolen har reduceret i lærerstaben de seneste år. Det har primært givet sig udslag i, at ansatte uden en
lærereksamen er opsagt. For de resterende er der aftalt en uddannelsesplan med aftaler om færdiggørelse af
uddannelsen inden for et kort tidsrum.
Maribo Skole
Ikke opfyldt
Der er usikkerhed omkring opgørelsen, vedr. specialundervisning er tallet faldet og det
skyldes bla at faglærere omkring integrerede grupper ikke nødvendigvis er specialuddannet.
Nordvestskolen
Initiativer:
Der er fremadrettet blevet rettet op på kvaliteten af data indberetningen af lærernes fagkompetencer og
overordnet skabt overblik over, hvilke fagområder Nordvestskolen mangler linjefagsuddannede personale til
at varetage
Delvist opfyldt
Planlægningen af skoleåret 2011/12 har ikke været optimal på grund af mange skift i ledelsesgruppen for
Nordvestskolen. Dette har medført tab af information og viden om planlægningen af skoleåret.
Det har medført, at der er usikkerhed angående indberetningen af data for lærernes fagkompetencer
Side 18 af 165
Appendiks A
Status
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Vi har i Søndre Skole prioriteret få-lærer princippet i indskolingen, og er herudover begrænset på
resultatopfydelse kva for få klasser på årgangene.
Side 19 af 165
2.3
Appendiks A
Resultatmål: Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens faste undervisningspersonale
(2011-2012)
- skolens planlægning af lærernes undervisningstid
- skolens fokus på personalets sundhed og trivsel
- et lavt sygefravær blandt lærerne
Status
Opfyldt
I Lolland Kommunes folkeskoler gennemføres 99,6 % af alle planlagte undervisningstimer.
Tallet er ekstremt flot og viser sammen med det høje undervisningstimetal, at eleverne i kommunens
folkeskoler modtager væsentlig mere undervisning end i sammenligningskommuner. I tilfælde af en lærers
sygdom eller fravær begrundet i efteruddannelse bruger skolerne fortrinsvis egne lærere som vikarer.
I Lolland Kommunes folkeskoler har lærerne generelt et lavt sygefravær sammenligt med forrige år og
sammenlignet med andre personalegrupper i kommunen.
På Fjordskolen, Nordvestskolen og Søndre Skole er sygefraværet under 5 % af lærernes samlede arbejdstid i
skoleåret 2011/12. Desværre har Maribo Skole netop i 2011/12 haft lærere, der har været langtidssyge.
Folkeskolerne i Lolland Kommune har en særlig opgave i at løfte eleverne til et højere fagligt niveau, hvilket
den høje undervisningstid skal hjælpe med.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
4
0
0
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Fjordskolen anvender i et omfang skolens faste lærere som vikarer ved ikke-planlagt fravær. Til resten
anvendes et fast vikarkorps. Sygefraværet blandt lærerne viser en faldende tendens.
Maribo Skole
Opfyldt
Skolen benytter skolens faste personale som vikarer i forbindelse med sygdom.
Nordvestskolen
Opfyldt
Der har været et markant fald i sygefraværet for Nordvestskolens personale. Ved længere varende sygdom
eller uddannelsesforløb er det uddannede lærere, der varetager undervisningen.
Vikardækningen ved kortere sygdomsforløb dækkes enten via et fast vikarkorps tilknyttet de enkelte
afdelinger eller i det enkelte team.
Side 20 af 165
Appendiks A
Status
Søndre Skole
Opfyldt
Vi har i Søndre Skole fokus på fravær/nærheds princippet og holder i den forbindelse de nødvendige
samtaler med medarbejderne. Vi har et acceptabelt sygefravær blandt lærerne.
Side 21 af 165
2.4
Appendiks A
Resultatmål: Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejds-tiden (2011-2012)
- skolens initiativer for målopfyldelse
Status
Delvist opfyldt
Den årlige arbejdstid for en person med 37 ugentlige arbejdstimer er 1924 timer. Dette kaldes brutto
arbejdstid. Når ferier og helligdage er trukket fra, får man netto arbejdstiden. Nettoarbejdstiden tæller 1687
timer.
Lolland Kommune har en målsætning om, at lærerne skal undervise i 36 % af brutto arbejdstiden eller 41 %
af netto arbejdstiden.
I 2012 er lærernes andel af arbejdstiden meget tæt på kommunens målsætning.
Lærerne i Lolland Kommunes folkeskoler har i skoleåret 2011/12 undervist 35,5 % af brutto arbejdstiden
svarende til 40,8 % af netto arbejdstiden.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
2
2
0
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Fjordskolen har gennem årene bestræbt sig på i planlægningen at anvende mest mulig af lærernes arbejdestid
direkte til skolens kerneydelse, undervisning. I Lolland har Fjordskolen den højeste procentandel. I forhold til
det øvrige land ligger skolen på landsgennemsnittet.
Maribo Skole
Opfyldt
Lærernes undervisningstid udgør 35,6 % - der er tale om en bruttotid.
Regnes der i nettotid udgør undervisningstiden 41 %.
Nordvestskolen
Initiativer:
Ledelsen vil fremadrettet have større fokus på en bedre udnyttelse af undervisningstiden
Delvist opfyldt
Planlægningen af skoleåret 2011/12 har ikke været optimalt på grund af mange skift i ledelsesgruppen for
Nordvestskolen, der har medført tab af information og viden om planlægningen af skoleåret. Dette har haft
stor indflydelse på undervisningsprocenten.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Vores gennemsnitlige undervisningstid i forhold til den samlede bruttoarbejdstid er steget siden sidste års
kvalitetsrapport; denne udvikling skal ses i lyset af, at vi har effektiviteret den del af lærernes arbejdstid, som
anvendes til undervisning.
Side 22 af 165
Appendiks A
3.
Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt eleverne
3.1
Resultatmål: Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er øget i forhold til
sidste år (2011-2012)
- lærernes faglige og pædagogiske kompetencer til at inkludere børn med særlige behov
- skolens anvendelse af ressourcelærere og PPR som konsultative konsulenter
- skolens effektmålinger på faglig og social inklusion
- skolens praksisrammer og opfølgning på resultater og praksis
- skolens arbejde med specialelever i forhold til afgangsprøver
- skolens status på måltal for inklusion og ressourcer til at understøtte inklusion
Status
Opfyldt
Arbejdet med at inkludere de fleste elever i almenklasserne er en meget stor udfordring for lærerne.
Organiseringen med inkluderede grupper i den enkelte klasse har medvirket til, at disse elever kan inkluderes
i almenklssen i større omfang end tidligere. Der er et tæt samarbejde med skolens ressourcecenter samt PPR
om disse elever.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
4
0
0
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Arbejdet med at inkludere de fleste elever i almenklasserne er en meget stor udfordring for lærerne.
Organiseringen med inkluderede grupper på den enkelte klasse har medvirket til at disse elever kan
inkluderes i almenklssen i større omfang end tidligere i et eller flere fag. Der er et tæt samarbejde med
ressourcecenteret samt PPR om disse elever.
Maribo Skole
Opfyldt
I forhold til 2010/11 er antallet og andelen af elever i almentilbud steget.
Nordvestskolen
Opfyldt
Det er en meget stor socialpædagogisk udfordring for Nordvestskolens lærere og skolepædagoger at
inkludere elever med særlige behov i almenklasserne. Vi har organisatorisk løst opgaven ved at have
inkluderet grupper af elever på alle årgange og afdelinger. Der er typisk tildelt 12 lektioner støtte til hver
gruppe.
Dette har gjort at antallet af elever, som det lykkes at beholde i deres stamklasser er stigende. Samtidigt giver
den øgede støtte i klasserne mulighed for, at segregerede elever kan inkluderes i almenklassen i større
omfang i et eller flere fag.
Side 23 af 165
Appendiks A
Status
Desuden har skolen gennemført en stor indsat i forhold til arbejdet med :
- Teamsamarbejde
- LP
- italesættelse af den samfundsmæssige værdi af inklusion
Søndre Skole
Opfyldt
Søndre Skole har opfyldt resultatmålet i forhold til de elever, som går på skolen. Dette skal ses i lyset af
indsatsen bl.a. fra ressourcecentret, som har haft et øget fokus på den faglige og sociale inklusion samt en
struktureret proces for evaluering og effektmål for de specialpædagogiske indsatser.Herudover råder skolen
over flere lærere med kompetencer inden for det specialpædagogiske felt og der har samtidig været et
generelt fokus på inkluderende læringsmiljøer.
Side 24 af 165
3.2
Appendiks A
Resultatmål: Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste år (2011-2012)
Jf. kvalitetskontraktmålet for 2014.
- hvordan skolens måltal for ikke ekskluderende foranstaltninger er iværksat på lederog medarbejderniveau
- at skolen kender sine opgaver i forhold til visitation
- de udvidede elevplaners (statusrapporter) anvendelse i det professionelle samarbejde omkring ikke
ekskluderende foranstaltninger
Status
Opfyldt
Skolerne har henvist færre elever til specialklasser og specialskoler end sidste år.
Dette skyldes det store fokus på inklusionsarbejdet samt ressourcecentrets arbejde med vejledning og
supervision i forhold til inkluderende læringsmiljøer.
I Lolland Kommunes folkeskoler modtager 5,2 % af eleverne specialundervisning i specialklasse eller på
specialskoleafdeling.
Antallet af elever i Lolland Kommune, der modtager specialundervisning i eller uden for folkeskolen, er
fortsat højt i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes kommunens demografiske sammensætning.
Når den procentvise andel af elever, der modtager specialundervisning, ikke falder, skyldes det også, at
fraflytningen ikke omhandler familier med børn i specialklasser.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
4
0
0
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Placeringen af 2 specialklasser på skolen har været en medvirkende årsag til at antallet er faldet. Yderligere
organisatoriske ændringer vil fremme denne udvikling.
Maribo Skole
Opfyldt
Antallet af elever visiteret til specialklasseundervisning er faldet fra 2010 11 til 2011 12.
Der foreligger dog ikke nøgletal på dette.
Nordvestskolen
Initiativer:
På grund af lovændring har det fra skoleåret 2012 været muligt for Nordvestskolen at nedsætte antallet af
elever der skal visiteres til udvidede specialforanstaltninger, og i stedet ved organisatoriske ændringer
(holddeling) få eleverne inkluderet i almenundervisningen
Side 25 af 165
Appendiks A
Status
Opfyldt
Andelen af antal elever er den samme som sidste år. Dette hænger sammen med strukturen på
specialundervisningsområdet, hvor Nordvestskolen i skoleåret 2011/12 har haft:
- 2 specialklasser på Søellestedafdelingen
- 5 specialklasser på Ravnsborgafdelingen
- 3 specialklasser på Fjordrækken.
Fælles for disse elever er, at de alle er visiteret af det centrale visitationsudvalg.
Søndre Skole
Opfyldt
Søndre skole har henvist færre elever til specialklasser og specialskoler end sidste år, dette skyldes det store
fokus på inklusionsarbejdet samt ressourcecentrets arbejde med vejledning og supervision i forhold til
inkluderende læringsmiljøer.
Side 26 af 165
3.3
Appendiks A
Resultatmål: Årsplanerne for alle fag indeholder beskrivelse af, hvordan klassen arbejder med IT i
undervisningen (2011-2012)
- skolens materielle IT-resssourcer
- skolens politik for IT anvendelse i alle fag
- IT anvendelse i undervisningssammenhænge med inklusion for øje
- IT vejledernes kvalificering af IT i undervisningen
Status
Delvist opfyldt
Regeringen offentliggjorde i 2011 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Som en del af denne strategi
udarbejdede regeringen også en national strategi for it i folkeskolen.
I Lolland Kommune har vi længe været på forkant med den digitale folkeskole. Vi har siden 2007 arbejdet
intensivt med at digitalisere vores kommunale skoler.
Vi har siden 2011 arbejdet intensivt med, at alle elever og lærere anvender smartboards i undervisningen. Et
smartboard er en elektronisk tavle, der giver langt større muligheder end en gammeldags kridttavle. Først og
fremmest er tavlen interaktiv og læreren kan for eksempel ved hjælp af smartboardet vise film eller se
nyheder sammen med klassen. Det giver en mere nærværende, kreativ og fremfor alt vedkommende
undervisning.
I Lolland Kommune underviser vi i dag næsten udelukkende i klasselokaler med et smartboard - kun i 24
klasser i hele kommunen er smartboardet endnu ikke sat op, men bestilt.
Netop det vedkommende, kreative og interaktive læringsmiljø er en vigtig del af digitaliseringen af Lolland
Kommunes skoler. Derfor har vi indgået en aftale med Visual Climate Center i Holeby om, at vores skoler
frit kan anvende Globen i undervisningen. Der findes kun fem andre steder i Europa med en Globe og vi ved,
at uddannelse er vejen frem til beskæftigelse. Derfor vil vi som kommune gerne tilbyde vores elever adgang
til den nyeste teknologi og den mest moderne undervisning.
En digital folkeskole kræver, at eleverne også har adgang til de værktøjer, der muliggør en digitaliseret
undervisningsform. Derfor har vi i 2012 investeret i 600 nye pc'er til vores elever. Med 600 nye p'er i
undervisninger er der 1 pc til for hver anden elev. Det giver gode muligheder for at undervise digitalt.
Når folkeskolen digitaliseres, så flytter den også ud af klasserummet. Vi kan som nogle af de få i Danmark
tilbyde vores elever undervisning, der ikke længere er bundet af de grænser klasseværelsets fire vægge sætter.
Vores nye virtuelle møde- og undervisningslokaler åbner op for helt nye muligheder for internationale
samarbejder. Det kunne være et samarbejde med lærere og børn i Kina eller et helt andet sted i verden, for det
er præcis én af mulighederne med digitalisering af folkeskolen.
Ved gennemlæsning af årsplanerne har ledelserne konstateret, at ikke alle årsplaner indeholder beskrivelser
af, hvordan IT tænkes inddraget i den daglige undervisning.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
1
3
0
4
Side 27 af 165
Appendiks A
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Fagmål er beskrevet fra UVM, hvor der ligeledes indgår hvordan it i dag er et almindeligt hjælpemiddel i
skolen. Lærerne inddrager dog i forskelligt omfang alt efter egen fortrolighed med mediet og fagets
beskaffenhed. Der ydes fortsat tilbud om efteruddannelse af lærerne på området.
Maribo Skole
Delvist opfyldt
Ved afd.skolelederens gennemlæsning af årsplaner, kan det konstateres at ikke alle årsplaner indeholder
beskrivelser omk. benyttelse af IT i undervisningen.
Nordvestskolen
Initiativer:
Der er taget initiativ til at udvikle Nordvestskolens egen læseplan for brug af digitale medier i
undervisningen. Læseplanen fremgår af Nordvestskolens digitaliseringsplan, som ultimo oktober 2012 træder
i kraft.
Delvist opfyldt
Ved gennemlæsning af årsplanerne har ledelsen konstateret, at ikke alle årsplaner indeholder beskrivelser af,
hvordan IT tænkes inddraget i den daglige undervisning.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Søndre Skole er godt på vej i forhold til beskrivelser af IT implementeringen i alle fag. Vi har udarbejdet nye
årsplanskabeloner, som fremadrettet skal tydeliggøre beskrivelser af, hvordan IT tænkes ind i fagene.
Side 28 af 165
3.4
Appendiks A
Resultatmål: Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen (2011-2012)
- skolens indsats for at have opfyldt målet fuldt ud i 2014, jf. kvalitetskon-traktmål
Status
Delvist opfyldt
Lolland Kommune er godt på vej i forhold til at få elevernes puls op 30 minutter om dagen og i stadigt
stigende grad indgår bevægelse i den almindelige undervisning.
Initiativerne på skolerne i forhold til bevægelse er blandt andet, at nogle skoler har åbnet for hallerne i
pauserne, hvor eleverne har mulighed for at bevæge sig under strukturerede rammer. Derudover gives
eleverne større mulighed for fysisk aktivitet i frikvartere, da der er etableret flere lege- og motionsredskaber
rundt på afdelingerne.
Endvidere har vi generelt set et pædagogisk fokus på sammenhængen mellem bevægelse og læring og afholdt
i 2012 en fælles pædagogisk dag for alle ansatte i skolevæsnet, hvor fokus netop var på "Skolen i bevægelse".
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
0
4
0
4
Status
Fjordskolen
Delvist opfyldt
Fjordskolen har i skoleåret 11-12 haft en sundheds- og bevægelseskoordinator funktion placeret hos en lærer
med interesse og kompetence på området. Der er iværksat spredte initiativer på afdelingerne og en
helhedsplan for systematik i arbejdet er under udarbejdelse.
Maribo Skole
Delvist opfyldt
Skolens elever er fysisk aktive i forbindelse med undervisningen, hvor der planlægges bevægelse i stadigt
stigende omfang.
Eleverne gives større mulighed for fysisk aktivitet i frikvartere, da der er etableret flere lege- og
motionsredskaber rundt på afdelingerne.
Nordvestskolen
Initiativer:
Fremadrettet er der nedsat en arbejdsgruppen som skal se på muligheden for at eleverne i Nordvestskolen fra
skoleåret 13 -14 får mulighed for at gå til FSA i idræt.
Delvist opfyldt
I stadigt stigende grad indgår bevægelse i den almindelige undervisning. Dette sker i takt med at vi bliver
bedre og bedre til at arbejde med læringsstile.
På 7 klassetrin laver vi pt. forsøg med at organisere undervisningen på tværs af årgangen og holddelt i fagene
idræt/biologi/hjemkundskab, med fokus på blandt andet kost-bevægelse-kroppens behov.
I idræt er der mange tiltag udover de skemalagte idrætstimer. Der kan nævnes deltagelse i: motionsdag, lokal
Side 29 af 165
Appendiks A
Status
idræts- /legedag, fælles idrætsdage, deltagelse i fodbold-, volleyball-, atletikstævner på tværs med andre
skoler.
I frikvartererne opfordres eleverne til fysisk aktivitet. Skolen har legepatruljer, hvor de større elever på skift
er ansvarlige for aktivitet/leg med indskolingseleverne i et frikvarter hver dag. Legepatruljen er med til at
motiverer og aktiverer børnene i indskolingen til øget bevægelse i pauserne. Som sidegevinst styrkes den
sociale side af barnets skolehverdag.
Indendørs arbejder Nordvestskolen med elevernes pauseaktiviteter. Mulighederne er lidt forskellige fra
afdeling til afdeling, men der er bl.a. mulighed for at spille bordtennis og bordfodbold.
Hver klasse har mulighed for at styrke det sociale og trivslen, ved at indkøbe effekter som fx spil eller andre
indendørs legeaktiviteter til brug i frikvartererne.Skolebestyrelsen har afsat et beløb til hver klasse, som bl.a.
kan bruges til dette formål samt ekskursioner, men mange klasse benytter sig der ud over af klassekassen til
dette formål.
For SFOén gælder:
Hele personalegruppen har været på kursus med DGI og fået inspiration til aktiviteter om at få pulsen op 30
minutter om dagen. Dette gav nogle gode ideer til det daglige arbejde, der bliver udført i SFOerne hver dag.
Der lægges meget vægt på at lave aktiviteter som tilgodeser de forskellige sociale kompetencer og at styrke
fællesskaberne mellem børnene. Børn der griner sammen og rører ved hinanden i forskellige leg har ikke så
meget lyst til at mobbe hinanden. Børn der er med i en planlægning og et fællesskab har en større
ansvarsfølelse for at deltage og bidrage til aktiviteten og derfor et mindre fravær fra institutionen.
Alle børn kommer ud hver dag og der bliver kørt på mooncars og cykler ligesom klatrestativerne også bliver
flittigt brugt. SFOerne har adgang til gymnastiksal og hal hver uge hvor der bliver leget alt lige fra sørøver til
at udkæmpe fodbold dyster.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Søndre Skole er godt på vej i forhold til at få elevernes puls op 30 min. om dagen. Der arbejdes i
afdelingsteamene med at implementere forskellige initiativer i løbet af skoledagen. Vi har åbnet for hallerne i
pauserne, hvor eleverne har mulighed for at bevæge sig under strukturerede rammer. Endvidere har vi
generelt set et pædagogisk fokus på sammenhængen mellem bevægelse og læring.
Side 30 af 165
3.5
Appendiks A
Resultatmål: Skolens elevundersøgelser viser, at 80 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med
skolen (2011-2012)
- sundhedsfremme som brede initiativer individuelt for den enkelte skole
- skolens brug af undervisningsmiljøundersøgelse
- skolens brug af den årlige elevtilfredshedsundersøgelse på 8. klassetrin
- skolens anvendelse af trivselsundersøgelsernes resultater til at forebygge mobning
Status
Delvist opfyldt
Som noget helt nyt har vi i Lolland Kommune indført en undersøgelse af, hvordan eleverne vurderer
kvaliteten af vores folkeskoler.
Denne undersøgelse kan ikke stå alene, men må ses i sammenhæng med andre trivselsundersøgelser for
eksempel "Klassetermometeret" fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, der har været anvendt på skolerne
i flere år.
Brugertilfredshedsundersøgelsen er noget helt nyt. Det er en meget struktureret undersøgelse, hvor eleverne
skal tage konkret stilling til, om de er tilfredse.
Her ser vi i elevernes svar, at mange vælger besvarelsesmuligheden "Hverken/Eller".
Dette tolker vi som et udtryk for blandt andet en træningsag, da eleverne ikke tidligere er blevet præsenteret
for denne type undersøgelse.
Det betyder også, at hvis vi kigger på det samlede resultat, så er kun 12 % af eleverne utilfredse eller meget
utilfredse med kvaliteten af deres skole.
Vores brugertilfredshedsundersøgelse er kommet for at blive
Vi vil hvert eneste år spørge eleverne i 8. klasse på alle vores skoler om, hvordan de oplever vores skoler. Vi
er derfor spændte på resultatet for brugertilfredshedsundersøgelsen blandt eleverne til næste år, da det giver
et sammenligningsgrundlag i kommunen.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
1
2
1
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Indtil nu har skolen forladt sig på DCUM tilfredshedsbarometer. Resultaterne herfra viser en overvejende
tilfredshed. Egentlig brugerundersøgelser forelå ikke i skoleåret 11-12. I skoleåret 12-13 er gennemført
brugerundersøgelse blandt 8. klasserne. 91% af besvarelserne siger at de er tilfredsen med skolen samlet set.
Maribo Skole
Ikke opfyldt
Jvf. BTU er 55 % af eleverne tilfredse eller meget tilfredse. Der 37% som har afkrydset at de ikke ved det
eller hverken er tilfredse eller utilfredse. Er blot halvdelen af disse tilfredse vil vores svar ligge tæt på opfyldt.
Side 31 af 165
Appendiks A
Status
Nordvestskolen
Initiativer:
I skoleåret 2012/13 deltager alle klasser i Nordvestskolen i LP-kortlægningsundersøgelsen.
Samtidigt har ledelsen besluttet, at alle klasser laver deres egen brugertilfredshedsundersøgelse vha.
værktøjerne på DCUM
Delvist opfyldt
På de afdelinger hvor man har brugt klassetermometeret fra DCUM er billedet at eleverne alt overvejende er
meget tilfredse med skolen.
Desværre er der ved opgørelsen kun kommet en svarprocent på 30. Der vil efterfølgende bliver fulgt op på
undersøgelsen.
På baggrund af tallene er det markant at over 70% af eleverne oplever en hverdag hvor der bliver lyttet til
dem , de bliver hjulpet i deres hverdag fagligt og socialt.
Eleverne er utilfredse med de fysiske rammer, og med mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen
og benytte andre aktiviteter.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
64 % af eleverne er tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen, og 50 % af eleverne er samlet set
tilfredse med skolen.
Side 32 af 165
3.6
Appendiks A
Resultatmål: Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår (2011-2012)
- 6 sygedage, 2 ekstraordinære fraværsdage og 2 ulovlige fraværsdage
- det udvidede skole/hjem samarbejdes betydning for fravær
- de tværfaglige indsatser for mindre fravær
Status
Delvist opfyldt
Vi ved, at der er sammenhæng mellem elevers fravær og frafald på ungdomsuddannelserne. Vi har i Lolland
Kommune fokus på beskæftigelse - og derfor har vi også stort fokus på at nedbringe elevfraværet i vores
skoler, så vi giver vores unge de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi kan se, at
vores fokus bærer frugt. Elevfraværet er samlet set i Lolland Kommune faldende og særligt sygefravær og
ekstraordinært fravær er faldet.
Vores indsatser i forhold til at nedbringe elevfraværet har særligt koncentreret sig om tre tiltag.
Det ene er ansættelsen af fire motivationsvejledere - en på hver skole. Deres opgave er sammen med lærerne
at følge de elever tæt, som har et bekymrende højt fravær, særligt hvis fraværet er ulovligt eller eleven har et
atypisk fraværsmønster.
Vores andet tiltag er, at der administrativet er nedsat en gruppe på tværs af Børne- og Unge Sektoren og
Skolesektoren, der kvartalsvis monitorerer udviklingen i elevfraværet på skole- og afdelingsniveau. Det giver
mulighed for at følge udviklingen i elevfraværet helt tæt. I den forbindelse er der udarbejdet retningslinjer til
skolerne i forhold til, hvordan de håndterer elever med bekymrende fravær.
Vores tredje tiltag er en tematisering i forhold til fokus på elevfravær i vores distriktsteams. Der er på alle
kommunens skoleafdelinger distriktsteams, der sammen med blandt andet skoleafdelingens ledelse, skolens
sagsbehandler og andre relevante fagpersoner arbejder med initiativer i forhold til at nedbringe elevfraværet.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
0
3
1
4
Status
Fjordskolen
Ikke opfyldt
Elevfraværet har været svagt stigende fra 10-11 til 11-12. Gående fra 17 til 19 dg i gns. Mønsteret er
lokaliseret og indsatsen er forstærket med handleguide ved indgriben og en medarbejder på området.
Maribo Skole
Delvist opfyldt
Maribo skoles fravær ligger på samlet 14 dage pr. elev. - der har været et fald i dels ekstraordinært og
ulovligt fravær.
Side 33 af 165
Appendiks A
Status
Nordvestskolen
Initiativer:
Vores motivationsvejelder er på besøg i alle klasser to gange om året for at snakke om fravær og vigtigheden
i at deltage i undervisningen, både af hensyn til yudviklingen af elevernes sociale relationskompetencer og
den rent faglige progression.
I Nordvestskolen arbejder vi med trivsel, hvor vores akt vejledere tilbyder samtlige klasser et trivselsforløb i
tæt samarbejde med klasselæreren. Det kan være forskellige forløb med pigegrupperne eller rene
drengegrupper.
I Nordvestskolen accepteres ulovligt fravær fremadrettet ikke. Det betyder at hvis hjemmet ikke kontakter
skolen ved fravær, så kontakter skolen hjemmet for at få nærmere forklaring på, hvorfor eleven ikke mødte
op
Delvist opfyldt
Eleverne på Nordvestskolen har haft ca 14. dages fravær svarende til 7% om året og fraværet fordeler sig
med 8 dages sygdom, 3 dages frihed og 3 dages ulovligt fravær.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Søndre skole ligger tæt på målopfyldelse på under 10 dage; der er sket en positiv progression gennem årene: i
skoleåret 2009/2010 lå tallet på 16,23, i skoleåret 2010/2011 på 13,71 og i skoleåret 2011/2012 på 12,26.
Denne udvikling skal ses i lyset af det øgede fokus på registrering og opfølgning på fravær hos eleverne.
Side 34 af 165
Appendiks A
4.
4.1
Resultatmål: 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra (2011-2012)
-skolens implementering af skoleintra i forhold til forældrene
Status
Delvist opfyldt
Alle skolerne i Lolland Kommune peger på, at der er store forskelle på de enkelte afdelinger i forældrenes
anvendelse af forældreintra.
I skoleafdelinger med en høj andel af tosprogede ses det, at særligt de tosprogede familier ikke anvender
forældreintra.
Skolerne udsender deres kommunikation elektronisk, men tilbyder dog stadigvæk de forældre, der ønsker
det, informationen i papirform.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
0
4
0
4
Status
Fjordskolen
Delvist opfyldt
Det er ikke skolens vurdering at 90 % af hjemmene har internetadgang hjemmefra. Skolens udsender
hovedsagelig al kommunikation elektronisk, men i papirudgave til de hjem, der beder om det.
Maribo Skole
Delvist opfyldt
Der opleves forskelle mellem de enkelte afdelinger, det kan dog konstateres at en
række 2. sprogede familier ikke benytter intra.
Nordvestskolen
Delvist opfyldt
Der er store forskelle på de enkelte afdelinger angående anvendelsen af intraen og I -portalen.
Nordvestskolen vurderer, at over 3/4 af forældrene bruger Intraen i kommunikationen mellem skole og hjem.
Der tilbydes kurser for forældrene i anvendelse af skoleintra og I-portalen.
Skolen udsender al kommunikation elektronisk men tilbyder dog stadigvæk de forældre, der ønsker det,
informationen i papirform.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Mange forældre i Søndre skole anvender forældreintra kontinuerligt, men der er stadig udfordringer i forhold
til at få flere forældre til at anvende intra som kommunikationsplatform. Skolen hjælper forældrene på vej
ved at tilbyde kurser i brugen af intra. Digitaliseringsstrategien hjælper forældrene på vej og skolen har en
forventning om, at kommunikationen mellem skole og hjem foregår via forældreintra.
Side 35 af 165
4.2
Appendiks A
Resultatmål: 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse (2011-2012)
70 % af forældrene, der har medvirket i tilfredshedsundersøgelsen, er samlet set tilfredse eller meget tilfredse
og svarprocenten for tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre er mindst 55 %.
- brugerundersøgelse (fra 2011-12 vil en valid brugerundersøgelse sikre viden om den brugeroplevede kvalitet
af undervisningen, elevernes udbytte af undervisningen, skolens undervisningsmiljø og
skole/hjemsamarbejdet)
Status
Opfyldt
Som noget helt nyt har vi i Lolland Kommune indført en undersøgelse af, hvordan forældre vurderer
kvaliteten af vores folkeskoler.
Vores brugertilfredshedsundersøgelse er kommet for at blive.
Vi vil hvert eneste år spørge forældrene til eleverne i henholdsvis 2., 5. og 8. klasse om, hvordan de vurderer
kvaliteten.På den måde synes vi, at vi får et godt billede af brugertilfredsheden i vores folkeskoler.
I Lolland Kommune vurderer 71 % af forældrene samlet set, at de er tilfredse eller meget tilfredse med
kvaliteten.
I år har været første gang, vi arbejder med en brugertilfredshedsundersøgelse - og vi er endnu ikke færdige
med at teste konceptet.
Det kan også ses på vores svarprocent i undersøgelsen. Alligevel synes vi, at det er positivt, for vi tror på, at
hvis vi havde haft rigtig mange utilfredse forældre, så ville mange flere have følt, at de måtte svare negativt
på vores undersøgelse - og det er ikke tilfældet.
Faktisk ser det ud til, at vores forældre generelt er glade for Lolland Kommunes folkeskoler.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
2
2
0
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Der foreligger pt ikke nogen tilfredshedsundersøgelse i skoleåret 11-12. I 12-13 er der gennemført en
udersøgelse, der viser at 91 % af de adspurgte er tilfredse med skolen samlet set.
Maribo Skole
Opfyldt
Forældretilfredshedsundersøgelsen udviser at 63 % er tilfredse og 18 % er meget tilfredse - hvilket giver
samlet 81%.
Side 36 af 165
Appendiks A
Status
Nordvestskolen
Initiativer:
Over 70 % af forældrene er tilfredse med undervisningen, det faglige udbytte af undervisninge,det tætte
samarbejde mellem skole og hjem og indsatsen for at udvikle deres barns sociale kompetencer.
