Laugets Vævekurser

Miljøgodkendelse
af
Sillerupvæld Dambrug
24. november 2011
Matrikel nr.:
3b Vipskovgård, Vrads Sogn
CVR-nummer:
63527319
P-nummer:
1002172101
Listepunkt nr.:
I202, ferskvandsdambrug
Ejendommens ejer:
St. Hjøllund Plantage A/S, Faurholtvej 12, 7362
Hampen
Godkendelsen omfatter en ombygning af dele af
dambruget, herunder etablering af biofilter og
plantelagune
Silkeborg Kommune
Hans Okholm
Formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget
Hanne Ahrens
Direktør
Annonceres onsdag den 7. december 2011 i Ekstraposten
Klagefristen udløber onsdag den 4. januar 2011
Retsbeskyttelsen udløber 24. november 2019
Martin Andersen
Direkte tlf.: 89 70 20 81
[email protected]
Teknik- og Miljøafdelingen
Søvej 3, 8600 Silkeborg
Sags nr.: 09/25619
KS: KM
Søvej 1 — 8600 Silkeborg
Tlf.: 8970 1000
www.silkeborgkommune.dk
Indholdsfortegnelse
Indledning .............................................................................................. - 3 Vilkår ..................................................................................................... - 3 Indretning og drift ................................................................................ - 3 Udlederkrav og egenkontrol ................................................................... - 5 Luft .................................................................................................... - 6 Lugt.................................................................................................... - 6 Støj .................................................................................................... - 7 Medicin og hjælpestoffer ....................................................................... - 7 Affald, olie og kemikalier ....................................................................... - 8 Klagevejledning....................................................................................... - 8 Offentliggørelse ....................................................................................... - 9 Lovgrundlag.......................................................................................... - 10 Miljøteknisk redegørelse og vurdering ...................................................... - 10 Ansøgning ......................................................................................... - 10 Ejer og ansvarsforhold ........................................................................ - 11 Beliggenhed....................................................................................... Planforhold ..................................................................................... Kommuneplan................................................................................. Vandløbsmålsætninger og vandløbsforhold ......................................... Fjernrecipient og naturbeskyttelsesområder........................................ -
11
11
11
11
14
-
Indretning og drift .............................................................................. Nuværende forhold .......................................................................... Fremtidig indretning ........................................................................ Produktion og foderforbrug ............................................................... Medicin og hjælpestoffer .................................................................. Renseforanstaltninger ...................................................................... Udledning til recipienten................................................................... Renere teknologi ............................................................................. Luft ............................................................................................... Lugt............................................................................................... Spildevand ..................................................................................... Støj ............................................................................................... Affald............................................................................................. Driftsforstyrrelser og uheld ............................................................... -
14
14
14
15
16
19
19
24
25
25
25
26
26
27
-
Helhedsvurdering ............................................................................... - 28 Bilag:................................................................................................... - 28 -
-2-
Indledning
Silkeborg kommune giver hermed Sillerupvæld Dambrug godkendelse
efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 /1/ med forudsætninger og vilkår for
anlæg, drift og kontrol, som angivet i det følgende.
Samtidig får virksomheden tilladelse til at udlede spildevand til vandløbet
nedstrøms dambruget efter reglerne i Spildevandsbekendtgørelsen /2/ og
Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav /3/.
Virksomheden ligger på St. Hjøllundvej i Sillerup Plantage på matriklerne
3a og 3b Vipskovgård, Vrads Sogn. Selve dambrugsanlægget ligger på
matrikel 3b. Placeringen fremgår af Bilag 2.
Sillerupvæld Dambrug har den 6. maj 2009 søgt om godkendelse til en
ombygning af dambruget. Produktionen på det ombyggede anlæg vil
bestå af øjenæg. Et mindre antal æg klækkes hvert år for at opretholde
bestanden af moderfisk. Produktionen vil som hidtil ske på baggrund af
et årligt foderforbrug på 24 tons.
Der er den 2. februar, 16. marts og 17. juni 2011 modtaget supplerende
oplysninger til dambrugets ansøgning.
Vilkår
Miljøgodkendelsen meddeles efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, §
33, stk. 1, på følgende vilkår:
Indretning og drift
1.
Godkendelsen omfatter hele virksomheden. Godkendelsen
bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra
godkendelsesdatoen.
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 78a gælder endvidere, at
godkendelsen bortfalder, hvis den ikke har været udnyttet i 3 på
hinanden følgende år.
2.
Godkendelsens retsbeskyttelsesperiode gælder i 8 år fra den
træder i kraft.
3.
Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse Dambrugsbekendtgørelsens generelle vilkår, denne godkendelses
specifikke vilkår og som beskrevet i ansøgningen.
4.
På områder, hvor godkendelsen ikke fastsætter særlige regler skal
virksomheden overholde den gældende lovgivning.
5.
Ingen ændring eller udvidelse af virksomhedens drift, bygninger eller
område, der indebærer forøget forurening eller affaldsfrembringelse,
1
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 2010.
Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4
nr. 1448 af 11. december 2007.
3
Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr. 1022 af 25. august 2010.
2
-3-
må påbegyndes før ændring eller udvidelse er godkendt af Silkeborg
Kommune.
6.
Dambrugets ejer skal holde Silkeborg Kommune orienteret om,
hvem der til enhver tid er driftsansvarlig på dambruget. Kommunen
skal straks orienteres ved ophør af drift.
7.
Et eksemplar af godkendelsen skal altid være tilgængeligt på
virksomheden. Placering og indhold af godkendelsen skal være
bekendt af alle driftsansvarlige.
8.
Det største tilladte foderforbrug udgør 24 tons pr. år. Foderforbruget
skal fordeles jævnt over hele året.
9.
Dambrugets samlede udløbsvandmængde skal til enhver tid kunne
aflæses direkte på skala i forbindelse med målebygværket.
Indretningen af målebygværket skal godkendes af Silkeborg
Kommune.
10.
Driften af virksomheden må ikke medføre, at miljømålene for
Sillerup Bæk, Salten Å og Salten Langsø ikke overholdes.
11.
Iltmætningen i afløbsvandet fra virksomheden skal altid være
mindst 70 %.
12.
Virksomheden skal løbende registrere alle relevante oplysninger i
driftsjournalen (se Bilag 4).
13.
Silkeborg Kommune skal på anmodning have adgang til at se eller
få tilsendt en kopi af driftsjournalen.
14.
Indretningen af renseforanstaltningerne skal overholde følgende
krav:
Slamkeglerne skal dække hele bredden i
bundfældningsanlægget.
Det centrale bundfældningsanlæg skal mindst være 18 m
langt, 5 m bredt og 1 m dybt. Udløbet fra anlægget skal være
indrettet med en fast tærskel.
Det samlede areal af dambrugets plantelagune skal være
mindst 430 m2. Dybden skal være ca. 1 m.
Biofilteret skal mindst have et volumen på 36 m3. Elementerne
skal mindst have et overfladeareal på 750 m2/m3.
15.
Alle renseforanstaltningerne skal altid være i drift.
16.
Vedligeholdelse og drift af renseforanstaltningerne skal ske så
forureningen fra dambruget begrænses mest muligt.
Slamkeglerne skal tilses mindst hver tredje dag og tømmes
efter behov, dog mindst en gang om ugen.
Under oprensning af bundfældningsanlægget skal afløbet være
lukket og produktionsvandet ledes til plantelagunen.
-4-
17.
Biofilteret skal returskylles efter behov eller mindst en gang
om ugen. Returskylning skal ske i stød eller på anden måde,
der sikrer en effektiv fjernelse af ophobet slam og løs biofilm.
Ansamlinger af slam og dødt plantemateriale skal fjernes hvert
andet år fra plantelagunen, dog fjernes større
slamansamlinger straks. Oprensning af plantelagunen skal
foretages nænsomt og må ikke give anledning til slamflugt
eller fjernelse af planternes rødder. Vandforsyningen til
lagunen afskæres midlertidigt under oprensningen.
Oprenset slam fra bundfældningsanlæg, slamkegler, biofilter
og plantelagune skal straks tilføres slamdepotet.
Overskudsvand fra slamdepotet skal føres til indløbet af
bundfældningsanlægget.
Slamdepotets bund og sider skal være udført sådan, at der ikke sker
overløb eller udsivning til vandløbet. Depotets bund skal ligge over
grundvandsspejlet. Depotet må i øvrigt ikke give anledning til
forurening. Slamdepotet skal tømmes mindst hvert 5.
år.Bortskaffelse af slammet skal ske efter de til enhver tid gældende
regler.
Udlederkrav og egenkontrol
18.
Følgende grænseværdier for forøgelsen af koncentrationen mellem
dambrugets indløb og udløb skal overholdes:
Stof
Organisk stof (BI5)
Koncentrationsforøgel
se (mg/l)
0,7
Ammonium-N
0,4
Total-N
0,6
Total-P
0,05
Suspenderet stof
3
Kravværdierne skal overholdes ved den til enhver tid aktuelle
vandføring gennem dambruget. Overholdelsen kontrolleres årligt
ved, at en beregnet kontrolstørrelse – baseret på
egenkontrolresultaterne, jf. vilkår 20 og 21 - skal være mindre end
kravværdien. Kontrolstørrelsens beregning følger
dambrugsbekendtgørelsens regler.
19.
Udover kravet til koncentrationsforøgelse for total-P i vilkår 0 skal
det sikres, at dambruget ikke tilfører recipienten mere end højest
30 kg total-P om året.
Dette kontrolleres på følgende måde: For hvert prøvetagningsdøgn,
jf. vilkår 20 og 21, beregnes en daglig udledning i kg/dg på
baggrund af vandføring og forskellen mellem koncentrationen i udog indløb. Årsudledningen beregnes som gennemsnittet af de
daglige udledninger gange 365.
-5-
20.
For at kunne afgøre om udlederkravene overholdes skal der
udtages egenkontrolprøver fra virksomhedens indløb og udløb. De
enkelte prøvesæt udtages samtidig som puljede døgnprøver.
Udtagning og analyse skal foretages af et laboratorium, der er
omfattet af Dansk Akkrediteringsordning eller tilsvarende. Prøverne
skal analyseres for de stoffer, som er angivet i vilkår 18.
Egenkontrolresultaterne skal sendes til Silkeborg Kommune så
snart de foreligger.
21.
