Hent bladet som PDF

Transcription

Hent bladet som PDF

FORSIKRING
Nr. 5 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
e!
g
a
Karriere?
d
e
l
m
ga
i
e
g
Un
ve?
i
l
b
g
e
j
n
a
Hvad k
Fagfor
ening?
DFL
Unge
[ TEMA 4-17 ]
Fremtidens unge
medlemmer vil have
personlig service
Eleverne: Vi vil have
længere weekends [Side 6]
DFL Ungdom: Fra socialt forum
til politisk organ [Side 8]
Fremtidsprovokation
– hvad skal vi gøre?
[Side 12]
Uddannelsens
mange veje [Side 18]
Kampagne i uge 45-46: Tjek din lønseddel! – side 21
Leder
Charlotte Hougaard
Landsformand
Ungt fokus – uden ’tunnelsyn’
Det er ret banalt at sige, at de unge er
fremtiden - der er de naturligvis. I DFL har
vi et stort ønske om at inddrage alle medlemsgrupper i vores arbejde, og i særdeleshed ønsker vi en større inddragelse og
involvering fra de unge – dem under 40
år – der faktisk udgør 36 pct. af vores medlemmer. Det understreger vigtigheden af,
at vores faglige arbejde og aktiviteter giver
genklang og værdi hos de yngre medlemmer. DFL Ungdom, vores forum for unge – i
denne sammenhæng under 35 år – skal
arbejde på at tiltrække nye og fastholde
de unge, vi allerede har som medlemmer
i dag. Men vi skal ikke få ’tunnelsyn’ og
glemme vores øvrige medlemsgrupper.
DFL’s grundlag og vigtigste værdi, er
fælleskabet. Vores fælleskab bygger på
medlemmer med vidt forskellig baggrund,
både fagligt og personligt. Vi repræsenter
unge og ældre, singler og børnefamilier,
tykke og slanke – ja, kort sagt alle på vores
overenskomstområde. Mangfoldigheden
i vores medlemsskare er en stor styrke,
som giver os en bred tilgang og et helhedsperspektiv i vores faglige arbejde. Og det
vidner om, at DFL er rummelig fagforening
med plads til alle.
Alle medlemsgrupper i DFL har hver især
deres særlige behov og ønsker, og vi arbejder hele tiden for at sikre, at alle medlemmer oplever et værdifyldt medlemskab,
hvor ingen bliver glemt.
det lokale arbejde, og i vores medlemmers
dagligdag. I alle fora og faggrupper er der
deltagere fra hovedbestyrelsen for at sikre en kort kommunikationsvej til og fra dér,
hvor DFL’s centrale beslutninger tages.
Helt overordnet skal vi lytte til alle medlemmers ønsker og behov, også de unges,
men vi skal samtidig huske, at DFL er en
fagforening for alle.
Venlig hilsen
Formandskabet – Lone og jeg – lytter, og
lytter meget. Vi har bl.a. indført møder med
formændene fra vores mindre personaleforeninger, så vi kan få en bedre indsigt i
Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes
gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K,
tel. 33 12 42 42, [email protected], www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21,
[email protected]. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected]. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, [email protected]. Redaktionen består af
følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]),
næstformand. Diana Bengtsen ([email protected]), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening
og HB-medlem. Kim Faurdal ([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]),
formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2015 er afsluttet den
29. september 2015.
2 | FORSIKRING 5/2015
Indhold
Fik du læst
det seneste Forsikring?
FORSIKRING
FORSIKRING
Gå ind på dfl.dk og hent bladet
Vi skal følge udviklingen
i sektoren og i jobbene
Fleksibilitet
[ TEMA 4-16 ]
DFL i udvikling
Fleksibilitet kan være godt
– men der er grænser
Vi spurgte medlemmerne:
Hvor fleksibel er du?
[Side 8]
A og B holdet – der er noget
om snakken [Side 14]
[ TEMA 4-13 ]
Vær aktiv i arbejdstiden
– for dit helbreds skyld
[Side 16]
Formandskabet:
Værdier kommer fra hjertet
[Side 6]
De nye tillidsrepræsentanter
strutter af energi [Side 10]
Sådan knockouter du din
modstander [Side 19]
Stress-af med
Mindfullness-app
[Side 22]
Fokus på ligebehandling – side 14-17
Social kapital har værdi for dig – side 22
»»» TEMA: Unge
Unge
04 Kunsten at være i øjenhøjde
De unge er et stort aktiv for både
selskaberne og fagbevægelsen – men
de stiller nye krav om personlige
services og vurderer nøje, hvad de
bruger pengene på.
04-17
Den succesfulde
alkoholiker [Side 20]
06 Elever: Derfor er jeg med i DFL
8
08DFL Ungdom: Fra socialt forum til
politisk organ
09 Overraskende ung
Ungdommen vil være
politisk organ
11 De unge vil udvikle sig
Der sker store ting i DFL Ungdom som
er i en proces, der skal redefinere dette forum for medlemmer under 35 år.
12 Fremtidsprovokation
14 Fra arkivet: De unge før og nu
16 Alderen spiller ingen rolle
16 Forsikring blev drømmestudiet
17 I job på rekordtid: Det grønne guld
»»» Øvrige artikler
18 Uddannelsens mange veje
22
21 Kampagne: Tjek din lønseddel!
22Design: Fra DFL til Forsikringsforbundet
Nyt logo
Fra januar skifter DFL navn til
Forsikringsforbundet, men hvordan
skal navnet se ud? Det har vi nu
fundet svaret på…
26Ny organisation: Medlemmerne i
centrum
27 Nye medarbejdere i sekretariatet
»»» INFO sider
23 Jura: Retten er sat
18
24 Profilen: Nordea Liv & Pension
25Vi chatter med Per Gustavsson fra
LB Forsikring
28 DFL Ungdom: Nordisk møde på Island
29 Nyt fra personaleforeninger og regioner
31 Sjov til pausen
32Internet of Things / Brokkeri skader
hjernen / Betaling for rygestop?
Uddannelsens mange veje
Forsikringsuddannelsen er ikke en blindgyde, men åbner for et væld af
uddannelsesveje for dem, der vil videre i karrieren.
FORSIKRING 5/2015 | 3
Tema Unge
»»» TEMA: Unge
04 Kunsten at være i øjenhøjde
06 Elever: Derfor er jeg med i DFL
08DFL Ungdom: Fra socialt forum til politisk organ
09 Overraskende ung
11 De unge vil udvikle sig
12 Fremtidsprovokation
14 Fra arkivet: De unge før og nu
16 Alderen spiller ingen rolle
16 Forsikring blev drømmestudiet
17 I job på rekordtid: Det grønne guld
ØJENHØJDE
Lone Clausen, næstformand for DFL
Kunsten at være i
Det er vitalt for os som fagforening at være i stand til at
tiltrække de unge, både som medlemmer, men også som
fagligt aktive. Nutidens og fremtidens medlemmer er kritiske forbrugere, der stiller krav til ydelser og services. Det
handler om mennesket mere end medlemmet.
Fagbevægelsens rolle er under opbrud og
den nye medlemsgeneration forventer
langt mere end vores blotte tilstedeværelse og et medlemsblad.
Vi skal sikre, at vi ikke går hen og bliver
en forening for midaldrende og derfor
lytte til og forstå hvad de unge forventer
af deres fagforening. De unge er fødekæden til vores virke og arbejdet med
fortsat at sikre gode rammer for medarbejdere ansat i forsikring. Men vi skal
gøre os umage og at gøre vores bedste,
er måske ikke godt nok.
I DFL opererer vi med begrebet ’ung’ for
medlemmer indtil 35 år, men i en undersøgelse, som LO har fået foretaget om
”Fremtidens fagforening” går grænsen
ved 40 år. Undersøgelsen for LO er en
analyse af de unges syn på og holdning til
fagbevægelsen, og anses for at være repræsentativ – også inden for FTF området,
som DFL er en del af.
4 | FORSIKRING 5/2015 TEMA
I DFL er det gennemsnitlige DFL-medlem
ansat i forsikringsbranchen, kvinde, bosat
i Østdanmark og mellem 45 og 48 år. Godt
en tredjedel - 36 pct. – af vores medlemmer er under 40 år.
Use it or lose it!
De unge interesserer sig mindre for kollektive ydelser og er mere optaget af ”what’s
in it for me” og om det giver værdi for pengene, at være medlem. De er rationelle i
deres holdning til fagforeningen og rationalet handler i stadig stigende grad om
hvad de får ud af at være medlem. Mange
bruger deres fagforening alt for lidt, for de
ved ikke hvad de skal bruge den til. Derfor
har vi, som fagforening, en vigtig opgave i
at oplyse de yngre om, hvad de kan bruge
os til og i at udvikle vores produkter og serviceydelser, så de giver god nytteværdi for
den yngre gruppe af medlemmer.
Fællesskab med individet i centrum
De yngre generationer har svært ved at
identificere sig med fagforeninger, som
de ser ud i dag. De har et problem med at
se, hvad foreningen kan udrette for dem:
”Hvad kan vi opnå mere?” De ser ikke
nødvendigheden af at ”kæmpe” for gode
overenskomster og bedre vilkår. Det betragter de mere som et fundament, som
nogen har skabt for dem – og som de efterfølgende selv har ansvaret for at få mest
muligt ud af.
Så de vil have mere end overenskomster
og sikkerhed, de vil serviceres på det individuelle plan. I grunden vil de gerne fællesskabet, men det er individet der skal være
i centrum.
Det yngre medlem har ikke fokus på regler
og sædvaner, men øje for den gode chef,
den gode kollega, det faglige netværk og
den personlige trivsel. De tænker ikke
særlig meget i beskyttelse, men mere på
udvikling af dem selv og deres job. Løn betyder altid noget, men unge har ikke rigtig
en forståelse af, hvor den kommer fra og
hvorfor den er som den er.
Der skal sættes grænser
Til gengæld kunne vi som fagforening med
fordel skabe rammer for arbejdet og rådgivning i at arbejde hensigtsmæssigt. I en
Unge
performance- og præstationskultur, som
vi har mange steder i dag i selskaberne,
er der brug for at nogle sætter grænser.
Uden grænser går det hurtigt ud over det
psykiske arbejdsmiljø og trivslen for den
enkelte på arbejdspladsen.
For de unge – altså dem under 40 år handler det i høj grad om at kunne se sig
selv i fællesskabet og om det at skabe
relationer og have relationer. Det er mennesket før medlemmet. Som det er i dag,
har de unge generelt svage relationer til de
faglige repræsentanter. Måske klinger betegnelsen ’tillidsrepræsentant’ ikke særlig
godt i ørerne hos de yngre?
opleves som attraktive og relevante. Derfor er det så afgørende at forstå hvordan
de unge tænker.
Kig på det hele menneske
Ifølge den tidligere omtalte LO-rapport beskrives den moderne og fremtidsrettede
fagforening, som en organisation der tænker mere præventivt end i at støtte op, når
tingene er gået galt. Vi skal forebygge og
oplyse i forhold til arbejdsmiljø og trivsel,
tænke i samarbejde, dialog og løsninger
snarere end i problemer og konflikter. De
unge vil have positive vinkler og fagforeningerne skal have fokus på at nedtone
konflikt-retorikken og fremhæve deres
positive holdning til mæg-
Tema
ling. Der skal formidles positive historier
fra arbejdslivet og fagforeningen skal udvikle individuelle faglige og serviceprægede tilbud til medlemmerne. Og så skal vi
servicere det hele, individuelle menneske.
Fagforeningen skal være nærværende,
være ude tæt på medlemmerne og støtte
fællesskaber på arbejdspladsen.
Det er derfor nødvendigt, at vi tør tænker
anderledes og nyt samtidig med, at vi sikrer de grundlæggende værdier, som ligger
i den danske model. Og den må de unge
have forståelse for, for den bygger jo netop
på positiv dialog mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne.
At sælge et medlemskab på at det er en
forsikring, virker ikke. Selv om mange
af os til daglig sælger forsikringer, for at
mennesker kan være dækket, når eller
hvis der opstår skader, er det et dårligt
salgsargument, når der skal ’sælges’ fagforening til de unge. De unge bekymrer