Delvist opfyldt
Over 70 % af forældrene er tilfredse med undervisningen, det faglige udbytte af undervisninge,det tætte
samarbejde mellem skole og hjem og indsatsen for at udvikle deres barns sociale kompetencer.
Søndre Skole
Delvist opfyldt
41, 35 % af forældrene har svaret, hvilket ligger under 50 %, til gengæld er 75 % af respondenterne tilfredse
eller meget tilfredse på undervisningsdelen og 80-90 % af forældre i SFO tilfredse eller meget tilfredse.
Side 37 af 165
4.3
Appendiks A
Resultatmål: Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne (2011-2012)
Jf. kvalitetskontraktmål.
- kvalificering af fælles indsatser gennem dialog med politikerne
- kvalificering af skolebestyrelsens dialog med skolelederen om udmønt-ning af principper for skolens virke
- kurser og uddannelse til understøttelse af skolebestyrelsens virke
- skolebestyrelsens dialog med skolens forældregrupper
Status
Delvist opfyldt
Skolebestyrelserne er godt på vej i forhold til at udarbejde principper på rigtig mange områder.
Vores skolebestyrelser er meget opmærksomme på, at dannelsen af principper er et samarbejde mellem skole
og bestyrelsen, således at principperne kan anvendes i skolens praktiske arbejde og både har en faglig,
pædagogisk og værdimæssig optik, der matcher skolens værdigrundlag.
Status
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
2
2
0
4
Status
Fjordskolen
Opfyldt
Skolebestyrelsen har udarbejdet en lang række principper for skolens daglige drift. Disse principper er
efterfølgende i med-udvalget udmøntet i retningslinier for arbejdet. Skolebestyrelsen møder en gang om året
børne- og skoleudvalgets medlemmer til et dialogmøde på skolen. Derudover afholdes der kurser for
skolebestyrelserne, ligesom der hvert år afholdes budgetmøder forud for budgetvedtagelsen.
Maribo Skole
Delvist opfyldt
Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedr. skole-/hjemsamarbejdet.
Skolebestyrelsen arbejder løbende med revidering af samt udarbejdelse af nye principper
Nordvestskolen
Initiativer:
Skolebestyrelsen arbejder løbende med revidering og udarbejdelse af nye principper.
Det er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden til hvert møde.
Opfyldt
Skolebestyrelsen har løbende arbejdet med principperne. Der er blandt andet udarbejdet principper for
overgangene mellem afdelingerne, dannelse af 0. klasser, skole-hjemsamarbejdet, voldpolitik og anvendelse
af mobiltelefoner i undervisningen
Side 38 af 165
Appendiks A
Status
Søndre Skole
Delvist opfyldt
Skolebestyrelsen er godt på vej i forhold til at udarbejde principper på rigtig mange områder. Vores
skolebestyrelse er meget opmærksomme på, at dannelsen af principper er et samarbejde mellem skole og
bestyrelsen, således at principperne kan anvendes i det praktiske arbejde og både har en faglig, pædagogisk
og værdimæssig optik, der matcher Søndre Skoles værdigrundlag.
Side 39 af 165
Appendiks B:
Appendiks B
Kriterier for målopfyldelse af resultatmål
Indholdsfortegnelse
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
3.
Resultatmål: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat
Resultatmål: Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og
efter 3. klasse har 95 %
Resultatmål: De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme
niveau som etnisk danske elever
afgangsprøve i alle obligatoriske fag
sammenligningskommunerne i 2010-2011
landsgennemsnittet)
afgangsprøve i fagene Dansk og Matematik
kompetencegivende uddannelse
Resultatmål: Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende
i 90 % af undervisningstiden
undervisningspersonale
Resultatmål: Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden
3.6
Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt
eleverne
Resultatmål: Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud er
øget i forhold til sidste år
Resultatmål: Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end sidste
år
arbejder med IT i undervisningen
Resultatmål: Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen
meget tilfredse med skolen
Resultatmål: Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår
4.
4.1
4.2
4.3
Resultatmål: 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra
Resultatmål: 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse
Resultatmål: Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
Side 40 af 165
Appendiks B
1.
1.1
Resultatmål: 97 % af afgangseleverne er vurderet uddannelsesparat
- skolens brug af differentierede undervisningsformer bl.a. §§ 9.4 og 33.3 i lov om
folkeskolen
- skolens gennemførelse af undervisning i uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering
- skolens fokus på overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse
- skolens samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges
uddannelsesplaner
Værdi
1.2
Kriterium
Opfyldt
Over 95 % af skolen afgangselever er af UU-vejleder vurderet
uddannelsesparate til deres 1. eller 2. valg
Delvist opfyldt
70-94 % af skolens afgangselever er af UU-vejleder vurderet
Ikke opfyldt
Under 69 % af skolens afgangselever er af UU-vejleder vurderet
Resultatmål: Efter 1. klasse har 70 % knækket læsekoden, efter 2. klasse har 85 %
og efter 3. klasse har 95 %
- læsevejlederens aktive deltagelse i udvikling af særlige læseforløb i klasserne
- skolens indsats i forhold til læsning
Værdi
1.3
Kriterium
Opfyldt
Efter 1. klasse har 70 % af eleverne i almenundervisningen knækket
læsekoden, efter 2. klasse har 85 % og efter 3. klasse har 95 %
Delvist opfyldt
Efter 1. klasse har mellem 50-69 % af eleverne i almenundervisningen
knækket læsekoden, efter 2. klasse har mellem 80-84 % og efter 3. klasse
har 90-94 %
Ikke opfyldt
Efter 1. klasse har under halvdelen af eleverne i almenundervisningen
knækket læsekoden, efter 2. klasse har under 80 % og efter 3. klasse har
under 90 %
Resultatmål: De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på
samme niveau som etnisk danske elever
Målet skal være opfyldt ved udgangen af skoleåret 2012-13.
- prioritering af DAS (dansk som andetsprog) i almenundervisningen, i specialcenteret
og i modtageklassen
- DAS læseindsatsens betydning for kvalitetsløft
- anvendelsen af IT i DAS undervisningen
- skolens resultater af DAS undervisningen
Værdi
Kriterium
Opfyldt
De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne på samme
niveau som etnisk danske elever
Delvist opfyldt
De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne lidt lavere
end niveauet hos etnisk danske elever
Ikke opfyldt
De tosprogede elevers læseniveau er for indskolingseleverne markant
lavere end hos etnisk danske elever
Side 41 af 165
1.4
Appendiks B
- skolens anvendelse af holddeling
- skolens anvendelse af alternative undervisningsformer
- skolens undervisningstimetal
Værdi
1.5
Kriterium
Opfyldt
95 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens
Delvist opfyldt
Mellem 80-94 % af skolens elever i almenklasser gennemfører
folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag
Ikke opfyldt
Under 80 % af skolens elever i almenklasser gennemfører folkeskolens
sammenligningskommunerne i 2010-2011
Sammenligningskommunerne er Bornholm, Ishøj, Guldborgsund, Langeland og
Kalundborg.
Sammenligningsåret er skoleåret 2010-2011.
- skolens arbejde med de nationale test
- lærernes kendskab til det opfølgende arbejde med de nationale obligatoriske og
frivillige test
- skolens aktive anvendelse af testresultater
Værdi
1.6
Kriterium
Opfyldt
Elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne i hhv. "Dansk Skriftlig
fremstilling", "Dansk Læsning", "Dansk retskrivning", "Engelsk
mundtlig", "Matematik færdigheder", "Matematik mundtlig" og
"Fysik/Kemi mundtlig" svarer til sammenligningskommunerne.
Delvist opfyldt
"Fysik/Kemi mundtlig" er i enkelte prøver maksimalt 0,5 karakterpoint
under sammenligningskommunerne.
Ikke opfyldt
"Fysik/Kemi mundtlig" er mere end 1,0 karakterpoint under
sammenligningskommunernes.
landsgennemsnittet)
- om de individuelle handleplaner for skoleudsatte børn har betydet skoleparathed til
alment skoletilbud
- resultater af samarbejdet mellem dagtilbud og sfo/skole
- skolens aktive anvendelse af KTI-testresultaterne i 0.klasse
Værdi
Kriterium
Opfyldt
95 % af de 7-årige, der er indskrevet i folkeskolen børn vurderes
skoleparate til 1.klasse
Delvist opfyldt
80-94 % af de 7-årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse
Side 42 af 165
Værdi
Ikke opfyldt
1.7
Appendiks B
Kriterium
Under 80 % af de 7-årige børn vurderes skoleparate til 1.klasse
- anvendelsen af afgangsprøver på særlige vilkår
- skolens anvendelse af alternative prøveformer
- skolens fokus på afgangsbevis til samtlige afgangselever
Værdi
Kriterium
Opfyldt
70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangsprøve i
fagene Dansk og Matematik
Delvist opfyldt
Mellem 50-70 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens
Ikke opfyldt
Under 50 % af eleverne i specialklasser gennemfører folkeskolens afgangs
prøve i fagene Dansk og Matematik
Side 43 af 165
Appendiks B
2.
2.1
- skolens centrale og decentrale efteruddannelsespolitik
- skolens planlægning i forhold til lærerkompetencer
Værdi
2.2
Kriterium
Opfyldt
98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en
Delvist opfyldt
Mellem 85-98 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre
en kompetencegivende uddannelse
Ikke opfyldt
Under 85 % af skolens personale har eller er i gang med at færdiggøre en
Resultatmål: Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller
tilsvarende i 90 % af undervisningstiden
- skolens kompetenceuddannelse af personale og rekruttering i forhold til
kompetencebehov
- skolens anvendelse af pædagogiske metoder og værktøjer, der understøtter lærernes
inkluderende praksis
Værdi
2.3
Kriterium
Opfyldt
Eleverne undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i
mindst 90 % af undervisningstiden
Delvist opfyldt
80-89 % af undervisningstiden
Ikke opfyldt
mindre end 79 % af undervisningstiden
- skolens planlægning af lærernes undervisningstid
- skolens fokus på personalets sundhed og trivsel
- et lavt sygefravær blandt lærerne
Værdi
2.4
Kriterium
Opfyldt
Skolen gennemfører 95 % af undervisningen med skolens fastansatte
Delvist opfyldt
Skolen gennemfører mellem 85-94 % af undervisningen med skolens
fastansatte undervisningspersonale
Ikke opfyldt
Skolen gennemfører under 85 % af undervisningen med skolens
fastansatte undervisningspersonale
Resultatmål: Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden
- skolens initiativer for målopfyldelse
Side 44 af 165
Værdi
Appendiks B
Kriterium
Opfyldt
Delvist opfyldt
Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit 36 % af bruttoarbejdstiden
Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit mellem 30-35 % af
bruttoarbejdstiden
Ikke opfyldt
Lærernes undervisningstid udgør i gennemsnit under 30 % af
bruttoarbejdstiden
Side 45 af 165
Appendiks B
3.
3.1
Resultatmål: Den specialpæd. indsats tilrettelægges så antal elever i almentilbud
er øget i forhold til sidste år
- lærernes faglige og pædagogiske kompetencer til at inkludere børn med særlige behov
- skolens anvendelse af ressourcelærere og PPR som konsultative konsulenter
- skolens effektmålinger på faglig og social inklusion
- skolens praksisrammer og opfølgning på resultater og praksis
- skolens arbejde med specialelever i forhold til afgangsprøver
- skolens status på måltal for inklusion og ressourcer til at understøtte inklusion
Værdi
3.2
Kriterium
Opfyldt
Den specialpædagogiske indsats tilrettelægges, så antal elever i almen
tilbud på skolen procentvis er øget i forhold til sidste år
Delvist opfyldt
tilbud på skolen procentvis er på niveau i forhold til sidste år
Ikke opfyldt
tilbud på skolen procentvis er lavere i forhold til sidste år
Resultatmål: Antal elever henvist til specialklasser og specialskole er lavere end
sidste år
Jf. kvalitetskontraktmålet for 2014.
- hvordan skolens måltal for ikke ekskluderende foranstaltninger er iværksat på lederog medarbejderniveau
- at skolen kender sine opgaver i forhold til visitation
- de udvidede elevplaners (statusrapporter) anvendelse i det professionelle samarbejde
omkring ikke ekskluderende foranstaltninger
Værdi
3.3
Kriterium
Opfyldt
Antallet af elever, der er tilknyttet skolens distrikt og som er henvist til
specialklasser og specialskole, er lavere end sidste år
Delvist opfyldt
specialklasser og specialskole, er på niveau med sidste år
Ikke opfyldt
specialklasser og specialskole, er højere end sidste år
- skolens materielle IT-resssourcer
- skolens politik for IT anvendelse i alle fag
- IT anvendelse i undervisningssammenhænge med inklusion for øje
- IT vejledernes kvalificering af IT i undervisningen
Værdi
Kriterium
Opfyldt
Årsplanerne for alle fag, indeholder beskrivelser af, hvordan klassen
Delvist opfyldt
Årsplanerne for mellem 70-90 % af de fag, der undervises i i skolen,
indeholder beskrivelser af, hvordan klassen arbejder med IT i
undervisningen
Side 46 af 165
Værdi
Ikke opfyldt
3.4
Appendiks B
Kriterium
Årsplanerne for under 70 % af de fag, der undervises i i skolen, indeholder
beskrivelser af, hvordan klassen arbejder med IT i undervisningen
Resultatmål: Alle elever skal have pulsen op 30 minutter om dagen
- skolens indsats for at have opfyldt målet fuldt ud i 2014, jf. kvalitetskon-traktmål
Værdi
3.5
Kriterium
Opfyldt
Alle elever (mindst 95 %) har pulsen oppe uanset klassetrin mindst 30
minutter om dagen
Delvist opfyldt
Skolens elever har pulsen oppe uanset klassetrin mellem 15-30 minutter
om dagen
Ikke opfyldt
Skolens elever har pulsen oppe under 15 minutter om dagen
meget tilfredse med skolen
- sundhedsfremme som brede initiativer individuelt for den enkelte skole
- skolens brug af undervisningsmiljøundersøgelse
- skolens brug af den årlige elevtilfredshedsundersøgelse på 8. klassetrin
- skolens anvendelse af trivselsundersøgelsernes resultater til at forebygge mobning
Værdi
3.6
Kriterium
Opfyldt
Resultaterne fra skolens elevundersøgelser viser, at mindst 80 % af
eleverne samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med skolen
Delvist opfyldt
Resultaterne fra skolens elevundersøgelser viser, at mellem 60-79 % af
eleverne samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med skolen
Ikke opfyldt
Resultaterne fra skolens elevundersøgelser viser, at under 60 % af eleverne
samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med skolen
Resultatmål: Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår
- 6 sygedage, 2 ekstraordinære fraværsdage og 2 ulovlige fraværsdage
- det udvidede skole/hjem samarbejdes betydning for fravær
- de tværfaglige indsatser for mindre fravær
Værdi
Kriterium
Opfyldt
Delvist opfyldt
Elevfraværet er under 10 dage pr. elev i gennemsnit på et skoleår
Elevfraværet er på mellem 10 og 15 dage pr. elev i gennemsnit på et
skoleår
Ikke opfyldt
Elevfraværet er på mellem 15 og 20 dage pr. elev i gennemsnit på et
skoleår
Side 47 af 165
Appendiks B
4.
4.1
Resultatmål: 90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra
-skolens implementering af skoleintra i forhold til forældrene
Værdi
4.2
Kriterium
Opfyldt
Delvist opfyldt
90 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra
Mellem 75-89 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens
forældreintra
Ikke opfyldt
Under 75 % af forældrene anvender kontinuerligt skolens forældreintra
Resultatmål: 70 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse
70 % af forældrene, der har medvirket i tilfredshedsundersøgelsen, er samlet set
tilfredse eller meget tilfredse og svarprocenten for tilfredshedsundersøgelsen blandt
forældre er mindst 55 %.
- brugerundersøgelse (fra 2011-12 vil en valid brugerundersøgelse sikre viden om den
brugeroplevede kvalitet af undervisningen, elevernes udbytte af undervisningen,
skolens undervisningsmiljø og skole/hjemsamarbejdet)
Værdi
4.3
Kriterium
Opfyldt
70 % af forældrene, der har medvirket i tilfredshedsundersøgelsen, er
samlet set tilfredse eller meget tilfredse og svarprocenten for
tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre er mindst 55 %
Delvist opfyldt
Mellem 60-70 % af forældrene, der har medvirket i
tilfredshedsundersøgelsen, er samlet set tilfredse eller meget tilfredse og
svarprocenten for tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre er mindst 50
%
Ikke opfyldt
Under 60 % af forældrene, der har medvirket i tilfredshedsundersøgelsen,
er samlet set tilfredse eller meget tilfredse og svarprocenten for
tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre er under 50 %
Resultatmål: Skolebestyrelsens har formuleret principper for indsatsområderne
Jf. kvalitetskontraktmål.
- kvalificering af fælles indsatser gennem dialog med politikerne
- kvalificering af skolebestyrelsens dialog med skolelederen om udmønt-ning af
principper for skolens virke
- kurser og uddannelse til understøttelse af skolebestyrelsens virke
- skolebestyrelsens dialog med skolens forældregrupper
Værdi
Opfyldt
Delvist opfyldt
Ikke opfyldt
Kriterium
Skolebestyrelsen har formuleret principper for alle indsatsområderne
Skolebestyrelsen har formuleret principper for nogle indsatsområder
Skolebestyrelsen har ikke formuleret principper for indsatsområderne
Side 48 af 165
Appendiks C:
Appendiks C
Specifikation af evaluering af visioner
Indholdsfortegnelse
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Styrker - hvad er vi gode til
Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til
Hvad vil vi gøre fremadrettet - faglig kvalitet
Hvad vil vi gøre fremadrettet - organisatorisk kvalitet
Hvad vil vi gøre fremadrettet - brugeroplevet kvalitet
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
Vision: Skolernes arbejde med inklusion har ført til høj faglighed og trivsel blandt
eleverne
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
Side 49 af 165
1.
Appendiks C
I Lolland Kommune vil vi gerne sikre, at vores elever har de bedste uddannelsesmuligheder, når de forlader
folkeskolen.
Strategi for vision
Et specifikt fokus på 95 % målsætningen
Den målrettede læseindsats
Prøveresultater for afgangselever
Særligt fokus på afgangselever i specialklasser
Tosprogede elevers tilegnelse af dansk sproglige forudsætninger
Den tidlige indsats allerede i førskolen
1.1
I Lolland Kommune har vi en målsætning om, at 97 % af vores elever påbegynder en ungdomsuddannelse.
Af de elever, der forlod skolen i sommeren 2012, er 97,1 % påbegyndt en eller anden ungdomsuddannelse.
41 % af vores elever er startet på en gymnasial uddannelse. I 2009 var tallet 31 %, så de unge på Lolland er
blevet bevidste om, at uddannelse er vejen frem, hvilket vi i Lolland Kommune er meget stolte af.
Ca. 27 % af vores unge vælger en 10. klasse inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. 10. klasse er netop
beregnet for unge, der ikke er helt klar til en ungdomsuddannelse, så med en 10. klasse får de den ekstra støtte
og ballast, de har behov for.
I Lolland Kommunes folkeskoler har fokus på dansk. Vores læseindsats har endnu ikke været gennemført i så
mange år, at det kan måles på vores nuværende 9. og 10. klasseelever - men det intensive arbejde med
elevernes læseresultater i 1., 2. og 3. klasse kan allerede nu ses.
Derfor kan vi sige, at vi generelt er godt på vej til at udvikle rigtig gode læseevner hos vores elever - særligt set
i lyset af, at alle vores tosprogede elever tæller med i læseresultaterne på lige fod med etnisk danske elever.
Fjordskolen
Målrettet læseindsats med indførelse af "læsebånd" og "matematikbånd" samt ændret tilgang til
tosprogsundervisningen forventes at styrke elevernes faglige niveau på sigt. Tidlig indsats i førskolen er
lykkedes over forventning og anses for et vigtigt bidrag til at løfte det faglige niveau.
Maribo Skole
Alle afdelinger fortsætter inklusionsindsatsen via Maribo skoles Strategien samt ressourcecenter.
Alle afdelinger arbejder med motion og bevægelse som en fast del af hverdagen.
Der er etableret bevægelse/motionslegepladser på alle afdelinger.
Helhedsskolen skaber rammer for en større accept og respekt af alle elever.
Skolen har organiseret en anden teamstruktur der skal tilgodese muligheden omkring holddannelse og arbejde på
tværs af klasser og årgange.
Skolen har Smart Boards og nyere notebooks i alle klasser.
Motivationsvejleder er inddraget omkring en række elever hvor skolegang ikke er første prioritet
Side 50 af 165
Appendiks C
Nordvestskolen
For at optimere Nordvestskolens elevers udbytte af undervisningen og dermed forbedre karaktergennemsnittet
ved FSA prøverne på sigt, arbejder skolen på at videreudvikle Ressourcecentrene på de 3 afdelinger.
Det er vigtigt, at faglærerne kan hente hjælp og inspiration fra de forskellige undervisningsvejledere, som er
tilknyttet centrene.
I forhold til de elever og hjem, hvor skolen ikke står øverst på dagsordenen, så er Motivationsvejlederen og
vores AKT-vejledere vigtige medspillere. Vores erfaring er, at hurtig indsats virker, men i øvrigt handler det om
at tænke før-før. Det er lettere at forebygge end at helbrede! Her har netværksmøder -hvor alle interessenter
omkring barnet deltager - vist sig at være godt.
I forhold til førskolen er vores erfaring at tæt og organiseret samarbejde med dagtilbud angående overgangen til
skolen, virker. Vi oplever, at overgangen bliver betydelig bedre for både børn og voksne, hvor der er aftalt
strukturerede møder, hvor vidensdeling kan finde sted.
I Nordvestskolen ønsker vi at sikre kontinuitet og genkendelighed i hverdagen for eleverne og deres familier ved
overgange i løbet af skolegangen. Vi tror på, at dette har afgørende betydning for at eleverne kan udnytte deres
læringspotentialer optimalt.
Derfor har vi fokus op overgange mellem indskoling, melletrin og udskoling. Dette betyder, at vi har en lærer i
0.klasse, som skal have klassen i 1.klasse - en lærer i 3.klasse, som skal have klassen i 4.klasse samt en lærer i
6.klasse, som skal have klassen i 7.klasse.
Derudover støtter skolen op om samarbejde på tværs af afdelingerne.
Nordvestskolen har i løbet af 2011/12 udarbejdet en lokal digitaliseringsstrategi med mål for de enkelte årgange,
som sammen med Lolland kommunes overordnede digitaliseringsstrategi skal forberede eleverne til er hverdag,
hvor digitalisering i højere og højere grad tager over på mange felter.
Desuden har vi udarbejdet strategier og visioner for Fravær, Motivation samt Sorg og Krise.
Søndre Skole
1.2
Søndre Skoles læsevejledere har fokus på tidlig læsehjælp, ordkendskab og dialogisk oplæsning samt bevidsthed
om skriftssprog i indskolingen; vi har indført læsebånd, 20 min. frilæsning i alle klasser samt projekt
sommerferielæsning. Alle tiltag inden for læsning understøttes af resursecenteret. Medarbejdere i Førskolen
undervises af læsevejlederne og der er et kontinuerligt samarbejde og opfølgning på resultaterne. Endvidere
samarbejdes med daginstitutionerne i forhold til at definere krav og forventninger til overgangen mellem
børnehave og skole. Vi er lykkes med sammenføringen af to udskolingsafsnit på to afdelinger til en afdelingen
ved at have fokus på overgangen til udskolingen, klassesammensætningen og kulturdefinerende arrangementer.
Vi er kommet rigtig godt i gang med at udvikle vores ressourcecenter og implementere mål og forventninger i en
langsigtet strategi.
Vi kan se, at vores læseresultater i år særligt for 2. klasse kunne blive bedre. Det samme gør sig gældende for
elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøven, som vi gerne vil løfte yderligere.
Særligt i fagene skriftlig dansk og matematik ligger vi lavt i forhold til de kommuner, vi sammenligner os med.
Samtidig vil vi gerne, at flere afgangselever gennemfører folkeskolens afgangsprøve i alle obligatoriske fag.
Her har vi endnu for mange elever, der kun gennemfører dele af afgangsprøven. I forlængelse heraf ser vi også
gerne, at flere specialklasseelever gennemfører folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk og matematik.
Fjordskolen
Tilmelding til afgangsprøverne er frivillige. En del elever påvirkes af dette til at fravælge prøverne i et eller flere
fag. At styrke forældrenes forståelse af vigtigheden af at gå til prøverne er en stor udfordring fremadrettet for
skolen.
Maribo Skole
Uddannelse i forhold til digitaliseringsstrategi.
Inklusionsstrategiens implementering ud i det enkelte team.
Fortsættelse i udviklingen af teamsamarbejdet.
Via ressourcecenter og undervisningsvejlederes indsats at løfte karakterne for afgangsklasserne.
Side 51 af 165
Appendiks C
Nordvestskolen
Udviklingsområder som Nordvestskolen har særligt fokus på i 2012/13
- kvalitet i undervisningen
- professionssamarbejdet i hverdagen mellem lærere, pædagoger, PPR og Børne- &
- undervisningsmiljøet
- elevfravær
- overgange og samarbejde mellem afdelingerne i Nordvestskolen
Ungerådgivningen.
Dette betyder, at ledelsen vil have særlig fokus på årsplaner, elevplaner og lign. for at sikre kvalitetet i vores
kerneydelse. Desuden vil der i PULS samtalerne være fokus på behovet for uddannelse og pædagogisk sparing i
forhold til inklusion samt implementering af IT i undervisningen.
Søndre Skole
1.3
Vi kan styrke team-samarbejdet i indskolingen, herunder udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Vi
kan blive endnu bedre til handlingsstrategier omkring elevernes fravær og det tværsektorielle samarbejde i
forbindelse med fravær. Vi kan arbejde mere målrettet med den praktiske implementering af resursecenterets
initiativer. Vi skal skal have et større fokus på læsning i alle fag. Vi skal have fokus på, at endnu flere forældre
anvender forældreintra i forhold til digitaliseringsstrategien.
For at optimere den faglige kvalitet i folkeskolen i Lolland Kommune har vi fortsat særligt fokus på læsning,
da vi ved, at der er klar sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og deres læseevner.
En række læsevejledere færdigør i 2012 deres 3-årige diplomuddannelse. Det betyder, at de allerede nu
arbejder med at råde og vejlede lærere om, hvordan de helt konkret kan arbejde med læseindsatsen ikke kun i
1., 2. og 3. klasse men også videre op igennem elevens uddannelsesforløb i folkeskolen.
Med så intensivt et fokus på læsning tror vi på, at vi kan forbedre elevernes faglige niveau og dermed også
deres karaktergennemsnit til afgangsprøven. I forlængelse heraf er nye og alternative prøveformer, der
tilgodeser forskellige elevers forskellige behov til afgangsprøverne også et fokusområde.
Fjordskolen
Ovenstående initiativer kan videreudvikles. Resultaterne viser sig allerede efter det første år, så efterhånden som
eleverne bliver ældre vil billedet forhåbentlig ændres i gunstig retning.
Maribo Skole
Indsatsen starter omkring overgangen fra dagtilbud til skole, hvor helhedsskolen vil være
det bærende element omkring elevernes start på deres skolegang.
Inddragelse af både lærere og pædagoger i de 4 yngste klassetrin vil fortsat skulle udvikles.
Intensivt arbejde med årsplaner i forhold til integrerede elever.
Undervsiningsvejlederne inddragelse i teamenes årsplaner.
Fortsat indsats omkring fagliglæsning i flere fag og på flere årgange.
Fagteam vidensdeling omkring IT naturlige inddragelse i undervisningen.
Nordvestskolen
For at tilgodese den boglig svage elev såvel som den boglig stærke elev, vil Nordvestskolen arbejde med
holddeling som et pædagogisk princip.
Skemateknisk vil skolen forsøge at parallellægge dansk, matematik og engelsk på afdelinger med flere spor. På
mindre afdelinger vil øvelsen blive forsøgt afdelingsvis - Indskoling, Mellemtrin og Overbygning.
Som noget nyt vil Nordvestskolen afholde klassekonferencer to gange årligt i ressourcecentret hvor mål for
klassen og for enkelt elever systematisk bliver evalueret.
Arbejdet med årsplanerne vil blive systematiseret. Der vil blive sat klare mål for, hvad årsplanerne skal
indeholde.
Side 52 af 165
Appendiks C
Søndre Skole
1.4
Vi vil via undervisningsvejlederne og eksterne konsulenter kvalificere det faglige arbejde på alle klassetrin. Vi
ønsker fuld integration af smart-boards i det praktiske/didaktiske læringsrum. I Pads til elever med supplerende
undervisning. Vi vil sikre før-skolens udvidede samarbejde med indskolingskonsulent, læsevejledere og
ergoterapeut; igangssætning af SFO pædagogernes varetagelse af lektioner, der tilgodeser klassens trivsel. Vi vil
have et øget fokus på sammenhængen mellem sund kost og motion; øget fokus på forældresamarbejde i forhold
til inklusionsstrategien; øget fokus på brug af Visual Climate Center i de naturvidenskabelige fag samt fokus på
udvikling af samarbejde med eksempelvis Femern Belt projektet.
For at styrke elevernes faglige niveau arbejdes der oganisatorisk med blandt andet fokus på etablering af
læsebånd, ikke kun i indskolingen - nogle skoler vil fremadrettet også arbejde med læsebånd på mellemtrinnet.
Samtidig er ikke kun læsning i fokus - der vil fremadrettet også være fokus på elevernes matematikfaglighed.
Dette sikres gennem to tiltag - det ene er matematikbånd i indskolingen og det andet er uddannelsen af
matematikvejledere på diplomniveau til vejledning og supervision af matematiklærerne.
Ydermere giver en mere fleksibel skemalægning mulighed for faglig fordybelse indenfor fag og emner i for
eksempel særlige perioder.
Fjordskolen
Skolen vil fortsætte med at indføre organisatoriske ændringer med henblik på at indrette skolen efter de elever
der går på skolen. Her tænkes f.eks på ophævelse af klassebegrebet, holddeling, læsehjælp, intensiveret brug af
læringsstile.
Maribo Skole
Udviklingen af de selvstyrende team vil fortsat være et udviklingsfokus - teamet vil med dets organisering af
undervisningen kunne medvirke til et fagligt løft.
Der gennemføres brugerundersøgelser både blandt elever (DCUM - termometer) samt tilfredshedsundersøgelse
blandt forældrene for, at skabe et billede af den brugeroplevede kvalitet.
Tilbagemeldinger inddrages i hvorledes organisationen udvikles, til gavn for elevernes udvikling.
Nordvestskolen
Nordvestskolens ledelsesteam arbejder teambaseret og opgavebestemt i hverdagen. Det betyder, at opgaverne
uddeligeres i ledelsesteamet efter hver enkelt medlems spidskompetence og interesseområde.
Ledelsen mødes fysisk mindst én gang om ugen og derud over bruges mails, sms og telefonisk kontakt på tværs
af afdelingerne.
I skoleåret 2012/13 påbegynder 2 medlemer af ledelsen Diplomuddannelsen i Ledelse.
I forhold til de pædagogiske medarbejderne så arbejdes der med teamstrukturen. For at udnytte de muligheder
optimalt, som A08 har givet i forhold til at ændre i skoledagens organisering i løbet af året, arbejder skolen på
at blive mere "rent" opdelt i afdelinger - Indskoling, Mellemtrin & Udskoling.
Søndre Skole
1.5
I forlængelse af de muligheder A08 giver, har vi fokus på teamsamarbejde; klasse-, årgang, og
afdelingsteammøder med inddragelse af resursepersoner på kalenderlagte mødedage med tilstedeværelsespligt
understøttet af deltagelse af ledelse. Inddragelse af SFO-leder på indskolingsmøder og implementering af I
Portalen i SFO regi.
