forklaret på dansk

Grammatik
Indhold
Hvad er grammatik? ................................................................................................................................................... 1
Hvorfor skal man lære grammatik? ......................................................................................................................... 1
Grammatiske betegnelser .......................................................................................................................................... 2
Ord er sprogets byggesten ......................................................................................................................................... 3
Sætninger ...................................................................................................................................................................... 4
’ikke’ i spørgsmål ......................................................................................................................................................... 5
Sætningens led ............................................................................................................................................................. 5
Substantiver - navneord ............................................................................................................................................. 6
Adjektiver - tillægsord ................................................................................................................................................ 7
Adjektivers – tillægsords gradbøjning ..................................................................................................................... 8
Verber - udsagnsord ................................................................................................................................................... 9
Præsens - nutid .......................................................................................................................................................... 10
Præteritum - datid ..................................................................................................................................................... 10
Perfektum - førnutid ................................................................................................................................................. 10
Plusquamperfektum - førdatid ............................................................................................................................... 11
Futurum - fremtid ..................................................................................................................................................... 11
Aktiv og passiv ........................................................................................................................................................... 11
Modalverber - mådesudsagnsord .......................................................................................................................... 12
Uregelmæssige verber/udsagnsord på dansk ...................................................................................................... 13
Alfabetisk liste: ........................................................................................................................................................... 13
Adverbier - biord ....................................................................................................................................................... 15
Pronominer - stedord................................................................................................................................................ 17
Præpositioner ............................................................................................................................................................. 18
Tidspræpositioner...................................................................................................................................................... 19
Konjunktioner – bindeord........................................................................................................................................ 21
Hvad er grammatik?
Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler
der er.
Hvorfor skal man lære grammatik?
Grammatik kan bruges til at skærpe den sproglige opmærksomhed.
Grammatik kan gøre det lettere at lære et sprog.
Grammatik er et hjælperedskab, mens man lærer sprog.
Grammatikken kan aldrig stå alene.
© Gry Clasen 2011
1
Grammatiske betegnelser
Dansk
1. grad
2. grad
3. grad
Aktiv
Bestemt
Bindeord
Biord
Bydemåde
Datid
Ejestedord
Endelse
Ental
Flertal
Forholdsord
Fremtid
Førnutid
Genstandsled
Gradbøjning
Grundled
Hensynsled
Henvisende
Kendeord
Medlyd
Mådesudsagnsord
Navnemåde
Navneord
Nutid
Omvendt ordstilling
Ordstilling
Passiv
Personlige stedord
Selvlyd
Spørgende
Stedord
Tillægsord
Ubestemt
Udsagnsled
Udsagnsord
Uregelmæssig
Latin
Positiv
Komparativ
Superlativ
Aktiv
Definit
Konjunktion
Adverbium
Imperativ
Præteritum
Possessivt
Suffix
Singularis
Pluralis
Præposition
Futurum
Perfektum
Objekt
komparation
Subjekt
dativobjekt
Refleksivt
Artikel
Konsonant
Modalverbum
Infinitiv
Substantiver
Præsens
Inversion
Syntaks
Passiv
Personlige pronominer
Vokal
Interrogativt
Pronominer
Adjektiver
Indefinit
Verbal
Verbum
Irregulær
© Gry Clasen 2011
2
Ord er sprogets byggesten
Sproget består af sætninger, der er bygget op af ord fra forskellige ordklasser.
En sætning hedder oqaaseqatigiit på grønlandsk.
Eksempler:
Pigen spiser mad.
Hunden hyler.
Vejret er dejligt i dag.
De kører med hundeslæde.
Qanorippit?
Ajorpunga
Ajunngilanga
Nuannaaqaanga
Asannippunga
Nualluppunga
Qasuvunga
Hvordan har du det?
Jeg har det dårligt
Jeg har det godt
Jeg er meget glad
Jeg er forelsket
Jeg har influenza
Jeg er træt.