sig ikke så meget for at miste deres
arbejde og stoler på, at de selv kan
finde videre til noget andet. De
vil have mulighed for udvikling
i jobbet, inspiration, og for at
skabe relationer og så vil de
have service ud over alle
grænser.
Creme på toppen
De unge lønmodtagere i
dag er den første generation, der er vokset op med
et alternativ til den traditionelle fagbevægelse.
”De gule” organisationer
har skabt en bevidsthed
om, at der eksisterer et
alternativ til den etablerede fagbevægelse og faglig
organisering er gået fra at
være udbuds- til efterspørgselsorienteret.
I DFL skal vi derfor kunne forklare
den trods alt ret lille prisforskel mellem
os og ’de gule’ med argumenter, der kan
trænge igennem til målgruppen og som
FORSIKRING 5/2015 TEMA | 5
Tema Unge
Derfor er jeg med i
Af Kim Faurdal
Skal man tro på
eleverne Camilla og
Mie fra Nordea Liv &
Pension er DFL god
til at henvende sig til
de unge – men de vil
nu gerne have at DFL
skaffer dem en
længere weekend.
»»» Camilla Bendstrup
Poulsen (tv), 24 år, har
rottweileren Liam på 2
år og ingen kæreste. Bor
hjemme hos forældrene.
»»» Mie Sørensen,
22 år, har ingen kæledyr
eller kæreste og bor i
egen lejlighed i Roskilde.
”Vi vil gerne have at DFL arbejder for at
skaffe de unge en længere weekend”, siger Camilla Bendstrup Poulsen og Mie
Sørensen samstemmende. De er begge
elever i Nordea Liv & Pension og ligger
med 24 og 22 år aldersmæssigt helt i
bunden af skalaen i DFL. Når Camilla og
Mie bliver færdige med deres elevtid og
springer ud som forsikringsmedarbejdere er det lige netop dem, DFL har brug for:
De unge. Med 36 pct. af medlemmerne
under 35 år er det ikke fordi DFL er en
forening af ældre, men de unge er dem,
Unge
der skal videreføre det faglige arbejde
som tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer i personaleforeningerne,
som jo er DFL’s lokale repræsentation i
selskaberne.
De længere weekender…
Så hvad siger Camilla og Mie til det at
være medlem af en fagforening?
Det første de nævner er det med weekenden, som jo ”kun er to dage”. Camilla uddyber med, at hun ”godt kunne tænke sig
at arbejde mere de første fire dage og så
holde fri om fredagen, og på den måde få
en længere weekend”. Hvis det var en mulighed ville hun gøre brug af det, fortæller
hun. Endnu er det uden for hendes muligheder, da hun er elev og dermed under oplæring. Hun skal derfor sørge for at være
på arbejde nogenlunde samtidig med den,
der står for hendes oplæring. Men med
timebanken og fleksible arbejdstider i de
fleste jobs er det rent teknisk muligt at arbejde mere og så holde fri, når man han
lyst og der er plads til det. Camilla og Mie
Tema
mener dog ikke at det behøvede at være
hver weekend, men nogle uger ville det
være rart.
Det er dog ikke utænkeligt, at DFL Ungdom op til næste overenskomst vil have
uddybet og udvidet begrebet ’fleksibel arbejdstid’, hvis det viser sig at de unge medlemmer generelt ønsker længere weekender, men ikke en kortere arbejdsuge.
Vil gerne hygge med andre unge
Mie synes, at ”en fagforening er lidt gammeldags, men det må den også gerne
være. For fagforeningen handler om
sammenhold og solidaritet, for at opnå
de bedst mulige vilkår”. De er begge enige om, at DFL gør meget for at henvende
sig på relevant vis til de unge og er glade
for DFL Ungdoms tilbud om arrangementer for unge: ”Det, der giver mig værdi, er
spændende og hyggelige arrangementer,
hvor jeg er sammen med mine kollegaer.
Det giver værdi, da jeg synes, det er rart
at opleve noget andet end ’bare’ at arbejde
sammen”, fortæller Mie.
Opbakning hjemmefra
De nyder begge elevuddannelsen hvor de
kan arbejde, gå i skole og vende tilbage til
arbejdet med deres nye viden og indarbejde det i deres daglige arbejde. Begge
betragter deres medlemskab af DFL som
en personlig forsikring i forhold til deres
job og arbejdsplads. Og de har da også noget med hjemmefra, for Camillas forældre
”har altid prædiket om, at det er vigtigt at
være medlem af en fagforening”. Mies forældre har begge været ansat i firmaer, der
har været gået konkurs, og som resultat
af det har hendes forældre fået hjælp fra
deres fagforening til at få løn og feriepenge
udbetalt.
De er begge enige om, at vi i forsikringsverdenen har gode ansættelsesvilkår, og
de er glade for at være en del af branchen.
At elevlønnen også er højere end i andre
brancher gør bestemt heller ikke noget.
Tema Unge
DFL Ungdom:
Fra socialt forum
til politisk organ
Ungdomsformand Kim Faurdal omgivet
af en del af bestyrelsen i DFL Ungdom (fh):
Kathrine Jensen, Sandra Parsberg Pau
Holmgaard og Stephanie Lesley Ogle
Af Diana Bengtsen
DFL Ungdom er i gang med en vigtig transformation fra
at være et socialt forum til at sikre unge DFL-medlemmer
politisk indflydelse. Vi vil være med der, hvor de politiske
beslutninger bliver truffet, forklarer formanden for DFL
Ungdom, Kim Faurdal.
Politik. Det er dét, det skal til at handle om i
DFL Ungdom. Ikke at de ikke har været politiske før, men fokus er nu på at nytænke
DFL Ungdom som et samlet ungdomsorgan med en politisk agenda, hvor de unge
i dag snarere er individuelle ildsjæle omkring i de lokale personaleforeninger.
”Vi skal være mere seriøse end vi er nu,
og vi vil gerne have mere at skulle have
sagt”, siger Kim Faurdal, formanden for
DFL Ungdom.
dem over 35 år, der diskuterer hvordan
branchen og DFL skal se ud i fremtiden”,
siger Kim.
Ungdommen er her nu!
Ungdommen er ikke kun fremtiden – den
er her også nu. Det er budskabet hos DFL
Ungdom: ”Vi vil gerne i tættere dialog med
dem, der bestemmer, i stedet for at det er
I DFL Ungdom har det længe været på
tale, at gruppen skulle være noget andet
og mere, uden at der har været sat ord på
præcis hvad ’andet’ er, forklarer Kim. Ifølge ham handler det om, at der skal være
Unge
et andet setup omkring DFL Ungdom, så
det bliver mere interessant for de unge at
være med, og således at DFL Ungdom kan
få flere af de unge til at engagere sig i det
fagpolitiske arbejde.
”De unge skal føle, at de får noget ud af at
være aktive i DFL Ungdom. De skal føle at
de har indflydelse. Derfor har jeg det seneste halve år arbejdet med at formalisere
DFL Ungdom, så det kan blive et andet organ, end hvad det er nu. Lige nu er vi bare
et forum – og det er bare for at kalde os
noget”, siger Kim.
En mand i hovedbestyrelsen
Ønsket hos DFL Ungdom er, at ungdommen bør være repræsenteret i DFL’s hovedbestyrelse.
”Vi ønsker at ungdommen har nemmere
ved at blive hørt i hovedbestyrelsen og vil
gerne sidde med, hvor DFL’s politikker formuleres. Vi skal have en politisk agenda,
som de unge kan nikke genkendende til, og
skal være med til at sikre at de unge kan
identificere sig med deres fagforening”,
forklarer Kim og tilføjer: ”Jeg siger ikke, at
de unge ikke kan identificere sig med DFL
nu, men jeg tror at vi kan gøre DFL endnu
bedre for de unge”.
Klar på dialog
Det er – og kan blive – en lang proces at
omdanne DFL Ungdom fra i dag at være
et mere socialt til et politisk organ og få en
plads i hovedbestyrelsen, men bestyrelsen i DFL Ungdom tager gerne kampen
op. Ellers ville det jo være useriøst, fremhæver Kim.
”Jeg vil slet ikke kalde det en kamp. Jeg synes faktisk, at den der kampretorik er kedelig og gammeldags. Jeg vil hellere kalde
det, at vi skal i dialog, for det kan meget vel
være at løsningen får en anden form, end vi
oprindeligt havde tænkt”, siger Kim og tilføjer: ”Men det er jo ikke nødvendigvis dårligt.
Vi arbejder på en politisk vision som den
ses med ungdommens øjne, og det skal vi
»»» Overraskende ung
DFL er overraskende ung og viser dermed, at de unger
finder fagforeningen relevant og ønsker at være en del af
fællesskabet i sektoren.
Af Lars H. Knudsen
Når der er fredagsbar, stand-up og andre arrangementer for unge DFL-medlemmer, så strømmer de til, mens de
er mindre synlige når der skal lejes
ferieboliger og lyttes til foredrag. Eller
når der holdes generalforsamlinger omkring i selskaberne.
For de unge er selektive omkring, hvad
de bruger deres tid på, og mens de har
fokus på at netværke med andre unge
fra sektoren, så lokker foredragene
øjensynlig mindre.
Mange unge
Men selv om de unge – i dette tilfælde
dem under 40 år – ikke altid er lige synlige, så er de der bestemt. Ikke mindre
end 36 procent af DFL’s medlemmer er
under 40 år og de udgør dermed samme andel som de ældre, for 37 procent
af medlemmerne er over 50 år. Sidste
gruppe, de 40 til 49 årige, udgør så de
resterende 27 procent.
Tema
gerne have til at harmonere med vision og
strategier i DFL som helhed. Vores ideer
og ønsker skal derfor ses som oplæg til en
politisk debat i hovedbestyrelsen.
Bliver ungdommen repræsenteret i hovedbestyrelsen vil det være en udvikling,
som for længst er set i andre faglige organisationer”.
Styr på sagerne
Det kræver hårdt arbejde at omdanne DFL
Ungdom til et politisk organ. Men det er
arbejdet værd, mener Kim.
”Vi har arbejdet på et sæt vedtægter, og
netop nu er jeg i gang med at formulere et
oplæg til hovedbestyrelsen. Når det kommer til behandling vil jeg se frem til at fortælle hovedbestyrelsen hvorfor vi hos DFL
Ungdom synes, at udviklingen til at være
et politisk organ er vigtig. Så processen er
i gang”, fortæller han.
»»»
Flere kvinder end mænd er medlem
af DFL hvilket kan afspejle, at kvinder
generelt tænker mere i fællesskab,
tryghed og sikkerhed end mænd. 63
procent af medlemmerne er kvinder
og dermed 37 procent mænd.
Et kig på DFL’s medlemsdata viser også,
at langt flertallet af medlemmerne er
bosat på Sjælland – hele 77 pct. bor i
Østdanmark, 21 pct. i Jylland og blot 1
pct. på Fyn. Den sidste lille rest har deres bopæl i udlandet, primært Sverige.
Fordelingen afspejler, at hovedparten
af arbejdspladserne i forsikringssektoren er placeret i hovedstadsregionen,
hvor mere end 65 pct. af medlemmerne
har deres arbejdsplads.
Tema Unge
Hos DFL Ungdom har man en række mærkesager, som man ønsker, der skal sættes
fokus på: ”Vi skal tiltrække og fastholde de
unge medlemmer, og arbejde på at forbedre de unges vilkår. Det gør vi allerede, men
det bliver lettere at komme igennem med
vores tanker og ideer, hvis vi er repræsenteret i hovedbestyrelsen”, mener Kim.
videre på forslaget før det forhåbentlig
lægges frem på landsmødet i maj 2016
til godkendelse”, forklarer Kim.
”Samtidig vil vi også gerne være med til
at formulere DFL’s politik, især familiepolitikken. Mere konkret kunne det f.eks.
være, at DFL skulle til at tilbyde rådgivning omkring barsel og budgetlægning.
Det kunne være et kursus i retning af
’Hjælp jeg skal have et barn’”, siger Kim.
Formanden vil fortsætte arbejdet
”Det falder mig naturligt som formand
at være forgangsmand og arbejdshest
for den her overgang, men det bygger på
et ønske fra hele ungdomsgruppen. Det
er hele gruppen, som har været med til
at beslutte, hvad vi gerne vil have fokus
på”, siger Kim.
Vi skal tættere på toppen
”På hovedbestyrelsesmødet i oktober
skal bestyrelsen tage stilling til vores forslag, og det kræver nok mere end én behandling og der skal uden tvivl arbejdes
