Byggeleder, Tetschner & Huse A/S

Transcription

Byggeleder, Tetschner & Huse A/S
Erfaren Byggeleder til entreprenør-virksomhed, der gør familiers og bygherrers
drømme til virkelighed!
Tetschner & Kjær Huse A/S, Nivå søger en erfaren Byggeleder til opførelse af arkitektegnede enfamiliehuse. Der er
tale om et spændende og udviklende job for den rette person i en vækstorienteret entreprenør-virksomhed.
Jobbet:
 Du får ansvaret for dine egne byggesager, primært opførelse af arkitekttegnede enfamilie huse – helt fra
opgaven er i hus og færdig hos beregner til aflevering af sagen hos kunden
 Du står for planlægning af opgavens udførelse, udarbejdelse af egentlig tidsplan og for kontakten til og
forhandlingen med underentreprenører og leverandører
 Du får ansvaret for bemandingsplanen og koordineringen mellem underentreprenører og egne folk, således
at der altid er den rette kapacitet til at sikre at projektet følger tidsplanen
 Daglig ledelse og opsyn på byggepladserne og tæt kontakt med folkene på byggepladsen, hvor det bliver din
opgave at sikre et så optimalt og velfungerede effektivt arbejdsmiljø som muligt
 Kontakt til kunde og leverandører, herunder deltagelse i afleveringsforretninger, 1 og 5 års gennemgange
med kunden
 Økonomisk opfølgning undervejs i projektet og månedlig rapportering og byggesagsgennemgang med
ledelsen
 Godkendelse af fakturaer fra leverandører og underentreprenører samt timeforbrug for egne medarbejdere
 Kvalitetssikring - løbende opfølgning på at de foreskrevne kvalitetskrav opfyldes og at det aftalte arbejde
udføres på korrekt vis
 Undervejs og efter afslutning af byggesagen evaluering af byggesagen i samarbejde med ledelsen for at finde
forbedringspunkter og andre tiltag, der kan forbedre gennemførelsen af de næste byggesager
 Og meget andet i en travl og vækstorienteret entreprenørvirksomhed.
Kvalifikationer:
 Du kommer formentligt fra et lignende job og har nok mere end 5 års erfaring som byggeleder eller
entreprisechef el. lign. i et typehusfirma
 Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. tømrer/snedker og bygningskonstruktør - eller
byggetekniker kombineret med nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du er vant til at arbejde med
de gældende bygningsreglementer (og omstillingsparat til de kommende) gældende for de opgaver der
udføres i firmaet
 Du er formentligt superbruger af SIGMA eller har erfaring med andre tilsvarende programmer ligesom du er
godt inde i Microsoft Excel, Word og Outlook. Kendskab til Autocad/Revit vil være et plus, men ikke et krav
 Du har en løsningsorienteret tilgang til at få løst sagerne i et højt tempo – uden at miste overblik og lave fejl
 Som person er du selvstændig, men også en teamplayer. Din tilgang til nye opgaver sker med et positivt sind,
og du tager ansvar for egne opgaver. Frem for alt lægges der vægt på, at du har et godt humør og en høj
servicegrad, er god til at kommunikere og trives i et travlt, uformelt og dynamisk miljø.
Vi tilbyder:
 Mange spændende udfordringer såvel fagligt som personligt, hvor du får et stort ansvar i et selvstændigt job,
hvor du får mulighed for at deltage i mange spændende og individuelle byggeprojekter, der kan være med til
at styrke din faglige udvikling




Et udviklende job i et dynamisk miljø, hvor du bliver en del af et administrativt team på 7 personer og får
reference direkte til ledelsen
En selvstændig stilling med en stor daglig kontaktflade til både kolleger, kunder, leverandører og
underentreprenører
En attraktiv personalepolitik med blandt andet: fast månedsløn, firmabil, mobiltelefon og pensionsordning
med sundhedsforsikring. Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Tiltrædelse: Snarest muligt, formentligt 1. juni 2015
Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning mrk. ”Byggeleder T&K” sendes på e-mail [email protected] vedlagt dit opdaterede CV inden
tirsdag den 21. april 2015. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt, så er
du sikker på at komme i betragtning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 2146
1711 eller via mail [email protected]. Tetschner & Kjær bliver ikke orienteret om din ansøgning uden
forudgående aftale.
Om Tetschner & Kjær:
Tetschner & Kjær Huse A/S har mange års erfaring med husbyggeri og tilbyder nybyggeri primært i Storkøbenhavnsområdet med byggeløsninger, som er skræddersyede til hver enkelt kundes behov og ønsker – hvad enten det er som
total- eller hovedentreprise.
Tetschner & Kjær Huse A/S og Tømrer- og Snedkerfirmaet Tetschner & Kjær A/S er hovedaktiviteten i en
byggevirksomhed med flere selskaber, der alle drives og ledes fra selskabets adresse på Nive Mølle i Nivå, hvor de
øvrige administrative kolleger har til huse i naturskønne omgivelser. Virksomheden beskæftiger i alt ca. 25
medarbejdere og har herudover aftaler med lokale underleverandører. Læs mere om Tetschner & Kjær Huse A/S på
www.togk-huse.com