Klassen - Så ka` du lære det!

En forestilling om
vores opdragelse
a
Et undervisningsmateriale fr
MARTS 2012
Instruktør:
Regine Rosenquist
Sang-coach:
Donna Cadogan
Rap-coach:
Zaki Youssef
Skuespil-coach:
Marijana Jankovich
Konsulent:
Peter Dupont Weiss
Dans:
Tone Reumert
Musik:
Thor Finland/Donna Cadogan,
Turkman Souljah
Projektleder:
Firas Mahmoud
Undervisningsmateriale:
Anders Thrue Djurslev
Grafik
Gitte Thrane
Medvirkende:
Ayla Sabinski Koch, Bashar
El-Zouheiri, Dicle Parlak, Emil
Bregnsholdt, Emil Elciario Vittrup, Hassam Anwar, Jasmin
Gaugin, Josefine Skjødt Sjøberg,
Kian Joost Rasmussen, Liane
Niclasen, Mahmod Aqtash, Maria Ringgaard Møller, Proshe
Abdel Rahman, Ronar Ezzat,
Rumeysa Sarah Arslan, Siff Andersson, Thea Elisabeth Gustafson, Valentina Rodrigues Braga,
Ömercan Celik
Indhold
s. 3 Kultur og opdragelse
s. 5 Jeg vil opnå hvert et mål
s. 6 Sagt om opdragelse
s. 8Fedt og nederen-listen
s. 9Mine lænker
s. 10 skrig og du bliver hørt
s. 11Vive la liberté
s. 12 Hvis bare du går på uni
s. 13THEAS MONOLOG
s. 14 selv tak, fru Jørgensen
s. 15 Barshar og Mahmoud
Dialog fra forestillingen
s. 17MIN egen verden
s. 18DIN OPDRAGELSE
s. 19MAHMODS MONOLOG
s. 20fri
s. 21 gro
2
KÆRE UNDERVISER
C:NTACTs årlige rammefortælling, KLASSEN, kører igen for tredje år i træk. Denne gang
handler forestillingen om opdragelse, og man vil få en unik mulighed for at opleve de
unge medvirkendes egne fortællinger omkring emnet.
Omkring 20 teenagere med forskellige baggrunde har prøvet kræfterne af med historieskrivning, sang, rap, spoken-word og dans for at udtrykke deres personlige erfaringer,
refleksion og ønsker til egen og andres opdragelse.
Hvad består en god opdragelse af? Hvornår er man uopdragen? Hvem opdrager hvem?
Er der forskel på opdragelse på tværs af lande og kulturer? Skal man have regler og rammer omkring sig, eller skal man helst sættes fri? Er opdragelse ikke bare et andet ord for
kontrol? Hvilke roller spiller politik og religion i forhold til opdragelse?
De medvirkende er ikke blege for at diskutere disse og mange andre svære spørgsmål i
en forestilling, som er plukket ud af deres vidt forskellige livsforløb.
Forestillingen er gratis og mest egnet for unge som går i 7.-10. klasse eller ved at tage
en ungdomsuddannelse.
Om materialet
Dette undervisningsmateriale henvender sig også til denne målgruppe. Det kan bruges
i fagene dansk, drama og historie, og er velegnet til tværfaglige projekter, hvor kultur
og opdragelse er i centrum.
Undervisningsmaterialet indeholder tekster og en masse citater om kultur og opdragelse
samt spørgsmål og opgaver om elevernes eget forhold til kultur og opdragelse. Derudover
findes der også øvelser, hvor de skal finde begreber og genstande, der er væsentlige for
dem. Til sidst skal eleverne øve sig i at fortælle om deres egen kultur og opdragelse. Ind
i mellem kan man læse rap- og sangtekster og monologer fra forestillingen samt en tekst
af Søren Ulrik Thomsen om høfligheden i dag.
Rigtig god fornøjelse!
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Kultur og
opdragelse
Ordet kultur kommer fra latin og
betyder dyrkelse og opdyrkning. Det
drejede sig til at begynde med, i det antikke Romerrige, om jorden, der skulle
dyrkes til at give mad til befolkningen.
Sidenhen er det også kommet til at
dreje sig om uendelig meget andet!
Foto: Maria Fonfara
T
anken om, at kultur ikke
kun gjaldt jorden, men
alting, der bearbejdes af
mennesket, blev indført
af den romerske politiker
Cicero. Han mente, at mennesker bearbejder eller
danner andre mennesker,
ligesom man bearbejdede
naturen. På den måde blev
kulturen opdragelse; de vaner, man videregav til de
næste generationer.
Man kan stille begrebet natur overfor kultur. Havde
man bare ladet jorden stå
til, ville den forblive naturlig. Men eftersom mennesket har bearbejdet og
dyrket den, er den blevet
til kultur. Det samme kan
Kulturens Historie er en Menneskehedens Historie og viser os en Udvikling gennem en Række
Stadier fra den mest haandgribelige Saglighed til usynlig
Aandelighed. – Opslag ”Kultur” i Salmonsens
man sige om mennesker,
der bliver opdraget. Når
vi er børn, er vi naturlige,
men jo mere voksne vi bliver, jo flere regler lægger vi
ned over os selv i forhold til
vores opførsel.
