7b Kvalitetsudvalgets anbefalinger oversigt - CBS e

B1-2015
Pkt. 4.a
Bilag 4.1
Kvalitetsudvalget afsluttende anbefalinger
Kvalitetsudvalget blev nedsat af Morten Østergaard med henvisning til at man hidtil havde fokuseret på at uddanne flere. Nu kunne man se, at de
kvantitative mål ville blive nået, så derfor var det på tide at se på kvaliteten. Udvalget har afleveret to delrapporter med meget varierende forslag.
Nogle er hurtigt forkastet (4+1 struktur) mens andre allerede har fået direkte politiske konsekvenser (dimensionering).
Udvalget har lavet udmærkede analyser, og har bla. meget tydeligt påpeget de store skævheder i den nuværende finansiering, herunder eksplicit peget
på CBS’ vilkår. De konkrete forslag er derimod af mere forskellig karakter. Som det nok ofte er med generelle anbefalinger til hele sektoren, er det
svært at genkende alle problemstillingerne på CBS, og fx har forslaget om eksplicit uddannelsesledelse været grundlaget for CBS organisatoriske
opbygning i de seneste 10 år.
Nedenfor gennemgås kvalitetsudvalgets afsluttende anbefalinger. Ministeren har mere eller mindre direkte sagt at fokus især er på:
‐ Bachelorarbejdsmarked/forlænget retskrav (forslag 1)
‐ Nyt optagelsessystem (forslag 3)
‐ Studieaktivitet (forslag 5)
‐ Prestige til undervisningsopgaven (forslag 6)
(disse forslag er markeret med gråt)
Ministeren har lavet debatindlæg o.lign. om flere af emnerne og har indkaldt til forskellige møder og rundbordssamtaler. Umiddelbart måske en
indikation at hun ikke vil og kan bruge mere ”hard power” lige nu. Som det fremgår nedenfor er ændringer på disse områder også vanskelige at
regulere med centrale regler. Samtidig er politikerne i øjeblikket mere optagede af at mene det modsatte af hindanden, end af at indgå politiske forlig.
Det er værd at bemærke, at der er to områder ministeren umiddelbart ikke har kommenteret: de mange regler og de økonomiske udfordringer. Især for
CBS er økonomien væsentlig i forhold til at gøre noget ved kvalitetsudfordringerne. Debatten om taxameterreform er ligeledes udskudt og vil
formodentlig ikke blive løst inden et valg.
Udvalgets forslag
1. Ny struktur i de videregående uddannelser
Det akademiske bachelorniveau skal styrkes som et
reelt erhvervsrelevant uddannelsesniveau. Udvalget
ser gerne et opgør med det nuværende retskrav. I stedet skal der stilles ”faglige adgangskrav” for optagelse
på en kandidatuddannelse. Bacheloruddannelserne
skal have to spor: et erhvervsrettet og et kandidatrettet.
2. Dimensionering og udbudskonsolidering
Kvalitetsudvalget ønsker en central, systematisk styring af antal uddannelsespladser på hele det videregående uddannelsesområde. Analyseapparat skal placeres hos en uafhængig institution fx De Økonomiske
Råds Sekretariat. Selve dimensioneringen foreslås
placeret i RUVU (som p.t. rådgiver vedr. prækvalifikation af nye uddannelser) og bør udmeldes på uddannelsesgruppeniveau og på landsplan. Der skal være en
minimumsgrænse på 30 studerende pr udbud og mindre fag skal samles ét sted i landet.
3. Et nyt optagelsessystem
Der skal være bedre match mellem studerende og uddannelse. Udvalget foreslår, at man i højere grad bruger uddannelsesspecifikke adgangskrav (til bestemte
fag, fagniveauer og minimumskarakterer i disse fag).
Der skal indføres en maksimal adgangskvotient på 7.
Derudover skal der i højere grad bruges interviews og
optagelsesprøver.
Vurdering
Udvalget har opgivet sine radikale forslag om helt nye
strukturer for alle (4+1).