I hovedbestyrelsen kommer man tættere på indflydelse på forbundets beslutninger og politik, og det skal DFL Ungdom
være en del af, mener Kim.
”Hvis det kommer til et nyt formandsvalg, så vil jeg stille op igen. Det vi er i
gang med i DFL Ungdom er en af årsagerne til, at jeg blev formand i sin tid. Jeg
har et fremtidsfokus på ungdom, hvor vi
er mere politiske og bliver imødekommet
med en plads i bestyrelsen.”
Hvis DFL Ungdoms nye politiske profil
bliver godkendt i hovedbestyrelsen, så
skal gruppen konstitueres på ny – og det
betyder et nyt formandsvalg.
»»» Du bliver gammel, hvis du går i stå
Af Lone Clausen
Man behøver bestemt ikke at gå i stå,
når man bliver gammel – men man bliver
gammel, hvis man går i stå! Du kan træne,
spise sundt, og hoppe rundt til de nyeste
pophits, men uanset hvor meget du stritter imod, så tikker uret.
Men giv alligevel ikke op: Klø på og gør en
indsats, for det nytter noget og du kan et
godt stykke hen ad vejen forebygge forfaldet.
95-årige fungerer fysisk og kognitivt
væsentligt bedre i dag end i tidligere generationer – middellevetiden er steget
dramatisk og de ældre i dag har det langt
bedre i deres sidste leveår end nogensinde
tidligere. I dag ved vi langt mere om ældning og sammenhængen med ernæring,
motion og håndtering af de problemer og
sygdomme, som dukker op før
eller senere.
Professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet, der forsker i ældning, mødes ofte af spørgsmålet ”er det
overhovedet værd at blive over
100 år?”
Spørger man de ældre selv, så er
svaret ja, fortæller Kaare Christensen. Vel at mærke, hvis man kan bevare det aktive liv, som man ønsker.
De kommende ældre vil med udgangspunkt i et mere sundt og aktivt liv, bedre
uddannelse og bedre mentale ressourcer,
være en gruppe der kan trækkes på og
som er klar til at yde en indsats.
Forskning viser, at 18 procent af de ældre
har en hukommelse og kognitiv funktion,
der er bedre end de fleste 30-35-åriges.
68 procent af de ældre svækkes noget,
mens blot 13 procent har en markant
svækkelse af hukommelsen. Vi vil fremover, ifølge Kaare Christensen, skulle forholde os til, at mange ældre vil være en
lige så god arbejdskraft som yngre.
Unge
Tema
»»» ”Hvis jobbet tilbyder
tilstrækkeligt med
udviklingsmuligheder
bliver jeg i branchen”
De unge vil
udvikle sig
Af Lars H. Knudsen
Er forsikringsbranchen en ung branche, som tiltrækker unge mennesker
med mod på en spændende og udfordrende karriere? Ja, det gør den, men
branchen er nok ikke så god til at profilere sig selv, så de unges valg af netop denne branche skyldes ofte at den
unge så branchen som tryg og stabil
– og i øvrigt gerne ville hurtigt i job og
tjene nogle penge. Eller var en ren tilfældighed.
Vi har chattet lidt med en stribe unge
om deres valg af branchen og vejen til
branchen er typisk gået hen over en
studentereksamen, selv om vi også
finder flere finansøkonomer. Det er nok
ved at være mere reglen end undtagelsen, at de unge ankommer til branchen
med en bedre uddannelsesbaggrund
end tidligere.
Vil udvikle sig
De er også meget bevidste om deres
fremtid i branchen. Selv om flere nævner at tryghed og gode jobs i en stabil
branche er vigtigt for dem, så er det
gennemgående at de ønsker at udvikle
sig – og helst i branchen. Men en del vil
ikke være bange for at skifte branche,
hvis ikke jobbet i forsikring giver tiltrækkeligt med personlige udviklingsog karrieremuligheder.
Et vigtigt element i netop den personlige udvikling er hvad man har af muligheder for kurser og videreuddannelse.
Her ønsker de fleste umiddelbart at
videreuddanne sig på Forsikringsakademiet, mens en mindre del forestiller
sig at tage en HD på et eller andet tidspunkt. Det er dog sikkert, at der ikke er
mange, som forestiller sig at de vil læne
sig tilbage på kontorstolen og slappe
af – på den ene eller anden måde vil de
have fokus på deres kompetencer og
udvikle sig i jobbet.
Hold øje med dem
Så hold øje med dem og tror ikke, at du
bare kan sidder lunt og godt ved dit skrivebord. De unge kommer med stadig
bedre uddannelser som udgangspunkt,
har ild et vist sted og vil fremad, de ser
sig som ansvarlige for deres egen karriere og tænker nok mere på sig selv end
på fællesskabet. Så tænk dig godt om
når du næste gang får muligheden for
at forbedre dine kompetencer – det er
bare om at tage for sig, hvis du ikke vil
risikere at blive vippet af stolen.
Tema Unge
Fremtids
Af Lars H. Knudsen
Hvad skal DFL gøre for at
sikre sig, at vi som fagforening for de forsikringsansatte vælges til af de unge
- også i fremtiden?
De vil have personlig service, mulighed
for selv at forme karrieren, interesserer
sig ikke for hverken fag- eller partipolitik
og tænker i dialog frem for konflikt. Det
er de unge – dem, som nu kommer ind
i branchen og som allerede nu udgør 36
pct. af medlemmerne. De ’unge’ er i denne
sammenhæng alle mellem 20 og 40 år. Så
er det slået fast: Er du 41 år, så er du ikke
længere ung.
Informationen kommer fra Camilla Guldberg Andersen, partner i analysefirmaet
Tranberg & Partners, og hun har mange
gode spørgsmål – og sikkert også en del
gode svar, i hvert fald når det drejer sig
om unge og deres forhold til fagforeninger.
Baggrunden er, at Tranberg & Partners har
gennemført en masse analysearbejde for
LO-forbund, og Camilla er overbevist om,
at billedet i DFL ville være det samme, hvis
vi gennemførte en lignende undersøgelse.
de ikke mulighed for det, så kan de jo bare
smutte videre til et nyt job, tænker de. Og
det kan de da også typisk, for dygtige og
ambitiøse unge er efterspurgte i selskaberne – og i andre brancher, hvis det skal være.
Ikke selvcentrerede
Billedet er ganske klart. De unge i dag vil
egentlig gerne fællesskab og ’netværk’,
men ikke med udgangspunkt i solidaritet
og pres på arbejdsgiverne. Deres fællesskab skal snarere være for at støtte dem i
deres egen karriere.
Forsikring af arbejdslivet
Så hvad skal de med en fagforening? Alene ordet lyder gammeldags og det med, at
fagforeningen fungerer som en forsikring,
hvis noget går galt i arbejdslivet, har de vel
ikke brug for… De finder jo bare et andet job,
firkantet sagt. Så selv om de måske arbejder med forsikringer i hverdagen er de ikke
selv minded for at påtage sig den løbende
udgift til en faglig forsikringsordning.
De er ikke selvcentrerede, men mener at
de har krav på et spændende og udfordrende arbejdsliv, ikke mindst hvad angår det
at lære nyt og øge sine kompetencer. Får
Camilla stiller situationen op rent sort og
hvidt her. Sådan ser det naturligvis ikke ud
i ’den virkelige verden’, hvor de unge er vidt
forskellige og har forskelligt syn på jobsik-
Unge
Tema
provokation
kerhed, karriere, familie, videreuddannelse
og alt det andet. Men Camillas analysearbejde fortæller, at det er hvad mange unge
tænker om fagforeningerne.
Transformation
Men der er bestemt muligheder, for der er jo
masser af ting de unge efterspørger. De vil
netværke med andre, de vil videreuddanne
sig og tage kurser i alt hvad de mener kan
gavne deres karriere og så efterspørger de
services, som kan hjælpe dem videre frem
og op: Karriererådgivning, kompetencer og
sådan noget. Og det skal være noget personligt, målrettet mod den enkelte, frem
for at være en del af en stor flok.
Skal man følge Camillas oplysninger, så
skal DFL – fra januar 2016 hedder vi ’Forsikringsforbundet’ – transformeres fra at
være en faglig organisation til snarere at
være en serviceorganisation med individuel fokus. Sådan groft sagt. Som Camilla
selv formulerer det: ”I skal være i øjenhøjde
med de yngre medlemmer, tænke jer mere
som relationsskabere end som forbund,
lade være med at tale fagsprog og så skal
I tænke menneske før medlem”.
De unge og de ældre
Analyserne fra Tranberg & Partners sammenligner holdninger, ønsker og adfærd
hos de unge mod de ældre, og her er tendenserne tydelige: De unge vil have mening i
arbejdslivet – de ældre tryghed. De unge vil
have veldefinerede grænser for deres virke
som de kan handel frit inden for – de ældre
vil have faste rutiner. De unge vil have karrieremæssigt springbræt i arbejdslivet – de
ældre vil have sikkerhedsnet. De unge vil
have anerkendt deres resultater – de ældre
have anerkendelse for deres erfaring. De
unge vil have eksterne netværk – de ældre
et internt fællesskab.
Forandring
Camilla Guldberg Andersen deltog på
DFL’s repræsentantskabsseminar i midten
af september og her fik formænd og næstformænd fra DFL’s personaleforeninger
mulighed for at diskutere hendes analyseresultater og vurdere, hvordan de kan
bruges over for DFL som fagforening for
forsikringssektoren.
Når hele 36 pct. af DFL’s medlemmer er
i gruppen ’unge’ så skal der tænkes over,
hvordan vi også i de kommende år vil være
en god faglig organisation for de unge, og
det er en naturlig del af den forandringsproces, som DFL har været i gang med de
seneste år.
Tema Unge
De unge før og nu
Ungdommen har altid været en del af
forsikringsbranchen – og de har helt klart altid
haft en plads i DFL. Vi har taget et kig i vores
gamle medlemsblade.
Af Diana Bengtsen
Engang kunne forsikringseleverne mødes
til fest og farver i DFL for blot 5 kroner. Og
når de unge mødtes til faglige diskussioner, så foregik det i jakkesæt og kjole og
man titulerede hinanden med ”frøken Petersen” og ”overassistent Hansen”.
Vi er tilbage i tresserne. Eller rettere vi er
gået en tur i bladarkivet for at se, hvad DFL
skrev om ungdommen i gamle dage, hvor
bladet hed ”Forsikringsfunktionæren” –
hvilket det i øvrigt gjorde helt frem til november-nummeret i 2009, hvor navnet
skiftede til ”Forsikring”.
Man får en sær deja-vu fornemmelse ved
at kigge i de gamle blade, for bortset fra
påklædningen, den formelle titulering og
den lave betaling ved festerne, så er der
ikke meget nyt under solen. Faktisk ser
man mange af de samme temaer og udfordringer for ungdommen dengang som nu.
Men tilbage til elevfesterne. Allerede for
et halvt århundrede siden talte man i DFL
både om og til ungdommen. Ved datidens
elevfester kunne de nye, unge elever rundt
omkring i forsikringsselskaberne have en
god aften i hinandens selskab for en rund
femmer. For den fik de så pølser
og sodavand samt dans til rigtigt
orkester – ingen DJ’s og drinks
dengang – men først efter at
Skov Jensen, datidens DFL-formand, havde causeret over foreningens arbejde og appelleret til
de unges retsind og fællesskabsfølelse samt manet til samling om
DFL. De unge var nemlig et vigtigt
aktiv i branchen og for fagforeningen. Også dengang.
Politisk har de unge altid
været
I selskaberne i dag møder man ofte
unge, som ønsker at engagere sig i
deres selskaber, blive tillidsrepræsentanter og tage del i det politiske
arbejde i lokalforeningerne. Men det
er der nu intet nyt i.
De unge har altid engageret sig i
det fagpolitiske arbejde. Det vidner
medlemsbladene om. Gennem årene
har de unges politiske agenda været
forskellig, men fokus på uddannelse
synes altid at have været en vigtig