Fjordskolen
Et styrket skole-hjem samarbejde er under udvikling i samarbejde med skolebestyrelsen. Øget pr-virksomhed for
skolens kvaliteter, herunder at det ikke kun drejer sig om elevens uddannelse men også og elevens dannelse.
Side 53 af 165
Appendiks C
Maribo Skole
Kommunikation - vores samarbejde med forældrene er en fortløbende udfordring. Vi skal inddrage forældrene
med deres ressourcer for at give et helhedsløft.
Brugertilfredshedsundersøgelsen som gennemføres i september 2012 vil kunne give en række anvisninger som
vil give et billed af brugernes oplevelse af kvaliteten i folkeskolen.
Nordvestskolen
Inden jul gennemfører Nordvestskolen LP kortlægningsundersøgelse nr. 2. Resultaterne af denne vil danne
baggrund for div. drøftelser i teamsńe, i ledelsen og de to imellem og vil måske føre nye fokusområder med sig.
Desuden deltager vi i Lolland kommunes brugertilfredshedsundersøgelse i KL regi i efteråret 2012. Denne vil
antagelig også kunne udpege områder, som både medarbejderne og skolebestyrelsen vil skulle arbejde videre
med.
I samarbejdet med forældrene vil vi arbejde på at blive mere tydelige i vores kommunikation og evt. også tage
nye metoder, som f.eks. direkte sms til hjemmet ved elevfravær.
Endelig vil vi arbejde på at åbne skolen mere. På tegnebrættet er div. forskellige Åben Hus arrangementer for at
sikre vores forankring til loaklområdet og vores brugere.
Søndre Skole
Vi vil anvende resultaterne af tilfredshedsbrugersøgelsen på 2., 5. og 8. klassetrin til udarbejdelse af
handleplaner på området. Vi vil understøtte digitaliseringsprocessen via sms-modul til alle klassetrin.
Side 54 af 165
2.
Appendiks C
For at skabe de absolut bedste forudsætninger for vores elever, skal vi have en kompetent og dygtigt
undervisningspersonale, der er veluddannet og fagligt velfunderet. Samtidig ønsker vi kontinuitet og
genkendelighed, da vi mener, at det sikrer de bedste læringsmæssige forudsætninger for eleverne - og sidst men
ikke mindst mener vi, at god skoleledelse er betydningsfuldt for den højt præsterende skole.
Strategi for vision
Konkret fokus på undervisningspersonale med kvalificeret uddannelsesniveau
At undervisningen varetages af lærere med et godt fagfagligt fundament i form af eksempelvis
linjefagskompetence eller tilsvarende
At skolens ledelse sikrer, at eleverne i langt størstedelen af undervisningstiden undervises af skolens eget
personale
At både skoleledelse og undervisningspersonale har fokus på lærernes kerneydelser
2.1
Noget af det, vi er rigtig gode til i skolevæsnet i Lolland Kommune er, at eleverne møder de lærere, som de
kender og er trygge ved. Skolerne gennemfører mere end 95 % af undervisningen med personale, der er ansat
på skolen. Det betyder større tryghed i undervisningen - både for eleverne og lærerne. Den høje procent viser
nemlig, at det er sjældent, at eleverne møde en vikar, de ikke har set på skolen før - og lærerne kender
hinanden.
En anden ting, vi i Lolland Kommune er gode til, er at uddanne vores lærere, så de fagligt er kvalificeret til at
varetage jobbet som lærer. Vi har ganske få lærere ansat i skolevæsnet, der ikke har en egentlig
læreruddannelse. Det mener vi giver en god kvalitet i undervisningen - både pædagogisk og fagligt.
Fjordskolen
Fjordskolen har en høj udnyttelse af lærernes fagfaglige kompetencer, selv om trindelingen af skolen og
teamdannelses filosofien vanskeliggør dette princip.
Maribo Skole
Vi vil fortsat sikre os, at alt fastansat undervisningspersonale er uddannet lærere/pædagoger.
Vi tilstræber, at lærerne fortsat underviser i deres linjefag eller i de fag hvor de har lignende kompetencer.
I indskolingen er der også et fokus på, at eleverne oplever et fålærer system.
Vi giver mulighed for at de enkelte teams (lærere/pædagoger) kan mødes indenfor almindelig arbejdstid.
Vi arbejder med vidensdeling.
Lærerne arbejder i fagudvalg, hvor der er fokus på fagfaglighed.
Vi arbejder med ressourcecenter, hvor vores undervisningsvejledere har en central rolle
Nordvestskolen
Der er stor fokus på ved rekruttering af nyt personale, at fagligheden er i top. Som hovedregel gåes der målrettet
efter lærere med specifikke linjefagskompetencer.
Vi er gode til spotte og udnytte potentialet i vores personale, hvilket har gjort det let for os at udpege div.
undervisningsvejledere, som pt. via. sektorens uddannelsesprogram er i gang med diplomvejlederuddannelserne.
Vi er gode til at få tilmeldt perosnalet til div. kortere uddannelser/seminarer om det som rører sig i
uddannelsesverdenen.
Vi tilstræber, at lærerne hovedsageligt underviser i deres linjefag eller i de fag, hvor de har lign. kompetencer.
Side 55 af 165
Appendiks C
Søndre Skole
2.2
Søndre Skole har kompetente vejledere samt øvrige resursepersoner tilknyttet resursecenteret, hvilke er med til
at kvalificere og verificere alle indsatsområder i forhold til inklusion. Resursecentret sikrer, at der sker en
kontinuerlig sparring og vidensdeling til det øvrige personale og at der arbejdes med evidensbaserede
pædagogiske metoder og materialer.
Vi kan se, at vi støder på udfordringer i forhold til, hvor meget det er muligt, at undervisningen varetages af
lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende.
Vi har et højt uddannelsesniveau blandt lærerne og derfor er det i princippet ikke grundet manglende
kompetencer hos de professionelle, at dette alligevel er en udfordring. Udfordringen befinder sig i højere grad
på det organisatoriske plan, hvor det særligt på små skoleafdelinger er vanskeligt at have en
medarbejdergruppe, der qua den lille størrelse alligevel har en sammensætning, der muliggør undervisning med
linjefagskompetence i alle fag.
Derudover kan vi også se, at vi kun næsten er i mål i forhold til, at lærerne underviser 36 % af
bruttoarbejdstiden. Vi har i de senere år arbejdet på netop at optimere andelen af lærernes bruttoarbejdstid og
har de sidste 3 år kunne se en løbende stigning frem mod 2012, hvor vi nu kan se, at lærerne underviser 35,5 %
af bruttoarbejdstiden og dermed næsten har nået målet.
Fjordskolen
At skabe overensstemmelse med de to modsatrettede visioner.
Maribo Skole
Udvikling af de selvstyrende teams.
Vi har fremadrettet fokus på, at undervisningen planlægges i team, og vi tilstræber, at de enkelte team dækker
kortere fravær.
Vi vil udvikle vidensdeling på tværs af afdelingerne.
Nordvestskolen
I Nordvestskolen arbejder vi på at blive endnu bedre til at arbejde selvstyrende i teams. Det kan være vanskeligt
at fordele opgaverne internt mellem teammedlemmerne. Vi har brug for at blive bedre til på en ordenlig og
redelig måde at stille krav til hinanden og støtte op hver enkelts læring i forhold til at tage ansvar for
fællesskabet.
Generelt har vi brug for at blive endnu bedre i teamsamarbejdet i forhold til:
- fælles planlægning af undervisningen
- fælles evaluering af undervisningsforløb
- at kunne omlægge undervisningen ved kortere fravær af et af teammedlemmerne.
Søndre Skole
2.3
Søndre Skole afventer færdiguddannede matemtatik og AKT-vejldere til at supplere resursecenteret.
Søndre Skole har særlig fokus på teamsamarbejdet generelt.Inklusion er et fokuspunkt fremadrettet.
Der er en klar sammenhæng mellem lærerens forståelse for faget og elevernes faglige niveau. Derfor vil vi
gerne, at eleverne i så høj grad som muligt undervises af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende.
På små skoleafdelinger gør antallet af ansatte det vanskeligt at opfylde målsætningen - på de større
udskolingsafdelinger er medarbejdergruppen større, hvorved der både er ansatte og linjefagsdiversitet nok til,
at elevernes undervisning kan varetages af lærere med linjefagskompetence - og dermed sikrer større faglig
kvalitet.
Derfor arbejder mange af vores skoler efter et få-lærer-princip i indskolingen, hvilket i højere grad muliggør
undervisning med linjefagskompetence af elever i udskolingen, hvor den høje faglighed er bestydningsfuld, når
eleverne skal op til folkeskolens afgangsprøve.
Side 56 af 165
Appendiks C
Fjordskolen
Fortsætte lærernes efteruddannelse med vægten lagt på fagfaglige kurser i højere grad end den vægtning der de
senere år har været på generelle pædagogiske opkvalificeringskurser.
Maribo Skole
Udvikling af de selvstyrende teams.
Vi har fremadrettet fokus på, at undervisningen planlægges i team, og vi tilstræber, at de enkelte team dækker
kortere fravær.
At løse udfordringen omkring undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetence og de ændringer der
gøres i forbindelse med A08, hvor teamet har ansvaret for at dække alle fag.
Vi vil udvikle vidensdeling på tværs af afdelingerne.
Eftervidereuddannelse af personalet omkring brug af digitalemedier, faglighed i de segregerede
specialundervisningstilbud.
Nordvestskolen
I Nordvestskolen vil vi have særlig fokus på at tilpasse persoanlesammensætningen på afdelingerne imellem for
at kunne anvende personalets faglige kompetencer optimalt.
Vi vil arbejde målrettet på at få etableret en kultur med fast tilstedeværelsesdag på afdelingerne for at sikre bedst
mulige samarbejdsbetingelser for teamsńe.
Vi vil fremadrettet sætte større fokus på arbejdet i fagudvalgene - både lokalt og på tværs af afdelingerne.
I 2012/13 arbejder vi med mulighederne for at blive en profilskole inden for idræt og de praktisk/musiske fag.
Søndre Skole
2.4
Søndre Skole vil have øget fokus på personalesammensætningen afdelingerne imellem med henblik på
anvendelse af personalets faglige kompetencer.
Både i forhold til lærernes bruttoarbejdstid anvendt til undervisning og lærernes linjefagskompetence eller
tilsvarende er der allerede en del initiativer i gang på det organisatoriske niveau.
En del af vores skoler arbejder med en fast tilstedeværelsesdag for lærerne, hvor møder og samarbejder kan
afvikles, således at der frigives mere tid til lærernes kerneopgave - nemlig undervisningen.
Derudover arbejder skolerne med at organisere samrabejdet mellem lærere og pædagoger indenfor almindelig
arbejdstid.
Endvidere er teamsamarbejde sat i centrum for både lærere og pædagogers virke, således at lærere og
pædagoger bliver bedre til at arbejde i team omkring den enekelte elev/klasse og også den enkelte afdeling.
Fjordskolen
Udvikle metoder til at kompensere for lærernes fravær til efteruddannelsesvirksomhed, idet det medfører
vikardækning iklasserne.
Maribo Skole
Fast tilstedeværelsesdag
Vi giver mulighed for at de enkelte teams (lærere/pædagoger) kan mødes indenfor almindelig arbejdstid.
Vidensdeling på tværs af afdelinger, teams og fagområder.
Side 57 af 165
Appendiks C
Nordvestskolen
Vi tror på, at god ledelse er altafgørende for at sikre, at Nordvestskolen er en højt præsterende skole som er
konkurrencedygtig i forhold til privatskolerne.
Derfor arbejder ledelsen løbende med vores værdier og kommunikation.
I Nordvestskolen vil vi arbejde på, at lærere og pædagoger bliver bedre til at arbejde i team omkring den
enekelte elev/klasse men også den enkelte afdeling (Indskoling, Mellemtrin & Udskoling).
Vi ønsker både at fastholde men også udbygge eksisterende mødekulturer, sådan at vi bliver endnu bedre til at:
- vidensdele
- udvikles "fælles fodfæste"
- udvikle pædagogiske tiltag
Søndre Skole
2.5
Vi vil fastholde og udbygge den eksisterende mødekultur. Indskolingsteammøder skal afstedkomme et konkret
løft i samarbejdet mellem undervisning- og fritidsdelen.
Vi vil videreudvikle og styrke de specialpædagogiske tiltag i forhold til elever med adfærd- og
trivselsudfordringer.
Fjordskolen
Skabe færre ændringer/vikarsituationer for klasserne på grund af lærernes deltagelse i møder og kurser.
Maribo Skole
Vi gennemfører løbende undersøgelser på elevernes undervisningsmiljø.
Vi har fokus på god og tæt kommunikation med forældrene.
Retter fokus på de tilbagemeldinger vi får vi den tidligere nævnte brugertilfredshedsundersøgelse.
Nordvestskolen
I Nordvestskolen arbejder vi på at bevare fokus på vores kerneydelse - uddannelse. Vi er stolte af, det arbejde
som vi præsterer.
Vi anerkender, at mange faktorer spiller ind på elevernes udbytte af undervisningen. Derfor har vi et veludviklet
samarbejde med mange eksterne samarbejdspartner, som:
- PPR
- Konsulenter og vejledere i skolesektoren
- Børne- og Ungerådgivningen
- UU-vejlederne
- Sundsplejerskerne
- Motivationsvejlederen
Vores tætteste samarbejdspartner er dog forældrene og vi bestræber os på at være professionelle i mødet med
vores brugere.
Derfor gør vi brug af værktøj:
- som klassetermometeret fra DCUM til måling af trivsel
- nationale test og div. faglige test som ST og MG/FG til måling af faglig prgression
Desuden gennemfører alle klasselærere individuelle elevsamtaler med alle elever mindst én gang om året.
Søndre Skole
Vi vil evaluere på brugertilfredshedsundersøgelsen. Vi anvender ligeledes tilbagemeldinger fra skole-hjem
samtaler konstruktivt.
Side 58 af 165
3.
Appendiks C
Inklusion har siden 2009 været et indsatsområde i Lolland Kommune - det er det fortsat. Vi mener, at det er
vigtigt, at skolen er for alle børn og at de trives, når de er i skolen.
Strategi for vision
Særligt fokus på den specialpædagogiske tilrettelæggelse
Digitaliseret undervisningspraksis, der tilgodeser mange elevers mange behov
Elevernes egen tilfredshed med deres skole og undervisning
Opmærksomhed på, at både krop og hoved skal stimuleres for at skabe de bedste læringsmæssige
forudsætninger
Fokuseret indsats og opmærksomhed på elevfravær
3.1
Alle skoler har generelt dygtige medarbejdere, der ønsker at alle deres elever udvikler sig fagligt og socialt.
Skolerne har fokus på at højne det faglige niveau hos alle elever og arbejder for at anvende inklusion som et
aktivt redskab. Flere elever modtager i dag særlig tilrettelagt undervisning i almen tilbudet. Det betyder, at vi
dermed har færre elever, der kommer i specialklasse.
Skolerne har med oprettelse af ressourcecentre og indførelse af klasse- og årgangsteam fået et godt blik for at
anvende personalets styrker til glæde for eleverne.
Fjordskolen
Skolens personale er gode til at holde diskussionen om inklusion i gang, og dermed vendes alle
problemstillinger, så man kan forholde sig til dem efterfølgende. Diskussionen er det enkelte tema der fylder
mest på diverse møder internt og eksternt.
Maribo Skole
Alle afdelinger fortsætter inklusionsindsatsen via Maribo skoles Strategi samt ressourcecentrenes vejledning og
sparring af det pædagogiske personale.
Alle afdelinger arbejder med motion og bevægelse som en fast del af hverdagen.
Der er etableret bevægelse/motionslegepladser på alle afdelinger.
Helhedsskolen skaber rammer for en større accept og respekt af alle elever.
Skolen har Smart Boards og nyere notebooks i alle klasser.
Motivationsvejleder er inddraget omkring en række elever hvor skolegang ikke er første prioritet.
Nordvestskolen
I Nordvestskolen har vi stort fokus på eleverne fravær. Vi ved, at fravær fører til frafald ved
ungdomsuddannelserne. Derfor er vi blevet bedre til i samarbejde med UU-vejledningen at etablere
ekstraordinære praktikforløb, som for nogle elevers vedkommende kan være de tiltrængte pusterum, som gør, at
de kan klare at komme gennem skoleåret og gennemføre FSA prøven.
Når vi ser på de udfordringer, som mange af vores elever mødes med - også udenfor skoletid, tillader vi os at
være stolte over, hvor mange elever, som faktisk kommer i skole hver dag.
Nordvestskolen har generelt dygtige medarbejdere, som formår at skabe gode relationer til eleverne og være med
til at skabe relationer eleverne imellem, sådan at de basale forudætning for læring er tilstede.
Vores AKT personale er vigtige nøglepersoner, som relationsarbejdere men også som vidensformidlere til vores
teams.
Vi er blevet bedre til at bruge IT som understøttende redskaber i undervisningen
Side 59 af 165
Appendiks C
Søndre Skole
3.2
Søndre Skole ser inklusion som det fælles fundament for at skabe god faglighed og trivsel i klasserne.
Resursecenteret understøtter inklusionen på alle klassetrin og sikrer i samarbejde med ledelsen, at skolen
definerer inklusion ud fra en fælles forståelsesramme.
Antallet af elever i Lolland Kommune, der modtager specialundervisning i eller uden for folkeskolen, er fortsat
højt i forhold til landsgennemsnittet. Dette skyldes kommunens demografiske sammensætning.
Skolevæsenet har arbejdet intenst med viden og uddannelse for at give personalet de bedste forudsætninger for
at arbejde differentieret med eleverne. Inklusion som redskab til højere faglighed og bedre trivsel blandt
eleverne er en udfordring for skolens personale.
Også i skolebestyrelserne og i forældrekredsen skal der skabes klarhed og forståelse for inklusionens positive
indvirkning.
Vi har for mange elever, der ikke finder skolen tiltrækkende nok, hvilket bl.a. viser sig i fraværsstatistikkerne
og i tilfredshedsundersøgelsen blandt alle vores elever på 8.klassetrin.
Med Lolland Kommunes investering i digitale hjælpemidler har skolerne alle muligheder for at anvende IT i
alle fag. Undervisningen skal ud af klasserummet og eleverne skal aktiveres til at anvende deres kompetencer
positivt.
Fjordskolen
At indse at inklusion ikke er et nyt fænomen som rejser en masse problemstillinger, men et skolesyn som
Fjordskolen personale i mange år har varetaget på bedste vis til gavn for alle børn.
Maribo Skole
Uddannelse i forhold til digitaliseringsstrategi.
Udarbejdelse af handleplan i forhold til inklusionsstrategien på de enkelte afdelinger.
Fortsætte med at skabe klarhed - Den røde tråd, for skolens personale i forhold til indsatsen omkring inklusion i
Lolland skolevæsen.
Fortsætte med at skabe klarhed i forældrebestyrelsen omkring inklusionens betydning.
Nordvestskolen
Nordvestskolen har netop udarbejdet sin egen digitaliseringsstrategi i håb om at blive endnu bedre til at støtte
undervisningspraksis, som tilgodeser elevernes mange behov.
For at styrke medarbejdernes relationskompetencer arbejde vi på at blive bedre til at benytte PPR´s tilbud om
supervision til den enkelte lærer/team. Det samme gør sig gældende i forhold til tilbuddet om supersision i
forhold til hvordan den enkelte elev tackles på baggrund af observationer i læringsrummet.
Vi vil arbejde på at få samarbejdet mellem forældre og skole til at blive af en mere forpligtende karakter.
Endelig vil Nordvestskolen arbejde på at blive mere systematisk og struktueret i den daglige evaluering af
undervisningen - om muligt i tæt samarbejde med specialundervisningskoordinatorene i skolesektoren
Søndre Skole
3.3
Søndre Skole skal forsat arbejde med at matche inklusionsspændvidden. Forældrene skal i højere grad forpligtes
i skolens inklusionsarbejde. Resursecenteret skal følge op på elev- og årsplaner samt individuelle
indsatsområder. Der skal fortsat arbejdes med at styrke medarbejdernes relationskompetencer. Der skal bygges
bro mellem den inklusive tænkning og handling.
Der skal fokus på en mere struktureret evaluering og handling på trivselsundersøgelser.
Årgangsteamet betyder, at lærerne kan arbejde med teamets kompetencer, så den faglige kvalitet kan tilgodeses
for alle elever.
Side 60 af 165
Appendiks C
Lærerne skal fortsat efteruddannes - både fælles i forhold til didaktiv men også inden for forskellige faglige
discipliner.
Medarbejderne skal fastholdes i en fælles anerkendende og systemisk tilgang til undervisning.
Fokus skal rettes mod tilrettelæggelse af undervisning, hvor både krop, sjæl og intellekt udfordres.
Fjordskolen
Øge mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte
for alle børn og unge.
Maribo Skole
Efteruddannelse af personalet indenfor:
- det specialpædagoggiske område.
- brugen af de digitalemedier
- bevægelsens betydning i forhold til indlæring
- arbejdet med 2 sprogsproblematikker.
Intensivt arbejde med årsplaner i forhold til integrerede elever.
Nordvestskolen
Nordvestskolen anerkender, at det kan stille særlige krav til vores medarbejdere at skulle arbejde med inklusion.
Derfor satser vi meget på at udvikle kompetencerne i Ressourcecentret.
Samtidig støtter vi op om arbejdet i de enkelte teams, sådan at vidensdelingen kan optimeres.
Søndre Skole
3.4
Vi vil udvide og udvikle udmøntning af initiativer med inklusion for øje. Fastholde medarbejdergruppen i en
systemtisk tankegang. Fastholde, at indskolings-, mellemtrin og udskolingsteam arbejder systematisk med
opfølgning omkring det enkelte barn. Fastholde at inklusion er for alle børn.
Organisatorisk skal der fokuseres på at skolens personale står sammen om at føfte såvel de faglige som de
sociale udfordringer. Personalets organisering i klasse-, fag- og årgangsteam betyder at lærerne får bedre
mulighed for at understøtte og supervisere hinanden.
Tilstedeværelse i forberelses- og efterbehandlingstiden tager presset fra den enkelte lærer og lægger det over
på lærerteamet. Udvikling af ressourcecentre betyder sammen med PPR´s konsultative virke, at specialviden og
afprøvning af undervisningsformer kan udvikles.
Den nye ressourcemodel til specialundervisning skal ses som et incitament til at afprøve fleksible tiltag.
Fjordskolen
Fokus på den specialpædagogiske tilrettelæggelse samt forventningerne til samarbejde mellem lærerne i
teamene. Fortsat afsøge mulighederne for at omorganisere struktur i takt med at behovene ændrer sig.
Maribo Skole
Styrke strategier for og af innovationen i skolens inklusionsstrategi.
Teamsamarbejdets struktur og kultur.
Organiseringen af klasser, hold og årgange i enten vertikalt eller horisontalt i den
faseopdelte skole.
Fleksibilitet i forhold til den supplerende undervisning.
Side 61 af 165
Appendiks C
3.5
Nordvestskolen
I Nordvestskolen vil Ressourcecentret fremadrettet deltage i 2 klassekonferencer om året, hvor tiltag og
evaluering af disse i forhold til den enkelte elev vil være sat i fokus. Ledelsen deltager altid i disse
klassekonferencer.
Der er altid som udgangspunkt indkaldelser til netværksmøder når der er bekymring om et barns i mistrivsel.
Dagsorden er altid kendt af alle mødedeltagere med focus på bekymringen og hvornår bekymringen er mindst.
Altid faste kontinuerlige opfølgningsmøder indtil bekymringen er fjernet væk , sat forebyggende
foranstaltninger i gang eller bekymringen er væsentligt mindsket.
Søndre Skole
Resursecenteret skal kobles til PPRs konsultative praksis med henblik på supervision og sparring samt
individuelle interventionsforløb.
Hvis eleverne er glade for deres skole, hvis de føler sig anerkendte, hvis de oplever at have gode relationer til
deres lærere og kammerater og hvis de mærker at deres indsats fører til gode resultater, ja så kommer de i skole
hver dag - det gør de fleste heldigvis.
Tilfredshedsundersøgelsen blandt eleverne på 8.klassetrin er et værktøj, som skolerne aktivt kan anvende i
bestræbelsen på at skabe de bedste rammer for eleverne i samråd med eleverne.
Fjordskolen
Større elev- og forældretilfredshed.
Maribo Skole
Der gennemføres brugerundersøgelser både blandt elever (DCUM - termometer) samt tilfredshedsundersøgelse
blandt forældrene for, at skabe et billede.
Styrke forældrenes forståelse for inklusionens betydning i skolen og det omkring liggende samfund.
Nordvestskolen
Nordvestskolen vil arbejde på at være mere tydelig i italesættelsen af vores forventninger til skole/hjem
samarbejdet.
Samtidigt vil vi arbejde på at blive bedre til at formidle alle fordelene ved vores mangfoldige skole.
Søndre Skole
Vi evaluerer tilfredshedsbrugerundersøgelsen og vi vil understrege behovet for forældreevaluering af førskoleforløb.
Side 62 af 165
4.
Appendiks C
Vi ved, at forældre, der er glade for deres barns skole, er en vigtig medspiller, når der skal skabes gode
læringsmiljøer i skolen. Det velfungerende samarbejde mellem skole og hjem er af stor betydning for elevernes
faglige præstation og sociale trivsel i skolen.
Strategi for vision
Let tilgængelig og hurtig kommunikation via ForældreIntra
Forældrenes tilfredshed med deres barns skole- og SFO-tilbud
Skolebestyrelsens arbejde og forudsætninger
4.1
Som noget helt nyt har vi i Lolland Kommune indført en undersøgelse af, hvordan forældre vurderer kvaliteten
af vores folkeskoler.
Her siger hele 71 % af forældrene til elever i 2., 5. og 8. klasse, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse
med kvaliteten af deres barns folkeskole.
I år har været første gang, at vi arbejder med en brugertilfredshedsundersøgelse - og vi er endnu ikke færdige
med at teste konceptet sammen med de 9 andre kommuner. Det kan også ses på vores svarprocent i
undersøgelsen.
Fjordskolen
At få skabt gode kommunikationsredskaber i form af I-portal, forældreintra, sms-modul, elektronisk
indmeldelse,
Maribo Skole
Skolen og dens personale kommunikere hurtigt og enkelt via forældreintra.
Hver måned udsendes nyhedsbrever fra skolens leder, skolebestyrelsen samt fra den enkelte afdeling, dette kan
også ses på skolens hjemmeside.
Vi er tilgængelige og imødekommende overfor forældrehenvendelser.
Vi er gode til at inddrage forældrene i dialogen om skolens virke.
Trivselsråd er oprettet ved vores Østofte afdeling.
Nordvestskolen
Nordvestskolen er gode til at skabe en god og tæt kontakt med forældrene - specielt i Indskolingen. Vi oplever
generelt, at forældreopbakningen til diverse arrangementer i klasserne "fader" lidt ud i løbet af Mellemtrinnet
eller i begyndelsen af Udskolingen. Der er dog altid meget stor opbakning til skolefesterne, skuespil og
musicalopførsel på afdelingerne!
Vi har starter en ny tradition med nyhedsbreve fra skolelederen og her i skoleåret 2012/13 har et nyt fælles
skoleblad set dagens lys. Planen er, at det fælles blad udkommer 3 gange i løbet af året - resten af udgivelserne
er lokale afdelingsblade.
Vi har stor tilslutning til Åben Hus arrangemnet i forbindelse med indskrivning i Førskole-SFO og 0.klasse.
Vi har godt samarbejde med SSP i forhold til etablering af forældrenetværk i klasserne
Søndre Skole
4.2
Søndre skole afholder åbent hus arrangementer, skolefester og andre sociale arrangementer. Ligesom
afslutningen af emneuger fordrer et postivt og praktisnært fællesskab mellem forældre og skole.
Vi kan se, at noget af det, som vi kan blive bedre til, er, at forældrene i højere grad anvender forældreintra i
kommunikationen mellem skole og hjem. Skolerne peger på, at det særligt er i udsatte børns hjem, at der kan
opleves udfordringer i brugen af forældreintra.
Side 63 af 165
Appendiks C
Som en del af indsatsen peger flere skoler på, at de fremadrettet vil arbejde sammen med skolebestyrelserne
om at formulere principper for blandt andet brugen af forældreintra i kommunikationen mellem skole og hjem.
På den måde sikres i højere grad en forventningsafstemning til kommunikationen mellem skole og hjem.
Netop skolebestyrelsernes formulering af principper er også et område, der er fokus på og skolebestyrelserne er
opmærksomme på, at dannelsen af principper er et samarbejde mellem skolen og bestyrelsen, således at
principperne kan anvendes i skolens praktiske arbejde - og dermed samtidig er med til at afspejle skolens
faglige, pædagogiske og værdimæssige optik.
Fjordskolen
At få tilvejebragt gensidige forventninger til kommunikationen mellem skole og hjem og herefter få dem
udmøntet i skolebestyrelsens principper, med-udvalgets retningslinier samt ledelsesmæssige beslutninger.
Maribo Skole
Brugerundersøgelser i forældregruppen vil give input vedr. områder for forbedring.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet med socialt udsatte børns hjem.
Udvikling af skolehjemsamarbejdet generelt set i lyset af ændret princip fra skolebestyrelsen.
Nordvestskolen
I Nordvestskolen vil vi arbejde med udvikling af skole/hjem samarbejdet med de socialt udsatte børns hjem. De
pædagogiske udvalg på afdelingerne samt skolebestyrelsen vil være tovholdere på processen.
I skoleåret har vi valgt at sætte fokus på optimering af vores afdelingsportaler - altså:
- www.nordvestskolen-stormark.dk
- www.nordvestskolen-ravnsborg.dk
- nordvestskolen- soellested.skoleintra.dk
Netop hjemmesiderne er vores ansigt udadtil og derfor meget vigtig i forhold til vores markedsføring i forhold til
privatskolerne
Søndre Skole
4.3
Vi vil differentiere skole-hjem samtaler i forhold til individuelle behov i overensstemmelse med ny
arbejdstidsaftale. Vi vil arbejde på, at få flere forældre på intra til gavn for det daglige tætte samarbejde. Vi vil
synliggøre skolebestyrelsen og dens fokusområder.
Vi ved, at der er sammenhæng mellem kvaliteten af skole-hjem-samarbejdet og elevens trivsel og faglige
niveau. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellem skolen og hjemmet er velfungerende.
Af den grund prioriterer vores skoler arrangementer som blandt andet forældremøder, hvor forældrene kan
orienteres om skolen og komme i dialog med både klassens lærere og skolelederen på afdelingen. Vi tror på, at
hvis vi medinddrager forældrene i dialogen om deres barns læring og undervisningens indhold, så får vi ikke
kun mere tilfredse forældre - vi får også gladere elever, der trives og præsterer bedre.
Fjordskolen
Fortsætte uddannelsesprogrammet for skolebestyrelsesmedlemmer.
Maribo Skole
Fortsættelse af fokus og udvikling af kommunikation.
Opmærksomhed på tilbagemelding fra forældremøder.
Gensidige forventninger drøftes og afklares med forældregruppen.
Side 64 af 165
Appendiks C
Nordvestskolen
Vi vil have fokus på evalueringen af skole/hjem samarbejdet. Vi vil arbejde med at tydeliggøre og italesættelsen
af, hvordan lærere og skolepædagoger arbejder i teams omkring den enkelte elev/klasse.
Samtidigt prioriterer Nordvestskolen ressourcer til deltagelse af SFO pædagoger i skole/hjem samtalerne for at
tydeliggøre at vi arbejder med et tankesæt funderet i "Det hele barn".
