2010-2017 DVFI faunaprøver, Viborg kommune

Transcription

2010-2017 DVFI faunaprøver, Viborg kommune
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE
Smådyrsfaunaen
ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE
Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT UDARBEJDET FOR
Teknik & Miljø
Natur og Vand
Søvej 2
8800 Viborg
Sagsbehandler:e Ole Borg Christensen og Nina Høj Christiansen Katborg
RAPPORT UDARBEJDET AF
WaterFrame
Ryesgade 9 • DK-8680 Ry
Tlf.: 87 88 30 90
Sagsbehandler: Christian Dieperink
INDHOLDSFORTEGNELSE
Baggrund og formål
Metodik
Resultater og vurdering
Nørreå ved Rindsholm Dambrug
Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug
Karup Å ved Uhre Dambrug
Åresvad Å ved Alskov Dambrug
Rabis Bæk ved Høgild Fiskeri
Skinderup Møllebæk ved Skinderup Mølle dambrug
Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug
Sejbæk ved Sejbæk Dambrug
Kettinghøj Bæk
Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug
Skravad Møllebæk ved Skravad Mølle Dambrug
Hørup Møllebæk ved Hørup Mælle Dambrug
Karup Å ved Karup Elværk Dambrug
Mønsted Å ved Mønsted Dambrug
Mønsted Å ved Bryrup Dambrug
Jordbro Å ved Skalmstrup Dambrug
Karup Å ved Mølholm Dambrug
Samlet vurdering
Anvendt litteratur
7
7
7
8
8
8
8
9
9
9
9
10
10
10
11
11
12
12
4
5
6
13
3
0
Baggrund og formål
Viborg Kommune har tilsyn med vandløbskvaliteten ved dambrug, og
gennemfører derfor hvert forår indsamling af smådyrsprøver ovenfor og nedenfor
kommunens dambrug. Kommunen har ønsket at få analyseret
artssammensætning i prøverne der er indsamlet efter DMU’s (2004) tekniske
anvisning og Miljøstyrelsens (1998) vejledning om biologisk bedømmelse af
vandløbskvalitet.
Formålet med denne rapport er at beskrive prøvernes artssammensætning, deres
individantal, og efterfølgende vurdere belastningsforholdene på baggrund heraf.
4
1
Metodik
Denne rapport er baseret på vandløbstilsyn og faunaprøver, indsamlet af Viborg
Kommune i april, og analyseret af WaterFrame i juli-august, 2010. Faunaprøverne
ved dambrugene er beskrevet og analyseret ved hjælp af metoder beskrevet af
Miljøstyrelsen (1998). Ud over selve smådyrsprøverne er der foretaget en fysisk
beskrivelse af vandløbet henholdsvis ovenfor og nedenfor dambrugene. Denne
fysiske beskrivelse udgør sammen med den biologiske analyse af
artssammensætningen i prøverne grundlaget for en kortfattet faglig vurdering af
stationens tilstand og påvirkning.
Alle smådyr der er udsorteret og angivet som tilstedeværende i prøverne, er blevet
gemt for senere reference og kvalitetssikring. For dyregrupper med høje individtal
er der dog kun gemt et mindre antal.
5
2
Resultater og vurdering
Nørreå ved Rindsholm Dambrug
Opstrøms: Lokaliteteten er præget af at være et søafløb med kraftigt reguleret
forløb, betonsider og en del vandrende sand. Prøven indeholdt mange
trådformede alger, og smådyrsfaunaen var domineret af et meget stort antal af
Hydropsychidae. Der er med 9 positive og 4 negative diversitetsgrupper et stort
potentiale for forbedring i forhold til en DVFI score på kun 4. Det er de mange
Asellus aquaticus der trækker prøven ned i DVFI score.
Nedstrøms: Vandløbet har her mere fast bund og større fysisk variation med
høller og stryg selvom der stadig er tale om et reguleret forløb. Det er stadig
Hydropsychidae der dominerer, men antallet af Asellus aquaticus er her væsentlig
mindsket.
Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug
Opstrøms: Bækken, der på denne lokalitet løber gennem en skov, er
mæandrerende, men med en del sandvandring, okker og grumset vand på
prøvetagningstidspunktet. Prøven indeholdt i alt 10 positive diversitetsgrupper og
heriblandt et par taxa som man normalt kun finder i vandløb med gode iltforhold,
primært Leuctra sp. og Sericostomatidae. Da der samtidig ikke var nogen negative
diversitetsgrupper, bliver DVFI 7 med mindst mulige marginal.
Nedstrøms: Ingen nedstrøms prøve
Karup Å ved Uhre Dambrug
Opstrøms: Åen er her naturligt mæandrerende med god fysisk variation i substrat
og dybde, men også med en del sandvandring. Prøven indeholdt i alt 30 taxa, med
16 positive og 3 negative diversitetsgrupper. Navnlig blandt slørvinger var der
ganske mange arter, hvoraf især Isoptena serricornis og Isoperla grammatica var
medvirkende til at prøven fik maksimal DVFI score, på baggrund af 13
diversitetsgrupper.
Nedstrøms: Åen har her en ligeledes god fysisk variation, dog med en del
sandvandring. I alt blev registreret 25 taxa, altså lidt færre end på den opstrøms
6
station. Fraværet af et par vårflue-taxa og en enkelt døgnfluegruppe medfører, at
stationen kun opnår 9 diversitetsgrupper, hvorfor den kun scorer en DVFI på 6.
Åresvad Å ved Alskov Dambrug
Opstrøms: Ovenfor dambruget er bækken mæandrerende med god fysisk
variation, høller og stryg, sten og grus, men bundforholdene er dog også præget af
sandvandring. Den forholdsvis lille prøve (891 dyr) indeholdt kun 15 taxa, men da
der var 11 positive og kun 1 negativ diversitetsgruppe, og samtidig både Isoperla
grammatica og Sericostomatidae, var det præcis nok til DVFI 7.
Nedstrøms: Her har Åresvad Å mere karakter af å, med et reguleret forløb der
dog har en pæn fysisk variation med underskårne brinker og høller og stryg.
Bunden er præget af en del sandvandring mellem gydegruset. Også har var der tale
om en prøve med forholdsvis få individer (814 dyr), men fordelt på 20 taxa, men
med 14 positive og ingen negative diversitetsgrupper., hvilket medfører en sikker
DVFI 7.
Rabis Bæk ved Høgild Fiskeri
Opstrøms: En mæandrerende bæk med stryg og høller, god strøm, underskårne
brinker men også en del sandvandring. Der blev fundet 16 taxa, heraf 6 positive
og 1 negativ diversitetsgruppe. Den lille faunaprøve (994 dyr) var domineret var
Gammarus pulex, Baetidae, Limnephilidae og Simulidae.
Nedstrøms: Nedstrøms for dambruget har bækken samme gode fysiske forhold
som ovenfor, men sandvandringen er her betydeligt mindre. I alt blev fundet 17
taxa i den betydeligt større faunaprøve (2270 dyr), der i endnu højere grad var
domineret af Gammarus pulex og Baetidae.
Skinderup Møllebæk ved Skinderup Mølle dambrug
Opstrøms: Ovenfor dambruget er bækken reguleret med jævn strøm, blød
sandet-mudret bund. Prøven indeholdt meget få dyr (411 individer), fordelt på 14
taxa. Limnephilidae og Chironomidae dominerede sammen med et stort antal Lymnaea
peregra, som man kunne forvente på den mudrede bund. Samtidig var det
bemærkelsesværdigt, at der kun var få Gammarus pulex. Med 5 positive og 4
negative diversitetsgrupper kunne DVFI kun blive 4.
Nedstrøms: På den nedstrøms station er der også tale om et tidligere reguleret
profil, men der er samtidig en del fysisk variation med høller, stryg og underskårne
brinker. Dette afspejler sig i substratet, så selv om der er store områder med blød
bund, er der også gydegrus og sten. Prøven var ganske stor (1938 individer) og
indeholdt i alt 22 taxa, som med 9 positive og 3 negative diversitetsgrupper udløste
en DVFI værdi på 5.
Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug
Opstrøms: ingen prøve.
7
Nedstrøms: Bækken har god strøm, med underskårne brinker og svagt
mæandrerende i et tidligere reguleret profil. Bunden er fast, domineret af sand,
men også med partier af sten og grus. Prøven var stor (2489 dyr), domineret af
Gammarus pulex og Baetidae med 9 positive diversitetsgrupper og 1 negativ, og med
indgang i nøglegruppe 1, var der ikke langt til en højere DVFI-værdi end de 5 som
denne prøve fik.