Vi har alle sammen lært og
efterlignet opførsel og vaner,
som vi er vokset op med. Og
det gør, at vi nu taler, går med
tøj, tager make-up på, spiser
med kniv og gaffel osv.
I dag efterligner vi ikke
kun vores forældres vaner.
Det er heller ikke kun dem,
der opdrager os. Vi bliver
også opdraget i skolen, på
arbejdspladsen, af vores
venner og af de medier, vi
bruger. Man kan sige, at
ens kultur bl.a. er de vaner,
man efterligner fra andre.
Konversationsleksikon, bind XIV (1923)
3
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Kulturmøder
Samtidig taler man også
om, at man har forskellige
kulturer forskellige steder
i verden. For kultur dækker
også religion, påklædning
og etnicitet. Vi har andre
vaner og normer i Danmark end de har i Kina.
Kultur handler altså også
om, hvor man kommer fra.
På en måde dækker kultur
over så mange forskellige
ting, at begrebets betydning er bestemt af den
sammenhæng, man taler
om kultur i. Så spørgsmålet er bare: hvad er kultur
for dig?
SPØ RGSM ÅL :
kultur. Hvad
iskutér, hvad I forstår ved begrebet
er det første, I tænker på?
D
L
ker på, når I
av en collage med alle de ord, I tæn
gerne lade
må
tænker på, hvad kultur er for jer. I
jer inspirere af citaterne.
vordan kan man kalde kultur for
Hvad betyder det?
H
D
opdragelse?
hvem, der
iskutér, hvordan I er opdraget og
ldre, jeres
foræ
har opdraget jer. Tænk på jeres
te
tem måder at
lærere – og jeres venner. Har I bes
med bestemte
være sammen på, når I er sammen
mennesker?
Begrebet kultur er i dag det
mest uhåndgribelige af alle. I
daglig tale tillægges det en lang række
betydninger, der tilsyneladende er indbyrdes modstridende.
– Opslag ”Kultur i Den Store Danske Encyklopædi,
bind 11 (1998)
– et regelr der en speciel kultur i jeres klasse?
hvordan
og
sæt for, hvordan man opfører sig
skrive
at
ab
essk
man taler til hinanden? Prøv i fæll
de ting ned, I kan blive enige om.
E
Kultur er tilpasning af naturen.
– Carl Fredrik Engelstad,
norsk forfatter, dramatiker og journalist
Kultur er, groft sagt, alt vi gør,
som aberne ikke gør.
– Lord Raglan, britisk soldat
”Mennesker fødes ikke, de dannes.”
– Erasmus af Rotterdam, nederlandsk teolog,
filosof og humanist (1466-1536)
Der er noget særegent, udefinerligt ved begrebet kultur … vi ville alle sammen vide, at
kultur er noget, der bærer os, men ingen af os ville
være vidende nok til at kunne sige, hvad kultur er. –
Hans-Georg Gadamer i Kulturen og ordet (1983)
4
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Af Jasmin
Jeg vil bare gerne være mig,
hver dag lærer jeg hvor vigtigt det er for mig.
Hvis du ser mig inden for mine rammer,
er jeg nok lige så meget menneske som dig,
Pligter, krav, forventning til mig selv.
Hvornår kan jeg få tid? – være lille igen?
Tænker åbenbart for lidt på jer,
men jeg styrer spillet nu
og vores verden er så stor
Jeg vil opnå hvert et mål
og jeg synger uden grænser.
Jeg vil have plads til at drømme
og være den jeg er.
Hvis jeg bliver støttet er det stort,
hvis ikke er min drøm stærk nok til at bære mig.
Inden længe må jeg rejse ud,
(men mor) hvor højt jeg end elsker jer
har I ikke plads til det her.
Jeg vil opnå hvert et mål
og jeg synger uden grænser.
Jeg vil have den plads til at drømme
og være den jeg er.
Og jeg vil elske mine valg,
hvis jeg tager fejl er min livsbane tabt
- for dette er mig – det er som jeg er skabt.
5
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Sagt
om
opdragelse
Der er mange forskellige syn på, hvordan man skal opdrage børn – og hvem
der gør det. På denne side kan du læse
om, hvad der gennem tiderne er blevet
sagt om opdragelse.
”Al opdragelse er hæmninger, der er blevet os påført,
og hurra for nogle af de hæmninger.”
- Helle Gotved, dansk gymnastikpædagog og forfatter (1912-2006)
”At råbe efter sine børn for at få dem til at lystre er lige
som at styre en bil ved hjælp af hornet – og resultatet
vil stort set være det samme.”
– Burton Hillis, pseudonym for den amerikanske forfatter og klummeskribent William E. Vaughan (1915-1977)
”Børn behøver mere et forbillede end kritik.”
Foto: Maria Fonfara
”Fra skolens side må man også kunne sige til forældrene, at hvis lærerne skal yde deres bedste, skal forældrene også tage sig sammen med hensyn til opdragelsen.”