Ordklasser
Latin
Grønlandsk
Dansk
Eksempler
Et substantiv
Taggit
Et navneord
en stol, en kvinde, en tanke
En artikel
Ilisarsiniut
Et kendeord
en, et
den, det
Et pronomen
Taggisit
Et stedord
taartissaat
Et verbum
Oqaluut
jeg, du, han, hun, den, det
vi, I, de
Et udsagnsord
At spise, at lære, at løbe, at gøre,
at være, at have
Et adjektiv
Pissusilerissut Et tillægsord
Stor, våd, mange, smuk, dum, klog, kold
Et adverbium
Oqaaseeraq
Et biord
Ikke, snart, altid, nu, igen, mange
En præposition
Siulleqqiutit
Et forholdsord
På, i, til, om, under, for, fra
© Gry Clasen 2011
3
Sætninger
En sætning består af led (se næste side).
Hovedsætninger
Hovedsætninger kan stå alene.
Ligefrem ordstilling:
For eksempel:
Vi holder pause nu.
Han bor i Aasiaat.
Han kommer ikke i morgen
Han kører ikke Skoda nu.
Omvendt ordstilling
For eksempel:
Nu holder vi pause
I Aasiaat bor han.
I morgen kommer han ikke. Han var her i dag.
Nu kører han ikke Skoda. Han kører Nissan.
Der skal være omvendt ordstilling, hvis hovedsætningen begynder med; tid, sted eller en
bisætning
Bisætninger
Bisætningen består også af led (se næste side).
Bisætninger kan ikke stå alene.
For eksempel:
Han siger, at han går en tur med hunden i dag.
Han kommer, hvis han kan.
Adverbier i bisætningen
For eksempel:
Han siger, at han ikke går en tur med hunden i dag.
Han kommer ikke, hvis han ikke kan.
Spørgende sætninger
Brug hvad, hvem, hvornår, hvorfor osv.
For eksempel:
Hvad hedder du? Jeg hedder Peter.
Hvornår kommer du? Jeg kommer i morgen.
Svar med: Ja eller nej
For eksempel:
Er han dansker? Nej, han er englænder.
Har du bil? Ja, jeg har bil.
Kommer du i morgen? Ja, jeg gør.
© Gry Clasen 2011
4
’ikke’ i spørgsmål
’Ikke’ bliver ofte brugt i spørgsmål, hvor vi tror, at svaret er ’jo’. Man kan sige, at det er et helt
specielt ’ikke’.
Eksempler:
Har du ikke en datter? Jo, jeg har en datter. eller Nej, jeg har ikke en datter.
Har du ikke en bil? Jo, jeg har en bil. eller Nej, jeg har ikke en bil.
Har du ikke et hus? Jo, jeg har. eller Nej, jeg har en lejlighed
Har du ikke hunde? Jo, jeg har. eller Nej, jeg har ej.
Sætningens led
Sætningen skal normalt have mindst to led, nemlig subjekt/grundled (x) og verbum/udsagnsled
(o). De to led er sætningens vigtigste led
Ligefrem ordstilling
Et subjekt er den person eller ting som udfører handlingen, som verbet beskriver.
I almindelig sætningsbygning kommer subjektet foran verbet. Det kaldes ligefrem ordstilling.
Eksempler:
Manden sover.
X
o
Han spiser.
x
o
Inversion/omvendt ordstilling
Udover ligefrem ordstilling, er der inversion. I sætninger med inversion kommer verbet (o) før
subjektet (x).
Der er inversion, hvis sætningen begynder med et andet led end subjektet for eksempel tid eller
sted.
Eksempler:
Om 5 minutter kommer Peter hjem.
o
x
I Århus bor Peter.
o x
© Gry Clasen 2011
5
Substantiver - navneord
Substantiver er
-
ting, for eksempel: en stol, et hus.
levende væsner, for eksempel: en kvinde, et barn, en hund.
begreber, for eksempel: en kærlighed, en fantasi.
Substantiver i sætningen
Jeg synger en sang. Sangen hedder "Fingeren på pulsen"
Jeg køber et æble. Æblet koster 2 kroner.
Jeg køber citroner. Citronerne koster 10 kroner.