sag for ungdommen. Allerede tilbage
Unge
i 1968 kom de unge i DFL’s medlemsblad
med et fire siders langt opråb med krav
om bedre uddannelse. Og budskabet fra
de unge var klart: Forsikringsbranchen
skulle hæve uddannelsesniveauet og
skabe så gode uddannelser som muligt,
så medarbejdernes standarder kunne høj-
nes i en tid i hastig forandring. Det kunne
ungdommen såmænd lige så godt have
skrevet i dag, hvor ’uddannelse’ dog er blevet til ’kompetencer’.
Men det er ikke kun forsikringsuddannelse som gennem tiden har ændret dig.
Tema
Det er godt at være i
forsikringsbranchen
Tilbage i tresserne fik de unge at vide, at
de ikke skulle være bekymrede for deres valg af at blive forsikringsmand eller
-dame, da det var et fast og sikkert arbejde. Men når det så var sagt, blev jobbet i
forsikringsbranchen bestemt ikke rost til
skyerne:
”Vi ved ikke, hvorfor De har valgt at
søge ansættelse i et forsikringsselskab, men de kan roligt gå ud fra, at
mange i Deres omgangskreds har den
opfattelse, at det må være trivielt og
kedeligt at være ansat sådan et sted.
Og vi ved også, at det næppe nogensinde er sket, at en plads på et forsikringskontor er blevet betragtet som
en drømmestilling”. Sådan skrev DFL i
en velkomsthilsen til selskabernes nye
elever i 1967. Ikke ligefrem en salgstale,
der siger spar to, vel?
Den slags velkomster er man heldigvis
gået væk fra, og når DFL taler med selskabernes unge elever og ansatte i dag,
opleves der generelt stor tilfredshed med
arbejdet og karrieremulighederne i forsikringsbranchen. Så én ting havde man ret
i allerede dengang: At de unge ikke skulle
være kede af deres valg.
De noble unge DFL-medlemmer i 1968 talte blandt
andre Tommy Næsborg, som en del år senere blev
landsformand for DFL. Så det faglige engagement
holdt og Tommy er et eksempel på at engagerede
unge fører hele organisationen videre.
Tema Unge
Af Diana Bengtsen
»»» Ung i forsikring
»»» Alderen spiller ingen rolle
Det hele er anderledes, når
man er ung i forsikringsbranchen – eller er det? Vi
har spurgt Awais Saleem
fra Gjensidige Forsikring.
Awais Saleem er en af Gjensidiges unge
medarbejdere og arbejder til dagligt sammen med en del, som er ældre end ham
selv. Men ifølge Awais spiller alderen ingen rolle: ”Vi bliver ikke behandlet anderledes på grund af vores alder. Men de ældre
har selvfølgelig mere erfaring med skadebehandling, end vi unge har. Derfor sidder
vi med forskellige arbejdsopgaver. Vi unge
sidder med de enklere arbejdsopgaver,
mens de ældre, sagsbehandlerne, sidder
med mere komplicerede opgaver, der kræver indgående viden om produktet”, siger
Awais.
Awais fortæller, at de hos Gjensidige har et
godt sammenhold blandt medarbejderne
– og at alle gladeligt hjælper hinanden: ”Vi
spørger, hvis vi har udfordringer i konkrete
sager, og vi samarbejder meget med hin-
anden – også på tværs af afdelingerne”,
siger han.
Når det kommer til det sociale, er de ældre
lige så friske som de yngre kolleger, fortæller Awais: ”Udover at vi har det sjovt
sammen på arbejdet, så er de ældre lige
så unge som os, når det gælder fester”,
slutter han.
Awais Saleem er 24 år gammel og arbejder i autoskadeafdelingen i Gjensidige. Her
har han arbejdet siden februar. I autoskade sidder de omkring 30 personer – og
blandt Awais’ 29 kolleger er der otte, der
ligesom ham er under 30 år.
»»» Forsikring blev drømmestudiet
andet uddanne sig som bankrådgiver, ejendomsmægler og forsikringsrådgiver.
At se kunder være tilfredse
og blive glade for rådgivning
var for Awais Saleem en
øjenåbner – han ville bare
være forsikringsmand!
2010. Men på daværende tidspunkt vidste
jeg ikke, hvad jeg så ville og tog derfor et
sabbatår. Jeg brugte året på at arbejde i
Magasin som salgsassistent, og der fandt
jeg ud af, at jeg i mit fremtidige erhverv
skulle have kundekontakt”.
”Det var her jeg fik øjnene op for forsikring.
Jeg valgte forsikring, fordi jeg synes om
forsikringens formål: Det at kunne hjælpe
kunden økonomisk, når en uventet hændelse opstår. At kunne hjælpe og rådgive
kunder, som er kommet galt af sted. Det er
det perfekte job for mig”, siger han.
Awais Saleem voksede ikke op med drømmen om at arbejde i forsikringsbranchen.
Faktisk vidste han ikke rigtig, hvad han ville være, når han blev stor. Men da han fik
prøvet kræfter af med at rådgive kunder,
gik der et lys op for ham:
Awais oplevede i sin tid hos Magasin, at
hver gang han betjente kunderne, så gik
de derfra med et smil og var tilfredse med
den rådgivning, han havde givet: ”Det blev
startskuddet til mit drømmestudie. Jeg
ville være rådgiver. Så derfor startede jeg
på finansøkonomuddannelsen” fortæller
Awais. Som finansøkonom kan man blandt
”Jeg afsluttede min gymnasieuddannelse i
Awais afsluttede i år sin professionsbachelor i finans med speciale i forsikring.
”Jeg vil gerne læse en kandidat på et tidspunkt. Årsagen til at jeg arbejder nu – i
stedet for at starte på en kandidatuddannelse – er, at jeg gerne vil have relevant erhvervserfaring”, afslutter Awais Saleem.
Unge
Tema
Af Lotte Kronholm Sjøberg
At have en kontrakt
for fastansættelse
i hånden mere end
et halvt år inden
elevtiden slutter, er
noget af et privilegie.
Færdiguddannede
elever er generelt en
eftertragtet gruppe,
som har ry for at være
dygtige og engagerede
medarbejdere.
Det grønne guld
Amanda Korsgaard er 22 år og startede
som skademedarbejder i ’personskade’
dagen efter hun blev færdiguddannet som
elev. Hun fik nemlig job internt i Gjensidige
Forsikring, mens hun stadigvæk var elev
– og hun var tilsyneladende værd at vente
på. Amanda startede som elev i september 2013 og blev færdig i august 2015.
Det var egentligt lidt tilfældigt at hun havnede i forsikringsbranchen, da hun som
20-årig skulle vælge om hun ville læse
videre eller finde sig et arbejde. Amanda
ville gerne begge dele og fandt et stillingsopslag på nettet som forsikringselev. Stillingen blev søgt og kort efter blev
hun indkaldt til ’elevdag’ hos Gjensidige
Forsikring, sammen med ti andre. De ti
kandidater skulle så igennem en dag med
tests, opgaver, samtaler og en masse information om det selskab, som hun håbede at blive udvalgt til at starte i som elev
sammen med blot to andre.
Ti minutter efter at Amanda havde forladt
selskabet, efter en lang og krævende dag,
blev hun ringet op og tilbudt en af de tre
elevpladser.
Gode fremtidsmuligheder
Amanda har efterfølgende været glad for,
at det blev forsikringsbranchen hun landede i, da branchen har en masse forskellige
jobtyper at byde på – og dem får man rig
mulighed for at snuse til i elevtiden.
I november 2014 skiftede Amanda afdeling som en del af elevuddannelsesforløbet, og rykkede ned i afdelingen for
’storkunde og mægler’, hvor hun skulle
være i et halvt år. Men det blev kun til en
to måneders periode, for hun havde nemlig
tidligere siddet i ’personskade’ og da hun
så et ledigt job i afdelingen, valgte hun at
søge det – også selv om hun endnu ikke
havde afsluttet sin elevtid.
Men friskhed betaler sig, og efter en samtale blev hun tilbudt jobbet, på trods af
at hun først kunne starte 1. september
2015. Amanda byttede dog stol med en
af de andre elever, som sad i ’personskade’
og som gerne ville til ’storkunde og mægler’ afdelingen.
Personskade-afdelingen kom således til
at danne ramme for både Amandas sidste
tid som elev, og for hendes første faste job
i branchen.
Vejen fremad
Antallet af elever indenfor forsikring har
været opadgående de seneste par år. I
2014 blev der optaget 151 nye elever omkring i selskaberne. Amanda var en af de
150 elever der blev optaget i 2013, og hun
har ikke fortrudt sit valg. Elevtiden betyder, at man kan kombinere det at læse og
at være i job, og mulighederne efter elevtiden er mangfoldige.
Kompetence
Af Rita Modberg, Forsikringsakademiet
UDDANNELSE
med hovedveje, sideveje og broer
Måske har du allerede opdaget, hvor mange forskellige muligheder en karriere i forsikringsbranchen giver dig. Hvis ikke, så tag med Flemming Bonvang fra Forsikringsakademiet på en tur ud i uddannelseslandskabet, hvor der er flere veje at vælge imellem.
Forsikringsakademiet er forsikringsbranchens eget uddannelsessted, og alle uddannelser og kurser er derfor målrettet de
mange jobfunktioner i selskaberne. Der er
flere veje til at opnå de nødvendige kompetencer for at arbejde i branchen. Et fælles
kendetegn er dog, at de sikrer, at du kan
leve op til branchens egne standarder og
myndighederne krav i forhold til at arbejde
med forsikring.
”Dine første valg behøver ikke at være styrende for,
hvad du senere har mulighed for at arbejde med.
Forsikringsbranchen har et fleksibelt uddannelsessystem, som gør det muligt at flytte sig fra A til B”,
siger Flemming Bonvang fra Forsikringsakademiet.
Nogle af uddannelsesvejene er lagt ud helt
tilbage i 1953, hvor Forsikringsakademiet blev grundlagt, andre er lagt ud inden
for de senere år. Det gælder eksempelvis
muligheden for at blive certificeret inden
for en række jobfunktioner, både nationalt
og på europæisk plan. Og det gælder også
muligheden for merit til offentlige uddannelser som HD og MBA.
Hovedvejen kalder
”For mange af vores deltagere er uddannelsen en tur ud ad hovedvejen. De starter
karrieren på den toårige finanselevuddannelse, som kræver en praktikplads i et forsikringsselskab eller mæglervirksomhed”,
Kompetence
»»» Europavejen er åbnet
»»» Tag broen til HD og MBA
Du har mulighed for at tænke ud over Danmarks
grænser, når du planlægger din uddannelse. På
flere af Forsikringsakademiets uddannelser er der
tilknyttet en certificeret titel. Certifikatet er dokumentation for, at du lever op til nationale krav og
branchenormer, men også europæiske.
Fleksibiliteten i forsikringsbranchens uddannelser kommer bl.a.
til udtryk i det brobygningsforløb, som er etableret i et samarbejde mellem Forsikringsakademiet og Aalborg Universitet. Det
betyder, at du har mulighed for at søge direkte ind på HD 2. del
eller en MBA efter et otte måneder intenst uddannelsesforløb.
Det er blevet muligt gennem et samarbejde med
den europæiske organisation Eficert, som arbejder
for at skabe fælles standarder på tværs af den europæiske forsikringsbranche. Arbejdet kaster også
andre tiltag af sig. F.eks. at Forsikringsakademiet
med til at arrangere udvekslingsophold for finanseleverne, som giver indblik både i andre landes
uddannelsessystem og arbejdskultur.
fortæller Flemming Bonvang, kundechef
på Forsikringsakademiet.
Den start på karrieren vælger ca. 95 unge
hvert år, og hovedparten bliver efterfølgende fastansat i selskaberne.
”Hovedvejen kan også føre igennem
Forsikringsakademiets moduluddannelse. Skal du eksempelvis arbejde med
forsikring til privatkunder, starter du på
niveau 3, hvor modulerne sikrer, at du får
alt det grundlæggende på plads i forhold
til at kunne sælge forsikring. Næste stop
Broen til de offentlige uddannelser er bygget på, at en uddannelse fra Forsikringsakademiet giver de rette kompetencer. For at
komme ind på brobygningsforløbet skal du derfor have bestået
