Læs mere detaljeret om de fire vindende virksomheder (pdf, 07 mb
Transcription
Læs mere detaljeret om de fire vindende virksomheder (pdf, 07 mb
VINDERNE AF IVÆRKSÆTTERPRISEN 2015 – BUSINESS REGION AARHUS Nordisk Tang Tang – dansk delikatesse i verdensklasse Med tangsalt og to slags tangpesto har Heine Max Olesen og Ulrik Trieb sat Nordisk Tang på det danske delikatessekort. For de fleste er tang blot noget, der er irriterende at svømme ind, når man bader ved de danske strande. Men for Heine Max Olesen og Ulrik Trieb er tang delikatesse, som kan eksporteres til hele verden. De har begge mange års erfaring fra fiskebranchen og ejer Friskfisken på Grenå Havn. ”For et års tid siden fik vi smag for den nordiske tang og begyndte at eksperimentere med den unikke smag,” fortæller Heine Max Olesen. Første skridt var at få nordisk tang godkendt som fødevare i Danmark, og det lykkedes heldigvis hurtigt. ”Tang smager fantastisk, er rig på Omega-3 fedtsyrer, naturlige salte, sunde kostfibre og protein. Og så kan det produceres bæredygtigt ud for de danske kyster. Det er en kvalitetsdelikatesse, som oven i købet er sund,” forklarer Ulrik Trieb. 10.000 glas er bestilt Når tangen er høstet, tryller Heine og Ulrik i køkkenet, hvor de udelukkende sammensætter tangen med andre nordiske – og gerne helt lokale – råvarer. Resultatet er indtil videre økologisk tangsalt og to slags tangpesto. Delikatesserne sælger de fra deres egen butik, fra andre danske specialbutikker og i deres webshop. I webshoppen er der dog ”Alt udsolgt”, og ordrebogen rummer lige nu bestillinger på flere end 10.000 glas – blandt andre fra butikker i Tyskland, Island og Dubai. ”Successen har været overvældende. Vi er ved at vokse ud af vores lille køkken, så vi har netop overtaget et nedlagt mejeri, hvor vi kan have produktionen. Jeg har helliget mig Nordisk Tang 100 procent, og i løbet et par måneder dedikerer Ulrik også al sin tid til tangen. Vi er vist ved at gøre det, ingen troede var muligt: At skabe en produktionsvirksomhed i Grenå og sætte Danmark på det kulinariske verdenskort,” konstaterer Heine Max Olesen. Nye delikatesser på vej De to driftige iværksættere har idéer til mange flere nye tangdelikatesser, for eksempel tangsnaps, og hvis de vinder, skal mentorforløbet hjælpe dem med at skalere forretningen på den rigtige måde. ”Hvis vi griber det rigtigt an, kan det her blive rigtig stort – både i Danmark og på verdensplan. Men vi er jo bare to fiskeglade gutter fra Grenå, så det vil være fantastisk at få nogle erfarne forretningsfolk til at sikre, at vi får det optimale ud af Nordisk Tang.” FAKTA Nordisk Tang ApS Udvikler og producerer delikatesseprodukter baseret på nordisk tang. Indtil videre består sortimentet af tangpesto og tangsalt. Stiftet i 2014 af Heine Max Olesen og Ulrik Trieb, der tilsammen har 20 års erfaring fra fiskebranchen. Nordisk Tangs produkter bliver solgt i specielforretninger over hele Danmark og via firmaets webshop. Desuden oplever Nordisk Tang stor efterspørgsel fra udlandet. www.nordisktang.dk ………………………. QAMPO Hjælper virksomheder med at træffe de rette beslutninger For virksomheder er planlægning ofte et stort og kompliceret puslespil med uoverskueligt mange løsninger. Det er derfor ofte dyrt, ufleksibelt og tidskrævende at træffe det optimale valg, men det har QAMPO sat sig for at ændre. Karsten Nygaard Henriksen, Morten Riis og Ali Khatam er alle tre uddannet Cand.scient.oecon. og er dermed specialister i matematik og økonomi. De anvender klassisk matematik, ny computerteknologi og virksomheders historik og data til at forudsige, hvilke beslutninger der fremadrettet vil være de bedste. ”Det er ikke nyt at bruge computerteknologi til at træffe beslutninger. Det sker eksempelvis, når du går i banken for at søge om et nyt boliglån. Når bankrådgiveren indtaster dine oplysninger, går computeren i gang med at sammenligner dem med data fra andre personer, der ligner dig. Herudfra kan den lave en beregning af, hvor stor sandsynligheden er for, at du tilbagebetaler dit lån, og hvilken rente banken skal kræve,” forklarer Ali Khatam. Fordel for ledere og medarbejdere På samme måde benytter