Der skal udtages 12 årlige sæt vandprøver i dambrugets ind- og
udløb. Prøverne skal udtages jævnt fordelt over året. Silkeborg
Kommune vil revurdere egenkontrolprogrammet efter 1 års drift.
22.
Ved hver prøvetagning skal det udførende laboratorium registrere
følgende:
23.
Iltindhold og vandtemperatur i indløb og udløb.
Vandføring i dambrugets udløb (måling/aflæsning af skala).
Anvendt fodermængde og fodertyper i prøvedøgnet.
Dambrugets fiskebestand.
Eventuelle atypiske forhold.
Inden tømning og efterfølgende bortskaffelse af slammet, skal der
udtages en repræsentativ prøve af slammet, og analyseresultaterne
skal sendes til Silkeborg Kommune.
Prøven skal analyseres for:
Tørstof, % af vådvægt.
Massefylde, kg/l slam.
Kvælstof, g/kg tørstof.
Fosfor, g/kg tørstof.
Cadmium, mg/kg tørstof og mg/kg total-P.
Nikkel, mg/kg tørstof og mg/kg total-P.
Vurdering af om grænseværdierne for slam er overholdt foretages
efter de til enhver tid gældende regler/4/. Hvis slammet ikke
overholder en eller flere af grænseværdierne, må det ikke køres ud
på landbrugsjord, og Silkeborg Kommune skal anvise dambruget,
hvordan det kan bortskaffes. Dog kan Miljøstyrelsen ansøges om
dispensation, hvis grænseværdierne overskrides.
Luft
24.
Virksomhedens drift må ikke give anledning til støvgener, som
Silkeborg Kommune finder væsentlige.
Lugt
25.
Virksomhedens drift må ikke give anledning til lugtgener, som
Silkeborg Kommune finder væsentlige.
4
Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) nr. 1650 af
13. december 2006.
-6-
Eventuelle lugtgener skal straks afhjælpes.
Støj
26.
27.
Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ikke medføre, at den
samlede støjbelastning overstiger nedenstående grænseværdier
ved omkringliggende boliger.
Man-fredag kl.07.0018.00 og lørdag kl.
07.00-14.00
Man-fredag kl. 18.0022.00, lørdag 14.0022.00 og søn- og
helligdage 07.00-22.00
Alle dage kl. 22.0007.00
55 dB(A)
45 dB(A)
40 dB(A)
Virksomheden skal på Silkeborg Kommunes forlangende - dog
højest 1 gang årligt - dokumentere, at støjkravene jf. vilkår nr. 26
er overholdt. Dokumentationen skal ske under forhold, hvor
virksomheden er i fuld normal drift.
Nævnte målinger/beregninger skal udføres og rapporteres som
”Miljømåling – ekstern støj” i henhold til gældende lovgivning, og
skal udføres af et laboratorium eller en person, som er godkendt til
dette af Miljøstyrelsen.
Som udgangspunkt accepteres en usikkerhed på de målte eller
beregnede støjbelastninger på maksimalt ± 3 dB(A).
Medicin og hjælpestoffer
28.
Sillerupvæld Dambrug skal overholde miljøkvalitetskrav ved
udledning af hjælpestoffer (Tabel 4).
29.
Brugen af hjælpestoffer skal begrænses mest muligt ved hjælp af
den bedste tilgængelige teknik. Det kan f.eks. være vaccination,
recirkulering og driftsoptimering med henblik på
sygdomsminimering.
30.
Der skal i videst muligt omfang ske substitution af de anvendte
hjælpestoffer til mere miljøvenlige stoffer. På kommunens
forlangende skal virksomheden redegøre for, hvad der gøres for at
substituere til mere miljøvenlige stoffer.
31.
Såfremt produktionen ændres til konsumfisk eller lignende, skal
det revurderes om der skal stilles krav om at yngel/sættefisk skal
vaccineres. Dette kan dog undlades på anbefaling af en dyrlæge.
En redegørelse fra dyrlægen skal i så fald vedlægges
virksomhedens driftsjournal.
32.
Der må ikke bruges kemikalier til algebekæmpelse.
33.
Den samlede mængde af de forskellige typer af hjælpestoffer skal
opgøres én gang om året og indberettes til Silkeborg Kommune
inden 1. februar i det efterfølgende år. Indberetningen skal ske
som kg aktivt stof.
-7-
34.
Driftsjournalen skal som minimum indeholde oplysninger om:
Hvilken sygdom, der bekæmpes; tidsrum for behandling; middel til
bekæmpelse; hvilken koncentration af midlet, der bruges under
behandlingen; behandlet mængde fisk, og hvilke
produktionsenheder, der er behandlet.
35.
Der er ikke givet tilladelse til at anvende medicin i denne
godkendelse. Hvis der opstår behov for at anvende medicin skal
Silkeborg Kommune kontaktes, og kommunen skal meddele
tilladelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen om
miljøkvalitetskrav /3/, før medicinstoffer må anvendes.
36.
Der må maksimalt bruges 100 kg brintoverilte (aktivt stof) pr. år.
Behandling skal ske efter anvisninger i Bilag 6.
37.
Der må maksimalt bruges formaldehyd (aktivt stof) svarende til 75
l 37 % eller 85 l 24,5 % formalinopløsning pr. år. Behandling skal
ske efter anvisninger i Bilag 6.
38.
Indholdet af hjælpestoffer i det udledte produktionsvand må ikke
overstige nedenstående værdier.
Stof
Brintoverilte
Middelkoncentration
i udløb (µg/l)
10
Maksimal koncentration
i udløb (µg/l)
100
Formaldehyd
9,2
46
Affald, olie og kemikalier
39.
Erhvervsaffald, såsom rester af foder, hjælpestoffer og
medicinemballage samt døde fisk, skal opbevares i tætte
containere, således at der ikke sker udsivning af vand/perkolat til
de nærmeste omgivelser.
40.
Opbevaringen af affald må ikke give anledning til lugtgener,
støvgener eller uæstetiske forhold, der af Silkeborg Kommune
skønnes væsentlige.
41.
Døde fisk skal opsamles dagligt. Fiskene skal bortskaffes til
destruktionsanstalt eller biogasanlæg.
42.
Olie og kemikalier skal opbevares i egnede tætte beholdere i et
rum enten uden afløb eller anbragt på et tæt opsamlingssted
svarende til, at indholdet af den største beholder, kan
tilbageholdes. Rummet skal være aflåst, når dambruget ikke er
under opsyn.
Klagevejledning
Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunens
afgørelse. Klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen samt
enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i
sagens udfald. Desuden er visse organisationer, som angivet i lovens §§
99-100 klageberettigede.
-8-
Klagemyndighed er Natur- og Miljøklagenævnet.
En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Silkeborg Kommune på
[email protected] eller Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 3, 8600
Silkeborg. Klagen vil herfra blive videresendt til Natur- og
Miljøklagenævnet. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over
afgørelsen.
Klagen skal være Silkeborg Kommune i hænde senest 4 uger efter
offentliggørelse, dvs. senest den 4. januar 2012.
En klage over en miljøgodkendelse har ikke opsættende virkning på
retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen
begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en
påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker således på
ansøgers egen risiko og ansvar.
Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge
Miljøbeskyttelseslovens § 101 være anlagt inden 6 måneder, dvs. senest
den 24.maj 2012.
Det er en betingelse for behandling af klagen, at der indbetales et gebyr
til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for
privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder
virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klager
modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når
nævnet har modtaget klagen fra Silkeborg Kommune. Klager skal
benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og
Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og
Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er
modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den
fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om
gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis:
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller
ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende
klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og
Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er
forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid,
der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales
gebyret ikke.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres i Ekstraposten den 7. december 2011.
-9-
Lovgrundlag
Godkendelsen gives med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 33 stk. 1
/1/.
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 33 og
Godkendelsesbekendtgørelsen /5/ må virksomheder, anlæg eller
indretninger, der er optaget på den i Miljøbeskyttelseslovens § 35
nævnte liste (de såkaldte listevirksomheder, herunder dambrug), ikke
anlægges eller påbegyndes, før de er godkendt. Listevirksomheder må
heller ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en
måde, der kan indebære forøget forurening, før udvidelsen eller
ændringen er godkendt.
Dambruget har søgt om at blive godkendt efter Miljøbeskyttelseslovens §
39, hvilket svarer til, at den eksisterende drift søges godkendt. Da
ansøgningen omfatter bygnings- og driftsmæssige ændringer har
Silkeborg Kommune vurderet, at godkendelsen skal gives efter
Miljøbeskyttelseslovens § 33.
Igennem de stillede vilkår er det sikret, at reglerne i
Spildevandsbekendtgørelsen /2/ og Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav
/3/ er overholdt. Det er blandt andet derved sikret, at miljøkravene til
miljøfremmede stoffer ikke overskrides.
Dambrugsbekendtgørelsen stiller en række krav, som gælder for alle
ferskvandsdambrug /6/. Igennem de stillede vilkår sikret, at reglerne i
Dambrugsbekendtgørelsen er overholdt.
Med baggrund i Bekendtgørelsen om samtidig sagsbehandling af
ferskvandsdambrug /7/ er Silkeborg Kommune forpligtet til at behandle
Sillerupvæld Dambrugs vandindvindingsforhold samtidig med, at
dambruget bliver miljøgodkendt. Der gives derfor en ny
vandindvindingstilladelse samtidig med denne miljøgodkendelse.
Miljøteknisk redegørelse og vurdering
Ansøgning
Sillerupvæld Dambrug har den 6. maj 2009 søgt om godkendelse til en
ombygning af dambruget. Produktionen på det ombyggede anlæg vil
bestå af øjenæg. Et mindre antal æg klækkes hvert år for at opretholde
bestanden af moderfisk. Produktionen vil som hidtil ske på baggrund af
et årligt foderforbrug på 24 tons.
Dambruget har desuden den 25. oktober 2004 søgt om fornyet tilladelse
til at indvinde vand fra to væld ved dambruget.
Der er den 2. februar, 16. marts og 17. juni 2011 modtaget supplerende
oplysninger om blandt andet behandling med medicin og hjælpestoffer på
dambruget.
5
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 1640 af 13. december 2006.
Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug nr. 1325 af 20. november 2006.
7
Bekendtgørelse om samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug nr. 267 af 19. marts
2010.