Desuden vil der være fokus på elevplanerne og hvordan de bruges i planlægningen af undervisningen
Søndre Skole
4.4
Vi vil effektuere samarbejdet mellem årgangsteam/klasseteam og vejledere fra resursecentret og vejledernes
deltagelse på skole-hjem samtaler. Vi vil synliggøre det enkelte team omkring det enkelte barn. Vi vil synliggøre
samarbejdet mellem lærere og pædagoger ved fælles deltagelse i skole-hjem samtaler i indskolingen.
Skolerne har meget fokus på, hvordan tilrettelæggelse af forældremøder kan optimeres, således at så mange
forældre har lyst til og mulighed for at deltage.
Det betyder, at skolerne har fokus på planlægning af både form og indhold.
Flere skoler arbejder med at tage forældrene med på råd om, hvordan en høj mødedeltagelse sikres.
Derudover arbejdes der på vores skoler allerede med tematiserede forældremøder, hvor forældrene konkret
præsenteres for forældreintra og undervises i brugen af det. Alt dette med henblik på at animere flere forældre
til at anvende forældreintra i kommunikationen mellem skole og hjem.
Fjordskolen
Løbende fokus på at tilpasse skolebestyrelsens principper for skole-hjemsamarbejdet, så det hele tiden er ajour
med de gensidige forventninger til hinanden.
Maribo Skole
Skolebestyrelsen har udarbejdet nye og tidssvarende principper for skole/hjemsamarbejdet.
Dialog i teams vedr. forståelse af det fornødne skole/hjemsamarbejde.
Nordvestskolen
Skolebestyrelsen vil i løbet af 2012/13 arbejde med at opdatere Nordvestskolens principper for skole/hjem
samarbejdet.
Samtidigt vil ledelsen støtte teamsńe i nye tiltag i forhold til at etablere et endnu tættere skole/hjemsamarbejde.
Søndre Skole
4.5
Vi vil mangfoldiggøre resursecenterets ydelser til undervisningspersonalet med henblik på at drage mest mulig
nytte af vejledere og kompetencer.
For at sikre og optimere den brugeroplevede kvalitet af vores folkeskole vil vi forbedre det høje
informationsniveau mellem skolen og hjemmene.
Forældreintra er den primære kommunikationsplatform mellem skole og hjem - og der skal naturligvis hele
tiden arbejdes på at optimere denne. Ligesom vi hele tiden skal hjælpe vores forældre til at søge de
informationer, som de har behov for.
Derudover vil vi fortsætte med at inddrage forældrene i vurderingen af kvaliteten i folkeskolerne i Lolland
Kommune. På den måde synes vi, at vi får et godt billede af brugertilfredsheden i vores folkeskoler - og over
en årrække vil vi kunne tegne et rigtig godt billede af, hvordan det ser ud med den samlede tilfredshed hos
forældrene.
Samtidig vil vi fortælle om, hvordan resultaterne af brugerundersøgelsen anvendes til at skabe et bedre og mere
Side 65 af 165
Appendiks C
kvalitativt skolevæsen i Lolland Kommune. På den måde håber vi på at kunne engagere flere forældre til at
medvirke i vores brugerundersøgelser.
Fjordskolen
Laver regelmæssige elev- og forældretilfredshedsundersøgelser.
Maribo Skole
Nordvestskolen
Nordvestskolens ledelse vil arbejde på bevare og om muligt forbedre det høje informationsniveau mellem skolen
og hjemmene.
Vi vil blive bedre til at "skilte med" hvilke muligheder for vejledning vores eksterne samarbejdspartnere kan
tilbyde forældregruppen.
Samtidig vil vi fortælle åbent om hvordan resultaterne af div. brugerundersøgelser bliver brug. Det handler bl.a.
om:
- resultaterne af LP kortlægningsundersøgelsen
- resultaterne af kommunens brugertilfredshedsundersøgelse
- resultaterne af forældrenes tilfredshed med Førskole-SFO tilbud
Søndre Skole
I forlængelse af samarbejdet omkring elevplaner til skole-hjem samtaler vil vi drøfte det videre forpligtende
samarbejde skole og hjem imellem. Vi vil anvende brugertilfredshedsundersøgelserne konstruktivt.
Side 66 af 165
Appendiks D:
Appendiks D
Specifikation af vurdering af samlet situation
Overordnet vurdering af samlet situation
Status for de lokale vurderinger
Intet at bemærke
Lidt problemer
Problemer
0
4
0
4
Specifikation af de lokale vurderinger af samlet situation
Fjordskolen
Lidt problemer
Fjordskolen har i skoleåret 11-12 opfyldt 14 ud af 21 kommunale målsætninger.
På 5 områder er målet delvist opfyldt, men der er i alle tilfælde lagt planer for det
videre arbejde for at forbedre resultatet.
På 2 områder er målet ikke opfyldt. Det drejer sig om at alle elever i specialklasser
har taget Folkeskolens Afgangsprøve i et eller flere fag. Det er mere end tvivlsomt
om dette må overhovedet kan opfyldes, medmindre kravene sænkes voldsomt.
Der arbejdes systematisk med at forbedre disse elevers udbytte af skolegangen ud
fra de kommunale tiltag på området og fornyelser omkring metodevalg og
organisering giver forhåbning om, at det kan indvirke positivt.
Det andet område, hvor Fjordskolen ikke har opfyldt målsætningen drejer sig om
elevfraværet, som fortsat er for højt. Dette område har stor bevågenhed i det
daglige. Anvendelse af sms, handleguide, motivationsmedarbejder m.v er
initiativer, som skolen forventer sig meget af. Men på dette område som på flere af
de øvrige slår skolens skæve sociale indeks igennem.
Maribo Skole
Lidt problemer
Maribo Skole har omkring hovedparten af resultatmålene opnået et tilfredsstillende resultat.
Der er stor vægt lagt på den helhed skolen arbejder udfra i skolestarten, hvor
pædagoger og lærere samarbejder tæt op til og med 3. kl. Det har stor betydning for
hele skoleforløbet - det medvirker i høj grad til at løfte visionerne omkring elevers
faglighed og inklusionen.
Der er ud fra skolebestyrelsens princip vedr. kost og bevægelse - været fokuseret på
at skabe gode rammer for dette på alle afdelinger. Der er iværksat flere forsøg med
bevægelse som fast element i elevernes hverdag.
Der er fortsat fokus på IT til brug i undervisningen, hvilket betyder, at skolen for
eget budget har indkøbt Interaktive tavler (Smart Boards) til alle klasselokaer samt
en række faglokaler.
Der er ligeledes investeret midler i en række nyere pcére til elevbrug. Det er
skolens delmål, at alle klasser som minimum er i besiddelse af et skab med 12
nyere pcére. Dette forventes med skolens egen investering at kunne nås i skoleåret
2012/13.
Nordvestskolen
Lidt problemer
Nordvestskolen har helt eller delvis opfyldt hovedparten af målsætningerne. Der er
stadig en udfordring i forhold til læsning og i forhold til afgangsprøverne ¿ specielt
for Stormarkens afdeling.
Fraværsprocenten er faldende, men er stadig ikke tilfredststillende. Det tætte
samarbejde mellem skole og hjem, motivatiosnvejlederen og det tværprofessionelle
samarbejde i distriktsteam vil være fokus det kommende år for at sikre at
fraværsprocenten stadig falder. Lærer ¿ elev samarbejdet opleves tilfredsstillende
og er en vigtig faktor for at sikre at den enkelte elev føler sig motiveret til at
komme i skole.
Side 67 af 165
Appendiks D
Ressourcecentret er i sin opbygning nu på Nordvestskolen og vil med samling af de
mange ressourcer bidrage til at endnu flere får knækket læsekoden.
Der er sat initativer til at fastholde den faglige læsning, hvor vi indeværende år har
et pilotprojekt på 5. årgang hvis resultater gerne skulle bredes ud i skolen så endnu
flere får gavn af de erfaringer.
Der er lagt stor focus på de praktisk musiske fag, holddelingen og ikke mindst på
idræt, hvor blandt andet et tæt samarbejde mellem hjemkundskab, biolog og idræt
på 7. klassetrin kan give erfaringer i forhold til hvordan vi fremadrettet får eleverne
til at fastholde den sunde kost og motion.
Der er fokus på IT ¿ anvendelsen i undervisningen der har afstedkommet en
digitaliseringsstrategi for Nordvestskolen, der skal sikre at eleverne gennem alle
årene for udviklet deres kompetencer for anvendelse af digitale redskaber i deres
undervisning.
Søndre Skole
Lidt problemer
På langt de fleste resultatmål lever Søndre Skole op til forventningerne. Der har de
seneste år været et stort fokus på de indikatorer, der ligger til grund for målene. 97
% af afgangseleverne er uddannelsesparate og 95 % af dem i almenklasserne
gennemfører folkeskolen. Karaktergennemsnittet svarer delvist til
sammenligningskommunerne, dog er der sket en betydelig forbedring i
karaktergennemsnittet i de bundne fag i sammenligning med skoleåret 2010/2011,
og der vil fremadrettet være fokus på at højne karaktergennemsnittet i skolens
ældste klasser. Der tages fremadrettet flere konkrete initiativer i udskolingen med
henblik på at fastholde elevernes gode læseresultater fra indskoling og mellemtrin,
samt læsning i alle fag. Skolen råder fremadrettet over flere pcére til eleverne og
der er et udbredt fokus på undervisning ved hjælp af IT baserede metoder. Antallet
af smartboards i klasserne er opgraderet, og lærerne understøttes i, at øge
kompetencerne i brugen af pædagogisk IT i undervisningen, hvilket synliggøres i
årsplanerne, som indeholder beskrivelser af IT anvendelse i alle fag.
95 % af de 7-årige er skoleparate, hvilket bl.a refererer til, at der har været et stort
fokus på overgangen fra børnehave til skole; pædagogerne i førskole-forløbet er
blevet klædt på til at varetage opgaven; ligesom hele forløbet kvalificeres af
resursecentret. 82,5 % af eleverne har knækket læsekoden efter 1. klasse og 75,8 %
efter 2. klasse, hvilket er en forbedring fra sidste års kvalitetsmåling. Denne
progression ses bl.a. fordi læsevejlederne har haft fokus på tidlig læsehjælp,
ordkendskab, dialogisk oplæsning samt bevidsthed om skriftssprog i indskolingen.
I forhold til elevernes generelle trivsel vil der fremadrettet være fokus på elevernes
kost, skolen bestræber sig på at tilpasse udbuddet i frugtboden på Rødbyafdelingen
til et endnu sundere koncept. På Holebyafdelingen tilbydes nu et sundt, varmt
måltid mad i frokostpausen. Der arbejdes konstruktivt med elevernes trivsel
udspringende af de handleplaner, som elevundersøgelserne fordrer.
Elevernes fraværsprocent er ikke tilfredsstillende, derfor har skolen indkøbt SMS
moduler, som bevirker, at vi kan styrke den direkte kontakt til både elever og
forældre ved konstateret ulovligt fravær eller bekymrende fraværsdage.
Samarbejdet mellem teams og motivationsvejleder er ligeledes en indikator på
opmærksomheden på området.
Skolebestyrelsen har endnu ikke alle principper klar, men er i gang med drøftelser
og beslutninger omkring principdannelse, som snarest forventes færdige.
Side 68 af 165
Appendiks E:
Appendiks E
Specifikation af virksomhedsbeskrivelse
Indholdsfortegnelse
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
Beskrivelse af skolevæsnet
Skolevæsnets historie
Skolestrukturen og de fysiske rammer
Åbningstider
Undervisningens organisering
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Skolernes organisering
Skolebestyrelser
Forældreråd - SFO
Ledelsen
Pædagogisk råd
Elevråd
3.
Opfølgning på Kvalitetsrapport 2010-2011
Side 69 af 165
1.
Appendiks E
Beskrivelse af skolevæsnet
Beskrivelse af skolen
Fjordskolen
Fjordskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til
videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem
forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Fjordskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne
udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Fjordskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og
folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Maribo Skole
Skolens pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag Troværdighed som vi forbinder med ærlighed og åbenhed.
Respekt som vi forbinder med ansvar og loyalitet.
Fornyelse som vi forbinder med udvikling og fleksibilitet.
Tryghed som vi forbinder med anerkendelse og trivsel.
Der arbejdes med helhedstænkning fra førskole og op igennem de overgange som
eleverne gennemlever til de overgår til ungdomsuddannelserne.
I indskolingen har lærer/bhklleder/pædagoger et tæt saamrbejde, der er få personaler
omkring eleverne og pædagogerne er med i 8 lektionersundervisning om ugen fra
0. - 3. kl.
Når eleverne kommer i udskolingen er fokus at de høj grad af fagfaglighed - alle klasser
undervises af lærer med linjefagskompetence.
Nordvestskolen
Nordvestskolen
Beskrivelse af Nordvestskolens Formål og vision.
Nordvestskolens undervisningspædagogik og fritidspædagogiske arbejde tager sit udgangspunkt i
Folkeskoleloven, Lolland kommunes samlede børnepolitik samt Nordvestskolens værdigrundlag.
Nordvestskolens daglige praksis har til formål at give eleverne kundskaber, færdigheder og viden omkring
kultur, historie, religion, naturvidenskab og kreativitet.
I Nordvestskolen skabes der rammer og muligheder for at eleven kan undre sig og eksperimentere indenfor
givne rammer i undervisning og fritid. På den måde vil eleven igennem sin skolegang udvikle evnen til
refleksion samt kreative kompetencer, der med tiden kan kombineres med konkret viden. Derved vil eleven i
højere grad blive i stand til at vælge de rette fagkombinationer i forbindelse med videregående uddannelse.
I Nordvestskolen vil vi gennem fokus på undervisningsmiljøet skabe nysgerrighed og interesse for videregående
uddannelse.
Nordvestskolens værdigrundlag:
Nordvestskolen er en moderne skole, hvor pædagogikken er i bevægelse og hvor vi ¿holder skole¿ for at danne
hele mennesker. I Nordvestskolen betragter vi familien som en betydningsfuld ressource i barnets liv. Familien
er en vigtig og central samarbejdspartner for vores arbejde.
I Nordvestskolen er der en sammenhæng mellem vores måde at prioriterer økonomi på og på de værdier vi har
for vores daglige praksis både i undervisningen og i fritidspædagogikken.
I Nordvestskolen har vi følgende seks værdier for:
Åbenhed, Tillid, Fairnes, Kompetence, Demokrati og Ansvarlighed.
Værdierne er til for at guide vores adfærd og vores beslutninger på alle niveauer. Værdierne er til for at målrette
vores indsatser både organisatorisk som fagprofessionelt. Værdierne er samtidig til for at gøre Nordvestskolen til
en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker de dygtigste medarbejdere.
Nordvestskolens værdier er ikke tilfældigt valgt, men udvalgt fra input fra medarbejdere fra alle
Nordvestskolens afdelinger samt Lolland kommunes ledelsesværdier.
Side 70 af 165
Appendiks E
Beskrivelse af skolen
Søndre Skole
1.1
Folkeskolelovens værdigrundlag og menneskesyn er det grundlæggende fundament for Søndre Skoles daglige
virke. Endvidere tages udgangspunkt i værdigrundlaget og perspektiver for Lolland kommunes skolevæsen.
Vi ønsker en skole, der lever op til de krav, der stilles til en nutidig og moderne folkeskole, hvor vi prioriterer et
anerkendende, rummeligt og inkluderende miljø i både undervisningsdelen og fritidsdelen. Vi lægger vægt på, at
Søndre Skole er et udviklende og trygt sted at være for både børn og voksne, hvor vi lærer at lære, lærer at
handle og lærer at være. Det enkelte barn, det enkelte hjem og Søndre skole har valgt hinanden, derfor indgår
alle parter i et gensidigt og forpligtende samarbejde og fællesskab gennem hele skoleforløbet.
Vi er en skole, der skaber rum og glæde for det enkelte individ og hvor vi med udgangspunkt i konkrete
erfaringer opbygger en forståelse for mangfoldigheden i det demokratiske samfund.
Skolen tilbyder en undervisning, der bygger på samvær og fællesskab. Det enkelte barn skal have mulighed for
at udvikle sine evner samtidig med at andres bidrag anerkendes og værdsættes.
Skolen vælger undervisningsindhold og metoder, der giver relevante, specifikke kvalifikationer og skaber
almene kompetencer, som er grundlaget for samhørighed med andre mennesker samt forståelsen for det
internationale samfund. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, muligheder og kompetencer. Vi
lægger vægt på:
- at eleverne tilegner sig faglig viden
- at eleven udvikler sociale kompetencer
- at eleverne udvikler strategier til at klare at navigere i en kompleks hverdag
- at eleverne bliver anerkendt og set på deres væren og ikke gøren
- at skabe udvikling og bygger vores viden på forskningsbaserede resultater
- at skabe et trygt og forudsigeligt miljø
- et ligeværdigt og tæt samarbejde med familien med udgangspunkt i forståelsen af, at børn og unges trivsel og
udvikling er et fælles ansvar, der må deles mellem de voksne i børnenes liv.
Skolevæsnets historie
Skolevæsnet består af fire store folkeskoler med et antal afdelinger. Nuværende skolestruktur er med virkning fra skoleåret 2008/2009.
Skolens historie
1.2
Fjordskolen
Fjordskolen blev dannet 1. august 2008 i forbindelse med kommunalreformen. Skolen består af 3 afdelinger:
Byskoleafdelingen, Madeskovafdelingen og Dannelundeafdelingen.
Maribo Skole
Maribo Skole blev oprettet pr. 1. august 2008, bestående af de tidligere skoler - Maribo Byskole, Maribo
Landskole og Margretheskolen.
Skolen dækker det område der tidligere udgjorde Maribo Kommune.
Nordvestskolen
Nordvestskolen er opstået som en sammenlægning af 5 selvstændige folkeskoler (Ravnsborgskole,
Stormarkskolen, Søllested skole, Fejøskole og Halsted skole) og en specialskole (Gurreby skole). I forbindelse
med den ændrede skolestruktur i 2008 består Nordvestskolen i dag af 3 afdelinger (Ravnsborg, Stormark,
Søllested).
Imellem tiden er Gurrebyskole blevet en specialklasserække på Ravnsborg afdelingen og Fjordrækken er flyttet
fra Fjordskolen til at være en specialklasserække på Stormark afdelingen.
Søndre Skole
Pr. 1. august 2008 blev Søndre dannet med de tidligere skoler i Rødby og Holeby kommune, hvorefter skolen
består af 3 afdelinger (Holeby, Rødby og Rødbyhavn) med sammenlagt 730 elever (pr. 5/9 2011).
Rødbyhavnafdelingen har endvidere to specialklasser med i alt 10 elever). Hver afdeling har en SFO1.
Derudover har Holebyafdelingen og Rødbyhavnafdelingen en SFO2. På Rødbyafdelingen er der mulighed for at
benytte juniorklub uden for SFO´s regi. Pr. 1. august nedlægges Rødbyhavnafdelingen og eleverne overflyttes til
henholdsvis Holeby og Rødbyafdelingen.
Skolestrukturen og de fysiske rammer
Tre af kommunenes skoler, henholdsvis Fjordskolen, Søndre skole og Maribo skole, har kun en afdeling med udskoling, hvorimod
Nordvestskolen har to afdelinger med udskoling.
Alle skolerne har en til to afdelinger med elever fra 0.-6.klassetrin. Alle afdelinger med klasser fra 0.-6. har SFO1 og enten SFO2 eller
juniorklubtilbud.
Der er i skolevæsnet to 10. klasser - en i vest på Fjordskolen og en i øst på Maribo skole.
Alle skoler har gode fysiske rammer med klasselokaler og faglokaler, personalerum, bibliotek med videre.
Side 71 af 165
Appendiks E
Struktur og fysiske rammer
Fjordskolen
Byskoleafd. er Fjordskolens største afdeling. Eleverne her er fordelt på 3 matrikler. Indskolingen, der rummer 8
klasser fra 0. - 3. klasse, samt SFO og førskole-sfo er beliggende på A E Hansensvej.
To 10. klasser er placeret på U-centeret.
I hovedbygningen på Nørrevold finder vi mellemtrin og udskolingen med i alt 29 klasser. To spor på
mellemtrinnet og 5 spor i udskolingen.
Madeskovafdelingen på Tårsvej rummer 2 spor i indskoling til 6. klasse. Hertil kommer i særskilte bygninger
sfo-afdelingen Midgården.
Dannelundeafdelingen har 1 spor fra 0. - 6. klasse og er beliggende i Dannemare by. Hertil kommer en
kombineret sfo og børnehave (USFO) i særskilte lokaler på skolen.
Maribo Skole
Skolen består af 5 afdelinger samt 2 SFOér, som er beliggende på 3 matrikler.
Borgerskoleafdelingen beliggende i Maribo by med elever i 7. - 9. kl. samt et af Lolland kommunes 10. kl.
center.
Blæsenborg afdelingen beliggende i Maribo by med elever fra 0. - 6. kl. samt specialklasse for indskolingselver.
Østofteafdelingen beliggende i Østofte med elever fra Østofte, Bandholm og Stokkemarke. Afdelingen har
elever fra 0.- 6. kl.
Centerafdelingen er beliggende sammen med Blæsenborg afdelingen, her er Lolland Kommunes vidtgående
specialundervisning for svært handicappede elever fra 0.- 10. kl. Der er til afdelingen tilknyttet terapilokaler,
varmtvandsbassin og sanserum.
Margretheskoleafdelingen- vidtgående specialundervisning for elever fra hele Lolland kommune, for elever fra
4. - 10. kl. Afdelingen er fysisk placeret sammen med Østofteafdelingen.
SFO - Søtrolden beliggende ved Blæsenborg afdelingen.
SFO - Lama beliggende ved Østofte afdeligen
Maribo skole bygninger har et areal på ca. 26.000 m2.
Nordvestskolen
Skole
Nordvestskolen består af 4 afdelinger beliggende på 4 særskilte matrikler. Stormarkafdelingen er beliggende i
Nakskov, og er skolens største afdeling. Afdelingen er 2 sporet fra 0. klasse til og med 9. klasse.
Ravnsborgafdelingen er beliggende i Horslunde. Afdelingen er et sporet fra 0. klasse til og med 5. klasse og 2
sporet fra 6. klasse til og med 9. klasse. Desuden rummer Ravnsborgafdelingen specialklasserækken, som består
af 3 specialklasser. Desuden har afdelingen en U klasse samt en I klasse. Søllestedafdelingen er beliggende i
Søllested, og er en et sporet afdeling med klasser fra 0. klasse til og med 6. klasse. Desuden har afdelingen en
U klasse og en H klasse. Den sidste og mindste afdeling er Feføafdelingen, som er beliggende på Fejø. Skolen
består af 3 klasser fordelt således at 0. klasse er for sig selv, 1.- og 2. klasse har samlæsning og 3.- og 4. klasse
har samlæsning.
SFO
Stormarkafdelingen har SFO-1 for elever fra 0. klasse til og med 3. klasse.
Ravnsborg har SFO-1 for elever fra 0. klasse til og med 3. klasse samt SFO-2 for elever fra 4. klasse til og med
6. klasse
Søllestedafdelingen har SFO-1 for elever fra 0. klasse til og med 3. klasse samt SFO-2 for elever fra 4. klasse til
og med 6. klasse
Fysiske rammer:
Stormarkafdelingen og Ravnsborgafdelingen råder over selvstændige lokaler til hver klasse. I indskolingen er
der tilhørende grupperum i hver klasse. . Af faglokaler råder skolen over sløjdlokale, naturfagslokale,
billedkunst-/håndarbejdslokale, hjemkundskabslokale samt idrætshal. Derudover er der skolebibliotek samt
pædagogisk værksted. Skolen har 1 stor asfaltbelagt skolegård.
Søllestedafdelingen råder over selvstændige klasselokaler til hver klasse med dertilhørende grupperum i hver
klasse. Af faglokaler råder skolen over sløjdlokale, N/T lokale, billedkunst-/håndarbejdslokale, skolekøkken,
idrætshal, multirum med scene. Derudover er der skolebibliotek samt pædagogisk værksted. Skolen har 1 stor
asfaltbelagt skolegård samt stor SFO legeplads som også bliver brugt i skoletiden.
Søndre Skole
Holebyafdelingen 1 spor: 1, 2, 4, 6 årgang. 2 spor: 0, 3, 5 årgang.
Rødbyafdelingen 1 spor: 3 årgang. 2 spor: 0, 1, 2, 4, 5, 6, 9 årgang. 3 spor: 7, 8 årgang.
Rødbyhavnafdelingen 1 spor: 1, 2, 3, 4, 5, 6 årgang indtil 31. juli 2012.
Førskoleforløb varetages af SFO og forløber i perioden 1. april til sommerferien for de elever, der efter
sommerferien begynder i 0. klasse.
SFO1 er et tilbud for 0. - 3. klasse (31. marts)
SFO2 er et tilbud for 3. - 6. klasse (1. april)
Grundskoleafdelingerne råder over selvstændige klasselokaler til hver klasse, faglokaler, pædagogisk
servicecenter. Adgang til gymnastikal, idrætshal samt svømmehal. Specialklasserne har ligeledes selvstændige
klasselokaler og fællesareal.
SFO benytter egne og skolens lokaler. Holebyafdelingen og Rødbyhavnafdelingen benytter derudover skolens
Side 72 af 165
Appendiks E
Struktur og fysiske rammer
gymnastiksal. Rødbyafdelingen benytter gymnastiksal, sportshal samt svømmehal.
1.3
Åbningstider
Skolernes kontorer har åbningstider, der følger skolens mødetider.
Alle SFO1 er åbne fra kl. 06.30 og frem til undervisningen begyndes. Efterfølgende har SFO1 åbent igen fra undervisningen afsluttes og
frem til kl. 16.45 mandag til torsdag og til kl. 16.00 fredag.
SFO2 og juniorklub har kun åbent i skoleuger fra kl. 12.00-16.45 mandag til torsdag og til kl. 16.00 fredag.
Folkeskolerne følger den kommunale ferieplan.
Åbningstider
1.4
Fjordskolen
Fjordskolens afdelinger har åbent for henvendelser i skoletiden og sfoérne kan kontaktes frem til kl. 16.45,
fredage til kl. 16.
Maribo Skole
Skolens afdelinger er dagligt åbent i undervisningstiden. SFOérne kan kontaktes frem til kl. 16.45, på fredage
dog kl. 16.00
Nordvestskolen
Skoleafdelingernes kontorer har åbent i undervisningstiden på den enkelte afdeling.
Stormarkafdelingen har undervisning i tidsintervallet 8.00 til 14.15
Ravnsborgafdelingen har undervisning i tidsintervallet 7.45 til 14.15
Søllestedafdelingen har undervisning i tidsintervallet 8.00 til 14.45
Fejøafdelingen har undervisning i tidsintervallet 8.00 til 12.55
Søndre Skole
Skolens kontorer har åbent i undervisningstiden. SFOén har morgenpasning i tidsrummet kl. 06:30-08:05
(fredag til kl. 16:00) - undtagen Grundlovsdag og d. 24. december. SFO 2/Juniorklub har åbent i tidsrummet kl.
12:00 - 16:45 (fredag til kl. 16:00) på skoledage. Morgenpasning samt feriekøb kan tilkøbes i SFO regi.
Skolerne har typisk opdelt eleverne i 3 grupper - henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling.
Lærerne arbejder i en teambaseret struktur og deltager blandt andet i fagteams, klasseteams og afdelingsteams.
Ministeriets vejledende timetal er udgangspunkt for Lolland Kommunes elevtalsafhængige ressourcetildelingsmodel.
Der har været 200 skoledage, hvoraf der har været anvendt cirka 10 skoledage på fag-, emne- og temadage samt projektuger.
SFO1 dækker indskolingen - det vil sige 0.-3. klasse.
SFO2 og juniorklub dækker mellemtrin - det vil sige 4.-6. klasse.
Fjordskolen
Fjordskolen består af 52 klasser, der alle har et veludstyret hjemlokale og de fleste med tilhørende grupperum.
Skolen er faseopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne er fortrinsvis knyttet til et af disse
afdelingers teamsamarbejde. Lærerne arbejder med selvstyrende team med ansvar for undervisningens
tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Der er endvidere tilknyttet pædagoger til indskolingens klasser,
idet kommunalbestyrelsen har tilført ekstra 2 ugentlige lektioner pr klasse til samarbejdet mellem lærere og
pædagoger beregnet til leg og læringsaktiviteter. Skolens pædagogiske grundsyn bygger på en systemteoretisk
tilgang, der indtænkes i lærernes og ledelsens daglige arbejde. Denne tænkning udmøntes i en stadig stræben
efter at skabe differentierede undervisningsmiljøer på skolen, som de fleste børn kan profitere af.
Klasserne er tildelt UVM´s vejledende timetal, samt timer til holddeling. Dette er et godt udgangspunkt for
elevernes faglige udbytte af undervisningen. Undervisningen afvikles over 200 skoledage, hvor alle afdelinger
indarbejder temauger, projektuger og andre dage med anderledes organisering.
Maribo Skole
Skolen er opdelt i afdelinger samt SFOér.
Alle klasser har et hjemlokale med adgang til fællesarealer i form af grupperum, torve eller lignende.
Undervisningen i kreative fag samt naturfag sker i faglokaler.
Lærere og pædagoger i helhedsskolen, 0.- 3. kl., er organiseret i selvstyrende teams.
Dernæst arbejder lærerne i selvstyrende team organiseret omk. klasser, årgange og fag.
Skolen har 34 distriktsklasser fordelt på 0.- 9. årg. samt 3 10. klasser. Centerafdeling og Margretheskoleafdeling
har organiseret eleverne i mindre grupper/klasser.
Skolen tildeler det vejledende timetal, timer til holddeling, ekstra timer i indskolingen samt ekstra i prøvefag i
udskolingen - disse afvikles over 200 skoledage.
Side 73 af 165
Appendiks E
Alle afdelinger arbejder i perioder med temauger, projektuger og andre dage med anderledes organisering. Der
er etableret integrerede grupper for, at inkludere specialundervisnings elever i størst mulig omfang.
Nordvestskolen
Normalundervisningen i Nordvestskolen er på afdelingerne i Søllested, Horslunde og Stormarken organiseret
faseopdelt:
Indskolingen 0.-3.klasse i alt 359 elever
Mellemtrin 4.-6. klasse i alt 279 elever
Udskoling 7.-9. klasse i alt 245 elever
På Fejø er undervisningen organiseret på 3 hold ¿ 0. klasse, 1.-2. klasse og 3.-4. klasse. I alt 27 elever
I Nordvestskolen har vi 10 klasser med i alt 51 elever, visiteret efter paragraf 20.2. - jævnfør Lolland Kommunes
ydelseskatalog. Undervisningen er fordelt med 3 klasser i Fjordrækken, 3 klasser i specielklasserækken
(tidligere Gurreby Skole), 2 klasser på Ravnsborgafdelingen samt 2 klasser på Søllestedafdelingen.
Undervisningen er organiseret på en sådan måde, at den tilgodeser inklusion i videst muligt omfang, hvilket
betyder, at der på mange af klasserne er mindre grupper af integrerede elever. De gruppeintegrerede elever er
visiteret via det decentrale visitationsudvalg på baggrund af udarbejdede PPVér.
I Nordvestskolen arbejder lærere og pædagoger sammen for at sikre elevernes faglige og sociale udviklingDeres samarbejde er organiseret i teams omkring de enkelte klasser, årgange og faser. Ydermere har
Nordvestskolen et AKT-team på hver enkelt afdeling, som arbejder for at sikre elevernes trivsel. AKT-teamet
har fået tildelt en ressource svarende til 5 fuldtidsstillinger fordelt på afdelingerne.
Undervisningstimetallet for den enkelte elev planlægges ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal.