Vi har 2 huse. Husene ligger i Frankrig.
Han ser mange film. Filmene går i biografen.
Substantiver har
- ental og flertal
- ubestemt og bestemt
- en og et. Der er ingen regler for, hvornår man bruger en, og hvornår man bruger et.
Substantiver kan
deles i 3 grupper, som har forskellige endelser i flertal:
1. Ord der ender på - er i ubestemt flertal
ental
flertal
ubestemt
en pige
piger
bestemt
pigen
pigerne
ubestemt
et træ
træer
bestemt
træet
træerne
ubestemt
et bord
borde
bestemt
bordet
bordene
2. Ord, der ender på - e i ubestemt flertal
ental
flertal
ubestemt
en stol
stole
bestemt
stolen
stolene
3. Ord uden endelse i ubestemt flertal
ental
flertal
ubestemt
en sko
sko
bestemt
skoen
skoene
ubestemt bestemt
et fjernsyn fjernsynet
fjernsyn
fjernsynene
Uregelmæssige Substantiver
Nogle Substantiver ændrer vokal fra ental til flertal.
For eksempel:
En hånd hænder
En bog bøger
En mor (moder) mødre
En far (fader) fædre
En bror (broder) –
brødre
© Gry Clasen 2011
6
Adjektiver - tillægsord
Adjektiver fortæller om Substantiver.
Adjektiver har
- ental og flertal
- ubestemt og bestemt
Adjektiver kan stå foran eller bagved Substantiverne.
Adjektiver bøjes, når de står foran Substantiver:
ubestemt
bestemt
ental
en stor taske
den store taske
flertal
store tasker
de store tasker
ubestemt
et højt træ
høje træer
bestemt
det høje træ
de høje træer
ubestemt
et pænt billede
pæne billeder
bestemt
det pæne billede
de pæne billeder
Adjektiver bøjes, når de står efter Substantiver:
ubestemt
bestemt
ental
en taske er stor
tasken er stor
flertal
tasker er store
taskerne er store
ubestemt
et træ er højt
træer er høje
bestemt
træet er højt
træerne er høje
ental
flertal
et billede er pænt
billeder er pæne
billedet er pænt
billederne er pæne
ental
flertal
ubestemt
en god film
gode film
bestemt
den gode film
de gode film
I sætningen:
Den store taske står på bordet.
Peter bor i det store hus.
Han ser kun gode film.
en film er god
film er gode
filmen er god
filmene er gode
Og i sætningen:
Tasken er stor.
Huset er stort.
Filmene er gode.
Et uregelmæssigt adjektiv - tillægsord
Adjektivet lille ændrer form i flertal til små:
en lille kat
den lille kat
små katte
de små katte
© Gry Clasen 2011
7
Adjektivers – tillægsords gradbøjning
Adjektiver bøjes i grader, hvis man vil sammenligne nogle eller noget.
Positiv
Første grad
Høj
Kold
Ny
Hurtig
Langsom
Komparativ
Anden grad
Højere
Koldere
Nyere
Hurtigere
Langsommere
Superlativ
Højeste grad
Højest
koldest
Nyest
hurtigst
langsomst
I komparativ bruger vi ofte end, når vi sammenligner.
Peter er højere end Thomas
Camilla kan løbe hurtigere end Lars
Superlativ har også en bestemt form:
Peter er den højeste.
Adjektiver med uregelmæssig gradbøjning:
Meget
Mange
Få
Lidt
Lille
Stor
God
Gammel
Ung
Lang
Ond/slem
Mere
Flere
Færre
Mindre
Mindre
Større
Bedre
Ældre
Yngre
Længere
Værre
Mest
Flest
Færrest
Mindst
Mindst
Størst
Bedst
Ældst
Yngst
Længst
Værst
Læg mærke til: Nogle Adjektiver kan kun gradbøjes med mere og mest.
