Status på sygeplejeklinik i Faaborg - Faaborg
Transcription
Status på sygeplejeklinik i Faaborg - Faaborg
Status pa sygeplejeklinik i Faaborg 2014 Indledning Sygeplejeklinikken i Faaborg startede op d. 1. december 2013. Det følgende er en status på klinikkens drift gennem de første 9 måneder. Opsamlingen følger overskrifterne: Formål med sygeplejeklinikken; målgruppen for sygeplejeklinikken; fysiske rammer; videndeling; disponering af borgere og leverede indsatser. Det empiriske grundlag beror sig på: En tilfredshedsundersøgelse gennemført i uge 37-38 af sygeplejeklinikken (bilag 1) samt af sygeplejersker i dagvagt (bilag 2). Dataudtræk fra Care omhandlende faglige indsatser (bilag 2 og 3). Dataudtræk fra Care omhandlende normering og drift. borgere tilknyttet Opsamlingen afsluttes med konklusion på- og perspektivering af udviklingen af sygeplejeklinikken. Formålet med en sygeplejeklinik Formålet med at oprette en sygeplejeklinik i Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) var at tage udgangspunkt i, at borgerne tager ansvar for egen sundhed og sygdom, samt at FMK fremstår tilgængelig. Der skal være øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, som falder i god tråd med indsatstrappen og aktiv pleje begrebet. Borgerne bliver aktiv i eget liv, og borgerne bliver medbestemmende for klokkeslet i klinikken, de sidder ikke hjemme og venter på en sygeplejerske. Opsamling Spørgeskemaundersøgelsen (bilag 1) viser, at borgerne generelt er meget positive i forhold til at blive behandlet i en sygeplejeklinik. Kommentarer fra borgere viser, at dét, at komme i klinikken, gør en forskel i deres hverdag: ”Besøgende på klinikken er med til at gøre dagene trygge og beroligende.” Borgerne oplever at have medbestemmelse på tidspunktet for behandling i sygeplejeklinikken; 74 % af borgerne er meget tilfredse med tiderne, og 26 % er tilfredse. Målgruppen for sygeplejeklinikken Målgruppen for sygeplejeklinikken er alle borgere i FMK, herunder besøgende og feriegæster, som har ret til hjemmesygepleje ud fra Sundhedslovens § 138. Sygeplejen udøves i forhold til kvalitetsstandarden om ”Kommunal Sygepleje” i FMK. Borgere og feriegæster skal kunne transportere sig selv til klinikken, og transporten er egenbetaling. Åbningstiden for sygeplejeklinikken er alle hverdage fra kl. 7.30 – 15.00. 1 Opsamling: Borgere, som er behandlet i klinikken, repræsenterer en bred målgruppe i alle aldre; fra 2 år til 91 år. Hovedparten er mobile, men enkelte svært fysisk- og psykisk handicappede har også formået at komme i klinikken. Endvidere har der over sommeren været en del feriegæster. De fleste borgere er henvist fra praktiserende læge eller sygehus og kommer til en planlagt tid. Borgere, der er tilknyttet sygeplejeklinikken, kommer ind imellem uanmeldt, hvis de har nytilkomne problemer. En kommentar fra en borger lyder: ”Altid venlig og imødekommende, gør en indsats for at løse problemerne.” Enkelte borgere er kommet ind fra gaden uden at være tilknyttet klinikken. Andre er kommet på foranledning af egen læge uden aftalt tid, hvorfor en del af behandlingen bliver akutte. Åbningstiden bliver stort set benyttet fuldt ud, dog er formiddagstiderne de mest eftertragtede. Der har i alle 9 måneder været behov for at holde yderligere åben i nogle timer i weekender samt på helligdage. Transport til klinikken er egenbetaling, og 20% af de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken og 67% af de sygeplejersker, der ikke har bemandet klinikken, oplever, at borgerne fravælger behandlingen i sygeplejeklinikken pga. transportproblemer. Omvendt er enkelte borgere også villige til at køre 20-30 km for at komme i klinikken. Fysiske rammer Sygeplejeklinikken er indrettet med et venteværelse til