Særligt for CBS
Der er her lejlighed til at sætte fokus på forslaget om
“erhvervskandidat” , hvor man kan studere sideløbende med job og uden SU.
Iflg Rektorkollegiets formand har ministeren vist interesse for at udvide retskravet fx til 5 år. Hvilket ikke er Fokus på faglige adgangskrav kunne bruges til at unforeslået af udvalget, men kan være en forudsætning
derstrege at vi skal beholde muligheden for supplefor at skabe et bachelorarbejdsmarked.
ring, hvis man ikke har de nødvendige forudsætninger
skal man supplere.
Helt at fjerne retskravet er der næppe politisk opbakning til.
Forlænget retskrav er en forbedring – men vil gøre det
sværere at nedlægge uddannelser.
Udvalgets tiltro til planlægning og information er kon- CBS tilpasser allerede sine uddannelser til arbejdsmarkedets behov, og gør det nok bedre end en central
sistent.
kommission. Vi bør fortsat lægge vægt på beskæftiMan kan nok diskutere om diverse udvalgs forudsigel- gelsesudsigter ved nye tiltag og hurtigt reagere på
eventuelle problemer.
ser om behov er bedre end historiske arbejdsløshedstal.
Det bør være en del af vores bestræbelser at involvere
Der er imidlertid intet der tyder på at nogen har lyst til de studerende i at være ansvarlige for at deres uddanat tage dimensioneringen op igen lige med det samme. nelse fører til beskæftigelse - både når de vælger og
mens de studerer.
Debatten om nyt optagelsessystem synes at have vundet en vis genklang. SDU har markedsført deres samtaler (som i virkeligheden skyldes problemer med at
de fleste ansøgere har SDU som 3. prioritet) som en
generel løsning. Alle undersøgelser viser dog at karakterer er en god indikator for studiesucces blandt
unge. Der er heller ingen dokumentation for at samtaler skulle være mindre socialt skæve – tværtimod.
CBS deler ønsket om et varieret og nuanceret optagelsessystem. CBS er fortsat det universitet der optager
flest i kvote II (dvs med andre erfaringer end studentereksamen) og det fortsætter vi med. Vi udvider kvoten langsomt hvor det er relevant.
Mere specifikke adgangskrav vil mindske mobilitet og
især hindre adgang til tek/nat.
Det er vel ikke nødvendigvis et problem at pladserne
de mest attraktive uddannelser i landet som fx IB,
medicin eller IBP går til de dygtigste studenter. Det er
svært at se hvad der skulle være et bedre alternativ.
Indtil videre tyder intet på, at der vil være politisk
enighed om større ændringer, så det bliver nærmere
anbefalinger, dispensationer etc.
Vi er derimod ikke enige i at gymnasiekarakterer ikke
har en væsentlig plads i et sådant optagelsessystem.
4. Klart ledelsesansvar for uddannelsernes kvalitet
og relevans
Universitetsledelserne har det formelle ansvar for uddannelsernes kvalitet, men ansvaret løftes ikke fuldt
ud i dag ifølge Kvalitetsudvalget.
Der er behov for mere entydigt ansvar og klare beføjelser hos en person tæt på uddannelsen.
5. Ansvar for høj studieaktivitet
Kvalitetsudvalget finder, at de studerendes tidsforbrug
i gennemsnit skal øges med ca. 20 % for at nå et omfang, der svarer til et fuldtidsstudium.
Institutionerne skal sikre, at den enkelte uddannelse
kræver et gennemsnitligt studietidsforbrug svarende til
ECTS-normen på 1.650 timer om
året.
I forhold til rapport 2, hvor udvalget foreslog at man
fratog studienævnene kompetence, mener man nu ikke
det er hensigtsmæssigt. Budskabet er at uddannelsesopgaven skal være klarere formuleret, idet de mener
det kan drukne måske især på forskningstunge institutter. Der er ikke særlig konkrete forslag, men ministeren har kvitteret med udmeldinger om at dårlig uddannelseskvalitet (få timer, mgl bedæmmelse af eksaminer) er ledelsens ansvar.