– Gitte Bech, dansk politiker fra Venstre og tidligere forsvarsminister
– Joseph Joubert, fransk essayist (1754-1824)
”Børn har aldrig været særligt gode til at lytte efter de
voksne, men de har aldrig forsømt at imitere dem.”
– James Arthur Baldwin, amerikansk forfatter, essayist, dramatiker,
digter og social kritiker (1924-1987)
”Børn skal ikke opdrages. Hvis vi holdt fingrene væk,
så ville de alligevel lære at gå og tale. Der ville ske det
samme uanset hvad forældrene gør.”
– Johnny Madsen, dansk musiker, sangskriver og kunstmaler (1951-)
”God opdragelse består i, at man skjuler hvor højt man
sætter sig selv, og hvor lavt man sætter andre.”
– Jean Cocteau, fransk digter, forfatter og filminstruktør (1889-1963)
”Her i livet lærer mennesket først at gå og tale. Dernæst lærer det at sidde stille og holde mund.”
– Marcel Pagnol, fransk forfatter, dramatiker og filminstruktør
(1895-1974)
”Det er en fejl, at der ikke findes et bad, som kan kurere
dårlige manerer – men drukning vil hjælpe.”
”Hvor vover man at overlade hele opdragelsen af den
næste generation til forældre, der ikke ejer nogen anden påviselig kvalifikation hertil end et
velgennemført samleje?”
– Mark Twain, amerikansk humorist og forfatter (1835-1910)
– Eva Moberg, svensk forfatter og dramatiker (1932-2011)
”En god opdragelse har også en skrækkelig ulempe:
den udelukker en fra de mange.”
Oscar Wilde, irsk forfatter (1854-1900)
6
”Korrektion gør meget, men opmuntring gør mere.”
– Johann Wolfgang von Goethe, tysk forfatter, videnskabsmand og
filosof (1749-1832)
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
”Man må huske at fortælle sine børn en masse vrøvl,
mens de er små, ellers risikerer man, at de reagerer
uforstående over for vrøvl fra voksne.”
– Michael Rode, dansk kunstner
”Mange mænd føler sig invalideret af alle de normer,
som de er blevet påduttet af kvindelige pædagoger.”
– Georg Lylle
”Opdragelse er de voksnes organiserede forsvar
mod ungdommen.”
– Mark Twain, amerikansk humorist og forfatter (1835-1910)
”Vær ikke bekymret, fordi dine børn aldrig lytter til dig.
Vær bekymret, fordi de altid betragter dig.”
– Robert Fulghum (1937-)
”Kernen i frihed er at tvivle på autoriteter.”
– Ukendt
Foto: Maria Fonfara
”Først da jeg oplevede min egen mangel på kompetence som far, begyndte jeg langsomt at lære, hvor jeg
før kun havde uddannet mig.”
”Alt for mange børn er forkælede. De er prinser og prinsesser. Det tager tid, før de vænner sig til at tage hensyn
til andre. Den dressur begynder i børnehaveklasserne,
og det er svært, men nødvendigt.”
– Bertel Haarder, dansk politiker fra Venstre og tidligere minister
– Jesper Juul, dansk forfatter og familieterapeut (1948-)
”Det er en dårlig elev, som ikke overgår sin læremester.”
”Jeg har lært tavshed fra de snakkesalige, tolerance fra de
intolerante, venlighed fra de uvenlige. Men besynderligt
nok er jeg utaknemlig over for mine lærere.”
– Leonardo da Vinci, italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør,
opfinder, botaniker og anatom (1452-1519)
– Kahlil Gibran, libanesisk-amerikansk forfatter og digter
(1883-1931)
”Det er lettere at regere en nation
end at opdrage tre børn.”
– Winston Churchill, britisk politiker og statsmand
(1874-1965)
”Man kan ikke prygle noget ind i børn, men
man kan klappe meget ud af dem.”
–Astrid Lindgren, svensk forfatter (1907-2002)
”Hvis du vil civilisere en mand,
så begynd med hans bedstemor.”
– Victor Hugo, fransk forfatter (1802-1885)
7
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
SPØ RGSM ÅL :
mellem
æt jer i grupper, og del citaterne i
der.
bety
r
isæ
r
hve
jer. Diskutér, hvad de
S
H
H
K
erer
vilke syn på opdragelse repræsent
citaterne?
vilke er I enige i?
fession
ig på de citeredes nationalitet, pro
g for
dnin
bety
en
nog
og levetid. Har det
citaternes indhold?
m a rt s 2 0 1 2
Fedt og
nederenlisten
Fe dt¶
Nederen ¡
tiltro:
mis tro:
S
æt jer sammen to og to, og skriv en liste med de fede ting
ved jeres opdragelse – og det mindre fede. F.eks. kan ’Tiltro’
stå overfor ordet ’Mistro’ og ’Frihed’ overfor ’Regler’. Tænk
både på store og små ting. Tiltro og mistro er måske store, lidt
abstrakte begreber. Prøv også at finde mere simple og præcise
modsætninger i jeres opdragelse.