borgerne, handicaptoilet, skyllebræt toilet samt to klinikrum. Det ene rum er indrettet med en behandlerstol, specielt velegnet til sårbehandling, mens det andet klinik rum er indrettet med et leje, velegnet til injektionsgivning, skift af kateter, måltagning til kompressionsstrømper m.m. Sygeplejedepot, medicinrum, skyllerum med instrumentopvaskemaskine og tørsteriliseringsovn ligger alle i tilknytning til sygeplejeklinikrummene. Herudover er der et kontor til KOL-online, som også anvendes til studierum/mødelokale. Endvidere et kontor til sygeplejespecialister samt en arbejdsplads til den sygeplejerske, der varetager vagttelefonfunktionen, tilknyttet. Opsamling: Der er et indbydende venteværelse til borgerne og gode toiletforhold. Samtidig har handicaptoilettet med et helspejl givet mulighed for at oplære borgeren i håndtering af stomipleje. Skyllebræt-toilettet giver terapeuterne i plejen mulighed for at hjælpe borgerne med at afprøve, om hjælpemidlet er en mulighed for dem i deres eget hjem. Klinikrummene er funktionelle og fremstår indbydende. Både stol og leje kan indstilles, så borgerne kan lejres hensigtsmæssig og behageligt for den givne behandling, hvilket også giver et godt arbejdsmiljø for sygeplejerskerne. I spørgeskemaundersøgelsen er borgerne spurgt om deres tilfredshed med lokalerne. Her svarer 78%, at de er meget tilfredse, 18,5% er tilfredse og 3,5% er mindre tilfredse med lokalerne. 2 Sygeplejedepotets beliggenhed giver mulighed for at begrænse spild af sygeplejeprodukter. At depotet ligger i forbindelse med sygeplejeklinikken og specialistrummet gør, at de udekørende medarbejdere let kan få sparring i forbindelse med valg af depotvarer mm. 80% af de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken og 33% af de sygeplejersker, der ikke har bemandet sygeplejeklinikken, har fået sparing i sygeplejeklinikken. Skyllerummets placering muliggør håndtering af flergangsinstrumenter, som er af højere kvalitet end engangsinstrumenter, samt hygiejnisk affaldshåndtering. Videndeling Et af målene for driften af sygeplejeklinikken er at højne det faglige niveau; dette blandt andet ved, at der er to klinikrum, som bemandes af to sygeplejersker dagligt. Herved har sygeplejerskerne mulighed for hurtig sparring/vidensdeling medvirkende til kompetenceløft og øget kvalitet i sygeplejen. Sygeplejeklinikken er bemandet af kommunens sygeplejersker i en rotationsordning for at give større ejerskab, øget engagement og fælles faglig holdning til sygeplejeklinikken og behandlingen. Ambitionen er at skabe en funktionel arbejdsplads, der danner ramme om øget faglig viden og udvikling af kvalitet i sygeplejen. Opsamling: 90% af de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken, siger, at arbejdet i sygeplejeklinikken har øget deres faglighed. Kontinuitet i sygeplejeindsatserne for både de udekørende og de indeværende i klinikken er en udfordring, idet der er mange sygeplejersker, der dels har specialistfunktioner, dels deltager i diverse projekter. Dette kan være en årsag til, at rotationsproceduren ikke er blevet efterfulgt fuldt ud. Sygeplejerskerne er generelt positive over for arbejdet i klinikken, selvom de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken i højere grad ønsker at arbejde i sygeplejeklinikken, end de sygeplejersker, der endnu ikke har bemandet sygeplejeklinikken. Bilag 2 viser, at de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken i høj grad oplever faglig sparing/vidensdeling, at kvaliteten er øget, samt at kvaliteten bæres med ud til de borgere, der behandles i eget hjem. Samtidig har specialisterne kontor tæt på klinikken, hvilket muliggør mere og hurtigere sparring medvirkende til en højere kvalitet. Af de sygeplejersker, der endnu