en række niveau 3 og 4-moduler og kunne dokumentere mindst
fem års erfaring fra den finansielle branche.
Når du har bestået brobygningsforløbet kan du søge ind på HD
2. del på Aalborg Universitet. Det er også muligt at søge ind på
MBA-studiet. Det kræver dog også ledererfaring.
er niveau 4, hvor du både kommer mere i
dybden med det faglige stof og får fokus på
formidling og kundekommunikation, lyder
det fra guiden. Hvert niveau slutter af med
en eksamen, og når de er på plads, opnår
du titlen som certificeret privatkunderådgiver”, forklarer Flemming Bonvang.
”Herfra kan du så fortsætte ad hovedvejen mod titlen ’Eksamineret assurandør’,
der kræver endnu nogle eksamener. Det er
sjældent en tur deltagerne tager i ét hug –
den er krævende og forløber over nogle år”.
Kør ad indfaldsvejene
Flere af de godt 1.600 deltagere, som
hvert år følger en moduluddannelse på
Forsikringsakademiet (2014-tal) har
taget en indfaldsvej ind i branchen. De
kommer typisk med anden uddannelse i
bagagen og har nu fået job i forsikringsbranchen.
”Det kan være automekanikeren eller politimanden, som skifter til et taksatorjob.
Eller akademikeren, der har brug for forsikringsfaglig viden for at kunne udføre sit
job som udvikler. I alle tilfælde vil vi gå ind
og se på, hvilke kompetencer de har brug
for i det aktuelle job og på den baggrund
sammensætte modulerne”, forklarer
Flemming Bonvang.
»»»
Kompetence
Han understreger, at det netop er styrken
ved den måde forsikringsbranchen har organiseret sig på uddannelsesområdet:
”Vores uddannelser er styret af output, det
vil sige af, hvilke kompetencer deltagerne efterfølgende skal have, og på hvilket
niveau de skal kunne bruge dem. Der er
f.eks. forskel på, om man skal kunne gengive en tekst eller selv udarbejde den. På
den måde har vi en struktur, som sikrer,
at vores deltagere og branchen får det, de
kommer efter.
Drej af ved næste sidevej
De færreste kan gå igennem et helt arbejdsliv uden at dygtiggøre sig løbende eller måske helt skifte spor og jobindhold.
Når den situation opstår, er der heldigvis
flere sideveje, du kan dreje af ved.
”Det kan være alt lige fra et ønske om nye
udfordringer, bedre løn, andre arbejdstider eller mere komplekse opgaver, som
motiverer deltagerne til at afvige fra den
slagne vej. Uanset årsag, er muligheden
til stede. For eksempel hvis du har startet din karriere inden for skadeforsikring
og gerne vil arbejde med pension. Så kan
du – med accept fra dit selskab – tage de
nødvendige moduler eller kurser”, fortæller kundechefen.
”Dine første valg behøver altså ikke at
være styrende for, hvad du senere har
mulighed for at arbejde med.”
Husk at tanke op på turen
Når man så kører derude på landevejene,
er det et lidt sørgeligt syn, at se biler der
holder i vejkanten. Havareret. Eller måske bare løbet tør for benzin. Det samme
gælder for medarbejdere, som føler sig
’parkeret’ et sted uden muligheder for at
flytte sig.
”Men sådan behøver det ikke at være”,
siger Flemming Bonvang med eftertryk.
”Det er muligt at flytte sig fra A til B, hvis
man løbende sørger for at hælde ny viden
på og opdatere den eksisterende. Det behøver ikke at være igennem lange uddannelsesforløb, men kan ske på korte kurser
af en eller par dages varighed.
Kurserne på Forsikringsakademiet sikrer
både forsikringsfaglig opdatering inden for
skadeforsikring og pension, og udvikling af
de personlige kompetencer.
”Ligesom vores uddannelser er kurserne
bygget op om de kompetencekrav, som
medarbejderne i forsikringsbranchen
møder. Det vil sige, at du også her får noget med hjem, som du kan bruge direkte i
jobbet”, lyder det fra Flemming Bonvang.
Så glad er man, når eksamenen er i
hus! Hvert år bliver de seneste dimittender fejret på Forsikringsakademiet
med taler, overrækkelse af bevis, taler
og underholdning. Her er det glade
dimittender fra 2014.
Kampagne
Tjek din lønseddel
Af Lars H. Knudsen
”Er du OK? Løntjek” er en årligt tilbagevendende kampagne som opfordrer dig til
at tage et ekstra grundigt kig på din lønseddel. På DFL-området giver fællesoverenskomsten mellem DFL og FA rigtig godt
styr på lønningerne, men alligevel viser et
nærmere kig på lønsedlerne, at der kan
ske fejl og du er faktisk selv ansvarlig for
at tjekke, at din lønseddel er korrekt.
Dels er det jo godt for dig, hvis du opdager
at du faktisk har fået for lidt, og dels er
det vigtigt at du reagerer, hvis du får for
meget. Faktisk kan det få alvorlige konsekvenser for din ansættelse, hvis du åbenlyst har fået for meget udbetalt og ikke
reageret. Grundlaget vil dog altid være,
om du er i ”ond tro”, f.eks. ved at fejlen er
oplagt og du alligevel ikke reagerer.
”Løntjek kampagnen er ikke tænkt som
kontrol af, om du ligger på rette lønniveau
eller om din indplacering i løntrinnene er
korrekt. Dette kan du som medlem af DFL
altid tage en dialog med din personaleforening om, hvis du er i tvivl. Nej, løntjek
kampagnen er en opfordring til, at du tager et grundigt kig på din lønseddel og de
enkelte tal og procenter. Er du i tvivl om,
hvorvidt noget er korrekt, så skal du gå til
dit selskabs lønafdeling, hvilket i mange
tilfælde er HR-afdelingen”, forklarer Lone
Clausen, næstformand i DFL.
En rigtig fagforening indgår
overenskomst
”Er du OK? Løntjek” er en del af den løbende oplysningskampagne ”Er du OK?”,
hvor hovedorganisationerne LO og FTF
sammen understreger hvor vigtigt det er,
at vi værner om ”den danske model” for
håndteringen af forholdene på arbejdsmarkedet, og derfor også værner om
og støtter op om de ægte fagforeninger,
der sammen med arbejdsgiverne skaber
overenskomsterne.
DFL er en sådan ægte fagforening, som
forhandler fællesoverenskomsten på forsikringsområdet med Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), således at en
ny overenskomst kan træde i kraft i april
2017.
På grund af de forskellige lønsystemer og
procedurer i selskaberne er det ikke muligt at skabe en egentlig vejledning for,
hvordan netop du tjekker din lønseddel.
Men på DFL’s hjemmeside ligger en side
som beskriver en række vigtige punkter,
hvorpå du bør tjekke din lønseddel - op til
kampagnen kommer du hurtigt til siden
via direkte link på forsiden og på DFL’s
Facebook-side.
Husk…
Husk i øvrigt at gemme din lønseddel i
fem år, enten som papir eller elektronisk.
Lønsedlen er den eneste dokumentation
du har, hvis der skulle opstå problemer
med f.eks. at få udbetalt løn for overarbejde, feriepenge og pension.
Det er vigtigt, at du reagerer, lige så snart
du opdager fejl eller mangler på din lønseddel. Du er selv ansvarlig for at tjekke
din lønseddel, men du kan altid få hjælp
eller vejledning af din tillidsrepræsentant
– eller direkte hos DFL, hvis dit selskab
ikke har en personaleforening.
Fem typiske fejl på lønsedlen
• Forkert anvendt løntrin
• Manglende tillæg for f.eks. over
arbejde
• Forkert pensionsindbetaling
• Modregning i tillæg, som ikke er
aftalt modregningsmulige
• Forkert beregnet feriesaldo
I uge 45 og 46 kører en lang
række faglige organisationer kampagnen ”Er du OK?
Løntjek”, hvor du opfordres
til at tage et ekstra grundigt
kig på din lønseddel. Det kan
i værste fald få konsekvenser
for din ansættelse, hvis du
ikke reagerer på åbenlyse fejl.
Vær særligt opmærksom
på følgende områder:
Løn
Din lønsats og dit timeantal skal tydeligt
stå på lønsedlen.
Skat
Din bruttoløn, A-indkomst, trækprocent
og arbejdsmarkedsbidrag skal tydeligt
figurere på lønsedlen.
Pension
Din pension afhænger af aftalen i din
overenskomst. Men det skal tydeligt stå
på din lønseddel, hvor meget af din løn
du indbetaler til dit pensionsselskab, og
hvor meget din arbejdsgiver indbetaler.
Husk løbende at tjekke hos dit pensionsselskab, at pengene også lander det
rigtige sted.
Ferie
Din lønseddel skal vise, hvor mange feriepenge der opspares hver måned, og
så skal der også stå, hvor mange feriepenge du i alt har sparet op.
Tillæg
Det skal tydeligt figurere på din lønseddel, hvilke tillæg du får til hvilken sats.
Desuden skal antallet af almindelige løntimer fremgå, ligesom overarbejdstimer
og genetillæg.
Forandring
»»» Fra DFL til
At DFL skifter navn til
’Forsikringsforbundet’ i
januar 2016 ved de fleste.
Men hvordan skal det så
skrives? Bliver der et logo?
Hvad med farver. Alt det
har designeren Helle Krog
svaret på.
Af Lars H. Knudsen
Ikke mindre end 40 forskellige forslag
modtog DFL til den designkonkurrence,
som sluttede sidst i august. Udvælgelsesprocessen var vanskelig, men DFL’s
Kommunikationsudvalg fandt frem til to
designs, som blev præsenteret for hovedbestyrelsen, der kårede den endelige vinder af designkonkurrencen – og dermed
valgte vores navnetræk, som det skal se
ud efter nytår.
Vinderne blev designeren Helle Krog, som
havde valgt en skrifttype med cirkelrunde O’er og ladet ’forbundet’ have to O’er
forbundet som en lille kæde. Helle havde
valgt at bruge to af de nuværende logofarver, nemlig den orange og lyseblå, mens
skriften er mørkegrå. Så sådan ser det ud.
På en gang enkelt og samtidig overraskende markant.
”De forbundne O’er siger meget om os,
som faglig organisation. Det er noget med
at være forbundne og så harmonerer de
godt med vores vision og med værdierne
’fællesskab’, ’nærhed’ og ’tryghed’”, forklarer landsformand Charlotte Hougaard.
Rundhed
”Når jeg kaster mig over en designopgave som ’Forsikringsforbundet’, så starter
jeg med at læse oplægget grundigt og så
bygge mine ideer op på de opstillede forudsætninger. Jeg ønskede, at navnetrækket
skulle udstråle seriøsitet og samhørighed,
men det måtte også gerne skabe kontrast
til det nuværende navn og logo”, forklarer
Helle Krog.
”Det skulle have vægt – ikke noget med
spinkle bogstaver, som bliver blæst væk
ved første pust – og bygge bro ved at be-
nytte nogle af de nuværende logofarver.
Skrifttypen hedder Avenir som på fransk
betyder ’fremtid’, og dermed rummer navnetrækket også et budskab om den forandringsproces og fremtidsorientering, som
DFL er i gang med”.
Omfattende projekt
I starten af januar skal DFL være klar med
det nye navn ’Forsikringsforbundet’. Næsten klar, i hvert fald, for navneskiftet er
et meget omfattende projekt, som også
omfatter design på hjemmesiden, på
Forsikring og udskiftning af DFL til Forsikringsforbundet i alle mulige sammenhæng – undtagen i historiske tekster, for
det er jo stadig DFL, der forhandlede overenskomst med arbejdsgiverne før i tiden.
»»» Om Helle Krog
Helle Krog læste oprindelig fransk på
CBS for at blive translatør. Men efter
at have oversat tekniske tekster erkendte hun, at der i stedet skulle fokus
på at arbejde kreativt. Det blev så til
en karriere inden for grafisk design.
Helles eget bureau, Krog grafik &
tekst, har gennem de seneste år løst
opgaver for en række store og kendte
virksomheder.
Blog
»»»
Af Lars H. Knudsen
Retten
sat
er
»»» Vil du ikke hellere købe min
private bil?
En kunde mødte op hos en bilhandler, og var interesseret i at
købe en brugt bil af det mærke, som bilforretningen solgte.