Saml klassens punkter på tavlen og se, om der går nogle ord
igen. Står de over for de samme modsætninger – eller kan dette
også ændre sig?
Er der nogen, der går igen både som fedt og nederen punkt på
listen? F.eks. kunne man forestille sig, at et ord som ’ansvar’
både kunne være en fed og en nederen ting? Diskutér hvert
modsætningspar på listen i klassen.
Skriv jeres klasses ’Fedt og nederen’-liste ned i fællesskab på
et stort stykke karton.
Hæng det op et sted, som I har aftalt med jeres parallelklasse,
så hver klasses liste hænger ved siden af hinanden. Nu kan I se,
om de har talt om de samme ting jeres parallelklasse.
Foto: Maria Fonfara
Frihed
for dig
M
an siger, at oprør er en normal del af det at være ung.
Man gør oprør mod de normer og regler, ens forældre
eller omgivelser har sat for en.
Det handler måske om at gøre sig fri af sine forældre og
finde ud af, hvem man selv er og hvad der er vigtigt for en.
Tag en ting med i skole, der symboliserer frihed for dig.
Vis jeres ting frem i klassen, og fortæl hvorfor I har valgt
lige præcis den ting.
Det kan være alt fra en bog til en lampe eller et par fodboldstøvler. Men det er vigtigt, at det er en fysisk ting, som du
kan vise frem og som man kan røre ved.
8
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Af Dicle
Det har været en kamp for min mor og far
At sætte mig på rette vej og opdrage mig
For jeg havde en fucked up mentalitet
Tænkte mig ikke om før det var for sent
De var bang’, for jeg ville ende som min bror!
Havde det stramt når jeg så i øjnene på min mor
For jeg sku’ se hvad hun tænkte,
Hun følte jeg var fortabt og famlede i blinde
Fuck skole, hvad sku’ jeg bruge det til?
Alt for cool, ville ikke spille deres spil
Hellere chille på den gade, lave masser ballade
Stikke folk dumflade, ligeglad hvad jeg lavede
Og farmand, han ville gi’ mig alt, hvis det var det
som virkelig gjaldt
Men jeg afviste – ville være som jeg var
ligeglad hvor jeg skulle hen og hvor jeg var fra
Det var ik’ min mening
Rebelske tanker, de ik’ var til deling
Det var tid til at ændre
At bryde mine lænker
Det aldrig for sent til at ændre sin adfærd,
men bedst at gøre det før det bli’r værre
Man bestemmer selv hvem man er
I dag ser jeg alting bedre
Når jeg ser tilbage, var de ting jeg lavede skandaler!
Ja, jeg fortryder alle de gange jeg ik’ ku’ styre mig
Sket er sket og livet går videre selvom fortiden
stadig passerer mig
Men jeg husker hvem jeg er
Og hvem jeg ik’ vil være og det hjælper
9
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
!
Af Siff
Gaderne er tomme
Lyset bliver tændt
Dagen den er omme
Hvor går jeg hen?
Her kan jeg se mig selv
opslugt at løgn
Længselsfuld jeg drømmer om et
bedre sted
Skrig og du bliver hørt
Gør det som ingen tør
Hvis du intet ser
Så vil ingen se dig som den
du virkelig er
Hvor meget skal jeg skrige
før I hører mig?
Hvor længe skal I pine dette
uskyldige jeg?
Uden for er jeg fuld af savn
Ingen kender mit navn
Tag mig ud af drømmen og ind i en
åben favn
Skrig og du bliver hørt
Gør det som ingen tør
Hvis du intet ser
Så vil ingen se dig som den
du virkelig er
10
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Af Emil
Prøv at spørg’ dig selv
hvad frihed er
Frihed er verden på vej
Følg efter drømmen
Gå imod strømmen
Frihed for dig og for mig
Vågnede op i nat
med sved på panden
Det var et heftigt mareridt
- drømte jeg var lænket
på hænder og fødder
Livet sat i perspektiv
Prøv at spørg’ dig selv
hvad frihed er
Frihed er verden på vej
Følg efter drømmen
Gå imod strømmen
Frihed for dig og for mig
Kører ud af vejen
med vind i håret
En landevejens superhelt
frisk gennem verden
Glemt alt om smerten
Livet sat i perspektiv
Prøv at spørg’ dig selv
hvad frihed er
Frihed er verden på vej
Følg efter drømmen
Gå imod strømmen
Frihed for dig og for mig
11
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Sang af Maria og Kian
Her er jeg, det er alt hvad I ser
Ingen læge eller fin advokat.
Jeg er bare mig, og I får ikke mer’.
Jeg gør hvad jeg kan,
men er ingen automat.
Hva’ nu hvis jeg blev skraldemand?
Eller vil det nu være under min stand?
Hvis du bare går på uni
- så er det fint med os!
Hvis bare du går på uni
- så ka’ du bli’e boss!
Hvis bare du går på uni
- ka’ du forsørge os!
Jeg ved hvad jeg vil med mit liv.
Har den største ambition,
Er det nok? Jeg kommer i tvivl.