Sejbæk ved Sejbæk Dambrug
Opstrøms: Bækken har en fin fysisk variation med god strøm, men der var også
en del sandvandring. Vandet var uklart (mælket) på besigtigelsestidspunktet.
Faunaen var domineret af Gammarus pulex, Baetidae og Limnephilidae. Med 10
positive og 1 negativ diversitetsgruppe og indgang gennem nøglegruppe 1, var
prøven tæt på at rykke højere op end den DVFI-værdi (5) som den fik.
Nedstrøms: Bækken er fysisk ganske varieret på den nedenfor dambruget
liggende station. Men vandet var svagt uklart (mælket) under besigtigelsen.
Faunaen er stadig domineret af Gammarus pulex og Baetidae, men der er også mange
Tubificidae og Simulidae, så selv om den opnår samme DVFI (5) som den ovenfor
liggende station, er der flere foureningsindikatorer. Det er både Elmis, Rhyacophila
og Ancylus (30 individer i alt), som placerer prøven i nøglegruppe 2, og med samlet
netto 6 diversitetsgrupper er prøven solidt placeret i DVFI 5.
Kettinghøj Bæk
Opstrøms: Ingen prøve.
Nedstrøms: Bækken er ganske lille, og med ringe strømhastinghed på
lokaliteteten. Bunden er dækket af vandrende sand, samt og blade fra
omkringstående løvtræer og buske, som også giver vandløbet en smule fysisk
variation ved deres udhæng og rødder. Leuctra sp. (7 individer) og Sericostomatidae
(32 individer) giver indgang via nøglegruppe 1, men blandt de 9 diversitetsgrupper
(netto), er der to med kun ét individ. Prøven ligger dog rimeligt sikkert i
bedømmelsen DVFI 6.
Løvel Møllebæk ved Løvel Mølle Dambrug
Opstrøms: Stationen er placeret ca 100 m fra kilderne, og den har en god strøm
med fast bund domineret af gydegrus, fint grus, sand og enkelte sten. Prøven var
forholdsvis lille (1018 dyr), og domineret af Gammarus pulex og af Simulidae. De
rentvandkrævende Sericostomatidae, som blev fundet i 5 eksemplarer, er årsagen til at
DVFI-placeringen er sket via nøglegruppe 1, og indplaceringen er således rimelig
sikker, med 7 diversitetsgrupper (netto).
Nedstrøms: Ingen prøve
Skravad Møllebæk ved Skravad Mølle Dambrug
Opstrøms: Bækken har på stationen tidligere varet reguleret, men der findes
underskårne brinker i det svagt mæandrerende forløb. Strømmen er jævn, og
8
bunden består af sand, mudder og lidt grus. Prøven, der var ganske stor (2556
dyr), fordelte sig på 16 taxa. Især var der mange Gammarus pulex, Baetidae, og
Nemoura. Der blev fundet én enkelt Sericostomatidae, men på grund af en del Asellus
aquaticus, samt kun 5 diversitetsgrupper (netto), må man gå ind via nøglegruppe 3,
således at DVFI kun bliver 5. Prøvens indplacering er sikker.
Nedstrøms: Nedstrøms for dambruget har bækken en fin fysisk variation med
god strøm og en bund der er domineret af grus, sten og sand. Prøven domineres
af Baetidae (740 stk) og bedømmes som en DVFI 5, på baggrund af 8
diversitetsgrupper (netto) og indgang via nøglegruppe 1 efter fund af
Sericostomatidae (11 stk). Prøvens indplacering i DVFI er således sikker.
Hørup Møllebæk ved Hørup Mælle Dambrug
Opstrøms: Møllebækken er på stationen afløb fra en sø, og samtidig
stuvningspåvirket (starten på fødekanal til dambruget). Strømmen er jævn, og
bunden består især af sand og mudder. Prøven indeholdt få dyr (152 individer),
der fordelte sig på 13 taxa. Bedømmelsen baserede sig på fundet af 4 Goeridae, og
skete via nøglegruppe 2. Blot én yderligere positiv diversitetsgruppe ville kunne
give en højere DVFI værdi, så bedømmelsen som DVFI 4 er forholdsvis usikker.