Salgschefen ejede selv en sådan model, og han benyttede lejligheden til at sælge sin egen bil til kunden i stedet for at sælge
en bil fra forretningen. Virksomheden blev senere bekendt
med handlen, og bortviste derfor salgschefen med henvisning
til illoyalitet.
Salgschefen lagde sag an mod virksomheden, og mente at
handlen var i orden, fordi medarbejderne i virksomheden i et
vist omfang tidligere havde haft lov til at handle private biler
igennem virksomhedens salgsportal. Sagen kom for byretten
hvor salgschefen påstod, at der var en kutyme for at medarbejderne frit kunne sælge private biler igennem virksomheden.
Byretten fandt det ikke bevist, at der var en kutyme for, at
medarbejderne generelt og uden forudgående aftale med
virksomheden kunne henvise mulige kunder til at købe egne,
private biler. Virksomheden havde derfor haft ret til at bortvise
salgschefen. Retten udtalte i den forbindelse, at det måtte stå
klart for salgschefen, at handlen ikke var forenelig med hans
stilling.
Kommentar til sagen
Sagen viser, at man som medarbejder først og fremmest skal
tjene sin arbejdsgivers interesser. Hvis medarbejderen – her
tilmed på bekostning af virksomheden – vælger at tilgodese
sine egne økonomiske interesser, bryder medarbejderen sin
loyalitetsforpligtelse.
Hvis man som medarbejder mener, at der eksisterer en kutyme for at gøre tingene på en eller anden ”atypisk” måde, så
skal man kunne bevise det, hvilket i praksis kan være meget
vanskeligt.
Som medarbejder skal man sætte sig ind i de regler og retningslinjer, som ens selskab har opstillet. I DFL´s sekretariat
møder vi jævnligt medlemmer, der er kommet i problemer, fordi
de ikke har fulgt interne retningslinjer. Det kan f.eks. være
omkring brug og registrering af flekstid, hjemmearbejde, bonusoptjening samt mulighederne for at tegne forsikringer eller
behandle skader for familiemedlemmer osv.
»»» Held og lykke med den lille ny
Ligebehandlingsloven siger, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på
graviditet i forbindelse med ansættelser. I denne sag søgte en kvinde
stillingen som controller i en virksomhed. Hun var gravid og skulle senere på barsel. Hun blev nu i en mail kaldt til jobsamtale og svarede hurtigt
’ja tak’. Hun skrev også følgende: ”Jeg vil venligst gøre opmærksom på,
at jeg er gravid og skal på barsel den 1. april, hvilket nok har indflydelse
på samtalen. Hvis det ændrer noget, så må du gerne sige til.”
Arbejdsgiveren svarede herefter: ” Tillykke med det. Vi skal bruge en
medarbejder der kan starte hurtigt, så jeg bliver desværre nødt til at
melde pas. Ærgerligt, da du var en af de kandidater, som jeg mener, var
favorit til stillingen. Held og lykke med den lille ny.”
I en efterfølgende korrespondance mellem kvindens fagforening og
virksomheden gjorde foreningen opmærksom på, at klager var forundret over, at hun - efter at have oplyst om sin graviditet - blev valgt fra
som kandidat til jobbet begrundet i graviditeten, selv om hun var én af
favoritterne til jobbet. Foreningen oplyste, at dette ikke var i overensstemmelse med Ligebehandlingslovens regler.
Virksomheden anførte på sin side, at der ikke stod noget i deres mail
om, at klager ikke havde fået jobbet på grund af sin graviditet. Det
blev sagt, at årsagen, til at klager ikke fik stillingen, ikke var, at hun var
gravid, men at de havde modtaget rigtig mange ansøgninger, der ”gik
mere op i jobbet og stillede spørgsmål til det frem for at fremkomme
med ligegyldige personlige informationer, der intet havde med jobbet at
gøre”. Informationen om at klager var en af favoritterne var nærmere en
høflig tilbagemelding.
Det sagde Ligebehandlingsnævnet
Virksomheden indkaldte ansøgeren til en personlig samtale på baggrund af hendes ansøgning. Det er nævnets opfattelse, at virksomhedens mail måtte opfattes som en aflysning af den planlagte samtale, og
at denne aflysning kom som konsekvens af klagers meddelelse om, at
hun var gravid.
Ligebehandlingsnævnet fandt på den baggrund, at klager havde påvist
faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun
havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin graviditet.
Virksomheden havde efter nævnets opfattelse ikke kunnet bevise, at
klagers graviditet ikke havde betydning for, at hun ikke kom i betragtning til stillingen.
Kvinden fik dermed medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på
25.000 kr.
Profilen
Vi besøger Nordea Liv & Pension
Hos Nordea Liv & Pension er der travlt. Her er man både i gang med at udarbejde et nyt
pensionsprodukt og samtidig indføre et helt nyt it-system – og det kræver meget arbejde.
Af Diana Bengtsen
Med 330.000 kunder er Nordea Liv & Pension blandt de største pensionsselskaber i
Danmark. Netop nu er man på samme tid
i gang med at produktudvikle og indføre
et nyt it-system, så der er ekstra pres på
selskabets 470 medarbejdere.
”Vi er i gang med at indføre et helt nyt it-system til kundehåndtering. Det lægger naturligvis et stort pres på både forretningen
og it-afdelingen, men når det nye system
er klar, vil det give hurtigere ekspeditionstider og et bedre overblik for vores kunder,
og det glæder vi os til”, forklarer Tommy
Østerberg, som er formand for Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension – den
lokale afdeling af DFL – og desuden arbejder i selskabets it-afdeling.
Ud over det nye it-system er de hos Nordea
Liv & Pension også i gang med at udvikle
et nyt pensionsprodukt: ”Vi arbejder på
et alternativt pensionsprodukt, der tager
hensyn til, at mange op imod pensionsalderen ønsker en kendt likviditet i den tredje
alder og gerne vil have en pensionsordning
med lav risiko og uden de store udsving”,
fortæller Tommy.
Gør det muligt
”Selskabets vision er at være Danmarks
mest succesfulde pensionsselskab, og derfor er vores mantra - ’Gør det muligt’. En af
måderne, vi forsøger at leve op til det på,
er ved at samarbejde med resten af Nordea-koncernen på flere områder, f.eks. ved
rådgivning af kunder, ved investeringer og
på HR-siden”, fortæller Tommy og nævner
at Nordea arbejder ud fra de tre værdier:
’Positive kundeoplevelser’, ’Det handler
om mennesker’ og ’Ét Nordea team’.
Tommy fortæller, at de hos Nordea Liv &
Pension hele tiden arbejder på at udvikle
nye og attraktive tilbud til kunderne: ”Det
stiller krav til medarbejderne, og derfor
sørger vi for, at de føler sig opdateret rent
vidensmæssigt, f.eks. ved løbende at tilbyde uddannelse og udvikling”, siger han.
God kultur i selskabet
Nordea Liv & Pension er et godt sted at
arbejde, mener Tommy Østerberg og fortæller: ”Der er en god kultur i selskabet.
Selv om vi de senere år har oplevet, at
der ikke helt ligesom tidligere er plads til
de ’skæve eksistenser’, så er det stadig-
væk en arbejdsplads med plads til mange
forskellige personligheder. Vi har mange
goder her i selskabet og rimelige rammer
til at udføre vores arbejde. Og så er vi begunstiget af, at ledelsen i selskabet lytter
til medarbejderne”, afslutter han.
»»» Personalefor-
eningen i Nordea
Liv & Pension
Personaleforeningen er DFL’s lokale repræsentation i selskabet
og har ca. 200 medlemmer. De
fire tillidsvalgte, som samtidig
udgør personaleforeningens bestyrelse, står klar med hjælp og
støtte til medlemmerne, håndterer
forhandlinger med ledelsen i Samarbejdsudvalget og med HR-afdelingen. Gennem året afholdes der
en række attraktive medlemsarrangementer foruden den årlige
generalforsamling.
Chatten
Vi chatter ...
Af Diana Bengtsen
Vi chatter med
Per Gustafsson fra LB Forsikring
Hvornår blev du formand for personaleforeningen i LB
Forsikring?
Det gjorde jeg for 17 år siden – tilbage i 1998. Forinden
havde jeg været i bestyrelsen i små ti år, hvor jeg et enkelt år
også var næstformand. Så jeg har været en del af personaleforeningen i mange år.
Kan du få arbejdet som formand til at gå op med dit øvrige
arbejde?
Ja bestemt. Jeg har nogle gode kolleger, som har god forståelse for min situation, og jeg synes også, at mine daglige
ledere udviser forståelse for, at jeg både har mine funktioner i
personaleforeningen og mit daglige arbejde. Så det giver mig
ikke nogen problemer.
Hvad fik dig til at gå ind i bestyrelsesarbejdet?
Er LB Forsikring en god arbejdsplads?
Den tidligere formand kom og spurgte os nede i it-afdelingen,
om vi kunne tænke os at komme med i bestyrelsen, da de
godt kunne se, at it-afdelingen ville vokse. Og så valgte jeg
at gå ind i bestyrelsen, da jeg havde lyst til at engagere mig
mere i selskabet og få noget indflydelse.
Er der en specifik ting, du som formand brænder for?
Ja, det psykiske arbejdsmiljø. Det med at spørge: ’Jamen
hvordan har vores medlemmer det. Har de det godt?’. Jeg
sidder også med i selskabets arbejdsmiljøudvalg. Det er
samtidig en svær ting at have at gøre med, synes jeg. Men
det meste af personaleforeningens arbejder er spændende.
Man kommer rundt i krogene – helt fra lokalaftaler til meget
individuelle aftaler. Og så kan jeg godt lide, at vi arbejder for at
finde kompromisser i stedet for at skabe konflikter.
Ja, LB er bestemt en god arbejdsplads, men i kraft af at vi de
seneste år er vokset meget, så kommer der jo nogle andre
problemstillinger, som man skal tage hensyn til. Men det er
en rar arbejdsplads med gode kolleger, og det hører jeg også
altid andre sige. Samtidig er vi i personaleforeningen aldrig
kommet til de helt store sværdslag med ledelsen, og det
meste af tiden har vi et godt samarbejde.
Hvad går fritiden med?
Når jeg ikke arbejder som it-operatør eller arbejder for
personaleforeningen, så bruger jeg det meste af tiden med
min kone og på mit hus. Vi har et gammelt hus, så der er altid
noget at reparere eller renovere. Derudover er jeg med i en
sejlklub, hvor vi sejler rundt i Europas kanaler, og så står jeg
på ski hver vinter.
Forandring
»»» DFL ændrer organisationen i sekretariatet:
Medlemmerne i centrum
Samfundet ændrer sig, selskaberne ændrer sig og DFL ændrer
sig naturligvis også. For at sikre værdi for medlemmerne vil DFL’s
sekretariat fra oktober blive opdelt i to teams af konsulenter, der
alle arbejder for at sikre dit arbejdsliv.
Af Lars H. Knudsen
Hvordan kan DFL sikre, at organisationen også fremover er godt
rustet til at hjælpe og støtte medlemmerne, tilbyde værdifulde
services, spændende arrangementer og sikre en attraktiv overenskomst?
Et vigtigt element er udviklingen af DFL’s egen organisation. I
sammenhæng med blandt andet pensioneringer blandt medarbejderne i sekretariatet er der indført en ny struktur i sekretariatet,
som skal sikre en effektiv og kompetent servicering af dig som
medlem. Den nye struktur falder sammen med, at der er tiltrådt to
nye medarbejdere.
Og hvad sker der så?
Jo, hvor der hidtil har været en række sektioner for faglig assistance, forhandling, uddannelse, arbejdsmiljø etc. bliver sekretariatet
fra oktober opdelt i to teams af konsulenter for henholdsvis ”Rådgivning og forhandling” samt ”Tillidsvalgte og medlemmer”.
Baggrunden for at sætte konsulenterne sammen i de to teams er