Føler ofte frustration.
Uanset hvilken vej jeg vælger at gå,
så tror jeg på at jeg nok skal bestå!
Hvis du bare går på uni
- så er det fint med os!
Hvis bare du går på uni
- så ka’ du bli’e boss!
Hvis bare du går på uni
- ka’ du forsørge os!
12
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
(Til publikum)
Jeg er opdraget af både min mor og far og jeg bor
hos dem begge.
Ja, de er skilt, men det fint nok.
Min mor og far har opdraget mig meget forskelligt.
Min far siger, du må ikke det og det og det og husk
at køre med cykelhjelm.
F.eks.:
Thea: Far, må jeg godt tage med en veninde til en
fest på lørdag?
Far: Hm, med hvem, jo, hvorhenne?
Mig: med Clara og Sofie i Folkets Hus, plus der er mange
jeg kender. – Du ved, der hvor vi plejer at være.
Far: Det er jeg altså ikke så meget for.
Mig: Må jeg ikke nok…
Far: Ok, men så skal du være hjemme kl. 10, og jeg
kommer og henter dig.
Mig: … (stor stilhed) Den starter kl.10!!!
(Til publikum igen)
Det samme sagde jeg til min mor en anden gang.
Mig: Mooar, må jeg godt tage til en fest med en veninde?
Mor: Jo, med hvem, hvor?
Mig: Med Jesus og Jomfru Maria, eller bare nogle
veninder.
Mor: Ok, det må du vel gerne … men du må ikke
komme for sent hjem og jeg vil gerne have at du
følges med nogen.
Mig: Hvor sent er sent?
Mor: Bare ikke senere end halv to og husk lygter.
Jeg synes at det er rart, når mine forældre, råder
mig til, hvad der er god karma og hvad der er dårlig
karma. Jeg mener, at de stoler på, at jeg selv kan
finde ud af, hvad der er godt at gøre over for mig
selv og overfor andre mennesker.
13
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Selv tak, fru Jørgensen
AF SØREN ULRIK THOMSEN
Politiken d. 11. december 2011
I det multikulturelle samfund har
vi brug for at finde
høflighedsfraserne
frem igen.
Tillad mig for argumentationens skyld at indlede
med en historie som jeg
her i avisen tidligere har
fortalt i en rejsereportage
fra amerikanske kirker og
siden tænkt videre over:
Efter min hjemkomst fra
USA begik jeg en mærkelig
fejl, nemlig at sige ”farvel”
til kassedamen i Irma, hvad
der fik de andre kunder til at
stirre ned i gulvet, som om
jeg havde gjort noget grænseoverskridende obskønt.
Fadæsen skyldtes, at jeg
på min amerikarejse havde
vænnet mig til, at alle tiltalte hinanden med høflighedsformer – en kultur, jeg
tror, er begrundet i, at der
i USA er så kolossalt store
økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse forskelle,
at folk er nødt til hele tiden
at markere, at de anerkender hinanden, for ellers ville
landet eksplodere i løbet af
få minutter.
Når en hovedrig hvid mand
kommer ud fra sin luksuslejlighed på Park Avenue i
New York og hyrer en taxi
med en sort chauffør som
er vokset op i Bronx, kan
sådan en forretning kun
lade sig gøre, hvis disse to
mennesker viser hinanden
anerkendelse ved sprogligt
lige at lette på hatten. (…)
Jeg spekulerede meget over
min oplevelse i Irma. Og det
gik op for mig, at når man
her til lands kan gennemføre en handel i supermarkedet uden overhovedet sige
et eneste ord, skyldes det, at
vi længe har levet i et konsensussamfund, hvor den
indbyrdes anerkendelse er
blevet overflødig, fordi den
er forudsat, i og med at alt
på forhånd er forhandlet
på plads såvel politisk som
mellem arbejdsmarkedets
parter.
Læs resten af kronikken på
Politikens hjemmeside:
www.politiken.dk/debat/
kroniker/ECE1476146/
selv-tak-fru-joergensen
SPØ RGSM ÅL :
Diskutér i klassen:
i, at vi i Danr I enige med Søren Ulrik Thomsen
mark har glemt høfligheden?
E
P
Hvad siger
røv at remse høflighedsfraser op.
om morlen
sko
i
n
man, når man møder hinande
sit? Når
til
r
hve
genen eller på gaden? Når man går
e op og
ern
fras
iv
man udtrykker taknemlighed? Skr
kellige
fors
I
ger
Bru
diskutér hvordan I bruger dem.
?
med
r
tale
I
høflighedsfraser alt efter, hvem
, hvor der
r det bestemt nødvendigt i et samfund
har og
man
ge,
pen
er stor forskel på hvor mange
dsfraighe
høfl
e
hav
på folks religion og etnicitet, at
er de
kæd
n
mse
Tho
ser? Hvorfor tror I, Søren Ulrik
ting sammen?
E
Foto: Maria Fonfara
14
god opdraøflighed forbinder man ofte med
opdragelse
og
d
ighe
gelse. Hvordan hænger høfl
sammen?