ikke har bemandet sygeplejeklinikken, er oplevelsen af videndeling mere tvetydig; en tredjedel oplever videndeling i klinikken, en tredjedel oplever videndeling i mindre grad, og en tredjedel oplever ikke videndeling. Disponering af borgerne Det har været svært at finde et bookingsystem, der kan give et overblik over, hvordan borgerne er disponeret ind over 14 dage. Sygeplejerskerne bruger meget tid på bookning af tid til borgere. Opsamling: IT-administrator har nu fundet en løsning i Care ”grafisk medarbejderplan”, som giver et overblik over disponering af borgere. 3 Leverede indsatser Nedenstående figur viser, hvilke indsatser borgerne behandles for i sygeplejeklinikken og i eget hjem. Akut 14. Formalia Antal borgere i klinikken 13. Medicinhåndtering 12. Udskillelse af… 11. Viden og udvikling 10. Søvn og hvile 9. Smerte og… 7. Respiration og… 6. Pyskosociale forhold 5. Kommunikation 4B. Hud og slimhinder -… 4A. Hud og slimhinder -… 3. Ernæring 2. Bevægeapparat 1. Funktionsniveau Antal borgere i Faaborg Nord, Vest og Øst i alt 0. Udredning og… 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Bilag 3 og 4 viser en mere detaljeret fordeling af indsatserne i de to klinikrum. Det er hovedsagelig medicinhåndtering og sårbehandling, der leveres i klinikken. Specielt kvaliteten i sårbehandlingen er øget; blandt andet pga. de gode arbejdsforhold, den lette adgang til depotet, samt det faktum, at sårsygeplejerskerne er en del af bemandingen hver mandag og tirsdag, hvormed de kan give kollegialsparring og kvalitetssikre sårbehandlingen. Rekruttering af patienter Kriterierne for, at borgeren kan blive behandlet i sygeplejeklinikken, er, at de er i stand til at kunne transportere sig selv til sygeplejeklinikken. Ved opstart af sygeplejeklinikken har sygeplejerskerne fagligt vurderet alle borgere tilknyttet sygeplejen. De borgere, der er egnet til behandling i klinikken, har alle fået en pjece om sygeplejeklinikken og er blevet spurgt, om de ønskede behandling i sygeplejeklinikken. Efterfølgende skal alle nye borgere, der er inden for målgruppen tilbydes behandling i sygeplejeklinikken. Succeskriteriet er, at 20-25% af de leverede sygeplejeindsatser i FMK leveres i sygeplejeklinikken. Opsamling: Målgruppen for sygeplejeklinikken er således den mest selvhjulpne og lette borgergruppe, hvormed koncentrationen af komplekse borgere bliver større for de udekørende sygeplejersker. Sygeplejerskerne har generelt fokus på at henvise borgere til sygeplejeklinikken, omend de sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken, har en lidt større opmærksomhed på rekrutteringen. Succeskriterie på 20-25 % at de leverede sygeplejeindsatser i sygeplejeklinikken er 4 ikke nået i alle måneder. At behandle borgere i en sygeplejeklinik er en ny kultur for såvel borgere som sygeplejersker, hvorfor det er vigtigt fortsat at have fokus på rekruttering af borgere. Nedenstående figur viser en positiv udvikling i antal borgere, der behandles i sygeplejeklinikken. Lavest med 11% i opstarten, stigende til 23% i juli, hvorefter kurven atter falder lidt. Den store stigning i juli kan skyldes antallet af feriegæster, der har behov for sygepleje. 700 600 500 400 Antal borgere i Faaborg Nord, Vest og Øst i alt 300 Antal borgere i klinikken 200 100 0 Dec. 13 Jan. 14 Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj 14 Jun. 14 Jul. 14 Aug. 14 Økonomi Den estimerede gevinst ved at borgerne kommer i klinikken, frem for at sygeplejerskerne bruger tid på kørsel er beregnet til 224.380kr for sygeplejeklinikken i Faaborg. Udgifter til etablering af inventar i en sygeplejeklinik er beregnet til 175.000kr. Konklusion Sygeplejeklinikken, i den ovenstående præsenterede ramme, er en succes. Borgerne er generelt