Skoleåret er planlagt med 200 skoledage.
Søndre Skole
På Søndre Skole er undervisningen både organiseret i moduler af to lektioners varighed og enkelt lektioner.
Klasserne følger fortrinsvis klasseskemaerne, herudover har skolen holdundervisning, så undervisningen i de
praksiskrævende fag gennemføres i mindre grupper af elever. I skoleåret 2011/2012 havde 9. klasserne en ekstra
time om ugen (udover det vejledende timeantal) i dansk, matematik, historie, geografi og biologi for at
kvalificere prøveafviklingen.
Skolen udbyder forskellige valgfag, som ikke tilbydes inden for folkeskolens fagrække, eksempelvis svømning,
spansk og latin. Ud over den skemalagte undervisning indgår lejrskole, ekskursioner, praktikforløb, forløb i UU
regi, emneuger og fagdage samt dage med timeløse fag med juleklip, motionsløb og idrætsdage. Den
gruppeintegrede undervisning for elever med særlige behov foregår både i klassen eller på hold.
Side 74 af 165
2.
Appendiks E
Skolernes organisering
Skolens organisering
Fjordskolen
2.1
Maribo Skole
Skolen er organiseret med en skolebestyrelse der udarbejder principper for udvikling i skolen, et
pædagogisk råd som rådgiver ledelsen i dens pædagogiskeledelse af skolen.
MED udvalget udarbejder retningslinjer for skolens drift, afgiver høringsvar og følger op på sygefravær og
arbejdsskader.
Ledelsen arbejder i den daglige drift på de enkelte afdelinger tæt sammen med TR og AMR omkring et tæt
fokus på de medarbejder der kræver en særlig opmærksomhed.
Nordvestskolen
Skolen er organiseret med skolebestyrelsen, der løbende udarbejder principper for udviklingen i skolen, et
pædagogisk råd der rådgiver ledelsen i dens pædagogiske udvikling af skolen.
Skolen er opdelt i 4 afdelinger ¿ Stormark ¿ Ravnsborg ¿ Søllested ¿ Fjordrækken.
Der er tilknyttet pædagoger i indskolingen med 2 timer til hver klasse.
Der er særlige aftaler angående tæt samarbejde mellem Fejø ¿ klasserne og Ravnsborg for at sikre en god
overgang og tilknytning for eleverne fra Fejø til Ravnsborg.
Søndre Skole
Skolen er opdelt i tre afdelinger med tilhørende SFO1 og SFO2/junioklub. Alle klasser har selvstændige
klasselokaler, klasserne på Holebyafdelingen har endvidere tilhørende grupperum. Der er etableret integrerede
grupper af elever med særlige behov på de enkelte årgange med henblik på at inkludere flest mulige elever i
klasserne.
Skolens fællesarealer anvendes til såvel pædagogiske aktiviteter som til legeaktiviteter. Lærere og pædagoger
arbejder i teams i indskolingen, og der er tilknyttet pædagoger i indskolingsklasserne, idet indskolingen har en
yderligere tildeling på to lektioner ugentligt. Skolen følger UVM vejledende timetal samt herudover timer til
holddeling. Skoleåret er planlagt med 200 skoledage, heraf anvendes 14-16 dage til anderledes undervisning i
temauger/faguger, fagdage og motionsdag.
Skolebestyrelser
Skolebestyrelserne består af 7 forældre, 2 medarbejdere og 2 elever, som alle har stemmeret. Endvidere
deltager skolelederen som sekretær og souschef/adm. koordinator ofte som referent - begge uden stemmeret.
Der er ikke udbetalt diæter.
Skolebestyrelse
Fjordskolen
Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer:
John Christiansen (formand)
Henrik Madsen (næstformand)
BrianOlsen
Amy Jensen
Hanne Bärtschi
Carsten Hansen
Tanja Hansen
2 medarbejderrepræsentanter:
Jan Rasmussen
Torben F Jensen
2 elevrepræsentanter:
2 ledelsesrepræsentanter:
Hans Tind, skoleleder
Torben Hansen, souschef
Skolebestyrelsen afholder møde den sidste almindelige torsdag i hver måned på afdelingerne på skift.
Forældrene inviteres til at møde bestyrelsen ½ time før møderne påbegyndes. Referater fra møderne findes på
skolens hjemmeside.
Maribo Skole
Skolebestyrelsen består 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejdere samt 2 elevrepræsentanter med
stemmeret samt 2 ledere.
Side 75 af 165
Appendiks E
Skolebestyrelse
En af de forældrevalgte repræsenterer Centerafdelingen og Margretheskoleafdeling.
Form. Thomas Winther
Næst.form. Birthe Knudsen
Niels Skølstrup
Jørgen Jørgensen
Karina Riis
Dorte Lystrup
Karen Mogensen
medarb.repr. Esben Nielsen
medarb.repr. Anita Hjortsberg
Bestyrelsen arbejder med principper for skolen - der er i bestyrelsen fokus på bevægelse og kost, antimobning
og inklusion.
Nordvestskolen
Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. En
af forældrerepræsentanterne er valgt blandt forældrene i skolens specialklasser.
Skolelederen deltager om sekretær for skolebestyrelsen og souschefen som referent.
Skolebestyrelsen 2011 - 2012
Forældrerepræsentanter:
Helle Nielsen, formand
Bent Christensen, næstformand
Leif Utermøhl, repræsentant for specialklasser.
Ulrik Murel
Christian Mogensen
Kirsten Sydendal
Heidi Damm Johannesen
Medarbejderrepræsentanter:
Jahn Johannesen
Casper Løje Pedersen
Elevrepræsentanter:
Antony Buranaphim
Maria Albertus
Skoleledelsen:
Lars Buhl -skoleleder - udtrådt 31. december
Jesper Neumann - skoleleder - tiltrådt 1. januar 2012
Betina Siegvardsen - souschef Skolebestyrelsen har i 2011- 2012 arbejdet med: Inklusion samt økonomiopfølgning
Søndre Skole
2.2
Skolebestyrelsen har i skoleåret 2011/2012 beskæftiget sig med trafikfarlig skolevej, flytning af udskoling fra
Holebyafdelingen til Rødbyafdelingen, SFO-førskole, værdigrundlag for Søndre Skole, åbent hus arrangementer
og forældremøder, lukning af Rødbyhavnafdelingen pr. 1. august 2012, høringssvar og budgetter samt oprettelse
af kantine med varme retter på Holebyafdelingen. Skolebestyrelsen består af følgende medlemmer:
Forældrevalgte:
Formand Anja Aagaard Bech
Næstformand Birgitte Engdahl
Kristian Stokholm, Annonciata Niyomnbyeyi, lone Lerche
Merkel, Jette Werner Hansen, Tina Hedegaard
Medarbejderrepræsentanter:
Jimmy Rasmussen
Pernille Steffensen
Elevrepræsentant:
Rasmus Ejner HO
Mathias Kofoed
Ledelsesrepræsentanter:
Kasserer Annette Rasmussen
Referent Ole Rommelhoff
Forældreråd - SFO
Der er nedsat forældreråd i de fleste SFO-afdelinger.
Side 76 af 165
Appendiks E
Forældreråd - SFO
Fjordskolen
Sfo henhører under skolebestyrelsens kompetenceområde og der er derfor ikke oprettet forældreråd.
Maribo Skole
Der er ikke et forældreråd. På Østofte afdelingen og Blæsenborgafdelingen sidder der forældrerepræsentanter
som Trivselsambassadører - kontaktperson er Birthe Knudsen..
Trivselsambassadørerne har til hovedformål at skabe gode relationer mellem eleverne og deres forældre ambassadørerne arrangere forskellige aktiviteter for eleverne.
Centerafdelingen har et forældrekontaktudvalg.
Nordvestskolen
Forældreråd i SFO
SFO Råd i SFO Ravnekrogen og Klub Vildbassen i Ravnsborg
Leif Utermøhl, formand
Pia Crone Søllner, kasserer
Lise Andersen
Tanja Berg
Maria Christiansen
Jan Humle Jørgensen, Suppleant.
Lone Olsen, Suppleant.
Anita Engel, Personalerepræsentant.
Marina Due, Ledelsesrepræsentant, sekretær uden stemmeret.
Børneklub-råd:
Mikkel Klaaby, 6.kl
Anders Bojtas, 6. kl
Signe Pedersen, 5. kl
Vanessa Schiesewitz, 5. kl
Rune Elkær Pedersen, 4. kl
Regina Pedersen, 4. kl
Anita Engel, Pædagog.
SFO Råd i SFO Troldhøjen på Stormarkafdelingen:
Mette Lohse, Sekretær
Heidi Christensen
Heidi Madsen
Jeanette Møller
Pia Olsson
Ninette de la Motte
Dorthe Friis Mortensen
Lene Sandau
Thomas Bang
Sarah Christensen
Kenneth Nielsen, Formand
Karina Jakobsen
Kim Larsen
Britt Madsen, medarbejderrepræsentant.
Mette Plovsing, Ledelsesrepræsentant.
SFOråd på Nordstjernen
Crista Møllgaard-Hansen
Lone Rosendahl Nielsen
Diana Odegaard Andersen
Personalerep. Tina F Jensen
SFO rådene har arbejdet med overgange mellem dagtilbud og SFO én samt deltagelse i det sociale fællesskab.
Søndre Skole
SFO-rådet har i skoleåret 2011/2012 arbejdet med følgende :I samarbejde med læsevejledere og
indskolingskonsulent har der været fokus på implementering af før-skole med deraf følgende opgaver som
fysiske rammer, indhold, planlægning samt øvrige fokuspunkter i henhold til Lolland Kommunes mål og
visioner. SFO arrangementer som julearrangement, efterårsfest, halloween m.m. Proces for inklusion af nye
børn, forældre og personale afledt af lukning af Rødbyhavnafdelingen d. 1. august 2012. Proces for ønsket om
en fremadrettet fælles møderække for SFO-rådene i Søndre skole med mulighed for yderligere fælles
aktivitetsplan. Beslutninger omkring strukturelle vilkår, eksempelvis klasseopdelte huse samt sammenlægning af
SFO Rødbyafdelingen på en matrikel. Herudover har SFO-rådene udarbejdet høringssvar og haft
Side 77 af 165
Appendiks E
Forældreråd - SFO
budgetdrøftelser. Følgende medlemmer er valgt ind i SFO-rådene:
Rødbyafdelingen:
Formand Eva Westerholt
Næstformand Jesper Kamper
Kasserer Karin Rasmussen
Medlemmer: Martin Nielsen, Lotte Leth, Louise Mix, Janni Pedersen
Medarbejderrepræsentanter: Bente Hammer, Marlene Engel
Ledelsesrepræsentant:
Sekretær Helle Riis Pålsen
Holebyafdelingen:
Formand Rikke Christensen
Medlemmer: Stina Larsen, Tina Juliussen, Sonja Hansen, Camilla Larsen
Suppleant: Helle Tell
Medarbejderrepræsentant: Trine Christiansen
Ledelsesrepræsentant:
Sekretær Nete Hansen
Rødbyhavnafdelingen:
Susanne Kaxe, Mads Skjold Kaxe, Susanne Petersen
2.3
Ledelsen
Skolens ledelse udgør: Skoleleder, afdelingsleder, afdelingsskoleledere, adm. koordinator, SFO-leder og
SFO-afdelingsleder.
Skolelederen har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar og overordnede personalepolitiske ansvar.
Afdelingsskolelederen har den daglige pædagogiske ledelse samt tilsyn med eleverne og ansvaret for skolehjem-samarbejdet.
Ledelsen
Fjordskolen
Hans Tind - skoleleder
Bjarne Mierzwa - afdelingsskoleleder på Byskoleafdelingen
Torben E Hansen, souschef og adm. koordinator
Inga Høgenni - afd.leder på Byskoleafdelingen
Ole Didriksen, afd. sfo på Byskoleafdelingen
Henrik Hoff - afd.skoleleder på Madeskovafdelingen
Dorthe Juul Nielsen, SFO-leder
Ane Kanstrup - afd.skoleleder i Dannelundeafdelingen
Christian Larsen - sfo-afd.leder i Dannelundeafdelingen
Maribo Skole
Skolens ledelse udgøres af :
- skoleleder, Henrik Andreasen
- afd.skoleleder Blæsenborg afd., Helle Petersen
- afd. skoleleder Borgerskoleafd., Lone Bille
- afd. skoleleder Centerafd., Bente Nielsen
- afd. skoleleder Margretheskoleafd., Tom Pedersen
- afd. skoleleder Østofte afd., Ole Frederiksen
- administrativkoordinator, Lotte Lem
- SFO leder og SFO afdelingsleder Søtrolden Keld Schilling
- SFO afdelingsleder Lama, Christina Melander.
Ledelsen har gennemført udviklingsforløb i Lolland kommune.
Decentralt har ledelsens fokus på dels drift og udvikling - det
betyder at der afvikles en række driftsmøder hver måned samt
et temamøde - hvor der ses på udvikling af feks. ledelsespraksis,
ny overenskomst, kvalitetsrapport.
Nordvestskolen
Skolens ledelse er organiseret med 3 afdelinger, tværgående koordinerende funktioner og med lokal
afdelingsleder på den enkelte afdeling.
Lars Buhl skoleder til 31. december 2011.
Jesper Neumann skoleleder fra 1. januar 2012.
Betina Siegvardsen, afdelingsskoleleder for Ravnsborgafdelingen og Fejø og Souschef for Nordvestskolen
Mogens Helmer Pedersen pr. 01.11.11 afdellingsleder for Stormarken (konst. 01.08.11 - 31.10.11)
John Kåre Bjørnson afdelingsskoleleder for Søllestedafd til 31.oktober 2011
Side 78 af 165
Appendiks E
Ledelsen
Henrik Jensen afdelingsskoleleder for Søllested (konstitueret 2011/12)
Mette Plovsing SFO koordinator og leder for SFO Stormarken - pr. 01.11.2011 SFOleder for Nordvestskolen
Marina Due SFO leder Ravnsborg - pr. 01.11.2011 afdelingsleder for SFO Ravnekrogen og Vildbassen samt
souschef for SFO i Nordvestskolen, som følge af ny struktur
Anne Rosleff SFO leder Søllested - pr. 01.11.2011 afdelingsleder SFO Søllested , som følge af ny struktur
Annelise Wæver administrativ koordinator Nordvestskolen
Søndre Skole
2.4
Vi har i Søndre Skole haft et stort fokus på sammensætningen og udviklingen af ledelsesteamet. Vi har nu fået
sat det rigtige hold og vores ledelsesteam kendetegnes ved at være produktive forskellige i et ubetinget
tillidsforhold; samspillende med styrende ambitioner, kombineret med et markant lederskab. Alle i
ledelsesteamet har eller er i gang med lederuddannelser inden for diplom og Master. Ledelsesteamet har i
skoleåret 2011/2012 arbejdet med forandringsledelse med udgangspunkt i afvikling og lukning af
Rødbyhavnafdelingen 1. august 2012. Ændringen i organisationen betyder, at vi har et særligt prioriteret fokus
på organisationskulturen samt på den strategiske kommunikation i forhold til at præsentere, engagere og
involvere medarbejderne i fælles visioner og værdier. Vi har haft et stort fokus på udvikling af vores
ressourcecenter i Søndre skole med overskriften: "Et fælles fokus og et bedre børneliv for alle børn". På
managementdelen har ledelsesteamet haft fokus på forberedelsen til implementeringen af den nye
arbejdstidsaftale A08 for lærerne med virkning fra skoleåret 2012/2013. Vi har haft fokus på måling og
evaluering - særligt har vi kvalificeret vores trivselsundersøgelser af elevernes generelle trivsel samt kvalificeret
vores medarbejdersamtaler. Herudover har vi særligt fokus på økonomistyring på vores budget og tilpasning til
dette.
Ledelsesteamet i Søndre Skole:
Skoleleder og afdelingsskoleleder RO Annette Rasmussen
Afdelingsskoleleder og souschef HO Ole Rommelhoff
Afdelingsskoleleder RH Lena Svendsen
Afdelingsskoleleder RO Carsten Løye
SFO leder Helle Riis Pålsen
SFO afdelingsleder og souschef HO Nete hansen
SFO afdelingsleder RH Marianne Jarnsbøll
Adm, koordinator Annette Petersen
Pædagogisk råd
Der afholdes pædagogisk rådsmøder på alle skoler med meget varierende frekvens. Desuden afvikles
pædagogiske møder og lærermøde på afdelingerne.
Pædagogisk råd
Fjordskolen
Pædagogisk råd er et rådgivende organ for ledelsen og der er afholdt 2 årlige møder i skoleåret 11-12.
Maribo Skole
Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske
opgaver på skolen.
Der er afholdt 2 møder i skoleåret.
Derudover afholdes pædagogiske møder på afdelingerne, 10 gange pr. år.
Pædagogisk råd er rådgivende over for ledelsen.
Pædagogisk råd har i 2011 12 medvirket omkring udarbejdelse af Maribo Skoles
inklusionsstrategi.
Nordvestskolen
I Nordvestskolen er der afholdt 1 pædagogisk råd.
Formålet er at sikre personalet fælles information, medindflydelse og valg til de demokratiske organer.
Derudover er der afholdt 3 MED-personalemøder afdelingsvis. På Stormarken har der desuden været nedsat et
pædagogisk udvalg, der i samarbejde med ledelsen har været med til at udvikle pædagogikken. Skal uddybes.
Søndre Skole
Der er afholdt to fælles pædagogiske Rådsmøder for Søndre Skole, endvidere er der afholdt pædagogiske
udviklingsmøder på den enkelte afdeling. I pædagogisk råd har der i skoleåret 2011/2012 været fokus på arbedet
med skolens værdigrundlag, herunder brobygning mellem tænkning og handling - hvordan arbejder vi med
værdierne i praksis? Herudover har der været arbejdet med kultur og arbejdsmiljø i forhold til lukningen af
Rødbyhavnafdelingen pr. 1. august 2012 og dermed personalerokader.
Side 79 af 165
2.5
Appendiks E
Elevråd
Der er nedsat elevråd på alle afdelinger. Elevrådene støttes af kontaktlærer og vælger 2 elevrepræsentanter til
skolebestyrelsen.
Elevråd
Fjordskolen
Der er etableret elevråd på alle afdelinger. Eleverne vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. Der knyttes en
pædagogisk medarbejder som kontaktperson til elevrådene.
Maribo Skole
Der er på afdelingerne etableret elevråd med tilknyttet kontaktlærer. Der sidder to repræsentant fra
Borgerskoleafdelingen i skolebestyrelsen.
Nordvestskolen
Der er elevråd på alle 3 afdelinger som mødes ca. én gang om måneden.
Søndre Skole
Elevrådet arbejder bl.a. med skolens trafikpolitik, sund kost og bevægelse; sociale arrangementer samt
forskellige daglige udfordringer på de enkelte klassetrin.
Der er nedsat elevråd på alle tre afdelinger med 10 årlige møder. Elevrådene er tilknyttet kontaktlærere, som
sikrer at elevrådene får den nødvendige rådgivning og vejledning i elevrådsarbejdet. Elevrådet vælger to
repræsentanter til skolebestyrelsen.
Side 80 af 165
3.
Appendiks E
Kvalitetsrapporten 2010/2011 var den første kvalitetsrapport, hvor skolerne fik vurderet deres status i forhold til konkrete resultatmål.
Kvalitetsrapporten 2011/2012 er opbygget anderledes end sidste år, men målsætninger og resultatmål er de samme. Det betyder, at skolerne
meget præcist kan se, om de har levet op til deres egne forventninger og hvor de er, i forhold til de opstillede resultatmål.
Samlet for skolerne ser vi en positiv udvikling i forhold til flere indsatsområder.
I 2010/2011 havde skolerne samlet opfyldt fem af de tyve resultatmål. I 2011/2012 har skolerne samlet opfyldt otte af de tyve resultatmål.
Skoler og dagtilbud gør en stor indsats for at gøre børnene parate til skolestart. Overgangen fra dagtilbud til skole via førskoleSFO har
sammen med en minimering af skoleudsættelser betydet at flere er skoleparate "til tiden". Når de unge skal videre fra skolen til en
ungdomsuddannelse er fokus på overgangen lige så vigtig. Her kan skolerne glæde sig over, at 97 % af de unge kommer videre til en
ungdomsuddannelse.
Fokus på personalets faglighed og kommunens efteruddannelsespolitik har betydet, at 98 % af vores personale i skolerne i dag har en
kompetencegivende uddannelse og skolerne gør aktiv brug af personalegruppernes forskellige kompetencer.
Ligeledes er folkeskolerne i Lolland Kommune helt fremme i forreste linje, når det gælder IT infrastruktur og anvendelse af IT i
undervisningen.
Som noget nyt har Lolland Kommune spurgt både elever og forældre om deres tilfredshed med skolernes kvalitet. Lolland Kommune har
anvendt det helt nye nationale koncept for BTU. Svarprocenten har ikke her det første år været tilfredsstillende, men målet om at 70 % af
vores forældre skal være tilfredse med folkeskolen er nået. Endelig har skolerne gjort en kæmpe indsats for at anvende inkluderende tiltag
til gavn for alle skolens elever. De nye ressourcecentre med specialuddannede ressourcelærere har allerede haft en kvalitativ effekt.
Skolerne i Lolland Kommune har fortsat udfordringer. Det faglige niveau er lavt i forhold til sammenligningskommunerne og vi skal være
rigtig dygtige til at hjælpe, støtte og opmuntre vores elever til at bryde den sociale arv, så flere unge fra Lolland Kommune får en
kompetencegivende uddannelse. Sundhed skal sammen med fysiske, sociale og kulturelle aktiviteter gøre eleverne glade for skolen og øge
det faglige niveau.
Skolelederne udtaler, at en kvalitetsrapport, der både giver dem en status og en fremadskuende evelueringsdel er et aktivt styringsredskab.
Skolerne har på fornem vis fulgt op på sidste års kvalitetsrapport og anvender kvalitetsrapporten i deres strategiske arbejde med udvikling af
kvalitet i vores folkeskoler.
Fjordskolen
Fjordskolen har aktivt anvendt kvalitetesrapporten for 10-11 i det strategiske arbejde på skolen. Der er sket en
revurdering af handleplanerne på de områder, hvor skolen har præsteret utilfredsstillende. Opstarten på et
ressourcecenter, hvor lærere med specialiseret efteruddannelse på tær hold følger elevernes præstationer er med
til at kvalitetssikre skolens kerneydelse. En mere præcis og operationel kudformning af kvalitetsrapporten har
gjort afrapporteringen nemmere i forhold til tidligere.
Maribo Skole
Skolens fokus i skoleåret 2011 12 har været en udvikling af arbejdet i og omkring de enkelte teams.
Inklusionsindsatsen bygger på at udvikle medarbejderne i Maribo Skole til, at arbejde med dels vores
værdigrundlag og vores inklusionsstrategi.
Skolens pædagogiske personale har gennemgået et efteruddannelsesforløb med Nationalt Videnscenter
for Inklusion og Eksklusion (NVIE).
Dette har været sideløbende med at skolens har været igennem det 3. år i implemteringen af LP.
Skolens undervisningsvejledere indenfor fagområderne læsning, matematik og AKT (fremadrettet LKT)
været på uddannelse.
Side 81 af 165
Appendiks E
Nordvestskolen
Nordvestskolen har helt eller delvis opfyldt hovedparten af målsætningerne. Der er stadig en udfordring i
forhold til læsning og i forhold til afgangsprøverne specielt for Stormarkens afdeling.
Fraværsprocenten er faldende, men er stadig ikke tilfredststillende. Det tætte samarbejde mellem skole og hjem,
motivationsvejlederen og det tværprofessionelle samarbejde i distriktsteam vil være fokus det kommende år for
at sikre at fraværsprocenten stadig falder. Lærer elev samarbejdet opleves tilfredsstillende og er en vigtig faktor
for at sikre at den enkelte elev føler sig motiveret til at komme i skole.
Ressourcecentret er i sin opbygning nu på Nordvestskolen og vil med samling af de mange ressourcer bidrage til
at endnu flere får knækket læsekoden.
Der er sat initativer til at fastholde den faglige læsning, hvor vi indeværende år har et pilotprojekt på 5. årgang
hvis resultater gerne skulle bredes ud i skolen så endnu flere får gavn af de erfaringer.
Der er lagt stor focus på de praktisk musiske fag, holddelingen og ikke mindst på idræt, hvor blandt andet et tæt
samarbejde mellem hjemkundskab, biologi og idræt på 7. klassetrin kan give erfaringer i forhold til hvordan vi
fremadrettet får eleverne til at fastholde den sunde kost og motion.
Der er fokus på IT anvendelsen i undervisningen der har afstedkommet en digitaliseringsstrategi for
Nordvestskolen, der skal sikre at eleverne gennem alle årene får udviklet deres kompetencer for anvendelse af
digitale redskaber i deres undervisning.
I Nordvestskolen er vi fagligt klar til at modtage alle børn og arbejder målrettet på at få flere børn på vores
skoleafdelinger. Vi ønkser derfor at gøre en indsats for at fastholde vores elever i et godt skoleuddannelsesforløb
og vi ønsker at dette foregår i samarbejde med tilfredse forældre.
Udvikling af medarbejdernes faglighed.
Høj faglighed blandt personalet fører til høj faglighed hos eleverne. Den professionelle lærer og den
professionelle pædagog udvikler sin faglighed igennem efteruddannelse og fælles pædagogisk udvikling,
teoretisk såvel som praktisk.
I Nordvestskolen har vi fokus på elevernes faglighed og udvikling af digitale kompetencer og viden. Vi har
fokus på sproglig udvikling og læseindsats
I Nordvestskolen har vi fokus på sundhed og trivsel i klassen og for det enkelte barn.
I Nordvestskolen har vi fokus på at gøre eleverne parate til skolegangen i førskoleprojektet. Det gør vi ved
højtlæsning, bevægelse, arbejde med relationer og fællesskaber samt musik og rytme.
Vi har fokus på undervisningsmiljøet samt det fritidspædagogiske læringsmiljø.
Profesionssamarbejdet mellem lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer og andre.
Vi har fokus på helhed og sammenhæng.
I Distriktteams arbejdes der tematisk med overordnede emner. Det er vigtigt for os, at de professionelle har en
fælles plan og retning for det overordnede forebyggende arbejde.
Tværsektorielt samarbejde.
Vi arbejder med at få den bedst mulige overgang fra dagtilbud til skole/førskoleSFO.
Ved overgange fra dagtilbud til skole/SFO er det værdifuldt at barnets historie følger med. Vi har stor fokus på
at få al relevant viden med over i skolen.
Fremadrettet vil vi arbejde på at gøre overgangen mellem Førskolesfo og 0.klasse endnu bedre.
I Nordvestskolen vil vi i løbet af efteråret 2012 oprette en Familieklasse som har til formål at give familien et
udviklingsforløb i forhold til at se muligheder i skole og uddannelse. .
Side 82 af 165
Appendiks E
Søndre Skole
Der arbejdes fortsat målrettet og struktureret med inklusion i teori og praksis, som ses i lyset af, at arbejdet med
inklusion i forhold til faglighed og socialitet er en dynamisk proces. Vi arbejder med udgangspunkt i
Folkeskoleloven, Lolland kommunes børne- og ungepolitik og ydelseskatalog samt Søndre skoles
værdigrundlag.
Vi har stadig et stort fokus på, at forældrene er en væsentlig ressource i arbejdet med inklusion og forsøger
derfor kontinuerligt at udvikle vores skole - hjem samarbejde. Vi tilbyder udover forældremøder og skole-hjem
samataler åbne hus arrangementer, hvor forældrene har mulighed for at møde alle interne og eksterne
ressourcepersoner, som er tilknyttet skolen. Endvidere arbejder vi med udfoldelse af digitaliseringsstrategien,
således at vi kan kommunikere hurtigt og effektivt med det enkelte hjem.
Det pædagogiske personale er godt i gang med kompetencegivende uddannelser inden for flere
ressourceområder, hvilket betyder, at vores ressourcecenter gradvist udvikles og udfoldes af et kompetent
personale inden for læsning, matematik, pæd. IT, og AKT området. Der arbejdes i ressourcecenteret med det
udgangspunkt at skabe et fælles fokus og bedre børneliv for alle børn ud fra et inkluderende perspektiv. Et
højere uddannelsesniveau betyder endvidere, at den faglige og pædagogiske tilgang i langt højere grad tager sit
afsæt på et evidensbaseret grundlag og dermed højere kvalitet.
Vi har og vil fremadrettet have fokus på udviklingen af det tværsektorielle samarbejde, specielt i forhold til
overgange fra børnehave til skole for derved at skabe helhed i børnenes hverdag, samt en helhed i den
pædagogiske tænkning omkring det enkelte børneliv. Samarbejdet foregår ved dialog og fælles drøftelser med
afleverende og modtagende enheder, således at vi alle er med til at ensrette mål og visioner.
Side 83 af 165
Appendiks F:
Appendiks F
Nøgletalssamlinger
Indholdsfortegnelse
1.
Nøgletalssamling: Undervisningens organisering
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Antal normalklasseelever pr. klassetrin
Antal spor pr. klassetrin
Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten)
Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio)
Andel af elever i SFO-ordning
2.
Nøgletalssamling: Undervisningen
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
Gns. netto udgifter pr. elev
Elevfravær
Antal af elever pr. nyere computer
Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i normalklasser
Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning
Lærernes sygefravær
Andel af bevilgede skoleudsættelser til 0.klasse opgjort i %
Andel af omgængere i 0.klasse i %
3.
Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand
3.1
3.2
Antal specialklasseelever pr. klassetrin
Timer til specialpædagogisk bistand
4.
Nøgletalssamling: Dansk som andetsprog (DAS)
4.1
4.2
Elever, der modtager undervisning i DAS
Timer til undervisning i DAS
5.
Nøgletalssamling: Undervisningstimetal
5.1
5.2
5.3
Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin
Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin
Andel gennemførte timer
6.
Nøgletalssamling: Linjefagskompetence
6.1
6.2
6.3
Undervisning med liniefagskompetence
Specialundervisning med liniefagskompetence
DAS-undervisning med liniefagskompetence
7.
Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling
7.1
Udgifter til efteruddannelse af lærere
8.
Nøgletalssamling: Henvisning til specialklasser og specialskoler
8.1
8.2
8.3
Elever henvist til specialklasser og specialskoler
Udgifter til specialundervisning
Udgifter til specialkørsel
9.
Nøgletalssamling: Obligatoriske tests
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
9.6
9.7
9.8
9.9
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Afkodning
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Samlet vurdering
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Sprogforståelse
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Tekstforståelse
Obl. test, 3. kl., Matematik - Samlet vurdering
Obl. test, 6. kl., Matematik - Samlet vurdering
Obl. test, 7. kl., Engelsk - Samlet vurdering
Side 84 af 165
9.10
9.11
9.12
9.13
Obl. test, 8. kl., Biologi - Samlet vurdering
Obl. test, 8. kl., Fysik/kemi - Samlet vurdering
Obl. test, 8. kl., Geografi - Samlet vurdering
10.
Nøgletalssamling: Frivillige læsetests
10.1
10.2
10.3
Test, 1. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS64
Test, 2. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS120
Test, 3. kl. dansk/læsning - læsning af sætninger - SL60
11.
Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse
11.1
11.2
11.3
11.4
11.5
Karakterer, 9. kl., standpunkt
Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer
Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag
Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk,
Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag
12.
12.1
12.2
12.3
Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag
Karakterer, 10. kl., tilbudsfag
Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer
13.
Nøgletalssamling: Klager
13.1
13.2
Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens § 51, stk. 1
14.
Nøgletalssamling: Samfundsresultater
14.1
14.2
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse
Normkl. elever der har taget hele eller dele af 9. kl. afg.p
Appendiks F
Side 85 af 165
Appendiks F
1.