For eksempel:
Præsens participium - Lang tillægsmåde:
Spændende, mere spændende, mest spændende
Brugt, mere brugt, mest brugt
Perfektum participium - Kort tillægsmåde
Langhåret, mere langhåret, mest langhåret
I bestemt hedder det: den mest langhårede
Fremmedord:
Interessant, mere interessant, mest interessant
Realistisk, mere realistisk, mest realistisk
Adjektiver - tillægsord der ender på –sk:
Fantastisk, mere fantastisk, mest fantastisk
© Gry Clasen 2011
8
Verber - udsagnsord
Verber viser
hvad vi gør, for eksempel: ’Ups jeg tabte en kop.’ ’Det gør ikke noget.’
hvad vi laver, for eksempel: Nuka arbejder i en børnehave.
hvad vi er, for eksempel: Ana er en kvinde.
hvad vi har, for eksempel: Eva har et hus i Narsaq.
Verber viser også tid (hvornår vi gør noget).
Verber har
Måder
 Infinitiv - Navnemåde, for eksempel: at løbe (skal du slå et verbum op i ordbogen, finder
du det i infinitiv)
 Imperativ - Bydemåde, for eksempel: løb
 Præsens participium - Lang tillægsmåde (bruges som Adjektiver - tillægsord), For
eksempel: løbende
 Perfektum participium - Kort tillægsmåde (bruges til førnutid og førdatid) For eksempel:
løbet
Tider





Præsens - nutid
Præteritum - datid
Perfektum - førnutid
Plusquamperfektum - førdatid
Futurum - fremtid.
Aktiv og passiv form
Infinitiv
Infinitiv ender oftest på -e.
For eksempel
at være
at hedde
at læse
at studere
at gå
at lave
© Gry Clasen 2011
9
Præsens - nutid
Præsens ender på -r.
jeg laver
jeg læser
jeg hedder
jeg går
Verber har samme endelse i alle personer
ental
1.person
jeg hedder
2.person
du hedder
3.person
han hedder
hun hedder
den hedder
det hedder
flertal
vi hedder
I hedder
de hedder
Præteritum - datid
Præteritum bruges om noget som skete i fortiden på et bestemt tidspunkt, og som er slut.
I sætningen
Peter læste i Nuuk.
Eva arbejdede på et posthus.
Line kom fra Ilulissat.
Eva havde en cykel.
Præteritum inddeles i 3 grupper:
Gruppe 1 ender på -ede eller -de.
jeg lavede
du arbejdede
han svarede
hun svømmede
de boede
du troede
Gruppe 2 ender på -te.
jeg læste
vi kørte
jeg hørte
han købte
hun tænkte
du talte
Gruppe 3 er de uregelmæssige Verber - udsagnsord.
jeg var
du havde
hun gik
de tog
han sang
hun sov
Perfektum - førnutid
Perfektum bruges om noget der lige er sket, og som har betydning for nutiden.
I sætningen:
Marius har været i Grønland før.
Sven Bent har købt meget mad.
Eva har ikke prøvet at køre med hundeslæde
© Gry Clasen 2011
10
Perfektum dannes af præsens af 'at have' eller ’at være' og kort tillægsmåde.
Gruppe 1: -et
at arbejde arbejder
arbejdede har arbejdet
at lave
laver
lavede
har lavet/er lavet
Gruppe 2: -t
at læse
at høre
læser
hører
læste
hørte
har læst/er læst
har hørt
Gruppe 3: uregelmæssige verber, ender typisk på –et eller –t
at gå
går
gik
har gået/er gået
at drikke
drikker
drak
har drukket/er drukket
Plusquamperfektum - førdatid
Plusquamperfektum bruger præteritum af at have eller at være og kort tillægsmåde.
Han havde købt en cykel.
Hun havde arbejdet i seks uger.
Han var rejst hjem, efter at han havde rejst i Grønland i 2 måneder
Futurum - fremtid
Futurum vises med nutid eller med skulle/ville.
Jeg rejser til København i morgen.
Jeg skal rejse til København på torsdag.
Jeg vil rejse til København til sommer.
Aktiv og passiv
Man danner passiv på to måder: s-passiv og blive passiv. Generelt kan man bruge de to måder,
uden at meningen ændres.
