Optagelsesprøve til
Transcription
Optagelsesprøve til
OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 PBA i SMYKKER, TEKNOLOGI & BUSINESS RETNINGSLINJER Deadline og indsendelse 1. Du kan kun søge optag på uddannelser, som du har søgt via Optagelse.dk. 2. Du kan indsende din besvarede optagelsesprøve frem til 7. april 2015 kl. 22.00, hvor der er deadline. 3. Du vurderer selv hvor lang tid, du vil bruge på at besvare optagelsesprøven. Den er tilgængelig fra den 16. marts til og med den 7. april 2015. 4. Optagelsesprøven indsendes elektronisk til KEA på [email protected]. Bemærk du IKKE kan sende din optagelsesprøve med almindelig post. 5. Du kan kun løse og indsende din besvarede optagelsesprøve én gang. Du kan IKKE efterfølgende indsende supplerende bilag eller en ny optagelsesprøve. 6. Når du har sendt din prøve til os, får du et autosvar, som er en kvittering på, at vi har modtaget den. Får du IKKE et autosvar, kan du få hjælp til fejlfinding i ’Tips og tricks’. 7. Hvis du har søgt om dispensation og/eller merit samtidig med, at du søgte om optagelse, skal du stadig indsende denne optagelsesprøve i henhold til ovenstående. Der vil være en separat vurdering af din ansøgning om merit/dispensation. Tekniske krav 8. Du skal samle din besvarede optagelsesprøve i én PDF-fil. Prøven vil blive afvist, hvis den ikke indsendes samlet. 9. E-mailen må fylde max 10 MB (se vejledning i ’Tips og tricks’). Redskaber 10. Du skal som minimum have følgende redskaber til rådighed: En computer med et skriveprogram og et program, der kan redigere og reducere billedfiler, kamera eller mobil og evt. scanner. Derudover saks, blyanter, tegneredskaber og papir mm. VIGTIGE DEADLINES 7. april 2015 kl. 22.00 dansk tid: Deadline for indsendelse af optagelsesprøve(r). Maj 2015: Enkelte uddannelser indkalder evt. til en uddybende samtale. Dette kan gøres via Skype, hvis du er i udlandet. 30. juli 2015: Alle ansøgere til ’Designteknolog’, ’e-design’ og ’PBA i Smykker, teknologi og business’ får endelig besked pr. e-mail og brev. Vi besvarer IKKE spørgsmål til indhold eller løsning af opgaven. For øvrige spørgsmål vedr. optagelse på KEA, henvises til [email protected]. Bemærk KEA holder lukket i påsken fra og med den 2. april til og med den 6. april og vil i denne periode ikke besvare henvendelser. På næste side ser du optagelsesprøven til PBA i Smykker, Teknologi & Business (DK). Prøven består af fem opgaver. OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 PBA i SMYKKER, TEKNOLOGI & BUSINESS ALLE SIDER I BESVARELSEN SKAL HAVE ANFØRT NAVN OG CPR. NR. ØVERST. Opgave 1 Beskriv din personlige og faglige motivation for at søge ind på dette speciale. Gør rede for, hvorfor KEA skal tilbyde dig en studieplads, og hvordan du vil håndtere dit studieforløb. Hvilke muligheder mener du, uddannelsen vil give dig på arbejdsmarkedet? Omfang: Max 2400 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Motivation og studieparathed Opgave 2 Lav dit CV. Husk foto. Omfang: Max 1000 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Relevant uddannelse og erfaring Opgave 3 Kort om dig. a. Skriv de fem ting du er bedst til. b. Hvad betyder ordet ’smykker’ for dig? c. Hvor ser du dig selv om 10 år? Omfang: Max 1200 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Selvindsigt og fremtidsfokus Opgave 4 Analyse af teknisk tegning af en diamantring. Se illustration på næste side. a. Kig på den tekniske tegning på næste side og beskriv ringen. Hvilke dele består den af? b. Hvordan ville du producere denne ring? Beskriv de forskellige faser i produktionen. c. Hvem tænker du køber denne type smykker, og hvorfor køber de dem? Omfang: Max 1200 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Forståelse af 3D form og rumlighed OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 PBA i SMYKKER, TEKNOLOGI & BUSINESS Illustration til opgave 4. Opgave 5 DEN KREATIVE DEL 5.1 Læs og analyser teksten Læs og analyser “En historie om en perle” af Karen Blixen, som du downloadede fra kea.dk sammen med optagelsesprøven. Skriv en kort analyse. Omfang: Max 1200 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Analyse og skriftlig kommunikation 5.2 Design/skitsér Design/skitsér en smykkekollektion med inspiration i teksten. Skriv en forklarende tekst, der understøtter designet. Omfang: Max 800 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Storytelling, kommunikation, kreativitet og abstraktion 5.3. Illustrer designprocessen Illustrer din designproces fra opgave 5.2 via skitser og mood boards, 3-5 stk. Skitserne kan være OPTAGELSESPRØVE FORÅR 2015 PBA i SMYKKER, TEKNOLOGI & BUSINESS - håndtegnede, tegnet på computer eller 3D skitser/modeller bygget i enkle materialer. Vælger du at lave 3D skitser/modeller skal disse fotograferes fra minimum to vinkler, scannes og sættes ind i opgavebesvarelsen. Omfang: Mood board: Max en A4 side Skitser/billeder af modeller: Max to A4 sider Vurderingskriterier: Kreativitet og proces 5.4. DEN ENDELIGE KOLLEKTION Tegn den endelige kollektion. Omfang: Max to A4 sider Vurderingskriterier: Beslutningstagen, valg og fravalg 5.5. BESKRIV KOLLEKTIONEN Beskriv kollektionen, valg og fravalg og argumenter for følgende: Din inspiration fra teksten, smykkernes størrelse, placering, materialer, produktion, salgskanaler, priser og forbruger/målgruppe. Omfang: Max 2400 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Refleksion, argumentation og skriftlig kommunikation 5.6. SKRIV EN KORT HISTORIE Skriv en kort historie om din smykkekollektion, som følger den ud til køberen. Omfang: Max 800 tegn inklusive mellemrum Vurderingskriterier: Storytelling, skriftlig kommunikation, markedsføring