meget positive over at modtage behandling i en sygeplejeklinik. Borgerne er den lettere målgruppe for sygeplejen, hvilket kan have betydning for, hvor villige sygeplejerskerne er til at henvise til klinikken. De sygeplejersker, der har bemandet sygeplejeklinikken, har større ejerskab for sygeplejeklinikken, end de sygeplejersker, der ikke har arbejdet i sygeplejeklinikken. Relationen og tilknytningen til sygeplejeklinikken har betydning for graden af videndeling. At fastholde rotationsordningen understøtter kompetenceløft og vidensdeling, idet viden bæres med ud i områderne, når sygeplejerskerne vender tilbage. Endvidere giver det større forståelse for helheden i sygeplejeindsatserne. Perspektiver for udvikling Fokus på rekruttering af borgere. 5 Udarbejde en rotationsordning, så der er kontinuitet såvel ude som inde i sygeplejeklinikken. Hjertestarter. Information til borgerne med oplysning om tele-taxa, herunder kort over zoner, kunne evt. tiltrække flere borgere til klinikken. Ligeledes om der er behov for at udvide åbningstiden nogle timer om aftenen. Udvide specialisternes viden og bemanding i sygeplejeklinikken. Udarbejdet af Status for sygeplejeklinik er udarbejdet af projektgruppen for sygeplejeklinikken: Sårsygeplejerske Bente Riis Lavsen Sygeplejerske Ida Gottfredsen Sygeplejerske Line Hvidtfeldt Sygeplejerske Kirsten Skygebjerg Sårsygeplejerske Stine Hansen Sygeplejefaglig konsulent Betina Bendix Bilag 1 Spørgeskema til patienter i sygeplejeklinikken – september 2014 – uge 37+38 Gør vi det godt nok? Vi vil gerne hele tiden bliver bedre, og håber derfor, du vil udfylde dette skema. Besvarelsen er anonym – sig til, hvis du har brug for vores hjælp. På forhånd tak. Sæt kryds Svar fra borgerne: Meget Tilfreds Mindre tilfreds % tilfreds % % Hvor tilfreds er du, med den indflydelse 74 26 du har på det tidspunkt, du skal komme i sygeplejeklinikken? Hvor tilfreds er du med behandlingen i 78 22 sygeplejeklinikken? Hvor tilfreds er du med personalet i 81,5 18,5 sygeplejeklinikken? Hvor tilfreds er du med lokalerne i 78 18,5 3,5 sygeplejeklinikken? Ikke tilfreds % Ved ikke % Borgernes kommentarer: ”Altid venlig og imødekommende, gør en indsats for at løse problemerne.” ”Besøgende på klinikken er med til at gøre dagene trygge og beroligende.” 6 Bilag 2 Tilfredshedsundersøgelse for sygeplejerskerne med mødested i Faaborg – september 2014 Gør vi det godt nok? I forbindelse med evaluering af sygeplejeklinikkens drift, vil vi bede om din hjælp til nedenstående spørgeskema. På forhånd tak. Har du bemandet sygeplejeklinikken mere end 5 vagter? JA___ NEJ___ Sygeplejerskernes svar angivet i % 45 % har bemandet klinikken, svar markeret blå 55 % har ikke bemandet klinikken, svar markeret rød I hvilken grad har sygeplejeklinikken haft positiv indflydelse på din faglighed? I hvilken grad har du haft mulighed for at videndele i sygeplejeklinikken? I hvilken grad oplever du, at kvaliteten af sygepleje indsatserne er højnet i sygeplejeklinikken? I hvilken grad oplever du, at faglig viden fra sygeplejeklinikken har højnet kvaliteten af sygeplejeindsatserne hos patienten i eget hjem? I hvilken grad ønsker du at bemande sygeplejeklinikken? I høj grad % I nogen grad % I mindre Slet grad ikke % % 25 Ved ikke % 80 8 10 42 60 8 20 25 50 17 40 33 40 8 40 25 20 17 8 40 50 75 10 17 8 I hvilken grad henviser du patienter til sygeplejeklinikken? 40 33 50 50 10 17 I hvilken grad oplever du, at borgeren fravælger behandling i sygeplejeklinikken på grund af transportproblemer? 20 67 40 25 40 8 10 34 10 8 17 25 10 8 8 10 42 42 7 Bilag 3 Klinikrum 1 (SKF1) Leverede sygeplejeindsatser i perioden 1/12 2013 – 31/8 2014 8 Bilag 4 Klinikrum 2 (SKF2) Leverede sygeplejeindsatser i perioden 1/12 2013 – 31/8 2014 9