Men
s-passiv bruges ofte i skriftsprog (lovtekster). Bruges også om det generelle/gentagne.
blive-passiv bruges ofte i talesprog. Bruges også om den enkelte handling.
Aktiv
Infinitiv
At hente
Præsens
henter
Præteritum
hentede
Perfektum
har hentet
Passiv
1) hentes
2) blive hentet
hentes
bliver hentet
hentedes
blev hentet
findes ikke
er blevet hentet
Nogle verber har passiv form, men aktiv betydning.
For eksempel: Synes, skændes, enes, lykkes, længes, ses, mødes slås.
I sætninger med subjektet man, ændres det til der i passive sætninger.
For eksempel:
Man må ikke ryge i toget. Der må ikke ryges her.
© Gry Clasen 2011
11
Modalverber - mådesudsagnsord
at ville
at kunne
at skulle
at måtte
Modalverber skal efterfølges af en infinitiv uden ”at”, hvor der er flere muligheder for handling.
For eksempel:
Hun kan tale fransk.
Han skal arbejde i morgen.
De vil læse avisen.
Jeg må købe nye sko.
Er der kun en mulighed for handling, behøver man ikke infinitiv - navnemåde.
For eksempel:
Jeg vil i biografen. Hun skal til København
Adverbier står i sætninger med modalverber efter subjekt og verbum.
For eksempel:
Jeg kan ikke spise bøf
Jeg vil gerne på cafe.
Modalverbers - mådesudsagnsords betydning:
at ville: udtrykker vilje, ønske eller fremtid:
vilje: Jeg vil gå.
ønske: Jeg vil gerne have en bil.
fremtid: Jeg vil i biografen i morgen.
at skulle: udtrykker ordre, nødvendig eller fremtid:
ordre: Du skal op nu.
nødvendighed: Jeg skal gå nu, min bus kører kl. 7.
fremtid: De skal spise på restaurant på torsdag.
at kunne: udtrykker evne eller mulighed
evne: Hun kan tale fransk.
mulighed: Han kan godt købe ind i morgen, supermarkedet har åbent
at måtte: udtrykker tilladelse eller nødvendighed:
tilladelse: Han må køre bil, han er over 18 år.
nødvendighed: Jeg må købe ind, jeg har ikke mere mad.
© Gry Clasen 2011
12
Uregelmæssige verber/udsagnsord på dansk
Alfabetisk liste:
Infinitiv
Præsens Præteritum Perfektum Eksempel
at bede
beder
bad
har bedt
at betyde
betyder
betød
har betydet Hvad betyder "kuglepen" på dansk?
at bide
bider
bed
har bidt
at binde
binder
bandt
har bundet Han binder sine snørebånd.
at blive
bliver
blev
er blevet
Det er blevet koldt nu.
at bryde
bryder
brød
har brudt
Han bryder loven.
at burde
bør
burde
har burdet Man bør ikke slå sine børn.
at byde
byder
bød
har budt
Vil du byde kartoflerne rundt?
at bære
bærer
bar
har båret
Han har båretr sin kones kuffert.
at drikke
drikker
drak
har drukket De drikker te om aftenen.
at falde
falder
faldt
er faldet
Der er faldet 10 centimeter sne.
at fare
farer
for
er faret
Hun for ud af døren.
at finde
finder
fandt
har fundet Har du fundet din bog?
at flyde
flyder
flød
har flydt
Det flyder med gamle aviser i lejligheden.
at flyve
flyver
fløj
har fløjet
Fuglen er fløjet.
at fortryde
fortryder fortrød
har fortrudt De fortrød, at de ikke gik ud i det gode vejr.
at fryse
fryser
frøs
har frosset
Det frøs 10 grader i nat.
at fyge
fyger
føg
har føget
Sneen føg, så vi ingenting kunne se.
at få
får
fik
har fået
De har fået stegt kylling til aftensmad.
at gide
gider
gad
har gidet
Gider du lige lukke døren?
at give
giver
gav
har givet
Hun gav ham en ny jakke.