6
- 10 -
Ejer og ansvarsforhold
Virksomhedens ejer:
Hjøllund Plantage A/S, Faurholtvej 12,
7362 Hampen.
Ansvarlig for driften:
Jørgen Jøker Trachsel, Ravning Fiskeri,
Ravningvej 26, 7182 Bredsten.
Beliggenhed
Virksomhedens beliggenhed: Virksomheden ligger på St. Hjøllundvej i
Sillerup Plantage på matriklerne 3a og 3b
Vipskovgård, Vrads Sogn. Selve
dambrugsanlægget ligger på matrikel 3b.
Planforhold
Kommuneplan
Virksomheden er i gældende kommuneplan - Kommuneplan 2009–2020
for Silkeborg Kommune – beliggende i planområdet Hjøllund.
Lokalplan
Der er ikke udarbejdet en lokalplan for området, hvor virksomheden er
beliggende.
Zonetilladelse
Silkeborg Kommune har 14. april 2011 meddelt landzonetilladelse til de
ansøgte ændringer af dambruget.
VVM
Virksomheden er omfattet af punkt 1 e – Intensivt fiskeopdræt - på bilag
2 i VVM-bekendtgørelsen /8/.
Ansøgningen skal derfor VVM-screenes. På grundlag af en VVMscreening, udarbejdet i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsens
bilag 3, har kommunen 5. april 2011 truffet afgørelse om, at det ansøgte
ikke er VVM-pligtigt /12/.
Vandløbsmålsætninger og vandløbsforhold
Dambruget indvinder vand fra afløbene fra to kildevæld umiddelbart
opstrøms dambruget. Udover de to væld findes der opstrøms dambruget
et mindre moseområde, der afvander til afløbet af det mindste af de to
kildevæld. Nedstrøms dambruget samles vandet i en bæk. Kvaliteten af
disse områder med hensyn til planter og smådyr blev gennemgået i 2009
/11/. I vurderingen står der blandt andet:
Store kildevæld (sydlige kildevæld)
Kildevældet omfatter en svagt skrånende og cirkulær vældflade på ca.
1500 m2, som er omgivet af stejle skrænter med grantræer og enkelte
løvtræer af ahorn, hyld, eg, røn og slåen. Bunden i vældfladen er fast og
består af sand og
8
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet
(VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1510 af 15. december 2010.
- 11 -
småsten. Kildevandet løber i en del små render, der samles til større
afløb fra vældfladen, og som alle løber ned til dambruget…….I det store
kildevæld og dens afløb registreredes 56 plantearter og 4 mosarter.
Vældfladen og afløbsarealerne var domineret af planterne butbladet
skræppe, vandkarse, kær-dueurt, ris-dueurt, stor vandarve, kilde-syre,
småbladet milturt og kær-tidsel. Desuden var stor nælde dominerende
langs en del af periferien af vældområdet. Mosset væld-kortkapsel var
almindelig på selve vældfladen. Alle de ovennævnte arter er typiske for
et vældområde med næringsfattigt vand bortset fra butbladet skræppe
og stor nælde, hvis store hyppighed er
udtryk for, at vandet og bunden i vældet er noget næringsrigt………Det
store kildevæld var forholdsvis artsrigt med 50 arter/grupper af smådyr.
Faunaen var domineret af ferskvandstangloppe, døgnfluer, slørvinger og
kvægmyg. Der fandtes mange rentvands- og kildearter, og det var især
bemærkelsesværdigt, at der blev fundet 6 arter af slørvinger. Faunaen er
typisk for et sumpkildeområde med rent vand, mange vandplanter samt
en bund bestående af sand og sten med plantemateriale.
Lille Kildevæld (nordlige kildevæld)
Kildeområdet omfatter en svagt skrånende vældflade på ca. 150 m2, og
er omkranset af en skrænt med grantræer og enkelte løvtræer af
bævreasp, birk og pil. Bunden i vældfladen er lidt blød og består af sand
med smågrus. Kildevandet
løber mod nord i en række diffuse små render og en enkelt reguleret
rende, inden vandet løber ind i dambruget…….I det lille
kildevældsområde registreredes 43 plantearter og 1 mosart på selve
vældfladen. Vegetationen var domineret af planterne stor vandarve,
vandkarse, kær-dueurt og ris-dueurt, som alle er typiske vældarter.
Mosset vældkortkapsel var spredt forekommende på vældfladen.
Forekomsten af en del bevoksninger af stor nælde, ager-tidsel, rørgræs
og fløjlsgræs er et udtryk for, at kildevandet og bunden i vældet er noget
næringsrigt…….Det lille kildevæld er forholdsvis artsrigt med 44
arter/grupper af smådyr. Faunaen var domineret af ferskvandstangloppe,
slørvinger, biller og kvægmyg. Der fandtes en del rentvands- og
kildearter. Faunaen er typisk for et sumpkildeområde med rent vand,
mange vandplanter samt en bund bestående af sand og en del
plantemateriale.
Kildebækken efter dambruget
Efter gennemløbet af dambruget samles kildevandet til en åben
kildebæk, der er naturligt slynget på den første del, men udrettet i Ansø
Enge til et lige vandløb i den mellemste og nederste del inden
sammenløbet med Lillebæk…….Kildebækken har en god fysisk variation
med et godt fald over sandet, gruset og stenet bund. Mange steder er
der grus- og stenstryg. Der er også en god vandkvalitet. På den øverste
del er der strækningsvis skyggende buske og træer langs bækken, mens
den i det øvrige forløb gennem Ansø Enge er uden skyggende
trævækster. Vandløbsvegetationen er veludviklet…….Kildebækken har
neden for dambruget og til sammenløbet med Lillebæk en ret veludviklet
og artsrig vandløbsvegetation, idet der blev registreret 24 arter
vandplanter og 1 mosart. Vegetationen ude i vandløbet var domineret af
storblomstret vandranunkel og fladfrugtet vandstjerne, der begge havde
store sammenhængende bevoksninger, mens eng-forglemmigej og en
række græsarter var dominerende langs bredderne. Af mosser blev
registreret en spredt forekomst af væld-kortkapsel.
- 12 -
Vandløbsvegetationen var veludviklet…….Kildebækken var artsrig med 66
arter/grupper af smådyr. Faunaen var domineret af
ferskvandstangloppen, døgnfluer, kvægmyg og dansemyg. Der var
mange rentvands- og kildearter, og bl.a. er det bemærkelsesværdigt, at
der blev fundet 6 arter af slørvinger. Faunaen er ret typisk for en
kildebæk med forholdsvis rent vand, en veludviklet vandløbsvegetation
og en vandløbsbund bestående af sand, grus og sten.
To af de registrerede plantearter er sjældne på landsplan. Det gælder
især kilde- syre, som findes i kildevæld i den centrale og nordlige del af
Jylland og ellers er manglende i det øvrige Danmark…..Desuden er
småbladet milturt forholdsvis sjælden på landsplan, idet den er
ualmindelig i Østjylland, men ellers er forholdsvis sjælden i det øvrige
Danmark……Tre af de registrerede mosser er meget specifikke for et
kalkholdigt væld som det store kildevæld ved Sillerup Væld Dambrug, og
de er derfor ret sjældne her i landet…… Det gælder således stiv
vandkrybmos (Hygroamblystegium tenax), robust strømmos
(Platyhypnidium riparoides) og bleg eller almindelig læbemund
(Chilocyphus pallescens/C. polyanthus)…… Der blev fundet 27 rentvandsog kildearter, og især var der mange arter af slørvinger, vårfluer og
dansemyg. Slørvingen Leuctra digitata er med på den danske rødliste
som ”sjælden”, mens slørvingen Protonemura meyeri er på den danske
gulliste, dvs. en art som på landsplan er gået stærkt tilbage de seneste
år.
Bækken nedstrøms dambruget (kaldet Sillerup Bæk) er A-målsat i det
gældende landsplandirektiv. I udkastet til vandplan er målsætningen god
økologisk tilstand mens målsætningsklassen efter DVFI er fastsat til
mindst faunaklasse 6 på strækningen nedstrøms dambruget /9/.
Tabel 1 viser resultatet af de biologiske vandløbsbedømmelser udført
som DVFI siden 2007 i vandløbet nedstrøms og kildevældene opstrøms
Sillerupvæld Dambrug.
Faunaklasse
Faunaklasse
Lille kildevæld
Store kildevæld
opstrøms
opstrøms
2007
5
2008
5
2009
5
2010
5
5
2011
5
Tabel 1: Faunaklasser bedømt efter DVFI opstrøms og
perioden 2007-2011.
År
Faunaklasse
Faunaklasse
Fast station
Ny station
nedstrøms
nedstrøms
7
7
7
5
5
5
nedstrøms Sillerupvæld Dambrug i
Ved Sillerupvæld Dambrug har der tidligere været målsætningsopfyldelse
med hensyn til faunaklasse nedstrøms virksomheden. Der har dog ikke
været målsætningsopfyldelse op- og nedstrøms virksomheden i de
seneste to år.
Udover de målsatte vandløb findes der en række arealer ved dambruget,
som er beskyttede efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven10. Ovenfor
dambruget er det store kildevæld udpeget som § 3 mose. Det gælder
9
Udkast til Vandplan: Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Oktober 2010. Miljøministeriet,
By- og Landskabsstyrelsen.
10
Bekendtgørelse 933 af 24. september 2010 af lov om naturbeskyttelse
- 13 -
også et større areal ovenfor det lille kildevæld. Bækken nedstrøms
dambruget er ligeledes beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3,
mens store arealer i Ansø Enge er udpeget som § 3 mose, hede og
overdrev.
Fjernrecipient og naturbeskyttelsesområder
Bækken som dambruget udleder vand til hører til den øverste del af
Salten Å-systemet, der løber ud i Salten Langsø. Søen og vandløbene er
en del af Gudenå-systemet, der løber ud i Randers Fjord. Med hensyn til
udledning af næringsstoffer må Salten Langsø betragtes som dambrugets
fjernrecipient da det er her den primære effekt af udledningen vil være.
I udkastet til vandplan /9/ er målsætningen for Salten Langsø ”god
økologisk tilstand”. På nuværende tidspunkt er tilstanden i søen moderat.
For at sikre, at udledningen af næringsstoffer fra dambrug i oplandet til
søen ikke forhindrer målopfyldelse blev der i Århus Amts
Vandkvalitetsplan 2005 fastsat en fosforkvote fra dambrug til Salten
Langsø på 600 kg/år.