Nedstrøms: Nedstrøms dambruget er bækken mæandrerende med rimelig fysisk
variation. Bunden er fast, domineret af sand og sten, med pletter af grus ind
imellem. Prøven, der var meget individrig (6403 dyr) og fordelt på 20 taxa, var
domineret af Baetidae, Oligochaeta, og Tanytarsini. På grund af to Sericostomatidae var
der indgang via nøglegruppe 1, men med kun 3 diversitetsgrupper (netto)
resulterede det kun i DVFI 4.
Karup Å ved Karup Elværk Dambrug
Opstrøms: Karup Å er her mæandrerende med god fysisk variationog frisk
strøm. Prøven indehold 25 taxa, heriblandt flere sjældne og specialiserede arter.
Denne station har ikke før resulteret i fund af Isoptena serricornis. Antaltsmæssigt
dominerede Baetidae og Gammarus pulex. Et lille antal af Isoptena serricornis, Isoperla
grammatica og Sericostoma personatum sikrede indgang i DVFI-indekset via
nøglegruppe 1, som med 12 diversitetsgrupper (netto) gav DVFI-værdien 7. Dette
tal er dog på grund af det lave antal af de mest kritiske dyr, ikke helt sikkert.
Nedstrøms: Også nedenfor dambrug har åen en fin fysisk variation, med
varierende, faste bundsubstrater. Strømmen er frisk, men en del sandvandring blev
dog iagttaget. Prøven indeholdt her endnu flere taxa end ovenfor, og da der også
her blev fundet Isoptena serricornis, Isoperla grammatica, Capnia bifrions, Leuctra sp. og
Sericostoma personatum, var det en sikker bedømmelse som DVFI 7.
Mønsted Å ved Mønsted Dambrug
Opstrøms: Åen er her med rimelig fysisk variation og god strøm, fast bund med
grus og sten, men også med lidt sandvandring, som muligvis kan skyldes den
hårdhændede vedligeholdelse, hvor grøden var skåret helt i bund. Fanuanen var
meget divers, og der blev fundet 27 taxa, med antalsmæssig dominans af
9
Gammarus, Baetis og Nemoura. DVFI-værdien 5 blev fundet via indgang gennem
nøglegruppe 2, hvorfra der var flere taxa og talrige individer. Værdien 5 må derfor
betegnes som sikker.
Omløb: Her er der skabt et overbredt reguleret forløb med høller og stryg, og en
bund der domineres af grus, sand og sten. Faunaen er domineret af Gammarus
pulex og Simulidae indet., og har med 24 taxa en pæn diversitet, der resulterer i netto
8 diversitetsgrupper.
Nedstrøms: Her har åen ligeledes en god fysisk variation, mæandrerende forløb,
underskårne brinker, god strøm, og en fast, rimeligt varieret bund, som dog er
domineret af sand og mudder og præget af sandvandring. Artsdiversiteten er
ganske høj, idet der blev fundet i alt 29 taxa, heriblandt ét individ af Leuctra sp. og
ét af Sericostomatidae indet som, hvis der var fundet et andet individ, ville have bragt
prøven to klasser højere op i faunaklasse, end den DVFI på 4 som den fik.
Prøvens bedømmelse må derfor betegnes som usikker, baseret på fraværet af ét
individ. Imidlertid er de mange Asellus aquaticus tegn på et højt indhold af hurtigt
omsætteligt organisk stof.
Mønsted Å ved Bryrup Dambrug
Opstrøms: Her løber åen med jævn strøm, og er naturligt mæandrerende med en
del høller og stryg. På grund af den jævne strøm dominerer sand og mudder i
bundsubstratet. Faunaen var med 33 taxa ganske artsrig, domineret antalsmæssigt
af Gammarus pulex, Baetidae indet., Chironomidae og Limnephilidae indet. På grund af en
del Asellus aquaticus ender bedømmelsen i en DVFI 4.