Der er fokus på at studerende for ofte ikke er fuldtidsstuderende. Værktøjerne til at sikre dette er imidlertid
ikke oplagte.
Det er dokumenteret at flere timer – of formodentlig
især på mindre hold – fremmer aktiviteten. Det arbejdes der på mange steder, men der er grænser indenfor
de nuværende ressourcer.
Det kan ikke udelukkes at an politisk vil fastsætte et
minimumstimetal.
Udvalget kritik kan ikke genkendes på CBS –
Uddannelsesdekan, studieleder og studienævn har de
centrale værktøjer ift sikre kvalitet og relevans, herunder et budgetansvar. Det er netop en af begrundelserne
for et uddannelsesdekanområde, at ansvaret for uddannelserne er klart defineret og højt prioriteret.
For det første kan vi nok ikke helt genkende billedet
med lav aktivitet. De studerende er meget aktive mhp
at kvalificere sig både på studiet og mange andre steder.
Vi har krav om at alle studier tilrettelægges som fuldtids, vi har et ”intelligent minimumstimetal” og vi
beder studierne om at anvise hvor meget tid der forventes anvendt på de forskellige aktiviteter.
Online undervisning anvendes til at øge studietiden.
CBS er enig at der skal arbejde for at øge undervisningens anseelse og betydning og har sat en række initiativer i gang i den retning. Vi deler udfordringen med
de øvrige universiteter, og måske er det endda lidt
sværere her fordi vi dels har mange internationale VIP
og dels er det måske mindre attraktivt primært at undervise store hold på 100+ frem for mindre øvelseshold som man fx gør på DTU.
CBS er meget aktive på pædagogisk opkvalificering
og har bla. (som vist de eneste) også kurser for de
erfarne undervisere – executive teacher training.
CBS støtter dette forslag.
6. Gode og alsidige undervisningskompetencer
Undervisning skal prioriteres lige så højt som forskning. Alle universiteter bør udarbejde en politik for
omfanget af fastansattes undervisningsforpligtelser.
Forskere, der ansættes på baggrund af offentlige konkurrenceudsatte forskningsbevillinger, skal have pligt
til at undervise fx minimum 20 % af deres tid.
Der er stor opmærksomhed i sektoren på dette bla. i
Rektorkollegeits udvalg med bl.a. Per i spidsen.
Alle er enige om målet men det er ikke nogen nem
opgave, da mange VIP orienterer sig mod et internationalt arbejdsmarked er udfordringen i høj grad international.
Ministeriets regler afspejler primært forskning og
kunne forbedres.
7. Deregulering af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse
I stedet for den nuværende statslige detail- og procesregulering bør der skabes mulighed for en dynamisk
ledelseskultur, hvor institutionerne tager ansvar for at
udvikle uddannelserne. Den centrale styring skal koncentreres om den overordnede mål- og rammesætning
– særligt hvor institutionerne kan have indbyrdes kon-
Den statslige regulering er kun taget til de seneste år.
På trods af politiske skåltaler, betyder ministeriets
En lempelse af regulering vil både kunne lette arbejdet
inerti og ønske om at styre på vegne af ministeren at
ingen regler lempes. Selv mindre forslag til lempelser og føre til reelle kvalitetsforbedringer.
fx om timeloft for censorer bliver rutinemæssigt afvist.
Det forværres af en omfattende dokumentation og
undersøgelses interesse, hvor vi skalsvare på utallige
kurrence. Samtidig skal institutionerne gives en overordnet hjemmel til selv at fastsætte de nærmere regler
for uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.
8. Bevilingsmæssig tilskyndelse
Kvalitetsudvalget foreslår faste årlige uddannelsesbevillinger, som skal fungere som incitament til at styre
kvalitet og relevans. Taxametersystemet skal kun finansiere de marginale omkostninger ved ændringer i
antallet af studerende. Der skal desuden etableres et
fagligt råd, som administrerer konkurrenceudsatte
bevillinger. Rådet skal tildeles en bevilling på 1 mia.
kroner årligt.