Sillerupvæld Dambrug ligger i habitatområde nr. 49 - Sepstrup Sande,
Vrads Sande, Vellingskov og Palsgård Skov. Habitatområde nr. 49 er
stort set sammenfaldende med Fuglebeskyttelsesområde nr. 34 Skovområde syd for Silkeborg. Længere nedstrøms i Salten Å-systemet
ligger habitatområde nr. 48 - Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd
for Salten Langsø og dele af Gudenå. Habitatområder og
Fuglebeskyttelsesområder kaldes under en samlebetegnelse for Natura
2000-områder.
På baggrund af udpegningsgrundlaget for områderne er der foretaget
konsekvensvurderinger af projektets virkninger på Natura 2000-områder
/11/12/.
Indretning og drift
Nuværende forhold
Sillerupvæld Dambrug er i dag indrettet som et traditionelt jorddambrug.
Med den nuværende indretning består dambruget af 22 jorddamme, et
klækkehus, et pressehus, et foderhus, 4 yngelkummer og 2
bundfældningsanlæg mm.
Vand til produktionen indvindes fra afløbene fra to væld ved dambruget.
Virksomhedens produktionsgrundlag er et tilladeligt foderforbrug på 24
tons/år.
Fremtidig indretning
Dambruget ansøger om følgende ændringer:
11
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering - Sillerup Væld. Orbicon. November
2009.
12
VVM-screening af vandindvinding og miljøgodkendelse på Sillerupvæld Dambrug
Udarbejdet af NIRAS og Silkeborg Kommune. April 2011.
- 14 -
Opførelse af nyt 12 m2 pressehus som erstatning for det
eksisterende. Udenfor pressehuset etableres to 24 m2
betonkummer, der skal anvendes, når der presses æg fra
moderfisk. Fjernelsen af det gamle pressehus betyder, at jorddam
22 nedlægges.
Opførelse af nyt 160 m2 klækkehus som erstatning for det
eksisterende. Huset indrettes med ca. 48 klækkerender hver med
7 bakker. Opførelsen af det nye klækkehus betyder, at de 4
eksisterende yngelkummer bliver fjernet.
Etablering af en ny kanal i træ/beton i stedet for jorddammene
12,13 og 14 samt afløbskanalen.
Etablering af seks 4 m2 yngelkummer ved den nye kanal.
I forlængelse af den nye kanal ligger et bundfældningsanlæg med
et volumen på 90 m3. Ved indløbet etableres en række af 6
slamkegler i hele anlæggets bredde.
Der etableres et biofilter på 36 m3 efter bundfældningsanlægget.
Filteret indrettes med RK plast bioelementer og vil bestå af 3
kamre a 6 m * 2,5 m. Bioelementerne har et specifikt
overfladeareal på 750 m2 pr. m3. Dette medfører en samlet
filteroverflade på 12.000 m2.
Det ene af de 2 bundfældningsanlæg nedlægges. I stedet
etableres en 430 m2 plantelagune. Efter ombygningen vil alt
produktionsvand blive renset i bundfældningsanlæg, biofilter og
plantelagune inden udledning til recipienten.
Etablering af rørledning fra nordlige væld til bækken.
Rørledningen skal sikre, at det ved store vandføringer er muligt at
lede vand fra mosen og vældene forbi dambruget og direkte ud i
bækken.
Vandet til produktionen vil som hidtil blive indtaget fra afløbene fra to
væld ved dambruget. Målfast plan over virksomheden findes i Bilag 3.
Produktion og foderforbrug
Produktionen på det ombyggede anlæg vil bestå af øjenæg. Et mindre
antal æg klækkes hvert år for at opretholde bestanden af moderfisk.
Produktionen vil som hidtil ske på baggrund af et årligt foderforbrug på
24 tons.
Den gennemsnitlige foderkvotient forventes at ligge på eller under 1,4 for
det anvendte moderfiskefoder og 0,9 for det anvendte produktionsfoder.
Silkeborg Kommunes vurdering
Når en virksomhed skal miljøgodkendes er det nødvendigt at kende de
hidtidige driftsforhold.
År
2006
2007
2008
2009
2010
Foderforbrug
tons/år
8,0
8,0
23,3
23,1
23,5
- 15 -
Tabel 2: Foderforbrug på Sillerupvæld Dambrug i perioden 2006-2010.
Af Tabel 2 ses det, at Sillerupvæld Dambrug har været i fuld drift i årene
op til ansøgningen om ombygning. Mængderne er taget fra
dambrugsdatabasen Magic.
Det vurderes, at en ansøgning om godkendelse på baggrund af det
hidtidige foderforbrug kan accepteres.
Medicin og hjælpestoffer
Sillerupvæld Dambrug har i ansøgningsmaterialet skrevet følgende om
behandling med medicin og hjælpestoffer: ”Det forventes, at anlægget
fortsat kan drives uden anvendelse af medicin pga. smitteforebyggelse
og dambrugets meget isolerede beliggenhed” og ”Der ønskes fortsat
mulighed for at anvende en mindre mængde formalin til desinfektion i
klækkehuset. Da der arbejdes på at udfase formalin, ønskes der
mulighed for at substituere formalin med andre desinfektionsmidler
såsom primært brintoverilte produkter, alternativt blåsten eller kloraminT.”
Silkeborg Kommune har desuden modtaget to regneark, der indeholder
beregninger af, hvordan virksomheden vil behandle med stofferne
formalin, brintoverilte, blåsten og kloramin-T.
Silkeborg Kommunes vurdering
Hidtidigt forbrug
Sillerupvæld Dambrug har hidtil brugt formalin til desinficering.
Mængderne for 2006-2010 fremgår af nedenstående tabel. Dambruget
har i de senere år ikke brugt andre stoffer end formalin. Mængderne er
taget fra dambrugsdatabasen Magic.
Forbrug
Stof
2006
2007
Formalin 24,5 % (l)
Tabel 3: Hidtidigt forbrug af medicin og hjælpestoffer
2008
-
2009
75
2010
80
Dambruget har ikke tidligere brugt blåsten og kloramin-T. Silkeborg
Kommune ønsker at formalin når det er muligt erstattes af mere
miljøvenlige produkter som f.eks. brintoverilte. Det er dog ikke
Kommunens vurdering, at det er hensigtsmæssigt at erstatte formalin
med blåsten eller kloramin-T, idet stofferne er på Miljøstyrelsens liste
over uønskede stoffer. Blåsten indeholder desuden kobber, som ikke kan
nedbrydes, men ophobes i levende organismer o.a., hvorfor overholdelse
af miljøkavlitetskravet i vandfasen ikke sikrer mod ophobninger i
sedimenter eller organismer. Dambruget får således ikke tilladelse til at
bruge de to stoffer.
Miljøkvalitetskrav
Både formaldehyd (formalin er en fortyndet opløsning af formaldehyd) og
brintoverilte er omfattet af bestemmelserne i Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 /3/.
Ved tilladelse til udledning af medicin og hjælpestoffer skal det sikres, at
miljøkvalitetskravene overholdes. Derudover skal udledning af medicin
- 16 -
og hjælpestoffer begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste
tilgængelige teknik - BAT.
De relevante miljøkvalitetskrav kan ses i Tabel 4.
Stof
Formaldehyd
Brintoverilte
Miljøkvalitetskrav
Fersk/marin
(µg/l)
9,2 A
10
A
Korttidsmiljøkvalitetskrav
(µg/l)
46 A
100
Tabel 4: Relevante miljøkvalitetskrav for overfladevand. A - Miljøkvalitetskravet er denne
koncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration.
Risikovurdering
Miljøstyrelsen skrev i et notat til dambrugsamterne fra den 27. oktober
2006, at den ansvarlige myndighed bør vurdere risikoen for, at flere
udledere til samme recipient udleder rester af samme stof samtidigt. På
baggrund af vurderingen skal der om nødvendigt fastsættes skærpede
udlederkrav for de pågældende virksomheder. Denne opfattelse
underbygges af Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin
og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug af 26. marts 2008 /13/.
Sillerupvæld Dambrug ligger som eneste dambrug i den lille Sillerup
Bæk. Der ligger flere andre dambrug i Salten Å inden udløbet i Salten
Langsø. Disse dambrug ligger to på steder, hvor vandføringen er
væsentlig højere end ved Sillerupvæld Dambrug. Det er derfor lettere for
disse dambrug at anvende medicin og hjælpestoffer uden at overskride
miljøkvalitetskravene. Disse forhold er inddraget i Silkeborg Kommunes
risikovurdering /14/.
Silkeborg Kommune har vurderet, at der ikke skal fastsættes skærpede
miljøkvalitetskrav for Sillerupvæld Dambrug.
Naturlige baggrundskoncentrationer
For formaldehyd og brintoverilte er der fastsat miljøkvalitetskrav, der er
angivet som tilføjet til den naturlige baggrundskoncentration.
Miljøklagenævnets Møbjergafgørelse angiver, at myndigheden bør
undersøge baggrundskoncentrationerne for de relevante stoffer. I
forbindelse med udarbejdelsen af risikovurderingen blev Miljøcentrerne
Ringkøbing, Ribe og Århus (nu henholdsvis Naturstyrelsen Ringkøbing,
Ribe og Aarhus) kontaktet.
Naturstyrelserne oplyste, at de ikke har kendskab til, at der er lavet
målinger af relevante stoffer (medicin- og hjælpestoffer til dambrug) i
Gudenå-systemet. De har altså ikke konkret viden om eventuelle
baggrundskoncentrationer.
Det vurderes, med baggrund i ovenstående og med henvisning til DMUs
faglige rapport nr. 638, 2008 ”Lægemidler og triclosan i punktkilder og
vandmiljø”, samt Akvakulturudvalgets ”Delrapport om anvendelse af og
udledning af lægemidler og hjælpestoffer fra dambrugsvirksomheder” af
13
Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg
Dambrug af 26. marts 2008.
14
Risikovurdering for Gudenå-systemet, samt Randers Fjord. Brug og udledning af medicin
og hjælpestoffer. Niras for kommunerne langs Gudenåen. November 2010
- 17 -
25. februar 2010, at baggrundskoncentrationen af de stoffer, der ønskes
anvendt på dambrug, indtil videre kan vurderes at være uden betydning
eller ikke tilstrækkelig belyst til, at det kan danne grundlag for skærpede
krav.