Nedstrøms: Åen er ligeledes her mæandrerende, med god strøm og en mere
varieret bund bestående af gydegrus, sten, sand og mudder. Faunaen er domineret
af Baetidae indet, Gammarus pulex og Simulidae indet., og indeholder mange taxa i
nøglegruppe 2. Prøven indehold imidlertid også Asellus aquaticus (3 eks.), og var
således ikke langt fra at havne i en lavere klasse end den DVFI 5 der blev resultatet
af bedømmelsen.
Jordbro Å ved Skalmstrup Dambrug
Opstrøms: Opstrøms for dambruget var åen reguleret med en del underskårne
brinker, men ingen større dybdevariation. Strømmen var god men bunden var
meget sandet og der var udbredt sandvandring. På besigtigelsestidspunktet var der
ingen vegetation i vandløbet, der samtidig var meget ringe vandførende.
Faunaprøven var meget lille, og bestod kun af 13 taxa, med netto tre
diversitetsgrupper. Faunaen var domineret af Gammarus pulex og Limnephilidae
indet., uden nogen særlige intolerante grupper udover enkelte eksemplarer af
Ephemeridae, og blev derfor bedømt som DVFI 4. Der er tidligere år fundet en del
intolerante nøglegruppe 1-taxa på stationen (f.eks. Isoperla og Isoptena), men disse
var altså nu fraværende. Ét enkelt dyr ville ellers have kunnet få prøven op i en
højere DVFI-klasse, hvorfor prøvens resultat må vurderes som noget usikkert.
Nedstrøms: Nedstrøms for dambruget er vandløbet lidt bredere, men deler i
øvrigt fysiske karakteristika med den opstrøms station. Faunaprøven var meget
10
lille (192 dyr) og domineret af Limnephilidae og Gammarus pulex. Fraværet af
nøglegruppe-1 dyr der tidligere er fundet på lokaliteten (udover Ephemera, se
ovenfor) indikerer sammen med det lave antal dyr i prøven, at DVFIbedømmelsen er noget usikker.
Karup Å ved Mølholm Dambrug
Opstrøms: Ingen prøve
Nedstrøms: Vandløbet er her naturligt mæandrende, god strøm og varieret
bundsubstrat, der dog også er overlejret af en del vandrende sand. Faunaen var
divers, i alt 27 taxa, der fordelte sig på en del nøglegruppe 1-taxa: Isoptena serricornis,
Isoperla sp., Isogenus nubecula og Sericostoma personatum. DVFI værdien blev sikkert
placeret med værdien 7, da der netto var 10 positive diversitetsgrupper.
NB: prøven ikke indtastet i WinBio.
Samlet vurdering
Af de 30 stationer der blev undersøgt, var de 13 parrede således, at der var én
opstrøms og én nedstrøms for dambrug.
Blandt disse 13 dambrug var der 8, hvor op- og nedstrøms prøve gav samme
resultat, 3 hvor den nedstrøms prøve var bedst, og 2 hvor den opstrøms prøve var
bedst (se figur 1).
Figur 1. Sammenligning af DVFI-værdier op- og nedstrøms for 13 dambrug i Viborg kommune, 2010.
Som helhed vurderes, at dambrugenes påvirkning af vandløbene med hensyn til
DVFI-grad, er begrænset.
11
Af de 26 parrede prøver, havde18 DVFI ≥ 5, og 8 havde DVFI < 5.
Hvis man sammenligner de alle de parvise prøver med tilsvarende undersøgelser,
gennemført igennem de seneste 10 år (ialt 299 prøver), og beregner et årligt
gennemsnit for alle nedstrøms- og opstrømsliggende stationer, fås en figur som
vist nedenfor. Det fremgår, at der er en tendens til, at de nedstrøms prøver har
været højst, at DVFI værdierne er steget i gennem perioden, og at forskellen
mellem op- og nedstrøms prøver er reduceret.
Figur 2. Gennemsnit af årlige DVFI prøver for perioden 2000-2010 fra 26 stationer beliggende op- og nedstrøms 13
dambrug i Viborg Kommune (n=299). Regression ved hjælp af andengrads-polynomier.
12
3
Anvendt litteratur
DMU 2004. Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under
NOVANA 2004-2009. DMU’s tekniske anvisning nr. 21: reviderede version 2004:
Miljøstyrelsen 1998. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 5.
Dall, P.C. og Lindegaard C. 1995. En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater
til brug ved bedømmelse af forureningen i søer og vandløb. 5. udgave
13