Nøgletalssamling: Undervisningens organisering
1.1
Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin
Angiver antallet af normalklasseelever incl. integrerede elever på hvert enkelt klassetrin.
Kilde: KMD-elev, jf. skolernes indberetninger pr. 5/9.
Antal normalklasseelever pr. klassetrin: Skoleåret 2011/12
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
110
Elever
Fjordskolen
88
108
89
73
99
98
Maribo Skole
71
63
82
61
76
71
77
Nordvestskolen
80
99
92
88
86
93
100
Søndre Skole
Sum
61
73
75
67
75
91
66
300
343
338
289
336
353
353
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Elever
Fjordskolen
98
109
94
48
1.014
Maribo Skole
68
72
77
62
780
Nordvestskolen
89
85
71
0
883
Søndre Skole
74
70
78
0
730
329
336
320
110
3.407
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Sum
0. kl.
1. kl.
Elever
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Sum
117
96
71
98
103
113
101
65
79
59
72
76
76
62
109
98
96
89
106
98
91
73
75
73
82
89
77
75
364
348
299
341
374
364
329
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Elever
109
105
96
66
1.075
Maribo Skole
76
75
85
50
775
Nordvestskolen
90
82
101
0
960
Søndre Skole
76
85
81
0
786
351
347
363
116
3.596
Fjordskolen
Sum
Side 86 af 165
Appendiks F
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Elever
Fjordskolen
97
70
104
105
116
108
107
Maribo Skole
83
60
72
79
74
62
70
101
100
94
104
115
90
97
81
82
86
89
91
79
81
362
312
356
377
396
339
355
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Nordvestskolen
Søndre Skole
Sum
Elever
111
127
107
33
1.085
Maribo Skole
78
95
93
65
831
Nordvestskolen
97
102
88
Søndre Skole
97
102
70
383
426
358
98
3.762
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
112
Fjordskolen
Sum
988
858
0. kl.
1. kl.
Elever
Fjordskolen
68
110
109
118
117
112
Maribo Skole
60
74
79
73
66
69
84
106
91
108
118
93
102
117
83
81
89
95
84
92
94
317
356
385
404
360
375
407
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Nordvestskolen
Søndre Skole
Sum
Elever
Fjordskolen
135
120
96
Maribo Skole
102
102
94
52
855
Nordvestskolen
101
108
122
0
1.066
Søndre Skole
117
87
86
0
908
Sum
455
417
398
52
3.926
1.097
Side 87 af 165
1.2
Appendiks F
Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin
Angiver antallet af fuldt årgangsdelte klasser på hvert enkelt klassetrin pr. skole.
Antal spor pr. klassetrin: Skoleåret 2011/12
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Klasser
Fjordskolen
5
5
5
4
5
5
6
Maribo Skole
3
3
4
3
4
3
4
Nordvestskolen
5
5
5
5
5
4
5
Søndre Skole
4
4
4
4
4
5
4
17
17
18
16
18
17
19
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Klasser
Fjordskolen
5
5
5
2
52
Maribo Skole
3
3
4
3
37
Nordvestskolen
4
4
4
0
46
Søndre Skole
3
3
4
15
15
17
5
174
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Sum
39
0. kl.
Klasser
Fjordskolen
5
5
4
5
5
6
6
Maribo Skole
3
4
3
4
4
4
3
Nordvestskolen
5
5
5
5
6
5
5
Søndre Skole
4
4
4
4
5
4
5
17
18
16
18
20
19
19
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Klasser
Fjordskolen
5
5
4
3
53
Maribo Skole
3
4
4
2
38
Nordvestskolen
4
4
5
0
49
Søndre Skole
4
4
4
0
42
16
17
17
5
182
Sum
Side 88 af 165
Appendiks F
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Klasser
Fjordskolen
5
4
6
6
6
6
6
Maribo Skole
4
3
4
4
4
3
3
Nordvestskolen
6
7
5
6
6
4
5
Søndre Skole
5
4
5
5
5
5
5
20
18
20
21
21
18
19
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Klasser
Fjordskolen
5
6
5
2
57
Maribo Skole
5
5
5
3
43
Nordvestskolen
4
5
6
Søndre Skole
5
5
4
19
21
20
5
202
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Sum
54
48
0. kl.
Klasser
Fjordskolen
4
6
6
6
6
6
6
Maribo Skole
3
4
4
4
3
3
4
Nordvestskolen
7
5
6
6
5
5
6
Søndre Skole
5
5
5
5
5
5
5
19
20
21
21
19
19
21
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Klasser
Fjordskolen
6
6
6
Maribo Skole
5
5
5
2
42
Nordvestskolen
5
5
6
0
56
Søndre Skole
5
4
5
0
49
21
20
22
2
205
Sum
58
Side 89 af 165
1.3
Appendiks F
Nøgletal: Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten)
Angiver for hvert klassetrin det gennemsnitlige antal elever pr. normalklasse incl. integrerede elever- også
benævnt normalklassekvotienten.
Normalklassekvotienten beregnes på baggrund af antallet af fuldt årgangsdelte elever (dvs. elever i
normalklasser, hvor hver årgang bliver undervist i adskilte klasser) delt med antallet af klasser pr.
årgang. Normalklassekvotienten dækker ikke specialklasser eller klassetrin på skoler med ikke-årgangsdelte
elever (dvs. elever i normalklasser, men hvor klassens elever kommer fra forskellige årgange).
Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten): Skoleåret 2011/12
0. kl.
1. kl.
3. kl.
2. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Klassekvotient
Fjordskolen
17,6
21,6
17,8
18,3
19,8
19,6
18,3
Maribo Skole
23,7
21,0
20,5
20,3
19,0
23,7
19,3
Nordvestskolen
16,0
19,8
18,4
17,6
17,2
23,3
20,0
Søndre Skole
15,3
18,3
18,8
16,8
18,8
18,2
16,5
Skoler, Lolland
Kommune
17,7
20,2
18,8
18,1
18,7
20,8
18,6
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Samtlige
klassetrin
Klassekvotient
Fjordskolen
19,6
21,8
18,8
24,0
19,5
Maribo Skole
22,7
24,0
19,3
20,7
21,1
Nordvestskolen
22,3
21,3
17,8
0,0
19,2
Søndre Skole
24,7
23,3
19,5
Skoler, Lolland
Kommune
21,9
22,4
18,8
18,7
22,0
19,6
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
Klassekvotient
Fjordskolen
23,4
19,2
17,8
19,6
20,6
18,8
16,8
Maribo Skole
21,7
19,8
19,7
18,0
19,0
19,0
20,7
Nordvestskolen
21,8
19,6
19,2
17,8
17,7
19,6
18,2
Søndre Skole
18,5
18,8
18,3
20,8
17,8
19,3
15,0
Skoler, Lolland
Kommune
21,5
19,3
18,7
19,0
18,7
19,2
17,3
Side 90 af 165
Appendiks F
7. kl.
8. kl.
10. kl.
9. kl.
Samtlige
klassetrin
Klassekvotient
Fjordskolen
21,8
21,0
24,0
22,0
20,3
Maribo Skole
25,3
18,8
21,3
25,0
20,4
Nordvestskolen
22,5
20,5
20,2
0,0
19,6
Søndre Skole
19,0
21,0
20,5
0,0
18,7
Skoler, Lolland
Kommune
21,9
20,4
21,4
23,2
19,8
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
Klassekvotient
Fjordskolen
19,4
17,5
17,3
17,5
19,3
18,0
17,8
Maribo Skole
20,8
20,0
18,0
19,8
18,5
21,7
23,3
Nordvestskolen
16,8
14,3
18,8
17,3
19,2
22,5
19,4
Søndre Skole
16,2
20,5
17,2
17,8
18,2
15,8
16,2
Skoler, Lolland
Kommune
18,1
17,3
17,8
17,9
18,9
18,8
18,7
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Samtlige
klassetrin
Klassekvotient
Fjordskolen
22,2
21,2
21,4
16,5
19,0
Maribo Skole
15,6
19,0
23,0
21,7
19,3
Nordvestskolen
24,3
20,4
14,7
18,3
Søndre Skole
19,4
20,4
17,5
17,9
Skoler, Lolland
Kommune
20,2
20,3
17,9
19,6
18,6
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
Klassekvotient
Fjordskolen
17,0
18,3
18,2
19,7
19,5
18,7
18,7
Maribo Skole
20,0
18,5
19,8
18,3
22,0
23,0
21,0
Nordvestskolen
15,1
18,2
18,0
19,7
18,6
20,4
19,5
Søndre Skole
16,6
16,2
17,8
19,0
16,8
18,4
18,8
Skoler, Lolland
Kommune
16,7
17,8
18,3
19,2
19,0
19,8
19,4
Side 91 af 165
Appendiks F
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Samtlige
klassetrin
Klassekvotient
Fjordskolen
22,5
20,0
16,0
Maribo Skole
20,4
20,4
18,8
26,0
20,4
Nordvestskolen
20,2
21,6
20,3
0,0
19,0
Søndre Skole
23,4
21,8
15,8
0,0
18,5
Skoler, Lolland
Kommune
21,7
20,9
18,1
26,0
19,2
18,9
Kommentarer til nøgletallet
Fjordskolen
17,6
Side 92 af 165
1.4
Appendiks F
Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio)
Angiver det gennemsnitlige antal elever pr. lærer - også benævnt elev-lærer ratio.
I beregningen af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning i specialklasser
ikke inkluderet.
I elevtallet indgår alle elever fra 1. til 10. klasse eksklusiv elever i specialklasser. Hvis skolen har færre
klassetrin er elevtallet baseret på det.
Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den
del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning.
Den samlede tid deles derefter med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af
fuldtidsansatte.
Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetninger pr. 5/9.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Elever pr. lærer
Fjordskolen
10,1
10,2
10,1
10,8
Maribo Skole
10,9
11,3
11,6
10,6
Nordvestskolen
10,2
10,7
8,9
11,0
9,8
10,8
9,7
10,8
10,2
10,7
10,1
10,8
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 93 af 165
1.5
Appendiks F
Nøgletal: Andel af elever i SFO-ordning
Angiver andel af elever i % i SFO-ordning (0.-3. klasse). Der skelnes ikke mellem fuldtids- og
deltidspladser.
Kilde: Opgjort af hver enkelt skole pr. 1/10.
Andel af elever i SFO-ordning: Skoleåret 2011/12
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
Pct.
Fjordskolen
91
80
71
79
Maribo Skole
97
89
90
77
Nordvestskolen
96
91
81
90
Søndre Skole
92
86
93
91
Skoler, Lolland
Kommune
94
86
83
85
1. kl.
2. kl.
3. kl.
0. kl.
Pct.
Fjordskolen
83
83
86
72
Maribo Skole
95
88
89
72
Nordvestskolen
90
86
94
88
Søndre Skole
88
91
92
89
Skoler, Lolland
Kommune
88
87
89
81
1. kl.
2. kl.
3. kl.
0. kl.
Pct.
Fjordskolen
85
87
83
61
Maribo Skole
84
100
76
71
Nordvestskolen
85
88
87
66
Søndre Skole
93
89
90
75
Skoler, Lolland
Kommune
87
91
84
69
1. kl.
2. kl.
3. kl.
0. kl.
Pct.
Fjordskolen
90
82
73
60
Maribo Skole
88
78
69
70
Nordvestskolen
92
89
79
76
Søndre Skole
91
94
85
69
Skoler, Lolland
Kommune
91
86
77
69
Side 94 af 165
Appendiks F
2.
Nøgletalssamling: Undervisningen
2.1
Nøgletal: Gns. netto udgifter pr. elev
Viser netto udgifter til folkeskolen pr. elev
Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion.
Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse.
Regnskabstal i regnskabsåret.
År 2011
År 2010
År 2009
År 2008
Kr. pr. elev
Fjordskolen
66.520
66.182
65.352
58.600
Maribo Skole
64.767
65.414
58.445
60.200
Nordvestskolen
66.262
72.906
75.061
60.900
Søndre Skole
66.026
67.557
65.903
58.000
Skoler, Lolland
Kommune
65.946
68.112
66.472
59.500
Side 95 af 165
2.2
Appendiks F
Nøgletal: Elevfravær
Viser elevfravær opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev. Opgørelsen af fravær er opdelt på sygdom,
ulovligt og ekstraordinært fravær.
Kilde: KMD elev, jf. skolernes månedlige indberetning i løbet af skoleåret.
Nøgletalselement
Beskrivelse
Sygdom
Fravær registreret som 'sygdom'
Ekstraord.
Fravær registreret som 'ekstraordinært fravær'
Ulovligt
Fravær registreret som 'ulovligt fravær'
Elevfravær: Skoleåret 2011/12
Sygdom
Ekstraord.
Ulovligt
Sum
Dage pr. elev
10,03
2,49
6,57
19,09
Maribo Skole
8,55
2,78
2,73
14,06
Nordvestskolen
8,02
3,10
3,08
14,20
Søndre Skole
7,17
2,41
2,68
12,26
Skoler, Lolland
Kommune
7,92
2,58
3,65
14,15
Fjordskolen
%
Fjordskolen
53
13
34
100
Maribo Skole
61
20
19
100
Nordvestskolen
56
22
22
100
Søndre Skole
58
20
22
100
Skoler, Lolland
Kommune
56
18
26
100
Sygdom
Ekstraord.
Ulovligt
Sum
Dage pr. elev
Fjordskolen
9,30
2,70
5,60
17,60
Maribo Skole
7,17
3,01
3,14
13,32
Nordvestskolen
9,17
3,36
2,93
15,46
Søndre Skole
8,44
2,46
2,81
13,71
Skoler, Lolland
Kommune
8,52
2,88
3,62
15,02
%
Fjordskolen
53
15
32
100
Maribo Skole
54
23
24
100
Nordvestskolen
59
22
19
100
Søndre Skole
62
18
20
100
Skoler, Lolland
Kommune
57
19
24
100
Side 96 af 165
Appendiks F
Sygdom
Ekstraord.
Ulovligt
Sum
Dage pr. elev
Fjordskolen
9,60
2,30
5,00
16,90
Maribo Skole
7,09
2,86
3,24
13,19
Nordvestskolen
9,12
3,08
3,81
16,01
Søndre Skole
8,55
2,74
4,94
16,23
Skoler, Lolland
Kommune
8,59
2,75
4,25
15,59
%
Fjordskolen
57
14
30
100
Maribo Skole
54
22
25
100
Nordvestskolen
57
19
24
100
Søndre Skole
53
17
30
100
Skoler, Lolland
Kommune
55
18
27
100
Sygdom
Ekstraord.
Ulovligt
Sum
Dage pr. elev
Fjordskolen
8,54
1,97
4,37
14,88
Maribo Skole
7,31
2,19
2,56
12,06
Nordvestskolen
8,50
2,55
3,19
14,24
Søndre Skole
8,71
2,21
3,39
14,31
Skoler, Lolland
Kommune
8,27
2,23
3,38
13,88
%
Fjordskolen
57
13
29
100
Maribo Skole
61
18
21
100
Nordvestskolen
60
18
22
100
Søndre Skole
61
15
24
100
Skoler, Lolland
Kommune
60
16
24
100
Side 97 af 165
2.3
Appendiks F
Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer
Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre.
UVM´s tal for skoler i DK registreres ikke længere
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Elever pr. computer
Fjordskolen
2,06
3,03
1,70
3,24
Maribo Skole
1,19
1,61
2,22
2,21
Nordvestskolen
1,63
2,47
2,04
3,50
Søndre Skole
2,02
2,29
2,52
1,66
Skoler, Lolland
Kommune
1,66
2,29
2,05
2,49
Side 98 af 165
2.4
Appendiks F
Nøgletal: Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i normalklasser
Udgifter til undervisningsmidler pr. elev. eksl. bibliotek og EDB.
Regnskabstal i regnskabsåret.
År 2011
År 2010
År 2009
År 2008
Kr. pr. elev
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
842
814
940
1.063
1.459
942
1.215
1.395
681
1.078
1.316
1.238
1.038
753
1.205
1.022
984
899
1.114
1.173
Side 99 af 165
2.5
Appendiks F
Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning
Viser andelen af lærernes bruttoarbejdstid anvendt til undervisning (ekskl. ledere, børnehaveklasseledere og
pædagoger).
Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/9.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Pct.
Fjordskolen
37,9
36,7
36,2
36,8
Maribo Skole
35,6
34,9
33,7
36,2
Nordvestskolen
33,2
33,4
31,6
33,9
Søndre Skole
34,6
32,8
34,0
35,9
Skoler, Lolland
Kommune
35,5
34,6
34,2
35,7
Side 100 af 165
2.6
Appendiks F
Nøgletal: Lærernes sygefravær
Gennemsnitlig sygefravær for lærerne opgjort i pct. af arbejdstid.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Pct.
Fjordskolen
3,99
6,90
Maribo Skole
8,38
4,71
Nordvestskolen
3,79
7,90
Søndre Skole
4,36
4,48
Skoler, Lolland
Kommune
5,12
6,11
Side 101 af 165
2.7
Appendiks F
Nøgletal: Andel af bevilgede skoleudsættelser til 0.klasse opgjort i %
Skoleudsatte elever - beregnet i % - i forhold til indskrevne elever i folkeskolen i 0.kl. pr. 5/9 i skoleåret.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Pct.
Fjordskolen
9,3
7,9
Maribo Skole
7,7
4,4
12,8
3,5
Søndre Skole
4,7
12,1
Skoler, Lolland
Kommune
9,0
6,9
Nordvestskolen
Side 102 af 165
2.8
Appendiks F
Nøgletal: Andel af omgængere i 0.klasse i %
Andel af omgængere i 0. klasse (fra aktuelt skoleår til efterfølgende skoleår - elevtal pr. sidste skoledag)
opgjørt i %
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Pct.
Fjordskolen
5,7
9,4
Maribo Skole
5,5
1,3
Nordvestskolen
1,3
4,1
Søndre Skole
0,0
0,0
Skoler, Lolland
Kommune
4,2
4,0
Side 103 af 165
Appendiks F
3.
Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand
3.1
Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klassetrin
Angiver antallet af specialklasseelever på hvert enkelt klassetrin.
Antal specialklasseelever pr. klassetrin: Skoleåret 2011/12
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Elever
Fjordskolen
0
0
0
0
0
0
0
Maribo Skole
0
0
0
0
0
0
0
Nordvestskolen
0
0
0
0
0
11
6
Søndre Skole
0
5
0
0
0
5
0
Sum
0
5
0
0
0
16
6
Anden
klassetrin
10. kl. sammensætn.
Sum
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Elever
Fjordskolen
0
0
0
0
22
22
Maribo Skole
0
0
0
0
108
108
10
4
6
0
14
51
0
0
0
0
0
10
10
4
6
0
144
191
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
1
Nordvestskolen
Søndre Skole
Sum
0. kl.
1. kl.
Elever
Fjordskolen
1
0
0
0
3
1
Maribo Skole
0
1
2
2
1
0
0
Nordvestskolen
0
0
7
5
1
1
12
Søndre Skole
1
0
1
5
2
0
4
Sum
2
1
10
12
7
2
17
Anden
klassetrin
Sum
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Elever
Fjordskolen
0
1
0
0
43
50
Maribo Skole
0
0
0
0
114
120
Nordvestskolen
0
15
6
0
0
47
Søndre Skole
1
1
2
0
0
17
Sum
1
17
8
0
157
234
Side 104 af 165
Appendiks F
0. kl.
1. kl.
2. kl.
4. kl.
5. kl.
Anden
klassetrin
Sum
3. kl.
6. kl.
Elever
Fjordskolen
Maribo Skole
18
Nordvestskolen
Søndre Skole
Sum
18
7. kl.
8. kl.
9. kl.
Elever
17
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
16
5
16
5
43
131
45
6
Søndre Skole
Sum
26
131
23
13
13
170
232
4. kl.
5. kl.
6. kl.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
Elever
Fjordskolen
Maribo Skole
0
1
14
6
8
19
17
Nordvestskolen
0
0
9
10
0
0
5
2
1
18
9
19
22
Anden
klassetrin
Sum
Søndre Skole
Sum
0
7. kl.
1
8. kl.
23
9. kl.
Elever
7
12
19
17
22
5
Nordvestskolen
9
0
6
0
Søndre Skole
3
Fjordskolen
Maribo Skole
Sum
31
17
35
17
33
52
128
0
39
10
16
43
235
Side 105 af 165
3.2
Appendiks F
Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand
Viser timer til specialpædagogisk bistand pr. elev i specialklasser, der modtager specialpædagogisk bistand.
Kilde: Hver enkelt skole elever pr. 5/9.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Timer pr. elev
Fjordskolen
382,6
426,0
350,2
415,0
Maribo Skole
197,3
189,2
171,5
173,7
Nordvestskolen
452,7
231,3
218,2
400,0
Søndre Skole
439,8
227,6
346,2
515,9
Skoler, Lolland
Kommune
299,5
251,8
227,1
310,7
Side 106 af 165
Appendiks F
4.
Nøgletalssamling: Dansk som andetsprog (DAS)
4.1
Nøgletal: Elever, der modtager undervisning i DAS
Viser antal tosprogede elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog (DAS).
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Elever
Fjordskolen
57
40
29
72
Maribo Skole
39
48
33
27
Nordvestskolen
0
0
0
0
Søndre Skole
0
0
0
4
96
88
62
103
Sum
Side 107 af 165
4.2
Appendiks F
Nøgletal: Timer til undervisning i DAS
Viser timer til undervisning i dansk som andetsprog (DAS) pr. elev, der modtager undervisning i DAS.
Kilde: Hver enkelt skole
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Timer pr. elev
Fjordskolen
39,2
22,5
51,7
15,2
Maribo Skole
45,9
29,2
46,4
56,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
57,5
41,9
26,2
48,8
27,6
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 108 af 165
Appendiks F
5.
Nøgletalssamling: Undervisningstimetal
5.1
Nøgletal: Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin
Viser pr. klassetrin det gennemsnitlige planlagte årlige undervisningstimetal (60 minutter) pr. spor, jf. lovens
§ 16.
Tallene under "UVM, vejledende" og "UVM, mindstekrav" viser hhv. vejledende undervisningstimetal og
mindste undervisningstimetal jf. Undervisningsministeriet, Bekendtgørelse om undervisningstimetal i
folkeskolen af 15. november 2006.
Bemærk:
a) Mindste undervisningstimetal for 1.-3. klassetrin, 4-6. klassetrin og 7.-9. klassetrin er angivet samlet for
tre klassetrin og vises under hhv. 3. kl., 6. kl. og 9. kl.
b) I bekendtgørelsen fra UVM er der ikke angivet vejledende undervisningstimetal for 0. kl. og for 10. kl.
For at kunne sammenligne summerne 0.-10. kl. har Lolland Kommune valgt at benytte "UVM, mindstekrav"
0. kl. og 10. kl. for hhv. "UVM, vejledende" 0. kl. og 10. kl.
Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin: Skoleåret 2011/12
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Timer
Fjordskolen
810,0
810,0
810,0
810,0
810,0
840,0
840,0
Maribo Skole
810,0
830,0
825,0
830,0
840,0
860,0
855,0
Nordvestskolen
810,0
810,0
810,0
810,0
817,5
850,0
860,0
Søndre Skole
810,0
810,0
810,0
810,0
810,0
840,0
860,0
Gns.
810,0
815,0
813,8
815,0
819,4
847,5
853,8
UVM, vejledende
600,0
690,0
712,5
802,5
802,5
832,5
UVM, mindstekrav
600,0
7. kl.
2.150,0
8. kl.
9. kl.
10. kl.
840,0
2.290,0
Sum
Timer
Fjordskolen
870,0
990,0
930,0
870,0
9.390,0
Maribo Skole
930,0
990,0
1.050,0
1.170,0
9.990,0
Nordvestskolen
870,0
990,0
990,0
8.617,5
Søndre Skole
930,0
1.050,0
1.035,0
8.765,0
Gns.
900,0
1.005,0
1.001,3
1.020,0
9.700,6
UVM, vejledende
870,0
990,0
930,0
840,0
8.910,0
2.520,0
840,0
8.400,0
UVM, mindstekrav
Side 109 af 165
Appendiks F
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Timer
Fjordskolen
810,0
810,0
810,0
810,0
810,0
840,0
840,0
Maribo Skole
810,0
810,0
810,0
810,0
810,0
840,0
840,0
Nordvestskolen
810,0
810,0
810,0
810,0
825,0
828,0
888,0
Søndre Skole
810,0
810,0
810,0
810,0
780,0
840,0
840,0
Gns.
810,0
810,0
810,0
810,0
806,3
837,0
852,0
UVM, vejledende
600,0
690,0
712,5
802,5
802,5
832,5
UVM, mindstekrav
600,0
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
840,0
2.290,0
2.150,0
Sum
Timer
Fjordskolen
870,0
990,0
930,0
990,0
9.510,0
Maribo Skole
940,0
1.020,0
1.057,5
1.170,0
9.917,5
Nordvestskolen
885,0
990,0
930,0
0,0
8.586,0
Søndre Skole
840,0
930,0
930,0
0,0
8.400,0
Gns.
883,8
982,5
961,9
540,0
9.103,4
UVM, vejledende
870,0
990,0
930,0
840,0
8.910,0
2.520,0
840,0
8.400,0
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
UVM, mindstekrav
0. kl.
1. kl.
2. kl.
Timer
Fjordskolen
810,0
710,0
735,0
820,0
810,0
840,0
840,0
Maribo Skole
810,0
810,0
810,0
810,0
810,0
810,0
840,0
Nordvestskolen
810,0
810,0
780,0
810,0
815,0
830,0
870,0
Søndre Skole
810,0
800,0
800,0
810,0
830,0
900,0
900,0
Gns.
810,0
782,5
781,3
812,5
816,3
845,0
862,5
UVM, vejledende
600,0
690,0
712,5
802,5
802,5
832,5
UVM, mindstekrav
600,0
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
840,0
2.230,0
2.150,0
Sum
Timer
Fjordskolen
870,0
990,0
930,0
990,0
9.345,0
Maribo Skole
915,0
1.005,0
1.005,0
1.170,0
9.795,0
Nordvestskolen
945,0
1.055,0
1.005,0
Søndre Skole
870,0
1.050,0
990,0
Gns.
900,0
1.025,0
982,5
1.080,0
9.697,5
UVM, vejledende
870,0
990,0
930,0
840,0
8.910,0
2.520,0
840,0
8.340,0
UVM, mindstekrav
8.730,0
8.760,0
Side 110 af 165
Appendiks F
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Timer
810,0
810,0
810,0
810,0
810,0
840,0
840,0
1.005,0
1.005,0
870,0
990,0
1.080,0
1.012,5
855,0
Nordvestskolen
810,0
810,0
830,0
860,0
840,0
900,0
890,0
Søndre Skole
810,0
810,0
810,0
810,0
840,0
900,0
900,0
Gns.
858,8
858,8
830,0
867,5
892,5
913,1
871,3
UVM, vejledende
600,0
690,0
712,5
802,5
802,5
802,5
UVM, mindstekrav
600,0
Fjordskolen
Maribo Skole
7. kl.
2.150,0
8. kl.
9. kl.
10. kl.
840,0
2.230,0
Sum
Timer
870,0
990,0
930,0
1.035,0
1.125,0
1.110,0
1.530,0
11.617,5
Nordvestskolen
906,0
1.086,0
1.010,0
0,0
8.942,0
Søndre Skole
900,0
990,0
930,0
0,0
8.700,0
Gns.
927,8
1.047,8
995,0
510,0
9.572,4
UVM, vejledende
870,0
990,0
930,0
840,0
8.880,0
2.520,0
840,0
8.340,0
Fjordskolen
Maribo Skole
UVM, mindstekrav
8.520,0
Side 111 af 165
5.2
Appendiks F
Nøgletal: Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin
Viser pr. klassetrin det planlagte årlige undervisningstimetal (60 minutter), jf. lovens § 16.
Tallene er beregnet for hvert klassetrin ved at gange "det planlagte årlige undervisningstimetal pr. spor" med
"antal spor".
Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin: Skoleåret 2011/12
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Timer
Fjordskolen
4.050
4.050
4.050
3.240
4.050
4.200
5.040
Maribo Skole
2.430
2.490
3.300
2.490
3.360
2.580
3.420
Nordvestskolen
4.050
4.050
4.050
4.050
4.088
3.400
4.300
Søndre Skole
3.240
3.240
3.240
3.240
3.240
4.200
3.440
13.770
13.830
14.640
13.020
14.738
14.380
16.200
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Timer
Fjordskolen
4.350
4.950
4.650
1.740
44.370
Maribo Skole
2.790
2.970
4.200
3.510
33.540
Nordvestskolen
3.480
3.960
3.960
Søndre Skole
2.790
3.150
4.140
13.410
15.030
16.950
5.250
151.218
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Sum
39.388
33.920
0. kl.
1. kl.
Timer
Fjordskolen
4.050
4.050
3.240
4.050
4.050
5.040
5.040
Maribo Skole
2.430
3.240
2.430
3.240
3.240
3.360
2.520
Nordvestskolen
4.050
4.050
4.050
4.050
4.950
4.140
4.440
Søndre Skole
3.240
3.240
3.240
3.240
3.900
3.360
3.360
13.770
14.580
12.960
14.580
16.140
15.900
15.360
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Timer
Fjordskolen
4.350
3.960
5.580
2.970
46.380
Maribo Skole
2.820
4.080
4.230
2.340
33.930
Nordvestskolen
3.540
3.960
4.650
0
41.880
Søndre Skole
3.360
3.720
3.720
0
34.380
14.070
15.720
18.180
5.310
156.570
Sum
Side 112 af 165
Appendiks F
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Timer
Fjordskolen
4.050
2.850
4.440
4.860
4.860
5.040
5.040
Maribo Skole
3.240
2.430
3.240
3.240
3.240
2.430
2.520
Nordvestskolen
4.860
5.670
3.900
4.860
4.890
3.320
4.350
Søndre Skole
4.050
3.210
3.990
4.050
4.170
4.500
4.500
16.200
14.160
15.570
17.010
17.160
15.290
16.410
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Timer
Fjordskolen
4.350
5.940
4.650
1.980
48.060
Maribo Skole
4.620
5.040
4.170
3.510
37.680
Nordvestskolen
3.780
5.275
6.030
Søndre Skole
4.320
5.250
3.960
17.070
21.505
18.810
5.490
174.675
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
Sum
46.935
42.000
0. kl.
1. kl.
Timer
Fjordskolen
3.240
4.860
4.860
4.860
4.860
5.040
5.040
Maribo Skole
3.210
4.020
3.600
4.320
3.330
3.180
4.260
Nordvestskolen
5.670
4.050
4.980
5.160
4.200
4.500
5.340
Søndre Skole
4.050
3.850
3.850
4.000
4.200
4.500
4.500
16.170
16.780
17.290
18.340
16.590
17.220
19.140
7. kl.
8. kl.
9. kl.
10. kl.
Sum
Sum
Timer
Fjordskolen
5.220
5.940
5.580
Maribo Skole
5.160
5.610
5.460
3.060
45.210
Nordvestskolen
4.530
5.430
5.610
0
49.470
Søndre Skole
4.950
5.850
5.350
0
45.100
19.860
22.830
22.000
3.060
189.280
Sum
49.500
Side 113 af 165
5.3
Appendiks F
Nøgletal: Andel gennemførte timer
Viser andel af planlagt undervisningstimetal, som skolen har gennemført.
Andel = (Planlagte undervisningstimetal - Fri timer) / (Planlagte undervisningstimetal) * 100 %
Fri timer: Timer (60. min), hvor eleverne er blevet givet fri, og eleverne har fået lov til at forlade skolen.
"Arbejder selv" betragtes i denne sammenhæng som undervisning.