Hjælpestoffer
Sillerupvæld Dambrug har søgt om tilladelse til at bruge kloramin-T,
formaldehyd, kobber og brintoverilte. Sillerupvæld Dambrug har i sin
ansøgning beskrevet behandlingsprocedurer, samt hvilke
stofkoncentrationer, der kan forekomme i vandløbet ved virksomhedens
udløb.
I ansøgningen er beregningerne lavet i et Excel-regneark. Modellen er
sendt til Kommunen. Silkeborg Kommune har gennemgået
forudsætningerne for modellerne for at sikre, at modellen er opbygget i
overensstemmelse med virksomhedens opbygning og vandflowet
gennem virksomheden. På baggrund af gennemgangen har Kommunen
lavet vilkår og behandlingsanvisninger for virksomhedens brug af
hjælpestoffer.
I Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin og hjælpestoffer
på Møbjerg Dambrug af 26. marts 2008 konkluderes det, at der stadig
kun findes begrænset viden vedrørende omsætning og tilbageholdelse af
medicin og hjælpestoffer både på dambrug og i vandløb.
På baggrund af Møbjerg-afgørelsen skriver Miljøstyrelsen i udkast til
”Retningslinjer for dambrugenes anvendelse og udledning af medicin og
hjælpestoffer” den 23. oktober 2008, at: ”Miljøministeriet anbefaler i
konsekvens af Miljøklagenævnets afgørelse, at kommunen ikke anvender
anbefalingerne om genfindingsprocenter (og reduktionsfaktorer) i
Miljøstyrelsens brev af 27. oktober 2006 uden samtidig at fastsætte
egenkontrolvilkår for det enkelte dambrug”.
Siden Møbjerg-afgørelsen er der kommet ny viden om omsætning af
formaldehyd og brintoverilte på dambrug /15/. Dambruget har i
ansøgningen brugt denne viden. De anbefalede omsætningsrater er i
dambrugets beregninger bearbejdet, så de er lettere at anvende.
Bearbejdningen er sket med udgangspunkt i DMU-rapport nr. 699 fra
2008 /16/. Silkeborg Kommune vurderer, at denne fremgangsmåde i
Sillerupvæld Dambrugs tilfælde er acceptabel. Det vurderes på den
baggrund, at det nu er muligt at bruge de to stoffer uden, at der
fastsættes vilkår om egenkontrol.
Der er dog ikke ny viden om omsætning af kobber og kloramin-T. Disse
stoffer kan fortsat ikke anvendes uden, at der fastsættes vilkår om
egenkontrol. Dette bliver dog ikke aktuelt for Sillerupvæld Dambrug. Da
dambruget ikke tidligere har anvendt stofferne (jf. afsnit om hidtidigt
forbrug), og nedbrydningsprodukternes giftighed gør dem uønskede i
vandmiljøet, finder Silkeborg Kommune det ikke nødvendigt at fastsætte
vilkår for brug af stofferne.
15
Vedrørende anvendelse om udledning af medicin og hjælpestoffer fra
ferskvandsdambrug. Brev fra Miljøstyrelsen til kommuner med dambrug dateret den 8. april
2011.
16
Ole Sortkjær, Lars-Flemming Pedersen & Niels Bering Ovesen: Omsætning af formalin i
danske dambrug. Faglig rapport fra DMU nr. 699, 2008.
- 18 -
Der er fastsat to kravværdier til udledning: Et krav til den gennemsnitlige
koncentration (Cmiddelmax) og et krav til maks. koncentrationen (Cmax).
De tilladte årlige mængder er fastsat, så de ikke afviger markant fra det
hidtidige forbrug på Sillerupvæld Dambrug.
Det vurderes, at Sillerupvæld Dambrug kan overholde de fastsatte
miljøkvalitetskrav, hvis forudsætningerne for brug af reduktionsfaktorer
holder stik og behandling med hjælpestoffer sker i overensstemmelse
med tilladelsens vilkår og behandlingsanvisningerne.
Det vurderes, at behandling med hjælpestoffer efter de vilkår og
behandlingsanvisninger, som indgår i denne godkendelse, ikke vil
medføre uhensigtsmæssige miljømæssige effekter.
Renseforanstaltninger
Efter ombygningen vil alt produktionsvand blive renset i
bundfældningsanlæg med slamkegler, biofilter og plantelagune inden
udledning til recipienten.
Vandet fra samtlige damme ledes til et bundfældningsanlæg på 90 m3,
hvilket medfører en samlet opholdstid på 0,8 timer ved et vandindtag på
30 l/s. Der etableres seks slamkegler, der dækker hele
bundfældningsbassinets bredde ved indløb.
Biofilteret indrettes med tre kamre, som opbygges i RK plast
bioelementer med en specifik overflade på 750 m2/m3, hvilket svarer til
en total filteroverflade på 27.000 m2.
Efter biofiltret etableres en plantelagune på ca. 430 m2 og en dybde på 1
m, hvilket medfører en samlet opholdstid på 4 timer ved et vandindtag
på 30 l/s.
Det slam, der aflejres i renseforanstaltningerne pumpes til et slamdepot,
som indrettes i en tidligere jorddam med impermeabel bund og sider, så
der ikke kan ske overløb eller udsivning af vand til vandløb og søer. Der
vil ikke være afløb fra depotet. I stedet etableres en pumpe, så
overskydende vand (skyllevand fra biofilter mm.) kan pumpes tilbage til
bundfældningsanlægget.
Silkeborg Kommunes vurdering
Det vurderes, at de ansøgte renseforanstaltninger betyder, at dambruget
vil kunne rense det udledte vand mere effektivt end tilsvarende
traditionelle dambrug med renseforanstaltninger, som svarer til lovens
minimumskrav. Dermed forventes dambruget med god margen at kunne
overholde Dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav, hvilket ikke har
været tilfældet i de senere år.
Udledning til recipienten
Af virksomhedens ansøgning fremgår følgende vedr. udledning af
kvælstof, fosfor og organisk stof:
- 19 -
Med den ændrede indretning forventes nedenstående udledning
fra dambruget.
Bundfældning, slamkegler og biofiltre:
Der tages udgangspunkt i Modeldambrugsbekendtgørelsens
reduktionsfaktorer for Model 2 dambrug, da der for Model 2 dambrug er
forudsat rensning i slamkegler og biofiltre. Reduktionsfaktorerne er 15 %
for Total N, 45 % for Total P og 50 % for BI5.
Plantelagune:
Jf. modeldambrugsrapporten tabel 13.10 (p. 151) er der en
overfladespecifik stoffjernelse på plantelagunen (g pr. m2 plantelagune
pr. døgn) for Total-N på 2,72 g, for Total-P på 0,18 g, og for BI5 på 4,4
g. Denne fjernelse er ikke afhængig af opholdstiden, men af størrelsen på
plantelagunen. For en plantelagune med en overflade på 430 m2 svarer
dette til, at der årligt fjernes 426,9 kg N, 28,25 kg P og 690,58 kg BI5.
Beregnet udledning fremgår af nedenstående tabel (produktionsbidraget
fratrukket reduktionsfaktorerne i renseforanstaltningerne).
Produktionsbidraget fremgår af ansøgning om miljøgodkendelse af maj
2009.
Årlige potentiel
udledning
N
P
BI5
Rensegrader
model 2
(slamkegler,
biofilter)
Kg i alt
1.300
189
2.028
15 %
45 %
50 %
Udledning
inden
plantelagune
Fjernelse i
plantelagune
Udledning
recipient
Kg/år
1.105
103,95
1.014
Kg/år
423,77
28,25
690,58
Kg/år
681,24
75,70
323,42
Det ses i nedenstående tabel at dambrugsbekendtgørelsens krav er
overholdt.
N
P
BI5
Beregnet udledning
(Qmm = 50 l/s)
Mg/l
0,43
0,048
0,21
Krav Dambrugsbekendtgørelsen
Mg/l
0,6
0,05
1,0
Beregningerne tager ikke højde for en yderligere tilbageholdelse i damme
og kanaler. Hvorfor der forventes en langt større omsætning end
beregnet.
Miljøklagenævnet ophævede den 23. november 2010 Århus Amts påbud
af 30. juni 2005 om fosforkvote og egenkontrol til Sillerupvæld Dambrug.
Af afgørelsen fremgår bl.a., at spørgsmålet om dambrugets udledning
af fosfor samt egenkontrol må indgå i behandlingen af dambrugets
godkendelsesansøgning fra maj 2009.
Udledning på baggrund af egenkontrol:
I nedenstående skema ses dambrugets foderforbrug fra 2003–2010.
2003
Moderfiskefoder
(tons)
Produktionsfoder
2004
2005
2006
1,65
2007
2008
2009
2010
4,2
16
17,2
17,9
7,99
7,28
5,575
5,85
- 20 -
(tons)
Foder i alt (tons)
24
24
-
1,65
12,19
23,28
22,88
23,75
Ud fra dambrugets egenkontrol fra 2008 til 2011 (6 prøver pr. år) ses en
gennemsnitlig årlig udledning på 554 kg N, 62 kg P og 1.228 kg BI5 med
dambrugets nuværende indretning (bundfældning). Udledningerne ses i
nedenstående tabel og fremgår af vedhæftede regneark.
BI5
Mg/s
38,95
BI5
Mg/l
0,78
BI5
Kg/år
1228,32
N
Mg/s
17,56
N
Mg/l
0,35
N
Kg/år
553,63
P
Mg/s
1,96
P
Mg/l
0,04
P
Kg/år
61,81
For at give et bud på den forventede udledning trækkes omsætning i de
nye renseforanstaltninger (slamkegler, biofilter og plantelagune) fra den
målte udledning. Der er regnet med 33 % af omsætningen fra
reduktionsraterne fra Model 2 dambrug, således at rensning i slamkegler
og biofilter sættes til 5 % for N, 15 % for P og 17 % for BI5. Det
forventes at tallet er lavt sat.
Når den målte nuværende rensning (i damme og kanaler og
bundfældning) medtages, forventes jf. nedenstående en årlig udledning
på 103 kg N, 25 kg P og 333 kg BI5.