at glide
glider
gled
er gledet
Han gled på det glatte fortov.
at gribe
griber
greb
har grebet
Han griber bolden.
at græde
græder
græd
har grædt
Børnene græder, fordi de er bange.
at gælde
gælder
gjaldt
--------------- Gælder denne lov for Grønland?
at gå
går
gik
er gået
De gik hjem klokken 4.
at have
har
havde
har haft
Han har 5 børn.
at hedde
hedder
hed
har heddet De hedder Jørgensen til efternavn.
at hjælpe
hjælper
hjalp
har hjulpet Hun har hjulpet sin mor.
at holde
holder
holdt
har holdt
Han holdt godt fast i sin mors hånd.
at hænge
hænger
hang
har hængt
Din jakke hænger i gangen.
at jage
jager
jog
har jaget
Katten har jaget hunden ud af haven.
at knibe
kniber
kneb
har knebet Hun kneb ham i kinden. Han sagde av.
at komme
kommer kom
er kommet De kommer hjem klokken halv otte.
at kunne
kan
har kunnet Han kan spille guitar.
kunne
Han beder til Gud
Hunden bed mig i foden
© Gry Clasen 2011
13
at lade
lader
lod
har ladet
at le
ler
lo
har let (leet) De lo højt og længe.
at lide
lider
led
har lidt
Han lider af sukkersyge.
at ligge
ligger
lå
har ligget
Han lå på hospitalet i 4 dage.
at lyde
lyder
lød
har lydt
Det lyder godt!
at lyve
lyver
løj
har løjet
De løj om barnets alder.
at lægge
lægger
lagde
har lagt
Jeg lagde bogen på bordet.
at løbe
løber
løb
er løbet
Han løb hjemmefra som 13-årig.
at måtte
må
måtte
har måttet
Du må ikke ryge i klassen.
at ryge
ryger
røg
har røget
Han røg 40 cigaretter på en aften.
at se
ser
så
har set
Har du set dagens avis?
at sidde
sidder
sad
har siddet
De sad i stuen og så fjernsyn.
at skride
skrider
skred
er skredet
Vognen skred i svinget.
at skrige
skriger
skreg
har skreget Børnene skriger dagen lang.
at skrive
skriver
skrev
har skrevet De skrev et postkort.
at skulle
skal
skulle
har skullet Vi skal hjem klokken 3.
at skyde
skyder
skød
har skudt
Han har skudt et rensdyr.
at skære
skærer
skar
har skåret
Hun skar et franskbrød i skiver.
at slide
slider
sled
har slidt
De sled hårdt i det hver dag.
at slå
slår
slog
har slået
De slog aldrig deres børn.
at sove
sover
sov
har sovet
Han sover altid godt om natten.
at springe
springer sprang
er sprunget Han sprang over åen.
at stige
stiger
steg
er steget
at stikke
stikker
stak
har stukket Hun er blevet stukket af en myg.
at stinke
stinker
stank
har stinket Lossepladsen stinker.
at stjæle
stjæler
stjal
har stjålet
at stryge
stryger
strøg
har strøget Jeg gider ikke stryge mit tøj.
at stå
står
stod
har stået
at synge
synger
sang
har sunget Vi synger en sang.
at synke
synker
sank
har sunket Skibet sank på meget kort tid.
at tage
tager
tog
har taget
Vi tager toget til Aalborg i morgen.
at ville
vil
ville
har villet
Vil du hjælpe mig?
at vinde
vinder
vandt
har vundet Han har vundet i Lotto.
at være
er
var
har været
Han er ikke hjemme nu.
at æde
æder
åd
har ædt
Svin æder, mennesker spiser.
Vi lader ham blive siddende.
Huspriserne stiger hver dag.
Man må ikke stjæle!
Vi stod op klokken 5.
© Gry Clasen 2011
14
Adverbier - biord
Adverbier udtrykker sted, tid eller måde. De har altid samme form.