H
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
M a h m od
Barsha r
Foto: Maria Fonfara
Jonas kigger på sin ven Ali, mens de
står og kigger på hans afdøde vens
mindested. Efter noget tid går vi væk
fra mindestedet og sætter os på en
bænk. Han ser så dårlig ud, det er
helt vildt. Jonas er ikke vandt til at
se ham så trist.
Dialog fra
forestillingen
af Mahmod
Ali: Seriøst, jeg fatter det ik’. Jeg fatter
det virkelig ikke.
Jonas: Jeg ved godt du ik’ forstår det…
Jeg forstår det heller ik’, men sådan er
livet. Det ik’ altid det giver mening, men
vi bliver nødt til at tage det som det
kommer.
A: Jeg ved det, men ærligt, han havde ik’
fortjent det. Hva’ havde han gjort? Ik’ en skid,
og så sker det her med ham!
J: Har du aldrig mistet nogen i dit liv før?
Ali: Jo, jo. Min farfar, men det var, da jeg var
lille… og så en fra min klasse for et par år siden.
J: Hvad døde han af?
A: Han begik selvmord.
15
A: Hvor sku’ jeg vide det fra? Jeg kendte ham
ik’ rigtig.
J: Jeg troede du gik i klasse med ham?
A: Ja, men jeg snakkede aldrig med ham, ærligt
jeg var også lidt ligeglad da han døde. Drengen
var deprimeret. Han sagde aldrig en skid. Snakkede ikke med nogen … Jeg har ikke lyst til at
snakke om det.
Ali rejser sig fra bænken, Jonas følger med ham.
J: Det’ fint nok.
A: Shiiiit… Det’ hovedpine, det her!
J: Jeg ved det godt. Det vildt svært at se nu Ali,
men du må aldrig glemme: Der er en grund til
alting. Alting har en mening, og Gud har jo en
plan med alt. Og det ka’ godt være, den slet ik’
giver mening for os, men den giver mening for
Ham.
Ali begynder pludselig at få et lille smil frem.
A: Jeg vidste ikke du troede på Allah.
J: Jeg er jo muslim, ik’?
A: Hallo, nej du er ej, din faker!
J: Hvorfor?
J: Dig. Hvad snakker du om? Jo, jeg er!
A: Hallo, lad være med at lyve! Du beder jo ikke
engang.
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
J: Og
hva’ så?
Fonfar
Foto: Maria
a
J: Det jo ikke fuldstændig nødvendigt.
A:
Hvad
mener
du
med:
”Hva’
så”?
A: Det er det da. Hvis der står i Koranen, at du
skal gøre det, så der ik’ noget der! Gør det!
J: Og det kommer fra dig!
A: Ja, det kommer fra mig!
J: Ja, præcis! Dig, der drikker dig stiv hver uge!
A: Ja, okay … altså …
J: Ja, hva’ er det du vil sige?
Ali venter nogle sekunder inden han så udbryder:
A: Stadig, det dig der til grin her!
J: Du’ til grin! Hvordan ka’ du sige du er muslim,
når du går ud og ødelægger din hjerne hver uge?
A: Det er noget andet! Jeg beder, så Han ka’
tilgive mig, at jeg drikker.
J: Du kan da ikke bare bede om tilgivelse!
Efter nogle sekunder siger Ali så:
A: Hvorfor er det, du ikke vil be’? Det er det
eneste jeg vil vide. Hvad er din årsag?
J: Ærligt; Jeg tror ikke Han har brug for det.
A: Hva’ mener du?
J: Jeg tror altså Han er lidt ligeglad.
A: Han er da ikke ligeglad!
J: Nej, nej – ik’ på den måde lige… Prøv at høre:
Han er Gud. Ok. Han gør hvad der passer ham.
Ligeglad med hvad vi har at sige, så længe Han
mener det er rigtigt.
16
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
A: Ja, selvfølgelig.(Pause) Men du tror på Allah
og tror på at Koranen er Hans, ik’?
J: Ja.
A: Så er den ik’ længere. Hvis det står i Koranen,
og du tror på Gud, så skal du bare gøre det! Også
selvom det ikke giver mening. Yany, du siger jo
selv at der er en mening med alt, ikke? Gud har
jo en plan for os alle, og i sidste ende – uanset
hvad situationen er – ved Han jo bedst af alle.
J: Ja, ok … Men det betyder jo ikke, at vi ik’ skal
bruge vores fornuft. Vi er jo ik’ Guds slaver, vel?
Vi har alle sammen en fri vilje. Lad mig spørge
dig om noget. Tror du på, at Gud kan tilgive dig
alt; at uanset hvad du har gjort eller uanset
hvordan du har skuffet, så vil Han altid tilgive
dig, så længe du passer din religion?
A: … Ja, det gør jeg!
J: Hvad nu hvis jeg slår et menneske ihjel hver
uge, men beder om tilgivelse efter hver gang
jeg har gjort det?
A: Hallo, dig! Han er jo ik’ dum, vel?!
J: Hva’ så med dig? Du drikker jo hver uge, men
beder om tilgivelse derefter. Er det i orden?