Årlige potentiel
udledning
N
P
BI5
Kg i alt
554
62
1.228
N
P
BI5
Beregnet udledning
(Qmm = 50 l/s)
Mg/l
0,06
0,015
0,21
Rensegrader
model 2
(slamkegler,
biofilter)
5%
15 %
17 %
Udledning
inden
plantelagune
Fjernelse i
plantelagune
Udledning
recipient
Kg/år
525,9
52,5
1.023,6
Kg/år
423,77
28,25
690,58
Kg/år
102,18
24,29
333,02
Krav Dambrugsbekendtgørelsen
Mg/l
0,6
0,05
1,0
Silkeborg Kommunes vurdering
De samlede årlige udledninger fra Sillerupvæld Dambrug kan både
beregnes som teoretiske udledninger og som udledninger baseret på
målte værdier. Den teoretiske udledning baseret på dambrugets
indretning og et forbrug på 24 tons foder om året er ca. 937 kg/år totalN, 77 kg/år total-P og 1.688 kg/år BI5. Beregningsmetoden er
Miljøstyrelsens standardformler fra ”Teknisk anvisning for punktkilder”.
De målte udledninger fremgår af Tabel 5.
2008
2009
Total kvælstof
Kg TN/år
545
723
Total fosfor
Kg TP/år
82
68
Organisk stof
Kg BI5/år
1.697
1.681
2010
1.135
109
1.644
Tabel 5: Udledning af N, P og BI5 fra Sillerupvæld Dambrug i perioden 2008-2010 baseret
på målinger.
I Dambrugsbekendtgørelsen /6/ er det beskrevet, at det ved indretning
og drift af dambrug skal sikres, at koncentrationen af en række stoffer i
ufiltreret vand fra dambrugets indløb til udløb kun må forøges med
- 21 -
følgende værdier: BI5 = 1 mg/l, Suspenderet stof = 3 mg/l, Total-P =
0,05 mg/l, Ammonium-N = 0,4 mg/l og Total-N = 0,6 mg/l.
Disse krav skal også overholdes efter ombygningen af Sillerupvæld
Dambrug. For to af stofferne er der dog behov for at skærpe kravene.
Behovet for en skærpelse af Dambrugsbekendtgørelsens krav til BI5
skyldes, at vandløbets målsætning med hensyn til smådyrsfaunaen ikke
har været opfyldt nedstrøms dambruget i 2010 og 2011. Dette skyldes
med sikkerhed dambrugets uacceptabelt store udledninger af
forurenende stoffer i de senere år, herunder den til tider konstaterede
slamflugt. I den faglige vurdering af faunaprøverne fra 2011 hedder det
blandt andet: ”Fra en upåvirket rentvandsfauna opstrøms ses en svagt
øget tæthed af enkelte robuste grupper, der viser en svag forringelse af
faunaen fra dambruget. Påvirkningen indebærer dog ikke samtidig en
udtynding af rentvandsfaunaen, men algebelægninger på faste substrater
og almindelig mosesnegl Lymnaea peregra i relativ stor tæthed
umiddelbart ud for afløbet, samt observationer af fnadder af organisk
materiale på vegetationen nedstrøms peger på en belastning med
organisk stof af systemet fra dambruget.”
Dambrugets beliggenhed allerøverst i vandløbet, lige ved kilden, betyder,
at der indtages vand med et meget lavt indhold af organisk stof. En
tilførsel på 0,7 mg/l svarer ca. til en fordobling af det naturlige indhold.
Silkeborg Kommune vurderer, at en skærpelse af udlederkravet fra 1
mg/l til 0,7 mg/l for BI5 vil sikre, at driften af Sillerupvæld Dambrug ikke
hindrer målopfyldelse i vandløbet nedstrøms dambruget. Som beskrevet i
ansøgningen (dambruget har beregnet den fremtidige udledning til 0,21
mg/l) betyder de nye renseforanstaltninger, at dambruget med stor
sandsynlighed ikke vil have problemer med at overholde det skærpede
krav efter ombygningen.
Af hensyn til vandløbets tilstand er der i denne godkendelse desuden
fastsat et skærpet krav til iltmætningen i det udledte vand. Kravet er
skærpet fra Dambrugsbekendtgørelsens 60 % til 70 %. Da dambruget, til
forskel fra de fleste andre dambrug, indtager alt vandet i vandløbet kan
en lav iltmætning i det udledte vand få en forholdsvis stor betydning for
vandløbets tilstand. For at sikre, at iltindholdet ikke får negativ betydning
for vandløbets tilstand har Silkeborg Kommune vurderet, at det er
nødvendigt at skærpe kravet til vandets iltindhold.
Behovet for en skærpelse af Dambrugsbekendtgørelsens krav til Total-P
skyldes hensynet til Salten Langsø. Århus Amt gav den 30. juni 2005
Sillerupvæld Dambrug påbud om ikke at udlede mere end 30 kg fosfor
om året til Salten Langsø. Dette var en del af udmøntningen af Amtets
Vandkvalitetsplan 2005, der betød, at den samlede fosfortilførsel fra
dambrug til Salten Langsø ikke må overstige 600 kg/år. Kvotens
overholdelse er en af de såkaldte baseline-forudsætninger for de
statslige vandplaner.
- 22 -
Miljøklagenævnet ophævede den 23. november 2010 amtets påbud /17/.
Nævnet er af den opfattelse at regulering af dambrugets udledning af
fosfor skal ske i en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven.
I dambrugets ansøgning om miljøgodkendelse er det ved beregninger
sandsynliggjort, at dambruget efter ombygningen vil have en udledning
af fosfor på ca. 24 kg/år. Det betyder, at dambruget kan overholde dets
andel (30 kg/år) af kvoten, der gælder for dambrug i oplandet til Salten
Langsø. Overholdelse af fosforkvoten er en del af forudsætningen for, at
udledningen af fosfor fra dambrug til Salten Langsø ikke skal reduceres
yderligere.
I ansøgningen står der desuden: ”Skulle der mod forventning opstå
problemer med overholdelse af fosforkravet, kan fosforudledningen
fremover styres ved hjælp af det etablerede biofilter. Ved tilsætning af
f.eks. ferrojernforbindelser til vandet før tilledningen til biofilteret, opnås
en simultanfældning af fosfor i filteret. Herved kan
fosforkoncentrationen i afløbet fra filteret bringes yderligere ned”.
Silkeborg Kommune vurderer, at en skærpelse af
Dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav så det sikres, at dambruget ikke
udleder mere end 30 kg/år Total-P vil betyde, at Sillerupvæld Dambrug
bidrager i tilstrækkelig grad til at reducere udledningen af fosfor til Salten
Langsø. Som beskrevet i ansøgningen betyder de nye
renseforanstaltninger, at dambruget med stor sandsynlighed ikke vil
have problemer med at overholde det skærpede krav efter ombygningen.
For, blandt andet, at sikre, at der kan laves en statistisk holdbar
beregning af om fosforkvoten overholdes bliver der i denne godkendelse
stillet vilkår om, at dambruget får udtaget 12 egenkontrolprøver pr. år.
En tilstrækkelig god beregning kan ikke laves på et mindre antal prøver.
Kravet om 12 årlige egenkontrolprøver skyldes derudover, at der skal
sikres god dokumentation for, at dambrugets udledning af iltforbrugende
stoffer (letomsætteligt organisk stof og ammonium-kvælstof) holdes
inden for det tilladte, således at Sillerup Bæk ikke fortsat belastes i
uacceptabel grad.
Ud over, at det ved egenkontrol sikres, at udlederkravene overholdes,
udtages der hvert år prøver af smådyrene i vandløbet for at sikre, at
udledningerne ikke påvirker tilstanden i vandløbet nedenfor
virksomheden i uacceptabel grad. Kommunen er forpligtet til at skride
ind, hvis virksomheden efter ombygningen ikke kan overholde de
fastsatte udlederkrav.
Nærrecipient
Forureningen med let omsættelige organiske stoffer udgør ofte en
væsentlig del af den samlede belastning af vandløbet ved dambrug.
Dette er i høj grad også tilfældet ved Sillerupvæld Dambrug, da
virksomheden er den eneste kilde til disse stoffer i oplandet.
Ombygningen af virksomheden vil sikre en langt bedre vandrensning end
den nuværende. De nye renseforanstaltninger (slamkegler, biofilter og
17
Miljøklagenævnets afgørelse af 23. november 2010 vedrørende klage over Århus Amts
påbud af 30. juni 2005 til Sillerupvæld Dambrug om overholdelse af fosforkvote og
udtagning af egenkontrol
- 23 -
plantelagune) vil betyde, at udledningen af let omsættelige organiske
stoffer som BI5 og ammonium-N med stor sandsynlighed vil falde.
Det vil betyde, at konsekvenserne af virksomhedens udledninger i
nærrecipienten bliver reduceret. Silkeborg Kommune vurderer, at
dambruget efter ombygningen ikke længere vil have en væsentlig
negativ effekt på tilstanden i vandløbet.
Fjernrecipient
Hvis der ligger dambrug i oplandet til en sø, kan dambrugets udledning
af fosfor ofte udgøre en betydelig del af den samlede belastning af søen.
Dette er også tilfældet ved Salten Langsø. I udkastet til vandplanen /9/
hedder det blandt andet ”Ferskvandsdambrugene er i de lokale områder
ved Salten Å og Funder Å betydende punktkilder”.
Ombygningen af virksomheden vil sikre en langt bedre vandrensning end
den nuværende. De nye renseforanstaltninger (slamkegler, biofilter og
plantelagune) vil betyde, at udledningen af Total-P med stor
sandsynlighed vil falde.
I Regionplan 2005 er der fastlagt en fosforkvote for Salten Langsø på
600 kr/år for dambrug. For at sikre, at denne kvote kan overholdes er
dambruget i denne godkendelse tildelt en fosforkvote på 30 kg/år.
Silkeborg Kommune vurderer, at dambruget efter ombygningen, ved
overholdelse af fosforkvoten, ikke vil medvirke til at forhindre
målsætningsopfyldelse i Salten Langsø.
I de udførte konsekvensvurderinger /11,12/ er udpegningsgrundlaget for
de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder gennemgået og
det er vurderet, hvilke arter og naturtyper, der potentielt kan påvirkes af
virksomhedens drift.
I konsekvensvurderingerne vurderes det, at gennemførelse af projektet,
med de forbehold, der er beskrevet i konsekvensvurderingerne, ikke vil
have indflydelse på muligheden for at opnå gunstig bevaringsstatus for
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, og at det ud fra et
videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at projektet ikke
vil påvirke integriteten af Natura 2000-områderne.