Kilde: Planlagt undervisningstimetal (60 min.) fra UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/9.Hver enkelt
skole har opgivet det samlede antal 'fri timer'.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Pct.
Fjordskolen
99,6
99,5
99,1
99,3
Maribo Skole
99,4
99,5
99,7
98,0
Nordvestskolen
99,7
99,5
99,8
99,5
Søndre Skole
99,7
99,8
99,2
99,2
Skoler, Lolland
Kommune
99,6
99,6
99,5
99,0
Side 114 af 165
Appendiks F
6.
Nøgletalssamling: Linjefagskompetence
6.1
Nøgletal: Undervisning med liniefagskompetence
Viser i hvilket omfang den planlagte undervisning varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller
kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.
Tilsvarende kompetencer: Årskurser på DLH og efter og videreuddannelse, faglig uddannelse
(tømre/snedker, sanger, civilingeniør, cand. mag og lign.), mere end 5 års undervisningserfaring i det
pågældende fag.
Nøgletalselement
Beskrivelse
Linjefag eller tilsvarende
Det samlede antal timer undervisning med linjefagskompetence eller tilsvarende
kompetencer i faget
Anden
Det samlede antal timer undervisning med anden kompetence (uden liniefags- eller
tilsvarende kompetencer) i faget
Undervisning med liniefagskompetence: Skoleåret 2011/12
Linjefag eller
tilsvarende
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
47.820
2.100
49.920
Maribo Skole
27.754
10.216
37.970
Nordvestskolen
28.836
8.651
37.487
Søndre Skole
29.966
5.144
35.110
134.376
26.111
160.487
Sum
%
Fjordskolen
95,8
4,2
100,0
Maribo Skole
73,1
26,9
100,0
Nordvestskolen
76,9
23,1
100,0
Søndre Skole
85,3
14,7
100,0
Fordeling af sum
83,7
16,3
100,0
Linjefag eller
tilsvarende
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
60.411
3.833
64.244
Maribo Skole
32.586
8.371
40.957
Nordvestskolen
35.839
9.385
45.224
Søndre Skole
28.371
6.245
34.616
157.207
27.834
185.041
Sum
Side 115 af 165
Appendiks F
Linjefag eller
tilsvarende
Anden
Sum
%
Fjordskolen
94,0
6,0
100,0
Maribo Skole
79,6
20,4
100,0
Nordvestskolen
79,2
20,8
100,0
Søndre Skole
82,0
18,0
100,0
Fordeling af sum
85,0
15,0
100,0
Linjefag eller
tilsvarende
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
53.760
4.590
58.350
Maribo Skole
35.771
7.305
43.076
Nordvestskolen
38.700
5.910
44.610
Søndre Skole
43.260
3.510
46.770
171.491
21.315
192.806
Sum
%
Fjordskolen
92,1
7,9
100,0
Maribo Skole
83,0
17,0
100,0
Nordvestskolen
86,8
13,2
100,0
Søndre Skole
92,5
7,5
100,0
Fordeling af sum
88,9
11,1
100,0
Linjefag eller
tilsvarende
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
48.598
9.714
58.312
Maribo Skole
45.601
1.680
47.281
Nordvestskolen
54.565
4.974
59.539
Søndre Skole
44.295
3.411
47.706
193.059
19.779
212.838
Sum
%
Fjordskolen
83,3
16,7
100,0
Maribo Skole
96,4
3,6
100,0
Nordvestskolen
91,6
8,4
100,0
Søndre Skole
92,8
7,2
100,0
Fordeling af sum
90,7
9,3
100,0
Side 116 af 165
6.2
Appendiks F
Nøgletal: Specialundervisning med liniefagskompetence
Viser i hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte,
varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse.
Tilsvarende kompetencer: Årskurser på DLH og efter og videreuddannelse.
Nøgletalselement
Beskrivelse
Linjefag
Det samlede antal timer specialundervisning med linjefagskompetence eller
tilsvarende kompetencer i specialpædagogik
Anden
Det samlede antal timer specialundervisning med anden kompetence (uden
liniefags- eller tilsvarende kompetencer) i specialpædagogik
Specialundervisning med liniefagskompetence: Skoleåret 2011/12
Linjefag
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
12.098
2.180
14.278
Maribo Skole
23.978
7.446
31.424
Nordvestskolen
6.330
5.087
11.417
Søndre Skole
1.649
0
1.649
44.055
14.713
58.768
Sum
%
Fjordskolen
84,7
15,3
100,0
Maribo Skole
76,3
23,7
100,0
Nordvestskolen
55,4
44,6
100,0
100,0
0,0
100,0
75,0
25,0
100,0
Søndre Skole
Fordeling af sum
Linjefag
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
20.873
1.378
22.251
Maribo Skole
22.519
448
22.967
Nordvestskolen
7.317
3.207
10.524
Søndre Skole
5.940
3.603
9.543
56.649
8.636
65.285
Sum
%
Fjordskolen
93,8
6,2
100,0
Maribo Skole
98,0
2,0
100,0
Nordvestskolen
69,5
30,5
100,0
Søndre Skole
62,2
37,8
100,0
Fordeling af sum
86,8
13,2
100,0
Side 117 af 165
Appendiks F
Linjefag
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
12.870
4.410
17.280
Maribo Skole
15.315
2.313
17.628
Nordvestskolen
15.280
2.580
17.860
6.870
2.790
9.660
50.335
12.093
62.428
Søndre Skole
Sum
%
Fjordskolen
74,5
25,5
100,0
Maribo Skole
86,9
13,1
100,0
Nordvestskolen
85,6
14,4
100,0
Søndre Skole
71,1
28,9
100,0
Fordeling af sum
80,6
19,4
100,0
Linjefag
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
11.992
6.122
18.114
Maribo Skole
13.545
2.500
16.045
Nordvestskolen
10.488
2.186
12.674
Søndre Skole
11.306
1.536
12.842
Sum
47.331
12.344
59.675
%
Fjordskolen
66,2
33,8
100,0
Maribo Skole
84,4
15,6
100,0
Nordvestskolen
82,8
17,2
100,0
Søndre Skole
88,0
12,0
100,0
Fordeling af sum
79,3
20,7
100,0
Side 118 af 165
6.3
Appendiks F
Nøgletal: DAS-undervisning med liniefagskompetence
Viser i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i
dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.
Tilsvarende kompetencer: Efter og videreuddannelse eller arbejdet med undervisning af
flygtninge/indvandre.
Nøgletalselement
Beskrivelse
Linjefag
Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med
linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer
Anden
Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med anden
kompetence (uden liniefags- eller tilsvarende kompetencer)
DAS-undervisning med liniefagskompetence: Skoleåret 2011/12
Linjefag
Anden
Sum
Timer
840
0
840
1.079
345
1.424
Nordvestskolen
0
0
0
Søndre Skole
0
0
0
1.919
345
2.264
Fjordskolen
Maribo Skole
Sum
%
Fjordskolen
Maribo Skole
100,0
0,0
100,0
75,8
24,2
100,0
84,8
15,2
100,0
Nordvestskolen
Søndre Skole
Fordeling af sum
Linjefag
Anden
Sum
Timer
900
0
900
1.403
0
1.403
Nordvestskolen
0
0
0
Søndre Skole
0
0
0
2.303
0
2.303
Fjordskolen
Maribo Skole
Sum
%
Fjordskolen
100,0
0,0
100,0
Maribo Skole
100,0
0,0
100,0
100,0
0,0
100,0
Nordvestskolen
Søndre Skole
Fordeling af sum
Side 119 af 165
Appendiks F
Linjefag
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
1.500
0
1.500
Maribo Skole
1.552
0
1.552
Nordvestskolen
0
0
0
Søndre Skole
0
0
0
3.052
0
3.052
Sum
%
Fjordskolen
100,0
0,0
100,0
Maribo Skole
100,0
0,0
100,0
100,0
0,0
100,0
Nordvestskolen
Søndre Skole
Fordeling af sum
Linjefag
Anden
Sum
Timer
Fjordskolen
1.500
0
1.500
Maribo Skole
1.514
0
1.514
0
0
0
750
0
750
3.764
0
3.764
Nordvestskolen
Søndre Skole
Sum
%
Fjordskolen
100,0
0,0
100,0
Maribo Skole
100,0
0,0
100,0
Søndre Skole
100,0
0,0
100,0
Fordeling af sum
100,0
0,0
100,0
Nordvestskolen
Side 120 af 165
Appendiks F
7.
Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling
7.1
Nøgletal: Udgifter til efteruddannelse af lærere
Viser de gennemsnitlige udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere pr. lærer.
Udgifterne indeholder kursus timer, øvrige timer, transport, kursusafgifter mv.
Timesatsen kr. 230 er benyttet ved omregning af lærernes timerforbrug til beløb.
Kilde: Hver enkelt skole har opgivet antal lærere, antal kursustimer og øvrige timer, udgifter til transport,
samt udgifter til kursusafgifter mv.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Kr. pr. lærer
Fjordskolen
17.507
18.108
9.129
Maribo Skole
18.664
14.795
12.311
9.322
Nordvestskolen
19.968
17.854
11.189
13.131
Søndre Skole
18.193
16.602
7.104
8.167
Skoler, Lolland
Kommune
18.555
16.824
10.006
10.439
10.701
Side 121 af 165
Appendiks F
8.
Nøgletalssamling: Henvisning til specialklasser og specialskoler
8.1
Nøgletal: Elever henvist til specialklasser og specialskoler
Viser antal elever henvist til henholdsvis undervisning i specialklasser/specialskoler, regionernes
undervisningstilbud, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.
Kilde: Støttesektoren
Nøgletalselement
Beskrivelse
Eget skolevæsen
Antal elever henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler
inden for kommunens eget skolevæsen
Andre kommuners
skolevæsen
Antal elever henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser og specialskoler i
andre kommuners skolevæsener
Regionerne
Antal elever henvist til regionernes undervisningstilbud
Dagbehandlingstilbud
Antal elever henvist til dagbehandlingstilbud
Anbringelsessteder
Antal elever henvist til anbringelsessteder
Elever henvist til specialklasser og specialskoler: Skoleåret 2011/12
Eget
skolevæsen
Andre
kommuners
skolevæsen
Regionerne
Dagbehandlin
gstilbud
Anbringelses
steder
Sum
Elever
Skoler, Lolland
Kommune
407
19
461
0,9
4,1
100,0
Regionerne
Dagbehandlin
gstilbud
31
4
%
Skoler, Lolland
Kommune
88,3
6,7
Eget
skolevæsen
Andre
kommuners
skolevæsen
Anbringelses
steder
Sum
Elever
Skoler, Lolland
Kommune
440
25
508
0,8
4,9
100,0
Regionerne
Dagbehandlin
gstilbud
39
4
%
Skoler, Lolland
Kommune
86,6
7,7
Eget
skolevæsen
Andre
kommuners
skolevæsen
Anbringelses
steder
Sum
Elever
Skoler, Lolland
Kommune
437
43
5
27
512
Side 122 af 165
Appendiks F
Eget
skolevæsen
Andre
kommuners
skolevæsen
Regionerne
Dagbehandlin
gstilbud
Anbringelses
steder
Sum
%
Skoler, Lolland
Kommune
85,4
8,4
1,0
5,3
Regionerne
Dagbehandlin
gstilbud
100,0
Eget
skolevæsen
Andre
kommuners
skolevæsen
Anbringelses
steder
Sum
Elever
Skoler, Lolland
Kommune
474
84
558
15,1
100,0
%
Skoler, Lolland
Kommune
84,9
Side 123 af 165
8.2
Appendiks F
Nøgletal: Udgifter til specialundervisning
Viser udgifter til specialundervisning pr. elev i specialklasser og specialskoler i Lolland Kommune
Kilde: Hver enkelt skole pr. 5/9.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Kr. pr. elev
Fjordskolen
153.364
256.465
Maribo Skole
274.657
271.454
Nordvestskolen
268.372
196.200
Søndre Skole
240.200
259.750
Skoler, Lolland
Kommune
257.204
248.184
Side 124 af 165
8.3
Appendiks F
Nøgletal: Udgifter til specialkørsel
Viser udgifter til specialkørsel pr. elev i specialklasser, der modtager specialpædagogisk bistand.
Kilde: Hver enkelt skole pr. 5/9.
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Kr. pr. elev
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
21.213
20.286
Side 125 af 165
Appendiks F
9.
Nøgletalssamling: Obligatoriske tests
9.1
Nøgletal: Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Afkodning
Resultatfordeling, Obligatorisk test, 2. klasse, Dansk/læsning - Afkodning
Opgaverne tester elevens færdighed i at identificere skrevne ord og bogstaver, for eksempel ved at eleven
skal identificere og adskille ord i en kæde af sammenskrevne ord, eller ved at eleven læser et ord og skal
udpege et tilsvarende billede blandt fire til fem mulige. Eleven kan godt være dygtig til at afkode uden at
kunne forstå tekstens indhold og mening.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
En del under gennemsnittet.
Resultat 1-10.
2
Under gennemsnittet.
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
En del over gennemsnittet.
Resultat 91-100.
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Afkodning: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
28,1
25,8
18,0
25,8
2,2
Maribo Skole
24,0
38,7
17,3
20,0
0,0
Nordvestskolen
20,0
36,4
18,8
23,5
1,1
Søndre Skole
17,1
30,0
20,0
27,1
5,7
Skoler, Lolland
Kommune
22,6
32,6
18,5
24,1
2,2
3
4
5
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Afkodning: Skoleåret 2010/11
1
2
Pct.
Fjordskolen
26,9
37,3
16,4
19,4
0,0
Maribo Skole
17,0
28,8
20,3
32,2
1,7
Nordvestskolen
23,2
35,8
21,1
20,0
0,0
Søndre Skole
20,6
14,7
20,6
42,6
1,5
Skoler, Lolland
Kommune
22,1
29,8
19,7
27,7
0,7
Side 126 af 165
9.2
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Samlet vurdering
Resultatfordeling, obligatorisk test, 2. klasse, Dansk/læsning.
Samlet vurdering: Gennemsnittet af 'Sprogforståelse', 'Afkodning' og 'Tekstforståelse'.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Samlet vurdering: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
21,3
28,1
34,8
15,7
0,0
Maribo Skole
10,7
40,0
38,7
10,6
0,0
Nordvestskolen
16,4
30,5
36,4
16,4
0,0
Søndre Skole
11,4
27,1
34,3
24,3
2,9
Skoler, Lolland
Kommune
15,4
31,3
36,1
16,6
0,6
3
4
5
1
2
Pct.
Fjordskolen
20,9
38,8
23,9
14,9
1,5
Maribo Skole
13,6
23,7
30,5
30,5
1,7
Nordvestskolen
18,9
29,5
33,7
14,7
3,2
Søndre Skole
10,3
17,6
45,6
25,0
1,5
Skoler, Lolland
Kommune
16,3
27,7
33,6
20,4
2,0
Side 127 af 165
9.3
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Sprogforståelse
Resultatfordeling, obligatorisk test, 2. klasse, Dansk/læsning - Sprogforståelse
En helt central komponent i sprogforståelse er ordkendskab. Testen omfatter opgaver, der afdækker elevens
ordkendskab på flere niveauer. Det kan for eksempel ske ved, at eleven skal finde og matche et billede med
et ord. I andre opgaver fokuseres der på elevernes opmærksomhed på sprogets form, for eksempel kendskab
til homonymer eller sprogbrug, for eksempel kendskab til faste vendinger. Eleven kan godt have en god
sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Sprogforståelse: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
23,6
25,8
33,7
11,2
5,6
Maribo Skole
26,7
26,7
30,6
14,7
1,3
Nordvestskolen
18,8
23,5
37,6
17,6
2,3
Søndre Skole
17,1
15,7
38,6
21,4
7,1
Skoler, Lolland
Kommune
21,6
23,2
35,1
16,0
4,1
3
4
5
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Sprogforståelse: Skoleåret 2010/11
1
2
Pct.
Fjordskolen
28,4
26,9
23,9
14,9
6,0
Maribo Skole
17,0
23,7
30,5
20,3
8,5
Nordvestskolen
22,1
25,3
34,7
11,6
6,3
Søndre Skole
13,2
13,2
36,8
19,1
17,7
Skoler, Lolland
Kommune
20,4
22,5
31,8
16,0
9,3
Side 128 af 165
9.4
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Tekstforståelse
Resultatfordeling, obligatorisk test, 2. klasse, Dansk/læsning - Tekstforståelse
Opgaverne tester elevens færdigheder i forståelse af skrevne tekster. Nogle af opgaverne tester, om eleven
kan indhente konkrete informationer i en given tekst, andre tester, om eleven for eksempel kan drage
følgeslutninger eller danne indre forestillingsbilleder. I opgaverne skal eleven enten svare på spørgsmål, der
knytter sig til et tekststykke, eller vælge det ord blandt fire mulige, som passer bedst ind i
tekstsammenhængen
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Tekstforståelse: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
23,6
25,8
28,1
20,2
2,2
Maribo Skole
18,7
34,7
24,0
21,3
1,3
Nordvestskolen
22,3
30,5
25,8
20,0
1,1
Søndre Skole
10,0
34,3
27,1
24,3
4,3
Skoler, Lolland
Kommune
19,1
31,0
26,4
21,3
2,2
3
4
5
Obl. test, 2. kl., Dansk/læsning - Tekstforståelse: Skoleåret 2010/11
1
2
Pct.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
22,4
38,8
17,9
17,9
3,0
8,5
30,5
25,4
32,2
3,4
22,1
27,4
26,3
20,0
4,2
8,8
38,2
28,0
20,6
4,4
16,3
33,2
24,6
22,1
3,8
Side 129 af 165
9.5
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 3. kl., Matematik - Samlet vurdering
Resultatfordeling, obligatorisk test, 3. klasse, Matematik.
Samlet vurdering: Gennemsnittet af 'Tal og algebra', 'Geometri' og 'Matematik i anvendelse'.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 3. kl., Matematik - Samlet vurdering: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
14,3
42,9
27,3
15,6
0,0
7,9
28,6
23,8
36,5
3,2
12,1
34,1
24,4
29,2
0,0
9,7
21,0
45,2
22,6
1,6
11,3
32,4
29,6
25,7
1,0
3
4
5
1
2
Pct.
9,2
32,7
40,8
17,3
0,0
Maribo Skole
26,4
25,0
31,9
13,9
2,8
Nordvestskolen
13,6
40,9
27,3
14,8
3,4
6,7
26,7
45,3
20,0
1,3
13,5
31,8
36,3
16,6
1,8
Fjordskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 130 af 165
9.6
Appendiks F
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
1
2
3
4
5
Pct.
9,0
36,0
36,0
16,9
2,2
Maribo Skole
23,6
43,0
16,7
13,9
2,8
Nordvestskolen
16,8
39,7
28,9
14,4
0,0
Søndre Skole
18,3
33,8
36,6
9,9
1,4
Skoler, Lolland
Kommune
16,5
38,1
29,8
14,0
1,6
3
4
5
Fjordskolen
1
2
Pct.
11,6
23,2
31,6
30,5
3,2
9,7
37,5
34,7
18,1
0,0
Nordvestskolen
10,6
24,2
46,3
18,9
0,0
Søndre Skole
15,0
25,3
37,9
19,5
2,3
Skoler, Lolland
Kommune
11,8
26,9
37,8
22,1
1,4
Fjordskolen
Maribo Skole
Side 131 af 165
9.7
Appendiks F
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
11,5
36,5
32,3
17,7
2,1
Maribo Skole
23,6
27,3
25,5
20,0
3,6
Nordvestskolen
14,1
30,3
39,4
11,1
5,1
3,1
23,4
35,9
29,7
7,8
12,7
30,2
34,1
18,5
4,5
3
4
5
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
1
2
Pct.
Fjordskolen
15,5
32,0
41,2
9,3
2,1
Maribo Skole
17,6
33,3
33,3
10,5
5,3
Nordvestskolen
12,9
31,2
35,5
18,3
2,1
7,8
19,5
39,0
23,3
10,4
13,3
29,0
37,7
15,4
4,6
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 132 af 165
9.8
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 6. kl., Matematik - Samlet vurdering
Resultatfordeling, obligatorisk test, 6. klasse, Matematik.
Samlet vurdering: Gennemsnittet af 'Tal og algebra', 'Geometri' og 'Matematik i anvendelse'.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
1
2
3
4
5
Pct.
12,2
30,6
36,7
18,4
2,0
Maribo Skole
6,8
36,5
40,5
14,9
1,3
Nordvestskolen
8,1
28,3
48,5
14,1
1,0
Søndre Skole
8,3
23,3
45,0
20,0
3,3
Skoler, Lolland
Kommune
9,1
29,9
42,6
16,6
1,8
3
4
5
Fjordskolen
1
2
Pct.
Fjordskolen
7,2
40,2
33,0
16,5
3,1
Maribo Skole
3,6
35,7
48,2
12,5
0,0
12,6
31,6
35,8
18,9
1,1
Søndre Skole
7,7
33,3
39,7
16,7
2,6
Skoler, Lolland
Kommune
8,3
35,3
38,0
16,6
1,8
Nordvestskolen
Side 133 af 165
9.9
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 7. kl., Engelsk - Samlet vurdering
Resultatfordeling, obligatorisk test, 7. klasse, Engelsk.
Samlet vurdering: Gennemsnittet af 'Læsning', 'Ordforråd' og 'Sprog og sprogbrug'.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 7. kl., Engelsk - Samlet vurdering: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
15,5
29,8
40,5
11,9
2,4
Maribo Skole
25,0
25,0
33,8
13,3
2,9
Nordvestskolen
11,4
36,4
29,5
20,5
2,3
Søndre Skole
25,0
32,8
25,0
12,5
4,7
Skoler, Lolland
Kommune
18,4
31,1
32,8
14,8
2,9
3
4
5
Obl. test, 7. kl., Engelsk - Samlet vurdering: Skoleåret 2010/11
1
2
Pct.
Fjordskolen
14,0
34,0
26,0
21,0
5,0
Maribo Skole
10,8
32,4
29,7
25,7
1,4
Nordvestskolen
10,4
29,2
33,3
25,0
2,1
8,6
47,1
27,1
14,3
2,9
13,8
35,6
27,9
19,9
2,9
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 134 af 165
9.10
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 8. kl., Biologi - Samlet vurdering
Resultatfordeling, obligatorisk test, 8. klasse, Biologi.
Samlet vurdering: Gennemsnittet af 'Den levende organisme', 'Levende organismers samspil med hinanden
og deres omgivelser' og 'At bruge biologien'.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 8. kl., Biologi - Samlet vurdering: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
12,5
36,4
33,0
14,8
3,4
Maribo Skole
17,4
36,2
24,6
18,9
2,9
7,5
38,8
32,5
18,8
2,5
Søndre Skole
18,9
50,9
22,6
3,8
3,8
Skoler, Lolland
Kommune
13,4
39,7
29,0
14,8
3,1
3
4
5
Nordvestskolen
Obl. test, 8. kl., Biologi - Samlet vurdering: Skoleåret 2010/11
1
2
Pct.
Fjordskolen
8,3
53,6
27,4
10,7
0,0
Maribo Skole
2,7
43,2
37,8
14,9
1,4
Nordvestskolen
6,3
43,0
32,9
16,4
1,2
10,5
32,9
35,5
19,8
1,3
7,0
43,5
33,2
15,3
1,0
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 135 af 165
9.11
Appendiks F
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
1
2
3
4
5
Pct.
11,7
28,7
33,0
25,5
1,1
8,6
24,3
37,1
25,7
4,3
10,2
25,3
36,7
21,5
6,3
Søndre Skole
5,1
27,1
50,8
13,6
3,4
Skoler, Lolland
Kommune
9,2
26,5
38,6
22,1
3,6
3
4
5
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
1
2
Pct.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
11,4
34,1
38,6
13,6
2,3
9,4
24,3
41,9
17,6
6,8
16,5
30,4
34,1
19,0
0,0
9,6
9,6
39,9
33,7
7,2
11,7
24,7
38,6
21,0
4,0
Side 136 af 165
9.12
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 8. kl., Fysik/kemi - Samlet vurdering
Resultatfordeling, obligatorisk test, 8. klasse, Fysik/kemi.
Samlet vurdering: Gennemsnittet af 'Energi og energiomsætning', 'Fænomener, stoffer og materialer' og
'Anvendelser og perspektiver'.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 8. kl., Fysik/kemi - Samlet vurdering: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
6,8
43,2
34,1
12,5
3,4
12,9
22,9
41,4
20,0
2,8
Nordvestskolen
7,5
27,8
38,0
24,1
2,5
Søndre Skole
2,6
38,5
48,7
10,3
0,0
Skoler, Lolland
Kommune
8,0
33,0
39,1
17,4
2,5
3
4
5
Fjordskolen
Maribo Skole
Obl. test, 8. kl., Fysik/kemi - Samlet vurdering: Skoleåret 2010/11
1
2
Pct.
Fjordskolen
8,3
48,6
30,6
12,5
0,0
Maribo Skole
2,7
37,8
36,5
18,9
4,1
Nordvestskolen
5,0
33,8
36,2
21,2
3,8
Søndre Skole
2,6
28,6
42,9
22,0
3,9
Skoler, Lolland
Kommune
4,6
37,0
36,6
18,8
3,0
Side 137 af 165
9.13
Appendiks F
Nøgletal: Obl. test, 8. kl., Geografi - Samlet vurdering
Resultatfordeling, obligatorisk test, 8. klasse, Geografi.
Samlet vurdering: Gennemsnittet af 'Naturgrundlaget', 'Kulturgeografi' og 'At bruge geografien'.
Nøgletalselement
Beskrivelse
1
Resultat 1-10.
2
Resultat 11-35.
3
Gennemsnittet.
Resultat 36-65.
4
Over gennemsnittet.
Resultat 66-90.
5
Resultat 91-100.
Obl. test, 8. kl., Geografi - Samlet vurdering: Skoleåret 2011/12
1
2
3
4
5
Pct.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
15,6
38,9
34,4
11,1
0,0
9,9
38,0
42,2
9,9
0,0
11,4
27,8
44,3
15,2
1,3
7,5
50,9
34,0
7,5
0,0
11,6
37,9
38,9
11,3
0,3
3
4
5
Obl. test, 8. kl., Geografi - Samlet vurdering: Skoleåret 2010/11
1
2
Pct.
Fjordskolen
15,0
40,0
37,5
7,5
0,0
Maribo Skole
10,8
27,0
48,7
13,5
0,0
Nordvestskolen
17,5
36,2
33,8
11,3
1,2
6,6
35,5
42,1
14,5
1,3
12,6
34,8
40,3
11,6
0,7
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 138 af 165
Appendiks F
10.
Nøgletalssamling: Frivillige læsetests
10.1
Nøgletal: Test, 1. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS64
Resultatfordeling, test, 1. kl. dansk/læsning - OS64, afkodnng af enkeltord.
OS64 er en prøve i ordlæsning. Eleven skal læse et ord og udpege den tilsvarende tegning blandt fire
mulige. Der er i alt 64 opgaver.
Ved prøven måles rigtighedsprocent (R) og læsehastighed (H) - gennemsnitlig læsetid pr. opgave.
Nøgletalselement
Beskrivelse
Hurtig og sikker læsning
R% >= 90 og H <= 3 sek. pr . opgave.
Langsom og sikker læsning R% >= 90 og H: >3 og <= 8 sek. pr. opgave.
Usikker læsning
R% < 90 og H > 8 sek. pr. opgave.
Test, 1. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS64: Skoleåret 2011/12
Hurtig og
sikker
læsning
Langsom og
sikker
læsning
Usikker
læsning
Pct.
Fjordskolen
68,3
20,8
10,9
Maribo Skole
59,5
25,3
15,2
Nordvestskolen
47,9
21,9
30,2
Søndre Skole
82,5
9,5
7,9
Skoler, Lolland
Kommune
63,1
20,1
16,8
Hurtig og
sikker
læsning
Langsom og
sikker
læsning
Usikker
læsning
Pct.
Fjordskolen
60,9
12,0
27,2
Maribo Skole
57,0
30,4
12,6
Nordvestskolen
57,4
16,0
26,6
Søndre Skole
74,0
14,0
12,0
Skoler, Lolland
Kommune
61,9
17,7
20,4
Side 139 af 165
10.2
Appendiks F
Nøgletal: Test, 2. kl. dansk/læsning - afkodning af enkelt ord - OS120
Resultatfordeling, test, 2. kl. dansk/læsning - OS120, afkodnng af enkeltord.
OS120 er en prøve i ordlæsning. Eleven skal læse et ord og udpege den tilsvarende tegning blandt fire
mulige. Der er i alt 120 opgaver.
Ved prøven måles rigtighedsprocent (R) og læsehastighed (H) - gennemsnitlig læsetid pr. opgave.
Nøgletalselement
Beskrivelse
Hurtig og sikker læsning
R% >= 90 og H <= 3 sek. pr . opgave.
Langsom og sikker læsning R% >= 90 og H: >3 og <= 8 sek. pr. opgave.
Usikker læsning
R% < 90 og H > 8 sek. pr. opgave.
Hurtig og
sikker
læsning
Langsom og
sikker
læsning
Usikker
læsning
Pct.
Fjordskolen
45,1
20,9
34,1
Maribo Skole
47,6
31,8
20,6
Nordvestskolen
50,6
14,3
35,2
Søndre Skole
75,8
8,1
16,1
Skoler, Lolland
Kommune
53,4
18,6
28,0
Hurtig og
sikker
læsning
Langsom og
sikker
læsning
Usikker
læsning
Pct.
Fjordskolen
56,3
12,7
31,0
Maribo Skole
56,7
20,0
23,3
Nordvestskolen
41,7
27,1
31,3
Søndre Skole
61,0
20,0
19,0
Skoler, Lolland
Kommune
52,8
20,4
26,8
Side 140 af 165
10.3
Appendiks F
Nøgletal: Test, 3. kl. dansk/læsning - læsning af sætninger - SL60
Resultatfordeling, test, 3. kl. dansk/læsning - SL60, læsning af sætninger.
SL60 er en prøverne i sætningslæseevner og læseudvikling,
SL60 indeholder 60 spørgsmål. Alle spørgsmålene består af en tekst på en eller to sætninger og fem
svarmuligheder i form af billeder. Det billede, der mest præcist afspejler indholdet i teksten, skal afkrydses
af eleverne.
Elevens beregnede rigtighedsprocent og læsetid placerer elevens prøveresultat i en af 6 læsekategorier.
Nøgletalselement
Beskrivelse
Kategori A
Langt overvejende del af sætningerne læses ved flydende læsning.
Afkodningsfærdighederne er relevante, beherskes og anvendes fleksibelt.
Læsningen vurderes som sikker, og prøveresultatet er uproblematisk.
Kategori B
Langt overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning, men
der forekommer også afbrudt sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er
relevante, beherskes sikkert og anvendes fleksibelt. Læsningen vurderes som
sikker, og prøveresultatet er uproblematisk.
Kategori C
Langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning, men der
forekommer flydende sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er ofte
omstændige og mangelfulde, men der er en vis fleksibilitet. Læsningen er noget
sikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende. Langt de fleste
læsere i denne kategori bevæger sig i løbet af kort til kategori A eller B.
Kategori D
Overvejende del af sætningerne læses ved flydende sætningslæsning, men der
forekommer også afbrudt sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er lidt
mangelfulde og upræcise, men der er en vis fleksibilitet. Eleven mangler
indholdsopmærksomhed og præcision med meningstilegnelsen. Læsningen er
usikker, og prøveresultatet kan være opmærksomhedskrævende.
Kategori E
Langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning.
Afkodningsfærdighederne er for det meste omstændige og mangelfulde, og der
mangler fleksibilitet. Læsningen er usikker og prøveresultatet
opmærksomhedskrævende.