i høj grad for at styrke vidensdeling på alle niveauer i DFL’s organisation. I det hele taget er vidensdeling, såvel centralt som lokalt, et
vigtigt element i DFL’s fortsatte udvikling.
Rådgivning og forhandling
Teamet for ’Rådgivning og forhandling’ står klar til at hjælpe personaleforeninger og medlemmer med behov for faglig- og juridisk
assistance, er blevet afskediget, sygemeldt eller på anden måde
har brug for råd og hjælp for at få det godt med deres arbejdsliv.
Teamet får også en central rolle ved den kommende forhandling
af fællesoverenskomsten over for arbejdsgiverne, hvor der ligger
et stort og kompliceret arbejde i at sikre den bedst tænkelige
overenskomst. Desuden varetager teamet DFL’s internationale
relationer, og skal dermed samarbejde med nationale og internationale interesseorganisationer – bl.a. FTF, NFU og UNI – arbejde
for at sikre at forholdene i branchen ikke forringes på grund af
national- eller EU-lovgivning.
Teamet ’Rådgivning og forhandling’ har først og fremmest kontakt
til DFL’s lokale afdelinger – din personaleforening. Når du har knas
i arbejdslivet eller spørgsmål, så skal du gå til personaleforeningen. Normalt kan de selv hjælpe dig, men i mere komplicerede sager og spørgsmål kan personaleforeningen trække på det centrale
teams viden og erfaring. Hvis du er medlem af DFL’s Landskredsen
og dermed er i et selskab, som ikke har personaleforening eller ikke
er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), så står
sekretariatets konsulenter klar til at hjælpe dig.
Tillidsvalgte og medlemmer
Din lokale tillidsrepræsentant er den, du som medlem af DFL skal
henvende dig til for hjælp og støtte, hvis det brænder på i arbejdslivet. I DFL gør vi en stor indsats for at sikre, at vores tillidsvalgte
altid har den rette viden og kompetencer til at kunne yde dig den
bedste assistance, og det er en vigtig del af opgaverne hos teamet
for ’Tillidsvalgte og medlemmer’.
I ’Tillidsvalgte og medlemmer’ står man for DFL’s kompetencecenter for ledige og forestår desuden arbejdet omkring kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, ligebehandling, trivsel, medbestemmelse og
fokusområdet ”social kapital”.
Det er også dette team, som rådgiver og bistår ved spørgsmål om
SU-aftalen med arbejdsgiverne omkring selskabernes samarbejdsudvalg, håndterer arbejdet med psykisk arbejdsmiljø, konflikter,
stress mv. Og ikke mindst er det i dette team at DFL’s populære
tilbud om karriere-rådgivning og udvikling er placeret.
Sidst men ikke mindst er det teamets opgave at sørge for, at DFL
har de tilbud som medlemmerne efterspørger – såvel nu som i
fremtiden.
Alt det andet
Ud over disse to teams af konsulenter håndterer de øvrige medarbejder i sekretariatet funktioner som administration, it, kommunikation mv., som ikke er direkte tilknyttet rådgivning og støtte til
medlemmer, men er en platform for sekretariatets arbejde generelt.
”Med den nye organisation baseret på de to teams bliver der mere
fokus på servicering af medlemmerne og på at sikre, at vi til enhver
tid tilbyder de rette services, kurser, arrangementer og andre
ordninger. Lige så vigtigt er det, at konsulenterne har indsigt i hinandens arbejde og håndterer opgaverne i fællesskab. Det giver en
fokus på at dele viden, såvel i sekretariatet som mellem sekretariat
og personaleforeninger”, forklarer sekretariatschef Kenneth Sejlø
Andersen.
”Men når dagen er omme handler det hele om at sikre endnu større
fokus på, at man som medlem af DFL får værdi af sit medlemskab”.
Info
»»» Klar til udvikling
Tag din karriere
til nye højder
DFL kan sige velkommen til to nye konsulenter i sekretariatet, Marie
Haslev og Susanne Paulsen. Sekretariatet bliver dog ikke udvidet, idet
ansættelserne kommer som følge af pensionering og jobskifte.
Marie Haslev, 32 år, er uddannet Cand.comm. fra RUC med speciale i
psykisk arbejdsmiljø og organisationsudvikling. Marie har bl.a. arbejdet
i CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse - med omfattende
projekter inden for styrkelse af psykisk arbejdsmiljø. Derudover har
hun været konsulent i Arbejdsmiljø København, hvor hun har rådgivet
og undervist arbejdspladser i Københavns Kommune ift. samarbejde,
konflikthåndtering og forandringsprocesser.
Bliv del af Danica Pension, og vær med til
at udvikle vores produkter og services.
Vi vil møde kunderne i øjenhøjde
og være det mest tillidsskabende
pensionsselskab. Det kræver dygtige og
engagerede medarbejder med lyst til at
overgå vores kunders forventninger.
Susanne Paulsen, 37 år, er cand.mag. i historie og desuden MA i socialhistorie fra et engelsk universitet. Susanne har arbejdet i egen virksomhed med analyse af medlems- og brugerundersøgelser for faglige
organisationer med det formål at udvikle på medlemstilbud og -service.
Det har bl.a. handlet om at inddrage medlemmerne og få deres bud på
udfordringer i hverdagen gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser. Susanne har også undervist faglærere på erhvervsskoler og
arbejdet med kompetenceudvikling og trivselsundersøgelser.
Læs mere om dine muligheder
hos os på danicapension.dk/job
I DFL – som jo snart hedder ’Forsikringsforbundet’ – skal Marie bl.a.
arbejde med arbejdsmiljø og trivsel, mens Susanne skal arbejde med
hvervning og medlemsservice.
engagement - erfaring - ekspertise
Overvejer du et jobskifte?
Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:
I Centrum Personale har vi mange års erfaring
med rekruttering inden for forsikring, og vi har
dermed et solidt og bredt netværk i branchen.
Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du
kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i
første linje til nye jobmuligheder.
Lyder det interessant for dig? Så send os dit
CV på:[email protected]
5
7
8
1
2
4
6
3
9
2
9
6
8
7
3
1
5
4
4
3
1
5
6
9
2
8
7
1
2
3
6
9
8
7
4
5
7
6
5
3
4
1
8
9
2
9
8
4
2
5
7
3
6
1
81
53
75
4
17
62
9
28
36
36
18
2
93
89
5
4
7
61
67
4
9
76
31
28
5
12
83
54
7
8
1
2
46
63
39
95
2
9
6
85
73
37
1
54
48
43
35
1
58
64
9
27
86
72
15
2
34
67
96
81
78
43
59
79
61
53
32
48
14
86
95
27
98
86
47
29
5
73
32
61
14
1
32
58
45
79
23
96
87
64
63
87
26
38
91
54
49
72
15
75
4
9
67
12
86
58
21
3
42
76
85
14
27
61
3
98
59
24
91
63
59
36
78
12
45
87
39
58
17
83
45
92
74
6
21
57
23
41
76
68
19
85
34
92
98
15
34
2
83
47
61
59
76
86
69
72
91
54
35
27
13
48
2
8
5
9
3
6
7
4
7
6
8
1
4
9
2
5
4
9
7
2
6
8
1
3
6 1 8 3 5 9
5 3 7 1 4 2
Du
4 9 er
3 6også
2 1 altid velkommen til at kontakte
Tine
7 6 5 Nissen
8 3 4 Kornum på: 33 24 40 80.
1 8 2 9 7 5
3 2 4 5 1 7
8 5 6 4 9 3
9 7 1 2 6 8
SUDCL_ 2025
6
4
9
7
3
2
5
1
8
Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger
på www.centrum-personale.dk under ”Ledige
1 3 5 stillinger”.
2 4 9 7 8 6
2023
SUDCL_ 2025
3
1
2
9
8
5
4
7
6
2021
SUDCL_ 2023
8
5
7
4
1
6
9
2
3
SUDCL_ 2021
»»» Sudoku løsning (Fra side 31)
Ungdom
Nordisk møde på Island
’Samtök Fjármálafyrirtækja’
hedder den faglige organisation for finansansatte i
Island, men navnet plejer
af oplagte grunde at blive
forkortet til det noget nemmere ’SFF’.
Af Kim Faurdal, formand for DFL Ungdom
Vi står i et vindomsust Island, hvor regnen
vælter ned. Nej, nu stoppede den – og nu
regner det igen. Vejret er hårdt og meget
omskifteligt, og selv om Island er et spændende sted og vi er på besøg i starten af
september, så er der bedre tidspunkter
på året at vælge til besøget. Men vi kunne heller ikke selv bestemme, for vi er i
Island for at deltage på områdemødet for
Norden i det internationale samarbejde i
UNI Europa.
Vi er Kim og Kathrine, og vi er formand
og næstformand for DFL Ungdom. Og vi
er vist enige med resten af deltagerne
om, at en paraply er en god ting i Island.
Vores vært var den islandske fagforening
for finansbranchen Samtök Fjármálafyrirtækja, som vi nøjedes med at kalde SFF.
Områdemødet stod især i uddannelsens
tegn. Der blev diskuteret uddannelser for
tillidsrepræsentanter i form af sommerskole, vinterskole samt en Nordisk skole i
Genève i Schweiz. Vinterskolen, som ofte
foregår i Bruxelles, samt den Nordiske
skole i Genève giver begge et godt indblik
i EU - hvordan det komplekse EU-system
arbejder og hvilke mekanismer og organer,
der kan bruges til hvad.
Uddannelsesfond betales af
arbejdsgiverne
Fagforeningen SFF har dannet en uddannelsesfond hvor arbejdsgiveren indbetaler 0,02 pct. af den samlede lønsum. SFF
administrer fonden og deres medlemmer
kan søge om alle slags kurser, universitetsuddannelser mv. både i den finansielle
sektor og fra andre sektorer.
Erfaringen har allerede vist, at næsten alle
der gør brug af fonden ønsker at uddanne
sig inden for branchen, og kun 2 pct. ønsker en uddannelse, der potentielt bringer
dem ud af branchen. Fonden betaler i dag
50 pct. af uddannelsen, og enten medlemmet selv eller arbejdsgiveren betaler så
de sidste 50 pct. Det overvejes dog om
andelen skal sættes op, for at få flere til at
bruge fonden.
SFF kunne fortælle, at mange har brug
for finansieringen således at man kan
få uddannelse uden at udhule sit private
budget.
Princippet er interessant og DFL Ungdom
vil arbejde videre med tankerne bag og se
om noget tilsvarende kan skabes i Danmark, da især unge medlemmer i DFL ønsker mere uddannelse.
De unge skal være med
Hvor meget og hvor ofte skal ungdommen være repræsenteret på internationale arrangementer, og hvad kan
ungdommen bidrage med? Dette var
et emne, som blev debatteret og dannede basis for styregruppens forslag om
at bidrage til, at der kan deltage flere
repræsentanter for de unge på de internationale konferencer. Ønsket er at
ungdommen inddrages, ligesom vi i DFL
gjorde det ved seneste UNI Verdenskongres i december. Desværre er der ikke i
alle fagforeninger samme velvilje over
for ungdommen.
Der er ingen tvivl om, at vi i Skandinavien
er godt stillet. Derfor har vi også et ansvar
for at hjælpe vores unge kolleger i de sydog østeuropæiske fagforeninger med at
vinde indflydelse, således at det solidariske gælder for alle aldre - ligesom i DFL.
Info
»»» Nyt fra personaleforeningerne
»»» Topdanmark
Region Syddanmark
Region Midtjylland
En stand-up’er blev en stand-in’er
Fodbold for alle
Tag ansvar for din egen motivation
og glæde
Den 9. september skulle Jes Dorph-Petersen
have holdt foredrag om ”Værtens bedste job”,
men få dage før fik vi afbud på grund af sygemelding. Mange ”erstatninger” var i spil og
valget faldt på den tidligere stand-up’er Mads
Vangsø. Han var en absolut glimrende standin, og vi fik en god eftermiddag fyldt med grin,
gode råd og eftertænksomhed.
Hvordan er det at være kvinde i Champions
League? Det fortalte den danske sportsjournalist Luna Christofi om den 5. oktober til et
medlemsarrangement i Odense, hvor det blev
understreget, at fodbold er for alle.
Luna Christofi fortalte under sit foredrag om,
hvordan det er at være kvinde i en mandeverden og aftenen bød både på anekdoter
fra Champions League, oplevelser med de
mange sportsstjerner og fortællinger om dét,