Renere teknologi
I virksomhedens ansøgning står følgende om begrebet renere teknologi:
Da vandet passerer bundfældning, biofilter og plantelagune vil der
foregå en væsentlig rensning inden udløb til recipienten.
Det forventes, at anlægget fortsat kan drives uden anvendelse af
medicin pga. smitteforebyggelse og dambrugets meget isolerede
beliggenhed. Behovet for anvendelse af hjælpestoffer vil forsøges
reduceret mest muligt ved forebyggende tiltag, ligesom det vil
undersøges om brintoverilte og andre hjælpestoffer kan
substituere anvendelse af formalin mm.
Der vil løbende blive evalueret på de enkelte fodertypers
effektivitet, miljø og vækst. Eventuel substitution vil blive
overvejet, når evt. nye fodertyper bliver markedsført, med henblik
- 24 -
på en optimering af kvalitet, sundhed, miljø og økonomi. Et valg
af fodertype alene ud fra ønsket om en minimeret miljøbelastning
kan ikke umiddelbart foretages, idet der også skal tages hensyn til
fiskenes fysiologiske krav samt arvelige egenskaber.
Dambrugets energiforbrug er meget lille, da vandet ledes gennem
anlægget vha. tyngdekraften. Ved indkøb af pumper, beluftning
mm. vil der blive taget hensyn til energieffektivitet.
Silkeborg Kommunes vurdering
Der er i godkendelsen ikke fastsat særskilte vilkår under henvisning til
renere teknologi begrebet. Princippet om renere teknologi bliver
varetaget gennem alle afgørelsens vilkår. Vilkårene er udformet under
hensyntagen til, hvad det vurderes er opnåeligt ved brug af den bedst
mulige teknologi.
Ombygningen af Sillerupvæld Dambrug til et anlæg med udvidede
renseforanstaltninger, hvor den samlede miljøbelastning vil være mindre
end hidtil, hører efter Silkeborg Kommunes vurdering under renere
teknologi begrebet.
Efter Silkeborg Kommunes vurdering har virksomheden den nødvendige
viden til at opfylde kravene om renere teknologi og princippet om bedst
mulige miljøbeskyttende foranstaltninger på en måde, der samtidigt
tager hensyn til Miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsbetragtninger.
Luft
Der findes ikke væsentlige luftforureningskilder på virksomheden.
Lugt
Døde fisk opsamles dagligt og opbevares i tætte beholdere, således at
det ikke medfører lugtgener. Derudover findes ikke andre potentielle
kilder til lugtgener på dambruget.
Silkeborg Kommunes vurdering
Der findes ingen væsentlige lugtforureningskilder og virksomheden
vurderes således ikke at give anledning til lugtgener.
Hverken ansøger eller Kommunen har kendskab til klager over
virksomheden vedrørende lugt.
Spildevand
Virksomhedens produktionsvand udledes efter brug og rensning til
Sillerup Bæk, der er en del af Salten Å-systemet.
Silkeborg Kommunes vurdering
Virksomheden producerer ikke spildevand i gængs forstand. Der
anvendes vand fra to kildevæld opstrøms dambruget til produktionen af
fisk. Efter rensning udledes vandet til Sillerup Bæk nedstrøms
dambruget. Dette sker på baggrund af reglerne i
Spildevandsbekendtgørelsen /2/.
- 25 -
Forholdene omkring indholdet af næringsstoffer og rester af medicin og
hjælpestoffer i det udledte vand omtales i afsnittene om medicin og
hjælpestoffer og udledninger til recipienten.
Støj
Det vurderes, at der kan forekomme støj i forbindelse med dambrugets
produktion. Det kan f.eks. være fra kilder som pumper og beluftere mv.,
samt fra transport til og fra dambruget.
Dambruget ligger med indkørsel fra St. Hjøllundvej. Der forventes tilsyn
med dambruget dagligt, hvor der medbringes foder mm.
Silkeborg Kommunes vurdering
Ud fra afstanden til naboerne, områdets topografi m.m., samt generelle
betragtninger om støjen fra virksomhedens udstyr vurderer Silkeborg
Kommune, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Det vurderes, at
der ikke frembringes vibrationer, som kan være til gene for
omgivelserne.
Ud fra de beskrevne rutiner foregår transport til og fra virksomheden i
begrænset omfang. Det vurderes derfor, at trafik til og fra virksomheden
ikke vil give anledning til gener.
Hverken ansøger eller Kommunen har kendskab til klager over
virksomheden vedr. støj eller transport.
Affald
Driften af dambruget giver ikke anledning til større mængder olie- og
kemikalieaffald, mængden estimeres til under 25 l pr. år. Olie- og
kemikaliedunke, medicinrester mm. køres på kommunens
genbrugsplads.
Det primære affald består i tomme fodersække. Beregnet fra årligt
foderforbrug på 24 tons i 25 kg sække, vil der årligt være 960 tomme
sække. Sækkene bortskaffes ved, at de overføres til forpagterens øvrige
dambrug.
Døde fisk opsamles dagligt, og transporteres til Bøgedal Dambrug i Vejle
Kommune, hvor de opbevares i tætte beholdere uden for dambruget
indtil de afhentes en gang om ugen. Pga. risiko for smittefare og gener i
forbindelse med transport afhentes der ikke døde fisk direkte på
dambruget. Mængderne af døde fisk/æg estimeres under normale
driftsforhold til omkring 15 % af vægten af produktionen. Dvs. ca. 3,6
tons døde fisk/æg pr. år.
Slammet afhændes til gødningsformål efter de til enhver tid gældende
regler. Slammet vil blive udbragt efter behov.
Silkeborg Kommunes vurdering
Det vurderes, at mængderne og typerne af det producerede affald ikke
er problematisk.
- 26 -
Driftsforstyrrelser og uheld
I det følgende listes nogle af de mulige driftsforstyrrelser og uheld som
vil kunne medføre væsentlig forøget forurening fra dambruget, desuden
er procedurer til forebyggelse af negative konsekvenser ved interne og
eksterne uheld medtaget.
Forurening af indløbsvand
Forventes ikke at forekomme, da dambruget indtager alt vandet fra
væld.
Udbrud af sygdom i fiskebestanden (ved smittespredning)
Risikoen for udbrud af sygdomme forsøges ligeledes minimeret ved en
høj grad af hygiejne på dambruget, ligesom driftsudstyr desinficeres
efter brug. Desuden foretages visuel inspektion af fiskenes
helbredsmæssige tilstand.
Procedure ved konstatering af sygdom blandt fiskene:
1) fodring indstilles
2) kontakt til dyrlæge
3) behandling efter dyrlægens forskrifter, kontakt kommunen mht. evt.
anvendelse af medicin
Håndteringsuheld
Håndteringsuheld kan i værste fald forårsage personskade, fiskedød
internt på dambruget og/eller forurening af det eksterne miljø nedstrøms
dambruget. For at imødegå problemstillingen omkring håndteringsuheld,
instrueres dambrugets medarbejdere behørigt i brugen af de enkelte
maskiner på dambruget, samt i R- og S-sætninger, som er gældende i
forbindelse med anvendelsen af de enkelte hjælpestoffer.
Ved uheld med personskade, alarmeres på tlf: 112 eller der konsulteres
læge efter behov.
Ved håndteringsuheld med intern fiskedød og/eller forurening af det
eksterne miljø nedstrøms dambruget til følge, iværksættes følgende
aktionsplan.
Procedure ved akut forurening af dambruget og dets afløbsvand:
1) forureningskilden søges lokaliseret og stoppet (Stands ulykken!)
2) fodring indstilles
3) regulering af frekvens til beluftnings/iltningsanlæg efter behov
4) alarmer 112 og meld vandforureningsalarm
Silkeborg Kommunes vurdering
Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil give anledning til en
væsentlig risiko for uheld.
Renseforanstaltningerne på det ansøgte anlæg kræver vedligeholdelse,
men er ikke udsatte for pludselige nedbrud, der kan resultere i
udledning af store mængder af næringsstoffer.
Brugen af hjælpestoffer vil ske efter retningslinier, der sikrer, at
miljøkvalitetskravene til stofferne ikke overskrides i recipienten.
- 27 -
Der er i ansøgningen angivet en procedure, som skal følges ved akut
forurening på dambruget.
Helhedsvurdering
På baggrund af ansøgningen og de oplysninger, der i øvrigt foreligger i
sagen, har Silkeborg Kommune foretaget en samlet vurdering af
forholdene ved Sillerupvæld Dambrug.
I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal kommunen ved miljøgodkendelse
efter lovens kapitel 5 sikre, at intentionerne i lovens bestemmelser
vedrørende anvendelse af renere teknologi og de bedste
miljøbeskyttende foranstaltninger overholdes, og at målsætninger for
vandløb og søer kan opfyldes. Det skal også sikres, at udledningen af
næringssalte begrænses, og at hensynet til fjernrecipienten tilgodeses. I
henhold til Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder skal Kommunen sikre, at
udpegede naturområder ikke forringes.
Kommunen ser gerne, at traditionelle dambrugsvirksomheder udvikles i
en bæredygtig retning, hvilket f.eks. kan ske ved at forbedre rensningen
af vandet så udledningen af forurenende stoffer mindskes. Det ansøgte
projekt indeholder sådanne positive aspekter.
Samlet vurderer Silkeborg Kommune, at det ansøgte projekt vil have en
positiv effekt på målsætningsopfyldelsen i Sillerup Bæk, og at projektet
vil medvirke til at chancen for målsætningsopfyldelse i fjernrecipienten
Salten Langsø øges. Det vurderes at gennemførelse af projektet ikke vil
påvirke udpegningsgrundlaget for de beskrevne Natura 2000-områder
negativt /11,12/.
Disse vurderinger kræver dog, at vilkårene i denne miljøgodkendelse
overholdes, og at produktionen styres på en måde, så de fastsatte
udlederkrav kan overholdes.