Kategori F
Langt overvejende del af sætningerne læses ved afbrudt sætningslæsning eller på
en mere ustruktureret arbejdsmåde. Afkodningsfærdighederne er omstændige og
mangelfulde. Læsemåden er noget diffus. Angrebsteknikkerne er ofte
ubehjælpsomme og resultatløse. Læsningen er meget usikker og prøveresultatet
klart opmærksomhedskrævende eller problematisk.
Test, 3. kl. dansk/læsning - læsning af sætninger - SL60: Skoleåret 2011/12
Kategori A
Kategori B
Kategori C
Kategori D
Kategori E
Kategori F
Pct.
Fjordskolen
17,8
50,7
12,3
1,4
8,2
9,6
Maribo Skole
20,7
53,5
17,2
3,5
1,7
3,4
Nordvestskolen
19,5
41,4
25,3
4,6
4,6
4,6
Søndre Skole
28,6
44,4
17,5
1,6
3,1
4,8
Skoler, Lolland
Kommune
21,3
47,0
18,5
2,7
4,9
5,6
Side 141 af 165
Appendiks F
Test, 3. kl. dansk/læsning - læsning af sætninger - SL60: Skoleåret 2010/11
Kategori A
Kategori B
Kategori C
Kategori D
Kategori E
Kategori F
Pct.
Fjordskolen
21,5
53,8
18,3
2,2
2,2
2,2
Maribo Skole
18,1
52,8
19,4
2,8
1,4
5,5
Nordvestskolen
27,5
51,3
15,0
2,5
0,0
3,8
Søndre Skole
30,0
43,0
14,0
0,0
3,0
10,0
Skoler, Lolland
Kommune
24,6
50,6
16,7
1,7
1,5
4,9
Side 142 af 165
Appendiks F
11.
11.1
Nøgletal: Karakterer, 9. kl., standpunkt
Karaktergennemsnit, standpunkt, 9. klasse.
Karakterer, 9. kl., standpunkt: Skoleåret 2011/12
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsni
ng
Karakter gns.
Fjordskolen
5,70
5,20
5,80
5,80
6,10
5,30
4,40
Maribo Skole
6,30
5,70
5,40
5,60
5,10
5,10
4,60
Nordvestskolen
6,00
4,90
5,40
5,00
5,40
5,40
4,90
Søndre Skole
5,90
5,60
6,50
7,20
6,30
6,60
6,10
Skoler, Lolland
Kommune
5,90
5,30
5,80
5,90
5,80
5,60
5,00
Matematik,
mundtlig
Engelsk,
skriftlig
Engelsk,
mundtlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Samfundsfag
Kristendom
Håndarbejde,
prakt./mundt.
Tysk, skriftlig
Karakter gns.
Fjordskolen
4,50
5,80
6,40
4,70
5,00
Maribo Skole
4,60
5,00
5,30
4,50
5,00
Nordvestskolen
4,10
5,40
6,00
4,20
4,20
Søndre Skole
5,80
5,90
5,70
5,30
5,10
Skoler, Lolland
Kommune
4,80
5,50
5,90
4,70
4,80
Fysik/kemi,
prakt./mundt.
Biologi
Geografi
Historie
Karakter gns.
Fjordskolen
5,10
5,40
4,70
4,50
5,20
4,50
Maribo Skole
5,90
6,40
5,60
5,50
4,80
5,00
Nordvestskolen
4,80
5,30
5,10
5,40
5,60
5,00
Søndre Skole
6,00
6,30
5,30
6,00
6,50
5,10
Skoler, Lolland
Kommune
5,40
5,80
5,20
5,30
5,50
4,90
Sløjd, Hjemkundsk.,
prakt./mundt. prakt./mundt.
Latin
Karakter gns.
7,00
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
10,00
Skoler, Lolland
Kommune
6,30
10,00
Søndre Skole
10,00
8,30
Side 143 af 165
Appendiks F
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsni
ng
Karakter gns.
Fjordskolen
6,10
5,40
6,00
6,20
5,60
6,30
5,50
Maribo Skole
4,90
5,80
5,00
5,00
4,70
6,10
5,30
Nordvestskolen
5,60
5,50
5,20
5,40
5,40
5,20
5,40
Søndre Skole
5,63
5,40
5,94
5,73
5,44
5,59
5,08
Skoler, Lolland
Kommune
5,60
5,50
5,50
5,60
5,30
5,80
5,30
Matematik,
mundtlig
Engelsk,
skriftlig
Engelsk,
mundtlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Samfundsfag
Kristendom
Håndarbejde,
prakt./mundt.
Tysk, skriftlig
Karakter gns.
Fjordskolen
5,50
5,40
5,20
3,70
3,10
Maribo Skole
5,10
5,00
5,00
4,20
4,10
Nordvestskolen
3,80
4,60
4,60
3,80
3,90
Søndre Skole
4,95
5,38
5,06
5,44
5,35
Skoler, Lolland
Kommune
5,00
5,10
5,00
4,10
4,00
Fysik/kemi,
prakt./mundt.
Biologi
Geografi
Historie
Karakter gns.
Fjordskolen
5,40
5,80
5,10
5,20
5,70
5,60
Maribo Skole
5,00
5,40
5,40
6,10
4,60
4,90
Nordvestskolen
5,10
4,60
4,80
4,70
4,70
4,00
Søndre Skole
5,42
5,80
5,32
5,56
5,72
5,52
Skoler, Lolland
Kommune
5,20
5,40
5,20
5,40
5,20
5,00
Latin
2,00
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
7,00
Nordvestskolen
8,60
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
7,00
7,50
Side 144 af 165
Appendiks F
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsni
ng
Karakter gns.
Fjordskolen
5,70
5,30
4,90
5,80
4,50
5,30
4,30
Maribo Skole
6,30
5,90
5,50
5,70
4,90
7,10
6,80
Nordvestskolen
5,00
5,00
5,10
5,00
3,90
5,50
5,30
Søndre Skole
6,30
5,80
5,30
6,60
6,10
5,90
6,00
Skoler, Lolland
Kommune
5,80
5,50
5,20
5,70
4,80
5,90
5,50
Matematik,
mundtlig
Engelsk,
skriftlig
Engelsk,
mundtlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Tysk, skriftlig
Karakter gns.
Fjordskolen
3,70
4,30
4,30
3,40
3,30
Maribo Skole
5,90
4,90
5,10
4,20
4,30
Nordvestskolen
4,40
6,30
5,20
4,80
4,40
Søndre Skole
5,40
5,50
5,50
5,10
5,30
4,00
4,00
Skoler, Lolland
Kommune
4,80
5,10
4,90
4,20
4,20
4,00
4,00
Fysik/kemi,
prakt./mundt.
Biologi
Geografi
Samfundsfag
Kristendom
Håndarbejde,
prakt./mundt.
Historie
Karakter gns.
Fjordskolen
4,20
5,50
4,70
3,90
4,70
3,40
Maribo Skole
5,80
5,80
6,10
5,30
5,70
5,10
Nordvestskolen
4,30
4,80
4,50
4,70
5,20
4,10
Søndre Skole
5,90
5,50
6,10
6,40
6,20
4,60
Skoler, Lolland
Kommune
4,90
5,40
5,30
5,00
5,40
4,20
Latin
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 145 af 165
Appendiks F
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsni
ng
Karakter gns.
Fjordskolen
6,30
5,50
5,50
5,50
5,95
5,50
5,00
Maribo Skole
6,42
5,74
5,37
6,25
5,53
6,79
5,67
Nordvestskolen
6,52
5,90
5,78
6,14
5,23
5,67
4,94
Søndre Skole
6,60
5,71
5,87
7,13
6,33
6,23
5,87
Skoler, Lolland
Kommune
6,40
5,70
5,60
6,20
5,70
6,00
5,30
Matematik,
mundtlig
Engelsk,
skriftlig
Engelsk,
mundtlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Tysk, skriftlig
Karakter gns.
Fjordskolen
5,00
5,40
5,50
4,00
4,20
Maribo Skole
4,92
5,61
5,43
4,98
4,55
Nordvestskolen
4,79
5,78
5,79
4,00
4,52
Søndre Skole
5,37
5,73
6,20
4,10
4,77
Skoler, Lolland
Kommune
5,00
5,60
5,70
4,40
4,50
Fysik/kemi,
prakt./mundt.
Biologi
Geografi
Historie
7,60
7,60
Samfundsfag
Kristendom
Håndarbejde,
prakt./mundt.
Karakter gns.
Fjordskolen
5,30
6,00
6,00
5,00
5,20
5,50
Maribo Skole
5,77
5,76
5,81
4,71
5,21
4,50
Nordvestskolen
4,35
5,15
4,67
4,08
5,06
4,98
Søndre Skole
5,17
5,53
5,77
4,90
5,70
5,43
Skoler, Lolland
Kommune
5,10
5,50
5,50
4,70
5,30
5,10
Latin
Karakter gns.
Fjordskolen
8,20
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
8,50
Skoler, Lolland
Kommune
8,30
Side 146 af 165
11.2
Appendiks F
Nøgletal: Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer
Karaktergennemsnit, vurderinger og evalueringer, 9. klasse.
Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer: Skoleåret 2011/12
Obligatorisk
projekt
opgave
Fri selvvalgt
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
6,00
Maribo Skole
6,00
Nordvestskolen
7,50
Søndre Skole
6,90
Skoler, Lolland
Kommune
6,50
Obligatorisk
projekt
opgave
Fri selvvalgt
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
7,50
Maribo Skole
5,78
Nordvestskolen
6,80
Søndre Skole
6,61
Skoler, Lolland
Kommune
6,30
Obligatorisk
projekt Fri selvvalgt
opgave
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
5,60
Maribo Skole
7,00
Nordvestskolen
5,90
Søndre Skole
7,30
Skoler, Lolland
Kommune
6,40
Side 147 af 165
Appendiks F
Obligatorisk
projekt
opgave
Fri selvvalgt
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
6,50
Maribo Skole
4,73
Nordvestskolen
6,88
Søndre Skole
6,90
Skoler, Lolland
Kommune
6,20
Side 148 af 165
11.3
Appendiks F
Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse.
Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag: Skoleåret 2011/12
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsn.
Karakter gns.
Fjordskolen
4,50
4,60
5,80
5,40
5,70
4,70
3,90
Maribo Skole
5,80
5,70
4,80
4,70
6,10
6,00
5,40
Nordvestskolen
4,80
4,40
4,30
4,70
6,70
5,50
4,30
Søndre Skole
5,90
6,10
6,20
6,20
7,30
6,50
5,30
Skoler, Lolland
Kommune
5,20
5,20
5,30
5,30
6,40
5,60
4,70
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsn.
Engelsk,
Fysik/kemi,
mundtlig prakt./mundt.
Karakter gns.
Fjordskolen
6,30
6,10
Maribo Skole
4,90
6,50
Nordvestskolen
7,80
4,50
Søndre Skole
6,70
4,90
Skoler, Lolland
Kommune
6,40
5,60
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Karakter gns.
Fjordskolen
5,30
5,50
5,80
4,30
7,50
5,50
4,80
Maribo Skole
4,80
5,20
5,00
3,90
5,60
5,50
4,60
Nordvestskolen
4,50
5,10
5,10
4,50
6,90
5,10
4,10
Søndre Skole
5,04
5,70
4,98
6,28
7,75
5,71
4,91
Skoler, Lolland
Kommune
4,90
5,30
5,20
4,70
6,90
5,40
4,50
Engelsk,
Fysik/kemi,
Karakter gns.
Fjordskolen
6,00
5,20
Maribo Skole
5,70
6,00
Nordvestskolen
7,10
4,70
Søndre Skole
6,48
4,96
Skoler, Lolland
Kommune
6,30
5,20
Side 149 af 165
Appendiks F
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsn.
Karakter gns.
Fjordskolen
4,60
4,60
5,50
4,90
6,10
5,70
4,70
Maribo Skole
5,90
5,80
6,00
5,70
6,30
7,90
6,80
Nordvestskolen
4,70
5,10
6,30
5,50
6,70
6,00
4,60
Søndre Skole
4,80
5,10
5,40
5,10
5,80
6,50
5,10
Skoler, Lolland
Kommune
5,00
5,10
5,80
5,30
6,30
6,50
5,30
Dansk,
mundtlig
Matematik,
mat.
færdigheder
Matematik,
mat.
problemløsn.
Engelsk,
Fysik/kemi,
Karakter gns.
Fjordskolen
5,00
4,50
Maribo Skole
6,70
6,50
Nordvestskolen
5,10
4,90
Søndre Skole
5,20
4,70
Skoler, Lolland
Kommune
5,50
5,10
Dansk,
læsning
Dansk,
retskrivning
Dansk,
skriftlig
fremstilling
Dansk, orden
Karakter gns.
Fjordskolen
4,60
4,80
5,50
5,30
7,00
7,10
6,00
Maribo Skole
4,70
4,85
5,78
4,90
7,18
7,58
6,86
Nordvestskolen
4,18
4,77
4,10
5,96
5,87
6,95
4,98
Søndre Skole
4,83
5,23
5,60
3,60
7,36
7,10
5,66
Skoler, Lolland
Kommune
4,50
4,90
5,20
4,90
6,70
7,10
5,80
Engelsk,
Fysik/kemi,
Karakter gns.
Fjordskolen
7,20
5,00
Maribo Skole
6,59
5,92
Nordvestskolen
7,15
5,05
Søndre Skole
6,83
6,10
Skoler, Lolland
Kommune
6,90
5,20
Side 150 af 165
11.4
Appendiks F
Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk,
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk, 9. klasse.
Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk,: Skoleåret 2011/12
Engelsk,
skriftlig
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Historie,
skriftlig
Historie,
mundtlig
Karakter gns.
Fjordskolen
4,90
Maribo Skole
5,80
4,70
7,50
4,70
5,90
Nordvestskolen
Søndre Skole
5,50
7,70
5,90
Skoler, Lolland
Kommune
5,40
7,70
5,20
Samfundsfag, Samfundsfag,
skriftlig
mundtlig
Kristendom,
skriftlig
5,40
Biologi,
skriftlig
Geografi,
skriftlig
7,10
4,20
4,60
8,60
7,10
6,60
5,90
5,40
4,30
5,90
5,40
6,80
5,40
5,40
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Historie,
skriftlig
Kristendom,
mundtlig
Karakter gns.
4,90
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
6,20
Søndre Skole
6,90
Skoler, Lolland
Kommune
6,00
Engelsk,
skriftlig
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Historie,
mundtlig
Karakter gns.
Fjordskolen
4,20
Maribo Skole
3,20
Nordvestskolen
4,30
Søndre Skole
5,02
Skoler, Lolland
Kommune
4,50
8,10
6,30
5,90
4,80
5,80
6,80
6,00
skriftlig
mundtlig
Kristendom,
skriftlig
Biologi,
skriftlig
Geografi,
skriftlig
7,50
6,00
6,80
5,80
5,70
5,60
6,20
6,30
8,50
5,41
6,25
6,90
5,90
6,20
Kristendom,
mundtlig
Karakter gns.
4,10
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
5,30
7,70
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
4,70
Side 151 af 165
Appendiks F
Engelsk,
skriftlig
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Historie,
skriftlig
Historie,
mundtlig
Karakter gns.
Fjordskolen
5,00
5,10
5,50
Maribo Skole
Nordvestskolen
4,50
Søndre Skole
3,30
Skoler, Lolland
Kommune
4,60
3,10
2,70
3,90
4,90
skriftlig
mundtlig
Kristendom,
skriftlig
Kristendom,
mundtlig
Biologi,
skriftlig
Geografi,
skriftlig
Karakter gns.
Fjordskolen
7,20
5,40
7,10
6,70
Maribo Skole
7,20
10,00
9,10
7,70
Nordvestskolen
5,90
6,00
7,00
6,70
Søndre Skole
3,80
5,90
6,40
5,30
Skoler, Lolland
Kommune
6,40
5,70
7,20
7,20
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Historie,
skriftlig
Engelsk,
skriftlig
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Historie,
mundtlig
Karakter gns.
Fjordskolen
5,90
4,20
6,30
Maribo Skole
3,67
3,21
6,55
Nordvestskolen
4,17
5,60
Søndre Skole
7,20
6,30
Skoler, Lolland
Kommune
6,30
4,80
skriftlig
mundtlig
Kristendom,
skriftlig
5,60
6,10
4,00
6,20
Biologi,
skriftlig
Geografi,
skriftlig
7,50
7,00
6,00
5,57
6,87
6,75
6,55
5,77
6,32
6,20
6,45
6,60
6,20
Kristendom,
mundtlig
Karakter gns.
Fjordskolen
5,10
Maribo Skole
Nordvestskolen
4,70
Søndre Skole
5,30
Skoler, Lolland
Kommune
5,10
7,70
6,50
Side 152 af 165
11.5
Appendiks F
Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag
Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, frivillige prøvefag, 9. klasse.
Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag: Skoleåret 2011/12
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundska
b
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
7,00
Skoler, Lolland
Kommune
7,00
Latin
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundska
b
Karakter gns.
7,80
Fjordskolen
Maribo Skole
5,90
Nordvestskolen
6,10
10,00
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
8,90
6,00
Latin
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 153 af 165
Appendiks F
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundska
b
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundska
b
Karakter gns.
Fjordskolen
5,50
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
3,10
Skoler, Lolland
Kommune
4,90
Latin
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Tysk, skriftlig
Tysk,
mundtlig
Fransk,
skriftlig
Fransk,
mundtlig
Karakter gns.
10,00
Fjordskolen
7,00
3,20
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
6,30
Skoler, Lolland
Kommune
4,80
10,00
10,00
7,90
Latin
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Nordvestskolen
Søndre Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 154 af 165
Appendiks F
12.
12.1
Nøgletal: Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag
Karaktergennemsnit, 10. kl., obligatoriske fag.
Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag: Skoleåret 2011/12
Dansk,
skriftlig
fremstilling,
standpunkt
Dansk,
skriftlig
fremstilling, Dansk, orden, Dansk, orden,
prøve
standpunkt
prøve
Dansk,
mundtlig,
standpunkt
Dansk,
mundtlig,
prøve
Matematik,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
5,60
5,30
5,10
5,60
4,20
Maribo Skole
4,20
4,70
4,10
6,50
3,90
Skoler, Lolland
Kommune
4,90
5,00
4,60
6,10
4,00
Matematik,
skriftlig,
prøve
Matematik,
mundtlig,
standpunkt
Engelsk,
skriftlig,
prøve
Engelsk,
mundtlig,
standpunkt
Engelsk,
mundtlig,
prøve
Matematik,
mundtlig,
prøve
Engelsk,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
4,40
4,30
5,10
5,70
4,90
5,10
4,90
Maribo Skole
4,00
3,70
5,10
4,10
3,50
4,50
3,90
Skoler, Lolland
Kommune
4,20
4,00
5,10
4,90
4,20
4,80
4,30
Dansk,
skriftlig
prøve
standpunkt
prøve
Dansk,
mundtlig,
standpunkt
Dansk,
mundtlig,
prøve
Matematik,
skriftlig,
standpunkt
Dansk,
skriftlig
fremstilling,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
5,10
5,50
5,70
8,10
4,30
Maribo Skole
4,80
3,80
5,20
6,90
4,80
Skoler, Lolland
Kommune
5,00
4,70
5,50
7,50
4,50
Matematik,
skriftlig,
prøve
Matematik,
mundtlig,
standpunkt
Engelsk,
skriftlig,
prøve
Engelsk,
mundtlig,
standpunkt
Engelsk,
mundtlig,
prøve
Matematik,
mundtlig,
prøve
Engelsk,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
3,90
4,30
5,00
5,90
4,20
6,50
6,60
Maribo Skole
3,30
3,80
3,80
4,00
4,00
4,40
5,80
Skoler, Lolland
Kommune
3,60
4,10
4,40
5,10
4,10
5,60
6,20
Side 155 af 165
Appendiks F
Dansk,
skriftlig
fremstilling,
standpunkt
Dansk,
skriftlig
prøve
standpunkt
prøve
Dansk,
mundtlig,
standpunkt
Dansk,
mundtlig,
prøve
Matematik,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
4,60
4,90
4,70
5,30
4,60
3,10
Maribo Skole
4,65
5,03
5,32
4,97
5,94
4,83
Skoler, Lolland
Kommune
4,60
5,00
5,10
5,10
5,60
4,40
Matematik,
skriftlig,
prøve
Matematik,
mundtlig,
standpunkt
Matematik,
mundtlig,
prøve
Engelsk,
skriftlig,
prøve
Engelsk,
mundtlig,
standpunkt
Engelsk,
mundtlig,
prøve
Engelsk,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
3,80
2,60
6,70
5,80
4,40
6,30
7,20
Maribo Skole
5,17
4,31
4,43
5,00
4,24
4,31
6,68
Skoler, Lolland
Kommune
4,80
3,80
4,90
5,30
4,30
4,90
6,80
Dansk,
skriftlig
prøve
standpunkt
prøve
Dansk,
mundtlig,
standpunkt
Dansk,
mundtlig,
prøve
Matematik,
skriftlig,
standpunkt
Dansk,
skriftlig
fremstilling,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
5,98
5,66
6,33
5,79
5,26
6,85
4,85
Skoler, Lolland
Kommune
6,10
5,70
6,40
5,80
5,40
6,90
5,00
Matematik,
skriftlig,
prøve
Matematik,
mundtlig,
standpunkt
Matematik,
mundtlig,
prøve
Engelsk,
skriftlig,
standpunkt
Engelsk,
skriftlig,
prøve
Engelsk,
mundtlig,
standpunkt
Engelsk,
mundtlig,
prøve
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
4,51
4,32
4,94
5,94
5,35
5,02
6,90
Skoler, Lolland
Kommune
4,70
4,40
4,90
6,10
5,30
5,10
6,80
Side 156 af 165
12.2
Appendiks F
Nøgletal: Karakterer, 10. kl., tilbudsfag
Karaktergennemsnit, 10. kl., tilbudsfag.
Karakterer, 10. kl., tilbudsfag: Skoleåret 2011/12
Fysik/kemi,
Fysik/kemi,
prakt./mundt., prakt./mundt., Tysk, skriftlig, Tysk, skriftlig,
prøve
standpunkt
standpunkt
prøve
Tysk,
mundtlig,
standpunkt
Tysk,
mundtlig,
prøve
Fransk,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
3,80
5,60
5,10
2,60
5,40
-0,20
Maribo Skole
3,20
3,30
2,80
3,70
3,40
3,10
Skoler, Lolland
Kommune
3,50
4,10
4,30
3,10
4,60
2,30
Fransk,
skriftlig,
prøve
Fransk,
mundtlig,
standpunkt
Fransk,
mundtlig,
prøve
Tysk,
mundtlig,
standpunkt
Tysk,
mundtlig,
prøve
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Fysik/kemi,
Fysik/kemi,
prøve
standpunkt
standpunkt
prøve
Fransk,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
4,60
4,70
4,20
4,80
3,10
5,20
Maribo Skole
3,90
2,60
4,10
3,70
3,90
3,80
Skoler, Lolland
Kommune
4,30
3,50
4,20
4,10
3,50
4,10
Fransk,
skriftlig,
prøve
Fransk,
mundtlig,
standpunkt
Fransk,
mundtlig,
prøve
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 157 af 165
Appendiks F
Fysik/kemi,
Fysik/kemi,
prøve
standpunkt
standpunkt
prøve
Tysk,
mundtlig,
standpunkt
Tysk,
mundtlig,
prøve
Fransk,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
3,00
4,60
1,20
7,00
0,50
3,00
Maribo Skole
5,16
3,89
3,00
3,77
3,00
3,59
Skoler, Lolland
Kommune
4,50
4,10
2,50
4,00
2,20
3,50
Fransk,
skriftlig,
prøve
Fransk,
mundtlig,
standpunkt
Fransk,
mundtlig,
prøve
Tysk,
mundtlig,
standpunkt
Tysk,
mundtlig,
prøve
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Fysik/kemi,
Fysik/kemi,
prøve
standpunkt
standpunkt
prøve
Fransk,
skriftlig,
standpunkt
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
4,40
4,89
3,33
2,67
4,44
4,00
Skoler, Lolland
Kommune
4,60
5,10
3,30
2,70
4,40
4,00
Fransk,
skriftlig,
prøve
Fransk,
mundtlig,
standpunkt
Fransk,
mundtlig,
prøve
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
Skoler, Lolland
Kommune
Side 158 af 165
12.3
Appendiks F
Nøgletal: Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer
Karaktergennemsnit, vurderinger og evalueringer, 10. klasse.
Obligatorisk
selvvalgt
projekt
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
6,90
Maribo Skole
5,00
Skoler, Lolland
Kommune
5,80
Obligatorisk
selvvalgt
projekt
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
7,00
Maribo Skole
4,86
Skoler, Lolland
Kommune
6,00
Obligatorisk
selvvalgt
projekt
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
7,30
Maribo Skole
4,67
Skoler, Lolland
Kommune
5,40
Obligatorisk
selvvalgt
projekt
opgave
Karakter gns.
Fjordskolen
Maribo Skole
3,77
Skoler, Lolland
Kommune
3,90
Side 159 af 165
Appendiks F
13.
Nøgletalssamling: Klager
13.1
Nøgletal: Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
Viser antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
Kilde: Støttesektoren
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Klager
Skoler, Lolland
Kommune
1
2
6
6
Side 160 af 165
13.2
Appendiks F
Nøgletal: Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens § 51, stk. 1
Viser antal klager over skolen til kommunalbestyrelsen iht. lovens § 51, stk. 1
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Skoleåret
2009/10
Skoleåret
2008/09
Klager
Fjordskolen
0
0
0
1
Maribo Skole
0
0
0
0
Nordvestskolen
0
0
0
0
Søndre Skole
0
0
0
0
Sum
0
0
0
1
Side 161 af 165
Appendiks F
14.
Nøgletalssamling: Samfundsresultater
14.1
Nøgletal: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse
Overgange til ungdomsuddannelser fra 9. og 10. klassetrin.
Nøgletalselement
Beskrivelse
10. klasser
Overgang til 10. klasser:
- folkeskolen
- folkeskole m/ brobygning
- fri grundskole
- fri grundskole m/ brobygning
- efterskole
- efterskole m/ brobygning
- hus- og håndarbejdsskole
- tilmeldt 10. skoleår
Erhverv. uddannelser
Overgang til erhvervsuddannelserne:
- De merkantile udd.
- Teknologi og kommunikation
- Bygge og anlæg
- Håndværk og teknik
- Fra jord til bord
- Mekanik, transport og logistik
- Service
- Faglært landmand
Social- og sundhed udd.
Overgang ril social- og sundhedsuddannelserne:
- Grundforløbet
- Social- og sundhedshjælper
- Pædagogisk grunduddannelse
Gymnasiale uddannelser
Overgang til de gymnasiale uddannelser:
- Studentereksamen - stx
- Studenterkursus
- Højere forberedelseseksamen - hf
- Højere handelseksamen - hhx
- Højere teknisk eksamen - htx
Andre uddannelser
Overgang til andre uddannelser:
- EGU - erhvervsgrunduddannelse
- Uddannelser som ikke er nævnt ovenstående
Ikke direkte i uddannelse
Elever, der ikke går direkte i uddannelse
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse: Skoleåret 2011/12
10. klasser
Erhverv.
Social- og
uddannelser sundhed udd.
Gymnasiale
uddannelser
Andre
uddannelser
Ikke direkte i
uddannelse
Sum
Elever
Fjordskolen
23
39
4
70
10
1
147
Maribo Skole
37
31
0
62
12
7
149
Nordvestskolen
26
20
2
24
0
1
73
Søndre Skole
35
12
0
26
2
4
79
121
102
6
182
24
13
448
Sum
%
Fjordskolen
15,6
26,5
2,7
47,6
6,8
0,7
100,0
Maribo Skole
24,8
20,8
0,0
41,6
8,1
4,7
100,0
Nordvestskolen
35,6
27,4
2,7
32,9
0,0
1,4
100,0
Søndre Skole
44,3
15,2
0,0
32,9
2,5
5,1
100,0
Fordeling af sum
27,0
22,8
1,3
40,6
5,4
2,9
100,0
Side 162 af 165
Appendiks F
10. klasser
Social- og
Erhverv.
Gymnasiale
uddannelser
Andre
uddannelser
Ikke direkte i
uddannelse
Sum
Elever
Fjordskolen
22
35
5
84
7
2
155
Maribo Skole
48
33
2
54
10
3
150
Nordvestskolen
38
25
0
39
2
0
104
Søndre Skole
33
20
2
26
2
1
84
141
113
9
203
21
6
493
Sum
%
Fjordskolen
14,2
22,6
3,2
54,2
4,5
1,3
100,0
Maribo Skole
32,0
22,0
1,3
36,0
6,7
2,0
100,0
Nordvestskolen
36,5
24,0
0,0
37,5
1,9
0,0
100,0
Søndre Skole
39,3
23,8
2,4
31,0
2,4
1,2
100,0
Fordeling af sum
28,6
22,9
1,8
41,2
4,3
1,2
100,0
Social- og
Erhverv.
Gymnasiale
uddannelser
Andre
uddannelser
Ikke direkte i
uddannelse
Sum
10. klasser
Elever
Fjordskolen
37
28
4
52
3
2
126
Maribo Skole
35
34
0
60
9
16
154
Nordvestskolen
19
32
1
29
7
88
Søndre Skole
26
9
4
30
2
71
117
103
9
171
21
Sum
18
439
%
Fjordskolen
29,4
22,2
3,2
41,3
2,4
1,6
100,0
Maribo Skole
22,7
22,1
0,0
39,0
5,8
10,4
100,0
Nordvestskolen
21,6
36,4
1,1
33,0
8,0
Søndre Skole
36,6
12,7
5,6
42,3
2,8
Fordeling af sum
26,7
23,5
2,1
39,0
4,8
4,1
100,0
Social- og
Erhverv.
Gymnasiale
uddannelser
Andre
uddannelser
Ikke direkte i
uddannelse
Sum
100,0
100,0
10. klasser
Elever
Fjordskolen
23
21
1
31
10
4
90
Maribo Skole
43
40
0
44
6
39
172
Nordvestskolen
21
14
1
35
1
7
79
Søndre Skole
32
14
0
18
1
2
67
119
89
2
128
18
52
408
Sum
Side 163 af 165
Appendiks F
10. klasser
Erhverv.
Social- og
Gymnasiale
uddannelser
Andre
uddannelser
Ikke direkte i
uddannelse
Sum
%
Fjordskolen
25,6
23,3
1,1
34,4
11,1
4,4
100,0
Maribo Skole
25,0
23,3
0,0
25,6
3,5
22,7
100,0
Nordvestskolen
26,6
17,7
1,3
44,3
1,3
8,9
100,0
Søndre Skole
47,8
20,9
0,0
26,9
1,5
3,0
100,0
Fordeling af sum
29,2
21,8
0,5
31,4
4,4
12,7
100,0
Side 164 af 165
14.2
Appendiks F
Nøgletal: Normkl. elever der har taget hele eller dele af 9. kl. afg.p
Andel af normalklasse elever i % i 9. kl. der har taget hele eller dele af 9. kl. afgangsprøve
Skoleåret
2011/12
Skoleåret
2010/11
Pct.
100
96
Maribo Skole
95
98
Nordvestskolen
97
95
Søndre Skole
94
99
Skoler, Lolland
Kommune
97
97
Fjordskolen
Side 165 af 165

EL Vejledning til TWP 40

Transcription

Similar documents

Skilsmissegrupper

sorggruppe - orientering til intra.pdf

Maribo er en køn by- men… Vores bysbarn, den berømte Kaj Munk

VINTERPROGRAM

HER - Skjern Billard Klub

Programmet for 2015

Skellerup og Ellinge sogne

Alfabetisk oversigt over kommuner i Danmark