QAMPO sig af matematiske modeller til at hjælpe virksomheder med at træffe de rette valg. Når sygehuse eksempelvis skal lave en vagtplan og booke patienter ind, er der mange faktorer at tage hensyn til: Antallet af behandlere, behandlingens varighed, antallet af patienter og ydelser. QAMPO kan beregne, hvilken planlægning der vil være mest optimal. ”For beslutningstagerne handler det om at løse nogle udfordringer. Men det er ofte de operationelle medarbejdere, der ved, hvorfor tingene går galt. QAMPO kan derfor hjælpe begge parter, fordi beslutningstagerne sparer penge, og medarbejderne får nogle værktøjer til at træffe de rigtige beslutninger i løbet af arbejdsdagen,” siger Morten Riis. En større del af markedet Hvis QAMPO vinder et mentorforløb skal det bruges på at optimere salg og markedsføring. ”-, og vores kunder er meget innovative og tør prøve noget nyt. Men der findes et langt større marked af såkaldte second movers, som er lidt mere tilbageholdende, og dem vil vi gerne have fat i. For vi ved, at vi også kan gøre en forskel for dem,” fastslår Ali Khatam. FAKTA QAMPO Hjælper virksomheder med at forudsige konsekvenserne af deres beslutninger ved hjælp af virksomhedsdata, klassisk matematik og ny computerteknologi. Stiftet i 2014 af Karsten Nygaard Henriksen, Morten Riis og Ali Khatam, der alle er uddannet Cand.Scient.Oecon. Blandt QAMPO’s kunder er Region Midtjylland og Region Nordjylland. www.qampo.dk ………………… Abrella Tilbyder tørvejr på shoppeturen Et gratis lånesystem af paraplyer gør det sjovere at shoppe i regnvejr – og på den måde skaber Abrella glæde både for butikkerne og for shoppelystne danskere. I Danmark regner det 171 dage om året, og det går ud over shoppelysten. Faktisk mærker butikkerne, at salget falder med helt op til 75 procent på de dage, hvor det siler ned. ”Jeg fik idéen, da jeg var i Taiwan, hvor mange butikker stillede holdere med efterladte paraplyer uden for butikken, når det regnede. Egentlig ville de nok have, at man stillede sin paraply i stedet for at tage den med ind i butikken, men jeg så det som et smart lånesystem. Og da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for at gøre Aarhus til verdens bedste by i regnvejr,” fortæller Andreas Søgaard, som er uddannet kaospilot. Gratis tørvejr til shoppere Sammen med Mattias Edstrøm startede han derfor Abrella. Forretningsmodellen er simpel: Butikkerne tilmelder sig for et år ad gangen og får en holder med paraplyer stillet op. Hvis butikken ønsker det, kan den bestille paraplyer med sit eget logo på. Det er gratis for de shoppende at låne en paraply, og den kan afleveres i hvilken som helst holder rundt omkring i byen. ”For de shoppende er det en fordel at kunne bevæge sig rundt ly for regnen. For butikkerne er det en fordel, at deres logo bliver båret synligt rundt midt på Strøget,” siger Andreas Søgaard. Aarhus, Silkeborg og København Systemet af byparaplyer er indtil nu opstillet 150 steder i Aarhus og 50 steder i Silkeborg. Cityforeninger i flere andre byer har også vist interesse. ”Til sommer får vi en ansat, som skal indføre byparaplyer i København, og vi er også åbne for at samarbejde med andre byer, der ser potentiale i projektet,” siger Mattias Edstrøm. En gang om ugen cykler Abrella rundt i byen for at sørge for, at paraplyerne er ligeligt fordelt. ”Det er faktisk få paraplyer, som går i stykker, men dem, der gør, bliver efterfølgende sendt til Ry, hvor de bliver lavet til skoposer og knagerækker,” forklarer Andreas Søgaard, der nyder turen rundt i byen, hvor han samtidig har god mulighed for at snakke med kunderne. ”Men jeg kan selvfølgelig ikke cykle rundt i alle danske byer. Så hvis vi vinder, håber vi, at mentoren kan hjælpe os med at gå fra start up til drift – og ikke mindst med at skalere Abrella på den rigtige måde.” FAKTA Abrella ApS Abrella er et servicesystem af byparaplyer, som butikker og andre kan annoncere på, og som gratis kan lånes. Stiftet i 2014 af Andreas Søgaard og Matthias Edstrøm, der begge er Kaospiloter. Abrella er opstillet 150 steder i Aarhus, 50 steder i Silkeborg og har fået henvendelser fra flere andre byer i Danmark. www.abrella.dk