du ikke lige vidste om Ronaldo og Mourinho.
Man skal tage sig selv seriøst og tage ansvar
for sin egen motivation og glæde, hvis man vil
opnå noget i sit liv. Så direkte var budskabet
ved Lars Christiansens foredrag, hvor den
tidligere håndboldspiller fokuserede på vigtigheden af aldrig at glemme at tage sig selv
seriøst, kæmpe for det man vil og erkende, at
man er herre i eget hus – og det er uanset om
man er ung eller gammel. Arrangementet blev
afholdt d. 8. oktober på Højslev Kro i Højslev.
»»» Nordea Liv & Pension
Økologisk lakrids i massevis
Velgørenhed får gavn af ubrugte
klippekort
Medarbejderne i Topdanmark har rodet skuffer og tasker igennem og på den måde fundet
gamle ubrugte og nu udgåede DSB klippekort
frem. De har en værdi på tilsammen knap
20.000 kr., som blev doneret til Børnehjælpsdagen.
Personaleforeningen i Nordea Liv &
Pension inviterede den 9. september til
smagsprøver og rundvisning på Johan
Bülows fabrik i Hvidovre, hvor emnet
naturligvis var lakrids. Her hørte vi blandt
andet om deres nye økologiske lakrids,
som endnu i skrivende stund ikke har
ramt markedet. Vi fik indblik i hvordan
selve lakridsen bliver til og hvordan de
konstant eksperimenterer med nye
smagsvarianter, både ud fra samfundstrends – hvor deres fokus er at gå
mod samfundstrenden. Så i dag, hvor vi
ser at der f.eks. bliver blandet havtorn i alt,
så skal vi netop ikke forvente en lakrids
med havtorn. Fabrikken har et helt afsnit,
hvor de ansatte kan eksperimentere med
blandinger som de tror, vil smage godt,
eller bare lige vil prøve en idé af.
På fabrikken lægger man meget vægt på,
at alt er tilladt og alle ideer velkomne. Det
var i øvrigt en sjov fornemmelse at smage
på lakrids direkte fra lakridsbåndet, mens
det stadig var varmt og blødt. Et besøg
kan varmt anbefales.
I uge 43 tager medarbejderne igen velgørenheds-cykel/løbetrøjen på i forbindelse med
kræftkampagnen ”Knæk cancer”. Medarbejderne kan dyrke tre former for motion
– spinning, løbe- eller gåture. Topdanmark
bidrager ligesom sidst med 10 kroner pr. 100
forbrændte kalorier på spinningcyklen, eller
for hver løbet eller gået kilometer. Herudover
sponseres trøjer fra Topdanmark Liv og Sund
i Top, som medarbejderne får for deres 200
kr. i deltagergebyr, der i øvrigt går ubeskåret
til kampagnen.
Info
Danica Pension
GF Forsikring
Velkommen til to nye tillidsrepræsentanter
GF Træf i forandringens tegn
Der er kommet nye kræfter til i Personaleforeningen i Danica Pension i form af to
friske nye tillidsrepræsentanter. Personaleforeningens bestyrelse siger velkommen til
Andreas Poppe fra Skade og helbred og Rene
Folchmar Skydsgaard fra Mødeservice og ser
frem til et godt samarbejde.
Tryg
Sensommerarrangement i Tryg
Den 17. september afholdt Tryg et sensommerarrangement, hvor DFL-medlemmerne
kunne møde personaleforeningens tillidsrepræsentanter og formand. Her var også lidt
lækkert til ganen og friskpoppede popcorn.
Derudover var der en konkurrence, hvor medlemmer skulle tippe en 13’er – og vinderen af
den flotte gavekurv fyldt med gode sager blev
Stig Launbo.
mobning, markering af personaleforeningens
40 års jubilæum næste år samt havde et
ordinært bestyrelsesmøde.
GF-Forsikring har afholdt GF Træf for ansatte
på hovedkontoret og i klubberne. ”Træffet” er
en blanding af foredrag, teambuilding og ikke
mindst en fest om aftenen. Foredraget handlede om forandringer, hvorfor forandringer er
nødvendige og hvilke fordele for den enkelte
medarbejder, der kan være ved forandringer.
GF tager temperaturen på
medarbejdertilfredsheden
Et spørgeskema omkring MTU’en (medarbejderundersøgelsen) er udsendt, så nu venter
vi på, hvordan ”temperaturen” er i huset. Som
personaleforening og tillidsrepræsentanter
har vi naturligvis en god fornemmelse for,
hvordan vores medlemmer har det, så det
bliver interessant at se om den stemmer
overens med MTU’en.
Christiansminde dannede ramme om
personaleforeningsseminar
Personaleforeningen har afholdt det årlige
seminar i Christiansminde. Her talte man
blandt andet om emner som social kapital,
ERFA-udveksling omkring bisidderrollen,
If Skadeforsikring
If til nordisk seminar for tillids
repræsentanter
I slutningen af september var Personaleforeningen i If til nordisk tillidsrepræsentant-seminar i Oslo. Årets seminar tog udgangspunkt i en nordisk medlemsundersøgelse,
som If Union Team havde sat i søen som en
pendant til If’s ’Temper’-undersøgelse. If’s
koncernchef Torbjörn Magnusson og HR-direktør Johan Börjesson var også med til seminaret og kom med indlæg til forsamlingen.
Bio & Guf
Sommeren og efteråret har ikke vist sig fra
sin bedste side i år, men det gør måske ikke
Charlotte Mølgård og Pia Wolfsen helt så
meget. De vandt nemlig biografbilletter med
tilhørende guf i personaleforeningens konkurrence i henholdsvis juli og august måned – og
det er næppe en dårlig gave til sensommerens og efterårets regnfulde dage.
N55 88 / Ø12 54
O
O
VEJEN TIL DIN UDDANNELSE
Tag en tur gennem uddannelseslandskabet på Forsikringsakademiet og find din egen vej.
www.forsikringsakademiet.dk/uddannelsesveje
Pause
»»» Er det svært at
Region Midtjylland
lave flødeboller?
Kom og lær hvordan du husker
Den 17. november klokken 17.30 til 21.30
afholder Region Midtjylland et foredrag om,
hvordan man husker. Her kommer Ole Larsen
og fortæller om husketeknik og hukommelsestræning, så du kan blive bedre til at huske
navne, ansigter og vigtige pointer. Under foredraget vil du blive introduceret til nogle lette
øvelser, der vil øge din koncentration, gøre dig
bedre til at holde fokus og huske mere – og
alt det forebygger samtidig demens. Så det
gælder bare om at komme afsted!
Hvordan laver man flødebolleskummet
og kommer chokolade på? Og hvad med
bunden? Alt dette og meget mere fik medlemmerne af DFL Ungdom svar på efter
at Kathrine, næstformand i DFL Ungdom,
havde budt velkommen til flødebollekursus. Og så gik man ellers i gang – skummet blev lavet og sprøjtet på de færdige
flødebollebunde, som så blev dyppet i
chokolade. Man skulle være omhyggelig
for at lave en flot flødebolle, som jo smager
bedre end de grimme, mener Kathrine.
Arrangementet bliver afholdt hos Tryg
Forsikring på Sommervej 31, 8210 Aarhus
V, og alle medlemmer af DFL er velkomne.
Og HUSK NU - det var den 17. november fra
17.30 til 21.30. J Du kan læse mere og tilmelde dig arrangementet inde på dfl.dk under
medlemsarrangementer.
Under kurset blev der også tid til at
snakke om emner som fagforening, overenskomst, chokolade og skumtyper og om
venner, kærester og meget mere. Den flotteste flødebolle blev skabt af Cecilie, som vandt
gavekort på chokolade fra Ro Chokolade, der er håndlavet, frisk chokolade.
»»» Sudoku (Løsning se side 27)
6
8
2
6 8
3
5
7 9
4
3 1
6
2
4
3
6 1
2
7
SUDCL_ 2025
5 2
9 7 8
8
6 9
3
4
2
6 5 8
4
7
6
3 2
1
2
3
5 3
© www.pibfeatures.com
6
3 5
8 5 6
6
4 5
3
7
2
3
5 8 4
5
1
4
5
SUDCL_ 2023
8
9 8
1
SUDCL_ 2021
2 4 1 7
8
6
5 1
7
9
7
1 8 3
5
4
2 7
3
8 9
Afsender: DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K
Id nr.: 42842
»»» Internet of Things
Når alt omkring os forbindes med internettet åbnes helt nye muligheder
for de fleste brancher – ikke mindst forsikringsbranchen. Internet of
Things (IoT) handler om, at alt forbindes til nettet: Dit køleskab, opvaskemaskine, lamper, radiatorer, dørlåse – alt! Markedet for netværksforbundne ting til hjemmet forventes at blive 71 mia. dollar værd i 2018, så
teknologien buldrer frem.
Og hvad har det så med forsikringsbranchen at gøre? Jo, hvis IoT giver
et forsikringsselskab adgang til data om brugen af hjemmet og tingene
i det, så kan man tilbyde langt mere personlige produkter til den enkelte
kunde. Når man ved nøjagtig hvordan en bestemt person bruger tingene
omkring sig, så kan man regne på risici og tilbyde et forsikringsprodukt
til en individuel pris. Men tingene kan naturligvis også gå den modsatte
vej: Hvis systemet melder at du ofte glemmer at låse døren og lukke
vinduerne, så øges muligheden for indbrud og din pris på forsikringen
stiger – indtil du lærer at låse efter dig, i hvert fald.
»»» Brokkeri skader hjernen
»»» Betaling for rygestop?
Brokkeri og negativitet er skadeligt
for vores hjerneceller viser ny
forskning, men de fleste har et
behov for at brokke og beklage sig
– man er utilfreds med noget, men
har alligevel ingen intention om at
ændre det. Så vi brokker os.
Udsigten til penge kan få mennesker til at ændre adfærd,
ser det ud til. I hvert fald har amerikanske forsøg med
betaling for at stoppe med at ryge haft stor succes. Herhjemme har forsøgene interesseret TrygFonden, som
står klar med penge til at afprøve metoden i Danmark.
Vores hjerne virker som en muskel
og der betyder, at er vi i en negativ
tilstand for længe er der stor
sandsynlighed for, at det hænger
fast, så brokkeriet bliver en normal
tilstand. Og det er jo noget skidt…
Så hvad kan vi gøre, hvis vi vil forsvare vores hjerner mod negativitet og brok? Institut for Personaleudvikling har fire gode råd:
1. Skab afstand - Tænk på brok som var det passiv rygning. Din hjerne vil takke
dig, hvis du kan komme på afstand af brokkeriet
Men hvor meget skal der til for at en garvet ryger dropper
smøgerne? I USA har der været tale om en belønning på
helt op til 2.000 dollar – ca. 13.500 kr. – og det har fået
et stort antal ansatte i amerikanske virksomheder til at
holde op med at ryge og også i høj grad at forblive røgfrie.
TrygFonden har erklæret sig parat til at finansiere forsøg
med forskellige modeller for pengepræmier og såvel
forebyggelseseksperter som Kræftens Bekæmpelse opfordrer også til at få afprøvet metoden, for der er meget
at vinde: I den seneste opgørelse fra Statens Institut for
Folkesundhed fra 2012 er det opgjort, at der hvert år dør
knap 14.000 danskere som følge af rygning. Ca. 900
danskere dør årligt som følge af passiv rygning. Ifølge tal
fra 2006 er rygning årsag til et tab i danskernes middellevetid på 3,5 år for mænd og tre år for kvinder.
2. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? - Dette simple spørgsmål kan let få
en brokker til at klappe i, for svaret er ofte: ’Det ved jeg ikke’. Måske kan det tilmed
få personen til at reflektere over, hvordan vedkommende kan gøre noget ved sit
problem
3. Osteklokken - Er du fanget blandt brokkehoveder, som du ikke bare kan gå fra,
så træk den mentale osteklokke ned over hovedet. Meditér dig væk fra situationen
og tag en mental gåtur på din hemmelige strand, men husk at smile og nikke på de
rigtige tidspunkter
KR
kindly.dk
4. Vær positiv - Vær det gode eksempel, drop brokkeriet og skab en positiv virkning på dine omgivelser

Hent bladet som PDF

Transcription

Similar documents

Hent bladet som PDF

Hent bladet som PDF

Bestyrelsen ønsker dig velkommen i Veteranklub 809, Østjylland

Franz Rácz verdensmand og kapelmester

Under uddannelse til pilot? - Flyvebranchens Personale Union

Datablad ATPRO 200® proteinpulver

5 Kegle - Billardresultater

Anders Nørgaard Laursen - Danmarks Skatteadvokater

Studievalget