De mest almindelige adverbier
ikke, måske, jo, nok, mon, dog, også, kun, igen, gerne, aldrig, altid, ingenting, vel, ofte, tit,
her, nemlig, netop, snart, straks, allerede, tilbage, frem, hellere, alligevel, ellers, næsten, især,
længe, hen, særdeles, selvfølgelig, sommetider, stadigvæk, stadig, væk, endnu, end, nu, bare,
blot, vist, slet ikke.
De adverbier har altid samme form.
For eksempel:
Jeg har ikke en fodbold.
Peter har ikke arbejde, han studerer.
Drengen kommer måske i morgen.
Pigen skal også læse.
Så kom dog!
Manden har kun 5 kroner.
Alexander vil gerne have et stykke brød.
Anna er altid træt. Hun vil altid sove.
Peter er aldrig træt, han er frisk.
Hun kommer nok i morgen.
Det har jeg jo sagt.
I når det nok.
Adjektiver som adverbier
Mange adjektiver bruges som adverbier. De tilføjer et –t til grundformen
For eksempel:
Hun danser smukt.
Han svarer rigtigt.
De adverbier har komparativ og superlativ.
For eksempel:
ofte oftere oftest
gerne hellere helst
længe længere længst
Kort/lang form af adverbiet
Ned/nede - ind/inde -ud/ude - op/oppe - hjem/hjemme – hen/henne – over/ovre.
De adverbier har to former:
 En kort, der udtrykker bevægelse.
 En lang, der udtrykker forbliven på stedet.
For eksempel:
Han går ind i stuen.
Han sidder inde i stuen.
© Gry Clasen 2011
15
Pronominer - Personlige stedord
Grønlandsk Dansk
Mig
Jeg
Du
Asavarma
Du elsker mig
Han/hun/
den/det
Asavaanga
Han/hun/den
elsker mig
Vi
I
Asavassinga
I elsker mig
De
Asavaannga
De elsker mig
Dig
Ham/hende/den/
det
Asavakkit
Jeg elsker dig
Asavara
Jeg elsker
ham/hende/den/
det
Os
Asavat
Du elsker
ham/hende/den/
det
Asavatsigut
Du elsker os
Asavaatit
Han/hun/den
elsker dig
Asavaa
Han/hun/den
elsker
ham/hende/den/
det
Asavaatigut
Han/hun/den
elsker os
Asavatsigit
Vi elsker dig
Asavarput
Vi elsker
ham/hende/den/
det
Asavaatsit
De elsker dig
Asavarsi
I elsker
ham/hende/den/
det
Asavatsigut
I elsker os
Asavaat
De elsker
ham/hende/den/
det
Asavaatigut
De elsker os
© Gry Clasen 2011
Jer
Dem
Asavassi
Jeg elsker jer
Asavakka
Jeg elsker dem
Asavatit
Du elsker dem
Asavaasi
Han/hun/den
elsker jer
Asavai
Han/hun/den
elsker dem
Asavassi
Vi elsker jer
Asavagut
Vi elsker dem
Asavasi
I elsker dem
Asavaasi
De elsker jer
Asavaat
De elsker dem
16
Pronominer - stedord
Personlige pronominer - personlige stedord:
Pronominer bruges i stedet for substantiver.
Der findes to former, der bruges som subjekt og objekt/sammen med præpositioner
Ental
Subjekt
1. jeg
2. du, De
3. han
hun
den
det
Objekt
mig
dig, Dem
ham
hende
den
det
1. vi
2. I, De
3. de
os
jer, Dem
dem
Flertal
I sætningen:
Johanna rejser til Ilulissat. Hun skal studere på SPS.
Hun møder sine studiekammerater. De er glade for at begynde at studere.
De går i butikker. Johanne køber et bord. Det koster 235 kr.
Possessive pronominer - ejestedord:
Possessive pronominer - ejestedord bruges for at vise, hvem der ejer noget.
Ental
1. min/mit/mine
2. din/dit/dine, Deres
3. sin/sit/sine
hans/hendes
dens
dets
Flertal
1. vores
2. jeres, Deres
3. deres
I sætningen:
Det er min bil (en bil).
Det er mine bøger (en bog).
Det er dit æble (et æble).