A: Nej… men altså… ja, du… Hold din kæft!
J: Prøv at se, hvor dårlig du er. Du har intet svar!
A: Jaja, fint! ... Men så bare lad mig spørge dig
om en sidste ting. Har du nogensinde prøvet
at bede?
J: Ja, men ik’ på den muslimske måde. Standardmåden. Med hænderne foldet og så kigger
jeg bare mod himlen og beder Ham om det jeg
vil ha’.
A: Er du dum eller noget? Du skal sgu da ikke
be’ på den måde, din spasser! Øhm… Kære Gud,
giv mig en Playstation … og kast lige en pizza
med ned!
J: Hallo dig, hold din kæft.
A: Kom, lad os få os en dürüm!
m a rt s 2 0 1 2
Rap af Proshe
Hey alle sammen, der noget jeg gerne vil sige
Det har noget at gøre med at være en kurdisk pige
Jeg er født i Danmark med kurdiske traditioner
Rigtige mange regler i bestemte situationer
Ingen sprut, ingen smøger, ingen nærkontakt med
drenge
For hjemme hos os der var reglerne strenge
Bevar vor ære, det er det, der er på færde
Ikke være en skam – det er det, vi lærer
Føler jeg er en fugl – der er fanget i et bur
Er omgivet af en kæmpe stor mur
Alt hvad de ønsker er at gøre mig lykkelig
Som om jeg en perle gemt i et smykkeskrin
Har så svært ved at sprede mine vinger
Så kære mor og far – hør hvad jeg siger
I min egen verden er jeg fri
Der er det lige meget – om jeg er en pige
I min egen verden er jeg fri
For den er skabt af min egen fantasi
Føler jeg en marionet bliver styret her og der
Åbner mine øjne, og det er hvad jeg ser
Vær sød, høflig, hav respekt for de ældre
Presset det bli’r større, men min selvtillid bliver
mindre
Føler jeg ikke har kontrol over livet
Som om at det hele bli’r taget for givet
Fortæller at I elsker mig og kun vil mig det bedste
Jeg sværger, jeg forstår ik’ hvad der bliver det næste
Bruger ik min tid på andet end at tegne
Vrede, glæde, sorg det er det jeg ser med mine øjne
For i min egen verden er der ingen, der skal bestemme
Der er skurke og helte – både gode og slemme
Så kære mor og far jeg håber at I vil forstå
Så’n vil jeg have mit liv – det er det, jeg tænker på
I min egen verden er jeg fri
Der er det lige meget – om jeg er en pige
I min egen verden er jeg fri
For den er skabt af min egen fantasi
17
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Foto: Maria Fonfara
Din
opdragelse
Hvis du blev bedt om at fortælle
om din egen opdragelse – hvor
ville du så starte? Ville du tage
udgangspunkt i en bestemt oplevelse – eller fortælle mere generelt om, hvordan du er opdraget?
Måske handler den om, hvordan
dine forældre har opdraget dig
– eller hvordan skolen, dine kammerater og medierne f.eks. har
haft indflydelse på din opdragelse. Måske har du været ude for en
hændelse, som du har lagt mærke
til har fået dig til at tænke og opføre dig anderledes? Nedenfor kan
du læse nogle gode råd til, hvordan
du kan skrive din monolog.
18
SPØ RGSM ÅL :
1. Skriv din monolog i jeg-form
2. Lad monologen fylde max en A4-side
dtryk og detaljer
3. Husk at bruge billeder: Sansein
ement af en
stat
et
virker bedre på scenen end
så god som følelse. ”Jeg var ensom,” er ikke nær
sidder på Jeg
år.
f.eks.: ”Jeg husker, at jeg var 14
genen, og
mor
om
hovedbanegården. Det er tidligt
af men-
dvis
dre
hun
jeg sidder alene. Alene blandt
nesker.”
4. Indstudér monologen, og lær den udenad.
og to. Opfør dem for
5. Arbejd med monologerne toresp
ons:
hinanden og giv hinanden
er for oprem-
- Er der steder, hvor monologen bliv
gjorde jeg så
og
sende? (”… og så gjorde jeg det,
det, og så gjorde jeg det…”)
kunne være - Er der steder i monologen, hvor der
?)
der
bille
og
flere detaljer? (sanseindtryk
.
sen
klas
i
n
Opfør monologen for hinande
olog i klassen.
6. Snak efterfølgende om hver mon
til at gøre monolo-
- Hvilke virkemidler var med
rnår levede gen god? Hvornår blev du rørt? Hvo
du dig virkelig ind i historien?
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
I min familie er vi tre børn. Min lille søster, min
storesøster og mig, den eneste dreng i familien.
Men selv om jeg er det, er der også konsekvenser
for mig.
Mine forældre har taget det med opdragelse meget seriøst. De vil ikke have at jeg skal hænge ud
på gaden sammen med dem, der laver ballade. De
går meget op i at jeg får en god fremtid og klarer
mig godt i skolen. De er enige om, hvordan de skal
opdrage os og de er fælles om det, heldigvis! Det
ville jo være nederen, hvis den ene sagde ja og
den anden sagde nej. Hvad skulle jeg så stille op?