9. Sammenlignelige data på tværs af uddannelser
Iformation om uddannelserne kvalitet og relevans i
form af nøgletal om bl.a. ressourceanvendelse og resultater skal offentliggøres via et informationssystem
(en app).
Alle studerende skal hvert tredje år deltage i en national spørgeskemaundersøgelse om deres uddannelsers
kvalitet og relevans.
10. Ny censorordning
Der skal skabes en ny form for ekstern censur, som
vurderer det faglige niveau på tværs af sammenlignelige uddannelser. Kvalitetsudvalget foreslår en konsolidering i form af færre, landsdækkende censorkorps,
der dækker flere fagområder. Der skal være færre
medlemmer end i dag, og det skal være muligt at inddrage udenlandske eksperter.
Obligatorisk medvirken af eksterne censorer ved eksamen ophæves og erstattes af en frivillig ordning.
undersøgelser og forespørgsel. Ikke mindst de to evaluerings/akkrediteringsenheder slås om at bevise hvem
der er mindst uundværlige ved at lave serier af undersøgelser.
Selvom intentionen om at skabe prestige som det kendes fra forskningsrådssystemet kan være sympatisk, så
er forslaget om at afsætte 1 mia. til en fond urealistisk
og uhensigtsmæssigt. Det er en meget stor del af de
samlede bevillinger. Uddannelse er en løbende opgave
der skal løses på højt niveau ikke et ”projekt”.
Behovet for en fast bevilling kan være reelt nok, og
det var vel det basisforskningsbevillingen skulle sørge
for.
Der er generel enighed om at bedre data nærmest altid
er godt. Men måske også en aniv tiltro til at data vil
ændre uddannelsesvalg – det er jo ikke fordi de unge
ikke ved at beskæftigelsen for arkitekter ikke er god.
Det er problematisk at udgangspunktet ikke er de studerendes behov, men politiske ønsker (fx er ”uddannelsens ressourceanvendelse” næppe væsentlig for om
man vil være arkitekt eller læge).
De samlede udgifter til systemet bør overvåges.
Censuren skal allerede i dag være landsdækkende,
men muligvis håndhæves det ikke alle steder. Det
giver kun mening at censur er inden for et fagområde censor skal kende faget godt.
Ministeriet arbejder med en landsdækkende dimittendundersøgelse (ikke studenter) hvilket forekommer
vanskeligt. Vi foreslå at man i stedet medtager standardspørgsmål i universiteternes egne dimittendundersøgelser.
De erhvervsøkonomiske censorkorps er allerede
landsdækkende og dækker bredt. Man kunne dog
overveje om der er behov for et særskilt HD korps
(med lidt lavere akademiske krav).
Ønsket om færre censorer er umuligt, så længe ministeriet selv har bestemt at den enkelte censor kun må
have få opgaver.
Større frihed i anvendelsen af censur kan være velkommen. Censur er vigtig for kvaliteten, men en mere
hensigtsmæssig anvendelse kan undersøges.
Censur er dyrt, så frihed til mindre anvendelse kunne
være værd at overveje. Men censur er en væsentlig del
af retssikkerhed og kvalitetskontrol.
Det angives i rapporten at udgiften til censur skulle
være 3000 kr. pr STÅ. På CBS er den 1500. Det er
ikke vores indtryk at vi har specielt få eksaminer.
Dette kan være en anledning til endnu en gang at påpege CBS’ lave basisbevilling.
Vi er meget opmærksomme på at taxamter ikke må
give incitamenter til kvalitetssænkning. CBS kunne
overveje at aftale med de andre rektorer at afskaffe
enhver form for bevilling eller andet system, der kan
tolkes som en opfordring til at sænke kvaliteten for at
slippe flere studerende igennem.
Vi medvirker i kravspecifikationsarbejdet til det nye
”uddannelseszoom” og søger at tage udgangspunkt
studenterbehov.