Han kysser sin kone. Hans kone bliver glad.
Han kysser hans kone. Hendes mand bliver sur.
Vi besøger vores børn.
De har læst alle deres bøger.
© Gry Clasen 2011
17
Præpositioner
Præpositioner fortæller om forhold mellem steder, ting, personer, tidspunkter og
er ofte en del af faste udtryk.
På dansk er det svært at høre sig til, hvilken præposition, man skal bruge.
Præpositioner er man nødt til at lære – især tidspræpositionerne
De almindeligste præpositioner er: på - i - til - fra - om - ved - af – med.
På, i, til bruges om tid og sted
For eksempel:
Han går på universitetet (sted).
Han kommer på søndag (tid).
Peter bor i København (sted).
Han er i Danmark i 2 år (sted og tid).
Han rejser til Ålborg (sted).
Hun kommer til sommer (tid).
Hotellet ligger ved stationen (sted).
Bogen handler om en spion (forhold).
Helle bor sammen med Niels (forhold).
Faste udtryk
Carl er interesseret i biler.
Emma er nødt til at studere meget.
Hun er sikker på at han kommer.
De fik lejligheden på ubestemt tid.
Døren kan kun åbnes ved hjælp af en nøgle.
Peter er bange for at komme for sent.
Martin bliver aldrig træt af at se på Mercedes.
Martin er forelsket i Mercedes.
Hold op med at spille så højt!
Martin og Jacob er enige med hinanden.
Helle tager hjem til sin mor for at slappe af.
Peter er ked af at Eva rejser på ferie.
Peter har ikke råd til at tage med.
© Gry Clasen 2011
18
Tidspræpositioner
Fortid For...siden, i, på, om, til
NU
i lørdags
i
i
i
i
i søndags/
går morges
går formiddags
går eftermiddags
(går) aftes
i forgårs
i
i
i
i
i går
i morges
morges
formiddags
eftermiddags
går nat
Husk præteritum - datid
Eksempler:
for...siden
i lørdags
i aftes
i går
i morges
Han kom for en time siden.
Hun var til fest i lørdags.
Han gik sent i seng i aftes.
Hun læste i går.
Hun drak kaffe i morges.
Fremtid (futurum) i, på, om, til,
NU
i dag
i eftermiddag
i aften
i nat
i morgen
i overmorgen
på mandag
om 7 dage
til sommer
i morgen tidlig
i morgen eftermiddag
i morgen aften
Husk præsens - nutid eller "skal"/"vil"
Eksempler:
i
om
på
til
Han skal i teatret i aften.
Om 2 timer skal hun hjem.
Hun rejser på lørdag.
Han skal hjem til jul.
Periode
I
Eksempler:
Fortid (i + præteritum - datid):
Nutid (i + præsens - nutid):
Fremtid (i + præsens - nutid eller "skal"/"vil"):
Han var på ferie i 14 dage.
Han er på ferie i 14 dage.
Han skal være på ferie i 14 dage.
OM: generelt + bestemt
Eksempler:
Han gik i seng klokken 23 om aftenen.
Han går i seng klokken 23 om aftenen.
© Gry Clasen 2011
19
Tidsbetegnelser
© Gry Clasen 2011
20
Konjunktioner – bindeord
Konjunktioner bruges til at binde sætninger sammen.
Da/når
Da bruges om den enkelte handling i fortiden
For eksempel:
Hun skrev postkort, da han var i London.
Han gik i skole, da han var barn
Når bruges
 om den gentagne handling i fortid og nutid
 om fremtid
For eksempel: Han skrev postkort, når han var i Paris.
Han skriver postkort, når han er i Paris (hver gang).
Hun skal i skole, når hun bliver 6 år (noget der sker i fremtiden)
Om/hvis
Om bruges, når vi spørger
For eksempel:
Han spørger, om han må komme.
Han vil vide, om hun er glad.
Hvis bruges, når det er på betingelse af noget.
For eksempel:
Hun kommer, hvis hun har tid.
Du kan få en øl, hvis jeg har en.
© Gry Clasen 2011
21