Min mor er selv født i Danmark og er opdraget
af forældre, som har boet i Danmark i mange år.
Hun har fået en god opdragelse af sine forældre,
som har opdraget hende med palæstinensiske
manerer, men samtidigt har taget hensyn til at
de boede i Danmark og at de kunne lærer noget
af det danske samfund. Hun har fået det bedste af
begge verdner, hvilket jeg også synes at jeg gør nu!
Lige meget hvad der sker med mig, bliver der talt
om det hjemme under 6 øjne, altså hvor begge
mine forældre og jeg er der. Det lyder måske irriterende, men for mig er det rart at vide, at de
tager mit liv seriøst.
Jeg har nogle venner, som laver noget, der ikke er
i orden og deres forældre ved ikke, hvad de laver.
Så står jeg og tænker; Nåh, er de ligeglade med
deres børn og om, hvad deres børn går og laver?
Jeg vil hellere ha det, som jeg har det, end som
de har det, - for så ved jeg at der altid er nogle
på min side.
19
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Rap af Valentina
Det svært at skil’ sig ud når man er sammen med andre
Bogstaver og tal løber rundt i mine tanker
Husker tilbage på den lille lort jeg var – bliver flov,
Ingen hjælp fra min far, han bor der hvor alt er godt,
Men til tider var økonomin helt fucked up.
Brasilien – min ære, min stolthed, det sted jeg
tænker på når
Min verden går ned, opvokset her hvor alt har sin plads,
Gode forældre, go’ opdragelse og dansk pas.
Helt anderledes end Brasilien, mit andet land
Så mange guns og gangsters, det over min forstand.
Stadig føler jeg mig fri
Fra hjemløs til millionær
Alle har en værdi
Selvom de er sære
Går rundt i min egen verden, i min egen tanker
Mine venner kigger op, jeg ser ned på mine ankler
Når folk smiler til mig, så smiler jeg tilbage,
for alle folk har både gode og dårlige dage
Men nogle kigger på mig og de tror jeg har taget
For de ved ikke hvad, der er bag min facade
Så smiler jeg til dem – selvom jeg har stress
Følger ik’ min behov, føler mig ik tilpas
Føler jeg er faldet i et stort sort hul,
Hvor alle griner ad mig – jeg er stort nul
Folk siger til mig, at jeg bare skal hold ud
Sidder ned på knæ – kigger op til Gud
Omgivelser har gjort at jeg er, hvad jeg er i dag
Nu vil jeg se frem og aldrig mer’ tilbage
Dårlige minder jeg ik’ ka’ lave om på
Kigger frem – mange ting jeg ska’ nå
20
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
m a rt s 2 0 1 2
Hvordan skal jeg kunne gro,
Hvis de ik’ har tiltro,
hvis de ikk’ sy’s at jeg
er go’ nok, når jeg er mig
Min far plejede at sige,
at jeg plejede at være en stille pige,
bildte folk ind,
at min mor var årsag til mit raseri.
Selvfølgelig, troede de,
På alle hans løgne,
Sådan en charmerende mand,
med rare øjne.
Men så en dag kom Børns Vilkår forbi
En kvinde, der lyttede på,
hvad jeg havde at sige
det tog noget tid før jeg stolede
på hende,
men langsomt og sikkert fik hun
mine problemer til at forsvinde
For at hjælpe hende igen,
Fortalte jeg om mit liv.
Fik budskabet ud,
De lavede en film
Rap af Josefine
Relation til min far fordi det er bedst,
Træt af at høre på systemet;
Hold jeres kæft!
Ved ikke hvor du er i morgen,
ingen ide om hvor du står,
Sagsbehandler siger hjem igen –
jeg siger hvem og hvor.
For hvor er hjem,
Hører du ikke hvad der er hændt?
Har fået tæsk, er blevet smidt ud,
igen og igen.
Som kom hjælp,
Nogen må ha’ hørt mit kald,
Knald eller fald,
Hør hva’ der bliver fortalt.
For der har været så mange, der
har sagt det samme før,
Taget mig under deres vinge,
men ingenting gør.
De har hjulpet mig op,
Bedt mig om at fortælle,
Har ik’ haft nosser nok,
Så ville ikke egentlig ikke hjælpe
21
E t u n de rv i s n i n g s m at e r i a l e f r a
Og min onkel og tante,
Så den i Trygfonden
De fik et kæmpe chok så de
rakte mig hånden.
Så måske ka’ jeg gro
Hvis de viser tiltro,
hvis de synes at jeg
er go’ nok, når jeg er mig
Forduftet, snuser til fornuften
Blevet som en datter for min tante
og min onkel,
væk fra gaden, hen i freden,
hvor mistro ligger andetsteds,
med folk omkring mig,
der er stolte af den jeg er
Med folk omkring mig
der elsker den jeg er
Føler nu jeg ka’ gro,
Fordi de har tiltro,
og de synes at jeg
er go nok, når jeg er mig
m a rt s 2 0 1 2