Bilag:
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1
2
3
4
5
6
Datablad ....................................................................... Oversigtskort 1:25.000 ................................................... Målfast plan over Sillerupvæld Dambrug [SKAL REVIDERES] Minimumskrav til driftsjournalens indhold.......................... Beregning af udlederkrav - medicin og hjælpestoffer .......... Behandlingsprocedure for brug af hjælpestoffer ................. -
30
31
32
33
34
36
-
Denne godkendelse med bilag er sendt til:
Naturstyrelsen, [email protected] og [email protected]
Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne i Midtjylland, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] og [email protected]
Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected]
Danmarks Fiskeriforening, [email protected]
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
[email protected]
- 28 -
Forbrugerrådet, [email protected]
Dansk Akvakultur, Lisbeth Jess Plesner,
[email protected]
St. Hjøllund Plantage A/S, Faurholtvej 12, Hjøllund, 7362
Hampen, e-mail [email protected]
Hans Skotte Møller, [email protected]
- 29 -
Bilag 1 Datablad
Datablad for Sillerupvæld Dambrug
Virksomhedens navn
Virksomhedens adresse
Virksomhedens kontaktinformation
Virksomhedens beliggenhed
Tilsynsmyndighed
Selskabsform
Virksomhedens ejer
Ejers adresse
Ejers telefonnr.
Forpagter og driftsansvarlig
Listebetegnelse
Branchebetegnelse
CVR-nummer
P-nummer
Dato for miljøgodkendelse
Udløb for retsbeskyttelse
Revision af miljøgodkendelse
Tilladelse indvinding af vand
Bortfald indvinding af vand
Godkendt foderforbrug
Nærrecipient: Navn og målsætning
Fjernrecipient: Navn og
målsætning
Sillerupvæld Dambrug
St. Hjøllundvej i Sillerup Plantage
7588 2242 - 4027 1776 [email protected]
Matrikel 3b Vipskovgård, Vrads
Sogn
Silkeborg Kommune
Aktieselskab
St. Hjøllund Plantage A/S
Faurholtvej 12, 7362 Hampen
8686 9010
Jørgen Jøker Trachsel, Ravning
Fiskeri, Ravningvej 26, 7182
Bredsten
I 202
Dambrug
63527319
1002172101
24. november 2011
24. november 2019
24. november 2021
24. november 2011
24. november 2021
24 tons/år
Sillerup Bæk – God økologisk
tilstand / Faunaklasse 6
Salten Langsø – God økologisk
tilstand / Randers Fjord – God
økologisk tilstand
- 30 -
Bilag 2 Oversigtskort 1:25.000
- 31 -
Bilag 3 Målfast plan over Sillerupvæld Dambrug
- 32 -
Bilag 4 Minimumskrav til driftsjournalens indhold
1)
Startbestand af fisk og foderbeholdning ved årets begyndelse.
2)
Bestand af fisk og foderbeholdning opgjort hver den 1. i måneden.
3)
Slutbestand af fisk og foderbeholdning ved årets slutning.
4)
Tilgang af fisk (herunder tidspunkt, mængde, art og
individstørrelse)
5)
Afgang af fisk ved salg. (herunder tidspunkt, mængde, art og ca.
størrelse af individer)
6)
Afgang af døde fisk (herunder mængde, art, opgørelsesmetode og
opgørelsesperiode). Ekstraordinært store mængder skal opgøres
straks.
7)
Indkøb af foder med angivelse af fodertyper, fabrikat og
pillestørrelse. Foderets sammensætning skal desuden kunne
dokumenteres ved hjælp af varedeklaration eller analyseresultater
fra et autoriseret laboratorium.
8)
Foderforbruget med opgørelse af hver fodertype for sig.
Foderforbruget opgøres minimum hver måned med angivelse af
fabrikat, fodertype og pillestørrelse, opgjort med forbrug fordelt
på de enkelte typer.
9)
Anvendelse af medicin og hjælpestoffer til sygdomsbekæmpelse
med angivelse af årsag til behandling, behandlingsmetode, navn
og mængde på kemikaliet, samt begyndelses- og slutdato for
behandlingen. Lagerstatus for kemikalier skal opgøres en gang
månedligt. Dyrlægens besøgsrapport skal opbevares sammen
med driftsjournalen og indsendes sammen med den.
10)
Tidspunkt for oprensning af kanaler, produktionsenheder,
plantelaguner, returskylning af biofilter samt slamudtømning fra
slamfælder. Den oprensede mængde slam skal skønnes.
11)
Tidspunkt for tømninger og oprensning af slamdepot og
slambehandlingsanlæg. Slammængder skal som minimum
skønnes ud fra målestokkene i slamtanken. Nøjagtige angivelser
eksempelvis baseret på indhold i tankvogn er dog at foretrække.
Slammængder skal indføres i driftsjournal samme dag som
tømning eller oprensning foregår. Opgørelsen sker, hver gang
slam bortskaffes, med oplysning om, hvor slammet deponeres.
12)
Yngelproduktion med angivelse af antal eller mængde moderfisk
og mængden af yngel. Opgørelsen foretages ved gydningens
påbegyndelse og yngelperiodens slutning.
13)
Vandforbrug inkl. returpumpning aflæses og registreres mindst én
gang om måneden. Vandforbrug skal altid opgøres samtidig med,
at der laves egenkontrol.
14)
Analyseresultater fra virksomhedens egenkontrolprogram.
- 33 -
Bilag 5 Beregning af udlederkrav for hjælpestoffer
Forudsætningerne for beregning af maksimale koncentrationer ved
udløbet fra Sillerupvæld Dambrug til Sillerup Bæk fremgår af
nedenstående tabel.
Perioden før der kan
behandles igen med
samme hjælpestof
Længden af den periode, der skal gå før behandling med et
hjælpestof må gentages, defineres ved perioden fra det tidspunkt,
hvor stoffet optræder i recipienten til tidspunktet, hvor
stofkoncentrationen i recipienten er 5 % af det pågældende
miljøkvalitetskrav, MKK.
Varighed af udledning
Da Sillerupvæld Dambrug ikke er et recirkuleret anlæg fører
behandling med hjælpestoffer ikke til udledninger med en varighed
på mere end 24 timer. Udledningen kan derfor ikke betragtes som
længerevarende. Det betyder, at KMKK altid skal være overholdt i
udledningsperioden mens MKK blot skal være overholdt i en 24
timers periode, der omfatter udledningsperioden.
For brintoverilte er der brugt eksponentielle reduktionsrater på 0,3 t-1
i produktionsenheder mm. og 0,6 t-1 i plantelagunen jf. brev fra
Skov- og naturstyrelsen af 3. januar 2005.
Omsætning
Reduktion af
miljøkvalitetskravene
- MKK og KMKK
Beregning af
gennemsnitskoncentrationer i
udløb
For formaldehyd er omsætningsraterne taget fra DMU-rapport nr.
699 fra 2008 /16/. Der anvendes en umiddelbar reduktion på 10 %
ved tilsætning og 120, 800 og 450 mg/m3/t i henholdsvis
bundfældningsanlæg, biofilter og lagune.
I risikovurderingen for Gudenå-systemet /14/ er det vurderet, at
Sillerupvæld Dambrug i procedurer for brug af hjælpestoffer kan
anvende 100 % af miljøkvalitetskravet i ferskvand for formaldehyd
og brintoverilte.
I ansøgningen foretages beregningerne af koncentrationerne i et
Excel-regneark.
Silkeborg Kommune kan acceptere beregningsmetoden. Det skal
bemærkes, at det ved beregningerne skal sikres, at MKK overholdes
som gennemsnit over en 24 timers periode.
Procedure for beregning af de maksimale tilladelige
koncentrationer i udløbet
De maksimale tilladelige koncentrationer (dvs. når miljøkvalitetskravene
overholdes i virksomhedens udløb) er beregnet efter følgende formler:
Maksimal tilladelige gennemsnitskoncentrationer: Cmiddelmax = MKK *
FF * evt. R-fak.
Maksimal tilladelige koncentrationer: Cmax = KMKK * FF * evt. R-fak.
Fortyndingsfaktoren FF = Qmm / Qvirk
Qmm = Den vandmængde i recipienten som udledningen kan blandes
med
Qvirk = Vandføringen gennem virksomhedens produktionsanlæg
MKK = Miljøkvalitetskrav
KMKK = Korttidsmiljøkvalitetskrav
- 34 -
R-fak. = Reduktionsfaktor, jf. risikovurdering for recipienten
Beregning af tilladte, maksimale koncentrationer i Sillerupvæld
Dambrugs udløb
Her vises en beregning for brug af hjælpestoffet formaldehyd.
Udgangspunktet for beregningen er, at dambruget ved behandling med
formaldehyd indtager alt vandet fra kildevældene. I beregningen er
vandmængden fra vældene sat til 50 l/s. Denne vandmængde indgår i
beregningen som Qmm selvom der ikke er tale om en egentlig
medianminimumsvandføring. MKK for formaldehyd er 9,2 µg/l og KMKK
er 46 µg/l.
Den maksimale gennemsnitskoncentration (Cmiddelmax) for formaldehyd i
udløbsvandet kan så beregnes ved:
Cmiddelmax
= MKK * (Qmm / Qvirk)
= 9,2 µg/l * (50 l/s / 50 l/s)
= 9,2 µg/l
Den maksimale tilladelige koncentration (Cmax) for formaldehyd i
udløbsvandet kan ligeledes beregnes ved:
Cmax
= KMKK * (Qmm / Qvirk)
= 46 µg/l * (50 l/s / 50 l/s)
= 46 µg/l
Overholdelse af disse udlederkrav sikrer, at MKK og KMKK er overholdt i
Sillerup Bæk.
- 35 -
Bilag 6 Behandlingsprocedure for brug af hjælpestoffer
For at sikre overholdelse af vilkårene i godkendelsen skal denne
behandlingsprocedure følges.
Formaldehyd
Klækkehus
Anvendt
mængde
aktivstof
Samtidig
behandling:
Alle
klækkebakk
er
Brintoverilte
Klækkehus
242 g
Behandlingen
kan
foretages
hver dag
Anvendt
mængde
aktivstof
Gentagelse
Samtidig
behandling:
Alle
klækkebakk
er
Gentagelse
400 g
Behandlingen
kan
foretages
hver dag
Behandlingsprocedure
Der tilsættes op til 242 g
formaldehyd til
klækkebakkerne i
klækkehuset, svarende til
0,6 l 37 % eller 0,9 l 24,5
% formalinopløsning.
Behandlingsprocedure
Der tilsættes op til 400 g
brintoverilte til
klækkebakkerne i
klækkehuset, svarende til
f.eks. 1,2 l 30 %
brintoverilteopløsning.
36